Mar 0 de GE enk FE så EN VDA | DET KONGELIGE NORSKE | VIDENSKABERS SELSK ABS å SKRIFTER 1913 AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 1914 DET KONGELIGE NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS EARIFTER 1913 PÅ ANE Ea Å Få = ÅF JÅ NE ETE, GE EN) Ep AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 1914 Indhold: . Side Q. NORDGAARD: Vilhelm Ferdinand Johan Storm.........:..... 1—14 Nr. 1. I. HaGEn: Forarbeider til en norsk løvmosflora, XIX Polytrichaceae (Partiellement en francais)...... 1—77 2. K. Ryan: Oversigt over Videnskabsselskabets oldsagsam- lings tilvækst i 1913 af sager ældre end Reformationen 1—58 » 3. AÅNDR. Norø: Spredte bemerkninger om floraen i Nordre Arondhjensamt fr GN N=10) » 4. B. HarTMaNN: Meddelelse om to kufiske myntfund...... 1—5 » 5. K. Ryen: En ny helleristning i Øvre Stjørdalen ......... 1=6) » 6. 0. NOrpGAARD: Beretning om forsøk med utklækking av guldflyndre (Pleuronectes platessa Lin. ved Trond- hjems biologiske station i aarene 1910—1914......... 1—104 » 7. I. HaGEN: Norges bryologi i det 18de aarhundrede, II... 1—14 Det Kongelige Norske Videnskabers Selskabs aarsberetning for 1913 1—46 BAAGET 18 200 TR VILHELM FERDINAND JOHAN STORM AV 0. NORDGAARD AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM SEN AUNE, FOT. 1898. EFTER DAGUERREOTYPI CA. 1855. Det har engang været sagt, at MICHAEL og OSsIan SARS er de mænd, som har opdaget den norske havfauna. I sin store almindelighet er det utvilsomt riktig. Imidlertid er det ikke alene av viktighet at vite, hvilke arter overhodet findes ved vore kyster og i vore fjorde, men man bør ogsaa kjende, hvor og hvorledes de forekommer, hvor langt mot syd og hvor langt mot nord de gaar, osv. For at faa et fuldstændig billede av landets marine dyreliv utkræves saaledes en mængde lokale un- dersøkelser. Det har vist sig, at Trondhjemsfjorden er en av de merkeligste av de norske fjorde, og dens dyreliv er Opdaget av konservator VILHELM STORM. ViLHELM FERDINAND JOHAN STORM er født i Arendal d. 28. september 1835. Hans far, FrepRIkK EtIas STORM, som dengang var lærer ved Arendal skole, var to gange gift. I første egteskap med en datter av brigadelæge Rønne i Kristiansand fik han 8 barn, hvorav V. Storm var den 3. i rækken. Den første hustru døde under den store difteritepidemi i Trondhjem i 1847. Fred- 6 O. NORDGAARD rik Storm hadde nemlig i 1887 faat ansættelse som hospitals- prest i Trondhjem, en stilling han senere ombyttet med et pre- steembede ved Frue kirke. Fredrik Storm giftet sig anden gang med en datter av apoteker KröGEr i Odense og fik i dette egte- skap 4 barn. I toaarsalderen kom saaledes V. Storm til Trond- hjem, hvor han tilbragte sine barneaar. Han begyndte først paa Katedralskolen. I 1848 fik han anledning til at gjøre en reise til La Rochelle i Frankrige, hvor en trælastgrosserer ved navn MøRrcH var gift med en søster av hans mor. Mørch stod i forbindelse med firmaet Hans WINGAARD FINNE, som drev stor trælastforretning med oplag i Ilen. Den unge Vilhelms reise foregik med en tremaster «Freia», som. tilhørte nævnte firma. Paa nedreisen oplevet han en storm, som var saa voldsom, at fartøiet nær var gaat tilgrunde. I La Rochelle opholdt han sig en kortere tid og fulgte derpaa med samme fartøi til Lissabon, hvor der indlastedes salt, og med denne ladning seilte man til- bake til Trondhjem. Efter hjemkomsten gik Vilhelm et aar paa Katedralskolen og siden paa Realskolen til 1852, da han blev konfirmert. Rektor paa Katedralskolen i Storms skoledage var FREDRIK MorttkE BUGGE, som av alle erkjendtes at være en fremragende lærerbegavelse. En anden av lærerne het Dons!. Han var teo- log, men underviste i matematik. En av Realskolens bestyrere i V. Storms skoletid var cand. teol. VurLum?, som ogsaa var lærer i norsk og tysk. Man brukte dengang betegnelsen dansk stil, og det danske sprog ansaaes i dannede kredse som den bedste norm baade i skrift og tale. Vurrum derimot interesserte sig for gammelnorsk, og i sin lærervirksomhet søkte han at la norske ord fortrænge de danske, hvor han syntes det gik an. Han sa saaledes gut istedetfor dreng, men vovet dog ikke at skrive det. De fleste dannede mennesker sa og skrev dengang drenge. ENG Allerede som gut var V. Storm meget interessert i naturen og var tidlig en opmerksom iakttager. Hans dragning mot na- turhistorien var saa sterk, og hans interesser saa avgjort rettet mot studiet av planter og dyr, at han deri saa sit egentlige kald. I 1853 fik han av videnskapsselskapet et stipendium til at ut- danne sig i zoologi og zoologisk præparation, og reiste i den anledning til Kristiania. Da den unge stipendiat i 1853 kom til hovedstaden, var de naturhistoriske samlinger flyttet fra det gamle universitetslokale til det nye, hvor alt stod temmelig uordnet. Lærere i zoologi var dengang Esmark og Rascn. De bodde sammen paa løkken «Fjeldstuen» bak slottet, hvor ogsaa I CARL JAKOB VALDEMAR Dons, f. i Trondhjem 1810, d. 1878. ? Erik Vurrum's far. 7 VILHELM FERDINAND JOHAN STORM Esmark hadde sin private samling, som nogen tid efter blev kjøpt av universitetet. SiEBkE var konservator ved det zootom- iske museum, hvis bestyrer var CHr. Bokck. Præparanten ved de naturhistoriske samlinger het SIVERTSEN, og det var serlig ham, som tok sig av V. Storms undervisning i præparation. Nogen veiledning til bestemmelse av insekter fik han av Es- mark, og paa Siebkes arbeidsrum sat han og præparerte skelet- ter. Desuten hørte han ogsaa forelæsninger, f. eks. av Rasch, som læste over baade botanik og zoologi. Rasch, der som be- kjendt var oberstløitnant HEerLGESEN's jagtven, var en lidenska- pelig tobaksrøker. Storm har fortalt, at naar Rasch hadde holdt en forelæsning og saaledes været uten tobak en hel time, ilte han som en besat ind til sin pipe. V. Storms ophold i Kristiania varte til december 1855, da han igjen reiste til Trondhjem. Den 11. januar 1856 blev han ansat som konservator og præparant ved Videnskapsselskapet, og fra nu av viet han sin tid og sine kræfter til utviklingen av selskapets naturhistoriske samlinger. Ved denne ansættelse gik samlingerne over fra bibliotekaren til den nye konservator, som skapte en bedre orden paa det, som allerede var, og arbeidet utrættelig paa at forøke de forskjellige avdelinger. Da Storm i 1856 overtok sin stilling, hadde Videnskapsselskapets samlinger sit lokale i Katedralskolens bygning. Men i 1868 blev de over- flyttet til en ny bygning, som paa grund av den sterke vekst gjentagende gange blev utvidet. I 1870 fik oldsaksamlingen egen bestyrer, i 1875 utskiltes myntsamlingen og i 1878 den mine- ralogiske samling under serskilte bestyrere. Storm maatte stræve længe, før han fik nogen ordentlig præparanthjelp, men i 1875 fik selskapet ogsaa en præparant, som indtil 1903 tillike fung- erte som vaktmester. I sidstnævnte aar blev ogsaa vaktmester- stillingen utskilt. I 1892 blev botanikeren M. Fostrr ansat som bestyrer av den botaniske samling. Foslie bestyrte ogsaa sam- lingen av pattedyr til sin død i 1909. Fuglesamlingen blev ut- skilt i 1902 og dens bestyrelse overdrat til dr. G. SWENANDER. Endskjønt den gamle konservator saaledes saa den ene avdeling efter den anden forgrene sig fra den moderstamme, han oprin- delig hadde set vokse op som en spæd plante, var der dog en betydelig samlingsmasse, som tilslut stod under hans specielle varetækt, da han like til sin død hadde bestyrelsen av samlin- gen av krypdyr, padder, fiske og alle evertebrater. Sammen med K. RyaGH som den egentlige leder arbeidet ogsaa Storm paa at gjennemføre en rekonstruktion av selskapets love. Denne fandt sted i 1874. Efter den tid søktes det prin- cip gjennemført, at en hovedopgave for selskapets virksomhet 5 0. NORDGAARD skulde være at fremme studiet av det nordlige Norges historie og naturhistorie gjennem selstændig arbeide. Fra sin ansættelse og til sin død var V. Storm knyttet til Videnskapsselskapet, og naar han ikke var ute paa undersøkel- ser, gik han søndag som hverdag paa museet. Kun i 1890 blev der en avbrytelse i dette liv, ti i nævnte aar foretok han en reise til Stockholm, Kjøbenhavn, Hamburg og Berlin for at stu- dere museumsteknik. Nogen aar i forveien (1886) var han blet medlem av Videnskapsselskapet i Kristiania. ST. Oravs-orde- nens ridderkors fik han d. 31. januar 1900. Som museumsmand gjorde V. Storm i mere end 50 aar et stort og betydningsfuldt arbeide, men av endnu større betydning er hans undersøkelser over Trondhjemsfjordens dyreliv. Mange er de rariteter, han har trukket frem fra de store dyp i fjorden, og flere av Storms skrapesteder, saasom Røberg og Skarnsundet, er blet videnom bekjendt. I sine sidste aar likte han ikke at være paa sjøen, og han tok da med iver fat paa studiet av land- jordens fauna og flora. I mange somre bodde han i Mostad- marken, hvor han levet paa en liten bondegaard, glædet sig over naturen og studerte dens foreteelser. Han sovnet hen kl. 1 fm. den 19. mai 1913 i sit hjem paa Rosenborg og blev begravet d. 5. Begravelsen foregik paa Videnskapsselskapets bekostning. I et foredragsmøte d. 10. oktober 1913 i Katedralskolens festsal, hvor Videnskapsselskapets direktion med mange andre var tilstede, holdt nedskriveren av foranstaaende linjer følgende mindetale: Hr. præses, mine damer og herrer! Det har været en gammel sedvane, at der i Videnskapssel- skapet er holdt mindetaler over de mænd, som i serlig grad har bidrat til at fremme selskapets virksomhet. Saaledes holdt GER- HARD SCHØNING mindetale over biskop GUNNERUS, magister Lo- RENTS WITTRUP over Schøning, osv. Denne gamle skik bør ikke forkastes, og den nuværende præses har git mig det ære- fulde hverv at fremføre nogen mindeord om nylig avdøde kon- servator VILHELM STORM. Jeg skal imidlertid her kun forsøke at kaste endel lysstreif over den bortvandrede zoologs virksom- het og personlighet, da en mere utførlig biografisk behandling er forbeholdt selskapets skrifter. Som bekjendt var en av videnskapsselskapets stiftere, nem- lig Gunnerus, naturvidenskapsmand, og det av en meget høi rang. Han grundla det naturhistoriske studium paa vore bred- degrader. I de første bind av selskapets skrifter skrev han en VILHELM FERDINAND JOHAN STORM 9 mengde zoologiske avhandlinger samtidig med, at han samlet materiale til en Flora norvegica. Av en meget kompetent dom- mer, biskop BANG, har Gunnerus faat det skudsmaal, at «han er den lærdeste af alle de mænd, der har indebavt bispeembe- det inden den norske kirke». Denne aristoteliske begavelse hadde ogsaa en utpræget sans for naturhistoriens praktiske nytte. Etsteds paaviser han nærmere, hvorledes naturstudiet er nyttig for lægen, fabrikanten, kunstneren, kjøpmanden, sjøman- den og landmanden. Saaledes sier han f. eks., at naturstudiet «sætter landmanden istand til at kjende jordarterne og plante- arterne og fornuftig at forbedre sin ager, sin eng og sin have, og drive sit bruk baade til sin egen og landets nytte». Da Gun- nerus døde i 1773, var der ingen, som kunde fortsætte hans naturhistoriske virksomhet, og selskapet maatte slaa ind paa andre fremgangslinjer, som imidlertid utvilsomt førte til mange gode resultater. Men, som overlærer RyGH engang har uttrykt det: «Det dyreliv, som rører sig paa bunden av fjorden, var i hundrede aar likesaa uforstyrret av zoologens skraper som det var paa den tid, da TORGEIR ÅVRAADSKOLL bodde paa Nidar- nes.» Det var konservator Vilhelm Storm, som gjenoptok de av Gunnerus med saa megen fremgang drevne naturhistoriske undersøkelser. Allerede i første halvdel av det 19. aarhundrede hadde ASBJØRNSEN og serlig MicHaEL SARS utstrakt sit under- søkelsesomraade til fjordenes dyprender, kulper og dyptliggende bergbakker. Og i 60-aarene gjorde Ossian SARS sine opsigts- vækkende zoologiske fund i Lofoten. Der manglet saaledes ikke paa forbilleder, og i 1872 gjorde da Storm de første træk i Trondhjemsfjorden. En bundskrape blev forfærdiget efter en model, som var funden paa Katedralskolens mørkloft, og litt senere kjøpte selskapet en skrape av P. CHr. ASBJØRNSEN, som ogsaa hadde en levende interesse for sjødyrenes eventyrverden. Resultaterne av sine omfattende undersøkelser over fjordens bundfauna har Storm nedlagt i en række avhandlinger i selska- peis skrifter. Han har skrevet om koraller, hydroider, echino- dermer, orme, krebsdyr, osv. OQgsaa landjordens dyreliv vakte hans interesse, han gjorde iagttagelser over trækfuglenes ankomst og avreise og skrev en avhandling om Trondhjems omegns fugle. Meget tidlig begyndte han ogsaa at lægge sig efter land- jordens leddyr. Han tok først fat paa billerne og behandlet endvidere diptera, edderkoppe, tusenben og landkrebsdyr. Med sine mangesidige interesser paa zoologiens omraade var Storm tillike en av de bedste kjendere av Trøndelagens landplanter. Han skrev saaledes en «Veiledning i Trondhjems omegns flora», som utkom i ? utgaver (1870, 1882). Og som tillæg hertil ut- kom i selskapets skrifter: «Notiser til Trondhjems omegns flora» 10 O. NORDGAARD (I—IV) med et farvetrykt kart over enkelte karplanters utbre- delse i Trondhjems omegn. I denne forbindelse vil jeg ogsaa citere en anset botaniker, nemlig Jens HorLwmBoE, som i sine skoledage her i byen gik til Storm med dyr og planter for at faa dem bestemt. I sin nekrolog i tidsskriftet «Naturen» uttaler hr. Holmboe: «Den opriktige glæde, Storm viste, hver gang noget av interesse var fundet, og den imøtekommenhet, hvor- med han paa sin livlige, hjertelige maate gav enhver oplysning, virket i høi grad opmuntrende til at fortsætte at samle. Til mine bedste minder fra de dage vil jeg altid regne de impulser han gav.» Ved de vellykkede skrapninger 1 fjorden utvidedes efter- haanden museets zoologiske avdeling i betydelig grad. Denne utvidelse fremkom som følge baade av direkte opstilling av de fundne eksemplarer og ved individer, som var erholdt i bytte mot sjeldne og eiendommelige dyr fra fjorden. Som et viktig led i museumsarbeidet utgav ogsaa Storm i 1889 en katalog over pattedyr og fugle i selskapets zoologiske samlinger. Da Storms utdannelse som zoolog faldt omkring mitten av forrige aarhundrede, kan man ikke vente, at han var saa helt moderne i sin opfatning av maal, midler og veie i zoologien. Men han var en utmerket systematiker av den gamle skole. Han interesserte sig for den enkelte isolerte kjendsgjerning og forsøkte i almindelighet ikke at indordne denne som led i en generalisation. Biolog i streng forstand var han ikke, endskjønt han har skrevet en fortrinlig fremstilling av Trondhjemsfjordens dyreliv. Deu omstændighet, at Storm ikke befattet sig med at generalisere eller at indordne kjendsgjerninger i grupper, hæn- ger vistnok sammen med arten av hans begavelse. Han hadde en usedvanlig iagttagelsesevne, en omfattende og hurtig virkende hukommelse og en skarpslepen intelligens, men var ikke i nogen utpræget grad utstyrt med konstruktiv fantasi og kombinations- evne. Med sin klare tankes søkelys kunde han med lethet overskue de felter, som lot sig belyse, og med sin vaakne kri- tiske sans var han ikke videre utsat for at snuble i tilfeldigheter, men han hadde neppe de evner, som skal til for at være sti- finder i det tusmørke, som ruger over periferien av vor viden. Det er et svært arbeide, Storm fik utrettet, men paa den anden side kunde man være fristet til at tro, at en mand, som 'ar 1 besiddelse av en saadan aandelig rustning, maatte kunnet magte endnu mere. Imidlertid skal det erindres, at Storm ser- lig i begyndelsen av sin virksomhet hadde mange vanskeligheter at overvinde. Oparbeidelse av kulturgoder er et møisommelig arbeide, kanske ikke mindst i vort land, hvor der altid har hersket noget av et arktisk kulturklima. Det er temmelig mange VILHELM FERDINAND JOHAN STORM 1 høitbegavede mænd, som paa grund av det barske milieu er frosset bort i sin blomstring. Man kan vel ogsaa si, at opgaven var ulike vanskeligere for Storm end for Gunnerus. Sidstnævnte var prælaten, som hersket over det halve kongerike og som med sin biskoppelige autoritet banet vei for sine naturhistoriske ideer. Storm maatte arbeide først som præparant og senere som kon- servator, ikke støttet av nogen anden autoritet end den, han efterhaanden fik oparbeidet ved sin personlige dyktighet. Ft væsentlig moment til opretholdelse av arbeidshumøret i vanske- lige tider var visselig hans dype skjønhetsglæde over naturen. Der var i hans sind et kunstnerisk drag, som vistnok ikke har faat noget utslag i hans videnskapelige produktion, men som utvilsomt var av ikke ringe betydning for hans person- lige livslykke. Den glæde, han la for dagen over naturens frembringelser, var ikke bare den iakttagende naturforskers, det var et skjønhetselskende gemyts lykkelige hengivelse under beskuelsen av naturens herligheter. Hans evne til at se var ogsaa ualmindelig, som eksempel kan jeg nævne, at han opda- get øieblikkelig den mindste forandring, som hadde fundet sted paa mit arbeidsrum mellem hver gang han var der. I de se- nere aar hadde han sine bestemte sittepladse i byen, hvor han med sine kloke øine fulgte baade planter, dyr og mennesker. Enkelte av disse observationssteder gav han bestemte navne, saaledes kaldte han en sitteplads ved MaGnus HALVORSEN's hus for præsidentstolen. Vid og humor var væsentlige sider. ved hans personlighet, og disse ypperlige gaver utmyntet han i lei- lighetsdikte, deviser og epigrammer. Her skal kun anføres et eneste eksempel. Da professor Ossian Sars var 70 aar, sendte Storm ham følgende telegram: Til Dem med mange skjønne poder, decapoder, amfipoder, copepoders myriader, hvortil De har været fader, kommer tak og ønsker flyvende - nu idag, april den tyvende. Her er mine ønskers form venskabeligst, ærbødigst Storm. I et takkebrev meddelte Sars, at dette var det morsomste av alle de telegrammer, han fik. Storm kunde ogsaa undertiden la satiren spille. Gjennem et langt studium av naturen hadde han lært at skatte det kon- sekvente, og støtte han paa noget, som forekom ham at være inkonsekvent, kunde der falde mange skarpe bemerkninger. I de senere aar var det serlig den ny retskrivning, som var gjen- UD O. NORDGAARD stand for hans satiriske behandling. At høre ham i saadanne øieblikke var festlig. Hans stemme hadde under saadanne om- stændigheter en tør, klaprende klang av stor komisk virkning. Storms utseende var heller ikke av dagligdags art. Hans hode var slik, at det egnet sig fortræffelig til at hugges 1 sten med en bispehue over det lange haar til pryd for en gotisk kirke. Sin tynde, noget lutende skikkelse bevæget han i den høie alder ved en slæpende gang med eiendommelige smaa hop iblandt. Denne verdens strid hadde ikke uttørret hans hjertekilder. Han var til det sidste trofast i venskap. Han var ogsaa en utpræget barneven, og endskjønt man skulde tro, at hans ut seende paa hans gamle dage maatte virke skræmmende paa barn, var dette saa langt fra tilfeldet, han vandt med lethet barnenes tillit. I Mostadmarken hændte det engang, at barnene i et forbipasserende taterfølge blev saa interessert i hans søken efter edderkopper i en myr, at de gav sig til at hjelpe ham. Nys før sin død indleverte Storm til trykning i Videnskaps- selskapets skrifter en liten avhandling: -lagttagelser over vaa- rens komme ved Trondhjem». I denne avhandling gjør han rede for forskjellige vaarbud, saasom trækfuglenes ankomst og enkelte planters blomstring. Kort tid i forveien hadde han sendt aviserne en opsals med en opfordring til ikke at plyndre trær og buske for deres grene. Noget, som især laa ham paa hjerte sidstpaa han levet, var nemlig at skjerme naturen mot tankeløse menneskers skjæmmende indgrep. Dette avisindlæg blev hans sidste ord til almenheten i denne by. Med sin sterke følelse for naturen var han glad i vaaren, og det passer godt, at hans sidste litterære arbeide handlet om vaarens komme. Han oplevet ogsaa 1 sit sidste leveaar at se vaarens forposter træ frem. Men den gryende vaar gav dog ikke den samme gjenklang i hans sjel som før. En sjelden gang faldt der ut- tryk, som tydet paa, at liysgrundfondet snart var opbrukt. Og saa sank han da sammen i døden. Jeg har forsøkt at faa frem nogen hovedtræk i den avdøde zoologs arbeide og personlighet. De grundegenskaper, som be- virket, at hans livsarbeide blev av almen betydning, var hans sterke naturhistoriske interesser og hans troskap mot den insti- tution, hvortil han var knyttet i over et halvt sekulum. Noget av det sidste han glædet sig over var, at en æret medborger hadde testamentert en betydelig pengesum til denne institution. I hans arbeide var ærgjerrighet ingen drivkraft, han var igrun- den sky for publikum, og det at skrive var ikke meget efter hans sind. Som et karakteristisk træk kan anføres, at hans lærelyst holdt sig til livets slut. Da det blev for besværlig for VILHELM FERDINAND JOHAN STORM 1 2 ham at gaa op bibliotektrappen, kom han til mig for at laane bøker. Det viste sig da, at morskapsbøker vilde han ikke læse. «Jeg vil ha saadanne bøker, som jeg kan lære noget av», sa han engang i den sidste maaned, han levet. Videnskapsselskapet og denne by har grund til at mindes Vilhelm Storm, mindes ham som organisatoren av de zoologiske samlinger, og som den, der først har paavist de rike forekom: ster av dyr her i fjorden. Det vil vel serlig bli som opdageren og beskriveren av Trondhjemsfjordens eiendommelige dyreliv, at konservator Vilhelm Storm vil leve i mindet frem gjennem tiden. FORTEGNELSE OVER . V. STORMS SKRIFTER OG AVHANDLINGER. Å. Botanik. 