DAR ED dt Apr as dt Ak Baden) TD An, pe NS NE ar EEE ENN en ALe Dvd Bret der lå Ny 9 2008) 10 PEN) EN PE Er RD Te BT Va øm te Part ten share esse he beta kode) EN ND rad fe; Yme mg me Å «anevnss NE EE GB dm dg DE I natten ee RK gren pe rømte Op - Va => BØ gre Ar bare GoDe Gbnr oa he ir? ol rrglng 4 EEE SE BE EE An ae sea EN er Na Tea tre mener Apr EE D--ndvaee 0 0 G- å re hdd St meet SY E 20 survbam = ee ik er ae See sn Go de teg Zemeie teten SK ENE EG EE AP i VE Brage PP E PT EE på eo Ger serte amme mat EE an EP omre > ent at Ste nad le fm rm gr Mi når I dr Å EP ERA Bb tr Ge man å Tin Nm No fne de 16 r 10 tn MOTE NE tn amt å år font røe tro pa dr dele EE - ete te te nr Sammnaae 8-3 Grete EE DET KONGELIGE NORSKEN is VIDENSKABERS SELSKAPS SKRIFTER 1908 AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 5 DN 00 O. Nordgaard: . M. Foslie. I. Hagen: Ove Dahl: P. A. Øyen: F. Tobler: . M. Foslie: N. Bryhn: I. Hagen: . M. Foslie: . M. Foslie: . Magnus Olsen: K. Rygh: . Aarsberetning Indhold. Side. Træk af Fiskeriets Utvikling i Norge I, med Figurer mester TE ESTG Remarks on Lithothamnion Murmannicum, with 2 pater 340 5010 36 5 014 Mousses nouvelles, avec ? planches . . ++. + «oe» 1—44 Biskop Gunnerus" Virksomhed, fornemmelig som Bo- taniker, tilligemed en Oversigt over Botanikens Til- stand i Danmark og Norge indtil hans Død. II. Johan Ernst Gunnerus. Tillæg II: Uddrag af Gun- nerus' Brevveksling, særlig til Belysning af hans videnskabelige Sysler, Hefte 022222 5 0 1=9 Nogle Bemærkninger om Trondhjemsfjordens Kvartær- lnsore a 0 0009000006066000000000080006 EEG Bemerkungen iiber Saccorrhiza bnlbosa, mit 1 Tafel 1—9 AlsologiskeN0 se EE. ++ 1—20 Ad cognitionem Bryophytorum Archipelagi Canarien- SISKeontnbutoker Me eee slette 5 0 ll=8%) Forarbejder til en norsk Løvmosflora (partiellement enØkrancaseeeee 00090000 1—122 Helleristninger af den sydskandinaviske type i det nordentjeldskeNorse FN EEE Je 1—35 Pliostroma, a new subgenus of Melobesia. . ++. 1—7 NyenKalkalsere fa Nad os. 1=9) Runerne paa et nyfundet Bryne fra Strøm paa Hit- teren eee 20 Oversigt over Oldsagsamlingens Tilvækst i 1908 af Sacerfældrefendøkeformatonenre » 1—46 KOR OG JE ORD OSE ONE SEA ANE OA 1—36 Hj st fag k AN Fo Å * TE GAL I Gbvan. ar) SN sfo PIE 43 HOME 4 Kg Gå Bern FR é say Re BER se Aailslavynud BLE Ke AND EN var Rå ups Gå p r FISKERIETS UTVIKLING I NORGE AV 0. NORDGAARD MED FIGURER I TEKSTEN DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1908. NO. 1 AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 1908 rn, nl er Ne Vee > eg Forord. Den egentlige foranledning til dette arbeide er den skandinaviske fiskeriutstilling i Trondhjem 1908. Forøvrig er det flere aar siden, jeg kom paa den tanke, at ville forsøke en optrækning av endel hovedlinjer i fiskeriets utvikling i Norge. Men tanken var neppe endnu blet bragt til utførelse, hvis ikke utstillingen var — kommen som et drivende moment. Ved et saadant stevne bør der søkes utpeket ialfald enkelte milepæle i den historiske sammenhæng, og det materiale, som til det øiemed maatte hentes fra forskjelllge kanter, var det da hensigtsmæssigt at underkaste en nærmere granskning. Men tiden hertil har rigtignok været knap. Imidlertid vilde dette arbeide ha blet meget mere mangelfuldt end det er, hvis ikke saa mange utmerkede mænd hadde hjulpet mig. Listen blev for lang, hvis jeg her skulde navngi alle. I forskjellige fiskeritekniske spørsmaal har jeg mottat veiledning fra fisker J. JOHNSEN, skipper JOHAN LYSVOLD, vagtmester P. M. ROEL, ingeniør SCHMIDT-NIELSEN, fiskeriinspektør JOHNSEN, studert DANNEVIG og kommanderkaptein MULLER. For utlaan av materiale og arkeolo- giske oplysninger staar jeg i stor taknemmelighedsgjeld til konservator T. HELLIESEN, dr. SCHETELIG, bibliotekar TH. PETERSEN, stipendiat A. W. BRØGGER, overlærer O. NICOLAISSEN og amanuensis G. MØRCK. Men den største hjelp er ydet mig av overlærer K. RYGH og professor GUSTAFSON. Av disponent JENS ELLING- SEN, Sigerfjord, har jeg havt økonomisk og anden støtte, og i denne forbindelse skal heller ikke glemmes den velvilje, som direktionen for det herværende videnskaps- selskap har lagt for dagen. Baade til de nævnte og de unævnte avlægger jeg her min hjerteligste tak. Trondhjem, april 1908. Forf. Forkortelser. Ab. = Aarsberetning fra Foreningen til fortidsmindesmerkers bevaring. B. M. = Bergens museum. B. M. A. == Bergens museums aarbok. Lovgl. = EBBE HERTZBERGS retshistoriske glossarium i Norges gamle love, V. N. g. L. = Norges gamle love. R. — 0. RYGH, Norske oldsager, Kristiania, 1885. S. M. = Stavanger museum. S. M. Aarsh. S Stavanger museums aarshefte. T. M. = Tromsø museum. T. M. A. = Tromsø museums aarshefte. Th. M. = Trondhjems museum. Th. M. 2631 = Katalognummer 2631 i Trondhjems museum. U. 0. = Universitetets oldsaksamling. V, S. S. = Det kgl. norske videnskabers selskabs skrifter. Indledning». Den oprindeligste fiskemetode er rimeligvis at ta fisken med hænderne. Her i landet har man lige til slutningen av det 19: aarhundrede paa enkelte steder anvendt denne primitive maate paa ørreten, naar den om høsten gaar op i smaabække for at gyde. Og et saadant fiskeri har endog været praktiseret ligeoverfor sjøfisk. I biskop ARNES islandske kristenret?”) behandles det spørsmaal, hvor- ledes man skal forholde sig, naar fisken gjør landgang (hå er land- gangr at fiskum) paa visse helligdage. Det var da ikke tilladt at bruke hverken garn (net) eiler angler (0ongla), men man kunde hugge den med klep (hoggva hoggjårnum) eller ta den med hæn- derne (eda taka hondum). Herav fremgaar, at denne primitive form av fiskeri har holdt sig langt frem gjennem tiden. Paa den anden side er det ikke godt at vite, hvorlænge det varede, inden man fandt paa at benytte harpunlignende redskaber til fiskefangst. I ethvert fald betegner det et stort fremskridt i den menneskelige kulturutvikling. Og opfindelsen har en anselig alder. Paa den tid, da den 2den istids bræer dækkede mesteparten av vort land og renen streifede om i Sydeuropa, levede der bl. a. i Frankrige mennesker, som ernærede sig av jagt og fiskeri. Samtidig med dette folk og paa de samme steder eller i tilstødende trakter levede mammut, ren, hest, moskusokse, kjempeokse og kjempehjort (den irske elg), tiligemed hulebjørn (Ursus spelæus) og hyæne (Hyæna crocuta), osv. Den etnografiske stilling av det folk, som boede i 1) Ved udarbeidelsen av de indledende bemerkninger har jeg særlig benyttet CHARLES RAU, Prehistoric Fishing in Europe and North America. Smiths, Contribut. to Knowledge. Vol. 25. PN eV bspådt: EG O. NORDGAARD. [1908 huler i det sydvestlige Frankrige, er meget usikker. Blandt de faa kranier, som har kunnet underkastes en nøiagtig maaling, har der været baade langskaller og kortskaller. Enkelte har ment, at de var beslegtede med de nuværende finner (lapper), andre har søkt at forbinde dem med eskimoerne. I ethvert fald maa man Si, at de paleolitiske huleboere og bopladsmennesker utviklede en vis kultur. Deres stenredskaber var vistnok uslebne og de kjendte ikke den kunst at brænde ler til kopper og kar, men av rensdyr- horn og ben gjorde de mange hensigtsmæssige bruksgjenstande. De har heller ikke været uden sands for farver; thi i hulerne har man fundet avskrapede røde hematitstykker. Sandsynligvis hænger dette sammen med lysten til at pynte sig, som optræder paa et meget tidligt kulturtrin. Til pynt har vistnok ogsaa været anvendt diverse smaagjenstande, som er gjennemborede, saasom bjørne- tænder, smaa elfenbensplater, osv. I hulen Cro-Magnon fandtes saaledes omkring 300 stykker gjennemborede bløddyrskaller, hvorav størsteparten bestod av den almindelige strandsnegl! (Littorina littorea). Et meget interessant og merkeligt utslag av dette folks virksomhet er deres billedfremstilling. Paa stykker av rensdyrhorn og ben, bjørnetænder, osv. har man fundet forskjellige dyrefigurer. Fig. 1. Afbildning av en fisk paa et stykke rensdyrhorn. La Madelaine, l/9 størrelse. Fig. 2. Fremstilling av fisk og hest paa rensdyrhorn, La Madelaine, 1/s. F igurerne I og 2 leverer prøver paa paleolitisk kunst. Særlig fisketegningen paa fig. I er saa vel udført, at det nærmest maa vække forbauselse. I flere tilfælder er avbildningen saa god, at man har kunnet bestemme arten. Paa en bjørnetand er fremstillet en fisk, som ligner en gjedde, og paa et stykke rensdyrhorn fra No. 1] TRÆK AV FISKERIETS UTVIKLING I NORGE. 7 La Madelaine findes hoder av urokse og hest samt omridset av et menneske tilligemed en langstrakt fisk, som ligner en aal. Man har ogsaa fundet tegninger av sæl og ren, moskusokse og mammut. Paa bopladserne er ligeledes paavist ben av forskjellige fiske, saasom ørret og laks (sandsynligvis Salmo salar, LIN.) samt flere arter av karpefamiljen (Abramis brama, Å. blicea, Leuciscus idus, L. cephalus). Fisketegningen paa fig. 1 kan rimeligvis ogsaa hen- føres til en art av sidstnævnte familie. Hvorledes har disse mennesker fanget sin fisk? Til besvarelse av dette spørsmaal foreligger ikke mange arkeologiske data. Der er ikke fundet en eneste angel eller fiskekrok, endsige rester av garn. Men pile- og harpunspidser fra denne tid mangler ikke, og «likesom der nu eksisterer naturfolk, som skyter fisken med pil eller lystrer den med harpun, maa man anta, at lignende frem- gangsmaater har været anvendt av de paleolitiske stenaldersmennesker. Om de paa fig. 3 fremstillede harpunspid- ser kan man saaledes formode, at de ialfald delvis har været benyttet til fiskefangst. I flere av de franske huler fra den paleolitiske tid har man endvidere fundet etslags bennaale, som aabenbart har været benyttet til fangst av fugl og fisk. Fig. 3. Harpunspidser av rensdyrhorn fra franske paleolitiske bopladser, 1/4. Lignende bennaale, tilspidset i begge ender og tildels med en omgaaende midtfure til fæste for et snøre benyttedes endnu i 1877 av eskimoer paa Alaska til fuglefangst. Og man har endog i nutiden eksempler paa at saadanne naale benyttes til at fiske med. I Skotland fæster man et snøre til midten av en metalnaal, som ægnes med en regnorm og benyttes til aalefiske. Lignende an- 8 O. NORDGAARD. [1908 vendelse av tilsvarende naaler kjendes baade fra Schweiz og Frank- rig!). Man kan ogsaa tænke sig, at enkelte av disse bennaale Fig. 4. Bennaale fra La Madeleine, 1/. har været fæstet under spidse vinkler til andre gjenstande, saa de til- sammen dannede et- slags angler. Eks- empler herpaa kjendes ogsaa i nutiden. Se figur 5 og 6. Det er heller ikke udelukket, at den paleolitiske tids fiskere dannede sig virkelige angler av træ, men hidtil er der intet fund, som støtter en saadan antagelse. benyttet av Makah- indianerne ved Kap mens andre, f. eks. renen, trak nordover til koldere egne.” Disse omvæltninger i naturforholdene hadde stor indflydelse paa de menneskelige livsvilkaar og Medens dette folk i.Syd- og Mellemeuropa opholdt livet som jæ- gere og fiskere, hadde Norden som før nævnt sin 2. og sidste istid. Samtidig streifede renen om i Frank- rig. Ffterhaanden bedredes de klima- Fig. 5. Kveiteangel tiske forhold i Europa, og der skede store forandringer i Syd- og Mellem- Flattery. europas dyreverden. Enkelte, saasom mamuten, udgik helt av Europas fauna, det er vel høist sandsynligt, at de ialfald delvis gir Fig.6. Torske- angel benyttet stødet til utfoldelsen av en ny kulturepoke, den neo- av Makah- litiske stenalderskultur. Under overgangen mellem den indianerne ved paleolitiske og og neolitiske tid i det saakaldte Asylien- Kap Flattery. 1) Kf. A. FEDDERSEN, Havet, dets opdagelse og erobring, s. 223. ?) I oldfransk kaldes renen rangier, som muligens er laant fra nedertysk rendier. I moderne fransk benævnes dyret renne, som er et direkte laan fra norsk eiler svensk. Kf. Kr. NYROP, Norske forhold i det 13. aarh. efter en samtidig fransk kilde. Aarb. f. nordisk oldkyndighed og historie, 2. række, 22. bd., s. 11. No. 1] TRÆK AV FISKERIETS UTVIKLING I NORGE. 9 stadium, som findes representeret i Frankrig, Skotland, Sydrusland, osv., har man paavist de første spor av mennesker i Norden.) Til denne overgangstid (Asyliten) har den danske forsker, dr. G. SARAUW,?) henført en række torvmyrfund i Sjælland og Skaane. Man mener ogsaa at kunne fastslaa, at dette Asylienstadium ind- træffer i den senere del av Ameylussjøens tid, da Østersjøen var en stor indsjø og Jylland landfast med Skaane. I denne tid var furuen det vigtigste skogdannende træ i Danmark, og tiur og elg trivedes utmerket i de store skoge. Efter fundene at dømme har det jæger- og fiskerfolk, som dengang levede i Sydskandinavien, ikke hat nogen stor nordisk utbredelse. Det synes først at være i den følgende tid, da klimatet var mildere end nutildags, at dele .av Norge og det mellemste Sverige blev befolket. Dettetidsrum, Tapes- Lattorina-tiden, er karakteriseret ved en landsænkning, som satte Østersjøen i forbindelse med Skagerak og delte Danmark op i øer. Og paa disse øer avløstes furuen av eken, som dannede frodige skoge, i hvilke tumlede sig raadyr, urokse og vildsvin. Det er dette stadium, som ogsaa kaldes kjøkkenmøddingernes tid i den nordiske stenalder. Hvorvidt det folk, som gjennemførte den neolitiske kultur i Europa, var direkte efterkommere av den paleolitiske tids menne- sker er ikke med sikkerhed avgjort, men de fleste synes at helde til den anskuelse, at den nye kultur blev baaren av en nye race, som man har ment var den ariske. Et karakteristisk træk ved den neolitiske tids mennesker var deres tilbøielighed til at opføre sine boliger paa pæleverk i sjøerne. I enkelte av disse pælebygninger har man ogsaa fundet bronce- saker, hvorav fremgaar, at denne bygningsskik, som sandsynligvis var valgt som den hensigtsmæssigste for forsvaret, strakte sig ind i den følgende kulturperiode, broncealderen. Det er især i Schweiz man har havt anledning til at studere levninger fra pælebygnings- tiden. Vinteren 1854 var der en usedvanlig lav vandstand i schwei- ziske sjøer, hvorved store bundpartier blottedes. Paa et sted ved Zirichersjøen la man da merke til, at der fandtes træpæler, potte- 1) Se en avhandling av A. W. BRØGGER om Vistefundet, Naturen 1908, p.97 ff. 2) G. F. L. SARAUW, En stenalders boplads i Maglemose ved Mullerup. (Aarb. f. nord. oldk. og hist., 1903). 10 0. NORDGAARD. [1908 skaar, gjenstande av sten, horn og ben, etc. i mudderet. Presi- denten i det antikvariske selskab i Zirich, dr. FERDINAND KELLER, reiste derhen for at undersøke fundene og gav dermed stødet til en overordentlig stor utvidelse av kjendskabet til den forhistoriske kultur. De mange fund bærer bud om et folk, som ikke alene ernærte sig som jægere og fiskere, men som drev kvægavl og dyrkede jorden. I denne forbindelse .interesserer det os særlig at vite noget om deres spindevekster, og vi faar da høre, at medens hamp var fuldstændig ukjendt, dyrkede pælebygningsmennesket en sort lin, som anvendtes til traad for liner, fiskegarn og klæder. At fiskeri har været en vigtig næringsvei for pælebygningsmennesket fremgaar blandt andet ogsaa av den mængde fiskeben, man har fundet paa bopladserne. Der er saaledes paavist ben av abbor (Perca fluviatilis, Lin. laks (Salmo salar, LIN), gjedde (Esox lucius, LIN. lake (Lota lota, LIN.), karpe Cyprimus carpio, LIN.), osv. Heller ikke mangler fra nævnte tid redskaper, som har været benyttet til fiske og fangst. Man har saaledes fundet bennaale av en lignende form, som angit paa fig. 4, og istedetfor de paleo- litiske harpunspidser av renshorn har man nu beslegtede former av hjortehorn. Og er der ikke nogen sikkerhed for, at det paleolitiske menneske har benyttet virkelige angler, er der paa den anden side ingen tvil om, at de neolitiske fiskere anvendte fiskekroker. Bortset fra fig. 7, som frem- stiller en gjenstand, hvis anvendelse som Dodibeliansdlo) av angel er noget tvilsom, har man fra flere Irfeig le ee fra St. Aubin, 1/». findesteder i Schweiz utvilsomme fiske- kroker. Særlig gir den gjenstand, som er fremstillet paa fig. 9, ingen anledning til tvil om sin anvendelse. Den fortæller ogsaa noget om sin egen tilblivelse, av formen fremgaar nemlig, at den neoli- tiske anglemaker har benyttet et bor ved siden av skjærende red- skaper. Foruten angler er der ogsaa fundet kavl av bark, som vistnok har været anvendt i fiskeriets tjeneste. Efter formen No. 1] TRÆK AF FISKERIETS UTVIKLING I NORGE. 11 kunde det godt være garnkavl, men den beskedne størrelse synes nærmest at maatte forutsætte en anvendelse som fløit paa liner)). Fig. Angel av ben fra Pælebygningstiden, 1/3. At redskapstap har været et aktuelt spørsmaal allerede i den neolitiske tid, Fe ON alv vil derom vidner gjenstande som den, der svinets hugtand, 1. er fremstillet som fig. 11. Fra pælebygningsfund forekommer der i museerne diverse stene, som sandsynligvis har været benyttet som søkk paa garn eller liner. Det er dels avrundede stene med en omgaaende fure, dels runde elle: ovale stenskiver med et hul i midten. Sidstnævnte skulde man nærmest anta for garnsøkk og de førstnævnte for linesøkk. Endelig forekommer ogsaa fra samme tid gjenstande av brændt ler, som enkelte har opfattet som vævlodder, andre som garnsøkk. Da den slags har holdt sig helt frem til vore dage, er der vistnok grund til at anta, at ialfald en del de oven omtalte gjenstande virkelig har været søkk paa garn. Saadanne søkk av brændt ler kjendes ogsaa fra stenalders pælebygninger i Wurtemberg, og de Forenede Staters nationalmuseum opbevarer lignende garn- søkk fra Centralamerika. At fiskegarn var kjendt allerede i pæle- bygningstiden kan saaledes utledes indirekte ved et omhyggeligt studium av de fundne stensøkk, men man har ogsaa direkte be- viser. Fig. 12 fremstiller saaledes et stykke garn fra Schweiz. Det er forresten ikke aldeles sikkert, at det skriver sig fra sten- alderen; ti findestedet angis under tvil være Robenhausen, og fra 1) Man har ogsaa fundet barkkavl av rektangulær form med et enkelt hul om hvilke man maa anta, at de var store nok som garnfløit. Se RAU, Prehistoric Fishing, fig. 77, p. 63. 12 0. NORDGAARD. | [1908 pa dette sted kjendes baade stenalders og broncealders pælebygninger. I ethvert fald er det et av de ældste bundne redskaper, av hvilke er levnet spor. Pælebygningsmenne- skets baate bestod vist- nok av udhulede træ- stammer. Om tilbere- delsen av fisken vites saagodtsom intet. Baa- de det neolitiske og det paleolitiske menneske har kjendt ilden, saa Fig.11. Linesokn fra pæle- bygningstiden, 1/. der var forsaavidt an- ledning til baade at steke og koke. VESEN I den neolitiske tid falder ogsaa den nor- diske stenalder med de første spor av mennesker 1 over- gangsstadiet mellem den paleolitiske og den neolitiske kultur. Den nordiske sten- alderskultur er udredet av en række ud- merkede danske, svenske og norske for- skere. En særlig grund har man til at mindes den mand, som først indgaaende befattede sig med jagtens og fiskeriets historie paa den skandi- naviske halvø, nemlig prof. SVEN NILSSON). En nordmand, som straks fattede interesse for denne del av SVEN NILSSONS arbeide, var W. F. K. CHRISTIE, stifteren af Bergens museum. I 1. bind av tidsskriftet , Urda" (Bergen, 1837) ses CHRISTIE at ha leveret en Fig. 12. Stykke av fiskegarn fra pælebygningstiden, ?/3. Fig. 10. Barkkavl fra pælebygningstiden, !/1. 1) Skandinaviska Nordens Ur-invånare, 2. Uppl., Stockholm 1866. No. 1] TRÆK AV FISKERITS UTVIKLING I NORGE. 12 oversættelse av den del av indledningen til NILSSONS Skandinaviske Fauna (Udgaven 1835), som omhandler jagt og fiskeri. Og den maate, hvorpaa han har forsynet oversættelsen med anmerkninger, vidner om, at emnet i høi grad har tiltalt ham. SVEN NILSSON var den første, som avbildede angler av flint. De gjengis her som fig. 13 og 14. Fig. 13. Svensk angel av flint, f. ved Fig. 14. Svensk angel av flint, f. ved Lomma nær Øresund, 1/3. Krankesjøen nær Silfåkra, 1/». NILSSON!) mener, at flintangelen fra Øresund har været anvendt til at fiske torsk (Gadus callarias, LIN., medens angelen fra Kranke- sjøen benyttedes til fiske av aal eller abor, som endnu findes i denne sjø. Nævnte forfatter omtaler ogsaa ,metsinken”, ligesom enkelte saadanne avbildes.” Nogle av disse vil rimeligvis nu tydes som køller eller sten- hammere, men den paa fig. 15 gjengivne er vistnok et søkk. Var det en svenske, som først begyndte med en videnskabelig bearbeidelse av fiskeriets historie, har man paa den anden side nogle av de smukkeste fund av stenalders fiskered- skaper fra Danmark. I sit bekjendte verk avbilder RAUs) efter kaptein MADSENS Anti- quités Préhistoriques du Danemark nogle danske stenalders fiske- søkk av sten (se fig. 16). Av disse fremstiller det øverste muligens et garnsøkk, de to til høire er sandsynligvis snøresøkk, medens det til venstre med bred og dyb omgaaende fure vistnok rettere bør opfattes som Fig. 15. Svensk sten- søkk, ca. 1/3. DE Keep 100 2 EE ep. 147: 3) Prehistoric Fishing, p. 90. 14 0. NORDGAARD. [1908 kølle eller stenhammer. Efterat prof. SvEN NiLsson for over 60 aar Siden avbildede sine flintangler, gik der lang tid hen, inden noget museum kom i besiddelse av en lignende gjenstand. I den allersidste tid er det dog lykkedes Nationalmuseet iKjø- -benhavn at erholde en angel, som lader til at være et lidet vidunder av flinttek- nik.)) Den er her gjengit som fig. 17. Findestedet er ikke kjendt. Den tidli- gere eier kunde kun oplyse, at han for flere aar siden hadde kjøbt angelen av en ar- beider fra omegnen av Midelfart. Om angelen selv skriver SOPHUS MULLER (l. c., p. 86): =,Den er overordentlig fint tildannet, helt . over og paa begge sider visende meget smaa ar. Regelmæssig formet, nøiagtig og tyndt tilspidset, med en glat, rund utvidelse til fastholdelse av snoren og endelig fremstillet paa stenalderens maner, med avspaltning fra mod- staaende kanter, saaledes at tversnittet er nogen- lunde firkantet, vilde dette arbeide sikkert ikke kunne udføres av en falskner, eller hvis nogen kunde gjøre det, vilde han gjøre det oftere. Men dette stykke er det eneste, saavidt vides, jorden [3 over . Fig. 16. Danske stensøkk, 1/4. Fig. 17. Dansk Ke nemes 4 Av de hidtil gjorte fund synes det at fremgaa med sikkerhed, at den ældre stenalders fiskekrok i de nordiske lande ikke har været forsynet med agnor. En anden sak er det, at fiskekroker av forskjelligt materiale uten agnor sand- 1) Se SOPHUS MULLER, Fiskekrog av flint. Aarb. f. Nordisk Oldk. og Hist., 2 I 2 lek (NOG je 5 ile 0, No. 1] TRÆK AV FISKERIETS UTVIKLING I NORGE. 15) synligvis ogsaa har været benyttet i den yngre stenalder. I ,Af- faldsdynger fra Stenalderen i Danmark" *) avbildes saaledes en ben- angel fra Ertebølledyngen (1. c., pl. VII), hvor der i det hele fandtes 4 saadanne. Før kjendte man kun en eneste angel, som med sikkerhed kunde henføres til den ældre stenalder, nemlig fra Meil- gaarddyngen. Den var ogsaa av ben og av samme type som anglerne fra Ertebølle. De sidstnævnte beskrives av CARL NEER- GAARD saaledes: ,Alle 4 stykker (angler) er temmelig smaa og spinkle (ca. 25—39 mm. lange), og skaarne av sikkert ikke meget tykvæggede knokler. Overfladen er omhyggelig behandlet, skrabet og avglattet. Den korteste arm, som avsluttes i en jevnt tilløbende spids uden modhage, runder over i den længere arm, skaftet, under en ganske kort bue eller mødes med den næsten under en spids vinkel. Odden ligger saaledes kun i ringe avstand (5 —6 mm.) fra skaftet. For at give krogen større styrke er dens bueformede parti gjort betydelig bredere og tillige noget tykkere end den øvrige del. Skaftet, hvis længde gjennemgaaende er det dobbelte av spidsens, ender Pie 18 eg fra Ertebølle, foroven i et fortykket parti, et hoved (ved et av Styk- are dansk kerne er det avbrudt), der har tjent til støtte for stenalder. snøret. Noget øje til dette er aldrig boret; man har ikke havt et tilstrækkelig fint, spidst redskab dertil. Heller ikke i den yngre stenalder synes man at ha brugt at forsyne fiskekro- kerne med et øje; snøret bandtes ligeledes om krokens skaft". I det netop citerede verk avbildes (p. 141) ogsaa en angel fra yngre stenalder, f. i dyngen ved Ørum aa. Paa denne er der i skaftets ende likeledes en utvidelse til fæste for snøret. Fra den yngre stenalder i Danmark kjendes ogsaa fiskegarn samt benangler med agnor.*”) Garnet er gjort av traad av plante- trevler (fig. 19). Angelen, som er 46 mm. lang, har en kraftig og karakteristisk form (fig. 20). 1 Av A, P. MADSEN, SOPHUS MULLER, CARL NEERGAARD, C. G. JOH. PETERSEN, E. ROSTRUP, K. I. V. STEENSTRUP, HERLUF WINGE. (Kje- benhavn, 1900). 2) Se SOPHUS MULLER, Vor Oldtid, p. 133, fig. 70, 71. 16 0. NORDGAARD. [1908 Fra Norge foreligger endnu intet fund, hvorav man med sik- kerhed kan slutte, at garn har været benyttet til fiskeri i sten- alderen. Derimod har man nylig i Sverige, i en skaansk torvmyr, Fig. 19. Dansk fiskegarn fra yngre Fig. 20. Dansk benangel fra yngre stenalder, "/3. stenalder, 2/3. fundet levninger av et fiskegarn, som antas at skrive sig fra denne tid). Paa de følgende blade skal der saa gjøres rede for, hvilke norske fund man har, til belysning av fiskeriets utvikling gjennem de ældre kulturperioder. 1) Se Ymer* 1907, p. 456. No. 1] TRÆK AV FISKERIETS UTVIKLING I NORGE. 17 Angler, søkk, etc. i norske museer. En samlet fortegnelse over, hvad der findes i norske museer av gjenstande, som maatte kaste lys over fiskeribedriften i svundne tider, vil forhaabentlig vise sig at være nyttig. Imidlertid er det en selvfølge, at den katalog, jeg paa kort tid har istandbragt, ikke er eller kan være fuldstændig. De forskjellige samlingers bestyrere har visselig laant mig materiale og har været velvillige til at gi oplysninger, men den væsentligste kilde til den samlede fortegnelse har dog været de aarlige tilvekstopgaver, som samlingsbestyrerne har avgit til ,Foreningen for norske fortidsmindesmerkers beva- ring". I foreningens aarsberetninger har jeg plukket ut alle de numre, som antas at falde ind under den nævnte kategori. Og for den allerstørste del er benyttet de oprindelige fundbeskrivelser. Derved er fremkommet et literært apparat, som er til god nytte som orienteringsmiddel, men som ikke kan træde istedetfor det, som er det vigtigste, nemlig en omhyggelig undersøkelse av selve gjenstandene. Det er jo i høi grad rimeligt, at i løpet av det 3/, aarhundrede, hvori museernes mænd hos os har katalogiseret old- saker, har man ændret opfatning av enkelte gjenstande. Det er saaledes muligt, at der tildels under navnet kljaastene eller vævstene skjuler sig fiskesøkk, ligeledes er det sandsynligt, at de saakaldte ybismerlod av sten" for den væsentligste del er søkk (Se R. 477). Man faar ogsaa det indtryk, at selve OLUF RYGH ikke har følt sig sikker paa rigtigheden av at opfatte saadanne som bismerstene, ti i fortegnelsen sætter han ofte øsjenstandenes betegnelse mellem anførselstegn. I denne fortegnelse er saaledes opført enkelte tvil- somme saker. En udrensning og skarpere begrænsning faar senere finde sted. 18 0. NORDGAARD. [1908 Baate og baatutstyr er kun undtagelsesvis tat med. Herover burde kanske utarbeides en særskilt fortegnelse. I det heletat vilde vistnok specialkataloger over museernes skatte av sjøbruks-, aker- bruksgjenstande og lignende være av ikke liten interesse. L 10. Universitetets oldsaksamling. Fundbeskrivelser av 0. RYGH og G. GUSTAFSON. Trehaket fiskekrog av jern. F. paa Hovindsholm, Nes, Hede- marken (nr. 157). Fra nyere tid. Fiskesænke av diorit. F. paa Bokkebladskjæret under Tveit, Holt, Nedenes (449). Fiskesænke av gneisglimmer. F. paa Tangen, Holt, Nedenes, ved grøftegravning (450). Fiskesænke av jern og bly. F. paa Kongeik, Sem, Jarlsberg, i en vaabengrav. (1243). R. 427. Fiskespyd av jern. F. paa Fossesholm, Fiskum, Buskerud, ji en vaabengrav (1272). R. 525. Fiskesænke av kleber. F. paa Høien ved Ullevoldsveien, Kri- stiania, i en vaabengrav (2904). Fiskesænke av sten. F.i Haugesunds by i en gravhaug (2937). Fiskekrog av jern. F. i Mariekirkens ruiner, Oslo (4556). Fra middelalderen. En egformet sten med 2 rundtom gaaende furer langsefter og I paa tvers av stykkets største længde, 3'/4" lang og 21/," tyk, funden paa Nordre Kaupang i Tjølling pgd. Stene av dette slags er oftere fundne paa forskjellige steder i Norge, og har maaske, ophængt i jernbaand, været brugt som bis- merlodder. Avbildning av en saadan sten sees i Urda I, pl. IX, fig. 19 (4316). Ab. 1867, p. 64. Et stykke klebersten, langagtig firkantet og svagt buet, 4" langt og ca. 17/,” bredt, med et lidet rundt hul ved hver ende; er aabenbart tildannet av et stykke av de i yngre jern- alders grave almindelige kleberstensskaaler og er endog, som gjerne tilfældet med disse, sodet paa den ene side, men det lader sig vanskelig avgjøre, hvortil det har været brugt. Fun- No. 1] TRÆK AV FISKERIETS UTVIKLING I NORGE. 19 HL 13. 14. 16. det paa nordsiden av Fedjeøen i Lindaas pgd., Søndre Bergen- hus amt, liggende paa bunden av en ca. 3 alen dyb torvmyr, ved siden av fandtes et lignende, senere forkommet stykke (5032). Ab. 1869, p. 93. Et tildannet og gjennemboret stykke klebersten, maaske brugt som sænke paa fiskesnøre, fundet for faa aar siden ved stran- den paa Roaldsnes paa Vigerøen, Harham pgd. i Søndmøre, efter sigende i levningerne av en i sandet nedgravet ekebaad (5037). Ab. 1869, p. 94. To tildannede stene av rundagtig form med rundtom gaaende furer til gjorder eller baand, hvori de har hængt. Utentvil brugte som bismerlodder, da der haves bismere endnu fra 18de aarhundrede med stenlodder av lignende form; de findes under- tiden allerede i grave fra den yngre jernalder, tildels med spor av jernrust i furerne, som viser, at de ikke sjelden har været anbragt i jernbaand. Det ene av dem er avbildet i Ab. 1871, pl. III, fig. 16. De er begge fundne ved kanalgravning ved Løveid nær Skien i den betydelige dybde av 20 fod (5395, SLO Alo, Meme on Nr Tildannet klebersten av en eiendommelig form. F.i en haug paa gaarden Villa i Vestnes, Romsdals amt. (5847). Ab. 1872, Pk AE OL NE føle 23) En liden, 17/5” lang fiskekrog av ben. Kan mulig være fra stenalderen, skjønt den med hensyn til form og arbeide staar langt over de andre hidtil i Norden fundne fiskekroger av ben, som henføres til den nævnte tid. F. i Drammens by i singel, som var taget i stranden ved Blindesand yderst paa odden mellem Drammensfjorden og Sandesognsbugten i Sande pgd., Jarlsberg og Larviks amt. (5852). Ab. 1872, p. 74, pl.1I, fig. 1. Egformet sten av form som Ab. 1871, pl. III, fig. 16, men kun med 1 fure (bismerlod?). F. paa gaarden Horsnes i Skje- berg pgd., Smaalenenes amt (6517). Ab. 1873, p. 72. En ovalt tildannet sten, 7,8 cm. (3”) lang med furer til baand (2 langsefter og 1 tversover). F. paa Ustad i Hurum (7201). AplS7dNp 169. Ovalt tildannet sten av 9 cm. (31/9") længde, med 2 furer 0. NORDGAARD. [1908 19. rundtom til baand (sænkesten eller bismerlod?). F. paa Ask- holmen ved Drøbak, 3 alen dybt (7306). Ab. 1875, p. 76. Ovalt tildannet sten med enkelt fure efter længden, 7,2 cm. I. (23/4"). F. paa Solberg i Skjeberg pgd., Smaalenenes amt (ope pp 91: To ovale stene med fure til baand (,bismerlodder*), den ene med 2, den anden med 1 fure efter længden. F. paa Brekke i Bamle pgd., Bratsbergs amt. (7698, 7699). Ab. 1876; p.66. Oval sten av kvartsit, vistnok tildannet av naturen, men med en dyb fure indhugget langsefter kanten (Kf. Ab. 1871, fig. 16). KES Alo MS oh Or 5 fiskekroge av renshorn av de i lappiske fund sedvanlige former, hvorav kun en er ganske fuldstændig. F. paa Kjelmesø i Sydvaranger. (8494). Ab. 1878, p. 235. . En fiskekrog av renshorn. F.i gamle lappiske grave paa nordsiden av Varangerfjorden. Ab. 1878, p. 237. En rullesten, der ved en i begge ender indhugget fure er til- dannet til sænkesten. F. paa handelsstedet Mortensnes i Nesseby gd., Finmarken (8686). Ab. 1878, p. 238. En fiskekrog av jern av en eiendommelig form med en, som det synes, oprindelig bøining paa stammen (avbildet Ab. 1878, fig. 25), 7,5 cm. lang. F.i jord udkjørt av en gravhaug paa Kongshov i Grue pgd., Hedemarkens amt, udentvil yngre jern- alder (8711). Ab. 1878, p. 248. 3 ovale rullestene (bismerlodder?) med indhugne furer til baand efter længden (to med blot en fure, den tredje med to). F. paa Bjørnstad i Skjeberg pgd., Smaalenenes amt (9774, 9775). Ab. 1879, p. 191. Et stort sænke til et fiskesnøre, av bly, støbt omkring en i halv oval bøiet jernstang, der stikker ud av blyet oventil og nedentil, og paa første sted danner en løkke til fæste for snøret, paa sidste to temmelig lange ben, i hvilke udentvil to forsyn med angler har været fæstet. Ligner meget et eksemplar i et gravfund fra Kongeik i Sem, Jarlsberg (omtalt i N. F. 185; samlr. nr. 1243), der var det eneste hidtil kjendte stykke av denne art. Høide ca. 20 cm. F.ien liden haug tæt ved gle TRÆK AV FISKERIETS UTVIKLING I NORGE. 21 pr) 28. 30. Shilo 9» 34. Do! Sp sjøen paa Eikrem i Akerø, Romsdals amt. (9894). Ab. 1879, pra20r En oval, av naturen tildannet sten med indhugget fure rundt omkring langsefter (Kf. Ab. 1871, fig. 16), 15,5 cm. lang. Har rustspor efter et jernbaand i furen og har vistnok været brugt som bismerlod. F. paa Løken i Spydeberg (10022). Ab. 1880, p. 189. Egformet sten med 2 hinanden krydsende furer, 12 cm. lang, av glimmerskifer. F.paa Himberg i Sandeherred (10094). Ab. 1880, p. 198. Fiskekrog av jern (Ab. 1880, fig. 23), ganske av samme form som Ab. 1878, fig. 25, men noget mindre, 4,8 cm. lang. F.paa Togstad i Nes, Akershus (10253). Ab. 1880 p. 212. 3 fiskekroge av jern, tildels ufuldstændige. F.iGokstadskibets kammer, Sandherred, Jarlsberg. (10426). Cf. NICOLAYSEN, Langskibet fra Gokstad ved Sandefjord, p. 48, pl. X, fig. 6. Halvdelen av en sænkesten med to hinanden krydsende tver- furer, brudt i tverfuren (11169). F. ovenfor Nesseby kirke- sted i Fmmarken. Ab. 1882, p. 168. ,Fiskesten* (et bismerlod som R. 477?). F.i bøgeskogen ved Larvik. Ab. 1884, p. 54. 2 fiskesænker av bly, støbt omkring en jernstang ligesom R. 427. Det ene har form av en ret avskaaren kegle, det andet ser ut som et efter længden gjennemskaaret eg. Det sidstes jernstang synes i begge ender at ha havt en løkke. Er det 3die i Norge gjorte fund av sænker av dette slags fra yngre jernalder. F. i en grav med vaaben og redskaber (yngre jernalder) paa Aske, Tanum, Brunlanes pgd., Jarlsberg og Larviks amt (12667, 12668). Ab. 1885, p. 126. To stykker av bly, der efter formen maa antas at være dele av fiskesænker som R. 427. F.i en gravhaug paa Brings- jord i Lyngdal pgd., Lister og Mandals amt (12781). Ab. 1886, p. 85. Fiskesænke av klebersten. F. paa Borger, Skiptvei, Smaa- lenene (12879). Sænke til et fiskesnøre av bly, støbt om en jernstang, ligt te) 0. NORDGAARD. [1908 38. SJ) 40. 41. 44. 46. R. 427, men kun indrettet til at bære 1 krog. Gravfund fra yngre jernalder, Allum, Hedrum sogn og pgd., Jarlsberg og Barviksjeamd(I3470) AN AbN ASS TNpNO2 ,,Bismerlod*" av granit (som R. 477), 9,5 cm.1. med blot 1 fure, der gaar langsefter. Vel ogsaa fra vngre jernalder. F. paa Vestrum i Kvelde sogn, Hedrum pgd., Jarlsb. og Larviks amt. Ab. 1887, p. 68. | ,Bismerlod* av granit, 12,7 cm. langt, ligt R. 477 og med samme antal furer som dette. F. paa Doni i Sande pgd., Jarlsb. og Larviks amt. (13685). Ab. 1887, p. 72. ,Bismerlod* av sten, cf. R. 477, med 2 hinanden krydsende furer langsefter, længste maal 15,5 cm. Er istykkersprængt av ild og nogle stykker mangler. F.ien gravhaug paa Skjervik i Sande pgd., Jarlsb. og Larviks amt (13821). Ab. 1887, p. 82. Bismerlod av sten (R. 477), ufuldstændigt, med 1 fure langs- efter. F. paa Gullerud i Norderhov sogn og pgd., Buskeruds amt (14021). Ab. 1888, p. 119. To større fragmenter av runde, gjennemborede stykker av brændt ler. Forekommer oftere i gravfund fra jernalderen og maa vel antas at ha været brugt som vævlodder. F.1i en gravhaug paa Allum i Hedrum pgd., Jarlsb. og Larviks amt (14090). Ab. 1888, p. 125. . Et ,bismerlod* av sten, ligt R. 477 og med samme antal furer, 8,1 cm. langt. F.i en gravhaug i bøgeskogen ved Lar- vik. (14299). Ab. 1888, p. 140. ,,Bismerlod* som R. 477 og med samme antal furer, mulig fra yngre jernalder; længste dimension 12 cm. F. paa Belgu i Sandeherred (14424). Ab 1888, p. 154. ,Bismerlod'* av sten, som R. 477, men kun med 2 furer, 13 cm. langt. F. nederst paa Bragernes i Drammen (14434). Ab. 1888, p. 155. » ,Bismerlod av sten (R. 477), ovalt, ensdannet i begge ender, med 2 hinanden krydsende længdefurer. Længde 10,2 cm. F. paa Gusstad i Heggen sogn, Modum pgd., Buskeruds amt (14688). Ab. 1889, p. 113. ,Bismerlod" (R. 477), med kun 1 langsefter gaaende fure No. 53» 54. 5 1] TRÆK AF FISKERIETS UTVIKLING I NORGE. 23 11,7 cm. langt. F. paa Tuft i Gaarder sogn, Vestby pgd. Akershus amt (14857). Ab. 1889, p. 129. ,Bismerlod" av granit, som R. 477, med 2 hinanden kryd- sende furer langsefter. Længde 8,8 cm. F. paa Musangen i Raade pgd., Smaalenene. (15008). Ab. 1889, p. 146. Fiskekrog av jern. F. ved tomtegravning i Oslo gade I. Middelalderen (16270). Lyster av jern. F. i Ljørdalen, Trysil, Østerdalen (16303). Fiskekrog av jern. F. ved gravningerne paa tomten for det ny maskinverksted for statsbanerne (16741). Ab. 1892, p. 66. Hammer av sten, dannet av en noget uregelmæssig formet oval rullesten ved indhugning av en rundtom gaaende fure. Dimensioner 10,3 X 5 X 4,5 cm. F. paa Syrrist i Tjølling pgd., Jarlsberg og Larviks amt (17121). Ab. 1892, p. 90. Fiskekrog af bronce, fuldstændig lig MULLER, Broncealderen nr. 80. L. 8,4 cm. Odden avbrudt. Det er det første i Norge fundne eksemplar av broncealders form. I et gravfund med sager fra den romerske periode av jernalderen paa Fagerheim, Sandeherred, Jarlsb. og Larviks amt (17346). Ab. 1893, p. 98. Fiskesænke av klebersten, 12,3 cm. langt, paa den ene side fladt, paa den anden sterkt avrundet; tykkelse og bredde jevnt avtagende fra midten mod enderne. Nær begge ender et lidet hul med en smal fure hen til enden for fiskesnøret. F. i en grav sammen med vaaben og redskaber fra den yngre jern- alder paa Øvre Kljaastad i Tjølling sg. og pgd., Jarlsb. og Larviks amt. Da det meget sjelden træffer, at saadanne stykker findes i forbindelse med sager, der bestemmer deres tid, er dette avbildet Ab. 1893, fig. 11 (17495). Ab. 1893, p. 108. Vidjering (fiskeredskab). I Lesjevandet, Gudbrandsdalen (18105). En sænkesten, vel til et fiskesnøre, 14 cm. lang, pæreformet. Er i begge ender gjennemboret med et hul lodret paa stykkets længderetning; hullernes aabninger forbindes med en indskaaren fure, som gaar rundt. I denne fure og i hullet ved den bre- dere ende spor av jernrust; maaske har i dette hul været stukket en jernstang, der udenfor det har dannet 2 arme, hvortil fiskekroge har været fæstede ligesom paa R. 427. F. 0. NORDGAARD. [1908 Dyå SG 60. paa Skjervik i Sande pgåd., Jarlsberg og Larviks amt (18321). ApslSg60Np 0 ,Bismerlod* av sten, som R. 477, det sværeste eksemplar, som hidtil er indkommet til samlingen; det maaler 24 X 18,5 X 14,5 cm. Har kun en enkelt fure langsefter, hvor der er spor av jernrust. Uvis tid; mulig fra et av de sidste aarhundreder. F. paa Rødløs i Sande pgd., Jarlsberg og Larviks amt (18353). Ab. 1896, p. 66. ,Bismerlod* av sten (R. 477), 17,8 cm. langt, med to hin- anden krydsende furer, hvori sterke spor efter jernbaand. F. paa Skjørdal i Sande pgd., Jarlsberg og Larviks amt (18364). Ab. 1896, p. 67. ,,Bismerlod* av sten (R. 477), en temmelig uregelmæssig formet oval rullesten, uden furer; den har været ophængt ved hjelp av en i stenen med bly indstøbt krampe av jern og en i denne anbragt bevægelig krog av samme metal, dannet av en vreden stang. Stenens maal er 14,7 X 13,2 X 93 cm. F. paa Marstein i Kors sogn, Grytten pgd, Romsdals amt, ,, under en røs" (18458). Ab. 1896, p. 75. Oddstykket av en skiferspids, lidt beskadiget i odden, 6 cm. langt. Tversnittet er en skjævvinklet firkant; paa den ene side begynder nær bruddet en avfladning av midtryggen. Odden tildannet ved tilslibning av skraaflader. Nær den ene egg sees i bruddet spor av et gjennemboret rundt hul. Er. fundet av børn i Øvrefløiten, en liden utvidelse av elven mel- lem sjøerne Store og Mellem Røgden paa Grue Finskog, Hede- markens amt, lige ved elvens utløb fra den sidstnævnte sjø. Ligner, navnlig i oddens form, meget en tidligere i samme egn fundet skiferspids (Nr. 6511), Ab. 1873, p. 72. Gave fra lærer J. ØSTBERG. Giveren opfattede stykket, vel rigtigt, som spids av et fiskespyd eller et lignende fiskeredskab (18477). Ab. 1896, p. 77. ,Bismerlod* av sten (R. 477), en meget svær rullesten av kvartsit med en enkelt fure indhugget rundtom langsetter. I furen spor av et jernbaand. Maal 15,2 X 13,9 X 12,3 cm. No. 1] TRÆK AV FISKERIETS UTVIKLING I NORGE. 25 61. 64. 65. 66. F. paa Nordre Fossum 1 Spydeberg sogn og pgd., Smaalene- nes amt (18530). Ab. 1896, p. 8%. Bismerlod av sten, dannet av en noget uregelmæssig formet oval rullesten med en enkelt fure langsefter; længde 11,2 cm. F. paa Røberget i Stadsbygdens sogn og pgd., S. Trondhjems amt (18576). Ab. 1896, p. 86. Bismerlod av broget stenart, med enkelt fure langsefter, av maal 11,2 X 8,0 X 7,1 cm. F. paa Syrrist i Tjølling pgd., Jarlsb. og Larviks amt (18599). Ab. 1896, p. 89. En meget liden fiskekrog av ben, med en liden modhage, særdeles smukt arbeidet, kun 2,1 cm. lang. F. 4 fod dybt lige ved stranden paa Hitterøen ved Flekkefjord. Har adskillig lighed med den 1 Ab. 1872 fig. 1 avbildede (cf. teksten 1. c., p. 74, hvorefter ogsaa dette eksemplar maa være fundet i strandkanten), men er meget mindre og av endnu finere ar- beide. Mulig fra stenalderen (18600). Ab. 1896, p. 89. Sænke til et fiskesnøre av klebersten, avlang-firkantet med tiltagende bredde og tykkelse nedad, avskraanende hjørner, 14,2 cm. langt og 5,1 cm. bredt nedentil. Nederst er gjort en lodret utskjæring av stenen; i det derved fremkomne tynde parti er der boret to huller ved siden av hinanden, aabenbart til et fæste for 2 snore, der begge maa ha baaret en krog. I øvre ende et noget større hul. I det omtalte tyndere parti nederst er der mellem de to huller til angelsnorerne boret et hul nedenfra opad et stykke ind; i dette hul har aabenbart været stukket en pind, som længere nede har baaret et tvær- træ, bestemt til at holde de to snorer ud fra hinanden. Var av sælgeren kjøbt paa en auktion paa Hadeland; kan let være temmelig gammelt (18987). Ab. 1897, p. 77. Fiskesænke av kleber. F. paa Rød, Indre Søndeled sogn og Søndeled pgd., Nedenes amt (18997). Fiskesænke av klebersten, langstrakt ovalt, med 1 fure langs- efter og i tversover midten. Gjort av 2 stykker, der slutter sammen efter længden. Længde 9,5 cm. Fundet i en grav fra yngre jernalder paa Selsøen i Rødø sogn og pgd., Nord- lands amt (19028). Ab. 1897, p. 82. 0. NORDGAARD. [1908 67. 68. 69. SJ 6) LI 2 ,,bismerlodder” av sten (R. 477), den ene oval, næsten rund, med en enkelt fure langsefter, den anden pæreformet med længdefure og tværfure (den sidste dog kun rækkende over den ene bredside). Sandsynligvis f. i Bamble, Bratsberg amt (19259, 19260). Ab. 1898, p. 94. Fiskespyd (lyster) av jern = R. 525, 14 cm. langt, yderst forrustet. F. paa Saltkop, Slagen s., Sem pgd., Jarlsberg og Larvik amt, ved veiarbeide i en ,;sten- og sandmæl", som menes opskyllet ved sjøen (19488). Ab. 1899, p. 176. En fiskekrog av jern. F. efter sigende i en gravhaug paa Koltjøn, Skafsaa s., Mo pgd., Bratsberg amt (19724). Fiskesænke av bly, kegleformet med et hul tversigjennem paa langs, 8,3 cm. høit. I yngre jernalders gravfund fra Gjervaag, Tjømø, Jarlsb. (20187 c). Ab. 1903, p. 260. Bismerlod av sten, med to krydsende furer rundtom, 12,2 cm.l., 8,3 cm. tykt. F. ved optagning av nyt akerland ca. 2 fod under jorden paa Bua under Værvaagen, Brunlanes, Jarlsb. (ASS: Ab, 1908, po 277 Bismerlod av sten, med en fure rundt, 10,5 cm. 1., 7,9 cm. br. F. paa Stubljan, Ø. Aker (20335). Ab. 1903, p. 278. Stavanger museum. Fundbeskrivelser av S. BUCH og T. HELLIESEN. En rund, flad sænkesten med hul i midten. F. i en haug paa Norheim i Thime, Ly pgd., Stavanger amt (348). Ab. l&øten å SOM En sænkesten eller bismersten, med korsformig indhugne furer, 1] cm. 1., 7 cm. br. F. i en liden haug paa Hegre i Haa- land pgd., Stavanger amt (366). Ab. 1878, p. 307. Sænkesten av klebersten, av form som en almindelig kljaasten (R. 437), men med hul i begge ender, 6,5 cm. lang. Paa stenen findes flere indridsninger, bl. a. aarstallet 1112 med arabiske tal og to runelignende tegn; det første er dybere ind- 10. ME SJ TRÆK AV FISKERITS UTVIKLING I NORGE. 27 Skaaret og ser nyere ud end det sidste. F. 1 en bæk paa Fister i Ryfylke (1902). Ab. 1895, p. 53. a) Sænkesten av grønsten, maal ca. 12 X 85 X 2 cm. I den ene ende et lidet boret hul med ca. 6 mm. tversnitt (2047). b) Sænkesten av grønsten, maal ca. 13 X 75 X 3 cm. Likeledes hul.i den ene ende, av ca. I cm. tversnit (2048). Disse stykker er f. sammen paa Aalgaard i Gjesdal sogn, Jæderen, nær Edlandsvandet. Ab. 1898, p. 127. Sænkesten av kloritagtig skifer, ca. 10 cm. i tvermaal, med hul omtrent i midten. F. omtr. paa bunden i en haug paa klokkergaarden ved Randeberg kirke, Jæderen (2124). Ab 1898j/p- 133: Sænkesten av glimmerskifer, 13,5 cm. lang og 6,5 cm. bred. F. paa gaarden Tjøtta, Kleps pgd., Jæderen (2216). S. M. Aarsh. 1899, p. 69. . Sænkesten av glimmerskifer, 14,5 cm. lang og 5,2 cm. bred. F. i Espevær, dybt nede i jorden (2217). S.M. Aarsh. 1899, pP009! Fire sænkestene, ca. 12 cm. lange og 9 cm. brede. Tre av dem er av klebersten og en av skifer. F. i en liden udjevnet haug, som laa øst for haug nr. 10 paa gaarden Randeberg i Randeberg sg., Jæderen og Dal. (2241). S. M. Aarsh. 1899, p. 81. Sænkesten av klebersten, 11,5 cm. lang og 6 cm. bred, dannet av et brudstykke av en kleberstens skaal. F. paa Vaaland, Hetlands pgd., Jæderen og Dalarne (2447). S. M. Aarsh. 1902, p. 94. Sænkesten av klebersten av meget uregelmæssig form, 10,5 cm. lang og 9 cm. bred. F. paa Rege i Haalands pgd. (2458). S. M. Aarsh. 1900, p. 104. Sænkesten av glimmerskifer, 9 cm. lang. Den har været udsat for ild. F. ved Kvernevik paa Nordsunde i Haalands pgd. (2506). S. M. Aarsh. 1902, p. 112. Bismerlod av sten med en indhuggen fure. Det er 11,5 cm. langt. F. paa gaarden Reve, Klep pgd. (2510). S.M. Aarsh. 105 Mp: 28 0. NORDGAARD. [1908 13. 14. 16. IL75 18. 9) Sænkesten av kloritskifer, 11 cm. lang, 7 cm. bred. Paa den ene side er indskaaret et kors. F.paa Malde, Haalands pgd., Jæderen og Dalarne (2564). S. M. Aarsh. 1903, p. 87. Sænkesten av klebersten med et hul i den ene ende. F. paa Bø i Nærbø pgd., Jæderen og Dalarne (2575). S M. Aarsh. 1903, p. 88. Sænkesten av klebersten, avlang og but tilstudset mod begge ender. Tversnittet er ovalt. Stenen er 13 cm. lang, og tver- snittet er 5,55 X 6,5 cm. Paa siden er indskaaret fire længde- furer, der gaar fra spids til spids, og en tverfure, der gaar rundt midten. Stenen er gjennemboret efter længden, og her sidder en bolt av jern med øje i den ene ende. Boltens anden ende er avbrukket (gammelt brud). F. fra yngre jernalder fra Eik paa Stjernerø (2633 b). S. M. Aarsh. 1904, p. 83. Halvmaaneformet sænkesten av klebersten. F. ved bredden av Grudetjernet paa gaarden Grude, Klep pgd., Jæderen og Dalarne (2634). S. M. Aarsh. 1904, p. 84. Lodsten, lig R. 477. Der er 5,5 cm. lang. F. paa Store Het- land, Høiland pgd., Jæderen (2655). S.M. Aarsh. 1904, p. 87. Sænkesten av skifer, 18,5 cm. lang, 7 cm. bred og 1,7 cm. tyk. F. paa Bjerke, Aardals s., Hjelmelands pgd., Ryfylke (2676). S. M. Aarsh. 1904, p. 91. Bergens museum.l) Fundbeskrivelser av BENDIXEN, GUSTAFSON og SCHETELIG. + Baadformet redskab av sten. F. paa gaarden Skaale i Kvind- herred! (Katnr 1620 Ab IS60 Np Redskab av sandsten, rundt, lidt ovalt, omkring 4" 1 diameter, med 1” bred og dyb fure rundt midten, der deler den i to ligestore halvdele, og hvilken fure er overskaaren av en kor- tere, lidt bredere fure, der gaar et lidet stykke ind paa begge halvkugler. Har formentiig været brugt som slynge- eller synkesten. Temmelig forvitret. Funden i en gravhaug paa Se tillæg ved enden av dette avsnit. No. 1] TRÆK AV FISKERIETS UTVIKLING I NORGE. 29 gaarden Ytre Hauge i Sandø sogn og pgd., Romsdals amt QUE HANADNI868) på 92. Baadformet redskab av vegsten, formentlig brukt som søkk eller synkesten; spids i den ene ende og avskaaret i den an- den, saa den har lighed med en skibsjolle eller overskaaret spidsstevnet baad. Den er flad paa den ene langside og av- rundet paa den anden med en ophøjet rand lig en kjøl; 71" I. og paa det bredeste 51/5". I den avskaarne ende er indboret et dybt hul av 3/," diameter; øverst paa kjølsiden et lidet rundt hul og længere nede mod midten et lignende, hvilke begge løbe tvers gjennem stenen og overskjærer det fra enden kommende. Ved den spidse ende ? gjennemborede huller. Den er f. paa gaarden Osnes i Etne pgd., Søndhordland, ved fortsat rydning til aker (2232). Ab. 1869, p. 44. Synkesten av jernerts, pæreformet, 4"/4"” lang og 314" i tver- maal paa det tykkeste, avdelt i 4 ligestore segmenter ved dybe furer efter længden. F. i jorden paa gaarden Valland i nærheden av Mandal (2641). Ab. 1871, p. 63. Lidet redskab av klebersten, nyreformet, 11/,” 1. og 1" 3” b,, EL) med en fure rundt efter længden. Formentlig brukt som not- eller synkesten. F.i sanden ved strandkanten av pladsen Skidnedalsbakken under gaarden Aastvedt ved Bergen, hvorfra flere stenredskaber tidligere er indkomne (2670). Ab. 1871, p. 65. Oval sten med fure efter længden, 4" 3 1. 37 3% br. og 21/,” tyk. Formentlig brukt som synkesten. F. ved pløining paa gaarden Bø i Haa pgd. (2710). Ab. 1871, p. 68- Baadformet synkesten av klebersten med et gjennemboret hul nede ved spidsen, et større omtrent paa midten og 2 ind fra den ligesom avskaarne agterdel, samt en bred fure mellem disse opover paa begge sider av midthullet, 7” 3” 1., bredest 31!/p". F. ved rydning av en stenrøs sammen med en skaal og et andet kar paa tre ben av klebersten paa gaarden Møg- ster i Sunds pgd., nær ved kirken (2723). Ab. 1872, p. 64. Synkesten av klebersten, 13” 1., spids i den ene ende og kølle- formet i den anden, hvor den er avrundet og 3" 2" i tver- maal. Paa midten er to gjennemborede huller med en skraa- 30 0. NORDGAARD. [1908 10. LIS 13. 14. 5: liggende fure ud til begge sider og en længdefure op til spidsen. F. ved gravning av en kjelder under et hus paa Strandsiden i Bergen (241) Ab. 11872: pi. 65. Klebersten, der i form ligner en almindelig kljaasten, men er langt mere omhyggelig tildannet, end dette slags stene pleier at være. Den er noget tilspidset, 4” 9” 1. og nedentil 4” bred med hul i den smalere ende; avrundet og avpudset overalt, men har nu indridsninger efter et skarpt instrument; fra ne- derste rand er et mindre hul indboret og stenen kan maaske ha været brukt som fiskesten. F. i en langhaug paa Kjær- land, Granvin sogn, Hardanger (2809). Ab. 1873, p- 51. Synkesten av klebersten, nyreformet avrundet, 3” 1. og vel 21/9" bred, med omløbende fure paatvers. F. i jorden paa Bø i Haa pgd. (2874). Ab. 1873, p. 58. Oval synkesten, 4” lang og 3” bred, med furer paalangs og og paatvers. F. paa Førde i Søndfjord ved oprydning av ny aker omtr. 200 alen fra Førde elv (2928). Ab. 1874, p. 83. Et 41/9" langt og 2” bredt noget avrundet og tilskaaret kle- berstensstykke (Ab. 1874, pl. VIL fig. 33) med et gjennem- boret hul i hver ende, hvori en snor har været fæstet. Paa SAN ME NE meget tydelige og av den ældre runerække. Enten denne sten har været fæstet til et fiskeredskab eller til nogen anden gjen- stand, har dens hensigt været at angi tingens rette eier. F. paa Førde i Søndfjord under oprydning av ny aker, omtr. 200 alen over Førde elv (2929). Ab. 1874, p. 83 og 175. En sænkesten eller kljaasten av vegsten fra Skodje. (3537 a). ApNISS0Np. 253: Egformet sten med sleben overflade og med to indhugne rundt- rænder, en langsefter og en tversover, altsaa sandsynligvis et bismerlod. F. i jorden paa Laland i Klep (3568). Ab. 1880, p. 260. Pæreformet bismerlod av graasten med to korsstillede furer langsefter og med en rundtløbende fure paa midten. F.i en aker paa Voldmoen i Vanse (3611 a). Ab. 1880, p. 265. den ene side er indskaaret fem runetegn alle No. 16. 7. 18. po 20. 2 24, F25. 1] TRÆK AV FISKERIETS UTVIKLING I NORGE. 31 Sænkesten fra Søvde (3722). Ab. 1881, p. 87. To brudstykker av to fiskekroge av ben. Det ene er af den øverste del med hul for snoren, det andet er av krogens ne- derste del, idet dog den egentlige hage mangler. F. ved efter- gravning paa Kjelmes i Sydvaranger (4230 b). Ab. 1883, p. 71. Sænkesten av vegsten, pæreformet, 0,35 lang, med en fure langsefter, et gsjennemboret hul og et hul boret paa skraa ved topenden. F.i en ur paa Bakke, Ytre Holmedal pgd., Sønd- fjord (4305). Ab. 1885, p. 73. Pæreformet sænkesten med fordybede korsrænder. F. paa Sæter i Loen pgd., Nordfjord. 0,14 m. lang. Efter sigende i gravhaug. (4314). Ab. 1885, p. 74. Blysynke i form av en efter længden gjennemskaaret pære, 6,6 cm. lang. Ved den spidse ende er 2 huller og ved den tykke et skraat til snorens befæstigelse. F. med ubrændte ben i en efterhaanden bortkjørt haug paa Rossebø i Skaare ved Haugesund (4385 b). Ab. 1886, p. 61. . En tildannet vegsten med 2 huller, sandsynligvis en fiskesten. F. paa Fladen, ved Vaksdal i Brudvik, Nordhordland, i en liden røs (4434 e). Ab. 1886, p. 74. Sænkesten, pæreformet, noget flad med dybt indridset fure rundt kanten. Omtrent paa midten er boret et hul fra fure til fure. Stenen er særdeles regelmæssig og slebet, 0,11 lang. F. i vikingskib i Storhaugen paa Gunnarshaug, Karmøen. (4438 e€). B. M. Aarsb. 1887, nr. 4. Ab. 1886, p. 75. Sænkesten av glimmerskifer med granater, avslaaet paa den ene side, av form omtrent som en beltesten fra ældre jern- alder, men med avrundede ender, 0,1 m. 1. Uvistid. F. paa Sydneshaugen, Bergen. Ab. 1880, p. 176. Et stykke tildannet klebersten. Den ene ende er avbrudt i i et hul, i den anden del er paa begge sider en dybt ind- skaaren togrenet fure. Stykkets største længde nu 9,9 cm. F. i en gravhaug ved Haalevik, Gloppen, Nordfjord. (4594 f). ApleSoNp Sænkesten(?) av klebersten; ene kant retlinjet og tyk, den Sy 0. NORDGAARD. [1908 30. Sjlle SOP 34. anden buet og tyndere, to huller, længde 9,8 cm. F.i Nærbø sogn paa Jæderen (4643 e). Ab. 1890, p. 112. Netsænke(?) av klebersten, plant paa den ene side, hvælvet paa den anden, spids opad, tvert avskaaret nedentil, to huller. L. 10,1 cm. Fra Tananger, Haalands pgd., Jæderen (4699). Kljaasten eller fiskesænke av klebersten, firsidet, videre og tykkeremedad mednulfovenak PN Poem vist fra hvilken tid. Fra en gravhaug(?)i Modalen, Hosanger pgd., Nordhordland (4766). Ab. 1891, p. 132. Vegtlod, sænkesten eller hammer(?) av sten, trind, oval, med en indhuggen rende rundtom, og en fra denne vinkelret ud- gaaende rende om den ene ende, hvorav en del nu mangler; paa den anden side spor av slag (fra nyere tid?). L. omtr. 13 0br19) 09 (tykkelse ScmI Fra uvisktidd Fi jorden ved Kvie, Nærbø sogn, Haa pgd., Jæderen (4885). Ab.1892, p. 122. Sænkesten(?) av klebersten, halvmaaneformet, den konvekse kant tykkere, begge spidser gjennemboret, 1. 12,5 cm. Fra uvis tid. F. ,12 tommer dybt i en torvmyr* paa Reistad, Varhaug s., Haa pgd., Jæderen (4886). Ab. 1892, p. 122. Sænkesten i form av et cirkelsegment; den rette side er tyk- kerelend (den! buede 069 13 51em-. MIT begge Nenderffer des boret et hul. Skal være f. i resterne av en haug paa Mæl i Kvindherred s. og pgd., Søndhordland (5120). Ab. 1894, p. 174. Oval rullesten med to krydsvis indhuggede furer rundtom (cf. R. 477). 15,5 cm. lang, 8,4 cm. bred. F. paa Steinsvik, Volden pgd., Romsdals amt (5505). B.M.A.1904, nr. 6, 22. Sammen med endel stenalders skifersager fra Urholmen, Sør- flatanger, Flatanger pgd., Nordre Trondhjems amt, indkom ogsaa 2 vanlige notastein, antagelig fra nyere tid (5524). B. M. A. 1904, nr. 6, p. 24—25. Et avlangt fiskesøkk med hul i hver ende. Blandt yngre jernalders Sager fra Søfteland, Os sogn og pgd., Søndre Ber- genhus amt (5527 e). B. M. A. 1904, nr. 6, p- 28. Opløste reste rester av en tilskaaren klebersten, muligens en sænkesten. F. av konservator Å. Grieg ved undersøgelse av Skongshelleren paa Vaagsø, Selje pgd., Nordre Bergenhus 36. Sylo 38. 410 TRÆK AV FISKERIETS UTVIKLING I NORGE. 33 amt, i 1897. Desuten fandtes ben av svin, faar, rype eller aarfugl, maage og torsk, marvbenene var spaltet. (1902: 66 a). BØMNANO03 ne Sp 12 . To stensøkker av en merkelig form og orneret med indskaarne cirkler, sandsynligvis fra middelalderen. F. paa Flatager, Selje pgd., Nordfjord (1903: 114). Oval rullesten med omgaaende fure efter længden og med en kort tverfure ved hver ende. Fra Lok, Herod, Lister (1906: 89). Ovalt stykke av klebersten, 10,3 cm.1. og 6,2 cm. bredt, den ene langside tykkere end den anden, et hul ved hver ende. F. paa Selje (1907: 27). Et søkk av sten, 16 cm, 1., 4,5 cm. br., noget krummet, ret avskaaret i den ene ende, tilspidset i den anden og med et hul ved hver ende. I hullet ved den spidse ende sidder rester av en lærstrop. F. i jorden paa Nesse, Seim sg., Alversund pgd., Nordhordland (1907: 232). Trondhjems museum. Fundbeskrivelser av K. RYGH. Sænkesten fra Huseby i Aasen (794). Ab. 1872, p. 74. Et redskab av jern, rimeligvis en fiskekrok eller klep, dannet av en flad !/” bred stang, 6" høj paa den ene side av krum- ningen, 2” paa den anden, hvor enden udvider sig som en kort spydod. Ved den anden ende er der en indsmalning paa begge kanter, rimeligvis til feste for en snor. Fundet i jorden paa Haugan paa Inderøen. (910). Ab. 1871, p. 60. Et fladt stykke skifer, avbrudt i den ene ende, 23/4" 1., 11/3" b., har paa begge sider en fure langs efter midten av længden, formodentlig bestemt til at binde en traad om. F.i den i 1871 ved Stenkjær utgravne avfaldsdynge (1102). Ab. 1872, p. 54. Sænkesten, 21/," 1., 13/," tyk paa midten, rundt om midten er der en 6” bred og 2” dyb fure. F. ved Huseby i Aasen, 3 34 0. NORDGAARD. [1908 6. I OD 9. 10. Nl. nær Hoklingvandet, ved hvilket en lignende (nr. 794) er funden (MODA rep 61 Avlang næsten egformet sten, 47/," 1., omgiven av en bred fure efter længden, indtil 3” tyk. F. paa Ramsøen i Bjørnør i en dalmunding 1 et delta, 2—3 alen under jordens overflade (1168). Ab. 1873, p. 41. 3 ovale egformede stene med fure rundtom efter længden, 6”, 5" og 3!/9” lang. F. paa Gjeiten paa Gjeitestranden ved kjeldergravning paa en hustomt sammen med en saa stor mængde lignende, tildels meget større stene, at manden mente, at han kunde ladet en baad med dem; resten blev nedgravet i grøfter (1172). Ab. 1873, p. 41. Sænkesten av graasten, 31/3” lang, næsten 19/," tyk, 21/4" bred; regelmæssig elliptisk, en %/4” bred fure over midten, lodret paa længdeaksen. Fra Bjørø, Flatanger (1216). Ab. 1873, p. 46. Sænkelod til et fiskesnøre, av grøtsten, 91/," lang, firkantet med avskaarne hjørner. Den ene side er spids, men tykkelsen tiltar mod den anden. Paa det bredeste er det 2 kvadrat- tommer. 33/1" fra den spidse ende er der et hul, hvorfra der paa 2 motstaaende sider gaar furer mot spidsen, øjensynlig bestemt til at opta tauget. Der er indgravet et kors, udgaa- ende fra et av hjørnerne paa et triangel, i hvis midte et mindre kors er anbragt. F. ved gravning til dokken paa Lademo- øren, 16 fot under jordoverflaten (1229). Ab. 1873, p. 48. En avlang kugle av brændt ler, gjennemboret efter længden. F. paa Lademoøren (1297). Ab. 1874, p. 48. En sænkesten 6” 1., indtil 31//,"” tyk med ovalt tversnit, har en fure rundtom efter smalsiderne og i den ene ende en kort fure tvert over denne (et bismerlod?). F.i jorden paa Botn- gaarden i Bjugn (1337). Ab. 1874, p. 51. ySænkesten", kvartsagtig, avlang kugleformet med 1/,” bred fure rundt om efter længden. F. i jorden paa en plads under Meland i Lensviken, Stadsbygdens pgd. (1526). Ab. 1875, p. 58. ,Sænkesten", egformet med fure rundt om efter længden, 5" 1. og indtil 3" br. F. i jorden paa Selvsneset i Ørlandet. Av disse saakaldte sænkestene er de med fure efter længden No. 3. 14. 16. 78 18. 19. ID p— 1] TRÆK AV FISKERIETS UTVIKLING I NORGE. 35 maaske i regelen at anse som gamle bismerlodder, medens det vel neppe er tilfældet med den, der har furen tvert over op: 18754 pP4 60. En tildannet flat sten, 6” 1., 4" bred; paa hver smalside er der udskaaret 1 og paa hver bredside 2 dybe, brede hak, saa at stykkets kanter danner 6 tunger; formodentlig en sænke- sten. F. av I. UNDSET i en grøftekant paa Reitan, Ørlandets sørbygd (1543). Ab. 1875, p. 60. ,Sænkesten*, avlang med bred og dyb fure efter længden. F. paa Pladsen under Møllergaarden 1 Bjugn sammen med 2 andre (1549). Ab. 1875, p. 60. En oval omtr. egfoimet sten med omgaaende fure efter læng- den (sænkesten eller vægtlod?). F. paa Aaremmen i Lensviken, Stadsbygdens pgd. (1849). Ab. 1877, p. 36. En oval sten med omgaaende fure efter længden, formodentlig sænkesten eller bismerlod. F. paa Aaremmen 1 Lensviken, Stadsbygdens pgd., hvorfra samlingen tidligere har en lignende BOSSJJNADb: 1877, på 284. To av de almindelige tøndeformede cylindere av brændt ler med hul igjennem efter længden (haandsneldehjul?), den ene 3,5, den anden 5 cm.lang. F.paa Lysøen i Aafjorden (2233). Ab. 1879, p. 214. En lignende cylinder av brændt ler fra Lysøen har nr. 2330. En aldeles lignende cylinder av brændt ler, 3,5 cm. lang. F. paa Dragseidet i Aafjorden (2234). Ab 1879, p. 214. En omtrent egformet sten, 12 cm. lang, med omgaaende fure efter længden. F. paa Brødreskift i Stadsbygden (2243). Ab. 1870N på 215. | Egformet sten, 10 cm. lang, med en dyb fure efter længden. F. paa Grøning i Stadsbygden (2340). Ab. 1879, p. 221. . Enegget kniv av rødbrun skifer (Ab. 1881, fig. 3), vel be- varet og smukt eksemplar. Adskiller sig fra den almindeligste type av knive fra Fosen med sterk vinkel mellem blad og skaft og nærmer sig mere til R. 56. Hele længde 15,5 cm., bladets 10,5 cm. Mest merkelig er den ved, at der findes indridset paa den ene side 1, paa den anden side 2 figurer, der sand- 36 0. NORDGAARD. [1908 24. 26. 27 28. 20. synligvis skal betegne fiske, men tillige i omridsene gjengir knivens form. F.i en aker paa Aastøen under Teksdal i Aafjorden (2631). Ab. 1881, p. 114. Et regelmæssig tildannet stykke grøtsten med avrundet fire- sidet tversnit og krumt som et stykke av en bue, 16 cm. langt, 3 X 2 cm. i tversnit. Nær hver ende er et gjennem- gaaende hul. Rimeligvis en vævvegt el. lign. F. paa Syd- Skjør i Bjørnør (2636). Ab. 1881, p. 115. To egformede stene med bred omgaaende fure efter længden. F. paa Harsvik i Bjørnør (2637, 2638). Ab. 1881, p. 115. En sænkesten (grøtsten) av sjelden form, men overensstem- mende med nr. 1229 (Ab. 1873, p. 48). F. paa Lademo- ørerne ved Trondhjem. Omtr. rundt tversnit, tykt i den ene ende, spidst mod den anden, av den tykke ende mangler et stykke, den oprindelige længde omtr. 24 cm. Om den spidse ende gaar en fure, der fortsætter 11 cm. nedover paa hver side og ender ved et gjennemgaaende hul (2658). Ab. 1881, pla! En oval, flatagtig sten, 10,5 cm. lang, omtrent 7 cm. bred, men kun 3 cm. tyk. Paa midten av begge smalsider er an- bragt en bred, dyb indskjæring, saa at den seet fra den brede side, ligner en av de med fure omgivne hamre av sten (2688). F. paa Harsvik i Bjørnør. Ab. 1881, p. 119. En egformet sten, temmelig spids mod enderne, med omgaa- ende fure efter længden. F. paa Harsvik i Bjørnør (2689). Ab. 1881,/p. 119. En oval sten med en omgaaende fure efter længden, 7 X 6 X 4,5 cm. En avlang sten (grøtsten), 7 cm. lang, flad paa den ene side og uregelmæssig avrundet forøvrigt, med en om- gaaende fure efter længden og et gjennemgaaende hul gjennem midten i furen, formodentlig et slags sænkesten. F. paa Hor- stad i Flatanger (2800, 2801). Ab. 1882, p. 127. Oval sten med en omgaaende fure efter længden, 8 X 6 cm. F. i jorden tilligemed 3 lignende paa Bøleseter i Flatanger Ø857NVWALNI882 pl 133: To ovale stene med fure efter længden, 9 X 8 cm. lange. No. 1] TRÆK AV FISKERIETS UTVIKLING I NORGE. 37 30. Sil. 33. 34. En oval sten av samme form men uten fure; slidt paa den den ene side tyder paa, at den kan være brugt som hammer eller knuser. F. paa Harsvik paa Stokøen i Bjørnør (2872 f). Ab. 1882, p. 134. En sænkesten eller tyngde, sandsynligvis fra Middelalderen, av en form, hvorav samlingen før har 2 eksemplarer. Den er firesidet og duppeformet, spids mod den ene ende, stump i den anden, 17,5 cm. lang. 6—7 cm. fra den spidse ende gaar et smalt hul tvert gjennem stenen og fra dets aabninger en dyb fure omkring den spidse ende. Grøtsten. F. paa Lilleviken, Frosta, i en gammel hustomt (2878). Ab. 1882, p. 135. Sænkesten av eiendommelig form, beslegtet med 2878 og med 1229 og 2658, idet den har en fure, som gaar omkring den spidse ende og paa hver side gaar ned til et gjennemgaaende hul, 41/9 cm. nedenfor spidsen; men den er forskjellig fra de ældre ved, at furen fortsættes ned til en kløft, hvor stenen deler sig i to runde ben, 10 cm. fra spidsen; gjennem hvert ben gaar et hul efter længden, der munder ud inderst i kløften; det ene ben ufuldstændigt. Den hele længde 16 cm. Er vistnok fra middelalderen. F. under Trondhjems brandforsikrings gaard i Søndre gate, Trondhjem (2901). Ab. 1882, p. 137. . En flatagtig sten med omgaaende fure, 5 X 5 X 3 cm. En tildannet, firesidet grøtsten, 6,5 cm. lang, avrundet i den ene ende og har der et sgjennemgaaende hul, hvorfra der gaar dybe furer ned til den anden ende. F. paa Harsvik i Bjørnør paa samme sted som 2872 (2915, 2916). Ab. 1882, p. 138. En gjennemboret cylinder av brændt ler av almindelig form, 5 cm. lang. F.i en hustomt paa den østlige gaard Røkke i i Stjørdalen (2955). Ab. 1883, p. 80. Cylinder av brændt ler med en fure efter den ene side. F. paa Røske, Salberg sogn, Inderøen (3010). Ab. 1883, p- 87. . Nogle flate stykker av graa skifer, i hvilke der paa kanten er udgravet simple hak. Maaske brukt som etslags sænkestene 3103). En oval sten med omgaaende fure efter længden, 9 cm. lang (3104). En sænkesten, 21 cm, lang, spids i den ene ende, rundet avslidt i den anden. Den har et firesidet 38 0. NORDGAARD. [1908 36. Sie 38. 39. 40. tversnit og tvert over midten en omgaaende fure; fra denne gaar en fure omkring den spidse ende. Ligner en art sænke- stene, hvorav samlingen tidligere har flere eksemplarer, som dog er forskjellig deri, at de istedetfor tverfuren har et gjen- nemgaaende hul (3105). F. paa Bølestrand i Flatanger. Ab, 1883, p. 88. Gjennemboret kugle av brændt ler, 45—5 cm. i tverm. F.i haven paa Solberg prestegaard i Beitstaden (3090). Ab. 1883, prog: En sænkesten, 21 cm. lang, med rundagtigt tversnit, 5—6 cm. tyk paa midten og noget smalere mod begge ender. Henimod den ene side er et I cm. vidt hul, udboret fra- begge sider, og fra hullet gaar en fure omkring stenens ende. Den anden ende viser mærker av slidning ved stød. I samlingen haves tidligere flere lignende, men mere firesidede. F. ,1 gruset mellem tomterne av ødelagte stenkredse” paa Gilsten i Tomber- fjorden, Vestnes pgd. (3145). Ab. 1884, p. 69. Oval sten med dyb omgaaende fure efter længden. F.i sjøen utenfor Holden i Hevne (3168). Ab. 1884, p. 70. Angel av jern. Den yterste spids er avbrukket, saa at det ikke kan avgjøres, om den har havt mothage, hvilket dog ikke er sandsynligt. 10 cm. lang maalt efter krumningerne, avstanden mellem krogens spids og stammen 2,5 cm. Den øverste ende er tilbagebøiet og avbrukket, maaske har den dannet en løkke. Yngre jernalders fund fra gravpladsen paa Vang prestegaard i Opdal (3321). Ab. 1885, p. 130. Gjennemboret kugle av sten, 4 cm. i tverm., saaledes for stor til at ha været haandtenshjul. F. paa Sunde i Hevne (3374). ApSSbepr 4 . Gjennemboret kugle av brændt ler, 4 cm. i tvermaal. F.paa Vaagan i Hevne (3383). Ab. 1885, p. 135. Oval sænkesten av almindelig form med omgaaende fure efter længden. F. paa Faaren i Aasen (3443). Ab. 1886, p. 117. Oval sten med omgaaende fure efter længden, 9,5 X 6,5 cm. F. ved rydning av nyland paa Enbakken, Stoksund sogn i sj TRÆK AV FISKERIETS UTVIKLING I NORGE. 39 47. 48. 49. 50. SJU bo: 54. 3 Bjørnør, paa skraaningen ned mot bugten Blindvaagen (3599). Ab. 1887, p. 96. Kugle av brændt ler med gjennemgaaende hul, 4 cm. i tver- maal. F. paa Handberg i Børsen (3606). Ab. 1887, p. 96. Oval sten med omgaaende fure, 10 cm. lang. F. paa Aarem i Lensviken (3628). Ab. 1887, p. 97. 2 ovale kugler av brændt ler med gjennemgaaende hul efter længden og en fure mellem hullets aapninger, 5 cm. I. En sænkesten av grøtsten, firkantet med avrundede hjørner, 13 cm. lang, med en rundt om gaaende dyb fure efter længden. F. nær Valdersund i Aafjorden (3634, 3635). Sænkesten av grøtsten, 4 cm. i tverm. ved den ene ende og smalner jevnt ind mot den anden. 5 cm. fra toppen er der et gjennemgaaende hul, fra hvis aapninger der gaar en fure over toppen. F. paa Meleim i Aafjorden (3636). Ab. 1887, p. 97. To gjennemborede kugler av brændt ler, 4—5 cm. i tvermaal. F. paa Stranden i Skjørn, Bjugns pgd. (3656). Ab. 1887, p. 99. 3 ovale stene med omgaaende fure efter længden, 8,5—10 cm. lange. F. paa pladsen Asplien under Rook i Skjørn med 15 lignende, omtrent 1 alen dybt i jorden (3658). Ab. 1887, p. 99. Sænkesten, 25 cm. lang med rundt tversnit, tilspidset mot den ene ende og har et stykke fra denne et hul, hvorfra der gaar en fure over spidsen. F. paa Valderaunet i Skraafjorden i Aafjorden (3662). To ovale stene med omgaaende fure efter længden. F. paa Bølestrand i Flatanger (3692). Ab. 1887, p. 99. 2 ovale stene med omgaaende fure efter længden og en mere cirkelrund sten med to krydsende furer. F. paa Halsen paa Gjetestranden (70083760 153102 MASS 03: Fire ovale stene med omgaaende fure efter længden, den ene desuten med en krydsende tverfure. F. paa Harvik paa Stok- øen, Bjørnør (3763), Ab. 1887, p. 103. Oval sten med omgaaende fure efter længden, 9 cm. lang. F. paa Horstad i Flatanger (3860). Ab. 1888, p. 171. To ovale stene med omgaaende fure efter længden, temmelig 40 0. NORDGAARD. [1908 56. De 58. 59: 60. 61. 66. spidse, 13 og 15 cm. lange. F. paa Haugsrønningen i Bu- viken under pløining (3889). Ab. 1889, p. 82. i Oval sten med omgaaende fure efter længden, 9 X 5 cm. F. paa Horstad i Flatanger (3922). Ab. 1889, p. 84. Oval sten med gjennemgaaende hul efter længden, 4,5 X 4 cm. F. paa Braa, Byneset, ,ien gravhaug"? (3925). Ab. 1889, p. 84. 3 ovale stene med omgaaende fure efter længden. F. ved rydning av nyland paa Akernes, Stoksund sogn i Bjørnør (4058). Ab. 18690, p. 97. Gjennemboret kugle av brændt ler, 4,5 cm. i tverm. F. dybt under en gaard i Bratørgaten, Trondhjem (4088). Ab. 1890, PAR 00: Cylinder av brændt ler, 5 cm. lang, med en fure paa den ene side mellern hullets aapninger. F. paa Kolsum i Aasen (4121). Ab. 1890, p. 102. Sænke av bly og jern, f. paa Ilevolden under parkanlægget, 0,5 m. dybt. (4241). . 3 egformede stene med omgaaende fure efter længden, av forskjellig størrelse, fra 6,5 til 12 cm.lange. En avlang, tem- melig smal sten med en fure over begge de avrundede ender. Maa ha havt samme bestemmelse som de egformede stene. F. paa den almindelige findeplads paa Bøleseter i Flatanger (4314—4316). Ab. 1891, p. 118. Å Oval sten med omgaaende fure efter længden, 7,5 cm. lang. F. paa Bøleseter i Flatanger (4414). Ab. 1892, p. 98. Vævsten av grøtsten, tilspidset i begge ender og med et hul ved hver ende, 14 cm. 1. F. paa Frøset i Byneset (4478). AplSOS pp 126! To gjennemborede ovale kugler av brændt ler med fure efter længden. F. nede ved sjøen paa Baalfjord i Aafjorden (4503). Ab 11893, 1p. 127: Et ufuldstændigt sænkelod av grøtsten, av form som en fire- sidet søile med hul ved den ene ende og en fure fra hullet langs den ene side, nu 11 cm. langt. F. paa Bølestrand i Flatanger (4545). Ab. 1893, p. 128. 67. 68. 69. 74. H] TRÆK AV FISKERIETS UTVIKLING I NORGE. 41 To ovale stene, den ene med to omgaaende skjærende furer, den anden med enkelt fure efter længden. F. paa Ofstad i Børsen (4610). Ab. 1894, p. 137. To vævstene eller sænkestene, den ene med hul i et hjørne, den anden med et hul i midten. F. paa Gjelsten, Vestnes, Romsdalen (4717). Ab. 1894, p. 146. Tre ovale stene, de to med omgaaende fure efter længden, den tredje har kun en fure over enderne. F. paa en plads under Løvvik, Stoksund sogn, Bjørnør (4735). Ab. 1894, p. 147. To ovale stene med omgaaende fure efter længden, den ene egformet, den anden fladere og bredere. F. paa Løvvik i Stoksund sogn i Bjørnør (4785, 4786). Ab. 1895, p. 47. . En gjennemboret kugle av brændt ler. F. paa Løvvik i Stok- sund sogn, Bjørnør (4787). Ab. 1895, p. 47. Et flatagtigt stykke grøtsten, omtr. 16 cm. langt, indtil 9 cm. bredt, med en dyb indhakket fure i sidekanterne paa midten. Formodenllig en art sænkesten. F. ved kloakgravning paa Rosenborg i Trondhjem (4792). Ab. 1895, p. 47. Vævsten av grøtsten, omtrent halvmaaneformet, fra yngre jern- alder eller middelalderen. F. paa Løkstad ved Jonsvandet i Strinden (4815). Ab. 1895, p. 48. Vævsten av grøtsten, avlang og avrundet i den ene ende, hvor hullet er anbragt. F. paa Aastan, Gjetestranden i Børsen (4816). Ab. 1895, p. 48. . To ovale, omtr. egformede stene, den ene med to krydsende omgaaende furer, den anden med en enkelt. En liten flatagtig sten med en tvert over midten omgaaende fure, der vel har havt en lignende bestemmelse som de egformede. F. 1 nylig opbrudt nyland paa Løvvik i Stoksund sogn i Bjørnør, hvorfra der ogsaa tidligere er indkommet enkelte fund av stensager, henhørende til den arktiske gruppe (4839 f). Ab. 1895, p. 50. . Duppeformet gjenstand av haard, sort sten med regelmæssigt firesidet tversnit, knap 5 cm. lang, ret avskaaren for neden, hvor den er 2 X 1,5 cm. i tvermaal, avsmalnende opad, med avrundet ende og der gjennemboret med hul. Skal være f. paa Misundbakken, Otterøens sogn, Akerø pgd. Det synes 0. NORDGAARD. [1908 78. 80. 8Å. 83. 84. 85. 86. rimeligst, at dette stykke maa skrive sig fra stenalderen (4884). Ab. 1896, p. 93. T'o ovale stene med omgaaende fure efter længden, 9 og 10 cm. lange. F. blandt skifersager paa pladsen Grønvollan under Løvvik i Bjørnør (4905). Ab. 1896, p. 95. 2 egformede stene med omgaaende fure efter længden. F. blandt skifersager paa Bølestrand i Flatanger (4936). Ab. 1896, p. 97. To ovale stene med omgaaende fure efter længden. F. blandt skifersager paa pladsen Storviken under Løvstrand i Bjørnør ienli, der gaar brat op fra Nunfjorden (4953). Ab. 1896, p. 98. Oval sten med omgaaende fure efter længden og paa den ene ende derhos en fure tvers over denne, 18 X 8 X 6 cm,, altsaa ualmindelig lang. Mulig et vegtlod. F. ved gravning i Apotekerveiten i Trondhjem (4968). Ab. 1896, p. 100. En cylinder av brændt ler, 5,5 cm. lang, med fordybet fure langs den ene side. F. ved gravning i Nonnegaten (nær Bakke gaard) i Trondhjem (5004). Ab. 1896, p. 101. . To ovale stene med fure efter længden, den ene kløvet. F. paa det bekjendte findested paa pladsen Grønvollan under Løvvik i Bjørnør (5099). Ab. 1897, p. 86. Brudstykke av en sænkesten av den almindelige duppeform med et hul nærmere den spidse ende og fure fra hullet om- omkring spidsen. F. under en gaard i Kjøbmandsgaten i Trondhjem (5237). Ab. 1898, p. 110. Egformet sten med omgaaende fure efter længden, 8 X 7 cm. F. ved Molde by i en gammel fjærelinje (5245). Ab. 1898, pant Fiskekrog. F. paa tomten til Huitfeldts gaard i Kjøbmands- gaten (5371). Ab. 1898, p. 121. Cylinder av brændt ler, gjennemboret efter længden og med en fure langs den ene side. F. paa Valberg paa Frosta, efter opgivende i en haug, hvor der ogsaa fandtes klinksøm (5421). Ab. 1898, p. 114. Sænkesten av grøtsten, maaske fra middelalderen, av formen med tilspidsning i den ene ende og noget nedenfor denne et 88. 89. 90. 91. 93. 94. O5. EL] TRÆK AV FISKERITS UTVIKLING I NORGE. 43 hul, hvorfra der gaar en fure over spidsen. Dog eiendommelig ved, at den indsmalner noget svagere ogsaa mot den anden ende. Har paa den ene side indgravet et par runelignende tegn, formodentlig et bumerke. F. paa Tviberg i Nærø under en stor naavsten av en sylmur under gravning i en bakke syd for gaarden (5429). Ab. 1898, p. 115. Oval sten med omgaaende fure efter længden, 8 X 6 X 5 cm. i tvermaal. F. paa Midt-Gutvik i Leka i en haug, hvori der for nogle aar siden skal være fundet nogle jernsager (5434). ApegS pl: Oval sten med omgaaende fure efter længden, 7,5 X 6,5 cm. i tvermaal. F. paa Ødegaard, Vaagstranden i Veø pgd. i en gammel aker nær sjøen (5472). Ab. 1898, p. 117. Oval sten med omgaaende fure efter længden, 12,5 cm. lang. F. paa Bølestrand i Flatanger (5484). Ab. 1898, p. 117. En fint tildannet duppeformet sten med hul ved den smale ende, er maaske en vævsten. F. paa den nye realskolebyg- nings tomt ved Frue gade (5264). Ab. 1898, p. 120. En av de almindelige gjennemborede kugler av brændt ler. F. ved gravning under en gaard i Nordre gate i Trondhjem G55SYMAb 1899! på 137. Sænkesten av grøtsten, deriblandt en av en form, som særlig synes at tilhøre middelalderen, avlang med rundagtigt tversnit, spids til den ene ende, gjennemboret med et hul nærmere denne ende og med en fure, der gaar fra hullet og over spid- sen. F. ved udgravning av grunden under Haandværks- og Industriforeningens gaard paa hjørnet av Kjøpmandsgaten og Erling Skakkes gate i Trondhjem (5561). Ab. 1899, p. 140. Oval kugle av brændt ler, gjennemboret efter længden. F. nær stranden paa Fløan i Nedre Stjørdalen (5606). Ab. 1899, p. 141. Cylinder av brændt ler med gjennemgaaende hul efter længden og fure langs den ene side, 5 cm. lang. Stammer rimeligvis fra middelalderen. F. under en gaard paa hjørnet av Dron- ningens gate og Nordre gate i Trondhjem (5612). Ab. 1899, p. 141. 44 0. NORDGAARD. [1908 96. 98. 99. 100. 101. 102. 103. Et fiskesænke(?) av grøtsten av en form, som rimeligvis er middelaldersk, vævskyttelformet, med en omgaaende fure efter længden og over spidserne og et hul, som mot sædvane ikke er anbragt nærmere den ene ende, men paa midten. F. i grunden under en gaard paa hjørnet av Fjordgaten og Jomfrugaten i Trondhjem (5696). Ab. 1899, p. 144. Endel gjennemborede kugler av brændt ler, nogle cylinder- formede med hul efter længden og en fure langs den ene side. Disse redskaber, som forekommer baade fra yngre jernalder og middelalderen, har maaske hørt til vævning eller spinding (5787). Ab. 1899, p. 153. Fiskesænke av bly og jern, temmelig ligt R. 427 og endnu mere et, som samliingen tidligere har, og som er fundet i lien i Trondhjem; ligesom paa dette er der 3 jerntene, der stikker ut av blyklumpen; den, hvori løkken har været an- bragt, er avbrækket, men den anden har endnu sine mot- haker. F. ved utgravning av grunden under den ny Fri- murerlogebygning ved siden av Norges bank, i den østlige del av Kongens gate, Trondhjem (5840). Sammesteds fandtes ogsaa endel andre stene, som sandsynligvis er sænkestene (5844). Ab. 1899, p. 153. Oval sten med omgaaende fure efter længden, 10 X 8 cm. i tverm. F. paa en anden gaardpart av Selnes i Skjørn (5968). Ab. 1900, p. 265. 3 avlange sænkestene, med hul dels i begge ender, dels kun i den ene. F. paa Hønvaldet i Byneset (6002). Ab. 1900, på26072 Cylinder av brændt ler med gjennemgaaende hul efter læng- den og fure langs den ene side. Kan være fra middelalderen. F. under gravning i en tomt i Trondhjem (6026). Ab. 1900, 5208. Oval sten med omgaaende fure efter længden, noget tykkere i den ene ende end i den anden. F.paa Kineb i Lensviken, Stadsbygdens pgd., i en stenrøs, hvor den maa være ind- kommen tilfældig (6127). Ab. 1900, p. 271. En sænkesten. F.ved kloakgravning i Raadstuealmenningen, No. 1] TRÆK AV FISKERIETS UTVIKLING I NORGE. 45 104. 109. 110. Trondhjem, i en dybde av 2—2,5 m. Det syntes, som om jordmassen var hidført andetsteds fra, formentlig fra tomter i byen (6183). Ab. 1900, p. 274. Sænkesten av en vistnok især middelalderen tilhørende form med kvadratisk tversnit, smalnende til en spids ved den ene ende, og et stykke nedenfor denne et gjennemgaaende hul, fra hvilket der gaar en fure rundt om spidsen. En anden sænkesten av mindre udpræget form. Disse fund er gjort under gravning av en kloak op gjennem det nedre av Kon- gens gate forbi Norges bank og Frimurerlogen (6223). Ab. K00NpH277: To ovale stene med omgaaende fure efter længden. F. paa Aarvik paa Otterøen, Fosnes pgd. (6318). Ab. 1901, p. 361. Nogle avlange, næsten halvmaaneformede stene, som vistnok har været vævstene. Videre to runde, flade stene med hul gjennem midten, begge ca. 12 cm. i tverm., maaske ogsaa at opfatte som vævstene. F. under gravning paa tomten av gaarden Kjøbmandsgaten 18, Trondhjem (6477). Ab. 1901, p. 369. . Paa samme tomt fandtes ogsaa sænkestene av forskjellige former (6479). Ab. 1901, p. 372. En sænkesten eller vævtyngde av grøtsten av ganske used- vanlig form, 10 cm. lang med rundagtig tversnit. Fra hver ende er et hul boret inde paa skraa, saa at de kommer ut paa samme side, og imellem aabningerne gaa en dyb fure. Uvis tid. Fra Laugen i Nærø (6506). Ab. 1901, p. 375. Sænkesten, duppeformet, tilspidset mot den ene ende og et stykke fra spidsen forsynet med et hul, hvorfra der gaar en fure over spidsen. Denne form av sænkestene maa gaa mindst saa langt tilbage som til middelalderen, men den synes ogsaa at ha været i brug i temmelig sen tid, saa at tids- bestemmelsen i de enkelte tilfælde er vanskelig. F. paa Nelvik paa Smølen (6536). Ab. 1901, p. 376. Sænkesten av samme hovedform som ovennævnte. F. paa Tømmervik paa Hitteren (6537). Ab. 1901, p- 376. 46 JEG me: 114. 116. LØ: 118: LG) 0. NORDGAARD. [1908 Sænkesten av samme form som de ovennævnte. F. paa Hestnes paa Hitteren (6541). Ab. 1901, p. 377. Cylinderformet rør av brændt ler, 4 X 4 cm. 1 tvermaal, paa den ene side er indgravet et kors, hvis arme ender i gruber. Smaa kvartskorn er, som ogsaa undertiden ellers ved den slags redskaber, indblandede i massen. F. paa Tang- vik i Stadsbygden (6605). VSS. 1902, nr. 6, p. 8. Kugle av brændt ler med gjennemgaaende hul; i massen er indblandet en mængde smaa kvartsstykker (6630). Pyra- mideformet sænke av grøtsten, 6,5 cm. høit med et lidet hul nær toppen (6631). Disse sager, som snarest skriver sig fra middelalderen, antas at være f. paa Bondviken i Lensviken. VSS. 1902, mm 6. o 10. Oval sten (kvartsit) med to omgaaende, krydsende brede furer, 13 >010 X 6 em. i tyermå Detisynesiat være en nullesten; som paa den maade er tildannet til brug. F. paa Valset i Agdenes (6636). VSS. 1902, nr. 6, p. 11. Oval sten med omgaaende fure efter længden, vanlig form og stenart, men meget svær, 14 X 11 X 7 cm. i tverm. F. paa Selven i Agdenes (6636). VSS. 1902, nr. 6, p. 11: Oval sten med omgaaende fure efter længden, av den sed- vanlige haarde stenart. F. paa Rygg paa Frosta (6643). vSSJO02 no p 2: Oval sten med omgaaende fure efter længden, 9,5 X 7,55 X 5,5 cm. i tverm. F. paa Breiviken i Agdenes (6654). VSS. 1902mnr0np 12 Oval sten med fure efter længden og to furer paa tvers, som overskjærer den første, furerne grunde, 14 cm. lang. Maaske fra forholdsvis sen tid. F. paa Djupaaen i Agdenes (GSV SSE mA». Et sænke av grøtsten, tresidet og indsmalnende til en spids ved den ene ende og tvert avskaaren ved den anden. Det eiendommeligste ved stykket er, at der saavel fra den spidse som fra den tverre ende er indboret et hul, som støder sam- men med hul, der er boret igjennem paa tvers. 13 cm. langt, F. paa Hopen i Agdenes (6660). VSS. 1902, nr. 6, p. 12. Al TRÆK AV FISKERIETS UTVIKLING I NORGE. 47 23: 129. Cylinder av brændt ler. F. paa Kongensvold, Agdenes (6663). . En sænkesten av temmelig haard stenart, tilspidset til den ene ende og der forsynet med et hul. Halvmaaneformet væv- sten av grøtsten med hul ved begge ender. To ovale stene med omgaaende fure efter længden. F. paa Stolpnes i Hevne Go VS SOON nr Ge på 8. Oval sten med omgaaende fure efter længden. Formen er. sædvanlig, men stykket enestaaende ved sin ringe størrelse, 4 X 3,5 X 2,5 cm. i tvermaal. F. paa Stagalien i Bjørnør Gossamer Op 22: Sænkesten, lang og noget tilspidset i enderne, med omgaaende fure efter længden, nu 15 cm. lang, 4 X 3,5 cm. i tvermaal. F. paa samme gaard Stagalien i Bjørnør (6798). VSS. 1902, oe orpe 2: To kugler av brændf ler med gjennemgaaende hul, omtr. 5 cm. i tvermaal. F. nede ved sjøen paa Sætran i Bjørner. Disse kugler og cylindre er i mange tilfælder meget gamle; men de har utvilsomt ogsaa endnu i en temmelig ny tid været brugt paa fiskegarn (6803). VSS. 1902, nr. 6, p. 23. Oval sten med omgaaende fure efter længden, omtr. 10 cm. lang. F. paa Hønvik i Nunfjorden, Bjørnør SR VISS! 1902 me 6 fo 280 Oval sten, 8 cm. lang, har over begge ender en fure, som ikke er fortsat over midten. F. paa Raakvaag i Skjørn GI KVSSJIOO2 ND Op. 24 . Avlang kugle av brændt ler, med gjennemgaaende hul og fure langs den ene side. Omtr. 6,5 cm. lang. F. paa en plads under Skjelbrei i Skogn (6891). VSS. 1902, nr.6, p- 29. Oval sten med omgaaende fure efter længden. F. under pløining over en haug paa Øiaas i Melhus (7038). VSS. 03 nr dpad- Sænkesten(?) av skifer, vævskyttelformet, 6 cm. lang, med et hul gjennem midten og dybt indskaarne furer efter længden og tvertover midten. Paa begge sider er desuten endel dybe og skarpe trekantede indsnit. F. paa Røsaasen i Ofoten og 48 0. NORDGAARD. [1908 39: 136. 13774 138. 1) indsendt sammen med stenaldersfund, men kan dog neppe være samtidig med disse (7056). VSS. 1903, nr. 4, p. 8. 3 ovale stene med omgaaende fure efter længden. F. paa Gjeitestranden i Børsen (7082). VSS. 1903, nr. 4, p. 10. JFKuglefav brændtlerimedhukeabemkverm ped Stolpnes i Hevne (7106). VSS. 1903, nr. 4, p. 14. Omtrent skyttelformet sænke- av grøtsten med omgaaende dyb fure efter stykkets længde og i denne et hul gjennem midten. F. paa pladsen Fidet under Vernes i Agdenes «07.0 VSS OOS nr Ovale stene med fure. F. paa bopladsen paa Aakernes i Stoksund s., Bjørnør, hvorfra er indkommet en række fund av skifersager (VSS. 1903, nr. 4, p. 153. Et cylinderformet stykke av grøtsten, 3 cm. høit og 5 cm. i tvermaal, antagelig vævsten eller sænke. F. under en gaard i Kjøbmandsgaten i Trondhjem; vistnok fra middelalderen «MIGSJAVSS NOOR: | . 6 vævstene av grøtsten, derav en liten rund og en halv- maaneformet med et hul ved hver ende; de øvrige av al- mindelig form. F. paa Vaadan i Strinden, efter sigende i en haug eller stenrøs under brydning av nyland (7184). vSSJIO0S nr p Ja : Oval sten av meget haard art med to omgaaende furer efter længden, som krydser hinanden i begge ender. Er indsendt fra Røsaasen i Ankenes og formodentlig f. paa stenalders- pladsen (7261). VSS. 1904, nr. 3, p. 5- Oval, omtr. egformet sten, 12 X 7,5 X 5,5 cm. i tvermaal, med en tvertover omgaaende fure. Mulig bestemt til hammer som R. 45, men viser ikke merker av slid. F. paa Strøm inderst i Brandsfjorden i Bjørnør (7202). VSS. 1904, nr. 3, p. 5. Oval sten med omgaaende fure efter længden, 13 X 10 X 7 cm. i tverm. F. under brøndgravning paa Ystland i Lens- viken (7250). VSS. 1904, nr. 3, p. 7. . Oval sten med omgaaende fure efter længden, 13 X 8 X 5 Loc, cit, omtalt som tidligere indkommet. Hører til nr. 4892. No. 1] TRÆK AV FISKERIETS UTVIKLING I NORGE. 49 140. 141. 142. 143. 144. 145. 146. 147. cm. i tvermaal. Skal være funden paa Smines i Kolvereid ESPENS S1902mr9) po: Sænkesten av grøtsten av formen med tilspidsning ved den ene ende, medens den er avstumpet i den anden, tykkere og med et gjennemgaaende hul ved midten, hvorfra der gaar en dyb fure over den spidse ende. Stene av den form til- hører ialfald undertiden sikkert middelalderen. Skal være f. paa Smines i Kolvereid (7284). VSS. 1904, nr. 3, p- 9. Et eiendommeligt redskab av jern, antagelig .et fiskeredskab. Det bestaar av et skaftstykke med fal og et halvrundt fladt parti, fra hvis rette kant, der utgaar tene, der er krummede som angler og forsynede med mothaker og desuten yderst i i rækken til hver side en ten, hvor spidsen og mothaken er formet som et dyrehode. Den rimeligste opfatning av red- skabet synes mig at være, at det har været bestemt til en klep til at tage op laks av lakseteiner eller lignende. (Laksen gaar Saa langt op i Driva som til Rise). F. paa den be- kjendte gravplads paa Risegjerdet i Opdal. Maa henføres til yngre jernalder (7319). VSS. 1904, nr. 3, p. 13. Oval sten med omgaaende fure efter længden. F. paa Lian ved Bustlisundet i Hevne (7342). VSS. 1904, nr. 3, p. 14. To ovale stene med omgaaende fure efter længden. Skal være f. paa Vatn i Agdenes (7419). VSS. 1904, nr. 3, p. 25. En cylinder av brændt ler av sedvanlig form, med hul efter længden, uten utvendig fure, 5 cm. lang. Sandsynligvis fra middelalderen. F. ved gravning for vandledning i Erling Skakkes gate i Trondhjem (7477). VSS. 1905, nr. 7, p. 6. To halvmaaneformede vævstene med hul ved hver ende. F. paa Rise under Naustan i Børsen (7504). VSS. 1905, EN Ap Jed: Duppeformet sænkesten av en marmorlignende stenart, av- rundet firesidet tversnit og hul ved den øvre tilspidsede ende, omtr. 17 cm. lang. F.i leren ved Stranden paa Skjenald i Børsen (OS HNSSIO GS ap Sænkesten av en art sandsten, firesidet tversnit, indsmalnende mot den ene ende, nær hvilken der er et hul, tvert avskaaren 4 50 148. 149. 150. one 153: 154. 0. NORDGAARD. [1908 ved den anden ende, 18 X 5,5 X 3,5 cm. Synes delvis tilsleben. F. paa Vaadan paa Byaasen i Strinden (7558). VSSIIOD Mare p 16 Avlang, uregelmæssig firesidet sten, 19 cm. lang, tvert av- stumpet i den ene ende, avtyndet mot den anden og der gjennemboret med to hul tæt ved siden av hinanden, og væggen mellem disse er ogsaa gjennemboret med et hul. Formodentlig en sænkesten. F. i jorden paa Mo i Rissen (7588). VSS. 1905, nr. 7, p. 19. En gjennemboret noget uregelmæssig kugle av brændt ler (7598). Nogle dupper av træ av en form, som ogsaa har forekommet 1 andre byfund, avfladede mot den øvre ende og der forsynede med et hul, maaske en art lettere tyngder (7601). En svær fiskekrog av jern (7615). F. under utgravning av en tomt i Scholdagerveiten i Trondhjem, nær hjørnet av Kjøb- mandsgaten. VSS. 1905, nr. 7, p. 20. Oval sten av haard stenart, 115 X 6 X 4 cm., av alm. form, men med 2 krydsende furer, en efter længden og en tvert over midten. Skal være f. paa Indergaarden i Lens- viken, Stadsbygdens pgd. (7655). VSS. 1905, nr. 7, p. 22. . Gjennemboret kugle av brændt ler, 4—5 cm. i tvermaal. F. paa jernbaneverkstedets tomt i Trondhjem. Da grunden her er dannet av opmudret sand, maa stykket oprindelig ha ligget paa sjøbunden. Formodentlig anvendt som fiskesænke. Al- der usikker (7796). VSS. 1906, nr. 5, p. 7. Oval sten av en meget grovkornet spettet stenart, 11 X 9 X 5 cm. i tverm. med to omgaaende krydsende furer. F. paa Herfjord, Stoksund s. i Bjørnør, paa den nordligste av gaardene under brytning av nyland ved en bæk, som kommer fra Herfjordvandet. Der er grund til at tro, at der ogsaa her foreligger en boplads fra stenalderen ligesom paa de nær- liggende steder Grønvollan og Løvstrand (7913). VSS. 1906, ned ps: Oval sten med omgaaende fure efter længden, meget svær, omtr. 14 X 12 X 10 cm. i tverm. Furen er bred og tem- No. 1] TRÆK AV FISKERIETS UTVIKLING I NORGE. 51 HD: 156. 157. melig dyb. Over den ene ende er en kort tverfure. Av en i saadanne stykker meget almindelig, grovkornet, haard og tung stenart. F. i jorden paa Herfjord i Bjørnør, ikke saa langt fra en stenalders boplads (7845). VSS. 1906, nr. 5, p. 10. 2 kugler av brændt ler med gjennemgaaende hul, den ene 4 X 4,5 cm., den anden 5 cm. i tverm. Den første f. paa Botngaarden i Bjugn, den anden paa den nordligste gaard av Teksdal, Jussund s. i Aafjorden (7855). VSS. 1906, le Su fo AL Oval sten med omgaaende fure efter længden, 19 cm. lang, 8,5 br. og 6 cm. tyk. Stenarten, et slags sandsten, forskjellig fra den almindelige i saadanne ovale stene. Flaterne glatte og gjør indtryk av at være avslebne. F. dybt i en bygge- tomt i den østlige del av Olav Tryggvessøns gate i Trond- hjem (7882). VSS. 1906, nr. 5, p. 15. To ovale stene med omgaaende fure efter længden. Som sedvanlig av meget haard stenart. F. paa Strøm inderst i i Brandsfjorden, Bjørnør, i en gammel elvemæl, hvorfra der stadig ryr sand ned (8002). VSS. 1906, nr. 5, p. 25. Foruten de foran anførte findes i Trondhjems museum ogsaa følgende stykker: Nr. 1756. - 4463. 55053. - 5461. - 5571. - 5647. - 5694. - 5813. - 5814. - 6026. - 6051. - 6071. = JIP - 7598. Oval sten med fure, Løvøen, Aafjorden. Sænkesten, Lundgreens gaard, Kjøbmandsgaten. Flyndrejern og angel. Tekniske skoles tomt. Kugle av brændt ler, Lundgreens tomt, Kjøbmandsgaten. Ovale stene med furer, Haandverks- og Industriforeningen. Cylinder av brændt ler, Nedre Baklandet. Cylinder av brændt ler, Broveiten (Mineralvandfabriken). Tøndeformede trækavler, Frimurerlogen. Angel av jern, Frimurerlogen. Cylinder av brændt ler, Rebslagerveiten (søndre side). Duppeformet sænkesten, Kjøbmandsgaten 36. 2 cylindre av brændt ler, Tharums gaard, O. Tryggv. gate. Kugle av brændt ler, O. Tryggv. gate, nær Kjøbmandsgt. Kugle av brændt ler, Schjoldagerveiten. 0. NORDGAARD. [1908 NE) Tele Tromsø museum. Fundbeskrivelser av WINTHER, HORST og NICOLAISSEN. Fiskekroge av renshorn, den største 9,5 cm. lang, de 2 mangler agnorer og krog (1 a—d). Fiskekroge av renshorn, lig forrige nummer, men mindre (2 a—c). Fiskekroge av renshorn med smalere nederdel og lidet frem- trædende agnor; av den ene er kun stammen tilbage (3 a—e). 1—3 f. paa Kjelmes i Sydvaranger og tilhører formentlig lap- pisk oldtid MA O0S pr Z gjennemborede kugler av brændt ler, fundne paa Harstad i Trondenes (38 a—b). T. M. A. 1903, p. 4. 2 rundagtige stene med rand rundt længderetningen; muligens sænkestene eller vegtlodder. F.i en stor haug paa Kaarvik i Lødingen. Yngre jernalder eller MA middelalder (64, 65). AR ML AG 1908, po 6 Nogle forkullede rester av Me av næver. Tilhører lappisk fortid. F. ved Assebakte, Karasjok, 2 mil ovenfor kirkestedet lige ved elven (136). T. M. A. 1903, p. 12. Klokkelod av klebersten, f. paa Øksnes prestegaard. Kristelig ve (HSL TG MAL IOB, å 1 En sten, formet nogenlunde som et lod, 5,7 cm. høi, maaske en synkesten (167). F.i en haug paa Haarvik i Lødingen. Tilhører enten yngre jernalder eller kristelig tidsalder. T.M.A. 1903, p. 16. Kljaasten eller synkesten, flad, langagtig, hullet oppe ved den ene ende, og fra dette rundt spidsen en fure til at lægge snoren i. F. i en haug paa Haarvik i Lødingen. Tilhører enten yngre jernalder eller kristelig tidsalder (171). T. M. A. 1903, p. 16. Fiskekrog av ben, f. i Vadsø havn. Lappisk oldtid (187). TANA 903 pp 18: Anker av jern, formen noget forskjellig fra det nu brugelige. Ankerets stang 0,86 m. lang, er en flad jernstang, og kløerne, der danner en sammenhængende, ikke synderlig sterk krum- ning, 0,69 m. lang, er ogsaa flade og ender i et fladt, ovalt 2] TRÆK AV FISKERIETS UTVIKLING I NORGE. 53 14, jo. 16. 18. 19. spidst blad uden hage. Det er f. under en helle, 20 m. over havet paa Kovholmen i Alten. Under hellen fandtes ogsaa spor av træ, muligens av ankerstokken. Paa samme holme er for 70 aar siden ogsaa fundet et anker. Kristelig tid (189). NA O0 pe: Fiskekrog av jern, 20,5 cm. lang med stor agnor. Stangens øverste ende ombøiet til en ring til at fæste snoren i. F. US HATAM AAN 905 pi HO] Kugle av brændt ler, egformet og gjennemboret. Trondenes prestegaard. Ældre jernalder (205). T. M. A. 1903, p. 20. Synkesten eller klokkelod, 25 cm. lang, f. '/3 m. under jor- den paa Hungeren i Tromsøsundet. Kristelig tidsalder (228). ME MEN 19030023. Sænkesten. Almindelig rund fjæresten med indhuggen rand til snøret. F. i jorden paa Dyrøkløven, Tranø (272). TNA 19030 p120! Sænkesten av hvid marmor med firesidet tversnit, avrundede hjørner og tilspidsede ender. Længden 26 cm. Ca. 2,5 cm. fra midten er der boret hul gjennem den; fra dette er fure udhugget om nærmeste spids for snøret. F. paa et skjær utenfor Andenes (292). T. M. Å. 1903, p. 32. Garnsten eller vævtyngde av klebersten, flad, 14,5 cm. lang, 11,5 cm. bred. F.i en gammel tomt paa Rensa, Ibestad (294). NNG03Np 22 Garnsten eller vævtyngde av glimmerskifer, flad og noget noget større end foregaaende. F.i en gammel tomt paa Rensa, Ibestad (295). T.M. A. 1903, p. 32. Sænkesten av klebersten, 17 cm. lang med hul igjennem 6 cm. nedenfor den spidse ende, om hvilken der gaar en flat- bundet fure for snøret. F. ved oprydning av en gammetomt paa Nedre Harstad, Trondenes. Kristelig tidsalder (356). T. M. A. 1903, p. 41. . Sænkesten, rund med indhuggen rand om. F. i jorden paa Hals, Tranø (380). T.M. A. 1903, p. 44. Sænkesten, lig f. nr., men noget smalere. F. i jorden paa Hals, Tranø (381). T. M. A. 1903, p. 44. 27 28. 30. SÅe 0. NORDGAARD. [1908 . Garnsten eller vævtyngde, gjennemboret. F. paa Store-Vinje, Dyrø, i en gammel tomt. Kristelig tidsalder (410). T.M.A. 1903, p. 50. Sænkesten, 22 cm. lang, 65 cm. bred og tyk. Foroven og forneden avrundet, tversnittet uregelret rundt; fure rundt ste- nen. Egøen, Lenvik (413). T. M. A. 1903, p. 50. Gjennemboret kugle av brændt ler. * Skal efter finderens utsagn høre til samme fund som nr. 38 a—b. Harstad, Trondenes. Ældre jernalder (438). T. M. A. 1903, p. 53. . Sænkesten. F. paa Engenes i Hillesø, 16 cm. under jord- skorpen (534). T. M. A. 1903, p. 60. Sænkesten av hvid marmor; den er 21 cm. lang, tilspidset i den ene ende, but i den anden; igjennem den er et rundt hul, og fra hullet op mot den spidse ende er der paa begge sider udmeislet en fure til snoren. F. under sammenlagte stene nær stranden paa Nordskot, Stegen (550). T. M.A. 1903, p. 61. Tre angler av forskjellig størrelse; anglernes øverste leg er ombøiet til en ring, hvori snoren har været fæstet. F. paa Harstad i Trondenes | fot under jorden sammen med en mængde ben av hval og kreaturer. Der kan muligens tidligere ha været hustomt. Tilhører formentlig middelalderen (570). EM JAO05NP 63 Sænkesten av klebersten, 35 cm. lang og temmelig tyk i den ene ende (589). Flat klebersten med 2 huller igjennem, muligens en kljaasten (590). T.M. A. 1903, p. 64. Nr. 589, 590 er f. paa samme sted og under de samme omstændigheder som nr. 570. Tre langagtige kleberstene, de to lange med rundagtigt tver- snit; den tredje er spids i den ene ende, tyk i den anden, har nogen lighed med et fuglehoved. Igjennem den tykke del gaar et rundt hul, hvorfra furer er udmeislede til begge sider (632). F.ien jordbanke ved gravning til et hus. Rab- ben (Klak), Hadsel. Yngre jernalder. T. M. A. 1903, p. 69. Angel, hvis leg (stilk) ender i enring til at fæste snoren i. F.i en jordbanke ved gravning til grundmuren av et hus. Rabben (Klak) Hadsel. Yngre jernalder (639). T.M.A. 1903, p. 70. HI TRÆK AV FISKERITS UTVIKLING I NORGE. 55 SV 33. 34 36. Sylte 38. 39. 40. 43. Rund sten med udhuggen rand rundtom (sænkesten). F.i en stenhaug under tre store stenheller paa Aase, Dverberg. Yngre jernalder (693). T. M. A. 1903, p. 76. Raat udhulet og tilhuggen gjenstand av træ (øsekar?), —For- kullet i enden. F. i en torvmyr paa Reine i Vestlofoten (696). TV MAS MSGE jo M7e Aare av furutræ, f. i lerlaget under en torvmyr, som er 81 cm. dyb; myren har sandsynligvis i ældre tider været et tjern. paa Sneisen, Lødingen (709). T. M. A. 1903, p. 78. 8 sænkestene, dels med, dels uden hul igjennem. F. ved kjeldergravning paa en gammetomt, Vardø (ll). T. M.A. 1903, p. 78. Endel angler av ældre form. F. ved kjeldergravning paa en gammetomt, Vardø, paa samme sted som nr. 711. Tilhører vistnok middelalderen eller nyere tid (712). T.M. A. 1903, p. 78. Fiskekrog av jern; dens leg er bøiet til en rund hempe, hvori snoren har været fæstet. Jordfund fra Ramberg, Flakstad (777). 1903 0p185: Rund sten, glat og flattrykt paa siderne, muligens en sænke- sten. F.i gravhaug sammen med menneskeskelet paa Flatset, Hadsel. Yngre jernalder (814). T. M. A. 1903, p. 90. Sænkesten av klebersten med hul igjennem og udhugning for snoren. F. i jorden paa Varmedal, Trondenes (837). T.M.A. 1903, p- 94. Sænkesten av gneis med isprengt glimmerskifer, med hul igjen- nem og grund udmeisling for snoren, 25 cm. lang. F.i gamle hustomter paa Finkirken, Tromsøsundet pgd. (845). T.M.A. 1903, p. 95. Angel av jern med leggens ende bøiet til en ring, hvori snoren har været fæstet. F. i jorden paa Sørøen i Finmarken (854). Te MEG NG08 or OG Kjeip av enertræ.. F. i en torvmyr 1,5 m. under overflaten paa Stanglandseidet, Tranø pgd. (957). T.M.A. 1903, p. 107. Sænkesten av kleber, 25 cm. lang, rundt tversnit og huli den ene ende til snøret. F.1,5 m. under overflaten av stran- 56 44. 45. 46. 47. 48. 49. 50. Qt ne) 53. 0. NORDGAARD. | [1908 den ved murerarbeidet til en brygge paa Andenes (1108). T. MAO 0Tp 27) Liden sænkesten av kleber med hul i begge ender og med en korsformet indskjæring paa den ene side, 12 cm. lang (1114). Sænkesten av glimmerskifer med hul og indhuggen fure for snoren, 26 cm. lang (1115). 1114, 1115 er f. i jorden paa gaarden Blokken i Sortland. Yngre jernalder. T. M. 4.1903, p- 128. Stor kugle av brændt ler. Ukjendt findested. Ældre jern- alder (1300). T. M. A. 1903, p. 154. Angel av jern med den øverste ende av leggen ringbøtet, f. i jorden paa Sandvik i Malnes s., Vesteraalen (1302). T. M.A. 1903, p. 154. Sænkesten med indhuggen fure rundtom. F. i en gravhaug sammen med menneskeben paa Hov i Gimsø (1316). T. M. A. 1905 0p1lb>: Pilespids av ben, særegen form; dens ene side er egformet med 5 smaa mothager i en gruppe og 4 lignende i en anden. Den er 12 cm. lang, 1 cm. bred. F.i en gravhaug paa gaar- den Vangi Lenvik. Tilhører formentlig yngre jernalder. Kan muligens ha været anvendt til lystring efter fisk (1331). TM IA 19030 p1 0157. Angel av gammeldags form. Partiet ved agnhagen er rundt, leggen ret; fra leggens ende utgaar en angen leg, der danner en ret vinkel med den. Hvor begge forener sig med hinanden er der paastøbt et stykke bly. F.ien jordhaug paa Lebesby i Finmarken og tilhører nyere tid. Saavidt vides, var de slags angler i bruk indtil for et hundrede aar siden (1381). T. M. A. 1903, p. 164. Sænkesten av kleber. F. i jorden under et hus i Tromsø og tilhører formentlig nyere tid (1392). T. M. A. 1903, p. 165. Sænkesten av kleber. F. i jorden under et hus i Tromsø og tilhører middelalderen eller nyere tid (1387). T. M. A. 1904, p. 230. Fire dels runde, dels ovale stene; de to har indhugget en fure til snor, som har gaaet rundt stenen. Har formentlig været No. 54. 56. 1] TRÆK AV FISKERIETS UTVIKLING I NORGE. 57 brukt som sænkestene paa fiskesnører. F. i jorden paa Lok- øen i Bø (1568). T. M. A. 1904, p. 256. Stor sænkesten til et fiskesnøre, med indhuggen fure rundt stenen, 13 cm. lang, 11 cm. bred (1627). . Sænkesten til fiskesnøre, likeledes med indhuggen fure rundtom, 9 cm. lang, 7 cm. bred (1628). 1627 og 1628 er f. i grav- haug fra yngre jernalder paa gaarden Øisund i Melø herred. T. M. A. 1905, p. 84. Stor sænkesten av haard stenart med 2 indhuggede furer rundt stenen og en lignende om dens halve længde til at lægge snoren i. F. paa Hamre indre (Mellemjorden), Karlsø pgd., Helgø s. (1658). Ab. 1906, p. 371. Aare av træ, 1,20 m. lang, derav er bladet 44 cm. og har avlang form med tvert avskaaret ende. Den er f. paa bunden av en torvmyr, ca. 2 meter under jordskorpen, og maa til- høre et meget fjerntliggende tidsrum, naar myren, som den- gang vel maa ha været et tjern, er vokset saaledes som her er tilfældet. Den er f. paa Andenes 1906. Tillæg. I B. M. (se p. 28) findes foruten de foran opførte ogsaa følgende saker, som falder indenfor denne avhandlings ramme: je td En rullesten (8,4 X 5,7 X 4 cm.) med omgaaende længdefure og tverfure. F.i Norge, men uvist paa hvilket sted (185). Et cylindrisk søkk av klebersten, 19,5 cm. 1. Den nedre ende, som er noget avrundet, har en diameter av 5,5 cm. Den øvre ende er tilspidset med et gjennemgaaende hul 5,4 cm. nedenfor spidsen. Fra hullet gaar en fure over spidsen. Ukjendt finde- sted i Norge (188). Rullesten med fure. F. paa Onarheim, Tysnes, Søndhord- land (3016). Rullesten med fure. F.paa Skodje, Søndmør, gravhaug? (4001). Søkk av klebersten (5,5 X 6,1 X 3 cm.) med et hul i hver ende efter midtlinjen. F. paa Ytre Eide, Stryn, Nordfjord. 58 SSI 0 12 0. NORDGAARD. [1908 Ved —katalogiseringen overset og regnet blandt kljaastene (5804 d) (1903:59). B. M. A. 1903, nr. 14, s. 17. Søkk av kleber (12 cm. 1., 5,3 cm. b.) med et hul ved hver ende. Hullene ligger ikke efter midtlinjen men ved den tyn- deste av sidekanterne. F. paa Lygren, Lindaas, Nordhordl., i vikinggrav, hvori ellers fandtes armbøile av bronce, vævske av jern, 2 snellehjul av kleber, 8 kljaastene og 1 klinknagle (6185). Endvidere findes i B. M.: Et avlangt, krumt søkk av klebersten med et hul i hver ende. L. 24 cm. F. paa Almenningen, Rugsund sg., Daviken pgd., Nordfjord. En rullesten (10,9 X 7,5 X 5,6 cm.) med omgaaende længde- fure og omgaaende tverfure. Er muligens kommet fra det Trondhjemske. Stort pæreformet søkk av klebersten, mrk. ,juni 1893", men ellers uten oplysning. Sikkert fra Vestlandet. Togrenet blysøkk, antagelig fra vikingtiden. Stensøkk (13,5 cm.1.), den ene ende krummet, og med længde- fure paa den ene side, samt en tverfure ved hver ende. En angel (vistnok av renshorn) fra Kjelmesø. L.7cm. Lig- ner nr. 29 i RyGH, Sur le groupe arctique de l'age de la pierre polie en Norwege. Congreés international d'antropologie et d'archeologie. Stockholm, 1874. No. 1] TRÆK AV FISKERIETS UTVIKLING I NORGE. 59 Forhistorisk fiskeri i Norge. I en overordentlig velskreven og indholdsrig artikel!) gjør pro- fessor OSCAR MONTELIUS paa bare 7 oktavsider rede for hoved- -trækkene i den skandinaviske halvøs kulturutvikling siden sten- alderen. Den fremragende forfatter hævder sin tidligere fremførte opfatning, at der er ingen grund til at anta en ny indvandring ved den yngre stenalders begyndelse, og da den yngre stenalder slutter i begyndelsen av det 2. aartusen før KRISTUS og maa ha varet i mindst 2 aartusener, følger herav, at Norden har havt en ger- mansk befolkning i mindst 6000 aar. Professoren tilføier, at dette resultat gjelder saavel Norge som Sverige. Ved samfærsel med sydligere lande kom Norden under ind- virkning av de nye kulturfremskridt. Guld og kobber blev saa- ledes kjendt mer end 2000 aar før vor tidsregnings begyndelse, og bruken av bronce var almindelig i Norden i den første halvdel av det 2. aartusen f. Kr. Ved midten af det sidste aartusen f. KR. var jernet almindelig benyttet paa halvøen, og paa denne tid gjorde de nordiske folk ogsaa bekjendtskap med sølv og glas. I de første aarhundreder efter KRISTI fødsel bragte en livlig berø- ring med den romerske kultur mange nye impulser. Saaledes begyndte nordboerne kort efter vor tidsregnings begyndelse efter romerske forbilleder at utføre vakre guldarbeider i filegran. Og fra romerne fik vi ukedagenes navne og bokstavskriften. Et par hundrede aar efter Kr. fandt en begavet germaner paa at gi de latinske bokstaver en saadan form, at de med lethed kunde skjæres i træ. Derved fremkom runerne, vor ældste bokstavskrift. 1) Samtiden, 1901, p. 6—13. 60 0. NORDGAARD. [1908 Da i det følgende begreberne broncealder, ældre og yngre jernalder oftere blir nævnt, anføres her for disse perioder den tids- utmaaling, som i almindelighed nu opretholdes av oldgranskerne. Yngre nordisk stenalder —ca. 1700 f. Kr. Broncealderen (1700—500 f. KR... Ældre jernalder (500 f. Kr.— 800 e. KR.. Yngre jernalder (800—ca. 1050). I den ældre jernalder kaldes tiden fra KRISTI fødsel til aar 400 for den romerske jernalder, 400—800 for folkevandringstiden. Efter denne korte oversigt blir der da tid til at komme ind paa emnet om stenalderens fiskeri i Norge. Stenalderen. Det er først i de allersidste aar, at der i vort land er paavist levninger fra den ældre nordiske stenalder. I 1905 lykkedes det prof. BRØGGER at sandsynliggjøre samtidig- heden av de saakaldte Nøstvetbopladser paa Østlandet med de danske kjøkkenmøddinger. Allerede i aaret 1900 beskrev konser- vator T. HELLIESEN en avfaldsdynge fra Kvernevik i Randeberg sogn, Hetlands pgd., Jæderen, og henførte denne til den ældre stenalder». Foruten kulrester, en simpel pilespids og spaltere av flint fandtes ben av torsk (Gadus callarias), svartbag (Larus mari- nus), lomvi (Uria troile), geirfugl (Alea impennis), tamhund (Ca- nis familiaris), oter (Lutra vulgaris), graasæl (Halichoerus gry- pus), kronhjort (Cervus elaphus) og menneske (Homo sapiens), samt skaller av østers (Ostrea edulis), hjertemusling (Cardium edule), albuskjæl (Patella vulgata) og strandsnegl (Littorma littorea). Endskjønt der paa avfaldsdyngen ved Kvernvik ikke fandtes red- Skaper, som kunde gi synderlig oplysning om beboernes levevis, vidnede de organiske rester om et folk, der ernærede sig som jæ- gere, fiskere og skjælætere. Heller ikke fra Nøstvetbopladserne har man noget fund av fiskeredskaper. Fundet i 1907 paa Viste i samme prestegjeld som Kvernvik er derfor av den største interesse, baade for sit store indhold av dyreben og for det forholdsvis be- tydelige antal av redskaper, som det bragte for dagen. En fore- løbig beskrivelse av Vistefundet er leveret av A. W. BRØGGER i 1) S.M. Aarsb. 1900, p. 57—60, 96. No. 1] TRÆK AV FISKERIETS UTVIKLING I NORGE. 61 Naturen, 1908, p. 97 f. De mnedenstaaende oplysninger er hentet fra denne kilde. Av dyrelevninger i Vistesundet paaviste HERLUF WINGE 17 pattedyr, hvoriblandt vildsvin (Sus scrofa ferus) og ilder (Mustela putorius), begge ny for Norge, samt 28 fugle- og Sfiskearter. Vistedyngens fiske var følgende: berggylte (Labrus berggylta), blaastaal (Labrus mixtus), torsk (Gadus callarias), hyse (Gadus æglefinus), Iyr (Gadus pollachius), brosme (Brosmius brosme), lange (Molva sp.) og havaal (Conger vulgaris). Denne liste er ikke lidet oplysende. Til fangst av saadanne dybvandsfiske som brosme og lange behøves der ganske gode greier. Og heldigvis kan Vistefundet ogsaa gi endel oplysninger om de anvendte fiskeredskaper. A. W. BRØGGER oplyser, at der ialt fandtes 10 stykker angler, hvorav 3 eksemplarer av ben av- bildes?) I beskrivelsen sis bl. a.: ,De (anglerne) representerer alle en gammel form, med en lang gren, hvori der er indskaaret hak til fastbinding av snøret, og en kort gren uten mothake. De hele stykker viser forskjellige varianter av denne hovedform, ar- beidet av en rørknokkel, i almindelighed av elg eller hjort, og i sit endelige utseende glattet til slig, at de nu har en meget smuk, blankpoleret overflate. De største kroker er to stykker paa 7 cm. længde, som vel har været brugt ved dyb- vandsfiske paa torsk og hyse, og der er smaa kro- ker paa 2 og 3 cm. længde". Paa fig. 21 gjengis 3 angler . fra Vistehulen efter et foto- grafi, som jeg har faat av konservator T. HELLIESEN. Av en eller anden grund er den ene efterladt i halvfer- Fig. 21. Benangler fra Vistehulen. S.M. dig stand, muligens fordi angelmakeren fandt, at med det foreliggende emne blev fanggrenen for kort. Sammenlignes anglerne fra Vistefundet med de kjendte 1) Naturen, 1908, p. 106. 62 0. NORDGAARD. [1908 ældre stenaldersangler fra Danmark, maa de vel sis at representere en fælles type, endskjønt fastgjøringen av snøret er forskjellig (se fig. 18). Foruten de nævnte angler fandtes ogsaa i Vistehulen et brud- stykke av en benharpun, som sandsynligvis har siddet paa et fiskespyd eller en lyster. Allerede for flere aar siden paaviste P. Å. ØYEN.) at avfalds- dyngerne fra Kvernvik og Kregemyr paa Tungeneshalvøen laa like over tapestidens strandlinje. Om Vistebopladsen sir A. W. BRØGGER, at dens laveste punkt ligger ca. 17 m. 0. h., medens tapestidens strandlinje paa dette sted befinder sig i en høide av 13,4 m., og ved en kombineret arkeologisk-geologisk-zoologisk undersøkelse kommer nævnte forfatter til det resultat, at Vistefundet ogsaa til- hører tapestiden, hvilket svarer til det øvre stadium av ældre nordisk stenalder eller kjøkkenmøddingernes tid. Til denne tid hører mu- ligens ogsaa avfaldsdyngen paa Stenkjær ved bunden av Trond- hjemsfjorden. I en nylig utkommen avhandling?) har jeg søkt at vise, at nævnte avfaldsdynge likeledes befinder sig paa tapestidens strandlinje, og at de organiske rester fra bopladsen henviser den til denne tid. Skulde dette vise sig at være helt paalideligt, har der saaledes ogsaa været en ældre stenalders bebyggelse ved Sten- kjær. Hvorom alting er, fremgaar det ialfald, at de gamle sten- alders Stenkjærbygger har ernæret sig ved skjæltaking, jagt og fiskeri. Et minde om dette folks fiskeri er et skiferstykke med fure efter midten (Th. M. 1102, fundbeskrivelse p. 33). — Ved fremtidige undersøkelser vil det ganske vist bli avgjort, om der er flere av bopladserne med den saakaldte skiferkultur, som kan hen- føres til den ældre del av stenalderen. Indtil videre faar man nøie sig med at regne den til stenalderen i sin almindelighed. Det er heller ikke utelukket, at man i det nordlige Norge vedblev at bruke kniver og spidser av skifer en god stund, efterat broncen hadde gjort sit indtog i den sydlige del av landet. I Trøndelagen i for- 1) Tapes-niveauet paa Jæderen undersøkt sommeren 1900. Videnskabsselsk. Skr. I. Mat. Nat. Kl. 1903, Nr. 7. 2) Bidrag til faunaens historie i Trondhjemsfjorden. VSS. 1907, nr. 7, p. 19. No. 1] TRÆK AV FISKERIETS UTVIKLING I NORGE. 63 historisk tid*'*) omtaler K. RYGH en boplads paa Laukvik i Aure pgd. paa Nordmøre, hvor der er fundet en hel del flintsaker og som saaledes adskiller sig fra bopladsen ved Stenkjær, hvis redskaper var gjort av skifer, horn eller ben. Beliggenheden av Laukvik- bopladsen er saadan, at beboerne hadde let adgang til at skaffe sig næring baade fra sjøen og det ferske vand*). Ifølge K. RYGH findes den nordligste boplads med flintredskaper og flintavfald av nogen betydning paa gaarden Uran i Flatanger (ved Bølefjorden). Hverken paa Laukvik eller Uran er der fundet fiskeredskaper, men bopladsernes beliggenhed er saadan, at fiskeri utvilsomt har været en vigtig næringsvei for beboerne. Lidt længere inde d iBølefjorden ligger gaar- dene Bøleseter og Bøle- strand, hvorfra der i Th. M. findes betyde- lige fund av skifersaker. Derved indordnes de i den gruppe, som man har kaldt den =ark- tiske. Om beboerne paa de arktiske bo- pladser var nordmæn- denes eller finnernes (lappernes) forfædre er endnu ikke bragt helt paa detirenen men sikkert er det ialfald, audet varmet Kolk av jægere og fiskere. Meget almindelig fra findestederne for skifer- Fig.22. Norske rullestenssøkk med indhugne furer, 2/3. saker er rullestene med a C en omgaaende fure efter længden. Disse synes at representere det 1 Festskrift ved Trondhjems 900 aars jubileum 1897. DENSEe RYGH pm: 64 0. NORDGAARD. [1908 typiske snøresøkk for den arktiske stenalder. Paa fig. 22 findes etpar av disse. Hvis man orienterer fiskestenene saaledes, at den største dimension (længden) stilles vertikalt og med bredsiden vendt mot beskueren, kan man for kortheds skyld kalde en fure over bredsiderne for en medianfure, og over smalsiderne for en lateral fure. Paa fig. 22 er a og d stillet med bredsiderne mot beskueren, b og c derimot med fremadvendte smalsider. a er fra Dyrøkløen, Tranø (T. M. 272), 10X9 6 cm., grani- tisk, regelmæssig rullesten med en 2 cm. bred helt omgaaende medianfure. Vistnok arktisk stenalder. b er fra Røsaasen, Ankenes (Th. M. 7026), 7 X 6,2 X 5,2 cm., regelmæssig rullesten med helt omgaaende lateral fure, I cm. bred og mediane gruber. Danner saaledes etslags kombination mellem søkk og haandsten. c er fra Ofstad i Børsen (Th. M. 4610), rullesten med tverfure og helt omgaaende lateral fure. Furernes bredde ca. I mm. Den ene bredside er temmelig flat, medens den anden er sterkt hvælvet. Stenen er saaledes ikke symmetrisk i forhold til et lateralplan. Dimensioner: 10 X 6,8 X 5,7 cm. d er fra Bøleseter i Flatanger (Th. M. 4314), en regelmæssig rullesten (11,2 X 9 X 6,6 cm.) med en 1,5 cm. bred helt om- gaaende medianfure. Av formen a og d er der fundet en hel del eksemplarer paa bopladse fra den arktiske stenalder, og man maa anta, at de fremstiller typen paa den tilsvarende tids snøresøkk. I regelen er der ikke stor forskjel paa dimensionerne, men undertiden kan længden være betydelig større end tykkelsen. Dette er Saaledes tilfeldet med en fiskesten fra Kineb i Lensviken (Th. M. 6127), den har følgende dimensioner: 15,5 X 6,5 X 5,8 cm. Den helt omgaaende, mediane fure er 1,5 cm. bred. Som allerede nævnt har 22 b en lateral indfuring med mediane gruber. I Bergens museum findes en lignende sten (B. M. 3722) fra Søvde i Søndmør. Denne er ogsaa en almindelig rullesten (8 X 7 X 5 cm.) med med helt omgaaende lateral fure, ca. I cm. bred, og med median planslibning i en diameter av ca. 4 cm. Dette synes likeledes at antyde en kombination mellem haandsten No. 1] TRÆK AV FISKERIETS UTVIKLING I NORGE. 65 og søkk. En lignende lateral indfuring har en rullesten fra Lok, Herod, Lister (B. M. 1906 :89). Den er av granit og har en stør- relse 10,5 X 9,5 X 6,5 cm. med en 1,5 cm. bred lateral fure, og med retvinklet krydsende korte furer for enderne. Søkket fra Lister kan ikke med sikkerhed regnes til stenalderen, da fundomstændig- hederne intet fingerpek gir, men det er ikke usandsynligt, at det blir at sætte i klasse med den arktiske stenalders snøresøkk. Foruten fiskestene med lateral og median indfuring forekommer der ogsaa typer med begge i forening. Saaledes har man en rulle- sten, f. paa Halsen, Gjetestranden, Børsen (Th. M. 3760) med I cm. bred lateralfure og en medianfure, hvis bredde er 1,3 cm. Dimensioner: 11,3 X 10,3 X 6 cm. Stenen er ikke funden under 'saadanne omstændigheder, at den med sikkerhed kan regnes til stenalderen, men furernes forhold synes at peke i den retning. Sandsynligheden av en stenalders datering blir endnu større for en lignende fiskesten fra Røsaasen i Ankenes, hvor der er paatruffet en stenalders boplads. Denne rullesten er 8 X 7 X 5 cm. med en medianfure og lateralfure, som er ca. I cm. bred. Den samme indfuring har likeledes en vakker rullesten fra Onarheim, Tysnes, Søndhordland (B. M. 3016). Dimensioner: 10 X 9 X 8 cm. Baade medianfuren og lateralfuren er smalere end paa nogen av de foran nævnte, idet bredden kun er 8 mm. Det er neppe noget til hinder for, at ogsaa denne kan tilhøre sten- alderen, men sikkert kan den foreløbig ikke dateres. I Bergens museum findes ogsaa nogle andre fiskestene, som muligens kan tilhøre stenalderen. Saaledes en rullesten (uten nr., mrk.: Det Trondhjemske(?)). Dimensioner: 11 X 7 X 5,6 cm., med lateral omgaaende fure og tverfurer kun paa siderne. B.M. 185 (8,5 X 5,7 X 4,2 cm.), er en rullesten med helt omgaaende medianfure og tverfure. Stenen fra Steinsvik, Volden, Søndmør (B. M. 5505), har dimensioner 15,5 X 8 X 6 cm. og er forsynet med en bred omgaaende medianfure og tverfure. Noget avvikende er en sten fra Kvie, Nærbø, Jæderen (B. M. 4885). Den øvre del av stenen mangler, bredden er 9 cm. og tykkelsen 8 cm. Der er en helt omgaaende tverfure og en halvt omgaaende medianfure. Sandsyn- EG 0. NORDGAARD. [1908 ligvis er den en fiskesten, men om den tilhører stenalderen kan for tiden ikke med sikkerhed avgjøres. Den største del av rullestenssøkkene med en enkelt omgaaende fure er funden paa bopladserne i Trondhjems stift, f. eks. paa Harsvik og Løvvik i Bjørnør, Horstad, Bølestrand og Bøleseter i Flatanger, men de forekommer hist og her baade nordenfor og søndenfor; stenen fra Dyrøkløven, Tranø, hører saaledes til denne type (fig. 22 a). Sandsynligvis ogsaa den nylig omtalte sten fra Lok, Herod, Lister. Hverken i de trondhjemske eller i Nordlands og Tromsø amter er der paa bopladsene fra den arktiske stenalder fundet andre utvil- somme fiskeredskaper end søkk. Men det tør vel være sikkert, Fig. 23. Teksdalskniven. at baade skiferpile og skiferknive delvis har været benyttet i fiskeriets tjeneste. Et vink herom faar man ogsaa ved at betragte den interessante skiferkniv fra Teksdal i Aafjorden,') S. Trondhjems amt (se fig. 23). Teksdalskniven er ifølge RYGH 15,5 cm. lang og paa det bre- deste omtrent 5 cm. De paa begge sider indridsede figurer maa vistnok betegne fiske. Det er saaledes meget sandsynligt, at 1) Fundbeskrivelse p. 35. Se ogsaa K. RYGH, Spidser og knive av skifer. VSSO020mee pe: No. 1] TRÆK AV FISKERIETS UTVIKLING I NORGE. 67 Teksdalskniven har været benyttet under tilberedelsen av fisk, og følgelig kan kaldes en fiskekniv fra den arktiske stenalder. Til sammenligning hitsættes efter RAU billedet av en fiskekniv, benyttet av eskimoer paa Alaska. Ved hjelp av et baand av hvalben, som gaar gjennem et hul i knivens over- kant, fastholdes den til et halvmaane- formet træskaft (fig. 24). Figurerne paa Teksdalskniven er av betydelig interesse, fordi de min- der om den paleolitiske dyrefremstil- je. 4, skatte av sen Allaske ling i Frankrig (se fig. 1 og 2). 19. aarh., 1. [ denne forbindelse vil jeg ogsaa ta med en fisketegning, som forekommer paa en fjeldvæg ved Glomen i Nordland!). Den fisk, som her er fremstillet, mener man er kveite (Hippoglossus hippoglossus, LIN). Sammen med den staar omrids av ren, elg og bjørn. Disse nordlandske hellerist- ninger kan ikke sættes til et senere kulturstadium end bronce- alderen, men det tør være muligt, de er ældre og saaledes i virkelig- heden tilhører stenalderen. I ethvert fald er det det ældste minde om kveitefiske i Nordland. Og om figurerne paa Teksdalskniven kan sikkerlig sis, at de hører til de ældste billedfremstillinger er paa den skandinaviske halvø - og utvilsomt er de første kjendte re fisketegninger paa norsk grund. Hvorvidt det folk, som Fig.25. Helleristning av fisk fra Glomen, 1/39. har efterladt skifersakerne paa stenaldersbopladser var finner (lapper) eller de nuværende mnord- mænds forfædre er ikke bragt helt paa det rene. I sin behandling av den arktiske stenalders ,Spidser og knive" sir K. RYGH?) bl. a.: , Det synes mig fra etnografisk synspunkt intet at være til hinder for at anta, at bopladserne i Bjørnør og Flatanger kan være lev- ninger fra lapper, og at det samme kan gjelde avfaldsdyngen ved I) Se A. HELLAND, Helleristninger ved Glomen i Mela Herred i nordre Helge- land. VSS. 1900, nr. 8. vs Ona pe 68 0. NORDGAARD. [1908 Stenkjær". Denne antagelse nærmer sig til vished for fundene fra Kjelmesø !), Mortensnes og nordsiden av Varangerfjorden. Paa sidstnævnte sted fandtes nemlig grave, og de saaledes erholdte kranier er undersøkt bl. a. av C. F. LARSEN, som skriver, at av 14 undersøkte kranier kunde ,8 med nogenlunde sikkerhed antas at være lapkranier, medens 6 er mere usikre, kanske blandings- former, kanske varianter".*) Det blir saaledes overveiende sand- synligt, at Varangergravene og Kjelmesøbopladsen er minder efter finnerne (lapperne), og endskjønt jeg ikke kan ha nogen begrundet mening om den arkeologiske overensstemmelse mellem Varanger- fundene og oldsakerne fra bopladsene paa Stenkjær, i Bjørnør, Flatanger, etc., synes det ialfald være sikkert, at samtlige efter- ladenskaper bærer bud om et jæger- og fiskerfolk. Der er vistnok endnu ikke ved Varangerfjorden fundet nogen av de karakteristiske rullestene med bred omgaaende fure efter længden, hvilke stene synes at være det typiske snøresøkk*) for den arktiske stenalders fiskere, men disse av naturen formede stene er ogsaa ved Varanger- fjorden funden i en anden anvendelse, som man har mange side- stykker til paa sydligere bopladser.*) Paa stenalderbopladsen paa Holeheien (Jæderen) fandtes ifølge GUSTAFSON5) ,6 ovale eller no- get kantede rullestene av hvit kvartsit, der som de tydelige merker viser har været benyttede som slagstene”. Disse slagstene har ogsaa sin interesse i forbindelse med fiskeriet, da de muligens har været benyttet til at knuse agnskjæl. Den simpleste type av disse er en almindelig rullesten uten nogensomhelst indfuring eller ind- boring, men hvor slagmerker vidner om anvendelsen. En anden form er forsynet med en grund indboring paa hver av bredsiderne; 1) O, RYGH, Sur le groupe arctique de I'åge de la pierre polie en Norvege. Compte rendu du congres internat. d'anthropologie et d'archeologie pré- historique. Stockholm, 1874, Tome I. p. 180. 2) Nordlandsbefolkningen. Skr. Vid. Selsk. Kristiania, 1905. Mat. Nat. Kl. nr. 2, 5. 32 (note), 3) Paa mere indelukkede steder som f. eks. Stenkjær, hvor bølgeslaget ikke er effektivt nok til en avslipning av rullestene, kan man heller ikke paa bopladserne i almindelighed vente at finde rullestens snøresøkk. 4) Paa Mortensnes er fundet en rullesten med indhugget fure i begge ender, hvorved tilkjendegis dens anvendelse som fiskesten (U. O. 8686). 5) Ab. 1898, p. 142 samt B. M. A. 1899, nr. 1. N No. 1] TRÆK AV FISKERIETS UTVIKLING I NORGE. 69 de derved fremkomne gruber tjener til støtte for tommelfingeren paa den ene side og peke- eller langfingeren paa den anden. Paa atter andre er der en bred og forholdsvis dyp omgaaende tverfure (se R. 45), som sandsynligvis tjente til fastgjøring av et skaft, hvorved redskapet fik utseende av en kølle eller en hammer. Denne sidstnævnte form kunde man komme til at opfatte som garnsøkk, men den vil vel i regelen kunne adskilles fra saadanne ved sin dypere og bredere indfuring. Der findes ogsaa forskjellige kombinationer av de her omtalte former. Saaledes beskriver O. RyGH)) en ,sten av en flad oval form, aabenbart tildannet av naturen, men forsynet med en indsleben fure tversover paa midten og desuden paa begge fladsider med en liden indsleben fordypning paa hver side av furen, 12,6 cm. 1., 6,7 cm. br. F. paa Aasen i Sandøkedal pgd., Bratsberg amt (U. O. 7594)". Fig. 22 b frem- stiller en rullesten fra Røsaasen, Ankenes. Her er gruber paa hver av bredsiderne og en omgaaende fure efter længden, hvorved der antydes en kombination av haandsten og snøresøkk. Saadanne slagstene er fundne paa flere av de vestlandske stenalders bopladser, saaledes f. eks. paa Vespestad i Bømmel sg., Finnaas pgd., Søndre Bergenhus amt?) O. RyGH?*) beskriver ,en hammer av sten av formen R. 45, 7 cm. 1. med en 2,5 cm. bred tversovergaaende fure. F. paa Midttømme i Horg, Størens pgåd., S. Trondhjems amt (U. 0. 4632).* Likeledes omtaler 0. NICOLAISSEN?) sen oval sten, 6 cm. X 5 cm. X 3 cm. med halvrunde sideflater, der paa begge sider har en rund indboring, som ikke er fuldført. F. paa Tennevik i Trondenes. Arktisk stenalder. (T. M. 851)". En stenhammer av rullesten med omgaaende tverfure er likeledes f. paa Aarøholmen i Alten pgd., Finmarkens amt, paa et sted, hvor der er spor efter gamle bygninger.) (U. 0. 8416). IU.O. findes desuden fra Finmarken følgende stenhammere: En av en haard, sortagtig stenart, f. i en lappegrav ved Klubben i Vadsø 1) Ab. 1876, p. 6. 2) HAAKON SCHETELIG i B. M. A. 1905, nr. 14, p. 26. 3) Ab. 1894, p. 141. AG ND AG NOGEN jo OG Ab IST Np 20) 70 0. NORDGAARD. [1908 pgd.), 3 avlange med tverfurer, f. ovenfor Vadsø kirke?) ,10 større og mindre avlang runde rullestene, der av slidet i enderne kunde skjønnes at være brukt som hammer. De havde ingen til- dannelse til fæste for et skaft og maa altsaa ha været holdt i haanden under bruken (U. O. 8501)*3). Fra lappegravene paa nordsiden av Varangerfjorden har U. 0. ,2 rullestene med slipe- flater" ,*) og i en høide av 70 fot over havet ovenfor Vadsø kirke fandtes 3 med tverfurer forsynede rullestene?). To lignende uten furer blev tat paa handelsstedet Mortensnes i Nesseby pgd. i nær- heden av den der staaende bautasten.% Fra findestederne ved Varangerfjorden er der saaledes adskillige vidnesbyrd om rulleste- nenes anvendelse til slagstene eller hammere, men neppe mere end et, som stadfæster deres anvendelse som søkk. Derimot foreligger en række andre fund, som demonstrerer næringslivet hos disse bopladsmennesker. En hel del angler og harpunspidser av rens- horn er veltalende vidner om folkets fiske og fangst. Oldsakerne fra fundene ved Varangerfjorden er spredt i flere museer. Nævnes kan at T. M. har adskillige angler, harpunspidser etc. av renhorn ”) fra Kjelmesø, B. M. besidder to brudstykker av angler samt en- kelte andre redskaper av ben tilligemed en samling ubrændte ben av pattedyr?) og fiske fra samme sted.”) Endelig eier U. 0. fiske- kroker, harpunspidser, pilespidser etc. av renshorn, likeledes frem- kommet ved gravning paa Kjelmes, nordsiden av Varangerfjorden og Mortensnes '"). I VSS. 1903, nr. 5, beskriver dr. WESSEL endel stenredskaper fra Sydvaranger. Blandt andet ogsaa en fiskekrok av ben (1. c., fig. 4). ,Den er funden i sanden utenfor Kjelmø under gravning efter mark i fjæren. Den er bøjet i rette vinkler som et rektangel. Længde 70 mm. Det tykke tverstykke 27 mm. Ly Ab 1877, p. 12. 2) Ab. 1878, p. 238. 3) Ab. 1878, p. 235. 1) Ab. 1878, p. 237. 5) Ab. 1878, p. 238. 6) Ab. 1878, p. 238. B) AM NG Ao (GO for N- 2- 8) Deriblandt en bævertand. 9 Ab. 1883, p. 71. 10) Ab. 1878, p. 235—238. No. 1] TRÆK AV FISKERIETS UTVIKLING I NORGE. 