inert AAN Mn Gb EV 0 FA å en pit rd > ET NN NT TE NE EN Hue ned daa ED EE TET TN EE Ain ÅÅ Mit AG art Ka Aeg IG Me å et brt Dr re 0 ltr se ET nd tg helt pole 6 it 0 dt dot o8 dd » oter pe Osfnd kg År Prknen BA Mø FP 8 Ar AN PSN Prime å Ssg 28 does påta Po eg pan Coderetr rider AG tuer MT Å AN NE NT NN RENEE PN SE NN atm PP tn BM nemne vatn vertene BD Ge trekt judas Bret tt Aer gaten der rsnnk-ge Msn Ad Mand påtelk MØYE Ar Å 300 BD rd dt år AAR PG 1 ånd salet EU ar Øre ENE arr Bed re GE Br 8 tt nd tt ben arme at Å bre BØ nd pA VENTE NTE re Er Att pm Jen Bredal te å use åR atle Bak $ År rn GR Ære D EE DE ENE ak ente eg tett av na å Jesin 0 iekful, Gr» Dal dd. v 2å drm ag dra ortrsaie vroøaivt od renn OS Sr SE DE er tet Kafe Ha 3 Po 00 Ne Øye Den Na EIN ee SE EN SST " - NT EE ENE Nm v ii ernarent AR heste den Ak S-06- i E sn tg in ee Tre Mean] Este tr eee , Anmaik edu ae urnen par far unde tyne Msn der) =Argity 2 erme gem Å AN Sn ST arne fm sr rane stntsg0 miderste hunden or Edel uke frr EE 3 ib mtt DET KONGELIGE NORSKE VIDENSKAPERS SELSKAPS SKRIFTER AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM re =sI ille Indhold. Side. M. Foslie: Remarks on two fossil Lithothamnia-+ - * :+ *+ 165 — Algologiske notiser VI + + ++» 0 4 204 163 Signe og Sigval Schmidt-Nielsen: Litt om enkelte benfiskes osmotiske tryk og dets forhold til det ytre miljø (mit einem Resumé in deutscher Sprache) -» > - + 1—20 le Ag Øyeme Kvartær-studier i Trondhjemsfeltet I, med et kart 1—102 I. Hagen: Forarbejder til en norsk løvmosflora IX. Grimmia- ceæ. X. Timmiaceæ. XI. Schistostegaceæ. XII. Hedwigiaceæ (partiellement en Francais) + - - 1—114 H. Saxlund: Orten-gammen m. m. (Meddelelser om fund, gjorte i Akerø i yttre Romsdalen 1908) - ++ - ++ 1—19 O. Nordgaard: Beretning om forsøk med utklækning av guldflyndre (Pleuronectes platessa, Lin.) ved Trondhjems biolo- giske station i aarene 1908 og 1909 + + ++» + 1—46 K. Rygh: En nyfunden helleristning - - - + += * ++» 1—1] O. Nordgaard og K. Rygh: Beskrivelse av Busetbopladsen, med eumer Møksøn- 0 8 9 s eee pole 6 oe ol l==97 K. Rygh: Oversigt over videnskabsselskabets oldsagsamlings tilvækst i 1909 af sager ældre end reformationen * i—39 Aarsberonuims 7 1909 0 5 90 090 0 9 96 oe 060 f=44 73751 AVLE MZ Ude REMARKS ON TWO FOSSIL LITHOTHAMNIA BY M. FOSETE DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1909. NO. 1 AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM By the benevolence of Dr. Ed. Bornet I have had the op- portunity of examining a piece of limestone and a ground section of a fossil calcareous alga, both labelled ,Lithothammnion mar- moreum Mun.-Chalm. Belgique. Calcaire carbonif.* On the section was besides added: ,Regu de M. Munier-Chalmas". I have not succeeded in finding out where this alga has been described. Nor it is known to Dr. Bornet or Dr. Wright. I only know the following note on it in Proceedings Dublin micr. Club, Now 19, le5d på NE Jor 15 Rereevall Wrigine sn: bited sections of a small morsel of marble from the ,,Calcaire Carbonifere, terrein primaire"* of Namur, in Belgium, under a */4-inch objective, which clearly showed the cell-system of an alga. This most ancient seaweed has been described by M. Munier-Chalmas in 1876 as Lithothammion marmoreum. The wonderful state of preservation of this fossil plant enabled almost the minutest details of cell-structure to be seen”. The said section and handpiece in Dr. Bornet's herbarium includes, however, two different species, of which I will here give a Short description. hus the calcareous alga in the section re- presents an Årchæolithothamnion, and has to be looked upon as a typical Å. marmoreum. In the handpiece, on the contrary, I have not found this species, but still it may occur. In two slides of the same handpiece occurs another species distinguished from Å. marmoreum by thin fragments of terete branches, by longer cells and by the want of sporangia grown in. It, therefore, is likely to belong either to the genus Lithophyllum or to the genus Lithothammnion, probably to the former. 4 M. FOSLIE. [1909 Archæolithothamnion marmoreum (Mun.-Chalm.) Fosl. mser. Lithothamnion marmoreum Mun.-Chalm. (1876) sec. spec. herb. Bornet; Wright, Proc. Dubl. micr. Club 1880 p. 11; De Toni, Syll. Alg. IV p. 1763. In the slide of this species the alga forms fragments in the calcareous mass of irregular roundish form, about 3—4 mm. in diameter. There is mo distinct disjunction of hypothallium and perithallium. The cells are partly subsquare, 9 (7)—14 p in dia- meter, partly and oftener vertically elongated, 11—22 (25) p long and 9-—-14 p broad, here and there in the outermost part of the perithallium horizontally elongated, 6—9 by 9—12 p. The cavi- ties of sporangia overgrown are densely crowded, separated from one another by cells much elongated, diverging from the normal cells and forming long curved rows according to the form of the cellular layers. They are 54—76 p long and 29—40 p broad. The species, on one side, seems to approach Å. nummuliti- cum (Giimb.) Fosl., but is, on the other hand, probably more nearly related to Å. Aschersomii (Schw.) Fosl. It is distinguished from the latter by longer cells. Litlophyllum(2) belgicum Fosl. mser. In the handpiece mentioned this species forms terete, partly. somewhat knobby, whitish fragments of branches. They are 2—9 mm. long and 1—2 or mostly about 1.5 mm. thick. They occur in large numbers and constitute about three fourths of the whole mass. In this respect the alga seems to appear in almost the same way as Lithothammnion paristense Gimb. Nullip. p. 2. In a longitudinal section a medullary hypothallium forms the essential part of the thickness of the branch. The two sections mentioned, however, have not hit the longitudinal axis, but have fallen some- what obliquely to it. 'Therefore, I cannot state certain measures of the hyphothailic cells. They do not form well-defined cup- shaped layers of tissue, as in the branched forms of the genus Lithothamnion, but are without any fixed order. The cells are about 25—50 p long and 11—16 (18) p broad, with the longi- tudinal walls more or less curved. The former measures, however, are very uncertain, as in most cases, particulary in the central No. 1] REMARKS ON TWO FOSSIL LITHOTHAMNIA, 5 parts, the transverse walls of the cells cannot be seen in the sec- tion, and, therefore, are likely to be longer. In a transverse sec- tion of a branch, these cells are angular, isodiametrical, about 11—18 p. — The perithallic cells are rectangular, the length being mostly 1t/9—2, seldom 21/> times the breadth, sometimes sub- Square or 14102) 229166 12 Mong by 12 (10181 As the species wants conceptacles, it cannot be settled to what genus it belongs. It appears most likely to be a Litho- phyllum on account of the long and narrow hypothallic cells without any defined stratification. Among fossil forms it probably is most nearly related to Lithothamnion (Lithophyllum?) amphi- roæformis Rothpl., which is perhaps a form of the recent Lithoph. byssoides (Lamk.) Fosl. It is unknown to me from what geological period these two species date. According to a geological map the town of Namur is Situated in the coal formation. å little to the south there are large fields of lower levels (silure, devon), and a little to the north there is a large field of older tertiary (eocene and oligocene). Somewhat to N. E. occurs the chalk formation. The most an- cient species of ÅArchæolithothammion hitherto known date from the period last mentioned. en ALGOLOGISKE NOTISER VI AF VE J2OSJEINE DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1909. NO. 2 AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM Lathothamnion valens Fosl. mser. Thallus crusta basali minori substrato affixus, decomposito- subdichotome ramosus, 8—9 cm. diam. (5—6 cm. altus); rami breves, subdistantes, inferne sæpe coaliti, plus minusve nodosi, 0.7—1.2 cm. crassi; conceptacula sporangifera superficialia, con- vexa at parum prominentia, 400—550 p diam.; sporangia ignota. Der foreligger kun et enkelt eksemplar af denne art. Det har været fæstet til underlaget ved en meget liden skorpe, hvoraf der nu kun findes utydelige rester. Plantens nedre del har været sterkt angrebet af lavere dyr, og især derved synes en gradvis løsning fra underlaget at have fundet sted. Grenene udgaar i forskjellige retninger opad og til siden, de fleste korte, nedentil temmelig sammenvokset, oventil mere eller mindre udstaaende, for det meste sterkt knudret. Overfladen er svagt glinsende og konsistensen fast I mediansnit af en gren er hypothallagene temmelig skarpt markeret, men der er ikke nogen egentlig sondring mellem hypothallium og perithallium. —Hypothalcellerne er dels subkvadratiske, 9—11 p i diameter, dels og oftest vertikalt forlænget, 10—14 (18) p lange og 7—11 p brede, temmelig tykvægget.!) Perithalcellerne er sub- kvadratiske, 7—9 p i diameter, eller vertikalt forlænget, 9—1i2 gange 7—11, sjelden svagt horizontalt forlænget. Alle celler er meget tykvægget. Sporangie-konceptaklerne danner tætte grupper her og der paa grenene. De er overfladiske, konvekse, lidet fremstaaende, seet fra overfladen rundagtige eller aflange, 400 (380)—550 (600) p i dia- 1) Maalene af hypothalcellerne refererer sig hos alle arter væsentlig til de centrale dele af hypothalliet. Der er i de ydre partier af dette vævlag næsten altid en jevn overgang i størrelse til perithalcellerne. v M. FOSLIE. [1909 meter. De viser stor lighed med de tilsvarende organer hos Li- thoth. mirabile, med tyndt tag gjennemboret af ca. 80 fine slim- kanaler. Jeg har dog kun seet nogle faa ikke opløste. De øvrige viser kun en svagt ophøiet kant, som gjenstaar af taget. Et par steder paa grenene er der desuden en delvis afskalling, som min- der noget om opløste sori hos Archæolithothammion, men dette er sandsynligvis kun en tilfældig afskalling af de yderste vævlag. Denne art viser habituelt stor lighed med Lithoth. glaeiale f. borealis, men er forøvrig meget afvigende. Den nærmer sig habituelt ogsaa til grove former af Archæolithothammion Sibogæ. Artens voksested kan ikke ansees sikkert bekjendt. Eksem- plaret er vistnok etiketteret , Lithothamnium crassum Phil. Adria” i K. k. Naturhist. Hofmuseums botaniske samling i Wien, men det synes ikke at kunne være fra Adriaterhavet. Der foreligger sik- kerlig en etiketforveksling, hvilket er tilfældet med nogle andre eksemplarer i samme samling. Det er sandsynligvis fra det Røde hav, hvorfra der foreligger andre kalkalger i samlingen, eller muli- gens fra det Indiske hav. Archæolithothamnion erytlræum (Rothpl.) Fosl. Rev. Syst. Surv. Melob. (1900) p. 8; Lithothamnion erythræum Rothpl. Bot. Centralbl. 1893, nr. 14. Syn. Archæolithothamnion crassiramosum Pilg. Corall. westl. Ind. Ozean (1908), p. 39! Det botaniske museum i Berlin har vist mig den velvilje at laane mig typeeksemplaret af Arch. crassiramosum til undersøgelse. Dette repræsenterer efter min opfatning et mere end sedvanlig for- grenet eksemplar af Archæolithothamnion erythræum (Rothpl.) Fosl. f. mollis. Det er uregelmæssig dikotomt grenet, delvis med akser af to til tre ordener, og grenene er mere eller mindre knudret, de øverste især korte og oventil rundagtig fortykket. De er 2.5 (2—4 mm. tykke. Eksemplaret staar nær den form, som er af- bildet i Siboga-Exp. LXI, t. VI, fig. 10—11. I struktur stemmer det fuldstændig overens med Å. erythræum, ligesaa sporangierne. Jeg besidder lige saa grenede eksemplarer af den sidstnævnte art, men jeg har ikke kunnet trække nogensomhelst grænse mellem disse og mindre grenede former. Rothpletz beskriver arten som No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. 5 pViel verzweigten grossen Stöcke". Saavidt jeg har seet er den i almindelighed svagt grenet, grenene er dels enkle, dels en til to gange dikotome. Jfr. Siboga-Exp. LXI, t. V—VI. Den forholder sig paa samme maade som Lithothammion fruticulosum Og mange andre arter, idet skorpen blir kraftig udviklet, men grenene for- holdsvis mindre, naar algen vokser paa et større og især fast underlag. Er derimod underlaget lidet, af mindre fast konsistens eller den skorpeformige del angribes meget af dyr, blir denne del for det meste svagere udviklet og kan tilslut saagodtsom forsvinde, medens grenene udvikles sterkere saaledes som hos det foreliggende eksemplar. Dette har ved indsamlingen været svagt vedheftet, idet den skorpeformige del har været sterkt angrebet af dyr, som har bevirket algens gradvise løsning fra underlaget. Pilger synes selv at have været i tvil, om formen burde tillægges artsnavn. De andre eksemplarer han omtaler og henfører til samme art har jeg ikke seet, men efter beskrivelsen synes disse at slutte sig fuld- stændig til saadanne tætgrenede former af Å. erythræum, som omslutter smaa stene. Gomiolithom Notaristi (Duf.) Fosl. New or crit. calc. Alg. (1900), p. 21; Melobesia Notarisii Duf. Quadro Melob. Gen. p. 37! Lithophyllum Chalonii Heydr. Ein. neue Melob. Mittelm. Syn. Lith. (1899) p. 221, t. XVII, f. 5! Goniolithon Notarisii f. Chalonii Fosl. New or crit. calc. Alg. (1900) p. 21. f. insidiosa (Solms) Fosl. Lith. Adr. Meer. (1904) p. 22; Alg. Not. III (1906 p. 15; Lithophyllum insidiosum Solms Corail. Monogr. (1881) p. 15, t. I, f. 2—3, t. II, f. 30! — Melo- besia insidiosa Heydr. Corall. instes. Melob. (1897) p. 45; Goniolithon (?) insidio- sum Fosl. Rev. Syst. Surv. Melob. (1900) p. 16, De Toni, Syll. Alg. IV (1905) PD. 802. f. ptychoides Fosl. Alg. Not. (1904) p. 5. Af authentisk G. Notarisu har jeg seet et par smaa eksem- plarer fra Corregliano (Dufour). De stemmer i det væsentlige overens med den form, som jeg har benævnt f. ptychoides. Denne kan jeg ikke anse som artens typiske form, men nærmest som en noget forkrøblet litoral form af f. imsidiosa, som antagelig repræ- senterer denne arts type. Den adskiller sig fra den sidstnævnte 6 M. FOSLIE. [1909 væsentligst kun ved løsere konsistens, tildels lidt større celler og mindre konceptakler. Formen ptychoides forekommer for det meste paa mere ujevnt og tildels løsere underlag end f. imsidiosa. Den er undertiden sammensat af flere smaa lameller, som er uregelmæssig skjælagiig taglagt. Derfor er overfladen mere ujevn, tildels ogsaa mattere end sedvanlig hos f. imsidiosa. Cystokarpie-konceptaklerne er ko- niske eller konveks-koniske, med lidt forlænget top eller med en svag indsnøring ovenfor midten, 400 (350)—600 p i diameter, og ofte af omtrent samme høide. Sporangie-konceptaklerne er af samme form og omtrent samme størrelse, med svagt forlænget top. Formen onsidiosa danner i almindelighed fastere og jevnere Skorper end den foregaaende. Den opnaar en tykkelse af indtil ca. 4 mm., men er for det meste tyndere. Der dannes ofte flere skorper over hverandre, men de er fastere tiltrykt de underliggende end hos f. ptychoides. Undertiden blir den dog svagt og utvdelig taglagt ligesom den sidstnævnte form, naar den optræder paa løst underlag eller sammen med andre kalkalger. Cystokarpie-kon- ceptaklerne er koniske eller konveks-koniske, ofte tætstaaende, med noget forlænget top, dels høie, dels temmelig lave især efterat den forlængede top er opløst, 0.6 (0.5)—1 mm. i diameter. Antheridie- konceptakler har jeg ikke seet. Sporangie-konceptaklerne er ogsaa af omtrent samme form og størrelse som de førstnævnte organer, og toppen er i almindelighed svagt forlænget, 0.6 (0.5)—1 (1.2) mm. i diameter. Sporangierne er firdelte, 75 —200 øp lange og 35—65 p brede, sedvanlig lidt mindre hos f. ptychoides end hos f. imsidiosa. Cystokarpie-konceptakler forekommer paa andre eksemplarer eller andre skorper end sporangie-konceptaklerne. Begge blir efter tømningen dels lidt efter lidt overvokset af nydannet væv, dels opløses de helt eller delvis. Med hensyn til struktur stemmer begge former i det væsent- lige overens. Hos eksemplarer af f. imsidiosa med enkelt thallus er cellerne tildels lidt mindre og mere tykvægget end hos eksem- plarer som er sammensat af flere skorper eller som vokser paa et mindre fast underlag end sedvanlig. MHypothalliet er dels svagt, dels sterkere udviklet, danner temmelig lange og mindre regelmæs- No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. 7 sige buer opad og nedad. Udpræget coaxillært hypothallium har jeg ikke seet. Cellerne er 14—40 p lange og 9—18 p brede. Perithalliet er kraftig udviklet undtagen hos eksemplarer, som er skjælagtig taglagte, tildels med meget svag lagdeling. Cellerne er sedvanlig vertikalt forlænget, nu og da subkvadratiske, ofte mindre regelmæssige og med mere eller mindre afrundede hjørner, 11 (9—22 (29) p lange og 9—14 (18) p brede. Undertiden forekom- mer især hos f. msidiosa korte, vertikale rækker af større celler, som sandsynligvis er overvoksede heterocyster. I det øverste cellelag forekommer heterocyster dels i stort antal, dels faatallig. De er 25—45 (54) p lange og 18 (14)—25 (29) p brede. Hos denne som hos de fleste andre arter af slegten Gomniolithon fore- kommer ofte smaa tilvekstlag med næsten hyaline celler. Formen imnsidiosa er tildels vanskelig at skille fra unge eks- emplarer af G. mamillosum f. typica, og f. ptychoides staar nær unge eksemplarer af samme arts f. microspord. Lithoph. Chalomii henfører jeg uden betænkelighed til G. Notarisi. Habituelt slutter den sig nær til f. ptychoides, men konceptaklerne skal være ca. I mm. i diameter. Saa store kon- ceptakler har jeg aldrig seet hos den sidstnævnte form. Den synes derfor snarere at maatte henføres til saadanne former af f. n8i- diosa som vokser paa noget løst underlag og danner flere over hverandre udviklede skorper. Dog har jeg ikke seet eksemplarer af denne form typisk taglagt. Det var heller ikke tilfældet med et authentisk, men sterilt eksemplar af L. Chalonti, som jeg har havt anledning til at undersøge. Jfr. Fosl. Lithoth. Adr. Meer p. 22. Arten er vidt udbredt i Middelhavet, t. eks. i Golfen ved Genua (Dufour!), Neapel (Solms!), Antibes (Bornet!) Banyuls sur mer (Chalon! Sauvageau!), Algier (Debray!), Marokko (Kuckuck!). Dens forekomst i Adriaterhavet er usikker, da de 1 Lithoth. Adr. Meer. p. 22 omtalte eksemplarer maaske snarere repræsenterer ung G. mamillosum. Goniolithon orotavicum Fosl. Vidensk. Selsk. Aarsberetn. 1905 (1906). Som bemerket 1. c. staar denne art nær G. Notarisitt; men 8 M. FOSLIE. [19090 den afviger ved for det meste smalere celler. I denne henseende nærmer den sig mest til G. propinquum. Den blir dog betydelig tykkere end den sidstnævnte, idet flere thalli udvikles over hver- andre, tæt tiltrykt de ældre overvoksede. Disse er meget gjennem- boret af orme. Hypothalliet er svagt udviklet, danner buer opad og nedad. Cellerne er 14—36 (50) p lange og 9 (7)—18, brede. Perithalliet er undertiden svagt lagdelt, sammensat af subkvadratiske eller oftere vertikalt forlængede celler, som er 11—18 (25) p lange og 9 (7)—13 p brede. Heterocyster forekommer for det meste 1 lidet antal, 29—36 p lange og 14—20 p brede. Cystokarpie- og spor- angie-konceptaklerne er af omtrent samme form og størrelse, lavt koniske med meget kort spids, 400 (350)—600 p i diameter. Goni- moblasterne er uregelmæssig to- til flerdelte, og sporangierne er firdelte, 80—90 p lange og 30—40 p brede. Konceptaklerne op- løses ofte fuldstændig, eller arrene udfyldes helt eller delvis med nydannet væv. Arten er kun kjendt fra Puerto Orotava (Teneriffa), Kanariske øer, hvor den forekommer i litoralregionen (Sauvageau). Gomiolithom elatocarpum Fosl. New or crit. calc. Alg. (1900), p. 23. I de centrale dele er skorpen indtil ca. 7 mm. 'tyk, indbefattet ældre overvoksede lag, jevnt aftagende mod kanten. Overfladen er ujevn, med smaa vorteformige udvekster 1—3 mm. i diameter. Disse synes dog for den væsentligste del at være en følge af at smaa fremmede gjenstande overvokses. Hypothalliet er svagt ud- viklet, cellerne 11—22 u lange og 6—7 (9) u brede (efter et en- kelt mindre vellykket snit). Perithalliet er temmelig tydelig lagdelt, og cellerne er 9—18 (25) p lange, 7—9 p brede. Jeg har ikke seet sikre heterocyster hos typen, men derimod hos et eksemplar fra Port Nolloth, som sandsynligvis tilhører samme art. Koncep- taklerne er koniske eller lavt koniske med mere eller mindre for- længet top, 450—700 p i diameter. De repræsenterer maaske cystokarpie-konceptakler. Jfr. 1. c. No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. 9 Formen australasica, New Melob. (1901) p. 19 bør udgaa, da den neppe repræsenterer nogen form af denne art. Der kjendes fremdeles kun et enkelt eksemplar af denne arts typiske form fra Kap det Gode Haab (Tyson) og et ikke sikkert, svagt udviklet eksemplar fra Port Nolloth (A. Weber — van Bosse). Gomiolithon myriocarpum Fosl. Lithoth. Adr. Meer. (1904), p. 23; Lithothamnion myriocarpum Fosl. On some Lithoth. (1897), p. 19. y f. typica. Goniolithon myriocarpum Fosl. in Siboga-Exp. LXI (1904) p. 45, pl. IX, fig. 6. f. confragosa Fosl. Alg. Not. IV (1906), p. 14; Siboga-Exp. 1. c. fig. 7. Syn. Lithophyllum oblimans Heydr. Corall. insbes. Melob. (1897), p. 55, t TI, fig. 17 (?). Som tidligere bemerket er dette en temmelig varierende art, og der foreligger fremdeles kun sparsomt materiale, som for det meste bestaar af svagt udviklede eksemplarer. — Flertallet af disse er usikre. Den danner 0.1—1 mm. tykke skorper paa koraller, konkylier og andre kalkalger, tildels sammenvokset med 2—3 an- dre arter. Den slutter sig fast til underlaget, og skorpens form beror derfor paa underlagets form. Overfladen er jevn, naar ikke smaa fremmede gjenstande overvokses, dels svagt glinsende, dels mat. Hypothalliet er svagt udviklet og danner korte buer, som er sammensat af 14—32 p lange og 10 (7)—14 (18) p brede celler. I vertikalsnit viser perithalliet dels ingen, dels svag lagdeling. Cel- lerne er her dels subkvadratiske, 6—11 p, dels og oftest vertikalt forlænget, 9—14 (18) p lange og 6—12 p brede, undertiden svagt horizontalt forlænget, tildels noget tykvægget og med mere eller mindre afrundede hjørner. Heterocyster optræder dels i meget lidet, dels i større antal. De er 18—32 p lange og 14—22 p brede. Overvoksede heterocyster danner tildels korte, vertikale rækker og er subkvadratiske, horizontalt eller vertikalt forlænget, 12—25 gange 11—22 p i diameter. Sporangie- (og cystokarpie?)konceptaklerne er lavt koniske, 350 (300)—600 (800) p i diameter, med lidt for- længet top. Sporangierne er tetrasporiske, omkring 50—60 p lange og 25—30 p brede. 10 M. FOSLIE. [1909 Hos f. confragosa er cellerne for det meste lidt mindre, sma- lere og med skarpere hjørner end sedvanlig hos den typiske form, og konceptaklerne er for det meste lidt mindre, 300—400 (500) p i diameter. Jeg har imidlertid ikke kunnet trække nogen bestemt grænse, og da arten endnu maa betegnes som usikkert begrænset, finder jeg ikke for tiden nogen grund til at anse f. confragosa som selvstændig. Det synes mig sandsynlig at Lithoth. oblimans Heydr. tilhører denne art. Der anføres 1. c. om konceptaclerne, at de er ,mit einem 35 p breitem Porus und 18—20 Canålen versehen". Det er maaske af den grund at De Toni, Syll. Alg. IV, p. 1726 med tvil henfører den til Phymatolithom; men den tilhører dog neppe den sidstnævnte slegt. I beskrivelsen 1. c. anføres at den fore- kommer paa Archæolithothammion (Sporolithom), og dette synes ogsaa at fremgaa af afbildningen I. c. t. III, fig. 17. Den danner 200—225 p tykke skorper uden udvekster. Foranlediget ved en bemerkning af mig anfører Heydrich senere (Melob. p. 410), at hans første angivelse ikke er rigtig, men at algen forekommer paa koraller. Samtidig henføres den til Lithophyllum. Typens forekomst paa koral stemmer imidlertid ikke med den citerede afbildning. Arten synes at optræde sparsomt i det Røde Hav, hvor begge former forekommer. I det Indiske og Stille Hav synes den ogsaa at optræde spredt og sparsomt især som f. confragosa. Dens ud- bredelse er dog endnu lidet kjendt, da flere af de foreliggende eksemplarer, som synes at tilhøre denne art, er usikre. Gomolithom mamillare (Harv.) Fosl. List of Lithoth. (1898) p. 9; Melobesia mamillaris Harv. Ner. austral. p. 109 (1847), t. XLI! f. occidentalis Fosl. Alg. Not. II (1906), p. 15. Denne svagt differentierede form adskiller sig ikke som feil- agtig anført 1. c. ved tyndere, men ved lidt tykkere og mere knud- rede grene end hos den typiske form. Konceptaklerne er tildels større, undertiden indtil ca. 1.4 mm. i diameter. Den forekommer tildels sammen med Lithoth. occidentale. No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. HI Gomiolithon laccadivicum Fosl. Siboga Exp. LXI (1904) p. 51, pl. IX, fig. 10—13; Goniolithon Brassica- florida f. laccadivica Fosl. Lithoth. Mald. and Lace. (1902) p. 469, pl. XXV, fig. 7. f. littoralis Fosl. Goniolithon mamillare f. littoralis Fosl. New. Sp. or Forms of Melob. (1902), p.7. Da jeg beskrev denne usikre form, hvoraf jeg kun har seet fragmentariske og svagt udviklede eksemplarer, ansaa jeg den nærmest beslegtet med Gon. mamillare. Jeg vovede ikke at op- stille den som selvstændig art, og G. laccadiwicum var dengang endnu ikke kjendt. Efterat jeg senere har seet forskjellige former af den sidstnævnte art, synes f. littoralis at være nærmest be- slegtet med svagt udviklede eller forkrøblede former af denne. Imidlertid foreligger der fremdeles kun sparsomt materiale baade af G. mamillare og G. laceadivicum, og begge arter staar hin- anden nær især i struktur. Formen er mindre grenet end typisk G. laceadivicum, og cellerne er ofte lidt kortere, men af samme bredde. Konceptaklerne, hvoraf jeg kun har seet faa og svagt udviklede, er af omtrent samme størrelse som hos den typiske form. Den er fremdeles kun kjendt fra kysten af Kalifornien. Lithophyllum subtenellum Fosl. Some new or crit. Lithoth. (1898), p. 11. Strukturen hos denne art har ikke tidligere været nærmere beskrevet. Hypothalliet er svagt udviklet og danner korte buer opad. Cellerne er dels subkvadratiske, 11—14 p i diameter, dels vertikalt forlænget, 11 (9)—18 (22) p lange og 7—11 (14) p brede, tildels horizontalt forlænget, 9—14 gange 7—11 p. Perithalliet er forholdsvis kraftig udviklet, men uden bestemt lagdeling, og cellerne er dels subkvadratiske, 7—9 (11) p, dels vertikalt forlænget, 9 (7)—11 (14) p lange og 7 (6)—9 (10) p brede, eller ofte horizon- talt forlænget, 9 (7)—11 gange 6—9 p. De øverste celler er ofte temmelig forlænget, 16—22 p lange og 10—12 p brede. Lithoplyllum caribæum Fosl. Alg. Not. III (1907), p. 22. Ogsaa hos denne art er hypothalliet svagt udviklet og danner meget korte buer opad, sammensat af 7—14 (18) p lange og 4—6 12 M. FOSLIE. [1909 (7) » brede celler. Perithalliet er forholdsvis kraftig udviklet, men uden bestemt lagdeling, cellerne subkvadratiske, 4—6 pi diameter, eller horizontalt forlænget, 5—7 gange 4—6 p, sjelden vertikalt forlænget, ca. 6 gange 5 p. I det øverste cellelag forekommer ofte forlængede celler, som er 14—22 p lange og 5—9 (11) p brede. Lithophyllum subantarcticum Fosl. Alg. Not. III (1907), p. 23. Hypothalliet er saa svagt udviklet, at det tildels giver indtryk af at være enlaget, og arten nærmer sig derfor til underslegten Carpolithon. Imidlertid danner det delvis meget korte buer opad og er her sammensat af 7—11 (14) p lange og 6—9 p brede celler. Perithalliet er forholdsvis kraftig udviklet, cellerne sub- kvadratiske, 6 (5)—7 (9) p i diameter, vertikalt forlænget, 6—9 p lange og 5—7 p brede, eller horizontalt forlænget, 6—9 gange. 4—7p. De øverste celler er ofte vertikalt forlænget, 9—14 (18) p lange og 6—9 p brede. Lithophyllum decipiens Fosl. On some Lithoth. (1897), p. 20. I lighed med den foregaaende er hypothalliet hos denne art svagt udviklet og danner meget korte buer opad, tildels tilsyne- ladende enlaget. Cellerne er subkvadratiske, 7—9 p, vertikalt for- længet 9 (7)—14 p lange og 7 (6)—9 p brede, eller horizontalt forlænget, 7—12 gange 6—9p. Cellerne i det forholdsvis kraftig udviklede perithallium er subkvadratiske, 5 (4)—9 p, vertikalt for- længet, 7—11 gange 6—8, eller horizontalt forlænget, 7—9 gange D=7 fl Lithophyllum pinguiense Heydr. Lithoth. Mus. Paris (1901), p. 535. Strukturen hos denne art beskrives saaledes: ,Mittlere und untere vegetative Zellen 20 p lang und 6 p breit, — obere Zellen rundlich, 6 p» im Durchmesser". Ved undersøgelse af typeeksem- plaret har jeg fundet hypothalliet dels svagt, dels forholdsvis kraftig udviklet og de opadløbende buer temmelig lange, sammensat af 9—18 (20) p lange og 7 (6)—9 p brede celler. —Perithalcellerne pt) No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. 13 er dels og oftest subkvadratiske, 5—7 p i diameter, dels horizontalt forlænget, 7 gange 6 p, sjelden vertikalt forlænget, 9—7 gange 6—7 p. Lithophyllum wmitans Fosl. mser. Thallus crustaceus, 1.5 mm. crassus, tuberculis et ramis brevis- simis 2 mm. crassis sparse instructus; conceptacula sporangifera convexa, parum prominentia, 200—350 p diam. Jeg kjender kun et par smaa fragmentariske eksemplarer, som jeg tidligere med tvil henførte til L. Farlowiu. De er imidlertid Saa vidt afvigende især i struktur, at de bør ansees som en selv- stændig art. Cellerne er gjennemgaaende større, og konceptaklerne er noget større og lidt mere fremstaaende. Hypothalliet er svagt udviklet, danner i vertikalsnit korte og svage buer, som er sammensat af 14—20 p lange og 9—14 p brede celler. —Perithalliet viser ikke bestemt lagdeling, cellerne er sjelden subkvadratiske, 9 (7)—11 p i diameter, sedvanlig vertikalt forlænget, 11—18 (20) p lange og 9 (7)—11 (13) p brede, under- tiden horizontalt forlænget, 7—11 gange 9—11 p. Sporangie- konceptaklerne danner tætstaaende grupper paa skorpen, indsænket, seet fra overfladen svagt konvekse, men temmelig skarpt begrænset. I mediant vertikalsnit er de 200—280 gange 70—100p i diameter. Sporangierne er firdelte, 40—50 gange 20—40 p. Arten staar mellem L. Farlowii og L. vamcouveriense. Habi- tuelt nærmer den sig især til den sidste, men; cellerne er længere og konceptaklerne mindre og lavere. Den forekommer 1 litoral- regionen ved Pacific Beach nær San Diego, Kalifornien (E. Snyder, comm. Collins 1901 A). Lithophyllum impar Fosl. mser. Lithophyllum Marlothii f. subplicata Fosl. Vidensk. Selsk. Aarsber. 1901 (1902). Denne form finder jeg nu at burde anse som selvstændig art. Den danner først talrige smaa, dels næsten cirkelformige, dels uregelmæssige skorper paa stene eller klipper. Skorperne sammen- flyder paa et temmelig tidlig stadium og danner da udbredte thalli 0.5—1.5 mm. tykke, med smaa uregelmæssige udvekster. De 14 M. FOSLEE. [1900 sammenstødende kanter af skorperne bøier sig ofte opad og mod hverandre og danner tilslut tætstaaende, sterkt bølgeformige tildels noget knudrede lameller, som ofte griber ind i hverandre, og hvis overflader ofte sammenvokser. Hypothalliet er ikke kraftig ud- viklet, de nederste cellerækker er svagt opadstigende og cellerne 11—25 gange 5—9 (10) p. Perithalcellerne er dels subkvadratiske, dels og oftest vertikalt forlænget, 6—9 (10) p lange og 5—7 p brede, i de øverste lag 14—25 (29) p lange og 6—7 (9) p brede. Sporangie-konceptaklerne er tætstaaende og udvikles saavel i den skorpeformige del som i de oprette lameller næsten til disses øverste kant. De er svagt konvekse, seet fra overfladen 200—300 pi diameter. I vertikalt mediansnit er de 60—100 p høie og længste diameter 180—300 p. Hele taget opløses, og konceptaklerne efter- lader da dybere eller grundere ar, som lidt efter lidt udfyldes uregel- mæssig med nydannet væv, hvilket bidrager til overfladens ujevn- hed. Sporangierne er firdelte, 70—80 p lange og 30—40 p brede. Algen er kun kjendt fra Natal eller et sted mellem Natal og Kap det Gode Haab (A. Weber — van Bosse). Lithophyllum (2) verrucosum Fosl. mscr. Goniolithon verrucosum Fosl. New or crit. calc, Alg. (1900) p. 24. Da jeg beskrev denne art, havde jeg som bemerket I. c. kun seet konceptakler mere eller mindre angrebet af dyr, og det lyk- kedes mig derfor kun at finde et enkelt firdelt organ, som jeg antog maatte være sporangium. Disse konceptakler viste adskillig lighed med lignende organer hos Gomiolithon, naar den øvre del er opløst. Jeg har senere modtaget mere materiale og deriblandt et par eksemplarer med normalt udviklede konceptakler, som dog nærmer sig sin opløsning. Det viser sig hos disse at de formodede sporangier ikke udvikles over konceptaklets hele bund saaledes som hos Gomiolithom, men kun omkring et centralparti. Følgelig tilhører arten ikke den nævnte slegt, men enten Lithophyllum eller Lithothamnion. Hos mange arter er gonimoblasterne dels todelte, dels firdelte, og undertiden kan delingen være lige saa regelmæssig som sporangiernes deling. I almindelighed er dog delingen tem- melig uregelmæssig, og væggene er skraatstillet i forhold til længde- No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. 15 pt aksen. Det kan derfor tildels være vanskelig at afgjøre, enten man har for sig et cystocarpie- eller et sporangie-konceptakel, da halvt opløste trichogyner kan være vanskelig at adskille fra parafyser i de centrale dele af et konceptakel hos arter af de sidstnævnte slegter. Tilhører arten Lithophyllum, maa den henføres til under- slegten Lepidomorphum, da konceptaklerne er noget fremstaaende og bundens centralparti ikke er konveks som hos Hulithophyllum. Jeg kjender forøvrig ingen form af Lithophyllum, som har Saa store og saavidt fremstaaende konceptakler som denne art. Dertil kommer at strukturen viser større lighed med arter af Liihothum- nion end Lithophyllum. Imidlertid henfører jeg den indtil videre til Lithophyllum, da jeg hos et stort antal eksemplarer kun har fundet konceptakler med en enkelt pore. Hypothalliet er dels kraftig, dels temmelig svagt udviklet, og danner temmelig lange buer især opad. I vertikalsnit er cellerne 22 (14—36 p lange og 11—18 p brede. —=Perithalliet er for det meste noget utydelig lagdelt, cellerne dels subkvadratiske, 9—14 p i diameter, dels og oftest vertikalt forlænget, 11—18 (22) p lange og 9—14 p brede. De formodede sporangie-konceptakler er konvekse, noget frem- staaende, 400—700 (800) p i diameter seet fra overfladen. I verti- kalt mediansnit er de 150—180 p høie og længste diameter indtil 700 p. —Sporangierne(?) er firdelte, 140—180 gange 90—130 p. Disse organer repræsenterer maaske gonimoblaster; men som oven- for bemerket kan ikke dette for tiden bestemt afgjøres. Et enkelt eksemplar bærer antheridie-konceptakler, som er svagt konvekse, 250—350 p i diameter seet fra overfladen. I mediant vertikalsnit er de 30—60 p høie og længste diameter 200-300 p. Denne art adskiller sig betydelig fra alle hidtil kjendte arter . af Lithophyllum især ved sine konceptakler. I struktur staar den nær Lithoth. maldivicum og L. ndicum. Saagodtsom alle eks- emplarer er meget vandslidt og synes at have ligget opkastet paa stranden i nogen tid. Den forekommer ved Kap Jaffa, Sydaustra- lien (Engelhart), hvor den synes at optræde i stort antal og danner underlag for mange andre alger. Desuden forekommer den i tilsyneladende lidet antal ved Philip-øen, Victoria (Gabriel). 16 M. FOSLIE. [1909 Lithophyllum hyperellum Fosl. New or crit. calc. Alg. (1900), p. 27. Yngre eksemplarer, som er fæstet til haarde gjenstande, har et meget svagt udviklet basalt hypothallium. Der er ikke nogen egentlig sondring mellem medullært hypothallium og perithallium. I de centrale dele af en gren i længdesnit er cellerne 9—18 (22) p lange og 7-11 (14) p brede, i de periferiske dele subkvadratiske, 7—9 p i diameter, eller oftest vertikalt forlænget, 9—14 p lange og 7—9p brede, i dæklaget her og der horizontalt forlænget, 6—9 gange 9—11 p. Sporangie-konceptaklerne optræder i stort antal i den øvre del af grenene. De er svagt konvekse, seet fra over- fladen 140—200 (225) p i diameter, i mediansnit 65—95 p høie og længste diameter 140—190 p. — Saagodtsom alle undersøgte konceptakler har været angrebet af dyr og tildels næsten fyldt med saadanne. Jeg har kun seet et enkelt sporangium, som er firdelt, ca. 50 gange 20 p. — Arten synes at optræde i temmelig stort antal i Port Philip Bay, Corner Inlet i øst for Port Philip Bay og Western Port, Victoria. Lithophyllum byssoides (Lamk.) Fosl. Rev. Syst. Surv. Melob. (1900), p. 20. f. typica. Lithothamnion byssoides Hauck Meeresalg. p. 275, t. II, fig. 1. f. ramosissima (Heydr.) Fosl. Alg. Not. (1904), p. 5; Lithophyllum cristatum Menegh. f. ramosissima Heydr. Quelques nouv. Melob. (1902) p. 473! Lithophyllum byssoides f. amphiroæformis Fosl. herb. Hos den typiske form af denne art er grenene 1—1.5, for det meste 1—1.25 mm. tykke. I mediansnit af en gren indtager det medullære hypothallium den væsentligste del af grenens tykkelse. Hypothalcellerne er 70—200 p lange og 9 (7)—14 (18) p brede. Perithalcellerne er 22 (18)—54 (72) p lange og 9 (7)—11 (14) p brede. Som bemerket i Alg. Not. p. 5 er f. ramosissima, som af Heydrich I. c. er henført til L. tortuosum (L. eristatum Menegh.), vidt forskjellig fra denne art, men stemmer derimod i det væsent- lige overens med L. byssoides. Den afviger fra den sidstnævnte No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. 17 arts typiske form ved sine finere grene, som er 0.4—0.8 mm. tykke. De medullære hypothalceller er 70—285 p lange og 9 (7)—11 brede. Perithalcellerne er af omtrent samme længde som hos f. typica, men for det meste lidt smalere eller 7—11 (12 p I bredde. Konceptaklerne stemmer ogsaa i det væsentlige overens med den typiske form. Uagtet hypothalcellerne blir betydelig læn- gere end hos denne form, synes der ikke at være nogen grund til at anse f. ramosissima som selvstændig art. Det er ogsaa mu- ligt at f. typica i virkeligheden viser større variation i de nævnte cellers længde end efter de af mig undersøgte eksemplarer. Den fossile L. amphiroæformis Rothpl. tilhører maaske samme form- serie. Jfr. nedenfor. Artens typiske form er kjendt fra Kap Tenare, Morea (Bory) og Nisyro-øen, Grækenland (Miliarakis), Rhodus (Nemetz), Adriaterhavet (Hauck), Sicilien (Philippi), Marokko (Mouchez, herb. Bornet) og det Røde hav (herb. Hauck). Formen ramosis- suma forekommer ved Algier (Mus./Paris) og Korsika (Børgesen). Lithophyllum amphiroæformis (Rothpl.) Fosl. mser. Lithothamnion amphiroæformis Rothpl. Foss. Kalkalg (1891) p. 314, t. XVI, fig. 10, 14. Denne fossile kalkalge tilhører sikkerlig slegten Lithophyllum, og det er sandsynlig at den kun repræsenterer en form af LL. byssoides eller er identisk med den ovenfor omhandlede f. ramo- sissima. Imidlertid angives cellerne at være 20—30 p lange og 12—15 p brede, 1 hypothalliet indtil 100 p lange, altsaa kortere end sedvanlig hos f. ramosissima. Den bør vel derfor bibeholdes som selvstændig art, indtil variationsforholdene er nærmere kjendt. Lithophyllum 1essoense Fosl. mser. Thallus crustaceus, subarcte adnatus, crustis pluribus inter se adjacentibus, 0.4—1.5 mm. crassis, sublevibus; conceptacula spor- angifera (?) immersa, demum innata, sporangia ignota. Der foreligger kun et enkelt eksemplar af denne alge, som vokser paa østersskal. Den danner næsten cirkelformige skorper, 0,5—1 cm. i diameter, som efterhaanden sammenflyder, hvorunder tildels fremkommer svagt ophøiede aaser. Overfladen er lidt ujevn, 18 M. FOSLIE. [1909 med smaa, uregelmæssige udvekster, som dog kun synes at være opstaaet ved at fremmede legemer overvokses. Hypothalliet er svagt udviklet og danner i vertikalsnit korte buer, hvis celler er 18 (14)—36 p lange og 11 (9)—14 (16) p brede. Perithalcellerne er temmelig varierende, i enkelte partier subkvadratiske, 7—11 p i diameter, men sedvanlig vertikalt forlænget, 14 (11)—29 (32) p lange og 7—12 p brede. Jeg har kun seet tømte sporangie (?)- konceptakler. De er svagt nedtrykt-punktformige seet fra over- fladen, i mediant vertikalsnit 95—115 p høie og længste diameter 210—260 p. De overvokses tilslut. Arten forekommer ved , Yoichi, Prov. Shiribeshi, Yezo on the Japan Sea coast. Warm current region". (K. Miyabe, nr. 6). Lithophyllum incrassatum Fosl. msecr. Lithophyllum inerustans f. incrassata Fosl. New or cerit. calc. Alg. (1900) p. 29.1) | Syn. Lithophyllum acrocamptum Heydr. Nouv. Melob. (1902) p. 474, saltem pro parte! Med hensyn til formens forhold til L. inerustams anførte jeg le. ,»It differs from the other forms quoted, the cells of the peri- thallic layer frequently being a little larger". Da jeg nu har lidt større materiale end dengang og den anførte karakter synes at være konstant, finder jeg det rigtigst at optage denne form som selvstændig art, uagtet grænsen ligeoverfor L. imerustans tildels er meget vanskelig at trække. Jeg har eksemplarer ogsaa fra Mau- ritius, og disse stemmer i det væsentlige overens med de syd- afrikanske. Algen danner |—3 mm. tykke skorper, som er gjen- nemboret af talrige gange efter orme og derfor mere eller mindre destrueret. Skorpen er beklædt med tætstaaende, vorteformige ud- vekster eller korte og noget knudrede grene, som sedvanlig er fortykket oventil og ofte delvis sammenvokset, for det meste om- kring 3 mm. tykke, dels lidt tyndere, dels og undertiden tykkere. I lighed med L. incrustans er hypothailiet dels svagt, dels kraftig udviklet eftersom underlaget er fast eller af løsere konsistens og 1) Ved en skrivfeil staar der 1. c. p. 28 f. lobata, men p. 29 det rigtige navn f. imerassata. No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. 19 skorpen delvis fritvoksende. I vertikalsnit er hypothalcellerne for det meste 18—43 p lange og 7—12 p brede. I et lignende snit af perithalliet er cellerne subkvadratiske, 7—11 p i diameter, eller for det meste vertikalt forlænget, 11 (9)—20 (22) pm lange og 9 (7)—11 (12) p brede. — Sporangie-konceptaklerne ligner i det væ- sentlige samme organer hos L.inerustans; de er indsænket, først meget svagt konvekse, senere knapt hævet over overfladen, i median- snit omtrent ovale, med den længste diameter 200—300 p, og bundens centraldel konveks. Jeg har dog kun seet nogle faa. Sporangierne er firdelte, 60—80 p lange og 30—40p brede. Arten slutter sig nærmest til L. merustans f. Harveyt, som den habi- tuelt betydelig ligner.. Den adskiller sig især ved at perithalcellerne oftere er vertikalt forlænget og tildels lidt længere end hos den nævnte art. Der gives enkelte partier i et snit som fuldstændig ligner L. merustans, men i almindelighed er cellerne lidt længere end de største hos den sidstnævnte. Lithoph. acrocamptum Heydr. tilhører ialfald delvis denne art. Jeg har havt anledning til at undersøge et authentisk eksemplar fra Mus. d'hist. nat. i Paris. Det stemmer ikke med beskrivelsen, men danner en svagt knudret skorpe som er ca. 2mm. tyk. Den er delvis tilsyneladende svagt grenet, men disse grene er i virke- ligheden kun cylindriske skorper, som omslutter smaa fragmenter af andre alger. I beskrivelsen anføres I. c.: ,,Il donne naisance å de petits ramules, épais d'abord de 2 millimétres, recourbés au sommet, qui plus tard atteignent 5 millimétres sur 3 millimetres d'épaisseur et sont arrondis. Ces rameaux s'épaississent au sommet qui est recourbé et sanastomosent. Ce mode de ramification se répete trois å quatre fois, de sorte qu'avec låge la plante forme des masses de 4 å 6 centimétres. C'est cette incurvation des rameaux å leur sommet qui forme le caractere distinctif de cette espece”. Disse karakterer findes ikke hos det af mig undersøgte eksemplar, som senere vil blive afbildet. —Perithalcellerne angives at være 20—25 p. lange, medens de hos det nævnte eksemplar er betydelig mindre og stemmer med de ovenfor anførte maal af L. inerassatum. Arten forekommer ved Grahamstown i Sydafrika (Becker) og 20 M. FOSLIE. [1909 Mauritius (Jadin, nr. 555 c og 558). Det ovennævnte eksemplar af L. acrocamptum er fra Fort-Dauphin, Madagaskar (Ferlus). Lithophyllum discoideum Fosl. Calc. Alg. Fuegia p. 73; Antarct. and subantarct. Corall. p. 10. Som bemerket I. c. anser jeg f. cireumscripta som en svagt udviklet eller forkrøblet form af arten. Den synes nærmest at modsvare f. depressa af L.inerustans og har ligesom denne sed- vanlig noget kortere celler end de øvrige former. Hypothalliet er for det meste svagt udviklet, cellerne 11 (9)—22 p lange og 6 (5)—9 (11) p brede. Perithalcellerne er 7—11 (18) p lange og 5—7 p brede. — Lithoph. capitulatum Heydr. stemmer i det væsentlige overens med denne form i struktur, men er habituelt lidt afvigende. Artens typiske form, som delvis modsvarer f. Harveyi af L. inerustans, viser ofte et kraftig udviklet hypothallium. Cellerne er 11 (9)—25 (29) p lange, 6—9 (11) p brede. Perithalliet viser ikke nogen bestemt lagdeling. Cellerne er her 11—18 (22) p lange og 5—9 (10) p brede. — Den samme størrelse har cellerne hos Li- thoph. fuegianum Heydr. Jfr. 1. c. Formen compacia repræsenterer maaske en selvstændig art; men jeg har kun seet et enkelt eksemplar, og nogen grænse synes vanskelig at trække. I struktur ligner den f. typica. Hypothal- cellerne er 14—22 p lange og 6—9 (11) p brede, perithalcellerne 11 (9)—18 (20) gange 6—9,p. Især hos denne form, men ialfald tildels ogsaa hos de øvrige former forekommer skraatstillede inter- mediære celler som hos Archæolithothammion og af omtrent samme størrelse som hos denne. Lithophyllum grumosum Fosl. On some Lithoth. (1897) p. 16. Denne art overvokser tildels andre kalkalger, især Lithoth. 'californicum. Flere thalli udvikles undertiden over hverandre, og de ældste dele er ofte temmelig sterkt angrebet af dyr, som i større eller mindre grad destruerer hypothalliet. Jeg har derfor ikke seet dette vævlag veludviklet. I de undersøgte dele er cellerne dels No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. 21 subkvadratiske, 11—22 p i diameter, dels og sedvanlig vertikalt forlænget, 14—25 (29) p lange, 11 (9)—18 p brede, her og der horizontalt forlænget. Perithalcellerne er subkvadratiske, 7—14 p i diameter, eller oftest vertikalt forlænget, 11—18 p, i enkelte partier 18—29 (32) p lange og 9 (7)—11 (14) p brede. Sporangie- konceptaklerne optræder for det meste gruppevis dels paa skorpen, dels og især paa udveksterne. De er svagt konvekse, for det meste ikke skarpt begrænset, seet fra overfladen 250—300 (350) p i diameter, i vertikalt mediansnit 90—150 p høie og længste dia- meter 300—360 p. Sporangierne er firdelte, 110—120 p lange og 35—60 p brede. Cystokarpie-konceptaklerne forekommer paa an- dre eksemplarer. De er forholdsvis lidt høiere, men svagere be- grænset, 240—300 p i diameter seet fra overfladen. Overvoksede antheridie-konceptakler, som ogsaa forekommer paa særskilte eks- emplarer, er i vertikalt mediansnit ca. 100—190 gange 30—40 p. -— Arten er fremdeles kun kjendt fra kysten af Kalifornien. Lithophyllum expansum Phil. in Wiegm. Arch. (1837) p. 3809. f. ;mvolvens Vin. Corall. mediterr. (1892) p. 59. Syn. Lithophyllum expansum f. exigua Fosl. On some Lithoth. (1897) p. 3. Det synes sandsynlig at f. imvolvens og f. exiqua er identiske. Jeg optager derfor det første navn, uagtet formen antagelig ogsaa delvis omfatter f. stictæformuis. Der er kun en svag sondring mellem hypothallium og peri- thallium hos denne art. I radialsnit af en bladformig lamel danner hypothalliet dels korte, dels lange opadstigende buer, undertiden løber dog de nedre cellerækker næsten parallelt med underlaget. Cellerne er for det meste forlænget, undertiden subkvadratiske eller med bredden lidt større end længden, 14 (12)—25 (32) øp lange og 14 (11)—18 (22) p brede. —Perithalcellerne er subkvadratiske, 14 (11)—20 p, eller oftest vertikalt forlænget, 14 (11) —25 gange 11 (9)—18 p, nu og da horizontalt forlænget. I Lithoth. Adr. u. Mar. p. 37 omtalte jeg nogle indtil 2.5 mm. tykke brudstykker, som habituelt ligner typisk L. expansum. Ved 29 M. FOSLIE. [1909 nærmere undersøgelse af strukturen har det imidlertid vist sig, at der er et medullært hypothallium, som tilligemed strukturen i det hele taget ligner L. decussatum og L. dentatum. Formen tilhører derfor antagelig L. decussatum og beskrives nærmere under denne. Der er ogsaa former af L. expansum og L. imerustans, som betydelig nærmer sig hinanden. Saaledes foreligger der en form fra Banyuls sur mer, som vokser paa andre kalkalger. Den nær- mer sig habituelt L. inerustans, men efter strukturen synes den at maatte henføres til L. expansum. Jeg har lignende former fra andre steder i Middelhavet. Paa den anden side foreligger der en form fra de Kanariske øer (Sauvageau), som danner et løst overtræk over andre kalkalger og især over diverse fremmede le- gemer, og som habituelt viser stor lighed med former af L. ex- pansum; men ifølge strukturen, især forlængede hypothalceller, som ligner samme hos L. inerustans f. angulata, maa den ansees som en form af den sidstnævnte art. Ligesaa foreligger eksemplar fra Kap Blanco, som cylindrisk omslutter andre alger og habituelt ligner L. expansum f. imvolvens; men paa grund af sine mere forlængede celler maa ogsaa denne form henføres til L. inerustans. Saadanne former af den sidstnævnte art nærmer sig ogsaa til L. decussatum, især i struktur. Lithoplyllum decussatum (EI. et Sol.) Phil. Wiegm. Arch. (1837) p. 389, t. IX, fig. 4.a—e; Melobesia decussata Ell. et Sol. Zooph. (1786) p. 13, t. 23, fig. 9; Fosl. New or erit. calc. Alg. (1900) p. 33; Aresch. in J. Ag. Spec. Alg. II (1852) p. 516 partim. f. plamiuseula T'osl. mser. Crusta horizontaliter expansa, 1—2.5 mm. crassa. Syn. Lithophyllum expansum Fosl. Lithoth. Adr. Meer. u. Marokko p. 37. f. msignis Fosl. mscr. Lithophyllum decussatum f. typica Fosl. New or erit. calc. Alg. (1900), p. 33. f. decumbens Fosi. Henpsss: Formen plamiuscula modsvarer Lithoph. expansum f. typiea og blev oprindelig henført til denne paa grund af fuldstændig ha- bituel lighed. Ved nærmere undersøgelse af strukturen viser den sig imidlertid at tilhøre samme formserie som L. decussatum og No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. 22 L. dentatum, idet den udvikler et medullært hypothallium. Den danner udbredte, temmelig jevne skorper, som er 1—2.5 mm. tykke, delvis og løst fæstet til underlaget. Paa undersiden udvikles tildels lave korsstillede aaser. Jeg har kun seet fragmentariske eksemplarer fra Tanger, og de er delvis overvokset af Litho- thammion Philippu. Der er forøvrig svagt udviklede former af Litloph. inerustans, som vokser paa løst underlag og delvis frit, og som undertiden nærmer sig den nævnte form af L. decussatum. Dette er saaledes tilfældet med et par fragmentariske eksemplarer fra samme sted som f. plamiuscula. En lignende form foreligger ogsaa fra de Kanariske øer. Saadanne former af L. merustans viser især stor lighed i struktur med basalskorpen af L. decussatum f. msigmis, idet der udvikles et mere eller mindre udpræget coax- illært hypothallium. Imidlertid fremkommer der snart uregelmæssige udvekster paa overfladen, hvilket ikke er tilfældet hos L. decus- satum f. planiuseula. Disse former af L. merustans slutter sig nærmest til f. angulata, som ofte ogsaa viser udpræget coaxillært hypothallium, især i dele af thallus, som vokser delvis frit. Der er desuden former af den nævnte art, som undertiden kan være vanskelige at adskille fra Liuthoph. expansum. Den form, som jeg ovenfor har benævnt f. insigmis, er den samme som jeg tidligere ansaa som artens hovedform; den mod- svarer L. expansum f. stictæformis eller især kraftig udviklede eksemplarer af L dentatum f. æmulans. I struktur staar L. decussatum meget nær L. dentatum. I radialsnit af den skorpeformige basaldel af f. imsigmis er hypothal- liet coaxillært og viser i denne henseende stor lighed med de oven- nævnte former af L. incrustans, som vokser delvis frit'især paa løst underlag. Cellerne er 29 (18)—45 (60) p lange og 9—12 p brede. I radialsnit af de bladformige grene er der et medullært hypothallium med regelmæssige halvcirkelformige tverbuer. Det indtager saavidt jeg hidtil har seet kun en liden og ikke central del af en grens tykkelse, og cellerne er 25 (18)—45 (60) p lange, 9 (7)—12 (14) p brede. —Perithalliet er kraftigere udviklet i den øvre end i den mere eller mindre nedadvendte del af grenene. Det er ikke lagdelt, cellerne er dels subkvadratiske, 11 (9)—14 p, dels DA M. FOSLIE. [1909 og oftest vertikalt forlænget, 11—18 gange 9 (7)—11 (14) p. De er noget tykvægget. Hos f. plamuscula er de medullære hypothal- celler 18—29 gange 9—14 (18) p, og perithalcellerne er dels sub- kvadratiske, 11 (9)-—14 p, dels og oftest vertikalt forlænget, 11—18 p. lange og 9 (7)—11 (14) p brede. Hos f. decumbens er de først- nævnte celler 18—36 (40) p lange og 9—12 (16) p brede, perithal- cellerne subkvadratiske, 9—14 p i diameter, eller for det meste vertikalt forlænget, 11 (9)—18 gange 9 (7)—12 p. Jeg har kun havt ét slibesnit af de to sidstnævnte former. Det vil derfor maaske vise Sig, at variationen hos disse er større end ovenfor angivet. Sporangie (?)-konceptaklerne, hvoraf jeg kun har seet faa, er svagt konvekse og ikke skarpt begrænset, 250 —400 p i diameter seet fra overfladen. I mediant vertikalsnit er de 80—140 p høie og længste diameter 250—380 p. Det centrale bundparti er sterkt ophøiet. Hos f. plamiuscula forekommer cystokarpie (2)-konceptakler af omtrent samme størrelse som de foregaaende, og desuden findes hos denne form overvoksede antheridie-konceptakler, som i mediant vertikalsnit er 20—35 p høie og længste diameter 100 —150 p. Jeg har seet flere eksemplarer i ældre samlinger under navnet Melobesia decussata eller Lithothammion decussatum, som tilhører Lithophyllum dentatum. —Saaledes ogsaa i Areschougs herba- rium, hvor der dog er et eksemplar, som synes at maatte henføres til L. decussatum i den her tagne betydning. Det er muligt at ogsaa det af Ellis et Solander afbildede eksemplar i virkelig- heden tilhører L. dentatum; men grænsen mellem disse arter er vanskelig at trække, og identiteten kan derfor ikke afgjøres alene efter afbildningen og beskrivelsen. Dog synes det mig rigtigst at bibeholde arten i den af mig tidligere tagne begrænsning. Lithophyllum dentatum (Kitz.) Fosl. List of Lithoth. (1898) p. 10; New or crit. calc. Alg. (1900) p. 31; Spongites dentata Kitz. Polyp. calcif. (1841) p. 33. Syn. Melobesia agariciformis Aresch. in J. Ag. Spec. Alg. II (1852) p. 516 partim ! Melobesia decussata Aresch. 1. c. p. 517 partim! Melobesia fasciculata Harv. Phyc. Brit. pl. 74 partim (fig. 2). Med hensyn til tidligere forfatteres opfatning af denne alge No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. 25 henvises til mine bemerkninger under Lithoph. decussatum. Den optræder under flere former, hvoraf f. æmulans, f. gyrosa, f. Ma- callana og f. dilatata er de mest fremtrædende. Af disse er f. dilatata egentlig kun en nedtrykt f. Macallana. Formen Echimi Chal. (Herbor. Banyuls p. 27) kan jeg kun betragte som unge eksemplarer især af f. emulans. Algen udvikles dels frit paa bunden, dels er den fæstet til haarde gjenstande og omslutter undertiden andre kalkalger. Ved Roundstone paa vestkysten af Irland optræder den tildels i selskab med Lithoph. faseiculatum og sammenvokser undertiden med denne. Det er maaske af den grund at den af Harvey ialfald delvis er henført til den sidstnævnte art. Strukturen er temmelig varierende. I radialsnit af en sammen- trykt eller bladformig gren indtager det medullære hypothallium en større eller mindre del af grenens tykkelse. Cellerne er 18 (14)— 43 (54) p lange og 9 (7)—14 (18) p brede. Perithalcellerne er dels subkvadratiske, 9 (7)—14 p i diameter, dels og oftest verti- kalt forlænget, 11 (9)—18 (22) p lange og 9 (7)—14 p brede. — Hypothalcellerne blir størst hos f. emulans og perithalcellerne mindst hos f. dilatata. | I Adriaterhavet forekommer tildels en temmelig fingrenet form, som slutter sig nærmest til f. Macallana. Grenene er tætstaaende, nedentil ofte næsten trinde, oventil udvidet og tildels udrandet, hvorved den habituelt nærmer sig noget til Lithoph. Kotschyanum. Jeg har ikke seet sikre sporangie-konceptakler. De synes dels at nærme sig samme hos Lithoph. expansum, dels og især Lithoph. imerustans, idet de først er svagt konvekse, 250—350 p i diameter, men blir senere nedtrykt-punktformige som hos den sidstnævnte art seet fra overfladen. Cystokarpie-konceptaklerne synes ogsaa nær- mest at ligne samme hos L. merustans og er af omtrent samme størrelse som de formodede sporangie-konceptakler. Bundens cen- tralparti er sterkt ophøiet hos begge. Hos et enkelt eksemplar har jeg seet organer, som jeg antager repræsenterer antheridie-koncep- takler. De er svagt konvekse, ca. 150 p i diameter seet fra over- fladen. Imidlertid har alle undersøgte konceptakler været tomme. Som bemerket under Lithoph. decussatum synes det vanskelig 26 M. FOSLIE. [1909 at trække nogen grænse mellem disse to arter. L. dentatum er dog en mindre og svagere udviklet plante, men hypothalliet er næsten altid kraftigere udviklet. Desuden synes konceptaklerne at være nærmere forbundet med L. merustans, medens disse organer hos L. decussatum i form og størrelse staar nærmere L. expansum. Lithophyllum claudescens Heydr. Entwick. Corall. Gen. Perisp. (1901) p. 420; Lithophyllum Farlowii Heydr. Lith. Mus. Paris (1901) p. 532, t. I, f. 6 (non Fosl.). Jeg udtalte i Melob. Arb. Heydr. p. 22, at der ikke kan trækkes nogen bestemt grænse mellem denne art og L. decussatum. Ha- bituelt ligner de hinanden betydelig; men det eneste kjendte eks- emplar af L. claudescens er temmelig fragmentarisk. Strukturen er som bemerket I. c. mindre fast end hos L. decussatum, idet hypothalliet er mægtigere og cellerne for det meste længere, medens perithalliet er svagere udviklet. Den bør vel derfor ansees som selvstændig art. Hypothalcellerne er meget varierende, 40 (25)—90 (135) p lange og 7—9 (11) p brede. Perithalcellerne er dels sub- kvadratiske, 7—10 p i diameter, dels og oftest vertikalt forlænget, 11 (9)—16 p lange og 7—10 (11) p brede. Jeg har kun seet svagt udviklede sporangie(?)-konceptakler. De er svagt konvekse, 300 (250)—400 p i diameter seet fra overfladen, i mediant vertikal- snit omkring 280—300 gange 75—90 p. —Sporangierne er ifølge Heydrich firdelte, 40 p lange og 12 p brede(). Jeg har ikke seet saadannne. Litlophyllum Digueti (Har.) Heydr. Lithoth. Mus. Paris (1901) p. 532; Lithothamnion Digueti Har. Alg. Calif. (1885) p. 168; Lithothamnion dentatum Fosl. New or cerit. Lithoth. (1885) p. 5, fig. 15. I Melob. Arb. Heydr. p. 22 fremholdt jeg, at L. Diguetti habi- tuelt ikke lader sig skille fra visse former af L. dentatum. Jeg er fremdeles af den opfatning, uagtet Heydrich anfører at den viser en paafaldende tyndere randzone end L. dentatum; men da kan han neppe have seet tilsvarende former af f. emulans, med hvilken L Diguetit stemmer overens. Derimod er der som jeg bemerkede I. c. lidt forskjel i strukturen, hvorfor jeg nu optager No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. DØ pr) planten som selvstændig art, uagtet grænsen er vanskelig at trække. Ligesom hos L. dentatum indtager det medullære hypothallium dels en mindre, dels en væsentlig del af de bladagtige grenes tyk- kelse. Cellerne er 20 (18) —36 (40) p lange og 11 (9-14 (18) p brede. Perithalcellerne er subkvadratiske, 9— 14 p i diameter, eller vertikalt forlænget, 11—20 (25) p lange og 9—14 p brede. Ifølge Hariot I. c. er konceptaklerne lidet fremstaaende og ca. '/s mm. i diameter, og ifølge Heydrich Il. c. er de ikke saa dybt ind- sænket som hos L. dentatum. Lithophyllum elegams Fosl. Rev. Syst. Surv. Melob. (1900) p. 20; Lithothamnion elegans Fosl. New or erit. Lithoth. (1895) p. 6, fig. 9—10. Syn. Lithothamnion Margaritæ Har. Alg. Golf. Calif. (1895) p. 169; cfr. Fosl. Melob. Arb. Heydr. p. 19. I mediansnit af en gren er de medullære hypothalceller 14 (11)—25 p lange og 9 (7)—14 (16) p brede. —Perithalcellerne er dels subkvadratiske, 7—11 p i diameter, dels og oftest vertikalt forlænget, 11—18 p lange og 9 (7)—11 (12) p brede, i dæklaget og nærmest liggende lag smaa og for det meste svagt horizontalt forlænget. Sporangie-konceptaklerne er 150—280 p i diameter seet fra overfladen, først meget svagt konvekse, tilslut ikke fremstaaende eller svagt nedtrykte. I vertikalt mediansnit er de 60—90 p høie og længste diameter 200— 300 p. Sporangierne er firdelte, ca. 90 gange 35 p. Cystokarpie-konceptaklerne er svagt konvekse og indtil ca. 300 p i diameter. Jeg har forøvrig kun seet nogle faa konceptakler. Lithophyllum proboscideum Fosl. On some Lithoth. (1897) p. 14 partim. De medullære hypothalceller hos denne art er ifølge et enkelt snit 18 (14)—29 (36) p lange og 9 (7)—12 p brede, i en liden del af snittet alternerende korte og lange. Perithalcellerne er dels subkvadratiske, 6—9 p i diameter, horizontalt forlænget, 5—7 gange 7—11 p, eller her og der vertikalt forlænget, 9—11 gange 7—9, i enkelte lag 11—22 gange 7—11 p. Jeg har seet kun nogle faa sporangie-konceptakler. De er meget svagt konvekse, ikke skarpt 28 M. FOSLIE. [1909 begrænset og lidet hævet over overfladen, 200—300 p i diameter. [ mediant vertikalsnit er de omkring 95 -—120 p høie og længste diameter 190—300 p, med bundens centralparti noget ophøiet. Af sporangier har jeg seet et par svagt udviklede; de er firdelte, 55—60 p lange og 30—35 p brede. Algen er fremdeles kun kjendt fra Monterey, Kalifornien (Setchell. Et ungt eksemplar fra Pacific Grove (Saunders) synes dog at tilhøre samme art. Lithophyllum peruviense (Heydr.). Fosl. mscr. Lithothamnion(?) peruviense Heydr. Lithoth. Mus. Paris (1901) p. 545, t. XI, fig. 5. Uagtet der kun kjendes sterile eksemplarer af denne art, sy- nes det efter strukturen temmelig utvilsomt at den tilhører slegten Lithophyllum. Den er meget nært forbundet med Lithoph. pro- boscideum. Jeg skulde endog være mest tilbøielig til at anse den i det høieste som en form af den sidstnævnte; men da jeg kun kjender fragmentariske eksemplarer af begge, finder jeg det rigtigst indtil videre at bibeholde den som selvstændig. Den adskiller sig i det væsentlige kun derved, at perithalcellerne ifølge et enkelt snit sjelden er horizontalt forlænget. Det medullære hypothallium er sammensat af celler, som er 18 (14)—29 (36) p lange og 9 (7)—12 p brede. —Perithalcellerne er dels subkvadratiske, 7—9 p i diameter, undertiden svagt hori- zontalt forlænget, dels og oftest vertikalt forlænget, 9—11 p lange og 7—9 p brede, nær dæklaget delvis indtil 18 » lange og 7—11 p. brede. Arten er kun kjendt fra Coquimbo, Peru (Gaudichaud). Lithophyllum faseieulatum (Lamk.) Fosl. List of Lithoth. (1898) p. 10, New or crit. calc, Alg. (1900) p. 30; Mille- pora fasciculata Lamk. Hist. anim. s. vert. 2 (1836) p. 311. Syn. Melobesia fasciculata Harv. Phyc. Brit. pl. 74, partim (fig. 1). f. imerassata Fosl. On some Lithoth. (1897) p. 8; Harv. I. c. f. divergens Fosl. mscr. Lithophyllum fasciculatum f. divaricata Fosl. New or crit. calc. Alg. (1900) p. 30. No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. 29 f. complanata Fosl. mser. | Lithophyllum fasciculatum f. compressa Fosl. New or crit. calc. Alg. (1900) p. 30. Det er naturligvis umulig at afgjøre, hvad der har ligget til grund for Lamarcks beskrivelse af hans Millepora fasciculata. Der findes mig bekjendt intet authentisk eksemplar. Jeg henholder mig derfor til Harveys opfatning, da hans beskrivelse er den ældste fuldt gjenkjendelige som foreligger. Arten staar nær L. Racemus, men afviger fra denne især i struktur. Den er temmelig varierende og nærmer sig undertiden til visse former af L. den- tatum, som den tildels vokser i selskab med. Formen eunand bør udgaa, da den egentlig kun repræsenterer unge eksemplarer i selskab med Lithoth. caleareum. [ mediansnit af en gren er hypothalcellerne 18 (14)—32 (40) p lange og 7—12 (14) p brede. Perithalliet er for det meste kraftig udviklet, cellerne dels subkvadratiske, 9 (7)—11 (14) p i diameter, dels og oftest vertikalt forlænget, 11 (9)—18 (20) p lange og 9 (7)—12 (14) p brede, sjelden horizontalt forlænget, 9—11l gange 10—16 p. Jeg har kun seet nogle faa og ganske unge koncep- takel-anlæg. De danner smaa, meget svagt nedtrykt-punktformige fordybninger paa overfladen. Arten er kun kjendt fra vestkysten af Irland, hvor den tildels forekommer i stort antal. Lathophyllum Andrussowi Fosl. Some new or crit. Lithoth. (1898) p. 16. Som bemerket i Lithoth. Adr. Meer. p. 24 er denne kalkalge saa nær beslegtet med svagt udviklede former af L. Racemus, at den maaske ikke kan ansees som en selvstændig art. Imidlertid er cellerne regelmæssigere og for det meste smalere. Saaledes er hypothalcellerne 18 (14)—29 (36) p lange og 9—14 p brede. Peri- thalcellerne er dels subkvadratiske, ca. 11 p i diameter, dels og oftest vertikalt forlænget, 11—22 (25) p lange og 9—14 p brede. Der er forøvrig ingen egentlig sondring mellem hypothallium og perithallium. Af konceptakler har jeg kun seet nogle faa og svagt udviklede. De er først svagt konvekse, ca. 80 p i diameter seet 30 M. FOSLIE. [1909 fra overfladen, senere svagt nedtrykt punktformige. I vertikalt mediansnit er de ca. 100 p høie og længste diameter 200—250 p, med bundens centralparti temmelig sterkt ophøiet. — Algen er kun kjendt fra Marmorasjøen, nær indløbet til Dardanellerne. Lithophyllum simile Fosl. mser. Thallus subglobosus, decomposito-subdichotome ramosus; rami brevissimi, sæpe nodosi, 2—4 mm. crassi, dense congesti, ultimi subgloboso-incrassati. Der foreligger kun et enkelt og noget defekt eksemplar af denne art. Det er ca. 5 cm. i diameter og omslutter antagelig en liden sten. Grenene er især udviklet paa den ene side af eksem- plaret, som synes at have vendt opad, medens den nedadvendende side er delvis beklædt med en Squamariacé. Arten viser stor ha- bituel lighed dels med L. Racemus, dels med L. Okamuræ, men i struktur staar den nærmest L. faseiculatum. I henhold til et enkelt snit er hypothalcellerne 18—32 p lange og 9—11 pp brede. Perithalcellerne er dels subkvadratiske, 7 (6) —9 p i diameter, her og der svagt horizontalt forlænget, dels og oftest vertikalt for- længet, 9—20 p lange og 9 (7)—12 p brede. Hos de undersøgte eksemplarer findes kun et lidet antal overvoksede konceptakler. De er i mediant vertikalsnit 79—95 p høie og længste diameter 170 —230 p. Bundens centralparti er sterkt ophøiet. Arten forekommer ved St. Thomas paa vestkysten af Afrika (Jard. Bot. Coimbra, nr. 33 delvis). Lithophyllum Okamuræ Fosl. Five new calc. Alg. (1900) p. 4. f. typica. Lithophyllum Okamuræ f. japonica Fosl. Vidensk. Selsk. Aarsber. for 1900 (1901); Siboga-Exp. LXI p. 59, pl. XI, fig. 13—19. Syn. Lithophyllum cephaloides Heydr. Eine neue Kalkalge v. Kaiser Wilh, Land (1901), p. 271. f. angularis Fosl. Lithophyllum Okamuræ f. angularis Vidensk. Selsk. Aarsber. for 1900 (1901), f. trincomaliensis Fosl. Vidensk. Selsk. Aarsber. for 1905 (1906). No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. 31 pr Denne art viser stor habituel lighed med Lithoph. Racemus. Den afviger imidlertid i struktur, idet cellerne er forholdsvis sma- lere. Den typiske form er dels fæstet til eller omslutter smaa stene, dels og for det meste synes den at være udviklet frit paa bunden. Den opnaar en størrelse af indtil ca. 6 cm. i diameter, men er i almindelighed mindre, omkring 3—4 cm. Grenene er mere eller mindre tætstaaende og næsten altid fortykket oventil, knudret, 2—4 mm. tykke. Hos de største eksemplarer opstaar der af og til hulrum i det indre, hvilket væsentlig er foraarsaget ved angreb af dyr. Formen angularis har mindre tætstaaende grene end den ty- piske form, og de er mere eller mindre kantet; men forøvrig fore- kommer der talrige overgange. Formen trincomaliensis er en grovere form, som ofte blir større end den typiske og grenene tildels lidt tykkere. Ogsaa hos denne dannes der større eller mindre hulrum i den centrale del. I struktur er L. Okamuræ nært beslegtet især med L. fusci- culatum og visse former af L. Kotschyanum. I mediansnit af en gren er der ikke nogen skarp sondring mellem hypothallium og perithallium. Det førstnævnte vævlags celler er hos f. typica og f. angularis 18 (14)—25 (32) p lange og 7—12 (14) p brede. Perithalcellerne er dels subkvadratiske, 7—9 (11) p i diameter, dels og oftest vertikalt forlænget, 9—14 (18) p lange og 7—9 (11) p brede, her og der horizontalt forlænget især i kortikallaget og noget mindre end de øvrige celler. Blandt talrige snit af disse former har jeg i et enkelt seet et lidet parti alternerende korte og lange hypothalceller, de længste indtil ca. 40 p lange. Hos f. trimeo- maliensis er hypothalcellerne lidt kortere end sedvanlig hos den typiske form, 14—25 (29) p lange og 7—11p brede, og perithal- cellerne er tildels lidt mindre, indtil 14 p lange og indtil 9 p brede, i kortikallaget her og der svagt horizontalt forlænget. Sporangie-konceptaklerne forekommer i den øvre del af gre- nene. De er først svagt konvekse, ikke skarpt begrænset, omkring 150—240 p i diameter, senere afskalles dette parti og konceptak- lerne blir nedtrykt-punktformige seet fra overfladen. Sporangierne er firdelte, omkring 55—70 p lange og 20—30 p brede. Jeg har 32 M. FOSLIE. [1909 kun seet nogle faa. Cystokarpie-konceptaklerne er for det meste lidt større end de førstnævnte organer, konvekse, omkring 200— 350 p i diameter. Sikre antheridie-konceptakler har jeg ikke seet. De to andre former, som jeg tidligere har henført til denne art, f. valida og f. ptychoides, maa jeg nu anse som selvstæn- dige arter. Lithoph. Okamuræ har temmelig stor udbredelse i det Stille hav og forekommer tildels 1 betydelig antal. Lithophyllum validum Fosl. mser. Lithophyllum Okamuræ f. valida Fosl. Vidensk. Selsk. Aarsber. for 1905 (1906). Efter undersøgelse af strukturen hos et stort antal eksem- plarer af Lithoph. Okamuræ er jeg kommet til det resultat, at den ovenanførte form bør ansees som en selvstændig art. Den har en betydelig tykkere basalskorpe, grenene er grovere, og cellerne er noget afvigende. I mediansnit af en gren er hypothalliet sammen- sat af cellerækker, som er alternerende korte og lange, de første 11—18 (22) og de sidste 22—29 p lange, 7—9 (11) p brede. Perithalcellerne, som danner et forholdsvis lidet lag, er dels sub- kvadratiske, 7—9 p i diameter, dels og oftere vertikalt forlænget, 9—14 p lange og 7—9 (11) p brede. Af sporangie-konceptakler har jeg kun seet nogle faa. De er konvekse, men lidet fremstaa- ende, 300—400 p i diameter seet fra overfladen. Ft enkelt under- søgt sporangium er firdelt, ca. 80 gange 20 p. Algen forekommer i litoralregionen og er fremdeles kun kjendt fra Dondra Head paa sydkysten af Ceylon (Svedelius). Lithophyllum ptychoides Fosl. Lithophyllum Okamuræ f. ptychoides Fosl. Alg. Not. IT (1907) p. 29, Lithoth. Percy SI. Trust Exp. p. 1083. Som bemerket 1. c. er eksemplarerne af denne form meget angrebet af lavere dyr og noget forkrøblet. Forholdet til andre former er derfor vanskelig at paavise. Imidlertid finder jeg efter en nøiagtigere revisjon af de til Lithoph. Okamuræ henførte for- mer at burde anse ogsaa denne som en selvstændig art. Den om- slutter helt eller delvis andre haarde gjenstande og udvikler en No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. 33 Or forholdsvis kraftig skorpe, hvorfra udgaar sparsomt delte, korte grene, som er mere eller mindre tætstaaende og næsten jevnhøte, 2.5—3.5 mm. tykke, nu og da noget knudret. Der er ingen skarp sondring mellem grenenes medullære hypothallium og perithalliet. Cellerne er i det førstnævnte vævlag 14—18 (20) p lange og 7—10 (11) p brede. —Perithalcellerne er subkvadratiske, 7—10 p i diameter, eller for det meste vertikalt forlænget, 9—14 p lange og 7—9 p brede. Alle celler er meget tykvægget. Der forekom- mer kun nogle faa konceptakler, svagt konvekse, ikke skarpt be- grænset, omkring 200—350 p i diameter seet fra overfladen, an- grebet af andre organismer og tomme. Overvoksede konceptakler er i mediant vertikalsnit 90—115 p høie og største diameter 230— 300 p, med bundens centralparti ikke eller svagt ophøiet. Ogsaa disse har 1 større eller mindre grad været angrebet af andre organismer og derfor neppe fuldt udviklet. Denne alge er kun kjendt fra Saya de Malha i den vestlige del af det Indiske hav. Lithophyllum retusum Fosl. On some Lithoth. (1897) p. 15; non Lithoth. Adr. Meer. u. Marokko (1904) p. 15? Denne arts struktur har ikke tidligere været beskrevet. Hypo- thalcellerne er 11 (9)—18 (22) p lange og 7—11 pm brede. Perithal- cellerne er dels subkvadratiske, 7 (6)—11 p i diameter, dels og oftest vertikalt forlænget, 9—11 (14) p lange og 7—9 (11) p brede, her og der, men især i dæklaget horizontalt forlænget, 5—9 gange 9—11 p. — Sporangie (?)-konceptakler forekommer meget sparsomt hos de foreliggende eksemplarer. De er først svagt konvekse og ikke skarpt begrænset, omkring 150—200 p i diameter, senere nedtrykt punktformige. I mediant vertikalsnit er de ca. 95 gange 200 p med ophøiet centralt bundparti. Det af mig 1. c. omtalte eksemplar fra Marokko kan neppe henføres til L. retusum, men maa ved sine tildels mere forlængede hypothalceller snarere henføres til Lithoph. imerustans f. Harveyi. Arten er saaledes med sikkerhed kun kjendt fra St. Thomas og Fort Brandenburg (Guldkysten) paa vestkysten af Afrika. 3 34 M. FOSLIE. [1909 Lithophyllum Kotschyanum Ung. Leithakalk. (1858) p. 22, t. V, fig. 15—16! f. typica. Lithothamnion polymorphum Murr. Seaw. (1895) fig. 83! Lithothamnion Kaiseri Heydr. Melob. (1897) p. 412! Lithophyllum Kaiseri Heydr. Corall. (1897) p. 64, t. II, fig. 8, 12, 13. f. subtilis Fosl. mser. Thallus eidem f. typicæ similis, sed rami tenuniori, 1.5 (1)—2 mm. Crassi. | f. madagaseariensis (Heydr.) Fosl. mscr. Lithophyllum madagascarense Heydr. Quelqu. Nouv. Melob. (1902) p. 473! f. subredunca Fosl. mser. Lithophyllum subreduncum Fosl. New Melob. (1901) p. 10. f. affinis Fosl. mser. Lithophyllum affine Fosl. On some Lithoth. (1897) p. 13; Rev. Syst. Surv. Melob. (1900) p. 17. Ved velvilje af Dr. A. Zahlbruckner har jeg havt til under- søgelse fra K. k. naturhist. Hofmuseum i Wien typeeksemplaret og et andet eksemplar af Lithoph. Kotschyanum fra Bahrein-Golfen i det Persiske hav (Th. Kotschy). Begge stemmer fuldstændig overens med yngre eksemplarer af den alge, som senere har været benævnt Lathoph. Kaiseri. Det førstnævnte navn har saa- ledes prioritet. Den typiske form udmerker sig ved tætstaaende, her og der ofte sammenvoksede, jevnhøie grene med uregelmæssig udvidet top og meget korte sidegrene. MHovedgrenene er i den øvre del for det meste 2 (1.5)—3 mm. tykke. Formen subtilis stemmer habituelt overens med denne form, men grenene er tyndere, 1.5 (1)—2 mm. Som en form af denne art maa jeg ogsaa anse Lithoph. madagascariense. Den staar f. typica meget nær og af- viger væsentligst kun ved sine 3—4 mm. tykke grene, hvis top sedvanlig er noget mere udvidet, eller flere grene sammenvokser og blir svagt kamformige, oventil 1.5—2 mm. tykke og indtil ca. 1 cm. brede. Det samme gjælder Lithoph. subreduncum, som efter det foreliggende materiale neppe lader sig adskille fra L. Kotschyanum. Den forekommer tildels i selskab med artens typi- ske form. De øvre grene er mindre tætstaaende, ofte temmelig No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. 35 divergerende, trinde eller svagt sammentrykte, mere eller mindre bøiet og svagt afsmalnende mod toppen, som er afrundet. Gre- nene er 2—3.5 mm. tykke, ofte lidt tykkere end hos den typiske form. Den er meget varierende og gir i den her tagne betydning undertiden indtryk af at repræsentere flere selvstændige former eller arter, men jeg har ikke kunnet trække nogen bestemt grænse. Eksemplarer fra det Røde hav i selskab med f. typica ligner i det væsentlige typeeksemplaret fra Sandwichøerne. Formen affinis slutter sig nærmest til f. subredunea, men grenene er tyndere, 1.5 (1)—2 mm., mere eller mindre sammentrykte, tildels næsten vifte- formig forgrenet og noget mere tætstaaende. I struktur er arten meget varierende. Hos den typiske form er hypothalcellerne 18 (14)—32 (47) p lange og 9 (7)—12 (14) p brede. Hos enkelte eksemplarer er cellerne delvis alternerende korte og lange, de første sedvanlig 11—20, de sidste 22—32 p i længde. Perithalcellerne er subkvadratiske, 9 (7)—11 p i dia- meter, men oftest vertikalt forlænget, 0—18 gange 7—11 p, her og der svagt horizontalt forlænget især i dæklaget. Den samme struktur viser f. sublilis, men hos denne form har jeg ikke seet alternerende korte og lange celler. Ogsaa f. madagascariense stemmer i denne henseende overens med f. typica; men hos de to hidtil undersøgte eksemplarer er hypothalcellerne delvis alterne- rende korte og lange, de første 11—22, de sidste 22—36 (47) p lange. Hos formen subreduneca er strukturen dels som sedvanlig hos den typiske form, dels er hypothalcellerne enten saagodtsom overalt eller kun delvis alternerende korte og lange og i dette til- fælde af omtrent samme størrelse som hos f. madagascariens:s. Formen affimis har for det meste alternerende korte og lange hy- pothalceller, de første 14—22, de sidste 22—36 p lange og af samme bredde som de øvrige former. Sporangie-konceptakler forekommer sparsomt hos de af mig undersøgte eksemplarer. De er konvekse, men lidet fremstaaende og ikke skarpt begrænset, 250 (200)—350 (400) p i diameter. I vertikalt mediansnit er længdediameteren omtrent den samme, og bundens centralparti er sterkt ophøiet. Sporangierne er firdelte, ca. 60—80 gange 30—40 p. 36 | M. FOSLIE. [1909 Et eksemplar fra Selskabsøerne (Galathea-eksp.), som jeg tid- ligere har henført til den nærstaaende L. pallescens, maa antagelig ansees som en form af L. Kotschyamum. Det nærmer sig dels f. typica ved sine tætstaaende og jevnhøie grene, dels og især f. redunca ved at grenene er trinde og med afrundet top eller svagt sammentrykte. Hypothalcellerne er dog ofte længere end sedvanlig hos nogen af de ovennævnte former og næsten overalt alternerende korte og lange, de første 11—25 (29), de sidste 22—43 (54 p lange og 7—12 p brede. Lithoph. Kotschyanum forekommer især i det Røde hav, men er vidt udbredt ogsaa i det Indiske og Stille hav. Formen sub- filis er kun kjendt fra Karolinerne, f. madagascariensis fra Mada- gaskar og Maldiverne, f. affimis fra det Røde hav og Seychellerne. Lithophyllum pallescens Fosl. Rev. Syst. Surv. Melob. (1900) p. 20; Lithothamnion pallescens Fosl. New or crit. Lithoth. (1895) p. 4, fig. 11—13. Syn. Lithothamnion crassum Fosl. (partim) 1. c. p. 3, fig. 14. Lithophyllum californiense Heydr. Lithoth. Mus. Paris (1901) p. 530! Som tidligere bemerket finder jeg det lidet sandsynlig, at der kan trækkes nogen bestemt grænse mellem denne art og Lithoph. Kotscehyanum. Alligevel optager jeg den fremdeles som selvstæn- dig art, fordi jeg kun har seet nogle faa eksemplarer og derfor ikke nærmere kjender dens variationsgrænser. Habituelt staar den nær dels L. Kotschyanum og visse former af L. dædaleum, dels L. Racemus og L. Okamuræ. TI struktur er den nærmest be- slegtet med de to førstnævnte arter. Hypothalcellerne er som hos disse dels ikke, dels og oftest alternerende korte og lange. I første tilfælde er de 18 (14)—29 (32) p lange og 9 (7)—11 (14) p brede, og naar afvekslende korte og lange er de første 11—14 (18) p, de sidste 22 (18)—29 (32) p. Af sporangiekonceptakler har jeg seet meget faa. De ligner de samme organer hos L. Kotschyanum og er i mediant vertikalsnit ca. 250 gange 100 p. —Sporangierne eraølperHeyvdrehi(Mep 531 60 Juilanse og 0 brede) I den her tagne begrænsning er L. pallescens hidtil kun kjendt fra Kalifornia-Golfen. Nore ALGOLOGISKE NOTISER. 37 Lithophyllum dædaleum Fosl. et Howe. New Amer. Corall. Alg. (1906) p. 133. Som supplement til beskrivelsen af denne art skal anføres, at den altid synes at være fæstet til haarde gjenstande og ofte ud- vikler en temmelig udbredt skorpeformig basaldel. Hypothalliet i denne del er dels svagt, dels kraftig udviklet, og cellerne er af omtrent samme størrelse som de medullære hypothalceller, dog tildels lidt bredere. I mediansnit af en gren er hypothalcellerne 18 (14)—36 p lange og 9 (7)—12 (14) p brede, ofte regelmæssig eller uregelmæssig alternerende korte og lange, de korte 11—18 p. Perithalliet er dels svagt, dels kraftig udviklet, cellerne subkvadrati- ske, 7—11 p i diameter, eller vertikalt forlænget, 9—18 p lange og 9 (7)—12 (14) p brede, her og der især i dæklaget horizontalt forlænget. Sporangie-konceptaklerne er konvekse, lidet fremstaa- ende, 250 (225)—380 p i diameter seet fra overfladen. Sporangierne er firdelte, omkring 60 gange 30—35 p. Cystokarpie-konceptakler forekommer paa andre eksemplarer. De er konveks-koniske, men lidet fremstaaende, omkring 200—350 p i diameter seet fra over- fladen. Antheridie-konceptakler har jeg ikke seet. Denne art staar Lithoph. congestum meget nær og vil, naar større materiale foreligger, muligens vise sig at være identisk. Den har stor udbredelse i Vestindien. Et eksemplar fra Trinidad (Brit. Mus.), som jeg tidligere har henført til L. pallescens, tilhører sand- synligvis L. dædaleum. Den forekommer ogsaa ved Margarita- øen, Venezuela, og et par svagt udviklede eksemplarer fra Brasi- lien (lokalitet ukjendt) synes at tilhøre samme art. Lithopluyllum congestum Fosl. Rev. Syst. Surv. Melob. (1900) p. 20; Goniolithon congestum Fosl. Some new or crit. Lithoth. (1898) p. 13. I mediansnit af en gren er de medullære hypothalceller 18 (14)—32 p lange og 9 (7)—12 (14) p brede, ofte en kort og en lang alternerende, de korte 11—22, de lange 25—36 p. —Perithal- cellerne er dels subkvadratiske, 7—11 p i diameter, dels vertikalt forlænget, 9—18 p lange og 9 (7)—11 p brede, dæklagets celler for det meste horizontalt forlænget, 4—9 gange 7—11p. Sporangie- 39 M. FOSLIE. [1909 konceptaklerne er konvekse, men lidet fremstaaende og ikke skarpt begrænset, 250 (225)—380 p i diameter seet fra overfladen. Spor- angierne er firdelte, 70—75 gange 35 p. — Cystokarpie-konceptak- lerne er af samme størrelse som de foregaaende, men svagt kon- veks-koniske og lidet fremstaaende. I mediant vertikalsnit er konceptaklerne omkring 95 gange 285—300 p. Som bemerket under Lithoph. dædaleum er denne maaske kun en form af L.congestum. Arten er i den her tagne begræns- ning kun kjendt fra St. Barthelemy i Vestindien. Lithophyllum platyphyllum Fosl. Rev. Syst. Surv. Melob. (1900) p. 18; Goniolithon platyphyllum Fosl. Some new or cerit. Lithoth. (1898) p. 13. Denne alge repræsenterer muligens kun en form af Luthoph. congestum. Jeg kjender imidlertid kun et enkelt eksemplar, og da dette ikke viser nogen bestemt overgang, bibeholder jeg fremdeles arten som selvstændig. De medullære hypothalceller er saagodtsom overalt alternerende korte og lange, de første 11—22, de sidste 22—32 (36) p lange og 9 (7)—12 (14) p brede. —Perithalcellerne er subkvadratiske, 7-11 p i diameter, eller vertikalt forlænget, 9—18 p lange og 9 (7)—14 p brede, tildels og især i dæklaget horizontalt forlænget. Sporangie(?)-konceptaklerne er konvekse, men lidet fremstaaende, 240—400 p i diameter seet fra overfladen. — Arten forekommer ved St. Martin i Vestindien. Lithophyllum (Porolitthom) oncodes Heydr. Corall. (1897) p. 410; Lithothamnion oncodes Heydr. Neue Kalkalg. (1897) p. 6 partim. f. typica. Lithophyllum oncodes 1. c. f. funduensis (Pilg.) Fosl. mser. Lithophyllum funduense Pilg. Corall. Westl. Ind. Oz. p. 62 (1908) p. 42! f. devia Fosl. Alg. Not. III (1907) p. 29. f. subramosa Fosl. Alg. Not. IT (1907) p. 29. Den typiske form af denne art har ofte været beskrevet. Den No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. 39 == er habituelt meget varierende efter de lokale forhold og især sub- stratet. Der er endog forkrøblede former, som vanskelig kan identificeres. Jfr. Siboga-Exp. LXI pl. XL fig. 8. Ogsaa i struktur varierer den temmelig betydelig. Hypothalliet er koaxillært, men ikke udpræget, danner lange buer opad og nedad uden halvcirkel- formige tverbuer. Cellerne er 14—25 (32) p lange og 9 (7)—14 (18) £ brede. Hos typen og en række andre eksemplarer fra vidt forskjellige steder er perithalcellerne dels subkvadratiske eller ofte rundagtige, 7—11 p i diameter, dels og for det meste vertikalt forlænget, 9—11 (14) p lange og 7—11 p brede, med mere eller - mindre afrundede hjørner, i dæklaget næsten altid, nu og da ogsaa i nogle af de øverste cellelag horizontalt forlænget, 4—7 (9) gange 7—11 p. Cellerne er næsten altid tykvægget. Desuden forekom- mer de for denne underslegt karakteristiske, skarpt begrænsede grupper af større celler i stort antal. I horizontalsnit er grupperne næsten cirkelformige og indtil ca. 150 p i diameter. Naar de op- træder nær overfladen har jeg tildels seet en afskalling, hvorved hele gruppen eller den centrale del af denne blir synlig fra over- fladen. I mediant vertikalsnit af en saadan gruppe danner cellerne horizontale rækker af sedvanlig 6—12 celler. De er 18 (14)—32 p lange og 11—18 (22) p brede. Hos andre eksemplarer tildels fra de samme steder er cellerne mere regelmæssige, med for det meste mindre afrundede hjørner. Hypothalcellerne er af samme størrelse som hos typen, men undtagelsesvis kan smaa partier vise uregel- mæssige alternerende korte og lange celler. Derimod er perithal- ceilerne hos disse eksemplarer ofte lidt større, dels subkvadratiske, 7—11 p i diameter, oftest vertikalt forlænget, 9—18 p lange og 7—1l p brede, især i dæklaget for det meste horizontalt" forlænget. Cellerne i de nævnte grupper er indtil 36 p lange. Der synes ikke at være grund til at anse disse eksemplarer som en selvstændig form, da der forekommer talrige overgange. Sporangie-konceptak- lerne hos f. typica er konvekse, men meget svagt hævet over overfladen, 120—200 p i diameter, hos formen med større perithal- celler indtil 230 p. I mediant vertikalsnit er længste diameter 20) p, hos formen med større eller indtil 330 v, men det er mulig at nogle af disse repræsenterer cystokarpie-konceptakler. De 40 M. FOSLIE. [1909 overvokses i stort antal. Sporangierne er firdelte, 00— 100 p lange og 30—50 p brede. Lithoph. funduense Pilg. kan jeg ikke finde er nogen selv- stændig art. Jeg optager den som en svagt differentieret, forkrøblet form af L. oncodes, uagtet der neppe kan trækkes nogen grænse mellem denne og forkrøblede eksemplarer af andre former. Den vokser over og omkring talrige korte og snoede rør af orme tillige- med andre organismer. Disse udgjør den væsentligste del af massen, som danner uregelmæssig vekslende lag af dyr og alge. De enkelte skorpers tykkelse varierer mellem 0.5 og 2 mm. Algens uregelmæssige overflade er bevirket af de talrige nær indtil hver- andre liggende rør, hvis aabning tildels danner huller i massens overflade. Enkelte af de opadvendende rørender kan være delvis frie, men omsluttes lidt efter lidt af algen, og naar de dækkes helt, kan de undertiden give indtryk af korte grene. I struktur stemmer formen i det væsentlige overens med den smaacellede typiske form. Perithalcellerne er 7—11 p i diameter eller oftest verlikalt forlænget, 9—11 (14) gange 7—10 p. Dæklagets celler er ifølge et enkelt slibesnit ialfald tildels horizontalt forlænget, 4—5 gange 7—11 p. Sporangie-konceptaklerne er af samme størrelse som de mindste hos den typiske form. Deres længste diameter i mediant vertikal- snit er 170—190 p. De her anførte maal stemmer vistnok ikke fuldt overens med de af Pilger Il. c. angivne, men forskjellen kan maaske ligge deri, at han synes at have benyttet afkalkede snit, medens mine maal er efter slibesnit. Formen devia ligner ogsaa en forkrøblet f. typica, især den som er afbildet i Siboga-Exp. LXI pl. XI, fig. 8. Imidlertid synes de vorteformige eller uregelmæssige udvekster ialfald tildels ikke at være en følge af underlagets ujevne form. I struktur ligner den f. typica med mindre regelmæssige perithalceller, men de er tildels lidt større, dels subkvadratiske, 7—11 p, dels og oftest vertikalt forlænget, 9—14 (18) p lange og 7—11 p brede, i dæklaget hori- zontalt forlænget, 6—9 gange 9—12 p. Formen subramosa ligner den storcellede typiske form i struktur, men adskiller sig ved de i Alg. Not. III nævnte karakterer. Lithoph. omcodes har stor udbredelse baade i det Stille og No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. 41 Indiske hav. Et-enkelt eksemplar foreligger fra San Diego, Kali- fornien. Det ligner baade habituelt og i struktur den typiske form med mere regelmæssige celler. Lithophyllum (Porolithon) pachydermum Fosl. Aarsber. for 1905 (1906); Lithophyllum oncodes f. pachyderma Fosl. Alg. Not. V (1904), p. 5. f. nexilis Fosl. et Howe msecr. Cellula illis f. typicæ latiores, in sectione verticali 6—14 p altæ, 6—10 p latæ. Hos den typiske form af denne art er perithalcellerne i verti- kalsnit dels subkvadratiske eller rundagtige, 6—9 p i diameter, dels og oftest vertikalt forlænget, 7—11 (14) u lange og 6—9 p brede, med for det meste afrundede hjørner, dækcellerne horizontalt forlænget, 4—6 gange 7—11 p. Cellerne i de skarpt begrænsede smaa horizontale grupper er 18—29 p lange og 11—16 p brede. Alle celler er sedvanlig tykvægget. Sporangie-konceptaklerne er konvekse, men meget lidet fremstaaende, 150—250 p i diameter seet fra overfladen. Overvoksede konceptakler er i mediansnit omkring 95 p høie med længste diameter 200—320 p. — Sporan- gierne er firdelte, 60—70p lange og 30—40 p brede. Cystokarpie- konceptaklerne er lidt mere konvekse end de foregaaende, 200 (150)—300 p i diameter seet fra overfladen. Hos samme eksem- plar som disse findes overvoksede antheridie-konceptakler, som i vertikalt mediansnit er 200—300 gange 20—40 p. Formen mexilis adskiller sig fra den typiske form ved ofte lidt større og mere tykvæggede perithalceller. De er dels sub- kvadratiske, 0—9 p i diameter, dels og oftest vertikalt forlænget, 7—14 gange 6—10 p, med afrundede hjørner, i dæklaget hori- zontalt forlænget, 4—7 gange 6—11p. Cellerne især i de horizon- tale grupper er dog større, 22—43 p lange og 11—20 p brede. Lithoph. pachydermum er meget nært beslegtet med L. on- codes. Den typiske form forekommer paa forskjelligartet underla g og er vidt udbredt i Vestindien. Formen mneæxilis optræder dels paa koraller sammen med Gon. propinquum, dels paa grenene af G'on. strictum fra samme lokalitet, Abraham Bav, Mariguana, Bahama 42 M. FOSLIE. [1909 (Howe). Fra Great Ragged Island, Bahama (Howe) foreligger en form, som vokser paa grenene af G'on. spectabile, og som staar mellem f. mexilis og den typiske form. Cellerne er af omtrent samme størrelse som hos den sidste, undertiden lidt større, men mere tykvægget. Lithophyllum (Porolithon) africamnum Fosl. Five new calc. Alg. (1900) p. 3; Lithophyllum proboscideum Fosl. On some Lithoth. (1897) p. 14 (quod spec. afrieanum), Heydr. Lithoth. Mus. Paris (1901) p. 536; Lithophyllum ponderosum Fosl. On some Lithoth. (1897) p. 1502). Formen trumcata 1. c. repræsenterer sandsynligvis artens ty- piske form, medens f. intermedia modsvarer den nærstaaende L. craspedium f. compressa og især L. Antillarum. Det synes sand- synlig at det eneste kjendte eksemplar af L. ponderosum er en gammel og sterkt vandslidt form af L. africanum, med kun de nederste partier af planten 1 behold og de øvre grene manglende. Da identiteten imidlertid ikke er ganske sikker, finder jeg det rig- tigst at bibeholde navnet africanum, som er anvendt paa typisk udviklede eksemplarer. I mediansnit af en gren er hypothalcellerne 11—25 (29) p lange og 6— 11 brede, her og der subkvadratiske omkring 8 p. Der er undertiden antydning til uregelmæssig alternerende celle- rækker, en kort og flere lange, dog uden bestemte grænser. Peri- thalcellerne er subkvadratiske, 6—7 p i diameter, eller oftest ver- tikalt forlænget, 7—11 (14) p lange og 6—7 p brede. Dæklagets celler er for det meste horizontalt forlænget, 4—6 gange 069 p. Grupper af større celler, som er 14—25 p lange og 9—12p brede, forekommer i temmelig stort antal i perithalliet. Sporangie-kon- ceptaklerne er svagt konvekse og meget lidet fremstaaende, 100— 200 p i diameter seet fra overfladen. Sporangierne er firdelte, omkring 80 p lange og 40 p brede. De overvokses i temmelig stort antal, i mediant vertikalsnit med længste diameter omkring 200 p. Cystokarpie-koncepiaklerne er tildels lidt større. Arten forekommer ved St. Thomas og St. Vincent, vestkysten af Afrika. Et dødt eksemplar fra Marokko (Mus. Paris) synes at tilhøre samme art. No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. 43 Lithophyllum (Porolitthon) Antillarum Fosl. et Howe. New Corall. Alg, (1906) p. 579. Denne art staar meget nær dels L. africamnum, dels L. eras- pedium. Det er mulig at et større materiale vil vise endnu nær- mere forbindelse end det nu foreliggende. Hypothalcellerne er ifølge længdesnit, jsom ikke synes at være helt mediane, 7—18 (22) p lange og 7—11 p brede, undertiden alternerende en kort og to lange, de første ofte subkvadratiske. Perithalcellerne er dels sub- kvadratiske, 7—11 p i diameter, dels og oftest vertikalt forlænget, 9—i1 (14) p lange og 7—11 p brede, især i dæklaget horizontalt forlænget, 4—7 gange 6—11 p. Der forekommer talrige korte grupper af forstørrede celler, som er 18- 36 p lange og 11—18 p. brede. Sporangie-konceptaklerne er svagt konvekse og lidet frem- staaende, omkring 120—260 p i diameter seet fra overfladen. De overvokses i stort antal og er i mediant vertikalsnit 75—95 p høie og længste diameter omkring 200—250 p. Disse maal refererer sig imidlertid kun til et lidet antal konceptakler. Sporangierne er firdelte, 38—70 gange 20—40 p. —Algen er hidtil kun kjendt fra Porto Rico i Vestindien. Lathophyllum (Porolithom) craspedium Fosl. New or crit. cale. Alg. (1900) p. 26. f. typica. Lithophyllum craspedium f. abbreviata Fosl. Calc. Alg. Funaf. (1900) p. 7. f. compressa Fosl. Calc. Alg. Funaf. (1900) p. 7. f. subtilis Fosl. New Melob. (1901) p. 10. Den som f. abbreviata beskrevne form er egentlig kun en ung og svagt udviklet f. typica. Der er forøvrig saagodtsom ingen grænse mellem denne og f. compressa, idet enkelte eksemplarer bærer baade trinde og sammentrykte grene. De mere eller mindre trinde grene er 4 (3)—7 (10) mm. tykke. De sammentrykte eller delvis utydelig kamformige grene bestaar ofte af to til tre sammen- voksede og er 0.8—2 cm. gange 4—7 mm. Hos f. subtilis er grenene 2—3.5 mm. tykke og ofte noget sammentrykt. I mediansnit af en gren er de medullære hypothalceller for det 44 M. FOSLIE. [1909 meste uregelmæssig alternerende, en kort og en til tre lange. Hos enkelte eksemplarer forekommer en til to, hos andre to til tre, sjel- den tre lange i overveiende antal. De korte er dels subkvadratiske, omkring 9 » i diameter, dels vertikalt forlænget, 9—14p lange og 9(7)—11 p brede, de sidste 18 (14)—22 (29) p lange og af samme bredde som de foregaaende. Perithalcellerne er dels subkvadratiske, 79 p, dels og oftest vertikalt forlænget, 9—14 (18) p lange og 7-9 (11) p brede. Dækcellerne er for det meste horizontalt for- længet, 4—6 gange 7—l1.p. Der er ogsaa hos denne art talrige grupper af forstørrede celler, som i mediansnit danner korte hori- zontale rækker og er 22 (18)—36 (47) p lange og 9—14 (18) p brede. Sporangie-konceptaklerne er svagt konvekse og meget lidet fremstaaende, 100--200 p i diameter seet fra overfladen. I me- diant vertikalsnit er de omkring 95—115 p høie og længste dia- meter 200—230 p. Sporangierne er firdelte, 00—75 gange 35—40 p. Denne revdannende kalkalge har temmelig stor udbredelse i det Stille og det Indiske hav. Lithophyllum (Porolithon) Gardimert Fosl. Alg. Not. TIT (1907) p. 30; Lithoth. Percy Sladen Trust Exp. (1907) p. 106. Som. supplement til beskrivelsen af denne art skal jeg anføre, at hos den typiske form og f. subhemisphærtet er de medullære hypothalceller næsten overalt alternerende, en kort og 3—4 lange, men hos f. obpyramidata dels det samme antal, dels og under- tiden kun 2 eller indtil 7. De korte celler er subkvadratiske eller her og der svagt horizontalt forlænget, 7—11 p, eller oftest verti- kalt forlænget, 9—11 (14) p, de lange celler 18—25 (29) gange 7—11 p. — Perithalcellerne er dels subkvadratiske, 7—11 p, dels og oftest vertikalt forlænget, 9—11 (14) gange 7—9 p, her og der eller især i dæklaget horizontalt forlænget, 4—7 gange 7—11 p. Grupper af forstørrede celler forekommer i stort antal især i peri- thalliet, men undertiden ogsaa i hypothalliet. Disse celler er i mediansnit af en gren 18—36 gange 11—22 p. Sporangie-kon- ceptaklerne er konvekse, men lidet fremstaaende, 250 (200)-—300 (350) p i diameter seet fra overfladen. I mediant vertikalsnit er No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. 45 de ifølge et lidet antal maal omkring 80—9 p høie og længste diameter 200—300 p. Qgsaa denne alge er revdannende. Blandt arter af under- slegten Porolithon staar den nærmest L. craspeduum, med hvilken grove eksemplarer let kan forveksles undtagen i struktur. Habi- tuelt nærmer den sig ofte mere til visse former af L. Kotschyanum, men adskiller sig fra denne i struktur. Den er fremdeles kun kjendt fra den vestlige del af det Indiske hav. Lithophyllum (Porolithon) sandvicense Fosl. mscr. Lithophyllum dentatum f. sandvicensis Fosl. New Melob. (1901) p. 11. Da denne form har vist sig at tilhøre underslegten Porolithon, maa den ansees som en selvstændig art. I henhold til et enkelt længdesnit af en gren er hypothalcellerne 16 (12)—25 p lange og 7—12 p brede. Snittet har imidlertid ikke truffet længdeaksen og er lidt skjævt i forhold til denne, hvorfor disse maal maaske ikke er ganske rigtige. —Perithalcellerne er subkvadratiske, 7—11 p 1 diameter, eller ofte vertikalt forlænget, 9—11 p lange og 7—9 p brede, i dæklaget og nærmest dette horizontalt forlænget, 4—7 gange 7—11 p. Grupper af forstørrede celler optræder i noget antal i perithalliet, og cellerne er 18—36 p høie, 12—18 p brede. Sporangie (?)-konceptakler forekommer i den øvre del af grenene. De er konvekse, men lidet fremstaaende, 150 —250 p i diameter seet fra overfladen, og blir tilslut overvokset. I mediant vertikal- snit er de ifølge et enkelt maal omkring 170 gange 75 pi. — Spor- angier har jeg ikke fundet. Der foreligger kun et defekt eksem- plar fra Sandwich-øerne. Lithophyllum (Porolithon) coarctatum Fosl. Alg. Not. III (1907) p. 31. f. prona Fosl. mser. Lithophyllum coarctatum f. sandvicensis Fosl. I. c. Jeg foreslaar formnavnet forandret for at undgaa forveksling med den foregaaende art. De korte medullære hypothalceller er hos den typiske form 11—22 , lange. - Perithalliet er svagt ud- viklet, cellerne subkvadratiske, 7 —11 (14) p i diameter, eller oftere 46 M. FOSLIE. [1900 vertikalt forlænget, 9—14 (18) p lange og 7—11 p brede, i dæk- laget horizontalt forlænget, 1—5 gange 7—11 p. — Sporangie (?)- konceptaklerne er konvekse, men lidet fremstaaende, 150—260 p i diameter seet fra overfladen. Overvoksede konceptakler har jeg ikke seet. Hovedformen forekommer ved Cocos-Keeling-øerne og f. prona ved Sandvichøerne. Lithophyllum (Porolithom) æqwinoctiale Fosl. mser. Thallus substrato affixus, decomposito-subdichotome ramosus, 4 cm. altus, superne 2.5 cm. diam.; rami breves, erecti, tereti vel subcompressi, valde coaliti, æquales vel subattenuati, 2 mm. crassi. Der foreligger kun to noget defekte eksemplarer af denne art. De er næsten omvendt pyramideformige, nedentil sterkt vandslidte og især oventil med tildels nye tilvekstlag over de slidte dele. De næsten overalt oprette ørene er især i den nedre del meget sam- menvokset, i den øvre del for det meste frie, men tætstaaende, jevntykke, trinde eller noget sammentrykte, næsten jevnhøie. I mediansnit af en gren er de medullære hypothalceller uregelmæssig alternerende korte og lange, de første 7—10 p lange og 5—7 p. brede, de sidste 14—20 p lange. Snittet synes dog ikke at have truffet den centrale del, hvorfor cellerne her muligens vil vise sig at være lidt større. Perithalcellerne er subkvadratiske, 5—7 pi diameter, eller oftest vertikalt forlænget, 6—7 (9) p lange og 5—6 (7) p brede, i dæklaget og nærmest dette horizontalt forlænget, 4—6 gange 5—7 p. Jeg har kun seet overvoksede antheridie- konceptakler, som forekommer i temmelig stort antal. De er i vertikalsnit jevnbredt-aflange, 115—250 p lange og 20—30 p høie. Algen ligner habituelt L. prætextatum, men afviger betydelig ” i struktur. Den forekommer ved Rotas-øen, St. Thomas, ved vest- kysten af Afrika (F. Quintas, Jard. Bot. Coimbra, nr. 33 delvis). Lithophyllum. (Dermatolithon) pustulatum (Lamour.) Fosl. Alg. Not. (1904) p. 3; Melobesia pustulata Lamour. Polyp. flex. (1816) p. SJU Ui NA MM, 2 f. typica. Melobesia pustulata Ros. Rech. Melob. (1866) p. 72, pl. IV, fig. 2—3; Litho- phyllum pustulatum f. australis Fosl. Rem. north. Lithoth. (1905) p. 117, 128. No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. AT f. sumilis Fosl. mser. Melobesia Corallinæ Solms Corall. Monogr. (1881) p. 9, t. II, fig. 25, t. III, fig. 21—24. f. aseripticid Fosl. Alg. Not. III (1907) p. 34. I Rem. north. Lithoth. p. 121 og 127 udtalte jeg, at f. Co- rallinæ neppe kan bibeholdes som en selvstændig form, da den efter sporangiernes deling dels tilhører L. pustulatum, dels L. ma- erocarpum. Imidlertid - vil dette maaske ikke blive anerkjendt, uagtet der habituelt og i struktur kun er temmelig uvæsentlige af- vigelser fra begge arters typiske former. Jeg deler den derfor i to former, og da den oprindelig er beskrevet med todelte sporangier, maa formen med firdelte sporangier gives et særskilt navn. Jeg foreslaar f. similis for den sidste, som har en sydlig udbredelse, og f. Corallimæ under L. macrocarpum for den første, som har en mere nordlig udbredelse. Formen ascriptteit er kun kjendt fra kysten af Kalifornien. Lithophyllum (Dermatolithon) maerocarpum (Ros.) Fosl. Rem. north. Lithoth. (1905) p. 128; Melobesia macrocarpa Ros. Melob. (1866) p. 74. f. typica. Melobesia macrocarpa Ros. I. c.; Lithophyllum macrocarpum f. færøensis Hosle på 128. f. Corallimæ (Crouan) Fosl. l. c. p. 118; Melobesia Corallinæ Crouan, FI. Finist. (1867) p. 150. f. Laminariæe (Crouan) Fosl. l. c. p. 118, 128; Melobesia Laminariæ Crouan FI. Finist. (1867) p. 150! f. intermedia Fosl. Å be pp 1995-128, f. cerimita (Møb.) Fosl. mscr. Melobesia pustulata f. crinita Meb. Enum. alg. (1892) p. 1441! Jeg anførte 1. c. at der neppe kan trækkes nogen bestemt grænse mellem L. pustulatum og L. macrocarpum, men fandt alligevel at burde bibeholde begge som selvstændige arter. Som bemerket ovenfor under L. pustulatum bibeholder jeg ogsaa f. Corallinæ som selvstændig form under L. macrocarpum med den 48 M. FOSLIE. [1909 begrænsning, at den kun omfatter eksemplarer med todelte spor- angier. Jeg anførte samtidig, at Dr. Bornet havde fundet baade to- og firdelte sporangier hos et eksemplar af L. macrocarpuin. Det samme forhold har nu ogsaa jeg paatruffet hos et eksemplar fra Færøerne af denne arts typiske form. I et stort antal snit af konceptakler var der i regelen kun todelte sporangier, men blandt disse fandt jeg to tydelig firdelte. Artskarakteren blir saaledes temmelig svævende. Det synes derfor heller ikke udelukket at f. intermedia, som især optræder i den sydligste del af artens ud- bredelsesomraade, delvis tilhører en form af LL. pustulatum, hvis sporangier kun er bleven todelte. Denne form viser nemlig ofte stor lighed med L. pustulatum baade habituelt og med hensyn til konceptaklernes form og størrelse. Formerne ermita og inier- media staar hinanden meget nær, maaske de endog er identiske, men af den første har jeg kun seet et temmelig ungt eksemplar. Lithophyllum (Dermatolithon) hapalidioides (Crouan) Fosi. Alg. Not. (1904) p. 3, Rem. north. Lithoth. (1905) p. 128; Melobesia hapa- lidioides Crouan, FI. Finist. (1867) p. 150! Lithophyllum papillosum Fosl. Lithoth. Adr. Meer. u. Marok. (1904) p. 27 partim. Ved en beklagelig forveksling har jeg henført nogle af de 1. c under L. papillosum omtalte eksemplarer fra Adriaterhavet til den nævnte art, medens de i virkeligheden tilhører L. hapalidtoides. Cellerne er tildels mindre end de i Rem. 1. c. anførte maal. Saa- ledes er de basale hypothalceller 22—90 p lange og 8—20, almin- deligst omkring 30—70 p lange og 12—15 » brede. —Perithalcel- lerne er for det meste 2—4 gange længere end brede, sjelden sub- kvadratiske, eller 18 (14)—50 p lange og af omtrent samme bredde som hypothalcellerne. Arten lader sig neppe adskille fra L. maerocarpum. Lithophyllum (Dermatolithon) camescens Fosl. New Lithotb. and syst. Rem. (1905) p. 8; Melobesia canescens Fosl. New or cerit. cale, Alg. (1906) p. 6. Ved beskrivelsen af algen anførte jeg, at den synes at staa Melobesia coronata nærmest. Den er imidlertid saa nært beslegtet med Lithoph. pustulatum, at den maaske kun repræsenterer en No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. 49 — form af denne. Jeg har kun seet nogle faa og især unge eksem- plarer, hvorfor den bør bibeholdes som selvstændig art, indtil der - foreligger større materiale af ældre former, og variationsforholdene nærmere kan paavises. Den vokser paa Padma arborescens, hvor den først danner flere smaa, næsten cirkelformige thalli, som lidt efter lidt sammenflyder, og som ældre er den derfor uregelmæssig udbredt over en stor del af vertplanten. Det ældste eksemplar har en tykkelse af ca. 120 p og er sammensat af tre cellelag, men hos de øvrige er cellelagenes antal kun to. De skraatstillede basalceller er 32 (22)—54 (61) ø lange og 9 (7)—16 (20) p brede. Perithalcellerne er dels omkring 22 --25 p lange og 11—12 p brede, dels og især i dæklaget subkvadratiske. Sporangie-konceptaklerne er konvekse eller subkoniske, noget fremstaaende, 300 (250)—400 p i diameter. De firdelte sporangier er 45—60 gange 20—30 yp. Efter de her angivne maal er cellerne mindre end sedvanlig hos L. pustulatum, men unge og især forkrøblede former af den sidst- nævnte art er ofte ogsaa smaacellet. — Lithoph. canescens er hidtil kun kjendt fra Japans stillehavskyst. Lithophyllum (Dermatolithon) prototypum Fosl. On some Lithoth. (1897) p. 18, New Lithoth. et syst. Rem. (1905) p. 8; Dermatolithon prototypum Fosl. Rev. Syst. Surv. Melob. (1900) p. 22. Som bemerket I. c. danner denne alge mere eller mindre ud- bredte, tiltrykt skjælagtig-taglagte thalli, som i almindelighed er 0.3—0.5, undertiden indtil I mm. tykke. Af og til blir overfladen temmelig ujevn eller svagt vorteformig, men dette beror enten paa underlagets form eller at smaa fremmede legemer, som har fæstet Sig til algen, overvokses af nye lag. Den forekommer paa for- skjelligartet substrat, muslinger (Pmna), konkylier, sten, andre alger (Udotea, Avrainvillea) og især koraller, ofte sammen med andre kalkalger og overvokses undertiden af saadanne. I vertikal- snit er basalcellerne 25 (22)—60 (65) p (hos enkelte eksemplarer kun indtil 47 p) lange og 9 (7)—14 (20) p brede. Perithalcellerne er vertikalt forlænget, 22 (18)—54 (60) p lange, 9 (7)y—14 (16) p brede. Sporangie-konceptaklerne er svagt konvekse og lidet frem- staaende eller nærmer sig en lavt konisk form, 400 (350)—500 4 50 M. FOSLIE. [1909 (580) p i diameter seet fra overfladen. Sporangierne er firdelte, 60—80 ø lange og 35—50 p brede. Cystokarpie-konceptaklerne er af omtrent samme form som de foregaaende, men tildels lidt høiere og mere koniske. Nogle faa antheridie(?)-konceptakler er 120—220 p i diameter. Konceptaklerne overvokses ofte. — Arten har stor udbredelse i Vestindien. Lithophyllum (Dermatolithon) tumidulum Fosl. New Forms of Lithoth. (1901) p. 5. Thallus har en tykkelse af 0.3—1.2 mm. Ved en feiltagelse er de 1. c. angivne cellemaal for smaa. De basale hypothalceller er 29 (25)—47 (54) øp lange og 9 (7)—11 (16) p brede. Perithal- cellerne er vertikalt forlænget, sjelden subkvadratiske, 18 (14) —54 (58) ø lange og 7—11 (14) p brede. Sporangie-konceptaklerne er indsænket, seet fra overfladen svagt konvekse og meget lidet frem- staaende, 150—280 p i diameter. Bundens centralparti er tildels noget ophøiet. Sporangierne er firdelte, 50—60 gange 20—30 p. Den til samme art henførte amerikanske form, f. dispar, maa jeg nu anse som en selvstændig art. Jfr. nedenfor. I denne begræns- ning forekommer L. tumidulum kun ved Japans stillehavskyst. Lithophyllum (Dermatolithom) dispar Fosl. mser. Lithophyllum tumidulum f. dispar Fosl. Alg. Not. IV (1907) p. 29. Habituelt ligner denne art L. tumidulum, men afviger saa meget især 1 struktur, at den bør ansees som selvstændig. Den danner først talrige smaa skorper paa andre alger, t. eks. Ahn- feltta, Gymnogongrus og Gigartina, men sammenflyder lidt efter lidt, og tilslut blir længere dele af vertplantens grene helt omsluttet. Den har en tykkelse af 0.2—1.4 mm. og er dels haardt, dels og især i randpartierne temmelig løst fæstet til underlaget. Af den grund udvikles der i disse partier ialfald tildels et temmelig ud- præget coaxillært hypothallium, medens dette vævlag 1 de øvrige dele af thalius er enlaget og overensstemmende med andre arter af Dermatolithon. I de sidstnævnte dele er de skraatstillede basal- celler 32—80 (100) p lange og 7—11 p brede. I radialsnit af et randparti, hvor hypothalliet er coaxillært, er cellerne 54 (43)—126 No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. 51 (144) p lange og 7—11 p brede. —Perithalcellerne er 29 (22)—80 (137) p lange og 7—11 p brede, meget sjelden subkvadratiske. Jeg har ikke seet sporangie-, men derimod cystokarpie-konceptakler. De er indsænket, seet fra overfladen svagt konvekse og lidet frem- staaende, 200—350 (350) p i diameter. Nogle tvilsomme antheridie- konceptakler er 150—200 p i diameter. — Arten forekommer ved Nordamerikas stillehavskyst, Bodega Bay, Cal. og Whidbey- øen, Wash. Lithophyllum (Dermatolithon) papillosum (Zan.) Fosl. Rev. Syst. Surv. Melob. (1900) p. 20; Lithothamnion papillosum Zan. Sagg. (1843) p. 43 (nom. nud.), Hauck, Meeresalg. (1885) p. 272, t. II, fig. 4. Syn. Lithophyllum papillosum Fosl. Lithoth. Adr. Meer. u. Marok. (1904) p. 27 partim. Som bemerket foran under L. hapalidioides tilhører nogle af de I. c. under L. papillosum omtalte eksemplarer fra Adriaterhavet den førstnævnte art, som udmerker sig ved grovere struktur og større konceptakler. De skraatstillede basalceller er 25 (18)—54 (72) p lange og 7—11 (12) £ brede. Ligesom hos L. dispar dan- nes der et coaxillært hypothallium, naar algen udvikles delvis frit eller over et løst underlag. Cellerne er her 40 (25)—90 (120) p lange og 7-—9 (11) øm brede. Perithalcellerne er vertikalt forlænget, 14 (11)—47 (76) p lange og 7—9 (11) p brede, sjelden subkva- dratiske, i dæklaget ialfald delvis subkvadratiske eller horizontalt forlænget, 4—7 gange 6—9 p. Sporangie-konceptaklerne er kon- vekse, men lidet fremstaaende, 200 (150)—250 (300) p i diameter seet fra overfladen. De blir ofte overvokset. De firdelte sporangier er 50—75 gange 20—35 p. Cystokarpie-konceptaklerne er .konveks- koniske, men meget lave, 150—250 p 1 diameter. — Antheridie- konceptakler har jeg ikke seet. Arten er hidtil med sikkerhed kun kjendt fra Middelhavet og Adriaterhavet. Lithophyllum (Dermatolithon) Carpophylli Heydr. Corall. insbes. Melob. (1897) p. 52, t. III, fig. 5; Melobesia Carpophylli Heydr. Vier neue Flor. (1893) p. 78. Det af Heydrich afbildede eksemplar er ganske ungt. Som ældre omslutter algen vertplanten og udvikler fladt sammentrykte, 52 M. FOSLIE. [1909 noget bølgeformige, radierende, tætstaaende, delvis sammenvoksede, jevnhøie grene, som er 2—7 mm. brede og 0.5—1.5 mm. tykke. Den minder noget om en liden og fin Lithoph. dentatum. De skraatstillede basalceller er 43 (22) —65 (80) p lange og 9 (7)-18p brede. I de opretstaaende grene er der et kraftig udviklet medul- lært hypothallium, som er sammensat af 29—75 (83) p lange og 7—11 p brede celler. Perithalcellerne er for det meste vertikalt forlænget, sedvanlig noget større i basalskorpen end i lamellerne, 18 (11)—54 (68) p lange og 7—11 (16) p brede, her og der sub- kvadratiske, 11 (7)—18 p i diameter, eller horizontalt forlænget, 7—16 gange 11—25 p, i dæklaget 4—6 gange 5—11 p. — Spor- angie-konceptaklerne er indsænket, konvekse, men lidet fremstaaende, 100—200 p i diameter seet fra overfladen, og overvokses i stort antal. Sporangierne er ifølge Heydrich firdelte. — Arten er kjendt fra Bay of Island, Ny-Zeland, og Chathamøerne. Lithophyllum (Dermatolithon) polyclomum Fosl. Vidensk. Selsk. Aarsber. 