Gr Rå DN 
dren vm 


dd a tt 
Po 
NTE 


ur bl br Gant 
AE PT bilen 
ut 


utg! 

kar mieret: PT 

SE PT VE 

vr sdpt sÅ Dat umrte Å dt kafe 98 
DEE PT ET 


OE 
FL stad ken GM 
IE Pld sam GROP PE JEF Ed Å ET bd 
av å pr rede frit EAA 


Ted Mr der trader 
er 


POET NE nb 


er ørk ua Gr 


por ske Gå 0 arken ME mr 
priste vik Me VE » pr ai 
seer p Å h pr has 
PA - å ata argd 

mates 
van bytt 


en fv 


ra pondee sø å 


PE EN 


AE VIE 
PE ST nd PE 
PES Mr barbere bedjeika an ek 
sere ute UT ends % 
ne, pkt nt ET 
tee td put Å 0 Ål » ar 
Gris pe 4) fr AE id Gr 2 
A OS 


pe 
SEN EE Nl 

pe ee 
å Be nd TN 


ET bd 
ter At 


me trer 


man — 


-- 
TL une > 


POET OE re ) 
Hetampde tt : i 6 : , , ET p 
ap DE VE . 4 anse % , ; $ 
Sa pe ane 6 «49 SE drm ed å MRI ør 10 ht ÅÅ - " od ne ke Å 
Gat tør : dr ra rm eh ae E Ar orde nar Outinet Å 
å uster att ak rn ment. » å KO TT se sv 
Are 1 Ge " FE . v av eg 
mat Ape APER , K P en . - pe 
Ep . PST in ae pe ET 
- odel å Gjer re pa SP EN ude å 4 Nr veps 
p EN p PE E ku hip 
øre a 
Gurite mn al Sane somrene a p ea $ 
srnfd Å : areas ude A - ; j 
El am å e mr et + me 
eder ing 


kp aa 
ste 


EE 
MD MR å tør ør 
årer tt TE oe 
en tm prs med Ord) ' KE G 
EE SP ANE Je fang de ånde ; p 
8 at så 0 tome e rms Dent 8 pbl i put Å D p 
nt «ms are mdedeer Bf ha : 
ATEN at ANSA 
Oo Eg po * ir RE OR 
% am DE EE bake 
$ H av sv 


ene Me 
-—= 3 meme 
m-— mene” 


rd Nr at 
PN AE dd 
rv 
aldre Jernet . 
EE 
PE 
EN ere 


Ne 
em Å Øe DEN EE HE ” 
bra å g , 3 , - 
v brand nt pa0t Bin 618 ? vat lurer ø a 
søt sntt Br et pe AED å ved er GA NA AD A BP » på NE 
DD Gre prlk å pb kr å PEN 2 gm denge retk ørepran PP oe 
øgpresur 9 bad op et SN PO ETE AL ied PETE Hol ed AN ET UNE N p eie NA ee Å 
p , i ng p Pt gr . med ee ist tr pa 
h, * . å 2 - ES EL 
pe s G : e * be 
r ee > 


FEN GE IG 
Ga. td Ak  A ver 


- sms 
ey Jean tnk 


ge 


Mr EP - 
tid Å 


, or 
EN EE EN pare er 


v ete de Kne 


HA 
SINN 


Me 
APG 


En 


PD 


ke 
pe 


NVII Gag 


DET KONGELIGE NORSKE 
VIDENSKABERS SKLSKAGS 


ee 


1885. 


THRONDHIEM. 


INTERESSENTSKABETS BOGTRYKKEBRIL. 


DET KONGELIGE NORSKE 


VIDENSKABERS SELSKABS 


SKRIFTER, 


1885. ' 


INTERESSENTSKABETS BOGTRYKKERI. 
1886. 


Indhold: 


Notitser til Throndhjems Omegns Flora, af V..Storm 
Oversigt over de trondhjemske dialekters slægt- 
skabsforhold, ved Amund B. Larsen 

Direktionens Aarsberetning for 1885 . 


ann 


Pag. I 


» SG 
PS 


Notitser 
til 
Throndhjems Omegns Flora 


af V. Storm. 


I. 
Gun. = Gunnerus, Flora norvegica 1766. 
N. Fl. — Norges Flora af M. N. Blytt (Iste D. 1861) og Axel Blytt 
(2den og 8die D. 1874—76).) 
Thr. FI. == Veiledning i Throndhjems Omegns Flora af V. Storm, Iste 
Opl. 1869, 2det 1882. 
Norm. = I. N. Norman. Voxesteder for nogle af den norske Floras 
-Karplanter søndenfor Polarkredsen. (Arch. for Math. og Natur- 
vidensk. 5te B. 1881.) 
Yderligere bidrag til kundskaben om karplanternes udbred- 
ning i det nordenfjeldske Norge søndenfor Polarkredsen (af 
Arch. for Matbh. og Naturvidensk.) 1883. 
A. Blytt. Nye Bidrag til Karplanternes Udbredelse i Norge (Chria. Vidsk. 
Selsk. Forh. 1882.) 


Ved Siden af zoologiske Undersøgelser har jeg havt Anled- 
ning til — især når som i sidste Sommer Veiret har været 
ugunstigt for disse — at anstille sådanne lagttagelser over Kar- 
planternes Udbredelse, der kunne supplere hvad jeg på oven- 
eiterede Sted har bekjendtgjort. Nedenstående Notitser ere der- 
for hovedsageligt fra Sommeren 1885, fra Stadsbygden, Gjede- 
stranden og Bynesset og fra disse Steder findes flest specielle 
Angivelser, men også adskillige fra andre Trakter efter foregå- 
ende Års Erfaring, ligesom jeg også har fået enkelte Meddelel- 
ser af Andre; fremdeles er hist og her henvist til de af Nor- 
man publicerede Iagttagelser fra de omkringliggende Bygder. 

1 


2 


Jeg har imidlertid ikke fulgt den af Norman anvendte Methode, 
idet jeg kun i særegne Tilfælde har opgivet specielle Voxesteder 
for de Arter, som ere fundne at være almindelige, hvilke for- 
detmeste ere de samme som jeg forhen (l. €) har betegnet som 
sådanne. Her skal jeg i denne Henseende kun bemærke, at 
når en Art er så udbredt, at Forekomst og Udbredelse er ens- 
betydende og jeg har fundet den på hundrede for ikke at sige 
tusinde Steder, kan jeg ikke finde nogen Grund til at nævne et 
Voxested fremfor et andet, men må indskrænke mig til de væ- 
sentligste Resultater. 

Floraens Charakter omkring Throndhjemsfjorden er i det 
hele taget meget blandet på Grund af dennes centrale Belig- 
genhed og lange Udstrækning fra Vest mod Øst samt ofte me- 
get forskjellig i hinanden nærliggende Trakter på Grund af dis- 
ses forskjellige Beliggenhed fra eller mod Havet eller Sydso- 
len. Medens ved Indløbet til Fjorden og især på Øerne uden- 
for mange Fjeldplanter ere almindelige i Lavlandet, er dette 
ved Fjordens Indre især Tilfælde, hvor større Fjeldstræknin- 
ger gå lige til Fjorden, navnlig på Lexvigstranden og Geving- 
åsen. Medens på Stadsbygden flere af de for Havkysten egne 
Arter — såsom Gentiana involuerata, Sedum anglicum, Luzula 
maxima — endnu findes og mange af de mere continentale 
synes at savnes, viser det under samme Længdegrad liggende 
Bynes en ganske anden Flora, der igjen på den østlige og 
nordvestlige Side er meget forskjellig fra den sydvestlige og 
sydlige fra Havvinden afspærrede og mod Middagssolen ven- 
dende Del. Man kan på den Halvø, hvoraf Bynesset udgjør 
den største Del, og hvis Omkreds næsten danner en Cirkel med 
overalt fremspringende Odder, som jeg undersøgte en for en, 
se hvorledes de mere kjelne eller continentale Arter på Læsiden 
af disse komme til, den ene efter den anden og tiltage i Mængde 
— Vicia sylvatica, Rosa cinnamomea, Calamintha elinopodium, 
Viburnum opulus, Convallaria polygonatum, Humulus lupulus, 
Viola mirabilis, Sedum rupestre og Sorbus aria, Verbascum nigrum, 
Orobus vernus, Ononis (hvorom mere nedenfor), Ulmus montana, 
Asperula odorata, Turritis glabra, Origanum vulgare, Glecoma 


3 


hederacea, Centaurea jacea, Trifolium medium, Avena pratensis, 
Carex muricata, Orobus niger, Galium triflorum, Verbascum 
thapsus, Torilis anthriseus, Agrimonia eupatoria, Primula scotica, 
Bidens tripartita, Cardamine impatiens, Cotoneaster.  Derimod 
savnes mange, som ere almindelige i vestlige og andre Egne og 
navnlig subalpine Arter, så at dette Strøg trods sin vestlige 
Beliggenhed har et mere continentalt Præg end noget andet ved 
Fjorden. Nærmest i denne Henseende kommer Frostens Sydside 
ved Åsenfjorden 

Alligevel er der i flere Trakter enkelte Lier og især Urer, 
som ere usædvanlig rige på Arter og på de ellers i Egnen 
sjeldne, om end mange af disse forekomme i ringe Antal; som 
Exempel herpå kjender jeg intet rigere Sted end Leinslien på 
Stadsbygden; fra dette Sted er derfor nævnt flere, mindre sjeldne 
Arter. 

Da det har vist sig, at nogle i ældre Tid indførte Arter 
have naturaliseret sig som vilde i Årenes Løb, medens andre 
ikke have tiltaget eller ere forsvundne, har jeg nedenfor anført 
Exempler i denne Henseende tilligemed andre Forandringer i 
Floraen i Byens Omegn hovedsagelig ved Kulturen; selv har jeg 
havt Anledning til at se noget af denne Art; men af Gunnerus's 
Flora, hvori er anført mange specielle Voxesteder i Byens Nær- 
hed, kan det tydeligt sees, at hvor nu er opdyrket Jord, især 
på Høiderne øst om Byen, har fordum været Skov- og Myr- 
vegetation, der er aftaget i Årenes Løb og hvoraf endnu på 
enkelte Steder de sidste Rester findes; omvendt kan en stor 
Mængde gjenfindes på den af ham angivne Plads. I de seneste 
År ere også mange Arter indvandrede med Jernbanetrafiken, 
dels fra det søndenfjeldske dels med Merakerbanen; jeg har 
derfor også for disse noteret Data. 

I den nu følgende Fortegnelse ere Findestederne efter egne 
Iagttagelser, når ikke Andens Navn er nævnt. 


Vasculares cryptogamææ. 


Woodsia hyperborea, som ikke er optageti min Fortegnelse 
over Throndhjems Omegns Planter l. c., synes ikke at være 
sjelden og forekommer på flere Steder — formodentlig efter 
Underlagets Beskaffenhed — hvor W. ilvensis ikke er fundet, 
såsom i Devlehavnen (Th. Knudtzon) på Skifer; fremdeles fore- 
kommer den i Melhus almindeligere end den sidste (Samme), 
ved Lundemo etc. (Norman) og på Gjedestranden nær Skifer- 
bruddet, medens alene W. ilvensis fandtes på Stadsbygdens 
Gneisbjerge og der særdeles frodig og rigeligt. 

For Aspidium lonchitis kjender jeg følgende Voxesteder: 
Leinslien, Almlien på Gjedestranden, Ørkedalen (Nissen), 
Lexvigstranden under Munken (Stud. med. Halfdan Bryn), Hop- 
len ved Åsenfjorden og Steggan i Klæbo, overalt sparsomt (Stod 
ete. Norman). 

Polystichum dilatatum forekommer især på Strækningen 
Ilsvigen til Hangernesset på Bynesset nær Fjorden. 

Asplenium viride er især fundet i Guldalen: Støren (Norman), 
Hovind, Melhus (Knudtzon); fremdeles i Devlehavnen (Samme) 
og ved Dyreborg ved Byen; sandsynligvis på mange flere Steder, 
men neppe almindeligt udbredt, da jeg aldrig så den i de af 
mig i sidste Sommer undersøgte vestligere Trakter. 

Asplenium septentrionale er fundet almindeligt udbredt — 
fra Garten til Beistadfjorden ved Vennes — men meærkeligt nok 
ikke i Ørkedalen (Nissen), medens den forekom rigeligt i det nær- 
liggende Almlien. Ved Berg, hvorfra den anføres af Gunnerus, 
findes den endnu. 

Blechnum spicant. Angivelsen i N. FI. giver et ufuldstæn- 
digt Begreb om dens Udbredelse i det Throndhjemske. 

Jeg har fundet den i stor Mængde på Hiteren (ligesom 
Norman) og på Garten i Lavlandet; på Fastlandet fjerner den 
sig i Regelen fra Fjorden, jo længer man kommer mod Øst: 
I Skoven mellem Rissen og Stadsbygden; paa sidstnævnte Sted 
fandtes den ikke i det egentlige Lavland, men først i den så- 
kaldte Markerbygd, på de steilere Skråninger på Lexvigstranden, 


5 


ligesom flere subalpine Arter, atter ned til Fjorden; fremdeles i 
Ørkedalen alm. lidt i Høiden (Nissen); på Byåsen nordenfor 
Ilelven i stor Mængde, på Siden mod Byen næsten til Fjorden; 
forekommer atter på Opstrinden (fra Stokkan) i Trakten om 
Jonsvandet samt over hele Mostadmarken, i Selbo og langt ind 
i Thydalen; i Guldalen går den østligere end i Holtålen, hvilket 
allerede er angivet af Gunnerus; fremdeles fra Stjørdalen som 
efter N. Fl, (Tillægget S. 1236). Den findes således næsten 
over hele Stiftet, men hvor den har sin Grændse i sydost, kjen- 
des ikke; den opgives ikke for Røros el. Hamar Stift. 

Allosurus crispus, som hidtil kun var fundet på vestlige 
Høifjelde (og efter Gun. og Norm. i Snåsen), forekommer (ifl. 
Knudtzon) ved Gimse i Melhus i Lavlandet. 

Botrychium lunaria. Indenfor Hladehammeren ved Haga, 
Tinveden og Rotvold, efter Gunnerus ved Berg, i hvis Nærhed 
den nylig er fundet, samt ved Teisendammen på Nordsiden; på 
Stadsbygden indenfor Bækkenesset og i Vagnvigen (Bryn), Bør- 
sen og i Ørkedalen fleresteds (Nissen) ete. (Normann). 

Lycopodium inundatum, som først er fundet i Stadsbygden 
af Prof. A. Blytt, og som jeg sidste Sommer fandt der ved ,,Bæk- 
ken*, er ikke optaget i Thr. FI. 


Monocotyledones. 


Alopecurus pratensis er allerede af Prof. M. Blytt (formo- 
dentlig 1825) optegnet som fundet ved Throndhjem, men den 
er endnu sjelden og hovedsageligt indskrænket til Ballastpladse, 
såsom ved den gamle Jernbanebro, på den nye Stationsplads» 
ved Hladestranden; på alle disse Steder ofte sammen med Pha- 
laris camariensis. 

Holcus lanatus. På den indre Side af Galgebjerget i Rissen 
i Selskab med Hypericum pulchrum & Digitalis; samt på Skjæ- 
rene Juledagene ved Ørlandet, Artens Nordgrændse. 

H mollis. Leinslien, dens Nordgrændse. 

Setaria viridis. På Jernbanepladsen meget sparsomt 1883. 

Apera spica venti. Sammesteds 1885 og efter N. FI. flere- 


6 


steds i det Throndhjemske (Møllen ved Slupbroen); allesteds dog 
tilfældig. Skogn og Værdalen efter M. Blytt. 

Phragmites communis forekom, idetmindste for omkring 20 
År siden i Tyvandet, hvor den angives af Gunnerus. Forøvrigt 
Vikeraunsvandet, Jonsvandets Udløb, Selbosøen, Grilstad og 
Haugan ved Fjorden. Rigeligen på Stadsbygdeni Elven og ved 
Bække, Ørkedalen (Nissen), Bynessets Kirke ved Fjorden 
odfiiSteder: | 

Avena elatior, der forekommer langs Fjorden i alle Trakter 
(Garten til Indhered), er sjeldnere længer fra denne såsom i 
Leinslien og i Skoven ved ,ÅApotheket*, efter Gunnerus 
endog ved Berg. | 

A. pratensis.. Hladehammeren, Devlehavnen, Humlevigen, 
Stjørdalen, Skogstadmarken og Apotheket på Bynesset, Lein s- 
lien og Haltanbjergene på Stadsbygden, Garten udenfor 
Ørlandet. 

Trioidia decumbens i Leinslien og de øvrige Bjerge på 
Stadsbygden, ellers nær Fjorden i alle Trakter (Garten— 
Indhered). | 

Briza media. Hladehammeren, Rotvold, Ranheim, Humle- 
vigen ved Gården af samme Navn (Skolebestyrer M. Storm), 
Stjørdalen på Suterøen rigeligt. Stadsbygden ved Fjorden lidt 
udenfor Thorshougen; Beian — alt ved Fjorden, medens jeg intet 
Voxested kjender fra Dalene. 

Schedonorus Benekeni (N. FI. Tillægget p. 1249). Foruden 
det der angivne Sted ogsaa i Leinslien i Selskab med 
Brachypodum sylvaticum. 

Bromus mollis. Ved Hangren på Bynesset tilsyneladende 
vild ; ellers sparsomt ved beboede Steder og tilfældig. 

Lolium perenne, sjelden og tilfældig, såsom Frue Kirke 
og den gamle Jernbaneplads, hvor den blev indført for omkr. 
20 Aar siden, men endnu findes i Mængde. 

Lolium temulentum i Mængde i Agre på Bynesset i Som- 
meren 1883. 

Carex pulicaris. Garten, Stadsbygden nedom Bliksåsen, 
Ørkedalen (Nissen), Korsviken, Stjørdalen Bl; etc (Norm.) 


7 


C. muricata. Leinslien, Bliksåsen, Haltanbjerget, Alm- 
lien, Ørkedalen; Apotheket og Skogstadsmarken på Bynesset, 
Korsviken; Lundemo (Norm.) 

C. paradoxa har jeg fundet på Nordsiden af Øen Garten. 

C. norvegica & glareosa i Braksumpene nedenfor Bækken 
på Stadsbygden; Ørkedalsøren; forøvr. som i Thr. Fl Ranheim 
på Strinden. 

Af Garex salina forekommer en særegen Form nær Ud- 
løbet af Elven i Stadsbygden, især ovenfor Broen; navnlig er 
Hanax tilstede i stort Antal, 6 til 10 nærstående; en lignende 
ved den gamle Jernbanebro ved Nidelven; en anden med meget 
lysfarvede Hanax nedenfor Bynessets Kirke, (subspathacea, der 
if. Norman også forekommer ved Beian); UC. eryptocarpa på 
Lexvigstranden østenfor Axnes (Bryn). 

C glauca tilhører formodentlig helst vestlige Trakter. Jeg 
har fundet den på Garten (efter Norman i Bjugn); i stor Mængde 
forekommer den over hele Stadsbygdens Myre ogsaa langt oven- 
for Lierne; den er ligeledes ganske hyppig på Gjedestranden og 
i Ørkedalen; østligere kun sparsomt på Hladehammeren (Stjør- 
dalen M. Bl.) 

C. riparia fandtes omkr. 1860 i en Dam ved Gården nedre 
Stavne; ellers kun fundet i Landets sydligste Del. 

Scirpus sylvaticus forekommer rigeligt i Stadsbygden langs 
Elven og i Bækkene såsom øst om Kirken og fleresteds opgjen- 
nem Bygden til Skei; i Lexvigen, hvor den allerede er fundet 
af Gunnerus, ved Kropelven, Hlade Elv, Grilstad, Humla (1. St. 
i Indhered); i Guldalen og Ørkedalen 

Alisma plantago forekom fordum (i 50- og 60årene) rigeligt 
ligesom mange andre Vandplanter i de nu udtørrede Fæstnings- 
damme ved Christiansten samt i Hlade Elv. Endvidere har jeg 
fundet den øverst i Kropdalen (nær Møllerne) i Selskab med 
Potamogeton perfoliatus; i Stjørdalen (N. Fl.), rigeligt i Lexdals- 
vandet (M Storm); i Guldalen ved Gimse (Knudtzon), i Ørke- 
dalen ikke sjelden (Nissen). Ifl. Knudtzon findes den ved Gril- 
stad, 

Luzula maxima går øst til Stadsbygden, hvor jeg sidste 


8 


Sommer fandt den ved Sydsiden af Vandet omkr. 10 Kilom. fra 
Søen i Selskab med subalpine Planter som Tofieldia, Bartsia & 
Blechnum, som den også voxer sammen med i stor Mængde 
på Hiteren. 

Narthecium osfifragum. På Hiteren i Lavlandet, ikke 
blot ved Havn, hvor den er fundet af Norman, men over 
en større Del til Dolmsundet, hvor rigeligt i Selskab med 
Erica tetralix; fremdeles på Garten, men længere imde i Re- 
gelen lidt subalpinsk, såsom på Fjeldmyrene på Lexvigstran- 
den ligeledes med E. tetralix og på samme Måde i Ørkedalen; 
på Byåsen på Østsiden, såsom rigeligt på Myrene ved Kystad 
ved Bynesveien, hvor den synes at standse på Høiden, ligeledes 
på Myrene nord over under Gråkallen ned mod Lavolden i 
Mængde; atter på Opstrindens Myre, fra Stene (Gun.) og gjen- 
nem Mostadmarken, Selbo og på Fjeldene herfra over til Stjør- 
dalen. Ved Bestigningen af Fjeldet ved Græsli i Thydalen 
mødte jeg den først på en Høide henved 600 M. 

Tofieldia borealis. På Hiteren og Garten samt på Lexvig- 
stranden i Lavlandet; ellers almindelig i Fjeldtrakter, fra Ørke- 
dalen (men ikke finde på Byåsen), fra Stene og Stokkan er 
nem Mostadmarken, Klæbo og Selbo. 

Lilium martagon findes (ifl. Knudtzon) i ikke ganske ringe 
Mængde ved Grilstad, temmelig langtfra Gården, hvor den ikke 
vides at have været dyrket; den har været bemærket der i 11 
År og har udbredt sig lidt. 

Gagea lutea. Specielle Voxesteder ved Byen ere f. Ex. 
under det store Asketræ ved Bakke rigeligt, på Hladehammeren 
og øst om Grønlien henimod Hlade, Berg på Høiden og Dalen 
ved Sindsager, Valene fleresteds til Sluppen, Stene og Halseth, 
hvor den også var fundet af Gunnerus; Rotvold, Grilstadbækken 
rigeligt, i Ranheimsmarken og indover Strinden til Humlevigen 
og Stjørdalen (Indhered mangesteds). På Nordsiden af Fjorden 
nedenfor Reinsklosteret og omkring Stadsbygdens og Lexvigens 
Prestegårde o. fl. St. Ørkedalen ikke sjelden samt i Selbo. 

-Convallaria polygonatum. Leinslien og Haltenbjer- 
5 gene srigeligt:; Almlien øverst i Uren, Rømmesbjergene i Ørke- 


å ma VG 
md 


sek Å : 
ES) PYg: i 
BR å 


9 


dalen (Nissen), Hangren på Bynesset ret rigeligt samt hist og 
her til Skogstaduren; på Østsiden af Byen ved Stene (Gun.) 
sparsomt på Hladehammerens Nordside, Devlehavnen, Rotvold, 
Saxvik, Humlevigen. 

G. verticillata (tiligemed C. majalis) i overordentlig Mængde 
og frodig i Leinslien; forøvr. temmelig almindelige. 

Corallorhiza innata. Fleresteds på Stadsbygden, såsom på 
Thorshougen og i Markebygden, såsom på Myrene søndenfor 
Vandet; forøvr. Ørkedalen, Mostadmarken og de i Thj. FI. 
nævnte Steder. 

Orchis mascula Temmelig rigeligt i Leinslien. Den 
voxer her på selve Bjergene, selv på tørre Steder, stor og fro- 
dig med altid uplettede Blade. Den er ny for Thrond- 
hjems Omegn, idet den forhen ikke er fundet nærmere end 
Stemshesten og Namdalen. 

Orchis incarnafa På Nordsiden af Øen Garten, samt langs 
yPækken* på Stadsbygden. 

0. maculata er vel idethele almindelig, men forekommer 
dog i forskjellige Trakter i større el. mindre Mængde; således 
findes den neppe på Hladehammeren men først østligere ved 
Devle og Rotvold og forøvr. i Byens Omegn sparsomt. På 
Stadsbygden, hvor overhovedet Orchideer forekomme i forholds- 
vis stor Mængde af Arter og Individer, fandtes den rigeligt og 
frodig i flere Varieteter over alle Lier og Bjerge oftest sammen 
med Platanthera bifolia, der ligeledes syntes at være af usæd- 
vanlig Størrelse. | 

Gymnadenia conopsea. På Stadsbygden forekommer den i 
Bliksåsen, navnlig i Bakkerne mod Middagssolen i sådan Mængde, 
at det på de i Skoven åbne Steder rødner op gjennem Lien og 
Luften fyldes med Vellugt. I de nærliggende Lier fandtes den 
derimod ikke, men atter rigeligt i Vagnvigen; på Hangernesset 
på Bynesset traffes den sparsomt —Forøvrigt kjender jeg intet 
Voxested i Omegnen for denne, som det synes, ellers ikke 
sjeldne Art. 

Peristylis viridis. Sparsomt i Bliksåsen. 


10 


P. albidus. Ligeledes i Stadsbygden, i Markerbygden ved 
Sydvestenden af Vandet. Ny for Omegnens Flora. 

Listera ovata har jeg fundet i størst Mængde i de vestligere 
Trakter; navnlig forekommer den på Stadsbygden næsten over- 
alt, såvel nede ved Fjæren som høit over Lierne og på selve 
Engene: Aspelunden ved Grønningen, Engene ved Bækken, langs 
Elven, Leinslien, Haltanbjergene, og i Bliksåsen af over- 
ordentlig Størrelse og Mængde og langs Vandets Vestside i Mar- 
kerbygden; fremdeles på Gjedestranden, men (efter Nissen) kun 
på 1 Localitet i Ørkedalen; på Bynesset mangesteds såsom i Aspe- 
lundene vest for Hangren, i Apotheket o. s. v. Nær Byen er 
den sjelden: efter Gunnerus ved Stene på Opstrinden; på Hlade- 
hammeren er den ikke fundet, men sparsomt i Devlehavnen, 
rigeligere ved Rotvold (Dr. Holmbo) 

L. cordata i Nåleskove 1 det Indre af Stadsbygden og for- 
øvrigt almindelig. 

Epipactis helleborine. Leinslien i Mængde tilligemed 
Var. med grøngule Blomster og af større Høide, fremdeles i 
Bliksåsen o. fl. St. på Bynesset i , Apotheket*, hvor også en- 
kelte med grønne Blr.; på Hladehammeren har jeg af og til 
seet enkelte Exemplarer uden Blomster, nær Fjæren, formodent- 
lig forplantet ved Frø; i Devlehavnen findes den (if. Knudtzon); 
ved Rotvold (Dr. Holmbo); fremdeles har jeg seet den i Geving- 
åsen ved Humlevigen; på Frosten på Nordsiden, Høiden ved 
Holmberget. 

Potamogeton prælongus i Vandet, Stadsbygden; sandsyn- 
ligvis mangesteds men vanskelig at finde, da den voxer på dybt 
Vand. 

Lemna trisulca. I Dammen ved Bakke ved Byen; hidtil 
nordenfjelds kun opgivet for Stjørdalen 


11 


Dicotyledones apetalæ. 


Ulmus montana. Vestligst kjender jeg den fra Østråt og 
forkrøblet i Klipperifter rundt Galgebjerget lige ved Fjorden; i 
Rissen ved Bustad o. fl. St., på Stadsbygden 1 Bliksåsen og på 
samme Side op til Vandet, fremdeles i Leinslien, i Lexvi- 
gen til Kirken, i Almlien, i Ørkedalen på Vestsiden af Elven 
mangesteds, på Bynesset fra Kongsvigen, Kirkehougen, Apotheket 
og i Marken fra Skogstad til Sundet, hvor den danner næsten 
sammenhængende Skov; fremdeles i den øvre Del af Guldalen, 
især i Kalveltdalen. I Nidelvens Dalføre kjender jeg intet Voxe- 
sted (det er mig således opgivet, at den savnes i Klæbo og 
Selbo), heller ikke på Indstrinden førend i Stjørdalen ved Re og 
Rognes (større men få Træer); derimod findes den i Lierne ved 
Kusetmarken ved Jonsvandet; på Frostens Sydside sparsomt ved 
Åsenfjorden og i det hele taget forholdsvis i ringere Mængde i 
Indhered end i de ovennævnte Trakter; på Ytterøens Sydside 
dog næsten skovdannende. Det største Træ, jeg har seet, findes 
ved Rein i Stadsbygden og måler 120 ctm. i Diam. I Almlien 
findes nogle af henv. 1 Meters Tykkelse. 

Humulus lupulus forekommer rigeligt paa Stadsbygden, så- 
som Leinslien, Haltanbjergene, Bliksåsen og i Urerne langs 
Vestsiden af Vandet og langt ovenfor dette i noget subalpine 
Trakter, tremdeles frodigt i Almlien på Gjedestranden og (efter 
Nissen) i Ørkedalen på Vestsiden af Dalen; på det indre. af By- 
nesset fandt jeg den mangesteds fra det trange Skar syd for 
Hangren indtil Sundet: Kongsvigen, Kirkehougen, Apotheket og 
Skogstadmarken I Guldalen f. Ex. ved Lundemo (Norm.), men 
intetsteds i det Throndhjemske dyrkes den såmeget som her. 
I Nidelvens Dalføre kjender jeg intet Voxested og nær Byen 
først ved Grilstad samt ved Jonsvandet i Kusetmarken (Gunnerus 
og andre). Den forekommer fleresteds på Lexvigen såsom i det 
trange Bækkepas nær Kirken; Levangernesset syd for Broea. 

Chenopodium vulvaria fandtes i Høsten 1883 på den nye 
Jernbanetomt. 

Ch. rubrum opgives af Gunnerus at være fundet på Bynes- 


12 


set og bør derfor optages i Fortegnelsen over Throndhjems Om- 
egns Planter. 

Atriplex litoralis har jeg fundet ved Beian, hvorfra den også 
er anført af Norman; den går derfra op til Valdersund (Blytt); 
ligeledes er den anført i den Fortegnelse, som jeg for 12 År 
siden optog over Planterne på Øen Garten; men den synes gan- 
ske at fattes inde i F jorden. 

Salicornia herbacea. Jeg kjender følgende Voxesteder: 
Vestsiden af Ørlandet og Garten, Grønningsbugten på Stadsbyg- 
den, den store Fjære på Tutterøen (?) samt nedenfor Sygehuset 
i Levangerskogn. 

Chenopodina maritima forekommer måske helst ved rin- 
dende Vand: på Bjugnholmen, på Garten ved Sundet mod Bejan, 
i Levangersundet strax nordenfor Broen, ved ,Strømmen* i In- 
derøen. Gunnerus opgiver den for Bynesset. 

Rumex hippolapathum findes i Bækken ved Bakke strax 
bagom og øst for Gården, hvor den først fandtes for 6 å 8 År 
siden og nu har formeret sig noget. Ny for Throndhjems 
Se rtsklforea. 

Daphne mezereum. Ved Kystad på Byåsen rigeligt og nær 
Osen ved Jonsvandet og efter Gun. i Stjørdalen, i Klæbo, i Gul- 
dalen ved Melhus, ved det nærliggende Rimol (Knudtzon), ved 
Lundemo (Norm.), Holtålen (Gun. & Norm.), Ørkedalen (Nissen). 

Hippophaé rhamnoides. Jeg har seet den på Garten samt 
ved Beian og Østråt, på hvilke 2 sidste Steder den er fundet 
af Gunnerus, men i de brattere Landskaber østenfor på Nord- 
siden af Fjorden mangler den sandsynligvis. Den findes på By- 
nesset mellem Hangren og Kirken samt nær Gulelvens Udløb; 
på Østsiden af Byen begynder den nordenfor Hlade (anført også 
af Gun.) og rigeligt ved Pladsen Tinveden (et Navn, der anven- 
des på Planten), på Indstrinden, i ydre Stjørdalen, rigeligt på 
Frosten på Syd- og Vestsiden til Holmberget samt på Tutterøen 
(hvor også Gunnerus har fundet den), ved Levanger fleresteds 
neml. på begge Sider af Nesset og nordost for Byen samt rige- 
ligt på Ytterøens Østside og sydvestlige Spidse. 


13 


Gamopetalæ. 


Plantago maritima var. dentata i Grønningsbugten på Stads- 
bygden; lidt østligere ved Rødbjerg har Prot. A. Blytt (Chra. 
Vidsk. Selsk. Forh 1. ce.) seet en Mellemform mellem P. mari- 
tima & borealis. 

Armeria maritima. Hitren, Garten, Beian; Stadsbygden ri- 
geligt især i Grønningsbugten, på Stagelnesset og Bækkenesset, 
hist og her på Nordsiden af Fjorden til Vennes ved Beistadfjor- 
den; endvidere Ørkedalsøren; Bynesset? og derfra synes den at 
mangle fil Indstrinden (Ranheim etc.); fremdeles på Strandeng- 
ene i Stjørdalen, på Frosten og nordom Levanger og på Strand- 
enge ved Værdalsøren. 

Tussilago farfara. Blomstringstiden falder i snebare og 
milde Vintre her ikke sjelden i November, ja endog i Decem- 
ber. Efter Solhverv har jeg tidligst seet den springe ud 31te 
Januar, ofte i Februar, men også i meget snefulde Vintre ikke 
førend i April. 

Tripolium, vulgare (Aster tripolium Thr. Fl.) Der kjendes 
intet Voxested endnu på hele Sydsiden af Fjorden, ved Ørke- 
dalsfjorden og Gulosen og øst om Byen førend på Frosten; frem- 
deles findes den på Nordsiden af Garten, på Ørlandet, hvor den 
er angivet af Gunnerus og senere af Norman, i Grønnings- 
bugten, Lexvigen, Vennesbugten og Malmo. Levanger og In- 
derøen (Norm.) 

Bidens tripartita. De Steder, hvor denne nordenfjelds sjeldne 
Art er funden, ere: Ørkedalen nær Kirken (Nissen) og Skenald- 
dalen (temmelig rigeligt, Samme), Bynesset, hvor jeg fandt den 
meget sparsomt i sidste Sommer, på våd Eng under Skogstad 
ved Veien, i Stjørdalen (Blytt), ved Stiklestad nær Kirken, dens 
Nordgrændse. Den sparsomme Forekomst på spredte Loealite- 
ter kunde måske tyde på en større Udbredelse i Fortiden, da 
den ellers voxer selskabeligt. 

Artemisia absinthium forekom omkr. 1860 på Sydsiden at 
Hladehammeren men varede ikke i mange År; den opgives også 
for Stjørdalen; sandsgnligvis har den også der været tilfældig. 


14 


Tanacetum vulgare. I Leinslien (men neppe eller 
sjelden vestligere), ellers temmelig almindelig; intetsteds har 
jeg seet den i så stor Mængde som på Bynesset, navnlig ved 
Apotheket o fl. St i Selskab med Origanum og Centaurea jacea. 
På Byåsens mod Byen vendte Side findes den derimod neppe, 
ei heller på Hladehammeren, men begynder i Østmarken. 

T. leucanthemum (Chrysanthemum leuc. Thr. FI). Opgives 
i N. Fl. at forekomme på Syd- og Østsiden af Throndhjems- 
fjorden. Den er endnu hyppig på Stadsbygden og på Garten 
og forøvr. alm. overalt. 

Chrysanthemum segetum er af Gunnerus fundet ved Thrond- 
hjem og i hans Herbarium ligger et stort Exemplar, taget ved Gløs- 
hougen. Den er i senere Aar kun fundet sjelden og tilfældig 
og har ikke vist nogen Tendens til at udbrede sig. 

Matricaria chamomilla skal voxe på Lexvigstranden ovenfor 
Kirken, i Stjørdalen (N. FI), på Levangernessets Udside 
imod Hestøen og efter Gunnerus rigeligt ved Gården Bjertnes 
i Værdalen. 

Anthemis arvensis forekom Sommeren 1882 i Mængde i 
Agre på Gården Fenstad, Stadsbygden; ellers kun yderst sjel 
den på Ballast og på Plainerne i Byen. På førstnævnte Sted 
var den forsvundet i sidste Sommer; den er allerede at Gunne- 
rus fundet fleresteds ved Throndhjem og vil således ikke gjerne 
naturaliseres. 

Anthemis tinctoria synes at have vist sig noget hyppigere 
i de senere År. I 1873 fandtes den i Devlehavnen ligesom vild 
i Kratskov og (af Bryn) er den fundet i Østmarken; i 1885 fandt 
jeg i Almlien nær Gården mange Exemplarer og ved Hangren 
store Grupper blandt sået Trifolium bybridum og Phleum. 
Nissen har i de senere År fundet den i Ørkedalen. 

Achillea ptarmica har utvivlsomt udbredt sig overordentligt 
i senere Tider; den nævnes ikke af ældre Forfattere fra Fønen 
her og længe stod Romsdalen i Floraer som dens Nordgrændse; 
N. Fl. nævner endnu Thingvold som Speciallocalitet (efter Gun- 
nerus); omkr. 1850 kjendte jeg kun et sådant for den her ved 


15 


Byen; nu er den en af de almindeligste Agerplanter overalt på 
begge Sider af Fjorden. 

Centaurea jacea. Garten i Uren øst for Gården, Ørlandet 
(BL) — i Stadsbygden synes den at savnes såvel som følgende 
Art —; Ørkedalen ikke hyppig; på det indre Bynes i svær 
Mængde fra nordre Mulen og over hele Apothekets og Skogstads 
Marker, atter på Leinstranden langs Veikanter og derfra uden 
Tvivl i Guldalen, men jeg erindrer ikke Voxestedet; atter på 
Nordostsiden af Bynesset omkr. Flak, men ikke fundet på Øst- 
siden af Byåsen, ei heller i Nidelvens Dal førend øst om Selbo- 
søen nær Kirken, neppe heller på Indstrinden, men på Opstrin- 
den ved Jonsvandet (Gun ) og optræder atter i Stjørdalen, navn- 
lig i Skatvold Sogn nordvest for Forbord i svær Mængde; på 
Tutterøen og Frostens Sydside ved Stene ete. 

G. scabiosa. Sjeldnere end foregående; Garten i Urer i 
Selskab med den, Beian på de flade Enge, Lexvigen, Frostens 
og Ytterøens Sydside; i Ørkedalen først langt oppe, sparsomt: 
på Bynesset alene fundet ved Bybugten og lidt østover. Sand- 
synligvis i Guldalen, da den efter Gunnerus skal findes i Opdal. 

Centaurea cyanus er nu sjelden, men efter min Erfaring 
var den forhen langt hyppigere at finde og Gunnerus betegner 
den som ,haud infrequens* ved Throndhjem. 

Saussurea alpina. I Lavlandet forekommer den hyppigt på 
Hitren, Frøien og Garten, men i de indre Egne meget sjelden 
f. Ex. østligst i Birkeskoven på Hladehammeren, hvor ellers 
næsten ingen subalpine Planter forekommer, men hvor den i 
Årens Løb har aftaget (og måske nu er forsvundet). Den be- 
gynder på Opstrinden ovenfor Granåsen og er almindelig i alle 
Fjeldtrakter; på Byåsen sparsomt. På Indstrinden fra Mostad- 
marken næsten til Fjorden. 

Lappa minor? Efter N. FI. forekommer L. minor ,under- 
tiden i Urer*. Efter min Erfaring synes dette næsten at være 
Regelen. I Leinslien og derfra ned hist og her ved de 
nærmeste Gårde; i Almlien på lignende Måde og i usædvanlig 
Mængde (efter Nissen ikke fundet i Ørkedalen); på Bynesset 
fleresteds såsom på tørre Bjerge ved Veien mellem Hangren og 


16 

Kirken og i Skogstaduren; ved Søberg? i Guldalen (Knudtzon) 
og Støren (Norm.); ved Møllehougen i Ilen er den indkommet 
i senere Tider og har formeret sig stærkt; ved Hlade har jeg 
også seet den; ved Levanger ete. (Norm.) ligeledes i Krat og 
Lier. Det er dog med Tvivl at jeg henfører disse Fund til L. 
minor. De af Knudtzon ved Søberg og Møllen fundne ere efter 
hans Mening uden Tvivl L. tomentosa, idet de ganske svare 
til Beskrivelsen af denne i N. Fl. Jeg har desværre ikke til- 
strækkelige Exemplarer til Bestemmelsen; imidlertid finder jeg, 
at Blomsterstanden, sådan som den fandtes at være på de øvrige 
ovennævnte Steder, stemmer med Beskrivelsen af L. tomentosa 
FNS 

Lampsana communis. Leinslien o. fl. St. på Stads- 
bygden, Almlien, Ørkedalen, på Bynesset i Skogstadmarken og 
hyppig i Agre; ved Throndhjem er den meget sjelden og tilfældig. 