71 langt. Den korte gren med spids og mothake 31 mm. Øverst paa den lange gren har der været en kort hake til befæstelse av snoren; denne er nu avslaaet. Langs den tyndere nedre kant av tverstykket er utskaaret en forsiring, bestaaende av 3 par spidse takker". Den av dr. WESSEL beskrevne fiskekrok ligner meget 2a, 2b, 2c paa fig. 26, som likeledes fremstiller angler fra Kjelmesø. Fig. 26. Angler fra Kjelmesø, l/9. T. M. Fig. 26 gjengir renshornangler, som nu opbevares i Tromsø museum. Etpar er avbrukne, men de har rimeligvis ogsaa været forsynet med agnor. 1—3 fremstiller angler fra Kjelmes, mens 187 (T. M. 187) er en krok av ben (renshorn?) funden i Vadsø havn. Den adskiller sig noget fra de øvrige, blandt andet ved indhak i leg- gen eller stammen til feste for snoren. Som før nævnt er der ogsaa i universitetets oldsaksamling angler fra Kjelmes. Av disse 7) 0. NORDGAARD. [1908 har O. RyGH i beretningen fra den arkeologiske kongres i Stock- holm 1874 avbildet 3 stykker, som her gjengis som fig. 27—29. Likesom paa Kjelmesanglerne i Tromsø museum er der ogsaa her en fra leggens øvre ende utgaaende tvergren (fig. 28, 29), som paa fig. 29 endog er forsynet med fure og er gjennemboret. De to brudstykker av Kjelmesangler, som opbevares i Bergens museum (se p. 31), har jeg ved dr. SCHETELIGS velvilje hat anled- ning til at se. Paa begge er den korte gren med agnoren avbrukket, men den ene angel har et hul i det nedre parti (som fig. 27), den anden har en længde av 6,7 cm. og har smaa hak, ikke tvergren, 27 28 29 til feste for snøret. Foruten disse Fig. 27—29. Angler fra Kjelmes, 1/3. brudstykker opbevarer B. M. en ME fuldstændig Kjelmesangel, som saa- vidt jeg skjønner, ogsaa er av renshorn. Den er av samme form som fig. 29, Længde 7,2 cm., avstanden fra spidsen til leggens ytterside 2,3 cm., tvergrenen har en længde av 2,5 cm. og er for- synet med en omgaaende fure, i hvilken er en gjennemboring al- deles som paa fig. 29. Leggens tykkelse er 6,5 mm. Det parti, som forbinder leggen med den korte gren, har en høide av 1,6 cm. Det har sin største tykkelse oventil (ca. 8 mm.) og smalner av til en ganske tynd nedre kant, hvor der er antydning til forsiring (som paa fig. 28 og 29). Saavidt mig bekjendt eksisterer der ingen fuldstændige side- stykker til de eiendommelige angler fra Kjelmes. Angler med tver- gren i leggens øvre ende synes virkelig at være en lokalform for Finmarken. I den literatur, som jeg har kunnet overkomme, har jeg kun stødt paa etpar eskimoangler,)) som i utseende nærmer sig noget til Kjelmesanglerne. Men metoden for fastgjøring av snøret er paa eskimoanglerne helt anderledes end paa Kjelmesanglerne. Paa kroken fra Grøn- 1) RAU, Prehistoric Fishing. No. 1] TRÆK AV FISKERIETS UTVIKLING I NORGE. 8 land (fig. 30 a) er i leggens øvre ende to huller og paa den anden (fig. 30 b) er der et hul i enden av leggen, som møter et hul fra siden. Foruten angler av renshorn har man ogsaa harpunspidser av samme materiale fra Kjelmesø. I det netop omtalte arbeide avbilder O. RYGH en saadan, som her gjen- gis som fig. 31. Disse har rimeligvis været anvendt til lystring av fisk. Lignende har- punspidser kjendes f. eks. fra Grønland.) a b Det er sandsynligt, at de interessante Fig. 30. fund fra Sydvaranger bærer bud om det ” AE e T hd ER ældste fiskeri i Østfinmarken. En vigtig op- b, ee pe NE gave vilde det være at undersøke forbin- fra Chesterfield Inlet, 1/3. bindelsen mellem de østfinmarkiske bopladser 19. aarh. og de sydligere. Var det samme folk, som bodde paa Kjelmes og paa Bøleseter eller Stenkjær? En kombi- neret arkeologisk-geologisk-zoologisk undersøkelse vilde visselig klargjøre mange spørsmaal, som nu er dunkle. Av geologiske grunde er man fristet til at tro, at der mellem Stenkjær- og Kjelmesbebyggelsen ialfald er en betydelig tidsforskjel, selv om begge muligens tilhørte det samme folk. Som før nævnt er der grunde som taler for, at bopladsen ved Stenkjær ligger like ved tapesstrandlinjen (ca. 30 m.). Ifølge TANNER?) befinder det tilsvarende niveau for Kjelmes sig i en højde av ca. 26 m., og da den derværende boplads befinder sig i en højde av kun ca. 6 m., maa der ligge et betydeligt tidsrum mellem tapestiden og Kjelmesbebyggelsen. Isaafald var der i lange tider drevet fiske paa Jæderen, inden den første angel og snor kastedes i Varangerfjorden. Medens det EE ældste fiskeri paa Jæderen maa sættes til den ældre nom fra Kjel- nordiske stenalder, er det saaledes ganske sikkert, mes, ca. 1/3. 1) Se Dr. SWENANDER, Harpun-Kastpil och Lansspetsar från Vest-Grønland. Kgl. Svenska Vet. Akad. Handl. B. 40, Nr. 3, PÅ. 4, Fig. 129. 2) Studier öfver Kvartårsystemet i Fennoskandias nordliga delar. Bull. "Comm. Géol. de Finlande, nr. 18, Helsingfors, 1907. Å 7A 0. NORDGAARD. [1908 at det ældste fiskeri i Østfinmarken falder i den yngre stenalder. Muligens op mot grænsen av broncens tid eller endog ind i denne. Det er i mange tilfelde vanskeligt at avgjøre om en fiskesten Skriver sig fra stenalderen eller fra en senere kulturperiode, men de sikre fund, man har, vidner om, at ved hele Norges kyst har et forholdsvis betydeligt fiskeri fundet sted i stenalderen. Frem- tidige undersøkelser vil utentvil fastslaa mange holdepunkter til en sikrere bedømmelse av denne sak, men allerede nu kan man for- staa, at Norges stenalders kystbefolkning benyttede angel, snøre og fiskesten som et væsentligt middel i kampen for føden. Et for- bud om, at en systematisk gravning i hulernes kulturlag vil levere gode oplysninger, fik man allerede i 70 aarene, da dr. REUSCH foretok endel undersøkelser i vestlandske berghuler. I Sjonghelle- ren paa Valderøen (Søndmør) fandt dr. REUSCH saaledes ,en fiske- sten med fure til tauget" sammen med skjæl (Bucemum, Patella, Mytilus, Ostrea og Pecten), ben av pattedyr, fugle og fiske, samt pile- og harpunspidser av ben eller hjortehorn." Disse ting kan neppe tolkes anderledes end som levninger efter en stenalders be- boelse av et folk, der ernærede sig som jægere og fiskere. Ogsaa fra landets sydkyst har man fund, som vidner om et stenalders fiskeri. Fig. 32 a fremstiller saaledes en angel av ben, 2,1 cm. lang, f. ved stranden paa Hitterøen ved Flekkefjord (U. O. 18600). Paa fig. 32 b av- bildes en noget større benangel fra stranden ved Blindesand, ytterst paa odden mellem Drammens- a b fjorden og Sandesognsbugten i Sande pgåd., Fig. 32. Norske ben- Jarlsberg og Larviks amt (U.O. 5852). Begge pe gh EN disse angler daterer sig sandsynligvis fra den yngre stenalder. Broncealderen. Hvorledes stenalderens fiskere i de nordiske lande var klædt, har man endnu intet kjendskap til, men det antas, at de gjorde sine klæder av dyrenes skind. Fra danske gravfund vet man, at broncealderens mænd og kvinder klædte sig i uldtøj og hadde sko av blødt lær eller skind. Broncealderens hus var 1) Se Naturen, 1877, p. 55. No. 1] TRÆK AV FISKERIETS UTVIKLING I NORGE. 7i5) vistnok rundt som en finnegamme. Paa en urne, fundet i Skaane, kan man se nogle faa enkeltheder paa datidens boliger). Fædriften har været betydelig i Danmark og det sydlige Sverige. SOPHUS MÖLLER?) bemerker, at ,baade de enkelte fuldstændig bevarede dragter og de mange rester av uldne klæder, som haves fra bronce- alderen, vidner om et fast og almindeligt faarehold. Men om vildtet mindes man dog ved, at der sedvanlig i de grovere stoffer er ind- blandet endel hjortehaar*. Ifølge nysnævnte forfatter (l.c., p.411) har i Danmark hveten været aimindelig dyrket helt siden den yngre stenalder. Med broncealderen kommer byg og hirse, medens rug og havre optræder senere. Et av de ældste vidnesbyrd om aker- bruk i Sverige er en plog, som trækkes av to dyr og styres av en mand, paa en helleristning fra broncealderen i Bohuslen*). At man i Norge samtidig ialfald i de bedste broncealders bygder hadde lignende ploge synes at være temmelig sikkert. Og at uldtøi har været benyttet ogsaa av vort folk i broncealderen er utvilsomt. I y Vor Oldtid* avbilder saaledes prof. GUSTAFSON (fig. 153) et stykke fra en mandsgrav ved Jaasund, Haaland, Stavanger amt. Broncealderens folk i Norden har saaledes ikke udelukkende været henvist til at leve av jagt og fiskeri, men de sidstnævnte næringsveie har ganske vist ogsaa været av stor betydning. Fiske- krokerne i dette tidsrum har i almindelighed en elegant og hensigts- mæssig form (se fig. 33)%. a b c d Irsk, /3. Skotsk, ?/3. Skotsk, ?/3. Dansk, 1/3. Fig. 33. Angler bronce. 1) Et billede av denne urne findes hos W. DREYER, Nordens oldtid, fig. 93. 2) Vor Oldtid, p. 410. 3 GUSTAFSON, Norges oldtid, fig. 201, p. 55. 4) Efter RAU, Prehistoric Fishing, p. 109, fig. 164—167. 76 0. NORDGAARD. [1908 Paa fig. 33 fremstiller a en bronceangel fra Irland. Den øverste del av leggen har en plateformig utvidelse som paa moderne angler. Den danske angel (d) har en løkke til fæste for snøret. En nydelig fiskekrok fra dansk broncealder avbildes ogsaa av SOPHUS MULLER). Denne angel er likeledes forsynet med løkke, har en lang spids og en kraftig agnor. Merkelig nok savner man, saavidt jeg vet, ganske og aldeles oplysninger om, hvorledes broncealderens fiskestene saa ut. Fig. 34 viser os en angel av broncealders form, f. i en grav med saker fra jernalderens ro- merske periode paa Fagerheim, Sandeherred, Jarls- berg og Larviks amt. Den viser fuld overens- stemmelse med den danske form av broncealders angler. Forøvwrigt er der i de nordiske lande hittil yderst sparsomme fund til belysning av bronce- alderens fiskeri. Men at datidens folk med for- Fig. 34. kjerlighed har drevet sjøen fremgaar derav, at Norsk bronceangel, skipsfiguren er et av de almindeligste motiver i 8 Ke de saakaldte helleristninger. Endvidere er det sandsynligt, at broncealderens nordboer har be- nyttet baate som offergave, hvilket igjen forutsætter, at sjøbruket har spillet en vigtig rolle i broncealderfolkets religiøse forestillinger. AXEL OLRIK?) opfatter saaledes det rike broncealderfund av omtrent 100 guldbaate fra Nors i Ty ved kysten av Vesterhavet som et gudeoffer. Likesom finnerne (lapperne) i Norge?) hadde sin storm- gud (Bieka Galles), hvortil ofredes baatet) blandt andet for at guden skulde beskytte dem, naar de var paa sjøen for at fiske, hadde ifølge OLRIKS sandsynlige antagelse broncealderfolket en lig- nende guddom. Denne guds forretningsomraade svarede sandsyn- ligvis til vikingtidens Njord, som raadede for vindens gang og paa- kaldtes til lykke paa sjøen, og til Wodan (Oden) hos de gamle germaner. Wodan var nemlig, forinden han for den germanske 1) Vor Oldtid, fig. 177, p. 315. *) Nordisk og lappisk gudsdyrkelse. Danske studier, II, 1905, p. 42. 3) Se QVIGSTAD, Kildeskrifter til den lappiske mytologi. VSS. 1903, nr. 1, p. 13. 2) (QVIGSTAD, 1. c.; p. 36. No. 1] TRÆK AV FISKERITS UTVIKLING I NORGE. FAT folkebevidsthed gik over til krigsgud, en personifikation av ,stor- men eller den stormbevægede luft"). Tilsammen danner baatofrene og de mange skipsfigurer i helle- ristningerne et levende billede av sjølivets overordentlige betydning for broncealderens folk i de nordiske lande. Den ældre jernalder. Det synes være et gjennemgaaende træk, at stenalderens fiskere hos os til søkk paa sine snører har benyttet de av sjødraget formede saakaldte rullestene, som de har forsynet med en mere eller mindre kompliceret indfuring. Rulle- stenes anvendelse til søkk har forøvrigt holdt sig helt til vore dage. Man har saaledes fundet rullestene med median indfuring likesom paa søkkene fra den arktiske stenalder i grav fra vikingtiden (Ø:i- sund, Melø, T. M. 1627 og 1628), og disse stene anvendes tildels den dag idag som garnsøkk. I mangel av de for øiemedet hen- sigtsmæssige rullestene har stenalderens nordmænd tat tiltakke med stykker av skifer, som de har forsynet med furer eller hak, men nogen nærmere bearbeidelse av dertil egnede bergarter til fiskestene synes at vore stenaldersfolk ikke at ha befattet sig med. Om der i broncealderen skete nogen forandring heri, har man for tiden intet kjendskap til. Men sikkert er det, at den ældre jernalder viser en bearbeidelse av velskikket stenmateriale til en for øjemedet passende form. I Bergens museum opbevares et søkk av klebersten fra Førde i Søndfjord (fig. 35)”. Det er 12 cm. langt, paa det bredeste 5 cem.; største tykkelse 3 cm., og bestaar av klebersten. Ved hver ende er et hul (mindste diameter 0,4 cm.) og i samme plan som disse huller er der en endestillet fure eller et hak. Dette in- teressante stykke har i sin tid været tydet som en del av et hunde- halsbaand, men O. RYGH og LORANGE har hævdet den utvilsomt rigtige opfatning, nemlig at det er et snøresøkk. Det utmerker sig ved en bearbeidelse av et kleberstensstykke til en form, som man ikke kjender maken til fra stenalderen. Stenalderssøkkene forutsætter et ubrutt eller sammenhængende snøre, mens søkket 1) J. E. SARS, Udsigt over den norske historie, I, p. 50. NA N 2) Ifundbeskrivelsen (p. 30) er den 4. rune feilagtig. Skalvære | istedetfor | ; 78 0. NORDGAARD. [1908 fra Førde tilkjendegir, at den egentlige vad!) eller snøret har været fæstet i den ene ende og fortømmen i den anden. En anden merkelighed ved Førdesøkket er bredsidernes forsiring. Paa den ene staar med runer av den ældre række ordet aluko. Om betyd- ningen av dette ord skriver SOPHUS BUGGE: ,aluko kan efter sin form være et kvindenavn i nominativ av en stamme ALUKON, dan net ved avled- ningsendelsen kon. Denne sidste opfat- ning støttes derved, at ALUCO findes som nedertysk mandsnavn(fra abbediet Wer- Fig. 35. Snøresøkk fra Førde, 1. 12. cm. Ældre jernalder. den i 9. aar B. M. 2929. hundred (M. HEYNE, —Alt- niederdeutsche Eigennamen), og at ALUCA forekommer som northum- brisk mandsnavn i 9. aarhundred (Liber vitae hos SWEET, The oldest English texts, s. 161, 1. 285)%, etc. BUGGE sir bl. a., at saluko sandsynligvis er en kortform eller kjæleform av et sammensat navn, som begyndte med alu" — og at det ,vel har været navnet paa kleberstenstykkets og det dertil hørende fiskesnøres eierinde". Denne tolkning av aluko som et kvindenavn er senere tiltraadt av V. GRIENBERGER3) Efter forskjellige eiendommeligheder ved runernes form slutter BUGGE, at indskriften maa være fra tiden 650—700 1) I trøndersk folkemaal betyr vad (bestemt form, vaen) et fiskesnere. 2) Norges indskrifter med de ældre runer, p. 312—315. 3) Norges indskrifter med de ældre runer av SOPHUS BUGGE og MAGNUS OLSEN, p. 562. No. 1] TRÆK AV FISKERIETS UTVIKLING I NORGE. 79 e. Kr. Denne datering gir Førdesøkket en ualmindelig interesse. Paa den anden bredside (35 b) er indridset en figur, som nærmer sig sterkt en rombe med den ene diagonal indtegnet. Der findes, kan man si, en geometrisk figur fra det 7. aarh. Muligens kan dette være en mere tilfeldig forsiring, men det kunde ogsaa hænde. at figuren har hat en eller anden betydning (sammenlign teg- ningerne paa Teksdalskniven (fig. 23). Efter den tolkning av runerne, som her er gjengit, maa man saaledes kunne si, at ALUKO fra Førde, som levede i sidste halvdel av det 7. aarh., er den første norske kvinde, om hvem vi vet, at hun har interesseret sig for fiskeri. Paa dette punkt er det naturligt at komme lidt ind paa emnet om fiskeredskapernes eiendomsbetegnelse, og der skal da straks paapekes 3 trin i utviklingsrækken. Det første er beteg- nelsen av eieren eller eierinden med runer (se fig. 35), det andet er a b c Fig. 36. Garnkavl av træ fra Frimurerlogens tomt i Trondhjem. a. (Th. M. 6044), trækavl til flyndregarn med bumerke, 1. 8,2 cm., høide 5,4 cm,, tykkelse ved den rette kant O,8 cm. og ved den krumme ca. 2 cm. b. (Th. M. 5729), trækavl til sildgarn med bumerke, diam. ca.8cm., tykkelse I cm. (Th. M. 5729), trækavl til sildgarn, ca. 8 cm., tykkelse 2 cm. eiendomsretten hævdet ved bumerke (fig. 36 a og b), og det tredje ved initialer (fig. 37). Stenen, som er gjengit paa fig. 37, er vistnok fra Shetland, men det er ikke vanskeligt at finde sidestykker fra vort eget land. Som før nævnt har man paa Fagerheim i Sandeherred fundet en fiske- Fig.37. Fiskesten fra Shetland. krok av bronce i en grav fra den romerske 19:9arh. (Efter RAU, Prehist. ; ; ; Fishing, fig. 111, p. 85). periode av jernalderen, og endskjønt man endnu ikke har noget bestemt fund at støtte sig til, er der grund 80 0. NORDGAARD. [1908 til at formode, at i de senere aarhundreder av den ældre jernalder blev bronceanglerne fortrængt av jernangler med agnor og av en form, som i det hele tat svarede til dem, man kjender, fra den yngre jernalder. I den forangaaende fremstilling er flere gange omtalt fiskesnøret, uten at det har været forsøkt at opgjøre en mening om, hvilket materiale det bestod av. Allerede i pælebygningstiden dyrkedes i Schweiz lin, som anvendtes til traad for snører, fiskegarn og klæder, og det paa fig. 19 avbildede danske garn fra yngre sten- alder har traad av plantetrevler, som dog ikke er av lin. Det ser nemlig ut til, at linets utbredelse mot nord er foregaat temmelig langsomt, ti endnu i begyndelsen av det 4. aarh. av vor tidsreg- ning var det ikke naaet længere op end til Østpreussen!) I vort . land har linet neppe faat nogen almindelig utbredelse før i den yngre jernalder eller vikingtiden. Fra sagaerne og eddaerne vet vi, at lin da benyttedes til klær, og i SNORRES edda?) staar om LOKE: tok hann lingarn ok reid å ræksna (moskva), sem met er sidan gort?). I grave fra vikingtiden har man ogsaa paa forskjel- lige steder i vort land fundet linhekler. Jeg er derfor mest tilbøjelig til at tro, at der ikke har været noget almindeligt garnfiske hos os før i vikingtiden, men denne tro kan jo pludselig rokkes ved nye fund. Har stenaldersmennesket i Danmark og Sverige fisket med garn av et brukbart materiale, skulde man anta, at dette red- skap ogsaa maatte finde veien til Norge. Indtil det lykkes nogen i et heldig øjeblik at avsløre en stump av et stenalders fiskegarn hos os, faar vi derfor spekulere paa, om der blandt de hittil kjendte stenalders oldsaker skulde være noget, som kan opfattes som søkk eller kavl paa garn. Det maa særlig bli søkkene, man kan ha haap om at finde, og det, som da nærmest frembyr sig, er old- saker av formen R. 45 og 46, de saakaldte hammere av sten. Typen R. 45 er en oval sten med helt omgaaende tverfure og R. 46 en rund stenskive med et hul i midten. De danske arkeologer 1) WILHELM BERG, Bohuslåns Forntid, p. 50—351. 2) FINNUR JÖNSSONS utgave, p. 60. 3) Han tok lingarn og knyttede knuter (eller masker) paa samme maate, som man siden gjør fiskegarn. No. 1] TRÆK AV FISKERIETS UTVIKLING I NORGE. SI kalder den køller!) og det later sig neppe benegte, at mesteparten virkelig har været benyttet som hammere eller køller, men paa den anden side kan det ogsaa fremholdes, at begge former viser ad- skillig lighed med moderne garnsøkk. Det er saaledes ikke utenfor mulighedens grænser, at man ved en kritisk gjennemgaaelse av et større materiale vilde kunne utsondre endel garnsøkk blandt de saakaldte køller eller hammere. Fig. 38 b viser en form, som K. RYGH?) nærmest har opfattet som hammer av typen R. 46. Stenens ringe vegt (185 gr.) synes imidlertid tyde paa, at den neppe har været benyttet som hammer. Rimeligere været garnsøkk. er det kanske at op- a. (Th. M.6485) er en oval kleberstenskive (8,5 X 7,4 X ca. 2 cm.) med et hul, hvis diameter er 1,5 cm. Des- a b Fig. 38. Gjennemborede stenskiver, som muligens har fatte den som garn- pe Te uten grubeformige indboringer. F. østligst i Kongens søkk. Man harnem- gate i Trondhjem. lig tilsvarende søkk- b. (Th. M. 6941) ser ut til at være en av naturen for- typer i nutiden. Paa met skiferskive (95 X 6 X 2 cm.). Hullet er boret fra begge sider og er videst ved begyndelsen, smal- ner av mot midten, hvor diameteren er 1,3 cm. Veg- skjellige stenalders- ten er 185 gr. F. paa Virek, Ankenes, Ofoten. saker, og det er sand- synligt, at 38 b ogsaa skriver sig fra denne tid. Derimot er 38 å fra en senere periode, da den viser sig at være bearbeidet med metalinstrumenter, og denne stens benyttelse som hammer er derfor av forskjellige grunde udelukket. Virek er fundet for- Der er saaledes indicier, som peker i den retning, at ogsaa i Norge har der været drevet garnfiske helt siden stenalderen. Men et sikkert bevis herfor er hittil ikke ført. 1) Se SOPHUS MULLER, Vor Oldtid, fig. 65, p. 130. KSP 90 nr 4 på 6 82 0. NORDGAARD. [1908 Vikingtidens fiskeri i Norge. (800—1050). Fiskeredskaper fra gravfund, osv. Den fiskestenstype, som vi kjender fra Førdesøkket i den ældre jernalder, gjenfindes ogsaa i den yngre. Paa fig. 39 er a, d og & temmelig overensstemmende med det interessante runesøkk. Fig. 39 a (U. 0. 5032) er fra Fedjeøen i Lindaas, Søndre Bergen- hus (fundbeskrivelse p. 18), d (U. 0. 5037) er fundet paa Roaldsnes paa Vigerøen, Harham pgd. i Søndmør (fundbeskr., p. 19), e (U. 0. 17495) fandtes i en grav paa Øvre Kljaastad i Tjølling sg., Jarlsberg og Larviks amt (fundbeskr., p. 23). Fig. 39. Kleberstenssøkk fra yngre jernalder, ca. ?/3. Efter fot. av prof. GUSTAFSON. b og c (fig. 39) danner en type, som viser stor likhed med sten- alderens furede søkk, og f kan heller ikke helt sættes i klasse med a, d og e, fordi det er usymmetrisk om medianplanet og hullerne er anbragt paa en saadan maate, at der indtræder andre ligevegts- No. 1] TRÆK AV FISKERITS UTVIKLING I NORGE. 83 forhold. Søkk av denne type skal straks behandles lidt utførligere. Forøvrigt er der ogsaa nogen forskjel paa Førdesøkket og fig. 39 e, ti ifølge fundbeskrivelsen (p. 23) er søkket fra Kljaastad fladt paa den ene side og sterkt avrundet paa den anden. Førdesøkket er derimot ens formet paa bredsiderne (symmetrisk om lateralplanet). Hensigten med denne usymmetri er aabenbart at erholde en form, som gaar ret i vandet uten at rotere. Derved undgaaes den be- sværlige tvinding av snøret. b (U. O. 19028) er fra yngre jernalders grav paa Selsøen i Rødø, Nordland (fundbeskr., p. 25), c (U. 0. 18997) er f. paa Rød i Søndeled, Nedenes. Kleberstens- søkk med en eller to længdefurer og 1 tverfure forekom saa- ledes i vikingtiden fra Nordland til sydkysten, f (U. O. 12878)') er f. paa Borger, Skiptvet i Smaalenene. Hul-. lerne er her anbragt paa en saadan maate, at man maa anta, hensigten har været at faa søkket til at gaa med den krumme side ned, det skulde saaledes være et dorgesøkk. Under dorging roes jo snøret gjennem vandet, det er derfor i saadant tilfelde av særlig vigtighed, at søkket ikke roterer og tvinder snøret. a b C d Fig. 40. Dorgesøkk og garnsøkk, ca. ?/3. Paa fis. 40 gjengis nogle beslegtede former: Fig. 40 å (B. M. 5120, fundbeskr. p. 32) er f.'i en haug paa 1) I fortegnelsen, s. 21, staar feilagtig 12879. - 84 0. NORDGAARD. [1908 Mæl i Kvindherred, Søndhordland. Da den rette kant er betydelig tykkere end den krumme (baatform), er det sandsynligvis en dorgesten. b (B. M. 4886, fundbeskr. p. 32) er f. i en torvmyr paa Reistad, Varhaug s., Jæderen. Sandsynligvis fra viking- tiden eller den senere middelalder. Her er vistnok den kant, som er nærmest hullerne, smalere end den anden, men da førstnævnte kant ogsaa er krummet, kan det neppe ha været et sarnsøkk, men derimot en dorgesten. c (Th. M. 5867) er f. paa Frimurerlogens tomt i Trond- hjem og tilhører en type, som benyttedes i vikingtiden, men er muligens fra noget senere tid. Har form av en baat og maa være et dorgesøkk. Længden er nu 9,5 cm., største bredde 2,6 cm-, men har hat en større længde. Det er nemlig avbrukket ved det gamle endehul og et nyt er boret indenfor. JUG d (B. M. 4434, fundbeskr. p. 31) er f. paa Fladen ved Vaksdal i Brudvik, Nordhordland, i en liten røs. Sand- synligvis fra vikingtiden. Længde 9 cm., bredde 5 cm. Da den rette kant er betydelig tyndere end den krumme, og der desuten er slitfurer mot den rette kant, er denne sten temmelig sikkert et garnsøkk. | Et lignende søkk av kleber (B. M. 6185, fundbeskr., p. 58) fandtes i en vikinggrav paa Lygren i Lindaas, Nordhordland. Derimot har B.M. en sten fra Jæderen (B. M. 4643 o, fundbeskr. p. 31-32), hvis rette sidekant er betydelig tykkere end den krumme og hvor slitfurerne gaar ret op og ned, naar stenen stilles paa den sedvanlige maate. Dette maa saaledes være en dorgesten. Vikingtiden hadde ogsaa simplere former av fiskestene. Paa fig. 41 gjengis 3 enkeltfurede stene: Fig. 41 åa (TM 1627, (fundbeskrø pp. 5/å er fi sravhaus fira yngre jernalder paa gaarden Øisund i Melø herred. Dimensioner: 11,4 X 92 X 6 cm. Er en glat rulle- sten med helt omgaaende, dyp medianfure. b (B. M. 4438, fundbeskr. p. 31) er f. i vikingskip i Stor- haugen, Karmøen. Dimensioner: 11 X 6,7 X 5,8 cm. No. 1] TRÆK AV FISKERIETS UTVIKLING I NORGE. 85 Egformet glat sten med helt omgaaende lateralfure, 5,9 cm. fra den spidse ende forbindes højre og venstre side av furen med et hul, hvis diameter er 0,6 cm. I den butte ende er der en kort fure, som skjærer lateral- furen under en ret vinkel. I den laterale fure er der jernrust, hvilket tyder paa, at et jernbaand har ligget i furen, likeledes er der rust i hullet. En jernten har derfor muligens gaat gjennem det. Den korte fure ved den butte ende er rimeligvis gjort, for at man kunde faa fortømmen ind under jernbaandet. Denne tverfure a b C Fig. 41. Snøresøkk fra vikingtiden, ca. 1/3. synes mig at være et indicium paa, at dette er en fiske- sten og ikke et vegtlod av en eller anden art. Det maa antas at være mindre rimeligt, at et saadant lod blev fæstet saaledes (tverfuren er i den butte ende), at det blev hængende med den spidse ende nedad. Dette fremgaar forøvrigt ikke klart av figuren (41 b), fordi det er smalsiden som vender ut, medens avsmalningen sees tydelig, naar bredsiden er vendt mot beskueren. (Th. M. 2340, fundbeskr. p. 35) er f. paa Grøning i Stadsbygden, S. Trondhjem. Dimensioner: 9,5 X 7,5 X 6,5 cm. Egformet, glat sten med helt omgaaende median- fure. Antagelig fra vikingtiden eller den senere mid- delalder. 86 Q. NORDGAARD. [1908 Paa fig. 42 har man: Fig. 42. a UNO FSS TI undbeske pe Ferien eravhanen Haugesunds by, (U. O. 7201, fundbeskr. p. 19) er f. paa Ustad i Hurum. (U. O. 449, fundbeskr. p. 18), f. paa Bokkebladskjæret under Tveit, Holt, Nedenes. Kan ikke sikkert dateres, men er sandsynligvis fra vikingtiden. (U. O. 14299, fundbeskr. p. 22), f. i en gravhaug i bøkeskogen ved Larvik. i (U. O. 2904, fundbeskr. p. 18), f. paa Høien ved Ulle- vaalsveien, Kristiania, i en vaabengrav. Dette tønde- formede, gjennemborede kleberstenssøk antar jeg er garnsøkk, det eneste paa fig. 42. Garnsøkk av brændt ler av en tilsvarende form har man nemlig ogsaa i vore dage. b C I første bind av tidsskriftet ,Urda*)) beskrives en sten, som har stor likhed med 42 d. Den fand- tes paa gaarden On- Stad, Mo mere Flekkefjord, ien haug sammen med et langt sverd, 2 spyd osv. y Den er omtrent 5 tommer lang, 3 tom- mer bred i tykenden, d E og spidser av om- Fig. 42. Søkk med forskjelllg furing fra vikingtiden, ca. l/4. trent i form som et Efter fot. av prof. GUSTAFSON. E De eg. Langs stenen er indhugget i den tvende striper, omtrent 1/, tomme dype og brede, som gaar rundt om den, hvorved den deles i 4 like avde- linger. Likeledes er en stripe indhugget rundt om stenen efter 1) Pe. 299, pl. IX, fig. 19 a—b. No. 1] TRÆK AV FISKERIETS UTVIKLING I NORGE. 87 tykkelsen av den, hvilken overskjærer de tvende andre striper i rette vinkler. Stenen er derved inddelt i 8 avdelinger”, etc. Den antokes at være enten en slyngesten eller et bismerlod. Efter Urda gjengis her en av- bildning av denne sten. Paa a sees den laterale fure med tverfuren og og paa b den mediane. Beskriveren i Urda sammenligner denne med 2 lignende stene i universitetets old- saksamling (U. O. 449 og 450). KE mø U. O. 449 er her gjengit paa | a b fig. 42 6, mens U. 0. 430 er av- Fig. 43. Fiskesten fra Onstad ved bildet som 44b. Sidstnævnte er f. Flekkefjord, ca. 1l/4. Yngre jernalder. paa Tangen, Holt, Nedenes. Som figuren viser, mangler det tverfure, hvilken imidlertid er tilstede hos 44 a (U. O. 11229). Det sidste er f. i Sogndal, Stavanger amt, i en haug, som formodes at skrive sig fra vikingtiden. gl b Fig. 44. Stensøkk, antagelig fra vikingtiden. Fig. 45 viser søkk av en anden type. Fig. 45 a (Th. M. 5696, fundbeskr. p. 44), f. paa hjørnet av Fjordgaten og Jomfrugaten i Trondhjem. Kleberstens- 0. NORDGAARD. [1908 søkk (14 cm.1., 4 cm. br.) med helt omgaaende median- fure, hul i midten og helt omgaaende tverfure. b (Th. M. 7107, fundbeskr. p. 48), f. paa pladsen Eidet under Vernes i Agdenes. Kleber- stenssøkk (13 cm.1., 4 cm. br.) med helt omgaaende medianfure og hul. Hvorvidt denne type gaar helt bak- over til vikingtiden er ikke aldeles sikkert, omend sandsynligt. Nær- Staaende med disse er fig. 46 a, som forestiller et søkk fra Røsaasen, An- kenes, Ofoten (Th. M. 7056, fund- beskrivelse p. 47). Sidstnævnte fiske- stener His em embeder a b har helt omgaaende medianfure med Fig. 45. Kleberstenssøkk fra det hul, samt helt ogRe ne benlurs. Trondhjemske, ca. 1/3. Er desuten paa begge sider forsynet med indskjæringer og hak, udført med metalinstrument. Bestaar av en mørkegrøn stenart. Vegt 35 gr. Endskjønt denne fiskesten er fra et sted, hvor der findes en sten- alders boplads, er det utelukket, at den i sin nuværende form skriver sig fra stenalderen, da det med stenalders verk- tøi vilde være umuligt at frembringe saadanne a b c skjæreflater, som stenen Fig. 46. Udsedvanlig smaa søkk fra uvis tid, 1/9. har. Men at den til- hører vikingtiden eller senere middelalder synes være sandsynligt. En anden eiendomme- lighed ved dette søkk er den paafaldende litenhed. Den rimeligste forklaring synes mig at være, at det er en fiskesten til en gut. Sammen med det formodede guttesøkk fra Ofoten har jeg stillet to andre serdeles smaa fiskestene. b (Th. M. 6797, fundbeskr. p. 47), f. paa Stagalien i Bjørnør. Dimensioner: 4 X 3,5 X 2,5 cm. No. 1] TRÆK AV FISKERIETS UTVIKLING I NORGE. 89 Vegt 62 gr. Søkket bestaar av en mørk, hvitspettet stenart og har en bred, helt omgaaende medianfure. Det svarer fuldstændig til normaltypen av søkk fra den arktiske stenalder, og det tør være en mulighed for, at en stenalders far har forferdiget det til sin søn. c er fra en anden kant av landet (B. M. 2670, fundbeskr. p- 29). Det er nemlig fundet i strandsanden paa pladsen Skidne- dalsbakken under Aastvedt ved Bergen. Dimensioner: 4 X 3 X l,4 cm. Vegt 27 gr. Bestaar av bearbeidet klebersten, og er ganske sikkert yngre end sten- alderen, da furen synesat væregjort med metalred- skap. —Tilsynela- dende av samme type som 45 a og ber 47a. Nær- mere beset har | dog sidstnævnte en ganske anden form og bør der- a forkotresnosendrs Søkktyper fra vikingtid eller senere middelalder. opmerksomhed. Fig. 47 a (B. M. 4305, fundbeskr. p. 31), f. i en ur paa Bakke, Ytre Holmedal Søndfjord. Bestaar av grov klebersten og veier 2670 gr. Dimensioner: 23,5 X 8,8 X 8,2 cm. Har en dyp og smal helt omgaaende medianfure med hul, og har et skraatstillet 8,5 cm. langt hul i tykenden. Her er altsaa en tilspidsning mot den øvre ende. Ste- nen har en form, som vidner om, at den har været beregnet paa at holde samme stilling i vandet; desuten synes det være klart, at det store huli tykenden (diam. ca. I cm.) har tjent til fæste for en ten av træ, hvortil et dorgesnøre har været knyttet. b (B. M. 4314, fundbeskr. p. 31), f. paa Sæter i Loen, Nordfjord. Bestaar av en mørk, tung stenart. Ligner 90 O. NORDGAARD. [1908 i formen meget foregaaende, men har tverfure istedetfor hul og mangler indboring i tykenden. c (ejes av Epv.J. HAvnNø), f. i Staulosen paa Nordnesøen i Rødø, Helgeland, efter forlydende i gravhaug (1902). Rullesten (12 X 9 X 8 cm.), Vegt 1470 gr. Helt omgaa- ende medianfure og lateralfure samt 2 helt omgaaende tverfurer. Av fiskestene med tverfure og partielt om- gaaende længdefure har jeg, saavidt jeg erindrer, kun Fig. 48. Fiskesten fra Shetland (19. aarh.). set et eneste eksemplar, nemlig B. M. 4885 (fundbeskr. p. 32). Denne sten er fra Jæ- deren, men kan ikke sikkert dateres. RAau avbilder en sten fra Shetland med en saadan furing og viser, hvorledes snøret er fæstet (se fig. 48). Paa figuren kan ikke ses, om der for- uten furerne ogsaa er et mediant gjennem- gaaende hul. Da stenen er fra Shetland, er det ikke umuligt, at den aabenbarer en gammel norsk maate at fæste snøret paa. Figurerne 49 og 50 fremstiller eksem- plarer av en fiskestens type, som synes at være karakteristisk for det nordlige Norge, hvor den endnu benyttes i en noget modi- ficeret skikkelse efter det nu anvendte ma- teriales beskaffenhed. I vore dage gjøres disse søkk nemlig av jern; de har et firkantet tversnit, er tilspidset oventil og nedentil, og har øverst en løkke av jerntraad. I trøn- dersk folkemaal kaldes et saadant tildels jarnstein)). 1) I historisk oldnorsk forekommer saavidt mig bekjendt ikke den paa fiskestene anvendte betegnelse, men dialektordet jarmstein (jernsten) tyder paa, at man har benyttet ordet stevmmn. Denne opfatning støttes ogsaa av ordlyden i en færøisk barneramse: Dissti burtur ongul og stem ikki fekk eit fiskabein, etc. No. 1] TRÆK AV FISKERIETS UTVIKLING I NORGE. 9] Bea M. (1658 MN fundbeskr: på S7) (1. 255 emh tversnitii i tykenden 5 X 4,5 cm. Medianfure over den øverste tredjedel av stenen samt 2 helt omgaaende tverfurer istedetfor hul. F. paa Hamre, Karlsø pgåd. (Th. M. 3105, fundbeskr. p. 37), 1. 21 cm., tversnit i tykenden 5,9 X 3,5 cm. Medianfuren gaar over lidt mere end halvparten av stenen. Tverfuren er helt om- gaaende. F. paa Bølestrand i Flatanger. Da der paa Bølestrand er en stenalders boplads, er det muligt, at denne fiskesten daterer sig fra stenalderen. lalfald frem- stiller 49 a og b typen i sin mest primitive skikkelse. a b c d Fig. 49. Dypsagnstene fra det nordlige Norge, ca. 1/4. c (Th. M. 6223, fundbeskr. p. 45), bestaar av hvit mar- mor, 1. 23 cm., tversnittet paa midten 6 X 5,2 cm. Hullet ligger 6,5 cm. fra toppen. F. ved gravning i Kongens gate, Trondhjem. d (T.M. 550, fundbeskr. p. 54), av hvit marmor, 1. 21 cm., tversnittet paa midten 6 X 5,6 cm. Hullet i en avstand av 8,5 cm. fra spidsen. F. paa Nordskot i Stegen. a har et temmelig uregelmæssigt tversnit, men b, c og d har et rektangulært tversnit. 92 0. NORDGAARD. [1908 Fig. 50 a (T.M. 356, fundbeskr. p. 53), 1. 16 cm., tversnit i tyk- enden 5,5 X 4 cm. 'Tversnittet er elliptisk, hullets av- stand fra toppen er 5,5 cm. F. under oprydning av en gammetomt paa Nedre Harstad, Trondenes. b (Th. M. 2878, fundbeskr. p. 37), rektangulært tversnit, bestaar av klebersten, 1. 17,5 cm., tversnittet psa midten 5 xX 5 cm. Hulets avstand fra spidsen 5,9 cm. F. paa Lilleviken, Frosta, i en gammel hustomt. c (Th. M. 5429, fundbeskr. p. 42), bestaar av klebersten, 20 Sem åtversnr paa midten > 2 firomsesmuseumre er pr Br re EE AN Ate dv sete rattet Forhistorisk Fiskeri i Nor BIENE Sa Et doge Stenalderena PM GR Le SAO NES ee ere et At Broncealderen Fram SR Aae eselet erre føldresjeralderurnn ET Are Vikingtidens fiskeri i Norge Fiskeredskaper Ira gravfund ... gb on 2 OG TON SN ONS So SD GONG KON DNG Pu PEN OED ONO Oo ON er 0 KA EOE AG NO oa 04070 Oplysninger om fiskeriet fra eddaerne, sagaerne og de gamle norske love REMARKS ON LITHOTHAMNION MURMANICUM BY M. FOSLIE WITH 2 PLATES DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1908. NO. 2 AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 1908 NE Pee The calcareous alga in question has been described by Mr. A. Elenkin from specimens collected on the Murman coast.!) Mr. Elenkin states that the alga is most nearly approaching to - Lithothamnion nodulosum Fosl., and refers to specimens from arctic Norway coilected by Dr. Palibin and determined by me. In fact I have determined no such calcareous alga from the area quoted, but certainly from the southern part of the west coast of Norway (the neigbourhood of Bergen). This form corresponds, however, in all essentials with L. nodulosum whose typical form occurs in the Trondhjemfjord. Hoping to obtain by way of ex- change a specimen of L. murmanieum so as to be able to com- pare it directly with species nearly connected, I did not go more accurately over the description of the alga. But I thought it likely to be identical with Lithoth. vardöense, because forms of this spe- cies are in habit partly approaching to L. nodulosum in almost the same proportion as L. nodulosum and L. formicatum are sometimes approaching to one another. As typically developed, however, they are much diverging. In another paper?) Mr. Elenkin tries to prove that L. vardö- ense and L. murmamicum are identical, and that the latter name has a priority of claim. I will not here enter on the question of priority. But after going more accurately over the description, I make out — quite the contrary — that the two species mentioned 1) Bull. Jard. Imp. Bot. St. Petersb. Vol. V. No. 5 & 6. 1905. (Russian with a summary in German). 2) Trav. Soc. Imp. des Naturalistes de St. Peiersb. Vol. XXXVII. Livr. I, (Russian with åa Summary in German). 4 M. FOSLJIE. [1908 are not identical at all, but that L. murmanicum actually belongs to L. breviaxe. As I stated in Rem. norih. Lithoth. p. 61, L. vardöense on one side draws near to L. tophiforme f. sphærica (cp. på. II, fig. 12—13, 15), and is on the other side ,almost fully resembling small nodules of L. formicatum f. subsphæriea, and partly even f. dimorpha.* Cop. på. I, fig. 1—11, 14, and Norw. Lithoth. pl. 10—12. There is a possibility of L. vardöense embracing two different forms, but this question I cannot decide for the present, - because the fertile material in hand is too scarce; the larger number of the specimens collected are sterile. When typically developed, however, it corresponds to a small L. formicatum, from which it is distinguished only by developing bisporic sporangia. It shows the same relation to L. tophiforme f. sphærica as small nodules of L. formicatum are bearing to L. soriferum f. globosa. It is sometimes rather difficult to draw the line. Besides L. vardöense is approaching to certain forms of L. glaciale, and on the other hand there are also forms of L. fornicatum that are very nearly connected with L. intermedium)), a species partly corresponding to L. glaeiale. Of late I have given particular consideration to the partition of sporangia, and I have separated species as independent ones only on this character, whereas my carlier opinion was that some species are developing both bisporic and tetrasporic sporangia. This limitation, however, has not been thoroughly carried out in Rem. north. Lithoth.*) - Future investigations will show whether such a limitation is right in all cases. The following species juxtaposited by twos are distinguished from one another only by the partition of sporangia, — the former of each group developing tetrasporic sporangia, the latter deve- loping bisporic ones. L. nodulosum Fosl. — L. tusterense Fosl. L. Ungeri Kjellm. — L. breviaxe Fosl. 1) I have got specimens referred to this species by Prof. Kjellman which in my opinion belong to L. formicatum. 2) Cp. Alg. Not. V (soon in press). No. 2] REMARKS ON LITHOTHAMNION MURMANICUM. 5 L. soriferum Kjellm. — L. tophiforme Ung. L. formicatum Fosl. — L. vardöense Fosl. The same is partly the case also with L. glaciale Kjellm. and L. mtermedium Kjellm. Of the species mentioned, peculiarly the four first ones form a group distinguished by mostly short and curved or flexuous branches. Cp. pl. I and Norw. Lithoth. pl. 6—8 and pl. 21, fig. 1—6. In localities where L. Ungeri and L. soriferum are growing gregariously, it is in part rather difficult to draw the line between the two species, but they are no doubt specifically distinct. Be- sides, delicate forms of L. nodulosum are nearly connected with L. norvegicum, and L. tusterense bears partly a close resemblance "to certain forms of L. Granti. On the other hand L. fornicatum and L. vardöense are characterized by straight — or almost straight — branches. Both L. soriferum and L. tophiforme are much varying species, approaching partly to one group, partly to the other. It is not clear from Mr. Elenkin's description whether L. murmanieum bears short and curved branches, nor does it appear with certainty from the plate, in which, by the bye, the specimens seem to have been reproduced on åa scale rather considerably reduced, though I cannot find the reduction stated. However, in fig. 1, p. 13, and particularly in fig. 1, p. 26, it is quite distinctly seen that the branches are flexuous. Mr. Elenkin states p. 25 that they are about 3 mm. thick. The branches of L. Ungeri and of L. breviaxe, according to my measures, are 1.5—2.5 mm., and those of L.nodulosum and of L. tusterense are only 1—1.5 (1.8) mm. thick. This proportion may be somewhat more varying, but at any rate it shows that L. murmanicum is frequently much coarser than L. nodulosum. In L. vardöense the branches are 1.5—2 (2.5) mm. thick, but they are — as above mentioned — straight or almost straight. There are certainly forms of L. no- dulosum with partly almost straight branches (f. congregata), but this is never the case in L. Ungeri or L. breviaxe. I, therefore, must consider it as a probability verging on the certain that L. murmanicum belongs to L. breviaxe. Cp. på. I. 6 M. FOSLIE. [1908 In a third paper) Mr. Elenkin declares my denomination Lithoth. topliforme Ung. in Rem. north. Lithoth. p. 51 to be ycontre toutes les lois de la nomenclature". He goes on main- taining that this species is identical with L. vardöense, and that both species belong to L. murmanicum. As I have observed above, I have thought it necessary for the circumscription of the species to give consideration to the parti- tion of sporangia. In consistency with this principle L. soriferum Kjellm. includes two species, one with tetrasporic sporangia and the other with bisporic ones. In describing L. murmamicum, Mr. Elenkin has acted up to the same principle; for otherwise he should have referred this plant to L. Ungeri, to which it is corre- sponding except in the fact that L. Ungerit is developing tetra- sporic sporangia, whereas L. murmanicum bears bisporic ones. I think it superfluous to enter on the supposition of Mr. Elenkin that L. tophiforme should belong to L. murmanicum. The consequence would be that also the corresponding species L. soriferum and L. Ungert had to be considered as identic. The plant denominated by Unger as Lithoth. tophiforme is indeed incompletely described?) and his referring to Millepora polymorpha var. tophiformis Esp. is hardly correct. He mentions it thus: ,BEine dritte strauchartige Art von Lithothamniwm mit glatter, glånzender Oberflåche und rosenrother Farbe, die ich Li- thothamnium tophiforme (Fig, 14) nennen will, ist durch die sparrig abstehenden, geweihförmig verzweigten Äste ausgezeichnet. Das abgebildete kleine Exemplar findet sich im kais. Hof-Naturalien- Cabinette und stammt aus Grönland. Es scheint mir der Mille- pora polymorpha var. tophiformis Esper zu entsprechen. Die Elementartheile und ihre Zusammensetzung sind ganz nach dem Schema der vorigen Arten, nur diirften die unregelmåssige Form 1) Trav. Soc. Imp. des Naturalistes de St. Petersb. Vol. XXXVII, Livr. 1. No. 7—8. (Russian with a summary in French). 2) F. Unger. Beitråge zur nåheren Kenntniss des Leithakalkes, namentlich der vegetabilischen Einschiiisse und der Bildungsgeschichte derselben. —: Denkschriften der kaiserlichen Akademie der Wissenschaften. Mathematisch- naturwissenschaftliche Classe. Bd. 14. Wien 1858. P. 21, t. V, fig. 14. No. 2] REMARKS ON LITHOTHAMNION MURMANICUM. 7 der Glieder und die Anastomosen der Röhren hier håufiger als in jenen vorkommen". However, the figure of the said plant drawn by Unger 1. c., here reproduced, is consistent with the form with sporangia bi- Bålelaammder tophiforme Ung. sporic which corresponds in (After Unger). habit with L. sortferum f. squarrosa, and which I have denominated L. tophiforme f. diver- gens. It is peculiarly this form of the species that occurs on the coasts of Greenland, whereas L.soriferum, in the limitation men- tioned, is not yet known to have been found there. I, therefore, thought I had better adopt the denomination of L. tophiforme than give the plant åa new name. There are several similar older species that are identified only from habit-figures with an incom- plete description, and there is — as far as I know — no regulation in the rules of nomenclature rejecting the adoption of such å name. > på 8 REMARKS ON LITHOTH. MURMANICUM. — [1908 No. 3] Explanation of the Plates. All the figures from photographs about 6/; natural size. Plen: Lithothammnion breviaxe Fosl. Fig. 1—2. Specimens from Skarsvaag near the North Cape. Fig. 3. Wiater-worn specimen, partly with new branchlets deve- loped from the worn parts, seen from above. Kjelmö in Varangerfjord. Fig. 4. The type-specimen figured in Norw. Lithoth. pl. 2, fig. 1, seen from below. Kjelmö in Sydvaranger. PIE Lithothammion vardöense Fosl. Fig. 1-9. Young and older specimens resembling in habit small nodules of Lathoth. fornicatum, in part water-worn. Balstad in Lofoten. KRG Fig. 10. A much water-worn, compressed specimen, with new branches being developed only from parts of the edges. Balstad in Lofoten. Fig. 11. One half of a parted specimen approaching in habit certain forms of Lithoth. glaciale, in the central parts attacked by boring muscles. Mjaanes in Alten. Fig. 14. Å dead specimen taken up by excavators in the har- bour of Vardö. Fig. 12—13, 15. Specimens approaching in habit Luthoth. tophi- forme f. sphærica. Svolvær in Lofoten. murman1cunm. Remarks on Lith. Foslie. EN Lithothamnion breviaxe Fosl. Fer en E = Oo am | (gs) G E ap 5 he an å FE > RE 4 E Oo un 5 [ge E E Oo Foslie. M Fosl. 2 oense d 1amnion var LithotI MØ sSSES NOUVELLES PAAGEN AVEC DEUX PLANCHES DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1908. NO.3 AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM Brachythecium coruscum n. Sp. Dioicum. Planta mascula tantum cognita. Cæspites laxi, decumbentes, intus decolorati, superne luteo- virides — lutei, sericeo-nitentes. Surculus ad 7 cm. longus, ca. 1.25 mm. crassus, apice sub- regularis — curvulus — breviter hamatus, ramos vagos vel unila- teraliter subpinnatos breviores vel longiores emittens, radicellis desti- tutus vel fasciculis fuscarum lævium parcissime præditus. Caulis 0.28 mm. crassus, demum fusco-viridis, sectione angu- lato-rotundatus, ob folia decurrentia aliger, fasciculo centrali ca. 0.03 mm. crasso, cellulis perpaucis composito, reti ceteroquin pæne a centro usque sensim crassiore, intus areolas fere hexagonas præ- bente, stratis periphericis 3 substereideis, superficiali turgido. Folia caulina densa, imbricata, subsecunda, ad longitudinem 0.25 mm. decurrentia, ex ovato — late ovato sensim in cuspidem longiusculam pro more falcatam angustata, 2.4 mm. longa, 0.76—1 mm. lata, plicis compluribus profundis irregularibus exarata, mar- gine toto utroque inæqualiter, inferne late, superne anguste reflexa, integerrima, ultimo apice tantum interdum indistincte emarginata; rete densum, chlorophyllo pæne destitutum, nonnisi ad infimam basim porosum; cellulæ basilares indistincte incrassatæ, mediahæ subrectangulæ, 0.047 — 0.06 mm. longæ, 0.008 mm. latæ, angulares in spatio triangulo bene definito quadratæ — breviter rectangulæ, 0.013 mm. latæ, haud crassiores; cellulæ folii medii et superioris lineares, vix flexuosæ, parum crassæ, 0.075 mm. longæ, 0.0075 mm. latæ; costa basi ca. 0.05 mm. lata, sensim attenuata, longe infra cuspidem dissoluta, flexuosa, dorso prominens, stratis 3—4 cellularum uniformium composita. 4 I. HAGEN. [1908 Folia ramet aeque ac caulina decurrentia, ex ovali in cuspi- dem breviorem citius angustata, 1.7 mm. longa, 0.6 mm. lata; cellulæ melius incrassatæ, ca. 0.06 mm. longæ, 0.0075 mm. latæ. Flores masculi ad caulem axillares, crasse gemmacei; fola perigomialia ca. 18, ovata, in cuspidem longam attenuata, ad me- dium costa tenui instructa, integra; antheridia ca. 20, 0.32 mm. longa, 0.09 mm. crassa, paraphyses fere totidem, filiformes, hyalinæ, antheridiis longiores. — Feu mon ami, M. Ryan, récolta cette espece pendant le mois d'aout 1890, en compagnie de feu le pasteur Kaurin, å la mon- tagne de Veslelofttind, située au bord du lac Gjendin, å une altitude de 1400 metres environ. Il ia determina et distribua comme B. Ryani, mais cette dénomination ne peut étre maintenue, comme je lui écrivais quelques années apreés; cette plante constitue une espece propre, et jengageai M. Ryan å la décrire comme BD. c0- rusceum. Il accepta cette proposition, mais mon pauvre ami ne put jamais la réaliser, absorbé comme il était toujours par I'accom- plissement de ses devoirs domestiques et de ses obligations sociales. Ce Brachythecium nouveau est dioique et il est particuliere- ment voisin des B. rivulare, latifohum et Ryani. On le recon- naitra, cependant, aisement par son tissu foliaire serré; en outre, il se sépare du DB. rivulare par les feuilles moins décurrentes et å oreillettes moins gonflées, å marges refléchies et entieéres; du B. latifolium par les rameaux obtus, par la forme des feuilles, jamais triangulaires et refléchies non seulement å la base, mais tout autour, non plissées; du B. Ryami par les marges des feuilles refléchies et entiéres tandis qu'elles sont dentelées au sommet chez le B. kyani, surtout dans les feuilles raméales, et par les feuilles péri- goniales énerves etc. Le B. Ryant est de plus une espeéce des terres basses, observée seulement sur les cötes du Cattégat. Brachythecium udum n. sp. (PI. I, fig. 1, d.) Dioicum. Planta feminea tantum cognita. Læte luteum, nitens, vel cæspites laxe intricatos decumbentes No. 3] MOUSSES NOUVELLES. 5 formans, foliis magis distantibus turgidius et magis ramosum, vel singulatim cæspitibus aliorum muscorum palustrium inspersum, tune erectum, subteres, simplex, radiculas fasciculatas vel singulas fuscas læves hic illic emittens. Caulis 0.37 mm. erassus, fusco-virens, secticne subcircularis, fasciculo centrali 0.05 mm. crasso, reti ceterum tenui, areolis ubique fere ejusdem magnitudinis, subsexangulis, in strato peripherico minoribus, rotundis, vix magis incrassatis. Folia eaulina breviter angusteque decurrentia, siccitate erecto- patentia — erecta — adpressa, ad 2.6 mm. longa, 0.94 — I mm. lata, & basi interdum obliqua late ovata in cuspidem mediocrem vel longiusculam sensim — cito contracta, margine ubique perfecte plano integerrima, basi subsaccata, concava, ad angulos interdum convexa, sulecis compluribus magis minusve profundis exarata; cel- lulæ mediocriter incrassatæ, utriculo primordiali conspicuo, basales in seriebus ca. 3 multo laxiores quam illæ ceteræ folii, porosæ, rectangulæ, ad 0.08 mm. longæ, ad 0.022 mm. latæ; angulares breviter rectangulæ, 0.038 —0.06 mm. longæ et ejusdem latitudinis nisi in serie marginali ubi angustiores, haud turgidæ; illæ medii folii fusiformes, flexuosæ, 0.087 mm. longæ, 0.008 mm. laitæ, api- cales ejusdem formæ et magnitudinis, sed melius incrassatæ; costa basi 0.03 mm. crassa, ad medium folium vel paullo ultra porrecta. Folia rameda ovato-lanceolata, reti paullo laxiore. — Er.core une espéce des hautes montagnes. Quoique sa pre- miere récolte remonte presque å une quarantaine d'années, elle est restée méconnue jusqu å présent. Je la connais des localités suivantes, toutes situées dans la Norvege: Kristians amt, Veslefjeld en Våge, prés du lac Bygdin, dans une riviere 1500 m. environ au-dessus de la mer, *%/; 1899: Bryhn. Søndre Trondhjems amt, Opdal, å trois endroits: entre les deux montagnes Knutshö dans les marais ou la riviere Spren- bækken prend sa source, 1550 m., récoltée par moi 7/9 1904; Knutshöen %/s 1870, trouvée par J. E. Zetterstedt, mais distribuée par lui comme BD. salebrosum var. turgidum; enfin dans la vallée d'Ådalen, 1000 m. environ, !%/3 1904: H. 6 I. HAGEN. [1908 C'est seulement sur les exemplaires de Sprenbækken que j'ai trouvé des fleurs femelles, les autres sont completement stériles. Je suis certain que cette espece sera acceptée par les-bryolo- gues. Elle se distingue des autres Brachythecium dioiques par ses feuilles peu décurrentes, tout-å-fait planes aux marges, et sur- tout par la section transversale de la tige, qui montre, dans la periphérie, des cellules å parois minces. Bryum arduum n. sp. (PI. II, fig. 9, a, a, b, c.) Cæspites densi, minuti, vix centimetro altiores, terra sepulti, innovationibus apice ylaucescentibus tantum emersis. Surculus innovationes complures steriles julaceos 3—4 mm. longas et tomentum parcum emittens, inferne foliis minutis prædi- tus, ceterum foliis imbricatis subteres. Folia caulina haud decurrentia, inferne parva, ovata, margine elimbato plana, costa excurrente breviter apiculata; superiora in gemmam clausam ellipticam congesta, imbricata, siccitate immutatar late ovato-ovalia, I mm. longa, 0.5 mm. lata, cito cuspidata, integra, toto margine late reflexa, haud limbata, concava, basi fusco-rube- scentia; cellulæ leptodermes, parietibus transversis porosis, basales mediæ subrectangulæ, 0.04—0.06 mm. longæ, 0.15 mm. latæ, angu- lares haud inflatæ, breviter rectangulæ, 0.04 mm. longæ, ceteræ elongato-hexagonæ, 0.044—0.06 mm. longæ, 0.017 mm. latæ, margi- nales rectangulæ — elongato-rhomboideæ; costa ad basim 0.045 mm. lata, rubro-fusca, ceterum fusco-viridis, cum apice evanida. Folia innovationum late ovalia, 0.9 mm. longa, 0.4 mm. lata, margine recto, costa percurrente vel breviter excurrente. Inflorescentia autoica. Rami masculi cujusque surculi bini, breves, gemmacei; folia perigonialia intima late ovata, sub apiculo brevi profunde emar- ginata, costa debili; longe sub apice dissoluta; amntheridia pauca, 0.34 mm. longa, 0.1 mm. crassa, paraphyses copiosiores. Folia perichætialia intima ovata. longius quam caulina cuspi- data, costa brevissime excurrente, margine plana; pistillidta pauca, 0.53 mm. longa, paraphyses satis numerosæ. No. 3) MOUSSES NOUVELLES. 7 Vaginula ovato-conica, 0.8 mm. longa, 0.4 mm. crassa, ru- bella. Seta I cm. longa, 0.16 mm. crassa, rubra, rigidiuscuia, apice late curvata. Capsula pendula, 1.8 mm. longa, 0.7 mm. crassa, opaca, rugu- losa, cinnamomea, e collo obconico 0.4 mm. longo valde contracto erasse ovalis, sub orificio haud contracta; cellulæ exothecii ad ori- ficium in seriebus duabus subquadratæ vel transverse breviter rect- angulæ, ceteræ Subquadratæ, 0.027—0.04 mm. latæ, leptodermes, parietibus flexuosis; illæ colli quoque plurimæ quadratæ, ca. 0.033 mm. latæ, stomata distinctissime supracutanea, subrotunda, 0.04 mm. longa lataque, rima lineari. Exostomii dentes subremoti, & fundo aurantiaco lacero 0.04— 0.05 mm. alto trianguli, 0.32 mm. longi, 0.06 mm. lati, toti lute- scentes, ipso apice truncatuli, late limbati; scutula inferiora subqua- drata vel brevissime rectangula, 0.02 mm. alta, dense punctulata; apicalia remote papillulosa, suturis papillosis, distinctis, mediana parum angulata; stratum ventrale margine subundulatum, lamellæ remotæ, ca. 14, normaliter evolutæ. Fndostomium, ut videtur, liberum, tenue, coloris pæne expers, membrana 1.2mm. alta, pro- cessus lanceolato-subulati, foraminibus ellipticis 3—14 pertusi, apice haud raro appendiculati, cilia nulla. Annulus duplex, 0.09 mm. altus, in fragmenta dissiliens. Operculum humile, conicum, 0.45 mm. latum, 0.2 mm. altum, rubrum, subnitidum. Sport 0.023—0.027 mm. magni, sublæves. — Je n'ai pu examiner qu'un petit spécimen de cette espåce que Mr. W. E. Nicholson m'avait envoyée avec létiquette: ,Cleft of a rock on the Gorner Grat between 9000 and 10000 feet, Valais, Switzerland, Aug. 1902; Sir J. Stirling legit;" mais ce petit échan- tillon m å suffi pour reconnaitre une nouvelle espece proche parente du B. Limprichtu. On a déjå décrit antérieurement deux autres especes alliées, le B. Thérioti Phil. (Rev. bryol. 1897 p. 17) et le B. autoicum Arn. (ibid. 1900 p. 2), on se trouve donc ici en pré- sence d'un groupe d'especes offrant un grand nombre de caractéres Q I. HAGEN. [1908 communs: les feuilles sont presque sans bordure marquée, linflores- cence est autoique, (chez le B. Limprichtii et chez le B. Thérioti on trouve en outre des fleurs hermaphrodites,) la capsule est courte et épaisse, l'opercule peu élevé, les dents péristomiales å lamelles éloignées, les processus tres-étroits, les cils nuls. Parmi toutes ces especes, c'est du B. autoieum que le B. arduum se rapproche le plus, par ses feuilles caulinaires å marges refléchies, mais le B. autoieum a les feuilles plus longuement cuspidées, la nervure distinetement excurrente et les cellules foliaires å parois plus épais- sies. Il se distingue également d'une facon satisfaisante du B. Limprichtit et du B. Thérioti par les caracteres des feuilles et de linflorescence cités plus haut. Bryum bernense n. sp. (PETE eee b. Ke) In acervulis luteo-viridibus > mm. altitudinem vix superantibus vigens, innovationibus creberrimis penicillatis ad 2 mm. longis ramosissimum. Caulis purpureo-ruber, radicellis fuscis papillosis tubercula progignentibus munitus. Folia caulina haud decurrentia, infima minuta ovata erecto- patentia, comalia in gemmam congesta, erecto-adpressa, imbricata, comalia media ex ovato vel obovato ovali in cuspidem subsensim contracta et costa excurrente aristata, 1.4 mm. longa, 0.6—0.65 mm. lata, margine plana vel uno latere brevi spatio anguste reflexa, superiora ex elliptico longius cuspidata, ca. 0.56 mm. lata, toto margine utroque anguste reflexa, omnia margine integra, limbo biseriato instructa, basi rubentia; cellulæ paullum incrassatæ, in parietibus transversis porosæ, mox chlorophyllo destitutæ; illæ basales rectangulæ, 0.06—0.08 mm. longæ, 0.013—0.02 mm. latæ, angulares quoque breviter rectangulæ, sed minores, ut 0.037 mm. longæ, vix turgidæ; illæ folii ceteri hexagono-rhomboideæ, 0.047 — 0.057 mm. longæ, 0.013—0.017 mm. latæ, marginales in seriebus duabus anguste elongato-rhomboideæ, paullo magis incrassatæ, costa basi 0.08 mm. crassa et rubra, apice virescens, in cuspidem brevem integram strictam vel subflexuosam excurrens No. 3] MOUSSES NOUVELLES. 9 Folia imnovationum caulinis angustiora. Folia perichætialia intima ovato-triangula margine elimbato plana, costa excurrente longe cuspidata. Inflorescentia heteroica; floribus terminalibus in eodem indi- viduo hermaphroditis et femineis observatis; amntheridia et pistil- lidia perpauca, illa 0.4 mm. longa, 0.1 mm. crassa, hæc 0.5 mm. longa; paraphyses satis copiosæ, roseolo-luteolæ. Vaginula rubra, obovata, 072 mm. longa, 0.38 mm. crassa. Seta 1 cm. longa, 0.16 mm. crassa, rubro-fusca — atro-fusca, leniter flexuosa, apice hamata. Capsula pendula, sine operculo 2 mm. longa, 0.8 mm. crassa, fusco-lutea, subnitidula; collum 095 mm. longum, obconicum, sic- citate longitudinaliter profunde plicatum, cellulæ ejus epidermicæ mediocriter crassæ, subquadratæ, 0.01 mm. magnæ, stomata late ovata, 0.053 mm. X 0.017 mm. magna, poro sublineari; sporan- gium ellipticum, sub orificio haud angustatum, læve, cellulæ epi- dermicæ subirregulares, plurimæ rectangulæ, 0.026—0.04 mm. latæ, parietibus præsertim transversis undulatis, illæ submarginales hexa- gonæ — breviter elongato-hexagonæ, marginales in seriebus 2—1 applanatæ — dquadratæ. Exostomit dentes siccitate incurvo conniventes, e fundo au- rantio-luteo compacto inferne optime definito 0.05 mm. alto lanceo- lati, superne in cuspidem longam angustam attenuati, 0.44 mm. longi, 0.075 mm. lati, lutescentes, apice hyalini, vix conspicue limbati; scutula basalia anguste rectangula, 0.013 mm. alta, den- sissime subtilissime punctalata, apicalia sparse punctulata, suturis linearibus parum xconspicuis,. mediana subrecta; lamellæ densæ, numero ca. 26, humiles, inter se liberæ, ad latera haud excurren- tes, margine ventrali integræ. Hmndostomium liberum, inferne luteo- lum, apice hyalinum, dense papillulosum; membrana 0.13 mm. alta; processus lanceolati, apice subulati, secundum carinam forami- nibus rotundis ad 10 pertusi vel imo hiantes, siccitate inter den- tes prominentes; cilia nulla vel brevissima. Annulus duplex, 0.08 mm. altus, in fragmenta Spiralia dissiliens. Operculum conicum, 0.4 mm. altum, 0.56 mm. latum, acu- tum, lutec-rubrum, subnitidum, margine integrum. 10 I. HAGEN. [1908 Sport olivacei, 0.018—0.022 mm. magni, papillulosi, subpel- lucidi. — In saxo, Engstligen Alp, Adelboden, Helvetiæ, alt. 2000 m., 18 Jul. 1906 leg. H. N. Dixon, * å la bonté duquel jen dois un échantillon. Voilå un répresentant du groupe hæmatostomum, le premier trouvé dans les Alpes de I'Europe méridionale, mais qui sera cer- tainement suivi par d'autres au fur et å mesure des progres de Vexploration bryologique dans ces régions inhospitaliéres. Parmi les caracteéres constituant son autonomie spécifique il convient de nommer en premiere ligne ses feuilles larges, planes, å marge peu developpée, ses dents péristomiales contractées en une longue pointe filiforme, et dont le fond présente une couleur plus claire que d'ordinaire dans ce groupe, ses processus å fenétres tres nombreuses, et enfin son opercule conique. L'ensemble de ces caractéres le distingue surement des espeéces voisines. Bryum Bornmiilleri Ruthe mss. n. sp. (1 16 1885 9 eg €G 195 €) Cæspites densi, centimetrum vix superantes, superne luteo-viri- des, e plantis masculis, femineis, hermaphroditis compositi. Surculus simplex vel innovationes gemmaceas repetitas emit- tens, tomento fusco papilloso inferne dense vestitus. Caulis 0.24 mm. crassus, fuscus, sectione obtuse pentagonus; fasciculus centralis minimus, rete ceterum tenuissimum, laxum, hexagonum, cellulæ strati superficialis multo minores neque cras- Sjores. Folia caulina densa, haud decurrentia, inferiora minuta, superiora subito majora in gemmam xcongesta, siccitate erecta et flexuosa, humiditate erecto-patentia, ex insertione angustata ovato-ovalia, mediocriter cuspidata, 2.4—2.8 mm. longa, I mm. lata, inferiora ad basim, media dimidio inferiore late reflexa, apice dentibus. compluribus mediocribus acutis instructa etinterdum torta, limbata, summa longiora et angustiora, ad 3 mm. longa et 0.8 mm. lata, longius cuspidata, ad apicem usque latiuscule reflexa; cellulæ No. 3] MOUSSES NOUVELLES. 11 tenues, utriculo primordiali contracto, in parietibus transversis porosæ, basales omnes rectangulæ, haud rubentes, 0.085 mm. longæ, 0.022 mm. latæ; ceteræ elongato-hexagonæ, 0.066— 0.08 mm. longæ, 002 mm. latæ, apicales rhomboideæ, 0.09 mm. longæ, 0015 mm. latæ, marginales in seriebus 3—4 vermiculares, cras- siores, limbum satis distinctum subluteolum sistentes; costa viridis, basi 0.08 mm. lata, in foliis inferioribus in vel cum apice dissoluta, in Superioribus medioeriter excurrens, Ssectione inferne biconvexa, superne rotunda; cellulis ventralibus 2—6, magnis, tenuibus, duci- bus medianis ca. 4, parvis, (lateralibus majoribus,) bene incrassa- tis, ut pæne substereideis et in parte folii dimidia superiore a sterei- deis vix discernendis, fasciculo comitum distincto in folio superiore inter stereideas penetrante, fasciculo stereidearum bi- vel tristrato, cellulis dorsalibus 6—10 mediocribus superne minimis crassisque composita. Inflorescentia polyoica; flores feminei et masculi gemmifor- mes nunc in diversis plantis, nunc in eadem, masculo paullo infra femineum sito vel una cum eo foliis comalibus incluso. Plante masculæ folia comalia ovato-lanceolata, sensim angu- Stata, costa excurrente longe cuspidata, tota longitudine margine reflexa, subintegra; folia perigomialia exteriora e basi late ovata concava triangularia, intima multo minora, squamiformia, lute- scentia, & basi rotundato-ovata excavata breviter cuspidata, margine plana, elimbata, costa infra apicem dissoluta. Amntheridia 12—20,. 0.4 mm. longa, 0.1 mm. crassa, paraphyses numerosæ, longiores, hyalinæ. Folia perichætialia ovato-lanceolata, longiuscule cuspidata, elimbata, margine anguste reflexa, costa breviter excurrente; pistil- lidia pauca, 0.56 mm. longa, paraphyses paucissimæ. Vaginula purpurea, ovato-cylindrica, 1.2 mm. longa, 0.46 mm. cCrassa. Seta 15—25 mm. longa, 0.18 mm. crassa, rigidula, apice hamata, fusco-rubra. Capsula nutans — pendula, sine operculo siccitate 1.5 mm. longa et 0.85 mm. crassa — 2.9 mm. longa et 1.45 mm. crassa, subregularis, clavato-pyriformis, sub orificio haud angustata, e collo 9 I. HAGEN. [1908 rubro-luteo albido-lutea, ætate luteo-fusca, lævissima, nitida; collum obconicum, 0.72—1.3 mm. longum, plicatum, cellulæ epidermicæ quadratæ, ca. 0.05 mm. magnæ, stomata ovalia, 0.056 mm. X 0.04 mm. magna; sporangii cellulæ satis regulares, rectangulæ, 0.045 — 0.07 mm. longæ, 0.03 mm. latæ, orificium versus breviores et an- gustiores, ad orificium in seriebus 2? quadratæ, minutæ. Exostomi dentes siccitate & basi erecta introflexi, remoti, e fundo luteo angusto 0.4 mm. longi, 0.08 mm. lati, dimidio inferiore sublineares, supra medium sensim in apicem obtusulum angustati, duabus partibus inferioribus lutei, apice hyalini, vix limbati; scu- tula rectangula ca. 0.018 mm. alta, dense punctulata, apicalia sparse papillulosa, suturis ægre conspicuis, mediana angulata; lamellæ ca. 22, ad latera obtuse excurrentes, irregulariter incras- satæ, septis transversis obliquisve ad basin binis — ternis, in medio dente singulis inter se conjunctæ. Hmndostomium exostomio ad- hærens, punctulatum; membrana intense lutea, 0.2 mm. alta; pro- cessus hyalini, papillulosi, lanceolato-subulati, acute carinati, in carina rimosi; cilia terna, longiora vel breviora, hyalina, papillulosa, haud appendiculata. Annulus duplex, 0.09 mm. altus, extus luteus, in fragmenta spiralia dissolutus. Opereulum plano-convexum, obtusum vel apiculo minuto in- structum, 0.6—0.85 mm. latum, 0.27—0.38 mm. altum, luteolum, nitidum, margine integrum. Sport 0.028—0.032 mm. magni, fusco-lutei, papillulosi, opPseunNN Ce Bryum fut découvert par M. Bornmiiller le 26 juillet 1904 dans l'ile de Tromsö pres de la ville du méme nom, å une localité nommee Telegraf-bugten ou il croissait en assez grande quantité sur la bord de la mer; le support consiste ici en humus mélange avec des débris de coquilles. Il fut soumis å l'examen de M. Ruthe qui lui donna le nom ci-dessus; la mort ayant empéché ce regrette botaniste de décrire sa nouvelle espece, jai accepté de le faire å sa place. Le B. Bornmiilleri constitue un type d'une évidence mani- No. 3] MOUSSES NOUVELLES. 13 feste; il ne se distingue pas des especes voisines par des différences legéres et litigieuses, mais par un certain nombre de caracteéres bien saillants. ll s'écarte des autres espeéces du groupe arcticum auquel il faut le rattacher en considération du tissu cellulaire des feuilles et du développement du péristome, par son inflorescence dieline et méme souvent dioique et par lopercule tres peu élevé presque en forme de verre de montre. La présence de quelques dents bien distinetes au sommet des feuilles, la marge faible, jaune des feuilles, la forme réguliére de la capsule, non ventrue å la base, les spores d'un jaune fauve, sont également des élements qui permettent de le distinguer des especes voisines. Il importe d'ajouter toutefois, que le B. Bornmiillert se rapproche, quant å lorganisation des dents péristomiales, du B. inflatum; de méme que celui-ci il établit une transition vers le groupe pendulum. Bryum Bryhnii n. sp. (PG BG 660 OG a-6 [05 &) (æspites I cm. alti, densi — compacti, intus ob tomentum copiosissimum atrobrunnel, apice virescentes — fusco-virides, niti- duli. Surculus innovationibus ad 4 mm. longis ereberrimis coman- tibus crassissimus, tomento ramoso papillis subverrucosis dense instituto munitus. Caulis 0.24 mm. crassus, purpureo-brunneus, sectione trans- versa subrotundus, fasciculo centrali hyalino, 0.03 mm. magno, areolis ceteris polygonis, tenuissimis, brunneis, periphericis in stra- tis duobus minoribus, vix incrassatis. Folia caulina suberecta, siccitate inprimis apicibus leniter flexuosa, non decurrentia, inferiora Squamiformia, ovato-acuminata, elimbata; media latiuscule ovalia, margine plana, limbo indistincto, costa cum apice evanida; superiora ovata — ovalia, sensim mediocriter acuminata, 2 mm. longa, 0.65—0.7 mm. lata, toto margine reflexa, integra, limbo 4—35 seriato ad basim deficiente in- structa, concaviuscula, basi vinoso-rubentia; cellulæ mediocriter inerassatæ. ad basim ut et secus costam dense vel imo monili- formiter porosæ, basales rectangulæ, 0.08—0.13 mm. longæ, 0.02 14 I. HAGEN. [1908 mm. latæ, angulares breviores latioresque, subinflatæ; illæ folii superioris rhombeæ — rhomboideæ, angulis rotundatis, 0.03 — 0.05 mm. longæ, 0.013—0.018 mm. latæ, marginales lineares, flexuosæ, crassiores; costa ad basim 0.1 mm. crassa et rubra, ceterum fusco- viridis, in cuspidem mediocrem acutam denticulatam excurrens, plano-convexa, dorso valde prominens, sectione instituta cellulas ventrales duas magnas, duces minores quatuor, fasciculum comi- tum satis magnum et stereidearum validum, cellulas dorsales 8 - 10 lumine magno instructas præbens. Folia innovationum caulinis similia, sed angustius quamvis distincte limbata margineque angustius reflexa. Inflorescentia autoica. Flores masculi in innovationibus propriis terminales; folia perigonialia intima late ovata, subito mediocriter cuspidata, anguste limbata, margine anguste reflexa, costa breviter excurrente; antheridia numerosa, rosea, 0.38 mm. longa, 0.09 mm. ecrassa; paraphyses numerosæ, luteo-rubræ. Folia perichætialia ovato-lanceolata — ovato-triangula, mar- gine tota longitudine reflexa, costa pro ratione longiuscule excur- rente; pistillidta pauca — numerosa, 0.5 mm. longa; paraphyses fere totidem. Vaginula atro-brunnea, obovata, apice conica, 0.8 mm. longa, 0.4 mm. crassa. Seta 2—3 cm. longa, 0.18 mm. crassa, luteo-fusca, stricta. Capsula suberecta, raro inclinata, clavata, deoperculata 3.8 mm. longa et 1.3 mm. crassa, sub ore haud angustata, fusco- lutea, opaca; collum 1.6 mm. longum, contra setam optime defini- tum, obconicum, maturitatis tempore leniter plicatum, cellulæ ejus epidermicæ polygonæ, 0.05 mm. longæ latæque, parietibus medio- criter incrassatis parum flexuosis, stomata crebra, distinctissime supracutanea, ovalia, 0.05—0.06 mm. longa, 0.047 mm. lata, rima lineari; cellulæ sporangii cutaneæ ca. 0.032 mm. latæ, longiores brevioresve, parietibus mediocriter inerassatis subflexuosis, orificium versus in seribus 2—3 polygonæ, marginales in seriebus 2—3 transverse elongato-hexagonæ. Exostomii dentes remoti, dimidio inferiore æerecti, dimidio No. 3] MOUSSES NOUVELLES. 15 superiore horizontaliter inter processus incurvi, fundo lutescenti- rubro, superne e tæniis duobus transversis, inferne e cruribus divergentibus composito, 0.51 mm. longi, 0.085 mm. lati, e basi usque supra medium lineares, inde sensim angustiores, pallide lutei, apice hyalini, limbo angusto papilloso instructi; scutula basalia rectangula, 0.022 mm. alta, subtilissime punctulata, apicalia papil- lulosa vel interdum quasi longitudinaliter striolata, suturis distinctis papillosis, mediana angulata; stratum ventrale ad latus utrumque linea pæne recta delimitatum, lamellæ ca. 24, mediocres, acutæ, obliquæ, margine ventrali medio late neque profunde impressæ, ad latera haud excurrentes, inter se liberæ. Emndostomum exostomio haud adhærens, hyalinum, tenuissimum, membrana 0.2 mm. alta, pro- 'cessus anguste lanceolati, papillulosi, acutissime carinati, fenestris subrotundis ca. 4 pertusi; cilia terna, longa, papillulosa, nodulosa vel appendiculis brevibus munita. Annulus duplex, 0.1 mm. altus, spiraliter revolubilis. Operculum 0.8 mm. latum, 0.54 mm. altum, conicum, papilla obtusula — acutiuscula coronatum, luteo-fuscum, nitidulum, mar- gine subintegrum. Spori ca. 0.018 mm. magni, dense punctulati, e luteolo viri- des, gutta oleosa pæne impleti. — Découvert par M. Bryhn, en aott 1902, aux environs de Ejdsfos værk, (canton Hof, département de Jarlsberg et Larvik, Norvege,) ou il se trouvait en quantité tres restreinte le long du bord oriental du lac Ekern, dans les fissures des rochers gneis- siques escarpés donnant vers le sud-ouest. L'élévation de ce lieu au-dessus de la mer ne surpasse guere 30 m. Je rapporte cette espece nouvelle au groupe du B. imelinatum. Quoique ce groupe se rapproche tres-étroitement de celui du BD. cæspitieuum on peut toujours len distinguer au moyen d'un carac- tere des dents péristomiales: chez le dernier, les lamelles ventrales font saillie aux deux extremités et rendent, pour ainsi dire, les contours de la couche ventrale pectinés, tandis que, dans le groupe imelinatum, les contours de cette couche sont formés par des lignes droites. C'est cette raison qui me fait placer le B. Bryhmi 16 I. HAGEN. [1908 dans le voisinage du B. imelimatum, et c'est, par conséquent, dans ce dernier groupe qu'il convient de chercher les espeéces dont il faut distinguer le B. Bryhni. En quelques mots, il est carac- térisé par son inflorescence autoique et par ses dents tres étroites, linéaires jusqu' au dessus du milieu. Je ne connais, dans ce groupe, qu'une seule espece å inflorescence autoique, le B. grandiflorum Arn., å moins dy comprendre aussi des esp&ces comme B. litorale et B. litorum dont Vinflorescence n'est pas purement autoique, mais heteroique, especes dont se distingue déjå le B. Bryhni par la forme des feuilles et de la capsule. Le B. gramdiflorum est une espece tout-å-fait différente de la mnötre par ses feuilles plus larges, par sa capsule plus petite et d'une autre forme, par les dents du péristome plus larges etc. Je n'ai pas vu le B. cæspi- ticiforme, espece autoique å cils sans appendices, mais quiil ap- partienne au groupe cæspiticum ou au groupe inclhnatum, il s'éloigne du B. Bryhni, par ses feuilles dont la largeur doit sur- passer, selon la description, la moitié de la longueur. Bryum camurum n. SP. (BIN oar ben) (æspes dense contextus, 1.5 cm. altus, intus decoloratus, superne læte virens. Surculus innovando ramosus, tomentum copiosum fuscum papillosum filaque articulata obscura illa B. oenet persimilia pro- ferens, innovationes vel breviores penicillatæ vel elongatæ flaccidæ. Caulis 0.23 mm. crassus, sectione rotundato-pentagonus, fasci- culo centrali parvo. Folia ceaulina humida erecto-patentia, siccitate erecta flexuosa, interdum indistinctissime contorta; infima brevissime decurrentia, ovato-ovalia, breviter cuspidata, margine subplano indistincte lim- bata, costa in apice dissoluta; media non decurrentia, late ovata, 2.5 mm. longa, 1—1.1 mm. lata, in cuspidem flexuosam lanceo- latam cito angustata, margine integra, usque apicem versus late reflexa — spiraliter revoluta, limbata, concava, ad basim juxta costam rubentia; suprema angustiora, ovato- vel ovali-lanceolata; cellulæ mediocriter incrassatæ, granulis chlorophylli magnis farctæ; No. 3] MOUSSES NOUVELLES. 17 basales porosæ, rectangulæ, ca. 0.047 mm. longæ et 0.022 latæ, angulares majores, rectangulæ — subquadratæ, turgidæ, tenuissimæ; illæ folii ceteri rhomboideæ — rhomboideo-hexagonæ, 0.04—0.045 mm. longæ, 0.017—0.02 mm. latæ, marginales elongatæ, fusi for- mes, incrassatæ, limbum triplicem magis minusve bene definitum formantes; costa basi 0.1 mm. lata, demum fusco-virens, in aristam flexuosam subintegram excurrens, subteres, cellulis ventralibus 2—3, ducibus medianis 4, fasciculo comitum distincto, vel ducibus con- tiguo vel in centro stereidearum sito, stereideis numerosis, cellulis dorsalibus ca. 10 distinctis composita. Folia inmovationum angustiora, toto margine reflexa. Folia perichætialia intima ovato-lanceolata, margine reflexa, "costa excurrente. Inflorescentia heteroica, floribus hermaphroditis et femineis; antheridia 0.4 mm. longa, 0.08 mm. crassa; pistillidia 0.48 mm. longa, paraphyses filiformes, longissimæ, hyalinæ. Vaginula convexo-conica, 0.8 mm. longa, 0.43 mm. crassa, fusco-purpurea. Seta 1 cm. longa, 0.16—0.11 mm. crassa, læte rubra, nitidis- Sima, subrigida, apicem versus in spiram aliquam sinistram versus ascendentem torta. Capsula nutans — pendula, curvata, clavata, sicca sine oper- culo 2.6 mm. longa, 0.74 mm. crassa, sub orificio haud — leniter angustata, luteo-fusca — fusca, coriacea, rugulosa, opaca; collum defluens, 1.1 mm. longum, siccitate plicatum, cellulæ epidermicæ bene incrassatæ, quadratæ, stomata in parte ejus Ssuperiore sita, late ovalia, 0.043 mm. longa, 0.03 mm. lata, poro elliptico; spor- angii cellulæ epidermicæ bene incrassatæ, rectangulæ — subirregu- lares, ad 0.056 mm. usque longæ, pleræque 0.02 mm. latæ, sub- marginales in 7—8 seriebus laxiores, hexagonæ, breviter elongatæ, marginales in seriebus duabus quadratæ. Exostomit dentes siccitate apice valde incurvi, remoti, e fundo aurantio 0.03 mm. alto subcompacto inferne linea transversa op- time definito anguste trianguli, 0.32 mm. longi, 0.053 mm. lati, inferne lutei, dimidio superiore lutescentes, indistincte limbati ; scu- tula punctulata, inferiora subquadrata, suturis granulosis, mediana 9) 18 I. HAGEN. [1908 recta; lamellæ ca. 19, humiles, in parte dentis quarta infima tra- beculis obliquis — curvatis binis, in parte quartacontigua lamellis singulis medianis inter se conjunctæ. Emndostomium exostomio arcte adnatum, tenuissimum, luteolum; membrana ca. 0.09 mm. alta; processus parum evoluti, dentibus breviores, applanato-filifor- mes, vix pertusi; cilia nulla. Annulus duplex, 0.064 mm. altus, in spiras dissiliens. Operculum 0.5 mm. latum, 0.27 mm. altum, humiditate exacte conicum, siccitate supra basim callosam applanatum, dein conicum, rubro-luteum, margine et apice rubrum, nitidulum, margine incisum. Spori 0.023—0.03 mm. magni, e viridulo lutei, papillulosi, chlorophyllo impleti. — J'ai trouvé cette espece une seule fois, le 18 septembre 1904, prés Håkår, en Opdal, ou jen recueillis une petite touffe sur Ihumus d'un bloc dans la forét, å la hauteur de 550 m. au-dessus de la mer. Les capsules étaient å peine mures encore, leur col tumide était d'une couleur vive de sang; mais pendant la pré- paration elles atteignirent la maturité parfaite, et en meme temps le col se retrécissait et prenait peu å peu la couleur du sporange. Je vois, dans cette espece, un membre tres remarquable du groupe pendulum, puisque elle s' éloigne de toutes les autres especes connues par la capsule courbée, -par les feuilles larges qui la rap- prochent plutöt du groupe warneum, par le fond bien développé des dents péristomiales, par lopercule plus élevé que d'ordinaire dans ce groupe, et enfin par lépoque tardive de la maturité des fruits. Quand on a affaire å une espeéce nouvelle de 3me on de 4me ordre, on n'est pas étonné de ne la trouver qu'en petite quantité ou sur un petit nombre de points, parce qu'on ne voit dans les caracteres qui la distinguent des wvoisines, le plus souvent que le resultat d'influences locales. Mais on s'explique moins pourquoi une espece des plus distinctes n'apparait qu'en un seul endroit et en minime quantité. Il est impossible de faire intervenir ici l'in- fluence du milieu. Néanmoins, c'est dans ces conditions que j'ai trouvé pendant mon séjour å Opdal, non seulement le B. camu- No. 3] MOUSSES NOUVELLES. 19 rum, mais aussi quelques autres espeéces que lon peut classer parmi les meilleurs. Mes promenades bryologiques habituelles dans la forét ou croissait le B. camurum, se sont continuées cinq an- nées sans que je laie remarqué bien que jaie certainement passé mainte fois devant lui, la sixieme année je lapercus, mais layant recherché soigneusement pendant les deux années suivantes il me fut impossible d'en retrouver trace; et il na pas été non plus ob- servé dans les alentours qui ont été, pendant une longue série d'années et sur une étendue de plusieurs kilometres, lobjet de recherches bryologiques suivies pour qu'on puisse les considérer comme les parties les mieux connues de notre pays. Il existe un cas semblable pour le B. Jack. Dans Vété de 1899, je récoltai, dans les mémes localités, une touffe de cette espece contenant quelques fruits; elle navait été jusqu' alors observée qu'å un seul point dans les alpes Carinthiennes 39 ans auparavant; cette espeéce a également defié toute tentative pour la retrouver. Le B. Sautert qui était connu de quatre endroits différents dans la Norvége dont le plus prochain est situé å une distance d'Opdal de 160 kilometres environ, se présente un jour dans notre région; une petite touffe fut apercue sur largile rejetée d'un fossé; mais bien que je nen aie enlevé que la moitié, lespece ne réapparut pas les années suivantes. Comment expliquer ces faits étranges d'apparition isolée des mousses? Sont ils d'accord avec la théorie suivant laquelle leur dispersion ne s'effectue qu'å de petites distances? Cela me semble peu probable; on est plutöt amené å supposer que le transport des spores et des autres organes de reproduction peut s' effectuer, dans des circonstances favorables, å des distances considérables Ssoit par les vents soit par d'autres moyens. Bryum castaneum Hag. var. Bomanssonii n. var. Parmi les Bryum de larchipel d'Aland que feu M. Bomansson m'envoyait de temps en temps, j'ai trouvé un spécimen d'une forme spécielle qu'il avait recueillie preés de Saltvik, å Hullby, dans un fossé au bord d'un chemin, le 20 aott 1885. C'est un Bryum synolque, å classer parmi les Eubrya; et dans cette division je 20 I. HAGEN. [1908 le rapporte au D. castaneum avec lequel il concorde tres-bien dans les parties végétatives. Mais le péristome est assez différent de celui des spécimens de Leipsic; les dents sont d'un jaune fauve plus foncé, les lamelles ne font pas saillie aux marges des dents, et elles sont souvent soudées entre elles par des lamelles acces- soires droites ou obliques, I'endostome présente une couleur jaune bien prononcée, et les spores sont plus grandes, 0 018—0.022 mm. au lieu de 0.012—0.014 mm. Ces différences sont assez frappantes; malgré cela, il me semble préférable de le rapporter au BD. casta- neum, du moins aussi longtemps qu'on ne connaitra pas cette espece de localités autres que celle de Leipsic; d'ailleurs il convient d'accorder au péristome comme aux autres parties de la mousse, une certaine aire de variation, bien que cet organe délicat fournisse en gjénéral les caracteres les plus sérieux et les plus constants pour la détermination des Brya. | Bryum humectum n. sp. Cum Webera gracili commixtum in cæspitibus 1—1.5 cm. altis, densiusculis, innovationibus luteo-viridibus solum supra ter- ram emersis. Surculus innovando ramosus, tomento ramosissimo fusco ver- rUucoso vestitus. | Caulis brunneo-fuscus, 0.3 mm. crassus, sectione transversa rotundato-quinquangulus, fasciculo centrali 0.08 mm. magno, coloris experti, reti ceterum violaceo, leptodermi, areolis satis ambplis, periphericis paullo tantum minoribus composito. Folia caulina siccitate erecto-patentia — conniventia, leniter flexuosa, humiditate patentia, inferiora minuta, paullum decurrentia, ovato-acuminata, margine indistincte limbato plana, costa infra apicem dissoluta; superiora cito majora, vix decurrentia, ovato- lanceolata, sensim in cuspidem longiusculam acutam protracta, 2.7—3 mm. longa, 0.77--0.85 mm. lata, toto margine latiuscule revoluta, apice parce denticulata, iimbo pluriseriato male definito instructa, vix concava, basi demum brevi spatio rubentia; cellulæ tenues, parce porosæ, inanes, basales rectangulæ, 0.085 mm. longæ, 0.023 mm. latæ, angulares breviores et latiores, turgidæ — inflatæ; ceteræ No. 3] MOUSSES NOUVELLES. 9] — elongato-hexagonæ, 0.033—0.057 mm. longæ et 0.013—0.02 mm. latæ, marginales sensim angustiores et lonziores, crassiores, nullo limite distincto limbum latiusculum sistentes; costa basi 0.09 mm. lata, rubro-fusca, ceterum virescens, in cuspidem excurrens, inferne plano-convexa, dorso valde prominens, superne teres; cellulæ ven- trales inferne 2—4, superne nullæ, duces inferne 4—5 mediani, superne 3—4 basales, comites numerosi, inferne normaliter siti, superne stereideis inclusi, stereideæ 3—4stratæ, superne fasciculum pæne teretem efformantes, cellulæ dorsales ca. 12, majusculæ, leptodermes. Folia perichætialia intima triangula, margine plana, elimbata, costa in cuspidem mediocrem excurrente. Inflorescentia synoica, et antheridia et pistillidia satis nu- merosa, illa 0.38 mm. longa et 0.1 mm. crassa, hæc 0.53 mm. longa; paraphyses crebræ, filiformes. Vaginula ovato-conica, 0.8 mm. longa, 0.46 mm. crassa, purpurea. Seta ca. 25 mm. longa, basi 0.17 mm. crassa et luteo-rubra, apice lutescens, vage torta, rigida. Capsula horizontalis — nutans — pendula; collum curvulum, nigro-fuscum, siccitate plicatum, obconicum, in setam sensim tran- siens, 1.2 mm. longum; sporangium e basi subito ovata sensim angustatum, sub orificio haud vel leviter angustatum, deopercula- tum 2.6 mm. longum, I mm. crassum, opacum, castaneo-fuscum, cellulæ exothecii in collo breviter rectangulæ —- subquadratæ, 0.023—0.027 mm. latæ, stomata late ovalia, 0.047 mm. longa, 0.037 mm. lata, rima elliptica; eædem sporangii plurimæ rectangulæ, 0.07 mm. longæ, 0.03 mm. latæ, parietibus mediocriter flexuosis, submarginales in seriebus 2—3 polygonæ, marginales in seriebus 2 transverse elongato-hexagonæ. Exostomii dentes remotiusculi, siccitate in conum apertum conniventes, fundo purpureo, compacto, 0.07 mm. alto, subtus optime definito, lanceolati, supra medium paullo citius angustati, acutiusculi, & basi 0.09 mm. lata 0.44 mm. longi, fusco-lutei, apice luteoli, angustiuscule limbati; scutula basalia rectangula, 0.017—0.023 mm. alta, minute punctulata, apicalia papillulosa, suturis distinctis, 29 I. HAGEN. [1908 subpapiliosis, mediana subangulata; lamellæ densæ, ca. 22, mar- gine libero impressæ. Endostomium ad basim exostomio adnatum, lutescens, dense punctulatum, membrana 0.11 mm. alta, processus lineari-lanceolati, apice longe filiformes, fenestris late ovalibus — subrotundis pertusi; cilia pro more nulla, raro evoluta, rarius appendiculata. Annulus triplex, 0.11 mm. altus, fragmentarie secedens. Operculum 0.7 mm. latum, 0.4 mm. altum, & margine plano exacte conicum, fusco-rubrum, subnitidum, margine hic illic incisum. Sport luteo-fusci, 0.023—0.027 mm. magni, superficie granu- loso-reticulati, contento oleoso. — Récolté par feu le pasteur Kaurin aux bords de la riviere Driva, entre Kongsvold et Hjerkin, å 900 m. au moins au-dessus de la mer, le 23 aott 1887, avec des capsules encore operculées. Je tombai sur cette plante en revisant mes spécimens d'herbier de B. cirratum, espece å laquelle Kaurin I'avait rattachée. Le B. humectum appartient au groupe des Brya hæmatostoma, parmi lesquels il est surtout voisin du B. stenodon, mais il s'en distingue suffisamment par la forme des feuilles qui sont plus larges et beaucoup plus longuement cuspidées, par la couleur de la capsule, par la forme de l'opercule, par les dents péristomiales plus larges et plus subitement contractées au-dessus du milieu, par les processus moins étroits et enfin par les spores plus petites. Bryum islandicum n. sp. (Retro) Cæspites compacti, 1 cm. alti, plani, intus fusco-brunnei, su- perne læte virentes vel luteo-virentes. Surculus innovando ramosus, innovationibus superpositis nodo- . SUS, tomento copioso brunneo papilloso tectus. Caulis atro-purpureus, 0.27 mm. crassus, sectione subrotundus, fasciculo centrali 0.053 mm. magno, reti laxo tenui superficiem Versus angustiore constructus. Folia eaulina accrescentia, humida rigide æerecto-patentia, sicca in gemmam conniventia, subflexuosa, indistincte contorta, No. 3] MOUSSES NOUVELLES. 23 haud decurrentia; infima ovali-cuspidata, margine plana vel brevi spatio anguste recurva, limbo paullum effigurato instructa, costa in apice dissoluta; media ovato-ovalia, satis cito in cuspidem medio- crem superne costa excurrente formatam angustata, 2 mm. longa, 0.7—0.8 mm. lata, margine latiuscule revoluto integra, limbata, superne carinata, basi vinoso-rubentia; summa angustiora, ovato- lanceolata, limbo subnullo; cellulæ mediocriter incrassatæ, parieti- bus transversis sæpe pertusis, basales mediæ rectangulæ, ad 0.08 mm. longæ et 0.02 mm. latæ, angulares utrinque pæne folium dimidium occupantes, inflatæ, tenues, quadratæ vel breviter rect- angulæ, 0.045 mm. latæ; illæ folii superioris rhomboideæ — hex- agono-rhomboideæ, 0.034—0.06 mm. longæ, 0.017—0.021 mm. latæ, marginales longiores, angustiores, crassiores, limbum 4- seriatum efformantes; costa basi ca. 0.085 mm. lata et rubra, ceterum viridi-fusca, in aristam mediocrem strictam ætate sæpe fractam excurrens, subteres, cellulis ventralibus 3—4, ducibus toti- dem, grege comitum, fasciculo magno stereidearum, cellulis dorsa- libus ca. 12 composita. Folia innovationum a caulinis vix diversa. Folia perichætitalia intima ovato-lanceolata, costa crassa excur- rente longiuscule cuspidata, plana, haud limbata. Inflorescentia synoica; amtheridia pauca, 0.4 mm. longa, 0.1 mm. crassa; pistillidia paullo numerosiora, 0.5 mm. longa; para- physes copiosæ, luteolæ. Vaginula ovato-ovalis, 0.64 mm. longa, 0.38 mm. crassa, purpureo-rubra. Seta 1.5 cm. longa, basi 0.18 mm., apice 0.15 mm. crassa, leniter flexuosa, apice hamata, rubra, superne lutescens. Capsula pendula, deoperculata sicca 1.6 mm. longa, 0.8 mm. crassa, e collo obconico plicato vix contracto 0.65 mm. longo ovalis, sub orificio haud vel levissime angustata, leptodermis, rugulosa, fusco-rubra, opaca ; cellulæ epidermicæ colli isodiametricæ, 0.035—0.05 mm. latæ; stomata subrotunda, diametro ca. 0.042 mm. magna, poro elliptico; illæ sporangii quadratæ — rectangulæ — rotundatæ, ca. 0.038 mm. latæ, orificium versus in pluribus seriebus angusti- 24 I. HAGEN. [1908 ores et isodiametricæ, marginales in seriebus 2—3 minutæ, crassæ, subquadratæ — transverse rectangulæ. Exostomit dentes siccitate erecti, remoti, e fundo purpureo angusto parum crasso trianguli, 0.3 mm. longi, 0.7 mm. lati, lutei, apice lutescentes, vix limbati; scutula breviter rectangula, 0.017 mm. alta, papillulosa vel potius granulata, apicalia papillulosa, suturis granulosis, mediana pæne recta; lamellæ ca. 13, inter se liberæ, margine posteriore indistincte impressæ; endostomium, ut videtur, liberum, papillulosum, pallide lutescens, membrana 0.08 mm. alta, processus lanceolato-subulati, foraminibus anguste ovali- bus pertusi, cilia nulla. Annulus triplex, 0.08 mm. altus, extus luteus, gyratim sece- dens. Operculum 0.65 mm. latum, 0.45 mm. altum, e basi ima conica planum, apiculo alto conico vel subeylindrico acutato instruc- tum, coloris capsulæ, opacum, margine integrum vel indistincte crenulatum. Sport 0,016—0.02 mm. magni, lævissimi, pallide virides, exo- sporio pellucido, contento granuloso. — Cette mousse que m' å communiquée M. Krieger, a été ré- coltée, le 16 juin 1903 å Hjalteyri, Islande du Nord, par M. Hantzsch. Parmi les fruits de mon exemplaire qui n'est pas tres riche, les uns sont verts encore, les autres arrivent å maturité; chez quel- ques-uns lopercule est sur le point de se détacher. C'est une nouvelle espéce du groupe melimatum, le plus rap- prochée du B. archangelicum, dont il se distingue, cependant, nettement par le tissu cellulaire des feuilles, par la forme de la capsule, par lopercule pourvu dun apicule tres-distinct, par les dents péristomiales qui ne présentent pas de perforations, et enfin par les spores vertes et compleétement lisses. Le B. Jörgensemii pourrait également étre consideré comme espece voisine, mais il differe par la forme des feuilles et leurs bords presque plans, par la capsule beaucoup plus épaisse, å api- cule beaucoup moins distinct, par la structure de son exoderme, par la grandeur des spores etc. No. 3] — MOUSSES NOUVELLES. 9 (1 Bryum Kaalaasii n. sp. (REIrel0Rase bre) (æspites densiusculi, humillimi, ca. 5 mm. alti, superne virides vel luteo-virentes. Surculus sub apice fertili innovationes binas subpenicillatas radicellasque longissimas parum ramosas nigro-violaceas crasse papillosas proferens. Caulis 0.26 mm. crassus, violaceo-niger, more generis con- Structus. Folia caulima siccitate adpressa, humiditate erecto-patentia, haud decurrentia, inferiora ovata, breviter cuspidata, margine plana, costa in apice dissoluta; media ovato-ovalia, sensim breviter cu- spidata, 1.9—2.2 mm. longa, 0.6—0.64 mm. lata, margine integro late revoluta, apice tamen plana, male limbata, concaviuscula, ad insertionem vinoso-rubra; cellulæ tenues, haud porosæ, chloro- phyllo fere destitutæ; basales mediæ subrectangulæ, ca.0.085 mm. longæ et 0.027 mm. latæ, angulares latiores, ut 0.035 mm. latæ, turgidulæ; illæ folii superioris rhomboideo-hexagonæ, ca. 0.04 mm. longæ et 0.018 mm. latæ, marginales in folio dimidio inferiore vix diversæ, turgidulæ, in dimidio superiore in seriebus ca. 2 paullo longiores et angustiores, limbum indistinctum sistentes; costa in foliis inferioribus tota longitudine vinoso-rubens, in junioribus basi tantum vinosa, ceterum virescens, basi 0.07 mm. lata, cum apice dissoluta, inferne plano-convexa, superne teres et dorso valde pro- minens, & ducibus ventralibus mediocribus 2, grege comitum, fasci- culo cellularum maxime stereidearum, cellulis dorsalibus ca. 8 constructa. Folia innovationum caulinis minora et angustiora, sæpe paullo distinctius limbata, ceterum similia. Folia perichætialia intima minuta, ovato-triangula, margine plana ; costa debilissima. Inflorescentia heteroica, floribus bisexualibus, rarius masculis. Antheridia ca. 4, 0.5 mm. longa, 0.07 mm. crassa; pistillidia pauca, 0.8 mm. longa, paraphyses numerosiores. Vaginula ovalis, 0.6 mm. longa, 0.35 mm. crassa, violacea. Seta 12—16 mm. longa, inferne 0.18 mm., superne 0.15 mm: 26 I. HAGEN. | [1908 ø crassa, Subrigida vel leniter flexuosa, apice hamata, vix torta, basi fusco-rubra, apice fusco-lutea. Capsula maturitatis tempore nutans — pendula, evacuata hori- zontalis — nutans, sine operculo sicca 1.75 mm. longa, 1 mm. crassa, & collo obconico plicato subito ventricosa, dein orifictum versus sensim vel vix angustata, sub orificio satis lato non con- tracta, fuscescens, nitidula; cellulæ epidermicæ colli subquadratæ, ca. 0.027 mm. longæ latæque, stomata numerosissima, supracu- tanea, subrotunda, diametro ca. 0.04 mm. magna, poro ovali; cel- lulæ exothecii plurimæ rectangulæ, ca. 0.06 mm. longæ ef 0.033 mm. latæ, parietibus satis tenuibus flexuosis; submarginales in seriebus 2 isodiametricæ, marginales in serie una transverse rect- angulæ. Exostomii dentes siccitate erecti, apice incurvi, remoti, e fundo cum contiguis confluente crasso rubro inferne linea arcuata optime delimitato 0.07 mm. alto exacte trianguli vel supra medium paullo magis angustati, 0.4 mm. longi, 0.085 mm. lati, acuti, fulvi, apice lutescentes, limbo hyalino mediocri instructi; scutula basalia rect- angula, 0.013—0.017 mm. alta, subtilissime punctulata, apicalia papillulosa, suturis distinctis, mediana angulata; lamellæ ca. 27, normaliter evolutæ, haud conjunctæ. Emndostomium tenue, lute- scens, membrana punctulata, 0.11 mm. alta, processus anguste lan- ceolati, inferne hiantes, superne foraminibus ovalibus 3—4 pertusi, sublæves; cilia rudimentaria. Annulus triplex, 0.013 mm. altus, extus luteolus, spiraliter dissiliens. Operculum 0.57 mm. latum, 0.2 mm. altum, humile conicum, apice obtusissimum, subopacum, fusco-luteum, margine subintegrum. Spori ca. 0.023 mm. magni, ochraceo-lutescentes, papillulosi, ob contentum oleosum haud pellucidi. — Découvert par M. Kaalaas, le 8 aout 1903, pendant ses inve- stigations bryologiques dans la vallée de Romsdal, sur un rocher schisteux pres de Mölmen, du canton de Lesje, å 1030 m. environ d'altitude. Par la largeur et l'épaisseur du fond des dents péristomiales, No. 3] MOUSSES NOUVELLES 7 cette espece appartient au groupe hæmatostomum, mais il est bien facile de la séparer des especes voisines gråce å ses feuilles courtes å nervure percurrente et å sa capsule épaisse dont lopercule est trés-bas, conique ou presque lentiforme, sans trace d'apicule. L'espece dont elle se rapproche le plus, est peut-étre le B. halophytum, mais celui-ci en différe déjå par son port et par la conformation des feuilles et de l'opercule. Bryum pedemontanum n. sp. (kle oa bike) Cæspites 3 cm. alti, contexti, intus fusco-decolorati, innovatio- nibus læte virentibus. Surculus innovando ramosus, tomentum brunneum verruco- sum hic illic copiose proferens; innovationes ad 5 mm. longæ, in- ferne subnudæ, apice gemmaceæ. Caulis atro-violaceus, 0.24 mm. crassus, more generis con- structus. Folia caulina inferiora decurrentia, superiora haud decurrentia, patentia, siccitate erecta flexuosa vel indistincte sinistram versus torta; infima minuta, squamiformia, comalia subito majora, media ovato- — elliptico-lanceolata vel ex ovato-ovali in cuspidem brevi- orem superne costa excurrente formatam angustata, 3—4 mm. longa et 1.1—1.5 mm. lata, margine integro plana vel anguste reflexa; summa angustiora, toto margine anguste reflexa, costa excurrente longius cuspidata; omnia distincte limbata, basi vinosa, concava; cellulæ parum incrassatæ, parietibus transversis pertusis, chloro- phyllosæ; basales mediæ rectangulæ, 0.093—0.14 mm. longæ, 0.02 mm. latæ, angulares turgidæ, 0.04 mm. latæ, quadratæ — brevi- ter rectangulæ, illæ ceteræ folii dimidii inferioris rectangulæ — hex- agono-rectangulæ, 0.067—0.11 mm. longæ, 0.02—0.027 mm. latæ; in folio dimidio superiore hexagonæ breviter elongatæ, 0.047—0.06 mm. longæ, ca. 0.02 mm. latæ; marginales vix crassiores, sed lon- giores et angustiores, limbum duplicem — triplicem optime defini- tum efficientes; costa basi 0.14 mm. crassa, rubra, superne fusco- virens, in cuspidem in foliis inferioribus breviorem, in superioribus longam parce dentatam strictam vel subflexuosam excurrens, plano- 28 I. HAGEN. [1908 convexa, apice subteres, cellulis ventralibus 2, ducious medianis 3—4 paullo minoribus, comitibus solito majoribus, cellulis dorsali- bus amplis 10 composita. Folia perichætialia intima triangula, margine plano vix lim- bata, costa longe excurrente cuspidata, tenuissime contexta. Inflorescentia synoica vel heteroica, floribus femineis raro obviis; amtheridta perpauca, 0.4 mm. longa, 0.1 mm. crassa. Vaginula atro-brunnea, convexo-conica, 0.9 mm. longa, 0.4 mm. crassa. Seta 3—5 cm. longa, 0.185—0.12 mm. crassa, leniter flexuosa, superne dextram versus contorta. Capsula nutans vel horizontalis, clavata, regularis vel leniter gibbosa, sub orificio contracta, post lapsum operculi constricta, inter collum et sporangium quoque angustata, sine operculo 4.4 mm. longa, 1.1 mm. crassa, viridi-lutea, ætate fusco-rubra, opaca; collum 2.1 mm. longum, obconicum, siccitate profunde plicatum et rugulosum; cellulæ epidermicæ ca. 0.036 mm. longæ latæque, stomata ovalia, 0.053 mm. X 0.04 mm. magna, circulo cellularum proprie efformatarum pro more circumdita, poro lineari; sporangium ellipticum, sublæve, cellulæ epicarpicæ tenues, rectangulæ, ca. 0.022 mm. latæ, submarginales in seriebus ca. 5 hexagonæ, marginales in seriebus duabus applanatæ. Exostomi dentes remoti, siccitate erecti, e fundo aurantio-luteo inferne sensim dissoluto ca. 0.045 mm. alto lanceolati, 0.57 mm. longi, 0.075 mm. lati, lutescentes, apice hyalini, latiuscule lobato- limbati; scutula basalia rectangula, 0.022 mm. alta, punctulis sub- tilissimis dense obsita, apicalia papillulosa, suturis distinctis, lineari- bus, mediana recta — subangulata; lamellæ ca. 35, præsertim mediæ densæ, humiles, inter se liberæ, margine ventrali integræ, ad latera obtuse sed distincte excurrentes, unde margines strati ventralis obtuse pectinati evadunt. Endostomium liberum, hyalinum, tenue, punctulatum, membrana 0.27 mm. alta; processus lanceolati, fora- minibus transverse latioribus pertusi; cilia terna, longitudinis pro- cessuum, appendiculis longis instructa. Annulus duplex, 0.08 mm. altus, spiraliter dissiliens. No. 3] MOUSSES NOUVELLES. 29 Operculum conicum, acutum, 0.64 mm. altum, 0.9 mm. latum, luteum — rubrum, opacum, margine leniter crenulatum. Sport viridi-lutei, 0.016—0.02 mm. magni, dense papillulosi, subpellucidi. — » Campello-Monti (prov. Novar. Pedemontii) juxta semitam inter pagum et ,Alpe Foscalina* prope fodinam derelictam ferri et nickelii, 18500ms 25 100654 EE (Levier: Le collecteur de cette espece, mon honoré ami, M. Levier, minforme qu'elle a été rapportée par quelques bryologues au groupe cæspiticium, et confondue par d'autres avec le B. cirratum et le B. intermedium. Pour moi, le fait qu'une plante a été -rapportée, par divers botanistes, å différentes especes, me porte fortement å la croire nouvelle, et, dans le cas présent du moins, cette hypothese se trouve pleinement justifiée par lobservation. Ce Bryum doit sans le moindre doute étre subordonné au groupe capillare, et dans celui-ci il constitue un type bien distinct de ceux connus antérieurement, caractérisé par |'opercule conique, l'inflores- cence synoique et le tissu foliaire relativement ferme. L'opercule conique constitue un caractere qu'on ne retrouve aussi prononcé que chez le B. umbratum, (espece nouvelle que je vais déerire page 37); le B. torquescens présente aussi un opercule plus élevé que d'ordinaire dans ce groupe avec une tendance marquée å de- venir conique. Linflorescence synoique n'existe, dans cette divi- sion du genre Bryum, que chez le DB. torquescens. Un tissu foliaire conforme å celui du B. pedemontanum ne se voit, parmi les especes voisines, que chez les B. umbratum et subrutilum. Il me reste donc å préciser les caractéres qui distinguent le B. pedemontanum des trois espeéces que je viens de nommer. II s'écarte du B. torquescens par la forme des feuilles plus allongées, par la marge des feuilles comales intérieures réfléchie sur tout le contour, par le tissu foliaire moins låche, par la couleur plus claire de la capsule dont les parois des cellules épidermiques sont beau- coup moins épaissies, par lanneau plus étroit et moins composé, (double au lieu de triple,) par I'opercule opaque, par les processus plus étroits et par les spores plus grandes, distinctement papilleuses. 30 | I. HAGEN. [1908 Les différences avec DB. subrutilum se trouvent surtout dans l'in- florescence, dans la forme de lopercule et dans la texture de lépiderme capsulaire. Il se distingue aussi nettement du DB. um- bratum par Vinflorescence, par les dents plus larges et par lendo- stome dont la membrane est plus haute, par les cils pourvus de longs appendices, et par les spores plus grandes. L'espece de M. Levier ne peut étré identique avec le B. inter- medium (var. Limprichtii) ni avec le B. cirratum, å cause de la présence, dans son péristome, des caractéres propres au groupe du DB. capillare: les lamelles tres-nombreuses et trés-rapprochées Tune de lautre, et le fond peu marqué des dents. Bryum rhexodon n. sp. GRee arabe.) Cæspites densi, pæne toti terra sepulti, apicibus luteo-viridibus tantum emersis. MA Surculus iteratim innovando ramosus, innovationibus ad 3 mm. longis, basi subnudis, apice gemmiformibus; tomento fusco, verrucoso, haud copioso. Caulis purpureus, 0.3 mm. crassus, sectione pentagonus, e fasciculo centrali maximo, (diametro 0.1 mm. magno,) collenchy- matico, reti laxo, tenui, areolis peripheriam versus paullo minori- bus, compositus. Folia caulina haud decurrentia, sicca laxe conniventia, humida erecto-patentia, infima ovato-acuminata, margine plano vix limbata, costa in apice dissoluta; inde cito majora, media late ovato-ovalia, 1.5 mm. longa et 0.65 mm. lata, margine plana vel reflexa, limbo parum distincto, costa breviter excurrente; comalia ad insertionem angustata, ad angulos subauriculata, ovato-lanceolata, 2.5 mm. longa, 0.6—0.68 mm. lata, lamina in apice longe protracta, in cuspidem longam — longissimam, in summis lamina vix breviorem attenuata, intra marginem vulgo plica exarata, margine integro late reflexa, limbo infra medium nullo, ad medium indistincto, apice tamen satis lato, concaviuscula, basi rubentia; cellulæ basilares mediæ porosæ, rectangulæ, 0.06—0.07 mm. longæ, 0.013—0.02 mm. latæ, angu- lares subquadratæ, ca. 0.04 mm. longæ latæque; illæ folii superioris NogS Nr 0 MOUSSES NOUVELLES. 31 haud porosæ, mediocriter crassæ, subirregulares, elongato-hexagonæ — rhomboideæ, 0.04—0.06 mm. longæ, 0.013 mm. latæ, infra medium margines versus longiores, ceterum autem parum diversæ, supra medium, præsertim autem in apice, et longiores et angu- stiores, limbum latiusculum, male tamen definitum, efformantes; costa basi purpurea, ceterum fusco-viridis, inferne 0.08 mm. lata, in cuspidem longam substrictam apice dentatam excurrens, sectione inferne plano-convexa, superne teres, dorso maxime prominens, cellulis ventralibus 2—4 magnis, ducibus 4 multo minoribus, fasci- culo comitum bene distincto, illo stereidearum valido, cellulis dor- salibus ca. 10, parvis. Folia inmovationum minora, indistincte limbata, costa brevius excurrente. å Folia pericehætialia intima anguste ovato-lanceolata vel angu- ste triangula, margine haud limbato plana, costa longissime excur- rente. Inflorescentia polyoica, floribus masculis, femineis, rarius her- maphroditis observatis; antheridta ca. 6, 0.38 mm. longa, 0.085 mm. crassa, (folia perigomialia intima florum masculorum minuta, ovato-rotundata, margine plana, elimbata, costa in cuspidem den- tatam lamina longiorem excurrente;) pistillidia ca. 6, 0.5 mm. longa; paraphyses paucæ. Vaginula rubra, crasse ovalis, 0.7 mm. longa, 0.43 mm. craSsa. Seta 25 mm. longa, basi 0.18 mm., apice 0.15 mm. ecrassa, parum flexuosa, vage torta, apice truncata, luteo-rubra, nitida. Capsula humida pendula, sicca horizontalis — nutans, deoper- culata 2.3 mm. longa et 1.2 mm. crassa, e collo obronico 0.8 mm. longo regulari vel curvulo contra setam bene definito ætate plicato crasse ovalis, sub ore lato non angustata, tota ochracea, opaca, sub ore nitida; cellulæ exothecii ad orificium in seriebus 3—4 quadratæ, parietibus præsertim ad angulos incrassatis, ceteræ formæ variæ, rotundæ — quadratæ, pleræque rectangulæ, 0.013— 0.027 mm. latæ, parietibus tenuibus, flexuosis; eædem colli quadratæ — rotundatæ, 0.03 mm. latæ; stomata numerosa, distinctissime supracutanea, subrotunda, 0.04 mm. lata, rima lineari. BD I. HAGEN. [1908 Exostomti dentes subremoti, siccitate erecti, apicibus leniter conniventibus — introflexis, fundo 0.09 mm. alto, e luteo et au- rantio-luteo variegato, parum crasso, inferne arcubus uno — tribus distincte definito, & basi 0.067 mm. lata 0.34 mm. longi, mox fracti, æqualiter angustati, ipso apice obtusuli, angustiuscule lim- bati, & basi usque supra medium lutei, ceterum hyalini; scutula basilaria rectangula — xquadrata, 0.011—0.024 mm. alta, sub- tiliter punctulata, apicalia papillulosa, suturis papillulosis, medi- ana ægrius conspicienda, pæne recta; lamellæ ca. 15, mediocriter altæ, acutæ, ad latera non excurrentes; in parte dentis lutea septis accessoriis superne singulis inferne binis, medianis vel lateralibus, rectis vel obliquis, interdum curvatis inter se conjunctæ. Emndo- stomium ab exostomio difficile solvendum, luteolum — pæne hya- linum, sublæve; membrana 0.12 mm. alta; processus lanceolato- lineares, marginibus nodosi, dentibus paullo breviores, secus cari- nam rimosi; cilia terna, processubus breviora vel pæne æquilonga, nodosa vel nonnunquam appendiculis longis instructa. Annulus ? Operculum ? Sport singulatim tantum microscopio visi, 0.027—0.033 mm. magni, superficie quasi pulverulenti, subpellucidi, ut videtur, luteo- user J'ai trouvé cette espece, le 17 aott 1887, å Visdalen, dans le canton de Lom, 700 m. environ au-dessus de la mer, sur la terre dans les fissures des rochers schisteux. Les fruits étaient trop avancés, déoperculés et vides de spores. Il est toutefois bien facile de reconnaitre le B. rhexodon. En examinant le fruit, on pourrait étre tenté, peut-étre, de soupgonner une forme du B. pendulum, parce que les dents péristomiales présentent des cloisons accessoires entre les lamelles. Mais ces cloisons ne produisent pas du tout aspect irrégulier si caractéristique des dents du B. pendulum; elles rappellent plutöt celles du B. arcttcum, et les dents sont extremement fréles, la plupart étant cassées apres la chute de lopercule. L'endostome n'est pas aussi fortement adhérent å lexostome que chez le B. pendulum, il semble quiil No. 3] MOUSSES NOUVELLES. 33 sen laisse détacher quoique avec difficulté, et les processus sont étroitement percés le long de la caréne. Les cils sont quelquefois pourvus d'appendices bien développés, c'est pourquoi le B. rhezx- odon doit prendre place dans la subsection Årctobryum. Mais un caractére encore plus net est présenté par les feuilles; celles-ci sont d'une forme parfaitement différente de celle des feuilles du B. pen- dulum, et beaucoup plus longuement cuspidées que chez aucune autre forme de la subsection Arctobryum. Bryum riparium n. sp. Cæspites laxi, 3 cm. alti, intus fuscescentes et arena fluviali obruti, superne e luteolo virides nitiduli. Surculus simplex vel interdum spurie dichotomus, dense folia- tus, ex axillis foliorum radicellas longas fusco-brunneas parum ramosas emittens. Caulis lutescens, demum fuscus, 0.26 mm. CraSSUS, in sectione transversa acute pentagonus, fasciculo centrali 0.05 mm. magno, reti ceterum laxo, peripheriam versus sensim crassiore, cellulis periphericis multo minoribus. Folia eaulina densa, inferiora siccitate erecta et laxe incum- bentia, humiditate erecto-patentia, superiora et sicca et humida erecto-patentia; inferiora breviter decurrentia, ovali-lanceolata, 1.7 mm. longa, 0.37 -0.45 mm. lata; superiora paullo longius decur- rentia, ovato-lanceolata, 16 mm. longa, 0.54—0.64 mm. lata: omnia ad insertionem haud angustata, breviter cuspidata, margine recto vel infra medium uno latere vel utroque anguste reflexa, apice obsolete emarginata, anguste limbata, concava, basi haud rubentia; cellulæ parum vel mediocriter incrassatæ, parce porosæ, granulis chlorophylli carentes, in foliis junioribus utriculo pri- mordiali contracto instructæ, basilares subquadratæ — hexagonæ — breviter rectangulæ, 0.03 mm. latæ, nonnihil turgidæ, angulares haud diversæ, illæ partis folii decurrentis elongato-rectangulæ; in folio superiore oblique elongato-hexagonæ, 0.053—0.067 mm. longæ et 0.016 mm. latæ, marginales in seriebus 2—3 lineares, quo fit limbus satis distinctus, in apice folii tamen dissolutus; costa viridis vel rufescens, basi 0.067 mm. lata, cum folio evanida vel in apicu- 3 34 I. HAGEN. [1908 lum subintegrum breviter excurrens, in sectione transversa plano- convexa, dorso parum prominens, cellulis ventralibus 2—3 magnis, ducibus totidem ejusdem magnitudinis, fasciculo comitum minuto, illo stereidearum parvo, uni- vel bistrato, cellulis dorsalibus 6—38, lateralibus tantum magnis. Cetera desunt. — Cette espece a été découverte par un jeune botaniste suédois, le dr. E. Nyman qui succomba å une mort prématurée å Munich, au retour d'un séjour de plusieurs années å Java; il Iavait trouvée å loccasion d'un voyage en Norvége, prés de la riviére Lyseelven, dans le département de Stavanger, en juillet 1893. C'est M. Jåder- holm qui a eu lobligeance de m'en envoyer un exemplaire. Le B. riparium appartient au groupe du B. alpimum, mais il se distingue bien de la plupart des especes en question par les feuilles décurrentes et pourvues d'une bordure. Il na des relations étroites qu'avec les BD. rivulare et Velenovskyi. Chez les derniers, les feuilles ont des cellules plus longues et, par conséquent, plus étroites, une bordure å peine différenciée et la nervure disparaisssant avant le sommet; en outre, les couches périphériques de la tige ont les parois cellulaires å peine épaissies. Le B. riwulare a des marges foliaires largement réfléchies jusqu' au sommet, les cellules de la partie décurrente des feuilles carrées et la bordure plus large que celle du B. riparum; de plus la section transversale de la tige présente des différences prononcées: le contour est arrondi, le faisceau central noccupe que la dixieme partie du diametre, le tissu est mince jusque dans la périphérie, et les cellules de grandeur égale, celles de la couche périphérique seulement un peu plus petites. Dans le groupe naturel du B. alpimum, ces trois especes constituent un sous-groupe caractérisé, comme je viens de dire, par les ailes décurrentes des feuilles. Je profite de cette occasion pour introduire dans la flore de Norvege, comme un citoyen nouveau, le B. rwulare Arn. On ne connaissait jusqu' ici cette espece que d'une localité suédoise; les échantillons norvégiens se trouvaient parmi les récoltes de feu le pasteur Kaurin; il les avait recueillis prés de Hallerud, å Sande, No. 3] MOUSSES NOUVELLES. 35 au mois de septembre 1887, mais il les avait méconnus, å en juger par Vétiquette: Bryum Mildeanum? alpinum ? Ces exemplaires et la plante suédoise se ressemblent comme deux gouttes deau; les uns et les autres sont parfaitement stériles. Bryum spissum n. sp- PÅ fade bb) ('æspites compacti, 1.5 cm. alti, intus fusco-brunnei — palle- scentes, superficie luteo-virides, plani. Surculus innovando dense ramosus, innovationibus gemma- ceis, tomento denso, brevi, fusco-brunneo. Caulis 0.24 mm. crassus, brunneo-fuscus, sectione acute pen- 'tagonus, fasciculo centrali 0.07 mm. lato, collenchymatico, areolis ceteris violaceis, mediocribus, hexagonis, mediocriter incrassatis, stratis periphericis vix diversis. Folia caulina siccitate parum mutata, erecta, sese invicem tegentia, humiditate erecto-patentia, infima mox collapsa, latissime ovata, costa excurrente breviter cuspidata, vix limbata, margine reflexa; media ovali- — ovato-lanceolata, 2.4 mm. longa, 0.65—0.77 mm. lata, margine ad apicem usque anguste reflexa, limbo distineto instructa, costa in cuspidem mediocrem substrictam parum denti- culatam excurrente; summa ovali-acuminata, costa excurrente longe cuspidata, 2.2 mm, longa, 0.46 mm. lata, subauriculata, margine reflexa, indistinctius limbata, basi vinoso-rubentia; cellulæ satis lep- todermes, parietibus præsertim transversis porosis, basales rectan- gulæ, 0.08 mm. longæ, 0.025 mm. latæ, angulares breviores et la- tiores, subinflatæ; illæ folii superioris rhomboideæ — elongato-hex- agonæ, 0.04—0.062 mm. longæ et 0.013—0.017 mm. latæ, margi- nales in seriebus 3—4 lineares, incrassatæ, limbum in foliis mediis bene distinctum formantes; costa 0.08 mm. lata, basi fusco-rubra, ceterum fusco-virens, magis minusve longe excurrens, plano-con- vexa, cellulis ventralibus 2—3, ducibus medianis 3—4, fasciculo comitum distincto, stereidearum crasso, cellulis dorsalibus 7—8. Folia innovationum late ovata, 1.4 mm. longa, 0.75 mm. lata, cito in cuspidem longiusculam subrigidam abeuntia, margine late reflexa, haud limbata. D 36 I. HAGEN. [1908 Folia perichætialia intima ovato-lanceolata, plana, subelimbata, costa longissime excurrente. Inflorescentia synoica; flores crassi, organis sexus alterius numerosissimis, alterius perpaucis; antheridia 0.34 mm. longa, 0.09 mm. crassa; pistillidia 0.43 mm. longa; paraphyses solito pauciores. Vaginula purpurea, ovato-conica, 0.8 mm. longa, 0.37 mm. crassa. Seta pro more 15 mm. longa, rarius 25 mm. vel tantum 10 mm. attingens, 0.15 mm., apice 0.11 mm. crassa, basi purpureo- brunnea, superne expallescens, substricta, sub apice sinistram ver- sus dense contorta, ipso apice late arcuata — hamata. Capsula et directione, (ut horizontalis — pendula, interdum suberecta,) et magnitudine varia, deoperculata nunc 3.4 mm. longa et I mm. crassa, nunc 1.2 mm. longa et 0.62 mm. crassa, pro more autem 2.2 mm. longa et I mm. crassa, € collo defluente fusco vix curvulo ætate valde contracto profundeque plicato subito ovata, sub ore satis lato haud angustior, luteo-fusca, opaca, lævis; cellulæ epidermicæ in collo irregulariter polygonæ, ca. 0.048 mm. latæ, subflexuosæ, circum stomata minores; stomata sat numerosa, late ovalia, 0.06 mm. longa, 0.014 mm. lata, rima lineari; eædem sporangii leptodermes, satis regulares, breviter rectangulæ, ca. 0.07 mm. longæ et 0.048 mm. latæ, orificium versus polygonæ, margi- nales in seriebus duabus transverse elongato-hexagonæ, angustæ. Exostomii dentes longe remoti, siccitate erecti, apicibus incur- vis, fundo pallide aurantio, tenui, angusto, 0.38 mm. longi, 0.06—0.08 mm. lati, e& basi ad medium pæne ædquales, supra me- dium sensim angustati, lutei, apice hyalini, sat late lobato-limbati; scutula basalia rectangula, 0.019 mm. alta, vix conspicue punctu- lata, apicalia papillulosa, suturis haud ægre discernendis, mediana magis minusve angulata; lamellæ ca. 20, basi remotiores, medio crebriores, normaliter evolutæ, ad latera acute excurrentes. Ændo- stomium vix adhærens, pæne hyalinum; membrana 0.17 mm. longa, processus latiuscule lanceolati, in carina fenestrati — hiantes vel imo bifurci, papillulosi; cilia bina — terna, longa, papillulosa, ap- pendiculis longis interdum geminatis instructa. No. 3] MOUSSES NOUVELLES. Oy Annulus 0.095 mm. altus, triplex, spiraliter revolvens. Operculum conicum, mamilla lata obtusa instructum, 0.53 mm. latum, ca. 0.3 mm. altum, nitidum, luteo-rubrum, margine integrum. Sport rubro-lutei, 0.023—0.027 mm. magni, dense papillulosi, oleo pæne impleti. — Cette espéce est connue de Gudbrandsdalen, province centrale de la Norveége méridionale, ou elle se plait dans les fissures et sur les petits amas de terre å la surface des rochers schisteux découverts. Je la trouvai le premier le 28 aout 1887 preés de Lo en Nordre Fron, et récemment je lai reconnue dans les collections «de feu mon ami, M. Ryan, qui lavait recueillie, le 13 juillet 1895, prés de Kringen, en Sel. La derniére récolte a des capsules en grande partie encore operculées; dans celle de 1887, au contraire, la sporose est déja finie. Quoique la section des Eubrya synoiet comprenne les especes les plus polymorphes de ce genre embrouillé, la détermination du BD. spissum ne comporte pas de difficultés. Il est assez facile å re- connaitre par le col bien distinct de la capsule, par la nervure des feuilles supérieures longuement excurrente etc. Bryum umbratum n. sp. (LG NG 16, 12, aq 8 19,16) Dioicum. Plantæ femineæ et masculæ in eodem cæspite commiscuæ. Cæspites densi, 3—4 cm. alti, turgidi, intus fusco-decolorati, superficie virides. Surculus pluries innovando ramosus, innovationibus brevibus inferne subnudis apice comantibus, tomento fusco ramosissimo. Cuulis violaceo-niger, 0:24 mm. crassus, sectione transversa obtuse pentagonus, fasciculo centrali 0.048 mm. diametro metiens, reti ceterum laxo, tenui, undulato, areolis stratorum duorum peri- phericorum minoribus, parietibus crassioribus, extus tamen tenuibus. Folia caulina inferiora remota, ætate rubentia, longe decur- rentia, & basi contracta rectangulari late ovalia, satis cito breviter 38 I. HAGEN. [1908 cuspidata, ad apicem usque (et ad basim quidem late) reflexa, di- stincte limbata, costa rubra, in vel cum apice dissoluta; superiora comantia, minus distincte decurrentia, erecta — erecto-patentia, siccitate undique flexuosa, nitentia, ex insertione angustiore ovali- lanceolata vel ovato-lanceolata, subsensim breviter cuspidata, 2.4 mm. longa, I mm. lata, versus apicem usque reflexa, integra, di- midio inferiore haud conspicue limbata, supra medium limbo lute- scente bi- — triseriato bene definito instructa, infima basi e& vinoso rubentia; cellulæ foliares mediocriter incrassatæ, parietibus trans- versis tantum porosis, basales breviter rectangulæ, 0.04 mm. longæ, 0.02—0.023 mm. latæ; angulares vix diversæ; illæ folii ceteri rhom- beo-hexagonæ, 0.04 —0.06 mm. longæ, ca. 0.02 mm. latæ, margi- nales folii superioris Subito lineares, flexuosæ, crassiores; costa ad basim 0.1 mm. lata, rubens, in foliis inferioribus haud excurrens, in Superioribus in cuspidem brevem subintegram excurrens, basi plano-convexa, superne biconvexa cellulis ventralibus 4, ducibus totidem, fasciculo comitum magno, illo stereidearum bi- — tristrato, cellulis dorsalibus ca. 10. Folia imnovatiomum breviora, pro ratione longiora, citius longiusque cuspidata. Folia perichætialia interiora caulinis minora minusque eito cuspidata, ceterum vix diversa; intima 2—3 minuta, late squami- formia, rosea. Pistillidia 2—3, 0.5 mm. longa; paraphyses perpaucæ, bre- viores. Vaginula purpureo-rufa, conica, 0.8 mm. longa, 0.38 mm. crassa. Seta 2—3 cm. longa, 0.19 mm. crassa, flexuosa, pallide rubra. Capsula horizontalis — nutans, pro more curvula, anguste clavata, inter collum et sporangium contracta, post delapsum oper- culi sicca sub orificio omnium maxime strangulata; collum obconi- cum, curvatum vel rarius regulare, 1.5 mm. longum, fusco-rubrum, siccitate rugosum, cellulis epidermicis quadratis, 0.033 mm. longis latisque, stomatibus ovalibus, 0.06 mm. longis, 0.04 mm. latis, annulo cellularum propriarum circumditis, rima lineari; sporangium regulare, elongato-ovatum, 2 mm. longum, 0.8 mm. crassum, luteo- No. 3] MOUSSES NOUVELLES. 30 rubrum — fusco-rubrum, opacum, sublæve, cellulæ epidermidis brevius longiusve rectangulæ, ca. 0.024 mm. latæ, parietibus medio- eriter incrassatis valde flexuosis, submarginales regularius quadratæ — hexagonæ, 0.034 mm. latæ, parietibus non flexuosis, marginales in seriebus 1—2 latiores quam longiores. Exostomii dentes siccitate erecti, dimidio superiore late incurvi, remoti, fundo angusto, luteo-aurantio, male delimitato, lineares, ad 0.6 mm. longi, 0.072 mm. lati, supra medium sensim in cuspidem longam acutissimeque subulatam angustati, tota longitudine lute- scentes, limbo tenuissimo latiusculo cincti; scutula rectangula, ut pro more 0.014 mm. alta, dense punctulata, apicalia dense papil- lulosa, suturis parum conspicuis, mediana angulosa; lamellæ ca. 33, mediocriter altæ, obliquæ, normaliter evolutæ, ad latera excur- rentes.. Endostomium exostomio haud adhærens, pæne hyalinum, subtilissime punctulatum, membrana 0.2 mm. alta, processus Sic- citate in conum conniventes, dentibus multo breviores, punctulati, lanceolato-subulati, fenestris late ovalibus ca. 6 pertusi; cilia terna, papillulosa, appendiculis remotis mediocribus munita, mox diffracta. Annulus spiraliter dissiliens, duplex, 0.08 mm. altus. Operculum 0.64 mm. latum, 0.54 mm. altum, aut exacte coni- cum aut alte convexum et apiculatum, rubro-luteum, opacum, mar- gine integrum. Sport 0.013—0.15 mm. magni, luteo-virides, minutissime punc- tulati, guttulam oleosam centralem continentes, ceterum pellucidi. — Planta mascula æque ac feminea innovationibus superpo- sitis subnodosa. Flos masculus capituliformis. Folia perigomialia intima e late ovato sensim in cuspidem angustata, margine plana, vix limbata, costa pro ratione longe excurrens. Amtheridia nu- merosa, (17 numeravi,) 0.48 mm. longa, 0.12 mm. crassa, rosea; paraphyses fere totidem. — Je découvris cette espece le 22 aott 1902 å la base ombragée de rochers schisteux dans un bois de pins en Opdal, 550 m. en- viron au-dessus de la mer; elle formait lå des touffes dune étendue considérable et portait des sporogones nombreux, quelques-uns encore operculés, la plupart, cependant, venant de détacher loper- 40 I. HAGEN. [1908 cule. Plus tard je lai retrouvée å Opdal en plusieurs endroits de sorte qu'elle doit étre considerée comme commune dans cette re- gion sur les stations semblables, entre 520 m. et 650 m. de hauteur. Elle existe également dans un canton voisin, å Insetlien. Comme le montre la description, cette espeéce constitue un type spécial dans la section dont les membres se groupent autour du B. capillare. Dans la série de ces espåces elle occupe, en commun avec le B. pedemontanum, une position distincte par un combinaison de caracteéres qui ne se retrouve pas ailleurs: le tissu serré des feuilles et l'opercule conique. Je renvoie le lecteur au commentaire qui suit la description donnée plus haut du B. pede- montanum; il y trouvera, å propos de celui-ci, les caractéres qui distinguent également le B. umbratum des seules especes aux- quelles on peut le comparer. Fontinalis Bryhnii Limpr. n. sp. in litt. ad Bryhn % 1894 et 3, 1901. Ad 25 cm. longum, nigro-viride, molle. Surculus ubique foliosus, ramos porrectos sine ordine emit- tens, et surculus et rami apice pæne pungentes. Caulis atro-fuscus, 0.24 mm. crassus, teres, rete centrale tenerum, hyalinum, areolis hexagonis, periphericum in stratis 2—3 crassius, fuscum. Folia caulima remota, et humida et sicca patentia — patula, distincte decurrentia, late ovato-lanceolata, 4—4.8 mm. longa et 1—1.25 mm. lata, acuta, margine integerrimo plana, mediocriter concava, plica mediana vel laterali vel obliqua parum profunda instructa, angulis convexis; cellulæ vix porosæ, basales incrassatæ, mediæ bistratæ, fuscæ, rectangulæ, 0.11—0.15 mm. longæ, 0.017 mm. latæ, angulares in series longitudinales ca. 5 dispositæ, tur- gidæ, rectangulo-hexagonæ, 0.067—0.11 mm. longæ, 0.037 mm. latæ, chlorophyllo opacæ, utriculo primordiali contracto; illæ medii folii leniter flexuosæ, lineares, plurmæ 0.2 mm. longæ et 0.013 mm. latæ, rarius 0.1mm. tantum longæ, mediocriter incrassatæ, contento obscuratæ, utriculo primordiali haud conspicuo; apicales breviores et latiores. | No. 3] MOUSSES NOUVELLES. Al Folia ramea distinctius concava, apice canaliculata, caulinis minora, ceterum similia. Inflorescentia synoica. Flores et in caule et in ramis siti, elliptici, fusci; folia ovata, subito breviter acuminata, apice sicci- tate leviter recurvula, convoluta, summo apice crenulata; in axil- lis foliorum superiorum fila brevia brunnea. Bractea intima amnthe- ridia 2—3, 0.74 mm. longa, 0.18 mm. crassa, et pistillidium 0.63 mm. longum amplectens; paraphyses magis minusve numerosæ, antheridiis longiores, lutescentes, chlorophyllosæ. — Trouvé pour la premiere fois, le %s 1885 par M. Bryhn en compagnie du F. seriata å Elverum, sur les rochers dans le fleuve de Glommen. Limpricht le reconnut comme n. sp. et lui donna le nom ci-dessus, mais malgré cela, dans son ouvrage ,Laubmoos- flora von Deutschland, Oesterreich und der Schweiz", II, p. 668— 669 (aotut 1894) il le réunit au F. baltea. En juillet 1901 M. Bryhn retrouva cette plante dans un autre lieu tres éloigné du premier, dans le canton de Söndre Aurdal, prés de Sörum (609 39" lat. bor.,) attachée å des pierres ou å des rochers de la riviere de Bægna, et Limpricht auquel il envoya des spécimens de cette nouvelle localité, considéra å nouveau la plante comme étant une bonne espeéce et signala in litt. les caracteres qui léloignent du F. androgyna et du F. baltica. Limpricht étant décédé avant de publier l'espece nouvelle, M. Bryhn m'a envoyé des spécimens de lun et l'autre endroits afin de la déerire. — I ny å que tres peu d'especes de Fontinalis qui font excep- tion å la regle générale de Vinflorescence dioique. Tant que l'on ne connut qu'un seul Fontinalis å fleurs hermaphrodites, le F. androgyna, espeéce en quelque sorte intermédiaire entre les deux autres parmi lesquelles elle croissait, le F. antipyretica et le F. hypnoides, on put voir dans cette inflorescence spéciale une pure irregularité; on pouvait regarder, en effet, le F. androgyna comme un hybride et linflorescence particuliere comme un cas anormal. Cette hypothese pourrait paraitre dautant plus probable que la plante ne fructifiait pas bien qu'elle produisit des fleurs en assez grand nombre. Mais ces conjectures sont devenues insoutenables 49 I. HAGEN. [1908 apres la découverte de deux autres especes du méme genre égale- ment hermaphrodites. Le F. balttea porte des fruits, et, par con- séquent, personne ne peut songer å le considérer comme un produit hybride; quant au F. Bryhmii, rechercher les parents qui lauraient produit, est un probleme insoluble, car dans l'un des deux endroits ou on l'a trouvé, on na pas remarqué d'autre Fontinale que le F. seriata, espece qui ne peut pas entrer ici en considération, et dans lautre il croissait, non seulement sans étre accompagné par d'autres espeéces du genre, mais aussi en immense quantité. De ces circonstances je conclus qu'on ne peut refuser, au F. andro- gyna, en raison de son inflorescence, son entiére autonomie. L'absence de fruits chez ces Fontinales s'explique facilement, si Ion se souvient que le dessechement temporaire de la station est une condition indispensable pour la fructification; si les Fontinales sont couverts par l'eau pendant toute lannée, les fruits n'appa- raissent pas méme quand les fleurs sont en grande quantité. Il ressort de tout cela qu'il faut attribuer å l'inflorescence des Fontinales pour la distinction des espeéces la valeur qu'on lui ac- corde dans les autres familles. Limpricht, dans louvrage cité, déerit linflorescence du F. an- drogyna et du F. balttea comme paroique, et il mentionne ex- pressivement pour le dernier l'existence d'anthéridies nues å l'aisselle des bractées florales supérieures, il n'est donc pas étonnant quiil se soit formé la méme opinion au sujet du F. Bryhni. Lexamen minutieux des fleurs du F. androgyna et du F. Bryhni ma conduit å un autre résultat, je les ai trouvés synoiques tous deux. La préparation dun assez grand nombre de fleurs ne m'a pas montré, dans un seul cas, la présence d'anthéridies dans les ais- selles; les organes sexuels étaient toujours enveloppés ensemble dans ia bractée intime convolutée, et jai tout lieu de croire que le F. baltica, lui aussi, est, en réalité, synoique. J'ai, cependant, observé, chez cette derniére espeéce, une legeére différence avec les deux autres, en ce que les anthéridies et les archégones ne sont pas enveloppées par une seule bractée florale; il ma semblé que les deux feuilles florales intimes concouraient å envelopper ces organes. L'observation de ce détail de structure, difficile en soi, No. 3] MOUSSES NOUVELLES. 