1. Veiledning i Trondhjems omegns flora med en kortfattet bo- tanisk form- og systemlære til skolebruk og selvstudium. Trondhjem, 1870, 8vo., XLIII + 128 s. — 2. forøkede oplag. Trondhjem, 1882, 8, XLIV + 131 s. 2. Notiser til Trondhjems omegns flora, I, V.S.S.! 1885, s. 1—36. oe EØS SE S. De ps - - MEG le 17351 og s. 258. B. Zoologi. 1. Aarsberetning [1875] fra naturaliesamlingens bestyrer. Det kgl. norske vid. selsk. skr. i det 19. aarh., bd. 8, s. 67—88. 2. Aarsberetning [1876] fra den zoologisk samlings bestyrer. Bd. Sp SG ND Dr Beretning om selskapets zoologiske samling 1 1877. Bd. 8 S. 232 —262. 4. Bidrag til kundskap om Trondhjemsfjordens fauna, [1], NÆS! S. 1878, s. 9—36. 5. Bidrag til kundskap om Trondhjemsfjordens fauna, [II |, V.S. S. 1879, s. 109—125. 6. Nogle forøkelser til den zoologiske samling av vertebraternes rekke VIS SI 1879 Is127 131. 7. Trondhjems omegns fugle. V.S.S. 1880, s. 42—72. å 8. Bidrag til kundskap om Trondhjemsfjordens fauna, [III], V. IS SG 9. Bidrag til kundskap om Trondhjemsfjordens fauna, [IV], V Se EG 1 D. kgl. norske videnskabers selskabs skrifter. 14 VILHELM FERDINAND JOHAN STORM 10. Bidrag til kundskap om Trondhjemsfjordens fauna, |V|, V.S. S, fete), 5 14 | 11. Ornitologiske notiser. V.S.S. 1886—87, s. 52—357. 12. Solaster echinatus n. sp., tillikemed oversigt over de i Trond- hjemsfjorden fundne asteroider. V.S.S. 1886—87, s. 58—64. 13. Katalog over Videnskapsselskapets zoologiske samling. 1. Pattedyr og fugle. Trondhjem, 1889, 8vo. 14. Diptera brachycera, quæ observavit determinavitque. V.S.S. 1891, s. 283—318. 15. Dipterologiske undersøkelser. V.S.S. 1895, s. 225—241. 16. Om to utenfor Trondhjemsfjorden fundne blækspruter. Natu- Ren, ev, Sv YT=102. 17. Edderkopperne. Naturen, 1898, s. 353—364. 18. Entomologiske undersøkelser. V.S.S. 1898, s. 1—19. 19. Myriopoda & Oniscoida ved Trondhjem. V.S.S. 1898, s. 1—6. 20. Oversigt over Trondhjemsfjordens fauna. Meddelelser fra sta- tionsanlæggets arbeidskomite (1900), s. 1—20. 21. Supplerende iakttagelser over Insecta diptera ved Trondhjem. VS. 1907, 5 li, 22. Iakttagelser over vaarens komme ved Trondhjem. V.S.S. > 119, 5 123. I Trondhjemaviserne, serlig i Trondhjems Adresseavis, er der mange opsatser fra Storms haand. Desuten findes adskillige «ting av naturhistorisk interesse fra Storm som utdrag i direk- tionens aarsberetning for aarene 1879—1894. Fra 1895 er der i hver aarsberetning specielle beretninger fra samlingsbestyrerne, og 1 V. Storms beretninger fra 1895—1912 findes en mengde de- taljeoplysninger baade om samlingerne og de zoologiske under- kelser i fjorden. FORARBEJDER TIL EN NORSK LØVMOSFLORA XIX. POLYTRICHACEÆ - AV OG (SP I. HAGEN EINPTIT Å ÆN — N PN i nr (PARTIELLEMENT EN FRANCAIS) N mis DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1913. NO. 1. AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 1914 XIX. Polytrichaceæ. Les especes de cette famille ayant été un objet favori pour I'étude de V'anatomie des mousses, leur structure est bien connue dans toutes les parties essentielles. Cependant mes recherches au sujet de leur systématique m'ont conduit å m'arréter devant deux questions dont lune a été tout-a-fait negligæe, et lautre, quoique traitée par certains auteurs, ne semble pas avoir été comprise exactement dans tous ses détails; aussi a-t-elle passæe complétement sous silence dans les manuels. Si je touche ici, dans un ouvrage dont le but principal est de rendre compte de la distribution de ces bryophytes, ces points de toute autre nature, ce n'est pas pour résoudre les problemes qui s'y rattachent, mais simplement pour aitirer sur eux l'attention, dans lespoir que les biyologues de laboratoire les travaillent ultérieuremeni. Si on place sous le microscope la partie supérieure decoupée d'une capsule déopereulée d'une Polytrichacée, I'épiphragme en dessous, de maniére å obtenir la perspective de son intérieur, on observe chez la plupart des espeéces, au niveau environ de Vorifice ou un peu plus bas, une membrane horizontale annulaire fixée å la paroi capsulaire et å ouverture centrale assez large. Ce diaphragme ne peut étre autre chose que la partie périphé- rique de la paroi supérieure du sac sporifere persistant apres la séparation de la partie centrale qui demeure adhérente å la columelle, et cette conception se trouve étre en accord avec tab. 64, fig. 31 de l'ouvrage de Lantzius-Beninga «Beitråge zur Kenntniss des inneren Baues der ausgewachsenen Mooskapsel, insbesondere des Peristomes». Mais comment se comporte la partie comprise entre cette membrane et lépiphragme? Entre Å I. HAGEN. [1913 ces deux organes il existe un espace dont la hauteur égale environ la longueur des dents et qui est rempli, pendant la croissance du sporogone, d'un tissu cellulaire attaché å l'épiphragme en dessus et å la columelle et au sac sporifére en dessous. Cette masse cellulaire disparait par voie de résorption vers la maturation de la capsule, époque å laquelle la face inférieure de Iépiphragme est devenue libre, (conf. Lantzius-Beninga 1. c. p. 587: «die... scheibenförmige Ausbreitung der Columella einschrumpft und zusammentrocknet»). Mais qu'est ce qui remplace ce corps cellu- laire? L'intervalle se remplitil d'air par analogie avec ce qui a lieu dans la partie basilaire de la capsule des Sphagnum? Et si oui, quel röle cet amas d'air a-til å jouer dans I éeconomie de la plante? Peut on supposer qu'il coopére au détachement de l'opercule?” Cette supposition serait d'autant plus logique que lanneau des Polytrichacées est peu capable de faciliter cette opération. Cette membrane horizontale annulaire ne s'observe pas chez Polytrichum alpinum, ce qui est évidemment en rapport avec la position de lépiphragme qui est, dans cette espece, situé au niveau de lorifice capsulaire; en effet, cet organe qui est ici trés épais, est adhérent au sac sporifeére, d'ou il résulte que la columelle manque ici au sommet la dilatation disciforme pour s'insérer directement å la face inférieure du disque épiphragma- tique. Elle se sépare, cependant, de celui-ci avant la sporose, mais la face inférieure de l'épiphragme conserve l'empreinte de la cassure, (voir aussi Spruce, The Musci and Hepaticæ of the Pyrenees tab. 1, fig. 2). L'autre point sur laquel je voudrais m'arréter, c'est la maniere dont s'effectue la jonction de Vépiphragme aux dents péristomiales dans les diverses especes. Les connaissances des auteurs anciens relatives å cette question morphologique se bornent å savoir que les sommets des dents se soudent å la périphérie de épiphragme; Spruce, dans sa Flore bryologique des Pyrénées, apporte le premier des renseignements plus détaillés d'apres les observations faites sur Polytrichum alpinum, urnigerum, aloides, nanum et angustatum, études qui lui avaient dévoilé une structure toute spéciale. Plus tard, Lindberg traite amplement la méme question, mais aprés lui les bryologues qui se sont occupés du péristome, No. 1] NORGES POLYTRICHACEÆ. b (p. ex. Philibert et Grout,) laissent de cöté ce theme qui ne manque pas, cependant, de présenter de l'interét. Spruce a le premier donné une description correcte de l'ar- rangement singulier par lequel chez P. alpinum Vépiphragme est joint aux dents. Comme je l'ai déjå dit, ce Polytrich présente cette particularité que I épiphragme est situé au niveau de l'orifice cap- sulaire et non simplement attaché aux sommets des dents; il a la forme d'une roue dentée, pourvu sur le contour de processus longs et étroits précisément de la forme et de la longueur des dents péristo- miales. Ces processus sont (érigés et leur face extérieure qui forme la continuation de la face inférieure de l'épiphragme, est accollée å la face intérieure des dents péristomiales: «In P. alpinum it» (2: Pépiphragme) comme l'exprime Ch. Miller sans accentuer cet excellent caractére). Quant au tissu basilaire des feuilles qui contribue, selon Ch. Miiller et aussi selon M. Holzinger, å distinguer Ps. lævigatum de tschuctschicum, je suis entiérement de l'avis de M. Williams, å savoir qu'il n'existe pas å cet égard de différence appréciable entre eux. Mais le tissu foliaire présente un caractére negligé par presque tous les auteurs, Schimper étant le seul qui lui consacre en passant une mention (Synops. ed. 2 page 532): les feuilles de Ps. lævigatum ont normalé- ment une marge différenciée assez large, composée de cellules étroites, briévement fusiformes, Gépaissies jusqu'å étre oblitérées, incolores, phénoméne qu'on n'observe pas chez Ps. tschuctschicum (et qui manque aussi å la var. aloma). Le caractére distinctif que M. Holzinger åa trouvé dans la structure de la nervire, est des meilleurs, le faisceau sémilunaire dorsal des stéréides dans la nervure de Ps. tschuctschicum ne se retrouve pas ou å peine chez Ps. lævigatum. Dans cette derniére espeéce la nervure a une largeur plus considérable (0'18 mm. environ) que dans la premiere ou elle ne dépasse pas 0'12 mm. En harmonie avec cette différence dans la largeur, le nombre des lamelles venitrales est aussi différent; chez Ps. lævigatum il s'éléve de 8 jusqu'å 14, tandis qu'il est borné, chez Ps. tschuctschicum, å 5—8. Comme je Vai déjå dit, M. Williams a fait observer que ces lamelles 20 I. HAGEN. Partie supérieure des lamelles foliaires de Psilopilum tschuctsehicum (fig. 1) et de .Ps. lævigatum (fig. 2) 7" sont, chez lune des especes, entiéres, chez lautre dentées å la marge; ce caractere m'a paru absolument sår et il est facile å saisir parce que toute feuille placée sous le microscope la face ventrale au-dessus le présente sans preparation spéciale. La forme des feuilles périchétiales présente également un caractére qui m'a paru assez constant pour ne pas étre negligé; ces brac- tées sont formées, chez Ps. lævigatum, d'une base vaginante assez rapidement contractée en une partie lancéolée-linéaire; chez Ps. tschuclschicum les feuilles périchétiales ont une base ovale se rétrécissant peu å peu, de sorte que la partie supérieure de la feuille affecte une forme largement lancéolée. Si la grandeur et la couleur du fruit ont présenté, dans les exemplaires originaux de Ps. tschuctschicum, des différences avec le méme organe de Ps. lævigatum, ces différenees ont été certaine- ment de nature purement accidentelle. Les distinctions que M. Holzinger a cru pouvoir démontrer dans les dimensions des spores, s'effacent également en Öétudiant des matériaux plus abondants. La forme de la capsule est le plus souvent la méme dans les deux especes; elle semble, cependant, varier chez Ps. lævigatum qui offre parfois des capsules courbées en arc, tandis qu'elle est chez Ps. tschuctschicum toujours obliquement ovale, peu courbée, mais bossue. les autres caractéres du fruit, admis Ne 1] NORGES POLYTRICHACEÆ. 21 par les auteurs pour distinguer ces deux especes entre elles, aussi bien que dautres qu'on pourrait étre tenté de créer au premier abord (p. ex. la hauteur de la membrane basilaire. péris- tomiale, la largeur des dents,) font défaut eux aussi; ce ne serait qu'å la structure de lépicarpe telle que lexpose- M. Williams qu'on pourrait attribuer de I'importance. En tout cas, les carac- teres offerts par le sporogone sont de valeur secondaire en com- paraison de ceux tirés des parties végétatives, qui sont, å eux seuls, plus que suffisants pour distinguer.les deux Psilopilum arctiques I'un de Vautre. En m'appuyant sur ces données jai pu noter que le Es. Isehuctschicum est beaucoup plus répandu dans la zone polaire qu'on ne lattendrait d'aprés les renseignements existants dans la littérature bryologique; il a å peu prés la meme distribution que son congénére, car il n'est pas étranger å I'Europe ni au Grönland. Pour ces motifs jai trouvé bon de composer une liste de toutes les localités dont j'ai vu des réprésentants des deux espéces, les possesseurs d'herbiers ayant mis, avec le plus aimable esprit de confraternité, leurs spécimens å ma disposition. Folia integra; lamellæ 5—38, integræ. . . Ps. tschuctschicum. : 2 ke Folia denticulata; lamellæ S—14, crasse dentatæ ( Ps. lævigatum. Psilopilum tschuctschicum (Måll.-Hal.) Par. Oligotrichum incurvum var. latifolium Frye in Proc: Wash. Acad. Se. XII, p. 286 (1910) (exel. syn.?). Siden denne art i 1883 blev beskrevet som ny for det nord- østlige Sibirien, er den utenfor dette omrade kun blit påvist fra Alaska. Den utgjør således en tilvekst, ikke bare for Norges, men for hele Europas flora. Den er likesom Ps. lævigatum en polar art, og det om mu- lig endnu mere utpræget end denne, forsåvidt som den nemlig i de territorier, hvor begge findes, går længere nordover end Ps. lævigatum, (på Spitsbergen således til 80" 40' n. b., i det ark- tiske Nordamerika til ca. 799 n. b.). I Norge er dens kjendte forekomst indskrænket til Tanaelvens flodområde, hvor den er fundet på to steder. Den findes på lignende steder som den 18) 2 I HAGEN. [1913 følgende, med hvem den stemmer overens med hensyn både til underlag og livsbetingelser for øvrig. Vore eksemplar er alle sterile. Localités: | ISLANDE. Le Polytrichum lævigatum trouvé par W.J. Hooker est déerit par lui (Musc. exot. tab. 81) comme ayant »folia inte- gerrima<, c'est pourquoi il pourrait étre Ps. tschuctschicum. Je n'ai pas, cependant, vu cette plante; les autres récoltes faites sur cette file appartiennent å Ps. lævigatum. SPITZBERG. Isfjorden st.: Malmgren; Adventbay fr., Kob- bebay st., Isle de Parry st.: Berggren; Sept-Isles (80 40' lat. bor.) fr.: Nordenskiöld. NORVEGE, F. Polmak, Gollevarrebakte st.: Kaurin. FINLANDE, Lappon.inar., Jalvve fr.: Kaurin; Utsjoki, Ala- köngås, prés de Vembouchure de Fierramjokka: Rancken; pres du fleuve Voronje fr.: Brotherus. RUSSIE. Lappon.ross., Triostrova fr.: Nylander. SIBERIE. «Flora Samojedorum,» ad sinum Indega fr.: Ruprecht; Gouvern. Tobolsk, Péninsule Jalmal 7: Lundström; Gouvern. Jéniséisk, commun dans les parties boréales: Tol- stojnos fr.: Arnell; Taimyr: Middendorf; Cöte N. de la péninsule oceidentale Taimyr, Détroit Taimyr sur une petite ile, Cöte W. et SW. de la Rade de la péninsule de Sarja et Jéremejew, Walter- Bai å lorifice de Kolomejtzew-Bai: Birula; Fleuve Gyda (70* 30" lat bor.): F. Schmidt; Gouvern. Jakoutsk, Fl. Udjuma 1600 m. et 2150 m.: Kuseneva; Kumachsur fr., Bulkur fr.: H. Nilsson-Ehle; Cöte du Détroit Wosnessenja: Birula; Isle Ljachow: Å. Bunge. AMERIQUE ARCTIQUE. Détroit de Behring, St. Law- rence Island, (Oligotrichum incurvum var. latifolium Frye;) Ala- ska, Cap Nome: Setchell; Rockney and Nome City: Flett; Yukon, Hunker Creek: J. Macoun; Ellesmere Land, Glacier Valley: Simmons; Grönland occid., Tessuisak 3: Warming et Holm; Majorarisat fr.: Kornerup; Grönland orient., Isle de Murray: P. Dusén. forma nanum n. f. Omnibus partibus, præcipue capsula, minor. SIBERIE, Gouvern. Jéniséisk, Cöte NW. de la péninsule Taimyr occidentale, Middendorf Bai, montagne Sjedlowaja: Birula. var. anomalum n. var. Folia siccitate incurvata, rufo-fusca, dorso hic illic apicem versus lamellis semicircularibus ex alis egressis instructa, remote et sat regularilter denticulata, seriebus duabus cellularum rhom- Nr 1| NORGES POLYTRICHACEÆ. 23 bearum indistincte limbata; cellulæ in foliis inferioribus ad 003 mm. usque magnæ; costa fasciculum stereideum dorsale distinetum continens, lamellis ventralibus pro more 8, interdum ad 11 usque, leniter sed multo minus quam in Ps. lævigato den- tatis instructæ. Le trait le plus remarquable de cette variété est offert par la présence sur les feuilles de lamelles dorsales. On s'est habitué å regarder ce caractére comme distinctif des genres Oligotrichum et Psilopilum, le premier ayant des feuilles pourvues de lamelles, celles du second en étant dépourves. Son existence chez un Psilopilum contribue å rapprocher ces deux genres dont les différences sont en somme de peu d'importanee. NORVEGE, F. Polmak, Vanasgiedde st.: Kaurin. AMERIQUE ARCTIQUE. Grönl. orient. Une plante récol- tée sur I Isle de Danemarc par M. Hartz et rapportée par M. Jensen å son Oligotrichum lævigatum var. laxirete (Medd. om Grön): XV, p. 391) semble étre, selon un certain nombre de caractéres, un Ps. tschuctschicum, cependant les matériaux assez pauvres n'ont pas permis un examen détaillé, c'est pourquoi je ne la place qu'avec réserve dans cette variété dont elle se rap- proche par la marge denticulée des feuilles et par le nombre des lamelles foliaires, mais dont elle s'éloigne par labsence des la- melles dorsales des feuilles. Psilopilum lævigatum (Wahlenb.) Lindb. Det ældste norske eksemplar er samlet av artens opdager, Wahlenberg ra på fjeldet Strømklumpen 1 Sørfolden, hvor han opholdt sig i slutningen av juni 1807, men dette voksested fin- des ikke anført i hans FI. lapp. I virkeligheten har den kun i halvhundrede år været kjendt som norsk, nemlig siden 1860, da Schimper i første utgave av sin Synopsis anførte den som fundet her 1 landet av M. N. Blytt. Arten er cirkumpolar; den findes, som det vil ses av den nedenstående voksestedsliste, gjennem de arktiske deler av Europa, Island indbefattet, på Spitsbergen, i Sibirien og i det arktiske Nordamerika; sin sydgrænse har den i Vestgrønland, hvor den er fundet på ca. 61” n. b., medens den på den anden side i Finmarken når 70" n. b. I Norge findes den kun nordenfor polarkredsen og er her kun kjendt fra et fåtal av steder. Den 24 I. HAGEN. - | 1913 vokser på nøken sand eller på sandblandet lerjord, undertiden på ren lere, især på bredden av rindende vand, både ved bækker og større elver, helst på steder, som nylig er blottet, og da gjerne i selskap med f. eks. Anisothecinm vaginale, sjeldnere blandt græs; en enkelt gang er den her i landet fundet på ganske av- vikende underlag, nemlig på torvjord, men blot ganske sparsomt og i en sterkt reduceret form. I nogen større højde over havet er den neppe fundet hverken i Norge eller andetsteds. Kun de færreste av vore eksemplar har frugt; på alle disse, også på det tidligst (*/7) samlete, er lågene avstøtt, men der fin- des endnu sporer, tildels i mængde, i kapslerne. På vore eksem- plar findes der også helt unge frugtanlæg; blomstringstiden synes, som allerede Arnell har bemerket, at falde sammen med frugtens modningstid; antagelig falder begge kort efter at mar- ken er blit bar om våren. Localités: ISLANDE, Mørk, Krabbe (fr.). SPITZBERG, Adventbay fr.: Berggren. NORVEGE, No. Sørfolden, Strømsklumpen fr.: Wahlenberg. F. Alten, Bossekop, preés du chemin å Rajpas fr.: M. N. Blytt. SUEDE, Lappon. torn.,, Muonio fr.: Wahlenberg; Kare- suando fr.: Læstadius. FINLANDE, Lappon. enont., Muonio Øfverby fr.: Norrlin; Kuusamo, Hånnila fr.: Nyberg. Ad Mare Album: Anonym. SIBERIE, Gouvern. Jéniséisk, Plachino 869 5' I: Arnell. AMERIQUE ARCTIQUE, Détroit de Behring, St. Paul's Island fr.: J. M. Macoun; Labrador: Henn (Breutel, Musc. frond. exs. 473), Barth; Grönland occid., en dessous de Fre- drikshaabs Isblink st.: Hartz. forna nanum n. f. Omnibus partibus, præcipue capsula, minor. NORVEGE, F. Alten, Bossekop prés de I'église: Zetterstedt; Østfinmarken: Deinboll. var. hypnocarpum n. var. Capsula arcuato-eylindriea. SIBERIE, Gouvern. Jéniséisk, Dudinka 69" 35": Arnell. AMERIQUE. ARCTIQUE, Grönland ocecid., Claushayn: Berggren. w QT Nr. 1] NORGES POLYTRICHACEÆ. var. aloma n. var. Limbus foliorum prosenchymaticus obsoletus vel nullus; folia interdum subintegra. ISLANDE fr.: J. Vahl. NORVEGE, F. Tanen, Birkelund: Kaurin. FINLANDE, Lappon. enont.; Palojoki g': Norrlin; Lap- pon. murm., prés du fleuve Voronje st.: Brotherus. AMERIQUE ARCTIQUE, Détroit de Behring, St. Paul's Island fr.: J. M. Macoun; Grönland orient., Isle Sabine st.: P. Dusén; Cap Stewart st.: Hartz. Oligotrichum Lam. & DC. Da Kindbergs formodning om forekomsten av 0. parallelum i Indre Ryfylke ikke har fundet bekræftelse, har vi i denne slegt ikke mere end en enkelt art at beskjæftige os med. Oligotrichum incurvum (Huds.) Lindb. Den angis for første gang som forekommende i Norge av Fr. Weber og Mohr i deres Bot. Taschenb. 