Tragopogon pratensis”opgives i N. FI. at være fundet ved 
Throndhjem. Jeg kjender ellers intet Exempel på, at den er 
fundet nordenfjelds 

Hieracium strictum, som er overmåde almindelig på Stads- 
bygden langs Grøfter og i Krat til det øverste af Lierne, fore- 
kommer på lignende Måde på den mod Nordvest liggende Del 
af Bynesset omtr. til Bakkerne ved Kirken, hvor den synes at 
afløses af H. umbellatum, som her igjen findes i store Mængder. 
Den tilhører formentlig helst Kysttrakterne. 

H. aurantiacum forekommer (efter Meddelelse af Dr. 
Holmbo) ved Rotvold, hvor den har holdt sig i nogle År; selv 
har jeg enkeltvis seet den på Domkirkegården. 

Campanula cervicaria fandtesi Leinslien sparsomt i den 
midtre, bratteste Del. Såvidt bekjendt, er dette Artens nord- 
ligste Grændsei Landet. Den er forhen i det Norden 
fjeldske kun fundet i Stjørdalen. 

C. latifolia. I Leinslien o. m. St. på Stadsbygden og 
forøvr. om end neppe ved Kysten, temmelig alm. På Gjede- 
stranden f. Ex. ved Sletvold lige ved Fjorden, ligeså på hele 
Nordvestsiden af Bynesset; hyppig i Gul- og Ørkedalen, ved 
Throndhjem fra Sluppen, Krop og Munkvold gjennem Tiller og 


17 


Bratsberg til Steggan i Klæbo. På Hladehammeren findes den 
ikke, men mangesteds på Indstrinden i Lierne. 

Galium triflorum. Rigeligt ved ,Apotheket* på Bynesset, 
stor og nedliggende over Stenene i Uren, samt nedenfor Skog- 
stad opret, næsten mandshøi (i Frugt) mellem Buske. Det er 
uden Tvivl også denne, som jeg for flere År siden har fundet i 
Haltbrækuren i Buvigen under Cotoneasterbuskene. Den er ny 
Ford EhrondhbjemsiStifts Flora: 

Galium verum har jeg fundet almindelig i de fleste Trakter 
— Garten til Vennes ved Beitstadfjorden, men (efter Nissen) 
findes den ikke i Ørkedalen; at dette også skulde være Tilfælde 
i Guldalen, er neppe rimeligt, men jeg har dog for Tiden ikke 
sikre Beviser på dens Forekomst der. 

Asperula odorata. På Stadsbygden rigeligt: Bliksåsen, 
Urerne syd for og langs Vandet, Haltanbjergene, Leinslien, 
Vorum nær Vagnvigen, Lexvigstranden; fremdeles i Lensvigen, 
da de fleste ,Myskekrandse*, som komme til Byen, skrive sig 
herfra, Almlien, Ørkedalen i Røåsen og på Rokollen (Nissen), 
Haltbrækken i Buvigen, på Bynesset mangesteds fra Skaret syd 
for Hangren, i Kongsvigen, Kirkehougen, Apotheket, Skogstad- 
urerne; i Guldalen f. Ex. Lundemo (Norm,) Den opgives af 
Gunnerus at voxe ved'Throndhjem; her kjender jeg intet nær- 
mere Voxested end Jonsvandet; heller intet øst over før Ind- 
hered (Norm.) 

Viburnum opulus. Hitren ved Hopsøen i Dalen bag Går- 
den; Stadsbygden i Bliksåsen, Uren vest for Vandet, Haltanbjer- 
gene, Leinslien, Vårum o. s. v. til f. Ex. Lexvigen nær 
Kirken; fremdeles i Almlien på Gjedestranden samt i Ørkedalen 
og Guldalen; på Bynesset i Hangerskaret, Kongsvigen o. fl. St. 
til Skogstad og Sundet, i Klæbo ovenfor Seminariet, i Selbo ved 
Balstad (Skovinspektør Bilow); efter Gunnerus i Kudalen ved 
Berg; i Devlehavnen rigeligt samt de i Thr. Fl. nævnte Steder 
m. fl. Humlevigen øst om Hoset, Stjørdalen, Frosten ved Stene, 
Yterøens Sydside. 

Fraxinus excelsior findes (efter Knudtzon) i Devlehavnen 
i Kratskov og da sandsynligvis vild. På Nordsiden af Fjorden 

2 


18 


begynder den på Stadsbygden øst om Vemundstad og går i det 
mindste til Lexvigen nær Kirken, på enkelte Steder næsten skov- 
dannende; på Tutterøen, hvor den måske fordum har været plantet, 
har den fleresteds Udseende af at være vild: forøvr. vides den 
kun at være vild i Stjørdalen. 

Gentiana involucrata fandtes i sidste Sommer temmelig ri- 
geligt på Strandengene ved Gårdene Fenstad i Stadsbygden; 
dette er Artens sydligste Grændse 

G. amarella er neppe almindelig (cfr. N. Fl.) Jeg kjender 
kun følgende Voxesteder: ved Siden af foregående især østenfor 
(og i Selskab tildels også med OC. campestris) samt øst om Hla- 
dehammeren ved Fjorden sparsomt. Efter Gunnerus (og endnu) 
ved Grilstad samt på Kongsgården, hvor den nu neppe findes. 
Efter Knudtzon ved Søberg i Melhus. 

Lycopus europæus fandt jeg sidste Sommer på Gjedestran- 
den ved Bækken strax syd for Gården Hognes. Den er ellers 
nordenfjelds meget sjelden (cfr. N FI. og Thr. FI.) 

Thymus serpyllum. Den begynder ved Krudthuset bag Hla- 
dehammeren og har i de sidste 30 År spredt sig lidt mod Vest, 
går indover Strinden hist og her på Bjergene ved Fjorden 
til Humlevigen og ydre Stjørdalen, samt på Tutterøen; Frosten 
fra Holmbjerget og østover mod Åsenfjorden, hvor den synes at 
standse. Efter Gun. ved Berg. 

Scutellaria galericulata forekommer nordenfjelds mest som — 
Fjæreplante i den øverste Del af Litoralbeltet ofte med Gera- 
nium pratense; således på Stadsbygden øst for Elven, på Lex- 
vigstranden nedenfor Kirken, Gjedestranden ved Hognes o.s.v.; 
Bynesset, Strinden, Humlevigen, Frosten 0 s v. temmelig al- 
mindelig. Fra indre Egne og ved ferskt Vand kjender jeg den 
kun fra Ørkedalen (Gun. & Nissen) samt Vikeraunskjønnet (rigeligt 
med Naumburgia) og Jonsvandet. Heller ikke har jeg seet den 
glatte Form, som søndenfjelds er almindelig ved Bække. 

Calamintha acinos. Leinslien o. m. Steder på Stads- 
bygden og derfra indover til Vennes ved Beitstadfjorden. Dog 
savnes den på flere Steder måske helst de vestligere; den fand- 
tes ligesom følgende ikke på Hitren og Garten; den er ikke fun- 


18 


det i Ørkedalen (Nissen), ligesom jeg heller ikke har sikre Ex- 
empler på dens Forekomst i Guldalen; på Bynesset var den hyp- 
pig til lidt øst om Hangren; dernæst fra Hladehammeren, hvor- 
fra den er anført af Gunnerus, teml. almindelig langs Fjorden 


til Indhered (Devlehavnen, Saxvig, Humlevig, Suterøen, Lev- 
- angernesset). 

Clinopodium vulgare. Ligeledes temmelig almindelig: Leins- 
lien—Vennes; Gjedestranden, Bynesset, Hladehammeren o.58.V,, 
men neppe eller sjelden på Byåsen og i Nidelvens Dalføre. 

Glechoma hederacea er kun fundet i Ørkedalen og Gul- 
dalen samt sidste Sommer på Bynesset mellem Kirken og Hangren. 

Origanum vulgare tilhører utvivlsomt helst continentale Strøg ; 
opgives i N. Fl. for sydlige og østlige Fgne i Throndhj. Stift, 
hvilket ganske stemmer med min Erfaring. Den savnes til og i Ør- 
kedalen lige til Flåkleven langt oppe i Rennebo, hvor den alle- 
rede er opgivet af Gunnerus og hvor jeg har seet den rigeligt. 
På Bynessets mod Gulosen vendte Side fra Kongsvigen, hvor 
også Gunnerus har fundet den, endnu sparsomt, men i større 
Mængde længer indover, såsom i Kirkehougen, i overordentlig 
Masse i Apotheket og Skogstadmarken. Den viser sig atter på 
den østre Side af Throndhjem på Opstrinden i Småhougene fra 
Stene, Dragvold og Stokkan samt ved Jonsvandet; videre i 
Humlevigen i Gevingåsen og rigeligt på Bjergene ved Åsen- 
fjorden op mod Hoplen. Hvor den i Vest begynder på Nord- 
siden af Fjorden, kjender jeg endnu ikke; skjønt den skal fore- 
komme i Mængde i Åfjorden (Norm. o. FlI.), har jeg aldrig seet 
den på Stadsbygden eller vestligere, men såvidt erindres, i Lex- 
vigen; på de steile Bjerge ved Skarnsundet i Mosvigen findes 
den rigeligt samt på Ytterøens sydlige Ende. Indhered forøvr. 
efr. Norman. 

Stenhammaria maritima. Garten ved Ørlandet, Fenstad- 
øren i Stadsbygden, hvor den er fundet af Gunnerus og endnu 
findes, i Grønningsbugten i stor Mængde; Lexvigen o. s. v. På 
Sydsiden af Fjorden ved Viggen i Børsen, fra Sletvold langs 
Gjedestranden; på Bynesset ved Hangren og østover. På Stræk- 
ningen fra Nidelven til Hladehammeren har den fordum fore- 


20 


kommet i Mængde og Gunnerus anfører endog et eget baklandsk 
Trivialnavn for den; i de sidste 30 År er den ved Culturen 
forsvunden og kun nogle Tuer findes enkelte Somre; ligeledes 
indenfor Hladehammeren ved Krudthuset, indover Strinden ri- 
geligt: Leangen, Saxvig, Vighammer, Humlevigen; Tutterøen, 
hvorfra den allerede af Oeder nævnes (Flora danica) på den 
smale Del af Øen at forekomme i Mængde, hvilket endnu er 
Tilfælde; ydre Stjørdalen nær Fløan, Frosten, Ytterøen; om den 
forekommer indenfor Skarnsundet ved Beitstadfjorden, erindrer 
jeg ikke; jeg fandt den ikke ved Vennes. 

Lithospermum arvense fandtes Høsten 1885 på Jernbane- 
tomterne; den er forhen ikke fundet nordenfjelds. 

Anchusa officinalis fandtes for få År siden på Leinstran- 
den (Nissen); sandsynligvis kun tilfældigt indført; den er for- 
hen aldrig fundet nordentjelds. 

Polemonium coeruleum. If. Fabricius (N. Fl.) på Ørlandet, 
måske rettere Ravnåsen i Bjugn, som fordum hørte til Ørlandet, 
og hvor jeg har seet den; i Ørkedalen rigeligt på Høiderne 
ovenfor Evjen og derfra hist og her nede i Dalen, i Haltbræk- 
ken, efter Gunnerus ved Rønningen nær Throndhjem, hvor jeg 
dog ofte har søgt den forgjæves. (I Indhered fleresteds, Gun. 
& Norm.) 

Verbascum nigrum. I Leinslien samt i Rissen (Distrikts- 
læge Stillesen), men neppe eller sjelden vestligere; på Gjedestran- 
den isæri Almlien i ganske overordentlig Mængde; på Bynesset 
alm. men neppe på den mod Byen vendende Side af Byåsen; forøvr. 
temmelig almindelig; på Hladehammeren, hvor den ikke fandtes 
fordum, har den formeret sig stærkt i senere År. Gunnerus au- 
fører den ikke for det Throndhjemske, uagtet den nu forekom- 
mer på Steder, hvor han har botaniseret. 

V. thapsus i Slakken østligst i Stadsbygden, men neppe eller 
sjelden vestligere; ved ,Apotheket* på Bynesset i Selskab med 
foreg. forøvr. alm. især i de indre og østligere Trakter (Ind- 
hered rigeligt mangesteds). 

Scrophularia nodosa. I Leinslien og de ovennævnte 
Lier på Stadsbygden, Gjedestranden og Bynesset og forøvr. ikke 


21 


sjelden; specielle Voxesteder ved Throndhjem ere Tyholthougen, 
Hladehammeren, Devlehavnen. 

Digitalis purpurea på Østsiden af Galgebjerget i Rissen og 
(ifl. Stillesen) derfra til G. Bustad o. fl. St.; savnes i Stadsbygden, 
begynder igjen omkr. Vagnvigen og går — rigeligt mellem Åxnes 
og Ombornesset — idetmindste lidt forbi Lexvigens Prestegård 
og atter ved Sundnes på Inderøen. 

Veronica agrestis synes efter N. Fl. ikke at være sjelden i 
det Throndhjemske. Jeg har kun seet den yderst sparsomt på 
Ballast. 

V. arvensis er vel ikke sjelden, men dog meget ulige ud- 
bredt. Jeg har fundet den på Garten, i Mængde over hele Stads- 
bygden helt op i lidt subalpine Trakter og overalt på de tørre 
Bjerge herfra til Vagnvigen — -- — og ved Vennesset i Væran. 
I Ørkedalen er den (ifl Nissen) ikke alm. Ved Byen er den 
sjelden og kun fundet sparsomt på Hladehammeren samt hist 
og her nær Fjorden indover Strinden; heller ikke vides den 
fundet i Guldalen og Nidelvens Dalføre. 

V. officinalis. En Varietet med hvide Blomster uden Årer 
øst om Buenmyren på Stadsbygden. 

V. scutellata. Om Varieteten villosa siges (i M. Blytt, N. 
Fl. 1ste H. 1847) ,ingensteds — — så prægtig som i Christian- 
stens Fæstningsdamme.* Disse Damme existere nu ikke længer 
og Arten findes neppe ved Throndhj. på lang Afstand, men 
forøvr. ret almindelig. 

Primula officinalis (P.veris Thr. Fl.) Garten, Østråt, Stads- 
bygden i Bakken nordost for Gården Rødbjerg o. fl. St. Ved 
Throndhj. på Hladehammeren nu næsten uddøet, i Devlehavnen 
rigeligt og ovenfor G. Klingenberg, i Humlevigen og nedre Stjør- 
dalen, Frosten (Bryn), på Hestøen ved Skogn (Nissen), ved Lev- 
anger strax nord om Broen rigeligt; på Ytterøens Sydside i stor 
Mængde o.s.v. Jeg kjender den ikke fra Gul- og den er ikke 
fundet i Ørkedalen, Klæbo og Selbo. Den synes således norden- 
fjelds ikke at være continental, såmeget mere som den findes på 
Havkysten et Stykke nord om Fjorden, 


22 


P. scotica er fundet foruden på de i Thr. Fl. nævnte Ste- 
der, også nær Saxvig på Strinden og i Stjørdalen (BI.) 

P. stricta, som ikke er nævnt i Thr. FI., kjendes kun fra 
Hovind (Norm.) og Ørkedalsørerne (Nissen). 

Arctostaphyllos alpina. Nærmest Byen findes den i Øst- 
marken på Høiden næsten i Havets Niveau; rigeligt på Byåsen 
overalt på Gjeten og ovenfor Lavolden i Selsk. med Saxifraga 
aizoides; på Lexvigsstranden hyppig i Havets Niveau, i Stads- 
bygden øverst på Torskhammeren o. s, v. alm. i Fjeldtrakterne 
og på Øerne udenfor Fjorden i Lavlandet. 

Å. uva ursi (officinalis) er ikke alm. udbredt og forekom- 
mer formentlig ikke gjerne på Skifere, således ikke på Hlade- 
hammeren, men først på Bjergene ved Fjorden bag Devle, neppe 
heller på Byåsen; i Ørkedalen er den ikke alm. (Nissen), iLeins- 
lien rigeligt ovenfor Skoven o. m. &8ti. | 

Pyrola media. For denne overalt sparsomt forekommende — 
Art kjender jeg følgende Voxesteder: på Bagsiden af Hladeham- 
mervarden (måske ikke længer), Ranheimsparken; Haltanbjerget 
i Stadsbygden; Ørkedalen (Nissen). 

Monotropa glabra fandtes for nogle År siden på Nordsiden 
af Hladehammeren i Birkeskoven (af Bryn); senere er den fun- 
det i Devlehavnen (af Stud. Lysholm. A. Bl. 1. ce.) 

Azalea procumbens. I Lavlandet på Garten og i Bjugn, 
hvor jeg har fundet den blomstrende allerede d. 20de Maj; på 
Gråkallen og Byåsen rigeligt ned til omkr 200 M o. H.; ellers 
almindelig på Fjeldene, i Regelen først høiere og jo østligere, 
Vasfjeldet, Jervfjeldet, Forbordsfjeldet o. s. v. 

Erica tetralix. I de vestlige Trakter almindeligere og i 
Lavlandet: Hitren, Garten, Ørlandet; længer inde sjeldnere og i 
Høiden; under Gråkallen sparsomt; østligst har jeg fundet den 
på Fjeldmyrer over Lexvigens Kirke, 


23 


Dialypetalæ. 

Ægopodium podagraria. Ved Byen i Ilsvigen, Bakke i 
Parken ved Landeveien, i Parken ved Frue Kirke, hvor den 
har voxet i over 30 År, ved Hlade Elv på Eng langs Bredden 
ovenfor Broen, ved Rotvold (Holmbo) o. fl. St. På Nordsiden 
af Fjorden f. Ex i Stadsbygdens og Frostens Prestegårde rige- 
ligt. I Ørkedalen, Guldalen og Stjørdalen. 

Cicuta virosa, for hvilken ikke er opgivet Voxested i Thr. 
Fl., forekom idetmindste for flere År siden i Nidelven ved Ma- 
rienborg; Gunnerus og Blytt opgive som Forekomst Stjørdalen, 
den første ved Gårdene Moxnes og Reppe i største Mængde; 
fremdeles har jeg fundet den rigeligt ovenfor Værdalsøren, som 
formodentligt er dens nordligste Grændse i Landet. 

Æthusa cynapium udbreder sig ikke men har i Løbet af 
mange År kun vist sig sjelden og tilfældig, navnlig på Bakke- 
stranden og ved Jernbanebroen. 

Torilis anthriscus, som forhen kun var fundet på et Par 
Steder nordenfjelds (cfr. Thr. FI.), fandt jeg sidste Sommer på 
Bynesset i Mængde i den inderste Del af Skogstadmarken oven- 
for Pladsen og ligeledes rigeligt i Apothekermarken. 

Livisticum paludapifolium, som for 12—16 År siden fandtes 
i et Par Exemplarer ved ,Sundet* (cfr. BI. FI. p. 877), bar nu 
udbredt sig 1 større Mængde. 

Conium maculatum synes ikke at ville naturaliseres; den er 
allerede opgivet for Throndhjem af M. BI, gjenfandtes her ! 
7Oårene ved Marinen og den gamle Jernbanebro ret rigeligt, 
forsvandt atter efter nogle Års Forløb og dukkede atter frem i 
1885 på sidstnævnte Sted ved Anlæggets Forandring. 

Sedum rhodiola D. C. (Rhodiola rosea L.) forekommer på 
meget forskjellig Måde i de forskjellige Trakter; den findes i 
stor Mængde på Bjerge ved Havkysten, navnlig på Frøjen, 
fremdeles på Garten og ved Bejan; derimod har jeg ikke be- 
mærket den på Stadsbygden, på Gjedestrenden og Bynessets 
vestre Side, hvorimod den forekommer i Mængde fra Trolla mod 
Byen, men mangler på Hladehammeren, ligesom den også er 


24 


sjelden langs Fjorden østover (f. Ex. Humlevigen); den findes 
rigeligen igjen langs Skarnsundet på Nordsiden. I Ørkedalen, 
Guldalen, fra Humlevigen op i Mostadmarken og Selbo forekom- 
mer den i Mængde på Torvtage. 

Sedum annuum er vel almindelig, men savnes dog på flere 
Steder, f. Ex. på Hladehammeren og videre østover, hvor der- 
imod på Skifrene S. acre findes i stor Mængde; heller ikke har 
jeg bemærket den andetsteds nær Byen; på Stadsbygdens Ur- 
berg m.fl. St. findes omvendt den sidste sparsomt og holder 
sig helst til de løsere Stene i Fjæren. 

Sedum rupestre. På den sydlige Side af Hangernesset på 
Bynesset rigeligt og frodig, udviklende tillige enlige Blomster i 
Spidsen af Bladskuddene. Forhen i det Thjem.ske ikke fundet 
vestligere end Gevingåsen ved Humlevigen og derfra østover | 
ved Hell og fleresteds i Stjørdalen samt ved Vestrem. 

Saxifraga cotyledon. I Leinslien og Slakken på 
Stadsbygden; forøvr. fra Havet — Frøjens Nordside, men 
ikke på Garten, rigeligt i Lexvigen o. s v. til Bjergene ved 
Skarnsundet i Mosvigen og Væran. I Dalene rigeligt; ved 
Throndhjem er det nærmeste Sted, såvidt bekjendt, ved Krop- 
elvens Udløb nær Slupbroen; Gevingåsen, Langstenen o. fl. St. 
Derimod har jeg ikke fundet den på Byåsen eller på Indstrinden. 

S. aizoides.. Ved Kysten i Mængde i Lavlandet, Frøjen, 
Hitren, Garten; ved Byen på den nordlige Del al Stenbjerget 
fra Blybjerget og i Mængde mellem Gråkallen og Gjeten og 
nedover næsten til Fjorden? ved Trolla og Høvringen; på Op- 
strinden omkr. Jonsvandet; på Blåhammeren ved Humlevigen atter 
næsten til Fjorden og ofte med Elvene langt ned såsom ved 
Sluppen og Melhus. I Fjeldtrakter almindelig. 

S. tridactylites synes at være sjelden; jeg kjender ikke 
andre Localiteter end Garten, Hladehammeren, Rotvold (Holmboe) 
— — og til Vestrem i Ekne, hvor den forekommer som var. p e- 
træa. Levanger ete. (Norm.) 

Thalictrum flavum. Ørlandet (N. Fl), Leinslien i Lyng- 
mark over Skoven, Gjedestranden i fugtig Olderskov syd for 
G, Sletvold, Ørkedalen ikke sjelden; langs Kropelven rigeligt 


25 


i Stjørdalen (N. FI.), ved Levanger i ,Mælene*. I ,Botaniska 
Notitser* 1858 p. 123 omtales en Form ,medium* fra Throndhjem 
(Læstadius). 

T. alpinum. På Hitren og Garten i Lavlandet; ligeledes 
ved Bejan (N. Fl); på Stadsbygden traffes den først i Marker- 
bygden ved Vandets Sydende; øst om Vagnvigen atter næsten 
til Fjorden; ellers alm. kun i Fjeldtrakter; på Byåsen findes 
den neppe og begynder på Østsiden fra Stene, Stokkan, Jons- 
vandet, Mostadmarken o. s. V. 

Anemone hepatica. Vestligst har jeg fundet den på Stads- 
bygden — efter Meddelelse (af Dr. Stillesen) findes den ikke i 
Rissen — ret rigeligt fra Bliksåsen hist og her til Vandet, i 
Haltanbjergene, i Leinslien frodig med Bladloberne ofte 
noget indskårne, fremdeles på Lexvigstranden ovenfor Kirken. 
I Ørkedalen savnes den ganske (Nissen); heller ikke har jeg 
bestemte Exempler på dens Forekomst i Guldalen, ligesom den 
ikke skal findes i Selbo og Klæbo (Cand. real. Hartman); ved 
Throndhjem i ganske usædvanlig Mængde, selv på Vestsiden af 
Byen og på åben Mark såsom langs den såkaldte Trollavei, men 
især på Østsiden fra Stene, Berg og Hladehammeren, hvilket 
allerede er angivet af Gunnerus, men den synesi senere År at have 
udbredt sig samtidigt med den forøgede Afplukning, fremdeles 
over Markerne ved Bakaunet og Thyholt, østenfor Hladeham- 
meren til og i Devlehavnen, hvor den findes i allerstørst Mængde, 
i Rotvyoldskoven o. s v., men mere og mere sparsomt indover 
Strinden; i nedre Stjørdalen Bl. f. Fx. ovenfor Re og By 
(M. Storm), i Åsen f. Ex. i Bakkerne ved Vøndul, på Hestøen 
(Nissen), på Levangernesset lidt øst for Broen og ovenfor Går- 
den Brosved; på Yterøens Sydside hyppigt. 

Ranunculus sceleratus I Dammen ved Bakke i Selskab 
med Comarum (Gunnerus), hvor den fandtes sparsomt for nogle 
År siden (den sidstnævnte findes endnu); fremdeles i Dammene 
mellem Hlade og Korsvigen, nogle År ved Fjæren på Hlade- 
stranden; i størst Mængde har jeg seet den ved Gården Halseth. 
Ikke almindelig. 

R. ficaria. I Leinlien og derfra ned ved Gårdene, så- 


26 


som Prestegården; forøvr. tem. almindelig, ved Byen navnlig i 
Valene, hvor den i senere Tider har udbredt sig stærkt langs 
den gamle Jernbanelinie; fremdeles i Bakkelunden og Devle- 
havnen, ved Grilstad, Humlevigen etc. 

Aquilegia vulgaris findes i Stenbjerget ved Åsveien, men 
måske ikke nu længer nord for Ilelven i de såkaldte Ilvigs- 
bjerge, hvor den var ret talrig i 40 og 50årene og hvorfra den 
allerede er nævnt af Gunnerus; indtil omkr. 1860 forekom den 
også omkr. Christiansten; i Devlehavnen forekommer den endnu i 
ringe Mængde (Kn.). At den har voxet ved Throndhjem for 
meget lang Tid siden sees deraf, at ,Aquiligea* er opført i en 
Fortegnelse over Planter fundne ved 'Throndhjem af Sperling 
(i Bartholins Cista medica 1662). På Tutterøen findes den 
endnu ved Klostret; den skal findes i Stjørdalen (N. FL); på 
Levangernesset har jeg seet den i selve Skoven. 

Aconitum septentrionale Prof. A. Blytt nævner (Chr.ia 
Vidsk. Selsk Forh.) Stadsbygden som Findested, formodentlig 
på Grund af den vestlige Beliggenhed i Forhold til Angivelsen 
i N. Fl; på dette Sted (hvor Digitalis mangler, cfr. N. Fl.) fin- 
des den rigeligt såsom i Leinslien og især i Kvidaleni Sel- 
skab med Mulgedium o fl. St. men ogsaa endnu ret rigeligt i 
Rissen (Stillesen); forøvr. alm. 1 alle østligere Trakter, selv i Lex- 
vigen med Digitalis (Bryn); den voxer endnu i selve Byen I 
Skoven ved Bakke, hvad den vel neppe kan i en længere 
Fremtid. 

Actæa spicata. I Leinslien og mange andre Steder — 
i alle ovennævnte Lier på Stadsbygden og Bynesset —; specielle 
Steder ved Byen er Havstenbjergene, Bakkelunden i Selskab 
med foregående, Thyholthougen, Bakaunemarken, Nordsiden af 
Hladehammeren; Dragvolden (Gun.); Grilstad og Ranheim (Kn.) 

Pavaver rhoeas fandtes i mindst 20 År — indtil omkr. 
1860 i adskillig Mængde i Agre på Hlademoen, men aftog År 
for Ar. 

Opgiften i Thr. Fl. om, at Gorydalis fabacea er fundet 
af Gunnerus i Klæbo, må være indkommet ved en Feiltagelse ; 
han nævner som Forekomst i det Throndhjemske Opdal og | 


27 


Meldalen; den opgivesiN. Fl. for Throndhjem, uvist hvor. Jeg 
har ikke seet den her andetsteds end på Hladehammeren øverst 
i Skaret ved den yderste Gård, hvor den først fandtes for om- 
kring 12 År siden i få Exemplarer, som senere har formeret sig. 

Nasturtium palustre er temmelig sjelden; på våde Enge, 
som nu ere udtørrede, ved Bakke lige ved Veien fandtes den 
for 30 År siden rigeligt, men forsvandt efterhånden; ved Grilstad 
(Kn.). I største Mængde har jeg fundet den omkr. Selbo Kirke. 
I senere År har den voxet på Jernbanetomterne på ganske hård 
Jord.  Forøvr Ørkedalen (Nissen), Guldalen (Norm.), Stjør- 
dalen (BI.) 

Barbarea vulgaris har udbredt sig stærkt i senere Tider; 
jeg så den her først i 60årene og den mnævnes herfra ikke af 
ældre Forfattere. Nu er den meget almindelig også på Nord- 
siden af Fjorden, såsom”rigeligt på Stadsbygden 

Turritis glabra. Leinslien og i Mængde i Haltanbjer- 
gene, ellers mere enkeltvis men i de fleste ovennævnte Lier; 
Almlien og Bynessets samt i Ørkedalen og Guldalen (Melhus i 
Mængde (K.); jeg har ikke fundet den ved Throndhjem, hver- 
ken i Nidelvens Dalføre eller på Indstrinden til Stjørdalen, men 
den angives for Throndhjem (Gun.), sandsynligvis ved Stene, da 
den er fundet af Gårdens daværende Eier. Atter på Frostens 
Sydside ved Åsenfjorden ete. 

Arabis hirsuta. Under Leinslien og i Haltanbjergene 
o. fl St. på Stadsbygden vest over til Øen Garten udenfor Ør- 
landet, — savnes ganske i Ørkedalen — men findes rigeligt på 
Bynessets Sydside, især omkr. Kirken; fra Guldalen kjender jeg 
den ikke med Sikkerhed —; forekommer atter på Hladeham- 
meren og ved Berg, hvor den også er funden af Gunnerus, og 
videre mangesteds indover til Stjørdalen og Indhered (cfr. Norm.) 
I Bakkerne ved Christianstens Mure Var. glabra 

Cardamine impatiens Sparsomt i Leinslien samt i 
Skogstaduren på Bynesset. Uden Kronblade og forøvr. ganske 
stemmende med Beskrivelsen i N. Fl. Den er ny for det 
nordenfjeldske Norge og forøvr. kun fundet på et Par 
Steder i Landets sydligste Del, 


28 


Cardamine hirsuta (sylvatica Link. N. Fl.) Ret rigeligt på 
fugtig Eng i Kvidalen i Stadsbygden omgivet af lidt subalpine 
Planter som Mulgedium; sandsynligvis ikke sjelden i indre Fjeld- 
trakter, hvor jeg dog ikke erindrer at have seet den; den op- 
gives for Stene på Opstrinden (Summen us) og flere Beer Trakter 
(N. FI. ete. Norm.) 

Dentaria bulbifera, som af Prof A. Blytt er fundet i Høg- 
skjæret på Stadsbygden, som er dens Nordgrændse, fandt jeg 
sidste Sommer i Leinslien, temmelig sparsomt over og vest 
for den lange Stenrøse. 

- Draba incana. Angivelsen i Thr. Fl. må forandres til ,,teml. 
almindelig*. Den er vel som mange andre almindelige Arter 
ikke fundet nær Byen på Vestsiden, men ellers i de fleste Egne 
på begge Sider af Fjorden. Hitren, Garten, Ørlandet, Stads- 
bygden (Leinslien, Haltanbjergene, Fjæren ved Bækken), 
Vennes; Almlien, Ørkedalen, Lundemo (Norm.), Berg (Gun. men 
neppe nu) Hladehammeren, Devlehavnen, Humlevigen o. 8. V. 

Draba verna. I størst Mængde har jeg seet den på Stads- 
bygden, som også er det vestligste Sted; den forekommer der 
fra Røbergnesset (langt op i Bygden ofte også på Torvtage og 
Gårdspladse; ellers kun nær Byen, hvor den forekommer i 
Mængde f. Ex. på Hladehammeren og ved Christiansten, allerede 
derfra nævnt af Gunnerus. På Frosten (A. Blytt), Tutterøen og 
Stjørdalen (N. Fl.) 

Cakile maritima findes udbredt i alle Trakter ved Fjorden 
fra Garten og går ind til Bunden af Ørkedalsfjorden og Gul- 
osen samt til Beistadfjorden idetmindste til Vennes og, såvidt er- 
indres, langt ind i Værafjorden. 

Erisimum hieraciifolium. Leinslien, Haltanbjergene og 
i det Hele teml. almindelig; på Vestsiden nær Byen findes den 
neppe; på Hladehammeren var den fordum sjelden, men findes 
nu i stor Mængde. 

Camelina sylvestris på Grusdynger ved Domkirken Hø- 
sten 1885. 

Lepidium campestre ved Jernbanen (Bryn). Begge forhen 
ikke fundne nordenfjelds. 


29 


Diplotaxis tenuifolia, som for 12 å 16 År siden viste sig 
som Ballastplante ved Bratøren, holder sig endnu og har ud- 
bredt sig noget, men trukket sig tilbage fra de befærdede Steder 
og findes nu især på Siderne af de nye Broer og udover de 
nye Tomter. 

Reseda lutea. På Ballast ved den gamle Jernbanebro, 
Høsten 1885. 

Nymphæa alba. Almindelig, men ikke i alle Søer. På 
Hitren, foruden ved Havn (Norm ) også ved Hopsøen; i Vandet 
oppe i Stadsbygden, i Vagnvigens Søer på Høiden, i Væran 
rigeligt i Søen i nordost mod Værafjorden. I Ørkedalen (Nissen), 
i Ånøvandet o. fl. St. i Melhus (Kn.). men neppe i Vandene på 
Byåsen; i Vikeraunskjønnet og Jonsvandet, Foldsøen o. fl. i 
Mostadmarken og Selbo, Søen ved Resæteren i Stjørdalen, i 
Hammervandet i Åsen. 

Nuphar luteum. Meget sjeldnere. I Ørkedalen, i Jonsvan- 
det, hvorfra den er angivet af Gunnerus, i Søen ovenfor Re i 
Stjørdalen og i Hammervandet. 

N. pumilum. Ørkedalen, Fjeldsøerne over Steggani Klæbo; 
sandsynligvis flere Steder. 

Viola epipsila, som er hyppig på Myrernei Stadsbygden og 
på Leinstranden og formentlig mangesteds, har jeg nylig fundet 
lige ved Byen, i Bækken ovenfor Bakke; på begge Steder sam- 
men med V. palustris uden at Overgange kan bemærkes; den 
kommer senere i Blomst end palustris, men blomstrer i kortere Tid. 

V. collina må optages i Fortegnelsen over Throndhjems 
Omegns Planter, da den findes ved Lundemo (Norm.); sandsyn- 
ligvis på flere Steder, da den også er fundet på Inderøen (Samme). 

V. mirabilis. Måske ikke i de vestlige Egne; den forekom 
ikke på Garten; i Rissen kun ved Bustad sparsomt (Stillesen); 
i Stadsbygden rigeligt, i Leinslien og de øvrige nævnte 
Bjerge og Lier til Vandet samt fleresteds i Lexvigen; i Ørke- 
dalen ikke sjelden, i Guldalen, på Bynesset fra Kongsvigen og 
Kirkehougen og i Apotheket, men især i Skogstadurene. Den 
forekommer endog på Vestsiden af Byen i Krat omkr. de øvre 
Vande (Teisendammen), på Hladehammeren og i Devlehavnen, i 


30 


Tyholthougen og Bakaunemarken, hist og her indover til Stjør- 
dalen (ovenfor Re og By) samt Indhered. 

Moehringia trinervia og Arenaria serpyllifolia i Leins- 
lien; forøvr. almindelige. 

Sagina subulata. På Stadsbygden på Rødbjergnesset, den 
indvendige nordostlige Side ved Veien i Selsk. med Draba verna. 
Ny for Throndhjems Omegns Flora, forhen ikke 
kjendt nordenfor Christiansund 

Stellaria palustris. I Humlevigen nær Fjæren, hvor jeg har 
seet den for mange År siden, men senere søgt den forgjæves; 
ligeså på Stadsbygden nedenfor Brønden ved Gården Bækken 
på fugtig Eng, dens Nordgrændse. Ny for det Norden- 
fjeldske. 

S. uliginosa synes efter N. Fl. at være sjelden i det Thrond- 
hjemske. Jeg har noteret den fra Øen Garten, Nissen har fundet 
den tem. almindelig i Ørkedalen, Norman angiver den for flere 
meget nordligere Steder; den forekommer idetheletaget ikke 
sjelden, men jeg har ikke specielle Findesteder; f. Ex. kan 
nævnes under den gamle Jernbanebro, hvor den idetmindste for 
få År siden fandtes 

S. crassifolia. Især rigeligt nær Havet, på Ørlandet og 
Garten, ligeså på Nordvestsiden af Bynesset til Ilsvigen; også 
mange Steder i det Indre lige til Stenkjær langt op efter Elven 
ovenfor Broen. 

Silene rupestris forekommer i nogle Trakter rigeligt, i an- 
dre synes den ganske at fattes, det sidste formentlig helst på 
Skifere. Den findes i Mængde på Stadsbygden og Lexvigstran- 
den og i Ørkedalen; derimod kjender jeg intet Exempel på, at 
den er funden i Guldalen, hvor jo også Skiferne ere meget frem- 
herskende, ei heller i Nidelvens Dalføre; således har jeg aldrig 
seet den i Selbo og Thydalen, ei heller findes den på Hlade- 
hammeren; hvor den atter begynder indenfor er, såvidt erindres, 
i Humlevigen eller Stjørdalen; den synes at savnes i mange 
Trakter i Indhered, men på Urbjergene i Væran og ved det 
inderste af Beistadfjorden har jeg fundet den i Mængde. 

Silene maritima. Nær Byen især på Korsvigbjergene; på 


31 


Bynessets Sydside fleresteds op i Bjergene til henv. 100 Meters 
Høide o. m. St. 

Det nærmeste Findested for S.acauliser Vastjeldet og Ge- 
vingåsen (hvor den går næsten til Fjorden); i fjernere Trakter 
alm. såsom på Selbofjeldene. 

Dianthus deltoides, som ikke er optaget i Thr. FI. Opl. 2, 
er kun fundet i Ørkedalen, på Levangernesset og Inderøen, dens 
Nordgrændse, samt undertiden på såede Græsplainer i Byens 
Udkanter. | 

Malva borealis fandtes Høsten 1883 i flere store frugtbæ- 
rende Exemplarer ved den nye Jernbanestation. Forhen ikke 
fundet nordenfjelds. 

Hypericum pulchrum. Opgiften for Humlevigen hos Nor- 
man I c. p. 29 må bero på Misforståelse; denne Localitet til- 
hører H. hbirsutum, til hvilken i Throndhj. Fl. kan tilføies 
Ørkedalen, Lundemo (Norm), Stjørdalen (Bl) og Levangernes- 
sets Sydside 

Myricaria germanica. Forleden Høst fandtes Skud af den 
ved den nye Station, hvor den naturligvis vil forsvinde, men 
det er et Exempel på Vandring med Jernbanen; den voxer . 
fleresteds ved Merakerbanen såsom rigeligt ved Humlas Bredder 
i Humlevigen og i Stjørdalen; forøvr. fl. St. (cfr. Thr FI.) 

At Polygala vulgaris i visse Egne synes at mangle el. være 
meget sjelden (N. FI.), stemmer ganske med min Erfaring 

Jeg har seet den over en større Del af Hitren fra Havn 
(hvorfra angivet af Norm.) til Hopsøen, på Garten, Ørlandet, 
Stadsbygden; på sidstnævnte Sted i ganske overordentlig Mængde 
op over alle Lier og Marker og af overordentlig Størrelse og 
Gunnerus omtaler derfra en Varietet major; fremdeles endnu ri- 
gelig omkr. Lexvigstrandens Kirke, hvor den ofte har hvide 
Blr., hvilket netop i den Trakt er Tilfælde i usædvanlig Mængde 
med andre Arter (Gentiana campestris, Vicia sepium, Geran. 
sylvaticum). Hvor langt den går øst over, ved jeg ikke, men 
den såes aldrig ved Skarnsundet eller ved Beistadfjorden. På 
Gjedestranden forekom den sparsomt syd for Almlien I Ør- 
kedalen og Guldalen er den ikke fundet; yderst sparsomt på 


32 


en enkelt indesluttet Lyngmark på Bynesset mellem Hangren og 
Kirken; den er ikke fundet i Strinden, Klæbo, Selbo o.s. V., 
hvorvidt den findes øst for Byen, erindrer jeg ikke (måske Stjør- 
dalen); Norman anfører den ikke fra Indhered. Den synes 
således at sky de mere continentale Strøg eller måske også Skifrene. 