43 le devient plus encore par la circonstance que les anthéridies se détachent tres facilement; une legere pression de laiguille, inévi- table pendant la préparation, suffit, en effet, å les exprimer du tuyau formé par les bractées; peut-étre, cela a-t-il inspiré å Lim- pricht l'idée que les anthéridies sont originellement situées å l'ais- selles des feuilles périchétiales. En tenant compte de linflorescence, le F. Bryhmut ne peut donc étre comparé qu'aux deux especes ci-dessus nommées. Il se distingue du F. baltiea par ses feuilles beaucoup plus grandes, obtuses et dépourvues d'oreillettes. Les différences avec F. an- drogyna sont exposées comme suit par Limpricht dans une de ses lettres: ,Die Blåtter der F. androgyna sind viel grösser, 6 mm. lang und 2.5 mm. breit, schlaff, schwach kielig, beim Trocknen zusammenfallend, die Blattzellen 0.018 mm. breit, arm an Chloro- phyll, diinnwandig und mit spiraligem Primordialschlauch; auch F. baltica hat chlorophyllarme Blåtter. Bei F. Bryhmit sind die Blåtter auch ausserhalb des Wassers straffer, mehr oder minder bis weit abstehend, 4 mm. lang und I mm. breit, sehr hohl, mit leichter stumpfer Långsfalte, doch nicht eigentlich kielig, alle Blatt- zellen sehr reich an Chlorophyll und Oeltröpfchen, (davon alle Zellen dicht erfillt, ohne Primordialschlauch; die Blattfligelzellen bilden eine kleine, meist 3stockige Gruppe, sie sind derb, locker 4—6- seitig (0.035 mm. breit) und im Alter gebråunt. — Blithenstand paröcisch, sf Bliithen reichlich, den 9 åhnlich)), beide mit Para- physen, rein 37 nicht beobachtet. Hiillblåtter an der Spitze rasch in ein gezåhntes Spitzchen verschmålert.* Ajoutons que la section transversale de la tige est triangulaire-arrondie chez le F. andro- gyna, circulaire chez le F. Bryhni. 1) Je n'ai trouvé que des fleurs hermaphrodites. AA. I. HAGEN. MOUSSES NOUVELLES. [1908 No. 3] En finissant ce travail, jai un doux devoir å remplir. J'adresse å M. Thériot, Directeur de I'École primaire supérieure du Havre, mes vifs remerciements de la faveur quil m'a accordée avec le plus grand empressement, en revisant et corrigeant le style des commentaires frangais contenus dans ce meémoire. Explication des planches. a: Feuille caulinaire SG) baGapsuler 15): : Partie du péristome vue de la face dorsale; fig. 7 c vue de la face ventrale (XX 150). d: Partie d'une coupe transversale de la tige (X 150). PIT Fig. 1: Brachythecium udum. » 2: Bryum camurum. SENSE » - Bornmilleri. KE » -Spissum. KO NOE » -islandicum. MAGE » — pedemontanum. PE Fig. 7: Bryum bernense. Ge Bryhuur KE arduum» SKO p Kaalaasii. Peslid; PNexodon på » Uumbratum. Imprimé le 7 juillet 1908. No. 3). (D. K. N. Vid.-Selsk. Skr. 1908. MOUSSES NOUVELLES. HAGEN. | | | D 1 ST ES 0 55 EC] 50 BE M. Borgen del. == NY 4 ===" OH KE KEENE NÅ | Sens Å > ED kr 2 på y W VI HAGEN. MOUSSES NOUVELLES. å —— e SETT rm? Å HÅ Å ID 4 pf v 17 p KI p, Vg ET pp Å on /) M. Borgen del. (D. K. N. Vid.-Selsk. Skr. 1908. No. 3). re Ol, e gar OG COPSHRS HE HS Es : Qo0 mME80009 OG DØPE BISKOP GUNNERUS VIRKSOMHED FORNEMMELIG SOM BOTANIKER TILLIGEMED EN OVERSIGT OVER BOTANIKENS TILSTAND I DANMARK OG NORGE INDTIL HANS DØD VED OVE DATE III JOHAN ERNST GUNNERUS TILLÆG 1: UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING, SÆRLIG TIL BELYSNING AF HANS VIDENSKABELIGE SYSLER HEFTE 10 DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1908. NO. 4 AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 1909 Ar Å UNE I. Gunnerus' forhold til biskop N. Chr. Friis. I 1771 udkom i Kjøbenhavn en bog, betitlet , Illustration over Bispe-Visitatserne i Norge. Tilskrevet Hans Kongelige Majestet." Bogen, der kun indeholder 16 sider 8vo., er et utilsløret an- greb paa biskop Gunnerus, uden dog at denne nævnes med navn. Pag. 5 heder det saaledes: ,Naar for Exempel en Bisp paa sine Visitats-Reiser viser sig mere som Naturalist end Ecclesiastique, og lader sin fornemste Ergon være Natural Historien 1 stæden for Theologien at excolere, ved at spørge efter Urter, udstoppede Fugler, Fiske, Steen-Arter og Mineralier lige til Medalier, ja paa sine Visitatser kan selv udlade sig med, han aldrig giorde slige Reiser, dersom det ikke var for at fornøie sin Curiosité og samle Naturalier, hvad Nytte har Publikum af slige Visitatser, og hvad har Landet for sin Bemøielse med Skyts og videre Besværing ved slige Reiser, hvilket visselig ikke for saa lidt er at regne? Jeg sætter, naar i et af de vitløftigste Stifter som Tronhiems, Biskoppen reiser selv 6te og 7de omkring i et Distrikt i Visitats med 2 Famuli, en Tie- ner, to Styrmænd og en Søster tillige undertiden, og en stakkels Præst skal tage mod slig Svite og beholde dem nogle Dage, flere og færre, ligesom Veirliget og Aarets Tid kan tillade, hvad Incom- modation fører ikke dette med sig?” Om Gunnerus' visitatscirkulærer til Nordland, heder det pag. 8: , Naar nu Aaret indfalder til den Nordlandske Visitats-Reise, saa lader man en Reise-Route sende lige Nord efter til de yderste Stæder Vardøehuus eller Vasøen og beramme Tid til Visitats og Skyts at møde alle Stæder, skiønt man har neppe tænkt, at komme længere end den halve Vei omtrent, da det er skeet 2de gange Å OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1908 efter hinanden, at man har vendt tilbage synderst i Tromsen, midlertid har Præster og Menigheder Norden for saavel i Nord- landene som Findmarkens Amt ventet paa den foranstaltede Visi- tats, og Skytsen ligget og biet 8 til 14 Dager paa Skifterne for- giæves med liden eller ingen Mad paa de Stæder, og forsømt deres Nærings Brug til stor Skade for Publico. Dersom Reise-Routen ei var gaaet længere end Reisen, saa havde Publicum intet at klage, men ved Reise Routens Frembringelse sættes de Nordlige Stæder i samme Bekostning og Anstalter som de sydlige." ?) Angaaende biskopens følge siges s. 14 fle.: ,For at komme igien til Bispe-Visitatserne, som Øiemerket af disse Stropher, da blir Conclusum imo at faae over hele Norge indskrænket Biskop- pernes Svite, de fører med sig paa Visitatser, at samme kan sættes i Egalité med de Danske; thi naar en Bisp i Norge, der reiser til Lands, har en Tiener og en Kudsk, og en Biskop, der reiser til Søes, har en Tiener og en Styrmand, seer man ikke, de kan be- høve flere Domestiqver. Famulus at føre med sig, sees ingen Fornødenhed af, da Bispen selv bør holde sin Visitats Protokol, og videre Skrivning kan ikke forefalde af Betydenhed." Bogen ender saaledes: ,Disse Momenta har en Student Norden fra i Norge skriftlig efterladt sig og for sit Frafald forbundet sin Ven, at lade dem til Trykken befordre, hvilket og er efterkommet af en for heele Norge oprigtig sindet Patriot." Bogen er anonym, men den har altid været tillagt den titulære biskop og missionskasserer paa Bodø Nicolaus Christian Friis. Denne blev født 1714 i Kristiansund, 1738 pers. kapellan til Alsta- haug paa Helgeland, hvor han tillige paatog sig at være missionær for finnerne her og i Vefsen. 1744 blev han sogneprest til Bodø og missionskollegiets vikar for den nordlandske og finmarkiske mission samt missionskasserer; det følgende aar fik han titel af konsistorialassessor og indgik egteskab med Sophie å Møinichen 1) Gunnerus foretog, som omtalt i afsnittet om hans visitatsreiser, 4 reiser til Nordland og Finmarken, men kun paa den første af disse i 1759 naaede han efter bestemmelsen frem til Østfinmarken, 1762 og 1770 kom han blot til Tromsø, 1767 til Kjelvig paa Magerøen. Grunden angiver han i sine breve at være dels mangel paa kræfter, dels ,aarets tid* og uveir. No. 4] -TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 5 Kolderup, enke efter den rige foged Søren Randulf (,Sølvfuten*"), hvorved han fik en betydelig formue og Bodø gaard. Herved voksede hans selvfølelse, og han kom snart i strid med sine overordnede, navnlig biskopen i Trondhjem. Mod løfte om en betydelig pengesum til offentlige øiemed blev han 1754 titulær biskop. Allerede 4 aar tidligere havde han udvirket et reskript, hvorefter han kunde benytte presterne som sine kommissionærer ved istandsættelser af kirker. Herved kom han snart i strid saavel med sine embedsbrødre som med andre embedsmænd, og der opstod allerede tidlig mistanke om misligheder ved hans bestyrelse af missionskassen. Gunnerus klager stadig over, at han savner regnskaber fra ham angaaende missions- væsenet, Bodø kalds indkomster, det beneficerede gods etc., og synes fra første tid af ei at have nogen rigtig tiltro til ham. Paa- lidelige efterretninger om hans færd fik han dog først af Chr. Fr. Hagerup, vicepastor til Skjærstad og 1768 provst i Salten. Denne, der med iver tog sig af missionsvæsenet, kom i kollision med bi- skop Friis og sendte Gunnerus flere gange besværinger over ham. Gunnerus skrev da 1769, medens han var paa visitatsreise 1 Selbo, en forestilling angaaende ham til missionskollegiet og kirkeinspek- tionen og indstillede paa, at der blev nedsat en kommission til undersøgelse af biskop Friis regnskaber. 18. dcbr. samme aar blev det derefter paalagt Nordlands amtmand at besigtige alle de kirker, som Friis havde havde havt befatning med. Gunnerus fik ogsaa paa sin visitatsreise til Nordland 1770 yderligere oplysninger angaaende Friis og skrev derom til missionskollegiet fra Fosnes 3. septbr. 1770. Det bevistes her blandt andet, at han i ukjendte eller fingerede personers navn havde ladet sig tilslaa forpagtningen af kirkernes indkomster for ubetydelige summer. Friis var dog da allerede reist til Kjøbenhavn for ved pengetilbud at kjøbe sig fri. Dette lykkedes ham ogsaa, da han skjænkede missionskassen 4000 rdlr. og desuden testamenterede den en betydelig sum. Herved opnaaede han forlig, der blev approberet 25. marts 1771 (se pro- memoria af 20. april 1771). Han fik ogsaa udvirket en resolution af 5. juni samme aar, hvorefter han skulde være fri for alt ansvar, ja at der skulde udelades alt, som kunde være fornærmeligt for ham, ved protokollationen af de undersøgelsesforretninger, der var 6 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1908 paabudt angaaende kirkebygningerne i Nordland. Men denne under- søgelse var allerede sat i gang, og der var allerede fra de fleste steder indkommet skarpe erklæringer angaaende hans forhold. Det blev ogsaa forsent paany at sende rundskrivelser til Nordland (se erklæringen af 11. juli 1772 og 22. mai 1773). Resultatet af det hele blev en almindelig mortifikationserklæring af 27. oktbr. 1773. Bodø kald havde han maattet frasige sig lige efter sin an- komst til Kjøbenhavn, men det lykkedes ham at vinde Struensee for sig, saa at han 1771 blev udnævnt til Korskirkens sognekald i Bergen, hvori han blev indsat det følgende aar. Han lod dog embedet bestyre af den fra Daviken sognekald entledigede provst Thomas Georg Krog. 1774 fik han efter ansøgning afsked og døde 1777 (se videre herom D. Thrap: Bidrag t. d. norske kir- kes historie i 19. aarh. IL. p. 215—2235). Til belysning af Gunnerus' forhold til Friis skal her meddeles nogle breve, de fleste af biskopens kopibog nr. 4. 1001. Kopibog nr. 4 pag. 534. 1769 25. Marts til provsten Hagerup.) Nogen tiid efter sidste Postes Afgang bekom jeg endelig D. V.s Andragende mod biskop Friis, som jeg har taget 1 overvejelse, og med næste Post agter at nedsende for det første til Missions Collegium, thi mand kan ikke vel gaa samme forbi; men naar det mod formodning intet skulde hielpe, skal jeg andrage det for Ge- neral Kirke Inspections Collegium. Naar D. V. sker noget videre bryderie i Deres Embede af hr. biskop Friis, vilde de mig saadant (lade) vide, ellers kunde det ikke skade, at de da selv gik ned til Gen. K. In. Coll. og klagede derover. Dog bliver det vel best at oppebie Udfaldet af denne Forestilling. 1) Blandt breve til biskopen for 1769 (i StA.) skal der ifølge indholdslorteg- - nelsen til vedk, pakke have været et brev fra provst Hagerup i Skjærstad, indeholdende ,Indberetning til Biskop. om de Fornærmelser, han i sit Em- bede som Provst af Biskop Friis er udsat for; en meget grundig Deduction, der viser Hagerup at være en dygtig Mand og en fortrinlig Pen.* Brevet selv mangler desværre. No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS" BREVVEKSLING. 7 1002. Kopibog nr. 4 pag. 537. 1769 d. 20. Jun. til Provsten Falster. Tiiden tillod mig icke med forrige Post at besvare D. V.s Skrivelser af 19. Decemb. a. p., 13. Apr. og 15. Mart. h. a., som tilligemed hosfulgte Document rigtig ere indløbne, ligesom jeg haver bekommet Designationen over ægteviede etc. for Mæfiorden Præste- gjeld. Jeg kan ej andet end samtykke D. V.s Forhold i at nægte Biskop Friis Kirkestolen, thi det er ham nok at faae Udtog eller Gienpart af Regnskabet, da han ved nærværende selv kan eftersee Kirkestolen. Ellers vil jeg med næste Post gaa ned med Fore- stilling om Commission til at undersøge saa vel hans egne som Senjens Provsties Kirke Regnskaber, paa det at der kan, i hen- seende til de sidste, med desto større Vished erfares, hvor falsk hans Beskyldninger ere, samt hvor fordeelagtigt det er, at alle andre Kirker skal underkastes lige Skjæbne som de andre Provstiers. — — — 1003. Kopibog nr. 4 pag. 231 og 968. 1769 d. 28. Juni fra Sælboe Præstegd. Forestilling til M(issions) Collegium om Commission over biskop Friis etc. I min Fraværelse paa den nordlandske og finmarkiske visitats Rejse i aaret 1767 indløb til Stiftsprovsten et H. Kgl. Rescr. af 23. febr. e. a., som uden tvivl endnu er i frisk minde hos det høje Colleg., og af Hr. biskop Friis foranlediget ved hans Forestilling og Indberetning til højst samme. Da jeg nu anseer saadan biskop Friises Relation som højst fornærmelig icke alleene for Senjens Provst og Præster, men og for mig, saa har jeg holdet det for en Pligt, jeg skylder mig selv og mit Embede, saasnart skee kunde, at fralegge mig saadan Sag, paa det jeg icke af det h. Collegio eller Hs. Kgl. M. selv skulde unaadig ansees som en mand, der icke med største Retsindighed og Flid iagttog sit Embede, som jeg dog altid højst beflitter mig paa, saa vidt Gud dertil forleener Aand, Naade og Kræf- ter. At dette underdanigste Forsvar icke før end nu fra min Side indkommer, dertil er ingen anden Aarsag, end at jeg holdt det for raadeligst, at Senjens Provst og Præster, for saa vidt de ved biskop Friises Relation fant sig fornærmede, først indsendte deres Forsvar og fornødne Oplysninger i Sagen. Dette er nu skeet ved umiddel- 8 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1908 bare Skrivelser til det høje Colleg. af 15. April. 1768 fra Hr. Provst Falster), af medio Jun. e. a. fra Hr. Hans Hagerup Krog*), Sognepræst til Astafjorden, og af 10. Dec. e. a. fra Hr. Peder Leth3) i Qvæfjorden. Den første og sidste har tilstillet mig Gjen- parter af bemelte deres underdanigste Forsvar, fra Hr. Krog derimod har jeg ickun faaet Notice derom, samt 2de skrivelser angaaende denne Sag af 18. Aug. og 15. Dec. 1768, som jeg begge tager mig den Frihed herved at lade følge sub. lit. A og B. De andre Senjens Præsters Forsvar kand jeg icke længere oppebie. De kan heller icke efter mine ringe Tanker behøves. Dog førend jeg begiver mig til mit Forsvar, maa jeg for i vejen underdanigst beklage mig, at højst bemelte Kgl. Rescr., dater. Khavn. den 23. febr. 1767, icke blev mig i Tronbjem tilstillet før min Afreise til Nordland, som skeede og var underdanigst tilforn det H. Collegio indberettet at skulle skee paafølgende 4de Maji, men at samme længe derefter, neml. den 29. Aug., i min Fravæ- relse blev opsendt til Stiftsprovsten ved Secretereren Hr. Cancellie Raad Ursin; thi havde jeg faaet dette betimelig, havde jeg ved min Nærværelse i Nordland kundet tilvejebringe tilstræckeligere Op- lysning og bevisligheder, end nu her i Tronhjem formedelst Stæ- dernes lange Fraliggenhed er muligt. Hvorfor jeg herved til mi- underdanigste Forsvar ickun anfører følgende: at Præsterne i Senjen, saasom biskop Friises Relation ifølge det høj Kgl. Rescr. har været, deres Regnskaber icke ere komne til anden Revision, end imellem dem selv indbyrdes, er en gandske usandfærdig Relation, som saa meget meer er impardonable, da den højst graverer mig og mit Embede, og jeg derved ligesom beskyldes for, uforsvarlig at have tilsidesat de aller underdanigste Pligter, jeg bør iagttage paa mine Visitatzer ifølge Hs. Kgl. Ms. allern. Lovs 2—17—9. Senjens Provsters og Præsters Kirke Regnskaber ere mig paa - mine Visitatzer, som jeg 3 gange har forrettet i Nordland, tilligemed andre Embeds Documenter forevist og nøje af mig igjennemseede, efterat de sidste af Provsten, som er en retskaffen og accurat 1) Se nr. 171 ovfr. 2) Se nr. 926 ovir. 3) Semnr. 355 ovfr. No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. Q Mand, vare paategnede og qvitterede. Provstens har jeg skriftlig paategnet og approberet, da jeg intet derved har fundet at erindre, ligesom jeg og icke har glemt at tilkjendegive vedkommende Præs- ter det, naar jeg havde noget mod deres Regnskaber at erindre, som jeg dog meget sjelden har haft Aarsag til, naar det und- tages, hvad Provsten allereede i sin Paategning havde erindret. Det har icke for min Tid været Skik at nedsende disse Regnskaber til det H. Collegium, ligesom Vestfinmarkens Kirke Regnskaber aarligen ickun til min decision og Qvittering nedsendes, efter at de af Amtmanden og Provsten ere paategnede. Jeg seer endog, ligesom jeg i Skrivelse af 22. April h. a. til Hr. Cancellie Raad Ursin har meldet, at Hr. Biskop Nannestad har paategnet og qvitteret Kjøllefjords Kirke (Regnskab) i Østfinmarken, og fin- der jeg ingen Ordre fra det H. Collegio i Stiftskisten, om at noget af disse Regnskaber skulde nedsendes. Ellers kan det i mange Henseender være meget got, at de alle tilsammen aarlig frem- legges for det høje Collegii øjne, og havde jeg heller icke ermang- let at foranstalte saadant, naar ickun nogen ordre derom til mig var indløbet. Dog er det en anden Sag, om det er raadeligt, at saa store og vigtige Regnskaber gaaer ickun igjennem biskop Friises Hæn- der, hvilket jeg har høj Aarsag til at drage i Tvivl, og, efter min beste Indsigt anseer for meget skadeligt for Missionen, allerhelst naar intet videre af ham skal udfordres, end hidindtil er skeet i Henseende til de sydligere Kirkers Regnskaber. Hvad de Omkostninger angaar, som ere skeede paa Prædikestolen og Ornamenterne i Astafjords Kirke, som Biskop Friis skal have anseet for Ødselhed, saa (om dette er ødselhed) meener jeg, at det dygtigt kan bevises, at større ødselhed i mange Maader er be- gaaet i Henseende til de Kirker, som har været under biskop Frises Forvaltning eller Opsyn, med unødvendige indvendige Malinger og andre Zirater i Overflødighed samt Materialiernes overilede Indkjøb, om det meer at forbigaae, hvilket tilligemed den anden huusholdning har bragt de sydligere Kirker i stor Gjeld til biskop Friis. Jeg har ved adskillige Lejligheder, saa vidt jeg har holdt det for raadeligt, uden at agere en ordentlig Anklager, og forvikle mig 10 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1908 i en vidløftig Process med en rig Mand, noksom givet det H. Collegio underdanig at forstaae, at jeg havde ingen god Tillid til Hr. biskop Friis, hvad hans Huusholdning angik med Kirkerne og deres Ind- komster, og fornemmelig af den Aarsag yttret mine Tanker om, hvorledes jeg holdt det for best for Missions Cassen, at Præsterne førte Kirkernes Regnskaber under Provsternes og mit opsyn, og at Forpagtningen, idet mindste saasom hidindtil dermed er bleven hand- let, ej var til Fordeel, men meget meer til Skade for Missionen. Jeg har til den Ende, for at give det H. Collegio Anledning til at eftertænke Sagen, højligen raadet til, at der maatte tryckes placater i T.hjem og omsendes i landet, naar auction skulde holdes, siden jeg i Nord- land havde hørt, at det gik saa uordentlig til med auctionerne, og at der havdes stor Mistanke om adskillige Ting til allerstørste Tab for Missions Cassen. Forslaget er og blevet naadigst approberet, som det H. Collegii Skrivelse ved Hr. EtatsR. Finckenhagen af 9. febr. 1765 udviser, endskjønt ingen auction siden er bleven holdet. Jeg har i samme Henseende, efterat jeg havde faaet noget meere Lys i Sagerne end tilforn, i aaret 1766 vægret mig ved, efter Sædvane at paategne biskop Friises Regnskaber, og anseet det for fornødent, at de bleve forsynede med tilstræckeligere Bilager, især Præsternes attester, saasom icke ellers fuldkommen vished kunde haves om Arbejdsfolkenes Antal ved Kirkernes bygninger og Repa- rationer, samt hvor lang tid og hvor flittigt de havde arbejdet, materialierne med meere at forbigaae. Det heeder, at han bruger mest sine egne Drenge til saadant Arbejde, med hvilke man icke saa fuldkommen kunde vide, hvorledes det var bleven accorderet, hvorfor og Præsternes attester i saadan Henseende kunde behøves, ej at melde om, at det er mistænkeligt icke at lade de originale Regninger følge med sit Regnskab, men ickun Gjenparter, vidime- rede af en Sorenskriver, som desverre! har faaet en slet Ende. For at oplyse D. H. Collegium har jeg og den 11. Jun. 1768 tilsendt Højstsamme Hr. Laugmand Ristes egenhændige brev til mig af 16. Maji e. a, hvoraf sees, hvor anseelig og utrolig stor profit Forpagteren har alleene af 2de Præstegjeld i Salten til største Tab for Missions Cassen; og jeg er icke i stand til at forstaae Laugmandens brev anderledes end paa den Maade, at biskop Friis No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 11 er selv interesseret i Forpagtningen, uden at ville have Navn derfor. Det samme berettes mig underhaanden af Hr. Provst Buschmann)), hvis Sandruhed og retskafne Væsen aldrig nogen kan drage i Tvivl, med den Omstændighed, at det kan bevises i Henseende til Næsne og Ranens Kirkers Forpagtning, at biskop Friis er inieresseret i profiten til Missions Cassens store Skade, thi det skjønnes lettelig, hvorledes en mand, der selv er interesseret i profiten, fristes til ej at lade Forpagtningen komme for højt op. Om Auctionernes be- skaffenhed og den store Forvirring og Mislighed, der fant Sted i henseende til den sidste i Aaret 1764, kan D. Højgrevl. Exc. Hr. Præ- ses og det gandske H. Collegium bekomme Oplysning af medfølgende Gjenpart af Hr. Capit. Coldevins*) brev til mig af 19. octobr. 1765 sub. C., med dets bilag sub. Lit. D., uagtet Capitainen vil ingen Angiver være. Men denne Sag er og andre i Landet be- kjent, saasom jeg icke allene selv der i Landet har hørt, men endog udførlig læser det beskrevet i et hermed sub. Lit. E., tilligemed dets bilager eller auctions Forretningen lit. F., følgende P. M., hvilket med seeneste Nordlandske Post fra en mig velbekjent retskaffen Mand er indsendt, dog uden at hand vil være nogen offentlig Anklager. Alle med mig forundre sig over, hvorledes det har været Hr. bi- skop Friis muligt at trænge igjennem med saadanne Sager og end- ogsaa at tilsnige sig det H. Collegii Approbation paa denne Forretning, saa som Ordet gaar; thi jeg selv kan icke have nogen Kundskab derom uden af andre, saasom jeg ingen Efterretning derom faar fra det H. Collegio eller Hr. biskop Friis; og Gjenparter af hans Regnskaber bekommer jeg aldrig, efter at de ere approberede af det H. Collegio. Endog denne Omstændighed, at jeg icke fra ham har kundet tilvejebringe Gjenparter af hans Regnskaber, til at legge i Stiftskisten og kunne betjene mig af ved hans Regnskaber for de følgende Aar, deres Revision, kommer mig med al rette højst suspect for, og uden dette er det desuden icke muligt fuldkommen at under- søge hans Regnskaber, (da) der, som oven melt, ere andre betænke- ligheder derved. Jeg har icke ermanglet adskillige gange at gjøre Erindring om denne Sag ved hans Regnskabs overleverelse til mig, DAESe nr 335 Ovir. 2) Se nr. 204 ovfr. 12 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1908 men uden effect. Ja jeg har endog givet det H. Collegio saadant til- kjende, blant andet i min underdanigste Erklæring af 17. Septbr. a. p. angaaende Nordlands Kirkers Bortselgelse. Men icke desto mindre ere hans Regnskaber for 1765, 66 og 1767 nu igjen mig tilstillede uden Gjenparter, og for denne og mange fleere ovenanførte Aar- sagers Skyld har jeg ladet ham disse tilbagelevere uden ringeste Paategning, da denne min underdanigste Skrivelse giver Lys om alt, hvad det H. Collegium behøver at vide, for videre at tage de mes- sures, som eragtes fornødne. Den extract af Hr. Dahls?) brev til mig af 16. Maji a. p., jeg har indrøcket i min Skrivelse til det H. Collegium af 11. JunapAimeeneres os ar vere be dele eEenseende den Character, der gives, og det af en Mand, hvis Retskaffenhed er bekjent, og som biskop Friis vilde have haft til sin Successor formedelst det intime venskab, der tilforn har været imellem dem. Jeg tager mig nu den underdanigste Frihed at lade det heele origi- nale brev følge sub. Lit. G. Hr. Raanes*) i Kbhvn. veed jeg, uagtet at jeg kan forsikre, aldrig med ham om noget saadant at have corresponderet, iligemaade at kunne give god oplysning, alt til bekræftelse af det jeg underdanigst har fremført. Jeg indstiller derfor underdanigst til D. Højgrevl. Exc. Hr. Præses og det H. Collegium, om det nu af mig tilhobe anførte icke er af den vigtighed, at det fortjener at forestilles Hs. Kgl. M. Selv til den Ende, at en Commission allernaadigst blev anordnet til at undersøge og paadømme Hr. Biskop Friises Regnskaber, auctioner og husholdning med Kirkerne for alle de Aaringer, han har fore- staaet samme, hvilken Commission da maatte have magt til at indstevne alle sine exceptione fori, som den fant for godt til Sa- gens Oplysning, og at afhøre fornødne vidner eedelig, da ellers en og anden vilde maaskee unddrage sig, ej at melde om verdens sædvanlige andre practiqver. Til at være Commissarier i saadan Sag skicker sig, efter mine Tanker, i alle Henseender allerbest de 2de retskafne, kloge og er- 1) Hans Dahl, f. 1729 i Trondhjem, 1755 sogneprest til Kautokeino, 1759 til Redø, 1767 til Alstahaug, 1784 til Skogn, døde 1803. 2) Se nr. 333 ovfr. Reiste 1766 til Kjøbenhavn for at søge embede. No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 13 farne mænd, Hr. Laugmand Rist og Hr. Provst Hagerup, Pastor til Schjerstad, hvilke begge og ere best vidende om alle Ting og boe nær ved hinanden. Skulde det H. Collegium have nogen betænkelighed ved den sidste formedelst den mellem biskop Friis og ham værende dispute, endskjønt denne, efter mine ringe Tanker, icke i nogen maade kan udelucke ham, saa kunde Hr. Provst Buschman, Sogne- præst til Næsne, der og er en af de braveste og retskafneste Mænd i Landet, i hans Sted antages. Jeg tvivler ingenlunde paa, at jo disse Mænd paatage (sig) denne Commission villig, naar de dertil erholde høj kgl. befaling. Faaer biskop Friis paa anden Maade sin Villje frem med Kirkernes besigtigelse, er jeg højst bange for, at hand hastig qvitterer alting, og at det siden vil blive vanskeligt at faae hans Oekonomie lovlig undersøgt, som jeg meener, efter min allerbeste Indsigt, til største Skade for Missions Cassen. Ellers vil der siden uden al Tvivl indløbe mange ubehagelige Ting, som da ej saa vel som nu før hans afskedigelse kan raades bod paa. Ved saadan Undersøgelse, da icke paa anden maade fuldstændigt bevis kan føres, vilde og det H. Collegium erfare, at mine underdanigste Ff- terretninger om Senjens Præsters Husholdning, samt min Forestilling, at det er bedre, at Presterne føre husholdningen, end at Kirkerne bortforpagtes, allerhelst paa den Maade, som nu skeer, have haft god Grundvold. Jeg er med dyb Soumission og største Respect. (Afsendt ved Hr. Bang). 1004. Kopibog nr. 4 pag. 544. 1769 d. 4. Dec. til Provst Hagerup. Fra Hr. Cancellie Raad Ursin har jeg under 18. Novembr. erholdet Skrivelse, hvori hand melder, at det H. Collegium har intet imod, at der bliver sat Provste Ret til at dømme i den Dispute mellem biskop Friis og D. V. angaaende de Fornærmelser, som er skeet Provste Embedet af Biskop Friis og hans Capellan. Men da D. V. nu forlader Stedet, saa vil det komme an paa Dem selv, om De saadan Provste Ret desangaaende forlanger. Det vil tillige gaae ud over Hr. Rosenvinge, som icke har adlydet Provsten frem- 14 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1908 for biskop Friis. Jeg beklager den gode Hr. Rosenvinge, fordi hand lod sig overtale at rejse til Bodøen.)) Jeg er med etc. — 1005. Kopibog nr. 4 pag. 545. 1770 15. Januar til Provst Hagerup. I Anledning af den allernaad. foranstaltede besigtelse over Nord- lands Kirker, bliver det aldeles fornødent; at D. V. forbliver i Landet, indtil samme er forbi, hvilket jeg haaber saa meget mindre vil blive Dem til Ulejlighed, som De ifølge Deres Skrivelse af 6. Dec. melder, at De har foresat sig i Julii Maaned at reise tilbage, i fald de i febr. skulde være nød til at reise hid, og deres egen ære verserer meget derunder, at alting bliver vel oplyst, som neppe uden D. V.s nærværelse vil skee fuldkommen. Deres kald her i byen?), som efter æld gammel Vedtægt tilkommer Dem at besørge i Naadens Aaret, og icke Enken, skal jeg imidlertid drage fornøden Omsorg for, saa at det af en dygtig mand skal blive betjent indtil Deres Komme, saa at de i den Henseende kand være gandske ubekymret. Det staar D. V. frit for at overlevere alle Provste Embedets Papirer ved deres Afreise fra Landet til Hr. Arnoldus*) eller Hr. Wil- helm Schytte*, hvilken af dem da bliver interims Provst, indtil 1) [et brev til missionskollegiet af 22 april 1769 (Kopibog nr. 4 pag. 228; samme brev som nr. 872 ovfr.) omtaler Gunnerus, at provst Hagerup har sendt ham en besværing over de hindringer, Friis har lagt i veien for udøvelsen af de med hans provsteembede forbundne forretninger. Desuden skriver G., at han havde tænkt at anordne en provsteret over Rosenvinge, fordi han ikke har efterkommet provsten Hagerups ordre efter sin ed og pligt. I det vedlagte brev fra Hagerup af 30 novbr. 1768, siger denne, at Friis har beskyldt ham for 1) ulovlig Adfærd udi, 2) for ulovlig Adkomst til det Provste- embede, G. har beskikket ham til, og endelig for at have udnævnt en ,ulov- lovlig og uret Person* til assessor og protokollist i en skifteforretning i Saltdalen. Hertil havde nemlig H. beskikket Jakob Christian Rosenvinge. Denne, der var en søn af provst Peter Kaasbøll R. i Selbo og søstersen af biskop Friis, blev 1765 pers. kapellan hos sin fader, men forrettede 25 mai 1768—15 mai 1771 som hjelpeprest hos onkelen paa Bodø. 1771 blev han residerende kapellan til Alstahaug og 1786 sogneprest til Ytterøen. Han tog afsked 1801 og døde 1817. Hagerup var 1. septbr. 1769 bleven udnævnt til sogneprest ved Vor Frue kirke i Trondhjem. 3) Se nr. 328 ovfr. 2) Broder af foreg., 1740 pers. kapell. til Trondenes og 1742 res. pastor der. Døde 1783. 2) No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 15 en anden kand blive udvalgt. Men havde icke D. Velærv. blevet i Landet indtil besigtelsen var forbi, saa vilde det vel have choqu- eret fleere end Hr. Biskop Friis, om Hr. Wilhelm Schytte havde som Provst indfundet sig ved besigtelses Forretningen, da hand har saa meget at fralegge sig selv, hvad Hammerøe Kirke angaar, endskjønt jeg haaber, han vil dygtig forsvare sig. Ej at melde om, at jeg be- frygter, at det vilde være en meget stærk Fristelse for hans Con- tenence, om hand og biskop Friis vare de eneste af den geistlige Orden ved Hammerøe Kirkes besigtelse. Jeg er etc. 1006. Kopibog nr. 4 pag 550. 1770 9. April til Hr. Provst Hagerup. Det er mig kjert, at D. V. forbliver i Landet at bivaane den allernaad. anbefalede besigtelses Forretning over Kirkerne, som jeg icke tvivler paa, De fuldkommen udfører, da det staar D. V. frit for, ja er endog i Rescriptet allernaadigst befalet, at lade tilføje Forret- ningen alt, hvad de maatte finde fornødent og tjenligt til at oplyse sagen. Hvad biskop Friises Regnskaber angaaer, da tager Hr. Stiftsbefalingsmanden og jeg i betænkning at tillegge ham nogen or- dre, samme, om hand (det) efter requisition icke ville, at udlevere, da dette i rescriptet ikke er befalet, og det vel i sin tid vil ankomme paa en Commission at undersøge alle hans Regnskaber tilligemed de i Anledning af Forretningen indsendende acter. Dog skulle jeg haabe, at Hr. biskop Friis, naar saadant af ham lovlig bliver reqvireret, opgiver alt, hvad nødvendig behøves til allerunderdanigst at efterkomme H.s Kgl. M.s vilje og hensigt med Forretningen. — —— 1007. Kopibog nr. 4 pag. 977. 1770 3. Septbr. til Missionscollegiet fra Foesnæs. — — Da hr. Biskop Friis er reist til Bergen, og derfra skal agte sig til Khavn, saa er det icke at tvivle paa, at han jo, naar hand der ankommer, vil søge at forestille sine Sager falskelig for D. Hørevl. Exc. og det H. Collegium, og til den Ende producere Attester med videre, hvorved hand kunde intendere at give sine over- maade slette Sager et bedre og taaleligere Udseende: hvorfor jeg holder det for min underdanigste Pligt tillige herved forud at frem- 16 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1908 komme med sandfærdige og fuldkommen bevislige Efterretninger om adskillige ting, hvoraf fuldkommen kan sees, at hand i mange Henseender har været en falsarius og tillige beriget sig med Mis- sions Kirkenes Indkomster. Fra det høje Collegio blev mig ved Hr. Cancell. R. Ursins Skrivelse af 18. Nov. a. p. blant andre documenter tilsendt en af biskop Friis vidimeret Gjenpart af et brev til ham selv, som Hr. Eric Schytte af ham berettedes at have skrevet; men at hr. biskop Friis falskelig har opdigtet dette brev, i Hr. Er. Schyttes Navn, bevises tilstreckelig foruden andet af bemelte Hr. E. Schyttes egenhændige Erklæring af 20. Julii h. a., som herhos følger in origi- nali under Lit.B. Hvor tumultuarisk Buxnæs Kirkes Indvielse af biskop Friis blev forrettet, kand og heraf nogenledes skjønnes, saa som ingen intimation foran gik, og alle andre ellers sædvanlige ceremonier fejlede. At han, efter at hand havde begyndt talen i Chorsdøren, og under sammes holdelse har drucket thee udaf en liden Spølkam eller stor Contoir Kop, som hand havde staa- ende ved siden af sig imellem Sprinklet i Choret (og icke paa en stol, som tilforn var berettet), har Buxnæs Klocker Hans Chri- stensen tiligemed den eene Medhjelper ved hoved Kirken, som var nærværende, Hans Olsen Riise, i Præstens Hr. E. Schyttes og fleeres Overværelsé for mig bevidnet selv at have seet, med det tillæg, at den anden Medhjelper ved Hoved Sognet, navnlig Johan Egdizen Bolle havde, efter Ordre, frembragt Contoir Koppen paa førbemelte Sted. Til denne Forretning var biskop Friis af ingen commiteret. Til mig var icke indberettet af Sognepræsten efter hans egen Tilstaaélse, at Kirkens bygning var saa vidt færdig, at den behøvede Indvielse. Fj at melde om, hvad der muntlig blev aftalt med Hr. Er. Schytte i aaret 1767, saa som hand det nu icke vil huske. Til en liden Prøve paa, hvorledes hand nu søger at skaffe sig Qvitteringer, og andre bevisligheder, for at fremlegge samme ved besigtelses Forretningen, eller at tage nogle af dem med sig til Khavn, kan følgende tjene: Hr. Michael Kildal*), Sognepræst til Sand, som hand i adskillige tilfælde har brugt til sine Absigter, 1) Se nr. 170 ovfr. No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS" BREVVEKSLING. 117 som sin intimus, har forevist mig 3 originale Concepter til Qvitte- ringer, Skrevne med biskop Friises egen haand, som Hr. Kildal havde faaet i Commission at faae underskrevne af en af Kirkebyggerne, navnlig Hans Amundsen i Qvæfjorden, af hvilke originale, mig foreviste og Hr. Kildal for visse Aarsagers Skyld tilbageleverede Concepter hermed følger sandfærdige Gjenparter under Lit. C. Falsa i samme ere: 1) at Hans Amundsen tilligemed sine med- arbeidere nogen sinde har givet nogen Regning til biskop Friis angaaende denne Sag, 2) at Hans Amunsen, saa som det heder i den 3die Concept, har været Formand for Kirke Arbejderne. Hans Amunsen har selv opgivet dette for mig paa Qvæfjords Præste- gaard, i Hr. Provst Falsters og fleeres Overværelse. Desuden er det bekjent, at biskop Friis for det meste har brugt sine egne Drenge til Kirkebygninger og reparationer, og givet dem 8 a 10 rd. i aarlig Løn, hvilke og have arbejdet med Hans Amundsen i henseende til Sands og Quæfjords Kirker. Meere hidhen hørende vil Besig- telses Forretningerne forklare. Dog veed jeg icke, om Hr. Kildal erindrer derved at anføre, at hand, saasom hand opgav for mig, efter at jeg havde gjort hans Commission til intet, tillige var an- modet af Biskop Friis, at skaffe Hans Amunsen nogen andenstedshen, at hand icke skulde blive nærværende ved Kirke besigtelsen i Qvæ- fjorden og paa Sand. Hr. Michael Kildal har skriftlig for mig op- givet ved brev af 29. Jun. h. a., at Hr. biskop Friis har ved Hr. Kildals nærværelse paa Bodøen ladet skjere udaf Sands Kirkestol en Deel blade, hvoriblant var et, hvorpaa Provsten Falsters An- tegnelse og Mangels Posters Udsettelse var skrevet, som jeg selv strax savnede, da Kirkestolen nu ved min Nærværelse blev mig forevist, og et andet, hvorpaa Biskop Friis, efter Hr. Kildals Opgi- vende, havde indskrevet en Ordre til Hr. Kildal om at paalegge og inddrive et Contingent til Taarnets Opbyggelse fra 3 rd. til 6 ort til mands efter deres Omstændigheders beskaffenhed. Hr. Kildals originale brev angaaende denne Sag er af mig bleven tilstillet Hr. Provsten Falster, for at tilføres besigtelses Forretningen i Senjen. Hvad Forpagtningen angaaer, saa er følgende allerede fuld- kommen beviist, 1) at auctions Forretningen 1764 paa Bodøen har ickun været pro forma og aldeeles fingeret. [80] 18 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1908 Verificeret Gjenpart af den fattige og paa Bodøen boende Hartgens brev, hvori hand bevidner ej at have haft med For- pagtningen af Helgelands Kirkers Tiender noget at bestille, er allerede fra mig nedsendt til det høje Collegium. Christopher Ellingsen, en suffisant og rig Skipper, blev ansat for den høistbydende for Saltens Kirkers Tiender, men hand selv har intet vedst deraf, saasom hans brev derom, nedsendt fra Hr. Provst Hagerup, bevidner. Den 3die fingerte Forpagter Friderich Isachsen er der bleven lyst efter paa alle Kirke backer og Tingsteder i Nordland, men hand findes ingensteds, saa at biskop Friis har selv været hemmelig Forpagter af alle Nordlands Kirkers Indkomster og derved gjort en utrolig stor Coup, idet at hand med stor Fordeel deels har for- pagtet samme bort igjen, deels ladet dem oppebære ved sine Commissionairer. Westeraalens og Lofodens Kirke Tiender og øvrige Indkomster var i Auctions Forretningen af 1764 paa Bodøen ansat for 140 rd., men Westeraaiens, efterat hand samme 1 2de Aar for sin egen Regning havde hævet, lader hand paa ny opbyde i Westeraalen i Aaret 1766, saasom hans originale brev tilligemed hans P. M. til salig Sorenskriver Winstrup, og auctions Forretningen, hvoraf hermed følger Gjenparter under Lit. D., udviser. Hr. Biskop Friises originale brev og P. M. tilligemed auctions Forretningen har Hr. Justits R. og Amtmand Holm tilstillet mig, og jeg igjen den constituerede Provst i Westeraalen Hr. Eric Schytte, for at tilføres samme be- sigtelses Forretning. Det er mærkeligt, at hand i bemelte P. M. fore- bygger, at icke denne ny Auctions Forretning maae indføresi Auctions protocollen, samt at hand her ligesom ellers altid i sine Forpagt- ninger forbeholder sig selv til sit Bord Rav-Tienden af Langenæs. Ved Auction paa Hellevæhr ved Waagen blev endelig Westeraalens Kirke-Tiende tilslagen Sr. Fuurman for den aarlige Afgift 225 rd., saa som sal. Hr. Sorenskriver Winstrups egenhændige brev til Fuur- man udviser, hvoraf originalen er mig tilligemed Hr. Sorenskriver Bull forevist, og hvoraf hermed følger en af Fuurman verificeret Gjenpart under Lit. E. Heele Lofodens Fogderies Tiende, Waagens Prestegjelds, som hand har draget til Salten, allene undtagen, har hand derhos puttet i Lommen; hvilken Tiende i Aaret 1767 skal have No. 4] —TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 19 udgjort 372 vaager a 8 ort vaagen, saa som Prisen i det Aar i Bergen skal have været, som udgjør 496 rd., hvori Hr. Sidenius*), som Forpagter af sit Præstegjeld, har haft nogen Andeel, som han har betalt 20 rd. for i aarlig Forpagtning. Hertil kommer Kirkegodsets Indkomster tilligemed Ost-Tienden af Lofoden, Waagen altid undtaget; Og af disse store Summer af Westeraalens og Lofodens Provsties Kirke-Tiender og Indkomster, er der, saavidt jeg veed, aarlig icke" kommen mer i Missions Cassen end de oven- melte 140 rd., som den fingerte Friderich Isachsen var ansat for, Saltens Provsties Kirke-Tiende og Indkomster, hvortil hand har regnet Waagens Præstegjeld, som dog i det verslige henhører til Lofoden, har hand deels ved Commissionairer selv hævet, deels forpagtet bort til andre. At afg. Sorenskriver Schjøning har været biskop Friises Underforpagter af Ofodens Kirke-Tiende, viser den under Lit. F. herhos følgende Gjenpart af biskop Friises egenhændige brev til Hr. Aron Arctander*), hvori, ved den salig mand, just Soren- skriver Schjøning forstaaes. Det er mærkeligt, at hand i samme brev og forbeholder sig selv Finmarke-Tienden. At afg. Sorenskriver Schjøning har og ved sine Folk forsynet Lødingens Kirke med vin og brød, er bevisligt, og har hand derfor ogsaa ventelig, ifølge en imellem biskop Friis og ham oprettet contract, været underforpagter af denne Kirkes Tiende og øvrige Indkomster. Blot Waagens Kirke Tiende skal i mange Aar have indbragt biskop Friis aarlig 800 til 1000 rd. og derover. I Aaret 1767 skal han have haft deraf 988 vaager, som udgjør, efter da værende Pris i Bergen 8 ort p. v., 1317 rd. 2 ort. Besigtelses Forretningen for Westeraalen og Lofoden vil uden tvivl oplyse Sagen, saafremt biskop Friises Comissionair i Waagen Sr. Røgh ickun vil udsige Sandhed, som dog vistnok skeer, om icke før, saa dog, naar hand engang for Commissionen kommer til at aflegge Eed. Paa de øvrige Kirkers i Salten, saa- som Bodøens, Skjerstads, Rørstad, Saltdalens, Stegens og Hammer- øens Indkomster har hand og vundet noget anseeligt, saasom be- sigtelsen, men fornemmelig den paafølgende Commission vil udvise. Og af alt dette har Missions Cassen icke bekommet aarlig meer end 1) Se nr. 363 ovfr. 2) Se nr. 173 ovfr. 20 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1908 380 rd., som Christopher Ellingsen pro forma er ansat for. Helgelands Kirkers Tiender og Indkomster ere de anseeligste, og vel saa fordeelagtige som Saltens og Westeraalens tilhobe. I henseende til disse har han haft sine underforpagtere, nemlig Hr. Dahl har været biskop Friises underforpagter af Rødøens Præstegjelds Kirke Tiende mod aarlig Afgift 210 rd. fra 1765, ej at melde om, hvad han tilforn har givet. Hr. Peder Krog Hind!) og Hr. Ole Drejer?) har i Selskab aarlig givet 300 rd. i Forpagtning for Ranens Præste- gjelds Indkomster, foruden at Biskop Friis aarlig fordrede 6 tønder halvbyg og 2 Vaager Melk-Ost og et aparte genant, naar de gjorde nogen synderlig Lycke ved Forpagtningen. Dette stadfæstes ved Biskop Friises egenhændige brev til Hr. Hind, hvoraf hermed følget en verificeret Gjenpart under Lit. G. Brevet er mærkeligt og viser noksom Biskop Friises intriguer, uredelige væsen og ulovlige inter- esse. Afgifts Summen 300 rd. med videre, som jeg har anført, og icke er nævnet i Brevet, har Hr. Hind i Vidners Paahør opgivet for mig og vil ved besigtigelsen ydermeere forklare Sagen. Angaaende Nesnes Kirkes Indkomster fra aaret 1765 har Hr. Provst Buschman indgaaet en underforpagtnings contract med biskop Friis, i følge hvilken hand i aarlig afgift skulde betale 160 rd., men formedelst vigtige aarsager faldt Hr. Provsten fra denne contract, og hævede derpaa for 1765 sit Præstegjelds Kirke Tiende for biskop Friises Reg- ning, som derfor bekom in salvo 228 rd. Dette bevidner Hr. Provst Buschmann, og vil saadant ved Besigtelsen dygtig bevise. Mønster- skriver Greger har i Underforpagtning af biskop Friis Brønøes, Alstahougs og Wefsens Præstegjelds Kirkers Tiender og Indkomster mod aarlig Afgift 850 rd., efter hans eget Opgivende for Hr. Provst Buschman, endskjønt hand skal derhos berette, at biskop Friis har lovet at gotgjøre ham noget deraf, som besigtelses Forretningen vil oplyse. Dette tilsammen udgjør aarlig 1588 rd., hvoraf Mis- sions Cassen, saa vidt jeg veed, icke meer aarlig har faaet end 1050 rd., som biskop Frises overalt bekjendte hantlanger Hartgen pro forma er ansat for. 1) Se nr. 203 ovfr. 2) Født 1722 i Namdalen, 1751 pers. kapell. til Hemnes og 1776 sogneprest der. Døde 1784. Smign. nr. 576 ovfr. No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 21 Hvad de forrige Forpagtninger angaar, saa vil jeg herved ickun kortelig tage mig den Frihed at anmærke følgende. Den i Auets. Forretningen for 1758 for Saltens, Vesteraalens og Lofodens Provstiers Kirker ansatte Forpagter, Sieur Christopher Jensen, er ickun fin- geret, thi denne nævnte Person kjender ingen, uden det skulde være en af dette Navn, som har været biskop Friises og derefter Hr. Confer. Raad Suhms, men skal være for nærværende Hr. Stift- amtmand Hagerups laqvei. Biskop Friis har derfor den tid, lige- som siden selvraadig, blot til sin egen Fordel skaltet og valtet med bemelte Provstiers Kirkers Indkomster. Saaledes har f. Ex. den tid Hr. Angel), Præst til Bøe i Vesteraalen, været Forpagter af sit Pastorats Kirke Tiende, saasom hand har erklæret i manges Paahør at ville sandfærdigen opgive for besigtelses Forretningen i Westeraalen. At Sidenius endog for 1758 har været biskop Friises Underforpagter har jeg allerede oven gjort bevisligt, og sees af bilageret under lit. A. Ellers fant biskop Friis og da best sin Fordeel ved selv for egen Regning at lade hæve Indkomsterne af de fleeste af Vesteraalens og Saltens Provstiers Kirker. Hvorledes den af- gaaede Sorenskriver Schjøning og biskop Friis har være: sam- menholdige 1 at forfalske auctionerne, vil besigtelses Forretningen udvise. For at erholde alle disse uretfærdige Fordeele og selv at bekomme Kirkenes Tiender og Indkomster imod en uforskammet ringe Afgift, og at skilie Missions Cassen dermed, har hand om- hyggelig afværget, at ingen offentlig paa Auctions stedet skulde komme til at byde paa Kirkenes Tiender og øvrige Indkomster, saasom fuldkommen bevist er. De utrolig store Summer, biskop Friis har vundet ved hans Paaleg paa Almuen, ved en og andens Gavmildhed til Kirkerne med videre, i Henseende til Kirkebygninger og reparationer, og hvoraf Missions Cassen har faaet det mindste, vil nogenledes settes i lyset ved besigtelses Forretningen, naar den confereres med hans Regnskaber, især besigtelsen i Salten, som hand derfor er meest bange for og har søgt udsettelse af, endskjønt Hr. Just. Raad og Amtmand Holm*) deri allerede, førend den høj Kgl. bevilling ankom, har bevist ham DeSernelo2 ovir- 2) Peter Holm, amtmand i Nordland 1767—71. 29 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1908 megen stor Føjelighed ved at forandre og udsette de allerede til forn af ham anderledes berammede besigtelses Terminer. Jeg lader ickun endnu hermed under Lit. H. følge Hr. Matth. Bruuns)) egenhændige Oplysning, deels angaaende Øxnæs Kirkes Re paration, dels angaaende sammes Tiender for Aaret 1765, førend Westeraalens Kirkers Tiender i det paafølgende Aar ved biskop Friises Foranstaltning bleve bortforpagteéde. Deraf sees blant andet. 1) at biskop Friis har nu (efter at den Kgl. allernaadigste besig- telses Forretning var bleven bekjendt) gotgjurt Hr. Mathias Bruun 50 rd. af de 56 rd. 5 ort, hand i aaret 1767 havde ført ham paa Øxnæs Kirkes videre Istandsettelse til Regning, efter at Hr. Bruun havde forladt Kaldet. 2) at Hr. biskop Friis og Hr. Mathias Bruun* har holdet halvt i Henseende til Øxnæs Pastorats Kirke Tiender, hvorfor den sidste har maattet svare biskop Friis for ovenmelte Aar 18 rd. i Afoeift, og Friis vilde ligeledes ansees for at svare for sin halve part samme summa til det høje Collegium. I hvilket aar Tienden dog udgjorde 100 rd. omtrent. Jeg erfarer af ovenmelte Hr. Cancellie Raad Ursins Skrivelse til mig, at d. H. Collegium skulde være af de Tanker, at Kirkernes Indkomster bør fremdeles bortforpagtes. I Anledning hvoraf jeg tager mig den Frihed underdanigst at erindre følgende til Missions Cassens beste: ; 1) Efterat jeg nøje, sær paa denne Reise har undersøgt alle ting, som her kunde komme 1 betragtning, Saa vil det efter mine ringeste Tanker blive Missions Cassen til betydeligt Tab, naar den forige Oekonomie skal vedblive og Forpagtningen ved- vare. Jeg er forsikret om, at cassen meget vilde profitere ved, at Præsterne hævede Indkomsterne, og gjorde Regnskab derfor under Provsternes Tilsyn, i det mindste til et Forsøg for nogle Aar, og for at erfare, hvor højt Kirkernes Indkomster kan ud- bringes. Det er icke muligt, at Præsterne, naar der haves tilsyn med dem af Provsten, og dem bliver paalagt at bilegge deres Regnskaber med alle fornødne bevisligheder, kand gjøre noget bedrag af ringeste betydenhed, endskjønt mand icke kand have DESednr so2Novir TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 2 No. nogen især suspect derfor. Erfarenheden har til alle tider lært det i Nordland, at cassen har tabt noget stort ved Forpagtningerne. Skipper Kofod paa Sand har tilforn, efter hans egen Forklaring for mig, haft Senjens Kirkers Indkomster i Forpagtning imod 202 rd. aarlig afgift i det højeste, undertiden meget ringere, og Tronæs Kirkes Indkomster alleene udgjøre aarlig et par hundrede rdr. og derover, hvoraf tillige kand skjønnes, hvor stort Tab Hs. Kgl. M. har paa Senjens Kirke Tiende, da nylig afg. Hr. Foged Wang skal icke have gotgjort derfor Hs. M.s Cassa mere end 115 rd. aarlig. Hvilken anseelig større Fordel har icke Missions Cassen haft af Kirkernes Indkomster 1 Senjen, i den tid Præsterne har hævet samme, saasom af Besigtelses Forretningen vil sees, der vil gjøre biskop Friises Calumnier og usandfærdige beretninger i den henseende til intet. Dette samme vil skjønnes, hvad de andre Provstier i Nordld. angaar, naar de hidhen hørende besigtigelser engang ind- løbe. Hvorfor jeg, som veed vel besked om alle Omstændighederne, og om al den Forvirring og Uredelighed, der plejer at skee, ved Forpagtningerne i Nordld., tager mig den underdanigste Frihed for det første at raade derimod, indtil mand efter nogle faa Aars Forløb kunde fuldkommen skjønne, hvor højt Forpagtningerne kunde bringes. 2) Men befaler endelig D. H. Collegium, at Kirkerne strax igjen skal opbydes til Forpagtning, saa bliver det den højeste Nødven- dighed a) at hvert Præstegjeld især bliver opbuden til Forpagtning, dog saaledes at en fattig Kirke føjes til en formuende; — b) at derefter et Forsøg gjordes, om Man kunde bringe et Provsties Kirkers Forpagtning højere ud, ved at opbyde et helt Provsties Kirker paa engang, da dog intet bud blev imodtaget, som icke overgik de forige enkelte bud tilsammen tagne; — c) at auctionerne blive holdt i hvert Provstie, og icke alle sammendragne til et Sted, hvortil alle i det vidløftige Land skulde obligeres at rejse, da en- hver gjerne selv ved saadan Lejlighed vil være nærværende, og mand icke fuldkommen lider paa andre; — d) at Provsten i hvert Provstie bivaaner auctionen tilligemed Sorenskriveren, og bliver tilligemed ham ansvarlig for, at alting gaaer lovlig og redelig til. Det har gjort en stor Ulykke, og foraarsaget usigelige Tab for cassen, saasom fuldkommen bevisligt er, at biskop Friis har trucket 24 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1908 alle Auctionerne til Bodøen. Det har givet ham Lejlighed til at gjøre det store Underslæb dermed, som hand virkelig har gjort. Hr. Just. Raad og Amtmand Holms Forestilling og Recommendation til Friises Fordel, om den, saa som Rygtet gaaer, skulde være ind- kommen til det høje Collegium, kand icke andet end erklæres for højst skadelig, og har vist nok ingen anden Grund end det ube- gribelig store Venskab imod biskop Friis, Hr. Just. Raaden ved ad- skillige Lejligheder offentlig har lagt for Dagen, efterat de har været Strorer enderfulkonn ee 1008. 1770 29. Novbr. Convention mellem Biskop Friis og Missionskollegiet. (Kopi; StA.) Efter Hans Høy-Grevelige Excellences Hr. Geheime Raad Thotts ordres vare vi underskrevne idag tilstæde i Holmens Prouste-Resi- dentze for at conferere med Hr. Biskop Friis, som hidtil værende Casserer for Missions-Cassen, hvorledes den over Kirke Tiendens førte Forvaltning i følge Hr. Biskop Gunneri Gravamina imod be- meldte Hr. Biskop efter Høy-Kongelig Ordres anstillede Kirke- Besigtelse kunde indstilles, saa at den begyndte og langt udseende Forretning derved kunde paa beste Maader uden Cassens Prejudice strax termineres; hvorpaa Hr. Biskop Friis giorde denne Offerte, at, naar Commissionen, som er begyndt, kunde ophæves, og hand kunde faae sine 4 u-quiterede Regnskaber quiterede for 1764— 65 -66—67, saa vedbliver hand sit Tilbud af 4000 Rådr. strax at føre Cassen til Indtægt af hans hos Cassen tilgode havende efter det sidste 1767 aars indleverede Regnskabs Slutning, og derforuden efter hans dødelige Afgang Cassen at nyde 9000 rd., som giør med de forrige 3000 rd. ialt 12000 rd. Paa bemeldte 9000 rd. udstæder hand strax sit Testamente imod de bemeldte Quiteringers Extradition for de 4 Regnskaber, ligesom der tilforn ligger Rigtig- hed fra ham for de forrige legerede 3000 rd. Angaaende den be- nævnte Capital 9000 rd. erbyder han sig ved Testamentets For- fatning at determinere, hvor samme Capital paa nærværende Tiid er staaende, samt, saafremt Omstændighederne skulle udfordre, at den andensteds blev forflyttet formedelst Opsigelse og Debitorum Om- skiftelse, da at strax tilmælde Missions-Collegio saadan Capitalens No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS BREVVEKSLING. 25 Omsetning, paa det at Missions-Cassen altiid kand være for saadan Summa tilstrækkelig betrygget og have noget vidst at tilhefte sig. At saaledes er i Vores nærværelse passeret tilstaae Vi herved med Vores Hænders Underskrift, ligesom og Velbemeldte Hr. Biskop Sin herudinden givne Forsikring egenhændiz underskriver. Kiøbenhavn d. 29. Novembr. 1770. A. Falck. Møslee) Friis. nåden CM Ursin 1009. Kopibog nr. 4 pag. 559. norr DeculkProvstralster Deres Skrivelse af 22. Septbr. har jeg bekommet tilligemed hosfulgte Extract af Ibestads Kirkestol og tacker jeg for samme, saa vel som anden Efterreining, De i Deres Skrivelse melder om. Biskop Friis er for nærværende Tid i Kjøbenhavn, men jeg haa- ber, at det vil blive ham ugjørligt at drive Inqvisitionen og Com- missionen tilbage. Imidlertid vil jeg nedsende til Colleg. afskrift af den i Senjen holdte og fra Sorenskriveren indsendte Besigtigelse, paa det at samme deraf kan erfare hans Calumnier. — — — 1010. Kopibog nr. 4 pag. 985. 1771 d. 12. Januar til Cancellie-Raad Ursin om besigtelse i Senjen. Besigtelses Forretningen i Senjen, som jeg i seeneste Skrivelse har lovet at nedsende til Det h. Collegium, har jeg herved den Ære at tilstille D. V. en af mig verificeret Gjenpart af, saasom Hr. Stiftsbefalingsmanden og jeg ere allernaadigst beordrede at sende det eene exemplar af alle indløbende originale besigtelses Forret- ninger i Hs. M.s Cancellie og at henlegge det andet i Stiftskisten. Det h. Collegium vil heraf see bekræftet, hvad jeg tilforn blant andet om Senjen har indberettet saavel hvad Provstens og Præ- sternes forige, som biskop Friises ny slette oekonomie efter det ud- komne H. Kgl. Rescr. af 25 febr. 1767 angaar, saa at jeg haaber, det nu vil være aabenbart, at hand ved usandfærdige Forestillinger og Calumnier har foranlediget og udvirket høistbemelte Rescript, som er mig og hele Senjens Præsteskab saa høist præjudicerlig, og det for at kunne ligesaa uredelig og egennvttig behandle dette 26 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1908 Provsties Kirkers Indkomster, som de andres, hand tilforn havde under sit Opsyn, hvorpaa acterne viser, hand allerede har aflagt en Prøve. Angaaende den fornødne satisfication for mig samt Senjens Provst og heele Præsteskab kommer vi vel samtlige til at addressere os til den forventede Commission. — — — 1011. Kongl. reskript af 25. Marts 1771. (Kopi; StA.) Vor Gunst tilforn. Da Vi under den Sde December 1769 have. anordnet, at der skulle foretages en almindelig Besigtelse over alle Missionens Kirker i Nordlandene udi Vort Rige Norge, samt at den af Os Elskelig Biskop Hr. Nicolai Christian Friis, som Cas- serer for Missions-Cassen, over bemeldte Kirkers Tiender førte Ad- ministration tillige under samme Forretning skulle undersøges. Men Biskop Friis derefter, for at være i Rolighed paa sin Alderdom, haver anholdet om forberørte Besigtelses Ophævelse; Og Vi nu af Eders til Os indkomne Forestilling have ladet Os referere, hvorledes I formeene, at saadan Undersøgning, for saa vidt Biskop Friis an- gaaer, ey allene er af et meget uvidst Udfald, men endog i Hen- seende til Nordlands Tingenes sieldne Holdelse vilde, saafremt .et eller andet yderligere skulle beviises, forvolde en vidtløftig og lang- som Procedure, hvorudover I befrygte, enten at Biskop Friis, som er til Alders, og nu og da har haft Mindelse af saadan en Svag- hed, som hastig kan forkorte Livet, imidlertid ved Døden kunde afgaae, i hvilket Fald de Beskyldninger, som endda maatte være ubeviiste, imod en død Mand ikke kunde gielde, eller og, at hans Midler ved Sagens vidtløftige Drift og langsomme Fremgang kunde udtømmes, saa at Missions-Cassen, om end noget Tab for den ved Sagens Udfald maatte befindes, ikke kunde vente nogen Erstatning derfor; I hvilken Anledning I med Biskop Friis have under 29de Novembris a.p. paa Vores nærmere Approbation truffen saadan et Forliig, at Hand, naar forskrevne Sag og Besigtelse, saa- vidt ham angaaer, aldeles maa ophøre, og Hand kand faae sine for de 4 aar 1764—65—66 og 1767 u-qvitterede Regnskaber qvit- terede, har tilbuden sig ikke allene at føre Missions-Cassen 4000 rd., som Hand efter det sidste Aars Regnskab hos samme har til gode, til Indtægt, men endog at Cassen efter hans dødelige Afgang skulle No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 97 af hans Midler nyde 9000 Rår., foruden de 3000 Rigsdaler, som Hand allerede forhen til Missionen har legeret, og at der imidlertiid for saadan Summa skulle blive givet Missionen tilstrækkelig Sik- kerhed — Saa, siden I holde det bedre for Missions-Cassen at imod- tage dette Tilbud med Vished, end at underkaste den Uvished for sin Regres i Tiiden, og I derhos maae tilstaae, at Biskop Friis i den forbiegangne Tiid virkelig har giort Missionen stoer Tieniste, og haft megen Møye samt mange vidtløftige Reyser ved de fleeste af Kirkernes Istandsættelse, Give Vi Eder hermed tilkiende, at Vi efter slige Omstændigheder Allernaadigst have funden for godt, at fornævnte Biskop Friis maa, imod at han enten strax erlegger den foranførte fulde anbudne Summa, eller i det ringeste saa meget deraf, som nødvendig udfordres til de øvrige Kirkers Bygning eiler Reparation, være for ald viidere ansvar for at have besørget Missionens Kirke-Bygninger befriet, saaledes at ikke nogen ved Besigtelsen forekommende Mangel skal ham vorde tilregnet, samt at I maae være angerløs for at have paa forskrevne Maade antaget hans for de paaankede Fiire Aar hidindtil u-deciderede Regnskaber. Derefter I Eder allerunderdanigst have at rette, og Vedkom- mende sligt til Efterretning at tilkiendegive; Befalende Eder Gud. Skrevet paa Vort Slot Christiansborg udi Vores Kongelig Residentz Stad Kiøbenhavn den 25de Martii 1771. Under Vor Kongelige Haand og Signet. Christian. meldemm er rsin, 1012. 1771 20. April. Pro Memoria fra Missionskollegiet. (StA.) Hans Kongelige Majestet har ved et Rescript til Missions- Collegium af 25de hujus)) allernaadigst behaget at tilkiendegive, at Hr. Biskop Friis maa efter et imellem Os og Ham truffen forliig (hvori han har tilbuden sig icke allene at føre Missions Cassen 4000 Rådr., som Han efter det sidste Aars indleverede Regnskab, nemlig for 1767, hos samme har tilgode, til Indtægt, men endog at Cassen efter Hans dødelige Afgang skal af Hans Midler nyde 9000 rd. foruden de 3000 rd., som Han allerede forhen til Missionen 1) d.e. Marts. Se foreg. Brev. 28 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1908 har legeret, og at der imidlertid for saadan Summa skulde blive givet Missionen tilstrækkelig Sickerhed), imod at Han enten strax erlægger den fulde anbudne Summa, eller i det ringeste saa meget deraf, som nødvendig udfordres til de øvrige Kirkers Bygning eller Reparation, være for al videre Ansvar, for at have besørget Mis- sionens Kirke-Bygninger, befried, saaledes at icke nogen ved Besigtelsen forekommende Mangel skal Ham vorde tilregnet, samt at vi maa være angerløs for at have paa forskrevne Maade an- taget Hans for de paaankede 4 Aar 1764, 1765, 1766 og 1767, hidindtil u-deciderede Regnskaber. Dette bekientgiøres D. H. til allerunderdanigst Efterretning, da De tillige heraf kand slutte, at Kirkebesigtigelserne efter Hans Kongl. Majestets derom forhen ud- stædde allernaadigste Ordre u-afbrutte fortsættes og tilendebringes. J. Finckenhagen. AFaleh' F. Qvist. 1), JElee- 1013. 1772 25. Mai til Missionskollegiet fra Missionskasserer PARISE Stegen (RA) — — — Fra Hr. Biskop Friis, har jeg endnu ikke faaet den allermindste Underretning om Missionens Sager, ja ikke eengang Giensvar paa min Skrivelse af 17de Septbr. a. p.; dog haaber jeg nu med Jegterne fra Bergen derom at bekomme alle til Embedet henhørende Brevskaber. Nogle meene og, at Han i denne Sommer, kommer her op, for at bringe eendeel af sine Sager i orden. Den fra Hr. Cancellie-Raad Ursin mig tilsendte Gienpart af Hr. Biskop Friis aflagde Regnskab til Iste Maii 1768 har jeg bekommet og samme er mig til god Oplysning i mange Ting. ——— PP. Rist. 1014. Kopibog nr. 4 pag. 749. 1772 11. Juli. Allerunderdanigst Erklæring paa biskop Friises Besværing. Det høj Kongel. Rescr. af 5. Jun. 1771 befaler allernaadigst, at de nordlandske Kirkers besigtelse allene maa have fremgang, saavidt biskop Friises Forslag indeholder, og at alt hvad som kand have Navn af Undersøgning, skal som fornærmelig imod ham af Forretningernes beskrivelse udelades. Men dette allernaadigste Re- script er icke til Stiftet indløbet førend den 27de Dec.; da alle No. 4] -TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 29 besigtelses Forretninger ej alleene vare fuldendte, men ogsaa in duplo beskrevne for det meeste til Stiftet indkomne. Da nu Nord- lands Posten 4 Dage derefter herfra blev expederet, saa var tiden forkort at skrive Circulair-breve til biskop Friises æres Conservation, da man desuden ved Nytaars tider icke mangler Forretninger, og alligevel fuldbyrdet Gjerning ej kunde standses, ophæves eller ind- skrænkes, tilmed det høj Kongelige Rescript icke paalegger os nogen synderlig Skyndighed udi denne tilkjøbte befrielses og be- naadnings bekjentgjørelse. I de paafølgende 6 uger er ingen Post til Nordlandene afgaaet førend den 10. febr. a. c., da samtlige Provster herfra har erholdet ordlydende Gjenpart at forbemelte høj Kol. Rescript, hvorfor vi gjerne troe, at biskop Friises Correspondenter endnu den 14. Mart. kan have manglet Efterretning. Det er sandt, at Amtmand Knagenhjelm)) icke har erholdet Communication, men til hvad Nytte skulde den gives, naar alle acterne, undtagen for Saltens og en Deel af Helgelands Fogderi udi anordnet Form allerede vare ved Stiftet, ja endog i Kjøbenhavn, hos mig biskop Gunnerus beroende for at indleveres i hs. M.s Cancellie, naar de omtalte manglende vare indløbne, og at stanse disse gik heller icke an, saasom samme før Decembr. Maaned, da det høj Kgl. Rescript her ankom, allerede vare sluttede og færdige. Nu beroer de her ved Stiftet, og det dependerer af høj Kongel. Ordre, om de skal aldeeles maculeres og casseres, eller omskrives, og det allene, som finder biskop Friises' behag, extraheres, men alle odiosa supprimeres, hvilket da bør skee paa hans egen bekostning, hvorved hans penge- udgifter i denne Sag anseelig vil forøges. Er han ellers forlegen for bekjentgjørelse, at han formedelst sin bestræbelse og Penge tilbud til Missionen har udvirket Forlig og Undersøgnings Ophæ- velse, vil jeg Stiftamtmand Grambow ej allene forderligst anmode Amtmand Knagenhjelm at lade det forkynde paa tingene og Kirkebackene, men jeg vil endog tjene ham med Forkyndelse udi heele Trondhjems Stift. Fra Prædikestolene kan saadan Forkyndelse neppe have Sted, med mindre det maatte indtreffe paa Ode Sønd. efter Trinitatis. Overalt synes det raadeligst, at biskop Friis icke opripper 1) Joachim de Knagenhjelm, amtmand i Nordland 1771—89. 30 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1908 Missions Kirkernes Sager, men slaaer sig til Rolighed med Embedets Indkomster i Bergen og Kaldets Administration ved Capellanen. Biskop Friis tager ellers meget fejl, naar han foregiver, at mine, Stiftamtmand Grambows, behandlinger imod ham ere indrettede efter passionerede hensigter, thi ligesom Missions Kirkernes Oeko- nomie hidtil har været og endnu aldeles for mig ere skjulte, end- skjønt rettelig Stiftamtmanden derom ej burde være saa ukyndig, saa har jeg og udi den heele af ham selv anledigede Inqvisitions og besigtelses Forretning icke indladt mig videre, end at jeg efter D.K. M.s allerhøjeste befaling har givet Communicationen til Amtet og tillige har underskrevet de udstedte Instructioner til Provsterne, som gandske viist vare nødvendige, naar biskop Friises mysterieuse behandlinger skulde undersøges og legges for Dagen. Grambow. Gunnerus. 1015. 1772 2. Aug. Til Missionskollegiet fra P. Rist, Stegen. (RA.) Vel har hans Høyærværdighed Hr. Biskop Friis i forige Maa- ned været her i Landet, men Han har ikke funden for godt at søge nogen Samtale med mig. Hand var i Senjen, just paa selv- samme Tiid da jeg var der; Han blev den 4de Julii ved Hr. Erich Drejer paa Sand berettet, at jeg den Ste dito vilde være paa Troness. Den Ste mod Aftenen seiglede Hand Trones tet forbie, saa Han pro Studio har søgt at evitere samtale med mig, da Han mueligens meener at sætte mig i een slags Forlægenhed til at be- striide Missionens Forretninger, hvorudi jeg dog haaber den gode Mand skal tage mærkelig Feil. Jeg har tilskrevet Ham under 17de Septembr. afvigte Aar, dette nægter Hand i eet Giensvar under Ste Maii a. c. at have bekommet; Desuden har jeg tilskrevet Ham om disse Documenter 3de andre Breve, men have intet reelt Giensvar bekommet, saa Han hverken nægter eller tilstaar mig disse Docu- menter. I det sidste under 7de Julii udtaler Han sig dog saavit, angaaende de 464 Rådr. Legerede Capitaler, at Hand samme i sit sidste Aars Regnskab havde sig til Indtægt beregnet; Nu heeder det her, at Hand ifølge Eet Forliig og Foreening med Missions- Collegio af 29de November 1770 skal intet have for sit tilgode- No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 31 havende; Men jo mindre hans tilgodehavende hos Missionen ved denne og andre Leyligheder bliver, jo meere mister Missionen. Jeg ønskede derfore, om det var mueligt, at nyde een Gienpart af denne Hans Foreening, da jeg kandske om et og andet kunde give Oplysning, som var tienlig ved Regnskabernes Revision, især kan disse 464 Råds. Capitaler vel ikke saaleedes gaae under, hvilket jeg til det høylovlige Collegii høystformaaende Omsorg vil have recommenderet, saa at samme igien til denne Cassa, hvorfra de ere komne, igien maae blive betalte. Ligesaa maa jeg allerydmygst udbede mig de gode Herrers Forsorg om nye og eftertrykkelige ordres til Hr. Biskop Friis om Documenternes udleverelse, Saavel nye som gamle Der siiges og, at til Ham skal være leveret, een heel hoben Documenter, fra afgangne Borgemæster og Missions- Casserer Hagerups?) Stærboe, som alle vedkommer Missions- Værsenet her i Landet. Jeg har endnu tilsidst udbedet mig hans Giensvar, om Han vil aflevere samme Documenter eller ikke? og tilsende mig samme nu med Jægterne fra Bergen; Men skulde det ikke skee, saa har jeg mig herved skuldet forespørge: om jeg ikke ved Notarius Pu- blico i Bergen kunde reqvirere samme til min Sikkerhed for frem- tiiden, da jeg bør have noget for mig, at jeg intet i saafald har modtaget. Ligesaa maae jeg og recommendere Forpagteren Winters andragende, andgaaende de af Biskop Friis ham fratagne 200 rds. indkomster, af Kirkernes Jordegods udi de 3de Sogner, Bodøen, Schierstad og Folden. PAMiSt: 1016. 1773 14. April. Til Missionskollegiet fra P. Rist, Stegen. (RA.) Det høy kongel. Collegii Skrivelse af Öte Febr. h. a. er mig indløben, tilligemed een Gienpart af Hr. Biskop Friises Forliig un- der 29de Novembr. 1770, af hvilket sidste jeg erfarer, at de 464 rdr. Legata ikke derudi er benævnet, som jeg ikke kand haabe bliver Missions-Cassen fravendt, formedelst Hr. Biskoppens ugrun- dede Forestillinger. Med Fahrtøyerne her fra Egnen, som i afvigte 1) Hans Hagerup (f. 1685, d. 1753), Kjøbmand, Raadmand og tilsidst Borger- mester i Trondhjem, Th. von Westens Ven, var Kasserer ved Missionen fra 1721 til 1746, da Friis blev Kasserer. 32 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1908 Høst fra Bergen Hiemkom, har Hr. Biskop Friis tilsendt mig 20 stkr. Documenter Missions Væsenet Vedkommende, hvormed dog ingen Forteignelse fuldte. Hand lover vel udi sin Skrivelse, som fuldte med samme Documenter, at om Hand til Foraaret skulde finde flere Missions-Papiirer, skulde samme blive mig tilsendt. Jeg skal derfore paa nye tilskrive Ham derom, for at see, om det er mueligt at erholde alle de Documenter, som Missions-Væsenet ved- kommer; thi med eet saadant løseligt Løfte, kand jeg vel ikke Verein P. Rist. 1017. Kopibog nr. 4 pag. 1075. 1773 d. 22. Maij. Allerunderdanigst Erklæring. I Henseende til Hr. Biskop Friises til os opsendte Besværing!) over, at det Kongl. Rescript af 5. Junii 1771, hvorved han aller- naadigst befries fra den imod ham anlagde Inqvisition med videre, ikke er blevet opfyldt, hvorover Deres Kongl. Mt. allern. har be- falet os at meddele vores allerunderdanigste Erklæring, lade vi her- ved allerunderdanigst følge Gienpart af Sal. Her Stiftsbefalingsmand von Grambovs og min Biskop Gunneri forhen under I 1. Juli 1772 i lige tilfælde givne Erklæring,?) hvoraf allernaadigst vil erfares, at højstbemelte Rescript af 5. Jun. 1771, hvoretter Besigtigelses og inqvisitions Forretningerne over Nordlands Kirker saaledes skulle ved Beskrivelsen forandres, at deri intet til Biskop Friises præjudice eller Vanære maatte indføres, ikke til Stiftet er indløbet fra Deres M.s Cancellie førend den 27. Dec. derefter, da ingen videre foran- dring uden alt for stor Møje og bekostning for vedkommende be- tiente kunde skee, saasom alle Forretninger ikke alleene vare fuld- førte, men endog efter den første befalede Plan beskrevne og underveis her til Stiftet, naar man undtager Saltens Provsties be- sigtelses Forretning, som Biskop Friis efter mange Kunstgreb og Omveje, som her vilde blive for vidløftige at opregne, havde ud- virket først at skulde udsettes til langt ud paa Høsten, at Hr. 1) Promemoria til missionskollegiet af 23. marts 1773 (Kopi i St.A., med ved- lagt kopi af amtmand Knagenhielms bevidnelse, dat. 17, juli 1772, at den kgl. resolution af 5. juni 1771 ikke er blevet ham tilsendt). Se nr. 1014 ovfr. 19 — No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 33 Provst Hagerup, som han efter giorte Forsøg ikke fandt sig til- bøjelig nok, og veedste at vide god Besked om alle hans falsis, underfundige og interesserede Forvaltning, havde forladt Landet for at tiltræde sin Station som Sognepræst til Frue-Kirke her i Byen, men derefter, lige til foraaret 1771, da han tænkte, ved sin Nær- værelse i K.havn og Pengetilbuder der, at udvirke end videre For- andring, hvilket og har lyktes ham. Dette Provsties Forretning, som til hans lykke saaledes til det følgende aar blev udsat, er derfor af Hr. Cancellie-Raad Wessel udstedet med udelukkelse af al videre undersøgning. I ovenmelte forhen afgivne Erklæring er det allerunderdanigst indstillet til Deres Kongel. M.s nærmere allernaadigste Ordre, om de indløbne og efter den første Plan beskrevne forretninger, hvoraf en Deel allereede er indleveret i Deres M.s Cancellie, skulde maculeres og casseres, eller omskrives, som efter vore allerunder- danigste Tanker, ikke uden Betaling af Biskop Friis, som Sagen angielder og har forvoldet, at kunde paalegges Sorenskriverne, der ved deres derpaa giorte vidløftige omreiser og Tidsspilde med den første beskrivelse af deres Forretninger har liidt megen Besvær og Bekostning;, men da vi derefter ingen Forholdsordre have bekom- met, saa have vi ikke heller paa egen Haand understaaet os at paalegge vedkommende Betiente nye Byrder og Omkostninger, da de meget har beklaget sig over, at de uden nogen slags Erstatning har maattet fuldføre og beskrive de første holdte Besigtelser. Vil Biskop Friis derfor nu paastaae Forretningerne anden Gang be- skrevne med den ham allernaadigst bevilgede Forandring og ude- lukkelse, da udfordrer billighed, at han bør gotgiøre Vedkommende de sædvanlige Skriver-penge. Det er ellers overmaade dumdristigt, at Biskop Friis imod acta probata vil understaae sig for D. Køl. Mt. at fordreie sine store Falsa og paa mangfoldig maade utroe og interesserede Forvaltning med Kirkernes Midler til Leviuscula. Det er dog bevisligt, at han til Missions Cassens ubodelige tab har forfalsket auctionerne og under fremmede Navne, der slet intet har veest derom, ja endog saadannes, som aldrig har været til, og som der af Kirkebakkerne forgjæves er bleven lyst efter, har ladet sig tilslaae Kirkernes Ind- komster til Forpagtning, og det for aldeles ubetydelige Summer, hvor- 3 34 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1908 ved han har giort sig utroelige gevinster. Dette sees endog tydelig deraf, at der for Helgelands, Saltens, Vesteraalens og Lofodens Provstiers Kirke-Indkomster tilforn af ham ikkun er svaret 1570 rdr., 1 steden for, at der nu etter seeneste Auction, som Amtmanden i Nordland og jeg Biskop Gunnerus betimelig lod bekiendtgiøre og forestod, svares 3410 rdr., hvorved Missionen aarlig profiterer 1840 rdr. og altsaa i disse 6 aars forpagtning 11040 rdr. Regner man. nu, at der i de foregaaende 3 Forpagtninger, hver af 6 aar, som Biskop Friis har havt med Kirkerne at bestille, og i hvilken tid Fiskerierne i Nordland vare overflødigere, end de nu i disse Aaringer har været, saa har Missions Cassen alleene i denne Artikel tabt 33120 rdr., som ved et uinteressered Forhold kunde have været vundne, og lidet eller intet nu erstaites for ved hans offert til Missionen. Efter Sognepræstens til Sand, Hr. Michael Hegelund Kildals skriftlige Angivelse, som i besigtelses Forretningen er indført, har han, efterat inqvisitionen mod ham var anlagt, ladet blader udskiære af Sands Kirkestol, som endnu den dag i dag kan sees, for at indrette Regnskabet efter sit eget tykke, da han saae, at han ei kunde bestaae for sin forrige behandling. Ved enhver nye Kirke, som ved ham er bleven bygt, har han paalagt den fattige nord- landske Almue Contributioner fra 1 til 3 Rår., som han skal have Møje for i sine Regnskaber at kunne giøre Rigtighed for, naar disse ting ordentlig vare blevne undersøgte. Maaske for denne Aarsag har han ikke endnu præsenteret mig Biskop Gunnerus sine sidste for Collegio aflagde Regnskaber, som jeg dog har Efterret- ning om af Collegio at være ham paalagt. Desforuden veed mand heller ikke, om de adskillige, tildeels anseelige Offerter, som en deel af de Nordlandske Indbyggere have skiænket til Kirkernes Indred- ninger og Prydelser af lukte Stole, Prædikestole og Altertavler saa- velsom for Begravelses Steder ere blevne regnede Cassen til Fordeel. Men dette har jeg Biskop Gunnerus paa mine Visitatz Reiser seet, at han har ladet sit eget, saavelsom de hos ham tienende Kirkebyg- geres Navne male allevegne i Kirkerne. Det vilde blive for vid- løftigt at opregne alle hans interesserede practiquer, men ovenan- førte Poster kan tjene til Beviis paa, om han imod Lov og Billig- hed er bleven søgt og efterstræbet for leviuscula, og hvorvidt han — re No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 35 har været den ham beviiste højkongelige Naade og et geistligt Embede værdig. Det bliver vist ingen frygt for, at han jo villig udbetaler den stipulerede Sum til Deres Kgl. Mt.s Missions Collegii Casse, naar ham foreholdes enten at staae til Ansvar og tiltale for sit Forhold, eller strax udreede Pengene. von der Osten. J. E. Gunnerus. 1018. 1773 5 Juni. Til Biskop Gunnerus fra Missionskollegiet. (StA.) Hr. Laugmand Rist har under l4de April sidstleden berættet Os at have bedet Deres Høyærv. at ville ogsaa anvende Deres gode Officia til at bringe den Confusion i Rigtighed med de af Hr. Biskop Friis oppebaarne Indkomster af Bodøens Kirkers Jorde- sods for 1771, eftersom det var Hr. Laugmanden vel bekiendt, at D. H. havde paalagt enhver Præst at inddrive i sit Sogn alle Kirkernes Indkomster for Aaret 1771, indtil auctions-Buddene bleve approberede; paa hvilken Grund han ansaae det ret og billigt i sig selv, at Hr. Provst Bang,)) som da allerede var kommen til Bodøe-Kald, burde ikke have tilladt Hr. Biskop Friis, som en Uvedkommende at bortsnappe denne Kirkernes Revenue,?*) som han meget vel vidste af Missions-Collegio allerede at være bortforpagted >» hvorfor han ogsaa meente, at Forpagteren Sr. Winthers Paa- stand, hvorved han æsker Regnskab og Jordegodsets Indkomster for 1771 af Provsten Bang, er i alle Maader vel grundet, fordi Provsten var pligtig at adlyde sin foresatte Biskops Ordre, saavel- som alle andre Præster i Amtet, der alle, saa vit Hr. Laugmanden vidste, havde giort Forpagterne Rede og Rigtighed, uden maaskee den sygelige og skrøbelige Hr. Sidenius skulde staae tilbage for Kirke-Indkomsterne af Borge-Præstegjæld, hvilke han dog forventes at bringe i Rigtighed. Om dette ville Vi have D. H. anmodet at meddeele Os Deres Betænkning, og derhos melde Dem, at Vi have tilskrevet Hr. Biskop Friis om denne Sag, for at erholde hans Fr- klæring, som Vi ikke ville undlade at meddeele Dem Gienpart af, saasnart samme til Os indløber. Da Hr. Laugmand Rist har baade 1) Søren Bang, f. 1722, 1755 sogneprest til Loppen og 1770 efter biskop Friis til Bodø, døde 1775. Var provst i Saltens provsti. 2) Friis havde ladet sin tjener i Hundholmen opkræve disse afgifter. 36 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1908 i samme Brev, og forhen rørt om 464 Rdr. Legata,!) som ikke ere benævnte i Hr. Biskop Friises Forliig, og som ey burde fravendes Missions-Cassen, saa ønskede Vi gierne at vide D. H.s Tanker herom. 1019. Kopibog nr. 4 pag. 1003. 1773 16. Juli til Missions-Collegiet. I henseende til Qvæfiords Almues Velvillighed?) at contribuere hver sin Andeel til deres Kirkes Taarn, som de tilforn for deres Sognepræst Hr. Leth skal have erklæret sig villig (til), bliver mine Tanker følgende: Det udgangne allernaadigste Rescript af 10de Novembr. 1750 foreskriver Almuens Pligter ved alle Kirke Repa- rationer og Bygninger, som, naar de ere bleven fuldførte, af Fogeden skal lignes og inddrives. Men om Biskop Friis, som egenraadig indviklede sig*) tillige i de Senjenske Kirkers Bygninger, har iagttaget dette, er mig ubekiendt, og (heller) ikke at formode, da han ikke ved nogen af de andre af ham foranstaltede Kirke-Bygninger, saavidt ieg har erfaret, har fulgt denne foreskrevne Orden, men alleene efter eget godtbefindende lagt Almuen i Contribution fra 1 til 3 Rdr., som ieg ikke veed (rigtig) at være beregnet Cassen til Indtægt. — — — J. E. Gunnerus. 1020. 1773 20. Juli. Pro Memoria til Missionskollegiet fra P. Rist, Stegen. (RA) Da det har behaget det høye kongelige Collegium at tilsende mig Hans Høyærværdighed Hr. Biskop Friises andragende at 23de Martii*) a. c. til Erklæring; Saa er det alleene en blot Høyagtelse for Collegiet, der fraholder mig at besvare samme som jeg burde. Den maatte tvivle om eet saa rettsindigt Collegii vigilance, som skulle forestille sig, at ikke, 1 det mindste Gienparter, af de derfra udstædde Ordres og Documenter, det Nordlandske Missions- Væsen andgaaende, ey var bleven Biskop Friis bekiendtgiorte; Men det røber uden tvil liden Respect fra Hans Siide, for slige upaa- tvilelige Documenter og deres Efterlevelse, at Hand ey har giort 1) Se nr. 1016 ovfr. 2) I det orig. brev i RA. staar: Uvillighed. 3) Smsteds staar: indveltede sig. 4) Findes i RA. Friis siger her, at ,den platte umuelighed forhindrer at efter- komme* fordringen at overdrage missionsarkivet til hans successor P. Rist. No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS" BREVVEKSLING. 37 sig een Samling deraf, og det var just slig Samling, som er and- seet for eet Archiv, i en mindre Bemærkelse, som stedse burde følge Missions-Casserer Embedet, ja det burde vist havde været Ham en Ære, ey alleeneste at have samlet slige Forholds-Ordres, men endogsaa rettet sig derefter, som altiid iagttages af active Embeds-Mænd. Det staar derhen, om Hand fant, og skulle have fundet for Eftertiiden meere Fornøyelse i at være Collegiet til Tieneste (som Hand kaider det) for Dets eller for sin egen Skyld, og Hvo der skulde høste den meeste og største Nytte af Tienesten; Hand maae nok sige Ugiørligheden hindrer Ham derfra; thi man veed, hvor- leedes det gaaer Den, som først er kommen i en ond Vane. Den som kiender Manden, maa beundre, hvor Hand af Begyn- delsen fik den Forstand fra, at Hand uden Forholds-Regler kunde. forvalte noget Embede Ordentlig; dog 1 henseende til Casserer- Embedet, beraaber Hand sig paa een erholdet Instrux, som dog i det mindste burde af Ham været efterlevet, og nu ved Embedets Nedlæggelse overdraget Successor, som een uforanderlig Forholds- Ordre, og saa havde Han nu sparet sin lærde Hiærne, med at ud- finde og forfatte een Missions-Casserers Instrux,!) saaleedes at den synes ikke at kunde være nogen Anden, uden Ham, Selv ubekjendt. Jeg overlader det til De høye Herrers eget Skiøn, hvo der handler uforsigtigst, enten den, som i Taaget, efter egen høymodige og egennyttige Griller fører sit Embede, eller den, som haver for Øynene i slig Førelse, de Grundregler og Forandstaltninger, som een gang ere fastsatte af Vedkommende. Derfore veed jeg ikke, om Collegiet kand regne mig det (som Biskop Friis vil), til nogen Uforsigtighed, at jeg har vildet paastaae saadanne Underrettninger, hvorom jeg fornemmelig, da Auctionerne skulde foretages, ydmygst anmodede Collegiet om Ordre til Hr. Biskop Friis, at meddeele mig de fornødne Oplysninger, som nærmere af min Skrivelse til Collegiet, at 3lte Maij 1771 kand erfares; Men naar Hand vil im- 1) I StA. findes et fra Missionskollegiet opsendt ,Forslag til instruks for mis- sionskassereren* af 6. febr. 1773, hvor det heder: ,Til at være kasserer i biskop Friises sted beskikkes lagmanden over Nordlandene og Finmarken Peder Rist. Gunnerus og v. d. Osten foreslog i sin betænkning af 27. febr. adskillige forandringer i udkastet (Kb. no. 4, pag. 997; ogsaa i RA.). 38 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1908 putere mig, at jeg indbilder Collegio noget, saa tager Hand vist Feil, og maae have glemt sig Selv, og de 1 sin Tiid holdte For- pagtnings-Auctioner med videre; thi da havde jeg hverken den Respect for Øynene, som jég var eet saa høyt Collegium skyldig, ikke heller maatte jeg agte min egen Ære stort, naar jeg skulde foredrage Dem Chimerer, som Hand ikke har undseet sig ved. Det er og det høye Collegium bekiendt, at jeg aldrig har søgt, at giøre Dem min Tieneste nesseser, som Hand vil have det, hvilket var ligesaa ugrundet, som om Hand meente, at Hand var den umiste- ligste Person i Missions-Tienesten, og nødvendigste Præst 1 Bergen. Man har ey mindste Aarsage at tvivle om, at Hand jo i Grunden forstaar een Casserers lieneste, og holdt accurat over Indtægt og Udgift, det viiser tydelig nok Hans egen Casses Be- holdning. Men hvor Missions-Cassens forventede Beholdning blev af, det er een anden Sag. At Hand Selv har iagttaget den nøyeste Accuratesse, som Hand forgiæves bemøyer sig med at indprente Andre, har man mange prøver paa her i Landet: Og hvor accurat Hand har været med at udbetale Betienternes Løn, det viiser, baade Hr. Rosteds og Hr. Tyrholms Klager derover, som ikke til denne Tid have nydt denne tilgodehavende Løn. Det er vist nok, at Hand reyste flittig om i Landet: men om Landet og Kirkerne kand rose sig af saadanne Omreyser, det er endnu meeget uvist. Der kunde vel aldrig fattes Ham Bygnings-Materialier, ey heller Bygnings-Folk, som vidste saa mange mig ubekiendte Udveye til de første, og som stedse holdt slige Fuskere i sin Tieneste, som tiente Ham for een Aarlig Løn; (thi Hand kunde giøre det, jeg skal ey troe Hans Cassa leed derunder), da De, for en Bagatel, ved første Vink, stoede færdige at arbeyde efter Deres genie. Man kand see, hvor Fingrene endnu kløer paa Ham, efter at faae fat paa Missions-Kirkernes Bygninger her i Landet, af den utiidig Omhue Hand bær for Brønøe Kirkes Istandsættelse. Den jeg haaber, om Gud sparer Livet, og giver Lykke til de allereede føyede Anstalter! skal komme i ligesaa forsvarlig Stand, som om man havde laant ald Hans Bygnings Forstand. Havde Hand brugt No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS BREVVEKSLING. 39 samme bædre, saa kunde nu Muuren paa bemelte Kirke været i nogen hielpelig Stand, i Stæden for: at en stor Deel deraf er nu beskadiget af Ilden, formedelst den Bordklædning, Hand til unyttig Bekostning loed flikke paa denne og Andre muurede Kirker. Hand kalder Løddings Kirke sin Læreklud; men nævner ikke, i hvilken henseende Hand derved havde samlet sig eet sot Byg- nings-Vidt, eller hvad Andet. I det mindste er det vist, at Præsten Sal. Hr. Arenoldus Schytte, som da var der, loed, i de omkring- liggende Skove, hugge det fornødne Tømmer, som Hand skal have foræret til Kirken, der ventelig i Biskoppens Regnskab maa være udeladt, og følgelig maa Omkostningerne være saa meeget mindre; Ligesom ogsaa samme reedelige Præstemand, drev utrettelig paa Arbeydet, saa det var godt for at faae denne Kirke snart i Stand, hvortil man ey, som til Brønøe-Kirke, maae hænte Materialier af Muuresteen og Kalk fra Kiøbstæderne. Hvorfore mig synes at Biskoppen, endog her, laaner fremmed Ære, og giør sig stor paa Andres Reigning. For Resten er det høye Collegium fornøyet med, at Hand be- fries for at aflevere fleere Documenter, saa faar det og være mig ligemeeget, naar jeg nyder samme Rett ved Afleverelsen. Men mig synes dog, det er fornærmeligt: at Hand sætter saa liden Priis paa de afleverede 20 stkr. Documenter, og man kunde meeget tvivle om Deres Efterretlighed, da Hand, saa frithen, kalder Dem Skrab, eller noget Hand har sammenskrabet; dog, man faar vel bære over med Ham, som vel neppe veed at agte noget høyt, uden hos sig Selv og sit Eget, og maae være kommen saa i Vane med Sam- menskrabningen, at den endog flyder Ham af Pennen. Til sidst maae man ret ynke Manden, naar man seer Ham beraabe sig paa sin Uskyldighed og beklage sin slette Belønning, for sin lange troe Missions- Tieneste; Men enhver, som kiender Hans Captieuxe Forhold, veed nok, hvor udtæret Hans Kræfter, og for- mindsket Hans Velfærd, blev derved; Sandelig! Een bædre Kund- skab maae sættes udenfor sig Selv af Forundring over slig Dristig- hed, og Enhver retskaffen Betiendt, maatte nok ønske, at see sin troe Tieneste saa belønnet som Hand, men dog paa langt anden maade og ved lovligere Adkomster. PÆRIst: NOGLE BEMÆRKNINGER OM TRONDHJEMSFELTETS KVARTÆRHISTORIE AF PAAS ØYEN DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1908. NO0.5 AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 1908 For kort tid siden modtog jeg fra hr. konservator Nordgaard hans interessante afhandling: ,Bidrag til faunaens historie i Trond- "hjemsfjorden* !). Denne afhandling har særlig interesseret mig af tre grunde: 1. Motivet, hensigten og planen for det udførte arbeide og dets fortsættelse. Thi det er vistnok utvilsomt, at en undersøgelse af faunaens rester fra den nærmest foran gaaende geologiske pe- riode vil kaste lys over enkelte [og lad mig tilføie: mange] fauni- stiske spørgsmaal i den nærværende". Og om mange vilde følge den ,opfordring til at redde, hvad reddes kan", saa vilde derved uhyre meget være vundet for studiet af vort lands kvartære af- sætninger. 2. De mange interessante detailoplysninger, som afhandlingen bringer med hensyn til de faunistiske forhold i mange kvartære afsætninger i det trondhjemske. 3. En særlig interesse for mig personlig faar ogsaa denne afhandling derved, at den beskjæftiger med forholdene inden en egn, hvor jeg selv i et par aar, 1900 og 1901, arbeidede med megen interesse, og hvor det for første gang lykkedes mig at vinde en nogenlunde klar forstaaelse af flere dunkle forhold i vort lands kvartære historie. Resultaterne af dette arbeide har jeg nu sam- menstillet i en større afhandling: ,Kvartær-Studier i Trondhjems- feltet", som i en nær fremtid vil blive fremlagt til trykning i Videnskabsselskabet i Kristiania. De resultater, jeg i de to oven- 1) Det kgl. norske VId.-Selsk. skrifter, 1907, No. 7. 4 P. A. ØYEN. [1908 på nævnte aar vandt i Trondhjemstrakterne, har paa mange maader virket tilbage paa mine undersøgelser i den sydøstlige del af vort land, idet saa mange træk er fælles, at man derigjennem har et middel til kontrol, et middel til at studere de generelle forhold og de lokale, af saa mange aarsager betingede uregelmæssigheder. Trondhjemsfeltet er i mange henseender, kvartærhistorisk seet, den mest interessante del af vort land. Dette var det ogsaa, som bevægede mig til at anbefale min ven Adolf Hoel i 1904 at be- gynde sin studiereise der, hvor jeg i 1901 havde afsluttet mine undersøgelser, nemlig i Snaasen, for paa den maade at faa et mere afsluttet hele. Og hverken Hoel eller jeg har havt grund til at angre paa dette valg; thi resultatet af denne reise, som Hoel har sammenstillet i sin afhandling ,Kvartærgeologiske undersøgelser i nordre Trondhjems og Nordlands amter” !), viser hvilket rigt arbeidsfelt her forelaa. Nævnte afhandling er derfor ogsaa blevet et af de vigtigste bidrag, som i de senere aar er leveret til vort lands kvartærundersøgelse. Dette giver et grundet baab om, at Nordgaards fortsatte bestræbelser for at finde forbindelsen og udviklingsgangen mellem den tidligere og nuværende fauna i Trondhjemsfjorden ogsaa vil krones med held. Og faa vil følge dette arbeide med større interesse og bedre ønsker end nærvæ- rende forfatter. Efter disse indledende bemærkninger skal vi fæste opmærk- somheden ved enkelte afsnit i Nordgaards ovennævnte afhandling, idet min opfatning i flere væsentlige punkter afviger ikke saa lidet fra den der hævdede, og det vil da for de senere undersøgelsers fortsættelse være af betydning, at særlig disse punkter bliver undersøgt og deres betydning drøftet. Vi skal tage dem i krono- logisk orden: MØBakanderstesver EE EE pag. 28—40 Skjebnens FE 3. Bemerkninger om Ostrea og lsocardia .. +++» 42—43 FAE 0sslerarSterkemoenren EE EG 5. Stenalders bopladsen ved Stenkjær ... => » 16—19 1) Arch. for Mathm. og Naturv. B. XXVIII, No. 9. No. 5] TRONDHJEMSFELTETS KVAETÆRHISTORIE. 5 1. Baklandets teglverk. Om og i Trondhjems by graver Nidelven i ler. I dette ler fandt Torell?) allerede i 1860 Portlandia arctica Gray, og leret selv blev saaledes ifølge ham et vyoldialer?)?). Senere blev for- holdene nøiere undersøgt af M. Sars?) der her foruden Port- landia arctica ogsaa fandt Area glacialis Gray. Denne del af leret maatte saaledes konsekvent henføres til det af Torell be- nævnte arcaler6)”). Sars slaar dem sammen som tilhørende mergelleret. Men desuden lykkedes det M. Sars at paavise, at der ved Baklandet over mergelleret ligger muslingler*)*) med en helt anden fauna. Om adskillelsen af mergeller og mus- lingler har senere forskere været enige, derimod har opfatningen af mergelleret været forskjellig; nogle har som Sars opfattet det som en enhed, saaledes f. eks. Kjerulf 19), og andre har med Torell opfattet det som bestaaende af to afdelinger, saaledes f. eks. Brøgger !)), og denne sidstnævnte to-deling er nu sidst for Trond- hjemstraktens vedkommende ogsaa tiltraadt af Nordgaard, der ad- skiller et dybereliggende ler med Yoldia (1. c. pag. 38) og et høiereliggende ler med Arca (1. c. pag. 38, 40). Imidlertid har jeg ved en tidligere anledning i et foredrag i videnskabsselskabet i Kristiania 25 sept. 1903 samt i en afhandling: -Portlandia arctica, Gray, og dens forekomst i vort land under ratiden og indsjøperioden" *) hævdet, at man i Trondhjemsfeltet har to portlamdia-førende niveauer, et forholdsvis lavere niveau, hvis fauna især ude ved kysten for en del bærer samme præg 1) Öfvers. af Vet.-Akad. Förh. 1872, No. 10, pag. 25. 2) Öfvers. af Vet.-Akad. Förh. 1872, No. 10, pag. 24. 3) Bihang t. K. Svenska Vet.-Akad. Handlingar 1874, B. II, No. 9, pag. 4. 4) Nyt Mag. for Naturv. B. XII, pag. 264. 5) Sars: Foss. Dyrelevn. fra Quartærper. 1864, pag. 23. 6) Öfvers. af Vet.-Akad. Förh. 1872, No. 10, pag. 28. 7) Bihang t. K. Svenska Vet.-Akad. Handlingar 1874, B. II, No. 9, pag. 4. 8) Nyt Mag. for Naturv. B. XII, pag. 264. 9) Sars: Foss. Dyrelevn. fra Quartærper. 1864, pag. 78, 88. 10) Kjerulf: Udsigt over det sydlige Norges geologi (pag. 2—3). 1) Brøgger: Sengl. og postgl. nivåforandr. i Kristianiafeltet, pag. 124. 12) Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1903, No. I FEE, O 7o 6 P. A. ØYEN. [1908 som det til ra-tiden svarende portlandia-førende niveau i den syd- lige del af vort land med en forholdsvis stor form af Portlandia arctica, og et høiere niveau, der gaar helt op til omkring 160— 180 m. o. h. og i faunistisk henseende adskiller sig fra det før nævnte ved at føre en ganske liden og ved eiendommelig skal- og epidermistruktur karakteriseret form af Portlandia arctica og ved siden af denne som regel kun et par andre smaa portlandia- former. Disse to niveauer adskilles ved en geologisk horizont af et noget andet præg, karakteriseret ved forekomsten af Arca gla- sialis Gray, Pecten grönlandicus Sowb., Siphonodentalvum vitreum Sars m. fl., idethele en horizont, hvor tydeligvis andre afsætnings- forhold har gjort sig gjældende, ledsaget af oscillation i de klima- tologiske og bathymetriske forhold. Og det lykkedes mig at vise dette ved et forholdsvis stort antal af nye fossilfund. Thi medens saaledes, for kun at nævne et eksempel, Portlandia arctica kun var kjendt fra fem steder inden Trondhjemsfeltet, da jeg begyndte mine undersøgelser, lykkedes det mig paa de to sommerreiser 1900 og 1901 at fremfinde den paa ca. femti nye lokaliteter, spredt over det hele felt omkring Trondhjemsfjorden. Paa disse to sommerreiser havde jeg ogsaa anledning til gjen- tagne gange at undersøge forholdene ved Baklandets teglverk. Undersøgelserne paabegyndtes her langs Nidelven, og der fandtes her flere steder, under og i samt over elvens vandniveau ler. Saaledes stod f. eks. straks nedenfor Elgesæter bro paa elvens høire side blaagraa, lidt sandblandet, men fin ler, ofte med. et noget grønliggult skjær i farvenuancen; den iblandede sand var ganske fin, men enkelte spredte stene af nøddestørrelse forekom dog ogsaa. Paa sine steder antog leret en mere blaa farve, var da finere og tildels noget seigt. Der fandtes her fossiler dels i hele skaller og dels fragmenter, nemlig Portlandia arctica Gray forma typica, af længde 20 mm. Formen synes dog at have tilhørt en forholdsvis flad og tynd type, men skal- og epidermistrukturen er den normale; den samme formtype har jeg ogsaa gjenfundet paa Ørlandet, og den bliver vistnok nærmest at føie sammen med forma portlandica. I lertagene ved Baklandets teglverk var ved mine besøg No. 5] TRONDHJEMSFELTETS KVARTÆRHISTORIE. 7 lerlagene meget forstyrrede, foldede og forkastede, dog paa sine steder ikke mere end, at der kunde foretages en noksaa regel- mæssig sondring af enkelte af de vigtigste faunistiske elementer. Særlig var der en zone omkring 2 å 3 m. under overfladen, hvor uregelmæssigheden var i høi grad fremtrædende, dels med større klumper af ler og sand sammenkittet med finere, blødere ler til en temmelig sammenfiltret masse, der ofte har en helt breccieagtig karakter. Denne zone danner tillige skillet mellem den blaagraa, noget sandblandede ler i de lavere liggende lag og den graa til noget brungule sterkt sandblandede ler øverst. I den nedre afdeling kunde fra selve lergropens bund i paa hinanden følgende række udsondres tre forskjellige afdelinger, ka- rakteriseret ved følgende fossiler: 1. Portlandia arctica 2. Arca glacialis & Siphonodentalium vitreum 3. Portlandia lenticula. I den øvre afdeling forekom en udpræget tempereret fauna med en hel række temmelig heterogene elementer, men hvor det dmidlertid ikke lykkedes at foretage en stratigrafisk sondring. Sars fortæller, at han fandt » Yoldia aretien — — — saavel i de øvre som nedre leerlag"!), ,overalt i leermassen* *), og med henblik paa den ofte meget forstyrrede lagfølge bliver dette let forklarligt. Det samlede resultat af mine faunistiske undersøgelser ved Baklandet var følgende: Ostrea edulis Lin. Portlandia arctica Gray i en nogenlunde normal, men liden form, som paa flere steder i Guldalen, med karakteristisk skal- og epidermisstruktur. ; Portlandia lenticula Fabr., forma typica, snart i en noget slankere og snart i en noget tykkere form, af længde 6 mm. Meget talrig, tildels i juvenil, temmelig oval form. Ofte har den en polyfasciat udvikling i epidermisstrukturen. 1) Nyt Mag. for Naturv. B. XIi (1863), pag. 264. 2) Sars: Foss. Dyrelevn, fra Quartærper. 1864, pag. 23. 8 P. A. ØYEN. [1908 Arca pectumculoides Sc. forma typica G. O. Sars af længde 6 mm. (= Arca raridentata Wood). Arca glacialis Gray meget almindelig i den normale type, af længde 18 mm. Cardium edule Lin. Cardium fasciatum Mont. Cardium minimum Phil. Dosimia limeta Pult. Aximus flexuosus Mont. Abra alba Wood. Denne art har jeg noteret i min dagbog fra undersøgelsen i marken, men har ikke kunnet gjenfinde den i det medbragte materiale, hvorfor der muligens ved den mere flyg- tige undersøgelse foreligger en forveksling med efterfølgende art. Abra longicallis Sc., forma typica, af længde 14 mm. var derimod talrig tilstede. Thracia sp. Der fandtes et par smaa brudstykker af en varietet, som jeg ogsaa har gjenfundet ved Tangen teglverk i Stjørdalen; det er én forholdsvis stor form, der udmerker sig ved sit tynde, glatte skal, der minder meget om T. comvexa Wood. Men den ydre form henfører den nærmest til T. truncata var. devexa G. O. Sars*). Det er meget mulig at man burde opføre den som en egen art, men for den kvartærgeologiske undersøgelse har det imidlertid større betydning, at man klargjør sig dens for- hold til de to nævnte, fra vort lands fauna velkjendte arter. Man faar nok et moment til at studere formernes variation under mere nordlige, arktiske, og mere sydlige forhold. Årcinella plieata Mont. fandtes i et helt eksemplar med sam- menklappede skaller og i den for Trondhjemsfeltet karakteristiske formtype og af den sædvanlige størrelse. Pholas candida Lin. Amtalis striolata Stimps. Siphonodentalium vitreum M. Sars, dels i den normale form- type og dels i den mere strierede varietet; idethele var denne art temmelig almindelig. 1) Sars: Foss. Dyrelevn. fra Quartærper. 1864, Tab. II, fig. 38. 2) Sars: Mollusca Reg. Arc. Norvegiae, 1878, pag. 84, tab. 6, fig. 11. No. 5] TRONDHJEMSFELTETS KVARTÆRHISTORIE. 9 Lunatia intermedia Phil. i en normal, men liden form. Lunatia grönlandieca Beck. Lattorina littorea Lin. af normal form og længde 25 cm. Men den forekommer ogsaa i den juvenile, sterkt spiralstribede form. Aporrhais pes pelecami Lin. i talrige eksemplarer af den nor- male formtype. Actæon tornatilis Lin. Som det vil fremgaa ved en sammenligning af denne liste med de af M. Sars?) og Nordgaard (1. c.) meddelte faunalister er der flere arter, som det ikke har lykkedes mig at finde. Dette kan vistnok for en del skrive sig fra, at jeg har ofret forholdsvis liden tid paa indsamling af fossiler i disse lergrop, da de forstyrrede lagstillinger her gav saa lidet haab om nogen tilfredsstillende ud- redning af stratigrafiske torhold. Dels kan det ogsaa bero mere paa en tilfældighed, da det har lykkedes mig at finde enkelte arter, der har undgaaet de to nævnte forskeres opmærksomhed. Ved denne anledning skal jeg blandt disse kun henlede op- mærksomheden paa Arcimella plicata Mont. fordi den indtager en meget miskjendt stilling i vort lands kvartærgeologiske stratigrafi. Denne art findes i nutiden ifølge G. O. Sars?) udbredt fra Middelhavet, omkring de britiske øer og ved den norske kyst saa langt mod nord som til Lofoten paa 40—600 m. dybde. Den angives ikke som fossil i i vort land hverken af M. Sars*) eller G. O. Sars%). Brøgger an- giver den, saavidt jeg kan se, kun efter Miinthers manuskript fra Smedholmen (Brevik), angivelig fra øvre tapesbanker (Brøgger 1901), kun med et spørgsmaalstegn fra angivelig lavere tapesbanker (Brøgger (1901)5). Bjørlykke angiver den fra Jordals teglverk (Kristiania)*). Den er ikke fundet af Danielsen i Nedenæs”) og 1) Sars: Foss. Dyrelevn. fra Quartærper. 1864, pag. 23, 87—88. 2) Sars: Mollusca Reg. Arct. Norvegiæ 1878, pag. 355. 93. 3) Sars: Foss. Dyrelevn. fra Quartærper. 1864. 4) Sars: Mollusca Reg. Arct. Norvegiæ, 1878, pag. 355. 5) Brøgger: Sengl. & postgl. nivåforandr. i Kristianiafeltet ss. 441. 511. 439. 559. 556. 6) Norges geol. unders. No. 25, pag. 82. 7) Nyt Mag. for Naturv. B. 44, pag. 1—60. 10 P. A. ØYEN. [1908 Kristianssandstrakten!) og heller ikke af Kolderup i Bergensfeltet *). Hoel angiver den kun fra skjælbanken i Stenkjærmorænen*). Nordgaard angiver den kun fra Halsetenget (Stod) (l.'c. pag. 26) og anser den som indvandret i den egentlige tapestid (l. c. pag. 28). Samtlige de forskere, der har fundet denne eiendommelige, lille og smukke form, synes saaledes at være fuldstændig enige med hen- syn til dens indvandringstid. ; Det har lykkedes mig at fremfinde denne karakteristiske form paa fen hel række forskjellige steder, saavel i den sydlige som nordlige del af vort land. Det vilde føre langt udenfor maalet for denne korte afhandling at anføre alle disse for paa den maade at følge denne interessante form paa dens vandring gjennem vort lands kvartærgeologiske udviklingshistorie; men jeg skal indskrænke mig til at omtale nogle ganske faa fund, der viser os træk af dens første historie i vort land. Vaaren 1901 lykkedes det mig i den ny kirkeveis skjæring nær jernbanelinjen mellem Ulven og Økern nær Solberg (østre Aker) at fremfinde Arcimella plicata Mont. i en høide af 95 m. 0. h. sammen med former som Mytilus, Abra, Axinus m. fl., og vaaren 1904 fandtes den sammen med lignende varmekjære former i Hovin teglverk (østre Aker) ca. 78—80 m. o. h. Disse to lerafsætninger tilhører imidlertid som grundvandsdannelser den senere del af det kvartære formationsled, som jeg i en afhandling ,Kvartær-Studier i den sydøstligste del af vort land*, som nu er under trykning i Kristiania Videnskabsselskabs publikationer, betegnede som Pholas- niveauet, og hvis forskjellige afdelinger jeg delvis har beskrevet ved flere tidligere anledninger *>)$). Ved Reppe teglverk (Stjørdalen) lykkedes det mig at fremfinde Årcinella plicata dels i tilsyneladende ugledet ler sammen med Portlandia lenticula og temmelig almindelig i gledet ler sammen 1) Nyt Mag. for Naturv. B. 43, pag. 147—176. ?) Bergens museums aarbog 1907, No. 14. 3) Arch. for Mathm. og Naturv. B. XXVIII, No. 9, pag. 57. % Arch. for Mathm. og Naturv. B. XXVII, No. 9. 3) Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1907, No. 2. 6) Arch. for Mathm. og Naturv. B. XXIX, No. 3. No. 5] TRONDHJEMSFELTETS KVARTÆRHISTORIE. 11 med Pholas candida og en række andre varmekjære former. Den omtrentlig samme størrelse, længde 9 mm., af Arcinella plicata saavel i det gledne som tilsyneladende ugledne ler, gjør dog, at man vistnok ogsaa maa betragte dette sidste som delvis forstyrret, dette saa meget mere som Årcimella ogsaa forøvrigt viser ganske samme morfologiske forhold; dette igjen giver et fingerpeg om, hvor forsigtig man i det hele nødvendigvis maa være, særlig naar man staar lige over for uregelmæssigheder af den art, at ler i fuld- stændig opløst vellingagtig form har været i bevægelse med senere paafølgende, mere regelmæssige akkumulationsforhold. Det var derfor ogsaa i dette tilfælde af saa meget større be- tydning, at det i august 1901 lykkedes mig at bestemme saavel den opad begrænsende strandlinje for forekomsten af Arcinella som ogsaa karakteren af det geologiske niveau, dens første ind- vandring til vort land tilhører, idet jeg nemlig ved Nyheim (Leks- dalen) paatraf en under arbeide værende kjældertomt, hvor der øverst kom grus af ca. I m. mægtighed og derunder var en til- gjængelig skjæring af ca. %/; m. dybde i blaagraa grusblandet og sandblandet ler, der viste sig fossilførende, med: Cardium edule Lin. af en forholdsvis liden type, karakteriseret ved sit tynde skal, sin nærmest rundagtige form og ved de flade, lave radialribber. Montacuta bidentata Mont. ikke sjelden og af normal form og størrelse. Abra alba Wood talrig, af den normale type, men noget liden, ofte i hele eksemplarer med sammenklappede skaller. Thracia truncata Brown (var!) tyndskallet og liden, men ellers sterkt mindende om den ovenfor nævnte varietet fra Bak- landets og Tangens teglverker. Areinella plicata Mont temmelig almindelig i den for Trond- hjemsfeltet sædvanlige, saavel formtype som størrelse, længde vel 9 mm. Buccimum undatum Lin. fandtes kun i et enkelt lidet brud- stykke, tilhørende et lidet eksemplar, men af ellers normal form. Som man ser, staar man her lige over for et faunistisk sel- skab af samme karakter, som det jeg ved de ovenfor omtalte an- 12 P. A, ØYEN. [1908 ledninger har paavist som karakteristisk for Pholas-niveauet. Det staar nu tilbage at bestemme dettes øvre srænse. Nyheim ligger paa en noksaa vel udpræget terrasse, der opad gaar mere gradvis over i den nærliggende Lunds terrasse, der ifølge min aneroidmaaling laa 11—12 m. høiere end Nyheim, og ca. 3 m. høiere end Lunds gaardsplads. Ifølge opgaver, der ogsaa rigtig- nok kun er aneroidbestemmelser, fra Norges geografiske opmaaling, havde broen nær Lund en høide af 105 m. o. h. og Lunds gaards- plads en høide af 122 m. 0. h. Pholas-niveauets grænse skulde saaledes her blive ca. 125 m. o. h. Om vi nu sammenligner denne bestemmelse af Pholas-niveauets grænse med den i Kristianiafeltet fundne og videre sammenligner høideforskjellen mellem Nyheim fossilfindested og terrassegrænsen ved Lund samt endelig de stratigrafiske forhold ved Nyheim, Grorud og Hovlandsmo, saa ser vi en sammenhængende kjæde af overensstemmelser, der er for store til at være udtryk for noget andet end et ganske generelt forhold, saavel med hensyn paa to- pografisk som stratigrafisk-faunistisk og dynamisk karakter ved dette eiendommelige niveau Saavel i den sydlige som nordlige del af vort land. Her behøver jeg for saa vidt kun at henvise til min afhandling ,Nye bidrag til bestemmelse af Pholas-niveauet"). Dermed har vi vundet et lidet indblik i de eiendommelige for- hold, der frembringer og medfører de livsbetingelser, der gjennem en stor del af vort land har vist sig gunstige for et helt faunistisk selskab, hvor vi møder som to af de mest karakteristiske repræ- sentanter Pholas candida Lin. og Arcimella plicata Mont., men i følge med dem en hel række andre. Derved trækkes tilside en hel del af det slør, der har hvilet over den første tilsynekomst af Pholas candida i vort land; den er ikke alene og vi staar ikke lige over for et lokalt eller sporadisk tilfælde, men lige over for en almindelig dyrevandring, et biologisk forhold af generel karakter, betinget af indgribende forandringer i vort lands klimatologiske og geodynamiske forhold, ikke forandringer af katastrofistisk art, men af oscillatorisk karakter. 1) Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1907, No. 2. No. 5] TRONDHJEMSFELTETS KVARTÆRHISTORE. 13 Førend vi endnu forlader Baklandet, skal jeg kun tilføie, at interessante som forholdene her er, staar det dog langt tilbage for Nidaros og Strinden (Reitgjerdet) teglverker, hvor de stratigrafiske forhold kan følges mere i detaljerne, og hvor det ogsaa lykkedes mig at fremfinde arktiske plantefossiler, saaledes f. eks. Salix po- laris Wahlenberg saavel ved Nidaros!) som Reitgjerdet. 2. Skjælbanker i Stod. Ved mine undersøgelser omkring den indre del af Trondhjems- fjorden sommeren 1901 stødte jeg paa et par skjælbanker ved Smaaaasan og Indbryn, som fængslede min opmærksomhed i sær- lig grad ved den paafaldende lighed, de viste med en række banker, som jeg sommeren 1899 havde anledning til at undersøge i om- egnen af Løveid (Skien). M. Sars havde allerede tidligere beskrevet som ,,postglaciale” bankerne ved Aamdalsstrand*) og Fornæs?) og efter Sars's be-. skrivelse henførte Brøgger begge disse til de øvre tapes-banker (Brøgger 1901)*). Imidlertid søgte jeg i en afhandling ,,Det sydlige Norges ,boreale* strandlinje"*) at vise, at banken ved Aamdalsstrand og med den en hel suite af banker nødvendigvis maatte henføres til et helt andet niveau, som jeg ved hin anledning benævnte Mactra- niveaueté). FEiendommeligt for dette var, at dets minimums- strandlinje laa lavere end strandlinjen for det i tid efterfølgende Tapes-niveau. Men at Mactra-niveauet ikke desto mindre maatte være ældre end Tapes-niveauet søgte jeg at vise dels ad strati- grafisk og dels ad faunistisk vei og forklaringen søgtesien geody- namisk oscillation. Og her var det den fuldstændige overens- stemmelse mellem forholdene i den sydøstlige del af vort land og i den nordlige, som hjalp over vanskelighederne, og det kan gjerne 1) Nyt Mag. for Naturv. B. 45, pag. 53. 2 Sars: Foss. Dyrelevn. fra Quartærper. 1864, pag. 55 flg. 3) Sars: Foss. Dyrelevn. fra Quartærper. 1864, pag. 65 flg. % Brøgger: Sengl. & postgl. nivåforandr. i Kristianiafeltet, pag. 402. 427. 454. 5) Csristiania Vid.-Selsk. Forh. 1906, No. 1. 6) Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1906, No. 1, pag. 10. 14 P. A. ØYEN. [1908 lægges til ogsaa i den sydvestlige!), endskjønt forholdene her var af en noget anden art. Dette resultat, som jeg havde vundet ved mine egne undersøgelser inden de tre omraader, var det ogsaa som bragte mig til at bryde med den gamle forestilling om for- bindelsen mellem tidsfølgen og rækkefølgen i den topografiske be- liggenhed hos vore gamle strandlinjer i sin almindelighed og da i dette specielle tilfælde særlig med hensyn til de netop ovenfor nævnte to niveaulinjer. Og konsekvenserne af dette nødte mig til at opstille Mactra-niveauet som et nyt og tidligere upaaagtet led i vort lands kvartærgeologiske udvikling. Vi skal først se lidt paa forekomsten ved Smaaaasan. Der var her aabnet et omkring to meter høit snit gjennem en sterkt vekslende lagrække, rigt fossilførende, bestaaende af grus, sand og mere lerblandet materiale. Gjennem den hele lagserie forekom arter som Pecten islandicus Mill., Mytilus modiolus Lin., Mya truncata Lin. m. fl., medens andre som Solen ensis Lin. først synes at komme i de øvre lag. Nedenfra-opad kunde udskilles følgende hovedzoner: | 1. En af sand og grus bestaaende afdeling, hvor Saxicava pholadis Lin. og Pecten islandicus Mull. var de sterkest fremtræ- dende former. 2. Dernæst en tre decimeter mægtig zone proppet med My- tilus modiolus Lin. 3. En sterkt lerblandet afdeling, hvor hele sammenklappede skaller af Saxicava pholadis Lin. var meget karakteristisk. 4. Et mere grusblandet parti, hvor talrige hele eksemplarer af Mya truncata Lin. i vertikal stilling med den caudale ende opadvendt sterkt fremhævede denne afdeling fra de øvrige. 5. Finere skjælsand. 6. Lerblandet skjælsand. 7. Muld. Udviklingen i mægtighed af de forskjellige lag var noget vekslende, men i det store og hele temmelig ligelig. Den petro- 1) P.A. Øyen: ,Tapes-niveauet paa Jæderen* (Vid.-Selsk. Skrifter. I. Mathm.- Naturv. Klasse. 1903. No. 7. Christiania, pag. 79). No. 5] TRONDHJEMSFELTETS KVARTÆRHISTOREE. 15 grafiske og faunistiske forskjel mellem de forskjellige afdelinger viser os, at selv under afsætningen af den her tilgjængelige del af denne ene banke har der fundet flere oscillationer sted, enten nu disse kun har været af klimatologisk art, eller om ogsaa geodyna- miske har spillet en rolle med. Banken ved Smaaaasan beregnedes til en høide af 17,7 m. over Snaasenvandet, der ifølge jernbanenivellement ligger i en høide af 22,2 m. 0. h. Lavvand kan være 21,2 m. 0. h. Bankens grubehøide bliver saaledes 39,9 m.o. h., og dertil kommer mægtig- heden 2 m., saaledes ialt 419 m. 0. h. Nu er imidlertid denne banke ingen egte littoralbanke, og vi maa derfor søge den tilsva- rende strandlinje noget høiere. Af materiale fra denne banke har jeg udført et par statistiske analyser, som det imidlertid vilde blive for vidtløftig at medtage ved denne anledning. Her skal kun gjøres rede for de former, der i forholdsvis store eksemplarer, ved det blotte overblik, saa at Sige, giver banken dens ydre præg. Her mærker vi da først og fremst Mactra elliptica Brown, der udgjør den egentlig ledende traad i banken, om den end i antal staar tilbage for flere af de andre arter; den forekommer imidlertid i en vel udviklet og temmelig stor, normal form af længde 33 mm. Af andre arter kan vi mærke os følgende: Anomia ephippium Lin. i normal form og størrelse, af længde 17 mm. Pecten islandicus Miill. i normale former, af længde 73 mm. og høide 80 mm. Mytilus modiolus Lin. var talrig dels i brudstykker og dels i hele skaller, forholdsvis tynde, af længde indtil 87 mm., ja und- tagelsesvis endog noget større. Astarte compressa Lin. af længde 30 mm., som regel med perifert udviskede ribber, om end i ventralregionen ganske svagt; ofte tyk, indvendig glat ventralkant. Men ellers er formen den normale. Nicania banksii Leach, som regel i normale former. Større eksemplarer, længde 16,5 mm. og høide 16 mm, faar gjerne en 16 P. A. ØYEN. [1908 mere globos form, medens de mindre gjennemgaaende nærmer sig mere formen striata. Timoclea ovata Penn. var mere sjelden, men forekom i en temmelig stor, caudalt noget udtrukket form, af længde indtil 20 mm. Macoma calearia Chemn. meget sjelden, i en normal, men liden form, af længde 17 mm. Solen ensis Lin. var meget almindelig i normale former, ofte i hele eksemplarer med sammenklappede skaller, af længde indtil 147 mm. Thracia villosvuseula Macg. i normale former af længde 25 mm. Der fandtes ogsaa et enkelt helt eksemplar med sammen- klappede skaller af en varietet, der istedetfor som almindelig at have caudalafskjæringen gaaende dorsalt bagud”") har den gaaende ventralt forover. Mya truncata Lin. var meget almindelig. Af 95 skaller taltes 50 høire og 45 venstre; hyppig 1 hele eksemplarer med sammen- klappede skaller. En eiendommelighed ved den her optrædende varietet er, at den i tversnit viser en udpræget skjæv form, idet venstre skal er betydelig mindre og dertil mindre hvælvet, saa det høire skal kommer til at indtage en tilsyneladende dominerende og overhvælvet stilling. 1 det hele er formen her end tyndskallet, men der foreligger en hel variationsserie, fra den korte, caudalt afskaarne, i det ydre uddevallensis-lignende form uden plads for kappebugt, til den lange, forma typica, med lang og udpræget kappebugt. Længde indtil 64 mm. Og der maaltes relativtallene, længde og høide, 52:39 og 57:37. Saxicava pholadis Lin. var talrig i normale former, hyppig ogsaa i deform tilstand, af midlere tykkelse. Længde indtil 42 mm. Men der forekommer ogsaa ganske enkeltvis en liden, tyndskallet og flad form, der minder om den i gammelt portlandia-førende ler forekommende, med antydning til to caudalt divergerende frem- spring, men imidlertid uden pigger; længde 23 mm. Zirphæa erispata Lin. var normal, men mere sjelden, af længde 55 mm. 1 Forbes & Hanley: History of British Mollusca, PI. 17, Fig. 4. No. 5] TRONDHJEMSFELTETS KVARTÆRHISTORIE. 17 Natiea clausa Brod. & Sowb. forekom i en normal, men liden form, længde 18 mm., dog forholdsvis sjelden. Buceimum undatum Lin. var ikke sjelden, men kun i smaa eksemplarer, længde 30 mm. Formen var den normale, forma typiea, ikke littoralis-typen. Desuden forekom: Balanus porcatus da Costa, Darw. Pomatoceros tricuspis Phil. i normal form, meget talrig, dels i sammenrullede klynger og dels fastsiddende paa de fossile mol- luskskaller. Den anden af de ovenfor nævnte forekomster, nemlig ved Indbryn er af en noget anden karakter; thi medens banken ved Smaaaasan har et temmelig ensartet præg, viser banken ved Indbryn et meget heterogent præg, som følgende oversigt over de faunistiske for- hold viser: Anomia ephippium Lin. var talrig i normale, forholdsvis min- dre. eksemplarer af længde indtil 13,5 mm. I smaa individer fore- kommer den ikke sjelden som var. eylmdrica, og i juvenile former som en squamula-lignende. Anomia aculeata Lin. var sparsomt tilstede i smaa individer, men ellers af normal type. Pecten islamdicus Mill. meget sjelden i en liden, tyndskallet form. Pecten tigrimus Mull. Pecten strutus Mill. Lima loscombit Sowb. Mytilus edulis Lin. var sparsomt tilstede i brudstykker til- hørende den normale form-type. Mytilus modiolus Lin. var meget almindelig i temmelig tynd- skallede, men ellers normale former, af en snart noget høiere og snart noget slankere type. Der maaltes: længde 97 mm. med høide 47 mm. og længde 89 mm. med høide 39 mm. Nucula nucleus Lin. var ikke sjelden, undertiden i hele eks- emplarer med sammenklappede skaller, i normale former af længde 10 mm. 18] 18 P. A. ØYEN. [1908 Cardium faseiatum Mont. var meget hyppig i normale former, ofte i hele eksemplarer med sammenklappede skaller, af længde 12 mm. Cyprina islandica Lin. var mere sjelden, i forholdsvis vn skallede, men ellers normale former, af længde 90 mm. Nicama banksti Leach var meget talrig i den normale f. striata, af længde 11,5 mm. Dernæst forekommer den ogsaa hyppig i gradvise overgange til en mere gåobos formtype, mere ud- præget hos noget større eksemplarer, længde indtil 15 mm. og høide 14,5 mm. med forholdstallet længde og høide 13:12. AÅstarte compressa Lin. f. typica, mere sjelden. Venus gallina Lin. var noksaa almindelig i var. striatula, af længde 28 mm. og meget nær svarende til den hos Forbes & Hanley afbildede *). Timoclea ovata Penn. temmelig hyppig i nogenlunde normale, dog caudalt noget udtrukne former, længde 20 mm. Ofte er den dog noget liden. Dosimia lineta Pult. noksaa almindelig i normal formtype, tildels i hele eksemplarer med sammenklappede skaller, af længde 34 mm. Lucinopsis undata Penn. mere sjelden, men i nome form- . type, af længde 20 mm. Lucima borealis Lin. var ikke sjelden, af normal formtype og længde 30 mm., tildels i hele eksemplarer med sammenklappede Skaller. Kellia suborbicularis Mont. Montacuta bidentata Mont. hele eksemplarer. Mactra elliptica Brown var temmelig almindelig i normale former, længde 33 mm. og høide 22? mm. Den forekommer tildels i hele eksemplarer med sammenklappede skaller. Abra alba Wood. Abra longicallis Sc. Macoma calcaria Chemn. Psammobia ferröensis Chemn. mere sjelden, men i normale former, af længde 46 mm. 1) Forbes & Hanley: History of British Mollusca, Pl. 24, Fig. 4. No. 5] TRONDHJEMSFELTETS KVARTÆRHISTORIE. 19 Solen ensis Lin. syntes ogsaa mere sjelden, men af normal form og størrelse, længde indtil 125 mm. Der forekom ogsaa et enkelt helt eksemplar med sammenkiappede skaller af et meget siliqua-lignende eksemplar. Periploma prætenuis Pult. var meget almindelig. Der fandtes eksemplarer svarende til den af Forbes & Hanley afbildede*), og denne kan her betragtes som en midlere form, idet der nemlig findes saavel relativt længere som relativt kortere typer, med en lang række af mellemformer. Længde ca. 30 mm. Thracia villosiuscula Macg. var temmelig almindelig i normal form og størrelse, længde 25mm. Tildels i hele eksemplarer med sammenklappede skaller. -—— Mya truneata Lin. var meget almindelig, ofte i hele eksem- plarer med sammenklappede skaller. Fremtrædende inækvivalv, idet høire skal er sterkere udviklet; umbonalpartiet er saaledes tydelig skjævt. Smaa individer har en meget langstrakt og oval form. Den er i det hele tyndskallet, men optræder dels i en rela- tivt kortere form og dels i en mere slank. Længde 54 mm. og høide 33 mm. Saxicava pholadis Lin. var temmelig almindelig, i gjennem- gaaende tyndskallede former af normalt udseende og længde indtil 39 mm. Unge individer har den udpræget juvenile form. Zirphæa erispata Lin. var mere sjelden, men af normal form og størrelse. Placophora forekom i ganske faa og smaa, ubestemmelige brudstykkerester. Tectura virgmea Mill. var temmelig almindelig dels i den mere normale form, længde 6 mm., dels ogsaa i smaa, noget rubella-lignende former. Scutellina fulva Mål. Margarita grönlandica Chemn. Gibbula cimeraria Lin. var temmelig almindelig, men i smaa, dog normale former. Gibbula tumida Mont. forekom mere enkeltvis i former, sterkt 1) Forbes & Hanley: History of British Mollusca, PI. 15, Fig. 4. 20 P. A, ØYEN. [1908 mindende om cineraria, ja i den grad, at den muligens bedst lod sig opføre som en intermediær formtype. Lunatia intermedia Phil. mere sjelden. Trichotropis borealis Brod. & Sowb. fandtes i et enkelt eks- emplar af normal form og længde 12 mm. Littorima littorea Lin. og obtusata Lin. forekom i et par smaa brudstykker, tilhørende smaa individer af den normale formtype. Onoba striuta Mont. var ikke sjelden i den normale form, dels mere ret og dels noget bøiet. T'hesbia nana Lov. Nassa reticulata Lin. Bucecimum undatum Lin. var mere sparsomt tilstede, dels i en mere normal form og dels en noget cærulea-lignende. Desuden forekom: Strongylocentrotus droebachiensis Mill. Echinus esculentus Lin. Echinocyamus angulosus L. Amphidetus sp. Der fandtes om end sparsomt endel Spatangide- pigger, fuldstændig svarende til den af M. Sars) fra Kirkeøen*) og Aamdalsstrand*?) beskrevne Å. cordatus(). Pomatoceros tricuspis Phil. var meget talrig i de normale for- mer, dels i klynger og dels fastsiddende paa molluskskaller. Balanus porcatus da Costa Darw. meget almindelig, dels i mere normale former, dog ikke af nogen særdeles robust type, og dels mere enkeltvis i en noget crenatus-lignende varietet. Balanus erenatus Brug. Darw. Verruca stroemia Mill. Darw. Endvidere forekom fastsiddende paa sten rester af Lithothammier. Sammenlignes nu disse to lister med den af mig tidligere le- verede beskrivelse af Mactra-niveauet*), saa viser banken ved Smaaaasan en nær overensstemmelse, medens som allerede ovenfor omtalt banken ved Indbryn viser iblandet ogsaa endel andre ele- ly Sars: Foss. Dyrelevn. fra Quartærper. 1864, pag. 93. ) Sars: Foss. Dyrelevn. fra Quartærper. 1864, pag. 62. 3) Sars: Foss. Dyrelevn. fra Quartærper. 1864, pag. 55. 2) Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1906, No. 1. No. 5] TRONDHJEMSFELTETS KVARTÆRHISTORE. 21 menter om end sparsomt. Dette finder vistnok en meget naturlig forklaring. Og denne fremgaar for en del allerede af selve ban- kernes bygning. Thi som vi saa var banken ved Smaaaasan ud- præget lagbygget, og det er derfor at vente, at vi der har opbe- varet nogenlunde oprindelige forhold, hvilket ogsaa kommer tilsyne i faunaens mere ensartede karakter. Anderledes er derimod for- holdet ved Indbrynbanken. Banken ved Indbryn ligger 2—300 m. i sydvestlig retning for husene paa Indbryn og har paa den fladt og jevnt skraanende indmark en temmelig stor udstrækning, der blev anslaaet til en to-tre maal. Der var ved mit besøg i begyndelsen af august 1901 aabnet et ca. 2m. dybt snit i den skjælførende masse, og derover laa ca. 3 dm. muldjord. Bankens høide beregnedes i forhold til Snaasenvandet at være 33,3 m. 0. h. Denne bankes materiale var et fint skjælsmulder, fin sand og delvis sand med lidt grus og enkelte smaasten, det hele rigt skjæl- førende. Farven var gjennemgaaende graa, Snart noget gulgraa og snart noget graabrun. Denne banke synes saaledes med sin daarlig bevarede skiktning og sit meget knuste materiale at have været gjenstand for senere, betydelige forandringer. Herved kan da meget let, ja det vilde være mere mærkelig, om saa ikke var tilfælde, faunistiske elementer fra den efterpaa Mactra-niveauets tid indtrædende sænkningsperiode, Tapes-niveauets tid, blive delvis sammenblandet med Mactra-niveauets elementer. De to her omtalte banker fremviser altsaa for os to særskilte tilfælde. Men fra det sydlige Norges Mactra-banker kjender vi nok et tredje forhold, nemlig at fossiler fra den underliggende formation er indvaskedc i de under Mactra-ni veauets stigningsperiode af- satte banker!). Noget lignende gjenfinder vi ogsaa i det trond- hjemske. Saaledes fandt jeg i slutningen af juli 1901 ved en brønd i Stuberg trø i nærbeden af Hell station i en høide af 57,4 m.o. h.: Mytilus edulis Lin. i normal formtype, og den samme type gjenfandtes senere i det gledne ler ved Reppe teglverk. 1) Christiania Vid.-Selsk. Forb. 1906, No. 1, pag. 35, 36. ID 6») P. A. ØYEN. [1908 Cardium edule Lin. fandtes i talrige, smaa brudstykker til- hørende den normale form og størrelse, og den samme formtype gjenfandtes i brudstykker saavel ved elven */3—1 km. ovenfor Reppe teglverk som i talrige hele skaller i det gledne ler ved selve teglverket. Det var en tydelig rundskjæv form, af længde 40 mm. og høide 35 mm. Thracia truneata Brown forekom i brudstykker af den nor- male formtype, og brudstykker af den samme type gjenfandtes ved elven */9—l km. ovenfor Reppe teglverk og ligeledes i gledet ler ved teglverket selv. Littorima littorea Lin. fandtes talrig saavel i den normale form af længde ca. 20 mm. som i den karakteristisk strierede form af noget mindre størrelse og en ganske liden globos form med høit spir og meget fremtrædende grov spiralstribning og vid mundaab- ning (meget nærstaaende den i sin tid af M. Sars som L. rudis bestemte type). Den her omhandlede art gjenfandtes i forskjellige varieteter ogsaa paa de to ovenfor omtalte steder, saaledes ved elven '/y—1 km. ovenfor Reppe teglverk den normale form, men her af længde indtil 22 mm., desuden ogsaa den noget mindre, strierede form. Og i gledet ler ved teglverket selv gjenfandtes foruden den normale type af længde 21 mm. ogsaa den noget strierede form i de samme, mindre eksemplarer. I et ras i terrassekanten, 50,4 m.o. h., lige nedenfor Stuberg fandtes ved samme anledning: Portlandia lenticula Fabr. i den normale formtype, af længde 4 mm. Men ved elven */9—1 km. ovenfor Reppe teglverk gjen- fandtes en normal, dog noget liden form af Leda pernula Mil. Dermed er igrunden fastsat bygningen af terrassen ved Stu- berg som todelt. Og desuden er paa en interessant maade 1 de store drag fastsat forløbet af et eller et par, senere indtrufne lerfald. Til at belyse dette sidste forhold, lerfaldsfænomenet, skal end- videre tilføies, a) saavel ved elven, */9—1 km. ovenfor Reppe tegl- verk, som i det gledne ler ved teglverket selv, fandtes følgende arter i de samme formtyper paa begge steder: No. 5] *TRONDHJEMSFELTETS KVARTÆRHISTORIE. pe Cardium fasciatum Mont. Cyprina islandiea Lin. f. typica. Længde 61 mm. Macoma ealearia Chemn. i en liden, tyndskallet form. Pholas candida Lin. Antalis striolata Stimps. f. typica. Aporrhais pes pelecamt Lin. i normal form og størrelse. Længde indtil 40 mm. Foruden til lerfaldshistorien er dermed vundet et nyt bidrag ogsaa til forstaaelsen af terrassebygningen. For at kunne erholde mere materiale til bedømmelsen af disse interessante forhold fik jeg hr. P. J. Stuberg til under gunstigere forhold, senere til at foretage en indsamling af fossiler ved Stuberg "i den der optrædende terrasse, og resultatet gav følgende arter: Pecten islandicus Måll. var sjelden, men i en normai, dog noget liden form. Mytilus edulis Lin. var ogsaa mere sjelden, men forresten i normal formtype, om end noget liden. Nucula tenwis Mont. i normal form, men noget liden. Leda pernula Mull. i normal form, af længde 18 mm., men forholdsvis sjelden. Portlandia lenticula Fabr. var meget talrig, dels i den nor- male formtype, af længde indtil 6 mm., og dels i ganske smaa individer, der har en nær oval form, med omtrent ligelig udvikling af front- og caudalparti. Hyppig i hele eksemplarer med sammen- klappede skaller. Arca sp. forekom i et enkelt, lidet brudstykke af en liden, tyndskallet form, der vistnok nærmest er af pectunculoid type. Cyprima islandiea Lin. var sjelden, liden, men ellers normal. Mya truncata Lin. var ogsaa mere sjelden, men i forma ty- pica, dog af en forholdsvis liden form. Sazxicava pholadis Lin. var temmelig almindelig i normal form af længde 20mm. og undtagelsesvis noget større, men ellers liden med de udpræget juvenile karakterer, en but front og to caudalt divergerende knuderækker. Siplionodentalium vitreum M. Sars var sjelden, men af nor- mal form og størrelse. 