1807, men uten. oplysning om, av hvem de hadde fåt den meddelt; den kan således være samlet av den ældre Weber, Fabricius's rejsefælle i 1778, eller den kan ha hitrørt fra den anden forbindelse, hvorfra de fik norske moser, nemlig Uldahl, som fulgte M. Vahl på hans rejse i Norge 1802. Et av M. Vahl samlet norsk eksem- plar findes endnu i Kjøbenhavns botaniske museum. O. incurvum findes over den-største del av landet, fra hav- kysten til snegrænsen, dog med noget forskjellig hyppighet. I lav- landet søndenfjelds er den nemlig at regne for sjelden, men forekom- mer dog på begge sider av Kristianiafjorden like ned til dens mun- ding, rigtignok kun i steril tilstand; derimot er den ikke kjendt på kystranden mellem Larvik og Flekkefjord, og på Vestlandet er den en sjeldenhet på kyststripen nærmest havet. Men i de indre lands- deler er den på passende lokaliteter temmelig almindelig fra åsregi- onen av og op i højfjeldet, både i Oplandsamterne og i de indre deler av Sørlandet og Vestlandet; specielt synes den, efter antallet av foreliggende eksemplar at dømme, at være meget hyppig i Indre Sogn. Også på Dowrefjeld er den nogenlunde almin- delig, og den er også kjendt fra alle amter nordenfjelds, men det synes dog, som om den her er sjeldnere end søndenfjelds; den har sin nordgrænse ved Hammerfest (70 " 40' n. b.). 2 ; Da GAGE [1913 Den vokser på mager, sterkt sandblandet jord eller på ren sand eller grus, således som i sand- og grustak, på vejkanter og i vejskjæringer, altså helst på åpne og tørre steder; men del er ikke utelukket, at den også optrær på fugtigere underlag, f. eks. på torvjord eller i vejgrøfter, hvilket vistnok oftest ind- træffer sønden- og vestenfjelds; den kan dog en sjelden gang også findes på våle steder, i sidste fald undertiden som var. molle Nyman, en indtil 6 cm. høj vandform. Meget hyppig træffer man den i højfjeldet på steder, hvor sneen tiner sent, eller hvor den måske ikke engang hvert år forsvinder; her danner den i fugtige sænkninger eller i skråninger, som vætes av snevand, utbredde, frodige matter på samme måte som f. eks. Dicranum falcatum og visse Pohlia-arter. Fjeldgrundens sammensætning synes ikke at øve nogen indflydelse på dens optræden. Alt efter som den vokser mere beskyttet eller mere utsat, varierer den 1 bladform. Med de i Br.eur. avbildete langt lancet- formete blad er den her i landet ikke hyppig; de fleste av vore eksemplar hører til en form med kortere og forholdsvis bredere bladplate. Også ryglamellernes utvikling er højst forskjellig; hos den sidstnævnte form savnes de undertiden ganske og aldeles. Den fortjener et eget navn, jeg kalder den var. brevifolium n. var. O. incurvum Frye in Proc. Wash. Acad. Sec. XII, p. 286 (1910. Humilius; folia breviora, pro ratione latius lanceolata, bre- viter cuspidata, alis dorsalibus minoribus vel nullis instructa. Denne form betragtes av Frye I. ce. som artens hovedform og avbildes som sådan. Det forekommer mig, siden Hudsons herbarium vel neppe længere eksisterer, og spørsmålet derfor ikke kan avgjøres ved hjælp av originaleksemplar, rigtigst at holde sig lil Br.eur. og betragte den form, som der er avbildet, med lange og smalle blad, som artens typus. Nogen forskjel i utbredelsesområde mellem denne varietet og hovedformen kan ikke opstilles. - Var. ambiguum Bryhn fra Bykle har kapselen mer og min- dre krummet og hætten hårløs eller kun besat med et eller an- det hår. Hætter, hvor hårene mangler enten blot i randen eller over hele flaten, træffes dog også i eksemplar med regulære kapsler. Nr. 1] NORGES POLYTRICHACEÆ. 24 Frugt findes på de aller fleste av de indsamlete eksemplar, idet det næsten blot er de forkrøplete planter fra lavlandet og eksemplarene fra højfjeldet, som er sterile; frugt er samlet endnu i en højde av 1300 m. o. h. og ved 70" n. b. Den modnes om våren; det eneste eksemplar, jeg har bemerket i lågfælding, er samlet i Bærum "7; eksemplar fra lavlandene fra senere dato har tapt alle låg. Men i højfjeldet foregår frugtens modning langt senere, således var i Midttundalen i Gulen !l/7 alle låg påsittende, og fruglen neppe helt moden; !% fandtes umoden frugt på Storhøen i Foldalen 1000 m. o. h., på Vassetnipa 1 Aur- land var frugten */7 aldeles umoden; likeså ved Langfonnen på Gausta 11/38, og !%9 var frugten i Fleskenåsdalen i Årdal endnu ikke ganske moden, alle frugter hadde låg og enkelte også hætte. Denne sene modningstid kan vel imidlertid neppe utelukkende bero på højden over havet, sandsynligvis har også andre ugunstige indflydelser været medvirkende. Blomstringen foregar normalt i sidste halvdel av juli, undtagelsesvis noget tidligere, som ved Trondhjem og 1 Kistrand, hvor den var ind- trådd allerede 177; i Malvik 200 m. var den 177 og i Dverberg 21/7 næsten at regne for avsluttet. På uheldig beliggende steder kan den derimot dra sig utover august måned. Utbredelse: Sm. Borge, Torp: H.; Onsø, Rød; Tune, Agnalt: Ryan. A. Hurdalen, Fjeldsjøkampen: Sørensen; Aker, Maridalen: Boeck; Frognersæteren: Kaalaas; Mellemkollen, mellem Skjær- sjøen og Bjørnsjøen; Bærum, Jammerdal: A. Blytt. Bu. Hole; Norderhov; Sigdal; Kongsberg; Sandsver; Nore; Nes; Gol. å JL. Skoger, Furuval; Brunlanes, Vassbotn: Kiær. Br. Telemarken: Chr. Smith; Nissedal, ved Nisservatnet: C. Rosenberg; Tinn fleresteds; Mo, Børtehejen 520 m.: Kaal- aas; Vinje, Vågsli: S. Møller; Haukelisæter: Kiær. Ne. Østre Moland, Brekken: H.; Fjære, Langmyren: Kaalaas; Bygland; Valle; Bykle. LM. Flekkefjord: Kaalaas; Siredalen på et par steder if. Ahnfelt og Lindblom. St Ekersund; Strand; Fossan; Hjelmeland; Sand; Skjold; Bokn; Avaldsnes; Skåre. SB. Røldal; Ullensvang; Kvinnherred; Ulvik; Granvin; Voss; Bergen; Haus. De I. HAGEN. 1918. NB. Borgund; Årdal: Lyster; Sogndal; Aurland; Vik; Gulen; Jølster; Førde; Kinn; Daviken; Breim; Indviken. R. Vannelven; Sande; Volden; Hjørundfjord; Sunnelven; Søkkelven; Borgund; Alesund; Haram; Grytten; Bolsø; Akerø; Frænen; Bud; Surendalen; Rindalen. K. Søndre Aurdal; Østre Slidre; Vang; Fåberg; Vestre Gausdal; Østre Gausdal; Ringebu; Søndre Fron; Våge; Lom; Skjåk; Dovre. | H. Åmot: Sollien; Lilleelvedalen; Tønset; Kvikne; Tolgen. ST. Røros; Alen; Opdal; Rennebu; Meldalen; Soknedalen; Støren; Selbu; Hølandet; Buviken; Bynesset; Trondhjem; Mal- vik; Fillan. NT. Nedre Stjørdalen; Hegre; Meraker; Frosten; Levanger; Værdalen; Sparbuen; Lierne; Folderejd. No. Hatfjelddalen; Vefsen; Alstahaug; Nesne; Hemnes; Mo; Saltdalen; Fauske; Sørfolden; Flakstad; Buksnes; Vågan; Sort- land; Dverberg. Tr. Trondenes; Bardo; Målselven; Malangen; Lenviken; Berg; Tromsøsundet; Lyngen; Nordrejsen; Skjervø. F. Alten; Talvik; Hammerfest; Kistrand; Tanen; Sydvaran- ger; Polmak. Pogonatum PB. 1 F på subintegra — obtuse serrata....... P. polytrichoides / Folia acute deppa 2 FP Celulæ bhasalesquadrate P. dentatum var. minus EE Cellulæ hasalesjldnae NE SF 3 > I Cellulæ marginales lamellarum læves ........ P. mnioides / Cellulæ marginales lamellarum papillosæ ...P. urnigerum. Pogonatum polytrichoides (L.) Brockm. Mnium polytrichoides L. Sp. pl. ed. 1, II, p. 1112 (4753) Polytrichum subrotundum Huds. Fl. angl. ed. 1, p. 400 (1762). P. nanum (haud Weis) Neck. Meth. musc. p. 119 (1771). Pogonatum nanum PB. Prodr. p. 84 (1805). P. subrotunduam Lindb. in Hartm.-fil. Skand. FI. ed. 9, IL, p- +4 ut syn. (1864). P. polytrichoides Brockm. in Arch. Ver. Freund. Naturg. vedde *0X0100 jp VA G869) De planter, som i det 18de århundrede (av Fabricius og Hans Strøm) blev anført fra Norge under navn av Mnium poly- trichoides, hører ikke til denne art. Derimot er det sandsynlig, Nr. 1] NORGES. POLYTRICHACEÆ. 29 at Hornemanns angivelse i 1837 i Dansk oec. Plantelære refe- rerer sig lil den rigtige plante, da denne viser sig al være sam- let av M. N. Blytt allerede i 1822. Den findes på kysten 1 landets sydligste trediedel. Fra Smålenene, i hvis sydlige del den ikke er sjelden, går den over til den vestre side av Kristianiafjordens munding, men er her sjeldnere likesom på sydkysten vestover til Lindesnes; på Vest landet derimot er den igjen meget hyppig nordover til Ålesund, (620 30" n. b.), hvor den har sin nordgrænse. Som det vil fremgå av fortegnelsen over findestederne, fjerner den sig kun sjelden fra den ytre kystrand og holder sig således til de aller laveste egner. Den vokser på sandjord og grus, sandlere og ren lerjord, en sjelden gang på torv, på steder, hvor jord av sådan beskaf- fenhet er blottet, som i vejkanter, vejskjæringer og grøfter, i sandgroper, jordskred, på nøkne flekker på lynghejer o. s. V., altså på nogenlunde åpne steder; i skog er den neppe noget- steds bemerket. Som det synes, skyr den kalkholdig underlag. Frugt findes på alle indsamlete eksemplar; den modnes vist- nok allerede senhøstes, men låget avstøtes først om våren, den var således i lågfældning i Glemmige "4, og i Onsø hadde den 2%6/4 fuldmoden frugt med alle låg påsittende, men i maj de fleste frugter tømt, endel dog med påsittende låg, men med opbrettet rand. Blomstringen foregår i juni og vistnok også 1 maj; i maj er den i Onsø samlet med et pistillidie tømt, de øvrige lukket; i Råde fandtes den !/s i blomstring. Voksesteder: Sm, Borge, Torp; Glemminge, ved den gamle kirke: H.; Onsø, Hauge, Trondalen, Ørebæk, Lille Fjelle; Råde, Staren- gen: Ryan; Vartejg, Bergsland: H.; Trøgstad, Roligheten: Chr. Sommerfelt; Moss, Nore: Kaalaas. JL. Tjømø. Hulebak: Bryhn. Ne. Holt, Nes: C. Rosenberg; Landvik, nær kirken: Con- radi og H. LM. Vanse, Kjørrefjord: Kaalaas. St. Ekersund: M. N. Blytt; Håland, Malle; Højland, Sandnes: Kaalaas; Stavanger: Moe; Fossan; Vikedal: Kaal- aas; Skjold, ved kirken; Bokn, Søndeland, Boknfjeldet 80 m., Ødegården, Førresvik; Avaldsnes, Austrejm, Sundsvatnet; Skåre, Djupskarfjeldet: H. 30 GEN : [1913 SSbi Etne) PresiegardenChrfSommerelk fRimnnaseor nes; Stord, mellem Diviken og Sagvåg, Valvatne: Kaalaas; Tys- nes, Sund: H. Greve; Ullensvang, ved Buerbræen: Å. Blytt; Granvin, Neståsberget: Havås; Voss, Grovendal: M. N. Blytt; Fane, mellem Tvejteras og Paradis; Arstad, mellem Haukeland og Solejm: Wulfsberg; Bergen, Fløjfjeldet: Friele; mellem Fløjen og Blåmand, Sandviken: Wulfsberg; Masfjorden, Matre: Kaal- aas. — «Osterøen»: M. N. Blytt. NB. . Bremanger, Kalvåg: Kaalaas. ; R. Ørskog, Søholt: Kiær; Borgund, Vallerøen: Kaalaas. Pogonatum mnioides (Neck.). Polytrichum nanum Weis PI. erypt. FI. gotting. p. 173 (1770). P. mnioides Neck, Meth: muse'p 123 (1471) P.aloides! Hedw Strp(eryptmip FENG Sø) Pogonatum aloides PB. Prodr. p. 84 (1805). Denne plante blev for første gang anført som norsk i lite- raturen i 1828, da Sommerfelt i Mag. f. Naturv. bd. 9 opgav at ha fundet den i nærheten av Bergen. I virkeligheten var den dog samlet tidligere; selv om man må anse Chr. Smiths angi- velse (i et av O. Dahl utgit manuskript) om at ha fundet den på Lyngkampen mellem Grundset og Koppang for at være urig- tig, sa har han dog, som det fremgår av universitetsherbariet, samlet den ved Tønsberg, antagelig i 1810. P. mnioides ma vistnok i likhet med P. polytrichoides beteg- nes som en kystplante, men for det første fremtrær denne egen- skap her mere avdæmpet, og for det andet er den både i hori- sontal og vertikal retning mere utbredd en den sidstnævnte. Den findes på hele kyststrækningen fra den svenske grænse i syd- øst indtil længst nord i Nordre Trondhjems amt, hvor dens nordligste findested ligger (ved 64" 30" n. b.). Men foruten på kysten findes den også på mange steder i de sænkninger, som fra denne strækker sig ind i landet; den trænger således ikke alene ind til Kristianiafjordens bund, men optrær også på Rome- rike helt nord til Ejdsvold, på Modum, på Norefjeld, i Nedre Telemarken. Også på andre steder følger den fjordene ind til bunden, som i Sogn og Romsdalen; den findes likeledes i Trond- hjemsfjordens omgivelser, i Selbu helt oppe ved grænsen mot Tydalen. De steder i indlandet, hvor den er fundet, ligger i Nr. 1] NORGES POLYTRICHACEÆ. BIL åsregionen; på Norefjeld går den højere op end på noget andet sted, nemlig til 500 m. o. h.; i Nissedal er den fundet antage- lig mindst 250 m., i Trondhjemstrakten på et par steder om- kring 300 m. o. h. Den forekommer på ganske lignende lokali- teter som P. polytrichoides. Frugten er altid tilstede; den er undertiden meget kortstilket, hvad der har git anledning til at opstille var. Dicksonii, (var. minimum,) som er fundet hos os hist og her, dels alene, dels sammen med hovedarten. Frugtens modningstid er omtrent den samme som for P. polytrichoides; ved Trondhjem er i oktober fun- det helt utviklet frugt med låg og for det meste hætte påsittende; på eksemplar fra Borge, samlet i april og maj, var alle låg fældt. Blomstringen foregår i juni og juli; planter på dette stadium er samlet i maj og */s i Onsø, 12 ved Trondhjem 140 m., "7 å Stjørdalen 300 m., ”/7 i Selbu 300 m., 30991/7 ved Tvedestrand; unge frugtanlæg er fleresteds iagttat på indsamlinger fra juli måned. Voksesteder: Sm. Borge, Begby, Kjølberg; Kråkerø, Åsgård; Omnsø, Trondalen, Rød, Fosse, Ale, Hankø: Ryan; Tune og Råde alm. if. Ryan. Å. Ejdsvold, Prestegården: M. N. Blytt; Mørkeje: Chr. Sommerfelt; Fagerli: Sørensen; Vestby, ved Son; Fet, Rælingen; Aker, Ryenbergvejen, Mærradalen; Bærum, ved en fos nær Ringeriksvejen: Kaalaas; Jammerdal (samme sted?): A. Blytt. Bu. Røken, Hyggenstranden: Kaalaas; Drammen; Mo- dum: M.N. Blytt; Sigdal, Norefjeld ovenfor Sandum 500 m.: Bryhn. JL. Skoger, Austadåsen: Kiær; FEjdsfoss: Sommerfelt; Tjømø alm. if. Bryhn; Tønsberg: Chr. Smith; Sandeherred alm. if. Jørgensen; Larvik og Fredriksværn: M.N. Blytt; Hedrum; Brunlanes: Kiær. Br. Ejdanger: Kiær; Valleråsen: Kaalaas; Bamle, Herre if. Ryan; Nissedal, ved Nisservatnet: C. Rosenberg. Ne. Holt, Østerå, Holtskogen: H.; Solbergruben, Svinbu- tjernet: C. Rosenberg; Arendal: C. Poulsen; Tromø; Østre Moland, Brekken: H.; Bygland, Sommerhjemmet, Vasenden: Bryhn. LM. Kristiansand: M.N. Blytt; Oddernes, Ravnedalen: Bryhn; mellem Vollevatnet og Gillsvatnet; Lister: Kaalaas. St. Ekersund if. Bryhn; Højland, Graverens teglverk: H.; Stavanger: Moe; i Indre Ryfylke alm. if. Kaalaas; Skudenes, 39 | HAGEN, [1913 Syre; Avaldsnes, Sund; Skåre, Djupskarfjeldet 50 m.: H.; Haugesund if. Wulfsberg. SB. Etne, Stødlelien, Kambodalen: Chr. Sommerfelt; Finn- ås, Mosterhavn; Stord: Kaalaas; Kvinnherred, Sunde: S. Møl- ler; Strandebarm, Tangerås: Wulfsberg; Granvin 300 m.: Havås: Voss, Bordalen; Os, Frølandsdalen: Kaalaas; Fane, Tvejteråsen: Wulfsberg; Bergen, Sandviken: Friele; Hammer, Hammernesset: Kaalaas; Haus; Alversund, Sejmstranden: Wulfsberg; Masfjorden, Matre: Kaalaas. NB. Sogndal: Wulfsberg; Aurland, nær fjorden: Kaalaas: Gulen, Evenvik: Wulfsberg; Førde: Kaalaas; Jølster: Kiær; Gloppen, Hestenesøren if. Myrin; Indviken, Brigsdalsbræen: S. Møller. : R. Vannelven, Aejm: Kaalaas; Sande, Larsnes: A. Blytt; Volden, Ørstenvik; Sunnelven, Gejranger; Søkkelven, Aure: Kaalaas; Ørskog: Kiær; Borgund, Vallerøen: Kaalaas; Å le- sund; Roald, Vigra: A. Blytt; Grytten: Kiær; Ejd, mellem Torvik og Gjersetvatn: Å. Blytt; Bolsø; Frænen, Troldkirken; Bud, Stemshesten: Kaalaas; Kværnes: Kiær. ST.ASelbuRloren cea6001 mø: Fro ndhjem MN Blytt; nær Gramskaret, Fagervik: H. NT. Nedre Stjørdalen, Forbordfjeldet 300 m.: Bryhn; Vikten, Rørvik: Kaalaas. Pogonatum dentatum (Menz.) Brid. var. minus (Wahlenb.). Polytrichum capillare var. minus Wahlenb. FI. lapp. p. 348 (1812). P. urnigerum var. capillare Hartm. Skand. F1. ed. 5, p. 286 (1838). Pogonatum longidens Ångstr. in Bot. Not. 1852, p. 34. Polytrichum Wahlenbergit Kindb. in Rev. bryol. XXI, p. 3 (log — La forme eroissant dans notre pays appartient å la var. minus qui doit étre subordonnée å P. dentatum soit qu'on regarde celui-ci comme espéce propre ou qu'on le considére comme iden- tique å P. capillare. Dans le premier cas, nos plantes sont des P. dentatum et non des P. capillare, dans le dernier, le nom spécifique capillare doit s'effacer devant celui de dentatum par raison de priorité. Je n'ai pas eu occasion d'étudier les rapports mutuels de ces formes sur des spécimens originaux. Mais les figures de 7 i Nel) NORGES POLYTRICHACEÆ. 