Rhamnus frangula ledsager ofte Viburnum, således i Leins- 
lien og de andre for den sidste nævnte Localiteter på Stads- 
bygden, hvor den også fandtes på de flade Myrer ved Buan; 
ligeså i Almlien på Gjedestranden og i Ørkedalen; på den mod 
Gulosen vendende Side af Bynesset i de fleste Lier, ved Gimse 
i Melhus (Kn.), over Åsveien på Stenbjerget, på Hladehammeren 
(1 Busk af hver), i Devlehavnen rigelig med Viburnum (Kn.) 
samt i Humlevigen. Etter Gunnerus ved Hoeggen, Valene og 
Berg ved Throndhj.; i Selbo meget sparsomt (Bilow). 

Euphorbia peplus som Ugræs i Haver på Ilvolden nær El- 
ven Høsten 1835. 

Geranium pratense. Garten, Stadsbygden øst om Elven ri- 
geligt i Selsk. med Ononis og Scutellaria, på Lexvigstranden — 
— teml. alm. til Vennes ved Indløbet til Beistadfjorden. By- 
nesset såsom ved Hangren rigeligt og sydover, men neppe ved 
Ørkedalsfjordens Bredder; atter øst for Hladehammeren, Devle, 
Rotvold, Ranheim, Humlevigen, Stjørdalen, Frostens Sydside og 
Tutterøen samt Yterøen rigeligt på Syd- og Sydvestsiden, men 
også på Nordsiden (Nordvig), overalt i det øverste Litoralbelte 
og gjerne i Selsk. med de 2 ovennævnte, som alle nordenfjelds 
synes at være mere indskrænkede til Fjæren end søndenfjelds. 
Jeg kjender her for G. pratense ingen andre Exempler på dens 
Forekomst udenfor Stranden end at Gunnerus anfører, at den 
forekommer på tørre Enge (måske Strandenge) i Værdalen og 
at den (efter Bl.) findes i Snåsen, der som bekjendt ikke støder 
til Havet. 

Erodium cicutarium er vandret med Merakerbanen og har 
udbredt sig på Banetomterne fra Strinden øst om Elven, den 
eneste Localitet, hvor den er kjendt i Nærheden. 

Impatiens noli tangere tilhører utvivlsomt især Dalførerne 
og de continentale Trakter; jeg har ikke seet den ved Kysten 


35 


eller på Nordsiden af Fjorden, men fundet, at den begynder 
på det Indre af Gjedestranden; den er hyppig i Ørkedalen, Bu- 
vigen, Guldalen, Soknedalen, Valene og Klæbo, samt ved Gril- 
stad, i Humlevigen, Stjørdalen, i Værdalen (ved Bunes ifl. M. 
Storm). 


Sorbus aria. På Bynesset; den begynder med en liden Busk 
strax indenfor Hangernesset; senere et Par Buske hist og her, 
på Kirkehougen 2 svære Buske med rigelig Frugt, i Apothekets 
Mark flere. Forøvr. kjender jeg ingen Localiteter undtagen, at 
der på Tutterøen er I Busk, som kan være plantet, samt Inder- 
øen (BI.) 


Alchemilla alpina, som er almindelig i Fjeldtrakter, findes 
overalt ved Kysten i Lavlandet; længer inde har jeg på denne 
Måde kun fundet den på Lexvigstranden, i Haltbrækken og Ge- 
vingåsen; jeg tvivler på at have seet den nogensteds på hele 
Byåsen og søgte den der forgjæves i sidste Sommer. 

Agrimonia eupatoria fandtes i Sommeren 1885 præcis på 
den af Gunnerus angivne Localitet, neml. ved den afsides lig- 
gende Gård ,Apotheket* på Bynesset, lige bag Gården temme- 
lig sparsomt; ellers nordenfjelds kun på Frostens Sydside, hvor- 
fra den går sparsomt til de bratte Bjerge ved Bunden af Åsen- 
fjorden. 


Rosa cinnamomea synes efter N. Fl. at forekomme spar- 
somt i det Throndhjemske; jeg har fundet den ganske alminde- 
lig i de fleste Trakter: På Stadsbygden rigeligt i Leinslien 
men især i Haltanbjergene og der af Størrelse, som overgår den 
i N. Fl. angivne, samt i Bliksåsen og langs Elven lige til Fjor- 
den i Selskab med vore andre Arter samt i Lexvigen, på Gjete- 
stranden og almindelig på Bynesset, hvor den endnu ved Hangren 
danner Krat langs Grøfterne og af betydelig Størrelse; fremde- 
les på Hladehammeren og indover Strinden. Blytt angiver den 
senere (1. c.) for Frosten. Fremdeles på mange Steder i Ørke- 
og Guldalen samt i Indbered. 

Potentilla verna b, minor, som er angivet for Throndhj. 
for længere Tid siden (ved M. Blytt; N. F1.), findes endnu i ringe 

3 


34 
Mængde på Hladehammeren (lige bag Gården), hvor den kom- 
mer i Blomst lidt før major (maculata) 

Potentilla norvegica vides kun fundet i Ørkedalen, samt 
på Hlademoen og fl. St. på Indstrinden, navnlig i Humlevigen 
samt i Stjørdalen og på Frosten (A. BI.) 

Ononis hircina. Stadsbygden øst om Elven mod Reitan, 
Lexvigstranden i Mængde nedenfor Kirken, hist og her til det 
allerinderste af Fjorden nær Malmo; på Sydsiden erindrer jeg 
ikke at have fundet den østover førend på Bynesset fra Apo- 
theket til øst om Hangren, dernæst øst om Byen i Devlehavnen, 
på Indstrinden fra Saxvig og indover, på Frosten ved Stene og 
Hoplen, på Yterøens Sydvestspidse; på alle disse Steder rigeligt 
og næsten udelukkende ved Fjorden; kun ved Ejdet ved Levy- 
anger men især på Bynesset ved Gulosen fjerner den sig mere 
fra Fjorden sydover, indtil den ved Apotheket er fuldstændig 
Skovplante samtidigt med, at den nærmer sig til 0. procurrens. 
Ellers ved jeg ikke, om den nordenfjelds er fundet på denne 
Måde; vel nævner N. FI, Holtålen som Voxested if. Gunnerus, 
hvilket jeg ikke kan finde hverken i hans Herbarium el. Flora; 
i det første står intet Voxested, i Floraen kun Hladehammeren, 
men i Beskrivelsen ,ramis spinosis;* på sidstnævnte Sted har jeg 
ingen Ononis seet og mgensteds nogen tornet Form. 

Anthyllis vulneraria, som jeg har fundet almindeligt udbredt 
— fra Garten til Beistadfjorden (Vennes), synes ganske at sav- 
nes i Ørkedalen (cfr. Galium verum, Asplen. septentrionale ) 

Melilotus officinalis fandtes i Sommeren 1883 i et Par iro- 
digt blomstrende Grupper i Fjæren på Stadsbygden strax vest 
om Elven. Forhen ikke bemærket nordenfjelds. 

Trifulium agrarium er allerede af Gunnerus fundet ved 
Throndhj. og senere af Prof. M. Blytt. I 1856 og et Par År 
senere fandt jeg den rigeligt på Hladehammerens Sydostside nær 
Gårdene, hvor den efterhånden forsvandt, Ellers vides den ikke 
fundet og synes således at høre til de Arter, der ikke vil natur- 
aliseres her. | 

T. procumbens er i de sidste År fundet fleresteds på Ballast | 
og kunstige Enge; ,,Marinen*, Domkirkegården, Jernbanepladsene, 


35 

Trifolium hybridum synes at være naturaliseret på temmelig 
kort Tid; for 20 År siden var den sjelden; nu har jeg seet den 
udbredt også udenfor Engene i alle Trakter også på Nordsiden 
af Fjorden. Gunnerus nævner den ikke. 

Trifolium medium. På Bynesset ved Gården nord for Apo- 
theket begynder den i så stor Mængde, at den danner Hoved- 
massen af Vegetationen i Marken og derfra nedover Engene samt 
østover aftagende i Mængde indtil Sundet. Forøvr. sjelden nor- 
denfjelds, kun fundet i Ørkedalen samt sparsomt i Indhered. 

Orobus vernus. Ingensteds i Mængde, men udbredt i de 
fleste Trakter: Hitren, Garten, Stadsbygden; på det sidste Sted 
i Leinslien, Haltanbjergene og Bliksåsen, i Almlien på Gjede- 
stranden, i Ørkedalen, på Bynessets mod Gulosen vendte Side, 
især i Skogstadmarken; fremdeles på Østsiden af Byen ved Stene 
(Gun.), i Thyholt- og Bakaunemarken, på Hladehammeren og i 
Devlehavnen; i Stjørdalen ete. 

0. niger fandtes i 1856 sparsomt på Sydsiden af Hladeham- 
meren, men ikke senere; ved mine Undersøgelser i sidste Som- 
mer har det vist sig, at den ikke er ganske sjelden. På Stads- 
bygden ret rigeligt i Bliksåsen, Haltanbjergene og øverst i Lein s- 
lien, foruden at jeg forhen har fundet den i Vagnvigen og i 
Lexvigen (med Lindeberg cfr. N. FI), hvilket er Artens Nord- 
grændse. Endvidere fandt jeg den øverst i Ureni Almlien samt 
i Skogstadmarken på Bynesset. Efter N. FI. i Stjørdalen. 

Vicia sylvatica. I Leinslien og mangesteds på Stads- 
bygden; forøvr. teml. alm. Voxesteder ved Byen ere Nordsiden 
af Hladehammeren, Bakaunemarken, Devlehavnen, Jonsvandet. 
Efter Gunnerus ved Stene, på Hladehammeren og ved Grilstad. 

Ervum hirsutum. F. Ex. Hladehammerens sydvestligste 
Høide, Frosten ved Asenfjorden, Ørkedalen samt ved Byen på 
Ballast såsom omkr. Jernbanestationen; Stjørdalen (N. FI.) 


36 


Tillæge:. 


Åsplenium ruta muraria er fundet i Bjergvæggene langs Åsen- 
fjorden henimod Hoplen, på Tutterøens Klosterruiner, hvor jeg 
dog i de senere År har søgt den forgjæves, samt i Lexvigen i 
Passet vest om Kirken men ikke vestligere førend ved Valder- 
sund if. N. Fl. hvori den også er angivet særskilt for Throndhjem. 

Chenopodium foliosum fandtes Høsten 1883 med fuldmodne 
Frugter ved den nye Jernbanestation. Forhen ikke fundet nor- 
denfjelds. 

Halianthus peploides. F. Ex. Hladestranden enkelte År, 
Grilstad, Devlehavnen o. fl St.; Ørkedalsfjorden, Ørlandets Nord- 
side i Mængde. 

Astragalus alpinus er i Lavlandet kun fundet ved Elvene 
såsom nedenfor Lerfossen sjelden, i Gulelven i Mængde ved Mel- 
hus o. fl. St.; ved Ørkedalsøren; ellers kun i de fjernere liggende 
Fjeldtrakter. 

Side 22 står, at Monotropa glabra er fundet i Devlehavnen, 
istedetfor M. hirsuta. 


DÅ 


Oversigt 
over 
de trondhjemske dialekters slægtskabsforhold. 
Ved Amund B. Larsen. 

I videnskabsselskabets årsskrift for 1881 udgav jeg en liden 
afhandling ,Oplysninger om dialekter i Selbu og Guldalen*, 
hvori jeg fremstillede eksempler på de i disse bygder forher- 
skende regler for ligedannelse, apokope og bøining. Jeg søgte 
der blandt andet at give eksempler på, hvorledes de trondhjem- 
ske bygdemål går over i de søndenfjeldske, og tænkte derved 
at tjene forståelsen af, hvorledes i det hele overgangen mellem 
to sprogarter pleier at optræde. 

I det nævnte arbeide afholdt jeg mig på grund af det be- 
handlede strøgs ringe udstrækning og mit eget ufuldstændige 
overblik fra alt ræsonnement om dialekternes slægtskabsgrad og 
påpegede alene, at kulturhistoriske, måske også ethnografiske, 
resultater kan vindes, men at dertil også trænges at vide, hvad 
der ikke findes på hvert enkelt sted. 

Når jeg her skal tale direkte om slægtskabsforholdet og det 
slægtskabsforholdet mellem dialekterne i hele stiftet, så er det 
ingenlunde, fordi jeg nu har erhvervet en så indgående kund- 
skab i alle stiftets bygdemål. Jeg har for de fleste steder ikke 
andet end notitser byggede på ganske små uddrag af de ordli- 
ster, som prof. Storm har udgivet som bilag til tidsskriftet 
Norvegia. Om mange steder, og det hyppig steder, hvis dialekt 
sikkert kan antages for usedvanlig interessant, har jeg enten 
aldeles ingen oplysninger eller meget ufuldstændige; og jo mere 
ufuldstændige mine samlinger om en dialekt er, desto mere har 


38 


jeg naturligvis været afhængig af de enkelte hjemmelsmænd, jeg 
har havt. Da der forhåbentlig gjennem Norvegia vil blive frem- 
kaldt en livligere produktion i den norske målkundskab, antager 
jeg imidlertid, at nærværende afhandling vil gjøre nytte, trods 
disse mangler; den vil netop selv fremkalde berigtigelser. 

Jeg tænker derhos hverken at vinde kulturhistoriske eller 
ethnografiske resultater ved den. Jeg skal belyse slægtskabet, 


som det nu er, hvorledes det så end er blevet det. Når jeg 
desuagtet udtaler mig om dybt og mindre dybt liggende slægt- | 
skab eller lignende, så er det i lingvistisk henseende en fore- 
griben; det er en frugt af et umiddelbart skøn, støttet på almin- 
delige geografiske grunde, og det sker, fordi både jeg under min 


detailundersøgelse og formodentlig også læseren ønsker et større 
sigtepunkt, selv om det foreløbig skal være en hypothese. 


Østnorsk og vestnorsk. 


Den mest indgående ligesom den mest bekendte mddeling 


af de norske bygdemål er i vestlige og østlige. De vestlige står 


i det hele oldnorsk nærmere både i ordforråd og lydsystem. De 


østlige dele af landet er måske kun unøiagtig repræsenterede ved 
den oldnorske literatur, vi har; men hvorledes det end forholder 


sig med sprogtilstandene under den oldnorske literaturperiode, 


så er ialfald det klart, at det østlige af landet senere har 


udviklet sit sprog mere i overensstemmelse med svensk og dansk, 
end det vestlige har. Fællesskabet med disse sprog består mindre 
i rene lån end i fællesskab i udviklingen fra et fælles grundlag, 
et fællesskab, som var en naturlig følge af landenes beliggenhed 
mod hinanden. Et oplysende eksempel herpå er behandlingen 
af oldn. hv f. eks. i hvass, som i et strøg, der omtrent svarer 
til Kristiania stift (fjeldbygderne undtagen), hedder vass, medens 
det ellers i landet pleier at hedde kvass. Thi på grænsen af det 
strøg, hvor vass hersker, er der endel spredte bygder, hvor det 
hedder gvass, en naturlig mellemform, når man tænker på udvik- 


ling fra den gutturale udtale, hv havde i den ældre middelalder, 


men som umulig kunde opstå, når én, der var vant til at sige 
kvass, skulde efterligne kultursprogets former, 


39 


Ligesom nabosprogene i øst og syd har det østlige Norges 
talesprog formedelst en stærkere kulturpåvirkning gennemgået en 
stærkere gæring end det vestliges; det levede hurtigere og sledes 
hurtigere og antog tidligere et nutidssprogs præg. De i det hele 
mindre anspændende livsvilkår i ,de brede bygder* satte også 
sit stempel på folkekarakteren og derfra igjen på sproget; enhver 
der med nogen grad af interesse har hørt dialekter fra forskel- 
lige egne af landet, vil ialfald sande, at naturforholdene har øvet 
virkning på aksenten, og at den f. eks. mest udbredte aksentuation på 
Østlandet, som prof Storm har udtalt, høres dygtig triviel. Af- 
vigende naturforhold i et lidet distrikt afpræger sig dog ikke let 
på aksenten. 

Det synes mig, at foruden aksenten er der to forskellig- 
heder mellem vestlandsk og østlandsk, som allerede for folk, der 
ikke er sprogmænd, står nogenlunde klart, nemlig behandlingen 
af oldn. I og behandlingen af 2den stavelse, når rodstavelsen i 
oldn. var kort. I østnorsk bliver I i visse stillinger kakuminalt 
(ytykt 19; ,man vælter på tungen” hedder det i Nedenæs), i 
vestnorsk ikke. I korte tostavelsesord, der i oldn. udlød på 
vokal, behandles den anden vokal i øst anderledes end efter 
lang rodstavelse; efter lang rodstavelse er den nemlig skarpt 
artikuleret, efter kort svækket til et karakterløst e eller endog 
bortfalden, altså lesa eller leesu, læesa m. fl. former, men grååte, 
nordenfjelds grååt. I vest derimod er bægge ords endelser ens 
behandlede, vestligst (fra Lister til Sogn, efter Ivar Aasen) bevarede 
i begge, men østligere (fra Søndfjord til Romsdalen og fra Man- 
dal til Bamble) svækkedei bægge: lesa, grååta, og leese, grååte. 
De svækkede former er altså på bægge kanter en overgang til 
de dialekter, der gør forskel på, om rodstavelsen i oldn. var 
lang eller kort. Den nævnte i øst herskende behandling af en- 
destavelsens vokal efter kort rodstavelse fører ofte til en ind- 
byrdes påvirkning mellem bægge stavelsers vokaler; derfor kal- 
des dette fænomen dels tiljævning dels ligedannelse. 

Det ,tykke I* går sedvanlig lidt længere mod vest end lige- 
dannelsen ved udlydende vokal; i syd er det tykke I's grænse 
nemlig mellem Arendal og Tvedestrand, i nord omfatter den også 


40 


Romsdalen. Imellem disse punkter i nord og syd er sedvanlig 
fjeldet vestgrænsen for bægge fænomener; i Telemarken går det 
tykke I's grænse dog midt igjennem distriktet, ofte tvert over 
dalene, medens tiljævningen efter prof. Storm indtager næsten 
indtil det øverste alle de dalfører, som har sit afløb til Nordsjø, 
altså adskillig vestligere. 

Dette er de mest iøinefaldende mærker på østnorsk; efter 
dem må altså tildels Telemarken og helt Numedal, Hallingdal og 
Valders regnes for østnorske. I tonefaldets større bevægelighed 
synes disse fjeldbygder imidlertid at danne en overgang til vest- 
landsk, og at de står vestlandsk nær, bestyrkes ved at iagttage 
deres forhold til flere andre østlandske regler. På Østlandet har 
adskillige enstavelsesord, der i oldn. havde kort vokal med føl- 
gende enkelt konsonant (f. eks. oldn. bik, litr, løk, kot) beholdt 
den korte vokal, men sedvanlig forlænget konsonanten; på Vest- 
landet og i de nævnte fjeldbygder er så vidt bekendt vokalen 
forlænget, hvad der også på Østlandet er tilfældet med det større 
antal enstavelsesord, Oldn. sj og skjer på Østlandet en enkelt lyd, 
omtr. som engl.sh: i vest og i fjeldbygderne holdes s- og j-lyden 
mere ud fra hinanden, af skj opstår der tildels en anden forbindelse, 
i hvilken kj høres for sig selv. Refleksivendelsen ved verberne 
er i vest og i fjeldbygderne bevaret som st, i øst kun som s, f. 
eks. 1 slåss; m 1 aksentsvag stilling er i vest ofte bortfaldet, for 
eks. så (som), føssei (Fosheim), gaaro (best. dat. pl. gårdene), men 
i øst bevaret: såm, fåssem eller fåssom, gaalfom Fremdeles har 
større eller mindre dele af Vestlandet og fjeldbygderne lkonso- 
nantforbindelser, som kan betegnes ved eksemplerne: javm eller 
jabn (jævn), hådn (horn), regn (regn), mens Østlandet i sin hel- 
hed har jamn, hånn, rengn — når intet hensyn tages til de 
lydforhold i disse ord, der for denne sammenligning er uden 
interesse. 

Trondhjemsk i det hele. 

Trondhjems stift, som så at sige fortsætter både det østen- 
og det vestenfjeldske, repræsenterer i nogen grad også begges 
dialekteiendommeligheder. Men ligesom landets afsmalning der 
foregår ved en indbugtning fra vest, der nærmer kystleden til 


41 


det østlig beliggende kulturcentrum, så er også sproget allesteds 
nærmere det østlandske end det vestlandske. Det tykke I her- 
sker allesteds, tiljævning eller ligedannelse i korte tostavelsesord 
mangler kun i Romsdalen. Tonefaldet er for et østlandsk øre 
ogsaa østlandsk, rigtignok med visse eiendommeligheder, som også 
skifter inden stiftet. I Romsdalen og på Nordmøre høres den 
musikalske aksent dog endnu såvidt lig den bergenske, at en 
østlænding uden erfaring vil være i tvivl om, hvad han skal regne 
den for. Dersom han forsøger at opfatte den som østlandsk, vil 
han være udsat for ofte at regne enstavelsesbetoning for tosta- 
velses. Men længere nord svinder denne bølgende beskaffenhed, 
for efter mit østlandske øre at komme igen på en anden måde 
i Nordland. Om en bergenser er mere tilbøielig til at sammen- 
ligne sin musikalske aksent med nordlændingens end med øst- 
lændingens, er mig ubekendt. 

Uagtet der således i det hele taget er overveiende overens- 
stemmelse med østlandsk i de skillemærker, der foran var op- 
stillede som de mest iøinefaldende, synes kystdistrikterne mig 
dog kun at forholde sig til det indre land således, som fjeldbyg- 
derne fra Valders til Telemarken forholder sig tilde lavere egne 
søndenfjelds; det afvigende ved de sydlige fjeldbygder er dog 
ofte noget andet, end det kyststrøgene i Tr.hjem har. 

Der er også specielt nordlige eiendommeligheder i de norske 
bygdemål, hvilke kulminerer i det trondhjemske. Mindre vægt 
kan der fortiden lægges på den forskel, der er mellem sønden- 
fjeldsk og indre trondhjemsk tonefald. Den synes mere at ligge 
i fordelingen af udåndingstrykket end at være af musikalsk 
art, og denne forskel synes mig for flydende til med de hid- 
til bekendte midler at fikseres efter sin rette natur. Dog er 
det vel sandsynligt, at det er en egenhed i den eksspiratoriske 
aksent, som har fremkaldt en anden særlig nordlig eiendomme- 
lighed, nemlig apokopen, bortkastelse af en udlydende vokal 
efter lang rodstavelse. Langt sydligere end apokopen begynder 
palataliseringen af nn, ll og dd, tildels også andre dentaler, som 
nemlig allerede optræder i Søndfjord, i Land, på Toten og He- 
demarken og ved Kongsvinger. 


42 


Trondhjemskens inddeling. | 
Dersom Norge er bleven befolket fra syd af, vil én strøm 
ved bosættelsen have fulgt kysten til det trondhjemske og såle- 
des have været fortroppen af dem, der bebyggede stiftets kyst- 
distrikter, en anden strøm må have fulgt Gudbrandsdalen og 
Østerdalen. Efter bosættelsen må forbindelsen længe have ved- 
blevet at være stærkest ad den samme vei, ad hvilken mdflyt- 
ningen var skeet. Den formedelst veienes beskaffenhed tilvante 
forskellige levemåde vil have gjort indbyrdes ægteskaber sjeldne 
en lang stund efterat de to strømme var bleven nære naboer. 
Hvad vidner nu dialekterne i det trondhjemske om styrken 
af den sammenslutning 1 sig, som kyst- og indlandsfolket hver 
for sig har havt? Hvor meget har de nærmet sig til at være 
to nationaliteter, og hvormeget gør de det nu? 
Dette er ikke tomme spørgsmål; det er ikke umuligt, at man 
vil kunne svare noget på, hvad forholdet har været, og ialfald 
må man kunne opnå at sige, hvad det er. Men først måtte da 
hele materialet beherskes, og dernæst måtte overensstemmelser og 
forskelligheder takseres efter, hvad værd de har til at oplyse om 
slægtskabets dybde, og dette sker først, når man kender ikke 
alene divergensernes alder, men også alderen for divergensernes 
årsager. Med en udtalelse som: ,,aksentforskel betegner ikke no- 
gen dybtgående forskellighed*, eller mere omfattende: ,,udtale- 
forskel betegner ikke nogen dybtgående forskellighed* har man, 
som sagerne nu står, bare fremsat en ubevist påstand. 


En anden genstand, der også kan henvise på indvandringstheo- 
rier, er det slægtskab, som utvivlsomt findes mellem trondhjemsk og 
nordsvensk, især jemtsk og herjedalsk. Jeg kender kun disse dia- 
lekter af literaturen og har også kun ufuldstændig adgang til 
denne, derfor kan jeg her endmindre end ellers oplyse om slæg- 
skabets art og grad. 

Ivar Aasen inddeler vore dialekter i den nordenfjeldske, 
den vestenfjeldske og den søndenfjeldske række. Den mere 
specielle inddeling gør han efter formlæren, især substantivbøi- 


ningen, og opstiller i Trondhjems stift en ytre og en indre trond- 
hjemsk; den ytre falder igen i romsdalsk, nordmørsk og fosensk, 


43 


den indre i Orkedalens og Guldalens mål, Indherreds mål og 
namdalsk. Min væsentligste indvending mod denne fordeling af 
de trondhjemske dialekter er den, at namdalsken synes mig med 
mere ret at regnes til den ydre dialektrække. 

Den dialektgruppe, som Aasen omtaler som Orkedalens og 
Guldalens mål, indbefatter foruden disse to dalfører også Nidel- 
vens dalføre og Opdal. Jeg vil her for kortheds skyld omtale dem 
som ,,Dalene*. Det er den del af stiftet, hvor ligedannelsen bliver 
fuldstændigst gjennemført efter sit prineip og har den mest indgri- 
bende betydning for ordenes lydlige form og for deres bøining. Fn 
del af strøget er fjeldbygder, hvor indflytning og påvirkning i sen 
tid fra andre kanter har været forholdsvis ringe, derfor er her 
tildels ældre forhold bevarede fremfor i nordligere og sydligere 
strøg, med hvilke de ellers viser meget nært slægtskab 

I Røros præstegeld, hvis befolkning ialfald for den væ- 
sentligste del er tilflyttet, siden bjergværksdriften begyndte, er 
det gangbare sprog for en stor del ikke oprundet på stedet selv, 
men tilført, idet det i mange henseender afviger fra alle omlig- 
gende dialekter, endog Tolgens og Kviknes, som dog, skønt i 
en ringere grad, har været den samme påvirkning underkastet. 
I de stykker, hvori det følger de omliggende dialekter, er det 
mere Østerdalens end de trondhjemske. Tydalen, anneks til 
Selbu, og Holtålens præstegeld øverst ved Gula hører nøie sam- 
men i modsætning til bygderne nærmest nedenfor. Det er måske 
kulturpåvirkning fra Røros, som i sen tid har trængt ind her 
med østlandske vulgærformer, men endel afvigelser synes dog hellere 
at pege dels i østlig retning, dels på en sammenhæng med Tønset. 
At Tydalen i sit sprog hører sammen med Holtålen, særlig med ho- 
vedsognet og annekset Ålen, uagtet fjeldet skiller fra dem, skyldes 
den fælles hovednæringsvei, fædriften, hvorved en stor del af be- 
boerne om sommeren bliver hinandens naboer på sætrene. Hoved- 
sognet Selbu, hvor agerbruget og kvernstensbedriften er vigtigere 
næringsveie, står derfor mere fremmed for tydølingen. Uagtet nu- 
tidens forhold i høi grad er skikkede til at udrydde lokalpatrio- 
tismen, skal det endnu være forholdsvis sjeldent, at der indgåes 
blandede ægteskaber mellem Tydalen og Selbu. Såvidt jeg 


44 


har forstået, er det nærmest tydølingerne, som holder sig for 
overlegne. | 

Singsås anneks til Holtålen adskiller sig i flere henseender 
fra hovedsognet; i Støren og Selbu bliver der 'end flere forskel- 
ligheder. At Støren og Selbu skulde have havt nogen synderlig 
indbyrdes forbindelse, synes usandsynligt. Den lighed, som findes 
mellem dem, er derfor rimeligvis parallelismens, d.v.s. den beror | 
på ligeartet påvirkning fra nord og fra syd for bægge. Mellem 
Støren og Østerdalen optræder der en anden slags lighed end 
den, der findes længere oppe i Guldalen. Måske kan i forholds- 
vis sen tid en stærkere forbindelse her have fundet sted gennem 


Budalen til Tolgen og gennem Soknedalen og Rennebu til Kvikne; | 
ligheden tyder dog mere på sydligere dele af Østerdalen; hvad | 
ordforrådet angår, synes dette øverst i Holtålen at stemme bedre | 
med østerdalsk, men i visse lydforhold stemmer Singsås*) og 
Støren bedre. Muligens kan det dog med den sidstnævnte lighed 
forholde sig så, at Singsås og Støren har en beliggenhed i for 
hold til vedkommende lydoverganges centrum og udgangs- 
punkt, der svarer til de pågeldende østerdalske steders beliggen- 
hed, formentlig på den anden side af dette udgangspunkt. Sådan 
homologi forekommer sikkert i sprogene, men om den fmdes 
i dette tilfælde, kan jeg ikke afgjøre. 

Landeveien gennem Soknedalen hari flere henseender draget 
både dette anneks og Størens hovedsogn over til overensstem- 
melse med bygderne ved Orkla og modsætning mod dem længere 
oppe og længere nede ved Gula; navnlig har Støren det tilfælles 
med bygder ved Orkla, at alle svage hankønsord har best. dat. 
m. s. på m, modsat de stærke, og at verber bøiede som kasta 
her har bevaret a i præs. ind. Omvendt forbinder den samme 
vei Rennebu med de foran omtalte bygder i henseende til sam- 
mendragningen af diftongerne til enkelte vokaler. Om også 
mindre gennemført, så forekommer sammendragningen dog også 
i Opdal og i Meldalen, og giver således tegn på, at ikke blot 


*) Eiendommeligt er, at Singsås har lste pers. pron. jeæe ligesom de 
bygder, der har bjergværksdrift, uagtet skidt fra dem i hoveddal- 
føret ved Alen og Holtålen, 


45 


Gudbrandsdalen har været nær forbunden med det vestlige af 
Dalene, men også, gennem Kvikne og Foldalen, Østerdalen. Men 
at veien til Gudbrandsdalen i fortiden som nu har været vig- 
tigere end disse forbindelser, fristedes man til at antage, om det 
så skulde være, alene på det grundlag, at pronomenet åss lige- 
som der bruges som nominativ indtil ned i Ørkedalens præste- 
geld.*) Ved dels at fastholde gudbrandsdalske og dels trond- 
hjemske og vestlandske analogier er Opdal måske den bygd i 
Thj. stift, som har den mindst simplificerede formlære. 

Romsdalen, der efter beliggenheden skulde antages for et 
krydsningspunkt mellem indlandsfolk fra Gudbrandsdalen og dem, 
hvis færd var efter søveien, kender jeg kun af meget knappe 
notitser om et par af de indre fjordbygder. De ydre distrikters 
sprog, som måske kan være meget anderledes, har jeg ingen 
kundskab om. Romsdalen har (næsten?) ikke den trønderske 
apokopering og ikke ligedannelse, og kan således væsentlig kun 
regnes for trøndersk, fordi det tykke I ikke Gleder, å at man 
regner det til vestlandet. 


På Nordmøre er Sundalen en fortsættelse af Opdal, skilt 
derfra ved en indtil nylig ubeboet klev på !/, mil. Denne halve 
mil gør imidlertid overordentlig meget for sproget. I små ting 
har de påvirket hinanden noget, skønt denne påvirkning synes 
kun at gelde små strækninger; men på grund af mere indgri- 
bende forhold, især ligedannelsen, synes Sundalens sprog mere 
at ligne Kolvereids, henimod Nordlands grænse, end det nær- 
liggende Opdals. Sundalen har ligesom Opdal åss i nom. pl. 
af lste persons pronomen, derimod hersker dette ikke i Roms- 
dalen; i nom. sing. har Sundalen og Romsdalen den afstikkende 
form i, medens Dalene har e. 


Qgså på Nordmøre mangler jeg for en stør del besked om 
de yderst liggende sognes sprog. Hvad jeg ved om dem, taler 
for, at der i de egentlige fiskedistrikter sker en betydelig tilnær- 
melse til fosensk; en påvirkning fra Orklas dalføre gennem Su- 
rendalen viser sig måske mindre tydeligt end ved Sundalen, fordi 


*) Ligeledes i Kvikne. . 


MG | 


hele karakteren i sproget nu ved Fosens nærhed er bleven 
mere østlig. | 
I Fosens fogderi møder Trondhjemsfjordens munding kyst- | 
leden, og adskilligt fiskeri finder sted der. Der er dialekten 
derfor bleven gneden og slidt, idet sproggehøret selv sløves af 
stadig at høre mange hinanden nærstående sprogformer, og 
derhos den hos vor almue gængse kritik over andres former af 
sproget: ,så og så siger han*, har bortryddet de ting, hvori 
den største forskellighed viste sig. En sådan ting er formodentlig | 
den bestemte dativform; om den kan der antages at have været | 
stærk dissens mellem folk inde fra fjorden, der vilde beholde | 
det gamle m i udlyden af dat. pl., og kystens beboere, der havde | 
bortkastet dette m. Fosen har, med undtagelse af Hevne, ikke 
udholdt den derved foranledigede kritik, men opgivet dativen. 
Dels ved påvirkning fra Fosen selv og dels formedelst de 
samme grunde, som virkede i Fosen — den lette tilgængelighed 
— er fjordens kyster indover fulde af former, der stemmer med 
fosensk. De nederste dele af Dalene, f. eks. Orkedalens og Mel- 
hus præstegelde, står i adskillige ting sammen i modsætning til 
præstegeldene ovenfor, og da i lighed med Fosen og med Nordre 
T.hjem. Også efterat fjorden har vendt sig i nordlig retning, 
synes der at være en smule modsætning mellem de bygder, der 
ligger direkte til fjorden som Frosten, Ytterøen og Inderøen 


sammenlignet med dem, der går indadi landet, som Stjør- og Ver- 
dalen, om disse end er for små til at danne selvstændige grupper. 

Men den mest udprægede lighed med fosensk har vulgær- 
dialekten i Trondhjems by. Denne synes kun i ringe grad 
at være baseret på de mnærmest omliggende dialekter, den 
ved forbindelsen ad fjorden modificerede form af Dalenes sprog. 
Det synes ikke sandsynligt, at Fosen har øvet en sprogforan- 
drende indvirkning på en forud tilstedeværende befolkning; langt 
mere rimeligt er det, at den befolkning, fra hvem stadens eget 
vulgærsprog skriver sig, har været samlet fra forskellige egne, | 
men fornemmelig inden Trondhjems stift, og det fra egne nær 
søen og fjorden. Denne befolkning er samlet, før de nuværende 
dialektforskelligheder kom for dagen; dialekten udviklede sig i 


AT 


sammenhæng med de andre trønderske dialekter; men den uafla- 
delige tilførsel af nye beboere og den stadige forbindelse med 
folk fra fjærnere egne tillod ikke den stærkt afvigende lydbe- 
handling, som tildels fandtes i Dalene, idet sprogtilstanden aldrig 
blev fast og udviklingen aldrig fri. Fornemmelig har man vog- 
tet sig for at lade ligedannelsen gribe så stærkt ind, at for- 
merne blev ukendelige. Ligesom i almindelighed i byerne har 
analogierne en langt stærkere magt inden formlæren end lydlo- 
vene. Fosens dialekt har derunder vedvarende øvet en indfly- 
delse, thi en sådan må nødvendigvis have været tilstede, efterdi 
det nuværende sprog er bleven så vidt ligt det fosenske, men 
det meste af ligheden må siges at komme deraf, at byen har 
været under ligeartet påvirkning med Fosen. 

Når man fra bygderne søndenfor Trondhjemsfjorden går 
over til Nordre Trondhjems amt, er der allerede straks, i Stjør- 
og Verdalens fogderi, adskillig forskel at mærke. I sammenlig- 
ning med de nederste bygder i Dalene tror jeg dog, at forskellen 
har været større, end den er, idet nordre amt har påvirket søndre. 
Enten det så er en indvandring fra øst, som her er kommen til, 
eller livs- og kulturforholdene her har fremkaldt en større parallel- 
isme med Østlandet, mere plathed, mere bortfald i visse konso- 
nantforbindelser, en mere intens anvendelse af kakuminaler (tykt 
I etc.), så er karakteren ialfald i mange stykker mere østlig; 
et tilsvarende forhold er der i Sverige i flere henseender mellem 
Jemtland og Herjedalen. 

Efter det, jeg kender til Stjørdalens dialekt, synes denne 
ikke synderlig at vidne om tilnærmelse til svenske dialekter; det 
østligste sogn, Meraker, danner mest en overgang dels til Selbu 
og dels til Tydalen. Verdalsk, hvori man vel med sikkerhed 
kan vente en overgang, har jeg overmåde lidet kendskab til. 

Af Inderøens fogderi har de sydligste bygder, til og med 
Stod, lidet særeget fra det nærmest foregående. Men Snåsens 
prestegeld har en kraftig udviklet selvstændighed  Medens det 
i mange stykker står på overgangen fra indherredsk til namdalsk, er 
det i andre henseender enestående på denne kant af landet. 
Endnu mere udpræget bliver denne selvstændighed i Liderne, 


48 


formodl. også i Rørvik i Namdalen. Da nu sådanne tyndt befolkede 
distrikter som de sidstnævnte slet ikke pleier at have udviklet særdeles 
eiendommelige sprogformer, bliver det desmere klart, at Snåsen og 
Liderne, hvor de for Norges vedkommende står isolerede, må 
have sammenhæng med tilstødende egne i Jemtland. Fra Frost- 
viken i Jemtland opgiver da også dr. Jessen adskillige ordformer, 
som stemmer med Lidernes, og gør opmærksom på ligheden 
(Hist. tidsskr. III, pag. 4 f., 47 ff.). Blandt disse ligheder er 
det iste pers. pron. nom. :, medens Indherred har æ (ægh) og 
Namdalen eigh. 

I Namdalen kommer man atter til en hel del af de for- 
mer, som man havde på Nordmøre og i Fosen. Tungen 
er måske plumpere end på Nordmøre, men ordenes former er 
mærkelig parallelle, med dem som hersker der. Det indre Nam- 
dalen har ligesom alle indtrønderske dialekter (undtagen Trond- 
hjems bys) stærk brug af bestemt dativ og har eiendommelige 
former af denne. Hvorledes det forholder sig med dativ 1 de 
ydre bygder lige ved Namsenfjorden, såsom Fosnes og Fladanger 
har jeg ikke havt anledning til at undersøge; lidt længere i nord, 1 
i Nærø og Kolvereid, er dativen omtrent ligeså fuldstændig op- 
given som i Fosen. De dels ad Trondhjemsfjorden og dels 
gennem Namdalen udtrængte østnorske egenheder ved kysten er 
væsentlig herskende indtil Foldenfjorden, stærkere, såvidt jeg kan 
se, i kystbygderne end i Grong og Overhalden; men nordenfor 
denne fjord er den hele typus mere vestlandsk, og nordlandske 
eiendommeligheder kommer frem, såsom den på denne kant af 
landet påfaldende bevarelse af r i sv. fem. pl. 

Lydbetegnelsen. 

Heller ikke dene gang har jeg anledning til at anvende en 
fyldestgørende lydskrift, men skriver eksemplerne omtrent på 
samme måde som i ,Oplysninger*, og såmeget som muligt i til- 
slutning til prof. Storms lydskrift. De forandringer, jeg her gør 
fra den før anvendte skrivemåde, er især simplificeringer, da det dog 
for dette større distrikt ikke længer kan undgåes, at lyd, der i 
en dialekt holdes skilt fra hinanden, får samme tegn. Jeg vil 
derfor indskrænke mig til at betegne sådanne variationer, som | 


49 


jeg antager, at hvilkensombhelst interesseret iagttager, han være 
sprogmand eller ikke, vilde kunne erkende. De forskellige nu- 
ancer, der således falder under ét tegn, vil jeg søge at fordele 
så, som en østlandsk bymand vilde kunne gøre det, hvis han 
aldeles kunde fri sig for etymologiske hensyn. Når jeg er sik- 
ker i min sag og finder det af interesse for den fremstillede 
genstand vil jeg give nærmere besked ved henvisning til den 
angeldende lydnuances benævnelse eller tegn i prof. Storms 
s Norsk lydskrift”. 