24 P. A. ØYEN. [1908 Balamus crenatus Brug. Darw. var temmelig almindelig i den normale formtype og almindelige størrelse. Der er her yderligere leveret et bidrag til belysning af Stuberg- terrassens faunistiske forhold, men desuden ser man, at der vist- nok ogsaa har fundet en blanding af formerne sted, som vel er foregaaet paa samme maade, som vi kjender fra sydnorske fore- komster, nemlig ved indvaskning, idet den tilbagetrædende strand- linje har bevirket udvaskning af det paa grundtvand tidligere af- satte materiale, ligesom vi ovenfor ved Indbryn saa, at den fremad- skridende strandlinje bevirkede forstyrrelse i de ældre og indblan- ding af nyere former. Nærmere at bestemme Mactra-niveauets nedre og øvre grænse vil blive for vidtløftig for denne korte oversigt; en udfør- ligere diskussion deraf vil findes i min afhandling om Trondhjems- feltet. Her har vi seet enkelte af de fremtrædende karaktertræk og fremgangsmaaden for undersøgelsen. Det har været mig en tilfredsstillelse at se Hoel komme til et lignende resultat ved sine omhyggelige undersøgelser af de fauni- stisk-stratigrafiske forhold, dels inden den samme egn og dels inden den tilstødende, nordligere. For mange vil det kanske synes, som om Hoel blot har ,kopieret" min fremstilling af forholdene; men en saadan efterligning er igrunden helt udelukket fra mine elevers side, idet der ikke er nogen grundsætning, jeg pleier at indprente sterkere og oftere end, at de kun skal støtte sig til, hvad de selv iagttager. Paa den maade har jeg selv arbeidet, og paa den maade ønsker jeg, at mine elever skal ar- beide. Det er mig ingensomhelst tilfredsstillelse at høre andre være af min anskuelse, naar jeg ikke ved, at det er fremgaaet ved selvarbeide 1 marken. Adjunkt Danielsen, med hvem jeg i de senere aar har ført en udstrakt korrespondance angaaende de kvartærgeologiske forhold ved Kristianssand (jeg har saaledes for øieblikket liggende for mig ikke mindre end 23, tildels lange breve fra Danielsen) er kommet til det resultat, at ved Kristianssand har den , boreale" strandlinje ligget lidt lavere end den nuværende!). Og det er et udstrakt o= 1) Danielsens brev af 20/1 1908. No. 5] TRONDHJEMSFELTETS KVARTÆRHISTORIE. DE detailarbeide Danielsen har udført paa denne kyststrækning, med indsamling af et meget rigt faunistisk materiale, som jeg i sin helhed har havt anledning til at gjennemgaa. Og det har interesseret mig meget at se Nordgaard ved sine undersøgelser komme til et lignende resultat med hensyn til Mactra- niveauets stilling og finde en skjælbanke tilhørende dette niveau karakteriseret ,baade ved hvad den har og ved det den mangler* (L.c. pag. 15). Endvidere finder Nordgaard, at ,de hertil hørende skjælbanker er afsat før tapestiden under klimatiske forhold, som ikke var gunstige for sydlige former" (L. c. pag. 15). Vi skal ikke ved nærværende anledning nærmere diskutere det sidste af de her nævnte forhold, men for saa vidt kun henvise til de bemerk- ninger, jeg ved en tidligere anledning har ytret om de klimatiske forhold under denne tid). Men ny som denne betragtningsmaade er i vort lands kvartær- forskning, maa man jo være forberedt paa megen modstand, men diskussionen vil kun være til gavn, naar man blot holder sig inden sagens ramme, og de personlige lidenskaber holdes helt udenfor. 3. Bemærkninger om Ostrea og Isocardia. Begge de her nævnte arter har det lykkedes mig at fremfinde paa en række forskjellige steder i det trondhjemske. Heri har jeg, ligesom ogsaa til mine øvrige undersøgelser mod- taget værdifuld bistand fra mange for sagen interesserede. Blandt andet var det et stort held, at det paa mine to ovenfor omtalte reiser lykkedes mig at indlede en forbindelse med anlægget af Hell —Sundebanen, give endel veiledning med hensyn til indsamling af jordprøver og fossiler m.m., hvorefter jeg senere ved flere for- skjellige anledninger har erholdt tilsendt meget værdifulde samlinger, samt oplysninger om fundforhold og høideforhold. Til alle dem, som paa en eller anden maade har ydet mig bistand ved disse undersøgelser, være det mig ved denne anledning tilladt at over- bringe min erkjendtlige tak; særlig bør jeg nævne dhrr. teglverks- 1) Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1906, No. 1, pag. 38, 39. 26 Å P. A. ØYEN. [1908 arbeider Sivert Broen, konservator Ove Dahl, konservator Foslie, cand. real. Adolf Hoel, gaardbruger Joh. Holme, landbrugslærer Hustad, apotheker Høegh, afdelingsingeniør Kohmann, sogneprest Lassen, gaardbruger Iver Ler, sektionsingeniør Hoelfeldt Lund, gaardbruger Jacob Molberg, afdelingsingeniør E. Nissen, konservator Nordgaard, teglverksarbeider Rasinus Olsen, distriktsingeniør Paus, gaardmandssøn P. J. Stuberg, gaardbruger J. Sve, overingeniør Wæhre. Vi skal her til at begynde med betragte forholdene ved og om det store Værdalsskred af 1893, der som bekjendt fandt sted om natten mellem 18de og 19de mai. Lige efter afholdt profes- sorerne Brøgger og Helland 17de og 18de juni en ekskursion med studenterne til dette sted, og der indsamledes da endel fossiler, dels fra det løse ler i bunden og dels fra faste lerlag i nordsiden af den gjenstaaende holme. Disse fossiler blev derpaa beskrevet af Bjørlykkel). Jeg har senere havt anledning til at gjennemgaa dette fossilmateriale, og der viste sig at være endel uoverensstem- melse med den anførte artsliste”. Der fandtes nemlig i dette materiale følgende arter: Mytilus edulis Lin. Cardium edule Lin. forekom saavel i den større, normale form som den lille, rundagtige. Cardium echinatum Lin. Dosima limeta Pult. var noksaa almindelig i en normal form. Det er vistnok denne, der i den ovenfor anførte artsliste er blevet til Dosimia exoleta, men der fandtes hverken nogen D. exoleta eller exoleta-lignende varietet af den her omhandlede art i det foreliggende materiale. Dette er jo som bekjendt et træk af bety- delig rækkevidde. Venus gallina Lin. Lucinopsis undata Penn. Montacuta bidentata Mont. Tellimya ferrugimosa Mont. Abra alba Wood. 1) Det norske geogr. selsk. aarbog IV, 1892—1893, pag. 105 flg. 2) Det norske geogr. selsk. aarbog IV, 1892—1893, pag. 109 flg. No. 5] TRONDHJEMSFELTETS KVAETÆRHISTORIE. D7 Abra longicallis Sci Abra mitida Möll. Macoma ealcaria Chemn., normal men liden. Et ganske lidet, kun 6 mm. langt skal af denne art er bestemt som Tellina tenuis da Costa, og da denne art forøvrigt ikke er iilstede i nævnte sam- ling maa den altsaa stryges af artslisten. Det nævnte skal af M. calcaria var tyndt, gjennemskinneligt og noget skjævt, men har dog intet at gjøre med M. iorelli, da det er en egte M. calca- Tid JUV. Macoma baltiea Lin. i normal type, af oval-trigonal form og længde 16 mm. Macoma fabula Gronov. Mya truncata Lin. I ovennævnte artsfortegnelse staar , Mya sp.*. Paa den eksemplaret vedlagte etiket stod , Mya arenaria*. Men det er en egte M. truncata juv., et træk af betydelig rækkevidde. Saxicava pholadis Lin. i den lille, juvenile form. Pholas candida Lin. i normal formtype. Det er denne art, der er bestemt som ,Pholas erisputa*. Zirphæa erispata Lin. maa Saaledes stryges af nævnte artsfortegnelse. Lunatia montagui Forb. Lunatia intermedia Phil. Lattorina littorem Lin. dels i den normale formtype og dels i en liden, globos og høispiret med sterkt fremtrædende spiral- stribning. Hydrobia ulvæ Penn. Aporrhais pes pelecami Lin. Nassa reticulata Lin. Desuden fandtes endel rør, der maa tilhøre en Teredo sp. (norvegica Spengl.?), og talrige trærester, der ikke er blevet nær- mere bestemt. Endvidere fandtes ogsaa endel smaa skalbrud- stykker, der vistnok maa tilhøre Brissopsis lyrifera Forb. Sammenligningen af den ovenfor anførte artsliste med den nu meddelte af samme materiale maner til forsigtighed lige over for faunalister, der ikke er udarbeidet med tiistrækkelig kritik, da de tan give anledning til temmelig vildledende slutninger. 28 P. A. ØYEN. | [1908 Paa den dette materiale vedlagte etiket er findestedeis høide angivet til ca. 75 m.o.h. Men dette maa vistnok være noget for høit. Thi paa det af den geografiske opmaaling ovennævnte be- skrivelse vedføiede kart sees Værdalsskredet netop at være raset i en terrasse der i yderkanten paa strækningen mellem Mo og Eklo har ligget 63 m. o. h., som overensstemmende angives for begge disse to steder. Terrassen stiger saa noget til Uglen 66 m. o. h. Og paa enkelte steder findes der en antydning til, at denne meget udstrakte terrasse stiger til henimod 70 m. o. h. Ved at gaa ud fra høiden af Eklo fandt Hamberg skredets østre terrasse- kant at ligge 68 m.o.h). For den tilsvarende terrasse fandt jeg, for kun at nævne et eksempel, ved mine undersøgelser i Gul- dalen nær Tømmegaardene 67,4 m. 0. h. Det giver en antydning om, at gradientnormalen*) for dette niveau ikke har nogen særdeles stor værdi over denne indre del af Trondhjemsfeltet. Hamberg viste endvidere, at det øverste lerlag i Værdalsskredet, 3,4 m. tykt, overleirede et tyndt torvlag og indeholdt følgende fossiler (bestemt af G. Lindstrøm):3) Balanus porcatus sp.? Mytilus edulis L. Modiola modiolus L. Anomia striuta L. Pandora inæqvivalvis L. Og da Hamberg ved Geologiska Föreningens møde (Stockholm) 411 1893 meddelte sine iagttagelser fra Værdalsskredet*), udspandt der sig en diskussion?), og under denne meddelte Törnebohm, at han havde fundet ,den Öfre delen af den under sanden liggande sandiga leran innehålla små musselskal (Syndosmya (Abra) mitida, Miller)* (bestemt af G. Lindström).6) Om vi sammenligner de at Hamberg og Törnebohm her givne 1) Geol. Förn. Förh. Stockholm, B. 15, pag. 513. 2) Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1907, No. 2, pag. 27. 3) Geol. Förn. Förh. Stockholm, B. 15, pag. 513. 1) Geol. Förn. Förh. Stockholm, B. 15, bag. 412—414. 3) Geol. Förn. Förd, Stockholm, B. 15, pag. 414—415. 6) Geol. Förn. Förh. Stockholm, B. 15, pag. 414. No. 5] TRONDHJEMSFELTETS KVARTÆRHISTORIE. 29 faunistiske oplysninger med den ovenfor meddelte, reviderede fauna- liste fra Værdalsskredet, saa ser vi den være i overensstemmelse. Hertil har vi imidlertid at føie et meget interessant bidrag af J. P. Friis, der meddeler, at han i Værdalsskredet fandt ,følgende af Hr. Prof. Ossian Sars velvilligen bestemte fossiler" : )) Leda pernula Mill. Buccimum undatum Lin. Ostrea edulis Lin. Pecten opercularis Lin. Dette tilsyneladende lille tillæg er af overordentlig stor interesse, thi med det kjendskab, vi nu har til østersens eiendommelige op- træden og udvikling i vort land, er dens optræden her af særlig betydning. Desuden klargjør forekomsten af Leda sammen med østers lerets faunistisk heterogene karakter. Det af Hamberg omtalte, i det foregaaende nævnte torvlag faar derved en øget betydning. Imidlertid fik jeg sommeren 1905 fra hr. sektionsingeniør Hoelfeldt Lund tilsendt en rigt skjælførende prøve fra Næsvands- kanalen 60 m.o. h. ved pæl 3540—3570 paa Hell—Sundebanen. Denne prøve viste sig at indeholde følgende arter: Ostrea edulis Lin. forma typica, men forholdsvis liden, længde 38 mm. Mytilus edulis Lin. sjelden, men af normal form og størrelse. Mytilus modiolus Lin. ikke sjelden, ligesaa i den mere nor- male formtype. Å Cardium edule Lin. i normal form og temmelig stor, længde ca. 40 mm. Imidlertid var den sjelden. Tapes pullustra Mont. talrig i forma typica, længde indtil 56 mm. Der optræder snart en kortere form, snart en slankere, idet maaltes forholdstallene 54:38 og 56: 36. Serobicularia piperata Bell. i en forholdsvis trigonal type, dog ogsaa tildels noget oval, længde indtil 29 mm. Ikke sjelden, men for det meste i noget mindre individer. Thracia villosiuseula Macg. var sjelden, men i normal form- type, dog noget tykskallet, af længde indtil 23 mm. 1) Norges geol. undersøgelse, No. 27, pag. 32. 30 P. A. ØYEN. [1908 Mya truncata Lin. var ogsaa mere sjelden. Den optraadte i forma typtea, tyndskallet, men temmelig tvert afskaaret, længde indtil 48 mm. Saxicava pholadis Lin. fandtes i en normal, men ellers tynd- skallet form, af længde 38 mm. Undertiden noget deform. Den var temmelig almindelig, tildels med udpræget juvenile karakterer og ofte i hele eksemplarer med sammenklappede skaller. Zirphæa crispata Lin. var mere sjelden, men ogsaa af normal formtype og længde indtil 55 mm. Patella vulgata Lin. var sjelden, men normal, af længde 20 mm. Tectura virginea Mull. forekom ikke sjelden i en normal, dog lav og liden type, længde 5 mm. Littorina littorea Lin. forma typiea. Et par eksemplarer havde en længde af 20 mm. Men for det meste optræder den i ganske unge og smaa individer med udpræget spiralstribning. Ikke sjelden konisk. Ganske smaa eksemplarer viser udpræget juvenile karakterer. Lacuna divarieata Fabr. optraadte i normal formtype. Der fandtes et enkelt lidet, semiglobulært eksemplar. OQnoba striata Mont. var temmelig almindelig, af normal form og størrelse. Alvama punctura Mont. fandtes i et enkelt eksemplar af normal form, men liden. Ruisson inconspicua Ald. var sjelden i normal, men sterkt va- rierende formtype, af almindelig størrelse. Rissoa interrupta Ad. var ikke sjelden, men liden, dog ellers normal. Polytropa lapillus Lin. var talrig i normal formtype, snart i en tykkere, snart i en noget slankere form. Længde indtil 31 mm. Buccimum undatum Lin. var ikke sjelden. Den forekom for det meste i en normal, temmelig finstrieret form med longitudinale folder og i forholdsvis smaa eksemplarer, men der fandtes ogsaa noget større eksemplarer af længde 60 mm., som tildels minder lidt om den fra Krappeto bekjendte, relikte type. No. 5] TRONDHJEMSFELTETS KVARTÆRHISTORIE. 31 Utriculus truncatulus Brug. fandtes i et enkelt eksemplar, af normal formtype, men noget liden. Desuden fandtes: Strongylocentrotus droebachiensis Mill. Echmus esculentus Lin. Men en lignende fauna fandtes paa flere steder langs Hell— Sundebanen. Saaledes fandtes ved Vardalsbækken, pæl 2455—2540, i enhøideraf 50 =52m for ha blå å: Ostrea edulis Lin. Nassa reticulata Lin. Og ved Østborg, pæl 5870, fandtes i en høide af 59,5 m. omnbldra! Anomia striata Brocchil). Af disse faunalister kan vi nu for det her omhandlede niveau udtage, hvad jeg i mine forelæsninger ved universitetet har pleiet at kalde et faunistisk complex. Her kan vi f. eks. tage føl- gende former: Ostrea edulis Lin. Serobicularia piperata Bell. Nassa reticulata Lin. Anomiw striata Brocchi. Dette er et komplex, karakteristisk for det niveau, som jeg har benævnt Tapes-niveauet*). Et saadant komplex kan meget ofte give anledning til at indføre substituerende ledeformer, det vil sige, at man ved at gaa frem fra egn til egn og fra strøg til strøg ,og følge det faunistiske komplex kan indføre lokale ledeformer, der hvor hovedledeformen mangler eller til- syneladende mangler. Vi gjenfinder altsaa i det trondhjemske, omkring den indre del af fjorden, Tapes-niveauet, saavel faunistisk som topografisk bestemt, i en høide af, fra 67,5 til henimod 70 m. o. h. Dette er en værdi, der stemmer meget godt med den, jeg i min afhandling ,Tapes decussatus Lin. og Tapes-niveauets geolo- 1) Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1906, No. 1, pag. 8—9. 2) P.A. Øyen: Tapes-niveauet paa Jæderen undersøgt sommeren 1900. 32 P. A. ØYEN. [1908 giske stilling" (fremlagt til trykning i Kristiania Videnskabsselskab 10/. 1905) 1) paaviste som Tapes-niveauets øvre grænse omkring den indre del af Kristianiafjorden. Zsocardia cor Lin. synes ogsaa som et noget dybere vands organisme at være temmelig nøie sammenknyttet med dette og endel følgende niveauer i vort lands kvartærhistorie, saaledes og- saa i det trondhjemske, som jeg allerede tidligere har berørt i min afhandling , Variations of Norwegian Glaciers* *). I begyndelsen af august sommeren 1900 fandt jeg ved Tangen teglverk i Stjørdalen det findested for Zsocardia cor Lin., som hidtil har vist sig som det rigeste; den forekom ber i mængde, hyppig i hele eksemplarer med sammenklappede skaller. Den optraadte her i store, smukke former, af længe 80 mm. Endvidere er Zsocardia cor Tin. fundet ved: Stav (Leinstranden) Stenssvedjan (Hell—Sundebanen) Værdalsøren Fornæs (Værdalen) Ytterøen Næsbakken (Inderøen), Tapes-niveauet i det trondhjemske er Saaledes temmelig nøie bestemt. Naar saaledes Nordgaard (1. c. pag. 19) udtaler, at pi modsætning til Adolf Hoel, som sætter maksimumsgrensen for den postglaciale sænkning ved Trondhjemsfjordens indre del til ca. 70 m., er jeg tilbøielig til at tro, at den af mig ved Stenkjær fundne strandlinje i ca. 30 m. høide markerer tapestidens høieste vandstand i dette strøk", saa haaber jeg nu, at dette er tilstræk- kelig modbevist. Det vilde paa en vis maade heller ikke have været ganske rigtig af mig at lade Hoel publicere ,70 m. grænsen”, hvis jeg ikke havde siddet inde med de sikre beviser. Jeg har gjennem hele udarbeidelsen fulgt Hoels arbeide med megen inter- esse, ja endog gjennemseet en større del deraf i korrektur, men bestandig søgt at holde min personlige opfatning af forholdene udenfor. Derfor er der ogsaa kommet ind endel uoverensstemmelse, 1) Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1905, No. 4. 2) Nyt Mag. for Naturv. B. 39, pag. 77. No. 5] TROHJEMSFELTETS KVARTÆRHISTORIE. 33 som f. eks. angaaende størrelsen af differentsen mellem Mactra- niveauets minimumsgrænse og Tapes-niveauets maksimums- grænse, men dette skriver sig for en stor del fra det førstnævntes delvis aphane karakter. Ligesaa er f. eks. slutningsafsnittet (pag. 76—78) i Hoels afhandling et svagt punkt. Men jeg haaber paa den maade at have vist, at jeg ikke ønsker at øve noget paatryk. 4. Fossiler fra Stenkjærmorænen. Den store jernbaneskjæring nær Stenkjær har jeg desværre ikke havt anledning til selv at undersøge, men Hoels!) og Nord- gaards (1. c. pag. 11—14) beskrivelse af samme samt den om- . stændighed, at jeg har havt anledning til at sjennemgaa hele det af Hoel herfra indsamlede fossilmateriale, har dog bibragt mig en nogenlunde klar forestilling saavel af de stfatigrafiske som især faunistiske forhold i denne interessante skjæring. Ved en tidligere anledning (*/3 1905) opstillede jeg for den efter Tapes-niveauet følgende lagserie i vort land følgende skema, uden dog dengang at give de enkelte afdelinger noget særskilt navn, da der endnu trængtes en mere indgaaende faunistisk under- søgelse: ?) IV. Tapes decussatus Lin. mem or: NRC 200m00 0 BOSS mor dh: 0. Recent. De her anførte tal gjaldt da den indre del af Kristianiafjorden, hvor ved samme anledning Tapes-niveauets øvre grænse be- stemtes til meget nær 70 m. o. h. Senere har jeg i en afhandling ,,Glacialgeologiske Studier langs stranden af Kristianiafjordens indre del" nærmere behandlet de banker, der maa henføres til afdeling Il, og benævnt disse Ostrea- niveauet?), der paa en eiendommelig maade sammenknyttes med det næste, afdeling I. Det foran Ostrea-niveauet liggende niveau 1) Arch. for Mathm. og Naturv. B. 28, Nr. 9, pag. 56 flg. 2) Christiania Vid-Selsk. Forh. 1905 Nr. 4, pag. 15. 3) Arch. for Mathm. og Naturv. B. XXVIII, Nr. 4, pag. 20. (7) 34 P. A. ØYEN. [1908 ,1I, 45—48 m. o. h.", som jeg nu i længere tid har været be- skjæftiget med at bearbeide, har jeg, uden der at give nogen nærmere beskrivelse deraf, i min i det foregaaende nævnte afhand- ling ,,Kvartær-Studier i den sydøstlige del af vort land" betegnet som Triwia-niveauet, efter den for dette niveau karakteristiske Trivia europea Mont. Vi kunde ogsaa her i lighed med, hvad vi ovenfor gjorde for Tapes-niveauets vedkommende, tage ud et faunistisk complex |. eks. i Svelvikbanken: Lima Loscombi Sowb. Conulus millegranus Phil. Trivia europæa Mont. Undersøger vi Hoels faunaliste fra Stenkjærmorænen, gjenfin- der vi netop det samme faunistiske compleks*) og Hoel antager at kunne sætte strandlinjen for denne banke til mindst 30—35 m. oh Å Nordsaardent see me pa) Det er vanskelig for mig at udtale noget mere bestemt om strand- linjens beliggenhed i forhold til Stenkjærbanken, men jeg skulde ville være tilbøielig til at forøge Hoels værdier lidt, hvilket han og- saa selv synes at have havt en følelse af. Og jeg skal i denne forbindelse henlede opmerksombheden paa en banke, som jeg allerede ved en tidligere anledning har omtalt*), nemlig ved Egges Skole. Der forekom nemlig her en fin, brunsort, noget graaagtig sand, eller et materiale af mudderagtig karakter, med talrige brudstykker, af Cardium edule og enkelte brudstykker af Mytilus edulis. Ifølge sin hele karakter giver den indtryk af en meget formuldet skjælbanke, lignende som dele af banken ved Kaddeland (Mandal), eller den faar paa sine steder en mistænkelig lighed med enkelte af de jæderske skaldynger f. eks, ved Sømme, hvortil ogsaa da bidrager, at i enkelte partier af banken kun de to nævnte arter synes at beherske pladsen. Iblandet findes dog endel smaasten. Der fandtes her følgende arter: 1) Arch. for Mathm. og Naturv. B. 28, No. 9, pag. 56—59. 2) Arch. for Mathm. og Naturv. B. 28, No. 9, pag. 59. 3 P.A. Øyen: Tapes-niveauet paa Jæderen, pag. 74. 1903. No. 5] TRONDHJEMSFELTETS KVARTÆRHISTORIE. 35 Mytilus edulis Lin. var noksaa almindelig i brudstykker af den normale form og sædvanlig størrelse. Cardium edule Lin. forekom meget talrig i brudstykker til- hørende den normale formtype, men ogsaa talrig i hele skaller. Hos mindre eksemplarer ofte en mere rundagtig form, hos de middelstore en midlere og hos større eksemplarer den sædvanlige, lidt skjæve, tydelig usymmetriske form. Længde 39 mm. og højde 31 mm. Længden naar 40 mm. Det store muldbelæg paa skal- lerne virker ofte skuffende med hensyn til bankens egentlige karakter. Macoma baltica Lin. var sjelden i en forholdsvis mindre, men ellers normal form, ovaltrigonal, længde 15 mm. og højde 13,5 mm. Lattorima littorea Lin. var ogsaa forholdsvis sjelden, men af normal form, glat, med fremtrædende mundkanal og tydelig ind- bugtning af sidste vindings øvre del, længde 24 mm. Selve fossilfindestedet fandtes ifølge en 3; 1901 ca. 8" p. m. under konstant baromerspænding og 159 C udført kontrolleret aneroidmaaling at ligge 43,1 m. o. h. Men herfra havde man en ganske svagt stigende terrasse, temmelig vid over mod Kvam og bestaaende af nær horizontale, rigt vekslende lag af grus og grov sand. Denne terrasses strandlinje maaltes ved samme anledning 45,3 m. 0. h. Jeg er tilbøielig til at antage at vi med denne højde staar lige over for Trwia-niveauets strandlinje paa dette sted. Dermed har vi ogsaa vundet et geologisk udgangspunkt til bedømmelse, ialfald delvis, af forholdene ved 5. Stenalders bopladsen ved Stenkjær. Allerede ved en tidligere anledning *) har jeg omtalt forholdene ved denne skaldynge og der offentliggjort hr. apotheker Høeghs meddelelser. Imidlertid havde O. Rygh allerede i 1871 i en af handling ,Om affaldsdyngen ved Stenkjær”*) givet en udførlig beskrivelse af fundet og fundforholdene paa dette sted. Rygh hen- fører her denne dynge til stenalderens ,,arktiske” afdeling, idet han samtidig tilknytter den bemerkning, at fund tilhørende denne lap- piske afdeling er hyppige langt mod nord, nord for polarkredsen, 1) Christiania Vid.-Selsk. Skr. I. Math.-naturv. Kl. 1903, No. 7, pag. 73—74. 2) Forn. norske fortidsmindesm. bevaring, aarsberretn. 1871, pag. 100 flg. 36 P. A. ØYEN. 908 medens her i nord den sydlige stenalderskultur er sjelden!). Rygh meddeler endvidere her, at der foruden benrester af mennesket ogsaa i denne dynge er fundet saadanne af bæver, hund, elg (hest), ko (ren)*). Som vi ser stemmer ikke Ryghs og Høeghs angivelser fuldstændig overens, og nogen strengt videnskabelig undersøgelse af de her fundne ben er heller ikke, saa vidt jeg ved, nogensinde foretaget. Imidlertid spiller ikke dette nogen afgjørende rolle ved bestemmelsen af denne skaldynges omtrentlige alder. Ulige vigtigere er den liste over de i denne kjøkkenmødding forekommende skaldyr, som Chr. Boeck gav: Ostrea edulis, Car- dium edule, Mytilus edulis, Littorina littorea, Littorima obtusata, Patella vulgaris, Patella testudinaria, Tritomum undatum, Tri- tonium despectum, Modiola vulgaris, Cyprina islandiea, Purpura lapillus?), en liste der ogsaa i moderniseret, men ellers uforandret form gjengives af Nordgaard (l. c. pag. 17). Denne artsliste viser, som ogsaa Nordgaard har gjort opmerksom paa, at de herboende folk har været skjælspisende fiskere. I det foregaaende har vi hørt O. Ryghs anskuelse med hensyn til denne skaldynges alder. Og i det væsentlige overensstemmende med denne er ogsaa, saa vidt jeg kan se, K. Ryghs opfatning af samme, idet denne forsker fremhæver fundet af skiferpilespidser med agnorer*), en enegget skiferkniv samt et par skiferøkser*?). Andr. M. Hansen har meddelt mig, at han vistnok tidligere har modsagt sig selv med hensyn til denne dynges alder, men at han nu betragter dens arkæologiske indhold som ubestemt med hensyn til alder, saa denne maa blive at bestemme ad geolo- gisk vei. Imidlertid fremkom Nordgaard med endel ,,Bemerkninger om stenaldersbopladsen ved Stenkjær" 6) og finder, at ,,af forskjel- lige grunde har det sin intersse at bestemme strandlinjens belig- genhed i forhold til den gamle boplads'”). Og Nordgaard bestemte 1) Forn. norske fortidsmindesm. bevaring, aarsberetn. 1871, pag. 113. 2) Forn. norske fortidsmindesm. bevaring, aarsberetn. 1871, pag. 102—103. 3) Forn. norske fortidsmindesm. bevaring, aarsberetn. 1871, pag. 101. 1) Det kgl. norske Vid.-Selsk. Skr. 1902, No. 3, pag. 19. 5) Festskr. Trondhjems 900 aars jubelæum 1897, Trendelagen i forhistorisk tid, pag. 11—12. 6) Naturen, 1908, pag. 57—59. i) Naturen, 1908, pag. 58. No. 5] TRONDHJEMSFELTETS KVARTÆRHISTORIE. 37 saa tapestidens strandlinje til ,,ca. 30 m.s højde o. h.")), Ziegler havde bestemt bopladsens højde til 95 f. o. h*) (= 298 m.. Nordgaard fandt ,paa den maade samtidighed for skjælbankens afsætning og stenaldersbeboelsen. Med andre ord, tapestidens strandlinje maa ogsaa fiksere stenalderens fjordniveau i dette strøg?). Jeg ved ikke, om det er dette Nordgaards resultat A. W. Brøgger støtter sig til, eller om det er den rent archæologiske sammenligning, naar han et par maaneder senere udtaler, at ,,for tiden er der ingen norske fund, der kan sammenlignes med Viste- fundet. Muligens har Stenkjærdyngen en indirekte forbindelse med det**), men lige iforveien har Brøgger fastslaaet, at ,,Vistefundet tilhører tapestiden”), altsaa samme geologiske niveau, som jeg for otte aar siden paaviste for et par andre skaldyngers vedkom- mende, nemlig ved Kvernviken og Sømme*). Og den samme betragtningsmaade som tidligere med hensyn til Stenkjærbankens geologiske alder fastholder Nordgaard ogsaa i den senere udkomne afhandling (1. c. pag. 18—19). Vi skal derpaa gaa over til at forsøge bestemmelsen af Sten- kjærdyngens geologiske alder, hvilket med vort nu erhvervede kjendskab til de kvartære afsætninger inden Trondhjemsfeltet vist- nok skulde lade sig gjøre, naar vi gaar ud fra, at der er den stør- ste sandsynlighed for, at en skjælspisende fiskerbefolkning har holdt Sig Saa nær selve strandlinjen som muligt. Men vi maa beholde i erindringen ogsaa det forhold, at man selv fra nutidens strand- linje forholdsvis hurtig naar op til skaldyngens plads, hvorfor det ikke blot af denne ene grund foreligger nogen absolut nødvendig- hed for en nøiere sammenslutning mellem boplads og strandlinje. Den i skaldyngen opbevarede fauna er, for saa vidt det her omhandlede tidsrum angaar, for den største del af en temmelig 1) Naturen, 1908, pag. 59. 2) Forn. norske fortidsmindesm. bevaring, aarsberetn. 1872. 3) Naturen, 1908, pag. 59. 4) Naturen, 1908, pag. 117. 5) Naturen, 1908, pag. 117. 6) Christiania Vid.-Selsk. Skr. I. Math.-naturv. kl. 1903, No. 7, pag. 11 1820281156, 57, p) 38 P. A. ØYEN. [1908 almindelig karakter. Et par arter nødvendiggjør imidlertid en nøiere undersøgelse. Som vi ovenfor saa, optraadte østers i fordoldsvis stor mængde i skaldyngen. Det er derfor sandsynlig, at østers har været nok- saa almindelig, eller sikkert at den ialfald ikke har været nogen sjeldenhed ved Stenkjær dengang, skaldyngefolket opholdt sig her. : Nordgaard meddeler imidlertid, at østers ikke findes i nutiden levende hverken i Beitstadfjorden eller den egentljge Trondhjemsfjord (l. c. pag. 42). Hvis saa er tilfældet, er der al grund til at tro, at en rummelig tid er forløbet, siden østersen levede her i den inderste del af fjorden ved Stenkjær. I slutningen af juli sommeren 1901 besøgte jeg ved lavvande stranden ved Stenkjær og stødte her paa flere interessante forhold. I lavvandsbeltet fandtes saaledes bl. a. eiendommelige konkretioner af smaasten, grus og skjælrester. Ligeledes var der rig anledning til at studere koloniforekomsten af Mytilus edulis Lin. saavel paa den fine, lerblandede sandbund som især der, hvor bunden var noget stenførende og tangebevokset, thi paa saadanne steder op- traadte gjerne Mytilus i større mængde; men kolonidannelsen selv var vistnok smukkest paa den mere jevne sandbund. Mya arenaria Lin. stak i mængde dybt i sandet, henimod 3 dm., og tomme skaller havde som regel en kjerne af fin, graa sand. Indad mod land begrænsedes denne strandflade af en strandvold bestaaende af snart mere afrundede og snart mere skarpkantede stene. Hvad der i foreliggende tilfælde har en mere umiddelbar interesse, var fundet af Ostrea edulis Lin i normale, men noget smaa skaller sammen med de to ovenfor nævnte arter samt skaller at Macoma baltica Lin. og Scrobieularia piperata Bell. Men den her fundne Ostrea edulis Lin kan ikke desto mindre gjerne have en betydelig alder. Thi Sophus Bugge fandt indskritter fra ældre jernalder ,,1/1 mil fra Veblungsnæs 11 eller 12 fod over høieste vandstand*)). Og i Valsfjorden (Fosen) fandt han ligele- des fra ældre jernalder, ,,at nederste rune er neppe mere end 20 fod over høieste vandstand"?). Videre fandt han med hensyn til 1) Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1872, pag. 319. ) 2) Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1872, pag. 312. No. 5] TRONDHJEMSFELTETS KVARTÆRHIS FORIE. 39 runerne i Valsfjord-indskriften, at ,ingen af dem viser i skriftform eller sprogform noget spor, som kunde tyde paa, at de skulde høre til den ældre jernalders slutning?**), men derimod, at i , Valsfjord- indskriften synes bogstavformerne at vidne om høi ædle"?). I Undset kom ogsaa til det resultat ,at vore oldtidslevninger taler for, at havets niveau ei kan være sænket stort siden jernalderens ældre del, i de sidste 1500—2000 aar*?). Men den undtagelsesvise forekomst af østersskaller i det nuværende fjærebelte ved Stenkjær tyder ikke paa, at denne lange ligevegtstid mellem land og hav har været vidne til nogen synderlig forandring 1 østerbestanden paa dette sted. Og vi bliver derfor nødt til at gaa længere til- bage 1 tiden. Men her møder en ny vanskelighed; thi en af de i skaldyngen angivne former, Åcmaea testudinalis Möll. er i den sydlige del af vort land endnu med sikkerhed kun kjendt fra det nuværende strandbelte, som en geologisk talt meget sent indvandret form. Vistnok angives den af flere forfattere fra lavtliggende skjælbanker i den nordlige del af vort land, men saavel de faunistiske som stratigrafiske forhold turde her endnu trænge en systematisk under- søgelse, førend indvandringstiden af denne interessante form kan siges endelig fastslaaet. Der foreligger saaledes her en tilsyne- ladende modsigelse i fundet af de to her nævnte former i skaldyn- gen ved Stenkjær. Imidlertid ved vi, at selv en saa erfaren mala- colog som Knipowitsch har taget feil i bestemmelsen af denne art *), idet han selv angiver, ,,at bestemmelsen maa ansees som usik- ker'*?). Det er derfor ingen umulighed, at der her foreligger en feilagtig bestemmelse, saa meget mere som de i skaldynger opbe- varede muslingskal ofte har et noget forkjert udseende paa grund af den let indtrædende formuldning. Og jeg har selv ved Bø (Karmøen) i det nuværende strandbelte taget former af Patella 1) Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1872, pag. 330. 2) Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1872, pag. 331. 3) Forn. norske fortidsmindesm. bevaring, aarsberetn. 1875, pag. 109. 1) Verh. russ.-Kaiserl. min. Gesellsch. Ser. II, B. 38, pag. 1-—169. 3) Brøgger: Sengl. & postgl. nivåforandr. i Kristianiafeltet (Norges geol. under- søgelse No. 31), pag. 597. AO P.A: ØYEN. (1908 vulgata Lin, der ved det første, overfladiske sjennemsyn havde en skuffende lighed med Aemaea testudimalis Mull. Man kunde derfor i foreliggende tilfælde f. eks. tænke paa en forveksling af disse to former Opløser vi paa denne maade modsigelsen mellem de to oven- nævnte arters forekomst i skaldyngen, og antager vi, som ogsaa i det foregaaende nævnt, en sandsynlig forbindeise mellem boplads og strandlinje, saa har det en vis interesse at undersøge denne sidste noget nærmere. Den bestemtes af Nordgaard til 30 m. o. h. (1. c- pag. 18), og den synes at komme igjen paa andre steder, saaiedes f. eks. ved selve Trondhjems by. Thi fra Gløshaugen indsendte stadsingeniør Chr. Grøndahl i 1904 til universitetets gla- cialsamling fra en veiskjæring for den tekniske høiskole 1 en høide af ca. 35 m. o. havnevæsenets nulpunkt en prøve af sandblandet grus, hvori forekom talrige brudstykker af Mytilus edulis Lin. i den normale formtype og nogle faa rester af Littorina littorea Lin ligeledes i den normale formtype, men ikke meget stor. Langs denne saaledes mere generelt udprægede strandlinje har Stenkjær- skaldyngens folk derfor sandsynligvis holdt til. Men dette er en strandlinje af betydelig nyere dato end Triwia-niveauets høieste og mest udprægede. Den vil svare omtrent til den første halvdel af den tid, som det ifølge Blytts eksempel i den skandinaviske kvar- tærgeologi i de senere aartier har været meget almindelig at be- nævne den subboreale. Saaledes tilhørende et forholdsvis nyt afsnit af Trivia-niveauets tid rykker Stenkjærdyngen temmelig langt op mod vor egen tid. Mere end halvparten af landets stigning fra vort første Jæderskaldyngefolks tid til vor egen er foregaaet, førend Stenkjærdyngefolket streifer om ved den indre del af Trondhjems- fjorden. Da det nu ad geologisk vei er lykkedes at bestemme den omtrentlige tid for Stenkjærdyngens ,arktiske' stenalder, kan det have sin interesse at undersøge, om tilsvarende forekomster findes paa andre steder i vort land. Her møder da først det af Gustafson i 1898 gjorte fund paa Holeheien (Jæderen)), som udmerker sig ved forekomsten af 1) Bergens museums aarbog 1899, No. I. No. 5y TRONDHJEMSFELTETS KVARTÆRHISTORIE. 41 ,arktiske"* redskabsformer*). Jeg havde anledning til at besøge dette sted sommeren 1904, og det viste sig da, at denne boplads geologisk seet maatte henføres til det niveau, som jeg allerede ved en tidligere anledning havde udskilt som yngre end Tapes-niveauets skaldyngetype*), et niveau knyttet til littoraldannelser i knapt den halve af Tapes-niveauets høide?). Dernæst møder vi den af Schetelig beskrevne forekomst ved Vespestad (Bømmeløen)*). Ved Sokkemyren, 3—4 m. o. h. fandt Schetelig her under 25—30 cm. torv et oldsagførende lag, hvor. riktignok hverken lerkar, ben eller skjæl fandtes, men derimod slibe- sten, sleben flint og lignende øsker som paa Holeheien; ,,tilhugning .0g slibning” afgjorde ,, bestemt — — — yngre stenalder” (pag. 11). Schetelig siger selv, at ,,mange træk minder meget om tidligere fund ved Kristianiafjorden, særlig om den rige boplads ved Nøstvet — dog er Vespestad fundet sandsynligvis yngre"*). Men hvad vi i denne forbindelse maa tillægge en særskilt betydning, var fun- det ogsaa af redskabsformer af ,,arktisk" type$). Jeg har ikke selv havt anledning til at besøge Bømmeløen, men sommeren 1904 havde jeg paa Karmøen anledning til at bestemme Tapes-niveauets strandlinje til ca. 11 m. o. h.”). Forskjellen i denne strandlinjes høide inden de to her nævnte omraader kan imidlertid vistnok ikke være særdeles betydelig, og vi kommer da for Vespestadfundets vedkommende til et niveau, der i ælde knapt naar forekomsterne paa Holeheien og ved Stenkjær, om end tilhørende væsentlig samme tidsafsnit. Og gaar vi udenfor vort eget land, finder vi i det nordlige Bohuslen en skaldynge, der ogsaa nærmest bliver at indordne i den her omhandlede gruppe*). Vi har altsaa nu ad geologisk vei, ved at følge et bestemt 1) Bergens museums aarbog, 1899, No. I, pag. 15. 2) Christiania Vid.-Selsk. Skr. I. Math.-naturv. kl. 1903, No. 7, pag. 73. 3) Christiania Vid.-Selsk. Skr. I. Math.-naturv. kl. 1903, No. 8, pag. 45. 4 Bergens museums aarbog, 1901, No. V. 5) Bergens museums aarbog, 1901, No. V, pag. 10—11. 6) Bergens museums aarbog, 1901, No. V, pag. 11. 7) Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1905, No. 8, pag. 4—5 8) Gustafson: Norges Oldtid, 1906, pag. 14. 42 TRONDHJEMSFELTETS KVARTÆRHISTORIE [1908 No. 5] geologisk niveau, tillige fulgt en arkæologisk vel aførænset gruppe, hvis relative alder derfor nu er fastsat ved geologiske hjælpe- midler. Det vil nu være af interesse at undersøge, om den arkæo- logiske kronologi kan skaffe absolute tidsangivelser. Ifølge Montelius har man fra de saakaldte gånggrifter eller jettestuer en hel række midlere former, der fører over til sten- døserne, de saakaldte dolmen). Og Almgren har udviklet, hvorledes gånggrifternes tid. karakteriseres ved forekomsten af den parktiske"* formtype samtidig med kobberalderens former*). Og gaar man saa ud fra den af Montelius og Almgren udviklede kro- nologi, faar man, at denne brydningstid mellem to ulige kulturer falder omtrent et par tusen aar før vor tidsregning. Jettestuernes og Stenkjærdyngens ,,arktiske” kulturtrin skulde vi alstaa søge for ca. 4000 aar siden. Dette synes ialfald for øieblikket at være den grænse, hvortil den nordiske arkæologi formaar at føre en absolut kronologi tilbage. Forud derfor ligger imidlertid et langt tidsrum, . der ogsaa 1 vort land har efterladt sig talrige minder om menne- skets tidligere optræden, og her kan kun den geologiske, relative tidsbestemmelse med noget held anvendes, men deraf indsees og- saa forhaabentlig med lethed det mindre heldige i ved lovbestem- melser at udelukke kvartærgeologerne fra en selvstændig under- søgelse af disse ældgamle oldtidslevninger. 1) Montelius: La Suede préhistorique, 1874, pag. 29—32. 2) Almgren: Sveriges folk i fortides (Nyström: Sveriges Rike 1899). BEMERKUNGEN ÖBER SACCORRHIZA BULBOSA VON FT OBIGER MIT I TAFEL DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1908. NO. 6 AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 1908 PEN In die Lebensgeschichte der Succorrhiza bulbosu De la Pyl. (Laminaria bulbosa Lamour.) hat erst Barber) (1889) Licht ge- bracht. Doch gilt noch nicht das Gleiche von ihrem Vorkommen und ihren Standorten. I. Agardh?) und Areschoug?) geben nur allgemein die norwegische Kiiste als Fundort an, englische Autoren (z. B. Gre- ville)*) die englische; Oltmanns*) sagt: ,an den englischen, nor- wegischen u. s. w. Kisten reichlich.*" Fiir die norwegischen Kisten ist davon nichts bekannt. Are- schoug kannte (nach ungedruckter Angabe, die ich Herrn Foslie verdanke) wahrscheinlich nur zwei, wohl beide auf Hitteren bele- gene, Standorte. Dies wiederholt auch Boye*) in seinem Ver- zeichnis der Algen der Westktste und figt noch einen von ihm gemachten einzigen Fund (2 Exemplare bei Husö) hinzu. Ein Vorkommen bei Hisken ist, wie Boye es ausspricht, nicht genau bekannt. Bei Haugesund fand Norum mneuerdings die Alge.”) Das ist alles, was von der norwegischen Westkiiste Nåheres be- kannt ist, sie ist im ganzen bisher wenig genau, in ihrer ganzen Ausdehnung noch nie, algologisceh erforscht worden. | 1) Barber, C. A. On the structure and development of the bulb of Lami- naria bulbosa Lamour. (Annals of Botany 1889—90 III 40—64.) ?) Agardh, I. Species, genera et ordines Algarum I. (Lund 1848) p. 138. 3) Areschoug, I. E. Observationes phycologicae IV. (Nova acta reg. soc. sc. Upsaliens. 1883. ser. 3, Bd. 12.) p. 16. 3 Greville, R K. Algae britannicae (Edinburgh 1830) p. 29. 3 Oltmanns, F. Morphologie und Biologie der Algen I (Jena 1904) p.430. 6 Boye, P. Bidrag til kundskaben om algevegetationen ved Norges vestkyst. (Bergens Museums Aarbog 1894/5 N. XVI.) p. 39. 7) Nach brieflicher Mitteilung von Herrn Foslie, A F. TOBLER. [1908 Diesen Angaben habe ich zunåchst einen neuen reichlicheren und in Hinsicht auf den Standort bemerkenswerten Fund hinzu- zufiigen. Im September 1907 fand ich mehr als ein halbes Dutzend Exemplare der Saccorrhiza bulbosa bei Valdersund n. der Miindung des Trondhjemfjordes.!) Beziiglich des Standortes im Einzelnen sind die Angaben der Einzelfloren sehr schwankende, in den grössern Werken wird, wo Uberhaupt, eine solche Angabe steht, angegeben, dass die Alge in tieferem Wasser vorkomme. (Greville*): ,mostley in deep water") Im Gegensatze hierzu schreiben Le Jolis?) und Crouan*) iber- einstimmend: ,å tres basse mer". Harvey?) endlich giebt an: ,at low water and in the depth of 10—12 feet". Greville, der allerdings wie wir sehen werden, eine Abhångigkeit der Stiellånge vom Standort bemerkt hat, nimmt das Vorkommen in tieferem Wasser als das håufigere an, berichtet auch von einigen Orten (Dover), dass man sie dort nur angetrieben nach Sitirmen finde, also den Standort selbst nicht kenne. Wåhrend von dem norwegischen Material das von Boye aus 3—4 m. —Tiefe stammt, habe ich meine Exemplare an stark ex- ponierter Stelle in weniger als I m. Tiele wurzelnd gefunden. Sie gehörte dort zweifellos der obersten Partie der sublitoralen Region an. Boyes Fundort liegt ibrigens sicher geschitzter, weil auf der Innenseite der Schårengirtels. In einem Falle der unten folgen- den Tabelle (N. 2) kann man aus dem Vorkommen von Coral- lima offiemalis auf dem Haftorgan auf einen Standort in beweg- terem Wasser schliessen. Corallima offiemalis ist oft an expo- nierten Spitzen vorherrschende Form. Die Materialien im Herbar geben wohl nirgends einen Anhalt iiber die Tiefe des Vorkommens, wenigstens bei den von mir durch- gesehenen Exemplaren verschiedener Herkunft im Herbar des Ber- liner Botanischen Museums und des von Herrn Reinbold-Itzehoe 1) Nord-Ecke der Valsö nahe dem Leuchtfeuer. 2 Greven 3) Le Jolis, A. Liste des algues marines de Cherbourg. (Paris 1863). 14 Crouan, H. M. u. P. L. Florule du Finistere. (Paris 1867). x %) Harvey, W. H. Synopsis of British Searweeds. (London 1857.) SEE No. 6] BEMERKUNGEN UBER SACCORRHIZA BULBOSA. 5 (die mir beide freundlichst geliehen wurden) fehlen derartige No- tizen. Wohl aber zeigt der Vergleich der Materialien sehr auffal- lende Unterschiede in den Grössenverhåltnissen von Exemplaren, die annåkernd gleiche Entwicklung zu haben scheinen. Namentlich ist es der Stiel, der solche Unterschiede erkennen låsst. Barber hat hierauf in seiner Arbeit keine Ricksicht genommen, aber schon Greville fihrt die Erfahrungen von Mrs. Griffith hierlber an: , She has examined this species in all stages and bears witness to the extreme variation occuring in every part of the plant, depending chiefly upon situation. The length of the stem is in pro- portion to the depth of the wate." ; Vergleichen wir daraufhin eine Anzahl von Materialien. Barber bezeichnet als grösste Ausdehnung der (einjåbrigen) Pflanze, die im Herbst fructificiert, eine Långe des Stieles von 60 cm., eine Breite des Blattes von 2—4 m. Greville beschreibt ein Exem- plar von Torquay mit'3 Fuss Stammlånge (= 90 cm.), das Blatt unzerteilt 11/, Fuss lang, die zerschlitzten Teile bis 6 Fuss (= 45 cm. resp. 1,8 m.). Boyes grösseres Exemplar hatte einen Stiel von 45 cm. Långe, ein Blatt von l,1 m. Långe und 2 m. Breite.!) Meine Exemplare messen, das grösste Gesamtlånge 1,10 m., die kleineren 60 cm., die Blåtter sind dabei 55 und 20 cm. lang und 75 resp. 40 cm. breit Dass sich annåhernd solche Exemplare nicht in den Herbarien oder sonst in Sammlungen finden, ist zunåchst klar. Aber es scheinen doch an vielen Orten solche Ex- emplare Uberhaupt nicht gefunden zu sein, da sich die merk- wiurdigen Stiele mit den ohrenartigen Wellungen am Rande oder wenigstens der typischen Drehung*) auch ohne die Spreite in ver- schiedenen Sammilungen nicht finden, wo reichlich andres Material vorliegt. Alle diese Pflanzen aber können nur mangelhafte Vor- 1) Bei Boye 1. c. steht mindestens ein Druckfehler in den Massbezeichnungen. Breite des Stieles soll wohl heissen 17 cem.; vielleicht auch Breite des Blattes statt 2 m. nur 2 dm.? Es ist auffallend, dass das Blatt so viel breiter als lang sein soll. Ueber die Ohrenbildung am Stiel macht B. keine Be- merkung, doch existiert eine Photographie (Joh. v. d. Fehr, Bergen), die das eine (kleinere) seiner Exemplare darstellen soll und typisch& Ohren- bildung zeigt. HU 2) Vgl. bei Oltmanns 1. c. p. 429. 6 F. TOBLER. [1908 stellungen von den Dimensionen und vor allem den Eigentimlich- keiten der Saccorrhiza geben. Ein Vergleich verschiedener Exemplare ist nun deshalb sehr schwer, weil wir bei dem unter Umstånden so tppigen Wachstum (wenn Exemplare wie Grevilles von Torquay das Produkt eines Jahres sind!) keinen Schluss von Grösse auf Alter machen können. Die Ausdehnung der Spreite des Blattes kann am ehesten einen Anhalt geben, obwoh! bei alten Exemplaren durch Zerreissen sicher Verkleinerung eintritt. Boyes und mein Exemplar stimmen gut zu einander, nur ist das Blatt bei mir sehr reduziert, in der Tat stark zerfetzt und laedirt. Ich sammelte aber auch im September. Die Ausbildung der Glocke oder der Haftorgane iiberhaupt ist sicher weniger massgebend, weil vom Standort abhångig. Dass beim Stiel, wie schon oben von Greville bemerkt, die Långe sehr verschieden ist, das låsst sich schon in den Herbarien erkennen. Dabei fållt aber am meisten ins Auge, dass die basale Drehung zwar wohl vom Alter resp. Entwicklungsgrad abhångig ist, die Ausbildung der Wellung dagegen am Rande (Ohrenbildung, beson- ders unten am Stiel) damit und mit seiner Långenentwicklung nicht Hand in Hand geht. Eine Tabelle zeigt den Vergleich von Objecten verschiedenster Art am besten. Es sind dabei nur solche beriicksichtigt, bei denen die Entwicklung der Glocke iiber das Stadium des jugendlichen Ringwulstes am primåren Stiel*) hinaus gediehen war.*) Alle Herbarexemplare waren ohne Angabe der Tiefe des Fundortes, was sehr zu beklagen ist, fast alle auch ohne andre Zeitangabe als höchstens Jahreszahl. Es bedeutet B. Ber- liner Herbar, R. Herbar Reinbold. [s. Tabelle S. 7.] 1) Vgl. bei Oltmanns nach Barber I. c. 2) Doch sei bemerkt, dass das Herbar von Herrn Reinbold ein Exemplar bez. , Herb. G. Thuret, Gatteville (Manche) ao0ut 1847, besitzt, das noch ganz jugendlich ist: Kleines flaches Haftorgan von 1,5 em. D.—M. Kleiner Stiel* (1 em. lang und 1—2 mm. breit mit ganz jungern Ringwulst, åhnlich der Barberschen Abbildung bei Oltmanns Fig. 260 n. 3. Wie stimmt das zur angenommenen Einjåhrigkeit ? 'eT "WUV '|5A uassuasqe neIY JS19MZJOA UO "ud | Ul [PBS BEMERKUNGEN UBER SACCORRHIZA BULBOSA. (11914 *tuD G UNE [21S) Sunpjique1YQ (ip21q "0 1 asap suyo [21NS) Funp -JIqUuaIyQ 955019 1815 SUnjaM :SunpRM *P UUlSag Je[duaxq uarou -19p]| Wap 19 JNU Sunje Å ayonneg UapueYIOA SPULY We SUn[PM No. 6] *SyIowoag Sunyauq 9snje.1] gunyalg sne UapuBYIOA JUOM * Joure UUISag uaSgunuyalg 7 UaSUnYeIg syonnep G 158J Fgunyau ourey Sunyaiq ouley Sunyalq aula Sunyaaq a9uld MG 2YydINEp Sunyal 9ure Sunyauq s0uro Sunq -napuy 1YOIoJ[PIA *S9|2NS *P pury | '|RNS 't Sunyaiq "un GÅ SapPYS ”P 91121 OG *WO CH 0 op 3059) & "WD GÅR *wo & iQ 1981 Mo) 9 "WD PG *uWo Z] *WD 6 "Wo 8-7 *Wd Q9 (WD IOG *WO SG "Wo I iO 158] WD L S9|PYS *P aguvT (y20y 'wo o) "NG "UD L 940019 (Y20y *wo 01) NG "Wo LT 949019 *IA="( "WD 1] UOA 949019 'N7*G ud GÅ 940019 'W"G *wo g 240019 *W=G 'wo Q 99019 "AAN "Wo ZI—OI 9400J9 f WE 'D $—G 94905 'WN7G 'Wd QI 94909 NG Wo p—g 949019 'IN7G *wo I Uor 949019 *IN*"( "Wo G UOA 939019 NG WD EI—L 2%490[9 a55010 *A-q "ud 7 UOA 9390]9 'W*('wWog fo pUqD.t -09 jur uadwnpy uasiu -19Js WI9UIO Ul YonUUeNUN "IA" "Wo G UOA 932019 *S10yeH 'P "PIgsny LO s2qwadag "WD OG "os[eA "9I90L (tr LO J2quaydas "ID GG *OSpeA eJGOL (or LÖ8T JEWUOS 16) (OI 'osnH '240g (er "Wo OG 0 *o fpsedog *'y Gr («Xqnq vppund :f *WD Qf '0 Zjuelg *SSaIpUq "Y er "ud I zyuvIg "YU (er "WD Og '0 2pPNS 7 Zueg 'Y (gg jUawwesnz arek[duaxg 7 (q ganoqa24U9 (2 'pueunoua] "TT G (or (*yS1819 SJDAIP Ua*) guanoquayn Wa OE fpuvunouaT "QI G (g Sanoqaayp "Wo OZ fpuevw.o0ua'] "01 I (3 1981 PeuuoS "Wo Og |zZjuelg 'sjersod "sa 'V '64 (; *WOd OG ”zag 2UYO "84 (9 "UD 09 Samoqaey;) YYns *L EG ( Sunoqaay) uWd QOT 'unvig 'V '09 (p Fanoq19u) "ud Of funeig 'V 'vA (e gu4nmoq.2y)y *WO OE fsuauep *a "OG (g "wo IG |(maM) go myND TE (r seng *P our] "|dwaxq *p Funuyorezag 8 FUTOBLER NI [1908 Es ergiebt sich aus dem Vergleich der Stiellånge mit seiner Breite, dass keine sichtbare Beziehung zwischen beiden besteht. Die langen Stiele grosser Exemplare (N. 4, 6, 10 der Tabelle) ha- ben geringe Breite verglichen mit den 3 letzten Nummern. Ebenso geht die basale Drehung und die Wellung am Stielrande nicht Hand in Hand mit der Långenentwicklung des Stieles. (Exem- plare 4, 9, 10 verglichen mit N. 2, 5, 7, 8, 12, 14 etc.). Dass eine umfangreiche Ausbildung der Glocke Voraussetzung fir einen grossen Stiel ist, das ist kaum anders zu erwarten, doch kann das Haftorgan auch bei kurzerem Stiel ausgedehnt sein. (Vgl. N. 4, 6, 10, 16, 17 und andrerseits N. 8, 14.). Dass djerS hellånsgemieht monde ere desto kommens abhångig ist, ergeben schon die Differenzen zwischen Boye und mir. Diese beiden Funde aber steilen gleich kråftig entwickeltes Material vor, viel mehr betrågt auch die grösste Stiel- långe, die Barber beobachtete, nicht. (Bis 60 cm.). Mit kråitiger Entwicklung vereinigt sich aber offenbar auch die lappige Ausbildung der Rånder des breiten Stieles. Das Ma- terial verschiedener Sammler aus Cherbourg zeichnet sich z. T. zwar durch ebenso lange, aber weit schmålere Stiele aus, die Ent- wicklung ist wohl weit weniger kråftig!) und Wellung, ja sogar Drehung des Stieles wird vermisst. Es ist also sicher die Breite des Stieles ein Mass des Wuchses und bei einem be- stimmten Grad der Uppigkeit erst stellt sich die eigentiimliche Ohrenbildung ein. Ueber die Standorte, die der Saccorrhiza nun die besten Vege- tationsbedingungen bieten, wissen wir wenig Sichres. Exponierte Stellen der obersten sublitoralen Region (bei tiefem Wasserstand fast entblösst bis zur Glocke) gehören zweifellos dazu. Ob aber nicht noch ganz andre Faktoren dort ais die ausschlaggebenden mitwirkten und Ubersehen sind, steht dahin. FEbenso ist das Ma- terial, das angetrieben und bei sehr tiefem Wasserstande vereinzelt an bequemen Orten gesammelt wurde, nicht zu Schlissen auf 1) Die Dicke von Blatt und Stiel wirde wohl auch wichtige Unterschiede er- geben, Boye erwåhnt sie besonders bei seinem grossen Exemplar; aber das Herbarmaterial bietet keine Möglichkeit des Vergleichs. No. 6] BEMERKUNGEN UBER SACCORRHIZA BULBOSA. 9 das allgemeine Vorkommen geeignet, namentlich bei sichtlich zu- riickgebliebener Entwicklung. Dass vollståndige grosse Exemplare oder einzelne Glocken nicht håufiger ausgeworfen werden spricht fir die grosse Resistenz und das Ausdauern dieser Teile. Andrerseits sind um so wahrscheinlicher die hie und da ausgeworfenen kleinen und intacten Exemplare nur jugendliche und unfertige. Der Kgl. Norwegischen Gesellschaft der Wissenschaften, der ich die Arbeitsmöglichkeit in Trondhjem an der Biologischen Sta- tion und durch die Benutzung des dortigen Motorbootes auch den Fund selbst verdanke, spreche ich meinen ehrerbietigen Dank aus. Minster (Westf.) Juli 1908. Vidensk. Selsk. Skr. 1908 No. 6. Grosses und kleineres Exemplar von Valsö, auf der Glocke des kleinen eine Alaria eseufenta und eine Laminayia saccharina, MEG OG SKE NOTISTE Ni AF M. FOSLIE DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1908. NO. 7 AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 1908 Lathothammion (Hpilithon) medioere Fosl. et Nich. Lithophyllum zostericola f. medioeris Fosl. Five new calc. Alg. (1900), p. 5 Alg. Not. III, p. 33, IV, p. 26. Melobesia amplexifrons Phyc. bor. amer. nr. 299. Foruden den 1. c. omtalte forveksling af to eksemplarer i min samling er der begaaet den feil, at denne kalkalge er henført til Lithophyllum, medens den i virkeligheden tilhører Lithothammion)). Dette er først paavist af hr. Nichols: Den repræsenterer en typisk Epiithom og slutter sig nærmest til L. Rosamoffit fra Australia. Thallus er sammensat af indtil 5 cellelag, og monostro- matisk kun her og der i de periferiske dele. Her er cellerne seet fra overfladen for det meste forlængede i radiens retning, med længden indtil to gange bredden, eller 7 (6)—11 p lange og 4—7 p brede. I vertikalsnit er cellerne subkvadratiske, 7 (6)—14 p diameter, eller vertikalt forlængede, 9 18 p lange og 7—11 p brede. Nær konceptaklerne er de ofte større, indtil omkring 36 p lange og 14 p brede. Sporangie-konceptaklerne er svagt konvekse og fladagtige, mere eller mindre nedtrykt i midten, 150—300 pi diameter. Sporangierne er firdelte, 80—100 p lange og 30—80 p brede, Cystokarpie-konceptaklerne er af omtrent samme størrelse som de sidstnævnte, konveks-subkoniske, men meget lave. An- theridie-konceptaklerne er 80—100 p i diameter. Alle tre koncep- takler er tildels næsten ikke hævet over kutikulaen. Arten forekommer langs kysten af Kalifornia. Den synes at være udbredt nordover til Puget-sund og Vancouver, men fra disse steder foreligger dog kun sterile eksemplarer. 1) Feilen er egentlig ikke begaaet af mig selv. Me ; M. FOSLIE. [1908 Lithothammion (Epilithon) marginatum Setch. et Fosl. Lithophyllum marginatum Setch et Fosl. in Fosl. New Sp. or Forms of Melob. (1902), p. 10. Syn. Melobesia rugulosa Setch. et Fosl. 1. c. p. 10. Der er begaaet den samme feil ved beskrivelsen af denne som den foregaaende Art, idet den tilhører underslegten Epilithon af Lithothammion og ikke Carpolithon af Lithophyllum. Arter af de nævnte underslegter ligner ofte hverandre i struktur, især ældre former af den første og yngre af den sidste. Feilen er opstaaet ved forveksling af reproduktionsorganer, idet cystokarpie-koncep- taklerne hos L. margimatum er bleven anseet som sporangie- konceptakler af Lithophyllum. Jeg bemerkede ved beskrivelsen af L. margmatum, at den habitueli minder om Lithoth. membranaceum. I virkeligheden staar den denne art saa nær, at det synes tvilsomt om den kan ansees som mere end en varietet af samme. Jeg optager den imidlertid indtil videre som selvstændig art. Den adskiller sig ved tykkere thallus, som er sammensat af indtil 9 cellelag, medens L. membranaceum neppe danner mere end 5 cellelag. Desuden. er den monostromatiske del af meget liden udstrækning, omfatter kun et smalt randparti. Cellerne er for det meste lidt mindre, og konceptaklerne er ofte lavere end hos L. membranaceum. Strukturen hos den sidstnævnte art er forøvrigt noget mere varierende, end efter de i Rem. north. Lithoth. p. 72 anførte maal. Som der bemerket er cellerne hos eksemplarer, som vokser paa Furcellaria, for det meste noget bredere end hos saadanne som vokser paa mere eller mindre plane vertplanter. Seet fra over- fladen viser cellerne i den monostromatiske del næsten altid størst længde i radiens retning. De er 9 (7)—18 p lange og 5 (43—8 (9) p brede. I vertikalsnit af en flerlaget skorpe stemmer basal- cellerne i det væsentlige overens med perithalcellerne, subkvadra- tiske eller oftest vertikalt forlængede, dog nu og da svagt hori- zontalt forlængede. Perithalcellerne er for det meste vertikalt for- længede, 7—18 (20) p lange og 5—11 (14) p brede. De er bredest hos eksemplarer paa Furcellaria. Hos L. marginatum er cellerne seet fra overfladen i den No. 7] ALGOLOGISKE NOTISER. 5) monostromatiske del 7—14 (18) p lange og 5 (4)—7 p brede, for det meste forlængede i radiens retning, men sedvanlig lidt mindre end hos L. membranaceum. I vertikalsnit af den flerlagede del af skorpen er cellerne subkvadratiske, 7—11 p, eller oftest vertikalt forlængede, 7—18 (20) p lange og 5—9 (11) p brede, basalcellerne undertiden svagt horizontalt forlængede. Sporangie-konceptaklerne hos L. membranaceum er ikke skarpt begrænsede, for det meste konvekse, 160—300 (350) p i diameter, midtpartiet henimod modningen mere eller mindre nedtrykt og ikke forkalket, gjennemboret af 15—30 slimkanaler. De kan dels være lidt høiere og nærme sig halvkugleform, dels og ikke sjelden meget lave og svagt hævet over kutikulaen. Cystokarpie-konceptaklerne er af omtrent samme størrelse, for det meste konveks-subkoniske, men forøvrigt temmelig varierende i form. Hos L. marginatum viser konceptaklerne omtrent samme for- hold, dog synes de for det meste at være lidt mindre, 140—250 p i diameter, og de er desuden sedvanlig lavere end hos L. mem- branaceum, ofte kun svagt hævet over kutikulaen. Det har vist sig, at M. rugulosa kun repræsenterer en ung form af L. margmatum. Den staar habituelt meget nær L. mem- branaceum. Jeg har kun seet et par svagt udviklede eksemplarer. L. marginatum forekommer paa følgende vertplanter: Gym- nogongrus, Laurencia, Odonthalia og Stenogramme. Den er ud- bredt fra den sydlige del af Kalifornia nordover til Whidbeyøen, Wash., og synes at optræde i stort antal. Lithothammion (Epilithon) Rosanoffii Fosl. mser. Melobesia amplexifrons Ros. Melob. p. 75, partim! Crustæ suborbiculares, demum confluentes irregularesque, 20—350 p crassæ; conceptacula sporangifera immersa leviter con- vexa, parum prominentia, demum umbilicata, 140—250 (300) p diam. Denne alge har jeg i sin tid modtaget fra Le Jolis, og den har været henført til M. ampleæifrons af Rosanoff. Thallus danner først smaa, næsten cirkelformige skorper, som i regelen lidt efter lidt sammenvokser, og omslutter tilslut dele af vertplantens 6 M. FOSLIE. [1908 grene, Cystophora sp. (monilifera?). Der kan dog fremdeles være svage grænser mellem de sammenvoksede smaaskorper. Thallus er her og der i de periferiske dele monostromatisk, men forøvrigt sammensat af indtil 5 cellelag. Seet fra overfladen er cellerne i de monostromatiske partier dels subkvadratiske, dels og for det meste forlængede i radiens retning, 4—9 (11) p lange og 4—6 (7) p brede. I vertikalsnit er cellerne vertikalt forlængede, 7—11 (14) p lange og 5—7 (9) p brede. Sporangie-konceptaklerne er dels svagt konvekse, dels neppe hævet over kutikulaen, mere eller mindre nedtrykte i midten. Den nedtrykte del er gjennemboret af 10—15 slimkanaler. Sporangierne er firdelte, 70—80 p lange og 35—40 p brede. Cystokarpie-konceptaklerne er noget kon- vekse eller konveks-subkoniske, men meget lave, 150—250 (300) p i diameter. Arten staar nær Lithoth. medioere fra vestkysten af Nord- amerika, men cellerne og konceptaklerne er lidt mindre. Den fore- kommer ved Port Philip, Australia. Lithothammion læve (Strømf.) Fosl. [ Rem. north. Lithoth. p. 16 har jeg omtalt firdelte sporangier som typisk for denne art, fordi jeg hos flertallet af de eksemplarer, jeg har undersøgt, har fundet saadanne. Imidlertid er arten op- rindelig beskrevet med todelte sporangier. Jfr. Strømf. Algveg. Isl. p. 21. Dens typiske form bør derfor opfattes paa samme maade. Jeg har i den senere tid taget særlig hensyn til sporangiernes deling og udskilt arter som selvstændige alene paa dette grundlag, medens jeg tidligere var af den opfatning, at enkelte arter udvikler baade to- og firdelte sporangier. Jfr. Rem. north. Lithoth. p. 53, 89. Der er saaledes nu opstillet mange arter, som adskiller sig fra andre og nærstaaende kun ved sporangiernes deling, en karakter som vistnok tildels er temmelig usikker. Det er nemlig ofte van- skelig eller umulig at afgjøre, om et todelt og tilsyneladende fuldt udviklet sporangium i virkeligheden er modent eller kun repræsen- terer et firdelt i udvikling. Paa den anden side maa man antagelig kunne gaa ud fra, at naar der i et som det synes fuldt udviklet konceptakel alle eller saagodtsom alle sporangier er todelte, maa No. 7] ALGOLOGISKE NOTISER. G de kunne betragtes som modne, og en videre deling synes lidet sandsynlig. Der er især to arter, som det derfor fremdeles kan blive spørgsmaal om at anse som hver for sig repræsenterende to selvstændige arter, nemlig Lithoth. læve og Clathrom. compactum, muligens ogsaa en tredie, L. foeccundum. Det synes utvilsomt, at der hos de to førstnævnte forekommer modne sporangier, som dels er todelte, dels firdelte, medens det kan være temmelig usikkert, om de hos den sparsomt optrædende L. foeccundum paatrufne todelte sporangier har været modne eller repræsenteret firdelte udvikling. Med hensyn til L. læve i den i Rem. north. Lithoth. tagne betydning stiller forholdet sig saaledes, at kun todelte sporangier "er fundne hos eksemplarer fra følgende steder: Drøbak og Langø- grunden mellem Hurumlandet og Mølen i Kristianiafjorden, Fæø ved Haugesund, Espevær, Sulen i Sogn, Røberg, Munkholmen, Tautra, Thunskjærene og Strømmen i Trondhjemsfjorden, Loppen, Kjelvik, Tamsø og Kirkenes i Finmarken, Færøerne, Rice Strait, Frokostnesset i Havnefjord, indre Havnefjord, ved skjærene uden- for Havnefjord og i Exkrementbugten paa Ellesmereland, Gloucester i Nordamerika. Angaaende algens forhold ved Grønland henvises til Kolderup Rosenvinge, Grønl. Havalg. p. 778. Firdelte sporangier forekommer hos eksemplarer fra følgende steder: Sal- hus ved Haugesund, Puddefjord og Kvarven ved Bergen, Moltuen i Hevne, Kvithyllen, Frøsetskjær, Munkholmen, Vanvik, Rotvold, Tautra, Hyndø, Storholmen ved Fløan, Øxningen, Aatlo, Ytterøen, Aalbergholmen, Vaggen og Kraakøen i Trondhjemsfjorden, Mester- vik i Malangen, Skorpen i Kvænangen, Mjaanes i Rognsund, Sop- nes og Storkorsnes i Alten, Galten, Kvalsund, Skarsvaag, Kjelvik, Tamsø, Kistrand, Kjelmø, Kirkenæs i Finmarken, Spitsbergen (mellem Amsterdam og Norskøerne), indre Havnefjord paa Elles- mereland og Eastport i Nordamerika. Tilsyneladende fuldt udvik- lede to og firdelte sporangier er fundne paa samme eksemplar fra følgende steder: Marholmen ved Loppen, Rice Strait, ved skjæret i Havnefjord, indre Havnefjord og Jammerbugten paa Ellesmere- land. Der er desuden en række steder, hvorfra der kun foreligger sterile eksemplarer. Man kan maaske forudsætte, at paa steder, 8 M. FOSLIE. [1908 hvorfra der foreligger eksemplarer med todelte, to- og firdelte eller kun firdelte sporangier, har de todelte ikke været fuldt udviklede, t. eks. Rice Strait, de ovennævnte steder paa Ellesmereland og mindst et par steder i Trondhjemsfjorden. Det fremgaar af det ovenfor anførte, at det især er i beskyt- tede fjordpartier og andre beskyttede steder, at algen udvikler firdelte, medens den paa udsatte steder især ved det aabne hav for det meste udvikler todelte sporangier. - Forholdet er dog tem- melig varierende. Det synes mig derfor noget tvilsomt, om det er rigtig at anse L. læve i den hidtil tagne begrænsning som repræsenterende to selvstændige arter. Paa den anden side synes det at være en nødvendig følge af, at der ved begrænsningen af andre kalkalger har været taget særligt hensyn til sporangiernes deling. Formen med firdelte sporangier staar meget nær L. flavescens; men efter det for tiden foreliggende materiale -kan den neppe hen- føres til denne art, som adskiller sig ved sin betydelig tykkere, mindre glatte skorpe, gjennemsnitlig lidt mindre og dybereliggende konceptakler, der overvokses. Desuden er cellerne tildels lidt læn- gere. Ansees denne form som en egen art, bør den benævnes Lithoth. Strømfeltii Fosl., under hvilket navn den er optaget i Norw. Lithoth. p. 145. Navnet Lithoth. tenue Rosenv., som er ældre, kan ikke anvendes, da der tidligere er opstillet en anden art under dette navn, L. tenue Kjellm. fra Port Clarence i Be- ringshavet. Lithothamnion tahiticum Fosl. Videnskabs. selsk. aarsberetn. for 1907 (1908); Lithothamnion japonicum f. tahitica Fosl. Alg. Not. III, p. 8. Som foreløbig omtalt 1. c. bør denne alge ansees som en selvstændig art. Som allerede nævnt i Alg. Not. III, p. 8 er grenene for det meste tyndere og de medullære hypothalceller i alminde- lighed mindre end hos L. japomecum. I vertikalsnit af den skorpe- formige del er de basale hypothalceller 11 (9—16 (18) p lange og 6—9 p brede. I mediansnit af en gren er de medullære celler 9—18 p lange og 6—9 (11) brede, og perithalcellerne er dels No. 7] ALGOLOGISKE NOTISER, 9 subkvadratiske, 6—9 p i diameter, dels og oftest vertikalt forlæn- gede, 9—11 p lange og 7 (6)—9 p brede. Sporangier har jeg ikke seet. Laithothammion prolizum Fosl. Videnskabsselsk. aarsber. 1907 (1908). Lithothamnion falsellum Fosl. New or crit, calc. Alg. (1900), p. 10; non Heydr: Det har vist sig at denne alge udvikler todelte sporangier, medens L. falsellum wudvikler firdelte. Den maa derfor ansees som en selvstændig art. Uagtet jeg ikke har seet eksemplar af L. falsellum, synes begge habituelt at ligne hinanden. L. pro- lixum er fæstet til underlaget ved en tyndere eller tykkere skorpe, .hvorfra udgaar dels noget spredte, sparsomt delte, knudrede, dels og sedvanlig tætstaaende, subdikotome, korte, knudrede grene, der ofte er lidt fortykkede oventil, næsten jevnhøie, I —2 mm. tykke. Hos formen plicata danner grenene smaa og korte, tætstaaende folder, som griber ind i hverandre og tilslut blir temmelig sam- menvoksede, jevnhøie. I mediansnit af en gren er de medullære celler 11—22 (29) p lange og 6—7 (9) p brede. —Perithalcellerne er dels subkvadratiske, 6-—7 (9) p i diameter, dels og for det meste vertikalt forlængede, 7—9 (11) £ lange og 6—7 (9) p brede, undertiden svagt horizontalt forlængede. Sporangie-konceptaklerne er konvekse eller fladagtige, 200—340 (400) p i diameter. —Spo- rangierne er todelte, 120—150 p lange og 40—70 p brede. L. prolixzum staar nær L. camariense. Den er kun kjendt fra Kap det Gode Haab og fra Natal, hvilket sidste sted dog ikke er sik- kert, da der synes at kunne foreligge etiketforveksling. Lithothammion aemulans Fosl. et Howe. Videnskabsselsk. Aarsber. for 1907 (1908); Lithothamnion fruticulosum f aemulans Fosl. et Howe New Amer. Corall. Alg. (1906), p. 170, pl. 81, fig. 1-2. Der foreligger som bemerket I. c. kun et enkelt og noget for- krøblet eksemplar. Dette staar habituelt nær visse former af L. fruticulosum, og det viser desuden adskillig lighed især med den noget usikre L. irregulare fra vestkysten af Afrika. Cellerne er gjennemgaaende mindre end hos L. fruticulosum, og ogsaa i denne henseende synes algen at staa nærmere L. vrregulare. Imidlertid 10 M. FOSLIE. [1908 er eksemplaret meget vandslidt og har været sterkt angrebet af lavere dyr, hvilket har bevirket udvikling af talrige hypothallag, og det er muligt at mere veludviklede eksemplarer vil vise regel mæssigere og større perithalceller. De basale hypothalceller er for det meste 14—20 p lange og 9—16 p brede. Da grenene er svagt udviklede og meget sammenvoksede, forekommer der ikke noget udpræget medullært hypothallium. —Perithalcellerne er dels sub- kvadratiske, 6 —10 p i diameter, dels vertikalt forlængede, indtil 15 p lange og for det meste temmelig tykvæggede. Sporangie- konceptaklerne er konvekse eller fladagtige, lidet fremstaaende eller halvt fremstaaende. Sporangier kjendes ikke. Lithothamnion heteromorphum Fosl. Videnskabsselsk. Aarsber. 1907 (1908); Lithothamnion brasiliense f. hetero- morpha Fosl. New or crit. calc. Alg. (1900), p. 4. Denne kalkalge, som maa ansees at repræsentere en selvstæn- dig art, er noget grovere end L. brasiliense, men staar denne meget nær i struktur. Habituelt viser den størst lighed med Ja. brachyeladum og synes at tilhøre samme gruppe som denne. De medullære hypothalceller er 18 (14)—29 (32) p lange og 9—14 p brede. Perithalcellerne er undertiden subkvadratiske, 9—11 p i diameter, for det meste vertikalt forlængede, 9—18 (22) p lange og 7-11 brede. Sporangie-konceptaklerne er 400 (350)—600 p i diameter, fladagtige, men lidet fremstaaende. De er for det meste lidt større end hos L. brasiltense. -— Jeg har kun seet et enkelt eksemplar. Phymatolithom polymorphum (L.) Fosl. Rem. north Lithoth. p. 75. f. intermedia Fosl. mser. Thallus eidem f. tuberculatæ similis, sed conceptaculis sporan- giferis sæpe parum prominentibus insignis, usque 400 p diam.; conceptacula cystocarpifera convexa vel fere hemispherica, 250— 400 p diam. Denne form ligner habituelt f. tuberculata og viser omtrent samme variationsforhold. Den afviger ved sine eiendommelige kon- No. 7] ALGOKOGISKE NOTISER. 11 ceptakler. Disse synes i lighed med de tilsvarende organer hos de fleste eksemplarer af Phym. mvestiens at være forkrøblet. Saa- vidt jeg hidtil har seet indeholder de aldrig sporer, da de allerede paa et tidligt stadium sandsynligvis har været angrebet af dyr eller endofytiske alger. Midtpartiet af sporangie-konceptaklernes tag er svagt hævet over kutikulaen, og den ringformige kant er halvt fremstaaende. De er sedvanlig lidt større end hos typisk udviklet Ph. polymorphum. De er undertiden skiveformige som hos enkelte andre arter, hvilket synes at være en følge af eiendommelige lokale nydannelser over tagets midtparti. Cystokarpie-konceptaklerne er ogsaa for det meste lidt større og mere fremstaaende end hos den typiske form. Formen intermedia optræder i den øvre del af sublitoralregionen» dels paa klipper og dels paa andre kalkalger, undertiden sammen- vokset med L. glaciale. Sterile eksemplarer er vanskelige at ad- skille for svagt udviklede sterile former af den nævnte art. Paa den anden side nærmer formen sig betydelig til visse former af Ph. imvestiens, og grænsen kan ogsaa her være vanskelig at trække. — Den forekommer ved Balstad i Lofoten, Skarsvaag og flere andre steder i Finmarken. Clathromorphum compactum (Kjellm.) Fosl. Med henvisning til mine bemerkninger foran under Lithoth. læve skal jeg her anføre forholdet mellem to- og firdelte sporangier hos Clathrom. compactum i den af mig i Rem. north. Lithoth. p. 88 tagne begrænsning. Jeg skal dog først gjøre nogle bemerkninger med hensyn til strukturen, idet alle former i denne henseende er tagne underet i Rem. north. Lithoth. Ifølge Kjellman (N. Ish. Algfl. p. 133) er perithalcellerne hos artens typiske form ,anordnade i råta mycket tydliga rader, qva- dratiska eller rektangulåra med största utstråckningen i bålens höydriktning, ej öfver 10 p långa og endast omkring 5 p tjocka." De tilsvarende celler hos f. circumscripta er ifølge Strømfelt (Algveg. Isl. p. 20) kubiske, dog uden nærmere angivelse af maal, og Rosenvinge anfører om den samme form (Grønl. Havalg. 1 en) M. FOSLIE. [1908 p. 774), at løvets lodrette cellerækker er sedvanlig 9—9.5 p tykke, cellernes høide noget mindre. Hos de af mig undersøgte eksemplarer af f. typteu og f. circumscripta, deri indbefattet eksemplar fra samme sted som typen, er hypothalliet for det meste svagt udviklet. Jfr. Kjellm. 1. c. t. 6, fig. 10. Cellerne er 14—25 (32) p lange, meget sjelden længere, og 6—11 p brede. Perithalliet danner i regelen regelmæssige celle- rækker, og cellerne er dels kvadratiske, 6—9 (11) p i diameter, dels og for det meste vertikalt forlængede, 7—11 (14) p lange og 5—9 brede, hos de fleste eksemplarer nu og da, hos nogle ofte, sjelden meget ofte horizontalt forlængede. Der gives eksemplarer, som gjennemgaaende viser lidt mindre celler end andre, og for- holdet er i det hele taget noget varierende, men dog sjelden ud- over de anførte maal. Formen coalescens slutter sig i det væsentlige til de nævnte former. Derimod viser f. testacea gjennemgaaende noget grovere struktur. Hypothalcellerne er hos denne form sed- vanlig 18—25 p lange og 11—14 (18) p brede. — Perithalcellerne er dels kvadratiske, 7—11 p i diameter, dels og oftest vertikalt forlængede, 9—18 p lange og 7—11 p brede. Desuden optræder hos alle former smaa intermediære, skraatstillede celler, som er ca. 1.5—2.5 p i diameter. De ligner de tilsvarende celler hos Archæolithothammion, og de forekommer dels i temmelig stort antal, dels tilsyneladende sparsomt, hvilket imidlertid kan bero paa mindre gode og ikke tilstrækkelig tynde snit. Det samme er til- fælde med Ul. loculosum og Ul. evamescens, men saavidt hidtil seet ikke hos Ul.(2) muricatum. Denne sidste tilhører sandsynligvis Lithophyllum, hvorom nærmere nedenfor. Lignende intermediære celler har jeg ogsaa seet hos Lithophyllum discoideum, og det er muligt at de i det hele taget forekommer oftere og hos andre arter end hidtil iagttaget. Jeg har imidlertid ikke kunnet finde saadanne celler hos Plymatolithom polymorphum eller Ph. lævigatum, og dette synes mig berettiger til atter at anse Clathromorplum som en selvstændig slegt, selv om reproduktionsorganerne er ufuld- stændig kjendt. Artens typiske form er oprindelig beskrevet efter sterile eks- emplarer. Det overveiende flertal af eksemplarer fra en række No. 7] ALGOLOGISKE NOTISER. 13 forskjellige steder, som jeg har havt anledning til at undersøge, har ogsaa vist sig sterile eller med opløste konceptakler. Rosen- vinge bemerker i Grønl. Havalg. p. 776, at f. valida, som sik- kerlig er identisk med den typiske form, bærer todelte sporangier. ,Undtagelsesvis kan man træffe enkelte (3- eller) 4-delte sporan- gier". Hos eksemplarer af denne form fra Grønland, Ellesmereland, Newfoundland og Eastport, Maine, har jeg ogsaa kun fundet to- delte sporangier. Formen testacea er meget nært beslegtet med den typiske form, men som anført ovenfor afviger den især ved sin grovere struktur. Hos denne form forekommer kun firdelte sporangier. Den er kjendt fra Bergsfjord i Finmarken og Storholmen indenfor - Fløan i Trondhjemsfjorden. Formen cireumseripta er beskrevet med todelte sporangier. Den udmerker sig ved for det meste tynd skorpe, tætstaaende, tilslut kantede konceptakler, hvis hele tag opløses ved modningen, senere ogsaa mellemvæggene, hvorved større partier af planten ser ud som afskallet. Der forekommer ogsaa tykkere eksemplarer, som habituelt betydelig nærmer sig den typiske form, men udvikler konceptakler, som stemmer overens rned f. cireumseripta. Nye og mere eller mindre uregelmæssige skorper udvikles ofte over de ved konceptaklernes opløsning afskallede partier af den primære skorpe. Her udviklede konceptakler er ofte mindre tætstaaende end paa den primære skorpe eller typisk f. cirecumscripta, og ved sporangiernes modning opløses kun konceptaklernes tag, men ikke eller kun delvis mellemvæggene. Undtagelsesvis overvokses kon- 'ceptaklerne. Paa den anden side optræder f. typica i den hidtil tagne betydning tildels med konceptakler, som ligger temmelig tæt indtil hverandre, og tagene opløses delvis. Hos saadanne eksem- plarer findes kun sparsomt overvoksede konceptakler. Det er saa- ledes vanskelig eller tildels umulig at trække nogen grænse mellem disse to former. Todelte sporangier har jeg fundet hos typisk eller saagodtsom typisk f. cireumseripta fra Kjelvik i Finmarken, Island, Grønland, Ellesmereland og Newfoundland. Lignende sporangier - forekommer ogsaa hos en form fra Unalaska, som habituelt nær- mer sig den typiske form undtagen med hensyn til konceptaklerne. 14 M. FOSLIE. [1908 Derimod har jeg fundet baade to- og firdelte sporangier paa samme eksemplar fra Mjaanes og Sopnes i Finmarken, Island (Arnarnes) og Grønland (Nanortalik). Desuden har jeg fundet firdelte sporangier hos et eksemplar fra Mehavn i Finmarken. Dette eksemplar ligner habituelt f. typiea, men de tætstaaende og delvis opløste koncep- takler ligner f. circumseriwpta. Lithoth. durum Kjellm., en form fra Beringshavet som baade habituelt og i struktur stemmer over- ens med f. creumseripia, udvikler ogsaa firdelte sporangier. Jfr. KjelmBeånsølen PRAT 5 Gaar man ud fra at typen af Cl. compactum udvikler todelte sporangier, hvilket synes at være sandsynligst, maa f. cireumseripta i den oprindelig tagne betydning fremdeles ansees som en form af den førstnævnte. Formen coalescens, som ogsaa bærer todelte spo- rangier, er Saa nært beslegtet med f. circumseripta, at den maaske ikke bør ansees som selvstændig form, uagtet konceptaklerne er mindre tætstaaende. Derimod vil det antagelig være rigtigst at anse Ul. durum (Kjellm.) som en selvstændig art og henfører til denne former, som udvikler firdelte sporangier, deriblandt ogsaa det ovenfor nævnte eksemplar fra Mehavn i Finmarken. Isaafald bør ogsaa f. testacea ansees som en selvstændig art, Cl. testaceum, da den foruden ved sine firdelte sporangier ogsaa i væsentlig grad adskiller sig fra de øvrige former ved for det meste større celler og mindre konceptakler. Lithothammnion tophiforme Ung. f. flabellata Fosl. mser. Thallus eidem Lithoth. soriferi f. alcicornis similis, sed sporan- giis binas sporas foventibus. I Rem. north. Lithoth. p. 51 optog jeg med nogen tvil Lithoth. flabellatum Rosenv. som en form af Lithoth. tophiforme, medens jeg tidligere ogsaa med tvil havde henført den til L. glaciale. Jfr. Rosenv. Grønl. Havalg. p. 773 fig. 1. Han udtaler, at den muli- gens vil vise sig at være en til L. soriferum f. aleicormis analog form af L. glaciale. Der foreligger kun et sparsomt materiale af denne form, og der er især fra vestkysten af Grønland hjembragt forkrøblede eksemplarer, som dels synes at tilhøre L. glaciale, dels No. 7] ALGOLOGISKE NOTISER. 165 L. tophiforme, men en bestemt grænse er tildels umulig at trække. Hos L. glaciale som hos flere andre arter blir skorpen ofte svagt udviklet og temmelig jevn, naar underlaget er lidet, medens grenene blir forholdsvis længere og tyndere. Paa den anden side udvikles L. tophiforme i almindelighed frit paa bunden; dog har jeg under- tiden seet eksemplarer af denne art, som har været fæstet til haarde gjenstande ved en svagt udviklet skorpe. Jeg har ogsaa seet den sammenvokset med L. glaciale. Cellerne er for det meste mindre hos L. glaciale end hos L. tophiforme; men i tynde grene af den første kan cellerne ofte nærme sig saa meget til den sidste, - at nogen bestemt grænse ikke kan trækkes. Sporangie-koncep- taklerne hos typisk udviklede eksemplarer af begge arter er temme- lig afvigende. De er hos L. glaciale mindre fremstaaende, mindre tætstaaende og ikke saa fladagtige som hos L. tophiforme, tilslut for det meste svagt nedtrykt i midten, og kun denne del er nor- malt gjennemboret af slimkanaler, medens disse kanaler hos L. tophiforme er spredt over hele taget. Imidlertid paatræffes ikke sjelden eksemplarer af utvilsom L. glaciale, hvor man ogsaa i den nævnte henseende finder saagodtsom alle overgange til L. topliforme. Ved velvilje af dr. Kolderup-Rosenvinge har jeg havt anledning til atter at undersøge typeeksemplaret af L. flabellatum. Det synes mig utvilsomt, at algen ikke kan ansees som en selv- stændig art, men at den enten tilhører L. glaciale eller L. tophi- forme. Imidlertid er der hos det nævnte eksemplar flere koncep- takler, som stemmer overens med L. glaciale, og skorpen er ikke tyndere end den ofte kan være hos svagt udviklede former af denne art. Jeg maa derfor atter henføre formen til L. glaciale; men det synes mig fremdeles tvilsomt, om alle til denne form henførte fragtmentariske eksemplarer virkelig tilhører en og samme form. Nogle tilhører vistnok snarere L. tophiforme. Af Lithoth. tophiforme f. flabellata har jeg paatruffet et par eksemplarer ved Storkorsnes 1 Altenfjord, hvor den forekommer paa en dybde af ca. 15 fv. sammen med f. divartceata. Den er ikke saa udpræget vifteformig som f. alcicormis af L. soriferum. 16 M. FOSLIE. [1908 Melobesia farimosa Lamour. Polyp. flex. (1816), p. 315, t. 12, fig. 3. f. Solmsiana (Falkbg.) Fosl. mscr. Melobesia Solmsiana Falkbg. Rhodom. (1901), p. 109. Melobesia callithamnioides Falkbg. Alg. Neap. (1879), p. 265, nec Crn. Melobesia farinosa f. caliithamnioides Fosl. Rem. north. Lithoth. p. 96. Jeg har tidligere vaavist, at M. callithammioides Crn. ikke repræsenterer nogen kalkalge!); men navnet har i længere tid været anvendt paa den ovenfor optagne form med den af Falkenberg givne begrænsning. Den sidstnævnte har senere givet planten et nyt navn, M. Solmsiana, for at undgaa forveksling, og det er. maaske rigtigst at benytte dette navn. Jeg kan dog fremdeles ikke anse den som nogen selvstændig art. Jfr. 1. c. Den fore- kommer undertiden paa samme substrat som f. fypicd, og nogen bestemt grænse kan neppe paavises. Lithophyllum (Carpolithon) tasmanieum Fosl. mser. Lithophyllum zostericola f. tasmanica Fosl. Alg. Not. III (1907), p. 8. Ved den under Lithoth. mediocre omtalte feiltagelse er Li- thoph. æostericola (Melobesia zostericola) f. medioeris henført til Lathophyllum istedenfor Lithothammion (Epilithon). Den blev i Alg. Not. III, p. 26 optaget som en selvstændig art, Lithoph. me- dioere, og f. tusmanica henførtes til samme formserie. Begge viser saagodtsom samme struktur, men den sidstnævnte tilhører Litho- phyllum og repræsenterer en selvstændig art. Planten vokser paa Cystophora sp. fra George Town Heads, Tasmania, og har ifølge etiketten været henført til Melobesia amplexifrons (Mus. Melbourne, herb. Bornet). Den danner jevne skorper, som tildels omslutter vertplantens grene, i vertikalsnit 100—200 u tyk og sammensat af indtil 20 cellelag. Cellerne er dels subkvadratiske, 7—9 p i dia- meter, dels vertikalt forlængede, 9—18 p lange og 7 (6-11 p brede, undertiden svagt horizontalt forlængede. Sporangie-koncep- taklerne er konvekse, lave, 200 (150)—380 p i diameter, sporan- gierne er firdelte, 50—60 p lange og 30—45 p brede. Til samme art henfører jeg indtil videre en paa samme vert- 1) Foslie. Remaiks on Melobesiæ in Herbarium Crouan. Trondhjem 1900. P.7. No. 7] ALGOLOGISKE NOTISER. 17 plante forekommende form fra Kap Jaffa, Sydaustralia. Hos denne er cellerne i vertikalsnit for det meste af samme størrelse som de største hos den typiske form. Konceptaklerne er ogsaa af omtrent samme størrelse, men jeg har ikke fundet sporangier. Det samme gjælder en form etiketteret ,Nouvelle Hollande" (herb. Bornet), dog er konceptaklerne hos denne for det meste lidt større og høiere end hos den typiske form. Lithophyllum (Carpoltthon) paradoxum Fosl. mser. Crustæ suborbiculares, demum confluentes irregularesque, 50—200 p crassæ; conceptacula (sporangifera?) leviter convexa, parum prominentia, 100—200 p diam. Syn. Lithophyllum amplexifrons Heydr. Lithoth. Mus. Paris (1901), p. 530! Algen danner først smaa, næsten cirkelformige skorper, som efterhaanden sammenflyder og tilslut ofte omslutter grene af vert- planten, Liagora orientalis. Overfladen er jevn, tildels med svage grænser mellem de sammenvoksede smaaskorper. I vertikalsnit viser den sig sammensat af indtil 8 cellelag, og cellerne er sub- kvadratiske, 7—11 p i diameter, eller ofte dels vertikalt forlængede 9—1i1l (14) p lange og 7—9 p brede, dels horizontalt forlængede i'næsten det samme forhold. Cellevæggene er tildels temmelig tykke. Sporangie(?)-konceptaklerne er dels svagt konvekse, men meget lave, dels næsten ikke hævet over kutikulaen, 100—200 p i diameter. Jeg har dog kun seet nogle faa, og jeg har ikke fundet sporangier. Disse angives af Heydrich I. c. at være to- delte, 50 p lange og 30 p brede (maaske gonimoblaster?). Denne art synes at være saa nært beslegtet med Lithoph. tasmamicum, at det er tvilsomt om den ikke tilhører denne. Cel- lerne er oftere horizontalt forlængede, og konceptaklerne er mindre: men forøvrigt er der saagodtsom fuldstændig overensstemmelse. Lithoph. paradoxum forekommer ved Port Prasein, Ny-Meck- lenburg (Ny-Irland) (Bory). Lithophyllum Chamædoris Fosl. & Howe. Nortb. Am. Corall. Alg. p. 134. De under denne art omtalte sporangie-konceptakler har vist sig at være cystokarpie-konceptakler med tildels regelmæssig todelte på 18 M. FOSLIE. [1908 gonimoblaster. Sporangiekonceptakler er endnu ikke kjendt, og artens systematiske stilling er noget usikker. Lithophyllum (2) muricatum Fosl. mser. Phymatolithon (clathromorphum?) muricatum Fosl. Videnskabsselsk. Aarsber (Bot. saml.) for 1905 (1906). Af denne art foreligger saagodtsom kun sterilt materiale. Der fandtes ved beskrivelsen kun et par ikke opløste konceptakler, som var tragt- eller skaalformige, med tilsyneladende flerporet tag. Ved en nøiagtigere gjennemgaaelse af materialet har jeg fundet nogle faa andre konceptakler, som synes at være enporede. Alle er imidlertid svagt udviklede og i opløsningstilstand. De sidstnævnte konceptakler gjør det sandsynlig, at planten er en Lathophyllum. De førstnævnte og tilsyneladende flerporede, som ogsaa er i op- løsning, synes at have været dækket med eiendommelige lokale nydannelser, der af og til ogsaa forekommer hos enkelte andre arter. Ved en samtidig opløsning af disse nydannelser tilligemed endel af konceptaklets tag er der fremkommet tilsyneladende flere porer. Denne forudsætning er dog ikke ganske sikker; men der er ogsaa en anden omstændighed som peger i den retning, at planten i virkeligheden repræsenterer en Lithophyllum. Den mangler nemlig de hos Clathromorphum sedvanlig forekommende skraat- stillede intermediære celler, og strukturen viser i det hele taget større lighed med Lithophyllum end med Clathromorphum. | denne henseende staar den især nær Lathoph. discoideum, medens den paa den anden side ogsaa er nært beslegtet med Lithoph. vancouveriense. Den adskiller sig fra den sidstnævnte ved sine tildels jevne, ofte glatte overflade og længere, for det meste bøiede cellerækker endog i perithalliet. — Arten overvokser tildels Lithoph. impressum. Den er fremdeles kun kjendt fra Port Renfrew (Port San Juan), Vancouver-øen. Mastophora Lamourouæw Decn. f. plana (Sond.) Fosl. mser. Melobesia (Mastophora) plana Sond; Nov. Alg. in Bot. Zeit. 1845, p. 49 et Alg. Preiss. vol, II (1847), p. 188; Mastophora plana Harv. Ner. Austr. p. 108, De Toni, Syll. Alg. IV, p. 1775. No. 7] -— ALGOLOGISKE NOTISER. 19 Ifølge eksemplarer i Areschougs herbarium, dels fra Son- der og dels fra Harvey, synes der ikke at være nogen grund til at anse M. plana som selvstændig art. Den afviger fra M. Lamourouzx' væsentlig kun ved lidt bredere segmenter, og nogen grænse lader sig ikke trække. Der forekommer eksemplarer af den sidstnævnte med segmenter dels af typisk bredde og form, dels overensstemmende med M. plana. Harvey bemerker ogsaa i Phyc. Austr. vol. V, nr. 372: ,Mastophora plana, Sond., found by Preiss in Western Australia, seems to be hardly distinguish- able from some states of M. Lamourouxu*. Den maa derfor ansees som en endog svagt differentieret form af den sidst- nævnte art. Mastophora (Lithoporella) melobesioides Fosl. Videnskabsselsk. Aarsber. 1902 (1903); Siboga-Exp. LXTI, p. 73. f. varians Fosl. msecr. Cellula illis f. typicæ latiores, in sectione verticali 40—54 p altæ, 25 (18)—43 yu latæ. Som anført 1. c. er cellerne temmelig varierende hos denne art, og selv hos eksemplarer, som i det væsentlige stemmer overens med den typiske form, kan enkelte celler vise samme bredde som hos f. varians. Imidlertid er de hos den sidstnævnte form for- holdsvis bredere end hos den typiske, idet høiden sedvanlig kun er 17/;—117/3, undertiden 19/41 gange bredden. Formen er forøvrigt svagt differentieret. Et ungt eksemplar af f. variams er hjembragt fra Palaboehan Ratoe paa sydkysten af Java (Hj. Møller). Den optræder andre steder tildels sammen med den typiske form. I aarsberetning for 1902 inddelte jeg Corallimaceerne i forskjel- lige grupper. Denne inddeling bør forandres noget, idet familien deles i to underfamilier, Lithothammioideæ og Corallinoideæ. Den første omfatter uleddede og den anden leddede arter. Lithotham- mioideæ foreslaar jeg delt i trib. Lithothammieae, som omfatter arter med flerpurede sporangiekonceptakler, og Melobesieae ( Åresch.), som omfatter arter med enporede sporangiekonceptakler. 20 M. FOSLIE. ALGOLOGISKE NOTISER. [1908 No. 7] Lithophyllum (Carpolithon) zonale (Crn.) Fosl. Rem. Melob. Crouan (1900) p. 3; Hapalidium zonale Crn. in Ann. Sc. nat. (1859) p. 284! | 2 f. myriocarpa (Crn.) Fosl. mser. Melobesia myriocarpa Crn. Fl. Finist. (1867) p. 150! Melobesia calli- thamnioides Bott. Cat. Brit. Mar. Alg. (1902) p. 96! Formen modsvarer og viser habituel lighed dels med Melo- besta farinosa f. Solmsiana, dels M. minutula f. lacunosa, dog især naar den er ung. Som ældre ligner den tildels Hapolidium Phyllactiditum Crn. I. c. på. 21, C, fig. 15, og den gaar lidt efter lidt over i artens typiske form, som sjelden er ganske helrandet. Et af Crouan uddelt eksemplar af M. myriocarpa, som jeg har havt anledning til at undersøge, staar mellem begge former i den her tagne betydning. Arten forekommer ved Brest (Crouan) og Englands sydkyst (Batters). AD COGNITIONEM oKk TOP TORUN ARCHIPELAGI CANARIENSIS CONTRIBUTIO AUCTORE NÅ BEVAN DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1908. NO. 8 AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 1908 Mensibus Aprili et Majo hujus anni (1908) insulas Canari- enses Gran Canaria et Tenerife præprimis bryophytorum colli- gendorum causa per nonnullas hebdomades visitavi. In Gran Canaria, sub gradu 28 latitudinis borealis sita, primum in regionibus editioribus muscos ardenter investigavi: circum oppt- dum Tafira (altitudine supra mare metrorum 300—400), circum hospitium oppidumqve Santa Brigida (altitudine metrorum 400 —500), ad oppidum Atalaya (altitudine metrorum 500—600) et in vicinitate oppidi San Mateo (altitudine metrorum 700 —750). Deinde in oppido Las Palmas moratus sum, ubi fauces plures juxta viam publicam ad oppidum Telde egressam exploravi. In Tenerife, sub gradu 28 et dimidio latitudinis borealis sita, primum in urbe Santa Cruz moratus tractum inter urbem et oppidum La Laguna (altitudine metrorum circiter 600 situm) exploravi. Itidem ad sylvas Lauri amoenas Las Mercedes, altitudine metrorum 650 — 800 muscis abundantes, excursiones haud paucas feci. Deinde vicinias oppidi Tacoronte, altitudine 300 — 550 metrorum, et laureta pinetaqve (Las Lagunetas dicta) ver- sus adqve fontes Agua Garcia sita, altitudine metrorum 600— 750, pluries visitavi. Demum in tractu Orotavensi muscos investi- gavi: in viciniis oppidorum Puerto de Orotava, Realejo Bajo et Villa de Orotava, altitudine metrorum 10—400, ut et in sylvis Lauri et Pimi canariensis versus adqve fontes Agua Manza, altitudine metrorum 800—1200, sitis. N. BRYHN. [1908 In toto species bryophytorum 172 domunm retuli, qvarum haud paucæ pro flora Canarienst, nonnullæ etiam pro scientia, novæ. Seqventes sunt. . L. Riceia papillosa MOrIs. Riccia Henriquesti LEVIER. Riceia lumellosa RADDI. Metzgeria comugata LINDB. Lophozia canariensis BRYHN. . Lophocolea cuspidata LIMPR. II. Dieranoweisia cirrata (I..) LINDB. Dicranella canariensis BRYHN. Fissidens canariensis BRYHN. Fissidens- attenuatus BRYHN. Fissidens rivularis (SPR.) BR. EUR. Ceratodon conicus (HAMPE) LINDB. Ditrichum canariense BRYHN. Pottia recta (WIiTH.) MITT. Pottia pallida LINDB. Pottia lumceolata (Hepw.) C. M. Didymodon rigidulus HeDW. Trichostomum litorale MITT. Aloina ambigua (BR. EUR.) LIMPR. | Crossiditum sqvamiferum | (VIV.) JUR.| Dialytrichia canariensis BRYHN. Hepaticæ. Chiloscyphus canariensis BRYHN. Cephalozia bifidet SCHREB. Radula aqvilegia (TAYL.) NEES. Frullamia germana TAyL. Frullania microphylla SE Gorr Rare Anthoceros punctatus L. Musci veri. Grimmia Lise De NOT. Zygodon conoideus(DICKS.)H.&T. Emntosthodon obtusus (DICKS.) Funaria dentata CROME. Pohlia elongata HEDW. Bryum pachyloma CARD. Bryum subbicolor BRYHN. Eurhynchium pumilum (WILS.) SCHIMP. Rluynechostegiella tenella (DICKS.) LIMPR- Rluynchostegium murale (NECK.) Br. EUR. Drepanocladus uncimatus (Hepw.) W. %" | var. contiguus (NEES) WARNST. Infra deinde enumerantur bryophyta omnia collecta, modo solito disposita, sedesqve eorum. No. 8] BRYOPHYTA ARCHIPELAGI CANARIENSIS. 5 Metlepaue: Riccia erinatcea SCHIFFN. Gran Canaria: in aridis rupestribus (,lava”*) prope hospi- tium Santa Brigida, altitudine 400 m., sociis Tesselima pyrami- data, Targionia hypophylla, Grimaldia dichotoma et Barbula Hornschuchiana. Riccia papillosa Mors c fr. Tenerife: ad rupes aridas (,lava'”) prope oppidum Villa de Orotava, altitudine 350 m., sociis Tesseima pyramidata, Targi- onia hypophylla, Corsinia marchantioidi et Grimaldia dichotoma. Riccia Henriquesii LEVIER. Gran Canaria: in rupibus detritis aridis prope oppidum Tafira, altitudine 350 m., sociis Targionia hypophylla et Barbula vimeali. Riccia lamellosa Rapbr c. fr. Tenerife: ad rupes detritas (,lava”) locis duobus prope oppidum Realejo Bajo, altitudine circiter 250 m., socia loco uno Timmiella Barbula, loco altero Barbula Hornschuchiana. Tesselina pyramidata (WILLD.) DUM. c. fr. Gran Canaria: ad rupes aridas prope hospitium Santa Bri- gida, altitudine 400 m, sociis Riccia ermacea, Targioma hypo- phylla et Grimaldia dichotoma. Tenerife: ad rupes aridas prope oppidum Villa de Orotava, altitudine 400 m., sociis Riccia papillosa, Tuargiomia hypophylla et Grimaldia dichotoma, nec non prope oppidum Realejo Bajo, altitudine circiter 250 m., socia Corsimia. Corsinia marchantioides RapD! c. fr. Gran Canaria: ad rupes aridas detritas prope hospitium Santa Brigida, altitudine circiter 400 m., socia Targionia hypop hylla. Tenerife: ad muros viarum oppidi Tacoronte, altitudine eirciter 550 m, socia Targiomia hypophylla; ad rupes aridas prope oppidum Villa de Orotava, altitudine circiter 350 m., sociis etiam hoc loco Targiomia ut et Corsmia, Grimaldia dichotoma et Riccia papillosa; nec non ad rupes prope oppidum Realejo Bajo, altitudine circiter 250 m., socia Tesselina pyramidata. 6 N. BRYHN. [1908 Targionia hypophylla L. c. fr. Gran Canaria: circum oppida Tafira, Santa Brigida, Ata- laya et San Mateo valde freqvens ad muros viarum rupesqve. Tenerife: præsertim in viciniis oppidorum Tacoronte et Villa de Orotava, simili modo proveniens, valde freqvens. Clevea Rousseliana (MONT.) LEITG. c. fr. Tenerife: ad rupes humidas (,Java”) juxta cataractam par- vam in sylvis Lauri Las Mercedes, altitudine circiter 650 m,, sociis Lophocolea cuspidata, Anthocerote dichotomo, Fissidente rivulari et Rhynchostegiella macilenta. Plagiochasma rupestre (FORSTER) STEPH. c. fr. Gran Canaria: in muro prope hospitium Santa Brigida, altitudine circiter 400 m., socia Targiomia hypophylla. Grimaldia dichotoma RaDb! c. fr. Gran Canaria: ad rupes aridas prope oppidum Tafira et prope hospitium Santa Brigida, altitudine 350—400 m., sociis Tesselima et Targiomia. Tenerife: ad rupes murosqve prope oppida Villa de Oro- tava et Realejo Bajo, altitudine 250—350 m,, sociis Tesselma et Targiomia vel Corsimia copiose crescens. Fimbriaria africana MONT. c. fr. Tenerife: ad rupes abruptas detritas (,lava') lauretorum Las Mercedes pluribus locis, altitudine 650—750 m., haud parce occurrens. Conccephalus conicus (L., CORDA) DUM. Gran Canaria: ad aqvæductum prope hospitium Santa Bri- gida, altitudine cireiter 400 m., sociis Eurhynchio ewreimato var. deflexifolio et Scleropodio illecebro. Tenerife: ad rupes prope oppidum Tacoronte, altitudine eir- citer 500 m., sociis Dicranella canariensi et Funaria hygrome- triet; nec non in vicinitate proxima oppidi Puerto de Orotava socio Didymodonte tophaceo. Lunularia cruciata (L.) DUM. Tenerife: ad rupes umbrosas lauretorum Las Mercedes, altitudine circiter 650 m., haud copiose fructuqve carens lecta. No. 8] BRYOPHYTA ARCHIPELAGI CANARIENSIS. 7) Dumortiera irrigua TAvL. Gran Ganaria: ad aqvæductum prope hospitium Santa Bri- gida, altitudine circiter 400 m., parce occurrens. Marchantia polymorpha L. Gran Canaria: ad rupes infimas umbrosas prope oppidum San Mateo, altitudine circiter 700 m. Metzgeria furcata (L.) LINDB. Tenerife: in sylvis Las Mercedes ad truncos Lauri infimos, altitudine circiter 650 m., sociis Chiloscypho camariensi, Lejeunia flava, Fissidenti pallidicauli et Homalia Webbii, parce lecta. Metzgeria conjugata LINDB. Tenerife: in sylvis Las Mercedes, altitudine circiter 650 m,, ad truncum Lauri infimum Eurhynchio mediterraneo haud copiose associata. Riccardia sinuata (DICKS.) TREVIS. Tenerife: ad aqvæductum lauretorum Las Mercedes, altitu- dine 650 vel 700 m., cæspitibus Rhynchostegiellæ tenellæ parce intermixta. Fossombronia angulosa RADDI. Gran Canaria: ad rupes abruptas detritas (,lava'') prope oppida Santa Brigida et San Mateo, altitudine 500—700 m., hic illic observata. | Tenerife: copiosissima uberrimeqve fructifera locis similibus in sylvis Laurt Las Mercedes, altitudine 650—700 m., sociis inter alios muscos præsertim Saccogyna viticulosa et Anthocerote Husnoti. Marsupella emarginata (EHrH.) DUM. Tenerife: in sylvis Las Mercedes, altitudine circiter 650 m., ad rupes umbrosas præruptas hic illic cæspitibus meris. Nardia scalaris (SCHRAD.) GRAY c. fr. Tenerife: ibidem ac species antecedens et circiter in eadem altitudine locis pluribus rupes abruptas (,Java”) cæspitibus fere meris longe lateqve omnino obtegens. Nardia hyalina (LYELL) CARR. Tenerife: Las Mercedes. Etiam hanc speciem non nisi in sylvis supra memeoratis reperi, ubi altitudine circiter 650—700 8 N. BRYHN. [1908 m. suis locis solum umbrosum socio præprimis Scleropodio illece- bro, hic fere ubiqve præsente, longe lateqve occupat. Lophozia canariensis BRYAN sp. nov. Planta pusilla, sterilis, intense viridis, rupes umbrosas (,,lava") detritas inter alios muscos sparsim inhabitans. Caulis ascendens, 10—15 m. m. longus et cum foliis I m. m. latus, carnosus et viridis, circiter 0.1 m. m. crassus, ramis paucis recte patulis ramosus, radicellis hyalino-rubescentibus lævibus parce radicellosus, inferne subnudus, superne plus minusve dense foliatus. Folia obliqve inserta, angulo recto patula, & basi angusto obcordata (qvoad formam illorum Lophoeiæ Weneelit haud dissi- milia), accrescentia, infima minuta, superiora sensim majora, vulgo 0.5 m. m. longa et in folio medio subæqvilata. Amphigastria nulla. Cellulæ foliorum valde chlorophylliferæ et valde incrassatæ, præsertim ad angulos, trigonis magnis, inferne elongato-rotundatæ, superne rotundatæ, 0.006 --0.01 mm. magnæ, marginales paullo minores, subqvadratæ. Reliqva haud visa. Tenerife: in lauretis Las Mercedes, ubi altitudine circiter 700 m. in cæspitibus Pogonati aloidis sociis Scapama compacta, Lophocolea heterophylla et Cephaloziella divarieata perparce in- termixta detecta est. Hæc planta pusilla propter modum vegetandi minutiemqve parum conspicua est, spem autem habeo eam tempore futuro iterum reperiendam esse. Plagiochila spinulosa (Hook.) DUM. Tenerife: Non nisi in sylvis Laurt Las Mercedes obser- vata, sed hic ubiqve altitudine 650 -800 m., et in solo sylvatico et in arborum truncis, et freqventer et copiose occurrens. Lophocolea heterophylla (SCHRAD.) DUM. Tenerife: ad truncos Laurt infimos in sylvis Las Mercedes pluribus locis altitudine 650—800 metrorum; ut et prope fontes Agua Garcia, altitudine 1000 m., in trunco Lauri sociis Lejeunia cavifolia et Eurhynchio meridionali. No. 8] BRYOPHYTA ARCHIPELAGI CANARIENSIS. 9 Lophocolea cuspidata LIMPR. Gran Canaria: in fossis viarum (aqvæductis apertis) infra oppidum San Mateo, altitudine 650 m. Tenerife: in lauretis Las Mercedes ad rupes humidas juxta cataractam parvam, altitudine 650 m., sociis Clevea Rousseliana, Anthocerote dichotomo, Fissidente riwulart et Rhynchostegiella macilenta. Chiloscyphus canariensis BRYHN sp. nov. Dioicus, ramis et masculis et femineis brevissimis lateralibus, pusillus, intense viridis, truncos infimos umbrosos inhabitans. Caulis radicellis paucis e& basi amphigastrii ortis repens, vulgo - 10 m. m. longus, debilis et carnosus, viridis, ramis recte patulis perparce ramosus, cum foliis I m. m. latus, vel paullo ultra. Folia caulina succuba, imbricata, alterna, antice breviter de- currentia, postice breviter inserta, angulo 689 obliqve patula, expla- nato-disticha, versus apicem caulis assurgentia, vulgo 0.5 m.m. longa et 0.33 m. m. lata, subovata, margine antico valde arcuato hic illic denticulato, postico parum curvato ut plurimum integer- rimo apice qvam basis triplo angustiore truncato — emarginata, lobis duobus brevibus et obtusis. Amphigastria libera, appressa, haud magna, latitudine caulem parum superantia, ovata, ad duas tertias vel ultra acute bifida, lobis acutis plus minusve ciliato-dentatis. Cellulæ foliares valde chlorophylliferæ, parum translucentes, apicales 0.01 m. m. magnæ, basilares paullo majores, omnes pa- rum incrassatæ, trigonis haud conspicuis. Rami feminei basi radicantes. Folia floralia trijuga, parva, libera. Perianthium pro plantæ magnitudine magnum, campanu- latum, plicatum, alis tribus spinosis alatum, ore ampliato late aperto profunde trilobatum, lobis vario modo spinoso-dentatis. Gonidia haud visa. Tenerife: in sylvis Las Mercedes, ubi loco umbroso, altitu- dine circiter 650 m. ad truncum infimum Lauri sociis Mete- geria furcata, Lejeunia flava, Fissidente pallidicauli et Homalia Webbii lectus est. 10 * ON. BRYHN. [1908 Saccogyna viticulosa (DICKS.) DUM, Tenerife: Haud observata nisi in sylvis Las Mercedes, ubi hæc species & bryophytis vulgatissimis certe est, altitudine 650— 800 m-. et in terra umbrosa et in truncis arborum copiose occurrens. Cephaloziella divaricata (FRANC, DUM.) SPR. Tenerife: in sylvis Las Mercedes Lophoeia camariensi aliis- qve bryophytis parcissime intermixta. Cephaloziella bifida (SCHREB., LINDB.) SPR. Tenerife: ad murum viarum prope oppidum Villa de Oro- tava, altitudine 300 m., in cæspite Grimmiæe Lisæ observata; ad terram prope fontes Agua Manza, altitudine 1200 m., in cæspite Entosthodontis attenuati investigata, utroqve loco, ut videtur, parcissime proveniens. Kantia calypogæa (RADD!) LINDE. Tenerife: ad terram umbrosam sylvarum Las Mercedes, altitudine 650 m., surculi nonnulli in cæspite Fissidentis pallidi- eaulis inventi sunt. Diplophyllum albicans (L.) DUM. Tenerife: ad rupes umbrosas abruptas (,lava”) in sylvis iisdem supra pluries memoratis amoenissimis Las Mercedes, altitu- dine 650 m., cæspitibus plerumqve meris optime vigens Scapania compacta (RoTH) DUM. Tenerife: Las Mercedes, ad terram rupesqve pluribus locis, altitudine 650—700 m., aliis muscis parce intermixta. Scapania gracilis I. NDB. coles. lisdem locis, ac antecedens, cæspitibus plerumqve meris optime vigens, copiose lecta. Porella canariensis (NEES). Gran Canaria: haud rara ad muros viarum prope oppidum San Mateo, altitudine circiter 700 m. Tenerife: ad muros viarum prope oppidum Tacoronte, alti- tudine 400—600 m. freqventer occurrens, copiosissima autem, hic illic etiam fructifera, in sylvis Las Mercedes, altitudine 650—800 m., ubi truncos ramosqve Lauri longe lateqve obtegit. No. 8] BBYOPHYTA ARCHIPELAGI CANARIENSIS. 11 Var. subsqvarrost SCHIFFN. Tenerife: ad muros viarum infra fontes Agua Manza, alti- tudine circiter 1200 m., haud parce proveniens. Porella Thuja Dicks. Gran Canaria: infra oppidum San Mateo, altitudine circiter 650 m., ad ramos Castaneæ (in arbore totius insulæ vetustissima maximaqve), sociis Homalothecio sericeo et Leucondonte sciuroide var. morensi copiose crescens. Radula Lindbergii GOTTSCHE. Et in Gran Canaria et in Tenerife ad muros viarum ramulis masculis ornata hic illic, ut in Gran Canaria prope oppida Atalaya et Santa Brigada et in Tenerife ad muros oppidi Tacoronte, locis omnibus altitudine 500—600 m., nullo loco co- -piose reperta. Radula Bornmiilleri SCHIFFN. Tenerife: in sylvis Las Mercedes, altitudine 700 m. ad trun- cum infimum Lauri parce, sed colesulis ornata, lecta. Radula aqvilegia (Tavc.) NEES. Tenerife: in eodem loco, ac antecedens, sociis Frullania Tene- riffæ et Neckera intermedia ad truncos Lauri haud parce collecta. Lejeunia cavifolia (EHrH.) LINDB. Tenerife: in sylvis Las Mercedes hic illic, altitudine 650— 750 m., ad truncos Lauri infimos adqve truncos Lauri putridos sociis Leucobryo madeirensi; etiam prope fontes Agua Garcia in sylvis Las Lagunetas, altitudine circiter 1000 m., ad truncos Laurt sociis Lophocolea heterophylla et Eurhynchio mediterraneo. Lejeunia flava (Sw.) SPRUCE. Tenerife: in muris viarum oppidi Tacoronte Porellam ca- nariensem insidens; etiam in sylvis Las Mercedes pluribus locis, altitudine 650—800 m., in truncis Laurt putridis, socia muscorum variorum, præprimis Leucobryt madeirens:s. Fruilania dilatata (L.) Dum. Hic non nisi in muris viarum a me observata. Gran Canaria: prope oppida Atalaya (socia Radula Lind- bergii) et Santa Brigida. Tenerife: in oppido Tacoronte. 12 N. BRYHN. [1908 Frullania germana TAvL. Tenerife: in sylvis Las Mercedes, altitudine circiter 650 m., ad saxa, haud copiose lecta. Frullania polysticta LINDENB. Gran Canaria: in hac insula solum prope oppidum San Mateo, altitudine circiter 750 m., observata. Tenerife: in hac insula cireum oppidum La Laguna ad muros viarum, altitudine 500—600 m., et præcipue in sylvis Las Mercedes, altitudine 650—800 m., ad truncos arborum (forma vi- ridis colesulifera) freqventer occurrens videtur. Frullania microphylla (GOTTSCHE) PEARSON. Tenerife: in sylvis Las Mercedes, altitudine circiter 700 m., ad truncum Laurt haud copiose lecta (colesulifera). Frullania Teneriffæ NEkEs v. ES. Tenerife: non nisi in sylvis Las Mercedes observata. In his sylvis planta pluribus locis, altitudine circiter 700—800 m., ad truncos ramosqve Lauri et cæspitibus meris et inter alios muscos (ut Porellam camariensem, Leucodontem canariensem et Lepito- dontem longisetum) sparsa pluries collecta est. Anthoceros punctatus L. c. fr. Tenerife: ad rupes abruptas umbrosas (,lava") sylvarum Las Mercedes, altitudine circiter 650 m. haud parce occurrens. Anthoceros dichotomus RADDI c. fr. Gran Canaria: specimina certa non nisi e vicinitate oppidi San Mateo, altitudine circiter 600 m. lecta, possideo. Suspicor tamen, plantam in faucibus circum oppida Tafira et Santa Brigida haud raram esse. Tenerife: in sylvis Las Mercedes, altitudine circiter 650— 700 m. pluribus locis, præprimis ad rupem irrigatam sociis C'levea Rousseliana, Lophocolea cuspidata, Rhynchostegiella macilenta aliis- qve muscis copiose crescens. Anthoceros Husnoti STEPH. Tenerife: in viis cavis faucibusqve lauretorum Las Mercedes, altitudine 650—700 m., ad rupes abruptas detritas (,lava"), ut videtur, freqventer et uberrime fructifer proveniens. No. 8] BRYOPHYTA ARCHIPELAGI CANARIENSIS. 18 II. Musci veri. Gymnostomum calcareum BR. GERM.c. fr. Tenerife: Las Mercedes, ad muros domus Casa del Agua, altitudine 800 m., socia Tortula margmata, et pluribus locis ad aqvæductus, altitudine 700—800 m. Var. mutitcum BOUL. Tenerife: ad aqvæductum prope fontes Agua Manza, alti- tudine circiter 1200 m., socia Aloina rigida, copiosissime occurrens. Anoectangium angustifolium MITT. Tenerife: supra oppidum Villa de Orotava secus viam ad - fontes Agua Manza egressam, altitudine circiter 500 m.. in muro viarum socio Trichostomo litorali. Weisia viridula (L.) Henw. c. fr. Tenerife: ad rupes abruptas detritas prope oppidum La Laguna, altitudine 500 m., et prope fontes Agua Manza, altitudine 1100 m. Var. stenocarpa SCHIMP. c. fr. Tenerife: prope oppida Tacoronte (altitudine circiter 500 m.), Puerto de Orotava (altitudine + 10 m.) et Realejo Bajo (altitudine se 00.) Dicranoweisia cirrata (L.) LINDB. Tenerife: prope fontes Agua Garcia in sylva Las Lagunetas, altitudine circiter 700 m., ad truncos Pmi camartensis magna copia uberrimeqve fructificans, cæspitibus pulcherrimis, optime vigens. Dicranella canariensis BRYHN sp. nov. Planta sterilis cæspites densos luteo- vel fusco-virentes subni- tentes formans. | Caulis erectus indivisus 5—15 mm. longus, fere uniformiter foliatus, inferne radicellis validis rubris sparsis radicellosus, sectione transversa pentagono-rotundatus, fasciculo centrali distincto, cel- lulis periphericis in seriebus duabus minutis valde et conformiter inerassatis. Folia conferta et siccitate et humiditate patentia et subse- cunda, e basi anguste lanceolato-triangulari haud vaginante sensim carinato-subulata, apice acuto, 1.25—2 mm. longa et ad basim 0.3--0.4 mm. lata, marginibus ubiqve planis et integerrimis. 14 N. BRYHN. [1908 Costa lata, male delimitata, inferne qvartam folii et superne subulam totam occupans lævis, in dorso folii parum prominens, inferne bistrata indicibus 6—-8, cellulis dorsalibus et strato stereideo intermedio plus minusve evoluto. Cellulæ foliares angustæ, basilares elongato-rectangulæ, supe- riores sensim longiores et angustiores, supremæ lineares. Cætera ignota. E Dicranella heteromalla proxima foliis integerrimis multo brevioribus et subula breviore primo visu distingvenda. Tenerife: ad rupes abruptas (,lava") prope oppidum Taco- ronte, altitudine circiter 500 m., et prope oppidum Realejo Bajo, altitudine circiter 200 m. In Gran Canaria surculi nonnulli in vicinitate oppidi San Mateo, altitudine circiter 700 m., lecti sunt. Campylopus polytrichoides DE Nor. In aridis incultis adqve rupes haud rarus videtur. Gran Canaria: pluribus locis prope oppida Santa Brigida €) San Mateo. Tenerife: prope oppidum Tacoronte hic illic, in sylvis Las Mercedes, prope oppidum Puerto de Orotava, nec non prope fon- tes Agua Manza, altitudine circiter 1200 m. Campylopus fragilis (DiCks.) Br. EUr. Tenerife: ad rupes detritas (,lava*) sylvarum Las Mercedes, altitudine circiter 650 m., cæspitibus elatis pulchris haud parce crescens. Ut antecedens perfecte sterilis. Leucobryum Madeirense SCHIFFN. Tenerife: in locis duobus umbrosis sylvarum Las Mercedes, altitudine circiter 700 m., ad truncos Laurt putridos socia Lejeu- nia cavifolia. Leucobryum glaucum (L.) SCHIMP. Tenerife: in iisdem sylvis Las Mercedes, altitudine circiter 700 m., ad radices Laurt parce leetum. Ut antecedens sterile. Fissidens impar MITTEN c. fr. Ad terram humosam rupesqve detritas haud freqventer occur- rens videtur. Gran Canaria: San Mateo. No. 8] BRYOPHYTA ARCHIPELAGI CANARIENSIS. 15 Tenerife: in sylvis Las Mercedes hic illiec, socia plerumqve Rhynchostegiella tenella, et prope oppidum Realejo Bajo. Fissidens incurvus STARKE c. fr. Tenerife: ad rupes detritas infra oppidum La Laguna, urbem versus, altitudine 300 m., et in sylvis Las Mercedes, altitudine 650 m., utroqve loco fructibus ornatus. Fissidens canariensis BRYHN sp nov. Autoicus. Flores masculi gemmærformes, paucifoliati, in axillis foliorum inferiorum numerosi. Flores feminei terminales. Planta gregaria læte-virens in terra umbrosa (,lava* detrita) crescens, habitu formis majoribus Fissidentis bryoidis similis, sine - seta 5—10 mm. longa. Caulis e basi declinata assurgens, ut plurimum indivisus, in- ferne radicellis validis rubescentibus instructus, cum foliis vulgo 2 mm., vel paululum ultra, latus. Folia 5—10-juga, conferta, patentia, lingvæformi-lanceolata, subito acuminata, acumine brevi triangulari, limbata et integerrima, versus 2 mm. longa et vulgo 0.6 mm. lata, siccitate undulato- crispata. Costa valida in acumine dissoluta. Lamina vera ad dimidium folii producta, limbo hyalino basi cellularum 6—7 seriebus efformato superne angustiore limbata; lamina dorsalis & basi costæ attenuata enata limbo inferne cellu- larum 2, superne cellularum 3 seriebus efformato limbata; lamina apicalis limbo ubiqve cellularum seriebus 3 efformato, in acumine dissoluto, limbata. Cellulæ foliares omnes bene incrassatæ, marginales anguste lineares, cæteræ cellulis apicalibus rhombeis exceptis rotundatæ, apicalibus majoribus exceptis minutissimæ, 0.005 —0.006 mm. magnæ, opacæ (haud translucentes). Folia perichætialia lamina apicali paullo angustiore et longiore instructa. Seta tenuis, 4—6 mm. alta, rubescens. Theca cernua, regularis, ovata, viridis, ætate fuscescens, de- operculata circiter I mm. longa, sicca sub ore parum constricta. Cellulæ exothecii rotundato-rectangulæ, marginales in seriebus 16 N. BRYHN. [1908 pluribus rotundatæ, minores et valde incrassatæ. Stomata rotun- data, basalia, uniseriata. Peristomii dentes 0.3 mm. longi, purpurei, ætate fusci, ad tres qvartas fissi, cruribus spiraliter incrassatis et densissime papillosis. Spori virides, 0.01 mm. magni, minute punctati, maturi medio mense Majo. Cætera ignota. | Inter Bryoidea autoica foliis siccitate undulato-crispatis et per- late limbatis ut et cellulis minutissimis insignis. Habitat in Tenerife, ubi loco valde umbroso sylvarum Las Mercedes, altitudine circiter 700 m., ad terram parce lectus est. Fissidens attenuatus BRYHN sp. nov. Dioicus. Planta mascula pallescens, minima, gemmæformis, radiculis planta feminea adhærens. Folia perigonialia tres vel qva- tuor, minima, integra, elimbata, lamina dorsali inconspicua vel nulla, lamina apicali in apiculum mucroniformem reducta. Planta feminea fertilis floribus terminalibus instructa sterilisve gregaria, intense viridis, nitens vel subnitens, pusilla, seta excepta vix ultra 3 mm. longa et cum foliis circiter I mm. lata vel pau- lulum ultra, & basi declinato assurgens. Folia densa qvinqve — vel plurijuga, patentiå, superiora et suprema |—1.5 mm. longa et vix ultra 0.15—0.2 mm. lata, an- guste lanceolato-linearia in apicem mucroniformem plus minusve abrupte attenuata, limbata et toto ambitu integra. Lamina vera ad tres dqvintas folii producta, inferne cellulis qvadriseriatis, superne cellulis bi — vel triseriatis limbata; lamina apicalis plus minusve obliqvatula inferne cellulis triseriatis, superne bi — vel triseriatis limbata; lamina dorsalis ad qvintam infimam laminæ veræ sensim desinens cellulis bi — vel triseriatis limbata. Costa foliorum viridis apice mucroniformi cum limbis confluens. Cellulæ foliares hexagono — vel rhombeo-rotundatæ, exceptis apicalibus rhombeo-linearibus et marginalibus linearibus et incrassatis. Folia perichætialia majora, circiter 2 mm. longa, de cætero cæteris Similia. Seta tenuis, lutescens, ætate rubra, inferne geniculata, usqve ad 6 mm. alta. No. 8] BRYOPHYTA ARCHIPELAGI CANARIENSIS. 17 Sporogonium cernuum, inclinatum vel etiam horizontale, oper- culatum I mm., vel paululum ultra, longum, pallidum, leptodermum, e collo brevi ovato-cylindricum, dorso subtumido, siccum sub ore valde constrictum. Exothecii cellulæ rotundato-rectangulæ, marginales in seriebus nonnullis minores et rotundatæ. Parietes cellularum ad angulos valde incrassati, trigonis conspicuis. Stomata parva immersa, ba- Salia, uniseriata. Peristomii dentes intense sangvinei, 0.25 mm. alti, profunde fissi cruribus densissime papillosis. Operculum acute rostratum. Spori virides, 0.008 mm. magni, læves. Species pulcherrima præsertim foliis perangustis, attenuatis et late limbatis inter Bryoidea dioica peculiaris. Habitat in Tenerife, ubi hanc speciem in lauretis Las Mer- cedes locis duobus, altitudine 650 et 800 m., ad saxa umbrosa sociis Khynchostegiella tenella et KRhynchostegio conferto pluries collegi. Fissidens rivularis (SPR.) Br. EUR. Tenerife: in sylvis Lauri supra pluries laudatis Las Mer- cedes, altitudine circiter 650 m., ad rupem irrigatam sociis Rhyn- chostegiella macilenta, Amnthocerote dichotomo, Lophocolea cuspi- data, Clevea Rousseliana aliisqve muscis semel lectus. Fissidens serrulatus BrID. Tenerife: in faucibus tenebricosis sylvarum Las Mercedes multis locis, altitudine 650—800 m., abundanter occurrit, rupes abruptas detritas Succogyna viticulosa vulgo associata hic illic longe lateqve omnino obtegens. Specimina fructifera numerosa lecta. Fissidens pallidicaulis MITT. Tenerife: in faucibus umbrosis sylvarum Las Mercedes, altitudine 650—800 m., ad terram humosam satis freqvens. Locis nonnullis etiam fructifer. Socii ejus erant plerumqve Saccogyna vitteulosa, Lophocolea heterophylla et Lejeunia cavifolia. Species foliis angustioribus et acutioribus cellulisqve distincte minoribus (0.005—0.007 mm. magnis) e Fissidente taxifolio proximo Sine dubio diversa. 18 N. BRYHN. [1908 Ceratodon conicus (HAMPE) LINDB. c. fr. Tenerife: in sylvis Las Mercedes, altitudine 800 m., ad terram nudam apricam, cæspitibus meris, lectus. Ceratodon purpureus (L.) BRD. Tenerife: intra fines oppidi Puerto de Orotava ad basim muri parce et statu sterili repertus. Ditrichum canariense BRYHN sp. nov. Dioicum. Planta pusilla sericeo-nitens. Caulis erectus, tenuis, sectione transversa rotundatus fasciculo centrali pertenui cellulisqve periphericis valde incrassatis. Folia densa, erecto-patentia, sæpe subsecunda, e basi haud vaginante concava anguste lanceolata sensim canaliculato-subulata, circiter 2 mm. longa, marginibus nunqvam revolutis integerrima, summo apice minute denticulato excepto. Costa foliorum perlata, partem tertiam folii infimi et subulam superiorem totam occupans. Cellulæ foliares rectangulæ, bene incrassatæ, infimæ æqvaliter sub- qvadratæ et lutescentes, superiores sensim longiores et angustiores. Folia perichætialia e basi late lanceolata et semivaginante plus minusve subito canaliculato-carinata, circiter 4 mm. longa, integerrima. Seta tenuis, flexuosa, ad 10 mm. longa, lutea, ætate fuscescens, inferne dextrorsum, superne semel sinistrorsum torta. Sporogonium erectum, e collo perbrevi ovatum, rubrum, deo- perculatum 1.1 mm. longum, theca exacte regulari, striis vel sul- cis nullis. Cellulæ exothecii pachydermicæ, irregulares, plurimæ rotundato- rectangulæ cum rotundato-triangularibus, rotundato-rhombeis vel rotundatis mixtæ, marginales in seriebus 3—4 minores rotundato- qvadratæ vel transverse rectangulæ; illæ colli minus incrassatæ, elongato-rectangulæ, stomatibus uniseriatis. Peristomium flavum, dense papillosum; membrana basilaris supra orificium thecæ paullo prominens; dentes inferne irregulariter pertusi vel fenestrati, ad sextam infimam in crura duo fissi. Annulus revolubilis nullus. Operculum circiter 0.4 mm. altum, acute conicum, rectum vel subobliqvum margine fere integro. No. 8] BRYOPHYTA ARCHIPELAGI CANARIENSIS. 19 Calyptra ad tertiam infimam thecæ producta. Spori flavi, 0.012—0.015 mm. magni, minute punctati, maturi mense Majo ineunte. Habitat in Tenerife, ubi locis duobus sylvarum Las Mer- cedes, altitudine circiter 650 et 700 m., in excavationibus rupium (,lava*) abruptarum sociis aliis muscis fere nullis haud parce col- lectum est. Pottia recta (WITH.) MITT. c. fr. Gran Canaria: in vicinitate proxima oppidi Las Palmas ad terram arenaceam humidam in faucibus secus viam publicam ad oppidum Telde egressam. Pottia pallida LinDe. c. fr. Gran Canaria: in vicinitate proxima oppidi Las Palmas socia Pottia recta, nuperrime memorata. Pottia lanceolata (HeDw.) C. MULL. c. fr. Gran Canaria: in glareosis faucium prope oppidum Las Palmas, juxta viam publicam ad oppidum Telde egressam sociis Aloina ambigua et Bryo bicolore; etiam ad rupes detritas prope hospitium Santa Brigida, altitudine circiter 450 m., sociis Bryo Doniano et Bryo argenteo. Didymodon tophaceus (BRID.) JUR. Non nisi in Tenerife locis seqventibus lectus. Ad aqvæ- ductum prope oppidum La Laguna, altitudine circiter 600 m. Ad fontem prope oppidum Puerto de Orotava (forma viridis elongata longifolia) socio Conocephalo comico. Ad margines viæ cavæ juxta hortum botinicum Orotavensem (forma fusca humilis brevifolia). Ubiqve fructu carens. PAR Didymodon rigidulus HeDW. c. fr. Non nisi in Gran Canaria lectus: ad murum in vicinitate oppidi San Mateo, altitudine circiter 750 m. Trichostomum mutabile BrucH. Gran Canaria: magna copia, sterile qvidem, ad muros via- rum sub tegmine Cacti prope hospitium Santa Brigida, altitudine circiter 400 m., occurrens. Tenerife: prope oppidum La Laguna, altitudine circiter 500 m., in graminosis aridis secus viam publicam ex urbe egressam; ox 20 IN. BRYHN. [1908 prope oppidum Puerto de Orotava; ad rupes prope oppidum Realejo Bajo, altitudine circiter 200 m., copiose pulcherrimeqve fructificans; nec non in lauretis Las Mercedes pluribus locis, altitudine 650— 700 m. sitis, ubi ad rupes abruptas detritas fructibus onustum optime viget. Trichostomum litorale MITT. Tenerife: in terra abrupta lauretorum Las Mercedes, altitu- dine circiter 700 m.; etiam ad muros viarum prope fontes Agua Manza, altitudine circiter 1000 m., utroqve loco haud parce, sed sterili statu, occurrens. Trichostomum nitidum (LINDB.) SCHIMP. Rarum videtur et semel solum lectum. Tenerife: ad rupes detritas prope oppidum La Laguna, alti- tudine circiter 550 m. (sine fr.). Trichostomum flavovirens BRUCH. Gran Canaria: in terra arida prope hospitium Santa Brigida, altitudine 400—500 m. Tenerife: ad rupes prope oppidum Realejo Bajo, altitudine sr 2500: Utroqve loco fructiferum. Timmiella Barbula (SCHWGR.) LIMPR: Gran Canaria: ad rupes abruptas detritas et muros viarum prope oppida Santa Brigida et San Mateo, altitudine 500—700 m. hic illic. Tenerife: in tractu Orotavensi (circum oppida Puerto de Orotava, Villa de Orotava et Realejo) simili modo occurrens valde freqvens. Ut plurimum uberrime fructificans. Pleurochæte sqvarrosa (BRID.) LINDB. Gran Canaria: in pluribus locis aridis juxta viam publicam inter hospitium Santa Brigida et oppidum ejusdem nominis, alti- tudine 450—500 m. Tenerife: in glareosis aridis prope oppidum Puerto de Oro- tava haud procul a littore maris. Specimina fructifera haud lecta. Barbula vinealis BRID. Ad muros et aqvæductus haud rara videtur. Hic illic fructi- fera qvoqve lecta est. pr No. 8] BBYOPHYTA ARCHIPELAGI CANARIENSIS. 21 Gran Canaria: circum hospitium oppidumqve Santa Brigida et oppidum San Mateo pluribus locis. Tenerife: intra fines oppidi La Laguna et in vicinitate ejus- dem oppidi pluribus locis; nec non in tractu Orotavensi, ubi hic illic observata. Var. cylimdrica (TAYL.) Bou. Gran Canaria: prope oppidum San Mateo. Tenerife: prope oppidum La Laguna inqve lauretis Las Mercedes, altitudine 600—700 m. Barbula Hornschuchiana SCHULTZ. Gran Canaria: ad murum apricum prope oppidum TALER, altitudine circiter 300 m. Tenerife: in glareosis aridis prope oppidum Puerto de Oro- tava haud procul a littore-maris cæspitibus meris extensis et non sine fructibus. Aloina rigida (HeDw., SCHULTZ) KINDB. c. fr. Tenerife: prope fontes Agua Manza, altitudine circiter 1200 m., ad aqvæductum socio Gymmostomo ealeareo copiose erescens. Aloina ambigua (Br. EUR.) LIMPr. c. fr. Gran Canaria: prope oppidum Las Palmas in glareosis faucium secus viam publicam ad oppidum Telde egressam, sociis Pottia lamceolata et Bryo bicolore. Aloina aloides (KocH) KINDB. c. fr. Gran Canaria: in vicinitate proxima oppidi Santa Brigida, altitudine circiter 500 m., ad muros viarum, socio Kkhymnchostegio conferto. Crossidium sqvamiferum (VIV.) JUR. Gran Canaria: intra fines oppidi Tafira in muro infimo domus, altitudine circiter 300 m., cæspitibus pulchre fructiferis. Tortula marginata (Br. EUR.) SPR. Una cum Tortula murali species generis harum insularum, vulgo muros domorum, rarius rupes, inhabitans, vulgatissima videtur. Gran Canaria: pluribus locis et intra fines oppidi Santa Brigida et in vicinitate ejus, altitudine 400—500 m. Tenerife: in oppido La Laguna et in viciniis, altitudine 500—600 m., plerumqve socia Tortulæ muralis freqventer occur- pg N. BRYHN. [1908 rens. Item in tractu Orotavensi. Nec non in lauretis Las Mer- cedes, altitudine circiter 800 m., muros Casa del Agua socio Gymmostomo calcareo insidens. Ubiqve pulcherrime fructificans. Tortula muralis (L.) Hepw. c. fr. In muris omnimodis freqventer occurrens, copiosissime autem seqventibus locis. APJENK Gran Canaria: Las Palmas, Tafira, Atalaya et Santa Brigida. Tenerife: Santa Cruz, La Laguna, Tacoronte et Villa de Orotava. Var. tncana BR. EUR. Tenerife: ad murum oppidi Puerto de Orotava. Var. obcordata SCHIMP. Tenerife: ad muros oppidorum La Laguna et Puerto de Orotava, socia utroqve loco Tortula marginata. Tortula æstiva (BrmD.) P. B. c. fr. Tenerife: ad muros oppidi La Laguna socia Barbula vineali adqve muros oppidi Tacoronte socia Tortula murali, utroqve loco altitudine circiter 550—600 m. Tortula Solmsii (SCHIMP.) LIMPR. Gran Canaria: in muro viarum prope oppidum Tafira, socia Tortula murali; nec non ad rupes prope oppidum Santa Brigida, altitudine circiter 500 m., sociis nullis, copiose crescens. Tenerife: ad rupes prope oppida Puerto de Orotava et Realejo Bajo. Ubiqve pulcherrime fructificans. Tortula cuneifolia (Dicks.) RoTH c. fr. Non nisi in Gran Canaria lecta: ad muros hospitii Santa Brigida, altitudine circiter 450 m., et ad muros prope oppidum San Mateo, altitudine circiter 750 m. Tortula atrovirens (SMITH) LINDB. Gran Canaria: ad rupes aridas prope hospitium Santa Bri- gida, altitudine circiter 400 m., sociis Tortula murali et Ortho- tricho diaphano. Tenerife: in muro prope oppidum La Laguna, altitudine circiter 500 m.; copiosissime autem socio Trichostomo mutabili No. 8] BRYOPHYTA ARCHIPELAGI CANARIENSIS. 23 ad saxa rupesqve prope oppidum Puerto de Orotava (juxta lit- tora maris). Omnibus locis fructifera. Tortula canescens (BRUCH) MONT. c. fr. Gran Canaria: ad muros hospitii Santa Brigida, altitudine circiter 450 m., socio Bryo argenteo. Tortula lævipila (BriD.) De Nor. c. fr. Gran Canaria: ad truncum palmæ prope oppidum Santa Brigida, socia Tortula murali. Tenerife: ad truncum Castaneæ prope fontes Agua Manza, altitudine circiter 1100 m., sociis Orthotricho tenello et Orthotricho diaphano. Diaiytrichia canariensis BRYHN sp. nov. Planta dense cæspitosa habitu et sicca et humida Dialytrichiæ mucronatæ (BRID.) LIMPR. simillima. Itidem qvoad formam foliorum, latitudinem structuramqve co- stæ, formam et dispositionem cellularum foliarium cum illa specie exacte congruens. Sed hæc planta multo minor est, vix ultra centimetrum unum alta, foliis minoribus (0.4—0.6 mm. X 1.5—2 mm.) De cætero ex illa specie diversa folio medio tertio solum margi- nibus revoluto et marginibus folii incrassatis angustioribus (seriebus 1—2 cellularum latis) et deniqve cellulis folii supremi paullo ma- joribus et minus dense chlorophyiliferis. Habitat in Gran Canaria, ubi ad terram aridam secus viam publicam inter hospitium Santa Brigida et oppidum ejusdem no- minis, altitudine circiter 500 m., cæspitibus meris, sed sterilibus, lecta .est. Hæc planta rara loco supra memorato, ut reminiscor, copiose occurrit. Grimmia leucophæa GREV. Tenerife: in locis aridis (rupibus murisqve viarum) per tractum Orotavense sparsa, hic illic etiam fructifera, ut prope oppidum Villa de Orotava (altitudine 400 m.) et prope fontes Agua Manza (altitudine 1200 m.). Grimmia pulvinata (L.) Sm. c. fr. Non nisi in muris viarum lecta. 24 N. BRYEN. [1908 Gran Canaria: prope oppidum Tafira, altitudine circiter 300 m., socio Orthotricho diaphano. Tenerife: prope oppidum La Laguna, altitudine circiter 550 m., nec non supra oppidum Villa de Orotava fontes Agua Manza versus, altitudine circiter 1000 m. Grimmia Lisæ De Nor. c. fr. Tenerife: ad muros viarum supra oppidum Villa de Oro- tava fontes Agua Manza versus, altitudine circiter 500 m., socia Cephaloziella bifida. Grimmia trichophylla GREV. Non nisi in insula Tenerife observata, sed hic ad muros viarum saxaqve sylvarum haud raro occurrens videtur. Fructibus ornata hæc species locis seqventibus lecta est: prope oppidum La Laguna, altitudine circiter 600 m., in lauretis Las Mercedes, alti- tudine circiter 650 m., supra oppidum Villa de Orotava, altitudine circiter 400 m., copiosissime autem in pinetis prope fontes Agua Manza, altitudine circiter 1200 m. (Grimmiuum azoricam REN. & CARD. inter specimina lecta frustra qvæsivi). Grimmia decipiens (SCHULTZ) LINDB. Tenerife: copiose uberrimeqve fructificans ad saxa prope fontes Agua Garcia, altitudine circiter 750 m., sub umbra Pint camnariensis, sociis.Griunmia trichophylla, Pteroygonio gracili et Stereodonte cupressiformi. Ptychomitrium nigricans (KUNZE) SCHIMP. Et in Gran Canaria et in Tenerife, præprimis muros via- rum inhabitans, valde freqvens nec unqvam fructu carens. Hedwigia albicans (WEB.) LINDB. v. leucophæa Br. EUR. Tenerife: in pineto Las Lagunetas prope fontes Agua Garcia, altitudine circiter 750 m., ad saxa, sociis Grimmuia trichophylla, Grimmia decipiente, Pterogomio gracili et Stereodonte cupressi- formi. Pulchre fructificans. Amphoridium curvipes (C. M.) JAEG. Tenerife: ad septum saxeum (murum viæ) prope fontes Agua Manza, altitudine circiter 1200 m. Zygodon viridissimus (DICKS.) BR. Gran Canaria: prope oppidum Tafira, altitudine circiter No. 8] BRYOPHYTA ARCHIPELAGI CANARIENSIS. 