33 Sullivant (Icones pl. 49 et Suppl. pl. 41) peuvent dans une cer- taine mesure rendre le méme service, car lune d'elles est faite d'apres un exemplaire authentique; gråce å ce document, il me n'a pas été difficile de trouver dans les collections des spécimens qui peuvent étre rapportés avec såreté å une et å I'autre espéce. Les figures les plus instructives m'ont paru étre la fig. 6 de la pl. 49 et les figg. 5 et 8 de la pl. 41 du Supplément, qui repré- sentent des coupes transversales des feuilles. On remarque sur ces figures tout d'abord une différence dans la conformation des lamelles ventrales; chez P. capillare les cellules sont succes- sivement élargies vers le sommet dont la coupe devient par cela obeonique, landis que chez le P. dentatum la cellule apicale est subiltement plus large que les inférieures qui sont de la måéme largeur entre elles. D'autres différences s'ajoutent å celle-la, p. ex. la structure de la nervure qui est, chez P. capillare, trés låche, chez P. dentatum ferme, puis le tissu cellulaire qui offre une dissemblance de méme ordre. Mais ces différences dépendent de linfluence du milieu; elles sont dues pour P. dentatum å des localités déeouvertes et plus séches, c'est pourquoi elles ne peuvent motiver une séparation spécifique. Par suite de ces considéra- tions, le Polytrichum capillare Michx. est pour moi Pogonatum dentatum (Menz.) Brid. var. capillare (Michx.). P: capillare angis av Wahlenberg både i FI. lapp. (1812) og i Fl. suec. for »Lapponiac, men ikke uttrykkelig for Norge. (Ifølge Lindberg hører forøvrig Wahlenbergs P. capillare fra de fleste voksesteder i virkeligheten til P. urnigerum var. humile.) Derimot anføres den av Ångström i Disp. musc. Scand. (1842) for Norge, dog uten opgivende av noget specielt findested; jeg har overhodet ikke set ældre norske eksemplar end fra 1887, (samlet i Lom). Den er en arktisk, (i hovedsaken cirkumpolar) art, som også hos os optrær bedst utviklet nordenfor polarkredsen, nemlig i de nordligste deler av Finmarken, hvor den fornemmelig findes på de sandete elvebredder, på nøkne flekker eller blandt spar- somt græs, på sine steder i masse. Men den forekommer i Norge også fleresteds søndenfor polarcirkelen, på den ene side op til snegrænsen, (på Galdhøen til 1950 m. o. h.), på den anden side på Dovrefjeld ned til 680 m. 0. h. Den alpine form er i 3 34 KE MAGEN [1913 utseende højst avvikende fra den arktiske. Medens den sidste ser ut som en spæd og lav P. urnigerum eller som en P. mnioides og i almindelighet findes med frugt, er den alpine form højere av vekst, op til 4 cm., og forekommer i tætte, undertiden i kompakte, allid sterile tuer av en mørk rødbrun — brunsort farve. I virkeligheten er planten måske almindeligere både + den arktiske zone og i fjeldtrakterne, end det fremgår av vokse- stedsfortegnelsen, ti den kan, når man ikke er særlig opmerk- som på muligheten av dens tilstedeværelse, meget vel i naturen antas for en P.urnigerum, specielt dennes var. humile, og vil derfor ikke tiltrække sig opmerksomhet; fjeldformen har intet karakteristisk ved sig, den ser ut som en liten steril Polytrichum jJuniperinum, alpinum var. brevifolium eller deslige, og sterile Polytricha plejer man nu engang at overse. Desuten er denne sidste form ikke altid let at få øje på, (allerede dens farve gjør det ofte vanskelig at skjelne den fra grunden, ialfald på nogen av- stand,) da den undertiden forekommer på bortgjemte steder, således dypt nede mellem stenene i urer, i dype fjeldrevner o. S. V- Men er man først blit opmerksom på den, så vil den ialfald på Dovrefjeld sikkerlig findes på mange flere steder. Vore eksemplarer kan under mikroskopet uten vanskelighet adskilles fra P. urnigerum ved hjælp av bladgrundens cellevæv, men denne struktur er ejendommelig kun for varieteten, ikke for hovedarten, som i den henseende i høj grad nærmer sig visse former av P. urnigerum. P. dentatum (Menz.) og P. capillare (Michx.) sy- nes, efler alt at dømme, helst at burde betragtes som en eneste art, for hvilken det ældste artsnavn, dentatum, blir at bibeholde. Som ovenfor bemerket, findes frugten kun i Finmarken; den modnes antagelig i august eller muligens først senere. Blom- strende planter er ikke iagttat. Voksesteder: F. Hammerfest: Arnell; Kistrand, alm. ved Lakselven I nærheten av Smørstad: Ryan, H.; Fylleelven 150 m., Older- fjorden 100 m. st.: H.; Tanen, Sejda; Polmak, Vanasgiedde, Rastagaisse st.: Kaurin; Nesseby, mellem fjordbunden og Rov- vejavrre: Fridtz. forma compactum n. f. Cæspites 2—4 cm. alti, densi —compacti, rufi —atrofusei. Sterile. Nr] NORGES POLYTRICHACEÆ. 35 Voksesteder: K. Lom, ved Juvvatnet 1880 m., nær Styggebræen 1950 m.: H. ST. Opdal, Snehætten 2000 m. if. Winter; Nystuguhøen 1600 m., Knutshøen 1700 m., Drivstuen 680 m.: H.; Kongsvold 900 m. if. Winter. NT. Lierne, Akavasørene 1100 m.: Hassler. Pogonatum urnigerum (L.) PB. I 54 hefte av Flora Danica (1766) leverer Oeder en avbild- ning av en i Norge samlet P. urnigerum, som imidlertid i teksten er kaldt Polytrichum alpinum. Oeders vekstsamling er forlængst gåt tapt, men vi har i Hans Strøms efterlatte herbarium et 1 det 189 århundrede samlet eksemplar av planten, som viser sig i hans skrifter at være kaldt Mnium polytrichoides. Arten findes over hele Norge og er kjendt fra alle amter; den må også regnes for en almindelig art, dog med undtagelse av sydvest- og vestkysten, hvor den utvilsomt er sjeldnere; deri- mot er den i de arktiske strøk visselig like almindelig som syd- ligere, uagtet den der efter enkelte forfatteres utsagn skal være erstattet av P. dentatum. Hvad dens utbredelse i vertikal retning angår, er den uten sammenligning hyppigst i de nedre højdelag, i lavlandet, åsregionen og de undre lag av det subalpine belte, men blir sjeldnere, efter hvert som man nærmer sig bjerkegræn- sen; det er kun rent undtagelsesvis, at den (som i Vårstigen på Dovrefjeld,) er at finde så højt som 1150 m. o. h.; ovenfor skog- grænsen er den overhodet neppe kjendt. — Det er fornemmelig på bar grusjord, den vokser. På ren sand finder man den ikke, men derimot på småstenblandet sandlere, på tynde, magre jord- dækker, på berghylder, men især i vejskråninger, vejkanter, på nøkne grusflekker, i ras og i kanterne av grustak; på sådanne steder er den en av de først optrædende moser og hjælper til at forberede grunden for den senere optrædende, højere vegetation. Trods sin store ulbredelse varierer den i Norge likesom i det hele tat ellers meget litet; man har blot en var. humile, som også findes i vort land, især i de højere lag og nordenfor polar- kredsen. Frugt findes i regelen; den modnes senhøstes, idet den fra et par steder foreligger i denne tilstand samlet i de sidste dager 36. I. HAGEN. ; Å [1913 av oktober, men det tør være en undtagelse, at den laper låget før om våren. Blomstrende eksemplar er samlet ved Kristiania 10/5 ved Trondhjem !%, ved Fredrikstad 1%5 og 2. Utbredelse: Sm. Borge; Glemminge; Krakerø; Onsø; Råde; Tune; Var- tejg; Trøgstad. A. Nes; Ejdsvold; Fering; Ullensaker; Nesodden; Aker; Bærum; Asker. : Bu. Modum; Hole; Norderhov; Adalen; Nes. JL. Sande; Tjømø; Sandeherred; Larvik. Br. Skien; Bamle; Gransherred; Hitterdal; Tinn. Ne. Holt; Østre Moland; Bygland; Valle; Bykle. LM. Kristiansand. St. Højland; Fossan; Jelse; Sand; Vikedal; Bokn; Avaldsnes. SB. Ullensvang; Voss; Fane; Bergen; Hammer; Alversund. NB. Borgund; Ardal; Aurland; Kirkebø; Førde; Jostedalen: Kinn. R. Vannelven; Volden; Sunnelven; Søkkelven; Grytten; Bolsø; Akerø; Bud. K. Vestre Slidre; Toten; Faberg; Gausdal; Ringebu; Søndre Fron; Våge; Lom. H. Romedal; Sollien; Lilleelvedalen; Tønset; Kvikne; Tolgen. ST. Røros; Opdal; Rennebu; Singsas; Selbu; Hølandet; Strinden; Trondhjem; Malvik. NT. Nedre Stjørdalen; Hegre; Meraker, Frosten; Leka. No. Vefsen; Alstahaug; Nesne; Hemnes; Mo; Lurø; Bejeren; Saltdalen; Fauske; Flakstad; Buksnes; Sortland; Dverberg. Tr. Trondenes; Bardo; Målselven; Malangen; Berg; Tromsø- sundet; Lyngen; Nordrejsen. F. Alten; Talvik; Kistrand; Tanen; Polmak; Nesseby. Polytrichum L. Tandis que la nervure de la partie basilaire (vaginante) de la feuille, méme quand elle est indistinctement délimitée, est néanmoins assez nette pour éviter des doutes sur ce qui est nervure el ce qui est ailes, il en est autrement de la structure de la lame; on s'est divisé quand il s'est agi de determiner dans cette partie de la feuille les limites de la nervure et des ailes. Comme on le sait, la section transversale des feuilles montre le long des bords une zone formée par une seule couche cellulaire dépourvue de lamelles, en dedans de celle-ci une zone composée de deux assises de cellules portant des lamelles ventrales, el Nr. 1] NORGES POLYTRICHACEÆ. 37 une région moyenne fortement différenciée construite de plusieurs assises cellulaires et lamellifére sur la face ventrale. C'est sur la qualification de la zone intermédiaire que les opinions diver- gent. Lorentz (au moins dans les Museci Ehrenbergiani ) désigne les cellules de la couche supérieure (ventrale) de cetle zone par le méme terme que les euryeystes médians de la nervure dont elles continuent en effet la série, comme « duces »; il en résulte qu'il rapporte cette zone å la nervure; il regarde done comme nervure toute la partie lamellifere de la feuille et comme ailes seulement les parlies marginales monostromatiques sans lamel- les. Cette opinion est suivie, il semble, par tous les auteurs qui negligent les caracteres arnatomiques. Contrairement å cette conception, Limpricht et Brotherus attribuent la partie intermé- diaire non å la nervure, mais aux ailes qui comprendraient, selon leur interprétation, en dedans deux couches cellulaires dont la ventrale porte des lamelles, et dehors la bande marginale å une seule assise.. D'aprés cette opinion les ailes deviennent beaucoup plus larges qu'avec l'opinion de Lorentz, tandis que å inverse la nervure devient plus étroite. Mes observations ne confirment pas la derniére interprétation, il faut avec Lorentz attribuer å la nervure la partie intermédiaire lamellifére, et cela pour deux raisons. Premieérement, cette partie n'est pas loujours composée de deux couches cellulaires, il arrive qu'il se trouve entre elles une troisieme couche; j'ai observé cette structure chez Ppdeerpiens et chez une autre espece que jarl omis de noter, et comme on le voit aussi dans le Nat. Pfl. fam. d'Engler et Pranti sur les figures de P. juniperinum et de P. commune (fig. 527, F, H, J) et de quelques Dawsonia (fig. 530, L, O); dans tous les cas, celle couche accessoire est formée d'un lissu Ciranger aux ailes mais propre.å la nervure, dune bande de cellules stéréides dont la contexture avec le faisceau stéréide dorsal de la partie médiane de la feuille peut Gtre constatée facilement. Si déjå loccurrence de cet élément structural justifie le rattache- ment de la zone intermédiaire å la nervure, cette conclusion est foriement corroborée par ce qu'on peut observer chez les P. juniperinum, strictum, piliferum et hyperboreum. Regardons la face dorsale d'une feuille de ces espéces; nous verrons une structure différente de celle que nous présentent les feuilles d'un 38 I HAGEN. [1913 P. commune p. ex. ou d'un P. alpinum; chez ceux-ci il n'y a pas de différence entre les cellules qui constituent la marge mono- stromatique et celles qui couvrent le dos des parties lamellife- res, mais chez P. juniperinum et les autres espeéces nommeées les cellules de la partie marginale ont une forme tout-a-fait diffé- rente des cellules dorsales des autres parties. L'apparence des cellules de la couche dorsale des parties intérieures est å peu prés la möme que chez tous les autres Polytrichs, mais prés de la limite entre les zones intermédiaire et marginale elles chan- gent brusquement d'aspect pour prendre une forme rectangulaire allongée suivant le sens transversel; on ne trouve rien de sem- blable dans les auties groupes. La frontiére de la nervure est par cela marquée ici d'une maniére qui doit lever toute incer- titude quant å sa position. Il importe, aussi å un autre point de vue, de faire ressortir la structure foliaire de P.juniperinum et des espéces alliées; je veux démontrer linterét de ce caractére pour la systématique. Dans son travail bien connu sur les Polytrichacées Lind- berg partagea le genre Polytrichum en deux groupes, Pterygodon et Leiodon qu'il distingue au moyen du péristome. Plus tard, Limpricht a également établi, dans ce genre, deux groupes carac- térisés par le développement de l'apophyse et par la présence ou Vabsence des pores dans les cellules superficielles de la cap- sule; å part P. sexangulare, ces deux groupes concordent avec ceux de Lindberg; c'est pourquoi, par parentheése, selon les rég- les de nomenclature de 1905, les noms appliqués par ce dernier bryologue devraient étre conservés. Dans le manuel d'Engler et Prantl, M. Brotherus se sert aussi des divisions de Limpricht en leur attribuant le rang de sous-genres. La distinction entre les especes å feuilles entiéres et celles å feuilles dentées est menti- onnée par ces deux auteurs, mais seulement pour faciliter la détermination; jestime cependant qu'il faut envisager autrement la question, je vois dans ce genre quatre groupes d'importance égale, les P.alpina, (P. alpinnm, gracile, attenuatum, dectpiens,) les P. sexangularia, (P. sexangulare, ) les P. communia, (P. Swartzii, Jensenii, commune,) et les P. juniperina, ( P. juniperinum, strictum, piliferum, hyperboreum). La derniére division se distingue des P. communia par un certain nombre de caractéres végétatifs: NORGES POLYTRICHACEÆ. 39 Nr]. les feuilles sont entiéres, les ailes largement infléchies, compo- sées de cellules transversalement rectangulaires qui sont en outre subitement différenciées des cellules dorsales de la nervure, et les lamelles foliaires ne sont pas, comme chez les P. communia, canaliculées å la marge, mais leurs cellules terminales ont une forme arrondie ou conique. Si les P. alpina et les P. communia qui concordent en général dans les parties végétatives, se distin- guent nettement par le sporogone, les P. communia et les P. juniperina présentent le méme développement du fruit pour différer non moins nettement par les caractéres des feuilles. Par conséquent, les P. communia accusent une position intermédiaire gråce å laquelle on pourrait aussi bien les réunir aux P. alpina pour en former une division qui s'éloignerait des P. juniperina par la structure foliaire, que les combiner å ces derniers en une groupe qui se distinguerait des P. alpina par le sporogone. Cha- eune de ces combinaisons est aussi légitime que l'autre, aussi V'expédient le plus logique est de répartir les espeéces en plusi- eurs groupes équivalents; en tout cas, si on veut cependant con- server seulement deux groupes, il ne me parait pas juste de leur attribuer un rang aussi élévé que celui de sous-genres. P. sexangulare occupe une place spéciale dans le genre; il a en commun avec les P. alpina le tissu uniforme du dos des feuilles et la confluence du col avec le sporange, et avec les P. juniperina les cellules poreuses du tégument capsulaire et les feuilles entiéres å marge infléchie. Il ne se rattache que difficilement aux autres groupes; ses caractéres mixtes exigent I établissement d'une groupe spécial å intercaler entre les P. alpina et les P. juniperina. Len: chainement des quatre divisions sera par conséquent le suivant: | Aae Se — juniperina - : communia. Les considérations ci-dessus portent plus loin encore. De- puis l'origine de la bryologie jusqu'å nos jours on å considéré le P. commune comme l'espeéce principale du genre Polytrichum qui å:son tour constitue le type muscinal le plus avaneé. Mais si nous jugeons de la place å attribuer å une plante dans léchelle des espéces par la différenciation des organes el des tissus plus ou moins parfaite, les P. juniperina doivent Gtre placés plus haut que les P. communia, puisque comme nous lavons vu, leurs 40 I. HAGEN. [1913 feuilles sont composées d'éléments plus différenciés. Les P. communia sont supérieurs aux P. alpina en raison du développe- ment plus parfait de leur sporogone, et les P. juniperina qui ont en général le fruit des P. communia, Vemportent sur ceux-ei et aussi sur les P. alpina par la structure des feuilles. En effet, c'est parmi les P. juniperina qu'on trouve les espéces du genre dont la forme capsulaire s'éloigne le plus de la figure ordinaire. — L'anneau des Polytrichs a été I'objet d'exposés différents. dans divers lraités. Tandis que la plupart des auteurs le pas- sent sous silence, Boulay indique pour toute la famille: < pas d'anneau »; Limpricht déerit quelques espéces comme étant pour- vues et d'autres comme dépourvues de cet organe intermédiaire; il mentionne sa présence chez P. alpinum, attenuatum, gracile et piliferum, mais le déclare absent chez P. sexangulare, juniperinum, commune, et Diehm, dans son beau travail sur Ianneau, (Flora LXXIX,) Vattribue å P. juniperinum, commune et piliferum. En étudiant ce genre, j ai observé chez un certain nombre d'especes, un anneau évident, comme chez P. alpinum, attenuatum, juni- perinum, sexangulare, Swartzii, en meme temps que je ne l'ai pas trouvé, selon mes notes, chez P. commune, hyperboreum, piliferum et strictum. La nature de lanneau que j'ai observé dans ce genre, ne peut étre mise en doute; chez la plupart des especes, (peut-étre chez toutes,) il consiste en une seule série de cellules, petites, il est vrai, mais différentes des cellules limitro- phes supérieures el inférieures par leur parois minces el par leur novau trés marqué; elles adhérent quelques-unes å la marge de l'opercuie, d'autres å lorifice capsulaire. Ill est facile, cepen- dant, de comprendre que ces cellules peuvent échapper å lat tention, «est pourquoi il est trés probable qu'un anneau se trouve chez tous les Polytrichs. VFoka flåte myolutå fimtesia Semtercenla ar DN | Foha explanata vel marsme erecta, dentata NE 6 | Folia obtusula, capsula 5-—6-angula....... P. sexangulare 2 > Folia acuta, arista longiore vel breviore instructa, capsula ( quadransulas DE på > I Surculus simplex, arista piliformis cana...... pP. piliferun e) ” v P . (Arisaffokomm ben En ee ee re 4 Nr. 1] NORGES POLYTRICHACEÆ. 41 ( Pro more simplex; tomentum copiosum, capsula cubica | P. strictum ( Tomentum nullum vel parcissimum; capsula longior .. 5 Radicellæ ex alis inferioribus fasciculatæ; cellulæ exo- | frecniporo linean mstiuete P. juniperinum | Radicellæ ex alis inferioribus nullæ; cellulæ exothecii poro Kosdndornskruedter +19 NN. P. hyperboreum Cellulæ marginales lamellarum abilien papillosæ; dentes | folii cellulis compluribus compositi .......... P. alpinum | Cellulæ marginales lamellarum læves vel papilla magna unica instructæ; dentes folii cellulis singulis magnis construcli 7 | Cellulæ marginales lamellarum sectione ir resulames 1195 f Cellulæ marginales lamellarum sectione aniførmes ØRE 13000 Muscus palustris; folia remota, basi albido-nitentia; col- | mmseapsulæ- disetorme: VJ P. Swartztt | Muscus terrestris vel rupestris; folia densa, basi haud nitida:; DU 6 Keolmmseumn capsula coniluens Å P. decipiens Cellulæ marginales lamellarum papillis magnis ecrenulatæ, colltunkeapsulæ disdfomer NNN 10 Cellulæ marginales lamellarum sine papillis; collum cap- sulæreum sporansio conluens I 11- Folia valde dentata, capsula poris linearibus instructa P. commune Folia apice tantum et leniter quidem dentata, capsulæ por dum EE P. Jensenit Lamellæ foliares humiles; capsula elongata, quadrangulo- pusmatncarr agder P. attenuatum Lamellæ foliares altiores; capsula ovata, 5-—6-angula P. gracile. 