Om vokalerne behøver jeg derfor her kun at bemærke: 

e bruges for lukket e og for et noget åbent e, for det 
dunkle ubetonede e, som i Trondhjem dog sedv. ligger nær det 
åbne, og for et meget åbent i. 

u bruges også for en u-lyd, der nærmer sig svagt til 0; 
kommer den lidt nærmere, bruges o. 

ö bruges om en mellemting mellem o eller u og ø, i det 
væsentlige i samme forhold, hvor prof. Storm vilde bruge den 
ptilbagetrukne* form af ,åbent 0*, tildels også for den ,tilba- 
getrukne* form af ø. 

v (et omvendt a) bruges om bredere former af ,,det åbne o*, 
derhos for Storms omvendte a og for den dybe ø-lyd (æ), når 
den er meget bred, altså i det hele for nuancer mellem åa eller 
å og ø. 

Diftongerne betegner jeg i regelen som i normaliseret norsk 
orthografi ved au, ei og øy, uagtet f. eks. ved ei første led af 
diftongen eg. er mit æ; undertiden bruges nøiagtigere betegnelse, 
med et lidet vokaltegn for at betegne diftongens sidste led, når 
det er kort, f. eks. 1 dö"gg (f. dug). 

Af konsonanterne må jeg især anvende egne forbindelser 
for de modificerede former, som dentaler og gutturaler har 
antaget. 

Supradentaler betegnes ved 1 tilsat som eksponent, 
der sættes blot én gang til hele den forbindelse af tungespids- 
konsonanter, hvorom den skal gelde, altså, med eksempler fra 
østnorsk bysprog: bamrn! (barn), dåårli (dårlig), læært'e (lærte). 

Kakuminaler betegnes på tilsvarende måde Ip 2 som 


50 


eksponent; det ,tykke 1* ved /*, og de forbindelser, der i al- 
mindelighed optattes som tykt I med følgende dentaler, skrives 
med 7 først og eksponent ved andet led, f. eks. lært? (lærte), 
æærn? (alen), hæærs? (hals). | 

Palataler betegnes ved et lidet j ved foden tilhøire for 
den konsonant, det hører til; t og d; er således palatale eksplo- 
siver, mj palatal nasal, 1; palatal delt konsonant og åj palatal spi- 
rant, den almindelige norske lyd for kj, medens den hyppig for 
specielt svensk antagne forbindelse: palatalt t med følgende spi- 
rant, betegnes %j, og den tilsvarende forbindelse med stemmelyd 
d;j. I tj høres altså bægge konsonanter med sin normale udtale; 
sj bruges om den almindelige østnorske seh-lyd, der egtl. ikke 
er ganske palatal. Palataltegn ved den første af en gruppe tuu- 
gespidskonsonanter betegner sedv. hele gruppen som væsentlig 
palatal, rigtignok på de fleste steder med aftagende palatalitet. 

Gutturalnasalen betegnes ved mg; når g skal udtales efter 
nasalen, skrives mgg. 

Forbindelsen gh betegner et åndende (blødt) g. 

Om et v, der artikuleres ved bægge læber, bruges tegnet 2. 

Tegnet h bruges foruden i sin sedvanlige anvendelse også 
til at betegne, at følgende konsonant er stemmeløs, f. eks. i 
sahljt; foran ” betegnes dette ikke, da r altid er stemmeløst 
foran k og p i trondhjemsk*). 


Længde angives ved fordobling; %jtj er affricata med lang 
palatal eksplosiva, åk; lang spirant. Hvor jeg er i tvivl om 
min hjemmels sikkerhed i henseende til længde, sætter jeg den 
betegnelse for længden, som svarer til ordets oprindelse. 


Enstavelsestonelag betegnes ved ”, tostavelsestonelag ved ”; 
bægge sættes kun, når misforståelse kan befrygtes, og i almin- 
delighed sættes de ved enden af den stavelse, der har hoved- 
aksenten; inde i stavelser sættes de, når der inden hovedstavel- 
ser er en svag bistavelse, en såkaldt ,reduplikation*, ,stansning* 
eller ,sammensat aksent”, f. eks. i Opdal XPå'kk (f. klokke), 


*) Ikke ganske sjelden forekommer undtagelser, især ved Orkla, men 
det er formodl. væsentlig individuelt. 


51 


andre steds kPåk, men dog til at skille fra aksenten i ståkk. 
Ellers bruges tildels apostrof til stavelseskille, f. eks. stii'e (steget). 

Med denne lydbetegnelse vil jeg nu forsøge at påvise de 
mest væsentlige forskelligheder inden distriktet i henseende til 
udtalen af konsonanter og vokaler og i henseende til bøiningen. 

Palataludtale af gutturaler. 

En af de mest fremtrædende forskjelligheder mellem dia- 
lekterne i de lavere egne på Østlandet og sågodtsom al trondhjemsk, 
er den sidstnævntes stærkere anvendelse af palataliserede guttura- 
ler i indlyd, — hvilken ved apokope fører til, at de der også 
forekommer i udlyd. Dog er der inden stiftet megen forskellig- 
hed i dette, idet nogle distrikter deraf står det søndenfjeldske 
nær i så henseende, og andre udgør overgangen til dem, der har 
palataliseringen på samme udbredelsestrin som det vestenfjeldske, 
uagtet den vokal, som følger, ofte ikke er en palatal, men er a. 

Overgangen til det søndenfjeldske findes, som venteligt er, 
i Dalene, og den største forskel i henseende til palatalitetens hyp- 
pighed gelder den bestemte substantivbøining. Mangelen på 
palatalitet bør neppe altid — som man vel vil gøre for det søn- 
denfjeldske — tilskrives analogivirkning fra substantivernes ube- 
stemte form. Navnlig synes dette at gelde best. nom. af de 
stærke mask., som i Røros, Tydalen, Selbu, Holtålen, Støren, 
Opdal, Rennebu, Meldalen og Orkedalen hedder f. eks. ståk kin; 
eller ståkken; det kan måske skyldes en længere bevarelse af 
nom.'s r, at k her ikke er ,mouilleret*, især i Selbu, som i 
dat. har ståk;kja. Af de nævnte bygder er det kun Selbu og 
mindre konsekvent Tydalen, som har mouillering i nom. & dat. 
f. s. og nom. n. s. & pl.; Opdal og Selbu har mouillering i dat. 
n. s. Med undtagelse af Selbu og Tydalen, som også heri nær- 
mer sig nordre amt, har alle de nævnte bygder g efter r og 
svækket til 7 eller tildels hellere ; i alle former, f. eks. knr; 
eller Xi (f. kurv), hæl*; eller hæl? (f. helg); j, som er ettid- 
ligere trin end ;, indførtes fra former med mouillering (forneml. 
pl. på ji eller je), hvilket formentlig fremmedes derved, at det 
tidligere g efter % og 1 var gh, ligesom endnu i Tydalen. Byg- 
der beliggende, hvor Dalene støder sammen med fjorden, Børgsen, 


52 


Melhus, *) Bynæsset, Strinden, såvelsom Romsdalen, Nordmøre, 
Fosen, Indherred og Namdalen får palatal konsonant i alle de 
nævnte tilfælde, i alle bestemte former i sing. og i best. nom. 
n. pl. af stærke subst. I Snåsen og aller øverst i Namdalen pa- 
lataliseres vel i neutr. s. plæd;dje og dat. plæ*d;dji men ikke i 
plur.: plæg ga (klædningsstykkerne). Trondhjems by har ikke 
palatal for artikkelens skyld. 

I plur. på ; eller e af oldn. ir (er) er det måske ingensteds 
ganske gennemført, at gutturalen står uden monillering foran 
endelsen; men det forekommer i Tydalen og Holtålen, er hyp- 
pigere i Støren og Meldalen og formodentlig mest i Orkedalen, 
enten nu strandstedet på Orkedalsøren har øvet en mnormalise- 
rende indflydelse, eller det kan være naboopposition, 
fortættelse af dalboens sans for sit eget her, hvor han mødte 
Børgsen, som mouillerer så meget mere. I Trondhjems by 
(ligesom også i det sydøstligste af Dalene) er flertalsdannelse med 
e sjeldnere anvendt, men når den bruges, skal det alm. være 
bækk;e, bjørkje. 

I de svage hankønsord er det mod sedvane det nordre amt, 
som mouillerer mindst. Stiftet synes i det hele at have havt 
kasusbøining i sing. af svage mask. i ubestemt form indtil en 
forholdsvis sen tid; men Dalene er vistnok det distrikt der, som 
først opgav denne, og opgivelsen skede fornemmelig for lige- 
dannelsens skyld i dem med kort rodstavelse. Nom. blev, når 
cas. obl. havde ligedannelse, altfor forskelligt fra de øvrige ka- 
sus, derfor blev nominativ opgiven, og har kun sat sig rester i 
spade, haane, vaane og måske et par lignende ord. Den beret- 
ning, som forefindes i Aasens sprogprøve fra Meldalen (Prøver 
af Landsmaalet i Norge, pag. 13) om, at man før sagde hånå 
der i bygden, må forståes så, at man har sagt haane (ligesom 
nu) i nom. og hånå i andre kasus. I ligedannede former var 
der naturligvis ikke tale om palatalisering af gutturaler. Ved 
udskillelsen af de ligedannede ord har de andre, der havde lang 


*) De usandsynlige former stænjmer, stæni'nern!, som jeg opførte i 
»Oplysn." pag. 65 var tilsyneladende godt hjemlede, men er ikke 
bleven bekræftede, 


53 


rodstavelse, formodl. også opgivet den ubestemte kasusbøining, 
men (ligesom ved stærke mask.) beholdt nom. som hovedform. 

Dalene er dog ingenlunde konsekvente i dette stykke. For- 
nemmelig må straks Røros, Tydalen, Holtålen og Støren und- 
tages, hvor udjævningen til gunst for gutturalerne formodentlig 
er så gammel, at der aldrig har eksisteret hverken affricata eller 
spirant i bakke, hvilket også må antages for det søndenfjeldske. 
Men når i Opdal og bygderne ved Orkla hyppig siges bakk eller 
bakke og (sjeldnere) bakkin; for bakkje ete.; er det vel en nuti- 
dens overførelse fra ordets øvrige former; overførelse af palatal- 
konsonanten til andre former er teml. sjelden. I Selbu kan ng, 
kk og gg ikke monilleres i ubestemt form, med gg kan det 
hænde i best. dativ (skujja). Efter lang vokal og efter r og ? 
er mouilleringen der ofte gennemført til alle former, f. eks. i 
rååkje (Spyt), barkje (luftrøret i halsen). 

I kystbygderne og i nordre amt har den ubestemte kasus- 
bøining tydeligvis holdt sig meget længere; det er derhos en 
erklæret tendens i disse mål at holde svage hankønsord med lang 
og med kort rodstavelse sammen under én bøiningsanalogi, hvor 
vanskeligt det end har faldt dem. I N. T.hjem er der som følge 
af disse omstændigheder adskillige nominativer bevarede af mask. 
med kort rodstavelse, og for at bevare enhed mellem bægge 
klasser såvelsom mellem de forskellige kasus har man ikke ladet 
deres gutturaler mouilleres; i syd ligesom også i fjordlandskaber 
i søndre amt, f. eks. Melhus har man e til endelse, hvilken dog 
på de fleste steder apokoperes; i nord har man ?, men guttu- 
ralen holder sig. I Stjørdalen hedder det derfor tjjvl*k (kælke), 
bakk, makk, i Stod og Snåsen, men også sydligere, tjjøl*ki, 
bakki, tamgi- 

I Namdalen tåles ikke sådan forbindelse, og under visse 
omstændigheder forekommer her det historisk berettigede forhold, 
ligesom ved Orkla, f. eks. i fjjål*tji (kælke), gl*ud;dji, best. dat. 
s. glåuggåm (Harran). Men i andre tilfælde viser det sig tydeligt, 
at de obl. kasus har fået overvægten, netop forat man skulde 
slippe konsonantvekslen. Endelsen i ubestemt form er nemlig i 
regelen i, også efter kort rodstavelse omtrent ligeså hyppig som 


54 


a. Men hvor der er vokalharmoni tilstede mellem rodstavelsens 
vokal og a, og en guttural skiller dem (selv om det er en lang | 
guttural), der er former på a antagne som hovedformer; altså 
(i Grong) ikke alene booga (bue) lååga (lue), maga (mave), 
haaka (hage), tjjaaka (kæve), staaka (stage), modstillet flåti 
(flåde), måsi (mose) dråpi (dråbe), værn*ni (vane), harri (hare), 
men også bakka, nakka, tamga, hanska kfr. gramjni (nabo), stabbi. 
Omtrent ligedan er det også i Ytre Namdalen, f. eks. i Nærø. 
Sydover gennem Fosen aftager vistnok denne sammenblanding | 
af korte og lange tostavelsesord; allerede i Afjorden f. eks. 
tan;mi (tange), men makka og bakka gelder så langt, der findes 
ligedannelse efter kysten — om nogen bygd ved Trondhjems- 
fjordens munding har nakk(e), bakk(e), så må det være sent ind- 
ført. Skønt Nordmøre altså har nakka og bakka og fortrinsvis 
ved gutturalkonsonanter anvender ligedannelse i korte sv. mask., 
som i Surendalen i kjæka, haagha, båga, låga, stææga, så er 
man dog nu for nær ligedannelsens grænse, til at konsonant- 
vekslinger kan undgåes; Sundalen har staaje (stige), en underlig 
bastardform, der sammen med Namdalens staga, trods sin for- 
skellighed, vidner om en i den afstand uventet parallelisme i 
fonetisk udvikling og sjælelig tendens, fordi derfor det radikale 
j er indtrådt a i rodstavelsen. I Romsdalen er naturligvis pala- 
taliteten helt gennemført. 

I adjektivbøiningen mouilleres der på Nordmøre, f. eks. 
styd;dje (m. plur.) lanjne (m. plur.) i Surendalen. Ved kysten 
i nord er det for mig bleven benægtet. Dette er en af de ting, 
som i Dalene alene Opdal har tilfælles med Nordmøre. 

I verbalbøiningen er der ikke mange steder, som principielt 
mangler nogen af de palataliseringsrækker, man historisk skulde 
vente. Ligesom mouilleringen, ialfald af lang guttural, er tem- 
melig sjelden ist. pt. partic. i Østerdalen, således er den det også 
i Røros, hvor man har høgge (hugget), tugge (tygget), søkke 
(sunket). Medens mouilleringen er langt overveiende i Holtålen, 
synes den i Støren at være "mindre gennemført, især ved ng, 
som i slånge (slængt), sånge (sunget) men også ellers, som i 
drökke, drökkje eller drekke (drukket), såkke eller såkle (sunket), 


55 


tildels også efter kort rodstavelse, som i vöwe (veiet), /l*%we 
(fløiet), Inwe (løiet). Vulgært trondhjemsk har, som venteligt, 
ingen palatalisering, men former -som drokke (drukket), droge 
(draget); mere forunderligt er det, at Orkedalen også fornægter 
denne palatalrække og har språkke (sprukket), drekke, drege 
eller dri'e, råke (røget), stigi (steget); også fra Leksviken er 
det sagt mig, at man har drokki. 

I Øyre Namdalen lader man ofte mouilleringen i stærke pt. 
participier mangle på en måde, der minder om opgivelsen af 
mouillering i sv. hankønsord med lang rodstavelse. Under lignen- 
de betingelser som de, der gelder for antagelse af endelsen a 
i disse, altså når lang gutturalkonsonant følger efter en vokal, 
der alm. bruges i ligedannelsesforhold til a, da kan i endel stærke 
verber endelsen a lånes fra den svage a-konjugation; den dermed 
harmonerende vokal i rodstavelsen må rigtignok også i flere til- 
fælde lånes fra præt. ind. Paa den måde får man f. eks. i 
Grong: spranga eller spronjmi (sprunget), sånga eller såmnjni 
(sunget), såkka eller såt;tji (sunket), hanga (bængt, intr.). Dette 
fænomen synes ikke at nå til Nærø og Kolvereid, 

Imper. plur., hvor det har særskilt form, har tydeligvis op- 
rindelig havt palatalisering af gutturaler, som man ser af hamjja 
(hænger!) i Selbu, taaja (tager!) i Tydalen, men den er nu in- 
gensteds gennemført. 

De ved palatalisering af gutturalerne opståede konsonanter 
grupperer sig, også når de betragtes efter sin artikulation, oftest, 
men ikke altid, således at det kan have nogen sproggeografisk 
interesse. Oldn. g i fremlyd er over hele stiftet bleven ji de 
stillinger, hvor der mouilleres, og ligeledes efter , og 1*, som i 
kvrja (kurven), hæel”ja (helgen). I det store taget kan man sige, 
at Dalene (undtagen fjordbygderne, iberegnet Orkedalen) mou- 
illerer k og g til spiranter, fjordbygderne og N. Thjem til 
affrikater: 4j og djj. Den første regel er bedre gennemført end 
den sidste; tykk; (v. synes) stökk; (mn. stykke), slei" (f. slægge). 
I Opdal kan i den henseende tjene til type for de egentlige dal- 
bygder i det hele, kun at de alle ligesom Fosen og N. T hjem 
har itjt (ikke), hvor apokopen er ældre end ellers og skriver sig 


56 


fra en svagt aksentueret form af ordet. I fjordbygderne og Ind- 
herred er det meget hyppigt, at kort g bliver til j, og enkelte 
meddelere fra Snåsen og Øvre Namdalen bruger sedv. spirant 
også for k og gg. Palataliseret k kan dog også der, men især 


i Indherred, endog høres som eksplosivt, som fj, mest i udlyd, 


men især i Stjørdalen også i indlyd, som 1 stytt (stykke), 


vatjim;jn (vågen), myt;y (meget); dog tør jeg ikke fastslå, at 
tj nogensteds er eneherskende i sådanne stillinger. Fosen for- 


holder sig omtrent som nordre amt, dog har dette distrikt sjelden 


& for k, og gg som jj synes ofte at findes. På Nordmøre og, 
i Romsdalen har jeg ikke for noget bygdelag fundet affrikater 


gennemgående, men det viser sig, at de ialfald på Nordmøre 
nylig har været det; den individuelle veksel lettes (eller iagtta- 
gelser besværes?) derved, at disse palataler her synes at ligge 


langt fremme på tungespidsen. Dog bliver gg hos næsten alle 
(også 1 Gryten og Veø hos dem, jeg har spurgt) til djdj; k synes 


at holde sig bedre som affricata i fremlyd end i indlyd. Trond- 
hjems by har, formodl. ved lokal svækkelse, ingen affrikater. 


Pataliseret ng falder på de fleste steder sammen med den 


palatale form, der er udviklet af oldn. nn. En nøiagtigere un- 


va 


ae EN MD 


dersøgelse vil dog formodentlig finde, at der er en bestemt forskel 


tilstede på mange steder, hvor jeg ikke har iagttaget den, da 


man i den sag er overordentlig afhængig af sine hjemmelsmænds 


intelligens og organ. Jeg kender den nemlig kun fra Opdal, 
f. eks. i subst. tanjmje (m. tange), og tra Selbu, Tydalen og 


Holtålen, f. eks. i læn;jnje (Jænge), altså bægge steder med mjnj 


for ng. Dog er der i Selbu spor af en anden behandling af for- 


bindelsen, idet man har substantiverne rin;diljl, også rimjjill 


(f. linerle), van;diljl (f. evangelium); udviklingen til mjd må have 


skilt sig ud fra den til mj ved den tid, da g her endnu var 


palatal eksplosiva. Overgangen til det almindelige mim fra ng 
har derfor måske sommesteds på sit sidste trin faldt sammen 
med overgangen fra nd til nm (f. eks. i land, nu lanjn). 

sk, palataliseret, bliver i størsteparten af stiftet sj, f. eks. i 
flæs; sje (flæsket), sårå (skære). Af de mig bekendte dialekter 
på Nordmøre har de inde i fjordene s;tjj, f. eks. flæs;tjje 


ST 


sjjæra i Surendalen, Stangvik og Sundalen; også Lønset anneks 
til Opdal har antaget denne vestlige udtale. Fra Aure og Halse 
har jeg kun fået opgivet sj; om Romsdalen og de ydre bygder 
længer syd på Nordmøre har jeg ikke pålidelig underretning i 
den henseende. 

Oldn. hj forekommer udtalt som Å; i Opdal, Rennebu, Mel- 
dalen, Singsås, Støren og Selbu, f. eks. i kjæljl (oldn. hjallr), 
kjuul? (n. hjul), kjel?m (m. loft; rædsel) i Rennebu; den oldn. 
præp. hjå hedder dog i de vestligere af de samme bygder (den 
forekommer kun indtil Støren) sjå, ligesom i Gudbrands- 
dalen.  Formodentlig skyldes det også en palatal assimi- 
lation, at ,nyper* på Nordmøre og ved Orkla hedder kmyypo og 
knyypå, nemlig dersom et oldn. fhnjupa har fået palatalt mn og 
snart også palatalt (midtgane-) k ved den samme proces, hvorved 
oldn. snjör er bleven til sjn;jøøiSurendalen, sjmøø i Sundalen, og 
gårdsnavnet snioene (Aslak Bolts jordebog pag. 72) i Sundalen 
til sjnøgva. 


Palataludtale af dentaler. 

Overgang fra dental til palatal udtale sker i det trondhjemske 
fornemmelig 1 to væsentlig forskellige forhold, nemlig 1) ved 
regressiv assimilation fra j til et foregående s, p, t, eller st, i é, 
foran nævnt, tilfælde også til sm, altid i stavelsers forlyd — og 
2) ved nm, I, d og t (og st?) 1 stavelsers efterlyd. Den første er 
almindelig for hele landet og er nær beslægtet med gutturalernes 
palatalisering, den anden hører, som allerede tidligere udtalt, væ- 
sentlig nordlige egne til, men er ikke udelukkende trondhjemsk. 

Den førstnævnte art palataler har en overskuelig udbredelse 
i ordforrådet, og deres behandling i stiftet frembyder ringe 
variation, sj udtales allesteds med den østlandske udtale s;, som 
i sjå (V. se); tj og pj*) følger på hvert enkelt sted det palata- 


*) TUndtagen i ét tilfælde: gårdsnavnet jæssmoon i Klæbu, skrevet 
hos Aslak Bolt plesmoo, efter prof. 0. Rygh findes piasmo 1315; 
på må være gået over til hj. Kfr. oldn. pjö, nu sedv. Xjoo (n. 
ljåens bøining, hvor den fæstes til skaftet), men i Solør m. fl. 
jøø; et noget lignende ord af samme betydning er kjuul* (n.) i 
Selbu, i nordre amt, ialfald Liderne og Harran, juul*, begge steds 
ligelydende med formen for oldn. hjöl; i Våge sjokt (n.). 


58 


liserede k i udtalen, f. eks. i Dalene kjwru (f. tjære), i Indher- 
red tjjurus; stjj som er lidet udbredt i ordforrådet, hedder i 
Dalene sj ligesom opr. skj, ligeså i det sydlige Fosen og det 
nordlige (ydre?) Nordmøre samt Nærø og Kolvereid; de dele af 
Nordmøre, som har sjtjj af oldn. skj, har samme produkt af stj. 
Nordligst i Fosen (Åfjorden, Bjørnør) har man typen stjæærn 
(stjærne) og ellers i det meste af N. T.hjem stjeen, stien, 
stjeern), uden assimilation, hvilket har sin grund deri, at de eller 
je formedelst brydning af oldn. & til ze her har været en mindre 
sjelden lydforbindelse end ellers; oldn. stirör der ellers i nordre 
amt er behandlet, som om det havde gammelt stj, har bagefter i 
Skogn og Verdalen fået formen sjaal*; videre udbredt i Indher- 
red er fjjett for tjett (adj.tæt). I Liderne er en række dentalpa- 
lataler opståede ved den der herskende brydning af i f. eks. i 
sjågå (m. stige), sjeem (f. sene), tildels tjjunur af oldn. pinoerr. 
Den palatalisering, som forekommer i efterlyden, er væsent- 


lig indskrænket til lang konsonant; det synes tydeligt, at 
artikulationsstedet er bleven forandret, for at man skulde kunne 
anvende en kraftigere del af tungen til at artikulere en konso- 


nant, der var stærkt aksentueret — ligesom ogsaa ofte børn kan 
artikulere palataler tidligere end dentaler. I nutiden er i virke- 
ligheden aksenttrykket undertiden noget svækket, idet den fore- 
gående vokal kan være lidt forlænget, f. eks. i manjn eller næ- 
sten maanjn i Fosen, Trondhjem og Indherred. Denne forlæn- 


gelse, der tydeligvis skyldes konsonantens stemmelyd og måske er Å 


analog med den i engl. mild sammenlignet med hilt (kfr. Sievers, 
Phonetik 2 oplag, pag. 215 f.), har dog været for ringe eller for 
sildig til at hindre palataliseringen. 


De palataliserede former af n og | er på Søndmør ogi 


Fjordene, som vel er de antikeste af de dialekter, der har dem, — 
indskrænkede til at bruges for oldn. nn, rn og ll. Fftera bliver 


rn i det hele sjelden til nn i ordstammer (Storm, Norvegia pag. 
123), vistnok fordi den store kæbedistanee voldte, at denne vo- 
kal tidlig forlængedes, og arm får altså næsten alene i endelser pa- 
latalitet. nd, ns, nt, ld og It bliver ikke palatale i de nævnte dele 
af Bergens stift, og dette skyldes vel en tidligere vokalforlæn- 


DE BADTE ØSED nå 


59 


gelse, der også må sammenlignes med den engelske i mild; kfr. 
også den forlængelse, som vokaler får i nogle lignende stillinger 
i nordsvenske og finsksvenske dialekter. 

Inden Trondhjems stift må jeg ved omtalen af denne art 
palataler straks undtage Liderne, der egentlig ikke har dem. 
Der forekommer i steden forslag for konsonanterne af i og u (f. 
eks. kö"nn korn), men disse forekommer også, især ved s og t& 
i mange forbindelser, hvor det øvrige af stiftet ingen palataler 
har, og er desuden i regelen vanskelige at få observeret. 

Det øvrige af Trondhjems stift har altså palataler i sådanne 
forbindelser som mann (mand), kvænjm (kvern) ull (£. uld). 
Også ld er såvidt vides allesteds i stiftet palatalt; ialfald opgives 
fra Veø i Romsdalen kvæljl, silt ligesom ogsaa Sundalen har 
kvæl plur. kvælida, kalji (kold), æljder (ældre), skvaljder (V. 
skvaldre); de former i hvilke l/stod i udlyden formedelst assimi- 
lation — jeg tror ikke at have hørt udlydende Id og nditrond- 
hjemsk — har faaet palatalitet (fra dem med 11?) og overført den 
til de former af hvert enkelt ord, hvor vokal fulgte (bøiningsana- 
logi), og videre til omtrent alle de ord, hvori denne lydforbindelse 
forekommer (lydanalogi). Ved nogle få ord kan der enkelte steds 
mangle mouillering af ld, f. eks. i Selbu øldre (v. støie og ture), 
snøldre (t. snurre, krølle, f. eks. på entråd). lt er ikke palatalt i 
Sundalen. f. eks. i sahlt og mahlt; derimod palatalt i Surendalen 
og Aure, og videre i nord, formodl. uden afbrydelse, og i alle 
østlige strøg indtil omkring Stenkjær. Længere mod nord, i Stod, 
Snåsen og Øvre Namdalen samt i de nordlige bygder i Ytre 
Namdalen er det vistnok den oprindelige udtale, at It ikke skal 
være palatalt; men idetmindste de personer, som jeg har under- 
søgt i den henseende, var temmelig vaklende. Det ældre forhold 
her, som nu kun delvis hersker, er, at man siger svæhlt (v. sulte), 
sahlt, hahlt, håhlt. Neutr. af kaljl hedder næsten over hele stiftet 
kaahlt, tvertimod bøinings- og lydanalogi, Derved bortryddes 
den betænkelighed, man kunde have mod at antage vokalforlæn- 
gelse foran lt, i anledning af at sådant I i trondhjemsk ikke 
længer har stemmelyd, 

Lignende er også forholdet ved oldn. nd, nt, ns. I Veøi 


60 


Romsdalen lamm, best. lande; venn, vendn; kant; hannsje: 
danse. I Sundalen grenn (f. grind), gren da, men brinjn (brænde), 
bonde (bundet), men brunjne (brændt); lann, lamde; tjjænjn (V. 
kende), men tjænt (præt.). Men længere nord på Nordmøre, t. 
eks. i Surendalen og Halse, viser denne lydforbindelse palatal 
form, ligesom også i resten af stiftet; kun nogle få ord har al- 
tid eller sedvanlig dentalt, saasom bonde eller bonn og dets pl. 
bønder eller bønner, vonn eller i nordre amt omm; disse har dog 
opr. lang vokal; men også vande (m. vane) i Guldalen vidner 
om Sundalens regel Også nt og ns er almindelig palatale, som 
i kamjt, danjs; ns med følgende konsonant dog sjelden; i Opdal 
f. eks. hansk, rænsk (v. rense), i Holtålen önsje (v. ønske), gan- 
ske, kånst, og tilsvarende, såvidt jeg tror, allesteds. 

Der er imidlertid to undtagelsesrækker fra palataliseringslo- 
ven, som er af væsentlig betydning for stiftets sproglige indde- 
ling, skønt deres grænser ikke som de fastest grupperede forhold 
ellers stemmer med administrative grænser. 

I den sydlige del af stiftet, i Romsdalen, Nordmøre og Da- 
lene bliver — ikke i alle tilfælde allesteds, men principielt — 
oldn. na, rn og Il palatale også udenfor hovedaksenten, f. eks. 
i Gryten harin;j (haren), gamall (gammel), i Opdal kambinjn 
(kammen), sjpnmånjn (stjernerne), hyk;yljl (m. haseled), i Holt- 
ålen naakjmjn (nøgen), kvistanjm (kvistene), stakalji (mandsper- 
son). Forekomsten aftager nedover langs Orkla, men mangler 
neppe fuldstændig nogensteds søndenfor fjorden; teml. udbredt 
er den endnu i Hevne og Melhus, mindre 1 Børgsen; Stjørdalen 
har palataler efter i og 4, men neppe ellers. I det øvrige af 
Fosen og nordre amt kommer almindeligt m og I istedenfor pa- 
latalen i lignende tilfælde, måske med nogle undtagelser især i 
de nedre dele af Namdalen. 

Den anden sproggrænse i henseende til palataliteten går i 
nord og syd. I en række vestlige egne, ikke alene kyststrøget 
i sin helhed (når det egentlige Namdalen ikke medregnes), men 
også Opdal og Orklas dalføre palataliseres konsekvent også efter 
vokal, der har undergået brydning, som i Sundalen fyill (a. 
fjeld), jönjm (n. jern); i Rennebu kjiljlar (m. kelder), bjømm, 


61 


jønm; i Kolvereid fjiljl, bjøljt (f. bjelde). Dette kan vist- 
nok også forekomme i den sydlige del af det østlige strøg, 
saaledes endnu i Stjørdalen bjymjm (m. bjørn). Men i Guldalen, 
Strinden, Bynæsset, Tydalen og Selbu, hele Indherred og det 
egentlige Namdalen forekommer der, dels enkeltvis dels gjennem- 
gående, almindelige dentaler i saadanne ord, f. eks. i Støren 
spjøll (n. spjeld), i Stod bjønm, fjell, bjell, spjell, i Harran fjell, 
bjøll, spjell. Da jeg antager, at Stjørdalens eiendommelige ud- 
vikling af brydningen i lignende ord — som der senere vil være 
anledning til at omtale — må være en væsentlig veiledning til 
en rigtig opfatning af brydningsformerne i de øvrige dele af 
dette strøg såvelsom tildels i Nordre Østerdalen, — derfor mener 
jeg, at mangelen på palatalisering ikke kommer af dissimilation, men 
af en eiendommelig beskaffenhed ved de brudte vokaler. Dog 
må dissimilation have været et medvirkende moment, thi Stjør- 
dalen har den slags vokalbehandling kun ved de konsonanter, der 
sedv. palataliseres, ikke ellers. 

Gammelt dd i ordstammer synes ligesom nn og Il at være 
palatalt over hele stiftet: ådjd (m. od), gadjd (m. spids; tørt, hårdt 
træ; hest), rædd eller nordenfor Inderøen radjd; derimod ikkei 
sådanne stammer, hvor det svarer til oldn. ö: sådd (n. suppe), 
lådd (mn. lod i vægt). Hvor langt d er opstået ved et bøi- 
ningssuffiks, kan det også tildels blive palatalt, medens f. eks. 
kort n og I med tilføiet præt. suffiks t aldrig bliver palatale. 
Stærkest repræsenteret er denne palatalitet i Opdal, Rennebu, 
Singsås og Støren; om den måske ikke er fuldstændig gjennem- 
ført, så er den dog lidet afhængig af vokalernes art, som man kan 
se på følgende ekspl. (fra Støren): vödjd og våd;jd (vadede), bud;d 
(boede), fødjd (fødte), skodjd (skoede), ledjd (ledede). Holtålen, 
Ålen, Tydalen og Selbu har såvidt bekendt intet tilfælde af palata- 
litet i disse præteriter og mangler således her en lighed med Øster- 
dalen, som naboernei vest har. Til hine distrikter, der så hyppig 
palataliserer d, støder f. eks. Melhus og Meldalen; der indtræder 
allerede den regel, som synes at være geldende for hele resten af 
stiftet, at langt der palatalt efter forkortelse af oldn. i, y, au, ei, øy, 
hvorved denne palatalitet i modsætning til de tidligere omtalte bliver 


62 


et slags assimilationsprodukt. Eksemplerne nævner jeg fra Frosten: 
frid;d (friede), lyd;d (tystrede), gnudi;d (gned), bræd;d (,, bredte* hø), 
hvyd;d (høstede hø), rö"d;d (viste et rødt skær), men derimod kP'edd 
(klædte), fødd (fødte), rodd (roede). I det væsentlige vil hele 
nordre amt have eksempler af samme art, måske med nogle ube- 
tydelige undtagelser; fra kyststrækningen har jeg kun få derhen 
hørende former og fra spredte steder, men disse svarer også til 
samme regel. 

Endnu mere knyttet til foregående vokals beskaffenhed er 
palataliseringen af t. 

På Nordmøre, — hvor palatalitets graden ved tt dog er 
ringe, så at den sommesteds synes ikke at bestå i andet end et forslag 
af 1, der gjør foregående vokal til en kort diftong, — er ft al- 
mindeligt efter forkortelse af oldn. diftonger som i fætjt (fedt), 
blvtit (vædede), 1ptt (rødt) (alt surendalske former), efter for- 
kortet i og y og tildels efter både opr. kort e og forkortelse af 
langt (€), som i Sundalen i letjt (let), tretjto (tretten), dæt;jta; 
men det er ikke gjennemført efter e. At disse dale har såme- 
get af denne palatalitet, er måske kun en overgang til de østligere 
egne. Sin største udbredelse har også denne anvendelse af pa- 
laliteten i den øvre del af Dalene. Dog er den ingensteds der 
gængs efter a og 0, som den er i Østerdalen; man kan enkelt- 
vis i Selbu (og Holtålen? )høre satt for satt, saal, men det er 
hidtil kun en spredt indvirkning af analogien fra de andre tider 
af ,sidde*”. I Opdal er udbredelsen, som det synes, videst. Den 
findes der af opr. tt (også om det er opstået ved bøining) efter 
alle slags palatale vokaler undtagen ”, som i betjt (binde), stöt;t 
(kort), bött (E. bøtte), mæt;t (mæt), sjætjt (sjette), rætjt (ret). I 
Rennebu og Støren mangler gerne palataliteten efter ö, især når 
det er af diftg. au, som i rött, bl*ött, men også f. eks. i stött 
(kort), bötte; desuden f. eks. i dett (binde), vett (sno, vinde). I 
Meldalen indtræder tjt efter opr. au igen, f. eks. rvtjt (rødt) mens 
brugen af fjt ellers indskrænkes. Singsås og Tydalen palatali- 
serer ligeså meget som Støren, mere end Holtålen og Selbu, 
som kun sjelden har tt efter & (dog mætjt, Selbu) og vel aldrig 
efter ø (f. eks. bøtjt, bødte, i Tydalen). Selbu har tjf efter for- 


63 


kortet diftong, i, y og W, tildels efter opr. é, ligesom Sundalen, 
og har undertiden ved palatalitet bevaret opr. kort i, y og u som 
i bitt (binde), stytjt (kort), gutjivrm (mdsn. Guttorm). De nedre 
bygder søndenfor Trondhjemsfjorden såvelsom nordre amt og Fosen 
pleier have palatal at tt efter forkortet diftong, i og Y, sjeldnere 
efter i, f. eks. i Åsen, anneks til Frosten, hætjt (hedt), rövt;t (rødt), 
bl*vytt (vædede), fritt (frit), bytt (v. bytte), slutt (v. slutte). 
Skønt mit materiale også på dette punkt er ringe for de nord- 
ligere strøg, er det så samstemmigt, at jeg tror der kun er ringe 
variation udenfor Dalene og Nordmøre. 

Indskrænket til den øvre del af Dalene alene er palatalise- 
ring af et i oldn kort t*). Kun Opdal har det i enstavelsesord 
med kort vokal, formodl. alene efter æ, som i vætjt (n. vid), 
læt;t (m. farve); dog kan til samme kategori regnes sådanne ord 
som sitjt (v. sidde), flytjt eller fløtt (v. flytte), der dog næ- 
sten 1 hele dette strøg må ansees for at have langt t og be- 
handles efter reglerne for dette. Ellers forekommer kort t som 
t i visse former med ligedannelse eller dog vokalharmoni, neml. 
i Opdal og Rennebu i hunkjønsord som krutjw (de faste levnin- 
ger efter smeltning af talg), kutju (hytte); i Opdal, Rennebu og 
Selbu, tildels i Støren og Meldalen, i stærke partic, efter ? og 1, 
som bitji (bidt), bryt;i (brudt) (i Selbu), og i andre ord med vo- 
kalforhold, der svare dertil, som krytjyr (n. kreatur). Meldalen, 
som vel regelmæssig har 1; af oldn. tt i visse tilfælde, men kun 
nogle steds i former som bitji, har i ordet krytjyr tildels vist na- 
boopposition, idet den ægteste form på stedet er kryk;yr; man 
syntes altså, at krytjyr hørtes som en orkedalsk form med t; **), 
og mente at gøre den hjemlig ved denne forandring. 

Alene Selbu har en palatalisering af kort t, der ikke er af- 
hængig af aksenten, men er rent assimilatorisk, nemlig efter opr. 
diftonger, som i heet; (hed), grööt; (grød), bl*øøt; (væde); det er 
diftongens sidste del, som man foran denne konsonant har havt 


*) Rettelsen i Norvegia I pag. 128 til pag. 115 er feilagtig henført 
til lin. 10—11 istedenfor lin. 23; den skal altså gelde itji og bitji 
i Mosviken. 

**) Fordi nemlig Orkedalen har fjj og Meldalen Æj af opr. kj. 


64 


anledning til at repræsentere, også efterat diftongerne var sam- 
mentrukne til enkelte vokaler. 

Muligens kan man sammenstille med palatalisering formedelst 
stærkt aksenttryk den forandring, som forbindelsen st undergår 
i indlyd i Soknedalen i Støren, hvorved den bliver til st, f. eks. 
i hæsjt (hest), fasjt, hvilken i hvert fald står i forbindelse med 
en lignende forandring i Kvikne, Tønset og Lilleelvedalen, hvorom 
kfr. Storm Norvegia I, 118 f. Jeg har også troet at høre noget 
lignende i Opdal, f. eks. færs'ta (for fæsta, et elvenavn) og i 
Sundalen f. eks. hælst (hest). Det synes imidlertid usikkert, om 
oprindelsen for disse varierende former af st skal henføres til en 
tidligere palatalitet, eller om det er en forekomst af ,,s impurum*, 
ligesom i sl i såå eller s*låå, hvilket, ialfald individuelt, kan fin- 
des over hele stiftet og på de fleste steder er det hyppigste. 
Dentaler udtalte med tilbagedragen tungespids. 