25 300m., ad truncum infimum Fucalypti et prope hospitium Santa Brigida, altitudine circiter 400 m., ad truncum tamariscinum putres- centem. Loco ultimo fructificans. Zygodon conoideus (DICks.) Hook. & TAYL. Gran Canaria: prope oppidum Tafira, altitudine circiter 300 m., ad truncum tamariscinum, fructifer qvoqve, crescens. Ulota ulophylla (EHrH.) BROTH. c. fr. Tenerife: prope fontes Agua Garcia, altitudine circiter 750 m., in sylva Las Lagunetas ramulos Pim canariensis haud copi- ose insidens. Orthotrichum diaphanum (GMEL.) SCHREB. c. fr. : Gran Canaria: copiose ad muros viarum prope oppidum Tafira, altitudine circiter 300 m., ad truncos palmarum pluribus locis prope oppidum Santa Brigida et prope oppidum San Mateo ad truncos Populi, socio Orthotricho tenello. Tenerife: prope fontes Agua Manza, altitudine circiter 1100 m., ad truncum Castaneæ sociis Orthotricho tenello et Tortula lævipila. Orthotrichum tenellum BRUCH. c. fr. Ubiqve socius fidelis Orthotricht diaphami. Gran Canaria: ad muros viarum prope oppidum Tafira adqve truncos Populi prope oppidum San Mateo. Tenerife: prope fontes Agua Manza ad truncos Populi. Orthotrichum Lyellii Hook. & Tavt. Tenerife: in lauretis prope fontes Agua Garcia, altitudine circiter 650 m., ad truncos ramosqve Lauri. | Var. crispatum SCHIFFN. c. fr. Tenerife: supra fontes Agua Garcia in sylva Las Lagunetas, altitudine circiter 750 m., ad ramulos Pini canariensis. Entosthodon obtusus (DICKS.) LINDB. c. fr. [E. ericetorum (BALS. & NOT.) Br. Eur.; Bryum obtusum DIcks.] Tenerife: in laureto prope fontes Agua Garcia, altitudine circiter 650 m., ad terram humosam humidam copiose occurrens. Entosthodon attenuatus (DICKS., LINDB.) c. fr. [E. Templetomi (Sm.) SCHWer.; Bryum attenuatum DICKS.] Tenerife: intra fines urbis Santa Cruz, nempe ad murum 26 N. BRYHN. [1908 humidum prope hospitium Pino del Oro, socia Funaria hygrome- trica; ad terram lauretorum supra oppidum Tacoronte, fontes Agua Garcia versus, altitudine circiter 600 m., copiosissime crescens; ad rupes umbrosas prope oppidum Puerto de Orotava (intra fines ho- spitii Taoro) haud copiose proveniens; nec non prope fontes Agua Manza ad terram humosam humidam pinetorum lauretorumqve pluribus locis altitudine 1200—1300 m. > Funaria mediterranea LINDB. c. fr. Gran Canaria: ad rupes circum oppidum Tafira haud rara. Tenerife: ad rupes abruptas prope oppida La Laguna et Tacoronte haud rara; copiosissima autem prope oppidum Puerto de Orotava (ad rupes infra hospitium Taoro). Funaria dentata CROME c. fr. Gran Canaria: ad rupes abruptas detritas prope hospitium Santa Brigida, altitudine circiter 400 m., socia Fossombromia amn- gulosa . copiose occurrens. po Tenerife: ad rupes detritas murosqve per tractum Orotaven- sem haud rara videtur et pluribus locis prope oppida Puerto de Orotava, Realejo Bajo et Villa de Orotava lecta. Funaria hygrometrica (L.) SIBTH. c. fr. Ad rupes detritas murosqve infimos hic illic sparsa. Var. calvescens (ScHw.) BR. EUR. c. fr. Tenerife: ad muros oppidi Tacoronte. Anomobryum juliforme SoLMs-LAUB. Ad rupes semidetritas aridas. Gran Canaria: juxta viam publicam infra oppidum San Mateo, altitudine circiter 650 m. Tenerife: in introitu ad sylvas Las Mercedes oppidum l[.a Laguna versus, altitudine 650 m.; nec non ad oppidum Villa de Orotava; copiosissime autem in viciniis oppidi Puerto de Orotava, præprimis ad hortum botanicum. Ubiqve fructu carens. Pohlia elongata HeDw. c. fr. Tenerife: ad terram abruptam (rupes detritas) umbrosam in via cava lauretorum Las Mercedes, altitudine circiter 650 m., sociis F'os- sombromia angulosa, Saccogyna viticulosa et Fissidente pallidieauli. No. 8] BRYOPHYTA ARCHIPELAGI CANARIENSIS. DI Pohlia Tozeri (GREV.) [ Webera Tozeri (GREV.) ScuimP.] Ad terram abruptam rupesqve abruptas plus minusve detritas, ut plurimum fructu instructa. Gran Canaria: infra oppidum San Mateo pluribus locis se- cus viam publicam, altitudine 600—700 m. Tenerife: prope oppidum La Laguna, urbem versus, altitu- dine circiter 500 m.; nec non intra fines oppidi Tacoronte; copio- sissime pulcherrimeqve in lauretis Las Mercedes juxta aqæductus, altitudine 650—700 m., locis plus minusve humidis. Bryum torqvescens Br. EUR. c. fr. Gran Canaria: ad murum prope hospitium Santa Brigida, altitudine circiter 400 m. Bryum Donianum Grev. c. fr. Gran Canaria: ad muros domorum prope oppidum Tafira vel intra fines oppidi (altitudine circiter 300 m.) copiose occurrens. Tenerife: prope fontes Agua Manza ad muros viarum, alti- tudine circiter 1200 m. . Bryum Teneriffæ HampE c. fr. Gran Canaria: ad terram abruptam aridam in propinqvitate proxima hospitii Santa Brigida, altitudine circiter 400 m. Bryum pachyloma CARD. c. fr. Tenerife: ad terram abruptam lauretorum las Mercedes, altitudine circiter 650 m., parce inter Bryum platyloma observatum. Bryum platyloma SCHWGR. c. fr. Non nisi in Tenerife lectum, ubi ad rupes, muros terram- qve abruptam crescens inter Brya freqventiora videtur. Specimina possideo e locis pluribus sylvarum Las Mercedes, altitudine 650—750 m. lecta, ex oppido Tacoronte et e viciniis oppidi Realejo Bajo. Bryum capillare L. c. fr. Gran Canaria: ad rupes abruptas detritas prope oppidum San Mateo, altitudine circiter 750 m. Var. meridionale SCHIMP. c- fr. Tenerife: ad rupes infimas pluribus locis altitudine 650—700 m. in sylvis Las Mercedes sitis. 28 N. BRYHN. [1908 Bryum canariense SCHWGR. c. fr. Species ad saxa, rupes murosqve, etiam ad truncos arborum (egregie palmarum) crescens, muros viarum tamen præoptans, per has insulas generis vulgatissima videtur. Id qvidem constat, plan- tam, altitudine 400—750 m., in Gran Canaria circum oppidum et hospitium Santa Brigida, oppidum Atalaya et oppidum San Mateo valde freqventem esse. Simili modo se habet res in Tenerife, ubi hæc planta in viciniis oppidorum La Laguna, Tacoronte et Puerto de Orotava freqventer et suis locis copiose occurrit. Bryum Funckii SCHWGR. Tenerife: ad rupes declives periodice irrigatas prope oppi- dum La Laguna, altitudine circiter 500 m., planta sterilis, ad eam speciem verosimiliter referenda, lecta est. Bryum bicolor Dicks. c. fr. Ad rupes detritas terramqve abruptam haud rarum videtur. Gran Canaria: prope oppidum Las Palmas, sociis Pottia lamceolata et Aloina ambigua; prope oppidum Atalaya; nec non prope hospitium Santa Brigida. Tenerife: in viciniis oppidorum La Laguna et Tacoronte, altitudine circiter 550 m. | Bryum subbicolor BRYHN sp. nov. Species subgeneris Doltolidit qvoad habitum, foliorum formam magnitudinemqve, ut et rete cellulare, inflorescentiam et qvoad characteres sporogonii omnibus partibus cum Bryo bicolore con- gruens. Differt & hac specie proxima notis seqventibus. Folia seriebus I —2 cellularum linearium anguste marginata sunt. Margines foliorum in folio infimo solum revoluti superne sunt remote, sed argute serrati. Etiam mucro foliorum argute serratus. Seta paulo longior (vulgo 2 cm. alta). Habitat in Gran Canaria ad muros viarum prope oppidum Tafira, altitudine circiter 350 m., ubi sociis Grimmia pulvinata, Orthotricho diaphano et Ptychomitrio migricante perparce lec- tum est. No. 8] BRYOPHYTA ARCHIPELAGI CANARIENSIS. 29 Bryum murale WILs. c. fr. Gran Canaria: ad murum domus prope oppidum Atalaya copiose crescens. Tenerife: ad muros domorum in oppidis La Laguna et Tacoronte, ut et in viciniis proximis horum oppidorum. Locis omnibus, altitudine 500—600 m. sitis, socia Tortula muralt. Bryum argenteum L. Per has insulas in aridis inter alios muscos hic illic sparsum, fructiferum non nisi in Tenerife (prope oppidum La Laguna) lectum. Var. lanatum (P. B.) Br. EUr. Tenerife: in adscensu ex oppido La Laguna ad sylvas Las Mercedes, altitudine circiter 650 m., haud parce, sterile qvidem, observatum. Mnium unduiatum (L.) WEIs. Tenerife: ad terram umbrosam pluribus locis altitudine 650 — 750 m. in lauretis Las Mercedes sitis. Ubiqve fructu carens. Bartramia stricta BriD. c. fr. Gran Canaria: ad rupes detritas prope oppidum San Mateo, oppidum Santa Brigida versus, altitudine 650 m., vel paulo ultra. Tenerife: ad rupes umbrosas in adscensu ex oppido La Laguna ad sylvas Las Mercedes, altitudine circiter 650 m.; ad muros viarum supra oppidum Villa de Orotava, fontes Agua Manza versus, altitudine 800—1200 m., copiosissima. Anacolia Webbii (MONT.) SCHIMP. c. fr. Non nisi in Tenerife observata, sed hic suis locis copiose crescens, ut supra oppidum Tacoronte ad rupes murosqve viarum, altitudine 650 —750 m.; copiosissima autem supra oppidum Villa de Orotava, fontes Agua Manza versus, altitudine 800—1200 m., in muris viarum, ut plurimum Bartramia stricta associata. Philonotis fontana (L.) BRID. c. fr. Tenerife: ad rupes prope fontes Agua Garcia. Philonotis rigida BriD. c. fr. Tenerife: in adscensu ad sylvas Las Mercedes, oppidum La Laguna versus, altitudine circiter 650 m., ad rupes abruptas detritas, socia Scapamia gracili, parce lecta. ; 30 N. BRYHN. [1908 Catharinæa undulata (L.) W. & M. Tenerife: in solo sylvatico umbroso lauretorum Las Mer- cedes pluribus locis, altitudine 650—700 m., haud parce, fructifera qvoqve, proveniens. Pogonatum aloides (Hebw.) P. B. c. fr. Tenerife: ad rupes detritas, abruptas et umbrosas sylvarum Lauri Las Mercedes, altitudine circiter 700 m., sociis Lophoeia canariensi, Lophocolea heterophylla, Cephaloziella dwaricata et Scapamia' compacta. Polytrichum juniperinum WILLD. Et in Gran Canaria et in Tenerife nonnullis locis, alti- tudine 600—700 m. sitis, sterile qvidem, observatum. Polytrichum piliferum SCHREB. Non nisi in Tenerife lectum: in adscensu ad lauretos Las Mercedes, oppidum La Laguna versus, altitudine circiter 650 m., in rupestribus aridis copiose, sed sterili statu, crescens. Cryphæa heteromalla (DiLL.) MoHr c. fr. Tenerife: in sylvis (,monte verde") supra oppidum Taco- ronte, fontes Agua Garcia versus, altitudine circiter 650 m., ad truncos Lauri. Leucodon sciuroides (L.) SCHWGR. var. Teneriffæ R. & C Tenerife: ad muros viarum prope oppidum Tacoronte, alti- tudine circiter 550 m.; nec non in sylva Las Lagunetas supra fontes Agua Garcia, altitudine circiter 700 m., ad ramos Laurt. Utroqve loco fructu carens. Leucodon sciuroides (L ) SCHWGR. var. morensis (SCHWGR.) DE NOT. Gran Canaria: infra oppidum San Mateo, altitudine circiter 650 m., ad ramos Castaneæ, sociis Porella Thuja et Homalo- thecio sericeo, haud parce et setis instructus crescens. Leucodon canariensis SCHWGR. Tenerife: in sylvis Las Mercedes, ad truncos ramosqve Laurt et in sylva Las Lagunetas supra fontes Agua Garcia ad ramos Pim canariensis, utroqve loco altitudine circiter 700—750 m. et utroqve loco pulcherrime fructificans. Var. flagelliformis BRYHN var. nov. Differt & typo caulibus secundariis numerosis plus minusve No. 8] BRYOPHYTA ARCHIPELAGI CANARIENSIS. 31 distincte pinnatis e& caule primario pendulo, usqve ad 25 centimetros longo, flexuosis et flagelliformibus breviterqve ramulosis, ut et foliis angustioribus cellulisqve foliorum linearibus angustioribus. Habitat sterili statu in Tenerife, ramos ramulosqve Laur, altitudine circiter 800 m., sociis Porella canariensi, Frullamia Teneriffæ et Leptodomte longiseto, copiose inhabitans. (Collegis nonnullis hanc varietatem nomine Leucodontis angustifolit sp.nov. per errorem distribui). Leucodon Treleasii (CARD.) PARIS c. fr. Tenerife: in sylvis Lauri Las Mercedes pluribus locis, alti- tudine circiter 700 m. sitis, ad ramos truncosqve Lauri, socio . plerumqve Eurhynchio mediterraneo. Species foliis multo brevioribus et sporogonio multo minore e specie antecedente primo visu distingvenda. Antitrichia curtipendula HeDw.) BRID. Tenerife: ad saxa chaotice dejecta supra fontes Agua Garcia in sylva Las Lagunetas, altitudine circiter 750 m., freqventer, statu sterili qvidem, occurrens. Leptodon Smithii MOHr c. fr. Tenerife: in sylvis Lauri Las Mercedes, altitudine circiter 700 m., ad ramos Lauri inter Porellam canariensem parce lectus. Leptodon longisetus MONT. c. fr. Tenerife: in sylvis Las Mercedes pluribus locis, altitudine 700—800 m. sitis, ad ramos ramulosqve Lauri sociis plerumqve Porella camariensi, Frullama Teneriffæ et Leucodonte canari- enst, interdum etiam Neckera cephalomica, Stereodonte canariensi aliisqve muscis, suis loeis abundanter, occurrens. Neckera intermedia Br. c. fr. Tenerife: in lauretis Las Mercedes multis locis, altitudine 650—750 m. sitis, ad truncos ramosqve arborum, sociis inter alios muscos præsertim Porella canarienst, Homalothecio sericeo, Eu- rhynchio mediterraneo et Stereodonte canariensi. Neckera cephalonica JUR. Tenerife: prope fontes Agua Garcia (in ,monte verde*), altitudine circiter 650 m., ad ramos truncosqve Lauri, sociis Or- thotricho Lyell et Cryphæa heteromalla; nec non in sylvis Las 32 N. BRYHN. [1908 Mercedes (forma elongata flagelliformis), altitudine circiter 800 m., ad ramos Lauri cæspitibus Leptodontis longisett intermixta. Homalia Webbii (MONT.) SCHIMP. Tenerife: in sylvis Las Mercedes, altitudine circiter 650 m., ad truncum infimum Lauri Chiloscypho canariensi parcissime intermixta. Pterogonium gracile (DiLL.) Sw. c. fr. Gran Canaria: ad rupes prope oppidum San Mateo, socio Ptychomitrio nigricante. Tenerife: ad saxa sylvæ Pimi canariensis Las Lagunetas, supra fontes Agua Garcia, sociis Grunmia trichophylla, Grimmia decipiente et Stereodonte cupressiformi, magna copia occurrens. Utroqve loco altitudine circiter 750 m. Isothecium Bornmuelleri SCHIFFN. Tenerife: in laureto (,, monte verde*) infra. fontes Agua Manza, altitudine circiter 1100 m., ubi planta ad truncos arborum infimos haud copiose, sed fructifera, lecta est. (In sylvis Las Mercedes, altitudine 650—800 m., e& muscis vulgatissimis). Homalothecium sericeum (L.) Br. EUr. Gran Canaria: ad muros viarum ramosqve arborum pluri- bus locis prope oppida Atalaya et San Mateo. Tenerife: per sylvas Las Mercedes ad ramos truncosqve Lauri haud rarum. Var. Mandom (MITT.) REN. & CARD. Gran Canaria: ad murum prope oppidum San Mateo. Tenerife: in lauretis Las Mercedes ad truncos. Utroqve loco altitudine ci:citer 700 m. crescens et locis ambobus sporogo- niis numerosis ornatum. Brachythecium velutinum (L.) BR. EUR. Tenerife: in sylvis Las Mercedes loco unico, altitudine cir- citer 650 m., ad terram glareosam juxta aqvæductum, socio æis- sidente pallidicauli. Brachythecium rutabulum (L.) BR. Eur. v. flavescens Br. EUR. Tenerife: in solo sylvatico umbroso sylvarum Las Mercedes multis locis, altitudine 650—750 m. sitis, copiose, hic illic fructi- ferum qvoqve, observatum. No. 8] BRYOPHYTA ARCHIPELAGI CANARIENSIS. 33 Scleropodium illecebrum (SCHWGR.) SCHIMP. Per utramqve insulam ad rupes, latera faucium, muros viarum et terram abruptam, in aridis et graminosis siceis ubiqve freqventer, et suis locis copiosissime, occurrens. Sporogonia rarius inventa sunt, ut prope oppida Santa Brigida (Gran Canaria), La Laguna et Puerto de Orotava, ut et in sylvis Las Mercedes (Tenerife). Eurhynchium circinatum (BRID.) BR. EUr. Var. deflexifolium (SOLMS-LAUB.) BOUL. Gran Canaria: in vicinitate proxima hospitii Santa Brigida, altitudine circiter 400 m., copiose (sed sterile) in aqvæductu aperto. Tenerife: in sylvis Las Mercedes, altitudine circiter 650 m., ad rupes humidas, sociis F'issidente riwvulari et Rhynchostegiella macilenta. Eurhynchium meridionale ScHimpP. Tenerife: intra fines oppidi Tacoronte ad rupes et supra oppidum laudatum ad truncos Laurt hic illic; nec non in sylvis Lauri Las Mercedes, ubi altitudine 700—800 m. ad truncos ar- borum crescens, sociis plerumqve Porella canartensi, Leucodonte canariensi et Neckera inmtermedia, freqventer occurrens videtur. Sporogonia haud visa. Eurhynchium crassinervium (TAavyL.) Br. EUR. Tenerife: in sylvis Lauri Las Mercedes, altitudine circiter 650 m., ad rupes declives cæspitibus magnis tumescentibus Stereo- donte cupressiformi intertextis. Perfecte sterile. Eurhynchium Orotavense REN. & CARD. Tenerife: intra fines oppidi Puerto de Orotava ad aqvæ- ductum rimosum infra hospitium Taoro situm (forma longifolia minus laxa) et in aqvæductu aperto horti botanici Orotavensi (forma brevifolia laxior). Utroqve loco haud parce, sed statu perfecte sterili, crescens. Eurhynchium Stokesii (TUrn.) Br. EUr. Tenerife: in lauretis Las Mercedes pluribus locis, altitudine 650—750 m., in solo sylvatico umbroso. 34 N. BRYHN. [1908 Var. Teneriffæ REN. & CARD. In iisdem sylvis loco unico, altitudine circiter 650 m., ut planta typica statu sterili lecta. Eurhynchium pumilum (WILs.) SCHIMP. Tenerife: in iisdem sylvis Las Mercedes, altitudine circiter 650 m., ad saxa umbrosa cæspitibus latis, Rhynchostegio murali et Fissidente pallidicauli parce intertextis, statu sterili collectum. Eurhynchium Swartzii (TURN.) CURN. Tenerife: in iisdem sylvis supra memoratis multis locis, altitudine 650—750 m. sitis, terram humidam umbrosam longe lateqve obtegens, observatum. Fructu semper carens. Rhaphidosteaium Welwitschii (Sca.) J. & S. Tenerife: in iisdem sylvis Las Mercedes loco unico, altitu- dine circiter 650 m. sito, ad truncum Ericæ arboreæ putrescentem socia Lophocolea heterophylla perparce lectum. Rhynchostegiella tenella (Dicks.) LIMPR. c. fr. Tenerife: in sylvis Lauri Las Mercedes locis duobus, altitudine circiter 650 m., ad saxa umbrosa humida socio F'issidente attenuato. Rhynchostegiella macilenta (REN. & CARD.) CARD. c. fr. Tenerife: in iisdem sylvis Laurt Las Mercedes pluribus locis, altitudine 650—750m., ad rupes humidas periodice irrigatas, sociis inter alios muscos Fissidente rivulart et Eurhynchio cir- cimato var. deflexifolio. Rhynchostegiella curviseta (BRID.) LIMPR. c. fr. Gran Canaria: ad rupes humidas secus viam publicam prope oppidum Santa Brigida, altitudine circiter 500 m., cæspitibus meris copiose crescens. Rhynchostegium confertum (DIcks.) BR. EUR. c. fr. Gran Canaria: ad muros viarum adqve truncos palmarum prope oppidum Santa Brigida, altitudine circiter 500 m. Tenerife: ad muros viarum in ipso oppido Tacoronte, alti- tudine circiter 500 m. Rhynchostegium murale (NECK.) BR. EUR. c. fr. Tenerife: in lauretis Las Mercedes pluribus locis, altitudine circiter 650—700 m., ad rupes umbrosas saxaqve umbrosa. No. 8] BRYOPHYTA ARCHIPELAGI CANARIENSIS. 35 Var. complanatum Br. EUR. c. fr. Tenerife: ad muros viarum prope oppidum Tacoronte, alti- tudine circiter 550 m. Rhynchostegium rusciforme (NECk.) BR. EUR. Tenerife: in sylvis Las Mercedes, altitudine circiter 650 m., ad saxa juxta aqvæductum rimosum parce et statu sterili occurrens. Thamnium alopecurum (L.) Br. EUr. Tenerife: in iisdem sylvis Las Mercedes, altitudine circiter 800 m., ad radices Lauri haud parce occurrens, sed fructu carens. Plagiothecium silvaticum (NECK.) BR. EUr. Tenerife: Las Mercedes, altitudine circiter 650 m., ad truncum Laurt putrescentem haud copiose et fructu carens. Drepanocladus uncinatus (HepDw.) WARNST. var. contiguus (NEES) WARNST. Tenerife: Las Mercedes, altitudine circiter 800 m., ad ra- mos Lauri. Surculi pauci steriles perteneres e& cæspite Porellæ canariensis excerpti sunt. Stereodon canariensis MITT. c. fr. Gran Canaria: ad truncos arborum prope oppidum San Mateo, altitudine circiter 750 m. Tenerife: in sylvis Las Mercedes, altitudine 700—800 m., ad truncos et ramos arborum saxaqve umbrosa formis variis valde freqvens et haud raro fructifer. Stereodon cupressiformis (L.) BRID. var. mamillatus BRID. c. fr. Tenerife: supra fontes Agua Garcia in sylva Las Lagunetas, altitudine 700—750 m., copiosissime ad truncos Pim: canariensis Saxaqve OCCUrrens. Var. imbricatus Bou. Tenerife: ad muros oppidi Tacoronte, altitudine 550 m. et ad rupes aridas in adscensu ex oppido La Laguna ad sylvas Las Mercedes, altitudine circiter 650 m., utroqve loco copiose, sed statu sterili, crescens. Hønefos die 20 Septembris anni 1908. Å å GH VIG søt he er Ar Er fk Fi MGS D6, ) pa Ga AE Ge OI OE de FORARBEJDER TIL EN NORSK LØVMOSFLORA II. MEESEACEÆ VI. PSEUDOLESKEACEÆ III. GEORGIACEÆ VII. THUIDIACEÆ IV. DISCELIACEÆ VII. LESKEACEÆ V. NECKERACEÆ AV I. HAGEN (PARTIELLEMENT EN FRANCAIS) DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1908. NO.9 AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 1909 Préface. On ma demandé de faire traduire, dans une langue plus communément comprise que la langue norvégienne, lessai sur les Orthotrichacées que je publiai il y å quelques mois. La plus grande partie de ce travail intéressant plus spécialement la Norvege, je pense qu'une traduction de tout ce traité ne recompenserait pas des fatigues qu'elle causerait; j'ai lieu de croire quil suffirait å mes confreéres d'avoir une traduction partielle comprenant les considéra- tions générales, l'exposé de celles de mes opinions qui different des opinions courantes, et qui m'ont été inspirées par létude. Si mes loisirs me le permettent je donnerai plus tard cette traduction en francais. En ce qui concerne les chapitres présents et futures de mes travaux préliminaires pour une flore bryologique norvégienne, je me suis décidé å donner, de prime abord, en frangais les remar- ques sur les affinités des familles, des senres ou des espeéces, les notes sur les caractéres des divers groupes et sur leur valeur systématique de méme que d' autres observations qui ne s'appliquent pas exclusivement au territoire floristique norvégien. Les matéri- aux examinés étant tres considérables, on comprend que leur étude conduit quelquefois å des conclusions différentes de celles des auteurs, de sorte qu'on se trouve parfois dans la necessité de renverser Ses idées. Le projet de présenter en langue frangaise ces observations et ces discussions, n'aurait pu étre réalisé, si M. Thériot, å lobli- geance duquel j'ai déjå eu recours, ne s'était déclaré prét å revoir et corriger le texte, et, par lå, å donner å cette partie de mon travail une forme correcte. L'amabilité avec laquelle il s'est chargé 4 I. HAGEN. [1908 de cette tåche, est au-dessus de mes éloges; il faut que je me borne å lui présenter mes sincéres remerciements. Materialet til studiet av de i nærværende hefte behandlete familier er hentet fra de samme samlinger, som leverte grundlaget for min avhandling om Orthotrichaceæ; desuten har hr. lektor Hj. Møller i Falun vist mit arbejde den interesse at stille til min rådighet de i hans herbarium indeholdte norske eksemplar av de her i betragtning kommende familier. No. 9] NORGES MEESEACEZÆ. 5 II. Meeseaceæ Mill.-Hal. emend. Boul. Efter at de til denne familie hørende slegter tidligere hadde været stillet i samme familie som Bryum eller Mnium, oprettet Karl Miller i 1848 for Meesea og Paludella femiljen Meeseaceæ, som han stillet ved siden av Bartramiaceæ, medens Amblyodon henførtes til Funariacee. Familien blev vistnok bibeholdt av Schimper i Coroll. Br. eur. (1855), men i en forandret betydning, idet den her består av Catoscopium og Meesea, medens såvel Amblyodon som Paludella er henført til Bryaceæ. Denne opstil- ling har Schimper forlatt allerede i Iste utgave av Synopsis (1860), hvor familien dannes av Amblyodon, Catoscopium, Meesea og Paludella. I dette omfang gjenfindes den hos en stor del bryo- loger, men der gjør sig også avvikende meninger gjældende, særlig om Amblyodon, der av enkelte henføres til Funariaceæ eller ial- fald stilles i nærheten av denne familie. Også med hensyn til Catoscopium findes der dissens, idet nogen følger Karl Miillers eksempel fra 1848, medens andre betragter den som utgjørende en egen familie. Da Lindberg i 1878 fjernet begge disse slegter fra Meeseaceæ, kom familien hos ham til at bestå alene av Palu- - della og Meesea, som han ovenikjøpet henførte til hver sin under- familie. I nærværende arbejde vil familien bli tat i samme omfang som av Boulay, Karl Miller (1901) og Brotherus, således at den kom- mer til at bestå av Amblyodon, Meesea og Paludella. Les bryologues ne sont pas d'accord sur la délimitation de cette famille, ni sur ses affinités. Schimper a tenté d'établir un rap- prochement avec les Bryacées, parce que, selon lui, le genre Meesea 6 I. HAGEN. [1908 passe par les genres Åmblyodon et Plagiobryum au genre Bryum; c'est une opinion qui å une apparence de vérité si on neglige la structure de la nervure et la forme de la coiffe, mais donc l'inex- actitude est démontrée par lexamen des ces organes. Charles Miller a placé les Meeséacées å coté des Bartramiacées comme section de la tribu Bartramioideæ, et il åa cherché å justifier son opinion par la papillosité des feuilles du Paludella qui sont, selon lui, semblables å celles des Bartramiacées; cette affirmation est, cependant, tout-å-fait erronée, car les cellules foliaires du premier montrent un aspect bien different de celles des Bartramiacées. Lindberg indique une certaine ressemblance entre Paludella et Aulacommium quant å la structure des feuilles, mais ces deux genres sont, å d'autres égards, trop différents pour que cette ana- logie puisse étre prise en considération. Suivant lexemple de Schimper (Synops. ed. 2) la plupart des auteurs placent ordinaire- ment les Meeséacées immédiatement apres les Mniacées, sans doute en raison de l'aspect des dents péristomiales qui ne different pas considérablement dans les genres Amblyodon et Meesea dun cöté et dans le genre Cinclidtum de Vautre; en outre, les paraphyses des fleurs måles sont claviformes chez ces trois genres, et Am- blyodon présente un tissu foliaire låche comme Cinchdium. Les ressemblances ici sont done plus nombreuses qu'avec les familles et les genres mentionnés ci-dessus. Le méme degré d'affinité existe entre le genre Amblyodon et les Funariacées, famille å laquelle ce genre est réuni par les auteurs qui le séparent des Meeséacées. Mes études des Meeséacées m ont porté, cependant, å établir un rapprochement avec une autre famille que celles que je viens de nommer. les Meeséacées sont, selon mon opinion, trés appa- rentées avec les Splachnacées. Tous les caracteres des Funariacées qui se retrouvent chez Amblyodon (sauf la courbure de la capsule) existent également chez les Splachnacées; mais, en outre, il en existent d'autres parmi les- quels un d'un haut degré dimportance systématique, commun å toutes les Meeséacées et å quelques Splachnacées, mais étranger aux Funariacées. Les caracteres communs généraux sont les sui- vants: la structure de la nervure est aussi simple chez les Meeséa- No. 9] NORGES MEESEACEÆ. 7 cées que chez la plupart des Splachnacées, (chez les Funariacées elle est plus différenciée); å laisselles des feuilles se t-ouvent des filaments hyalins, (manquent chez les Funariacées); les paraphyses des fleurs måles sont claviformes; la structure capsulaire des Splachnacées se retrouve åa la face ventrale du sporogone des Meeséacées; les stomates sont formés d'une paire de cellules (con- trairement aux Funariacées ou ils sont unicellulaires) chez quelques Splachnacées, comme chez quelques Meeséacées, les tissus prennent, avec lage, une teinte violacée ce qui indique une conformité des procédés biochimiques. La structure des feuilles du genre Åm- blyodon, genre qui sert de transition avec les Splachnacées comme avec les Funariacées, n'est pas moins d'accord avec les premieres qu'avec les derniéres. Mais å ces caracteéres concordants sen ajoute un de plus haute importance fourni par la coiffe. Cet organe présente, en effet, chez toutes les Meeséacées, une forme bien particuliére: elle est mitriforme, subitement contractée å la base, entiére ou lobée å la marge, profondement fendue d'un cöté, forme qu'on ne retrouve chez aucune autre mousse que chez les especes des genres Tayloria et Dissodon. Quand un caractére aussi spé- cial et aussi tranché ne se montre que chez un nombre tres restreint d'especes, et que ces especes sont évidemment apparentées å d'autre points de vue, on est autorisé å admettre une relation phylogénétique entre elles. (Conformément å cette théorie, Åm- blyodon est un Tayloria ou un Dissodon å capsule courbée; la courbure de la capsule a nécessité un appareil plus efficace pour fermer lorifice de celle-ci, c'est pourquoi V'endostome, nul chez les Splachnacées, s'est developpé chez Amblyodon. Å ce genre se rattachent les autres des Meeséacées; ceux-ci forment une série linéaire (å grandes distances, il est vrai, entre les membres,) dont le genre Åmblyodon constitue la premiere étape et qui se continue par le genre Meesea pour finir avec le genre Paludella en un cul-de-sac. Quoique les trois genres de Meeséacées soient assez distants Vun de Mautre pour qu'on puisse, avec Lindberg, les considérer comme les types dun égal nombre de sous-familles, il convient néanmoins de les maintenir réunis; le genre Amblyodon ne doit 3 I. HAGEN. [1908 pas étre rapporté aux Iunariacées, å cause de sa coiffe, de ses stomates bicellulaires, de la conformation de l'endostome et de la structure de la nervure. Quant au genre Catoscopium, il s'écarte tellement des autres, par la forme de la coiffe, par la structure du péristome et par d'autres différences que je passe sous silence, qu'il vaut mieux le classer ailleurs. Vår | Folia recurvo-squarrosa, mamillosa; exostomium longitudinis I endostomme SER AEE ee EE Paludella | Folia haud curvata; exostomium endostomio brevius . . 2 Fresmefoees sne ET +++ Amblyodon | Geluæviolarshime PEN Meesea. Ambiyodon PB. p. p.; Schimp. [ 1805 søkte Palisot Beauvois ganske vilkårlig at indføre navnet Amblyodon, (som av ham skreves Amblyodum,) i stedet for Hedwig's Meesia; slegten omfatter hos ham Å. dealbatum, longisetum, minus, stygium, (2: Uinclidium,) og uliginosum. Men navnet formådde ikke at trænge igjennem, det nævnes ikke en- gang hos nogen bryologisk forfatter før i 1841, da det i Br. eur. fremdroges av glemselen og gjenindførtes for A. dealbatus. Fra dette tidspunkt er der sågodtsom enighet om slegtens berettigelse, og den utgjøres fremdeles kun av den nævnte ene art. Da slegten således før 1841 var slået sammen med Meesea, kan der først fra dette tidspunkt av bli spørsmål om dens plads i systemet. i Br. eur. blev den stillet ved siden av Meesea, men i Corollariet (1855), der, som anført, optar Meesea og Uatoscopium i familien Meeseaceæ, blev den anbragt i Bryaceæ mellem Webera og Zieria, en fremgangsmåte, som Schimper imidlertid forlot alle- rede i 1860, da han i Iste utgave av Synopsis indordnet den under Meeseaceæ, for i 1876 atter at indta et andet standpunkt. Imidlertid hadde Karl Miiller i 1848 i Synops. musc. henført Am- blyodon til Trib. Funarioideæ, Subtr. Funariaceæ, hvor den står sammen med de øvrige slegter, som fremdeles utgjør denne familie. Men heller ikke Karl Miller undgik at skifte opfatning; i Gen. Musc. (1901) finder man den ved siden av Meesea og Paludella i familien Meeseaceæ. Karl Millers oprindelige anskuelse blev No. 9] NORGES MEESEACEÆ. 9 imidlertid i 1864 optat av Lindberg, der opstillet Amblyodonteæ som en underfamilie av Funariaceæ ved siden av Funartieæ, Discelieæ og Gigaspermeæ; det samme gjør Milde i 1869, medens Schimper i 1876 (og i overensstemmelse med ham Juratzka i 1882) stiller Amblyodonteæ mellem Bryeæ, (som hos begge også indbe- fatter slegter som Mmium og Cinclidium,) og Meeseeæ. Amblyodon dealbatus (Dicks.) PB. Er kjendt som borger av Norges flora allerede for omkring 100 år siden, idet den nemlig i 1812 angis fra Nordland av Wahlenberg og i 1813 1 Flora Danica som samlet i Norge av Chr. Smith. Den kræver fugtighet for at trives og sætter pris på kalk og organiske stoffer i underlaget, men er ellers ikke særdeles fordrings- fuld med hensyn til dettes beskaffenhet; den findes like så vel på jord ved bækker, i myrer, sumper og torvgraver som på råttent træ og på klipper, på den sidstnævnte station dog kun, når berg- arten er skifer eller kalkholdig; på hårdere bergarter og rent kisel- berg er den hos os neppe fundet. Dens utbredelse i Norge får sit særpræg derved, at den så godt som ganske mangler på Vest- landet; den er hos os overhodet ikke bemerket længer vest end til 89 øst for Greenwich, uagtet den ellers ikke skyr det insulære klima, (den findes f. eks. flere steds på de britiske øer). Den er således indskrænket til det nordenfjeldske og østenfjeldske; indenfor dette område er den på sine steder, som i Gudbrandsdalen, i Opdal, ved Trondhjemsfjorden og Saltenfjorden ingen sjelden art, medens dens optræden ellers er sporadisk. I Norge har den sin nord- grænse (ved omtrent 709 n. b.) og er ellers utbredd over en stor del av den nordlige tempererte Zone. I vertikal retning forekommer den fra kysttrakterne ved Kri- stianiafjorden gjennem hele skogbeltet indtil op i bjerkebeltet, og efter en enkelt angivelse skal den på Dovrefjeld endogså over- skride bjerkegrænsen; sin væsentlige utbredelse har den imidlertid i åsregionen. Den træffes ofte kun i ringe mængde; den findes imid- ertid altid med frugt, som, når planten vokser i åsregionen, 10 I. HAGEN. [1908 mister låget i midten av juli, i højere liggende egne (som på Dovre- fjeld) dog først indtil en måned senere. Blomstringstiden falder i den subalpine region omkring 1Ode juli; et eksemplar, som på denne dato var samlet i 1900 i Opdal (ca. 460 m. over havet) hadde dels blomster med ikke helt utviklete, lukkete befrugtnings- organer, dels sådanne med tømte, men endnu ikke sammenfaldne antheridier og åpne pistillidier med ufarvet fot; i en blomst fra Onsø !*/; 1890 fandtes antheridier, som endnu manglet ikke litet i at være fuldt utviklet. På den anden side har et eksemplar fra Trondhjems omegn ?%; 1892 kapselstilker av over 3 cm. længde uten opsvulmning i spidsen. Den varierer litet eller ikke. Kapselens større eller mindre krumning synes at afhænge av dens modenhetsgrad. Voksesteder: Sm. Onsø, Åle, Ørebæk; Kråkerø ret ind for Aris- holmen: Ryan. Å. Aker, nær Loelven og østenfor denne nedenfor Etterstad- sletten: M.N. Blytt; Bærum, Tjernsrudtjernet: M.N. Blytt, Kaal- aas, (if. Kiær formodentlig det samme som Stabæktjernet i Hartm. Skand. Fl.); Asker, Næsøtjernet: Bryhn. bu, Hole, Motjernet; Norderhov, Gullerudtjernet: Bryhn. NB. Aurland, Ravnanåsi: Wulfsberg. K. Ringebu, Stulsbroen: J. Vahl; Søndre Fron, Ugledal, Fævolden vest for Lågen ret mot Listad: Kiær; Nordre Fron, Tårud: Ryan; Kvamsporten: H.; Sell, Bredevangen: Kaurin og Ryan; Lom, Røjshejm 550m.: H.; Visdalen fleresteds op til 840 måMoer Fr Dovre Mjermi Ker H. Lilleelvedalen, Stejmoen: Ryan; i Foldalen mellem Lilleelvedalen og Ryhaugen: Kindberg; Arlete: Kiær. Røros, Ryen: H.; Opdal, Kongsvold: M. N. Blytt; Gåvålien, Knutshøen nederst i vidjeregionen if. Kindberg; Driv- stuen 680 m.: H.; ved Driva nedenfor Barstad: Kaurin; ved Nybroen 470 m., nedenfor Håkår 460 m., Grøte 500 m, Skaret 830 m., Stuen 520 m.: H.; Strinden, Ladehammeren fleresteds: M. N. Blytt; Tømmerholt, Blækkan: H. NT. Øvre Stjørdalen, Bålhammeren: Bryhn; Levanger, Rinnleret: H. No. Monticuli inferalpini if. Wahlenberg; Hatfjelddalen, Løjpskaret 700 m.: Fridtz; Alstahaug, Alstenøen: M.N. Blytt; Nesne; Tommar Re mnesy Breanberget ABI EBbEee ren. Arstad: H.; Saltdalen if. Sommerfelt; mellem Rognan og Hals; Fauske, Storstejnfjeldet 380 m., Løgaflen: H.; Bodin, Bodø if. No. 9] NORGES MEESEACEÆ. 11 Holmgren; Bodømyren: H.; Evenes, Strand if. Ekstrand; Dver- berg, fleresteds og i betydelig mængde: Kaaiaas. Tr. Bardo, Bergskletten i furu- og bjerkebeltet: Arnell; Trondenes, Harstad; Lenviken, Gibostad: Kaalaas; Tromsø- sundet if. Holmgren og Berggren; Lyngen, på fjeldene ved Lyngsejdet if. C. Hartman. Alten: M. N. Blytt; ved Altenelven mellem Elvebakken og Rajpas, Storviksnesset if. Zetterstedt; Kistrand, Repokoski- niemi: H Meesea Hedw. emend. Schimp. 1 (Pole frede dene GJ EN M. triquetra | Folia polysticha, negre NE ANA 2 ng Å Dioica, folia acuta. . . ++ arve M. longiseta ll Heteroica, føle oblusa M. trichodes. Meesea trichodes (L.) Spruce. Blev opdaget av Dillenius omkring 1720 ved Grinberg i Hessen og først beskrevet i Historia muscorum 1741. Fra Norge blev den for første gang angit av Hans Strøm 1 1788. Den vokser på fugtig humusjord av hvilkensomhelst art, ved bredden av bækker og elver, i myrer og sumper, i torvgrøfter, på fugtig råttent træ, samt på våte klipper uten hensyn til bergarten. Den findes over en stor del av landet, dog med undtagelse av kysttrakterne; den mangler således aldeles i Smålenene, i Jarlsberg og Larvik samt i Lister og Mandals amt; i de øvrige kystamter søndenfjelds er den vistnok påvist, men kun i deres indre dele, og er her overhodet sjelden, medens den i indlandstrakterne og nordenfjelds snarest må betegnes som en almindelig art på pas- sende lokaliteter. I overensstemmelse med, hvad der her er be- merket, går den søndenfjelds ikke helt ned til havet; de laveste voksesteder, som her kjendes, angis at ligge i en højde av 150— 200 m.; på fjeldene går den (især i form av var. minor) meget højt op i højfjeldsbeltet. Den træffes altid med frugt, som mister låget omkring midten av juli. Blomstringstiden falder i den sidste uke av juni; et eks- emplar fra Stulsbroen i Gudbrandsdalen, samlet */; 1858, har hanblomster med dels tømte, violette, dels lukkete, grønne anthe- ridier. Eksemplar fra midten av juli, samlet på flere steder, har befrugtete pistillidier av perichætialbladenes længde. 12 I. HAGEN. [1908 Voksesteder: Å. Østre Aker, Stor-Ryen: Wulfsberg; Bærum, Tjernsrud- tjernet: M. N. Blytt; Isielven: Kaalaas. Bu. Hole, Krokkleven: M. N. Blytt; Norderhov, under Gyrihaugen 150—200m.; Jevnaker, Olumbråten: Bryhn; Hemse- dal, Bjøberg: Kaalaas. Brønn Gausta HrNEhAN Smith, Ne. Bykle, Mejenfjeldet 1400 m.: Bryhn; ved mundingen av Øreelven 700 m., Lyngebuen (på fjeldet mellem Bykle og Lyse) if. Ahnfelt og Lindblom. St. Sand, Lifjeldet 350—600 m. > Keane SB. Røldal, Valdalen; Ulvik: Wulfsberg; Granvin, Vasane 700 m.: Havås; Voss: M. N. Blytt. NB. Borgund, Filefjeld, Maristuen if. S. Møller og Bin- stead; Aurland 1200 m.: Kaalaas; Ravnanåsi, Håbergnåsi if. Wulfsberg; Lyster, Berdalen: Ryan. K. Søndre Aurdal; Vestre Slidre; Vang; Fåberg; Vesire(Gausdal Ringebu Nordre krones eee komrbovreskesyje H. Løjten; Åmot; Lilleelvedalen; Kvikne. ST ARGr0 SO pda Rennebu Medalen Sokne dalen: Strinden; Malvik. NT. Nedre Stjørdalen; Grong. NoHae rjelddalenfVeErs ene NG ahaus Nene: Hemnes; Mo; Bodin; Saltdalen; Fauske; Sørfolden. Tr. Trondenes; Ibbestad; Bardo; Malangen; Len- viken; Tromsøsundet; Lyngen; Nordrejsen. Alten: Talvik Hamn mertestKistrandsrkKara sjok; Nesseby; Vardø. var. minor (Brid.). | Cæspites compacti, depressi. Folia densissima, rigida, erecta, ovato-lanceolata — lanceolato-linearia, obtusa vel acuta, costa cras- sissima. Seta et capsula breviores quam in typo. Denne hungerform forekommer på utsatte steder ovenfor træ- grænsen eller ialfald kun litet nedenfor denne og går på sine steder direkte over i typen. NB. Aurland, Ravnanåsi: Wulfsberg. R. Surendalen, Gjetahætta 950 m : H. K. Dovre, Blåhøen: Zetterstedt; Lesje, Grønhøen: Fridtz. H. Lilleelvedalen, Tronfjeldet 1000 m.: Ryan. ST. Opdal, Dovrefjeld indtil 1250 m. if. Hibener; Kongs- - vold: Liebmann; Søndre Knutshø: Kiær. No. Mo, Vesterfjeldet if. A. Blytt; Fauske, nedenfor Su- litjelma 900 m.: H. No. 9] NORGES MEESEACEÆ. 13 Tr. Nordrejsen, Venetvaara ovenfor bjerkegrænsen: Jør- gensen. F. Alten, Kåfjord: M. N. Blytt; Vadsø: Deinboll. var. angustifolia (Brid.). Folia patentia, siccitate magis flexuosa, ex ovali lanceolato- linearia, acuta vel raro obtusa, celiulis folii medii anguste rect- angulis. De: eksemplar, jeg har henført til denne varietet, er fra føl- gende steder: Bu. Modum: M. N. Blytt. Ne. Bykle, Væringsæteren, Brejvik: Bryhn. SB. Skånevik, Skutet 720 m. på skifer: Kaalaas. K. Nordre Land, Finnen: M.N. Blytt; Vang, under " Grindadn: Kaalaas; Ringebu: Sommerfelt; Stulsbroen: M. N. Blytt; Nordre Fron, Tårudsæteren: Ryan; Lom, Visdalen: H.; Dovre, Blåhøen: Kiær. H. Lilleelvedalen, Gjelten i vejkanter: Ryan. ST. ,Dovre* 1823: Herb. Sommerfelt; Opdal, Kongsvold 1836: M. N. Blytt; ved Vårstigen: Kaalaas; Malvik, Dalberget: Angström(?). NT. Lierne, vest for Støviken: Fridtz. No. Vefsen, Trangskaret ved Mosjøen: Kaalaas; Mo, Dun- derlandsdalen, Langflauget: A. Blytt; Vesterfjeidet, ovenfor Krok- strand: Arnell; Bejeren, Arstad: H.; Fauske, under Sulitjelma: Conradi; Fagerli, Fauske på marmorberg; Sørfolden, Djupviks- fjeldet 380—500 m.: H. Tr. Tromsøsundet: M. N. Blytt. F. Alten (overgangsform): M. N. Blytt; Kistrand, Børs- elven: Kaurin. Det fremgår av denne fortegnelse over voksesteder, at var. angustifolia ingenlunde kan betegnes som nogen sjeldenhet, og at dens utbredelse fornemmelig tilhører det subalpine belte. Quant au Meesea alpina Funck, je dois avouer que je n'en ai vu ni exemplaires originaux, le ,Moostaschenherbarium* ne m'ayant pas été accessible, ni aucune description, en supposant quil en existe une. La Flora 1823, p. 274 qui est citée dans la litérature, n'en contient aucune, mais on y lit que le M. minor du Moos- taschenherbarium doit porter le nom de M. alpina. La Br. eur. rapporte å la var. alpina les M. stricta Brid. et M. angustifoliu Brid.; c'est une assimilation qui ne paraitra pas juste si on veut bien tenir compte du fait que les feuilles sont rigides et droites 14 [. HAGEN. [1908 chez le M. strieta, et que, chez le M.angustifolia, elles sont plus étalées que celles de la forme typique. Ceci explique pourquoi Rabenhorst considere le M. stricta seul comme étant identique å la var. alpina et retient le M. angustifolia pour en faire une variété distincte. Si j'ai compris la var. siricta correctement, il existe en Norveége des formes qui selon toute apparence lui appartiennent, mais elles different si peu de lespece type qu'elles peuvent aussi bien étre réunies å celle-ci. Meesea longiseta Hedw. excl. synon. M. longiseta, som Hedwig angir at kjende både fra Sverige og fra Preussen, forveksledes i lang tid med M. triquetra, en forvirring, hvortil Hedwig selv gav foranledningen, idet han som synonym til sin M. longiseta citerer Mmum triquetrum L., som imidlertid efter beskrivelsen utvilsomt er Meesea triquetra. Uagtet nærværende art er samlet i Norge allerede av M. Vahl under hans ophold i Finmarken 1785—86, (den findes i hans efterladte sam- linger som ,.Hypnum +. . . Legi in Norvegia" og som ,Bryum . + . Legi in Finmarkia,*) er det derfor umulig at avgjøre, om de ældste angivelser i literaturen, der hitrører fra Wahlenberg, Bridel, Som- merfelt og Hartman, refererer sig til denne eller til den følgende art. Den første pålidelige literaturangivelse om plantens forekomst i Norge må derfor tilskrives Hartman (i Ste utgave av Skandina- viens Flora, 1849). Den vokser på meget våte steder, blandt græs og Sphagna i hængemyrer og ved bredden av sjøer og tjern, nogenlunde uav- hængig av det geologiske underlag. Ved artens utbredelse er det likesom for M. triquetra at merke, at den er utpræget kontinental; den mangler likesom denne på de britiske øer og på Frankrigs vestkyst, og i overensstemmelse hermed er dens utbredelse i Norge indskrænket til Kristiania, Hamar, Trondhjems og Tromsø stift indtil 70" n. b., hvor den har sin nordgrænse, og indenfor dette område forekommer den til og med meget spredd, så at den må regnes til vore sjeldnere planter. Den synes fornemmelig at fore- komme i lavlandene, dog stiger den på Dovrefjeld op til en højde av 1000 m. No. 9] NORGES MEESEACEÆ. 15 Den forekommer sågodtsom altid med frugt, der modnes i den sidste uke av juli, uten at højdeforholdene, som det synes, i så henseende kommer synderlig i betragtning. På denne tid foregår også blomstringen. Den varierer i kapselstilkens længde, som i de lavere egner er betydelig større end i fjeldtrakterne. Voksesteder: Å. Østre Aker, Nøkkelvatnet; Bærum, lysakertjernet: M. N. Blytt. Bu. Modum: M.N. Blytt; Bergan: Kiær; Norderhov, Hovsfos, Hovsmarken 125 m.: Bryhn. K. Gran, Rognlien: Kiær; Lom, Vasmyren 600 m. sparsomt: . Kaurin og H.; Dovre, Fokstumyren ca. 1000m.: M. N. Blytt. ENO rdregOdaleny Bergs MEN Blytt Valerie Bryhn; Asnes, Kongelbæk: M. N. Blytt; Lilleelvedalen, Melejmsbækken: Conradi. ST. Røros, Tyvold 650 m.: Conradi og Ryan. No. Mo, mellem Nævernesset og Ørtfjeldet: Fridtz; Salt- dalen if. Sommerfelt, Tausa 800 m. st.: Fridtz. Tr. Tromsø 1841: M. N. Blytt. F.: M. Vahl; Kistrand, Mantermukka: H.; Smørstad i gamle flodsenger: Ryan. Meesea triquetra (L.) Aongstr. Denne plante var kjendt allerede av Linné, og den optoges av Gunnerus i Fl. Norv. II, (1772,) men om denne meddelelse er rigtig, kan nu ikke avgjøres av mangel på eksemplar. Det samme gjælder Sommerfelts angivelse om dens forekomst i Saltdalen (1826) og Hartmans i Skand. FI. ed. 4, (1843,) da arten, som ovenfor bemerket, indtil 1841 blev sammenblandet med M. longi- seia. Den første, som med sandsynlighet kan antas at ha opgit den rette M. triquetra for Norge, er Scheutz (1869). Den forekommer på lignende steder som M. longiseta og er omtrent like hyppig som denne. Også i sin horisontale utbredelse frembyr den den største overensstemmelse med sidstnævnte art, idet også M. triquetra er utpræget kontinental. Den stiger imid- lertid højere op på fjeldene, idet den er bemerket ialfald op til 1400 m., og forekommer i motsætning til M. longiseta også på Spitsbergen og i Grønland. I de lavere egne er den sjeldnere end 16 I. HAGEN. [1908 den foregående og holder sig mest til den subalpine (og alpine) region. Den varierer sågodtsom ikke. Frugt mangler undertiden. Uagtet det norske materiale er litet sunstig for fænologiske iagttagelser over arten, synes dog så meget at kunne sies, at frugtmodningen falder endel senere end for M. longiseta og neppe indtræffer før i første halvdel av august. Blomstringstiden falder ifølge et eks- emplar fra Valders omkring 20de juli. Specielle voksesteder: Å. Bærum, Dælivatnet 9 (forma robusta); Nes, Guldtjernet; Ullensaker, Hærsjøen: M. N. Blytt. Bu. Norderhov, Hovsfos st. (forma robusta): Bryhn. Br. Rauland, mellem Mjøsvatnet og Totakvatnet ved Li- elven: Bryhn. Ne. Holt, Nes st.: C. Rosenberg. SB. ,Fuse in paludibus, ded. Kryger* st.: Herb. Sommerfelt. NB. Sogndal, Kaupangerskogen sparsom og st.: Wulfsberg. K. Nordre Aurdal, Fulsen 900—1000 m:: Bryhn; Østre Slidre, Haugsæteren ved Strømvatnet, 1050m. 7: Kaalaas; Ve- stre Gausdal, Nordgård 800m.: Ryan; Dovre, Hjerkin: Bryhn. H. Romedal, Langmyren ved Formo: Bryhn; Lilleelve- dalen, Krokhaugen st.: Kiær. ST. Opdal, Dovre: Schiøtt, i bjerkeregionen ved Gåvålien, Knutshøen: Kindberg. No. Hatfjelddalen, Trollerud 700 m. st., Sletfjeldet 700 m. od: Fridtz; Saltdalen, f. eks. Jarbruelven, ,intra Sæteren* st. (forma robusta): Sommerfelt. F. Alten, ved Kirken st : Zetterstedt. Paludella Brid. Nærværende slegts eneste art, som fra først av var henført til Bryum, blev av Ehrhart i 1788 kaldt Paludella. Som det fremgår av hans bemerkninger i Beitr. z. Naturk. bd. 4 p. 1493), betragtet han ikke selv dette navn som slegtsnavn, og det kan, som liggende utenfor den binære nomenklatur, overhodet ikke gjøre krav på nogen prioritet inden denne. Man kunde derfor være til- bøjelig til at gi Palisot-Beauvois's Orthopyxis fortrinnet, da dette 1) Han betegner sine Nomna usualia som ,ein Versuch, jeder Pflanze einen Namen zu geben, den man fir sich und ohne ein dabeistehendes Nomen genericum gebrauchen kann.% No. 9] NORGES MEESEACEA. 17 navn er det ældste, der er ment som et virkelig slegtsnavn. Men denne slegt er sammensat av så højst uensartete elementer, (Aula- commium androgynum, palustre og heterostichum, Webera longi- collis, Leptostomum macrocarpum, Timmia megapolitana, Philo- notis sphærocarpa og Paludella squarrosa,) at navnet enten belt bør lægges tilside eller ialfald kun anvendes for en sektion av Aulacommnium. Da noget senere Bridel gjorde Ehrharts enkeltnavn til et slegtsnavn, der tilfredsstiller den binære nomenklaturs for- dringer, er det således ham og ikke Ehrhart, der må betragtes som slegtens grunder. Senere er denne anerkjendt uten nogen- somhelst motsigelse. I et av de første forsøk på et naturlig mossystem (Schwågrichen 1830) henføres den til Familia Mmit sammen med f. eks. Aula- commium, medens Meeseq har fåt plads i Familia Bryit; i det næste lignende forsøk (Hampe 1837) utgjør Paludella og Meesea sammen med Mnium, Cinchidium, Timmia o. a. familien Bryeæ. Uagtet Karl Miller i 1848 av de to nævnte slegter hadde dannet familien Meeseaceæ, finder vi endnu i 1856 Paludella fremdeles opstillet under Bryaceæ. Dette er imidlertid det sidste forsøk på at fjerne den fra Meesea, de to slegter henføres nu av alle for- fattere til samme familie, Meeseaceæ. Paludella squarrosa (L.) Brid. Er beskrevet og avbildet allerede i 1733 av Buxbaum efter eksemplar fundet ved Jekaterinow. I den norske botaniske literatur fra det 18de århundredes sidste halvdel findes den av J. A. Krogh nævnt som forekommende i- Nordfjord og av Hans Strøm som voksende på Eker. Paludella vokser helst i våte myrer, mindre hyppig på over- rislete berg; tuerne er sjelden rene, idet den gjerne enten selv er indsprængt mer eller mindre rikelig blandt græs eller blandt andre løv- eller blandt torvmoser, eller dens egne tuer viser en sterkere eller svakere opblanding med sådanne fremmete bestanddele. Den er utbredd over hele landet til dets nordligste dele, (likesom den også findes på Spitsbergen og i Grønland,) dog med undtagelse av de sydligste og vestligste kyststrøk. Den skyr nemlig det insulære 7; på 18 I. HAGEN. [1908 klima, således som det også fremgår av dens fravær på Frankrigs vestkyst og overmåde sjeldne forekomst på de britiske øer, (om den overhodet forekommer der længere); på Vestlandet er den derfor, forsåvidt som den ikke holder sig til fjeldene, indskrænket til de indre fjordstrøk; i Sogn, hvor den neppe er sjelden i de indre dele, er den således ikke bemerket længer mod vest end til Vik.. Den går fra lavlandet højt op over trægrænsen. I lavlan- dene forekommer den ulike sjeldnere end i den subalpine og alpine region og gjør ofte indtryk av her at befinde sig under mindre gunstige forhold. Den er istand til at sætte frugt helt oppe i en højde av 1000 m. og så langt nord som i Talvik, men forekommer også ofte steril. Lågfældningen foregår i sidste uke av juli og første uke av august. Befrugtningen sker i den sidste trediedel av juli; eks- emplar samlet fra ”!/, til */; på forskjellige steder og i forskjel- lige år har både åpne og lukkete antheridier og pistillidier; flere indsamlinger fra omkring /s viser tømte og sammenfaldne an- theridier. Voksesteder: Sm. Onsø, Dammyr, Tvetemyr st.: Ryan. Å. Skedsmo; Aker; Bærum; Asker. Bu. Lier? (Blegtjernet ved Drammen: Kiær); Eker if. H. Strøm; Hole. JL. Tønsberg: Chr. Smith. Br. Ejdanger; Tinn. Ne. Holt; Bykle. SB. Røldal, Valdalen: Wulfsberg. NB. Filefjeld: M. N. Blytt; Borgund, Maristuen alm.: S. Møller og Binstead; Lærdal, Brejstølen st.; Aurland flerest. st.; Vik, Jorddalen st.: Wulfsberg; Nordfjord if. Krogh. K. Nordre Aurdal; Vang; Fåberg; Vestre Gaus- dal Øserre GausdalFRIngebu Sondre Fron: Vare: kEom;Dovresibesje: H. Åsnes; Våler; Lilleelvedalen, Råtåsjøhøen i Foldalen 1000 m. fr.: Conradi; Tønset. SN RIønost: Opdal: Rennebu Trondhjem: hun: den; Malvik. NT. Nedre Sørdal. Hegre No. Hatfjelddalen til 1100 m.; Vefsen; Hemnes; Mo; Bejeren; Saltdalen; Fauske; Skjerstad; Sørfolden; Ankenes; Sortland; Dverberg. No. 9] NORGES MEESEACEÆ. | 19 Tr. Trondenes; Bardo; Malangen; Lenviken; Tromsø- sundet; Nordrejsen. FØAlten Nelvik Hammertesti Kistrand (102 fn' på fr); Karasjok; Sydvaranger, Svartvatnet fr.: Fridtz. forma leptocarpa n. f. Capsula cylindrico-arcuata, siccitate 04 mm. crassa. No. Bejeren, Soløjen fr.: H. 20 I. HAGEN. [1908 If. Georgiaceæ Rab. I et av de første eksisterende forsøk på at opstille et naturlig mossystem, (Schwågrichens i 1830,) førtes Tetraphis til Familia Mnii; den av denne forfatter selv nogle år i forvejen opstilte slægt Tetrodontium eller nogen av dens arter nævnes her overhodet ikke. I sin Synops. Musc. (1848) stillet Karl Miller den i Trib. Mmioideæ. Subtrib. Mmiaceæ, hvor den står mellem Hymenodon og Lepto- iheca. I 1855 finder vi i Schimpers Coroll. Br. eur. familien Tetraphidaceæ, kun bestående av de i nærværende arbejde be- handlete former, og som under navn av Tetraphideæ med samme begrænsning gjenfindes i Synops. ed. 1 (1860) på en sådan måte, at det synes at ha været forfatterens hensigt at inordne den under tribus Grimmiaceæ. I Synops. ed. 2 (1876) utgjør fam. Tetra- phideæ alene tribus Tetraphidaceæ, som der har plads efter Emcalypta og foran Schistostega. Imidlertid hadde Mitten i 1869 fjernet familien fra de øvrige moser, idet hans Hlasmodontes, som den danner, er (ved siden av Nematodontes og Arthrodontes) en avdeling av Homodictyi. Også Lindberg lægger den samme vegt på peristomet; hans Polytrichoidei sammenfatter Mittens Nemato- dontes og Elasmodontes, hvorved Georgia kommer til at stå nær- mest Polytrichaceæ og Buxbaumiaceæ. — . Navnet Georgiaceæ indførtes av Rabenhorst i 1848 som synonymt med Tetraphideæ, (hvilket navn i forbigående var brugt i Br. eur. 1843). Efter min mening er peristomet hos Georgia at betragte som en irregulær dannelse, i likhet med f. eks. mundingshinden hos Hymenostomum. Likeså litt som man på grund av likheten i kapselmundingens tillukning stiller den sidstnævnte slegt ved siden No. 9] NORGES GEORGIACEÆ. 21 av Polytrichaceæ, likeså litt kan dette gjøres med Georgia. Ved undersøkelsen av dens slegtskapsforhold må man derfor se bort fra det abnorme peristom og bedømme dem efter slegtens øvrige kjendemærker. Familien består av en enkelt slegt, Georgia Ehrh. | Surculus elongatus; costa foliorum distincta; calyptra paullo mirage perenume porrecear G. pellucida | Surculus brevissimus; costa foliorum debilis; calyptra totam eapsmammiegense FN NE G. Browmuana. Georgia pellucida (L.) Rab. Denne art, som indtil for et par decennier siden almindeligvis gik under slegtsnavnet Tetraphis, var kjendt allerede av Buxbaum og anføres i hans PI. Halens. (1721). I Norge er den likeledes angit fra det 18de århundrede, idet både Gunnerus (i 1772) og Strøm med sikkerhet kan antas at ha fundet den; noget av dem samlet eksemplar er dog ikke opbevaret, men derimod et av M. Vahl. Den vokser på råttent træ, både på stubber og vindfald, helst i skyggefulde, fuktige skoger, men også på jord, som indeholder plantestoffer i opløsningstilstand, således på torvjord og nedhæn- gende torvagtige masser på klipper og berg. Den er utbredd over hele Norge, (hvor den også har sin nordgrænse, 709 25" n. b.,) fra havflaten til højt over trægrænsen, men er meget sjeldnere på høj- fjeldet end i skogbæltet. Den forekommer i regelen, men ingenlunde altid, med frugt; denne er bemærket helt nord i Bardo og det indre av Nordrejsen, og søndenfjelds (i Valders) ialfald op til 700 m., på Dovrefjeld til 850 m. og i Nordland til 600 m. Modningstiden kan sønden- fjelds sættes til slutningen av juli og begyndelsen av august; den kan imidlertid dra sig ut over et forholdsvis langt tidsrum,. således er eksemplar fra Nordmarken ved Kristiania %/; (1886) og *3/s (1883) begge ifærd med at kaste låget. Blomstringen indtræffer tidligere; planter fra Smålenene ”'/; og fra Trondhjem */g viser begge såvel lukkete som tømte antheridier; en lignende fra Opdal 570 m. 19%; har antheridierne nylig tømt, et måske endnu lukket. DD [69] I. HAGEN. [1908 Utbredelse: Sm. Hvaler; Onsø; Glemminge; Borge; Vartejg; Råde; Våler; Trøgstad. Å. Ullensaker; Aker; Bærum; Asker. Bu. Ringerike; Nore. JL. Sande; Sem; Tjømø; Sandeherred; Larvik. br. Bamle; Gransherred; Tinn; Nissedal. Ne. Søndel ed; Holt; Dypvåg; Østre Moland; Barbu; Homme- ; Bygland; Valle; Bykle. *LM. Nes. St. I Ryfylke alm. SB. Etne; Tysnes; Fuse; Bergen; Alversund; Granvin; Voss; Vossestranden. NB. Gulen; Sogndal; Lyster; Borgund; Førde. Å. Kværnes; Surendalen. K. Vestre Slidre; Vang; Toten; Ringebu; Sell; Våge; Lom; Dovreribesje: H. Solør; Romedal; Ringsaker; Kvikne. ST. Opdal; Rennebu; Støren; Tilder; Trondhjem; Malvik; Roan. NT. Nedre Stjørdalen; Hegre; Meraker; Levanger. No. Hatfjelddalen; Vefsen; Alstahaug; Nesne; Hemnes; Mo; Bodin; Fauske; Sørfolden; Ankenes; Vågan; Buksnes; Sortland; Dverberg. (,I Lofoten, Vesterålen og Senjen i det hele sjelden og fleresteds tilsyneladende manglende, op til 300 m.; frugt er sjelden:* Kaalaas.) Tr. Trondenes; Bardo; Målselven; Lenviken; Berg; Malan- gen; Tromsøsundet; Nordrejsen. Fr. Alten; Talvik: Hammerfest; Kistrand; Fanen. Georgia Browniana (Dicks.) Mull.-Hal. Den form, som må betragtes som artstypen på grund av, at den først opstiltes som egen art, blev i 1801 beskrevet av Dickson som en Bryum; året efter kom Tetraphis ovata Funck og i 1819 T. repanda Funck til, begge kun ubetydelige former av den først nævnte. I 1824 opstilte Schwågrichen på grundlag av disse tre arter slegten Tetrodontium, som ifølge diagnosen skulde skille sig fra Georgia ved Flores gemmiformes og Calyptra plicata. Tetro- dontium er bibeholdt av en stor del av de senere forfattere, således av Schimper, men forkastes av andre, som Karl Miller og Lind- berg, og den kan visselig også uten savn undværes. G. Browniana er først i 1849, i 5te utgave av Hartmans Skand. FI., angit fra Norge; eksemplarene er samlet av Holmgren. No. 9] NORGES GEORGIACEÆ. 23 Den har sit tilhold i dype og trange fjeldkløfter og bak ned- hængende græsdækker, altså på steder, hvor det diffuse dagslys kun sparsomt og nedbøren overhodet ikke når ind, ofte voksende ret nedad fra oversiden av vandrette sprækker. Kun en enkelt gang er den samlet på et avvikende underlag, nemlig i en sam- menfiltret slamfyldt masse, som synes at måtte skrive sig fra en nedfaldt træstamme i en myr eller bæk. Fra utlandet karakteri- seres den som kalksky, men det samme kan neppe så bestemt sies om dens optræden i Norge; vistnok er bergarten på de fleste findesteder kalkfri, (granit, gnejs, porfyr, gabbro, sandsten, glim- merskifer, men den forekommer også på skifere, som er mer og -mindre kalkholdige, således som tilfældet (foruten måske i Ryfylke) er i Vefsen og Ranen; derimot er den like så litt hos os som andetsteds truffet på rent kalkberg. Da dens yndlingssteder ikke nåes av nedbøren, kræver den til gjengjæld fugtig luft Sådan finder den langs kysten, hvor den ikke er sjelden fra Ryfylke av og nordover til Kristiansund og videre igjen optræder i Vefsen, Ranen og Senjen (med nordgrænse ved 699 25" n. b.). Et andet utbredelsescentrum har den i en langt fra vestkysten liggende del av landet, nemlig Nordmarken ved Kristiania, en egn, som imid- lertid likesom Vestlandet utmærker sig ved sin stærke nedbør, som i gjennemsnit går op til 1150 mm. om året, og fra dette centrum går der atter utløpere til Jarlsberg og Krokskogen. I indlandet op- trær den kun spredd, men de foreliggende meddelelser viser i flere tilfælder, at dens voksepladser her ligger nær ved elvedrag eller tjern, hvor rikeligt dugfald og nattåke til en tid av døgnet må kunne bringe den like så meget, om ikke mere, fugtighet end den større nedbørmængde langs vestkysten og i Nordmarken. Den forekommer fornemmelig i de lavere regioner og subalpint; men den er også fleresteds fundet højt over bjerkegrænsen; det højeste kjendte voksested (i Valders) ligger 1200 m. over havet. Den vokser umiddelbart på stenen, enten alene eller sammen med andre moser, især levermoser, blandt hvilke Diplophyllum albicans og taxifolvum oftest er dens ledsagere. Må man, som bemærket, fra systematikens side finde det nød- vendig at sammenfatte de ovennævnte 3 former i en og samme 24 I. HAGEN. [1908. art, så kan der heller ikke fra deres resp. utbredelsesområder hentes nogen grund til at skille dem ad; ti deres voksesteder ligger om hverandre, og det eneste, som kan tyde på nogen forskjel, er, at var. repanda oftere end de øvrige forekommer på nordlige og højere liggende steder. Listen over voksestederne gives derfor under et for alle tre former; disse betegnes imidlertid som a, (ho- vedformen,) b, (var. ovata,) og c, (var. repanda). Frugten modnes i sidste halvdel av august. Eksemplar fra juni måned har årets frugter umodne; på et eksemplar fra *”/s har de fleste frugter endnu låg, enkelte endog hætte, men endel har allerede kastet låget. De gamle frugter sitter endnu det påfølgende år og beholder ikke sjelden låg og hætte. Blomstringen synes at foregå noget tidligere end frugtmodningen, ialfald fandtes der på det oven- nævnte eksemplar fra *3 ved siden av de modne frugter også frugt- anlæg, som dels såvidt nådde spidsen av svøpbladene, dels rak lidt utenfor disse. Et eksemplar fra */; viser tømte, avblekete antheridier, men plantens friske utseende tyder på, at disse skriver sig fra samme år. Generationsorganer i netop moden tilstand har det ikke lyktes mig at træffe. Efter hvad jeg har set av blomster av begge kjøn, slutter jeg mig til Schwågrichen i at betragte blomsterstanden som tvebo, (,,rhizautoica"); Schimper (og i overensstemmelse med ham de senere forfattere) kalder den enbo med endestående blomster, men efter avbildningen i Br. eur. er det likeså berettiget at kalde den tvebo. Planterne av begge kjøn sitter vistnok tæt sammen, men at de dog er skilt, fremgår derav, at jeg har truffet isolerte hanplanter ved grunden tæt omgit av protonema-blad og med eget rotsystem. Intet tydet på, at de hadde utviklet sig som grene på en hunplante. Voksesteder: Å. Aker, Grefsenåsen (b): Zetterstedt & A. Blytt; Skådalen (b): Kaalaas; Nordmarken: Moe; ved Skjærsjøen (b), ved bækken mellem Tryvatnene og Pinslien (b): Kaalaas; Bjørndal (b): Con- radi; Kikut straks ovenfor Bonna og i Kikutskårene (b), mellem Dammen og Hakklopladsen i åsen vest for Hakkloa (b): A. Blytt; Bærum, på østsiden av Øverlandselven ovenfor Grevevejen (b): Wulfsberg; Kolsåsen nær tjernet nedenfor uren (a): Kiær. Bu. Hole, (Krokskogen,) Øskjevallsæteren 500 m. (b): Bryhn Kongens utsigt (b): Holmgren. Noe NORGES GEORGIACEÆ. NS JL. Sande, ved foten av Glaneren (a): Kaurin. St. Fossan, Nerebø sæter 600 m. på gnejs (b), Oksla (c); Vikedal på skifer (a); Sand (a), Lifjeldet 300 m. (b); Suldal, Skaranuten 500 m. (c): Kaalaas. SB. Sveen, Vikene (a): Jørgensen; Etne, Stølehætta (c): Wulfsberg; Skånevik, under Skutet 600 m. (b); Finnås, Sig- gen (a); Stord, Lundestølen (b): Kaalaas; Tysnes, Ejningevik (a); Fuse, Teigen ved Loksundet (a): Wulfsberg; Granvin, Neståsen (b): Havås; Fane, Hop (b); Årstad, Tvejteråsen (a): Wulfsberg; Hammer, Kalsås (a), Jerfjeldet (a): Kaalaas. NB. Borgund, Slute højt over Maristuen (c): S. Møller & Binstead; Vik, Storskaret 1000 m. (c.); Kirkebø, Blåfjeldet ved Vadejm 730 m. (a); Hyllestad, Lervik (a); Askvold, Lamme- tun (a): Kaalaas; Førde, mellem Stejn og Gravdalen (a): Kinn, .Svanøen nær Kisgruben på sandsten (a): Kiær; Daviken, Tuva ved Rugsund (a): Kaalaas & Fridtz. Å. Vannelven, Løvoldsnipa 530 m. (a): Kaalaas; Sunn- elven, Horvesæteren (a): A. Blytt; Kværnes, Averøen (a): Kiær; 'Surendalen, Gjetahætta 840 m. på glimmerskifer (c).: H Vestre Slidre, Olberget 680 m. (b); Vang, Grindadn 1200 m. (c); Ringebu, nedenfor Ranklev 200 m. (a): Kaalaas. H. Lilleelvedalen, Tronfjeldet 1000 m. (c): Ryan & Conradi; ,Grønne Grotte" ved Flatsæteren (c): Kaurin. ST. Opdal, ved Driva meliem Kongsvold og Sprenbækken (c): Kindberg & Bryhn. NT. Lierne, Lilletjernet og Stygdalen ved Støvikeni Nordli i mængde (c): Fridtz. No. Hemnes, Tverfjeldet i Lejrskardalen ved bjerkegrænsen (9: ca. 600 m.) (0): A. Blytt; Mo, Hauknesfjeldet 300 m. på skifer (c); Berg, ligeoverfor Havn nær stranden på gabbro (c): Kaalaas. 26 I. HAGEN. [1908 IV. Disceliaceæ Br. eur. ampl. Le Disceium nudum, dabord déerit comme Bryum, fut rap- porté successivement tantöt å MWeisia, tantöt å Grimmia ou méme å Coscemodon, jusqu' å ce que Bridel, ce réformateur å tant d'égards de la systématique des mousses, reconnaissant sa position isolée, établisse Je genre Discelium (1826); cette création fut accueillie par une approbation unanime. Mais on n'a pas pu s'accorder sur la question des affinités. (Charles Miiller le réunit en 1843 å un groupe des Funariacées; la Br. eur. (1846) en forma une famille propre... Ch. Miiller adopta cette classification en 1849, mais en 1901 il subordonna de nouveau le genre Discelium aux Funaria- cées. Une irrésolution semblable se constate chez Schimper qui en 1855 maintint la famille des Discéliacées, pour la réduire, en 1860, å une division des Funariacées, et pour la placer, en 1876, comme , Tribus incertæ sedis" entre les Splachnacées et les Phys- comitriacées. Les auteurs postérieurs se partagent entre ces deux classifications, å part Boulay qui assigne, dans son systeme, aux Discéliacées une toute autre place, entre les Catoscopiacées, (placées, dans sa flore, å la suite des Séligériacées,) et les Weisiacées. Bridel s'était déjå apercu de la ressemblance du Discelium avec Catoscopum dans la forme de la capsule et dans la coiffe souvent persistante. Charles Miiller définit ainsi le genre Disce- hum: ,Ephemerorum vegetatio, Catoscopii theca, Trematodontis peristomium;" Schimper le caractérise (en 1860) comme suit: ,Fa- milia paradoxa, vegetationis modo Ephemeris, fructus indole partim Funariis, partim Bryis, partim denique (quoad peristomium) Tre- matodontibus affinis," et il ajoute en 1876: ,verosimiliter potius No. 9] NORGES DISCELIACEÆ. 27 ad Dicranaceas reterenda quam ad Bryaceas." Boulay dit (1884) dans ses Muscinées de la France: ,Les similitudes que cette espéce curieuse présente par sa capsule avec les petits Diecramum, par son péristome avec les Trematodon, le Tr. brevicollis en particulier, ou | Angstroemia longipes, par ses fleurs måles gemmiformes naissant du prothalle avec les grands Dieramum, me paraissent constituer une somme d'affinités qui justifient le rapprochement déjå proposé dans les Muscinées de Est." Voici un abrégé de ce que la littérature contient sur les rela- tions du genre Discelium avec les autres mousses. La ressemblance avec Trematodon qui reside dans la structure des dents percées le long de la ligne médiane et obliquement striolées, ne resiste pas, cependant, å un examen détaillé. Les stries longi- tudinales de dents de Trematodon (comme de toutes les Dicrana- cées) sont formées de séries de fossettes pointillées; chez Disce- um, au contraire, elles sont composées de lignes continues, sans doute de cötes élevées. Le genre Discelium a encore moins de rapports avec les autres Dicranacées, abstraction faite d'une certaine ressemblance dans la forme de la capsule avec Dieranella varia, Grevilleana, et quelques autres; mais si cette ressemblance exté- rieure qu'on retrouve aussi chez Cutoscopium, avait assez d'im- portance pour justifier 'hypothese d'une proche parenté, on pourrait avec la méme raison proclamer une affinité étroite entre les genres Discelium et p. ex. Brachythecium. On ne peut pas davantage accepter le rattachement aux Bryacées; restent done comme alliées supposées les Ephéméracées et les Funariacées. Il faut concéder que I'hypotheése des premiers auteurs concer- nant affinité de Discelium avec les Funariacées semble trouver un appui dans les indications de Philibert sur la structure du péristome. Ce bryologue a cru observer, chez le Discelium, å la partie inférieure de la surface des dents, une ligne médiane, de sorte qu'il existerait ici deux rangées de plaques; il indique en outre la présence d'un endostome. Dapreés cela, ce genre aurait un péristome qui, dans les parties essentielles, serait construit comme celui des Diplolépidées. Pour m'en assurer jai examiné, å des 28 I. HAGEN. [1908 intervalles éloignés de plusieures années, un grand nombre de capsules, les unes fraiches, les autres desséchées. L'observation des détails de la structure du péristome est entravée d'abord par la tenuité excessive des lignes suturales des plaques dorsales, et, en outre, par la présence des stries longitudinales. Mais å l'aide des grossissements suffisants j'ai obtenu la certitude absolue que Vaffirmation de Philibert concernant la présence d'une ligne divisu- rale est inexacte; les stries longitudinales se continuent souvent en direction oblique, sans interruption, d'une moitié laterale de la dent å Nautre, ce qu'elles ne feraient pas si elles avaient une ligne divisurale å franchir; et les sutures horizontales des plaques dorsales s'étendent, dans les dents non percées, sans exception, å la base comme au sommet, ininterrompues d'un bord de la dent jusqu' å Vautre. Cela ne se rencontre pas chez les Diplolépidées; chez celles-ci on voit "que les sutures ne se correspondént pas (sauf tres rare exception) de chaque cöté de la ligne divisurale, quoique le dé- placement soit parfois tres faible. Gråce å cette observation, nous pouvons, d'une maniere per- emptoire, exclure le genre Discelium de la division des Diplolépi- dées; il ne peut done étre placé ni dans la famille des Funariacées ni aupres d'elle; la simple rangée de plaques dorsales le renvoie aux Haplolépidées. Dans cette division, il convient de le placer å proximité des Séligeriacées et des Weisiacées, parce que ces deux familles ont, également comme le genre Discelium, la couche ven- trale des dents péristomiales formée d'une simple rangée de pla- ques, et, par conséquant, dépourvue de ligne médiane longitudinale. I y a, cependant, un détail, qui établit une différence entre le genre Discelium et les familles nommées. Comme l'a observé Philibert, le péristome de Discelium présente, å lintérieur des dents, une membrane, mince, il est vrai, et peu devéloppée, mais cons- tamment visible quand on réussit å voir une dent de profil. Cette combinaison de dents conformées selon un fype haplolépidéen avec un péristome interne, est certainement d'une rareté extréme; elle n'existe pas chez d'autres mousses européennes, et parmi les mousses exotiques je ne kconnais que le genre Mittema qui présente quelque chose de semblable; dans ce genre il existe un No. 9) NORGES DISCELIACEÆ. 29 endostome bien devéloppé en méme temps qu'un exostome dont Jes dents ont une couche dorsale composée d'une seule rangée de plaques. Mais cette simititude d'organisation ne suffit pas pour établir quelque relation entre les deux genres; les deux cas doivent non seulement étre regardés comme des irrégularités, mais aussi étre appréciés différemment. Le devéloppement normal de lendos- tome de Mittemia rattache ce genre aux Diplolépidées, et lirrégu- larité consiste ici en ce que la couche dorsale est formée d'une - rangée de plaques au lieu de deux; chez le Discelium, au con- traire, le péristome appartient strement au type haplolépidéen, mais il sen écarte par la présence d'une membrane endostomiale rudi- mentaire, analogue å celle des Leucodon; chez ceux-ci, å la base ventrale des dents, se dépose de la matiere épaississante dans une couche cellulaire qui ne se partage pas normalément å la formation du péristome. Si on classe, (ce qui est mon opinion.) les Discé- liacées parmi les Haplolépidées qui ont le péristome le plus simple, il faut établir en méme temps que cette famille est beaucoup plus éloignée des autres familles du groupe que celles-ci ne le sont entre elles. Les Discéliacées représentent, sous plusieurs rapports, un type plus primitif; le protonéma persistant, le tissu foliaire låche, la nervure rudimentaire, la tige tres raccourcie, la structure simple des dents péristomiales, les placent au commencement de la série ascendante des Bryales. Je dis la nervure. Cet organe offre un exemple d'une dé- couverte qui aprés avoir été acquise å la science, est tombée dans Ioubli pour ne revoir le jour qu'aprés une longue série A'années. Quoique Schwågrichen ait considéré des 1811 (Suppl. I, 1, p. 66) les feuilles de Discelium comme nerviées, tous les auteurs suivants les décrirent comme énerves. Braithwaite seul (d'apres ce que j'en ai vu) fait exception; il a observé ,faint traces of a nerve;* et malgré cela les auteurs plus récents ne font aucune mention de ce caractére. Cependant, la nervure de Discelium, (qu'on ne trouve pas toujours, il est vrai,) offre beaucoup dinterét, parce qu'elle présente un des rares exemples de l'organisation la plus primitive de cet organe; les autres exemples connus sout fournis par les feuilles périchétiales d' Amblystegium tenuwissimum que Lorentz con- 30 I. HAGEN. [ 1908 sidére comme ayant la nervure la plus simple qu'il est possible d'imaginer!), et par les feuilles caulinaires d Ephemerum cohærens et d'Æ. sessile?). Les feuilles de Discehium étant bien transparentes, ou voit sous le microscope les parois cellulaires de la face inféri- eure aussi bien que celles de la supérieure, mais parfois on observe que ces parois sont plus denses sur une bande médiane de longueur et de largeur variable. Une coupe transversale explique ce phé- nomeéne. Le limbe foliaire est formé, au milieu, sur une certaine étendue, de deux assises de cellules parfaitement semblables entre elles, les cellules de la couche supplémentaire ayant la méme am- pleur, la méme forme arrondie et les parois de méme épaisseur que les autres. La nervure de Discelium est donc formée tout simplement par un dédoublement des éléments ordinaires de la feuille, sans intercalation de cellules différenciées. La raison des relations du Discelium avec les Funariacées est donnée par les considérations ci-dessus; nous avons trouvé, dans un ensemble de caractéres des plus importants, des différences assez grandes pour exclure toute affinité intime. Quant aux rapports avec les Ephéméracées, il en est autrement. Le genre Ephemerum fut fondé par Hampe, en 1837, pour un certain nombre d'especes rapportées jusque-lå au genre Phascum, et il fut placé, tout d'abord, dans la famille de Funarieæ. Charles Miller qui, en 1843, avait accepté cette combinaison, créa, en 1848, la tribu (2: la famille) Ephemereæ; la meme famille, (ordi- nairement nommée Æphemeraceæ,) se rencontre, avec quelques différences dans la délimitation, chez tous le bryologues qui ac- ceptent la division des mousses en deux classes: stégocarpes et cleistocarpes. Lindberg, repoussant cette division, assigne en 1863 au genre Ephemerum une place dans la sous-famille Funarieæ de la famille Funaritaceæ, et, professant une opinion semblable, Brotherus proposa en 1903 une sous-famille Ephemereæ de la fa- mille Funariaceæ. Entre-temps, Lindberg était arrivé å une con- ception toute différente des affinités du genre Ephemerum et le 1) Pringsh. Jahrb. VI, p. 372—373; tab. 27, f. 96. 2) voir Br. eur. tab. I & 2 et Morin, Anat. comp. de la feuille des Musc,, felg 1015 dig 2 No. 9] NORGES DISCÉLIACEZÆ. 31 rapportait å la famille des Tortulaceæ (1879). Ce changement a été accepté, plus tard, par Braithwaite. L'opinion de Schimper dans le Coroll. Br. eur.: ,Funariaceas inter Cleistocarpos fingunt," ou, comme on dirait maintenant en d'autres termes correspondant mieux au raisonnement moderne: ,Cleistocarpos inter Funariaceas fingunt," na qu'une valeur re- streinte. Elle n'est acceptable quautant qu'on subordonne aux Funariacées le genre Discehum. Comme nous lavous vu, beau- coup d'auteurs agissent ainsi, et, dans ces conditions, on comprend qu'ils traitent de la méme fagon le genre Ephemerum. Mais faire une famille spéciale pour le genre Discelium et laisser le genre Ephemerum parmi les Funariacées, cela constitue une inconsé- quence; ce n'est pas avec le genre Funaria ni avec le genre Physcomitrium que le genre Ephemerum a le plus d'affinité, c'est pourquoi aucun de ces genres ne peut décider de la place systé- matique du dernier, tandis que sa parenté avec le genre Disce- lium est si grande quil faut le placer å cöté de lui comme un type moins devéloppé; le genre Hphemerum est au genre Disce- lium ce que le genre Phascum est aux Pottia et le genre Bruchia au genre Trematodon etc. Il est peu important de décider si les Ephéméracées doivent constituer une famille propre ou si on doit les joindre aux Discéliacées; cependant le dernier procédé me semble préférable quand on mnattribue pas å la cleistocarpie lim- portance d'un caractére de famille. Limpricht cite, il est vrai, un caractére du sporange qui les separerait: la resorption de la colum- elle dans le sac sporifere chez les Ephéméracées; mais ce caractére na pas du tout la valeur d'un caractére de famille, ni méme de genre, du moins d'apres la conception moderne du genre Epheme- rum, car il manque, selon Sullivant (Ic. musc. tab. 8) chez E. crassinervium dont la columelle est persistante. L'affinité entre Ephemerum et Discelium ne consiste pas seule- ment dans l'aspect extérieur di au protonéma persistant dans le vert duquel les capsules brunes d Ephemerum produisent précisé- ment la méme variation que les plantes måles de Discelum, de sorte qu'il est impossible de les distinguer å l'oeil nu. Cela doit entrer en considération, mais il convient d'attribuer une importance 32 I. HAGEN. [1908 décisive aux analogies qui existent dans la texture foliaire et dans la structure de la nervure. J'ai rendu compte de la derniére, pour le Discelium, d'apreés mes propres recherches; pour le genre Ephe- merum, jai di men tenir aux figures publiées dans différents traités; lanalogie est si complete que quand on regarde, sous le microscope, une coupe transversale d'une feuille de Discelium, on ne peut pas dire si elle appartient å ce genre ou å quelqu'une des espeéces d'Hphemerum que jai citées ci-dessus, (EU. cohærens et E. sessile, auxquels on pourrait, sans doute, ajouter Æ. mterme- dium dont la nervure, å en juger d'aprés une figure, est aussi mince que celles des especes nommées). Cette structure de la nervure est certainement, parmi les mousses acrocarpes, propre aux genres Discelium et Ephemerum, c'est pourquoi elle prouve, d'une maniere évidente, leur étroite connexité. M. Morin fait remarquer que lorsque les especes du méme genre sont tantöt nerviées, tantöot énerves, la nerve montre lå ou elle existe, une organisation primi- tive. Je ne connais pas d'autres genres acrocarpes se trouvant dans ce cas, que Åndreæa et Fissidens. Mais, comme l'indique la figure de M. Morin lui-méme (PI. I, f. 9,) chez YA. Rothu la. nervure est composée de deux sortes d'dlements cellulaires; et quant au genre Missidens, la nervure parcourt une longue échelle d'or- ganisation différente, des Polypodiopsis, ou elle manque, jusqu'aux Serriditum ou elle atteint un haut dégré de différenciation. D'aprés ces analogies, on ne peut pas supposer que la structure simple de la nervure des genres Discelium et Ephemerum déperde de la circonstance qu'elle se trouve chez quelques espéces et manque chez d'autres. Au contraire, cette structure est quelque chose de caractéristique å ces genres, qui les sépare de tous les autres en méme temps qu'elle les relie intimement entre eux. Ephemerum Hampe. Blev i 1837 utskilt fra Phascum, til hvilken slegt de dengang bekjendte to arter tidligere var henført. Slegtens norske former kan adskilles efter følgende schema: 1 | Spori punctulati, indusiati, lutei. . . > > E, mnutissimum 1 Nerasselveriucosinduso ml No. 9] NORGES DISCELIACEÆ. pg RØkSponNaee 10 JET E. serratum var. media gr Fre LoineL OE SR EE SEE 3 3 Fkoledatorag Aer Ge å % forma typica GE nenstoram TE 4 » var angustifolia. Ephemerum minutissimum Lindb. Denne art, som ikke tidligere er angit fra Norge, er imidlertid allerede i oktober 1826 samlet i Bærum av Sommerfelt og på grundlag herav under navn av E. serratum anført i Hartmans Skand. FI. ed. 2 (1832). Den findes på jord, såvel mager som mere muldrik, ofte på ren lere, såvel på bare flekker som i skoger, på bækkebredder og i indtørrete dammer, på ikke for tørre akrer og brakmarker. Vi : kjender den kun fra nogen få steder i lavlands- og åsbæltet i Kri- stiania- og Trondhjemstrakten, (hvor dens nordgrænse ligger, 63* 24' n. b.,) og den kan vistnok uten betænkelighet betegnes som en sjelden art, selv om det ligger i sakens natur, at den på grund av sin litenhet kun ved tilfældets hjælp opdages. Likesom hos den følgende art modnes frugten i løpet av vin- teren; undertiden kan den findes ganske langt fremskredet i mo- denhet allerede i oktober, men i almindelighet er det ikke før om våren, at den er helt utviklet. La description de Lindberg doit étre complétée sur un point important. les spores présentent un caractére tres particulier: chacune d'elles est enfermée, méme å létat de maturité, dans une enveloppe hyaline legerement ondulée, å travers laquelle leur sur- face finement papilleuse est bien visible. Elles sont, en outre, plus nombreuses que chez les autres formes nommées ci-dessus, et, en général, plus petites. Au moyen de ces propriétés des spores, cette espece peut étre distinguée aisément des formes voisines quand on dispose de capsules mures. Elle est plus répandue qu'on ne l'a supposé jusquici; je la possede de plusieurs endroits de I Allemagne boréale. Voksesteder: Sm. Onsø, Kjenne, Rød: Ryan. Å. Bærum: Sommerfelt; ved en skogsti nær Tjernsrud- tjernet: Kaalaas. ST. Strinden, Sluppen på leret jord i løvskog ved den gamle jernbanelinje, Ferstad i et lerfald ved en bæk, ca. 140m.: H. 3 34 I. HAGEN, [1908 Ephemerum serratum (Schreb.) Hampe. Er, som allerede bemærket, anført for Norge i 2den utgave av Hartmans Skandinaviens Flora efter Sommerfelts eksemplar fra Bærum, som imidlertid tilhører E. minutissimum. Den forekommer ganske under samme omstændigheter som den foregående, likesom den i små grønne flekker, hvori frugt- planterne danner brune punkter. Man har den vistnok fra endel flere voksesteder end V. minutissimum, men også FE. serratum er en sjeldenhet; den er her i landet bundet til Kristianiafjordens omgivelser, med nordgrænse ved 59" 56' n. b. Med hensyn til frugtens modningstid viser den ingen forskjel fra E. mnutissimum. Hovedarten er ikke bemærket i Norge; den forekommer kun som var. angustifolia og den nye var. media Hag. Sporis luteis a typo speciei diversa. Voksested for var. angustifoliu: Å. Aker, Kongshavn: Kaalaas. Voksesteder for var. media: Sm. Onsø, Kjølberg; Kråkerø, Åsgård; Tune, Agnalt: Ryan. Å. Kristiania, Ekeberg: Kaalaas. Ju Sande, Valle Kaurin FMedrum nær Fritsøkilen: M.N. Blytt; Brunlanes, ved bredden av Torpvatnet på fugtig sand: Kiær (ikke ganske sikker). Eksemplar fra Veumengen og Ale i Onsø (Ryan) mangler; fra Huseby i Aker (Kaalaas) har de så ung frugt, at de ikke med sikkerhet kan henføres til nogen bestemt av de ovennævnte former. Discelium Brid. Indbefatter kun en eneste art, Discelium nudum (Dicks.) Brid. Arten anføres i 1812 i Wahlenbergs Flora lapponica, men, som det synes, har han ikke samlet den i Norge. Den næste an- givelse i literaturen, i Hornemanns Dansk oeconomisk Plantelære, hvorefter den. skal forekomme i Finmarken, er åpenbart urigtig. Sandsynligvis er M. N. Blytts eksemplar fra Kristiania de første her i landet samlete, og den derpå grundete angivelse i Hartmans No. 9] NORGES DISCELIACEÆ. 35 Skand. FI. ed. 3 (1838) den første meddelelse om artens forekomst i Norge. Den vokser på bar lere, i lerfald, langs lerete bækkebredder og i vejgrøfter o. s. v., fornemmelig i flatbygderne på begge sider av Kristianiafjorden, hvor den er ganske hyppig; derimot er den meget sjelden i de indre dele av landet, likeså vestenfjelds, hvor den kun er fundet på et par steder indenfor kysten, og norden- fjelds, hvor den dog er kjendt til Salten. [ kystamterne fra Brats- berg til Stavanger er den overhodet ikke iagttat. Det højest lig- gende voksested (i Lilleelvedalen) angis at ligge i skogbæltet. Den forekommer næsten altid med frugt, som modnes i løpet av vinteren og mister låget meget tidlig om våren; eksemplar fra september viser nemlig endnu unge frugtstilker uten synderlig for- tykkelse oventil, og på planter, som i forskjellige år er samlet i begyndelsen av maj, til forskjellige tider i april, ja selv på en fra 18de marts (1877) har alle frugter kastet låget. Blomstringen sy- nes at foregå henimot midten av juli. Voksesteder: ; Sm. Onsø, Hauge, Strand, Græsvik, Møklegård; Kråkerø, Asgård: Ryan; Rød; Østre Fredrikstad, Sorgenfri; Borge, Moum: H.; Tune, Agnalt: Ryan. Å. Skedsmo, Lejrelven ved Lillestrømmen: Jørgensen; Aker, Grorud, ved øvre Ljanselv, Ljan: Kaalaas; Ryenbergene, Bryn: M. N. Blytt; Maridalen: Moe; Skøjen, Smedstad, Hov: Kaalaas; Kristiania, Ekeberg: M. N: Blytt; i Oslo ved begyndelsen av den nye Ekebergvej: Kaalaas; tidligere i Torshaugdalen ved Griner- løkken: Kiær; Bærum, Løkeberg: Kiær; Grini: Kaalaas. Bu. Hole, Skjerdalen; Hønefos; Norderhov, Follum: Bryhn. De Sande meget alm.: Kaurin; Borre, Nykirke: Conradi; Sandeherred, Asly, bækken ved Lunden: Jørgensen; Tjømoø, (Goen: Bryhn; Hedrum, Lauve: Kiær. SBIVOSS MEN Blytt: NB. Lyster, Skjolden sparsomt: Kaalaas. H. Lilleelvedalen i skogregionen: Lindberg. ST. Trondhjem: Schlegel og Arnell; Iisviken: H. NT. Nedre Stjørdalen, Gråelven: Bryhn. No. Fauske, ved Fauskebækken: H. 30 ; ; MERNGEN. [1908 V. Neckeraceæ Miill.-Hal. emend. De herhen hørende arter, som av Dillenius henførtes dels til Hypnum, dels til Sphagnum, av Linné til Hypnum og Fontinalis, blev for den største del av Hedwig anbragt i den av ham grun- dete slegt Neckera. Familien Neckeraceæ opstiltes i 1851 av Karl Miiller som en avdeling av Hypnoideæ, indbefattende næsten alle pleurokarpe moser uten cilier i det indre peristom, og i denne ko- lossale utstrækning er den senere opretholdt av ham uten hensyn til, at den med denne definition måtte komme til at indeholde de forskjelligste former. I Schimpers Corollarium (1855) indbefatter den kun slegterne Neckera og Homaliu, og i denne begrænsning er den optat i de fleste europæiske bryologier, alene med den forandring, at man til den også henfører slegten Leptodon, som i Corollariet utgjorde en egen familie. Nogen slutter sig imidlertid til Mitten, hvis familie Neckeraceæ falder i tre underavdelinger, Neckereæ, (Thamnium, Homalia, Neckera,) Meteorieæ, (Ulima- cum, Dichelyma, Fontimalis,) og Uryphæer, (Antitrichiua, Leu- codon, Cryphæa, Hedwigia). - Folia omnia squarrosa, costa simplici ad medium producta ; | processus endostommeamate AT Homalia Folia lateralia iantum squarrosa, illa dorsalia et ventralia | prona et appressa, costa nulla vel duplici brevi; processus endostomii sæpe brevissimi, rarius subulati. . . . Neckera. Homalia (Brid.) Br. eur. Navnet Omalia findes først brukt hos Bridel i 1827 som be- tegnelse for en avdeling av Leskia, der foruten L. trichomanoides også omfattet L. complanata samt en flerhet av eksotiske arter, No. 9] NORGES NECKERACEÆ. 37 som nu henføres til andre familier; i registeret til Br. univ. er imidlertid denne sektion ophøjet til egen slegt. I Br. eur. (1850) anvendes det i den nu almindelig antagne utstrækning, men i Corollariet utvider Schimper slegten med N. DBesseri (og rotundi- folia), for atter i Synopsis ed. 2 (1876) at bruke navnet i samme betydning som i Br. eur. Den eneste norske art er Homalia trichomanoides (Schreb.) Br. eur. Arten synes at ha været kjendt i England allerede i slutningen av det 17de århundrede. Linné skjænket den ingen opmærksomhet, men den blev atter fremdrat av Schreber, som henførte den til Hypnum. Senere blev den for det meste betragtet som en Leskea, indtil den i Br. eur. (1850) henførtes til nærværende slegt, et skridt, 10d hvilket der ikke længere består nogen opposition. Den kan med sikkerhet anses for at være iagttat i Norge allerede av Hans Strøm, hvis skarpe skjelnen (i 1788) mellem den og Neckera complanatu ikke efterlater tvil om, at han har kjendt dem begge. Den vokser på forskjelligartet underlag, såvel nederst på gamle træstammer og på trærøtter som paa tørre stener og klipper av hvilkensomhelst sammensætning, (grundfjeld, eruptiver, lerskifer, kaiksten,) både i skygge og på mere åpne steder. Den må hen- regnes til de almindeligere arter i Norge, idet den er kjendt fra alle amter med undtagelse av Romsdal og Finmarken; såfremt Wahlenbergs angivelse er rigtig, har den sin nordgrænse i Lyngen (omkr. 697/59 n. br.). Blandt de hittil angivne voksesteder er der neppe noget, som ligger over korngrænsen. Frugt er ikke sjelden i de lavere egne omkring Kristiania- fjorden og er forøvrigt iagttat så langt mot nord som ved Sogne- fjorden (noget nordenfor den Olde breddegrad). Blomsterne synes at være utviklet i første halvdel av juni; frugten modnes senhøstes. Specielle voksesteder: Sm. Onsø; Glemminge; Borge; Tune. Å. As; Nesodden; Oppegård; Aker; Bærum; Asker. Bu. Modum; Øvre Eker; Hole; Nore, Skjønne st.: Kiær. JL. Sande; Holmestrand; Andebu; Sem; Tjømø; Sandeherred; Brunlanes. 38 I. HAGEN. [1908 Br. Bamle; Telemarken: H. J. Wille; Tinn. Ne. Ytre Søndeled; Holt; Barbu; Bygland; Bykle, Brejvik: Bryhn. LM. Oddernes; Flekkefjord. Sti Fossan; Hjelmeland;/Sand: SB. Varaldsø; Strandebarm; Ullensvang; Granvin; Ulvik; Voss; Fuse; Arstad; Alversund. NB. Vik; Aurland; Sogndal; Hafslo; Lyster. K. Vang, Kvamskleven st.: M.N. Blytt; Øjer, Tretten st.: Ryan; Ringebu, Ranklev fr.: Sommerfelt; Søndre Fron, Ulle- berg st.: Kiær. K , H. Stange, Mostuen st.: Bryhn; Amot, ved Astaelven st.: M.N Blytt. EG ST. Holtålen: Wulfsberg; Opdal, Prestegårds- og Håkårs- moene 500 m. st.: Kaurin, H.; Støren; Strinden; Trondhjem. NN de So BGO No. Vefsen, Dolstadåsen st.: Kaalaas; Hemnes, Fjeld- dalen i Lejrskardalen st.: A. Blytt; Mo, ved foten av Selforsfjeldet st.: Kaalaas. Tr. Lyngen if. Wahlenberg. var. Jamesii (Schimp.) Holz. in Minn. Bot. St. 1 1898 p. 44. Synon.: Omalia Jamesii Schimp. Br. eur. Coroll. p. 100 (1855). Skiller sig fra hovedarten kun i noget spædere vækst og i frugtens mindre dimensioner: kortere svøp, opret kapsel, kortere låg og peristom. Denne varietet, som ikke tidligere er kjendt fra Europa, fin- des hist og her på Vestlandet, hvor den utelukkende synes at være iagttat på klippeblokker. Voksesteder: SB. Kvinnherred, ved Malmanger; Varaldsø, Skjelnes; Ullensvang, Utne fr.: Kaalaas. NB. Lyster, Fortundalen c. flor.: Kaalaas (mindre sikker). Neckera Hedw. Slegten blev i 1780 opstillet av Hedwig og indbefattet hos ham en flerhet av vore nuværende pleurokarpe slegter, men redu- certes av Bridel og fik i Br. eur. (1850) det omfang, hvori den nu er almindelig antat. 1 |: Folakpane AR 2 | Folamusosag ALS EL SE AE NE 3 n J Folia apice rotundata, vix apiculata . . ++... N. Bessert | Folia distincte apiculata . . . +. SR. N. complanata No. 9] NORGES NECKERACEÆ. 39 [ Inflorescentia autoica, capsula immersa vel emergens 5 N. pennata | Inflorescentia dioica, capsula longe exserta. ....... 4 Folia ca. 15 mm. longa, utrinque ipso margine anguste AT TREE EP at FU ed AE EE N. pumila Folia duplo longiora, ipso margine plana. . . . N. crispa. Neckera Besseri (Lob.) Jur. Uagtet denne art er samlet av Sommerfelt i Gudbrandsdalen allerede i oktober 1834, er den dog først angit for Norge av Berggren i 1866 efter eksemplar fra samme landsdel. Den vokser i skygge, i dype klipperevner eller helst i urer på undersiden av store klippestykker. Fra de øvrige deler av Europa angis den mest at forekomme på kalkunderlag; men i det sydlige Norge holder den sig fornemmelig til grundfjeldet og eruptiverne; i indlandstrakterne og nordenfjelds er den imidlertid kun fundet på (mere eller mindre kalkholdige) skifere. Den er likesom overalt ellers en sjelden plante også i Norge, hvor dens utbredelse er ind- skrænket til Østlandet, indlandsamterne og Trøndelagen indtil syd- siden av Trondhjemsfjorden, hvor den finder sin nordgrænse (639 28" n. br.). Angående voksestedernes højde over havet haves ingen oplysning; så meget kan dog sies, at ialfald det overvejende antal av dem ligger i de lavere egne. Frugten, som hos denne art angis at modnes i marts og april, er yderst sjelden, idet den kun er fundet på et par steder ved Wien og i Persien; de norske eksemplar bærer kun blomster, for det meste %, som synes at være helt udviklet i begyndelsen av juli(?). Specielle voksesteder: Sm. Onsø, Ålebergene: Ryan. Å. Nesodden, Ljan, nær elven fra Gjersjøen 7, Stygdalen, Bokstadåsen, ved Grøttumsbækken i Sørkedalen på granit: Kaalaas: Bærum, Garløshøjden 9: Fridtz; Kolsåsen 9: Kiær; ovenfor Kat- åsen £; Asker, Grosetdalen: Kaalaas; Skogumsåsen G: Kiær, Kaalaas; Bergsfjeldet på porfyr 9: Kaalaas, Bu. Røken, Slemmestad 9: Kaalaas; Hole, Krokkleven 9: Ryan; Norderhov, Skjørvold £; Adalen, Hen 9: Bryhn. JL. Hedrum, Lauve; Brunlanes, Vasbotnen, Kroken: Kiær. Ne. Bygland, Skåmedal, Frøjsnes £: Bryhn. — 51 40 I. HAGEN. [1908 NB. Aurland, ved den nedre ende av Vasbygdvatnet 50 m.: Kaalaas. K. Øjer, ,in rupibus supra Stav": Sommerfelt, Tretten 9: Ryan; Ringebu: Holmgren; Nordre Fron, Vik 9: Berggren; Tårud: Ryan; ovenfor Prestegården 9: Kaalaas. ST. Malvik, Gjevingåsen: H.: NT. Nedre Stjør dalen, Gjevingåsen G, Koksåsen 100— Goms JEBsha' var. rotundifolia (Hartm.) Mol. Sm. Onsø, Ålebergene sammen med hovedarten: Ryan. Neckera complanata (L.) Hub. Oprindelig av Linné henført til Hypnum, blev denne art længe betragtet som en Leskea, indtil den av Hibener i 1833 forentes med Neckera. I Norge er den utvilsomt samlet allerede av Hans Strøm, som på et par steder i sine skrifter omtaler den på en sådan måte, at enhver forveksling synes utelukket. Den vokser såvel på klipper som på trær. Medens samstem- mende meddelelser fra Mellem- og Sydeuropa går ut på, at den der er almindeligere på det sidstnævnte underlag, om den end heller ikke er sjelden på klipper og murer, er forholdet i Norge et andet, idet den her (efter de foreliggende oplysninger) kun i am- terne ved Kristianiafjorden vokser på røtter og stammer av løv- trær; en av de træarter, den holder sig til, er efter en norsk sig- natur lind; fra utlandet nævnes specielt bøk. Dens væsentligste forekomst er imidlertid hos os på klipper, og den er litet kræsen med hensyn til bergartens beskaffenhet; i Smålenene er den såle- des hyppig på gnejs og måske endnu mere på porfyr; fra Kristi- aniaegnen opgis den som forekommende på kalksten, lerskifer, urfjeld og eruptiver. Nordenfjelds viser den imidlertid en avgjort forkjærlighet for de let smuldrende bergarter, lerskifer, glimmerskifer, kalkberg, og synes i disse landsdele overhodet ikke at være be- merket på hårdere berg. Med hensyn til voksestedets belysning og fugtighet er den ikke særlig nøjeregnende og varierer som følge herav inden visse, om end ikke netop meget vide grænser; på tørrere, stærkere belyste steder optræder den som forma secunda Gravet, sammentrængt, gulagtig — gulbrun, glinsende, med ned- bøjete blad og grenspidser, (en parallelform til N. crispa var. No. 9] NORGES NECKERACEÆ. Al faleata,) og i skygge med større fugtighet danner den forma på- dens Boul., saftig grøn, litet glinsende, med næsten retvinklet ut- stående pargrener. Med forbehold for Hedemarkens amt kan Neckera complanata betegnes som almindelig søndenfor polarkredsen; nordenfor denne er den meget sjeldnere, men skal efter Wahlenberg endnu forekomme i Lyngen, hvor den således vil finde sin nordgrænse (lidt nordenfor 699 n. b.). Sin hovedsagelige utbredelse har den i lavlands- og åsbæltet og synes 1 ethvert fald ikke at overskride trægrænsen. Hermed stemmer det også, at den savnes i de egentlige arktiske egne, (Grønland, Spitsbergen, Sibirien). Frugten, som overalt er sjelden, er kun en eneste gang fundet i Norge; den angis at modnes tidlig om våren. Derimot forekom- mer både % og dg planter, om ikke hyppig, så dog her og der, men for hovedartens vedkommende neppe nordenfor Sogn; blom- stringen foregår i slutningen av juli eller i august, (287: antheridier utvoksne, brungule, men lukkete; %/,: pistillidier med brunfarvet buk, dels åpne, brune, dels lukkete, gule). Utbredelse: Sm. Onsø; Kråkerø; Glemminge; Borger hunner Råde; Moss 9. Å. Nesodden; Aker; Bærum; Asker; i Kristianiatrakten både Å og 9. Jå Kokken 0; Øvre Eker; Sandsver. JL. Botne; Nøterø, Selvik på Bolærerne fr.: Ryan; Tjøme; Samdéherred Barvik Vor Bamle: Hitterdal; Gransherred; Tinn. Ne. Søndeled: Holt Q: Fjære; Bygland of; Bykle LM.. Mandal; Hitterø GE St. Mosterø; i Ryfylke sj.: Fossan. SE ine Q: Srordd By saes Strandebarm. Kvinnherred 9; Granvin; Voss/Sruse, (OS: Arstad: Bergen 9; Haus; Alversund. NB Vik Se Kinn; Indviken. KR. Søkkelven; Sande: Sunnelven, Grytten; Edø. K. Vestre Slidre OE Vang ; Ringebu; Nordre Fron; Våge. ST. Opdal; Trondhjem; Strinden; Malvik. NT. Nedre Syørdalenke ste Grong No. Vefsen; Alstahaug; Bleness Mo: Saltdalen; Fauske; Sørfolden; Evenes; Dyrø. 42 I. HAGEN. [1908 Tr. Bardo; Tromsøsundet; "Lyngen, Kvalvik if. Wahlenberg. var. longifolia Schimp. En litet avvikende form, som av Schimper angis fra det syd- lige Norge. Jeg har også støtt på eksemplar derfra. var. tenella Schimp. Denne varietet kan undertiden erkjendes med blotte øjne ved sin spædere vækst, smaragdgrønne farve og stærke glans, men til andre tider er den lysgrøn og aldeles mat. Den mikroskopiske undersøkelse viser også undertiden karakterer, som fjerner den langt fra artens type, idet nemlig bladcellerne helt til grunden er korte og vide. Da det desuten netop er hos sådanne både ma- kroskopisk og mikroskopisk vel karakteriserte eksemplar, at der er iagttat autoik blomsterstand, (smil. Musc. Norv. bor. p. DOR kunde det synes berettiget at opstille denne form som en særskilt, fra N. complanata forskjellig art, hvad en enkelt forfatter også gjør. Et sådant skridt kan dog ikke forsvares; de nævnte let kjendelige former står ikke isoleret, men er ved mellemformer således for- bundet med hovedarten, at det blir umulig at trække nogetsom- helst skille. Begrænsningen av denne varielet blir således beroende på et skjøn; således som jeg har trodd at kunne begrænse den, kan den ikke sies at være sjelden; den har nogenlunde samme utbredelse som hovedarten, men findes ikke på trær, kun på klipper.- Voksesteder: Å. ,Kristiania": Bryhn; Aker, Tømter: Fridtz. Bu. Nore, Skjønne: Kiær. JL. Tjølling, Halsen; Brunlanes, Kjose: Kiær. Br. Tinn, Dale: Kiær. Ne. Barbu, Barbudalen: H. NB. Vik, Hovåsen; Aurland: Kaalaas; Hafslo, Mari- fjæren: Lorentz. Å. Grytten, Ormem: Ryan. ; K. Ringebu, Stulsbroen: Zetterstedt; Lom, Bæverdalen: Bryhn; Røjshejm 550 m.: H.; Visdalen: Moe. H. Stange: Bryhn; Lilleelvedalen, Stejnen 600 m.: Conradi & Ryan. ST. Røros, Skårhammerdalen: Wulfsberg; Opdal, Håkår 500 m., Bø i Lønset 520 m. (beggesteds med 3 og 9 blomster - No. 9] NORGES NECKERACEZ. 43 på samme individ); Rennebu, Grindal 240 m.; Melhus, Vas- Fjelde Strinden Tesik He Nrondhjem, Mrolla: Wulfsbere. NT. Nedre Stjørdalen, Koksåsen, Forbordfjeldet: Bryhn; Levanger, Borgsåsen: H. No. Dønnes, Løkta 9: Arnell & A. Blytt; Nesne, Hand- nesøen: Å. Blytt; Mo, Selforsfjeldet: Kaalaas; Saltdalen: Som- merfelt; Vik; Sørfolden, Djupvik: H. Tr. Bardo, Bergskletten: Arnell. Neckera pennata (L.) Hedw. Arten er kjendt fra omkring år 1700. Den første angivelse om dens tilstedeværelse i Norge findes i Mag. f. Naturv. bd. 8 (1828), hvor Sommerfelt meddeler at ha fundet den i Land og Valders, en angivelse, som imidlertid refererer sig til varieteten. Derimot har det sin rigtighet, når M. N. Blytt i det følgende bind av samme tidsskrift opgir hovedarten for Jarlsberg og Lar- viks amt. Den forekommer på træstammer i fugtige, skygsefulde skoger, fornemmelig på alm og i Jarlsberg og Larviks amt på bøk, dog også på lind, løn, or, rogn og gran, i lavlandene især på Kristianiafjor- dens vestside og opefter Drammensvasdraget indtil 60" 9' n. br. Det overvejende flertal av voksestederne ligger i silurtrakter. Blomster og frugt findes altid. Antheridier og pistillidier mod- nes antagelig i august (.9/9 ved Kristiania med brune pistillidier, hvorav et stærkt opsvulmet); frugten modnes i sidste halvdel av september, (til samme tid og sted modne frugter med påsittende låg, i december og i årets første halvdel åpne kapsler uten sporer). Voksesteder: Å. Aker, Mærradalen: M. N. Blytt; mellem Sognsvatnet og Aklangen: Wulfsberg; Bærum, mellem Ullern og Rød møller, un- der Ramsåsen: Kaalaas; Asker, Skogumsåsen, især langs dalsiden ved Stokkerelven nedenfor Groset: A. Blytt o. a.; Bergsfjeldet: Kaalaas. Bu. Modum, Melåen: Kiær; Norderhov, Vesteren: Bryhn. JL. Sande: Kaalaas; Botne, Langøen if. M. N. Blytt; Andebu, Kudalen: Hoffstad; Prestegården: Kiær; Asjem: Ryan; Sandeherred, Hjertåsen: Jørgensen; Hedrum, Lauve i skaret: Kiær; Larvik og Fredriksværn 1824: M. N. Blytt. Mandal og Svanø i Kinn er av M. N. Blytt resp. av Myrin vistnok med urette angit for nærværende art. 44 I. HAGEN. | [1908 var. tenera Mill.-Hal. Synops. II, p. 50 (1850). Syn.: N. oligocarpa Bruch in Aongstr. Disp. musc. Scand. p. I (1842). Eleutera pennata var. oligocarpaæ Stuntz in Bull. Torr. bot. CI. XXVIIL, p. 206 (1900). Rhystophyllum oligocarpum E. G. Britt, in The Bryol. VIII, p. 6 (1905). Rupestris, pro more nonnihilo tenerior; fructus rariores, sæ- pius emersi. Er samlet allerede i juni 1800 av Wahlenberg ved Enontekis i Fin- land, men såvel i Flora lapponica som i Flora suecica anført under navn av N. pumila Hedw., en forveksling, som gjenfindesi de tre første utgaver av Hartmans Skandinaviens Flora; i den fjerde (1843) er den opført som N. intermedia Thed. og i den femte som N. oligocarpa. Fra Norge findes den først angit i Ångstrøms Disp. muse. Scand. (1842). Varieteten er i Norge indskrænket til skifertrakterne, hvor den vokser dels på overflaten, dels på den skrå underside av blokker i urer eller inde i dype bergrevner, fornemmelig 1 de subalpine ind- landstrakter, hvor den på sine steder, som i Gudbrandsdalen og på Dovre, er meget hyppig; 1 lavlandene søndenfjelds findes den kun undtagelsesvis, og i fjeldregionen er den sjelden, skjønt den på Dovre og nærmest nordenfor er iagttat helt op i en højde av 1600 meter. Den savnes på Vestlandet og må i det hele betragtes som en kontinental form, en opfatning, som også forklarer dens forekomst i Tromsø amt, idet denne i virkeligheten er en utløper fra plantens utbredelse i det nordlige Sverige og Finland. Den har sin nordgrænse i Norge (ved 699 22" n. br.) Frugt forekommer i regelen; den savnes 1 det væsentlige kun, når planten vokser dypt inde på undersiden av stenblokkene, hvor mangelen av enhver tugtighet danner en hindring for befrugtningens indtræden; forøvrigt mangler også undertiden blomster under disse omstændigheter. Blomstringen finder vistnok sted hele sommeren igjennem, idet blomsterne anlægges og modnes i akropetal række- følge, så at der i denne periode i almindelighet vil være funktions- dygtige generationsorganer tilstede, når planten træffes av flytende vand. Frugterne kaster låget om våren. No. 9] NORGES NECKERACEÆ. 45 Voksesteder: Å. Aker, nær utløpet av Nedre Ljanselv: Kaalaas. Bukinsenikelikke sjå Bryhn: Br. Tinn, ved Haugefossen: Holmgren. Ne. Bygland, Ose: Bryhn. KR. Grytten, Slettafossen: Herb. Kaurin. K. Valders st.: Sommerfelt; Søndre Aurdal, Storsveen: Kiær; Lillehammer: Bryhn; Fåberg, Rejstad; Vestre Gaus- dal, Dritjudalen 550 m.; Øjer, Tretten: Ryan; Ringebu, Stuls- broen: Zetterstedt; Elstad: Th. Jensen; Nordre Fron, Vinstra 260 m.: Kaalaas; Vik: Berggren; Kvamsporten: H.; Sell, Brede- vangen: Kaurin og Ryan; Lom, Røjshejm: Bryhn. H. Lilleelvedalen, Tronfjeldet: Ryan; Kvikne, Inset- Hen S00 me Å ST. Opdal, omkring Kongsvold alm.: Knutshøen op til 1500 m., Sprenbækken, Vårstiger, Troldkirken: Berggren, Kaurin 0. a.; Drivstuen 680 m.: H.; Sisihøen 1600 m.: Kaurin; Vika- skogen 460 m., Håkår 500 m., Aune 540 m., Albu 450 m.: H.; Detli : Kaurin. Tr. Nordrejsen, ved Fossen i furubeltet: Jørgensen. Abstraction faite de Charles Miller et Stuntz, les auteurs sont unanimes å attribuer au N. oligocarpa le rang d'espece. Cependant, Si on compare les descriptions, et si on examine en particulier les caractéres au moyen desquels les auteurs le distinguent du N. pennata, on constate entre ceux-ci le désaccord le plus absolu, les différences relevées par lun sont repoussées par lautre, et, en définitive, il n'existe aucun caractére saillant qui permette de re- connaitre ces deux especes. En examinant des matériaux originaires de la Norvége, on arrive å la certitude quil ne sagit, dans tous les caracteres distinctifs indiqués dans les traités, que d'un > ou dun <;, et qu'on peut, dans la plupart des cas, remplacer sans hésitation ces signes par —. Il y a des formes récoltées sur les rochers que personne ne pourrait distinguer du N. pennata, sil nen connaissait pas la station, et cela est sourtout vrai pour des exemplaires de Gudbrandsdalen. La variété, peu stable quant å sa taille, atteint quelquefois les dimensions du type. La longueur du pédicelle est aussi tres-variable, tantöt la capsule est completement enveloppée par le pericheze, tantöt elle est entiérement émergée; les auteurs modernes regardent le premier état comme le normal, tandis que les descripteurs les 46 I. HAGEN. [1908 plus anciens, (Wablenberg et Hartman,) parlent d'un péricheze qui n'atteint que la base de la capsule. La description et les figures de la Br. eur., d'apres lesquelles les rameaux de la variété s'atté- nuent au sommet et deviennent stoloniformes, ne sappliquent qu'å des cas exceptionnels; du reste, de tels stolons se trouvent parfois également chez le type. Neckera pumila Hedw.. Til denne art, der av de tidligere engelske forfattere, (Hudson, Dickson,) forveksledes med Neckera pennata, og som først av Lamarck udskiltes som Hypnum fontinaloides, henføres nu i al- mindelighet som varietet den oprindelig i Act. Soc. Linn. Bord. (1847), senere i Br. eur. beskrevne Neckera Philippei, uagtet Schimper selv senere (i Synops. ed. 2) helt har inddrat den. Det forekommer mig, at Schimpers fremgangsmåte er den eneste rigtige. Loin de pouvoir conserver le N. Philippet comme espece, on ne peut méme pas l'admettre comme variété; on le trouve souvent dans les touffes du N. pumild; un meme individu présente parfois les deux formes de feuilles, et entre celles-ci se trouvent toutes les transitions possibles. L'étude de cette espeéce variable m'a démontré qu'il serait plus rationnel de grouper les formes d'une autre maniere; les extrémes peuvent étre designées comme forma oltvacea et forma pallescens. Ces formes se caractérisent comme suit: forma olivacen: saturate viridis; surculi breviores; folia brevi- ora, utroque margine late reflexa. forma pallescens: luteo-viridis; surculi longiores; folia longiora, angustissime — obsolete reflexa. Fra Norge er Neckera pumila angit allerede i 3die utgave av Hartmans Skandinaviens Flora (1838), en angivelse, som senere viste sig at bero på forveksling med N. oligocarpa. I virkeligheten er Neckera Philippei angit for Norge i Br. eur. 1850 og N. pu- mila av Wulfsberg i 1875. Den forekommer dels på træstammer, (alm, ask, ek, bjerk, bøk, hassel, kristtorn, lind, rogn, silje) mest på rotpariiet, såvel på mere fritstående som på skogtrær, dels på tørre, overskyggete klippeblokker (for det meste av hårde bergarter,) hvis indad skrå- No. 9] NORGES NECKERACEÆ. AT nende underside den foretrækker. Den er på Sørlandet kun fundet på begge sider av Kristianiafjordens munding, men er ikke kjendt fra Larvik til Ryfylke. I Stavanger amt og de to Bergenhusamter er den ganske almindelig, den er også fundet i Romsdals amt, men da ikke igjen før i Nordlands amt, nemlig ved Bodø og i Lofoten, hvor den finder sin nordgrænse ved 689 8” n. b. Den er intetsteds kjendt utenfor lavlandet. Blomster har jeg (ved undersøkelse med lupen) ikke kunnet finde fra noget sted nordenfor Bergen, men omkring Bergen og også andetsteds i Søndre Bergenhus amt forekommer både hun- og hanplanter hist og her, men sjelden sammen, så at anledningen til frugtdannelse kun undtagelsesvis er forhånden. Blomstringen foregår hos os sandsynligvis i begyndelsen av august, idet nemlig hanplanterne i slutningen av juli og først i august viser utformete, men endnu lukkete antheridier, og en hunplante, samlet */; 1890, har 4 åpne, farvete og 2 lukkete, grønne pistillidier i en re og en anden fra */s 1874 i en hunblomst like nedenfor en gren- spids har alle pistillidier åpne, men med endnu grøn buk. Angå- ende frugtens modningstid tilsteder de norske eksemplar kun den slutning, at den falder om våren eller på forsommeren, idet de såvel *%/; 1874 som "/3 1900 har låget avstøtt på alle frugter, som ellers er vel bevaret. Fra utlandet er angivelserne om mod- ningstiden indbyrdes avvikende, man finder den sat til våren, til sommeren, til oktober og november. Specielle voksesteder: Sm. Onsø, Åle, Ålebergene: Ryan. BJEIE Larvik: M. NE Bye PA eu Hedrum til Dam- men" og: Kiær. St. Fossan, Dirdal m fr., Lyse; Sand, Hylen: Kaalaas Suldal, Suldalsoset: Bryhn. SB. Etne, Norejm: Wulfsberg; Skånevik 130 m gd; Stord, Valvatne 3, Tvejte 9, Tysseskaret 9; Kvinnherred, Rosendal, Malmanger, Sundal; Varaldsø, Skjelnes: Kaalaas; Ullensvang, Odda; Granvin, Ejde; Tysnes, Ejningevik 9: Fane, Nesttun 9; Årstad, Tveteråsen m. fr.: Wulfsberg; Møi- lendal: Jørgensen; Haukeland: Wulfsberg; Hammer, Børktvet, Fylingsnes: Kaalaas: Alversund, Store Okse: M. N. Blytt NB. Aurland, Loven 50 m.; Sogndal, Årøjen; Ask- LJ SR NE vold: Kaalaas; Førde, Hafstad; Kinn, Svanø, Havikbotnen, Bransø; Ejd, Hildenes: Kiær. R. Søkkelven, Aure; Bud, Stemshesten: Kaalaas. No. Bodin, Hopen, Rønviksberget 50 m.: H.; Buksnes, i urerne på stranden mellem Stamsund og Stejne: Kaalaas. fl est surprenant que les feuilles du N. pumilu ne soient correctement déerites nulle'part; tous les auteurs les mentionnent comme étroitement réfléchies sur un des bords et largement in- fléchies å la base de lautre. Mais ce n'est pas complétement exacte: les deux marges sont étroitement réfléchies dans le plus grande partie de leur longueur, et, en outre, lune d'elles est in- fléchie å la base; cette marge infléchie å la base offre donc comme Pautre une partie étroitement réfléchie. Une coupe transversale présente å peu pres cette figure: Gen Neckera crispa (L.) Hedw. Ifølge Haller (in litt. ad Dill.; se Hist. Musc. p. 274) var denne art kjendt allerede av Caspar Bauhinus som Muscus vulgaris pen- natus major (Pin. p. 360; 1623). Også i Norge blev den tidlig bemærket, idet den anføres av Hans Strøm i 1788; et norsk eks- emplar, som antageligvis er samlet i det 18de århundrede, opbe- vares i Kjøbenhavn. Den forekommer på tørre klipper såvel av kiselrike som kalk- holdige bergarter; snart finder man den på deres overskyggete sider i form av løse, litet glinsende, nedhængende matter, snart på fritliggende bergvægger i mer og mindre sammentrængte tuer av glinsende, mørkere, indtil brunsort utseende, grøn alene 1 toppene, undertiden (på solstekte berg) fra en krypende hovedstamme med tætte, oprette, i toppen krummete grene med likeledes krummete blad (var. faleata). Alene på de træbare øer på Smålenskysten går den over på andet underlag, nemlig ener. I Norge fjerner den sig kun sjelden langt fra kysten, som ved Maristuen og i Sell, men er i kysttrakterne søndenfjelds en av de almindeligere moser helt fra den svenske grænse og går mot nord til polarcirkelen; det er en ren undtagelse, at den, som ved Maristuen, overskrider korn- grænsen. No. 9] NORGES NECKERACEÆ. 49: Medens den nordenfjelds er fuldstændig steril, finder man den søndenfjelds gjerne enten med frugt eller ialfald med blomster av det ene eller det andet kjøn. Befrugtningen synes at finde sted i begyndelsen av juli, og frugtmodningen at indtræffe tidligt om våren eller i ethvert fald i maj. Utbredelse: Sm. Hvaler; Onsø; Tune. Å. Nesodden; Oppegård; Aker; Bærum; Asker. Bu. Røken; Lier; Nedre Eker; Øvre Eker; Hole; Nore, Væggen st : Kiær. Holmestrand; Tønsberg; Nøterø; Tjømø; Brunlanes. Br. Bamle; Kragerø; Hitterdal, Tinnfossen: Kiær; Tinn, Haugefosjuvet st.: M. N. Blytt. Ne. Ytre Søndeled; Dypvåg; Holt; Barbu; Hom- medal; Bygland, Urdviken, Frøjsnes st.: Bryhn. LM. Kristiansand; Oddernes; Mandal; Flekkefjord. St. Fossan; Høgsfjord; Stavanger; Hjelmeland; Vikedal; Sand. Sb Bined kinnasa St ørde Kvinnahersed) Nysnes; Varaldsø; Strandebarm; Fane; Arstad; Haus; Alversund; Granvin Ulvik NB. Borgund, Maristuen: S. Møller; Aurland; Sogn- dal VikJKinn R. Indre Saude 9: A. Blytt. K. Gudbrandsdalen $: M.N. Blytt; Sell, Lårgård 9: Ryan. ST. Opdal, Vikaskogen 500 m. st.; Malvik, Sandmark Sk. Ryan: NT. Nedre Stjørdalen, Koksåsen st., Forbordsfjeldet st.: Bryhn; Frosta, Langstejnen: Sommerfelt. No. Nesne, nordenden av Handnesøen st.: Burchard. 50 I. HAGEN. [1908 VI. Pseudoleskeaceæ Kindb. p. p. En 1855, Schimper créa, dans le Coroll. Br. eur., une famille Hypno-Leskeaceæ, comprenant les genres Pseudoleskea, (atrovirens et catenulata,) et Heterocladium. Dans la Synopsis, éd. 1 (1860), elle est supprimée, mais å sa place nous trouvons la famille Pseudo- leskeeæ, subordonnée å la tribu Leskeaceæ, et composée du genre Pseudoleskea avec les deux espéces nommées; ce genre a été en- richi, dans I'éd. 2 (1876), d'une troisieme espéce, P. tectorum. Avec la méme délimitation que chez Schimper, ce groupe est admis par Milde (Br. siles. p. 264, 1869,) qui en fait une tribu de I'ordre des Thuidiaceæ; on le retrouve aussi chez Hartman, (Skand. FI. ed. 10, IT, p. VII et 36, 1871,) en concordance parfaite avec le classe- ment de Schimper. Ailleurs, autant que j'ai pu le voir, ce groupe n'est conservé que par Bescherelle, (1872 et plusieurs fois plus tard). C'est Lindberg qui le premier (1879) a modifié d'une fagon heureuse la combinaison de Schimper, en réunissant Lescuræa saxicola, Pseudoleskea atrovirens et Ptychodium plicatum de ce bryologue, et en éloignant, en méme temps, les Pseudoleskea catenulata et tectorum. Le nom de Pseudoleskeaceæ est employé, pour la pre- miere fois, chez Kindberg, (1882,) mais dans une acception beau- coup trop vaste. La parenté trés proche des trois espéces constituant le genre Lesquereuxia de Lindberg, na gueére été contestée depuis, alors méme que les opinions different sur la question de savoir si lon doit rapporter ces espeéces å un, deux ou trois genres; presque tout le monde est d'accord pour les considérer comme le noyau d'un groupe naturel, qui a été enrichi, au cours des vingt derniéres années, d'une certaine nombre d'espéces nouvelles, surtout de IAmérique du Nord. Parmi les maitres modernes de la bryologie, | No. 9] NORGES PSEUDOLESKEACEÆ. 51 M. Brotherus, qui åa donné la classification la plus récente de ces espeéces dans les Nat. Pfl.-fam. de Engler et Prantl, seul les partage entre deux familles, en éloignant le Pseudoleskea plicata des autres espeéces, et en rattachant celles-ci aux deux genres, Lescuræa et Pseudoleskea, qu'il place dans la sous-famille de Leskeeæ. L'étude des formes norvégiennes (et de plusieurs especes américaines) m'a conduit, cependant, å penser quil serait préférable d'attribuer å ce groupe le rang d'une famille propre, en raison de ce fait que toutes ses espéces (y compris le P. plicata) présentent un ensemble de caractéres, qu'on cherche en vain chez les autres membres de la famille des Leskéacées telle qu'elle a été comprise jusqu'å présent. Ces caractéres qui sont tirés des organes de fructification, n'ayant pas été observés ou du moins n'ayant pas été considérés comme assez importantes pour étre relevés, il convient de les examiner de plus prés. Le premier de ces caractéres est fourni par la coiffe. Celle-ci a été jusqu'ici presque inconnue ou inobservée chez les espéces de cette famille, parce que, gråce å sa forme elle peut se détacher tres facile- ment; et, en réalité, elle se détache å une époque bien antérieure å celle de la maturité de la capsule. Mais elle n'est pas projetée å une grande distance, elle tombe souvent parmi les tiges de la méme touffe, c'est pourquoi on la trouve en la cherchant dans le détritus que contient toute enveloppe des espéces en question. De cette maniére je me suis procuré des coiffes de 5 especes sur les 6 espåces indigénes connues en état de fructification, et provenant de plusieurs localités, (la coiffe du P. decipiens est la seule que je ne connais pas); jai done, déjå par cela, une certitude parfaite que le caractére observé n'est pas un accident, mais qu'il est con- stant chez les deux genres. Par surcroit cette propriété apparait déjå å une période trés peu avancée de lévolution; elle est å observer sur les coiffes encores adhérentes å la vaginule. La coiffe montre, dans tous les cas, une torsion distincte å droite. Jai examiné si quelque chose de semblable peut se trouver chez d'autres especes de la famille Leskeaceæ (sens. ampl); il m'a fallu parfois procéder de la méme maniére pour obtenir des coiffes, mais je 59 "I. HAGEN. [1908 nai trouvé de torsion que chez | Anomodon attenuatus (voir aussi la Br. cur.). Le péristome fournit le deuxieme caractére. les dents sont, å leur base, soudées ensemble å une membrane solide annulée qui n'est que låchement fixée å l'orifice de la capsule, et qui, par cette raison, sen détache entierement sans difficulté. Elles sont, en 'outre, tres indistinctement scalariformes au sommet, ou méme pas du tout. Au moyen de ces caracteéres les Pseudoleskéacées constituent une famille bien délimitée, suffisamment distincte des Leskéacées, d'une part, par les deux propriétés exposées cidessus, et des Thuidiacées, de lautre, par leur coiffe, par la conformation des dents péristomiales, et, enfin, par leur ramification et la forme de leurs feuilles. La diagnose des Pseudoleskéacées s'établit, d'apres cela, de la maniére suivante: : Caulis paraphylliis sæpe densis instructus; folia uniformia; cellulæ foliares papilla unica terminali vel raro centrali præditæ, rarius læves; stomata capsulæ rudimentaria; peristomii dentes basi in membranam connati solidam annularem, exothecio laxe affixam et ab eo facillime integram separandam, haud vel indistinctissime scalares; calyptra dextram versus contorta. — Dans un savant mémoire, M. Loeske a exposé ses idées sur les affinités de quelques familles pleurocarpes. Dapres lui, les Lesket constitueraient l'origine de deux séries de formes, une qui mene, par les genres Pseudoleskea et Ptychodium, au Rhytidium rugosum, et une autre qui se continue par le genre Lescuræa pour aboutir aux genres Homalothecium et Camptothecium. Je ne dis- cuterai pas ici, au point de vue morphologique ou systématique, la valeur de ces séries, mais quand M. Loeske les caractérise comme »Entwickelungsreihen,* en indiquant par ce mot quil les regarde de plus comme des séries phylogénétiques, il convient de remarquer qu'il sera bien difficile d'admettre que cette opinion soit en har- monie avec les caracteres des Pseudoleskéacées que je viens de | relever. Il est peu probable qu'un membre intermédiaire d'une telle | série Ssoit pourvu de deux caractéres aussi significatifs que ceux | | No. 9] NORGES PSEUDOLESKEACEÆ. 53 tirés du péristome et de la coiffe des Pseudoleskéacées, et que ces caracteres s'effacent totalement, lun et l'autre, au cours de lévo- lution ascendante pour ne pas méme laisser de tråces å aucun point des séries dérivées. Si je me formais une opinion sur ce theme, je ne regarderais pas les Pseudoleskéacées comme situées å une bifurcation de larbre généalogique des pleurocarpes, je trou- verais, peut-étre, plus plausible de les considérer comme occupant un rameau terminal. Par ces mots, cependant, jentends ne rien énoncé de définitif; la phylogénie des pleurocarpes est un chapitre assez enchevétré pour qu'en létudiant on doive se souvenir de la régle classique d'Horace: ,nonum prematur in annum.* — f Processus endostomii filiformes . . +++» 2 eva Lescuræa | Processus endostomii lanceolati . . . . . ... Pseudoleskea. Lescuræa Br. eur. Opstillet i 1851, er denne slegt optat av de fleste bryologiske forfattere, dels med sin oprindelige begrænsning, dels i en mere utvidet betydning, således at den omfatter også de arter, som av andre henføres til Pseudoleskea (og Ptychodium). Den eneste for- fatter, som forkaster Lescuræa som slegt, nemlig Best, bibeholder den imidlertid som en underslegt av Pseudoleskea; dog er denne fremgangsmåte mindre korrekt, fordi Lescuræa som det ældre navn har forrangen fremfor det sidste, der skriver sig fra 1852. Lescuræa mutabilis (Brid.) Lindb. var. saxicola (Br. eur.) Syn.: L. striata var. saxicola Br: eur. Monogr. p.3 (1851). L. saxicola Mol. in Lor. Moosst. p. 144 (1864) nom. mnud.; Milde Bryol. siles. p. 288 (1869). | L. mutabilis var. saxicola er utvilsomt indsamlet på Dovre allerede i første halvdel av forrige århundrede, men først i Hart- mans Skandinaviens Flora ed. 9 (1864) anført i literaturen efter eksemplar samlet av Th. Jensen og bestemt av Lindberg. Den tilhører fortrinsvis bjerkebeltet og vidjebeltet, men stiger på den ene side op i snaufjeldet f. eks. på Knutshøen og Lauv- høen, hvor den er bemerket 1300 m. o. h.; i det hele er vokse- steder på 1000 m. højde ikke nogen sjeldenhet for denne art. På 54 I. HAGEN. [1908 den anden side går den fleresteds ned i skogbeltet til og nedenfor korngrænsen, og som en ren undtagelse kan den gå langt ned i åsregionen. På Dovrefjeld og i de nærmest tilstøtende egne er den almindelig, i Jotunfjeldene vistnok noget sjeldnere; ellers findes den i landets sydligere halvdel spredd på steder, som ligger 1 til- strækkelig højde over havet. I Tromsø stift fra Ranen av og nordover er den vistnok nogenlunde hyppig indtil 709 n. b. Den betegnes fra Mellemeuropa som en kiselplante; hos os optrær den fornemmelig i de højere liggende skifertrakter og findes i Tromsø stift også på kalkberg. Ikke blot ovenfor trægrænsen, men også i træbeltet forekommer den gjerne på frit liggende, for sollyset utsatte stener og på foten av bergvæggene, idet den ofte danner utstrakte matter. Sjeldnere vokser den i skygge og optrær da i form av løse, grønne tuer. Undertiden går den fra det uorganiske underlag over på trærøtter eller foten av træstammer. Frugten hos varieteten betragtes som en stor sjeldenhet; i Norge er frugtplanter imidlertid fundet fleresteds, især på Dovre, men da lågfældningen indtræffer på en anden tid, (vistnok i vår- månederne,) end indsamlingerne gjøres, er frugten på alle vore eksemplar i en mindre god forfatning. På de om sommeren ind- samlete frugteksemplar finder man gjerne også, stikkende frem fra svøpet, unge frugtanlæg med den snoete hætte. Blomstringen foregår altså her tidligere end hos vore arter av Pseudoleskea. Voksesteder: Å. Aker, Holmenåsen (nær Stygdalen) 7: Kaalaas. Br. Tinn, Kroken fr.: Kiær; Gausta: Holmgren, Th. Jen- sen; Vinje, ved Haugaholen 7: Jørgensen. Ne. Bykle, Ørnefjeld 9, Brejvik 800 m.: Bryhn. SB. Skånevik, Håfjeldet 870 m. $: Jørgensen; Røldal, fjeldet østenfor Hellemo & : Jørgensen; Brejfond Hotel: Nicholson; Ullensvang, Haugsenuten 900 m. %, Lote 600 m.; Voss. Lønehorgjen 1010 m., Gråsiden 1100 m. 9: Kaalaas. NB. Lyster, ovenfor Drivandefossen: Kaalaas; Aurland, Nesbø fr.: Bryhn; Vik, Rambæren: Kaalaas. K. Nordre Aurdal, Framnes 7, £: Bryhn; Vang, Giv- refossen 9, Kvamsklejven fr., Grindadn 1200 m. ': Kaalaas; Fåberg, Rejstad fr.;? Vestre Gausdal, ved Gausa 550 m. dg; Østre Gausdal, Lejkvam g'; Nordre Fron, Kvamsporten 100) m. 9: Kaalaas; Sikkilsdalssæteren: Bryhn; Vik: Th. Jensen; No. 9] NORGES PSEUDOLESKEACEZÆ. 55 Tårud 7, Tårudsæteren: Ryan; Våge, Lejrungsboden 1100 m. 9: Kaurin og Ryan; Gjendeboden $ : Bryhn; Lom, Borgakam- pen 1300 m. $: Kaurin, Ryan, H.; Sulhejms Storhø 1000 m. Å, Slethavn 1220 m. $: H.; Lauvhøen 1400 m.: Kaurin og H,; Lesje, nær Jora 850 m. £: Kaalaas; Dovre, Fokstuen: Th. Jensen. H. Lilleelvedalen, Tronfjeldet i fjeldregionen: Nyman; Storhøen: Kiær. ST. Opdal, ved foten av Snehætten $, ovenfor Kalvel- sjøen 9: Kaurin; Kongsvold fr., Sprenbækken £, Skåkbækken: - Kiær; Vårstigen £ : Zetterstedi; Drivstuen fr.: Berggren; Finshøen, ovenfor Håkår 950 m 9, Skjørstadhovden 850 m. $, Røtvejen 500 m. 9; Rennebu, Grindal 240 m. f': H. No. Hemnes, Lejrskardalen ': A. Blytt; Mo, Ejteråen, Tispåfjeldet 650 m.; Saltdalen, Båtfjeldet 300 m.: Fridtz; Fauske, under Sulitjelma 950 m. $ : Conradi og H.; Sandnes 150 m., Indre Fauskeås 300 m.; Sørfolden, Djupviksfjeldet 95026000fm--4H: Tr. Bardo, Bergskletten i bjerkeregionen, Rubben i fjeld- regionen; Malangen, Mesterviksøen: Arnell; Tromsøsundet, Fløjfjeldet: Fritze; Lyngen, Mandalen fr.: Jørgensen; Nord- rejsen, Javrreoaivve ved bjerkegrænsen og", Gakkovarre (7) op i vidjebeltet, stranden av Josajårvi i fururegionen 9: Arnell; Kvænangen, Slirovarre: Jørgensen. F. Alten, Kåfjord 3; Talvik, Nonskarfjeldet med en gammel frugtstilk: Zetterstedt; Vasbotnfjeldet, Storvatnet f': Jørgensen. D'apres la Br. eur. la variété se distinguerait de l'espece typique par les caractéres suivants: ,depressa, caule subpinnato-ramoso, repente; foliis secundis, angustioribus;" ,la variété qui se rencontre sur les pierres, se distingue de la forme ordinaire, par des touffes aplaties plus serrées et fortement appliquées au substratum, par les tiges rampantes et presque pinnées, par les feuilles plus étroites, presque toujours déjetées dans le méme sens et d'un vert brunåtre.* Selon Boulay, la variété est plus raide, moins radicante, les feuilles plus grandes, plus brievement cuspidées, dentées autour du sommet, pourvues de dquatre plis dont deux bien marqués, distinctement imbriquées, souvent secondes, les touffes denses. Limpricht déerit le L. striata comme étant d'un vert clair, brillant, å rameaux droits, å feuilles pourvues de deux plis, croissant sur les écorces, et L. saxicola comme étant d'un vert jaunåtre — d'un jaune d'or brillant, å rameaux courbés, crochus au sommet, å feuilles pourvues de 56 I. HAGEN. | 1908- quatre plis, croissant sur les rochers. Le premier doit avoir les feuilles entiéres, le dernier les feuilles finement dentelées au sommet OUu entieres. A mon avis, aprés avoir examiné les matériaux de notre pays, ces deux formes ne peuvent étre regardées comme deux espéces séparées; les caractéres Signalés ne sont pas constants. Les ob- servations des auteurs relatives au port, å la densité et å la di- rection des rameaux, å la grandeur des feuilles, ne sont que des questions de plus ou moins; les différences essentielles consisteraient en ce que les feuilles ont quatre plis chez l'une et deux chez Vautre, qu'elles sont entiéres aux marges chez lune et dentées au sommet chez Nautre (selon Boulay; Limpricht concéde, comme nous avons vu, que le L.-saxicola peut aussi avoir les feuilles entiéres). Mais les exemplaires norvégiens qui poussent presque tous sur les pierres, et qui présentent, en somme, le port du L. saxicola, ont des feuilles å deux plis; je n'ai pas vu de tout de feuilles å quatre plis. Et ces feuilles å deux plis sont, en général, dentées au sommet. Nos exemplaires réunissent done les caractéres des deux formes. De semblables formes de transition ayant été observées aussi par d'autres bryologues, je n'hésite pas å considérer les deux plantes en question comme espéce et variété. La premiere doit croitre sur les arbres, la derniére sur les rochers. Parmi les exemplaires norvégiens un, récolté par Kiær (å Krokan en Tinn,) se trouve dans deux enveloppes; la plante contenue dans le premier a été cueillie sur les rochers, Vautre qui presente parfaitement le méme aspect et les mémes caracteres, parait avoir été récoltée sur de lécorce. Cette observation con- corde done bien avec celle de Pfeffer dans ,Bryogeographische Studien aus den rhåtischen Alpen" p. 73. En ce qui concerne la préférence des mousses pour le support, pierres ou écorces, j'ai lieu de croire que ce choix n'est pas deter- miné uniquement par la nature de l'espéce, et que les conditions extérieures concourent certainement aussi å exercer quelque influ- ence. En bien de cas on observe que les mousses corticoles cher- chent les pierres quand elles se trouvent prés de leur limite d alti- tude ou de latitude boréale. Tel est le cas du Neckera complanata No. 9] NORGES PSEUDOLESKEACEZ. 