11 Sect. 1. Polytricha alpina. Folia margine haud involuta, valde dentata; rete alarum illi costæ dorsali simile; capsulæ collum cum sporangio confluens; cellulæ epicarpicæ haud porosæ. Polytrichum alpinum L. For Norge er denne art først angit av Oeder i Fl. Dan. fase. 5 (1766). Her er den på tab. 296 fremstillete plante kaldt P. alpinum, medens den i virkeligheten er Pogonatum urnigerum; derimot er P, alpinum avbildet på tab. 297 under navn av P. ramosum, foliis subulatis margine lævibus, capsula ovali, rostello capituli uncinato. Lindberg antar, at billedet må henføres til 42 Dr PE I. HAGEN. [1913 var. arcticum, men når man tar hensyn til ordene capsula ovali, så synes det rimeligere at formode, at figuren i virkeligheten forestiller artens typus, men kapselformen er mindre vellykket, forsåvidt som den er kort cylindrisk i stedet for oval. Så korte og så rette kapsler kan under ingen omstændighet henføres til var. arctictum. OQeder må også anses som den første finder av planten i Norge; av eksemplar fra det 189 århundrede har man imidlertid intet opbevaret, idet det ældste, jeg har påtruffet, er samlet av Chr. Smith i Telemarken. P. alpinum er meget almindelig heri landet; vi kjender den fra alle amter, om end dens hyppighet ikke er like stor i alle landsdeler. De færreste voksesteder har man i lavlandet sønden- fjelds; selv om den også findes på Hvaler og ved Fredrikstad, ved Larvik og Risør, ved Kristiansand, så er den dog på Øst- og Sørlandets laveste kystrand en ganske sjelden plante. Ander- ledes synes det at være på Vestlandet; her skyr den ikke de laveste højdelag, hvis man tør dømme efter mine erfaringer fra Ytre Ryfylke, hvor den ingenlunde er nogen raritet. På Øst- og Sørlandet er den derimot hyppig fra asbeltet av og videre op i højden, medens den på Vestlandet, (som det synes,) og norden- fjelds er almindelig gjennem alle højdelag; den går næsten så højt op, som der overhodet er iagttat mosvegetation, på Galdhøen såle- des til 1950 m. o. h. Den findes også på Spitsbergen indtil 80" 40" n. b. Den vokser oftest på nogenlunde tørt underlag av sten, saledes på bergavsatser, 1 bergrevner, på stener, dels løse i urer, dels jordfaste i skoger eller på åpnere steder, men også på jord, både jorddækker på berg og stener og blandt græs og andre moser i stenete lier, undertiden også på græsdækket sandbund, som f. eks. på strandenger; fra Hvaler opgis den at vokse på torvdækte avsatser like ved sjøen. Ovenfor trægrænsen indtar den ofte (i form av var. septentrionale,) store, sammenhængende strækninger på steder, hvor snefonnerne ligger langt utover som- meren, og som derfor holder sig fugtige, også efter at disse er tinet. Det meddeles både fra Mellemeuropa og fra Kristiania, at den i kalktrakter kun findes på muldjord, men jeg skulde meget tvile på, at dette holder stik også i dolomitegnene nor- denfor polarkredsen; jeg kan ialfald ikke erindre andet, end al den i Fauske og Sørfolden vokste like på berget. Nr. 1 NORGES POLYTRICHACEÆ. 43 Blandt dens varieteter er var. arcticum (Sw.) Wahlenb. gan- ske vel utpræget ved sin forlængete, buete, ofte jevntykt cylin- driske kapsel; den er overmåte sjelden søndenfjelds, idet den kun foreligger fra Risør og Voss, men er måske noget alminde- ligere på Dovrefjeld op til 1000 m.; derimot er den meget al- mindelig på dolomiten i Salten, ialfald til 300 m. højde o. h,, og er også kjendt fra Kistrand i Finmarken. Var. brevifolinm (Brown-Lond.) Miåll-Hal. er en noget reduceret, mere xerofil form fra utsatte voksesteder; den er ikke sjelden i de højere lag av skogbeltet og nærmest ovenfor trægrænsen, men forekommer også, ja synes til og med at være almindelig, på exponerete ste- der langs en stor del av vestkysten. Var. septentrionale (Sw.) Lindb., en ylterligere reduceret form, holder sig, vistnok overalt, til litt fugtigere steder; den findes langt ned i skogbeltet, selv på strand- enger, men især omkring trægrænsen og mere og mindre højt oppe i det alpine belte; det er denne varietet, der som ovenfor omtalt, danner sammenhængende dækker i fugtige sænkninger, ofte uten at sætte frugt. Var. simplex (Schimp.) Limpr. er den hungerform, hvorunder arten optrær i de højeste lag av alperegi- onen; da den således betegner artens højdegrænse i de forskjel- lige landsdeler, gir jeg nedenfor en fortegnelse over alle de steder, fra hvilke den er kjendt. Frugten mangler sjelden; den taper i almindelighet laget om- kring midten av juli, i de øvre højdelag og i de nordlige lands- deler dog først indtil en måned senere. Blomstringen er på for- skjellige steder iagttat lil forskjellige tider i juli måned, i Skoger allerede ?"/6, i højderne derimot først senere, således var den ved Snehætten 1800 m. ikke begyndt *77, og i Fauske 150 m. endnu ikke %/3. : Utbredelse: Sm. Hvaler, Papper: Ryan; Borge: Ryan og H.; Tune, Stang: Ryan. Å. Ejdsvold; Skedsmo; Nesodden; Aker; Bærum; Asker. Bu. Modum; Hole; Norderhov; Sigdal; Sandsver; Nore. JL. Skoger, Furuval; Hedrum, Oseberget, Bøkeskogen: Kiær; Larvik: M. N. Blytt. Br. Solum; Tinn; Kviteséjd; Vinje. Ne. Søndeled; Gjerstad; Holt; Evje; Bygland; Valle; Bykle. LM. Kristiansand; Mandal. NN Eee å [1913: St Hyppig i Indre Ryfylke if. Kaalaas; Finnø; Åkre; Avalds- nes; Kopervik; Bokn; Haugesund. SB. Etne; Kvinherred; Strandebarm; Ullensvang; Røldal; Ulvik: Granvin; Voss; Vossestranden; Os; Fane; Askøen; Bergen; Haus; Hammer; Alversund. NB, Borgund; Ardal; Aurland; Balestrand; Hyllestad; Førde; Jølster; Kinn; Bremanger; Daviken; Indviken. R. Vannelven; Sande: Volden; Sunnelven; Søkkelven; Bor- gund; Ålesund; Haram; Grytten; Bolsø; Skodje; Akerø; Frænen; Bud; Kvernes; Kristiansund; Edø; Sundalen. K. Nordre Aurdal; Etnedalen; Vang; Vestre Toten; Faberg; Vestre Gausdal; Østre Gausdal; Ringebu; Søndre Fron; Sell; Våge; Lom; Skjåk; Dovre; Lesje. H. Sollien; Lilleelvedalen; Tønset; Tolgen. ST. Røros; Ålen; Opdal; Meldalen; Hølandet; Børsen; Bu- viken; Melhus; Tilder; Strinden; Trondhjem; Malvik; Fillan; Roan. NT. Nedre Stjørdalen; Hegre; Meraker; Frosten; Levanger; Værdalen; Snasen; Lierne. No. Haltfjelddalen; Vefsen; Alstahaug; Dønnes; Hemnes; Mo; Melø; Bejeren; Bodin; Saltdalen; Fauske; Sørfolden; Kjær- ringø; Værø; Flakstad; Buksnes; Vågan; Sortland; Dverberg. Tr. Trondenes; Bardo; Målselven; Malangen; Lenviken; Berg; Tromsøsundet; Lyngen; Karlsø; Nordrejsen. F. Loppen og Øksfjord; Alten; Hammerfest; Masø; Kjelvik; Kistrand; Tanen; Karasjok; Vardø. Voksesteder for var. simplex: Bu. Sigdal, Høgevarde 1500 m.: Bryhn. Br. Tinn, Gausta: Jåderholm. NB. Ardal, Uladalen: Bryhn. K. Vang, Stugunøset; Våge, Memuruiungen: Bryhn; Lom, Lomseggen 1600 m.: H.; Dovre, Storhøen ved Fokstuen: Liebmann. ST. Opdal, Snehætten: Bryhn; ved Elgsjøen 13500 m.: H.; Vangsfjeldet 1200 m., Skarbækken: Kaurin; Storli 900 m.: H. No. Bejeren, Knabben 600 mH Fr. Polmak, Rastegaissa: Wahlenberg. Cetle variété est assez souvent confondue avec P. serangulare, et å vrai dire å cause de sa variabilité, la distinction est parfois méme impossible. La var. simplex devrait præésenter les mémes caractéres distinctifs que le type de l'espece, les différences tirées des feuilles devraient rendre possible la distinction méme quand celles qui résident dans le sporogone, ne peuvent pas étre obser- Nr. 1] NORGES POLYTRICHACEÆ. | Ha EIT vées. Mais le contour des feuilles et V'aspect de la cellule termi- nale des lamelles foliaires ne sont pas toujours caractéristiques; la cellule terminale n'est pas toujours papilleuse dans les for- mes dont la texture de l'épicarpe et les caractéres du péristome s'accordent avec P. alpinum; elle est parfois comme farineuse, et Jai méme observé des cellules apicales tout-å-fait lisses chez quelques formes tres réduites. Le contour des feuilles peut étre, sur des formes semblables, entier ou tout-au-plus présenter å I'extréme sommet quelques dents faibles qui échappent facilement å attention. Mais ces formes indéterminables sont heureuse- ment extreémement rares*). Polytrichum gracile Menz. Dans la littérature ancienne Menzies est toujours cité comme auteur de cette espeéce, ce n'est qu'å partir de 1868 qu'on attri- bue å Dickson la eréalion de I'espéce selon lexemple de Lind- berg; dans ses Observationes de formis præsertim europæis Polytrichoidearum ce bryologue effectua ce changement sous le prétexte que Menzies remarque: «I was favoured with this species by Mr. Dickson,» et parce que Swartz a ajouté dans son propre exemplaire de la Dispositio muscorum Sueciæ: ST. Røros; Ålen; Opdal; Rennebu; Hølandet; Selbu; Tilder; Strinden; Trondhjem; Malvik; Hejm. NT. Nedre Stjørdalen; Frosten; Værdalen; Snåsen; Leka. No. Alstahaug; Dønnes; Nesne; Hemnes; Mo; Bejeren; Bodin; Fauske; Sørfolden; Buksnes; Sortland; Dverberg. Tr. Trondenes; Bardo; Målselven; Malangen; Lenviken; Berg; Tromsøsundet; Nordrejsen. - F. Alten; Måsø; Kistrand; Tanen. var. anomalum (Milde) Hag. Catharinæa spinosa Warnst. in Krypt.-fl. M. Brand. IL, p. 1087 (1906). Denne varietet, som har git anledning til så mange forveks- linger, og hvis synonymliste vel også i fremtiden vil bli forøket, vokser på våt sand- eller lerjord, mest på bredden av elver eller større bækker, og er kun fundet steril. Voksesteder: SB. Ejdfjord, Maurset i Sysendalen: Havås. 48 I. HAGEN. [1918 Hå Lbilleelvedalen, fronfjelder CF Jensen' ST. Selbu, på bredden av Nea ved Rolset: H. No. Saltdalen, Solvågtinden (Polytrichum angustatum): Angstrøm; Lofoten: Barth. Tr. Nordrejsen, Nyelvholmen: Arnell. var. aquaticum Bryhn mss. Fluitans. Folia remota, mollia, flaceida, e basi obovata brevissima linearia, ca. 4 mm. longa et 065 mm. lata, cito cu- spidata, costa excurrente muecronata, integra vel summo apice dentibus nonnullis obsoletis instructa; cellulæ laminares tenues, quadraltæ, åa cosla margines versus sensim minores, subcostales ca. 0027 mm. magnæ; costa ca. 0:05 mm. lata, fuscescens, lamel- lis nullis vel apice perpaucis humillimis remoltis instructa. Per- fecte sterile. Bu. Modum, i Snarumselven ”/s 1893: S. Møller. P. gracile est une espece assez variable quant å la structure des feuilles; les deux variétés déerites s'éloignent du type en sens oppos6, lune, var. parvirete, a ses feuilles bien semblables å celles de P. attenuatum par les cellules petiltes (0'012—0'014 mm. en diamétre,) et la marge monostromatique élroite; Vautre, var. anomalum, est caractérisée par des feuilles plus larges å cellules plus grandes (jusqu'å 002 mm. en diametre, ) et par sa nervure étroite dont le nombre de lamelles est loin d'atleindre le chiffre normal. On a considéré cette derniére variation comme une forme juvénile. Sil en était ainsi, il faudrait par analogie voir dans la var. parvirete une forme sénile, mais je doute qu'on n'émette jamais une telle hypothese, car elle ne pourrail sap- puyer sur rien. Il en est tout autrement; ces variations sonl dues uniquement au milieu; tandis que le type de l'espece est mésophile, croissant dans les tourbieres, la var. anomalum est hygrophile et croit sur la terre humide, aux bord des fleuves et des ruisseaux ou est méme inondée dans les cours d'eau; la var. parvirete est bien certainement, quoique cela n'ail pas été directement observé, propre aux endroits plus secs des tourbiéres. Les deux variétés dépendent, sans aucun doute, de Ihumidité plus ou moins abondante de la station. Comme je viens de le dire, il est presque impossible de distinguer au moyen des feuilles la var. parvirete du P. attenuatum; Nr 1] NORGES POLYTRICHACEÆ. 49 mais la capsule, surtout les spores, permettent de reconnaitre facilement ces deux mousses. Polytrichum attenuatum Menz. Det ældste kjendte eksemplar her fra landet er samlet av Gunnerus %9 1765 i Melhus, men blev av ham anset for at til- høre P. commune, og det samme var vistnok gjennemgående til- fældet, indtil Wahlenberg i sin Fl. lapp. (1812) anførte P. for- mosum for den sydlige del av Nordland. P. attennatum indtar en særstilling blandt slegtens norske arter; medens de øvrige enten er indifferente med hensyn til de klimatiske betingelser eller (som P.Swartzii) holder sig til ind- landet, så er denne netop en kystart, som ikke er fundet i ind- landet uten på et eneste sted. Med undtagelse av Oplandsam- terne og Finmarken forekommer den i alle amter fra grænsen mot Sverige til Nordrejsen i Tromsø amt, hvor dens nordgrænse ligger (ved 69" 41" n. b.). Den findes dog ingenlunde bare på den ytterste kvstrand, men går også på sine steder noget inden- for denne; fra Kristianiafjordens bund går den således bl. a. op til Romerike, Ringerike og Sandsver, fra Skiensfjorden er der en række voksesteder til langt oppe i Vestfjorddalen, i Sætersdalen findes den endnu, vistnok i Bykle, op til 1000 m. o. h., fra Trondhjemsfjorden gar den ind helt til Snåsen og møter her utbredelsen fra Namsos østover, langs fjordene i Nordlands amt trænger den frem ialfald til deres bund, og i Tromsø amt fin- des den langt inde i landet, som i Bardo og Nordrejsen. Den findes i de undre højdelag, mest i lavlandet og åsbeltet, dog også i de undre lag av den subalpine region, men det er vist nok meget sjelden, at den når trægrænsen, hvilket imidlertid efter de foreliggende opgaver synes at være (ilfældet bade i Vestfjorddalen og i Sætersdalen. Den holder sig mest til skog- lrakter, både løv- og barskog, og vokser her dels på jorden mellem græs og andre moser eller på trærøtter, dels i bergrevner og på jorddækte berghylder. Den forekommer likesåvel på kalkholdig som på kalkfrit underlag. De fleste av de indsamlete eksemplar har frugl, men den forekommer sikkerlig ikke sjelden steril. Lagets fældning fore- går i sidste trediedel av juli. Blomstringen finder sted sidst i 4 50 I. HAGEN. MO juni og i løpet av juli, i Opdal 530 m. således ”, i Stjørdalen 29/65 og 3/7, ved Arendal 19%, ved Grimstad *”/r, i Os (SB.) var ke) , ( ly den *%/7 avblomstret. Voksesteder: Sm. Hvaler, Papper; Onsø fleresteds: Ryan; Kråkerø; Borge, Skiviken; Råde, Aven: H.; Trøgstad, Gammeltvedt- skogen: Chr. Sommerfelt. A. Ejdsvold, Netsjøen: Sørensen; Aker, Lutvandet, Eke- berg, Båhushøjden: M. N. Blytt; Grefsenåsen, Mærradalen, Kikut: A. Blytt; Bogstadåsen, Stygdalen: M. N. Blytt; Vettakollen: Wulfsberg; Asker, Rejstad: Kiær. Bu. Modum, Badet: S. Møller; Bergan: Kiær; Hole, Krokskogen, Øskjevallsæteren; Norderhov, Gyrihaugen: Bryhn; Sandsver, Jerngruben: Kiær. JL. Sande: Nyman; Tjømø, Ejdene: Bryhn; Sande herred, Vandverket: S. Møller; Hedrum, Lauve; Brunla- nes, N. for Larvik, Helgeroen: Kiær. Br. Bamle if. Ryan; Gransherred, Bolkesjø; Hitter- dal, Tinnfossen; Tinn, Rollag, Oreklep, Langfonnstølen: Kiær; Kvitesejd, Lille-Rjukan: Kaalaas. Ne. Søndeled; Gjerstad, Hiåsen; Holt, Nes, Tvede- strand: C. Rosenberg; Holtskogen: H.; Arendal (if. Kjøben- havnerherbariet); Tromø: Kiær, Fjære, Gros: H.; Vestre Moland, Stormyren: Kaalaas; i Sætersdalen alm., neppe over 1000 m. if. Bryhn. LM. Kristiansand; Nes, Simonskirken: Kaalaas. St. Alm. i Indre Ryfylke if. Kaalaas; Skudenes, Hille- landsvatnet; Bokn, Ødegården, Førresvik: H. SB. Etne: Wulfsbers Skånevik Stord JE Greyer Fjelberg, Toftevag; Tysnes, Store Godø; Kvinnherred, Sunde; Strandebarm, Tangerås; Ulvik, Ejde, Dåsefjeldet: Wulfsberg; Granvin 300 m.: Kaalaas; Voss, Ejmstad: M.N. Blytt; Os: M. Borgen; Fane, Natland; Bergen, Isdalen: Wulfs- berg; Haus, Nystykket: Kiær; Alversund, Sejmstranden if. Wulfsberg. NB. Lejkanger, Frønningen: Bryhn; Kirkebø, Fossen ved Vadejm 400 m.; Hyllestad, Lervik; Førde, Hafstad; Kinn, Hovden, Bransø: Kaalaas; Svanø: Kiær. R. Vannelven, Aejm: Kaalaas; Volden, Ørstenvik; Søkkelven, Skopshornet 400 m.; Grytten, Flatmark; Akerø, Otterøen; Bud, Stemshesten if. Kaalaas; E dø, Smølen if. Geheeb. K. Vestre Slidre, Granhejm: Kiær. ST. Alen, Rejtan 650 m.; Opdal, Stordal 530 m., Stuen 530 m.; Støren, Mandfjeldet 150 m.; Horg, Løren; Hølan- Nr. 1] NORGES POLYTRICHACEÆ. Hi det; Kråkstad 300 m.; Selbu, Rolset 180 m.; Tilder, Rosten 140 m.; Trondhjem, Gjejtfjeldet 200 m.: H.; Stenberget: Wulfsberg. NT. Nedre Stjørdalen, Koksåsen, Liavatnet; Meraker, Gudåen: Bryhn; Frosten, Mossing: 18126 Snåsen, ved Grongs- vejen; Grong, Fiskum; Folderejd, Ar: Kaalaas. No. Nesne: Arnell og Blytt; Mo, Krokstrapd, Bredik: Arnell; Saltdalen: Sommerfelt; Fauske, Sandnes: H. Tr. Malangen, Mesterviksøen fr.: Arnell. var. superbum (Schultz) Lindb. Procerius, habitu P. communis var. uliginosi. Av eksemplar, som med nogen grund kan henføres til denne varietet, har jeg i herbarierne kun påtruffet et eneste: Å. »Kristiania 1865:< Kiær. Polytrichum decipiens Limpr. Denne art blev beskrevet av Limpricht i 1895, men 1 1895 av ham selv erklæret for identisk med den ældre P. ohitoense Ren. & Card. I henhold hertil blev den i 1900 angit for Norge under det sidste navn, som imidlertid, efter hvad H. Lindberg har godtgjort, betegner en ganske anden plante. P. decipiens er en av de arter, for hvis utbredelse i Norge det er vanskelig at gjøre rede, ikke fordi den er særlig vanske- lig at bestemme, men fordi den synes ofte at forekomme steril og da på grund av sit litet karakteristiske utseende, som er det samme som for P. alpinum og attenuatum, ikke vil tiltrække sig nogen opmerksomhet. Da jeg ifjor sommer besøkte Ytre Ry- fylke, gjorde jeg mig til regel også at medta sterile Polytricha, og det viste sig ved undersøkelse efter hjemkomsten, at jeg uten at kjende den på to steder hadde samlet P. decipiens.. Fra om- egnen av Kristiania og Bergen har jeg også set den steril, og på grund av disse fund av den sterile plante på forskjellige kan- ter av landet er det neppe for dristig at anta, at den findes I denne tilstand også på andre steder. For tiden kjender vi den imidlertid kun, foruten fra den sydlige del av Vestlandet, fra spredde steder på Østlandet og Oplandet samt på nordskråningen av Dovrefjeld, hvor den optrær i en højde av indtil ca. 600 m. Den synes at holde sig til skogbund og forekommer her vistnok 52 I. HAGEN. [1913 både på jorden og på siderne av berg og blokker; den kjendes både fra egner med hård fjeldgrund og fra skifertrakter. Frugten modnes i juli og august; i Nordre Fron var lag- fældningen endt ?*/7, hvilket endnu ikke var tilfældet *i Kvikne (420 m.) og 19% i Opdal (610 m.). Blomstringen var i Kvikne nylig begyndt */7, fremskredet i Os 2. Voksesteder: A. Aker, Ekeberg st: MN Blytt Bu. Nore, Skjønne fr.: Kiær. St. Bokn, Søndeland st.; Skjold, ovenfor Kirken 50 m. st.: H. SB. Os d': M. Borgen. K. Nordre Fron, Tårud fr.: Ryan. H. Kvikne, Ulsberg 420 m. fr.: H. ST. Opdal, Olmberget 610 m. fr.: H. D'apreés le mémoire de M. H. Lindberg dans le Bot. Cen- tralbl. LXXXIV cette espeéce se distingue aisément de P. attenu- atum au moyen des lamelles qui sont, vues de cöté, plus ou moins distinctement crénelées, caractére qui ne se voit chez P. attenuatum quå Vextremité inférieure des lamelles, et aussi par la coupe transverselle des feuilles; la cellule apicale des lamelles est, chez P. attenuatum, conforme aux autres alors que chez P. decipiens elle est dilatée, mais de forme assez variée, presque plane, un peu concave, ou légerement conique. Dans des cas plus rares, on peut observer aussi chez P. decipiens un autre caractére des lamelles qui le distingue de P. attenuatum; leur contour parait dédoublé, aspect qui se présente quand elles sont canaliculées en haut par la concavité de la cellule terminale. Sect. 2. Polytricha communia. Folia margine haud involuta, dentata; rete alarum illi costæ dorsali simile; capsulæ collum disciforme; cellulæ epicarpicæ porosæ. Polytrichum Swartzii Hartm. Denne art, som av Swartz ogi en tidligere utgave av Skan- dinaviens Flora var kaldt P. alpestre, blev av C. J. Hartman i ed. 5 beskrevet under ovenstående navn og der angit bl. a. for Kongsberg som samlet av Holmgren. Jeg har ikke hat anled- ning til at se det eksemplar, hvorpå denne angivelse grunder sig, Nr. 1] NORGES POLYTRICHACEÆ. EE od men jeg ma desuagtet betragte bestemmelsen som fejlagtig, da den yngre Hartman i 109 utgave av floraen har strøket enhver angivelse om dens forekomst i Norge. Ellers er den ikke i litera- turen anført fra vort land. Den tilhører Rusland, Finland og Sverige og er hittil neppe kjendt utenfor disse land, medens varieteten allerede tidligere (under navn av P. inconstans) er angit som fundet over et me- get større omrade. I overensstemmelse med sin østlige utbre- delse forøvrig er hovedformen hos os fundet i indlandet nær østgrænsen, og nar opmerksomheten nu engang er blit henledet på den, vil den sandsynligvis bli bemerket ogsa på andre ste- der i indlandet, særlig i Hedemarkens amt. Om dens forekomst- mate på dette voksested gir eksemplarets påskrift, (det var bestemt som P.commune,) ingen oplysning, men det meddeles andetsteds fra, at planten findes på myrer eller på andre fugtige steder. Det tør antas, at den forekommer ikke blot i skogbeltet, men ogsa ovenfor dette. På det norske eksemplar, som er samlet 27 1887, er intet låg avstøtt, men frugten synes ellers moden. Voksested : H. Lilleelvedalen, Tronfjeldet: E. Nyman. var. nigrescens (Warnst.). Polytrichum commune var. nigrescens Warnst. in Verh. Bot. Ver. Brand. XLI, p. 65 (1899). P. inconstans Hag. im N. Mag. f. Naturv. XXXVIII, p. 