En slags modsætning mod dentalers palatalisering, når de er 
lange eller støttes af en beslægtet konsonant, — hvilken frem- 
mes ved, at foregående vokal er palatal — en modsætning dertil 
er overgangen fra I til kakuminal, til ,tykt 1", når, det var kort, 
stod foran eller efter en forskjelligartet konsonant og ikke havde 
høi palatal vokal foran sig; modsætningstorholdet bliver endnu 
klarere, naar vi i Trondhjems stift ser, at dette ikke alene sker 
med |, men tildels også med n. 

Før og efter læbe- og strubekonsonauter og efter vokaler, 
der ikke artikuleres for høit foran (i og eå, tildels y, altså und- 
tagne) er kort I bleven assimileret med henholdsvis tungens hvile- 
eller dens artikulationsstilling; tungen vari forveien kun mådelig 
langt fremstrakt, skulde (sedvanlig) heller ikke være det til den lyd, 
der fulgte efter I, og så sparede man tungerodens muskler ved 
bare at stikke tungespidsen op fra den stilling, hvori tungen lå. 
For ældre svensk har A. Kock også (Sv. landsm. II nr. 12) mere hi- 
storisk påvist, at der har været to forskjellige l-lyd. Mangesteds 
udenfor kakuminalernes distrikt, sål, f. eks. i dele af Søndmør 
og Mandalen, kan man høre en udtale af dentaler, især mn, I 
og d, med tilbagedragen tungespids; og denne modifikation er 
formodl. opstået på samme måde. 


65 


| Den artikulation, som direkte opstod ved den nævnte assi- 

'milation af I, har dog neppe været det alm. ,tykke 1, men en 
modifikation, der stod alm. | nærmere, nemlig den, som indtræ- 
der for almindeligtl, når dette skulde følge umiddel- 
bart efter tykt 1, f. eks. når man skulde vente 001? laarsta 
(Ole Larsen), og isteden siger omtr. oor l”aar'sla, men således at 
[2 er en virkelig delt konsonant; den nævnte konsonant fore- 
kommer forresten ikke sj. hos dannede folk for ,tykt 1%, når de 
vil udtrykke sig lidt vulgært. Overgangen fra ,delt* [2 til det al- 
mindelige /?, et blot tungeslag, skyldes måske sammenblanding med 
det opr. rö; muligens er det dog kun en unøiagtighed i artiku- 
lationen, der har voldt, at de har faldt sammen. 

Det af I opståede [* er gennemgående over hele stiftet i de 
stillinger, der kunde fremme assimilationen. Trondhjems stift 
går gerne noget vidt i anvendelsen af det, sål. er det f. eks. 
mere almindeligt der end på Østlandet, at et andet sammensæt- 
ningsled, der begynder med I, får dette forandret til /., f. eks. 
i haml”ætt (m. ansigtsfarve); fremdeles er 1? almindeligt efter 
oldn. kort å f. eks. i sjææl?*, sjønl? eller sjööl* (v. skille), tæl 
booråm (best. dat. pl. omstændighederne); i Selbu også efter be- 
varet å i den nu lidt forældede navneform miirs* (mdsn. Nils); 
efter é er det alm. i eel? eller ææ!? (n. anfald, byge), forekommer 
ofte efter y i 1yl* (v. hyle), ikke så almindelig i syyl, syyl? eller 
suul? (m. syl. Tykt I er meget almindeligt i afledningsendelser på 
oldn. ull, dog neppe så meget i Opdal og på Nordmøre. At for- 
merne på 4u/? ikke er de eneste, der findes, men sedv. på hvert 
sted nogle ord har uljl og andre ul”, det må antages at skrive 
sig fra vaklen mellem den oldnorske nom.- og akk.-form; eksp. 
(fra Støren) er stupul? (mm. tosse), skukul* (m. et slags skæker), 
kupul* (m. rullesten), jukul? (m. tosse). Sjeldnere er I? i afled- 
ninger på ill, hvortil vel må henføres kvart'tel? (un. 14 tønde, 
søndenfjeldsk %vart*till) i Meldalen. 

Når /* skulde komme foran en anden dental konsonant, er 
det allesteds almindeligt, at 1? går over til en glidelyd (som her 
betegnes r) og dentalen bliver kakuminal; herunder hører også 
det omtalte tilfælde med 7? + 1. I vestlige egne f. ER på Hi- 


66 


teren kan dog denne regel forsømmes ved to ords sammen- 
stød, men i ordstammer er den almindeligvis gennemført.*) 
At I undertiden bliver kakuminalt foran d og t skyldes vel 


bare etymologiske hensyn, f. eks. i bård*de (m. byld), ærd*d 


eller ærd*dre (n. rase), allesteds, mördder (m. korn, der 
males) i Holtålen, andresteds meæljder, hærd”der af oldn. 
hagldir, i Selbu og Guldalen (ved Orkla og på Nordmøre 
hægd eller hæg'der). - Foran n og s har | formodentlig fået den 
kakuminale udtale på organisk måde; her er det at mærke, at 
f. eks. Selbu har kakuminal form i ordet hæærs? (v. hilse) 
af oldn. heilsa. Betegnende for, i hvilken grad [2 slappes 
foran et s, når dette bliver kakuminalt, er den omstændighed, at 


oldn. hals hedder heis; (af tidligere hærrs*) i Namdalen (f. eks. 
Harran, Kolvereid). 


Mangesteds i stiftet finder man, at enkelte personer udtale 
kort m efter vokal med noget tilbagedragen tunge; det er imid- 


p 


lertid underkastet sådan tilfældig væksel, at det vanskelig lader 
sig påvise, i hvilke tilfælde det har fast fod i dialekterne. 


Ved siden af Tønset, Lilleelvedalen og tildels Rendalen ud 


mærker Øvre Namdalen og Snåsen med Liderne sig ved at have 


n i sådanne stillinger fuldstændig kakuminaliseret 
og gjort ensartet med det, der sammesteds opstår af In, så- 


| 


ledes f. eks. i brårn” (m. brand), værn?”;, (m. vane). Det 
er en følge af n's nasalitet, som kræver stærkere artikulation, 
at det ikke har antaget kakuminalartikulation i alle de slags 


stillinger, hvor I har gjort det, men alene efter vokaler. 


I mange henseender anderledes end den kakuminalisation, 
som således er opstået ved påvirkning på dental fra en fore- 
gående lyd, der virker på den ved sin forskellighed, er den, der 


opstår ved påvirkning fra r på påfølgende andre dentaler. Tun- 
gestillingen for , er jo kun den supradentale, og når følgende 


dental assimileres med den, skulde man ved første betragtning 


vente, at den altid vilde blive supradental. At dette ikke er 
tilfældet, er vel helt og holdent den oldnorske konsonantforbindelse | 


*) Dog f. eks, i Akerø i Romsdalen hal*s; nærliggende form i Bjørnør, | 


67 


rÖ anledning til, idet ganehvælvingens konfiguration i denne konso- 
nantforbindelse ikke tillod — eller ialfald besværliggjorde — en as- 
similation til supradentalstillingen. Når r assimilerer dentaler, mi- 
ster det sine egenskaber som konsonant med ,,triller*, og bliver 
en tildels vokalisk glidelyd. Når rt assimilerede 5, skulde dette også 
være supradentalt og med meget lignende artikulation af r's; ved 
dissimilation er så på en gang r bortfaldet med erstatningsforlæn- 
gelse og Ö bleven udtalt længere op mod ganen, nærmere ka- 
kuminalstillingen. Og på dette punkt deler vore dialekter sig; 
de fleste østlige dialekter i landet har ført dette assimilerede Ö 
endnu længere tilbage, helt til kanten eller kammen mellem tand- 
rødderne og den hårde gane, og da tungespidsen her kun van- 
skelig kan holde en spirants stilling, er den åndende beskaffen- 
hed, løsheden i kontakten, bleven erstattet ved at gøre kon- 
takten momentan; det blev kun et slag af tungespidsen, og der- 
ved opstod det tykkel. Kfr. foran om overgangen fra 
Ft) PP), 

En anden række, sedvanlig de mere vestlige, har ladet rd 
i udtalen falde sammen med r, dog med erstatningsforlængelse 
på foregående vokal. Adskillelsen mellem de to alternativer 
synes ofte at ligge kun et kort tidsrum tilbage. Overgangen fra 
rö til 7 er den forherskende i Romsdalen (formodentlig allesteds), 
Sundalen og ved fjorden udenfor, i Stangvik, Surendalen og 
Rindalen; formodl. også i Kvernæs (og Kristianssund?); frem- 
deles i Opdal, Rennebu, Meldalen, Støren, Høilandet og Selbu 
hovedsogn; især i Selbu er der adskillige undtagelser. Eksp. 
fra Selbu: gaar (m. gård), jarber (f. jordbær), fjoor (fjerde), 
o0l2å og oord*å, oort*å (f. pl. sælestropper), børre (f. byrde), i 
Surendalen vaare (m. varde), feer (f. færd), gaar (m. gård), 
steer (adj.stiv), vøør (v.røre ved). Ved dalmundingerne, som i 
Melhus og Orkedalen er 1? overveiende, ligeledes i Aure og Halse 
på Nordmøre. Holtålen og Tydalen har 7? gennenført; dette kan 
også siges om Fosen og nordre amt, men nordligst indtræder 
dog vel undertiden 7, ligesom ialfald i den nordlige del af Nord- 


*) Sammenhold dog hermed Storms tildels afvigende opfatning i Nor» 
vegia pag. 106 f, 


68 


land rö står som 7, medens I er kakuminalt Allerede fra Høi- 
landet i Grong opgives duur (m. middag, af dogurör). 
Kakuminaludtale af r + andre dentaler anser jeg overført 
først ved analogi imellem det enkelte ords former indbyrdes, noget 
senere ved lydanalogi til andre ord. Da artikelens m ikke på 
den måde bliver en bestanddel af ordet som d og t i verbal 
bøiningen og t i adjektivbøiningen, har lydanalogien selv ! 
ikke ført kakuminalitet over til ord, hvis stamme ender på r, 
uden når suffikset begynder med å eller t. Derfor er rå og ri 
også i ordstammer hyppigere bleven kakuminale end rm, rs. 
I de distrikter, hvor 10 bliver til r, har man sedv. også rd 
og ri til rd! og rt!. I Selbu synes dog overgangen til kakumi- 
naludtale langt fremrykket; gehøret kan ikke længer holde nuan- 
cerne fra hinanden. 
I Støren har der været en nu lidt gammeldags udtale, hvor- 
ved alle supradentaler blev dentaler: svatt for svart, støøm for 
støørn! (Støren), mat'tin (mdsn. Martin). Ved dissimilation fore- 


Eni 


kommer lignende hyppig over resten af denne region: mød der | 
(af oldn. nyröri) i Selbu, i de vestligere bygder næsten allesteds | 
bøtter (bortere), ætter (ærter), votter eller våtter (n. vørter). 
Holtålen har omtr. udelukkende kakuminaler; Indherred slet ikke 
så afgjort kakuminalform ved ra og rs. Både Nordmøre og N. Thj. 
har færre assimilationer af rn til nm, nu mm, end de øvre dele af 
Dalene, f. eks. i Selbu sjænjme, i Opdal sø'nm, men i Surendalen 
sjtjjeern!, i Stjørdalen stjern!. Kyststrækningen i det hele, men 
især f. eks. Aure, Halse og Hevne, Bjørnør og Åfjorden, Kolvereid 
og Nærø er interessante derved, at de synes at vise kakuminalite- 
tens omsiggriben ret anskueligt. Nogle har supradental af rt i alle 
ord, hvori ingen form har havt rd, men kakuminal f. eks.ineutr. 

haart?, fordi hankønsformen er haal*; andre har deti lidt og lidt 
større udstrækning, indtil de østligere bygder, der aldeles ikke 
bruger  supradentalstilling, selv om en konsonant mellem r. 
og anden dental er udtrængt, så at man får ,ny berøring, f. t 
eks. i Øvre Namdalen og Snåsen, hvor den kakuminale stilling 
synes ganske at have tilintetgjort den supradentale. Ikke sjel: 
den, især i kystbygder høres rt udtalt med stemmeløst r, uden 


69 


assimilation på fet, men sedv. kun i ord, der kan være påvir- 
kede tra bysproget, som æhrter. I Røros trillet / gennemført 
foran n: jaurn, sjæærne; i Romsdalen også foran £: svahrt (Akerø). 


Konsonantsvækkelser, 


Et af de forhold i sproget, som stempler størstedelen af 
Dalene og Nordmøre som mere antike end N. Thj. er bevarelse 
af sidste konsonant i forbindelserne mb, nd, ng og ld. Det er 
vistnok også ligefrem en kulturvirkning, at disse konsonanter er 
assimilerede; de faldt først bort i visse stillinger, og formedelst 
samfærdsel med andre egne var sproggehøret formeget slappet, 
til at man kunde overholde sådan veksel som den, at monn (mw. 
mund) hedder i best. dat. s. monjna, medens honjm (m. hund) 
skulde hedde hon; da. 

Såvidt vides er nemlig i udlydi disse forbindelser henholds- 
vis b, å og g også i Dalene assimileret med foregående konso- 
nant, eller ialfald således svækket, at lyden næsten alene er den 
talende selv bevidst*) —Artikulationen af den første konsonant har 
svækket udåndingstrykket så meget, at den sidste ikke ret kom- 
mer frem. Men når en vokal eller r eller I følger, kommer et 
nyt udåndingstryk på den nye stavelse, og stavelseskillet vil da 
falde foran dette b, d eller g. De er derfor bevarede i flere 
eller færre sådanne tilfælde, selv om de er assimilerede i udlyd. 
Forbindelsen ngg er mindst udbredt; jeg er ikke sikker på, at jeg 
har hørt den uden i Opdal, Rennebu og Meldalen; desuden citeres 
det fra Ålen i Holtålen ( stamgga, stangede). mb forekommer for- 
modl. i Romsdalen, men neppe på Nordmøre, derimod har jeg hørt 
det i Opdal, Rennebu, Meldalen, Orkedalen, Børgseskogn, Holtålen 
og Støren i ord som kam'bin; eller kam'ben, lam'be. I nd og Id 
har jeg hørt det udtalt — foruden på de samme steder — også 
i Sundalen og Surendalen, Tydalen og Selbu, i ord som bonde 
(m.), ænjde (m. ende) kvæljda (m. pl. aftener). (Gennemførelsen 
er vel de fleste steder ufuldstændig eller unøiagtig; i Selbu 
mangler f. eks. d i adjektivernes komparation (kaljlar, koldere); 


*) Kfr. dog Storm, Norsk lydskrift, pag. 76. 


70 


i Meldalen skal det sedv. hedde våråmjda (våronnen), men 
slåttån;na. 

Beslægtet i fysiologisk henseende med denne assimilation er 
en svækkelse af p, t og k, når foregående vokal nu er lang. Ud- 
åndingstrykket er også her svækket ved vokalens længde, så at 
konsonanten ikke længer står fuldstændig i klasse med de stem- 
meløse eksplosiver, som de er i fremlyd og efter kort vokal; 
tildels overføres også noget af stemmelyden fra de omstående 
vokaler. Især kan stemmelyden overføres i Støren, der er ho- 
vedeksemplet på denne proces — hvis grænser efter tingens 
natur ikke kan siges så bestemt. I dele af Støren må man vel 
hellere skrive feæd end feet (adj. fed); book (bog) og gaap (gabe) 
ligger derimod nærmere de hårde lyd; stærkere svækkelse af t 
har jeg iagttaget i den nederste del af Stjørdalen og på Inder- 
øen, medens en ringere grad af svækkelse kan spores indtil 
Snåsen og Aure; i Selbu har det tildels fremkaldt en kon- 
traanalogi: da man var kommen saa nær b då g, at sprogbe- 
vidstheden mærkede det, mærkede man sig det som fremmed 
og bødede tildels på sagen ved at gøre de bløde konsonanter 
lange; således har man subbe (f. suppe), for suupe, som også 
findes, fødd (m. pl. fødder), tildels også føøt, og kogge (v. koge) 
tilligemed Åkook; slige former med lang kons. med stemmelyd for 
kort stemmeløs er der dog ikke så mange af; sedv. står konso- 
nanten på mellemstadiet i stemmeløshed. *) 

Oldn. kort g efter vokal er meget udsat for svækkelser. Som 
almindelig geldende i stiftet kan det ansees, at g bliver til gh efter 
lang vokal; men det gennemføres ikke og er ikke bevidst, hvor 
svækkelsen ikke har større omfang. Ligeledes er det meget 
almindeligt, at g svækkes indtil bortfald i nogle hyppige ord, 
som draa (v. drage) m. fl. Ellers er der i stiftet væsentlig to 
slappelsesanalogier ved g, én, svarende til den østerdalske (hvor- 
ved næsten ethvert kort”g svækkes), i Singsås og Støren, Selbu 
og tildels Tydalen; i Melhus synes denne analogi at møde den 


*) En sprogprøve fra Lexviken i Folkevennen" for 1863 p.517 f. har 
næsten konsekvent: mod, ud, Maad, Manskabi, kjøb, hvilket således 
ingenlunde er ubebjælpelighed, 


71 


anden, som kun har bortfald efter i, u og 0 og efter diftonger. 
Den sidstnævnte er udbredt over hele resten af stiftet, men er 
uregelmæssig gjennemført. Den synes at være stærkt repræ- 
senteret i kystbygderne. 

Den østerdalske svækkelse af & kan som antydet neppe 
ansees forat forefindes i Holtålens og Ålens sogne, som kun har 
gh efter lang vokal; dog har disse, som foran nævnt, j for gh 
efter 7 og 12, som i hæl*j. Tydalen har grundformen herfor, 
hæl2gh*), men ikke gh efter kort vokal. Derimod indtræder sådan 
svækkelse i Selbu, som har stuglu (stue), håghå (gerde); både 
der og i Holtålen holder gh eller g sig ialmindelighed efter gammelt 
i og efter gamle diftonger: seegh (adj. seig), men rigtignok dei (». 
deig). I Singsås og Støren svækkes g mere: efter gutturalvo- 
kaler til g4, 1w eller v, efter palatalvokaler og diftonger til for- 
svinden eller ny diftongdannelse f. eks. håwå, stuww (også stum), 
skoogh, skoow (skoou), tawd (tede), kvi'e (É. kvie), sti (m. sti), 
stei (n. trin), byjd (É. bygd), bøi (£. pl. bove), lær (f. pl. lig- 
gende træstammer). I Melhus er g gerne bortfaldet efter u og 
au (fl2u'u, flue, hau, haug) og efter i, i og ei, men i den nedre 
del af præstegeldet f. eks. ikke svækket efter e. Omtr. som Melhus 
står nu Orklas dalføre; g falder især bort efter opr. diftong.  Sål. 
også på Nordmøre, i nordligere bygder også efter w og i, som 
i Halse: sti (n.), duur (m. middag) fluå (f. flue), bana (m. 
bue), og i Fosen. I Namdalen står g ofte usvækket i de lige- 
dannede sv. fem., men kan også ofte bortfalde, f. eks. i Vigten, 
Kolvereid t00"å (skureklud), /l?oggå (flue). I Indherred har f. eks. 
Inderøen fuu (f. skureklud, af pvogu), fPuu (Hue), duul* (m. mid- 
dag), stei (n.), svei (m. bøielig stok). | 

Oldn. f svækkes, ligesom g, i nogle meget hyppige ord uaf- 
hængig af foregående vokal til bortfald, såsom jådå eller jee (give), 
håå eller haa (have), åå (af). Noget hyppigere er svækkelsen 
efter oldn. øp, 0 og u; i den slags stilling er f allerede i mid- 
delalderen tildels bleven udtalt .v og er derpå faldet sammen 

*) Hermed må sammenlignes, at det østlige af Dalene samt Indherred 


har mård (morgen), men Namdalen, Rennebu etc, mårgå, mårgån, 
mårgon. 


12 


med gh*); steder, hvor der nu ikke bruges gh, viser sig således 


tildels at have havt det før. Således er almindeligt ,fast* g 


bleven indført for oldn. f i ogo af øfan i Opdal og ved Orkla > | 


hugu af hofud i Holtålen og Tydalen, samt i Liderne, men ellers 


höö, han eller (i Namdalen) huu; stughu, stuwu, stugu i Dalene, 
i Sundalen stögu, men alm. i kystdistrikterne og Indherred stuuw'å, 
stua, stum af oldn. stofu, henholdsvis stofa; i Dalene kløughu, | 
kleuvu, klugu, i Tydalen kløvu, i Sundalen klögu, dels i bet. 
kløvet stykke træ, dels i bet. fjeldkløft, af oldn. klofu. Som 
man heraf ser er forstærkelsen gennem gå hyppigst i Dalene, | 


men ofte er f også der bortfaldet. 


Af større betydning for sproggeografien er behandlingen af 
oldn. Ö, idet den falder i to bestemte klasser. Medens 0 som 
bekjendt almindelig er bortfaldt i vore dialekter, er det her i. 
ligedannelser i en række østlige strøg gået over til d og således I 
bevaret. I denne henseende fremtræder der en skarp modszæt- | 
ning mellem Indre og Ydre Namdalen. Indre Namdalen slutter | 
sig afgjort til indlandsbygderne, ja det er måske det distrikt i 
stiftet, som har flest eksempler på bevarelsen af ö som d. Ydre, 
Namdalen derimod, ialfald de dele deraf, som jeg forholdsvis har 
bedst kundskab om, Vigten, Nærø og Kolvereid, synes intet 
sådant d at have, men derimod former som spam (m. spade), | 
slea (m. slæde), vii (f. vidje), løøå (É. lade); i pt. part. af stærke | 
verber bruges tildels overgang til svag bøining for at undgå den | 
hiatus, som opstår ved bortfald af 5, som hyppig i svidjd (svedet), | 
rid;id (redet), bydd (budt). Den sidstnævnte udvei er neppe al- 
mindelig på Nordmøre. Men ellers virker mangelen af 5 iindlyd | 
også i Fosen og på Nordmøre, at der opstår former af lignende | 
beskaffenhed, f. eks. i Sundalen, slee'a, løs'o, skrøø”o (f. skred), | 
knøø'o (f. knadning, portion af deig), smiu (£. smidje), vært 
(f. vidje), ree'e (pt. part. redet). I Indre Namdalen f. eks. i 
Grong derimod spadi (men slæa) stodo (f. ståen), vodo (f. træ- 
grænse), knoo eller knodo (f. deigportion), vedi eller vidi (vidje), | 


Ki 
j 


ser, såsom nvwå eller nvghåy(næve), måwå eller måghå (mare), 


En sammenblanding af opr. f og opr. g som dog ikke kan være | 
meget gammel, da foregående vokal er forskellig behandlet, er | 
temmelig hyppig i Singsås; den er især konstateret i ligedannel- | 


| 


i 
| 


13 


luda (v. røre, opr. lida), vada (v. vade), 1øø eller rød: (v. rydde), 
stødarn (adj. stadig). Hvad der måske kan findes mere af Ö her 
end i Indherred, er former som rødi af ver ber — ved fem. findes 
det gennem hele Indberred — samt at d findes i samst. som 
tjjeedommi (m. kid, eg. kidunge), ja endog ved analogi kan over- 
føres til udlyd, som i vb. vada, pr. ved, pt. vood, pt. part. vad. 
I Snåsen er det endnu lidet aftaget, derimod adskillig i Stod — 
formodentlig kulturpåvirkning, thi formindskelsen i anvendel- 
sen af d i ligedannelse går ellers kun langsomt frem sydover; 
navnlig bevares d vel i pt. part. af stærke verber, trods den 
analogi, som der findes imod dette. Også udenfor nordre amt, 
i Selbu, er d meget hyppig: bevaretiligedannelser, f. eks. knudu 
(£.), vudu (ft. træ til at gjøre noget af), bydi (pt. part. budt), 
redi (pt. part. redet), oonödögh (adj. utilbøielig; af naudugr, 
med et pleonastisk nægtende 6, eller med of?). I Tydalen endnu 
i nogle tilfælde, hvor d mangler i Selbu, navnlig i sv. mask, 
Holtålen, som ellers står Tydalen så nær, har ligesom Støren 
næsten ingen der af den art; derimod er de hyppige i Melhus 
og i Børgsen, f. eks. (i Børgseskogn) frodo (f. skum), både (pt, 
part. budt), stidt (pt. part. stået)*). I Orkedalen og Meldalen 
synes forekomsten af d at være indskrænket til ganske få ord (f. 
eks. udu (evje, vudu), og i Rennebu og Opdal mangler det også i 
disse. Stadsbygdens præstegeld, der hører til Fosen, men ligger 
på grænsen mod Indherred, har derimod, som det synes, adskil- 
lige eksempler på d. 

I modsætning til den samtidige udvikling i tydsk, var der 
i oldnorsk den lydregel, at i en aksentsvag stavelse, der endte 
med vokal - konsonant, blev heller konsonanten svækket indtil 
bortfald, end vokalen svækkedes. Em lignende modsætning er 
der nu mellem dansk og de norske dialekter: dansk bevarer of- 
tere konsonanten, men svækker vokalen; norsk har vistnok også 
ofte sådan behandling, men det er kun ved meg et svag aksen- 
tuation; norsk har havt en aksentuationsgrad, der stod imellem ho- 
vedaksenten og denne svageste aksent. Denne mellemstyrke (bi- 
aksent) er det, der som sagt ofte i norsk har bevaret vokalerne, 


*) Måske en kontamination med steget, 


4 


medens konsonanterne er bortfaldne, i stavelser udenfor rodsta- 
velsen, og fornemmelig beror hele ligedannelsesfænomenet derpå. 
Her er især bortfaldet af r, mn og m af interesse, da de indgår 
i bøiningen. 

Alle bøiningsendelser, som udgår fra oldn. ar, ir (er) og 
ur (or) har i de trondhjemske dialekter i regelen mistet sit r og 
ender på bare vokalen Således gennemgående i plur. af subst. 
som hæsta (heste), bjørk;e eller bjørk;i, vuku (uger); i den nord- 
ligste ende af stiftet har Nærø og Kolvereid bevarelse af r til- 
fælles med en del af Nordland, men ligesom i Nordland er det 
alene af sv. fem., at plur. har denne form, f. eks. i fl?oggår (fluer), 
tongår (tunger). 

Bortseet fra sådanne verber, som har fået vokalkontraktion 
og derved enstavelsesform, er bortfald af r endnu mere gennem- 
gående i præs af de svage verber end i subst. Det hænder * 
rigtignok, at folk fra Liderne og Namdalen opgiver mig verbal 
former på er, som synes mig utrolige*). At det gentager sig og 
alene fra den kant, kan dog måske være tegn på, at er har en 
eller anden forekomsti verbernes præsens, også efter konsonant. 

Et r, som i oldn. blev tilføiet uden vokal og således uden 
at danne ny stavelse, har været forskellig stillet, eftersom det 
fulgte på vokal eller konsonant Efter konsonant, især efter ikke 
homorgan konsonant, blev der indskudt en hjælpevokal e, forat 
r skulde blive udtalt hørligt, og således formmærke blive be- 
varet. Efter vokal (sedv. lang vokal) var aksenttrykket 
svækket, og tendensen var derfor til at opgive r. I dette for- 
hold er der, hvad de konsonantiske substantivstammers plur. 
angår, skeet den udjevning, at Dalene sedvanlig har kastet r 
bort i alle konsonantstammer, nordre amt — formodl. også 
Fosen — beholdt r i alle. Således f. eks. i Meldalen tær (tær), 
Jææs (gæs), kl?øø (klør), bøøk (bøger), men i Stjørdalen feer (tær), | 
bøøker, kløør, tæmner (tender). I Melhus (formodl. også i 
Børgsen og Bynæsset) har man oftest former uden r af dem på 


*) Jeg har ikke selv været i Namdalen og har således ikke kunnet 
kontrollere dem, 


15 


vokal f. eks tære (tær), tjyy (kør), men er efter konsonant f. 
eks. tær gher (rodtrevler), myyser. Opover i Dalene er den 
sidstnævnte dannelse af plur. også alm. i ét ord, nemlig bønder. 
På Nordmøre synes Sundalen og Surendalen at indtage en lig- 
nende mellemstilling mellem Dalenes former og dem, der bruges 
på Fosen og nordligst på Nordmøre; dog findes i Sundalen 
og Surendalen ikke alene kl*øø og hkjyy, men også bøøk og lig- 
nende; men i best. plur. er bevarelsen af r dog langt over- 
veiende efter kons, som i bøøkern*, dreekern! (pigerne); det er 
vel også egentlig de bestemte former, som mest har gjort ind- 
sættelse af hjælpevokal nødvendig. Verbernes præs.-endelse r 
er nemlig aldrig bevaret efter konsonant: hverken svage verber 
bøiede som krefja eller stærke verber, hvis stamme udlyder paa 
konsonant, har nogensinde dette r i behold. Derimod hænder 
det, at det er bevaret både i stærke og svage verber, som ud- 
lyder på lang vokal. Således har man, såvidt vides, allesteds 
seer eller sjer, gåår, ståår, døyr eller døør, ofte nåår, snøør, 
truur. I Dalene bruger man ikke r i en form, der formedelst 
omlyden så tydelig er præsens som slee eller slææ; derimod er 
sler eller slæer almindelige i Indherred og Namdalen såvelsom 
ved kysten. 

Et oldn. kort n i udlyd udenfor hovedaksenten er allesteds 
og næsten uden undtagelse bortfaldet; her bliver spørgsmålet 
altså kun, om der er overensstemmelse i, hvad der har udviklet 
sig af den foregående vokal, da den blev nasaleret ved bortfal- 
det af n. De tilfælde, i hvilke nm er bevaret i tilsyneladende ud- 
lyd, f. eks. sysjsjem (søskende), er måske udgåede fra former, 
der har havt vokal efter n; imidlertid er også slige flerstavelses- 
former i stort antal komne ind under samme analogi. 


Oldn. an bliver alm. a, i Selbu med nasaludtale, altså 
noora (nordenfor); i Romsdalen og på Nordmøre nårrå, nool*å; 
nasaliteten er der opgiven, men er erstattet af en dybere vo- 
kalkvalitet. Forbindelsen åm i talordene 13—19, der ellers 
såvidt vides (hvor de ikke er tiljævnede med skriftsprogs- 
formen), er behandlet som an, er i Sundalen på lignende 


76 
måde bleven o, f. eks. silo (sytten). Den mulighed er således 
ikke ganske udelukket, at best. nom. s. af sv. fem. med lang 


rodstavelse i de mest vestlige af sprogarterne, viso i Øksendalen — 


og Tingvold samt i Hevne, viiså i Gryten og i Surendalen, Aure 


og Halse, samt Nærø og Kolvereid, kunde komme udelukkende 
af nom. visan i oldn.*), medens det fonetisk rimeligste er, at det 
er af nom. ved en kontamination med akk. visena. I de egne 


som har østligere sprog, Dalene, Indherred, Fosen (undt. Hevne) 


og det sydlige af Namdalen har man viisa, i Selbu med næse- 


lyd; formen på a går i Sundalen næsten eller måske helt ned 
til fjorden. 

Best. nom. s. af stærke hunkønsord, som udgår fra oldn. in 
eller en, har allesteds åa, men dette kan kun være fonetisk ud- 


viklet der, hvor denne forbindelse i andre tilfælde, mere frie for 
analogisk påvirkning, er bleven til a. Så er det i Romsdalen, - 


Nordmøre og Hevne, Rennebu og Meldalen, Støren, Holtålen og 


Tydalen og Øvre Stjørdalen, når disse har grenda, grimida (best. 
f. grinden) og landa, lam;da (dat. n. s. landet); den sidstnævnte 
form, hvor a kommer af inu (ene), taler for en organisk oprin- 


delse af den første. De steder derimod, hvor man har andre 


vokaler i dat. n., som i Opdal (æ? og e), i Orkedalen, Børgsen, 


Melhus og Bynææsset (e), i Strinden og Selbu og næsten hele 


nordre amt (4), i dem har denne lydforbindelse måske ingen 
egen lydudvikling havt; ved den tid, da mn svandt bort, har 
vokalen i nom. f. sluttet sig sammen med nom. f. af de svage, 
i dat. n. med den nu opgivne ubestemte dativ; Selbus i med 


nasalitet (hvilken forøvrigt nu er vaklende i denne kasus) viser, 


at ikke den ubestemte form er lånt og anvendt for den be- 
stemte; vokalen vilde vel også i det fåld være bleven apoko- 
peret. Den indbyrdes forbindelse mellem bygderne har natur- 
ligvis også i stor udstrækning befordret hunkønsformens enhed:; 
og denne er det igen, som har indvirket på fem. af adj. og 


*) Nemlig dersom sjautjån er bleven først til + sjautjan (ligesom for- 
mentlig i Selbu og andresteds, hvor man har sykja), dernæst 
T sjukjå, I syykjå, men å gået over til 0 ved påvirkning fra det 
udlydende o, som dialekten ellers har i to- og flerstavelsesord, 


UT 

partic. på inn, som i hita (liden), allesteds. Best. neutr. plur. 
på in (en) har også fulgt de stærke fem. sing.; den ligeartede 
form for f. s. og n. på. nom. både ved subst. og adj. har også 
voldt, at både i gammel og nyere tid hyppig ombytning af køn 
og tal er skeet mellem disse. Af in (en) må også udledes det 
i sydøst forekommende imper. plur. på a (lesa læser, baara bærer), 
hvilket i Selbu kommer ind på de egne, hvor dat. neutr. har i. 
Gårdsnavne på oldn. im og ini (en og ene) har mest e eller ; i 
Indherred, søndenfor fjorden ogi Stjørdalen tildels a; sål. i Sun- 
dalen sjmøøva af snioene og jøøra af giogrin i Aslak Bolts jor- 
debog, men f. eks. (efter prof. Rygh Vidensk. selsk. skr. 1882 
p. 40) i Åsen grenmi af grenini, i Rissen dææl”i af en antagen 
lignende form, på Ytterøen sjærve af skerfuene; i Skogn hååve 
(hofwine), i Strinden ræppe (reppene). 


Forbindelsen una (ona) i akk. som vikuna, konona, er udgangs- 


punktet for den best. form at sv, fem. med ligedannelse. Det er 


imidlertid kun Selbu og Opdal, som her viser nasalens virkning: af 
vuku (uge) bestemt form voko. I øst samtiSundalen og Surendalen 
er den bestemte lige med ordenes ubestemte form, i vest med den 
best, nom. af sv. fem, uden ligedannelse — hvilken form rigtig- 
nok der sedv. har samme endelser som ubest. fem. med lige- 
dannelse, hvorved denne regel falder sammen med de østl. eg.nes. 
Patronymica på son (sun) varierer mellem a (peers'a, Persen) 
f. eks. i Guldalen og å (efter Folkevennen for 1863 pag. 518 f.) 
ialfald på Bynæsset. Best. plur. af sv. neutr. f. eks. augun (on) har 


kun i Opdal bevaret sig for sammenblanding med sv. fem plur., 


og endelsen er der bleven o, f. eks.iau'o; hertil har også andre 


 tostavelses neutrer på vokal sluttet sig, så at det hedder f. eks. 
- stöltk;o (stykkerne). Den bestemte nom. på. af konsonantstammer 


har i Indherred dobbelte former: bøø'kern! eller bøø kra, bøn nern) 
eller bønnra; der er måske nogen tendens til især at bruge den 
sidstnævnte i akkusativsforhold. Da ellers kun neutra har a i 
best. plur., er der liden grund til at antage analogisk påvirkning 
— en tilknytning findes dog, nemlig at disse som hine har en- 
stavelsestonelag i pl. — skulde jeg være tilbøielig til at antage 


78 
dette a for opstået at et stavelsedannende m, af ord, hvori ingen 
hjælpevokal blev indskudt (f. eks. et q bøn'drn?).*) 


Som foran omtalt er der i vestnorsk i det hele en tilbøie- | 
lighed for at lade m i aksentsvag stavelse bortfalde. Også de 
vestlige dele af Trondhjems stift har tendens dertil Først må i 


den henseende den bestemte dat. plur. omtales, da den er stærkt 


analogidannende. Af den oldn. endelse unum (onom) har man 
i Romsdalen og på Nordmøre (og i Hevne) å eller 0, bakko, 


gaaro eller bakkå, gaarå, på hvert sted afhængigt af eller over- 


ensstemmende med formen i sv. f. s. og ubest. sv. f. på, altså 


formodentlig eftersom på oldnorsk sprogtrin u eller o var for- 


herskende i bøiningsendelser; i vokalisk udlydende stamord be- 
holdes n, f. eks. 4l%00no (klørne). I Dalene og N. Thj beva- 
res dativens m, og n bevares ikke efter vokal, altså bakkom (åm), | 
gaarom, klæoom eller kl*øøm, kløovåm. Denne bevarelse af m har å 
man tildels tænkt sig således, at dativ der skulde være af en 
endelse, der svarede til gammelsvensk omen, hvorpå der findes 


nogle få eksempler i østnorske diplomer:**) I så fald måtte det 


også være sammenslutning med plur., som har forårsaget, at m 
også bevares i best. dat. s. af svage mask. i endel af de her 


omhandlede dialekter i to forskellige kredse. 


Medens Romsdalen og Nordmøre har bakko eller bakkå i | 


dat. s. som i dat. pl, har nemlig Opdal, Rennebu, Meldalen og 
Støren bakkam (men plur. — åm, — om, — öm); Lønset i Op- - 


dal nærmer sig Nordmøre i endelsens vokal og ligheden med 


plur. (bakkåm). Udenom denne kreds ligger en anden række, 


som kun beholder m i ord med ligedannelse: mågåm, måwåm, 


nemlig Orkedalen, Børgsen, Melhus og Singsås; dette taler jo 


for, at bevarelsen af m er en aksentvirkning, ikke en overfø- 


relse fra plur. Alle disse dialekter såvelsom alle de andre indtil 


Namdalen har i stærkt dat. m. a: af hestinum kommer hæ'sta. 


*) Det er usandsynligt, at å i akk. bændrna, og nom. & akk. bækrnar 
kan have været klart artikuleret, indtil formernes opløsning for- 
øvrigt var vidt nok fremskreden til denne forms dannelse. Af 
ord som åloo, tåd kender jeg kun best. pl. kl*øørn), teern), in- 
gen former på a. 

vr) Som dog måske kan være skrevne af svensker, 


79 

Efter enstavelsestonelag synes således den fonetiske ud- 
vikling at have ført til bortfald af m også 1 øst; at det samme til- 
dels skeri ord som bakk(e) kan være analogi; at dernæst forbindel- 
sen inu er bleven til 4 også i Indherred, hvor det i neutr. bliver 
i, må skyldes analogi fra de svage mask., ligesom omvendt disses 
opgivelse af m sammesteds må være analogi fra de stærke: 
bakka og hæsta altså her kompromisformer mellem $ bakkam 
og Tf hæste (med nasaleret e). Længere oppe møder man imid- 
lertid også i Indherred (f. eks. Inderøen, Stod) former på 
m i ligedannede hankønsord; fra Snåsen har jeg ikke hørt 
dem nævne. Men i Namdalen har alle svage mask. åm (i 
Harran tildels am), de stærke ;: bakkåm, hæsti. Det bort- 
faldne num har altså der mgen indvirkning havt på den 
foregående vokal. I nær forbindelse med substantivernes dat. 
pl. står præp. imellem og igennem, i Surendalen jønå 
og myl;lå, iøst jønåm, myljlåm, eller med uvæsentlige forandrin- 
ger; dog også f. eks i Selbu miljlja (med nasaleret a); på den 
anden side kan m bevares i ligedannelse på Nordmøre, f. eks. 
i Sundalen i adv. löghum (passende). Dat. af pers. pron. hann 
retter sig efter dat. af sv. mask., f. eks. i Gryten hønå, i Aure 
håmnå; i Dalene og Indherred med gennemsnitsform hanåm, og 
i svækket stilling henholdsvis nå (no) og åm (om, öm), dog i 
Selbu og formodl. nogle flere steder a (med næselyd i Selbu). 

Gårdsnavne på heim har em i hele Trondhjems stift f. eks. 
på Inderøen noorem, hos Aslak Bolt af Noreime. Afgørende 
for, at m i øst skal være organisk bevaret og ikke analo- 
gisk mere end ethvert udbredt fænomen er, synes dog 
kun enstavelsesord som peim, nu dæm (pron. pers. de), som 
først i Romsdalen afløses af dei, og sem, i øst såm, på Nord- 
møre og i Fosen (der ellers, formodentlig ved genindførelse, 
har adskillige eksp. på m) så. Den samme tilbøielighed, der har 
voldt, at m så ofte er bleven forlænget på foregående vokals 
bekostning, f. eks. i tomm af oldn. töm(r), den har i øst voldt, 
at man aksentuerede næsten ethvert udlydende m stærkt. 