57 et aussi du N. pennata qui apparait, dans ia partie la plus sep- tentrionale de son domaine, sous la forme de la var. tenera (N. oligocarpa). Pendant mes recherches sur nos Orthotrichacées, je relevai, å plusieurs réprises, des remarques sur les étiquettes qui indiquaient que tels exemplaires d'espéces croissant ordinairement sur des arbres, étaient récoltés sur des pierres ou sur des rochers quand la plante atteignait sa limite d'altitude. Je ne chercherai pas å resoudre la question de savoir si cette particularité dépend de ce que la pierre conduit mieux la chaleur que lécorce et ap- porte ainsi pendant lété aux plantes qui y croissent, une quantité de chaleur plus grande que si elles vivaient sur les écorces, ou si . elle est due å ce fait que les mousses fixées aux pierres et aux rochers, sont, pendant I'hiver, couvertes de neige et, par consé- quant, mieux protegées contre la gelée. Probablement, c'est tantöt I'un de ces avantages, tantöt I'autre, tantöt "un et I'autre qui sont la cause déterminante. La derniére hypothese semble étre la plus probable pour Neckera pennata et pour Lescuræa mutabilis; mais pour Orthotrichum rupestre qui croit, le long de la cöte méridio- nale et occidentale de la Norvége, communément sur les troncs d'arbres, tandis qu'il n'est trouvé, dans lintérieur du pays, que sur les rochers, on peut étre certain que ce n'est pas le besoin de chaleur d'été qui détermine le choix de la station. Cette chaleur étant moins considérable sur les cötes que dans l'intérieur, la plante n'aurait pas besoin de chercher, dans les régions continentales, les pierres pour y trouver une temperature suffisante. Au contraire, le choix se décide par la raison du froid hivernal; celui est, dans les parties intérieures de la Norvége, trop grand pour que 10. ru- pestre puisse le supporter, å moins d'étre protégé par la neige; mais sur les cötes il n'est jamais assez intense pour lui étre nuisible, aussi la mousse peut-elle y vivre sur les écorces des arbres. Pour en revenir å Lescuræa, jestime qu'on ne doit attribuer å la différence de station aucune importance comme caractére spé- cifique, c'est pourquoi je pense que le L. saxicola n'est qu'une variété du L. mutabilis. Jeg har for Norge kun anført varieteten. Den av Ryan i Fåberg samlete og til L. mutabilis bestemte plante vokser på 58 I. HAGEN. [1908 nedfaldte trækvister i ganske løse, grønne tuer, og hans bestem- melse har således meget for sig, men bladene er tandete i spidsen; den står altså mellem den typiske form og varieteten, så at det må kunne anses forsvarlig at opføre den sammen med den sidst nævnte. — Pseudoleskea Br. eur. Nærværende slegt blev i 1852 grundet på arter, som tidligere var henført snart til Leskea, snart til Hypnum, og man finder den hos de fleste senere forfattere, dog med højst forskjellig begræns- ning. I 1879 blev den av Lindberg sammen med den da kjendte eneste art av Ptychodium indordnet under Lescuræa, (Lesque- reuzxia,) en fremgangsmåte, mot hvilken der neppe kan anføres nogen vegtig indvending, da forskjellen mellem Pseudoleskea og Lescuræa til syvende og sidst kun ligger i inderperistomet. I 1892 bibeholder Kindberg Lescuræa og Pseudoleskea og sammen- fatter under den sidste slegt amerikanske former, som senere av Limpricht betragtedes som Ptychodtum-arter. Den sidst nævnte forfatter gjør i 1905 Schimpers tidligere tre slegter gjældende, idet han fordeler de herhen hørende former på Lescuræa, Pseudoleskea og Ptychodium, hvilken sidste han forøker med fire nye arter, av hvilke de to dog i virkeligheten allerede var beskrevet fra Nordamerika. I 1900 forener Best atter disse tre slegter under navnet Pseudoleskea; også han opstiller endel nye former. I 1907 bibeholder Brotherus under Leskeaceæ Le- scuræa og Pseudoleskea, dog således, at den sidste også omfatter nogle av Limprichts Ptychodium-arter; Såvidt som det kan sees av hvad der hittil er utkommet av Engler & Prantis Nat. Pfl.-fam., er det hans hensigt at bevare Ptychodium i Schimpers oprindelige betydning, kun omfattende P. plicatum og nogle nær beslegtede arter, og at henføre denne slegt til en anden familie end Leskeaceæ. Som det vil sees, er i nærværende behandling af disse former Lescuræa bibeholdt, uagtet der intet særligt kan være til hinder for at adoptere Lindbergs og Bests fremgangsmåte. Pseudoleskea er tat i Kindbergs betydning (1892); hvad P. plicata angår, kan der visselig kun fra plantens grovere vækst og de stærkere foldete blad hentes merker, som skulde kunne begrunde dens opstilling No. 9] NORGES PSEUDOLESKEACEÆ. 59 som egen slegt; i ethvert fald blir det en svak slegt, og jeg kan, da den besitter de karakteristiske merker for Pseudoleskeaceæ, under ingen omstændighet indrømme berettigelsen av at stille den i nogen anden familie. | Folaleuss SS 2 Eolarpaploaree GE + Folafsensmatetrea P. plicata Holafovararfeneuspdaar NN 3 f Folia late revoluta, rete densum . .. ... P. hyperborea | Folia anguste revoluta, rete laxius . . . ... P. Breidleri Cellulæ utraque facie papilla centrali conica instructa A | | P. patens Extremitas superior cellularum papillæ pronæ instar promi- nens (præsertim in foliis junioribus conspicuum!) ....5 Folia margine haud vel sporadice reflexa, cellulæ ovales == DET rotindate etset P. filamentosa Folia in parte majore marginis reflexæ, cellulæ longiores 6 6 J Folia symmetrica, rete densius . . » » » 2 2 P. decipiens Å Folia superne falcata, rete laxius . . . .... P. radicosa. P Pseudoleskea patens (Lindb.) Limpr. Blev allerede i Lindbergs originalbeskrivelse (1887) opgit som forekommende i Norge. Det ældste av vore eksemplar er samlet i Ranen (1841) av M. N. Blytt. P. putens er kjendt fra flere land i Europa utenfor Norge, (Sverige, Skotland, Frankrig, Schweiz, Østerrig), likesom fra Nord- amerika, men den er overalt ellers anset for en sjeldenhet. I Norge derimot forekommer den på en mængde steder, hvorav imid- lertid de aller fleste ligger på kysten. —Vestenfjelds har den et utpræget centrum i Hordaland, hvor den er meget almindelig, medens hyppigheten avtar sydover og nordover. På Sørlandet er den meget sjelden; på Østlandet forekommer den på nogen spredde steder ved Kristianiafjorden. Den optrær ikke alene! de ytre kyst- strøk, men også i de indre og skyter sig fra disse hist og her ind i landet, som på Østlandet op i Nordmarken, på Sørlandet op i Bykle, på Vestlandet op på Sognefjeldet og endogså ind i Jotun- hejmen. Nordenfjelds er den kjendt fra Trondhjems bymark og Mostamarken, men dukker atter op i Ranen som en almindelig art, og findes videre nordover hist og her, indtil den finder. sin nordgrænse ved ca. 709 n. b. 60 I. HAGEN. [1908. Den har sin væsentlige. udbredelse i skogbeltet, måske for- nemmelig i dets højere dele, men de fleste ovennævnte voksesteder i indlandet (likesom flere på Vestlandet) ligger mer og mindre højt over trægrænsen; det højeste kjendte angis at ligge 1400 m. over havet. Nordenfjelds stiger den kun rent undtagelsesvis over bjerke- grænsen. Den vokser utelukkende på underlag av sten, både på mer og mindre åpent liggende bergvægger og på større eller mindre stener i løvskoger og krat; såvidt jeg har kunnet erfare, er det især på steder av den sidst nævnte art, at den sætter frugt. Berg- artens beskaffenhed er neppe av nogen betydning; søndenfjelds holder den sig vistnok fornemmelig (eller utelukkende?) til kalkfrit underlag, men nordenfor polarkredsen vokser den likeså vel på Ranens kalkholdige skifere som på Lofotens granit. Frugten er ikke sjelden på Vestlandet og er endnu fundet. i Lofoten; den modnes umiddelbart efter snesmeltningen. Blomster, både fl og &, findes hyppig; de er fundet fuldt utviklet ved Tromsø 19%, i Søndfjord *%/7, næsten modne Larvik %/3, over- modne Bykle /g. Voksesteder: Sm. Onsø, Dale g': Ryan. Å. Aker, Hakkloa 9: Kaalaas: Asker, Bergsfjeldet: Wulfsberg. JL. Andebu, Kudalen: Jørgensen; Hedrum, Lauve 9; Brunlanes, Kjose fr.: Kiær. Ne. Hommedal, ur i Voreheja: H.; Bygland, Skåmedal 9; Bykle, Hoslemo, Mejenfjeldet 1400 m.: Bryhn. SB. Etne, Støle ": Wulfsberg; Skånevik, under Skutet 600 m. 9; Tysnes, Såta 550 m. fr., Myrdal 250 m. £; Vikør, Tørviknuten 7-—800 m. $,Norejmsund ; Ullensvang, Haug- nesset ved Utne 900 m. ftr.: Kaalaas; Odda fr.; Røldal, Valda- len; Ulvik, mellem Dåsefjeldet og Ingebjørgfjeldet £, mellem. Ulvik og Granvin fr.; Granvin, mellem Granvinsvatnet og Nesejm- horgi fr.: Wulfsberg; Asene 335 m. fr.: Havås; Voss, Dørvedalen fr: MN. Blytt; Lønehorgjen: Kaalaas; Haus, Gulfjeldet fr.: Kiær; Katlane $, of: Jørgensen. NB. Vik, Rambæren fr.: Kaalaas; Sogndal, Stedjeåsen fr.; Hafslo: Wulfsberg; Ly ster, Sognefjeldet: Ryan; Førde $ : Kiær. ER. Volden, Ørstenvik fr.; Sunnelven, mellem Maråk og Djupvashytten 600 m. 9: Kaalaas; Maråk og; Grytten, Hoølje- nes: Ryan; Isterdalen 9: A. Blytt; Veblungsnes fr.: Kiær. Våge, foten av Besseggen 1050 m. 7": Kaurin og Ryan. No. 9] ; NORGES PSEUDOLESKEACEÆ. 61 ST. Trondhjem, Møllehaugen 7, Fagervik fr., ved Strand- linjen fr., Helkansæter, Langdalen fr.; Malvik, Venna gi: H. No. Hatfjelddalen, Hatten: Fridtz; Nesne, Hugla over bjerkegrænsen 9, Hammerøen: A. Blytt og Arnell; Hemnes, Hemnesberget ": Kaalaas; Børøstejnlien fr., Brennberget fr.; Mo, Selforsfjeldet 37: A. Blytt og Arnell; Saltdalen, Skajtiakslen 500 m., Tljørrisakslen 750 m., Solvågtinden 600 m., Båtfjeldet 300 m., Nordalmenningen 300 m., Rognanfjeldet 700 m. fr.; Ankenes, Turtnebakken: Fridtz; Værø 100 m.; Flakstad, Rejne gå; Buksnes, Kangerurfjeldet 230-- 500 m. fr.; Vågan, Svolvær o og 9: Kaalaas. Tr. Ibbestad, Spandtinden; Trondenes, Harstad: Fridtz; Berg, Havn 9: Kaalaas; Tromsøsundet, Tromsøen i bjerke- regionen fr.: Arnell; Fløjfjeldet: Zetterstedt. F. Nessebv, Stivran, mellem Varangerfjorden og Rov- " vejavrre: Fridtz. Pseudoleskea filamentosa (Dicks.) Broth. Denne art har vistnok i henimot 100 år været kjendt som norsk; der er nemlig ingen grund til at betvile, at Wahlenbergs angivelse (1812) om forekomsten av Leskea incurvata i Lyngen refererer Sig til den. Den har sin væsentlige utbredelse i bjerkebeltet og kan vistnok sammen med den følgende betegnes som en av den subalpine regions karakterplanter. Den går imidlertid ikke så ganske sjelden op over trægrænsen og er i Sætersdalen bemærket indtil i en højde av 1300 m., i Jotunfjeldene til 1200 m., i Dovretrakten derimot neppe højere end 900 m. Undtagelsesvis går den på den anden side ned i de øvre deler av åsregionen. På grund av denne forkjærlighet for de øvre højdelag er den sjelden på Østlandet; i Smålenene synes den helt at mangle; i Kristianiatrakten findes den her og der, for det meste højt oppe i åserne, i Buskeruds amt hist og her i de indre egner. I de øvrige amter på Øst- og Sør- landet er den dels ikke bemerket, dels kun iangt fra kysten (i Øvre Telemarken og længst oppe i Sætersdalen). På Vestlandet er den også sjelden og optrær her mest i de indre fjordegner, und- tagelsesvis dog også på selve kysten. Derimot er den i Kristians amt, (fra Hedemarkens amt kjendes kun ett sikkert voksested), nogenlunde almindelig i de højere egner, og mnordenfjelds kjende man spredde voksesteder i alle bedre undersøkte distrikter. 62 I. HAGEN. [1908 Den vokser kun på klipper og stener og ynder særlig jord- faste stener mellem græsset i lyse, subalpine bjerkeskoger, hvor den meget ofte også sætter frugt. I de sydligere deler av sit område inden landet forekommer den, både hvor fjeldgrunden be- står av fastere og av løsere bergarter, når de blot ikke indeholder kalk, ialfald ikke i betydeligere mængder; men i Nordland (f. eks. i Salten) er den også fundet på rent kalkberg. Den forekommer ikke sjelden med frugt; likesom hos den foregående og følgende art kastes låget tidlig om våren. Hvor frugten mangler, er der ikke sjelden f' eller Q blomster; utviklete befrugtningsorganer er fundet 9/; i Nordmarken, ”/; i Ranen. Voksesteder: Å. Aker, Bogstadåsen £: Kiær; Mellemkollen 9: A. Blytt; Liggeren f": Wulfsberg : Bærum, Kolsåsen 9: Sommerfelt; Asker, Semsvatnet: Geheeb; ”Bergsfjeldet: Kaalaas. Bu. Modum, Melåen 9; Norderhov, Gyrihaugens fot 600 m. fr., Vesetrud, Asa; Sigdal, Sammurusæteren: Bryhn; Nore, ovenfor Prestegården, Sporanbroen—Brekke gd: Kiær. Br. Tinn, Haugefossen fr.: M. N. Blytt; Rollag fr., Krokan tresekjær. Ne. Bykle, Bjåen, Støjlskaret, Brejvik, Mejenfjeldet 1300 m.: Bryhn. SB. Skånevik, Skutet 600m.: Kaalaas; Røldal, østenfor Hellemo fr.: Jørgensen; Ulvik. Dåsefjeldet 7: Wulfsberg; Alver- sund, Sejmstranden &: Wulfsberg. NB. Balestrand, Mundalen, ved Bøjumbræen fr.: Bryhn; Førde, Nipa: Wulfsberg; Daviken, Bakkefjeldet ved Rugsund Q: Jørgensen. R. Sunnelven, Gejranger; Grytten, Soggebergene d: A. Blytt; Sundalen, Fale: Scheutz. K. Gran, Gammelsæteren fr.: Kiær; Vang fr.: Kaalaas; Vestre Toten, Holte £: Kiær; Fåberg, Rejstad; Østre Gausdal, Rokvam: Ryan; Skejkampen fr.: S. Møller; Våge, Gjendeboden: Bryhn; Lom, Raubergstulen 1100—1200 m. fr.: hi Dovre, Døråsæteren: Bryhn; Fokstuen &: Berggren; Gjetberget fr.: Kaalaas. H. 'Tryssil, Tryssilfjeldet: Larsson og Kindberg. ST. Ålen, Lien 420 m. &, ovenfor Rejtan 600 m. 9: H,; Opdal, meget alm op til Kongsvold (fr.: Bryhn) og Storbækhøen (900 m. ee H); Rennebu, Grindal 240 m,, Ry: Bynesset, opunder Gråkallen; Trondhjem, ovenfor Fjeldsæter $, Uglen; Malvik, Venna: H. No. 9] NORGES PSEUDOLESKEACEÆ. 63 NT. Nedre Stjørdalen %: Sommerfelt; Holbergene: Bryhn; Lierne, Gastertjeldet: Fridtz. No. Vefsen, Alstahaug: Kaalaas; Hemnes, Lejrskardalen fr.; Mo, Stejnnesset fr., Vesterfjeldet fr. Dunderland Å: A. Blytt; Hammernesset: Kaalaas; Bejeren, Soløjen &, Tollåen: H.; Meraftenklumpen: Arnell; Saltdalen fr.: Sommerfelt; Vikfjeldet, fr.: Arnell; Fauske, ,Ny Sulitjelma* 520 m., Nedrevatnet 200 m., Tortenli 200 m. fr., Storstejnfjeldet 270 m.: H.; Sørfolden, Djupvik g: Conradi. Tr. Bardo, Løkstad, Rubben op i fjeldregionen; Måls- elven, Moen i furubeltet: Arnell; Balsfjorden: S. Møller; Tromsøsundet, Tromsøen: Fritze; Fløjfjeldet: Berggren. F. Talvik: Zetterstedt; Hammerfest, Sadlen: Foslie Måsø, Havøsund: Kaurin. Pseudoleskea radicosa (Mitt.) Kindb. & Mac. Hypnum tenax (non Hedw.) Drumm. Musc. amer. no. 225 p- p. (1828). H. reflexum Miill.-Hal. Synops. II, p. 448 p. p. (1851). Pseudoleskea congesta Br. eur. Monogr. p. 2 (1852) excl. syn. nom. nud. Hypnum radicosum Mitt. in Journ. Linn. Soc. VIII, p. 31 (1864). Pseudoleskea rigescens Lindb. in Act. soc. scient. fenn. X, p. 247 (1872) excl. syn. Wils. et Br. & Sch. Macoumia sciuroides Kindb. Enum. Bryin. exot. 1888. Pseudoleskea sciuroides Kindb. in Bull. Torr. bot. cl., XVI, p. 276 (1890). P. radicosa Kindb. & Mac. Can. pl. VI. Musc. p. 181 (1892). Ptychodium Pfundtneri Limpr. Laubm. Deutschl., Oest. u. d. Schw. II, p. 796 (1895). Pseudoleskea atrovirens var. revoluta Schiffn. in Oest. bot. Zeitschr. LVI, p. 3 (1896) e specim. P. Pfundtnert Kindb. Eur. a. N. Amer. Bryin. p. 53 (1896). Ptychodium rigescens Hag. in D.K.N. Vid.-Selsk. Skr. 1897, Dor Denne navnefortegnelse viser, at P. radicosa længe var en kritisk art; i Norge blev den lige til 1897 forvekslet med P. filamentosa. Hvad der er sagt om den sidstnævnte arts forekomst og ut- bredelse, gjælder også P. radicosa; den eneste forskjel av nogen 64 I. HAGEN. [1908 — betydning er, at den sidste er endel almindeligere på Vestlandet, navnlig i Sogn. De to arter træffes ikke sjelden på samme sted, undertiden endogså i samme tue. Blomstring og lågfældning foregår til samme årstid som hos P. filamentosa. Voksesteder: Å. Aker, Voksenåsen $: Kaalaas. Bu. Hole, Krokskogen: Kiær; Hol, Skaro 7, Gjejtryggen 1400 m.: Bryhn. Br. Tinn, Vestfjorddalen: M.N. Blytt; Gausta: Th. Jensen; Mo, Hesthommisæteren fr.: Bryhn; Vinje, Kistedalen på Haukeli- fjeldet fr.: Kiær; Rauland, Hollvik: Jørgensen. Ne. Bygland, Frøjsnes £; Bykle, Støjiskaret 1200 m. 9 og o, Hoslemo , Brejvik fr.: Bryhn. SB. Skånevik, Skutet 720 m. g; Vikør, Tørviknuten 7—800m. &; Ullensvang, Haugsenuten fr.: Kaalaas; Seljestad å og &: Nicholson; Røldal, Hårehejen 1000 m. $: Bryhn; Valdalen (fleresteds) fr.; Ulvik, Dåsefjeldet 7: Wulfsberg; Gran- vin, Nesejmhorgen 900 m.: Havås; Voss, Lønehorgjen 900 m., Gråsiden 820 m. fr.: Kaalaas. NB. Borgund, Maristuen f': Dixon og Nicholson; Slute- noset fr.: S. Møller; Aurland 700—1200 m. fr.: Kaalaas; Nesbø- sæteren 900 m. fr., Stejnbergdalen 950 m. &, Sønjarejm fr.; Bale- Strand, ved Bøjumbræen fr.;z Lyster, Optun 7, Skogadalsbøen: Bryhn; Turtgrøsæteren fr.: Ryan; Stryn, Videdalen fr.: Kaalaas. KR. Grytten, Flatmark fr.: Kiær; Høljenes: Ryan. K. Vang, Hermundstad f": Printz; Vasendlisæteren1100 m. 9: Kaalaas; Nystuen 9: Kiær; Stugunøset 1300 m. g: Bryhn; Ringebu, Gjeldsæteren å": Berggren; Nordre Fron, Sikkilsdals- sæteren 1000 m. fr.: Bryhn; Tårudsæteren fr.: Ryan; Våge, Lej- rungsboden fr.: Kaurin; Besseggen 1050 m. fr.: Kaurin og Ryan; Gjendeshejm: Bryhn; Lom, Sulhejms Storhø 1000 m., Slethavn 1220 m. fr., Raubergstulen 1100 m.: H.; Lauvhøen å: Kaurin og H.; Skiåker, Vasvenddalen 1300 m. 9: Kaalaas; Dovre, Dørå- sæteren: Bryhn; Lesje, Holset 9: A. Blytt; Mølmen 630 m. fr.: Kaalaas; Stueflåten fr.: Ryan. ST. Alen, Lille Molingdalen: Wulfsberg; Opdal, Snehætten: Kaurin; Sprenbækken og: Berggren; ellers alm. i Opdal ialfald op til 800 m. og ofte fr.”z Rennebu, Eggan 300 m.: R. No. Bejeren, Tollåen f'; Fauske, ,Ny Sulitjelma" 600—700 m.: H.; Lødingen: Fridtz; Vågan, Digermulen 9: Winter; Tuva 410 m. fr.;z Dverberg gd: Kaalaas. Tr. Dyrø, Kastnes f": Berggren; Lenviken, Kistefjeldet 270 m. : Kaalaas; Malangen, Mesterviksøen i bjerkeregionen: No. 9] NORGES PSEUDOLESKEACEAÆ. 65 Arnell; Tromsøsundet, Fløjfjeldet fr.: Berggren; Lauksletten— Sollien i Lyngen: Jørgensen; Skjervø: Kaurin. Loppen og Øksfjord, Loppen: Kaurin; Talvik, ber- gene ved fjorden; Alten, Kåfjordsfjeldet fr.: Zetterstedt; Ha m- merfest y': Arnell; Måsø, Havøsund fr.: Kaurin; Lebesby, Kjøllefjord: R. Collett. var. Holzingeri (Best). Synon.: P. denudata var. Holemgeri Best in Bull. Torr. bot. cl. XXVII, p. 229 (1900). Om utbredelsen se nedenfor. var. jemtlandica (Kindb.) | Synon.: P. jemtlandica Kindb. Skand. Bladm.-fl. p. 27 (1903). ST. Opdal, ved Sjørdøla 800 m. fr., Kvamflåbrunen (mellem Storli og Vasenden) 800— 850 m. fr.: H. Ces deux variétés s'éloignent du type en sens opposé, la pre- miere étant caractérisée par des feuilles tres largement ovales, la derniére par des feuilles étroitement lancéolées. La var. Holeingeri est asseZ commune dans les littoraux arctiques, mais elle se trouve aussi, quoique plus rarement, dans les régions alpines et subalpines de la Norveége méridionale; c'est surtout au-delå du cercle polaire qu'on trouve les formes les mieux devéloppées; cependant, des formes de transition vers le type ne manquent pas. Les spécimens d'origine plus méridionale n offrent pas, en général, des caractéres aussi marqués, et plusieurs de ces plantes pourraient, peut-étre, avec raison étre rapportées å lespece primaire. M. Best a joint cette variété au P. Breidleri, mais elle sen distingue strement par les feuilles finement hérissées au sommet, par le tissu foliaire beaucoup plus låche, par les feuilles périgyniales distinctement nervides etc. La var. jemtlandica fructifie en Opdal; les organes de la fructification correspondent, dans tous les détails, å ceux du P. radicosa. Cette varieté préfere les fissures des rochers et les cötes ombragés des grands blocs; dans la derniere station jai eu loc- casion d'observer directement la transition ininterrompue de la va- riété au type qui occupait les cötés exposés å la pleine lumiere. P. radicosa est donc une espeéce des plus variables; je n'ai mentionné ici que les variations les plus éloignées du type; les 5 66 I. HAGEN. [1908 formes de port différent et de transition vers les variétés sont si nombreuses qu'elles exigeraient un livre pour étre épuisées. — Un des noms cités ci-dessus parmi les synonymes, celui de rigescens, åa donné naissance å quelque désaccord. C'est le no. 225 des Musci americani de Drummond qui l'a causé. Ce numéro, distribué sous le nom incorrect d Hypnum tenax, contenait deux espeéces mélangées, suivant les exemplaires, dans des proportions differentes. D'apres Lesquereux et James, Sullivant qui examina quatre exemplaires trouva dans trois d'entre .eux lune des espeéces, et dans le quatrieme lautre. Selon la Br. eur., Wilson le premier s'apercut de cet imbroglio et reconnut dans lune des deux espéces un Zeskea, dans Vautre un Hypnum; il les nomma resp. Leskea rigescens et Hypnum congestum, sans cependant les décrire nulle part; dans la Br. eur., ces noms ont été remplacés par Lescuræa rigescens et Pseudoleskea congesta. Mais selon les informations de M. Gepp, on ne trouve dans I'herbier Wilson rien qui indique une parenté entre son Hypnum congestum et le no. 225 de Drummond. La plante å laquelle Wilson å donné ce nom, appartient å une espéce que je ne connais pas, et je ne veux méme pas faire d'efforts pour tirer cette question au clair parce qu'il me suffit pour I'objet de mon étude de savoir qu'elle est completement différente de IHypnum radicosum Mitt. Le re- sultat de mon examen concorde donc bien avec les renseignements de M. Gepp; nons savons, comme je vais le démontrer, que ce no. 225 contient Leskea rigescens Wils. et Hypnum radicosum Mitt.; sil contenait aussi IHypnum congestum Wils., il devrait étre composé de trois especes bien différentes, mais tous les sa- vants qui se sont expliqués sur cette question; sont unanimes å reconnaitre qu'il ny en a pas plus de deux. Le nom d Hypnum congestum doit donc disparaitre de la nomenclature des espéces qui nous occupent ici. D'apres cela, il devient probable que Wilson na pas connu plus d'une des plantes du no. 225, et que le nom de Leskea rigescens devrait, d'aprés son intention, se rapporter au numeéro entier. Ce sont donc les auteurs de la Br. eur., qui se sont, les premiers, apercus de ce fait que le no. 225 de Drummond contenait deux especes, Leskea rigescens Wils. et une autre qu'ils No. 9] NORGES PSEUDOLESKEACEÆ. 67 regardaient å tort comme identique å I Hypnum congestum Wils,, et qu'ils rapportaient au genre Pseudoleskea. Comme Wilson, ils ne déerivent ni la premiere ni la dernieére; ils renvoient å I'ouvrage de Drummond, mais cette indication ne peut pas remplacer une description. Bien quil ne puisse, apreés tout, rester aucun doute sur ce qu'ils voulaient désigner par I'un de ces noms et par Vautre, ceux-ci doivent étre considérés comme nomina nuda. Ces espeéces n'avaient donc aucun nom valable, lorsque Mitten donna, en 1864, au no. 225 de Drummond, un nom mnouveau, Hypnum radicosum; quoique il n'en connUt pas la fructification et quoique il ne distinguåt pas entre les deux plantes de ce numéro, il est constaté par les recherches de Sullivant et de Best que ce nom sapplique å la méme plante que le Pseudoleskea congesta Br. eur. Ce nom de Mitten est done le plus ancien de l'espéce qui soit accompagné d'une description. En 1872, Lindberg déerivit la méme mousse sous le nom de Pseudoleskea rigescens, en citant, å titre de synonymes, Hypnum tenax Drumm. p. p., Leskea yi- gescens Wils. (et Lescuræa rigescens Br. eur.) et enfin Hypnum radicosum Mitt. Il agit lå conformément å son habitude de pré- férer le nom le plus ancien, méme quand il est un nomen nudum, mais la citation de Leskea et Lescuræa rigescens est erronée, parce que comme le montre sa description et son exemplaire, la plante qu'il avait en vue, n'était pas un Lescuræa, mais un Pseudoleskea ; c'était le Pseudoleskea congesta Br. eur. que Lindberg avait entre les mains. Le nom spécifique de rigescens ne peut donc étre attribué au Pseudoleskea contenu dans le no. 225 de Drummond, parce qui'il doit s'effacer devant radicosa Mitt.; il ne peut étre non plus em- ployé pour désigner le Lescuræa distribué par le méme botaniste sous ce numéro. Leskea rigescens Wils. et Lescuræa rigescens Br. eur. sont nomina nuda; Pseudoleskea rigescens Lindb. est synonyme de P. radicosa; il ny a donc que le P. rigescens Best (1900) qui puisse étre pris en considération, mais il est de date plus récent que Lescuræa stenophylla (Pseudoleskea Ren. et Card. 1890) et L. imperfecta Mill-Hal. et Kindb. (1892). — M. M. Cardot et Thériot s'accordent avec M. Best pour regarder 68 I. HAGEN. [1908 les deux derniéres plantes comme identiques; cependant, je n'ai pas voulu accepter sans examen cette opinion. Les matériaux que je possede de ces formes, sont peu riches, il est vrai; ils ne consistent qu'en trois spécimens, 1) un du L. stenophylla, (le type de cette espéce, Easton, Washington, leg. Röll 165 1888), 2) un du L. imperfecta (Roger's Pass, British Columbia, leg. Macoun 31/7 1890), 3) un «d'Alaska (Muir Glacier, leg. Trelease "/s 1899), determiné par MM. Cardot et Thériot comme L. stenophylla forma, mais tout-å-fait identique au précédent. Ces deux derniers exemplaires offrent avec le premier plusieurs differences assez marquées, diffé- rences qui résident, en partie, dans des organes dont les auteurs des espéces ne font aucune mention. Le L. stenophylla est pourvu, dans la tige, d'un faisceau central distinct, les feuilles caulinaires sont plus ou moins largement refléchies tant å la base qu'au sommet; leurs cellules sont munies sur la face supérieure d'une papille conique presque verticale; la nervure des feuilles périché- tiales penétre dans V'acumen et disparait dans celui-ci ou méme est percurrente; les dents exostomiales å létat humide sont infléchies dans la cavité de la capsule; lendostome est lisse, sa membrane ca. 0:06 mm. de hauteur. Sur les deux spécimens de L. mper- fecta je n'ai pas trouvé de faisceau central dans la tige; les feuilles caUlinaires sont planes å la marge ou tout au plus recourbées å la base d'un cöté; leurs cellules sont parfaitement lisses; la nervure des feuilles périchétiales s'évanouit au-dessous de 'acumen et ne parcourt que /9—9/1 de leur longueur; l'exostome å l'état humide est droit, lendostome papilleux, sa membrane ca. 0025 mm. de hauteur. Si ces différences étaient constantes, elles seraient indiscu- tablement plus que suffisantes pour fonder deux especes distinctes, mais la pauvreté de mes collections ne me permet pas de poser une telle affirmation, d'autant plus que selon M. Best, il existe des formes de transition entre elles. Je dois done me borner å engager les bryologues qui disposent de collections plus riches, å réexaminer les membres de ce groupe critique et å porter leur attention aussi sur les caractéres que je viens de signaler. Si la différence spé- cifique se confirme, c'est le Lescuræa imperfecta, qui est identique No. 9] NORGES PSEUDOLESKEACEZ. 69 - avec lexemplaire de Leskea rigescens dans Vherbier de Wilson, et non le L. stenophylla. Pseudoleskea decipiens (Limpr.) Kindb. Utskilt i 1895, blev denne art i 1897 påvist for Norge. Den holder sig fornemmelig over trægrænsen, på klipper og stener likesom de to foregående, men går også hist og her ned i Skogbeltet, idet den er sikkert påvist i en højde av 550 m. Dens horisontale utbredelse er søndenfjelds indskrænket til de centrale fjeldegne, fornemmelig Jotunfjeldene og deres utløpere, samt Dovre- fjeld og de nærmest tilstøtende trakter; likeledes forekommer den på nogen steder i det arktiske Norge. Den er i det hele en meget sjelden art, især er den sjelden med frugt, som her i landet kun er indsamlet på et par steder; denne modnes antagelig likesom hos de foregående, såsnart marken er blit bar, altså (i betragtning av højden) tidlig på sommeren. Blom- stringen finder sted i begyndelsen av august; hos et eksemplar fra Lom (1000 m.) 1%3 og hos et par fra Røros (900 m.) /3 er iagttat lukkete og åpnete befrugtningsorganer. Voksesteder: Ne. Bykle, Væringsdalen 1200 m. 3": Bryhn. K. Søndre Aurdal, Sparkeviken fr.: Kiær; Vestre Slidre, Kvithøvd f%; Vang, Bergsfjeldet: Kaalaas; Østre Gaus- dal, Rokvam: Ryan; Nordre Fron, Sikkilsdalshøen 1000 m 9; Våge, Gjendeshejm 9; Lom, Slethavn: Bryhn; Sulhejms Storhø 1000 m. fr: H.; Borgakampen ca. 1100 m.: Kaurin og Ryan; Lesje, Bottberget ved Holåker 9: Kaalaas. S Røros, Ryen 900 m. g: H.; Opdal, Knutshøen: Bryhn; Kongsvold 7: Conradi; Vårstigen 900 m., Bøaletet 550 m. 3, Skuglifjeldet 950 m : H. Tr. Lyngen, GuolaSjavrre: Jørgensen. F. Talvik, Vasbotnfjeldet: Jørgensen; Nesseby, Bergeby- elven: Kaurin. Pseudoleskea Breidleri Kindb. Nærværende plante, som allerede i 1892 utskiltes fra Amerika under navn av P. sciuroides var. demudata, og som i 1895 be- skreves fra Europa av Limpricht som Ptychodium oligoeladum, blev sammen med de to foregående i 1897 bekjendt fra Norge. 70 I. HAGEN. [1908 Den var imidlertid samlet langt tidligere, men sammen med de foregående arter av slegten betragtet som P. filamentosa (atrovirens). Også denne art tilhører fjeldregionen og er søndenfjelds, så- vidt vites, ikke samlet nedenfor 900 m.; nordenfor polarkredsen ligger voksestederne imidlertid lavere, idet den er observeret ned til 350 m. højde, men det er sandsynligt, at et andet voksested ligger endnu lavere. Den er sjeldnere end den foregående, sønden- fjelds kun kjendt fra ganske få lokaliteter, og også nordenfor po- larkredsen er voksestederne meget sparsomme. Fra et findested er den opgit at vokse ,in declivibus graminosis", fra et andet på jord over skiferblokker, fra et tredie og fjerde på grusete bækkebredder. Frugten er overhodet ikke kjendt. Om blomstringstiden har ingen iagttagelse været at gjøre på norske eksemplar; derimot har jeg bemerket, at et fra Salzburg (Balonspitz leg. Breidler **/; 1885) befinder sig i blomstring. Voksesteder: Ne. Bykle, Støjlskaret 1200 m., Mejenfjeldet 13—1400 m. 2: Bryhn. SB. Ullensvang, Haugsenuten 910 m. 9: Kaalaas. NB. Lyster, Drivandefossen if. Kaalaas. ST. Opdal, Knutshøen if. Kaalaas. No. Fauske, ,Ny Sulitjelma" 600 m.: Conradi; Dver- berg, Okla 350 m.: Kaalaas. Bard Storfjeldet i vidjebeltet: Arnell; Tromsøsun- det, Fløifjeldet 9: Zetterstedt. Loppen og Øksfjord, Loppen: Kaurin. Pseudoleskea hyperborea (Mull.-Hal.) Kindb. En meget sjelden art, kun kjendt fra et eneste sted, st.: F. Kjelvik, Nordkap: W. Baur 29%; 1892. Den er en utmærket art, som i bladform mest nærmer sig P. Breidleri, men som er let at kjende såvel fra denne som fra de øvrige ved sine stærkt sidekrummete, i randen bredt ombrettete blad og disses tætte cellevæv, som mere minder om Lescuræa mutabilis end om en Pseudoleskea. Pseudoleskea plicata (Schleich) Kindb. Er først angit for Norge av Wulfsberg i A. Blytts arbejde om Vegetationsforholdene ved Sognefjorden (1869). No. 9] NORGES PSEUDOLESKEACEÆ. 71 Den er først beskrevet fra Schweiz og senere kjendt fra et stort antal alpine og subalpine voksesteder i Mellemeuropa; den er således utbredd i Alperne, Jurabjergene, Pyrenæerne, forekom- mer på et enkelt sted på de britiske øer og har sin nordgrænse på Beeren Eiland; fra alle steder utenfor Norge anføres den som en kalkplante. Her i landet er den søndenfjelds kun bemerket på et eller to steder på Vestlandet; på Dovrefjeld er den samlet en enkelt gang, men i Ranen, Salten, Lofoten og videre nordover til Loppen er den ikke sjelden på passende steder og spreder sig fra kysten langt ind i landet, idet den er truffet nedenfor foten av Sulitjelma .og dypt ide i Bardo. Dens fleste voksesteder ligger ikke i nogen større højde, størsteparten neppe engang mer end omkring 100 m. over havet, men den kan undtagelsesvis gå 2—300 m. op over bjerkegrænsen. Den må vistnok også i Norge betragtes som en kalkplante, idet en stor del av voksestederne nordenfor polarkredsen ligger i trakter, hvor fjeldgrunden består enten av rent kalkberg eller av stærkt kalkholdige skifere, men på den anden side er den også kjendt fra egner, hvor der, såvidt man vet, ikke forekommer kalkberg. Den vokser på underlag av sten, dels på klipper, såvel mere overskyggete som ubeskyttete, dels på jordfaste stener i tynde bjerkeskoger og viser alt efter denne forskjellige optræden et forskjellig utseende. Frugten modnes ifølge utenlandske forfattere i april og maj, hvilket står i overensstemmelse med modningstiden hos slegtens øvrige arter og med den omstændighet, at de norske frugter, som alle er samlet i juli måned, ikke blot har tapt låget, men også er omtrent tomme for sporer. Blomstringen synes at strække sig ut over juni og juli, måske ind i august måned: et eksemplar fra Ranen. samlet ?%; 1894, har hanblomster med dels lukkete, dels friske, tømte antheridier, men ved siden derav også unge frugt- anlæg stikkende frem fra svøpet, som allerede er vokset ut til sin fulde længde. Voksesteder: SB. Skånevik, Skutet 770 m. på skiferklipper: Kaalaas. NB. Lærdal, Lærdalsøren if. Wulfsberg. (Jeg har ikke set 72 I. HAGEN. [1908 noget eksemplar; det ligger måske i universitetsherbariet under Brachythecium.) ST. Opdal, ovenfor Vårstigen *%; 1868: Zetterstedt ifølge et eksemplar i Lunds universitets herbarium, bestående av nogen få strå, som synes at være plukket ut av andre mostuer. No. Nesne f: Arnell og Blytt; Hemnes, Korgen Z, Brennberget o", Børøstejnlien: A. Blytt; Tverfjeldet: Arnell; Mo, Hammernesset ved Langvatnet fr.: Kaalaas; Langfjeldet: Fridtz; Krokstrand $, mellem Dunderland og Almlien : A. Blytt; Ørt- fjeldet fr.: Arnell; Saltdalen, Solvågtinden: Fridtz; Fauske, ovenfor ,Ny Sulitjelma* 600 m. 9, 840 m., ved Nedrevatnet 200 m., Indre Fauskeås 300 m., Løgaflen; Sørfolden, Djupvik: H. Tr. Trondenes, Harstad £: Fridtz; Bardo, Rubben, Løk- stad $, Storfjeldet: Arnell; Lenviken, Kistefjeldet: Kaalaas; Tromsøsundet, Fløjfjeldet %: Berggren, (fr. if. Jørgensen); Nordrejsen, Javrreoaivve: Arnell. Loppen og Øksfjord, Loppen i mængde: Kaurin. No. 9] NORGES THUIDIACEZ. 23 VII. Thuidiaceæ Milde p. p. Ce nom a ici la méme portée que celui de Thwidieæ Milde; .la famille peut étre caractérisée ainsi: Surculus pro more regulariter semel — pluries pinnatus, parce — copiose paraphyllosus; folia pro more biformia; cellulæ foliares papillis magnis, rarius minutis numerosis instructæ; stomata cap- sulæ rudimentaria; peristomium exothecio firmiter affixum; dentes superne eximie scalares; calyptra haud contorta. C'est surtout par ses feuilles dimorphes et par les dents qui sont solidement attachées å la paroi de la capsule et distinctement Scalariformes au sommet, que cette famille se sépare de la famille des Pseudoleskéacées et de celle des Leskéacées, telle que nous Vavons limitée dans cet ouvrage. Ces caracteres sont non seule- ment constants dans les trois genres traités ci-dessous, mais ils se retrouvent également chez les genres exotiques qui font partie de cette famille. f Plantæ graciles; costa foliorum nulla vel imo dimidia føder Heterocladium l Rlantærrobustæ-eostafolioum longa 2 2 I Cellulæ foliares parenchymaticæ. . . . - - ... Thuidium Cellulæ foliares prosenchymaticæ . . ++ ++ s> Helodium. Heterocladium Br. eur. De hit hørende arter førtes tidligere for det meste til Hypnum. Slegten Heterocladium, som i 1852 blev utskilt i Br. eur., blev allerede der stillet ved siden av Thuidium, og denne plads har den beholdt i de fleste systemer; endel bryologer tror imidlertid at ha fundet større overensstemmelse med Pseudoleskea, Myurella 74 I. HAGEN. [1908 eller andre slegter; Brotherus betragter Heterocladieæ som en egen avdeling av Leskeaceæ ved siden av Thwidieæ o. a. f Costa foliarum crassa, usque ad medium producta i H. Wulfsbergu Costa foliorum nulla vel brevissima, simplex vel bifurca 2 2 Fn cavlima squarrosa > JAM MH sguarnosulm Folia caulina erecto- patentia . gn ES) Cellulæ foliares papillis singulis semiglobosis instructæ 3 H. papillosum Cellulæ foliares papillis compluribus acutis instructæ H. heteropterum. Heterocladium Wulfsbergii n. sp. Cæspites extensi, prostrati, densi, subintricati, luteo-fusci — virentes — olivacei, intus fusco-nigri. Surculus prorepens, fasciculis remotis radicellarum fusco-brun- nearum lævium substrato affixus, usque ad 10 cm. longus, fili- formis, ut tantum 0'5 mm. crassus, ramos remotos elongatos ejus- demmodi prostratos sæpe in flagella abeuntes inordinate emittens; paraphyllia pauca, lineari-lanceolata. Caulis primarius demum denudatus, fuscescens, ætate nigri- cans, 0'19 mm. crassus, angulato-teres, in sectione transversa cel- lulis internis parvis, bene incrassatis, polygono-rotundatis, in stratis periphericis 4—5 substereideis, corticalibus ramorum tenuibus. Folia caulina remotiuscula, siccitate vix mutata, patula, indi- stincte decurrentia, 065—08 mm. longa, ca. 0'45 mm. lata, ex insertione angustiore ovata, sensim breviter cuspidata, cellula conica acuta lævi terminata, symmetrica — leniter falcata, basi interdum uno latere recurvula, toto margine denticulata, hic illic lenissime plicata; cellulæ medianæ in tractu basali triangulo brevissimo elongatæ, varie formatæ, ca. 003 mm. longæ et 0'007 mm. latæ, bene incrassatæ, haud porosæ, sensim in foliares ceteras trans- euntes; basales laterales in seriebus multis (ca. 15) subquadratæ vel latiores quam longiores, 001 mm. latæ, minus incrassatæ; illæ folii superioris satis irregulares, rnomboideæ — ovales — subtrigonæ, ca. 0008 mm. latæ et paullo longiores, leniter incrassatæ, omnes, basalibus medianis exceptis lævibus, utraque facie papillis humilibus hyalinis conicis obtusis, pro more singulis ad extremitatem utramvis No. 9] NORGES THUIDIACEÆ. 75 vel medio sitis, rarius binis instructæ; costa virescens, demum fusco- virens, simplex, medium folium attingens vel superans, basi 0'12 mm. lata, dorso extremitatibus cellularum superioribus prominulis asperula, bi- — tristrata, cellulis substereideis. Folia ramea distinete decurrentia, media ca. 0'4 mm. longa et 018 mm. lata, ovata, breviter cuspidata, cellula terminali ut in foliis caulinis; cellulæ basales medianæ pauciores; costa Supra medium dissoluta. Folia stolonum erecto-patentia, apice patente, lanceolata, longe cuspidata; costa simplex, longior vel brevior. Flores masculi parci, cauli insidentes, crassiuscule gemmaceéi, albidi, ca. 07 mm. longi; folia perigomialia ca. 13, enervia, infima erecto-adpressa, ovato-cuspidata, undique denticulata, media ovato- lanceolata, erecta vel supra medium patula, apice denticulata, cel- lulis inferne prosenchymaticis, lævibus, inanibus; summa e basi saccata in cuspidem brevem integram erectam attenuata, lævissima, cellulis rhomboideis inferne tenuibus, superne distinete inerassatis contexta; amntheridia ca. 12, 02 mm. longa, 007 mm. ecrassa; paraphyses ejusdem numeri atque longitudinis, filiformes, hyalinæ. — Voksested : SB. Bergen, Blåmanden 7 (med umodne antheridier) 2, 1874:- Wulfsberg; efter tuernes størrelse og utseende at dømme er planten vokset på en stor, jevn bergflate. Jai trouvé cette espece dans les collections de IUniversité de Christiania, elle a été recoltée par Wulfsberg et reconnue par lui comme n. sp. Elle est caractérisée d'abord par la nervure simple assez épaisse atteignant ou dépassant le milieu de la feuille, mais en outre elle possede d'autres caractéres particuliers, étrangers aux especes alliées. Le tissu cellulaire est tres-différent chez H. squar- rosulum; dautre part, V'existence, le nombre et la disposition des papilles cellulaires la distinguent de ses congéneéres américaines, H. procurrens, heteropteroides et Macoumii. L'espeéce dont elle se rapproche le plus, est sans doute I H. heteropterum, mais la forme des feuilles et leur tissu donnent des caractéres plus que suffisants pour les distinguer lune de Vautre méme qu'on ne tien- drait pas compte de la forme de la nervure. 76 I. HAGEN. [1908 Heterocladium heteropterum (Bruch) Br. eur. I 1827 udskilt fra H. squarrosulum, blev denne art ikke kjendt som norsk før i 1869, da Wultsberg anførte den i Blytts arbejde om Vegetationsforholdene ved Sognefjorden. Den er i Norge fundet langs kysten fra Smålenene til Lofoten, hvor den har sin nordgrænse ved 68912" n. b. Fra kysten går den hist og her ind i landet, idet den ikke blot, som ved Kristiania, i Hardanger og i Sogn, går ind til fjordbundene, men også på nogle få steder i indlandet, som i Vestfjorddalen og Sætersdalen fjerner sig 100—150 km. fra kystranden. Den holder sig til de lavere egne; således går den på Vestlandet kun op til 300 m. og på Østlandet neppe højere; men i Sætersdalen er noteret en reliktforekomst i 850 m. højde. Den vokser i skyggefulde bergrifter, på fugtige berghylder, ofte på klipper ved bredden av bækker, ja selv på stener i disse, sjelden på jord; undertiden forekommer den også på tørrere steder, som på skrå underflater av store stenblokker (vistnok da især som var. flaccida). Den vokser på kalkfrit berg av forskjellig art, og dette er tilfældet endnu ved dens nordgrænse. Frugten er ikke fundet i Norge og er overhodet yderst sjelden, idet den kun er samlet en gang i Pyrenæerne og på nogen få steder på de britiske øer; men hunplanter forekommer såvel på begge sider av Kristianiafjordens munding som langs vestkysten fra Ryfylke til Nordfjord; hanblomster har jeg kun iagttat på eksemplar fra et par steder i Bergens nærmeste omegn, og da der i denne trakt også findes hunplanter, vil den her muligens kunne findes med frugt. På de norske eksemplar har jeg kun bemerket gamle blomster. Voksesteder : Sm. Onsø, Åle 9, Rødskogen, Vikene 9: Ryan; Kråkerø; Glemminge, Lisleby; Borge, Visur $; Tune, Greåker; Råde, Fuglevik: H. Asker, Skogumsåsen nær toppen: Kaalaas. Bu. Nedre Eker, Solbergåsen: Kaalaas. JL. Sande, Glaneren: Lindberg; Gampedalen: Kaalaas; Tjømø; Ejdene, Brøtsø, Svelvikskogen: Bryhn; Sandeherred, Fjeldvik, Hjertåsen, Kamfjord, Østerøen; Hedrum: Jørgensen; No. 9] NORGES THUIDIACEÆ. 77 Fredriksværn; Brunlanes, Vasbotn &, Kjose 9, Tanum: Kiær. Br. Ejdanger, Valleråsen: Kaalaas; Solum, nær Pors- grund; Tinn, ved Bjørnfossen i Atrå: Kiær; Haugefosjuvet 250 m.: Kaalaas. Ne. Holt, ved Tvedestrand; Hommedal, Skiftenes; Fjære, Gros: H.; Hornnes, Fennefoss: S. Møller; Bygland, Sommer hjem, Vasenden, Bykle, Brejvik 850 m.: Bryhn. LM. Kristiansand: Kaalaas; Oddernes, Ravndalen: Bryhn; Mandal: Berggren; Vanse, Kjørrefjord, Duvoldstranden: Kaalaas; Flekkefjord: Nyman. St. Ekersund &: Bryhn; Håland, Malle; Fossan, Lyse, Utburfjeldet; Jelse $: Kaalaas; Suldal, Bratlandsdalen: Bryhn. SB. Etne, Stølebækken: Sommerfelt fil.; Stord, Lejrvik: Kaalaas; Tyseskaret; Fitjar, Bekkervik; Tysnes, Gjerstad, ”Tofjeldet: Jørgensen; Ejningevik: Wulisberg; Sund: H. Greve; Kvinnherred, Opsanger: Kaalaas; Ullensvang, Odda: Wulfs- berg; Granvin, Neståsen 250 m.: Havås; Voss, Bordalen 300 m.: Kaalaas; Fane, Paradis: Wulfsberg; Hop, Laustakken O; Årstad, Ulriken: Jørgensen; Bergen, Svartediket 9: Ryan; Jorddalen, Sandviken, Fløjfjeldet: Waulfsberg:; Haus, Osterøen df: M. N. Blytt; Lejknes $£: Kiær; Katlane: Jørgensen; Hammer gd: Kaalaas; Alversund, Bøkevold: Wulfsberg. NB. Gulen, Indre Husevatn: Jørgensen; Evenvik; Kirkebø, Fagersletnipa £: Wulfsberg; Lyster, Ejde 9: Wulfsberg; Førde, Haistad 9: Kiær; Bremanger, Kalvåg; Daviken, Kråkevåg OE Kaalaas; 'Rugsund 9; Gloppen, Skjerdal en &: Wulfsberg. HK. Ålesund: Berggren; Haram, Gamlemsveten: Kaalaas. SE Trondhjem, Isvikbergene: feat, No. Alstahaug, ved foten av De Syv Søstre 50—100 m.; Buksnes, Stejne; Vågan, Svolvær: Kaalaas. var. flaccida Br. eur. LM. Hitterø, mellem Flekkefjord og Flikke: Kaalaas. St. Rennesø: Kaalaas: SB. Tysnes; Alversund, Bøkskogen: Wulfsberg. Heterocladium papillosum (Lindb.) Lindb. Blev opdaget i Torne Lappmark i det nordligste Finland av professor Norrlin og i 1872 beskrevet av Lindberg; senere fandtes den av Arnell på nogen steder ved Jenisej, hvor den vokste på kiselberg. For Norge blev den først angit i 1894 av Jørgensen, som hadde fundet den på et sted i det arktiske Norge, som plante- geografisk hører til samme område som den nordlige del av Finland: 78 I. HAGEN. [1908 Tr. Nordrejsen, ved Fossen på skifer st. H. papillosum er en brysom art for systematikeren; den vil ikke rigtig passe ind i nogen kjendt slegt, og det er måske at vente, at den vil vise sig at danne en ny, såfremt frugten engang måtte findes. Foreløpig forekommer det mig rigtigst at la den bli stående i Heterocladium på grund av sin forgrening og på grund av bladpapillernes forhold. Heterocladium squarrosulum (Voit) Lindb. Blev først kjendt fra Norge i 1837 gjennem en angivelse i Horne- manns Dansk oeconomisk Plantelære, som støtter sig til eksemplar fra M. N. Blytt. Den var dog samlet allerede tidligere; et eksemplar i Kjøbenhavns universitetsherbarium, som synes at skrive sig fra Chr. Smith, er måske av tvilsom oprindelse, men der findes samme- steds et andet, som er samlet av J. A. Wolff, der botaniserte på forskjellige steder her i landet fra 1814 av. Arten optrær i Norge kun i indlandet. Den er fra Østlandet kjendt hist og her, fornemmelig fra Kristianiatrakten, hvor den er ganske almindelig, og likeledes her og der fra Sørlandet; men på Vestlandet mangler den derimot ganske og aldeles ved havet og er kun samlet på nogen få steder på fjeldene indenfor kysten. I Oplandsamterne findes den kun i utkanterne av Kristians amt, nemlig i Hadeland og Land, hvor dens forekomst står i forbindelse med dens optræden på Ringerike, og i Lesje og Dovre. På Dovre- fjeld er den en stor sjeldenhet, og i trakterne nærmest nordenfor er den også sjelden, men i Tromsø stift fra Ranen av findes den spredd helt til Hammerfest, (dens nordgrænse, 709 40' n. b.,) og Kistrand. Den optrær fornemmelig i åsregionen og den subalpine region, men går, især ved Kristianiafjordens munding, ned i lav- landet, og kan på den anden side træffes ovenfor trægrænsen indtil en højde av 1000 og 1200 m. Den vokser på fugtig skogbund, ved foten av bergvægger, ofte blandt nedfaldne, råtnende kvister, og. går undertiden over på trærøtter; en og anden gang finder man den på tørre berg. I trakterne ved Kristianiafjorden kan den ses at holde sig til grund- No. 9] NORGES THUIDIACEÆ. 79 fjeld og eruptiver; nordenfor polarkredsen derimot træffes den for- nemmelig på kalkholdige skifere. Frugten er hos os i det hele sjelden; kun i Kristianiatrakten er den almindelig; den er dog også fundet ved Drammen og på Ringerike og en enkelt gang i Opdal; den mister låget i begyn- delsen av maj. Av blomsterplanter forekommer både 9 og Å, de førstnævnte helt til Kistrand, de sidste (i sterile tuer) kun på Øst- og Sørlandet. Befrugtningsdygtige pistillidier er set på planter, samlet %/; i Suldal og 1/3 i Røldal; i Kistrand var årets pistillidier umodne i slutningen av juli. Voksesteder : Sm. Onsø, Store Dale; Glemminge, Jørnerød; Tune, 'Agnalt 3: Ryan. Å. Skedsmo, Losby: A. Blytt; i Aker, Bærum og Asker meget alm., ofte fr. Bu. Røken, Slemmestad: Kaalaas; Lier, Engerfjeldet fr.: Conradi; Drammen gd: Kiær; Bragernesåsen fr.; Øvre Eker, Løvtjernet: Bryhn; Modum: Moe; Hole, Ertelien fr., Kolkinn fr., Væleren fr., Øskjevallsæteren fr.: Bryhn. JL. Skoger, Frydenhaug: Kiær; Sande, Kalmo: Kaurin; Andebu, Gravdal: Ryan; Larvik, Bøkskogen: Nyman. Br. Ejdanger, Valleråsen: Kaalaas. Ne. Nes; Jernverket, Fagerliknatten, Holtskogen: C. Rosen- berg; Barbu, Barbudalen 3": Conradi og H.; Østre Moland, Brekken: H.; Bygland, Frøjsnes; Bykle, Væringsdalen 1200 m. (var. compacta), Brejvik 800 m.: Bryhn. St. Suldal, Skaranuten 500 m. 9: Kaalaas. SB. Etne, Stølehætta; Røldal, Røldalsfjeldet 9: Wulfs- berg; Ullensvang, Vejg 9: Havås; Voss, Gråsiden 820 m. 9: Kaalaas. NB. Vik, Storeskaret 1000 m.: Kaalaas; Førde, Nipa: Wulfsberg. ; Å. Surendalen, Gjejtahætta 900 m.: H. K. Gran, Hvitingen Gammelsæter fr.;, Søndre Land, Odnes $: Kiær; Dovre, Fokstuen: Berggren; Lesje, Kampen ved Mølmen 1200 m. 9: Kaalaas. ST. Opdal, Dovrefjeld fr.: Berggren; Vangslien fr.: Kaurin; Rennebu 800 m.; Malvik, Venna: H. No. Nesne, Hugla 9: Arnell; Bodin, Løpsfjeldet 300 m.; Fauske, Indre Fauskeås 300 m.: H.; Saltdalen, Graddis 500 m., Nordalmenningen 200 m.: F.; Sørfolden, Djupvik op til 300 m.: H.; Lødingen: Fridtz. Tr. Ibbestad, Fjordbotn: Fridtz; Bardo, Rubben 9, Li- 80 I HAGEN. — [1908 hammeren; Malangen, Haugefjeldet: Arnell; Lenviken, Kiste- fjeldet 9: Kaalaas; Tromsøsundet, Fløifjeldet; Nordrejsen, Gakkovarre: Arnell; Kumopahta under Venetvaara 9; Kvænan- gen, Karvikfjeldet: Jørgensen. Hammerfest, ved Vandverket, berget ret op for Ros- mollen: Jørgensen; Kistrand, under Silfargoréæe 9: Kaurin. Den mystiske H. Kurrti, hvorav der kun eksisterer en liten tue, samlet i 1828 på Dovrefjeld, kan sikkerlig uten skrupler strykes som art. Det eneste avgjørende mærke ligger i blomster- standen, som hos den skal være enbo, mens den hos H. SQUArro- sulum er tvebo. Men dette kan bero på en misopfatning, som har let for at opstå, hvor det som her gjælder en art, der vokser i sammenfiltrede tuer; det lar sig ikke altid avgjøre, om en hangren er utgåt fra en frugtplante eller ej, og indgående efterforskning i den retning har vel det sparsomme material i nærværende tilfælde ikke tillatt. Lindberg er ved undersøkelse av originalen også kommet til det resultat, at den må henføres til H. squarrosulum. At stengelbladene hos H. Kurrut skal være kortere end hos den sidstnævnte, duer ikke til artsmerke, ti H. squarrosulum er i det stykke aldrig sig selv lik, snart finder man dem ganske butte, snart uttrukket i en spids, som næsten kan ha bladplatens længde. Helodium *) (Sull.) Broth. Navnet Elodium findes først brukt av Sullivant i Asa Gray's Manual ed. 2, p. 668 (1856) for en avdeling av Hypnum, kun indbefattende H. paludosum. Senere er også Thuidium lanatum ført hit, men først av Brotherus i 1908 er navnet anvendt som slegtsnavn. Helodium lanatum (Strøm) Broth. Denne art, som blev erkjendt av Strøm og av ham beskrevet og avbildet fra Norge i 1791, har siden for det meste gåt under navn av Hypnum (resp. Thuidium) Blandowu. Den er en av de mere typiske repræsentanter blandt løvmo- serne for den bestanddel av vor flora, som A. Blytt kaldte den 1) Når man retter Omalia til Homalia, Aplozia til Haplozia etc., ber man også skrive Herpodium for Erpodium. No. 9] NORGES THUIDIACEÆ. 81 boreale; den savnes nemlig i alle kystamter fra og med Jarlsberg og Larvik til og med Romsdal, (bortset fra en enkelt forekomst på Filefjeld, som geografisk slutter sig til voksestederne i Valders,) men er kjendt fra alle de øvrige, (undtagen Nordre Trondhjem, hvor den dog ganske sikkert forekommer.) og har her i landet sin nordgrænse (70" 30" n. b.). Inden dette område er den spredd hist og her, neppe nogetsteds almindelig, undtagen måske i Gud- brandsdalen, og optrær såvel i de lavere egne, idet den ved Kri- stianiafjorden er samlet sågodtsom ved havets niveau, som i ås- beltet og den subalpine region; den vites ikke at overskride træ- grænsen, da de højeste kjendte voksesteder neppe ligger højere end 900 m. o. h. Den vokser i myrer, på våte enger, ved bredden av bækker, på fugtige jorddækte berg o.s.v. og synes at være uavhængig av egnens geologiske beskaffenhet. Frugt (eller ialfald blomster) forekommer i regelen; frugten modnes henimot midten av juli; (eksemplar fra Onsø *%,; har alle låg påsittende og ikke alle frugter modne, fra Lilleelvedalen 400 m. og Foldalen 600 m. 19% befinder de sig i lågfældningens begyndelse). Blomstringen finder sted i slutningen av juli og begyndelsen av august, (ved Kristiania 14/71, i Søndre Fron 19/7, i Malangen "77 er befrugtningsorganerne utformet, men lukket; i Ranen %/3 er blom- stringen begyndt, i Talvik 27; fremskredet). Voksesteder: Sm. Onsø, Dammyr: Ryan. Å. Aker, Grefsenåsen: Kiær; Holmenåsen, Stygdalen i Bog- stadåsen: M. N. Blytt; Bærum, Lysakermyren; Asker, Nes- øen: Kiær. E Bu. Nedre Eker, Mjøndalen; Norderhov, Hovsfos; Ada- glenn, Hen: Bryhn: NB. Borgund, Maristuen if. S. Møller og Binstead. K. Vang, Bergselven, Bergsfjeldet, under Grindadn 700 m.: Kaalaas; Vestre Gausdal, ved Gausa i Svatsum 580 m.: Ryan; Ringebu, Stulsbroen: Moe; ovenfor Ranklev 600 m.: Kaalaas; Søndre Fron, Revsholm: Kiær; Nordre Fron, Tårud: Ryan; Sell, Lårgård: M N. Blytt; Lom, Holt og Røjshejm 550—750 m., Myttingsæteren 900 m, Visdalen 800—900 m.: H.; Lesje, Møl- men 630 m.: Kaalaas. H. Lilleelvedalen 400 m., Ryhaugen 600 m.: Conradi. é 82 I. HAGEN. [1908 ST. Opdal, Kongsvold: Kiær; Drivstuen: Berggren; Engen 650 m., Stuen 530 m.: H. No. Hatfjelddalen, Susendalen: Fridtz; Mo, nær fjord- bredden, Nævernesset: Kaalaas; Krokstranden: A. Blytt; Lang- fjeldet: Fridtz; Bejeren, Tollåen, Soløjen: H.; Saltdalen, Nord- almenningen 200 m.: Fridtz; Fauske, Finejdet, Løgaflen; Sør- folden, Djupvik: H.; Ankenes, Bjerkvik: Fridtz; Dverberg, Andenes: Kaalaas. Tr. Bardo, Strømsmoen, Bergskletten, Rubben; Malangen, Mesterviksøen; Tromsøsundet, ved Tromsdalselvens munding, Fløjfjeldet, Grindøen: Arnell; Tromsøen: Kaurin. F. Talvik, Sopnes: Jørgensen; Jansnesset; Alten, ved kir- ken: Zetterstedt; Bossekop: S. Møller; Kistrand, Lemmivaara, Rævfosnesset: Ryan; Brændelven, Cakan: Ryan og H.; Nesseby, Nyborg; Sydvaranger, Pasvikelven ved Elvenes: Fridtz. Thuidium Br. eur. p. p. Å FRrånema(SS NE Talen VRam pl rpm EE 2 å | Cellula apicalis foliorum rameorum conica Th. tamariseifolium ” VCellula apicalis foliorum rameorum truncata . . .- + ... 3 j Folia caulina margine plana, costa apice applanata Th. recoynitum | Folia caulina margine reflexa, costa apice haud dilatata . 4 Folia caulina in cuspidem longam producta, perichætialia | haudelaa JANNE Th. pseudo-tamarisei | Folia caulina brevius cuspidata, perichætialia ciliata Th. delicatulum. Rs Thuidium abietinum (L.) Br. eur. Kjendt allerede av det 17de århundredes botanikere, blev denne | art for første gang anført som norsk av Hans Strøm i 1762. Den er xerofil. Den vokser på tør, helst muldrik jord, på tynde mulddækker over klippeblokker, stener og trærøtter, på torvtak, i varme skråninger o. s. v. både i fuldt lys og i løvskog, enten denne er ublandet eller blandet med bartrær; sjeldnere findes den på mager jord, som på vejkanter, i vejskjæringer, i grustak o. 1. Den holder sig især til skogregionen, men kan også træffes indtil 300 m. over bjerkegrænsen på klipper, som vender mod syd og ligger lunt til. Som de fleste xerofile moser skyr den Vestlandet, men er ellers i Norge en meget almindelig art gjennem hele landet; den er også angit fra Spitsbergen. Den findes likeså vel på grundfjeld | | | rs: No. 9] NORGES THUIDIACEÆ. E 8 og eruptiver som på kalkberg og er således ganske uavhængig av fjeldgrundens sammensætning. Frugten forekommer hist og her søndenfjelds; lågfældningen foregår normalt om våren, (et eksemplar fra Øvre Eker har i maj kastet alle låg,) men i Sell har frugten endnu i juli ikke nådd fuld modenhet. I sterile tuer finder man meget ofte blomster av det ene eller andet kjøn; blomstringen finder sted i de lavere egne i den sidste trediedel av juli; ved Slethavn i Lom, 1220 m., er den imidlertid 19/s netop begyndt. Utbredelse: Sm. Onsø, (Rauø fr.: Ryan); Kråkerø; Fredrikstad; Råde; - Trøgstad. Å. Skedsmo, (fr.: Quigstad); Nesodden; Aker; Kristiania, (fr.: Schimper); Bærum, (Sandviken fr.: Bryhn); Asker. Bu. Øvre Eker, (Hamre og Lilleby fr.: Bryhn); Modum, (Flaggervatnet fr.: Moe); Hole, (Hårum fr.: Bryhn); Norderhov, (Hjelle og Ask fr.: Bryhn); Nore, (Skjønne fr.: Kiær). JL. Borre; Tjømø; Sandeherred. redan Ne. Holt; Bygland. LM. Kristiansand. SB. Røldal; Hardanger. NB. Aurland 600 m.; Hafslo. R. Søkkelven; Bolsø; Grytten, (Ormem fr.: Ryan). KAM band og Toten*, (fr: Sommerfelt); Slidre, (fr.: M. N. Blytt); Fåberg, (Rejstad fr.: Ryan); Ringebu, (fr.: Sommerfelt); Nordre Fron, (Tårud fr.: Ryan); Sell, (Bredevangen fr.: Kaurin og Ryan); Våge, (Stade fr.: Kiær); Lom indtil 1220 m. H. Hamar; Sollien; Lilleelvedalen. ST. Opdal, (fr. if. Kaurin); Strinden; Malvik. NT. Nedre Stjørdalen; Levanger. No. Vefsen; Dønnes; Hemnes; Mo; Saltdalen; Fauske; Sør- folden; Buksnes; Dverberg. Tr. Trondenes; Bardo; Malangen; Tromsøsundet; Lyngen; Nordrejsen. F. Talvik; Alten; Kistrand; Nesseby. At den ikke er kjendt fra flere herreder, grunder sig visselig på, at den som en almindelig art ikke i steril tilstand er skjænket nogen opmærksomhet fra samlernes side. 84 I. HAGEN. [1908 Thuidium recognitum (Hedw.) Lindb. Da denne art til langt ned i tiden (1874) blev sammenblandet med de to følgende, lar det sig ikke gjøre at gi sikre historiske oplysninger om kjendskapen til dens forekomst i Norge. Det ældste av de opbevarete eksemplar er samlet av M. N. Blytt. Th. recognitum vokser på fugtig jord, dels på enger, dels på skogbund, dels også på tørrere steder, som på jorddækte trærøtter, på åpne bejtesmarker, på klipper og stener af forskjellig slags. Til forskjel fra Th. pseudo-tamariset og tamariseifolhum er den ingen almindelig art og er desuten ujevn i sin utbredelse; i Vestlandets kysttrakter er den kun kjendt fra et par steder i Midthordland og skulde efter dette i likhet med Th. abietimum være at betragte som en kontinental plante. Dens fleste øvrige voksesteder ligger også indenfor den kontinentale floras grænser, men den viser den ejendommelighet, at dens to væsentligste utbredelsescentra, egnene omkring Kristianiafjorden på den ene side og Dovretrakten på den anden, som altså tilhører to forskjellige højdelag, ligger uten for- bindelse med hinanden, da den mangler i de mellemliggende dele av indlandet. Dens nordgrænse ligger lidt søndenfor polarkredsen (GO Jmuib): | Frugten hos denne art er sjeldnere end hos de øvrige; eks- emplar fra april og maj har kun gamle kapsler; et fra Smålenene 29 har dels ung frugt sågodtsom utformet, dels kortere eller længere frugtstilker uten opsvulmning i toppen og med påsittende hætte. Et eksemplar i blomstring er samlet ved Kristiania ”/5; et andet fra Kristianiatrakten, samlet 29/14, har i en % blomst et en- kelt pistillidie lukket, de øvrige brune, åpne, men friske, og det samme er tilfældet i et eksemplar fra Rennebu, 420m., samlet "/3. Hanblomster hos denne art har jeg overhodet ikke truffet; forkla- ringen herav tør findes i Limprichts oplysning om, at den kan være nanandrisk. Voksesteder: Sm. Hvaler, Papper fr.; Kråkerø; Onsø, Torgauten fr Slevik fr., Hankø; Tune, Agnalt 9: Ryan; Råde, Aven: H. Å. Aker, Abelsjømyren 9: Fridtz; Ekeberg £: M.N. Blytt; Malmøen 9: A. Blytt; Hovedøen fr.: Kiær; Smedstad 2: Bærum, No. 9] NORGES THUIDIACEÆ. 85 mellem Vold og Grini: Kaalaas; Høvik %, Kolsåsen 9: Kiær; Asker: M. N. Blytt; Dæli 9: Kiær. Bu. Hønefoss: Bryhn. JL. Borre, Langøen: Kiær; Andebu, Gravdal: Ryan; Sandeherred, Hjertåsen: Jørgensen; Tjølling, Malmøen 9: Kiær. Br. Skåtø: Jørgensen. Ne. Barbu, Langsæv; Hommedal, under Voreheja: H. SB. Os, Moldenesset 9; Bergen, Isdalen 9: Jørgensen. R. Bud, Stemshesten %: Kaalaas. H. Lilieelvedalen, Tronfjeldet 1000 m.: Ryan. ST. Ålen, Lien 420 m.: H.; Opdal, Kongsvold 9: Berg- gren; Sprenbækken 9: Lindberg; Håkår 800 m., Nerholen 450 m. 9; Rennebu, Gisnås 520 m. %, Bjerkåker 420 m. $, Grindal 240 m.: H. NT. Nedre Stjørdalen, Koksåsen, Liavatnet: Bryhn. No. Alstahaug, Alstenøen: Kaalaas. Thuidium delicatulum (L.) Mitt. Hypnum delicatulum angis som norsk i Gunnerus's Flora Norvegica II (1772) og behandles også av Hans Strøm (1788), men da der ikke findes opbevaret eksemplar, er det usikkert, hvad disse forfattere har sigtet til, og heller ikke de senere angivelser i literaturen er brukbare, da helt til 1874 også Th. recogmitum og endnu længere ned også Th. pseudo-tamarisct gik under navn av Th. delicatulum. Jeg har i 1897 meddelt, at et i Kjøbenhavns universitetsherbarium opbevaret norsk eksemplar fra det 18de år- hundrede tilhører nærværende art, men både Th. Philiberti og pseudo-tamariset var ukjendt for mig under gjennemgåelsen, og jeg tør derfor ikke nu uttale noget om, til hvilken av disse arter det nævnte eksemplar hører. Den kræver mere fugtighet end den foregående og findes derfor mest i skyggefuld løvskog, på bunden av klipperevner, ved bred- den av bækker, ved vandsig såvel mere ubeskyttet som i krat, mellem græs, nedfaldne kvister o. s. v. Den findes i kystegnene omkring Kristianiafjorden, hvorfra den trænger frem til Ringerike; på Sørlandet er den sjelden, men i Søndre Bergenhus amt atter ganske almindelig, og er desuten kjendt fra Søndmør (629 25" n.b,, dens nordgrænse). Den holder sig til lavlandet; den største noterte højde er 200 m. 86 I. HAGEN. [1908 Frugt er i Norge sågodtsom kun fundet ved Kristianiafjorden; låget synes at avstøtes meget tidlig om våren, idet et eksemplar fra Smålenene samlet 3/y har friskt utseende frugt uten låg. Blomster- planter, oftest 9, er ikke sjeldne; eksemplar i blomstring er samlet ved Kristiania "/,, på Tjømø 16, og i Fjære */,. Voksesteder: Sm. Onsø, Dammyr 9, Ørebæk , Åle, Torgauten fr.; Glemminge, Kristianslund tr.: Ryan; Borge, Skiviken 9: H.; Tune, Stang-huset: Ryan. Å. Kristiania 9: A. Blytt; Bærum, mellem Vold og Tjernsrudtjernet 9: Kaalaas; Asker, Groset fr.: Conradi. Bu. Lier, Enger fr.: Conradi; Øvre Eker, Lilleby 9; Mo- dum, Melåen 9; Norderhov, Hovstfos 9: Bryhn. JL. Borre, Nykirke: Conradi; Falkensten: Jørgensen; Tjømø, Berstad Y'. 9: Bryhn; Andebu, Kudalen; Sande- herred, Vesterøen, Brejdablik—Hjertåsen: Jørgensen. Br. Ejdanger, Adelhejm %: Kaalaas. Ne. Søndeled, Kjøndalen; Holt, Holtskogen 9: H.; Ere- mitagen: C. Rosenberg; Østre Moland, Brekken; Tromø; Hjere, Vik 9: p. St. Fossan, Ødegården: Kaalaas. SB. Tysnes, Våge 9; Kvinnherred, mellem Mundejm og Gjermundshavn; Varaldsø 9: Jørgensen; Strandebarms- dalen fr.: Wulfsberg; Vikør, Norejmsundet: Kaalaas; Fuse, mel- lem Ballesejm og Mjånes, Håvik 2; Os, Møsnuken, Heglandsdalen ved Bø £: Jørgensen; Fane, Hop: Wulfsberg; Fjeld, Trengerejd 200m. 9: Jørgensen; Årstad, Haukeland: Wulfsberg; Ulriken; Bergen, Isdalen, ved Svartediket, ovenfor Bjerkelunden: Jørgensen; Fløjtjeldet: Friele; Bruvik, Vaksdal 9; Hosanger, Eknes 9 Jørgensen. KR. Søkkelven, ved Andestadvatnet: Kaalaas. Thuidium pseudo-tamarisci Limpr. Th. pseudo-tamarisei er i Norge en langt almindeligere art end de to foregående, idet den er samlet i det overvejende flertal av amterne. Den synes at være sjeldnere på kysten end Th. delicatulum, men er til gjengjæld mer utbredd i de øvrige lands- dele og går længer mot nord end denne, nemlig til nordspidsen av Andøen i Vesterålen (699 18" n. b.). Med denne længer fremskutte nordgrænse står det i overensstemmelse, at den også stiger højere op over havet end Th. delicatulum; den er nemlig iagttat endnu højt oppe i furubeltet i 700 m. højde. No. 9] NORGES THUIDIACEÆ. 87 På et eksemplar fra omegnen av Kristiania samlet *3%/4 mangler der meget litet i frugtens fulde modenhet; på et andet sammesteds fra, samlet 19, står den noget mere tilbake i utvikling. Fksemplar i blomstring er samlet i sidste trediedel av juli. Voksesteder: SHE Onsø ked CA Viken 9 Dale ORSevk fr Tron: dalen: Ryan; Kråkerø: H.; Moss, Tronviken: Kaalaas. Å. Aker, Ljan og, Kastellet 9, Voksenåsen 9, ved Bån- tjernet, mellem Sogn og Haugsrud $: Kaalaas; Froguerskogen 9: - Bryhn; Bygdø Kongsgård fr., Hov å og 9, Smedstadbækken: Kaalaas; Kristiania fr.: Jørgensen; Bærum, Ullern mølle 9, Sandviken—Kolsåsen, Bjørnegård bro, Grini mølle £, Grosetdalen fr.” Asker, Tvejter 57, Sejm 9: Kaalaas. Bu. Øvre Eker, Lilleby st.: H.; Hole, Mo, Storøen fr., Krokkleven 9; Norderhov, Tanberg 9, Vesterenhullet 9, Stejn fr., Sørgefos fr., Ask 9: Bryhn. JL. Borre, Falkensten fr.: Kaalaas; Andebu, Gravdal: Ryan; Tjømø, Otterstig fr.: Bryhn; Stokke, Hjertnesparken; Tjølling, Syrrist: Jørgensen. Ne. Holt, Eremitagen: C. Rosenberg; Barbu, Barbudalen: H.; Bygland, Frøjsnes: Bryhn. St. Fossan, Tangen G, Utburfjeldet 7; Sand fr.: Kaalaas SB. Skånevik, Vågeaalen 9; Kvinnherred, Rosendal 9: Kaalaas; Varaldsø 9: Jørgensen; Granvin 300 m.: Havås; Voss, søndenfor Vangsvatnet 9: Kaalaas; Os, Lysekloster: S. Møller; Fane, Laustakken fr.: Jørgensen. NB. Vik, Seljedalen 9, ved opgangen til eksercerpladsen: Kaalaas. KR. Grytten, Høljenes: Ryan. K. Vang, Bergselven 9: Kaalaas; Østre Gausdal, Ro- kvam 9: Ryan; Ringebu, Stulsbroen 9; Nordre Fron, Kvams- porten 9: Kaalaas; Tårud fr.; Sell, Bredevangen , Lårgård: Ryan. Tears vedikamar å ST. Opdal, ved Sjørdøla 700 m. 9, Håkår 550 m. 9; Støren, Rognes; Tilder, Romulsli; Trondhjem, Iisvikber- gene , llelven 9; Strinden, Persaunet 9; Nøjsomhet 9; Malvik, Forbord, Skjenstad G: H. NT. Nedre Stjørdalen, Koksåsen %, Holmen på fjord- stranden; Hegre, Ingstadskaret: Bryhn; Levanger, Rinnan: H. No. Fauske, Lejvset: H.; Dverberg, ved foten av Mer- kestoppene : Kaalaas. Cette espeéce fut établie par Limpricht en 1895, mais des Iannée suivante il en forma une variété du Th. Philibertt; la 88 I. HAGEN. [1908 différence consisterait dans la ramification bipinnée chez le dernier et tripinnée chez le premier. Ce caractére na, dans ce groupe, qu'une valeur subordonnée; ou trouve exactement la méme varia- tion chez le Th. delicatulum. Si je préfere le nom. Th. pseudo- tamarisei å celui de Th. Philiberti ou de Th. Philiberti var. pseudo-tamarisei, c'est parce que mes exemplaires ne correspondent pas å la description des feuilles caulinaires du Th. intermedium (= Th. Philiberti), telle que la donnée Philibert, il les déerit comme ayant une nervure s'évanouissant vers le milieu; mais une nervure aussi courte ne sobserve jamais chez nos plantes, elle atteint toujours le sommet, comme chez le Th. pseudo-tamarisei. Que cette différence ait une valeur spécifique ou non, c'est une question que je n'examinerai pas; en conservant le nom Th. pseudo-tamarisei je n'entends pas discuter ses relations systéma- tiques avec Th. Philiberti. | Philibert, dans sa description du Th. intermedium ou il pré- cise les différences entre cette espeéce et les voisines, (Rev. bryol. 1893, p. 38,) ne fait aucune mention de la forme du sommet des feuilles caulinaires; c'est Limpricht qui a cru pouvoir y trouver un moyen de distinguer les Th. pseudo-tamariset et Philibertt d'une part du Th. dehieatulum de Vautre; d'autres caracteéres di- stinctifs se trouvent, selon ces deux auteurs, dans la forme des feuilles périchétiales (resp. périgyniales) et dans la présence ou I'absence de cils sur leurs marges. J'ai lieu de soupgonner, ce- pendant, que ces cils marginaux ne constituent pas un caractere sår. J'ai trouvé, sur un exemplaire provenant de notre cöte occi- dentale, les feuilles caulinaires conformées comme chez T'h. pseudo- tamarisci, mais il avait en méme temps les feuilles périgyniales ciliées, et, d'un autre cöte, jai vu quelquefois, (surtout sur des exemplaires des environs de Christiania,) des feuilles caulinaires et de feuilles périgyniales identiques å celles du Th. delicatulum sauf que les derniéres étaient dépourvues de cils. C'est sur cette ab- sence des cils margenaux, et sur ce caractére seul, qu'est fondé le Th. dubiosum Warnst., mais cette différence ne suffit pas pour justifier la création d'une espece. L'opinion de M. Warnstorf que le Th. dubiosum serait une esp&ce de la méme valeur que le Th. No. 9] NORGES THUIDIACEÆ. 89 Philibertt, n'est pas suffisamment motivée, car, comme l'a montré . Philibert dans sa description du Th. mtermedium, cette espéce se distingue du T'h. delteatulum par un certain nombre de caracteres. Je suis tres porté å réfuser aux cils marginaux la valeur d'un caractere stable, et javoue que pour cette raison la determination des formes en question me parait entachée de quelque incertitude. Thuidium tamariscifolium (Neck.) Lindb. Endskjønt denne art var beskrevet av Dillenius (1741) og kjendt av Necker, tok det dog sin tid, før forskjellen mellem den og Hylocomium proliferum var trængt ind i bryologernes bevidst- het. De ældre angivelser er derfor ikke at stole på, så meget mindre som man heller ikke forstod at holde denne art ut fra de to (eller tre) nærmest foregående. Hypnum tamariseimum angis for Norge første gang i 1828 (Sommerfelt i Mag. f. Naturv.). Arten er i Norge bundet til lavlandene ved kysten og er ganske almindelig rundt Kristianiafjorden, derimot sjelden på Sør- landet og Vestlandet med undtagelse av Hordaland, hvor den er noget almindeligere; den finder sin nordgrænse på Trondhjems- fjordens sydside (63" 28" n. b.). Den optrær på lignende underlag og i lignende omgivelser som de to nærmest foregående. Frugten taper låget tidlig om våren; i Smålenene hadde arten 12/19 fuldmodne frugter med påsittende låg; på eksemplar fra /, var dette avstøtt. Eksemplar med næsten modne befrugtnings- organer er samlet på flere steder mellem **/; og ?/;; i begyndende blomstring Granvin */s; i blomstring på Tjømø "*/9. i Ryfylke 19/,, i Nordfjord "7, i Søndmør ?*/7; netop avblomstret Nordfjord 29/41. Voksesteder: Sm. Hvaler, Vesterøen fr.; Onsø, Store Dale fr., mellem Dale og Dammyr fr., Rauø fr., Hankø; Kråkerø, Asgård: Ryan; Glemminge, vestenfor den gamle kirke; Råde, Burud- mysLen-N. Å. Skedsmo, Strømmen 9: Fridtz; Barlindåsen 9; Aker, Grefsenåsen 3", Jordbakken %, Makrelbækken, Abbediengen; Bærum. Bryn, under Skutahøjden, Ramsåsen; Asker, Bergs- fjeldet 9, under Skogumsåsen 9, Hvalstad: Kaalaas. Bu. Røken, Slemmestad: Kaalaas; Bårsrud: Conradi. 90 1. HAGEN. [1908 JL. Borre, Falkensten g": Kaalaas; Tjømø, Brøtsø, Ber- stad $, Otterstig fr.: Bryhn; Andebu, Kudalen; Sandeherred, Hjertåsen fr., Strand; Tjølling, Syrrist: Jørgensen, Larvik: Nyman. Br. Ejdanger, Skjelsviken på kalkgrund o: Kaalaas. Ne. Tromø; Barbu, Barbudalen fr.: H.; Bygland, Brejda- blik 9: Bryhn. LM. Kristiansand; Spind: Fridtz; Flekkefjord; Nes, Nulandsnuten %: Kaalaas. St. Fossan, Lyse og, Utburfjeldet fr.: Kaalaas; Ren- nesø gd: Bryhn. SB. Skånevik, Vågedalen fr.; Fitjar, Bekkervik; Tys- nes, Våge 9; Vikene $: Jørgensen; Godøsundet: R. Hartman; Sund: J. Greve; Granvin 250 m.: Havås; Fuse, Vinnes å; Os, Bjørnklubben 3", Møsnuken; Fane, Laustakken: Jørgensen; Tvejterås 97: H. Greve; Hammer, Jerfjeldet 37: Kaalaas. NB. Førde, Hafstad; Kinn, øen Kinn 7, Bransø; Brem- anger, Kalvåg: Kaalaas; Gulbrystet 7: Jørgensen; Daviken, Marøen fr.: Fridtz. £. Aalesund: H.; Aksla: Kaalaas. ST. Trondhjem, Ilsvikbergene, Hegdalen: H. NT. Nedre Stjørdalen, Gevingåsen £: H.; Grøthamme- ren, Vikanfjeldet 7: Bryhn. No. 9] NORGES LESKEACEÆ. 91 VIII. Leskeaceæ Sull. emend. Navnet Leskeaceæ er brukt allerede i 1848 av Sullivant i Gray's Manual; familien består her av Isothecium (cladorrhizans, compressum, seductrix, brevisetum, vitteulosum, minus,) og Leskea (attenuata, imbricatula, tenurrostris, polycarpa, obscura, rostrata, denticulatu, adnuta, subtilis, flacerda, fragilis) samt Anacamp- todon (splachnoides). Hos Schimper i 1856 er den allerede meget bedre begrænset, idet den indbefatter Leskea og Anomodon (samt Myrimia, hvis eneste art der opføres under Leskea); endel av den nuværende families øvrige slegter, (Pseudoleskea, Heterocladtum og Thuidium,) dannet Hypno-Leskeaceæ, medens atter andre var fordelt blandt Orthotheciaceæ og Hypnaceæ. I Synopsis ed. I (1860) er Leskeaceæ forøket med Myurella, og Hypno-Leskeuceæ delt i familierne Pseudoleskeeæ og Thuidieæ. | 1869 forenet Milde disse tre familier til en, Thuidiaceæ, som falder i to avdelinger, Orthothecii, bestående av tribus Leskeeæ, (Myurella, Leskea og Anomodon,) og Camptothecii med to tribus, Pseudoleskeeæ, (Pseudo- leskea,) og Thwidieæ, (Thuidium og Heterocladium); disse tre tribus svarer således både i navn og omfang til de tre familier i Schimpers Synopsis, og Mildes opstilling er bibeholdt i den anden utgave av dette verk, dog således, at familien her kaldes Leskea- ceæ. Imidlertid gjør der sig fremdeles hos forfatterne gjældende højst forskjellige opfatninger angående dens hensigtsmæssigste be- grænsning; Mitten og Lindberg fordeler således dens slegter på en helt anden måte, og Limpricht forøker den i 1895 med Pierygy- nandrum og Pterogomium. I Engler og Prantl's Nat. Pfl.-fam. har Brotherus (1907) bibe- holdt familien i samme omfang som Milde og Schimper, men han 92 I. HAGEN. [1908 deler den, i motsætning til disse, i 5 grupper, Heterocladieæ, The- lieæ, Anomodonteæ, Leskeeæ, Thuidieæ. Comme ou l'aura vu, jai dans cet ouvrage considéré, de meme que Milde et Schimper, les Pseudoleskéacées et les Thuidiacées commes des familles propres. Mais les Leskéacées, telles qu'elles se composent aprés cette réduction, sont loin de constituer un groupe homogene. Leur division en trois tribus, Thelieæ, Amno- modonteæ et Leskeeæ, parait assez rationnelle, mais la question n'est pas résolue par cela, de savoir si ces groupes ne pourraient pas prétendre å un rang plus élevé que celui d'une tribu ou d'une sous-famille. Cependant, ou peut provisoirement les considérer comme une seule famille qui se caractérise de la maniere suivante: Caulis vage ramosus, paraphylliis nullis vel paucis, raro co- piosis instructus; folia uniformia; cellulæ foliares læves — papillosæ; stomata pro more bene evoluta; peristomium sine corona basilari interposita exothecio affixum; dentes non scalares; calyptra (nisi in Anomodonte attenuato) haud contorta. Elle se distingue, d'apres cela, de la famille des Pseudoleskéa- cées surement par le péristome, les dents n'étant pas scalariformes et étant dépourvues de couronne basilaire solide; et de la famille des Thuidiacées par la ramification, par la conformité des feuilles caulinaires et raméales, par les dents non scalariformes au sommet, et par V'endostome moins développé. Trib: Anomodonteæ. Surculus firmus, haud vel rarissime julaceus, costa foliorum pro more in apice dissoluta; rete densum; stomata bene evoluta — rudimentaria; dentes peristomii erecti; lamellæ peristomii, quum adsunt, haud excurrentes; endostomium sine ciliis. Surculus primarius normaliter evolutus, fructus caulogeni Leskeella Surculus primarius stoloniformis; fructus cladogeni Anomodon. Leskeella (Limpr.) Loeske. Les deux especes rapportées ici å ce genre, ont été antérieure- ment rapportées tantöt å un seul et méme genre, tantöt séparées No. 9] NORGES LESKEACEZ. 93 génériquement, et rattachées å lun des genres Leskeu, Leskeella, Pseudoleskea, Pseudoleskeella. Mais le fruit de L. tectorum con- cordant presque absolument avec celui de L. mervosa, il est im- possible de les maintenir séparées en deux genres différents. - Folia lata, cito in cuspidem sublinearem contracta, costa debilise NN L. tectorum | Folia æqualiter in cuspidem lanceolatam angustata, costa in Apieefdssoma L. nervosa. Leskeelia tectorum (A. Br.). Synon.: Pterogonium tectorum A.Br. mss.; Brid. Br. univ. II, p. 582 (1827). Leskea tectorum Lindb. in Bot. Not. 1865, p. 73 etc. Blev i 1827 utskilt fra Leskea catenulata, med hvilken den tidligere var blit sammenblandet. I Norge var den samlet av Sommerfelt allerede i 1822 og indgår i den Hypnum catenulatum, som anføres fra Saltdalen i hans Suppli. fl. lapp. (1826). Som Leskea tectorum er den først angit for Norge av Berggren i 1866. L. tectorum optrær søndenfjelds som en ren indlandsplante. Den er ikke kjendt fra de utstrakte landsdeler søndenfor og vestenfor Kristianiatrakten og Ringerike, hvor den forekommer på et litet område; på Vestlandet findes den vistnok, men skyr også her kysten, idet de to kjendte voksesteder ligger langt inde i eller indenfor fjordene. Sit egentlige utbredelsesfelt søndenfjelds har den i Gudbrandsdalen, hvor den er temmelig hyppig, og går herfra østover til Lilleelvedalen og nordover op på Dovrefjeld og i Røros- trakten. Den fortsætter nordover, idet den ikke er sjelden i de lavere egner av Opdal, og dukker så atter op i Guldalen og ved Trondhjemsfjorden. Sandsynligvis forekommer den jevnt spredd længere nordover, da den er kjendt fra alle bedre undersøkte egner (undt. Lofoten) helt til Varangerfjorden; den forekommer også på Beeren Eiland og Spitsbergen. Søndenfjelds går den sjelden ned i lavlandet, men optrær for- nemmelig i åsregionen og den subalpine region; noget voksested ovenfor trægrænsen er her vistnok ikke kjendt. Men på Dovre- fjeld stiger den, sandsynligvis dog kun sjelden, op i fjeldregionen, 94 I. HAGEN. [1908 (den er således samlet på Knutshøen, altså mindst 1400 m. over havet,) og går på den anden side ved den sydlige bred av Trond- hjemsfjorden ned i lavlandet. De kjendte voksesteder i Tromsø stift ligger sandsynligvis alle nedenfor trægrænsen. I likhet med mange andre moser, som i sydligere trakter fore- kommer på træ, er den i Norge meget sjelden på dette underlag; ellers findes den her i landet kun på klipper, både på noget overskyggete og på sådanne, som savner enhver beskyttelse mot sol og vind; blot en sjelden gang findes den helt i ly. Den vokser hos os intetsteds på hårde bergarter, men holder sig til let smul- drende skifere og kalkberg. Utenfor Norge er frugten ikke kjendt, og også her i landet er planten så godt som altid steril, men medens den i Sydtyskland kun er kjendt med hanblomster, træffes hos os hunblomster hist og her; hanplanter derimot har jeg overhodet kun bemerket fra det sted i Sell, hvor Ryan i 1888 opdaget frugten. Denne, der er samlet i august, er fuldmoden med påsittende låg og tildels hætte. Hunplanter, samlet i juli, er nylig avblomstret. Voksesteder: Å. ,Kristiania:" M.N. Blytt; på et lindetræ ved Skarp- sno: Kaalaas; Bærum: Sommerfelt. Bu. Hole, Mo på træverk, Stejn; Norderhov, Sjørvold O: Bryhn. SB. Røldal, Kjønberget: Kiær. NB. Aurland, Sønjarejm: Bryhn. K. Vestre Gausdal, Dritjudalen 550 m. 9; Ringebu, mellem Tromsnes og Skjeggestad: Ryan; Søndre Fron, For: Kaalaas; Nordre Fron, Tårud; Hedalen 9; Sell, Blekastad, Loftsgård 9, mellem Øjen og Klevmellem på stener ved gangstien fr.: Ryan; Ula: Kaalaas; Lom, Røjshejm: Ryan; Visdalen: H.; Dovre, Harbakken: M. N. Blytt; Hjerkinshøen £: Bryhn. H. Lilleelvedalen, ved foten av Stejnen, ved Folla 9: Ryan. ST. Røros, Skårhammerdalen: Wulfsberg; Opdal, ved Gåvåli- vatnet, Søndre og Nordre Knutshø: Kaurin; Kongsvold: M.N. Blytt, Berggren; Drivstuen: H.; Almberget, Aune, Røtvejen, Almen, Håkker, Golvåker: Kaurin; ved Nybroen: H.; Støren, ved jernbanestatio- nen: Lindberg; Trondhjem, Baklandet: Wulfsberg. NT. Nedre Stjørdalen, Sutterø, Holbergene: Bryhn. No. Alstahaug, Alstenøen: Moe; Mo, mellem Almlien og Dunderland 9: A. Blytt; Saltdalen: Sommerfelt; Fauske, ved No. 9] NORGES LESKEACEÆ. 95 Giken nær Sandnes 150m.: H.; Lejvset: Conradi; Indre Fauskeås 400 m, Lund: H.; Dverberg, Merkestoppene: Kaalaas. Tra Trondenes på stranden: Kaalaas; Bardo, ovenfor Løkstad 9, Bergskletten; Tromsøsundet, Tromsøen: Arnell; Fløjfjeldet: Berggren; Lyngen, GuolaSjavrre; Nordrejsen, Jerta- fjeldet, Nieiddadalen, Fossen (var. scabriuscula), Venetvaara : Jør- gensen. F. Loppen og Øksfjord, Loppen: Kaurin; Talvik på strandklipper: Lorentz; Jansnesset: Jørgensen; Alten, Storviks- nesset $: Zetterstedt; Hammerfest, Molden: Jørgensen; Ki- strand, Kolvik £: Ryan; Hestenes ved Børselven; Tanen, Sejda ; Nesseby, Mortensnes; Polmak, Rastegaissa: Kaurin. Ce n'est pas dans P. catenulata, mais dans L. mervosa que L. tectorum a son parent le plus proche; cette parenté est assez intime, non seulement pour permettre de les placer dans le méme genre, mais encore pour rendre difficile ou méme impossible, dans certains cas, la distinction des formés de lun et de Vautre. Les différences affectées par les sporogones des deux especes sont presque imperceptibles, les variations dans le port sont parfaitement analogues, et, å cöté de ces variations paralleles de port on peut observer, dans la forme et la structure des feuilles, des modifica- tions de méme ordre. Quand L. tectorum croit dans des lieux bien exposés des hautes montagnes, la forme des feuilles change; au lieu d'étre rapidement contractées, d'une base largement ovale, en un acumen lancéolé un peu plus court, elles deviennent plus étroites, la transition de la base au sommet s'opére graduellement, et Vacumen s'allonge en proportion de la base. De méme, chez L. mervoså4 on rencontre des feuilles tellement conformées, et, de plus, dans les formes moins vigoureuses la nervure se raccourcit. La var. laxifolia de cette espece a les cellules foliaires plus grandes que la forme typique; généralement elles sont carrées-arrondies, mais parfois elles prennent une forme ovale rappellant celle de L. tectorum. De cette maniere il peut naitre des formes bien critiques surtout sil y a de combinaison de ces deux variations. On peut toutefois trouver, dans la nervure ou dans le tissu foliaire, des points d'appui pour la détermination, et ce n'est que dans des cas exceptionnels que celle-ci est impossible; malgré cela, les considéra- tions ci-dessus empéchent de classer les deux espéces dans des genres différents. % I. HAGEN. [1908 Leskeella nervosa (Brid.) Loeske. Denne art har været kjendt som norsk siden 1826, da Som- merfelt beskrev den som L. norvegica. L. mervosa er en av vore almindeligste moser, jevnt utbredd gjennem hele landet lige til de nordlige og østlige deler av Fin- marken; den savnes på Beeren Eiland og Spitsbergen, men optrær i de nearktiske egner indtil 769 25" n. b. Den forekommer i alle højde- lag, men er avgjort sjeldnere ovenfor trægrænsen, om den end i Troldhejmen og på Dovrefjeld er bemerket i højder av 1150 og 1300 m.; fra Vestlandet er intet findested i mer end 600 m. højde angit. I de sydlige landsdeler forekommer den like hyppig på træ- stammer, (der nævnes ask, asp, bøk, ek og desuten ener,) hvis rotparti den ofte helt bedækker, og på stener og fast fjeld, som det synes, uten hensyn til disses beskaffenhet. Men i nogen højde over havet forekommer den kun på stener og berg, og i den nordlige del av sit utbredelsesområde i Norge er den en sjeldenhet på træ, men er dog bemerket på sådant underlag både i Saltdalen og Alten. Den sætter ikke overalt frugt, således ikke nordenfor Skjerstad og neppe ovenfor furugrænsen; på Vestlandet er den kun i Granvin fundet fruktificerende. Frugten kaster låget i den sidste del av august og i september; fra Opdal (600—650 m.) foreligger der således et eksemplar fra */3 i begyndende lågfældning, medens eksemplar fra 1%/, i to forskjellige år har alle frugter med låg og nogle også med hætte; i Skjerstad fandtes ”*/3 moden frugt med påsittende låg, i Saltdalen *%/s umoden frugt. Blomstringen stræk- ker sig ut over en længere del av eftersommeren; jeg har truffet blomstrende individer samlet fra 1%/7—*/10, OG netop avblomstrete fra Dovrefjeld **—/7; var. laxifolia fra Ranen har '*/3 umodne pistillidier. Utbredelse: Sm. Kråkerø; Onsø; Borge; Skjeberg; Våler; Trøgstad. Å. Aker; Bærum; Asker. Bu. Nedre Eker fr.; Øvre Eker; Hole; Norderhov fr. JL. Sande; Borre; Andebu; Sandeherred; Tjømø fr.; He- drum; Brunlanes. Br. Bamle; Gjerpen; Tinn; Lårdal. No. 9] NORGES LESKEACEÆ. 97 Ne. Holt; Bygland fr.; Valle; Bykle. St. Håland; Hjelmeland; Sand; Suldal. SB. Etne; Skånevik; Tysnes; Kvinnherred, Ullensvang; Røl- dal; Granvin fr.; Arstad; Bergen; Haus. NB. Borgund; Lærdal; Aurland; Sogndal; Hafslo; Vik; Førde; Indviken. R. Sunnelven; Søkkelven; Grytten; Bolsø; Sundalen. K. Vestre Slidre fr.; Vang; Fåberg fr.; Vestre Gausdal; Østre Gausdal fr.; Ringebu fr.; Søndre Fron fr.; Nordre Fron; Hedalen fr.; Sell; Våge; Lom; Dovre. H. Stange; Vang; Romedal; Lilleelvedalen. ST. Røros; Opdal fr.; Rennebu fr.; Støren; Trondhjem fr.; Strinden fr.; Malvik. NT. Nedre Stjørdalen. No. Hatfjelddalen; Vefsen; Alstahaug; Dønnes; Hemnes; Mo; Bejeren; Saltdalen fr.; Skjerstad fr.; Fauske; Sørfolden; Ankenes; Sortland; Dverberg. Tr. Ibbestad; Trondenes; Dyrø; Bardo; Malangen; Tromsø- sundet; Nordrejsen. F. Alten; Talvik; Hammerfest; Kistrand; Tanen; Nesseby. var. laxifolia (Lindb.). Leskea mervosa var. laxifolia Lindb. in Bot. Not. 1865, p. 75. Voksesteder: bomsSkien: Bryhn K. Sell, Kringen: Kaalaas; Lom: Lindblom; Dovre, Fok- stuen 9: Zetterstedt. FE narPynng VansY9: ST. Røros, Kværnskaret: Wulfsberg; Opdal, Nordre Knutshø: Kaalaas; nordenfor Kongsvold: P. Olsson; nær toppen av Fins- høen: Berggren; ved Nybroen 480 m. $, Skuglifjeldet 800 m.; Strinden, Sluppen: H. No. Mo, Nævernesset 9: Kaalaas; Nævermodalen på kalk: A. Blytt; Fauske, Indre Fauskeås 400 m.: H. Tr. Tromsøsundet, på sydspidsen av Tromsøen: Kaur. F. Talvik, Jansnesset: Jørgensen; Kistrand, Hestenes; Nesseby, Bergeby, Abelsborg: Kaurin. Cette espeéce semble étre invariable dans I'Europe centrale et méridionale; du moins, les manuels ne connaissent pas de formes divergentes, (excepté, peut-étre, le Pseudoleskea atrovirens var. tenella Limpr., qui doit, selon la description, étre identique au Leskea rupestris Berggr.). Mais dans les régions boréales, il en est autrement, le L. nervosa y est variable jusqu'å étre mécon- naissable. Le port varie fortement selon les conditions de la sta- ) og I. HAGEN. [1908 tion; dans I'ombre, surtout å la base des arbres, les touffes sont verdåtres ou olivåtres, tirant, plus ou moins, au brun, et les rameaux sont plus courts, presque droits; c'est dans ces formes seulement que se trouvent les bourgeons caractéristiques. Sur les rochers exposés å la lumiére la plante est raide et prend la couleur de rouille, jaunåtre ou verdåtre å la. surface, les rameaux sont plus courbés, et, dans les régions arctiques, il s'allongent parfois; quand, en méme temps, les touffes sont denses, ces rameaux longs rouge-bruns courbés parallelement impriment å la plante un aspect tout particulier. D'autres exemplaires présentent également des touffes denses, å rameaux paralleles, mais presque droites, la plante est molle et d'une couleur sombre olivåtre, elle est jaunåtre ou verdåtre seulement aux extremités; l'espece prend exactement alors Vaspect du Pseudoleskea subtectorum. La forme des feuilles est variable en ce sens que la transition de la base au sommet s'effectue plus ou moins sensiblement ou brusquement, et que lacumen est plus ou moins long; les marges sont planes ou refléchies å la base. Mais les variations les plus remarquables se trouvent dans le tissu cellulaire des feuilles. (Celui-ci est déerit comme composé- de cellules arrondies ou brieévement ovales, de 0007—0'009 mm. de diamétre, carrées aux angles; au sommet elles sont sénérale- ment un peu plus longues. Cependant, rien n'est plus inconstant que la forme et les dimensions des cellules foliaires. Elles s'allongent souvent dans lintérieur de la feuille, tandis qu'elles restent carrées aux marges, et parfois le contraste entre ces deux parties est bien frappant: dans cet état la plante est Leskea rupestris Berggr. Aux hauteurs les plus élevées, et particuliérement dans les lieux frais, (par exemple, sur les rochers périodiquement ou constamment humectés,) les cellules s'agrandissent et montrent une tendance prononcée å s'arrondir; on rencontre alors des formes å cellules mesurant 0009—001—0'011 mm.; quand elles atteignent 0013 mm. ou plus encore, la plante semble appartenir å une espéce différente de ÅL mervosa. En méme temps que cette ampleur des cellules foliaires on observe une nervure plus épaisse et courte; de telles formes constituent la var. laxtfolia (Lindb.). L'Anomodon rigidulus Kindb. appartient å la derniére variété; Nou 0 NORGES LESKEACEÆ. 99 peut-étre constitue-t-il une variation plus eloignée encore du type, car le seul spécimen authentique que jai vu, présente å cöté des caractéres que je viens de citer, des feuilles beaucoup plus courtes qu'elles ne le sont dans le type et dans la var. laxifolia ordinaire. Ce sont les variations qui se produisent dans le sens des derniéres qu'on a le plus de peine å distinguer de L. tectorum; et, en réalité, elles sont souvent confondues avec cette espece. Anomodon Hook. & Tayl. Denne slegt indeholdt, da den i 1818 blev opstillet, to arter, som før var henført snart til Hypnum, snart til Neckera, nemlig . Å. curtipendulus og Å. viticulosus. Da Schwågrichen allerede året efter grundet Amtitrichia på den førstnævnte, blir Å. vitteu- losus slegtens type. Folia sensim longe cuspidata; cellulæ. utraque facie papillis 3 Sine uliseinstiuctær, sa eee Å. longifolius | F olia citius in cuspidem lanceolatam — lingulatam angustata: eeluærdensespaplosa NE 2 | Folia auriculis magnis margine valde papillosis instructa 9 Å. Rugeli | Hokashaudauiculatasd Fuktyse ked 3 3 J Tenerior; folia margine recta, apice dentata . . Å. attenuatus | Robustior:; folia basi recurvula a, integra. . . Å. vitiiculosus. Anomodon longifolius (Schleich.) Bruch, Rab. Denne art, som i 1807 opstiltes av Schleicher som Ptero- gonium longifolium (nomen nudum) og omtrent samtidig utgaves i hans ekssikkatverk over Schweiz's kryptogamer, er av Ahnfelt i 1835 anført som samlet ved Kristiania av Boeck. I universitets- herbariet findes et av Sommerfelt indsamlet eksemplar, merket november 1820. Forekommer i skyggefulde skoger av løvtrær, såvel i ren be- stand som i blanding med bartrær, dels på den nedre del av løv- træstammerne, dels på stener og på siden av blokker og berg av hvilkensomhelst kemisk sammensætning. Det synes dog, som om den nordenfjelds ikke længere kan få sit varmebehov dækket ved at vokse på trær; den er, såvidt vites, her kun bemerket på stener og bergvægger, utelukkende av mer og mindre kalkholdige berg- 100 I. HAGEN. [1908 arter, og på sine nordligste voksesteder optrær den på rent kalk- berg. Den er meget almindelig omkring Kristianiafjorden og følger Drammensvasdragets dalføre opover til Ringerike; i Telemarken derimot er den sjelden, likeså i Nedenes, Lister og Mandals samt Stavanger amt, hvor den skyr kysten og kun findes på ganske få steder i avstand fra denne; i Søndre Bergenhus amt er den igjen noget almindeligere, men findes i Nordre Bergenhus kun i de in- derste deler av Sogn. Fra Romsdals amt er den overhodet ikke kjendt, og heller ikke fra Hedemarkens amt, men i Kristians amt (Valders og Gudbrandsdalen) er den kjendt fra de sydligere deler. På nordsiden av Dovrefjeld optrær den atter for at bli nogenlunde almindelig på sydsiden av Trondhjemsfjorden, men herfra til Vefsen er der et hul i kundskapen om dens utbredelse; i Vefsen, Ranen og Salten er den iagttat, men sjelden, likeså i Vesterålen, hvor den har sin nordgrænse ved ca. 699 10" n. b.. Så godt som alle kjendte voksesteder ligger nedenfor korngrænsen; kun som en ren undtagelse når den højere op i furubeltet. Frugten er overmåte sjelden i Norge, kun fundet ved Kristi- ania (på trær) og ved Holmestrand (på ukjendt underlag). Den synes hos os ikke at nå fuld modenhet; på frugteksemplarene fin- des der altid endel aborterete kapsler, hvad der erkjendes av, at de er tomme, ikke fælder låget og har slet utviklet peristom. Men også frugter, hvis låg er avstøtt, viser ejendommeligheter, som tyder på en mangelfuld utvikling; i stedet for, at der (ifølge Lim- pricht) kun ved grunden skal findes et litet luftrum mellem kapsel- væggen og sporesækken, er den sidste her så slunken, at der er et bredt mellemrum mellem den og eksotheciet helt til mundingen; blandt sporerne er mange tydeligvis abortive, og de, som er ut- formete, når ikke normal størrelse. Angående frugtens modningstid gir de norske eksemplar ingen anden oplysning, end at denne må indtræffe om våren, idet et den *; samlet eksemplar allerede hadde kastet låget. Frugtens sjeldenhet skriver sig fra mangelen på hanplanter; disse er nemlig yderst sjeldne, idet de, foruten vistnok at findes, hvor planten sætter frugt, (hvad der ikke er undersøkt,) kun er bemerket i Kråkerø i Smålenene og i Lyster i Sogn. Hunplanter No. 9] NORGES LESKEACEÆ. 101 derimot er ganske almindelige ved Kristianiafjorden og på Ringe- rike; de er også fundet i Granvin og ved Trondhjemsfjorden. Dog har jeg kun truffet et eneste eksemplar i blomstring, (samlet i Telemarken %s 1895). Voksesteder: Sm. Onsø, Rauø; Kråkerø, Rød: Ryan; Råde, Fuglevik, Sjenert: AP Nesodden FAker: Bærum: Askeram (Cifr: Bærum, Høvik: Kiær, Asker, ved Stokkerelven: A. Blytt o. a.; ved Blejkerelven: Conradi. Bu. Øvre Eker, Lilleby £; Modum, Tanberg £; Nor- derhov, Ultvet 9: Bryhn. JL. Sande, Angersklev: Kaurin; Holmestrand fr.: Con- .radi; Borre, Falkensten 9: Jørgensen; Tjømø, Svelvikskogen: Bryhn: Sandeherred, Hjertås; Hedrum: Jørgensen; Brunla- nes. Jordfalddalen: M. N. Blytt 1826. Br. Ejdanger: Kaalaas; Tinn, Vemork: Kiær; Lårdal Dalen 100 m.: Kaalaas. Ne. Holt, Eremitagen: C. Rosenberg; Bygland, Frøjsnes: Bryhn. : LM. Aseral, Bogedal: Fridtz. St. Sand, Hylen: Kaalaas. SB. Granvin, Ejde 9: Wulfsberg; Nesejmslien 50 m., Åsene 300 m.: Havås; Voss, Vossevangen 100 m.: Kaalaas; Bergen, Sandviken: Wulfsberg. NB. Lyster, Kroken f: A. Blytt; ovenfor Mørkri 200 m.: Kaalaas. K. Vestre Slidre, Prestegårdsøen: Printz; Fåberg, Rej- stad; Ringebu, Stulsbroen 350 m.: Ryan, Kaalaas; Nordre Fron, Tårud: Ryan. ST. Opdal, Drivstuen 680 m., Håkårsmoene 460 m., Golv- åkersmoene 550 m.; Strinden, Blekkan 250 m., Munkvold 160 m.: H.; Ladehammeren: Wulfsberg. NT. Nedre Stjørdalen, Koksåsen 9, Forbordsfjeldet: Bryhn; Levanger, Borgsåsen: H.; Sparbu(?), Oftenåsen: Fridtz. No. Vefsen, Dolstadåsen; Hemnes, Sæterfjeldet: Kaalaas; Mo, Selforsfjeldet: Arnell; mellem Dunderland og Almlien: A. Blytt; Saltdalen: Sommerfelt; Fauske, Løgaflen; Sørfolden, Djup- vik: H.; Dverberg, 10 m., sparsomt: Kaalaas. pi Ånomodon attenuatus (Schreb.) Hub. Fra Norge er den kjendt siden 1837, i hvilket år Hornemann i Sin Dansk oeconomisk Plantelære anførte den som fundet ved 102 I. HAGEN. [1908 Kristiania av M. N. Blytt; der er opbevaret eksemplar, som han har samlet i Grefsenåsen 1827. Den stemmer i sin forekomst og utbredelse nogenlunde over- ens med Å. longifolius, i hvis selskap den ofte vokser, alene med den forskjel, at den ikke er kjendt så langt mot nord som denne, idet dens utbredelse nordover standser ved Levanger (63 45" n. b.). Frugt er ikke fundet i Norge, hvad der er besynderlig nok, da hverken 9 eller 3" planter er nogen sjeldenhet. Hvorpå dette forhold beror, skal jeg la stå derhen; det kan jo skyldes en til- fældighet, at der ikke nogetsteds forekommer planter av begge kjøn sammen; men man kan også tænke sig den mulighet, at den ikke er istand til at utvikle frugt så langt mot nord, altså et lig- nende forhold som med Hypnum uncmatum, der henimot sin højdegrænse ofte findes med blomster, uten at det kommer til frugtdannelse. - Den siste forklaring støttes i nogen grad ved, hvad der ovenfor er anført om frugtens tilstand hos Å. longifolius. Hvad blomstringstiden angår, anfører Arnell, at den er fundet ved Lev- anger ”*/; 1869 med umodne, lukkete antheridier; jeg kan hertil føje, at pistillidierne hos et eksemplar fra Opdal (500 m.,) 1%/; 1900 var næsten modne. Måske tør det herav sluttes, at blomstringen finder sted i sidste halvdel av juli. Fra utlandet sættes frugtens modningstid dels til høsten, dels til marts og april. Voksesteder: Sm. Onsø, Åle: Ryan; Borge, Torp: H. Å. Vestby, Son å: Kaalaas; Ullensaker, Bjerkedalen $: M.N. Blytt; i Aker, Bærum, Asker meget almindelig både som Å og 9. Bu. Øvre Eker, Lilleby 9; Modum, Melåen: Bryhn; Hole, Krokkleven: Ryan. JL. Sande, Gunnestad: Kaurin; Botne, Løkkene: Conradi; Holmestrand $: Kiær; Hedrum gd: Jørgensen; Larvik, ved Farriselven 9: M. N. Blytt. Br. Gjerpen, ved Kirken: Bryhn; Skåtø, Langøen: Jør- gensen; Hitterdal, Tinnes; Tinn, Rollag 9, Dale: Kiær; Hauge- fossjuvet: M. N. Blytt; under Gaustaknæerne ved Såem 300 m.: Kaalaas. Ne. Gjerstad, Ejkeland: Hofman-Bang; Bygland, Frøjs- nes, Skåmedal: Bryhn. St. Sand, Hylen: Kaalaas. No. 9] NORGES LESKEACEÆ. 103 SB. Skånevik; Kvinnherred, Rosendal ; Vikør, Norejm- sundet: Kaalaas; Granvin, Ejde 9: Wulfsberg; Aodnagavlen 320 m., Neståsberget: Havås; Fuse, Kikkedalen ovenfor Gjønvatnet: Jørgensen; Bergen gd: M. N. Blytt; Sandviken £: Kiær(2); Alversund, Store Okse, Monstad %: Wulfsberg. NB. Lærdalsøren 9: Wulfsberg; Lyster, Kroken dg: A. Blytt. Å. Sunnelven, Gejranger: A. Blytt; Grytten, Høljenes Q: Ryan. K. Vestre Slidre, Granhejm £: Kiær; Lillehammer 9: Bryhn; Fåberg, Lundgård: Th. Schiøtt; Vestre Gausdal, Dritjudalen 550 m.; Østre Gausdal, Rokvam 350 m., Lejkvam: Ryan; Øjer, Haugen , Stav 9: Sommerfelt; Lagetun: S. Møller; Ringebu, ovenfor Vålebroen £: Kaalaas; mellem Skjeggestad og Tromsnes: Ryan; Søndre Fron, For : Kaalaas; Nordre -Fron, Tårud: Ryan; Lom, Røjsejm 9: Bryhn. - ST. Opdal, Håkarsmoene 500 m. 9; Trondhjem, Lade- hammeren dg: H. NT. Nedre Stjørdalen, Koksåsen: Bryhn; Levanger if. Arnell. var. immersa Ryan. Sm. Tune, ved Grøtet på i flomtiden overskyllete klippe- blokker i Sollielven: Ryan. Anomodon Rugelii (Mill.-Hal.). Hypnum Rugelit Mill.-Hal. Synops. II, p. 473 (1851). Leskea apiculata Schimp. in litt.; Mull.-Hal. 1. c. ut syn. Ånomodon apiculatus Br. eur. Monogr. p. 6, nom. nud. (1850); Sull. in Gray, Man. of Bot., ed. 2, p. 658 (1856); Sull. & Lesq. Musc. bor.-amer. exs. no. 237 (1856). Er først angit for Norge av Lindberg i Musc. scand. 1879. Den forekommer søndenfjelds på blokker og stener i løvskog, fornemmelig på klippestykker (av granit, porfyr, sandsten, konglo- merat) i varme, med løvtrær klædde urer, i hvis flora den er en karakterplante; sjeldnere er den bemerket på træstammer. Norden- fjelds optrær den på en noget anden måte; i Opdal, hvor den når sin højdegrænse, er den kun iagttat nederst på siderne av middels store, jordfaste stener, skjult av græsset; fra Stjørdalen og Nordland angis den at vokse på bergvægger av sandsten og kalkholdige bergarter. Søndenfjelds er den kjendt fra amterne ved MO 0 ge SGOMLGEN. [1908 Kristianiafjorden, hvor den på sine steder er hyppig og forekommer i mængde, samt fra kystamterne vestover til Nedenes, hvor der imidlertid er store huller i dens optræden. I Søndre Bergenhus amt træffes den hist og her i de indre kystegne, i Sogn kun langt inde i fjordene. I Oplandsamterne er den en stor sjeldenhet, idet den såvidt er kjendt fra Valders og de sydligste bygder i Gud- brandsdalen. Nordenfjelds optrær den igjen i Ålen og Opdal, og er fundet hist og her videre nordover indtil Saltdalen, (67 n. b.,) hvor den har sin nordgrænse. Søndenfjelds er den kun kjendt fra lavlandene og det lavere åsbelte, hvad der måske med erfaringerne fra Opdal for øje kan forklares av, at den i højere liggende egner optrær på en sådan måte, at den let overses; i Opdal når den næsten furugrænsen. A. Rugelit er den av vore fire arter, som hyppigst sætter frugt; denne er fundet fleresteds i Kristianiatrakten, fleresteds i Jarlsberg og Larviks amt samt i Søndre Bergenhus; den mister låget i begyndelsen av maj. Blomsterplanter, såvel ? som 9, forekommer ikke sjelden i den sydlige del av dens utbredelses- område indtil Trondhjemsfjorden; blomstringen finder sted i august måned, (4: Antheridier grønne, lukkete, **/3 nylig tømte). Voksesteder: Sm. Hvaler, Papper; Onsø, Rauø: Ryan. Å. Aker, Skådalen: A. Blytt 1869; Stygdalen, Mærradalen, Kikut: Kaalaas; Voksenåsen: Kaalaas og Fridtz; Holmenkollen 9: Bryhn; Bærum, Gommerudsæteren g": Kaalaas; Kolsås fr., Dæli Q: Kiær; Tanumuren fr.: A. Blytt; Asker, Grosetdalen fr., Skogumsåsen fr.: Kiær; Bergsfjeldet fr.: Kaalaas. Bu. Røken, Slemmestadåsen £: Kaalaas; Drammen; Øvre Eker, Lilleby; Modum, Melåen; Hole, Broløkken ved Se 450 m. f; Norderhov, Rå: Bryhn; Nore, Skjønne : Kiær. JL. Sande gf: Kaalaas; Botne; Holmestrand fr.: Con- radi; Borre, Falkensten fr.: Jørgensen; Horten 9: Kaalaas; Tjømø, Budalsberget 3", Prestegården: Bryhn; Hedrum, Lauve fr.: Kiær; Litjernet, Fritsøparken: Jørgensen; Larvik: M.N. Blytt; Brunlanes, Kjose fr.: Kiær. Br. Sannikedal, Kil f": Jørgensen; Tinn, ovenfor Rollag 2, Krokan: Kiær; under Gaustaknæerne ved Såem 300 m.; Lårdal, Dalen 100 m. og: Kaalaas. No. 9] NORGES LESKEACEE. 105 Ne. Hommedal, ur under Voreheja 9: H.; Bygland, Frøjsnes 9, Skåmedal g: Bryhn. SB. Fuse, Kikkedalen ovenfor Gjønvatnet: Jørgensen; Vikør, Norejm og: Kaalaas; Granvin, 300 m. fr., Nesejmslien 40 m. fr.: Havås. NB. Balestrand, Mundal 7: Bryhn; Sogndal, Stedje- åsen g": Wulfsberg. K. Vang, Øjlo 500 m. 7: Kaalaas; Fåberg, Rejstad; Øjer, Tretten: Ryan. ST. XAlen, ovenfor Rejtan 600 m.; Opdal, Losløkken 600 m., nedenfor Håkår 600 m. gi: H.; Skjørstadlien 700 m.: Kau- gal Øy NT. Nedre Stjørdalen, Koksåsen g": Bryhn. No. Vefsen, Dolstadåsen; Mo, Selforsfjeldet: Kaalaas; Saltdalen, Nedre Bergulnesli 100 m.: Fridtz, (en form med tættere blad og utydeligere bladører end normalt; hører imidlertid hit på grund av de anatomiske forhold). Anomodon viticulosus (L.) Hook. & Tayl. Omhandles allerede i Morisons Hist. oxon. (1699) og beskrives av Dillenius. Den er her i landet kjendt fra det 18de århundrede, idet den nævnes av Hans Strøm og ifølge et endnu opbevaret eksempiar er samlet i Telemarken av H. J. Wille (1786). Forekommer likesom de øvrige tre arter både på klipper og trær, på det sidstnævnte underlag dog vistnok kun i landets syd- ligste egner; på Vestlandet og nordenfjelds holder den sig uteluk- kende til klipper. I amterne ved Kristianiafjorden er den bemerket på fjeldgrund av meget forskjellig sammensætning, men norden- fjelds kun på skifere og kalkberg. Den foretrækker skygge og klær ofte i stor utstrækning siderne og underflaten af utoverhæn- gende tørre klipper og nedstyrtete blokker i skogene, særlig i løvskog. Det horisontale område for dens utbredelse er ikke i væsentlig grad forskjellig fra de øvrige arters; dog skal den gå længere mot nord, idet den av Wahlenberg angis fra Lyngen, (ca. 691/3? n. b.), medens den av andre ikke er fundet længere nord end i Salten (679 18" n. b.). Denne Wahlenbergs angivelse finder ikke støtte i, hvad vi vet om dens vertikale utbredelse, ti den stiger ikke højere end Å. Rugelii og longifolius, hvis kjendte nordgrænser dog ligger ikke blot sydligere, men også under gun- stigere klimatiske forhold end Lyngens. 106 I. HAGEN. [1908 Frugten, som modnes i april og maj, (Holmestrand 18/,: frugter med låg; Granvin "/1 og Jeløen %,: dels med, dels uten låg,) er foruten i egnene om Kristianiafjorden, hvor den ikke er særdeles sjelden, kun noteret fra Mosterø og Granvin; også blomster er meget sjeldne utenfor Kristianiatrakten og sydover langs begge sider av fjorden. Et eksemplar fra Gudbrandsdalen, samlet 2/,, befinder sig i blomstring. Voksesteder: Sm. Hvaler, Papper; Onsø, Torgauten, Græsvik, Volla- berget, Rauø: Ryan; Kråkerø, Enhus fr., Rød; Borge, Olveng, Begby 9; Råde, Sletter 9, Fuglevik: H.; Moss, Refsnes på Jeløen fr.: Kaalaas. Å. Alm. 9 i Nesodden, Aker, Bærum og Asker; med frugt på følgende steder: Aker, Mærradalen: Moe; Frogner, (samler ukjendt); Hov; Bærum, Lysaker: Kaalaas; Ullern: Sommerfelt; Asker, ved Stokkerelven nedenfor Groset: Kaalaas. Bu. Øvre Eker, Haga fr., Lilleby fr.; Norderhov, Ve- setrud $: Bryhn. JL. Strømmen, Berger fr.; Botne fr.; Holmestrand fr.: Conradi; Tjømø teml. alm. if. Bryhn; Sandeherred, Fjeld- vik; Hedrum: Jørgensen; Larvik 9: M.N. Blytt; Brunlanes, Kjose: Kiær. Br. Bamle, Herre if. Ryan; Skåtø: Jørgensen; Tele marken: MA Wille. Ne. Holt, ved Nævestadvatnet: Jørgensen; Nes: Hofman- Bang; Hol tskogen; Barbu, Barbudalen; Fjære, 'Gros: H.; Byg- land, Frøjsnes: Bryhn. LM. Hitterø G: Kaalaas. St. Fossan, Dirdal: Kaalaas; Mosterø med gamle frugt- stilke: R. Hartman: Vikedal; Sand, Hylen: Kaalaas. SB. Etne, Støle f": Wulfsberg; Varaldsø, Skjelnes 9: Kaalaas; Vikør: J. Greve; Ullensvang, Utne: Kaalaas; Gran- vin fr.: Havås; Os, Bjånes: Jørgensen; Lysekloster 9: S. Møller; Fane, Paradis go; Bergen, Sandviken: Wulfsberg. NB. Vik 9: Waulfsberg; Aurland, ved Fossejmsfossen 50 m.: Kaalaas; Sogndal, Ylvisåker; Lyster, Indre Galden 9: Wulfsberg. EK. Søkkelven, Lyshol 80 m.: Kaalaas. K. Østre Gausdal, Frøjsen: S. Møll ler; Ringebu: Som- merfelt; Stulsbroen: Scheutz ; mellem Tromsnes og Skjeggestad : Ryan; Søndre Fron, Ugledalen Q: Kiær. H. Vang, Hamar Domkirkes ruiner: Bryhn. ST. Opdal, Drivstuen 680 m.: H; Håkår 600 m.: Kaurin, H.; Strinden, Ladehammeren: Wulfsberg. No. 9] NORGES LESKEACEÆ. Or NT. Nedre Stjørdalen, Holbergene, Grobrek, Koksåsen: Bryhn; Levanger, Borgsåsen, Mule: H.; Stenkjær: Fridtz. No. Vefsen, Dolstadåsen "; Mo, Selforsfjeldet 3": Kaalaas; Fauske, Løgaflen: H. Tr. Ved Lyngen-fjorden if. Wahlenberg. Trib. Thelieæ. Par ce nom, Sullivant désigna en 1856 une ,tribe" (9: une famille) comprenant le genre Myurella et le genre nouveau Thelia. En 1879, Lindberg y subordonna également le genre Meterocla- dium, et fit, en méme temps, de ce groupe une sous-famille des Stéréodontacées. Brotherus (1907) emploie ce nom dans le méme sens que Sullivant. | — Jai placé le genre Pseudoleskeella dans cette tribu, non seule- ment parce qu'il ne peut que difficilement étre rangé dans quelque autre, mais aussi parce que je le regarde comme le plus étroite- ment allié au genre Myurella. Dans l'ensemble, les genres Myu- rella et Thelia sont plus éloignés Nun de Nautre que les genres Myurella et Pseudoleskeella. Les caractéres sont les suivants: Surculus firmus, foliis concavis imbricatis distinete julaceus, costa foliorum medium vix attingens, simplex — duplex; rete den- sum; stomata normaliter evoluta; dentes peristomii erecti; lamellæ vix — distinctissime excurrentes; endostomium eiliis instructum. Folia minus concava; cellulæ foliares valde incrassatæ — Pseudoleskeella | Folia excavata; cellulæ foliares parum inerassatæ Myurella. Pseudoleskeella Kindb. emend. Slegtens eneste art har siden Br. eur. (1852) for det meste været henført til Pseudoleskea; endel forfattere, som Lindberg og Limpricht, forener den med Leskea. I Pseudoleskea kan den imid- lertid ikke bli stående, da den ikke har noget nærmere slegtskap med de øvrige arter, og sammen med Leskea polycarpa kan den ikke bli stående i samme slegt. Brotberus har derfor i 1907 fulgt Kindberg i at henføre den til Pseudoleskeella, en slegt, som i sin oprindelige form er et mixtum compositum, hvorav Brotherus har 108 I. HAGEN. [1908 utrenset det meste, så at han av de arter, som Kindberg har hen- ført .dertil, blot bibeholder P. catenulata; desuten regner han P. papillosa og P. tectorum hit. Men den sidste må nødvendigvis stilles ved siden av Leskeella mervosa, og den næst foregående finder sin bedste plads i Heterocladium, så at P. catenulata blir tilbake som det eneste brukbare i det Kindbergske sammensurium. Pseudoleskeella catenulata (Brid.) Kindb. Oprindelig av Bridel beskrevet som en Pierygynandrum og senere av forskjellige forfattere henført til forskjellige slegter, er denne art, såvidt vites, her i landet først samlet av Sommerfelt, der også har optat den i Suppl. FI. lapp. (1826). Uagtet P. catenulata er temmelig let at kjende, har den i Norge været forvekslet med Leskeella tectorum og fornemmelig med former av L. mervosa, specielt L. rupestris Berggr., så at den hos os har været anset for langt mere utbredd end den i virkelig- heten er; den er nemlig ingen almindelig plante, om den end indenfor de begrænsete områder, hvor den forekommer, er ganske hyppig. Den er en utpræget kalkplante, hvis utbredelse i få ord uttrykt er indskrænket til Kristianiasiluren og Nordlandsdolomiten; forøvrig har den nemlig kun at opvise en isoleret forekomst i Telemarken på underlag av kalk, og en lignende i Hardanger (Granvin) i en egn, hvor fjeldet ifølge ,Norges Land og Folk" be- står av alunskifere og glinsende skifere, som højst sandsynlig er kalkholdige. På Kristianiafjordens vestside er den kjendt fra trakten omkring Skiensfjorden og fra Kristianiaegnen, hvor den er ganske almindelig, samt fra Lier og den østlige del av Ringerike; i Nordland findes den i alle bedre undersøkte distrikter, Vefsen, Ranen, Salten, hvorfra man har et ikke ringe antal voksesteder, samt Andøen, hvor den på en kalkhaug har sit nordligste finde- sted (ca. 699 8' n. b.)) På underlag av den nævnte sammen- 1) Den er opgit fra et par steder på Murmanskysten under samme bredde eller måske nordligere, hvor den skal være samlet på granit og sandsten. Man kjender ellers ikke noget eksempel på, at en kalkstø plante ved sin nord- grænse går over på kalkfrit underlag, medens det er en velkjendt sak, at kiselplanter under lignende omstændigheter kan gå over på kalk. No. 9] NORGES LESKEACEZ. 109 sætning vokser den såvel på klipper som på stener, helst på ste- der, hvor belysningen ikke er for stærk; dog har eksemplar fra Nordland tildels utseende av at være vokset 1 fuldt sollys. Uagtet den i Sydtyskland er utbredd til op imot 3000 m., stiger den hos os ikke op til nogen større højde; dens højest liggende kjendte voksested er i Salten, 400 m. over havet. Et stort antal av de norske eksemplar har hunblomster, hvor- imot hanplanter er en stor sjeldenhet. Blomstringen synes at finde sted senhøstes; jeg har kun set blomstrende eksemplar fra Kristi- aniatrakten, indsamlet i sidste halvdel av oktober 1880 og 1892. Frugten, som utenfor Norge kun er fundet på nogen få steder i Alperne og deres utløpere, er hos os ikke samlet mer end en eneste gang; ifølge angivelser fra utlandet modnes den i juni— august. Voksesteder: Å. Nitedalen, ved elven fra Ørfiskvatnet: Kaalaas; Aker, Tømter: A. Blytt; Ekeberg: S. Møller; Hovedøen $: Kiær; Bygdø 9: Kaalaas; Bærum, Fornebu: Wulfsberg; Løkeberg, ved Enger- vatnet, Sandviken 9: Kiær; under Garløshøjden: Kaalaas; under Kolsås på kalk 9: A. Blytt; Asker, Nesøen 9: Lindberg; Vøjen, Leangen $: Kaalaas; Blakstad 9: Conradi. Bu. Lier, Sætrang $: Conradi; Ringerike Jf: A. Blytt; Norderhov, Asa, Sjørvold £: Bryhn. Br. Porsgrund $: Cleve; Gjerpen, nær kirken, ved Børsesjøen fr.: Bryhn; Kvitesejd, nær Vråliosen £: Kaalaas. 8 Granvin, Aodnagavlen: Havås. No. Vefsen, Mosjøen 9: Kaalaas; Dønnes, Løkta 9; Nesne 9; Mo, mellem Almlien og Dunderland: A. Blytt; Salt- dalen: Sommerfelt; Vik: H.; Fauske, ved Nedrevatnet 300 m. 2, Indre Fauskeås 400 m., Øjnes: H.; Løgaflen: Conradi; Sør- folden, Djupvik fra havet op til 300 m. 9: H.; Dverberg: Kaalaas. Pendant longtemps il a été universellement admis que l'espece la plus proche de P. catenulata était L. tectorum. Mais on n'a pas besoin d'étudier longtemps ces plantes pour se convaincre que P. catenulata est bien différent des Leskeella, d'abord par le tissu des feuilles, car celui-ci est composé, chez P. catenulata, de cel- lules å lumen petit et arrondi, si fortement épaissies que le dia- metre du lumen correspond å peu pres å l'épaisseur des parois, 110 I. HAGEN. [1908 et que le tissu foliaire présente un aspect trés semblable å celui de certains Andreæa. Chez L. tectorum, au contraire, le lumen cellulaire montre une forme oblongue, et l'épaississement des parois cellulaires est peu considérable par rapport å P. catenulata. On a aussi rattaché L. rupestris comme variété au dernier, mais cette forme est encore plus éloignée de P. catenulata que L. tectorum, et les caractéres distinctifs que je viens d«'exposer, s'appliquent également ici. Myurella Br. eur. Blev grundet i 1851 på to arter, som tidligere hadde været henført snart til Hypnum, snart til Zsothecium, snart til Pterogo- ntum, og blev hurtig anerkjendt. I 1855 stillet Schimper den mellem Camptothecium og Amblystegium i familien Hypnaceæ, men flyttet den, som allerede bemerket, i 1860 over i Leskeaceæ (Leskeeæ). f Folia sensim in apiculum longiorem angustata M. tenerrima | Folia apice obtusa vel subito breviter apiculata M. julacea. Myurelia tenerrima (Brid.) Lindb. Er av Sommerfelt samlet i Saltdalen tidlig i forrige århundrede og i hans Suppl. Fl. lapp. (1826) anført under navn av Hypnum momiliforme var. apiculatum. Den vokser på jorddækte klipper og berg, i jordhuller, på nedhængende torvdækker etc., især (eller måske rettere utelukkende) på skifer og kalkberg. Den kræver skygge og en vis fuktighet og optrær derfor sjelden eller aldrig i de tætte tuer med parallele oprette stængler, som man ser hos M. julacea, hvor denne vokser på åpnere steder; tuerne er altid mer og mindre indfiltrete, ofte | nedliggende og usammenhængende. Den mangler på Østlandet og Sørlandet; på Vestlandet har man nogen få voksesteder, som vist- nok alle ligger over trægrænsen. Derimot er den almindeligere på | fjeldene i Oplandsamterne, i Valders, Gudbrandsdalen, Jotunfjeldene | og Lilleelvedalen: den vites her at nå en højde over havet av | 1050 m., men går på den anden side hist og her langt nedenfor | trægrænsen, således ved Finnen i Torpen, (vistnok neppe 500 m.,) å No. 9] NORGES LESKEACEÆ. 111 og i Ringebu, hvor den er iagttat i 330 m. højde. På Dovrefjeld er den ikke sjelden i de bedre undersøkte trakter og går her op på Knutshøen, (altså til mindst 1400 m.,) men forekommer ellers i Søndre Trondhjems amt på flere subalpine lokaliteter og stiger ned til havflaten på Trondhjemsfjordens sydside. Længere nord- over, hvor den, når Lofotøerne undtas, er bemerket mer og min- dre hyppig i alle undersøkte egner, findes den vistnok 1 alle højde- belter, men stiger neppe synderlig højt op i alperegionen. Den - forekommer også på Spitsbergen og i Grønland. Frugten er hos M. tenerrima sjeldnere end hos M. julacea ; den modnes antagelig i første halvdel av august; et eksemplar fra Bardo, samlet 3/g 1891, har fuldmodne frugter med påsittende låg, og et fra Dritjudalen i Gausdal (%/s 1892) befinder sig i be- eyndende lågfældning. Den forekommer hyppig med hunblomster; derimot er hanplanter ikke bemerket i de sterile tuer. Blomstringen foregår, alt efter den geografiske bredde og højden over havet, fra midten av juli ut i august måned: planter i blomstring er samlet på Bergsfjeldet i Valders ?%/; 1870 og på Hugla i Ranen "7/; 1870, derimot har et eksemplar fra Lejrungsboden i Jotunfjeldene (1050 m.) i august 1890 grønne pistillidier, og hos et fra Brændelven ved Porsangerfjorden (omkring **/; 1894) er de endnu aldeles umodne. Voksesteder : SB. Røldal, Valdalen 9: Jørgensen; Skånevik, Skutet 720 m.: Kaalaas. NB. Borgund, under Bleja ved Maristuen 9: S. Møller. ÅR. Rindalen, Langfjeldet 1150 m.: H. K. Nordre Land, Finnen fr.: M. N. Blytt; Vang, Bergs- fjeldet £, Grindadn, Vennisfjeldet 9: Kaalaas; Vestre Gaus- dal, Dritjudalen 550 m. fr.: Ryan; Ringebu, Stulsbroen 330 m. Q: Liebmann, Kaalaas; Nordre Fron, Sikkilsdalshornet: Bryhn; Våge, Lejrungsboden 1050 m. 9: Kaurin og Ryan; Lom, Røjs- hejm 600—750 m. &: H.; Dovre, Fokstuen: Scheutz. Lilleelvedalen fr.: S. Møller; under Stejnen 600 m. fr., Tronfjeldet: Conradi; Ryhaugen $: Bryhn. ST. Røros, Skårhammerdalen £: Wulfsberg; Opdal, »Dovre": W. Boeck 1828; alm. omkring Kongsvold, f. eks. Blæse- bækken $, Knutshøen fr., Vårstien 9, Høgsnydda fr.; mellem Kongsvold og Drivstuen: Kurr if. Br. eur.; Hesthågåklejvene 750 m.: H.; Vollan: R. Hartman; Engen 650 m., østenfor Sjørdøla 700 m. fr., Rennebu, Skrikhøen 1000 m.; Soknedalen, Vind- 112 I. HAGEN. [1908 åslien 350 m.: H.; Trondhjem: Ångstrøm 1837, (vistnok Mosta- marken i Malvik); £: Wulfsberg. NT. Nedre Stjørdalen, Gevingåsen ved Hell, Sutter- øen: Bryhn. No. Hatfjelddalen, Rauberget ved Trollerud 600 m.: Fridtz; Vefsen, Dolstadåsen; Alstahaug, Alstenøen ned til 50 m.: Kaalaas; Nesne, Hugla $: A. Blytt; i Hemnes og Mo hyppig: A. Blytt, Kaalaas, ved Mo. og i Dunderlandsdalen fr.: Kaalaas Å pejere n/ØArstadAlkrABodinvedBodoPhres. Fauske, Lund, Lejvset: He» Saltdalen: Sommerielt april 18216 Tjørriselven £, Nedre Bergulnesli, ved foten av Rundhaugen, på alle tre steder 100 m.; Ankenes, Herjangen: Fridtz; Evenes, Strand tr.: Ekstrand. Tr. Bardo, Bergskletten, Rubben, Strømslien: Arnell; Len- viken, Kistefjeldet 270 m. $: Kaalaas; Tromsøsundet, Fløj- fjeldet:- Jørgensen, Arnell; Lyngen, Horsnesfjeldet: Jørgensen; Nordrejsen, Gakkovarre i bjerke- og vidjebeltet: Arnell. F. Alten og Talvik fleresteds, (Storviksnesset fr.) if. Zetter- stedt; Kistrand, Lemmivaara 150 m., Brændelven 10—20m. 9: Ryan og H.; Kolvik: H.; Nesseby, ved Meskeelven: Fridtz; Bergebyelven: Kaurin. Myurella julacea (Vill) Br. eur. Der er et sted i Hans Strøms skrifter, som tyder på, at denne plante er samlet allerede av ham, men av mangel på beviseksemplar kan intet bestemt sies derom. Derimot kan det konstateres, at den er fundet av M. Vahl på en av hans rejser her i landet, (1786 og 1802,) da den findes i Kjøbenhavns botaniske museum biandt hans samlinger fra Norge. Den første utvilsomme angivelse i lite- raturen hitrører imidlertid fra Wahlenberg, (1812,) som oplyser at ha fundet den på , Våttfjållet" og ved Dale i Salten; hans eks- emplar findes både i Stockholm og Kjøbenhavn. Myurella julacea er likesom M. tenerrima en indlandsart, men har langt større utbredelse end denne. 1 Smålenene, Kristiania- trakten og på Ringerike er den ingen sjeldenhet; mindre hyppig er er den på vestsiden av Kristianiafjorden og i Telemarken. I kyst- amterne fra Nedenes av til og med Romsdal optrær den, forså- vidt den ikke helt mangler, kun undtagelsesvis og savnes derfor på lange strækninger (f. eks. i hele Sætersdalen); kun i Søndre Bergenhus er den litt hyppigere, men i alle disse amter findes den ———————— 00 No. 9] NORGES LESKEACEZÆ. 12 helst i nogen avstand fra selve kysten, og oftest også i nogen højde over havet. I Kristians amt derimot er den neppe sjelden i Valders og yderst almindelig i Gudbrandsdalen, likeså på Dovre- fjeld og i de nærmest tilstøtende trakter. Også på Trondhjems- fjordens sydside hører den til de almindelige moser. Det samme er rimeligvis tilfældet i hele det nordenfjeldske, men for strøket mellem Trondhjem og Vefsen kan der av mangel på oplysninger intet sies herom. . Fra Vefsen av og nordover helt til Varanger- fjorden ligger voksestederne, (når man ser bort fra Lofotøerne, hvor den mangler,) nogenlunde tæt sammen, så at den også her må regnes til de almindeligere arter. Den forekommer også på Spitsbergen. På Østlandet kjendes den fornemmelig fra lavlandet og går ifølge Kiær i Kristianiatrakten kun undtagelsesvis op 1 åsregionen; ellers er den måske her hyppigst, men den findes dog gjennem hele skogbeltet, og der er ingen tvil om, at den på sine steder også overskrider trægrænsen, uagtet nogen bestemt angivelse herom ikke foreligger. Dens. almindeligste underlag er jorddækte, åpne eller over- skyggete berg, og disses sammensætning .er uten indflytelse på dens forekomst, men den findes også likesom M. tenerrima i huller under, græstorv, på nedhængende torvagtige masser, undtagelsesvis også på jord, ja selv på grusete strandkanter. Frugt er ikke sjelden fundet i Kristians og Søndre Trondhjems amts indlandsegne, men også længere nordover helt til Alten er den samlet. Den modnes i slutningen av juli eller i første halvdel av august, sjelden senere. De sterile eksemplar indeholder i det aldeles overvældende antal tilfælde hunplanter; derimot er han- planter en stor sjeldenhet i sterile tuer; herved er dog at merke, at hanblomsterne langt lettere unddrar sig opmerksomheten end hunblomsterne. Blomstringen falder til samme tid som hos M. tenerrima. — På de norske planter er bladenes rygflate altid (mer eller mindre) ru; de er således at henføre til Lindbergs var. scabrifolia, en form, som uten nogensomhelst grænse flyter over i hovedarten. 8 114 I. HAGEN. [1908 Voksesteder: Sm. Hvaler, Asmaløen, Sejløen; Onsø, Lyngholmen, Drag- sund %, Foten fr., Rauø £: Ryan; Glemminge, Lisleby: H.; Tune, Stang, Grøtet: Ryan. Å. Nesodden, ved Ljanselven if. Kiær; Aker, Hovedøen: Fridtz; Bygdø: Kaalaas; Kristiania, nedenfor Tøjen på bergene ved pilealléen: M. N. Blytt; Bærum, mellem Lysakerbroen og Fornebu f”: M.N. Blytt; Sandviken 9: Fridtz; Nesøen $: Kaalaas: Asker, Leangen &: Conradi. Bu. Nedre Eker, Mjøndalen 9: Bryhn; Modum 9: M. N. Blytt; Hole, Krokkleven Q: A. Blytt; Norderhov, Ultvet L: Bryhn; Nore, Skjønne fr.: Kiær. JL. Borre, Nykirke; Holmestrand: Conradi; Ejdsborg- bakken (ved Sandefjord?) 9: Jørgensen. br. Ejdanger, Skjelsviken: Kaalaas; Bamle, Herre næsten ved havflaten: Ryan; Solum, Gimsø-Kloster £: Bryhn; Hitter- dal, Tinfoss: Kiær; Tinn, ovenfor Ørnes 540 m.: Kaalaas. Ne. Holt, Nes: Hofman-Bang. SB. Røldal, Kjønberget 9: Kiær; Valdalen: Wulfsberg; Skånevik, Skutet 720 m.: Kaalaas; Granvin, på fjeldet til Ulvik: Wulfsberg; Nesejmhorgen 950 m. &: Havås; Voss: M. N. Blytt; Bordalen 300 m. $: Kaalaas. NB. Lærdal, Vindhellen: Wulfsberg. IR Jevnaker: Nordre Land; Nordre Aurdal; Ve- Sire Slidre: Vang; Vestre Gausdal; Ringebu; Søndre Front Nordre FEronSelaM ee do mepkesje H. Lilleelvedalen, Tronfjeldet fr.: Nyman; foten av Stej- nen fr.: Ryan; Veslekletten: Kaurin; Ryhaugen fr.: Bryhn; Arlete 9: Kiær; Tønset 9: B. Esmark; Kvikne, Insetlien f": H. ST. Røros, Skårhammerdalen f": Wulfsberg; Opdal, alm. omkring Kongsvold fr.; Drivstuen fr., nedenfor Håkår 460 m. fr.; Rennebu, Skjephaug 9: H.; Støren 9: Wulfsberg; Strinden, Blekkan $, Reppe: H.; Ladehammeren $: M. N. Blytt; Trond- hjem, Kuhaugen, Møllehaugen 9: H. NT. Nedre Stjørdalen, Sutterøen 57, Koksåsen: Bryhn; Levanger, Rinnleret på stranden: H.; Sparbuen, Ogna bro: Ryan; Lierne, Støviken 9, Sandviken: Fridtz. No. Hatfjelddalen; Vefsen, (Dolstadåsen fr.: Kaalaas); Alstahaug; Hemnes, (Bredikfjeldet fr.: A. Blytt); Mo; Beje- ren; Saltdalen; Fauske, (Løgaflen fr.: H.); Sørfolden; An- kenes, (Storfjeldet fr.: Fridtz); Evenes. Tr. Ibbestad; Trondenes; Bardo, (Bergskletten fr.: Arnell); Malangen; Tromsøsundet; Lyngen; Nordrejsen. Loppen og Øksfjord; Talvik, (Storvatnet fr.: Jør- gensen); Alten; Kistrand; Nesseby; Sydvaranger. No. 9] NORGES LESKEACEÆ. 5 var. gracilis Kindb. ST. Opdal, ,Knutshø in tecto* if. Kindberg; Sprenbækken: Winter. rib Beskee Surculus mollis, haud julaceus; costa foliorum in apice dissoluta; rete satis laxum; stomata distincta; dentes peristomii siccitate ad basim endostomii valde incurvati; lamellæ vix excurrentes; cilia nulla. Leskea Hedw. -Envisagé d'apres les reégles de la nomenclature, le genre Le- skit d Hedwig (1782) ne comprend que deux espeéces å noms valables: polyanthos et attenuata; toutes les autres, (complanata, vitteulosa, myosuroides, paludosa,) sont nomina nuda. Le L. attenuata ayant été, en 1833, transporté dans le genre Anomodon, alors que le L. polyanthos restait incontesté jusqu'en 1849, le nom de Leskea devrait étre reservé aux espéces qu'on comprend main- tenant sous le nom générique de Pylmisia. Il faudrait donc créer un nouveau nom générique pour les Leskeas modernes, mais au lieu d'agir ainsi je prefere me faire complice de la commune con- travention aux lois de la nomenclature sur ce point. Da slegten opstiltes i 1782, sammenfattet den de pleuro- karpe moser med hinde ved grunden av det indre peristom og uten cilier. Det er let at forstå, at den med denne vide begræns- ning i tidens løp måtte bli meget artrik og komme til at indeholde former, som ellers intet har med hverandre at gjøre. Efterhånden er flere slegter utskilt, men Limpricht sammenfatter herunder endnu i 1895, hvad der efter den inddeling, som her følges, opfattes som tre slegter, Leskea, Leskeella og Pseudoleskeella. Leskea kommer efter denne til at indeholde ganske få arter, hvorav kun en er norsk. Leskea polycarpa Ehrh. Blev opstillet av Ehrhart i 1788; Hedwigs L. paludosa fra 1793 betragtes som dens varietet. I Norge blev den samlet av Chr. Smith allerede tidlig i forrige århundrede og i FI. D. (1819) avbildet efter hans eksemplar. Såvel hovedformen som varieteten vokser på trærøtter, (pil, or og vistnok andre,) på gammelt træverk, stener, næsten altid ved 116 I. HAGEN. [1908 elve- og bækkebredder, ofte så langt ned, at tuerne er gjennem- trukket av sand, lere og dynd; sjeldnere træffer man den højere oppe på træstammer eller længere fra rindende vand. I Norge findes den kun på Østlandet, (omkring Kristianiafjorden, på Ringe- rike, Hadeland og Land, i Telemarken, i Elverum,) samt i Gud- brandsdalen, hvor den er bemerket så langt oppe som i Lom, (hvis laveste deler ved Vågevatnet ligger 350 m. over havet). For- uten måske her at ha sin nordgrænse, (61% 40—50"' n. b.)*), finder den her også sin højdegrænse; alle andre voksesteder ligger nemlig i lavlandene eller lavt i åsregionen. Indenfor de således betegnete horisontale og vertikale grænser er den ingen almindelig art; på sine steder er den dog fundet i mængde. Blomster og frugt forekommer så godt som altid; blomstringen finder sted i slutningen av juli, (73: nogen få antheridier åpne, næsten alle lukkete; %/,4: kun gamle antheridier og pistillidier). Frugten modnes i midten av juli, (*%/; næsten alle frugter uten låg, men endnu fulde av sporer). Voksesteder : Sm. Onsø, Fjellebækken, Torp; Skjeberg, Hafslund: Ryan. Å. Skedsmo: Conradi; Aker, Frøn (ved Stampen): 5: Møller; ved Bogstadvatnets utløp; Bærum, Vøjen, på et par ste- der ved Sandvikselven: Kaalaas. Bu. Øvre Eker, Lilleby: Bryhn. JL. Sande, Dyet: Kaurin. Br. Gjerpen, ved Falkumelven: Bryhn; Tinn, Rollag: Blytt. K. Jevnaker, Randsfjord Station: Bryhn; Søndre Land, Skøjen ved Etneel Iven: Ringebu, Skjeggestad: Kiær; Lom: Som- merfelt. var. paludosa (Hedw.) Br. eur. Sm. Onsø, Åle, Fjellebækken, Prestegården; Glemminge, Kristianslund: Ryan; Østre Fredrikstad, Sorgenfri i haven st.; Borge, Torp; Tune, Mingeødegården: H. Bu. Modum: Moe; Norderhov, Ask; Hønefos: Bryhn; Nes, Gulsvik: S. Møller. JL. Borre, Skoppum: Jørgensen. Br. Telemarken: Chr. Smith if. Fl. Dan. K. Ringebu: Sommerfelt; Elstad: Liebmann. H. Elverum, ved Glåma: Bryhn. 1 Om den muligens går noget længere mot nord i Finland, kan jeg ikke av- gjøre av mangel på detaljerte oplysninger i literaturen. No. 9] FORARBEIDER II—VIII 117 Addendum. Le nom suivant est å ajouter aux synonymes du Pseudoleskea radicosa (p. 63): Pseudoleskea atrovirens* rigescens Ren. et Card. ap. Röll in Hedwigia XXXII, p. 304 (1893). Register. Nmblvodomsesr ss NER DRONES S dealbausme ev 9 Rumaovodonreærnr Frere OS ar Ne 9 Smblysesiumer 110 . enssmum GJ 29 Om odoNAe ka eo ee ee 91, 92, 99 å apeulatuse Sr FN et Arte 103 : attenmaiuser SAR 52, 92, 99, 101 xG 5 varsimmersarFas å sri ere et mr 108 å eunkpendulus PEAS SEE 99 p lonsiloussE ET 99102 105 å Goduuse Før ME 98 elg ST 99, 108, 105 Å vitenosussen NS NE 99, 105 Rnomodonteære rv. ES SOE Pmueemagdg rot Sa ES TE, 36, 99 Aongströmia longipes. . . .. TE EG PE DI sfeegrdum ser ee Ö, 7 2ampoeon Are GENT SN 9 amøreumves reser NER DIO GAOSCOP UN MT ne Er en en 5 26, 27 nedskrevet An 6, 17 GE ACT ps FS TAL VE ES, ba 36 Poe ee LL Ge 36 je ET SE ee 36 Benemar EN 36 PierardaGemlens SN 27 EE EE ae NO DI I PieanUnee Fiks Gr ST TD NN 27 118 I. HAGEN. [1908 Diseeliacéæp ua UT DE 26 Discleærsa dra JE ENN est de ER 9 Piscelumasarvur JE 26, 27528 20080315 2084 » nadam> SAASSESER PEEAGESR. 26, 34 DISSOdøp»? sake ud HE GN ER 7 Flasmodontes-TaKL IST LS 20 Pleutera pennararnvarokoeam . 44 Fedupstts SSE AE ER 80 Fohemereæn gr LE 30 Ephemerme EE 20e00e10982 SG cohærens turer vr Fr SSE ri 30 7 erassinervume FE: EN AE Si Å Mminutissmum 2 NR SS N Serratum at ner RØD oe 33, 34 å Å vanensustoler 33, 34 : å SPmediarust mn Ab et 33, 34 ER Sessed EN EE ee je Re de 30 Föntnalis å Is ER FS SE EE 36 Einatasevtrr ds Le 31 Funaneæsav sg GE MØ ae 9, 30 Georsiasm ke NE SE 20, 21 . Bröwhians SSA 21, 22 Å % varsovatar Tame et 24 > så re repandar Aa ER 24 Eupeluede LET NE 21 Georsiacee (Fr PT EN 20 Hedweas AL VE Orsa 36 Heloditumt asatue 1T rs Ear Lee ar ee 73, 80 på lanatum” ST Eur er ee or er OR ER 80 Feteroadeer SE 74, 92 Fleterodadumre Re 50, 73, 91, 107 E heteropteroidesr 5 K heteropterume NN AL Å Å % var-Haccdaer 76, U7 2 Kure Fe FNS HE EN 80 å Macouniaardana ae re 5) $ papillosumserkae rs re ee 74, 77 å PiDEUeENS aS ETER 715) E Sqaatosuumer 74,175,08, 80 å VWulisberonss 4 akse 74 Bomala Fs suse kr KuesdsNA SE 36 E triehomanoides. Lus SES 37 5 å var:Jamesaie TE 38 Homalbtheeunsre Fs JIS Red SMS NT Da Fylocomumvprolikenn vs ENN 89 Hypnaeee ra ONO No. 9] FORARBEJDER I—VIII 119 Hyarokes. JG TTS SE EE SE 36 Fiypno;keskeateæ ss. LA DSENGNEN LEN SN ene 50, 91 bøn dar ST 0 96 ING ; Blandowinv «sosser GLE NE 80 G eatenulatum. STVEE KN GL GRE JE ap 93 å CoNgeStum-s Joe ARES 66, 67 N deleatmume arr Å 85, 88 å fontinaløidesrem rv kes ae em TO de dn 46 Å monomervarrapieuaunses JE MERE 110 å PAUdoSumNie uk kt. du sets do se AG 80 Eå FAA EOSUMTSD TE Ne Seed Aa SO 69660167 ; album ee SS NA 63 % Ruge Huske Mer re GE 103 E famadsenm ar 89 Bd VE Se 03605607 6 URAGNEttum Tr me So Me EN Fe 102 Iohecnnerr kr Fs Ga EN NTG 110 Feptbdonm ee NAS 36 EESE Ua TE EE ee pil 2059, 58 v impereca ra See he Guge OE 67, 68 å mutablisee Sara EG a te 7 70) p vare saneolak Furre 53 EG FIGESCENS EE AK DE 66, 67 å Sadeolasres sr ke 5 50:53 1551050J067 å stenopnllare LTE 67, 68, 69 Å Stidtageg AEE SS NESEN DE) å varusaxlcolamsga kaserne Pekere EN 36, 58, 91, 93, 115 PE SPEL Aase å EAA ee EU Sera 103 SENGENE Loe so SA LS) FEKCA Enda AN 93 Fr kcomplanata (Ek ee 301509 115 JORGE EE EE EE 6l semvosuoidest. 25. Po begote Ls OKA EL 115 Fre ner OSAvarslaxifolase kue 97, 98 SNOKE SEAN ar GA ee PAU do SA AT ME LA add 15 å polyannosr Ed re NG 1415 PO Carpark ed SEE 107, 115- p å varspaludosare Luutsd skr deN le > 116 ØRS CSCEN Suk GN ol å een UG 66, 67, 69 TL DESS ke pe EG 97, 98, 108, 110 NESTE CLOUD ONA ARV Ge SG 93 KØ CNoOmanoldesaike re es ae Gs NEON GN EG. 36 vikenssar er FT Ne EST 5) ute SørSIbS 9 IO 120 I. HAGEN. [1908 BESkerrr Lu 5L, OG 92,-110,0215 BesSkeela 48: Kasse AEE 92, 93, 115 å MELFVOSAN Ne Aes Se Mara 93, 95, 96, 108 Fe varslaxtolars Fe 95, 97, 98, 99 ar tectorume 98, 95, 99, 108, 109, 110 Resquereuxar. me ae Su De NN 50 Beucodonr LS 29, 36 Macouna sauredes EE 63 MEESEAMT Ke PEN: SON OS Sr Hapi Re EE 6 ET dogs GE 13, 14 eo RE 11, 14, 15 ro mree NR 8 JE SANAE SE 15 GE p IENOdeESHT FL NE PE 11 p p var Alpina FG 8 Ke ssApadustollar Fu Mu Tu 13 5 % OG PSMINOr sr EG Se Kst pe SL Sedgele Po tiguefau ta ST Sue KP MP 15 Meeseaceæ see Kne ag dr VMereoneæ vr NE 36 Mienna Te 2820 NMaee EN 20 Mode sr DENE 20 Moiumanmquenuni rune 14 Musceusvulgansjpennausmaor 48 Myurellaau-h eds TL ee Te I OAO SÅ mac 110, 112 5 FM kvarssraelstsd stinker 115 Å E 2 Scabriiohag sr ae ke 113 G tenerima at VATN S Fa More 115 Neckena 405: PTE NE 36, 388 Å Bessel EE Ste ig vo varstotundfoa sr 40 MØ 1companaaa- ANE 38, 40 p ; varglongfola VASA E 42 pr p Kaatenelasrt. rur ea 42 ke CSP RE NA EE 39, 48 E eavarraleatat Jeroan ut ae AED 40, 48 7 intermeda rss SEN. 44 D okeoearnma re Se 44, 45, 57 M Penn NA AR 39, 48, 45, 46, 57 53 Kvar JEnera: 4 HAN oa te Lak 48, 57 å Palpper sa 45500 BREST LEN 46 År BAMSE GE Sis 39, 44, 46, 48 rotundfoha. kua seede bo OE: Sy No. 9] FORARBEIDER II—VIII. 121 Nene FG GER SE NN 36 Neekeres se SJ FEE SR Ta TT 36 Nematodontesk use seere Gi bre OT LA GE 20 OMENS GÅ SEES ED Se PN GR 36 Me amesit uge so ane At One kr 38 GRNOPVSISK Se oe re Pee ee da ee 16 Ørtømeeaeee AN NE 91 Grthorhecenar Te og Orthoriechumsupesuep ag øre get as aele se fell Di Pludre sl SN SLN NR Sa GF 6 7 5 Squanosaer re NE NE 17 Ehaseum ser Ne SV Bhyscomnitun vase de ee eat: SÅ Pasobaume Se å ee AE 6 komtmeholde Fav PE fee eee nere 20 Psendoleskea st. sige > 501500 52:053058,73 91. 