1904 (1905). f. typica. f. flabilligera Fosl. l. € Begge former stemmer i det væsentlige overens i struktur. I den skorpeformige del er de skraatstillede basalceller 54 (32)—90 (150) p lange og 11 (9)—18 (20) pm brede. Grenenes medullære hypothalceller er 50 (30)—150 (200) p lange og 11 (9)—14 (18) p brede. Perithalcellerne er 25 (18)—54 (100) p lange og 9 (7)—14 (18) p brede, sedvanlig noget længere i den basale del end i gre- nene, sjelden subkvadratiske, 11—14 p i diameter, i dæklaget del- vis subkvadratiske, 9—14 p, eller horizontalt forlænget, 5—9 gange 7—11 p. Sporangie-konceptaklerne er konvekse, ikke skarpt be- grænset, 300—400 (500) p i diameter seet fra overfladen. Spor- angier er ukjendte, og overvoksede konceptakler har jeg ikke seet. — Algen er kun kjendt fra Vestindien. Mastophora (Lithoporella) melobesioides Fosl. Vidensk. Selsk. Aarsber. 1902 (1903); Siboga Exp. LXI p. 73, fig. 30—31. f. typica. Siboga Exp. 1. c. No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. 53 f. varians Fosl. Alg. Not. V (1908) p. 19. Begge former ligner hinanden habituelt, og i struktur kan der heller ikke trækkes nogen egentlig grænse, da cellernes størrelse ofte er meget varierende endog hos et og samme eksemplar. Den typiske form har i almindelighed smale celler i forhold til længden, 30 (25)—60 (75) p lange og 15—30 (40) p brede, medens de hos f. varians er 40 (30)—60 (85) p lange og 25 (18)—43 (54) p brede. Imidlertid forekommer der flere overgangsformer. Arten synes at have stor udbredelse baade i det Stille og Indiske hav, men optræder altid i lidet antal og overvokses ofte af andre kalkalger. Mastophora (Lithoporella) pacifica (Heydr.) Fosl. Vidensk. Selsk. Aarsber. 1902 (1903); Melobesia pacifica Heydr. Lithoth Mus. Paris (1901) p. 529. Denne kalkalge danner meget sprøde skorper paa andre alger, 0.5—1 cm. i diameter og 50—60 p tykke, fæstet til underlaget ved lange rhizoider. I vertikalsnit er cellerne 32—80 (110) p lange og 7—12 p brede. Konceptaklerne er 0.8—1 (1.5) mm. i dia- meter. Den er med sikkerhed kun kjendt fra Sandwichøerne. Under Gomolithon misakiense fra Misaki ved Japans stillehavskyst forekommer dog brudstykker af en form, som synes at tilhøre samme art. Mastophora macrocarpa Mont. Voy. au Pol. sud. p. 149. f. typica. Mastophora macrocarpa Siboga Exp. LXI p. 70, pl. XIT. f. affimis Fosl. mser. Mastophora affinis Fosl. Siboga Exp. LXI p. 71, fig. 28—29. f. condensata Fosl. Alg. Not. IV (1907) p. 30. Der kan neppe trækkes nogen egentlig grænse mellem M. ma- erocarpa og M. affimis, hvorfor jeg nu maa anse den sidste som en form af den første. Konceptaklerne viser sig nemlig at være mere varierende end anført 1. c., ligesaa strukturen. 54 M. FOSLIE. [1909 Systematiske bemerkninger. Efter trykningen af foranstaaende supplementer til tidligere beskrevne arter er der udkommet et par afhandlinger, som delvis omfatter karposporernes udvikling. Ifølge Solms og andre for- fattere udvikles flercellede gonimoblaster fra kanten af et ved for- ening af en hel gruppe karpogon og auxiliarceller fremkommet karpogonium, og dette har været anseet som karakteristisk for slegterne Lithothammion, Melobesia og Lithophyllum. I flere af- handlinger har Heydrich givet en anden fremstilling af disse or- ganers udvikling og paa grundlag heraf opstillet en række nye slegter. Dette forhold er imidlertid dels ikke bekræftet, dels er det for to arters (slegters) vedkommende paavist ikke at være rigtig.) Nylig har Nichols givet en afbildning uden nærmere beskrivelse af cystokarpie-konceptaklernes indre bygning hos Lathothammion (Epilithom) medioere og nogle arter af Lithophyllum (Dermatoli- thon).*) Ifølge disse afbildninger dannes der ikke nogen pladefor- mig fusionscelle, og udviklingen synes nærmest at gaa i den af Heydrich angivne retning, men staar i modsætning til en af Solms givet afbildning af en nærstaaende form.?) Jeg skal ikke for tiden udtale mig nærmere herom, men vil ved en senere an- ledning komme tilbage til sagen. Jeg skal derimod her paapege et forhold med hensyn til systematiken, som jeg tidligere ofte har været inde paa, men ikke har fundet at burde tillægge nogen sær- lig vægt, før et større materiale var gjennemgaaet. Der er nemlig 1) R. Pilger. Ein Beitrag zur Kenntnis der Corallinaceæ. Leipzig 1908. 2) M.B. Nichols. Contributions to the Knowledge of the California species of crustaceous Corallines. I. Berkeley 1908. II. Berkeley 1909. 3 Solms Laubach. Die Corallinenalgen des Golfes von Neapel. Taf. II, fig. 24. Leipzig 1881. No. 2] g SYSTEMATISKE BEMERKNINGER. 55 pr) hos mange kalkalger visse eiendommeligheder ved den anatomiske bygning, som fortjener større opmerksomhed end hidtil, og som jalfald tildels maa kunne tjene som slegtskarakter. Jeg har an- vendt saadanne karakterer for flere underslegter, og det har vist sig at de er meget konstante hos et temmelig stort antal under- søgte arter. En lignende anskuelse er for kort tid siden fremholdt af Mme Paul Lemoine, som foreslaar Lithothammnion og Latho- phyllum begrænset efter hypothalliets og perithalliets bygning." Gen. Hpilithom Heydr. Melobesiæ (1897) p. 408. Denne slegt blev oprindelig karakteriseret ved et af faa celle- lag sammensat thallus. Den er helt eller delvis enlaget i de vege- tative dele af thallus, og der hvor den er flerlaget, dannes basal- laget af smaa subkvadratiske eller vertikalt forlængede celler i mod- sætning til Lithothammion, hvor der altid udvikles et flerlaget hypothallium. Dækcellerne beklæder kun den forreste del af den underliggende celle. De til slegten hørende arter er følgende: Epilithon membranaceum (Esper) Heydr. — margmatum Setch. et Fosl. — galapagense Fosl. — melobesioides Fosl. — Rosanoffti Fosl. -— medtocere Fosl. et Nich. Gen. Hydrolithon Fosl. mscr. Goniolithon subgen. Hydrolithon Fosl. New Lithoth. and Syst. Rem. (1905) p. 7: Hypothalliet er enlaget og dannes af svagt vertikalt forlæn- gede celler med mere eller mindre afrundede hjørner i modsætning til Gomiolithon, hvor hypothalliet er flerlaget. Konceptaklerne er sedvanlig lavere end hos Goniolitthomn. De herhen hørende arter er: Hydrolithon improcerum Fosl. — Reinboldii Web. v. Bosse et Fosl. ) Mme Paul Lemoine. Sur la distinction anatomique des genres Litho- thamnion et Lithophyllum. Paris 1909. 56 M. FOSLIE. [1909 Hydrolithom Børgesenti Fosl. — breviclavium Fosl. Gen. Heteroderma Fosl. mser. Melobesia subgen. Heteroderma Fosl. Rev. Syst. Surv. Melob. (1900) p. 21; Rem. north. Lithoth. (1905) p. 102; char. mut. Den oprindelige repræsentant for slegten Melobesia, M.farinosa Lamour, udmerker sig bl. a. derved, at den udvikler heterocyster i stort antal. Disse heterocyster eller haarceller er for det meste bredt elliptiske eller rundagtige og adskiller sig betydelig i form og stør- relse fra de øvrige celler. De ligner de tilsvarende celler hos Go- niolithom og Hydrolithon. Der forekommer haarceller ogsaa hos arter af andre slegter, saaledes i lidet antal hos enkelte arter af Lithothammion, Lithophyllum og Dermatolithom; men hos disse adskiller de sig ikke i form og størrelse fra de øvrige celler. Deri- mod er de ikke paatruffet hos Heteroderma, og jeg tror derfor det kan være berettiget at optage denne som selvstændig slegt. Følgende arter tilhører denne slegt: Subgen. Huheteroderma Fosl. mscr. Melobesia subgen. Heteroderma Fosl. Rem. north. Lithoth. (1905) p. 102. Heteroderma subtilissimum Fosl. — inæquilateratum (Solms) Fosl. mscr. == Lejolisi (Ros.) Fosl. mscr. — Cymodoceæ Fosl. — Gibbsii Fosl. — zostericola Fosl. — coronatum (Ros.) Fosl. mser. — Caulerpæ Fosl. — lepturum Fosl. Subgen. Pliostroma Fosl. Melobesia. subgen. Pliostroma Fosl. Pliostr. (1908) p. 3. Heteroderma zonale (Crouan) Fosl. mser. — mauritianum Fosl. — explanatum Fosl. ) H. minutulum Fosl. er sandsynligvis identisk med denne art. No. 2] SYSTEMATISKE BEMERKNINGER. 57 Heteroderma Sargassi Fosl. — Chamædoris Fosl. Gen. Porolithon Fosl. mscr. Lithophyllum subgen. Porolithon Fosl. Alg. Not. II (1906) p. 24. De hos denne slegt optrædende eiendommelige cellegrupper, som dels og især forekommer i perithalliet, dels og undertiden i de nærmesliggende dele af hypothalliet, er meget karakteristiske. Følgende arter hører hertil: Porolithon oncodes (Heydr.) Fosl. mscr. — pachydermum Fosl. — oligocarpum Fosl. — africanum Fosl. — Antillarum Fosl. et Howe — eraspedium Fosl. — Gardineri Fosl. — sandvicense Fosl. — coarctatum Fosl. — prætextatum Fosl. — æquinoctiale Fosl. Gen. Dermatolithon Fosl. List of Lithoth. (1898) p. 11; Lithophyllum subgen. Dermatolithon Alg. Not. (1904) p. 3. Slegten blev oprindelig beskrevet som selvstændig; men da jeg senere fandt at den kun adskilte sig fra Lithophyllum i ana- tomisk bygning, antog jeg at burde reducere den til underslegt under den sidstnævnte. Da jeg nu tillægger denne karakter større vegt end dengang, maa den atter hæves til slegt. De vertikalt forlængede basalceller er altid skraatstillet. Under visse omstæn- digheder kan der delvis udvikles et flerlaget hypothallium, f. eks. hos D. papillosum, naar underlaget her og der er meget ujevnt eller løst, eller fremmede gjenstande overvokses, paa samme maade som der hos grenede arter af Lithothammion kan udvikles et coaxillært hypothallium, naar der til en gren fæster sig en elle; anden liden fremmed gjenstand.") 1) Jfr. Siboga-Exp. LXI, fig. 12. 58 M. FOSLIE. [1909 Følgende arter tilhører denne slegt: Dermatolithon pustulatum (Lamour.) Fosl. — macrocarpum (Ros.) Fosl. — canescens Fosl. — hapalidioides (Crouan) Fosl. — prototypum Fosl. — -— conspectum Fosl. pe rasile Fosl. = tumidulum Fosl. — dispar Fosl. — papillosum (Zan.) Fosl. — polycephalum Fosl. — bermudense Fosl. et Howe — Carpophylli (Heydr.) Fosl. mser. — polyelomum Fosl. Gen. Lithoporella Fosl. mser. Mastophora subgen. Lithoporella Fosl. Vidensk. Selsk. Aarsber. 1902 (1903); Siboga-Exp. LXI (1904) p. 73. Thallus danner tynde, noget forkalkede, mere eller mindre udbredte skorper især paa andre kalkalger og koraller, sammensat af et enkelt lag for det meste vertikalt forlængede celler undtagen ved konceptaklerne, senere udvikles sedvanlig flere lag over hver- andre. Dækceller mangler. Reproduktionsorganer i det væsentlige som hos Mastophora. Ogsaa den til Mastophora tidligere henførte underslegt Litho- strata maa efter den anatomiske bygning overføres til Lithoporella. Den er ligesom denne skorpeformig, og flere selvstændige, enkle cellelag udvikles over hverandre. Skorpen er indtil ca. I cm. tyk, stenhaard, med tildels uregelmessig grenlignende udvekster, hvilke maaske kun skyldes underlagets form. Der foreligger kun smaa fragmentariske, sterile eksemplarer af dens eneste repræsentant, L. lapidea, som derfor endnu er lidet kjendt, og den systematiske stilling er noget usikker. Den forekommer i det Kaspiske hav. No. 2] SYSTEMATISKE BEMERKNINGER. 59 Følgende arter tilhører slegten: Subgen. Eulithoporella Fosl. mser. Mastophora subgen. Lithoporella Fosl. 1. c. Lathoporella melobesioides Fosl. == pacificu (Heydr.) Fosl. — atlantica Fosl. == conjuncta Fosl. Subgen. Lithostrata Fosl. Mastophora subgen. Lithostrata Fosl. Alg. Not. II (1906) p. 27. Lathoporella lapidea Fosl. Register. Archæolithothamnion crassiramosum Pilg. .... ++. 2 vas 4 5 erythræum (kotupbirokedn 000 4 Bermatolthonskoskag rs sr OG 57 Epilithontkeydrar sk 7 save me eee Stue 55 Goniolithongelatocarpum kosa ge et 8 5 låeeadivieumkoskar aa er Jen. 10 gr mamilares(Harv) Fosk era 10 N myrocarpum kose AE 9 å Notarsik Burdon 5 G oLroraMCUNN KOSE SF ee OE v 3 vernucosum Fosen NE 14 Eleterodermarroslr NN 56 Hydrolithom kos SR NE 55) Eiihophylum acocampum Hevder se 18 0 æqumoctale Fo 46 e ammes EE 34 å aircanumeboske ar 42 å ampbiroæformiskkotnpprosk OE 17 - Andrussomi Foss ee. 29 é ealjorniense Heyr 36 å caribæum Fosl.. . .. En DR 11 ka canescenshos EN 48 ; GCarpopnyli Hevder EE ON - cephaloidesaHeydne 30 E Calonn Bevan sr ER 5) g coarctauumikoskr MN. EG 0 00 45 å eonsesumskoske. ss 37 Å elaudescenseøkeydre JE Pero) Å eraspediumerosL TE SN 43 å cristatum f. ramosissima Heydr. ......e. 16 å deeiplens Foslr ASP D 12 g geeussatum (Eiker Sokn 22 å dentatum (uz Fo 24 å Pieuetig(kar Heyr 26 Å disceordeumros 20 Å dispar Fo PN 50 å elesans bo NENNE AT 5 expansum Folkes Need te DN q ascieulatum (Bar FoslÅ NNN. 28 62 M. FOSLIE. [1909 Pithophylumkjunddersepe EE 38 å Gardiner Fo 44 : grumosum Fo RANT 20 E hapalidioides Ero an Fo 48 d hypereumFol PRE 16 . impar Fore REN 13 å imitans Fosllifgtøigg RER 13 Å incrassatum Bos Hag 18 å mednvsunISanS ee EE 5 Å Kuer Hevder AE Nor G Koscnvanmn mes EN 34 å macrocarpumndkosjrosl EN EE 47 8 madagaseunenserHeyvdras 34 p oblimansHeyvdn rms EE 9 a OGkamure Fosse 30 å oncodes Heydrrr r 38 Å pachydermun kose 41 å pallescenssFoske Kriste 36 g papllosum Zamora SI L peruviense (Mey Kos 28 a pinsuiense Heyvdr EE 12 K patyphyllum Folk EE 38 Mr polyelonumsrolA JA ET By E ponderosumrosl es NE . probosedeum ros 27 å protowven oske 49 , piycholdesFosls ae 32 ” pustulatumyLamoud Fo NE 46 Å retusum kolle le. 99 3 sandvicense Pose ae 45 å simleFosk +58 kvar 30 E subantareucum Folla je E subtenelum Frol Se re 11 : tumausmeosPr 50 % validum koser Sy Ko vermicosumsroske er 14 E vessoenserkonmpe NE 7 Lithoporela Fosk 4 SEN NA 58 Lithothamnion(amphiroæejormiskotip| FE SN 17 ergmneumnikonpe 4 Musgardte Har 2øyaseruer me 27 benuviense Hevdruvuus re 28 å Valensekoska EN NE 3 Mastophorasafiimsros FRE 5 E macrocarpa Monk Me NE 53 melobesioidesos NE Dyr ” No. 2] SYSTEMATISKE BEMERKNINGER. Masiophoralpacifca(Heydrp) Kos: HA JR Melopesiafagariejormiskaresen NE a eanescenaosk ENN å Carpopillakend NN NE V CoraUmnexGouanssr LEDER å deeussaimearesdner NET. 5 hopaudodeskeronnr FE nr. å Kkammavet;oanmes E FANGADOMA NN ROS 5 016 blsdo pista bien son 5 6 2 mamilaiskkar de E macnecanidevd G pust kor EE Borolithom ros SE NAN MEDDELELSE FRA TRONDHJEMS BIOLOGISKE STATION NR. 3. LITT OM ENKELTE BENFISKES OSMOTISKE TRYK OG DETS FORHOLD TIL DET YTRE.MILJØ AV SIGNE oc SIGVAL SCHMIDT-NIELSEN — (MIT EINEM RESUMÉ IN DEUTSCHER SPRACHE) DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1909. NO. 3 AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM Indledning. Som et maal for de forskjellige organiske og uorganiske stoffe, der findes opløst i de enkelte cellers flytende indhold, i væsken mel- lem vævenes enkelte celler og i de i organismen cirkulerende væsker, blod og lymfe, anvender man nu for tiden det osmotiske tryk. Herved forstaar man ifølge en av VANT HoFF indført defini- tion ,,det tryk, som de i væsken opløste stoffe vilde utøve, hvis alle molekyler med bibehold av sine egenskaper forøvrigt og uten at volumet forandredes overførtes i gasform”. Efter de erfaringer man har fra den fysikalske kemi faar man herved et uttryk for antallet av tilstedeværende molekyler (og disses joner i den ut- strækning molekylerne er dissocierte), altsaa værdier der er av en helt anden art end de man ved en kemisk analyse skaffer sig for den procentiske sammensætning. Det osmotiske tryk kan bestemmes direkte ved hjælp av en semipermeabel membran, saaledes som først anvendt av planie- fysiologen PFEFFER (jfr. f. eks. ARRHENIUS: Theorien der Chemie, Leipzig 1906 s. 138), en fremgangsmaate, der imidlertid ikke alene er meget besværlig og tidsspildende, men som ugsaa fordrer gan- ske store væskemængder, og desuten gir mindre sikre resultater. Da den fysikalske kemi har vist os, at der bestaar en direkte relation mellem det osmotiske tryk og den saakaldte frysepunkts- depression, har man imidlertid i dennes fastsættelse fundet et ut- mærket hjælpemiddel til indirekte bestemmelse av det osmotiske tryk. Man anvender hertil et saakaldt Beckmann-apparat, hvor man fastsætter den temperatur under rent vands frysepunkt, hvor angjældende opløsning fryser, rettere sagt den temperatur, hvor 1* 4 SIGNE OG SIGVAL SCHIMDT-NIELSEN. [1909 opløsningen og isen utøver samme damptryk. Denne metode, den kryoskopiske, som er meget bekvem at utføre, kan anvendes for ganske smaa væskemængder. Da den desuten, naar man iagttar visse forholdsregler, gir meget tilfredsstillende resultater, har den fundet utstrakt anvendelse inden tysiologien. Av frysepunktsdepressionen, som i almindelighet betegnes med A, kan det osmotiske tryk, P, beregnes som idet en opløsning, der i literen indeholder opløst et grammolekyl av et udissocieret stof og som altsaa har et osmotisk tryk av 22,4 atmosfærer, Saavel eksperimentelt som ved beregning har vist sig at motsvare en frysepunktsdepression av 1,859 C. Ved beregningen maa der indføres en korrektion for forskjellen mellem organismens egen temperatur og frysepunktstemperaturen. Da denne i mange tilfælde ikke later sig utføre, sløifer man imidlertid til daglig bruk denne omregning og nøier sig med at angi de eksperimentelt fundne værdier for frysepunktsdepressionen. I de sidste 10 til 20 aars tid er der av en række fysiologer utført et stort antal frysepunktsbestemmelser av de i de forskjellige dyriske organismer cirkulerende væsker og av vævene hos høiere staaende samt av encellede organismer. Det har herunder vist sig, at det osmotiske tryk har en særdeles stor fysiologisk betydning. Under normale, helt fysiologiske forhold stræber cellerne i den dyriske organisme saavelsom de dem omgivende væsker at opret- holde et for arten bestemt midlere osmotisk tryk. Den maate, hvorpaa organismen formaar at opretholde sit osmotiske tryk er kun kjendt i ringe utstrækning. Med hensyn til størrelsen av den fundne frysepunktsdepression skal anføres, at den hos de høiere hvirveldyr ligger fra omkring 0,59 C. til henimot 1* C. Benfiskene har efter de foreliggende undersøkelser vist sig at slutte sig til de høiere hvirveldyr, medens bruskfiskene har en betydelig høiere frysepunktsdepression, nemlig omkring 29 C. En like høi depression har ogsaa de i havet le- vende hvirvelløse dyr. Man kan for pattedyrenes vedkommende betragte det som No. 3] LITT OM ENKELTE BENFISKES OSMOTISKE TRYK. 5 fastslaaet, at paavisbare forandringer i det osmotiske tryk er et uttryk for sykelige forandringer, og de skal ikke være særdeles store før de er kritiske for organismens liv. Med hensyn til de momenter, der betinger størrelsen av det for de forskjellige dyrearter karakteristiske osmotiske tryk, vet man meget litet. Man har vistnok forsøkt at skille mellem de dyriske organismer, der til stadighet lever i vand, og de der ikke gjør det, og heri villet søke en forklaring til de fundne forskjelligheter. Denne gruppering synes imidlertid noget søkt, naar man paa den anden side med fuld grund kan opfatte hver enkelt celle i et mangecellet landdyr som en i vand levende enkelt organisme, saaledes som f. eks. CLAUDE BERNARD!) har gjort det. Det synes som om der fra et utviklingshistorisk standpunkt kunde være al grund til at anta, at den egentlige aarsak til, at de forskjellige organismer i sine vævsceller skaffer sig et bestemt os- motisk tryk ikke maa søkes i de forholde, under hvilke det fuldt utviklede voksne individ lever, men at man derimot her har at gjøre med en indie for cellerne karakteristisk egenskap. Man maa jo nemlig i denne forbindelse erindre, at alle de dyr, hvis æg ikke utvikles i vand, paa grund av tilstedeværelsen av amniosvæsken dog under sin utvikling er typiske i vand levende organismer, der først senere differentieres til at være landorganismer Der er foreløbig ingen grund til at tro, at der under fosterlivet skulde eksistere et andet osmotisk tryk i cellerne end under den senere utvikling. Og dette maa jo tydes derhen, at vi her har at gjøre med en primær egen- skap. At denne gjennem en lang række av generationer kan for- andres, er en anden sak, som imidlertid ikke direkte har noget at gjøre med de spørsmaal, som her i første række interesserer os, nemlig visse benfiskes forhold til det varierende ytre miljø. 1) CLAUDE BERNARD: Legons sur les Phénomeénes de la Vie. Tome 2, Paris 1879. 6 SIGNE ocG SIGVAL SCHMIDT-NIELSEN. [1909 Siden 1871, da den franske fysiolog PAUL BERT) i et arbeide om aarsakerne til ferskvandsorganismernes død ved overførelse i saltvand behandlede spørsmaalet om det gjensidige forhold mellem det indre og det ytre miljø, er der vistnok foretat en række under- søkelser for at klargjøre vandorganismernes forhold til sit medium, saaledes en række arbeider av FREDERICQ, BOTTAZZI o. fl., men der mangler meget paa, at der kan siges at være kastet fuldt lys over dette forhold. Det maa for de hvirvelløse saltvandsorganismer ansees godt- gjort, at det indre miljøs osmotiske tryk iallefald inden ret vide grænser avpasses efter det ytres saltgehalt. Detsamme er ogsaa tilfældet med bruskfiskene. Om disse gruppers virkelige saltvands- former kan følge det ytre miljø, ogsaa naar dettes saltgehalt gaar lavere end motsvarende det for de rene ferskvandsformer fundne osmotiske tryk, er Saavidt vites ikke studert. Det maa kunne forutsættes, at det osmotiske tryk ikke under nogen omstændighet kan synke under en værdi for frysepunktsdepressionen av omkring 0,5? C. d. v. s. den midlere værdi som er fundet for de høiest differentierede dyr, hvor en avhængigbet av det ytre miljø forlængst er utelukket. Medens som bekjendt selachierne ikke vandrer op i ferskvand (og heller ikke er kjendt som ferskvandsformer), er der ikke saa faa benfiske, der vandrer fra saltvand til ferskvand og omvendt, saaledes laks, aal, skrubbeflyndre m.fl. Dette fysiologisk særdeles interessante forhold, med en veksling av det ytre miljøs saltgehalt fra flere procent til praktisk talt saltfrihet eller en veksling i det osmotiske tryk av optil 20 atmosfærer eller mere, har mærkelig nok hittil enten ikke eller kun i meget liten utstrækning været gjenstand for systematiske undersøkelser, medens bruskfiskenes forhold ved forandring av det ytre miljøs osmotiske tryk gjentagne gange har været undersøkt. Efter at vi hadde avsluttet de under- søkelser, der skal omtales her, har DAKIN offentliggjort nogle under- søkelser, som tar sigte paa at vise det ytre miljøs indflydelse paa det osmotiske tryk hos benfiskene (se nedenfor). 1) P. BERT: Sur les Phénomenes et les causes de la mort des animaux d'eau douce que l'on plonge dans I'eau de mer. OC. R. Acad. Sc. Tome 73, 1871. No. 3] LITT OM ENKELTE BENFISKES OSMOTISKE TRYK. 7 Efter dei litteraturen foreliggende data over det osmotiske tryk hos benfiskene skulde ferskvandsformernes blod gjennemsnitlig ha en frysepunktsdepression av omkring 0,5?, medens for saltvands- formerne gjennemsnittet skulde ligge mellem 0,7- 089 C. Det kunde derfor antas, at saltvandsformerne ved at overføres til et saltfrit medium skulde indstille sig paa den lavere frysepunkts- depression. For at konstatere, hvorvidt dette var tilfældet har vi sommeren 1908 foretat en del undersøkelser over skrubbeflyndrens forhold ved overførelse i ferskvand. De herved fundne resultater førte os nærmest til den slutning, at der ikke bestaar nogen distinkt forskjel mellem den numeriske værdi av frysepunktsdepressionen hos saltvands- og ferskvandsbenfiske, og at man endvidere, ialle- fald for skrubbeflyndrens vedkommende, nærmest maa tale om en isolation fra det omgivende medium og ikke om en avhængighet av dette, ihvorvel det ved en mindre indgaaende undersøkelse skulde synes, som om en avhængighet eksisterer. Vore undersøkelser er utført med bidrag av Rathkes legat. Det er os ved denne anledning ogsaa særdeles kjært at uttale vor tak til bestyreren av Trondhjems biologiske station, konservator O. NORDGAARD for al den velvilje og elskværdighet han viste vort arbeide, og likeledes til Ingeniør OTTO SCHULZ og frue, ved hvis gjæstfrihet og velvilje vi i høifjeldsvandet Grønningen fik adgang til et fortrinligt levende materiale av ørret og rør. Før vi gaar over til at omtale vore undersøkelser over skrubbe- flyndrens osmotiske tryk under ophold i ferskvand og i tilslutning til disse nogle undersøkelser, som viser, at ferskvandssalmoniderne under normale forhold viser en like høi frysepunktsdepression som de fleste saltvandsbenfiske, skal vi imidlertid faa referere, hvad der hittil er kjendt om flyndrefiskenes forhold i ferskvand. Om forekomsten av flyndrer i ferskvand. Det er som fremholdt av COLLETT?) en almindelig kjendt foreteelse, at skrubbeflyndren (Pleuronectus flesus) vandrer op i 1 R. COLLETT: Norges Fiske med Bemærkninger om deres WUdbredelse. Tillægshefte til Vidensk.-Selsk. Forh. f. 1874. Christiania 1875. 8 SIGNE OG SIGVAL SCHMIDT-NIELSEN. [1909 alle nogenlunde sagte flytende elve langs vor kyst, og undertiden. op i indsøerne, hvor den da opholder sig kortere eller længere tid. Saaledes anfører COLLETT (1 c.s. 146), at den i Saltdalselven gaar op til Drage (15 km), i Orkla til Aarlivold (20 km.), i Tana- elven utenfor Matsjok (27 km.), i Maalselven ca. 3+ km. opover elven og i Namsen endog 50 km. opover (til Grong). Fra det øvrige Europa foreligger der en række iagttagelser om forekomsten av skrubber oppe i en række nordeuropeiske elve. Allerede VARRELL!) sier (s. 304): ,,Flounders ascend rivers gene- rally. Colonel MONTAGU says they are found up the Avon within three miles of Bath.* STUXBERG*?) anfører (s. 450), at LILJEBORG fandt den i Dvina ved Arkangel, MELA i Ponojfloden paa Kola, SELYS-LONGCHAMPS i Nethe op til Waterloo og i Ourthe til oven- for Liege. Ogsai for de tyske elve er det vel kjendt, at den vandrer langt ind i landet. Dr. L. BRÖHL har saaledes meddelt mig, at den i Rhinen gaar helt op til Metz, i Elben gaar den hyp- pig til Magdeburg og sjælden gjennem Havel og Spree til Berlin, undtagelsesvis endog til Dresden. Den gaar ogsaa op i Aller og Oder, i Drechsel til Mewe og i Weser gaar den ifølge meddelelse av professor METZGER op til Miinden. Fra Frankrige omtaler ifølge STUXBERG (1. c.) BLANCHARD den fra Dordogne og KESSLER sier, at den i stor mængde gaar op fra det Sorte hav i Dnjepr, Bug og Dnjestr. | Skrubbens lyst paa at vandre op i ferskvand og ævne til at finde sig tilrette der er sikkerlig ogsaa aarsaken til dens ældre navn Pleuronectes fluviatilis (Willughby).3) Hvorlænge skrubben i almindelighet opholder sig i ferskvand turde være ukjendt. Al sandsynlighet taler for, at den søker at vandre ut igjen senest ved kjønsmoden alder. Hvis den nemlig hadde ævnen til at kunne forplante sig der, maatte vi kjende til relikte forekomster av den i ferskvand, saaledes som man kjender eksempler paa fra andre marine organismer, som ved landets hæv- ning og vandets sukcessive fortynding efterhaanden er gaaet over 1) WILLIAM YARRELL: british Fishes. Voll. 0. Edit. 2. London 1841. 2) ANTON SIUNBERG: Sveriges och Norges Fiskar. Göteborg 1890. 8 FRANC WILLUGHBY: De historia Piscium libri IV. Oxonii 1686. No. 3] LITT OM ENKELTE BENFISKES OSMOTISKE TRYK. 9 til at bli ferskvandsformer. Dette er imidlertid som bekjendt hver- ken tilfældet med skrubben eller andre flyndrearter. Derimot er det tilfulde godtgjort, at Saavel voksne individer som yngelen i aarrækker kan opholde sig i ferskvande, hvor den er indvandret fra elvene, og at yngelen her kan vokse op til fuld- voksne individer. De ældste angivelser i denne retning er av VARRELL, som om skrubben anfører (l. c. s. 304) ,, have been successfully transferred to fresh-water ponds; being longlived out of water, the carriage from one place to another is a matter of very little difficulty". Vi skulde kanske her ogsaa tilføie, at VARRELL anfører (l. c. s. 301), at rødspætten i Øst-Friesland ogsaa med held er overført i ferskvande, hvor den trives godt. KRØYER!) anfører (s. 294), at den findes i Gaarbo Sø paa Jylland, og LINDSTRÖM?), at den findes i Alnåse tråsk og i Ejkes tråsk paa Gottland (1. c. s. 21). For Alnåse tråsk utelukker han ikke mu- ligheten av, at den er indplanteret, men for Ejkes tråsks vedkom- mende anfører han, at det er ,,antagligt, att flundror gått upp från hafvet genom utloppen af dessa tråsk och blifvit qvar, sedan utloppen torkat*. I vort land fandt G. O. SARS den i Storevand i Hardanger. Saavel COLLETT som HUITFELDT-KAAS har fundet den i flere vande paa Jæderen som tildels kun staar i forbindelse med havet ved stridt løpende elve. Den er sikkerlig paa disse steder vandret op fra havet og har ikke ynglet der, saaledes som oprindelig anført av COLLETT og senere angit av andre forskere (f. eks. Stuxberg). COLLETT*) sier selv i et senere arbeide, at sandsynligheten taler for, at de smaa unger, som ofte træffes i ferskvand, er indvandrede. Siden YARRELLS angivelse fra 1841, at saavel skrubbe som rødspætte med held kan overføres til ferskvandsdamme, findes der kun beskrevet to forsøk med at overføre skrubbe til indsøer, begge utført med det for øie at foreta opdræt 1 ferskvand. 1 HENRIK KRØYER: Danmarks fiske. Bd. II. Kjøbenhavn 1843—1845. 2) G. LINDSTRÖM: Om Gottlands fiskar. Andra upplagan. Visby 1894 (ved L. KOLMODIN efter lste oplag, 1867). 3 R. COLLETT: Meddelelser om Norges Fiske: Aarene 1884—1901. I. Videnskabsselsk. Forh. 1903 No. 9. OQhristiuamia 1903. 10 SIGNE OG SIGVAL SCHMIDT-NIELSEN. [1909 DUNCKER)!) overførte i 1893 300 å 400 skrubber av 20—25 cm. længde til Plöner See, hvor de utsattes i nærheten av den biologiske station, men de fleste av disse gjenfandtes døde efter 2 ukers forløp. Et levende eksemplar blev dog paa den anden side indfanget 9 maaneder senere; men tiltrods herfor maa dette forsøk betragtes som mislykket, likesom et av Fischereipåchter KÖHRN et par aar tidligere utført forsøk med utsættelse av skrubber. Det andet transplantationsforsøk utførtes i vort land, idet L. SCHMIDT- NIELSEN?) i 1903 i Snaasenvandet utsatte 1500 skrubbeyngel av en gjennemsnitsstørrelse av 3—4 cm. Tiltrods for at Snaasen- vandets størrelse (145 km.?) utelukker muligheten av at faa vite, hvormange av disse skrubbeunger, som er vokset op, kan det dog sies, at dette forsøk forløp særdeles heldigt. Der er nemlig i de følgende aar fra 1905 av indtil 1909 gjenfanget et betragteligt antal av voksne eksemplarer av optil ca. 30 cm. længde, samtlige normalt utviklede. Efter de oplysninger vi fik i Snaasen sommeren 1908 synes det, som om et ikke ringe antal er iagttat paa van- dring ut i vandets nedre ende, 45 km. fra utsætningsplatsen i den øvre ende, en iagttagelse, der stemmer med den før fremholdte anskuelse om, at opholdet i ferskvand passer indtil kjønsmoden alder. Trods gjentagne forsøk med linesætning sommeren 1908 lykkedes det os ikke at faa noget eksemplar til undersøkelse. Istedenfor i ferskvand opvoksede eksemplarer, har vi derfor fore- løbig maattet nøie os med indvandrede og akklimatiserede eks- emplarer. Skrubbeflyndrens osmotiske tryk under ophold i ferskvand. For skrubbeflyndre fra saltvand (av 3099 Og derover) har vi for blodet fundet en frysepunktsdepression av omkring 0,5—0,79 1 GEORG DUNCKER: Bericht ber die Verpflanzung einer Anzahl sogen. Elbbut (Pleuronectus flesus L. var. leiurus) in der grossen Plöner See. Ztschr. f. Fvscherei. Bd. II 1894. $S. 82. Jfr. Verpflanzung von Flundern in den Gr. Plöner See. Forschungs- berichte aus der biol. Station zu Plön. Theil 3. Berlin 1895. 8.208. 2) L. SCHMIDT-NIELSEN: Om Snaasenvandet II og III. Aarsberetming fra Trondhjems Fiskeriselskab 1905—1906 og 1906—1907. Trondhjem 1906 og 1907. No. 3] LITT OM ENKELTE BENFISKES OSMOTISKE TRYK. 11 C. og for muskelsaften av omkring 0,8 C. Dette er de samme gjennemsnitsværdier som andre forfattere og vi selv har fundet saavel for rødspætte, maritunge (Pleuronectes microcephalus) som de fleste hittil undersøkte matnyttige benfiske fra saltvand. De første eksemplarer vi fik av skrubbe, som hadde gaat op i ferskvand, viste i motsætning hertil en frysepunktsdepression for muskelsaften av omkring 0,69, altsaa betydelig lavere værdi end fundet for saltvandsindivider. Inden vi imidlertid gaar nærmere ind paa disse forsøk maa vi først omtale den av os anvendte forsøksmetodik. Vi har bestemt frysepunktsdepressionen ved Beckmann's me- tode saavel for blodet som muskelsaften, hvor dette lot sig gjøre; i enkelte tilfælde, hvor det ikke var muligt at erholde en tilstræk- kelig kvantitet blod, har vi maattet nøie os med bestemmelser paa muskelsaften alene. Blodet er undersøkt direkte, saaledes som det kan opfanges ved at skjære den nederste del av halen bort. Paa denne maate faar man sikkerlig noget lymfe med; men denne maa forutsættes at være isotonisk med blodvæsken. Som HEDIN og HAMBURGER )) har vist, er det uten indflydelse paa frysepunkts- depressionen, om blodlegemerne følger med; og da vi i de fleste tilfælde ikke hadde nogen overflod paa blod, undlot vi at centri- fugere formelementerne (og fibrinfnokkerne) fra. Bestemmelserne er næsten altid utført paa høist et par timer gammelt blod. Muskelsaft har vi skaffet os efter den av LÉON FREDERICQ?) angivne kokemetode. Vi har istedenfor reagensrør anvendt glas- flasker paa ca. 100 cc, saaledes at vi med én høist to flasker fik nok saft til frysning. Kokningen fortsattes 15 å 20 minutter efter at vandbadet var kommet ikok. Ved særskilte forsøk har vi over- bevist os om, at en længere koketid (optil flere timer) er uten sikker paavisbar indflydelse paa saftens frysepunkt. Det samme viser sig ogsaa at være tilfældet, om fisken tas i arbeide straks eller først efter et par timers forløp. I enkelte tilfælde, hvor vi kun hadde meget litet kjøtt til disposition og som følge derav fik for litet saft, har vi kunnet utføre en frysepunktsbestemmelse ved at sætte til litt fiskeolje eller ricinolje, indtil volumet blev tilstræk- kelig stort. Ved kontrolforsøk viste det sig, at man kan faa til- fredsstillende værdier paa denne maate. Med hensyn til selve utførelsen av frysepunktsbestemmelsen skal vi her kun anføre, at vi har korrigeret for feil ved under 1 Jir. HAMBURGER: Osmotischer Druck und Jonenlehre. Bd. I s. 453. (Wiesbaden 1902). 2) LEON FREDERICQ: GCryoscopie des solides de I'organisme. Bull. de VAcad. roy. de Belgique. Séance du 29 novembre 1902. 12 SIGNE OG SIGVAL SCHMIDT-NIELSEN. [1909 kjølingen*) og idetheletat lagt an paa at faa fuldt komparable værdier. De anførte værdier for frysepunktsdepressionen er ikke omregnet til fiskens legemstemperatur. Vort første forsøk var følgende: Av den 24. juni 1908 oppe i Gulosen i ferskvand indfangede omkring 20 skrubber, den 25. overført i et av den biologiske stations ferskvandsakvarier viste et eksemplar den 4de juli for muskelsaften en frysepunktsdepression av 0,586? C. Et andet eksemplar, som netop var død, gav en værdi av 0,591" C. Dette kunde jo tydes derhen, at det virkelig var saa, at skrubben i ferskvand sænkede sit osmotiske tryk. Saa synes imidlertid ikke at kunne være tilfældet. Da de overlevende hadde vænnet sig til akvarielivet og hadde begyndt at spise metemark i rikelige mængder, blev de snart i glimrende vigør og viste da høiere værdier. Saaledes gav et eksemplar der under- søktes den löde juli en værdi for muskelsaften av O0,8119 C. og et andet den 17de 0,731. Et eksemplar, der i | maaneds tid hadde gaat i et større akvarium inde i byen gav for muskelsaften A = 0,79" C., men for blodet kun Å = 0,58. Ernærings- tilstand ukjendt. Som ytterligere bevis for, at det osmotiske tryks størrelse ikke betinges av det ytre miljø, men er avhængig av vigøren an- føres, at av to skrubber av samme parti som ovenstaaende, hvilke hadde gaat i ferskvandsakvariet til 1Ode august d. v.s. i 46 dage, viste den ene for muskelsaften Å = 0,900 og den anden Å =0,731; den første var et særdeles kraftigt og livligt individ, den anden derimot mindre livlig. Blodet der tokes for begge individer under et, men som overveiende var fra den svake, gav Å = 0,58. Begge disse skrubber maatte, hvis der bestod en avhængighet av miljøet efter den længere tids ophold i ferskvand ytterligere ha .sænket sit osmotiske tryk; men det sees, at saa ikke er tilfældet. For den ene er der for kjøttets vedkommende endog en ytterligere stigning, saaledes at frysepunktsdepressionen ligger over det for saltvands- skrubbe normale 'gjennemsnit. Til sammenligning skal vi anføre, at et eksemplar av oven- 1) Jfr. W. OSTVALD u. R. LUTHER: Physiko-chemische Messungen. Aufl.II, Leipzig 1902 s. 298 o. f. No. 3] LITT OM EMKELTE BENFISKES OSMOTISKE TRYK. 13 nævnte i Gulosen indfangede skrubber eiter at være akklimatisert i ferskvandsakvariet overførtes til saltvand (av over 309). Efter at ha gaat der i 40 dage gav den for blodet A = 0,65 og for kjøttet A= 0,85. Man vil vistnok her indvende, at Å for blodet” er steget, men vi anser os ikke for berettigede til at anse dette som andet end et utslag av individuelle variationer, der efter hvad vi har seet kan være ret store saavel for eksemplarer fra saltvand som ferskvand. Værdien for muskelsaften har holdt sig uforandret, trods det forholdsvis lange ophold i saltvand. Vi har ogsaa gjort nogle forsøk med indvirkninger av kort- varige ophold i saltvand paa for ferskvand akklimatiseret og i ferskvand paa for saltvand akklimatiseret skrubbe. Ved forsøk med overførelse til ferskvand av for saltvand akklimatiseret skrubbe utgjorde frysepunktsdepressionen: for blodet for muskelsaften efterøortime NES OG INNE. N= OLD C. 5 timer = NON og 015000 22,5 timer 105590 107500 Og ved overførelse til saltvand av for ferskvand akklima- tiseret skrubbe fandtes for blodet for muskelsaften efter 1,25 time NEI069 NE 145 timer VA 10634 089005 Det er at bemærke, at disse forsøk er utført med kun 5 indi- vider, saaledes at de individuelle forskjelligheter ikke er eliminert. . Men det synes dog, som om disse forsøk i forbindelse med de oven omtalte ikke utelukker muligheten av, at skrubben ved rask overgang fra et miljø til et andet, d. v. Ss. fra saltvand til fersk- vand eller omvendt, paavirkes i sit osmotiske tryk uten at der kan uttales noget om den eventuelle aarsak hertil. Efter nogen tids ophold i et og samme medium vil den faa et bestemt osmotisk tryk, hvad enten dette er salt eller ferskt. Det synes endvidere, som om den egentlige aarsak til de for uforandret miljø undertiden ganske store forskjelligheter i værdien av frysepunktsdepressionen maa søkes i de enkelte individers vigør. En støtte for denne opfatning finder vi i nogle forsøk, sow 14 SIGNE OG SIGVAL SCHMIDT-NIELSEN. [1909 DAKIN?) nylig har offentliggjort over rødspætter indfanget ved Helgoland. Straks efter fangsten viste blodet Å = 0,71 (som middel for 10 eksemplarer). Efter 34 timers ophold i akvarium med vand av samme saltgehalt var den midlere Å sunket til 0,63. I et andet lignende forsøk sank frysepunktsdepressionen fra 0,73 til 0,65. Tiltrods for at det ytre miljø i begge forsøks- serier var uforandret, sank det osmotiske tryk hos akvarieeksem- plarerne; aarsaken hertil maa søkes i indre forholde. DAKIN har ikke undersøkt, om trykket igjen stiger efter akklimatiseringen til akvarielivet, saaledes som tilfældet var med vore forsøk med skrubber i ferskvand. Disse iagttagelser viser tilfulde, hvor forsigtig man maa være i sine slutninger. Man kan f. eks., fordi om rødspætter fra Kieler- bukten, hvor vandet har en saltgehalt av 20 99, viser en værdi for blodet av Å = 0,66, medens rødspætter fra Helgoland, hvor saltgehalten var 35 "9, viser en gjennemsnitsværdi for blodet av A = 0,80 (d. v. s. 0,75—0,85),- ikke herav dra den slutning, at miljøet øver en indflytelse paa det osmotiske tryk, saaledes som DAKIN*?) har gjort det, tiltrods for at han samtidig anfører, at den individuelle variation i enkelte av disse serier var saa stor som 0,19. Saavidt vi kan forstaa viser disse iakttagelser kun, at de individuelle variationer maa tillægges en meget stor betydning, noget som og- saa fremgaar av GARREYS*) undersøkelser over de variationer, som finder sted hos aalen ved overførelse fra saltvand til ferskvand og omvendt. Der paavises vistnok variationer 1 frysepunktsdepressio- nen; men lignende variationer findes ogsaa hos individer fra det. samme medium (1. c. s. 266). Om aarsaken til de forholdsvis store vekslinger, som like godt optræder i ferskvand som i saltvand, er det for tidligt at ha nogen 1) W, J. DAKIN: Variations in the Osmotic Concentration of the Blood and Coelomic Fluids of Aquatic Animals, caused by Changes in the External Medium. Bio-Chemical Journal, Vol. III, 1908, s. 473 0. f. 2 W.J. DAKIN: The Osmotic Concentration of the Blood of Fishes taken from Seawater of Naturally Varying Concentration. Bio-Uhemical Journal, Vol. ITT, 1908, 8. 258 0. f. 3 WALTER E. GARREY: The osmotic pressure of sea water and of the blood of marine animals. Biol. Bull. Vol. VITI p. 257. (Woods Holl 1905). No. 3] LITT OM ENKELTE BENFISKES OSMOTISKE TRYK. 15 mening. Variationerne maa sikkerlig opfattes som et uttryk for forandrede indre omsætninger. Disses natur vil muligens kunne klargjøres ved undersøkelser over forholdet mellem elektrolyter og nonelektrolyter, og over de uorganiske stoffes andel i det osmo- tiske tryk. Om ferskvandssalmonidernes osmotiske tryk. De av DEKHUYZEN!), DaKk (l. c.) og FBEDERICQ?) utførte frysepunktsbestemmelser paa blod fra forskjellige ferskvandsfiske, saasom brasen, bjørknen, barbe, karpe, gjedde, abor, sutar viser en gjennemsnitsværdi av Å =0,50, med andre ord en værdi, som ligger - flere tiendedels grad under den for saltvandsbenfiskene fundne. Den almindelige opfatning turde ogsaa være den, at dette er en generel regel. BOTTAZZI3) sier f. eks. at man finder ,,sehr betråchtliche Unter- schiede zwischen dem osmotischen Druck des Blutes der im meere lebenden Teleostier und dem des Blutes der Flussteleostier*. Da vore oven anførte undersøkelser over i ferskvand akklima- tiseret skrubbeflyndre hadde vist os, at ,,ferskvandsskrubben" i det nærmeste har et like stort osmotisk tryk som saltvandsformen og de fleste andre hittil undersøkte saltvandsbenfiske, syntes vi der var al grund til at undersøke andre ferskvandsfiske, som lever under de samme forholde som de til ferskvande overførte skrubber, nemlig ferskvandssalmoniderne. Undersøkelserne av blodet er foretat som oven s. 11 beskrevet i det øieblikkelig efter fangsten fra den avskaarne halefinne op- samlede blod, og av musklerne paa den kort tid efter ved hjælp av FREDERICQ'S kokemetode tilberedte saft. Vort materiale skriver sig fra Grønningen i Snaasen, et vand der ligger 466 m. 0. h. og som 1 M.C. DEKHUYZEN: Sur la pression osmotique dans le sang et dans Vurine des poissons. Extr. Arch. Néerland. des Sc. Fxact. et Natur. Sr JOL IE XGds HØNe 2) LEON FREDERICQ: Sur la concentration moleculaire des sang et des tissus chez les animaux aquatiques. Bull. de I Acad. roy. Belgique (classe des sctences). No. 8. 1901 pp. 428—454. 8 F., BOTTAZZI: Die Regulation des osmotischen Druckes im tierischen Orga- nismus. Physikalische Chemie und Medizim (utgit av Korånyi u. Richter). Bd. I, 1907, S. 487. 16 SIGNE OG SIGVAL SCHMIDT-NIELSEN. [1909 utmærker sig ved sin prægtige rør og ørret. De fleste av de undersøkte eksemplarer har været paa omkring 1 kg. og indfanget paa sluk. Resultaterne er sammenstillet i nedenstaaende tabel. Frysepunktsdepressionen i Blod Muskelsaft av rør GONE OED E, — == Oeez -— VEG 4 — — — VASL: , — OA 49 — — 1626 = — — 0,902 ,, — - o9000 — — 0,899 == — GETS 5 av ørret OED 5 — — — VASA > — DÖT —- == QOS Det vil sees, at disse tal ikke paa nogen maate later sig forene med den gjængse antagelse, at ferskvandsbenfiskene som helhet betragtet har et betydelig lavere osmotisk tryk end saltvandsben- fiskene. For blodets vedkommende kan det vistnok sies, at den midlere værdi for frysepunktsdepressionen ligger litt under, hvad man anser som gjennemsnitsværdi for saltvandsbenfiskene (0,620 mot ca. 0,7", men dog adskillig over det i litteraturen for fersk- vandsbenfiskene angivne middel (0,59 C.). Det skal dog erindres, at av de 1 litteraturen angivne bestemmelser for de almindelige saltvandsbenfiskes blod ligger adskillige omkring 0,60—0,65* C. Paa den anden side gaar værdien for ferskvandssalmonidernes muskelsaft høiere op end de værdier vi har fundet for en række av vore almindeligste matnyttige saltvandsbenfiske (0,91” mot om- kring 0,89 C.). Man vil herav kunne slutte, at der ikke eksisterer nogen ut- præget forskjel mellem saltvands- og ferskvandsbenfiskenes osmo- No. 3] LITT OM ENKELTE BENFISKES OSMOTISKE TRYK. 117 tiske tryk, noget som selvsagt er av den allerstørste betydning for forstaaelsen av deres forhold til det omgivende medium. Likesom der efter tidligere undersøkelser findes ferskvandsberfiske med et lavere osmotisk tryk, findes der paa den anden side efter de fore- liggende undersøkelser ogsaa saltvandsbenfiske med et høiere os- motisk tryk end det for flyndrerne, torskene og ferskvandssalmo- niderne karakteristiske. Herpaa likesaalitt som paa vore undersø- kelser over bruskfiskenes og de rundmundedes osmotiske trykfor- holde skal vi dog ikke gaa nærmere ind ved denne anledning. Ihvorvel ferskvandssalmoniderne viser det samme osmotiske tryk som de fleste matnyttige saltvandsbenfiske, kan det dog tænkes, at de første staar i et andet forhold til det ytre miljø end de sidste. Det kunde tænkes at det osmotiske tryk hos saltvands- benfiskene i overveiende utstrækning hitrørte fra uorganiske stoffer, medens det hos ferskvandsfiskene, som jo til stadighet lever i et praktisk talt saltfrit medium derimot skyldtes enkle, organiske stoffe, saaledes som man vet er tilfældet med selachierne. Vi har ogsaa gjort nogle undersøkelser over dette punkt, hvorav vi her kun skal anføre, at Saavidt vi hittil har kunnet finde eksisterer der ihvertfald for muskelsaftens vedkommende ikke nogen væsentlig saadan forskjel. For begge grupper repræsenterer de uorganiske stoffe, efter hvad vi har fundet ved bestemmelse av frysepunkts- -depressionen, kun omkring "/3—1/4 av det samlede osmotiske tryk. Det er navnlig paafaldende, at selv for saltvandsbenfiskenes ved- kommende kun en brøkdel av trykket skyldes saltene, noget som jo ogsaa maa tyde paa en isolation fra det omgivende medium. Medens for saltvandsbenfiskene forskjellen mellem værdien av frysepunktsdepressionen for blod og muskelsaft efter en række forsøk vi har utført med de almindeligste former i almindelighet utgjør kun 0,19 eller ofte endog mindre, er den derimot for ørret og rør 0,39, altsaa betydelig meget større. Hvorvidt dette er et uttryk for at ferskvandsfiskenes blod staar 1 et andet forhold til muskelsaften end hos saltvandsfiskene maa staa hen. Tilslut skal omtales de bestemmelser vi gjorde paa en syk rør. Den burde i torhold til sin længde ha veiet mellem 1,5 og 2 kg., men veiede knapt 1. Det var en rigtig ,slopfisk*, som 18 SIGNE OG SIGVAL SCHMIDT-NIELSEN. [1909 ikke gjorde nogen motstand og som knapt nappede ordentlig efter sluken. Kjøttet var gult, næsten voksagtigt, og blodlegemernes mængde utgjorde omkring l/3 av en normal fisks, saavidt dette later sig bedømme av sedimentets høide efter 30 timers henstand paa is. Blodet fra denne syke fisk viste Å = 0,59" og kjøtt- saften Å = 0,70". For begges vedkommende altsaa en uttalt sænkning av det osmotiske tryk, om end mest utpræget for mu- skelsaftens vedkommende. Dette eksempel, der av manglende an- ledning til akvarieforsøk hittil er det eneste vi disponerer over, viser at ogsaa for ferskvandsfiskenes vedkommende vigøren spiller en stor rolle for de værdier man finder for frysepunktsdepressionen. Man vil herav indse, at det er aldeles nødvendigt, at der til undersøkelser over fiskenes osmotiske tryk enten kun anvendes aldeles nyfanget materiale i fuld kondition, eller ogsaa eksemplarer, som gjennem længere tid er vænnet til akvarieliv. Er dette umu- ligt er det hensigtsmæssigt at slakte fisken like efter fangsten, utta indvoldene og opbevare den beskyttet saavel mot fugtighet som tørke, indtil den kan forberedes til fremstilling av muskelsaft. De postmortale forandringer behøver, som vi ved særskilte forsøk har kunnet vise for flyndrer, torsk, sild, rør m.fl., en forholdsvis lang tid, før de utøver en sikker maalbar indflydelse paa frysepunkts- depressionen. De første 6—8 timer er man paa den sikre side, og vi har eksempler paa, at saa ogsaa har været tilfældet efter 24 timer, noget som imidlertid selvsagt vil være avhængig av tempe- raturen og den lethet, hvormed angjeldende fisks kjøtt autolyseres. Resumé: Uber den osmotischen Druck einiger Teleostier und seiner Abhångigkeit vom åusseren Millieu. Die in der Litteratur bis jetzt veröffentlichten Untersuchungen Uber die Gefrierpunktserniedrigung des Blutes und des Muskelsaftes der Teleostier des Meeres und der Flusse (resp. Binnenseen) zeigen fiir die erstgenannten durchschnittlich Werte, die ein Paar Zehntel Grad höher sind als fir die letztgenannten. Die Vermutung lag deswegen nahe, dass die Teleostier des Meeres, wenn sie nach No. 3] LITT OM ENKELTE BFNFISKES OSMOTISKE TRYK. 19 den Siisswåssern verpflanzt werden, eine entsprechende Vermin- derung ihres osmotischen Druckes erleiden sollten. Durch die oben beschriebenen Versuche mit Flundern (Pleu- ronectes flesus) haben wir gezeigt, dass dies nicht der Fall ist, obwohl man durch wenig eingehende Versuche Befunde erhalten kann, die auf eine in dieser Weise hervorgerufene Druckvermin- derung deuten könnten. Es wurde nåhmlich mit Flundern aus dem unteren Teile des Flusses Gula bezogen, die nach dem Siss- wasser eingewandert waren, beobachtet, dass sie nach 10 Tagen Aufenthalt in einem Sisswasserakvarium der biologischen Station för den Muskelsaft (Kochsaft nach FREDERICQ) eine Gefrierpunkts- erniedrigung von 0,69 C. zeigten, d. h. Werte die um etwa 0,29 C. niedriger liegen als die fur Flunder aus dem Meere normal ge- fundenen Werte. Nachdem die Flunder aber im Akvarium völlig akklimatisiert worden waren, und zu essen (Regenwiirmer) ange- fangen hatten und deswegen sehr lebendig und kråftig waren, zeigte sich, dass die Werte der Gefrierpunkts erniedrigung wieder vermehrt worden war, und sie .zeigte sich fir den Muskelsaft sehr kråftiger Individen sogar höher als den Durchschnittswert der Flunder aus dem Meere. Die Werte des Blutes zeigte sich etwa von derselben Höhe wie fir Meeresflunder gefunden. Von den in demselben Akvarium lebenden Individen zeigten die kråftigsten und am meisten lebhaften eine höhere Gefrierpunktserniedrigung als die weniger kråftigen. Durch Ubertragung von , Stisswasserflundern* nach dem Meer- wasserakvarium zeigte sich nach den mitgeteilten Versuchen in den ersten Stunden eine kleine Vermehrung der Gefrierpunktserniedrigung, die indessen bei den wenigen Versuchen kaum als mehr als indi- viduelle Schwankungen angesehen werden darf. Es scheint als ob die Flunder, wenn sie långerer Zeit in dem- selben Millieu gelebt haben, einen und denselben osmotischen Druck bekommen, der davon unabhångig ist, ob das Millieu Meerwasser oder Sisswasser ist. Die Ursachen der bei einem und demselben unveråndertem Milieu recht grossen (0,1 ? oder mehr) Schwankungen der Werte der Gefrierpunktserniedrigung sind =ausschliesslich auf 20 SIGNE OG SIGVAL SCHMIDT-NIELSFN. [1909 No. 3] den Kråftigkeitszustand der einzelnen Individen, zuriickzufihren, d. h. sie sind innerer Natur. Sisswassersalmoniden (Salmo trutta und Salmo alpi- nus) aus der Binnensee Grønningen (466 m. iber das Meer) zeigten eine mittlere Gefrierpunktserniedrigung des Blutes von 0,62? C. und fiir den Muskelsaft 0,919 C. Dies sind Werte, die fir das Blut fast ebenso hoch sind, wie fir die Teleostier des Meeres ge- wöhnlich angegeben wird (0,62" gegen etwa 0,79) und nicht un- bedentend höher als die in der Litteratur fir die Teleostier der Flisse angegebene Gefrierpunktserniedrigung von 0,59 C. Die fir den Muskelsaft gefundenen Werte liegen höher als die von friheren Forschern und uns selbst fir eine Reihe von den gewöhnlichen Meeresteleostiern gefundenen Durchschnittswerte (0,91% C. gegen etwa 0,8? C.). Es besteht somit kein bestimmter Unterschied zwischen den Teleostier des Meeres und den der Binnengewåssern. Es muss jedoch erinnert werden, dass in den Binnengewåssern es nach den friheren Verff. Fische giebt mit einer geringeren Gefrierpunktsde- pression als fir die verschiedenen Pleuronectiden, Gadiden und Silsswassersalmoniden gefunden, und im Meere finden sich nach den Angaben der Litteratur auf der anderen Seite Teleostier mit höheren Werten der Gefrierpunktsdepression. Eine Stitze fir unsere Auffassung, dass von den untersuchten Teleostiern sowoh! die im Meere wie die im Siisswasser lebenden von ihrem Millieu unabhångig sind, kann auch darin gesucht werden, dass, wie wir durch darauf gerichtete Untersuchungen festgestellt haben, fir die beiden Gruppen die Gefrierpunktserniedrigung des Muskelsaftes nur von etwa ein Viertel bis etwa ein Drittel von anorganischen Stoffen bewirkt wird, eine Tatsache die besonders fur die im Meere lebenden Teleostier eine besondere physiologische Interesse darbietet. Fur die Sisswassersalmoniden besteht in Bezug auf die Werte der Gefrierpunktserniedrigung eine bestimmte Abhångigkeit des Kråftigkeitzustandes in åhnlicher Weise wie wir fir die Meeres- teleostier angegeben haben. september 1908 Christiani eo august 1909. KM RTER STUDIER I TRONDHJEMSFELTET AF pe OMEN DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1909. NO. 4 AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 1910 Indledning. Paa en kortere reise sommeren 1897 havde jeg anledning til nøiere at studere forholdene fra Dovre over mod Støren. Hvad jeg Saa paa denne reise, i forbindelse med hvad flere tidligere gjennemreiser havde skaffet mig af indblik i Trondhjemsfeltets kvartære afsætninger, gav mig lyst til at studere dette interessante omraade noget mere indgaaende. Og med stipendium af univer- sitetet anvendte jeg saa sommermaanederne 1900 og 1901 til en . saadan undersøgelse. Resultatet af denne var for mit vedkom- mende erhvervelsen af en ny opfatning med hensyn paa karak- teren og rækkefølgen af vort lands kvartære afsætninger. I de følgende aar har jeg saa prøvet denne opfatning ved temmelig udstrakte undersøgelser inden Kristianiafjordens omgivelser; og forholdene har der vist sig analoge. Senere sammenstilledes resultaterne af dette arbeide i en større afhandling, som tænktes fremlagt til trykning i Kristiania Viden- skabsselskab. Men da jeg imidlertid gjennem hr. konservator Nordgaard modtog tilbud om trykning i Trondhjems Videnskabs- selskabs skrifter, var det med glæde jeg modtog dette. Følgen er imidlertid bleven en opdeling i tre dele, der nu vil blive trykt i tre paa hinanden følgende bind af aarsskriftet. De to første dele vil kun bringe iagttagelserne og bearbeidelsen af de faunistiske forhold. Tredje del vil saa bringe en almindelig oversigt over de stratigrafiske forhold og i forbindelse dermed et oversigtskart over de kvartærgeologiske forhold i Trondhjemsfeltet. Sommeren 1909 besøgte jeg igjen enkelte af de mere kritiske punkter for at revidere de gamle iagttagelser, men uden at min opfatning af forholdene derved ændredes. Overensstemmelsen mel- lem Kristianiafeltets og Trondhjemsfeltets kvartære afsætninger blev mig imidlertid ved denne revision klarere end den tidligere havde været. 4 Pi VAMØYEN. [1909 Vi vil begynde vore undersøgelser af de glaciale og post- glaciale forhold i det trondhjemske ved at følge den rute, som i gammel tid dannede forbindelsen mellem vort lands to hovedbyer. Og vi gjør derfor vor indtrædelse i det trondhjemske gjennem Drivdalen. Enten man kommer den almindelige vei over Dovrefjeld fra Gudbrandsdalen eller den almindelige vei op gjennem Foldalen, mærker man en stor forskjel i de orografiske forhold og de glaciale fænomener, naar man kommer over i det dalføre, som danner indgangen til den vilde Drivdal. Endnu skarpere føles denne for- skjel, hvis man nedenfor Borkhus forlader den almindelige Foldals- vei og tager Kvitdalen op, idet man nu efter at have passeret de paa begge sider af vandskillet liggende fjeldsøer næsten med en gang staar lige ved nedgangen i den vilde og trange dal straks syd for Kongsvold. Naar man fra Kvitdalen kommer ned i Drivdalen, har man allerede passeret over grøn skifer, og i de talrige skjæringer, som nu findes langs storveien nedover til Kongsvold, optræder den nu meget typisk med fald mod elven. Men stabbestenene langs veien bestaar for en stor del af gneis og øiegneisagtige bergarter, stribede sparagmiter af Døraa- og Foldalstypen og en lys granit, meget lig Joragraniten (Domaas), men ingen typisk Rondesparagmit)). I morænegruset er imidlertid de mørke bergarter forherskende, men der findes ogsaa en hel del af de mere lyse, gneis, granit, sparag- mit. Straks syd for Kongsvold har man paa vestsiden af elven en pen elveterrasse og endnu noget længere syd paa elvens østside en ansamling af fin, lysegraa sand. Den grønne skifer, som her udgjør den faste klippegrund, bliver paa sine steder saa blød, at den hugges til veifyld, og har tildels en stænglig presstruktur. Syd for Kongsvold optræder dalside-læmoræner paa en meget udpræget maade, forekomster af bundmoræne mere og min- dre lateralt paa nordsiden af opstikkende og fremragende klippe- knauser. Dette er et udpræget glacialfænomen, som jeg ogsaa 1) Nyt Mag. for Naturvid. B. XXXVI pag. 249—262. No. 4] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. 5 har fulgt skridt for skridt gjennem en stor del af de sydnorske dalfører. Det har spillet en overordentlig rolle i frembringelsen af det løse jordsmon og kan anvendes med megen nytte ved siden af de øvrige glacialfænomener til at studere de gamle bræers ud- bredelse og bevægelsesforhold. Disse afleiringer er jo rene maga- siner for medførte, løse blokke. Hvor de moutonnerede former er mindre godt vedligeholdt, hvad ofte er tilfældet i mange af de for en sterk postglacial denudation udsatte trakter, er de her nævnte læmoræner naturligvis af stor betydning ved studiet af bræbevægelsens retning. Endskjønt denne slags moræneforekomster som regel har den almindelige bundmorænes indre struktur og efter den maade, hvorpaa de er afleiret, maa regnes at staa i en meget nær forbindelse med den, saa indtager dog disse afsætninger saavel i orografisk som glacial henseende en vis særstilling af saa vidt stor interesse, at det er fuldt berettiget for dem at beholde en egen betegnelse. Heim, der saa skarpt har fremhævet forskjellen mellem de isskurede klippers stød- og læside, har heller ikke ofret læmoræner nogen opmærksomhed*!. Derimod har Kjerulf gjort opmerksom paa et noget lignende fænomen, rigtignok ikke en bræafsætning; thi læmorænen syntes ham fuldstændig ubekjendt, hvilket ganske naturlig staar i forbindelse med denne forskers opfatning af stød- og læsidefænomenet. Hvad Kjerulf derimod har gjort opmærksom paa, er en elveafsætning af sand og rullesten i ly af et fremspring i elveleiet*”). Ved at sammenstille læmorænen med det her af Kjerulf beskrevne fænomen kan saa Heim's ,Vergleichung der Wirkungen der Gletscher mit solchen anderer Agentien**), for saa vidt denne sammenligning gjælder moræner og elveafleiringer, forøges med endnu et led. Det lykkedes mig ikke ved gjennemreisen paa det korte stykke ned til Kongsvold at finde glaciale skuringsstriber, men derimod Saa jeg etsteds ved nedgangen fra Kvitdalen til Drivdalen kunstige 1) Wirkungen der Glacialperiode in Norwegen (Vierteljahrsschrift d. Zirich. naturforsch. Gesellschaft 1871). 2) Merakerprofiet, pag. 85. 3) Handbuch d. Gletscherkunde, pag. 402. 6 P. A. ØYEN. - [1909 skuringsstriber paa en stor blok lige i veikanten, et fænomen man bestandig bør have opmærksomheden henvendt paa. Lignende kunstige striber og furer har jeg havt anledning til at iagttage paa en række andre steder, for kun at nævne et par, ved en vei paa sydsiden af Jora (Nordre Fron) og paa sandsten ved en vei nær La Crosse (Wisconsin). Heim har ogsaa gjort opmærksom paa dette, ialfald i haandstykke ofte meget skuffende fænomen*). Og enhver glacialforsker maa, saavel med henblik paa dette fænomen som med henblik ogsaa paa en hel del anden angivet glacialsku- ring, være fornøiet over at kunne samstemme i Heim's: ,wir sind gliicklicherweise (ber die Zeit hinaus, da jeder einzelne Felsblock, oder jeder Stein mit einigen Schrammen als Zeuge einstiger Vergletsherung fir beweisend gehalten wurde"*). Roches moutonnées traadte heller ikke tydelig frem nedover til Kongsvold, men dog tydelig nok til at angive bræbevægelsens retning mod nord. Drivdalen har saaledes selv heroppe tydelig præget af en glacialdal, men den postglaciale denudation og elveerosionen har spillet en stor rolle. Rester af jettegryder finder man allerede her. Selve elveleiet maa være af postglacial alder, thi det mouton- nerede fjeld mangler her fuldstændig. Nord for Kongsvold træder endnu mere jettegrydernes betyd- ning for daldannelsen frem i dagen, idet de her videre nedover ofte indtager kjæmpemæssige dimensioner; men samtidig antager ogsaa dalen mere og mere præget af en glacial erosionsdal. Og Drivdalen er jo i isskuringens historie blevet et klassisk sted. Her var det jo, at Esmark ,1 et snevert pas observerede —, at fjeldet var stærkt afslebet (upaatvivlelig af iis, som i ur-tiden har trængt sig derigjennem)**). Og her var det, Forbes fandt ,such scooping and polishing of the rocks as is usually ascribed to the action of glaciers, occurs near the highest point of the road on this stage, a place called Vaarstige* *). )) Handbuch d. Gletscherkunde, pag. 404—405. 2 L.ec. pag. 410. 3) Reise fra Christiania til Trondhjem 1829, pag. 57. 2) Norway and its Glaciers visited in 1851, pag. 26. No. 4] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. 7 Nedenfor, nord for, Kongsvold finder man rester af tildels kjæmpemæssige jettegryder, og disse har udentvil bidraget en hel del til udformning af dalen, og desuden sees paa mangfoldige steder gjennem dalen vandskuret, vandslidt fjeld, der imidlertid adskiller sig fuldstændig fra det marine roche reniforme. Men nede i det trange dalgjel kunde ingensteds opdages glacial- skuring, der imidlertid under de sædvanlige former træder smukt frem høiere op paa begge dalens sider, og her fremtræder dalen som en smukt U-formet, typisk glacial erosionsdal, medens det canon-formede elvegjel vistnok er af postglacial alder. Senere, omtrent midtveis mellem Kongsvold og Drivstuen, forandrer dalen karakter; den typiske U-form giver plads for den vidt aabne, fladt V-formede dal, der er saa karakteristisk for en stor del af vore ældre U-formede dale, hvor senere denudation har udvisket den typisk til siderne uddybede form. Samtidig forsvandt det canon- agtige elvegjel. Mellem Kongsvold og Drivstuen findes ingen større; nævneværdig ansamling af morænegrus, væsentlig kun de mindre i dalsiderne. Her og der findes lidt alluvialt elvegrus. Et stykke syd for Drivstuen antager igjen dalen et noget andet præg, idet dalbunden bliver mere flad og mere fyldt, dels af morænegrus og dels af vasket, omleiret materiale, alluvialt elvegrus. Læmorænerne træder ikke noget synderlig frem paa strækningen mellem Kongs- vold og Drivstuen. Drivdalen har inden dette strøg stor lighed med dalfører inden landets sydvestlige del, f. eks. Drangsdalen. Straks nord for Drivstuen saaes en skjæring gjennem veks- lende lag af sand og grus, elvegrus der kan betragtes som en type for den lave, flade dalburidfyldning, der begynder et stykke syd for drivstuen og holder sig et stykke mod nord. Senere for- svinder igjen elven tildels i dybe gjel med udpræget vandskuring. Langs veien sees ingen tydelig isskuring, men høiere i dalsidens relief kommer den igjen tilsyne som roches moutonnées. Nord for Vinstra saaes elveterrasser paa dalens østside. Nu kommer ogsaa læmoræneforekomster som betingelse for dyrkning og bebyggelse mere karakteristisk frem; desuden er det lave, flade grusterræn i dalbunden dyrket eller giver store, udstrakte moer. Høiere op i dalen har løvskog en mere fremtrædende stilling. Der findes ingen 8 P. A. ØYEN. [1909 egentlige terrassedannelser i høiere niveau, dog sees paa sine steder bebyggelsen at holde sig i nogenlunde ens høide, hvilket vistnok tildels kan skrive sig fra rent samfundsmæssige grunde, men vel ogsaa tildels kan sættes i forbindelse med forekomsten af den lateralt anordnede bundmoræne. Omkring veiskillet ved Opdal kirke findes ret betydelige furu- bevoksede terrassemoer. Her blev det mig fortalt, at man paa Sletvolden, omtrent halvanden km. n. f. Opdal kirke i nitiaarene havde ,ved en brøndgravning, først skaaret gjennem almindeligt grus i 6 alens dyb, derpaa 2 alen gjennem tydelige lag af grus og nævestore stene, runde og udpræget vandslidte; derpaa gik man 5 alen dybt i fin sand, hvor man endelig fandt vand. Dette tyder altsaa paa betydelige forandringer i hydrografisk henseende. Vi skal i denne forbindelse erindre, at der omkring 1 km. n. f. Drivstuen havdes snit i egte bundmorænemateriale, som her muligens repræsenterer en rest af en mere frontal dannelse. Allerede Torell meddeler: ,Vid Drifstuens gåstgifvaregård på Dovre fjell ligger en dylik vall flera tusen fot Öfver hafvets yta ock omöjlig at skilja på något sått från de gården, som omgifva nuvarande jöklar**). Omkring '/, mil i sydvest for Aune begynder et moræneland- skab, kupperet og med sjøer. Der fortælles i bygden et gammelt sagn, at den omkring dalskillet liggende del af Opdal bygd har staaet under vand, og at Driva dengang skulde havt sit løb mod nordøst. Vi kan naturligvis ikke lægge mere i dette, end hvad sagnet som saadant siger. Driva bøier her mod vest og fortsætter gjennem en dal, der ifølge sit tverprofil kun kan betragtes som en direkte fortsættelse af Drivdalen, der saaledes umiddelbart gaar over i Sundalen. Mod nordøst fra dalskillet bliver nu dalen meget vid, men samtidig fladbundet og ganske grund. Og som allerede ovenfor nævnt opfyldes allerede en fjerding, før man naar Aune, dalbun- den af en udstrakt morænefyldning. Rigtignok stikker fast fjeld op paa sine steder i knauser, saa muligens morænefyldningen paa 1) Otto Torell: Bidrag till Spitsbergens Molluskfauna. Stockholm 1859, pag. 99. No. 4] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. 9 sine steder ikke er saa svært mægtig, men paa andre steder igjen har den ialfald tilsyneladende en temmelig stor mægtighed. Det er et meget kupperet morænelandskab med talrige hauger og sjøer og myrlændt terræn indimellem. Der kunde vistnok her, skjønt afleiringen ikke synes synderlig regelmæssig, udskilles flere ende- moræner efter hinanden. Paa overfladen findes talrige, tildels endog kjæmpestore, erratiske blokke. Efter at det mest udprægede ende- moræneterræn er overskredet mod nordøst, bliver landskabet mere myrlændt, med temmelig udstrakte myrer paa sine steder og op- ragende hauger af vandslidt grus indimellem. Ved Holsettjern passerer man omtrent 5 km. nordøst for Aune vandskillet, og straks nord for dette tjern haves et grustag i en opragende kuppe af vandslidt grus. Videre i nordøstlig retning optræder dels moræne- grus, dels vasket, vandslidt grus, tildels oplagt i store moer med stigende dalbund og elven dybt nede. Sikkert nok har her en elveforskyvning fundet sted, men af hvilken alder er endnu ikke afgjort. Enkelte linjer i dalsidereliefet antyder ogsaa en tidligere, høiere vandstand, men ingensteds høiere end, at nok den almin- delige, glaciale eller postglaciale, fluviatilerosion fuldstændig vil for- klare det tilsyneladende, muligens noget indviklede forhold, da høiden ingensteds overstiger morænefyldningens i nordøst. Dal- bunden udgjøres foruden af en del myrlændt terræn mest af tørre, gulgraa grusfyldninger, medens dalsiderne har et ialfald delvis mere lerblandet jordbundsmateriale. Det hele landskab er ganske fladt, tildels meget kupperet og giver i det hele et fjeldlignende, noget sæteragtig indtryk. I gruset har man overalt kun egnens egne bergarter; ingen synes at være specifik fremmed for dalføret. Man er nu kommet over i ; Orkladalføret hvor et lignende landskab fortsætter, men dog med enkelte for- andringer, idet elven efterhaanden gaar dybt nede, ligesom ogsaa Orkla selv i gjel. Fra Stuen til Orkla bro kommer det typiske morænegrus tilsyne i talrige skjæringer og grustag langs veien. Paa sine steder findes elveterrasser. Mellem stuen og Orkla bro 10 P. A. ØYEN. [1909 synes det moutonnerede fjeld i det store og hele at føie sig ind i dalens retning, medens store blokke tildels optræder i morænegruset. Fra sammenløbet af Gisna og Orkla over mod Bjerkaker har man forbi Austbjerg et sterkt morænedækket terræn, en tildels sterkt lerblandet bundmoræne, hvis indhold og struktur blotlægges i veiskjæringer og grustag, et meget godt jordsmon, men forholds- vis kun lidet dyrket. Der sees i gruset ogsaa lysere bergarter, som granit og gneis, men hyppigst er dog de mørkegrønne. Hvad der paa det her nævnte strøg mellem Orkla bro og Bjerkaker til- trækker sig særlig opmærksomhed, er det eiendommelige forhold, at det isskurede fjelds former, saavel stribning som roches moutonnées, ved sin retning, SE—NW, danner en vinkel paa om- trent 30—45* med dalføret og saaledes overskjærer dette paa skraa. I nær forbindelse med dette fænomen staar vistnok ogsaa den sterke morænefvldning i dalsiderne. Man ser saaledes, at bræbevægelsens retning har været bestemt ved retningen af dal- førets øvre og nedre del, den almindelige afheldnings, og ikke har været synderlig influeret af dette mindre, midtre dalstrøgs afvigelse i nordlig retning. Dog sees ogsaa her enkelte deviationer i den moutonnerede overflade, hvilket viser, at bræbevægelsen ikke be- standig har været helt uberørt af de topografiske forhold; man kunde muligens lede tanken hen paa bundstrømme, dog er det vistnok mere naturlig at heri se mærker efter bræbevægelsens afslutningsfaser inden denne egn. Længere nord, mellem Stavaaen og Bjerkaker, viser det moutonnerede fjeld, at bræbevægelsen har fulgt dalens retning. Nedover mod Rennebu bliver nu dalen videre og mere uddybet med fladere bund; U-formen træder skarpere frem, og dalen giver et mildere indtryk. Fra Bjerkaker passerer man saa i nordøstlig retning et sterkt morænedækket terræn med myrlændte strøg indimellem og passerer derpaa gjennem et fjeldlignende landskab en større morænesø, Buvand, hvorfra veien fører ned gjennem No. 4] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. LI Soknedalen i begyndelsen med fjeldlandskab, myrer, løvskog, barskog paa rigelig optrædende, blokkestrøet bundmoræne. Denne har man rig anledning til at studere i de mange veiskjæringer og grustag; den er ofte meget lerblandet med sten og blokke. I den første, store bøining af veien mod øst, om Aune og Buan, optræder i den . nordlige dalside paa nordsiden af veien et rigt stenstrøet felt med talrige, lyse blokke af meterstørrelsen, gneis eller granit; det er vistnok en moræne af englacial eller superglacial art. Dalen bøier saa paany, og man møder nu et meget kupperet morænelandskab, delvis en bundmoræne, men vistnok ogsaa tildels et endemoræne- landskab. Fyllit stikker paa mange steder op i knauser paa en saadan maade, at morænedækket vistnok ikke har nogen større mægtighed, men paa andre steder igjen synes mægtigheden at være ret betydelig. Straks sydvest for grænsen mellem Rennebu og Sokne- dalen findes paa begge sider af elven rester af bundmoræne- materiale paa en saadan maade, at det sandsynligvis tilhører et endemorænedrag. Paa sine steder sees ganske lave elveterrasser. Men ellers sees i flere snit, veiskjæringer og grustag, bundmoræ- nens materiale, grusblandet og sandblandet ler med sten og blokke i Skarpe og afnydte former. I nærheden af Garli saaes i et grustag vekslende lag af sand og grus, men dette er vel nærmest at betragte som en ganske lokal afsætning af glacio-lakustrin art. Ved Soknedalen kirke findes terrasser paa begge sider af elven i høide med kirken, 263 m. o. h. Flere gaarde ligger ogsaa i denne høide. Tildels gaar disse terrasser ogsaa noget længere op i dalen end til kirken, men da i meget brudte forekomster. Videre ned gjennem Soknedalen fra kirken optræder ogsaa terrasser i høide med denne og efterhaanden en hel række lavere terasser til Støren kirke. Førend vi nu gaar videre, og førend vi giver os til nærmere at undersøge forholdene omkring Støren, vil vi nærmere betragte den ovenfor Støren liggende 12 P. A. ØYEN. [1909 Øvre del af Guldalen. Naar vi i egnen om Tyvold overskrider vandskillet mellem Glommen og Gula, saa er der flere træk i landskabets karakter, som er egnet til at paakalde en vis opmærksomhed. Vi staar lige over for en forandring, der paa forskjellig maade minder om over- gangen til Drivdalen længere mod sydvest, men dog adskiller sig betydelig fra denne. Ved overgangen fra Østerdalen forlader man dalens U-form, og hvad der kanske i denne forbindelse ikke er mindre væsentlig, man forlader de rige dalfyldninger, der i form af grusrygge og terrasser afgiver vidnesbyrd om brævandets arbeide og om glacio- lakustrine forhold i svundne tider. Naar man saa kommer over i Guldalen, er man hensat i et helt andet landskab, andre omgivelser. Dalens U-form er udvisket paa en Saadan maade, at man kunde fristes til at antage den glaciale virksomhed for ganske ubetydelig; de glacio-lakustrine afsætninger er ganske forsvundne, og mærkerne efter brævandets arbeide er af en helt anden art end paa vandskillets sydside. Idethele ser man, at det rindende vands denuderende virkning har efterladt helt andre spor over paa vandskillets nordlige side, hvilket antyder en betydelig forskjel i den glaciale udvikling. Syd for Reitan ser man elven 1 dybt gjel, et forhold der min- der om egnen ved Kongsvold, som er omtalt i det foregaaende, Fra Reitan faar dalen videre nedover et skarpere præg at den U-formede glacialdal med lave elveterrasser i bunden, snart et og snart et par niveauer, men ingen høitliggende terrasse. Derpaa kommer man frem til Eidet 421,3 m. o. h. Dalen er fremdeles vid med flad U-form, hvis bund er gjennemskaaret af et temme- lig dybt gjel, en postglacial canon-dannelse. Den dystre granskog og den friske, frodige birkeskog bidrager hver paa sin maade til at give omgivelserne en virkningsfuld stemning. Gulaskiferen stikker med sine karakteristiske kvartslinser her og der frem af det snart grovere og snart finere morænegrus. Man faar dog ikke indtryk af nogen betydeligere afsætning af fluvioglacialt materiale, som No. 4] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. 13 man kanske kunde have ventet gjennem de glacio-lakustrine bæk- kener i syd, men disse har vistnok tjent som klarebassiner, der kun har levnet til udførsel det meget fine matnriale, og dette er ført længere, helt ud i den indgaaende fjord, i hvis afleiringer man nu gjenfinder det fine bræslam som en fint sandet blaaler, den i de trondhjemske bygder ofte saa skjæbnesvangre kvikler eller kvik- sand. Her oppe i det supramarine omraade er det vistnok den mere sparsomme bundmoræne, der danner det væsentlige jords- mon, og nedover den her vakre Guldal er det foruden de sterkt evorderede dalsidemoræner kun forholdsvis ubetydelige elveterrasser i dalbunden, man ser af kvartære afsætninger. Saaledes ser man ved Holtaalen station, 300 m. o. h., hvor elven vistnok ligger om- trent 35—40 m. lavere end stationen, over paa elvens sydvestlige side en fremspringende bastionagtig terrasse, der hæver sig 10—15 m. over elven, altsaa med en høide af omkring 275 m. o. h. Det behøver dog ikke her at være andet end en ganske almindelig elveterrasse. Et stykke længere nede i dalen kommer en lignende, paa samme maade fremspringende terrasse og omtrent i samme høide, ligeledes udformet paa samme maade mellem hovedelven og en fra sydvest tilstødende bidal. Dalbunden bliver nu mere flad med moagtige partier indimellem. Af hvilken art de her nævnte ter- rasser egentlig er, maa en detailundersøgelse afgjøre. At man paa sine steder har for sig evorsionsrester, viste sig et stykke nede, hvor en smuk terrasse af henimod 20 m. høide viste sig at bestaa af typisk morænemateriale. Men dette hindrer ikke, at fænemenet, selv heroppe, i sin almindelighed kan være af marin karakter. Og terrassehøiden i Soknedalen og Guldalen fortjener ialfald at sam- menlignes, selv om ikke den nære overensstemmelse, paa under- søgelsens nærværende stadium, kan forklares helt tilfredsstillende. Derpaa passeres Reitstøen, 205 m. o. h., hvor dalsidefyldningen bestaar af typisk bundmorænemateriale. Paa elvens sydlige side sees terrasser i tre trin, øverst 15 m., det andet 10 m. og det tredje ganske lavt, 3—4 m., alt skjønsmæssige maal. Den mere regelmæssige bebyggelse er knyttet til disse forskjellige terrasser, men den høiere liggende, mere spredte synes knyttet til dalside- morænen. I de lave terrasser sees et udpræget rullet materiale. 14 P. A. ØYEN. [1909 Men gjennem den øvre del af Guldalen ser man flere steder større ansamlinger af blokke, blokkemoræner, af lignende beskaf- fenhed som de blokkemoræner, der kan iagttages enkelte steder paa østsiden af Mjøsens sydlige del. Ved Singsaas har man en udpræget rullestensterrasse, hvis indhold og struktur kan studeres i ras og grustag. Denne terrasse kan følges temmelig langt i østlig retning fra stationen; det er rimelig, at den stiger lidt i østlig retning, endskjønt den i nærheden af stationen synes at holde sig i mærkværdig konstant høide paa begge sider af elven. 'Terrasselandskabet har dermed antaget et ganske andet præg end høiere op i dalen. I omegnen af Singsaas station udførte jeg 19 juli 1900 endel aneroidmaalinger, der for kontrollens skyld udstraktes til Støren station, hvor der ligeledes, dels samme dag og dels den følgende, 20 juli, udførtes en række systematiske maalinger, et aneroidnivel- lement. Med hensyn til aneroidbarometrets korrektion kan hen- vises til en tidligere redegjørelse). Og for de enkelte maalingers beregning er ogsaa her i denne afhandling anvendt formelen*) HS Ne me Gers Oas) For at opnaa lidt bedre oversigt over korrektionen netop for de her optrædende høider er der under jernbanereisen foretaget obser- vationer, hvorved altsaa korrektionen kunde bestemmes: Størenøstatton Je mon KONE Rognes Vurs 2960 NS FO Kotsøien 4-00 126003 Jeger Sa Been ENN Sinosaas NON Jesse GO me Der viser sig saaledes her den interessante kjendsgjerning, at et jernbanetog under fart ikke er brugbart til at skaffe en korrek- tionstabel for et almindeligt aneroidbarometer, endnu mindre natur- ligvis et vakuometer. Imidlertid ser vi, at der ved hjælp af ræk- kens første og sidste led kan skaffes en brugbar sammenlignings- tabel, da tabellens væsentlige feil ligger i en forskyvning af værdierne. 1) Christiania Vid.-Selsk. Selsk. Skrifter, I, Math.-Naturvid. Kl. 1903, no. 7, pag. 5. 2) Arch. for Mathm. & Naturvid. B. XXV, nr, 4, pag. 4. No. 4] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. 15 Ved Digre har man en tilsyneladende dalsideterrasse, der paa en længere strækning holder sig i nogenlunde samme høide, men man faar her det indtryk, at morænens form væsentlig betinges af fjeldgrundens relief; den ydre rand af denne dalsideterrasse ligger 330 m. o. h. Jordsmonnet dannes her og ligeledes ned gjennem lien af ler, moræneler, hvor Tussilago farfara L. optræder i rigelig mængde. Paa sine steder ser man dog, at morænemate- rialet er noget vandslidt. Der var langs veien opover til Digre anledning til at iagttage kunstige skuringsstriber, slidfurer, Saavel paa blokke som paa fast fjeld. Ovenfor vestre Singsaas kunde man saaledes se morænegrus lægge sig over moræneleret. og terrassegrus med antydning til strandvolde støttede sig indtil dalsidens moræneafsætninger, ler og øruss I en høide af 1862 m. o- h. saaes her i et lertag eller sandtag følgende profil: 1. Øverst omtrent en meter forvitret, graa eller brungul grusmasse, der syntes gledet ud over det underliggende lag. 2. Derunder kom saa i omtrent I dm. mægtighed i ganske svagt faldende eller svævende lag en vekslende række, tyndskiktet, af snart en mørkere, sandblandet ler og snart en lysere, lerblandet sand eller kun sand. 3. Derunder fulgte saa i samme lagstilling en til et par deci- meter lysegraa til blaagraa, meget fin sand, tildels noget lerblandet, nærmest kviksand. 4. Derpaa havde man et noget uregelmæssig udformet abra- sionsniveau i omtrent samme stilling som skiktningen i de to over- liggende lagserier. 5. Derunder kom en vekslende lagrække i omtrent 209 Skraastilling, og hvis abraderede skikthoveder saaledes var diskor- dant overleiret af de tidligere under 3 og 2 nævnte lagserier. I denne undre lagrække, der var meget vekslende, bemærkedes i det 3 til 4 dm. blottede snit først vekslende sand og ler omtrent 1 dm., derunder 3 cm.—1/» dm. lysegraa sand og saa derunder igjen en vekslende lagrække af snart mørkere og snart lysere lag, omtrent decimetertykke. Det ligger nær at antage denne række at være 16 P. A. ØYEN. [1909 af fluvioglacial oprindelse. Særlig bør man mærke den optrædende diskordans. Omtrent 5 m. høiere forekom i nærheden med tilsyneladende nogenlunde svævende lag en blaagraa, tydelig skiktet, tykskiktet, ler. Den var meget fin og planskiktet, muligens iblandet enkelte ganske fine sandkorn. Der synes ingen tvil at kunne være om dens marine oprindelse, endskjønt ingen fossiler kunde fremfindes. Høiden af dette sted bliver saaledes 191 m. o. h. Ved vestre Singsaas havde man en terrasse med indtil en halv meter store blokke; ved denne terrasses ydre kant, hvor materialet viste sig helt igjennem ruliet, maaltes høiden 182,58 m. o. h. Ved østre Singsaas har man den allerede ovenfor omtalte rullestensterrasse, der synes at være egnens mest udprægede. Denne terrasses ydre flade maaltes her 198,7 m. o. h. Den indre kant, der ogsaa udpræger sig ved en liden planterrasse, stiger imidlertid endnu henimod 3 m. høiere; høiden af denne bliver saa- ledes 2017 m.o.h. Denne terrasse danner altsaa her en ud- præget, af diskordans ledsaget grænse; hvilken skal vi senere se. Endvidere bør man her mærke den lave, flade ør langs elven. Videre ned over dalen sees terrasser tilhørende forskjellige niveauer og bestaaende af snart finere, snart grovere rullestensgrus med indtil "/ m. store blokke. Ofte falder disse terrasser bastion- agtig af nedad dalen. Senere snevres dalen ind, og det faste fjeld gaar helt ned til den laveste flade paa sydvestsiden af elven, medens fremdeles terrasser af Singsaasniveauerne, og med rullet materiale, holder sig paa den nordøstlige side. Dalsiderne bliver steilere og forholdene derfor mindre gunstige for terrasseafsætningen. Man ser dog igjen de fra omegnen af kirken iagttagne, tre terrassetrin, men for det meste ser man kun de lave, 2—3 m. høie elve- terrasser, mellem hvilke elven synes at flytte sig frem og tilbage paa den flade, brede dalbund. Der sees flere steder skuringsstriber, der føier sig ind i dalens retning. Hvor en høiere liggende bebyggelse optræder, Synes den knyttet til dalsidens moræneafsætninger, men ellers følger bebyggelsen mest de optrædende terrasseniveauer. Nær- mere Støren har man saa et udpræget terrasselandskab, der holder No. 4] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. 117/ sig i omegnen saavel mod nord til Kvashylla som op gjennem den nedre del af Soknedalen. OQmegnen af Støren station. Et snit i Soknesterrassen viste langs veien nedenfor Soknes- lunden i en veiskjæring 99,2 m. o. h. nederst en dækkende talus- dannelse, der i en høide af 3 m. over veien skjulte den indre lag- bygning. Derpaa kom lagdelt sand og lagdelt fint grus, tildels noget uregelmæssig og tildels med udkilende lagning samt dis- kordant afsætning. Heldningen af lagene var forholdsvis svag, 5—10 grader i nordøstlig retning. Mægtigheden af denne lagserie var ca. 4 m. Derover fulgte i en mægtighed af 3—4 m. et grovt rullestens- materiale med indtil 1/, m. store, rullede blokke; hovedmassen bestaar imidlertid af næve- til hovedstore stene med grovt grus og grov sand som udfyldningsmateriale, det hele et egte rullestensgrus. Øverst afsluttedes saa lagrækken af et omtrent metertykt lag af et mere normalt overskylningsmateriale, gulgraat, forvitret og med færre stene end det nærmest underliggende; den øverste del af dette overskylningsgrus var formuldet og var idethele af noget sandblandet og lerblandet karakter. Den samlede mægtighed var ca. 11 m. Veiskjæringens tophøide laa 112,58 m. o. h. Den høieste terrasseflade ovenfor Soknes havde en temmelig stor udstrækning og laa med den indre kant i en høide af 160.2 m. 0. h. Sikre spor af marin indvirkning saaes ikke her over denne terrassehøide, men et stykke høiere op i lien fandtes en nogenlunde horizontal afsats, tilsyneladende i fast fjeld, i en høide af 194,3 m. o. h., dog er aarsagen til denne ikke med sikkerhed paavist. å Syd for Støren kirke har man ogsaa paa sine steder et ud- præget terrasselandskab. Saaledes maaltes terrassen ved Bakken 74,5 m. 0. h. Ved Skaarvold stod i en høide af 85,7 m. o. h. øverst i en mægtighed af ca. 3 m. forvitret, gulgraa ler, og der- under var i en mægtighed af */3 m. blottet en blaagraa, seig, sand- blandet ler, eller paa sine steder lerblandet sand, meget fin, men ingen fossiler var at finde; derimod forekom her større klumper og knoller samt talrige, smaa marleker af forskjellige former. D på 18 P. A. ØYEN. [1909 Hestehoven, Tussilago farfara L., vokser meget frodig i et par meters høide over gaarden, der ligger paa en udpræget terrasse. En eiendommelighed, man her uvilkaarlig maa lægge mærke til i terrasselandskabet, er den maade, hvorpaa evorsionsfænomenet optræder, idet der saavel ved den ovenfor nævnte, høieste terrasse ved Soknes som i terrassen ved Skaarvold optræder evorsions- groper i den ydre rand og gaaende ned til den nærmest nedenfor liggende terrasse, men ikke gjennemskjærende denne. Den nævnte terrasse ved Soknes opdeles paa sine steder i to, hvoraf den laveste synes at svare nogenlunde til den nævnte, høieste terrasse ved Skaarvold i en høide af 1022 m. o. h. Vi ser, at dette tal af- viger noget fra den tidligere maalte tophøide ved Soknesveiskjæ- ringen, dog ikke meget. Derimod stemmede den paany fundne høide af lertaget ved Skaarvold, 83,3 m. o. h., ganske godt med den tidligere maalte. Kombinerer man de her maalte terrasser, faar man tre forskjellige evorsionssystemer, eller med andre ord, de mere fremtrædende terrassesystemer har hver sit mere begræn- sede evorsionssystem *). — Saavel Skaarvold som Bakken ligger paa meget udprægede terrasser. Den terrasse, hvorpaa veien fra Støren gjennem Sokne- dalen gaar, er meget undulerende og i den nedre del ved Soknes tildels noget uregelmæssig; her er undergrunden tildels ler og da med frodig voksende Tussilago farfara L. Denne uregelmæssig- hed staar dog ikke i mindste sammenhæng med evorsionen i ter- rassen ovenfor; i terrassen ud mod elven ved Soknes sees ogsaa evorsionsdale, men her gaar de mindre udprægede helt ned til elven. En stillestaaende vandflade vil som regel sætte evorsionen en grænse, og ved dennes flytning faar man forskjellige evorsions- systemer. I omegnen af Støren findes talrige terrasser i forskjel- lig høide, og de synes opad at afsluttes med den ovenfor Soknes maalte, høitliggende, store terrasse. Gjennem tidernes løb er naturligvis en hel del morænemate- riale fjernet fra dalens bund og sider ved erosionens virkning, endskjønt de steile fjeldsider og den sterke bræstrøm gjennem 1) Christiania Vid.-Selsk. Skrifter I. Mathm.-Naturvid. Kl. 1903, No. 7, pag. 35. No. 4] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. 19 indsnevringerne vel for en stor del har hindret en rigeligere afsæt- ning. Senere har et lignende forhold gjort sig gjældende med hen- syn til terrassematerialet ligeoverfor det steile relief og strømmen gjennem sundene. Det er derfor ogsaa som regel kun i udvid- ningerne af dalen, som vi f. eks. har seet ved Singsaas, Støren og andre steder, at en rigeligere, men da ogsaa undertiden ret be- tydelig afsætning af morænemateriale og afsætning af fremtrædende terrasser har fundet sted. Kvashylla (Kvassilla). Den bekjendte Kvashylla eller Kvassilla nord for Støren sta- tion, ret for Haga bro, har tiltrukket sig megen opmærksomhed. Til de mange beskrivelser, som er leveret af de herværende for- hold, har jeg lidet at føie. Dog kunde det være paa sin plads at minde om enkelte, generelle træk. | Det vedføiede kart vil give en god forestilling om de rent topo- grafiske forhold. Dette kart er velvilligst stillet til disposition for nærværende arbeide af hr. distriktsingeniør Paus (Trondhjem). Hvad vi her først bør mærke os, er den udstrakte, men lave ørdannelse omkring Støren station og nordover fra samme. Derpaa hæver sig omkring 1 km. nord for stationen Kvashylla til en høide, der af Kjerulf!) og Helland*) sættes til 171 m. o. h. Dermed er sandsynligvis ment terrassefladens øvre del, og hermed stemmer mine to nøie overensstemmende aneroidmaalinger meget godt, idet disse for terrassens ydre kant gav 164,4 m.o.h. Efter kartet stiger imidlertid terrassefladen omkring 7,5 m., hvorefter min aneroidbestemmelse skulde blive 1719 m. o. h. Terrassefladen er bevokset med frodig granskov, men er ikke synderlig jevn i overfladen; her og der sees indtil 1/3 m. store rullesten. Ved ned- gangen optræder de imidlertid temmelig talrige langs veien, og terrassens indhold viser sig her at bestaa af rullet materiale. Det er derfor meget sandsynlig, at terrassens basis dannes af ler, hvorover det rullede materiale er afsat. Denne betragtningsmaade godtgjøres derved, at der lige i nærheden af Haga bro gik endel 1) Kjerulf: Udsigt over det sydlige Norges geologi, pag. 21. 2) Arch. for Mathm. og Naturv. B. XVII, nr. 6, pag. 8—9. 20 P. A. ØYEN. [1900 evorsionsrender i ler helt ned til den lavtliggende terrasse langs elven, og dette ler, eller rettere sandblandede ler, ligner fuldstændig det ovenfor fra Skaarvold beskrevne. Og sommeren 1900 saaes her endnu tydelige mærker af det ras, som af Friis omtales straks syd for Haga bro!). Saavel paa vestsiden af elven, henimod 300 m. syd for Haga bro, som paa østsiden, straks nord for broen, har man i en høide af omkring 15—30 m. over elven en terrasse med sit udprægede evorsionssystem. I en liden, kjedelformet ind- sænkning paa vestsiden af elven ser man ogsaa lige nord for Haga bro terrasser 1 forskjellig høide stigende op til den nys nævnte. Men naar man kommer over i den store, kjedelformede fordybning i dalsiden nord for Kvashylla ved Krokstadsanden har man tildels det glatte fjeld, og fjeldsiden er da for en stor del ligesom raseret for bedækkende, løst materiale, og hvor der som paa sine steder i sænkningens sider er levnet en rest af terrasse- eller morænemate- riale, kan man se en svag antydning til smaa evorsionsrender af temmelig recent udseende, som gaar helt og ubrudt ned til den flade, lavtliggende terrasse, kun henimod tre meter over elven. Der sees ikke her spor af høiere terrasser. Over paa nordøstsiden af elven har man ved Haga den samme lave, flade elveterrasse, 2—Simeter over elven Egnen om Kvashylla afgiver et terræn skikket og meget udsat for mindre og større ras, der gjør jernbanelinjen paa denne stræk- ning meget udsat. Saaledes meldte, for kun at tage et eksempel, et bureautelegram ”/s 1907, at ,ved 8-tiden idagmorges gik et større skred ud over jernbanelinjen oppe i Hagamælen lidt nordenfor Støren station, Det i de sidste dage sterke regn har løsnet flere af jordmasserne paa det udsatte sted, hvor tidligere flere ras har gaaet. Jordmasserne dækker nu jernbanelinjen i en høide af tre meter og en længde af 70 meter. Raset rev med sig baade tele- graf- og telefonstolperne — — — En senere meddelelse deroppe- fra melder, at en bæk et stykke søndenfor Støren station har gaaet over jernbanelinjen og paa den maade stanset trafiken søn- denfor Støren**). 1) Norges geologiske undersøgelse, no. 27, pag. 45. 2) Aftenposten 7/g 1907, nr. 457. No. 4] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. 21 pt) Dagen efter berettedes om et ,nyt jordras ved Støren", et ynNyt stort skred paa et sted søndenfor Haga bro. Dette nye skred ligger nu over linjen i to meters høide og en længde af 30 meter* ). I anledning dette ras udtalte professor Helland bl. a.: ,det jord- ras eller lerfald, som gik onsdag i Guldalen, var ikke særdeles betydeligt; men situationen paa dette sted er slig, at selv et min- dre lerras maa gaa tvertover jernbanen og stanse trafiken og dæmme op elven — — — det er netop paa dette sted, at der er gaaet et af de største lerfald, som kjendes, nemlig lerfaldet i 1345 — — — det var dengang terrasserne ved pladsen Kvashylla eller omkring gaarden Haga, som gik ud og fyldte med ler det trange dalføre op til en betydelig høide. Elven kunde da ikke komme frem og dæmmedes op, saa at der blev en sjø paa fjorten kilometers længde op til gaarden Bunæs — — — elven brød senere igjen- nem og ler og vand flommede udover den nedenfor liggende ulyk- kelige bygd". I anledning denne fare for udglidninger i Gauldalen skede der endog det følgende aar direkte henvendelse til regjeringen). Hovin. Det er saaledes meget paafaldende, at det høiereliggende ter- rasselandskab saa tvert afskjæres i egnen om Krokstadsanden, men endnu mere paafaldende bliver dette forhold, idet høiere ter- rasser igjen optræder længere nord. Syd for Hovin station ser man først den lave terrasse, hvorpaa jernbanestationen ligger, 53,0 m. 0. h. Derover hæver sig paa samme sted et par høiere ter- rasser i relativt omtrent lige høideforskjel; efter øiemaal at dømme falder den høieste af disse meget nær i høide sammen med det lavere pas eller skar, som ved Hovin gaard fra Gulas dalføre fører over i Gauas med en maximumhøide 70,6 m. o. h. Ved Hovin har man her et lerterræn, noget kupperet, hvor udglidninger synes I rigt maal at have fundet sted, dels efter afsætningen af terras- 1) Aftenposten 8/g 1907, no. 458. 2) Aftenposten 103 1907, no. 462. 3) Aftenposten 1908, no. 271. 92 P. A. ØYEN. [1909 pp) serne, men vistnok tildels under selve dannelsen af samme. Nord- over fra Hovin har man paa elvens høire, østre side kun den lave elveterrasse, men videre nord kommer ogsaa rester af høiere terrasser: Paa elvens venstre, vestre side findes saavel lave som rester af høiere terrasser. Der kan saaledes ingen tvil være om, at der her har fundet en forskyvning sted af Gulas leie; tiden for denne forskyvning kan vi foreløbig sætte ud af betragtning. Helland og Steen omtaler ogsaa efter Lund ,det gamle elvefar — — — en af gaardene Hovin ligger nu midt i elvefaret straks nordenfor Hovin jernbane- station"). Og oberst Erichsen har meddelt, at der i 1856 i anledning jernbaneanlægget her blev foretaget endel undersø- gelser: ,da der i forsænkningen nedenunder gaarden Hovind vilde blive en dyb skjæring, maatte vi ved jordbor undersøge, om der skulde være fjeld i bunden. Der blev boret ved hver af de med 50 fods indbyrdes afstand nedsatte pæle, og viste det sig overalt umuligt at faa boret ned mere end 14 fod. Da terrænget var aldeles fladt, forekom det mig noget mistænkeligt, at fjeldet ogsaa skulde strække sig saagodtsom horizontalt i 14 fods dybde under jord- overfladen. Jeg lod derfor omtrent midt paa forsænkningen opgrave en brønd. De første 14 fod var jordsmonnet væsentligst muldblan- det sandjord. Derpaa stødte man ikke paa fjeld, men paa et cirka 5 fod tykt lag af stene — en elveør —, og da man havde gravet sig igjennem den, var jordsmonnet igjen sandblandet lere”*). Men under saadanne forhold maa altsaa elvens nuværende løb gjennem Gulfossen have været tilstoppet, og det ikke blot en kortere tid. Samtidig maa herfra forbi Hovin og videre mod syd have været en indsjø, hvis udløb ved Hovin har gaaet over mod Gaua, og hvis flade har faldt langs de ovenfor nævnte terrasser i høide med ovenfor nævnte elveløb 53,0 —+ 17,6 = 70,6 m. o. h. eller ca. 24 m. over den nuværende dalbund. Denne indsjø har muligens været det traditionelle ,,Hagavatn* *)*) 9). 1) Arch. for Mathm. og Naturv. B. XVII, nr. 6, pag. 39. 2) Naturen 1896, pag. 352. 3) Øverland: Norges Historie, B. III, pag. 440, 800. 2 Arch. for Mathm. og Naturv. B. XVII, nr. 6, pag. 27. 5) Norges geol. undersøgelse, nr. 27, pag. 45. No. 4] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. 23 Ved de her i omegnen af Hovin foretagne aneroidnivellementer er som udgangs- og kontrolpunkter benyttet Hovin jernbanestation 53 m. 0. h. og jernbanelinjens h. o. h. ved veibroen lige nord for Gulfossen. Nulpunktet for Trondhjem—Rørosbanen er opgivet at ligge 4 fod over Trondhjems havnevæsens nulpunkt, og dette igjen at ligge 3 fod under Trondhjemsfjordens middelvendstand, hvorved altsaa jernbanens nulpunkt skulde komme til at ligge 1 fod over Trondhjemsfjordens middelvandstand eller 0,3137 m. Nævnte punkt paa jernbanelinjen ved veibroen nord for Gulfossen ligger i en høide af 54,5 m. over nulpunktet. Gulfossen tager sin begyndelse omtrent en kilometer nord for Hovin station og har en længde af omtrent en kilometer. Gula gjennemsætter her fast fjeld, hvis tydelig udprægede skiktflader har strøg om- trent parallelt elven, der løber i et temmelig dybt gjel, der i bun- den og et par meter opad siderne viser talrige jettegryder. Des- uden sees ogsaa en 'række spor af recent forvitring og blokke- sprængning i gjelet. Derved ser man, at en hel del jettegryder er delvis ødelagt, saa kun rester er tilbage, og saadanne kan iagt- tages endnu høiere end den tidligere angivne grænse. At man Saaledes her staar lige over for et temmelig gammelt elveleie og en dalbund, der i forholdsvis høi grad er omdannet ved det rindende vands virksomhed, synes dermed godtgjort. Alderen skal vi fore- løbig sætte ud af betragtning. Lige ved veien mellem Hovin og veibroen ved Gulfossen maaltes høiden af en omtrent plan, meget pen terrasseflade 107,8 m. 0. h. I denne terrasse saaes lige ved veien skiktet sand og grus, snart finere, snart grovere i vekslende og svævende lag; rullestensgrus synes ogsaa at være herskende i toppen, altsaa sandsynligvis tildels gjennem hele terrassens mægtighed. Paa denne terrasse hæver sig endnu en top, der i høiden begrænses af en usædvanlig plan flade, en terrasseflade, der synes at falde omtrent i samme høide som en eller et par af de betydeligere afsatser neden- for Tømmes store og skarpt fremtrædende terrasse. I denne top- 24 P. A. ØYEN. [1909 terrasse sees ogsaa til ialfald meget nær toppen rullestensgrus og ialfald rullet materiale helt op. Det ovenfor nævnte ,Hagavatn" vil saaledes foruden de alle- rede omtalte terrasser ved Hovin ogsaa forklare som en ørdannelse de lave terrasser omkring Støren station. Hvor man inden denne egn finder en bebyggelse over ter- rasselandskabet, sees den knyttet til optrædende morænegrus. Lerfaldet i Guldalen 1 1345. Det store lerfald, som fandt sted i Guldalen i aaret 1345 har tiltrukket sig mange forskeres, saavel historikeres som geologers opmærksomhed, og især bidrog det store lerfald i Værdalen 1893 meget til, at ogsaa det gamle i Guldalen og stedet for samme blev mere indgaaende drøftet. Den udførligste fremstilling og sam- menfatning saavel af de historiske som geologiske og hydrogra- fiske kjendsgjerninger angaaende dette lerfald, som i den anledning fremkom, er vistnok Hellands og Steens afhandling!), hvortil derfor uden videre kan henvises. Disse forskere sammenfattede resultatet af sine undersøgelser i følgende: ,Terrasserne omkring gaarden Haga. og pladsen Kvashylla gik ud og fyldte det trange dalføre neden- for Støren indtil gaarden Hovin, en længde paa 4 til 5 km. Ler- masserne naaede i snevringen i dalføret til betydelig høide op over det gamle elveleie; elven, som ikke kunde komme frem, dæm- medes op, saa at der blev en sjø paa 14 kilometers længde op til Bunes, grændsegaard mod Singsaas i Støren. Derefter brast dæmningen, og ler og vand flommede ud over den nedenfor lig- gende ulykkelige bygd. Ved opdæmningen i Størensnevringen naaede vandet høit op over gaardene, og mange folk druknede, men endnu mere land ødelagdes, og flere folk omkom, da dæm- ningen brast, og ler og vand voldsomt flommede udover. Ved dette gjennembrud tog Gulelven sit nuværende leie gjennem Gul- fossen, hvor den forøvrigt vistnok ogsaa har gaaet før i en meget fjern fortid. Nedgjennem dalen gik lerfaldet ialt 39 km.; det standsede mellem gaardene Bleke og Meeggen i Melhus" (p. 2—3). Disse forskere antager Saa, at det var den saaledes opdæmmede 1) Arch. for Mathm. og Naturvid. B. XVII, nr. 6. No. 4] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. 5 indsø, der fik navn af Hagavatn, ligesom Vukusjøen i Værdalen (p. 27). En noget anden version meddeles af Øverland: ,Gamle folk fortæller endnu den dag idag, at elven tilstoppedes derved, at en stor lermæl under gaarden Haga i Horg gled ud, og at den her- ved foraarsagede oversvømmelse rev ud et nærliggende større vand» ,Hagavandet* kaldet. ,Da Hagavandet gik ud" er fremdeles det mundbeld, hvormed Guldølen drager sig elvebrudet til minde") Ifølge en meddelelse af Friis er den tradition, som har holdt sig i egnen om Støren og Hovin ikke ,da Hagavatnet gik ud", men ,den gang Kvashylla gik ud"*). Reusch antager imidler- tid, at lerfaldet har fundet sted ved Hovin, tilstoppet Gulelvens gamle løb og tvunget dette over Gulfossen*). Friis bemærker imidlertid: ,,at der er sandsynligt, at det har været et større vand ved Haga. Terrænet tyder hen paa det, hvorhos man ved at for- udsætte et Hagavand finder den rimeligste forklaring paa, at man nede i dalen, hvor man maa have kjendt Hagavandet, men da begivenheden i 1345 fandt sted, ikke vidste om eller kunde kjende til udglidningen af Kvassilla, antog at Hagavandet var gaaet ud. Men Hagavandet var antagelig ikke som antaget af professor Hel- land og som Øverland i sin skrivelse til dr. Reusch anfører, et ssidestykke til Vukusjøen". Vukusjøen opstod ved skredet i Vær- dalen, Hagavandet var der derimod før skredet i Guldalen, men gik ud ved dette” *). Som man ser, anviser denne bemærkning af Friis ,Hagavan- det” en noget lignende stilling, som den jeg allerede har antydet i det foregaaende, dog noget mere ubestemt. Og vi skal derfor betragte disse forhold noget nærmere. Som allerede i det foregaaende under afsnittene ,Kvashylla” og ,Hovin"* omtalt, viser terrasserne, deres optræden og gruppe- ring, om den store, kjedelformede fordybning nord for Kvashylla ved Krokstadsanden et høist eiendommeligt forhold, der ikke kan 1) Norges Historie, B. III, pag. 800. 2) Norges geol. undersøgelse, nr. 27, pag. 45. 3) Naturen 1896, pag. 301—302. ; 4) Norges geol. undersøgelse, nr. 27, pag. "48. 26 P. A. ØYEN. [1909 forklares uden ved at antage en temmelig betydelig udrasning af den høitliggende Kvashylterrasse i en saa sen tid, at den egent- lige terrassedannelse, selv af de laveste terrasser var afsluttet, ja. hvad mere er, saa sent, at der efterpaa kun har været tid for elven til at forme en enkelt, lav elveterrasse. Dermed er vi igrun- den rykket nutiden temmelig nær. Endvidere vil med det gamle løb af Gula over mod Gaua ved Hovin de tilstrækkelige og nød- vendige forudsætninger være tilstede for tilstedeværelsen af en ca. 70 m. o. h. liggende indsø (,Hagavandet"”) af 13 km. længde, som strækker sig fra Hovin op til trakten omkring Rogstad, 82 m. 0. h., og Granøien, 77 m. 0. h. I den saaledes allerede paa forhaand tilstedeværende indsø, for hvilken de optrædende terrasser af forskjellig art leverer bevis, vilde naturligvis det store, opdæm- mende lerfald ved Kvashylla bevirke store forandringer, saaledes som af Helland og Steen beskrevet. Derimod vil ikke en indsø af Saa kortvarig tilværelse æefterlade sig nogen egentlig ter- rassedannelse i dette begrebs sædvanlige forstand. Dæmningens bristen, lermassernes tilstoppende evne lige over for det gamle elve- løb og de fremstrømmende vandmassers evorderende virkninger kunde naturligvis med største lethed foraarsage den tidligere om- talte forskyvning af Gulas leie, fra Gaua over Gulfossen. - For saa vidt er der altsaa den bedste overensstemmelse mellem de resultater, den geologiske detailundersøgelse har leveret, og den traditionelle overlevering. De supplerer hinanden paa en saadan maade, at vi ikke behøver at famle længere, hverken efter stedet for eller hovedtrækkene i den frygtelige katastrofe, som i midten af det fjortende aarhundrede rammede Guldalen, kun faa aar ifor- veien for en anden endnu mere rystende begivenhed, som rammede vort land. Men saavel det store lerfald som den sorte død mister meget af det katastrofistiske præg, naar vi ser hen til deres plads paa den oscillerende, stadig fremadskridende klimatbølgel). Og dette lerfald i 1345 er ikke alene paa dette sted; thi fra elve- mælerne nær Haga berettes om ,,jævnlige udfald, hvoraf et, der indtraf i den første fjerdedel af forrige aarhundrede, var saa be- tydeligt, at det tilstoppede'hele elven, skjønt kun for en kort tid, 1) Naturen 1905, pag. 368. No. 4] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. 27 saa at man nedenfor faldet kunde gaa over den"). Men dette lerfald indtager igjen en tilsvarende plads paa klimatbølgen. Helland og Steen har i sin afhandling meddelt et uddrag af Schønnings manuskript fra en reise 1775 og sammenfatter resul- tatet i følgende: ,,Gula har efter denne ogsaa i forhistorisk tid gaaet gjennem Gulfossen. Men ved et jordfald ved Hofjen er dette leie i Gulfossen tilstoppet. Dette jordfald er imidlertd ogsaa forhistorisk, thi der ligger kjæmpehouge paa samme. Efter hint forhistoriske jordfald tog Gula veien forbi Hovin ind i Gauas nu- værende leie langs Tømmesletten, hvilket folk beretter, og hvad elvebrud viser. Men ved lerfaldet i 1345 blev dette Gulas leie i Gauas nuværende seng forlagt, fordi elveløbet tilstoppedes, og elven søgte sig da under gjennembrudet af dæmningen ind 1 sit gamle leie i Gulfossen"'). Tømmeterrassen og Portlandia ved Gaua. Vest og nordvest for Gulfossen har man den allerede under afsnittet ,,Gulfossen* omtalte terrasse, 107,8 m. 0. h. og endvidere i nærheden den ogsaa tidligere paa samme sted omtalte topflade- terrasse 1259 m. o. h. Derpaa hæver sig paa nordvestsiden, først af Gaua og derpaa af Gula over mod Tømmegaardene en mægtig, bastionagtig frem- springende terrasse i ikke mindre end otte trin. Gaua-niveaunt ligger her i en høide af 56,3 m. o. h. Dog sænker elveleiet sig forholdsvis raskt til 47,4 m. o. h. Og her havde man paa Gauas vestside et stort ras. Saa vidt dette tillod at adskille de forskjellige afsnit i lagbygningen havde man her øverst omtrent en halv meter meget fin sand, derunder 1—2 m. lerblandet sand og saa derunder graa, noget gulagtig ler, tildels meget forvitret og af 2—3 m. mægtighed. Derunder kom saa blaa og blaagraa ler, der paa overfladen viste prægtige glidefurer. Det nedrasede ler var ogsaa paa flere steder raset ud over elvegrus langs elvebredden. Tussilago farfara lod til at trives godt i ler- raset. Øverst stikker dels ler og dels rullestensgrus op i terrasse- 1) Kraft: Beskrivelse over Kongeriget Norge, B. V, pag, 517. 9 % Arch. for Mathm. og Naturvid. B. XVII, nr. 6, pag. 41. 28 P. A. ØYEN. [1909 fladen, der noget undulerende stiger noget indover mod den indre- kant. Terrassens ydre brink maaltes 64,1 m. o. h. og terrassens indre kant 67,4 m. 0. h. I lerraset fandtes en mængde skjæl- fragmenter, der laa som saaet udover. Der fandtes her: Portlandia arctica Gray meget talrig i brudstykker, men der- imod mere sjelden i hele eksemplarer. Formen var den noget langstrakte, af længde indtil 13 mm. Tildels fandtes ogsaa den karakteristiske epidermis smukt opbevaret; det bør imidlertid mærkes, at overfladestrukturen hos epidermis her har et mere linjeformet forløb af mere koncentrisk udseende og mere regelmæssig art end hos hovedtypen, der har mere anastomiserende og i hinanden overgribende strukturlinjer paa epidermis. Man staar for saa vidt lige over for en egen varietet, der skiller sig, ikke blot ved stør- relsen, men ogsaa i epidermisstruktur fra hovedformen. —Talrigst forekommer den i en form, der i størrelse staar noget tilbage for det ovenfor angivne maal. Portlandia lenticula Møll. var forholdsvis sjelden, men fore- kom ellers i den normale type af længde indtil 6 mm. Dette var dog mere undtagelsesvis, idet den almindelige form var en noget mindre, omkring 4 mm. Desuden har jeg i mine dagbogsnotitser anmærket forekomsten af Balanus crenatus Brug. Darw. Nedenfor, eller nord for, fossilfindestedet ved Gaua findes paa samme side af elven, lidt længere fremme, et mindre ras i samme terrasse. Ligesaa fandtes paa samme side af elven og i samme terrasse et stort lerras lige i Gulas bøining nedenfor Gulfossen. Over den portlandia-førende terrasseafsætning følger saa en anden, der ovenfor veien omtrent gjennem hele sin mægtighed viser sig at være opbygget af graablaat, sandblandet ler, ganske lig det fra Skaarvolden og Singsaas beskrevne; i store ras viser sig prægtige glidefurer, der har stor lighed med skuringsfurer. Tussilago og forskjellige græssorter dækker imidlertid over store dele. Øverst kommer saa tydelig lagdelt sand, omtrent to til tre meter, og denne afsluttes saa opad af rullestensgrus, der lægger sig op i en tydelig terrasse med noget undulerende overflade. Derpaa følger noget høiere en terrasse, der i høide svarer No. 4] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. 29 omtrent til den tidligere mellem Gula og Gaua maalte topflade- terrasse 125,09 m. o. h. Dette terrassetrin er paa sine steder en- kelt, men fremtræder paa andre steder igjen som et dobbelttrin, hvor imidlertid det øverste trin neppe er mere end 3—4 meter høiere end nederste. Nu følger tre terrassetrin af omtrent ligelig høidedifferents. Den indre kant af øverste terrassetrin maaltes 182,4 m.o.h. Der forekom imidlertid endnu skiktet sand 3—4 m. høiere op. Men man staar her lige over for et lignende fænomen, som det jeg har paavist i Kristianiadalen, at afslutningen af de store terrasser ingenlunde som regel angiver den høieste marine grænse, hvilket det der lykkedes mig at godtgjøre ved fossilfund. Her ved Nordtømme lykkedes det mig ogsaa ovenfor afslutningen af de store og iøinefaldende terrasser, der saavel af Kjerulf 179,8 m. o. h.*) som Helland 180 m. o. h.*) har været anseet som havgrænse, at fremfinde en ganske liden akkumulationsterrasse 199,3 m. 0. h. Og denne repræsenterer vistnok her meget nær den høieste, ma- rine grænse. Tømmeterrassen giver et meget bestemt indtryk af at være betydelig eroderet, idet den nemlig mod nord afsluttes paa en mærkværdig abrupt maade, som tilfredsstillende kun kan forklares ved en tidligere langt mere udstrakt dalfyldning. Og denne terrasse med de mange trinafsætninger er noget af det mest storartede, som Guldalen byder med hensyn til terrasseforekomster. I de tidligere nævnte otte trin er endnu ikke indbefattet den til den marine maximalgrænse svarende, svagt udprægede terrasse, der udgjør en gruppe for sig. Thi omkring 12 m. under den port- landia-førende terrasseafsætning optræder nok en terrasse, nær- mest en elveterrasse, der ligger i en høide af omkring fire meter over elven, eller omtrent 52 m. o. h. Paa østsiden saavel af Gaua som Gula gjenfindes flere ter- rasseniveauer svarende til de nu beskrevne. Her kan det være af interesse at erindre, at der ved Rødskaftbraaten (Bredligjerdet), 2 km. s. f. Horrig kirke findes et fastmerke, ,,bolt i fjeld paa 1) Kjerulf: Udsigt over det sydlige Norges geologi, pag. 21. ?) Arch. for Mathm. og Naturv. B. XVII, nr. 6, pag. 9. 