80 


Diftonger. 


En afgjort sammenhæng med svenske dialekter finder man 
i det sydøstlige af stiftet i behandlingen af de gamle diftonger 


au, øy og ei. De sammendrages nemlig til enkelte vokaler, og 
sammendragningen er ikke alene ensartet med den i Østerdalen, 
men også med den, som forekommer i Herjedalen; formodent- 
lig er den også i sin årsag om ikke i tid tilsvarende til den 
sammendragning, der i svensk og dansk allerede havde fundet 
sted tidligere, end de ældste os bevarede sprogmindesmærker med 
latinsk skrift i disse sprog blev optegnede. Hvad årsagen til 


EEE EP ENE 


diftongudvikling og diftongsammendragning er, synes man endnu 


at have lidet på det rene; almindelig synes man at antage, at 


en jævn tiltagen eller synken af udåndingsaksentens styrke be- 
fordrer sammendragning af diftonger, en mere springende bevæ- 
gelse derimod bevarelse af de gamle og tildels dannelse af nye. 

Både søndenfor og nordenfor fjeldet er diftongernes udbre- 
delse i ordforrådet trinvis aftagende, når man nærmer sig hen- 


imod dette; selve de forskellige trin i denne aftagen ligner hin- 


anden på bægge sider. Røros præstegeld, der således, hvad be- 


liggenheden angår, er centralt i det diftongløse strøg, er 
dog ingenlunde det samme i henseende til fænomenets om- 


fang. Selbu og Holtålen i nord, Nordre Østerdalen i syd, 
er de steder i Norge, som fuldstændigst har opgivet dem. I 


de førstnævnte præstegeld er kun udlydende diftong bevaret, 
som i met og døy; måske kan man endog betragte det, som 
om udlydende au er sammendraget i aav (interj. au) og 


7åågh (jo). Ellers bliver der au til 6, øy til ø og ei til e, også 


foran oldn. Ö og g, som i 106 (rød), höögh (haug), møø (v. nøde), 


bree (adj. bred), seegh; et ord som dei (deig) viser ikke vaklen 
i regelen, thi der er diftongen indkommen fra den bestemte form, 
hvor g for den følgende vokals skyld er blevet j, og ny diftong 


således vilde være opstået, selv om den foregående vokal havde 


været e eller æ. I Singsås, Støren og Rennebu er forholdet for- 
øvrigt det samme, men alle opr. diftonger danner der diftong 


med følgende g. Andre bygder, der omtrent danner en halv 


81 


kreds om de nævnte, Røros, Opdal, Meldalen og Melhus har al- 
tid au bevaret som diftong, hvor det ikke er forkortet ved føl- 
gende konsonantforbindelser, f. eks. i Melhus hauk, flaum, haust. 
Oldn. ei foran Ö er i regelen sammendraget til e i Røros og 
endel af Opdal, i resten af Opdal, Meldalen og Melhus kun 
foran bevaret konsonant, altså brei, men feet (i Melhus vakler 
dog ei); ligeledes høy, men bl*øøt, i Opdal bl%6öt, da den lyd, 
som der repræsenterer æ og øy er sågodtsom identisk med den, 
Selbu har for au, hvilket jeg har prøvet ved at afhøre indfødte 
fra bægge steder på én gang. 

Den opfatning, man efter dette får ved betragtningen af den 
diftongløse region — og den søndenfjeldske del deraf giver som 
sagt et lignende billede — er, at en i vort sprogs fysiologiske for- 
hold liggende årsag til en vis grad hindrer de udlydende dif- 
tonger i at sammendrages ligesom de andre. Den aftagende 
vidde i artikulationsåbningen synes at harmonere med den afta- 
gende styrke i udåndingen, så at de diftonger, der fra gammel 
tid stod i udlyd, ikke let kunde miste den tilnærmelse til konsonant, 
hvormed de endte; noget konsonantartet var ønskeligt til at 
afskære udåndingsstrømmen. 

Dette bliver næsten endnu klarere i nogle Gr der ikke 
kan regnes til de diftongløse. Efter min opfatning er det nemlig 
noget, der 1 det store taget hører hele stiftet til, at diftong, hvor- 
på konsonant følger, ikke er af samme beskaffenhed, som den, 
der søndenfjelds er almindelig; ,diftongens glidelyd*, dens sidste 
del med den trangere artikulation, har ikke så stærkt eftertryk 
og ikke så stor relativ del i hele diftongens længde, som den 
almindelig har søndenfjelds, og som den også har i disse samme 
dialekter, når den står i udlyd. 

Som fremtrædende eksempler på dialekter med den slags 
diftonger skal jeg nævyne Surendalens — hvor denne egenhed 
vistnok går videst — og Frostens. I Surendalen har man omtr. 
som almindelig brei, høy, dam; men foran konsonant har jeg 
ikke været istand til at høre noget af glidelyden; jeg hørte kun 
enkelt vokal, dog ikke noget sammendragningsprodukt, men én, 
der lignede første led af diftongen, sådan som den VÅT i brei 


Bo | 


høy, dau, hvilket er en meget bredere lyd end den, man har i 
Selbu og Støren ete. Da ø-lyden i øy som bekendt er noget | 
bredere end ø i almindelighed, så er den vokal, der erstatter øy, | 
såvidt jeg har erfaret, i Surendalen bleven helt identisk med den, | 
der indtræder for au, altså bl*pvt af blautr, bl*pt af bløyta, 
fæet af feitr. På Frosten er man sig vistnok diftongen bevidst t 
som sammensat af to vokaler, men det er vanskeligt for frem- | 
mede af opfatte, at den virkelig er det, ligesom også forskellen od 
ringe mellem au og øy; man kunde kanske skrive bl*66"t og. 
blåpvyt, skønt forskellen sedv. er ringere, end man efter sådan 
betegnelse skulde tro; derhos fæætt. 

Nærved ee diftongbehandling står især Rindalen 
og Stangvik, dernæst Aure, Halse og Hevne; Sundalen meget 
mindre såvelsom Fosen, hvor jeg fleresteds ikke har mærket 
noget afstikkende i den retning; men det er sandsynligvis på 
grund af ny kulturpåvirkning på dialekten, eller kanske kun på 
mine hjemmelsmænd. Tilnærmelse til Frostens behandling har 
man indover nærmest fjorden, men, som det synes, aftagende i 
grad, når man går mod øst, f. eks i Stjørdalen, Også i Snå- 
sen og Namdalen er den første del af diftonger alm. overveiende, 
og bestanddelenes forskellighed ringe. 


Lange vokaler. 


De lange vokalers lyd tjener de tilsvarende bogstaver til 
navne og får derved let for opfatningen karakter af at være den 
srette* udtale. Gammel er denne udtale dog ofte ikke; i vort 
kultursprog som i vore dialekter hører nogle af de lange vo- 
kaler blandt dem, som fra oldsprogets udtale af har forandret 
sig mest, skønt forandringerne ikke har havt det omfang som 
f. eks. i engelsk. 

Årsagen til forandringen i de lange vokalers udtale ligger i 
selve den omstændighed, at de udtales vel og høres vel, Idet 
lyden ligesom presses af den talende, får den en klangfarve, der 
er forskellig fra den i korte vokaler af tilsvarende art. Såsnart 
en lærende generation gennemfører anvendelsen af en sådan 
npresning*, en stærkere tungeartikulation, er en ny vokalkvali- 


83 


tet dannet. Men ofte indtræder snart en biartikulation, hvorved 
tilnærmelsesvis den samme klangfarve opnåes med mindre mu- 
skelanspændelse. En sådan forskydning af én vokal kan føre 
til en senere forskydning af en større eller mindre del af hele 
vokalsystemet; sproggehøret kan ikke til dagligt brug holde rede 
på et stort antal nuancer, og når, som foran forudsat, en lang 
vokal får en biartikulation vil den lettelig enten opsluges af én 
af dem, den har nærmet sig til (eller selv opsluge denne), eller 
drive den videre i henseende til den ting, hvori der endnu 
findes forskel mellem dem. 


Et sådant tilfælde er det, der foreligger i oldnorskens å. 
Dette var kvalitativt ensartet med det korte a på Island ved 
den tid, da den første grammatiske afhandling i Snorra Edda 
blev skreven; men dengang præp. on (uden) gik over til ån*), 
har å været en egen vokalkvalitet, som dels har opslugt 0, dels 
drevet den til 6. 


Såvidt bekendt har å allesteds hertillands fået labialitet til- 
lagt, forat man skulde opnå den tidligere antagne dybe klang- 
farve og dog spare noget af den energiske artikulation ved tun- 
geroden. Derimod varierer dialekterne også i Trondhjems stift 
i måden, hvorpå denne labialitet anvendes; de fleste anvender 
en jævnt labialiseret vokal, men nogle har labialiteten alene eller 
væsentlig ved vokalens ende, så at der er bleven en diftong af 
vokalen. Denne diftong imdtræder kun da, når å har bevaret 
sin længde, ikke når det, som i grått, er forkortet ved stilling 

foran konsonantforbindelser. 

Det er væsentlig kystbygder, som har diftongisering af oldn. 
å, men ingenlunde alle, ei heller danner de noget sammenhæn- 
gende strøg; men der er vel liden tvivl om, at de har gjort det. 
Når jeg sammenligner mine notitser med oplysninger hos Ross 
(Samlinger til den norske ordbog, pag. 19), finder jeg det be- 
vist, at man kan sige grau* (grå), kraa*%k (kråke) i Sundalen og 
Øksendalen, Ørlandet, Frøyen, ydre Hiteren og Åtjorden, mindre 
sikkert for Hevne, Rissen, og Bjugn. 


*) Kfr, Bugge, Arkiv f. nord. Filol. II, 246, 


84 

I Namdalen (Fladanger, Fosnes, Overhalden og Grong) samt 
(tildels?) i Liderne opstår der af å åå*, altså gråå*, kråå*k. Mel- 
lemliggende distrikter, f. eks. Surendalen, Aure og Halse, derhos 
bygderne nordenfor Foldenfjorden synes udelukkende at have å, 
ligesom alle de egne, der ligger rundt Trondhjemsfjordens egent- 
lige bækken. I det sydøstlige hjørne (Stjørdalen, Selbu, øvre 
Guldalen) forekommer i visse ord 00 for åå, f. eks. foo (få), 
boo (bægge), hvilket formodl. skriver sig fra former, hvor å i 
oldn. havde u-omlyd. | 
— Fra en udtale, der kan antages at have lignet det tydske 0 
i noth, meget nærmere å end vort nuværende, har oldn. 6 fået en 
høiere artikulation, dels ved de årsager, der virkede på a, dels 
fordi forandringen ved å gjorde det nødvendigt at forøge gra- 
den af de egenskaber, hvorved det ældre 6 skilte sig fra å. 
Derved har dette drevet u, som før lå nærmere vort 9, til at 
antage en mere fremskudt tungeartikulation, eftersom tunge- 
høiden ikke kunde forøges mere. Mest fremskudt har jeg fun- 
det tungestillingen for u i Opdal, Rennebu og Meldalen. 

Dels ved virkning fra u og dels ved sin længdes egen virk- 
ning er y fleresteds bleven til ; eller nærmer sig dertil. I Thj. 
stift gelder dette Sundalen; jeg kender det ikke fra Opdal, men 
det kan måske findes, eftersom Lesje i Gudbrandsdalen ifølge 
dr. Sanerwein har (forældet) i for y (Frie Viso pag. 55 f. no- 
ten). Formodenlig er det kun selvstændig udvikling af y og i, 
som i Meldalen har frembragt de såkaldte ,,Viby*-varieteter af 
i og y, i Sweets vokalschema ,high-mixed-narrow*, | 

Medens de trondhjemske dialekter er rige på æ-lyd, der 
kommer af vokaler, som i oldn. var korte, er det oldn. æ kun 
i en mindre del af stiftet regelmæssig bevaret som en så bred 
lyd, at den her kan gengives med æ. Kun Opdal, Orklas dal- 
føre, Guldalen fra Singsås og nedover og Trondhjems by gen- 
nemfører nogenlunde en åbnere eller bredere vokal for æ, f. eks. 
i Opdal tværæ (to, i fem.), slææ (pr. slår), grææt (pr. græder). 
Endog Romsdalen og Nordmøre har væsentlig ligesom det øvrige 
af stiftet Ål*ee (klæde), lær (lære), greet (græder), tæ (tær). 

Det er måske en følge af denne overgang ved æ, at oldn, 


85 


é, som forøvrigt kun har ringe udbredelse i ordforrådet, i en 
del østlige bygder, især i nordre amt, ofte optræder som ie eller 
senere forklædninger deraf, således i Snåsen og Namdalen 
smååfii (småfæ), Tett (let), tiett eller tjett (tæt); hertil slutter sig 
også stjeel? (stiv), søndenfor fjorden steer, steel? af oldn. stirör; 
også ved kysten viser der sig spor af dette i nord, idet Åfjor- 
den har stjeel?, Kolvereid sjeel?». I Indherred har man stjeel*, 
stjaal2, sjaal? og tjjett (tæt). Selbus tt (let), litt (v. flette), titt 
(tæt) må henføres til det samme, da det sikkert er som led af 
den samme udbredelseskreds, at Tyldalen i Østerdalen har tiett 
eller tjett. Om mine notitsers htjt, titt, slitjt fra Surendalen er 
rigtige, så kan dog disse former ansees for udgåede fra e ved 
påvirkning af følgende palatal, thi en udvikling gennem ie er 
hverken bekendt der eller i det hele nærmere end i Singsås, 
hvorfra prof. Rygh omtaler gårdsn. fjeesæt. 

Oldn. æ har to hovednuancer; Nidelvens og tildels Gulas 
dalføre og det sydlige af Indherred har en ø-lyd, der ligger nær- 
mere den østlandske byudtale; vestligere og nordligere er den. 
ofte noget mere indestængt og labial — prof. Storm vilde formodl. 
sige mere tilbagetrukken; jeg er ikke sikker på, om tungestil- 
lingen er synderlig forandret undtagen for Opdal, der som sagt 
har ö, og Sundalen (vel også mere af Nordmøre), som nærmer 
sig til den samme lyd. Formodenitlig hørte den mindre dumpe, 
mindre labiale udtale tidligere kun det korte ø til, eftersom dette 
i oldn. veksler med e i såmange tilfælde. 


Sænkede vokaler. 


Imedens vore dialekters lange vokaler i sin væsentlige ud- 
bredelse i ordforrådet udviklede sig til den nuværende lukkede 
eller diftongiske udtale, måtte de korte, og efterhånden også de 
ved position forkortede med dem, blive differentierede fra de 
lange; den korte udtaletid gav ikke anledning til en sådan om- 
hyggelig formning af artikulationen. Af denne grund er også 
de korte vokalers art og udbredelse langt mere varierende selv 
på små afstande; én dialekt fulgte én, en anden dialekt en an- 
den slags fysiologisk påvirkning på vokalen fra de omstående 


86 


lyd, en tredje har måske i samme lydforbindelse omgået bægge 
ved af psykiske grunde at forene vokaler i den tilsvarende 
stilling med andre, der historisk intet havde med dem at gøre. 

Under navnet sænkning behandler jeg her en række 
især ved korte vokaler indtrædende lydprocesser, der dog ingen- 
lunde er ganske ensartede — det er tydeligt, at både årsagerne 
er forskelligartede og processens gang, eftersom sænkningen dels 
gelder tungeartikulation og dels vokalens egentone. 

Dels foranlediget ved tungeartikulationens beskaffenhed, dels, 
formodentlig, ved den erstatningsforlængelse, som forelå, er den 
eiendommelige behandling af vokaler foran oldn. rö og den. 
sedv. dertil svarende foran rt. Ved oldn. rd er, som foran frem- 
stillet, 7 bortfaldet, og vokalen har fået erstatningsforlængelse, | 
hvorved den tildels er falden sammen med de lange vokaler. 
Forb. ard og art har over hele stiftet bevaret a-lyden; det er 
kun svensk og dansk, som her viser udvikling, der svarer til 
den lange vokals; i Trondhjem altså : gaar eller gaal*, svart! 
eller svart?. Behandling som lang vokal og sænkning i dens tone 
(medens tungestillingen er bleven forhøiet) er indtrådt ved oldn. 
o og ved 9 (a med u-omlyd), som i oor eller 001? (ord), vor gr 
eller vort? (vorte). I forbindelsen urd synes konsonanternes be-| I 
skaffenhed at have været tjenlig for bevarelsen af den ældre, 
mere tilbagetrukne, tungestilling ved 4 (se foran pag. 84) og senere 
faldt denne form af "4 der sammen med 0. Derfor allesteds f. 
eks. skoor eller skool* (m. kornskurd), smoor eller smool* (smurte), 
spoor eller spool* (spurgte). Enkelte undtagelser kan findes, sål. 1 
har jeg f. eks. fra Aure og fra Liderne noteret undtagelsen uule 
(f.urd). Eiendommelige er de teml. udbredte former 4våbåår og 
neebådår (m. nedbør). 

I forbindelsen erö er e i den vestligere halvdel af Dalene (ibe- 
regnet Guldalen fra Støren og nedover) behandlet som æ, f. eks. 
jæære (n. jorde) i Støren, jæræle* i Melhus; på Nordmøre og i Fosen 
er vokalen, såvidt mig er bekendt, nærmere e, men længere nord, 
som i Åfjorden, atter med bred vokal, jææl*. Men østligere, fra 
Holtålen og indtil Fladanger, er hovedregelen den, at erd skal 
blive al? eller ar, f. eks. i Selbu juare (jorde), faar (f. spor), 


87 


på Frosten også haal* (v. herde), længere mod nord vaal? 
(pr. må, får vel, af oldn. verör). I Holtålen, Selbu og Nam- 
dalen er det ikke ganske gennemført, f. eks. ikke i Selbu 
i heer, Grong og Overhalden heel*”, Fladanger hæeæl?. Over- 
gangen synes at være gået således til, at e ved fonetisk pro- 
ces blev til et høit a, og senere denne vokal faldt sammen 
med andet a. I de bygder, der havde naboer, som sagde hæær 
eller hææel? etc., blev lydovergangen til høit a aldrig ganske 
gennemført (navnlig ikke, når en vokal med omlyd støttedes 
ved analogier ?), og da det høie å bortfaldt af lydsystemet, blev 
der en forskellig udvikling i de ord, hvor det ikke rigtig havde 
fæstet sig. At ert nogensteds sedvanlig går over til art" eller 
art? er mig ikke bekendt. Dog forekommer det adskillige 
gange i gårdsnavne; jeg citerer, væsentlig efter prof. Rygh 
(Vidsk. selsk. skrifter 1882), stattlanjn i Fosnes, ældre Stertland, 
bart*”nes på Inderøen, 1349 Bærknes, svarte?i Beitstaden, formodl. 
af 7 Sverlin; hermed kan også sammenlignes bard'aal? i Beit- 
staden, Å. B. Berodal, og svadaal* i Budalens anneks til Støren, 
nu skrevet Sverdal. Forbindelsen ird er som foran nævnt bleven 
til eer eller ee/? i det ene ord stirör, nu ster, steel*, stjeel*, kun 
i Stjør- og Verdalens fogderi tildels forvekslet med opr. erö 
(sjaal?, stjaal?). Ellers er vokalen i iröd og irt tidlig falden sam- 
men med y. Senere er tungestillingen bleven sænket, men såle- 
des, at vokalens art nu ofte er afhængig af den skebne, som r 
har havt: hvor rö blev til 7 har man ø, f. eks. i Selbu børre, 
i Støren bøør (t. byrde); men i de resp. nabobygder Tydalen 
og Singsås bööl*e, thi foran kakuminaludvikling indtræder en 
form af ,åbent 0*%, sedv. enten v eller 6; således i Støren og Selbu 
selv med de ord, der har kakuminal, f. eks. i Selbu o00v00l*mn; 
(uvøren), vær tler (vørter) — thi i Selbu indtræder æ for 9. 
Det er foran bleven nævnt, hvorledes en bortfalden nasal kan 
virke sænkende på den vokal, som nasaliteten under svækkelsen 
er gået over på. Imidlertid viser vokalbehandlingen, at i en 
tidligere periode af sproget har også nasalkonsonanter, der endnu 
er bevarede, virket nasalerende på foregående vokaler, endog 
lange. Dette skønnes derpå, at en afvigende tungeartikulation 


88 


er indtrådt. Således fandt prof. Bugge i Øvre Telemarken, at 
de opr. lange vokaler i ord som vin, grima, synast havde en. 
åbnere udtale, i altså næsten som e (Gamle norske folkeviser 
pag. VII). På Tønset og i Rendalen har den nasalerede form 
af å, y, il ei og au afsat nye konsonanter f. eks. i rengm (adj. 
ren), svingn (n. svin), brongn (adj. brun). Af lydbehandlinger | 
som den sidstnævnte kender jeg i Thj. stift ikke andre sikre 
end af au i det fleresteds (Børgsen, Levanger, Stod) forekom- 
mende bygdenavn Skaun, nu skångn, og mangesteds trænavnet 
rångn. Noget tilsvarende til det nævnte fænomen fra Øvre Te-| 
lemarken er, at å foran n går over til o søndenfor fjorden und- 
tagen i Romsdalen, f. eks. i brom (brun), doom (dun), boona 
(m. redskaber), room (v.hekse), boo'mes (gårdsnavn ved udløbet af 
elven bua i Gulelven), i N. Thj. derimod, f. eks. i Stjørdalen 
bruun, duun, buuna; i Verdalen gårdsn. buumnes. ? 

Mere jævnt udbredt er den samme vokalovergang foran m, 
som desuden har en tilbøielighed til at forlænges — et fænomen, 
der er beslægtet med den tønsetske overgang til brongn for alm. 
broon. Konsonantens forlængelse har måske det videste omfang! 
i Guldalen og Selbu, hvor man har drømm (m. drøm), tømm. 
(m. tøile), jømm (gemme) — en overensstemmelse med de lavere 


egne på Østlandet, men ikke f. eks. med Tønset. Meget mere 
udbredt er kons.-forlængelsen efter 6, æ og W og sidstnævnte 
vokal er almindeligvis gået over til 0 i romm (n.), skomm (n.). 
Opdal og Rennebu har (tilligemed Gudbrandsdalen) ladet u i 
dette fald følge med andet u og har rumm, skumm; Nordlid 
skal have romm, men skuum, formodentlig i overensstomma 
med jæmtske mål, hvis ordet er virkelig gængs i dialektenj) 
Selbu har skumm. q 

Bedst kan måske benævnelsen sænkning passe på kone 
vokalers behandling foran enkelte konsonanter og foran konso- 
nantforbindelser; når de der er sænkede, så er det i regelen en 
énsartet sænkning, nemlig i henseende til tungestilling, for alle 


å 
Å 
eller næsten alle vokaler, og foranledningen til sænkninger ligger 
ikke, som ved de foran omtalte, væsentlig i påvirkning fra ad 


omgivende konsonanter — skønt dette moment naturligvis ikke 


I 
V 
V 
3 


i 


89 


mangler — men i kortheden selv, enten gammel korthed, 
der nu er opgiven, eller én, der er bevaret indtil nu. De ved 
sænkning opståede vokaler er: for a sedv. uden væsentlig forandring 
u; for & æ; for 0 og for 9 (a med u-omlyd), der synes tidlig 
at være faldet sammen med o0*), å; for u o, for y primært det 
såbne y*, nu i Thj. stift sedv. ø, 6 eller v, for å det åbne 2, 
som nu ofte er kommen nær hen til eller er faldet sammen med 
opr.e. Hvad jeg her skal fremstille som oplysende for dialektslægt- 
skabet, er ikke såmeget variationer mellem anvendelsen af sænk- 
ning og af vokalernes alfabetiske værdier, men mere vekslingen 
med dem, som jeg, væsentlig fordi der forud findes en sådan 
benævnelse, vil kalde åbne vokaler. dJeg forstår derved 
vokaler, som fra palatalitet er trukne noget tilbage eller sænkede, 
fra gutturalstilling er bleven noget fremskudte eller hævede, så- 
ledes at oldn a, hvor det har været åbent, har gået gennem en 
lyd omtr. som det svenske høie a, e til eller gennem ,åbent* e, 
i og y ligeledes gennem de ,åbne* varieteter, ø kanske heller 
gennem ,dybt* ø (Storms æ, her tildels betg. ”), & og 9 gen- 
nem det ,normale* ,åbne 0*, hvilken vokal senere har spaltet sig 
i ö og ”, og endelig u gennem uoget lignende af svenskernes 
såbne u* i full. Fra sådan udtale er de derpaa ved lydanalogi 
bleven forenede med forskellige andre vokalvarieteter. Jeg 
skal her i det omfang, som pladsen og tiden såvelsom mit 
materiale tillader mig, gennemgå forholdet ved nogle af de 
konsonanter og konsonantgrupper, som pleier have sænkning 
af foregående vokal i større dele af stiftet, og så senere påvise, 
hvor åbne vokaler anvendes i samme slags stilling. For palatal- 
vokalers vedkommende kan det ikke uden større samlinger, 
end jeg har, påvises enten det, der er foregået, er sænkning 
eller åbning, da bægge dele går i samme retning. 
Ved konsonantforbindelser, der begynder med nasal, har 
nasaliteten tildels virket med til at fremkalde sænket vokal. 
*) I nogle enkelte ord synes den i oldn. herskende veksel i bøinin- 
gen mellem 9 og a at have voldt, at 9 ikke til nogen tid faldt 
sammen med 0, men heller med å; derfor har man så ofte f. eks. 


vok, nu vådk, også hvor oldn. løk har fået ganske anden vokal; i Thj. 
dog sedv. våkk, 


90 


Foran ng og nk er sænkningen gennemgående. I Bergens stift 
er det jo endog almindeligt, at a foran disse forb. bliver til å. 
I Trondhjems stift sænkes å sedvanlig ikke videre, så man der 
har mang(e), kun i Romsdalen (f. eks. Akerø) månge; med e læng er 
(længere), med 0 tång (f. tang), med u fong (tung). En særlig trond- 
hjemsk egenhed er det, at sænkning også indtræder afi og y foran 
ng og nk; andresteds pleier denne gutturaltorbindelse alm. blive 
såvidt palatal, at den spidse lyd af i og y bevares. Her derimod sæn- 
kes den, vist allesteds, så meget, at den efter Sweets betegnelsesmåde | 
må regnes for ,wide*, og mangesteds falder et sågodtsom sammen 
med e, f. eks. i reng for ring; endmere almindeligt er ö eller ø- 
for y, f. eks. i søng (v. synge). Fra oldn. ø udgår udviklingen 
til m i sløng (v.slænge), trvng (v. trænge), f. eks. i Surendalen og 
Stjørdalen; andre steds ø, formodl. udgået fra oldn.y. Ved mm, 
mb, mp etc. ligeledes sedv. sænkning. Kun endel af Holtålen 
har tildels åben vokal f. eks. lømme (f. lomme) (ved tilslutning | 
til dem, der opr. havde kort m?). Gennemgående er, såvidt 
vides, o af u ved m med kons. f. eks. i domp, hommel* (L. f. 
2. m. humle). Ved nd og nt er sænkningen kun gennemført 
der, hvor de ikke bliver palatale,i det indre af Romsdalen og det 
sydlige Nordmøre, som i grenn (grind), omdrast (undre sig), stönm 
(f. stund, efter et oldn. pl. styndir); Opdal, som dog har antaget 
palataliteten, er tildels, ligesom Gudbrandsdalen, med på dette, 
og har gremin, honjn, ponjn, ronn, stönm. Ellers er som sagt 
nd væsentlig faldet sammen med mn, og om o forekommer af 
oldn. u, kan man således udenfor Romsdals amt og Opdal ikke 
sige, at det er, fordi der før stod nd. Allerede i Halse både 
monn og honjn, men tunjm; i Dalene udenfor Opdal er u al- 
mindeligere øverst, i Rennebu, Holtålen, Støren undt. Sokneda- 
len, Selbu, men i Meldalen, Soknedalen, Orkedalen, Melhus m. 
fl. er der dels rent o, dels tilnærmelse dertil, og u foran Il og ld. 
synes at have samme skebne som foran nn, nd. I det eg. Stø- 
ren altså munn, tunm, brunyn, grunn (adj.), hunn, punde 
(prp. under), hun; der, i annekset Soknedalen og i Melhus mon;n, 
honjn, honjder, ponjde, oljl, foll. Adskillige ord har former, der 
udgå fra y, som stönn i Sundalen og stönjm i Opdal, allesteds f. 


og 


eks. tyn;n (tønde), lidt mindre almindelig styn;de, plur. af stonm 
eller stunin, synt (adv. i stykker). Thi yogieri Dalene og N. 
Thj., som også nordpå på Nordmøre, bevarede med den lyd, som 
svarer til bogstavens navn, ved assimilation med den følgende 
palatal; i sådanne tilfælde, hvor her også w er bevaret, så 
er også det assimilation. Men a, e og o har sine dybere former 
foran det palatale n og I ved dissimilation, som i mann, 
lamm, kvæl;l, våljl, hånjm (n. horn), som er omtrent gennemførte 
over hele stiftet. Også når u bliver til 0, hvilket foruden de 
nævnte strøg syd for fjorden er væsentlig herskende i Fosen og 
Nordre Thj. (undtagen østligst f. eks.i Skogn, Snåsen og Liderne, 
som har 1), bør det regnes for en dissimilation; i distrikter på over- 
gangene kan man se 0 anvendes fortrinsvis i a-stammer (homjn, 
mon;n) og u fortrinsvis i sådanne ord, hvor det, antagelig på grund 
af gamle bøiningsforhold, optræder afvekslende med 4, såsom 
stunjn, sumnjn (D. sund). Ved dd, nu udt. djd er vekslingen i vo- 
kalbehandling større end ved de foran omtalte palataler; a går vel 
ikke nogensteds bevislig over til åben vokal, men ø gør det ofte, 
navnlig i det nordl. Nordmøre og i Indherred; ellers er a, €, 0 
behandlede som ved mj og lj; desuden æi oldn. hræddr dissi- 
mileret til å i radjd i det nordl. Indherred og i Namdalen. 

| Ved gg og go, gå er der mangesteds en tydelig lighed med 
behandlingen foran de palataliserede dentaler. Vokalen mu viser 
sig at have så nært slægtskab med g, at wu har samme ndtale 
som den lange vokal, hvor g ikke selv har undergået nogen 
forandring, f. eks. i skugge, gl?ugge, tildels fug'gel*. Oldn. 9 har 
sænkning og udtales å foran gg i Romsdalen, Sundalen, Opdal, 
Meldalen, Orkedalen, formodl. også i de andre bygder langs 
sydsiden af fjorden (men ikke i Guldalen) og i Selbu, f. eks. i 
dågg (f. dug), vågg(e) (f. vugge), hågg (v. hugge); dertil svarer 
da også sænkning af ø til ” i præs. hvgg f. eks. i Meldalen, og 
bevarelsen af å endnu lidt videre omkring i Dalene, i det sydlige 
Nordmøre og Hevne og Hiteren. Oldn. i og y sænkes henimod e 
og ø. Dog når heller ikke i den stilling å så almindelig til rent e, 
som y gør til 4 eller 6; fornemmelig findes denne sænkning på 
Nordmøre, i bygderne nærmest i syd for fjorden og i Indherred, 


92 


måske allermest på Frosten, hvor man har med temmelig utve- 
tydig vokal bøgg (m.), røgg (m.), støgg (Qdj.). 

Foran bb forekommer kun a og wu i et større antal ord. I 
ord som labb, stabbe er a jævnt bevaret over hele stiftet undta- 
gen i Tydalen, Holtålen, Støren og Rennebu — hvilke her, lige- 
som i alle de tilfælde, hvor de skiller sig fra resten af Dalene, 
stemmer overens ialfald med dele af Østerdalen. Videre område 
har åbningsprocessen ved typen ubb; i Dalene har Opdal %ruwbb 
(f. krybbe), stwbb (stubbe), om Rennebu, Melhus og Orkedalens 
præstegeld, Hevne, Aure, Halse og Kvernes ved jeg, at de også har 
ubb, de sidstnævnte tildels o0bb. Den sidstnævnte overgang, altså 
sænkning, synes gennemført i Sundalen og Surendalen, f. eks. 1 
kl2obb (£.), stobbe (m.), dobbehlt (dobbelt). I det øvrige af Dalene 
og i Indherred bruges åben vokal for ubb; i Namdalen og Fosen 
såvidt vides allesteds 150. i 

Mest gennemført er sænkningen dog foran dobbeltkonso- 
nanterne kk og tt og dermed ensartet kt, ks. Ved kk i udlyd 
hænder det, at i udtales temmelig klart, fordi det nemlig da 
pleier veksle med former, der har mouilleret k (Æ; eller 4). 
Ved tt kan i og y også overføres til inf. fra pi. partic., f. eks. 
ofte i sitt nogenlunde rent. Ellers f. eks. prekk (m. prik), 
sekker (sikker), lekt (ligt), støkt (stygt) — de sidste gennemførte 
næsten allesteds, trods den analogi, de har mod sig; og ved tt 
hett (v. hitte), bett (binde), bøtt eller bött (f. bøtte); kun foran 
tjt optræder i og 4, som meddelt foran pag. 68. Denne om- 
stændighed er mærkelig, fordi på de fleste steder i landet å 
og y ofte ikke er sænkede (se f. eks. Aasen $$ 16 og 99) foran 
dobbeltkonsonanter. Derhos må det bemærkes, at oldn. i og y 
foran langt k og t såvidt bekendt aldrig sænkes så langt som til! 
æ og », hvilket derimod hyppig sker i Thj. foran de opr. korte, 
f. eks. i lætt (farve), bækk (beg), mvkk (gødsel). Heri vil man, 
når man får en fuldere kendskab til dialekterne, finde en hjælp) 
til at bestemme, hvad der hører sænkningsprocessen og hvad! 
åbningsprocessen til, også ved opr. palatalvokaler. Ved langt Å 
bliver oldn. e til æ, som i dækk, o bliver å f. eks. ståkk, w bli 
ver 0 f.”eks. bokk, okse, sokker. Foran tt har u et yderst ringe 


95 

område (dertil kan regnes mdsn, guttvrm, Åsen i Frosten), thi for 
landsmålets stutt, sputta, må man her udgå fra fstyttr, jspytta, da 
det allesteds hedder støtt, stött, stöt;t eller styt;t — ligesom i for- 
merne for bytta. Oldn. ø bliver ved den samme sænkning til », 
(i Selbu*) æ), f. eks. søkk (synke), røkk (nå), vks (økse). Selve 
sænkningsprocessen har formentlig bare ført til et ,dybt ø*, 
omtr. prof. Storms æ, hvilket nu hersker i slige ord i Namdalen 
og Snåsen. Den videre udvikling til de bredere former af », 
hvortil overgangen sker i det nordlige af Indherred, og som 
derfra fortsættes til Dalene, det nordlige af Nordmøre og det syd- 
lige af Fosen, er en følge af en senere indtrådt enhed mellem 
denne vokal og den, der opstod af 0, hvor dette undergik åb- 
ning. Nogle steder har, formodl. i naboopposition, igen opgivet 
den ,urene* vokal ”**) og sænket videre til å, nemlig især Sun- 
dalen (såkk, råkk, åks). Nordligere, på Fosen, har man, såvidt jeg 
har erfaret ø eller en mellemvokal mellem dette og Namdalens 
lyd; her såvelsom i Ålen og Holtålen, hvor også en ø-lyd her- 
sker, er dette formodentlig en anden måde at undgå den ,,urene* 
vokallyd på. Liderne (Nordlid) har yks (økse), hvilket, selv 
om ordet står alene, tyder hen på en for Throndhjems stift ellers 
fremmed lydudvikling. 

Da jeg ikke har tid og plads til at omtale vokalernes for- 
hold ved andre konsonantforbindelser, hvor variationerne har 
mindre geografisk udbredelse, går jeg over til at fremstille de 
sænkninger, som finder sted ved vokalbehandlingen foran , med 
kons. og 1? (når det kommer af oldn. I) med kons. Sænkning 
foran r med kons. har større udbredelse end ved 7*. Oldn. å 
står derfor som a allesteds undtagen i det sydøstlige af Dalene, 
altså ellers varm; oldn. 0 udtalt som å er på betydelige græn- 
sestrækninger blandet mellem sådanne tilfælde, der har åben vo- 
kal, men den sidstnævnte er dog kun i det nævnte hjørne no- 
genlunde gennemført; ellers altså årm, årv, årre. Hvad u angår, 


*) Også for Meldalen har jeg noteret en æ-lyd; det kunde kanske 
være feil for ”, thi Meldalens » ligger et bredt æ meget nær. 

**) Det er vitterligt, at der kun skal et ringe kundskabs- og udvik- 
lingstrin til for at blive opmærksom på og ræsonnere over denne 

vokals blandede karakter ligeoverfor ene forøvrigt. 


94 
synes forholdet omtr. som ved ø. Sænket form deraf synes at være | 
overveiendei vest og nord fra Opdal, Orkedalen og Fro- 
sten, hvor man har former som morr (v. knurre), korr (v. kurre), 
pork (f. purke). Ved [? med kons. er det derimod kun kystdi- 
strikterne, som har sænkning, dog Romsdalen kun vaklende for ø's. 
vedkommende. Ellers på kysten kal*v, hal?m, fål*k, stål2pe, 
bård*de (m. byld); ved mundingen af Trondhjemstjorden åben 
vokali et par ord, f. eks. i Hevne hæærs* (hals), æærn? (alen) og 
efter en afbrydelse atter i Kolvereid og omegn heers? og heisj. 
Oldn. e i lignende stilling er i omtrent hele dette strøg hyppig. 
blevet til a, først, uden tvivl, ved åbningsproces, og dernæst| 
måske ved nabooposition mod det tilsyneladende indtrønderske 
æ, så man nu har f. eks. hal*g (f. helg); Meldalen og Opdal, 
tildels også Orkedalen følger kystdistriktet i henseende til al;| 
Meldalen har tildels endog al*v (f. elv). Røros har også kon-| 
sekvent kal*v, stål?pe. Sundalen, der som sagt har opgivet alt, 
der kan regnes under ”, har også foran [* henlagt adskillige 
opr. palatale vokaler under å (se foran pag 93) og har f. eks. 
stål*k (m. stilk), fål*e (an. følge); ligeså også ved r, f eks. å 
mårk (adj. mørk); nordligere har de sedv. v eller en dyb ølyd 
indtil Namdalen, hvor især Øvre Namdalen (tildels endog Snå-' å 
sen), men også kystlandskaberne, søger at undgå ø-agtige lyd Å 
ved kakuminaler, mens de dog ellers har et slags ”; der altså 
atter fål*i (følge), ligesom også fål*k, men kæl?v. Å 

Foran enkelt konsonant er vokalen nu ofte forlænget, sil 
der sees sedvanlig ikke nogen forskel på vokalbehandlingen i 
de tilfælde, hvor vokalen er kort, ogidem, hvor vokalen i sam- | 
me dialekt er bleven lang. å 

De palatale vokaler, ved hvilke, som sagt, sænknings- og | 
åbningsprocessen fører i samme retning, har så at sige alle alle- 
steds dybere vokallyd end den oprindelige. Den forskel, som 
dog findes, mellem distrikterne, beror måske tildels på de to 
processers forskellighed. Jeg skal nævne nogle af de klareste | 
eksempler fra forskellige steder: Akerø har lit (m. farve), vit, | 
(forstand), bik (beg) (med åbent 1), dvr (dør), mvk (møg), å 
svå (pr. sover) —Sundalen har lææt, vææt, bææk; stæreg å 


95 


(2. trin), fløtt (v. flytte), spår (v. spørge), dåår, klååv (f. kløv); 
frygten for vok. » har ført til et andet resultat fra y i hödl? (m. 
høl), 607? (m. øl (luftbeskaffenhed)); i Halse f. eks. lett, men vætt, 
spætt (n. spid), bdækk, spovr (v. spørge), dvvr, høøl?, øødl. På 
Hiteren lætt, vætt, bækk, i Åfjorden og Bjørnør lett og 
vett, men bækk, og i Namdalen ligeledes lett, vett, bækk, kl*øøv, 
flott, smvDr, svov (præs. sover). I indlandsdistrikterne, hvor 
man efter åbningsprocessens hyppighed forresten skulde vente, 
at åbning også ved palatalvokaler skulde være stærkere repræ- 
senteret end ellers, der er det, næsten i alle tilfælde den bre- 
deste vokal af tilsvarende art, som vælges, f. eks. i Åsen lætt, 
smvvr (v. smøre), kl*pnv, dvvr, i Orkedalen, såvidt min lydbe- 
tegnelse tillader mig at skrive det ligedan; i Holtålen med et 
slags ø for ”; foran oldn. Ö og g stanser sænkningen af i sedv. 
med e, f. eks. i lee (m. led), steegh (an. trin). Formerne af en- 
stavelses ord med oldn, e falder sedv. sammen med lignende med 
opr. i, hvor de ikke er påvirkede af beslægtede stærke verber. 