920107 å atrovirensk ar RUG AE, 50 Å varsrevolutar asbie 0 63 Ån Lå redan EN 97 å Å Fripescensa se are ere 7 E Bbreidleme rd SE Sar Fe. 59, 65, 69 k catenulatat Ars se eg 50 5 consestaen 63, 66, 67 åå deepensee ENE 51, 59, 69 | demudataavart Hoznener AE 65 Å Hamentosarr Fi 59, 61, 63, 64, 70 hypenoreag EST AE KORG 59, 70 pe jemdander ae 65 Å: patensva NGS 59 E Piundiner VAN SD G 63 D Pleataseadøs En: 51;058, 59! 70 Å FANCOSAL kr ua rs raet 59, 63 E hå vanskokmnene EE 65 på Å jemtene 65 ” HALSEEN ST AEE 03167 Lå semoldes rer TESS 63 : ma varsdenudatar re VEE 69 G Supteconumee Se Nod Sr 98 Ek tectorume de SN 50 kseuddeskeacea NE 50, 59 kseuddeskeee na FA 91 kseudoleskela NN 93, 107, 115 Ko eatenlaa NR 95, 108 28 papillosaa EE SNE 108 pe fectorumeMr ar SE NE 5 108 Fers OE EE OPMPO 122 I. HAGEN. FORARBEJDER II-—VII. [1908 No. 9| Prerogonumelorsibum GEN EE 99 på teetoruim-r VGS VE 93 Pterygynandrumse WHEN 91 Piychodiumer r «GSE VEE eee ve DE 295 oligoeadum- 4 «denne Fe GE. 69 5 Prundtnerikir murrer KG GENE SPROG G pPlieatumme Sak rd SJESSE E 50,58 Is føeseens NE 63 Pylasskrd derre REE ENE 115 Roygdunkdsosum ET pre tee MENN D Rhystophyllumeersveapum se ENE 44 Spam SSE SANG SE ANS 36 Taylopan uge ed kø sr EA EE 7 Tetrapndace Ne Eee NE 20 eraphidesuon ke eee eee re salet SE 20 Tetapus HANSE HESSE SJÅ GN PN 201521 p Oovdta pe Aa SA ek EE 22 å repandarr EL AEA AE DI Terodonume SR 20922 Bhamnumesrou GH GE rv 36 GN EE AE AE ENG 107 Rnele ær ae ne Er Re DO: 92, 107 Tnudiacex Que kne MS AD ke Ave 50, 73, 91 Tee ag ME kar Cao le pet ae 73,74, 01, 92 Roten ør 73, 88, 91 » APIeNnUm ee DNS kg ee ae 82, 84 på Blandowiie an vva kes RE EE EE 80 5 deietuumsv QA SSD ESS SO RSS % dabosum AR Feel å BG 88 * intermedumes rak se ee 88, 89 å anatumes4e Gr SL ee GEM 80 o Philiberbénd ret Avr Krekar eee 85, 857, 88, 89 5 D varpseudønananseae EE 88 N pseudotamanse 82, 84, 85, 86, 88 ad recognitumav vs ENN 82, 84, 85 å tamarisefoliamr ra FPS ESN 82, 84, 89 ormilaceæ ur ke REG Ear PE Sil rematodonef adekvate SI Sk 2o027 å brevicollis radar or HER GT GO EE DN Distribué le 29 mai 1909. HELE RISININGER AF DEN SYDSKANDINAVISKE TYPE I DET NORDENFJELDSKE NORGE AF KOR VG DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1908. NO. 10 AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 1908 I Kristiania Videnskabsselskabs Forhandlinger for 1873 har Prof. O. Rygh leveret en beskrivelse af de indtil da bekjendte norske helleristninger. Der kjendtes da idethele 164 særskilte grupper af disse ristninger, hvoraf 144 fandtes i det ene amt Smaa- lenene, i det øvrige Østland 8, paa Vestlandet 6 og i det norden- fjeldske 6, deraf 1 i Nordmøre, 1 i S. Trondhjems amt og 4 i N. Trondhjems amt. I Aarsberetninger fra Foreningen for Fortids- mindesmerker har jeg nu og da beskrevet enkelte, som jeg senere har opdaget i sidstnævnte amt, navnlig i Aarsb. for 1881 og 1882. Senere har rektor Coll i et arbeide om helleristningerne i Aarsb. for 1901, 1902 og 1905 suppleret den af O. Rygh publicerede for- tegnelse med 12 ristningsgrupper af den art, som der her er tale om, de fleste i Stavanger amt. Af nordenfjeldske er som nye her kun kommet til ristningen paa Bardal, idet forf. ikke er bleven opmærksom paa de nye af mig nævnte i Stjørdalen og paa Frosta. Ifjor og især iaar er der blevet opdaget flere nye i det norden- fjeldske, hvoraf endel, dels ved sit indhold, dels ved sin beliggenhed er af megen interesse. Sammen med den nærmere undersøgelse af disse har jeg ogsaa i Saa stor udstrækning, som jeg har kunnet afse tid dertil, paany undersøgt de fleste af de før kjendte og taget afbildninger af en hel del af dem. Naar jeg vilde levere en beskrivelse af de før ikke publicerede, fandt jeg det heldigst ogsaa at tage alle de før bekjendte med, da de er omtalte paa forskjellige spredte steder, og der desuden ikke før er publiceret afbildninger af nogen af dem, paa Bardalsristningen nær. Denne afhandling kommer kun til at behandle de i det norden- fjeldske Norge fundne helleristninger af den almindelige skandinaviske eller, med et maaske mere betegnende navn, ,sydskandinaviske" 4 K. RYGH. [1908 type, som man nu er enig om at henføre til broncealderen. Her er altsaa ikke taget hensyn til de ristninger, fremstillende naturali- stisk tegnede dyrebilleder, som kun findes i det nordenfjeldske Norge og det nordlige Sverige, og som sandsynlig skriver sig fra stenalderen. De hidtil bekjendte norske ristninger af den sidste art findes ved Bogge i Romsdalen, ved Hell i Stjørdalen, ved Bøla elv i Stod, paa Bardal i Beitstaden (elgfigurerne i den store rist- ning), i Glaamfjorden i Melø, i PEN i Hammerø og i Her- jangen i Ofoten). Der vil her blive givet en redegjørelse for ristningernes fore- komst og en beskrivelse af de enkelte grupper, leilighedsvis med bemerkninger om, hvorledes enkelte figurer maa opfattes. Jeg indlader mig ikke paa nogen forklaring af den mening, som maa lægges ind 1 disse billeder idethele, og antager ogsaa, at forsøg derpaa mangler forudsætningerne for at føre til noget frugtbart resultat. Jeg slutter mig til den opfatning, at billederne indeholder etslags beretninger om tildragelser og forhold paa ristningernes tid, til hvis fuldstændige tydning vi nu mangler nøglen. Mod den antagelse, at man i disse ristninger bare skulde se produkter af etslags kunstnerisk trang til at forme anskuelser i synlige billeder, taler efter min mening bl. a. sterkt den omstændighed, at der i valget af former og i disses karakter viser sig en overveiende overensstemmelse og lighed over hele halvøen ligefra Skaane til op i Helgeland. Dette beviser, at figurer og former ikke skyldes subjektive indfald, men at tegnene og formerne er konventionelle og har været fælleseiendom for den hele folkestamme. Derimod strider det ikke, at der i mindre væsentlige enkeltheder, f. eks. i fremstillingsmaaden af dyrefigurer, kan vise sig lokale eiendomme- ligheder. I denne forbindelse vil jeg indskyde den bemerkning, at i visse tilfælde forekomsten af helleristninger giver sikrere veiled- ning til slutninger om befolkningens udbredelse i broncealderen end isolerede oldfund fra denne tid. Dette gjelder navnlig egne, hvor levningerne fra denne tid er sparsomme, som tilfældet er i 1) Jfr. G. Hallström i Thj. Vidsk. Skr. 1907 nr. 10 og samme forf.'s afhdl. Nordskandinaviska hållristningar* i Fornvånnen 1907. » No. 10] HELLERISTNINGER I DET NORDENFJ. NORGE. 5 Helgeland. En brugsgjenstand kan tænkes ved handel at være indført til et folk, som ikke hørte til samme stamme og ikke var broncebrugende. Men en helleristning kan ligesom broncealders grave tages som sikkert bevis for, at broncealdersfolk har boet paa stedet. Mine beskrivelser af ristningerne er ikke saa fuldstændige og i alle henseender udtømmende, som jeg kunde have ønsket. Til at opnaa det krævedes der mere arbeide og tid, end jeg har kunnet afse hertil ved siden af de øvrige gjøremaal paa mine reiser. Enhver, som har beskjæftiget sig lidt med saadanne undersøgelser, vil vide, hvormeget tid der ofte kræves til den fuldstændige afdæk- ning og rensning af bergheller med ristninger, som for en stor del er skjult af fastgroet mose, ofte ogsaa dækket med torv og under- tiden med buske, og hvorledes det ved meget veirslidte og utydelige ristninger kan være nødvendigt at undersøge dem oftere ved for- skjellig belysning og under vekslende veirforhold for at faa den sikrest mulige opfatning af trækkene. Men dertil kræves, at man kan anvende god tid paa det enkelte sted. Jeg antager imidlertid, at de beskrivelser, jeg her har givet, delvis støttet ved afbildninger, er tilstrækkelige for det hovedøiemed, jeg her har havt, at give en orienterende oversigt over de hidtil kjendte fortidslevninger af denne klasse i det nordenfjeldske. — Med hensyn til afbildnin- gerne er den fuldkomneste fremgangsmaade til at faa paalidelige gjengivelser af trækkene uden tvivl at tage papiraftryk (med ,rune- papir"). Det lader sig imidlertid ikke udføre tilfredsstillende hverken under regnveir eller meget sterk vind. Jeg har derfor kun undta- gelsesvis kunnet tage saadanne aftryk, men har i regelen maattet nøie mig med kalkeringer paa kalkerlæred. Fotografier er vistnok hensigtsmæssige til at give oversigt over en større ristningsflade. Men da disse ogsaa maa have forudgaaende opkridtning til grundlag ligesaa vel som kalkeringen, foretrækker jeg den sidste, fordi den giver bedre anledning til under arbeidet at kontrollere opkridtnin- gernes korrekthed. De illustrationer, som ledsager denne afhand- ling, er paa nogle undtagelser nær gjengivelser af tegninger efter kalkeringerne. Der er ved dem ikke lagt an paa nøiagtigt at gjen- give furernes bredde. 6 K. RYGH. [1908 Som jeg flere gange kommer til at gjøre opmerksom paa under beskrivelsen af de enkelte ristninger, er de mangesteds saa veirslidte og utydelige, at de kun med vanskelighed kan sees. Jeg har ogsaa havt anledning til at iagttage, hvor meget utydeligere de kan blive i løbet af en 30 aar, naar de har ligget udækkede. Paa Rykkesaunet f. eks. kan enkelte figurer, som Saaes i 1881 og 1882, nu ikke længere igjenfindes. Ristningen paa Tro i Helge- land blev efter meddelelse af gaardens eier opdaget af nogle gjæter- gutter for omtr. 40 aar siden ved at de rev af den torv, som dækkede den. Da viste furerne sig med skarpe kanter og jevn bund. Nu kan de neppe sees, uden at man slaar vand over berghellen; kanterne er afjevnede og bunden er ujevn, ligesom hakket, paa samme maade som bergfladen omkring. Denne er- faring gjør, at jeg tror, at man maa være forsigtig med af furernes nuværende udseende at drage slutninger om den maade, hvorpaa de er frembragte, og at jeg i regelen heller ikke lægger saa megen vægt paa maal af deres nuværende bredde og dybde. Naar det saaledes viser sig, at ristninger kan afslides i forholdsvis kort tid, navnlig paa nogenlunde horizontale eller mindre sterkt heldende flader, bliver det klart, at naar saa mange endnu har holdt sig gjennem tusinder af aar, maa dette skyldes, at .de den længste tid har været dækket af jord. Derfor kan man ogsaa ganske Sikkert saa ud fra, at der har været en mængde ristninger, som nu er ganske forsvundne. Deri kan der maaske ogsaa søges en forklaring af det forhold, at der findes saa faa af dem nær vest- kysten, hvor formodentlig bergflader ikke saa let overgroes af mose og torv. "Omvendt er der vist heller ikke nogen tvivl om, at mange endnu ligger skjult under jorddække. Der kan ikke være tvivl om, at flere af ristningerne inden for- holdsvis kort tid vil være fuldstændig afslidte, hvis de bliver lig- gende udækkede. Jeg har derfor saavidt muligt efter undersøgelsen søgt at dække over dem med mose, og enkelte har jeg ladet dække med et fuldstændigt torvlag. Dette vil let kunne tages af igjen, naar man ønsker at undersøge dem paany. Jeg har ogsaa havt min opmerksomhed rettet paa, om det skulde lade sig gjøre at kløve ud partier af ristninger for at bevare dem i et museum. No. 10) HELLERISTNINGER I DET NORDENFI. NORGE. 7 Jeg frygter dog for, at det sjelden vil være muligt, ialfald ikke uden meget arbeide og med store omkostninger. Jeg gaar derefter over til en beskrivelse af de enkelte grupper af helleristninger. Romsdals amt. 1. Gravem i Sundalen, Nordmøre. Paa en sten i en stor ur mellem den østre og vestre gaard sees en omvendt skibsfigur med høi, udsvingende stavn. Længden efter kjølen er nær 1,5 m.). Søndre Trondhjems amt. 2. Tørem i Bjugn pgd., Nes herred. Paa 3 store stene i udmarken sees en hel del runde, skaalformede gruber og aflange fordybninger, lignende smaa fodsaaler, indtil 10,5 cm. lange. Der sagdes ogsaa at have været en fjerde sten med lignende figurer; men den var indlagt i et stengjerde og kunde ikke længere paavises*). Nordre Trondhj ems amt. 3. Fordal, Øvre Stjørdalens pgd., Hegre hd. Ristningen findes paa en nu nedlagt husmandsplads Fordalsmarken under øvre Fordal, omtr. 300 m. indenfor gaarden, omtr. 2'/3 km. i lige linje fra Forras udløb i Stjørdalselven og 16 km. efter fugleveien fra fjorden. Høiden over havet antagelig omtr. 45 m. —Berghellen, hvorpaa ristningen findes, gaar lige ned til bygdeveien, og paa den anden side af denne gaar en bakke med tæt løvskog ned til elven Forra. Berget helder mod sø. og heldingen er saa sterk, at man vanskelig kan saa opover det; men efter midten er der en sadel- formet indbøining. Nedenfor denne findes kun en fodsaale ikke langt fra veien; alle de øvrige figurer, 12 dyr og 1 fodsaale, er anbragt paa den øvre del af hellen. Figurerne er meget afslidte, saa at de kun kan sees under særlig gunstige omstændigheder. Da jeg første gang ivaar kom til stedet, ledet dertil ved en medde- lelse om, at der var en indhugget fodsaale paa en berghelle, var der sterkt regnveir og berghellen meget vaad. Jeg saa da straks 1) Bendixens indberetning i Aarsb. 1877 s. 179. 2) Aarsb. 1872 s. 37 og 1873 s. 10. 8 K. RYGH. [1908 alle figurerne. Da jeg et par uger efter kom derop i klart solskins- veir for at tage afbildninger, kunde ingen figurer sees, Skjønt jeg. vidste, hvor de skulde søges, før berget var fugtet. De papir- aftryk, jeg tog, lykkedes ikke synderlig, fordi der var meget sterk vind og fordi furerne er saa grunde. Ved et tredie besøg blev der atter regn. Ved kalkering efter opkridtning opnaaedes dog ret tilfredsstillende afbildninger. Furerne kan altid føles nogenlunde De ni 2 so LE å Gr ED D. LE Fig. 1. Fordal, Hegre. Efter skizze. l/a9. sikkert, naar man bevæger fingeren over fladen. De er gjennem- snitlig omtr. I cm., undertiden henimod 2 cm. brede, de øvre ender, som fremstiller hoveder og øren, dog adskillig smalere. Imidlertid er kanterne meget afslidte og lidet sikre. Fig. 1 giver efter en skizze i "/39 Størrelse en oversigt over hele ristningen med undtagelse af den nederste fodsaale. Som det sees af skizzen, er der 12 dyr, fordelte i 4 adskilte grupper. Af hensyn til rummet er afstanden mellem grupperne her en smule formindsket. Fig. 2 No. 10] HELLERISTNINGER I DET NORDENFJ. NORGE. 9 gjengiver gruppe B og fig. 3 gruppe D i 1/5 maalestok efter kalke- ring og tegning. Alle dyr er paa en undtagelse nær fremstillet med bare ét forben og ét bagben. Det ene dyr med to forben og to bagben, det midterste i gruppe C, er det utydeligste af alle; men det synes mig dog utvivlsomt, at det maa gjengives som skeet her paa skizzen. Denne maade at fremstille benene paa er almindelig i nordenfjeldske ristninger. Kun paa Bardalsristningen Fig. 2. Fordal. Gruppe B. l/;. findes ogsaa endel dyr fremstillede med adskilte for- og bagben. Ogsaa paa bohuslenske helleristninger findes undtagelsesvis forben og bagben betegnede ved en enkelt fure. Med ristningerne i Skatval stemmer figurerne her overens i den høit hævede, buede hale, som ellers ikke er almindelig. Medens dyrenes kroppe ellers be- tegnes ved en enkelt fure eller undertiden ved to parallele, har man her ved det midterste dyr i gruppe D den eiendommelighed, at bugen er særskilt betegnet ved en nedre linje, som gaar ned i en vinkel. Linjerne i denne figur er ganske sikre. Der kan 10 K. RYGH. [1908 ingen tvil være om, at dyr af denne form skal forestille heste. Det bevises ved, at dyr med væsentlig samme former paa mange ristninger fremstilles bærende en rytter. Paafaldende er vistnok den lange, bugtede hale paa det midterste dyr i gruppe A; da det imidlertid for- øvrigt ligner de øvrige dyr, maa vistnok ogsaa dette opfattes som en hest. Den dob- belte linje øverst paa figurerne be- tegner hoved og øren. Ihøst har jeg ladet denne berg- helle dække med torv for oldsag- samlingens reg- ning, da ristningen sikkert om ikke lang tid vilde af- slidesfuldstændig, om den fremdeles skulde ligge bar. Omtrent bent overfor dette sted paa den anden side af Forra er der en hel del for- dybninger, som ligner indtryk af kreaturklover. Om forekomsten af saadanne vil jeg gjøre nogle bemerkninger til slutning. Fig. 3. Fordal. Gruppe D. lg. 4. Hegre, Øvre Stjørdalens pgd., Hegre hd. Tilværelsen af denne ristning blev først bekjendt for nogle aar siden. Den findes nederst i en bækkedal lidt i vest for nedre Hegre, men paa No. 10] HELLERISTNINGER I DET NORDENFJ. NORGE. 1 øvre Hegres grund. Den er anbragt paa en mod syd temmelig sterkt skraanende berghelle nederst i bakken, nogenlunde i samme høide som den paa den anden side af elven lig- gende Hegre jernbanesta- tion. Ogsaa denne rist- ning er me- get veirslidt og medtaget af forvitring. Den har og- Saa lidt meget vedsrar (der for nogle aar siden blev brudt sten lige ovenfor ristningshel- lenmmosiiud- brudte stene da skurede ned over den. Figurerne kan mnæsten ikke skjelnes uden under en bestemt belysning af formiddags- solen, eller ved at man slaar vand over berget. Yan Omtr. Hegre, Ø. Stjørdalen. Ellers kan furerne ikke bestemmes uden 12 K. RYGH. [1908 ved at føle med fingrene over fladen. Blandt de tydeligste er de to fodsaaler øverst til høire, som paa grund af bergets hvælvede overflade paa billedet sees i forkortning. I fig. 4 er der givet en afbildning af berghellen i omtr. !/3;5 maalestok efter fotografi, taget efter en opkridtning, hvorved jeg kun har afmerket de furer, som jeg ansaa for aldeles sikre. Men det er afgjort, at der har været meget flere figurer end de her gjengivne, navnlig flere skibsfigurer, og endel, af hvilke man nu kun med fuld sikkerhed kan paavise en eller et par linjer, har været fuldstændigere. Mange træk kan utydeligt spores foruden de her gjengivne. I partiet tilhøire synes man at kunne skimte et dyr med + fødder. Der synes mindst at have været et snes skibsfigurer. Disse har idethele almindelige former. Et af skibene tilvenstre er forsynet med seil i en ofte forekommende form, og en antydning til et saadant forekommer ogsaa paa høire side. Foruden de to fodsaaler med tverbaand, sees der midst to uden saadant baand; men det er sikkert, at der har været flere. Enkelte figurers betydning er gaadefuld. Ogsaa her har jeg truffet aftale med grundeieren om torvdækning af berg- hellen, da det er utvivlsomt, at figurerne inden ret mange aar vil være ganske udslettede, om de fremdeles skal ligge udsatte for veiret. I terrassen ovenfor stedet har der paa begge sider af bække- dalen været hauger, som dog vist alle skriver sig fra vikingetiden. I en af dem er der gjort et fund fra denne tid. Nærmere rist- ningen paa en lavere afsats af terrassen er der en omtrent bortført haug, i hvis midte der skal have været en stenlægning som et muret hvælv, hvori der fandtes brændte ben med kul og kvarts- stykker. Denne kan neppe heller skrive sig fra broncealderen. 5. Nesaunet, Nedre Stjørdalen pgd., Stjørdalen hd. Nes- aunet er en nu nedlagt husmandsplads under Ystines paa et over 100 m. høit plateau, medens Ystines ligger paa den lave flade nede i dalbunden. —=Ristningerne findes paa de sterkt skraanende sider af en vid, ikke meget høi bergknaus lige ved de nu nedrevne huses plads og nær en gammel færdselsvei, som fører over aasen mellem By og Berg. Ristningerne er først beskrevne af prof. O. Rygh, som besøgte stedet i 1863 (se N. Forn. s. 830). Alle- No. 10] HELLERISTNINGER I DET NORDENFJ. NORGE. 13 rede da var figurerne saa utydelige, at de ikke kunde sees godt uden under gunstig belysning. Og meget var ogsaa da overgroet af mose og torv. Han kunde dog under ugunstige lysforhold skjelne i hundredevis af skaalformede gruber, desuden ringe, enkelte og flerdobbelte concentriske, dyrefigurer og nogle skibsfigurer. Jeg besøgte stedet forrige sommer, men har ikke rukket at fore- tage en indgaaende undersøgelse eller at tage afbildninger, hvilket her vil være et meget besværligt arbeide, da bergfladen er Saa sterkt overgroet. Ristningerne er ikke sammenhængende, men findes i adskilte grupper, navnlig i knausens skraaninger mod øst og mod syd. G. Hallström har i Vidsk. S. Skr. 1907 nr. 10 omtalt denne helleristning med afbildning af et parti af den efter fotografi og gjengivelse efter tegning af en enkelt eiendommelig figur (en vogn?). Dette ristningsberg har vist været overordentlig rigt, og endnu vil vel meget kunne gjenfindes. Paa Ystines er fundet en celt af bronce, nu i den trondhjemske oldsagsamling. Der savnes nærmere oplysning om findestedet. Det kan være vel saa sandsynligt, at den er fundet her oppe i høiden og ikke paa den lave flade omkring gaarden. 6. Arnstad, Nedre Stjørdalen pgd., Skatval hd. Paa den østre gaard, et par hundrede m. i sydøst for husene er der en isoleret, langagtig, tildels skogvokset bergknaus, omgivet af dyrket land. Omtr. 100 m. over havet. I dens østlige del sees en hel del ristninger, navnlig i et belte over knausen. Men der er sand- synlig meget flere, som er skjult under torven. Jeg fik først op- spurgt denne helleristning i 1870 og har beskrevet den i Aarsb. 1870 s. 26. Der findes her mindst I og sandsynlig flere skibs- figurer; fremdeles en mængde skaalformede gruber, tildels omgivne af ringe, samt flerdobbelte concentriske ringe. Paa et sted findes 4 gruber med ringe om, forbundne med retlinjede furer, og i den derved dannede firkant sees en halvcirkel med en liden grube som centrum. Der sees ogsaa rækker af tætte lodrette furer imellem to horizontale, hvilket mulig (dog ikke sikkert) kan være skibs- figurer, hvis stavne ikke længere kan sees. Ogsaa fodsaaler findes. Jeg besøgte atter stedet iaar. Men tiden tillod kun at tage kalkering 14 K. RYGH. [1908 af den paa anf. st. omtalte ,besynderlige figur", som er anbragt paa en næsten lodret skraaflade i den nordøstlige udkant af knausen, lige over engbunden. Figuren er her gjengivet i fig. 5 som teg- ning efter kalkering, i /j9 maalestok. Den største, noget ovale, af de skaalformede gruber er indtil 9 cm. i tverm. Til venstre for figuren findes en fodsaale og nogle gruber, som ikke er tagne med paa afbildningen. Denne eiendommelig komplicerede figur er vanskelig at tyde. Man synes dog at kunne udskille en eller maaske to dyrefigurer og vogne. Den isolerede ring til høire med Fig. 5. Arnstad, Skatval. 1/i9. to nedgaaende furer kan maaske opfattes som en mand med skjold, skjønt man mangler den sædvanlige antydning af hovedet over skjoldet. — I Aarsb. 1870 s. 26 har jeg ogsaa omtalt et svagt heldende svaberg nordenfor samme gaard, som i en længde af 2 alen var fyldt med indhugne bumerker fra nyere tid, men ogsaa med nogle andre figurer, saaledes paa et sted korte lodrette streger mellem to horizontale. Da denne figur ogsaa forekommer paa virkelige helleristninger, er det muligt, at vi ogsaa her har en saadan, som siden er bleven fyldt med bumerker. No. 10] HELLERISTNINGER I DET NORDENFJ. NORGE. 15 7. Fasteraunet, Skatval hd. Gaarden ligger ganske nær Skatval jernbanestation, omtr. 80 m. over havet; er vist oprindelig en udpartet del af nabogaarden Mære. Husene ligger paa en fremspringende bergknaus, og lige udenfor dem har der paa et mod syd heldende svaberg været en gruppe ristninger. Efter paa- lidelige oplysninger saaes der her mindst 5—6 skibsfigurer og flere dobbelte, concentriske ringe. Under jernbaneanlægget blev imid- lertid knausen valgt til stenbrud og skudt bort. Ivaar saaes endnu kun en eneste dobbelt eller mulig tredobbelt ring, c. 25 cm. i tverm., som dog var utydelig, da den var afslidt ved, at en gangsti gik over den. Den laa paa den inderste lev- nede del af bergfladen. Siden skal der være bygget en laavebro over den, Saa at den nu er skjult. 8. Opauran, Skatval hd. Langt i vest paa gaardens grund paa , Ytteraasen”, lige paa brinken af det bratte affald mod lavlændet om- kring Auran findes en enkelt dyrefigur, afbildet her som fig. 6. Den er anbragt paa en liden, mod nord sterkt heldende flade. Flere figurer har ikke kunnet opdages her. Stedet ligger omtr. 100 m. over havet med en storartet ee udsigt over Trondhjemsfjorden. Figuren ud- merker sig, som det vil sees, ved kroppens usædvanlige korthed i forhold til dyrets høide. 0. Opauran, Skatval hd. Omtr. 100 m. i nord for den øvre gaards huse, men paa den nedre gaards grund er der en bergknaus, som kaldes Dansarberget, hvoraf et parti er bedækket med ristninger. Jeg saa den først i 1872 og har omtalt den Aarsb. 1872 s. 48. Dengang saaes 4 skibsfigurer, en fodsaale med tverbaand og flere ringe. Ved en ny undersøgelse sidste vaar viste knausen sig meget dækket af mose og mosetorv. Endel afdækkedes. Der fandtes da et overordentlig stort antal skaal- formede gruber overalt, hvor torven toges af. Paa et ganske lidet 16 K. RYGH. [1908 areal taltes over 60, deraf paa et sted 20 meget tæt sammen, 3—7 cm. i tverm. Desuden fandtes 4 gruber omgivne af ringe, 6 fodsaaler, hvoraf en med dobbelt og en med enkelt tverfure, de øvrige uden nogen saadan; to af dem var stillet sammen som par. Videre fandtes nogle eiendommelige figurer, som var helt udhulede, hvoraf en har form som etslags dobbelt kølle med skaft. Tiden tillod mig ikke en fuldstændig afdækning af bergfladen. De fleste af de nævnte figurer blev kalkerede. Forsaavidt man kan slutte fra det nuværende udseende til den tekniske fremgangs- maade ved ristningens udførelse, gav alle furer her et sterkt ind- tryk af, at de var hakkede mnd, idet bundfladerne er meget ujevne med tætte smaagruber eller hak. Ved yderligere afrensning er det sikkert, at der her vil findes mange flere figurer. 10. Opauran, Skatval hd. I østlig retning for husene paa øvre Qpauran og mindst 200 m. i sydøst for Dansarberget er der et stort helleristningsfelt. Ristningerne findes paa flere lave berg- knauser, som er adskilte fra hverandre ved lavninger med indtil 50 m. indbyrdes afstand. Der kunde saaledes være nogen grund til at opføre dem under særskilte numere. Jeg foretrækker dog at behandle dem som grupper af et samlet felt og beskriver dem her hver under sin litera. A. Nærmest den øvre gaard og midt i merket mellem begge gaardes jorder. Paa en lav, hvælvet knaus afdækkedes og kalke- redes her 5 skibsfigurer. 1. Med kjøl- og dæklinje, temmelig krumme og gaaende op i en høi forstavn, med mast og seil som paa et af skibene paa Hegre, 1 m. langt. Kun 4 forbindende tver- linjer (mandskab eller spanter?), anbragte parvis i den forreste og den bagre del; bag de sidste 3 smaa gruber og over fartøiet 2 lidt større. — 2. 80 cm. langt. Kjøl- og dæklinje med opad bøiede stavne. Af tverlinjer kun 2 synlige, stødende sammen i en vinkel nærmere den ene stavn. — 3. 40 cm. langt, har kun kjøllinje, som er temmelig buet, og næsten ret opstaaende stavne, som rager 25 cm. op over det dybeste af kjølen. 11 lodrette furer; tvert over de 3 midterste gaar en fure paa langs, som neppe kan være en levning af en dæklinje. — 4. Nær 50 cm. langt, kun kjøllinje. No. 10] HELLERISTNINGER I DET NORDENFI. NORGE. 17 Den ene stavn gaar ret op, den anden udadbøiet og endende med en ring. 7 indtil 15 cm. lange furer for mandskabet. — 5. Omtr. 45 cm. langt. Af dette skjelnes kun furerne for kjøl og dæk, begge svagt opadbøiede i stavnene. — Desuden saaes her en mængde skaalformede gruber, paa et sted 8 saadanne tæt sammen i regelmæssig orden. Desuden kalkeredes et par ubestemmelige figurer. Der saaes ogsaa paa det afdækkede stykke svage spor efter flere figurer. Det er utvivlsomt, at der desuden findes flere Fie. 7. Opauran, Skatval. 1/:. O lo skaalformede gruber. B. Lidt søndenfor denne knaus findes en række af skaal- formede gruber paa en bergflade, over hvilken en gaardsvei gaar, og i Sskraaningen af en knaus paa sydsiden af denne vei en ring, 7—8 cm. i tverm. Denne knaus blev ikke forøvrigt afdækket. C. En lav knaus, omtr. 30 m. nordøst for A. Her saaes en mængde skaalformede gruber, tildels tæt sammen, indtil 4 cm. ) 18 KOPRMIGENR [1908 i tverm. En kort skibsfigur, dannet af en eneste fure med brat opstaaende stavne uden synlige furer for mandskabet. Nær derved en ring, dannet af en næsten 2 cm. bred fure (med hakket bund- flade) om en større grube, som dog ei ligger nøiagtig i ringens centrum. Ved siden af den en mindre regel- 10 mm mæssig ring, 48—54 cm. 1 tverm., omslut- tende 4 gruber. I m. søndenfor denne findes en underlig forbin- delse" af en * skibsfigur og, som det synes, M to fodsaaler, af- bildet her som ho EE maalestok. Fremdeles Saaes en lidt oval ring, 20 DOP em tverm., næsten berørende en større, mere uregelmæssig Fig. 8. Opauran, Skatval. 1/;. ring, omtr. 50 cm. i tverm., indenfor hvilken der er en regelmæssig formet 23 cm. lang fod- saale og en mindre ring. Forøvrigt saaes skaalformede gruber overalt, hvor fladen afdækkedes. D. En lang, omtr. sammenhængende bergknaus i øst for C, adskilt fra denne ved en bred sænkning. Den er tildels dækket No. 10] HELLERISTNINGER I DET NORDENFJ. NORGE. 19 med løvskog. Her afdækkedes paa to steder partier, som viste sig at indeholde ristninger paa svagt heldende bergflader. Paa det ene sted længere mod vest er en oval kreds, omsluttende 4 gruber. Tæt ved siden af den to fodsaaler, den ene med 3 tverfurer.. Nær disse en skibsfigur med kjøl- og dæklinje, den første gaaende op i høie, udadbøiede stavne, som ender i skaalformede gruber, 25 cm. lang efter dæklinjen, men 50 cm. mellem stavnenes endepunkter, med 7 lodrette furer mellem begge længdefurer. Tæt ved den et andet lig- nende fartøi, hvis stavne ogsaa er meget høie, men ikke fuldt saa sterkt udadbøiede, 23 cm. langt efter dæklinjen. Her sees nu kun 4 lodrette furer, hvoraf den ene er skraa, men der har vist været flere. Nær derved er spor af en tredie skibsfigur. Desuden findes her en ubestemmelig figur og mange gruber. Paa det østligere parti, som afdækkedes, findes den gruppe, som er afbildet her som fig. 8. Stykket var dækket med torv, og furerne er derfor udprægede og tydelige. Den ene figur synes at maatte forestille en løbende eller dansende mand med opstrakte arme. En menneskefigur med en ganske lignende stilling af benene findes paa en dansk ristning paa en sten ved Ingelstrup i Ods herred). De oprakte arme har analogier i mange ristninger. Den anden hovedfigur maa betegne et dyr, skjønt formen er usædvanlig og ikke fuldt forstaaelig. . Desuden er der en grube og to ovaler, den ene spids elliptisk, den anden skal maaske opfattes som en fodsaale. 20 cm. til høire for menneskefiguren sees paa berget en stor oval, over 25 cm. lang med en diagonal fure efter længden. Videre findes med kort af- stand 2 store ringe, den ene 46 cm. i tverm., og midt mellem dem 3 fodsaaler, stillede jevnsides tæt sammen, alle med tverbaand. Fig. 9. Opauran, Skatval. 19 1) Henry Petersen, om Helleristninger i Danmark. Aarb. f. n. Oldk. 1875 s. 427. 20 K. RYGH. [1908 Fremdeles en skibsfigur af en noget usædvanlig form med 24 tverfurer mellem de to horizontale og tæt ved den en grube og en ring, som omslutter en grube. Ved den ene ende af skibet har man de to figurer, som er gjengivne i fig. 9. Den ene kunde antages at betegne et træ med grene. I dette afsnit fandtes ogsaa en indskrift med 4 bogstavtegn, omgivne af en retlinjet ramme. Den var anbragt mellem to figurer af helleristningen og saa nær dem, at de yderste træk af det første og sidste bogstav gik ned i furer af ristningerne. Den var dækket af torv, og de indridsede linjer var fyldte af jord. Det synes mig utvivlsomt, at det er en runeskrift med ældre runer, som maa læses fra høire til venstre. Fig. 10. Opauran, Skatval. 1/g. Gjengivet med latinske bogstaver maa den læses EAIU (i omvendt orden af indskriftens). 2?den rune har en ganske usædvanlig bøi- ning af staven nedentil, og 3die er mod sædvane kun halv saa lang som de øvrige. Trækkene er skarpe og smale, ganske for- skjellige fra furerne i helleristningen. Jeg tog nogle papiraftryk af den. Den kan neppe give nogen mening, hvis man ikke anta- ger, at den indeholder sterke forkortelser. Heller ikke professor Magnus Olsen, som jeg har sendt et aftryk, finder nogen rimelig tolkning af den. Et stykke længere nord afdækkedes et lidet stykke paa et udspring af knausen. Her saaes en stor mængde skaalformede gruber, anbragte tæt sammen. Det er utvilsomt, at der paa denne No. 10] HELLERISTNINGER I DET NORDENFJ. NORGE. Og knaus kan findes mange flere ristninger, naar den afdækkes i større udstrækning. I alle figurer i denne gruppe, som havde været dækket af torv, viste furernes bundflader sig grovt prikhug- gede med dybe hak. E. Omtr. 50 m. østenfor den østlige gruppe i D blev et lidet stykke paa en knaus renset for mose og torv. Her fandtes to skibsfigurer, hvis bagstavne berører hinanden, den længste over 60 cm. lang. Den opstaaende figur over det øverste skal vist betegne et seil. De er afbildede her i omtr. '/9 maalestok som fig. 10. Desuden saaes her mange skaalformede gruber, deriblandt en gruppe af 7 tæt sammen. 11. Opauran, Skatval hd. Et langt stykke i østsydøst for den sidst omtalte ristning, men fremdeles paa Opaurans grund, østenfor en eng, som kaldes Bakkaakeren, er der en bergknaus med brat affald mod syd. Ovenpaa den saaes endel skaalformede gruber og nogle fordybninger, som ganske lignede indtryk af kreaturklover. 12. Opauran, Skatval hd. Et godt stykke videre mod sydøst fra det sidstnævnte sted paa en knaus østenfor ,Lillemar- ken" saaes en mængde skaalformede gruber tæt sammen. Paa en maalt flade af 1,60 X 0,70 m. taltes over 70 saadanne gruber. 13. Aurberget, tidligere under Auran, Skatval hd. Ikke fuldt 100 m. fra det sidstnævnte sted paa Opauran findes her paa en bergknaus mange skaalformede gruber, men her ikke staaende saa tæt sammen. 14. Vinnan, Skatval hd. Omtr. 350 m. østenfor gaarden og en 300 m. nordenfor veien til Vifstad sees i den nordre kant af en berghammer 3 skaalformede gruber og et par figurer, som ligner indtryk af kreaturklover. 15. Bremset, Skatval hd. Udenfor en husmandsplads un- der Bremset, mellem denne gaard og Fiskvik opdagede jeg 1882 29 K. RYGH. [1908 en helleristning paa et svaberg. Den var allerede da meget veir- slidt og lidet tydelig. Der kunde dog sikkert sees + fodsaaler med omridsfurer, deraf 2 parvis sammen, 22 cm. lange, dels med en dels med to tverfurer. Mere usikkert skjelnedes et par andre fod- saaler. Videre saaes en spiral paa ikke fuldt 3 omgange, en firdobbelt concentrisk cirkel og flere skaalformede gruber. Desuden nogle fordybninger, som ligner indtryk af kreaturklover). Nu er figu- rerne yderligere afslidte, men kan dog nogenlunde skjelnes. 16. Rykkesaunet, Skatval hd., en udskilt part af Rykke, nær grænserne af Alstads jorder. Ristningerne findes paa to lange, jevnsides liggende knauser, adskilte ved en lavning, Nordre og Søndre Aunhaugen, den sidste ogsaa kaldet Lucihaugen efter en kone, som boede i et nu nedrevet hus ved enden af knausen. Stedet ligger efter kartet omtr. 80 m. over havet. Jeg har be- skrevet disse ristninger i Aarsb. 1881 s. 11 og 1882 s. 8. Den- gang saa jeg 15 skibsfigurer, hvoraf nogle meget utydelige, fremdeles en firdobbelt concentrisk ring, en tredobbelt og en dobbelt, 2 fod- saaler med omridsfurer og en helt udhulet med dybere hulning for hælen, en menneskelig haand og en mængde skaalformede gruber i flere særskilte grupper. [aar var jeg et par gange paa stedet. Endel af de figurer, som jeg tidligere havde seet, kunde nu ikke opdages. Dels var de vel blevne yderligere afslidte, dels overgroede med mose. De fleste af de nedenfor omtalte figurer kom ogsaa først frem efter afrivning af mose og torv. De fleste af figurerne blev nu kalkerede. Paa den nordlige knaus findes en 35 cm. lang skibsfigur uden dæk- linje med lave stavne, hvoraf den ene ender i en ring; nu sees kun 7 lodrette furer, men der har oprindelig været flere. En knap halvim» foraniden er en ring 10 må i tverm: Raa Giandetfsied er der en liden lodret bergflade med en horizontal flade neden- under. Paa den første er der en skibsfigur med kjølen nedad; paa den horizontale et andet skib af samme form og størrelse, vendende kjølen mod bergvæggen og det første skibs kjøl. Paa I) Aarsb. 1882 s. 8. No. 10] HELLERISTNINGER I DET NORDENFI. NORGE. 23 den sidste flade, som kun er 1 m. lang, sees der spor til flere forvitrede figurer. Paa samme knaus findes et over 50 cm. langt Ea Fig. 11. Rykkesaunet, Skatval. 1/ 5- skib med kjøl- og dæklinje og middels høie stavne. De 10 lod- rette furer for mandskabet udgaar fra dæklinjen med undtagelse af de to yderste, som fortsættes længere ned. 4 af dem” ender 24 K. RYGH. [1908 oventil i en grube, en paa helleristninger oftere forekommende maade at betegne mændenes hoveder. Paa den nordligste pynt af den søndre haug sees paa en sterkt skraanende flade de 3 skibe, som her er gjengivne i fig. 11, det øverste staaende paa ret kjøl, de to øvrige omvendte. At merke er den dobbelte linje for dækket og linjen under kjølen paa det øverste. Til venstre for det nederste synes der at have været et fjerde fartøi. — Længere syd fandtes paa en afdækket, svagt hel- dende liden flade en menneskelig haand, regel- mæssig tegnet, afb. her som fig. 12, og ovenfor og nedenfor den 2 mindre skibe, det ene staaende paa skraa og begge utydelige; det ene har havt 6, det andet 7 lodrette furer og begge kun linje Fig. En Pr for kjølen. Ovenfor disse en fodsaale med om- ridsfure og en mængde skaalformede gruber, for det meste i grupper, saaledes et sted 6 tæt sammen. Nogle meter EE å søndenfor, denne gruppe isees den menneskelige figur, som er gjen- sivet her som fig. 13. Den er vistnok eiendommelig, men jeg har ikke fundet grund til at tvivle paa dens ægt- hed. Samme form af hovedet og af haanden kjendes fra ristninger andensteds, ligesaa frem- stillingen af ribbenene. Naar menneskefigurer fremstilles en face, sees vistnok oftest fod- bladene vendende til samme side; men paa den ovenfor cit. sten i Odsherred 1 Sjælland sees et menneske med fodbladene vendt til hver sin kant. Paa forskjellige steder findes fremdeles: En dobbelt concentrisk ring, 15 cm. i tverm., og en tredobbelt, delvis afslidt, Fig. 13. Rykkesaunet, 24 cm. En skibsfigur med kjøl- og dæklinje Ft og høit opstaaende enkelt forstavn, 42 cm. lang efter dæklinjen, med 15 lodrette streg mellem begge horizon- tale. Et andet skib med ganske lave stavne, 33 cm. langt, med kun en enkelt horizontal fure og 14 lodrette. Et tredie, meget lignende, 22 cm. langt med 10 lodrette furer. — Paa et sted findes No. 10] HELLERISTNINGER I DET NORDENFY. NORGE. 25 samlet et skib og en dyrefigur, afbildet her som fig. 14, og nær derved to skibe, af hvilke det ene har 10 mandskabsfurer, medens der af det andet kun kan skjelnes en enkelt bundlinje med høit opragende stavne. Paa en anden kant saaes i 1882 tre skibs- figurer. De kunde endnu skjelnes, men var for udviskede til at kunne afbildes. Langt vest paa knausen sees 2 fodsaaler, høire og venstre bag hinanden, som efter et fremskridende menneske, begge helt udhulede og med sterkere fordybning for hælen. Ved siden deraf endel skaalformede gruber og nogle usikre spor af en skibsfigur. — Foruden de her omtalte figurer findes der i den østlige Fig. 14. Rykkesaunet, Skatval. —l/s. del nogle uforstaaelige og desuden en usædvanlig fremstilling af en underarm og en haand, det hele henimod 40 cm. langt. Ar- men og haandfladen er helt udhulede, armen dog meget smal: fra haanden udgaar 5 furer, betegnende fingrene. Omtrent midt paa knausen ligger en svær sten. Paa den er indristet en skibsfigur, som er afbildet her som fig. 15. Den ligner, som det sees, det øverste fartøi i fig. 11 deri, at den har dobbelt dæklinje. Ved siden af sees utydeligt et andet skib af omtr. samme størrelse, men med kjølen vendende til modsat kant. Der har vist oprindelig været meget flere ristninger paa dette felt. Flere vil vist ogsaa endnu kunne findes ved en fuldstændige 26 K. RYGH. [1908 afdækning. Noget samlet billede af dem vil det ikke være gjørligt at faa paa grund af terrainets ujevnhed og bergfladernes store ud- strækning. Af samme grund er det ogsaa vanskeligt at give en fyldestgjørende orienterende oversigt over grupperne uden ved at optage et kart over feltet. Der kan altsaa paavises 11 steder i Skatval sogn, hvor helle- ristninger har været bevarede indtil nutiden. Nærmere bestemt findes de kjendte grupper af helleristninger paa en del af sognet med en udstrækning af 3!/9 km. i begge retninger mellem Arnstad og Bremsetpladsen i øst-vest og mellem Opauran og Rykkes- aunet i syd-nord. Det er kun et par strøg i Smaalenene, som kan maale sig med dette i talrig forekomst af dette slags forn- levninger, og navnlig er nr. 10 paa Opauran et af de rigeste felter i landet. Ogsaa fund af oldsager tyder paa, at denne bygd har været vel befolket i broncealderen. Fra Rykke har man 2 grav- fund fra denne tid, og af markfund kjendes en spydspids af bronce fra Fiskvik og broncecelter fra Auran og fra Skatval gaard. Det bør tilføies, at naar antallet af de ristnin- Fig. 15. Rykkesaunet, Skatval. 1/;. ger i bygden, som jeg her har kunnet give meddelelse om, er saa stort, kommer det for endel af, at jeg har havt en meget god hjælp ved eftersporingen af dem i en interesseret mand, gaard- bruger Oliver Alstad. 17. Steine, Frosta pgd. og hd. Ristningen findes et godt stykke øst for gaardens huse ved en sti, som gaar fra Steine til Ulvik, ikke langt fra en plads, som kaldes Blokta. Her er et svaberg, hvorpaa figurerne staar, tæt under en høi, skogklædt aas. Stien gaar delvis over berget, hvilket har bidraget ikke lidet til, at:de nu er saa afslidte. Jeg opdagede dem først i 1876 og har beskrevet dem i Vidsk. S. Skr. 1878 s. 109. Jeg nævner her mindst 4 skibsfigurer, hvoraf kun ? var tydelige. Den ene at No. 10] HELLERISTNINGER I DET NORDENFI. NORGE. 27 disse har sterkt udadbøiede, men ikke høie stavne, 29 cm. lang mellem stavnenes spidser og med 6 mandskabsfurer; den anden lignende stavne, 60 cm. lang med 16 lodrette furer. Kand. Th. Petersen mente i 1907 at kunne se 5 fartøier, hvoraf dog det ene meget utydeligt, og tog fotografier af dem (nu i oldsagsamlingens arkiv). Jeg var iaar under forbireise paa stedet og fandt, at figu- rerne nu var meget afslidte, siden jeg saa dem første gang. I alle skibsfigurer paa dette sted betegnes skroget bare ved en enkelt linje. Stedet ligger nær Aasenfjorden og ikke meget mere end 30 m. over havet. Paa Sundalen ca. 5 km. herfra er fundet en broncecelt. 18. Frøstad, Fro- sta hd. Paa øvre Frø- stads grund, et godt stykke søndenfor gaar- dens huse findes nede paa en slette en jordfast sten, som stikker omtf. l/a m. op over grunden i form af et hustag med skarp møning. Der er nu ager omkring, men der har aabenbart tidli- gere her været vaadlændt skogland. Stedet ligger omtr. 150 m. over havet, Men ar Banstaet Prosa, Me 175 km. i lige linje fra Liavandet og omtr. ligesaa langt i lige linje fra Trondhjemsfjorden. Jeg fik isommer underretning om, at der skulde være indgravet nogle figurer paa stenen. Det viste sig, at der paa den mod syd vendende skraaflade var indristet to figurer, hvoraf den ene dannes af en kombination af nogle rette og buede linjer, som jeg ikke ellers har seet noget sidestykke til og ikke kan forklare. Den anden er gjengivet her i '/3 maalestok som fig. 16. Den synes at kunne opfattes som et net i forbindelse med en stang. Beslægtede net- lignende figurer, oftere ligesotr her i tilslutning til en ret streg, 28 K. RYGH. | [1908 som ligner en stang, findes paa flere bohuslenske ristninger, 1 flere tilfælde under eller i nær forbindelse med fartøier!). Lignende -netformer sees ogsaa paa helleristninger paa Flyhof i Vestergöt- land, ogsaa her tæt ved skibsfigurer og tildels ligesom fæstede til en stang*). Der synes at kunne være nogen grund til at opfatte saadanne figurer som fiskenet. Jeg lod grave bort jorden i I meters dybde paa sydsiden af stenen for at undersøge, om der længere nede skulde findes flere ristninger. Men der fandtes ingen. 19. Kirknes, Inderøen pgd. og hd. Paa en plads under gaarden ikke langt fra Beitstadfjorden og omtr. 30 m. over havet findes en større hellelignende' sten med skaalformede gruber. Paa samme sted fandtes en liden helle af sandsten, som paa begge sider har skaalformede gruber af noget forskjelligt omfang og dybde, paa den ene side 12, paa den anden 3. Den er nu opbevaret i oldsagsamlingen. Ikke langt derfra er der en stor sten, hvorpaa sees en fodsaalefigur. å 20. Bardal, Beitstaden pgd. og hd. Den største samlede helleristningsgruppe i det nordenfjeldske og idethele en af de største og rigeste, som kjendes. Den findes tæt bag husene paa Bardal paa en mod syd skraanende berghelle under Bardalsaasen, omtr. 29 m. i længden og 8—10 m. i bredden. Ved en paa skraa gaaende forsænkning er den delt i to ulige store partier. Stedet ligger kun lidt over 1 km. fra fjorden og omtr. 40 m. over havet. Ristningen blev først opdaget af K. Lossius og beskrevet af. ham i Vidsk. S. Skr. 1896 nr. 8. og i Aarsb. 1896 s. 145, paa begge steder med to plancher, som gjengiver ristningerne efter tegning af E. Kvam. Til disse udførlige beskrivelser kan jeg her idethele henvise og skal derfor derfor her indskrænke mig til nogle orien- terende bemerkninger. Foruden ved sin store rigdom paa figurer er denne helleristning særlig interessant ved, at den indeholder billeder baade af den nordskandinaviske og den sydskandinaviske 1) Baltzer pl. 1, 14, 47, 48, 53 og 54. 2) Emil Ekhoff, Hållristningar på Kinnekulle i Sv. Fornm. Tidskr. VII s. 102 ff. og pl. 2: No. 10] HELLERISTNINGER I DET NORDENFI. NORGE. 20 type. Berghellen er saaledes brugt til ristninger i to forskjellige tidsaldre. Man ser nemlig her to elgfigurer af overordentlig stør- relse, den største 3,20 m. lang. Man synes ogsaa at skimte dele af nogle flere. Disse er naturalistiske dyretegninger ganske i stil med de almindelige dyrebilleder i de nordskandinaviske ristnin- ger. Over dem og skjærende deres linjer er senere ridset figurer af de almindelige sydskandinaviske helleristningstyper. Af den store rigdom, som findes af disse i begge partier af berghellen, er skibs- figurerne de talrigste. Enkelte af disse er usædvanlig store, de 3 største henholdsvis 1.30, 3.50 og 3.10 cm. lange; det største af dem med ikke mindre end 89 lodrette streger. Idethele kan der sees omtr. 100 skibsfigurer, hvoraf dog en hel del ufuldstændige. De fleste af skibene har dobbelt linje for skroget og de lodrette streger anbragte ovenpaa den øverste. Af dyrefigurer er der ogsaa en stor mængde. Af disse har en hel del 4 ben, forbenene og bagbenene altid udgaaende parallele fra kroppen. Ved de fleste af disse er kroppen betegnet ved to parallele linjer. De allerfleste har dog bare to streger for benene ligesom dyretigurerne paa andre nordenfjeldske ristninger, og ved dem er kroppen kun betegnet ved en enkelt linje. Ved nogle er rytteren betegnet ved en fra dyrets ryg lodret opgaaende streg og i et tilfælde sees over dette et tverstreg, en betegnelse for en landse, som rytteren bærer. Af dyrefigurer findes der idethele over 50. Videre findes 4 fuldstæn- dige menneskefigurer foruden utydelige spor af lignende. Desuden findes fodsaaler, skaalformede gruber, dobbelte og flerdobbelte ringe, spiraler og to dobbeltspiraler, omgivne af ovale ringe af noget lignende udseende som den nedenfor afbildede fra Tro. 21. Bardalsaunet, Beitstaden, omtr. 800 m. nordøst for Bardal, over 60 m. over havet. Denne ristningsplads er først gjort bekjendt af G. Hallström, som fik opspurgt den under et besøg paa Bardal. Han har beskrevet den med gjengivelse af nogle af figurerne i Vidsk. S. Skr. 1907 nr. 10. Af denne beskrivelse gjentager jeg her det vigtigste. Ristningerne findes paa 3 forskjel- lige bergheller. Paa den ene helle sees: en skaalformet grube, rester af et skib med dobbelt linje for skroget og opadbøiede stavne, 30 K. RYGH. [1908 to lignende skibe, hvoraf et er 1.10 m. langt, med sterkt opad- bøiede stavne og nogle lodrette streg for mandskabet, under dette et 1.43 m. langt med en mængde lodrette streg og endelig et femte skib, kun 40 cm. langt, med enkelt linje for skroget og tre lod- rette streg. Paa en anden helle sees et skib med dæk- og kjøl- linje, 1.34 m. langt, hvis ene stavn ender i en grube. Endelig har man paa den tredie helle et 46 cm. langt skib med dæk- og kjøllinje, sterkt opadstaaende stavne, > mandskabsstreg og tre Skraastreg mellem de horizontale linjer. Desuden findes her en figur, som maaske kan være en uheldig ridset dyrefigur. Alle rist- ninger paa dette sted er meget skadede ved indhugning af navne i nyere tid. Nordlands amt. 22. Tro, Tjøtta pgd. og hd. Af hr. rektor Qvigstad fik jeg ifjor meddelelse om, at der paa en ø i Tjøtta pgd. skulde findes ristninger paa et berg, som efter den beskrivelse af dem, som han havde faaet, maatte formodes at være en helleristning af det al- mindelige skandinaviske slags. Jeg fandt stedet isommer paa gaarden Tro paa Løvøen, egentlig en stor halvø, som ved et eid er forbunden med den nordenfor liggende Rødøen. Gaarden Tro ligger i den sydlige del af øen i en grund, fladbundet lavning mellem lave bergrygge. Østenfor og parallelt har man en anden, mere udpræget lavning eller dalsænkning mellem den lave bergryg i vest og en høiere bergside paa østsiden. Af disse lavninger og kanske nærmest af den sidste maa gaarden have sit navn. Paa vestsiden af den sidste dalsænkning og nederst paa bergryggen findes berghellen med ristningen. Ikke 100 m. derfra, midt i lav- ningen og midt i dyrket jord ligger en haug, som er noget afjevnet ved pløining og ved, at der er ført sten fra den, men endnu har en udpræget form og sikkert er en gravhaug. Ristningen blev, som ovenfor nævnt (side 6), fundet for omtr. 40 aar siden af gjæter- gutter, som saa lidt af en figur og derfor rev af torven i større udstrækning. Furerne var da meget tydelige med skarpe kanter, dybe og med jevn bund. I den forløbne tid er de imidlertid blevne saa afslidt af veiret, at de først traadte sikkert frem, efterat berg- hellen var fugtet. Den del af den, som har indeholdt ristninger, No. 10] HELLERISTNINGER I DET NORDENFJ. NORGE. 31 er omtr. 3 m. i bredden. De figurer, som sikkert kan skjelnes, er 6 skibsfigurer, 2 dyrefigurer, en dobbelt spiral, omgiven af en oval ring, samt flere skaalformede gruber. Fig. 17, efter en skizze, giver en oversigt over figurerne; her er dog ikke den længste skibs- figur, som staar nederst til høire, og gruberne gjengivne. Desuden er figurerne for rummets skyld noget sammentrængte. I fig. 18 gjengives spiralen og det ene dyr i større maalestok. Det nederste skib til høire, som ikke er taget med i gjengivelsen, er 1.25 m. VU I 9) ee > um Gr Fig. 17. Tro, Tjetta. 1/5. langt, har linjer for kjøl og dæk og sterkt opstaaende, noget indad- buede stavne. Der sees nu 28 lodrette mandskabsstreg, staaende paa den øverste længdefure, men paa et afskallet stykke maa der ogsaa have været 7, saa at der idethele har været 35. Af skaal- formede gruber er der et par ovenfor spiralen og 3 omtr. i samme linje tilhøire, desuden nogle mere spredt over fladen. lalt saaes 10 mere sikkert fremtrædende. De er temmelig dybe og 5—6 cm. i tverm. De to figurer under spiralen maa formodentlig opfattes som skibe, skjønt formen er usædvanlig. Dyrefigurerne adskiller sig fra de stjørdalske ved, at hals og hale ikke er hævede saa 32 K. RYGH. [1908 høit i veiret. Den dobbelte spiral ligner et par i Bardalsristningen; men den er der mindre fuldstændig udført og omgivet af flere concentriske ringe. Som den her er fremstillet, er den en ægte broncealdersform. Foruden disse figurer er der spor til, at der har været adskillig flere. fem Fig. 18. Tro, Tjøtta. ls. Bunden i furerne, som ved den første afdækning skal have været temmelig glat, er nu tæt smaahullet ligesom bergfladen om- Å å å å : , | * ITLTEDE TER kring figurerne, en følge af veirets indvirkning. Ogsaa denne rist- ning har grundeieren lovet at dække med torv. 23. Flatø, Tjøtta pgd. og hd. Flatø er en lang, smal ø, som ligger østenfor Løvø og Rødø, adskilt fra dem ved det trange Flatøsund. Af hr. O. A. Ingebrigtsen, som havde været med ved undersøgelsen paa Tro, fik jeg høre, at der paa denne ø ogsaa skulde være figurer paa et berg. Efter min anmodning reiste han No. 10] HELLERISTNINGER I DET NORDENFJ. NORGE. 33 ud paa høsten did og fandt stedet. Efter hans beskrivelse findes ristningerne paa en mod syd skraanende berghelle, omtr. 3 m. lang og ligesaa bred. Denne kan skjønnes i sin helhed at have været fyldt med indridsede figurer, hvoraf dog mange er saa udslidte, at td em 29 om Fig. 19. Løvøen, Tjetta. 1/s. det er vanskeligt at faa greie paa dem. Endel af de tydeligste tog han afrids af paa kalkerlæred, som han har sendt mig, men med bemerkning, at der findes flere, som er nogenlunde tydelige. Paa denne kalkering sees flere skibsfigurer, deri- blandt de to, som er gjen- givne her som fig. 19. Fremdeles et skib, som kun er betegnet med en enkelt linje med S-formet bøiede stavne; lodrette streg er ikke nu synlige. Det er 90 cm. langt. Et andet er 60 cm. langt, har linjer for dæk og kjøl, 11 lodrette streg ovenpaa dæk- linjen og 4 forbindelsesstreg mellem dæk og kjøl. Et tredie er ufuldstændigt, dannes af en enkelt horizontal linje med S-formet bøiet stavn og 4 lodrette streg. Foruden disse 5 sikre skibsfigurer sees der dele afnogle andre med bøiede stavne 3 Fig. 20. Løven, Tjøtta 1/;. 34 K. RYGH. [1908 og flere lange parallele streg, som kan antages at være dele af lignende. Af fodsaaler er der 10, hvoraf flere stillede parvis, alle med tverbaand over risten. Et par er gjengivet her som fig. 20 i */ maalestok. Desuden sees flere ringe. Foruden disse her beskrevne nordenfjeldske helleristninger er der enkelte mindre, som jeg ikke har taget med i fortegnelsen, fordi jeg vel har faaet mere eller mindre sikre meddelelser om dem, men ikke havt anledning til selv at undersøge dem. Saaledes skal der paa en berghelle ovenfor øvre Trøite i Hegre være en helt udhulet fodsaale af størrelse som en almindelig mandsfod. Da jeg var paa stedet, viste det sig, at berghellen nu var dækket med jord, som var paaført, for at faa stykket med i det dyrkede land. Paa flere steder ovenfor har jeg omtalt forekomst af kreatur- klover ved siden af andre figurer, saaledes i ristningerne Opauran nr. 11, Vinnan, Bremset og Rykkesaunet. Paa Fornes i Hegre er der en mængde lignende fordybninger i berget uden forbindelse med andre figurer. Det fortælles fremdeles, at saadanne ,kreatur- farer" skal findes ved Fulset og ved Rønaas ovenfor Sørkil i Hegre. — Forekomsten paa Fornes undersøgte jeg isommer. Den findes paa sydsiden af Forra elv bent overfor helleristningen paa Fordalsmarken. Paa en berghelle, som gaar lige ned til elven, som her er meget strid og dyb, og under høiere vandstand over- skylles af elven, findes mange fordybninger, som ganske ligner indtryk af et klovdyrs fødder, med en smal, opstaaende midtkant, som deler dem efter længden. Tildels staar de i rækker, dels mere spredt. Paa en berghelle lidt høiere oppe, ovenfor stien, findes lig- nende. Her staar de imidlertid i rækker efter gange i berget, og jeg skulde her snarest antage dem for naturspil. Det er muligt, at det samme gjælder dem nede ved elven. Jeg tør heller ikke udtale nogen bestemt mening, om de paa helleristningsflader er at opfatte som indhugne af mennesker eller frembragte af naturen. De er i tilfælde indhugne paa en anden maade end de øvrige figurer, dybere og med smalere bundflade. Hvis man antager dem No. 10] HELLERISTNINGER I DET NORDENFJ. NORGE. 35 for naturdannelser, er det dog paafaldende, at de saa ofte findes i forbindelse med almindelige helleristningsfigurer. I sig selv vilde det heller ikke være noget urimeligt i, at man havde betegnet dyr ved saadanne ,farer", ligesaa vel som mennesker er betegnede ved fodsaaler. Som det fremgaar af den her givne redegjørelse, findes der et langt større antal af helleristninger i det nordenfjeldske, end man hidtil har antaget. Særlig er de talrige i Nordre Trondhjems amt, hvor man nu kjender 19 særskilte grupper, deraf nogle meget ud- strakte og righoldige. Sammen med oldsagfundene vidner de om en sterkere befolkning omkring Trondhjemsfjorden i broncealderen. Efter de samme vidnesbyrd synes man at kunne slutte, at der navnlig har været to centrer for bebyggelsen her i denne periode, et ydre i den nedre del af Stjørdalen og navnlig i det nuværende Skatval sogn og et indre ved Beitstadfjorden, hvor man paa den søndre side har de talrige sgravfund fra broncealderen paa Todnes, Holan og Gjørv og paa fjordens nordre side den enestaaende rige helleristning paa Bardal med den mindre paa Bardalsaunet. Af særlig interesse er det, at grænsen for disse fornlevninger nu er rykket betydeligt frem mod nord ved opdagelsen af de to fore- komster i Tjøtta, over 230 km. i lige linje nordenfor Bardal. Ved siden af de tidligere kjendte oldsagfund fra Helgeland og fra Salten er de et meget sterkt vidnesbyrd om, at det nordiske broncealders- folks udbredelse ogsaa har strakt sig over ialfald en betydelig del af Nordlands amt. Rettelse. Side 33 staar under de to afbildninger feilagtigt stedsangivelsen Løvøen istedetfor Flatøen. 2 dre Gi DAG ROE SVR f PLIOSTROMA A NEW SUBGENUS OF MELOBESIA BY Me EOSBEPE DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1908. NO. 11 AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 1908 Subgen. Pliostroma Fosl. mser. (sub Melobesia). Thallus inter conceptacula stratis cellularum 5—12 compositus. In species typically developed of the Corallinacé-genus Melo- besia the thallus is monostromatic with mostly small cortical cells which form no continuous layer, but only occur solitary and each only covering the foremost part of the subjacent cell.*) In parts of the thallus in which conceptacles are developed, a slight growth of thickening takes place. Here the layers of cells is usually two or three, seldom four (e. g. sometimes in M. Lejolisii). In old forms of Humelobesia and Heteroderma, with or without hetero- cysts, respectively, the conceptacles are often densely crowded and developed over the greater part of the thallus, and when several thalli become confluent and form a crust somewhat extended, the main part is composed of the said number of layers of cells. Then in most cases only the marginal parts are monostromatic. On the other hand, there are species Which, even at a younger stage of development, but peculiarly when fully developed, only show a narrow monostromatic marginal zone, while in other parts of the thallus there is a stronger growth of thickness. These parts are composed of five to twelve layers of cells by a thickness of up to 150 p, even if the conceptacles are not crowded. When several thalli are confluent or encompassing, for instance, a terete 1) In one species, M. subtilissima, I have found no cortical cells, and in another, M. minutula, they seem partly to be wanting, partly to occur in very small number. Of these species, however, I have only had a scarce material. 4 M. FOSLIE. [1908 host plant, a transverse section of the host plant with the epiphyte attached will often show only a pluristromatic thallus in the latter, if the section does not hit åa marginal part. Some species thus developed with single-layered hypothallium I have formerly referred to Carpolithom subgenus of Lithophyllum. By examining these species more closely I have found åa mostly small marginal portion monostromatic with small and solitary cortical cells. This proves that there is a near connection between the genera Melobesid and Lithophyllum; for — as far as I have hitherto seen — there is no essential difference as to the reproductive organs. The species mentioned below I, therefore, now refer to a new subgenus, Pl:o- stroma, including M. zonalis which I used to refer to the sub- genus Heieroderma. Melobesia (Pliostroma) zonalis (Crn.) Fosl. Rem. Melob. Herb. Crn. (1900) p. 3; Hapalidium zonale Crn. Not. Hapal. (1859), p. 284 pl. 21, fig. A, saltem pro parte! FI. Finist. (1867), p. 149; Hapa- lidium coceineum Crn. Not. Hapal. p. 285 partim? Cfr. FI. Finist. 1. c.; Hapali- dium phyllactidium Crn. Not. Hapal. p. 286, pl. 21, fig. B.! Hapalidium confer- voides Crn. FI. Finist. p. 149 partim! Hapalidium roseum Crn. Fl. Finist. p. 149? f. typica. Melobesia zonalis Crn. 1. c.; Fosl. 1. c. f. myrtocarpa (Crn.) Fosl. Alg. Not. V (1908), p. 201); Melobesia myriocarpa Crn. Fl. Finist. (1867), p. 150! I mentioned I. c. that in an authentic specimen examined of M. zonalis I had not seen solitary cortical cells. Still such ones occur. In this monostromatic part of the thallus, the cells, when seen from the surface, are partly subquadrate, partly and most frequently elongated in the direction of the radius, 9—14 (18) p long by 7 (6)—10 (12) p. Here and there occur hyaline cells which resemble the same in M. Lejolisti. Cp. Rem. north. Lithoth. p. 103. The cortical cells are small and mostly oblong. They bear a strong resemblance to the corresponding cells in M. Lejo- listt, but are partly a little larger and almost semicircular. The central parts of the thallus attain to a thickness of up to 70 p, and are composed of up to ten layers of cells. In å transverse 1) Qwing to a lapsus calami it has here been put down under Lithophyllum. No. 11] PLIOSTROMA A NEW SUBGENUS OF MELOBESIA. 5 section the cells are subquadrate, slightly horizontally or vertically elongated, 7 (6)—18 by 7—16 p. "The conceptacles of sporangia are scattered or somewhat crowded, convex or convex-conical, 140—250 (300) p in diameter, when seen from above. The con- ceptacles of cystocarps are of about the same size. The sporangia are tetrasporic, 45 -60 p long and 30—40 p broad. The species proves to be very nearly connected with M. Lejo- list, from which it is distinguished essentially only by its greater thickness and by a little narrower cells which are more frequently somewhat elongated in the direction of the radius. It occurs on glass, china, and small shells. At Banyuls sur Mer some years ago a Melobesia-like form was found on glass in the aquarium of the laboratory Arago. Professor Sauvageau kindly sent me åa piece of such aquarium glass with numerous and particularly young crusts of this calcareous alga on it. I first supposed that it belonged to M. Lejolisti, but have later on come to the con- clusion that it has to be referred to M. zonalis. An authentic specimen of M. myriocarpa which I have seen, corresponds in all essentials with typical M. zonalis. According to Crouan, however, it is somewhat varying. I, therefore, as I observed I. c., take it in the sense that it corresponds to M. far:- nosa f. Solmsiana and M. minutula f. lacunosa with a very irre- gular, often subdichotomous thallus. The typical form I consider as å more regular, sometimes almost circular one. M. zonalis occurs at Brest (Crouan!), Plymouth (Batters!) and Banyuls sur Mer (Sauvageau!). Melobesia (Pliostroma) mauritiana Fosl. mser. Lithophyllum (Carpolithon) mauritianum Fosl. Alg. Not. III (1907) p. 32. In this species the peripherical part of the thallus is mostly irregular, crenulate or provided with short and rather narrow, irregular offshoots. This part is monostromatic. The cells are here, as seen from the surface, elongated in the direction of the radius, 11—18 (22) p long and 6—9 (11) p broad. The cor- tical cells are nearly linear, or oblong. The central parts of the thallus attain to a thickness of about 80, and sometimes 6 M. FOSLIE. [1908 up to 120 p. The alga is, as yet, known only from Mada- gascar (Jadin). Melobesia (Pliostroma) explamata Fosl. msecr. Lithophyllum (Carpolithon) explanatum Fosl. Alg. Not. II (1905) p. 25. Only a small marginal part is monostromatic. In this part of the thallus the cells, as seen from the surface, are elongated in the direction of the radius. They are 9 (7)—18 (22) p long and 6 (5)—9 (11) p broad, and the cortical cells are oblong or semi- circular. In the other parts of the thallus are developed up to seven layers of cells, perhaps in part more. The alga is known only from New Zealand, where it occurs in Island Bay, near Wellington (Setchell!). Melobesia (Pliostroma) Sargassi Fosl. mser. Lithophyllum (Carpolithon) Sargassi Fosl. Alg. Not. II (1906), p. 26, This species encompasses, wholly or in part, the airbladders of Sargassum, peculiarly S. serratifolium. The monostromatic part of the thallus is frequently of very little extent. Here the cells, as seen from the surface, are elongated in the direction of the radius, 11—18 (20) p long and 6—9 p broad. The cortical cells are oblong, semicircular or sometimes roundish. As a general rule, several small thalli settle on one and the same airbladder and finally grow confluent. The pluristromatic part is composed of up to about 10 layers of cells and is up to 90 p thick. The species is known only from Misaki, Japan (Yendo)). Melobesia (Pliostroma) Chamædoris Fosl. et Howe mser. Lithophyllum (Carpolithon) Chamædoris Fosl. et Howe New Amer. Corall. Alg, (1906) p. 134, på. 90, fig. 1. Also in this species the monostromatic part is of little extent. In this part the cells, as seen from the surface, are 11—22 (25) p long and 7 (6)—11 (13) p broad with oblong cortical cells. The alga often completely encircles larger or smaller parts of the stalk of the host plant, and in this case a transverse section will only show a crust composed of several layers. It forms up to twelve No. 11] — PLIOSTROMA A NEW SUBGENUS OF MELOBESIA/ G layers of cells and attains a thickness of up to 150 p, though usually less. Cp. 1. c. The conceptacles of sporangia here men- tonedirepresent in fact as I opservedf in Ag No Vi påle conceptacles of cystocarps. The species occurs at the Bahamas (Howe) and at St. Croix in the West Indies (Børgesen)). The following species are still to be kept under Carpolithon, subgenus of Lithophyllum, with a single layer of basal hypothallic cells and several layers of perithallic cells: Lithophyllum tasmanicum Fosl. å paradoxum Fosl. Jugatum Fosl. ” ME KAR ALGER Ma FOSELE DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1908. NO. 12 AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM Lithothammnion oceidentale Fosl. mser. Lithothamnion fruticulosum f. occidentalis Fosl. Alg. Not. II (1906) p. 12. f. effusa Fosl. mser. Lithothamnion solutum f. effusa 1. c. p. 14. Jeg anførte I. c. at det er vanskelig at afgjøre, i hvilket for- hold de forskjellige former af L. fruticulosum staar til hverandre, og at jeg af f. occidentalis kun havde seet sterile og temmelig forkrøblede eksemplarer, naar bortsees fra nogle svagt udviklede sporangie-konceptakler hos et par unge eksemplarer, som maatte antages at tilhøre samme form. Jeg kunde dengang heller ikke anse den senere opstillede L. indieum som en fra L. fruticulo- sum adskilt art, da veludviklede cystokarpie-konceptakler endnu ikke var kjendt. Jfr. Alg. Not. III, p. 7. Formen maatte derfor ansees som temmelig usikker. Jeg bemerkede samtidig at jeg hen- førte nogle eksemplarer til L. solutum f. effusa, uagtet de var tvilsomme. Det er senere lykkedes mig at finde nogle faa cysto- carpie-konceptakler hos to forskjellige eksemplarer af den form, som nærmest maa ansees som typisk f. occidentalis. Disse staar meget nær de tilsvarende organer hos L. indieum, og jeg maa derfor nu anse formen som selvstændig art. Uagtet der ikke fore- ligger noget sikkert bevis for at L. solutum f. effusa, hvoraf der kun kjendes sterile eksemplarer, ogsaa tilhører L. occidentale, fin- der jeg dette sandsynligst paa grund af de nu hos den sidstnævnte fundne konceptakler. Jeg optager den derfor som form af L. occidentale. Jfr. mine bemerkninger 1. c. p. 13 og 14. Som tidligere bemerket slutter L. oceidentale sig habituelt nærmest til L. frutieulosum f. elavulata. Den ligner især noget spærretgrenede eller forkrøblede eksemplarer af denne form. Paa 4 M. FOSLIE. [1908 den anden side nærmer den sig L. indicum ved cystokarpie-kon- ceptaklernes form. Disse er for det meste koniske, næsten over- fladiske, 400—700 p i diameter. Gamle konceptakler henimod opløsningen er temmelig lave eller konveks-koniske. Arten synes saaledes at staa mellem L. fruticulosum og L. indicum. Den er meget svagt differentieret, og dens forhold til begge kan ikke be- stemt afgjøres, førend ogsaa veludviklede sporangie-konceptakler kjendes. I struktur viser den omtrent samme variationsforhold som begge de nævnte arter, og nogen grænse kan i denne hen- seende ikke trækkes, især da der endnu kun foreligger mere eller mindre svagt udviklede eller forkrøblede eksemplarer. Arten fore- kommer i noget antal ved St. Domingo og St. John i Vestindien. Goniolithon propimquum Fosl. mser. Goniolithon Notarisii f. propinqua Fosl. New or erit. cale. Alg. (1900), p. 22, partim; Alg. Not. IT (1906), p. 15. f. typica. Goniolithon Notarisii f. propinqua I. c. f. solubilis Fosl. et Howe mser. Goniolithon solubile Fosl. et Howe in Fosl. Alg. Not. IV (1907; p 21: f. imbicilla Fosl. mser. Thallus tota pagina inferiore adnatus, supra arctissime squa- muloso-imbricatus; conceptacula sporangifera convexo-conica, +00 —3500 p diam. Denne alge finder jeg nu at burde anse som en selvstændig art. Den danner ligesom G. Notaristi dels enkle skorper paa koraller, stene og andre kalkalger og slutter sig fast til underlaget (f. typica), dels er den sammensat af smaa lameller, som er skjæl- agtig-taglagte (f. imbicilla) og modsvarer G. Notarisii f. ptychoides. Paa den anden: side viser et betydelig forøget materiale at der neppe kan trækkes nogen bestemt grænse mellem G. solubile og G. propinquum, hvorfor den første maa ansees som en form af den sidste. Begge kan være lige haardt fæstet til underlaget, f. solubilis dog ,becoming free where crowded and protected*, og konceptaklerne viser sig ikke altid at være overfladiske hos den sidstnævnte, medens dette undertiden kan være tilfældet hos forøvrigt typisk G. propimquum. Det viser sig desuden ved denne Noe] NYE KALKALGER. = som mange andre arter, at naar dele af thallus vokser frit, er hypothalliet kraftig udviklet og indtager den væsentligste del af skorpens tykkelse, medens perithalliet for det meste er meget svagt udviklet. Det omvendte er i almindelighed tilfældet, naar thallus er haardt fæstet til underlaget. Prolifikationer forekommer sjelden og som det synes tilfældig. Formen imbicilla opfatter jeg nær- mest som en forkrøblet form. i I vertikalsnit er hypothalliet dels udpræget coaxillært, dels danner det mindre regelmæssige buer opad og nedad. Cellerne er 18 (14)—43 (54) p lange og 11 (9—18 (24) p brede. *Peri- thalliet er dels ikke, dels utydelig lagdelt, hos fritvoksende dele af f. solubilis for det meste svagt udviklet. Cellerne er subkvadra- tiske, 9—14 (18) p diameter, eller oftere vertikalt forlænget, 11 (9)3—22 (25) p lange og 9 (7)—11 (14) p brede, ofte med mere eller mindre afrundede hjørner og noget tykvægget. Ligesom hos G. Notaristi forekommer hos denne art smaa tilvekstlag med næsten hyaline, tyndvæggede celler. Disse lag afskalles let. He- terocyster forekommer for det meste 1 stort antal, og overvoksede saadanne danner kortere eller længere rækker mellem perithalcel- emeeerern 25 To (GP ølanse 09 122 (2 225 (Søku brede for det meste lidt mindre hos f. tmbicilla og tildels lidt større hos f. solubilis end hos den typiske form. Cystokarpie-konceptaklerne optræder sedvanlig noget spredt overalt undtagen i randpartierne. Hos f. typiea og f. solubilis er de koniske eller lavt koniske, 0.5—1 (1.2) mm. i diameter, med for det meste kort spids, som dog især hos f. solubilis nu og da er meget forlænget. Hos den sidste er de desuden overfladiske eller næsten overfladiske, medens de hos f. typiet ofte kun er halvt fremstaaende. Antheridie(?)- konceptaklerne er af samme form og ca. 300 p i diameter. Spo- rangiekonceptaklerne er af omtrent samme form og størrelse som de førstnævnte. Sporangierne er firdelte, 90—160 p lange og 40—00 p brede. Hos f. tmbicilla er sporangie-konceptaklerne koniske eller konveks-koniske, 350 (300)—500 p i diameter. Kon- ceptaklerne blir især hos den typiske form ofte overvokset af nydannet væv. Arten er meget nært beslegtet dels med G. Notaristi, dels 6 M. FOSLIE. [1908 med G. pacificum. Den adskiller sig fra begge ved for det meste smalere og oftere subkvadratiske celler. Formen solubilis især staar ogsaa nær Gon. Hartotti. Algen forekommer ved Key West, Florida (Hooper!), men er især meget udbredt i Vestindien (Bør- gesen! Howe!). Formen imbicilla er kun kjendt fra Santurce, San Juan, Porto Rico (Howe!) Goniolithon pucificum Fosl. mser. Goniolithon Notarisii f. pacifica Fosl. Alg. Not. III (1907), p. 12. Thallus danner ca. I mm. tykke, enkle skorper paa koraller og stene, tildels sammen med andre kalkalger, som den delvis overvokser. Overfladen er for det meste noget ujevn. I vertikal snit er hypothalliet dels coaxillært, dels danner det kortere eller længere og mindre regelmæssige buer opad og nedad, cellerne er 6292 Filanse os i SS Pøbrede Rerthaleellemererorfer meste vertikalt forlænget, 11—22 (29) p lange og 9—14p brede, noget tykvægget. Heterocyster forekommer i meget lidet antal. De er 36—54 p lange og 22—29 p brede. Sporangie-konceptak- lerne er koniske, tildels lave, ikke skarpt begrænset, med temmelig forlænget spids, 700 (600)—1000 (1200) p i diameter. Sporangierne er 100180 øp lanese 09555600 u prede. Denne art er meget nær beslegtet dels med G. Notarisit, dels med G. propinquum. Jeg har forøvrigt kun seet et enkelt veludviklet eksemplar. Den afviger fra den første ved for det meste lidt smalere celler og fra den sidste ved at perithalcellerne sjeldnere er subkvadratiske, heterocysterne faatallige og koncep- taklerne ikke skarpt begrænset. Arten er kun kjendt fra Japan. Et typisk eksemplar er fundet ved Hinga og et par svagt udviklede ved Misaki (Yendo)). Goniolithom dispalatum Fosl. et Howe mser. Thallus crustaceus, crustis superimpositis demum sat crassus, tuberculis et ramis brevissimis verrucæformibus vel subtruncatis 4—6 mm. erassis instructus, vel thallus simplex vel subsimplex, affixus, compresso-subglobosus, subellipsoideus vel irregularis usque ad 1.5 cm. crassus, conspicue decutescens; conceptacula (sporan- gifera?) conica vel plerumque depresso-conica, 1—1.2 mm. diam, No. 12] NYE KALKALGER. 9 f. typica. Thallus erustaceus, tuberculis et ramis brevissimis instructus. f. subsimplex Fosl. et Howe mser. Thallus simplex vel subsimplex, compresso-subglobosus, sub- ellipsoideus vel irregularis. Af denne art forekommer to habituelt udprægede former. Den jeg anser som den typiske form synes ved sin hele underflade at have været temmelig haardt fæstet til underlaget, og danner mindre, 2—3 mm. tykke skorper med tætstaaende, undertiden delvis sammenvoksede, smaa eller større udvekster, som for det meste er vorteformige eller kort grenlignende og 4—6 nm. i diameter. Indbefattet grenene har thallus en tykkelse af indtil ea enn Formen subsimplex afviger habituelt temmelig meget fra den typiske form. 'Thallus er enkelt eller næsten enkelt, sammentrykt- rundagtig, ellipsoidisk eller uregelmæssig, fæstet til underlaget ved en ikke udpræget skorpeformig del, 1.5—2.5 cm. høi og 1—1.5 cm. i diameter indbefattet ældre overvoksede lag. Denne form er sandsynligvis opstaaet ved eiendommelige lokale forhold. Begge former, men især f. subsimplex bærer fremtrædende afskallende lag, som er zoneret, tildels næsten spiralformig, ofte med svagt opadbøiet eller tilbagebøiet rand. [ struktur ligner formerne hinanden fuldstændig. Hypothalliet er svagt udviklet, cellerne (efter middelmaadigt snit) ca. 18—40 p lange og 11—22 p brede. Perithalcellerne er dels subkvadratiske, 11—18/p1 diameter, dels og sedvanlig vertikalt forlænget, 11—25 p lange og 11 (9)3—18 p brede, ofte med mere eller mindre afrun- dede hjørner. Heterocyster forekommer i stort antal. De er 32—54 p lange og 22—29 p brede. Overvoksede heterocyster forekommer i stort antal og danner ofte lange vertikale rækker. De er subkvadratiske, 189—29 p, vertikalt forlænget, 25—40 p lange og 18—29 p brede, eller ofte horizontalt forlænget 12—25 gange 22—36 p. Konceptakler forekommer i meget lidet antal. De har af den grund ikke været nærmere undersøgt, men repræsenterer sandsyn- 8 M. FOSLIE. [1908 ligvis enten sporangie- eller cystokarpie-konceptakler. De er koniske eller for det meste lavt koniske, 1—1.2 mm. i diameter. I struktur staar arten nær G. propinquum, men afviger for- øvrigt betydelig fra denne. Habituelt minder den typiske form især om visse former af Plyymatolithon polymorphum Den vokser paa klipper ved lavvandsmerke. Den er sparsomt forsynet med konceptakler i december. VS Begge former forekommer ved Atwood-(Samana) Cay, Ba- hama (Howe). Goniolithom finitimum Fosl. mser. Goniolithon Setchelli f. finitima Fosl. Alg. Not. III (1907), p- 15. Efter udført revision af den gruppe af slegten Gomiolthon, hvortil &. Setchellit hører, har jeg fundet at G. fimitimum staar mellem den nævnte art og G. laccadivicum og at den bør ansees som selvstændig. Algen vokser paa klipper eller paa smaa stene, som den lidt efter lidt omslutter. Den danner tildels smaa lameller og nærmer sig da G. Setehellui. I almindelighed udvikles dog en mere eller mindre udbredt skorpe, 0.5—1 mm. tyk, hvorfra udgaar vorteformige eller oftest korte, sparsomt delte, knudrede grene, som er 1—1.5 mm. tykke og ofte delvis sammenvokset. Nye skorper udvikles tildels ogsaa over den primære skorpe eller over de først udviklede grene, og derfra udgaar atter nye grene, hvor- ved opstaar uregelmæssige masser indtil ca. I cm. tykke. Det basale hypothallium danner længere buer opad og delvis nedad, men synes aldrig at være udpræget coaxillært. (Cellerne er 18 3600 angeles MIND PO S brede Rerthaleelienmne er tildels noget uregelmæssige, ofte med afrundede hjørner, dels subkvadratiske, 9—14 p, dels og oftest vertikalt forlænget, 11—18 (20) p lange og 9—14 (18) p brede. Heterocyster optræder ofte i stort antal, 32—40 p lange og 18—22 p brede. Der forekom- mer ofte ogsaa kortere eller længere rækker af overvoksede hete- rocyster, som er subkvadratiske, 14—18 p, horizontalt forlænget, 11—16 gange 18 p, eller vertikalt forlænget, 18—22 gange 16—18 p. Sporangie-konceptaklerne er koniske, dels høie, dels henimod modningen temmelig lave, 0.6—1.2 mm. 1 diameter. De No. 12] NYE KALKALGER. 9 optræder paa siderne eller i toppen af grenene. Sporangierne er firdelte, 110—150 p lange og 10—60 p brede. Arten nærmer sig ogsaa meget G. laceadivieum, men gre- nene er for det meste kortere og tyndere, og perithalcellerne er kortere. Disse er lidt smalere end hos G. Setchellui. G. finitimum forekommer nederst i litoralregionen ved Ocean Beach, Philip Island, Victoria (Gabriel) og ved Kap Jaffa (En- gelhart). Laitholepis indica Fosl. Alg. Not. III (1907), p. 21. f. philippinensis Fosl. mser. Cellula illis f. typicæ minores, in sectio verticali 11 (7)—18 p altæ, 7 (6)—12 (14) p latæ. Algen ligner habituelt artens typiske form, dog ofte mere uregelmæssig og mindre sammenflydende, ca. 20—80p tyk. Den vokser ligesom denne paa stene. GCellerne er for det meste lidt mindre, uagtet de ogsaa hos den sidstnævnte undertiden kan være kun ca. 9 p høie. I nærheden af konceptaklerne udvikles ofte indtil 5 vertikale cellerækker; men forøvrigt er den enlaget eller med 2—3 monostromatiske thalli uregelmæssig udviklet over hver- andre. Hos begge former forekommer af og til enkelte heterocyst- lignende celler, men disse er mere rektangulære end typiske hetero- cyster. Ogsaa konceptaklerne er lidt mindre end hos den typiske form, 80—150 p i diameter. Sporer har jeg ikke fundet. Formen forekommer ved den sydøstlige kyst af Philippinerne, ,Adiagno, Province of Camarines, Luzon", lidt nedenfor lavvandsmerke, (GPBERO binson) RUNERNE PAA ET NYFUNDET BRYNE FRA STRØM PAA HITTEREN. AF MAGNUS OLSEN. DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1908. NO. 13 AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM I sidste halvdel af september 1908 skulde Knut Johansen Sageidet paa sin eiendom Øvre Sageidet (brugs-nr. 9 under Strøm, gaard-nr. 32 i Dolm sogn, Hitteren herred og preste- gjeld, Søndre Trondhjems amt) rense grunden under en stenrøs, som han tidligere havde kjørt bort og som udgjorde omkring 10 læs. Omtrent '/3 alen under jordoverfladen fandt han da et lidet bryne, hvis to smalsider er beskrevne med runer.!) Under røsen, som har været en gravrøs, laa der hist og her lidt kul, men ellers iagttoges ingen oldsager. Eiendommen Øvre Sageidet har i noget over 30 aar tilhørt Knut Sageidet, som selv har ryddet og bebygget den. Da han flyttede did, var der kun lidt kratskog og nogle stenrøser hist og her. For omtrent 20 aar siden skulde han kjøre bort en af disse røser og gjorde ogsaa da et fund. , Midt i røsen laa en bjelde og klave, begge af jern”); men sagerne var saa optærede af rust, at de straks gik i stykker. Under samme røs laa et bryne og nogle knokler af et kreatur." For 10 aar siden fandt han ogsaa et bryne omtrent !/» alen nede i jorden. Alle disse sager er imid- lertid forkomne. Under pløining og opbrydning af jorden har han flere gange stødt paa lidt kul og aske i jorden. Ogsaa paa nabo- gaarden Nedre Sageidet skal der for længere tid siden være fundet oldsager, deriblandt en guldring, men man kunde ikke opgive, hvor der var blevet af dem. Ovenstaaende oplysninger om fundforholdene skylder jeg amts- skolebestyrer Jørg. Reitan, som ogsaa først har gjort mig be- kjendt med det med runer beskrevne bryne og oversendt mig det til undersøgelse. 1) Dette bryne tilhører Trondhjems oldsagsamling (nr. 8780). ?) Mulig en gjenstand som O. Rygh, Norske Oldsager nr. 461. 4 MAGNUS OLSEN. [1908 Paa Knut Sageidets eiendom ligger ifølge hr. Reitan endnu endel stenrøser urørte. Da disse sandsynlig er væsentlig samtidige med den nyfundne runeindskrift, vil det være af stor vigtighed, at de snarest muligt bliver undersøgte af en arkæolog. Derved vil man maaske faa ydre holdepunkter for dateringen af indskriften. Som nævnt, hører brynets findested (Øvre Sageidet) under gaarden Strøm.!) Denne, som er en stor og gammel gaard (af Straume Aslak Bolts Jordebog s. 60), ligger ved bunden af den lange og smale Strømfjord, den største af de fjorde, som fra vest skjærer ind i Hitteren. Gaarden har navn efter den korte strøm, som forbinder Husvandet med fjorden. Straks ovenfor Husvandet ligger ved samme vasdrag Storvandet, som ved et lidet eid er skilt fra det førstnævnte vand. Paa eidet mellem de to vande ligger gaardparterne Sageidet, omtr. 2 km. østenfor Strømfjor- dens bund. Ude i Strømfjordens munding ligger den store ø Helgebostadø, som har navn efter gaarden Helgebostad, d. e. Helgibölstadr ,det hellige bosted”. Denne gaard er altsaa sikkert fra hedensk tid, ligesom ogsaa sognets navn Dolm utvilsomt er mindst ligesaa gammelt. Efter min mening henviser videre Hofstad, som ligger paa nordsiden af Strømfjorden mellem Helgebostadø og Strøm, til et hov paa stedet.?) Om brynets form kan henvises til den paa den vedføiede planche meddelte afbildning i naturlig størrelse.” Brynet er 14,5 cm. langt; største bredde (mellem rune 1 i A og r. 3 i B) er 1,9 cm., tykkelsen 1,2—1,3 cm. — Stenarten-er en finkornet glimmer- holdig sandsten. Brynet er for lidet til at have kunnet være ljaa- eller økse- bryne. Det maa have været brugt til at bryne mindre redskaber, f. eks. knive- og pilespidser (2). Alle brynets 4 flader er glatslebne ved brug. Kun paa etpar ») Den nyfundne runeindskrifts navn bliver altsaa ,Strøm-indskriften*. ?*) Se om disse stedsnavne K. Rygh, Norske Gaardnavne XIV s. 68. 3) Denne afbildning grunder sig paa fotografi, taget af fotograf O. Væring, Kristiania. Det samme er tilfældet med afbildningerne af runerne paa brynet, som er meddelte paa samme planche. No. 13] RUNERNE PAA ET NYFUNDET BRYNE. 5 steder viser endnu stenens naturlige overflade sig som fordybninger i de glatslebne flader. Dette er navnlig tilfældet med den bredside, som ikke sees paa afbildningen, medens den anden bredside er fuldstændig jevn og i den smaleste ende sterkt slidt, saaledes at den her er bleven konveks. Ogsaa paa den smalside, hvor ind- skriften A er indridset, er stenens naturlige overflade paa enkelte steder bevaret, nemlig i fordybningerne nedentil ved r. 45 og oventil ved r. 15. Den nævnte smalside gjør foran indskriftens begyndelse en saa sterk bøining, at den i brynets brede ende løber sammen med den anden smalside. I denne bøining er den naturlige overflade paa et længere stykke ikke bortglattet ved brug. Det kan tydelig sees, at man har brynt med denne flade, ogsaa efterat indskriften var indridset. Men at intet er brynt bort ved begyndelsen av A, fremgaar af den hældning, som første runestav (P) har og som følger den skraa kant, der dannes af fladen og den omtalte bøining. Den anden smalside (som bærer indskriften B) har i den ubeskrevne ende været meget brugt. Ogsaa med denne flade har man brynt, efterat indskriften var indridset. Runerne er paa de to smalsider skarpt og tydelig indridsede, sandsynlig med en kniv: Denne har været ført ovenfra (fra rune- toppene) nedad; runestavene er ved basis ofte ridsede saa langt ned, at de gaar lidt ind paa den tilstødende bredside. Ved læsningen af Strøm-indskriften har professor i mineralogi og geologi dr. W. C. Brøgger ydet mig værdifuld hjælp, idet han med lupe har gjennemgaaet den hele indskrift og tegnet for mig de runetræk, som efter hans mening sikkert er ristede. Pro- fessor Brøgger's læsning har bestyrket mig i den opfatning af runerne, hvortil jeg uafhængig var kommen. Kun paa ét punkt (B rune 4) var vor opfatning noget afvigende. Indskrifterne paa de to smalsider synes ikke at være skrevne i umiddelbar sammenhæng af” samme mand. I A er runerne af ujevn bredde, og stave og kviste har 1 regelen forskjellig hældning. Denne indskrift er mindre omhyggelig indridset end den sirlige og tæt sammentrængte indskrift B, hvis runer alle er vel proportionerede. Det tør, for at nævne et eksempel, vel ansees for udelukket, at den ubehjælpelige rune 51 Å (binderune af N h og Ra) med kviste 6 ; MAGNUS OLSEN. [1908 til høire, som sidder tæt sammen, er indridset af samme mand ved samme anledning som de smukt udførte binderuner ha i be- gyndelsen af B. Paa den anden side kan merkes, at der findes ingen væsentlige afvigelser i runeformer eller i indridsningen forøvrigt mellem Å og B. I begge indskrifter har N altid formen med tverstreg, som skraaner nedad mod høire, og begge indskrifter mangler ordadskillelse. De skyldes kanske to personer, som har levet omtrent samtidig og har tilhørt samme kreds af runemestre. Det er dog heller ikke - udelukket, at A og B er skrevne af samme mand med nogen tids mellemrum. —Rimeligvis indeholder da ialfald den ene indskrift en selvstændig mening, og den anden indskrift er enten en fortsættelse deraf eller indeholder ligeledes en selvstændig mening. Jeg begynder læsningen med den smalside (A), som er helt beskreven med runer, da indholdet, som jeg tror, vil vise, at denne er indridset først. Ge De enkelte runers former fremgaar med tilstrækkelig tydelighed af afbildningerne. I Å er læsningen overalt sikker. Sidste rune er *, som af sproglige grunde vanskelig kan være en binderune for YP nl eller PY In, men snarere er at læse som YR na. Dette er da en ene- Staaende binderune, idet na ellers, hvor de to runer er sammen- skrevne, har formen $ (Aagedal-brakteaten, Norges Indskrifter med de ældre Runer udg. af S. Bugge I s. 188) eller F (brakt. nr. 48, smst. s. 457). B rune 3 4 har ved midten en svag liden streg, som skraaner nedad mod høire og som sikkert er tilfældig. Ogsaa en liden, mod høire nedadskraanende tverstreg lidt ovenfor midten af r. 4 er snarest tilfældig, da den er langt svagere end alle andre runetræk i indskriften (kanske øverste kvist paa r. 8 undtagen). Skjønt den nævnte tverstreg har en regelmæssig form (den viser sig gjennem lupe som en linje dannet af smaa punkter), tør r. 4 dog neppe læses n. Professor Brøgger har formuleret sin opfatning af r. 4 saa- ledes: Staven begynder sikkert et stykke nedenfor kanten. Den er trukken ovenfra nedad og naar nedentil et lidet stykke ned No. 13] RUNERNE PAA ET NYFUNDET BRYNE. 7 over kanten ind paa den tilstødende ubeskrevne flade. Oventil er der en depression, som er fremkommen derved, at instrumentet her er trykket ned i stenen, og der er sprunget ud et lidet stykke af stenens overflade. Ovenfor stavens top er der en trekantet for- dybning i fladen, hvis begrænsning faar lighed med øvre del af Y, men intet kan her sees at være ristet. Søger vi nu fra runologisk synspunkt at fastslaa læsningen af r. 4, har vi valget mellem følgende muligheder: Runen kan være | i, eller den kan være Y n (??). Men i begge disse tilfælde begynder runen et godt stykke lavere end alle andre runestave i indskriften. R. 4 er sikkert skreven saaledes, at instrumentet er ført ovenfra nedad. Men da forstaar man ikke, hvorfor en [rune (eller en Y-rune?) her er begyndt langt nedenfor kanten, i modsæt- ning til de andre |-runer i indskriften. Indskriften B er altfor om- hyggelig indridset til, at der her kan være tale om skjødesløshed. En stav, som begynder et godt stykke lavere end alle de andre runestave, er ingen rune; den kan heller ikke være skilletegn, da det er utroligt og uden analogi, at en streg af saadan længde er anvendt som skilletegn. Skal vi derfor her faa frem en virkelig runeform, maa vi tage hensyn til den tredje (og sidste) mulighed, som kommer i betragtning ved læsningen af r. 4. I den ældre runeskrift findes der én eneste rune, hvis stav begynder et stykke lavere end de øvrige runer, nemlig Y k. Naar r. 4 nu har en saadan stav, er det methodisk rigtigt at forsøge at læse den som Y K. Enten har runemesteren glemt at tilføie kvistene oventil (hvilket er lidet sandsynligt paa grund af den omhu, hvormed B forøvrigt er indridset), eller r. 4 har været Y k med kviste, som har været forholdsvis svagt indridsede, dog ikke svagere, end at spor deraf tør antages at være levnede i begræns- ningen af den trekantede fordybning, som sees over stavens top. Saaledes nødes jeg af runologiske hensyn til at læse r. 4 som Y k. Vi skal senere se, at denne læsning ogsaa af sprog- lige grunde er særdeles tiltalende.) 1) For læsningen Y havde jeg bestemt mig, førend jeg var naaet til en tolk- ning af indskriften. Saaledes blev runen ogsaa læst af bibliothekar A. Kjær og, Saavidt jeg nu mindes, ligeledes af andre, som uafhængig af mig har undersøgt Strøm-brynet. 8 MAGNUS OLSEN. [1908 Mellem r.6 P og r. 7 | sees en (ialfald nu ikke ganske sammen- hængende) skraastreg, som forbinder nedre del af p-runens bue med r. 7 og som prof. Brøgger anser for ristet. Af runologiske og sproglige grunde holder jeg denne streg for tilfældig, da en binderune af p og N eller af p, N og | (P, I og N) vilde være høist betænkelig. Øverste kvist paa r. 8 (binderune af N h og Ra) kan nu kun svagt øines. R. 11 er uden tvil P 1, ikke T t, da den lille skraastreg til venstre for stavens top, som sees paa tegningen, af forskjellige grunde ikke synes at være tilsigtet: Den er meget svagere end kvisten til høire og skraaner sterkere nedad end denne, og oventil naar den ikke ind til staven. R. 12—14 [X]| igi tør ikke læses sammen som MX d, da X kun nede til venstre løber sammen med en af de lodrette stave. De to indskrifter paa brynet fra Strøm kan altsaa læses saaledes: 10 15 A. PRTMHRPINIF&NRQRAKR wa te halihinohorna 10 B. NRNRSYRPINRPNFPIXI hahaskapihapuligi Foreløbig har jeg ladet uafgjort, hvordan Br. 3 skal opfattes. Den har væsentlig samme form som H, der i de ældste runeind- skrifter betyder j, men senere, da runens navn 7jara ,aar* var gaaet over til *ara, brugtes som tegn for en a-lyd (A). Hvis Br. 3 var en form af denne rune, maatte vi snarest gjengive den ved A, da den form, som k-runen har paa Strøm-brynet, henviser til forholdsvis sen tid.!) Men ogsaa en anden opfatning af Br. 3 er mulig. I angelsaksisk runeskrift fik runen for s tidlig formen H, og i de yngste nordiske indskrifter med de ældre runer forekommer ogsaa M (istedenfor det ældre $ ) som tegn for s. Saaledes paa 1) Jfr. med betydningen A og runeformen Y k i samme indskrift paa brakteat nr. 6 fra Maglemose, Sjælland (afbildet Aarbøger 1905 s. 216). No. 13] RUNERNE PAA ET NYFUNDET BRYNE. 9 Sølvesborg-stenen (som Wimmer, Runenschrift s. 304 henfører til midten af Sde aarh.) og paa Røk-stenen (linje f). Derimod har endnu Bjørketorp-stenen og Stentofta-stenen formerne $ $ = s. Ifølge Wimmer (s. 203) er H4 fra omkring aar 700 af det sædvanlige tegn for s. Sproglige grunde maa afgjøre, om der i B skal læses hahaaka- eller hahaska-. Den sidste af disse læsninger (hvorved man und- gaar de to sammenstødende da-runer) maa efter en rent ydre betragtning af indskriften forekomme sandsynligst. Læsningen hahaska- giver ogsaa, som vi skal se, fortrinlig sproglig mening. Jeg forsøger først en tolkning af indskriften A. Vi lægger merke til, at denne indskrift indeholder 8 vokaltegn og følgelig ligesaa mange stavelser. Videre, at 3dje, 5te og 7de stavelse begynder med h, hvorved det bliver muligt at adskille tre tostavelsesord, som synes at danne allitteration med hverandre. Hvis dette er rigtigt, er indskriften metrisk og følgende ordadskil- lelse er fastslaaet"): wate hali hino horna Her møder vi da sidst i indskriften det velkjendte ord horna, som ogsaa forekommer paa guldhornet fra Gallehus. Dette ord, som svarer til gammelnorsk (,gln.*) horn neutr. ,horn*, kan formelt være enten nominativ eller akkusativ, altsaa enten subjekt eller objekt i sætningen. Den sidste mulighed synes imidlertid at udelukkes derved, at indskriften har et andet ord, som efter sin form uden tvil er et demonstrativt pronomen i akkusativ hankjøn og altsaa henviser til et hankjønsord som sætningens objekt. Dette pronomen er hino, som ved sin endelse minder om eiendomspronomenet minino (akkus. hankjøn ental) paa Kjølevig-stenen (Strand-stenen). I denne endelse har S. Bugge, Norg. Indskr. I s. 275 f. sammen- stillet det udlydende =o med got. -a i den tilsvarende form meinana. hino (udtalt 16) svarer saaledes i lyd nøiagtig til got. mina (akkus. hankjøn ental) ,denne, hunc". Andre spor af den her 1) Som vi senere skal se, er indskriften B ensartet bygget. 10 MAGNUS OLSEN. [1908 foreliggende proriominalstamme i- er got. himma dat., gin. hinig ,hid* (af *hin-veg), østnord. hit (af *hi-at). hino ,denne" maa være brugt om den gjenstand, hvorpaa runerne er indridsede, ligesom talrige indskrifter har udtrykket , disse runer" om vedkommende indskrifter selv. hino tør da antages at være hosføiet enten et ord for ,bryne" (gin. hein f., brymi n., gl.høitysk wezzisteim) eller for ,sten* i almindelighed. Denne betegnelse for gjenstanden maa søges i hali, som efter sin endelse kan være akkus. hankjøn ental. Thi det gjenstaaende ord wate kan efter endelsen ikke være et hankjønsord i akkus., men maa være verbet i sætningen. Naar hali betegner brynestenen,*') som bærer runerne, kan det ikke være tvilsomt, at dette ord hænger sammen med gin. hall m. ,sten*, urnord. "haller, skrevet halar paa Stenstad-stenen (S. Bugge, Norg. Indskr. I s. 177). Ifølge Aasen bruges hall m. i nynorske dialekter især om en mindre rundagtig sten; hallar m. pl. betegner i svenske dialekter smaa runde eller flade stene, der bruges som sænkestene paa net. Det vilde ikke være utænkeligt, at den temmelig klodsede runerister, som har skrevet indskriften A, havde kommet til at skrive hall istedenfor half med udeglem- melse af R-runens kviste, fordi der straks efter fulgte et i i hino. Men tryggere er det dog vel at gaa ud fra det, som staar paa stenen, og at forklare hali som akkusativ af en t-stamme *halli-, en sidestamme til got. hallus m. ,klippe" og til nord. *halla-.*) En videredannelse af stammen i got. hallus er helkn, hølkn n. ,ufrugtbar, stenet grund*, som Torp (Fick Wtb.* III s. 86) lader gaa tilbage paa *hallu-k-ima-. Dette sidste ord kunde vække en formodning om, at det etymologisk uklare got. hallu- og urnord. *halli- (hali Strøm) begge — ved bortfald af stammens udlydende konsonant — var udgaaet fra en stamme germ. *halluk-: *hallik-, 1) Ligheden i lyd mellem hino og gin. hein og mellem wate og gin. hvetja yhvæsse” (hvortil glht. wezzistein) har ikke undgaaet min opmerksomhed, men jeg har af let forstaaelige sproglige grunde maattet anse den for tilfældig. Paa ia-stammen gln. hellir ter man paa grund af dette ords betydning (heller, klippehule*) ikke tænke. Heller ikke paa urnord.* halt = gin. hal akk., da et udtryk ,denne mand* synes meningsløst (jfr. s. 19). vo No. 13] RUNERNE PAA ET NYFUNDET BRYNE. 11 som med hensyn til vokalveksel i anden stavelse var at sammen- stille med germ. *halup- Gfr. gin. holdr): *halip- (*hali-, gin. halr ,mand*). I urnordisk har vel *halla- og *halli- havt hvert sit specielle betydningsomraade, som vi dog er ude af stand til at afgrænse nøiere. Jeg tør ikke anbefale at opfatte hali hino som akkus. hun- kjøn, = gin. *helli himna; thi en stamme *hallio- er ellers ukjendt i germansk, og pronomenet hinmn ,hin, den anden" vilde paa grund af sin betydning ikke passe her.!) Tilbage staar nu i Å kun at forklare første ord wate. Dette er en verbalform i 3dje person ental, prædikat til horna. Det kan da efter endelsen kun være præsens optativ (konjunktiv) og er uden tvil en form af det verbum, som i gammelnorsk heder væta (præt. vætta) ,Væde, gjøre vaad*. Verbet urnord. *watian (= angelsaks. wætan, eng. wet) er afledet af adjektivet gin. våtr ,vaad", ags. wæt. wate, = gin. væte eller væti, har enten været udtalt væte (med helt gjennemført ?-omlyd, jfr. gestumr Stentofta, barutR Bjørke- torp), eller det synkoperede å har kun palataliseret det forudgaaende t, medens vokalen i rodstavelsen endnu er bevaret uforandret.*) wate forudsætter en ældre form *watie, endnu ældre *wutiai, hvortil vilde svare i gotisk med Ulfilas retskrivning wetjui. Ogsaa ellers har vi i urnordiske runeindskrifter eksempler paa, at ai i svagt betonet stavelse er blevet e: sijoster Tune (jfr. for endelsen got. blindai); haite ,jeg heder" Kragehul-spydskaftet, hateka Lindholm; dativ woduride Tune (a-stamme), o0. 8. V. Derimod er wate det første eksempel i urnordisk paa bortfald af i foran lang endevokal i stavelse med svageste betoning. Dette bortfald (i et trestavelses ord med lang rodstavelse) har altsaa fundet sted tidligere end overgangen fra -0 til -a i tostavelses ord med kort første stavelse (hino). 1) Heller ikke kan hino svare til den gl.norske bestemte artikel na, ena (akkus. hunkjøn ental), da h- vel vanskelig saa tidlig ved indvirkning fra stammen /At- kan være føiet til *ena-, fna- (af fjena- eller *jatna-). ?) I ,Dansk-norskens lydhistorie* s. 84 f. har Torp og Falk (til hvem Hol- ger Pedersen, Kuhn's Zeitschr. XXXVI s. 297 har sluttet sig) begrundet den opfatning, at dets virkning først udstrakte sig til den forangaaende konsonant, som herved palataliseredes, hvorefter den palatale lyd videre angreb rodvokalen. 12 MAGNUS OLSEN. [1908 dd I indskriften A staar verbet (i opfordrende konjunktiv) først i sætningen, ligesom i det af Nygaard, Norrøn syntax $ 339 b anførte eksempel hafi pik allan troll, som ogsaa forøvrigt med hensyn til ordstilling er parallelt med A. Et ord wate ,(han, det) væde, skal væde!" passer udmerket i en indskrift paa et bryne, da, som bekjendt, et saadant redskab maa vædes, naar det skal bruges. Eiendommelig bliver dog den mening, som fremkommer i indskriften Å efter den i det foregaaende begrundede tydning: , Horn skal væde denne (bryne)sten!")) Ved ,horn* kan her kun menes ,drikkehorn". Det er ikke rimeligt, at det i den ældre jernalder har været skik at have et drikkehorn ved haanden, naar man inde i huset eller ude paa marken skulde hvæsse med et bryne. Udtrykket , horn skal væde —* henviser derfor, hvis min tolkning har truffet det rette, til forhold, hvor drikkehornet hørte fast hjemme, til det festlige lag, hvor hornet gik rundt. Man har da vistnok brugt at væde brynet med drikkehornets indhold for derved at vie brynet. Indskriften A inde- holder vel — helt eller delvis — den formel, som fremsagdes samtidig med, at brynet blev overgydt. Paa lignende maade er efter min tydning*) enkelte vigtige ord fra en rituel formel skrevne med runer paa benredskabet (,kjødkniven") fra F løksand (Alver- sund, Nordhordland). Og i Egils saga kap. 57 reiser Egil nidstang mod kong Eirik og dronning Gunhild under fremsigelsen af en trylleformular, en hann reist rimar å stongimmi, ok segja pær formåla penna allan. ; 1) Nogen anden germansk stamme Åorna end den, som betyder ,horn*, kjen- des ikke. Om man vilde forklare horna af en for anledningen opkonstru- eret stamme *horna-, beslegtet med tysk harn eller med gin. horund, feller af *lornan-, mase. til gin. horna f. ,frilledatter*], vilde en saadan tydning svæve fuldstændig i luften og savne sprogligt og realt grundlag. — Jeg tror at kunne bortse fuldstændig fra alle de muligheder, som vilde frem- stille sig, om man læste sidste ord i Å hora, idet man opfattede r. 15 som R, hvis nederste kvist ved en feilristning var forlænget opover forbi staven. Ved saaledes at sætte sig ud over det faktisk foreliggende vilde man, saa- vidt jeg ser, ikke naa til en i real henseende fyldestgjørende forklaring. 2) I H. Schetelig's og mit endnu utrykte arbeide ,En indskrift med ældre runer fra Floksand i Nordhordland* (Bergens museums aarbog 1909). No. 13] RUNERNE PAA ET NYFUNDET BRYNE. 13 Hvis denne opfatning er rigtig, bør vi vel ved hornet, som skal væde brynet, helst tænke paa et til en gud viet bæger, en guds minmi. Overgydningen af brynet har vel fundet sted for at lægge i dette en magisk kraft, som igjen har kommet de redska- ber tilgode, hvis egg — kanske nærmest kun for et syns skyld — blev hvæsset dermed. Hvis runebrynet har været brugt til vaaben, kunde det være tiltalende ved ,horn" at tænke paa Odinsbægeret,) som man ifølge Snorre (Heimskr. Håk. s. kap. 16) drak til sigrs ok rikis komungi sinum, vel fortrinsvis ved det saakaldte sigrblöt ved sommerens begyndelse (Yngl. s. kap. 8). Mulig har Strøm-brynet faaet sin indvielse og er blevet be- skrevet med runer i krigsgudens (Odins eller en ældre krigsguds?) hov. Det er nemlig kanske ikke tilfældigt, at der, som allerede s. 4 nævnt, i nærheden af Strøm findes to gamle gaardnavne (Hofstad og Helgebostad), hvoraf vi tør slutte, at der i Strømfjorden paa Hitteren har været et sæde for hedensk gudsdyrkelse. Hof- stad synes at betyde ,tempelsted*, og her har da hovet staaet. Helgebostad, hvis sidste sammensætningsled er bölstadr, henviser derimod til menneskelig bosættelse paa et sted, som tidligere har været helligt, fordi det har ligget under et hov. Nærmeste stor- gaard ved Hofstad er Strøm (afstanden mellem disse to gaarde er 4 km.), og her kan hovguden tænkes at have boet.*”) Det kan være hans grav, som indeholdt det viede, med runer beskrevne bryne. At Strøm-brynets rituelle anvendelse har hensyn til vaaben og kamp, synes ogsaa at fremgaa af indskriften paa den anden smal- side (B), til hvis tydning jeg nu skal søge at give nogle bidrag. 1) I mythen om, hvorledes Odin satte sig i besiddelse af ,Suttungs mjøed*, spiller et bryne en vigtig rolle. Denne mythe kan dog, saavidt jeg ser, ikke tjene til at belyse Strøm-indskriften A. Om Strøm siger Kraft, Beskrivelse over Kongeriget Norge V (1832) s. 720: Strøm, 21/3 Spd., i fire Brug, en af Præstegjeldets største Gaarde, med god Skov og Saugbrug, men ubeqvem til Fiskerie, da den ligger i Bunden af en dyb Fjord*. Ligesaa stor skyld havde i begyndelsen af forrige aar- hundred Helgebostad (,,2 Spd., i fem Brug, en Gaard med god Jord og for- deelagtig Beliggenhed for Fiskerie* Kraft. Nu har Strøm næsten 3 gange saa stor skyld som Helgebostad. ro E 14 MAGNUS OLSEN. [1908 Til udgangspunkt for tolkningen af indskriften B tager jeg r. 1-5 hahaska, som jeg identificerer med gl.norsk håskt m. yfare".') Dette sidste har Sophus Bugge? og A. Torp uaf- hængig af hinanden ført tilbage paa en grundform *hunhaskan-, dannet af den rod hanh-: hang-, som foreligger bl. a. i got. hahan (af hanhan) ,hænge*, faurahuh n. ,forhæng". Gin. håski ,fare* (egtl. ,det overhængende”, jfr. vort udtryk , en overhængende fare") er saaledes nær beslegtet med gin. hættu ,udsætte for fare", hætta f. , fare", som i betydning staar det meget nær; ifølge S. Bugge *) og A. Torp (Fick Wtb.+ II s. 70) forudsætter nemlig verbet hætta et ældre *hanhatjan. hahaska har efter den givne forklaring sandsynlig havt langt nasalt å i første stavelse. Endestavelsen har derimod kanske været forkortet i dette trestavelses ord med lang anden stavelse. I den følgende del af indskriften søger jeg først at naa til en adskillelse af de enkelte ord. Det fortjener opmerksomhed, at B indeholder det samme antal vokaltegn og stavelser som Å, nemlig 8. Derved vækkes en for- modning om, at ogsaa B er — mere eller mindre strengt — metrisk bygget, og vi har da længere ude i indskriften at søge et ord, som kan danne allitteration med hahaska. Nu forekommer der i Ben h-rune netop paa det sted, hvor vi venter at finde den første betonede stavelse efter cæsur: r. 8 h i hapu begynder 4de stavelse fra indskriftens slutning. Derved bliver det sandsynligt, at r. 6—7 pi skal udskilles som eget ord. R. 8—10 hapu- er uden tvil det germanske ord for ,kamp, krig", ags. heapo-, glht. hadu- (i sammensætninger), hvormed det gl.norske gudenavn Hoör er identisk. Med p er ordet ogsaa skre- vet som første led i et mandsnavn paa tre blekingske runestene (hapuwulafr Istaby, hapuwolafr Stentofta, hapuwulafa Gom- mor), medens Kjølevig-stenen (Strand, Ryfylke) har d i hadulaikar*). hapu- er enten første led i et sammensat ord hapuligi eller et selvstændigt ord i en oblikv kasusform. Da en sammensætning 1») Uafhængig af mig har ogsaa professor A. Torp (paa grundlag af min transskription af Strem-runerne) sammenstillet hahaska med gn. hdåski. ?) Efter mundtlig meddelelse kort før Bugges doed. 3) Se om formen af dette mandsnavn S. Bugge, Norg. Indskr. I s. 273. No. 13] RUNERNE PAA ET NYFUNDET BRYNE. 15 hapuligi er mig uforklarlig,)) ser jeg ingen anden udvei end at opfatte hapu og ligi som to ord. ligi maa da være en verbal- form, prædikat til hahaska (nom.). Der kan da neppe være tvil om, at ligi er en form af det til gin. liggja ,ligge”, glht. liggen, glsaks. liggium, ags. liegan, af *ligjan (got. gan derimod uden præsens-j, efter former som ligis, 0. S. V.), svarende sterke verbum. Ogsaa i historisk gammel- norsk kan liggja bruges om håski (dog kun med tilføielse af ad- verbiet vid: håski liggr vid ,fare er forhaanden"). ligi synes at være optativ 3. person ental præsens. Det for- udsætter da en ældre form *igjai, senere *ligje, som paa grund af den palatale glyd mellem + og J kunde være blevet til ligi med langt -i. Derimod er -e bevaret i wate, hvor en dental gik foran endelsen. Hermed kan fra det senere sprog sammenlignes, at et (palatalt) 9 +10 besidder langt sterkere omlydende virkning end en dental —+ :: dreginn, men hladinn; degi, men fati, o. s. v.*) I historisk gammelnorsk er g blevet forlænget foran ? og 3. Det kan ikke sikkert afgjøres, om ligi har været udtalt med kort eller med langt g. Kanske er det sidste sandsynligst, da de to betonede ord efter sidste cæsur i den rytmisk byggede allittererende indskrift vel neppe begge har kunnet være tostavelsesord med kort rodstavelse. Naar hapu er en oblikv kasusform af hapu- ,krig, kamp", ligger det unegtelig nærmest at tænke paa akkus. ental (jfr. for endelsen magu Kjølevig)*) Men hapu maatte da være objekt for ligi, hvilket ikke er muligt; det usammensatte verbum *ligjan kan ikke tage objekt til sig, og et med en partikel sammensat transitivt verbum, f. eks. *for-ligjan (mht. verligen ,durch zu langes liegen verschlafen, versåumen, iiberh. versåumen, vernachlåssigen", der 1) hapuligi kan ikke være dativ ental af et mandsnavn eller appellativ /apu- linga-, da ng her skulde have været skrevet med Ing-runen. Ogsaa endel- sen -i i dativ vilde være paafaldende. : %) ligi kan med hensyn til endelse ikke sammenstilles med got. wilz, da dette er et gammelt rodverbum. 3) Vokativ af ordet for ,kamp* eller af gudenavnet Hod kan hapu efter sæt- ningens øvrige indhold neppe være. 16 MAGNUS OLSEN. [1908 kan bruges med et ord for ,kamp* [twrnei, tjost] som objekt), vilde ikke have mistet partikelen paa en tid, da synkope i hahaska, hali og horna endnu ikke var indtraadt.) Da det saaledes synes udelukket, at hapu er akkusativ, ved jeg ingen anden udvei end at forklare det som den lydrette instru- mental i w-stammernes bøining. I hapu er da -w kort, opstaaet af førgermansk -u (jfr. avest. buzu, lat. manu). I historisk nordisk mangler, ligesom i gotisk, en egen instru- mental i substantivbøiningen, idet denne kasus er faldt sammen med dativ (som ogsaa har optaget i sig den førgermanske abla- tiv). Derimod er instrumental i ældste gl.høitysk og i gl.saksisk (Heliand) endnu en levende kasus; i Heliand anvendes saaledes instr. (uden foranstillet præposition) ofte om midlet; desuden fore- kommer maalets instr. foran komparativ, samt den sociative instr. Vi har ikke midler til sikkert at afgjøre, naar instrumental i nordisk er opgivet til fordel for dativ. S. Bugge (Aarbøger 1905 s. 161 ff.) har søgt at paavise en instr. n. sg. regu (af en stamme *rega- yrække") paa Vimose-høvelen, men læsningen af anden rune i dette ord er usikker, og Bugges tydning af regu er derfor, hvor tilta- lende den end fra meningens side er, ikke hævet over enhver tvil. I og for sig er der intet urimeligt i at antage, at nordisk — i mod- sætning til gotisk — har bevaret en egen instrumental-form lige ned til den ældre jernalders slutning. Jeg finder det derfor ikke for dristigt at opfatte hapu paa Strøm-brynet som instr. af en u-stamme.*) I udtrykket hahaska... hapu ligi er hapu at forklare som de ledsagende omstændigheders instr.: , fare være for haanden (egtl. ligge, foreligge!) paa en saadan maade, at den viser sig som eller er forbunden med kamp"! d. v. s. ,lad fare true med kamp!" De nærmere om- 1) Jeg ser mig heller ikke istand til at begrunde den opfatning, at partikelen i *for-ltigjan skulde være bortfaldt ad analogisk vei. 2) Efter enkeltes mening gaar i w-deklinationen dativformer som vond, mOg, frid o.s. v. tilbage paa urnord. fwandu o. 8. v., hvor -u da er den indogerm. instrumentalendelse -w. Men disse dativformer uden endelse er yngre end vendi, megi (mAgiu Stentofta) o. s. v. og er kanske overførte fra akkus. ved analogisk indvirkning fra é-stammernes bøining (dat. akk. frid efter dat. akk. gest, pul 0. 8. V.). No. 13] RUNERNE PAA ET NYFUNDET BRYNE. 17 stændigheder ved faren, hahaska (gn. håski), skildres paa en spe- cialiserende maade ved hapu, idet håski kan bruges om krigsfare, fare paa havet (sjövarhåski), paa landreise o. s. v. Fra historisk gammelnorsk kjendes en lignende brug af maadens dativ (opr. instr.): brann jord loga Prymskv. 21, å fellr austan um eitrdala S0XUM ok sverdum Voluspå 36, haf gengr hridum Hae 0 röa nåmu riki Atlamål 37 (Nygaard, Norrøn syntax $ 110 d). Jfr. got. ei frauja gimands mahtar gudiskar juh valdufnja pana galausidedi at Herren kommende med guddommelig magt og vælde skal forløse ham*, unageim skalkinon ,tjene uden frygt". Se Brugmann-Delbrick, Grundriss III s. 240, Erdmann-Men- . sing, Grundziige der deutschen Syntax II s. 271 ff. Endaurharvi €t Ord igjen at forklare i Br. 67 pi. Dette synes at være samme ord som det gl.norske pronomenfor dat. sg.n. på (en sjelden, oprindeligere form end fhvi, som er dannet i analogi med hvi). Det er videre identisk med got. hei, som oversætter gr. 0: og dva, og ags. På, by, der som adverbium betyder ,derfor*, foran en komparativ ,desto" og som konjunktion ,fordi"."” Bechtel (Zeitschrift får deutsches alterthum XXIX s. 366 f.) har først sammenstillet germ. Ji med gr. v& i teie ,her, hid* (jfr. instr. pe = gr. 77 i 7705) og opfattet det som en oprindelig lokativ. Hermed stemmer ogsaa den lokale betydning af østnordisk pit ,did* (af piat, skrevet tliat i flere haandskrifter af den skaanske lov); jfr Noreen, Arkiv VI s: 373 å. Det kan være tvilsomt, hvordan pi i Strøm-indskriften B skal opfattes. Hvis denne indskrift fortsætter A (hvadenten den nu er skreven af samme mand som Å eller ikke), kan pi være kon- junktion, ligesom got. pei ,forat*, ags. py ,fordi*. Dog kan pi ikke indlede en aarsagssætning, da en saadan ikke kunde staa i konjunktiv (optativ); jfr. Nygaard $ 298 f. Formelt er det muligt at oversætte: ,Horn skal væde denne sten, forat fare kan true med kamp!" I en hensigtssætning vilde nemlig konjunktiven ligi være paa sin plads (Nygaard $ 292). Men meningen synes at 1) Om spor af den samme pronominalform i gammelfrisisk se W. van Helten, Beitråge z. Gesch. d. deutschen Sprache XIV s. 281. 18 MAGNUS OLSEN. [1908 forbyde en saadan oversættelse, idet det ikke siges, for hvem kampfaren er paafærde, naar den ikke truer dem, som i sin inter- esse har indridset runerne. Derfor turde pi være at forklare som adverbium, enten lige- som gin. pvi, ags. by med betydningen ,derfor* eller som gin. pvi , paa den maade, i det tilfælde, saaledes". Indskriften B er da tilføiet som en selvstændig hovedsætning, selv om pi hen- viser til indholdet af A: ,Horn skal væde denne sten! I det til- fælde kan kampfare true!" Det er: Naar man bare har passet paa at overgyde runebrynet med den hellige vædske, da maa gjerne fare være paafærde med kamp! ligi bliver da her at forstaa som indrømmende konjunktiv (Nygaard $ 185). Da A og B paa grund af skriftens forskjellige ductus i de to indskrifter ikke godt kan være skrevne i umiddelbar sammenhæng af samme mand, tør A ikke opfattes som bisætning til B (,lad horn væde —*, d. e. ,væder horn denne sten, da—"). Vi skulde ogsaa, om Å var en underordnet (betingende) sætning, vente, at den var indledet med et verbum i indikativ; jfr. Nygaard 8 364 b, Erdmann ls 18518 SPD) Efter den her foreslaaede forklaring af Strøm-brynets to ind- Skrifter, viser disse sig i metrisk henseende væsentlig ensartet byggede: A. wæte (wat;je?) halli himo horna! B. huhaska pr ha bu liggt! Første ,verslinje* er i begge indskrifter en regelmæssig forn- yrOislag-linje, henholdsvis af Sievers's type Å 3 og type E, me- dens anden ,verslinje" er treledet med metrisk opløsning i første led (hino, hapu). Denne eiendommelige overensstemmelse i verse- maal, hvortil intet tilsvarende findes i den senere norrøne digtning, tyder paa, at brynets to indskrifter efter indholdet hører fast sammen, saaledes at B, der anvender samme allitterations-bogstav (4-) som A, danner en umiddelbar fortsættelse af denne indskrift. Dog synes, som nævnt, ikke begge indskrifter at være indridsede med No. 13] RUNERNE PAA ET NYFUNDET BRYNE. 19 én gang, men der synes at ligge nogen tid (nogle aar eller kanske kun nogle dage) imellem dem, enten de nu begge hidrører fra samme mand eller ikke. Runeformerne for k og s i indskriften B kunde synes snarest at henvise til tiden omkring aar 700 (jfr. s. 8 f.). Men sprogfor- merne tyder dog paa, at Strøm-runerne er noget ældre, kanske endog fra første halvdel af 7de aarh. De bliver da lidt yngre end Varnum-indskriften, som ogsaa har formen Y for k. Hvis den givne tolkning i hovedsagen har truffet det rette, maa vi vel tænke os, at man har brugt at hvæsse vaaben (pile- Spidser og andre smaa egg-redskaber) med det viede runebryne for derved at overføre paa dem dettes magiske kraft. Naar man har gjort dette, har man ikke behøvet at ængstes for truende kampfare. Denne tolkning forekommer mig dog temmelig søgt, og jeg kan ikke støtte den ved analogier fra moderne overtro. Jeg nærer derfor tvil om, at det har lykkets mig at løse de vanskeligheder — af real ikke mindre end af sproglig art —, som knytter sig til Strøm-runerne. Navnlig vil vel min forklaring af hapu som instru- mental og af ligi = gin. liggi vid vække anstød. Desuden vil man maaske finde min tolkning af hali (stamme *halli-,sten*) altfor dristig og foretrække at forklare dette ord som akkus. af *hali- , mand, helt*, gin. halr. Denne sidste forklaring af hali har jeg (S. 10 anm. 2) be- tegnet som lidet sandsynlig, idet jeg fandt et udtryk ,denne mand” upassende i en indskrift paa et bryne. Umulig er den dog ikke. ,Horn skal væde denne mand" kunde være ordret gjengivelse af en formel, hvormed den unge helt overøstes med vand, forat han skulde blive usaarlig i kamp (jfr. Håvamål 158, hvor Odin siger, at han kan overøse den unge mand (halr) med vand, saaledes at han ei vil segne for sverd )): ,lad saa fare true (ham) med kamp!" I en bryne-indskrift venter vi dog, at ,væde* har en betegnelse for ,bryne" til objekt. 1) Jfr. S. Bugge, Studier I s. 371 ff. og den der citerede litteratur. 20 MAGNUS OLSEN. [1908 Høist ugjerne har jeg bestemt mig til at offentliggjøre de foranstaaende bemerkninger om Strøm-runernes indhold, hvori mangt og meget er — og efter sagens natur maa være — ganske usikkert. Jeg har gjort det i haab om, at de ialfald vil kunne aabne en diskussion fagmænd imellem af den vigtige nyfundne runeindskrift. Paa det meddelte fuldstændige tolkningsforsøg lægger jeg liden vegt; jeg ønsker det nærmest kun betragtet som en ramme om endel, som jeg haaber, brugbare enkeltiagttagelser. Ved for- enede anstrengelser vil vi forhaabentlig være naaet til en sikrere forstaaelse af Strøm-indskriften, naar om nogle aar nærværende foreløbige udgave, som jeg har skyndt mig med at faa istand, skal erstattes af udgaven i ,,.Norges Indskrifter med de ældre Runer**. En hjertelig tak bringer jeg professor dr. A. Torp, med hvem jeg til enhver tid har kunnet drøfte den her udgivne indskrift. OVERSIGT OVER OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1908 AF SAGER ÆLDRE END REFORMATIONEN AF K. RYGH DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1908. NO. 14 AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 1909 1, Brudstk. af en plade af en art sandsten, som har været brugt som slibesten for stensager. Stykket er afkløvet efter pladens længde, nu kun 6 cm. bredt. Pladen har været 35 cm. lang og 4,5 cm. tyk, paa den ene side konkavt slidt, paa den anden flad. Den bevarede sidekant, som er sterkt konvex, har ogsaa været brugt til slibning. F. paa Haukebø i Akerø pgd. i Romsdalen (paa fastlandet) i indmarken under en stor birkerod. Fra samme gaard er der før indkommet flere levninger fra et flint- verksted. Indsendt ved hr. sogneprest H. Saxlund (8396). 2. En meget regelmæssig rullesten af kvartsit med glat overflade; noget affladet oval, 10 X 7 X 5 cm. i tverm. Den har formodentlig faaet sin form af naturen, men synes at have været brugt som hammer eller knusesten, idet den har adskillige merker af slid ved enderne. Skal være f. paa Fortuna i Strin- den (8397). 3. Slibesten for stenøkser. Det er en omtr. 5 cm. tyk plade af et slags skifrig sandsten, 56 cm. lang og paa midten 19 cm. bred. Den er noget afsmalnende mod enderne, tildels maaske som følge af senere afstødning. Paa den ene side er der en trug- formet fordybning, indtil 2 cm. dyb, som har en spids oval form, og som gaar ud til pladens kanter. F. paa Rausand, Bremsnes sogn i Kvernes (8400). 4. Et omtr. vævskyttelformet stykke af grøtsten, 10 cm. langt, med et gjennemgaaende hul paa midten (dog lidt nærmere den ene side). Fiskesøkk eller vævtyngde? — Stykke af en plade af sandsten med 2, oprindelig maaske 3 hul. — En uregelmæssig eylinderformet sten med gjennemgaaende hul efter længden. — En paa midten afbrækket hein af skifer. — ,Bryne" af kvartsit- 4 K. RYGH. [1908 skifer, ogsaa aabenbart afbrækket paa midten, hvor det har været smalest. F. under jorddyrkning paa Selnes i Lensviken. De kan skrive sig fra forskjellige tider (8402 ff.). 5. Brudstk. af en spydspids af jern, c. 14 cm. langt, bestaaende af et lidet stykke af falen og den nederste del af bladet. Dette har været smalt og langt. — Brudstk. af en anden spyd- spilds'af jern 15 cm: langt Bladet, hvoraf der kun er en rest tilbage, maa have været meget bredt og næsten fladt. F. paa Nord-Eitran i Leka pgd. ,paa samme sted" som et sverd og to økseblade, som tidligere er indkomne til samlingen (nr. 6942 ff.). Om disse blev det oplyst, at de fandtes nær en stor stenrøs. Det hele er maaske at anse som et samlet fund fra vikingetiden (8408 f.). 6. Flere gravfund fra en stor røs paa Barman paa Hitteren. ANG Enegget sverd af jern i to stkr. og noget ufuldstændigt, med tykt, kort nedre hjalt og afrundet trekantet knap; klingen nu 52 cm. lang. — Brudstk. af en tveegget spydspids af jern. — Økseblad af jern, nærmest = R. 553. — Brudstkr. af en smede- tang af jern, brækket i mange stykker. — Hammer af jern som R. 394, temmelig medtaget af rust. — Ring af jern af uvis bestemmelse og et stykke bøiet jern af form som en efter læng- den kløvet cylinder, formodentlig et kantbeslag. — Et klink- søm af jern og brudstkr. af et par andre, samt nogle ubestem- melige brudstkr. — Et 16 cm. langt bryne af kvartsit, slidt baade paa de brede sider og paa smalsiderne. — Stor firesidet hein i 3 stkr., nu 47 cm. lang, men maaske oprindelig endnu længere, og et stykke af en anden hein (8413—8424). B.' Brudstkr. af et enegget sverd af jern. — Økseblad af jern, nærmest af formen R. 553 med sterkt buet egg. — Brudstk. af en tveegget spydspids af jern. — En fal af en liden kastespyd- spids af jern. — Ufuldstændig celt af jern. — Et stort knivblad af jern med fastrustede levninger af en slire; nu 18 cm. langt, men ufuldstændigt.— Et mindre knivblad af jern i to stykker. — Sigd- blad af jern i to stykker. — En samling tveeggede pilespidser af jern, de fleste ufuldstændige eller brækkede. De fleste har havt tange, men to en firkantet, smekker fal. Der har idethele været No. 14] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1908. 5 omtr. 20 stykker. Nogle af de stykker, som ser ud som tanger af pilespidser, kan mulig ogsaa opfattes som syle. — Brudstk. af et skeformet bor af jern som R. 418. — Meisel af jern med meget smal egg og udhamret bane, 8,5 cm. lang. Et andet, 8 cm. langt stykke kan mulig ogsaa opfattes som en meisel. — Flere brudstkr. af en smedesaks af jern som R. 388. — Am- bolt af jern som R. 392, meget forrustet, 7,5 cm. høi. — Avl- sten af en skifrig stenart. Den har havt form som et rør med et gjennemgaaende rundt hul, men mere uregelmæssigt ydre om- rids. Kløvet efter længden og nu kun den ene halvdel bevaret; 15 cm. lang. I den indre ende, hvor hullet tydelig har været trangere end i den ydre, har stenen øiensynlig været paavirket af ild. — Forskjellige ubestemmelige eller usikre stykker af jern. Der- iblandt en stift, hvis ene ende er ombøiet til en løkke, og som maaske er en del af en naal, en del af bøilen af en saks, nogle beslagstykker m.m. — En mindre samling klinksøm af jern, hele og i brudstkr., indtil 3 cm. lange mellem hovederne. — 4 forskjellige firesidede heiner af lerskifer, hvoraf de to kun er brudstkr. — Et stykke af kvartsit, noget lignende de almin- delige bryner og paa den ene side vistnok brugt som saadant. Men paa den anden side har det en slidningsfure lig dem, som findes paa vævskyttelformede stene. Det har derfor troligt været brugt til ildslagning ligesom disse. 9 cm. langt. — Et kort, vist- nok afbrækket bryne af kvartsit, regelmæssig formet, glat slidt overalt. — 58 perler af glas, hvoraf en ufuldstændig. En fler- hed af dem er meget smaa, ensfarvede grønne eller blaa, mest fladagtige. Nogle lidt større, som er mørkblaa, har form som aflange terninger med afskaarne hjørner. 6 er af rødbrun glas- masse, lignende brændt ler. Flere er af glasmosaik, de fleste noget større, men to smaa og cylinderformede, knap 1 cm. lange, med usædvanlige mønstre og farver. En enkelt er cylindrisk, 2 cm. lang, af blaa masse med tre ophøiede omgaaende baand, som ved indlagte hvide skraastriber har udseende af taugfletninger. — 2 perler af rav, ringformede, den ene 2,5 cm. i tverm., den anden - mindre. — Haandtenshjul af brændt ler, sterkere hvælvet paa oversiden, svagere paa undersiden, 4 cm. i tverm. Dertil, som det 6 K. RYGH. [1908 synes, et brudstk. af et lignende. — Haandtenshjul af sten, fladt paa undersiden, hvælvet paa oversiden, omtr. 3 cm. 1 tverm. — Tre smaa brudstkr. af en spandformet- urne af brændt ler, alle af kanter. Denne har været lidt udbrettet, og nedenfor den har der været en omgaaende rad af tætstaaende knopper. — Et stykke flint, som skal være f. i haugen, men dog neppe hører til gravgodset. Har nogle nyere spalteflader, men er forøvrigt dækket med kalkskorpe. Det er for stort til at kunne være brugt som ildflint. — Ægformet sten af en skifrig stenart med om- gaaende fure efter længden og en krydsende fure tvertover midten. Paa den tyndere ende er desuden en kort fure tversover den om- gaaende fure og i den tykkere ende en udgropning. Utvivisomt et fiskesøkk. Qgsaa ved dette stykke er det usikkert, om det ikke snarere hører til haugfylden end til gravgodset (8492—8517). Alle disse gjenstande er fundne paa Barman ved Barm- fjorden paa Hitteren, i en stor stenrøs, som dog ikke var meget dyb, da den laa paa en kuvet bergknaus. De under Å nævnte sager fremkom ved en gravning uden gaardeierens vidende. Da han kom til, tog han vare paa fundene og indbragte dem til mu- seet. Derved blev den ene halvdel af røsen udkastet. Da det var af betydning for eieren at faa ogsaa resten fjernet, og det ikke var muligt for museets bestyrer dengang at foretage en fortsat udgravning, tillodes det eieren paa visse betingelser selv at udføre den. Han begyndte da fra den modsatte kant. Imellem denne og den oprindelige midte fandtes et lidet rum, omsat med flade reiste Stene, men uden indhold. Nærmere midten stødte han paa de under B opførte oldsager. Til venstre fandtes jernsagerne, til høire perlerne og midt mellem disse urnestykkerne. Røsen synes at have indeholdt 2 mandsgrave og 1 kvindegrav. Det under A nævnte haandtenshjul kan vel ogsaa høre til den sidste sammen med de under B nævnte to haandtenshjul, perlerne og urnestykkerne og vistnok ogsaa kvartsstykket med den smale slidningsfure. Denne grav maa være den ældste, kanske fra overgangstiden til vikingetiden. . Noget gravrum fandtes ikke her, men stykker af skiferheller, mulig rester af et saadant, som er blevet knust under trykket af sten- massen. Klinksømmene kan neppe være af en i hel tilstand nedsat No. 14] OLDSAGSAMLINCENS TILVÆKST I 1908. 7 baad. Jernsagerne er i daarlig forfatning som saa ofte i fund fra kystegnene; tildels er de mange bræk udentvivl! frembragte ved stenmassens tryk. 7. Økse af sten, væsentlig af formen R. 11. Dog er smal- Siderne her omtrent plane i tversnittet og nakken lidt spidsere. Eggen buet og noget skjev. 24 cm. lang, ved eggen 6 cm. bred, et lidet stykke længere oppe 6,5 cm. og ved nakken 2,7 cm. Største tykkelse 4 cm. Helt slebet; dog staar oventil nogle hugnings- eller afskalningsflader igjen. Endel riper paa siderne hidrører fra finderen. F. paa Steinødegaarden i Vestnes i Romsdalen af eieren (Peter Martinussen), da han slog hø i en liden elvedal med udyrket slaatteng lige ovenfor gaarden og hovedveien. Den laa paa skraa i en liden rein med eggen stikkende op i dagen. Formodentlig har den tidligere ligget dybere, men er efterhaanden skudt op af tælen. Findestedet ligger antagelig omtr. 400 m. fra sjøen med temmelig sterk helding ned til denne (8429). 8. Oval skaalformet spænde af bronce med dobbelt plade af formen R. 652. Under optagningen er et lidet stykke blevet afbrækket. Blev fundet paa Oksvold i Sparbuen vaa- ren 1907 under harvning i den østre ende af en 15m. lang lang- haug. I 1885 blev der gravet en gang gjennem midten af denne, uden at der blev gjort noget fund. Senere er der gjentagne gange blevet pløiet over den oprindelig temmelig høie haug, hvorved den stadig er blevet lavere. I 1906 blev der under pløining brudt op nogle stenheller; det er muligt, at spænden oprindelig har ligget under disse. Omtr. 10m. i sydsydvest for denne langhaug ligger en stor rund haug. Omtr. 10m. i nordvest for den sidste gjordes paa flad mark, men maaske i bunden af en tidligere udjevnet haug, et fund af vaaben af jern, som indkom til samlingen i 1885 (8458). 