30 P. A. ØYEN. [1909 høire, østre, side af veien”, 60,32 m. o. h., tilhørende præcisions- nivellementet. Kirken selv ligger paa den lavere terrasse; her maaltes 48 m. o. h. Ovenfor Horrig kirke maaltes høiden af en rullestensterrasse 70 m. o. h. Endvidere maaltes noget længere nord en af sandblandet ler bestaaende terrasse 55 m. o. h., som synes nærmest at svare til den portlandia-førende terrasseafsætning paa vestsiden. Ved sammenløbet af Gaua og Gula faar man saaledes ved Tømmegaardene følgende række af terrassetrin: flveterrassen S2rm Jorn: Havterrasse 67,4 —,,— = LOE 3 — 122 === — 1250 == — 145 —y= 8) — 164 —,= (2) — ed — 99 == Flere af disse terrasser og deres fortsættelse mod nord træder meget smukt frem, tildels med udpræget indflydelse paa bebyg- gelsen, gaardenes gruppering. De flade strækninger nedover dalen mod Lundemo har vistnok tildels sin grund i overskylninger, nem- lig tildels afsætning af lervælling eller lersuppe af samme art som en stor del af dalbunden ovenfor Værdalsøren. Men over denne flade dalbund hæver sig saa s. f. Lundemo VEE mere eller mindre fremtrædende terrassetrin. Lundemo. I nærheden af Lundemo jernbanestation, 32,6 m. o. h,, ligger Lundemo teglverk. Her foretog jeg 21 og 22 juli 1900 en tem- melig indgaaende undersøgelse af de statigrafiske forhold. Fra jernbanestationen stiger en lav og forholdsvis bred ter- rasse ganske svagt op, og ved at følge den vei, som her fører langs elven op til lergruberne, saaes i smaa ras og aabne snit denne at bestaa dels af skiktet sand og dels af graagult, mere eller mindre sandblandet ler, men uden fossiler. Denne terrasses No. 4] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. SÅ indre kant falder omtrent i høide med lergrubernes bund, der som middel af tre af hinanden uafhængige og temmelig nær overens- stemmende aneroidmaalinger laa i en høide af 54,6 m. 0. h. Her- fra hæver sig da den fossilførende lerterrasse forholdsvis brat, skarpt fremtrædende, men med en ujevn, sterkt evorderet over- - flade, ja betydelig sterkere end som regel tilfældet er ved de tal- rige terrasser i Guldalen. Man gjenfinder imidlertid her, som paa saa mange andre steder, det interessante fænomen, at evorsionen, ialfald tilsyneladende, kun har virket ned til den foranliggende, flade terrasses indre kant, hvorved særskilte, helt adskilte og begrænsede evorsionssystemer kan udskilles, et træk af stor betydning for studiet af terrassernes relative alder. Terrassebrinken havde her, som middel af to aneroidmaalinger, en høide af 71,1 m.o.h. Her- fra stiger saa terrassefladen svagt og nogenlunde jevnt mod den indre kant, der har en høide af 80,1 m. o. h. Bagenfor hæver sig de temmelig bratte dalsider, ofte med fremspringende, steile klippeknauser, og i omegnen har man desuden flere høiere, tildels meget denuderede terrasser, der hæver sig til omkring den dob- belte høide, og 1 dette terrasselandskab er paa flere steder iagt- taget en fin, mere eller mindre sandblandet ler, etslags kvikler, af lignende beskaffenhed, som ogsaa er iagttaget i omegnen af Sings- aas jernbanestation. Ved Lundemo lergruber viste som saa mange andre steder allerede ved første øiekast den rigelige forekomst og frodige vekst af Tussilago farfara Lin. lerets egentlige beskaf- fenhed. Den fossilførende lerterrasse, 55—80 m. o. h., har i denne trakt en meget vid udbredelse. I Lundemo teglverks lergruber kunde med sikkerhed paavises, at lagningen var normal og ufor- styrret, og at mindre, ganske smaa udglidningsfænomener ingen betydning har havt til at udviske det oprindelige forhold. Nederst i lergruberne fandtes en graa, noget blaaagtig, fin men sterkt sand- blandet og seig, dissende masse, kviksand eller kvikler, og denne var ved hjælp af jernspet paavist til halvanden meters dybde. men egentlige dybdeboringer havde ikke fundet sted. Derover kom ca. I m. tyndt skiktet og fint sandblandet ler af graablaa farve. Her fulgte nu en meget tydelig afskalningsflade, der helt 39 P. A. ØYEN. [1909 sammenhængende kunde følges en 10—12 meter, men da det tydelig skiktede, sandblandede ler her havde en omtrent horizon- tal, heit svævende stilling, vilde man uden tvil ved fortsat arbeide kunne følge det samme lag over store strækninger. Paa denne afskalningsflade laa ret hyppig smaa sten, mest af ertestør- relse, men ogsaa mere undtagelsesvis af hasselnødstørrelse; der vrimler her af hele eksemplarer med sammenklappede skaller af Portlandia lenticula Møll. af hvilken ved en ganske kortvarig søgen opplukkedes ikke mindre end 681 eksemplarer med smukt opbevaret epidermis. Denne art optræder her i en varietet, der er karakteristisk for de mere sydlige og til dybere vand hørende forekomster af arten; den naar en længde af 5 mm. og en høide af 3,5 mm. Vi har saaledes allerede nu nedenfra opad gjennemløbet tre forskjellige Zoner: I. Kviksand eller kvikler af ubekjendt mægtighed. I. Ca. I m. tyndskiktet, sandblandet ler. Denne afsluttes saa opad, lige under den ovenfor nævnte afskalningsflade, med et fint, blaagraat, tildels noget seigt ler, hvori skiktningen fremtræder meget udpræget 1 tørret tilstand, men mindre i fugtig. III. — Afskalningszonen med den ovenfor omtalte afskalnings- flade, karakteriseret ved den massevise optræden af Portlandia lenticula Møll. Inden denne zone fandtes desuden: Pecten grønlandicus Sowb. noksaa almindelig i den normale form og af normal størrelse. Portlandia arctica Gray forekom i en ganske liden varietet af arten, længde 6 mm. og høide 4 mm. Der fandtes kun fire eksemplarer, og af disse naaede kun et op til det anførte maal. Epidermis var ogsaa hos denne art smukt opbevaret og karak- teriseret ved en mere ligeformet, ligelinjet striering end hos hoved- typen, ligesom der ogsaa mere undtagelsesvis fandt sted en ana- stomiseren af linjerne. Varieten tilhørte den noget lange, slanke form. Man staar saaledes her uden tvil lige over for en meget sparsom forekomst af denne art og det til og med enten en juvenil form eller degenerativ type. No. 4] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. 28 Portlandia frigida Torell (nana M. Sars) fandtes i to ganske smaa eksemplarer, forresten af den normale type. Siphonodentalium vitreum M. Sars forekom ikke sjelden i den normale form, af almindelig størrelse. Mesidotea (Chiridothea) sabini Krøyer forekom i et noget defekt dobbelaftryk, dog tilstrækkelig godt opbevaret til en sikker bestemmelse saavel af art som varietet. Haleafsnitslængden var 17,5 mm. og dets bredde 90 mm. Længden af de fire nærmest foranfølgende led var tilsammen 3,5 mm. De tre derpaa foran- gaaende kropsled var muligens lidt sammentrykket, dog ubetydeligt; deres længde var tilsammen 10 mm., og breddden var 13 mm. Formen var fuldstændig den for sabimi-typen karakteristiske, og især var dette udpræget for haleskjoldets vedkommende. Det turde i denne forbindelse have nogen interesse at betragte lidt nærmere forekomstmaaden og synonymien for denne forholds- vis sjeldne isopode, der saa vidt mig bekjendt, her for første gang blev fremfundet inden vort lands grænser. En nærstaaende isopode, hvormed denne art oftere har været forvekslet, er den ligeledes i vort land endnu ikke fundne v Mesidotea (Richardson) entomon Lin.) Cuiridothea entomon Lin. Syn. Omiscus entomon Lin.?)*) , Zdothea entomon*) , Idotæa entomon Bell.) Bosc.6) » Cymothoa entomon Fabr.”) » - Glyptonotus entomon Miers3.) , Chiridotea entomon Harger*)1) , Chiridothea entomon Sars. 1) Bull. of the United States National Museum, no. 54 (1905), pag. 348. 2) Linne: Syst. nat. ed. 12. II, p. 1060. 3) N Fauna Suecica, ed. altera 1761, p. 499, n. 2055. 4) Krøyer: Naturhistorisk Tidsskrift R. II, B. II. 1846—49, p. 402. 5 Belcher: The Last of the Arctic Voyages 1855, 'p. 400, 408. 6) Edw. Crust. II, p. 128. 7) Fabr. Ent. Syst. II, p. 605. 8) The Journ. of the Linnean Society, Zoology Vol. XVI, p. 1 —88, Pl- I-III (1883). 9) Am. Journ. Sci. III, Vol. XV (1878), p. 374. 10) Report of the Commissioner, U. S. Comm. of Fish and Fisheries VI, p. 337 (1878). - G. O. Sars: On some additional Crustacea from the Caspian Sea, 1897, p. 22. 3 34 P. A. ØYEN. [1909 Mesidotea (Chiridothea) entomon angives som forekommende i ,numerous fine specimens” ved Beechey Island til Northumber- land Sound paa vel 30 favnes dyb)) (2). Endvidere angives den fra Karahavet paa 5—150 favnes ler- og sandbund”), og paa Dijmphna-togtet blev den ,kun tagen i det Kariske hav — — — paa 47 stationer, imellem 50 og 100 fv. — — — et meget stort antal exemplarer**. —Mærkværdig er imidlertid dens forekomst som reliktform i de store svenske sjøer*)?), saaledes i Vettern*), fundet af Cederstrøm 18597), og endvidere angives den fra Ve- nern, flere finske sjøer og Ladoga*), Østersøen?) og i det Kaspiske hav i forma caspia G. O. Sars!%). Den forekommer i Ishavet langs den gamle verdens nordkyst "), men ikke ved Skan- dinaviens vestre kyst!*. Endvidere er den fossil fundet af G. Andersson og bestemt af G. Lindstrøm fra sandsynligvis ancylus- sjøen ved Granvåg (Sollefteå) !%), desuden af C. Wiman ,,i post- glacial lera (åkerlera)” ved Upsala "*), men dette synes ikke afgjort, om det er ,,ancylusler* eller ,,littorinaler*'?*). I leret ved Skatt- mansø fandt Nathorst Cottus quadricormis L. var. relicta Lillje- Borg (Vetterns hornsimpa)!%), og fandt, at ,,ancylussjöns horn- 17), og Nathorst slutter deraf til den sandsynlige forekomst af Idothea entomon, da denne tjener simpa verkligen varit lik Vetterns 1) Belcher: The Last of the Arctic Voyages, 1855, p. 400, 408. 2) Vega-Exp. Vet. Iakttag. B. V (1887), p. 59. 3) Dijmphna-Togtets zoologisk-botaniske udbytte 1887, p. 188. 4) Øfvers. kgl. Vet.-Akad. Förh. årg. 17 (1860), nr. 8, p. 335. 5) De Geer: Skandinaviens geogr. utveckl. efter Istiden, p. 83. 6) Øfvers. kgl. Vet.-Akad. Förh. 1861, nr. 6, p. 286. Deep a280 8) Mailmgren: Kritisk öfvers. af Finlands Fiskfauna 1863, p. IX. 9) Øfvers. kgl. Vet.-Akad. Förh. 1861, nr. 6, p. 292. 10) Extrait de I'Annuaire du Musée zoologique de IAcadémie Impériale des Sciences de St. Pétersbourg, 1897, p. 22. 11) Øfvers. kgl. Vet.-Akad. Förh. 1861, nr. 6. p. 293. Deep 202: 18) Geol. Förn. Förh. Stockholm, B. 16, (1894), p. 566—3567. 2) Olje, 188 10 (E8d)h fog Zit7k 1) Lic,B. 15 (1893), p. 573. 16) L.c. B. 15 (1893), p. 569. LO PCB IISKN803) Fpaloms: No. 4] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. 35 til føde for ,,hornsimpan"l). Af De Geer antages de svenske reliktsjøer afstængt fra ancylussjøn og ikke fra havet?). Fra denne nærstaaende form skal vi saa gaa over til den egie Mesidotea (Richardson) sabini (Krøyer)*3) Chiridothea sabini Krøyer Syn. Idothea sabimi Kr.*) Glyptonotus sabini Miers*) Saussureana nov. gen. Haller) " Chiridotea sabint Harger7)*) Chiridothea sabini Sars*). Krøyer udtaler om en ,,Zdotea Entomon Sab.* i 1838, at det ingenlunde er min mening, at den paagjældende art skulde være identisk med Østersøens Idotea Entomon*!% og i 1845 afbilder den samme forsker en ,Ldothea Sabini Kr.* af totallængde 80 mm. og totalbredde 24 mm. samt med en halelængde 30 mm. og halebredde 13 mm.!). Krøyer udtalte endvidere om den af Sabine beskrevne Idoihea fra Melvilleøen, at ,han antager denne for identisk med Østersøens Idothea Emtomon; hvilken forening man — — — maa — — — forkaste''!”), og derpaa beskrev han en form ,,over tre tommer” tagen ved Julianehaab 184013) samt adskilte Idothea entomon og Idothea sabini!*). Idothea entomon taget i ebbemaalet paa Melville Island var ,,a fine specimen above three inches in length"9) og sættes lig Omiscus entomon Lin. 39 39 Dep Nb (8903) Ap 573. 2 BN I5K (8930 p-1300: 3) Bull. of the United States National Museum, no. 54 (1905), pag. 350. 4) Naturhistorisk Tidsskrift, R. II, B. II (1846—49), p. 394—402. 3) The Journ. of the Linnean Society. Zoolegy, Vol. XVI, p. 15, PI. I (1883), Fig. 3—5. 6) Mitth. Schweiz. entom. Gesellsch. B. V (1880), p. 573—574 & PI. Fig. 1. 7) Am. Journ. Sci. I, Vol. XV (1878), p. 374. 8) Report of Commissioner (1878), U. S. Comm. of Fish and Fisheries VI, p. 397. 9) Sars: On some additional Crustacea from the Caspian Sea, 1897, p. 21. 10) H. Krøyer: Grønlands Amfipoder 1838, p. 95. 1) Gaimard: Voyages en Scandinavie etc. Zoologie. Crustacées, PI. 27, Fig. I. a. b* 12) Krøyer: Naturhist. Tidsskr. R. II, B. II (1846—49), p. 101. By Lic. p. 894—395. 14 L.c. p. 394. 15) Suppl. to the Appendix of Captain Parry's first Voyage 1824, p. CCXXVII. 36 P. A. ØYEN. [1909 Glyptonotus sabimi blev fundet i Karahavet paa 5—90 favnes dyb, mest paa lerbund, men ogsaa paa sandbund, endvidere i det Murmanske hav og i Matotschkin Schar*). Paa Dijmphna-togtet blev den taget i det Kariske hav paa 99 stationer paa 20—100 favnes dyb i et meget stort antal eksemplarer, ligeledes i Jugor Schar paa seks favne?); totallængden var 95 mm. og kropsbred- den 26 mm. samt haleskjoldets længde 36,2 mm. og dets bredde 16,2 mm. og samtidig meget varierende smækkerhed?). Denne art angives af Sars fundet i ,,et enkelt mindre eksemplar” i Øst- havet paa 197 favne*), endvidere tra Vestgrønland, Nowaja Semlja og flere polarøer?), desuden fra det Sibiriske og Kariske hav samt fra Franz Josephs land6); men ,,ved vore kyster er den endnu ikke bleven iagttaget””). En noget afvigende form blev beskrevet af G O. Sars som Glyptonotus megalurus fra havet mellem Norge, Spitsbergen og Grønland paa 1081—1710 favne?); den opførtes videre som Idothea sabint Krøyer var. G. O. Sars”) og som Chiridothea megalura G. O. Sars!9). Imidlertid meddeles, at ,,Miers bezweifelt ob die von G. 0. Sars får G. megalura aufgezåhlten Merkmale wichtig genug sind, um diese als von der G. sabinw specifisch verschieden zu betrachten* '") medens Hoek samtidig leverer beskrivelse og af bild- ning af Glyptonotus sabinit, maalt længde 78 mm. og bredde 21 mm. samt haleskjoldets længde 30 mm. og dets bredde 14 mm. **). Chiridothea sabini Kr. blev i 1889 fundet fossil af Schmalensee i en ,,mergelgraf* ved Sørby (Vessige)!?); den blev af De Geer 1) Vega-Exp. Vet. Iakttag. B. V (1887), p. 58. 2) Dijmphna-Togtet, etc., p. 193. BD Le på NOG. 4) Den norske Nordhavsexpedition 1876—1878, B. VI. Crustacea II (1886), p. 29. 5) Arch. Mathm. og Naturv. B. II (1877), p. 270. 5) Den norske Nordhavsexpedition 1876—1878. B. VI. G. 0. Sars: Crustacea II (1886), p. 29. VB) Lem 29 Se NErstacea Tip. 112: 9 Arch. Mathm. og Naturv. B. II (1877), p. 350. 10) Le. B. IV (1879), p. 432. 11) Niederlånd. Arch. fir Zoologie, Suppl. Bd. I (1881—82), p. 30. 19) L.c. Suppl. Bd. I. (1881—82), p. 29—32, og Taf. II, Fig. 11—12. 18) Sveriges geol. undersök. Ser. Ab. nr. 13, Varberg, p. 54. No. 4] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. 37 bestemt som Zdothea entomon))*), men Lindstrøm har paavist, at det var Idothea sabini3); det blev ikke angivet, i hvilket faunistisk selskab den forekom, og i nævnte egn optræder saavel postgla- cialt ler som yoldia-førende ler. | I Finlands sjøer findes, ifølge velvillig meddelelse fra prof. J. E. Rosberg, endnu Idothea entomon i store masser levende, og den er fundet fossil i ,,littorinalera* nær Bjuneberg i det vestlige Finland, men derimod er her endnu ikke fundet Pecten grønlan- dicus, Portlandia arctica, Area glacialis, Siphonodentalium vitreum. Vi har saaledes nu erholdt flere sammenligningsled til bedøm- melse af betydningen saavel i faunistisk som stratigrafisk henseende af den fossilgruppe, der ovenfor blev angivet fra Lundemo. Den herfra beskrevne afskalningsflade har en temmelig mørk, blaasort farve, medens de omgivende lag har en lysere, mere blaa- graa og er noget tyndskiktede; i de nærmest tilgrænsende af disse, afskalningszonen, optræder Portlandia lentieulu saavel over som under afskalningslaget omtrent paa samme maade som i dette selv. IV. Over afskalningszonen kommer saa en afdeling, der nedenfra opad bestaar af følgende, meget vekslende lagrække: 10 cm. graablaat, sandet ler 6 cm. graa, tyndskiktet sand, tildels noget lerblandet med 1—2—3 mm. tykke lag, der mere undtagelsesvis naar en tykkelse av Ul Gai 34 cm. blaagraat ler. 6—7 cm. gulgraa, tyndskiktet sand. 20 cm. blaagraa ler. 6—7 cm. graa, tyndskiktet sand. 12 cm. graablaa ler. 12 cm. skiktet, noget lerblandet sand, et skikt der imidlertid ved nøiere undersøgelse viste sig meget sammensat; ialt optaltes her ikke mindre end 30 skikter: de to nederste var omtrent centi- metertykke, hvorpaa lagene Saa aftog i mægtighed til midten; den tredje fjerdedel bestod for en stor del af millimeter-tykke lag Dee pao4: ?) De Geer: Skandinaviens geogr. utvekl. efter istiden, p. 83. 3) Geol. Förn. Förh. Stockholm, B. 18 (1896), p. 447. 38 P. A. ØYEN. [1909 og tyndere, medens i den sidste fjerdedel opad tykkelsen igjen tiltog til ca. '/» cm. tykke lag som for det øverstes vedkommende. Mellem hvert enkelt lag forekom et tydelig fremtrædende, papirtyndt lag af meget fin sand. Man staar altsaa her ligeoverfor en i flere henseender meget lovmæssig opbygget afdeling. V. Videre op følger nu en afdeling med en række vekslende sand- og lerlag, hvor lerlagene efterhaanden aftager i mægtighed, medens tilsvarende sandlagenes mægtighed tiltager, indtil i en be- stemt høide, ca. 1,5 m. over forrige afdelings øvre grænse, forholdet mellem sand- og lerskikternes mægtighed er omtremt det samme. Inden denne afdeling optraadte i omtrent */, høide, altsaa ca. I m. over afdelingens nedre grænse en liden form af Portlandia aretiea Gray, i begyndelsen rigtignok meget sparsomt, dels i ganske smaa brudstykker, men der fandtes ogsaa et enkelt helt skal af længde 10 mm. og høide 6 mm. af en mellemform mellem varieteterne portlandica og siliqua, nærmest dog en portlandica-type med næsten rette, omtrent parallele og lidet anastomiserende epidermis- folder med omtrent jevnbrede furer mellem de enkelte; i de samme lag findes endnu nogle ganske faa, men meget smaa eksemplarer af Portlandia lenticula Møll. Opad bliver saa Portlandia aretica noget større. Man staar saaledes her ligeoverfor et interessant eksempel paa, at man ved en udskillen af stratigrafiske Zoner ikke maa hefte sig udelukkende ved det faunistiske indhold, naar den strati- grafiske zoneinddeling skal søge at give et billede af den fysisk- geologiske udvikling. Afdeling IV bliver 1 dette tilfælde i faunistisk henseende at slaa sammen med de to nederste tredjedele af afde- ling V, idet man derved faar udskilt en faunistisk horizont, udpræget ved forekomsten af: Nueula tenuis Mont. var meget -smuldrende og forholdsvis sjelden, af en noget liden, men ellers normal type, af længde indtil 5 mm. Portlandia lenticula Møll. var forholdsvis almindelig af længde indtil 5 mm. Den var hyppig fasciat, men ellers af samme type som inden afskalningszonen III. Azxmnopsis orbieulata G. O. Sars forekom rigtignok sjelden, No. 4] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. 39 men i den normale type, af længde indtil 5 mm. Denne først af Sars*) beskrevne art, havde det hidtil Ikke lykkedes at finde fossil i vort land; men det viser sig nu, da det ogsaa har lykkedes mig at gjenfinde den inden vort lands sydøstlige del, at den har en særlig stratigrafisk interesse, nemlig som tilhørende Dryas-miveauets*) eller Mytilus-niveaueits3) tid, tilhørende det tidsrum, der falder nærmest forud for den limmnoglaeiale*) periode eller Portlandia-niveauets tid*). VI. Denne afdeling danner en umiddelbar fortsættelse af forrige. De vekslende skikters tykkelse aftager efterhaanden opad medens en udpræget periodicitet i lagrækken bibeholdes. Allerede i en halv meters høide over afdelingens nedre grænse optaltes paa en mægtighed af 22 cm. ikke mindre end 127 forskjellige skikter, som tillagt de tilsvarende papirtynde skillelag af ganske fin sand giver i det hele 254 vekselzoner paa 22 cm. Afdelingen bestaar af graa, lidt culagtig, sandblandet ler. De papirtynde sandlag repræsenterer udprægede afskalningsflader. Denne afdeling kan endnu regnes et par meter eller muligens tre, idet overgangen til den næste ingenlunde er skarp, men gradvis, Saavel i petrografisk og stratigrafisk som 1 faunistisk henseende. VII. Over den foregaaende afdeling, som derfor med et rundt tal han sættes til en mægtighed af omtrent tre og en halv meter følger. derpaa uden nogen egentlig adskillende grænse og som en direkte fortsættelse af foregaaende afdeling en udpræget ny zone, der bestaar af fin, graagul, sterkt sandblandet ler, og hvor Port- lundia arctica Gray, efter en i øvre del af foregaaende afdeling gradvis tiltagen i størrelse, optræder i en for Trondhjemsfeltets limnoglaeiale formation temmelig normal form, en vis intermediær type mellem var. portlandiea og var. siliqua, med lidt bøiet ventralrand, længde 14 mm. og høide 8 mm. Men der forekom- mer ogsaa inden denne afdeling en mere ren portlandica-type med næsten ret ventralrand, længde 14 mm. og høide 7 mm. 1) Sars: Mollusca Reg. Arct. Norvegiæ, univ. prog. 1878, I, p. 63. 2)1- Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1907, nr. 2, p. 27. 3) Christiania Vid.-Selsk. Skr. I, Mathm.-Naturvid., Kl. 1908, nr. 2, p. 118. 4) Zeitschrift fir Gletscherkunde, B. I, p. 60. 3) Christiania Vid.-Selsk. Skr. I, Mathm.-Naturvid, Kl. 1908, nr. 2, p. 118. 40 P. A. ØYEN. [1909 Fossilerne findes her dels som aftryk, dels som kjerner, ofte med kalkoverdrag, tildels ogsaa med skalrester, men disse kun som brudstykker. Videre op er nu Portlandia arctica fundet næsten helt til overfladen, temmelig talrig i samme type, men kun i aftryk. Naar undtages en fast lervæg af ca. 3 m. høide i afdelingens nedre del, er imidlertid profilet her meget lidet tilgjængelig, dels paa grund af manglende friske snit og dels paa grund af udras- ning. Lerets beskaffenhed viser imidlertid ligesom de faunistiske forhold, at man her befinder sig inden samme geologiske horizont. I den øverste del af denne tildels brunt graa- gule lerformation med udpræget ,,stolpeler* har forvitringen med ledsagende oxydation ofte været meget sterk. Fossilerne er inden denne limmnoglaciale suite, Portlandia-niveauets afsætninger, meget individrige, men ingen andre end Portlandia arctica fandtes her. I formationens øverste del fandtes smaa konkretioner eller marleker, i den gulgraa ler ogsaa noget større, rørformede. Leren har ofte et flammet udseende. Til sammenligning med denne limmoglaciale eller Portlandia- niveaueis Portlandia-type kan nævnes ogsaa nogle udenlandske former. Saaledes har universitetets glacialgeologiske samling fra Amer. Nat. Mus. erholdt Portlandia arctica Gray fra Topham (Maine); denne form har en længde af 16 mm. og høide 10 mm. og har som regel en mere parallelt linjeformet, kun mere und- tagelsesvis en anastomiserende skalstruktur. Endvidere findes i universitetssamlingen Portlandia arctica Gray (af M. Sars bestemt som Leda truncata) fra Portland (Campe Bells Island, Maine); denne form har en længde af 16 mm. og høide 11 mm. og har en noget mere uregelmæssig, mere anastomiserende skalstruk- tur og med en dels mere ret og dels mere buet eller hvælvet ven- tralsidekant og ligner saaledes i høi grad den her omhandlede form fra Trondhjemsfeltets limnoglaciale afdeling. Endvidere findes i universitetssamlingen Portlandia arctica Gray fra Errol (Skotland) af fuldstændig samme type, dels i aftryk og dels som skalrester i rødliggraat ler, af længde 16 mm. og høide 10 mm. og som regel med nogenlunde retlinjet skalstruktur og dels mere ret, dels No. 4] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. AI mere buet ventralkant; i lignende rødt ler forekom Crenella lævi- gata Gray, Balanus crenatus Brug. Darw., Ophiura sp. I Stockholms omegn har jeg selv taget Portlandia arctica Gray, af omtrent samme type som ovenfor omtalt, som aftryk i rød- liggraa ler ved Sundbyberg; formen havde her en længde af 12 mm. og høide 7 mm., og som regel havde den tildels smukt opbevarede epidermis en nogenlunde parallel, retlinjet struktur. VII Lagrækken afsluttes saa ved Lundemo med det for denne egn sædvanlige muldlag, der imidlertid paa dette sted giver indtryk af kun at repræsentere det forvitrede, udvaskede og op- blandede, øverste lag af foregaaende afdeling. Flaa. Ligesom vi nu helt fra Støren har fulgt et i flere trin smukt udviklet terrasselandskab, over store strækninger til og med meget sammenhængende, saaledes fortsætter ogsaa dette samme træk i landskabet nedover gjennem Flaa, i omegnen af Ler jernbanestation 24,4 m. 0. h. I det her meget pent udviklede terrasselandskab anstillede jeg 21—25 juli 1900 en mere indgaaende detailunder- søgelse og udførte omkring 60 systematisk ordnede aneroidmaalinger, der senere er beregnede paa sædvanlig maade. Paa østsiden af Gulelven kan man her udskille fire hoved- terrasser: 1. Den lavtliggende terrasse, hvorpaa jernbanestationen ligger, og derfor omtrent i dennes høide over havet. Denne er en ganske lav og forholdsvis jevn overskylningsterrasse eller over- svømningsterrasse, hvortil materialet vistnok er at søge i de mange evorsionskanaler og udglidningsfordybninger i det høiere liggende, tildels temmelig kupperede terrasselandskab; en større del af materialet skriver sig saaledes vistnok fra de nærmere omgivelser, men man kan naturligvis heller ikke bortse fra, at større udglid- ninger høiere oppe i dalen har leveret, kanske ganske betydelige lermasser. Den er saaledes af sekundær karakter. 2. Kirke-terrassen, den terrasse hvorpaa Flaa kirke er bygget, er i selve kirkens nærmeste omgivelse noksaa plan seet i de store hoveddrag; men ellers hæver sig paa denne terrasse ogsaa 42 P. A. ØYEN. [1909 flere høiere partier, ja ind mod dalsiderne endog forholdsvis høit, saa denne terrasse tildels faar et meget uregelmæssigt præg. Man kunde muligens ogsaa Ville sondre disse partier ud for sig som liggende over den ellers undulerende hovedterrasse, der som saadan har stor lighed med den ved Gaua og videre fundne, portlandia- førende terrasse. Hvad senere evorsion og denudation har udrettet til at skaffe overfladen et uregelmæssigt udseende og en vekslende karakter af ofte skuffende art, naar ikke tilstrækkelige skiktgjen- nemskjæringer er tilstede, er en velbekjendt ting for alle, der har arbeidet med vore kvartære afleiringer. 3. Baardshaug-terrassen er en meget jevn og smukt udviklet terrasse. I denne findes 1 nærheden af Baardshaug en vakkert nedgravet cirkus af temmelig regelmæssig form, som en omvendt afstumpet kegle; i niveau med den flade, svagt og jevnt skraanende bund, der ligger en par-tre meter høiere ved den indre kant, er den ydre væg gjennembrudt med en forholdsvis trang aabning, og foran denne breder sig vifteformig ud et par delta- afsætninger, hvoraf den første fra cirkusbundens høide, 78,6 m. 0. h., i en længde af omkring 50 m. lægger sig med et par meters skraaning ud over den anden, den ældre, der saa, ligeledes med svag skraaning, strækker sig videre fremover i en længde af om- kring 120 m. Skraavæggene i nævnte cirkus har et udpræget og vakkert fremtrædende evorsionssystem. 4. Kirkeflaa-terrassen viser sig, seet nede fra dalen, meget jevn og meget dominerende. Over det lavere terrasseland- skab foran kneiser den høitliggende terrasse. Paa mange steder er dog dalsiden meget steil og næsten bar for høiere liggende ter- rasser. Det er derfor mulig, at her glidninger har fundet sted gjentagne gange. Med at saadanne udglidninger har fundet sted, stemmer ogsaa meget godt, hvad Iver Ler har meddelt mig, at man ved en brønd- gravning paa Høisæt omkring 1880 fandt en hugget stok ca. 4 m. dybt i leret, og at der endog gaar et sagn om, at man ved en gammel brøndgravning paa midtre Høisæt fandt et vinduessæt dybt i leret, og i 1880 fandt han selv en stok af en halv meters tver- No. 4] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. 43 snit i det sandblandede ler i elvens niveau ved Losen i en mæl af omtrent samme høide som Flaa kirke. Ved mine aneroidmaalinger i Flaa benyttedes som udgangs- punkt Ler jernbanestation 24,4 m. o. h., og for bekvemheds skyld benyttedes videre et punkt paa veien lige i nærheden af Flaa kirke; dette punkt fandtes at ligge 4,5 m. over jernbanestationen, eller 28,9 m. o. h. Der foretoges saa en række maalinger: Il. Høiden af jernbanestationen danner, som allerede ovenfor berørt, saa omirent begrænsningen for den lave dalbundter- rasse, der i denne forbindelse er af mindre betydning paa grund af sin rent sekundære karakter. 2. Kirke-terrassen har derimod en ulige større betydning, idet en række fossilfund har bekræftet den tidligere paa grund af de topografiske forhold trukne sammenligning med de høiere oppe i dalen fundne portlandia-førende terrasser. Flaa kirke, der netop, er bygget paa den ydre del af denne svagt skraanende terrasse- fiade fandtes at have en høide af 445 m. o. h., eller med andre ord at hæve sig omkring tyve meter over den foranliggende lave dalbund. Dog findes der fremspringende terrasseformer, der nær- mest maa henføres til denne terrasse, i noget lavere niveau, Saa- ledes f. eks. ved Borten 35,3 m. o. h. Og som allerede ovenfor omtalt, viser denne terrasse ofte et temmelig uregelmæssigt præg. Fra kirken hæver denne terrasse Sig endnu 18,7 meter, saaledes at dens øverste, indre kant har en høide af 63,2 m. o. h. Denne indre kant udhæver sig ved en liden op- og fremspringende terrasse. 3. Baardshaug-terrassen danner meget fremtrædende terrassefremspring, saaledes ved Baardshaugen 98,4 m.o.h. Som et mellemstadium fra foregaaende terrasse, eller muligens kun som udgledne dele af denne høiere, har man de saakaldte ,Knullan”, Knollene, 81,0 m. o. h. Forresten finder man i denne trakt ogsaa fremspringende klippepartier, der paa sine steder kan virke noget forstyrrende i terrasselandskabet, saaledes f. eks. ved Borten sag- brug, hvor der i en høide af 70,9 m. o. h. i et saadant fremsprin- gende klippeparti fandtes smaa jettegryder, indtil 4 dm. dybe og med tversnit indtil 3 dm., med slidestene i bunden. Den samme terrasse gjenfinder man ogsaa inde i Kaldveldaa- 44 P. A. ØYEN. [1909 dalen, hvor man ved Hagabakken har et stort ras 1 den rigt fossilførende lerterrasse. Kaldveldaaen har her en høide af 59,0 m. 0. h. og fra denne hæver sig saa i raset ler den 38,5 meter høie terrassebrink til en høide af 97,5 m. o. h. Fra brinken stiger saa terrassen endnu 4,4 m., saaledes at terrassens høide her altsaa bliver 1019 m. o. h. 4. Kirkeflaa-terrassen hæver sig over det foranliggende terrasselandskab med en ydre brink i en høide af 131,6 m. o. h. og en terrasseflade, der saa stiger op til 157,1 m. o. h. og for en stor del bestaar af fin sand. Endnu høiere op har man imid- lertid en liden akkumulationsterrasse 163,8 m. o. h. Og endnu kan man spore havskvulpets virkning omtrent 7 m. høiere op paa dette sted, altsaa med et rundt tal vel 170 m. o. h. Tilsvarende terrasser kommer ogsaa igjen inde i Kaldveldaa- dalen. I det store ras ved Hagabakken saaes omtrent midt i raset en større glidefure med lavt, buet tversnit, hvad man i erosionshistorien finder betegnet som lavt U-formet; den havde en dybde af tre kvart meter og en bredde af halvanden meter, og ellers saaes flere mindre furer og striber i den store. Furen er udslidt i blaagraa ler. Denne blaagraa ler gaar næsten helt op til rasets top; kun l|—2 m. øverst oppe synes at bestaa af gulgraa, tildels forvitret ler. Og ikke mere end omtrent tre meter under rasets top fandtes i leret brudstykker og et helt eksemplar med sammenklappede skaller af Portlandia arctica Gray. Tussilago farfara L. vokser her i talrig mængde, og opnaar tildels en be- tydelig størrelse. Langs den slamgraa elv løber en bræm av elvegrus, og ud over dette finder man saa hyppig, at leret har lagt sig i ras. | omgivelserne ser man flere steder mere eller mindre godt vedligeholdte terrasserester, der i høide svarer omtrent til brinken af det store ras. Og i det høiere, kupperede lerterræn vokser gjennem hele Kaldveldaadalen Tussilago meget talrig og meget frodig. Det er den samme graa og graagule eller tildels noget graablaa ler, lidt sandblandet og forvitret, man nu følger videre op selv i de opragende kupper, hvoraf der er mange, saa man dels kan tænke sig en noget mere uregelmæssig afsætning, men vistnok ogsaa tildels, at senere evorsion og denudation har No. 4] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. 45 virket forstyrrende ligeoverfor en tidligere mere jevn og i overfladen mere plan udfyldning. Det undulerende terræn viser saaledes en temmelig kontinuerlig fortsættelse op til en terrasse, der i nærheden af Langeland danner en afslutning af det undulerende terrasse- landskab i en høide af 162,6 m. o. h. I den øverste del af denne terrasse Saaes et tre meter høit snit, der viste en fremtrædende veksling af grovere og finere maieriale. rullestensgrus med hoved-, eg- og nøddestort materiale, aldeles pakket uden finere mellem- masse; dertil kommer grovere sand i lag vekslende med lag af finere sand. Der saaes ogsaa et par lag af 3-5 cm. mægtighed bestaaende af ganske fin sand, meget lig den, hvori det ved Aar- vold (østre Aker) lykkedes mig at fremfinde fossiler i nærheden af den høieste havgrænse; men ved Langeland eftersøgtes fossiler forgjæves i disse sandlag. Der saaes ogsaa her udkilende lagning og deltaskiktning; det hele bærer præget af en egte stranddannelse, og i en høide af omkring tyve meter nedover har man her sandet, tildels noget brunagtigt materiale, men ellers møder man samme slags ler som i den øvre del af det store ras ved Hagabakken. Høiere op har man nok en terrasse, bestaaende af sand og grus i veksel og afsluttet ved en terrasseflade i høien 182,9 m. o. h. Denne høitliggende terrasse fremtræder altsaa egentlig som en dobbeltterrasse, der antyder en niveauoscillation. At oscillation i tilførsel ogsaa har fundet sted, viser de af forskjellige kornstør- relser i materialet sammensatte, vekslende og dels udkilende skikter. Dette er saaledes den samme terrasse, Langelandssletten, for hvil- ken Kjerulf angiver høiden 182,0—188,2 m. o. h.)) og Helland 182—188 m. o. h.*”. Helland og Steen meddeler?), at ,ler ligger under sanden i terrassen. Oppaa denne ligger et vand, Langevatn, i en høide af 174 meter, hvilket vand er mærkeligt derved, at det intet afløb har. Vandet er hele 0,4 kvadratkilometer stort og modtager derhos et afløb fra Moatjern, saa at dets hele nedslags- distrikt efter rektangelkartet maaske kan anslaaes til 5 km.?”. Med en aarlig regnhøide af 450 mm. skal her daglig fordunste og synke 1) Udsigt over det sydlige Norges geologi, pag. 21. ?) Arch. for Mathm. og Naturv. B. XVII nr. 6, pag. 18. 3) L.c. pag. 18—19. 46 P. A. ØYEN. [1909 ned i jorden noget over 6000 m.? vand. Selv om man kunde antage, at hele ?/3 af den faldne regnmængde fordunstede, skulde her i gjennemsnit daglig synke ned i jorden 2000 m.? vand, hvilket søger ned gjennem terrassens sand, men standser paa den ugjen- nemtrængelige ler. Kilder paa grændsen mellem sand og ler fore- kommer i denne egn, uden at det er givet, at disse kilder kommer fra Langevatn." Friis meddeler videre, at ,ved sin bredde og sin længde er den en af vort lands merkeligste terrasser. Den strækker sig helt hen til Langvandet, der efter aneroidbarometeret ligger 10 m. lavere, men helt omgivet af det samme terrassematerial. Først | km. mod nordost for Langvandet afløses terrassegruset af store myrstrækninger med store vandansamlinger, efter aneroidbarometeret i det samme niveau som Langvandet. Denne myr strækker sig helt hen til Rangaaen, forbi Maagaa tjern, som den omgiver og mod SO helt indtil det faste fjeld".!) Friis foretog for den geo- logiske undersøgelse en række boringer ved Bolland m. fl. st.*) Det almindelige profil var ovenfra nedad: grus, sand, ler, sand (grus); øverst kommer paa sine steder et par meter ler, og ved Hagaløkken mødte man i et dyb af 82,09 m. fast fjeld. Ved Hoven traf man i 24 m. dyb en sterk vandaare, der førte med sig fin sand med smaa brudstykker af skjæl, hvoriblandt Leda pernula Mill.3). Trondhjems museum. Paa en stenør i Kaldveldaaen blev efter, hvad Iver Ler har meddelt mig, i 1892 fundet en marlek, ,lerlek", med fiskeindeslut- ninger, som opbevaredes i Trondhjems museum; desuden skulde marleker findes i mængde i Svaia, ikke langt fra kirken. Det syntes derfor at være af interesse at undersøge, hvad det norske videnskabsselskabs museum kunde indeholde af kvar- tærgeologisk interesse, hvorfor jeg 26. juli 1900 under hr. kon- servator Foslies veiledning gjennemgik, hvad der i nævnte samling kunde være af betydning i her omhandlede tilfælde. Hvad der 1) Norges geol. undersøgelse, nr. 27, pag. 59. % L.c. pag. 57—67. 3) L.c. pag. 61—62. No. 4] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. 47 fandtes var ikke meget, og i geologisk henseende ikke af nogen særdeles stor betydning. Et stort, smukt eksemplar af sandflyndren, Hippoglossoides limandoides BI. fra Grong!) tiltrækker sig særlig opmærksomhed; begge halvdele er meget smukt opbevaret i en kløvet mergelbolle. Mallotus villosus Mill. er den uden sammenligning hyppigst opbevarede. Opbevaret i marleker og etiketteret ,Guldalen*, delvis med et tilføiet spørgsmaalstegn, findes den i6 nummereksemplarer. Paa samme maade opbevaret findes den fra Kaldvella nær Ler (Flaa), Melhus 50 f. o. h., Leinstranden, Beieren*), Bodø. Desuden et større, henimod 3 dm. langt, og et mindre stykke af graa, noget gulagtig, noget sandblandet skiveler, fundet i en høide af 150 f. o. h. ved Kvaal (Guldalen), og disse indehoider ogsaa rester af lodden (Mallotus villosus). Clupea harengus Lin. findes etiketteret Guldalen med *?%. Gadus morrhua Lin. findes etiketteret Storjord (Beieren). Desuden findes marleker med ubestemte fiskeindeslutninger fra Aaelven (Bindalen) og Beiern. Endvidere findes flere smaaben, incerti generis R. Collett det., af flere smaafiske, som er sammen- hobede og rullede i stranden og derpaa afleirede i lerslammet, fundne ved Kvaal (Guldalen)*). Høisæt. Som allerede i det foregaaende berørt lykkedes det i Flaa at fremfinde fossiler paa en række forskjellige steder, saa de for- skjellige hovedterrassers faunistiske karakter blev temmelig godt bestemt. Artfattigdom, men individrigdom var et faunistisk særpræg. I et ras, nær veien, ved bækken, straks nedenfor Høisæt kom graa ler tilsyne i et henimod 6 m. høit snit. I den snart noget gulgraa, snart noget mere blaaagtige ler, der var lidt blandet med ganske fin sand, fandtes: Portlandia arctica Gray i en liden form, ofte ganske oval, 1) Nyt Mag. for Naturvid. B. XXIII, (1877), pag. 24—28. 2) Tromsø Museums Aarsh. III. 1880, pag. 98. 103. 38) Nyt Mag. for Naturvid. B. XXIII, (1877), pag. 23, 26. A8 P. A. ØYEN. [1909 med den ved sin parallelstruktur karakteristiske epidermis. Denne art var ikke sjelden. Portlandia lenticula Møll. var heller ikke her sjelden, men forekom ogsaa i en liden form, af ellers normal type; ganske smaa eksemplarer var næsten ovale. Denne art karakteriseredes ved sin glatte, glinsende epidermis. Den lille bæk har her gravet sig et forholdsvis dybt, snittets høide, og henimod 2 m. bredt leie i samme graa, øverst forvitrede ler. Terrassens høide er vel paa dette sted vel saa stor som høiden af Ler jernbanestation, dog ikke meget, da den terrasse, hvorpaa landeveien gaar, holder sig flad og nogenlunde jevn over en længere strækning og støder med noget undulerende kant ind og op mod den næste, kirketerrassen. Efter terrassens høidefor- hold og efter, hvad der i det foregaaende er meddelt, er det ikke usandsynlig, at man her staar lige over for en sekundær forekomst, men det er dog ingenlunde derfor afgjort, at den i sin helhed er at betragte som saadan. Kaldveldaadalen har vistnok, ved siden af de høiere liggende terrasser i hoveddalen, leveret et ganske rigt materiale for disse sekundære afleiringer i Flaa. Det er nemlig paafaldende, hvor- ledes de lave, afrundede lerknauser i omegnen af Flaa kirke grupperer sig foran mundingen af Kaldveldaadalen, og ,;imidlertid siges dog det ved Ler station udbredte lag af ler at skyldes ud- glidninger af lerbakkerne paa søndre side af Kaldvælaa” '). Men i det høiere liggende terrasselandskab finder man, i ligeledes med sandsynlighed udgledet terræn, igjen udviklet en flerhed af terrasse- systemer, saa endel af udglidningerne maa vistnok være af større geologisk alder. Det er igrunden Kaldveldaadalens høitliggende og kupperede terræn, som sænker sig noget og støder ud mod dalen ved Flaa kirke og strækker sig derfra videre hen mod Var- eggen i et forholdsvis høitliggende og temmelig kupperet terrasse- landskab. 1) Norges geol. undersøgelse, nr. 27, pag. 58. No. 4] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. 49 Lersbakken. Ret vest for Lersbakken, omtrent ret nord for Flaa kirke fandtes et lerras i gulgraa, tildels noget blaaagtig ler, der var lidt opblandet med ganske fin sand. Dette ras begrænsedes opad af en terrasseflade i en høide af 33,3 m. o. h. og er overgroet af Tussilago. Terrassen selv er noget undulerende og evorderet i kanten; dens overflade er dels dyrket og dels bevokset med ore- krat. I leret fandtes endel smaa marleker af forskjellig form. Her fandtes desuden: Modiolaria sp. (2) et meget lidet og meget slidt brudstykke af et forresten vanskelig bestembart skal. Portlandia arctica Gray, en liden form, men dog med den for denne art karakteristiske skal- og epidermisstruktur. Ganske smaa eksemplarer har en nær oval form, med omtrent ligelig ud- viklet caudal- og frontalparti. Astarte sp. Der forekom et enkelt .brudstykke af en form, der synes at svare temmelig nøiagtig til en formtype, som universitetets glacial- geologiske samling besidder fra Brunswick (Maine), dog lidt større end denne. Formen fra Brunswick maaltes til en længde af 31 mm. og formen fra Lersbakken til en længde af omtrent 35 mm. Den nævnte form fra Brunswick er af M. Sars bestemt som Åstarte elliptica Brown), men den tilhører dog en temmelig divergerende type, hvortil det sommeren 1901 lykkedes mig at fremfinde analoge varieteter i en banke ved Gløsvaag (Kristianssund) og en endnu mere nærstaaende type i en banke ved Aure teglverk i Ørskog. Denne formtype udmærker sig derved, at den kun i-umbonal- regionen har den for Astarte compressa Lin. karakteristiske, kon- centrisk og dybt udviklede striering, medens den i ventralregionen og saavel frontalt som caudalt faar et tilsyneladende glat udseende, med en fint udformet koncentrisk stribestruktur; som regel bibe- holdes den tykke form for ventralkanten. Den faar saaledes et udseende, der i høi grad minder om Tridonta borealis Chemn., med hvilken art den ogsaa viser stor overenstemmelse i laasbyg- 1) Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1867, pag. 56. 50 P. A. ØYEN. | [1909 ningen, men ventralkantens forhold viser saaledes en betydelig uoverensstemmelse. Men der findes nok en anden varietet af Astarte compressa Lin., en formtype som jeg har behandlet mere indgaaende i mine ,Kvartær-studier i den sydøstlige del af vort land"*), og som vi ogsaa finder temmelig udbredt i vort land, saaledes ogsaa tildels sammen med foregaaende varietet. Til denne her nævnte varietet hører ogsaa den af M. Sars som Astarte ellipticea Brown bestemte i universitetets glacialgeologiske samling beroende type fra Hope- dal (Labrador)*). For at adskille disse to varieteter kunde man simpelt hen be- nævne den førstnævnte var. a og den sidstnævnte var. . Vi kjender nu her fra de arktiske egne en lang række veks- lende former, der forbinder saavel disse varieteter indbyrdes som ogsaa hver især med hovedformen, samt ogsaa former der synes at formidle formrækken fra Astarte compressa Lin. over mod Tri- donta borealis Chemn. Vi skal mærke nogle af hovedtyperne: Astarte compressa Lin. (= Å. elliptiea Brown*3).%. Å. compressa, var. erassa Leche?) — ,,om ock ifrågavarande ex. på grund af formens och skulpturens allmånna karakterer råttast böra betraktas som Ast. compressa-former, så kan dock ej misskånnas, att de bilda öfvergångsformer till Ast. semisulcata var. placenta".9). Å. corrugata Midd."). Å. semisulcata var. placenta Mørch*). Å. richardsomi Reeve”). 1) Christiania Vid.-Selsk. Skr. I. Mathm.-Naturv. kl. 1908, no. 2, p. 104—105. 2) Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1867, pag. 56. 3) G. O. Sars: Moll. Reg. Arct. Norvegiae, univ. prog. 1878, I, pag. 53. 1) Kobelt: Prod. Faun. Moll. Test. 1888, pag. 392. 5) Kongl. Svensk. Vet.-Akad. Handl. B. 16, no. 2, pag. 19 og Tab. I, fig. 3a. b. okse pas (19: 7) Middendorff: Beitråge zu einer Malacozool. Rossica 1847, II, pag. 46—48, T. XVII, fig. 8—10. 8) Kongl. Svensk. Vet.-Akad. Handl. B. 16, no. 2, pag. 19 og Tab.I, fig. 4 a—c. 9) Belcher: The Last of the Arctic Voyages, Vol. II (1855), pag. 397—398, og Pl. XXXIII, Fig. 7 a. b. No. 4] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. 51 Å. semisulcata Leach — ,,dessa öÖfverensståimma med Ast. arctica Gray från Tromsø og Island" (Leche))). Å. semisuleata (= corrugata) — Leche*): ,,regeln, att veck finnas, och det år endast undantagsvis, når de saknas*”. Å. semisuleata var. withamit Wood?) ( Å. borealis Wood*) — ,,sannolikt år denna var., af hvilken enstaka ex. såvål recenta som fossila åro hemförda från samma lokaler som var. placenta, blott en sårskild ras af var. placenta" (Leche)*). Crassina withami Smith). Tridonta”) Astarte8) borealis Chemn. De to ovennævnte varieteter, a og 8, hører i denne række hjemme som divergerende former mellem den normale type og Å. compressa, var. Crassa. Da vi nu har faat et, omend svagt indblik i disse formers slegtskabsforhold, kan det for sammenlignings skyld i denne —for- bindelse ogsaa have sin interesse at betragte lidt nøiere den geo- grafiske udbredelse af nogle hovedformer. Astarte compressa Lin. paa 5—70 fv. ler- og sandbund fra Matotschkin-, Kostin- og Yugor-Schar*). Å. compressa, var. crassa Leche paa 5—20 fv. sandet sten- bund fra Møller Bay (det murmanske hav)!9). Å. semisulcata, var. placenta Mørch paa 2—90 fv. ler- og sandbund fra det kariske hav!!). Og Leche tilføier: ,nu har jag funnit 20 mm. långa ex. — — — hvilkas skulptur visar synner- ligen stor likhet med Å. compressa Lin. (ellipttea Brown); genom 1) Kongl. Svensk. Vet.-Akad. Handl. B. 16, no. 2. pag. 19. 2 eecNpas 120: 3) L. c. pag. 20, og Tab. I, fig. 4 d. 4) Wood: Crag Moll., Vol. II, pag. 176 og T. XVI, fig. 3 c. d. 5) Kongl. Svensk. Vet.-Akad. Handl. B. 16, no. 2, pag. 20. 6) Mem. of the Wernerian Nat. Hist. Society, Vol. VII, Part I (1837—38), pag. OS, ÅL IL es PR 7) G. O. Sars: Bidrag til kundskaben om Norges arktiske fauna, I, univ. prog. 1878, I, pag. 50. ) Kobelt: Prod. Faun. Moll. Test. 1888, pag. 394—95. 9) Kongl. Svensk. Vet.-Akad. Handl. B. 16, no. 2, pag. 18. 10) Vega-Exp. Vet. Iakttagelser, B. V (1887), pag. 145. 11) Kongl. Svensk. Vet.-Akad, Handl. B. 16, no. 2, pag. 20. 52 P. A. ØYEN. [1909 talrika Öfvergångsstadier åro sådana dock förenade med den fullkomligt slåta formen"). Endvidere er den fundet, ligeledes paa ler- og sandbund, i det murmanske hav paa 3—60 fv. og i Matotschkin Schar paa 2—15 fv.?). Å. semisulcata var. withumi Smith er fundet paa 5—15 fv. lerbund i Matotschkin Schar*). Ler. Lige ved elven i nærheden af gaarden Ler fandtes paa elvens nordside en terrasse sammenhængende med den fossilførende ter- rasse ved Lersbakken. I et med Tussilago overgroet lerras stod her en blaagraa, tildels noget gulgraa, fin ler. Fra omkring midten af raset op til de øverste lag fandtes her Portlandia arctica Gray tilhørende den almindelige portlandica- type, saadan som denne ogsaa f. ex. er gjenfundet ved Hagabakken (Kaldveldaadalen). Den er dog ved Ler noget liden, omtrent som den ved Hagabakken almindeligst forekommende. Borten. Bakkeraset ned mod den lille vei vest for Borten begrænses opad af en terrasseflade i høiden 35,3 m. 0. h. I det af frodig voksende Tussilago overgroede lerras stod en gulgraa, noget blaaagtig ler. Omtrent fra den midtre del af raset og helt op til overfladen fandtes her Portlandia arcttea Gray i den samme form og størrelse, dog muligens som regel noget mindre, som ved Hagabakken (Kaldveld- aadalen). Den karakteristiske epidermisstruktur er som regel nogenlunde ligeløbende, men den er dog ogsaa noksaa almindelig tildels lidt anastomiserende. Ganske smaa eksemplarer har en oval form med omtrent ligelig udviklet frontal- og caudalparti. Tildels forekom hele eksemplarer med sammenklappede skaller. Et par ganske smaa eksemplarer havde en noget koncentrisk an- 1) Vega-Exp. Vet. Iakttagelser, B. III (1883), pag. 441. 2) L. c. B. V (1887), pag. 144. 3) L.ec. B. V (1887), pag. 144. No. 4] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. 53 ordnet zonarstruktur og samtidig noget glinsende skal, som tildels gav dem en vis skuffende lighed med Portlandia lenticula. I den nederste del, langs veien, var leret meget smuldrende, saa ingen fossiler fandtes. Gjennem det hele er forvitringen temme- lig langt fremskredet. I den øverste del er den tildels noksaa rig paa rullesten, men det sandblandede ler holder sig dog helt op til terrassens overflade. Paa sine steder findes her en virkelig rulle- stensbanke, som ved første øiekast kunde synes at danne en facies i lerformationen; men om dette virkelig var tilfældet, eller om det kun skyldes ras eller andre mere tilfældige aarsager, var det meget vanskelig at afgjøre. I den allerøverste del af terrassen viser det sig dog, at rulle- sten indtil 2—3 dm. størrelse med talrige mindre af næve- og eggestørrelse samt nøddestørrelse med grov sand som sammen- føiningsmiddel danner en afleiring i leret, med det samme €graa, forvitrede ler over i en halv til en meters mægtighed. Man faar det umiddelbare indtryk, at denne afsætning maa udgjøre et led i selve den portlandia-førende lerformation, og tanken henledes da i øieblikket paa en stranddannelse, en egte littoral afsætning med grundvandsdannelser under og over. Naar man saa kommer op paa terrassen er denne omtrent plan, horizontal i en temmelig bred flade, henimod et par hundrede meter, usædvanlig regelmæssig for den portlandia-førende terrasse at være, da denne i omgivel- serne her pleier at være temmelig undulerende, og den samme flade har en temmelig stor udstrækning, fra Ler forbi Borten, paa samme maade, saa der synes ikke at foreligge nogen rimelig grund til at antage udglidninger, Saa meget mere som den bagenfor lig- gende dalside intet spor viser i saa henseende, men tvertimod med en til begge sider skraanende, fremstikkende ryg, affaldende mod fladen. Uden her at indlade os paa en nærmere drøftelse af dette mærkelige fænomen, skal vi beholde det i erindringen, indtil vi længere nede i Guldalen støder paa analoge fænomener af for- skjellig art. FJ 54 P. A. ØYEN. [1909 Bortnabækken. Fra Bortnabækken nær Fogedgaarden i Flaa har Ole Borti- løkken, fra sandsynligvis omtrent samme høide som foregaaende, bragt mig en gulgraa, fint sandblandet ler, der foruten ganske smaa marleker af forskjellig form ogsaa førte endel fossiler: Portlandia aretieu Gray med sin karakteristiske epidermis, tildels i hele eksemplarer med sammenklappede skaller; længde 13 mm. Formen var gjennemgaaande den samme, som den ved Hagabakken (Kaldveldaadalen) gjenfundne. Portlandia lentieula Møll. forefandtes i et par eksemplarer af den normale form, dog noget liden og relativt kort; det ene eksem- plar maaltes til en længde af 4,5 mm. og det andet til en længde af 4 mm., og dette sidstnævnte eksemplar havde en noget oval form og noget zonart udseende, tilhørende den fasciate type. Sagbakken. Paa elvens nordside, lige ned for Sagbakken, stod lige mod elven en fin blaagraa, tildels noget gulgraa ler, og øverst oppe var den graa og gulgraa, forvitret. "Terrassen er her den samme som ved Ler. Fra midten af bakken opover fandtes Portlandia arctica Gray i fin, blaagraa, tildels lidt gulgraa, ler. Den var rigtignok mere sjelden, men forekom dog tildels i brudstykker, og der fandtes til og med et helt eksemplar af længde ll mm. Tildels var den karakteristiske epidermis smukt opbevaret; dennes struktur var som regel nogenlunde regelmæssig med pa- rallelfolder, men tildels ogsaa mere uregelmæssig og anastomise- rende. Formen synes saavel med hensyn til størrelse som med hensyn til type at tilhøre den limnoglaciale afdeling. Den forekom tildels i hele eksemplarer med sammenklappede skaller. Et stykke nedenfor midten af bakken fandtes der et mørk- farvet, blaagraat afskalningslag svarende ved sin farve og øvrige egenskaber fuldstændig til det i det foregaaende beskrevne afskal- ningslag ved Lundemo, men ingen fossiler var at finde. I det hele var leret her meget fattigt paa fossiler, saa udbyttet trods hele tre timers søgen var meget ringe. Dette havde vel ogsaa sin No. 4] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. 55 grund deri, at leret for en stor del ikke var rent, men mere en støvsandblandet ler, tydelig oplagt i skikter. Reitanveien. Ved veien fra Ler til Reitan, omtrent 100 m. fra broen ved Lers brug, gjennemskjæres det øverste af en terrasse, der synes at være den samme som ved Borten, men dog ifølge aneroidmaa- lingen skulde ligge lidt høiere, nemlig 38,8 m. o. h. Nævnte skjæring gaar omtrent 2 m. dybt, først gjennem fin, gul sand og derpaa gjennem graa eller noget gsulgraa og blaagraa ler, hvori fandtes Portlandia arctica Gray ikke sjelden i hele eksemplarer med sammenklappede skaller, dog mere almindelig i brudstykker. Til- dels forekom den med smukt opbevaret epidermis med den karak- teristiske struktur, omtrent parallelt forløb af epidermisfolderne, mere sjelden eller ialfald ikke saa almindelig anastomiserende. Formen var i det hele liden, men ikke saa slank som i den be- skrevne afskalningszone ved Lundemo. Den svarer nærmest til den første optræden af Portlandia i den limnoglaciale afdeling ved Lundemo. Paa sine steder fandtes smukke aftryk, som viser overfladestrukturen meget tydelig. Den optrædende form har som regel noget buet ventralrand. Veiskjæringens grøft og kanter er overgroet af frodig voksende Tusilago. Den fossilførende terrasse synes endnu at stige omkring fem meter. Ler kemiske fabrik. Lige ved elven, omtrent et hundrede meter nedenfor den saa- 'kaldte ,guanofabrik”*, var der et 7—8 mm. høit ras i ler, sandblandet og af blaagraa farve. Paa overfladen saaes smukke glidefurer. Lerskredet har sgaaet helt ud i elven, hvor det nu ender med en meget opsprukket væg af en halv til tre kvart meters høide. Til- dels fandtes en fin, noget gulgraa ler. I raset fandtes her i en høide af 46,5 m. o. h. følgende fossiler: Modiolaria lævigata Gray slet ikke sjelden i brudstykker af den normale formtype, men ikke synderlig stor. 56 P. A. ØYEN. [1909 Portlandia arctica Gray var temmelig almindelig i brudstykker, der antyder omtrent samme størrelse som i raset ved Hagabakken (Kaldveldaadalen), ligesom ogsaa strukturen hos den ofte smukt opbevarede epidermis var den samme. Den forekom tildels i hele eksemplarer med sammenklappede skaller, særlig de mindre. Sazxicava sp. Der fandtes temmelig almindelig brudstykker af en noget mindre form, der staar rugosa-typen noget nærmere end den form, som fandtes i raset ved Hagabakken (Kaldveldaadaien). Men det er særlig noget mindre eksemplarer, og disse har den almindelige, juvenile form med to caudalt divergerende knuderækker. Desuden forekommer temmelig almindelig Protula borealis Sars, eller muligens en denne arts hovedtype meget nærstaaende varietet, hvis ender lægger sig op i en spiral. Straks nedenfor ,,guanofabrikken", altsaa straks ovenfor fossil- findestedet, saaes isskuringen at danne en mindre vinkel med dalen, men dalen har jo ogsaa svinget; der sees her ligeledes devierede og krydsende striber. Langs hele nordsiden af Kaldveldaadalen, fra ovenfor ,,guanofabriken” et langt stykke ned til broen saaes paa mangfoldige steder en udmerket vel vedligeholdt isskuring med velformede striber. Ved selve ,,guanofabriken" saaes lige ved . Kaldveldaaen meget brede, indtil 2—3 meter, men grunde furer, kun 1—2 dm. dybe, og 1 disse var udviklet smukke striber; isskuringen gik her fra syd mod nord, opad bakke paa Kaldveld- aaens nordside og her i en meget nær ret vinkel med dalens ret- ning, eller med andre ord omtrent parallel hoveddalens, Guldalens, retning. Paa Kaldveldaaens sydlige side sees den portlandia- førende terrasse ganske uforstyrret, hvorfor denne nødvendigvis maa være yngre end bræskuringen i dalen. Hagabakken. Et stykke længere oppe i Kaldveldaadalen har man saa det store, tidligere beskrevne ras ved Hagabakken. I det blaagraa, tildels lidt gulgraa, meget fint udslammede ler, der paa sine steder er blandet med lidt støvsand, fandtes her foruden endel fossilfri No. 4] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. 57 marleker af forskjellig form en rigtignok artfattig, men til gjen- gjæld meget individrig fauna bestaaende af følgende arter: Portlandia arctica Gray forekom som regel i en nogenlunde velformet portlandicu-type, der svarer nogenlunde, ja hyppig temme- lig nøiagtig til den af Reeve beskrevne og afbildede form, Nucula (Lamarck) portlandiea Hitchcock"). Længden naar op til 16 mm. og høiden samtidig 9,5 mm. Men den almindeligst forekommende størrelse er en længde af omkring 7—8 mm. og mindre. I det hele er den her optrædende form forholdsvis tynd saavel med hensyn til krop som skal. Ganske smaa eksemplarer er af et ovalt udseende, med en temmelig nær lige udvikling af frontal- og cau- dalparti. Tændernes antal er meget variabelt. Epidermis er hyppig meget smukt opbevaret, som regel med nogenlunde lige og *pa- rallelt forløb, uden bifurkation i nogen høiere grad af struk- turfoldene, men dog tildels med disse noget anastomiserende, især hos større eksemplarer, ældre individer. Ventralkanten er ofte nogenlunde ret, men er som regel lidt bøiet, ja undertiden noget mere buet. Der forekommer enkelte eksemplarer, der har en ud- præget, concentrisk anordnet zZonarstruktur hos epidermis, med lysere og mørkere zoner; denne varietet svarer saavel i form som epidermisstruktur nogenlunde til Nucula (Lamarck) sulcifera Reeve*). Portlandia arctica forekom her meget talrig, for en stor del i brudstykker, men ogsaa talrig i hele skaller, ja endog meget hyppig i hele eksemplarer med sammenklappede skaller. Som eksempel paa hvilken individrigdom her var tilstede, kan anføres, at der her af denne art opplukkedes, udvaskedes og optaltes ikke mindre end 909 eksemplarer. Portlandia lentieula Møll. forekom i den normale type, ud- præget ved en glat, glinsende epidermis, men kun ito eksemplarer, nemlig et af længde 5 mm. og et af længde 4 mm. Sazxiecava sp., forma arctica Lin. forekom i et antal af 7 eksemplarer. Der forekom et enkelt skal af længde 32 mm. med 1) Belcher: The Last of the Arctic Voyages, Vol. II (1855), pag. 396 og PI. XXXIT, fig. 3 a. b. 2) Belcher: The Last of the Arctic Voyages, Vol. II (1855) pag. 396—397 og le ZOOM hes 1 en 9 & 58 P. A. ØYEN. [1909 ganske kort og spids front, skarpt fremtrædende sidekant og for- holdsvis bredt caudalparti, men ikke tykskallet. De øvrige eksem- plarer var betydelig mindre, ja tildels ganske smaa og tyndskallede, med but front og to caudalt divergerende knuderækker, altsaa i det hele med juvenile karakterer. Cyclostrema sp. Der forekom et noget defekt eksemplar, der i høi grad ligner millipunctatum Fr. Spiret er meget lavt og strukturen fin; formen staar meget nær den af Friele afbildede)). Fornæs. Paa sydsiden af Fornæsodden, altsaa elvens venstre side, stod en temmelig brat skrænt, tildels med ras. Ifølge opgave fra ka- nalkontoret har elven her en høide af 16,32 m.o. h. ved lavvand. Ved aneroidmaaling fandtes brinken at have en høide af 14,33 m. over elven, altsaa 30,6 m. o. h. Og i denne høide breder sig saa her en noksaa jevn, dog noget.undulerende flade. I denne skrænt havde man her ud mod elven følgende profil ovenfra nedad: 1. Øverst havde man det sædvanlige muldlag. 2. Graa, men temmelig fin, sandblandet ler, i en mægtighed af omkring 3 meter. 3. Graagul, fin sand af noget vekslende mægtighed, fra om- kring en halv og op til halvanden meter, som middel og muligens ogsaa som regel ca. 1] m. 4. Et rullestenslag af ca. I m. mægtighed, dog paa sine steder op til halvanden, med rullestene af indtil hovedstørrelse. 5. Blaagraa ler, af mægtighed omkring 8 m. Nede langs elvekanten var leret i en høide af et par og paa sine steder hen- imod fire meters høide dækket af nedraset rullestensgrus. Tussilago vokste meget frodig i lerskraaningen. I det blaagraa, tildels noget gulagtige ler fandtes: Portlandia arctica Gray med sin opbevarede, karakteristiske epidermis. Formen og størrelsen er omtrent den samme som ved Hagabakken (Kaldveldaadalen), dog muligens noget mindre. Ganske Mabel le! No. 4] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. 50 Henimod 30 m. vest for ovennævnte profil og under de fuld- stændig samme topografiske forhold viser lagrækken et noget andet udseende, der giver et indblik i formationernes geologiske betydning paa dette sted: Tre hovedled i formationsrækken udskilles som bestemmende, nemlig : 1. Øverst et led bestaaende af graa ler, tildels blaaagtig, men ellers gulbrun og forvitret, sandblandet. I dette formationsled finder man hyppig indleiret i horizontal stilling større og mindre sandlindser, dels i tilsyneladende mere regelløs fordeling, men ogsaa hyppig som mere karakteristiske for bestemte niveauer, og da som ufuldstændig afsatte og mere usammenhængende lag eller skikter. Bygningen er for saa vidt lovmæssig nok. 2. Den mellemste afdeling repræsenteres egentlig af to dele, en øvre del bestaaende af sand og en nedre del bestaaende af rullestensgrus. Rullestensiaget sees at udkile mod vest, men samtidig tiltager det overliggende sandlag i mægtighed, saaledes at den samlede mægtighed af disse to lag forbliver omtrent den samme og udgjøres saaledes mod vest alene af sandlaget, der saavel over som under derfor her støder direkte mod lerafsætninger. 3. Under sand- og rullestenslaget kommer saa blaagraa, fossilførende ler. Som man ser, er hovedleddene fuldstændig de samme i de to profiler, rækkefølgen den samme, og de enkelte leds mægtighed og forhold forøvrigt er ogsaa de samme. Sandlaget præger sig i det ydre ved de talrige svalereder. Sammenlignet med forholdene ved Borten afvindes det gjensidige forhold mellem disse to steder en noget større interesse. ; Fornæs-terrassen er meget jevn, men man ser længere ind paa dalens vestlige side et tildels forholdsvis høitliggende, unduleret terræn reise sig over det foranliggende terrasselandskab. Paa Fornæsoddens nordside støder den lavere terrasse meget pent ind til den fra før kjendte portlandia-førende terrasse, og jern- banelinjen stiger nu efterhaanden ogsaa op paa den portlandia- førende terrasse, som vid og forholdsvis jevn breder sig hen mod Kvaal station og tillige holder sig noksaa jevn ind mod den 60 P. A. ØYEN. [1909 indre kant, men herfra hæver sig saa et undulerende terræn, der synes at stige omtrent i høide med den i det foregaaende beskrevne terrasse ved Baardshaug, dog uden at den indre kant træder skarpt frem; overgangen fra den mere jevne terrasseflade foran til det undulerende terræn bag, ind mod dalsiden, er gradvis, men træder dog frem i evorsionsforholdene. Kvaal-broen. Ved broen over Gula, omtrent en halv kilometeter syd for Kvaal jernbanestation, 48.6 m. o. h., ligger ifølge opgave fra kanalkontoret Gulelvens niveau ved lavvand 14,33 m. o. h. Langs Gulas østre bred havde man her i en høide af 2—3 m. over elven et dække af nedraset rullestensgrus, der imidlertid laa ganske tyndt paa det underliggende ler, der ialfald synes at fort- sætte ned til elvens niveauflade. Høiere op kom saa en 6—7 m. høi, skraa og raset lervæg, som viste en blaagraa ler, hvori saaes talrige glidefurer. Langs selve strandkanten kom ogsaa leret til- syne paa enkelte steder, tildels med jettegrydeagtige udgravninger og en overflade, der minder om grovt, af vandskulpet udformet roche remiforme. Over leret kom saa først et lag rullesten, saa et lag sand, derpaa et lag bestaaende af en blanding af sand og rullestensgrus og saa derover igjen et lag sand. Denne lagrække havde en mægtighed af tilsammen omtrent 3 m. Over denne afdeling kom saa øverst en omtrent 3 m. mægtig afsætning af graa, lerblandet sand. Samtlige disse tre afdelingers mange forskjelligartede lag befandt sig i en regelret, og som det syntes ganske oprindelig, svævende, meget nær horizontal stilling. I det blaagraa, ganske fine ler, tildels lidt ganske fint sandet, nord for broen fandtes her: Pecten grønlandicus Sowb. ikke sjelden i brudstykker til- hørende den normale form og af almindelig størrelse. Portlandia arctica Gray meget talrig, tildels i hele eksem- plarer med sammenklappede skaller. Den ofte smukt opbevarede No. 4] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. 6l epidermis viste dels en mere retlinjet, mere ligeløbende struktur og dels en mere anastomiserende. Saavel formen, en mere eller mindre fremtrædende portlandica-type, som størrelsen svarede omtrent til den ved Hagabakken (Kaldvella) fundne. Ganske smaa eksemplarer havde en meget ovalt udseende form. Saxicava pholadis Lin. juv. i en ofte som var. aæretica be- tegnet type forekom i et enkelt brudstykke af et lidet eksemplar, svarende omtrent til den form, som blev fundet nedenfor ,guano- fabriken*" ved Kaldvella. Kvaal jernbanebro. Lige nedenfor jernbanebroen over den elv, der syd for Kvaal station falder i Gula lige ved Kvaal-broen, har man paa elvens høire, altsaa nordlige side et større ras, hvor omtrent midt oppe i skraaningen blaaler :m situ stikker frem med meget smuldrende eksemplarer af Portlandia lenticula Møll. Derover kom et blaaler, tildels i vekslende lag med mere sandblandet ler, og dette holder sig noksaa høit, men gaar opad, de sidste tre meter under over- fladen, over i en gulgraa ler med Portlandia arctica Gray; denne var tildels stolpeleragtig og øverst i omtrent en meters mægtighed sterkt smuldrende. Som ovenfor nævnt har her Gulelvens niveau en høide af 14,2 m. o. h. Midt paa Kvaals jernbanebro har jernbanelinjen en høide af 58,9 m. over Trondhjems havnevæsens nulpunkt. Ved at gaa ud fra disse høider og den ovenfor angivne for Kvaal sta- tion fandtes nævnte elvs høide, altsaa lerrasets fod, lige nedenfor jernbanebroen at være 33,5 m.o.h. I lerraset fandtes følgende arter: Pecten grønlandicus Sowb. forekom ikke sjelden i brudstykker af en noget liden og tyndskallet, men ellers normal form. Nucula tenuis Mont. var noksaa almindelig, tildels i hele eksemplarer med sammenklappede skaller; den var dog temmelig liden og havde en glat, glinsende epidermis, tildels skinnende i regnbuefarver. Portlandia arctica Gray var meget almindelig, med tildels smukt opbevaret epidermis med den karakteristiske struktur, dels 6 P. A. ØYEN. [1909 6] mere ligeløbende, dels mere anastomiserende. Ganske smaa eks- emplarer var næsten ovale. For det meste forekom den i en noksaa liden form, men naaede tildels en længde af 12,5 mm. Formen tilhørte portlandica-typen, som ved Hagabakken (Kaldvella). Portlandia lenticula Møll. var temmelig almindelig, med glat, glinsende epidermis, tildels i sterkt grønagtige og rødlige, skim- rende farver. Rent undtagelsesvis saaes en ganske fin stribning, saa dens ydre udseende da tildels er noget skuffende lig P. are- tica, juv. Længden gaar op til 5 mm., men er som regel noget mindre. Den her optrædende varietet svarer fuldstændig til den i det foregaaende beskrevne fra Lundemo. Tildels sees hos epidermis Skimrende regnbuefarver. Aximopsis orbiculata Sars forekom i et enkelt, noget defekt, men sikkert bestembart skal, ikke meget stort, men af den nor- male, typiske form. Saxicavw pholadis Lin. forekom i et enkelt, lidet brudstykke, tilhørende en forholdsvis liden form, men af samme type som den der fandtes nedenfor ,guanofabriken" ved Kaldvella. Overfladen af det rasede blaagraa og gulgraa ler var over- groet af frodig voksende Tussilago. | Kvaal-veien. Straks nord for Kvaalbækken gaar fra hovedveien en vei ned til Gula bro, og paa denne veis sydlige side fandtes et ras af 2—3 meters høide i en veiskjæring. Lerraset dækkes her for en stor del af Tussilago i store og frodige eksemplarer. Her kom rullesten med sand og ler over, men det kan jo være ras eller elveafsætning over leret. Paa Kvaalbækkens venstre, altsaa sydlige Side saaes nemlig ogsaa ler med overliggende rullestensgrus og sand, som imidlertid er at sidestille med forekomsten langs veien, som er en haugformet afsætning af en fire-fem meters høide. Ft til denne forklaring, om end paa en noget anden maade, analogt tilfælde kan iagttages i den før beskrevne, halvcirkelformede ler- grop med henimod otte meters høi væg straks nedenfor Kvaal jernbanebro, idet man her lige nede ved elven fandt elvegruset No. 4] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. 63 overdækket af det indtørkede og sprækkefyldte lerras, med en blandet fauna, og i sin rent dynamiske struktur viste megen lig- hed med en model en miniature af en almindelig isbræ. I det rasede ler, af graablaa farve og noget sandblandet, fandtes her ved Kvaal-veien: Portlandia arettea Gray noget liden og mere sjelden, tildels i oppressede eksemplarer, men ogsaa i hele med sammenklappede skaller. Fpidermis findes undertiden smukt opbevaret med sin karakteristiske struktur. Smaa eksemplarer har en nær oval form og kan derfor tilsyneladende let forveksles med P. lenttcula Møll., hvorfor jeg ogsaa i min dagbog har noteret forekomsten af begge disse arter paa stedet, endskjønt den sidstnævnte ikke kunde gjen- findes i det medbragte materiale (at den forekommer paa denne lokalitet er dog vistnok meget sandsynlig), men selv hos disse smaa eksemplarer har man dog den karakteristiske epidermis. Abra lomgicallis Sc. noksaa almindelig, i en form af normal type, men noget liden. Abra mitida Möll. forekom i et par smaa, defekte eksemplarer, men ellers af normal type. Azxinus flexuosus Mont. var ikke sjelden i brudstykker, til- hørende en normal, men forholdsvis liden form. Macoma calecaria Chemn. fandtes i et par brudstykker af en liden, men ellers normal form. Cylichna propingua M. Sars fandtes i et enkelt, noget defekt eksemplar, svarende som den i form og størrelse nogenlunde nor- male, omtrent til et eksemplar, jeg har fundet i Tuggerudskoven, vestre Aker. Endvidere har Iver Ler meddelt mig, at man ved gravningen for bropillarerne paa sydlige side af Kvaalsbækken, da jern- banebroen blev anlagt, ganske spredt saa rester af sterkt smul- drende skjæl. Og allerede i det foregaaende er omtalt de i ler-- bakkerne ved Kvaal fundne rester af lodden. Melhus. Allerede Kjerulf angav fra Guldalen som de høiestliggende terrasser de dengang maalte ved Støren 171,00—178,2 m. o. h,, 64 BAAMGOVEN. [1909 Nordtømme 179,8 m. o. h., Votta 181,6 m. o. h., Bunes 161,6— 145,09 m. o. h., Kirkvold 188,2 m. o. h., Langeland 182,0—188,2 m. o. h.)) Det er de samme trin, der ogsaa angives af Helland fra forskjellige steder”), og ,som de høistliggende sandterrasser kan mærkes de ved gaardene Hermanstad, Kregnes og Skjetne — — — 172 meter* 3) Helland meddeler endvidere: ,under sanden ligger efter karterne ler, og kartet angiver fra Hermanstad nedover mod elven og over til Kvaal mergeller. Paa Gravrokmoen er sand og ligesaa paa et stykke nedenfor broen ved Gjemse og endvidere omkring elvens udløb paa Øisanden. Men ellers indtager ler en bred strækning paa begge sider af elven i Melhus herred. Der er elvebrud paa mange steder i Melhus herred — — -—. Ved Fornæs gjør elven en stor bøining og danner derved en halvø, Fornæs- tangen, der har en bredde af 235 meter, hvoraf ikke engang den halve del ligger over høieste flom, medens elven rundt tangen har en længde af 1632 meter. Forskjellen i vandstand paa begge sider af tangen er omtrent 1,6 meter, ved flom 2,2 meter, og der er frygt for, at den skal gjennembryde tangen. —— — Ved Gravrok, som ligger paa en halvø, har elven siden forrige aarhundrede havt flere langt fra hinanden liggende løb, og der er flere brud langs elven. Fra Gravrok forbi Hofstad, Søberg og Melhus præstegaard og ned til Gjemse gaar elven i en stor bue ind paa østre bred. Buen er regelmæssig med flere slyngninger og har gjennem tiderne været underkastet store forandringer. Kanalvæsenet har et kart optaget af major Smith i 1812, hvor elvens løb er indtegnet som det var i 1730, 1770 og 1812, og det sees, at den efterhaanden alene i den periode har kastet sig indtil halvandet tusen alen ind i den høire bred med de høie bakker. Med disse forandringer fulgte der voldsomme brud og fare for, at ødelæggelserne skulde vokse i foruroligende grad. Ved Melhus præstegaard havde elven 1845 i den tid, folk da kunde huske, bortrevet en lige bredde fra vest til øst paa ca. 300 alen i en længde fra syd til nord paa 1085 alen. I bøiningen nedenfor Søberg havde elven i 1848 paa 1) Kjerulf: Udsigt over det sydlige Norges geologi, pag. 21. ?) Arch. for Mathm. og Naturv. B. XVII, nr. 6, pag. 15, 16, 18. 3 L,.c. pag. 19—20. No. 4] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. 65 en længde af 800 alen udbrudt en bredde af henimod 20 alen, i middeltal 7 alen hvert aar*.l) Paa grund af frygt for udglidning lod den geologiske under- søgelse anstille nogle boringer i nærheden af Kvaal sorenskri- vergaard.*) | [ gaardsrummet paa sorenskrivergaarden boredes ovenfra nedad gjennem: 5,66 m. fast, graat, sandholdigt ler 8,88 m. grovt elvegrus med store rullestene 20,80 m. fast, sandholdigt ler 16,61 m. haardt, sterkt sandholdigt ler 16,11 m. haard, lerholdig sand, altsaa til et dyb af 68 m. fuldstændig fast grund. Ved en liden bæk syd for sorenskrivergaarden, hvor udglidninger havde fundet sted, boredes paa begge sider af bæk- ken ned igjennem: paa sydsiden paa nordsiden 4,00m. graa ler med rullestene, 3,95 m. graa ler med rullestene 4,60 , grovt grus med rullestene | 4,62 ,, grovt grus med rullestene 6,21 ,, sandholdig ler 13,90 ,, blødt, sandholdig ler 13,65 , blødt, sandholdig ler 14,84 ,, fast, sandholdig ler 17,10 ,, fast, sandholdig ler 13,00 ,, fast, sterkt sandholdig ler | 15,63 ,, haardt, meget sandh. ler 25,33 ,, fast, lerholdig, fin sand |17,29 ,, haard, lerholdig, fin sand 8,06 ,, løs, næsten ren, fin sand Paa bækkens sydside maatte boringen indstilles i en dybde af 89,85 m. paa grund af den løse sand. Paa bækkens nordside standsedes i en dybde af 72,24 m. Fra disse lerlag i Melhus angav M. Sars foruden fundet af annelider kun Ophura Sarsii, Yoldia pygmæa var. gibbosa, Bucci- num grønlandicum?, Balanus crenatus, Osmerus arcticus.3) Nedenfor Kvaal station har man selv fra jernbanen en smuk udsigt over den vide dalbund, der breder sig forholdsvis jevn, 1) Arch. for Mathm. og Naturv. B. XVII, nr. 6, pag. 20—21. ?) Norges geol. undersøgelse, no. 27 (1898), pag. 55—37. 3) Sars: Foss. Dyrelevn. fra Qvartærperioden, pag. 25. 66 P. A. ØYEN. [1909 medens i omgivelserne de høiere terrasser hæver sig meget pent. Jernbanen følger her den undulerende, portlandia-førende terrasse, hvis særpræg her vistnok skyldes evorsionens arbeide. Paa vest- siden af dalen udhæver sig især et par høiere trin, der vistnok her er ækvivalenter for de høiere trin i omegnen af Ler station. Og ligesom vi i det foregaaende har hørt, at et udglidningsomraade spores omkring Kaldveldaadalens munding, fra Vareggen 1 Syd til Kirkeflaa i nord, med udgledne lermasser foran, saaledes giver ogsaa de rent topografiske forhold paa dalens vestside, lige over for Kvaal station, det umiddelbare indtryk af et landskab, hvori udglidninger tildels har spillet en rolle, men da der her igjen findes udformet terrasser temmelig høit op, maa udglidningerne være af forholdsvis høi alder. Straks syd for Søberg station, 31,3 m. o. h., har man paa dalens østside terrasser, der tildels bastionagtig, med prægtige snit gjennem udprægede, ganske svagt nedad dalen heldende lag af sand og rullet grus, hæver sig steilt, sammenhængende mindst en femti, seksti meter over jernbanelinjen. Rasene paa østsiden modsvares af lignende paa vestsiden, som i topografisk og geologisk hen- seende synes fuldstændig tilsvarende og tilhørende en terrasseryg, hvis bredde 1 nord-sydlig retning synes forholdsvis liden, hvorved den faar en skuffende lighed med en randdannelse. Den falder imidlertid i høide omtrent sammen med det høieste, store og skarpt fremtrædende terrasseniveau, og terrasselandskabet fra syd fortsætter uforandret videre mod nord til Melhus station, 22,7 m. o. h. Her har man igjen i Høieggen nok en pseudoranddannelse, der tilsyneladende har stor lighed med en mud moraime!), men gaar ligeledes næsten op til det store, høitliggende terrassesystems høide, og den udhæver sig skarpt i landskabet i modsætning til det flade og lavtliggende udfyldningsterræn omkring Melhus Kirke. Over paa dalens vestside hæver sig her den fremspringende og meget dominerende Hollum-terrasse. Og i omegnen følger nu her en række forskjellige fossilfindesteder og terrasseforekomster, som bedst beskrives i særegne afsnit. 1) The Glacialists' Magazine, Vol. II, no. 1, pp. 3. 4. No. 4] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. 67 Melhus bro. Langs høire, østlige side af Gula havde man nedentor jern- banestationen en mæl, der strakte sig med flere ras sydover mod Melhus bro. Nedenfor jernbanestationen saaes her i et ras mod elven først en af sand og grus bestaaende talusdannelse, hvorover kom tilsyne i mere oprindelig stilling: først 2—3 m. rullestensgrus, derpaa 1—2 m. sand, øverst 1—2 m. graa ler, der fortsætter op under muld- dækket. Der saaes imidlertid ogsaa flere ras, hvor den øvre, graa ler vistnok indtog omtrent halvparten af den hele mæls høide, altsaa en betydelig større mægtighed end den som f. ex. fandtes ved Jagtøien noget længere nord. Som ovenfor omtalt ligger Melhus station 22,7 m. o. h., og ifølge opgave fra Kanalkontoret har Gulelvens niveau ved lavvand nær Melhus bro en høide af 1.88 m. o. h. Terrassebrin- kens høide skulde saaledes her blive omtrent 20 meter. Det er saaledes en temmelig mægtig, mindst 7—8 meter, graa ler, som her overdækker rullestensgruset og sandafleiringen. Høit oppe i raset, og saaledes med sikkerhed tilhørende det overliggende ler fandtes: Portlandia arctica Gray i endel brudstykker, der mindede om den ved Hagabakken (Kaldvella) forekommende, saaveli form som størrelse. Skaloverfladen havde den karakteristiske, snart mere ligeløbende, snart mere eller mindre uregelmæssige og snart ana- stomiserende struktur. Ganske smaa eksemplarer havde en nær oval form, men selv hos disse med den karakteristiske struktur, ja der fandtes endog delvis opbevaret epidermis. Saxicava pholadis Lin. juv. fandtes i et enkelt, lidet brud- stykke tilhørende den normale type. Det her fossilførende ler var som regel gulgraat, tildels iblandet lidt ganske fin sand. | I det ovennævnte profil ved Jagtøien fandtes under rullestens- 68 P. A. ØYEN. [1909 gruset igjen ler, men i mælen ved Melhus jernbanestation og bro kom intet ler tilsyne under rullestensgruset, da her alting dækkedes af den nedrasede, som en talus liggende sand- og grusmasse. Men der kan dog ingen rimelig tvil være om, at lagfølgen er fuldstændig den samme, da mægtigheden er saavidt stor, skiktbygningen saa- vidt regelmæssig og de stratigrafiske forhold saa lovmæssige. Og denne rækkefølge er her fulgt op til broen. Man vil saaledes og- saa her uden tvil gjenfinde det under rullestensgruset liggende ler. Paa venstre, vestre side af Gula saaes nær Melhus bro et snit af vel 8 m. høide, som ovenfra nedad viste følgende lagrække: | m. fin sand, hvori mange svalereder. 15m grovt, rullet grus. 1l5m. fint, rullet grus. l m. som maximum af et mod syd udkilende lag fin sand. 3 m. fint, rullet grus, der sammen med det foregaaende, udkilende lag synes at danne et mægtighedskomplex 9: saa de tilsammen har en nogenlunde konstant mægtig- hed, medens det enkelte lag kan variere. 3 m. forskjellige, vexlende lag af fint rullet grus og sand. Men dermed er ikke lagrækken udtømt. Oreskogen synes at trives udmærket paa de af sand og grus bestaaende elvesletter langs Gula. Meeggen. Lige ovenfor, øst for husene paa Eggen eller Meeggen fandtes et ni, ti meter høit ras i fin, blaagraa, lidt sandet ler. Foden af raset laa ca. 2—3m. høiere end jernbanelinjen, altsaa 24 m. o. h. Fra bunden havde man op til en høide af omkring 4 m. over denne et blaat, seigt ler. Heri fandtes følgende fossiler: Nucula tenuis Mont. noksaa almindelig og af normal form, men ikke stor; længde indtil 8 mm. Tildels forekom den i en varietet med koncentrisk zonarstruktur. Leda pernula Möll. var sjelden, men af normal type og længde indtil 20 mm. Portlandia lenticula Møll. var meget talrig i en normal type, staaende meget nær den ved Lundemo fundne. Ofte forekommer No. 4] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. 69 den i hele eksemplarer med sammenklappede skaller. Epidermis er ofte smukt opbevaret, glat, glinsende, tildels med skimrende regn- buefarver, blaaliggrønne og rødliggule nuancer. Tildels i noget fasciat udvikling. Længden gaar op til 6 mm., men er som regel noget mindre. Abra mitida Mull. (2) rigtignok noget tvilsom, men der fore- kom ikke sjelden i brudstykker hvide, tynde skalrester med noget perlemorglinsende til regnbueskimrende farvenuancer i paafaldende, skraat lys, og saavel i form som størrelse trækkes analogien ganske nær den ved Kvaalveien fundne varietet; men laaspartiet mangler. Siphonodentalium vitreum M. Sars forekom i den normale type, men mere sjelden og noget liden. Den blaa ler gik efterhaanden over i en mere blaagraa. Og over fire meters høiden gik denne igjen over I en mere graa, der traadte tydelig frem i raset. Noget høiere op kom en afdeling med grusblandet, graa ler, og endnu høiere igjen en mere normal, graa ler. Disse to sidste zoner eller afdelinger kom især frem oppe ved Høieggen. Høieggen. Ved Høieggen gaard, 25,7 m. o. h, groves for flere aar til- bage en brønd, hvorved i en dybde af en syv, otte alen fandtes et henimod et par tommer tykt lag med fjæregrus, hvori kraakeskjæl. Straks ovenfor Høieggen fandtes et ras, hvor det imidlertid var umuligt med fuld sikkerhed at orientere rækkefølgen af lagene, dog synes det, at lerbiandet grus danner hovedmassen op til om- kring en to, tre meter under brinken, 54,2 m. o. h, hvor man har et forvitret, sulgraat, sandet ler. Paa andre steder igjen synes rækkefølgen mere sikker, og det øvre ler fandtes ikke fossilførende. Medens Tussilago var mere sparsom ved Meeggen, vokste den ved Høieggen meget frodig. Ved Høieggen fandtes temmelig høit i raset, saa den udentvil gaar meget høit op, men ligeledes uden tvil tilhører det lerblandede grus Portlandia aretiem Gray rigtignok mere sjelden, men i den fra Hagabakken (Kaldvella) kjendte type, af længde indtil 14 mm. og Fan) 70 P. A. ØYEN. [1909 med dels mere ligeløbende og dels mere anastomiserende skalover- fladestruktur. Macoma calearia Chemn. forekom i et enkelt, defekt exem- plar af en liden, tyndskallet form, som det synes, noget sabulosa- lignende varietet. Brubakke. Straks syd for Brubakke skydsstation, 11 m. o. h., fandtes straks nedenfor broen, paa bækkens høire, nordlige side et lergrop i graa og graagul, fint slammet ler, tildels iblandet lidt ganske fin sand. Her fandtes spor af fossiler, nemlig Abra mitida Mill. i normal form, men noget liden og sjelden, derimod i skarpe aftryk. Undertiden viser skalresterne i skraat paafaldende lys de karakteristiske, grønlige regnbuefarver. Jagtøibækken. Ved bækken syd for søndre Jagtøien fandtes i gulgraa, fint slammet ler, der tildels om kanske blot paa sekundær maade var iblandet lidt ganske fin sand, omtrent 100 m. nedenfor broen paa bækkens venstre side Portlandia lenticula Møll. rigtignok mere sjelden, men i den normale type, af længde indtil 5,5 mm. og med glat, glinsende epidermis. Ikerli Lige ovenfor, øst for nedre Lerli-gaard har man et udmerket eksempel paa en evorsionscirkus med sine rundt om konvergerende evorsionssmaadale, medens der kun findes et forholdsvis meget trangt udløb af vel ti meters tversnit;.men den cirkusformede for- dybning selv har en gjennemsnitsdiameter af omkring 150 meter, dog muligens noget større i retning lodret paa dalsiden. Den ud- løbende evorsionskanal gaar kun ned i høide med den foranlig- gende, lavere og flade, portlandia-førende terrasse, der her danner den vide, flade dalbund; evorsionskanalen gjennemskjærer ikke denne portlandia-førende terrasse, og derved faar man altsaa et meget bestemt, relativt maal for dens alder. Høiere op minder flere saadanne evorsionsdale om det samme tidsafmærkende fænomen. No. 4] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. 7 Ved Lerli stod en blaagraa til mere graa ler, tildels med et noget grønliggult skjær i farvenuancen. Den var meget fin, altsaa sterkt udslammet, med undtagelsesvis iblandet lidt ganske fin sand, eller kanske rettere lidt fin støvsand. Overfladen dækkedes 1 ras for en stor del af en mere gulgraa ler, aldeles oversaaet af frodig voksende Tussilago. Paa grund af udrasningen er den gulgraa ler tildels oppresset, dertil forvitret og gjennemsat af tørkesprækker. Der foretoges en særskilt udplukning og bestemmelse af fossilerne i det fast anstaaende og det nedrasede ler, men det viste sig at være de samme fire arter, i samme varieteter, som forekom i begge tilfælde, hvorfor udrasningen vistnok ikke har havt noget større omfang, men væsentlig været af rent lokal art. Fossilerne fandtes ogsaa indtil en to, tre meter under toppen, 86,7 m. o. h., af den ryg, som her gaar ind mod dalsiden, hvorfor de rimeligvis er at betragte som gaaende helt op. De fundne fire arter var: Portlandia aretiea Gray forekom meget almindelig, tildels i hele eksemplarer med sammenklappede skaller. Formen er den fra Hagabakken (Kaldvella) kjendte, dog som regel noget liden. Ganske smaa exsemplarer er næsten ovalt formede. Og selv hos disse har man den dog særlig hos noget større eksemplarer karakteristiske epidermisstruktur, og skalstruktur, snart mere ligeløbende, snart mere anastomiserende. Portlandia lenticula Møll. var ogsaa meget almindelig, med glat, glinsende, tildels regnbueskimrende epidermis. Ikke sjelden forekom den i hele eksemplarer med sammenklappede skaller. Formen er den normale, men som regel noget but. Undertiden er den dog ogsaa mere blank og naar en længde af 6,0 mm. Til sine tider har den en tilsyneladende noget fasciat udvikling med fire Zoner. Ganske smaa eksemplarer er nær ovale. Macoma calcaria Chemn. forekom i endel smaa brudstykker af samme form og størrelse som ved Høieggen. Siphonodentalium vitreum M. Sars var ikke sjelden, dog ikke stor, mest noget liden. Skallet var glat, glinsende og med den karakteristiske, fine bøining; undtagelsesvis findes en svagt udviklet, fin longitudinalstribning. I det paa overfladen udplukkede materiale fandtes blandt de, 72 P. A. ØYEN. [1909 meget talrige eksemplarer af Portlandia arctica og Portlandia lenticula tre ganske smaa eksemplarer, der maa henføres til Port- landia frigida Torell, endskjønt de rigtignok er noget defekte og bestemmelsen derfor vanskelig at udføre med absolut sikkerhed. Jagtøien. Gulelvens niveau ved lavvand nær Jagtøien i Melhus falder sammen med ebbe, saa tidvandet her under. saadanne forhold gjør sig mærkbart gjældende. I slutningen at juli og begyndelsen af august havde jeg her sommeren 1900 anledning til langs Gulas høire, østre, bred i detail at studere et meget interessant profil, idet der blottedes ved gravning et snit i elvemælen. Den omtrent fire (=2X2) kvadratmeter store, blottede flade var omtrent horizontal, ganske svagt bulet paa overfladen, vel tildels netop paa grund af de større og mindre stene, som her tæt og pakket dækkede fladen. Disse stene og blokke havde en størrelse af indtil to, tre decimeters tversnit og var Snart mere kantede og snart noget mere afrundede; tydelig isskuring blev ikke paavist hos disse, men det eiendommelige udseende, ofte med skarpe kanter stødende lige mod blankt polerede flader, mindede i høi grad om isslidte stene, som ikke kan have været transporteret særdeles langt af rindende vand. Denne flade danner den øverste afslutning af det dybeste, undersøgte skikt, A, der tildels maatte undersøges under Gulas niveauflade, hvorved vand tildels besværliggjorde den nøi- agtige og detaljerede adskillelse. Den nedre afdelimg, Å, har en mægtighed af ca. 6 dm. Dette vil dog kun sige, at 1 denne dybde maatte undersøgelsen paa grund af indtrængende vand standse. Idet nu undersøgelsen og detailind- delingen begynder nedenfra, faar vi i kontinuerlig rækkefølge opover: Å åa udgjør et skikt af 3 dm. mægtighed bestaaende af blød, sandblandet ler, et slags mudder. Dette skikt falder igjen i to dele: Å oa I graablaa, ganske fin sand eller sterkt sandblandet og noget grusblandet ler, som regel en støvsand; afsætningen er ganske jevn og synes at være en mudderafsætning, hvori det vrimler af - Abra lomgicallis Sc. af dels noget alba- og dels noget mnitida- lignende form, dels i brudstykker, dog ogsaa 1 hele skaller, ja No. 4] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. 713 endog i hele eksemplarer med sammenklappede skaller, af længde op til 8 mm., af samme formtype som den i det foregaaende fra Kvaal beskrevne. Hver af de to afdelinger har en mægtighed af mellem en og to decimeter. Å a IT fin, graablaa, sandblandet ler, planskiktet med centi- metertykke lag og antydning til vekslende zoner, tildels med rust- brune partier, en slags begyndende konkretionsdannelser. Å = kunde i det store og hele betegnes som en Åbra-afdeling, støvsand underst og ler øverst. Ellers er denne afdeling at be- tragte som stenfri. Abra longicallis fortsætter fra I videre op gjennem ål. Foruden Abra longicallis Sc. findes ogsaa Cardiuum mmimum Phil. i et lidet, enkelt eksemplar af den normale type med opslaaede, sammenhængede skaller. Aximus flexuosus Mont. var ogsaa mere sjelden, men ellers af den almindelige form, dog noget liden. Thracuu truneata Brown var ligeledes mere sjelden, fornem- melig i brudstykker, men ellers af den normale type, dog noget liden. At man i den øverste del af Å = IT finder dels sten og dels brudstykker og skaller saavel af Portlandia arctica Gray som af Portlandia lenticula Møll., ja af den sidstnævnte endog hele eksem- plarer med 'sammmenhængende skaller, er et fænomen som vi i næste afdeling Å Å skal nærmere komme tilbage til. Å Å udgjør en zone af I dm. mægtighed, bestaaende af ler, graablaa i farven, skiktet, men ikke i synlige lag, fin, men noget sandblandet, i konsistens noget stolpelerlignende, men ikke i farve. Der findes ogsaa talrige konkretioner og marleker af samme art som i følgende afdeling, y. 4 Å og Å kunde vistnok slaaes sam- men, ja det bliver i sin almindelighed praktisk talt umulig at skille dem skarpt fra hinanden. Saavel i 3 som y finder man afrundede, eggestore og nævestore stene af kvartsiter og forskjellige krystal- linske skifere. Og y er ligeledes rig paa konkretioner og konkre- tioner af marleklignende art samt marleker. Det er ogsaa sand- synligvis især fra disse to lag hovedmassen af de marleker er ud- vasket, som man finder langs Gulas strand. i mere eller mindre 74 P. A. ØYEN. [1909 uregelmæssige former, snart mere pladeformede, snart mere stav- formede. Der fandtes ogsaa fiskeformede uden indhold ligesom ved Næsholmen (Gudaa). | Å y har en mægtighed af 2 dm., og endskjønt det som alle- rede nævnt vil være umulig praktisk seet i sin almindelighed at skille den ud fra foregaaende zone, 2, Saa viser dog disse to af- delinger saapas stor forskjel, at man delvis bør førsøge at holde dem ud fra hinanden. Ay er ogsaa en graablaa lerafdeling, men med grønliggult skjær i farvenuancen. Det er rigt paa fossiler og fører enkelte gulbrune konkretioner. Det er fint sandblandet, med enkelte stene iblandt. I dette lag findes paa en noget uregelmæs- sig maade indleiret et gruslag paa lignende maade, som jeg ogsaa har fundet, for eksempel, et gruslag indleiret i ler i Etterstadskjæ- ringen (østre Aker), idet foruden grus ogsaa stene af indtil en to, tre decimeters størrelse, eller endog undertiden noget større, ligger noget uregelmæssig indleiret. Tildels danner denne indleirede masse ligesom et lag for sig selv i den øverste del, medens dybere leret vistnok kun udgjør udfyldningsmateriale mellem stenene. Især der, hvor laget 7 er sterkt grusblandet, er det ogsaa forholdsvis rigt paa fossiler, men disse er meget smuldrende. Hyppigst er Portlandia lenticula Møll., ofte med sammenklappede, hele eksem- plarer; dertil Nucula tenuis Mont. og Portlandia arctica Gray i en liden form. Laget y har tildels et forvitret udseende, idet erte- store, nøddestore og eggestore stene, grus, sand og leragtige par- tier er sammenkittet til en konglomeratlignende masse, der ofte foruden den mere oprindelige, graa farve ogsaa har de karakte* ristiske, rødbrune oxydationsfarver. Som allerede ovenfor nævnt bliver man ofte nødt til at slaa de to afdelinger Å, Å og 7, sammen, og er det end saa, at den indleirede sten- og grusmasse fortrinsvis tilhører afdelingen 7, saa er heller ikke Å uberørt deraf. Og faunistisk er ogsaa disse to afdelinger nøie sammenknyttet; saaledes fandtes f. eks. omtrent i midten af gruppen Å (27) Yoldia hpperborea Lov. Paa et sted, omtrent et hundrede meter syd for det ovenfor omtalte profil, saaes gruppen Å (/77) helt at forsvinde; leret var da fuldstændig stenfrit, og den eiendommelige, sandede, mudderlignende afsætning No. 4] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. 75 Aal med den lille Abra longicallis Sc. gik da helt op til den gulgraa ler, der karakteriserer den næste gruppe Å 0, der beholdt sin mægtighed, '/y—1 dm., uforandret. Sammenfattes den i 4 (37) fundne fauna, faar man følgende: Modiolaria migra Gray var meget almindelig i brudstykker dels af skallet og dels af aftryk og kalkrester; tildels findes ogsaa dele af epidermis godt opbevaret. Formen var den typiske, og længden naaede 35—40 mm. og svarede saaledes til, hvad man nu finder f. eks. hos den ved Tromsø levende form. Nucula tenuis Mont. Portlandia uretiea Gray var temmelig almindelig i varieteten portlandiea, tildels ogsaa en noget kortere og relativt tykkere form; den forekommer dels i brudstykker og kalkrester, men ogsaa i hele skaller. Den karakteristiske skal- og epidermisstruktur er smukt opbevaret. Ganske smaa eksemplarer er nær ovale. Længden naar 12 mm. Portlandia lenticula Møll. var meget almindelig i den normale type, undertiden en kortere, noget tykkere form. Især hos større eksemplarer har man tildels en fremtrædende, uregelmæssig facet- tering. Den glatte, glinsende epidermis er ofte smukt opbevaret. Længden naar 5,5 mm., men er som regel mindre. Den fore- kommer hyppig i hele eksemplarer med sammenklappede skaller. Yoldia hyperborea Lov. forekom i brudstykker og hele skaller af længde indtil 30 mm. Formen er nogenlunde den normale, dog lidt limatula-lignende, temmelig lig den ogsaa ved Hommelvik fundne type. Abra longicallis Sc. forekom i den ovenfor beskrevne type i endel smaa brudstykker. Forekomsten af denne art som sjelden i laget Å (2 7) kan vistnok sammenstilles med forekomsten af Portlandia arctica og lenticula i laget Å a II, nemlig som se- kundærforekomster. Lunatia grønlandica Beck forekom i et enkelt, defekt og noget lidet eksemplar, ellers af den normale type. Desuden forekom endel smaa trærester samt enkelte smaa, rustbrune konkretioner, især i nærheden af fossilerne. Laget Å 7, der som regel har en tykkelse af omkring et par 76 P. A. ØYEN. [1909 decimeter, er dog noget vekslende i mægtighed, idet de uregel- mæssig indleirede stene synes at øve nogen indflydelse i saa hen- seende; det gaar ofte umærkelig over i det følgende A 0, der dan- ner et konformt dække. A 0 har en noget vekslende mægtighed, '/y—1 dm., og bestaar af graablaa til gulbrun, ofte flammet ler, noget sandblandet, tildels sterkt oxyderet og haardt. Portlandia lenticula forekommer endnu her noksaa almindelig, medens de øvrige arter nu synes forsvundne. Man faar et sterkt indtryk af, at denne del af lagrækken har været underkastet en senere hævning, om ikke til over havets niveau, saa dog paa meget grundt vand. Naar man undtager de fra fore- gaaende afdeling opstikkende stene og de fra lagets overflade ned- stikkende synes laget Å 0 at være et stenfrit lag, en finere afsætning end Å (27). Paa det ovenfor beskrevne sted, omtrent et hundrede meter syd for det ovenfor omtalte profil, hvor Å a I gik helt op til det rustbrune lag 40, syntes ogsaa Å 0 at bestaa af oxy- deret materiale svarende til Å a, sterkt sandet, men uden fossiler; dog gjenfindes ogsaa her enkelte haarde partier, der minder fuld- stædig om Å Ö fra det førstnævnte sted, men heller ikke i disse haardere partier lykkedes det at fremfinde fossiler, endskjønt man uden tvil har med det samme kontinuerlige lag at gjøre. Dette stemmer imidlertid meget godt overens med den maade, hvorpaa man hyppig ser Portlamdia lenticula optræde kolonidannende. A (4 370) kan betragtes som en gruppe for sig, der adskiller sig i høi grad fra det følgende. Men som allerede omtalt skiller ogsaa her de enkelte afdelinger sig indbyrdes nok saa meget fra hinanden. Å a har tilsyneladende ingen skiktning, undtagen hvor denne zone tillige synes at danne grundlaget for og saaledes at staa i en umiddelbar forbindelse med Å Ø, da ser man ogsaa her vekslende lag, nærmest en horizontalskiktning. Å (8 y 0) viser derimod en svævende skiktning. Den paa sine steder gyngende grund henleder tanken paa forekomst af kvikler i bunden, og Aa danner vistnok ogsaa ofte en saadan kviksandagtig masse. Fore- komsten af Portlandia arctiea Gray er fulgt helt op i det øverste lag af Ay, men er ikke med sikkerhed paavist i Å 6. Den ovenfor beskrevne, uregelmæssige indleiring af sten og No. 4] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. 77 grus i Å y, ligesom ogsaa spor deraf i Å /, tyder i forbindelse med de optrædende forvitringsfænomener, med haardere og blødere ler, ligesom ogsaa de af diaklaser ledsagede presfænomener, paa for- styrrelser, som maa være indtraadt før afsætningen af Å 0. I samme retning peger ogsaa de ganske friskt bevarede brudstykker af Portlandia arctica Gray. Den i det foregaaende nævnte, mere spredte forekomst af brudstykker af Portlandia arctica og lenti- cula i Å åa II finder saaledes sin forklaring ved mnedpresning. Ligesaa faar man en tilfredsstillende, naturlig og utvungen forkla- ring af den bugtede, undulerende grænseflade mellem Å = II og Å og ligesaa af, at disse to afdelinger støder paa mange steder til hinanden uden tydelig begrænsning. Endvidere forklares den sporadiske forekomst af Abra lomgicallis Sc. i nederste del af Å som en sekundærforekomst fremkaldt ved oppresning fra den underliggende, fossilførende afdeling. Men tiltrods for denne ned- presning, sammenstuvning og oppresning sees dog en fremtrædende forskjel mellem de to skiktgrupper, Å = paa den ene side og Å (2 7) paa den anden. B følger derpaa over som en 3 m. mægtig afsætning af rulle- stensgrus af graa farve med valnødstørrelsen, nøddestørrelsen og ertestørrelsen meget fremtrædende, men ogsaa med sand indimellem. Om overleiringen var helt konform tillod ikke snittet at afgjøre med fuldstændig sikkerhed, skjønt forholdene med den ganske svagt svævende overflade af 40 tyder derpaa. Dette rullestenslag veksler vistnok noget i mægtighed, men holder sig dog mærkelig konstant. Som allerede nævnt er materialet i sin almindelighed ikke særdeles grovt, men der sees dog mere undtagelsesvis ogsaa egge- og nævestore stene. I rullestensgruset sees hist og her sandindleiringer i linseform og vekslende lag af grovere og finere sand, ofte i udkilende, tyndere zoner, især i den nedre del. I de mere rustbrunt udseende, konglomeratagtige dele af B sees paa sine steder i gruset en ganske svag antydning til strandskiktning. De enkelte større blokke af 3—4 dm. tversnit, som ligger i bred- den af Gula og danner en del af elvegruset, er muligens tildels anrigningsmateriale fra dette lag, hvor afrundede, hovedstore stene mere undtagelsesvis sees; men de større blokkes mere kantede 78 P.A. ØYEN. [1909 form tyder dog snarere paa, at de er udskyllet af laget Å 7 og saaledes paa denne maade anriget. Svævende lagstilling og en mærkværdig jevn vedholden af lagene i B tyder paa en forholdsvis jevn afsætning under forholdsvis rolige forhold. C følger derpaa i konform lagstilling som en 2—3 dm. mægtig afsætning af graabrun, tildels noget gulagtig, fin sand med enkelte smaa sten. Mægtigheden er dog noget vekslende, fra den anførte, 2—3 dm., op til I m. Ligeledes veksler sanden Zonevis i korn- størrelse, snart noget grovere og snart noget finere; tildels findes ogsaa indleiret smaa, tynde gruslag af forholdsvis fint grus med enkelte korn op til nøddestørrelse. Saavel de forskjellige sandzoner som gruslagene har mere karakteren af indleirede linser og ud- kilende skikter end af sammenhængende lag, i det nemlig paa steder med mindre mægtighed af sandlaget dette er omtrent ens gjennem hele mægtigheden. ”Tildels findes her rustbrune og for- kullede trærester. D følger nu konformt over som en lerafdeling af henimod 3 m. mægtighed. Da udgjøres af en henimod et par decimeter mægtig zone af et noget sandblandet ler, hvori fossilrester mangler eller ialfald kun er meget sparsemt tilstede. DAI følger saa med fin, blaagraa, noget sandet ler med et lidt grønagtigt skjær i farvenuancen. Her fandtes Portlandia len- tieula Møll. i den normale form og størrelse ikke sjelden, tildels i hele exemplarer med sammenklappede skaller og ofte smukt op- bevaret epidermis. D Å II udgjørers ligeledes af et blaagraat, fint sandet ler, men bør udskilles for sig som en egen afdeling, idet der nemlig i ras saa høit oppe, at det repræsenterer et høiere nivnau end det egent- lig Portlamdia lenticula-førende, fandtes en del fossiler nemlig: Portlandia lenticula Møll. dels i den normale type og dels ien relativt kort, høi og tyk form, tildels med smukt opbevaret, glat, glinsende epidermis. Smaa eksemplarer har en noget oval form. Den var ikke sjelden og forekom tildels i hele eksemplarer med sammenklappede skaller. om — No. 4] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. TG Abra longicallis Sc. var sjelden og liden, men ellers negen- lunde normal. Siphonodentalium vitreum Sars forekom i den normale form, men noget liden, med hvidt, glat, glinsende skal, der viste en ganske svag antydning til en svagt udviklet longitudinal striering. Balanus crenatus Brug. Darw. forekom i et par smaa brud- stykker af en liden, men ellers nogenlunde normal form. DåI og DPATI har tilsammen en mægtighed af mellem en og to meter, noget vexlende Dy følger saa umiddelbart over som en afdeling bestaaende af sterkt forvitret ler i en mægtighed af !/9 —1 m., noget vekslende. DO danner en umiddelbar og kontinuerlig fortsættelse af fore- gaaende afdeling og bestaar af et meget sandet materiale, saavel ler som muld, hvor sand er anriget ved udvaskning. Mægtigheden synes at variere mellem 3—5 dm. I laget D sees ogsaa ofte udkilende lag samt mere linseformede indleiringer af en forholdsvis fin sand, især i den nedre del af skiktet (x/3) med zoner af mere blaaagtig ler indimellem. D til- tager her i mægtighed mod nord, idet overfladen beholder omtrent samme horizontalniveau, medens det underliggende sandlag sænker sig mod nord. Jeg har givet en saavidt udførlig fremstilling af forholdene i dette interessante profil ved Jagtøien, fordi det paa en saa illustre- rende maade viser os forholdene langs Gulas leie i Melhus dal- bund. Og det er meget sjelden, man finder et saadant profil, idet man nemlig i en længde af ikke mindre end tre hundrede meter kan følge profilets skikter fuldstændig sammenhængende med ganske svag heldning mod nord. Desuden har dette profil ogsaa en sær- egen interesse ved 1 detaljerne at vise den nøiagtige sammenhæng med et andet, ikke mindre interessant profil, som vi nærmere skal betragte i det følgende, nemlig ved Stav. Det til Å 9 svarende lag har her en mægtighed af ca. 5 cm. og danner, som det synes, ganske regelmæssig den forvitrede eller oxyderede overflade af det underliggende materiale; den er snart 20 P. A. ØYEN. [1909 noget haardere, hvor det underliggende materiale er mere leragtigt, og snart noget løsere. hvor det underliggende materiale er af mere sandagtig beskaffenhed, som en mudderafsætning. Dette underste lag, som nemlig svarer fuldstændig til Å 4 er som nævnt snart mere sandet og da fossilfattigere, snart haardere, mere leret, og da fossilrigere; tilsyneladende er det uskiktet, men blottes et friskt snit, sees enkelte mere rustbrune og andre mere mørkt farvede zoner, idet oxydationen, udpræget ved de brune farvenuancer, har trængt dybere ned og træder skarpere frem i de mere sandede partier, og der udhæver sig da en tydelig strand- skiktning, eller nærmere karakteriseret en deltaskiktning med 25— 30 grader i nordlig retning heldende lag. Eiendommeligt er her, at det til 4 4 svarende lag tildels inde- holder indtil nøddestore stene, ja undtagelsesvis endog noget større; samtidig faar massen paa sine steder et noget sammenbaget ud- seende, der minder om, hvad man flere steder i Kristianiadalen har anledning til at se, hvor glidninger at blød lermasse har fundet sted, saaledes i sin tid i den store jernbaneskjæring ved Etterstad, for kun at tage et eksempel. Begge disse sammen optrædende fænomener, der her ved Stav ikke netop kan siges at optræde i en bestemt aførænset zone, erindrer vi fra Jagtøien ikke tilhørte Ao, men derimod Å (237y). Paa begge steder er vistnok aarsags- forholdet fuldstændig det samme. Laget Å 0 har imidlertid fuldstændig samme karakter ved Jagtøien og ved Stav. Der fandtes 1 dette lag ingen fossiler. De fossilførende lag, har her ved Stav som ved Jagtøien meget almindelig den lille Abra og undertiden stene indtil egge- størrelse. De fossilførende skikter afløses paa sine steder af rene sandskikter uden fossiler, især nordvest fra Langbækken; disse sandskikter beholder tildels den fra profilet 50 m. syd for Lang- bækken i 25—30 graders skraastilling kjendte lag, dels bliver de ogsaa mere svævende, idet skiktstillingen ret hyppig veksler endel. Ofte faar lagene paa denne maade et bøiet eller snoet udseende i profil, tildels temmelig uregelmæssigt. Det hele bærer præget af en strandafsætning. I den for Å” ækvivalente, blaagraa, sterkt sandblandede, men gd DEN No. 4] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. SI ellers meget fine ler, eller tildels fine sand, udplukkedes saavel syd som nord for Langbækken følgende former: Anomia ephippium Lin. i en squamula-lignende varietet, noget liden, men ellers normal. Mytilus edulis Lin. var ikke sjelden i brudstykker tilhørende den almindelige form og størrelse. Isocardia cor Lin. Af denne art troede jeg under fossilind- samlingen at se et aftrykbrudstykke, men den fine sand smuldrede mellem fingrene, saa der ikke blev anledning til en nærmere under- søgelse. Jeg vilde derfor ikke her have vovet at opføre denne art, hvis det ikke senere havde lykkedes mig at fremfinde denne art i væsentlig samme slags materiale og i hovedsagen i samme faunistiske selskab og under nær samme hypsometriske forhold i den ydre del af Stjørdalen, foruden at den er almindelig udbredt omkring Trondhjemsfjorden. Dosinia lincta Pult. var noksaa almindelig i den normale form, men noget liden. Lucinopsis undata Penn. var mere sjelden, i en noget liden, men ellers normal form. Abra sp. forekommer i en formtype, der synes at staa mellem alba og longicallis (cfr. Jagtøien). Formen er ellers normal, dog noget liden, af længde indtil 9 mm., ganske enkeltvis ogsaa brud- stykker af noget større exemplarer. Denne art er meget alminde- lig, tildels i hele eksemplarer med sammenklappede skaller. Cardium edule Lin. forekom i brudstykker af et par mindre eksemplarer af en normal, dog noget rundagtig form. Venus gallina Lin. hvoraf fandtes et helt eksemplar af længde 9 mm. Der fandtes imidlertid ogsaa et brudstykke af et noget større eksemplar. Formen synes at være den normale. Macoma balttea Lin. forekom i endel, noget defekte eksem- plarer, der tilhørte den normale, ovalt trigonale type, dog noget liden. Thracia sp. forekom i nogle faa skalbrudstykker, rimeligvis f. truncatu Brown, endskjønt et par smaa brudstykker mindede om en meget convexa-lignende form. Saxicava pholadis Lin. forekom i et enkelt, defekt eksemplar 6 82 P. A. ØYEN. [1909 af et ungt individ med udpræget juvenile karakterer, tyndskallet og med to caudalt divergerende knuderækker. Teredo sp. Rør tilhørende denne art, men forholdsvis mindre eksemplarer, var ikke sjeldne. Corbula gibba Olivi var noksaa almindelig, tildels i hele eksem- plarer med sammenklappede skaller, i den normale form, af længde indtil 8 mm. Littorina littorea Lin. forekom i et par eksemplarer af en normal, men noget juvenil form. Hydrobia sp. (2). Der forekom en liden gastropod, der var for daarlig opbevaret til, at en helt sikker bestemmelse kunde er- holdes, men den minder i høi grad om Hydrobia ulvæ Penn. Turritella terebra Lin. var noksaa almindelig i en noget liden, men ellers normal formtype. Nassa reticulata Lin. var mere sjelden, men af normal form, dog noget liden. Desuden fandtes nogle smaa træ- og planterester, tildels for- kullet, samt endvidere nogle smaa, rustbrune, begyndende kon- kretionsdannelser. Ca. 60—70 m. syd for Langbækken var materialet for en væsentlig del fin, graa sand, ikke støvsand, men fin muddersand, med enkelte epidermisfiller og enkelte plantetrevler; istedetfor den graa farve faar man paa sine steder en mere gulbrun. Ca. 50 m. nordvest for Langbækken har man ogsaa en graa, mest nogenlunde fin sand, men ogsaa endel mm.-sand iblandt, idethele meget godt slemmet, saa støvsand og lerpartikler er helt vasket væk. Derpaa følger saa en ækvivalent for rullestenslaget B. Denne ækvivalent fremtræder ogsaa her ved Stav som et rullestenslag. I det samme profil som fossilfundet gjordes, 50 m. nordvest for Langbækken, saaes nederst i dette rullestenslag en liden sand- linse bestaaende af rustbrun, mest nogenlunde fin sand med lidt mm.-sand iblandt, meget godt slemmet, saa støvsanden og ler- partiklerne er vasket helt væk. Endel rustbrune trærester og til- dels forkullede rester optræder i sanden sammen med enkelte, ind- til hasselnødstore stene. No. 4] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. 83 I den nedre del af rullestenslaget DB saaes tildels tilløb til strandskiktning med grovere rullestene og grus samt sand i veksel paa en ofte uregelmæssig maade. Selve rullestensafdelingen falder dog i temmelig regelmæssige Zoner, grovere og finere, omtrent svævende. Sand i mere linse- formede indleiringer er ikke sjelden. Den samlede mægtighed af rullestenslaget kan ogsaa her sættes til omtrent 3 m. eller vel det, tildels noget vekslende. En nærmere karakteristik af denne afdeling turde falde omtrent saaledes: Den nederste halve meter har det groveste, hyppig hovedstore materiale, og det finere, sand, 1 uregelmæssig veksling, dog har her det grovere materiale, gruset, hovedvegten fremfor den indleirede sand. Den derpaa følgende halvanden meter har i det hele finere materiale, med enkeltvis knytnævestore stene og lidt større, men ellers eggestore og især nøddestore noget hyppigere. Den øverste meter er igjen lidt grovere, med knytnævestore stene og lidt større forholdsvis hyppig og dertil noget finere materiale som udfyldning, tildels lidt sand i linser indimeliem. Derover følger som en ækvivalent for laget U' et i mægtighed noget vekslende sandskikt, 1—1!/. m. eller vel Ået, indtil 2 m. mere undtagelsesvis. Ogsaa inden denne afdeling har man en noget vekslende lagrække. Saaledes sees nederst indleiret et deci- metertykt skikt af grus og grov sand, og høiere op, i lagets nedre halvpart, sees flere smaa ind- og udkiiende sandskikter og lindse- formede indleiringer af fint grus eller grov sand. Derover følger saa en ækvivalent for laget D som en leraf- deling, der vistnok kan inddeles omtrent paa samme maade, 1 de samme underafdelinger, a 970, som ved Jagtøien, men her ved Stav af en betydelig større mægtighed, idet denne lerafdeling her indtager omtrent halvparten af det hele profils høide, altsaa ca. 8 m. I de tildels meget rasede lerskraaninger, blaagraa—gulgraa, fint, lidt sandblandet ler, ud mod Gula og paa begge sider at Langbækken fandtes saavel syd som nord for denne ganske tal- rige fossiler i en anslaaet høide af 12—14 m. over Gula, altsaa i dette tilfælde over havet. 6* 84 P. A. ØYEN. [1909 Fra Langbækken til henimod et hundrede meter syd for denne fandtes følgende former: Portlandia arctica Gray optraadte i den fra Kaldvella kjendte formtype med sin karakteristiske skalstruktur; ganske smaa eksem- plarer havde en nær oval form. Portlandia lenticula Møll. optraadte i den normale formtype, tildels forholdsvis kort og høi og tyk, med glat, glinsende epider- mis. Et enkelt helt, samklappet eksemplar viste samme, relativt butte form, som ogsaa er gjenfundet saavel ved bækken nedenfor Leinstranden kirke som i overfladeudpluk ved Lerli. Cardium faseiatum Mont. saaes kun sjelden og da i en liden, men ellers normal form. Serobieularia piperata Bell. i normal form og størrelse. Abra mitida Mull. i en normal formtype, men noget liden. Macoma calcaria Chemn. af normal form og størrelse. Lunatia imtermedia Phil. i et enkelt, lidet og defekt eksem- plar af forresten normal form. Nord og nordvest for Langbækken fandtes følgende former: Mytilus edulis Lin, i sterkt smuldrende tilstand, men som det synes i normal formtype. Portlandia arctica Gray forekom i et enkelt, defekt skal af længde 5 mm. med sin karakteristiske skalstruktur. Cardium edule Lin. var sjelden og forholdsvis liden, men ellers af normal form. Serobieularia piperata Bell. forekom i normal form og stør- relse, af længde indtil] 40 mm. Abra alba Wood var talrig i brudstykker, tildels i en noget longicallis-lignende varietet. Macoma calearia Chemn. fandtes i et par smaa brudstykker af smaa, tyndskallede eksemplarer. Macoma baltiea Lin. forekom i et enkelt, lidet brudstykke af normal type, men liden og tyndskallet. Thracia sp. cfr. truncata Brown. Der forekom endel smaa brudstykker af samme formtype som ved Tangen teglverk, Stjør- dalen, ligesom ogsaa størrelsen synes at være omtrent den samme. No. 4] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. 