Oldn. gutturaler, a, 0 og 9 (thi u forekommer sjelden), viser 
større variation. Dette gelder dog egtl. ikke a, thi dette står 
som a i omtr. alle herhenhørende tilfælde udenfor Rennebu og 
Øvre Guldalen.  Oldn.o og 0 varierer meget efter de følgende kon- 
sonanters beskaffenhed, men sænkningen er dog med undtagelse af 
indre Romsdalen stærkest gennemført i kyststrøget. Romsdalen 
(Gryten og Veø) har sænkning i tostavelsesord foran opr. guttural 
som i båje (m. bue), hoke (f. hage), desuden ved nasaler i sånn 
(m. søn), og som alle andre i sådd (n. kødsuppe), lådd (n. lod 
i vægt), men i de fleste tilfælde åben vokal, som dog 
bliver sjeldnere nærmere søen. Sundalen har skååt (2. skud), 
lååv (nm. tilladelse), håål? (n. hul), går (2.) og Halse skått, 
brått, låkk, lååv, håål*, kåål*, og sådannne former synes næ- 
sfen gennemførte nordover langs hele kysten, væsentlig også 
i øvre Namdalen. Inde i landet er de allesteds hyppige, 
særlig f. eks. 1 skått og i sånm eller sådn (søn); stemmeløse kon- 
sonanter begunstiger i det hele sænkningen, men r, [4 tildels v samt 
især oldn., nu svækket eller bortfaldet, g og Ö begunstiger åb- 
ningen. Nær forholdet ved kysten står Meldalen, som har f. 


96 


| 
eks. låk (n. låg), våk (f. hul på isen), skåt, bråt, lååv, nåv (f. 
laft), hå'ven (best. m. gårdsn.), bås (n. smuler, f. eks. af halm), 
får (f. fure), mår, også mr (f. pølse); også andre steder nær i 
syd for fjorden, som Orkedalen og Melhus, har overveiende å. | 


Åbne vokaler. 


Åben udtale af opr. korte vokaler forekommer, bortseet fra 
de tilfælde, hvor der er virkelig assimilation, i sådanne stillinger, 
hvor man af den vaklende kvantitetsbehandling i nutidens dia- 
lekter kan slutte, at der i en vis periode af sprogets liv har 
været enten en usikker eller en middels længde på vo 
kalen. Det er nemlig foran to konsonanter, af hvilke idet- 
mindste den første havde stemmelyd, og foran kort konsonant, 
at den findes. At vokalen forlænges er jo foran enkelt konso-| 
nant, især hvis denne har stemmelyd, hovedregelen; ved dob-| 
beltkonsonanter og konsonantkomplekser er forholdet gunstigere 
for vokalens korthed, og det mere i det trondhjemske end sønden- 
fjelds. Dog findes der adskillige tilfælde, hvor vokalforlængelse — 
men uden åbning af vokalen — foreligger også i det trondhjemske Å 
således, for at forbigå usikrere eksempler, i Selbu laam (n. lam), 
plaagh (an. plag), vile (adv. ilde), ”me (adv. inde), 1 Stod pl*aag, 
i Kolvereid raag (n. rag); i Selbu og omgivende egne, som jeg 
har de udførligste notitser fra, viser kvantiteten sig i det hele usik- 
ker foran rr og mb, men ofte med udelukkende lang vokal. Som 
forslag til forklaring af åbenhedens oprindelse vil jeg opstille, Å 
man i den tid, da den fonetiske tendens voldte denne forlæn- 
gelse, har forsøgt ved vokalens art at forebygge forvekslinger 
med de opr. lange vokaler og derfor fjernet den mere end ellers 


fra disse i ,eigenton*. Hermed stemmer det også, at a sjeld- 
nest har undergået åbning, thi å må være blevet en vokalindi- 
vidualitet, som ikke kunde forveksles med tilsv. korte, tidligere 
end de andre lange vokaler. | 

Jeg skal af den tidligere nævnte grund her kun omtale ab 
ning af guturalvokaler. Oldn. å er åbent foran m (hvor lang: 
og kort kons. ikke bestemt kan skilles, fordi der allerede i old 
norsk er vaklen) i et par ord i Tydalen, Holtålen og Støren, 


97 


altså ved siden af Selbu, som har laam tor lamb, nemlig i 
fremm, fremme og fremmun;n (fremmed). Foran palataliserede 
dentaler findes åbning ikke, hvis man ikke derhen kan regne 
bræd;d (f. kant, f. eks. påfen kop i Selbu), som dog snarere har 
æ af ældre ” og kommer af et n. pl. q brodd, og hvis der ikke, 
som der synes at findes tegn til, i Liderne er to slags a, af 
hvilke da den åbne, denfhøieste lyd, blandt andet bruges foran 
de palatale konsonanter. Ved gg og g med følgende I er åbning 
af a til & almindelig i sydøst, nemlig, ved siden af Selbu med sit 
plaagh (men rigtignok ragg), i Holtålen (ikke Singsås), Støren 
og Rennebu f. eks. i Støren plægg og hæghel, hæw el 
eller Mhei'el?. 

Fra Aureivest og Bynæsset i øst begynder et vidtstrakt strøg;, 
hvor der ialfald er stærk tilbøielighed for overgangen ag til æg, 
- sydligst dog kun gennemført ved gl; således hæg gel?, nægl*e eller 
nægl*i, i Aure, Rissen, Fladanger, Kolvereid, Overhalden, Frosten 
og Stod, altså formodentlig næsten kontinuerligt; ved gg fore- 
- kommer enkelte eksp. som kæggi eller kægg allerede i Leks- 
viken og Stjørdalen, men blandet indtil Snåsen, Liderne og 
Grong, som synes at gennemføre mægl”i, hæg ger (havre), hæg gel», 
plægg, omgivet af dialekter med pl*aag eller raag. Ved bb 
hersker æ i Singsås, Støren og Rennebu (læbb, stæbbe), ved oldn. 
fl kun i Rennebu (smiiævvel*, smedjeildsted). Ved rr, rm, rf, 
rg etc. har man ialfald tildels æ i Holtålen, Støren og Rennebu, 
Tydalen (ikke i Selbu) og Stjørdalen; således i Singsås næær 
(n. nar), hærm, værm; mærkeligt er værm, men varm!t i Stjør- 
dalen. Foran rp og rk kender jeg ikke noget sikkert eksempel 
på, at a er bleven åbent nordenfjelds. Om 1* med følgende 
kons. er det foran pag. 94 anført, at & i kæl*v, hæærs? og lign. 
er fortrængt af å i Opdal, i Røros og i Meldalen;*) ellers er æ 
herskende i øst og i Indre Namdalen og trænger enkeltvis ud 
til havet især ved Trondhjems- og Namsenfjorden. Foran korte 
konsonanter optræder overgangen a til æ ikke således, at det 
bør henføres under åbning uden foran 7? i Rennebu og Støren 


*) Der burde også have været anført, at det samme er tilfældet i 
Trondhjems by og den nærmeste omegn. 
7 


98 

f. eks. dææl? (m. dal); i nogle få sjeldnere ord forekommer det 
lidt videre, f. eks. i Singsås og Selbu. 
Det åbne o deler sig især i Dalene i to arter; især ved g 

og ved [2 optræder ö eller au, ellers ” i forskellige nuancer, i 
Holtålen næsten ø, i Selbu æ (efter en speciel regel der i to for- 
skellige nuancer). I Romsdalen har de indre bygder oftere åb- 
ning af 0, og udtalen er der nærmere ø, omtrent Storms æ; sø- 
bygder (f. eks. Akerø) har Ungen sjeldne men udtalen ligger 
nærmere % eller ,normalt åbent o. | 
Foran palataler har man åben vokal i ordet trold i stor 
udstrækning, nemlig i Romsdalen (trvlil), Surendalen, Opdal, 
Rennebu og Soknedalen (trvll), Selbu (træljl); derhos synes 
Støren i det hele at have ön;m, Soknedalen efter nogle fønm 
(f. fon), nn (mn. horn), kvnm (n. korn); Liderne har hö"nm, 
kö"nn. Åbningen af o ved gg og den ved dd, der måske, som | 
prof. Storm antager (Norvegia, I pag. 117) står i analogisk sam 
menhæng indbyrdes, er meget udbredte i nord og øst for fjor- 
den, i ydre Nordmøre og det østlige af Dalene; åbningen ved 
typen odd har en noget mindre udbredelseskreds end ved ogg, 
idet ogg har fået åbning (til 6, 6"), men odd sænkning til å i 
Kvernes, Rennebu, Holtålen og Tydalen, i Namdalen og Liderne, 
samt i det nordlige Fosen. I det nordlige Nordmøre og i Indherred | 
optræder en særskilt hørbar glidelyd fra det åbnede øtil g, hvor- 
ved der opstår kort au-diftong, og den samme forekommer også 
foran dd, altså vn"gg (f. vugge), skv"d;d (f. tåge) eller vö"gg, skö"d;d 
f. eks. i Halse og Aure, Stjørdalen og Stod; til samme analogi | 
hører formodl. også fawghel?, fawel* i Orkedsle og Børgsen, i 
Åsen fö"g'gel2. Også typen obb er tildels kommen under samme i 
vokalbehandling som disse, f. eks. i Støren többe (f. hoppe), i 
Åsen 1kö*bb (m. kobbe), medens Frosten skal have kå'bb. Ved 
r med kons. går åbning af o kun i enkelte ord, f. eks. i kvrg) 
(f. kurv), et længere stykke op i Indherred (forekommer tildels | 
endnu i Stod); måske er ordet udgået fra en form med omlyd; | 
sikrere kan dette antages for tv»r (adj. tør). I Dalene er Sok- Å 
nedalen det eneste distrikt, der i lighed med Østerdalen har 
åbent o foran rp, rk, som i kvrp, bork (m. bark), medens den 


99 


ellers i Opdal, Rennebu, Støren, Holtålen og Tydalen er almin- 
delig i ord som rm, rv (n. orv), hørv (f. harv). Ved [7 med 
kons. er åbning overveiende allesteds i Dalene og i Indherred; 
det åbne 6 har formen ” undtagen i Ålens, Holtålens og Tyda- 
lens*) sogne, som har ö i föl*k, stöl2pe; i Selbu uden iøinefal- 
dende forskellighed i fordelingen æ og ö: fæl*k, men svil*k (m. 
svolk). Gryten og tildels Veø har vrm, fol*k. 

Ved enkelt konsonant skal jeg nævne endel eksempelrækker 
som betegnende for, hvilken udbredelse åbent o hari ordforrådet 
på hvert enkelt sted: i Opdal brvtt (2. brud), hvvi* (2. hul); 
 spøbr (f. spor), skrøvv (n. skrog), sunn (m. søn); i pt. partie. f. 
eks. frvse (frosset), lvje (løiet); med ældre ö forklædt ved nabo- 
opposition: gaul* (adj. gul); beslægtet tau (2. taug), trau (0. 
trug). I Rennebu: gööl? (gul), böl? (m. bul), hödl?, nvnv (t. latt). 
I Meldalen: høl, konl? og tran, lan (m. afkog på planter), ban 
(nm. bud), gaul? (gul), lauje (løiet). I Selbu: hööl?, göol?, gæer 
(n. mavens indhold hos dyr), spæær (n. spor), löögh (m.), træægh 
(n. trug). I Stjørdalen: hvl?, govr, fovr (É fure), trovgh, grunn 
(f. gran) og laugh, gaul?; gennem hele Indherred hov, gvvr, skønt 
ingensteds gennemført; ligetil Namdalen laug, men trøyg eller træeg. 
Ved stemmeløse konsonanter er åbning lidet udbredt; hovedregel 
er den i Støren ved t og s: brvtt (n. brud), lvtt (m. lod), bvss 
(n. småt affald, f. eks. af halm); i Selbu ved t og k: brætt (n. 
brud), fl2ætt (n. smeltet fedt), lækk (nm. låg). Gryten og tildels 
Veø har udstrakt brug af åben vokal: bvre (v bore), hvvl? (un. 
hul), hvse (f. hose), lw»g (m.), skvt (n. skud), Wwk (n. låg), i Gry- 
ten, medens Nordmøre og Fosen såvidt jeg kan se aldeles ikke 
har åbning af o ved enkelt konsonant, undtagen i sådanne ord 
som bøø (n. bud), søø (2. kødsuppe), einlau (m. afkog på ener). 

Oldn. u bliver åbent ofte foran opr. langt og se dv. foran 
kort m i Holtålen og Støren, kun ved kort m i Selbu og Stjør- 
dalen. I Holtålen og Støren falder dette åbnede u næsten eller 
ganske sammen med stedernes varietet af ö; i Selbu og Stjør- 
dalen er det snarere som andet kort 7. Eksp. fra Ålen: lömme 
——%) Hvordan forskellen i disse sogne er mellem deres (ø eller) » og 


ö betegnes ved eksp. tvvr (adj. tør), ntr. tört*; 6 foretrækkes ved 
kakuminaler. 


100 


(f. lomme), sömme (adj. somme), ömm (prp. om). Ved bb, hvor | 
man ligesom ved m vanskelig kan tænke sig analogisk påvirk- 
ning, har man åben vokal, f. eks. %løbb eller £1%%5 (f. klubbe), 
stöbbe eller stødbe i Indherred, ved Nidelven og Gula (undt. 
Melhus), samt i Meldalen. Væsentlig indskrænket til egne i syd | 
og øst for Trondhjems by er også den åbne vokal af u foran 
r + kons., f. eks. i Holtålen sørr (v. surre), skørv (m. skurv), 
i Åsen (hvor nogle ekspl. har ,sænkning* til 0) også sørr, skørv, 
kørv (m. pølse). Ved enkelte konsonanter er at mærke det vel 
allesteds herskende søø (adv. syd). | 


Vokaler, assimilerede af palatalkonsonanter. 


En regressiv assimilation fra palatalkonsonanter er mnæsten 
allesteds i stiftet iøinefaldende, nemlig den renere form af å og 
y foran dem end foran andre; således meget hyppig, især i N. € 
Thj. reng (m. ring), men best. nom. s. rinjmen (Overhalden);| 
det viser sig også, at gg er den skarpere udtale mere gunstig 
end k, f. eks. på steder, hvor man nogenlunde rent udtaler stygg, 
men afgjort støkt. Også for u er palataler og 9y gunstige; der- 
for i Aure unjnje (m. barn), men pl. omga. Som den virkende 
grund, der volder forskellig vokalbehandling i to dialekter, op- 
træder palataliteten, når man sammenligner Størens sett (sidde), | 
bett (v. binde), bötte (£. bøtte), stött (adj kort) med Selbus søtt, 
bitt, bytte, styt;t. Fremtrædende ligegyldighed for den regres- å 
sive assimilation viser Opdal, med bl*enjm (blind), stönjm (stund), | 
bötjt og stötjt; dog opgiver man vaklende dels i dels e foran 
tt (08 99); derhos mærkes tykk; (v. synes), men stökk; (n. stykke), 3 
lökk; (f. løkke, sløite). 3 

Med prof. Storm (Norvegia, pag. 119) ser jeg ingen anden å 
grund, der kan have fremkaldt åben vokal af o foran si Sok- 
nedalen, end en antagen assimilation med dette s, medens det 
var palatalt, som det tildels endnu er (se pag.64). Man har nem- K 
lig der eksp. som vsp (f. asp), vsk (f. aske), føss (m. fos); atter 
en i stiftet enestående overensstemmelse med Øre og fjer- | 
nere med større dele af Østlandet. N 

Lidet bekendt og måske fremkaldt ved skriftsprogets form | 

| 


101 


skygge er en fuldstændig omlyd af wu foran ,mouilleret* gg i 
Romsdalen og Sundalen, f. eks. i sjydidje (mm. skygge) i Gryten, 
gl*yd;dje eller gl%idjdje (m. glugge) i Sundalen; tildels også i Nam- 
dalen og Stod sjyd;dji. 

Ældre og mere håndgribelig end den regressive assimilation 
er i regelen den progressive efter oldn. j. Konsekvent 
gennemføres denne dog ikke. Næsten alle steder har i stærke 
verber med opr. iu i præs. inf. antaget 7, væsentlig ved lån fra 
præs. ind. s. Således sedv. byy (byde), fryys (fryse), kryyp 
(krybe); kun i sjøøt (skyde) er der i en videre omkreds ind- 
traadt den vokal, man skulde vente af oldn. jo. Alene de i 
stiftets udkanter liggende steder Opdal og Liderne har fuldt sæt 
af inf. former uafhængige af præs. ind , sål. Opdal frö0's (fryse), 
fl2607 (flyve) og Liderne bjøø (byde), frjøøs, drjøøp (dryppe). 
I andre slags ord er behandlingen af jö, ji meget vaklende; 
nogle, såsom /;joo (n.) står næsten uden nogen assimilation, andre 
har teml. alm. ø, såsom sjøø, atter andre har ; næsten allesteds, 
såsom ryyp (f. rype), kjyyv (tyv). Sammendragning til y er 
mest udbredt i Romsdalen, på Nordmøre og i Fosen, hvor 
f. eks. Aure har sjyy (m. sø), smyy (m. sne), sjyyl? (m. skjul >: 
skur). Etu svarende til oldn. jö er hverken der eller andresteds 
ganske sjeldent foran dentaler (f. eks. sjuur, f. skære, 1 Aure), og 
assimilationen til 4 kan således måske også være af ældre ju. I 
Guldalen og øst derfor samt nord for fjorden hedder oldn ljös alm. 
løøs, kun i Liderne ljøøs, i syd og vest jøøs. Denne udstødelse 
af jer i Selbu, Tydalen og Holtålen udstrakt til føøs (n. fjøs) og 
søø. På de samme steder bortfalder j også i mange tilfælde, 
hvor det er opstået ved brydning, såsom i bønm eller bøøn 
(bjørn), børk (birk), bølle eller bdøøle (bjelde), spøll (n. spjeld), 
föol? (£. fjæl), mööl? (n. mel), möhl*k (Éf. melk), feel (un. 
fjeld), mønn (f. hofte, af oldn.. mjodm), fær (n. & f. fjær). 
Bortseet fra søø ved jeg intet eksp. på, at dette j er bort- 
faldet efter en kons, som det kunde assimileres med. Skønt 
naturligvis adskillige faktorer har været virksomme for dette 
bortfald, har dog vel vekslen mellem forskellige former, som 
ikke alle har havt ji forlyden været hovedsagen. Foran de 


102 


konsonanter, der kan modtage palatalisering har Stjørdalen re- 
gelmæssig langt + af oldn. ja, såsom i bil (t. bjelde), spid 
(spjeld), fiil (fjeld), hul (af oldn. hjallr) og gårdsn. hilamm sva- 
-rede til af hiallom hos Aslak Bolt. Nordligere i Indherred og 
Indre Namdalen hell og, som før sagt, fjell, bjell eller bjøll, spjell 
eller spjøll. Når man går ud fra eksemplet hjallr kan man 
tænke sig disse former forklarede ved at antage en udjævning 
af nom, hjallr, dat.  helli, hvor sidstnævnte forms vokal da 
skulde være forlænget ved samme proces som i éile (ilde), vme 
(inde) i Selbu, hvilken fremmedes ved stræben efter dissimilation 
mellem fremlyden og efterlyden Men når man også skal for- | 
klare bil, bølle, bøøle, tror jeg man også må antage en udjæv- 
ning med former, i hvilke det første element af brydningsvo- 
kalen var vokalisk og havde stærkere aksent end det andet, å 
f. eks. et + bi alla — bjollu, senere 4 bi'el(le) — bjøl(le), og derpå 
biil; denne forklaring kan også gelde former som børk i Selbu — 
og Holtålen. Jeg må herved minde om, at der findes adskillige 
former i dialekterne, hvorved brydningsproduktet (eller dermed 
ligeartet forbindelse) er opløst i to stavelser, sål. f. eks. for oldn. 
ljå lød på Inderøen;i Stod og i Selbu, på Frosten leå, i Beit- 
i Valders tryå, i Solør trea af oldn. 
prjå; i Valders mi/ærm, i Østerdalen medærm udgået fra oldn 


staden løa, i Fosnes leå': 
mjadm(ar); i Surendalen røå svarende til Valders's rjåå (kornstør). 

Vestligere end den nævnte strækning, hvor man har vogtet 
sig for mouillering efter brudt vokal, har man tre forskellige 
afdelinger med hensyn til behandlingen af ja og jo; i Roms- 
dalen er mest ja bleven til jæ (fjæljl), og je til jø (Djøljle), skønt 
former som bjøn;m og tjjvtt allerede optræder; nordligere bliver 
j» hyppigere ved siden af jø, og af ja bliver på Nordmøre og 
det sydlige Fosen oftest ji, i Dalene jæ, f. eks i Aure tvtt, 
bjørn, mjD*nn, Ge Ver U fjøl, fyll, Orlb Der 
kjælil, fjælt, å lar ae Nordenfor fjorden, f. AG Ride | 
og lige til Kolvereid, endnu mere assimilation, bjymjn, mjinjn, | 
tjønjn, spjiljl, bjiljl; af assimilationen til ;jy findes enkelte eks- | 
empler også i øst, som hjymm i Stjørdalen, kjymm i Singsås, | 


108 


I nogle ord med oldn. ja i fremlyden har der i Dalene og 
Nordmøre ikke indtrådt nogen påvirkning på vokalen fra det 
foregående j, mens den hyppigere indtræder i nordre amt; såle- 
des har man formodl. altid ja i ordene jamm (jævn), jart'te (n. 
hjerte), jak'sel eller jak'kel? (m. jæksel), jarp (m. jærpe) i Orklas 
og Gulas dalfører, men østligere og nordligere indtræder der æ 
i flere eller færre af dem; i Namdalen jvrpi (jerpe), kfr. tål*tjt 
(kælke), jvl2p, jål*p (hjælpe). 


Vokaleriaksentsvag stavelse. 


I ,oplysn.* pag. 45 fr. har jeg påvist, hvorledes apokopen 
af de i oldn, udlydende vokaler aftager mod syd i det østlige 
af dalene Mine senere undersøgelser tyder på, at det allesteds 
viser sig, hvad der blev omtalt der, at svage hankønsord og 
attributive adjektiver er mindst udsatte for at apokoperes, mere 
derimod svage fem. og mneutr. samt verber i inf. og mest de 
prædikative adj. og sv. verber i præt. I denne orden aftager 
apokopen, når man reiser opover langs Nidelven eller Gulelven. 
Dog sker der afbrydelse i denne som i mange henseender i 
Støren, som hyppigere end Melhus har apokope af sv. mask., 
men dog, og formodl. ved al apokope, ofte også lader vokalen 
stå, men ordet får da desuagtet enstavelsestonelag, f. eks. stöb be. 
Da også enstavelsestonelaget må ansees for at give rodstavelsen 
en større relativ vægt end tostavelsestonelaget, er Støren heri en 
overgang til Rennebu, som hyppig har stwbb; Opdal har hyp- 
pigst apokope af sv. mask., men har sedv. på apokoperet sta- 
velse tostavelsestonelag, hvad der er bekendt og hermes efter 
opdølingen længere østpå, f. eks. i fröus (v. fryse). Jeg ved 
ikke, hvad udstrækning det kan have i dialekten, hvad jeg har 
lagttaget, at også opr. enstavelsesord kan få tostavelsestonelag, 
når de har stærk vægt; det syntes for mig at tyde på, at noget 
af den mere ,bølgende* vestlandske musikalske aksent hørte 
dialekten oprindelig til, men inden denne blev forvekslet med 
tostavelsesaksenten; at så er gået med nordmøringer, som har 
levet en tid østligere i stiftet, har jeg med sikkerhed iagttaget. 
Romsdalen har, såvidt jeg har hørt; kun apokope af udlydend 


104 


vokal i 3-stavelsesord, som i østlandsk sedvanlig. Nordmøre har 
stærk apokopering af verber,*sv. fem. og prædikative adjektiver; 
i syd aftager den dog stærkt udover fjordene. 

Fosen og Indherred har stærkere anvendelse af apokope i 
attrib. adj. end de nævnte steder, det sidstnævnte dog navnlig i 
svage mask., som sedvanlig apokoperes i Stjør- og Verdalens fogderi 
Den sammensatte aksent er mere tydelig end i Dalene udenfor 


Opdal, men i musikalsk henseende er tonens gliden her i ens- 


artet retniny, ikke i lighed med den opdalske. Former 


som Åsens nagle, flundra, kjekla, har dog i Indherred og Nam- 


dalen tostavelsestonelag, om de er apokoperede. Hvad de svage 


hankønsord angår, så begynder vestenfor fjorden allerede i 


Leksviken den korte form at fortrænges af former på 4 (stabbi, 
kæggi), og i Namdalen findes den korte form måske aldeles ikke; 


ved kysten begynder svage mask. på allerede på Frøyen og 


tildels på Hiteren; på fastlandet optræder de ved kysten neppe 


sydligere end i Åfjorden. Den oldn. flertalsendelse ir (er) har 


nu dels formen i, dels formen e. Ved kysten falder grænsen 


sammen med den for det opr. udlydende i i sv m.; i indlandet - 


strækker flertalsendelsen ; sig ikke alene over Namdalen, In- 


derøen og Stjør- og Verdalen, men også over Selbu og FHolt- 


ålen.  Verber af 3dje svage konjugation (vb. som oldn. kemba), 


hvortil også sådanne som spara, tapa slutter sig, har alene 4 1 
præs. (f. eks. leeri lærer, tjjænjmi;kender, i Grong) i Namdalen 
og tildels sydover indtil Frøyen, ellers e: dog er det vel opr. for 
sådanne præsensformers skyld, at f. eks. gapa og pola endog 
sålangt syd som i Stjørdalen og tildels i Selbu synes opfattede 


som verber på opr. ja; levi eller livi i præs. findes formedelst 


indbyrdes påvirkning mellem vokalerne videre omkring i Dalene, 


f. eks. i Opdal, men på Nordmøre og tildels ned mod T.hjems- 


fjordens sydside leve. De dialekter i nord, der foran var nævnte — 


som de stærkeste ,:-mål*, har også i enkelte ord 7 i adj. bøi- 
ningen, f. eks. too æimi (to ene), dæn lihljt (den lille), liiti (lidet). 
Formelt svarende til den sidstnævnte form er neutr. af st. pt. 


partic. og parallelt dermed afledede adj. I disse hersker dog i | 


i ligeså vid udstrækning som i plur. på opr. år af substantiver, 


ni rn 


105 


altså i det nordlige af Fosen, hele nordre amt (i Stod og Beit- 
staden vaklende), Selbu og Holtålen, f. eks. i Åfjorden bronmi 
(brændt), vood;ji (veiet). Sydligere end den nævnte grænse har 
pt. partie. former med e, f eks. i Bjugn fonjme (fundet), drepe 
(dræbt), bore (båret), i Meldalen grååte (grædt), brvte (brudt), 
dåtte (faldet). I Dalene er der dog allesteds hyppig å i enkelte 
verber, hvor det støttes af analogi, ligedannelse eller palatale 
konsonanter, f. eks. endog i Orkedalen, som viser mest utilbøi- 
elighed for udlydende i, i rivi, biti; også så langt mod vest som 
i Rissen f. eks vi: (veiet); palatalerne virker dog sommesteds 
(f. eks. i Orkedalen) heller dissimilerende på følgende vokal. 
På Nordmøre og i det sydlige Fosen synes der kun at findese. 


Når den følgende konsonant er bevaret, er dette langt for- 
delagtigere for den skarpere vokal Derfor er det sammenlig- 
nelsesvis kun få af målene, som har en og el i bøinings- og af- 
ledningsendelser: Åsen, Skogn og Verdalen samt Røros og Holt 
ålen med Ålen har e i best. form af sv.m. (bakken, skuggen) ;*) 
både i best. sv. m. og 1 best. plur. på opr. irnir, irnar er e ved 
naboopposition bleven herskende ved de ydre dele af Trond- 
hjemsfjorden, f. eks. tildels på Hiteren, i Bjugn, Rissen, Orke- 
dalen, Børgsen og Bynæsset, såsom i dvvren (dørene) ; der også adj. 
som vaatjen, ellers vaatjinn eller vaakjinjn. 1 best. nom. s, af 
stærke hankønshord og best. dat. s. af st. fem. samti best. nom. 
pl. af konsonantstammer skulde der regelmæssig være en tyde- 
lig artikuleret vokal til stavelsebærer, når stammen ender på 
labial eller guttural konsonant, f. eks. 1 staav, book. 
Analogien med de andre, der har enstavelsestonelag, har imid- 
lertid medført, at et e er det almindelige; hau'tjjin, haw'tjjimj eller 
höö'kin; og tilsv. forekommer i 4 skilte dialektgrupper: i Stjør- 
dalen, Selbu og Tydalen og i Rennebu og Opdal, både efter 
labialer og gutturaler: höö'kinj, kam'minj; Romsdalen, Nærø og 
Kolvereid, har imj og in, alene efter gutturaler, ikke efter labi- 
aler. Foran | er e alm. i hemmel, og forekommer spredt mellem 


*) Kuni Røros og Holtålen er dette det blot stavelsebærende e, 
der kan veksle med stavelsebærende m, 


106 


eksp. med ; ved Orkla, langs fjorden indtil Strinden ogi Opdal, 
f. eks. 1 eetel, tistel. 

Oldn. udlydende a er regelmæssigen kun bevaret efter kort 
rodstavelse, som a i sv. fem (flua, tvåra) fra Hiteren indtil 
Foldenfjorden, men kun i rene kystbygder; i sv. m. og i vb. 
i inf. er det derimod dels overveiende dels ligestillet med 
andre former fra Sundalen til Øvre Namdalen, f. eks. i Sun- 
dalen leeva (v. leve), tåål*a (v. tåle), slea (m. slæde), haaga (m. 
have), og endog i Indherred findes aq i adskillige hankønsord, 
især haaka, tjjaaka, maaga etc. Dog er det fra Opdal til og 
med Snåsen det almindelige, at a i endelsen af et kort tostavel- 
sesord bliver til å i ligedannelse med rodstavelsens vokal, hvor- 
om senere Efter lang rodstavelse forekommer der som foran (pag. 
54) nævnt i kystdistrikter enkeltvis bevaret udlydende a; nor- 
denfor Folden er bevarelsen regel ved sv. neutr. (aua, øie); i 
Nordland sker dette også ved hunkønsord og i videre udstrækning. 
Foran konsonanter er å bleven svækket ved aksentsvag stilling 
foran palatalt n, f. eks. i gaaræn; (gårdene) i Selbu og Singsås. 
Den på Østlandet herskende form for præs. af vb. af den lste 
svage konjugation, hvorved et præs. som kastar efter analogi med 
demir har fået e(7) til endelse, fortsætter sig også til det trond- 
hjemske og er der et godt eksempel på, hvorledes østnorske for- 
mer får overvægten, hvor der er megen sprogblanding. Dette 
e tor det a, som skulde ventes, hersker i Nidelvens dalføre og 
i Guldalen undtagen Støren, i hele Indherred (det apokoperes 
dog i Liderne) og går langs med fjorden (f. eks. i Orkedalen) 
til Fosen og langs kysten til Foldenfjorden. Nordligere dele af 
Fosen, der som sagt (pag.104) i præs. har i afir, har derfor også 
de eiendommelige præsensformer takki, kasti, baakt, ja endog 
låvvi af låvva, mens det østligere liggende egentlige Namdalen 
synes, ligesom Kolvereid, at have i og a fordelte omtr. i over- 
ensstemmelse med oldnorsk og med Nordmøre, Opdal ete. 

Oldn. u (0) i udlyd, altså i obl. kasus af sv. fem., er næ- 
sten i alle ord med kort rodst. mu i de øvre dele at Dalene; i 
Sundalen og Surendalen og nede ved Trondhjemsfjorden veksler 
" med o og å, i Aure og Halse og Kvernes er det måske oldn, 


107 


0, som står som å f. eks. i håkkå (hage), møsså (myse), stuå 
(stue;; i Hevne har man o: vekko (uge), fjøøro (fjære), mens 
Fosen i almindelighed har former på a, som ikke hører hid. I 
Indherred er "i endelsen vekslende med 0; i det egentlige Nam- 
dalen bruges o alene: hoko (hage), fjoro (fjære), odo (hvirvel); det 
danner således en overgang fra Indherred til Kolvereid og de andre 
bygder nord for Folden, hvilke atter har å: fjørå, tvårå, 
stumå. Og dette å er vel atter, som Ross i et offentligt foredrag 
har udtalt, udviklet som mellemtrin mellem de indlandske for- 
mer med 4 eller 0 og de fosenske med a. Af forbindelser, 
hvori aksentsvagt oldn. u eller o kommer foran konsonant, skal 
i sammenhæng med det foregående fornemmelig nævnes bøi- 
ningsformer af sv. fem. Af disse har ubest. pl. i Fosen og 
Fladanger, f. eks. vækka (uger), panna (pander). Efter lang 
rodstavelse hedder det ligedan i det sydl. Indherred, f. eks. på 
Frosten; nordenfor Foldenfjorden, i det egentlige Namdalen og 
det meste af Inderøens fogderi samt det meste af Dalene har 
man endelsen o eller å, i Støren og Singsås 6. Sammenhæn- 
gende med disse endelser er i Dalene tydeligvis endestavelsen i 
gårdsnavne på opr. stadir; deres vokal synes nemlig at udgå 
fra dat. pl., sål. f. eks. i Selbu håstå (hastadom hos Aslak Bolt), 
i Støren rokstö (med dat. rokstöm; hos A. B.rugstadom); i Mel- 
dalen rikston*) (dat. rikstom). Best. dat. s. og best. nom. pl. 
af fem. med lang rodstavelse pleier i regelen holde sig ens, dog 
ikke på Frosten, i Skogn og Verdalen, hvor man har enm i d. 
s,, amm i pl., hvad der vel er tilslutn. til st. fem. Til ubest. pl. 
0 og ö svarer sedv. best. umnjn, til å oftest ånjm. Dat. pl. har på 
Nordmøre o eller å eftersom sv. nom. f. pl. har det; i Dalene 
har Orklas dalføre om (gaarom), Tydalen, Holtålen og Støren 
har öm (tildels næsten em), hvilket hænger sammen med be- 
handlingen af oldn. um i rodstavelser der. Opdal og fjordbyg- 
der i Dalene har dm, hvilket også hersker i nordre amt; kun 
Stjørdalen, Snåsen og Liderne har om. 

Som det sidste led ved omtale af svagt aksentuerede vo- 


*) Gårdsnavne har mangesteds her i regelen antaget artikel for 
mask, sing., uden hensyn til opr. køn og tal. 


108 


kaler kommer behandlingen af i oldn. udlydende ja og ju efter 

kort rodstavelse. På Østlandet har den udlydende vokal i dette 

tilfælde ialmindelighed bevaret sig ligeså godt som efter én in- 
tervokalisk konsonant; man har derfor der jævnlig former som 
sporja (v. spørge), sølju (f. silje). I Østerdalen forekommer disse 
dog ikke nordenfor Rendalen, og i det trondhjemske findes de | 
alene i de sydligere dele af Nordmøre; efter mine mangelfulde 
kundskaber på den kant kender jeg alene slige i Strøget Sun- | 
dalen—Surendalen, på første sted f. eks smi/u (f. smidje), sölfju 
(f. silje), attövju (f. bagevje), lididja (v. ligge), sitja (V. sidde 
— og videreført — titjtja (v. tykkesj; i Surendalen allerede 
pvj, men dog: endnu sitta, røja (v. rydde); med bortfaldet 
jy f. eks. i ligga, findes spor deraf endnu på Hiteren. I Dalene | 
er anden stavelse i slige ord behandlet, som om første var lang, 
f. eks. i silj(e) (f.), Vj(e) (v. brøle); i Tydalen og Holtålen 
hænder det, at ældre je holder sig som % ved ligedannelse (sikjø, 
liji), ellers bliver det i Dalene næsten ikke således til 7, at det 
opfattes som vokal, da tonelaget, når formen er apokoperet, er 
enstavelses, undt. tildels lige ved fjorden I nordre amt og, skønt 
mindre hyppig, i Fosen udgør de derimod en stærk analogi mel- 
lem de ligedannede verber og sv. femininer, der, som foran i 
nævnt, har trukket hen til sig verber, der opr. ikke havde ja, 
såsom gapi og tvl%i. Typiske eksempler er (fra Liderne): evi 
(f. evje), vedi (t. vidje), seli (f. silje), hæssi (v. hesje), Uid;dji (v. 
ligge). Former som hæssi (hvilke dog ingenlunde er meget ud- 
bredte) tyder på, at endelsen ja, dengang apokoperingen ind- 
trådte, var ia, og at det således er den udlydende vokal i tre- 
stavelsesord, som her er apokoperet. 


Indbyrdes påvirkning mellem vokaler 
i forskellige stavelser. 


De forhold i sproget, hvorunder tiljævning og ligedannelse 
hører, skiller stiftet — bortseet fra Romsdalen, som intet har 
med den sag at gjøre og altså står for sig selv — i tre deler 
kyststrækningen, som udmærker sig ved, at påvirkningen er rin- 


gere end på de andre steder i grad, Dalene, som har mest 


109 


deraf efter opr. kort rodstavelse, og nordre amt, som har adskil- 
ligt også efter lang rodstavelse. Namdalen hører dog efter denne 
inddeling både til den første og den sidste af afdelingerne. 

Kyststrækningen lader sig nemlig oftest nøie med, at der 
er harmoni mellem vokalerne; dog tiltager tilbøieligheden for 
ensartede vokaler nordover. Når man sammenligner de former, 
som har opr. å i anden stavelse, finder man på Nordmøre sedv. 
former som væta (v. vide), bæta (m bid), pæpaar (m. peber), 
sleeg (m. slæde), sitjjæra (v. skære), laga (v. lave), apaljl (m. 
æbletræ), såva (v. sove), kåpaar (n. kobber), somaar (m som- 
mer). I Sundalen er oftest rodvokalen forlænget. Fnkeltvis 
tåles vokaler, der ikke stå i harmoni med a, såsom i tita (V- 
æde); 0 i rodstavelsen assimileres ikke sjelden, f. eks i bara 
(v. bore), maka (v. moke 9: skuffe), lava (v. love). — Størstepar- 
ten af Fosen har foruden slige eksempler også svage hunkønsord 
på a, hvoraf dog kun opr. å synes at lide nogen påvirkning: 
vækka (uge), sæenna (sene), møssu (myse), tvårra (tvare). I 
Namdalen har man også det samme, men oldn. i og e er især 
i Øvre Namdalen helt assimilerede: data (bid), hata (m. hede), 
lava (v. leve), papaar (m. peber), nava (m. næve), smal*a (m. 
mængde), båra (v. bore), lava (v. love), kåpaar (n. kobber), 
somaar (m. sommer) (fra Grong). Vokalassimilationen kan ofte 
stå igen, om den nu herskende forms endelse er tagen af en 
ældre nominativ og således ender på 4, f. eks. i Vigten vati (m. 
varde), i Grong tal*i (m.tæle i jorden); kfr. foran pag. 54 staaje 
i Sundalen. Røros, som især i ligedannelsen viser sig som det 
sted, hvis dialekt mindst har ,sat sig* og fået faste analogier, 
har også staugha (stige). 

I Dalene har, som foran pag. 106 omtalt, endestavelsen i så- 
danne ord sedvanlig å; hyppige undtagelser er nogle få bevarede 
nominativer af sv. m., som haane, spuae, og sådanne verber som 
oldn. gapa, tapa, vara, duga, der for sine præsensformers skyld 
sedv. kun er komne under tiljævningsanalogien i kystdistrikterne, 
hvor præsensformen ingen uregelmæssighed voldte. Almindelig- 
vis er derpå enhver vokal assimileret med det udlydende å, f. 
eks. i Meldalen båtå (m.), nåvå (m.), vågå (V. veie), jårå (V. 