0. Stor vævsten af grøtsten af alm. form. F.paa Digres- aunet, Bratsberg sogn i Strinden, hvorfra der tidligere er ind- bragt endel lignende (8471). 10. Stamme af en enerbusk, 1,60 m. lang, nedentil omtr. dem. i tverm. Er nedentil afhugset med to skraa hug. Grenene er nedentil afhugne med enkelte hug, men ikke lige ind til stam- 8 K. RYGH. [1908 men; i den øvre del er resterne af grenene længere. Er fundet i , Harøhytten" paa Harø i Akerø og kan antages at være del af tagtækningen. — Stok af furu, 1,20m. lang, indtil 3 cm. i tverm. Ved den nedre ende har den et langt, skraat hug fra den ene side; forresten afstumpet og maaske noget afraadnet i enderne. Barken sidder delvis paa. Fra samme findested. Se nærmere. om dette fund H. Saxlund i VSS. 1907 nr. 12, hvor ogsaa begge stykker er afbildede (8473 f.). Om andre rester fra sanmime sted se ndf. under nr. 77 ff. ll. Tverøkse af grøngraa, haard sten af hovedtypen R. 15. Eggfladen er paa den ene side sterkt skraat tilsleben, paa den anden svagt hvælvet. Den første bredside er i tversnittet sterkt hvælvet, næsten rygget, den anden omir. flad; den større del af den sidste er ikke afsleben, medens øksen ellers er helt sleben. Smalsiderne fladslebne, den ene bredere end den anden. Længden 11,5cm., bredden i eggen 5cm., ved nakken omtr. 4 cm., største tykkelse ved tvereggens begyndelse 2,5cm. F. for en 3 aar siden paa pladsen Teigen under Vestnes gaard i Vestnes, omtr. 400 m. fra sjøen (Flatevaagen) under jordbrydning (8475). 12. To ovale stene med omgaaende fure efter længden. Begge meget forvitrede, og den ene, som er af.en konglomerat- masse, viser nu kun delvis spor af furen. — To stkr. af sand- sten, hvoraf navnlig det ene synes at kunne være af en enegget kniv. — Et stk. af graa skifer, adskillig forvitret, som mulig er et brudstk. af en pilespids. F. paa Grønvollan under Løvvik, Stoksund sogn i Bjørnør under ny dyrkning i den jord, hvori der tidligere er gjort stenaldersfund (8478 ff.). 13. Brudstk. af et sverd af jern fra yngre jernalder, kun bestaaende af øvre hjalt, som er skyttelformet, og et 10,5 cm. langt grebstykke. I hjaltet er to hul til befæstelse af den mang- lende knap. Det blev i sin tid fundet paa nedre Fordal i Hegre under pløining ovenfor gaarden. Stedet blev ikke nærmere under- søgt (8482). 14. Økse af sten med skafthul. Forsiden og bagsiden omtr. flade, smalsiderne svagt hvælvede i tversnittet, men meget sterkt i længdesnittet, saa at de næsten danner vinkler ved skafthullet. No. 14] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1908. 9 12 cm. lang, 7 cm. tyk over skafthullet, smalsiderne jevnt omtr. 3 cm. brede. Hullet boret fra begge sider, 2cm. i tverm. i midten, 3,5 cm. ved aabningerne. F. sidste vaar under pløining paa Olstad østligst i Børsen, ikke langt fra Belsaas i Buviken, hvor flere stenaldersfund er gjort (8487). 15. Haandtenshjul af sten, fladt paa begge sider og uden ornamenter, omtr. 4,5 cm. i tverm. og I cm. høit. Ogsaa f. un- der jordarbeide paa samme gaard Olstad (8488). 16. To vævstene af grøtsten; den ene, som er ufuld- stændig, har vistnok været aflang med hul ved hver ende, den anden er liden og uregelmæssig med to hul. Ogsaa f. under jord- arbeide paa Olstad (8489). 17. Haandtenshjul af grøtsten, 3,5 cm. i tverm., vel Il cm. høit, paa den ene side orneret med radiale furer og mellem dem fordybede trekanter med toppunkterne vendende mod hullet. F. paa Belsaas i Buviken (8490). 18. Stykke af et bryne af kvartsit, afbrudt i den ene ender solen” langt, 45—5 cm. bredt, ovalt tversnit. F. paa Belsaashaugen i Buviken (8491). 19. To større klumper af flint med gamle kløvningsflader, som nu er dækkede med en let kalkskorpe. F. paa Barman paa Hitteren (8518). 20. Økse af sten med skafthul som R. 37, meget smukt og vel bevaret eksemplar, som almindeligt ved denne økseform af en brungraa, hvidspettet porfyr. 15 cm. lang, eggen 3,7 cm. bred. Som sædvanlig ved denne type er eggen ikke skarpsleben, men dog heller ikke, som ofte, ligefrem tvert afsleben. Hullet jevnt boret, 2,3 cm. i tverm. paa den ene side, 1,5 cm. paa den anden. F. paa Korsnes i Halse under minering ved veiarbeide mellem brugene Korsnes og Korsnesviken. Den laa i en 2 m. dyb sprekke i fjeldet. Gave fra finderne Nils Halle og Elling O. Megaard ved lensmand P. A. Todal (8520). 21. Gravfund fra den ældre vikingetid fra Huseby i Børse- skogn. | a. Et par ovale skaalformede spænder af bronce med dobbelt plade af formen R. 657, dog forskjellige i nogle enkeltheder, saaledes 10 K. RYGH. [1908 dækker den øvre skaal ikke hele overfladen og den har en fast knop i midten af hver af de fire felter. Det merkeligste ved dem er, at paa den ene af dem er alle 9 paasatte knopper og paa den anden 5 af dem bevarede. De er spidst hætte- formede, belagte med sølvblik og nedentil 'omgivne af en riflet ring af sølv. Bevaret er ogsaa den af en fletning af tyk sølv- traad dannede fyl- ding i de fordybede > gange mellem knop- perne. De har en- kelt charnier og naal af bronce, som har en udkløft- ning for charnieret og ender (ligesom jernnaalene) i en tilbagebøiet fjæder, som stemmer mod spændens skaal. Kun den ene naal er del- vis bevaret. Baade Fig. 1: 2 over- og underskaa- len har været for- øyldte. Den ene spænde afbildet her som fig. 1 (8524). b. 2 beslagstykker af tykt bronce, indsmalnende til den ene ende, hvor det kan sees, at de har sluttet sig til et rundt parti. Bagsiden er fordybet, og i denne fordybning er der paa det ene stykke bevaret en masse, som synes at være læder. Oversiden er fyldt med dyreformer i ophøiet arbeide, alle tæt tverriflede. De har en afgjort keltisk karakter. Oversiden sterkt forgyldt. Man kunde efter formerne mulig opfatte stykkerne som den øvre og den No. 14] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1908. 11 nedre del af bøilen af en spænde af hovedformen R. 639; men læderbelægget vilde da ikke let kunne forklares (8525). c. Trefliget hængesmykke af sølv, som oprindelig har været et beslag. Hver af fligerne er indenfor en ophøiet ramme fyldt med en bladstilk med to par akanthusblade og en kors- blomst ved den ene ende i ophøiet arbeide. Stilkene og bladene har ligesom de omgivende rammer efter midten fordybede linjer, fyldte med niello, som dog nu kun delvis er bevaret. Udenfor - rammerne ender hver af fligerne med en svagt trefliget spids med 3 ophøiede knopper, og en enkelt lignende knop er anbragt i vink- lerne mellem fligerne. Alle disse 12 knopper har været omgivne af riflede ringe og har op- rindelig været hoveder for nagler, som paa stykkets bagside senere er afskaarne, Saa at der her kun sees svage ophøininger efter dem. Derefter er stykket ble- vet indrettet til hænge- smykke ved, at der er Fig. 2. indboret et hul nær enden af den ene flig. Der er spor efter forgylding 1 alle de for- dybede partier af stykket. Dette stykke med sine planteornamenter er tydeligt af ren karolingisk oprindelse. Om trefligede smykker af lignende karakter jfr. bl. a. Undset, Chr.nia Vidsk. Forh. 1890 nr. 6 og 1891 nr. 3. S. Miller, Aarb. 1880 s. 347 ff. Jfr. ogsaa spænderne fra Mosnes i Fister (Aarsb. 1885 s. 81, fig. 22) og fra Hon i Eker (R. 670 og II s. 34). Stykker er afb. her som fig. 2 (8526). d. 3 stykker af en kjæde af sølv, det ene 12 cm. langt og de to andre, som har dannet enderne, hvert c. 4 cm. langt. Kjæden er dannet af fire, af traade flettede tyndere kjæder, som er 12 K. RYGH. [1908 lagt jevnsides. Ved enderne er der slynget en knude, og udenfor denne dannes afslutningen af en løkke (8527). e. Stkr. af antagelig 2 smaa ringe af sølv, som har havt størrelse omtrent som fingerringe. De er flettede af to runde traade og sammenføiningerne dannede ved knuder (8528). fo Biden finger finp ef Sølv - flad og glat, foran 0,5 cm. bred, men smalner jevnt af til begge sider og gaar over til runde tene, som skyder lidt forbi hinanden, idet hver ende er viklet et par gange om den anden. 19—2,2 cm. i ydre tverm. (8529). g. Nøgel af bronce. Stammen men rund og kort, knap 3 cm. lang. Fra den udgaar et firkantet skjær, som er gjennembrudt med en lang spalte og ved enden har nogle orna- mentale furer. Haandtaget, som ikke er fuldstændigt tilstede, har pæreformet omrids og er sterkt gjennembrudt. Afb. her som fig. 3 (8530). h. Brudstkr. af en anden nøgel af bronce. Bevaret er det nederste af den runde, smekre stamme og det fra denne udgaaende lange skjær uden udspaltning, lidt tilspidset mod enden. Yderst paa dets ene side er anbragt >: de saa almindelige 3 smaa tapper. Paa den anden side er fastrustet nogle rester af jern og træ. Des- uden er bevaret et brudstk. af det gjennembrudte haandtag (8531). i. To sammenhørende brudstkr. af en naal af bronce, ud- gjørende den nedre del med spidsen, tilsammen omtr. 5 cm. I. Tversnittet lidt ovalt rundt (8532). k., Endebeslag til et drikkehorn af bronce. Det er en 3,3 cm. lang cylinder, oventil I cm. i tverm., noget indsmalnende nedad og nederst gaaende over i en kugle. Har ved den øvre ende No. 14] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1908. 18 hul efter en nagl. Overfladen glat uden ornamenter. Indeni sidder spidsen af et horn, gjennemtrukket med bronceir. En lignende kugleformet afslutning af et drikkehornbeslag sees paa et beslag fra Hyrt i Vossestranden, afb. Aarsb. 1892 fig. 11 (8533). l. 11 glasperler. Deraf er to lange cylindriske af brun masse med røde spiralsnoede baand,-- to længderiflede, en større grøn og en mindre blaa, — en større ringformet af sort masse med hvide og gule zikzakbaand mellem røde rette linjer, — to flade af gjennemsigtigt grønt glas, — en klar grønlig med dybe længdefurer, — en liden tøndeformet gul med brune, sorte og hvide tegninger, — en firkantet rødbrun med stort hul og tynd væg, — en kort cylinderformet af gulbrun masse (8534). m. Ufuldstændig gjenstand af jern i to stykker, udentvivl foden af en kole (lampe) som R. 432. Det ene stykke, som er 38 cm. langt, er afbrækket i begge ender, men i den øvre mangler dog kun en liden del, som skaalen har hvilet paa. Den øverste, 16 cm. lange del, som oventil og nedentil er begrændset ved en stor knop, dannes af fire stænger, som staar lidt ud fra hverandre. Det øvrige lige ned til bruddet dannes af en firesidet stang. Det andet stykke er 66 cm. langt og bestaar af en firesidet ten, som i den ene ende har sin oprindelige spids. Der er neppe tvivl om, at det hører sammen med det første stykke; men isaafald maa et mellemstykke mangle (8535). n. Flere stykker af en saks af jern, som maa have været omtr. 30 cm. lang. Bøilen har været mindre vid end paa R. 443 (8536). 0. Spidsen af et knivblad af jern, som er rustet fast til drikkehornbeslaget (8537). p. Et 6 cm. langt brudstk. af et enegget redskab af jern, som udentvivl har været et sigdblad (8538). q. Nogle klinksøm af jern, de fleste brækkede (8539). r. Flere ubestemmelige brudstkr. af jern (8540). Ved det trefligede smykke, de keltiske beslagstykker og den tidlige spændetype (a), som er den ældste blandt de dobbeltskallede spænder og ældre end flere af de enkeltskallede, kan dette fund sikkert bestemmes som ikke yngre end Ode aarh. Indholdet viser, 14 K. RYGH. [1908 at det har været en kvindegrav. Fundet blev gjort paa det ne- derste og sydligste brug af Huseby i Børseskogn (bruget Haugan under gnr. 16, eier sergeant Eidsmo), tæt ved gaardstunet, mellem dette og veien. Her er der nu flad mark. Under gravning af en vandspringrende stødte man her paa en ende af jernstagen «m). Man grov da lidt til siden og grov derved frem det hele fund paa en strækning af knap I m.i længden og 0,5 m. i bredden og i en dybde af ikke over 0,5 m. Ben og kul blev ikke iagt- taget. Der kan dog ikke være tvivl om, at det hele er et grav- fund, og at der her har ligget en haug, som kan være bleven udjevnet, da husene blev opført paa denne forholdsvis sent ud- partede gaard. Et halvt hundrede skridt oventor stedet sees lev- ninger af en stor, omtrent udjevnet haug, og i linje med disse to steder findes der et stykke nedenfor to endnu nogenlunde bevarede hauger tæt sammen. Gaardens navn Haugan tyder ogsaa paa, at der her har været en række af gravhauger. Ud paa høsten foretog jeg en udgravning af de to nedre hauger. De var nu ogsaa meget udjevnede ved dyrkning, saa at de oprindelige kanter var usikre og mellemrummet mellem dem var opfyldt, saa at det kun dannede en sadelformet forsænkning. Ældre folk kunde mindes, at begge hauger havde været høiere med skarpe toppe. Den nedre haug viste sig nu kun at være indtil 1,25 m. dyb til grunden, som bestod af rødlig aur. Nær den søndre kant fandtes paa bunden et tyndt kullag og i dette maa stykker af brændte ben i en udstrækning af over I m. Omtrent ved den antagelige midte fandtes sammenlagte større kuppelstene, og under dem paa bunden kul og brændte ben. En anden stenlægning, hvori der var en reist helle, som stak ned i grundsanden, og en mindre, fladt liggende helle og forøvrigt kuppelstene, fandtes nærmere den nordre kant. Baade over og under stenene fandtes ogsaa her kul og endel brændte ben. To andre samlinger af ben, begge i tynde kullag, fandtes længere mod nordøst, den ene nær den antagelige kant. Der var altsaa idethele 5 adskilte samlinger af brændte ben. Ellers intet af betydning. Endnu mindre udbytte gav undersøgelsen af den anden haug. Nogle m. fra den nedre kant fandtes en regelmæssig stenlægning No. 14] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1908. ND i en rhombisk firkant, i den ene side 2 m. lang, i den anden ret- ning noget længere. Den dannedes af fladagtige større og mindre stene, tildels kun i et enkelt lag med et jordlag derunder ovenpaa auren. Paa et enkelt sted spor af kul. Disse hauger har formo- dentlig, som ogsaa deres beliggenhed tyder paa, været yngre end fundet ved gaardspladsen. 22. Aflang sten med ovalt tversnit, noget tilspidset til en- derne, 22 cm. lang. Ved den ene ende et hul. Mulig et søkk. F. paa Uglvik paa Otterøen 1 Akerø (8542). 23. Et ,bryne" af kvartsitskifer, nu 14 cm. langt, sy- nes som sædvanlig at være brækket paa midten, hvor det har været smalest. F. paa Rakvaag i Akerø (8543). Nr. 22 og 23 ér indbragte gjennem hr. sogneprest Saxlund. 24. Brudstk. antagelig af en hammer af sten, meget for- vitret. Hullet er boret fra begge sider og trangest paa midten. F. paa vestre Alstad i Skatval sogn, Stjørdalen (8548). 25. Klumper og skjerver af flint. Et enkelt stykke har lighed med en spalter med temmelig tvert tilhuggen egg. F. paa Tautra i Romsdalen paa det samme jorde, hvor tidligere flintfund er gjort, navnlig nr. 7933 ff. (8549). 26. Brudstk. af et ,brynet af kvartsitskifer, 8 cm. langt, brækket i begge ender. F. paa Tautra i Romsdalen paa den høieste del af øen (8550). Nr. 8519 f. er indsendt gjennem hr. sogneprest H. Saxlund. 27. To vævstene af grøtsten, den ene ufuldstændig, regel- mæssig tilskaarne, med hul ved den afrundede ende. Skal være f. paa Meistad i Børsen (8551). 28. Et stykke grøtsten, tilskaaret som en lav pyramide med to brede og to smale sider. Høide 5,5 cm., grundfladen 8 cm. lang. Lidt nedenfor midten et gjennemgaaende, vidt hul. Bestemmelsen uvis. Skal være f. paa Snefuglen i Buviken (8552). 29. Haandtenshjul af grøtsten, 3,3 cm. i tverm., 0,7 cm. høit. Fladt paa begge sider, men paa oversiden med afjev- nede kanter. Skal være f. paa Kottan i Melhus (8553). 30. Brudstk. af et kar(?”) af marmoragtig sten. Det maa 16 K. RYGH. [1908 have havt et tverm. af omtr. 32 cm. udvendig og 22 cm. indvendig og har været omtr. 5cm. dybt. Det bevarede stykke udgjør knap "/4 af den hele omkreds. Midt paa brudstykket gaar der en hori- zontal afløbsrende ud gjennem væggen, som her er udvidet udad. Karrets indvendige side er glat poleret, den udvendige kun jevnt tilhuggen. Paa undersiden viser stykket en brudflade, hvoraf skjønnes, at det har hvilet paa et fodstykke. Kan neppe forklares anderledes end som del af enten en døbefont, et vievandskar eller en piscina. Er f. i en røs af rydningssten paa Huseby i Børse- skogn nedenfor den nederste af de to bygningstomter, hvoraf den ene sandsynlig er tomten af en kirke. Dette gjør det ogsaa tro- ligere, at stykket er af et kirkeligt kar (8554). 31. Tverøkse af sten af typen R. 15. Den er kun 9,5 cm. lang, 5 cm. bred ved eggen, 4 cm. ved nakken, paa midten 2,5 cm. tyk, af en sortgraa sten, snarest haard skifer. Smalsiderne temmelig flade, den ene bredside jevnt hvælvet i begge retninger, den anden temmelig flad indtil 2 cm. fra eggen, hvor den buede tverslibning begynder. Egglinjen noget buet. F. paa Kvamman i indbygden paa Frosta inderst paa den lavtliggende flade" søn- denfor gaarden, under dyrkning af myrland i en dybde af omtr. l/, alen. I det samme strøg af bygden (indenfor Liavandet) er der paa nabogaarden Hojem paa forskjellige steder fundet to spidser af flint (8556). 32. Nakkestykket af en økse af sten, som er afbrukket midt over skafthullet. Den har været af en form med hullet nær nakken (jfr. R. 28). Brudfladerne sees at være noget forvitrede efter bruddet, som altsaa maa være foregaaet i gammel tid. Styk- kets længde 5 cm. og bredden over hullet den samme. F. !/, m. dybt i grusjord paa Orvik paa Otterøen i Akerø (8557). 33. Et 10 cm. langt brudstk. af en hein af lerskifer, slidt paa den ene bredside og den ene smalside, ved bruddet meget tynd. F. paa øen Orten i Akerø, nær 1 m. dybt i en grusbanke. Gave fra hr. ordfører Peder Orten (8558). 34. Firesidet hein af kvartsitholdig skifer, 14 cm. lang, slidt paa 3 sider. F. knap 1 m. dybt i en myr paa den samme ø Orten. Gave fra hr. Sivert I. Orten (8559). No. 14] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1908. 17 Nr. 32—34 er indsendt ved hr. sogneprest H. Saxlund. 35. Økse af sten uden skafthul af nogen lighed med R. 11. Eggen er ligelig tilsleben fra begge sider, bredsiderne hvælvede baade i længdesnit og i tversnit, dog ikke særdeles sterkt. Af smalsiderne er den ene næsten plan i tversnittet, den anden lidt mere hvælvet. 16,5 cm. lang, 4,3 cm. bred ved eggen, noget over 3 cm. ved nakken, største bredde nedenfor midten 4,6 cm. Paa midten 3 cm. tyk, nær nakken 2 cm. Eggen har været noget buet, men er adskillig afstødt efter fundet. I hovedtypen ligner den en økse (nr. 8232), som i forrige aar indkom fra Søfting i samme grænd af Vefsen. iIndsendt gjennem hr. lensmand Th. Havig af en gammel mand, som for en 60 aar siden fandt den paa sin faders gaard Holand i Vefsen (8560). 36. Ny samling af flintstykker fra bopladsen paa Draget paa Bolsøen i Bolsø. Enkelte af stykkerne kan opfattes som til- dannede redskaber: flekkeknive, skrabere og spaltere. Mange af stykkerne dækkede med hel ny kalkskorpe (8561). 37. En fod og et haandtag af et antagelig middelaldersk, rødbrændt lerkar eller af to saadanne. F. i et til Akerø kirke- gaard nyt indlagt stykke, hvor man i en dybde af 2—3 alen har stødt paa flere lignende brudstkr. Det ser ud til, at der her har - Staaet et hus, som maa være nedbrændt, med en af store, noget ujevne stene muret kjelder under. Gave fra hr. sogneprest H. Sax- lund (8562). 38. Pilespids af graa skifer af typen R. 86. Af tangen er en liden stump afbrækket og odden lidt ufuldstændig. Nu omtr. 9,5 cm. lang, ovenfor agnorerne, som delvis er afbrækkede, 3 cm. bred. Erhvervet paa Eidet i Aure. Den nuv. gaardeier fandt den blandt efterladenskaber efter den forrige; men han mente at have hørt, at den skulde være fundet i en ager paa fladen nedenfor gaarden (8563). 39. Brudstk. af en flad sten af temmelig haard masse, hvis ene bredside viser temmelig sikre tegn til, at den har været brugt som slibesten for stenredskaber. Den ene kantside kan mulig ogsaa være brugt til slibning af hulmeisler. F. paa Leirdali Aure, en fraskilt part af prestegaarden, under opbrydning af ny på 18 K. RYGH. | 1908 ager. Det manglende stykke blev forgjæves eftersøgt. Stykket er nu 13 cm. langt, bredden, som er den oprindelige, 10 cm., vel 3 cm. tykt. Gave fra hr. postaabner L. A. Todal (8564). 40. Oval sten, 105 X 9 X 8 cm. i tverm. med omgaa- ende fure efter længden. Stenen hvidagtig og som sædvanlig ved dette slags redskaber meget haard. F. paa Vika paa Vega i Helgeland (8565). Pa 41. Vævsten af grøtsten af almindelig form, vel tildannnet. F. paa Gaustad paa Byneset (8566). 42. Et 65 cm. langt brudstk. af en spydspids eller en dolk af flint. Stykket har været af bladets midtre og bredeste del og er afbrækket ved begge ender. Største bredde 3 cm. Flinten er mørk brunlig med lysere flekker. F. i en ager paa Tautra i Romsdalen (Knut T.). Gjødselen i ageren var blandet med muld fra det 'sted, hvor flintskraberne nr. 8070 ff. tidligere blev fundne, saa at der er mulighed for, at stykket er kommet med mulden fra dette sted. Indsendt ved hr. sogneprest Saxlund (8568). 43. Tveegget sverd af jern. Bevaret er 61 cm. af klingen med det nedre hjalt, som ligner R. 493 og er 8,5 cm. langt. Ind- sendt fra Ressem, Malme sogn i Beitstaden og formodentlig f. der; men nærmere oplysninger har hidtil ikke været at erholde (8570). | 44, Nogle brudstkr. af jern, deriblandt stkr. af et par nagler eller spiger og et stykke, som synes at være bladet af en smal- bladet kniv. — Hein af. skifer, c 20 cm. lang; lidt Slidt paa alle fire sider, men især paa den ene. F.i udkanten af en haug paa Eidem paa Vega under en udgravning, som isommer fore toges af samlingens bestyrer. Haugen, som nu var temmelig af- jevnet, laa tæt ved og var næsten sammenhængende med den, hvori gaardeieren i 1907 under en kjeldergravning gjorde fundene nr. 8282 ff. Haugen var 6—7 m. i tverm., havde om kanten endel sten, men bestod forøvrigt af fin flyvesand, som ogsaa danner undergrunden under græstorven paa gaarden idethele. 25—30 cm. under overfladen var der over hele haugen et tyndt lag kuljord med enkelte stykker rent kul; paa et sted ved midten var dette lag bøiet ned i en bue. I dybden gik 2 tykke strenge med skjæl- No. 14] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1908. 19 sand med 3 m. indbyrdes afstand gjennem haugen; paa et kort stykke ogsaa en tredie streng. Ellers iagttoges intet. De i ud- kanten fundne sager kan ikke have hørt til hovedbegravelsen (8571 6). 45. Yngre jernalders fund fra Eidem paa Vega. a. 4 haandtenshjul af skifer, alle flade paa undersiden og svagt hvælvede paa oversiden, af noget forskjellig vidde og høide, fra 3 til 4 cm. i tverm. og 0,8—1,3 cm. høie. Uden orna- menter. Hullene lidt videre nedentil end oventil (8573). b. Haandtenshjul af bly, fladt eller lidt konkavt paa undersiden, svagt hvælvet paa oversiden, vel 3 cm. i tverm., 0,6 cm. høit. Veier 32 gr. (8574). c. Lidt ufuldstændigt haandtenshjul af brændt ler i to stykker. Har været 4 cm. i tverm., 0,6 cm. høit. Undersiden flad, oversiden hvælvet (8575). d. En eiendommelig gjenstand af skifer, som nærmest ser ud som halvdelen af et tvert gjennem hullet overbrækket, tykt haandtenshjul. Dette har det dog neppe været, skjønt det er sand- synligt, at det er kløvet i gammel tid. Det er 2,8 cm. i største tverm., nær 2 cm. høit, fladt paa begge sider. Det merkeligste ved det er, at der fra kantsiden er indboret to hul, som gaar kon- vergerende ind mod det oprindelige midthul. Mellem begge disse er en indskjæring i kanterne, som maa være bestemt for en om- binding. Stykket har mulig været brugt ved vævning (8576). e. 3 stykker flint, vistnok brugt som ildflint. Paa det største sees kanterne tydelig afslidte (8577). f. Flere stykker, som passer sammen til et 12 cm. langt, meget smalt knivblad af jern med tange, øiensynlig meget slidt (8578). g. 2 ufuldstændige pilespidser af jern med tange (8579). h. Flere stykker af en skjoldbule af jern, som har havt en form lig R. 564 med en bred, flad indsmalning over randen. Den laa med aabningen nedad, fyldt og omgivet af sand. Af dens øverste del var kun rust tilbage. Af kantdelene havde noget mere kunnet optages sammenhængende, hvis den ikke var blevet naaet af en hakke, før man blev opmerksom paa rustfarven i sanden (8580). 20 K. RYGH. [1908 i. Nogle spiger, firesidede smaa bolte og tener af jern (8582). Dette fund gjordes i en sterkt udjevnet haug søndenfor og nær ved den ovenfor omtalte, hvori nr. 8571 f. fandtes og kun nogle skridt fra den i 1907 udgravne kjelderhaug. Kanterne var usikre. Den blev gjennemgravet fra nord til syd i en bredde af 7m. Under græstorven fandtes over det hele et lag af rullestene. Ovenpaa stenlaget og lige under torven fandtes i den vestlige del de under ? opførte sager, som maa skrive sig fra en senere tid. I den østlige del fandtes under stenlaget i en dybde af 50—60 cm. klinksømmene i en rad fra nord til syd. De kan ikke have hørt til en nedsat baad. Paa nogle steder var der under stenlaget sterkere lag af fladagtige stene, navnlig paa to steder med omtr. 3,5 m. indbyrdes afstand i vest—øst. Under det vestlige lag fandtes skjoldbulen under en flad sten, liggende i sanden. Paa det østlige sted, ligeledes under flade stene, men liggende i sanden, haandtenshjulene og flintstykkerne sammen med gjennemrustet træ og forrustede jernstykker, hvoraf knivbladet har kunnet udskilles. Det hele laa i en saa tæt klump, at det utvivl- somt maa have været nedlagt i en æske eller pose. Af ben fandtes kun øverst oppe i haugen nogle stykker, som ikke kan være menneskeben. Det kan sluttés, at der i denne haug har været to begravelser, en mandsgrav mod vest og en kvindegrav mod øst. — Paa samme jordbanke, hvor disse 3 hauger har ligget tæt sammen, har der tidligere vistnok været flere. Længere øst er der nemlig engang under gravning af en jordkjelder fundet et økseblad og en lang hein. Endnu længere øst er banken blevet planeret ud for at skaffe en flad plads for husene. Ved hovedbygningens nordøstre hjørne er der engang fundet en skjoldbule og en spydspids. Der maa saaledes her have været en hel gravplads fra vikingetiden. 46. Ældre jernalders fund fra Eidem paa Vega. a. 2 korsformede spænder af bronce i det væsentlige lig R. 253, knap 7 cm. lange. Af afvigelser kan fremhæves, at hjørnerne i den nederste trekantede flade er mere afrundede, og at bøilen ved begge ender afsluttes med en glat firkantet plade. Knopperne er flade eller lidt konkave paa bagsiden. Spænderne 21 = No. 14] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1908. er meget gjennemirrede og skrøbelige, især den ene. Naaleholderen er paa begge dækket af en klump uldtøi; af spiral og naal intet bevaret, derimod endel af bøilen for naalespidsen. Den ene fandtes dækket af et lag næver, under hvilket der var levninger af uldtøi (8583). pek merakbronee ed em Aydred No indrertvenmn dannet af en tyk, omtr. rund ten, som langs den ydre side har en bred fure, men ellers er glat. Den kan vel opfattes som en ring til et nøgleknippe eller lign., jfr. R. 163 og 165. Paa grund af dens ringe omfang kan dog ikke mange gjenstande have hængt i den. —Fastrustet til den er et stykke af et fladt baand af jern» som vel er en del af en gjenstand, som har hængt i den, samt levninger af en tyk snor af ulden traad (8584). —c. Et brudstk. af bronce, som ligner den øverste del af en nøgel som R. 163, dannet af et 0,6 cm. bredt baand, som er bøiet om i en løkke og nedenfor denne slutter tæt sammen, 2,2 cm. langt. Af ornamenter sees kun fine striber langs kanterne. I løk- ken sidder et brudstk. af en smekrere ring, som har havt et ydre tverm. af 1,5 cm. Af ringens stilling i løkken kan sluttes, at den ikke kan have hængt paa den under b omtalte ring (8585). d. Nogle vanskelig bestemmelige brudstkr.: Et stykke af læder og bronce, maaske af et belte, stykker af en tykkere og af en tyndere ring og et stykke med levning af en nagl eller ring, alt af bronce (8586). e. Skjoldbule af jern, omtr. lig R. 221, men med nedad skraanende rand. Den øverste spids afbrækket; men ellers er den hel (8587). | f. Spydspids af jern af formen R. 211 med modhager, omtr. 28 cm. lang. —Fastrustet til den er noget træ foruden sand og smaastene. Ft stykke, som vel maa opfattes som en dopsko med isiddende træ, har maaske hørt til spydets skaft (8588). g. Saks af jern, som har været nedlagt i et futeral af træ, hvoraf endnu meget er bevaret. Form og størrelse kan derfor ikke ganske sikkert bestemmes. Det kan dog sees, at den ligesom R. 172 ikke har havt udvidelse i bredde i bøilen. Længden nu omtr. 18 cm.; men knivenes spidser er afbrækkede (8589). h. Brudstkr. af et knivblad af jern med en slire, som 92 K. RYGH. [1908 synes at have været af træ med belæg af jern. 2 stkr. af et andet knivblad af jern (8590). i. Brudstkr. af redskaber af jern, som har havt en smekker fal, maaske pilespidser med meget smalt blad. Der har ialt været 5 eller mulig 6 (8591). k. En fiægtekrog af jern, 2,5 cm. lang (8592). Il. Nogle nagler og beslagstykker af jern (8593). m. En regelmæssig oval sten af kvartsit, som paa den ene side har en slidningsfure af ganske samme slags som paa de vævskyttelformede stene, og som derfor vist har været brugt til at slaa ild med. En klump, som synes at indeholde svovlkis, laa nær ved den (8594). n. Et stykke flint, dels med oprindelig kalkskorpe, dels med afspaltningsflader (8595). Dette fund er gjort i den ene af to røser paa Moen, et udeng under Eidem, nær sjøen og omtr. I km. i vest for de tidligere omtalte hauger. Røsen har været 7 m. i tverm. og 1,5—2 cm. høi. Den var iforveien delvis udgravet af folk paa gaarden, som derved havde stødt paa et kammer af reiste stene. Deraf havde de gjennemsøgt den østlige halvdel. Omtr. ved midten fandt de den ene spænde, stykkerne b—d og h—i, alt efter sigende liggende nogenlunde samlet. Ved den fuldstændige undersøgelse, som sam- lingens bestyrer foretog, viste kammeret sig at være godt 2 m. langt, 70 cm. bredt i vest, 80 cm. i øst, dannet af reiste, flade og tykke stene, omtr. 50 cm. høie, og dækket med flere flade stene, lagte tversover kammeret. Sidestenene var udvendig støttede med tillagte svære stene. Røsen var omtrent udelukkende dannet af sten ovenpaa bundsanden. Kammeret var fyldt med sand. Mellem midtpartiet og den vestre ende fandtes nær den søndre side lev- ninger af træ i et fladt lag, maaske rester af en kiste. Under dette laa den anden spænde paa ryggen paa et stykke næver. Den opadvendte hulning af buen var fyldt med rester af brunt og sort uldtøi. Den var overordentlig skjør og kunde bare med møie pilkes frem af sanden. Jevnsides med den, men tæt ved den nor- dre sidevæg fandtes skjoldbulen, liggende paa siden med aabningen vendende halvt opad, fyldt med og omgivet af sand. Der kan No. 14] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1908. 23 ikke her have været plads for et helt skjold, med mindre det har været stillet paa kant. Nær skjoldbulen fandtes hægtekrogen (nr. 8592). Noget vestenfor spænden fandtes spydspidsen og saksen nær sammen ved den søndre side og tæt sammen dermed stenen nr. 8594. Alle de fundne sager laa omtr. 30 cm. dybt i sanden og altsaa et godt stykke over kammerets bund. Sanden maa være fyldt i ved gravlægningen. De forskjellige tings plads, navnlig spændernes, er vanskelig at forklare. Det fremgaar tydeligt af flere ting, at sagerne ikke har ligget paa baal, hvorfor det maa antages, at liget har været nedlagt ubrændt. Den først fundne spænde kunde antages at have ligget ved beltet, den anden ved den høire skulder. At der skulde være nedlagt to lig, et mandligt og et kvindeligt i det snevre rum, synes lidet troligt. Det maa da snarest antages, at det har været en mandsgrav. Fundet kan vel henføres til det 6te aarh. Kun nogle faa skridt vestenfor denne røs laa en anden, som havde en fordybning i midten. Den blev gjennemgravet ved samme anledning. Yderst var den temmelig fri for sten; men derefter stødtes paa en muret kant af tillagte stene, som har støttet den indre røs. I midten var et kammer, omtr. 3 m. langt, dannet af svære reiste stene, som havde en flad side indad. Overliggere manglede; rummet var fyldt med sand, hvori der fandtes nogle strimer af kuljord. Ellers intet af indhold. Det sagdes, at en mand for lang tid siden skulde have taget flade stene fra haugen, og at han derunder havde fundet nogle ,rare ting af messing." Kammeret er vel saaledes dengang blevet gjennemrodet, og dets indhold bortført. Flere sikre hauger findes ikke nu paa dette sted, men adskillige tvivlsomme forhøininger. 47. Spydspids af sort skifer, 21 cm. lang, indtil 3,5 cm. bred. Bladet har ikke midtryg, men hvælvede sider. Tangen meget bred, adskilt fra bladet ved korte, rette indskjæringer. F. paa Reksen paa Fjeldværøen, Fillan sogn paa Hitteren i en stenrøs i Steinskaret ovenfor gaarden (8596). 48. Ufuldst. spydspids af lysgraa skifer. Endel af od- den mangler, nu Qcm. lang, paa bladets midte 3,3 cm. bred. Har midtryg, som paa den ene side er noget afskallet. Tangen er 24 K. RYGH. [1908 omtr. 4 cm. lang, dannet ved jevn indsmalning og ved affladning af midtryggen. — 3 ovale stene med omgaaende fure efter længden, af noget forskjellig stenart og form. Disse stykker er f. paa samme gaard Reksen paa Fjeldværøen i en myr. De laa under myrlaget ovenpaa et sandlag med omtr. 4 skridts afstand mellem spidsen og de ovale stene. Dette er et nyt bevis for, at disse stene kan tilhøre arktisk stenalder, om de end ogsaa kan forekomme i senere tider. Findestedet ligger omtr. 300 m. fra sjøen (8597 f.). 49. Økse af sten med ufuldendt skafthul, af en noget mere undersætsig form af typen R.37. Som almindeligt ved denne økseform er den af en spettet, hvid og grøn, porfyr. Den er 11 cm. lang, 6 cm. tyk over skafthullet og 4 cm. bred ved eggen. Forsiden har en midtryg, medens bagsiden er flad. Hullet er boret fra bagsiden, omtr. 1,5 cm. dybt. I midten af bunden er der en svagt ophøiet spids tap. Paa en anden økse af samme form med ufuldendt skafthul, nr. 2493 fra Sundnes paa Inderøen, er hullet paabegyndt fra forsiden. F. for nogle aar siden paa Steinseng i Ogndalen (8600). 50. Spydspids af graa skier af formen R. 86. Den er 15,5 cm. lang, bladet indtil 4 cm. bredt. Rygning efter midten, som er affladet over tangen. Den ene side adskillig afflaget. F. for længere tid siden paa Hildset paa Dønna, Herø pgd. i Helge- land (8607). 51. Økse af sten af spidsnakket type. Den er nu endel afflaget, men har oprindelig været helt sleben. Bredsiderne er sterkt hvælvede i længdesnittet, mindre i tversnittet, eggen omtrent lige meget tilsleben fra begge sider. Smalsiderne noget afrundede. 14 cm. lang, 4 cm. bred ved eggen, som er noget buet og lidt skjev. F. paa Selnes i Lensviken under pløining i jord, som har været dyrket i omtr. 20 aar. I nærheden af den fandtes den mindste af de nedf. omtalte ovale stene (8610). 52. Fire ovale stene med omgaaende fure efter længden af forskjellig størrelse og stenart, fra 14 til 9,5 cm. lange. Den mindste f. nær den ovf. omtalte økse. Fra Selnes i Lensvi- ken (8609). No. 14] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1908. 25 53. Søkk af grøtsten, flad og vævskyttelformet, 21 cm. lang, 52,5 cm. i tverm. Har et hul ved den ene ende. Langs den ene bredside er en fure, som gaar fra hullet, men ikke helt ned til den anden ende og derfor ikke kan have havt nogen praktisk betydning. Ogsaa f. paa Selnes (8608). 54. En aflang rund søkk af brændt ler, 11 cm. lang, med et gjennemgaaende hul efter længden og desuden mod sædvane nogle hul fra siden ind til midthullet. F.i dyrket jord paa den - samme gaard Selnes (8611). 55. Haandten s- hjul af grøtsten, over 5 cm. i tverm., fladt paa begge sider, men noget afskallet. Foruden hullet i midten er der et mindre hul nær kanten, vist senere indboret. F.ien ager under pløining i nær- heden af nogle stenrøser paa den samme gaard Selnes (8612). 56. Fire pladeformede, temmelig uregelmæssige stene, skifer og grøtsten, med hul ved den ene kant, vist brugte enten som vævstene eller som søkker. F. paa samme gaard Selnes (8613). 57. Hein af blaaskifer, 17 cm. lang, og et brudstk. af et ypryne" af kvartsitskifer, den første f. nær haandtenshjulet, det andet i en stenrøs paa samme gaard Selnes i Lensviken (8615). 58. Brudstk. af et bryne af kvartsit af almindelig flad- agtig form, 9,5 cm. langt. F. paa Dyva (Megaarden), Laanke sogn i Stjørdalen. Gave fra hr. Ivar Dyva (8619). 59. Liden, oval skaalformet spænde af bronce af meget gammel type, beslægtet med R. 642. Den er fuldstændig lig med samlingens nr. 3847 (se Aarsb. 1888 s. 170 og fig. 14), og da begge vides at være fundne i en ager, hvor der er udjevnede hauger, er der ingen tvivl om, at begge hører til samme grav, og at de har været nedlagt som par. Afb. her som fig. 4. — Et af to led bestaaende stykke af en sammensat perle af glas med blaat belæg. F. paa Dyva Megaarden (søndre mellem, ikke paa samme brug som nr. 58), Laanke sogn i Stjørdalen i en age 26 K. RYGH. [1908 hvori der endnu sees forhøininger efter 4 hauger, liggende nedefter en helding, de to nederste jevnsides. Fra dette gravfelt skriver sig ogsaa samlingens nr. 640 fø. og 673, begge fra Æ. J. (jfr. R. 319), samt nr. 675 f. og 6055 ff., begge fra Y. J. (bl. a. med en del af en spænde som R. 639). Derimod er samlingens nr. 6050 (2 ovale spænder som R. 647) fundne paa det mnordenfor liggende Øvre Dyva. Fundene er komne frem efterhaanden under pløining, og der kunde ikke nu paa stedet oplyses, paa hvilket sted hvert fund var gjort. Søndenfor ageren er der i samme linje paa en bergknaus en haug, hvori der engang synes at være gravet noget i midten. Det er tænkeligt, at fundet fra Æ. J. kan være gjort her. Fundene paa ageren sees ogsaa at skrive sig fra en tidlig del af Y. J. (8621 f.). 60. Hammer af sten af formen R. 46. Adskillig forvitret og kanterne noget afstødte. Hullet er dannet paa den maade, at der er udhullet en dyb grube paa hver side, hvorefter den midterste del er ret og glat boret. F. paa Bergsveet, Skatval sogn i Stjørdalen (8623). 61. Bryne() af haard sten med regelmæssig firesidet tver- snit og glatte sider. Den ene ende noget afrundet; ved den anden gaar den ene sideflade over i en skraa flade, hvorved der dannes ligesom en tveregg. Denne synes dog for tver til, at stykket kan opfattes som meisel eller økse. F. paa samme brug Bergsveet (8624). 62. Søkk af grøtsten, 13,5 cm. lang med rundagtigt tver- snit. Nær den ene ende er et hul, hvorfra der gaar en fure om enden. Ligeledes f. paa Bergsveet (8625). Nr. 60—62 er gaver fra Ole Bergsveet og Marine Johans- datter Bergsveet. 63. Etslags kar af grøtsten, firkantet med udskraanende vægge, 12,5 cm. i tverm. og 1,5 cm. dybt. Fra bunden gaar ned en firkantet søile, som udvides nedad, og i hvis underside er ind- boret et dybt firkantet hul. Maaske at opfatte som en lampe; hullet kan være beregnet paa at anbringes paa en træstok. — 2 vævstene af grøtsten, smaa og velformede. F. paa Risan i Børsen (8626 f.). No. 14] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1908. 27 64. Enegget kniv af rødbrun skifer, nærmende sig til R. 55, men med kortere og bredere blad og derfor større krumning af eggen. Paa underkanten er der en fremspringende knop mellem bladet og skaftet, men ingen tilsvarende paa den øvre kant. Den konkavt buede ryg har en temmelig tver eggslibning, uden at dog kniven tør. betegnes som tveegget, 9,5 cm. lang, bladet indtil 3 cm. bredt. Afb. her som fig. 5. En liden samling flintskjerver, hvoraf maaske nogle tildannede til skrabere. Desuden nogle fliser arken. paa den bekjendte fundplads paa Bølestrand i Flatanger. Kniven f. under pløining nederst paa pladsen, hvor man først begyndte at gjøre fundene (8632 f.). Fig. Bo I. 65. Flintkjerne med afspaltningsflader. Kun paa et par steder oprindelig kalkskorpe. F. !/» m. dybt i grusjord paa Tal- stad i Frænen. Gave fra hr. gaardbr. Ingebrikt Talstad ved hr. sogneprest H. Saxlund (8639). 66. Bryne af meget haard sten, firesidet, af regelmæssig form, udentvivl brugt som slibesten for stenredskaber. Har været brugt til slibning paa tre sider, men især paa den ene bred- side. 16 cm. langt. F. paa Akerø prestegaard. Gave fra hr. sogneprest H. Saxlund (8640). 67. Liden flintblok, af form og størrelse næsten ganske lig S. Miller 7, med tætte, smale afspaltningsflader rundt omkring. Omtr. 5 cm. lang. F. paa Aasmulen i Lensviken (8641). 68. Et noget tvivlsomt stykke af sten, som dog vistnok maa opfattes som en tildannet hammer. Det er isaafald en na- turlig aflang rullesten, som ved tilhugning af den ene halvdel er 28 K. RYGH. [1908 formet til øiemedet. Betegnende er bl.a. det forskjellige udseende af overfladen paa den tykkere og den tyndere, tilhugne del, idet den første er naturlig glat, den anden hakket og ujevn. Af det tilhugne parti er den inderste del noget smalere og tyndere. 8cm. langt. F. paa Tautra i Romsdalen (Knut T.), I m. dybt blandt grus og sten under grøftegravning. Flintsagerne paa Tautra pleier at ligge mindre dybt (8642). | 69. Skraber af flint med tilnærmelse til skeformet type. Den ene længdekant udbuet, den anden svagt indbuet, den ene tverende ret med skraberegg, den anden smalere og klumpet. Den ene side dannes af en eneste spalteflade med slagbule ved den tykke ende. 8 cm. lang, indtil 4,5 cm. bred. — 4 flintflekker, hvoraf ialfald den ene synes bestemt til skraber; en anden er glat- slidt i den ene, smale ende (brugt til ildslagning?). — Et par klum- per af flint. F. paa Tautra i Romsdalen i det tynde muldlag lige under lyngtorven paa samme brug som frg. nr. og omtrent naa samme sted som de smukke skrabere nr. 8070 ff. (afb. VSS. 1907 nr. 9 s. 3 f), flintfundet nr. 8251 ff. og maaske ogsaa flint- dolken nr. 8568, se ovfr. nr. 42 (8643). 70. Lidet brudstk. af en kjedel af grøtsten, f. paa samme brug paa Tautra i en banke vest for husene (8644). 71. Firesidet bryne af sterkt forvitret skifer, slidi paa alle sider. F. !/3 alen dybt i en myr nordlig paa øen Orten i Akerø (8649). : 72. Overstykke og saale af en eller to sko af skind. Over- stykket har kun én søm ved ankelen paa den indre side. Omkring aabningen, som er paafaldende trang, er der udskaaret lidser for en trækrem. Stykkerne viser i arbeidsmaaden megen lighed med skoene fra Tautra (nr. 8203). Overstykket er gjort af dobbelt skind. Af saalen findes nu kun et enkelt lag skind. F. i ruinerne af en formentlig gamme, bygget af myrtorv og kviste med stensat gulv, 2 m. under nuværende overflade, sydlig paa øen Orten i Akerø. Stykkerne laa i hver sin ende af rummet og i noget forskjellig dybde, men kan dog derfor mulig have hørt til samme ska (8650). Nr. 68—72 er indsendt ved hr. sogneprest H. Saxlund. No. 14] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1908. 29 HE PMPrudstky affetenespenismerd af ferngendlen langt stykke af tangen, 18 cm. af klingen med meget afrustet og defekt egg og et nedre hjalt af form som R.491. Har længe ligget paa nedre Faanes paa Frosta og er formodentlig fundet paa gaarden. Gave fra hr. Andreas J. Vigtil (8653). 74. Haandtenshjul af grøtsten, næsten fladt paa begge sider, Knap 4 cm. i tverm., noget afkløvet. Paa begge sider orneret med en rad indskaaerie trekanter med toppunkterne vendende mod hullet. Skal være f. paa Ølsholm i Buviken (8658). 75. En stor samling af myrpæle af furu og løvtræ, idethele over 160 stykker. De skriver sig alle fra Akerø preste- gjeld. De gaarde, paa hvis grund de er fundne, er Smaage, Solem og Sæter paa Gossen, Uglvik, Akselvold og Raknes paa Otterøen, Harnes paa Harø og øerne Tautra, Sandø og Magerø. Det største antal er kommet fra Smaage, Uglvik, Tautra og Akselvold. Om disse pæles form og de forhold, under hvilke de forekommer, hen- vises til de udførlige beskrivelser i H. Saxlunds afhandlinger i VSS. 1907 nr. 3 og nr. 12, hvor ogsaa enkelte af dem er afbil- dede. Gave fra hr. sogneprest H. Saxlund, som selv har indsamlet dem (8660). : 76. Et stykke af træ, der kunde opfattes som en kølle, nu 35 cm. langt. Opfatningen af det som kølle er betinget af den ikke usandsynlige antagelse, at den smalere hals, som gaar rundt om- kring det, er fremkommen ved slid ved dets anvendelse til bank- ning. Se VSS. 1907 nr. 3, hvor stykket er afbildet i fig. 3 (8661). 71. Ufuldstændigt traug af træ (rogn?), nu 52 cm. langt, i flere stykker, som nu ikke passer nøiagtig sammen, da træet har trukket sig noget under tørringen. Dets dybde har været temmelig | ringe. — Stykker af en spydformet gjenstand af træ. F.i Harøhytten paa Harøen i Akerø. Se VSS. 1907 nr. 12, s. 8. 78. Et sideror(?) til et mindre fartøi af træ, 67 cm. langt. Se VSS. 1907 nr. 12, s. 10, hvor stykket er afbildet (8663). 19. Rester af træ fra ,Harøhytten": stykker af stokker, kvi- ster og grene og rester af tagtækningsmaterialet. Hertil hører og- saa de ovf. under nr. 10 beskrevne stykker (8664). 30 K. RYGH. [1908 80. Tre prøver af torv fra Harøhytten og en do. af gulv- bunden (8665). | Nr. 76—80 er ogsaa gaver fra hr. sogneprest H. Saxlund. 81. Meisel af sten. Det er et firesidet stykke kvartsit- skifer, hvis ene ende er dannet til en egg ved tilslibning fra to sider. Eggen er nu noget afstødt, men har vel oprindelig været hvas. Slibningen er omtr. jevnsterk fra begge sider og gaar op til halvdelen af stykkets nuværende længde. Bredden af eggen er nær 3 cm., længere oppe er tvermaalet i begge retninger 2,5 cm. Nu 14,5 cm. langt, men antagelig afbrækket i den øvre ende. Det er ikke muligt at opfatte stykket som et bryne. F. paa Meland i Lensviken (8666). 82. Rundagtig vævsten af skifer, isprængt med granater. 2 hul nær kanten. F. paa Meland i Lensviken (8667). 83. 4 mindre vævstene af grøtsten, hvoraf to meget smaa, den ene af disse med to hul. F. paa Kjineb i Lens- viken (8668). 84. Duppeformet søkk af grøtsten med afrundet firkantet tversnit, 19cm. lang, med et hul 4 cm. fra den spidse ende. Fra hullet gaar en fure over spidsen. F. paa Ystland i Lens- viken (8669). 85. En omtr. rund rullesten af haard stenart og hvid farve, ll cm. i største tverm. Den er over det hele glat, ligesom sleben, og paa to modstaaende sider er den fladt afsleben. Navnlig er afslibningen paa den ene side ganske flad, 6 cm. i tverm. Disse flader kan ikke forklares uden som fremkomne ved kunstig afslib- ning. Stykket maa antagelig opfattes som en knusesten. Jfr. S. Miiller 216 og nr. 106 nedf. F. paa Ystland i Lensviken (8670). 86. Vævsten af skifer med 2 hul. Skal være f. paa Meistad i Børsen (8671). 87. Et par ovale skaalformede spænder af bronce af formen R. 652, dog med nogen forskjel i ornamenternes de- tailler. Lidt over 11 cm. lange, 7,5 cm. brede. Af de løse knop- per er paa den ene en rest bevaret. Disse knopper har været fast- holdte med stifter af bronce, hvoraf som ofte endnu flere sidder No. 14] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1908. 31 paa sin plads. Dobbelt charnier, hvori ligesom i naalebøilen sidder rester af jernnaalene. Baade over- og underskaalen har været sterkt forgyldte. Paa den ene sidder paa udsiden rester af lintøi. — Trefliget spænde af bronce. Hele overfladen fyldt med dyre- former, som er noget afirrede, men dog kan skjelnes. I midten . en ophøiet indre trekant, i hvis hjørner der er indadvendende dyre- hoveder. Denne omsluttes af en ydre trekant med udadvendende dyrehoveder i hjørnerne. Ved hver af fligernes ender sees endelig et dyrehoved vendende udad. Det øvrige af fladen er fyldt med tverstregede lemmer af dyrene. Paa bagsiden sees dobbelt charnier og bøile for naalespidsen af bronce, begge med levninger at jern- naalen, og i den tredie arm en opstaaende hempe af bronce med levning af en jernring. — Nogle klinksøm og ubestemmelige brudstkr. af jern. Dette fund er gjort paa Hemre, Hustad sogn i Inderøen ved Beistadfjorden under pløining i et ikke før op- dyrket jordstykke nær sjøen. Sagerne laa omtr. i plogdybde, broncesagerne sammen, jernstykkerne spredt over 2—3 meter. Nogen yderligere gravning blev ikke foretaget (8672 ff.). 88. 3 flintskjerver, hvoraf to viser tydelige slagbuler. De synes at kunne være brugt til skrabere, om de end ei har særskilt tildannet egg. Opsamlet, men ikke paa samme sted, paa Alstad, Skatval sogn i Stjørdalen (8675). 89. Hammer af jern, lignende R. 394, men noget mindre udbuget paa midten af forsiden end denne, Huliet aflangt firkantet. Nu 7,5 cm. lang. F. paa Ven i Børseskogn (8677). 90. Økseblad af jern, mulig fra middelalderen. Kileformet blad, skafthullet forlænget til en kort fal. 15 cm. langt, 5,5 cm. bredt ved eggen. F. for længere tid siden paa østre Todnes i Sparbuen nær en røs, som det dog ikke kan staa i noget for- hold til. Gave fra hr. gaardbruger Kristian Todnes (8681). 91. Afbrækket tud af en kjedel af bronce fra middel- alderen med form af et dyrehoved, som gaber over et rør. F. i jorden paa Stenviksholm udenfor murene (8683). 92. Økse af sten af typen R. 14 af en meget haard, sort stenart (haardskifer?). Den er 8,5 cm. lang, lidt over 4 cm. bred ved den buede egg, lidt mindre ved nakken. Siderne er kun lidet 39 K. RYGH. [1908 hvælvede 1 længderetningen. Forsiden er eiendommelig profileret, idet der gaar et bredt ophøiet baand med skarp begrændsning ned- over efter midten. Denne ophøining synes ikke at kunne forklares som en del af det brugte emnes naturlige form. Stykket er — formodentlig ved optagelsen — blevet knust i flere stykker. De har kunnet sættes sammen, men der mangler dog noget i midten. F. under pløining afvigte høst c. 10 cm. dybt paa Reines i Stamnes sogn, Alstahaug prestegjeld (8688). 93. Økse af flint, meget lig R. 5 og ligesom denne eien- dommelig ved, at den er sleben som tverøkse. Den ene bredside er jevnt hvælvet fra eggen til nakken, den anden ganske ubetydelig hvælvet indtil henimod eggen, hvor en meget tver, men afrundet eggslibning begynder. Dette stykke svækker den R. III s. I ud- talte tvivl om, at skraaslibningen ved eggen paa R.5 er oprindelig. Øksen er 11 cm, lang, 4,5 cm. bred ved eggen, omtr. 2 cm, ved nakken, nær 2 cm. tyk maa midten. Den er helt sleben, men nogle ar efter tilhugningen er dog blevne staaende igjen. — 2 stkr. af et bryne" af kvartsitskifer, begge endestykker, idet midtpartiet mangler. Det bevarede tilsammen omtr. 24 cm. langt. Ogsaa her er der nogen udvidelse 1 bredden henimod enderne og antydning til en derpaa følgende indsmalning, som almindeligt ved disse stykker, hvoraf samlingen nu eier et stort antal. Disse styk- ker er fundne liggende tæt sammen under torven paa Bergsli i Tingvold nær Hanemsvandet og ikke langt fra Meisingsetbugten. Der kan efter fundomstændighederne ikke være nogen tvivl om, at stykkerne hører sammen og skriver sig fra samme tid. Fundet giver Saaledes et bevis for, at disse hyppige redskaber af kvartsit- skifer ialfald kan tilhøre stenalderen, om de end maaske undertiden ogsaa kan skrive sig fra senere perioder. Sagerne er for lang tid siden fundne af hr. lærer Bergslid, som senere har havt dem i sin besiddelse og nu har overladt dem til samlingen (8689 f.). 94. Duppeformet fiskesøkk af grøtsten. Er ved den smale ende gjennemboret med to hul, et mindre nærmest spidsen og et større lidt nedenfor. Mellem begge hul og fra det mindste tvert- over spidsen er der en fure. Skal være f. i sjøen udenfor Kven- vær paa Hitteren, idet den blev trukket op af angelen sammen No. 14] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1908. 33 med noget fastgroet tang. Det er delvis dækket med skjælkalk (8691). 95. Brudstk. af et enegget sverd af jern af formen R. 491. Af klingen er kun 19 cm. helt bevaret, men der er desuden nogle smaa brudstkr. af den, fastrustet til lerklumper. — Brudstk. af en tveegget spydspids af jern, afbrækket baade over bladet og over falen, nu 12,5 cm. langt. F. paa østre Hegre i Øvre Stjørdalen under pløining paa et sted, hvor der endnu sees en vid rund forhøining efter en udpløiet gravhaug. Stedet ligger oppe i bakken nordenfor gaarden, omtr. i linje med en overordentlig stor skogbevokset haug og med udpløiede hauger længere vest paa den anden side af den bækkedal, ved hvis munding hellerist- ningen findes. Hele denne række hauger oppe i høiden tilhører udentvivl Yngre Jernalder (8692 f.). Oo Bidenfperle af rav omtr rundikknapi I (cm. 1 tverm. Den er funden i den samme store haug paa øvre Hemre 1 Ø. Stjørdalen, hvori perlen nr. 2665 og et tabt sverd m. m. engang fandtes. Medens imidlertid disse sager fandtes i haugens nedre del, er denne perle nylig fundet i noget grus, som for c. 15 aar siden af nogle gjætere blev opkastet i haugens top. Denne sidste grav- ning gik omtr. I m. ned i haugen. Denne er langagtig og af be- tydelig størrelse og ligger nær ovenfor husene (8694). 97. Ufuldstændig hein af skifer med bærehul ved den ene ende. Den har været omhyggelig tildannet. F. paa Hemre (øvre østre) i Ø. Stjørdalen paa samme sted straks nedenfor husene, hvor der tidligere er gjort fund. Gave fra hr. Einar Hermstad (8695). 98. Større del af en lerpotte af den bekjendte form med - eylindrisk haandtag og 3 tresidede fødder, antagelig fra middel- alderen. Dertil nogle haandtag af lignende potter. F. i en bygge- tomt paa hjørnet af Krambodgaden og Bratørgaden i Trondhjem (8697). 99. Oval sten med omgaaende fure efter længden, 12 X 8 X 7 cm. i tverm. — Et stykke skifer, der ser ud som et til- hugget emne til en økse. — En afbrækket plade af brun, tem- melig haard skifer, som kan være en del af en slibesten for 3 34 K. RYGH. [1908 stenredskaber. Har paa begge sider havt slideflader, hvoraf den ene har været sterkt konkav. — Et brudstk. af en flad sten med en trugformet fordybning paa den ene side, som har været 11 cm. bred og omtr. 1,5 cm. dyb paa midten. Bunden er imidlertid ikke glatslidt, hvilket gjør det tvivlsomt, om den har været en slibesten. Den kunde mulig have været brugt til knusning af korn. Disse stykker er med nogle andre, mere tvivlsomme, fundne paa Lilleeng nær Sølsnes i Veø, omtr. 30 cm. dybt i muldjord under udgrav- ning for grundmure til Veø nye prestegaard, omtr. 60 m. over havet. Indsendt ved hr. sogneprest B. Janke (8699 ff.). 100. Skjerve af flint, 5 cm. i tverm., øiensynlig afspaltet til redskab. I den ene, tykkere kant noget tilknakket, i en anden, som er tyndere, meget glat, ligesom poleret, maaske ved at være . brugt som ildsten. F. paa samme sted som frg. nr. og ligeledes indsendt ved hr. Janke (8716). 101. 10 kugler af brændt ler med gjennemgaaende hul, 4,5—6 cm. i tverm. F. i en byggetomt paa hjørnet af Krambod- gaden og Bratørgaden i Trondhjem, liggende temmelig samlet paa bundsanden, omtr. 1,5 m. dybt (8718). 102. Pilespids af brun skifer af typen R. 88. Den ba- gerste del af tangen og det meste af agnorerne mangler; roden af disse er dog levnet, hvoraf det sees, at de har staaet meget skjevt. Nu 10 cm. lang, slank og velformet. — Ufuldst. pilespids af brun skifer, afbrækket baade oventil og nedentil. Har aabenbart været af samme type som frg., men endnu slankere. Stykket er 7,5 cm. langt, nedentil 1,5 cm. bredt. — Brudstk. af en enegget kniv af graa skifer, nemlig størstedelen af skaftstykket. Det maa have været en kniv af en med R. 57 beslægtet type. Disse stykker er f. paa pladsen Storvik under Løvstrand ved Nun- fjorden i Bjørnør, paa et sted, som ligger omtr. midtveis oppe i lien mellem gaarden og pladsen, formodentlig paa samme sted som tidligere fund. Jfr. nr. 4054 ff. og 5339. Se Aarsb. 1890, 97 og 1898, 114 og min afhdl. ,Spidser og knive*, VSS. 1902 ne 3 SJADN(G74A9 ft). 103. Enegget kniv af brunlig graa skifer. Temmelig langt blad, som i en skarp hæl gaar over i skaftstykket, der gaar No. 14] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1908. 85 skraat op og er ganske kort. Eggen er svagt krummet i den bagre halvdel, men bøier derefter sterkt op mod odden. Særskilt eggslibning. Omtr. 11 cm. lang mellem de yderste ender, bladets største bredde 3,5 cm. F. paa Klauset paa Otterøen i Akerø, l/» alen dybt i myrblandet jord i indmarken. Fundet er særlig merkeligt, fordi dette er det sydligste hidtil kjendte finde- sted for eneggede skiferknive af ren arktisk type. Ind- sendt ved hr. sogneprest Saxlund (8722). 104. Haandskreven kalender paa en pergament- strimmel, som er sammenfoldet og indesluttet i et lidet futeral af skind. Pergamentstrimmelen er udfoldet 9,5—10 cm. bred og 65 cm. lang. Den er først sammenlagt efter længden og dernæst med tverbret i 16 læg. Til lettelse ved brugen er den halve bredde gjennemklippet mellem hvertandet læg. Det 16de læg er kun en- kelt og indrettet til at bøies sammen over det hele. Helt sammen- lagt danner den en liden bog, 5 cm. høi og 4 cm. bred. Paa den indre side har man først den egentlige almanak, skrevet over den hele bredde, en maaned paa hvert læg, ugedagene betegnede ved bogstaverne a—g (a med rødt, de andre med sort), og de vigtigste helgendage ovenfor betegnede foruden med helgennavnene i latinsk form ved billedfigurer eller symboler. I en linje under ugedagene det hele alfabet i rødt, derunder i en tredie linje gyldentallene i sort. Paa 13de—15de læg lodrette bogstavrækker, afvekslende sorte og røde og i kanten til høire navne paa stjernebilleder. Paa det nederste enkelte læg kan læses: gwdz aar . . .00. Paa den ydre side har man paa den ene halvdel maanederne med sine navne og en symbolsk figur, fremstillende en for aarstiden karakteristisk idræt, samt en dobbeltring med 24 radier, hvoraf røde betegner døgnets lyse, sorte dets mørke timer (i december 6 røde, 1 juni 18). Øverste læg, januar, er nu omtrent udslettet. Usædvanligt er det, at juli her kaldes Quarcke og februar Blydil. Paa den anden halvside har man rækker af bogstaver, røde og sorte, betegnende søndagsbog- staver, skudaar osv. De yderste læg oventil og nedentil er idet- hele sterkt afslidte, dog den sorte farve mere end den røde. En i det væsentligste lig lommekalender i Statens Museum i Stockholm er beskrevet af H. Hildebrand i Sv. Månadsblad nr. 45 (1875), jfr. 36 K. RYGH. [1908 samme forf. i Sveriges Medeltid I s. 125 ff.. I samme museum findes ogsaa to andre lignende. Den første er fra aar 1399. Vort eksemplar kan ikke være yngre end lste halvdel af 16de aarh., men er maaske endel ældre. Det er erhvervet paa Hegre i Øvre Stjørdalen (har tilhørt Johan Peter Hegre), hvor det har været bevaret i umindelig tid (8723). 105. Flere stkr. af et tveegget sverd af jern i meget med- taget forfatning; hjalterne har havt et belæg af sølvtraad. — Flere stkr. af en større tvegget spydspids af jern. — Stkr. af bladet af en spydspids eller mulig et vævspyd af jern. — Firesidet meisel af jern, 9 cm. lang. — Den nedre halvdel af en hammer af jern; skafthullet har været langt og smalt. — Økse- blad af jern, nærmest ligt R. 557, 18 cm. langt, 8 cm. bredt ved eggen. — Stkr. af et andet økseblad af jern med bredere egg. — En samling klinksøm af jern, de fleste brækkede. — En ufuldst. eiendommelig ring af skifer. Den har været omtr. 7 cm. i tverm. og er dannet af et fladagtigt baand med hvælvede bredsider, c. 0,7 cm. bredt. — En liden rest af et fladt, tyndt stykke af bronce, formodentlig af et beslag, som har været gjen- nembrudt og orneret med smaa cirkler. — Brudstkr. af en kjedel af grøtsten, som synes at have været omtr. 30 cm. i tverm. oventil. — 2 firesidede heine af skifer. Dette fund er gjort paa Barman paa Hitteren paa et i Barmfjorden udstikkende nes, Barmneset. Det blev gjort i dyrket land, og det siges, at der paa stedet ikke var noget tegn til haug, og at man uforvarende stødte paa sagerne (8727 ff.). 106. Rundagtig sten af en kvartsitagtig stenart, som paa to modstaaende sider har glat polerede flader, hvælvede og af ovalt omrids, næsten stødende sammen med sine ender. Det synes ikke muligt, at disse glatte flader skulde være fremkomne ved slibning af stenredskaber. Snarere kan stenen have været brugt som knuse- sten (for Korn). | Ir. S. Miller s. 26 nr 216 Jfr ogsaa nr 85 ovfr. Er f. paa Barman paa Hitteren (8737). 107. En større flintklump med en meget uregelmæssig overflade og en mængde gruber og hul. Indtil 14 cm. mellem de yderste spidser. Et medfølgende mindre stykke viser en lignende No. 14] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1908. BÅ overflade. F. ved sjøstranden nær Hornes i Flatanger. Saa- danne flintklumper kaldes der ,sjøflint* (8739). 108. En mindre samling flintstykker, som er opsamlet paa den bekjendte fundplads paa Uran i Flatanger. De fleste kun affaldsstykker, nogle mulig tildannede, deriblandt et middelsstort stykke, som kunde opfattes som en spalter (8740). 109. 5 stykker flint, hvoraf mulig ét kan være særlig til- dannet, og en splint af klar kvarts. F. paa Aasvang paa Nesjelandet i Veø, udentvivl paa samme plads som det før ind- komne fund nr. 6739 (8741). MOM Ed brudsteatken fladf slibestenhindtle? cm tykk Paa den ene side har den en trugformet fordybning efter slid, paa den anden side en plan slibeflade. Den ene ende er uskadt og hulfladen gaar her med sin spids næsten ud til kanten. Af denne hulflade er nu en længde af 12 cm. bevaret, og den har oprindelig neppe været mere end dobbelt saa lang. — Et 24 cm. langt stykke af sandsten, som synes at have været brugt som slibesten. Langs den ene side har den en 2 cm. bred fure, som ikke synes at være naturlig, og ved siden af den er der en plan flade, som ligner en slibeflade. — 2 ufuldstændige firesidede heine af skifer. F. paa Berg i Veø, men ikke paa samme sted (8742 f.). 111. En stor flintklump, indtil 24 cm. i tverm. Ved uheld blev den ved optagelsen kløvet i to stykker. Den indeholder sort- agtig god flint; men denne er ikke alene udvendig bedækket med kalkskorpe, men den er ogsaa indvendig gjennemsat med partier af løs kridt. Den har nogle gamle afspaltningsflader, som tyder paa, at den har været brugt som materiale (8743). Nr. 110 og 111 er indsendt ved hr. sogneprest B. Janke. 112. Tilhugget marmorsten af samme hovedtype som sam- lingens nr. 7363 og 7869 (,hellige hvide stene", se Th. Petersens and AV SSJIO0S nr Så ji HO04 nr Bs 17 1 og (11906 nr, s. 14). Denne er lavere og af lidt forskjellig form. Øverst et nogenlunde rundt hoved, omtr. 27 cm. i tverm. Derunder en ind- knibning med en bred fure og under denne med et lidet mellemrum en anden lignende. Paa undersiden er den ikke som almindelig affladet, men har en tvertover gaaende bred og 2cm. dyb udhul- 38 K. RYGH. | [1908 ning, saa at der dannes ligesom to fødder. Hele høiden omtr. 25 cm., hvoraf omtr. 14 cm. falder paa hovedet; basis nedentil omtr. 23 em. i tverm. F. paa Vold, Vold sogn i Romsdalen, omtr. 0,5 m. dybt i jorden under gravning for opsætning af et vaanings- hus, nær 200 m. fra sjøen og omtr. 700 m. fra elven. Det er nu 24 aar, siden fundet gjordes; saavidt erindres, fandtes den med den runde ende vendende opad, om den stod reist 4 stenheller, og der fandtes her endel kul og brændte ben. Der er saaledes grund til at tro, at der her har været et gravkammer, og at stenen har havt sin plads inde i selve kammeret. Stenen er her afbildet som fig.6 og ved siden af gives i fig. 7 en afbildning af en paa Setnes i Romsdalen fundet sten af samme type, som antagelig Snart vil Fig. 6. 15. Fig. 7. indkomme til samlingen. Begge de romsdalske stene viser det ophøiede ringformede baand om halsen, som ogsaa træder frem paa endel andre stene af samme art. Meget merkelig er paa Vold- stenen den udgropning forneden, som kunde opfattes som en pri- mitiv fremstilling af fødder (8746). 113.0 Oval skaalformet spænde af bronee af ældre form, afb. her som fig. 8. Efter midten gaar et ophøiet, tverfuret baand. Paa siderne er fire felter og i hvert af dem en dyrefigur i ophøiet fremstilling paa flad bund. En større del paa den ene side mangler. Charnieret mangler, men af bøilen er noget bevaret. 8,5 cm. lang, omtr. 5cm. bred, — 2 perler, begge tøndeformede. No. 14] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1908. 39 den ene af rødbrun glasmasse, den anden gul, antagelig af rav. Fundet er gjort i Skaalviken mellem Stordalsvandet og Fos- moen i Aafjorden, et underbrug under Vasstrand. Under grøfte- gravning stødte man her sidste høst i den løse sandgrund paa en muret stengrav med lange, smale stene paa siderne og en lang, svær helle som overligger. I dette rum fandtes intet; men under pløining blev spænden og perlerne siden fundne lige nordenfor stedet. Det er derfor uvist, om disse sager har noget med kammeret at gjøre, og om de ikke snarere hører til en ER yngre begravelse ved siden af, maaske i PRI den samme haug. — To ovale spænder, ligeledes af meget alderdommelig form, som i 1904 gjennem opkjøber indkom til sam- lingen som fundne paa Vasstrand (se VSS. 1904 nr. 3, s. 26, hvor den ene af dem er afbildet), er efter nu modtagne oplysninger ligeledes fundne i det samme gravfelt paa Skaalviken. Indbragt ved fru Antoinette Berg (8474 f.). 114. Ufuldst. enegget sverd af jern, nu 72 cm. langt, hvoraf 7 cm. falder paa den bevarede del af tangen. Indtil 5 cm. bredt. Ingen levning af hjalter. Rester af en træslire er fastrustet til klingen. F. paa nedre Fordal i Ø. Stjørdalen i haven i en bakkehelding lige udenfor hovedbyg- ningen. Der var endel kuppelstene paa stedet; ellers iagttoges intet merkeligt ved grunden. Det ovenfor under nr. 13 omtalte fund er gjort paa et ganske andet sted paa gaarden (8750). 115. Den bagre del af en pilespids af graa skifer med agnorer, antagelig af typen R.86. Nu meget afflaget og den ene agnor helt, den anden delvis afbrukken. Stykket nu 6 cm. langt, nedentil har den været over 3 cm. bred. F. paa Skarshaug paa nordsiden af Gossen i Akerø. Den fandtes hel, men blev afbrækket af finderen, og det andet stykke har ikke kunnet gjenfindes. Fra Fig. 8. 14. 40 K. RYGH. -— [1908 samme gaard har samlingen tidligere en skiferspids, en slibesten for stensager og en cylinderformet meisel. Indsendt ved hr. sogne- prest H. Saxlund (8752). 116. Økseblad af jern, noget lig R. 552, men kun indbuet paa den indre side, meget tykt. Ufuldst. ved skafthullet. 15,5 cm. langt, 7 cm. bredt ved eggen. F. paa Munkvold paa Byaasen i Strinden under gravning til kjælder for et hus, omtr. '/, m. dybt sammen med en hel del trækul (8753). 117. Økseblad af jern af en usædvanlig form med lang hals og ganske kort blad, som er meget sterkt udsvinget til begge sider, 8 cm. bredt ved eggen, som nu er adskillig opstuvet, nu kun 11 cm. langt. Bredt skafthul uden fliger. Skal være fundet paa en husmandsplads under Hustad i Inderøen sammen med en spydspids af jern, som gik istykker. Erhvervet paa anden haand og fundoplysningerne vistnok ikke ganske sikre (8754). 118. Økse af sten med skafthul. I sidesnittet har den en indbøining paa den indre side lignende R. 29, men ikke nogen tilsvarende udbøining paa den ydre side. Skafthullet staar paa- faldende langt nede, adskilligt under ligevægtspunktet. Antagelig har øksen været sterkt opslebet. Den er 13 cm. lang, 7 cm. tyk over hullet, største bredde (ved eggen) 6 cm. Hullet, som er noget nærmere den ene side, er boret fra begge kanter, men dybest fra den ene. F. sidste høst ovenpaa en ager paa Jagtøien i Melhus. Der var imidlertid tidligere ført jord hid fra tomten af nogle ned- revne udhuse, hvorfor det er rimeligt, at øksen er kommet did sammen med denne jord. Den kan saaledes være fundet engang før paa et andet sted og være blevet gjemt i et af disse huse. Gave fra hr. gaardbr. Kristian Jagtøien (8757). Af den del af tilvæksten, som er yngre end reformationen, skal jeg her nævne enkelte gjenstande. Af kirkelige inventariesager er fra Føling kirke i Stod erhvervet 2 kirkeblokke af jern, fæ- stede til søiler af træ, og en høi, firearmet lysestage af jern med . lysepiber. Det er overladt samlingen som gave af kirketilsynet. — Ved kjøb er erhvervet to rigt ornamenterede planker, udskaarne No. 14] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1908. Al og gjennembrudte, vistnok dele af et brystværn. De kan temmelig sikkert antages at have tilhørt Frue kirke i Trondhjem, men er for længere tid siden kommet i privat besiddelse. — En mindre planke med noget lignende arbeide er kommet fra en gaard i Orkedalen. Efter traditionen skal den have tilhørt kapellet paa Svorkmo, formodentlig da det ældre kapel, som stod paa stedet før det, som blev bygget i 1818. Af andre erhvervelser kan merkes et ualmindeligt stort lang- bord, gjort af en eneste planke, over 5m. langt, 75 cm. bredt og meget tykt, med tilhørende kubbefødder. Paa et sted er indskaaret aarstallet 1736. Det er kommet fra Vindal i Opdal. — Samlingen af de trondhjemske haandværkslaugs signeter er bleven forøget med parykmagernes. Det er af messing med laugsemblemer og aars- tallet 1743. Det er indkommet fra Nordland. — Forøvrigt bestaar tilvæksten inden denne afdeling af en hel del prøver af ældre hus- flids- og haandverksarbeider, mest fra landsbygderne. Blandt andet kan nævnes et ridetøi med bred brystrem, stangbidsel og trindse- bidsel, hvis læderdele er rigt besat med cypræer, paa de smalere remme i rækker, paa de bredere i rosetter. De gaar almindelig under navnet ,ormehovedbidsler". Det er kommet fra Holan i i Skatval. Tidligere havde samlingen et sæt kjøretømmer af samme ardeide. Foruden de gravninger paa Huseby i Børseskogn og paa Eidem paa Vega, som jeg har omtalt ovenfor under nr. 21 og 45 f,, foretog jeg i afvigte sommer endel flere, som ikke medførte noget udbytte af oldsager. Om disse gravninger giver jeg her en sam- mentrængt beretning. Paa Vike paa Vega 1 øst for Eidem laa to lave røser med nogle skridts mellemrum. I begge var der øiensynlig før gravet i midten. I den første viste der sig at have været et gravkammer dannet af reiste, store, fladagtige stene, omtr. 2 m. langt. Stenene i den nordre væg saavelsom overliggerne manglede nu, udentvivl borttagne ved den tidligere gravning. Baade i den s den nordre del af røsen var der ovenpaa grundsa 42 K. RYGH. [1908 skjælblandet fjæresand, som maa være hidført, da røsen byggedes. I den anden røs var der fra øst af 3 strenge af fjæresand over bunden, hvoraf de to siden forenede sig til et bredt, tykt lag. Over dette var der paa en strækning et tykt lag kul. Derover kom sten- laget. Kammeret viste sig at være ganske forstyrret. Efter et sagn skal det have havt et tag som et røste dannet af vel tilhugne Stene Mil begpenrøser har gravkamrene vendt med den ene ende mod sjøen. Paa Vega er der forøvrigt ikke nogen rigdom af bevarede faste fornlevninger. Foruden de i Norske Fornlevn. og af K. Lossius i VSS. 1884 s. 73 omtalte paa Gladstad, Sør-Kjul og Brandsviken og de ovenfor af mig beskrevne paa Eidem og Vike kan jeg yderligere nævne følgende: | Paa den høieste kam af en aas nordenfor Hestvatnet paa Finnesets grund er der en haug af jord, som har havt et kam- mer med store dækheller. Stenene er nu bortførte. I kammeret skal der have været et tyndt lag mørk muld paa bergbunden. — Nær pladsen Finskan nede ved bredden af Hestvatnet paa dets sydside er der under en bergvæg en stensætning af form som et gravkammer af reiste stene, hvis indre ende gaar ind under en svær klippeblok. I rummet saaes en hovedskalle og nogle andre ben. Den noksaa vel bevarede skalle ligger der endnu, gjemt under nogle stene. Beliggenheden gjør det lidet sandsynligt, at dette skulde være et gravsted fra hedensk tid. — Paa Nord-Kjul er der nær ved nøstene en sandgrube, som er gravet ud af en liden bæk. Nede i den ligger foruden endel kuppelstene ogsaa en omtr. 2 m. lang bautasten, som skal være gledet ud for 3 aar siden. Den har rhombisk tversnit med to bredere og to smalere sider og gaar under navn af Spaadaa, d.e. ,Spaden", efter sagnet den flygtende Lekamøys bagstspyd, medens hendes kjevle ligger paa Tjøtta. Ved kanten af gruben synes der at være spor af en lav haug med en kant af stene. Et snes skridt derfra er en liden lav haug med stenkant. Jeg traf aftale om gjenreisning af stenen. Paa Grøtland i den nordre del af øen er der en lav røs. — Af stenaldersfund kjender jeg fra hele øen kun et fund af en senere tabt kniv af skifer paa Eidem. — Paa naboøen Igerø fortælles det, No. 14] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1908. | 43 at der for lang tid siden skal være udgravet en haug, hvori der gjordes fund. I juni maaned undersøgte jeg nogle røser paa Frøstad paa Frosta, foranlediget ved, at eieren af en part af nedre Frøstad havde anmeldt, at han ønskede en røs fjernet, som laa tæt ved hans huse. Denne var tilsyneladende meget stor, men viste sig at bestaa af et temmelig grundt lag brudsten ovenpaa en berg- knaus. I den østre del var der en dybere kløft i bergbunden. Her fandtes under det øvre stenlag et fladt liggende lag af heller, 2 m. langt, indtil 0,75 m. bredt. Hellerne hvilte paa et lag af leragtig jord, et par decimeter dybt. Derunder var igjen en meget lang helle og under den atter leragtig jord. Her maa udentvivl have været et gravrum. Længere øst paa nedre Frøstad i randen af skoglien under- søgtes en større røs. Den laa paa en knaus og viste sig at være opkastet i midten. I den nordlige del var den temmelig dyb, og her var der paa flere steder smaa rum, regelmæssig omsatte med stene. I to af disse fandtes adskilligt kul og paa et enkelt sted et stykke brændt ben. Imellem begge disse røser findes en mindre, ganske oprodet røs. Et godt stykke længere øst, men i samme linje, paa bruget Voldens grund, var en større røs, omtr. 7 m. itverm. Bestod mest af flade brudstene, lagte i ordnede lag. Flere steder fandtes kul dybt i stenlaget. Ellers intet. Paa eftersommeren undersøgtes endel røser paa Otlo inderst paa Frosta. De laa dels i marken indenfor gaarden, dels længere inde paa underbruget Vikan. Den øverste i marken var omtr. 13 m. i tverm., udelukkende dannet af brudsten. Et par meter indenfor . kanten havde den en støttemur af flade stene. Under denne mur var paa et sted noget kul og paa flere steder lag af knust hvid kvarts, ligesom strøet ud. Indenfor muren gik bergbunden sterkt op, Saa at røsen var lidet dyb. Intet sikkert spor af gravsted. Længere nord en anden noget mindre røs, næsten udeluk- kende dannet af brudsten. I midten var der merker efter en tid- ligere gravning, som viste sig paa et stykke at være naaet ned til bunden. Stenene var over det hele lagt fladt i ordnede lag. I 44 K. RYGH. [1908 midten steg bergbunden op, saa at røsen her kun var I m. dyb. Paa bunden var paa enkelte steder kullag. Paa flere steder, især i det ydre, var ogsaa her sterke lag af knust hvid kvarts. Et stykke længere i nordvest var en lav mindre røs. Den laa ogsaa paa en bergknaus og var nu for en del ganske grund. I øst og nord var den dybere med flere lag af heller over hverandre, blandet med kuppel. Paa et sted fandtes her i en meters udstræk- ning endel brændte ben nær bunden. Paa Vikans grund tæt søndenfor veien laa en stor røs paa en høi bergknaus. Den bestod væsentlig af kuppelstene, blandet med endel brudsten. I den østlige del fandtes paa berggrunden i en dybde af 1,5 m. en hel del brændte ben i kulblandet jord i et par alens udstrækning. 3—4 m. fra dette lag fandtes en anden samling af ben paa bergbunden, delvis under en tyk helle. En- delig fandtes en tredie samling ben, 5 m. fra den sidste. I den midtre del af røsen, hvor der nu kun viste sig at være lidt jord og nogle løse stene paa bergbunden, fandtes der en aflang for- dybning i berget med skarpe rette kanter paa to sider, omtr. 60 cm. dyb, lignende en gravkiste, nu fyldt af jord og grus, hvori der laa et stykke ubrændt ben og lidt kul. Her har der sikkert været gravet før og meget sten afført. Det er muligt, at hoved- begravelsen har ligget her, og at den er blevet forstyrret ved den tidligere gravning. Paa en skogvokset høi tange ved fjorden indenfor Vikan laa paa en knaus en røs, 6 m. i tverm. Paa to sider var den meget grund, men dybere i syd og øst. Her var der nær kanten en lav muring i en halvcirkel af flere heller ovenpaa hverandre. Indenfor den fandtes i sydøst nær bergbunden en mindre samling brændte ben paa en udstrækning af I m., under flade, i orden lagte stene. I nordøst fandtes ogsaa enkelte brændte ben, her mere fugtige og brune, da dækket var tyndere. Endel kul her og der paa bunden. OQgsaa her fandtes en hel del stykker af knust kvarts. Den fuldstændige mangel paa oldsager 1 disse tildels meget store røser paa Otlo ligesom i dem paa Frøstad er meget paafal- dende. I enkelte tilfælde, men ikke i alle kan det vistnok formodes, at hovedbegravelsen er blevet plyndret ved gravning i ældre tid. No. 14] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1908. 45 Sammen med de flere forekomster af brændte ben skulde man ialfald undertiden have ventet at finde spor af gravgods. Paa grund af den fuldstændige mangel af alt saadant er det ikke mu- ligt med sikkerhed at bestemme disse røsers alder. De lag af ren hvid kvarts, som fandtes i flere røser, og som jeg ogsaa før har iagttaget paa andre steder, har wudentvivl ligesom kullagene havt rituel betydning. Paa nedre Faanes har der nord for gaarden været en stor røs, som er omtrent fuldstændig bortkjørt. I tomten ligger en svær flad sten, som snarere maa have været en reist bautasten end en dækhelle. Længere i vest, paa brinken af bakken ned til fjorden, laa en meget stor røs, som syntes nogenlunde urørt, og som jeg undersøgte. Den var over 15 m.i tverm. og bestod udelukkende af sten. Den laa paa en bergknaus, men med for- dybninger i grunden her og der. I den vestlige del var der ikke langt fra kanten en række heller i rad, tildels i dobbelte lag, 1,70 m. lang, 0,50—0,70 m. bred. Under dem fandtes noget kul og stykker af hvid kvarts liggende paa bergbunden. 3 m. søndenfor dette sted var et lignende lag af to heller, 1 m. langt, liggende paa bergbunden. Nogle m. østenfor under de nederste stene flere hestetænder og stykker af ribben og nærved et lag kuljord. Paa 3 steder fandtes lag af brændte ben, liggende paa bunden, et noget søndenfor midten, spredt over en vidde af 1—2m., 2 andre nærmere den østre kant med nogle meters mellemrum, under flade, ordentlig tillagte stene, tildels med noget kulblandet jord. Af old- sager fandtes heller ikke i denne røs spor. Under gravningen kunde det sees, at der tidligere var gravet paa 3 steder, og paa det ene, omtrent ved midten, syntes man paa et lidet stykke at at være naaet til bunden. At man derved skulde have truffet paa og forstyrret et gravsted, er dog ei sandsynligt. Forøvrigt benyttede jeg anledningen til at faa en saavidt mulig fuldstændig fortegnelse over faste fornlevninger i denne nordvestre del af Frosta, hvorfra man tidligere har havt meget faa optegnelser. Nær nedre Vigtil i udmarken indenfor gaarden laa en ned- falden svær bautasten, 3,50 m. lang, 0,80 m. bred paa midten, noget tilspidset i den øvre ende. Den blev for længere tid siden 46 K. RYGH. OLDSAGSAML. TILVÆKST I 1908. [1908 No. 14] undergravet af skattegravere og bragt til at falde. Jeg har nu ladet den opreise igjen for samlingens regning. Den staar nu som før 2,50 høi over jorden. Endel af mine reiser isommer havde til øiemed at foretage nærmere undersøgelser om helleristninger. Om udbyttet deraf hen- viser jeg til min afhandling nr. 10 i skrifterne for dette aar. Nogle reiser var foranledigede ved indberetninger om forment- lige fund af runeindskrifter. Saaledes meldtes der om en runeskrift, som skulde findes paa en berghammer nær sjøen paa Eidet ved Torsetsundet i Aure. Ved undersøgelsen viste det sig, at de an- tagne runetegn, som tildels havde megen lighed med virkelige runer, dog kun var eiendommelige sprækker i kvartsgange i berget. Denne reise gav dog anledning til erhvervelse af flere værdifulde oldsager. Jeg fik ogsaa meddelelse om, at der skulde findes en rune- skrift paa en berghammer inde paa fjeldet omtrent 1 øst for Orke- dalens kirke. Indskriften fandtes ogsaa virkelig. Nær en halv mil inde paa fjeldet fra den høitliggende gaard Digeraas er der en fjeldknaus, som stikker op af myren og gaar under navn af Jutul- berget. Den viste sig paa flere steder at have indskrifter med runer, men fra en meget ny tid, antagelig fra omkring 1800. De var tydeligt og let læseligt indskaarne med en kniv i den temmelig bløde sten med korrekte runetegn efter et runealfabet. Paa et sted læstes en længere bibelsk sentents, paa et andet: ,Jotunheim Hymers Bolig" (med hentydning til navnet Jutulberget). Paa nogle steder læstes navnene ,Arnt Olsen Eklid" og ,Gabriel Arntsen Eklid*”. Ekli er en gaard ved Orkla noget ovenfor kirken, som havde sin gamle sætervei forbi dette sted. DENN KONGERIGE NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS AARSBERETNING 1908 AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM Direktionens Aarsberetning for 1908. Da Budgetterminen omfattede fem Fjerdingaar (fra lste April 1908 til 30te Juni 1909) blev Statsbidraget bevilget med 15000 Kr. (mod regelmæssig 12000 Kr.). Hertil kom et Tillæg af 600 Kr. til Bestridelse af de Udgifter, som er paalagt Selskabet ved Lov af 13de Juli 1905 om Fredning og Bevaring af Fortidslevninger og den i Henhold til samme udfærdigede kgl. Resolution af 30te Juni 1906. Brændevinssamlagets Bidrag til Selskabet havde i de to fore- gaaende Aar været nedsat fra 6000 til 5000 Kr. Da denne Afknap- ning havde bevirket, at man ved flere Poster havde maattet formindske de Beløb, som disponeres til Selskabets forskjellige Formaal, androg man paany om, at Bidraget maatte forhøies til det tidligere Beløb. Særlig paaberaabte man sig, at Kravene til Optagelse af videnskabe- lige Afhandlinger i Selskabets Skrifter var jevnt stigende, og at man kun havde kunnet bestride Udgifterne ved Udgivelsen af Festskriftet ved Linnéjubilæet ved at tage til Indtægt et betragteligt Beløb af Forskudsfondet (Rektor Lossius og Hustrues Fond). Andragendet blev ogsaa delvis imødekommet, idet der bevilge- des Selskabet et Bidrag af 5500 Kr. Herved blev man sat istand til at yde Hr. Konservator Ove Dahl et Honorar for hans Arbeide ved Udgivelsen af Festskriftet. Sparebankens Bidrag har været bevilget med det sædvanlige Beløb, 4000 Kr. Det i forrige Aarsberetning omtalte Andragende om en Ned- sættelse af Renten af Kjøbesummen for den fra Stiftamtmands- embedet erhvervede Tomt, Erling Skakkes Gade 47 d, er blevet indvilget, idet det ved kgl. Res. af l3de Juni er bestemt: 4 AARSBERETNING FOR 1908. , At Renterne af Kjøbesummen for den i Henhold til kgl. Res. af 9 September 1902 til det kgl. norske Videnskabers Selskab i Trondhjem solgte Parcel Nr. 47 d til Erling Skakkes Gade af de Trondhjems Stiftamtmandsembede tillagte saakaldte Kalvskindsløk- ker, fra llte December 1907 at regne indtil videre, nedsættes fra 5 % til 4 % aarlig". — Renten af Kjøbesummen er derved for- mindsket fra 1000 til 800 Kr. aarlig. Om Samlingernes Virksomhed henvises til de Beretninger fra de forskjellige Samlingsbestyrere, som ledsager denne Aarsberetning. Aabningstiderne har været de samme som i forrige Aarsberetning angivet, dog med nogen Udvidelse under Fiskeriudstillingen. I Aarets sidste Halvdel har Bibliothekaren og Samlingsbestyrer Nordgaard havt Permission, henholdsvis i 3 og 4 Maaneder, først- nævnte af Helbredshensyn og sidstnævnte for at foretage en Studie- reise til Udlandet med et ham af Universitetet tilstaaet Stipendium. Under Bibliothekarens Fravær har Bibliotheksassistent Ronander besørget Bibliothekets Udlaan. Direktionen har indvilget i et Andragende fra Vagtmesteren om at fritages fra Iste April for at besørge Indkrævningen af Med- lemskontingenten og Renholdet af Kontorerne og Biblothekets Læse- sal og Udlaansværelse mod en Nedsættelse af hans Aarsløn med 200 Kroner. Til Stipendier var paa Budgettet opført et Beløb af 1400 Kr. Heraf anvendtes 600 Kr. til zoologiske Undersøgelser ved Hr. Nordgaard, 400 til algologiske ved Hr. Foslie og 400 til arkæologiske ved Hr. Rygh. Selskabet har udgivet Skritter 1907 med følgende Indhold: l. I. Hagen: Fra E. Ryans Mosherbarium. O. Nordgaard: lagttagelser over Sildens Aate. H. Saxlund: De gaadefulde Myrpæle, Meddelelser om Fund gjorte i Akerø i Ytre Romsdalen 1906—1907. 4. Ove Dahl: Biskop Gunnerus's Virksomhed, fornemmelig som Botaniker, tilligemed en Oversigt over Botanikens Tilstand i Danmark og Norge indtil hans Død. III: Johan Ernst Gunnerus. Tillæg II: Uddrag af Gunnerus's Brevveksling, særlig til Belys- ning af hans videnskabelige Sysler, Hefte 9. NS) AARSBERETNING FOR 1908. 5 5. V. Storm: Supplerende lagttagelser om Insecta diptera ved Trondhjem. 6. M. Foslie: Algologiske Notiser IV. 7. O. Nordgaard: Bidrag til Faunaens Historie i Trondhjems- fjorden I. med 17 Figurer i Teksten. 8. Th. Petersen: A Celtic Reliqvary, found in åa Norwegian burial-mound with 4 plates. 9. K. Rygh: Oversigt over Videnskabsselskabets Oldsagsamlings Tilvækst i 1906 af Sager ældre end Reformationen. 10. B. Hartmann: Ny Meddelelse om Myntfundet fra Sand. 11. B. Hallstrøm: MHållristningarne kring Trondhjemsfjorden. 12. H. Saxlund: Harøhytten og Myrpælene, Meddelelser om Fund gjorte paa Harøen med flere Steder i Akerø Prestegjæld. 13. I. Hagen: Forarbeider til en norsk Løvmosflora. I. Orthotri- chaceæ. Med Figurer i Teksten. 14. Aarsberetuing for 1907. Ialt 301'/3 Ark foruden Plancher. I Generalforsamling den 30te Oktober foretoges Valg paa Præses istedetfor Dr. B. Lysholm og et Medlem af Direktionen istedetfor Overlærer S. Wleiigel. Begge de aftrædende gjenvalgtes. Til Revisorer gjenvalgtes ligeledes Cand. real. L. Schulerud og Inspektør Chr. Føyn. Selskabets Kapitalformue udgjorde ved Udgangen af 1908 Kr. 207,457.97. Hertil kommer Rektor Lossius's og Hustrues Fond (Forskudsfondet) Kr. 5000, hvoraf dog Kr. 3000 er taget til Indtægt i Kasseregnskabet. Derimod skyldte Selskabet- til Kongsbergs Sølvværks Driftsfond 18000 Kr. og til Stiftamtmandsembedets Fond af 1865 Kr. 20000. Med Hensyn til Aarets Indtægter og Udgifter og Status for Selskabets Legater og Fonds henvises til nedenstaaende Extrakter af Regnskabet. Trondhjem i Direktionen for det kgl. norske Videnskabers Selskab April 19009. | B. Lysholm. Axel Sommerfelt. S. Wleigel. K. Schøyen. Alexander Holst. I. Richter. AARSBERETNING FOR 1908. > 9) 1 di, ON JE Extrakt af det kgl. norske Videnskabers Selskabs Regnskab for 1908. Indtægt: Beholde falImE E Kr. 1,104.65 HAM Kongens Bird 4 400.00 Statskassens Bidrag "/1 1908—3/3 1909... ... , 12,600.00 Trondhjems Brændevinssamlags Bidrag. . . .. 55001000 Trondhjems Sparebanks Bidrag. . . >. JE O00I00 Renter i 1908: a. ?/3 af Hammers Legats Renteudbytte Kr 37592 pe HEPoulsons Do. Do 17951888 c. Aas og Hustrues Do. Dor 595.26 d. Benneches Do. Por 839.26 e. %, af Jenssens Do. Do: MT OAO f. Af Kassebeholdningen i Trond: hjemsøsSparevankeE FRE å 81.34 | ===" FOM Udbytte af den Hjelmstjerne-Rosencroneske Stif- telseron 1 IO ER SD Ha OG Medlemskonmeent 4 974.00 Saler Skilter NE F 122209 Feieaatrarfonn EEE ; 250.00 Bptreray kto ALME SN DM å 5 Laan af Rektor Lossius's og Hustrus Fond (For- skudsfonde- Jula GEN 000100 — | Xr. 38,096.27 1 Udgift: Lønninger: ae Sereleren. ha ANE Kr. 500.00 pekassererenns. å. SANVTLN Nun G 500.00 c. Oldsagsamlingens Bestyrer . . . , 2,400.00 d. Myntsamlingens Dose 300.00 Overf. Kr. 3,700.00 AARSBERETNING FOR 1908. 6) DIDO P Overf. Kr. 3,700.00 e. Fiske- og FEvertebratsamlingens Beskrem 1 ANNA 250000 fi Fuslesamlingens Do. -- 2-0. 22100000 HE Præparane LEGS g 800.00 h. Den botaniske Samlings (og Patte- dyrsamlingens) Bestyrer . . . .. 03,000:00 i. Mineralsamlingens Do. . . ++... 5 300.00 PFubibiotmekarne » 1,440.00 JenVaeimesteren 050100 FRrevusoene ET 6 50.00 m. Præparant Dircks sen., Pension , 500.00 Samlingerne: I Oldsacsamlngen SER Kr. 1,404.15 b. Do. bibliøtnek 101.20 orMvotsamlneene JE å 24595 d. Den zoologiske Samling . . ++ > 912.79 e. Den botaniske Samling. . . . > E 874.52 FeMineralsamingen a 191.17 cbiblotneker JAN tu SOS Supendenr ur NN NS Bivrente nøDAkasen EN WdaivelseanrSniker AT SE Grundareiitoelsar SENSE kentermamkanteaan dn FAE ne Fællesudgifter: HR OpsyneSamlingeme JA Kr s3225 økende ER E 242.05 embrænde ør er AE EIET, E 403.14 delen KANG Å 224.00 edge G 982.57 Tilbagebetalt Laan af Rektor Lossius og Hustrues Fondi(korskudsore » ” Kr. 14,940.00 8,061.09 1,400.00 800.00 4,512.79 584.44 1,610.00 2,184 01 2,000.00 Overf. Kr. 36,092.33 8 AARSBERETNING FOR 1908. Overf. Kr. 36,092.33 10. Beholdning: ak Resfaneerer SE AE Ko Oker, b. I Trondhjems Sparebank . . . . , 204.45 e DIRaSSe HE PS pr NSD 2,003.94 Oversigt Kr. 38,096.27 / over Status for Selskabets Legater og Fonds pr. *'/;> 1908. IE 4 Hammers Legat: Beholdnamefra 1007 PART Kr. 114,763.85 Af Renterne i 1908 oplagt '/3 , 1,879.62 - Kr 116,64347 Poulsons Legat: Beholdaing fra OR Kr. 31,868.01 Af Renterne i 1908 oplagt l/g ,» DELT mm —— s2R0%S AasjosHustimesøkesa SN 6 12,000.00 Bemnechestkepat AN AE D 20,000.00 lenssenskegat i re pe 25,000.00 b. Jenssens Legats Akkumulationsfond . - + » 208.33 Fondet af 1881: Benoldnnestra HOMES Krk PO Renter 8 54.20 — ——— Å 1,475.39 Kr. 20745797 Rektor Lossius og Hustrues Fond (Forskuds- fondet): Tilgode af Kasseregnskabet . . Kr. -3,000.00 Beholdning i T.hjems Sparebank ,, 2,000.00 ad 5,000.00 AARSBERETNING FOR 1908. 9 Oldsagsamlingen. (Bestyrer: K. Rygh). Jeg skal herved afgive den almindelige aarsberetning fra old- 'sagsamlingen for 1908. Samlingen har i dette aar havt en tilvækst af 364 nr. (katal.nr. 8396— 8759). Af denne tilvækst kommer paa stenalderen 70 nr. i 56 fund, paa ældre jernalder 14 nr. i 2 fund, paa yngre jern- alder 110 nr. i 29 fund. Til den kristelige middelalder kan hen- føres 15 nr. Resten bestaar for en overveiende del af gjenstande, som er yngre end reformationen samt desuden af endel stykker af ikke sikkert bestemmelig alder. Undersøgelser af gravhauger er foretagne af samlingens bestyrer paa Eidem og Vike paa Vega i Helgeland, paa Frøstad, Otlo og Faanes paa Frosta og paa Huseby i Børseskogn. . Foruden de derved foranledigede reiser er undersøgelsesreiser foretagne til Aure, til Laanke, til nogle steder i Helgeland og gjentagne gange til Hegre og til Skatval. Nærmere redegjørelse saavel for samlingens tilvækst som for undersøgelserne er som sædvanlig meddelt i en særskilt afhandling i selskabets skrifter for 1908, og med hensyn til mine undersøgelser om helleristninger henviser jeg desuden til min afhandl. i samme aargang nr. 10. Gaver til samlingen er i det forløbne aar indkomne fra følgende: 1. Bud kirketilsyn ved sogneprest Kobro. 2. Kjøbmand Carl Christiansen, Trondhjem. 3. Gaardeier Leonard Hansen, Trondhjem. 10 AARSBERETNING FOR 1908. 4. Nils Halle og Elling 0. Megaard gjennem lensmand P. A. Todal, Halse. 5. Gaardbr. Ole Olsen Tornes, Frænen. 6. Vagtmester Michal Jensen (Chr. Pienes fabrik), Trondhjem. 7. Ordfører Peder Orten, Akerø. 8. Gaardbr. Sivert J. Orten, Akerø. 9. Sogneprest H. Saxlund, Akerø. 10. Fritz Diuwel, Gravdal i Lofoten. 11. Postaabner L. Todal, Aure. 12. Gaardbr. Ivar Dybvad, Stjørdalen (Hell). 13. Gaardbr. Oliver Alstad, Skatval. 14. Andreas Zahl, Reimnes i Stamnes (Sandnessjøen). 15. Ole Bergsve og Marine J. Bergsve, Skatval. 16. Gaardbr. ingebrikt Talstad, Frænen. 17. Gaardbr. Anders Rise, Bymarken. 18. Gaardbr. Andreas Vigtil, Faanes, Frosta. 19. Kirkesanger H. Rygh, Børseskogn. 20. Gaardbr. Kristian Todnes, Sparbuen (Vist stat.) 21. Gaardbr. Einar Hermstad, Hegre. 22. Fru Antoinette Berg, Aa, Aafjorden. 23. Gaardbr. Kristian Jagtøien, Melhus. 24. Føling sognestyre ved kirkeværge M. Finstad, Stod. AARSBERETNING FOR 1908. Li Myntsamlingen. (Bestyrer: B. Hartmann.) Om mynt- og medaljesamlingens tilvekst og tilstand i aaret 1908 tillader jeg mig herved at oversende den sædvanlige indberetning. Samlingen har dels ved kjøp og dels ved gaver havt en tilvekst av 8 medaljer (hvorav 4 i sølv, 2 i kobber og bronce, 2 i alumi- nium), 158 mynter (hvorav 1 i guld, 106 i sølv, 42 i kobber og bronce, 9 i nikkel og messing), 15 pengesedler og 2 jetons = 183 stykker. Hertil kommer 43 myntkartoner fremstillende de forskjel- lige staters nuværende mynters præg. Den hele beholdning er nu omtrent 15,910 no., hvorav ca. 1,330 medaljer, 380 pengesedler, 140 jetons og tegn, og resten, ca. 14,060, mynter. Gaver er indkommet fra følgende 20 forskjellige personer eller foreninger: Styret for den 3die nordiske havebruksutstilling i 1907 (utstillingens store og lille sølvmedalje), Universitetets myntkabinet ved professor Stenersen (et avtryk av en sjelden medalje over Trondhjems domkirke, signeret J. Wiener, Bryssel 1862), ingeniør R. Wieselgren, Nyquarn (en broncemedalje over avdøde bibliothekar, dr. Harald Wieselgren), fru lagmand Lindboe (et større antal diverse mynter, hvorav flere sjeldne og nye for samlingen), grosserer Fr. Lundgren, arkivar Koren, frøken H. Bremer, handelsmand P. Prytz i Namdalen, fru Antoinette Berg i Aafjorden, kaarmand Th. Støp i Værdalen, skole- bestyrer A. Brock, forretningskjører Øfsti, restauratør H. Pietsch, vagtmester Nilsen, handelsmand P. J. Larsson, Thorvald Knudtzons arvinger, Thomas Jordan, kaarmand Johannes Otlo paa Frosta og 2 unævnte. Blandt de erhvervede numere er især at nævne en firehvid præget i Nidaros av erkebiskop Olaf Engelbrektson, en yderst sjelden 12 AARSBERETNING FOR 1908. ørtug av sølv fra Åbo præget av Sten Sture den ældre; en svensk 2-øre av sølv fra Gustav Vasas tid, der er fundet i jorden, en sølvmynt fra Køln fra Henrik den andens tid, før han blev keiser (1002—1024), og endel flere fra middelalderen samt nogle større og sjeldnere kinesiske mynter. Der er atter indkommet en sølvmynt tilhørende det i forrige aarsskrift beskrevne fund fra Sand i Værdalen, hvis antal av mynter nu beløper sig til 84 stykker. Den er daarlig præget og slidt og kun faa av bogstaverne kan læses, men lader sig dog sikkert bestemme som en Adelheidsmynt fra keiser Otto den 3dies tid. Den er lidt mindre end den hos Dannenberg: , Die deutschen Minzen der såchsischen und frånkischen Kaiserzeit*, no. 1167 avbildede og beskrevne. Samlingens inventar er blevet forøget med en hensigtsmæssig dobbeltmontre, hvorved der er blevet plads til at utstille. et større antal end før, navnlig av medaljer og middelalderske mynter. AARSBERETNING FOR 1908. 13 Den xoologiske samling. (Bestyrer: For Pattedyrsamlingen M. Foslie, for Fuglesamlingen O. Nordgaard, for Fiske- og Evertebratsamlingen V. Storm). Pattedyrsamlingen er forøket med en rødræv fra Strinden, en klapmyds (han) fra Hestnes, Hitteren l4de mai, Og en vildren fra Snefjeldene i Opdal. Fuglesamlingen har i 1908 havt endel tilvækst av inden- landske fugle. Blandt disse kan nævnes: En sothøne (Fulica atra, LIN.) fra Aunøen, Hitteren, 9%, en gammel han av vandringsfalk (Falco peregrinus, BRISS.) fra Hindremmen, Leksvikstranden, 9, en unge av kongeørn (Aquila chrysaétos, LIN.) fra Lensviken, "'/e, en hvitnebbet islom (Cylymbus adamsi, GRAY) fra Frosta, "9. Som gave er følgende arter indkomne: 1. En han av perleugle (Strix tengmalmi, GMEL.) fra Trondhjems omegn, *%3. Gave av kjøpmand Ludv. Bergh. En ung hun av stenfalk (Falco æsalon, LIN.) fra Strinden, "/s. Gave av hr. Chr. Matheson. 3. En han av sneugle (Strix myctea, LIN.) fra Gravdal, Lofoten. Gave av repslager F. Diwell. I 4. En lys varietet av graaspurv fra Trondhjem. Gave av konsul Fr. Lundgreen. For de til Zoologiske undersøkelser bevilgede midler er foretat en række skrapninger i koralregionen, hvor konservator Storm i aarenes løp har gjort saa mange interessante fund. Det er hen- sigten at gjøre systematiske undersøkelser i en række av aar for at tilveiebringe materiale til en fremstilling av de fysiske og biologiske 14 AARSBERETNING FOR 1908. forhold paa koralbakkerne, som vistnok maa sies at indeholde en temmelig vel avgrænset og karakteristisk dyreverden. Under skrapningerne i Skarnsundet tokes blandt andet et eksemplar av den eiendommelige og sjeldne aktinie Ptychodactis patula, APPELLØF. Som et av de nærmeste maal for de faunistiske undersøkelser har man tænkt sig en redegjørelse for, hvad Trond- hjemsfjorden eier av skalbærende mollusker og bryozoer. Arbeidet hermed er begyndt. Fiskesamlingen har ikke faaet nogen nævneværdig For- øgelse af Arter; derimod er opstillet talrige Exemplarer, som dels kan erstatte ældre, mindre gode, dels supplere Rækkerne ved for skjellig Alderstrin eller Lokalitet; disse er erhvervede gjennem Fiskere og ved Indsamling af Conservator Nordgaard, som ogsaa har samlet Evertebrater, specielt Polyzoer, som han har under Bearbeidelse, og hvorom han selv vil give speciel Underretning. Der er præpareret nogle Fiskeskeletter. Dels ved Bytte dels ved Kjøb er gjennem Naturaliehandelen anskaffet typiske Former af Reptilier, saasom udstoppede Exemplarer af Klapperslange og Brilleslange (Naja tripudians), større Saurier (Iguana & Tejus), Skelet af Boa og Saurier; endvidere smukt monterede Præparater af Batrachiers og Insekters Metamorfoser, Injectionspræparater m. m. Bestyreren har forøvrigt været beskjæftiget med at bestemme og opstille ældre Materiale, men har ikke selv havt Anledning til at gjøre Indsamlinger. Arbeidet med Udarbeidelse af Kataloger har været fortsat. Disse udviser af til Datum bestemte og opstillede Exemplarer: Norske Fiske 468 Numere, udenlaadske 130, Reptilier og Batrachier 190, zootomiske Præparater af Fiske 96, norske Crustaceer 230, uden- landske 224, norske Echinodermer (paa Spiritus eller tørrede) 494, udenlandske 127, norske Anthozoer 118, udenlandske 176 (dels tørrede dels paa Spiritus), norske Mollusker og Moluskoider (deri indbefattet Conchylier) 558, udenlandske Conchylier 2,512, Hydro- zoer 169, Annelider 122, Arachnider og Myriopouder 176, indenlandske Insekter 1,895, udenlandske 440. AARSBERETNING FOR 1908. 15 Den botaniske samling. (Bestyrer: M. Foslie.) Samlingan har modtaget nogle karplanter fra Snaasen som save af dr. Hagen, og gjennem bestyreren er indkommet et betyde- ligt antal norske kalkalger. Fra amanuensis P. A. Øyen har bestyreren havt til bestemmelse en samling norske fossile kalkalger. En væsentlig tilvekst af udenlandske kalkalger er modtaget fra dr. Howe, Newyork, P. Hariot, Paris, Percy Appleyard, Albany, A. B. Nichols, Berkeley, Th. Reinbold, Itzehoe, og C. Sauvageau, Bordeaux. Bestyreren har foretaget algologiske undersøgelser ved Valder- sund, i Bjugnfjorden og nogle steder i Trondhjemsfjorden. I aarets løb er trykt: Bemerkungen iber Kalkalgen. Dresden. Remarks on Lithothamnion murmanicum. Vidensk. Selsk. Skri!ter. Algologiske Notiser V. Vidensk. Selsk. Skrifter. Die Lithothamnien der Deutschen Sidpolar-Expedition 1901— 1903. Berlin. Pliostroma, a new subgenus of Melobesia. Vidensk. Selsk. Skrifter. Nye kalkalger. Vidensk. Selsk. Skrifter. 16 AARSBERETNING FOR 1908. Bibliotheket. (Bibliothekar: Th. Petersen.) Bibliotheket er i 1908 bleven forøget med 1811 Bind Bøger, hvoraf 365 Smaatryk og Disputatser, 73 Karter og 1 Manuskript, fordelte som nedenstaaende Tabel udviser. I den sidste Rubrik er samtidig Udlaanet specificeret. Tilvækst 55 meer ERE Udlaan. Ved | Tilsam- Kjøb | Bytte. men. K Bind. | Bind. | Bind. | Bind. Skrifter af naturvidensk. Indhold. . | 75 | 525 | 600 | 177 Skrifter af historisk Indhold . ... | 124 | 383 | 507| 975 Skrifter af blandet Indhold . . . . + 47 192 | 239 | 493 Skriften andreas es gl Sum HON KO I LEN | 2559 Karler 8 AA Sykt ett GJERAE | NG 73 Portræter og Lithografier . . . >. | | RD 37 Manuskripter SEE | l l 39 Af de i Aarets Løb indkomne Gaver kan fremhæves en, Stam- tavle over Familien Aull, et Pragtverk skjænket Bibliotheket af Hr. Kammerherre Cato Aall, Ulefos. 'Fra Hr. Redaktør H. Løken har man modtaget en større Samling Leilighedsdigte og andre Smaatryk. Gjennem Hr. dr. med. L. Borthen er Det mnordenfjeldske For- svarsforbunds Arbeidsudvalgs Arkiv bleven deponeret i Selskabets Manuskriptsamling. Ligesaa har Arbeidskomiteen for Anlægget af AARSBERETNING FOR 1908. 17 , Trondhjems biologiske Station* gjennem Hr. Ingeniør L. Schmidt- Nielsen overgivet sine Arkivsager som Depositum med den Ind- skrænkning, at de ikke uden særskilt Tiiladelse fra Stationens Bestyrelse vil være almindelig tilgjængelig før om 50 Aar fra 20. November 1908 at regne. Fra Universitets-Bibliotheket i Christiania har været hidlaant 310 Bind Bøger, fra Karolinska med.-kirurg. Institutet, Stockholm, 2 Bind. Til Universitets-Bibliotheket, Christiania, har været udlaant 35 Bind Bøger, til Rigsarkivet I Manuskript og til Stiftsarkivet i Trondhjem 16 Manuskripter. I Anledning den i Kunstindustrimuseet i Maanederne Juli— August afholdte Wergelandsudstilling afgaves fra Bibliotheket en Række Wergelandiana, hvoraf adskillige tilhørende Thorvald Boecks Samling, ialt 202 Tryksager, 22 Manuskripter og 28 Portræter og Lithografier. Flere af disse Ting var store Sjeldenheder, tildels Unica, og man fik ved denne Udstilling, hvortil Bibliotheket afgav det væsentligste Materiale, et Begreb om, hvad Bibliotheket sidder inde med af værdifulde Tryk og komplette Samlinger i visse Retninger. Katalogiseringen af Thorv. Boecks Bibliothek har været fortsat. Man er for Tiden beskjæftiget med Katalogisering af Manuskripterne, Portræterne og Billedsamlingen samt med Sedlernes Systematisering. I Maanederne September—November var Bibliothekaren fra- værende paa en Recreationsreise. Bibliothekets Arbeide lededes i denne Tid af Direktionens Medlem Hr. Adjunkt Sommerfelt. Selskabets Bytteforbindelser er forøgede med følgende tre: Karlsruhe. Naturwissenschaftlicher Verein. Manila. Department of the Interior. Bureau of Science. Riga. Naturforscher-Verein zu Riga. 18 AARSBERETNING FOR 1908. Gaver til Bibliotheket er modtagne fra følgende: T.hjems tekniske Aftenskole. Amtmanden i Nordre T.hjems Amt. Amtmanden i Søndre T.hjems Amt. Trøndernes Arbeidersamfund, T.hjem. Arbeidskomiteen for Anlægget af ,Trondhjems biolog. Station”. Generalstabens Bibliothek, Chra. Carlsberg Bryggerierne, Kbh. Carlsberg Laboratoriet, Kbh. Statistiska Centralbyrån, Stockh. Departementet for det Indre, Chra. Department of Public Health, Brisbane. Department of the Interior, Ottawa. Røros Verks Direktion. Direktionen for Carlsbergfondet. Direktionen for det civile Medicinalvæsen, Chra. Faculté des Sciences. Laboratoire de Botanique, Bordeaux. Finans- og Tolddepartementet, Chra. T.hjems Fiskeriselskab. Norges Fiskeristyrelse, Bergen. T.hjems Foikebibliothek. Bergens historiske Forening. Foreningen til Dyrenes Beskyttelse, T.hjem. Genealogisk fnstitut, Kbh. Bergens Kathedralskole. Christiania Kathedralskole. Den norske historiske Kildeskriftkommission. Kirkedepartementet, Chra. Komiteen for den skandinaviske Fiskeriudstilling. Kommissionen for Havundersøgelser, bh. Storthingets Kontor, Chr. Det danske Kultusministerium, Kbh. Vestlandske Kunstindustrimuseum, Bergen. Landbrugsdepartementet, Chra. Norges Landbrugshøiskole. Aas. AARSBERETNING FOR 1908. Nordre T.hjems Amts Landhusholdningsselskab, Levanger. Den norske Lægeforening, Chra. T.hjems tekniske Læreanstalt. T.hjems Magistrat. T.hjems Maskinistskole. Ministerie van Kolonien, Haag. Ministerio di Agricoltura, Rom. Arendals Museum. Det norske Myrselskab, Chra. Naturforscher-Verein zu Riga. Kgl. Preuss. aeronautisches Observatorium, Lindenberg. The University Observatorium, Oxford. Norges Oplysningskontor for Næringsveiene, Chra. T.hjems Privatbank. E T.hjems Realkreditbank. Redaktionen af Norsk Kundgjørelsestidende, Chra. —* PSPO GM Chra) = - Nordre T.hjems Amtstidende, Levanger. — - Nordenfjeldske Tidende, Levanger. = - Namdalens Blad, Namsos. - Nordtrønderen, Namsos. = - Narvik Tidende, Narvik. Ofotens Tidende, Narvik. - Søndre T.hjems Amtstidende, Orkedalen. == - Gauldølen, Rognes, == - Dovre, Røros. == - Fjeld-Ljom, Røros. - Helgelands Blad, Sandnessjøen. —= - Brønnøposten, Sandnessjøen. == - Stenkjær Avis, Stenkjær. == - Indherredsposten, Stenkjær. == - Stjørdalens Avis, Stjørdalshalsen. = - Stjørdalens Blad, Stjørdalshalsen. == - Lofotposten, Svolvær. == - Høgskulebladet, Svorkmo. — - Ungdomen, Svorkmo. | OD 19 20 AARSBERETNING FOR 1908. Redaktionen af Orkdølen, Svorkmo. f T.hjems Adresseavis, T.hjem. | T.hjems Folkeblad, T.hjem. — - Trøndelagens Avis, T.hjem. y Dagsposten, T.hjem. | Trønderen, T.hjem. — - Folketidende, T.hjem. == - Hallo, T.hjem. == - Heimkjær, T.hjem. — SeEyrden Fenhjem* = - Lægmandstidende, T.hjem. == - "The Tourist News, T.hjem. f Nidaros, T.hjem. Å Trøndelagen, T.hjem. — - Selbyggen, T.hjem. — - Thinglæsningstidende, T.hjem. == Ny Tid) hjem: Rigsforsikringsanstalten, Chra. Det kgl. Selskab for Norges Vel, Chra. Medicinske Selskab, Chra. Selskabet Havedyrkningens Venner, Chra. Trøndelagens Skogselskab, T.hjem. Bodø off. høiere Skole. T.hjems Sparebank. Den borgerlige Forenings Sparebank, T.hjem. Stadtbibliothek, Zurich. Nansenfondets Styrelse, Chra. T.hjems Turistforening. Norges geologiske Undersøgelse, Cbra. Universitets-Bibliotheket, Chra. K. Vetenskaps Akademien, Stockh. Det kgl. danske Videnskabers Selskab, Kbh. Videnskabsselskabet, Chra. Adresseavisens Trykkeri, T.hjem. Aktietrykkeriet, T.hjem. W. Janssens Trykkeri, T hjem. AARSBERETNING FOR 1908. J. Kr. Myklebusts Trykkeri, T.hjem. J. L. Vikans Trykkeri, T.hjem. Aall, Cato, Kammerherre, Ulefos. Andersen, F., Redaktør, Stenkjær. Borthen, L., dr. med., T.hjem. Brock, A., Skolebestyrer, T.hjem. Brøgger, A. W., Cand. philos., Chra. Bugge, M., Overlærer, T.hjem. Dahl, Knut, Assistent, Bergen. Dannevig, G. M., Bestyrer, Flødevigen. Erichsen, I., Oberst, Chra. Forfang, Ingv., Folkehøiskolelærer, Svorkmo. Foslie, M., Samlingsbestyrer, T.hjem. Føyn, A, Ch., Cand. real., T.hjem. Giersing, F., Rektor, Odense. Gunstensen, I. E., Direktør, T.hjem. Håkonson-Hansen, M. K., Overlærer, T.hjem. Hagen, I., Botaniker, T.hjem. Halseth, A., Kjøbmand, T.hjem. Hartmann, B., Overlærer, T.hjem. Holtermann, O., Oberstløitnant, T.hjem. Hopkinson, John, London. Huitfeldt, Herm. C., Konsul, Kbh. Jelinek, L., dr. jur., Zdolbunow in Russland. Koren, E., Redaktør, Chra. Koren, K., Stiftsarkivar, T.hjem. Larsen, Amund B., dr. philos., Chra. Låffler, L. Fr., dr. philos., Professor, Stockh. Løken, H., Redaktør, T.hjem. Løvaas, Per, T.hjem. Nicolaissen, O., Samlingsbestyrer, Tromsø. Nordgaard, O., Bestyrer, T.hjem. Nøvik, P., fhv. Statsgartner, Chra, Petersen, Th., Cand. mag., T.hjem. Raymond, George Lansing, Professor, New-York. 21 20 AARSBERETNING FOR 1908. Refsaas, J., Fanejunker, T.hjem. Reusch, F1., dr philos? Chra Rude, J., Overlærer, T.hjem. Rygh, K., Samlingsbestyrer, T.hjem. Schaeberle, J. M., Ann Arbor, Mich. Scheflo, Alv, Typograf, T.hjem. Scheflo, Olaf, Journalist, T.hjem. Schmidt, Joh., Unter-Barmen. Schmidt-Nielsen, B., Kemiker, T.hjem. Schmidt-Nielsen, Sigv., dr. philos., Chra. Schreiner, A., dr. philos., Chra. Schreiner, K. E., dr. philos., Professor, Chra. Skaar, P. V., Resid. Kapellan, Ofoten. Skjoldborg, M., Frk., T.hjem. Sommerfelt, A., Adjunkt, T.hjem. Sommerschield, J., Konsul, Namsos. Steffens, Haagen Krog, Arkivar, Chra. Storm, V., Samlingsbestyrer, T.hjem. Støren, E., Læge, Meldalen. Swenander, G., dr. philos., Uppsala. Svensen, Sv., Skoleinspektør, T.hjem. Tank, G., Assistent, Chra. Tobler, F., Docent, Minster. Udbye, S., Redaktionssekretær, T.hjem. Vaggen, Lars, Gaardbruger, Beitstaden. Vangen, N., Cand. theol., T.hjem. Wexelsen, Fr., Cand. mag., T.hjem. Wexelsen, V. A., Biskop, T.hjem. Øverland, G., Sogneprest, T.hjem. Fortegnelse over Bøger, indkomne i 1908 ved Bytte. Åbo. Åbo Stads historiska Museum. Bidrag til Åbo Stads Historia. 2. Ser., 8. Aas. Norges Landbrugshøiskole. Beretning. 1907 — 1908. AARSBERETNING FOR 1908. 23 Adelaide. Amsterdam. Berkeley. | å Berlin. Royal Society of South Australia. Trans- actions and Proceedings. 31. Koninkl. Akademie van Wetenschappen. Jaarboek. 1907. Prijsvers. 1908. Proceeding of the Section of Sciences. 10, 1—2. Verhandelingen. Afd. Letterkunde. N. R. 8, 4-5. 9. 10, 1. Afd. NarmrendeSeck ADA OASE JADA) 4—6. 14,1. Verschlagen van de gewone Vergade- pinoemebslopne Université nationale dAtheénes. Ta kata tén prytaneian. 1905 —1906. Naturforschende Gesellschaft. Verhand- lungen. 19, 3. Bergens offentligeBibliothek. Tillægskatalog.8. Vestlandske Kunstindustrimuseum. Aar- bog. 1907. g Bergens Museum. Aarbog. 1907, 2—3. 1908, 12. Aarsberetning. 1907. G. O. Sars. An Account of the Crustacea of Norway. 5, 21—22. Selskabet for de norske Fiskeriers Fremme. Aarsberetning. 1907—1908. Norsk Fiskeritidende. Aarg. 27 (1908). University of California. Publications. Botany. FE ZN College of Agriculture. Bulletin. 183—191. Chro- nicle. 9. 10, 1—2. American Archaeology and Binnobape EO NONE ST Library Bulletin. 15. Kgl. preussische Akademie der Wissen- schaften. Mathematische Abhandlungen. 1907. Physicalische Abhandlungen. 1907. Sitzungsberichte. 1907, 39—53. 1908, 1—30. — (Potsdam.) Centralbureau der internat. Erdmessung. Verhandlungen der 1906 in Budapest abgehaltenen 15 allgemeinen Conferenz der internationalen Erd- messung. 1—2. 24 AARSBERETNING FOR 1908. Berlin (Potsdam.)Kgl. preussisches geodåtisches Institut. Berlin. Bonn. Boston. Braunschweig. Bruxelles. Veröffentlichungen. N. F. 34. 36. Kgl. preussisches meteorolog. Institut. Bericht. 1907. Bericht iiber die Versammlung des internat. Meteor. Komitees Paris 1907. Ergebnisse der Beobachtungen an den Stationen II und III Ordnungen. 1906, 2. Ergebnisse der Gewitter- Beobachtungen. 1903—1905. Ergebnisse der Niederschlags-Beobachtungen. 1905. Gesellschaft fir Anthropologie, Ethnologie und Urgeschichte. Zeitschrift. 1907, 6. 1908, 1—5. Gesellschaft fir Erdkunde. Zeitschrift. 1908. Museum fir Naturkunde. Bericht. 1907. Mit- teilungen. 3, 4. 4, 1. Deutscher Seefischer-Verein. Mitteilungen. 24. Schweizerische naturforschende Gesell- schaft. Matériaux pour la Flore Cryptogamique Suisse. 3, 3. Naturhistorischer Verein der preuss. Rhein- lande, Westphalens etc. Sitzungsberichte. 1907, 1-2, Verhandlungen. 64, 1-2. Verein von Altertumsfreunden im Rhein- lande. Jahrbicher. 116. American Academy of Arts and Sciences. Proceedings. 42, 29. 43, 1—17. Massachusets Institute of Technology. Tech- nology Quarterly and Proceedings of the Society ofre POE Society of Natural History. Proceedings. 33, 3—9. Verein fir Naturwissenschaft. Jahresbericht. 1905 —1906. Académie Royale de Belgique. Annuaire. 1908. Bulletin. 1907, 9—12. 1908, 1—8. Société Royale de Botanique. Bulletin. 44, 1—3. AARSBERETNING FOR 1908. 25 Bruxelles. Budapest. Budapest. Buenos Aires. Buffalo. Calcutta. Cambridge. Société entomologique de Belgique. An- nales. 51. Société Malacologique. Annales. 41. 42. Observatoire Royal. Annales météorologiques. 20, 4. Annuaire. 1908. Kgl. ungar. geol. Landesanstalt. Jahresbericht. 1906. Mittheilungen aus dem Jahrbuche. 16, 2—3. Földtani Közlöni (Geologische Mittheilungen). 37, 9—12. 38, 1—5. National Museum. Annales. 6, 1—2. Ungarische Ornithologische Centrale. Aquila. Jahrg. 1—5. 14. Museo Nacional. Anales. Ser. 3, 7.9. Society of Natural Sciences: Bulletin: 8, Be Ge Indian Museum. Natural history Section. Memoir of the Indian Museum. 1, 1—2. Record. 1. 2,i. Hossack. Aids to the Identification of Rats. 2 Ed. An Account of the Littoral Holothurioidea collected by R. I. M. S. , Investigator”. Antiquarian Society. Proceedings. 48—50. Publications. (4to) N.S. 1. (8vo) No. 44, Catalogue of the first Exhibition of Portraits. List of Members etc. 1908. Cambridge (Mass). Harvard University. Peabody Museum of American Archæology and Ethnology. Memoirs. 4, 1. Cape of Good Hope. Royal Observatory. Catalogues of Stars for Cherbourg. Chicago. the Equinox 1900. 0. (1905—1906). Société nationale des Sciences naturelles et mathématiques. Mémoires. 35. Academie of Sciences. Bulletin. 4,2. 6. Newberry Library. Report. 1907. The New- berry Library. 2 Ed. Cincinnati, Ohio. Lloyd Library. Mycological Notes. 24—26. Bulletin No. 9. Lloyd, C. G. The Phalloids of 26 AARSBERETNING FOR 1908. Australia. Lloyd, C. G. The Nidularjaceae of Bird's-nest fungi. Colorado Springs. Colorado College Scientific Society. Publi- cations. 26. 29. 30. Danzig. Naturforschende Gesellschaft. Schriften. N.F. 12,2. 30 Bericht des Westpreussischen Botanisch- zoologischen Vereins. Davenport, Jowa. Davenport Academy of Natural Sciences. Proceedings. 10, 11, pag. 125—417. 12, SSN Dresden. Kgl. sachsischer Alterthumsverein. Neues Archiv. 29. Jahresbericht. 1907—1908. Dublin. Royal Irish Academy. Proceedings. 27. Sect. NB 18 NG 3 — Royal Dublin Society. Economic Proceedings. 12. Scientific Proceedings. N. S. 11, 21—28. == RoyaliSoeety of Ar Fueanes offlreland Journal NN Edinburgh. Society of Antiquaries of Scotland. Procee- dings. 33. 34. 41. — Royal Society. Proceedings. 28, 2—12. 29, 1. Transactions. 45, 4. 46, 1. | Frankfurt am Main. Senckenbergische naturforschende Ge- sellschaft. Berichte. 1908. Gefle. Gestriklands Fornminnesförening. Medde- landen. 1907. Göttingen. Kgl. Gesellschaft der Wissenschaften. Ge- schåftliche Mitteilungen. 1906, 2. 1907, 2. 1908, 1. Nachrichten. Math.-phys. Kl. 1907, 4—5. 1908, 1—3. Greenwich. Royal Observatory. Astrographic Catalogue. 1900. Greenwich Section. 2. Astronomical Results. 1906. Photo-Heliographic Results. 1874—1885. Observations of the Planet Eros 1900—1901. Greifswald. Naturwissenschaftlicher Verein fir Neu Pommern und Rilgen. Mitteilungen. 39. (1907). Grenoble. Académie Delphinale. Bulletin. Sér. 4, 20. AARSBERETNING FOR 1908. 27 Halle. Hamburg. Hannover. Harlem. Heidelberg. Helsingfors. Indianopolis. Kalmar. Karlsruhe. Kais. Leop.-Carol. Deutsche Akademie der Naturforseher ANova acta 173021 85 2>3. 86, 2. 88, 1. Leopoldina. 42. 43. Die Hamburgischen wissenschaftlichen Anstalten. Jahrbuch. 24. (1906). Mitteilungen a. d. naturhist. Museum. 24. Mitteilungen a. d. botanischen Staatsinstituten in Hamburg. —Mittei- lungen der Hamburger Sternwarte. No. 9. 11. Das Grundwasser in Hamburg. 15. Verein fir naturwissenschaftliche Unter- haltung. Verhandlungen. 13. (1905—1907). Naturhistorische Gesellschaft. Jahresbericht. H=3% Teylers Genootschappen. (Fondation Tey- lerienne). Archives. 11, 1—2. Société Hollandaise des Sciences. Archives Neerlandaises. Sér. 2, 13. Natuurkundige Ver- handelingen. 3 Verzameling. 6, 3—4. Chr. Huygens. Oeuvres. 11. Historisch-philos. Verein. Neue Heidelberger Jahrbiicher. 15. Finska Fornminnesföreningen. Museo Suomen. 13. (1906). Geografiska Föreningen i Finland. Tidskrift. 1907, 5—6. 1908. Finlands geologiska Undersökning. Bulletin. 19—23. I. I. Sederholm. Explenatory Notes to accompany åa geological Sketchmap of Fenno- Scandia. Finska Vetenskapssållskapet. Meteorologi- sches Jahrbuch fir Finland. 1. (1901). Indiana Academy of Science. Proceedings. 1906. Kalmar Låns Fornminnesförening. Medde- landen. 5. Naturwissenschaftlicher Verein. Verhand- lungen. 13—20. 28 AARSBERETNING FOR 1908. Kiel. Kiew. Kjøbenhavn. Königsberg. Krakow. Kristiania. Kommission zur wissenschaftlichen Unter- suchungen der deutschen Meere und die Biologische Anstalt auf Helgoland. Wissen- schaftliche Meeresuntersuchungen. N. F. Abth. Helgoland. 8, 2. Abth. Kiel. 10. Schlesw.-Holst. Museum vaterlåndischer Alterthimer. Bericht. 44. Naturwissenschaftl. Verein fir Schlesw.- Holstein: | Schriften. 19,1: Société des Naturalistes. Mémoires. 22, 2. Det store kgl. Bibliothek. Aarsberetning. 1905 —1906. Accessionskatalog. 1907. Katalog over det kgl. Bibl. permanente Udstilling. Conseil permanent international pour l'exploration de la mer. Bulletin trimestriel. 1906—1907, 3—4. Bulletin statistique. 2. Publication de circonstance. 42. Rapports & Proces-Verbaux. 7-9. Den botaniske Forening. Botanisk Tidsskrift. 283020 Den naturhistoriske Forening. Meddelelser. 1907. Det kgl. danske Videnskabernes Selskab. Oversigt over Forhandlingerne. 1907, 3—7. 1908, 1-5. Skrifter. Naturv.og math. Afd. 7. R. 4,3—5. HO IE Histo gs flo AAR IE AES Espersen. Bornholmsk Ordbog. A.A. Bjørnbo og C. S. Petersen. Anecdota Cartographica Septentrio- nalia. Regesta Diplomatica Historiæ Danicæ. 2.R. 2,4. Altertumsgesellschaft Prussia. Sitzungs- pegehiere?. Académie des Sciences. Bulletin internat. Cl. math. & naturhist. 1907, 4—10. 1908, 1—6. CI. philol., hist. & philos. 1907, 3—10. 1908, 1—5. Det Deichmanske Bibliothek. Aarsberetning. 1907. Register til en Del norske Tidsskrifter. I. Topografi. AARSBERETNING FOR 1908. 29 Kristiania. Landshut. Det statistiske Centralbureau. Statistisk Aarbog. 27. (1907). Meddelelser. 25, 9—12. 26, 1—9. Kongeriget Norges civile, geistlige og judicielle Inddeling 1 April 1908. Norges officielle Statistik. 5. R. 48—72. Foreningen til norske Fortidsmindesmær- kers Bevaring. Aarsberetning. 1907. Det norske meteorologiske Institut. Aars- beretning. 1905--1906. Bulletin. 1907. Jahrbuch. 1907. H. Mohn. Dæmringen i Norge. Nedbør- iagttagelser. 13. (1907). Norges geografiske Opmaaling. General- kart over det sydlige Norge. 16. A. 1. Skagerak. Topografisk Kart over Norge. T. 5. Kaafjord. L. 9. Lødingen. 10. A. Hvaler. Den norske Kyst. Specialkart. B. 34. Fra Ona til Fuglen og Kvit- holmen. B. 51. Fra Dønna til Lurø. B. 54. Fra Lurø til Nesøen og Rødø. B. 56. Fra Støt til Saltfjorden. B. 59. Fra Landegode til Kierringø og Leines. B. 78. Fra Gryllefjord og Bergfjord til Hekkingen. | Det norske geografiske Selskab. Aarbog. 18. (1906—1907). Videnskabsselskabet. Forhandlinger. 1907. Skrifter. 1906, 1—2. 1907, 1--2. K. Maurer. Vorle- sungen Uber Altnordische Rechtsgeschichte. B. 1—2. Naturwissenschaftlicher Verein. Bericht. 18. (1904—1906). Lawrence. (Kansas). The Kansas University. Science Bulletin. Leipzig. Liege. ua =G Gesellschaft der Wissenschaften. Berichte. MeanEnsHO OS NONE PRI hist OL 59 dg 60 103. Verein fir Erdkunde. Mitteilungen. 1907. Société Royale des Sciences de Liége. Mémoires. 3. Sér. 7. 30 AARSBERETNING FOR 1908. London. Lund. Madison. Manchester. Manila. Mexico. Missoula. Mitau. British Archaeological Association. Jour- na ANSGAR EE -* Viking Club. Saga-Book. 5, 2. Orkney & Shet- land Old-lore. 5—8. Law-Book. 1908. The Royal Archaeological Institute of Great Britain and Ireland. The archaeolo- gjealournal! 2.JSer 4 Ab 1) Linnean Society. Journal. Botany. 242—265. Zoology. 166—196. 203. Proceedings. 1905— 1907. Transactions. Botany. 7, 1—9. Zoology. 0) 179, 14; 1—8 Society of Antiquaries of London. Procee- dines/SeR Royal Society." Proceedings: Ser (AN EOS 543 —549. National antarctic Expedition 1901— 1904. Album of Photographs and Sketches with a Portfolio of Panoramic Views. Meteorology. 1. 2. Ser. B. 80. Philosophical Transactions. Ser. A. 207. Ser. B. 199. Universitetet. Acta. 2. Afd. 2. 3. Wisconsin Academy of Sciences, Arts and Letters. Transactions. 15, En Manchester Museum. Owens College. Report of the Keeper. 1907 —1908. Literary and Philosophical Society. Memoirs and Proceedings. 52. Department ofInterior. Bureau of Science. The Philippine Journal of Science. A. General Sejencer2 BEE SE AB otany 2 PE] Instituto Geolögico de Mexico. Bolletin. 20 Paårergones 2 EG University of Montana. Bulletin. 36. 42. 46. 48. Report. 1906—1907. Kurlåndische Gesellschaft fur Literatur und Kunst. Sitzungsberichte. 1906. Montreal. Moscou. Miinchen. Nancy. New Haven. New York. Nirnberg. Osnabruck. Ottava. AARSBERETNING FOR 1908. 31 Numismatic and Antiquarian Society. The Canadian Antiquarian and Numismatic Journal. 5. Société impériale des Naturalistes. Bulletin. 1906, 3—4. Kgl. Bayrische Academie der Wissen- schaften. Sitzungsberichte. Math.-phys. Kl. 1907,3. 1908, 1. Philos.-Philol. und hist. Kl. 1907, 3. 1908, 1—6. Ornithologische Gesellschaft in Bayern. Verhandlungen. 1906. Académie de Stanislas. Mémoires. 6. Ser. 4. Connecticut Academy of Art and Sciences. Transactions. 13, (Pag. 47—548). 14, (Pag. 1—57). Academy of Science. Annals. 17,2—3. 18, 1—2. American Museum of Natural History. Bulletin. 7. (1895). 23. (1907). Annual Report. 1907. Memoirs. 3, 4. 9, 4. NaturhistorischeGesellschaft. Abhandlungen. 17. Jahresbericht. 1905. Mitteilungen. 1907. 1908, 1. Germanisches Nationalmuseum. Anzeiger. PRE 905112 Naturwissenschaftlicher Verein. Jahres- bericht. 16. (1903 —1906). Royal Society of Canada. Proceedings and Neansactionssa 2 Ser 124 Suplement 3 Ser General Index. 1—2. Ser. 1882—1906. Geological Survey of Canada. Report. 1904. 1906. 1907. Section of Mines. Annual Report on the Mineral Industries of Canada for 1905. General Index to Reports 1885—1906. Cairnes. Moose Mountain District of Southern Alberta. Cairnes. Report on a Portion of Conrad and Whitehorse Mining Districts, Vukon. Camsell, Charles. Preli- minary Report on a Part of the Similkameen District, British Columbia. Collins, W. H. Report on a AARSBERETNING FOR 1908. Paris. Philadelphia. Pisa. Pittsburgh. Plymouth. Porto. Prag. Portion of Northwestern Ontario. Dowling, D.B. Report on the Cascade Coal Basin Alberta. Ells, R.W. Report on the Geology and Natural Resources of the Area included in the Northwest Quarter-Sheet, Number 122 of the Ontario and Quebec Series. Leach, W. W. The Telkwa River and Vicinity. B. C. Leroy, Preliminary Report on a Portion of the main Coast of British Columbia and adjacent Islands. Mc. Connell, R. G. Report on Gold Values in the Klondike high Level Gravels. Poole, H. S. The Barytes Deposits of Lake Ainslie and Nord Cheticamp. Report of the Section of Chemistry and Mineralogi. Spencer, I. W. The Falls of Niagara. 29 geological Maps. Bureau international des Poids et Mesures. Travaux et Mémoires. 13. Museum dHistoirenaturelle. Bulletin. 1907, 2-6. Société d'anthropologie de Paris. Bulletin samenoires HÅP NE) Société Zo0losique der France Bulletin: eee, | Å Academy ofNaturalSciences. Proceedings. BO | American Philosophical Society. Procee- dings. 45, No. 185. 46, No. 187. Societå Toscana di Scienze naturali. Atti. Processi verbali. 17, 1—5. The Cawnegie Museum. MemorseFrkepordll: Marine Biological Association. Journal. NAS Direction et Rédaction de la Portugalia. Portugalia. 2, 4. Kgl. Böhmische Gesellschaft der Wissen- schaften. Archiv pro Lexikografii a Dialektologii. 7. Filosofica Bibliotheka. 1, 1. Bulletin interna- Annals. 4, 2—4. AARSBERETNING FOR 1908. Regensburg. Riga. Rock Island. Il. "Rom. Rotterdam. St. Louis. St. Petersburg. San Francisco. Sao Paulo. Schwerin. Skara. Stavanger. Stettin. tional. 11. (1906). Rozpravy. Trida 1, Cislo 37. Sbiørka Pramenu. Skiåöpina 2, Cislo 10. Pic, I.L. Prehled Ceské Archaeologie. Truhlår, I. Katalog Ceskych Rukopisu. Vydala 1. A. 3. Naturwissenschaftl. Verein. Berichte. 11. Gesellschaft fir Geschichte u. Altherthums- kunde der Ostseeprovinzen Russlands. Sit- zungsberichte. 1906—1907. Mitteilungen aus der livlåndisehen Geschichte. 18, 2. 20, 1—2. Augustana College and Theol. Seminary. Publications. No. 6. Reale Academia dei Lincei. Atti. 1908. Memorie. Classe di scienze fisiche, math. e naturali. HSE OG kendreontt 11908: Nederlandsche dierkundige Vereeniging. Tijdschrift. 2. Ser. 10, 4. Aanwinsten van de Bibliotheek. (1906—1907). Missouri botanical Garden. Annual Report. 18. Académie Impériale des Sciences. Bulletin. SSE 2 ENOS OOS Mémoires. 8. Sér. Cl. hist.-philos. 7, 8. 8, 1—6. CMpnys mane SNE NO 20 baboratoire biologique. 19 3. California Academy of Sciences. Procee- anssASer pp Spr 0) Museu Paulista. Catalogas da Fauna Brazileira. 1. Notas preliminares. 1, 1. Verein fiir meklenburgische Geschichte und Alterthumskunde. Jahrbiicher u. Jahres- perehieT> Westergötlands Fornminnesförening. Bidskrife 0 eg Museum. Aarsberetning. 1899. Aarshefte. 1907. Gesellschaft fir Pommersche Geschicht'e und Altertumskunde. Monatsblåtter. 1907, 1—9. AARSBERETNING FOR 1908. Stockholm. Strassburg. Topeka. Toronto. Register zu den ersten 20 Jahrgången. 1887—1906. Baltische Studien. N. F. 11. Entomologiska Föreningen. Tidskrift. 28. Nordiska Museet. Fataburen. 1907. StatensSkogsförsöksanstalt. Meddelanden. 4. Svenska Sållskapet för Antropologi och Geografi. Ymer. 1907, 4. 1908, 1—3. Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien. Arkiv för Botanik. 7. Arkiv för Kemi, Mineralogi och Geologi. 3, 1-2. Arkiv för Matematik, Astro- nomi och Fysik. 4. Arkiv för Zoologi. 4. Årsbok. 1908. Meddelanden från K. Vet. Akad. Nobel- institut 1, su Handingar NR 43, 1—6. Meteorologiska lagttagelser. 48. (Bi- hang). 49. Kongl. Vitterhets Historie och Antiqvitets Akademien. Fornvånnen. 1907, 4. 1908, 1—2. Kais. Universitet u.Landesbibliothek. 35 Dissertatser. : Kansas Academy of Science. Transactions. DE MeteorologicalService, Dominion of Canada. Report. 1905. Monthly Weather Review. 31, 8—12. Sø IR University. Studies. Biological Series. 6. Geolo- gical Series. bd Psychological Series 2 Papers from the chemical Laboratories. 59. 66—70. 72. Papers from the physical Laboratories. 20—23. Museum. Aarsberetning. 1906. 1907. Aars- hefter. 25. (1902). Universitetet. Åarsskrift. 1906. 1907. Skrifter med Anledning af Linnéfesten. 1—2. Förarbetena til Sveriges Rikes lag. 7. Sveriges offentl. Bibliothek. Accessionskatalog. 21. Bulletin of the Geological Institution. 8. Bulletin mensuel de I'Observatoire météorologique. 39. (1907). Bref och Skrivelser AARSBERETNING FOR 1908. 515 Washington. Wien. York. af och till Carl von Linné. 1. Afd.1—2. Zoologiska Studier tillågnade Prof. Tullberg. U. S. Department of Agriculture. Year- book. 1907. Smithsonian Institution. Miscellaneous Collec- tions. 49, (1717). (1720). (1721). (1741). 50. 61, (1791). (1803). (1807). 53, (1804). (1805). Annual Report for the Year ending 30 June 1906. Bureau of Ethnology. Bulletin. 33. 35. Annual Report. 25. (1903—1904). U. S. National Museum: Bulletin. 50. 53,2. 57—359. Contribution from the United States National Herbarium. 10, 5—7. 12, 4. Proceedings. 32. Annual Report for the Year ending June 30. 1907. Astrophysical Observatory. Annals. 1—2. Library of Congres. Report ending June 30. 1907. U. S. Naval Observatory. Synopsis of the Report ... ending June 30. 1907. Coast and Geodetic Survey. Report. 1906 —1907. Supplement to the List and Catalogue of the Publications 1816—1902. U. S. Geological Survey. Geological Atlas. 14i—150. K. K. Central-Anstalt fir Meteorologie und Geodynamik. Jahrbucher. 1906. (43). Allg. Bericht der im Jahre 1906 in Österreich beobach- teten Erdbeben. 3. K.K.zoolog-botan. Gesellschaft. Verhand- lungen. 57. (1907). Verein der Geographen an der Universitåt Wien. Geographischer Jahresbericht. 1905—1906. Verzeichnis von Photographien aus Österreich- Ungarn. 2. | Yorkshire philosophical Society. Annual Report. 1907. 36 AARSBERETNING FOR 1908. Zagreb. Zurich. Östersund. Kroatische naturforschende Gesellschaft. Glasnik. 20. Die antiquarische Gesellschaft. Mitteilun- gene før Stadtbibliothek. Neujahrsblatt. 1908. (264). Naturforschendé Gesellschaft. Vierteljahr- schrift. 52, 3—. ve Jåmtlands Låns Fornminnesförening. Tid- skrift. 4, 3. EA er 40 | Ne ete til Selskab kunne erholdes LE saa er "ad og den Hovedatdeling Festskrift, udgivet af Videdsbapesrl Då skabet i i Anledning: af Vee 900. Aars Jubilæum 1897 . ag Erlandsen: Biografiske Efterretninger ve å 2 om den Me Fe å AG Nielsen: e Aa bjelke NN Grev Schmettows Komrepomdanee $ EE å Eilert Sundt: Om Husfliden i Norge | Knud Teen Bidrag HL Finmarkens Se * Historier Karl: Petersen: undersø- å | gelser Å Tromsø Amt 0 JG rå | Ove Dahl: C arl v. Linnés Forbindelse med Norge (Jubilæumsskrift 190 D-: Joh. Hjorth og Knut Dahl: -Fiskeforsøg : i norske ee Fs, år mi P å V hav n ? U Å Va på ' IE ' HNGGn 5 WHSE 0408 å é - - på PET å . å - å siders 2 dre EN een Re KS gade jm he aars ed Tes El Ka PTE He Å aa speaker ete GT 16 $D* ov ket anne Has smBL rase Me Wruseba sea Sov Rh van pr kler di Can ed EE EK kN å Sy sere Aa er er nen kar Fe PUST ae PG OG at SE Ån ed Gr sa rd ET MØ PN SUE ferie 1 fn) kb pr tn Ude at ae = Mn rang ; Er mn v =, pare] hå TUSSE Na ene uten løste Se gem maner ed, vn øres de Den eie Ge gn dg p 2 oa 2 Ne «rs0, å SE Eee Kate mtp Near ee EN ar s ME Spr ad JE GS SAG br HATE Gi Ne 24 få senter tee Pete syre å de ee ør t re ee he Sn Farkas PP pp TE SEE EE Nr d ØP åpn a LEN EN Et or ERE ks VED UNS staar å PU ESn ra PET GUP AP VS ØRE Sø par kengnar 7 aker mva bein pe je Bb 0 dpi å sne vær bent Ot Bn Fed dt b Gs dt AE tl AE te Å Sb re AEE DE at nt ee LØ AE Ga pa Am SSD EE Feste å Bb Park BT Gr =P ED Sr Er KD SG ør ar ng AN Ar Mp be pr rd DON Fete Sak far DO PAD pr Ei OD > le ter ØRE NG ANE PT bd tante SR NN DD reg mers T80 0 pe FY ET ED EDNA ag X pda dt ad NE ee BEND EE AN area PE ee pynt erd be EEE Z DE DD SOV REE EE I td 3 PA 167 Ul 4pe,n BD dør ører vi Med NAS EE NITTI 8 nh SG mår ben NR ÅR Br Sp NG å tå RS Fe began GE ØSE een Mee Deg PD AED Se SS PEPSI AE TED EN gt ra ERE hd, pet PM EG LRS ble å GN GÅ Ear) Veg Val pe NT Ea øp GRNT 4 RPP) ne AP AU p å nord ph Bed da Ate ga dk å Ke ØY ed re ee ek se pute KE GAND å Eb ege åå DER res nn h ea rd å pg ig TE NE ED hå per tn P bek ali + OG al på - Ser Å eg ør as atle AA g ed P v e- Dis orker dte + eee eld) I ere Pa « kg va BE GE PA å EG eg vev sæ BNGD UN åg DMS øp d Fedre år 2 te ae VENT VS fr 8) tove Er værs WNAGK GE ver og Srøsrd vn g vier er ve Ay deg ee EN dm SOE