85 Den ved Tangen teglværk optrædende form var en varietet, iemmelig stor og meget convexa-lignende. Littorina obtusata Lin. var sjelden og noget liden, men ellers af normal type. Langs bredden af Gula ser man her nedenfor Stav for- dybninger i leret omtrent af samme type som det bekjendte roche remforme, og paa den lave strandflade nedenfor lerskrænterne findes en mængde marleker udskyllet. Formen af disse er høist forskjellig, klumpformede og mere flade, pladeformede, mere bøiede eller mere rette, stavformede, tildels noget flade, mere eller mindre uregelmæssige; som regel uden synbare fossiler, endskjønt en hel mængde itusloges. Ofte finder man marlekerne gjennemhullede. [ enkelte saaes dog organiske levninger, som paa flere steder af professor Collett antoges for ubestembare fiskelevninger; kun und- tagelsesvis anførtes en tvilsom bestemmelse: Gadus virens Lin. Langbækken. Den samme terrasse følger man nu opover langs Langbækken mod øst og nordøst. Bækken har her skaaret sig ned gjennem terrasser, der hæver sig i omtrent samme høide paa begge sider. Der, hvor fodstien fra Ekren til Stav passerer bækken i en høide af 98 m. o. h., stod et gulgraat, tildels sterkt forvitret og noget sandblandet ler, og paa bækkens venstre side fandtes her i de nedenfor Leinstranden kirke indtil 249 m.o.h. stigende terrasser følgende former: Mytilus edulis Lin. i brudstykker tilhørende den normale formtype. Modiolaria nigra Gray forekom ligeledes i brudstykker tilhø- rende den normale form. Portlandia arctica Gray forekom i den fra Kaldvella bekjendte form og størrelse med sin karakteristiske skalstruktur. Portlandia lenticula Møll. forekom noksaa almindelig 1 den normale type med glat, glinsende epidermis og antydning til facet- dannelse. Den forekommer i mange, vekslende former, snart i en forholdsvis kort og tyk, snart i en mere normal form og under- tiden i saadanne former, der tilsyneladende har betydelig lighed 36 P. A. ØYEN. [19090 med intermedia; denne form gjenfandtes ogsaa i overfladeudpluk ved Lerli. Terrasser i Melhus. Den ovenfor omtalte terrasse ved Stav, omkring Langbækken, nedenfor Leinstranden kirke danner her en flad dalbundterrasse 19,4 m. 0. h. Og denne strækker sig vistnok, efter den flade, jevne terrænform at dømme, omtrent 300 m. forbi, syd for Ekren. Videre mod syd har man til grænsen mellem Leinstranden og Melhus et mere blandet terræn. Naar man saa kommer ind i Melhus er overfladeformerne mere undulerende. Og allerede en 3—4 hundrede meter nord for nordre Jagtøien møder man omkring Øie den yoldia-førende terrasses karakteristisk undulerende former. Straks syd for søndre Jagtøien har man anledning til langs Jagtøibækken at faa et indblik i denne terrasses bygning. Paa bækkens høire, nordlige side er der omtrent 50 m. fra veien aabnet et snit i terrassen ved et grustag, hvis bund ligger omtrent 3 m. lavere end veien: nederst ser man her sand og grus i vekslende lag og derover kommer et materiale, der ved sin helt igjennem blandede beskaffenhed og kun høist ufuldstændige sortering 1 høi grad minder om de fluvioglaciale proximalafsætninger, rullestene af hovedstørrelse, nævestørrelse og eggestørrelse sammenkittet af sand og rigt tilstedeværende lerslam til en konglomeratagtig, fast ce- menteret masse; øverst synes dog denne masse at gaa over 1 et mere ordinært rullestensgrus. I det her aabnede, 14—15 m. høie snit, der falder omtrent parallelt med veien, ser man den førstnævnte afdeling, de talrigt vekslende grus- og sandlag, snart grovere og snart finere, idethele grovere i bunden med vekslende grus- og sandlag 1 udkilende former, finere opad, idet den øverste halve meter kun bestod af forholdsvis finere sandlag; Samtidig er skikternes udseende mere regelmæssigt i den øvre del. Faldet, som gjennem hele afdelingen er mod nord, maaltes i den øvre del til 20 grader. Fra grustagets bund har man i profilet først en af sand og grus bestaaende talus- dannelse til en høide af omtrent 2 m, og derpaa følger i et par meters mægtighed den nu beskrevne, nedre afdeling, der med No. 4] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. 87 uregelmæssig eroderet overflade, hvor vistnok evorsion har spillet en betydelig rolle, grænser mod den diskordant overliggende afde- ling, der i snit ogsaa er blottet i et par meters mægtighed. Denne aideling har, som allerede i det foregaaende bemærket, et udseende der sterkt minder om en fluvioglacial proximalafsætning; hvor stor mægtighed denne har, kunde imidlertid ikke afgjøres, da der nu følger en græsklædt skraaning. Men høiere op saaes igjen et par decimeter fin, brun sand og derover igjen et par decimeter sgulgraa, forvitret ler uden fos- siler og endelig øverst 3—4 dm. sandblandet ler, formuldet. Opbygningen af denne afleiring klargjordes meget godt, da der foruden det ovenfor omtalte snit i syd-nordlig retning ogsaa var aabnet et 12m. langt snit i vest-østlig retning, altsaa omtrent lodret det første. Paa bunden af grustaget laa endel residualblokke, enkelte af størrelse op til ,3/1 m. tversnit. Man synes paa denne maade at faa en forklaring af det høiere drag af kupper, som fra egnen om Rate høiner sig i terrænet om Brubakke til Eggen (Meeggen — Høieggen) og indordner sig i et strøg omtrent lodret paa Eggens linje. Paa grund af de enkelte kuppers anordning og indhold kunde det ligge meget nær at betragte dem som intermitterende, fluvioglaciale afsætninger; man mærke f. eks. kupperne ved Rate og Brubakke, begge i en høide af ca. 23,6 m. o. h. Eegen, eller kanske rettere Høieggen, maatte da nærmest opfattes som en ,mud moraine*".!) Paa Jagtøibækkkens venstre, sydlige side saaes ca. 100 m. nedenfor broen et 7—8m. høit ras i gulgraa ler, allerede beskrevet i det foregaaende. Raset, dækket af frodig voksende Tussilago, strækker sig fra den portlandta-førende terrasses brink ned mod bækken. Portlandia lenticula Møll. fandtes næsten helt op til kanten. Naar man reiser med jernbanen om Nypan, 70,2 m. 0. h., har har man en storartet udsigt over Gulas nedre løb og den omgi- vende, vide og flade dalbund, den flade terrasse ca. 20 m. 0. h. med den indesluttede fauna af sydlig herkomst. Karakteren i topografisk 1) The Glacialists' Magazine, Vol. II, no. 1, pp. 3. 4. 88 P. A. ØYEN. [1900 henseende er saaledes her en helt anden end 1 det følgende høide- belte, den høiere liggende dalbund, der dannes af den kupperede, portlandia-førende terrasse, der omkranser den første til siderne og opad dalen mod syd. Ved at gaa ud fra Melhus station samt hovedveiens overgang over jernbanelinjen nordenfor Melhus station, hvilket punkt ligger 21,1 m.o.h., bestemtes høiden af en række terrasser i Melhus og nærmeste omgivelser, idet der udførtes ca. 100 aneroidmaalinger. Fra Melhus station har man en ganske god udsigt over en stor del af terrasselandskabet paa begge sider af Gula. Høieggen hæver sig her i sterkt denuderede former, hvor vistnok saavel den almindelige erosion som evorsionen har gjort sig gjældende. Der spores imidlertid her mærkværdig sammenbindende karaktertræk i terrasselandskabet paa de to elvesider, hvorved ligheden for Saa vidt bliver meget stor med det tidligere beskrevne Søbergtrin. Selve Høieggens ryg ligger ret op for Høieggen gaard omtrent 112 m.o. h., og nær op mod toppen saaes her paa ryggens Syd- lige side et grop, hvori kom tilsyne fin sand og fin, lerblandet sand, alt af graa farve, men trods eftersøgen lykkedes det ikke her at fremfinde fossiler. Nedover til den portlandia-førende ter- rasses indre kant saaes endel mindre evorsionsdale. I sydøstlig retning for det her angivne punkt af Høieggens ryg, som paa rektangelkartet er angivet til 1104 m. o. b., saaes længere op i en høide af 134m. 0. h. en brønd, i hvis omgivelser var en forholdsvis frodig vekst af Tussilago paa en undergrund af blaagraa, tildels noget gulagtig ler, der fuldstændig ligner den, hvori det nede ved Høieggen lykkedes at fremfinde Portlandia arctica, medens dette mislykkedes her oppe i dette høiere niveau. Høiere op følger Saa veien over en længere strækning en gammel strandflade, der ganske svagt skraanende ofte har en bredde af omkring seksti meter. Høiden af denne gamle strand- terrasse er 151,8 m. 0. h. Paa sine steder udvider den sig endnu mere, saa den giver anledning til en hel bebyggelse; saaledes har man i dette niveau Østerdalsvolden 159,4 m. o. h., Rydningen 158,1 m. o. h. og Løvsæt 151,89 m. o. h., hver med flere gaarde, og saavel i syd for de her nævnte som i nord for samme har No. 4] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. 80 man i dette niveau en række gaarde og pladse, hvis undergrund dannes af den her nævnte strandterrasses afsætninger og er be- tinget af samme. Paa denne strandflade var meterstore blokke og mindre ingen sjeldenhed. Høiere op fulgte tildels et belte af fin sand, og i umiddelbar fortsættelse af dette følger en liden erosionsterrasse med omtrent tre meters veibane i en høide af 168,3 m.o.h. Denne lille erosions- terrasse er udformet i omlagret, men ellers temmelig uforandret morænegrus, der nu i en høide af omtrent 6 m. danner den ydre skrænt af den følgende terrasse. I et snit lodret paa den lille erosionsterrasses strøg sees det omlagrede morænegrus i en halv meters mægtighed at dække en undergrund bestaaende af mere normalt morænegrus med en mængde større og mindre blokke, dels kantede og dels slidte. Forholdet mellem den her nævnte lille erosionsterrasse og den foregaaende, ved en forholdsvis udstrakt strandflade karakteriserede terrasse minder for saa vidt om forhold, - som jeg har havt anledning til at studere paa flere steder i Fin- marken. I en høide af 173,9 m. o. h. følger nu den ydre kant af den følgende terrasse, der med ca. 5 m. bred veibane stiger omkring et par meter mod den indre kant 175,8 m. o. h. Den her be- skrevne, lille terrasse maa nærmest betragtes som en kombineret erosions- og akkumulationsterrasse. Nu stiger den ydre skrænt af næste terrasse omkring 15 m. op til en høide af 180,4 m. o. h., i hvilken høide den ydre kant af den følgende, 50 m. brede terrasseflade ligger. Denne stiger saa ved den indre kant op til 187,3 m. 0. h. Paa enkelte steder sees ogsaa mindre fremtrædende littoralfænomener ved 189,8 og 192,1 m. o. h., men disse synes ikke at have nogen mere almin- delig udbredelse. Fra ovennævnte, indre terrassekant 187,3 m.o.h. følger man saa terrænskraaningen omkring 40 meter og støder saa paa en ny terrasse, en liden abrasionsterrasse, med en ganske liden, men tydelig fremtrædende terrasseflade i høiden 196,8 m. o. h. Denne lille abrasionsflade repræsenterer her vistnok den øverste marine grænse. Terrænet undersøgtes videre op til 225,2 m.o.h., 90 P. A. ØYEN. [1909 men uden at der over ovennævnte grænse lykkedes at finde spor af vandskvulpets indvirkning. Fra ovenfor nævnte høide 225,2 m. o. h., som danner en liden top, der rager op over det høieste terrasselandskab, har man en smuk og instruktiv udsigt over omegnens terrasseforhold. Man ser herfra indover de høieste terrasser paa begge sider af dalen, og man ser landskabets helt igjennem forskjelligartede karakter over og under den angivne maksimumsgrænse for strandlinjens negative forskyvning. Man ser endvidere, hvorledes der i den foran omtalte, store strandterrasses niveau findes antydninger til udformning af erosionsterrasser 1 fast fjeld paa begge sider af dalen, altsaa i en høide af 150—160 m. o. h. Nedre Tislaug. I et ras ved veien nær nedre eller nordre Tislaug saaes en gulgraa, sterkt sandblandet ler, meget fin, og paa sine steder Saa sterkt forvitret, at den gaar over til, hvad der paa mange steder betegnes som , leire". Der fandtes nogle skalbrudstykker, ubestem- bare. Kun et enkelt, noget lidet og ganske tyndt skal kunde be- stemmes som tilhørende Macoma balttea Lin. Den havde en temmelig oval form, saavel frontalt som caudalt, og nærmer sig saaledes til var. groen= landica, men er dog en egte baltica-type. Øvre Tislaug. Ved øvre Tislaug stod en noget blaagraa, men mest gulgraa, sterkt sandblandet ler, ja paa sine steder tildels en meget fin, graa eller gulbrun sand. Der fandtes her talrige, smaa marleker i for- skjellige former, som klumper, knoller og stave. Høiden af Tislaug angives paa rektangelkartet til 69,0 m. o. h., hvorimod jeg fandt 68,4 m.o.h. Der fandtes her op til 81,9 m. o. h. følgende fossiler: Portlandia arctica Gray med mere ligeløbende eller mere anastomiserende skalstruktur, hvor bifurkationen er mere eller mindre fremtrædende. Denne art fandtes kun i brudstykker og var i det hele mere sjelden; den nærmer sig var. portlandica og tilhører ifølge form og størrelse den fra Kaldvella kjendte type. No. 4] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. og Portlandia intermedia M. Sars var noget liden, af længde 6,5 mm., men ellers normal, dog i det hele mere sjelden. Poritlandia lentieula Møll. var temmelig almindelig, tildels med regnbuefarvet, skimrende epidermis, glat, glinsende, som kjendt fra den ved Lundemo optrædende type, tildels i noget fasciat udvik- ling. Naar i en intermedia-lignende varietet en længde af 6 mm., men er som regel mindre, af længde 5 mm. Ikke sjelden fore- kommer den i hele eksemplarer med sammenklappede skaller. Hollum. Naar man fra Melhus station, om Melhus bro stiger op til Hollum paa vestsiden af Gula, saa passerer man en række terrasser, mere eller mindre udprægede; man har vistnok her ækvivalenter for forskjellige af de i afsnittet om , Terrasser i Melhus" beskrevne trin. Temmelig høit i dalsiden sees grus og fint materiale, som ikke er vandslidt, eller ialfald kun høist ubetydelig, indtil man Saa igjen høiere op nærmer sig den marine littoralafsætning eller sub- littoralafsætning ved Hollum: Dette er saaledes et forhold helt analogt til, hvad der ogsaa blev iagttaget ovenfor Hallem over mod Lyngaas 1 Værdalen. Rektangelkartet angiver for terrassefladen i nærheden af Hollum* 189,2 m. 0. h. Ved mine undersøgelser fandt jeg høiden af den flade terrasse i nærheden af grustaget at være 186,8 m. o. h. og en mindre, i nærheden opragende top at være 176,6 m. o. h., me- dens grustagets bund laa ca. 8 m. lavere end nævnte grustop. I grustagets bund kom tilsyne i en mægtighed af ca. I m. en gul- graa, sandblandet og tydelig skiktet ler, der forresten viser et tem- melig masseformet udseende. Marleker og andre konkretioner er ikke sjeldne i leret, ligesom ogsaa rustbrune sletter og trykflader optræder. Foruden den tydelige skiktning i lerlagene viser disse ogsaa en slags falsk skifrighed, et trykfænomen, der ogsaa kom- mer tilsyne i forstyrrede, ofte pressede og bøiede lag; tildels ser man ogsaa fin sand indpresset i leret i linser eller mere aareformede partier. Brudstykkeformede skalrester i leret tyder ogsaa paa for- styrrende kræfters indflydelse. I leret fandtes her følgende former: Macoma calcaria Chemn. forekom i endel, smaa brudstykker, 092 P. A. ØYEN. [1909 /= som det synes tilhørende den normale form, dog muligens no- get liden. Mya truncata Lin. fandtes i nogle faa, smaa brudstykker til- hørende forma typica, dog noget liden og tyndskallet. Saxicava pholadis Lin. forekom i et par brudstykker af en liden, juvenil form. De forstyrrede lerlag indtog en noget vekslende mægtighed, indtil tre meter over det i svævende lag optrædende bundler. Over den forstyrrede række af lerlag fulgte saa i en mægtig- hed af ca. 4 meter en række vekslende lag af rullestensgrus, grus og sand, snart grovere og snart finere, i det store og hele med svævende lagstilling. Lerskraaningerne viser en sparsom vekst af Tussilago. Omtrent til samme høide som her ved søndre Hollum stiger ogsaa de svævende gsrus- og sandlag ved nordre Hollum. Rakbjør. Nær veien til Velo, ved det saakaldte Hestesprang stod ved Rakbjør modsat og lige over for Vigdal i Børsen en gulgraa, sand- blandet og sterkt forvitret ler, hvori fandtes brudstykker af Portlandia arctica Gray af form og størrelse omtrent som den fra Kaldvella kjendte og med sin karakteristiske skalstruktur. Høiden af Rakbjør opgives paa rektangelkartet til 111,4 m. o. h. og af Vigdal til 1148 m. 0.h. En midlere turde være om- trent rigtig for fossilfindestedets vedkommende. Olderøien. Ved Olderøien fandtes paa den dyrkede mark lige nedenfor husene en af muldjord bedækket skjælbanke, hvor skalrester var meget talrige. Der fandtes imidlertid her kun et par former: Mya truncata Lin. var. uddevallensis i en temmelig skjæv form og dertil noget forkrøblet; længden naar 40 mm. Sazxicava pholadis Lin. forekom i en tykskallet form, der nærmer den temmelig meget til var. arctica, dertil noget deform; længden naar 47 mm. No. 4] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. 93 Henimod 10 m. høiere op var gravet en meterdyb grøft. Øverst havde man her ca.3/ym. muld og torvagtig substants samt tildels ogsaa noget ler. Derunder kom saa til grøftens bund et graat, noget lerblandet grus med sand, temmelig rigt skjælførende. Denne skjælførende masse fortsatte ogsaa dybere ned. Den var snart nærmest at betragte som et grus, snart mere som et blaaler og atter snart som sand, tildels temmelig fin; sanden syntes at være den rigest skjælførende, men forresten syntes faunaen den samme i de forskjellige grupper af materiale. Der fandtes her følgende arter: Macoma calearia Chemn. var temmelig almindelig, ikke sjelden i hele eksemplarer med sammenklappede skaller; tildels forekom smukke kjerner og aftryk. Formen var i det hele tyndskallet, til- dels noget skjæv, men ellers normal; længden naar 22 mm. Under- tiden ser man former, der minder om M. torelli; saaledes fandtes et eksemplar af længde 16 mm. og høide 13,5 mm. som ikke alene i den rent ydre form, men ogsaa i skaloverfladens facettering fuld- stændig minder om denne art, men eksemplaret var desværre Saa defekt, at det ikke lod sig afgjøre med fuldstændig sikkerhed. Imidlertid er allerede den blotte forekomst af en meget lignende formtype af betydelig interesse. Mya truncata Lin. var temmelig almindelig i forma typica af midlere form, længde indtil 60 mm. Der maaltes et eksemplar af længde 55 mm. og høide 45 mm. Undertiden var den noget kort og skjævt afskaaret. Ikke sjelden forekom den i hele eksemplarer med sammenklappede skaller. Den forekom ogsaa i ganske smaa eksemplarer. Sazxicava pholadis Lin. var almindelig i den for saxticava- bankerne normale formtype, dog tildels noget deform. Længden naar 37 mm. Ikke sjelden forekommer den i unge eksemplarer med de sædvanlige, juvenile karakterer, en but front og to caudalt divergerende knuderækker. Boreochiton ruber Lowe forekom i et par ledstykker af den normale form og størrelse. Tectura virginea Mill. i normal formtype, af længde 10 mm. fandtes ikke sjelden. 94 P. A. ØYEN. [1909 Lepeta cæca Mill. var heller ikke helt sjelden i normal form af længde 9 mm. Puncturella noachina Lin. var sjelden, men ellers normal af længde 10 mm. Trophon truncatus Strøm var sjelden, men af normal form og længde indtil 25 mm. Trophon clathratus Lin. syntes at være af den normale form- type, men forekom kun i et par ganske smaa og defekte eksem- plarer. Buccinum undatum Lin. var. caerulea G. O. Sars forekom i et par ganske smaa, defekte eksemplarer. Desuden forekom nogle faa pigger af Strongylocentrotus droebachiensis Mill. tilhørende den normale formtype. Terrassen ved Olderøien stiger ganske svagt ind mod dalsiden indtil ca. 10 m. over den sidstnævnte fossilforekomst. Og høiden holder sig her ved Olderøien om Aunet til Vigdal omtrent den samme i en udpræget terrasse. Vigdal har en høide af 1148 m. o.h. Ved at gaa ud fra Aanøien, 134,9m.0. h., fandt jeg høiden af Olderøiterrassen at være 122,6 m. o. h. Imidlertid skulde min aneroidmaaling for Olderøiterrassen sammelignet med Heimdal station være 142 m. 0. h. Dette skulde saaledes igjen vise, at Aanøien paa rektangelkartet har faaet en for liden høide; men da jeg her kun har en enkelt aneroidmaaling at støtte mig til, kan jeg ikke med sikkerhed afgjøre spørgsmaalet. Imidlertid spiller det ikke saa stor rolle for bestemmelsen af Olderøibankernes geologiske niveau, da de begge er grundtvandsafsætninger og ikke littoraldan- nelser, hvorved det nøiagtig i meter udtrykte høidetal er af mindre betydning, da niveauet ellers er temmelig nøie fastsat. Naar man kommer over i Børseskogn, kan man over større strækninger følge Husebyterrassen 170,09 m.o.h., nemlig lidt høiere end Huseby, der paa rektangelkartet er sat 160,0 m. Overens- stemmelsen med aneroidmaalingen er saaledes meget god, og som det ogsaa senere skal vises, tør jeg gaa ud fra, at de ca. 20 aneroidmaalinger i Børsen, Børseskogn og Ørkedalen har givet ganske gode resultater. Løvaas øst for Ørkedalens kirke er saa- ledes paa rektangelkariet sat til 2045 m. o. h., medens min No. 4] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. 95 aneroidmaaling gav 202,7 m. 0. h., og det er meget mulig, at denne sidste er vist saa nøiagtig som førstnævnte. Vollan. I omegnen af Vollan sees paa begge sider af elven i omtrent samme høide en noget ujevn, evorderet terrasse, der ogsaa kommer igjen ved Riaunet; den er ganske svagt stigende ind mod dal- siderne og mod den indre kant. I nærheden af Vollan saaes øverst i terrassen leret og sandet grus, medens ler kommer frem i den ydre kant en to-tre meter under toppen, der her maaltes til 90,4 m. o. h. I blaaleret og 1 det af seigt ler, grus og sten undertiden sam- menknugede materiale, hvor muligens en ganske liden glidning kan have fundet sted, men kanske heller en udvaskning, fandtes ganske talrige fossiler. Tussilago, vokser her frodig ligesom ogsaa paa terrassefladen granskog. I det blaagraa, fine, noget sandede og øverst tillige noget grusede ler fremfandtes følgende arter: Anomia ephippium Lin. om end ikke netop almindelig, men i en nogenlunde normal type, dog noget squamula-lignende. Pecten islandicus Mill. var talrig, i normal form og af længde 80 mm. Pecten groenlandicus Sowb. var almindelig i den normale form og størrelse. Mytilus edulis Lin. var sjelden og kun i brudstykker, der imidlertid syntes at tilhøre den normale type. Nucula tenuis Mont. var talrig i den normale form og størrelse. Leda pernuld Mill. var almindelig i den normale type, af længde indtil 20 mm. Portlandia arctica Gray var almindelig i forma typiea og brudstykker af den lille form. Der forekom af denne art et par smaa brudstykker af en for- holdsvis liden form med usædvanlig brede og ligeløbende struktur- baand saavel i epidermis som skaloverflade. Hos ganske unge eksemplarer fra Kaldvella og Baklandet har jeg ogsaa seet tilløb til lignende forhold, men ikke tilnærmelsesvis udviklet paa den 96 P. A. ØYEN. [1909 typiske maade som ved Vollan. Hos unge eksemplarer fra Ør- landet saaes det derimod ikke. Denne varietet danner med sine brede felter, adskilt af en opstaaende epidermisfold af ligeløbende karakter uden bifurkation en tilsyneladende diametral modsætning af Nucula (Lamarck) sulcifera (Reeve)), men om epidermis skrabes væk sees de brede felter adskilt af tilsvarende, noget for- dybede linjer uden bifurkation, hvorved der med hensyn til skal- overfladens struktur bliver en fuldstændig overensstemmelse med nævnte art ,marked with concentric, superficial, widely-separated grooves* ?), hvor disse nemlig heller ikke viser nogen bifurkation, men derimod synes den egte f. suleifera muligens at have noget bredere baand. Portlandia lentieula Møll. var talrig, hyppig i hele eksem- plarer med sammenklappede skaller. Formen var den normale af længde indtil 6 mm., dels i en noget,slankere type og dels i en noget tykkere. Ofte med en noget quadrifasciat eller polyfasciat skaloverflade. Ganske unge eksemplarer viser en meget oval form. Yoldia hyperborea Lov. forekom i en nogenlunde normal type. Arca pectunculoides Sc. forma typiea G. O. Sars. Dette er den samme form som Å. raridentata W3) Arca glacialis Gray forekom i brudstykker af den for Trond- hjemsfeltet normale form og størrelse. Cyprina islandicea Lin. var ikke sjelden i en normal type, omtrent som jeg ogsaa f. eks. har fundet den i Hevne. Undertiden forekommer den i hele eksemplarer med sammenklappede skaller. Astarte compressa Lin. Denne art forekom dels i en varietet med tyk ventralkant og med de koncentriske ribber afplattede i frontal- og caudalregionen samt delvis i det ventrale parti, og dels forekom den i en varietet med tynd ventralkant og afplattede ribber i caudalregionen, men kun delvis 1 frontalpartiet og ikke, eller lalfald kun undtagelsesvis, i ventralregionen. Macoma calearia Chemn. var talrig i den normale type af 1) Belcher: The Last of the Arctic Voyages. Vol. II. London 1855. Pl. XXXII, Freslebe 2 cl pas) 397: 3) Sars: Fossile Dyrelevn. fra Qvartærper. Univ. prog. 1864, Tab. II, Fig. 38. No. 4] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. Q7 længde indtil 36 mm. Der forekom ogsaa endel brudstykker af en liden, tyndskallet og noget skjæv form, der dog imidlertid maa henregnes til normalformen. Mya truncata Lin. f. typica forekom i et enkelt, meget defekt eksemplar, ganske stor, men tyndskallet. Desuden forekom brud- stykker almindelig af en midlere type, omtrent som ved den i det foregaaende nævnte grøft ved Olderøien. Sazxicava pholadis Lin. forekom almindelig i brudstykker dels af den normale form som ved Olderøien og dels i en mindre form med udpræget juvenile karakterer. Lepeta cæca Mill. forekom ikke sjelden i den normale type af længde indtil 17 mm. Siphonodentalium vitreum M. Sars var ikke sjelden i normal form og størrelse. Lunatia groenlandica Beck var talrig i den normale formtype. Natica clausa Brod. & Sowb. forekom i et enkelt brudstykke tilhørende en normal, men noget liden form. Littorina palliata Say forekom i et par smaa brudstykker tilhørende den lille, .glatte form. Trophon truncatus Strøm forekom i et enkelt, meget defekt eksemplar af normal form og størrelse. Af erustaceer forekom: Balanus crenatus Brug. Darw. i en normal, men liden form. Verruea stroemia Mull. Darw. var heller ikke sjelden i en normal formtype. Desuden forekom nogle pigge, sandsynligvis af Strongylocen- trotus droebachiensis Mull. Som allerede ovenfor nævnt fulgte saa i terrassen over det fossilførende ler et tydelig strandskiktet eller deltaskiktet grus, og dette sees nu i en række grustag og skjæringer mod syd langs veien til Laugenvand. Man følger saaledes her i omegnen af Laugenvand, gjennem Børseskogn tre forskjellige terrasser: 1. Den fossilførende terrasse om Vollan og Riaunet 90,4 m. 0. h. 2. En overliggende grusterrasse, der efterhaanden stiger op omtrent i høide med By skydsstation 134,0 m. o. h. 98 P. A. ØYEN. [19090 3. Den høitliggende terrasse, der danner fortsættelsen af den ved Huseby maalte 170,9 m. o. h. Kroksæt. I sydvestlig retning fra By skydsstatlon har man gaarden Kroksæt 163,9 m. o. h. Nedenfor, øst for gaardens huse har man her en utydelig terrasse 119,33 m. 0. h. Og noget lavere kom til- syne en blaagraa, noget sandblandet ler, hvori der i en høide af 91,2 m. o. h. fremfandtes følgende fossiler: Pecten groenlandicus Sowb. i normal formtype. Nucula tenuis Mont. i normal formtype. Portlandia aretieu Gray i en midlere formtype. Arca glacialis Gray i en normal form af længde indtil 16 mm. Aximus flexuosus Mont. i et aftryk med nogle smaa, ved- hængende skalrester af en liden og forholdsvis kort og høi type. Macoma calcaria Chemn. i en normal form, men liden og tyndskallet. Desuden forekom den i en forholdsvis skjæv varietet. Macoma torelli Steenstr. forekom i et enkelt, defekt exemplar af en forholdsvis liden og tyndskallet formtype fuldstændig svarende til en form, som det samme sommer, 1901, lykkedes mig at frem- finde ved Storhaug i Hevne. Mya truncata Lin. f. typica G.O. Sars i en middelsstor form. Lepeta cæca Mill. i en normal form af længde indtil 11 mm. Desuden forekom af erustaceer en noget crenatus-lignende form af Balanus porcatus da Costa Darw. Endvidere forekom 1 leret endel Smaa, gsulgraa rør, en art konkretioner. Over det fossilførende ler kom ogsaa her sand. Ifølge eierens udsagn skulde lignende skjæl være fundet ved Pefstam ca Odimto.Nh: Ørkedalen. Det er en vakker natur, der danner omgivelserne paa over- gangen fra Børseskogn til Ørkedalen; thi paa samme tid som vistnok omgivelserne i det store og hele er noget ensformige, er der nok af smaadrag til at skaffe landskabet en behagelig afveks- No. 4] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. 99 ling. Man stiger ikke op i nogen synderlig stor høide, ved det høiest liggende tjern paa overgangen saaledes kun 277,1 m. o. h. Naar man saa kommer over paa Ørkedalssiden har man fra Løvaas en prægtig udsigt over landskabet inden den del af dalen, som omgiver Ørkedalens kirke. Man har her paa begge sider af elven, høit op over dalsiderne et udpræget terasselandskab foran sig. Som allerede i det foregaaende anført har Løvaas ifølge rek- tangelkartet en høide af 2045 m. o. h., medens jeg ved min aneroidmaaling fandt høiden at være 202,7 m. o. h. Noget lavere mod vest har man Klomyren ved Gilhaug, 159,9 m. 0. h. Øverst har man her torv, og under torven ser man 2-3 m. graagult, forvitret ler, noget sandblandet, og derunder kommer saa et blaagraat ler med fine sandaarer indleiret paa samme maade som ved Støren og Singsaas og i svævende lagstilling. Paa begge sider af Gillebækken har man ovenfor Sunlibakken eller Sunlihaugen en udpræget terrasse som den høieste paa dette sted 156,6 m. o. h. Denne maximumterrasse begrænser terrasseland- Skabet opad, men var ikke saa skarpt udviklet, at den marine grænse selv kunde absolut sikkert paavises i felt i den korte tid, der stod til min raadighed, da der nemlig ikke kunde findes nogen skarpt afgrænset strandvold. Dog spores flere steder den marine indflydelse indtil fire meter over det maalte sted, eller med andre ord omtrent samme høide som ved Gilhaug. Den høieste hav- grænse skulde altsaa her ligge 160 m. o. h. I denne høieste ter- rasse ved Gillebækken var materialet en graablaa sand, temmelig fin og noget lerblandet, tildels endog noksaa meget og tildels lidt grusblandet. Naar man saa kommer over denne terrasse, træffer man ingen strandfænomener, men egte morænegrus. Paa den anden side af dalen ser man Sveli, efter rektangel- kartet 1449 m. o. h., ligge paa en udpræget terrasse, der vistnok gaar ganske nær op mod den marine grænse. Man ser paa denne høitliggende terrasse en række gaarde. Ved Kvamsbakken har man i nærheden af Sunli en udpræget terrasse 137,3 m. o. h. Paa denne terrasse kommer ogsaa en række gaarde, deriblandt Digeraas efter rektangelkartet 125,5 m. o. h I en bækkeskjæring straks ovenfor Kvam saaes en udglede 100 P. A. ØYEN. [1909 lermasse 99,4 m. o. h. Dette fossilførende ler havde en blaagraa farve, var fint og noget sandblandet med enkelte smaa rullesten; tildels var leret gulgraat og havde et lidt flammet udseende. Der forekom ogsaa enkelte brungraa, oxyderede partier, og der fandtes indesluttet enkelte smaa marleker. Tussilago vokste her frodig i lerbakkerne. I leret fandtes her følgende fossiler: Pecten groenlandicus Sowb. forekom i en del brudstykker af normal form, men ikke stor. Poritlandia arctiteu Gray var talrig, især i brudstykker til- hørende formen portlamdica, af længde ca. 15 mm. Ganske smaa eksemplarer havde en oval form og forekom ikke sjelden med sammenklappede skaller. Saavel skaloverflade som epidermis viste den karakteristiske struktur. Over det fossilførende ler kom ler af gulgraa farve. I omgi- velserne Saaes spor af en terrasse i nær samme niveau. Ellers er her terrænet meget evorderet, ligesom ialfald mindre udglidninger har spillet en vis rolle; man ser her afrundede lerkoller og mere Skarpt formede rygge i terrasselandskabet. Endnu lavere, saaledes fra Kvam til Fandreim, bliver terrænet ganske fladt. Det maalte fossilfindested ligger omtrent fire meter høiere end Fandreimsletten og omkring seks meter lavere end kirke- terrassen, der saaledes hæver sig omtrent ti meter over Fandreim- terrassen, hvori elven har skaaret omtrent fire meter, regnet ved forholdsvis lav vandstand. Langs elven ser man kun skrænter af fin sand og grus, især øverst. Videre mod nord danner nu dal- bunden en flad slette eller ør, hvor forandringer i elveløbet af mere recent karakter har spillet en betydelig rolle i udformningen af den nuværende overflade, saaledes som allerede rektangelkartet giver et ganske godt billede af. Der saaes paa flere steder ned- over mod Ørkedalsøren mindre snit i denne dalbundfyldning, og materialet viste sig at være typisk elvegrus. De ovenfor omtalte terrasser ved Gilhaug og Gillebækken sy- nes rigtignok at sænke sig noget nedad, men bibeholder dog sin stilling som skarpt markeret for sig i forhold til terrasseniveauet ved Sunli og Kvamsbakken, som udgjør et distinkt lavere trin; No. 4] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. 101 til at fremhæve denne forskjel bidrager ikke mindst de for hvert terrasseniveau særegne evorsionssystemer. Den allerede ovenfor nævnte Sveliterrasse kan følges meget sammenhængende langs en stor del af Ørkedalens vestside, og den samme terrasseform kommer ogsaa igjen flere steder paa østsiden. Paa dalens vestside sees ogsaa en udpræget terrasse ved Sommervold, efter rektangelkartet 70,6 m. o. h., at karakteriseres ved opdyrket land og en forholdsvis tæt bebyggelse. Noget længere nord sees ved Metli, ligeledes efter rektangelkartet 103,5 m. o. h. et midlere, men isoleret og som det synes mere lokalt trin, der imidlertid har en vis interesse som mellemled mellem den lavere Sommervoldterrasse og den høiere Sveliterrasse. Naar man fra den udenfor liggende fjord ser indover mod Ørkedalsøren, tegner denne sig som en stor, vid terrasse. 102 P. A. ØYEN. KVARTÆR-ST. I T.HJEMSFELTET. [1909 No. 4] Indhold. Indednnceerr ene Jesders Bones SENSE side 58 Drivdalen PEN - EN Kva broene 00 Orkladalføret NPE SE VO | Kvaal jernbanebroer EO Soknedalen: ol or or AGN » LI KVEAkSER 9060 0000000060 O2 OvregdelfarGuldalenarer EE » 12 Mekmssao0000000000600 y Omegnen af Støren station ... ,, 17| Melhus bro -«.. 2026 oe 0 Kvashylla (Kvassilla) . . . . . .. » AO Messsensoossoe es te ;, 68 Hovin He KORENE OSTEN Bill leeessen 94680060 pene EA Ale HS 169 GulfossenPPPN FE SE 2 Jbaudeldke 00 06 a006006600600 MoLstine AU Lerfaldet i Guldalen i 1345 .. > ,, 24| Jagtøibækken . , 5 70 Tømmeterrassen og Portlandta Teri. era ger AG, vedAGauamin er Hz daeteienusja keg oe Eundemor EE ES ONS av ae le erd ee AG Filgagteskeir ove bg eee aent DN Eanspækkenr Solon 5 &v Trondhjems museum . ++ v0 vs 2601 Terasser 1 MØ å 4 0 000 dra ele. ales 0.5000 1900 0-0190,0 010 i ANER TMEbIe 10005006000 0 0 Persbækken Je Ove slang SEE 00 er re ae pg > DA aolunus og 05 50660600 sn 1BØASN 50000608 60% 09% Nero Rakbjeriege er NO Bormabækkenrrrr ul: » SA Olesen 0 4050006004966 Se Sagbakken Odo llanse 3-0/å'p 0700 495 keitaneenrrr EE 9 OG LAGRES 9 0 00 00 000468 05000 5 Ler kemiske fabrik .. . ++. SJ 5N GrkeddenrN EEE 08 Hagabakken Oo oa 5 » 0 |linshølk. >. 95050065 er ae og OD KART - KVASSILLE 1] 3 KG hus, SN | NG und E / | / Å / N Nætsstønn | | IG N 4 N | | (1 ) Q / å AE pe EEE EEE ma un KE å å ae Ko REN FORARBEJDER TIL EN NORSK LØVMOSFLORA IX. GRIMMIACEÆ XI. SCHISTOSTEGACEÆ X. TIMMIACEÆ XII. HEDWIGIACEÆ å I. HAGEN (PARTIELLEMENT EN FRANGAIS) DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1909. NO. 5 AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 1909 IX. Grimmiaceæ Br. eur. Une famille naturelle, nommée Grimmieæ, se trouve chez Hampe en 1837, (Flora XX); et Ch. Miller (1849) subordonne un »hemicycle* du méme nom (Synops. I, p. 764) aux Orthotrichacées qui constituent, å leur tour, un sous-tribu des Pottioideæ. Dans la méme année, Spruce adopte, sans la décrire, la famille des Grimmiaceæ Br. eur.; ce dernier ouvrage avait, en effet, employé ce nom pour ses planches en 1845; la premiere description se trouve dans le Corollaire du méme ouvrage (1856). Parmi les auteurs plus récents, plusieurs out maintenu la rela- tion entre les Orthotrichacées et les Grimmiacées établie par Ch. Miiller, tandis que d'autres ont admis I'autonomie de chacune de ces deux familles. Si on attribue, en effet, comme le font la plupart des bryologues modernes, å la structure du péristome une importance fondamentale pour la classification des mousses acro- carpes, les deux familles doivent étre éloignées M'une de lautre, et placées, lune parmi les Haplolépidées, et l'autre parmi les Diplo- lépidées. Les Grimmiacées ne forment pas une famille homogene. Les genres Grimmia, Coscinodon et Indusiella constituent bien un groupe naturel, mais le genre khacomitrium s'éloigne déjå con- sidérablement de ceux-ci; quant au genre Brachysteleum, qu'on å rattaché å cette famille uniquement å cause de la conformation du péristome, qui rappelle celle du genre Rhacomitrium, il constitue plutöt avec le genre Campylosteleum wune propre famille å placer å cöté des Pottiacées, ainsi que l'ont, dailleurs, déjå proposé Lim- pricht et Brotherus. Le genre Cmelidotus tient le milieu, quant aux caracteres, entre les Grimmiacées et les Pottiacées, c'est pour- 4 I. HAGEN. [1909 quoi il a été rapporté tantöt å la premiere, tantöt å la seconde famille; si je le traite avec les Grimmiacées, c'est seulement parce qu'il ressemble, dans son port, beaucoup plus au Rhacomitrium aciculare ou å un Scouleria quå aucune autre espece de Pottiacées. f Peristomii dentes usque ad basim in crura bina filiformia fissi 2 |— | Peristomii dentes integri vel irregulariter fissi, haud filiformes 4 G | Crura dentium basi in cancellos conjuncta . . . Cinelidotus ag GrurakdenuumknregssNbe ae EEE er 3 | Galyptrafmirata havdsfsueaa NE KRhacomitrium Calyptra campanulata, sulcata . . .+. ++. Brachysteleum 4 f Calyptra cucullata — mitrata, haud sulcata .. Grimmia N Gålyptra campanulata, sulcata 02000 Coscinodon. Grimmia Ehrh. ll ny åa peut-étre pas une famille des mousses qui offre autant de difficultés pour la classification naturelle des especes que la famille des Grimmiacées." Cette observation de la Br. eur. de- vient plus vraie encore si on lapplique au genre Grimmia seul; sil est généralement assez facile de distinguer les espéces de ce genre, létude de leur affinités naturelles comporte beaucoup plus de difficultés que par exemple celle des Orthotrichum. Etabli par Ehrhart en 1781, ce genre fut conservé sans changement jusqu'en 1826; å cette date Bridel le partagea en deux, Grimmia et Dryptodon. En 1845, le genre Schistidium fut dé- taché dans la Br. eur., et, en 1846, Gimbelia par Hampe, mais en 1856, le Coroll. Br. eur. rétablit le genre Grimmia dans son étendue antérieure, en supprimant le nom Dryptodon et en reduisant les genres Schistidium et Gimbelia å des sous-genres. Limpricht a repris plus tard le genre Schistidium et a été suivi, en cela, par plusieurs bryologues; en outre, il a cherché å faire revivre le genre Dryptodon de Bridel, en lui assignant comme espéces les G. på- tens, Hartman et atrata. Les vrais Grimmia se trouvent, chez lui, partagés dans les sous-genres Gastrogrimmia, Grimmia p. s. d., Rhabdogrimmia et Giimbeha. Pour arriver å larrangement des Grimmia le plus rationnelle- ment possible, il me semble qu'on doit aller un peu plus loin que ne Va fait Limpricht, dans l'établissement de sous-genres; plusieurs de No. 5] NORGES GRIMMIACEZ. | 5 ses øroupes renferment des types treés-différents I'un de lautre, et qui tous peuvent prétendre au rang de sous-genres. Un sous-genre treés-naturel est constitué par G. atrata, espece qui se distingue des congénéres par le tissu des angles foliaires bien différent de celui du reste de la feuille, mince et (dans les jeunes feuilles) hyalin. Å cette particularité qui rappelle la struc- ture des Dicranum, se joint une propriété de la vaginule qui est tordue en spirale, et de la columelle qui est persistante et dépasse le péristome. Le G. atrata est aussi dépourvu du faisceau central qui se trouve dans la tige de toutes les autres espéces, å I'excep- tion seulement du G. patens et Hartmanii. Je propose de distinguer ce sous-genre sous le nom de Streptocolea. Des linstant qu'on trouve rationnel de diviser le genre Grimmia, ce groupe se présente en premiere ligne. D'autres sous-genres bien définis sont les suivants: Schisti- dium, Rhabdogrimmia, Hydrogrimmia et Litoneurum. J'applique ce dernier nom aux espéces å nervure Sen-rond illante sur le d ir G. uni- ne. CS non saillante sur le dos, savoir mi EE color, commutata et campestris, et je - désigne par Hydrogrimmia le G. mollis, espece bien différente des autres par sa mollesse, par son tissu et surtout par la structure particuliere de sa nervure (voir la figure). Le sous-genre khabdogrimmia est tres bien ca- ractérisé par la réunion de trois caracteres: la vagi- nule trés-allongée et étroite, la capsule plissée en état sec et la conformation de la columelle. Cet organe forme, au fond du sporange des especes appartenant å ce groupe, une pelote surmontée d'un long appen- dice filiforme, (voir la figure, qui représente lintérieur d'une capsule de G. decipiens). Cette structure de la columelle se retrouve, il est vrai, chez le G. cam- pestris, mais la réunion des trois caracteres nommés n'existe que dans le sous-genre Rhabdogrimmia. Quant au sous-genre Schistidium, on a cherché son caracteére distinctif dans Il'adhérence de I'opercule avec la columelle, le pre- mier entrainant l'autre dans sa chute. Il est plus rationnel, cepen- 6 I. HAGEN. [1909 dant, d'attribuer å la rupture de la columelle å sa base le carac- tere constitutif, car l'adhérence entre ces deux organes est si faible chez le G. apocarpa var. gracilis, quelle ne s'y réalise qu'excep- tionellement. Sous le nom de Gastrogrimmia la Br. eur. a réuni quelques especes ayant en commun la capsule ventrue d'un cöté de la base. Cette irrégularité atteint divers dégrés chez les différentes especes, chez le G. erimita elle n'est gueére plus marquée que chez certaines formes du G. apocarpa, de sorte que ce groupe se confond avec le sous-genre Schistidtum dans les formes ou ce caractére est peu accusé. Ces sous-genres séparés, tout le reste appartient au sous-genre Giimbelia; on pourrait encore å la rigueur distinguer quelques Sous-groupes, mais les caractéres de ceux-ci me semblent étre de valeur secondaire comparés å ceux des sous-genres déjå nommeés. Il en resulte que les caracteres du sous-genre Gimbelia sont de nature plus ou moins négative. Les sous-genres de Grimmia peuvent étre séparés daprés ce schéma: Cellulæ folii angulares tenuissimæ, juventute hyalinæ; vagi- | nula spiralis; columella exserta . . - « . ++ » IStreptocolea ES angulares propriæ nullæ; vaginula haud spiralis, columelamaudfexsera NE f Costa dorso haud prominens . . - » «> 0 ++ Litoneurum | 1Gosta tdorsouprominens JER Vaginula angustissima; capsula jugata; columella glomus | appendice longa munitum formans . . .. Rhabdogrimmia | Vaginula crassior, pro more ovalis — ovata; capsula lævis; | J Å ID 3 coumelafalterconmar EEE | Columella basi diffracta, pro more una cum operculo decidua Schistidtum Columella superne diffracta, ab De MOSE so å 0 5 Gapsulaiventrcosa TET . Gastrogrimmia Capsule EE EE Aquatica, mollis, costa cellulis heterogeneis composita Hyådrogrimmia Rupestres, rigidæ, costa cellulis subuniformibus constructa Giimbelia. 4 6 Quant å lenchainement de ces sous-genres, on peut prévoir quil sera bien difficile de concilier les opinions, en raison du peu NON NORGES GRIMMIACEÆ. 7 d 'affinité mutuelle de plusieurs d'entre eux. J'aicru bon, cependant, de commencer par Litoneurum parce que ce sous-genre me parait le moins développé; je passe ensuite å Gmbelia et å Hydro- grimmia, deux sous-genres alliés. C'est avec Gimbelia que le sous-genre Rhabdogrimmia a le plus d'affinités. Les sous-genres Schistidium et Gastrogrimmia entre lesquels il existe une transition, sont plus éloignés de Gimbelia et de ses alliés, et le dernier, Streptocolea, occupe une position isolée. (C'est d'aprés ces consi- dérations que je vais établir la suite des sous-genres; mais avant de traiter les especes séparément, je veux faire encore une remarque. Je désire attirer lattention sur les variations que présentent certains organes dans quelques espeéces de ce genre. Les variations dans la longueur du poil des feuilles, dans la conformation des dents péristomiales qui sont, dans la méme espece, tantöt entieres, tantöt plus ou moins percées, sont trop connues pour quil faille s'y arreter; de méme, les variations de la coiffe qu'on trouve, chez G. ovalis et G. Doniana, tantöt cucullée, tantöt mitriforme sont mentionnés dans les manuels. Le pédicelle peut également varier. La Br. eur. divise les Grimmia selon la courbure de cet organe en deux groupes, les Curvisetæ et les Rectisetæ. Pour le premier groupe, le caractére ainsi indiqué parait constant puisque le pédicelle ne se redresse jamais, du moins avant la sporose; mais parmi les Rectisetæ plusieurs offrent parfois un pédicelle courbé. Cela a été observé, chez le G. Domiana, par C.J. Hartman il y a beaucoup d'années; chez le G. ovalis jai déerit une var. curviseta. Le G. unicolor offre aussi une variation de la méme sorte; parmi les exemplaires provenant de la Norveége méridionale il y en åa autant å pédicelle courbé qu'å pédicelle droit; c'était surtout sur ce caractére que le G. norvegica fut établi. LeG.subsulcata peut aussi avoir le pedi celle plus ou moins courbé. L'inflorescence est également variable chez certaines especes. Le G. ovalis a été déerit, sans exception, comme autoique, mais ce caracteére ne se vérifie pas toujours, et jai examiné plusieurs fois non quelques individus mais des touffes fertiles entieres sans y trouver une fleur måle. Une observation de méme genre est å 8 I. HAGEN. [1909 faire sur les formes comprises dans ce travail sous le nom de G. alpestris, (G. alpestris, subsuleata et sessittama des auteurs); le G. subsuleata et le G. sessitama doivent étre autoiques, mais, en réalité, on cherche parfois en vain des fleurs måles. Cette singularité ne peut pas étre expliquée par la supposition qui se présente d'abord, savoir que les fleurs måles ayant occupé un rameau spécial de la plante femelle, les rameaux måles et femelles se sont séparés pen- dant l'accroissement de la plante å la suite de la décomposition de leur base, car, dans ce cas, on devrait pouvoir trouver des fleurs måles sur des tiges spéciales parmi les tiges fertiles. Leur absence totale dans les touffes fructifiées indique d'une maniere incontes- table que le G. ovalis, subsulcata et sessitana, especes normalé- ment autoiques, deviennent vraiment dioiques dans certaines con- ditions encore inconnues. Quoique les variations citées présentent assez d'interét pour ne pas étre negligées, la variabilité d'une autre organe åa plus d'im- portance encore pour la systématique. Il y åa un bon nombre d'espéces chez lesquelles les cellules foliaires sont tantöt carrées et å parois lisses, tantöt allongées et sinueuses. M. Dixon a déerit, ily a quelques années, cette variation chez le G. elongata; le G. Hagenii fut fondé aussi bien sur la forme allongée des cellules que sur leurs épaississements angulaires, et le G. fortifolia ne se distingue du G. torquata par aucun autre caractere que par le tissu foliaire carré. En outre, ce dimorphisme se présente tres- nettement chez G. decipiens, elatior, funalis, Miihlenbecku, ovalis, et je suppose que certaines especes séparées de ceux-ci sont pré- cisément fondées sur ce caractére unique et qu'elles sont par suite insoutenables. Parietes transversi cellularum basalium multo crassiores gen longitudinales . . .. : NT Parietes transversi cellularum basalium haud crassiores quam longitudinelle pa Folia superne profunde suleatas AE cæspitica VU Eokahaudfvelindsunesinsle AN SÅ Cellulæ foliorum superiores incrassatæ .. >. G. montana LU Cellulæ foliorum superiores tenues ..... . G. alpestris Av Capsula gymnostoma (species semper fructifera) G. anodon (Capsula peristomiominsmuea No. 5] NORGES GRIMMIACEÆ. 9 | Columella ad fundum capsulæ soluta, pro more una cum columella dilabens (species pæne semper fructiferæ) ...6 Ke re lafapieeranioperenuosodtu TE 12 E f Cellulæ foliares rotundato quadratæ, non sinuosæ G.alpicola l Cal ul. foligresrsinuose ee 7 7 å Folia lingulata . . . ++ arrene G. angusta le Folalovatuanedan NN 3 BE Rolasmareineiparsrr Jer Sr SE 9 Rohe marede rele guu VA er 10 9 f Folia tota strato unico cellularum constructa . . G. sordida role superne bistand Fr ku G. atrofusea 10 MGOS ta biconvexa | duces! medan ET SE G. maritima U Costa plano-convexa, sectione homogenea ...-. ++. 11 f Cellulæ foliares 0008—0'01 mm. magni; peristomium rubrum g G. apocarpa | Cellulæ foliares minores; peristomium aurantium G. conferta 12 Jf Cellulæ foliorum angulares tenuissimæ . . . ++ G. atrata * LCellulæ foliorum angulares haud tenuiores . . .- ++... 18 13 f Folia margine recta . ++ ++ arr nr ve er se V Folia margine recurva — reflexa ..- 202 0 20 14 f Costa dorso paudrpømense NE 15 Å Costa dorso pronnsee EAN 17 ERolafmutea hapicejeuculatan + G. unicolor V Folia pilifera, apice haud cueullata . . ......... 16 GÅ Celtik besdes quadass 200 SS G. campestris Å Cellulæ basales elongatæ ....... G. commutata f Capsula (semper obvia) immersa, basi ventricosa E 17 | G. Pope Gapsuladhaudummersan JJ 18 18 f Folia concaviuscula; planta aquatica . . ++ - 2. G. mollis V Folia carinata; plantæ rnupestes Nene 19 f Capsula inter folia perichætialia lateraliter emergens 19 G. arenaria | Capsula supra arfoieden elevar G. Doniana FR mbola sieeare praie JRRE Jens Per ger: 21 pr ERolerhandispirabdt sr ek 29 Pegkolagenspar su JE G. torquata re Ckolanøda viet si 22 nn J Folia longiora, anguste ovato-lanceolata . ... G. funalis ** VFolia breviora, late et obtuse ovato-lanceolata G. calvescens 23 MEGstaldorso aligera i. G. patens Gosa haud aligera EN 5 24 NeKeelulæ basalesiquadaeN G. anomala EGellulæe basaeseonaæe 25 95 Å Folia apice gemmis nigricantibus instructa . G. Hartmamit * V Folia apice haud prokser 26 10 I. HAGEN. [1900 og å Capsula lævis . ++» arr vr nr rn rn ren 27 Re NCapslaseeaeee NNN o7 å Costa inferne valida, ventre canaliculata . . . . . G. ovalis f+ L Costa tenuior, ventre haud canalieulata . >>... 28 28 JASetareca species done NE NG onain PA Sea eurvata speciesautoe NN NG aprerlatn f Autos ark 0 Eee SE Folia ex apice obtusulo subito in pilum contracta 30 G. pulvinata | Folia ex apice acuto sensim in pilum abeuntia G. decipiens 31 fi Foliafsupene papllbsa NG e0 (Pola haud polar NN fiPilumifolnksableve FAN PENG deppa VPilumffolii asperum PN 33 f Folia ovali-lanceolata, nunquam crispata . G. Mihlenbeckii | Folia pæne linearia, pro more valde crispata . . G. incurva. 29 32 Subg. Litoneurum*) n. subg. Caulis teres; folia firma haud spiralia, margine recta; costa dorso haud prominens, cellulis uniformibus vel inter se parum di- versis constructa; vaginula ovalis — ovata, haud contorta; capsula basi regularis, lævis; operculum cum columella haud conjunctum; calyptra infra operculum descendens. Grimmia unicolor Hook. Blev samlet allerede i tyveårene i forrige århundrede av Som- merfelt i Saltdalen, men av ham fordelt som G. atrata. Den blev først i 1833 av Hiibener angit fra Norge. Den vokser helst på fugtige klipper, således ved elver og bækker, undertiden på stener i disse, men findes undtagelsesvis også på tørrere steder, f. eks. på stener i urer. Den holder sig 1) Arös = plain. La nomenclature botanique étant en latin, les noms d'origine grecque doi- vent se plier aux regles de la langue latine. En conséquence, les noms geénériques de mousses auxquels on a donné la désinence -meuron, doi- vent prendre lorthographe -neurum. Pterygoneurum et Sarconeurum ont eu cette forme å leur naissance, et il est fautif d'écrire Pterygoneuron et Sarconeuron; de méme, le changement de Oratoneuron en Oratoneurum effectué par Schimper, doit étre conservé, et Herpetineuron doit devenir Herpetineurum. No. 5] NORGES GRIMMIACEÆ. 11 fortrinsvis til de hårdeste, kalkfri bergarter, som granit, gnejs og porfyr, men er også bemerket på hårde skifere; kun henimot sin nordgrænse synes den at forekomme på lettere smuldrende skifere. Uagtet den ikke kan regnes til vore almindelige arter, er den kjendt fra de fleste amter, dog er den ingenlunde jevnt utbredd; ved . Kristianiafjorden (specielt omkring Fredrikstad og Kristiania) kan den nærmest kaldes almindelig, medens den f. eks. i Oplands- amterne og endnu mere på den sydvestlige kyst hører til sjelden- heterne; i Vestlandets ytre kyststrøk mangler den ganske. Den findes gjennem alle højdelag, fra havflaten til højt op 1 fjeldregionen, men de kjendte voksesteder ovenfor trægrænsen er meget få. Jeg har ovenfor bemerket, at krumningen av kapselstilken kan variere sterkt hos denne art; man kan i en og samme tue finde alle overgange fra ret seta til buet (G. norvegica Bryhn). G. umicolor findes oftere steril end med frugt; denne når sin fulde modenhet i juni. Eksemplar i blomstring har jeg kun. set fra Ringerike, samlet 1/s. Voksesteder: Sm. Hvaler, Asmaløen; Onsø, Krosnes 7, Ålebergene, Ale, Hurrød, Lille Fjelle, Græsvik, Kjølberg, Hankø st., Rauø: Ryan; Kråkerø, Trolddalen st., Enhus; Borge: H.; Sarpfossen i Skjeberg (Hafslund) og Tune (Borregård): Ryan og H.; Minge; Vartejg, Bergsland: H. Å. Skedsmo, ved Nitelven nær Lillestrømmen: Jørgensen; Nesodden, ved Gjersjøen: Kaalaas; Aker, mellem Bækkelaget og Alunverket: M.N. Blytt; Ryenbergene, Grefsenåsen, Båntjernet: Kaalaas; Voksenkollen: Wulfsberg; Bogstadåsen: A. Blytt; Nord- marken: Kaalaas; Rovekollen: Fridtz; Bærum, Lokikværnen: Sommerfelt; Asker, Vardekollen: Wulfsberg. Bu. Røken, Hyggenstranden: Kaalaas; Modum, Grav- fossen: S. Møller; Bergan: Kiær; Hole, Nakkerud, Skjerdalen; Adalen, Hen 150 m.; Sigdal, Eggedal 400 m.: Bryhn; Sand- sver, Labrofossen: Kiær; Gol, Bjøberg 1000 m.: Kaalaas. 4 Sandeherred, Sørby; Hedrum, ved Lågen: Jørgen- ; Tjølling, ved Lågen: Kiær. ' Br. Solum, Løvejd: Bryhn; Saulde; Hitterdal: M.N. Blytt; Furuhejm; Gransherred, DEE: Tinn, Strand: Kiær; Maristien: Lindblom; Gausta: Holmgren If. Lindberg; Store Mes- selt: A. Blytt; Kvitesejd, Vråvatnet 260 m.: Kaalaas; Lårdal, Hegstøl: Kiær; Vinje, Haukelisæter: Jørgensen. Ne. Gjerstad, Ejkeland; Vegårshejen, ved Ubergsvatnet: 12 I. HAGEN. I 1909 C. Rosenberg; Evje, Holefjeldet: S. Møller; Bygland, Ose, ved kirken, Tyvsnesset, Frøjsnes; Valle, Hallandsfossen: Bryhn; Tvejte- bø: Fridtz; Bykle, Byklelien 550 m., Kværvkjønnuten 800m.: Bryhn. St. Hjelmeland, Førde: Kaalaas. SB. Skånevik, Håfjeldet; Vikør, Tørviknuten 750 m.: Kaalaas; Røldal, Valdalen: Kiær; Granvin, Vassetstølen: Wulfs- berg; Nesejmhorgen 900 m., Sellandstølen: Kaalaas; Fjde: Kiær; Voss, Dørvedalen: M. N. Blytt. NB. Lærdal, Lærdalsøren: Lorentz; Sogndal; Hafslo, Kroken: Wulfsberg; Førde: Kaalaas; Indviken, Falejde; Horn- indal, Grødes: Kiær. FK. Sunnelven, Prestegården, Hellesylt: Kiær; Marok: Kaal- aas; Grytten, Høljenes: Ryan. K. Vestre Slidre, Kvithøvd: Kaalaas; Vang, Grindadn: M. N. Blytt if. Zetterstedt; Kvamsklejven: M. N. Blytt; Vestre Gausdal, Dritjudalen: Ryan; Våge, Bukkelægret 1200 m.: Bryhn; Lom, Røjsej,m 550 m: H.; Lauvhøen if. Zetterstedt, 1400 m.: Kaurin og H.; Dovre, Fokstuen: M. N. Blytt. H. Lilleelvedalen, Mjåvaskletten: Kaurin; Ryhaugen 600 m.: Conradi. ST. Opdal, ,Dovre": Hibener; Nystuguhøerne: Berggren, 1600 m.: H.; Engen 650 m.: H.; Sisihøen: Kaurin; Skjørstad- hovden 1150 m.: H.; Sliper, Nyhus: Kaurin; Rennebu, Sliper J00JmH MA Staunden) vedglkejrossenME NAP yr NT. Hegre, ved Forra bro: Bryhn; Snåsen, Roaldstejnen SJØ) fant: 3 JAL No. Nesne, Hugla; Mo: A. Blytt; Hammernesset, Selfors- fjeldet: Kaalaas; Bodin, søndenfor Bodø: H.; Buksnes, nord- siden av Bollatinden: Kaalaas. Grimmia commutata Hib. Skal ifølge et referat i Wikströms Års-Beråttelse för 1839—1842 være nævnt som norsk i Hubeners Verzeichniss von Scandinavischen, grösstentheils hochnordischen Phanero- und Cryptogamen, som sandsynligvis er utkommet i et av disse år eller noget tidligere; den angis også i Ångströms Disp. (1842) fra Norge. Den var imidlertid samlet allerede i begyndelsen av forrige århundrede av Chr. Smith. G. commutata er en temmelig almindelig art langs sydkysten fra østgrænsen av og går ind til bunden av Kristianiafjorden og op til Ringerike, likesom den også forekommer i Vestfjorddalen. På den sydvestlige kyst er den meget sjelden, og på Vestlandet No. 5] NORGES GRIMMIACEÆ. 13 mangler den aldeles i de ytre strøk, mens den derimot er fundet mangesteds inde i fjordene. Men desuten forekommer den på enkelte steder i indlandet tilsynelatende avskåret fra sin utbredelse på kysten, som ved Hamar, i Valders og i Lom. Lignende er forholdet ogsaa nordenfjelds, hvor dens optræden i Opdal og Snå- sen er ganske isoleret. Ellers kjendes den nordenfjelds fra flere steder ved Trondhjemsfjorden samt fra Ranen og Bodø, (nord- grænse 679 17"n.b.). Den stiger ikke til nogen betydeligere højde over havet; kun et enkelt voksested (i Opdal) ligger litt over korngrænsen. Den er som slegtens øvrige arter en klippemos, som findes både på tørre, åpne, solvarme og på fugtigere, mer og mindre beskyttete berg. Den kemiske sammensætning av fjeld- grunden er av mindre betydning, når blot dens kalkgehalt ikke er for stor. I kysttrakterne findes den oftest med frugt; derimot er den i indlandet næsten altid steril. Frugten er moden i sidste halvdel av april. Blomstrende eksemplar er samlet ved Kristiania ?*/, og 795; et sammesteds fra, samlet */;s, har opsvulmete pistillidier. Utbredelse: Sm. Hvaler; Berg; Borge; Østre Fredrikstad; Kråkerø; Glem- minge; Onsø, Råde; Tune; Vartejg. Skedsmo; As; Nesodden; Aker; Bærum; Asker. Bu. Drammen; Modum; Hole. JL. Botne; Borre; Horten; Sem; Tjømø; Sandeherred; Hedrum; Larvik. Br. BEjdanger; Bamle; ,Telem. sup.:* Chr. Smith; Tinn, (Vestfjorddalen fr.: Liebmann). Ne. Dypvåg; Holt; Barbu; Tromø; Fjære. LM. Kristiansand: M. N. Blytt. St. Finnø: M. N. Blytt. SB. Granvin, (Ejde, ved Granvinsvatnet: Wulfsberg; Aodna- gavlen 320 m.: Havås). NB. Lærdal; Lyster; Hafslo; Sogndal; Aurland; Vik; Jøl- ster; Indviken. Vang, Vangsmjøsen, Vænisfjeldet, Kvamsklejven 500 m.: Kaalaas; Fåberg if. Burchard; Lom, Sulejm 470 m.: Zetterstedt; Røjsejm 600 m.: S. Møller, H. Fe Hamar JE ST. Opdal, Drivstuen 680 m., Losløkken 600 m., Håkår 580 m.: H.; Trondhjem, Ladehammeren: Wulfsberg. NT. Nedre Stjørdalen: Sommerfelt; Sutterøen, Vollan; 14 I. HAGEN. [1909 Hegre, Forra bro: Bryhn, Frosten, Fånes; Snåsen, Roald- stejnen 30 m.: H. No. Nesne, Handnesøen if. Burchard; Bodin, Rønviks- fjeldet (forma): H. Grimmia campestris Burch. Hook. Er allerede i Hartmans Skand. Fl. ed. 2 (1832) angit for Norge; som samler anføres Sommerfelt, hvad der imidlertid beror på en misforståelse, da dennes eksemplar er påtegnet: ,ded. Blytt." Den er en sjelden plante i Norge, kun kjendt fra mundingen av Kristianiafjorden og fra Indre Sogn, hvor den har sin nord- grænse ved ca. 619 20' n. b. Den findes hos os kun i lavlandet og vokser på tørre, solvarme klipper, vistnok fortrinsvis (eller ute- lukkende?) på hårde, kalkfri bergarter. På flere av vore voksesteder sætter den frugt; eksemplar fra Sogn, samlet "7, har næsten alle låg avstøtt, de aller fleste an- theridier tømt og samtidig befrugtete pistillidier med spidsen av hætten nående toppen av svøpet. Voksesteder : Sm. Onsø, Rauø fr.: Ryan. JL. Hedrum, strandklipper ved mundingen av Lågen st.: yded. Blytt;" Oseberget ved og vestenfor Lågens utløp (måske samme voksested?): Kiær. NB. Lærdal, Blåflaten fr.: Kiær; Lærdalsøren fr.: Bryhn; Hafslo, Kroken st.: Wulfsberg; Aurland, Aurlandsvangen fr.: Bryhn. Subg. Giimbelia (Hampe) Limpr. emend. Caulis teres; folia firma; costa fere homogenea, dorso promi- nens; vaginula elliptica — ovata, haud contorta; capsula basi regu- laris, lævis; columella infra mediam capsulam retracta; operculum cum columella haud conjunctum; calyptra infra operculum de- scendens. Pour désigner ce sous-genre, javais å choisir entre deux noms, Nun et I'autre appliqués en 1856, dans le Coroll. Br. eur., å des espeéces de ce groupe, Orthogrimmia et Giumbelia. Si jai préféré le dernier, c'est parce que le sous-genre nommé ainsi comprend dans cet ouvrage cinq de nos espéces, tandis que "Orthogrimmia- nen renferme que deux. Les noms Eugrimmia et Grimmia p-. No. 5] NORGES GRIMMIACEÆ. 15 s. d., employés par Lindberg, resp. par Limpricht, sont de date plus récente, et, en outre, ils ne doivent pas, selon les regles inter- nationales de nomenclature, étre appliqués å un groupe qui ne contient pas le type de I'espéce, c'est-å-dire le G. apocarpa. J'aurais préféré le nom Dryptodon, mais il est impossible de I'employer, car dans le Coroll. Br. eur., premiere publication ou ce nom a été appliqué å un sous-genre, il ne désigne pas un sous-genre de Grimmia, mais de Rhacomitrium. Le genre Dryptodon fut institué par Bridel en 1826 pour un certain nombre d'espéces quiil voulait séparer du genre Grimmia, en considération de leurs dents péristomiales ,inæqualiter bifidi, vel apice lacero-fissi"; et il reservait le nom de Grimmia aux especes å dents ,pyramidati, pertusi, rarius imperforati.* Ce genre de Bridel, fondé sur un caractere trop peu important et å peine stable, et pour cette raison, mal délimité, na pas été accepté par ses Successeurs; ceux-ci se servirent, néanmoins, du nom Dryptodon qu'ils considéraient comme libre, pour dénommer tel ou tel groupe de Grimmia. Comme chacun d'eux lemploya avec une nouvelle signification, ce nom a servi au cours du temps å des emplois multiples. La Br. eur. en fit, comme je l'ai déjå mentionné, un sous-genre de Rhacomitrium comprenant Rh. elliptieum, aciculare, protensum et sudettctum; dans la deuxieme édition de la Synopsis de Schimper il se retrouve encore, mais la derniére espece en est retranchée. (Chez Lindberg, Dryptodom forme un sous-genre de Grimmia composé de G. patens, elliptiea, umicolor et atrata, c'est-å-dire, d'especes å feuilles sans poil; mais ce-ci ne peut con- stituer un caracteére essentiel, puisque dautres especes å feuilles également dépourvues de poil sont placées par Lindberg dans le sous genre Trichostomum (2: Rhacomitrium), c'est pourquoi on ne saurait comprendre la raison d'étre du sous-genre Dryptodon Lindb. Limpricht a tenté un effort pour resusciter le genre de Bridel, en réunissant sous ce nom les G. patens, Hartmanii et atrata, c'est-å-dire quelques especes sans faisceau central dans la tige, mais ce genre est tout-å-fait artificiel et formé contrairement å la régle Linnéenne: ,Character non dabit genus, sed genus cha- racterem”, et, par surcroit, ce caractére manque de stabilité, puisque 16 I. HAGEN. [1909 M. Janzen (Hedwigia 1904, p. 285) a trouvé parfois, chez le G. Hartmanii, un faisceau central bien développé. Le dernier emploi du nom Dryptodon est du å M. Brotherus qui s'en est servi pour désigner un sous-genre du genre Khacomitrium comprenant Rh. patens, elliptieum et deux especes exotiques; je ne puis pas m expliquer, cependant, comment M. Brotherus a pu placer le Rh. ellipticum dans un groupe auquel il attribue, entre autres carac- teres, labsence de propéristome, car cette espece est, parmi les Rhacomitrium d Europe, précisement celle qui a le propéristome le mieux développé. Il resulte de tout cela que le nom Dryptodon semble né sous de malheureux auspices, un fataliste renoncerait sans doute å s'en servir désormais. (Cependant, si les sous-genre de Grimmuia sont jamais élévés au rang de genres, lancien nom générique Dryp- todon sera å reprendre, et alors il ne pourra étre appliqué å d'autre groupe qu'å notre Gimbeliu. Sect. a) montanæ. Folia rigida; cellulæ foliorum haud sinuosæ, basalium (omnium vel marginalium) parietes transversi multo crassio- res quam longitudinales. Le caracteére essentiel de cette section est offert par le tissu cellulaire de la base des feuilles. Ces cellules, carrées ou un peu plus longues que larges, mais toujours å angles droits et non sinueuses, vnt les parois transversales beaucoup plus épaissies que les longitudinales. Cet épais- No. 5] NORGES GRIMMIACEÆ. 17. sissement n'est pas, cependant, uniforme, mais beaucoup plus prononcé aux angles, et il diminue vers le centre de ces parois, tantöt peu å peu, de sorte qu'elles ont une forme biconcave, tantöt la transition de la partie périphérique épaissie å la partie centrale plus mince s'opeére brusquement. Les préparations des feuilles dans de Yeau ne permettent pas d'apercevoir distinctement cette structure, elles laissent tout-au-plus voir la différence d'épaisseur entre les parois longitudinales et trans- versales. Pour obtenir une idée exacte des dernieres on soumet la feuille å un traitement spécial; on la place sur le porte-objet dans de la lessive alcaline, (je me sers d'une solution å 10 9%, d'hydrate de potassium,) qu'on fait bouillir un moment. —Aprés ce traitement les détails de la structure des parois cellulaires se présentent avec toute netteté possible. Cette méthode peut servir pour éclaircir aussi d'autres struc- tures cellulaires difficiles å percevoir; dans le genre Fissidens par exemple ou les parois cellulaires sont souvent flétries et ou il est difficile de décider si elles sont papilieuses ou lisses, lindécision est levée par l'ébullition dans une solution alcaline. Par ce traite- ment les papilles quand il y en a, deviennent tres visibles; de plus au moyen de ce procédé on peut se convaincre que les feuilles de certaines especes décrites comme papilleuses, sont au contraire tout-a-fait lisses. La méme pratique a été recommandée, du reste, il y a nombre d'années, par M. Schliephacke pour létude des Andreæa. Grimmia cæspiticia (Brid.) Jur. Blev samlet allerede av Chr. Smith på en av hans rejser i Telemarken, (1807, 1810, 1812,) men først for et decennium siden kjendt som norsk (i dette selskaps skrifter 1897, no. 2). Den er i Norge likesom i Mellemeuropa fornemmelig en høj- fjeldsmos; kun et av vore voksesteder ligger antagelig nedenfor trægrænsen, (i Ardennerne er den av Cardot fundet i en højde av 300 m.). I overensstemmelse med slegtens øvrige arter vokser den på klipper og stener. De norske planter gir ingen oplysning om tiden for artens 2 18 I. HAGEN. [1909 blomstring og frugtmodning; et eksemplar fra Innervillgraten i Tirol, samlet 193, har netop befrugtete pistillidier. Voksesteder: Br. Øvre Telemarken fr.: Chr. Smith. K. Vang, Kvamsklejven f": M.N. Blytt; Lom, Lomseggen fr.: Zetterstedt. Grimmia alpestris Schleich. Br. germ. G. alpestris Schleich. Catal. (1807) nomen nudum; Br. germ. IG Dat og 80 (SYN), G. alpestris var. microstoma Br. eur. Monogr. p. 27 (1845) fide Limpr. Giimbela alpestris Hampe in Bot. Zeit. IV, col. 125 (1846). G. lamellosa Mull.-Hal. in Bot. Zeit. XII, col. 318 (1854). Grimmia subsulcata Limpr. Laubm. Deutschl., Oest. u. d. Schw. Np STK OSS9) G. lamellosa Limpr. 1. ce. p. 782 ut syn.; Card. in Bull. Soc. roy. bot. Belg. XLII, 2, p. 9 (1904). G. tenerrma Ren. & Card. in Bot. Gaz. XV, p. 40 (1890). G. nivalis Kindb. in Bull. Torr. Bot. CI. XVII, p. 271 (1890). Quant au G. alpestris et au G. subsuleata, leur séparation parait tres-peu justifiée. Limpricht les a placés dans deux sous- genres divers sous le prétexte que la capsule de lun d'eux est pourvue de stomates et que lautre en est dépourvu. Le G. sub- sulcata doit aussi avoir un pli longitudinal (peu marqué, d'aprés cet auteur lui-méme,) de chaque cöté de la nervure, caractere qui manque au G. alpestris. La distinction spécifique est done basée sur la présence de stomates avec des feuilles plissées chez lune de ces plantes et sur le défaut de stomates et de plis chez lautre; en outre, le G. alpestris doit avoir les cellules de l'épiderme cap- sulaire plus épaissies que le G. subsulcata. Mais il n'est pas difficile de trouver des spécimens dans lesquels ces caractéres se eroisent; en premier lieu, tous les spécimens norvégiens que j ai vus, ont des capsules pourvues de stomates et en méme temps les cellules épicarpiques minces; en second lieu, la réunion de ces deux caracteres se trouve réalisée sur des plantes å feuilles plissées No. 5] NORGES GRIMMIACEÆ. 19 aussi bien que sur des plantes å feuilles lisses. Ces deux formes étant réunies par des transitions, je ne trouve aucune raison de les tenir séparées; au contraire, mes observations m'ont inspiré la conviction qu'elles sont en réalité un seule et meme espeéce. En conséquence, il faut supprimer non seulement le G. subsuleata et le G. lamellosa, nom qui est, selon Limpricht, synonyme de G. alpestris, et selon M. Cardot de G. subsulcata, mais aussi le G. tenerrima Ren. & Card., qui appartient au méme type; le G. cæs- pitieia n'est peut-étre également autre chose qu'une forme réduite de cette méme espéce. Je ne puis pas décider de la valeur du G. Ungeri, mais d'apres les descriptions il me semble probable que cette espece est aussi å ranger dans la catégorie des synonymes. Passons aux relations du G. alpestris (G. subsuleata) avec G. sessitana. Les organes de fructification de ces deux plantes ne présentent aucune différence digne d'étre nommée; les caractéres distinctifs résident exclusivement dans les parties vegétatives. Les feuilles sont déerites comme étant longues et étroites chez le G. sessitana, courtes et larges chez le G. alpestris; cette différence est en effet bien saillante -dans les formes extremes, mais on ren- contre aussi des formes intermédiaires dont le contour des feuilles tient le milieu, de sorte qu'il est souvent impossible de décider si elles doivent étre réunies å lun ou å lautre, et cela d'autant plus que d'autres caracteres mis en avant peuvent faire défaut. Les feuilles du G. alpestris doivent étre planes, celles du G. sessttana réfléchies aux marges. Mais dans la plupart des spécimens nor- végiens du dernier, les deux marges des feuilles sont planes, ce n'est que par exception qu'on les trouve réfléchies, et cela est toujours borné å un cöté et presque toujours sur une petite étendue vers le milieu; cest un cas tres rare de voir des feuilles dont la marge est réfléchie dans toute la moitié inférieure. D'autre part, les feuilles du G. subsuleata qui doivent étre planes aux marges, sont parfois légerement réfléchies d'un cöté sur une méme longueur que dans G. sessitama; et dans un cas, sur un exemplaire récolté å Hestlægahöen par Kaurin, j ai observé méme encore, les feuilles sont largement réfléchies le long d'un cöté de la base jusque vers le sommet. La conformation des marges foliaires du G. alpestris 20 - I. HAGEN. [1909 et du G. sessitand est, d'apres cela, soumise å des variations telles que s'efface une autre des différences supposées exister entre ces deux soi-disant especes. La preésence ou l'absence des plis des feuilles qui servait de caractére distinctif entre G. sessitana et G. subsuleata aussi longtemps qu'on a regardé le dernier distinct de G. alpestris, perd tout interét å partir du moment ou on réunit ces deux dernieres especes; la présence des plis indique bien G. alpestris, mais de leur défaut aucune conclusion intéressante pour la systématique ne peut étre tirée. Enfin, le tissu basilaire différe chez les deux plantes. Dans G. alpestris il est composé, sur toute la largeur, de cellules carrées ou briévement rectangulaires qui offrent toutes (ou presque toutes) les parois transversales décrites ci-dessus; chez le G. sessitana, au contraire, il est composé au milieu de la base, de cellules plus étroitement rectangulaires dont les parois transversales ne sont pas sensiblement plus épaissies que les longitudinales, tandis que les rangées marginales présentent le méme phénomene d'épaississement que toutes les cellules basi- laires du G. alpestris. Chez le dernier, ce caractére varie peu, chez le G. sessitana beaucoup plus, il peut se rapprocher plus ou moins de la structure normale du G. alpestris jusqu'å lui étre identique, comme c'est le cas d'un exemplaire récolté par Ryan en Hedalen. En ce qui concerne le G. sessitana, ces remarques ne contien- nent rien de nouveau, elles ne constituent que Vaffirmation des indications de Chalubinski sur cette plante qu'il nomma G. alpestris forma hybrida parce quiil la regardait par erreur comme un båtard du G. alpestris et du G. Domana. Mais cet observateur diligent a VU plus que moi, il a observé des cas dans lesquels le tissu basilaire était carré d'un cöté de la nervure comme chez G. alpe- siris, et composé de cellules allongées de l'autre cöté. Å cause des transitions observées dans les caractéres consi- dérés comme distinctifs et en raison de la concordance presque parfaite des organes de reproduction, il me semble necessaire de faire tomber la séparation spécifique entre ces deux formes et de n'accorder au G. sessitana que le rang de variété, caractérisée par des feuilles lancéolées, parfois recourbées d'un cöté, et par des No. 5] NORGES GRIMMIACEÆ. ; DÅ cellules basilaires médianes rectangulaires å parois transversales non épaissies. — Allerede i 1826 er en G. alpestris angit fra Saltdalen av Sommerfelt, men denne plante hører til G. Domana. Derimot er det sandsynlig, at den i Hornemanns Dansk oeconomisk Flora (1837) eller ialfald den i Br. eur. (1845) fra Norge angivne G. alpestris er den virkelige. Arten vokser på åpne, tørre berg og stener, i Opdal således på vandreblokker i engene, fornemmelig, såvidt det kan skjønnes, i skifertrakter, men også i egner med fjeldbund av hårdere berg- arter; et voksested i Vefsen ligger i en kalktrakt. Den forekommer fornemmelig i de højere deler av skogbeltet og nærmest over dette; dog kan den 1 høyfjeldet nå op til 1500 m. højde; men på den anden side har man voksesteder, som ligger adskillig lavere. Dens optræden i ringe højde over havet finder et sidestykke i Arden- nerne, hvor den ifølge Cardot går ned til 400m. Dens hyppigste forekomst falder i Jotunfjeldene og nedover Valders; på Dovrefjeld mangler den omtrent, men er atter hyppig i de nordlige deler av Opdal; desuten er der nogen voksesteder på Filefjeld. I Tromsø stift er den meget sjelden. I de lavere egner er den næsten altid steril, og det samme er ikke sjelden tilfældet på de højere liggende voksesteder. Frugten modnes i løpet av maj måned. Et eksemplar, samlet i Rondene ”|3 1887, befinder sig i blomstring, likeledes et fra Galdhøen, samlet */g. Voksesteder: Bu. Rollag, Alfstad st.: Kiær. Br. Tinn, Gausta fr.: Chr. Smith; Vinje, Haukelisæteren st.: Jørgensen. SB. Vikør. Norejmsund st : Kaalaas; Røldal, Østdalen fr.: Kiær; Kjønberget; Granvin, Vassetstølen: Wulfsberg. NB. —,Filefjeld* (måske omkring Maristuen i Borgund) ie 3 MOS» K. Vestre Slidre, Løken: Bryhn; Vang, Bergsfjeldet (1200 m.: Kaalaas) fr., Grindadn fr., Bitihodn fr.: M. N Blytt; Vænisfjeldet fr.: Kaalaas; Skogstad fr.: Bryhn; Vestre Gausdal, Holoen: S. Møller; Våge, foten av Beseggen fr.: Kaurin og Ryan; Bukkelægret 1250 m. fr.: Bryhn; Hestlægahøen fr.: Kaurin; Lom, 22 I. HAGEN. [1909 foten av Simletinden ca. 1450m. fr., Lejrvasstranden (ca. 1500 m.) st.: Bryhn; Lauvhøen fr.: Zetterstedt; Dovre, Fokstuen fr.: M. N. Blytt; Lesje, Storhøen ved Mølmen 1460 m.: Fridtz; nedenfor . Mølmen dg”: Kaalaas. ST. Opdal, ,Dovre*, Vangsfjeldet fr.: M. N. Blytt; Skar- dalen 11090 m., Sprengbækken fr., Bratskarven 1500 m. fr., ved Prestegården 600 m. st.: Kaurin; Skjørstadhovden 1150 m., Håkår 600 m. st., Grøte 600 m. st.: H.; mellem Detli og Sliper (ca. 500 m.) fr.: Kaurin; Storbækhøen: Conradi; Storli 850 m. fr.; Ren- nebu, Haugensæteren 850 m. fr.: H. No. Vefsen, Dolstadåsen: Kaalaas. Tr. Berg, nedenfor Hellandsvatnet 200 m. fr.: Kaalaas. F. Alten, Kongshavnsfjeldet st.: S. Møller. var. sessitana (De Not). Grimmia sessittana De Not. Epil. p. 704 (1869). G. alpestris forma hybrida Chalub. Gr. Tatr. p. 68 (1882). G. anceps Boul. Musc. Fr. I, p. 371 (1884). — Varieteten er ikke kjendt nedenfor en højde av 900 m.; den findes især, hvor den er utsat for nogen fugtighet, således i kanten av bræer og fonner; fornemmelig i Jotunfjeldene og på Dovrefjeld. Br. Tinn, Gausta (1400—1600 m.): Kiær, Kaalaas. NB. Lyster, Gravdalen: Bryhn. K. Vang, Bergsfjeldet 1450 m.: Kaalaas; Våge, Gjendes- hejm, Beseggen, Memurutungen 1300 m.: Bryhn; Beshøen, Hest- lægahøen: Kaurin; Lom, Lejrvasstranden: Bryhn; mangesteds på Galdhøen fra 1500 m. til kanten av Styggebræen (ca. 2000 m.): S. Møller, Kaurin og H.; Dovre, Hjerkin: Bryhn. ST. Opdal, toppen av Nystuguhøen (ca. 1760 m.), ved Kalvellfossen, på berg ved vejen nær Kongsvold (900 m.), Vangs- fjeldet: Kaurin. Grimmia montana Br. eur. Synd GaragdisiSehmp Synops ed på or 8760 specimine ab ipso autore determinato quod legit cl. Levier in Lusi- tania media, (Serra d' Estrella, 1400—1800 m.,) 39%; 1878. Blev allerede i originalbeskrivelsen (1845) angit fra Norge; den var først samlet her i landet av M. N. Blytt i 1834. Den vokser på fast fjeld, sjeldnere på stener, av hårde, kalkfri bergarter, både i lys og skygge, spredd gjennem det meste av landet, på Vestlandet dog kun som en stor sjeldenhet, indtil Senjen, hvor dens nordligste findested ligger (699 25" n. b.). Dens fleste No. 5] NORGES GRIMMIACEÆ. 28 voksesteder ligger i højdelagene nedenfor trægrænsen, men der kjendes også nogen sådanne ovenfor denne, op til 1250 m. over havet. G. montana er meget let at kjende i sine typiske former, men jo længer man kommer op i højden og nordover, desto mere ut- viskes dens kjendemerker; således svinder de karakteristiske for- tykkelser av bladgrundens celler, nerven trær mindre frem på ryg- gen o. S. V. Den blir under sådanne omstændigheter let at for- veksle med andre, og jeg tør derfor ikke forsikre, at alle eksemplar fra dens yttergrænser i horisontal og vertikal retning er rigtig be- stemte. Den sætter ikke altid frugt. Denne modnes om våren; et eksemplar fra Smålenene, samlet 1%,, befinder sig i lågfældning. Det samme eksemplar er også i blomstring; på samme utviklings- trin er også et eksemplar fra Eker, samlet 3;. Voksesteder: Sm. Borge, Kjølberg fr.: H.; Tune, Agnalt; Våler, Østen- rødholmen fr.: Ryan. A. Aker, alm. på Ekeberg mellem Kongshavn og Bækkelaget irer MAN Blytt Bun Øvrerkker Billebya H JL. Tjømø, Hellesmo: Bryhn; Sandeherred, Kottet fr., Mokollen fr., Hjertåsen fr., Virrik fr.: Jørgensen; Hedrum, Ose- berget £; Brunlanes, Barkviken: Kiær. Br. Skåtø fr.; Vinje, Haukelisæteren: Jørgensen. Ne. Risør: H.; Øjestad, Rygene 9: Kiær; Bygland, Tyvsnesset; Bykle, Byklestigen (tvilsom) &, Brejvik 800 m.: Bryhn. LM. Kristiansand, Odderøen: Bryhn; Vanse, Frestad- viken: Kaalaas. SB. Granvin, Nesejmhorgen 950 m.: Havås. NB. Borgund, Sulutinden, Maristuen 9: S. Møller; Aur- land, Vasbygdvatnet 110 m.; Indviken, Olden fr.: Kaalaas. Vannelven, Arøj fr.: Kaalaas; Sunnelven fr.: Kiær; Borgund, Skjongshelleren &: Kaalaas; Grytten, Høljenes; Sundalen, Øren: Ryan. K. Vang, Bergsfjeldet 1250 m. fr.: Kaalaas; Skogstad (600 m.) fr.: Kaurin; mellem Øjlo og Tune fr.; Søndre Fron, Ugledalen: Kiær; Nordre Fron, under Sikkilsdalshøen 950 m.: Bryhn. ST. Opdal, Dovrefjeld fr.: M. N. Blytt; Kongsvold fr. Nestavollan fr.: Kaurin; Drivstuen 680 m., Bø fr., Storbækhøen 1100 m. £; Strinden, Korsviken: H.; Jøssund, Vallersund fr.: A. Blytt; Roan, Bessaker: H. 24 I. HAGEN. [1909 No. Nesne: Arnell og A. Blytt; Bodin, nær Bodø Å": H.; Vågan, nær Svolvær: Kaalaas. Tr. Berg, ved Hellandsvatnet 200 m. $: Kaalaas. Sect. b) ovales. Folia rigida; cellulæ foliorum sinuosæ, basales haud proprie incrassatæ. Grimmia elongata Kaulf. Nærværende art angis for Norge for første gang i Hibeners Muscologia germanica (1833). Den forekommer fornemmelig 1 højfjeldet, hvor den på flere steder er bemerket op til 1700 m., som på toppen av Hårtejgnuten og Tronfjeldet samt på Snehætten, men den stiger også på enkelte steder ned under trægrænsen, idet man søndenfjelds kjender flere voksesteder i 500 m., et enkelt. endogså i kun 400 m. højde; det er især (eller utelukkende) langs med elvene, at den således går ned i skogbeltet. Den er i Norge fornemmelig fundet søndenfjelds, med sin hyppigste forekomst i de centrale fjeldegner, Jotunfjeldene, Rondene og Dovrefjeld, hvorfra der går spredde utløpere i flere retninger, til Gausdalsfjeldene, Telemarksfjeldene, Filefjeld og Trold- hejmen. I Tromsø stift er den en stor sjeldenhet; her har den sin nordgrænsc ved ca. 699 40" n. b. Den vokser på våte berg og synes mer end de fleste andre av vore Grimmia-arter at kræve underlag av kiselberg. Dens frugt er i Norge sjelden og fornemmelig bemerket på Dovrefjeld. Et eksemplar fra ?/; har endel låg avstøtt og ellers dels fuldmoden, dels halvmoden frugt, andre eksemplar fra juli og tildels fra august har endnu ikke kastet noget låg. Eksemplar, mærket ,aug." og %/,, er i blomstring. Voksesteder: Bu. Gol, Bjøberg: S. Møller. Br. Tinn, ved Rejnsetfossen 650 m.: Kaalaas; Gausta: Holmgren if. Zetterstedt. SB. Røldal, Ejde: Kiær; Ullensvang, Hårtejgnuten; Granvin, Nesejmhorgen: Havås. NB. Borgund, Sulutinden, Brunshøen: S. Møller; Lyster, Berdalen: Ryan; Askvold, Lammetun: Kaalaas. Borgund, Vallerøen: Kaalaas; Grytten, Soggefjeldet .No. 5] NORGES GRIMMIACEZ. 25 500 m.: Ryan; Åk: Fritze; Sundalen, Gråura: Kiær; Suren- dalen, Gjetahætta 950 m.: H. K. Vang, Grindahejm 400 m.: Winter; Grindadn, Bitihodn: M. N. Blytt; Givrefossen 840 m., Skaxadalen 800 m., Bergselven 500 m., Kvamsklejven 500 m., Jotunsæteren: Kaalaas; Vestre Gausdal, Tronknappen 1000 m.: Ryan; Søndre Fron, Harp- broen: Kiær; Våge, Lejrungsboden 1150 m.: Kaurin og Ryan; Lom, Røjsejm: S. Møller, fr. if. Zetterstedt; Dovre, Døråsæteren: Kaurin; ved Volasjøen: Zetterstedt. H. Lilleelvedalen, Tronfjeldet 1000—1700 m.: Ryan, Kaurin; Sølenkletten, Kirkekletten, Flatsæteren ved Veslekletten fr : Kaurin; Storhøen: Kiær; Råtåsjøhøen 1200 m.: Conradi. ST. Røros, Kværnskaret: Wulfsberg; Opdal, Snehætten 1700 m.: Bryhn og H.; ikke sj. omkring Kongsvold, (Nystugu- høerne, Knutshøerne, Vårstigen, Drivdalen.) også fr.; Olmberget: Kaurin; Vangsfjeldet 1300 m., Nonshøen 1100 m.: H. No. Hemnes, Tverfjeldet i Lejrskardalen: Arnell. Tr. Malangen, Haugefjeldet: Arnell; Nordrejsen, ved Nedrefossen: Jørgensen. Grimmia ovalis (Hedw.) Lindb. Er samlet i Norge allerede før 1804 (av den ældre Weber eller av Vahl og Uldahl), da den betegnes som no:sk i originalbeskri- velsen av G. ovata, som offentliggjordes dette år. Den er en almindelig art på berg av ethvert slags, på klipper og stener, på vandreblokker og stenmurer, i urer, fornemmelig på tørt underlag, men optrær av og til også på periodisk overrislete bergvægger og på blokker i elvene, hvor tuerne undertiden findes fulde av sand. Den foretrækker grundfjeld og eruptiver, i det hele fast, kalkfrit fjeld, men den er dog, især i de nordligere deler av sit utbredelsesområde, ingen sjeldenhet på løsere skifere, og den er også uttrykkelig, selv fra det søndenfjeldske, angit fra kalkberg. Den forekommer gjennem hele landet, er kjendt fra alle amter, og mangler, såvidt jeg har kunnet se, ikke i nogen anden lokal- flor: end Sandefjords; Jarlsberg og Larviks amt synes at danne en lakune i dens utbredelse, da man ikke har mer end et eneste voksested herfra. I Lofoten er den ikke bemerket, og den mangler måske også på andre steder. Den er ellers almindelig overalt i lavlandene og skogbeltet, men der foreligger kun meget få lokalangivelser, som med sikkerhet kan henføres til højfjeldet; 26 I. HAGEN. [ 1909 ifølge disse går den op til 1760 m. Da den ikke er kjendt fra Spitsbergen, har den i Norge sin nordgrænse i den gamle verden (ZAE s DJE Likesom andre almindelige arter varierer den endel, dog i det hele ikke meget. Jeg har før omtalt, at bladcellevæven snart be- står av Små, kvadratiske, snart av længere celler, og at kapselstilken kan være ret eller kroket. Av andre avvikende former kan næv- nes var. obliqua, som hos os neppe er sjelden, og var. affimis. Endnu mere uvæsentlige varieteter dannes av endel former, som i Br. geræ. var opstillet som egne arter, f. eks. var. sciuroides, av hvilken der i universitetsherbariet findes norske eksemplar, bestemt av Hornschuch, og var. eylimdrica, som vistnok også forekommer hos os. En ny varietet er var. heteracra. Frugten er gjerne tilstede, og der er ofte i samme tue frugter på forskjellige utviklingestadier. Ved Kristiania er **/, i samme tue fundet næsten modne og helt modne frugter, enkelte med av- støtt låg; i Skårhammerdalen ved Røros er alle frugter umodne !3/7, i Kværnskaret sammesteds (over 1000 m.) er de fleste frugter modne */7, men endnu intet låg avstøtt; ved Valdersund i Fosen er den ”/9 i begyndende lågfældning; ved Trondhjem er der "1 fundet frugter, som neppe er mer end et par måneder gamle, ved siden av sådanne, som er næsten fuldmodne, men intet låg er endnu løsnet. Også blomstringen drar sig ut over et længere tidsrum; fra de lavere liggende egner søndenfjelds foreligger der en række eksemplar i blomstring fra tiden mellem "/, og ”/4; desuten er et blomstrende eksemplar fra Nordmarken ved Kristiania signeret 39%. Utbredelse: Sm. Hvaler; Borge; Fredrikstad; Kråkerø; Onsø; Tune; Råde. Å. Nesodden; Aker; Bærum; Asker. Bu. Sandsver; Hole; Norderhov; Rollag; Nore; Gol til 1100 m. JL. Tjømø if. Bryhn. Br. Gransherred; Hitterdal; Tinn. Ne. Ytre Søndeled; Dypvåg; Øjestad; Valle; Bykle til 1200 m. LM. Kvinesdal; Hitterø; Siredalen. St. Ekersund; Stavanger; Fossan; Rennesø; Finnø; Hjelme- land; Haugesund. SB. Sveen; Etne; Skånevik; Fjelberg; Fitjar; Tysnes; Kvinn- No. 5] NORGES GRIMMIACEÆ. D7) herred; Varaldsø; Ullensvang; Fjdfjord; Granvin; Voss; Os; Fane; Bergen; Hammer; Haus. Å NB. Borgund; Lærdal; Ardal; Hafslo; Sogndal; Aurland; Vik; Kinn; Bremanger; Daviken; Indviken. R. Vannelven; Sunnelven; Borgund; Grytten; Skodje; Bud; Sundalen; Aure; Edø. K. Gran; Land; Slidre; Vang; Fåberg; Vestre Gausdal; Ringebu; Søndre Fron; Nordre Fron; Sell; Våge; Lom; Dovre; [kesje H. Elverum; Sollien; Lilleelvedalen; Kvikne. ST. Røros; Opdal til 1760m.; Rennebu; Støren; Flå; Selbu; Malvik; Strinden; Trondhjem; Jøssund; Roan. NT. Nedre Stjørdalen; Snåsen. No. Vefsen; Alstahaug; Nesne; Hemnes; Mc; Melø; Bodin; Fauske; Saltdalen; Sørfolden; Ankenes. Tr. Ibbestad; Bardo; Målselven; Lenviken; Tromsøsundet; Nordrejsen. F. Alten; Måsø; Kistrand; Nesseby. var. heteracra n. var. Folia in uno eodemque surculo varia, alia breviter pilifera, alia epiloså apice rotundato subcucullata. ST. Selbu, Roiset på en vandreblok: H. Grimmia Doniana Sm. Nærværende art er samlet her i landet allerede i 20-årene i forrige århundrede i Saltdalen av Sommerfelt, som imidlertid for- vekslet den med G. alpestris, under hvilket navn den findes i hans Suppl. FI. lapp. (1826); et av ham samlet eksemplar i Kjøbenhavns botaniske museum, påskrevet med hans hånd: Grimmia alpestris Somft. suppl. — — Donniana Hook. (de hoc synon. nunc non dubito), viser imidlertid, at han senere blev opmerksom på det sande for- hold. Den første meddelelse i literaturen, hvori planten under navn av G. Doniana anføres fra Norge, findes i Hibeners Muscol. germ (1833). Den har sin væsentlige utbredelse i Norge i de centrale sub- alpine egner, fornemmelig i Gudbrandsdalen og på Dovrefjeld, og sprer sig herfra til enkelte punkter sydover og vestover, idet der kjendes isolerte voksesteder i Kristianiatrakten, Telemarken og Hallingdal samt nogen flere i Sætersdalen; dens forekomst i Indre 98 I. HAGEN. [1909 Sogn falder også i en trakt, som hører indlandsfloraen til. Men ved siden herav optrær den som en ingenlunde sjelden art i kyst- egnene på Vestlandet fra Ekersund til Bergen, for atter at mangle på kysten nordover, således i Ytre Sogn. Først i Nordland er den atter nogenlunde almindelig i de bedre undersøkte trakter, dog mangler den i Lofoten; i Tromsø amt er den sjelden og ikke kjendt fra Finmarken. Som bemerket, falder dens væsentlige utbredelse i det sub- alpine belte, men den forlater ikke sjelden dette, dels for at stige op i højfjeldet, hvor den dog neppe når højere op end til 1200— 1250 m., dels for, i likhet med andre subalpine arter, at følge el- vene nedover og vise sig på beskyttete steder i åsregionen og lavlandet; imidlertid kjender man for G. Domana kun en enkelt sådan forekomst søndenfjelds, nemlig ved Lysakerelven. På Vest- landet ligger sandsynligvis også, efter navnene at dømme, de fleste voksesteder i nogen højde over havet, (i Granvin når den op til 900 m.,) men der er dog også dem, som utvilsomt ligger meget lavt, (Ekersund, Haugesund, Bergen). Den vokser mest på mindre stener, dels jordfaste, dels i røser, urer og gjærder, på stabbestener, vandreblokker, husmurer etc.; dens forekomst på fast fjeld tør dog ikke utelukkes. Den omtales fra utlandet som en kalksky art, og den findes også i Norge mangesteds på grundfjeld og eruptiver, men de skifere, på hvilke den vokser fleresteds her i landet, har ganske sikkert en ikke ubetydelig kalkgehalt. Den sætter frugt overalt; lågfældningen foregår om høsten, idet man endnu i begyndelsen av september ved Bergen finder fuldmodne frugter, som ikke har tapt et eneste låg, og det samme er tilfældet ved denne måneds slutning med eksemplar fra Opdal (750 m.). I de tilfælde, hvori blomstringstiden har kunnet bestemmes, har den vist sig at falde i begyndelsen av juli. Det er dog sand- synlig, at både den og frugtmodningen strækker sig ut over et længere tidsrum, da man undertiden 1 tuerne finder frugter av højst forskjellig utvikling. Utbredelse : 4. Bærum, ved Lysakerelven: Kaalaas. No. 5] NORGES GRIMMIACEÆ. 29 Bu. Gol, Bjøberg: S. Møller. Br. Rauland, Bosnuten: M. N. Blytt. Ne. Bygland, flerest.; Valle, Kirken: Bryhn. St. Ekersund; Stavanger: Kaalaas, Fridtz; Fossan, Dirdal, Lyse; Ardal: Kaalaas; Haugesund: Sommerfelt-fil. SB. Etne, Stølehætta: Wulfsberg; Skåneviksfjeldet 200 m.; Vikør, Norejmsund: Kaalaas; Ullensvang; Ulvik, Osedalen: Sommerfelt; Granvin, ovenfor Vassetstølen, Ejde: Wulfsberg; Nesejmhorgen 900 m., Stejnsethorgen: Havås; Voss: M.N. Blytt if. Zetterstedt; Arstad, mellem Haukelandsvatnet og Kronstad: Whulfsberg. NB. Borgund, Maristuen: S. Møller; ved Kirken: Kiær; mellem Borlo og Brejstølen: Kaalaas; Lyster, Optun: Bryhn; Berdalen: Ryan; Vik, Jorddalen: Wulfsberg. K. Nordre Aurdal, Fulsen, Myrbærhammeren 1250 m.: Bryhn; Vang, Helinstranden: M. N. Blytt; Vænisfjeldet, ovenfor Grindahejm 600 m , Bergselven, Kvamsklejven: Kaalaas; Skogstad: Bryhn; Vestre Gausdal, Tronknappen 1000 m.: Ryan; Ringe- bu; Nordre Fron, Kirken; Sell, Otta: Kaalaas; Våge, ved Gjendin: Kaurin og Ryan; Lom, Lomseggen, Sulhejms Storhø, Røjsejm, Lauvhøen: Zetterstedt; Slethavn, Galdhøen: Bryhn; Vis- dalen: Moe; Myttingsæteren: Kaurin og H.; Dovre, Fokstuen, Volasjøhøen: M.N. Blytt; Hjerkin: Bryhn; Lesje 530 m.: Kaalaas. H. Sollien, Blåkampen: Kiær; Lilleelvedalen, Tron- fjeldet: Nyman; Råtåsjøhøen 1200 m.: Conradi. Ålen, nedenfor Rejtan: H.; Opdal, Nystuguhøen: Con- radi; Kongsvold: M.N. Blytt; Knutshøen, Troldkirken: Bryhn; Vårstigen: Kaurin; Nestavollan, Hesthågåklejvene, Drivstuen: H.; Vangsfjeldet: M.N. Blytt; Rennebu, Skrikhøen 1000m.; Sokne- dalen, Presthus 210 m.; Støren, Rognes 100 m.: H. No. Alstahaug, ved foten av De syv Søstre: Kaalaas; Nesne, Tomma, Handnesøen, Hammerøen; Hemnes, Preste- gården: A. Blytt; ,Roxlien i Ranen": M. N. Blytt; Melø, Hov- landsfjorden: Fridtz; Bodin, Rønviksberget, Løpsfjeldet 50 m : H.; Saltdalen, Saltnes, Bertnes: Sommerfelt; Båtfjeldet 600 m.: Fridtz. Tr. Målselven, Sverresvold: Holmgren. Grimmia apiculata Hornsch. Blev først angit for Norge i Hornemanns Dansk oeconomisk Plantelære (1837) efter eksemplar samlet av M. N. Blytt. Den findes på nogen steder i Norge, mest i de centrale fjeld- trakter, (Jotunfjeldene og Dovrefjeld,) på fugtige stener og klipper av hårdt fjeld i det alpine belte indtil snegrænsen. Arten, (,,raris- sima stirps" if. Schimper,) som også overalt ellers er fundet under 30 I. HAGEN. [1909 lignende betingelser, frembyr imidlertid i Norge den særegenhet, at den i Romsdals amt går helt ned til 60 m. over havet. Den er på alle voksesteder fundet med frugt. Eksemplar fra Søndmør *%/7 og fra Foldalen 16/; har begge fuldmoden frugt, (det sidste delvis også umoden,) med lågene fastsittende; derimot har den ved Gjendeshejm i ,juli" delvis kastet lågene, men i tuerne findes der samtidig aldeles umodne kapsler. På eksemplarene fra 16/. og 2%/ er der fundet svakt opsvulmete pistillidier, hvis be- frugtning er foregåt I eller højst 2 uker tidligere. Voksesteder: NB. Aurland, Håbergnåsi: Wulfsberg. KR. Sunnelven, Flydalsjuvet 130 m., mellem Kirken og Hotel Union 60 m.: Kaalaas. K. Vang, Filefjeld: M.N. Blytt; Våge, Veslelofttinden 1400 m., ovenfor Lejrungsboden 15—1600 m.: Kaurin og Ryan; Vesle- fjeldet mot Gjendeshejm 1500 m.: Bryhn. H. Lilleelvedalen, Storhøen 1200 m.: Conradi. ST. Opdal, Nystuguhøen: M.N. Blytt; Finshøen: Berggren. F. Nesseby, Bergebyelven: Kaurin. Grimmia arenaria Hampe. Ifølge forfatterne en kiselstø art, som forekommer hist og her i Mellem- og Sydeuropa. For Norge blev den i N. Mag. f. Naturv. XXXVIII, (1900) angit fra et voksested, som fremdeles er det eneste kjendte: NLI -r dal Berdalsøren OM One pb FAISSO ONE Binstead. Eksemplaret har moden frugt med påsittende låg. Blomstringen foregår (i Harz) i midten av juli. Sect. c) funales. Folia spiralia; cellulæ sinuosæ, basales haud proprie incrassatæ. Grimmia funalis (Schwågr.) Schimp. Det må antas, at angivelsen i 3die utgave av Hartmans Skandinaviens Flora (1838) om denne arts forekomst i Norge er den første meddelelse herom i literaturen. Når man undtar Dovrefjeld, hvor den er almindelig, kan G. funalis ikke sies at være hyppig nogetsteds i Norge; den er vist- No. 5] NORGES GRIMMIACEZ. 31 nok kjendt fra alle amter undtagen Smålenene, Jarlsberg og Larvik samt Lister og Mandal, men er, med den nævnte undtagelse, overalt spredd og mangesteds vistnok også sparsomt forekommende. Dens hjem er den subalpine region; lavlandet skyr den og mangler derfor fuldstændig på sydkysten, likesom den er en stor sjeldenhet i de lavere egner på Østlandet og langs Vestlandets egentlige kystrand. Derimot trænger den på sine steder fra den subalpine region op i den alpine, hvor den-er noteret op til en højde av 1400 meter. Den vokser oftest på tørre, åpne, ofte på vejrhårde bergsider, på enslige blokker, sjeldnere på mere beskyttete, fugtige steder, men er dog fundet også på stener i elvene. Dens optræden på rent kiselberg er vistnok ikke ukjendt i Norge, men den er dog her ulike almindeligere på let smuldrende skifere, selv om de inde- holder en vis procent kalk. Frugten er temmelig ,sjelden og forekommer, som det synes, fornemmelig i de højere lag av skogbeltet; den modnes i slutningen av juni eller begyndelsen av juli; ved Troldkirken i Drivdalen hadde den *”/g frugterne endnu ikke helt modne; på eksemplar samlet på forskjellige steder mellem 12te og 22de juli er ikke alle låg avstøtt, hvilket derimot er tilfældet med alle eksemplar fra au- gust. Ved Troldkirken var den */g i blomstring; på eksemplar fra Sogn var årets pistillidier */; overmodne med endnu ufarvet fot. Voksesteder: Å. Aker, Lille Åklangen: A. Blytt. Bu. Øvre Eker, Lilleby; Norderhov, Ringkollen: Bryhn. Br. Tinn, Gausta, stener i Måna: Th. Jensen; Rejnsetfossen 650 m.; Kvitesejd, Lille Rjukan 300 m.: Kaalaas. Ne. Valle, Hallandsfossen fr.; Bykle, Bosvatnet fr.: Bryhn. St. Fossan, Lyse; Hjelmeland, Kreppingdalssæteren 300 m.: Kaalaas. SB. Skånevik, Skutet 720 m., Håfjeldet 700m.; Kvinn- herred, Kårdalen: Kaalaas; Varaldsø: Jørgensen; Ullens- vang, Hårtejgen: Havås; Røldal, Valdalen: Jørgensen; Fjd- fjord, Vik: Jørgensen; Granvin, Ejde: Wulfsberg; Nesejmhorgen 950 m.: Havås; Voss: M.N. Blytt; Arstad, Ulriken: Wulfs- bere Osterøen: MAN. Blytt: NB. Borgund, Maristuen: S. Møller; Lærdal, Vindhellen - fr.: Wulfsberg; Lærdalsøren: Ryan; Aurland, Nesbø fr., Austerbø, Sønjerejm: Bryhn; Vik, Storskaret fr.: Wulfsberg; Kinn, Hovden; Bremanger, Kalvåg: Kaalaas. 32 | I. HAGEN. [1909 | R. Søkkelven, Lyshol; Borgund, Vallerøen; Grytten, Veblungsnes: Kaalaas; Setnesfjeldet; Skodje, Miøen: A. Blytt; Bud, Stemshesten 200 m.: Kaalaas. K. Vestre Slidre, Ejnangskleven; Vang, Hermundstad: Printz; mellem Prestegården og Skogstad: M. N. Blytt; Kvams- kleven fr., Lejne: Kaalaas; mellem Tune og Skogstad fr., Stugu- nøset fr.: Kiær; Vestre Gausdal, Dritjudalen 550 m.: Ryan, Våge, ved Lejrungsboden 1150 m. fr.: Kaurin og Ryan; Kvit- landet: H.; Lom, Røjsejm 600 m. fr.: H.; Visdalen: Moe; Lauv- høen: Zetterstedt; Dovre, Blåhøen: M. N. Blytt. Lilleelvedalen, Tronfjeldet: Nyman; Storhøen: Kiær; Råtåsjøhøen 1200 m.: Conradi; Kvikne, Ulsberg: H. ST. Røros, Kvernskaret: Wulfsberg, 1050m.: H.; Opdal, alm. omkring Kongsvold, i Vårstigen o.s. v., også fr.; Knutshøen 1300 m, Lille Elgsjøtangen 1400 m.: Bryhn og H.; Drivstuen 680 m.: Berggren, H.; Rise: Holmgren; Skuglifjeldet 800 m.; Stor- bækhøen: Ryan; Rennebu, Skrikhøen 1000 m.; Trondhjem, Gjeitfjeldet 300 m.: H.; Ladehammeren: M.N. Blytt; Roan, Sandmo: H. No. Alstahaug, De syv Søstre 100m.: Kaalaas; Dønnes, Hugla: A. Blytt; Nesne, Handnesøen fr.: Burchard; Hemnes, Ramflåget: Arnell; Bodin, Rønviksberget: H.; Saltdalen, Tjør- riselven 100 m.: Fridtz; Fauske, Indre Fauskeås 400 m.: H. Tr. Dyrø, Kastnes: Berggren; Lyngen, Nordnesfjeldet, Horsnes; Nordrejsen, under Venetvaarahamrene fr., Fossen: Jørgensen. F. Alten, Vasbotnfjeldet: Zetterstedt; Bossekop: S. Møller. Grimmia calvescens Kindb. Gymnostomum spirale Hartm. Skand. FI. ed. 3, p. 265 (1838). Grimmia funalis var. epilifera Zett. Rev. Grimm. Scand. p. 74 (1861). G. imberbis (haud Kunze; Mill.-Hal.) Kindb. in Bot. Not. 1882, p. 186. G. calvescens Kindb. in Chr.a Vid. Selsk. Forh. 1880, No. 6, p. 19. G. Ryanti Limpr. mss.; Bryhn in N. Mag. f. Naturv. XXXIV, pr 73 (1892): G. tortifolia * calvescens Kindb. Skand. Bladm.-fl. p. 110 (1903). G. tortifolia * Ryan Kindb. 1. c. ExsiceptZett Grimm. ekAndrfexstnosla La description du Gymmnostomum spirale est tout simplement No. 5] NORGES GRIMMIACEZ. 33 excellente, cependant cette espece ne fut pas tout d'abord consi- dérée comme légitime; le moment n'était pas venu pour elle de gagner lapprobation des botanistes. Dans I'Oefv. K. Vet. Akad. Förh. 1859, Lindberg la déclara une forme stérile et mal développée de Grimm spiralis Hook. ou de G. torquata Hornsch., et dans le méme périodique 1861 il rapporte les mémes exemplaires au Gymmostomum rupestre; å la suite de cela, le Gymmnostomum spirale fut rayé de I'éd. 8 de la Flore de Hartman, quoique cet auteur lait désigné, dans les éditions antérieures, comme une des mousses les plus belles et plus distinctes. ll ne fut plus mentionné dans la littérature jusqu'en 1882; å cette date M. Kindberg l'iden- tifia avec le G. funalis var. epilifera Zett. et le rétablit comme espeéce sous le nom de Grimmia imberbis; il remplaga cette dé- nomination, en 1888, par G. calvescens. La description du bryo- logue suédois ne permet pas de douter qu'il ait eu en vue, sous ce nom, la mousse de Hartman et de Zetterstedt. Mais les tribu- lations de notre plante n'étaient pas encore arrivées å leur terme; Iespeéce de Kindberg ne fut pas mieux accueillie que le Gymmosto- mum spirale; Limpricht la reduisit (1889) å une forme du Grim- mia funulis, opinion qui a été plus tard la dominante, mais cela n'empécha pas que la plante fructifiée recueillie par Ryan et Kaurin fut considérée comme une bonne espeéce par tout le monde, aprés que Limpricht I'eut nommée Grimm Ryan. Les récoltes de ces deux bryologues offrent, cependant, exactement les mémes caractéres que les exemplaires originaux du Gymmostomum spirale et du Grimmia funalis var. epilifera; elles concordent non moins exactement avec la description du G. imberbis qui est, comme j ai dit déjå, fondé sur M'espeéce de Hartman et sur la variété de Zet- terstedt, et, par conséquant, lidentité du & Ryami avec le G. calvescens ne peut plus faire de doutes. Mais M. Kindberg a fait de son mieux pour obscurcir la question en cherchant å établir une différence entre ces deux plantes (voir la liste des synonymes). Je partage l'opinion de ce botaniste lors qu'il estime quiil serait mal å propos, dans ce cas, d'observer strictement les reégles de la priorité. Le nom de Grimmia spirulis a été attribué au G. funalis pendant si longtemps et d'une fagon si générale que l'employer 3 34 I. HAGEN. [1909 désormais pour le G. calvescens serait une source derreurs et d'équivoques. — La présence de cette espece en dehors de la Norvége est, pour le moment, fort douteuse. Limpricht donne quelques localités alle- mandes pour le G. funalis var. epiliferda, mais sa connaissance de cette variété ne semble pas avoir été assez concise pour per- mettre de conclure que le G. calvescens croit dans Europe moyenne. En raison de son existence en Norvége, sa découverte en Écosse serait beaucoup plus probable. — Alors que les exemplaires bien développés de G. funalis et de G. calvescens se distinguent facilement å l'oeil nu, les formes appauvries sont parfois assez difficiles å reconnaitre méme sous le microscope. Dans de tels cas il conviendra de remarquer la marge des feuilles, peu ou point réfléchie chez le G. calvescens, la forme de V'acumen plus longuement cuspidé chez le G funalis, plus arrondi sur le dos et souvent presque cucullé chez le G. calvescens, plus distinctement caréné chez le G. funalis. Une confusion avec le G. torquata ne doit jamais se produire, car celui-ci a les feuilles crispées å létat sec, tandis qu'elles sont simplement disposées en spiral chez le G. calvescens. Denne art, som først i en nyere tid har vundet frem til for- ståelse, forekommer mangesteds i Norge. Den holder sig uteluk- kende, såvidt vites, til hårde bergarter, (granit, gabbro, hårde ski- fere,) og er her at finde på flate, stejle eller skrånende, tørre klippesider, ofte sterkt utsat for vejr og vind. Den tilhører de højere deler av skogbeltet og går også op over skoggrænsen, idet der kjendes flere voksesteder i 1100 m., et enkelt endogså i 1300 m. højde; derimot er den en sjeldenhet i de lavere egner, om den end både på Ringerike og i Vestfjorddalen går ned langs elvene. I Vestlandets kysttrakter mangler den sågodtsom fuldstændig, og i indlandet forekommer den kun spredd, dog med undtagelse av Opdal, hvor der kjendes en række voksesteder, men optrær her og der, (som ved Gjendin,) i mængde. Dens utbredelse her i landet, utenfor hvis grænser den neppe er kjendt, ligger, såvidt man hittil vet, mellem 60? og 69 30' n. b. Frugten angis at være samlet ytterst sparsomt ved Kongsvold, No. 5] NORGES GRIMMIACEÆ. 35 men forekommer rikelig på det sted i Jotunfjeldene, hvor Ryan og Kaurin fandt den; eksemplarene, som blev samlet i august, er dels ifærd med at kaste låget, dels mangler de meget (en måned?) på at være modne. Blomstringen finder sted sidst i juli og i au- gust måned; eksemplar fra ?*/; såvel fra Skjolden som fra Vår- stigen har generationsorganerne fuldt utviklet, men endnu lukket; på eksemplar fra Kvamsklejven */, er pistillidierne åpne, med lys buk; 13 var den i Vestfjorddalen avblomstret, mens den i Aur- land endnu hadde antheridierne lukkete og grønne; ”/, fandtes den i blomstring i Fauske (400 m.); eksemplarene fra Lejrungs- boden, som er samlet i august, har de fleste pistillidier visne, kun enkelte friske, åpne. Voksesteder : Bu. Ådalen, Hensfossen: Bryhn; Gol, Bjøberg 37: Kaalaas. Br. Tinn, Haugefossen, Måneelven: Jørgensen; Kvitåen 9, Sigurdsrud: Kiær. SB. Stord, Stejngjelsfjeldet 400 m.: Kaalaas; Voss, Tor- findalen: M. N. Blytt. NB. Lyster, Skjolden 9: Ryan; Aurland, Nesbø f": Bryhn. KR. Grytten, Isterdalen: A. Blytt; Steggan if. Kindberg. K. Vestre Slidre, Ejkjerbakken; Vang, Bitihodn: M. N. Blytt; Kvamsklejven 9: Kaalaas; Vestre Gausdal, Dritjudalen 550 m.: Ryan; Våge, ved Lejrungsboden ca. 1150 m. fr.: Ryan og Kaurin; (,vi forfulgte den i en Strækning af 5 Kilometer paa begge Sider af Elven, som falder ud ved Boden. Den voxer et Par Hundrede Meter op fra Gjendin:" Kaur. in sched.;) Lom, Lauvhøen: Zetterstedt; Dovre, Blåhøen: M. N. Blytt. H. Lilleelvedalen, Storhøen 1100 m.: Conradi. ST. Opdal, Lille Nystuguhø: Zetterstedt; Kongsvold: M.N. Blytt 1835, fr. if. Kindberg; Sprenbækken: Kindberg; ovenfor Vår- stigen 1180 m.: H.; Tannasæteren 900 m. 97: Bryhn og H.; Nesta- vollan: Ryan; Engen 680 m.: H.; Driva ved Rise 2: Holmgren; Sisihøen: Kaurin; Vangsfjeldet 1300 m., Storbækhøen 1100 m.; Trondhjem, Gjejtfjeldet: H. No. Nesne: Arnell og Blytt; Bodin, Løpsfjeldet 300 m.; Fauske, Indre Fauskeås 400 m.: H. Tr. Lyngen, Horsnes; Nordrejsen, Fossen: Jørgensen. Subg. Hydrogrimmia n. subg. Caulis teres; folia mollia, laxius reticulata, costa heterogenea, dorso prominens; vaginula anguste conica, haud contorta; capsula 36 I. HAGEN. [1900 lævis, basi regularis; columella pæne ad fundum capsulæ retracta; operculum cum columella haud conjunctum; calyptra infra oper- culum descendens. Grimmia mollis Br. eur. Denne plante ligger i universitetsherbariet, samlet på Gausta (i 1813) av Chr. Smith; den er utvilsomt den G. latifolia, som han omtaler (uten beskrivelse!) i Stat.-topogr. Saml. II, 2, p. 250; et i Kjøbenhavn opbevaret eksemplar fra ham er imidlertid signeret »Grimmia sp. nov. affimis Domanæ.* —Derefter blev den i 1827 samlet i Ulvik av Sommerfelt, som imidlertid antok den for T'i- chostomum riparium (23: Cimelidotus) og under dette navn med- delte sit fund i Mag. f. Naturv. IX (1828). På Gausta blev den atter samlet av Hj. Holmgren og efter hans eksemplar samtidig beskrevet i Br. eur. og i Hartmans Skand. FI. ed. 5, i det sidst nævnte verk som G. orthotrichoides. G. mollis er bundet til bækkene på højfjeldet, hvor den vokser på stener, således at den er overskyllet til stadighet eller kun ved sterkere vandføring. Av de voksesteder, for hvilke højden over havet er angit, ligger intet under 1200 m.; dog stiger den sand- synligvis længer ned på den eneste kjendte lokalitet på Vestlandet. Den er meget sjelden utenfor de centrale højfjelde, (Jotun- og Lomsfjeldene, Rondene, Østerdalsfjeldene og Dovrefjeld, men er i disse iagttat på mange steder. Den vokser fornemmelig på ski- fere, men er også fundet mangesteds på hårdere bergarter. Frugten er sjelden, men forekommer på sine steder i mængde. Eksemplar fra Lomseggen, samlet ”/; 1889, har nylig tapt alle låg, men har endnu friskt peristom i alle kapsler og samtidig unge frugtanlæg stikkende ut av svøpet uten knytning til frugt, men ved siden derav såvel nylig åpnete pistillidier som dels nylig tømte, dels aldeles umodne antheridier. Voksesteder: Br. Tinn, Gausta: Chr. Smith; fr.: Holmgren, Th. Jensen o. a. SB. Ulvik, Osedalen: Sommerfelt. K Våge, Langedalsbræen (ved Gjendeboden), Beshøen: Kaurin; Veslefjeldet 1300 m.: Bryhn; Hestlægahøen: Kaurin; Lom, Galdhøen 1500 m. fr., 1600— 1800 m.: H.; Lomseggen: Zetterstedt, No. 5] NORGES GRIMMIACEÆ. 37 1600 m. fr.: Kaurin og Ryan; Dovre, Rondene: Zetterstedt; Dørå- sæteren: Bryhn; Fokstuhøen 1500 m.: Bryhn; Blåhøen: Zetterstedt; Storhøen: C. & R. Hartman. H. Øvre Rendalen, Rendalssølen: Jørgensen; Sollien, Blåkampen: Kiær; Lilleelvedalen, Sølenkletten fr., Kirkekletten: Kaurin; Storhøen: Berggren. ST. Opdal, Snehætten: Th. Jensen, 1600—1800 m.: Bryhn og H., på dens nordside fr.: Kaurin; Kjølen: Bryhn og H.; Ny- stuguhøen, Knutshøen: Kaurin. var. aquatica Schimp. K. Lom, Galdhøen 1500m.: H.; Dovre, Storhøen: C. Hart- man if. Schimper. Subg. Rhabdogrimmia Limpr. Caulis teres vel trigonus; folia firma, margine reflexa; costa dorso prominens, cellulis inter se vix diversis constructa; vaginula elongata, angustissime cylindrica; capsula regularis, siccitate jugata; columella in glomus appendice longa instructum retracta; calyptra infra operculum descendens. Sect. a) trichophyllæ. Caulis teres; folia haud spiralia; peristomium bene efformatum. Grimmia Miihlenbeckii Schimp. På grund av den herskende urede i artens tidligere synonymi kan der intet sikkert uttales om, når og hvor denne art først er blit kjendt fra Norge; det ældste foreliggende eksemplar er fra 1827, samlet av Sommerfelt. Den hører til A. Blytts ,boreale" gruppe; manglende i Vest- landets kystegne, er den utbredd på Øst- og Sørlandet og dukker atter op ved Trondhjemsfjorden. Omkring Kristianiafjorden er den en meget almindelig art, på Sørlandet noget mindre almindelig, men også her hyppig og går søndenfjelds fleresteds langt ind i landet, således til Bykle i Sætersdalen, til Vestfjorddalen i Tele- marken og til Nore i Numedal; i Oplandsamterne er den imidlertid sjelden, idet den her foruten ved Mjøsen kun er kjendt fra Valders. Den er hyppigst i lavlandene, men går på ganske enkelte steder noget højere, dog neppe nogetsteds højere end til 500 m. over 38 I. HAGEN. [1909 havet. Den er, såvidt vites, ikke i noget land fundet nordligere end hos os, ved 639 27' n. b. Den vokser på underlag av sten, hvis kalkholdighed ialfald ikke får nå nogen højere grad, mindre på fast berg end på stener og blokker, både sådanne, som ligger frit, og sådanne, som ligger i ikke for tæt løvskog. Uagtet arten er tvebo, finder man den oftest med frugt. Alle eksemplar fra april, som jeg har set, har lågene påsittende; i Bæ- rum var */; næsten alle låg avstøtt. Ved Sarpsborg hadde den 18/, antheridierne dels åpne, dels lukket, ved Fredrikstad '%, alle pistillidier (vistnok årets) brune, åpne, i Bærum */; et pistillidie svakt opsvulmet. Det av Limpricht angivne skillemerke mellem G. Muhlenbecku på den ene side og G. Lise samt sardoa på den anden, nemlig at de vertikale bladcellevægger hos de to sidste træder frem på begge bladflater, så at de på snit ser ut som papiller, holder ikke stik; dette merke findes nemlig ikke sjelden også på sikre eksemplar av G. Miihlenbecku. Til den sidstnævnte må derfor henføres, hvad der hos os har været kaldt G. sardoa. Voksesteder: Sm. I Hvaler; Skjeberg; Borge; Fredrikstad; Glemminge; Kråkerø; Onsø; Råde; Tune; Vartejg alm.; Trøgstad, (Moserud: Sommerfelt fil.). Å. Sørum; Nesodden; Aker; Bærum; Asker. Bu. Lier, Asdøl: Conradi; Modum, Snarumelven, Hval- kampen: S. Møller; Ringerike alm.: Bryhn; Nore, Skjønne: Kiær. JL. Sande, Hallerud: Kaurin; Borre, Bastø, Asgårdstrand: S. Møller; Sem, Barkåker; omkring Sandefjord, (Sandeherred, Hedrum, teml. alm.: Jørgensen; Tjømø meget alm.: Bryhn; Tjølling; Brunlanes, Kjose: Kiær. Br. Ejdanger, Døviken: Kaalaas;, Bamle, Herre if. Ryan; Sannikedal, Kil: Jørgensen; Hitterdal, Tinnes; Tinn, Strand, Kvitåen: Kiær; ved Måneelven: M. N. Blytt. Ne. Ytre Søndeled, Kjøndalen; Dypvåg, Lyngør: H.; Gjerstad, Ejkelandsåsen; Holt, Holtskogen, Nes: C. Rosenberg; Tromø: H.; Grimstad: Ellingsen; Hommedal, Gurebø; Østre Moland, Brekken: H.; Bygland hist og her: Bryhn; Valle: M. N. Blytt; Bykle, Byklestigen: Bryhn. SB. Fjeldet mellem Ulvik og Granvin: Wulfsberg. NB. Lærdal, Lærdalsøren: S. Møller. No. 5] NORGES GRIMMIACEÆ. 