538 (100) — Folia minus dentata; cellulæ lamellarum marginales varie efformatæ, nune semilunares, nune applanatæ, nunc bipartitæ. Blev første gang samlet her i landet i 1894 og i 1900 beskre- vet som ny under navn av P. inconstans. : Uagtet der siden den sidste publikation om denne plante i 1904 er kommet et par nye voksesteder til, (den er angit fra Sarekområdet i Sverige og viser sig at forekomme i Nordtysk- land,) så er dog antallet av disse endnu meget litet, også her i landet. Både av denne grund og av den for P. dectpiens an- førte kan dens utbredelse i Norge ikke angis med nogen sikker- het. Den er hos os mest fundet i den subalpine region, men det kan, i betragtning av dens forekomst bade i Ejdsvold og på den nordtyske slette, med stor sandsynlighet forutsies, at den vil 54 I. HAGEN. [1913 bli fundet fleresteds 1 vore lavlande. Den gjør nu nærmest indtryk av at være en kontinental plante, idet de kjendte vokse- steder alle ligger i indlandstrakterne eller i Finmarken indenfor kystranden, hvilket stemmer overens med hovedartens utbredelse. Den vites ikke at være samlet i større højde end 650 m. over havet. Den vokser på våte steder, sandete elvebredder, våte ler- bakker, myrer, i almindelighet indsprængt blandt andre hygro- fyter. Når man på sadanne lokaliteter finder en Polytrichum med fjerntstaende, tilsynelatende helrandete blad og høje, hvit glindsende bladskeder, bør man ha denne plante i erindringen. f planter er overhodet ikke kjendt fra Norge, d'planter kun fra et enkelt sted. På eksemplarene fra Berlin, som er samlet i juni måned, er frugten næsten eller helt moden, men laget endnu pasittende. Voksesteder: Å. Ejdsvold, Glabak 3: Sørensen. H. Lilleelvedalen, ovenfor Kirken: C. Jensen. ST. Røros, Tyvold 650 m.: Conradi og Ryan. PK strandiSnørstada Er Depuis la publication de 1904 j ai eu occasion d'étudier des échantillons plus parfaits de cette variété. Des spécimens fructi- fiés ont été trouvés en Allemagne, prés de Berlin, et ont été déerits par M. Warnstorf sous le nom préeité; ils ont fourni des ren- seignements importants sur laffinité de cette plante, dont l'es- peéee la plus proche semblait jusqu'ici élre le P. decipiens. Les pores capsulaires, cependant, décident de sa parenté avec le groupe du P. commune. Une autre récolte faite dans la Suede, (Dalarne, Østbjörka, '*/7 1897 leg. Arnell,) nous apporle de nouveaux ren- seignements sur ses affinités: å cause de son sporogone elle doit Clre rattachée å P. Swartzti, mais les pieds stériles montrent cette singularité que les jeunes feuilles concordent souvent dans la structure de la cellule terminale des lamelles foliaires avec P. inconstans, tandis que les feuilles inférieures ne different par aucun caractere de la forme habituelle de P. Swartzii. La tige nest papilleuse que cå et lå. D'une autre localité jai vu un. exemplaire dont les cellules terminales rappellent celles du P. inconstans, mais dont la tige est parfailtement lisse. D'apreés cela, P. inconstans ne peut conserver le rang d'espece, il doit Gtre rat- 5 Niel NORGES POLYTRICHACEÆ. taché å P. Swartzii, sans cependant étre identlique avec la forme principale de cette espeéce. En premier ligne, la forme aberrante de la cellule terminale des lamelles lui assure une position séparée, mais il y a des différences aussi dans le sporogone. Le spéeimen allemand qui est, d'apreés tous ses parlies végålalives, un P. inconstans typique, possede un operceule dont le bec est remplacé par un court mamelon; mais si lon considere la rariabilité de cet organe dans le genre Polytrichum, (P. commune var. minus p. ex. å un opereule beaucoup plus court que d'ordinaire, et un P. juniperinum * mamillatum « été établi par Lindberg,) on comprendra que ce caractére ne peut pas étre régardé comme spécifique. Une autre singularité présentée par Texemplaire allemand consiste en ce que lapophyse n'a pas la forme habituelle d'un disque, mais présente un aspect étroitement cylindrique, un peu plus épais en haut, et défluent, particularité qu'on est porté å concevoir plutöt comme une anomalie fortuite que comme un véritable caractére capable å influer sur le rang de la plante dans Ihiérarchie bryologique. Ces observations des dernieéres années nous conduisent å changer le nom de P. inconstans en P. Swartzit var. nigrescens ( Warnst.). Polytrichum Jensenii Hag. Polytrichum commune * cubicum var. integrifolium Lindb. mss.; Broth. et Sæl. in Act. Soc. p. f. f. fenn.-VI, no. 4, p. 44 (1890) nomen nudum. P. Jensenti Hag. in Medd. om Grönl. XV, p. 444 (1898). P. commune var. integrifolium C. Jens. mss.; Hag. I. c. ut syn. P: fragilifolium Lindb.-fil. in Medd. Soc. pf. f. fenn. . XXIV. pe ENO) P. cubicum var. integrifolium Par. Ind. bryol. ed. 2, IV, p. 69 ut syn. (1905). Denne for vort land nye art viser sig at være samlet i Allen allerede i 1868 av J. E. Zetterstedt, men er i hans Musci et Hepaticæ Finmarkiæ ikke holdt ut fra P. commune. Efter hvad man for tiden vet om denne arts utbredelse, ma den nærmest betragies som arktisk, således som voksesle- derne i Alaska, i Grönland og i det nordlige Norge antvder, men den forekommer ogsa på steder, som ligger utenfor det 56 I. HAGEN. [1913 egentlige arktiske område, således i Yellowstone National Park i Wyoming og på Karelska nåset ved den finske bugt. For- uten i Finmarken optrær den i Norge på Dovrefjeld, dels ne- denfor skoggrænsen, dels alpin i en avvikende form. Fra Fin- land angis den at vokse, tildels i stor mængde, på de sandete bredder av indsjøer, og voksestedet i Kistrand er av samme beskaffenhet. idet den her er fundet på en sandet elvebred; på Dovrefjeld synes den at ha vokset på mager jord. Eksemplarene av hovedarten har kun gamle frugter; varie- teten befandt sig i lagfældning *7. Der er ingen iagttagelse gjort angaende blomstringstiden. Voksesteder: ST. Opdal, Drivstuen vestenfor Driva 680 m. fr.: H. F. Alten, Bossekop: Zetterstedt; Kistrand, ved Lakselven frede var. diminutum n. var. Omnibus partibus minus; folia breviora; capsula cubica. ST. Opdal, på vej til Snehætten: Kiær. Depuis que ma description de la plante grönlandaise fut publiée en 1898, cette espece a été découverte en Finlande, en Alaska et en Wyoming; elle na pas (été jusqu'iei connue en Norveége. Elle semble avoir été trouvée å I'état stérile dans tou- tes les localités américaines, mais en Finlande et en Norvége elle fructifie, partieulierement dans le premier pays en grande quantilé. Le sporogone et la plante måle n'étant pas encore déerits, il me parait utile de donner iei leur deseriplion. Folia perichetialia vaginantia, S mm. longa vel longiora, 1'4 mm. lata, ovalia, cuspidata, intima pæne tola hvalina, supra medium denticulata, tenuissima; cellulæ elongatæ, flexuosæ, tenues, margines versus sensim angusliores, supra medium polygonæ, omnes unistralæ; costa angusta, inferne diffusa, in perichætiali- bus exterioribus superne indistinete lamelligera. Vaginula 33 mm. longa, 0'S8 mm. crassa, ovalo-conica, rufa. Seta 3—45 mm. longa, 0'44 mm. crassa, stricta, fusco-rubra, nilida. Capsula primum cernua, demum pæne horizontalis, fere cubica vel prismatica, 3—4 mm. longa, ca. 2—25 mm. crassa, secus angulos pæne alata, sectione rectangula—rhomboidea, sub Nr 1] NORGES POLYTRICHACEÆ. DU ore vix contracta, rufa, ætate atrofusca, opaca; slomata in sulco infracapsulari sita, ovalia, 007 mm. < 004 mm. magna, super- ficialia, poro longo latiuscule lineari; cellulæ epidermidis in apophysi polygono-ovales, ca. 002 mm. latæ, paullum ineras- satæ, leniter turgidæ, in sporangio polygonæ, 0.026—0036 mm. latæ, in superficiebus lateralibus tenues, secus angulos magis inerassalæ, turgidæ submamillosæ, poro magno ovali — rotundo instrucelæ; marginales in seriebus numerosis minores, polygonæ, poro punctiformi præditæ. Spori 0'01—0'013 mm. magni, e viri- dulo lutei, sublæves—papillulosi, pellucidi. Peristomit membrana basilaris ca. 005 mm. alta; dentes ca. 64, regulares, 0'1S mm. longi et 0:08 mm. lati, lingulati, pallidi, secus lineam mediam lutescentes, subtilissime papillulosi. Epi- phragma ca. 1'8 mm. latum, albidum, margine valde inerassatum et regulariter profunde sculptum. Annulus haud visus. Operculum ca. ? mm. latum, e basi plano-convexa subilo in rostrum breve obliquum contractum, rubrofuscum, nitidulum, integrum, cellulis minutis, quadratis, satis tenuibus. Calyptræ tomentum paullo infra capsulam descendens, fu- Seumn== Planta masecula in iisdem cæspitibus atque feminea vel in propriis, ad 14 em. usque alta, articulata, (articulis 4 visis); folia perigonialia intima latissime obovata, cito breviter apiculata, integra vel superne emarginatulo-undulata, 2'4 mm. longa, 2.7 mm. lata; cellulæ elongatæ, subflexuosæ, pellucidæ, apicales polygonæ, luteæ; costa angusta, bene definita, subito in figuram triangulam dilatata ibique lamelligera; antheridia 12 mm. longa, 025 mm. crassa; paraphyses aliæ totæ filiformes hyalinæ, aliæ filiformes apice in laminam ellipticam luteam dilatatæ. La connaissance plus complete que nous avons acquise de cette plante, nous la fait considérér comme une bonne espéce. La création, en 1898, était fondée sur les caracteres des feuilles, dentées seulement, et méme faiblement, au sommet, planes å la marge, lisses sur le dos, et å la nervure dépourvue d'un fais- ceau stéréide ventral, le dorsal étant peu devéloppé. La con- naissance que nous avons aujourd'hui du sporogone apporte de nouvelles différences avec le P. commune. Les pores de 58 I. HAGEN. [1913 I'épiderme capsulaire sont conformées non comme chez celui-ci, mais comme chez P. Swart:it, grandes, ovales ou arrondies, å marge non épaissie; les dents péristomiales sont deux fois plus courtes; I'épiphragme est fortement Gpaissi dans la périphérie, les spores peut-étre un peu plus grandes. L'espéce offre, en outre, des caractéres extérieurs au moyen desquels elle peut étre distinguée du P. commune dans bien de cas; elle fait sou- vent leffet d'étre flasque gråce å la tige un peu flexueuse, tan- dis que les feuilles sont d'une apparence raide, d'une base vagi- nante légerement et régulierement courbées en dehors; les feuil- les inférieures sont souvent cassées de sorte que leurs parties vaginantes restent seules sur la tige, souvent sur une assez grande étendue. Les feuilles sont fréles, elles se fracturent facilement å la jonction de la gaine å la lame ou on trouve de chaque cöté de la nervure une tache d'un brun foncé. Je n'ose, cependant, affirmer que des taches semblables ne peuvent exister aussi chez P. commune. Un caractére distinctif qui ne doit pas du tout étre negligé, réside dans la hauteur des lamelles foliaires qui sont composées, chez le P. Jensenii, de 7—12 étages de cellules, si bien qu'une coupe transversale du sommet de la feuille est plus haute que large, tandis que les lamelles du P. commune ne posse- dent que 5—6 telles étages. | Polytrichum commune L. På grund av sin størrelse en av de mosarter, som først er faldt ikke blot botanikerne, men også den almene mand i øjnene, er P. commune også i Norge blandt de tidligst kjendte moser. Det er sandsynlig, at allerede Ramus (1715) med sin Adiantum aureum sigter til denne eller til en av de nærmeste arter, og det samme kan sies om Strøms plante av dette navn i Sønd- mørs beskrivelse (1762). De ældste opbevarete eksemplar har imidlertid Gunnerus samlet i Holtålen 19 og 21 juli 1764, og man har således sikkerhet for, at den rigtige plante er indbefat- tet i hans omtale av arten i Fl. Norv. (1766). P. commune findes i alle landets amter, og der er ingen tvil om, al den findes i hvert eneste herred, men når man gjennem- ser forlegnelsen over de herreder, fra hvilke den kjendes, får man ikke indtryk av, at den hører til de almindeligste arter; Nr. 1] NORGES POLYTRICHACEÆ. 59 at man har undlatt at indsamle den, kommer vistnok ikke bare av, alt man vet, at den er almindelig, men også av, at den på grund av sin størrelse kræver en uforholdsmæssig plads blandt det indsamlete materiale. Likesom de detaljerte opgaver over dens horisontale utbredelse således efterlater meget at ønske, så mangler vi også sikker kjendskap til den vertikale; at den fore- kommer gjennem samtlige højdelag fra havflaten til skoggræn- sen, er ikke tvil underkastet, men hvorledes det forholder sig med dens utbredelse ovenfor trægrænsen, derom gir de forelig- gende data i literaturen og herbarierne ingensomhelst oplysning for vort lands vedkommende. Hvis angivelsen om plantens forekomst på Spitsbergen virkelig refererer sig til P. commune og ikke, som det efter en bemerkning av Berggren synes mulig, til P. Jensenit, så måtte man vel hos os kunne vente at finde den på højfjeldet, men dette er sikkerlig, om det hænder, kun en ren undltagelse; dens højeste nøjagtig kjendte findested er nemlig beliggende i 1200 m. højde på Finshøen på Dovrefjeld, altsa måske noget ovenfor trægrænsen, men i ethvert fald ikke højere end i vidjebeltet. Som så mange andre almindelige moser er den litet avhæn- sig av underlag og omgivelser; den findes bade på fuglig grund, i myrer, i grøfter, på vandsyk jord og vate berg, og på middels fuglige steder, 1 skoger, (bade løv- og barskog,) blandt græs på enger og marker, men ogsa på tørre steder, som på sparsomt jorddækte berg, i randen av grus- og sandtak etc.; og på lig nende måte er den nogenlunde uavhængig ogsa av voksestedets eksposilion. Imidlertid optrær den under disse forskjellige yttre betingelser under temmelig varierende former; man har den hygrofile var. uliginosum, den mesofile hovedform og de xerofile varieteter perigoniale og cubicum. Hvad utbredelsen av disse varieteter angar, så forekommer var. uliginosum, efter det foreliggende maleriale at dømme, vist nok kun i landets sydlige halvdel; var. perigoniale derimot, om hvis forhold til hovedarten jeg henviser til den nedenfor staende fremstilling, har, som det synes, samme horisontale og vertikale utbredelse som artstypen, men det er utenfor tvil, at den i virke- ligheten hos os er langt almindeligere end denne. De få vokse- steder for var. cubicum vil bli særskilt anført. 60 I. HAGEN. [1913 Frugt forekommer i regelen og taper laget i sidste halvdel av juli og forlsætter dermed en tid ut i august; i større højde over havet sker dette dog først senere på aret, og et eksemplar fra Skagastølene i Lyster hadde *7 endnu aldeles umoden frugt. Blomstringstiden differerer også noget for de forskjellige deler av landet; fra Onsø har man et eksemplar i blomstring, samlet 16/6, i Opdal 520 m. var den fremskredet *s, og i Stjørdalen var den begyndt */6; fra Kvikne 430 m. foreligger der et blom- strende eksemplar samlet */7, men efter næsten alle andre eksem- plar foregår blomstringen ikke før i sidste halvdel av juli. Utbredelse: Sm. Hvaler; Borge; Glemminge; Krakerø; Onsø; Rade; Tune; Spydeberg. A. Ejdsvold; Fering; Ullensaker; Nesodden; Aker; Bærum; Asker. Bu. Modum: Hole; Norderhov. JL. Tønsberg if. Chr. Smith; Tjømø; Sandefjord. Br. Bamle; Vinje. Ne. Gjerstad; Holt; Arendal; alm. i Sætersdalen if. Bryhn. LM. Flekkefjord. ; St Alm. i Indre Ryfylke if. Kaalaas; Akre; Avaldsnes; Bokn; Skjold. SB. Bergen; Alversund. NB. Borgund; alm. i Sogn if. Wulfsberg; Kinn; Nordfjord if. Krogh. R. Alm. if. Kaalaas; Edø. ST. Alen; Opdal; Rennebu; Hølandet; Børsen; Klæbu; Strinden; Trondhjem; Hejm; Fillan; Roan. NT. Nedre Stjørdalen; Meraker; Frosten; Værdalen. No. Bindalen; Vefsen; Alstahaug; alm. i Ranen if. Å. Blytt; Saltdalen; Fauske; Værø; Flakstad; Buksnes; Vagan; Sortland; Dverberg. Tr. Trondenes; Bardo; Malselven; Malangen; Berg; Len- viken; Tromsøsundet; Lyngen; Nordrejsen. F. Alten; Talvik; Kistrand. Voksesteder for var. cubicum: Sm. Østre Fredrikstad, Narnte: H. Ne. Holt, Solberggruben: C. Rosenberg. NB. Borgund, Filefjeld: Moe; Lyster. Skagaslølene: A. Borgen; Aurland, Kvammedalssæteren 1000 m.: Kaalaas. ST. Rennebu, Birkåker 430 m.; Roan, Bessaker: H. F. Polmak, Rastegaissa: Kaurin. Malgré son grand age géologique le P. commune est encore Nr 1 | NORGES POLYTRICHACEZÆ. 61 loin d'avoir produit des formes fixées telles qu'on les trouve chez d'autres élres organisés de haute antiquité. Ses caractéres, méme ceux qui sont d importance majeure, restent encore flottant dans des limites assez larges; les variations sont nombreuses et pas- sent insensiblement de lune å lautre. Lindberg a, le premier, il me semble, éludié ces formes d'assez prés, (dans son ouvrage «Observationes de formis præsertim europæis Polytrichoidearum,» 1868,) il n'admet qu'une seule espece avec deux sous-especes, * eubicum et * Sivartzit auxquelles il subordonne quelques variétés, var. perigoniale å Vespeéce typique, pygmeum et fastigiatum å * cubicum. Schimper, en 1876, n'établit également qu'une seule espece, mais avec deux variétés, var. perigoniale et var. humile (—= *eubicum Lindb.); le P. Swartzii est passé absolument sous silence. En 1880, Braithwaite ne reconnait aussi qu'une seule espeéce avec les variétés perigoniale, minus (— * cubicum Lindb.) et fastigiatum. Limpricht qui a, en 1893, traité les Polytrichs de I'Europe centrale, se sépare des auteurs précités en admet- tant trois espeéces, P. commune, perigoniale et Swartztt, Ile premier avec les variétés uliginosum, minus et fastigiatum. -Quelques années plus tard, M. Dixon arrange les formes en question de la méme maniére que Braithwaite, sauf qu'il réunit les variétés minus et fastigiatum: Å part P.Swartzii qui s'éloigne le plus de ce groupe de formes et qui me semble constituer une espece distincte par la forme spéciale des dents foliaires et de la cellule terminale des lamelles, et par les propriétés des pores capsulaires, le P. peri- goniale est la forme qui a fait naitre le plus de désaccord. (Cette plante fut d'abord séparée de P. commune au moyen des carac- teres du périchése et de lopercule: - 8 Nr. 1] NORGES POLYTRICHACEÆ. > MD DBRO 9 romaume le ET o denaunmse EE 038080. å Fe var. capillare . EP ger 28 å VEFATONDS JE RE EE Må Å RA forma compactum Å longidens KE NSK 8 kg ae AT fa miImoideser Sr RNA AE 08 på nanum Rå polytrichoides å subrotundum er Å Unger SN NN 2835 e varene NES Polytrieha alpmaser su TESS 39 40; på communar ENRON) å jempern 3000) sexangularia 38, 39, Polytrichaceæ Polytrichales Polytricheæ Polytrichoideæ roredam QSM = ode AE Or 2 apestrer NN å alpmve FANT 56035, 38, 10041 og 2 varsarcuHcune QA AT 40: 8 ÅR varebreviokuavse Å R var. propinqguum NK EEE 9 ea var. (sepfentriorale > += 242 43, må Ne varesimplexr AE 48, angustatum . . rd. EG attenuatum -. OG 8, 38, 40, 90 48, 49, Di GA 3å 3 var. -superbum É boreale å capillare var. minus . . ES Jern: a commune 6, 37,38, 40, 41, 46, 49, 58, 55,57 58.069. så Å var. cubieum Å hå var. fastigiatum ER då var. humile . ae å var. integrifolium Å vapeminusn com ENN KE å var. nigrescens PA så SG varypersonmaer å å varegulisinosunms PE ODD > [å euabcuness FAG var. fastigiatum 3) be) be U= FR I. HAGEN. [1913 Polytrichum commune *cubicum var. integrifolium . 55 g o ov var. pygmæum OG å de * Swartzii Olle (DA S cubicum var. integrifolium FRE G decipiens. 37% 26 AL lg 53, 54 Å formosum . 49 KR fragilifolium , DE å glabratum 17 EG glabrum len 3 graeile . EO SOAS & Er var. anomalum 47, 48 å E var. aquaticum ..48 5, 4 var. parvirete SORG Å, hyperboreum . 138 20 4 70 RE inconstans NS SG å Jensenii Ke DE 8 AL 55, 56 å M var. diminutum JE EG DE juniperinum BEG 3 MN AL OG, VU, 72 e å var. alpinum . 66 A V * mamillatum 55; 66 K lævigatum 1V7 på mnioides. Re ve nanum Neck. 4, 6, 28 å E Weis . 