110 
gøre), drågå (v. drage), kåmå (v. komme). Jeg har dog alle- 
rede i ,oplysninger* (pag. 41 ff.) gjort opmærksom på, at Ty- | 
dalen og Guldalen, især Singsås, hyppig ikke har fuldført assi-| 
milationen, idet man har jørå eller jvrå (v. gøre), søl*å mm. høvre), | 
nvvå (m. næve);*) de konsonanter som i andre slags stillinger 
er mest gunstige for sænket vokal, har i denne næsten altid å 
foran sig i disse dialekter, de, der er gunstige for åben vokal 
(pag. 95) har ofte ». Også Orkedalen har tildels sjørå (v. skære) 
jørå, foruden det mangesteds besynderlig behandlede oldn. eta, 
her øøtå, i Melhus eetå. Endnu Rissen har mange ord med å 
i bægge stavelser, såsom sål*å (m.), svårå (v.), knådå (v. knade), 
dågå (m. pl. dage); men langs hele fjorden, også i Indherred 
findes der, især af hankønsord med intervokalisk g eller k, ad-| 
skillige med a i bægge stavelser, f. eks. tjjaaka (m. kæve), haag 
(m. have); desuden ofte ordene sleea (m. slæde), eeta (V.), 
leesa (V.). | 

Oldn ø eller u i 2den stavelse står som foran pag. 106 f. om-| 
talt som å i den ydre del af Nordmøre samt i Nærø og Kolvereid, | 
især 1 korte sv. fem.; virkningen fra dette å på rodstavelsens | 
vokal er ujævn f. eks. i Aure: vækkå (uge), møsså, råkkåy 
(skovl, hos Aasen reka), tvårå (f. tvare), svålå (svale), fårrå | 
(furu), håså (strømpe), i Kolvereid vækkå, sænnå, (sene), tjærrå, 
moøsså, fl”oggå, fårrå. Da Dalene som bekendt sedv. har u i 
bægge stavelser er det som overgange dertil, at Sundalen og Su-| 
rendalen har mest former med ö (og ø) i første, w i anden! 
stavelse, men også undertiden har o eller å i anden; man op-| 
giver i Surendalen, at ö eller ø i første kan veksle med ud 
Eksp. fra Sundalen: vöku, tjjööru (tjære), snöru, svöl*um| 
sn löö”o (ade) Oldn. ø holder sig her tildels som å,f. eks. 1 


formerne veko, sønmo, kjøro, stuu'o, fåro, håkko. | 
Langs fjorden sker overgangen mere således, at nogle ord | 
har kystens former, med å, andre indlandets, med u eller o, fl 


eks. Rissen: håså, båså (halmleie), skore (skure) fjuru, huku 
*) I Singsås forekommer også udtalen jør», svi, nvv», overens» i 
stemmende med Tønsets, | 


Pi 


Oldn. oø står sig nemlig også i Dalene bedst mod påvirk- 
ninger fra , derfor har man endnu i Melhus kånå og knådå 
(knadning) samt 0050, hoso, koto, kroto, medens lignende former 
er ganske almindelige ved Orkla, og hoso som det eneste med 
o går lige til Opdal. Tydalen og Holtålen har ved labia- 
ler og dentaler ø—u eller ö—u (høsu, svöl*u), ved g og k 
derimod u—u (stugu, vuku). Man nævner i Tydalen ,,den 
sidste, som sagde vøku*, som død for omtr. 6 år siden, hvoraf man 
må slutte, at ligedannelsesprocessen er i stærk fremvækst. Gen- 
nem Indherred er forholdet omtr. som i Orkedalen og Melhus: 
u—u er sandsynligvis allesteds overveiende, men o—o findes især 
nær fjorden i mange ord, f. eks. på Inderøen moso, boso, frodo 
(skum), turu, fjuru, tjuru. Snåsen og Liderne har atter for 
en del 4 i 1ste stav., når den intervokaliske kons. ikke er y 
eller %, ellers x og 0, f. eks. hoko (hage), vuku, hoso, tøru, stødu 
(ståen), høtu (krybbe) søl? (svale), sorm?o (sene). 

Påvirkning, hvor sidste stavelse i oldn. indeholder e eller i, 
synes væsentlig indskrænket til de steder, hvor der er i. Dog 
har man i Sundalen fere, eve af oldn. firir, yfir. I det vestlige 
af Dalene, hvor endelsen i er sjelden, står der aldrig ii udlyden 
af en verbalform, uden når den har i rodstavelsen, f. eks. 
i livi (lever) biti (bidt), sjimi (skinnet), rivi (revet) ved Orkla, 
modstillet drepe (dræbt), veje eller vije (veiet), stije (steget); det 
sees af disse eksp., at assimilationen her er hovedsagelig pro- 
gressiv. Ved de stærke participier med kort rodstavelse, som 
jo er de former, hvori ligedannelse med i hyppigst optræder, 
kan man i nogle fald tænke sig, at tilstedeværelse af ;, ialfald 
i hankønsformen af pt. part., har fremmet indtrædelsen af pala- 
tale vokaler for 0 oga: ligesom man i temmelig vid udstrækning 
har gæl*in;n (adj. gal), men daal? og mæritjt (kv.navn, Margit), 
men snaar, så kunde det også skyldes endelsens vokal, at fra 
Orkla af og mod nord og øst (undt. i Namdalen) mangler der partici- 
pier med aflydsformer, der svarer til farinn, hvilke i Dalene er 
slået sammen med sådanne som drepinn, samt at Dalene undt. fjord- 
bygder har åben vokal af oi partic., f. eks. i Meldalen brvte (brudt), 
bane (budt), rvk;e (røget). Fra Holtålen og Selbu og gennem hele 


112 


nordre amt går så den analogi, at der skal være stærk påvirk- 
ning mellem endelsen % og første stavelses vokal, især hvis sta- 
velsen er kort; i Namdalen dog med mange undtagelser. Dog 
når assimilationen sjelden fuldstændig lighed, uden når den in- 
tervokaliske konsonant er palatal. Endog et i i stammen holder 
sig i dette strøg ofte kun som i, når palatal følger. Eksp. fra 
Nordlid: revi (revet), beti (bidt), svitjji (sveget), ett (ædt), dry: 
(draget) og ellers tilsvarende; dog ved jeg, at i Selbu regner de 
talende ialmindelighed vok i første stavelse for i, selv om det 
for tilhøreren er tydeligt e. Af opr. labial vokal i første sta- 
velse opstår der som oftest i samme egne en palatalvokal, der 
sedv. for tilhøreren foran ikke palatal konsonant synes som ø, 
men ved palatal som y; dog vil jeg gjøre opmærksom på, at de 
talendes bevidsthed også her ofte ikke kan gøre sig rede for for- 
skellen, selv om den er stærkt fremtrædende. Især i nordre 
amt assimilerer et 4y i lste stavelse sedv. også et i i anden til 
y; i søndre amt sker dette vel i subst. som mykijylj, men ikke 
gerne i partie. Og ingen steds er de to stavelsers vokaler ble- 


ven fuldt identiske; endestavelsens vokal har en høiere tone; 
men da forskellen varierer, bliver visselig notitser af og efter 
forskellige personer adskillig divergerende. Betegnende er det,| 
at når man får en selbyg til at ræsonnere over formen for| 
førend, vil han være uvis, om det er fårænm, førimjn eller | 
fyryn;jn. - Eksp. fra Snåsen: bødt (budt), frøst (frosset), ryt;jy 
(røget), drytjtjy (drukket), syn;jny (sunget). Især ved palatal 
opstået af dental er det hyppigt, at den første vokal dissimi-| 
leres, f. eks. i Grong fon;mi, spommi, men sedv. styttjy eller| 
stytjtji (stukket). I Stjørdalen og Frosten kan der forekomme| 
2 for y i bægge stavelser, endog f. eks viri*i (blevet). 


Spredte bøiningsanalogier. 


1. I nominalbøiningen. | 
Endel a-stammer af fem. er i plur. gåede over til svage fem.| 
i Opdal, Rennebu, Meldalen og tildels Støren, f. eks. mæærå;| 
mææro eller mærrö (hopper). | 


Artikelens n er tildels bevaret efter vokalisk udlyd i Bone 


— in 


115 


dalen og Nordmøre (på sjoonå, på sjno >: på søen), og i andre 
tiltælde i det sydlige af Indherred samt i Liderne (øina 9: In- 
derøen; 7 treen, i træet, i hvv"n, i hovedet, i Liderne i hugum). 
Best. dat. pl. af konsonantstammer har tildels enstavelsestonelag 
og omlydt vokal i Opdal og ved Orkla (bøøkom, kl2øø'm), men 
altid dette og desuden efter konsonanter r overført fra nom. pl. 
i næsten hele nordre amt (bøøkråm, teem). 

Fem. plur. af adj. skilles fra m. pl. i det øvre af Dalene 
samt i Sundalen og Surendalen derved, at det første udlyder på 
a, det sidste på e, når de ikke apokoperes, f. eks. i Opdal 
lanjnje, men langga. I de samme bygder i Dalene har adj. på oldn. 
igr og ugr nom. m. s. på :n; (f. eks. dååleiinj), hvilket ni Opdal 
og ved Orkla kan medtages 1 komparationen: billengnar (Mel- 
dalen), hææraunar (hårdførere, i Opdal). Disse såvel som andre 
adj. og partic. på mj kan her og i Sundalen og Surendalen 
have fem. på a, (vakjinjn, fem. vakja), derimod ikke i nordre 
amt og Fosen, hvorfra man ikke engang opgiver nogen han- 
kønsform af pt. partic, men kun f. eks. bydy eller bdødi. Eien- 
domspronominerne har formodl. allesteds dat. sing., hvor dat. i 
det hele bruges, men alm. er det et minn eller mim. Kun 
Selbu hovedsogn, Opdal og Sundalen gør forskel på køn: dat. 
m. s. i Selbu og Opdal miimåm, i Sundalen miimo, dat. fem. på 
alle stederne miina.*) 

2. I verbalbøiningen, 

Imper. plur. (med endelsen 4) forekommer i Selbu, Tydalen, 
Røros, Holtålen og Støren, f. eks. eeta (æder). 

Refleksiverne ender på s i de bygder, der har sit afløb til 
Trondhjemsfjorden, på st, hvor afløbet er til havet, sål. også i 
Opdal og Øvre Namdalen, f. eks. slåst. 

Svage verber efter 2den, 3dje og 4de konjugation har sedv. 
kun d i pt. suffikset efter vokal og efter (oldn.) 3, f og g. Ty- 
dalen, Røros og Holtålen, Inderøen og Namdalen afviger herfra 
ved at begunstige d i suftikset, når det kan danne kakuminal, 


*) Jeg formoder, at Romsdalen har tilsvarende former af Sunda- 
lens, ligesom disse vel også på Nordmøre har et noget større 
område end Sundalen alene. 

g 


114 | 

f, eks. i Namdalen hård*d (hørte), tård*d (tålte), i Holtålen en- 
dog ved udstødt stemmeløs eksplosiva: jærd*d (hjalp). Præs | 
ind. af st. verber efter 4de, 5te og 6te aflydsklasse synes i hen- 
seende til vokal at være afhængige af behandlingen af oldn æ: 
kun i Støren og Melhus, Opdal og Orklas dalføre og Trond- 
hjems by er åben vokallyd almindelig, f. eks. dreæp, fæeær, 
østligere rent e, ved kysten noget vekslende, men mest e. Kun 
Opdal (tildels Liderne) har pr. ind. i henseende til vokalen skilt 
fra inf. i st. vb. af 2den aflydsklasse, f. eks. fr06s, pr. fryys. 

| Af megen interesse er det at iagttage, hvilke aflydsrækker 
det er, som har udvidet sit område på de andres bekostning i 
st. pt. partie. Mindst er tabet i Opdal, som har f. eks. rv; 
brvte, funne, bonjde, dåtte, søre, jeve, fare og desuden af redupl. 
verber former som ganjnje og grååte. Den 6te aflydsklasse er 
andresteds kun repræsenteret tildels i Romsdalen og i Namdalen: 
gal%i, vadi. Ved kysten repræsenteres sådanne og flere andre 
partic. af former med o-vokal, der i Romsdalen, som der sedvanligt, 
er åbent (grvve), på Nordmøre sedv. sænket (gråve eller greve, | 
fåre), i Fosen og Trondhjems by mest lukket (mol*e, i byen en- 
dog droge). I Namdalens kystdistrikter har de mange tilknyt- 
ninger medført opgivelse af 6te aflydsrække: man har færra 
(tare), drægga (drage). Ved Orkla og ved Gulas nedre løb er 
4de og Gte aflydsklasse faldne sammen med Ste, men det er 
dog kun i pt. partic., at overgangen synes uorganisk (Dere, 
båret, fere, faret). Østligere og i nordre amt (undt. Namdalen) 
er de aflydende verbers partic. former meget ensformige, idet 
de næsten alene varierer mellem o (1) — i (især ved lange pa- 
lataler), ø (y) —  (y) og e (2) — :: fonjmi eller fun;mi, bødt 
eller bydy, revi eller rivi. Ved dem med o, u, ø og yirodstavelsen 
må man gå ud fra Selbus former dut;ti, vurt*ti og (der enestående) 
skutji og antage, at et gennemført u i rodstavelsen ligger til grund for 
alle de former i øst, der har ø eller 7, enten man nu vil be- 

tegne disse som frembragte ved tiljævning eller med Noreen 
(Arkiv I, pag. 150 ff.) ved en gammel i-omlyd. De bekendte i 
partic, former med palatalvokal af blåsa og gråta har ikke i 
samme slags udbredelse som dryttjy og fynjny: de forekommer 


| 


PE 2 GENE 


JG 


115 
også i Surendalen og Aure (grette, bl*esse) samt i Bjørnør og er 
hyppigst nær fjorden, f. eks. i Orkedalen, Melhus (greete, blæeese) 
og Frosten; tildels har de fået rodvokalen forkortet ved analogi 
med andre partie. 
Tilbageblik. 

Den ringere hyppighed af palatal for suttural forbinder Da- 
lene med Østlandet, medens det nordlige af stiftet i det stykke 
nærmer sig vestnorsk. Således forholder det sig også med de 
fleste andre analogier. Det østlige og det mere vestlige sprog 
konvergerer mod nord og skærer hinanden i Namdalen, hvorved 
dennes mål bliver en blanding, som på gode grunde kunde hen- 
føres til bægge kanter. Opdal har også adskilligt, der kunde 
bevæge til at henføre målet til det vestnorske. Bevarelsen af m 
i aksentsvag stavelse (pag. 78 f.) og ligedannelsens art ved ord 
med a i 2den stavelse, er det, som bevæger mig til at henføre 
det til Dalene, endskønt refleksivets form (pag. 113) taler derimod. 
Omvendt må jeg, når jeg ikke skal dele distriktet, henføre også 
Øvre Namdalen til det vestligere, uagtet m der bevares, fordi 
Namdalen har den svagere grad af tiljævning ved verber og svage 
hankønsord; denne synes mere tjenlig til at være afgørende for slægt- 
skabsgraden, end det tilsvarende forhold ved svage hunkønsord er, 
fordi der ved disse er så mange mellemformer, og endog nord- 
mørske distrikter (se pag. 110) har normalformer, der synes 
ganske parallele med Tydalens og Snåsens. Ligedannelse ved 
udlydende a giver derimod kun anledning til vaklen, ikke til 
mellemformer, og hvis man vil henføre hver enkelt bygd afgjort 
til den østlige eller den vestlige side, bør flertal af dag gøres til 
det afgørende mærke: daga er vestligt, dågå østligt. At delingen 
dog ikke bør gennemføres så skarpt, det beviser fornemmelig 
vokalbehandlingen foran 1? + kons.: Opdal har kal*v, men gvl?v, 
Grong og Overhalden har kæl*v, men gåltv. 


RDRLAMP 


ep 


116 


Tillæg og rettelser. 
391, 9 f. o. læs: f. eks. den. 


. 39 1. 21 f. o. læs: efter kort rodstavelse. 
391. 22 f. o. læs: efter lang. 
. 45 2den passus. Forskellen mellem de indre fjordbygder og 


de egtl. kystbygder i Romsdalen og det sydlige Nordmøre 
synes ikke at være særdeles betydelig. Forskellens karakter 


synes at være parallel med den tilsvarende i Bergens stift: 
de ydre distrikter synes at være mere afgjort vestlandske, 


men fjordbygderne at have bevaret adskillige former, der 
synes ældre og mindre påvirkede af kultur og samfærdsel. 


. 521. 17—18 f. 0. Flertalsformerne bække, bjøhrke viser sig 


i Trondhjems by at være af langt overveiende hyppighed i 
forhold til de mouillerede former. 


.551.4—3 f. n. står: slet (f. slægge). I Opdal, læs: sle 


(f. slægge) i Opdal. 


. 561. 10 fø. £ 0. Affrikater er det almindelige både på Nord- 


møre og i Romsdalen, men deres skarphed aftager gerne 
indover tjordene. 


.601. 1 f. 0. Kystdistrikter i Romsdalen palataliserer i lam;m, 


honjn. 


61 1.4f.0. Enkelte ord af den omtalte slags har også 


dental, ikke palatal, udlyd i Børgsen og Orkedalen, f. eks. 
fjell, spjell. SP 


. 621. 11 ff. f. 0. I Romsdalen og det sydvestlige Nordmøre 


synes der ikke at findes nogen virkelig palatalform af t. 


. 631. 12 f. 0. Palatalt t i lætjt etc. forekommer også i Røros, 


Tydalen og Rennebu, tildels i Støren. 


synes at gå gennem Kvernes. Kristianssunds by skal have r. 


67 1. 11 f.n. Grænsen for brugen af tykt 1 for oldn. rd 


BRAR DR 


R 


117 


.68 1. 2 f. o. står: dogurör, læs: dogurör. 


TI 1. 11 f. o. står: gh eller g, læs: gh eller g. 
TI 1. 7 f. nm. står: pvogu, læs: bvogu. 
72 1. 4 f. o. står: hofud, læs: hofud. 


75 1.32 f.n. I Romsdalen og Nordmøre er former som 


syk; formodentlig de hyppigste. 


.841.4f. o. Nordenfor Folden findes 49 i det mindste i 


Vigten. 


.86 1. 2 f. n. Overgangen fra erö til al? er hovedregel også 


nordenfor Foldenfjorden. 


. 89 1. 10 f. 0 står: vokalernes, læs: vokaltegnenes. 
. 107 1. 11 f. n. står: fem., læs: sv. fem. 
111 1. 21 f o. står: har i rodstavelsen, læs: har 2; i rod- 


stavelsen. 


118 


Dirktionens Aarsberetning for. 1885. 


Til 
Kongen! 


Undertegnede Direktion for det Kgl. norske Videnskabers 


ESS em 


sv LAE 


På 


Selskab giver sig herved den Ære at aflægge underla gs Be- 


retning om Selskabets Virksomhed i 1885. 


Selskabets aarlige Fest høitideligholdtes den 21de Januar, 
Deres Majestæts høie Fødselsdag, i Kathedralskolens Festsal med 
et Foredrag af Selskabets Medlem Hr. Kaptein N. I. Gregersen 
om den almindelige Værnepligt. Foredraget er 


trykt i Throndhjems Adresseavis No. 18 og 19 1885. 


I Generalforsamling den 13de Februar besluttedes til natur- 


historiske Undersøgelser anvendt: 


Deres Majestæts Bidrag til Selskabet . . . . Kr. 400 | 
og af Selskabets Kasse"... > 0 REE 
Kr. 800 


Dette Beløb har som Stipendium været tilstaaet Selskabets 
Konservator og er af ham blevet anvendt til fortsatte Undersø- 
gelser af Throndhjemsfjorden 


Om disse Undersøgelser indberetter Konservatoren, at da | 
Veiret i afvigte Sommer var høist ugunstigt, og de Dele af | 
Fjorden, som undersøgtes, viste sig at være temmelig fattige, har | 


PI 0 


Udbyttet været betydelig ringere end i foregaaende Aar. Un- 
dersøgelserne foretoges især ved Ørkedalsfjorden og Gulosen. 
Bunden bestaar her udelukkende af Ler og Dynd, medens de i 
de ydre Dele af Fjorden saa righoldige Søtræbakker ganske 
synes at mangle; alligevel har denne Dyndbund adskillige Sær- 
egenheder og udmærker sig især ved sin Rigdom paa adskillige 
Asterider men navnlig Pennatulider. Af disse forekommer saa- 
ledes Pennatula aculeata i stor Mængde gjennem hele Ørke- 
dalsfjorden, samt hist og her den sjeldne Pennatula distorta; 
fremdeles Virgularia mirabilis af usædvanlig Størrelse, tilligemed 
Dubenia elegams og abyssicola, ved Viggen i Børsen Fumiculina 
qvadrangularis og fremdeles Kophobolemnon Møbii; ved Hangren 
paa Bynæsset fandtes et Par Exemplarer af den fra Nordhavs- 
expeditionen omtalte Kophobolemmon abbyssorum og paa samme 
Sted, paa c. 150 Favnes Dyb, en Art, der maa henregnes til 
Slægten Svava paa Grund af sin fuldstændige Mangel paa Spicler, 
og som kommer meget nær den paa Nordhavsexpeditionen op- 
dagede Svava glacialis, men afviger fra denne derved, at den 
har indtil 6 Polyper i Finnerne; men den er ogsaa større end 
den fra Expeditionen beskrevne, idet den, skjønt afbrudt, har 
en Længde af 125 mm. 

Foruden Bundskrabe anvendtes ogsaa Trawl, men kun i 
kort Tid, baade paa Grund af de store Bekostninger, som ere 
forbundne dermed, og fordi den ikke svarede til Hensigten, nem- 
lig at erholde Dybvandsfiske. Derimod viste den sig at være 
meget tjenlig til Fangst af visse lavere Dyr; saaledes erholdtes, 
navnlig paa en enkelt Lokalitet, i den saakaldte Korsfjord, paa 
250 Favnes Dyb en Mængde af Ophioscolex glacialis, paa en 
anden, udenfor Rødbjerg, 300 F. D.,.Tusinder af Ophiocten 
sericemus (Opbioglypha gracilis G. Sars); fremdeles adskillige Cru- 
staceer, i største Mængde Pontophilus morvegicus, Boreomysis 
tridens og andre Mysider, ikke sjelden Pasiphae tarda og et 
Par Gange Sergestes Meieri, endvidere ofte Blækspruter, navn- 
lig Rossia glaucopis og Octopus Bwirdi, Dybvandsactinier m. m. 

Paa lavt Vand bragte Trawlen derimod langt flere Fiske 
end Bundskraben, men dog kun almindelige Arter, naynlig mange 


120 


af Labrus rwpestris, Unger af Cyclopterus lumpus, Liparis Mon- 
taguwi, Gobiusarter og m. fl. 

Bibliotheket var i Aarets 4 første Maaneder kun asbent til 
Udlaan 3 Dage ugl. I denne Tid besørgede Hr. Overlærer — 
Dahle Udlaanet under Bibliothekarens Sygdomsforfald, Fra lste 
- Mai overtog Bibliothekaren selv Forretningerne, og Bibliotheket 
har siden, som tidligere, været aabent til Udlaan de 5 før- 
ste Søgnedage i Ugen fra 12—2. Udlaansdagenes Antal har 
været 186, i hvilke der er skeet c. 1100 Udlaan, omfattende c. 
1740 Bind og Hefter. Laantagernes Antal har været 238. Til 
Throndhjems Athenæum har, ligesom tidligere, været udlaant 
endel Tidsskrifter til Afbenyttelse i sammes Læseværelse. Biblio- | 
theket er i Aarets Løb forøget med 591 Verker, deri indbefattet 
Tidsskrifter og Fortsættelser. De enkelte Bind og Hefter udgjør 
1365. Tilvæksten har efter Fag været omtrent følgende: 'Theo- 
logi 48 Verker, 59 Bind, Lovkyndighed 21—283, Medicin 69— 
143, Filosofi 9—17, Pædagogisk 9—67, Mathematik 235—28, 
Naturhistorie 835—184, Fysik og Kemi 17—20, Økonomi 32— 
83, Sprogvidenskab 8—14, Underholdende Læsning 39—98, Hi- 
storiske Videnskaber 140—335, Literærhistorie 15—51, Lærde 
Selskabers Skrifter 57—122, Skrifter af blandet Indhold, Aviser 
m. m. 21—111. Af disse Skrifter er c 205 indkomne ved Kjøb, 
Resten som Gave. Af Gaver har Bibliotheket i det forløbne 
Aar modtaget mere end sædvanlig, saaledes i lste Halvaar fra 
Proprietær Rosenvinges Dødsboe c. 30 Skrifter af blandet Ind- 
hold og fra fhv. Sognepræst og Storthingspræsident Harbitz e. 
20 Verker især af theologisk og politisk Indhold; i 2det Halv- 
aar fra Enkefru M. Schive c. 100 Bind af blandet Indhold og 
fra Enkefru F. Parelius c. 60 Verker af medecinsk Indhold, samt 
endelig fra Hr. Konsul Å. Jenssen den fuldstændige Række af 
Griifes Archiv fir Ophthalmologie, 30 Bind (1855—1884). Ma- 
nuskriptsamlingen er forøget med 1 No., skjænket af Hr. Fa- 
brikeier I. OC. Piene. Den i forrige Aar paabegyndte Revision 
har været fortsat i Maanederne Mai, Juni, September og Okto- 
ber. Arbeidet har væsentlig været udført af Hr. Overlærer Dahle, 
dog med Assistance af Bibliothekaren, forsaavidt denne har kun- 


121 


net afse Tid dertil. Litt. 0 (Medecin), D (Filosofi), E (Pæda- 
gogik) og F (Mathematik) ere gjennemgaaede fuldstændig. 


OQldsagsamlingen har i 1885 havt en Tilvækst af 133 Nr. (Ka- 
talognr. 3276—3408). Af dette Antal kommer 11 Nr. paa Sten- 
alderen, 2 paa ældre Jernalder, 80 paa yngre Jernalder, 19 paa 
Middelalderen, og 21 ere fra Tiden efter Reformationen. Af de 
indkomne Sager fra Stenalderen fremhæver Samlingsbestyreren: 
En Økse af Flint fra Huseby i Øksendalen, Spydspidser af Flint 
fra Høgset i Kvernes og fra Sveaas i Rissen, et Par Hulmeisler 
fra Gorsen i Romsdalen, Økser med Skatthul fra Furan i Stjør- 
dalen, Hogstad paa Frosta og Rinderø i Romsdalen. Den sidste 
er af det saakaldte bredformede Slags, af Hovedform som ,, Norske 
Qldsager* 35, en Form, som er temmelig sjelden nordenfjelds, 
og derhos et ualmindelig godt arbeidet og vel bevaret Exemplar. 
Et i sit Slags meget merkeligt Stykke er en enegget Kniv af 
rødbrun Skifer fra Sunde i Hevne. For det første er den fun- 
det længere syd end nogen hidtil kjendt enegget Skiferkniv fra 
Norge. Men navnlig er den merkelig ved, at den kun er halv 
fuldendt, idet den er helt tilhuggen, men ganske mangler Slib- 
ning. Derved bliver den meget oplysende om den Maade, hvor- 
paa saadanne Skiferredskaber ere blevne arbeidede. 


Kun 2 Nr. kan henføres til ældre Jernalder. Deriblandt er 
en smuk Perle af Glas-mosaik af ualmindelig Størrelse, 3—3.5 
cm. i Tvermaal. En Mosaikperle fra Kvello i Selbu i Univer- 
sitetets Samling er vistnok af samme Størrelse, men ikke fuld- 
stændig. Den er funden i en Haug paa Sunde i Hevne. 


Blandt det store Antal indkomne Numere fra yngre Jern- 
alder er der flere større samlede Fund og forøvrigt adskillige 
Gjenstande af mere end almindelig Interesse. Deriblandt kan 
nævnes et smukt Fund af Vaaben og andre Sager af Jern fra 
Øksvold i Sparbuen, et Fund fra Rønne paa Ørlandet med et 
særdeles vel bevaret Sverd, et Fund fra Rei Stjørdalen med 
fortrinlige Exemplarer af skaalformede Spender, samt flere Fund 
fra Haugen i Opdal, navnlig fra Præstegaarden. Disse sidstes 
Væad forringes dog endel ved Mangel paa ordentlige Fundop- 


122 


lysninger og ved, at Fund fra forskjellige Hauger synes sam- 
menblandede De bestaa af Redskaber og nogle Vaaben af Jern, 
Dog findes deriblandt ogsaa et Par sjelden vel bevarede skaal- 
formede Spender og et Beslagstykke af Bronce i keltisk Stil af 
en noget ualmindelig Karakter. I et lidet Fund fra Ophaug paa 
Ørlandet forekommer et smukt Exemplar af en Kam af Ben. 
Af de middelalderske Sager fremhæver Samlingsbestyreren 
en liden Spende af Guld, der antages at være funden ved en * 
Kirke i Nordmøre. Da den er indkjøbt i en Antikvitetshandel, 
haves nemlig ingen sikker Oplysning om Findestedet. | 
Under Gravninger mellem St. Jørgensveiten og Fruegade i 
Throndhjem, hvor siden Baptistkapellet er opført, fandtes der i 
større Dybde adskillige middelalderske Gjenstande, som ind- 
kjøbtes af Samlingen Det interessanteste Stykke deriblandt er * 
en stor, smukt arbeidet og vel bevaret Kam af Ben, som vil P 
blive afbildet i Aarsberetningen fra Foreningen til Fortidsmin- * 
ders Bevaring. En anden Kam er mindre og af simplere Form, 
men ogsaa forholdsvis vel vedligeholdt. Fra et andet Sted i i 
Byen er indkommet et Par Islægger eller Skøiter af Ben af 3 
samme Form som de, der i større Mængde ere fundne i Grun- — 
den under det gamle Oslo, I Throndhjem vides derimod saa- 
danne Redskaber ikke tidligere at være fundne Af Gjenstande, 
som ere yngre end Reformationen, nævner Samlingsbestyreren en — 
større trearmet Kandelaber af Messingblik fra 1600-tallet, der 
er kommen fra Støren, og et Par udskaarne Kirkedøre fra samme — 
Aarhundrede fra Rød Kirke i Romsdalen, en smuk Stridsham- 
mer fra Revset i Støren og en af de saakaldte Sengevarmere 
eller Kulbækkener med Skaft fra Røros. Et Stykke, der har 
særlig Interesse, fordi det med Rimelighed kan henføres til en 
bestemt Personlighed, er en Duppe eller Trækkenaal til et Snøre 
af Guld, som er funden i Jorden paa Hell i Stjørdalen. Det 
har ingen Interesse ved sin Form, men det har paa to Sider 
Indskriften: Lussia Ottesdotter 16 . . Navnene henviser jo 
til Slægten Bjelke, og høist sandsynlig er den Lussia, der har 
eiet Smykket, en Datter af Otte Jensen Bjelke paa Lade og 
Else Hansdatter, der levede ved 1600, 


128 


Om den zoologiske Samlings Virksomhed indberetter Kon- 
servatoren, at der af Pattedyr er præpareret og opstillet 12 Ex- 
emplarer, af hvilke 2 ere indenlandske, nemlig en Maar (Martes 
sylvestris) og en ung Halichoerus grypus; af de øvrige kan 
nævnes to større Ishavssæler: Phoca barbata og Cystophora 
cristata. 


Fra Byens Omegn er erholdt flere sjeldnere Arter af Fugle, 
saasom Pastor voseus, som aldrig forhen vides at være obser- 
veret her i Landet, men hvoraf 1 Individ blev fanget i Rissen 
og i udstoppet Stand skjænket Samlingen af Hr. Præparant R. 
Dybdahl, fremdeles Procellaria levcorhoa, der blev skudt i Ils- 
vigen og foræret Samlingen af Hr. Fuldmægtig Skarre, endvi- 
dere en tilfældig Varietet af Uria troile, en Charadrius helveticus 
samt en Sangsvane (Cygnus musicus) og en Procellaria glacialis, 
begge i Dragter, som forhen ikke havdes i Samlingen. 


Af udenlandske Fugle er præpareret 28 Stykker, saasom ad- 
- skillige Papagøier, et Par Gribbe, en Tamsvane (Cygnus olor) 
og nogle Albatrosser. De sidste ere tilligemed en større Sam- 
ling af Fiske, Reptilier, Crustaceer m. m. forærede af Hr. Skibs- 
kaptein Josef Olsen, som ogsaa forhen paa lignende Maade har 
vist Selskabet Interesse. Af de i Aarets Løb erholdte inden- 
landske Fiske kan nævnes et nyt Expl. af Trachypterus arcticus 
(Sølvkveiten) fra Fjordens Indløb, samt Cottus Liljeborgii, som 
Konservatoren fangede med Bundskrabe. Til den osteologiske 
Afdeling er præpareret 16 Hummere (Kranier og Skeletter). 


Indredningen af fast Inventarium har været fortsat, idet 
navnlig et større Skab for Pattedyrene er blevet opført; men 
Rummet er nu saa opfyldt, at der ikke mere er Plads for noget 
større Inventarium, ligesom ogsaa en større Del af Skabene ikke 
give Plads for flere Exemplarer. 

Mineralsamlingen har fra Hr. Carl Bock modtaget nogle 
sjeldnere Mineraler i smukke Exemplarer, samt nogle smukke 
Stykker Rav med fossile Insekter. Bergartssamlingen er bleven 
forøget med endel Haandstykker af Bergarter fra det thrond- 
hjemske, hvilke delvis ere skjænkede af Hr Adjunkt Bugge. 


124 


De Gaver, som Mineralsamlingen forøvrigti Aarets Løb har mod- 
taget, frembyde ikke nogen væsentlig Interesse. I forrige Aars- 
beretning omtaltes, at Selskabets Samling havde erholdt en Del 
Mineraler af den af Staten indkjøbte Aallske Samling. Disse ere 
nu bestemte og indlemmede i Samlingen. 

OQvennævnte Samlinger have, som sædvanlig, staaet aabne 
for Publikum 3 Timer ugl. og stadig havt et talrigt Besøg. 


Den zoologiske Samling har desuden til enhver Tid kunnet | 


besøges af Reisende og;staaet til Afbenyttelse for Skoler. 


Selskabets Mynt- og Medaillesamling er i 1885 forøget med — 
35 Medailler, 244 Mynter, 9 Jettons og 6 Pengesedler, ialt 290 
Stykker. Samlingen tæller nu i det hele lidt over 10100 Nr. 
hvoraf omtrent 840 Medailler og Medailleafstøbninger. Indkjøbt — 
er i 1885 25 Medailler, hvoraf 20 svenske, og 24 Mynter og 
Polletter Resten er indkommet som Gave fra 32 forskjellige 


Personer. Fra den norske Studentersangforenings Bestyrelse i 


Kristiania har Samlingen modtaget I Expl. af den i Anledning 
af Foreningens Firtiaarsfest den 21de Novbr. 1885 prægede Me- 
daille. Samlingens Haandbibliothek er forøget ved Indkjøb af 
Brenners ,Thesaurus%, ,Numismatiska Meddelanden* Aarg. VI 


—IX samt et Par mindre Katalogverker. Katalogarbeidet har 


været fortsat paa sædvanlig Maade. Samlingen har i Regelen 
været holdt aaben hver Onsdag og stadig været godt besøgt. 

Selskabet har i 1885 udgivet Aarsskrift for 1884 med føl- 
gende Indhold: 

1. Fortsættelse af Bidrag til Kundskab om Throndhjems Lav- 
vegetation, ved Overlæge C. Kindt. 

2. Pontocrates norvegicus, Boeck, und Dexamine thea, Boeck, 
Ein Beitrag zur Kenntniss der Amphipoden des arktischen 
Norwegens, von I. Sparre Schneider. | 

3. Indberetning om en i Sommeren 1884 foretagen arkæolo- 
gisk Undersøgelsesreise i Helgeland af K. Lossius. 

4. Direktionens Aarsberetning for 1884, 
ialt c. 4 Ark. 

I Generalforsamling den 23de Oktober foretoges ifølge Sel- 
skabets Statuter Valg paa Præses istedetfor Adjunkt K. Rygh 


125 


og paa to Medlemmer af Direktionen istedetfor Skoledirektør 
I, A. Bonnevie og Overlærer C. W. Carstens, hvis Funktionstid 
var udløben. Valget havde det Udfald, at de udtrædende gjen- 
valgtes. Ligeledes valgtes til midlertidige Medlemmer af Direk- 
tionen for den Tid, Præses, Vicepræses og Skoledirektør Bon- 
nevie i indeværende Aar ere fraværende som Medlemmer af 
Storthinget: Brigadeintendant O Krefting, Apotheker J. Brun og 
Overlærer H. Dahle. Endvidere valgtes til Revisorer. af Regn- 
skabet for 1885 Konsul W. Haurowitz og Provisor Cand. farm. 
Robertus Hirsch. 


Selskabets Formue ved Udgangen af 1885 udgjorde: 


Hammers Legat i Panteobligationer . . . . . Kr. 80,088 00 
Paulsens Do. i do. PN 0 20000 

Do. Do. 1 Statsobligationer . . 20.00 
Aas og Hustrues Legat i Peek 2000/00 
Hammers Legats Rentefond i Sparebanken . . - 1,376.04 
Paulsens Do. Do i Do. ds be 214.93 
perde fall ST 675.49 


Kr. 120,933.46 


Aarets Indtægter og Udgifter vare i det væsentlige følgende: 


Indtægt: 
EMGjø kongens Pidrag - 2 100.020 Kr. 40000 
Statskassens Do. AR NE 600000 
Throndhjems Kommunes Bie Ge EN SRJO0000 
Throndhjems Sparebanks Do. . . ++ 4. += 1,888,00 
Mntmsent af 175 Medlemmer. -. 422 700.00 
Renter af Selskabets Obligationer . - — B846.57 
Udbytte af den Hjelmstjerne- Få nt Samle 1,579.65 
Diverse Indtægter . . . Me ae 9.23 
Samlingernes Beholdninger fa 1884. See 424,77 


Kr, 18,948,18 


196 


Udgift : 
Lønninger IE GRAD OG 
Bibliotbekent NG SL SAD AD 
Den zoologiske Samling . . GE 00 
Oldsagsamlngen NS FE 346.62 
Do. Bibliotbek 42 00 12.85 
Mineralsamlmgen 0 JG ONE 50 25 
Myntsamlingen . Gb AA 185.13 | 
iperder SE 800.00 
Udgivelse af Skrifter... EE 
Renter tillagte Kapitalerne .. 1 0 JUNE 
Afdrag og Renter DD GE 
SkatterJoz Grundåføkter SJ 682.07 
Lys, Brænde og Renholdelse .. - ME 
Arbeider ved Bygningen og Inventarium . . . - 760.704 
VUdlast Told ar Sprus 1 EE 296.44 
Diverse Udøifter 1 151.78 


Kr. 18,635.18 
Idet Selskabet ved sin undertegnede Direktion aflægger å 


denne Beretning, beder det sig i Underdanighed bevareti Den F 


Majestæts Bevaagenhed. 


Throndhjem i Direktionen for det Kongelige norske i 


Videnskabers Selskab, Mai 1886. å 
H. H. Petersen. C. W. Carstens. H. Dahle. Å 


0. Krefting. Johan Brun. i 


I. Richter. — 


HOI Library - Serials 


Lae 


Nangesnt 


vea rv es 


pe 
japan de ae å 
4 ee OE 
gps NU FÅ å 
; å reke: 
Kara 3 4 
I E MK ie i 
EN det 
Surge mean oe DS SE 
ing 


verne 
aure GEN ONS 


å age ne gn er Eg 
G Å mg eg 
vere NE EE 


vereep Gs 
fen 
styr yakie 


Ped 


Enger 1 G 
Me psipn aar RENNE 


br get pg atter EN 
pi p pe 


PE så pekende på 
vat gr PA st 
AE parre y sørv 
' . pet ee 
Eyre å 
PO ba ed | . 
OD ENE 
re Verse ang 


; TE et rd 
; : am ømgeer ar ar 
: at tp 
Ål G , pode utd 9 
NA pA OS 4 : TE Saa prp 
pA . ; varp pr 
rv - å ; Ape Fv Hr ae 
Ate mr MSR eV ip ae : . pp ; Pk RED 
Paven - ne EN E Å , Ge ET 
sek ee eee UNN Y R 
SE NG ven * v " 
vegne AR  nmemare ry N 
em , , 


pr Guam 
et EE at dk 
ET mg ev RR Å f | Se så 
ED Arras jp oe pe KG jernet 
i åå K rager pusen 
Eg JO NN 4 Sep prp 8 
rå my ere , ed PAN atdet eg 
AT bt EET dr PA Gr ndl ed 
ng EO å i PSA SE 
2 sat) Vi pr rep 
atra 


pa AE ep gr 
PE E