39 K. Vestre Slidre, Opslidre, Trengen: Printz; Olberget; Vang, Kvamsklejven: Kaalaas; Fåberg: Th. Jensen; Østre Gausdal, Rokvam 350m.: Ryan; ,Gudbrandsdalen": Liebmann. H. Nes, Helgøen: S. Møller; Vang, ved Hamar: H. ST. Opdal, Luengen: Kaurin; Selbu, Garberg 200 m.: Conradi. NT. Nedre Stjørdalen: Sommerfelt; broen ved Hell: Bryhn. Grimmia trichophylla Grev. Er i den ældre literatur sammenblandet med G.. Mihlenbecki; en angivelse om forekomsten av G. trichophylla i Norge, hvori den er holdt ut fra den sidstnævnte, er neppe fremkommen før i 1896 (i Fredrikstadtraktens mosflora). Arten er ikke ganske sjelden på Kristianiafjordens østside og i Kristianiadalen; på Sørlandet er den kun fundet på ganske få steder; noget hyppigere er den i Midthordland og optrær atter på sydsiden av Trondhjemsfjorden, hvor den likesom den foregående art har sin nordgrænse (639 28" n. b.). Alle voksesteder ligger i lavlandet. Omkring Fredrikstad, (den eneste egn, hvor den er noget nærmere observeret,) optrær den på svakt heldende granitklipper i barskog; i Nedenes amt er den også fundet på kiselberg, men i Kristianiatrakten forekommer den på så mange steder, hvor under- grunden består av silur, at det er utænkelig, at den her skulde være så kalksky, som den beskrives andetsteds fra. Ved Trond- hjem er den samlet på kloritskifer. På de fleste av de nedenfor opregnete voksesteder er den fundet med frugt; denne modnes tidlig om våren; ved Kristiania har den *6/, allerede tapt de aller fleste låg. Et eksemplar i blom- string er fundet ved Fredrikstad "/,. Voksesteder: Sm. Onsø, Fjelle; Kråkerøen, Smertu: Ryan; Glem- mineenkisleby: H. Å. Nesodden, ved Gjersjøen: Kaalaas; Aker, Hovedøen: A. Blytt; Ekeberg: M.N. Blytt; Bogstad, Vækerø; Bærum, Fornebu: Wulfsberg; ved Lysakerelven: Kaalaas; Sandviken: Bryhn. Bu. Øvre Eker, Klommestejn: Bryhn. Ne. Fjære, Søm: H. LM. Mandal: Berggren; Vanse, Kjørrefjord, Saugfjeldet: Kaalaas. 40 I. HAGEN. [1909 St. Fossan, Utburfjeldet: Kaalaas. SB. Ullensvang, Odda; Os, Bjånes: Jørgensen; Årstad, Haukeland: Wulfsberg; Ulriken; Haus, Nystykket: Kiær. NB. Lærdal(), ,Lærdalsfjeldene": Lindblom; Lyster, Fortundalen: M. N. Blytt. KR. Sunnelven, Gejranger: A. Blytt. ST. Trondhjem, Ladehammeren: H. NT. Nedre Stjørdalen, Sutterøen: Bryhn. Grimmia incurva Schwågr. Da navnet G. incurva tidligere blev anvendt også om G. Miihlenbeckii, Hartmani og elattor, er det umulig at utrede, hvor længe den har været kjendt her i landet. Sandsynligvis er Wulfs- bergs angivelse i 1875 den første pålitelige. G. imcurva er en alpin art, som fornemmelig er at finde i urer på de højere fjelde, hvor den gjerne vokser i ly nede mellem stenene og på siden av blokkene, men også ellers på større og mindre stener; sjeldnere er den at træffe på mere utsatte steder og optrær da i en ganske avvikende form, nemlig med litet krusete, tiltrykte, kortere blad, undertiden lyst gulfarvete (f. tatrensis s. brevifolia Chal.). Den går helt op på toppen av fjeldene, (Gausta, Dyrhaugtinden, Tronfjeldet, Nystuguhøen,) men stiger sjeldnere ned under trægrænsen, som på Jonsknuten og i Vestfjorddalen; i Gaus- dal er den fundet kun 550 m. over havet, og på Alstenøen end- også i kun 100 m. højde. Den er neppe sjelden på lokaliteter av den ovenfor beskrevne beskaffenhet i de højere fjeldtrakter sønden- fjelds, og likeledes på Dovrefjeld; men nordenfjelds må den regnes til de største sjeldenheter. Den findes også i de højarktiske egner. — Den forekommer vistnok utelukkende på hårde bergarter. Frugten mangler langt oftere, end den findes. Kapsler med låg har jeg kun set i eksemplar fra Rørostrakten, samlet */7; antagelig fældes låget ikke længe efter at tuerne er befriet for sit snedække. På det nævnte eksemplar fandt jeg lukkete antheridier av alle modenhetsgrader, enkelte fuldmodne, og på et fra Storhøen i Foldalen, samlet 17/74, både åpne og lukkete. Men jeg fandt også åpne og lukkete pistillidier om hverandre på et eksemplar fra Gran- vin, samlet */9, og på et fra Snehætten fra 19». No. 5] NORGES GRIMMIACEÆ. 41 Voksesteder: Bu. Sandsver, Jonsknuten: Wulfsberg. Br. Tinn, Rejnsetfossen ovenfor Haugefosjuvet: Kaalaas; Gausta: Kiær, 1500 —1800 m.: Kaalaas. Ne. Evje, Holefjeldet 1150 m.: S. Møller; Bykle, Mejen- fjeldet 1400 m.: Bryhn. SB. Etne, Stølehætta: Wulfsberg; Ullensvang, toppen av Hårtejanuten 1690 m.: Havås; Granvin, Dåsefjeldet: Wulfsberg. NB. Borgund, Sulutinden: S. Møller; Lyster, Dyrhaugs- tinden: Wulfsberg Vestre Gausdal, Dritjudalen 550 m. fr.: Ryan; Våge, Beshøen: Kaurin; Lom, morænen ved Styggebræen 2040 m. fr.: S. Møller; Galdhøen 1600—1950 m.: Kaurin og H.; Dovre, Dørå- sæteren: Bryhn; Lesje, Storhøen 1840 —1900 m., Kampen ved Mølmen 1540 m.: Kaalaas. H. Øvre Rendalen, Sølasæteren: Moe; Lilleelvedalen, Tronfjeldet 1740 m.: M. & A. Borgen; Sølenkletten, Mjåvaskletten : Kaurin; Storhøen fr.: Kaurin og Ryan. ST. Røros, Vigelspiken ca. 1600 m. fr.; Storskarven: Wulfs- berg; Opdal, Snehætten fr.: Kaurin; 1800 m. fr.: Bryhn og H.; Nystuguhøen 1765 m.: Ryan og Kaurin; Kongsvold: M.N. Blytt; Knutshøen 1700 m.: Bryhn og H.; Orkelhøen 15—1600 m., Brat- skarven 1580 m.: Kaurin; Storbækhøen 1100 m.: H. ; No. Alstahaug, ved foten av De syv Søstre 100 m. fr.: Kaalaas; Bejeren, Knabben 600 m.: H. Tr. Nordrejsen, Gakkovarre: Arnell.- Grimmia pulvinata (L.) Sm. Hans Strøm nævner i et av sine arbejder over norske moser (i 1788) en Bryum pulvinatum; det er imidlertid temmelig sikkert, at han dermed ikke har ment nærværende art, da denne ikke fore- kommer i de egner, hvor han gjorde sine undersøkelser. I det hele er det vanskelig, for ikke at si umulig, at gi historiske op-* lysninger om denne art, da den tidligere omfattet også de fleste nærstående arter. Den er hos os en kystplante. Den findes på åpne, solvarme, tørre berg og stener i nærheten av hav- og fjordbredderne; hist og her på sydkysten fjerner den sig vistnok fra stranden, men i det højeste kun nogen få kilometer. Underlagets sammensætning er neppe av nogen betydning; den trives likeså godt på silurøerne ved Kristiania som på porfyr- og gnejsøerne i Smålenene. Dens horisontale utbredelse strækker sig fra Hvaler til Trondhjemsfjordens 42 I. HAGEN. [1909 sydside; dog er dens hyppighet højst forskjellig, og der er et par amter på denne strækning, hvor den overhodet ikke er fundet. Den vites ikke at optræ nordenfor 63" 28" n. b. (eller 63" 46, hvis J. W. Zetterstedts angivelse om dens forekomst ved Tynes i Levanger holder stik). Den er en av de mest variable Grimmier med hensyn til hår- spidsens længde, og man finder også i Norge hele formrækken fra hovedarten til var. cana Hartm. Hårspidsens længde er som be- kjendt avhængig av expositionen. Frugten forekommer på så godt som alle voksesteder og modnes i begyndelsen av maj, til hvilken tid også blomstringen finder sted. Voksesteder for hovedarten og for var. cana Hartm. Dryptodon sudeticum Hartm. Skand. fl. ed. 2, p. 319 p. p. (1832) ex ipso. D. pulvinatus var. canus Hartm. op. cit. ed. 3, p. 270 (1838). Grimmia pulvimata var. cana Hartm. op. cit. ed. 5, p. 376 (1849). G. pulvinata var. longipila Schimp. Synops. ed. 1, p. 206 (1860). Sm. Hvaler, Tisler, Kirkeøen, Akerøen; Kråkerø, Kråkerø- holmerne; Onsø, Græsvik, Skåre, samt overalt på holmerne: Ryan; Glemminge, Kirkeleje; Borge, Torp; Råde, Sletter: H. Å. Aker, Ljan: M.N. Blytt; alm. på øerne på fjordens øst- side; Ekeberg på grundfjeldet: A. Blytt; Bærum, Lysaker if. Kiær. Bu. Hurum, Mølen: Kaalaas. . JL. Sande, Bjerkøen: Kiær; Borre, på kirkemuren: S. - Møller; Tjømø, alm. på granit, ved Østjordet på teglistenstak: Bryhn; Sandeherred: S. Møller. Ne. Dypvåg, Lyngør; Barbu, Barbudalen: H. LM. Farsund; Vanse, Kjørretjord; Kvinesdal, Fosse- land; Flekkefjord: Kaalaas. St. Ekersund: Bryhn; Jæderen; Sandnes: Kaalaas, Stavanger; Rennesø; Finnø: M.N. Blytt; Mosterø: Å. Blytt; Haugesund: Sommerfelt-fil. Finnås, Mosterhavn: Kaalaas; Stord, Frugården: Jørgensen; Tysnes, Store Godø: Whulfsberg; Sund: HAErever Årstad, Solejmsviken: Wulfsberg; Bergen, Sandviken: H. Greve; Hausakær No. 5] NORGES GRIMMIACEÆ. 43 NB. Sogndal, Amle: Wulfsberg; Askvold, Alden: Kaal- aas; Kinn, Svanø: Kiær; Bremanger: Kaalaas. ST. Trondhjem, Ladehammeren: M.N. Blytt; Strinden, Korsviken: Wulfsberg. NT. Nedre Stjørdalen, Hell, Sutterøen: Bryhn. Grimmia decipiens (Schultz) Lindb. Grimmia Schultzii skal ifølge Wikstrøm være opført i Hibe- ners Verzeichniss (se side 12); men da G. elattor endnu ikke var utskilt, er det usikkert, hvilken av disse to der er ment. G. decipiens optrær på samme måte som G. pulvimata og har omtrent samme utbredelse; dog er den i motsætning til den sidstnævnte ikke fundet i Kristianiatrakten. På Østlandet er den nemlig kun kjendt fra begge sider av Kristianiafjordens munding; herfra fortsætter den langs kysten, uten noget steds at kunne kal- des almindelig, til Søndmøre; nordenfjelds har man kun et eneste voksested (639 27' n. b.). Likesom G. pulvinata holder den sig til kysten og går intetsteds langt ind i landet; den stiger ikke op over lavlandet. Den er utvilsomt en kiselstø art. Frugt er i almindelighet tilstede og modnes (på et eksemplar fra Fredrikstad) i slutningen av maj. I Fredrikstadtrakten er den 3/4 fundet i begyndende blomstring. Voksesteder: Sm. Hvaler, Asmaløen: Ryan; Kråkerø; Borge, Ravne- berget, Kjølberg: H. JL. Sande, Bjerkøen; Våle, Langøen: Kiær; Tjømø alm. (her også var. homomalla): Bryhn; Sandeherred, Gokstad: S. Møller; Mokollen, Tangen: Jørgensen; Fredriksværn: Hofman- Bang. Br. Sannikedal, Kil: Jørgensen. Ne. Risør; Dypvåg, Lyngør, Borøen: H.; Fjære, Vik: H.; Gros: Conradi; Hommedal: H.; Bygland, Vasenden, Tyvsnesset: Bryhn. LM. Kristiansand: M. N. Blytt; Odderøen: Bryhn; Vanse, Kjørrefjord; Hitterø; Flekkefjord: Kaalaas. St. Ekersund: M. N. Blytt; Stavanger: Moe; Fossan, Lyse; Hjelmeland, Førde: Kaalaas; Finnø: M. N. Blytt; Mo- sterø: Kaalaas og Fridtz. SB. Finnås, Mosterhavn: Kaalaas; Ullensvang, Sommer- felt; Ejdfjord, Vik: Jørgensen; Ulvik, Osedalen: Kiær; Ber- genmkøjelder JÅ Greven S0stergen MAN Blytt: 44 I. HAGEN. [1909 NB. Lærdal, Lærdalsøren: Wulfsberg; Sogndal, Nord- nes: A. Blytt; Aurland 600 m., Terum, nedenfor Fosejmsfossen 50 m., ved Vasbygdvatnet: Kaalaas; Vangen: Bryhn; Ask vold, Alden; Kinn, Øvre Kinn: Kaalaas. KR. Sunnelven, Marok: A. Blytt. NT. Nedre Stjørdalen, broen ved Hell: Bryhn. Grimmia elatior Br. eur. Den er først angit for Norge av Ångstrøm i Fries's Summ. Veg. Scand. (1846). Likesom slegtens øvrige arter vokser den på underlag av sten, dog ikke på mindre stener, men på fjeldsider og blokker; man træffer den ofte på store, stejle, tørre og nøkne bergflater, (på så- danne steder har jeg gjentagende fundet den i selskap med En- calypta brevicollis) men også på våtere berg, som ved fosser og på klippestykker i elvene. Den skyr kalkberg. Den kan neppe regnes til de almindelige arter, skjønt dens horisontale utbredelse er meget stor, idet man har eksemplar fra alle amter undtagen- Stavanger; kun ved Kristiania, i Valders, Gudbrandsdalen og Opdal kan den betragtes som hyppig. Dens nordgrænse i den gamle verden ligger ved 709 n. b. Dens vertikale utbredelse er også meget stor, da man finder den både på holmerne utenfor Smålens- kysten og i decimeterlange eksemplar på toppen av Sisihøen (1626 m.), men den er dog ulike sjeldnere ovenfor trægrænsen end nedenfor. Var. asperula er den form, hvori arten optrær på blokker i elvene i de øvre deler av skogregionen; undertiden forekommer den også på fast fjeld. Frugten er ikke hyppig; både lågfældning og blomstring ind- træffer i begyndelsen av maj måned. Voksesteder: Sm. Onsø; Glemminge; Borge; Skjeberg; Tune; Askim; Spydeberg; Trøgstad. Å. Nesodden; Aker mangesteds; Kristiania; Bærum; Asker. Bu. Sandsver; Øvre Eker; Modum; Hole; Norderhov; Ådalen: Rollag; Nore. JL. Sande; Holmestrand; Botne; Sandeherred; Hedrum. Br. Solum; Bamle; Sannikedal; Hitterdal; Tinn (alm. i Vest- fjorddalen). No. 5] NORGES GRIMMIACEÆ. : 45 Ne. Gjerstad, Ejkeland fr.: C. Rosenberg; Bygland, Frøjs- nes; Bykle, Støjlskaret 1200 m.: Bryhn. LM. Kristiansand: M.N. Blytt; Mandal: Kaalaas. SB. Fjelnes, Prestegården: Sommerfelt-fi.; Ullensvang, Buerbræen: M. N. Blytt; Granvin, Aodnagavlen 320 m.: Havås. NB. Borgund, Maristuen: S. Møller; Lærdal: Sommer- felt; Lærdalsøren: A. Blytt; Ardal, Farnes; Lyster, Fejguren; Hafslo, Kroken: Wulfsberg; Aurland, Vasbygdvatnet 50 m.; Vik, Sejm 120 m.; Askvold, Lammetun: Kaalaas. Å. Sunnelven, Gejranger: A. Blytt; Maråk: Kaalaas; Grytten, Flatmark: Ryan; Sundalen, Øren: Scheutz. K. Nordre Aurdal; Vestre Slidre; Vang; Vestre Gausdal; Østre Gausdal; Ringebu; Søndre Fron; Nordre Fron; Lom. H. Sollien, Atnebroen: Kiær; Kvikne, Ulsberg 380 m.: H. ST. Opdal, fleresteds på Dovreijeld; hyppig på blokker i Driva ned til 470 m.; Sisihøen: Kaurin; Rennebu, Sliper 300 m., Skjephaug 300 m.; Horg, Løren 60 m.: H. Nedre Stjørdalen, Koksåsen; Hegre, Forra bro: Bryhn; Snåsen, Roaldstejnen 30 m.: H. No. Mo, Dunderland: A. Blytt; Fauske, Indre Fauskeås 350 m.: H.; Ankenes, Storfjeldet: Fridtz. Tr. Bardo, Veltfjeldet, Rubben: Arnell; Lyngen, Nordnes- fjeldet; Nordrejsen, Fossen, Kumopahta: Jørgensen. Alten, Kvænviken: Zetterstedt; Kistrand, Lemmi- vaara: H. Grimmia patens (Dicks.) Br. eur. Nulle autre espeéce de Grimmid na été objet d'opinions aussi divergentes que celle-ci. Décrite d'abord sous le nom de Bryum, elle passa ensuite par divers genres jusqu'å ce que Hibener la rattacha en 1833 au genre Rhacomitrium. La Br. eur. en fit, en 1845, un Grimmia et lui assigna une place dans la section Grim- miæ elatiores; puis en 1856, dans le Corollaire de cet ouvrage, elle est placée å cöté du G. elatior. Enfin en 1860 Schimper change encore d'opinion et forme avec elle un sous-genre spécial de Rhacomitrium qu'il nomme Campylodryptodon. Les auteurs postérieurs l'ont placé les uns dans le genre Grimmia, d'autres dans le genre Rhacomitrium, souvent dans un groupe du nom Dryptodon qu'ils subordonnent å I'un ou å lautre de ces genres. Limpricht fait exception et la classe, en compagnie du G. Hart- manii et d'une espece toute différente, le G. atrata, dans un genre propre, Dryptodon. 46 I. HAGEN. [1909 G. patens est un vrai Grimmia, non seulement parce qu'il n'a pas les caractéres des organes végétatifs et reproducteurs propres aux Rhacomitrium mais aussi par la raison positive qu'il possede les attributs des Rhabdogrimmia, la vaginule étroite, la capsule plissée, et avant tout la forme toute particuliere de la columelle. C'est le tissu sinueux de la base des feuilles qui å determiné quel- ques auteurs å le rattacher au genre Rhacomitrum; mais méme sur ce point il sécarte de ce genre; en effet, les cellules dont se compose la base des feuilles, sont de forme ovale et non linéaire et ont les parois transversales épaissies en méme temps. Den er kjendt som norsk siden 1812, da den anførtes for Norge i Wahlenbergs FI. lapp. G. patens vokser på bergsider, åpent liggende og i skygge, våte og tørre, helst kalkfri eller ialfald kalkfattige, og danner her undertiden massevegetation. Rundt kysten fra Hvaler til Tromsø (nordgrænse 699 40" n. b.) er den hyppig på strandklipper og følger ofte fjordene ind til bunden; ikke sjelden trænger den også ellers ind i landet nogen kilometer fra kysten; sjeldnere er det, at den går så langt ind i indlandet som f. eks. på Ringerike, ved Kongsberg, i Vestfjorddalen, i Opdal o.s. v., og en ren undtagelse er det, at den findes i de centrale deler av det søndenfjeldske, som i Vang i Valders og i Gudbrandsdalen. Det følger av dens egen- skap av kystplante, at dens fleste voksesteder ligger i højdebeltet nærmest havflaten; på Vestlandet går den efter de foreliggende opgaver i det højeste op til 400 m.; i Sætersdalen har man imid- lertid et voksested i 900 m. og i Opdal et i 800 m. højde. Den er således i indlandet adskillig sjeldnere end hittil antat; den er nemlig ikke sjelden blit forvekslet med Rhacomitrium sude- tieum var. validius, som kan være den skuffende lik av utseende, men som mangler vinger på nervens ryg. Frugt forekommer meget ofte og findes endnu ved plantens nordgrænse; et eksemplar fra midten av maj befinder sig i låg- fældningsperioden. Det samme eksemplar har også netop modne hunblomster, og med denne blomstringstid stemmer det, at man i første halvdel av juni finder spæde frugtstilker stikkende frem fra No. 5] NORGES GRIMMIACEÆ. 47 svøpet. Men frugt av netop samme utviklingsgrad findes også på eksemplar fra Bergen, samlet 9/, og "4. Utbredelse: ; Sm. Borge; Kråkerø; Onsø; Råde; Tune. Å. Aker; Bærum; Asker. Bu. Norderhov, Asterud: Bryhn; Sandsver, Jons- knuten: Kiær. JL. Skoger; Tjømø; Sandeherred; Hedrum; Brunlanes. Br. Solum; Ejdanger; Bamle; Gransherred, søndenfor Bolkesjø; Tinn, Dale: Kiær; ,Gausta": Th. Jensen. - Ne. Dypvåg; Gjerstad; Holt; Øjestad; Tromø; Fjære; Byg- land; Bykle, Bosvatnet, Brejvik 900 m.: Bryhn. Randøsund; Kristiansand; Oddernes; Mandal; Flekke- fjord. St. Ekersund; Fossan; Suldal. SB. Fitjar; Tysnes; Kvinnherred; Strandebarm; Ullensvang; Ulvik; Granvin; Voss; Vossestranden; Os; Fane; Arstad; Bergen; Hammer; Haus; Alversund. NB. Lærdal; Hafslo; Balestrand; Lavik og Brekke; Førde; Kinn; Bremanger; Daviken; Gloppen; Breim. KR. Sande; Volden; Ørsten; Hjørundfjord; Sunnelven; Søkk- elven; Borgund; Skodje; Grytten; Bolsø; Kvernes; Kristiansund; Sundalen; Edø. | K. Vang, Kvamsklejven st.: Kaalaas; Ringebu: M. N. Blytt; Nordre Fron, Vik: Th. Jensen. ST. Opdal, Golvåker 550 m., Storli 800 m. fr.: H.; Strin- den; Trondhjem; Roan. NT. Nedre Stjørdalen; Namsos; Kolverejd. No. Vefsen; Alstahaug; Nesne; Hemnes; Gilleskål; Bejeren; Kjærringø; Lødingen, Værø; Flakstad fr.; Buksnes fr.; Vågan; Dverberg. Tr. Trondenes fr.; Berg fr.; Lenviken; Tromsøsundet fr. Grimmia Hartmanii Schimp. Er under navn av G. meurva først angit for Norge i Hart- mans Skand. FI. ed. 5 (1849). Vokser på skyggefulde, helst tørre, bergsider og større stener av kalkfri eller kalkfattige bergarter både i løvskog og barskog, i højdelagene fra havflaten til trægrænsen, som den ikke på noget sted vites at overskride. Den er utbredd gjennem en stor del av landet, idet den går mot nord til Tromsø (699 40" n. b.), men er ikke iagttat i en del av indlandet, nemlig i Kristians amt nordenfor Lillehammer og i Hedemarkens amt. 48 I. HAGEN. [1909 Frugten er som bekjendt overmåte sjelden; den blev først fundet på berget Czerhö i Ungarn, derefter på Korsika og endelig i Montenegro. Også i Norge er nogen få frugtindivider fundet i Smålenene; hunblomster er også sjeldne, og hanblomster er ikke fundet. Frugten modnes sandsynligvis om våren; hunplanter i blomstring er fundet ved Kristiansand %/; og i Nordfjord ”'/7, i Sætersdalen (800 m.) var blomstringen endnu ikke begyndt 19/3. Utbredelse: Sm. Hvaler; Borge; Glemminge; Kråkerø; Onsø, Oksrød fr., Torgauten fr.: Ryan; Råde; Tune. Å. Skedsmo; As; Nesodden; Aker; Bærum; Asker. Bu. Drammen; Hole; Norderhov; Kongsberg; Nore. JL. Skoger; Sande, Tjømø; Sandeherred; Hedrum; Larvik; Tjølling. Br. Bamle; Solum; Hitterdal; Tinn. Ne. Dypvåg; Gjerstad; Holt; Barbu; Tromø; Bygland; Bykle, Brejvik 900 m.: Bryhn. LM. Kristiansand; Oddernes; Mandal. St. Rennesø; hist og her i Ryfylke if. Kaalaas. SB. Skånevik, Håfjeldet 800 m.: Kaalaas; Kvinnherred; Ulvik; Os; Fane; Bergen; Hammer; Haus; Alversund. NB. Lærdal; Lyster, Berdalen 800 m.: Ryan; Hafslo; Sogndal; Aurland; Balestrand; Førde; Kinn. KE. Alesund; Grytten; Sundalen; Edø. K. Hadeland; Vang; Østre Gausdal, Kleva, Rokvam: Ryan. ST. Ålen; Opdal flerest.; Vangsfjeldet 900 m.: H.; Ren- nebu; Støren; Trondhjem; Strinden; Malvik. NT. Nedre Stjørdalen; Levanger; Snåsen. No. Vetsen; Alstahaug; Mo; Bejeren; Bodin, Fauske; Sør- folden; Ankenes; Dverberg. Tr. Trondenes; Dyrø; Bardo; Malangen; Tromsøsundet. Grimmia anomala Hampe, Schimp. Blev beskrevet i 1876 og i Musc. Norv..bor. (1899) for første gang angit for Norge. Den vokser på fast fjeld og blokker, på stener i gjærder o. S. V., som består av kalkfri eller kun svagt kalkholdige bergarter; den synes fortrinsvis at findes på steder, som ligger nogenlunde i ly, og i overensstemmelse hermed er den ikke fundet oventor trægrænsen, men stanser i bjerkebeltet, idet det højeste kjendte No. 5] NORGES GRIMMIACEZ. 49 voksested (i Sætersdalen) ligger 850 m. over havet. Den er måske almindeligere, end man kan slutte fra antallet av kjendte vokse- steder; da den nemlig i almindelighet er steril og dertil av et litet karakteristisk utseende, tør den 1 mange tilfælder være overset. Hittil er den kun bemerket på Ringerike og langs kysten fra Kri- stiansand av og nordover til Finmarken; dog kan den i dalstrøk, som skjær sig ind fra kysten, fjerne sig temmelig langt fra denne. Den går mot nord, såvidt man hittil vet, til 719 n. b. Blomstringen synes at strække sig ut over et længere tidsrum. I eksemplarene fra Svolvær, som er samlet '3/s 1904, findes der en mængde unge frugtstilker, som er utvokset til sin hele længde, men uten synlig kapselanlæg, og ved siden derav har jeg bemerket en hætte, som såvidt stikker frem av svøpet, men også en han- blomst med dels nylig åpnete, dels endnu lukkete antheridier. Frugten blev først fundet i Amerika, hvor arten tidligere gik under navn av G. Philiberttana; for Europa blev den av Dixon og Nicholson opdaget i Hardanger i 1900, og senere er den fundet også på et andet av vore voksesteder. Den modnes vistnok tidlig på året; eksemplarene fra Svolvær har nemlig åpnete frugter med for det meste avbrukkete tænder og tømte for sporer. Denne plante viser desuten det ejendommelige forhold, at der under de unge frugter allerede findes ca. 3 mm. lange skud, uagtet disse frugter neppe er synderlig mer end en måned gamle. Voksesteder: Bu. Hole, Klevstuen: S. Møller; Krokkleven: Bryhn. Ne. Bykle, Løjning, Hoslemo 650 m., Brejvik 850 m.: Bryhn. St. Stavanger: Kaalaas. SB. Ullensvang, Seljestad fr.; Granvin, Ejde; Voss, Vangen; Vossestranden, Vinje, Stalejm: Dixon og Nicholson. R. Sundalen, Gråura: Kiær. SOP dal Håkar b>Om FMAunerik: No. Vågan, nær Svolvær fr.: Winter, Kaalaas. F. Måsø, Havøsund &; Karasjok, Rastegaissa: Kaurin. La plante de Svolvær est å feuilles généralement lisses. Elle differe de la description du G. Philiberttana en ce que les dents péristomiales sont tout-å-fait lisses et qu'elles sont, par la sécheresse, droites ou courbées un peu en dedans. La derniere 4 50 I: HAGEN. [1909 différence dépend, cependant, peut-étre de l'état assez avancé des capsules examinées. Sect. b) torquatæ. Caulis sectione trigonus; folia spiralia; peristomium male evo- lutum. Grimmia torquata Hornsch. Angis først for Norge av Myrin i Skandia 1835. Er over store deler av landet en almindelig art; den er kjendt fra alle amter og savnes ikke i nogen lokalflora undtagen for Tjømø; i det sydøstlige Norges lavlande er den nemlig temmelig sjelden, som omkring Fredrikstad og Sandefjord, og 1 Kristiania- trakten er den heller ikke kjendt fra ret mange steder, likesom den også synes at være mindre hyppig i de sydvestlige kysttrakter. Derimot er den almindelig både langs vestkysten, ikke mindre i Lofoten end i Bergens stift, og i indlandets subalpine trakter. Den forekommer gjennem hele skogbeltet og stiger op over dette hist og her, men går ikke synderlig langt op i højfjeldet; et enkelt voksested i Lomsfjeldene ligger i 1300 m. højde, og fra Sæters- dalen og Sogn er den angit at gå op til 1000—1150 m. Den vokser på tørre eller noget fugtige bergsider, ofte på deres indadskrånende underside, på stener i moræner, på vandreblokker o. S. V. Når blot berget ikke indeholder kalk i nogen synderlig mængde, gjør den liten forskjel på dets sammensætning forøvrig; den er således almindelig både på Lofotens grundfjeld og på Dovres skifere. Heller ikke kommer stedets eksposition i betragt- ning, den trives like godt i skygge som i fuld belysning. Hanplanter er overhodet ikke fundet; derimot har hunplanter kunnet påvises i "/4—1/5 av eksemplarene i universitetsherbariet. De forekommer fornemmelig 1 skifertrakter og befandt sig i blom- string i Vestfjorddalen *%/3, i Nordrejsen %/g. Utbredelse: Sm. Onsø, Rød; Tune, Agnalt, Dalen, Stang: Ryan; Minge- ødegården; Vartejg, Bergsland: H. Å. Hurdalen; Aker; Bærum 9; Asker. Bu. Modum; Hole 9; Norderhov; Nore; Sandsver $. No. 5] NORGES GRIMMIACEÆ. 51 JL. Botne, Gausen: Conradi; Hedrum: Jørgensen; Lar- vik: Kiær; Brunlanes, Fritsøhus: Nyman. Br. Sannikedal, Kil: Jørgensen; Gransherred, Bolke- sjø: S. Møller; Hitterdal 9; Tinn flerest., også 9 Ne. Ytre Søndeled; Holt; Hommedal; Evje; Bygland; Valle: Bykle. LM. Kristiansand; Nes, Simonskirken: Kaalaas. St. Teml. alm. i Ryfylke if. Kaalaas. SB. Tysnes; Kinservik; Ullensvang; Ejdfjord; Granvin; Voss; Vossestranden; Fuse; Os; Fane; Arstad; Bergen; Haus. NB. Borgund; Lærdal 9; Lyster 9; Sogndal; Aurland; Vik; Kirkebø; Førde 9; Daviken. KR. Skodje; Borgund; Grytten. K. Nordre Land; Vestre Slidre; Vang; Fåberg; Vestre Gausdal, Pålsrud 550 m. fr.: Ryan; Øjer; Ringebu; Søndre Fron; Sell; Våge; Lom, Dovre. H. Amot Or Lilleelvedalen; Kvikne. ST. Røros; Alen; Opdal; Rennebu; Støren; Selbu; Malvik; Trondhjem NT. Nedre Stjørdalen; Hegre; Meraker; Værdalen; Snåsen. * No. Alstahaug; Nesne; Hemnes; Mo $; Bodin; Saltdalen 9; Fauske 2; Sørfolden; Flakstad; Buksnes; Vågan; Sortland; Dverberg. Tr. Trondenes; Målselven; Lenviken; Berg; Tromsøsundet ; Lyngen; Nordrejsen 9 Loppen og Øksfjord; Talvik; Alten; Kistrand; Tanen. Le fruit du G. torquata, découvert dans I'Amérique occidentale par M. Leiberg, fut trouvé en Norveége par M. Ryan, en juillet 1892. Les capsules quil récolta le 1 aout de la meme année, sont parfaitement mires avec les opercules et les coiffes non encore détachés. Il doit les avoir trouvées en treés-petite quantité, car les divers exemplaires qu'il a distribués n'en contiennent qu'une seule ou tout-au-plus deux, et I'herbier quil a laissé était également tres pauvre en spécimens fructifiés. La rareté des fruits est démontrée aussi par ce fait que les touffes les plus étendues ne portent qu'une seule capsule. Il m'apprit que la plante fructifiée croissait sur de grands blocs exposés au soleil et bien chauffés d'un cöté tandis que lautre se trouvait dans l'ombre; et c'était sur les faces om- bragées mais néanmoins échauffées par la conductibilité, sur les angles ou sur les coins proéminents qu'il avait récolté les touffes fructifiées. Aux excursions que nous fimes plus tard ensemble 52 I. HAGEN. [1909 dans d'autres lieus analogues, il rechercha avec soin cette espece en fruit, mais ce fut toujours en vain. La description et les figures de la fructification que MT Britton a données dans le Bull. Torr. Bot. Club 1889, p. 107 et tab. XCI, justifient la conclusion qu'elle en a tirée, å savoir qu'il existe dans le sporophyte une grande ressemblance entre cette espece et le G. trichophylla. Le pédicelle courbé, la capsule plissée å l'état sec apres la sporose, l'opercule å bec long et droit. la coiffe mitriforme, lobée å la base et ne descendant que peu au-dessous de l'opercule, sont des caracteéres qui appartiennent å la fois au G. torquata et au G. trichophylla; c'est pourquoi on pourra avec une grande apparence de raison, joindre le G. forquata au sous-genre Rhabdo- grimmia. Ce classement est appuyé par ila forme de la vaginule qui a 0'8—1 mm. de longueur et 0'21—024 mm. d'épaisseur. Le seul caractére parmi ceux que j'ai cités comme caractéristiques du sous-genre Rhabdogrimmia, qu'il ne m'a pas été possible d'examiner, c'est la conformation de la columelle; mes matériaux étaient trop pauvres å un tel examen. En tout cas, le G. torquata accuse une position isolée dans ce sous-genre, gråce å sa tige triangulaire en coupe trarsversale. En rattachant le G. torquata au sous-genre Rhabdogrimmia, on réunit ainsi dans une seule et méme division tous les Grim- mia sur lesquels on a observé des propagules. Subg. Schistidium (Brid.) Br. eur. Caulis teres; folia firma haud spiralia; costa dorso prominens, cellulis parum diversis constructa; vaginula brevissima, haud con- torta; capsula lævis; columella pro more basi disrumpens et una cum operculo decidua; calyptra conica, marginem operculi haud attingens. Ce nom se trouve, pour la premiere fois, en 1819 chez Bridel, et il se retrouve chez le méme auteur en 1826, chaque fois en qualité de nom générique; le genre qu'il désignait, était cependant un genus mixtum. Le méme nom se trouve cå et lå dans la lit- térature de la periode suivante, employé de manieres différentes, No. 5] NORGES GRIMMIACEÆ. 53 mais c'est son emploi dans la Br. eur. qui présente seul assez d'interét pour nous occuper de plus pres. Le genre Grimmia fut divisé, dans cet ouvrage capital, en deux, et les auteurs choisirent le nom de Schistidium pour désigner lun des groupes. Malheureusement, ils appliqueérent ce nom au genre qui contenait le type du genre original, le G. apocarpa, au lieu de laisser å cette espece et au groupe entier qui le contenait, le nom de Grimmia et reserver le nom de Dryptodon å Vautre genre qui recut d'eux le nom de Grimmia. Les raisons qui les conduisirent å détacher le genre Schisti- dium, sont exposées dans la Br. eur. Jen reproduis le texte alle- mand qui est, sur ce point, plus instructif que le frangais: ,Der Grund warum wir diese Gattung von Grimmia trennen, liegt in der verschiedenen Reticulation der Blåtter, in der stielrunden Blatt- rippe und in der Form der Frucht und ihrer Theile. Besonders bilden die kleine Haube, das kurze Scheidchen und die mit dem Deckel verbunden bleibende Columelia charakteristische Merkmale.* C'est tres surprenant qu'il ne soit pas fait mention, dans le texte francais, de I'adhérence de l'opercule å la columelle. Dans le- Corollaire, Schimper a ramené ce genre å un SOUS- genre de Grimmia avec les caractéres: ,Calyptra lobata solo operculo valde dilatato insidens, capsula in pedicello recto brevi symetrica immersa, operculum una cum columella deciduum, flores monoici.* Fimpnecaka hepnisen SSS Mleksenre def larprkeus en] a trouvé beaucoup de disciples. Jai suivi son exemple jusqu'a présent; mais les études que je viens de faire m'ont permis d'avoir sur les Grimmia une vue d'ensemble qui modifie mon opinion; aujourd'hui je ne trouve pas de motifs pour attribuer au Schisti- dium plus dimportance qu'aux autres coupures du genre Grimmid; il y en å parmi eux, comme par exemple Streptocolea et Rhabdo- grimmid, qui sont aussi bien définis, pour ne pas dire plus, que Schistidium. Si la vaginule trés courte est un caractére de Schi- stidium, la forme étroite et allongée du méme organe lest égale- ment pour Åkhabdogrimmia: la columelle, si différemment déve- loppée dans ces deux groupes, constitue pour chacun deux un 54 |. HAGEN. [1909 caractére saillant, et la coiffe tres courte des Schistidium nest que l'équivalent systématique de la capsule plissée des Rhabdo- grimmia. Ce nest qu'en élevant au rang générique les autres groupes du genre Grimmia quil serait raisonnable de traiter de méme le sous-genre Schistidium. Dans mon opinion, le genre Grimmia est actuellement beaucoup plus uniforme que ne l'étaient les genres Hypnum et Leskea avant leur division, et il pourra tres bien rester indivis sans porter atteinte aux justes exigences de la systématique de nos joOurs. Grimmia alpicola Sw. Den er først angit for Norge av Wahlenberg i 1812, men på grund av dens sjeldenhet nordenfor polarkredsen tør det være sandsynligst, at han under dette navn har forståt G. angusta, som er langt almindeligere under disse breddegrader. Den findes næsten ikke utenfor rindende vand, (kun en eneste gang er den fundet på bredden av en indsjø,) og vokser her både på klipper og stener, hvor strømmen ikke er for sterk. Blandt dens former, (mellem hvilke der ikke mangler overganger,) er den, som først blev beskrevet og derfor må anses for hovedformen, den sjeldneste og kun fundet på få steder dels i fjeldregionen, dels nedenfor denne, i hvilket sidste tilfælde den vistnok er ført ned med elvene. Var. rivularis er den almindeligste form; dog fore- kommer også den kun på spredde steder gjennem de fem sydlige stifter, med undtagelse av de sydligste amter, hvor man ikke har mer end et enkelt voksested, og Vestlandet, hvor den mangler i de ytre kysttrakter. Var. latifolia har likesom hovedarten hjemme i alperegionen, hvor den stiger op ialfald til 1700 m., men går både i Lom og Opdal ned til 500—550 m., og i Tromsø amt endnu lavere. I Smålenene og ved Kristiania vokser arten på £gnejs, mens av de øvrige findesteder alle eller ialfald de fleste ligger i Skifertrakter. Frugten er altid tilstede; på et eksemplar fra Søndre Fron, samlet '4/7. er den moden med alle låg påsittende, mens alle eks- emplar fra senere dato har alle låg avstøtt. På den samme plante fra Søndre Fron er der befrugtete pistillidier og desuten modne, No. 5| NORGES GRIMMIACEZ. 55 men lukkete antheridier; et eksemplar fra Aurland i Sogn ?1/; har overmodne pistillidier med endnu grøn fot. Voksesteder for hovedarten: Sm. Tune, Sollielven ved Agnalt (overgangsform til var. latifolia): Ryan. K Våge, Bukkelægret 1200 m. (måske snarere var. lati- folia): Bryhn; Lom, Visdalen: Moe. H. Lilleelvedalen, Gunnarsæteren: Lindberg. ST. Opdal, nedenfor Rejnhejm 1650 m.: Bryhn og H.; Knutshøen: Kiær; Olmen: Kaurin. Voksesteder for var. rivularis: Sm. Onsø, Åle; Skjeberg, Hafslund: Ryan. Å. Aker, Ljan, Ljabriu: Kaalaas; Bækkelaget: M. N. Blytt; Hov: Kaalaas; Bærum, Sandviken: Jørgensen; Øverland: Kiær. Bu. Hole, Krokkleven: Bryhn. JL Tjømø, Ormelet: Bryhn. Br. Tinn, Vestfjorddalen: M. N. Blytt. SB. Varaldsø: Kaalaas; Ullensvang: Sommerfelt. NB. Aurland, Fossejmsfossen; Vik, Bødalen: Kaalaas. H. Lilleelvedalen, Bongsberget (2): Nyman. ST. Opdal, Drivstuen: Berggren; Stubtveråen 550m.; Flå, Le: 205.5 Malvik, Skjema 150008 1818 Søiaindem Leposssu: Holmgren. NT. Snåsen, ved Snåsenvatnet nedenfor Sem 25 m.: H. Voksesteder for var. latifolia: SB. Røldal, Hellemo: Jørgensen. K. Vang, Vasendlitjeldet 1650 m , Syndinfjeldet 1600—1700 m.: Kaalaas; Lom, Røjsejm 550 m.: Zetterstedt, H. ST. Opdal, Nystuguhøen: Kaurin og Ryan; Knutshøen 1600 m.: Kaurin; Sprenbækken 1550 m., Mærrabækken 850 m., Sjørdøla En D00 håle Jak Tr. Trondenes: Kaalaas; Bardo, Strømsmoen: Arnell. Grimmia angusta (Hag.) Par. Limpricht a trouvé bon de donner å cette plante l'épithete spécifique de limearis sous le prétexte que Chalubinski la nomma, en 1882, G. apocarpa formu linearis. Ce procédé est en contra- diction formelle avec la regle qu'il a énoncée lui-méme, savoir qu'un nom plus ancien de variété ou de forme ne peut pas avoir la priorité sur un nom spécifique plus récent d'une plante å laquelle on accorde la qualité d'espece; un tel procédé est d'ailleurs con- 56 I. HAGEN. [1909 damné également par le congres de nomenclature de Vienne qui a sancetionné le principe que lépithete spécifique valable est le nom le plus ancien qui a été donné å la plante en qualité d'espece; or, le nom spécifique angusta date de 1899, celui de æmimearis de 1902. Blev først i 1899 utskilt fra G. alpicola og samtidig angit fra flere steder i Norge. Allerede dengang måtte man få det indtryk, at G. angusta er langt almindeligere end G. alpicola, og dette viser sig at være til- fældet. G. angustd er nemlig en meget utbredd art på stener i bækker og mindre elver på sådanne steder, hvor faldet ikke er for stort, og strømmen ikke er for strid, helst vistnok der, hvor den til en tid av året blir lagt tør. Jeg har også engang set den på stener ved bredden av en indsjø, hvor den kun under vår- flommen nåes av vandet. Den er nogenlunde uavhængig av underlagets kemiske sammensætning, idet den søndenfjelds findes på kiselberg og ialfald i Nordlands amt på kalkberg. Når man undtar de to sydvestlige amter og Smålenene, findes den gjennem hele landet indtil Finmarken, hvor dens nordligste kjendte vokse- sted ligger (ca. 709 n. b.). Den har vistnok sit hjem i det sub- alpine belte, men den stiger også ned i lavlandet, som i Bærum og ved Larvik; derimot er den sjeldnere i fjeldregionen, men er dog iagttat 1400 m. o. h. Den findes altid med frugt; det eksemplar, som gir den bedste besked om frugtens modningstid, er samlet ved Trondhjem /s; her er lågfældningen netop tilendebragt. Blomstringen foregår i de lavere egner i begyndelsen av juli (i Nordmarken ved Kristiania 3)7, i Vestre Slidre 9/7), højere over havet og længere nord i denne måneds sidste halvdel, (Dovrefjeld */;, Bardo?!/;, Nordrejsen !?/4, 21/7; i Valle i Sætersdalen er den samlet med næsten modne an- theridier 47). På grund av, at arten, som bemerket, er nylig utskilt, anfører jeg alle findesteder: Å. Aker, Båhushøjden: Kaalaas; Skådalen, Bogstadåsen: M.N. Blytt; Lille Aklangen: Fridtz; nedenfor Øjungen: Wulfsberg; Bærum, Løkeberg: Kiær. , Bu. Norderhov, Bølgensæteren; Adalen, Hen: Bryhn, Nore, Skjønne: Kiær; Nes: M. N. Blytt. EIN QI No. 5] NORGES GRIMMIACEZ. JL. Larvik: M. N. Blytt; Brunlanes, Klejver: Kiær. Br. Tinn. Måna: M.N. Blytt; Rollag, Vemork, Krokan, Gausta: Kiær; Vinje, Vehuskjærringen: Jørgensen; Kvitesejd, Vråliosen: Kaalaas. Ne. Ejde, Fennefossen: S. Møller; Valle, Viken; Bykle, Løjning. Brejvik: Bryhn. S Skånevik, Håfjeldet 800—850m.: Kaalaas; Røldal: Kiær; Voss, Lønehorgjen 900 m.: Kaalaas; Tvinne; Fane, Nest- tun: Bryhn. NB. Borgund, Maristuen: S. Møller; Lyster, Turtgrø- sæteren 1000 m.: Ryan. KR. Grytten, mellem Ormem og Stueflåten: Ryan. K. Gran, Måna: Kiær; Søndre Aurdal, Garthus; Nor- dre Aurdal, Merket 800 m., Fulsen: Bryhn; Vestre Slidre, Fristadsæteren; Vang, ved Bergselven: Kaalaas; Få berg, Lunde- gårdsæteren: Sommerfelt; Rejstad; Vestre Gausdal, Dritjudalen: Ryan; Søndre Fron, Fossåen: Kiær; Nordre Fron, Tårud: Ryan; Vistad: Bryhn; Sell, Lårgård: Th. Jensen; Våge, Vesle- lofttinden 1400 m.: Kaurin og Ryan; Lom, Visdalen: Mo; Dovre, Døråsæteren: Kaurin og Bryhn; Blåhøen: M.N. Blytt; Lesje, Bottberget 1100 m., Rejnsåen 900 m., ved Raumas utløp av Lesje- skogsvatnet 620 m.: Kaalaas. H. Elverum, Glåma: Bryhn; Lilleelvedalen, Kirkeklet- bækken: Kaurin; Kvikne, Kleppen 400 m., Insetlien 500 m., Ulsberg 400 m.: H. ST. Opdal, Nystugudalen: Berggren; Kalvella: Winter; Kongsvold: Zetterstedt; Finshöen: Kiær; Drivstuen 680 m.: Berg- gren; Vangsfjeldet 900 m., Dørremsåen 680 m., bredden av Gjevil- vatnet 663 m., Stuen 540m.; Rennebu, Grindal 240m.; Sokne- dalen, Vindåslien 350 m.; Selbu, Rolset ca. 180 m.; Malvik, Viken; Strinden, Nedre Lejrfos; Trondhjem, Tilfredshet, IIs- vikbergene: H. NT. Nedre Stjørdalen: Sommerfelt; Gråelven; Mera- ker, Gudåen, Bøle: Bryhn; Ogndalen, Ognbroen: Ryan; Grong, Sanddøla: Hassler; Lierne, Olderbækken: Fridtz. No. Hatfjelddalen, Susenelven 300 m.: Fridtz; Mo, Hauk- nes, Renfossen ved Skonseng: Kaalaas; Bejeren, Tollåen; Bodin, Hopen: H.; Saltdalen: Sommerfelt; Vik; Sør folden, Djupvik: H.; Ankenes, Fagernestinden: Fridtz; Sortland, nær stranden: Kaalaas. Tr. Trondenes, Bergselven ved Nygård bro, Lille-Hornet: Kaalaas; Bardo, Lihammeren: Arnell; Lenviken, Gibostad 20 m.: Kaalaas; Lyngen, Manddalen; Nordrejsen, Fossen, Kumo- pahta: Jørgensen. Hammerfest, Molden: Jørgensen; Kistrand, Mella- nalus: Ryan; Karhukoski: H.; Vejnesset: Ryan; Sydvaranger, Pasvikelven ved Elvenes, Jarfjorden: Fridtz. SS I. HAGEN. [1909 Grimmia sordida (Hag.) Par. Blev beskrevet som ny i 1900 og er fremdeles ikke fundet på andre steder end det i originalbeskrivelsen anførte: SU Opdal Mashesa 1800 må Pk 18998 lat Den vokste her på en brat bergvæg av hård skifer, som ikke hadde anden væte end snevandet om våren og regnet om som- meren og høsten. Grimmia atrofusca Schimp. Beskrevet i 1876 og hittil ikke kjendt utenfor nogen lokaliteter i Sydeuropas højere fjelde. Hertil hører imidlertid et par planter fra Valders, av hvilke den ene vistnok er den samme, som Bryhn i N. Mag. f. Naturv. 1892 har bestemt til Schistidium confertum var. obtusifolum. En Grimmia fra Alten (leg. M.N. Blytt) kan ifølge sine bladkarakterer ikke henføres til nogen anden art end denne, men da peristomet er fuldstændig, vover jeg ikke at anse bestemmelsen for sikker. Voksesteder: K. Vang, Hermundstad *”/s 1869: Printz; Skogstad %/3 1889: Bryhn. Grimmia conferta Funck. Cette mousse est tres proche du G. apocarpa, mais elle s'en éloigne davantage que la var. gracilis, et généralement on la distingue sans peine de cette espece. Mais si je crois devoir con- server le G. conferta' å titre d'espece bien qu'il ne soit une espeéce de deuxieme ou troisiéme ordre, il me parait indispensable de rayer le Schistidium Bryhmi de cette gatégorie. La découverte de la forma latipilis du G. apocarpa var. gracilis prouve que les ca- ractéres tirés des feuilles du S. Bryhnti ne sont que le résultat d'une variation analogue å celle du var. gracilis; c'est pourquoi il doit étre å Mavenir subordonné au G. conferta. Un autre Grimmia déerit comme espéce, le G. tenera, con- stitue également une variété du G. conferta. Il fut établi par Zetterstedt qui avait remarqué dailleurs en le publiant, son affinité avec le G. conferia; et, en effet, les caractéres que présentent les No. 5] NORGES GRIMMIACEZ. | 59 coupes de la tige et de la nervure justifient fortement cette hypo- these, c'est pourquoi je le nomme G. conferta var. tenera. Le nom filiformis donné par Lindberg å une variété du G. apocarpa, serait, peut-étre, plus exact, mais ne possédant pas de spécimens de cette variété, je nose en affirmer lidentité avec la var. tenera. Er ifølge Wikstrøm angit for Norge i Hilbeners Verzeichniss (se side 12). Den stemmer i sin utbredelse og optræden nogenlunde overens med G. apocarpa, men er sjeldnere og mere spredd, idet den helt synes at mangle på store strækninger. Likesom G. apocarpa forekommer hovedformen (og var. Bryhmii) altid med frugt; låget avstøtes om våren, Ssåsnart underlaget er blit bart. Blomstringen indtræffer i Opdal (800 m.) først i juli, i Vesterålen og Senjen sidst i juni eller først i juli. Voksesteder: Sm. Borge, Torp, Begby; Tune, Mingeødegården: H. Å. Aker, Sjursøen, Hovedøen: Kiær; Bygdø: Kaalaas; Asker: M. N. Blytt; Vetre: Conradi. Bu. Hole, Krokkleven: M. N Blytt; Hønefoss: Bryhn. Ne. Bykle, Brejvik: Bryhn. SB. Røldal, Kjønberget i Valdalen: Kiær; Bergen: M. N. Blytt. NB. Vik, Storskaret 1000 m.: Kaalaas. KR. Frænen, Troldkirken: Kaalaas. K. Vestre Slidre, Prestegårdsøen, Hausåkerodden: Printz; Vang, Vangsmjøsen 500 m., Kvamskleven, Bergsfjeldet 1200 m.: Kaalaas; Skogstad: Bryhn; Våge, Beseggen: Kaurin og Ryan; Lom, Lomseggen: Moe. H. Vang, Furunesset: H. ST. Røros, Kværnskaret: Wulfsberg; Opdal, Kongsvold: M.N. Blytt; Knutshøen: Kiær; Losløkken 600 m., Skjørstadhovden 920 m., Vangsfjeldet 900 m., Prestegårdsskogen 550 m., Håkår SOLD fin, Sødhe TAL No. Vefsen, Øjfjeldet 200 m., Dolstadåsen: Kaalaas; Bodin, Rønviksberget; Fauske, Lommijavrre 800 m., Giken ved Sandnes 150 m., Fauskeåsen 350 m., Lund; Sørfolden, Djupviksfjeldet 380 m.: H.; Dverberg, nær kirken: Kaalaas. Tr. Dyrø, Kastnes: Berggren; Lenviken, Gibostad: Kaal- aas; Tromsø: Arnell. Loppen og Øksfjord, Loppen: Kaurin; Talvik, ber- gene ved fjorden: Zetterstedt; Nesseby, Bergebyelven: Kaurin. 60 I. HAGEN. [1909 var. Bryhnii (Hag.). Schistidium Bryhni Hag. in D. K. N. Vid. Selsk. Skr. 1897, Nod PG) Vokser på tørre, solstekte berg, fornemmelig på porfyr. Vokse- stederne ligger alle i lavlandet, (med et par undtagelser) ved den indre del av Kristianiafjordens vestside. Voksesteder: Å. Aker, Ekeberg: A. Blytt; Kristiania, Akershus: M. N. Blytt; Asker, Skogumsåsen: A. Blytt; Bergsfjeldet, Løke- nes: Kiær. Bu. Hurum, Mølen: Kaurin; Drammen, Rebansbakken: Kiær; Bragernesåsen i mængde: Bryhn. JL. Våle, Langøen: Kaurin. Ne. Barbu, Barbudalen: H. NT. Snåsen, Roaldstejnen 30 m.: H. var. tenera (Zett.). Grimmia tenera Zett. in K. Sv. Vet. Ak. Handl. XIII, no. 13, p. 17 (1876). Er indskrænket til de arktiske egner og forekommer, hvis den er identisk med Grimmia apocarpa var. filiformis, også på Spits- bergen. Kjendes kun i fuldstændig steril tilstand. Tr. Dyrø, Kastnes: Berggren. F. Loppen og Øksfjord, Loppen: Kaurin; Talvik, ber- gene ved fjorden: Zetterstedt; Nesseby, Bergebyelven: Kaurin. Grimmia apocarpa") (L.) Hedw. Nous voici arrivé å lespéce la plus critique du genre Grim- mia. Le G. apocarpa renferme un grand nombre de formes dont quelques-unes sont assez caractéristiques pour étre dignes d'un nom spécial, mais ces formes ne sont pas isolées, elles sont reliées entre elles par des transitions de toute sorte. La forme que je considére comme le type de l'espece, pré- sente des touffes d'un vert sombre ou olivåtre, å feuilles bien re- courbées par Ihumidité, lisses sur le dos, assez larges au sommet et brievement cuspidées, å feuilles périchétiales également largement l) y»AÅA particula privativa Græcorum å, et voce Græca 7005, pes, et ZOPTOS, fructus, quasi dicas fructum gignens s. gerens sine pediculo*: Rupp. FI. jered2 ip 28 0026): No. 5] NORGES GRIMMIACEÆ. å 6l et brievement cuspidées, ne surmontant généralement la capsule que par les sommets; celle-ci est d'une forme plus ou moins distinctement irréguliere å la base, les dents sont d'un brun pourpre foncé et couvertes de papilles denses, étalées å la base, mais as- cendantes au-dessus du milieu et en méme temps tordues en quart de cercle, de sorte que la face qui est la supérieure å la base, se voit å droite au sommet. La couleur des spores est la combinaison de l'ocre et de la rouille. La base de la capsule de cette forme est dans la regle un peu plus ventrue d'un cöté que de l'autre, elle est, en effet, symé- trique au lieu d'étre régulieére, ce qui fait apparaitre son profil asymétrique toutes les fois que le plan de symétrie de la capsule est perpendiculaire å l'axe optique du microscope; lorsque le pre- mier coincide avec le dernier, le contour parait régulier, mais dans ce cas, une manipulation convenable pourra faire apparaitre l'irré- gularité. Lasymétrie du profil peut parfois atteindre des degrés plus prononcés que ceux qui sont figurés dans la Br.eur. ou que ceux presentés par le G. crimita, mais dans d'autres cas elle est difficilement perceptible. Quant å la torsion des dents, elle est bien manifeste pendant la sporose; en examinant, pendant cette époque, une capsule en dessus, on croit voir les dents falciformes, mais aprés la sporose les sommets des dents se décolorent et se flétrissent, et alors ce caractére disparait. Cette forme principale offre un port assez variable; le plus souvent elle croit sur les pierres et les rochers en touffes trapues; la forme que j'ai décrite comme var. irregularis constitue la limite extreme de ce développement. Dans les endroits humides, et sur- tout dans les rivieres, lespeéce prend laspect du G. alpicola var. rivularis; elle est plus ou moins flottante, ramifiée, noiråtre; la limite extréme de cette variation est donnée par la var. ovatum Bryhn, (qui n'a été trouvée que dans les régions néarctiques,) dont V'aspect et la forme des feuilles rappelle exactement les formes å feuilles tres larges du G. alpicola. Cette race du G. apocarpa parcourt exactement la méme série de variations que le G. alpi- cola, mais les formes de I'un et de 'autre sont toujours facilement 62 I. HAGEN. [1909 distinguées par le tissu des feuilles qui est constamment lisse chez lun d'eux, et non moins constamment sinueux chez lautre, par le tissu bien différent de l'exoderme de la capsule, par lépaisseur différente de cet organe et par d'autres caractéres de moindre importance. Une autre forme trés répandue du G. apocarpa se rapproche de la var. gracilis; elle est d'un roux brun, les feuilles plus étroites et plus longuement cuspidées, les feuilles périchétiales souvent plus longues, le profil de la capsule peu asymétrique, les dents å ce qu'il semble, å peine tordues, les spores de couleur de rouille. Cette race forme une transition vers la var. gracilis dont elle se distingue surtout par la nervure lisse sur le dos. La var. gracilis (qui doit étre nommée G. stricta Turn. par ceux qui la considerent comme espece,) est caractérisée dans les cas de développement typique, par les feuilles- plus ou moins hérissées sur le dos de la nervure. Elle est généralement d'un rouge brun, plus gréle que le G. apocarpa, les touffes sont plus låches, les feuilles plus longuement cuspidées, la capsule réguliére, les dents péristomiales généralement d'une couleur plus claire, étalées sans etre ni ascendantes ni tordues aux sommets, les spores de couleur de rouille. Mais cette variété passe au type dans tous ses caracteres. L'aspérité du dos de la nervure manque assez souvent, et d'autre part la nervure peut porter sur le dos, dans des cas rares, chez la forme principale du G. apocarpa, des papilles bien distinctes. Les touffes peuvent étre, dans certains cas, assez combpactes, vertes jusqu'å noires; la capsule est parfois légerement oblique å la base, les dents parfois tordues comme dans la forme typique de l'espece. Ces aberrations peuvent se montrer isolées ou asso- ciées, et bien qu'elles ne soient pas communes, elles constituent, néanmoins, une transition ininterrompue vers le type du G. æpo- carpa, c'est pourquoi il est préférable de subordonner le G. stricta au G. apocarpa comme var. gracilis. Parmi les formes de cette variété il y en åa une particuliére- ment remarquable que je nomme forma latipilis; elle est carac- No. 5] NORGES GRIMMIACEÆ. 63 térisée par son poil tres large å la base, membraneux et décurrent le long des marges. Une autre variété bien définie du G. apocarpa est celle que M. Bryhn a nommée Schistidi"um apocarpum var. abrupticostatum dans son exposé des mousses des régions arctiques de I Amérique boréale; elle a été trouvée il y a une vingtaine dannées dans nos hautes montagnes; je lavais examinée å plusieurs reprises sans pouvoir me décider sur sa position, quand il devint évident pour moi quelle était un G. stricta å feuilles largement arrondies au sommet et pourvues de dents espacées; le dos de la nervure n'était papilleux que par exception. — L'auteur régretté du G. longidens (qui est synonyme du G-. strieta,) souligne comme caractére important de cette espece que I'opercule se comporte différemment de celui des autres Schistidium: il se détache de la capsule sans étre uni å la columelle. C'est exactement le cas de la var. gracilis; Si jai observé deux fois un opercule spontanément détaché adhérent å la columelle, ce n'est qu'å titre exceptionnel. Mais on å exagéré l'importance systémati- que de ce caractére. Limpricht (IL, p. 709) insiste sur la tenuité du sommet de la columelle et lui attribue la disjonetion facile de cet organe avec l'opercule, mais il faut remarquer que: cette pro- priété ne differe que par des dégrés de la structure offerte par les espéces Voisines. On ne trouve pas, dans ce groupe, une adhé- rence de la columelle å I'opercule analogue å celle qu'on observe chez les Stylostegium, Hymenostylium, Pottia Heimii et d'autres espéces gymnostomes. Celles-ci ont la columelle dilatée au sommet et Sappliquant å presque toute la surface intérieure de l'opercule; chez les Schistidium, les dents occupent la plupart de l'espace compris entre l'opercule et la columelle, et ce n'est quau sommet que ces deux organes peuvent entrer en contact lun avec lautre. La face d'adhérence, trés restreinte chez tous les Schistidium, est un peu plus grande chez G. apocarpa que chez la var. graeilis, c'est tout, et c'est ce plus ou moins qui cause la difference remar- quée entre les deux plantes. Elles concordent en ce que la colu- melle se brise au fond du sporange; dans les capsules vides on ne trouve de traces de cet organe ni chez lune ni chez lautre. 64 I. HAGEN. [1909 Er angit fra Norge allerede i det 18de århundrede, både av Gunnerus (1772) og av Hans Strøm. G'. apocarpa er utbredd over hele landet og findes også på Spitsbergen. Den er under den ene eller den anden form kjendt fra alle amter og gjennem alle højdelag, ialfald op til 1880 m., voksende på klipper og stener, i urer, på stengjærder etc., både mere i skygge og mere utsat. Bergartens sammensætning har litet at si, den forekommer på rent kiselberg, på kalkholdige skifere og (ialfald i Nordland) på rent kalkberg. Oftest optrær den på tørre steder, men kan også findes på klipper og stener i bækker og på våte berg. Om der er nogen forskjel 1 utbredelsesområdet for typen og for var. gracilis, er et spørsmål, som ikke kan besvares med fuld sikkerhet, da det synes at forholde sig med denne art som med andre almindelige moser, at man ikke altid har sørget for at ta den med i sine indsamlinger, men så meget synes dog at være sikkert, at var. gracilis er den almindeligste av de to, og efter det foreliggende materiale må det antas, at den særlig er hyppigere på Sør- og Vestlandet, hvor G. apocarpæ synes at være forholdsvis sjelden. Det er også meget sandsynlig, at artstypen i de øvre højdebelter er sjeldnere end varieteten Den forekommer sågodtsom uten undtagelse med frugt. Låg- fældningen indtræffer vistnok både hos hovedarten og varieteten, når marken om våren blir bar; ved Kristianiafjorden kaster hoved- arten låget i første halvdel av april, og ved Trondhjem har jeg den 19/, fundet den i lågfældning; i Vårstigen (800 m.) var der- imot endnu !*/; alle låg påsittende, og mange frugter manglet vist- nok endnu en måned i at være fuldmodne; 1 overensstemmelse med den sidste iagttagelse stod den ved Troldkirken sammesteds 2/g endnu længere tilbake (måske 2 måneder) fra fuld modenhet. Efter de fleste iagttagelser på søndenfjeldske eksemplar falder blomstringen hos hovedarten i sidste halvdel av juli; et eksemplar fra Lom tyder imidlertid på, at den der foregår midt i juni. Hos varieteten synes blomstringen at foregå tidligere; der er nemlig en række iagttagelser, som henlægger den til slutningen av juni; et No. SJ Å | NORGES GRIMMIACEÆ. 65 eksemplar fra Fredrikstad, efter hvilket den der skulde blomstre i sidste halvdel av august, har neppe rigtig anførsel av dato. Utbredelse: Sm. Hvaler; Skjeberg; Borge; Fredrikstad; Glemminge; Krå- kerø; Onsø; Råde; Trygstad; Håbøl. Å. Skedsmo; Aker; Bærum; Asker. Bu. Hole; Norderhov; Adalen. JL. Sandeherred; Tjømø; Brunlanes. Br. Fjdanger; Bamle; Tinn. Ne. Arendal. LM. Flekkefjord. St. Ogne; Stavanger; Jelse; Vikedal. SB. Etne; Varaldsø; Røldal; Voss; Årstad; Bergen. NS NG To Grytien. K. Vestre Slidre; Vang; Fåberg; Ringebu; Søndre Fron; Nordre Fron; Våge; Lom. H. Lilleelvedalen. ST. Røros; Ålen; Opdal; Trondhjem. NT. Nedre Stjørdalen; Frosten; Lierne. No. Hatfjelddalen; Vefsen; Alstahaug; Hemnes; Mo; Bejeren; Bodin; Saltdalen; Fauske; Sørfolden; Ankenes; Værø; Flakstad; Buksnes; Vågan; Dverberg. Tr. Trondenes; Bardo; Berg; Lenviken; Tromsøsundet: Lyngen; Nordrejsen. F.. Alten; Hammerfest; Kistrand; Nesseby. var. gracilis (Schleich.) Röhl. Utbredelse: Sm. Borge; Kråkerø; Onsø; Trygstad. Å. Ullensaker; Skedsmo; Aker; Kristiania; Bærum; Asker. Bu. Hole; Norderhov; Nore. JL. Sande; Botne; Sandeherred; Brunlanes. Br. Solum; Hitterdal; Tinn. Ne. Barbu; Tromø; Bygland; Bykle. St. Stavanger; Fossan. SB. Etne; Stord; Fitjar; Tysnes; Ullensvang; Voss; Fuse; Fane; Arstad; Bergen; Haus. NB. Sogndal; Hafslo; Kinn. Å. Sunnelven; Grytten; Kristiansund. K. Vestre Slidre; Vang; Ringebu; Lom; Dovre. H. Nes; Lilleelvedalen; Kvikne. | ST. Røros; Opdal; Rennebu; Trondhjem; Strinden; Mal- vik; Roan. NT. Nedre Stjørdalen; Hegre; Lierne. 66 I. HAGEN. Mi ipiess No. Nesne; Bejeren; Bodin; Saltdalen; Fauske; Sørfolden; Værø; Dverberg. Tr. Trondenes; Bardo; Lenviken; Tromsøsundet; Lyngen; Nordrejsen. F. Talvik; Hammerfest; Kistrand; Nesseby. forma latipilis n. f. Folia pilo inferne lato membranaceo utrinque decurrente in- structa. Voksested: SB. Varaldsø, Skjelnes st.: Wulfsberg. var. abrupticostata (Bryhn). Schistidium apocarpum var. abrupticostatum Bryhn Bryoph. rpokMNorvaseop EGON) Voksested: K. Lom, Galdhøen ved Juvvatnet 1880 m. st.: H. Grimmia maritima Turn. Blev i 1812 angit fra Norge samtidig i Bryol. germ. og i Wahlenbergs Fl. lapp. Arten er, som navnet antyder, en strandplante; den er bundet til strandklipper, hvor den vokser indtil 10—15 m. over flomålet og næsten ned til dette, altså utsat for sjøsprøjten, ialfald i urolig vejr; ytterst sjelden findes den på trær under lignende forhold. Den forekommer søndenfjeids vistnok utelukkende på kalkfri berg- arter, men optrær i Salten og Sørfolden også på rent kalkberg. Den er en almindelig art fra Smålenene til Porsangerfjorden, og da den er angit fra nordkysten av Kolahalvøen, er dens forekomst også i Østfinmarken højst sandsynlig. Den følger fjordene ind til bunden. Likesom slegtens øvrige arter findes den altid med frugt. Dennes modningstid synes, at dømme efter eksemplar fra Småle- nene og fra Trondhjemsfjorden, at måtte sættes til slutningen av april; men et eksemplar fra Bergen er allerede 3/s i begyndende lågfældning. Blomstringen falder i begyndelsen av juli. Utbredelse: Sm. Hvaler; Kråkerø; Onsø. No. 5] 2 Ve NORGES GRIMMIACEÆ. Au 67 Å. Nesodden flerest.: Kiær; Asker, Nesøtangen: M. N. Blytt. bu Hurum, nær Holmsbo: Kaalaas. JL. Våle, Langøen: Kaurin; Sem, Kibeneb: (Conradi; Sandefjord: A. Kaurm; Tjølling, Malmøen: M.N. Blytt; Fredriksværn, Svenner: Lyngbye. Ne. Søndeled, Barmen: Jørgensen; Dypvåg: Borøen: H.; Tromø, Merdø: C. Rosenberg; Hisø if. Ahnfelt og Lindblom; Fjære, Søm: H. LM. Kristiansand: M. N. Blytt; Oddernes, Flekkerø: Bryhn; Mandal; Vanse, Kjørrefjord; Hitterø, Abelnes; Flekkefjord: Kaalaas. St. Stavanger: M. N. Blytt; Høle; Fossan, Frafjord; Rennesø: Bryhn; Hjelmeland, Valle; Jelse; Sand: Kaalaas. SB. Fjelberg; Finnås; Stord; Tysnes; Varaldsø; Ullensvang, (Odda: Wulfsberg); Granvin; Fuse; Os; Bergen. NB. Lyster; Sogndal; Vik; Førde; Kinn. KR. Alesund; Bolsø; Akerø; Grytten; Kværnes; Kristian- sund; Edø. ST. Trondhjem; Malvik; Jøssund; Roan. NT. Nedre Stjørdalen; Levanger. No. Brønnø; Rødø; Nesne; Mo; Skjerstad; Saltdalen; Fauske; Sørfolden; Værø; Flakstad; Buksnes; Vågan; Lødingen; Dverberg. Tr. Trondenes; Berg; Malangen; Lenviken; Tromsøsundet: Karlsø; Lyngen; Skjervø; Kvænangen. F. Talvik; Alten; Hammerfest; Måsø; Kjelvik; Kistrand, (Lakselven: Ryan). var. pilifera n. var. Folia pilo brevi — 0'5 mm. longo instructa. Cette variété constitue la forme la mieux développée de cette espéce; å tout prendre, elle devrait en former le type. Elle est parfois, sous le microscope aussi bien que sous la loupe, assez difficile å distinguer de certaines formes du G. apocarpu var. gra- cilis pour qu'elie puisse étre confondue avec elle. Mais la section de la nervure leve toujours les doutes. Voksesteder : Sm. Onsø, Slevik: Ryan; Kråkerø, Enhus; Borge, Gans- rød: H. Å. Aker, holme ved Ljan; Bærum, Holtekilen: Kaalaas. Bu. Røken, Hyggenstranden: Kaalaas. JL. Borre, Rydningen: Conradi. No. Bodin, Bodø: Zetterstedt. F. Måsø, Havøsund: Kaurin; Kistrand, Juovve: H. 68 I. HAGEN. [1909 Subg. Gastrogrimmia*) Br. eur. Caulis teres; folia firma, costa subhomogenea; vaginula cylin- drica — ovato-conica, haud contorta; capsula lævis, basi obliqua; columella in glomerulum retracta. Grimmia anodon Br. eur. Blev først i 1866 anført for Norge av Zetterstedt (Bot. Not. p. 128) efter Kiærs eksemplar fra Kristiania. Den findes spredd gjennem hele landet, men med lang av- stand mellem voksestederne, helt til Varangerfjorden, hvor dens nordligste kjendte voksested er (ved 709 10' n. b.). Højden over havet er uten indflydelse på dens forekomst, da den findes såvel på øerne i Kristianiafjorden som over trægrænsen; derimot er den mere nøjeseende med hensyn til underlaget, idet den hos os er bundet til let smuldrende skifere, på hvilke den findes på tørre, solvarme steder. Frugt forekommer altid, men ofte kun sparsomt; den modnes om våren. Et eksemplar fra Kristiania, samlet ”/, 1890, har fuld- modne kapsler, på hvilke låget er begyndt at løsne; et andet eks- emplar fra samme sted, samlet *1/, 1866, har dem endnu grønne. Planter i blomstring er samlet ved Kristiania ”/,. Voksesteder: Å. Aker, Hovedøen: Kiær 1864; Rambergøen: Moe. SB. Granvin, Vassetstølen: Wulfsberg; alm. i dette herred if. Havås. NB. Vik, Storskaret: Wulfsberg. K. Hedalen: Ryan, (neppe helt sikker, da frugten er års- gammel). ST. Røros, Skårhammerdalen: Wulfsberg; Opdal, ved Troldkirken (ca. 750 m.): Kaurin. F. Nesseby, Bergebyelven: Kaurin. Hvis Limprichts angivelse om identiteten av G. alpina Kindb. og G. anodon er rigtig, forekommer den også i K. Dovre, mellem den gamle vej over Hjerkinhøen og Gåvålien, samt i ST. Opdal, Drivstuen: Ev ): L'orthographe Gasterogrimmia n'est pas correcte. Nok DE ar NORGES GRIMMIACEÆ. eg. 69 Grimmia plagiopodia Hedw. Denne art, som ellers i Europa forekommer i Tyskland og Frankrig på nogen få steder, er i Norge fremdeles kun kjendt fra det ene voksested, som blev angit i Musc. Norv. bor. (1899): F. Loppen og Øksfjord, Loppen aug. 1894: Kaurin. At dømme efter en indblanding i et av eksemplarene vokser den her på kvartssandsten. Kaurins eksemplar indeholder sterkt opsvulmete pistillidier, som muligens er befrugtet en måneds tid i forvejen, og gamle frugter. Ifølge angivelser fra utlandet skal frugten modnes tidlig om våren. Vor plante har de samme korte tænder som var. arvermica, og bladenes hårspids står i længde mellem, hvad der findes hos hovedarten og hos denne varietet. Ellers stemmer den overens med den typiske form fra Mellemeuropa. Den bør derfor vistnok heller betragtes som en mellemform mellem denne og varieteten end simpelt hen føres til den sidste, således som det skede i Musc. Norv. bor. Subg. Streptocolea 1. subg. Caulis teres; folia firma haud spiralia, margine reflexa, cellulis angularibus tenuissimis; costa dorso prominens, cellulis uniformi- bus constructa; vaginula spiraliter Sinistram versus contorta; colu- mella filiformis, exserta. Grimmia atratza Miel. Denne art er vistnok angit som forekommende i Norge allerede i Hornemanns Dansk oeconomisk Plantelære (1837), men ifølge Zetterstedt og Lindberg grunder denne angivelse sig på urigtig be- stemte eksemplar, og det samme er sandsynligvis tilfældet med Ångstrøms meddelelse i Fries's Summ. Veg. Scand. (1846). Den første holdbare angivelse er vistnok Zetterstedts i hans Rev. Grimm. Scand. (1861). Planten er imidlertid samlet her i landet allerede av Hibener (i 1828). Den forekommer kun i de højere deler av bjerkebeltet og ovenfor trægrænsen, eller tilnærmelsesvis mellem 900 og 1300 m. 70 I. HAGEN. [1909 over havet, og selv her kun på ganske få steder, hvor grunden består av skifer. Den findes fleresteds sammen med Mielichhoferia på jern- og kobberganger, og det tør være et spørsmål, om ikke en vis metalgehalt i underlaget er en betingelse for dens trivsel. Da Schimpers formodning om dens forekomst i Alten ikke er blit bekræftet, må Dovrefjeld anses for at danne dens nordgrænse (629 24" n. b.). Eksemplar fra "/s3 har frugten endnu ikke helt moden og nylig befrugtete pistillidier. Voksesteder: SB. Røldal, Kjønberget i Valdalen 1300 m. fr.: Wulfsberg. NB. Borgund, Maristuen fr., under Sulutinden st.: S. Møller. ST. Opdal, ,Dovre": Hiibener; ovenfor Kongsvold, Vår- stigen 1300 m.: Zetterstedt; Knutshøen fr.: S. Møller; Fins- høen: Kiær. Coscinodon Spreng. Er i Norge kun repræsenteret av Coscinodon cribrosus (Hedw.) Spruce. Un des caracteres de cette espece qu'on trouve ordinairement signalé comme des plus caractéristiques, est en réalité extrémement variable. Comme la remarqué déja M. Dixon, les deux stries latérales des feuilles sont tantöt tres prononcées tantöt tres reduites ou nulles; sur le méme individu on trouve parfois des feuilles dont Jes stries continuent jusqu'å linsertion, et d'autres auxquelles elles manquent completement. Cette variabilité du U. cribrosus ma conduit å ne considérer le UC. humilis Milde que comme une variété. Il existe des spécimens norvégiens qui doivent étre rattachés au dernier: les feuilles sont assez caracteristiques, plus étroites que celles du type, et genérale- ment dépourvues de sillons; les stries se trouvent, cå et lå, quel- que peu développées. Mais c'est tout; dans les autres organes je n'ai pu trouver que les caracteéres du UC. eribrosus. Le UC. cribrosus a, sans aucun doute, son affinité la plus intime avec le G. alpestris, espece dont il possede le tissu basilaire caracteristique et dont il est souvent assez difficile de le distinguer å létat stérile. Cette ressemblance avec G. alpestris, dans les No. 5] NORGES GRIMMIACEÆ. 71 parties veégétatives, a été mentionnée antérieurement par Zetterstedt et par Chalubinski. Den er først fundet i Norge av Chr. Smith. Han angir nemlig i et manuskript, som av O. Dahl henføres til 1812, at ha fundet den ved Ekern og på Konnerudkollen ved D:'ammen; hans eks- emplar fra det sidste av disse steder findes fremdeles. I literaturen blev den først i 1826 av Bridel anført for Norge efter Smiths fund. I dette år utkom også Sommerfelts Suppl. FI. lapp., hvis Grimmia erimita i virkeligheten er U. cribrosus. Den vokser på åpent liggende, tørre bergsider og andet under- lag av lignende beskaffenhet, ikke blot, som det angis fra utlandet, på kalkfri og kalkfattig sten, men også på bergarter, som er mer og mindre kalkholdige, som på skiferne i Gudbrandsdalen, hvis kalkgehalt, efter deres øvrige mosvegetation at dømme, ikke kan være ganske ubetydelig. Kun i ganske få strøk av landet kan arten sies at være almindelig, således som i Indre Sogn, Valders og Gudbrandsdalen; ellers er den sporadisk i sin forekomst. På Sørlandet mangler den ganske, likesom i Vestlandets kystegner. Dens nordgrænse i den gamle verden ligger ved ca. 69" 23" n.b. Voksestederne er nogenlunde jevnt fordelt på de forskjellige højde- lag inden skogbeltet og nærmest over dette. Det er en undtagelse, at den ikke findes med frugt. Låget kastes i Smålenene i begyndelsen av maj; et eksemplar fra Ringebu, samlet i april, befinder sig likeledes i lågfældning; eksemplar fra Røjsejm 30%; har dels hætten påsittende, dels låget avstøtt. Eks- emplar fra Aurland *%/; og Slidre 1/4 er endnu ikke færdig med lågfældningen. Blomstringen foregår tidlig på året, i Smålenene er %/ fundet pistillidier, befrugtet for nogen uker siden, ved Kristiania i april svakt opsvulmete pistillidier, ved Drammen */3 nylig be- frugtete pistillidier og overmodne sådanne med grøn fot. Voksesteder:: Sm. Askim, Romsåsen: Ryan. Å. Aker, mellem Kongshavn og Bækkelaget: A. Blytt; Mærradalen: Kaalaas; Vækkerø: Sommerfelt; Kristiania, Akers- hus fæstningsmurer: M. N. Blytt; Nedre Schultzehaugen: Kiær; Bærum, Bryn: Moe. Bu. Røken, Slemmestadodden: Jørgensen; Drammen, 72 I. HAGEN. [1909 . Rebansbakken: Kiær; Hole, Skjerdalen: Bryhn. — ,Rødskleven* (måske samme sted som ,Bøkleven ved Egern Vand"): Chr. Smith. JL. Skoger, Konnerudkollen: Chr. Smith; Brunlanes, Ulleberg: Kiær. SB. Vikør, Norejmsund: Kaalaas; Granvin, Vassetstølen Wulfsberg; Aodnagavlen 325 m. - Havås. Borgund. ved kirken: Kiær; Lærdal, Lærdalsøren: MEN ByteArdaNiynkunder Slottet Blytt: LvSLe5 Fortundalen: M. N. Blytt; Optun: Bryhn; Sogndal, Fimrejte: Wulfsberg; Aurland 600 m., Fosejmsfossen 50 m., Vasbygd- vatnet 50m.: Kaalaas; Atrenes: A. Blytt og Wultsberg. K. Sunnelven, Gejranger på snejs: Kaalaas. K. Nordre Aurdal, Frydenlund: Kaalaas; Fagernes; Ve- stre Slidre, Løken: Bryhn; mellem Rejen og Kirken: Kiær; Rejensklejven, Ejnangsklejven: Printz; Vang, Prestegården: M.N. Blytt; Kvamsklejven 500 m.: Kaalaas; Hermundstad: Printz; mel- lem Tune og Skogstad: Kiær; Fåberg, Vingnes: Ryan; Lille- hammer 150 m.: Conradi; ved Mesna: Kaalaas; Øjer, Tretten: Ryan; Ringebu, Løjsnes: Kindberg; Elstad: Th. Jensen; Stuls- broen: Moe; ved Tromsa, Mytting: Sommerfelt; Søndre Fron, Ugledal, Harpebroen: Kiær; Nordre Fron, Kvikne 800m.; Sell, Otta: Kaalaas; Våge, Stade: Kiær; Lom, Bøverdalen: Bryhn; Røjsejm: Zetterstedt; Visdalen: Moe; Dovre, Domås: Kaslaas. H. Lilleelvedalen, Storhøen 1200 m.: Conradi. ST. Opdal, fleresteds ved Troldkirken: Kaurin, Kiær o. a. No. Saltdalen: Sommerfelt. Tr. Lyngen, Mandalen, GuolaSjavrre; Nordrejsen, Nieid- dadalen: Jørgensen. Rhacomitrium Brid. Ce fut en 1819 que Bridel créa, pour quelques mousses qu'on avait autrefois considérées comme des Trichostomum, le genre Rhacomitrium. — Cette création fut appréciée différemment, beau- coup de bryologues ladoptérent, tandis que dautres trouvant ce genre inutile rapportérent les espeéces en question au genre Grim- mia. Lun deux, Lindberg, a aussi critiqué le procédé de Bridel sur un autre point: il trouve nécessaire de reserver å ces especes le nom Trichostomum, parce que, selon lui, , Trichostomum Hedw. est synonyme du genre moderne Rhacomitrium* (Utk. p. 12). De méme qu'il me semble que la conception des Grimmiacées de ce bryologue n'est pas en rapport avec sa sagacité habituelle, je ne puis pas non plus accepter cette affirmation; que l'on considére les No NORGES GRIMMIACEZ. 78) especes faisant partie du genre Trichostomum dans la description originale d Hedwig ou qu'on tienne compte de celles que renfermait ce genre å l'époque ou il fut partagé par Bridel, on doit reconnaitre que c'était la moitié de ces espéces dont fut constitué le nouveau genre; or dans un pareil cas, 'auteur est libre de donner le nou- veau nom å I'un quelconque des deux groupes, pourvu que quelque espece du genre original reste dans le genre reduit du méme nom. Le genre Åhacomitrium est bien établi; il est fondé sur des caracteres tirés å la fois des organes végétatifs et du sporogone, et surtout si Ion en détache le Grimmia patens, il est bien distinet du genre Grimmia. Le tissu basilaire des feuilles est trés carac- téristique, formé de cellules plus ou moins allongées et toujours disposées en des séries longitudinales fort marquées gråce å la différence d'épaisseur des parois latérales et des parois transversales. Tandis que les premieres sont tres épaissies, les derniéres sont si minces qu'elles sont ordinairement dilficiles å voir å tel point que les séries font impression de ne pas étre interrompues; la sinuosité des parois longitudinales est en outre développée å un degré auquel on ne trouve rien d'approchant chez les Grimmia. Aux angles des feuilles on observe toujours quelques celiules bien epaissies sur tout leur contour, å parois lisses, formant une bande marginale de peu de longueur. Les paraphyses de Rhacomitriuza présentent une forme également différente de celles des mémes organes de Grimmid; dans ce dernier genre elles sont toujours filiformes, å marges rectilignes, mais chez les khacomitrium elles sont contractées aux articulations ce qui leur donne un aspect moniliforme, obser- vation surtout facile å faire sur les jeunes fleurs måles. Je passe SOUS silence ce caractere que le pédicelle est toujours tordu å gauche chez les Grimmia, å droite chez les Rhacomitrium parce quiil a déjå été suffisamment souligné par Limpricht. La propriété du fruit sur laquelle je voudrais surtout attirer Vattention, est la présence constante, chez toutes les espeéces de Rhacomitruum, dun propéristome qui a, de plus, une organisation différente de Vordinaire. Les dessinateurs de la Br. eur. lont bien observé, comme le montrent leurs figures, mais cet ouvrage classi- que neglige dutiliser ce caracteére, bien quiil soit souvent appelé å 4 I. HAGEN. [1909 rendre des services å la systématique. Limpricht la également observé mais il ne lui attribue pas limportance convenable. Ce- pendant comme un propéristome existe toujours dans ce genre, (méme chez Åh. sudeticum, bien que Limpricht dénie sa présence,) tandis qu'il manque chez les Grimmia ou n'existe qu'a titre tout- å-fait exceptionnel et alors développé d'une autre maniére, cette coincidence ne doit étre ni oubliée ni trop peu appreciée. Chez les Orthotrichs, par exemple, et chez les Grimmia, cet organe doit son origine å ce que les parois dorsales des cellules entourant la base des dents, sont épaissies par des dépöts des mémes substances organiques qui constituent les dents; les parois radiales et horizon- tales qui ne participent pas å ces détails, restent minces et sont destinées å étre résorbées dans le cours de la maturation du fruit. Le propéristome est, d'apres cela, formé, dans ces genres, de pla- ques solides de la nature des dents mais situées en dehors d'elles sans étre soudées ni entre elles ni avec les dents; eiles sont ordi- nairement colorées comme les dents, et habituellement elles pre- sentent le meme aspect extérieur, papilleux on striolé. Le propé- ristome des Rhacomitrium, au contraire, est composé de cellules entiéres, incolores, sans épaississement quelconque, restées en con- nexion avec les dents et entre elles, de sorte qu elles forment une couronne composée environ de trois étages de cellules; mais selon les dimensions de ces cellules qui varient chez les différentes especes, leur hauteur est tantöt considérable, (chez le Åh. ellipticum le propéristome couvre la moitié des dents,) tantöt peu importante. — L'espece de ce genre qui se rapproche le plus des Grimmia, est le Rh. sudeticum qui contrairement å ses congéneéres, est assez inconstant quant å son tissu foliaire, les cellules des parties supéri- eures des feuilles étant carrées — arrondies ou plus allongées: mais méme pour cette espeéce lensemble des caracteres empeche la réunion avec le genre Grimmia. i REsisvnssuofmuueee EE Geoegelen SE 6 FASureuusjeineframs brevs PEN FAU Stuenrsfeuneramns brev bis NE SAA) 3 f Apex foliorum latissime rotundatus, sæpe damians Rh. eieulnre VApegolsumpanstsus ee EE. No. 5] NORGES GRIMMIACBÆ. MS 4 MR oliamarsinenreea NM NAS Rh. ellipticum Nekoliafmaremeneteat Rh. protensum 5 Å Cellulæ foliares apicales breves . . +++ Rh obtusum | Cellulæ foliares omnes lineares . . . - - + Rh. fasciculare Å Surculusksnepramisibrevbiser SENERE Rh. sudeticum (WSuzeuluskeumkramiskerevibse FN 7 re Pilumsfoliosrumyhaudfpapillosum PETE SENERE ek, UV Piluea øko sapllsum 4 (1 NMS 10 3 I Gelulærapiealeselbnsae NT ANE Rh. ramulosum * LCellulæ apicales quadratæ Met 9 9 Å Costa bene definita, margo foliorum bistratus Rh. alopecur: um ” L Costa minus bene definita, folia unistrata Rh. heterostichum PENE Teve) Fe SR EE Rh hypnoides 10 Vekoliagsapllosa Rh canescens. Rhacomitrium ellipticum (Turn.) Br. eur. Nærværende art, som først blev beskrevet i 1804, er muligens samlet i Norge allerede i 1828 av Hiibener, og den vites med sik- kerhet at være fundet av M.N. Blytt i 1833. Den findes for første gang nævnt som norsk i Hartmans Skand. Fl. ed. 3, (1838,) med mindre en av Hibener utgit fortegnelse over endel norske moser, hvoriblandt denne, skulde skrive sig fra et tidligere år. (Se Wikströms Bot. Årsb. 1839—42 side 770). Den er utenfor Norge (foruten fra Japan) kun kjendt fra Skot- land, vestsiden av England og Irland. I analogi hermed er den i Norge bundet til Vestlandet, hvor den imidlertid er kjendt fra hele strækningen mellem Lindesnes og Molde (62" 39" n. b., nordgrænse). Den træffes især i de ytre kysttrakter, men er dog fleresteds fundet langt inde 1 fjordene, som i Ryfylke og Søndmør; i Ryfylke er den bemerket indtil 400 m. o. h., i Søndmør til 200 m. Da den må betegnes som almindelig på Vestlandet og vistnok ikke fore- kommer utenfor det sædvanlige område for vor atlantiske flora, tør man betragte denne art som den typiske repræsentant blandt løvmoserne for den nævnte bestanddel av vor flora, så meget mere, som den også med hensyn til sin forekomst stemmer overens med flertallet av de herhen hørende arter, idet den nemlig vokser på våte, til stadighet eller periodisk fugtete berg. Det er fornemmelig (eller utelukkende) kiselberg, den holder sig til. Den findes altid med frugt; denne kaster låget i den første 20 ng DENE Eg NE halvdel av maj. Blomstringen indtræffer i løpet av maj. Det har ikke lyktes mig at træffe hanplanter; muligens forekommer disse Mesnepiuer Voksesteder: LM. Vanse, Øjna: Kaalaas. St. Ekersund; Fossan, Frafjord, Utburfjeldet: Bryhn; Fossan, ved Okselåen, mellem Lyse og Nerebø, Bergsfjeldet: Kaalaas; Stavanger: A. Blytt; Rennesø; Hjelmeland, Valle; Jelse: Kaalaas; Haugesund: Wulfsberg. SB. Finnås, Vornes: Kaalaas; Selvåg: Kaalaas og Fridtz: Fitjar; Tysnes, vestenfor Såta, Tyseskaret: Jørgensen; Ejninge- vik: Wulfsberg; Skånevik, Vikene: Jørgensen; Kvinnherred. Sunde, Sundal: Kaalaas; Granvin, Ejde: Kiær; Fane, Lønningen: H. Greve; Askøen, Damsgårdsfjeldet, Laksevåg; Bergen, Is- dalen, Sandviksfløjen: Wulfsberg; Marmorholmen: M.N. Blytt: Arstad, Ulriken; Haus, Hausbergfjeldet, Kirkerinden, Nystykket: Kiær; Hausviken; Hammer, Kråkholmen: Kaalaas; Ejdsvåg: Wulfsberg; Leknes: Kiær. NB. Kirkebø, 5 km. fra Vadejm: S. Møller; Hyllestad, Lejrvik; Askvold, Alden, Lammetun: Kaalaas; Kinn, Sagen og Troldskaret på Svanøen, S:oråsen ved Florø: Kiær; Bransø, Havik- botnen: Kaalaas; Bremanger, Frøjen: A. Blytt; Daviken, Rugsund: Wulfsberg; Hornelen, Kråkvåg, Marøen: Kaalaas. KR. Vannelven, ved Gurdalsvatnet; Sunnelven, Maråk: Kaalaas; Sande, Larsnes: A. Blytt; Grøthornet: Jørgensen; Å le- sund, Akslen; Grytten, Isterdalen; Skodje, Drynen: A. Blytt.X Rhacomitrium aciculare (L.) Brid. Er utvilsomt fundet allerede av Hans Strøm og omtales i et av hans skrifter (1788). I 1790 avbildes den av Vahl 1 FI. D. efter eksemplar fra Norge. Over store strækninger av landet er denne art ganske almin- delig på våte berg, men måske endnu mer på stener i middels store og små bækker, hvor vandet flyter nogenlunde langsomt. Den er kjendt fra alle amter og når næsten Nordkaps geografiske bredde, idet den går til Måsø ved 719 n. b., hvor den også har sit østligste voksested i Norge. Men dens optræden 1 de forskjellige landsdeler er ingenlunde jevn; på Ringerike er kun et eneste vokse- sted kjendt, i Oplandsamterne er den sjelden, og på Dovrefjeld er 1) Fra ST. Jøssund, (eller Ørlandet?,) Munken, hvor den ifølge Ångstrøm skal forekomme, har jeg ikke set eksemplar. Ver SI NORGES GRIMMIACEÆ. Ge den overhodet ikke bemerket. Den foretrækker således kystam- terne og holder sig især til højdelagene nedenfor trægrænsen; det er kun sjelden, at den overstiger denne, men den er dog iagttat i Sætersdalen i 1400 m. højde. Likesom slegtens øvrige arter fore- trækker den hårdt, kalkfrit fjeld. . Den findes i skogregionen hyppigere med end uten frugt; ovenfor trægrænsen er den steril. Frugten taper låget i løpet av forsommeren, fra midten av maj til ut i juni. Planter i blomstring er både ved Kristianiafjorden, i Opdal og ved Trondhjemsfjorden samlet i den sidste trediedel av juni. Utbredelse: Sm. Hvaler; Onsø; Kråkerø; Glemminge; Borge; Skjeberg; Tune; Trøgstad. Å. Nesodden; Aker; Bærum; Asker. Bu. Lier; Nedre Eker; Modum; Norderhov; Nore. JL. Botne; Nøtterø; Tjømø; Sandeherred; Hedrum; Brunlanes. Br. Bamle; Hitterdal; Tinn; Vinje. Ne. Gjerstad; Dypvåg, Holt; Barbu; Tromø; Fjære; Hom- medal; Evje; Bygland; Valle; Bykle. LM. Kristiansand; Oddernes; Mandal. St. I Ryfylke alm.; Stavanger; Skjold. SB. Etne; Skånevik; Fjelberg; Stord; Ullensvang; Granvin; Voss; Os; Fane; Arstad; Bergen; Hammer; Alversund. NB. Gulen; Lavik; Kirkebø; Vik; Aurland; Sogndai; Hafslo; Lærdal; Ardal; Førde; Kinn; Bremanger; Daviken; Indviken. KR. Sande; Sunnelven; Ørskog; Grytten; Sundalen; Kværnes; Kristiansund; Edø. K. Vang 800 m.: Kaalaas; Ringebu, Tromsen: Sommer- felt; Lom: H. H. Amot: M.N. Blytt; Lilleelvedalen, Strømbuen: Bryhn. ST. Opdal; Alen; Trondhjem; Strinden; Malvik; Selbu. NT. Nedre Stjørdalen; Stenkjær; Snåsen; Lierne. No. Brønnø; Vefsen; Alstahaug; Herø; Dønnes; Nesne; Hemnes; Mo; Gilleskål; Bejeren; Bodin; Fauske; Saltdalen; Flak- stad; Buksnes; Vågan; Sortland; Dverberg. Tr. Trondenes; Berg; Målselven; Malangen; Karlsø; Nord- rejsen. F. Hammerfest; Måsø. Rhacomitrium protensum A. Br., Br. eur. Den første meddelelse om, at denne art forekommer i Norge, findes hos Ångström i hans Disp. musc. Scand. (1842). 78 d I. HAGEN. [ 1909 Den er utbredd langs kysten i landets sydlige halvdel med nordgrænse ved 649 37" n. b. På denne strækning er den kjendt fra alle amter og temmelig jevnt fordelt i disse, så at antallet av voksesteder i hvert av dem så nogenlunde svarer til kund- skapen om deres bryologiske forhold; dog er den avgjort sjeldnere i de to amter, som kun inde i Kristianiafjorden støter til sjøen. Likesom de fleste andre kystmoser går den også ind i lavlandene i nogen avstand fra kysten, (den er således fundet på Ringerike og i Øvre Telemarken,) og stemmer overens med dem også deri, at den holder sig til de lavere egner; i Ytre Hardanger er den samlet i en højde av 315 m., og ifølge et eksemplar fra Søndmør skal den her endogså være fundet 900 m.o.h., hvilket hos os er enestående; i Sydeuropas Alper er den imidlertid iagttat endnu 2000 m.o.h. Den træffes på fugtige, stærkt skrånende eller lod- rette, helst åpne bergsider, ofte i nærheten av rindende vand, i fossestøv o. s. v. Den vokser kun på hårde bergarter, grundfjeld og eruptiver. Frugt er meget ofte tilstede og når sin fulde modenhet i slut- ningen av maj; i et eksemplar fra Trondhjem, samlet "5, har allerede en enkelt kapsel tapt låget. Av eksemplar herfra, samlet 2. i to forskjellige år, er det ene midt i blomstringen, det andet næsten avblomstret; ved Fredrikstad og Grimstad har jeg derimot fundet den i blomstring 3%;, ”g og l/g avblomstret 1". Voksesteder: Sm. Onsø, Dammyr, Fosse, Åle: Ryan; Kråkerø, Trold- dalen; Glemminge, Lisleby; Borge, Skiviken, Gansrud, Lindalen, Torp; Tune, Greåker, Mingeødegården; Råde, Aven: H. Å. Aker, Ekeberg: Conradi; Mellemkollen, Grefsenåsen, ved Bjørnsjøen: A. Blytt; Skådalen: Fridtz; ved Båntjernet: Kaalaas; Bærum, Kolsåsen: Fritdtz; Grini; Asker, Skogumsåsen: Kaal- aas; Vardeåsen: Kiær. Bu. Norderhov, Tangen: Bryhn. JL. Holmestrand: M. N. Blytt; Tjømø alm.: Bryhn; Sandeherred, Tangen, Mokollen, Hjertnesparken: Jørgensen; Brunlanes fleresteds: Kiær. Br. Ejdanger, Håøen: Kiær; ved kirken: Kaalaas; Skåtø: Jørgensen: Lårdal, Dalen 100 m.: Kaalaas; Tinn, Hauge- fossen: Kiær. Ne. Dypvåg, Borøen: H.; Arendal; Tromø: Kiær; Node) NORGES GRIMMIACEÆ. 79 pr Grimstad: Ellingsen; Hommedal, Gurebø: H.; Evje, Fenne- fossen, Doktorens utsigt: S Møller; Bygland, Sommerhjem: Bryhn. LM. Kristiansand: M.N. Blytt; Mandal: Berggren; Flekkefjord: Kaalaas. St. Håland, Malle: Bryhn; Stavanger: Moe; i Ryfylke hyppig if. Kaalaas, (Fossan; Finnø; Hjelmeland; Hauge- sund if. Wulfsberg; Suldal, Våge: Kaalaas. SB. Skånevik, Tysse—Smådalen: Jørgensen; Finnås, Sig- gen; Stord, Lejrvik, Øklandsskaret: Kaalaas; Fitjar, Bekkervik: Jørgensen; Kvinnherred, Sunde: Wulfsberg; Granvin 315 m.: Havås; Ejde: Kiær; Fane, Laustakken: Jørgensen; Nyhavn; Askøen, Nygården: H. Greve; Damsgårdsfjeldet: Wulfsberg: Bergen: M.N. Blytt; Hammer, Kalsås: Kaalaas; Haus: Kiær; Alversund, Bøkevold: Wulfsberg. NB. Lavik og Brekke, Laviksåta: Wulfsberg; Vik: Kaal- aas; Førde, Hafstad; Kinn, Storåsen ved Svanø, Florø: Kiær: Bransø; Bremanger, Frøjen: Kaalaas; Daviken, Rugsund: Gloppen, Ejkeneshesten: Wulfsberg. R Sunnelven, Blåfjeldet i Gejranger 900 m. fr.: S. Møller; Ålesund: H.; Grytten, Setnes: R. Hartman; Veblungsnes; Skodje, Drynen: A. Blytt; Bolsø, Kvam; Kværnes, Averøen: Kiær; Sundalen, mellem Fale og Gjøra: Scheutz. ST. Trondhjem, Ilsvikbergene: H. NA Fosnes (Otterøen MI NI Blytt. Rhacomitrium obtusum (Sm.) Lindb. Den første angivelse om artens forekomst i Norge, som. støtter sig til den ægte plante, skyldes Bryhn i N. Mag. for Naturv. 1890. kh. obtusum vokser likesom den foregående på stejle klippe- vægger av hårde stenarter, men holder sig i motsætning til denne til tørre berg. Den er en kystplante, som fra trakterne på begge sider av Kristianiafjordens munding, hvor den ikke er sjelder., gjennem Sørlandet, hvor den tilhører sjeldenheterne, når Vestlandet, hvor den heller ikke er almindelig, og går mot nord til Romsdalen (629 33" n. b.). Den fjerner sig, når man undtar Otteråens dal- føre, ikke langt fra selve kysten og stiger intetsteds op over lav- landsbeltet. Hvad der er sagt om frugtens forekomst og modningstid hos Rh. protensum, gjælder også nærværende art. Blomstrende eks- emplar er samlet ved Fredrikstad 1%; og s. Voksesteder: Sm. Hvaler, Papper; Onsø, Søndre Søster, Torgauten: OE ja 2 | [1909 Ryan; Kråkerø; Glemminge, Lisleby; Borge, Torp, Begby, Gansrud: H. JL. Tjømø, Brøtsø, Tangen, Nes på Vasser: Bryhn; Sande- herred, Åsly, Mefjorden, Kamfjorden, Tangen, Brejdablik, Mo- kollen. Sunde; Tjølling, Syrrist: Jørgensen. Ne. Dypvåg, Lyngør: Hå: Byg gland, Vassenden: Bryhn. LM. Kristiansand: M.N. Blytt. SB. Stord, Huglerøen: Kiær; Tysnes, Sund: H. Greve; PanerHop:; Askøen, utenfor Laksevåg: Jørgensen, Hammer, Kalsås: Kaalaas. NB. Gulen, Evenvik, Fonnøen: Wulfsberg. KR. Grytten, Høljenes: Ryan. Rhacomitrium alopecurum (Schkuhr) Brid. Arten, der av «range bryologer ikke anerkjendes, men henføres til Rh. heterostihum som dens var. alopecurum, er (under det sidste navn) først angit for Norge av Kiær 1 1884. Den er en av vore mere utprægete kystplanter, idet den ganske og aldeles mangler, ikke blot i Oplandsamterne, men også i de længere fra kysten liggende deler såvel sønden- som nordenfjelds. Fra den svenske grænse i sydøst forekommer den gjennem Små- lenene og i Kristianiatrakten, hvor den er fundet på mange steder, gjennem Jarlsberg og Larviks amt, i hvis sydlige del den er højst almindelig, samt gjennem Bratsberg amt og Nedenes amt, hvor den neppe heller er nogen sjeldenhet i de lavere liggende strøk: men i de to sydvestlige amter er den kun kjendt fra ganske få steder. I Søndre Bergenhus amt er den almindelig, men videre nordover meget spredd i sin forekomst; den går dog så langt nord som til Ranen, ca. 669 10' n. b., dens hittil kjendte nordgrænse. Den vokser, ofte i barskog, på de fugtige sider av kalkfrie berg, grundfjeld og eruptiver, ialfald i det søndenfjeldske; om det sidste også er tilfældet i Nordland, tør være tvilsomt, da den fremherskende bergart her er skifere med kalkgehalt. Bortset fra et enkelt voksested i Telemarken i 300 m. højde, er den kun iagttat i lavlandene. Frugten er i almindelighet tilstede; den fælder låget om våren, idet eksemplar fra Hvaler, samlet "7/;, og fra Fredrikstad, samlet 30/,, allerede har kastet sågodtsom alle låg. Blomstringen foregår sammesteds sidst i maj og først i juni. No. SJ Går i NORGES GRIMMIACEÆ. Fo kj SN Som bemerket, er der dissens mellem forfatterne om denne plantes artsret. Når jeg har holdt den ut fra Rh. heterostichum, er det, fordi den i utseende er så forskjellig fra denne, at den kan kjendes allerede herpå; derimot har jeg ikke kunnet tilegne mig den opfatning, at alle de av Lindberg i sin tid (i Act. Soc. se. fenn. X, p. 552) angivne merker er sikre. Den viser sig for det bare øje så avvikende fra Rh. heterostichum, at vore bryologer har samlet den, når de har støtt på den, hvad de derimot ganske sikkert ikke altid har gjort med Rh. heterosttehum, som de straks har kjendt. Som følge derav gir en sammenligning mellem antallet av voksesteder for disse to arter vistnok et urigtig begrep om deres relative hyppighet; Rh. alopecurum tør i virkeligheten være mindre utbredd end Rh. heterostichum. Voksesteder:: Sm. Hvaler, Tisler: Ryan; Borge, Torp, Lindalen; Glem- minge, Lisleby; Kråkerø, Trolddalen: H.; Onsø, Dammyr, Hauge, Græsvik, Alebergene, Søndre Søster; Tune, Stang; Råde, Slangsvold: Ryan. Å. Aker, Kongshavn: Kiær; Ekeberg: M.N. Blytt; Bogstad- åsen: Sommerfelt; Grefsenåsen, Båntjernet: A. Blytt; Bærum, Kolsåsen: M. N. Blytt; Asker, Vardeåsen: Kiær; Skogumsåsen: Kaalaas. Bu. Norderhov, Ask: Bryhn. JL. Skoger, Furuvold: Kiær; Sande, Ve: Kaurin; Horten: Kiær; Tønsberg fr.: Kaalaas; Tjømø, Brøtsø, Kjære, Kolebæk: Bryhn; Sandeherred, eksemplar fra 12 steder foreligger samlet av Jørgensen; Hedrum: Kiær; Brunlanes, på flere forskjellige steder: M. N. Blytt, Kiær. Br. Skåtø; Sannikedal, Kil: Jørgensen; Hitterdal: Kiær; Lårdal, Dalen; Kvitesejd, Vråliosen 300 m.: Kaalaas. Ne. Ytre Søndeled, Kjøndalen; Dypvåg, Lyngør, Bor- øen; Holt, Holtsksgen: H.; Nes: C. Rosenberg; Barbu, Barbu- dalen; Tromø; Hommedal, Gurebø: H.; Grimstad: Ellingsen; Bygland, ved Kirken: Bryhn. LM. Kristiansand: Kaalaas; Odderøen: Bryhn. SAEkersundS3S MEN Bly Stavanser Kiær; Fossan, Lyse: Kaalaas. SB. Stord, Øklandsskaret; Tysnes, Såta: Kaalaas; Ejninge- vik: Wulfsberg; Kvinnherred, Sunde: Kaalaas; Ullensvang, Odda; Fane, Laustakken; Arstad, Haukeland; Bergen, Skanse- myren: Jørgensen; Svartediket: H. Greve; Ulriken, Sandviksfløjen: 6 82 I. HAGEN. [1909 Wulfsberg; Haus, Åsejm: Kiær: Hammer, Kalsås; Bruvik. Stanghelle: Kaalaas. NB. Vik: Kaalaas; Sogndal, Stedjeåsen: Wulfsberg. kSunnelven Maråk:: Kaalaas:; Ålesund: H.; Grytten, Høljenes: Ryan; Skodje, Drynøen; Bolsø, Moldehejen: A. Blytt. SØ RO and Bessaker No. Dønnes, Dønna: A. Blytt; Tomma: Arnell. Rhacomitrium heterostichum (Hedw.) Brid. Først anført som norsk av Wiahlenberg i Fl. lapp. (1812). Den vokser likesom den foregående på bergsider, klippestykker, stener 0. S. v., Såvel åpent liggende som i skogene, og holder sig likeledes til de hårde bergarter, hvad der er tilfældet endnu ved eller ialfald henimot dens nordgrænse, men kræver tørrere underlag end denne. Som Rh. alopecurum er den utvilsomt indskrænket til kystegnene, idet alle kontrollerbare angivelser om dens forekomst i indlandet har vist sig at skyldes urigtige bestemmelser. I det væsentlige falder dens utbredelse sammen med den foregåendes, men den synes at være endnu nøjere bundet til kysten end denne; den er imidlertid i Nordland langt hyppigere end Rh. alopecurum og går længer mot nord (indtil 69” 30" n. b.). Uagtet der ikke for noget voksested er angit højde over havet, må man anta, at den intetsteds stiger op i de højere lag. Den forekommer som oftest med frugt. Lågfældningen foregår både ved Fredrikstad og ved Trondhjem i løpet av maj måned. Planter i blomstring er fundet ved Sarpsborg !/; og på Hvaler !7/;, likeså ved Trondhjem i maj og i Mostamarken "/g- Utbredelse: Sm. Hvaler; Skjeberg; Borge; Glemminge; Kråkerø; Onsø; Råde; Tune; Vartejg. Å. Nesodden; Aker; Bærum; Asker. JL. Skoger; Tønsberg; Tjømø; Sandeherred; Tjølling. Br. Bamle; Ejdanger; Tinn, (Vestfjorddalen: M. N. Blytt). Ne. Gjerstad; Holt; Tromø; Evje; Bygland. LM. Oddernes; Kristiansand; Mandal. St. Stavanger; i Ryfylke alm. if. Kaalaas. SB. Sveen; Etne; Stord; Tysnes; Kvinnherred; Granvin; Fane; Årstad; Askøen; Bergen; Hammer; Alversund. NB. Cullen: Lavik og Brekke; Vik; Balestrand; Lejkanger; Sogndal; Lærdal; Jølster; Kinn. No. 5] 0 NORGES GRIMMIAGEE. 83 R. Ulstejn; Sunnelven; Grytten; Skodje; Akerø; Bud; Kvær- nes: Edø. ; ST. Trondhjem; Malvik, (Volden i Mostamarken: H.). NT. * Nedre Stjørdalen; Hegre; Frosten; Værdalen. No. Vefsen; Alstahaug; Nesne; Hemnes; Mo; Gilleskål; Bodin; Saltdalen; Værø; Flakstad; Buksnes; Vågan; Dverberg. Tr. Ibbestad; Lenviken, (Gibostad: Kaalaas). Rhacomitrium sudeticum (Funck) Br. eur. Ifølge Lindberg er denne art fremstillet i FI. D. på tab. 476 (1769). Da den der angis at forekomme ,in subalpinis", må ori- ginalen til denne avbildning være samlet av Oeder på en av hans rejser her i landet. Derfeninter opiystom ar den således Somhuliældet (er med de følgende, også er fundet på jord, og man tør derfor uttale, at den utelukkende findes på underlag av sten. Den vokser på klipper, berg og stener, helst sådanne, som er utsat for lyset, uten dog derfor at sky steder, som ligger mere i skygge; den synes at foretrække underlag, som er noget fugtig, og træffes undertiden på stener i vandsig, som uttørres om sommeren; en sjelden gang vokser den endogså i årgangs bække. Den foretrækker aldeles avgjort kiselberg; i Nordland træffes den dog ikke sjelden på kalk- holdige skifere. Den går mot nord til Beeren-Eiland og findes gjennem den aller største del av Norge, dog med forskjellig hyppighet i de for- Skjellige landsdeler; medens nemlig på Vestlandet (fra Stavanger til og med Romsdals amt) antallet av de kjendte voksesteder er overvældende, er det i indlandsamterne i sammenligning hermed temmelig litet, men desuagtet, absolut tat, stort nok til, at planten også her må regnes til de almindeligere; det er kun i den østlige del av Sørlandet og i Lister og Mandals amt, at den synes at være sjelden. Den findes gjennem alle højdelag, men er avgjort langt sjeldnere i lavlandene end i den subalpine region, hvor den finder sin største utbredelse; den er dog ingen sjeldenhet ovenfor trægrænsen og kan forekomme helt oppe på toppen av høje fjelde (f. eks. Gausta 1890 m., Fokstuhøen 1810 m.). Frugten er langt fra altid tilstede; ved Fredrikstad er alle låg 84 I. HAGEN. [1909 fældt allerede i begyndelsen av juni, men i fjeldtrakterne trækker frugtmodningen sig ut over sommeren, og et eksemplar fra Sølen- kletten i Lilleelvedalen, samlet *"'., har frugter, som endnu ikke er helt modne. Blomstringen foregår, som det synes, overalt i landet til samme tid, idet eksemplar både fra Sørlandet, Vestlandet, Lofoten og Sølenkletten blomstrer mellem *" , og 3/s, ja det synes, som om den i de nordlige landsdeler blomstrer tidligere, idet et eksemplar fra Kistrand samlet *%/, (rigtignok i en ualmindelig varm sommer) er i blomstring, og et andet fra Trondenes "'/- har ca. en uke gammelt frugtanlæg. Utbredelse: Sm. Onsø; Borge; Tune; Råde. Å. Nlittedalen; Aker; Asker. Bu. Nedre Eker; Hole; Norderhov; Sigdal: Nore; Gol. JL. Sandeherred, (Vesterøen st.: Jørgensen). Br. Skåtø; Gransherred; Tinn; Vinje. Ne. Holt; Øjestad; Hommedal; Bygland; Bykle. LM. Kristiansand; Flekkefjord. St. Ekersund; Hetland; Stavanger; Fossan; Rennesø; Finnø; Hjelmeland; Sand. SB. Etne; Stord; Fitjar; Tysnes; Varaldsø; Ullensvang; Røldal; Ulvik; Granvin; Voss; Fane; Askøen; Bergen; Hammer; Haus; Bruvik. , NB. Borgund; Ardal; Lyster; Balestrand; Kirkebø; Lavik og Brekke; Askvold; Jølster; Kinn; Daviken; Gloppen. R. Volden; Ørsten; Sunnelven; Borgund; Grytten; Bolsø; Kværnes; Sundalen; Surendalen. K. Jevnaker; Vang; Nordre Fron; Sell; Våge; Lom; Dovre. H. Sollien; Lilleelvedalen; Kvikne. ST. Opdal; Rennebu; Trondhjem. NT. Meraker; Folderejd. No. Vefsen; Alstahaug; Dønnes; Nesne; Hemnes; Mo; Gille- skål; Bejeren; Bodin; Skjerstad; Fauske; Sørfolden; Flakstad; Buksnes; Vågan; Sortland; Dverberg. Tr. Trondenes; Bardo; Malangen; Berg; Tromsøsundet; Karlsø. F. Talvik; Alten; Hammerfest; Kistrand; Tanen. var. validius Jur. Bu. Sigdal, Norefjeldet 1500 m.: Bryhn; Gol, Bjøberg: Kaalaas. Br. Gransherred, Bolkesjø: Kiær; Vinje, Haugakslen ved Heggestølen: Jørgensen; Haukeli: Bryhn. ING! 5] NORGES GRIMMIACEÆ. 85 Ne. Bygland, Rausthejfjeldet 900 m.: Bryhn; Valle, Svarva- nuten: Fridtz. St. Ekersund: Bryhn; Fossan, Lysefjorden: Nyman. SB. Voss, Lønehorgjen 1000 m.: Kaalaas; Bergen, Jord- dalen: Wulfsberg. NB. Lyster, Berdalen: Ryan; Aurland, Styve: Wulfsberg. KE. Grytten, Haugen i Nebbedalen 780 m.: A. Blytt. K Vang, Bergsfjeldet: Kaalaas; Dovre. Fokstuen, Stor- høen: Berggren. H. Lilleelvedalen, Langhøen 1300 m.: Conradi. ST. Opdal, Nystugudalen: Berggren. No. Alstahaug, Alstenøen: M. N. Blytt; Nesne, Hugla; Mo Srijelder AP Blyt Saltdalen Tausa00m | Fridtz: Sørfolden, Djupviksfjeldet 5—600 m.: Conradi. F. Kistrand, Lemmivaara 150 m.: H.; Karasjok, Raste- gaissa: Kaur. Rhacomitrium ramulosum Lindb. Denne art er samlet her i landet allerede av M. Vahl, således som et eksemplar i Kjøbenhavns botaniske museum viser. Da den i den tidligere skandinaviske literatur ikke blev holdt ut fra de nærstående arter, kan der intet uttales om, når den først blev angit som norsk i literaturen. Inden store deler av landet en almindelig mos på tørre berg og blokker, enten de ligger frit og ubeskyttet eller i skoger, selv i sterile barskoger; den forekommer undertiden på sådanne steder Så rikelig, at den næsten kan sies at danne massevegetation. Den trives fornemmelig på kiselberg og er søndenfjelds neppe engang bemerket (eller ialfald kun som en ren undtagelse) i egner, hvor bergarten indeholder en betragtelig mængde kalk, men nordenfjelds, som i Salten, forekommer den fleresteds i de mere utprægete kalk- trakter. Den mangler sågodtsom langs hele kysten mellem Tvede- strand og Molde, men er ellers mer og mindre almindelig gjennem alle højdelag, idet den går op på de højere fjelde, selv på toppene, (Gausta 1810 m., Dyrhaugtinden ca. 2000 m., Galdhøen op til 1880 m., Tronfjeldet og Knutshøen til 1700 m.). Her optrær den imidlertid i en anden form end den almindelige, idet den vokser på selve jorden i sammentrængte, let sønderfaldende, oprette puter. Den findes også på Beeren-Eiland, men kan ikke ses at være angit fra Spitsbergen, likesom den også synes at mangle i Sibirien. 86 I. (HAGEN. [1909 Frugten er meget ofte tilstede, når planten vokser under træ- grænsen; låget avstøtes, alt efter højden over havet, fra første halvdel. av april til slutningen av maj. Ifølge eksemplar fra Røken og Rennebu finder blomstringen der sted på overgangen fra maj til juni; ved Kristiania er den fundet blomstrende 16%; I Lom og Kistrand var derimot generationsorganerne !"/7 og ""/; endnu ikke fuldt utviklet. Utbredelse: Sm. Onsø; Kråkerø; Glemminge; Borge; Tune; Råde: Trøgstad. Å. Høland; Sørum; Hurdalen; As; Aker; Bærum; Asker. Bu. Røken; Lier; Hole; Sigdal; Sandsver; Nore. JL. Skoger; Sande; Tjømø; Hedrum; Brunlanes. Br. Ejdanger; Bamle; Gransherred; Tinn; Lårdal; Nissedal. Ne. Søndeled; Gjerstad; Holt; Bygland; Valle; Bykle. SB. Røldal; Ullensvang; Askøen, (Laksevåg: Wulfsberg): Hause(NordremnNeserlkenN NB. Borgund; Aurland; Ardal; Lyster; Sogndal; Førde. RK. Grytten; Kværnes; Surendalen. K. Nordre Land; Søndre Aurdal; Østre Slidre; Vang; Få- berg; Vestre Gausdal; Østre Gausdal; Ringebu; Lom; Dovre; Lesje. H. Vang; Nes; Romedal; Åmot; Sollien; Lilleelvedalen; Kvikne. Å ST. Røros; Alen; Opdal; Rennebu; Støren; Trondhjem. NT. Nedre Stjørdalen; Meraker; Snåsen. No. Hatfjelddalen; Vefsen; Nesne; Hemnes; Mo; Bodin; Fauske; Sørfolden; Ankenes; Lofoten (leg. Rarth; ikke bemerket: Kaalaas). * Tr. Trondenes; Ibbestad; Dyrø; Bardo; Malangen; Lenviken; Tromsøsundet; Lyngen; Nordrejsen. F. Loppen og Øksfjord; Alten; Måsø; Kistrand; Karasjok; Tanen. var. terrestre n. var. Erectum, in pulvinulos convexos densos facile dilabentes con- gestum, CraSsius. Hist og her på jord på de højeste fjelde, overalt st. Rhacomitrium fasciculare (Schrad.) Brid. De ældste (i Kjøbenhavns botaniske museum opbevarete) norske eksemplar er samlet i 1813 av Lyngbye, men planten blev først No NORGES GRIMMIACEÆ. Å 87 i 1827 (i Sommerfelts Phys.-oec. Beskr. af Saltdalen) publiceret som norsk. Er utbredd gjennem hele landet, mer og mindre jevnt, både på Øst- og Vestlandet, på Måsø og i Tanen likeså vel som ved Kristiansand, gjennem alle højdelag fra kysten til højt over træ- grænsen; der er voksesteder i 1500 m. højde, og ifølge Zetterstedt skal den forekomme endnu ved henimot 1600 m. Dens hyppigste underlag er våte berg, og det kommer i så henseende i betragtning, om bergarten er kalkholdig eller ej; den forekommer nemlig i de sydligere landsdeler; på en enkelt undtagelse nær, likesom i Lo- foten, kun på kiselberg; for de nordlige landsdelers vedkommende synes dens forekomst på kalkholdigt fjeld at være mindre sjelden. I skogbeltet forekommer den hverken på jord eller i vand, men begge deler finder sted på højfjeldet; på jord findes den da like- som den foregående i en opret, tuet form, i snevandsbækkene derimot, som på Dovrefjeld og (efter Zetterstedt) i Lomsfjeldene og Rondene er den løst tuet med mere fjerntsittende og mere ut- spærrete smågrener og blad. Men også nedenfor skoggrænsen va- rierer den i høj grad, og Zetterstedts beskrivelse av den er ganske træffende: ,nunc robusta nunc gracilescens, modo rigida modo laxa, jam valde fasciculato-ramulosa jam simpliciuscula, nunc in- ferne læte brunnescens superne lutescens, nune inferne atra superne virescens. Den forekommer hyppig med frugt, helt op til trægrænsen. Frugten taper låget i regelen i første halvdel av maj. Eksemplar i blomstring er samlet ved Kristiania 9/;, ved Fredrikstad 3/;—7/5; ved Trondhjem var blomstring i et tilfælde forhånden /,, i et andet ikke begyndt 17/;; i Kistrand var der !/; ganske unge frugtanlæg. Utbredelse: Sm. Hvaler; Onsø; Kråkerø; Glemminge; Borge; Tune; Råde; Ømark; Trøgstad. Å. Skedsmo; As; Nesodden; Aker; Bærum; Asker. Bu. Hole; Norderhov; Sigdal; Sandsver; Nore. JL. Botne; Tjømø; Sandeherred; Tjølling; Hedrum; Brun- lanes. Br. Ejdanger; Bamle; Gransherred; Tinn; Vinje. Ne. Holt; Øjestad; Barbu; Hommedal; Bygland; Bykle. LM. Kristiansand; Lyngdal; Flekkefjord. 88 1. HAGEN. å [1909 St. Stavanger; i Ryfylke særdeles hyppig: Kaalaas. SB. Etne; Skånevik; Finnås; Tysnes; Røldal; Granvin; Voss; Fane; Askøen; Bergen; Hammer; Haus; Alversund. NB. (Sogn alm.: Wulfsberg;) Lyster; Sogndal; Aurland; Lavik og Brekke; Førde; Kinn; Daviken; Breim. Å. Volden; Sande; Ålesund; Skodje; Bolsø; Akerø; Grytten; Sundalen; Surendalen; Rindalen; Kværnes; Kristiansund; Edø. K. Vang; Toten; Fåberg; Vestre Gausdal; Ringebu; Søndre Fron; Lom; Dovre; Lesje. H. Øvre Rendalen; Sollien; Lilleelvedalen. ST. Røros; Alen; Opdal; Rennebu; Selbu; Trondhjem; Strinden; Malvik; Roan. NT. Nedre Stjørdalen; Meraker; Frosten; Levanger; Snåsen; Grong; Lierne. No. Hatfjelddalen; Vefsen; Alstahaug; Dønnes; Nesne; Hem- nes; Mo; Bodin; Skjerstad; Saltdalen; Fauske; Sørfolden; Anke- nes; Lødingen; Vågan; Buksnes; Flakstad; Værø; Sortland; Dverberg. Tr. Trondenes; Salangen; Bardo; Målselven; Malangen; Len- viken; Berg; Tromsøsundet; Lyngen; Nordrejsen; Skjervø. F. Alten; Hammerfest; Måsø; Kistrand; Karasjok; Tanen. Rhacomitrium hypnoides (L.) Lindo. Omtales allerede i Strøms Søndmørs Beskrivelse (1762); det ældste foreliggende eksemplar hitrører imidlertid fra M. Vahl. Den er likesom den foregående art utbredd over hele landet og tør i virkeligheten være almindeligere end denne, men, som til- fældet er også med andre almindelige arter, fremgår dette ikke av listen over de herreder, hvorfra man har eksemplar eller literatur- angivelser; man medtar den ikke i sine indsamlinger. Det kan som følge derav meget vel være tilfældet med sådanne arter, (Så- ledes som jeg allerede har gjort opmerksom på ved Orthotrichum speciosum,) at der kan være lokale defekter i deres utbredelse, som imidlertid ikke kan faststilles, da det ikke lar sig avgjøre, om den virkelig mangler på et sted, eller undersøkerne har undladt at ta hensyn til den. En sådan defekt har imidlertid for denne arts vedkommende Arnell i virkeligheten påvist for Sverige, idet den savnes over store strækninger av Vesternorrlands lån, og ifølge Bomansson og Brotherus mangler den også i de midtre deler av Finland. Et lignende hul i utbredelsen har man også i Norge: i Ringeriksbygderne er den kun fundet på Krokkleven. No. 5| NORGES GRIMMIACEÆ. 80 Den skyr intet højdelag; den er således på den ene side al- mindelig i lavlandene i Smålenene og er på den anden side samlet på toppen av Dyrhaugtinden (2000 m.). I alle højdebelter optrær den på tørre berg og blokker, ofte i urer, og danner ikke sjelden massevegetation; fornemmelig holder den sig til kalkfrit berg, men er fra Langesundsfjorden angit at vokse på kalkberg, hvad der også er tilfældet ved Trondhjemsfjorden og måske er endnu hyp- pigere nordenfor polarkredsen. Men den går også over på jord. Jeg har set (vistnok flere) angivelser om, at den vokser på de jydske heder; Kaalaas meddeler fra Ryfylke, at den ikke er sjelden på lynghejer og sandmoer, og fra Lofoten, at den i egner, hvor fjeldgrunden består av kalk og kalkholdige skifere, optrær i store mængder på torvmyrer og sandjord", og det samme er vistnok også tilfældet på flere andre steder. Også i højfjeldet findes den på jord og antar her ofte den form, som Lindberg har benævnt var. robustum. I de højere trakter findes der også andre avvikende former, men nedenfor trægrænsen varierer den i det hele mindre end den foregående art; en spæd skyggeform, (som vistnok er var. gracilescens [Mol.],) forekommer hist og her. Frugten mangler oftere, end den er tilstede, men er bemerket endnu på Måsø. Ved Fredrikstad er den fundet med 2—3 uker gamle frugtanlæg 31/7, i blomstring ved Arendal 19, i Selbu 9/; og "fn. Utbredelse: Sm. Onsø; Kråkerø; Glemminge; Borge; Tune; Råde; røgstad. Å. Hurdalen; Nesodden; Aker; Bærum; Asker. Bu. Røken; Lier; Hole; Nore. JL. Skoger; Tjømø; Sandeherred; Hedrum; Brunlanes. Br. Ejdanger; Bamle; Tinn; Nissedal. Ne. Søndeled; Dypvåg; Gjerstad; Holt; Tromø; Bygland. LM. Kristiansand. St. Stavanger; i Ryfylke alm.: Kaalaas. ; SB. Stord; Fjelberg; Vikør; Ullensvang; Arstad; Bergen; Hammer; Haus. NB. Ardal; Lyster; Sogndal; Vik; Førde; Kinn; Daviken. K. Sande; Grytten; Kværnes; Kristiansund; Surendalen. 1) Ifølge Reusch danner den her store kraterformete tuer, som vokser videre på yttersiden og avdør på indersiden. 90 I. HAGEN. [1909 K. Nordre Aurdal; Vestre Slidre; Fåberg; Vestre Gausdal; Østre Gausdal; Øjer; Ringebu: Lom; Dovre. H. Nes; Vang: Åmot; Lilleel lvedalen: Kvikne. IS Røros: Ålen; Opdal: Rennebu; Støren; Selbu; Trond- hjem. NT. Nedre Stjørdalen; Meraker; Frosten; Levanger; Vær- dalen. No. —Hatfjelddalen; Herø; Nesne; Mo; Bodin; Saltdalen; Fauske; Sørfolden; Ankenes; Værø; Flakstad; Buksnes; Vågan: Sortland; Dverberg. Tr. Trondenes; Bardo; Malangen; Dyrø; Berg; Lenviken; Tromsøsundet; Nordrejsen. F. Loppen og Øksfjord; Alten; Hammerfest; Måsø; Kistrand; Karasjok; Lebesby; Tanen. Rhacomitrium canescens (Timm) Brid. Det er ikke usandsynlig, at Hans Strøm på et sted i sine skrifter sigter til Rh. camescens; men med sikkerhet kan hoved- arten ikke ses at være opgit for Norge før i Sommerfelts Suppl. Fl. lapp. (1826); var. ericoides er derimot allerede i Wahlenbergs FI. lapp. (1812) antørt som norsk. Hovedarten vokser mest på fugtig sand, især på sandete elve- os bækkebredder Hidden er en av de Nørstee antersomiopirær, hvor elvene lægger op ører. På sådanne steder træffes den dels i den typiske form, dels med meget korte hårspidser eller helt uten sådanne. Var. ericoides derimot viser sig xerofil allerede i sit ydre; de tætte korte sidegrener tyder på, at den tilhører tørre steder. Den er i virkeligheten en av de første moser, som slår sig ned på blottet mager jord, og spiller således en vis rolle som for- løper for andre, mindre nøjsomme vekster; den forekommer på spar- somt jorddækte berg, på tørre moer, i vejkanter og indfinder sig ofte meget snart i kanterne av grustak. Artens horisontale utbre- delsesområde omfatter hele landet, idet den uten at gjøre forskjel på Østland og Vestland er jevnt utbredd indtil Hammerfest; den findes også på Spitsbergen. Dens vertikale utbredelse er likeså uindskrænket; om den måske ikke er så hyppig 1 højfjeldet, så kan den dog forekomme så højt oppe, som der sandsynligvis over- hodet kan trives moser; man har den således fra toppen av Dyr- haugtinden i Sogn, 2000 m. over havet. Den synes heller ikke No. 5) NORGES GRIMMIACEÆ. 91 at være avhængig av underlagets kemiske sammensætning, idet den findes både på kisel- og kalkgrund; efter Boulay viser den sig i Frankrig som slegtens mindst kalksky art. Frugten, som ikke er nogen sjeldenhet, forekommer endnu så langt nord som i Alten; ovenfor trægrænsen er den neppe bemer- ket. Lågfældningen foregår i lavlandet søndenfjelds i sidste trediedel av april, ved Trondhjem 1 sidste halvdel av maj. Blomstringen finder sted i løpet av sommeren; eksemplar fra Kristiania, samlet 17/;, har endnu umodne pistillidier. Utbredelse: Sm. Hvaler; Berg; Skjeberg; Borge; Kråkerø; Glemminge; Onsø; Råde; Tune; Trøgstad. . Å. Skedsmo; Nesodden; Aker; Bærum; Asker. Bu. Lier: Modum; Hole; Norderhov; Adalen; Sandsver; Nore. JAG Tjømø; Tønsberg; Sandeherred; Hedrum; Brunlanes. br. Bamle; Hitterdal; Tinn. Ne. Gjerstad; Vegårshejen; Dypvåg; Holt; Tromø; Fjære; Hommedal; Bygland; Valle. LM. Kristiansand; Flekkefjord. St. Håland; Stavanger; i Ryfylke alm. if. Kaalaas; Suldal. SB. Stord; Røldal; "Granvin: Voss; Fane; Arstad; Askøen: Bergen; Hammer: Alv 'ersund. NB. Borgund; Årdal; Lyster; Sogndal: Aurland; Balestrand: Gulen; Jostedalen: Kinn; lndlilken R. Sande: Sunnelven; Grytten; Kvernes; Edø. K. Vestre Slidre; Vang; Østre Gausdal; Ringebu; Nordre Rronsisell Vase; Lom; Dovre, MLesje- H. Vang; Romedal; Lilleelvedalen; Kvikne. ST. Opdal; Rennebu; Meldalen; Selbu; Strinden; Trondhjem: Malvik. NT. Nedre Stjørdalen; Hegre; Meraker; Frosten; Levanger; Værdalen; Overhallen. No. Vefsen; Alstahaug; Nesne; Hemnes; Mo: Melø; Bejeren; Saltdalen; Fauske; Sørfolden; Værø; Flakstad; Buksnes; Vågan: Sortland; Dverberg. Tr. Trondenes; Bardo; Malangen; Berg; Lenviken; Tromsø- sundet; Nordrejsen. F. Talvik; Alten; Hammerfest; Kistrand. Brachysteleum Reichenb. Le genre Glyphomitrium Brid. 1819 se composait de G. erisputum, parasitieum et Davies. En 1826 il le partagea en 92 I. HAGEN. [1909 deux, Brachypodium renfermant les deux premieres especes, et Glyphomitrium qui ne contenait que le G. Daviesti. Mais le nom Brachypodium avait été des 1812 appliqué, par Palisot de Beauvois, å un genre de Graminées qui sest conservé; pour ce motif, Reichenbach, en 1828, le remplaca par un autre, celui de Brachy- steleum. Il se borne å faire suivre, sans autre commentaire, le nouveau nom de celui de Brachypodium Brid. å titre de synonyme; cette publication, quoique sommaire, suffit, selon les regles inter- nationales de la nomenclature, å assurer la validité du nom aussi eréé. Le Brachypodium parasiticum Brid. que cet auteur lui-méme considére comme une ,species dubia", étant un Syrrhopodon, le type du genre Brachysteleum est le B.crispatum. Or ce dernier n'est pas génériquement distinet du B. polyphyllum; le nom géné- rique de Brachysteleum doit done étre également appliqué å celui-ci aussi bien qu'å toutes les autres especes qu'on a rapportées au genre Ptychomitrium. Ce dernier nom fut institué en 1829, mais il est tout å-fait inutile parce que le genre désigné ainsi est la méme chose que Bbrachysteleum Reichenb. qui a V'avantage de la priorité d'une année. Il ressort de ces recherches que le type du genre Glyphomi- truum est le G. Davies. Par conséquent, ce nom ne doit pas étre changé, mais comme il a été prouvé que cette espeéce ap- partient au meme type genérique que les mousses rapportées au genre Aulacomitrium, ce dernier nom doit disparaitre et céder la place å Glyphomitrium. Brachysteleum polyphyllum (Dicks.) Hornsch. Den blev av Sommerfelt. angit som ny for Norges flora i 1828 efter eksemplar, som han året iforvejen hadde samlet ved Bergen. Den er en av vor Vestlandsfloras karakterplanter, idet dens utbredelse falder på kysten fra Lindesnes til Stat, (Seljeøen, 62% 2' n. b.)Y). Den er her nogenlunde almindelig i de ytre kystegner, (i Ytre Sogn er den likesom nogen andre Vestlandsmoser mærkelig nok sjelden,) og stiger intetsteds op til nogen større højde over pp) Ångströms angivelse av denne art fra et nordligere voksested, Lysøen uten- for Trondhjemsfjorden, beror på forveksling med Ulota phyllantha. No. 5] å NORGES GRIMMIACEZ. 93 havet. Den vokser på tørre, åpne berg, på havemurer og sten- gjærder, fornemmelig (eller måske utelukkende) på kalkfri berg- arter, (der er angit granit, kvartsit, glimmerskifer, skifer. Som Boulay har bemerket, skyr den ikke nærheten av menneskenes boliger: den kan således forekomme også på husmurer, teglstens- tak Oo. S. V- Frugten er altid tilstede; den kaster låget tidlig om våren, i april eller muligens allerede i marts. Eksemplar samlet i sidste halvdel av juli måned er i blomstring. Voksesteder : LM. Vanse, Frestadviken; Hitterø, Kirkehavn: Kaalaas. St. Højland, Leå; Stavanger: M.N. Blytt; Mosterø, Vetehaugen: A. Blytt; Rennesø: Bryhn, Kaalaas; Finnø: M. N. Blytt; Jelse, Ombo; Vikedal; Sand: Kaalaas. SB. Fjelberg, Presisenden: Sommerfelt fil; Finnås, Vornes; Stord, Lejrvik; Tysnes, Godøsundet: R. Hartman; Sund: H. Greve; Kvinnherred, Bjelland: A. Blytt; Rosendal: Kaalaas; Sunde; Strandebarm, Berge: Wulfsberg; Vikør, Norejmsund: Kaalaas; Voss: Ryan; Fuse, mellem Ballesejm og Engevikhavn: Jørgensen: Årstad, Haukeland; Askøen, mellem Solejm og Damsgård; Bergen, Sandviken: Wulfsberg; Fløjfjel- det: Sommnanielte ved Krudthuset: Lorentz; Kalvedalsveien: H. Greve; Haus: Kiær, (yOsterøen": M. N. Blytt;) Alversund, Alverstrømmen: Wulfsberg; Manger: R. Hartman. NB. Lavik og Brekke, ved Lavik prestegård: Wulfsberg Kinn, Svanø: Kiær; Bremanger. Kalvåg: Kaalaas; Selje klo- sterruiner : Myrin, Havås. Ginelidotus PE Av denne slegts arter findes i Norge kun en, Cinclidotus miner (..) Lindb. Fontinalis minor findes i Gunnerus's Fl. Norv. angit fra Ho- lumelven i Snåsen; men da der efter Kaalaas/s undersøkelse på stedet i sommer ikke her findes nogen Cimelidotus, men derimot en kortvokset Fontinalis, tør man gå ut fra, at Gunnerus's bestem- melse ikke har været rigtig; det samme gjælder Hans Strøms. Det må derfor antas, at M.N. Blytts meddelelse i N. Mag. f. Naturv. 1840 er den første korrekte angivelse om plantens forekomst i Norge. 94 AE HAGEN. 