30 Å ohioense . TD n perigoniale . EE NOI OG Ge piliferum JE Se BSD (ot), 7, 72 5 å var. alpestre ol å , var. Hoppei . > UG 3 propinquum 45 Å ramosum, foliis subulatis margine lævibus, cap- sula ovali, rostello capituli 'uneinato eie del EG sexangulare 5, 7, 8, 38, 39, 40, 44, 63 a strictum Je Re 739, 20, AM, 67 så var. alpestre 68 p subrotundum . ee ee å Swartzii ENER Je AD AG 29) by å Å var. nigrescens .53 V undulatum . 6 » urnigerum ledet å 4, 6 å å var. capillare . DÅ Å Wahlenbergii . No SA Psilopilum ASP me Na % lævigatum ae eds 0 2223 forma nanum . 24 39 y9 Nr. 1] NORGES POLYTRICHACEZÆ. Psilopilum lævigatum var. aloma 5 * var. hypnocarpum åå tschuctschicum . ee å q forma nanum 30 $ var. anomalum . Pterygodon Sphagnales . Distribué le 10 octobre 1914 LS) 16) 20) OVERSIGT OVER VIDENSKABSSELSKABETS OLDSAGSAMLINGS TILVÆKST I 1913 AF SAGER ÆLDRE END REFORMATIONEN AF KORG DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1914. NR. 2 AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 1914 LAGER JR AG Ve NE 1. Gryde af bronce fra den senere middelalder af den sædvanlige form med skraat udstaaende kant, trekantede ører, tre tresidede fødder og to ophøiede ribber om bugen, 32 cm. i tverm. over randen. Hadde afjern. Fra Østby i Tydalen (10422). 2. Fortsatte fund paa flintpladsen paa Melkestad, Kven- Kæenrsosn pasnkHitteren (jfr. mr 97904008 9962 fr VSS TON 5, 31). falt nær et par hundrede stkr. Deriblandt er 2 skivespal- tere os Sem lange; 2509 5 cm» brede 1 essen» Ek skive bor med fint retoucheret spids og 4 smaa tykke bor. En flekkeskraber med tilhugning for skjeftning. Et par spaan- skrabere. Endel flekker, hvoraf nogle kan have været brugt som knive (10423). 9. Ufuldendt baadformet økse af sten af typen R. 55, men med kun ganske svag udvidelse ved nakken og uden op- høiet ribbe efter forsiden. Skafthullet mangler, og boringen har ikke engang været paabegyndt. 22 cm. lang, 45 cm. bred ved eggen, 6 cm. tyk nedenfor skafthullets plads. Har oprindelig været slebet, ialfald paa forsiden. F. under grøftning paa et brug af Svinvik paa Grisvaagøen i Aure, liggende omtr. '/2 alen dybt i grus og sandjord, omtr. 25 m.o. h. og 60 m. fra sjøen (10431). 4. Spydspids eller dolk af flint, i omridset lig R. 68, men med fladere og tyndere skaft. Af en eiendommelig lys blaa- lig flint med hvide spetter. 15 em. lang, bladet indtil 3 cm. bredt. F. paa Haugen ved Auresundet i Aure. Gave fra hr. kjøbmand E. D. Mocsrtap (10436). 5. Økse af sten med ufuldendt skafthul af formen R. 27. Paa forsiden facetslebet i møneform mellem eggen og skaft- hullet, ovenfor hullet jevnt hvælvet. Ogsaa slebet paa bredsiderne nærmest eggen og mulig ogsaa paa den lidt hule bagside. 23 em. lang, 5 em. bred ved eggen, største tykkelse nedenfor skaft- hullet 6,5: cm. Hullet er kun boret 3,5 ind fra forsiden; ingen tap i bunden. Under boringen er retningen bleven ændret, hvor- ved der er opstaaet smaa afsatser paa siderne. F. ved Vobsjøen under Flatval paa Frøia (10457). 4 GRANGER [1913 6. Emne til en skafthuløkse af en haard skifrig stenart, utvilsomt emnet til en flad økse som R. 52. Ved fuldendt slib- ning vilde det have faaet samme form som denne. Der sees en paabegyndt slibning paa den nederste del af eggsiderne. 20 em. I. 4 em. bred ved eggen. Fladsiderne i den øvre del 7,5 cm brede. F. under pløining paa Melem, Jøssund sogn i Aafjorden. Gave fra hr. Caro Normann (10458). 7. Bryne (?) af skifer, firesidet, 24 cm 1, 23 em styerm: Fint slebet overalt (ikke bare slidt. Udvides mod den ene ende i tykkelse og bredde og aftyndes derpaa til en stump, svagl! hulsleben egg. Jfr. de hyppige >»bryner< af kvartsitskifer. F. under jorddyrkning paa Kvarme paa Frosta (10459). S. Bladet og en stump af skaftet af en ske af ben med bredt ægformet omrids. Har paa indsiden en rig ornering, se Jeme, Ta ne 2 fig. 1. Den ligner i ornamenterne delvis nr. 2456 (se Ab. 1880 fig. 26) og mr. 7183 (Ahj- VSS 1903, FEN eadefefbfeml og! 55 em bredt Bbrudstk at fenkjedelfaifbronederaiyd gods med bred udskraanende rand og et stk. antagelig af et tyn- dere kar af bronce. Flere stkr. af en større klokke af bronee, tildels smeltet til klumper, og nogle andre stkr. af bronce. — En liden bjelde af bronceblik, duppeformet, omtr. 35 cm. høi, med løkke oventil og nedentil spaltet i korsform, se fig. 2. — En 28 em. lang vreden ten af jern med løkker ved begge ender, nu ret, men maaske oprindelig en hadde. En lang meisel, an- tagelig et stenhuggerredskab. — Et beslag, en krog, en nøgel OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1915 5 uden pibe med ringformet haandtag og skjæg med korsformet gjennembrud, — alt af jern. Dertil kommer nogle brudstkr. af glaserede kakler. — F. ved gjennemgravning af gadeparliet udenfor Erkebispegaardens hovedport, tildels ogsaa 1 selve portrummet og et tilstødende rum. Se Ab. 1912 s. 205. Gave fra fortidsmindeforeningens trondhjemske avdeling (10460 fF.). 9. Dyrehoved af bronce, som i hovedformen har lighed med R. 596 og ligesom dette maa have været endestykke af en kjøresele (mankestol) og ikke som af Worsaae opfattet (W. 484) en sadelknap". Denne bestemmelse træder her saa meget tyde- ligere frem ved, at der istedetfor mundparlet med tænderne under snuden er et stort rundt hul for tømmen. Den ydre orna- menterede skal er for den største del aftæret ved forvitring. Be- varet er navnlig begge øinene, ogsaa nogenlunde de spiraler, som har afsluttet hornene, og en spiral paa hver side nedenfor disse paa ørenes plads. Pupillerne har været fremstillet ved nu ud- faldne granater eller glasflus i runde rammer. Nær den indre kant, som nu er delvis afbrækket, er der foroven og forneden et naglhul. Former og ornamenter har helt igjennem keltisk kfaraldter | Afb) som fig 3. F. paa Tornes i Frænen i Roms: dalen lige ved dampskibskaien paa dennes østside, kun 8 m. fra sjøen og ca. I m. o. h., under grøftning, ca. '/2 m. dybt. Indsendt af hr. A. L. KrinGstaD (10479). 10.- Tverøkse af flint af tyknakket form, 12 cm. lang, 5,5 em. bred ved den ganske svagt buede egg, omtr. 5 X 2 em. 1 Om dette stykke, som antagelig skriver sig fra Norge, se ogsaa Undset, Norske Oldsager i fremmede Museer s. 28. 6 E RAR GEN (1913 i tyerm. ved nakken. Bredsiderne helt slebne, dog med uafslebne ar i den øvre del, nærmest eggen særdeles fint slebne, den ene side her sterkt hvælvet i tversnittet, den anden kun svagt. Af smalsiderne er den ene nogenlunde afslebet, paa den anden kun enkelte fremstaaende punkter (10490). — Tverøkse af flint, 11 cm. lang, 5,5 cm. bred ved eggen, omtr. 2,5 X 1 em. ved nakken. Paa den ene bredside slebet over det hele, dog med flere uaf- slebne ar, paa den anden næsten bare i den nedre halvdel, men der meget fint; smalsiderne kun slebne nærmest eggen. Ogsaa paa denne er den ene bredside sterkere hvælvet i tversnittet end den anden. En smule afflaget ved eggen (10518). — Ganske kort, udentvil afbrækket økse af flint, kun 5 cm. lang, 45 cm. bred ved eggen og omtr. 35 nær den øvre ende. Den er for- modentlig brækket lige nedenfor skjeftningen, og derved er ogsaa nogle afflagninger oventil paa siderne fremkommet. Meget fint slebet paa bredsiderne med endnu noget mere udpræget tveregg end de to foreg. Forskjellig ved, at den ene smalside (efter bruddet?) er tilhugget fra begge sider til en skarp kant (10519). — Den nedre del af en omtr. ved midten afbrækket økse af en mørk haard skifer. Stykket er c. 8 cm. langt, ved eggen 6,5 cm. og ved bruddet 5,5 cm. og her 2 cm. tykt. Eggen tem- melig udbuet. Ogsaa her er den ene eggflade sterkere hvælvet end den anden. Har været helt sleben, smalsiderne plane, den ene bredside dog nu noget forvitret. Langs den anden bredside sees en lodret, smal indsleben fure, som maa være ældre end nedlægningen i jorden. Afb. nedenfor som fig. 15 (10520). — Disse 4 økser er f. paa Varø i indre Nærø i Namdalen, lig- «gende paa > forskjellige steder med c. 15 m. indbyrdes afstand ved foden af en mod syd heldende bergknaus. Østligst laa nr. 10490, midterst nr. 10519 og 10520 med en indbyrdes afstand af c. 2 m. og paa det vestligste punkt nr. 10518. Paa alle tre steder havde der været røser af større omfang, som var bortført til bygningssten, da jeg besøgte stedet, og økserne havde ligget paa bunden. Paa det østligste punkt var der inde i røsen to svære jordfaste stene, ? m. fra hinanden med flade sider ven- dende indad, som har begrænset gravstedet, øksen laa nærmest den østlige sten. Hvor den vestligste røs laa, ligger der igjen en lignende svær sten. Der kan ikke være tvil om, at der her har været 5 gravrøser fra stenalderen, hvoraf den midterste har inde- holdt 2 grave. Jfr. min beskrivelse af stedet i Oldtiden III s. 65 få. 11. Tobenet fiskesøkk af skifer, dannende en trekant med” et hul nær den øvre spids. Omtr. ved midten deles det i lo sprikende ben, nu noget avkløvede. I hver af disses ende- flader er indboret et c. 4,5 em. dybt hul, ikke fuldt I cm. i tverm. I disse maa der have været indsat slifter af jern paa samme - Nr. 2] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1913 7 maade som ved R. 427. Stykkets længde nu 16 cm., men har været lidt større, bredden over benenes ender 10 em. Ligner et søkk fra Hopen i Agdenes, nr. 66601. Jfr. ogsaa nr. 24 c. ndf. F. paa Melasbakken oppe i dalen østenfor Mela i Stjørdalen. Ikke langt derfra er der nogle fiskevand (10523). 12. Tilhugget sten i bautastenform med et indhugget kors paa den ene side. Den er 1,90 m. høi med rektangulært byersnit, medentil 28 X 14-cm., ”oventil 20 X 14 cm. i tverm. Korset er tegnet med fordybede konturlinjer, nu tildels temmelig utydelige, omtr. 65 em. høit, sidearmene hver 9 em. lang, noget indsmalnende indad, rækkende ud til stenens kanter. Den har sidst staaet som en stolpe under en gulvaas 1 en laave paa Kuliø i Edø. Det fortælles, at den oprindelig skal have været længere, men være blevet afslaaet (10524). 13. Byfund, hovedsagelig fra middelalderen. Ufuld- stændig enkelttindet kam af horn eller ben, sammensat af flere stykker, som sammenholdes af 1 cm. brede skinner med en tæt række af broncestifter. En skøite (islæg) af ben af almindelig form, 18 cm. lang. Lysestage (?), dannet af den nedre del af et elghorn, som er fladt afskaaret nedentil, saa at det kan staa. | den øvre bredere ende er indboret to hul for lysene; 16 cm. høi. Nogle ubestemmelige ti""annede stykker af ben. Nogle nagler af træ med runde hoveder. Et økseblad af jern med lidet blad og sværere overdel. ? nøkler, en hestesko og en lysesaks af jern. En haandkvernsten af glimmerholdig Skifer med granater, omtr. 40 cm. i tverm., noget kuven paa oversiden omkring hullet, men dog heller ikke der over 4 cm. tyk. En liden grovt formet vævsten af grøtsten og brudstk. af et kar med haandtag af grøtsten. Stykker af de alminde- lige tynde skiferplader med tætte rifler paa begge sider, uden lb asstheller. | Dertil nosle brudstkr. af stentøi m m. F. ved kloakgravning i Vor Frue Stræde og paa hjørnet af dette og Schultzes gade i Trondhjem (10531 ff. 10559 ff.). 14. Stenaldersfund fra Almskaar i Øksendalen paa østre side af Sundalsfjorden: a. ? økser af Nøsttvettype (jfr. R. 4), 10,5 lange, i den øvre del kun tilhugne med nogenlunde trekantet tversnit, dog med let afslibning af nogle kanter. Eggen tilslebet fra to sider, saa at den ene eggflade er mere hvælvet i tversnit end den anden (10536 f.), se fig. 40g 5. Mindre økse af samme type, 6,5 em. lang, af ganske samme form som enkelte i Nøst- tvetfundet forekommende, godt sleben ved eggen med en omtrent plan og en hvælvet eggflade (10538). Liden økse eller meisel af sten (ant. haard glimmerskifer), meget lig nr. 10255 fra Øde- 1 Jfr. O. Nordgaard, Træk af-Fiskeriets Udvikling i Norge, Thj. VSS- 1908, 1, 97 f. og fig. 57. 58. S K. RYGH [1913 gaarden, som er afbildet VSS. 1912, 8, 46, fig. 26, dog forskjellig ved, at kanterne er afslebne, tildels i facetter, og at eggen er sterkere buet; nakken ret afsleben. 7 cm: lang 25 cm bred ovenfor eggen, ubetydelig smalere ved nakken (10539). Disse 4 økser er tilligemed en skive af flint, som er noget tilhuggen i kanterne og kan være bestemt til skraber, og et lidet stk. flint (10540), mulig en pilespids, fundet under jorddyrkning paa en ager, kaldet Lilleageren, paa Almskaar. Jordstykket ligger meget lunt 20230 me hørdef one De rkankkerbenastessom samlet fund. b. Velformet økse af sten af typen R. 15, nær 10 cm. lang, 5,2 em. bred ved den svagt buede egg, omtr. 35 cm. ved nakken. Den ene bredside næsten plan, den anden adskillig hvælvet, smalsiderne omtr. plane 1 tver- sniltet, svagt buede i længde- snittet. Nakken tver (10541). — Retøkse af skifer, 9 cm. lang, 4,5 em. bred ved den svagt buede egg, kun lidet indsmalnende mod nakken. Kileformet, idet eggslib- ningen er udjevnet over hele bred- sidernes længde; skjønt den ikke er fuldstændig symmetrisk, maa stykket dog snarest regnes for retøkse. Den ene smalside plan, den anden lidt hvælvet i begge retninger (10542). — Tverøkse af sten, som maa henføres til Bio da bee den butnakkede type, slebet i facetter, saa at den kan regnes for 7-sidet. En side, den bredeste, er dog bare slebet nærmest eggen. Denne er tilslebet fra begge sider, men sterkere fra den ene 9em lane 8B5 Sem i kyermioventiorfessslibnnsen! omtr. 1,5 cm. ved nakken (10543). — Økse af sten af afrundet firesidet tversnit, noget afkløvet ved eggen, tildels maaske ogsaa ellers, men gjør forøvrig indtryk af bare at have faaet en delvis afslibning, som lidet har afjevnet den temmelig grove tilhugning. Maa regnes for butnakket. 10 cm. lang, 3,5 X 2,5 em. i tverm. noget ovenfor eggen, bare i bredden lidt indsmalnende mod nakken (10545). — Den øvre del af en øverst i skafthullet af brækket økse af sten af baadøkseform. Kun 5,5 cm. lang fra hullets overkant til nakken. Omkring hullet har der paa Nr. 2] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1913 9 den indre side været en fremstaaende kant, men ingen lignende ved nakken (10544). Nr. 10541—45 er ogsaa fundet paa Almskaar i Øksen- dalen paa to forskjellige agre, den ene ovenfor, den anden nedenfor laaven. Heller ikke her kan der tales om samlede fund. c. Redskab af haard, antagelig noget kvartsitisk sten med rundt tversnit og tilspidset mod den ene ende, hvor det dog nu er lidt afstødt, 13,5 cm. langt. Det har sit største tvermaal, nær 4 em. omtr. !/5 fra den øvre ende af og tilspidses derfra jevnt mod den nedre ende og lidt svagere opad, hvor det er tvert af- brudt. Om afslutningen her er oprindelig, eller om det er et senere bræk, og stykket og- saa har gaaet ud i en spids i denne ende, lader sig ikke sikkert afgjøre; men det sidste er sandsynligst. — Det spidse endestykke af et lignende red- skab af sten med regelmæs- sig rundt tversnit, 6 cm. langt, Pjemmaitverm. ved bruddet. — Af lignende redskaber har sam- lingen før endel eksemplarer, saaledes fra Meistad i Børsen og et fra Romsdalen (maaske fra Bolsø) af en mørk choko- ladefarvet stenart og. overor- dentlig omhyggelig slebet. Paa dette kan man tydelig se spor af skjeftning i et mørkere far- vet baand omtr. 5 em. neden- for den øvre ende. Desuden Nie Øen Jos 2 nmdesi der et 5 em! langt brudstk., afbrækket i begge ender, af samme mørke chokolade- farve og ligesaa fint afslebet, fra Skarshaug paa Gossa i Roms- dalen. — Saadanne redskaber maa have været etslags køller, svarende til skafthulkøller som R. 43, som undertiden forekom- mer i endnu spidsere og smekrere form. At de ikke kan have været hakker bestemt til arbeidsredskaber, er klart af den fine tildannelse af flere af dem. Ogsaa fundet paa samme gaard Almskaar (10546). d. Brudstk. af et bryne af kvartsit af nogenlunde ovalt tversnit, nu 5 cm. langt, 3,5 X 2,5 cm. i tverm. Saadanne bryner tilhører vistnok ofte ældre jernalder; men det er neppe tvil om, at de ogsaa har været brugt i stenalderen ligesom slibestene af 10 K. RYGH [1913 kvartsit (10548). — Avkløvet stykke af en tyk plade af blaa- skifer, 9 X 5 cm. 1 tyerm. Ved afsasning af den ene kant formet til en spids i den ene ende og der forsynet med et hul, som er boret fra begge sider og snevrest paa midten (10551). Disse stkr., som vist ogsaa tilhører stenalderen, er ligeledes fun- det paa Almskaar. 15. Et brudstk. af et »bryne< af kvartsitisk skifer med næsten kvadratisk tversnit og skarpe kanter. — 2 firesidede heiner af blaaskifer, slidte af brug. — Brudstk. af et større kar af grøtsten. Ogsaa fundet paa Almskaar (10549 ff.). Disse fund er gjort nu og da under jorddyrkning og om- hyggelig opbevaret af gaardeieren HALVOR ÅLMSKAAR. 16. Den nedre del af en retøkse af haard sandsten, nu 11,5 em. langt, ved bruddet 5 X 4,5 cm. i tyerm. For- og bag- side omtrent plane, eggsiderne noget hvælvede, sterkere nærmere eggen. Har neppe havt skafthul. Meget afkløvet paa den ene side ved eggen. F. paa Aafar i Jordølgrænden i Øksendalen skraas overfor Almskaar (10553). 14—16 er indbragt ved hr. overlærer Å. NUMMEDAL. 17. Pilespids af brungraa skifer af typen R. 85, som den dog adskiller sig fra ved større bredde i forhold til længden, og ved at den er tvert afsluttet bagtil. Hulranden gaar 5 cm. op- over, hvorefter den afløses af en udpræget midtryg. S,5 cm. lang, bagtil 2,5 em. og lidt længere oppe 3 em. bred. Velformet og vel bevaret. F. paa Smalsundmoen, en fjeldgaard ved Bleik- vandet mod grænsen af Hatfjelddalen, i Korgen sogn, Hemnes i Helgeland. Gave fra hr. handelsmand Hans MEyker (10554). 18. Vævsten af grøtsten, velformet, med hul ved den af- rundede kant. F. paa Skjerdingstad i Melhus. Gave fra hr. præparant RyTHER (10555). 19. Rund brikke af sten, næsten flad og glat paa begge sider, 5,5 (cm. å (byerm | em tykt Paal denfenegsidefeddenyed midten en indhakket grube, som kunde tyde paa, at man havde tænkt paa at bore et hul her. F. under jordarbeide paa Vestre Alstad i Skatval. Gave fra hr. gaardbr. OLIveR ALSTAD (10557). 20. Spydspids eller dolk af hvid og graa flammet flint, væsentlig lig R. 69, men slankere og med største bredde nær- mere odden, ikke ganske symmetrisk, idet den ene sidekant er mere buet end den anden. 125 cm. lang, indtil 2,8 cm. bred. F. i juli 1911 paa Strømmen (parten Husnes) paa nordsiden af Ranenfjorden i Hemnes, Helgeland, paa den indre (nordøstre) side af strømmen, c. 400 m. indenfor dennes indløb fra fjorden, c. 40 m. fra stranden og 25—40 m.o.h. Den laa i en sølepyt 1 en dalsænkning, dækket af en fod dyb mudderjord (10567). OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1913 Lil 21. Enegget kniv af rødbrun skifer af hovedform som R. 55, dog med sterkere udbuet egg og mere indbuet ryg. Den mangler knopperne paa skaftet; istedet er der et indhak i den nedre kant lige ved bagenden. Eggslibningen strækker sig bare over to trediedele af længden, medens underkanten i den bagre del, der maa regnes som skaft, er tvert afsleben. 15 cm. lang mserlinjer mellem enderne, 3 cm. bred ved midten. F. paa Strømmen (Strømsneset, eier Iver Å. NieLsen) i Hemnes paa den ytre side af strømmen, !/2 m. dybt under opdyrkning af myr (10888). 220 TPynd plade af skifer med slatslebne sider; 7,5 X 4,5 em. i tverm. De tre kanter viser uregelmæssigt brud, den fjerde derimod en indsagning fra begge sider og bræk i midten. Det er saaledes et nyt eksempel paa den fremgangsmaade, som er brugt ved opdeling af skiferplader i arbeidsemner F. paa Varø i Nærø i det samme strøg som de fire stenøkser, se ovf. nr. 10 ENO (10573). 29. Økseblad af jern, som i den øvre del ligner R. 153. Nedenfor skafthullet har det derimod en lang, rundagtig stamme og et meget kort blad, 5 cm. bredt ved eggen. 21 cm. langt. F. paa Jøssund i Aafjorden paa det vestlige brug Vikan, et stykke nedenfor husene nede mod sjøen, formodentlig i tomten af en gravhaug. Gave fra hr. gaardbr. Jon KR. JØSSUND (10574). 