809 Den vokser i større elver fastheftet til stener og klipper, men er i Norge meget sjelden, idet den kun kjendes fra to vasdrag, Glåma og Driva. Ved Sarpsborg vokser den vistnok på gsnejs, i Opdal på skifere. Det eneste sted, hvor jeg har fundet den i det sidstnævnte herred, ligger i ca. 480 m. højde over havet; i Glåma, hvor den går op til Åmot, når den ikke på langt nær så højt op; ved Sarpsborg vokser den i lavlandet. Den sætter frugt i Glåma; frugterne på eksemplarene fra Sarps- borg, som er samlet i september, har alle mistet låget og gjør tildels indtryk av at være noget medtagne. Eksemplar fra dette sted, samlet ?%/,, har dels lukkete, dels nylig tømte antheridier; nylig befrugtete pistillidier findes på eksemplar sammesteds fra, som er samlet i oktober. De norske eksemplar skiller sig fra utenlandske deri, at bla- dene, både på stengelen og i frugtsvøpet, er tolagete i spidsen. Voksesteder: Sm. Tune, Rødsøen st.: H.; Agnalt, ved Isnesfjordens avløp i Sollielven fr., Trøsken st.: Ryan. HØØAmor 1 Gåna os I Nstar MANI STN Opdal: Kaurin; ved Nybroen 480 m. st: 1 (Nord grænse, 629 36" n. b.). No. 5] NORGES TIMMIACEZ. g 95 X. Timmiaceæ Schimp. Cette famille ne comprend que le genre Timmia. Celui-ci fut rapporté å la Familia Bryi par Schwågrichen (1830), å la famille des Bryeæ par Hampe en'1837, å la sous-tribu Mmniaceæ de la tribu Mmnioideæ par Charles Miiller (1849); ce fut Schimper qui, en 18561), créa la famille des Timmiaceæ qu'il plaga entre la famille des Bartramiaceæ et celle des Polytrichaceæ. La plupart des bryologues les plus recents ont adopté ce classement; Lindberg seul fait exception, en regardant les Trmmieæ comme une Sous- famille des Mniaceæ, (å cöté des Astrophylleæ, Mmieæ et Sphæro- cephaleæ); mais lui aussi reléve les analogies de ce groupe avec les Polytrichacées. Selon moi, cette ressemblance se borne aux fleurs måles qui sont, dans les deux groupes, traversées par des innovations, et dont les anthéridies présentent la méme longueur relativement énorme chez le T. austriaca comme chez les Poly- trichacées. Lindberg fait également, å la méme occasion, mention des paraphyses måles de T. austriaca formées selon lui, vers leur sommet, de plusieurs séries de cellules, structure qui n'a été sig- nalée par aucun autre auteur. Mais pour les autres caractéres, la famille des Timmiaceæ ne montre aucune parenté avec les Polytrichacées; elle occupe, å mon avis, une position assez isolée, parmi les Diplolépidées, en raison surtout de la conformation de lexostome dont les dents sont composées de deux couches de plaques seulement dans leur moitié 1) fe Corollaire de la Br. eur. porte l'indication de 1855 comme année de publication; la préface, cependant, étant datée du 29 décembre 1855, nul doute que cet ouvrage n'ait été publié, en réalité, qu'en 1856. 96 I. HAGEN. mr [1909 inférieure, et de la décomposition de lendostome en 64 cils. Tout bien considéré, il est difficile d'énoncer quelque chose de probable quant aux affinités de cette famille; mais il me semble qu'on doit peser lidée émise par De Notaris å l'occasion de son étude du genre Timmia: ,Huc in posterum admovenda erit tota sect. Tim- miella generis Trichostomi*; en tenant compte de ces mots plus qu'on n'a fait jusqu'ici, on arrivera, peut-étre, å chercher son parent le plus prochain (au sens phylogénétique) dans le genre Timmella. Timmia Hedw. | Cellulæ inferiores (præsertim in foliis vetustioribus) dorso l papllosa TE 2 | Geluædorsolaves HA AE 3 Cellulæ foliares 0008 mm. magnæ; costa dorso superne 7 | dentatav ea AL PE T. comata v | Cellulæ foliares 001 mm. magnæ; costa dorso superne ma- Hallosa (ENN SE ER T. norvegica 3 (ADorsumkeosee Neve auoere NE FE T. bavariea | Dorsum costæ superne dentatum; dioica. . .T. uustriaca. Timmia comata Lindb. & Arn. Blev i 1904 under navn av T. elegams anført fra Norge. Den vokser i skyggefulde bergrifter og på overskyggete berg- vægger, meget sjelden på solåpne rabber, dels (i Gudbrandsdalen, på Dovrefjeld og muligens i Ranen,) på skiferberg, dels (i Salten og Sørfolden,) på dolomit, snart i rene tuer, snart sammen med f. eks. T. norvegica og bavarica, Kncalypta-arter og Plagiopus Oederi. De norske voksesteder ligger så godt som alle i det sub- alpine belte. Den er i de senere år også fundet i det nordlige Sverige. Av generationsorganer er kun hanblomster kjendt. Voksesteder: K Nordre Fron, Kvamsporten 250 m. og: Kaalaas. ST. Opdal, Kongsvold 1854: Zetterstedt; Drivstuen: H. No. Mo, Dunderland: Arnell; Saltdalen, Hals; Fauske, Lejvset, ved Nedrevatnet, Knuvik; Sørfolden, Djupvik alm. op NN S00rm SF: F. Kistrand, Kolvik: H.; Nesseby, Bergebyelven: Kaurin. Nols| NORGES JNIMMAGEÆ 90 Er Timmia norvegica Zett. Blev opdaget av J. E. Zetterstedt ved Kongsvold og beskrevet av ham i 1862). Den vokser under samme betingelser som den foregående, på Skifer- og kalkgrund, men er mere tålsom for lyset end denne og træffes derfor oftere på åpne steder, således også på jord 1 skrå- ninger blandt græs eller andre moser; en enkelt gang er den samlet på våt bækkesand. Den holder sig i landets sydlige halvdel til de øvre deler av det subalpine belte og går også op over dette, idet den fleresteds er bemerket i vidjeregionen, men er en sjeldenhet på snaufjeldet og likeledes i de nedre deler av det subalpine belte; dens laveste voksested i de sydligere stifters indre egner er i Ringebu, hvor den stiger ned til 330m.; ute ved kysten synes voksestederne at ligge endnu lavere. I Tromsø stift går den fra Ranen av ned til havet. Også i sin horisontale utbredelse ér den almindeligere end T. comata, uten dog derfor, absolut tat, at være hyppig; den findes gjennem Gudbrandsdalen, på Filefjeld, men kun undtagelsesvis vestenfor dette, på Dovrefjeld og i de tilstøtende trakter; i Tromsø stift er den ikke sjelden på kalken i Ranen, Salten og Sørfolden og optrær likeledes på mange steder i Tromsø amt og Finmarken; den findes også på Spitsbergen. Frugten er som bekjendt kun fundet i de østerrigske alper, og av blomsterplanter er hos os hittil kun hanplanten påvist fra Kongsvold. Imidlertid viser det sig, at såvel 3 som Q planter er endel almindeligere end antat; gblomster har jeg således fundet i flere eksemplar fra Dovrefjeld og fra Lilleelvedalen, 9 blomster både søndenfjelds og nordenfjelds fra. De fleste iagttagne såvel antheridier som pistillidier er gamle; kun i et eksemplar fra Vår- stigen (2%/;) er antheridierne endnu lukket og grønne, men utformet; kun et eneste er gulagtig og mangler neppe meget på at være 1) I Wikströms ovenfor nævnte anmeldelse av Hubener, Verzeichniss von Scandinavischen, grösstentheils hochnordischen Phanero- und Cryptogamen (uten trykkested og årstal), findes der også nævnt en Tmmmia austriaca var. norvegica Hib. Da hverken skriftet eller noget eksemplar av denne plante har været at opdrive, tør jeg intet uttale om, hvorvidt den sidste er identisk med T. norvegiea Zett. 7 98. Kl L HAGEN. [1909 åpningsdygtig. Derimot er flere av dem i dette, likesom også i andre eksemplar, brune i toppen og her tilsynelatende fortykket, Så at de synes på vej til at skrumpe uten at ha åpnet sig. Voksesteder: SB. Skånevik, Skutet 720 m.: Kaalaas; Ullensvang, nær Tresfonn: Havås; Røldal, Valdalen: Wulfsberg; Granvin, Neståsen ca. 300 m.: Havås. NB. Kinn, Strandefjeldet ved Florø: Jørgensen. K. Frænen, Troldkirken: Kaalaas. K. Vang, Bergselven: Kaalaas; Vestre Gausdal, Dritju- dalen 550 m., Paulsrud 550 m.: Ryan; Ringebu: Sommerfelt:; Stulsbroen $: M.N. Blytt; ved Høgstabroerne 330 m.; Sell, Ula: Kaalaas; Våge, Stade: Kiær; Lom, Røjsejm 550 m., Bakke- sæteren 970 m.: H.; Dovre, Fokstuen: M. N. Blytt. H. Lilleelvedalen, Blæsterdalen 9: Bryhn; Stejen: Ryan; Tronfjeldet g”: Nyman; Tronsåen: H. Lindberg; Ryhaugen: Bryhn. ST. Opdal, alm. omkring Kongsvold, især ved Sprenbækken, op mot Knutshöen; Kongsvold 3: Zetterstedt, H.; Vårstigen gd": Sillén; Drivstuen: C. & R. Hartman; ved Driva nedenfor Barstad (forma umbrosa): Kaurin; nedenfor Håkår 460 m.: H. No. Hatfjelddalen, Rødberget ved Trollerud, Elgselven: Fridtz; Alstahaug, Alstenøen: M. N. Blytt; Dønnes, Tomma, Husby $: A. Blytt; Mo alm. til ovenfor Krokstranden; Bejeren, Arstad, Soløjen; Bodin, Løpsfjeldet: H.; ved havstranden: Zetter- stedt; Saltdalen: Sommerfelt; Junkerdalsuren 100 m., Nedre Bergulnesli 100 m., Kvithammeren 950 m.: Fridtz; Fauske, neden- for Sulitjelma 950 m., Tortenli 200 m.; Sørfolden, Djupvik på strandklipper: H.; Ankenes, Herjangen: Fridtz; Dverberg, ved kirken, Okla, Andenes: Kaalaas. Tr. Bardo, Bergskletten, Storfjeldet, Strømsmoen, Rubben: Arnell; Tromsøsundet, Tromsøen: M. N. Blytt; Fløjfjeldet 9: Berggren; Lyngen, Nordnesfjeldet 1000m.; Nordrejsen, Kumo- pahta under Venetvaara: Jørgensen; Javrreoaivve: Arnell; Skjervø: Kaurin. F. Loppen og Øksfjord, Loppen: Kaurin; Talvik, på bergene ved fjorden; Alten: Zetterstedt; Kistrand, Børselven: Kaurin. Timmia bavarica Hessl. Er for første gang angit i literaturen fra Norge i Hornemanns Dansk oeconomisk Plantelære (1837) efter eksemplar, samlet av M.N. Blytt. Ifølge Lindberg er den imidlertid allerede 1800 samlet her i landet av Wahlenberg. Denne art vokser på jorddækte berg, helst i skygge, hvor No. 5] NORGES TIMMIACEZ. 99 fjeldgrunden består av skifer eller kalksten; søndenfjelds. hvor kalkberg forekommer sparsomt, er den især bemerket på skifer, nordenfjelds derimot synes den kun at optræ, hvor kalkgehalten i underlaget ikke er for ubetydelig. Den holder sig til den øvre del av skogbeltet og går ialfald ikke meget højt over trægrænsen: på den anden side kan den av og til træffes helt nede i åsbeltet, ja det synes, som om enkelte voksesteder søndenfjelds endogså ligger i lavlandet. På Østlandet forekommer den i Kristianiatrakten og på Ringerike, men mangler over hele Sørlandet; på Vestlandet er den kun iagttat på et par steder langt fra havet. Derimot er den ikke sjelden i Gudbrandsdalen, og på Dovrefjeld er den almin- delig. Det samme er tilfældet i Ranen og Salten; i Tromsø amt og Finmarken er den igjen spredd i sin forekomst. Dens nord- grænse i den gamle verden ligger ved 709 25" n. b. | Den forekommer i regelen med frugt. Dennes modning foregår i løpet av sommeren (i juli og vistnok tidligere). Hvad tiden for blomstringen angår, har jeg fundet netop åpnete pistillidier hos et eksemplar fra Kongsvold samlet 19/;, men 1 alle andre eksemplar fra denne årstid har jeg fundet unge frugtstilker eller kun visne pistillidier. Det har været mig påfaldende, at i alle tilfælde har de antheridier, som omgav disse visne pistillidier, endnu manglet så meget i modenhet, at de sikkerlig først det følgende år vilde kunne fungere. Voksesteder : Å. Bærum: Kaalaas. Bu. Røken, under Slemmestadåsen: Kaalaas; Øvre Eker, ved Løvtjernet; Hole, Stejn, Storøen: Bryhn. SB. ,Hadlingehaug på Hardangervidden": Havås. NB. Aurland, Otternes st.: Wulfsberg. KR. Sunnelven, Flydalsjuvet i Gejranger 130 m.: Kaalaas. K. Østre Gausdal, Skejkampen: S. Møller; Ringebu: Sommerfelt; Stulsbroen: M. N. Blytt; ovenfor Vålebroen 200 m., Høgstadbroerne 330 m.: Kaalaas; Nordre Fron, «Cårud: Ryan: Kvamsportens Ha Sellfikusten: Thilensen Bom, Bomseppent: Moe; Visdalen 800 m.: H.; Dovre, Fokstuen: M. N. Blytt. — » Bakkegjærdet i Gudbrandsdalen": A. Blytt. Storelvedalen, Sølasæteren: Moe; Lilleelvedalen, Stejnen: Ryan. ST. Røros, Skårhammerdalen: Wulfsberg; Opdal, alm. 100 | 1 HAGEN. TN [1909 ved Kongsvold; Vårstigen 900 m., Nestavollan 730 m., Losløkken 800 m., Vikaskogen 480 m., Golvåker 550 m., Skuglifjeldet 1050 m.: H.; Strinden (eller Malvik,) Jonsvandet: Angstrøm; Trond- hjem, Ladehammeren: Wulfsberg. No. Mo, Dugurmålshaugen, ovenfor Krokstranden: Arnell; mellem Dunderland og Strandjorden: A. Blytt; Saltdalen: Som- merfelt; Sundby: Fridtz; Fauske, Tortenli 200m.; Sørfolden, Djupvik: H.; Dverberg, Andenes på gnejsklipper, (tuerne er ind- sprængt med skjælsand!), Skrea, Okla 200 m.: Kaalaas. Tr. Lenviken, Gibostad: Kaalaas; Tromsøsundet, Fløj- fjeldet: Kaurin; Tromsdalstinden; Lyngen, Kvalvik: Wahlenberg if. Lindberg; Nordrejsen, Kumopahta under Venetvaara: Jør- gensen; Javrreoaivve, Gakkovarre: Arnell. Alten, Nonskarfjeldet: Zetterstedt; Loppen og Øks- fjord, Loppen: Kaurin; Kistrand, Kolvik: Ryan. En ,T. me- gapolitana" fra Vardø (leg. Sewell, determ. Mitten) hører muligens også hit. Timmia austriaca Hedw. Findes ikke opført for Norge før i Wahlenberg FI. lapp. (1812). Den vokser på underlag av forskjelligartet beskaffenhet, for- nemmelig på tørre jorddækte klipper, både mere utsatte og mere beskyttete, men også på sandjord, i huller under græstorv o.sS. V., når grunden blot ikke er for fugtig. Hvad bergartens kemiske sammensætning angår, synes den at foretrække kiselberg; den angis vistnok fleresteds, også søndenfjelds, fra kalkberg, men er sjelden i vore mest utprægete kalkegner, som Salten og Ranen, og omvendt ganske almindelig i kiseltrakter som Nordmarken ved Kristiania. Den er mest utbredd gjennem det subalpine belte, så- vel i dets nedre som i dets øvre deler, og går kun meget sjelden over trægrænsen; der er dog noteret et voksested i 1200 meters. højde på Dovrefjeld. Men på Østlandet stiger den også nedenfor den subalpine region, idet nogen voksesteder her, navnlig ved Langesundsfjorden, ligger i lavlandet. Fra Trondhjemstrakten og nordover forekommer den jevnlig ganske nær havflaten. Den er med hensyn til sin horisontale utbredelse neppe sjelden på Øst- landet, (således ganske almindelig i visse deler av Kristianiatrakten,) men mangler næsten på Sørlandet og forekommer på Vestlandet kun langt inde i fjordene eller på fjeldene indenfor disses bund. I oplandsamterne er den hyppig, navnlig i Gudbrandsdalen, likeså No. 5] a | NORGES TIMMIACEÆ. MP 101 på Dovrefjeld; derimot er den i det hele sjelden i Tromsø stift: Den er også opgit fra Spitsbergen i en næsten typisk form. De to av Boulay opstilte former, f. patula og f. imbricata, findes begge i Norge; den første er den almindeligere og fore- kommer på lunere steder, den anden tilhører fornemmelig de højere liggende egner og skylder plantens utsatte voksested sin oprindelse. Den er hyppigere med frugt end uten. Låget avstøtes i løpet av juli. Blomstringen foregår også i denne måned eller noget tidligere: et eksemplar fra Gudbrandsdalen, samlet 19, 1897, har ung frugt (vistnok 3—4 uker gammel); et andet sammesteds fra, samlet 3%/; 1901, har friske pistillidier. Voksesteder: Å. Aker, Ljabro: Kiær; Ryenbergene, Grefsenåsen, Bogstad- åsen: M. N. Blytt; Stygdalen: Kiær; Voksenåsen 180 m., Sørke- dalen: Kaalaas; Ris: Kiær; Nittedalen, ved elven fra Ørfiske- vatnet; Bærum, Lysaker: Kaalaas; Høvik: Kiær; Sandviken: Bryhn; Ostøen: M. N. Blytt; Ramsåsen: Fridtz; Asker, mellem Semsvatnet og Skogumsåsen: Kaalaas; Vardekollen: Wulfsberg. Bu. Nedre Eker, Solbergåsen: Kaalaas; ved Krokstadelven; Øvre Eker, Lilleby; Modum, Melåen: Bryhn; Skotselven, Ber- gan: Kiær; Ringerike: alm. if. Bryhn; Nore, Skjønne: Kiær. Br. Bamle, Herre: Ryan; Ejdanger, mellem Skjelsviken og Versviken: Kaalaas; Solum, Gimsø Kloster: Bryhn; Grans- herred, Bolkesjø; Tinn, Store Messelt: A. Blytt; Rollag, Bjørn- fossen i Atrå: Kiær; Kvitesejd, Vrådal 270 m., Vråliosen: Kaalaas. Å Ne. Gjerstad, Hiåsen: C. Rosenberg. SB. Ullensvang, Lote 600 m.; Voss, Bordalen 300 m.: Kaalaas. NB. Ardal, Vettisgjelet: Wulfsberg; Lyster, Ejde; Sogn- dal, Gildreskreja 100 m.; Aurland: Kaalaas. Roald, Vikra: A. Blytt. KORGrn Nordre Land) Nordremurdal Vestre Slidre; Vang; Vestre Toten; Fåberg; Vestre Gausdal; Østre Gausdal; Øjer; Ringebu; Søndre Fron; Nordre Broa Sollg VÅLE: BOmS DOW ILESJE, H. Amot, ved Astaelven: M.N. Blytt; Bjørnstad: Quigstad; Storelvedalen, Atnebroen: Kiær; Lillelvedalen, Stejen: Ryan. ST. Opdal, ikke sjelden mellem 470 og 1200 m.; Ma lvik, Hommelviken: H. NT. Nedre Stjørdalen, Gevingåsen, Forbordhaugen: Bryhn. 102 I. HAGEN. [1909 sd ——— — - No. Hatfjelddalen, Sommerfjeldet: Fridtz; Dønnes, Dønna: Arnell; Mo, Méssingsletten: Fridtz; Nævernesset: Kaalaas; Dunderland, ovenfor Krokstranden: Arnell; Fauske, Hankabakken (S00) søk $ T8L Tr. Bardo, Altehus, Middagsfjeldet, Rubben, Storfjeldet: Arnell; Lenviken, Gibostad: Kaalaas; Tromsøsundet, Fløj- fjeldet: Arnell; Lyngen, Kvalvik: Wahlenberg; Nordnesfjeldet 1000 m.; Nordrejsen, Fossen: Jørgensen; Javrreoaivve, Gakko- varre, Kråknes, Nyelvholmen: Arnell; Kvænangen, Slirovarre: Jørgensen. F, Alten, Kongshavnsfjeldet, Kvænviken: Zetterstedt; Ki- strand, Lakselven, Olderøen: Ryan: Karhukoski, Brændelven, Smørstad, Kolvik, Skovro: H.; Børselven: Kaurin. No. 5] NORGES SCHISTOSTEGACBZ. 103 NI. Schistostegaceæ Br. eur. Denne ejendommelige familie består kun av en slegt, Schistostega Mohr med en enkelt art, Schistostega osmundacea (Dicks.) Mohr. Ifølge den ældste meddelelse om denne plantes forekomst i Norge (i Wikströms Årsberåttelse 1837) er den her først fundet i Nerstrand av M. N. Blytt. Den vokser, næsten altid i rene tuer, hist og her gjennem hele landet indtil Ranen, hvor dens utbredelse mot nord stanser, (ved 669 17" n. b.,) på steder, hvor det direkte sollys ikke når hen, inde i bergkløfter, i jordhuller under røtter og græstorv, således f. eks. i vejgrøfter og sandtak. Den forekommer for det meste i lavlandet og åsregionen; søndenfjelds synes dens højeste kjendte voksested (på Hadeland) at ligge i omkr. 450 m. højde, og i Trønde- lagen er den ikke samlet på noget sted højere end 350 m.; der- imot ligger et av voksestederne 1 Bergens stift langt oppe i bjerke- beltet, om ikke ovenfor dette. Den er hverken i Norge eller andetsteds bemerket på underlag av kalk; hos os ligger de fleste voksesteder i skifertrakter, hvad der måske hænger sammen med disse bergarters lethet for at smuldre og derved frembringe den fine jord, som arten altid vokser på. Næsten overalt bærer den frugt. Blomstringen indtræffer ved Kristiania omkring midten av august, og frugten modnes antagelig her i juni; i Selbu fandtes lågene endnu delvis påsittende efter midten av juli. Voksesteder: Å. Aker, Ekeberg: Ångström; Ryenbergene ovenfor Kværner: Kiær; Frogner: Wulfsberg; ved Stygdalsbækken nær Midtstuen, Mærradalen, Frønsdammen, Abortjernbækken vestenfor Bogstad- 104 Då 1. HAGEN. [1909 åsen, mellem Tryvandshøjden og Sørkedalen; Bærum, Isi: Kaalaas: ved vejen til jernverket: Holmgren. Bu. Norderhov, Vesteren: Bryhn. JL. Hedrum, østenfor Farrisvatnet: Kiær. Br. Bamle, Herre: Ryan. LM. Nes, Nuland: Kaalaas. St. Fossan: Kaalaas; Nerstrand, Svarthul: M. N. Blytt. SB. Kvinnherred, Sunde: Kaalaas; Ullensvang, Odda; Ulvik, Ejde: Wulfsberg; Granvin, Nyastølen: Havås; Ham- mer, Jerfjeldet: Kaalaas. NB. Borgund, højt ovenfor Maristuen, (som ligger 788 m. over havet,) if. S. Møller og Binstead; Kirkebø, Vadejm: Havås; Førde, Hafstad: Kiær; | Falkensten; Gloppen; Skjerdalen: Wulfsberg. K. Gran, Rognlisæteren: Kiær; Vardal, Hunn: Lindblom; Fåberg: Kinck; Ringebu, Elstad: Berggren; nær kirken: Bryhn. , Hedemarken in viis cavis, in cavernis arenosis, quas totas fere obducit* : Schimper; Storelvedalen, Evenstad: A. Blytt; Lilleelvedalen: Lindberg if. Kindberg. ST. Soknedalen, Vindåslien 350 m.; Selbu, Rolset 180 m.; Trondhjem, ved Ilelven; Strinden, Ranem: H. NT. Nedre Stjørdalen, ved Gråelven, Skulbørstad, Lia- vatnet: Bryhn. No. Mo, Mofjeldet: A. Blytt. — No. 5] NORGES SCHISTOSTEGACEÆ. 105 L'indication de Schimper concernant l'existence de plantes måles ramifiées de Schistostega étant révoquée en doute par Leitgeb et Goebel, je profite de cette occasion pour constater l'exactitude de l'observation de Schimper, en donnant å la page précédente la figure 75 fois grossie du sommet d'une plante qui s'est ramifiée ou plutöt divisée pour produire une pluralité de fleurs måles. 106 PEKES HE ere XII. Hedwigiaceæ Sch. De arter, som utgjør denne familie, har været stillet på for- skjellige steder i systemet. Greville og Arnott (1824) stiller An- oectangium, hvortil de henfører vedkommende artet, i Ordo Gym- nostomoideæ og anser dem således for akrokarpe, likesom Bridel i 1826 henfører dem til Musct aecrocarpi, og denne betragtnings- måte stod uten motsigelse, indtil i 1852 Karl Miller henførte Hed- wigia imberbis til Neckera og H. albicans til Pilotrichum og såle- des gav dem plads i den pleurokarpe række. De senere forfattere har delt sig mellem disse to anskuelser, og avgjørelsen er ikke let, ti hos begge vore arter er frugten terminal, medens andre mærker, særlig deres utseende og bladbygningen, nærmest minder om visse pleurokarpe familier. Familien Hedwigiaceæ blev først opstillet av Schimper i Br. eur. Coroll. (1856). Hedwigia Ehrh. f Folia non pilosa, papillis humillimis instructa H. imberbis | Folia pilosa, papillis crassis instructa . . . . . H. albicans. Hedwigia imberbis (Sm.) Spruce. Hvorvidt Myrins angivelse fra 1835 om denne arts forekomst ved Brigsdal i Indviken, som han selv betragter som tvilsom, med- fører rigtighet, må stå derhen. Den første sikre meddelelse om dens hjemstavnsret i Norge findes i Br. eur. (1846), hvor den angis samlet av M. N. Blytt på Osterøen)). 1) Osterøen ved Bergen, ikke (som der står) Østerøen i Finmarken. I Schim- pers Stirp. norm. t. 4 er den utgit fra ,Alten Finmarkiæ,* hvad der sik- kerlig er en fejltagelse, som imidlertid kan forklares ved at anta, at også disse eksemplar hitrører fra Blytts indsamlinger på Osterøen. No. 5] NORGES HEDWIGIACEÆ. 107 H. imberbis er en ganske sjelden plante i Norge; den findes kun på kysten fra Lindesnes til Sogn og optrær også her kun spredd, men danner sommesteds massevegetation. Dens mnord- grænse ligger ved 60 52" n. br. Likesom Pterogomium ornitho- podioides vokser den på åpne, solvarme skråberg og stejle flater av kiselbergarter; den holder sig til det nederste højdebelte. De eneste norske frugteksemplar er samlet dels "%/,, dels *;; fra begge indsamlinger har de åpne kapsler. *3 befandt planten Sig i blomstring. Voksesteder: LM. Vanse, Kjørrefjord, Øjvold, Frestadviken; Flekke- fjord, nordenfor byen: Kaalaas. St. Håland, Malle: Kaalaas; Stavanger: R. Hartman; Fossan, Frafjord: Bryhn; Bergestakken, Nedrebø; Vikedal: Kaalaas. Å SB. Kvinnherred, Sunde: Kaalaas; Vikør, Indre Alvi- kene fr.; Bergen, Sandviken: Wulfsberg. — Osterøen ,på trær :" M. N. Blytt. NB. aurland, Vasbygdvatnet, 50 m., c. flor.: Kaalaas. Hedwigia albicans (Web.) Lindb. Den opføres allerede i Hans Strøms Fortegnelse over endeel norske Væxter, 2det Stykke (1791). H. albicans vokser på tørre berg, blokker og stener, især av hårde bergarter, grundfjeld og eruptiver; nordenfjelds forekommer den dog også på skifere, og på enkelte steder i Nordland på kalk- berg. Den er en almindelig art over det meste av landet, og da den desuten er let kjendelig, har den kun i begrænset omfang været gjenstand for indsamling. Følgen herav er, at det er van- skelig at gi helt sikre oplysninger om dens utbredelse for alle landsdelers vedkommende, men så meget synes dog sikkert, at den i Tromsø og Finmarkens amter er meget mindre almindelig end i de øvrige, og i Lofoten, Vesterålen og Senjen betegnes den av Kaalaas like frem som sjelden; da den mangler i det højeste Nor- den, må dens nordligste kjendte voksested i Norge, ved 719 n. b., betragtes som dens nordgrænse i den gamle verden. En følge av de sparsomme indsamlinger er det også, at dens vertikale utbre- 108 I, HAGEN. ee delse ikke er sikkert kjendt; den synes dog ikke, eller ialfald ytterst sjelden, at stige op over skoggrænsen; på Filefjeld er den angit fra Maristuen, (hvis højde o. h. er 788 m,) altså sandsynligvis nedenfor bjerkegrænsen, som her sættes til 1000 —1100 m.; i Lom er den ikke samlet højere end 550 m,; i Salten ligger dens højeste kjendte voksested på samme højde og like i bjerkegrænsen. Fra Dovrefjeld er oplysningerne ytterst sparsomme; der ligger i uni- versitetsherbariet to eksemplar, kun signeret ,Dovre," og et tredie fra ,Finshø;" hvis den sidstnævnte betegnelse ikke er tat i altfor utstrakt betydning, skulde den altså her være fundet i mindst 1300 m. højde. Det er at vente, at en så utbredd art er undergit variation. Men de hos os forekommende varieteter beror utelukkende på voksestedets belysning; vi har en skyggeform, var. viridis, som mere og mindre nærmer sig var. secumda, der likeledes vokser i skygge, og vi har en lysform, var. leucophæa. Det tør måske være av interesse at bemerke, at den sidste er iagttat så langt nord som ved Bodø. Frugten, som kun undtagelsesvis mangler, synes ved Kristia- niæfjorden at nå sin fulde modenhet i første halvdel av maj. Blom- stringen var ikke begyndt ved Tvedestrand */;, derimot er blomstrende planter fundet ved Holmestrand !*/74 og i Stjørdalen %/4; i Gud- brandsdalen hadde planten !3/; opsvulmete pistillider. Utbredelse: | Sm. Hvaler; Borge; Onsø; Råde; Trøgstad. Å. Vestby; Skedsmo; Aker; Bærum. Asker. Bu. Røken; Drammen; Norderhov; Nore. JL. Sande; Botne; Tjømø; Sandeherred; Fredriksværn; Brunlanes. Br. Bamle; Hitterdal; Tinn. Ne. Gjerstad; Dypvåg; Holt; Barbu; Tromø; Bygland; Valle. LM. Mandal; Åseral; Flekkefjord. St. I Ryfylke alm. if. Kaalaas. SB. Etne; Stord; Fitjar; Tysnes; Granvin; Bergen; Haus; Hammer; Alversund. NB. I Sogn alm. if. Wulfsberg; Førde. R. Sunnelven; Borgund; Sundalen; Edø. No. SJ NORGE HEDWIGIACEÆ. N 109 K. Vestre Slidre; Vang; Vestre Gausdal; Øjer; Ringebu; Lom; Dovre. H. Romedal; Lilleelvedalen; Kvikne. ST. Opdal; Rennebu; Støren; Trondhjem; Roan. NT. Nedre Stjørdalen; Levanger; Snåsen. No. Hatfjelddalen; Vefsen; Alstahaug; Mo; Saltdalen; Fauske; Bejeren; Bodin; Buksnes; Vågan. Tr. Trondenes; Berg; Lyngen; Nordrejsen. F. Alten. Les sacrifices de temps et de travail qu a faits M. Thériot pour corriger les parties de ce travail redigées en frangais sont trop importants pour étre passés sous silence. Je lui suis rede- vable pour ses bons services et je lui présente mes meilleurs remer- ciements pour son aimable bienveillance. 110 I. HAGEN. [1909 Resister Andreæa å «SEN RENNE ER 17 Aulacomitrummer Vad ee Sa 92 Brachypodum fv GE SR 92 fa parasiean SE SN 92 Brachyseleam (AA JENTE 3, 4, 91 hå enspatunresrde ARGE EEE 92 Å polyppylume er Se 92 Bryum-patenSsmåruåe era kr te ee ek 45 Jepavinatum ee FE TG STE 41 Cåmpylodrypodon RS 45 CGampylosteleumu na hesrrru re 3 Cneldouse Fe AT GN 3, 4, 93 " MIHO NER LAE SR ET SN JE 93 nparusaraketPA SG FA Sar: 36 Gosemodonss.an se dgsrae rek ee felle Set 3, 4,70 Ke Gribrosus LT. PS NNPE OE G 70 å Huninsta mrtuee ektet fe 70 Gratoneuram STL SAL Tv NE 10 Pryptodon AN Fe NST 2015:01600455 55 Å pulvinatusvartenss Jo 42 å sudehbumar 42 E.nealypta. brevicollis Sa NAS NERE 44 BEugrnonogF Ur SSE SEE 14 Fissidens EE He OL es 17 Fonfinalis minor ANER NA SEE SNE 93 Gastroeimma EN 4, 6, 7, 68 Glyphomtrume FE FN 7 92 KE erspetum NM å Davies th EN AE 91, 92 å Parasiteume SE Se: 91, 92 Gimme QST SN 3, 4 4) DES TJEN SL LA REED 4, 14 Å pes ua EN Sy Len 27 10 å forma hybnda AL SER DD Ø var microstoma Å ek NRS 18 varrsessitam AS R: 22 No. 5] FORARBEIDER IN—XIL 111 Gåimmiea'alpcoave AJØPFr > HeRe SAGE 9, 54, 56, 61 Å varslatrolamske kp so fe. 54, 55 e Fe varsevulenser rer GRENER 55 GÅ k; apoeS AE Ge 68 Å anceps De 22 35 avaUstarer Fe ERE ea ed 50 RASE 9, 54, 55 Å aN0doneSe ee Ege 2000 1 EUNSPEOR 8, 68 3 anomalapr ete GA 9, 48 å alen JG Se EN 10, 29 å apocanpae Frp NE SE OS bo 59, BU br Kvar abrupticostata yte Ju ER 66 så Brvars Hiformseee meter. HE 59, 60 P Hvar Feracliseurrtr: 0058, 62, 63 (62165907 3 Å Sormadaupilse NR 8 002066 3 pe VeoidteuUkne ør ro Pr ol * Fomadineanse ere SE ESA ER 55 å akenanar eve Ed en er. 9, 30 Å EILEEN SOON 15 265, 13 X ATOSEN ea br 9, 58 på GAespikeiar gt Frk Sjeik vid Mee 8, 17, 19 å EAIVESteNSKer ee Jer gr ed ES: 9, 82 MÅ CAMPeESinSKr rad ENE KG NY NG DO V commutata REN Loe Nagererent keg SL 5,9, 182 Å comenavrr Fu Fu G, 58 2 SA sa JA EE 60 å rvarstenera få Feda REPR: 59, 60 EN GHMUEN S E e Gh OI GI Å deenpienst rer 5, 8, 10, 43 på Donn FE Gu SEKS GR EN To SPD 2 20 * GEN OR ED OK te I 8, 10, 40, 43, 44 p Var asperla SLET Se NE 44 p ElipHeN NL ee er ER 15 Ke elongata Aud Tue RØE 8, 10, 24 Å ASS SE EE EP GE 22 Å fonaiser VE Fr Se GE 8, 9, 80, 33, 34 på River fepillikers vr GEN. 2 153081 v Hasene as SP NE 8 be Hartman SENG AS QB, NG MO 5 eg Å imberbiskr Ne ste ED 2189 Kr IAEUKVEAN frr ke ped brie re PE 10, 40, 47 * PM itatrensis SI bevfokre 40 3 Amelosar or 18, 19 m atfolare jp JIN TN 36 GESE S E 38 8 lonsidens pe 50: HAGE malene 63 N MARGA: he JA er AE 9, 66 112 I. HAGEN. [1909 Grimmial maritima var piler «(0 JAREN 67 Å MOLIS 1 1 6 ee EVE 1) SENSE 5, 9, 386 Å gro vår aguatea ØRE + SJØREISE TEL SN 37 % montane: sem Gtøk det. 3> 02 er ne en mr Å MuhlemeckaN SEE ER 8, 10, 37, 39, 40 $, ONE Ge No SE 18 Na HOrVesleanL ed ke ed He GM 7 il N orhomehodesvaa uke kulter 1 Ge. 36 Å GE NE 7, 8, 10, 24 , Hvar aS ARNE 26 Å Var Curvsetar SSONTR RTS SJSRE 7 pe se Var CVlindned eee SE 26 . Kvar keeracearr ås ae JE SG 26, 27 ke jg «Vaksobligua UA sa SLT SE 26 2 Jevar: SSeluroldes ra RLS AE FJ 126 å OVALE ee 80 verve tegen an selve DE ke MM ARM 24 oN patenser ee ed 4, 5,9, 15, 45, 73 Å Phillbertana SPA Same Gere eda REE 49 Å plasiopodiarasaseleke tape seede Jo Ge len: 9, 69 å Me Vardal VErnICane her fe ae rede GE 69 A Pulvindta vedk Enst koret NTE 10, 41, 43 v 1 OMAR CANAV Laade se Gre ee GAGA Sie 42 hj svare longiplla eg 2006 SE NEI SETE 42 å Ryaniispeyetøe ere mo felte fu AE ee FUP Syd 2. Å Sardoamm ej «vha sikader ee 38 pi Se EET re 43 Lå SESSitamar save dk LS Fever ett fe terapien emo 20022 Å SØKAda Ta ke terte ee den te Ne ØRE - 9, 58 Å Spiralis vas (reke ie nel annan 9) Jekiler 6 ete ASA ee 35 på StRIGtA LA NG, ke het ee OE EE Ger 62, 63 pe Subsuleatar runt ende poe GL fele Ten Meg OL AG se tENErA pe ea te ter rane eden rele re Kate ee 58, 60 Å: tenerrima 400 letet teke fe 1 fele TO 18, 19 å forquatån sne se 8, 9, 33, 34, 50 K EOrONa es pe le Me de ee de 8 Å as LU Calvescensen aa BØRS AN EA 32 å å Ryan gre vee ispee vtelve ue ee AL 32 å tiiehnopnyla SPE ee PE 10, 39, 52 gå Unger vi 1 tege fote ene kje det GE JE: 19 å UnNIColor å Ar See ea PE oj OE MS: Grimmiecurvisetærr er JURI GE ES 7 Å SJALOTE SA KA EA eee ve leed e r rd 45 R FECHSE eldes de jor ener pe le eple veide KD 7 Grimmiaceeær Fyr Lye le ke, se uer diet fel NE ed Nurre Gimme fele eek Ge eee ee ee Et elv 3) Gumbelia va ee ee te kN 4, 6, 7, 14 No. 5] FORARBEIDER IXN—XIL OLE Ginbek apsis JO REE 18 Å lamelosar FAA SANE 18 Gymnostomum mupestke er ET 99 * Spiralem Fe 0 EE SÅ 5) Rema. REE 106 N albeansere Eee 106, 107 å Fevardlencopnæd mer 2 2 å EE 108 å FÅ Vatevikdisøan sur Gas de 05 se Ped ME. 108 Å imbennisr SSE KE 106 beamsateer NE ER 106 Herpehgeurum 0 Ne Le aske Te Ge 10 kkverosnmmeg vr eee BJ (Gp 7 G15) Arersmums JAREN 63 rm 2 pre Sk 54 norsdk se E 3 eske Ve eee DEE SE TN 54 Lorena vere DETTE AS NE ER HOME Neeckeranimberbisster Aer ke ANE 106 Orhiøstinna re SS et 14 Pilbchumralbieanse NE AE 106 Boriarkemse gr SATSA GORM STEN EN 63 Betodeærr NE ID EG JE NG 9 BesonuamsormithopododeseN EE 107 Bienygoneumr ur SV Tre Ne eee 10 kavenomitaum GF ik AED khabdosrmmar Freud R Ge 5 ANDO BDS 5 Røacemitriuneas qs utro SG, 40002 Å aeeuares ry Farr ie 4, 15, 74, 76 55 dlopeeuumer ENN 75, 80, 82 Å GAHESCENSE AL Se ak Se at 75, 90 E Fn varsencoldest sri Toren ee. 90 Jen Aipiene sf SR: 51645 å faseietae Gan Se 75, 86 å heterostienms re SR GE 75. 81082 på Je varualopecurumsd GERE SO 2 hypnoldesøre Tee 75, 88 Er «Arvarsøraclescensrunr S9 od «Svar» fobusken SAFE 89 Er obusun» SS FN dr, UG) 5 potens Mer KoeeE 16, 45 pr prøtensum, «rv SJETE DSD 5; randosum urv42-IE SSN 75, 85 be Sitvar. terrestre 86 å Sudeneum; Joe 15: JE SES) NE 4 «var. valdusea 46, 84 SALeoneuUnumen un. Ge GE Ge Jr 10 114 I. HAGEN. FORARBEJDER IX—XI. [1909 No. 5] Senistreiumnevet gade ste eee. hi Ge en SIE 45617152 58 apocarpum var. abrupticostatum . . . - - ++ 63, 66 DR Svar ovatumetsj 2 «JE ARNE 61 å Brehønar sr KJOSEN RO 58, 60 E confertummvar optusiolum GE 58 ScnstostesaLa EN SE 103 8 OSMURNdACed, He AEE Se. 103 Schistosteraceærn eee EN 103 Sceoulenøsr SS SEE 4 Strepiocolea re NN 6 Sek DA Strlostepiume- ++ see fyrr AN eda Je EEE 63 Syrrhopodon vevde ee fe EE 92 Timmer Serdegster SVAK Dere GEN re Je NE 955, 96 roet Stdea se eee Be Ke slet SD 96, 100 ; sGdormasimbheatav ek eu EE 100 Er MA VNARLNOrES CAN TA Sake ge Fo be 97 in Pa formaspatulate suser sesms Gr et 100 v Mbavakeasse Sk SN Se 96, 98 AN Come SS EN KN EE 96, 97 Seleeanse re. OG Es TE 96 i megapoianas AN 100 SG morvedlears FS SE 96, 97 Pires |<” Bimmelare ra SET ve er sa en la 96 Triehostomamers LER EE EE 5172 * paume Te SSL Ger PENE 36 Bøedvlte AF NE 92 Distribud le 13 décembre 1909. ORTEN-GAMMEN M.M. MEDDELELSER OM FUND GJORTE I AKER9 I YTTRE ROMSDALEN 1908 VED SOGNEPREST H. SAXLUND DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1909. NO. 6 AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 1909 Øen Orten hører med til Sandø herred i Romsdals fogderi og ligger i skjærgaarden omtr. 30 km. n. v. for Molde. Den er kun 17/> km. lang og I km. bred. Som alle øerne udenfor Roms- dalstjordens gab — dog med undtagelse af de tvende længst inde liggende Otterøen og Miøen — er ogsaa Orten ganske flad. Dens vestre og østre, lidt høiereliggende dele adskilles ved et omtr. !/, km. bredt eide, som dog ikke ligger høiere over havet, end at sjøen ved stor flo gaar over. Paa øens vestre del ligger det høieste parti, omtr. 50m. over havet, og dette fremviser allerøverst en eiendommelig, næsten eirkelrund flade af omtr. 400 m.'s diameter. Denne flade om- kranses af en regelmæssig dannet strandlinje, som dog flere steder — især paa sydsiden — er afbrudt af smaa bergknauser. Selve jordsmonnet bestaar af myr samt brændtorv af forskjellig dybde. Myren er forholdsvis dybest umiddelbart indenfor og søndenfor det sted, hvor den nedenfor beskrevne gamme fandtes. Man kan derfor tænke sig, at der i sin tid her kan have været et lidet vand eller tjern. Paa denne vestre del af øen spader beboerne sin brændtorv, og under dette sit arbeide stødte de for et par aar siden paa den vestre væg af den gamme, som nedenfor skal beskrives, uden at de dog dengang tænkte sig, at man stod ligeoverfor et fund af nogen betydning. Dette kom man efter først iaar, da man ved fortsat torvspadning (i samme retning i myren) stødte paa resten af gammen. Dennes overkant fandtes kun et par spadestik (40—50 cm.) under den nuværende jordoverflade (lyngmark), dens nederkant derimod 1.8 m. nede i myren. Men forøvrigt var gammen sammen- * 4 H. SAXLUND. [1909 styrtet og desuden fyldt med og tildækket af brændtorv og myr- jord. Der havde dog dannet sig en liden forhøining 1 terrænget der, hvor gammen laa begravet i myren. Meget over halvparten af gammen var udgravet, da jeg fik høre om fundet. Resten af den, nemlig den sydlige arm, blev udgravet under mit opsyn. Findestedet ligger udimod havet omtr. 230 m. fra sjøen, ved den nordvestre yderkant af den foran nævnte cirkelrunde flade og forøvrigt lige indenfor den øverste strandlinje, kun 13—14 m. fra denne. Terrænget skraaner fra strandlinjen af noget indover, saaledes at gammens overkant eller dens tag i sin tid næppe kan have rukket op i høide med strandlinjestenene og gammen saa- ledes have været synlig fra sjøen. Denne gammes beliggenhed minder meget om ,Harøhytten* (Thj. VSS. 1907, no. 12, side 4). Harøen ligger 5 km. udenfor Orten. ,Harøhytten" har ogsaa havt sin plads noget indenfor og nedenfor den øverste strandlinje paa vedkommende sted, og den har muligens ogsaa ligget ved et lidet vand eller tjern. Men medens ,Harøhytten* har ligget paa indersiden (østsiden) af vedkommende ø, har derimod Orten-gammen ligget paa ydersiden eller nordvest- siden af sin ø og ret ud imod det sted, hvor ,Harøhytten" fandtes. Men begge — saavel hytten som gammen — har havt sin indgang mod øst (indover mod fastlandet). Den væsentlige forskjel paa dem er dog den, at ,Harøhytten" har været bygget af tømmer (av ener), medens derimod den anden, som flere gange allerede nævnt, er en gamme og har været bygget af torv. Forøvrigt antager jeg, at Orten-gammen er fra en senere tid end ,Harø- hytten”, eftersom den sidstnævnte bl. a. fandtes dybere nede i myren. Det er imidlertid beklageligt, at der hverken ved ,Harøhytten* eller ved Orten-gammen blev gjort fund, som kan bidrage til nogen sikker bestemmelse af disse hytters alder. Orten-gammen var bygget i form af et rektangel med en lige- ledes rektangulær udbygning. Den dannede saaledes en vinkel med en arm mod vest og en mod syd. Disse arme var lige store. Se vedføiede rids, fig. 1. De 2 sider mod n. og ø. havde en længde af ca. 4 m., ende- No. 6] ORTEN-GAMMEN M. M. 5 siderne derimod samt de 2? indadvendende sider kun ca. 2 m. iberegnet torvvæggene. Gammen har saaledes ikke været stor. Dens bund har været stensat, og hertil har større og mindre alminde- lige fjærestene været benyttet i et antal af ca. 200. De største af stenene var tunge som en mands bør, de mindste derimod ganske smaa. Denne sten- sg, sætning, som havde et underlag af ris og løvtrærester, var noksaa omhyg- gelig udført. De mindre stene var saaledes benyttede til at udfylde mellemrummene mellem de større stene, hvorved det hele kom til at ligge tæt og fast sammen. Men fjærestenenes mere eller mindre rundagtige form maa dog have været til hinder for, at gulvet kunde have været blot nogenlunde bekvemt. Det maa tvertimod have dannet en temmelig ujevn og knudret flade. De største af stenene fandtes i den vestre del af gammen. I myren forøvrigt (udenom gammen) finder man ikke sten. Under stensætningen (med ris og løvtræresterne) var der et lag af almindelig brændtorv, ca. 30 cm. dybt; og under dette igjen stødte man paa selve grunden, som bestod af sand og grus. I det nævnte torvlag fandtes der paa forskjellige steder lige under stensætningen noget, som saa ud som rester af tareblade; men hr. direktør Jens Holmboe ved Bergens museum, som har havt anledning til at se prøver af gammetorven, og som velvillig har bestemt samme, tror snarere, at det fundne er bark af løvtrær. Gammen selv var bygget af mosetorve, som lagvis var lagt oppaa hinanden. Og det hele var plugget sammen med nedentil tilspidsede træpinder af forskjellig længde (op til I m.). Disse pinder var forøvrigt ålle afraadnede i øverendlen, hvor de altsaa engang rimeligvis har været udsatte for luftens paavirkning og saaledes var blevne mere eller mindre defekte. De stod oftere sammen 2 og 2 paa skraa mod hinanden, dannende et uregel- mæssigt kors. De fleste af plugpinderne fandtes i væggene i den 6 ESA UNDI RON | 1909 søndre del af gammen (et senere tilbyg?) og særlig i dennes sydvestre væg.. De stod gjerne i den del af torven, som dannede yder- og inderkanten af væggen. Væggene var forøvrigt af for- skjellig tykkelse, i gammens søndre del ca. 30 cm., men forøvrigt noget mindre. Der var ikke udelukkende anvendt mosetorv til væg, skjønt denne var mest fremtrædende. I sammens søndre del havde der- saaledes til væg ogsaa været benyttet anden løs torvart, ligesom der til samme del af gammen alt i alt var anvendt meget mere torv end til gammen forøvrigt. Grændsen mellem vægtorven og den almindelige myr- og brændtorv (udenfor og indenfor gammen) var paatagelig. En prøve af torven netop fra denne grændse viser sig saaledes efter bestemmelse af direktør Holmboe at indeholde paa den ene side en fast torvart (brænd- torv), men forøvrigt talrige trevler af en slags myruld (eriophorum vaginatum) samt lyngrødder og kulbiter. Denne prøve var taget fra den søndre yderside af gammen. 3 andre (rene) prøver af gammens vægmateriale viser sig efter Holmboe at indeholde: No. 1: Ren trevlemasse af eriophorum vaginatum. No. 2: En fast hvidmose- torv, rig paa trevlede rester af eriophorum vaginatum, samt ,bjørnskjæg* (scirpus caespitosus) m. m. No. 3: Den torvart, som kaldes brunmosetorv, og som dannes af amblystegiumarterne, der vokser paa meget vaade steder. I gammens vestre og søndre ende fandtes der desuden endel rødder samt rester af lyng. Plugpinderne mindede ved sin nedentil tilspidsede form ikke lidet om ,myrpælene* (se mine meddelelser om disse i Thj. VSS. 1907, no. 3 og 12). Men plugpinderne var gjennemgaaende be- tydelig længere, end myrpælene pleier at være, og desuden tyndere og fladere. De var enten af kløvet furu eller ogsaa af birk, hassel eller rogn (og isaafald af hel ved). Som redskab ved tilspids- ningen synes metaløkse at have været anvendt. Ogsaa af den grund er jeg derfor tilbøielig til at antage, at gammen ikke er af saa stor alder som ,Harøhytten". Men paa den anden side maa der siden gammens sammenstyrtning være hengaaet temmelig lang tid, naar denne nemlig har kunnet omgives af, fyldes med og tilslut helt overdækkes af myrjord og den sentvoksende brændtorv, v No. 6] ORTEN-GAMMEN M. M. 7 skjønt denne sidste — under visse gunstige forhold — vistnok vokser betydelig hurtigere, end folk i almindelighed antager. [ denne forbindelse kan nævnes, at der inde i gammen ovenpaa stensætningen og sammen med torv og nedstyrtede tagrester (af træverk) fandtes endel eiendommelige smaastene. De var 13 1 tal og af 'meget forskjellig størrelse, de mindste saa store som en barnenæve, de største lidt større end en mandsnæve. De er almindelige, rundagtige eller ofte lidt fladtrykte fjærestene, som Sjenererede feller ande rslessbmus er blevnefdelvis slidte eller slebne. De fremviser nemlig alle paa en eller to sider slide- eller slibningsflader, som imidlertid for de fleste stenes vedkommende ikke er særlig fremtrædende, medens dog paa den anden side enkelte af stenene har tydelig afgrænd- sede flader. Et par af stenene har endog en noget indhulet flade. Stenenes haardhed har ikke gjort dem skikkede som slibestene for jernredskaber. De synes derimod at have egnet sig bedre som slibestene for ben- eller stenredskaber. Men meget brugte kan de ikkemhaver været; dertil er der altfor Iildert slidte, eller slebne. De har, før de toges i brug, havt en noget forvitret og derfor ru overflade. At de ikke har hørt med til gulvets stensætning, viser bl. a. de skarpt afgrænsede slibeflader paa enkelte af stenene. (Stensætningen var ikke nogensteds merkbart slidt. Desuden fandtes disse smaastene lidt høiere oppe i gammen end selve stensætningen; de laa nogenlunde samlet, en del af dem i den vestre del af sammen og en anden del lige indenfor indgangen mod øst. Se fig. 1. At stenenes slideflader skulde kunne være naturlig dannede, er for de allerfleste af disse stenes vedkommende udelukket. Foruden disse slibte (eller slidte) mindre stene fandtes der ogsaa inde i gammen ovenpaa stensætningen 2 lidt større fjære- stene med hver sin slibte, slidte, eller afølattede flade.. Disse 2 stene veier henholdsvis 8 og 6.5 kør. Den ene af dem har en noget indhulet, den anden derimod en hvælvet glattet flade. Hvor disse 2 stene fandtes i sammen og 1 hvilket forhold til stensæt- ningen, kunde ikke oplyses. En tredje større sten, ligeledes en fjæresten, vægtig 19 kgr., fandtes ogsaa ovenpaa stensætningen, ved det indadvendende hjørne 8 H. SAXLUND. [1909 mod sv., altsaa midt i gammen og ret imod indgangen. Se fig. 1. Denne sten er fladagtig; den var, da den fandtes, ved hjælp af endel mindre stene undermuret paa en saadan maade, at stenen selv kom til at danne et lavt, men ganske bekvemt sæde. Stenen laa godt og støt, takket være underlaget. Dens overkant er noget afglattet. Det er ikke utænkeligt, .”t ogsaa de 2 andre ovenfor nævnte, større stene (med slibte, slidte eller afglattede flader) ogsaa kan have været benyttede som sæaer (f. eks. for børn). Forøvrigt fandtes der ikke mere af sten inde i gammen. Af andre ting, som viser, at gammen har tjent mennesker til bolig, eller ialfald, at mennesker til sine tider har opholdt sig i den, fandtes der inde i gammen 2 dele af sko eller rettere sandaler, nemlig en overdel og en underdel, begge af læder eller skind, hvilke dele dog neppe oprindelig har hørt med til en og samme sko eller sandal. De fandtes nemlig i hver sin ende af gammen, overdelen i den søndre og underdelen i den vestre del af gammen; og de synes desuden at have været af noget forskjellig størrelse, skjønt de begge maa have hørt med til sko eller sandaler af for- holdsvis liden størrelse. De kan dog paa den anden side i tidens løb have skrumpet en hel del ind. Skoene eller san- dalerne har ikke været spidse fortil (i lighed med de nu af lapperne brugte komager) men derimod brede og runde og dertil lave. Overdelen var skaaret ud af helt læder eller skind og havde saadan form, som vedføiede tegning (fig. 2) viser. Læderet eller skindet var brun- agtigt og dobbelt lagt. I yvderkanten var der en omtr. */9 cm. bred indadbrettet sømrand med regelmessige runde huller for senetraaden eller det andet, som har været benyttet ved sammen- bindningen af over- og underdel. Gjennem lisser, som har været tæt udskaarne i læderet (skindet) rundt den trange ankelaabning, har sandalen Ne havt trækremme; disse har været knyttede foran. He Overdelen har været syet sammen paa siden, hvor der nemlig findes lignende traadhuller som i yderkanten. Efter overdelens nuværende størrelse at dømme skulde skoen No. 6] ORTEN-GAMMEN M. M. 9 eller sandalen i fuld stand have været 18—20 cm. lang og kunde saaledes have passet til et 10—12 aars gammelt barn. Endel skrukker tversover taapartiet, fremkomne ved brug, tyder — ligesom ogsaa læderets (skindets) udvidelse til den ene side — - paa, at sandalen har været brugt paa høire fod. Den anden del er en undersaale. Denne er af tyndere skind, der meget ligner ”*ct slags tilberedte renskind, som af lapperne bruges til overstykke i ,sommerkomager” og forøvrigt ogsaa til meget andet, saaledes f.eks. til overtræk over de eien- dommelige baadlignende, transportable smaabarnsvugger af træ, som benævnes ,komser”. Saadant tyndt tilberedt renskind kaldes paa lappisk ,siste". (Som undersaaler i sine ,sommerkomager* bruger lapperne som oftest sælhundskind eller kobbehud. Denne er ikke gjennemgarvet, men har i midten en ,raarand*"). Den fundne undersaale er lidt over 20 cm. lang og forholdsvis smalere og længere end den foran beskrevne overdel. Undersaalen har ligesom overdelen en indadbrettet sømrand med regelmessige huller. Denne rand er 3—1 m.m. bred. Undersaalen synes efter formen (og sømrandens bøining) at dømme ligeledes at have været brugt paa høire fod. Saalen laa under en af de i gammen fundne stene. Disse sko- eller sandaldele er af omtr. samme form og størrelse som de i 1907 paa øen Tautra i Romsdalen 75 cm. dybt i myren fundne sandaler. (Se T.hjems videnskabsselsk.'s oldsagsaml.'s tilvækst no. 49 i VSS. 1907 og forøvrigt no. 72 i VSS. 1908.) En hel del rester af raat tildannede træstykker af kløvet furuved fandtes inde i gammen. Det meste heraf kan vistnok antages at være rester af det nedstyrtede tag. Træstykkerne er for den største del fladagtige (op til 8 cm. brede, men kun 2—3 cm. tykke). Længden er forskjellig (op til I m.). Stykkerne er forresten alle mere eller mindre defekte. De er ikke jevnt tykke, idet deres ene kant sgjennemgaaende er noget tykkere end den anden, som om stykkerne oprindelig skulde have været lagt delvis oppaa hinanden efter samme fremgangsmaade som den, man benytter, naar man anbringer f. eks. horisontalt liggende bord- klædning. Et i mine meddelelser om ,Harøhytten" omhandlet, i 10 H. SAXLUND. [1909 Harømyren fundet træstykke var tildannet paa en lignende maade. Se Thj. VSS. 1908, no. 12, side 10. Disse træstykker laa hulter til bulter inde i gammen, saaledes ogsaa der, hvor de foran be- skrevne slidte eller slebne smaastene fandtes. De nævnte stene kan kanske have havt sin plads oppe paa taget af gammen? Jeg kom paa denné tanke ved at høre, at nogle af stenene var fundne, liggende oppaa træstykkerne. Hvad træstykkerne forøvrigt angaar, studser man uvilkaarlig ved, hvor spædt og spinkelt tagmaterialet i tilfælde maa have været. Det samme er forresten ogsaa tilfælde med de grindstolper, som nedenfor skal beskrives. Hvordan selve tagkonstruktionen har været, er vanskeligt at sige. Men en af- brukken, nu 1.4 m. lang, tynd, ukløvet furustok, der ligeledes blev funden inde i gammen sammen med træstykkerne, kan tænkes at have været benyttet som et slags mønsaas, ialfald for en del af ganønen. Denne stok er i den tykkeste ende i en længde af ca. l/ m. tilhugget flad, som om denne ende af stokken skulde være beregnet paa at hvile paa et underlag. Stokken er markædt og viser, at den har ligget i sjøen. Endel af de foran nævnte tildannede træstykker er ogsaa markædte, dels af almindelig sjøe- mark og dels af ,langhals* (paa bygdemaalet ,røttegaas”), en slags sjømark, som efter fiskerbefolkningens sigende omsider æder træet aldeles op til forskjel fra almindelig sjømark, som bare æder smaa huller i træet. Der har altsaa — delvis ialfald — været benyttet drivved til tagmaterialet. Ogsaa dette sidstnævnte synes — ligesom plugpinderne — at være tildannet ved hjælp af metal- økse; arbeidet er dog temmelig primitivt udført. Inde i gammen fandtes endvidere rester af roden af et større løvtræ, uden at man dog paa grund af rodresternes skrøbelige forfatning nu nærmere kunde bestemme samme. Lige ved gammens ydervæg — paa øst- siden, nær hjørnet — fandtes > grindstolper, hvoraf den ene er saa godt som ubeskadiget, medens den anden desværre ved optagningen var bleven sønderbrudt. —Stolperne laa ned- faldne mod hinanden, med en afstand af ca. er Fs 1 m. mellem nederenderne. Stolperne er fir- No. 6] ORTEN-GAMMEN M. M. Nil kantet tildannede, ca. 1.5 m. lange og 4—5 cm. brede. De har begge øverst oppe hver sin tildannede knot, hvoraf den ene ender i en spids, medens derimod den anden er tvert afhuggen. Se ved- føiede fig. 3 og 4. Hver af de 2 stolper har 5 gjennemgaaende huller af rektangulær form og af 7—8 cm.'s længde og 2—3 cm.'s bredde med en afstand af 15—18 cm. mellem hullerne. Gjennem disse huller, der ligesom stolperne selv er primitivt tildannede, har der saa været stukket ind flade (vel I m. lange) spildrer eller tvertræer, hvoraf imidlertid nu ingen var 1 behold, medmindre nogle af de foran beskrevne tildannede træstykker skulde have hørt med til grinden; men dette stemmer ikke med, at de nævnte træstykker er ujevnt tykke og saaledes ikke passer ind i stolpehullerne. Grindens træspildrer har været befæstede 1 begge stolper ved hjælp af trænagler. De ovenfor nævnte større huller i stolperne krydses nemlig af smaa runde huller, som gaar igjennem stolperne paa tvers af de større huller. Disse runde smaa huller er traktformige, idet de har større. ,indgang" paa den ene side end ,udgang" paa den modsatte side. De er primitivt til dannede. Et enkelt af hullerne var paabegyndt, men ikke fuldført. Rester af andre stolper fandtes ikke. Om knotterne (øverst oppe paa stolperne) skulde have tjent som prydelser eller som fæstepunkter (ved fastbinding af grinden), er ikke godt at sige. Det første synes at være mest sandsynligt efter hele grindfundet forøvrigt at dømme. Fremdeles blev der i gammen — lige ved stolperne — fundet tvende 1.04 m. lange furustokke, der begge var kløvede efter midten. Disse stokke laa med den flade side nedad, den ene noget høiere oppe end den anden. Den tykkeste stok er 10 cm. bred og 7 em. høi. De kan tænkes at have været benyttede som dørstokke ved indgangsaabningen eller lign. Deres længde passer til grindens bredde. De er ikke forsynede med nogen slags særlig tildannelse. Af andre træsager fandtes der inde i gammen en */, m. lang og (i den tykkeste ende) 5 cm. tyk enerkavl, rundagtig afhugget i begge ende. Den kan have været brugt som kølle. Jfr. forøvrigt meddelelserne om ,myrpælene" i Thj. VSS. 1907, no. 3, side 24, hvor fundet af en trækølle paa Sandø i Romsdalen omhandles. H. SAXLUND. [1909 Fremdeles blev der inde i gammen fundet et eiendommelig tildannet træstykke. Det er af furu, 80 cm. langt og 6!/, cm. bredt. Det har en I cm. høi, afrundet kant langsmed den ene langside, hvorved træstykkets tversnit kommer til at danne en vinkel. Indved den ovennævnte kant (langsmed træet) var der paa midtpartiet af træstykket boret + ganske smaa huller tversigjennem det. 2 og 2? af disse huller stod sammen, dog ikke med. regelmæssig mellemrum. I et af hullerne sad der feen — som (Ger søvmes — feser el Em værre. an kommer ved at betragte dette træstykke nærmest til at tænke paa et redskab til vævning, fiskegarnsbinding eller lig- nende, idet den* ophøide kant kan have været beregnet paa, at man skulde kunne stikke f.eks. en slags skyttel eller en traadende indunder og saaledes faa befæste traaden og slaat knude. Og de”nævnte smaahuller kunde isaafald tænkes at have tjent til ophængning af redskabet paa en trænab eller lignende. Men ved brug synes ophængningstraadene da at have maattet været i veien. Resterne af en trænagle i et af hullerne peger dog mere i retning af, at træstykket har været fastnaglet til et underlag. Men denne fastnagling maa efter hullernes ringe størrelse og den lille trænagle at dømme have været lidet solid. Træstykket fandtes i den vestlige del af gammen, 1 hjørnet mod s.v. og i nærheden af den foran beskrevne undersaale. Det er vistnok tildannet ved hjælp af metalredskab. Endelig blev der inde i gammen fundet 3 ganske smaa til- dannede træstykker. Det ene træstykke er vistnok af rogn; det er fladt og deruden svagt udhulet og ser nærmest ud til at være et arhugget, tiloversblevet stykke træ efter et eller andet træarbeide. Det eiendommelige ved træstykket er, at det er afhugget paa den maade, at der med et daarligt redskab er skaaret en hel del indsnit i det kun !/, cm. tykke træstykke, uden at man dog paa den maade har formaaet helt at gjennemskjære træet, hvorfor tilslut dette er blevet brukket over. De 2 andre tildannede træ- stykker er af furu og noget længere, det ene 30 cm., det andet 10 cm. langt. De er flade, 2—3 cm. brede og 1—1 !/3 cm. tykke. De er begge afbrukne stykker. De har hver sin 0—7 cm. lange, No. 6] ORTEN-GAMMEN M. M. 13 ca. 2 cm. brede, med harpiks belagte ægformige fordybning; og der, hvor fordybningerne er, har træstykkerne noget større bredde end ellers. Det mindste træstykkes fordybning er belagt med mest harpiks og synes at være en naturdannelse, hvad der ogsaa fremgaar af aarringenes forløb. Det største træstykkes fordybning. ser derimod ud til at være tildannet: man kommer ved at betragte det til at tænke paa en støberorm eller noget lignende. Samtlige sager, som blev fundne i gammen — af sten, læder (skind) eller træ — vil (med undtagelse af stensætningsstenene) blive indsendt til Trondhjems videnskabsselskabs oldsagsamling. Jeg antager, at Orten-gammen i lighed med ,,Harøhytten* har været et sted,» hvor vedkommende familie under fangst- sæsonen for kortere eller længere tid ad gangen har opholdt sig. Og fangsten har da sandsynligvis været drevet baade paa sjø og land. Orten er efter afdøde professor Sophus Bugges antagelse (se Ryghs ,Norske Gaardnavne”, trettende bind, Romsdals amt, side 311) det samme navn som ,Urter*, navn paa en liden ø i Ryfylke "nær Utsire. Bugge forklarer navnet som oldn. ,Urptir", som skal betyde ,værpesteder” (9: steder, hvor mange sjøfugle værper). Jfr. ogsaa ø-navnet Orten paa østsiden af Smølen i Edø herred. Det synes saaledes i sin tid at kunne have været lønsomt at drive fuglefangst paa øen Orten; og det er ikke utænkeligt, at saadan fangst kan have været drevet saa langt ned igjennem tiderne, at den oprindelige gamme, som tjente fangstfolkene til opholdssted, efterhvert har maattet udbedres og muligens ogsaa udvides ved senere tilbyg. Noget ildsted kunde ikke paavises inde i eller i nærheden af gammen. Men i en af de foran nævnte torvprøver blev der dog paavist kulbiter. Ildsted kan muligens ventes paatruffet udenfor gammen, naar nemlig myren omkring denne ved fortsat torvspadning yderlige udgraves. Se ,Harøhytten”, side 10, hvor et ildsted udenom hytten beskrives. Jfr. ogsaa Zieglers og Saxlunds indberetn. fra Tautra i Thj. VSS 1906, side 0. Nylig fandt man en myrpæl paa øen Orten, ca. 50 cm. nede i myren. Den blev fundet paa øens østlige del af gaardbr. og ordfører Peder Orten, som er den, der har givet mig meddelelse om fundet. Denne myrpæl var ikke afraadnet oventil, men 14 H. SAXLUND. | [1909 på havde der en hage 1 lighed med en paa den nærliggende Sandø funden myrpæl. Se ,Myrpælene”, side 22. | Anvendelsen af myrpæle af samme type paa disse 2 nærliggende øer kan muligens tyde paa, at en særegen lokal fremgangsmaade der er bleven benyttet ved fremstillngen af myrpæle. Den ovennævnte myrpæl blev desværre ikke taget vare paa. Ikke langt fra gammen blev der paa vestsiden af øen for flere aar siden i myren paatruffet en ,træpil”. Muligens ogsaa denne var en myrpæl, idet nemlig disse af befolkningen oftere benævnes ,pile". 2 heiner af skifer blev ogsaa nylig fundne i myren paa 2? forskjellige steder paa Orten, den ene | m.,, den anden 30 cm. oyyone Gese Maj VISS 1900 mo. 59, Sue 1608 SEE % mo, 7 Af myrpæle er der siden min sidste indberetning (om ,Harøhytten") i Thj. VSS. 1907 inden Akerø prestegjeld fundet og erhvervet en hel del. Saaledes fra gaarden Smaage, hvor der er fundet 8 af de almindelige myrpæle af furu paa samme sted, hvor før 45 pæle blev fundne (se ,Myrpælene”, side 31). Endvidere er der fra øen Tautra, hvor ogsaa før mange myrpæle er fundne, erhvervet 3 af de almindelige pæle af furu. De fandtes 30 cm. dybt, øst paa øen, nær findested no. 3 for flintsagerne (se ridset side +1 Zieglers og Saxlunds ovennævnte indberetning). Og fremdeles er der fra Tautra erhvervet 6 almindelige furupæle, som er fundne syd for Knud Tautras huse. Disse pæle er temmelig smaa og spinkle. Paa Tautra er der hidtil erhvervet myrpæle fra 3 forskjellige steder. Fra gaarden Sæter paa øen Gossen er der erhvervet I meget stor furupæl. Den stod 30 cm. dybt i myren — ret op og ned — nær gangstien, som fører til gaarden Eikrem, øst for Peder Sæters huse. Og fra gaarden Akselvold paa Otterøen er der erhvervet hele 17 af de almindelige furupæle. De stod 50 cm. dybt paa rad med 20—30 cem.'s indbyrdes afstand og noget paa skraa. Flere af dem er fladagtige; en er særdeles tynd, og et par af dem er No. 6| ORTEN-GAMMEN M. Mi 15 meget smaa. Flere af pælene har en ubearbeidet side, hvad der er karakteristisk for de almindelige furumyrpæle. En enkelt synes at fremvise rester efter en kløft oventil. Forøvrigt er samt- lige foran nævnte nyfundne myrpæle afraadnede i øverenden, hvad der ligeledes er tilfælde med 3 fra gaarden Benset paa Otterøen erhvervede almindelige furupæle. Disse stod ien bue og noget paa skraa 50 cm. dybt i myren opunder fjeldet, ret op for gaarden. En af dem har øverst oppe paa sin ene ubearbeide side en ca. 5—6 em. lang, afraadnet kvist, som kan have været benyttet til at fastbinde en snor 1. Altsaa atter en ny form af myrpæle. Og fra gaarden Solem paa øen Gossen er der ligeledes erhvervet en mvrpæl af en ny eiendommelig form. Den fandtes syd for husene, 50 cm. dybt i myren sammen med 2 af de almindelige furupæle. Den er fladagtig, kun 13 cm. lang og oventil ikke afraadnet. Den er derimod kløvet langsefter og forsaavidd no ser deekr Den see so ventar have havet jonholdsvis stort Nda nnerhudafea 2 cms diameter). Se vedføiede tegning (fig. 5). Pælen var af furu og paafaldende liden og spæd. Og paa samme gaard (Solem) er der n.v. for husene fundet + andre myrpæle, hvoraf den ene, med et til- dannet hoved, eller ikke er afraadnet oventil. Denne er 40 cm. lang, af ener og temmelig smækker. Se ,myrpælene* side 33, hvor der staar afbildet en myr- (ap Fig. pæl med et lignende hoved; den var ogsaa fundet paa samme gaard, om ikke just paa samme sted. Jfr. for- øvrigt ,myrpælene" side 15 nederst. Den sidst fundne Solem- pæl med hoved stod paa skraa, 1.5 m. dybt i myren. Paa samme sted, men kun 70 cm. dybt, fandtes de 3 andre myr- pæle. Disse stod ligeledes paa skraa og var af de almindelige furumyrpæle. De 3 synes at have havt en kløft oventil. Foruden de foran nævnte nyfundne myrpæle er der fra Harøen erhvervet 3 store, runde, tykke, nedentil tilspidsede kubber eller furustolper. Disse stod 2.30 m. dybt i gaarden Breviks torvmyr øverst og midt oppe paa den flade ø. Den tilspidsede nederdel stod helt nede paa bunden af myren (sand og grus). Oventil er 16 H. SAXLUND. [ 1909 n alle 3 afraadnede. De stod — ret op og ned — i hvert sit hjørne af et retvinklet triangel; og for nogle aar siden havde man paa samme sted fundet en de stolpe, som, efter hvad man nu forstaar, ogsaa har hørt med til samme stolpekompleks. Disse 4 stolper har staaet i en firkant, med 15 m.'s indbyrdes afstand. De 3 nu erhvervede af dem er 50—57 cm. lange, 15 cm. tykke og rundt om tilhugne eller tildannede. Stolperne maa have dannet under- laget for noget andet, der har havt kvadratisk form. Dette andet kan tænkes at have tjent som opbevaringssted for myrgræs eller noget andet. Jfr. myrpælene, side 37, hvor et lignende fund fra Sørhegdal paa Otterøen omtales. Som underlag for hus eller bolig synes kubberne eller stolperne at have staat for langt fra hinanden. Paa gaarden Eikrem paa Gossen fandtes nylig 2 lignende pæle eller furustolper. De stod 60 cm. dybt paa hjembøen. Disse er ligeledes erhvervede. Vedrørende myrpælene vil jeg ikke undlade at meddele, hvad skogassistent Bernt Eidahl skriver herom i tidskrift for skogbrug, 2 hefte 1908: At i mange af vore bygder og især 1 fjeldbygderne blev myrgræsset — ,starren" — i gamle dage slaaet til foder for kreaturerne. Disse ,starrstakker” havde forskjellig form, som oftest pyramideform. Rundt starrstakken blev der nedrammet lange pæle, som gjerne blev sammenbundet i toppen (af stakken) for at holde stakken sammen. Dernæst blev der sat gjærde rundt om til beskyttelse mod kreaturer. —,Jeg har selv som smaagut seet levninger af disse starrstakker i Hallingdal, og senere har jeg i torvmyrer fundet pæle, som jeg har antaget har været benyttet til starrstaker. Disse torvmyrer kan jo for ikke saa umaadelig lang tid tilbage have været græsmyrer. Det høres mest sandsynlig ud, at ogsaa de af hr. sogneprest Saxlund fundne myrpæle har været benyttet til starrstakning.* [ anledning heraf har jeg sat mig i forbindelse med hr. skog- assistent Fidahl, som meddeler, at han efter gjennemlæsning af mine meddelelser om myrpælene er kommet til det resultat, at mange af de i meddelelserne omskrevne pæle ikke er rester af starrstakker. Derimod tror han, at en del af de funde pæle No. 6] ORTEN-GAMMEN M. M. 17 er levninger af saadanne stakker og leverer derfor rids af dem (stakkerne), hvorefter heller ikke jeg anser det for usandsynligt, at de ringe — men ogsaa kun disse — af myrpæle (hvorom jeg I ,myrpælene" side 25 udtaler, at jeg ikke kan afgive nogen til- fredsstillende forklaring med hensyn til deres bestemmelse) er rester af de af hr. Eidahl omtalte starrstakker. Særlig gjælder dette den paa gaarden Sæter fundne ring, som havde form af en ellipse. Se ,myrpælene”, figur 1, side 12. Men de øvrige myrpæle, som ikke staar i ring, men derimod oftere i rader, kan ikke være rester efter starrstakker, og det af mange grunde. Pælene er saaledes som oftest altfor smaa og spinkle til at have kunnet været anvendte til saadant brug. Og deres tildannelse og form forøvrigt taler ogsaa herimod, ligesaa kløften oventil paa flere af dem. (Starr- græspælene var efter hr. FEidahls meddelelse hvæssede som almindelige kornstaur). Raderne, hvori pælene oftere staar, er ogsaa for lange til at kunne have været starrgræshesjer, som til og med skulde kunne belægges eller fastbindes. I de stormfulde kyststrøg vilde saadanne hesjer have været umulige eller høist upraktiske. Fremdeles har man ikke udenom ,hesjerne" — med undtagelse af den foran nævnte myrpælring paa gaarden Sæter — fundet rester efter noget gjærde. Hr. Eidahl oplyser, at saadanne gjærder udenom pæleringen har været firkantede; men stakkerne kunde ogsaa være uden noget gjærde, isaafald var selve starrstakken dækket med granbar og kvist. Men det mest afgjørende for mig er dog dette, at beskaffenheden, dybden og sammensætningen af de torvmyrer og andre myrer, hvori myrpæle er fundne (tildels dybt nede i myren og endog i forskjellig høide paa et og samme sted, se ,myrpælene” side 33), bestemt synes at vise, at der paa de fleste af disse steder ikke har kunnet vokse græs, ialfald ikke i saadan mængde, at det der har kunnet være nogen græsmyr. 2 saakaldte ,,hellige, hvide stene* er paatrufne af mig i 1908 og beskrives nedenfor: LO VONIGIETENSA AV lysegna, srov ddømoy em kor noget uregelmæssig sølle med et noget tykkere, halvkugleformet 18 H. SAXLUND. [1909 hoved Dettesidse en Sisærnpaa denenesidemenossåa ellers -— noget fladtrykt, hvorved hovedet har faaet en svag tilspidsning. Under hovedet har stenen en indknibning og derunder (paa selve søilen) en smal ophøiet rand og under den igjen atter en svag indknibning. Den nævnte ophøiede (horizontale) rand er uregelmæssig afbrudt af smaa flader, uden at dog disse i alminde- lighed har saa stor dybde som de nævnte 2 indknibninger. Nogle ridser eller revner paa stenens hoved hører vistnok med til marmorets struktur. Søilens høide (op til hovedet) er 11—12 cm. og hovedets høide ligeledes 13—1+ cm. Stenens samlede høide bliver ' saaledes ca. 25 cm. - Søilens og hovedets diameter er henholdsvis 20—23 og 24—27 em. Paa undersiden har stenen en 2 cm. dyb udhul- ning eller rende. Stenen er fundet aar 1882 paa gaarden Vold i Vold herred i indre Romsdalen. Ved gravning af kjælder under gaardbr. Peder Volds hovedbygning stødte man paa et af heller bygget grav- kammer og desuden paa endel rester af gjenstande af bronce eller lign. Stenen fandtes ved en af langsiderne udenfor gravkammeret. Fuldstændigere oplysninger var dog nu efter saa mange aars forløb ikke erholdelige. Lige i nærheden, men noget længere mod nord blev der for længere tid siden gjort et gravfund, hvorved en hel del ting af kobber" kom for dagen. ,Kobberet" blev imidlertid afhændet og omstøbt. Nærmere oplysninger om dette fund kunde heller ikke nu erholdes. Findestedet for den beskrevne sten ligger nær Vold kirke, ca. 200 m. fra sjøen og ca. 10 m. over havet. 2. Setnesstenen. Af lysegraa, grov marmor. En kort nedad smalnende søile med et noget tykkere, halvkugleformet hoved. Hovedet er paa denne sten rundere end paa Voldstenen. Under hovedet har stenen en smal indknibning og under denne igjen (paa selve søilen) endnu en, noget bredere indknibning. Under denne igjen er der antydning til en ophøiet rand (rundt stenen). Undersiden af søilen er skraa og ujevn, saa stenen ikke staar støt. No. 6] ORTEN-GAMMEN M. M. 19 Stenens hele høide er 28 cm., deraf søilen 17 cm. Hovedets diameter er omtr. 25 cm. Fra denne bredde smalner selve søilen nedover, indtil den nederst faar en diameter af kun 16 cm.) Stenen har i mands minde været paa Setnes gaard, Grytten herred, indre Romsdalen. Hvor og naar den er fundet, ved ingen. Men det er vel sandsynligt, at den er fundet etsteds der i nærheden, da man i gamle dage neppe har befattet sig med at fragte den langt. Isaafald er det bemerkelsesværdigt, at disse 2 ,hellige, hvide stene" (Voldstenen og Setnesstenen) begge er fundne i indre Romsdalen og saa nær hinanden (ca. 12 km.). Dette kunde muligens tyde paa tæt befolkning paa den tid, da disse stene var i brug. Materialet i begge stene er det samme (i ytre Romsdalen er der flere steder lysegraat, grovt marmorfjeld), og størrelsen af stenene er ogsaa omtrent den samme. Setnesstenen er dog mindre for- sig-gjort end Voldstenen. Det er hidintil kun lykkedes at erhverve Voldstenen for Videnskabsselsk.'s oldsagsamling; men der er haab om, at ogsaa Setnesstenen kan blive erhvervet. Se forøvrigt mere om disse stene i Thj. VSS. 1908 (oldsags- saml.'s tilvækst, side 37, no. 112). 1) De forskjellige maal er velvillig meddelt af sogneprest Hatlemark, Grytten. MEDDELELSE FRA TRONDHJEMS BIOLOGISKE STATION NR. 4 BERETNING OM FORSØK MED UTKLÆKNING AV GULPDPEVNDRE (Pleuronectes platessa, LIN.) VED TRONDHJEMS BIOLOGISKE STATION I AARENE 1908 OG 1909 VED 0. NORDGAARD DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1909. NO. 7 AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 1909 PE er NG å 400 ane n Indledning, Under grundlæggelsen av Trondhjems biologiske station indgik utklækning av saltvandsfisk, specielt guldflyndre, som et vigtig led i de ledende mænds arbeidsprogram”). Stationens første bestyrer, KNUT DaHt (1900—1903), uttaler ogsaa?): ,Jeg har forstaaet min opgave saaledes, at jeg gjennem mine undersøkelser skulde søke at vinde forstaaelse av, hvilke chancer, der bødes et forsøk paa formerelse av fiskebestanden ved utslipning av kunstig utklækket yngel". Paa grundlag av sine undersøkelser fandt hr. Dahl at maatte ,fraraade masseproduktion og utslipning av pelagisk yngel i fjorden". (L. c., s. 35). Som hovedargument for denne uttalelse fremførte Knut Dahl, at da han under sine fiskeforsøk hadde paatruffet saa overordentlig faa av aarsyngelen til de fiske, som har planktoniske eg og larver, maatte han formode, at de var drevne ut av fjorden ved en her- skende overfiatestrøm. Ut fra det standpunkt var det en naturlig slutning, at den utsatte yngel ogsaa maatte friste den skjæbne at drive tilhavs og saaledes bli av tvilsom nytte for økningen av fjordens fiskebestand. Undersøkelserne over betingelserne for nyt- ten av utklækning fortsattes av dr. G. SWENANDER (1903—1906). I ,Bidrag til Kånnedomen om Trondhjemsfjordens Fiskar"?) imøte- gaar dr. Swenander hr. Dahl paa flere for utklækningssakens belys- ning vigtige punkter. 1) Trondhjems biologiske station. Meddelelser fra stationsanlæggets arbeids- komite, s. XVIII. Trondhjem, 1901. 2) Beretning om fiskeriundersøselser i og om Trondhjemsfjorden 1898. D. kgl. norske vidensk. Selsk. Skr. 1898, nr. 10, s. 34—35. 3) D. kgl. norske vidensk. Selsk. skr. 1905, nr. 9. A 0. NORDGAARD. [1909 Efter at ha refereret sine resultater sier saaledes dr. Swenander (1. c., s. 38): =,Detta visar enligt min mening till fullo”, att det i Trondhjemsfjorden ei kan bli tal om någon utdrift av ågg eller yngel i större mångd från lekplatserna i fjorden. De på dessa stållen aflagda åggen genomlöpa också derstådes hela sin utvek- ling". Et andet sted !skriver nævnte forfatter (s. 84): ,Jag vil endast ha fastslagit, att någon ofrivillig massförflytning tilhafs af ågg, som aflagts i fjorden, eller af ur den utveckladt yngel ei eger rum”. Det bør heller ikke glemmes, at allerede i 1891 hadde prof. dr. G. O. SARS anbefalt oprettelsen av en utklækningsanstalt i Trondhjemsfjorden, og professoren nævner ogsaa guldflyndren som en fisk, hvormed der burde forsøkes). Ved de foretagne undersøkelser var der saaledes lagt tilrette et videnskabeligt grundlag for en bedømmelse av utklækningens nyttemulighed. Og mænd i Trondhjem, som særlig interesserede sig for denne sak, syntes at nu maatte noget gjøres for at realisere tanken om utklækning. For fiskeriraadet i 1906 fremsatte saaledes grosserer B. IVERSEN forslag om en bevilgning av kr. 800 som bidrag til planens utførelse. Men forslaget blev dengang forkastet. Til behandling av fiskeriraadet i 1907 hadde den biologiske stations bestyrelse gjennem fiskeridirektøren indleveret et andragende om kr. 1000 til forsøk med utklækning av guldflyndre. Dennegang gik saken igjennem i raadet, og bevilgningen blev git av stortinget for budgetaaret 1908—1909. Endvidere hadde direktionen for Trondhjems brændevinssamlag bevilget i 1907 kr. 500 og i 1908 kr. 1000 i samme øjemed. Imidlertid manglede der meget paa, at anlægget var færdigt til at begynde utklækning. For at gjøre de sidste skridt mot realisationen av det saa længe nærede ønske, Saa stationens bestyrelse sig nødt til at opta et banklaan paa kr. 5500. Dette beløp sammen med en spare- bankbok paa kr. 2546.30, som overlotes som gave ved Trondhjems 1) G.O. SARS, Fortsatte praktisk-videnskabelige undersøkelser av Trondhjems- fjorden. Indberetning til Departementet for det Indre om en i sommeren 1891 foretagen reise. Kristiania, 1892. No. 7] UTKLÆKNING AV GULDFLYNDRE. 5 fiskeriselskap, (afsat av de samarbeidende trønderske fiskeriselskaper til utklækning; beløpet overladt i april 1903), gjorde det mulig, at virksomheten kunde begynde i februar 1908. Arbeiderne med fuldførelsen av utklækningsanlægget igangsattes høsten 1907. Blandt de utførte arbeider kan nævnes: Utvidelse og cementering av det lille sytebassin samt opførelse av hus over samme, til- bygning av lokaler for opsamlings- og filtrerapparater, anbringelse av vandhjul til at drive den indretning, som besørger vippingen i utklækningskasserne, osv. Endvidere en hel del rørledningsarbeider, hvoriblandt en reserve sugeledning til pumpen. - Endelig indsætning av rognkasserne tilligemed biapparaterne til utklækningsvirksomheten. Under det praktiske arrangement hadde man den bedste raad- giver, som hertiliands kan opdrives i utklækningsteknik, nemlig kapt. G. M. DANNEVIG i Arendar. Og da selve utklækningsarbeidet skulde begynde, fandtes det nødvendig at engagere en mand, som var helt inde i virksomhetens mange praktiske finesser. Der er fuld grund til at være tilfreds med, at det lykkedes at faa kand. ALF DANNEVIG til at forestaa ledelsen av det daglige arbeide i det vanskelige prøveaar. Derved oplærtes vaktmester ROEL og fiskerne JOAKIM JOANSEN og JOHAN VaLsø 1 alle de færdigheter, som ut- kræves forat skjøtte utklækningen paa en tilfredsstillende maate, og dermed har vi nu i det 2. aar kunnet greie det med deres hjelp. Der er mange gode mænd i Trondhjems by, som har interes- seret sig for realisationen av tanken om vtklækning av guldflyndre. Alle navne kan ikke her opregnes. Det grundlæggende arbeide utførtes av stationsanlæggets arbeidskomite med ingeniør SCHMIDT- NIELSEN som formand.!) Grosserer B. IVERSEN og stortingsmand M. HALVORSEN har vist stor interesse for arbeidet. Saa maa næv- nes den stationsbestyrelse, som besluttede, at man skulde skride til utklækning. Den bestod av herrerne: Konservater FOSLIE, formand, grosserer ROLF JOHNSEN, oberstløitnant HørToMT, konsul INGVAR KLINGENBERG, overlærer BUGGE og overlærer SCHØYEN. Som garan- tister for stationens laan, kr. 5500, staar følgende herrer: A. ALNESS, Jor. F. BRATT, OLIVER FOSSUM, L.O. HEGSTAD, Brødrene HELLEN, 1) Komiteens øvrige medlemmer var: Overlærer H. DAHLE, kjøpmand FR. LUNDGREEN, samlingsbestyrer V. STOBM, dr. HALFDAN BRYN. 6 0. NORDGAARD. [1909 I. HørromT, B. IVERSEN, ROLF JOHNSEN. LORENTZ D. KLUWER, B. LYSHOLM, O. NORDGAARD, I.C. PIENE, K. SCHØYEN, M. THAMS. Til fremme av virksomheten ved den biologiske station har direktionen for Trondhjems brændevinssamlag vist en storslagen offervillighet, og blandt mænd, som har ydet væsentlig støtte, maa foruten Trondhjems fiskeriselskap, som allerede er omtalt, ogsaa nævnes direktionerne for videnskabsselskapet og Trondhjems sparebank. Som bidrag tll utklækningsforsøkene har stortinget for 1909 — 1910 med fiskeridirektørens anbefaling bevilget kr. 1000. 1. Bemerkninger om stamfisken. a. 1908. Efter konference med kyndige mænd, kom jeg til det resultat, at det vilde falde vanskelig at tilveiebringe det nødvendige antal guldflyndre i Trondhjemsfjorden. Man maatte tænke paa tilførsel utenfra, og da der bragtes 1 erfaring, at Skipper JOHAN LYSVOLD i Januar 1908 fiskede utmerket med snurrevad paa Henningsvær- strømmen, bestemte man sig til at gjøre et forsøk med forsendelse av levende flyndre fra Lofoten til Trondhjem. Den *?% forlot Johan Lysvold paa brøndkutteren , Norge" Henningsvær med ca. 1000 stykker flyndre. Der blev adskillig kuling og uveir paa turen, og endel. døde underveis. Kutteren ankrede i Trondhjem d. ?/3, og d. 39 kunde vi indsætte i øytebassinet 631 stykker guldflyndre. Nævnte bassin er 10 m. langt, 5 m. bredt og 3 m. dybt. Paa bunden er der trægulv med 2—3 cm. avstand mellem bordene, enkelte partier er dog tætte og dækkede av sand. For vinduerne i bassinhuset hængtes gardiner, saa at forholdsvis litet lys trængte ned 1 bassinet. Paa grund av skader, som fisken hadde faat under den lange transport, blev dødeligheten temmelig stor, og da der i slutten av mars maaned foregik noget flyndrefiske ved Strømmen, Inderøen, indkjøpte man derfra (*%3 og 1) 125 stykker for at øke den reducerte bestand av stamfisk. Disse 125 stykker utgjorde 145,5 kg. No. 7] UTKLÆKNING AV GULDFLYNDRE. 7 Indtil *%/3 var der saaledes utelukkende Lofotflyndre i bassinet, og da den optagne fisk blev maalt og bestemt med hensyn til kjøn, vil nedenstaaende tabel levere et litet bidrag til Lofotflyndrens karakteristik. Guldflyndre fra Lofoten 1908. Modne hanner. | Modne hunner. Vinene er Vingene er sterile hanner|sterile hunner 1908 [Stor | å | | Stør- (3 | € | Stør- | E | Stør- E relse. SE = relse. SME relse. E relse cm. cm. cm. | cm. cm. | em 3fa—10/» 51 |30—52| 40,6 | 26133—54 44,9] 3 31—35| 14 32—42 Pee 38 32—51| 41 27 134—60| 46,2| 4 130—33| 9 (35—41 | - ver Veg - å 1fp—"|a 22 130—52| 41,9 | 17 135—54| 45,8] 6 |25—40| 3 (37—41 23/95 30 130—52| 44,2 | 29|34—82| 51,4] 2 |28—35| 3 (34—39 Ug—8Ja | 19/35—54| 44 | 19140—57148 | 1 43 | 5 37.—46 9/3—15Jg 17 136—37| 44,2 | 17143—62|51,8] 0 | 0 9 139—42 16/53 | 13138—852| 46,7 | 12 44—59|51,1] OM NG 2| 45 23/23 | 4/39—49| 45 | 10149—61/54,5| 0 | 0 2 |39—46 3/y 29) | 194 30—57| 43,45 | 157 [33—82 49,2] 16 |25—40] 40 [32—46 Herav fremgaar, at gjennemsnitsstørrelsen av de modne hanner (43,45 cm.) er mindre end gjennemsnitsstørrelsen av de modne hunner (49,2 cm.), Endvidere sees, at hanner av Lofotflyndre kan opnaa kjønsmodenhet allerede ved en længde av 30 cm. og hunner ved en størrelse av 33 cm. Tas hensyn til heie partiet av stamfisk (iberegnet flyndrerne fra Strømmen), kan man si, at størsteparten av de modne hanner hadde en længde av 35-50 cm., og størstedelen av de modne hunner en størrelse av 40 —57 cm. Det største eksemplar av Lofotflyndren var en hun, hvis totallængde i frisk tilstand fandtes at være 82 cm. og bredde 45 cm. Den var noget mager (%/, 1908), men veiede allikevel 5,5 kg. Dette er det største eksemplar av arten, som vistes maalt ved den norske kyst. De to længste eksemplarer i partiet fra Strømmen var ogsaa hunner, som maalte henholdsvis 72 og 73 Q 0. NORDGAARD. [1909 cm. Disse er de største, som hittil kjendes fra Trondhjemsfjorden.)) Blandt Lofotflyndren fandtes 2? å 3 eksemplarer, hvis øjenside var hvit med enkelte mørke flækker hist og her. Nogen saadan farvevarietet var der ikke blandt Strømmensflyndren. Men fra nærheten av ”Trondhjemsfjordens munding (Ørlandet) har jeg et exemplar av denne hvitflyndre, fisket 19, 1906. Blandt flyndrerne fra Lofoten var der ogsaa et eksemplar, som var usedvanlig kort i forhold til bredden. Det konservertes 2519 1908. Totallængden var 28 cm., længden fra snutespidsen til haleroten 20,5 cm., største bredde 20,5 cm. Flyndrens omkreds nærmede sig saaledes en cirkel, hvorved den frembød et temmelig eiendommelig utseende. Som mat for stamfisken forsøktes forskjellige sorter. Ifølge beretninger av HARALD DANNEVIG om flyndreutklækningen i Dunbar anvendtes der med stort held den almindelige fjæremark (Arenicola marina, LIN.) Denne er imidlertid ikke saa let at opdrive ved Trondhjem, og man førsøkte fersk sild, blaaskjæl og raunakaate (Meganyctiphanes norvegica, M. SARS) fra mundingen av Verdals- elven, men tilslut blev vi staaende ved sneglen Buccmum undatum, LIN. Skallen eller huset slaaes istykker, og naar saa selve sneglen blir skaret op 1 biter, spistes disse med lethet av flyndrerne. Forøvrig forekommer ogsaa fjæremarken like ved Trondhjems by, og den anses for at være det bedste agn tor guldflyndren. b. 1909. Den store dødelighet blandt stamfisken i 1908 fremtvang bestræbelser for at tilveiebringe sytefisk fra nærmere hold end Lofoten.. Man fattede da den beslutning at forsøke om der ikke i selve Trondhjemsfjorden kunde skrapes sammen det nødvendige antal guldflyndrer. Ved det fiske, som i den anledning maatte foretas, kunde der ogsaa frembringes oplysninger med hensyn til den i fjorden forekommende bestand av den fisk, hvormed der eksperimenteres. Og da ikke den hele fjord var valgt til forsøks- 1» Jeg har senere faat høre, at der i slutten av februar 1909 i Ravnkloa i Trondhjem, solgtes en guldflyndre fra Ørlandet i Trondhjemsfjordens munding. Den veiede litt over 9 kg. og maa efter vegten at dømme ha været omkring 1 meter lang. No. 7) UTKLÆKNING AV GULDFLYNDRE. 9 felt, men foreløbig kun en arm av denne, den saakaldte Borgen- fjord, maatte det paa forhaand antas ligegyldig for bevisets skyld, hvad enten stamfisken var tat fra selve hovedfjorden eller fra strøk utenfor dernne. I tilfælde av et positivt resultat, eller under den omstændighet, at der tydelig fremgik en økning 1 flyndre- bestanden efter yngelutsætning først i Borgenfjorden og siden paa andre dertil egnede steder, skulde det synes at yde en forstærkelse i beviskraften av utklækningens nytte i det tilfælde, da der kun operertes med den i fjorden eksisterende stamme av moderfisk. Der var ogsaa andre grunde, som talte for, at man forsøkte at 'skaffe stamfisken i fjorden. Ikke alene blev transporten kortere, men fisket paa saa nært hold kunde gjøres av stationens folk, hvorved man hadde sikkerhet for, at fisken blev behandlet med den største forsiktighet. Et snurrevad blev kjøpt, og de til bruken av dette redskap nødvendige forandringer paa stationens motorbaat blev gjort. Forsøksfisket tok sin begyndelse den 5. februar 1909, da der gjordes 6 træk paa Brekgrunden i Gulosen. Nedenfor skal gjøres rede for alle de træk, som behøvdes for at tilveiebringe et passende antal guldflyndre. Det bemerkes, at snurrevad blev benyttet under alle træk. % 1909. Brekgrunden, Gulosen. 3=NA0 må træk gav 1 guldflyndre —,— 42 guldflyndrer SE AG) AE MR N bL 2 —,- 59 ao $/9 1909 Brekgrunden, Gulosen. træk gav 3 guldflyndrer —,= 3 b)) p)) p) MF Sa | | =D (I D|Ø EP i | D 10 0. NORDGAARD. [1909 Den 8. februar indsattes i sytebassinet 135 guldflynder fra Gulosen. 10), 1909. Brekka, Gulosen. 4—120 m. 1. træk gav 1 guldflyndre DEOR uldilynarer. 10/; 1909 Ved Børsøren. 4—100 m. 1. træk gav 1 guldflyndre 2. HEF 0 ” =D , 13/, 1909. Rissen. 5—80 m. 1. træk gav 13 guldflyndrer 2. RE NG 9 ” Den 14. februar indsattes i gytebassinet 30 stykker. 17/, 1909. Brekgrunden, Gulosen. 4—60 m. 1. træk gav 31 guldflyndrer La == I guldflyndre => 40 å 18/, 1909. Brekgrunden, Gulosen. 4—110 m. 1. træk gav 0 guldflyndrer 2 == 8 å 2 E Å == 0 3 DD u= 6 Ä Or G 7 =D 3 å Om å 9. Fr ” MØ =o , 0 82 ” No. 7] UTKLÆKNING AV GULDFLYNDRE. 11 ) 191, 1900. Nordsiden av Brekgrunden. 4—8 m. 1. træk gav 9 guldflyndrer 2. —,- 2 å 3 —,= 0 = 4 Fyr l p) 5 =—,—= 4 pb) 5) Tv => 16 ” 19, 1909. Løkgrunden, Buviken. 2—70 m. 1. træk gav 21 guldflyndrer Do yy 4 % Ses El 5 > => Å 20, 1909. Løkgrunden, Buviken. 2—120 m. l. træk gav 0 guldflyndrer 2 yr 2 Å » Sy 4 dy == 18 å DET Å EE 7 FT ) ” oh ge VM z ENG ET OM Den 21. februar indsat i gytebassinet 159 guldflyndrer. 9 1909. Sundnesbugten, Inderøen. 50—90 m.) 1. træk gav I guldflyndre DM] å 3. =,= I 5 4 —,- 0 Å Fiskernes garn hindrede vadtræk pna grundere vand. 0. NORDGAARD. [1909 5. træk gav 11 guldflyndrer Op 5" 3D Å nh y= 2 p Go Å a GS J == 69 å 26), 1909. Sundnesbugten. 40—60 m. træk gav 3 guldflyndrer EE DI pb) FT AA » IO == 70 % 7/9 1909. Sundnesbugten. 30 7000) træk gav 0 guldflyndrer.. or | | MNQ | | mm 2 —,— 5 p, == 2 Å Den 1. mars indsattes 1 gytebassinet 217 guldflyndrer. */3 1909. Løkgrunden, Buviken. 40—50 m. guldflyndrer or 1 1. træk gav 5 ee — 99 wW ND ” No. 7] UTKLÆKNING AV GULDFLYNDRE. 13 3, 1909. Løkgrunden, Buviken. 40—120 m. 1. træk gav 3 guldflyndrer Dy EEE 9 Om Å == Å Å dy == 0 å t/3 1909. Utenfor elveløpet, Orkedalen. I træk gav 2 guldflynder. Fisket maatte afsluttes paa grund av NO storm. Den 6. mars indsattes i gytebassinet 12 guldflyndrer, hvorved det samlede antal stamfisk beløp sig til 553 stykker. Tar man hensyn til, at foran meddelte fangster gjordes paa steder, som skulde være særlig egnet for flyndrefiske, og det paa en tid, da fisken hadde begyndt at samle sig til gytning, blir man styrket i den opfatning, at fjordens flyndrebestand for tiden er temmelig reducert. I mange træk var der 0, 1, 2 eller 3 guld- flyndrer, og det største antal, som faldt paa et træk var 42, nemlig engang ved Sundnes (*"/.) og engang paa Brekgrunden i Gulosen (2/,). Men paa den anden side har det altsaa vist sig, at man 1 fjorden kan tilveiebringe det nødvendige antal gytefisk for utklækningen. Rent undtagelsesvis kunde der være adskillig sten sammen med fangsten, som derved blev utsat for større eller mindre skader. Saaledes var der endel guldflyndrer, som fik sine halefinner be- skadiget, disse flyndrer døde efterhaanden. Men i det store og hele var eksemplarerne feilfri ved indsætningen i gytebassinet, der- for blev ogsaa dødeligheten saa liten. Av 553 døde kun 47, nemlig 41 hunner, hvorav 4 var sterile eller umodne, og 6 han- ner. Dødeligheten var saaledes mellan 8 og 9 pct. Størrelsen av de døde hanner varierte mellem 37 og 46 cm., og størrelsen av de døde hunner mellem 35 og 65 cm. Av dem, som døde kort efter indsætningen paa grund av ydre molest, var der nogle, som ikke maaltes, men ellers blev der foretat maaling, og kjønnet bestemt. Ogsaa blandt de ca. 500 stykker av guldflyndrer, som efter endt utklækning blev levert tilbake til fjorden, søkte man 14 0. NORDGAARD. [1909 at skjelne mellem hanner og hunner. Rent undtagelsesvis kunde man her vistnok ta feil, men i det store og hele angir ganske vist resultatet temmelig nøiagtig det rigtige forhold mellem hanner og hunner i stamfiskpartiet. Av de 538 flyndreindivider,som under- søktes, var der 154 hanner og 384 hunner, hvilket paa det ner- meste svarer til 29 9, hanner og 71 /9 hunner. 35 cm. var mindstemaalet baade for gytende hanner og hunner, men under fisket ved Inderøen i slutten af februar observertes en enkelt suldflyndrehan med flytende melke, dennes totallængde var kun 27 cm. Forøvrig varierte længden av hannerne mellem 35 og 57 cm., og længden av hunnerne mellem 35 og 68 cm. Blandt hannerne i stamfiskpartiet, som blev utsat d. */;, var de aller fleste, nemlig 148 stykker, utgytt, mens der var 113 hunner, som hadde sin rogn eller i alfald mesteparten av sin rogn i behold. Antallet av utgytte hunner, som blev utsat d. */; var 230. Tar man hensyn til, at nogle faa av de døde hunner ogsaa hadde deltat i gytningen samt at enkelte av de 113 muligens hadde gytt noget, maa tallet 230 forhøies litt. Jeg tror man kommer sand- heten temmelig nær ved at anta, at den rognmængde (281.3 1.), som opsamledes i sæsonen 1909, blev tilveiebragt av ca. 240 hunflyndrer, hvorav imidlertid de allerfleste var stor og pen fisk. De her omtalte forhold gir anledning til enkelte slutninger, som tør være av betydning for det fremtidige arbeide med utklæk- ningen. Under fisket i Gulosen var det paafaldende, hvor faa hanner der optraadte sammen med hunnerne. For at sikre sig det nødvendige antal hanner, henlagdes derfor snurrevadfisket til Inderøen, hvor man ogsaa fik adskillig hanfisk. Men gytningens forløp i sæsonen 1909 vidner om, at der allikevel ikke var hanner nok. Et vink om at dette maatte være tilfeldet fik man ogsaa derved, at omkring den 20. mai blev dødeligheten av rognpartierne i apparaterne paafaldende større end før. Og da det viste sig, at en hel del eg var ubefruktet, blev stamfisken sluppen i sjøen (3). Herunder fik man brakt paa det rene, at medens hannerne var utgytt, var der endnu 113 hunner som hadde sin rogn i behold. Nogen faa av de største rognfyldte hunner blev sat i et akvarium til observation. 1 akvariet fortsattes gytningen resten av mai maaned. No, 7] UTKLÆKNING AV GULDFLYNDRE. 15 Av dette synes med sikkerhet fremgaa, at der i stamfiskpartiet var altfor faa hanner. Medens nu forholdet mellem hanner og hunner var 29:71, burde det vistnok snarere været omvendt. Paa forhaand kunde man være fristet til at tro, at en enkelt han maatte greie at befrukte ialfald rognmængden hos en enkelt hun, da hannens spermatozotal selvfølgelig er uhyre meget større end hunnens egtal. Men ved at tænke litt nærmere over saken, kan man nok ogsaa teoretisk utlede, at dette neppe holder stik. Naar det gjelder en fisk, som avsetter sin rogn i løpet av en nat, som f. eks. Cottes scorpius, stiller det sig anderledes, da kan visselig en enkelt han befrukte rognmængden hos en meget større hun. Men naar gytningen saaledes som tilfældet er med P. platessa utstrækkes over mange dage, vil hannen resikere at slippe op med stof før hunnen, fordi kjønsprodukternes volum er større hos sistnævnte. En likefrem følge av denne omstændighet maa være, at stamfiske- partiet helst bør indeholde flere hanner end hunner, Det later ogsaa til, at paa de naturlige lekepladser for øsyldflyndren er hannerne i flertal. Prof. COLLETT!) skriver saaledes: ,Paa leke- pladserne synes hannernes antal at være størst. Saaledes har enkelte fiskere iakttat, at hunnen, der i regelen er større end hannerne, ofte kan være omgit av 6—8 hanfisk." Ifølge prof. HEINGKE*?) er det ogsaa tilfældet i Nordsjøen og Østersjøen, at der er dobbelt saa mange hanner som hunner tilstede paa lekepladsene. I Bornholm-dypet fandt saaledes STRODTMANN, at forholdet mellem de modne hanner og hunner var i det mindste som 68: 32. Paa fig. 1 er fremstillet de optrædende størrelser av hanner og hunner i stamfiskpartiet sæsonen 1909. Det ses, at mængden av hannerne grupperer sig om en størrelse av ca. 42 cm. og mængden av hunnerne om ca. 50 cm. Der skal senere bli lagt vegt paa en utredning av, ved hvilken alder hanner og hunner av guldflyndre blir kjønsmodnei Trondhjemsfjorden, samt hvilke aarsklasser det er, som serlig deltar i gøytningen. Efter de 1) Meddelelser om Norges fiske i aarene 1884—1901, II,s. 96. Kristiania Vid.selsk. forh. 1903, nr. 9. 2) Bericht ber die Untersuchungen der biologischen Anstalt auf Helgoland zur Naturgeschichte der Nutzfische, s. 115. 16 0. NORDGAARD. [1909 Fig. 1. Størrelsen av 154 hanner (") og 384 hunner (Q) av å Pleuronectes platessa fra Trondhjemsfjorden i februar —mai 19009. ST (0 Å D 3 OE foreløbige undersøkelser, jeg har gjort, ser det ut til, at hanner paa ca. 42 cm. har en alder av 5 å 6 aar. I stamfiskpartiet 6S Zoe 60 45 350 40 IS em No. 7] UTKLÆKNING AV GULDFLYNDRE. 17 av 1909 var der ialfald enkelte hunner, som var betydelig ældre. Som allerede nævnt blev endel av de største hunner, som ikke var utgytt d. */;, satt i akvariet til observation. De fleste av dem blev færdig med sytningen inden mai maaneds utgang. Alderen paa de tre største av disse flyndrer bestemtes ved at tælle aar ringerne paa et av gjellelaagsbenene (interoperculum.*) Resultatet anføres nedenfor. Pleuronectes platessa, 9. Utgytt i akvariet i mai 1900. Datum Længde Alder 3/g 1909 05) Got caN2O0kaar: Vie = GS Sled Ve Se DEE Av dette fremgaar, at guldflyndren i Trondhjemsfjorden kan naa en anselig alder. Under utklækningen i 1909 matedes stamfisken utelukkende med Buccinum undatum, LIN., som fangedes dels like utenfor den biologiske station, dels i kanalen indenfor Trondhjems havnemolo. 2. Utklækningen. a. 1908. Som foran nævnt, indsattes Lofotflyndren i gsøytebassinet d. 3/a 1908, men først d. ?%/, merkedes guldflyndrerogn i opsamleren. I begyndelsen av mars var pytningen ubetydelig, det viste sig ogsaa, at det lille, som var øytt, var ubefruktet, hvorav følgen blev, at rognen temmelig snart gik tilgrunde. Omkring midten av mars foregik sytningen mere regelmæssig og befruktningen lykkedes. Belægget av apparaterne*), begyndte ?*1/3. Saa snart det merkedes, at sjøvandsplanktonet begyndte at tilta, tokes filtersækkene 1 bruk. I den rikeste planktontid maatte disse renses flere gange 1 døgnet. Der skal nu anføres en tabel, som gir en oversikt over tilgang og avgang paa rogn i 1908. Sjøvandets temperatur maaltes ved utløpet fra ledningen til det ene av apparaterne. 1) Prof. HEINCKES metode. 2 G. M. DANNEVIGS model. [86] 18 0. NORDGAARD. [1909 Tab 1. Tilgang og avgang av flyndrerogn 1908. Sjevandet i ledningen Rogn (-] pe Vind eg veir Temp. Sp. v. £ Anmk. R kl. 8 fun. | Kl 8 fm, | Tilgang | Avgang C0 liter liter 21/3 4 O,5 22/9 O, smukt Ga) 1 233 L,p27 GE 24/3 235 253 Q, smukt Bg 1 l 26/9 O, smukt 5,5 2,5 273 i 3,5 28 /3 O, smukt 5,g 3 2 29/3 3 en lankt i 303 W, smukt 58 3 05 Merermender 313 2 O,5 Plankton i Ya 3 mengde fa Lo27 3,5 3/4 | SW, Smukt 5,7 2 2 ke 214 O,5 5 0 Plankton i AN 3 Stor mengde $/ 2 2 74 W, smukt 5.5 Lgo7 2 3/4 | å O,g Mindre plankt. 4 — 1 Il 10/4 — 57 lg U/4 ke 5,g 0,5 Litet plankt. El =T% 0,5 13/4 rs 5,g 1 2 14/, Er 1 15/4 ra 6,9 1,05 O,5 1614 = 6,1 Q,75 Lila GTi Q,5 18/4 = 5;g Q,5 0,5 on 2 5,5 0,5 20/, ål O,5 201 O, byget 5,4 1,927 l 2 22 9,5 0,5 24 25 24/4 | NO Byr Å [4 0,5 26/4 W, smukt 1 21 = 1,5 2,05 2 = 1 0,95 294 Fr 0,75 No. 7] UTKLÆKNING AV GULDFLYNDRE. — 19 Tab. 1 (fortsættelse). på Sjøvandet i ledningen Rogn RS) Vind og veir Anmk. ge ne | Sv | tigang | avg | C0 liter liter 30/4 W, smukt 6,5 0,5 VE 6,3 0.5 2 5 6,2 O,95 SJ ' 6,9 45 NO 0,5 Us 6.5 2 6/5 |NW, smukt 6,5 | Q,g Us S/5 | l Av denne tabel ses, at temperatur og saltgehalt i ledningen ikke har varieret meget. Da den første rogn blev sat i apparaterne var temp. 5*C., og da den sidste yngel blev utsat d. 1%;, hadde sjøvandet en temp. av 7,89C. Den specifike vegt av sjøvandet bestemtes med areometer. Et par sjøvandsprøver fra ledningen blev titreret, forat man kunde danne sig en mening om saltholdig- heten. Den *'/, 1908 kl. 8 fm. var temperaturen 5,4, areometret viste l;ga7 Og titreringen gav 32.95 pro mille salt. Den 19%; avlæstes en temp. 7,8 og en sp. V. l,9xe7- Hertil svarede ved titrering 31.1 pro mille salt. Det anvendte areometer er ikke noget fint instrument, og det benyttes kun for at man kan kontrollere, om saltgehalten holder sig saa nogenlunde uforandret. — For at faa en bedre oversikt over gytningen, har jeg lagt sammen gytningen i løpet av 5 dage og summen i liter er avsat som ordinater. Resultatet ses paa fig. 2. 20 0. NORDGAARD. [1909 flat Oversikt over gytningen 1908. liten , Oriliter 15 » (maksimum) 105 9» 7,5 » 4,5 » 3,5 ” 5,5 » 4,75 » 175 ” 2 35 PÅ - ARK GGYGG (Satin) Fig. 2. Gytekurve 1908. Av denne kurve ses, at øytningen kulminerte omkring 3%3. Den samlede gytning fra omkring midten av mars til %/; beløp sig til 64, liter. Herav døde 20,, liter. Utklækningsprocenten er altsaa omkring 68. Man la merke til, at dødeligheten var størst efter tømning og rengjøring av øsytebassinet. Det viste sig nemlig da, at en hel del av den rogn, som blev gytt like efter en saadan foranstaltning, var ubefruktet. Bassinet er delt ved en midtvæg, som rager ca. 0, m. op over gulvet. Under rengjøringen blev fisken forsiktig brakt over fra den ene halvdel til den anden av bassinet, men denne forstyrrelse virket skadelig paa gytningen, følgelig fik man erfaring for, at det gjelder at la fisken være mest mulig i fred. [ den foregaaende fremstilling er intet anført om, hvorlænge rognen var i apparaterne til utklækningen begyndte, heller ikke er noget sagt om, naar yngelens utsætning fandt sted. For disse ting gjøres der rede i efterfølgende tabel. No. 7] UTKLÆKNING AV GULDFLYNDRE. DÅ Tab. 2. Rognens fordeling i apparaterne 1908. ===" ======= | Ruan- Begyn- Vandets om- | Apparate!s Naar tilført Rogn dende trentlige gjen- | Yngelen Nr. fuldt apparatet levende | skalkast- nemsnitstemp.| jutsat ning ES | liter liter | C0 1 23 | 4 2 94 55 ET 2 Ag | 4 0 5,5 EG 3 | 26/3 4 Seg ae EA | 535 KE 4 283 SA Gs Se 57 | 2 5 | 293 ad 35 204 5,8 | 6 SUG 4 3,25 Pa 5,9 PE 7 24 8 5,75 224 59 SE 8 Ta 8 5, 28/4 6,9 ke 9 1/4 4 3,25 30/4 6,9 SIR 10 204 å 1,75 5 6,1 If; 11 Bla å 2 JE 611 25 12 28/4 | 4 2 | 6,9 16/5 VE å 3 EE 6,3 95 Av denne tabel kan ikke drages nogen sikre slutninger med hensyn til utklækningstidens avhængighet av temperaturen. Men man vet fra mange forsøk, at en saadan avhængighet finder sted. For fremtiden skal imidlertid ogsaa bli noteret baade naar den første rogn nedlægges i apparatet og naar det er fuldt. Man vil da sandsynligvis faa en sikrere grundvold for bedømmelse av nævnte sak. b. 1909, Det sidste flyndreparti indsattes i øytebassinet d. */3 og kort efter merkedes rogn i opsamleren. Belægget av apparaterne be- gyndte 17/3. Om tilgang og avgang paa rogn vil efterfølgende tabel gi besked. 0. NORDGAARD. [1909 Tab. 3. Tilgang og avgang av flyndrerogn 19009. Dato Sjøvandet i ledningen Rogn i o vei Anmk. CV liter liter O, smukt 4,9 1923 O5 = 4,9 Lo Og == 42 1.026 0,2 — | 38 l;925 0,3 0,1 == Lo Sp 1925 Q;5 Fo 45 1 ;929 O5 — 5,2 1 927 1,5 SF 6,9 1 s526 Og — 6,5 1026 l,5 — 6,3 1.026 l,7 — 5,5 I 927 4.3 O,7 Litt plankton | — 538 1027 2,7 | == 6,2 L.p27 3,3 == 6.0 1928 %o = 5,5 1 5028 3,4 1,5 7. 5,2 1.926 6,9 == 55 1.928 3,5 Sv og 1.029 59 NW, sne Ög | log 5,9 O:7 N, smukt Ose Kl 096 9,5 l,g | O, smukt | 5,1 1.928 To O, smukt 5,9 Ilsa 535 O,g NW, sne Dyz 1.926 6,5 == 5,2 l;o27 95 | NW, smukt 5,5 l.927 7.9 | S, smukt | y4 l;9:8 90 Stille, regn 5,5 1,-2g 8,5 S, smukt | Bs 1926 8,9 En 9,6 1928 7,9 | SW, regn sg I ;927 9 | | = 5y9 I 1027 7,9 | HO 9,9 927 6,9 NO, klar 5;g 1026 6,5 SO, klar 5.g 11926 6,9 == 16 15026 55 = 69 | 1026 79 | I | 6,9 1997 6.9 = MG: 1927 5,9 Stille, klar 6,3 1 ;928 3,9 | NO, klar 6,4 1 ;92g 335 No. 7] UTKLÆKNING AV GULDFLYNDRE. 23 Tab 3 (fortsættelse). Sjøvandvt i ledningen Rogn (o) på Vind og veir , Anmk. Å |"mtonver| ene. | ene. | magen | Avgang C0 liter liter 19/4 |NO, regn 6;9 1928 35 20/4 | Stille, regn 6.5 3,9 2 la W, regn 0.5 9,5 24 |S-, overskyet 6,5 3.0 28/4 |NO 6,5 1028 90 24/4 |Smukt 6,5 I 997 6,9 25/4 |S-., overskyet 6,5 1.927 5,9 26/4 |SW, regn 6,7 1.628 5,9 NN Ö.g I 928 25 0,2 SEN 6,8 1927 4,9 7,2 294 N 7 30 1 027 5 30/4 | Smukt 6.4 1.998 3,9 15 = 6,9 1928 3.5 5 UN 6,5 lp27 4,0 35 | SW, regn 6,7 1.928 30 Ag SN 6.3 ) 1927 3,0 Sf5 | Sulle, smukt 6,8 1.9027 3,5 GE = 6,8 1.998 235 75 |S-., overskyet 6.9 1928 3,0 SI ANY 7.9 Lp27 3.5 JE == 6.9 1.028 210 10f5 NO 6,8 1.997 l,9 NN 6,3 1928 259 Ep NO NE G:g 15028 li 18/50 NW 6g | 1:28 l,5 Pl AM gl AE eg l,g NE 0) 1,9 | 1,9028 ] pi) Le INO 7,9 1.928 O,5 Kl AN 7,9 15028 lo 18 NO 7 1928 l,9 SSN 7,9 I 927 Lo 20/5 [NW 7, L,927 5 lg MO 7. l;cog O,5 24 0. NORDGAARD. [1909 Av foranstaaende tabel fremgaar, at der ikke har været store variationer i sjøvandets temperatur og saltholdighed. Ved begyn- delsen av utklækningstiden var saaledes temperaturen 4,0? og ved slutningen 7,0" C. En vandprøve tat d. 9, med temp. 5,5? C. og sp. V. 1,026 viste ved titrering en saltgehalt 33,71 pro mille. En lignende prøve tat en maaned senere (*/;) med temp. 6,89 C. ynglet hadde 33,3 pro mille salt, og en prøve fra 16/., temp. 7,09 C., indeholdt 33,89 pro mille salt. I maanederne mars og april kunde vi benytte sugeledningen med det grundeste indtak (nogle faa meter under overfladen), men i mai maatte der anvendes den sugeledning, hvis indtak er ca, 50 m. under overfladen. Ved Nidelvens voksende tilførsel av ferskvand hændte det nemlig engang i begyndelsen av mai, at der ved særegne strømforhold blev presset et parti brakvand op mot den grundere indtaks- ledning, som bevirkede, at rognen sank tilbunds i apparaterne, mens yngelen holdt sig svævende. Den dypere liggende suge- ledning blev straks paaskruet, og rognen hævede sig litt efter litt op fra bunden. Hvis man da ikke hadde hat den dypere ledning, vilde sansynligvis hele rognpartiet være gaat til «runde. Fig. 2 angir gytekurven for 1908. En lignende avsettes ogsaa for 1909, idet samme fremgangsmaate benyttes.*) Av fig. 3 fremgaar, at gytningen kulminerte omkring 3/4- Sammenlignes med fig. 2 ses, at den største gytning i 1909 faldt en uke senere end i 1908. Men av dette kan dog ikke sluttes noget sikkert om forholdet mellem Lofotflyndrens og Trondhjemsflyndrens gytetid. Merkelig nok er der paa begge kurver antydning til et sekundært maksimum. Det skal bli interessant at se, hvorledes gytekurverne vil arte sig i de følgende aar. 1) Gytningen for 5 dage lægges isammen og summen 1 liter avsættes som ordinater. Not] UTKLÆKNING AV GULDFLYNDRE. 25 Oversikt over gytningen 1909, 2 ker 10 Ge 3 3 7 La 5 jg Ups es 80 lg 25/g-29 [3 04000 25,9 ” 30/3—3/4 00100 35,5 » 41—83/4 + ++. 41,5 , (maks.) JÅ EE | | HET oe j 19 eee | | yy 4-4 + 245 | . 30 | MB 0000 be | ES een re » | be 9000 Og 9) | 20 | p N (8 — -o—: —Ä———T—Ér——Æ——7—171qvnTr——T—J—K<—erm: EE AG, / g EE Å % Å vår G ÅÅ 194 1 (Patin) Fig. 3. Gytekurve for ca. 240 guldflyndrer 1909, 26 0. NORDGAARD. [1909 Tab. 4. Rognens fordeling i apparaterne 1909. vm APBE- Se Me Ron Rogn pe Yngelen ratets |Naar fuldt å 290 tilført EN re år var fuldt | *PParatet | kastning Co liter liter 1 "3 61 44 V 7 8 Ua 2 | 2 3 5,5 45 f 78 | 2 4 % 4 3 22|3 6.9 Bo 6,9 S|4 Er ED 28a) 535 Sa 7,5 Ya 2014 5 26|3 5.5 8,9 6,1 On 204 6 28| 6,2 8,0 7 Uly 2014 VEN 293 9,5 8,0 6,7 144 2014 8 303 5,1 89 Ö.g 144 20(4 9 14 5,5 100 | 8,2 114 23|4 10 la 5,2 120 96 14 SS 161 la og 120 9,7 1 274 12 2 4 9,5 1 2,9 | OM 20 27 1 19 74 916 12,9 92 2214 3014 2 | Sj 5;g 129 Gp 30|4 3 1514 6,9 13,9 | To 29 4 6 5 4 2014 13.9 10,3 1|- U|; Se 13,5 95 5 Ul 6 Sy 13,9 9,4 2314 304 7 2 13.9 8,5 uE 1815 SN 26|4 12,9 1,7 SÅ 1915 y | 2 4 8,5 9,8 od 5 vw 5 10 | 301, 8.9 DÅ 12 5 19 5 OE SI 6,3 80 5,6 SI 25 12 | H 6,3 Oo So 1815 291 1 Sig To Oo 4,9 1815 2p|5 2 | 6 6,g Ge 40 2216 298 SAR STE 7,9 6,5 258 4 Paa grund av den betydelige tilgang av rogn, blev vi nødt Som følge derav blev døde- til at belægge apparaterne for sterkt. ligheten større end den ellers vilde ha blit. utvilsomt den mangelfulde repræsentation av gytende hanner et mindre gunstig resultat. Men tiltrods for disse ting, var dog for- holdet ikke daarligere end, at der av indmaalte 281,s liter rogn Resten 207,4 liter utklækkedes, hvilket svarer til en utklækningsprocent av ca. 74. gik ut som død 73,9 liter. Mot slutten bevirkede No, 7] UTKLÆKNING AV GULDFLYNDRE. 27 Som før nævnt fandt man, da stamfiskpartiet utsattes, at 230 hunner var helt utgytt, mens storparten av resten hadde sin rogn- masse i behold. Nogen gytning hos enkelte er det dog naturlig at forutsætte, men jeg tror man skal være paa den sikre side, om der antas, at denne ikke svarer til mere end fuld gytning for 10 hunner. Den samlede sgytning 281,s 1. skulde saaledes være gjort av. 240 hunner i størrelser fra 38 til 66 cm. Herav følger, at hver hun i gjennemsnit har leveret 1,17 liter rogn. Nogen rogntælling . har jeg endnu ikke foretat. Gaar man ut fra, at 4 liter rogn ut- gjør 1 million eg, hvilket neppe er for høit sat!) kan man saaledes regne at hver hun i gjennemsnit har gytt 260,000—270,000 eg. Efter de tællinger, som er utført av FULTON, REIBISCH og FRANZ?) er disse tal ikke usandsynlige. 3. Utsætning av yngelen. a. 1908. Studerer man noget nærmere et dybdekart over Trondhjems- fjorden, vil man snart se, at kurven for, la os si, 60 meter ial- mindelighet ikke fjerner sig meget fra kystlinjen. Herfra er der dog nogen faa undtagelser. Følger man fjordens nordside fra Agde- nes, er avstanden til 60 meterslinjen yderst liten helt ind til Skarn- sundet. Paa sydsiden er den nævnte avstand heller ikke stor paa strækningen fra Agdenes til Trondhjem. Selv i bunden av Gulosen og Orkedalsfjorden er det ikke langt, før man naar dypere vand end 60 m. Men fra Trondhjem av og indover trækker 60-meters- kurven sig noget længere fra land, og de største grundvands- strækninger findes i Stjørdalsfjorden, Aasenfjorden, omkring Lev- anger og Skogn, omkring Verdalselvens utløp, ved Strømmen (Inderøen) samt i Borgenfjorden. Gaar man til Beitstadfjorden, er 1) I ,Twelfth Annual Report of the Fishery Board for Scotland*, Part II, p. 212, sætter HARALD DANNEVIG 230,000 eg pr. liter, 2) Se VIKTOR FRANZ, Die Eiproduktion der Scholle. Arbeiten der deutscher. wissenscha:tlichen Kom.mission fir die internationale Meeiesforschung. B. Helgeland, Nr. 11, s. 107—113. 28 0. NORDGAARD. [1909 60-meterkurvens avstand fra land større paa den sydøstlige end paa den nordvestlige side av fjorden. Herav skulde følge, at hvis man saa bort fra Beitstadfjorden og holdt sig bare til den egent- lige Trondhjemsfjord, maatte flyndreyngelen bli at utsætte paa strækningen mellem Trondhjem og Inderøen!). Og som fortrinsvis egnede for øiemedet var det naturlig at opfatte følgende arme fra hovedfjorden: —Stjørdalsfjorden, Aasenfjorden og Borgenfjorden. Til særlig eksperimentalfelt besluttede man at vælge den sidst- -nævnte. I den anledning blev der i september 1907 foretat en hel del undersøkelser av dyrelivet i denne fjord. Efter denne indledning skal der nu gjøres rede for yngelutsæt- ningerne i 1908. Det bemerkes, at 1 liter av den rogn, som ut- klækkedes, er opfattet som svarende til 225,000 flyndrelarver. Som før nævnt satte Harald Dannevig 1 liter svarende til 230,000, men da der ogsaa tildels kan være nogen dødelighet blandt ynge- len, faar man litt at løpe paa ved at vælge det forannævnte tal. I tilfælde av, at der kun var et mindre parti yngel til utsætning, fandt vi, at det ikke lønnede sig umaken, at gaa helt til Borgen- fjorden med det. Saadanne mindre slumper blev anbragt paa nær- mere hold, f. eks. paa Ilsviken, ved Strindlandet, etc 20/, 09. App. nr. 1, 400,000 yngel, utsat paa Ilsviken. Sp. v.i overflaten 1,026, temp. 5,8 9C. 23/, 09. App. nr. 2, 3, 1,5 million yngel, utsat i Borgenfjorden, indenfor Bosnes, sp. v. 1,026, temp. 4,5 9 C. 28, 09. App. nr. 4,5, 6, 7, 4 millioner yngel, utsat i Borgenfjorden, omkring Bolungsnes, saltholdighet i overflaten 32,10 pro mille, temp. 6,2? C. 4. 09. App. nr. 8, 1,250,000 yngel, utsat utenfor Rotvold (Strind- landet). 3; 09. App. nr. 9, 800,000 yngel, utsat i Hommelviken. 11; 09. App. nr. 10, 430,000 yngel, utsat i Ilsviken, sp. v. over- flaten 1,021, temp. 8,09 C. 14/09. App. nr. 11, 500,000 yngel, utsat i Muruviken (Stjør- dalen), sp. v. 1,021, temp. 8,09 C. 1) For Beitstadfjordens vedkommende behøves nærmere undersøkelser, før ut- sætning av flyndreyngel kan finde sted. No. 7] UTKLÆKNING AV GULDFLYNDRE. 29 16/. 09. App. nr. 1, 12, 1,250,000 yngel samt endel eg, utsat i Iisviken, sp. v. overflaten 1,0255, temp. 8,39 C. Utsætning tilslut av endel eg, som ikke var helt utklækket, d. 16/; skede av praktiske grunde. Den samlede utsætning i aaret 1908 beløp sig saaledes til 10,130,000, derav utsat i Borgenfjorden 5,5 millioner yngel. b. 1909. I 1909 blev yngelen sat ut særlig i Borgenfjorden og Aasen- fjorden. Forøvrig gjøres nedenfor rede for den samlede utsætning. 4 09. App. nr. 1,2, 1,665,000 yngel (og eg), utsat i den arm av Aasenfjord, som kaldes Lotjorden. Inderst inde var der is. Sp. v. 1,027, temp. 6,39C., saltgeh. 33.71 pro mille) 11, 09. Arp. nr. 3, 1,6 million yngel og 4,5 millioner befruktet rogn, utsat i søndre Aasenfjord. Sp. v. 1,025, temp. 6,09 C. 2%, 09. App, nr. 4, 5, 6. 5,065,00 yngel. utsat ved Nesslandet i Borgenfjord, sp. v. 1,025, saltgehalt 32,77 pro mille. 23, 09. App. nr. 7, 8. 9, 3,355,000 yngel, utsat ved Sundnes, Inderøen, sp. v. 1,026, temp. 7,09C., saltgehalt 33,44 pro mille. Paa grund av ostlig storm kunde dette parti ikke bli utsat i Borgenfjorden. 27, O9 App. nr. 9, 10, 4,500,000 yngel utsat ved Humledal i Borgenfjorden, sp. v. 1,025, temp. 6,79C., saltgeh. 32,83 pro mille. 29, 09. App. nr. 11, 12, 4,700,000 yngel, utsat i den arm av Aasenfjorden, som kaldes Aavikfjorden, sp. v. 1,024, temp. 7,09 C., saltgeh. 33,19 pro mille. 30, 09. App. nr. 1, 2, 6, 6,865,000 yngel, utsat ved Laberget Borgenfjorden, sp. v. 1,024, temp. 6,2" C., saltgeh. 33,10 pro mille. 6|; 00. App. nr. 3. 2 millioner OR utsat i Lofjorden (Aasenfj.), sp, V. 1,025, temp. 6,89 C., saltgeh. 31,91 pro mille. li; 09. App, nr. 4, 5, 5 millioner yngel, utsat i Lofjorden, sp. v. 1018, temp. 6,8 9C., saltgeh. 25,46 pro mille. 13, 09. App. nr. 7, 8, 4 millioner yngel, utsat ved Vaagen i 1) Hvor ikke anderledes er angit, gjelder opgaven altid for sjøens overflate. 30 0. NORDGAARD. [1909 Borgenfjorden, sp. v. 1,026, temp. 7,5 C., saltgeh. 33,28 pro mille. 19; 09. App. nr. 9, 10, 2,750,000 yngel, utsat i Vestre Kanal- havn (Trondhjem), sp v. 1,023, temp. 6,80C. 22; 09. App. nr. 11, 1,350,000 yngel, utsat paa Ilsviken, Trond- hemepvå Koskenpm LE. 24, 09. App. nr.3, 530,000 yngel, utsat paa Ilsviken, sp. v. 1,026, temps e: SONA Poe NS PS0000y nese utsarvedøaNysjerden Borgenfjorden, sp. v- 1,025, temp. 7,89C. Den samlede utsætning i aaret 1909 er saaledes 46.610,000 yngel og 4,5 million eg. Herav er i Borgenfjorden og ved Sundnes utsat ca. 27- millioner, i Aasenfjorden ca. 15 millioner yngel og 4,5 million rogn, samt ved Trondhjem ca. 4,5 million yngel. 4. Merkning og utsætning av stamfisken. a. 1908. Omkring midten av april 1899 pjorde fiskeridirektør dr. HJORT et forsøk med indplantning av smaa danske rødspætter (guldflyn- drer) i Kristianiafjordens indre bassin!). Der utsattes ca. 23,000 stykker fra 14—23 cm. lange, og 1400 av dem blev merket med benknapper.. Kun 20 merker indkom, men de gav dog adskillige oplysninger baade om vandringer og vekst. Antallet var dog for litet til, at man derav kunde dra sikre slutninger med hensyn til spørsmaalet, om fisken tok fast tilhold i fjorden. 6 styk- ker blev indfanget i nærheten av det sted, hvor de var utsat. Ved utsætningen hadde de en længde av henholdsvis: 21,5, 20,5, 20, 19,5, 19,5, 19cm. *%/, aar senere var de vokset til: 30, 29, 28,32, 30, 27 cm., hvilket for den angivne tid gir en tilvekst av 8 —12,5 cm. Senere har saavidt vites indplantningsforsøk av guldflyndre i norsk fjord ikke været foretat, ei heller merkninger gjort. Da det maatte antas at være av interesse at faa oplysninger om, hvorledes stamfisken forholdt sig, efterat den var sluppen i fjorden, blev der i 1908 merket 136 guldflyndrer. 1) Se herom ALF WOLLEBÆK, Omplantning av rødspætter. Norsk Fiskeritid. 1908, s. 254. No. 7] UTKLÆKNING AV GULDFLYNDRE. 31 Den 1*|; 08 utsattes paa Tautersvaet!) 78 merkede guldflyndrer paa ca. 10 meters dyp. Og den |; 08 utsattes likeledes ved Tau. tra 58 stykker paa ca. 4 meters dyp. Inden et aar fra utsætningsdagen var der ialt inikommen 25 merker, hvilket svarer til en aarlig gjenfiskningsprocent av ca. 18. Da man neppe kan gjøre regning paa, at alle de optagne merker er indlevert, maa man anta, at gjenfiskningsprocenten i virkelig- heten er litt større. I tabellarisk form hitsættes resultatet av gjen- fiskningen. Pleuronectes platessa, LIN. Wisatved hautra di) 2 0919 1908: Han | Hun Nr. Læng- Pen Naar og hvor gjenfanget, etc. de de | Cm Cm 162 45 | Omkr. 2?|j9 08 ved Ranheim, Strindlandet. Fisken pen. 163 48 | 18/5 08 ved Leksviklandet. 169 52 | åg 08 ved Leksvikstranden i laksenot. 181 55% | | 275 08 ved Faaneshavn, Frosta. Mager og slidt paa halen. 186 59 | 27; 08 paa Grilstadgrunden, Strindlandet. 188 50 | 17g 08 mellem Tadtra og Frostalandet. 194 51 | Omkr. 133 09 ved Hommelviken. 200 44 I mars 1909 ved Faanesbugten, Frosta. 202 54 10|3 1909 paa søndre side av Ytterøen. 209 44 Omkr. *a 1909 utenfor Stjørdalshalsen, paa garn, ca. 30 m. 225 48 I mars 1909 ved Faanesbugten, garn, ca. 15 m. 234 46 I mars 1909 paa Faanesbugten, garn, ca. 60 m. 235 52 Omkr. 29% 1909 ved Frostalandet. 241 57 | Omkr. 261, O$ ved Frostalandet. 253 53 | ?1jg 08 ved Fløan i Stjørdalen. Var i ganske godt huld. 262 45 Omkr. 221 09 ved Frostalandet. 269 50 Omkr. 26114 08 ved Frostalandet, garn, 1. 50 cm, Vegt 1250 gr. 270 49 | I november 08 ved Skognlandet. : 273 50 I mars 1909 ved Faanesbugten, Frosta, garn, ca. 15 m. 279 42 I mars 1909 ved Guldberget, Frosta, garn. ca. 15 m. 282 47 | Omkr. 4 1909 paa søndre side av Frosta. 287 40 I mars 1909 ved Guldberget paa Frosta, garn, ca. 15 m. 288 55 | 795 1908 mellem Tautra og Øksningen. 290 42 Omkr. 12 1908 ved Guldberget, Frosta. 293 45 16; 1908 mellem Tautra og Frosta, garn. 1) Det grunde parti mellem Tautra og Frostalandet. 2) Fisken var ved utsætningen noget slidt paa halen. 32 Q. NORDGAARD. [1909 Merkningen foregik paa den maate, at en spids knap sattes gjennem rygfinnens straalebærerparti like ved halen. Knappen fastholdtes ved en liten kautschukring.” Som før nævnt er ialt 25 knapper indkommen. Tabellen viser, at omtrent *, av de gjenfangede, nemlig 16 stykker, er fisket like ved det sted, hvor de blev utsat. Kun !|s har tat ut paa Vandring. Av dem var der 2, som reiste indover fjorden og 7 utover, men fra fjordens ytre del (Trondhjem—Beian) er ingen knap indsendt. I mars 1909 blev ved Frosta og Tautra optat 6 stykker, hvilket tyder paa, at en god del av den utsatte fisk har befundet sig Saa vel paa grundene omkring utplantningsstedet, at de ikke har indlatt sig paa længere vandringer. Og de individer, som har villet se sig om, har i regelen ikke gaat frem med stor fart. En av flyndrerne var dog noget av en hurtigløper, nemlig det eksemplar, som blev fisket paa Grilstadgrunden d. *"5 1908 (nr. 186). Avstanden i like linje mellem utsætningsstedet og fangststedet er nemlig omkr. 16 km., og da dette stykke blev tilbakelagt paa 15 dage, har den maatte gaa mere end 1 km. pr. dag, selv om den satte direkte kurs. Efter gjenfiskningen at dømme, har vandringen serlig foregaat efter landgrunden paa fjordenss sydside, men det ses ogsaa av dette merkningsforsøk, at guldflyndren i enkelte tilfelde kan gaa gjennem temmelig dypt vand. Saaledes som bundforholdene arter sig i Trondhjemsfjorden, har de to, som satte over til Leksviklandet, maattet passere et dyp paa 100 å 150 meter, og det eksemplar, som blev fanget ved Ytterøen (nr. 202), har gaat over et dyp paa mindst 400 m. Det er saaledes intet til hinder for, at flyndren ogsaa kan komme frem paa dypt vand, men som almindelig regel gjelder vistnok, at vandringen i en fjord serlig foregaar efter landgrunden. Fra utsætningen til og med mars maaned det følgende aar fordeler gjenfangsten sig saaledes: Mai 1908 gjenfisket 5 stykker Aug. 1908 gjenfisket 0 stykker Juni — 9 2 — Sept. —,,3— 0 — Juli OI Okt. —= l = 1) Denne metode er anvendt av prof. dr. FR. HEINCKE, Helgoland. No, 7] UTKLÆKNING AV GULDFLYNDRE. 33 Novbr. 1908 gjenfisket 3 stykker Febr. 1909 gjenfisket 2 stykker Decbr. —,,== Då == Mars == 8) == Jan. 1909 —,— 2 == Det største antal falder paa mars 1909, hvilken omstændighet rimeligvis kan tolkes saaledes, at i denne maaned har det største fiske fundet sted. b. 1909. I 1909 blev ingen merkning av stamtisken foretat, da merkerne (knapperne) var noget for smaa for de store flyndrer. Større interesse vilde knytte sig til merkning av mindre fisk til studium av vekst- forhold. Stamfisken, ca. 500 i antal, blev utsat d. **, 09 like ved Trondhjems biologiske station. Kort tid efter saaes etpar stykker 1 en ved stationen staaende kilenot. 5. Enkelte oplysninger om de steder, hvor yngelen slippes. En nærmere redegjørelse for naturforholdene paa de steder, hvor yngelen utsættes, skal senere bli levert. I forbigaaende skal nævnes, at Aasenfjorden med dens forskjellige forgreninger (Sun- dalsfjorden, Leangfj., Hoppelfj., Fættenfj., etc.) synes at yde ganske gode betingelser for opvekst av guldflyndre. Paa nogen faa me- ters dyp fandtes saaledes en hel del muslinger (Macoma calcarea, Abra alba, Nueula tenuis, Leda pernula, osv.), som avgir næ- ring for flyndren. Slangestjerner, saasom Ophiura albida og sarsi, forekom ogsaa temmelig talrig. Vistnok bestaar bredderne meget ofte av berg med stor heldningsvinkel, men der er ogsaa sandfjærer eller lerer, især, i fjordenderne, hvor flyndreyngel i bundstadiet kan vokse op. Ved at benytte skyvehaaven paa sandfjærer i et dyp av omkr. 0,5 m. kunde vi i juli maaned faa smaa individer baade av skrub og guldflyndre. Derimot fik vi i Aasenfjordene i juli maaned ingen unger av graaflyndre (Pleuronectes lmanda), hvorav dog større individer opfiskedes. Beskrivelsen av det viktigste eksperimentalfelt, Borgenfjorden, maa ogsaa utstaa til en senere leilighet. Kun enkelte orienterende oplysninger skal her meddeles. Borgenfjorden, som ved Borg- strømmen (ialm. sies bare Strømmen) staar i forbindelse med den 3 34 0. NORDGAARD. | [1909 øvrige Trondhjemsfjord, har en længde av 10 km. og en maksi- mumsbredde av 3,5 km. Den strækker sig i nordøstlig retning mellem Sparbuen og Inderøen. Minimumsdybden i Strømmen an- tas at være ca. 2 meter paa lavvand. Den største dybde i Bor- genfjorden findes et stykke indom Strømmen, mellem Rolsøen og Klokkerskjæret, hvor der er angit lodskud paa 37 m. Forøvrig er dybden midt efter fjorden omkr. 20m. helt til det inderste av- snit, hvor den er 12—14 m. Paa flere steder er der grunde sand- fjærer eller lerer, som kan tjene til opholdssteder for de smaa guldflyndreunger. I Strømmen findes store mængder av en grund- vandsantozo, som kaldes dødninghaand (Aleyomum digitatum). I Strømmen forekommer ogsaa tarer (laminarier) under tangbeltet. (fucusregionen), men tarer findes derimot ikke i selve Borgenfjor- den, hvor de erstattes av aalegræs (Zostera). 'Tangbeltet bestaar av de almindelige arter, Fweus vesteulosus, F. serratus og tildels. Ascophyllum nodosum. Selv i fjordens indre del ved Korsen fore- kommer den almindelige rur (Balamus balanoides) paa stenene i fjæren. Blandt aalegræsset ser man ogsaa maretaum (Chorda filum). Fjæren bestaar dels av fast berg eller rullestene med mere eller mindre utpræget tangbelte, samt av ører med sand og ler, hvor man ser de karakteristiske efterlatenskaper av fjæremarken (Arenicola marina) og huller efter sandmuslingen (Mya arenaria). Begge benyttes til agn. Blandt tangen lever en mængde dyr, saa- ledes av fisk: stiklinger, ulker og tangsprell, aalekone, tangnaaler. (Nerophis), etc. Paa sand og lergrunde med liten heldningsvinkel, hvor tangduskerne er temmelig spredt findes til sine tider de smaa unger av guldflyndre og skrub. Paa samme bund lever forskjel- lige muslinger, saasom Mytilus edulis, Cardium edule, snegler, f. eks. Littorima littorea og Hydrobia ulvæ, samt større og min- dre krebsdyr, osv. En større dyreform, hvorav det er paafaldende meget i Bor- genfjorden, er den grønne sjøpung Ciona mtestinalis*). Den fæster Sig til tang og aalegræs, til skjæl og brudstykker av skjæl, samt til stene. Denne form forekommer ogsaa paa de dypere partier 1 fjorden, hvor bunden bestaar av bløtt ler. Her er ikke andet fæste 1) Av befolkningen ved Borgenfjord kaldt ,grønning*, tildels ogsaa ,lutefisk*. No. 7] — UTKLÆKNING AV GULDFLYNDRE. nr: end løsrevne stykker av tang og aalegræs, som strømmen eller isen har ført derhen. Denne sjøpung spiller en betydelig rolle i fjordens økonomi, ti det fremgik av undersøkelser, som vi gjorde i september 1909, at graaflyndren (P. limanda) for en stor del lever av denne art. Samtidig (sept. 1909) fandtes torskens mave- sæk fuldproppet av krebsdyr (Zdothea, Mysis, Decapoda) fra tang- beltet. Baade skrubben og guldflyndren synes at sætte pris paa snegler og muslinger. Men der er god forsyning ogsaa av Saa- danne dyr i Borgenfjorden. Som et eksempel paa hvilke dyr der forekommer i skrapen, skal anføres nogen av de viktigste former, som fandtes i Borgenfjordens største dyp i oktober 1907. 31/19 1907. Mellem Rolsøen og Klokkerskjæret. 5—37 m., skjæl- bund med ler og muligens enkelte haarde partier iblandt. (rr betyr meget sjelden, r — sjelden, -+ — temmelig almindelig, c — almindelig, cc — meget almindelig). Ciona initestimalis vo. EE Ophmiuraialbidar. JA ER 00. C Strongylocentrotus droebachiensis c Solaster papposus ..... +- Anomia ephippium. .... —<- Soepaiellmorms (5 rr Muiduskedunsøer Fu AE r Modiola modiolus .. .. i r Modmolanuamniga JOE + = marmorata ..... Nuculatenuseap. 0 IA USNNR - Bedrnermuecveru SEE: r Astanielbanksa å JH. GE C —sktelipkuear GJE SØGNE C Abrasabøak. å GAS EDIE G Macoma calearen'' HANE SEINE Coburg PAN G Saxcava pholadis (2 PANNE Bl Bopkyrusvalbus( NBAS Ir Lepidopleurus cimereus .. . .. rr Lepeta coeca 36 0. NORDGAARD. [1909 Margarita groenlandica . . . ... + Buccimum undatum . . . +22 E Acermoullua SE rr Av denne fortegnelse ses, at flere arter forekommer i saa stor mængde, at de kan avgi næring f. eks. for flyndrer. 6. Yngel og ungfisk av guldflyndre. Den første guldflyndreunge her fra fjorden, som jeg har hat anledning til at se, blev fisket med aalevad i Rissen den ”/;9 1906. Den maalte 6,1 cm. og maa utvilsomt regnes til aarets kuld. Da aalevadet er uanvendelig til fiske efter flyndreunger, fik vi laget en finmasket skyvehaav, hvis munding er halvcirkelformet med en diameter av 95 cm. Utstyret med dette redskap forsøkte vi i juli 1909 at fiske smaaflyndre i Aasenfjordens forgreninger. I den inderste del av Leangen anvendtes den %/, saaledes skyvehaaven paa en sandgrund (ca. 0,5 m. paa lavvand), hvor der fandtes en- kelte dusker av tang (Fucus). Her fik vi flere unger av skrub, men ingen av guldflyndre. I den indre del av Lofjorden kunde vi derimot samme dag ogsaa paavise aarets kuld av guldflyndre, som hadde en længde av 3,2—4,3 cm. Senere i maaneden forsøkte vi i Borgenfjorden, hvor vi paa flere steder fik guldflyndreunger. Og paa enkelte av de langgrunde sander og lerer forekom de utvil- somt i stort antal. Næsten alle eksemplarer fangedes paa lavvand mellem aalegræssets øvre grænse og lavvandsmaalet. Selv inderst inde i fjorden, ved Korsen, fik vi d. ?7/; 09 blandt unger av skrub ogsaa et enkelt individ av guldflyndre, som ikke var større end 3 cm. Og paa den nærliggende Lønnemssand, hvor skrubbens unger optraadte 1 størrelser fra 3,9—5,5, hadde guldflyndreungerne en størrelse fra 4,5—6,8 cm. Den %%; 09 fangede vi paa Vaaset- leret i Borgenfjorden en hel del baade av skrub og guldflyndre. Skrubben hadde en længde av 2,8—4,9 cm., og av &guldflyndre forekom følgende størrelser: 31, 52, 57, 58, 60, 61, 61, 63, 64, 65:165651/061(66,166166j161P MON 0 SO: Ser man bort fra det første og sidste maal, er de øvrige tem- melig jevn, og de er utvilsomt at henføre til samme aarsklasse. No. 7] UTKLÆKNING AV GULDFLYNDRE. 37 Ved Bedømmelsen av hvilken aargang maalene 52—73 mm. reprær senterer, kan der kun tænkes ? muligheter. Enten maa det være aarets yngel, d. v. s. resultatet av vaargytningen 1909, eller det maa være aarsklassen 1908. Størsteparten av guldflyndreungerne fra Vaasetleret hadde en totallængde liggende mellem 6 og 7 cm. Foruten disse fandtes der rent enkeltvis individer, som maalte ca. 3 cm. Og man kan nok tænke sig, at der ligger et helt aar mel- lem disse størrelser. Paa den anden side maa det erindres, at individer av det ovennævnte mindstemaal optraadte kun som rene sjeldenheter, men dette kunde jo bero paa en eller anden mangel ved selve fiskingen. Jeg skal senere komme tilbake til dette spørsmaal. Paa den fine sand ved Rolshavnen fik vi d. 3, 1909 en hel del unge individer baade av skrub og guldflyndre. Av sidstnævnte forekom saaledes følgende størrelser: 52, 54, 55, 55, 56. 57, 58, 59, 60, 60, 65, 68, 69, 71, 72 mm. samt 3 stykker paa hen- holdsvis: 130, 140, 149 mm. Som man: ser, er der stor likhet mellem størrelserne av de optrædende flyndreunger paa Vaaset- leret og i Rolshavn, og den øverste av ovenstaaende talrækker maa tilhøre enten aarsyngelen (1909) eller fjoraarets yngel (1908). De mindste av de paa Rolshavnen opfiskede skrubunger hadde følgende maal: 34, 36, 37, 38, 40, 42, 44, 45, 47 mm. Skrub- ungerne holdt sig ogsaa her litt høiere op i littoralregionen end guldflyndreungerne, som forekom fra fjæremaal til aalegræssets øvre grænse. Farvetegningen hos guldflyndreungerne var noget variabel. Mange hadde saaledes en liten hvit flek bak brystfinnen. Hos de fleste optraadte de karakteristiske flekker av sort og rødt, som findes hos de voksne guldflyndrer. I mitten av september 1909 var vi atter i Borgenfjorden. For- uten skyvehaaven hadde vi da ogsaa med et aalevad for at under- søke, om der fandtes noget av de større guldflyndrer. Den ?%/3 09 fiskede vi saaledes med aalevadet baade taretorsk, skrub (P. flesus) og graaflyndre (P. limanda), men derimot ingen guldflyndre. Den 16/. fik vi foruten de ovennævnte arter i et aalevadkast ogsaa 5 stykker av guldflyndre, som maalte henholdsvis: 154, 156, 158, 159, 164 mm. Det skal her bemerkes, at den store mengde av 38 0. NORDGAARD. [1909 aalegræs gjorde kastingen besværlig. Da det var av interesse at se hvor stor tilveksten var hos de flyndreunger, som i de sidste dage av juli maalte 52—72 mm., benyttede vi skyvehaaven, da vi ikke fik nogen med aalevad. Det viste sig, at disse fremdeles holdt sig i nærheten av Zosteraens øvre grænse, men de var over- ordentlig vanskelig at fange. Saasnart haaven nermede sig deres opholdssteder for de som utskutte pile i alle mulige retninger. Vi var dog saa heldig at faa nogen stykker, saa størrelsen kunde konstateres. Paa samme sted, hvor der d. 3%/, forekom størrelserne 52—72 mm. fik vi nu (2) følgende maal: 75, 75, 80, 95 mm. Uten at ville fastslaa noget paa grundlag av denne ene iakttagelse, kan der dog være grund til at peke paa, at ovenstaaende vidner om rask tilvekst, — ca. 1,5 cm. paa 1,5 maaned. Forat bringe paa det rene, hvorvidt der fandtes større guld- flyndrer paa noget dypere vand, blev der mot slutten av septem- ber 1909 gjort forsøk med snurrevad, baade indenfor og utenfor Strømmen. Den *%, 09 gjordes saaledes utenfor Strømmen, mel- lem Kvamsholmerne og Sundnestangen, 6 træk paa et dyp av 2—80 m. Resultatet var: 2Mtorska(GadusjcallarasjQ LP AFR 60, 96 cm. 4 langkjeftflyndrer (Hippoglossoides platessoides) 25, 32, 35, 37 ,, 15 sleiptunger (Pleuromectes cynoglossus) . . » - - +> 40—45 , hk sraalyadkke Fa lmandode DO asik Søouldiyndser da plaesod Gr 48, 49, 58, Den %9%/9 09 gjorde man 5 træk i Borgenfjorden, mellem Rols- havn og Rolsøen, paa et dyp av 15—25 meter. Resultatet var: 4 langkjeftflyndrer (Hippoglossoides platessoides) 28—35 cm. 15 graaflyndrer (Pleuronectes limanda) 15530) 1 guldflyndre (P. platessa 9) 46 De paabegyndte fiskeforsøk med skyvehaav, aalevad og snurre- vad vil bli fortsat, men allerede av det, som hittil er gjort, faar man det bestemte indtryk, at der i Borgenfjorden for tiden ikke er nogen væsentlig bestand av de ældre aarsklasser av guldflyndre. Dette stemmer ogsaa med, at der i de sidste 4 å 5 aar ikke er foregaat noget nævneverdig fiskeri av denne art i nævnte fjord hverken vinter eller sommer. 9) ” Nor] UTKLÆKNING AV GULDFLYNDRE. 309 Sommeren 1909 har guldflyndrefisket været mislykket ogsaa utenfor Strømmen. Derimot blir der i aarets løp paa gaarn opfisket noksaa betydelig av skrub og graaflyndre i Borgenfjorden. I de senere aar, da guldflyndren kun en sjelden gang er at se paa garnene, har man serlig søkt at skaffe sig graaflyndre. Medens man paa de flate sandstrander i Borgenfjorden med skyvehaaven om sommeren kan faa en mengde unger av skrubflyndre, ser man derimot intet til graaflyndreungerne. De maa sandsynligvis befinde sig paa noget dypere vand; ti d. */10 1907 fik vi under skrapning ved Fagernes i Borgenfjord paa et dyp av 4—13 m. et enkelt eksemplar av Pleuronectes limanda, som maalte 50 mm, Det er sandsynlig, at det tilhørte aarets kuld. Det vil saaledes ikke være nogen konkurrance om mat mellem ungerne av guldilyndre og graaflyndre, medens derimot mellem de ældre individer av begge de nævnte arter vil opstaa et konkurranceforhold. Dette gjelder i end høiere grad mellem guldflyndre og skrub, fordi ogsaa ungerne søker væsentlig den samme næring paa det samme omraade. — Undersøker man indholdet i mave og tarm av de forskjellige størrelser av de 3 flyndrearter, platessa, flesus og hmanda, vil man finde, at der er stor likhet i levemaade. p Her skal først anføres nogen av de dyreformer, som er funden i Skrubbens mave med angivelse av tid og sted for fangsten samt individernes størrelse. Pleuronectes flesus. "4 09. Korsenleret, Borgenfjorden, O—1 m., en mengde individer lb S==3) (søk I mave og tarm: Copepoder, amphipoder, etc. 25/; 09. Kløvstadleret, Borgenfj., 0O—1 m., mange ekslr., 3—3,5 cm. I mave og tarm: insektlarver. 257 09. Ved Laberget, Borgenfj., O— 1 m;, 1 eksir. 12 cm. I mave og tarm: Idothea viridis, SLABBER. 16/94 09. Rolshavn, Borgenfj., G—1 m., flere ekslr. 10—20,5 cm. I mave og tarm: Littorale krebsdyr. SG. Sundneshavn, utenfor Strømmen, 0—10 m., flere ekslr. 13,5—26 cm. 10 0. NORDGAARD. | [1909 I mave og tarm: Mytilus edulis cc Abra alba . . .+ Børsteormer . . r 28/- 09. Kløvstadleret, Borgenfj., 0O—10 m., 1 eksir. 23,5 cm. I mave og tarm: Mytilus edulis c Cardium edule + Abraualbae Hydrobia ulvæ c Lattorima littorea jun c 29/- 09. Vaasetleret, Borgenfj., 0—8 m., 1 eksir. 24 cm. I mave og tarm: Modiolaria migra c Hydrobia ulvæ. .c Børsteormemerr Herav ses, at skrubben bl. a. lever av orme, insektlarver, krebsdyr, muslinger og snegler. Pleuronectes limanda. 15/4 09. Tønne, Borgenfj., 0—10 m., 1 ekslr. 10,9 cm. E I mave og tarm: Littorale copepoder, ostracoder, etc. 19/94 09, Tønne, Borgenfj,, 0—10 m., en mengde ekslr. 14—32 cm. I mave og tarm: Ctiona intestinalis cc Macoma calcarea vr Velutina lævigata vr | 18/4 09. Sundneshavn, utenfor Strømmen, 0—10 m. 1 ekslr. 20 cm. I mave og tarm: Zdothea sp... > fr Acmæa testudinalis c 16 JOOMFRoIshavni Borgen (0 OMrad ere jeksie 8236 cme Børsteorme . . «tr Ophiura albida c Solaster papposus jun rr (diam.9 mm.) Nucula tenuis . .rr Ciona intestinalis c Graaflyndren lever saaledes av børsteorme, krebsdyr, sjøstjerner slangestjerner, muslinger, snegler og sjøpunge. Et serdeles interessant træk i Borgensfjordens naturforhold er No. 7] UTKLÆKNING AV GULDFLYNDRE. 41 masseforekomsten av sjøpungen, Ciona intestimalis, som fort væk spises av graaflyndren. 297 09. 161, 09. 14, 09. 189 09. 3017 09. 18, 09. 2 Sig OG. 14/g 09. 2 på SN 7 09 E Pleuronectes platessa. Vaasetleret, Borgenfj., 0—1 m., 5 eksir. 58—70 mm. I mave og tarm: Smaa aktinier r Insektlarver . . . .. + Mytilus edulis jun rr Cardium edule jun cc Mactmaspa SE C Rolshavn, Borgenfj., O—1 m., 2 ekslr. 76, 90 mm. [ mave og tarm: Cardium edule jun (1—2 mm) c EudKoba Ulve Fe + Kiltoralehkiebsdyd Me JE Sundssanden, utenfor Strømmen, 0-10 m. 2 eksir 135, 135 mm. I mave og tarm: Mactra sp. c. Sundneshavn, utenfor Strømmen, O—10 m., 2 eksir. 160, 214 mm. I mave og tarm: Mactra sp... .c Cardium edule . r Børsteorme . . «tr Rolshavn, Borgenfj., 0—10 m., 1 eksår. 140 mm. I mave og tarm: Mytilus edulis jun c % smaa aktinier Rolshavn, Borgenfj., 0—10 m., 5 eksir. 154, 156, 158, 159, 164 mm. I mave og tarm: Bittesmaa snegler og muslinger. Talgøren, utenfor Strømmen, 0—10m., I eksir. I. 74 mm. I mave og tarm: Mactra sp. c Sundssanden, utenfor Strømmen, 0O— 10 m., 1 ekslr. 180 mm. [ mave og tarm: Mactra sp. c Vaasetleret, Borgenfj., 0 me eeksr76lmm I mave og tarm: Mya arenaria jun. . .+ Macoma baltica ....t Berseomner ip 49 0. NORDGAARD. [1909 14/) 09. Sundssanden utenfor Strømmen, 0—10 m., I eksir. 200 mm. I mave og tarm: Mactra sp. cc Baade mave og tarm var aldeles fuldproppet av denne ene musling, hvorav de største hadde en længde av 7 mm. 30/4 09. Mellem Rolshavn og Rolsøen, Borgenfj., 15—25m. 19 460 mm. I mave og tarm: Modiolaria nigra + Corbula gibba . .+ Nucula tenuis . .r 28) 09. Sundnesbugten, utenfor Strømmen, 2—80 m., I £ 480 mm. I mave og tarm: Ciona imitestinalis c Børsteormme re Guldflyndren ved Strømmen og i Borgenfjorden lever saaledes av aktinier, orme, insektlarver, snegler, muslinger og sjøpunge. Av de paabegyndte undersøkelser over flyndrernes næringsforhold faar man det indtryk, at guidflyndren foretrækker muslinger og snegler, men det er ogsaa brakt paa det rene, at den kan ta tiltakke med sjøpungen Ciona intestinalis, som utgjør en væsentlig del av graaflyndrens næring 1 Borgenfjorden. Da nævnte sjøpung forekommer i uhyre masser 1 fjorden, skulde man formode, at ogsaa de ældre aarsklasser av guldflyndren maatte kunne klare sig sodt i matveien. Som før nævnt har sommerens undersøkelser git et tydelig vink om, at de ældre individer av guldflyndren i Borgenfjorden har en meget svak representation. Hvad kan aarsaken være hertil? Det er bevisligt, at der før har været et godt guldflyndrefiske i fjorden, og nu er der intet. Søker man efter grund for dette forhold, vil man rimeligvis komme til at fæste sig ved to momenter, som hver for sig eller tilsammen kan tænkes at frembringe et saadant resultat. Enten har naturforholdene iorandret sig, eller fiskingen har været saa sterk, at reproduktionen ikke har kunnet hamle op med beskatningen. Begge disse ting kan ogsaa ha samvirket. Det er paa forhaand ingen urimelighet at opfatte forandrede naturforhold som en medvirkende faktor. Det er i vort land et almindelig forhold, at den indre del av en fjord eller en arm av samme staar i forbindelse med hovedfjorden ved en grund No. 7] UTKLÆKNING AV GULDFLYNDRE. | 43 strøm, som løper over en moræne. Under landets stigning har dette været en overgangsform ved dannelsen av alle de indsjøer» som ligger under den marine grænse. Selv med uforanderlig havstand vil der i saadanne bassiner være en stadig kamp mellem limnetiske og marine virkemidler. Der skal da ikke saa meget til paa den ene eller anden side, før en av de stridende magter (kan faa overhaand. Man har saaledes eksempler paa, at en utdypning av forbindelsesstrømmen i høi grad har øket det marine dyreliv i den indenforliggende fjord, og paa den anden side er det klart, at en formindskelse af strømdybden ved opøiring eller paa anden maate vil svække den marine indflytelse paa bassinet. OQgsaa om Borg- strømmen er det paastaat, at den er grundere nu end for en tid siden, men gamle lodser paa stedet har paa den anden side hævdet, at strømmen er like saa dyp nu som før. Av de hittil gjorte undersøkelser maa man ogsaa drå den slutning, at naturforholdene for tiden er gunstig for en ganske betydelig bestand av guldflyndre. Det blir da vanskelig at komme forbi det punkt, at mangelen paa flyndre skyldes utfiskning, og under saadanne omstændigheter er det av betydelig interesse at forsøke utklækning og utsætning av yngel. Den danske metode med utplantning av opfiskede flyndre- unger kan ikke anvendes hos os, fordi ingen endnu ved vore kyster har været istand til at paavise nogen større ansamling av guldflyndreunger. Det vilde være altfor tidlig paa dette stadium at forsøke en utredning av guldflyndrens vekst i Iste, 2det, 3de aar, osv. i Borgenfjorden. Men det kan være av interesse allerede nu at prøve en aldersbestemmelse av de individer, som fangedes sommeren 1909. Som allerede nævnt fik vi i Lofjorden den 6. juli 1909 guldflyndreunger, som maalte 32—43 mm. Disse maa naturlig opfattes som hørende til aarets kuld. Det samme gjelder de indi- vider, som i slutningen av juli maaned tokes i Borgenfjorden, med en størrelse av 30—40 mm. Av den foregaaende fremstilling har man set, at størsteparten av de guldflyndreunger, som fangedes i Borgenfjorden de sidste dage av juli 1909, hadde en længde av 52—72 mm. Sidstnævnte kan neppe opfattes som aarsunger, ti AA 0. NORDGAARD. [1909 det vilde dog være en urimelig rask vekst, som den spæde yngel fra april eller mai til enden av juli skulde naa frem til 60 å 70 mm. Man maa saaledes betragte disse som yngelen fra 1908. Dette støttes ogsaa derav, at der er I tydelig aarslinje paa inier- operculum?). Den 39%; 09 forekom der paa Rolshavnen størrelserne* 130, 140, 149 mm. Det ligger nær at opfatte disse som hørende til 2-aarsklassen. Ved nærmere undersøkelse viste det sig ogsaa, at eksemplaret paa 140 mm. hadde 2 aarslinjer paa interopereulum. Som foran omtalt, forekom der paa Vaasetleret i Borgenfjorden den ” 09 følgende størrelser av guldflyndre: 31, 52—73, 176 mm. Av disse tilhører den første aarsyngelen, de mitterste l-aars- gruppen og den sidste vistnok 3-aarsklassen, da der var 3 aars- linjer paa interoperculum. Av 4-aarsgruppen fik vi i sommer intet eksemplar. Derimot var den guldflyndrehun, som opfiskedes uten- for Rolshavn den *%, (1. 460 mm.) antagelig 6 aar. Det er indlysende, at man efter en sommers undersøkelser ikke kan naa frem til sikre almindelige resultater. Men der er et træk i undersøkelsernes gang, som er skikket til at vække speciel opmerksomhet. Av de ældre aarsklasser av guldflyndren forekom i sommer forsvindende litet, men efter det skjøn, som vi kunde danne os paa grundlag av fiskingen med skyvehaav, var l-aars- klassen talrig representeret i slutningen av juli maaned. Det kan da ligge nær at spørge: Hænger dette sammen med yngelutsætningen i 1908? Næsten hele aaret drives der garnfiske i Borgen, dels efter skrub og især efter graaflyndre, men guldflyndren har i de senere aar kun været at se som en stor sjeldenhet. Under saa- danne omstændigheter maa den lokale sytning ha været forsvin- dende, og der blir da to muligheter igjen. Enten maa eggene eller yngelen være drevet ind gjennem Strømmen for derpaa at ta Bor- genfjordens sandgrunder 1 besiddelse, eller saa maa det betydelige antal skyldes yngelutsætningen i 1908. Det vil ikke bli nogen let sak at øreie ut hvilken av disse muligheter man skal gripe som den sikre. Men ved omfattende fiskeforsøk, baade indenfor og utenfor Strømmen, vil man sandsynligvis komme til et avgjørende resultat. Det er ogsaa værdt at lægge merke til, at yngelen fra 1) Et av gjellelaagsbenene. No. 7] UTKLÆKNING AV GULDFLYNDRE. 45 1907 og de foregaaende aargange er svakt representert. Derimot lægger jeg foreløbig mindre vegt paa, at vi fik saa faa eksemplarer av aarsyngelen fra 1909, i hvilket aar der jo blev utsat i fjorden betydelig meget mer end i 1908. Fangsttekniken er vistnok i de senere aar blet betydelig forbedret, men likeoverfor flyndreunger paa 2—3 cm. kan den endnu slaa feil. Til sommeren skal op- merksomheten være vendt specielt paa dette punkt. Det vil da ogsaa let kunne bringes paa det rene, om aargangen 1909 optrær i stort eller litet antal. Det skulde synes være klart, at hvis utsætning av guldflyndre- yngel monner noget, vil man efterhaanden merke stigningen i et øket fiskeri. For Borgenfjorden vil en saadan økning være let at observere, da der nu ikke foregaar noget nævneværdig fiske. Og Skulde en større del av yngelen drive ut Strømmen, eller de ældre vandre ut paa grund av, at der blev smaat om mat, saa vilde det utvilsomt gi sig tilkjende ved en stigning i fiskeriets avkast- ning utenfor Strømmen. Ti selv der fiskes der for tiden paa de gamle flyndregrunder kun et og andet eksemplar. Dette gjelder den største del av aaret. Kun i mars og april foregaar der et ganske bra fiske, som betinges av, at de spredt staaende individer skokker sig sammen til sgytning paa bestemte grunder. Denne sammenslutning begynder nogen tid før gytningen, og i begyndelsen kan fisken være meget god, men tilslut blir flyndren saa slap og daarlig i kjøttet, at fisket maa ophøre av den grund. Paa forhaand er det umulig at uttale nogen sikker formening, men jeg sætter det vil vise sig, at flyndrefisket tiltar paa en iøine- faldende maate efter nogen aars yngelutsætning. Det vil da sikker- lig av kloke mænd bli ræsonnert omtrent saa: Ja, nu har natur- forholdene atter fremkaldt en gunstig perinde i flyndrefisket. Ft Saadant ræsonnement kan man heller ikke uten videre avvise. Det er meget som taler for, at der i enkelte fiskerier er en opgang og nedgang, som svarer til en peridiocitet i virkningen av de natur- kræfter, som avgjør fiskeriets skjebne. Men gjelder dette flyndre- fisket i vore fjorde, eller specielt i Trondhjemsfjorden? For at kunne svare herpaa, har jeg blandt andet begyndt at samle oplysninger om guldflyndrefiskets historie fornemmelig i 46 O. NORDGAARD. UTKLÆKN. AV GULDFL. [1909 No. 7] Trondhjemsfjorden. Uten at gaa nermere ind paa dette kapitel, vil jeg dog her fremholde, at der er et træk, som synes at være fælles for alle beretninger: Man forsøker sig med et hensigtsmessig redskap paa et nyt omraade og der fiskes godt nogen aar, men saa begynder det at dale og synker tilslut ned i den rene ube- tydelighet. Saa ophører fisket for efter aarrækkers forløp atter at optas med gunstig resultat. Dette ser jo ut som peridiocitet, men er det ganske vist ikke. Naar f. eks. vaarsilden i et bestemt tidsrum kommer til kysten i store skarer, og i et andet tidsrum omtrent blir borte, saa hænger det utvilsomt sammen med naturforhold, som mennesket ikke kan mestre. Det større eller mindre antal tønder, som opfiskes, gjør intet til saken. Men naar paa et bestemt omraade i Trondhjems- fjorden flyndrefisket avtar aar for aar, behøver det ikke være be- tinget av forandringer i selve naturforholdene, men det kan komme alene av den omstændighet, at der fiskes formeget. Avgangen er sterkere end tilgangen, hvorved bestanden krymper sammen. For- andringerne skyldes saaledes ikke virkende naturkræfter, men men- neskets indgripen, og da skulde det vel ikke være nogen formaste- lig tanke, om man uttaler sandsynligheten av, at virkningen av den første indgripen muligens maatte kunne nøitraliseres ved en ny indgripen, nemlig ved utsætning av yngel. Dette: ræsonnement tror jeg taler til forsvar for det arbeide, som gjøres, og de penge, som anvendes for at forsøke en flytning av ,utklækningssaken" over fra de golde diskussioners stadium til at være enten en øko- nomisk realitet eller et feiltrin; som er begaat under det prisvær- dige arbeide med at skaffe folket mere mat. 1 Indhold ndedano FEE Bemerkninger om stamfisken ar 008 SE SEE SEE GN å JOSE NE op OOo ee faat Ge Utsætning av yngelen FOO SS AP GE ba ae Merkning og utsætning av stamfisken Då ONS SA loax JOOST Enkelte oplysninger om de steder, hvor y Yngel og ungfisk av guldflyndre . . ... DONS DO OR ORO KONE 0 Stod pagode 606 pi pe0rn 040 30 velenislippeserder ee: 33 EN NYFUNDEN HELLERISTNING AF IG JR Grlal DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1909. NO.8 AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 1909 Jeg fik isommer underretning om, at der skulde findes en helleristning paa en bergvæg paa Hammer i Beitstaden, og gjorde i august en tur did for at undersøge den. Gaarden Hammer (ikke at forveksle med Hammeren nær Bardal, hvor den bekjendte runeskrift findes) ligger paa nordsiden af Beitstadfjorden lige ved sjøen, lidt over I km. østenfor indløbet til Beitstadsundet og noget over 6 km. i lige linje vest for Bar- dal, hvor den noksom bekjendte merkelige helleristning findes. Bergvæggen med ristningerne ligger nogle hundrede skridt østen- for gaardens huse, ikke langt fra grindledet til udmarken. Skjønt bygdeveien gaar forbi den i en afstand af knap et halvt snes skridt, har den været ukjendt ogsaa for de nærmest boende ind- til for kort tid siden. Dette kan forklares af, at der staar endel træer og høie buske tæt foran berget. Men figurerne vilde ogsaa ellers neppe falde synderlig i øinene uden ved særlig heldig be- lysning, eller naar berget var vaadt. Den berghelle eller rettere bergvæg, hvorpaa ristningerne er anbragte, er ikke fuldt lodret, men dog overmaade brat. Over- fladen er omtrent jevn uden nogensomhelst afsats og gaar i samme heldning ned i jordbaandet. Ved forvitring er den nu bleven lige- som prikket eller smaagrubet. Forvitringen har ogsaa øvet sin indflydelse paa endel af figurerne, saa at adskilligt af dem nu er mere eller mindre ukjendeligt. Naar saaledes de fleste af skibs- figurerne er ufuldstændige, saa skyldes dette kanske tildels, at de fra først af ikke har været helt indridsede ; men for de flestes ved- kommende er det sikkert en følge af forvitringen og bergfladens afslidning. Foruden de figurer, som er saavidt tydelige og redige, at jeg kunde tage kopi af dem, er der umiskjendelige spor til, 4 K. RYGH. [1909 at der oprindelig har været flere, hvis dinjer det dog ikke nu er muligt at følge. Ristningerne falder baade efter sin beskaffenhed og sin plads 200m UV. eye NG i to afdelinger, en nedre og en øvre. Den nedre danner et belte tvert over den største del af den omtr. 7 m. brede bergvæg. Deer belleperfiden østre del, til høire, gan- ske smalt med en enkelt række af dyrefigurer, ikke meget høit over jor- den, men udvider sig vestover til en bredde af henimod 2 m. Furerne, hvormed figurerne er tegnedeger bredeyfind. til 1,5 cm., men grunde. Bundfladerne i dem er nu ligesom prikhuggede, men dette er ogsaa til- fælde med fladerne om- kring figurerne og er sandsynligst kun en følge af forvitringen. De kan godt oprindelig have været glatte. Jfr. hvad jeg i beskrivelsen af helleristningen paa Tro i Tjøtta (VSS. 1908 nr. 10 s. 30 ff.) har anført, at furerne i denne, da den afdækkedes for ca. 40 aar siden, havde en jevn bund og skarpe kanter, medens bunden nu er smaahullet og kanterne afslidte. Ogsaa her er kanterne nu lidet skarpe. De papir- - No. 8] EN NYFUNDEN HELLERISTNING. 5 aftryk, jeg tog, gav derfor heller ikke noget godt udbytte. Jeg maatte væsentlig nøie mig med kalkeringer. Noget fotografi vil ikke kunne tages af ristningerne, hvis man ikke vilde rydde bort de foranstaaende trær. Men derved - vilde man berøve ristningen det ly, som disse nu giver mod veiret. Den øverste række vilde dog kunne fotograferes, naar man skaffede sig et kunstigt høiere standpunkt. Fjøurerne i den nederste afdeling er hovedsagelig saadanne, som er vel kjendte fra helleristninger af den sydskandinaviske klasse. Navnlig slutter de sig nær til en række nordenfjeldske ristninger. Der findes 17 sikre dyrefigurer foruden nogle utydelige og tvilsomme. De kan alle skjønnes at betyde heste. De er fremstillede paa samme maade som i ristningen paa Fordal (VSS. 1908 no. 10, s. 8, fig. 1, 2 og 3), i flere ristninger i Skatval og i den paa Tro (se samme afhdl.) og som de fleste af hestefigurerne paa Bardal (se Aarsb. 1896 pl. I og I). Kroppen er betegnet med et enkelt streg, forben og bagben med enkelte linjer; de har en lang, høit reist hals og buet hale. Ingen her viser fire adskilte ben saaledes som flere paa Bardal. Længst tilhøire findes 0 dyr uden andre figurer; de 3 yderste til høire, som staar i en enkelt Fig. 2. 13. række, er gjengivne her (efter kalkering) som fig. 1. Længere mod venstre findes de spredt imellem de andre figurer. En eneste af dem, som tillige er en af de mindste, bærer en rytter, som er betegnet ved et ret streg op fra ryggen. Nogen udvidelse af denne streg i toppen kunde ikke opdages. Den har ogsaa sidestykker i en 5—06 figurer paa Bardalsberget. Den er fremstillet her i 1/, maalestok som fig. 2. Af skibsfigurer findes mindst 10, hvoraf størstedelen nu er ufuldstændige. Den længste, som heller ikke er ganske hel, da linjerne paa enkelte steder er afslidte, er 1,15 m. lang. Den er ligesom alle de andre betegnet med 2 længdelinjer, og paa den øverste har staaet en lang række lodrette streger, betegnende mand- skabet. Denne række er dog nu paa flere steder afbrudt paa grund af afslidning. Paa nogle andre skibsfigurer sees endel tver- streger mellem begge længdefurer; paa andre kan kun de sidste 6 K. RYGH. [1909 skjelnes. Længdefurerne er i regelen noget bøiede opad mod enderne; men der mangler udprægede stavnformer. En undtagelse danner det brudstykke af et skib, som er afbildet her som fig. 3 i noget over ./, størrelse, med et udpræget stavnparti og med tverstreger mellem begge længdefurer. Det kan ikke nu følges længere til høire, end det her er gjengivet. Men det er sikkert, at det har været længere, om det end kan være uvist, om det har været fuldstændig indridset. Af andre figurer findes en fodsaale med to tverfurer. Des- uden endel, som ikke sikkert kan bestemmes, saa meget mere, som de er delvis udslettede ved forvitring. Deriblandt kan især nævnes nogle netlignende figurer, hvoraf den ene staar i for- bindelse med den ene ende af et skib. Saadanne netformer fore- kommer ofte paa de bohuslenske ristninger og en beslægtet fra Frøstad paa Frosta har jeg gjengit i VSS. 1908 nr. 10, s. 27. De kan vel temmelig —sik- kert opfattes som fiskegarn. Til samme klasse maa vist ogsaa den her som fig. + af- bildede kunne henføres. Den Je da å na > erinvsimeser ufuldstændig og furerne er paa flere steder afbrudte. Her er kun gjengivet det, som er aldeles tydeligt, uagtet det temmelig sikkert kunde skjønnes, at de nu afbrudte furer har været sammen- hængende. Særlig fæster opmerksomheden sig ved den ovale figur med overskjærende furer, som danner afslutningen til venstre. Det turde kanske ikke være for dristigt iden at se et forsøg paa at No. 8] EN NYFUNDEN HELLERISTNING. m / gjengive et søkk (en sænkesten) af den fra jordfund vel kjendte ovale form. Af skaal- formede gruber, som ellers er Saa almindelige, iagttoges ingen sikre paa denne ristning. Helt ad- Skilt fra denne grup- perakerist ninger fin- des længere oppe paa bergvæggen en række af 3 fuglefigu- rer, afb. her som fig. 5 I 1/1» Maale- stok. For rummets skyld er dog i afb. fuglen til høire ryk- ket noget ind til den midterste. Den virkelige afstand mellem disse er 0,95 m. Det er klart, at disse figurer skal fremstille sjøfugle, enten svaner eller snarere gjæs. Af fødder kan der ikke sees sikre spor; det er sandsyn- ligst, at de ikke har været ridsede med fødder. Ogsaa de furer, 8 K. RYGH. [1909 som betegner kroppenes konturer, er her og der, som det sees Paa den anden ristning er der et par lignende fugle. fra vore fuglefigurer synes disse at være helt udgropede. 19. af fig., saa afslidte, at de nu ikke kan skjelnes. Disse furer er lidt smalere end de gjennem- gaaende er i den nedre gruppe, men forøvrig ikke væsentlig for- skjellige. Ogsaa disse viser saa- ledes nu en prikket bundflade. Det synes mig ikke tvilsomt, at der er en væsensforskjel i ka- rakteren mellem denne øvre og den nedre gruppe af ristningerne, og at der tillige er en forskjel i tid. Saadanne fuglefigurer hører ikke hjemme i de sydskandina- viske helleristninger, som den Ved sin naturalistiske fremstillingsmaade nedre gruppe tilhører. ligesom ved sin størrelse, som ialfald nærmer sig til den natur- lige, slutter de sig til de dyre- fremstillinger, som man kjender fra helleristninger af den nord- skandinaviske type. Noget lig- nende fuglefigurer sees paa to ristninger fra landskabet Olo- netz østenfor Onegasøen, som er gjengivet af Aspelin (Anti- quités du Nord Finno-Ougrien pag. 75). Paa den ene findes 7 fugle, nogle med meget lang, ret op hævet hals, formodentlig svaner, andre med kortere hals; ialfald de fleste har ikke fødder. Forskjellig Blandt No. 8] EN NYFUNDEN HELLERISTNING. 9 de af G. Hallström publicerede ristninger fra Nåmnforsen i Ånger- manland, som ogsaa uden tvil indeholder en blanding af sydskan- dinaviske og nordskandinaviske figurer, findes ligeledes nogle fugle- figurer, som har en bestemt lighed med vore. Se Ymer 1907, s. 214, fig.3. De ,vinkelbøiede” figurer, hvoraf en er gjengivet paa det citerede sted, har ogsaa en afgjort lighed med hovedet og den øvre del af halsen af fuglene i Hammerristningen. Der findes vistnok fuglefigurer i bohuslenske ristninger, se Baltzer I pl. 3, pl. 5—6, pl. 17, II på. 3—4. De har dog en ganske forskjellig karakter. De fleste af disse har meget høie ben, smal krop uden synderlig reisning af halsen, hovedet enten slet ikke særskilt udformet eller paa en lidet udpræget maade. Høie og bøiede halse sees kun paa anf. st. på. 17; men her udgjør hele kroppen sammen med hals og stjert kun en jevntyk udgropet fure. Det er overhovedet den naturalistiske fremstilling, som adskiller vore fuglefigurer bestemt fra de bohus- lenske ; dertil kommer konturtegningen. Qgsaa ydre forhold ved denne ristning trækker i den retning; at man maa skille de to grupper paa .denne bergvæg bestemt ud fra hinanden. Af den nedre gruppe er ingen figur anbragt høiere, end at den kan naaes med haanden af en middelshøi mand, som staar paa jorden. Men mellem den høieste skibsfigur og det nederste af den laveste fugl er en afstand i høide af omtr. I m., og fra toppen af den høieste fugl er der 3,70 m. ned til jordbaandet. Allerede dette taler imod, at begge grupper skulde være samtidig indridsede; thi der kan ikke tænkes nogen grund til, at risteren ikke isaafald skulde have valgt en bekvemmere plads paa berg- fladen til fremstillingen af fuglene. Da bergvæggen er saa brat og saa jevn, at enhver tanke om, at nogen skulde kunne have klavret opad den, er udelukket, fremstiller sig jo det spørgsmaal, hvor- ledes risteren har kunnet naa saa høit op paa bergvæggen. At han skulde have stablet op en mur af stene til standpunkt, er ikke meget rimeligt, især da der ikke nu ligger større stene nedenfor, og heller ikke, at figurerne skulde være indristede om vinteren, naar der kunde tænkes at have ligget en høi snefonn nedenunder, især da en fonn aldrig lægger sig tæt ind til en væg. At der 10 K. RYGH. [1909 kan være brugt en primitiv stige, er jo muligt, men lidet sand- synligt. Naar man gaar ud fra, at fuglene tilhører den nordskandi- naviske klasse, fremstiller sig jo den mulighed, at de er indristede under en høiere havstand. Stedets høide over havet er ikke maalt. Men efter rektangelkartet kan det antages, at 30-meterkurven gaar tvertover denne bergvæg eller kanske snarere lidt ovenfor. Man faar saaledes omtrent den samme høide for denne ristning som for den bekjendte affaldsdynge ved Stenkjær, omtr. I mil længere inde i fjorden. Det bliver da en mulighed for, at fuglefigurerne er indristede paa en tid, da vandstanden i fjorden naaede et stykke op paa bergvæggen, og den linje, hvori fuglene staar, bekvemt kunde naaes fra en baad. De to til samme klasse af helleristninger hørende dyrefigurer ved Landverk ved Ånnsjøen i Åre sogn i Jåmt- land, som er beskrevne af G. Hallström (Fornvånnen 1907 s. 184 ff), er ogsaa anbragte lige i vandkanten og maa være ristede fra vandet af. Senere, under broncealderen, da den hele bergvæg for længst stod tør, blev det nedre belte af figurer indristede. Da kunde den flade, hvorpaa fuglene staar, ikke længere naaes, og disse var derved beskyttede mod at blive overristede med nye rist- ninger, saaledes som det er skeet med dyrefigurerne paa Bardal. Senere har jeg faaet underretning om, at der skal findes en helleristning paa Tessem, længere nord i Beitstaden, 5 km. ret i nord for Bardal. Den staar paa et svaberg nær østenfor Tessem- gaardenes huse. Den er nu overgroet med mose. Min meddeler skrabede denne af paa et lidet stykke og har sendt mig et rids af de figurer, han der saa. Det er en skibsfigur med buede stavne og lodrette streg for bemandingen ovenpaa dæklinjen. Videre en pest medi rytter Njir å ovenfor hø P men nyterensihovedkeriher betegnet med en rund grube. Endelig en mandsfigur, der skal være omtr. 30 cm. høi, med skrævende ben, phallus, ret udstrakte arme med sprikende fingre. Kroppen er kun betegnet med en enkelt fure, som udvider sig øverst til betegnelse af hovedet. Jfr. den mandsfignr paa Rykkesaunet, som jeg har publiceret i VSS. No 8] EN NYFUNDEN HELLERISTNING. ll 1908 nr. 10 s. 24. Denne ristning har ogsaa hidtil været ukjendt selv i nabolaget; kun et par personer paa gaarden vidste om den. Den vil blive nærmere undersøgt til vaaren. Jeg har megen grund til at tro, at der vil kunne opspores flere helleristninger i Beitstaden end de +, som nu kjendes fra Hammer, Bardal, Bardalsaune og Tessem, hvoraf de to førstnævnte især er merkelige, fordi de indeholder minder fra to forskjellige tidsaldre. I denne forbindelse kan det fortjene at nævnes, at der haves flere fund af skafthuløkser fra Beitstaden end fra de fleste bygder i Indtrøndelagen. Fra det egentlige Beitstaden haves 5, de fleste fra begge sider af Beifstadsundet, og fra Namdalseidet 3. Under mit besøg paa Bardal lykkedes det mig at opspore en affaldsdynge i nærheden. Den ligger paa et brug Hammer- volden, en knap km. vest for Bardal, tæt under en lodret berg- væg, som giver ly mod nord. Paa et sted er der gaaet et skred fra bergvæggen, som har dækket det rum, som dyngen kan skjønnes at indtage, med en mængde store stene. Disse maa først fjernes, før en ordentlig udgravning af dyngen kan foregaa. Undersøgelsen vil derfor medføre et betydeligt arbeide, hvortil jeg nu ikke havde tid. Det maatte udsættes til kommende vaar. Jeg indskrænkede mig til nogle prøvestik i kanterne. Dyngen bestod af sort, sterkt kulholdig jord under et lag af tyk græstorv. Tildels forekom ren kul. Deriblandt en stor masse skjæl, fornemmelig litorinaer og østers. Dyngen har et tvermaal af mindst 5—6 m.; det kan an- tages, at den tildels har en mægtighed af omtr. I m. Den ligner noget affaldsdyngen paa Buset, men har federe og mørkere jord, skjællene er bedre bevaret og mængden af østersskaller betydelig større. Bare den sterke forekomst af østers i en dynge her ved Beitstadfjorden tyder allerede paa, at denne dynge maa have en stor ælde. BESKRIVELSE AV PUSSET OPLADSEN VED 0. NORDGAARD OG K. RYGH MED FIGURER I TEKSTEN DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1909. NO. 9 AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM IndlednnssvedHONNOdsaardee SS Bemerkninger om Busetbopladsens organiske rester ved O. Nordgaard . . . s. 4 BopladsensjaldedveK ON rd ET Så 19) Om de paa bopladsen fundne oldsaker og om bopladsens alder ved K. Rygh s. 23 Indledning. Oldsaksamlingens bestyrer, hr. overlærer K. RYGH, var saa venlig at opgi mig endel skjelforekomster paa Frosta. Samtidig fik jeg navnet paa en i bygden boende mand, som hadde greie paa flere steder, hvor der efter forlydende var fundet skjel. Sammen med denne mand, hr. 0. REKKEBO, besøkte jeg sommeran 1909 flere av de formentlige findesteder for skjel og samlede adskillig materiale. Da jeg reiste, lovte Rekkebo at sende mig materiale av skjel og skjelgrus, naar han kom over noget. Om ikke ret lang tid fik jeg en sending, og under en flygtig mønstring av prøverne viste det sig, at der til en hel del eksemplarer av den almindelige strandsnegl, Luttorina littorea, LIN., klæbede matjord. Herav laa det nær at slutte, at disse snegler ikke befandt sig paa primært leiested, og at de maatte være flyttet av mennesker. Jeg meldte saken til K. Rygh og vi begav os sammen til Frosta for at foreta en nærmere undersøkelse. De omtalte strandsnegler var fundet like ved husene paa gaarden Buset, hvor der mellem staburet og hovedbygningen er en død vinkel, som ikke godt kan naaes under plognad. Der var dog ingen egentlig forhøining, som skulde tyde paa avfaldsdynge, men den nuværende eier av gaarden hadde ved at pløie det til- grænsende engstykke set skjel i plogfurerne. Og saaledes kom man paa den tanke, at der muligens kunde findes mere skjel ovenfor. A 0. NORDGAARD OG K. RYGH. [1909 Bemerkninger om Busetbopladsens organiske rester. Buset ligger i den nordøstlige del av halvøen Frostal), ca. 500 m. fra Trondhjemsfjordens nuværende strandlinje og omkring 60 m. over tanglinjen. Gaarden ligger paa toppen av bakkeskraa- ningen mot sjøen med god utsikt over fjord og fjære. Paa fig. I er det utgravede parti orienteret i forhold til hoved- bygningens tvervæg (HI) og staburets langvæg (LM), og yder- grænserne for skjellaget er betegnet ved en punkteret linje. pg på Gå Fig. 1. Rids over Busetbopladsen. ABCDEF betegner omkredsen av det utgravede parti. Her er AB ca. 5 m., BC =3m. DE = 1,45 m.,, EF =4m., AF = 2 m. Den punkterte linje angir grænsen for skjellaget. Sj er en stor sten, ganske flat paa oversiden og med vertikale sideflater. Dens længde var 1,2 m. og bredde 70 cm. Fra græstorvens overflate ned paa stenen var der 0,35 m., og stenen stak ned i leret, som naaedes i et dyp av 0,9 m. fra torven. 1) Den geografiske bredde av Frosta hovedkirke er 630 35' 25" N. No. 9] BESKRIVELSE AV BUSETBOPLADSEN. 5 Sz er en lignende stor sten av en mere uregelmæssig form med en længde av 1,45 m. og en tykkelse ca. 0,5 m. Den hvilte paa leret. K betegner det sted, hvor der fandtes rester av et menneskekranium i en dybde av ca. 15 cm. fra torvens overflate. G og Gi er prøvegrøfter, hvor der ikke fandtes skjel. HI er hovedbygningens tvervæg, længde 5,9 m. LM er staburets langvæg, længde 5,1 m. Avstanden AI er 4,35 m. Like under græstorven fandtes en mængde skarpkantede stene, som saa ut til at ha været utsat for ild og saaledes sprukne. Imellem denne mængde av store og smaa stene, som vanskelig- gjorde gravningen, var der muldjord. Denne var temmelig sort av det i den opløste kul. Enkelte smaa hele kulbiter fandtes og- Saa, likesom der forekom temmelig mange uregelmæssig formede rødstensklumper. I en dybde av 7—11 cm. under græstorvens overflate var der et skjelførende lag, hvis tykkelse varierte mellem 15 og 25 cm. Mellem skjellene var der ogsaa muldjord med en mængde skarpkantede stene, og under skjellaget laa grov sand med sten. Sidstnævnte sandlag hviler paa ler, som begynder i et dyp av ca. 90 cm. fra græstorvens overflate. I skjellaget fandtes likeledes kulbiter, men blandt den fore- kommende mængde av store og smaa stene var det ikke mulig at opdage noget arrangement til grue. Paa den anden side skal det ikke benegtes, at et saadant muligens kunde være tilstede. Ned til stenen Si, som var flat paa oversiden, var der en avstand fra græstorven av 35 cm. Stenens længde var 120 cm., bredde 70 cm. og tykkelsen saa stor, at den stak ned i leret. Da der var 7—11 cm. ned paa skjellaget, som hadde en dybde av 15—25 cm., er det en rimelig antagelse, at nævnte sten var bar paa bopladsmenneskernes tid, og det er ikke umulig, at den kan ha været en av de medbestemmende faktorer til bopladsvalget, da den egnede sig fortrinlig til sæte under maaltiderne. Den markerer ogsaa et grænsepunkt i skjellagets omkreds. Derimot ligger den anden store sten, S2, utenfor skjellagets begrænsning. Fra Busetbopladsen er i det paa fig. I avgrænsede skjellag bestemt rester av følgende levende væsener: 6 O. NORDGAARD OG K. RYCH. [ 1909 Patella vulgata, LIN. Lattorina littorea, LIN. Buccimum undatum, LIN. Ostrea edulis, LIN. Mytilus edulis, LIN. Cardium edule, LIN. Cyprina islandica, LIN. Mactra subtruncata, DA Costa. Mya truncata, LIN. 10. Ben av faar eller gjet. 11. Ben av okse. 12. Ben av svin. 13. Ben av hest. 14. Merker efter hundetænder paa hesteben. 15. Brudstykker av en menneskeskalle. ODO EEE Desuten fandtes, foruten kul, ogsaa nogen træbiter. Før jeg gaar over til en nærmere omtale av de enkelte dyre- rester fra Busetbopladsen, vil jeg referere nogen skjelfund fra før undersøkte huler og bopladser. I aaret 1900 beskrev konservator T. HELLIESEN en avfalds- dynge paa Kvernvik i Randeberg sogn, Jæderen.*) I denne dynge, som er blet henført til den ældre stenalder, fandtes blandt andre dyrerester ogsaa skaller av Patella vulgata, Lattorina littorea, Ostrea edulis og Cardium edule. I Vistehulen fra samme sogn paa Jæderen fandt A. W. BRØGGER merkelig nok ingen skjel, men derimot en mængde ben av pattedyr, fugler og fisker.) I 70Q-aarene da dr. REUSCH foretok endel undersøkelser av vestlandske berghuler fandt han i Sjonghelleren paa Valderøen (Søndmør), foruten ben av pattedyr, fugler og fisker, tillike skaller av Patella, Bucecimum, Mytilus, Ostrea og Pecten.3) 1) Stavanger Mus. Aarsb. 1900, s. 57—60, 96. 2) A. W. BRØGGER, Vistefundet, en ældre stenalders kjøkkenmødding fra Jæ- deren. Stavanger 1908. 3) Se Naturen 1877, s. 55. No. 9] BESKRIVELSE AV BUSETBOPLADSEN. 7 I min avhandling om fiskeriets utvikling i Norge?) er fremholdt den opfatning, at kulturlaget i de vestlandske huler væsentlig skrev sig fra stenalderen, men den almindelige mening blandt arkeologiske fagmænd er, at materialet i de nævnte huler for størstedelen skriver sig fra en beboelse i den ældre jernalder. I aaret 1871 foretok oberstløitnant ZIEGLER undersøkelser i en avfaldsdynge paa Vaattabakken ved Stenkjær, ca. 30 m. o. høi- vand. Her fandtes ikke litet av dyreben og skjel, av hvilke prof. Bokeck bestemte følgende arter:*) Ostrea edulis, Acmæua testudinalis, Cardium edule, Buccimum undatum, Mytilus edulis, Neptunea despecta, Lattorina littorea, Modiola madiolus, — — obtusata, Cyprina islandica, Patella vulgata. Purpura lapillus. Ifølge O. og K. RyGH er Stenkjærdyngen at regne til den avdeling av stenalderen, som er kaldt den arktiske stenalder. I 1872 fandt K. RyGH i Duvehelleren paa Tønnøl i Vals- fjorden, S. Trondhjems amt, kløvede pattedyrben, ben av større fisker samt skjel, hvorav nævnes Cardium, Mytilus, Patella og Lattorina.3) Og 1 1881 fandt likeledes K. RyGH i Barethulen (Vernes sogn, Ørlandets pgd., omtr. 14/, mil søndenfor Agdenes), foruten ben av pattedyr og fisk, ogsaa en mængde skjel. I stort antal forekom saaledes Patella og Littorina; av Mytilus edulis fandtes adskillige eksemplarer og enkeltvis optraadte Cardium, Solen og Ostrea.*) Duvehelleren er ikke blet fuldstændig undersøkt, men RYGH anser det for utvilsomt, at ialfald Barethulen maa regnes til den arktiske stenalder. Efter denne korte oversikt skal de enkelte ting i Busetfundet vies en litt nærmere omtale. 1. Patella vulgata. Av albuskjellet var der en mængde 1) D. Kgl. norske Vid. Selsk. Skr. 1908, nr. 1. 2) Aarsb. for Foren. til Fortidsmind. Bevaring 1871, s. 101. 3) Aarsb. 1872, s. 33. 4 Aarsb. 1881, s. 13. 8 0. NORDGAARD OG K. RYGH. [1909 eksemplarer, som tildels dannede smaa pyramider, idet det ene skjel var puttet ind i det andet. Individerne var jevnt store med basislængde optil 47 mm. Patella er funden i. Stenkjærdyngen, Duvehelleren, Barethulen, osv. I nutiden forekommer arten i størst mængde i skjergaarden, samt i fjordens ytre del... Ved Trondhjem findes Patella ganske almindelig i vel utviklede eksemplarer. Ogsaa ved Frostalandet findes ikke litet av albuskjel, saaledes paa Aatloskjeret, som falder tørt under fjære, og langs Aatlotangen. I Skarnsundet, som danner forbindelsen mellem hovedfjorden og den indre del, Beitstadfjorden, er derimot Patella sparsommere i sin forekomst. 2, Laittorima littorea. Den almindelige strandsnegl forekom i en stor mængde eksemplarer i Busetbopladsens skjellag. Man kan trygt si, at de kunde tælles i titusener. Det var uten sam- menligning det almindeligste av de optrædende skjel. Længde optil 35 mm. Skallerne eller husene var i regelen ikke anderledes end dem, man ser i nutidens fjære, men der fandtes et eksemplar av en eiendommelig form (fig. 2). Dette kan neppe opfattes som Fig. 2. Normal og monstrøs strandsnegl. (Littorina littorea). 1. varietet, men nærmest som monstrøsitet. Jeg har aldrig før set en lignende form, men amanuensis P. A. ØYEN, som har hat mellem hænder store mængder av kvartære skjel, har skriftlig meddelt mig, at han hos Lattorima littorea har set tilløp til en lignende utvikling som den hos eksemplaret fra Buset, men har dog ikke før iakttat en saa stor indbugtning av sidste vinding. En lignende fra normalformerne avvikende utvikling har P. A. ØYEN observeret hos andre arter av slegten Littorina, nemlig hos obtusata (Aas- gaardsvik, Kristiansund) og palliata (Gjesvær). No. 9] BESKRIVELSE AV BUSETBOPLADSEN. 9 Eksemplarer av den typiske Littorima littorea er før funden i Stenkjærdyngen, Duvehelleren og Barethulen. 3. Buccinum undatum. Buhunden optraatte saa sparsomt, at man maa dra den slutning, at den har utgjort en uvæsentlig del av den daglige matforsyning for Busetbopladsens mennesker. Længde optil 53 mm. I Stenkjærdyngen derimot forekom Bucei- num undatum i et større antal eksemplarer. I nutiden findes arten overalt i Trondhjemsfjorden. Vedkommende sneglehus har muligens i gamle dage likesom nu været benyttet som barnelek og smykke- gjenstand. Ilalfald er et saadant sneglehus fundet i en broncealders grav fra Storesund, Skaare sogn, Haugesunds pgd., Stavanger amt.) 4. Ostrea edulis. Østersen optraatte slet ikke sparsomt, men de fleste eksemplarer var svært forvitret. Skallerne hadde en længde av 100 mm. og var tildels meget tykke. En venstreskal hadde saaledes en tykkelse paa mitten av 10 mm. Ostreu er fundet i avfaldsdyngen paa Kvernvik, Jæderen, i Sjonghelleren, Barethulen, Stenkjærdyngen, osv. Da jeg skrev min lille avhandling: Bidrag til faunaens historie i Trondhjemsfjorden*), var jeg uvidende om, at P. A. ØYEN hadde erholtt østers fra flere steder ved Trondhjemsfjorden. Enkelte av disse findesteder har Øyen gjort rede for i en senere avhandling?) og sammen med dr. BJØRLYKKE og P. A. ØYEN besøkte jeg sommeren 1909 et av disse steder, nemlig Nesvandskanalen i Skogn, hvor østers fandtes i en høide av 60 m. o. h. Fra denne høide og nedover til den nuværende fjære har man fundet skaller av østers, som hverken i levende eller fossil tilstand er observert i fjorden nutildags. Der er heller intet, som tyder paa, at omtalte værdifulde musling har levet i fjorden 1 historisk tid. Den forekommer nu kun som en sjeldenhet i skjergaarden utenfor Trondhjemsfjorden. — I sit bekjendte verk om Kristiania- feltets kvartærhistorie opkaster prof. BRØGGER?) det spørsmaal 1) Se dr. SCHETELIG, B. M. A. 1904, nr. 12, s. 14. 2) D: Kgl. n. vid. selsk. skr. 1907, nr. 7. 3) Nogle bemerkninger om Trondhjemsfeltets kvartærhistorie. Det Kgl. n. vid. selsk. skr. 1908, nr. 5, s. 29. NAGNUNENAR IE 10 | 0. NORDGAARD OG K. RYGH. [1909 (I. c. s. 593), om det kun kan tilskrives menneskets hensynsløse rovdrift, at det er gaat saa sterkt tilbake med de naturlige østers- banker hos os. Nævnte forfatter kommer til det resultat, at , uagtet de senere decenniers rovdrift har bidrat til den saa hurtige forsvinden av østersbankerne 1 Kristianiafeltet og ved andre dele av den norske kyst, er det paa den anden side — med den kjendskap, som nu foreligger, om fuldstendig eller delvis utdøen siden den postglaciale tid av en lang række andre lusitaniske arter, hvis forsvinden ikke skyldes mennesket — neppe tvilsomt, at ved siden av mennesket, ogsaa en forandring av klimatet har gjort sig gjeldende." Dette ræsonnement kan utvilsomt ogsaa anvendes paa østersen i Trondhjemsfjorden, naar det forbehold blir tat, at utryddelsen er foregaat saa meget tidligere. Da havets stand var 60—70 m. høiere end nu, fik østersen i Trondhjemsfeltet rimeligvis leve i fred for mennesker. Der er ialfald hittil ikke fundet noget, som skulde tyde paa, at der dengang fandtes folk paa disse kanter. Men da fjordens niveau var sunket mindst det halve"), og de arktiske stenaldersmennesker bodde ved Stenkjær, blev østers spist i mængde. Baade P.A. Øyzn?) og A. W. BRØGGER?) henfører Stenkjærdyngen til MONTELIUS' dysse- og jettestutid inden den neolitiske stenalder, og Øyen mener, at vi maa regne ca. 4000 aar fra nu og til Stenkjær- dyngens arktiske kulturtrin (1. c., s. 42). Hvorlænge fremover fra dette tidspunkt østersen har holdt sig ved Stenkjær er for tiden umulig at avgjøre med bestemthet. Øyen har fundet østersskaller i fjæren ved Stenkjær*), men da østersen kan leve paa dybder fra O—40 favne, er det ikke utelukket, at disse skaller kan være flere tusen aar gamle. Det eneste, som paa dette tidspunkt kan sies, er, at det maa være meget længe, siden østersen trak sig tilbake fra fjordens indre partier, da strandlinjen synes at ha holtt sig saa 1) Stenkjærdyngen ligger i en heide av ca. 30 m. over havet. 2) Nogle bemerkninger om Trondhjemsfeltets kvartærhistorie. D. Kgl. n. vid. selsk. skr. 1908, nr. 5, s. 42. 3) Den arktiske stenalder i Norge, s. 50. Kra. Vid. selsk. skr. II. Hist. filos. kl. 1909, nr. 1. 4) Jeg har tat østersskaller i fjæren paa forskjellige steder i fjorden, saaledes ved Skarnsundet, paa Sundssanden (Inderøen) og paa Tautra. No. 9] BESKRIVELSE AV BUSETBOPLADSEN. 11 temmelig uforandret i de sidste to tusen aar. Det har ialfald ikke lyktes at skrape op østersskaller under den nuværende lavvands- linje. Der er heller intet, hverken i skrift eller tradition, som tyder paa, at der har været østers i Trondhjemsfjorden i historisk tid. Østersen har heller ikke været alene om tilbaketoget i fjorden. Den har været ugunstigere stillet end flere andre sydlige former. fordi den helt siden stenalderen har været efterstræbt av mennesket, men ogsaa Saadanne, som ikke har tjent mennesket til føde, har maattet vige. Og dette beviser her som i Kristianiafjorden (kf. prof. BRØGGER), at forandringerne i østersens utbredelse ikke bare kan tilskrives menneskets sterke indgripen, men maa ha sin egentlige aarsak i en ændring til det værre av de klimatiske forhold. Pecten maximus er funden av M. SARS ved Stenkjær og Smulem i Spar- buen.” Isommer tok jeg denne art ved Løvtangen i Aasen i en høide av ca. 2 m. 0. h. Den har maattet trække sig helt ut av fjorden, og findes nu kun i skjergaarden, f. eks. ved Hitteren og Frøya. En anden art, som under gunstigere klimatiske forhold holtt sig længere ind i fjorden, end nu er tilfældet, er Arca tetra- gona. Denne har jeg likeledes fundet fossil ved Løvtangen (ca. 2m.o.h.). Den har maattet rykke utover, men holder det endnu gaaende i fjordens munding, da der er tat et eksemplar ved Brekstad, Ørlandet. Og sidstnævnte art har ialfald været forskaanet for menneskets efterstræbelser, fordi den er for liten og ubetydelig som spisemusling. Likesom Pecten maximus har ogsaa Ostrea maattet trække sig helt ut av fjorden. Den findes nu kun spar- somt i skjergaarden. Har østersen saaledes maattet trække sig utover i fjorden, er det ogsaa rimelig, at den har været nøtt til at vike sydover fra den nordgrense, den hadde i den klimatisk gunstige tid. Man ledes da til spørsmaalet: Hvilken er østersens nuværende nordgrense? Av gode østers- pladser nævner LØBERG?): bankerne omkring Kragerø, Finnaas i Søndhordland, Lindaas i Nordhordland, Vestnes i Romsdalen, Bjør- øen og Vikten. Ifølge Løberg skulde saaledes de nordligste østers 1) Om de i Norge forekommende dyrelevninger fra kvartærperioden, s. 97. 2) Norges fiskerier, s. 267. Kristiania, 1864. pr 12 0. NORDGAARD OG K. RYGH. [1909 findes ved Vikten.) Efter meddelelse fra fabrikeier N. BRANTZÆG i Abelvær forekommer endnu østers flere steder paa Vikten, men i ringe antal. Østersfangsten er ogsaa omtrent ophørt ved Bjørø og Løvø i Flatanger, hvorfra der før i aarets løp solgtes adskil- lige tønder. I beretninger om østersfangst har dels Bjørø, dels Vikten været angit som østersens nordgrense. Saaledes anfører HERMAN BAARS i en oversigt over norske fiskerier, skreven for utstillingen i Paris 1867*), at østersbanker findes paa strækningen fra Kristi- aniafjorden til Namsenfjorden. Da Bjørø ligger straks søndenfor indløpet til Namsenfjord, er det utvilsomt den derværende fore- komst nævnte forfatter har tænkt paa. I et lignende skrift av I. ÅL. SOUBEIRAN3) staar (s. 88): Østers forekommer fra Kristianiafjorden til den 65. breddegrad. Her er saaledes tænkt paa Viktenøerne. I sidstnævnte skrift omtales og- saa, at antallet av østers er sterkt avtat paa bankerne, specielt nævnes bankerne ved Kragerø som meget forringede. Denne klage har forøvrig ogsaa lytt før. I sin avhandling om norske fiskerier*) sier JENS RATHKE (8. 7): ,Østersbankerne er allerede nu paa mange steder ruinerede, hvor eieren ei har fredet dem.) 1) [ JEFFEYS' British Conchology (vol. II, s. 40, London, 1863) sættes Kri- Stiansund som æøstersens nordgrænse, idet der refereres til anførsler av MULLER, LOVÉN, LILLJEBORG, ASBJØRNSEN og MALM. 2) Les péches de la Norvege, s. 52. Paris, 1867. 3) Sur Nexposition internationale de produits et engins de peéche å Bergen, et sur la pisciculture en Norvege. Extrait du bulletin de la société imperiale zoologique d'aclimatation. Paris, 1866. 4 Utarbeidet efter reiser i Norge 1795—97. Utgit av Selskapet for de norske fiskeriers fremme. .Bergen, 1907. 5) JENS RATHKE var den første professor i zoologi vad Kristiania universitet (1813—1845). Hans eftermand var HALVOR RASCH (1847—1874). Det er ham, som er den oprindelige skaber av foranstaltningerne til østersavlens fremme hertillands. RASCH har blandt andet skrevet: Veiledning til be- handlingen av naturlige østersbanker og anlægget av nye (1866). Hans arbeide er fortsat av Selskapet for de norske fiskeriers fremme i Bergen. Det betydeligste av de utkomne arbeider er av B, HELLAND HANSEN, som i ,De vestlandske østersbassiners naturforholdf (Bergen, 1907) meddeler viktige oplysninger om østersens biologi og pollernes naturlige beskaffenhet. Her findes ogsaa henvisninger til andre betydningsfulde avhandlinger i emnet av HERMAN FRIELE, Å. HELLAND og A. WOLLEBÆK. No. 9] BESKRIVELSE AV BUSETBOPLADSEN. 13 Det har saaledes været en almindelig opfatning, at østersens nordgrense i vort land har været ved den 65. breddegrad. Imid- lertid fandt jeg i en avhandling av kommandør N. JUEL om nord- landske fiskerier en bemerkning om, at østersen skulde trives Saa langt mot nord som til Tjøtta.) Angaaende denne sidste fore- komst har N. BRANDTZÆG været saa venlig at meddele, at han for adskillige aar siden fulgte hr. TONNING, som da var bestyrer av østerskompaniet ,Norge”, til Rødøkjosen ved Tjøtta i Helgeland. yDer var da uthængt samlere, som var ganske tæt besat med smaa yngel, og ved gravning fandtes av den gamle bestand noksaa meget østers i alle aldere fra et aar og opover.* Ved denne op- lysning maa mnordgrænsen flyttes omtrent 1 grad nordover, da Tjøtta ligger noget søndenfor den 66. breddegrad, som altsaa ikke overskrides i nutiden. Nordenfor den 66. og til henimot den 68. breddegrad (Grøtø) findes østersen kun fossil.*) Saaledes meddeler EDVARD Havnø paa Rødøen, som ligger noget nordenfor polar- kredsen, at mindre østersskaller er tat hist og her i fjæren. Under gravning av kjelder paa Rosø ved Rødø fandtes en mængde østers- skaller, som ogsaa tildels er kommen tilsyne under gravning efter agnmark i fjæren mellem Rosø og Rødø. Under utgravning av en gravhaug paa Gjærø schåferigaard i Rødø tokes etpar sam- svarende østersskaller av usedvanlige dimensioner (125 mm. I. 115 mm. h.). De groves op i den naturlige grund under selve gravhaugen, som O. NICOLAISSEN, Tromsø, har henført til yngre jernalder. Beliggenheten antagelig ca. 5 m. 0. h. Som før nævnt er det nordligste fund for fossil østers fra Grøtø, som ligger omtrent like langt søndenfor den 68. breddegrad som Tjøtta ligger søndenfor den 66. Østersen har saaledes ved den norske kyst siden den klimatisk gunstigere periode i den post- glaciale tid trukket sig 2 breddegrader sydover. Hvor stor tempe- raturforskjel svarer til denne retrograde bevægelse? Aarsgjennemsnittet i temperatur for Bodø er 4,19C3), og da 1) Norsk fiskeritidende 1890, s. 262. Se J. HOLMBOE, Om faunaen i nogle skjelbanker og lerlag ved Norges nordlige kyst, s. 17. N. G. U. A. 37. 3 H. MOHN, Klimatabeller. I. Luftens temperatur, s. 18. Kra. vid. selsk. Sko 8951enrl0) 14 0. NORDGAARD OG K. RYGH. [1909 Grøtø ligger et kort stykke nordenfor, kan antagelig aarsmidlet for Grøtø sættes til ca. 409 C.') Likeledes vet man, at aarsmediet for Brønnø er 5,29C., og for den ikke langt nordenfor liggende ø Tjøtta kan man saaledes sætte gjennemsnittet av aarstemperaturen til ca. 59 C. Mellem Tjøtta og Grøtø er der altsaa en forskjel i temperaturens aarsmedier paa ca. 19 C. Herav maa man kunne slutte, at dengang østersen levde ved Grøtø, var midlet av aarets temperatur i det mindste omkr. 1" C. høiere end i nutiden. I denne forbindelse kan det ogsaa være av interesse at se, hvorledes det stiller sig med temperaturforskjellen for østersens fra øst til vest gaaende bevægelse. Det nuværende aarsmedium for Stenkjær er 4,2" C. For Prestø, som ligger i den nordlige del av skjergaarden utenfor Trondhjems stift er aarsmediet 5,49 C. For øerne i den sydlige del kan man da antagelig sætte et medium omkring 5,6" C.?) Av foranstaaende følger en temperaturforskjel mellem Stenkjær og skjergaarden utenfor fjorden paa ca. 1,4"C. Herav maa det igjen være tillatt at dra den slutning, at paa den tid, da de arktiske stenaldersfolk bodde paa Vaattabakken ved Stenkjær, var. tempe- raturens aarsgjennemsnit litt over 1" C. høiere end nu. Hvad de her omtalte klimatændringer forøvrig angaar, er jeg tilbøielig til at opfatte sænkningen av aarsgjennemsnittene kun som en naturlig følge av sjøens niveauforandring. Der kan neppe reises nogen alvorlig indvending mot den antagelse, at en stigning i temperaturens aarsmedier baade for Grøtø og Stenkjær alene kan fremkomme derved, at havets stand er, lat os si, 30 m. høiere end i nutiden. Ti under den forutsætning vilde der baade nordover og øst- over sendes saa betydelig större varmemengder end nu, at en temperaturstigning blir let forklarlig. Det maa ogsaa erindres, at med en vandstandsstigning paa 30 m. vil Trondhjemsfjorden ind- befatte Snaasenvandet og naa helt op til Snaasen. Derved vilde f. eks. Stenkjær være under oceanisk indflytelse i ganske anden grad end nu, da stedet ligger ved fjordens inderste ende. 1) Aarsgjennemsnittet for Lødingen er 3,60 C. 2) Trondhjems temperaturgjennemsnit for aaret er 4,70 C. No. 9] BESKRIVELSE AV BUSETBOPLADSEN. 15 Paa den anden side vil den kontinentale indflytelse gjøre sig sterkere gjeldende efterhvert som vandstanden synker. Jeg vil anbefale til almindelig prøvelse følgende hypotetiske lov: Ved den norske kyst har der efter istiden til en konstant strandlinje svaret konstante aarsmedier i temperatur, medens en stigning av vand- standen har medført en økning av aarstemperaturen, og en sænk- ning en tilsvarende temperaturdepression. Det er min tro, at sjøens niveauforandringer ogsaa vil strække til for at forklare en saadan ting som f. eks. trægrensens sving- ninger. Første gang østersen omtales i skrift i vort land er i MAGNUS LAGABØTERS bylov (vedtat 22. januar 1276), hvor der bl. a. staar )): , Fersk laks saavelsom anden fersk fisk og østers skal frit for- handles fra baaterne eller bryggerne, men ikke føres tilsalgs i handelsboder." Østersen har utvilsomt for den tids nordmænd været en yndet mat, Vi vet, at for bjerkebeinerne var det mangen- gang smaat om føde, men det fremgaar bl. a. av SVERRES tale i Bergen, og av andre ting, at da de fik fast fotfæste i landet, lærte de hurtig at sætte pris paa materielle goder.*”) Av de utgravninger, som R. ZIEGLER foretok i 1872 og 73 paa kong SVERRES borg Sion eller Sverresborg ved Trondhjem, fremgik ogsaa med tydelighet, at bjerkebeinerne ikke har litt nogen mangel paa mat under op- holdet paa borgen?) Der fandtes nemlig overalt i jorden og i grusdyngerne en mengde østersskaller, samt masser av dyreben (fisk, ku, svin, hest).* Det kan her være naturlig at spørre, hvorfra fik bjerkebeinerne alle disse østers. Hertil kan svares, at tilførselen utvilsomt fandt sted fra skjergaarden utenfor Trondhjemsfjorden, muligens fra 1) Lazxa nyja ok svå adra nyja fiska ok ostrur, pat skal kaupa å båtum eda å bryggjum, ef will, en eigi flytja å budir til mangs. Norges gamle love, II s. 263. 2) SVERRES saga, kap. 104. 3) Den var opført av Kong SVERRE vinteren 1i81—82 og omtales ikke efter mitten av det 13. aarh, Sy Aarsbi 1843,5. 26, 5. Fl. 16 0. NORDGAARD OG K. RYGH. [1909 Tarven)) eller vistnok helst fra Hitteren. Fra en senere tid har . man eksempler paa tilførsel helt fra Kristiansundstrakterne. Saa- ledes skriver S. A. BUCH?): ,Valsøen har likesom Skaalvikfjorden været et av de bedste østersfelter i Romsdals amt. I krigsaarene i begyndelsen av aarhundredet var østersbestanden her saa stor, at et par mand paa en eneste fjære kunde fuldlaste en seksæring. Østersen førtes til Trondhjem og bortbyttedes der mot kornvarer og andre fornødenheter.* Under tomtegravning i Trondhjems by findes ogsaa østers- skaller, som kan være av betydelig ælde. Saaledes fik man i no- vember 1909 fra tomten under Realkreditbanken i Søndre gate 2 østersskaller, hvorav det største var forholdsvis tyndt og med en længde av 111 mm. Disse maa ogsaa antas at være fra et eller andet sted i skjergaarden. Østersen omtales ogsaa av PEDER CLAUSSØN FRIIS (omk. 1600)*), som fortæller, at ,de bliffue udførde ved Kongens Schib oc ned till Kongeelig Maytz Behoff, nogen Lester huer Aar" (1. c., s. 110). I Fauna norvegica (1775) skriver CHRISTOPHER HAMMER om østers: ,Hos de norske kyster paa den vestre kant, falder en overflødig mængde, lige saa store og gode som andensteds i Eu- ropa; de inddeles efter grunden i bergøsters, sandøsters*) og ler- østers. De første har en tynd skal og er fede og velsmagende. Østersen indsyltes og sendes udi glas eller halvottinger til adskillige steder i Østersjøen." Av foranstaaende fremstilling ses, at østersen har været spist i Norge helt siden stenalderen. Men der er den store forskjel, at medens denne værdifulde musling i længst henrundne dage har været mat for folket, er den nu blet saa sjelden, at den kun kan være festmat for de mere bemidlede. 5. Mytilus edulis. Av denne art fandtes kun et brudstykke 1) I Aarsb. 1872, s. 34, har K. RYGH en bemerkning om, at ,der findes heller ikke nu østers utenfor kysten nærmere end ved Tarven.% 2) Norsk Fiskeritid. 1883, s. 109. 3 Se GUSTAV STORMS utg., s, 109. FRIS kalder denne ,skielfisch* ostre, osteren. 4 PEDER CLAUSSØN FRIIS nævner ogsaa at østersen vokser paa sandbund, men de bedste ,paa Bierget oc Steengrund.* No. 9] BESKRIVELSE AV BUSETBOPLADSEN. 17 paa Busetbopladsen. Den kjendes ellers baade fra Stenkjærdyngen, Duvehelleren og Barethulen. Av den ringe forekomst kan man neppe slutte, at M. edulis ikke har været synderlig spist av bo- pladsens mennesker. Det ser ut til, at blaaskjellet forvitrer lettere end f. eks. hjerteskjellet. Skallerne er jo ogsaa tyndere hos først- nævnte end hos sidstnævnte. 6. Cardium edule. Av hjerteskjellet samledes mange eks- emplarer, som var gjennemgaaende jevnstore, like optil 43 mm. Denne musling er funden i Stenkjærdyngen, Duvehelleren og Baret- hulen. Arten er ogsaa i nutiden almindelig i fjorden paa grundt vand med sandbund. 7. Cyprina islandica. Av kuskjellet fremkom bare et brud- stykke. Dette skjel blev ogsaa tat i Stenkjærdyngen. 8. Mactra subtruncata. Denne musling er ikke før anført fra norske bopladser eller huler. Heller ikke paa Buset fandtes mere end et eksemplar, I. 18 mm. Paa grund av sin litenhet og spredte forekomst kan den ikke ha været matmusling, og dens optræden i Busetdyngen maa derfor betraktes som tilfældig, den maa antas at ha fulgt med andre skjel under optakningen. Mactra subtruncata kan ingen bestemte oplysninger gi os om naturforholdene i fjorden dengang; ti den forekommer ogsaa i vore dage baade i de ytre og indre dele av fjorden. 9. Mya truncata. Av denne art fandtes ogsaa bare et brud- stykke, som jeg syntes ikke rigtig stemte med Mya trumeaia f. typica. P. A. ØYen, som har været saa venlig at undersøke nævnte brudstykke, erklærer imidlertid med bestemthet, at det er denne form. Saavidt jeg vet, er den ikke før nævnt fra noget norsk hule- eller bopladsfund. 10—14. Dr. HErLUF WINGE i Kjøbenhavn har gjort os den store tjeneste at bestemme de paa Buset forekommende dyreben. Resultatet gjengis her efter nævnte forskers manuskript : ,Faar eller Ged. En nedre Fortand, 2 øvre Kindtænder og 2 nedre foruden adskillige Brudstykker af Kindtænder, Stump af Midten af et Skinneben, Splinter af en Mellemhaand og en Mellemfod. Okse, tam. 2 øvre Mælkekindtænder, Stump af Underkjæven af et voxent Dyr, lille Stump af en Mellemfod, Stykke af et Taaled. n på 18 O. NORDGAARD OG K. RYGH. [1909 Svin. En øvre Fortand. Hest. En nedre Mælkekindtand, Stump af et Sædeben, hunde- gnavet. Desuden flere Smaastumper af Knogler, der mere eller mindre Sikkert kunne siges at være af Faar og Oxe." PO00: H. Winge. 15. Prof. dr. CARL M. FURST i Lund har velvillig undersøkt de levninger av et menneskelig kranium, som fandtes paa Buset i en dybde av ca. 15cm. fra torvens overflate (se fig. 1, K). Desværre var resterne for ufuldstændig til, at derav kunde drages slutninger med hensyn til skalleindeks og lignende. FURST har meddelt =føl- gende: ,Af de till mig sånda benstyckena från boplatsen på Buset, Frosta, tillhöra 12 stycken ett ungt (c. 12 år) månniskokra- nium. De olika benstyckena ut- göras af: 1 stycke af nackbenet, os occipitale, och genom sutur med detta sammanhångande ett stycke af ett stort interparietal- ben, os Wormanum. —Båda styckena —tillhöra våsentligen I höger sida och sammanhånga i Fig. 3. Stykke av en stenalders barne- sutura lambdoidea med hjåss- hjerne, høire side (avstepning i gips benet, 1 större stycke af högra Ve hjåssbenet, os parietale dex- Forsiden vender her ned. ? trum, och 2 mindre af samma ben, 2 mindre stycken af vånstra hjåssbenet, os parietale simistrum. Båda de senare åro anpassbara intill hvarandra och i sutura sagittalis till högra hjåssbenet samt i sutura lambdoidea till os interparietale. Högra tinningbenet, os temporale dextrum, år nåstan helt, endast processus zygomatieus och pars petrosa åro skadade. Samtliga ofvannåmnda ben kunna förenas i ett sammanhang. 3 stycken af pannbenet, os frontale, hvaraf två åro nårliggande och höra till pars squamosa's mediale del, som angifver, att sutura frontalis No. 9 BESKRIVELSE AV BUSETBOPLADSEN. 19 varit fullt sluten. Benen åro slitna i kanterna. Ett mindre stycke har hört till högra laterala supraorbitaldelen och har den sutural- kant bibehållen, som våtter mot kindbenet, os 2ygomaticeum. De platta benen åro tunna och hafva på cerebralytan markerade intryck och upphöiningar (impressiones digitatae et juga cerebralia) för stora hjårnans gyrt och sulet. I anledning dåraf har jag tagit en gipsafgjutning för att få en positiv bild af hjårnans ytteryta (fig. 3). Denna gipsafgjutning skildrar vackert hjårnytan ofvan- bakom fossa Sylvu. Hjårnan år rik på vindlar.* Carl M. First. Bopladsens alder. Naar man paa det naturhistoriske grundlag skal forsøke en aldersbestemmelse av bopladsen, faar man først prøve om det er mulig, at det faunistiske præg, som utmerker bopladsens organiske rester, er 1 overensstemmelse med nutidsfaunaen. Det skal da straks bemerkes, at av dyr med særlig sydlig utbredelse er der nu svært litet ved Frostahalvøen. Den arktiske kontingent er snarere større end den lusitaniske. Jeg ser bort fra, at der paa Tautersvaet I) lever en saadan sjøstjerne som UCtenodiscus erispatus og i dypet nord for Tautra (ca. 140m.) er paavist en anden arktisk sjøstjerne, Archaster tenuispinus, jeg fæster mig særlig ved den kjendsgjer- ning, at der ved Tautra findes en banke, hvor Pecten islundicus optræder i mængde og 1 store og vel utviklede eksemplarer i et dyp av 30—40m. Der er al grund til at anta, at Pecten-banken ved Tautra har holdt sig uforandret under det nuværende strand- linjeniveau, men det er ikke meget sandsynlig, at den store utvik- ling av Pecten islandicus skulde falde samtidig med en rikelig utvikling av Ostrea edulis ganske i nærheten. Ser man nærmere paa fortegnelsen over bopladsens mollusker, finder man, at østersen er den eneste, som nu for tiden mangler i fjorden. Og av den foregaaende fremstilling er fremgaat som mest sandsynlig, at østersen har trukket sig ut av fjorden, før vandstanden naadde til den nu- værende strandlinje, likesom det er opfattet som et støttende mo- 1) Det grunde parti mellem Tautra og Frosta. 29 0. NORDGAARD OG K. RYGH. [1909 ment i samme retning, at der i nutiden temmelig nær findes en Pecten-banke med store individer. Man ledes saaledes ind paa spørsmaalet: Hvorlænge er det, siden østersen trak sig ut av fjorden? Dette spørsmaal kan ikke tilfredsstillende besvares paa grundlag av det fundmateriale, som nu er for haanden. Men man kan danne sig en mening om i hvilken retning svaret peker. Jeg har ogsaa gjort en iakttagelse, som danner et litet holdepunkt for en bedømmelse av strandlinjens høide paa den tid østersspiserne bodde paa Buset. fi: S0000 d LED 1909 1500 m Fig. 4. Kartskisse over Buset med omgivelser. (SS betegner nuværende strandlinje, KK kurven for 6 meters dyp). Skjelmaterialet fra Frostahalvøen er vistnok endnu ikke gjen- nemgaat, men jeg er ialfald sikker paa, at hittil er østers kun funden paa et eneste sted, nemlig paa Vikan, som er et underbruk for en av Aatlogaardene (fig. 4). Her tokes sommeren 1909 i en høide av 10—12 m. o. h. like under det tynde matjordlag adskillige mollu- sker sammen med sand og smaasten. Følgende arter er bestemt: Littorma littorea. Smaa og store eksemplarer i mængde. L. obtusata. Nogen faa stykker. Nassa reticulata. 3 ekslr. 1. optil 25 mm. | | No. 9] BESKRIVELSE AV BUSETBOPLADSEN. 91. Gibbula cineraria. Kun et ekslr. blev tat. Bittium reticulatum. Flere eksemplarer. Ostrea edulis. Flere skaller baade tynde og tykke. Den største hadde en længde av 90 mm. Cardium edule. Talrig, 1. optil 43 mm. Cyprina islandica. 1 litet eksemplar. Astarte bankst. Sjelden. Å. elliptieu. Nogen faa eksemplarer. Montacuta bidentata. 1 skal. Mactra subtruncata. Flere, 1. optil 27 mm. Tellina baltiea. 2 stykker, 1. 13 mm. Mya truncata. Brudstykker. Zirphæa crispata. Brudstykker. Ovennævnte mollusker er rene strandformer, og til denne samling av skjel maa svare en strandlinje, som neppe kan sættes. mere end i høiden etpar meter høiere end skjelfundet, altsaa til ca. l4m. 0.h. Vi maa altsaa kunne si, at paa den tid, da vand- standen i Trondhjemsfjorden var ca. 14 m. høiere end nu, levde der østers i fjorden. De skaller, jeg har fundet i fjæren paa Tautra og andre steder, kan godt være fra samme tid, og der er hittil ikke gjort noget fund, som sikkert tyder paa, at østersen har levet ialfald saa langt inde i fjorden paa et senere tidspunkt end det, som svarer til en vandstand av ca. 14 m. høiere end i nutiden. Derved skulde man jo faa en nedre grænse i tiden ogsaa for beboelsen av østersspiserne. Efter ØYENS og HOELS undersøkelser synes det være sikkert, at tapesniveauet for Trondhjemsfeltet og Kristianiafeltet falder paa det nærmeste sammen. Endskjønt man ikke befinder sig ganske paa sikker grund, er det ialfald ikke nogen urimelig analogi, at hævningen siden det nævnte niveau er foregaat nogenlunde i samme takt i de to felter. Og følges denne analogislutning videre, idet vi holder os til prof. BRØGGERS høideangivelser for strandlinjen under de forskjellige kulturavsnit », kommer vi forbi broncealderen og op mot grænsen av stenalderen. )) Strandlinjens beliggenhet under stenalderen i det sydøstlige Norge. N.G. U. A, 41. Kristiania, 1905. 39 0. NORDGAARD OG K. RYGH. [1909 Der er heldigvis ogsaa et andet holdepunkt for bedømmelsen av bopladsens alder. å K. RyGH har ved Todnes i Sparbuen paavist broncealders røser ned til en høide av ca. 20 m. o. h. og uttaler herom (1. c,, s. 28)): ,Naar saaledes høiden av basis for enkelte røser er maalt til omtr. 20 m., kan det sikkert sluttes, at sjøens niveau ogsaa i den ældre del av broncealderen, altsaa for adskillig mere end 2000 aar siden, har ligget ikke saa faa meter under denne høide. Efter forholdet mellem røserne ved Todnes paa den ene side og røserne paa Limbuhaugen og i Holanmarken paa den anden side skulde det endog forekomme mig sandsynlig, at lav- ningen mellem de to afsnit, hvis største høide nu er 12,5 m. over havet, ikke har været overflydt av sjøen paa den tid, da røserne opkastedes." Da man kjender mindesmerker fra et tidlig avsnit av den ældre jernalder kun nogen faa meter fra den nuværende strandlinje, maa en vandstand paa ca. 14 m. idetmindste føre saa langt bakover som til broncealderen. Busetbopladsen kan saaledes ikke datere sig fra nogen yngre tid end broncealderen, og hvis K. RYGH har ret i, at.sænkningen (12,5 m. o. h.) mellem de for- skjellige grupper av broncealdersrøser i Sparbuen ikke var over- flydt allerede i en tidlig del av broncealderen, er det sandsynlig, at 14 m. betegner et stenalders niveau. En anden sak er det selvfølgelig, om Busetbeboelsen i ca. 60 meters høide falder sam- tidig med en strandlinjehøide av ca. 14 m. Egentlig skulde man jo anta, at skjelspisere ikke vilde vælge sin bolig saapas langt fra stranden. Det eneste, man imidlertid med nogenlunde sikkerhet kan si, er, at Busetbeboelsen ialfald ikke kan være yngre end den tid, da strandlinjen laa ca. 14 m. høiere end nu. Men allerede derved ledes man opover mot stenalderen. Var de gamle Frostinger temmelig tidlig nødt til at slutte med at spise østers, fordi denne trak sig ut av fjorden, saa har der dog hele tiden været rikelig med Littorima, Patellu og Cardium, men ogsaa disse har forlængst ophørt at være matskjel. Hvad kan grunden være til det? 1) En gravplads fra broncealderen. D. kgl. n. vid. selsk. skr. 1906, nr. 1. No. 9] , BESKRIVELSE AV BUSETBOPLADSEN. N , 23 Om de paa bopladsen fundne oldsager og om bopladsens alder. De oldsager, som fandtes i affaldsdyngen paa Buset, var ikke mange. Det er for det første stykker af to forskjellige pladeformede slibestene af skifer, hvis ene side viser en slidflade, fremkommen ved brug til slibning. Paa det ene stykke er slibefladens største tvermaal 26 X 17 cm.; hvor de oprindelige kanter er bevarede, gaar den lige ud til disse. Slibefladen er sterkt concav, saa at den kan betegnes som trugformet. Den anden slibesten har aabenbart oprindelig været aflang og omtr. firkantet; det bevarede stykke er det ene endestykke, som er afbrækket ved et skraat brud. Slibe- fladen har her et tvermaal af 23 X 13 cm. og strækker sig lige ud til stenens oprindelige kanter. Den er svagt concav. Begge disse stykker fandtes i det skjælførende lag, det første stykke i den øvre del, det andet i det nedre parti og nærmere dyngens nedre kant. Den noget forskjellige art og farve af skiferen og uligheden i slibefladernes tversnit beviser sikkert, at stykkerne er dele af to forskjellige slibestene. Pladernes tykkelse er for den ene omtr. 4 cm., for den anden omtr. 3 cm. Derpaa kan dog ikke lægges stor vægt, da underfladerne viser afskalling. Blandt den store mængde skiveformede og flade, sønder- sprængte stene, som opfyldte den hele dynge, kunde enkelte andre ogsaa frembyde nogen lighed med stykker af slibestene. Men af sikre fandtes ikke mere end disse to stykker. Et meget vigtigt stykke er en liden tverøkse af sten, som er afbildet her, seet fra to sider, som fig. 5 a og b. Den er kun 5,5 cm. lang, henimod 4 cm. bred ved eggen og indsmalnende mod nakken. Overfladen er endel forvitret og derfor ikke ganske jevn, heller ikke i eggslibningen. Der kan dog ikke være nogen tvivl om stykkets bestemmelse; dertil er formerne altfor karakteristiske. Et maaske mere tvivlsomt stykke er et stykke af grønsten, som kun er tilhugget og ikke viser spor af slibning. Jeg mener dog med sikkerhed at kunne bestemme det som et halvfærdigt emne til en økse, hvorpaa navnlig den nedre del mod eggen er til- 24 0. NORDGAARD OG K. RYGH. [1909 hugget med karakteristiske afhugningsflader. Det vilde efter slibning være blevet til en økse eller en hakke med en smal, afrundet egg. Det kan ogsaa skjønnes, hvorfor stykket ikke er blevet fuldendt. Under hugningen er nemlig en løsere aare i stenen kommen for dagen, som gjorde emnet utjenligt. Stykket er 13 cm. langt og kan sees at være hugget af en rullesten, af hvis naturlige glatte flade der endnu paa et par steder er levnet smaa rester. Fremdeles maa nævnes, at der i hele dyngen hist og her fandtes meget smaa klumper af rødbrændt, men dog temmelig løst ler, hvoraf et udvalg blev medtaget og opbevaret. Kun nogle faa af dem synes at vise aftryk af nogen gjenstand, hvormed leret i blød tilstand kan have været i berørelse. Saaledes er der et par, som har en hulfure, der kan være aftryk af en smekker gren eller kvist. Det gaar dog ikke an bare paa grundlag deraf at slutte, at leret har været klining paa noget fletverk af kviste. Af flint fandtes der uagtet den omhyggelige undersøgelse af massen ikke noget spor. Heller ikke opdagedes redskaber af ben eller brudstykker af noget saadant. Saadanne kunde jo godt være tilintetgjorte ved forvitring i en aabent liggende dynge, hvor kultur- laget ikke laa dybere under overfladen. Men da mulden i laget var saa sterkt blandet med opløst kul og endel splinter af dyreben No. 9] —— BESKRIVELSE AV BUSETBOPLADSEN. 195 som ovenfor nævnt fandtes bevaret, kunde der være nogen grund til at vente, at redskaber af ben ialfald delvis vilde have holdt sig, om der oprindelig havde ligget nogen saadanne i dyngen. Saa lidet som antallet saaledes var af fundne gjenstande, som viser sig at være produkter af menneskeligt arbeide, tør de dog være tilstrækkelige til nogenlunde bestemt at fastslaa denne affalds- dynges tidsforhold fra arkæologisk synspunkt. Oldsagerne beviser for det første med bestemthed, at dyngen skriver sig fra mennesker, som stod paa stenalderens kulturstandpunkt. Allerede slibestenene er i denne henseende afgjørende. Saadanne slibeflader med mere eller mindre concavt, trugformet tversnit kan kun tænkes fremkomne ved slibning af stenredskaber og da nærmest af stenøkser. Der findes intet redskab af metal, som kan udslide saadanne flader paa en slibesten. Videre maa der lægges vægt paa, at de er af skifer, omend af noget haardere art. De er af den grund ikke egnede til slibning af økser af flint eller af haardere bergarter. Til saadant brug har man i stenalderen fortrinsvis anvendt de saa hyppig forekommende slibestene af sandsten. Der er al sandsynlighed for, at det er skiferøkser, som er blevne slebne paa disse stene. Slibe- stene af skifer forekommer idethele sjeldnere her i det nordenfjeldske. Et stykke af en slibesten af blaa skifer, som er næsten fuldstændigt ligt det ene af stykkerne fra Buset, indkom dog iaar fra et brug under Aure prestegaard i Nordmøre. Endnu mere karakteristisk er den lille økse. Økser af lignende ringe størrelse og beslægtet form har man flere af fra stenalders- pladsen paa Bøleseter i Flatanger, som tilhører den arktiske sten- alder, om der end her forekommer endel rester af flint. De fleste af økserne herfra har dog et mere firesidet tversnit. Meget lige i form og størrelse er ogsaa nogle økser fra stenalderspladsen paa Hegdalsstranden paa Otterøen i Romsdalen, som er rig paa affald og smaa tildannede stykker af flint. Disse er dog idethele regel- mæssigere og finere formede. Karakteristisk for denne økseform er for det første den skraa, flade tilslibning af eggen fra den ene side, der betegner dem som tverøkser. Denne tverøkseform tilhører vistnok Norges vestkyst idethele, men i denne særlige type kan den vistnok betegnes som fortrinsvis eiendommelig for det norden- % 0. NORDGAARD OG K. RYGH. [1909 fjeldske. Man kan vel trygt i denne økse se en støtte for den slutning, som allerede slibestenene berettiger til, og som ogsaa den fuldstændige mangel af flintrester i dyngen gjør sandsynlig, at affaldsdyngen paa Buset er at henføre til den arktiske stenalder. Den kan da i tid være nogenlunde samtidig med Stenkjærdyngen. Med denne paa arkæologisk vei fundne kronologiske bestemmelse synes den ovenfor af hr. cand. Nordgaard paa grundlag af de faunistiske data givne tidsbestemmelse at stemme godt overens. De stenaldersfund, som ellers kjendes fra denne indre del af Frostahalvøen eller fra det nærmere naboskab af Buset, er ikke særdeles mange. Fra Kvamman, omtr. 2 km. i sydvest for Buset, har vor samling en økse af haard skifer af formen R. 15. Det er en økseform, som hører hjemme 1 den arktiske stenalder. Den er funden 1 myrland i lavningen nedenfor gaarden. Paa Hojem, som ligger */» km. længere fra Buset og noget mere sydlig, er fundet en liden spydspids af flint og et brudstk. af en anden, noget større. Begge er fundne i myrland under myrdyrkning, men 1 temmelig stor afstand fra hinanden paa forskjellige steder paa gaarden. Begge er indkomne til oldsagsamlingen. Videre er det iaar blevet oplyst, at der paa Rekkebu, henimod 2 km. i vest for Buset, for omtr. 55 aar siden under grøftegravning blev fundet en stor mængde smaa stykker af flint, liggende temmelig samlet. Stykkerne blev i tidens løb spredt til forskjellige kanter, bl. a. i sin tid anvendt til geværflinter. Det har nu kun lykkedes at opspore 3 stykker af det hele fund. Det ene har en indbøiet skraberegg med ud- præget retouche. Da man temmelig sikkert kan paavise findestedet, og der er grund til at formode, at der her er en verkstedsplads fra stenalderen, vil der til vaaren blive foretaget gravninger paa stedet. Endelig er der iaar i et udmarkstykke mellem Frøstad og Rekkebu fundet en sten med en sterkt concav overflade, som har umiskjendelige spor af at have været brugt som slibesten. I tilslutning til hr. Nordgaards behandling af spørgsmaalet om strandlinjens høide paa den tid, da denne skjældynge dannedes, vil jeg bemerke, at man her har et nyt bevis for, at en affalds- dynge ikke behøver at have ligget saa ganske nær den samtidige sjøstrand, selv om beboernes hovedsagelige næring kan sees at No. 9] BESKRIVELSE AV BUSETBOPLADSEN. Dm være hentet fra sjøen. Der kan være flere hensyn, som har be- stemt valget af den plads, hvorpaa man i nogen tid har opholdt sig, foruden let adgang til kysten. Saaledes hensynet til, at stedet laa lunt bag en fjeldskrænt eller en skovkant, undertiden maaske ogsaa til god oversigt .over egnen. Paa enkelte steder ser det ud «til, at man har valgt en plads, som laa midtveis mellem kysten og et indenfor liggende ferskvand. Stenalderens folk manglede vel ikke midler til at bære en fangst af skjæl og fisk nogle hundrede skridt op til det sted, hvor de holdt til. Man maa derfor vistnok være forsigtig med at drage slutninger fra en boplads's beliggenhed til strandlinjens samtidige niveau, uden forsaavidt det kan sluttes, at dette aldrig kan have ligget høiere end nogle meter nedenfor dyngen. Der er grund til at tro, at der efterhaanden vil findes flere lignende dynger i Indhered. Paa eftersommeren opdagede jeg en i Beitstaden, som vil blive undersøgt til vaaren. Senere kom jeg over levningerne af en paa Rindsem i Værdalen tæt ved grændsen af Levanger sogn. Her har først et veianlæg og senere jernbane- anlægget taget ud en bred skjæring gjennem en banke. Paa begge sider af skjæringen sees der meget smaa levnede segmenter af en dynge med sort, fed jord, sterkt blandet med skjæl, hovedsagelig cardium. Folk paa stedet vidste at fortælle, at der under jernbane- arbeidet var ført bort en stor mængde af lignende masse. Det er i høi grad at beklage, at lederne af offentlige arbeider næsten aldrig gjør indberetning, naar der stødes paa saadanne forekomster. OVERSIGT OVER VIDENSKABSSELSKABETS OLDSAGSAMLINGS TILVÆKRST I 1909 AF SAGER EEDRE END REFORMATIONEN AF KORG DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1909. NO.10 AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 1910 1. 3 smale brudstkr. af randen af en kjedel af bronce, af temmelig tykt gods. Maaske af en kjedel fra MA. Skal være f. paa Villa i Vestnes (8760). 2. Kugle af brændt ler med gjennemgaaende hul, for- modentlig brugt som søkk paa fiskegarn (8761). Nr. I og 2 er oversendt som gave fra Bergens Museum, hvor- til de var indbragt af en opkjøber. 3. Tveegget pilespids af jern af formen R. 547, men med forholdsvis endnu bredere blad. Nær 12 cm. lang, bladet nedentil 3,5 cm. bredt. — Pilespids af jern med tange og med dobbelt blad, det ene under det andet og det enes plan lod- ret paa det andets. Nu 15 cm. lang, men noget ufuldstændig i odden. Det øverste blad medtaget af rust. — Haandtenshjul af ben, fladt paa undersiden, svagt hvælvet paa oversiden, 5 cm. i tverm., omtr. 0,7 cm. tykt paa midten; nu adskillig forvitret. Det har paa oversiden havt en ring af prikker mellem 2 linjer rundt om hullet, udenfor denne en ring af fordybede trekanter, derefter en ring af dobbelte udadvendende buer, udenom denne igjen fordybede trekanter og nærmest randen igjen en rad prikker. Disse stykker blev f. paa Tranaas paa Jøen i Fosnes pgd., Namdalen, i den opkastede jord efter gravning af en vandlednings- grøft. De har ligget i sort, noget stenet jord, hvorunder der laa et lag skjælsand. ,Der fandtes ogsaa en mængde brændte ben paa samme sted”. Det har været en grav fra vikingetiden, for- modentlig oprindelig dækket af en haug. Gave fra hr. Paulus Tranaas (8762 ff). 4. Ringformet lysekrone af smedejern. Ringen er 45 cm. i tverm. og 10,5 cm. høi. Ved jernbaand tvers over den dannes et kors, og i dettes midte er fæstet en 9 cm. høi pig. Til å K. RYGH. [1909 ringens udside har været klinket 6 smaa plader med cylindriske lyseholdere, hvoraf en nu mangler. — En firkantet plade af glat- slebet marmor, indfældt i en plade af træ. Marmorpladen er 18 * 12 cm., træpladen 31 x 24 cm. i tverm., den første 2 cm. tyk Har tilligemed en offerbøsse af træ med skaft og en lysesaks af jern fra nyere tid som kasseret inventarium henligget i Børseskogns kirke og er alt af kirketilsynet skjænket som gave til museet. Marmor- pladen har ialfald i senere tid ligget i en vinduesniche i koret (8771 ff.). 5. Hammer af jern af noget forskjellig form fra de sæd- vanlige fra Y.J. Den opgives dog at være f.i en nu halvveis bort- kjørt stor haug lige udenfor husene paa en af de sydlige gaarde Rykke i Skatval sogn i Stjørdalen (8776). 6. Søkk af en temmelig haard stenart, 23 cm. langt, indtil 5,5 cm. i tverm., med et uregelmæssig rundt tversnitt. Har nær den ene ende et hul, som er boret fra begge sider. Om op- rindelsen kan kun oplyses, at det har ligget længe paa Vestad i Bud (8777). 7. Firesidet bryne af glimmerholdig sandsten. Det er 14,5 cm. langt, med to bredere og to smalere sider, største tverm. 1,9 X 1,3 cm. Ved den ene ende afsluttes den ene smalside med en svagt hvælvet skraaflade, ved den anden er der en svag afskraaning af den anden smalside, en kortere og sterkere af den ene bredside. Brynet er merkeligt ved, at de to smalsider har indskrifter medfriner adenrilænsgererunerekkeraadeneneenn runetegn, hvoraf 2 binderuner, paa den anden 14, hvoraf 3 binde- runer. Tegnene maa være indridsede med en skarp knivspids. Indskriften er sproglig behandlet af prof. Magnus Olsen i Thj. VSS. 1908 nr. 13 (med 3 afbildninger), hvortil her henvises. Den for- modning, som der er fremsat, at brynet maa være brugt til slib- ning med disse skraaflader, efterat runerne var indridsede, finder jeg ikke sandsynlig. Derimod taler nemlig, at lste rune i rækken A er uskadt, skjønt den staar delvis paa skraafladen, og ligeledes den plads, som er valgt for de to runelinjer, idet Å først begynder, hvor skraafladen slutter, medens B paa den modsatte side begynder lige ved stykkets ende (som der ikke er afskraanet). Afskraaningerne maa derfor have været tilstede, før runerne ristedes, og det synes No. 10] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1909. 5 mig ikke engang afgjort, at de er fremkomne ved slid og ikke snarere er en del af stykkets tildannelse. Der synes mig ikke at være noget iveien for at antage, at runerne er indridsede, da brynet blev nedlagt i graven. Stykket er f. paa Øvre Sageidet, et ny- ryddet brug under Strøm ved Strømfjorden paa Hitteren, under oprensning af bunden under en tidligere bortkjørt stenrøs. Det laa !/, alen under daværende overflade. Hist og her saaes lidt kul, men ellers iagttoges intet usædvanligt. Efter indskriften an- tager prof. Olsen, at det maa henføres til det ende aarh. (8780). 8. To fiskesøkk af sten, det ene af alm. oval form med omgaaende fure efter længden, det andet rundagtig kage- formet med en tvertover gaaende fure. — Ringformet stykke grøtsten. Hullet er for stort til, at det kan have været et haandtenshjul. F. paa Størdalen i Lens- viken (8785 f). 9. En stor klump flint af uregel- mæssig form. Indtil 23 cm. i tverm. i en retning og 18 cm. i en anden. Flere stykker = er afslaaede, og slagbuler sees paa af- spaltningsfladerne. F. nær sjøen paa Sel- nes i Lensviken (8788). g ORDS erine af gern omr INkenm: i ydre tverm., flettet af en rund ten, omtr. lig cm. i tverm., i tredobbelt og delvis fire- dobbelt fletning. Den ene ende er bøiet ind i fletningen; den anden stikker frem fra ringens ene ende, danner et laas ved, at den i sløifer er forbunden med ringens anden ende, og afsluttes med et dyrehoved. Formodentlig fra MA. Hari lang tid været opbevaret paa Høgeggen i Melhus (8800). I1. Bøileformet spænde af bronce, væsentlig lig R. 243, men dog noget større og forskjellig ved, at bøilen og fodstykket er smalere, og den første har et firesidet tversnit med en kant ven- 6 K. RYGH. [1909 dende opad og en anden nedad. Ved fundet skal der have været levninger af en stift af jern gjennem spiralen og rester af tøi paa bøilen. Finderen pudsede den siden blank. Den hele længde 10.5 cm. Afb. her som fig. 1 (8803). 12. Oval skaalformet spænde af bronce af typen R. 643 med tynd skal. Oprindelig omtr. 9 cm. lang og 6 cm. bred. Den er nu noget ufuldstændig ved kanterne. OQrnamenterne bestaar i dyrefigurer, der som en baandfletning dækker den hele overflade. Kanten dannes af en nedadgaaende glat flade under en række for- dybede buer. Paa undersiden har der som almindeligt ved denne spændeform ligget et nu manglende baand, hvorpaa naalefesterne har været anbragte. Dette baand har her udentvil været af bronce og synes at have havt en udvidelse mod enderne ligesom paa spænden fra Gjeite, nr. 8388, se VSS. 1907 nr.9 s. 41. Afb. her som fig. 2 a og b (8804). Nr. 11—12 blev f. for adskillige aar siden af en haandverker fra Aasen ved gravning i en stor stenrøs i Sjursviken under Is- No. 10] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1909. 7 land paa Frosta. Røsen havde form af en lang banke, hvori han grov paa to steder. Efter hans paastand fandt han de to spænder sammen og var overbevist om, at de dannede et samlet fund. Dette kan dog ikke være muligt, da den bøileformede spænde tilhører den vngre romerske periode og den skaalformede neppe kan være ældre end det Sde aarh. Da manden har gravet i hauger paa forskjellige steder paa Frosta, er der grund til at tro, at han efter saa lang tids forløb har blandet sine fund sammen, og at den bøileformede spænde er fundet paa noget andet sted. Ved den anden gravning i samme røs fandt han den samling af spille- brikker af ben tilligemed rester af vaaben og redskaber af jern, som i 1900 af grundeieren blev indbragt til samlingen (nr. 6149 ff.). Fundet nr. 969 med de irske beslagstykker (R.636) er gjort i en liden rund haug nær ved den store røs. 13. Brudst. af en stor spydspids af graa skifer af formen R. 86. Det er den bagerste del med agnorer og tange, den sidste dog ikke fuldstændig. Agnorerne staar skjeve i forhold til hin- anden. Nær 4 cm. bred over agnorerne. Er f. paa Leirvik i Vestnes i Romsdalen; laa under det øverste torvlag, omtr. 200 m. fra Flatevaagen og 5—600m. fra det sted, hvor stenøksen nr. 8475 blev funden. Gave fra hr. lærer K. Grønseth (8805). 14. Liden økse af sten med skafthul, noget beslægtet i form med R. 30. Den er 11 cm. lang, ikke fuldt 4,5 cm. bred ved eggen, som er noget skjev, omtr. + cm. tyk over skafthullet. Overfladen er nu forvitret, saa at den oprindelig glatslebne flade nu kun er bevaret paa et lidet stykke. F. paa Haugan i Vuku sogn i Værdalen. Finderen forsøgte at skjefte den, hvorved den sprængtes og et lidet stykke gik tabt. Indbragt som gave af hr. lensmand H. Wessel (8810). 15. Spydspids af graa skifer af typen R. 86. Vel formet, med midtryg, og helt bevaret, naar undtages, at den ene agnor er afbrækket. 17 cm. lang, 4,7 cm. bred ovenfor agnorerne, som staar noget skjevt. Tangen affladet, bred, men forholdsvis kort. Et hul nær tangens ende er boret af finderen. Skal være f. for en 8 aar siden paa Valberg i Borge i Lofoten. Indløst fra en opkjøber med samtykke af Tromsø Museum (8813). 8 K. RYGH. [1909 16. Ske af bronce, afb. som fig. 3 i omtr. ?/, størrelse. Skaftet er klinket til bladet med en broncenagl og gaar der ned i en spids. Skaftets ornering kunde tyde paa permisk oprindelse (jfr. Aspelin, Antiquités du Nord finno-ougrien 575 og 577). Paa den anden side har den dog 1 skaftets form og ornering (men ikke i bladets form) megen lighed med en i Trondhjems grund funden ske af ben, afb. Ab. 1880 fig. 26, fra vikingetid eller MA. Skal væref.iLangvasdalen i Kvæfjord. Erhvervet fra en opkjøber med samtykke af Tromsø Museum (8814). 17. Økseblad af jern, af hoved- form R. 559, men gammel form med omtr. retlinjet forkant. Svage fliger ved skafthullet, meget lang hals og ganske ve old, 185 Gm 5 95 em, bedt ved eg9em — Kaivblad ar jern & 3 stykker og ufuldstændigt 1 tangen, nu 16 cm. langt, eggen buet op mod spidsen, ryggen temmelig ret. F. paa Bjørngaard i Hegre i et grustag, hvori ellers intet usædvanligt kunde lagttages (8815 f.). 18. Vævskyttelformet belte- sten af kvartsit. WUndersiden ad- skillig concav. Den omgaaende fure meget dyb. Har ualmindelig sterke Fig. 3. 23. slidningsfurer, især paa oversiden. Den nedre halvdel, 8,7 cm. lang, den øvre !/ €m. kortere, største bredde 4 cm. F. paa Rød i Børseskogn. Efter opgivende sammen med den fandtes ogsaa en lang balance- stang uden led af en skaalvægt. Denne maa dog vistnok være yngre. Gave fra hr. sparebankkasserer I. Røe (8818). 19. Økseblad af jern, af formen R. 555, 17 cm. langt, 10 cm. bredt i eggen. Fliger ved skafthullet, hvor det nu er endel beskadiget. F. paa Blusuvolden i Strinden under et over 3 m. dybt lag pottemagerler, som fører sjøskjæl. Stykkets leie No. 10] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1909. Q9 maa forklares saaledes, at der er foregaaet en udglidning af leren (8823). 20. Økse af flint, af tyknakket form, hulsleben paa den ene side, væsentlig lig Miller 61. Helt sleben, men dog med flere uafslebne ar, navnlig paa den ene smalside. Hulslibningen gaar op til det halve af øksens længde. l4cm. lang, knap 5 cm. bred vedfespene FJ em tvermn ved nakken SR Osen af lignende type. Usleben. Den ene bredside har allerede ved tilhugningen faaet hulflade. 18 cm. lang, $ pe or Orembredfvedk eggen (3 cm. bred og . R Re Å | 2 cm. tyk ved nakken. — Økse af flint Å p af lignende type, men forholdsvis mere bredegget. Usleben. Ogsaa denne er p 2 G Få øiensynlig ved hugningen emnet til hul- i egget tverøkse. 14,5 cm. lang, 6,2 cm. N ER bred ved eggen, 3,3 cm. bred og ? cm. X tyk ved nakken — Økse af flint, N ; tyndere end de foreg., og forholdsvis Å v endnu mere bredegget. Usleben. Den EN Å Ne synes at have været bestemt til at slibes som retøkse. 10,5 cm. lang, 6,5 cm. bred å: Er Medkessener (en bred 09 185 (cmyk % F. ved nakken. — Disse 4 flintøkser er f. i L Å | " en torvmyr paa øen Mien i Akerø. 2 k af dem, deriblandt den slebne, var lagt tæt sammen, og ovenpaa dem, dækkende mellemrummet, var en tredie lagt. Den fjerde, formentlig den mindste, laa lidt til siden for disse. De laa paa bunden under myren, som bestod af sand og grus, nu I alen under overfladen. Der var imidlertid ogsaa tidligere stukket torv paa stedet, Saa at leiets oprindelige dybde har været adskillig større (8824 ff.). 21. Pilespids af graa skifer af formen R. 88, afb. her som fig. 4, a og b. Har paa den ene side udpræget midtryg, medens den anden er mere afrundet. Paa begge sider har den to indridsede zikzaklinjer, som dog paa den ene side er delvis af- slidte. Et stykke af odden mangler og spidsen af den ene agnor Fig. 4aog b. 1. 10 K. RYGH. [1909 er afbrækket, ogsaa lidt af tangen synes at mangle. Nu 7 cm. lang, 1,5 cm. bred. — Pilespids af øsraa skifer af lignende form, med skarp midtryg paa begge sider. Tvert over midtryggen har den paa begge sider to hak. Smalere og tykkere end den foreg. Ogsaa denne mangler lidt af odden, og den ene agnor er afbrækket. Ved indbringelsen var den brækket omtr. ved midten, men har kunnet limes sammen. Nu 7,5 cm. lang, indtil 1,3 cm. bred. — Disse to spidser er ogsaa f. paa Mien i Akerø, men paa et andet sted end nr. 19, kun !/, al. dybt i grusblandet jord. Zikzaklinjen er et ofte forekommende ornament i den arktiske stenalder. Jfr. navnlig den i 1907 fra Vikan paa Hiteren indkomne SUGER Se INlnk VES. 1907 ma 9 8. 33 (56 1). 22. Blandet fund af gjenstande, hvoraf nogle kan være fra middelalderen, medens andre er yngre end reformationen. Der- iblandt kan nævnes 4 runde kugler af brændt ler og en cylin- drisk, alle med gjennemgaaende hul, den sidste desuden med en fure langs siden, alle vistnok brugte som fiskesøkk. — En liden krukke af brændt ler, i form og arbeidsmaade lignende endel relikviekrukker fra MA., men uden hanker. — Et par gulvfliser af brændt ler med grøn glasur paa den ene side, 15 km. i kvadrat, og en grovbrændt do. uden glasur. — Brudstkr. af gryder af brændt ler med cylindriske, hule haandtag og 3 fødder. — Nogle af de sædvanlige bordkar af grøtsten. Dertil kommer stykker af stentøikrus af rhinsk arbeide m.m. Opsamlet under udgravning af tomten for det nye posthus i Trondhjem paa hjørnet af Dronningens g. og Apothekerveiten. Det hele areal blev ikke ud- gravet, og endel var tidligere udgravet for kjeldere. I endel af tomten stødte man paa dele af en gammel kirkegaard; de bedst bevarede kranier og andre ben, man her stødte paa, er op- bevaret i samlingen (8830 ff.). 23. Celt af jern med helt lukket fal og rundt tversnit; eggfladerne naar til halvt op paa siderne. 15,5 cm. lang, 6 cm. bred ved eggen. Vistnok fra en ældre del af jernalderen. F. under nylandsbrydning paa bruget Haugli under søndre Nord- gaard i Stod. Gave fra hr. Theodor Nordgaard (8838). No. 10] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1909. 11 24. Ligearmet spænde af bronce, afb. her som fig. 5 i 23 størrelse. Paa midten af bøilen og hver arm er der rhom- biske rammer, som har været fyldte med paasatte høie, gjennem- brudte knopper, hvoraf kun I er bevaret. De er omgivne med gange, fyldte med tvundne sølvtraade. Udenom disse rammer har der været fæstet 10 runde knopper, som nu alle mangler. Paa bagsiden er bevaret det dobbelte charnier og en del af naalbøilen; naalen har været af jern. F. for omtr. 18 aar siden under pløi- ning paa østre Vangberg paa Frosta. Er brækket over bøilen, formodentlig af plogen, men har kunnet limes sammen (8840). tor 2 Fig: 5. "5. 25. En samling flintstykker, ialt 20 fra meget store klumper til smaa stykker. De større stykker meget forvitrede med sterk kalkskorpe; men der er dog ogsaa spalteflader, som viser sort, god flint. Ingen af stykkerne viser spor af tildannelse. F. ved Madsvaag nær Klauven paa Frøien, hvor der for mange aar siden fandtes et par økser av flint. (8845). 26. Hammer (?) af sten. Det er en naturdannet, aflang sten, noget spids til den ene ende, mere afrundet mod den anden. Rundt om den gaar en bred fure, som utvilsomt er frembragt ved kunst og bestemt for ombinding af skaft eller lignende. F. paa Selnes i Lensviken (8848). 27. Enegøget kniv af violet skifer, imellem R. 54 og 57, med kuven ryglinje og skaftet dannende en svag vinkel med bladet. Længden mellem yderenderne 10 cm. Bladets største bredde lidt over 4 cm. F. paa Olderøien paa Hitteren (8852). 28. Redskab af træ af form som en rund naal, tilspidset i den ene ende, afbrækket i den anden. Nu 12 cm. lang, ved 12 K. RYGH. [1909 -bruddet 0,8 cm. i tverm. Spidsen tildannet ved smale snitflader. Merkeligst er, at en splint er kløvnet af paa den ene side og igjen fæstet ved en fin gjennemgaaende nagl og ved omvinding med (antagelig) senetraad; der synes ogsaa at være anvendt etslags harpix under traaden. Dette tyder paa, at stykket har været be- tragtet som en værdifuld gjenstand. Hvis det har været en naal, kan det tænkes at have havt et kunstfærdigt udskaaret hoved. Det kunde dog ogsaa opfattes som en pilespids. F. paa Har- øen i Akerø, 200 m. i sydlig retning for Lomtjernet. (Jfr. Thj. VSS. 1907 nr. 12 5. 4) Det laag 1,5 m. dybt 1 torvmyren; men da denne i de senere aar er sunket sammen ved tørlægning, antages det oprindelig at have ligget 2? m. dybt; den afbrækkede del blev forgjæves eftersøgt. Man skulde snarest tro, at stykket skriver sig fra stenalderen; fladerne kan godt være tildannede med en flintskraber og hullet med en fin syl af ben. Gave fra hr. bestyrer N. Øiehoug ved hr. sogneprest Saxlund (8853). 29. Saks af jern, af formen R. 442, nu 24 cm. lang, men noget afbrækket i odderne; smal i bøilen, og denne har kun havt liden vidde. F. under veiarbeide paa Ratet i Opdal, paa et sted, hvor der skal have været spor efter gammel opdyrkning og bebyggelse (8856). 30. Brudstk. af en flad slibesten for stenøkser, med noget konkav slibeflade; den er ikke som almindelig af sandsten, men af en haard, blaaagtig skifer. Stykket er af den ene ende, hvor slibefladen har gaaet nær ud til kanten. Det bevarede af slibefladen har en længde af 10 cm. og en bredde af indtil So em Fi jorden paa fent Nad] afsatså kun lide høiere end fjordens strandlinje, paa bruget Leirdal under Aure preste- gaard i Nordmøre. Gave fra hr. postaabner L. A. Todal (8857). 31. Halvmaaneformet søkk af grøtsten med et hul ved hver ende em lane eme bred Denentrukke ropar sjøen paa fiskeredskaber i Aure og er adskillig tæret af sjøvan- det. — Oval søkk af skifrig stenart med omgaaende fure efter længden, 13 cm. lang, indtil 8 cm. bred. Trukket op med en not fra sjøbunden i Aure, men paa et andet sted end foreg. Gave fra postaabner L. A. Todal (8858 f.). No. 10] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1909. 13 32. 4 mindre stykker flint, deraf to med retoucheret skraberegg. — Et lidet, regelmæssig formet firesidet bryne af kvartsitskifer, nu 6,5 cm. langt, men udentvil afbrækket. F. paa Tautra i Romsdalen vestenfor Knut Tautras huse. Indsendt ved hr. sogneprest H. Saxlund (8860 f.). 33. Samling af Flintstykker fra verkstedspladsen paa Draget paa Bolsøen i Bolsø, omtr. 120 stykker, Deriblandt er endel, som er tydelig tildannede som skrabere, flekkespal- tere (meget smaa, antagelig pilespidser), flekkeknive m. m. Nogle faa har en glatslidt afrundet kant, som kunde tyde paa anvendelse som ildflint. Den største del maa dog ansees som arbeidsaffald. Det er nu en meget stor mængde flintstykker, som siden 1902 hvert aar er indkommet fra denne plads. Der er dog endnu ikke iagttaget noget, som kan bevise, at der har været en boplads paa stedet. Om pladsens beliggenhed og udseende se navnlig Thj. VSS. 1902, 6, 2 (8864). 34. Vævsten af grøtsten, meget regelmæsssig formet med hul i den buede ende. Fra Munkli i Orkedalen (8865). 35. Vævsten af grøtsten, halvmaaneformet med et hul ved hver ende. Grovt tilhuggen uden afglatning. — Haandtens- hjul af skifer, fladt paa begge sider. Omtr. 45 cm. i tverm., I cm. tykt. F. paa Meistad i Børsen, paa et lidet jordstykke, hvor der tidligere er gjort fund af lignende gjenstande (8866 f.). 36. En oval søkk af sten af den almindelige form med omgaaende fure efter længden. Omtr. 12 cm. lang. F. nær sjøen paa Selnes paa Lensvikstranden (8868). 37. Oval søkk af sten med omgaaende fure efter længden, omtr. 8 em. lang. F. dybt i en myr paa Breivik i Agdenes (8869), 38. Søkk af grøtsten, omtrent cylinderformet, afbrækket lidt nedenfor den antagelige midte, nu 15 cm. langt. Noget til- spidset ved den uskadte ende og der, som sædvanlig ved denne art redskaber, gjennemboret med et hul, hvorfra der gaar en fure omkring spidsen. Man kan se, at der først er boret et hul, som ikke gaar helt igjennem; men fordi det ikke fik rigtig retning, er der siden boret et nyt gjennemgaaende hul ved siden af. — Ft 14 K. RYGH. [1909 noget uregelmæssigt stykke grøtsten med et smekkert hul nær- mere den ene kant. Kan ikke have været bestemt til haandtens- hjul. F.i Størdalen paa Lensvikstranden nær elvens ud- løb i sjøen (8870 f.). 30. Fortsatte fund fra en stenaldersplads paa Hegdals- stranden under Sør-Hegdal paa Otterøen i Akerø. Jfr. Thj. VSS 199060) ma 5, 5 246 3 smaa økser af sten, alle mere og mindre udpræget til- slebne som tverøkser. a. 5,5 cm. lang, største bredde ovenfor eggen henimod 2 cm., tilspidset mod nakken, sterkt buet egg. Egg- Me 6egb GN Riomdagosdb Ce: slibningen er paa den ene side plan i tversnittet, paa den anden meget konveks. Den øvre del ikke helt afsleben. Afb. her som fig.6 a og b (8881). — b. 6cm. lang, indtil 2,5 cm. bred, mindre spids i nakken, lidt afstødt i eggen, har udentvil været helt sleben, men overfladen er nu noget afvitret (8987). — c. 5,5 cm. lang, 2,2 cm. bred ovenfor eggen. Ogsaa her er eggslibningen paa den ene side adskillig konveks, paa den anden omtr. plan i tverretningen. Eggen endel afstødt. Den øvre del sleben i facetter. Afb. her som fig. 7 a og b (8988). — I 1906 indkom fra den samme plads en økse af samme type, endel længere end disse og omhygge- ligere slebem, afb. i Thj. VSS|(1906/nrå 5 fe ONE Brudsik at No. 10] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1909. 15- en slibesten for stensager, som har været en flad plade. Kun brugt til slibning paa den ene side, hvor den har en konkav, svagt trugformet overflade. — Brudstk. av en anden slibesten af en haard, kvartsitagtig stenart: den ene side har ogsaaa her været konkavt slidt. — Stk. af en pladeformet slibesten af sandsten med lignende profil. — Liden slibesten af usædvanlig form med afrundet firkantet omrids. Undersiden har en naturlig hvælvet flade som en kløvning af en kuppelsten, oversiden har en noget konkav slideflade. — Nogle smaa flintskjerver, de fleste med sekundær kalkskorpe. — En regelmæssig, oval afrun- derisken anvsranit, (€a. 7,5 < 50 X 45 cm. fi tverm 0 50m navnlig i den ene ende viser stødmerker. Den kan antages at være en naturlig rullesten, som er bleven brugt som hammer til knusning eller tilhugning. Alt dette er indsamlet paa et jordstykke paa Hegdalstranden under Sør-Hegdal paa Otterøen i Akerø, hvorfra tidligere er indkommet den ovf. nævnte tverøkse af sten, en usædvanlig formet kniv af skifer og en hel del flintstykker. Se Thj. VSS. 1906 nr. 5 s.:26. Jeg besøgte stedet isommer. Det er et fladt jordstykke omtr. 200 m. fra sjøen og omtr. 20 m. over havet, hvor muldlaget i overfladen er afkjørt i en udstræk- ning af omtr. I maal. Under mulden er grusjord, sterkt opfyldt af smaasten. Imellem disse opsamles stenredskaberne og flint- stykkerne her og der. Der er ellers intet som antyder, at der paa dette stykke har været en boplads; der har ikke været iagt- taget spor af noget kulturlag. Der burde vistnok foretages for- søgsgravninger her og der; men dertil havde jeg dennegang ikke tid (8881 ff. 8987 ff.) 40. Beslagstykke af jern, indsmalnende til den ene ende, og der ombøiet til en krog, 8 cm. langt, 4,5 bredt ved den bre- deste ende. — Lidt over halvdelen af en brikke af brændt ler, svagt hvælvet paa oversiden, flad paa undersiden; har været - omtr. 4 cm. i tverm. og 1,5 cm. tyk paa midten. — Brikke af brændt ler, adskillig ufuldstændig, lig den frg., men den midterste del af undersiden er konkav; omtr. 4,5 cm. i tverm. — Brudstk. af en liden brikke af brændt ler, hvælvet paa over- siden og flad paa undersiden, omtr. 2 cm. i tverm. Hertil kom- 16 | K. RYGH. [1909 mer et brudstk., som mulig ogsaa er en del af en brikke. — Disse stykker er f. i levningerne af en gravhaug paa Setnes i Grytten, som efter grundeierens ønske blev udgravet af mig i sommer. Den laa paa brinken af den lavere terrasse, hvorpaa gaardenes bygninger ligger, under den terrasse, hvorpaa exercerpladsen ligger. Den hævede sig kun lidet over terrainet, men dens omkreds var betegnet ved en ring af stene, som stak op af jorden. Af lev- ningerne af denne stenring kunde sluttes, at haugen havde været henimod 15 m. i tverm. Omtr. halvdelen af den var tidligere borttaget for at udjevne skraaningen til den hovedvei, som for omtr. 40 aar siden blev anlagt langs elvebredden, og paa den anden side havde eieren udgravet et stykke ved anlæg af en gjødselgrube. Det var derfor ikke stort mere end en trediedel af den oprindelige haug, som nu var levnet. Under græstorven viste den sig at bestaa af et lag lysgraa fin sand (flyvesand), 0710 Go Gylon, - Uneer demme er 12—20 cm dyr lag som, kulblandet sandmuld, ualmindelig regelmæssigt og ligesom afglattet paa oversiden, saa at det lod sig afdække som en ganske jevn flade. WVUnder dette laa igjen fin sand som nærmest kullaget var gulagtig. I det kulblandede lag fandtes paa to steder ubety- delige stykker af brændte ben og desuden paa spredte steder i den østre del de ovfr. beskrevne stykker. Her og der saaes smaa stykker af rent kul. Overalt var der i det samme lag en mængde meget smaa klumper af rødbrændt ler, hvorpaa der ikke kunde iagttages bestemte aftryk. Af nogen stensætning saaes ikke spor. Haugens anlæg var Saaledes usædvanlig. Om der under det omtalte veiarbeide var stødt paa noget af betydning, kunde der nu ikke skaffes nogen oplysning. Efter brikkernes form maa gravstedet skrive sig fra ældre jernalder (8886 ff.) 41. Enegget kniv af violetbrun, hvidflammet skifer af typen R. 55; midtlinjen ligger dog noget høiere oppe mod ryggen, og odden er noget mere opbøiet. Knopperne ved skaftets ende er temmelig smaa og den øverste desuden noget afbrækket. 18 cm. lang, maalt mellem endepunkterne, største bredde 3 cm. F.i en ,sandhaug* paa Hasfjord i Ytre Vikten i Namdalen (8890). 42. Den nedre del af en i skafthullet afbrækket økse af No. 10] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1909. 17 sten af typen R. 32, men smalere og slankere; forsiden svagt hvælvet, bagsiden flad. 13,5 cm. lang, 5,5 X 4,5 cm. i tverm. lidt nedenfor skafthullet. F. paa Hopen paa Hitteren. Gave fra hr. kirkesanger Selvaag (8891). 43. Tveegget spydspids af jern i 6 stykker. Bladet er af formen med en lidt konkav flade efter midten (ifr. R. 527). Nu 44 cm. lang, men der mangler lidt af odden, bladets største bredde 3 cm. Stykkerne har sterk glødeskal og endel stykker kumostkerenkellfstkåbrændt ben er fastruster ude AR or 40 aar siden paa en nydyrket plads Høislomo under Høislo i Skogn, 1 alen under jordfladen i et lag graaagtig sand, medens jordlaget omkring bestod af grovt grus. Der maa saaledes her have været en grav fra vikingetiden. Gave fra hr. N. Hallan (8892). 44. Usikkert redskab af sten, som dog utvivlsomt er for- sætlig tildannet og har spor af slibning. Det er 20,5 cm. langt, omtr. rundt tversnit, paa midten 4,5 cm. i tverm. og smalner der- fra ind mod begge ender, noget spidsere i den ene ende end i den anden. Haard stenart. Mulig etslags meisel. F. paa Mei- stad i Børsen (8899). 45. Spydspids af flint, jfr. R. 68, af sortgraa, hvidflekket dine Omre 2 Cm Mang inden bred TE paa Ber em i Surendalen. Gjennem opkjøber. (8900). 46. Vævsten af grøtsten af almindelig form. Har (som ofte) et indridset kors paa den ene side. Fra Aunbygden i Børseskogn (8903). 47. Enegget sverd af jern, jfr. R. 491. Det er afbrækket i haandtaget, saa at grebet og knoppen vedligger i særskilte stykker. Klingen er 66 cm. lang, indtil 6 cm. bred; nedre hjalt 10 cm. langt. Grebet kun 8 cm. langt. — Tveegget spydspids af jern 1 3 stykker, 19,5 cm. lang, men der mangler lidt af falen: Mlaci bad — 184 fed dhjellle NESSENS påd 1 Romsdalen 1 em stenrøs, som efter beskrivelsen maa have havt aflang form. Der blev ellers ikke iagttaget noget merkeligt ved den af finderen; men det er klart, at det har været en grav fra vikingetiden (8904 f.). 48. Fund fra Trondhjems grund: 4 skøiter af ben af almindelig form, men noget forskjellig længde. — En liden digel 9) på 18 K. RYGH. [19090 af grøtsten. — En af de almindelige duppeformede garnkavler af træ. — 4 heiner af skifer, deraf to af kvartsitisk skifer. — Et par stykker af dyretak, antagelig arbeidsmateriale. — Disse stykker er f. ved gravning af en lysgrav udenfor gaarden paa hjørnet af Erling skakkes g. og Kjøbmandsgaden ligeoverfor Haandverkerforeningen. Ved kjeldergravning i denne gaard er tidligere fundet redskaber af ben fra middelalderen (8906 ff.), 49. Økseblad af jern, som mulig kan skrive sig fra MA. Har ualmindelig bred hals. F.i en rydningsrøs i en udmark under Frøstad paa Frosta. Gave fra hr. 0. Rekkebo (8912). 50. Gravfund fra Rindsem i Værdalen. a. Et draabeformet stykke smeltet glas, uden tvivl af en perle, som kan sees at have været mangefarvet (grøn, rød og hvid). — Bryne af kvartsit af alm. ovalt tversnit, kun 6 cm. langt, men vist kun et brudstk. (8915 f.). F. med en samling brændte ben i en gravkiste, som blev afdækket ved bortkjørsel af sten til srøftesten. Da jeg efter anmeldelse om fundet kom til stedet, viste det sig, at der var to kister tæt ved hinanden. Den, hvori fundet gjordes, var 1,25 m. lang, indtil 0,35 m. bred og omtr. 0.50 m. dyb. Langvæggene var murede af tynde, flade heller og hver endevæg dannedes af en enkelt reist helle. Der havde været flere dækheller, som var lagt over paatvers. Den havde retning vnv.—øsø. Omtr. '/» m. østenfor denne var en anden, ligeledes nu afdækket kiste med samme retning og omtr. samme dimensioner, men ubetydeligt til siden mod nord. Denne var helt dannet af reiste heller, men nu ikke saa vel bevaret. Stenlaget over dem begge havde været mindst I m. høit; men man ved, at der ogsaa tidligere er ført bort sten derfra. Stedet ligger vestligst i et skogholt, strax indenfor gjerdet og landeveien. Det kunde sees at være den vestlige ende af en længere banke af sten, hvori der dog ikke fremtraadte tydelige grænser mellem forskjellige røser, kanske som en følge af tidligere bortkjørsel af sten. b. Ogsaa paa nordsiden af de to kister fortsattes stenmassen, og jeg foretog derfor en gjennemgravning af dette parti i en ud- strækning af omtr. 5 m. i nord—syd og 6 m. i øst—vest lige til No. 10] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1909. 19 dets tydelige begrænsning mod nord. Ogsaa her vidste man, at der tidligere var bortført meget sten. Bunden dannedes af fløsberg. Under og imellem stenene var der mørk, kulfarvet jord, blandet med skjæl, navnlig litorinaer, paa enkelte steder i mængde. I for- bindelse med de levninger, som nogle hundrede m. i nordøst for dette sted, i en jernbaneskjæring sees af en affaldsdynge, kunde man kanske tænke sig, at der ved opkastningen af denne røs er brugt jord fra en lignende dynge. Der fandtes nede paa bunden eller nær den 3 begravelser nogenlunde i linje øst—vest. Den midterste var en liden kiste af 4 heller, 0,40 X 0,25 m. i tverm., med en knust dækhelle. I rummet fandtes brændte ben (8959) og lidt skjæl. I vest for dette fandtes en mængde temmelig store brændte ben (8959) under en paa skraa staaende helle, som vel var levning af en gravkiste, hvis øvrige heller var opløste. Endelig længst øst en stor, liggende helle, dækkende et rum, 1,35 X 0,35 m. i tverm., hvori der var en mængde temmelig store stykker brændte ben (8960) og paa bunden under dem endel kul og skjælsand. Af oldsager fandtes intet spor. Heller ikke var der blandt benene stykker af redskaber af ben. c. Nær østenfor disse gravninger undersøgtes derpaa et parti af banken paa 7 m. i bredden, som ved svage lavninger havde etslags begrændsning som en røs for sig selv, og som havde en bestemt afhældning mod nord. Dybden til bunden var paa midten henimod 2 m. Den naturlige bund dannedes af et sandlag. Nogle m. fra den nordlige kant fandtes 2 ljaablad af jern (8955), liggende horizontalt, det ene ovenpaa det andet og nøiagtigt sam- menpassende. De laa I m. over bunden, men under baade græs- torven og et stenlag, som dog ikke var meget dybt. Paa begge mangler endel af odden; de er nu 52 cm. lange og største bredde 3,3 cm. De ligner noget R. 386. Flere m. mod vest derfra fandtes en lang spydspids af jern af eiendommelig form (8956). Ogsaa den laa horizontalt, adskillig over bunden, men dog dybere nede i stenlaget end ljaabladene. Næsten hele falen er afrustet, men stykket er dog nu 65 cm. langt. Bladet er nedentil bredt og har efter midten en smal, skarp ryg, som, hvor den er bedst bevaret, er omtr. I cm. høi. Eegkanterne er kun 20 K. RYGH. [1909 ufuldstændig bevarede, men det kan skjønnes, at bladets bredde et stykke ovenfor falen har været mindst 6 cm. Det synes, som om kanterne derpaa har været noget indbuede og derpaa igjen noget svagere udvidede. Forsaavidt har spidsen en kjendt Æ. J.s form, jfr. R. 206 og Engelhardt, Nydam Mosefund pl. X fig. 9, 10 og 20 og pl. XI fig. 41. Længere oppe indsmal- ner den saaledes, at den bliver ligefrem fireegget og endelig faar den paa de øverste 15—16 cm. helt kvadratisk tversnit, jfr. Ny- dam pl. XI fig. 45. Det er saaledes etslags kombination af to spydformer. Om dens henførelse til Æ. J. kan der dog ikke være nogen tvivl. — Længere ind og nærmere den østlige kant af ørav- ningen laa en større helle af skifer sterkt paa skraa noget over bunden. Det viste sig, at den havde været overligger over et rum, hvis vægge var murede af kuppelstene, som delvis var gledne bort. I rummet var skjælsand med opløste skjæl og paa bunden lidt kul, men ingen bevarede ben. 5 m. fra dette rum i den vest- lige del laa en firkantet tyk helle, hvilende paa tillagte kuppelstene, men under den kun sand. Sydlig i det udgravede parti fandtes lag af heller, som var sammenfaldne og delvis opløste, og i dyb- den under dem skjæl blandet med kul. Under en svær kuppelsten fandtes en hel dynge af skjæl uden sand, ligesom om det vår udplukket, blandet med kul. Nær den sydlige kant fandtes under en liden skraat liggende helle en samling brændte ben, og i fortsættelse deraf videre mod syd en formelig kiste med side- og endeheller af marmoragtig sten, omtr. I m. lang, hvis ene side- helle var tilhuggen med en gavlformet ende. Hellerne var nu meget sammenfaldne; men kistens bredde har antagelig været 30 cm. Paa bunden var et lag skjælsand og i og ovenpaa denne en hel del brændte ben (8957). d. Sydlig i samme skogholt, 90 m. fra det først omtalte parti med de to hellekister var hele stenmassen og grunden af- dækket paa et stykke, før jeg kom til stedet. Her havde der været en udpræget rund røs. Paa bunden var der 3 smaa grav- kister, som endnu kunde sees, to af dem dog nu kun ufuldstæn- dig bevarede. De var dannede af reiste heller med dækheller, den helt bevarede af fire heller. Den var 1,15 m. lang og 0,43 m. No. 10] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1909. 21 bred. Imellem den og den mærmeste var afstanden kun 0,70 m. Den tredie laa i lidt større afstand mod syd. Alle havde samme længderetning og laa omtrent i linje. I det fra kisterne opkastede erus fandtes enkelte brændte ben; men af oldsager var intet fundet. I røsen havde der været 3 hul efter tidligere gravninger, merkelig nok netop over de 3 kister, og det kunde sees, at den ene gravning var naaet ned til kisten. Det er øiensynligt, at der er flere grave i skogholtet. Formodentlig har det hele stykke været et tæt besat gravfeldt. Det har en usædvanlig vakker belig- genhed med udsigt over den nedre del af Værdalen og den inderste del af Trondhjemsfjorden. Gravstederne manglede karakteriserende oldsager. Men grav- kisternes form gjør det utvivlsomt, at de maa skrive sig fra Ældre Jernalder og ikke fra en senere del af denne. De kan med sand- synlighed henføres til den yngre romerske periode (mosefundstiden); den samme fattigdom paa oldsager viser sig i saa mange grav- steder fra denne tid i indre Trøndelagen. De to ljaablade, som laa høit oppe i stenmassen paa det ene sted, maa være nedlagt der i en meget yngre tid end gravstederne paa bunden, medens derimod spydspidsen (nr. 8956) nok kan være samtidig med disse. 51. Oval skaalformet spænde af bronce af typen R. 650, men noget forskjellig i enheltheder. Saaledes har den 13 runde, faste knopper istedetfor 9, og midtbaandet efter længden er ikke tverfuret. Af naalefesterne er kun levninger. 9,5 cm. lang. — En samling perler, deraf 26 ensfarvede blaa af glas, fra 0,5 til I cm. i tverm., af noget forskjellige former, desuden 9 af rav af lignende størrelser, I cylinderformet af rav, 1 cm. lang og en ufuldst. lignende, brudstk. af en stor perle af rav af form som en lav dobbeltkegle, orneret med omgaaende fordybede ringe. — Haandtenshjul af grøtsten, fladt paa undersiden, svagt hvælvet paa oversiden, 2? cm. i tverm., 1,2 cm. høit. — Lidet brudstk. af en urne af brændt ler, mulig af en spand- formet urne. — En samling klinksøm af jern. — En hel del brudstk. af jern, deriblandt stkr. af pilespidser og nogle løkk e- formede stkr. — 3 stkr. flint, deriblandt en stor flekke med kalkskorpe i en tykkere kant og i en anden kant en tynd egg. — 22 | K. RYGH. [1909 Disse sager skriver sig efter opgivende fra den samme røs paa Barman paa Hitteren, hvorfra tidligere er indkommet fundene nr. 8413 ff. og 8492 ff. Efter finderens opgave skal det være fundet ved ny gjennemsøgning af det ved de tidligere gravninger opkastede grus. Dette synes ogsaa troligt. Urnestykket hører saaledes utvivlsomt sammen med det ved en tidligere gravning fundne stykke nr. 8514. Flint- stykkerne maa antages indkomne sammen med fylden, da røsen blev dannet (8919 ff.). H2 ØK Se NG eat bronce, meget lig Miller 131, dog i enkelte ting lidt forskjellig. Afb. her som fig. 8 åa og b. Kun 9,3 cm. lang (efter Miller s. 22 er denne form i Danmark fundet af længder ned til 8 cm.). — En samling af et par hundrede styk- ker flint. Det meste er at anse som affaldsflint; men der findes ogsaa endel flekkeknive og stykker af saadanne, en pile- spids med skaftstykke, nogle skrabere og smaa flekke- spaltere. De fleste stykker har sekundær kalkskorpe. — Lidet Fig. 8 a og b. Ih. brudstk. af en flad slibesten af sandsten. Disse stykker er fundne i en udmark mellem Sør-Hegdal og Hegdalsvik paa Otterøen i Akerø pgd. i Romsdalen. Her var myrtorven flekket af paa et stykke paa begge sider af landeveien, og sagerne fandtes liggende i dagen i det underliggende gruslag. Bronceøksen fandtes paa et punkt omtr. 20 m. nedenfor veien og 80 m. vestenfor Hegdalsviks indmark. Den kan antages at have ligget omtr. 40 cm. under overfladen, før myrtorven blev borttaget. Flintstyk- kerne fandtes spredt omkring den paa begge sider af veien. Stedet No. 10] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1909. 23 ligger omtr. I km. i nordøst for flintpladsen paa Hegdalsstranden paa den anden side af Sør-Hegdal, hvorfra der gjentagne gange er indkommet stenaldersfund. Jfr. ovfr. nr. 39. Stykkerne er op- samlede af den samme mand, Knut Hegdalsstranden, som har gjort fundene paa det sidstnævnte sted. At de ikke blev opdagede af de arbeidere, som tog myrtorven, er forklarligt, da de graa flintstykker ikke er lette at se for et uøvet øie i det af smaastene opfyldte gruslag, og bronceøksen med sin mørkgraa myrpatina heller ikke har skilt sig meget fra jordens farve. | Da bronceøksen og flintstykkerne blev fundne under saa gan- ske ensartede forhold, er der ingen grund til at tro, at de skriver sig fra to forskjellige tidsaldere. Det hele skriver sig uden tvivl fra den ældste periode af broncealderen.— Noget over 3 km. fra dette sted, men paa den anden side af den fjeldryg, som gaar langs efter Otterøen, er der tidligere gjort et fund fra den ældre broncealder. Det er den massive bronceøkse med skafthul, som er afb. Ab 1876 fig. 12 (jfr. smstsel nu idet! historiske Museums samling i Kristiania. Den er fundet paa Holes grund indenfor bunden af Rakvaagen (8929 ff. 8991). 53. Pilespids af lys chokoladefarvet flint, i formen noget lig R. 69, men kun 6,5 cm. lang, indtil 2? cm. bred. Nær den bagre ende er tvert over den ene fladside en fure, oventil bred med meget glatte sider, antagelig frembragt ved slibning. Sand- synlig bestemt til fæste for skjeftningen. F. paa Klauset paa Otterøen i Akerø (8932). 54. Cylinderformet stykke af grøtsten, 2,8 cm. høit, 4 cm. i tverm. med et hul gjennem midten. Mulig et haandtenshjul, eller da huilet er saa snevert (0,7 cm.) kanske snarere et søkk. Ogsaa f. paa Klauset i Akerø (8933). 55. Et stykke af en plade af skifer, hvis ene konkavt slidte fladside har været brugt til slibning af stensager. Slibefladen er indtil 26 cm. lang og 17 cm. bred. Den anden fladside viser en naturlig kløvningsflade. — En anden slibesten af skifer, med en svagt konkav slideflade med største tverm. 22 X 13 cm. — Liden tverøkse af sten, 5,5 cm. lang, næsten 4 cm. bred ved eggen, indsmalnende mod nakken. Afb. her som fig. 9 a og b. — 24 K. RYGH. [1909 Tilhugget emne til en økse af en art grønsten. De karakteri- stiske kløveflader synes at gjøre denne bestemmelse utvivlsom. Der er grund til at tro, at emnet er blevet kasseret, fordi en blød aare gjennem stenen er kommet for dagen under afkløvningen. — Disse sager er fundne i en affaldsdynge paa Buset paa Frosta, hvis undersøgelse er nærmere beskrevet i nr. 9 af denne aargang af selskabets skrifter (8934 ff.). 56. Skjerve af flint med skarpe kanter, men ikke nogen Særskilt tilhuggen egg. F. paa Vestre Alstad, Skatval sogn i Stjørdalen, i samme strøg som 3 i 1908 indkomne (8941). Bien O 6 5 Ik Vie 57. 2 flerfarvede perler af glas, den ene cylinderformet af glasmosaik med ruder og buede striber i blaat, hvidt, rødt, gult, grønt og brunt, den anden ringformet, lysgrøn med to omgaaende striber af brun masse. F. under jordarbeide i en potetesager paa Nordre Fløan i Skatval (8942). 58. Oval sten med omgaaende fure efter længden, omtr. 1018 > 5 em bvermRuren er tydelephakkerimdggt paa samme gaard Fløan og efter opgivende paa samme sted som frg. nr. (8943). 59. Stykke af en kjedel af sten med meget tyk væg, som maa have havt en betydelig størrelse. Har paa indsiden havt en No. 10] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1909. 25 glat poleret overflade, som nu er sterkt smaahullet ved forvitring. — Stykke af et mindre kar af grøtsten. Ogsaa f. paa samme gaard Fløan (8944). 60. Søileformet sten af marmor (,hellig sten"). Omtr. 20 cm. høi, 26 cm. i tverm. i den nedre del af ,hovedet”, 24 cm. ved basis. Et lidet stykke ovenfor denne gaar en 6 cm. bred, ikke meget dyb fure rundt om stenen. Under basis er en skaal- formet grube, som fylder det meste af grundfladen, henimod 4 cm. dyb. En saadan skaalformet fordybning paa undersiden sees ogsaa paa en lignende sten fra Fosnes i Stryn (Jfr. Thj. VSS. 1905 nr. 8). F. paa Rykke i Skatval i en eiendommelig grube paa toppen af en bergknaus. Denne grube er regelmæssig formet, ialfald over I m. dyb og i bunden udvidet til den ene side. Den var fyldt med grus, som dækkede stenen (8946). 61. Bryne af kvartsit, firesidet, 40 cm. langt, ved midten eNDP Udcm i tverm. Kunislidtpaa to) modstagendepisider men 1 disses hele længde, dog sterkest paa midten. De alminde- lige, sterkt slidte bryner af kvartsit med ovalt tversnit har vel i regelen havt samme form, medens de endnu kun var lidet brugte. F. under jordarbeide paa Valborg, et nyt brug østenfor Rindelven i Værdalen (8947). 62. Haandtenshjul af en art sandsten, meget svagt hvælvet paa begge sider, 3,5 cm. i tverm. F. under nylandsbryd- ning paa Mellem Hallan i Værdalen (8948). 63. Endestykke af en bue af træ. Det er 17 cm. langt, endende i en skarp spids og 2 cm. i tverm. ved bruddet. Det har tresidet tversnit; den ene side, som maa have vendt indad, er svagt indbøiet. Nær enden er en 3 cm. bred indskjæring i de to udadvendte sider, udentvil beregnet paa at være fæste for ombin- ding af buestrengen. Stykket er f. I alen dybt i en myr paa Rakvaag paa Otterøen i Akerø. Stykkets alder kan ikke sikkert bestemmes. Men det ligger nær at sammenligne det med buer af træ, som er fundne i slesvigske mosefund. Jfr. Engelhardt, Thorsbjerg s. 49 og pl. 12, 9—10 og Nydam s. 29 og pl 12, 10—17. Paa de der afbildede stykker er indsiden ikke indbøiet, men flad eller svagt udbøiet. Det er dog muligt, at indbøiningen 26 K. RYGH. [19090 paa dette stykke er fremkommet under indtørringen. Indsendt ved hr. sogneprest Saxlund (8949). 64. Økse af sten med skafthul af en form, som nærmer So Re 29 Gam lene, 4 Ga jørsel med ea950 189 paa Ve benstad i Kvernes, Nordmøre, ,2 m. dybt i jorden”, altsaa formodentlig i myr (8950). 65. Dolk af lysgraa flint med udpræget skaftstykke, af formen R. 65, regelmæssigt og vel hugget. 15,5 cm. lang, indtil em bred/over bader Emp One Sene Romsdalen, ikke langt fra husene paa den østre gaard østenfor bækken. Gave fra hr. tandlæge A. Sandvig. Jfr. samlingens nr. 4052, en sterkt opskjærpet flintdolk fra uvist sted paa Tornes (8951). 66. Kole (lampe) af grøtsten af etslags baadform, tver bagtil, afrundet foran, hvor der er en nedskjæring i væggen for vesten WS. Gid N6ae mel 2 Ga Gylbe P. æa Tornes 1 Frænen og ligeledes gave fra hr. tandlæge A. Sandvig (8952). 67. Mariabillede af træ (ek?) med Kristusbarnet paa venstre knæ, 1,14 m. høi. Af Mariafiguren mangler den høire underarm. Kjortel med belte om livet, kappe tilbageslaaet over skuldrene, krone med afvekslende 5-fligede og 3-fligede liljer. Smaa levninger af rød farve paa læberne, kronen og kappen, forøvrigt kun nogle rester af kridtgrunden, som synes anbragt paa underlag af lærred. Af Kristusfiguren mangler hovedet og venstre arm. Den venstre haand har hvilet paa en kugle, som ligger paa knæet. Har tilhørt Hospitalskirken i Trondhjem. (Gave fra Hospi- talsstyrelsen (8953). 68. Fiendommeligt redskab af skifer af form som en hakke eller snarere et horn. Det har firesidet tversnit. De to bredere sider er omtrent plane, nu endel afskallede, de to andre er, den ene konvext, den anden konkavt buede. I den ene ende bredt med en uregelmæssig naturlig afslutning; mod den anden ende smalner det ind og ender i en noget but afrundet spids. De krumme flader er utvivlsomt kunstig tildannede. Det er tænkeligt, at de er fremkomne ved stykkets brug som slibesten til slibning af skiferredskaber. F. under roden af en stor asp og dybt i jorden paa Solheim, et nyt brug under Lille Val i Nærø (8954). No. 10] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1909. 27 69. Fund i en tomt i Trondhjem: To ufuldstændige kamme af ben eller horn. Den ene har dobbelt tinderække, dannet af flere mellemstykker, sammenholdte med skinner. Disse har 3 rader broncenagler, adskilte ved furer; kun de to ydre raders nagler er gjennemgaaende, den midtre rad kun ornamental. Af den anden kam er bevaret begge sideskinner, 18,5 cm. lange, med levninger af 26 nagler af jern; af mellemstykker er lev- net 3, tildels ufuldstæn- dige. Den har kun havt underull denn eneriside. gg SMævspjeldiat ben, K en omtr. kvadratisk plade, 4,2 cm. i tverm., omtr. 0,1 em. tyk. TI hvert hjørne er et hul, i hvis kanter der er slidemerker efter traade. TreRehe MidskaSA Horn 1005rno AN Detten er det første expl., samlingen Sera dere Mslagsired= skaber. — Brudstk. af et vemspyvdkaribenbe- staaende af et 9 cm. langt haandtag, som er noget buet og tilspidset mod enden, og et lidet stykke af bladet, som har været Fig. 10 a og b. Å omtr. 4 cm. bredt og en- egget med en tyk ryg. Paa siderne af denne sees sterke slide- furer efter rendingstraadene. — Den øvre del af en naal af ben, som er afbrækket øverst paa stammen. Afb. her som fig. 10 a og b. Den øverste del danner en trekant, som oventil dog ikke er ret, men udvidet med en triangulær spids. Paa den ene side orneret med en dragefigur, som bider over sin egen krop; rundt øie, udprægede tænder, den øvre læbe forlænget, slynget i en sløife 28 K. RYGH. [1909 og endende i en spiral; for- og bagben, det sidste faldende sam- men med bagkroppen, med tre og to tær; en vinge langs bag- kroppen. Paa den anden side en kompliceret baandfletning, der neppe kan opfattes som en dyrefigur. Bunden omkring figurerne er paa begge sider rudet eller stribet. Hullet synes at være boret før indridsningen af figurerne, da disse synes at forme sig efter det. Stykket er 9 cm. langt. — Naal af ben, 14 cm. lang, med et hul i den øvre, brede ende. — Naal af ben, raat tilskaaren af et marvben uden afpudsning, 13,5 cm. lang, oventil 2 cm. bred. Naal af ben, ufuldstændig, ovalt tversnit. — Pren af ben, 8,5 cm. lang. — 5 skøiter (islægge) af ben af noget forskjellig længde. — Flere naaleformede stykker af træ, nogle smaa og smekre, andre store, indtil 35 cm. lange. De sidste har formodentlig været brugte til noget textilt haandarbeide. Dertil kommer nogle større, men dog temmelig smekre tene af træ, hvoraf ingen hele. Flere har havt et knapformet hoved i den ene ende. De kan have hørt til spinderokke til oprulling af linet. — Et redskab af ben af form som halvdelen af en efter længden kløvet snelle, med to hul jevnsides gjennem midten. Et ganske lignende stykke er se- nere indkommet fra et andet sted i byen. — Forskjellige redskaber af træ: en kavl til fiskegarn af en form, som oftere er funden i byens grund, tøndeformet med en affladet side og et gjennem- gaaende hul efter længden, 9 cm. lang. Dertil en kavl af bark med to smaa hul ved hver ende. — En nøgel af træ til skyve- laas. — Staver af bøtter og andre kar. Et bundstykke af et saadant kar har paa undersiden indskaaret et maltheserkors. — Nagler og ubestemmelige stykker af træ. — Stykker af gryder af brændt ler med 3 fødder og cylinderformet haandtag. Smaa brudstkr. af rhinske stentøikrus. Brudstkr. af kar af grøtsten. — Forskjellige gjenstande af jern. — Et haandtenshjul og nogle vævstene af grøtsten og stkr. af de almindelige plader af skifer med riflet overflade, formodentlig stykker af bagsteheller. — Et økseblad, hestesko, nagler og spiger af jern. — Stykker af dyretak, tildels rester efter afskaarne arbeidsemner. — Alle disse fund er fremkomne ved gravning af en ny kjælder under gaarden Søndre gade 7 i Trondhjem (Realkreditbankens gaard). No. 10] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1909. 29 Gravningen gik ned til en dybde af 5m. Men de forhold, under hvilke gravningen foregik, gjorde det meget vanskeligt at faa oversigt over dybden af de forskjellige tings leie; flere stykker fandtes ikke nede i den halvmørke schacht, men først efterat jorden var kastet op. Yderligere fandtes her adskillige kranier og andre ben af mennesker, hvoraf et udvalg er bevaret i sam- lingen. Der maa engang have været en kirkegaard paa stedet. Gave fra Realkreditbankens Direktion (8965 ff. 9013 ff. 9039 ff.). 70. En uregelmæssig firkantet sten, hvis ene side er sterkt konkav og har umiskjendelige spor af at have været brugt som sikplesten Moriistensager! | Indtil 35 Cm! lansos MA cmd bred F. liggende ovenpaa jorden i en udmark mellem Frøstad og Rekbu paa Frosta. Gave fra hr. 0. Rekkebo (8984). 71. Stk. af et afbrækket bryne af kvartsit af ovalt tver- snit, ved bruddet 3,2 X 2,2 cm. i tverm., ved enden noget mere, kun 6 cm. langt. F. paa Orset paa Otterøen i Akerø, I alen dybt i muldjord under grøftegravning paa hjembøen (8985). 72. Perle af brunrød glasmasse med 4 paalagte knopper af hvid masse med en sort flek i midten. Perlen faar derved en omtr. firkantet form. Imellem knopperne slynger sig to krydsende gule baand. Af denne form har samlingen tidligere kun en perle fra Flak paa Byneset (nr. 7129), ogsaa et enkeltfund fra en røs. Denne er f. paa Hojem paa Frosta ved grustagning i den søndre kant af en stor haug af sten og grus, 17 X 12 m. i tverm., vel 2 m. høi, liggende 150 m. vest for gaarden paa en udsprin- gende høi brink. Grustagningen er nu foreløbig stoppet (8986). 73. Den forreste del af en pilespids af blaagraa skifer, nu 3,6 cm. lang, ved bruddet 1,5 cm. bred. Den har en rygning efter midten, men er ellers temmelig tynd. F. paa den nordvestre side af Holsvandet, ganske nær dets bred, under Hole paa Otterøen i Akerø (8992). 74. Brudstk.afet sverd af jern fra vikingetiden, bestaaende af et skyttelformet nedre hjalt og ubetydelige levninger af klingen og tangen. — Økseblad af jern, af formen R. 559, nu 18 cm. langt, og 16 cm. bredt ved eggen. Disse stykker er fundne for 30 K. RYGH. [1909 ca. 30 aar siden paa Bjørvik paa Ytterøen, hvor de siden har henligget (8993 f.) 75. Etslags Hammer af sten med skafthul, som er boret fra begge sider paa almindelig maade; stykket har en usædvanlig form. F. paa Valgstad i Sparbuen (89%). 76. Et stykke af skifer, som antagelig bør opfattes som et hængesmykke. Det er firesidet, kun 5,8 cm. langt og ved den nedre ende, hvor det er tykkest, 1,1 x 0,7 cm. i tverm. I den øvre ende afrundet og der forsynet med et gjennemgaaende, temmelig stort hul, i den anden ende skraat afskaaret. For at opfatte stykket som et bryne eller en polersten (jfr. R. 425, Miller St. A. 204) kunde tale, at den ene bredside er lidt indbuet. Dette behøver dog ikke at være en følge af slid, og baade den ringe størrelse og den udvalgte stenart (brun med skraat gaaende grønne flammer) synes afgjørende at tale for bestemmelsen som hænge- smykke. Et kors under den nedre ende kan være senere indridset. Skal være f. paa Valgstad i Sparbuen (8996). 771. En samling brændte ben, eneste fund i en røs paa Haugan paa Frosta. Den var 5 m. i tverm. og ganske lav; benene laa paa bunden i et tyndt kullag nær midten (8997). 78. Større dele af et menneskeligt kranium med nogle flere ben af skelettet. — En samling stykker af tætningskit. De er i sine profiler forskjellige fra de almindelige tætningskit- stykker af runde trækar. Stykkernes leie i røsen tyder ogsaa paa, at de har hørt til noget andet; de fandtes nemlig i to parallele, c. 75 cm. lange rækker med omtr. 5 cm. mellemrum. De kunde saaledes maaske have hørt til en liden kiste. Her og der sees i stykkerne hul efter teiger eller nagler. F. i en aflang, ganske lav røs paa Haugan paa Frosta, 9 X5m.itverm. I en udhuggen fordybning i bunden, som bestod af fløsberg, laa skeletdelene; over hovedet og brystet var lagt en stor helle og ovenpaa denne laa kitstykkerne (8998 f.). 79. Hammer af haard skifrig sten med skafthul. Den er dannet af en naturlig fladagtig sten, som ikke har faaet nogen eller ialfald kun ubetydelig tildannelse. Bred i den ene ende, som nærmest kan ansees som nakken, noget indsmalnende mod den No. 10] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1909. 3 anden. 16 cm. lang, 9 cm. bred ved den bredere ende. Nærmere den brede ende er et skafthul, boret paa almindelig maade fra begge sider og smalest i midten, hvor det er 2,5—3 cm. i tverm. Ved begge ender er der nogen afflagning paa siderne, formodentlig en følge af stykkets brug som hammer. F. paa Otternes, Heims sogn i Hevne paa sydsiden af Hevnefjorden (9000). 80. En samling brændte ben, f. i en røs paa Helgebo- stadøen paa Hitteren, øverst paa en høide ved Hestnessundet. Den var 3,5 cm. i tverm. og 0,5 m...høi. I berggrunden under røsen var der en kløft, og der laa de brændte ben, dækkede af to heller ovenpaa hinanden (9001). 81. En noget større samling brændte ben, f. i en røs af samme størrelse, nær foreg. 'Benene laa, blandet med lidt kul, i en kløft i berggrunden (9002). 82. En samling brændte ben, f. paa berggrunden i en røs af samme størrelse og i samme gruppe (9003). 83. En samling brændte ben, f. under en flad sten paa - bunden af en røs af samme størrelse. Den laa paa en knaus ved Hestnessundet i nogen afstand fra de foreg. Paa toppen af den stod en 0,8 m. høi sten (9004). 84. Nogle smaa stumper brændte ben, f. i en kløft i berggrunden under en noget mindre røs paa samme sted som foreg. (9005). Nr. 76—77 og 79—83 er fremkomne ved gravninger foretagne anskeandslhketersen: GE 3 flintstykker, levninger af et stort fund af lignende stykker, som for 55 aar siden blev gjort paa Østre Rekbu paa Frosta. Ved gravning af en grøft lidt søndenfor husene stødte man dengang paa en hel samling af smaa stykker af flint. En del af det blev spredt og brugt til ildflint eller geværflint; en stor del blev opbevaret paa gaarden, men kom siden tilligemed skabe, hvori det laa, til forskjellige steder. Det har nu kun lyk- kedes. at opspore disse 3 stykker. Det ene er en flekke af buet form, 6 cm. lang, hvis ene længdekant er konkav og viser en tydelig retoucheret skraberegg, som dog er noget skadet. Et andet er en tyk, rundagtig skjerve, som i en del af kanten viser retouche, 39 K. RYGH. [1909 men forøvrigt er afslidt ved brug som ildflint. Det tredie er en afspaltet klump, som ogsaa har merker efter saadant brug. Stedet vil blive nærmere undersøgt til vaaren (9012). 86. Økse af sten med skafthul, i hovedform nær R. 28, men har hullet nærmere oppe mod banen. Slank form. Kun sleben paa den nedre del; eggslibningen længere og tillige fladere paa den ene side end paa den anden. Eiendommeligt er det, at den ogsaa er sleben paa bagsiden til langt op mod skafthullet med facetafslibning af kanterne. De uslebne flader prikhuggede. F. paa Skar, Malme sogn i Beitstaden, for omtr. 5 aar siden under stening af en aker, som havde været ompløiet 3 aar efter hverandre. Afstanden fra sjøen omtr. 150 m. og omtr. 40 m. høit over havet (9025). 87. Haandtenshjul af grøtsten. F. etsteds paa nord- siden af Lillevandet, den nedre del af Jonsvandet. Gjennem op- kjøber (9027). 88. Odstykket af et tveegget sverd af jern, 17 cm. langt, oventil 5 cm. bredt. Det er ligesom tvert afhugget og derpaa noget opstuvet i bruddet. Fundet i samme strøg som frg. nr. Gjennem opkjøber (9028). 89. Omtr. 50 stykker flint, f. paa Nordlandet ved Kri- stiansund nær et lidet vand, Voldvandet. Her er der blevet gravet en sti langs vandet og ved siden af den gravet en grund grøft. Stykkerne er opsamlede i opkastet fra grøften og nede i denne. Endel af stykkerne maa betragtes som bestemt tildannede: bore, flekkeskrabere, skiveskrabere, pilespidser. Ogsaa spalte- fladerne har en sekundær graa kalkskorpe. Der er ogsaa et stykke af hvid, klar kvarts, tresidet flekkeformet. Flintpladsen synes i en retning at have havt en udstrækning af mindst 100 skridt. Stykkerne er opsamlede og skjænkede til samlingen af hr. adjunkt A. Nummedal (9029. 9035). 90. Perle af sort glas, med en omgaaende zikzakstribe af indlagt gult glas mellem smalere hvide striber. 2,5 cm. i tverm., (Eben. høl! (Fi paa Nordgaard VadanresetnnBeirstaden Gave fra hr. postaabner K. Larsen (9031). 91. Bladet af en dolk eller spydspids af flint. Det lader No. 10] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1909. BR sig ikke afgjøre, om den afbrækkede bagre del har dannet et særlig tilhugget skaft, eller om den har været spidst afsluttet; det sidste er det sandsynligste. En ubetydelig del af odden er af- brækket og denne siden igjen opskjerpet. Lidt skadet i eggene. 10 cm. lang, indtil 3 cm. bred. F. paa Grønvollan (under Lauvvik), Stoksund sogn i Bjørnør, i plogdybde i et eng, som var vendt engang før. Fandtes efter opgivende ikke i det samme jordstykke, hvorfra de mange skifersager er komne, men østenfor dette paa den anden side af en bæk (9032). 92. Redskab af ben, væsentlig ligt det ovf. under nr. 69 omtalte. Det er formet som en halv, efter længden kløvet cy- linder med en flad, glat side. Har to gjennemgaaende hul. I enderne er smekrere tapper, som viser merker af slid. Fraregnet disse er det 6 cm. langt, 3 cm. i tverm. Formodentlig brugt som redskab til noget slags textilarbeide. Erhvervet gjennem en ar- beider, som skal have fundet det nogetsteds i byen under kloak- arbeide (9033). 93. Ufuldst. bordkar af grøtsten, bægerformet, dreiet, med et høit, tykt fodstykke. Ligeledes f. under gravning etsteds i byen (9034). 91. Brudstk. af et redskab af jern, delvis belagt med mes- sing, mulig del af en laasindretning. — Brudstk. af jern, som kan være tange af et større knivblad. — Halvdelen af et af de firesidede bryner af kvartsitskifer, afbrækket, hvor det har været mest slidt. Lidt tilspidset i den tykke ende. F. sidste høst under pløining paa Lunden i Tydalen. Uagtet eftersøgning kunde ikke mere findes. Jordstykket blev sidst oppløiet for en 20 aar siden, og det kan formodes, at fundet da er blevet forstyrret og itubrukket. Gave fra hr. Johannes Lunden (9047 ff.). 95. Spydspids af hvid, graaflammet flint, væsentlig som R. 69, men uden synderlig fortykkelse ved den nedre ende (jfr. Miller 151). Tynd, vel tilhuggen, med fint retoucherede egge. Den bagre ende nu tver, maaske her afbrækket. Nu 11 cm. lang, indtil 3,2 cm. bred foran midten. F. for flere aar siden paa Hestnes paa Hitteren, oppe paa Hestnesfjeldet nordenfor | gaarden (9052). 34 SP K. RYGH. [1909 96. Pilespids af sort skifer, af formen R. 88 med meget fine agnorer. Midtryg, som er affladet over tangen. Den forreste del, maaske henimod halvdelen, er nu afbrækket, nu 7 cm. lang, jevnt 1,2 cm. bred. -F. for længere tid siden paa Hestnes paa Hitteren paa et jorde østenfor husene (9053). 97. Pilespids af sortgraa skifer, nærmest af formen R. 86. Skarp midtryg, som er affladet over tangen. Kraftige agnorer, som staar lidt skjevt. Tangen afsluttes bagtil i en tilsvarende sSkraa linje. En liden rund grube paa den ene side af tangen er boret efter fundet. Nu 15 cm. lang, men der mangler 2—3 cm. af:odden, 3,4 cm. bred over agno- rerne. F. paa bruget Løken strax nordenfor Bremsnes, Kvernes pgd. i Nordmøre. Den laa omtr. I alen dybt paa sandgrunden under myrlag, omtr. 200 m. fra stranden (9054). 98. Pilespids af mørkgraa skifer med agnorer af formen R. 86, afb. her som fig. 11 i fuld størrelse. Har en midtryg, som er affladet over tangen. 12,2 cm. lang, 3 cm. bred over agnorerne. Merkeligst ved den er, at den paa begge sider har tverfurer over midtryggen, symmetrisk ordnede i 3 grupper. Bortseet fra en lang fure over tangen paa den ene (paa fig. bortvendte) side er der paa hver side i den nederste gruppe 12, i den midterste 9 og i den øverste 10 saadanne furer. Saadanne furer eller hak tvertover midtryggen forekommer ogsaa ellers paa spidser. Saaledes er der paa en spids fra Skjelde i Flatanger (nr. 1568) paa den ene side 3, paa den anden 2, anbragte ligeoverfor tangen. Disse har jeg opfattet som bestemte til at støtte skjeftningen. Paa den ene af de ovf. under nr. 20 omtalte spidser fra Mien er der ogsaa 2 hak paa hver side, som No. 10] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1909. 35 nok kunde tænkes at have samme bestemmelse. En saadan hen sigt kan ikke furerne paa denne spids have. Det samme gjelder om furerne paa et brudstk. af midten af en større spids fra Bøle- strand i Flatanger, hvor der paa den ene side er anbragt 2. par tætstaaende furer, som maa have været meget fjernt fra tangen. Naar furerne er anbragte paa denne maade, maa de enten betragtes som ornament eller mulig som et slags bumerke til at be- tegne eiendomsforhold. Utvivlsomt ornamental er en henimod 3 cm. lang række af fine, ganske korte, tætte tverstreger, som nu saavidt kan skjelnes, til venstre for midtryggen paa den i fig. fremstillede side. Det er sikkert, at disse ikke er tilfældig frem- komne ved slibningen. — Denne spids er f. paa Bøen 1 Meis- fjorden i Alstahaug pgd. i Helgeland, liggende I m.' dybt i jorden, c. 100 m. over havet (9055 99. En skøite af ben af alm. form, men uden slidflade. Brudstkr. af to skeer af horn. Brudstkr. af kogekar af brændt ler med cylindriske haandtag og 3 fødder og af kar af grøtsten. F. tilligemed nogle kaminkakler af renaissancearbeide, deriblandt en med et godt udført mandsansigt, ved gravning under Nordre gade 1 i Trondhjem (9056 ff.). 100. Fund fra en hule paa Hestnes paa Hitteren, undersøgt af hr. cand. mag. Th. Petersen, som-leverer en rede- gjørelse for udgravningen i en egen afhandling nedenfor. Idet der henvises til denne, gives her en kort beskrivelse over de fundne gjenstande efter deres beskaffenhed uden hensyn til deres plads i de udgravne lag. Sikre eller antagelige levninger fra StA. er opførte først, gjenstande fra JA. til slutning. a.. Slibestene for stensager, ialt 5 tilligemed et par tvivlsomme: En plade af kvartsit, 31 X 10 cm. i tverm., indtil 2 cm. tyk, slidt over begge bredsider i deres hele udstrækning og navnlig paa den ene side noget konkavt i længdesnittet. Brudstk. af en slibesten af kvartsitholdig stenart, nu 14 cm. lang, men har en brudkant ved den ene ende og har sikkert været længere, 8—9 cm. bred. Begge fladsider sterkt slidte med sterk konkavitet i tversnittet. Den ene kantside ogsaa brugt til slibning. Brudstk. af en slibesten af sandsten, nu l1—12 cm. i tverm., 1- em. 36 Ki. RYGH. [1909 tyk. Begge flader brugte til slibning i sin hele udstrækning, den ene adskillig konkav. Brudstk. af en slibesten af sandsten; kun slidt paa den ene side med en meget konkav slibeflade. Slibesten af skifrig stenart, 15 Xx 16cm. i tverm. Den ene fladside glatslidt med nogen konkavitet, den anden ru. 2 tvivl somme slibestene, som dog med overveiende sandsynlighed kan opfattes som saadanne. — Skiveskraber af flint, temmelig tyk, afrundet omrids med et fremspring til den ene side, 3,5 x 4,5 em. i tverm. Retoucheret i den afrundede del af kanten, men det skarpeste af eggen afslidt. Fladsiderne dannes af hele spalteflader. — 15 mindre stykker af flint; nogle af dem, som har gode spalte- egge, kan have været brugte som skjærende redskaber. Dertil kommer et lidet, tilhugget stykke af violet kvarts, som kan være emnet til en pilespids. — Knusestene eller hammere: Ende- stykke af en rundagtig eller oval sten med sterke merker efter stød. Endestykke af en sten af haard skifer, noget tilspidset, med sterke slidmerker efter stød. Dertil kommer nogle andre stene af haarde arter, tildels ægformede, med mindre sikre slidmerker .1 enderne. — Pren af ben, dannet af en splint af et tykt marvben, hvis hulflade endnu sees oventil, tilspidset med rhombisk tversnit; øiensynlig tildannet eller ialfald glattet med en flintskraber, som har efterladt tætte og sterke skraastriber. Lignende pren, ogsaa dannet af et marvben, nu endel forvitret, saa at fladernes oprindelige udseende ei kan bedømmes. Pren af en benknokkel, tilspidset fra to sider til en vel 0,5 cm. bred egg. Synes væsentlig formet ved slibning. Pren eller maaske snarere pilespids af ben, tresidet med delvis affladede kanter; har skrabermerker efter læng- den; nu 8 cm. lang, men synes afbrækket i den øvre ende. Pren, dannet ved tilspidsning af et stykke af et fladt ribben; nu noget forvitret og afbrækket i den øvre ende. — 2 smekre naale af ben med rundt tversnit; den enes hoved dannes af et stykke af ledknoken, 8 og 6,5 m. lange. — Et meget forvitret stykke af ben, der ser ud som skaftet og en del af bladet af en dolk. Det har sterk lighed med et bedre bevaret brudstykke i hulefundet fra Baret i Agdenes. — Usikre stkr. af ben ms:d merker af bearbeidelse. Nogle dyreben med skraa afhugning, som dog mulig No. 10] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1909. Så bare er fremkomne ved spaltninger til udtagelse af marven. Et stk. af dyretak med afspaltede sideflader, med slebne kanter, i den ene ende en saget flade, maaske del af en økse. — Et stykke af hjortehorn, som i den tykke ende viser merker af, at der er saget ind paa to sider, hvorpaa det gjenstaaende stykke er afbrækket. Den yderste spids mangler, som det synes, ligeledes saget eller hugget af. Mulig en slagstok som Miller 10. b. Knivblad af jern med tange; bladet bredt med sterkt krummet ryg. Et stk. af en ring af jern. Et tenformet brudstk. af jern. — Brudstk. af en urne af brændt ler af en sortagtig, med asbestfliser blandet masse. Det er et kantstykke, som under kanten har havt en bred, buet fordybning. Det har antagelig været en spandformet urne med usædvanlig vidde. — Flere smaa klumper af smeltet glas. c. Fra usikker tid: Klumper og smaa stykker af mere og mindre sterkt brændt ler. Nogle har aftryk som af smekre grene; et ser ud som et stykke af en lerklining paa en risfletning. — Ufuldstændigt, tladt stk. grøtsten med et hul; kan have været en vævsten, men vel snarere en fiskesøkk. — Bryne af kvartsit med ovalt tversnit, 13 cm. langt. Smekrest paa Midten, hvor det er slidt (9061 ff.). 101. 5 myrpæle, f. paa Solem (Ødegaarden) paa Gossen i Akerø, hvoraf en med en rundagtig indskjæring paa den ene side, en anden med et tildannet hoved (9085). 102. 3 myrpæle, f. paa Benset paa Otterøen i Akerø (9086). 103. 3 stolper eller kubber, nu 50—57 cm. lange, indtil 15 cm. tykke, f. 2,30 m. dybt 1 en torvmyr paa Breivik paa Harøen i Akerø, staaende med de tilspidsede ender nede paa sandbunden. Oventil er de afraadnede (9087). 104. 2 lignende stolper, f. 0,60 m. dybt i indmarken paa Eikrem paa Gossen i Akerø (9088). | Nr. 100 —103 er indsendte af hr. sogneprest H. Saxlund, til hvis nærmere beskrivelse af disse fund i Thj. VSS. 1909 nr. 6 s. 15 f. her henvises. 105. En hel del levninger af træverk, som er fundne ved 38 K. RYGH. [1909 udgravning af en antagelig hytte eller gamme paa Orten i Akerø. Udgravningen blev ledet af hr. sogneprest H. Saxlund, som har beskrevet den i en redegjørelse i nr. 6 i denne aargang af Thj. VSS., og som ogsaa har indsendt de fundne gjenstande. Blandt stykkerne kan her nævnes 2 grindstolper, den ene 1 flere stykker, og to kløvede stokker, som synes at have været anbragte over og under grindaabningen. En 60 cm. lang kavl, spidst af- rundet i begge ender, maaske at opfatte som en kølle. 2 flade spildrer af træ, som hver paa den ene side har en ægformer for- dybning, 6 X 2,5 cm. i tverm. Disse stykkers bestemmelse er gaadefuld. 106. 13 stene af størrelse som smaa og lidt større haand- stene af forskjellige former. Stenarten er kvartsit eller kvartsitholdig. De er merkelige ved, at de alle har en eller tildels to glatslidte flader, mere og mindre sterkt slidte; ved enkelte er fladerne, i forhold til det haarde materiale, meget sterkt slidte. Slidnings- fladerne er dels stenenes bredere sider, dels smalsider eller hjørne- kanter. Man kunde formode, at det er stene, som har været brugt til kornknusning; men denne antagelse er ikke forenelig med, at et par af dem har en udpræget konkav slideflade. Den eneste sandsynlige forklaring af dem er, at de har været brugte som slibestene til slibning af stenredskaber. Jfr. Thj. VSS. 1909 nr.6 s. 7. — Desuden er indsendt del. c. omtalte 3 større stene. To af dem har en glatslidt overflade, paa den ene plan, paa den anden kuven; den tredie og største synes ogsaa at have en svagere slidt flade. Den første af dem kunde nok have været brugt som underlag ved kornknusning, og saaledes kunde maaske ogsaa den tredie forklares. Men ialfald de to glatslidte kan ogsaa have været brugte som slibestene (9091). Gravninger blev i det forløbne aar ikke foretaget i den ud- slrækning, som jeg iforveien havde planlagt. Dette havde sin grund i de usædvanlig ugunstige veirforhold i den sidste sommer, som navnlig medførte, at høonnen kom til at drage ud længe over den almindelige tid. Og saa længe den varer, kan der ikke No. 10] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1909. 39 opdrives arbeidere ialfald til større, sammenhængende gravnings- arbeider. Af denne grund maatte et større arbeide i Nordmøre sløifes, som jeg havde tænkt at udføre i august. Det er derfor kun smaa og kortvarige gravninger, som jeg har faaet leilighed til at udføre, nemlig paa Setnes i Grytten (jfr. ovf. nr. 39), paa Buset paa Frosta (jfr. nr. 55) og paa Rindsem i Værdalen (jfr. nr. 90). Den første og den sidste var foranlediget ved anmeldelser fra vedkommende grundeiere. — Cand. Th. Petersen har foretaget undersøgelse af en hule paa Hestnes paa Hitteren, som han havde opdaget (jfr. nr. 100 og hans særskilte beskrivelse af udgravningen). Af undersøgelsesreiser foretog jeg en længere gjennem det sydligste af Kornstad herred i Nordmøre, gjennem Bud og dele af Frænen, Akerø, Grytten og Nesset i Romsdalen og Tingvold i Nordmøre. Desuden flere kortvarigere reiser til Aafjorden, til Aure, til Lensviken og til Beitstaden. pe HE E Ge PE Rd ESN ENES DET KONGELIGE NORSKE VIDENSKAPERS SELSKAPS AARSBERETNING FOR 1909 AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 1910 Direktionens Aarsberetning for 1909. Paa grund av en forandring i budgetterminen blev statsbidra- get i 1909 bevilget med 9,000 kr. mot 15,000 kr. i 1908, hvorved fremkom det sedvanlige beløp 12,000 kr. i hvert av aarene. Her- til kommer 600 kr. til dækkelse af utgifter, som er paaført sel- skapet ved lov om fredning og bevaring av fortidslevninger. Budgettet er imidlertid nu saa trangt, at man vistnok snart vil se sig nødt til at andrage om en forhøielse av det aarlige statsbidrag. Man androg brændevinssamlaget om et bidrag av 6,000 kr., men det blev likesom i 1908 kun bevilget med 5,500 kr. Sparebankens ordinære bidrag til selskapet utgjorde det sedvan- lige beløp 4,000 kr. Der vil iaar være forløpet 150 aar siden selskapet blev stiftet. Man antok, at denne begivenhet fortjente at mindes, og at dette vilde ske paa en passende maate ved at utgive i trykken et be- tydningsfuldt, men hittil for den største del utrykt værk av en av selskapets stiftere Gerhard Schøning. Værket indeholder en be- skrivelse av hans reise i Norge i antikvarisk og økonomisk øiemed i aarene 1773—75. Av hensyn til omkostningerne vil man dog maatte indskrænke sig til utgivelse av den del av værket, som be- skriver hans reise i det trondhjemske. Det vil sikkert bli mottat med betydelig interesse ikke blot av videnskapsmænd, men ogsaa hos almenheten, idet det indeholder vigtige oplysninger og livlige skildringer baade av tidens seder og skikke, de økonomiske forhold og levninger fra fortiden som dengang var tilstede, tildels med av- bildninger f. eks. av kirker. Utgivelsen vil bli besørget av over- lærer Rygh. 4 AARSBERETNING FOR 1909. Værket vil antagelig faa et omfang av 40 åa 50 ark, og utgifterne er anslaaet til ca. 4,500 kr. Til delvis dækkelse av disse androg man nu sparebanken om et extraordinært bidrag av 3,000 kr., fordelt med 1,000 kr. aarlig paa 3 aar. Dette andragende blev ogsaa velvillig indvilget. Senere vil det blive overveiet hvorledes det overskytende beløp skal til- veiebringes. Endel vil vistnok komme ind ved salg av værket. Renten av selskapets obligationer er fra llte december ned- Satse sa AS Av den selskapet tilhørende tomt Erling Skakkes gate 47 d blev i 1903 en fjerdedel bortleiet som oplagstomt til bygmester Henze. Av den udisponerede del av tomten blev i det forløpne aar en halvdel bortleiet likeledes som oplagstomt til ,Trondhjems cementstøperi og entreprenørforretning" mot en aarlig leieavgift av SVD Kontrakt blev avsluttet, hvorved leien fastsattes til foreløbig at gjælde i 5 aar fra 1909. Overensstemmende med forslag fra selskapets bygningskomité er der truffet endel foranstaltninger til yderligere sikkerhet mot indbrud og tyveri i selskapets samlingslokaler, særlig oldsagsam- lingen og myntsamlingen. En gaslykte er blet anbragt paa østfløiens sydøstre hjørne. Forøvrigt bestrides som bekjendt utgifterne til bygningernes vedligehold av kommunekassen. Indlæg av et centralvarmeapparat har været under overveielse, uten at man endnu er kommet til noget endeligt resultat. Om samlingernes virksomhet henvises til de beretninger fra de forskjellige samlingsbestyrere, som ledsager denne beretning. Fra den botaniske samling er der paa grund av bestyrerens død ingen beretning indkommet. Aabningstiderne har været uforandret de samme som forrige aar. Til stipendier var paa budgettet opført 1,500 kr., derav 500 kr. til arkæologiske undersøkelser, 600 til zoologiske ved hr. Nord- gaard og 400 til algologiske ved hr. Foslie. Det arkæologiske stipendium blev væsentlig benyttet av hr. bibliothekar cand. mag. Th. Petersen. Hans undersøkelser omfattet særlig Hitteren, hvor AARSBERETNING FOR 1909. 5 han i MHestnæs opdaget en hule, der viste sig at ha været beboet i forhistorisk tid. Her forefandtes et rigt kulturlag op- fyldt av redskaper, dyreknokler og planterester. Hulefundet, som i sit slags er det største i det nordenfjeldske Norge, vil bli gjort til gjenstand for en speciel avhandling av cand. Petersen og kon- servator Nordgaard, som ogsaa deltok i undersøkelsen. Den vil dog først bli trykt i næste aarsskrift. Efter dertil mottagen indbydelse vil selskabet la sig repræsen- tere ved den historiske kongres i Bergen i sommer. Et av en komité utarbeidet forslag til lov om naturfredning har været selskapet oversendt til erklæring uten at ha foranlediget nogen bemærkning fra direktionens og samlingsbestyrernes side. Selskapet har utgit Skrifter 1908 indeholdende 14 videnskape- lige avhandlinger foruten aarsberetning for 1908, ialt henved 43 ark foruten plancher. Selskapet har lidt et smertelig tap, idet konservator Foslie den Ode november avgik ved døden i en alder av 55 aar. Han havde været ansat ved selskapet siden 1892 og i denne tid utfoldet en energisk og betydningsfuld videnskapelig virksomhet. Man sendte sørgemeddelelse om dødsfaldet til en række uten- landske videnskapsmænd, med hvem den avdøde hadde staat i forbindelse og til en flerhet av de institutioner i utlandet, med hvilke selskapet utveksler publikationer. ; Og fra en stor del av disse mottok man kondolanceskrivelser som gav uttryk for hvor høit den bortgangne videnskapsmand var skattet, og hvilket uerstatteligt tap videnskapen hadde lidt ved hans tidlige død. Direktionen maatte nu ta under overveielse, hvorledes den efter Foslie ledige post, som bestyrer av den botaniske samling og pattedyrsamlingen, burde besættes. Man kom efter konference med samlingsbestyreren til det resultat, at det vilde være umulig at faa knyttet til selskapet en algolog, som direkte kunde fort- sætte Foslies arbeider, da en saadan neppe nogensteds var at finde. Derimot antok man, at det for tiden var paakrævet at faa i selskapets tjeneste en Zoolog, hvis specialitet var havforskning, 6 AARSBERETNING FOR 1909. særlig fordi en fuldstændig utforskning av dyrebestanden i Trond- hjemsfjorden nu maatte ansees for det nærmest liggende krav. Denne ordning kunde saa meget lettere gjennemføres, da hr. Nordgaard var villig til at overta tilsynet med den botaniske samling. Man indrykket saaledes følgende avertissement i en flerhet av Kristiania-, Bergens- og Trondhjemsaviser: yPost for en Zoolog. Ved det kgl. norske videnskapsselskaps (Trondhjems museums) zoologiske samling er en konservatorpost ledig for en zoolog, hvis specialitet er havfaunaen. Aarlig gage 2,500 kr. Ansøkninger indsendes til direktionen inden aarets utgang." Denne beslutning foranlediget nogle forhandlinger mellem kir- kedepartementet og direktionen, som ikke var bragt tilende inden aarets utgang. Spørsmaalet om hvad der skulde gjøres med Foslies ufuldendte værk om Lithotamnierne og øvrige videnskapelige efterlatenskaper har heller ikke endnu kunnet komme til avgjørelse. Hr. professor Wille har velvillig lovet at levere en biografi av Forlie til selskapets skrifter. Den vil dog ikke kunne trykkes i nærværende aarskrift. I betragtning av Foslies store fortjenester av videnskapen og selskapet besluttet man at la hans enke beholde hans konservator- gage i tre maaneder efter hans dødsdag. Foslie indehadde ogsaa kassererposten ved selskapet. Indtil denne post kunde besættes overdrog man frøken Anine Borgen, som hadde været Foslies medhjælper ved hans videnskapelige arbeider, midertidlig at besørge kassererforretningerne under vicepræses til- syn, mot at oppebære den for kassererposten bestemte aflønning. Kirkedepartementet har benyttet sin ret efter statuternes $ 8 til at opnævne to nye medlemmer til at tiltræde direktionen. Som saadanne beskikkedes under 1Ode december bankchef Andr. Berg og stiftsarkivar Kr. Koren fra lste januar 1910 at regne. I generalforsamling den 22de oktober foretokes valg paa vice- præses istedetfor adjunkt Sommerfelt og to medlemmer av direk- AARSBERETNING FOR 1909. 7 tionen istedetfor overlærer K. Schøyen og overlæge Alex. Holst. Alle de avtrædende gjenvalgtes. Likeledes gjenvalgtes til revisorer cand. real. L. Schulerud og inspektør Chr. Foyn. Selskapets kapitalformue utgjorde ved utgangen av 1909 kr. 209,867.91. Hertil kommer forskudsfondet (rektor Lossius og hustrues fond), kr. 5000, som for tiden er tat til indtægt i kasseregnskapet Derimot skyldte selskapet til Kongsbergs sølvværks driftsfond kr. 18,000 og til stiftamtmandsembedets fond av 1865 kr. 20,000. Med hensyn til aarets indtægter og utgifter og status for sel- skapets legater og fonds henvises til omstaaende ekstrakter av regnskapet. Trondhjem i direktionen for det kgl. norske videnskapers selskap (Trondhjems museum) april 1910. B. Lysholm. Axel Sommerfeldt. S. Wleiigel. K. Schøyen. Alexander Holst. Andr. Berg. Kr. Koren. I. Richter. AARSBERETNING FOR 1909. av Ho Gle 69 8 1 1 Beholdning ter 1808 05 9000000 00000 Kr. 2 186 ML Komens beeae > 000008 090000 å STEStatskassens bidreg EEE Å 4. Trondhjems brændevinssamlags bidrag. . +» - > å 5. Trondhjems sparebanks bidrag: ar Ordinære set een Kr. 4,000.00 beexvrasdner NR 01:000.00 6. Renter i 1909: a. *”/3 av Hammers legats utbytte Kr. 3,778.69 bd Poulsson (016: dom 1 E32430 c. Aas og hustrues do. do 59000 d. Benneches do. doser 838 00 e. %/5 av Jenssens do. dø gr LOM ÖZ f. Av kassebeholdning i Trondhjems sparebank . 35.23 7. Utbytte av den Hjelmstjerne-Rosencroneske stif- telsesfor 1908 me 4 SøMedlenskonin:eene ER P 9 Save RE G 10: Eeieavgitt avtomnie EP NL EE E WEntrégsvds Øre PE å 12. Laan av rektor Lossius fond (forskudsfondet). ,» Hxtrakt det kgl. norske Videnskapers Selskaps regnskap for 1909. 2.003.904 400.00 9,600.00 5,500.00 5,000 00 7,611.89 2,458.35 836.00 58 00 531.25 63.80 2,000.00 Kr. 36,063.23 AARSBERETNING FOR 19009. 9 De Erie 1. Lønninger: amrSektelæren ER na Kr. 500.00 pre Kassererens su -TAMTIET 500.000 c. Oldsaksamlingens bestyrer . . . ,» 2,400.00 d. Myntsamlingens bestyrer. . .. » 300.00 e. Fiske- og evertebratsamlingens DESPre ee ee 250000 f. Fuglesamlingens bestyrer ... ,» 2,000.00 obræparan re 5 ES 00100 h. Den botaniske samlings og pat- tedyrsamlingens bestyrer. . - += » 3,000.00 i. - Mineralsamlingens bestyrer .. , 300.00 Febibioihekaren 100 » 1,440.00 kar Vastmesteren: SN 60000 MØRSvsorenmesr JE S 50.00 m. Præparant Dircks sen. (pension) , 500.00 —— Kr. 14,890.00 2. Samlingerne: Fa Oldsaksamlingen 100 HL ISA62 b. —,— blokomer 905 10755 cFrMyntsamlngen JER sp NGS d. Den zoologiske samling . +++ » 1,044,08 enDenkbotanmskersamling ANE 0:80 Fe Mineralsamingen AE SAT oebibloiheket AL AGA OG TS OPIG SMØStpender gn se BE500:00 etivrente midøikdasen 0 GEER å 800.00 5. Utgivelse av skrifter: å ON EN 5 284418 påextradrdnærn å EE 5 187.20 — 03138 GMIRenterdav pantean AE gå L6SLO00 HRGiundaveilt og ska å 589.48 Overf. Kr. 30,445.32 10 AARSBERETNING FOR 1909. 10. LIL, Overf. Kr. 30,445.32 Fællesutgifter: 9 Opsynpn samlingene EE Krsotn påkenldn ET 5 285.90 eBeænten SE Å 491,80 ad Teletonsad sr ee å 223,00 erilfældsenutelter NG IG69 2048 1:55 Aeolosiskamede EE 21:902:00 Erataldpe restane å 8.00 Beholdning: a. Restancer: Medlemskontingent . . Kr. 8.00 Aas og hustrues legat , 96.67 Jenssens legat . . .+ » 375.00 Peierav tom 25000 Ke 20102 billkasee SE » 496.59 22600 Kr. 36,063.23 AARSBERET NING FOR 1909. 11 —= Oversigt over status for selskapets legater og fonds pr. 31/1, 1909. 1. Hammers legat: Beholdnnesfra 1908-2000. Kr. 116,643.47 Av renterne i 1909 oplagt !/» ,, 1,889.33 Kris 2sl 2. Poulsons legat: Beholdning fra 1908. . . .. Kr 2NB0MS Av renterne i 1909 oplagt l/s , 264.86 å -32:395.64 Seneskosdhustrues legg TT SLN Å 12,000.00 1 Beredres lerrrE » 20,000.00 ensom lena 25,000.00 6. Jenssens legats akkumulationsfond: a. Beholdning fra 1908 . . . Kr. 208 pyrkenter 11909002 & 7.28 c. 1, av renterne av Jensens Baur JONE Sag å 208.33 423.94 7. Fondet av 1881: Beholdning fra 1908. . . .. Kr 147530 kenegnlI000R ke på 40.13 = Kr. bild? 8. Rektor Lossius og hustrues fond: Milgodefav kassereonskapet Kr. 5000.00 AARSBERETNING FOR 1909. Oldsagsamlingen (Bestyrer: K. Rygh). Selskabets oldsagsamling har i det sidst forløpne aar havt en tilvækst af 335 numere (Katal. nr. 8760—9094). Derav falder 73 nr. paa stenalderen, I nr. paa broncealderen, 29 nr. i 13 fund paa ældre jernalder, 42 nr. i 27 fund paa yngre jernalder eller vikingetiden, 55 nr. paa den kristelige middelalder, deriblandt nogle samlede fund fra byggetomter i Trondhjem. Resten tilhører, foruten endel gjenstande, hvis alder ikke sikkert kan be- stemmes, tiden efter reformationen. Naar undtages de sidste, til folkemuseumsavdelingen hørende ting, er aarets tilvækst utførlig beskrevet i en særegen avhandling, nr. 10 i VSS. 1909, hvortil jeg henviser. I aarets løp er der indkommet gaver til samlingen fra følgende: Hr. Paulus Tranaas, Fosnes. handelsmand E. D. Mogstad, Trondhjem. ,, handelsmand Carl Christiansen, Trondhjem. , lærer K. Grønseth, Vestnes. ,, lensmand H. Wessel, Værdalen. 3 Sparebankkasserer I. Røe, Børseskogn. Theodor Nordgaard, Stod. ; lærer Isak Klauven, Frøien. ,9 Sogneprest H. Saxlund, Akerø. » postaabner L. A. Todal, Aure. SON Hallan) Skogn, » 0. Rækkebo, Frosta. » Vvognmand Nielsen, Trondhjem. AARSBERETNING FOR 1909. 13 Hr. Severin A. Velvang, Stjørdalen. tandlæge A. Sandvig, Lillehammer. lærer Stavseth, Trondhjem. adjunkt A. Nummedal, Kristiansund N. gaardbr. Oliver Alstad, Skatval. postaabner K. Larsen, Vadaneset. lensmand Olaf Sund, Vaag 1 Steigen. Johannes Lunden, Tydalen. Fru Augusta Klem, Trondhjem. Børseskogns kirketilsyn. Hospitalsstiftelsens bestyrelse, Trondhjem. Bergens museums oldsagsamling. 14 AARSBERETNING FOR 19009. Myntsamlingen. (Bestyrer: B. Hartmann). Om mynt- og medaljesamlingens tilvækst og tilstand i aaret 1909 tillater jeg mig herved at indsende den sædvanlige indberetning. Samlingen har dels ved kjøp og dels ved gaver havt en til- vækst av 21 medaljer (hvorav 3 i sølv, 18 i kobber og bronce eller andre ringere metaller), 358 mynter (hvorav 37 i guld, 195 i sølv, 118 i kobber og bronce, 8 i nikel og aluminium), I penge- seddel og 3 jetons —= 383 stykker. Den hele beholdning er nu omtrent 16,300 no., hvorav ca. 1,350 medaljer, 390 pengesedler, 150 jetons og tegn, og resten, ca. 14,400, mynter. Tilvæksten har dette aar været mere end sædvanlig stor baade i kvalitativ og kvantitativ henseende, navnlig hvad guldmynter angaar. Den store tilvækst av de sidstnævnte skyldes nedennævnte gave fra senere av- døde overlæge Brodtkorb. Desuden er gaver indkommet fra føl- gende 16 forskjellige personer eller foreninger: Den Kongelige Mynt, Kongsberg (en serie av de nye mynter i sølv og bronce), Norges Banks avdeling i Trondhjem (endel ældre franske ecuer og dansk-norske sølvmynter), Styret for den Skandinaviske Fiskeri- utstilling i Trondhjem 1908 (2 medaljer), frøken Kirstin Høe (et større antal spanske og sydamerikanske sølvmynter og medaljer), frøken Valborg Lian, Kristiania, fru Løfwander, frøken Emilie Hagen, ingeniør A. Rambech, kjøbmand Jens Hoff, Torvald Knudtzons arvinger, fru Ingeborg Spjøtvold, handelsmand P. J. Larsson, A. Fredriksen, Velfjorden, og 2 unævnte givere. Den betydeligste av disse gaver er dog uten sammenligning det av overlæge Brodt- korb skjænkede smukke og repræsentative utvalg av guld- og sølv- mynter samt nogle medaljer, ialt 130 stykker, hvorav en større del AARSBERETNING FOR 1909 15 er nye for samlingen. Blandt disse er, som nævnt, ikke mindre end 37 guldmynter og endel ældre sølvmynter, som en Tyroler Alkymist thaler og en sachsisk 4 brødre thaler. For enkelte lande er der temmelig fuldstændige serier av guld- og sølvmynter. Av de indkjøbte sølvmynter er 10 fundet i jorden paa gaarden Klak i Hadsel prestegjeld, hvorav dog ingen er ældre end fra det 18de aarhundrede. Endvidere er at nævne 3 ældre ostindiske sølv- mynter. Der er anskaffet 3 brætter med glas og ramme, som er op- hængt paa samlingens vægge, og i disse er endel pengesedler ut- stillet. Da der tillike ifjor blev anskaffet en ny montre, er der herved blevet anledning til at utstille et større antal mynter og medaljer end før og forsyne dem med en rikeligere etikettering. Dette har igjen medført en omordning av en større del av de ut- stillede numere, hvorved samlingen kommer mere til sin ret og kan vække større interesse i publikums øine. 16 AARSBERETNING FOR 1909. Den zoologiske samling. (Bestyrere: For pattedyrsamlingen M. Foslie, for fuglesamlingen O. Nordgaard, for fiske- og evertebratsamlingen V. Storm). Pattedyrsamlingen er bl. a. forøket med 3 unger av rødræv fra Rissen, juni 1909. Fuglesamlingen har hat en tilvekst av indenlandske fugle, hvorav kan nævnes: En sothønehun fra Hitteren, 19%, 2 katugleunger, Strix aluco, fra Søberg i Guldalen, ?%/; og ”"/s, en lys varietet av teist, Uria grylle, fra Brønnø, 91». Samlingen har faat følgende arter som gave: En skjurunge fra Trondhjem, 19/s. Gave av vaktmester Nielsen. En fiskandunge, Mergus serrator, fra Stod, 9. Gave av lærer K. Grøttum. 3. En hakkespet, Picus martius, fra Børseskogn, */jp: Gave av kjøpmand Alfred Kindt. For de til zoologiske undersøkelser bevilgede midler er foretat KORS en mængde skrapninger. Saaledes er undersøkt strøket fra La- hammeren og langs Strindlandet, hvor bl. a. tokes eksemplarer av en sjøpølse, Cucumaria elongata, som er ny for fjordens fauna. Dens hittil kjendte nordgrense har været Kristiansund. Likeledes undersøktes Aasenfjordens forgreninger, Sundalsfjorden, Leangen Hoplefjorden og Lofjorden. Til sammenligning mellem den nu- værende og den gamle fauna i Aasenfjorden paabegyndtes ogsaa en systematisk gjennemgaaelse av skjel i er ved sjøen. liggende forekomst paa gaarden Løvtangens grund. Her fandtes saa inter- essante arter som Pecten maximus og Arca tetragona, av hvilke AARSBERETNING FOR 1909. ; 107. sidstnævnte kun engang før er funden fossil i hele Norge. Det største arbeide blev dog lagt paa studiet av dyrelivet i Borgen- fjorden, hvor mesteparten av guldflyndreyngelen utsættes. Man vil her ikke alene nøie sig med en faunistisk oversikt, men der vil ogsaa bli forsøkt en utredning av forskjellige dyrearters avhængighet av hverandre og av det omgivende medium. Som angit i den forrige beretning, gjøres der indsamlinger av mollusker og bryozoer til en fortegnelse over, hvad Trondhjems- fjorden eier av disse grupper. Av forskjellige grunde er det øn- skelig ikke alene at indskrænke sig til selve fjorden fra Agdenes til Hjellbotn og Stenkjær, men ogsaa ta med formerne fra den utenfor liggende skjergaard og fra kysthavets dypere kulper. Som følge derav blev der i august gjort en hel del skrapninger i Hestnessundet paa Hitteren, paa. flaket utenfor samme samt i enkelte av de til sundet støtende poller og vaager. Herunder tokes adskillig materiale av interesse, hvoriblandt ogsaa arter, som er ny for Trondhjemsregionens fauna. Disse fund skal senere bli nærmere omtalt. I aarets løp er trykt følgende avhandlinger: 1. Studier over naturforholdene i vestlandske fjorde. Berg. Mus. Aarb. 1909. 2. Bryozoatresi Duc D'Orleans Croisiere oceanographique accomplie a bord de la Belgica dans la mer du Grønland 1905. 3. Beretning om forsøk med utklækning av guldflyndre. D. kgl. n. vid. selsk. skr. 1909. Av Fiske, som er erholdt til samlingen i 1909, kan nævnes: Triglops Pimgelii, som forhen ikke er fundet i fjorden. Et eksemplar toges ved byen i oktober og afgaves til samlingen av fisker Valset. Sparus centrodontus, som vel ikke er sjelden ude ved ky- Sten, fangedes for første gang inde i fjorden 39 og skjænkedes af Olaf Oldren. Onos maculatus 19/14 ved handelsmand Hegstad. [G) 18 AARSBERETNING FOR 1909. Scombresox saurus, som i det hele er en sjelden art, fange- des ved Hitren og skjænkedes af Paul Kristiansen, ?/11- Plhyeis blenmioides erholdtes i halvvoksent exemplar ved byen saa at den muligens er stationær her. Unger av Lota byrkelange (abyssorum Nils.) bragtes i løpet av høsten daglig tiltorvs fra fjorden; de mindste var 40 cm. Pighajen (Acanthias vulgaris) er vel en almindelig art, men det kan noteres, at den i februar og mars overalt i fjorden fore- kom i saa enorme mængder, at der fangedes paa linerne, efter fiskernes beretning indtil 400 stkr. paa enkelte redskaper, hvorved næsten al anden fisk fordreves. Ved obduktion fandtes i maverne næsten fordøiet plankton av ubestemmelig art samt undertiden Phasiphae tarda. Kort tid efter var den sporløst forsvundet. Til indsamling af lavere sjødyr er der ikke givet bestyreren anledning: af disse kan nævnes en Eledone, som ikke vel kan henføres til de ved vore kyster forekommende arter, men kommer nærmest den middelhavske E. Aldrovandi. Den fiskedes paa krog nær byen i august. Gjennem den zoologiske station i Neapel er erhvervet ex- emplarer av de derfra saa bekjendte smukt præparerede Alcyonarier tilligemed nogle middelhavsfiske. Ved naturaliehandelen forøvrigt er anskaffet zootomiske præ- parater, dobbeltpræparater af reptilier med skelet, injections præpa- rater, metamorphoser av batrachier og insekter. Forøvrigt har be- styreren været beskjæftiget med at bestemme og katalogisere ældre materiale. Pladsen i samlingerne er, som oftere nævnt, meget knap, saa at alt nyt maa magasineres. AARSBERETNING FOR 1900. 19 Mineralsamlingen. (Bestyrer: C. Schulz). Fra Direktør Alfred Getz, Røros er som gave indkommet en række fossiler fra Spitsbergen. Fra ingeniør M. Wold, Calumet & Hecla Mine, Michigan: Phrenit og gedigent kobber. Fra Bossmo Gruber: et større stykke Svovlkis med speilende Glideflade. Fra direktør Alfred Getz, Røros: Kalkspatkrystaller fra Mugg- gruben og Storvarts grube. Fra bergingeniør O. A. Bachke: et større stykke foldet skifer med kisimpregnationer fra Svanø grube ved Florø. Fra stud. min. W. Carstens: Bismutglans fra Kjennesi Asker, Gibsdruse fra Mansfeld kobberdistrikt. Fra ingeniør Anton Grønningsæter, Evje nikkelværk: en større samling ertse og bergarter fra Evje samt mineraler: krystaller af beryll, blomstrandit, euxenit, ilmenorutil, uranbergerts, samarskit, monazit m. fl. Fra forstander H. Hall: En til limonit omdannet svovlkis- krystal fra Kjærringø og en mergelbolle med indesluttet birkeblad fra Bejern. I aarets løb er til samlingen indkjøbt en del fossiler fra Spits- bergen og enkelte mineraler fra mineralforekomster i Finmarken. Som før anført er al den for mineralsamlingen disponible plads helt optat. For imidlertid at faa en del af selskabets fossilsamling nyttiggjort, er en af samlingens større montrer, i hvilken kise og bergarter fra Trondhjemske kisforekomster var ordnet i oversigtlig fremstilling, blit ryddet. I denne montre er i fremadskridende følge- 20 AARSBERETNING FOR 19009. rægke ordnet typer paa ledende fossiler fra de forskjellige tids- aldere og perioder. Til denne fossilrække slutter sig i en anden montre enkelte fossiler fra kvartærtiden samt en række gipsafstøbninger fra fundene i Neanderthal, Spy, Crapina, Corréze og en gipsafstøbning af den af Dubois fundne hodeskal af Pithecanthropus erectus fra Java. Disse gipsafstøbninger er indkjøbt fra dr. A. Krantz i Bonn. I næste aar vil denne samling. bli systematisk ordnet. AARSBERETNING FOR 1909. Biblioteket. (Bibliotekar: Th. Petersen). Biblioteket er i 1909 bleven forøget med 1933 Bind Bøger, hvoraf 428 Smaatryk og Disputatser, 49 Karter og 5 Manuskripter, fordelte som nedenstaaende Tabel udviser. samtidig Udlaanet specificeret. Skrifter af naturvidensk. Indhold . . Skrifter af historisk Indhold . . .. Skrifter af blandet Indhold Sraierifandre Fag I den sidste Rubrik er Tilvækst | Udl Ved Vee Tilsam- GE Kjøb Gave el. | ane Bytte | Bind Bind Bind Bind 134 594 728 472 121 324 AG) 110092 14 235 249 266 187 374 SIN 459 406 | 1527 | 1933 | 2229 SN ON i 5 5 23 Af de i Aarets Løb indkomne Gaver kan særlig fremhæves en Samling smukt indbundne æsthetiske Verker skjænket til Biblioteket af Forfatteren Professor i Washington George Lansing Raymond. Fra det danske Kultusministervum har man modtaget et Exemplar af et af H. Storck og J. Kornerup udgivet Pragtverk om Roskilde Domkirke. Hr. Overretssagfører 0. Richter har foræret en Samling Studentersange og Smaatryk Studentersamfundet vedkommende. 99 AARSBERETNING FOR 19009. ppt) Større Gaver er desuden modtaget fra Enkefru Skolebestyrer Brock og Kontorchef H. Rønne. En værdifuld Gave er tilstillet Biblioteket fra dr. B. Lysholm, der har skjænket Manuskriptet til Indrullerings- chef Christian Dues Beretning om hans Reise med Professor Han- steen gjennem Rusland og Sibirien 1828—30. Det omfangsrige Manuskript, der i Samlingen har No. 415 fol., er saavidt vides ikke udgivet. Ved Kjøb har man bl. a. erhvervet Fotografier af 4 samle Karter vedrørende det nordenfjeldske Norge, efter Originaler opbe- varede i Søkaart-Archivets antike Kaartsamling i Kjøbenhavn. Fra Universitets-Biblioteket i Christiania har været hidlaant 446 Bind Bøger, fra Det kgl. Bibliotek, Kjøbenhavn, 2 Bind Bøger og 3 Manuskripter, fra Kgl. Svenska Vetenskaps-Akademiens Bi- bliotek, Stockholm, 2 Bind og fra Uppsala Universitets-Bibliotek I Bind. Til Universitets-Biblioteket i Christiania har været udlaant 76 Bind Bøger og 1 Manuskript, til Rigsarkivet, Christiania, 3 Bind, til Uppsala Universitets-Bibliotek I Manuskript og til Udenrigsde- partementet, Christiania, 5 Karter. Sidstnævnte, der alle tilhørte Christopher Hammers Samling, blev udlaant i Anledning Grisebaa- sagen. Til Stiftsarkivet i Trondhjem har været udlaant 19 Manu- skripter og 15 Tegninger og Lithografier. Arbeidet med Thorv. Boecks Bibliotek har været fortsat. De betydelige Samlinger af Portræter og Prospekter er bleven færdig- katalogiseret af Hr. Assistent V. Ronander, der sidder inde med stor Specialkyndighed paa dette Omraade. Det er derfor kun nogle faa af Portræterne, som det paa Grund af det herværende be- grænsede Materiale ikke har lykkedes at bestemme. Disse har været nedsendt til Hr. fhv. Slotsgartner 0. Mourier, Kjøbenhavn, der ogsaa har seet sig istand til at bestemme de fleste, saa at det nu kun er nogle enkelte, som endnu ikke har kunnet identificeres. For det Arbeide, Hr. Mourier med stor Imødekommenhed her har ydet Biblioteket, tillader man sig herved at udtale dettes forbindt- ligste Tak. En betydelig Del af Manuskriptsamlingen er i Aarets Løb katalogiseret ved Bibliotekaren. For Tiden er man navnlig beskjæftiget med Bogsedlernes Systematisering. Det er et paa Grund af Seddelmassens vældige Omfang baade langvarigt og AARSBERETNING FOR 1909. pe vanskeligt Arbeide, men man haaber dog i Løbet af næste Aar at have Katalogen færdig til Trykning. Katalogiseringen af Boecks Bibliotek er i de sidste Aar ikke gaaet saa raskt, som det kunde været ønskelig. Aarsagen hertil er dels den, at Assistent Ronander, hvem Katalogiseringen væsentlig er overdraget, har været saa optaget med andre Gjøremaal, at der kun har været levnet ham liden Tid til Udførelse af dette Arbeide. Heller ikke Bibliotekaren har kunnet ofre saa megen Tid derpaa som tidligere. Det løbende Bibliotekarbeide er nemlig i de sidste Aar øget i betydelig Grad, saa at det nu ikke længer lader sig udføre alene i Udlaanstiden, men en stor Del af Eftermiddagen maa ogsaa anvendes hertil. Ved det stigende Antal Bytteforbin- delser modtager saaledes Biblioteket en stadig større Bogmasse, der skal katalogiseres og indordnes. Det udenbys Udlaan er og- saa stigende. Der udlaantes i 1909 udenbys 272 Bøger og Manu- skripter og 5 Karter afsendte i 62 Pakker. Hertil kommer Retur- forsendelser af de Bøger, som er laante fra fremmede Biblioteker. Deres Antal er, som det sees foran, ganske betydelig. Med den øgede Virksomhed udad følger ogsaa øget Korrespondance. Der udsendtes fra Biblioteket i 1909 216 journaliserede Skrivelser. Heri er ikke medregnet Takkeskrivelser, Kvitteringer for Bøger modtaget ved Bytte samt Tilbagekaldelser af udlaante Bøger. Indordningen af Tilvæksten kræver stadige Omflytninger. Haand i Haand her- med maa ogsaa gaa Revision og delvis Omkatalogiseringer, der nødvendiggjøres ved de nyere bibliografiske Hjælpemidler. De ældre Sedler er desuden ofte i høi Grad mangelfulde. Et ikke ringe Arbeide volder ogsaa Ordningen og Katalogiseringen af Tryksager, som indsendes fra de Trykkerier, som velvilligst har gaaet ind paa at aflevere saadanne. Det indenbys Udlaan har holdt sig omtrent paa samme Niveau som tidligere. Det er forsaavidt heldig, som Biblioteket under de nuværende Forhold vanskelig vil kunne magte et større Udlaan. Det har saaledes ikke været mulig at tage fat paa Katalogi- seringen af de tildels meget værdifulde Samlinger, som indtil videre er magasineret paa Lofterne. Dog har man af praktiske Grunde fundet det nødvendig at katalogisere de Trondhjemstryk, der findes 24 AARSBERETNING FOR 1909. i Johansens Bibliotek. Biblioteket har nemlig fra gammel Tid an- seet det som en af sine Opgaver at samle alt, hvad der er trykt i Trondhjem og Trondhjems Stift; ogsaa til Tromsø Stift har man søgt at strække sig uden dog her endnu at kunne optage noget systematisk Arbeide. Ældre Trondhjemstryk falbydes derfor ikke sjelden paa Biblioteket, og det har af den Grund været nødvendig at skaffe sig Kundskab om, hvad Johansens Samling indeholder af saadanne, da man ellers let vil kunne resikere at kjøbe Dubletter. Ogsaa andre høist paakrævede Arbeider har man maattet ligge, saaledes Udarbeidelsen af Seddelkataloger over Manuskriptsamlingen og Hammers Bibliotek. Heller ikke har man kunnet tage fat paa Ordningen af Bibliotekets betydelige Kartsamling. Hertil kræves der ogsaa større Rum, end man for Tiden raader over. Derimod er ved Frk. Rosa Ronander paabegyndt Katalogiseringen af Kon- servator Foslies efterladte algologiske Bibliotek; naar denne er af- sluttet, vil man tage fat paa den Del af Doktor Hagens Bøger, som allerede nu er overført til Biblioteket. Der har i de senere Aar mere end tidligere vist sig Tegn til, at Bøgerne lider sterkt af Fugtighed, navnlig paa enkelte for Fug- tighed særlig udsatte Steder. Ventilation hjælper lidet, og de Dage, naar Veiret tillader at sende en tør og varm Luftstrøm henigjennem Reolerne, er ikke mange. Der bør derfor vistnok tænkes paa Muligheden af at faa Centralopvarmning som det bedste Middel til at forebygge den Skade, Fugtigheden foraarsager. En saadan vilde ogsaa fjerne de uheldige sanitære Forhold, hvorunder Personalet arbeider, idet man om Vinteren er nødt til stadig at bevæge sig mellem et iskoldt Biblioteksrum og opvarmede Kontorer. Samtidig vilde man ogsaa gjøre Kontorenes Ovne overflødig, der trods stadig Eftersyn dog altid vil være en Kilde til Ildsfare. Ogsaa Savnet af elektrisk Belysning i Biblioteket er følelig. I de mørkeste Vinter- maaneder er det. vanskelig, enkelte Dage umulig i Udlaanstiden at finde Bøger, som staar i de Reoler, der befinder sig længst borte fra Vinduerne, og*under Eftermiddagsarbeidet er man ofte nødt til at benytte Verker, som man ikke har forhaanden i Kontoret, men maa hente inde i Biblioteket. Ved Indbindingen af flere af Bibliotekets ældre Bøger har som AARSBERETNING FOR 1909. 25 Omslag været benyttet Blade af middelalderske Pergamentshaand- skrifter. Det er for det meste Rester af katholske liturgiske Bøger, samt af latinske Verker oftest af religiøst Indhold. De fleste maa vistnok antages at skrive sig fra Udlandet, men adskillige tør og- saa være norske og kan maaske vise sig at have Interesse. Man har derfor fundet det Umagen værd leilighedsvis at løse disse ær- værdige Blade fra sit Indhold. Efterhvert som Bladet er bleven fjernet, bliver det presset ud og opbevaret i en Konvolut, hvorpaa angives, hvilken Bog det har tjent som Omslag til, idet man der- ved maaske ved nærmere Undersøgelse vil kunne komme efter Bladets Proveniens. Paa Vegne af Kommissionen for Registrering af literære Kilder til dansk Historie i Udlandet opholdt Underbibliotekar ved Det kgl. Bibliotek i Kjøbenhavn Carl S. Petersen sig i Mai Maaned ved Biblioteket for at gjennemgaa det herværende Materiale. Paa Grund af dettes Omfang blev Registreringen ikke afsluttet, men vil senere blive fortsat. Selskabets literære Bytteforbindelser er i Aarets Løb forøget med følgende 6: Kjøbenhavn. Nyt genealogisk Institut. Liverpool. The University of Liverpool Institute of Archaeology- London. Royal Anthropological Institute. Minneapolis. The University of Minnesota. New York. The New York Botanical Garden. Stockholm. — Svenska Botaniska Föreningen. 26 AARSBERETNING FOR 1909. Gaver til Biblioteket er modtagne fra følgende: T.hjems tekniske Aftenskole. Amtmanden i Nordre T.hjems Amt. Amtmanden i Søndre T.hjems Amt. Bestyrelsen for den skandinaviske Fiskeriudstilling i T.hjem 1908. Carlsberg Laboratoriet, Kbh. Statistiska Centralbyrån, Stockh. Departementet for det Indre, Chra. Direcciön general de Estadistica. La Plata. Direktionen for det civile Medicinalvæsen, Chra. Direktionen for Røros Kobberverk. Direktionen for Skoleskibet ,Tordenskjold”. Døvstumforeningen, Trondhjem. Fiskeridirektøren, Bergen. Fiskeriinspektøren, Chra. T.hjems Fiskeriselskab. Norges Fiskeristyrelse, Bergen. T.hjems Folkebibliothek. Foreningen til Dyrenes Beskyttelse, T.hjem. Gewerbelehrlingsschule in Besztercz. Den norske historiske Kildeskriftkommission, Chra. Kirkedepartementet, Chra. Den antropologiske Komité, Kbh. Kommission for Havundersøgelser, Kbh. Storthingets Kontor, Chra. Norges Landbrugshøiskole, Aas. Landbrugsdepartementet, Chra. Landes-Universitåt, Rostock. Søndre T.hjems Amts Landhusholdningsselskab, T.hjem. Den norske Lægeforening, Chra. T.hjems tekniske, Læreanstalt. T.hjems Magistrafi : T.hjems Maskinistskole. | Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsen, Kbh. Ministerio di Agricoltura, Roma. — AARSBERETNING FOR 1909. 27 Det norske Myrselskab, Chra. Nansenfondets Styrelse, Kbh. Kgl. Preuss. aeronautisches Observatorium, Lindenberg. Norges Oplysningskontor for Næringsveiene, Chra. T.hjems Privatbank. T.hjems Realkreditbank. Redaktionen af Norsk Kundgjørelsestidende, Chra. St. Olaf, Chra. Hommelviken, Hommelvik. Nordre Trondhjems Amtstidende, Levanger. Nordenfjeldske Tidende, Levanger. Namdalens Blad, Namsos. Nordtrønderen, Namsos. Narvik Tidende, Narvik. Ofotens Tidende, Narvik. Søndre Trondhjems Amtstidende, Orkedalsøren. Guldølen, Rognes. Dovre, Røros. Fjeld-Ljom, Røros. Brønnøposten, Sandnessjøen. Helgelands Blad, Sandnessjøen. Indherredsposten, Stenkjær. Stenkjær Avis, Stenkjær. Stjørdalens Avis, Stjørdalshalsen. Stjørdalens Blad, Stjørdalshalsen. Lofotposten, Svolvær. For ungdomen, Svorkmo. Høgskulebladet, Svorkmo. Trondhjems Adresseavis, T.hjem. Trondhjems Folkeblad, T.hjem. Trøndelagens Avis, T.hjem. Dagsposten, Trondhjem. Trønderen, Trondhjem. Folketidende, T.hjem. Hallo, T.hjem. Heimkjær, T.hjem. 28 AARSBERETNING FOR 1909. Redaktionen af Lægmandstidende, T.hjem. — - Nidaros, T.hjem. == - Trøndelagen, T.hjem. = - Selbyggen, Thjem. == Ny Tid MA hjem! Renbeitekommissionen af 1907, Chra. Rigsarkivet, Kbh. Det kgl. Selskab for Norges Vel, Chra. Skogdirektøren, Chra. Nordre T.hjems Amts Skogselskab, Stenkjær. T.hjems Sparebank. Den danske biologiske Station, Kbh. Stiftsarkivet, T.hjem. T.hjems Turistforening. Kgl. Universitetet i Uppsala. Universitets-Biblioteket, Chra. Videnskabsselskabet, Chra. Stådtische Volksbicherei zu Charlottenburg. Adresseavisens Trykkeri, T.hjem. Aktietrykkeriet, T.hjem. W. Janssens Trykkeri, T.hjem. Chr. Schiøtts Trykkeri, T.hjem. J. L. Vikans Trykkeri, T.hjem. Aas, B. T., Handelsmand, Mehavn. Alstad, Oliver, Gaardbruger, Skatval. Bing, Kr., Sagfører, Bergen. Borredon, G., Capitano di lungo corso, Napoli (Ischia). BorhemsEdsemeds ør hjem: Brinchmann, Chr., fhv. Bankkasserer, T.hjem. Brock, Fru Skolebestyrer, T.hjem. Brun, F., Boghandler, T.hjem. Brækstad, Marie, Frk., T.hjem. Bøgh, J., Direktør, Bergen. Bøgh, W. B., Boghandler, T.hjem. Da Cunha, Pedro José, Capitao de engenharia, Lisboa. AARSBERETNING FOR 1909. Dahl, K., Assistent, Bergen. Eidsvaag, Edv., Kjøbmand, T.hjem. Elvius, S., Direktør, Kbh. Forfang, Ingv., Lærer, Svorkmo. Foslie, M., Konservator, T.hjem. y Fosterud, Alfr., Fuldmægtig, Chra. Fritsche, H., Direktør dr., Riga. Gundersen, H., Konsul, Cardiff. Håkonson-Hansen, M. K., Overlærer, T.hjem. Hagen, I., Botaniker, T.hjem. Hall, H., Forstander, T.hjem. Hoff, Jens, Kjøbmand, T.hjem. Hustad, Th. E., T.hjem. Jakobsen, M., T.hjem. Janet, Charles, Oise. Johannsen, W. R., Kjøbmand, T.hjem. Koren, K., Arkivar, T.hjem. de La Goupilliére, H., Pau. Leach, Henry Goddard, Boston. Fund NING) Overlærer Trhjem: Låffler, L. Fr., Professor dr., Stockholm. Lysholm, B., dr. phil., T.hjem. Løken, H., Redaktør, T.hjem. Bøvaas/ Per, T.hjem- Mac Ritchie, David, Edinburgh. Magelsen, N. S., Hospitalsprest, T.hjem. Michelet, E., Kemiker, T.hjem. Nicolaysen, N., Antikvar, Chra. Nordgaard, O., Konservator, T.hjem. Nøvik, P., fhv. Statsgartner, Chra. Paludan, J., Professor, Chra. Petersen, O., Kontorist, T.hjem. Petersen, Th., Cand. mag., T.hjem. Pettersen, Hj., Bibliotekar, Chra. Prytz, A. R., Lærer, Røros. Raymond, G. L., Professor, Washington. 30 AARSBERETNING FOR 1909. Reusch H)J dr. Gharear Richter, O., Overretssagfører, T.hjem. Rokseth, P., Gymnasiast, T.hjem. Ronander, V., Assistent, T.hjem. Rygh, K., Samlingsbestyrer, T.hjem. Scheflo, Alv, Typograf, T.hjem. Schmudt-Nielsen, B., Kemiker, T.hjem. Schmidt-Nielsen, L., Ingeniør, T.hjem. Schmidt-Nielsen, Sigv., Docent, Chra. Schneider, J. Sparre, Konservator, Tromsø. Schreiner, K. E., Professor, Chra. Schreiner, Vilhelmine, Fru, T.hjem Sivertsen, L., Lærer, T.hjem. Sollied, P. R., Overlærer, Bergen. Storm, V., Samlingsbestyrer, T.hjem. Thornæs, K. 0., Redaktionssekretær, T.hjem. Torsersen MR hjem: N Weigner, R., Redaktør, Stenkjær. Wollebæk, A., Konservator, Chra. Øverland, G., Sogneprest, T.hjem. Fortegnelse over Bøger indkomne i 1909 ved Bytte. Åbo. Aas. Adelaide. Amsterdam. Åbo Stads historiska Museum. Bidrag till Åbo Stads Historia. 2. Ser., 9. Norges Landbrugshøiskole. Beretning. 1907 —1908. Royal Society of South Australia. Trans- actions and Proceedings. 32. Koninkl. Akademie van Wetenschappen. laarboek. 1908. Prijsvers. 1909. Proceedings of the Section of Sciences. 11, 1—2. Verhandelingen. Afd. Letterkunde. N.R. 10,2. Afd. Natuur- kundefe Sect VDO ISEN DE 15,1. Verschlagen en Mededeelingen. Afd. Letter- kunde. 4. R., 9. Zittingsverslagen. 17, 1—2. | E : 3 å AARSBERETNING FOR 1909. 24 Basel. Bergen. Berkeley. Berlin (Potsdam). (Potsdam). Naturforschende Gesellschaft. Verhand- jungen20M: Bergens offentlige Bibliuthek. Aarsberet- ning. 1908. Vestlandske Kunstindustrimuseum. Aar- bog. 1908. Bergens Museum. Aarbog. 1908, 3. 1909, 1—2, Aarsberetning. 1908. G.O.Sars. An Account of the Crustacea of Norway. 5, 23—28. Skrifter. NERE Selskaper fer! (de fnorskerfrskeners Fremme. —Aarsberetning. 1908—1909. Norsk Fiskeritidende. Aarg. 28 (1909). University of California. Publications. Bo- tan es Z00l0s SE SE NOEN College of Agriculture. Chronicle. 10,3—4. 11,1—2. American Archaeology and Ethnology. 7,3. 8, 1—4. Korp reussisehe Mrademelder Visser: schaften. Physicalische Abhandlungen. 19068. Sitzungsberichte. 1908, 40—53. 1909, 1—39. Centralbureau der internat. Erdmessung. Resultate der internat. Breitendienstes. 3. Kgl. preussisches geodåtisches Institut. Veröffentlichungen. N. F. 39. Kopreussisches mereorolbslns rur Abhandlungen. 02, 250 SV Beren EOS Ergebnisse der Beobachtungen an den Stationen II und III Ordnungen. 1904. Ergebnisse der Ge- witter-Beobachtungen. 1906—1907. Ergebnisse der Niederschlags-Beobachtungen. 1906. 1907. Iahrbuch. 1903. Gesellschaft får Anthropologie, Ethno- logie und Urgeschichte. Zeitschrift. 1908, 6. 1909, 1—6. Gesellschaft fir Erdkunde. Zeitschrift. 1909. AARSBERETNING FOR 1909. Boston. Breslau. Bruxelles. Budapest. Museum fir Naturkunde. —Bericht. 1908. Mitteilungen. 4, 2. Deutscher Seefischer-Verein. —Mitteilun- gen: NaturhistorscherVeremfderfpreus:: Rheinlande. Sitzungsberichte. 1908. Verhand- lungen. 65. Verein von Altertumsfreunden im Rhein- lande. Iahrbucher. 117. 118, 1. American Academy of Arts and Sciences. Proceedings. 43, 18—22. 44, 1—25. 45, 1. Massachusets Institute of Technology. Technology Quarterly and Proceedings of the Sociery or Arts pe Society of Natural History. Proceedings. 34, 1—4. Occasional Papers. 7, 8—10. Schlesischer Altertumsverein. —=Beitråge zur Urgeschichte Schlesiens. 4. Académie Royale de Belgique. Annuaire. 1909. Bulletin. 1908, 9—12. 1909, 1—8. Société Royale de Botanique. Bulletin. 45. I. Massart: Essay de géographie botanique des districts littoraux et alluviaux de la Belgique. Société entomologique de Belgique. An- nales. 52. Société malacologique. Annales. 43. Observatoire Royal. Annuaire. 1909. Kgl. ungar. geol. Landesanstalt. Jahres- bericht. 1907. Mittheilungen aus dem Jahrbuche. 16, 4. 17, 1. Földtani Közlöni (Geologische Mit- theilungen). 38, 6—12. 39,1—5. M. Elemér Vadåsz. Die unterliassische Fauna von Alsöråkos im Komitat Nagykukullö. Ungarisehe (Ornithologisehe (Centrale Aquila. 15 (1908). National Museum. Annales. 7. i FE Vik å PET br old AARSBERETNING FOR 1909. 33 Buffalo. Society of Natural Sciences. Bulletin. 9,2. Calcutta. Indian Museum. Natural History Sec- tion. Memoir of the Indian Museum. 1,3—4. 2,1. Record. 2, 2—5. 3,1. Report. 1907—1908. Bentham. Asiatic Horns and Antlers. Cambridge. Antiquarian Society. Proceedings. 52—54. Publications. (4to). N. S. 2. — (Mass. Harvard University. Peabody Museum of American Archæology and Ethnology. Memoirs. 4, 2. Cape of Good Hope. Royal Observatory. Report. 1908. Cherbourg. Société nationale des Sciences naturel- les et mathématiques." Mémoires. 36. Chicago. Newberry Library. Report. 1908. Cincinnati, Ohio. Lloyd Library. Mycoiogical Notes. 27—29. Bulletin. 10—11. Colorado Springs. Colorado College Scientific Society. Publications. 31—37. Cördoba. (Argentina. Academia Nacional de Ciencias. Boletin. 18,3. Dresden. Kgl. Såchsischer Alterthumsverein. Jahres- bericht. 1908— 1909. Drøbak. Den biologiske Station. Meddelelser. 12—14. Dublin. RoyalrishdåecademyyRroceedinss 21150 AGS PB SUG 98 == Royal Dublin Society. Economic Proceedings. 1, 13—16. Scientific Proceedings. N.S. 11,29—32. 122230 Seienuhe Transactions Ser 7) = Royal Society of Antiquaries of Ireland. Journal. 38, 4. 39, 1--3. Report. 1908. Edinburgh. Society of Antiquaries of Scotland. Pro- ceedings. 42. —= Geological Society. Transactions. 9, 3—4. — Royal Society. Transactions. 46, 2—3. Pro- ceedings. 29, 2—8. Elberfeld. Naturwissenschaftlicher Verein. Jahres- 34 AARSBERETNING FOR 1909. bericht 110942: | Bericht vibber (die Tåtigkeit des chemischen Untersuchungsamtes der Stadt. Elber- feld 1908. Frankfurt am Main. Senckenbergische naturforschende Gefle. Giessen. Göttingen. Greifswald. Grenoble. Göteborg. Halle. Hamburg. Gesellschaft. Berichte. 1909. Gestriklands Fornminnesförening. Med- delanden. 1908. Oberhessische Gesellschaft fir Natur- u. Heilkunde. Bericht. N. F. Medizinische Ab- teilung. 3. 4. Naturw. Abt. 2. KellGeselscenafifderMissensenaiene Geschåftliche Mitteilungen. 1908, 2. 1909, 1. Nach- richten. Math.-phys. Kl. 1908, 4. 1909, 1—3. Regle- mentarische Bestimmungen etc. Geographische Gesellschaft. Jahresbericht- 1907 — 1908. Naturwissenschaftlicher Verein fir Neu Pommern und Riigen. Mitteilungen. 40 (1908). Académie Delphinale'Bulletnøserjølkr Bohuslåns Fornminnesförening. Medde- landen. 4. Göteborgs Högskola. åÅrsskrift. 13. 14. Göteborgs Museum. —Årstryck. 1906—1909. Vågledning för besökande inom historiska afdel- ningen och myntkabinettet. Katalog Öfver konst- samlingarne. Göteborgs Kungl. Vetenskaps- och Vitter- hets-samhålle. Handlingar. 4 Följden. 10. 11. NovarScotianlnsttuterohsSecienecesik:g ceedings and Transactions. 11,3—4. 12,1. Verein fir Erdkunde. Mitteilungen. 32 (1908). Die Hamburgischen wissenschaftlichen Anstalten. Jahrbuch. 25 (1907). Mitteilungen a. d. naturhist. Museum. 25. Mitteilungen a. d. botanischen Staatsinstituten in Hamburg. 25. Mit- teilungen a. d. Mus. fir Völkerkunde in Hamburg. AARSBERETNING FOR 1900. 35 Harlem. Heidelberg. Helsingfors. Indianopolis. Kassel. Kiel. 1907. Das Grundwasser in Hamburg. 16. Mit- teilungen a. d. physikalischen Staatslaboratorium in Hamburg. E. Kelter. — Jenaer Studentleben. Mitteilungen a. d. Stadtbibliothek in Hamburg. Teyler's Genootschappen. (Fondation Teyleri- enne). Archives. 11, 3. SoceiereHoliandarsetdesiSerencesAren ves Neerlandaises. Sér. 2, 14. Historisch-philos. Verein. Neue Heidelberger Jahrbiicher. 16. Finska Fornminnesföreningen. — Museo Suomen. 14. (1907). 15. (1908). Tidskrift 19.24. Geografiska Föreningen i Finland. Tid- skrift. 1900. Societas pro favunaferlbra henne? Acta. 24. 29—32. Meddelanden. 33—35. Fest- schrift Prof. I. A. Palmén gewidmet. Bd. 1—2. Societé Finno-OQugrienne. Journal. 14—16. Memoires' 25200270 28: Sållskapet för Finlands Geografi. Fennia. 23—27. — Socialstatistisk Atlas öfver Finlands Landskommuner 1901. Subkomiten för den obe- suttna befolkningen. Undersökning. 3. Finska Vetenskaps-Societeten. Acta Soc. SeENn Rennes | 9Y—=30 30% lu 58, Bois vill kånnedom af Finlands Natur och Folk. 64—66. Öfversigt af Förhandlingarne. 48—50. Hydrogr. biolog. Untersuchungen. 3—5-. Finska Vetenskapssållkapet. Meteorologi- sches Jahrbuch fir Finland. 2. (1902). Observa- tion météorologiques. 1896—1898. Indiana Academy of Science. Proceedings. 1907. Verein fir Naturkunde. Abhandlungen und Bericht. 52 (1907—1909). Kommission zur wissenschaftlichen Un- 3* 36 AARSBERETNING FOR 19009. Kiew. Kjøbenhavn. Königsberg. Krakow. Kristiania. tersuchungen der deutschen Meere und die Biologische Anstalt auf Helgoland. N. F. Abth. Helgoland. 9, 1. Abth. Kiel. 10. Ergånzungsheft. Société des Naturalistes. Mémoires. 20, 3. Det kgl. Bibliotek. Aarsberetning. 1906—19009. Accessionskatalog. 1908. Conseil permanent international pour l'ex- ploratonddenle mer Buleinkftumesnel 1906—1907. Partie Supplémentaire. 1907—1908. A—D. Bulletin statistique. 3. Publications de circonstance. 43—47. Rapports et Proces- Verbaux. KOH Den botaniske Forening. Botanisk Tidsskrift. 29 BE GU 1 Den naturhistoriske Forening. Medde- lelser. 1908. Genealogisk Institut. Love samt Aarsberet- ninger. 1905—1907. Nyt genealogisk Institut. S. Elvius. Prof. Rektor Hans Jørgen Hansen og hans Slægt. Rigsarkivet. Kancelliets Brevbøger. 1588—1592. Det kgl. danske Videnskabernes Selskab. Oversigt over Forhandlingerne. 1908, 6. 1909, 1—5. Skifter Natur oomaNd RO Sy 8 elisn OG vlos» Ak | Z 1 9, Danmarks geologiske Undersøgelse. Skiten ERR RO Physikalisch-oekonomische Gesellschaft. Schriften. 49 (1908). Académie des Sciences. Bulletin internat. Cl. Philol. Hist. & Philos. 1908, 6—10. 1909, 1—8. Cl. Math. & Natur. 1908. 9—10. 1909. 1—7. Catalogue of the polish scientific Literature. 8. 9, 1—2. Det Deichmanske Bibliotek. Bogforteg- nelse. 17. Aarsberetning. 1908. AARSBERETNING FOR 1909. 37 Kristiania. Det statistiske Centralbureau. Statistisk Aarbog. 28 (1908). Arbeidsmarkedet. 5 (1907). 6(1908). Meddelelser. 26, 10—12. 27,1—10. Konge- riget Norges civile, geistlige og judicielle Inddeling i April 1908, Tillæg. Norges officielle Statistik. Sp U=» Foreningen til norske Fortidsmindesmer- kers Bevaring. Aarsberetning. 1908. Det norske meteorologiske Institut. Aars- beretning. 1907—1908. Bulletin. 1908. Jahrbuch. 1908. Nedbøriagttagelser. 14 (1908). Oversigt over Luftens Temperatur. 1907. Norges geografiske Opmaaling. Tjel- sundet fra Balstadstrømmen til Græsholmen. Bilag til Generalkart B. 9. Kristiania Omegn. Bl.3.4. Topografisk Kart over Norge. L. 10. Hamarøy. 38.D. Nordre Fæmund. 9. D. Tønsberg. 46.B. Melhus. 38. A. Øvre Rendalen. M. 13. Sulitelma. Den norske Kyst: Specialkart. B. 41, 1. Fra Gjesingen til Halten. B. 64. Fra Værøy til Lofotodden. Det norske geografiske Selskab. Aarbog. 19 (1907—1908). 20 (1908—1909). Videnskabsselskabet. Forhandlinger. 1908. Skrifter. 1908, 1—2. K. Maurer. Vorlesungen iber altnordische Rechtsgeschichte. 4. Lawrence (Kansas). The Kansas University. Science Bulle- Leipzig. Liverpool. London. tin 0) Gesellschaft der Wissenschaften. Berichte. Math- ppys ONO ON ES EPLE OG) 1 Ol, 12 The University of Liverpool. Institute of Archaeology. Annals. Vol. 1. 2. British Archaeological Association. Jour- pan SND 38 AARSBERETNING FOR 1909. London. Lund. Magdeburg. Manchester. Manchester. TD beR oy al Antihropolosircealinshruteror Great Britain and Ireland. Man. 9. The Royal ArchaeolosicalInstiiure or Britain and Ireland. The archaeological Jour- mel 1504, 16, 198. British Museum. Guide to the Gallery of Fishes 1908. Guide to the Whales. 1909. Guide to the Races of Mankind. Guide to the Insects. Guide to the domesticated Animals. Guide to the Horse Family. Guide to the Elephants. W. G- Smith- Synopsis of the british Bacidiomycetes. Introduc- tion to the Study of Rocks. 4 Ed. Linnean Society. Transactions. Zoology. 11, 1—5. 12, 4—5. The Darwin-Wallace Celebration. 1908. Society of Antiquaries of London. Procee- dings. 2 Ser. 22, 1. Proceedings. General-Index. Ser 2 vok 140. RoyaliSocietyy ProceedingsSer ANDO bol Ser. B. 545 —552. National antarctic Expedition. 1901--1904. Meteorology. Part 3. Report to the Evolution Committee. 4. Philosophical Transactions. Ser MP OS JOSEP 200: Viking Club. Saga-Book. 6,1. Old-Lore Series. 11—19. Orkney & Shetland Old-Lore. 9. 10. Year-Book. 1. Universitetet. Acta. N.PF. Afd. 1,2—4 Afd.2.4 Museum fir Natur- und Heimatkunde. Abhandl. u. Berichte. 1, 4. Manchester Museum. Owens College. Mu- seum Handbooks. Weis: Chapters from the Evo- lution of Plants. Notes from the Museum. —Re- port of the Keeper. 1908—19009. Literary and Philosophical Society. Me- moirs and Proceedings. 53. AARSBERETNING FOR 1909. 39 Manilla. Metz. Mexico. Missoula. Mitau. Montreal. Moscou. Minchen. Nancy. New Haven. New York. Niirnberg. Department of the Interior. Bureau of Science. The Philippine Journal of Science. A. General Seience. 3, 4—%. 2, 192.4, €. Botany. 3, 3.6. 4, 1—4. Seventh Annual Report. Verein fir Erdkunde. Jahresbericht. 26. (1907—1909). Instituto Geolögico de Mexico. Bolletin. 17. 26 ParersonesJ ER University of Montana. Bulletin. 50— 54. Kurlåndische Gesellschaft fir Literatur und Kunst. Sitzungsberichte. 1907. 1908. Numismatic and Antiquarian Society. The Canadian Antiquarian and Numismatic Journal. Dy Å 16, 18: Société impériale des Naturalistes. Bulle- tin. 1907. | K. Bayrische Academie der Wissenschaften. Abhandlungen. KI.I. Bd. 24,3. 25,1. KI. 1II. 33,3. 24,2. Erster Suppl. 1—6. Zweiter Suppl. 1. KI. III. 24,3. Sitzungsberichte. Math.-phys. KI. 1908, 2. 1909, 1—14. Philos. philol. und hist. Kl. 1908, 7—11. 1909, 1—6. Festreden. Ornithologische Gesellschaft in Bayern. Verhandlungen. 8 (1907). Académie de Stanislas. Mémoires. 5. Connecticut Academy of Art and Sciences. Transactions. 14, (pag. 59—290). 15. Academy of Science Annals 183: The New York Botanical Garden. Bulletin. 120) 23 American Museum of Natural History. Bulletp 1152. PSP ESSEN moirs. 9, 5—6. Index. Annual Report. (40) 1908. Germanisches Nationalmuseum. Anzeiger. 1908, 3—4. 1909, 1—3. 40 AARSBERETNING FOR 19009. Ottava. Paris! Philadelphia. Pisa. Pittsburgh. Royal Society of Canada. Proceedings and TransaetonsSer Sr Geological Survey of Canada. Report. 1908. Section of Mines. Annual Report on the Mineral Industries of Canada for 1906—1908. R.W. Elis: The Geology and Mineral Resources of New Bruns- wick. H. Fletcher. Summary Report on Explo- rations in Nova Scotia 1907. Contribution to Canadian Palæontology. 3. (4to). Report on tertiary Plants of British Columbia coll. by L. M. Lambe in 1906. Preliminary Report and Map of Gow- ganda mining Division 1909. E. Haanel: Report on the Investigation of an electric Shaft Furnage Domnarvarfvet Schweden. Report onthe Whitehorse Copper Belt 1909. Catalogue of Publications. W. I. Wilson. Report on a Portion of Algoma and Thunder Bay Districts. D.B. Dowling. The Coald Fields of Manitoba etc. Young. Å descriptive Sketch of the Geology, and economic Minerals of Canada. 21 geological Maps. Muséum dHistoire naturelle. Bulletin. 1907, 7. 1908. Société danthropologie de Paris. Bulletin & mémoires. 9,4—5. 10, 1. Société 7o0olosiguerdefFrancerBulenn: Se Gil 2 18 Academy of Natural Sciences. Proceedings. GORE American Philosophical Society. Procee- dings. No. 188—191. Societå Toscana di Scienze naturali. —Atti. Processi verbali. 18, 1—4. TheNcarnesieM useunAnaso == Founders day. 1908. 1909. Memoirs. 4, 3. Re- pors le: AARSBERETNING FOR 1900. 41 Plymouth. Prag. Roma. Rotterdam. Sørakous: St. Petersburg. San Francisco. Marine Biological Association. Journal. NEST Böhm. Kaiser Franz-Joseph-Academie der Wissenschaften, Literatur und Kunst. Hi- storicky Archiv. Cislo. 30—35. Bibliografie Ceské Historie. 4, 1—3. =Filosofica Bibliotheka. 1,2. Bulletin international. 12. 13. (1907, 1908). Roz- pravy. Trida 1, Cislo 38. Trida 3, 232801 Sbirkal Pramenu, Skupina 1, Rada 2, Cislo 7. Skpina 2,9—12. Winter, Zikmund. Femiselaksive a Zivnosti 16 veku v Cechåch. (1526—1620). Velflik. Zivot a Pusobeni Arch. Dr. Josefa Hlåvky. Truhlar. Rukovet. (1 Svazek). Gesellschaft fiir Geschichte u. Alterthums- kunde der Ostseeprovinzen Ruslands. Sitzungsberichte. 1908. Naturforscher-Verein zu Riga Katalog der Bibliothek. I. Korrespondenzblatt. 51. 52. Reale Accademia dei Lincei. Atti. 1900. Memorie. Classe di scienze fisiche, math. e na- turali. 5. Ser. 7, 1—10. Rendiconti. 1909- Nederlandsche dierkundige Vereeniging. Ihjesehmie 2 Sem IN, 1 Neademyof SciencdesjorSrboulskrans: asnons. 16, 9 17, 1—, 18, 1. Missouri botanical Garden. Annual Report. 19. Académie impériale des Sciences. Bulletin. SEN ØSE N908, 18, 1909. 117. Mémoires. Sér. 8. CI. hist.-philos. 8, 1—12. 9, 1. Cfphysamnath 18 1 ON EE EEE) 22 f=10 29, 16 Laboratoire biologique. Bulletin. 10, 1—3. California Academy of Sciences. Procee- dings. 3, 41—56. 42 AARSBERETNING FOR 19009. Sao Paulo. Schwerin. Skara. Stavanger. Stettin. Stockholm. Strassburg. Museu Paulista. Catalogos da Fauna Brazi- leradkevista VeremerurNmerenbursisehe NE Es Phenue und Alterthumskunde. Jahrbiicher u. Jahres- berichte! 74. Westergötlands Fornminnesförening. Tid- skrift. 10. Stavanger Museum. Aarshefte. 1908. Gesellschaft fir Pommersche Geschichte und Alterthumskunde, Monatsblåtter. 1908. BaltisehefStudjen PP NPE: Svenska botaniska föreningen. Botanisk Tidskrift. 1—3. Entomologiska föreningen, Tidskrift. 29. Nordiska Museet. Fataburen. 1908. Redo- görelse. 1907. Statens Skogs-försöksanstalt. Medde- landen. 5. Svenska Sållskapet för Antropologi och Geografi. Ymer. 1908, 4. 1909, 1—3. Sveriges geologiska Undersökning. åÅrs- bok. 1908. Kungl. Svenska Vetenskaps-Akademien. Årsbok. 1900. Arkiv för Botanik. 8. 9, 1. Arkiv för Kemi, Mineralogi och Geologi. 3, 3. Arkiv för Matematik, Astronomi och Fysik. 5, 1—4. Arkiv för Zoologi. 5. Handlingar. 43, 7—12. 44, 1—5. Carl von Linné. Skrifter. 4. Meddelanden från K. Vet. Akad. Nobelinstitut. 12—15. Meteorologiska Iakt- seder 505 1665 19350 Nöbel (906: ILeinals- teckningar. 4, 4. KVitterhers Historier ene nagviker: Akademien. Fornvånnen. 1908, 5. 1900, 1—3. Antikvarisk Tidskrift. 18, 2. Kais. Universitet u kandesbibliothekr 5 Dissertatser. AARSBERETNING FOR 1909. 43 Strengnås. Toronto. Tromsø. Uppsala. Washington. Washington. Södermanlands Fornminnesförening. Bidrag til Södermanlands åldre kulturhistoria. 14. Canadian Institute. Transactions. 8, 2—3. Meteorological Service, Dominion of Ca- nada. Monthley Weather Review. 32, 9—12. 33, 1—6. University. Studies. Physiological Series. 7. Papers from the chemical Laboratories. 74—85. Papers from the physical Laboratories. 24—31. Museum. Aarshefter. 29. (1906). Universitetet. åÅrsskrift 1908. Förarbetena til Sveriges Rikes Lag. 8. Sveriges offentl. Biblio- tek. —Accessionskatalog. 22. Bulletin mensuel de I'Observatoire météorologique. 40 (1908). Bref och Skrifvelser af och till Carl von Linné. 3. Kungl. Vetenskapssocieteten. Nova Acta. 2, 1. U. S. Department of Agriculture. Year- book. 1908. Department of Commerce and Labor. Coast and Geodetic Survey. Report. 1908. John F. Hayford. The Figure of the Earth and Isostasy from Measurements in the U.S. Hayford & Pike. Precise Leveling in the U. S. 1903—1907. Smithsonian Institution. Miscellaneous Col- lections. 52. (1792). (1813). (1860). Annual Report for the Year ending 30 June 1907. Bureau of Ethnology. Bulletin. 34. Annual Report. 26. (1904—1965). U.S. National Museum. Bulletin. 61. 62. 64. Contributions from the U.S. National Herbarium. 12, 1—3. 5—9. Proceedings. 33—35.- Annual Re- port for the Year ending June 30, 1908. Library of Congress. Publications issued since 1897. Report. 1988. U. S. Naval Observatory. Synopsis of the Report ending 30 June 1908. U. S. Geological Survey. Geological Atlas. 44 AARSBERETNING FOR 19009. Wien. York: Zirich. Örebro. No. 151—159. Bulletin. 328. 335. 337. 338. 340. 343 —359. 361—369. 371. 372. 376. 378. Pro- fessional Paper. 58—63. Water-Supply Paper. 210: 2201 222 Repr: K.K. Central-Anstalt fiir Meteorologie und Geodynamik. Allg. Bericht der im Jahre 1907 in Österreich beobachteten Erdbeben. Jahrbiicher- 1907. (44). | K.K. zoolog-botan. Gesellschaft. Verhand- lungen. 58. (1908). å Verein der Geographen an der Universitåt Wien. Geographischer Jahresbericht. 1906—1907. 1907—1908. Vorkshire philosophical Society. Annual Report. 1908. Die antiquarische Gesellschaft. —Mittei- lungen. 73. Stadtbibliothek. Neujahrsbiatt. 1909. (265). Naturforschende Gesellschaft. —Viertel- jahrschrift. 53. 54, 1—2. Nerikes Fornminnesförening. Meddelanden. 4. PER om h Husfliden Ik Norsk: e 1 ok å Leem: Bidrag til Finmarkens Pa r I Petersen: Geologiske Under SØ- ma 'gelser P Tromsø Åml - rå ve Dahl: 0 arl v. Linnés Farbindelse | Å med Norge (di ubilæumsskrift 1907) J oh. Hjorth Og Knut Dabl: Å Fiskefor Søg: | i norske Fjorde Sr i > Af Selskabets Skrifter er Bind og Hefter enkeltvis tilsags. — mn ete ove fe red øm ae «te s Fu Meind at mmdrere - eee SÅ ug BRUN vom eg SPEER kne å KVER PR re Re NR 8 06 Wreg kr me Nesen eg då "Bb Pn Neko NE AS an veret Er dt de DERE dr PG å Ge Ak samer -7"6 Het så SH eryaemrunene Gp NN ESS ad la ar Ea tra im ee Ar he buedidibtete den Jer OT NUT E Å N Gag lie fa JG ta PE Dr AD VEG Jord op 3 GS På a BV DDE Da Pee Wa sep Er er e rare 2 Pee ee pe å= st KAP ør eee pp, MA dd) re Nels "arsen seg mr ee å pri re maesikt å PEPE er PE kr ves såå Svv va EEE ØK Pen MG ad MØ EN mei dg å Sy te bn sm: YEE pl PR far å pg DYP D DE 5 bar vr ente FIN Pr ped rv NG ekte å ve sv Gvasbetee PERU EG nn er T ølpakerre å PDT 2 rave EMI Pt DE ET røk mtp ep ve GS BET ed Me PE GP hr tr re DE PS DN EN VE DÅ ere Pepret GARE JR brå PP ete Faren rd De ae rep RD br BS AG br pe GP PUD ED PN PENN OED rbk ED Ag 2 Pr ie ke å ve PA ge bukten re i en be oe re NA 3 x aa pet OS FR pr r A q JP DEP EE OD Då PD AA " vår on ' å Ark ka Add øde Mn Ek bt reg US TE PEDD Sue TUG Jed vr te SPV GEY NØL NST for pA sd SP big Jor D dd der » vred TS RI SPU vår ssn ver brt dad Å DD Gr) å dpi pep SØ r Dp NE PA Er rm eg 4 åa dn Sn ee ae Ed dt yt sed egg EE Se kr. 2 røa, bt te EE Ea dr jakt ken Re YS ay pa pre pt pe ND ae Er N PE e ardr > Sök » Pu SU sa - 7 OZ S å treg Bnr etrure eV Ge Er EE VEN ev GE DDD Gi SNE GS at pet dr då http dd Add se a poke en I Eee rd An på Ge Aa, rede lyd ee EN GE GE bl +44 AS AGP få GA EV Vri pa reg Por I Brae erte I prp IA