24. Byfund gjort under gravninger i Trondhjem. gr enaallefaf ben 15 (0s 18 5 Jon (lanse Naffladet 09 bre dere i den øvre ende og der forsynet med hul. — Enkelt kam af ben, 16,5 cm. lang, med skinner, som har havt 30 bronce- nagler efter midten; af mellemstykkerne mangler et par. — Halv- delen af skinnerne og et enkelt mellemstykke af en anden kam af ben, som har havt samme form som foreg. — Ft stykke af et fint bryne af kvartsitisk skifer. — Brudstkr. af gryder af brændt ler og af kar af grøtsten, nogle afsagede stykker af dyretak, stumper af kridtpiber m. m. F. under gravning for vandledning ved brygge nr. 17 i Kjøbmandsgaden 1 temmelig stor dybde. Men der var her aabenbart meget paaført jord, og sagerne kan derfor godt være komne fra mile kanter (10578 11). b. Omtr. halvdelen af en kam af ben med enkelt tinde- rad, opr. c. 17 em. lang. Skinnerne udvides paa midten i en bue med Tformede gjennembrud og med tætte nagler af jern langs den nedre og den øvre kant. Et ydre mellemstykke af en anden kam af ben med dobbelt tinderad, en grov og en fin. Har havt to skinner paa hver side med et bærehul i mellem- rummet. — Saltkar af grøtsten med tolvsidet stamme, udvi- dende sig opad i bægerform med en kun 1,5 em. dyb skaal, og nedentil et aflangt fodstykke, som har været 9,5 em.i længste [verm., 116 K. RYGH [1913 men hvoraf nu endel er afkløvet. 20 cm. høit, skaalens indre tverm. 65—7 em. — Ovalt fodstykke af et andet lignende kar af grøtsten. — Haandtenshjul af grøtsten, 4 cm. i tverm., omtr. 1,5 em. høit, fladt paa begge sider, men med afjevnede kanter paa den ene side. — Et lidet, grundt kar af grøtsten, 11 cm. i tverm. med et 5 cm. langt haandtag. Et tykt haandtag af et større lignende kar. — Brudstk. af en paa begge sider riflet plade af skifer 3 5 hemenfafskiter Jltæssebengalg sau (?) med paabegyndt tildannelse til skøite. Afskaaret og lidt tilskaaret tak af et dyrehorn. — Spade af træ med haandtag, 50 em. lang, vel en brødspade. — Nagler og pæler af træ, to af de sidste, 55 cm. lange, staaende ned i undergrunden. — F. ved kloakgravning østligst i Erling skakkes gade ved Haand- verkerforeningens og den gamle tekniske skoles bygninger, mest te 2 id, Gylnde (AUBSH å). c. Kam af ben (eller horn) med enkelt tinderad, 155 cm- lang. Skinnerne er orneret med tverstreger ved enderne og to længdefurer i den midtre del, sammenholdt med 12 broncenagler. — Den forreste del af et stort, fint arbeidet vævspyd af hval- ben, nu 30 cm. langt, 45 cm. bredt ved bruddet. Har paa den ene side en bred hulrand efter midten med to furer paa hver side, paa den anden mere hvælvede side en affladning efter midten, ligeledes omgivet af furer. — Et 14 em lanst mdtill5 em. bredt brudstk. af et andet vævspyd af hvalben, som og- saa paa den ene side har en hulrand, men uden furer. — Naal af ben, afbrækket 1 øret nu 115 em. langs Mad denøyse rund i den nedre del. Et mindre brudstk. af en lignende ben- naal. — 2 brikker af ben, flade paa begge sider, 35 cmii tverm. — Tobenet fiskesøkk af grøtsten af lignende form som nr. 11 ovenfor. I benene har været indsat tene af jern. — 9 vævstene af grøtsten, syv af almindelig form og to runde med bull midten. En brikke åt srøtsten Far vedidoald gravning noget længere vest i Erling skakkes gade nær krydset med St. Jørgensveiten (10590 få. 10674 ff.). d. 5 vævstene af grøtsten af almindelig form og en grovt tilskaaren rund skive med hul i midten, vel ogsaa en vævsten. Et ufuldstændigt ljaablad af jern. F. ved kloakgravning i Erling skakkes gade ved krydset af St. Jørgensveiten (10589). e. Den ene arm af en bøilesaks og en bolt af jern. Et haandtag af en gryde af grøtsten, en lang hein af kvartsitisk skifer. F. ved kloakgravning i St. Jørgensveiten nær krydset af Erling skakkes gade (10576). f. Brikke af løsbrændt ler, hvælvet paa begge sider, 4,5 em. i tverm. F. ved kloakgravning paa hjørnet af Vor Frue gade og Erling skakkes gade (10577). Nr. 2] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1913 1) 25. Slebet stykke sten, firesidet med to bredere hvælvede og to smalere flade sider; begge ender omtr. fladt afslebne, 3,5 em ens 130 em 1 byerm.| En liden, omtr. *gformet sten af gulbrun farve, 3 cm. lang, mulig sleben, men mulig ogsaa en glatslidt rullesten. F. omtr. sammen paa Flaa i Øksendalen, Nordmøre (10600). 26. Spydspids af sortbrun skifer af hovedform R. S6, meget omhyggelig arbeidet og godt bevaret, naar undlages al spidsen af den ene agnor mangler. UWUdpræget midtryg, som er affladet over tangen. Ved over- gangen mellem blad og tange er paa hver side en sterk tverfure og lidt ovenfor den paa den ene side 3, paa den anden 4 furer tvert over ryggen, alle utvilsomt bestemt til fæste for harpikslaget mellem spidsen og skaftet. 18,5 em. lang, største bredde over agnorerne 4 cm. Kløfterne mellem disse og bladet sees hovedsaglig at være indsagede fra forskjellige sider. Afb. fig. 6. F. sidste vaar paa Eian i Bjørnør i et grustag paa EFiansmyren ved veien til Grønning (10605). 27. Pilespids af graa skifer af formen R. S$, som mangler den yderste od og spidsen af den ene agnor. Midtryg, som er affladet over tangen. Kløfterne indenfor de smaa spidse agnorer er afrundede i bunden. Har været omtr. 10 cm. lang med største bredde 15 em. F. for 6—7 aar siden i et stykke brændtorv, da det skulde bræk- kes over for at lægges i ovnen. Torven var taget 1 en myr lidt ovenfor Skipparvikpladsene under Skipparvik i Bjørnør (10606). Nr. 26 og 27 er indsendt ved hr. sogneprest J. Hoem. 28. Hakkelignende redskab af sten, 32,5 em. langt med firesidet tversnit indtil 5 X 3,5 em. i tverm., indsmalner i begge ender til en but, smal egg. Tre af siderne maa have været slebne, medens den fjerde kun er tilhuggen. Den ene trediedel er lidt smekrere, maaske for at gaa ind i et skaft, saa at den bredere ende har dannet eggen. Den kan opfattes som en hakke eller kølle uden skafthul. F. lige ved Hegre jernbanestation, Øvre Stjørdalen, da der groves op et hul for en gjerdestolpe (10607). 29: Noget tvilsom økse af sten uden skafthul, 145 cm. Jang, 4 cm. bred ved eggen, 5 em. ved nakken, med en 1 tver- snittet flad og en hvælvet bredside og flade smalsider. Tveregg, som ikke har været godt tilsleben og nu er endel afstødt. — Polo 1-2 14 K. RYGH [1913 21 cm. lang, firesidet sten, som har interesse ved, at den ene smalside i begge kanter viser et glat parti, medens det midtre har brudflade. Den er altsaa skilt fra et andet stykke ved sag- ning og afbrækning paa samme maade som stykket nr. 10158 fra Hol (Thj- V.S.S. 1912, 8, 16). Rimeligvis emne til en økse, men formen forandret ved brug til bryne (dog ikke efter fundet). F. paa Hemre i Øvre Stjørdalen i det samme jordstykke nedenfor husene, hvor tidligere er fundet flere, tildels tvilsomme stensager og emner. Gave fra hr. gaardbr. Einar HERMSTAD (10608 f.). 30. Gravfund fra Hovde, Vold i Romsdalen. a. Enegget sverd af jern som R. 498. Klingen omtrent fuldstændig, 64,5 em. lang, af den meget brede tange 6—7 cm. bevaret. Det synes at have havt et nedre hjalt af træ, hvoraf fastrustede levninger sees (10613). b. Tveegget spydspids at jern, noget Lis Ri 92000a0 brækket nederst paa falen, 45 cm. lang, hvoraf 35 em. paa bladet. Dette er indtil 5, cm. bredt, temmelig fladt, med to parallele furer i den nedre del og over et stykke af falen. Levning af træskaftet. Dertil kommer et brudstk., som kan være endestyk- ket af falen af en anden spydspids (10614). c. Økseblad af jern af væsentlig samme form som Miller, Ordning III 496 (jfr. Sv: Forns. 263, Vendel X 2), lavbladet skjægøkseform, 16,5 em. langt, 8,5 cm. bredt i eggen, med stort ovalt skafthul og fremstaaende fliger paa den indre side (10615). d. Celt af jern, jfr. R. 402, men med kortere blad og læn- gere fal. I falen, som ikke er lukket, sidder en rest af træskaftet. Bladet kun lidet bredere end falen. 13,5 cm. lang, 6 cm. bred ovenfor eggen. — Bladet af en anden celt, som er afbrækket nederst i falen, nær 5 cm. bred ovenfor den sterkt buede egg (10616). e. Hammer af jern, forskjellig fra R. 395 ved at den har et rundt skafthul, knap ? cm. i tverm., anbragt længere nedenfor banen, og ved at der paa begge sider af dette er en fremsprin- gende skaftholk, nu 1 cm. lang, men mulig oprindelig længere. Jevnbred over det hele og undersætsig, 8,5 cm. lang, hammer- fladen 3,5 X 2,5 em. i tverm.; denne er opstuvet af brug (10617). f. Meisel af jern, (85 em lang) 25kembredfyedflessen sterkt udhamret baneflade, buede bredsider (10618). g. Ufuldstændig tang af jern, jfr. R. 391, afbrækket i begge arme, største længde nu 19 cm. (10619). h. 3 ufuldstændige tveeggede pilespidser. Den bedst be- varede, som dog mangler endel af tangen, ligner R. 540 (10620). i. Hank af jern, antagelig af et skrin, med fladt, 10 cm. l. midtstykke; de nedgaaende partier noget afbrækkede (10621). Ne OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1913 15 PE neajernsalbrækkefved (den) enefendemnud2 cm lang (10622). k. Flere ubestemmelige stkr. af jern. Deriblandt nogle nagler (10623). l. Avlsten af grøtsten. Rørformet med flad underside, 10 cm. lang. Hullet har forrest en vidde af 8 X 4 cm., men bliver længer inde snevert og rundt og er inderst knap 1,5 cm. i tverm. Afb. fig. 7 (10624). m. 5 heiner af skifer, de fleste ufuldstændige, alle med slidflader, to af dem paa alle fire sider (10625). nybryne af kvartsitt, nu kun 7 cm. langt, men sand- synlig afbrækket, indtil 35 X 1,5 cm. i tverm. Bare slidt paa de to bredere sider (10626). Fig. 7. 12 o. Et stykke god flint, afstødt i den ene kant, utvilsomt brugt til fyrflint (10627). Dette fund er gjort paa Hovde i Vold, Romsdalen, i en stenrøs af oval form, som efter meddelelse af hr. lærer AÅNSGARD BreriLD, som besørgede fundet indsendt, »laa i en mod syd hel- dende bakke eller kanske snarere i nordsiden af en liden dal. Det saa ud, som der i gammel tid lige ved røsen havde gaaet en vei eller sti. Der er sandsynlig tidligere bortkjørt meget sten fra røsen. Fundet laa i en 2 m. lang, 0,80 til 1 m. bred grav, med retning øst-vest; som »paa alle fire sider var omgivet af mindre stene, og ret over var en stor, flere middelstore og en hel del smaa<. Efter et indsendt rids af gravrummet har sverdet ligget nærmere.den nordre væg med grebet mod øst og ved siden af det øksen, spydspidsen nær den søndre væg med odden mod vest. Den begravne maa saaledes være nedlagt med hovedet mod øst og som sædvanlig have havt sverdet ved den høire side. US K. RYGH [1913 Graven maa være ældre end vikingetiden, maaske fra omtr. NO E. Elar. 31. 3 middelsstore stykker af god, graa eller sort flint med flere afspaltningsflader. Det ene er tilhugget saaledes 1 den ene kant, at det kunde synes bestemt til skraber. Udvalgt blandt flere stkr., som er fundet under pløining paa Vikan, et brug af Jøssund i Aafjorden nede i lien mod fjordarmen Koet, men dog 1 adskillig høide over denne. Det ser ud til, at der her er en flintplads. Gave fra hr. gaardbr. JON KRISTIANSEN JØSSUND (10628). 32. Søkk af sten, en fladagtig sten af æggformet omrids med en tvertover gaaende indhakket fure, 16 cm. lang, indtil 12 X 5 cm. i tverm. Det kan ikke opfattes som en kølle, da furen er for smal til et skaft, medens den passer vel til et snøre. Den er ogsaa indhakket paa samme maade som paa de ovale fiskesøkk, og stenarten ligner den i disse almindelige. F. 1 en sten- dynge paa et brug af Forbord i Skatval, Stjørdalen (10629). 39. Haandtenshjul af brændt ler, fladt paa den ene, hvælvet paa den anden side em ievermek Kemihøldk ved gravning inde i Hornemansgaarden i Trondhjem. Gave fra hr. vagtmester Å. NigeLseEn (10680). 34. Et lidet kar af grøtsten, med flad bund, let bugede sider med største vidde noget nedenfor randen, 7 cm. høit, 11 em. udvendig over randen, bunden 8 cm. i tverm. Indvendig bolleformet. Nærmest randen er indskaaret et dybere baand, 1 cm. bredt, jfr. de af H. ScHeTELIG, Oldtiden I som ældste jern- alders type opstillede former, hvorfra det dog skiller sig i andre henseender. F. paa Indre Hoem i Frænen under torvspad- ning i en myr, ce. 2 m. dybt og en 30 cm. over undergrunden. Indsendt ved hr. A. L. KrinGsTaD (10634). 35. Større brudstk. af en slibesten for stensager. Den er trugformet slidt paa begge sider lige ud til kanterne og paa midten ganske tynd. Meget fine slidflader. Den er brækket paa Sskraa, antagelig omtr. ved midten. Nu 32—20 cm. lang, 18—14 cm. bred. F.ijorden paa Rød i Akerø. Indsendt ved hr. sogne- prest H. SaxcLunD (10635). 36. Gravfund fra vikingetiden fra Klingen, Namsos pgd. a. Et par ovale skaalformede spænder af bronce af formen R. 652. Den ene helt bevaret med levninger af det bly- eller sølvlignende belæg i de fire runde rammer. Jernnaalen delvis bevaret med rester af en tyk snor ved naaleroden. Den anden laa hvælvet og over- og underskaalen skilt ad, under- skaalen med sin hule side indklæbet i et lag træ og næver, men derunder et lag af lintøi, overskaalen, sprukken i smaa stykker med sin overside fast dækket af et lag uldtøi og næver (10649). Nr. 2] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1913 117 b. 2 smaa ringe af sølv og halvdelen af en tredie, dannet af en omtr. I mm. tyk, snoet traad, hvis ender først er slynget sammen til en sløife eller hempe og derpaa tilbage et stykke sand fom rnmngen. 2 em. 1 tverm. Afb. fig 8. Den ene ring fandtes løst nær spænderne, den anden tilligemed den halve sam- men med lintøiresterne paa underskaalen af den ovf. omtalte spænde. Paa det halve stykke sad en perle af lysgrønt glas med et omgaaende brunrødt baand, og lige ved laa tre større perler af hvidt glas. Ringene maa have været anbragt paa perlebaandet mellem perlerne, og ialfald paa den ene af dem har hængt perler (10650). c. Samling perler. Foruden de ovennævnte fire er der føl- gende af glas: 4 smaa runde og en lidt større med affladede poler af hvidt glas. Dele af sammensatte perler af blaat | glas, en paa 5 og en paa 2 led, og et led af en sammensat perle af gult glas. 3 Smaa runde af lysrødt glas og en liden fladtrykt af gulby un glasmasse. 2 sorte tøndeformede og 2 sorte runde med to krydsende hvide pr baand, og paa den ene hvide, Fig. paa den anden grønne og røde figurer i mellemrummene. En pæreformet af sort masse med et grønt baand og hvide og røde kredse. En kageformet mosaik- perle med mørkegrøn hovedfarve med bredere og smalere skraa- striber af hvidt og røot. En flad af uregelmæssigt omrids og hul nær den ene kant. Dertil kommer en ottesidet af karneol, over 2 cm. lang. 2 mangekantede (l4sidige), antagelig af kar- neol. En ottesidet af hvidt glas (eller bergkrysta!?). En aflang mangekantet, spids mod enderne, af glas eller bergkrystal. En flad kageformet af chokoladefarvet sten (10651). op 11 d. Haandtenshjul af brændt ler, hvælvet paa begge sider, 3,5 Cm. i tverm:, 1,7 em. tykt paa midten (10652). e. Sømglatter af grønligt sort glas som R. 446, omtr. 8 em. i tyerm. og 4 cm. tyk (10653). f. Trefliget spænde af bronce, noget lig R. 671 med tre fremspringende dyrehoveder om midtknoppen. Se fig. 9. Noget medtaget af rust. Paa oversiden er fastrustet et stykke dyre- skind. Paa bagsiden naalefeste med en klump jernrust af naalen, naalebøile og levning af en hempe under hver af de tre fliger. Den laa tæt indbagt i et lag af næver og træ paa begge sider. (10654). 2 18 K. RYGH [1913 g. Ringspænde af bronce, noget lig R. 675, men ringen har bare knopper ved enderne. Ringens underside svagt hvælvet, oversiden tresidet facetteret og orneret dels med indstemplede trekanter med ophøiede punkter, dels med trekanter af prikkede linjer og den øverste flade med næsten afslidte prikkede længde- linjer. Endeknopperne flade paa undersiden, men ellers mange- kantede med fordybede ringe om et centrum. Ringens største tverm. udvendig 7 cm., indvendig 5,5 em. Naalen, nu ufuld- stændig og brækket i 3 stykker, er oventil afplattet og ombøiet og har bevæget sig om en indsmalning af ringen. Der er fast rustet rester af dyreskind og af tvunden traad (10655). h. Tveegget sverd af jern, afbrækket i grebet og ufuld- stændigt i odden. Buede hjalter som R. 508, 10 og 8,5 cm. lange. Klingen, nu 77 em. 1., dæk- ket af træsliren; sterkt gjen- nemrustet (10656). i. Tveegget spydspids af jern af formen kp dog uden nagler gjennem falen, som bare har en enkelt nagl; nu 61 em. lang. I den afbrækkede fal sidder en stump af træskaftet. — Et Jcm. langt stykke af en an- den spydfal af jern med en fremstikkende rest af træ- skaftet (10657). Fig. 9. 1 j. Økseblad af jern, nærmest af formen R. 552. For en stor del dækket med fastrustet træ; under dette spor af dyrehaar og ovenpaa det rester af uldtøi. Et gjennemrustet stykke af træskaftet bevaret. 19 cm. langt og 10 cm. bredt ved eggen (10658). k. Hammer af jern, lig R. 394, men mere undersætsig. 11 em. lang, rest af træskaftet (10659). l. Tang af jern, jfr. R. 390, sterkt medtaget af rust. Stykket fra naglen tii nebbet 8 cm. langt. Den ene arm foreligger med to bræk i 18 cm. længde, af den anden kun en stump tilbage (10660). m. Kniv af jern med levninger af skaft og slire. Bladet, 9 cm. langt, er saa fuldstændig dækket af sliren, at kun odden sees. Tangen, 10 em. lang, ogsaa helt dækket af træskaftet, som i den indre del er næsten helt bevaret. Sliren er saa fuld- stændig gjennemtrængt af rust, at materialet vanskelig kan be- stemmes (10661). Nr 2 OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1915 19 n. Rest af et knivblad af jern, hvis tange er dækket af tykt, gjennemrustet træ, og som har havt en oval holk mellem bladet og skaftet. — Tdi knivblad (?) af jern i 3 dele, ud- vider sig i bredde mod odden, afbrækket bagtil, nu 15 cm. langt (10662). o. 3 sammenrustede pilespidser af jern, sterkt forrustede og dækkede af fastrustet træ og et stykke lintøi. De har havt falosiyvel lisnet ÅR. 535. 13—14 cm. lange. Stykker af træ skaftene, som har været fint glattede og runde, c. I em. i tverm. (10663). p: Fil af jern med rest af tange med træskaft, sterkt for- rustet. Bladet omtr. 9 cm. langt og 1,3 em. bredt, løber ud i en spids (10664). q. Nogle smaa brudstkr. af en skjoldbule af jern, deraf intet af randen (10665). r. Nogle stkr. af et sigdblad af jern, tilsammen 20 cm. I. Nogle stkr. af et andet, som har været noget bredere, maaske snarere et ljaablad (10666). s. Nogle vanskelig bestemmelige sikr. af jern (10667). uebne20 em lang ffiresidet hein af skifter, afslebet 1 en- derne, brugt paa alle fire sider (10668). Dette fund blev gjort i en haug paa en af gaardene Klin- gen (eier OLE BJØRNSETH), Klingen herred, Namsos pgd., ved en af samlingens bestyrer foretagen udgravning. Den var den østligste af 3 i række, men med større indbyrdes afstand, paa randen af en bækkedal liggende hauger. Tidligere var gravet et hul i den søndenfor midten. Gjennemgravet fra øst i 7—8 m. bredde. Den var dannet af muldblandet klæbrigt ler, under- grunden var ren, haard lere. 20 cm. over grunden var et tyndt, mørkt lag, vist efter opraadnet lyng eller græs, over hele haugen, tildels flere saadanne lag over hverandre. I nordøst for haugens midte viste sig 25 cm. over undergrunden et lag af opraadnet træ, i over 15 m. bredde nord-syd og 2 m. øst-vest. Ovenpaa detie fandtes først nordligst, isoleret en mosaikperle og en nagl af jern. Lidt længere inde i den sydlige del af laget rester af en tandgard, som kun bestod af emailfladerne, der laa i orden i en lerklump. Lidt indenfor de to spænder a, den ene til venstre i naturlig stilling, den anden mere tilhøire vidaaben; under dem og omkring dem indover tilhøire perlerne (c) og den ene sølv- ring (b). Spændene laa indlagt i næver og træ og perlerne pluk- kedes frem af den klæbrige lere, hvorfor deres indbyrdes stilling vanskelig kunde bestemmes; de laa dog nogenlunde i en ring. Liget maa have ligget paa høire side, og da det (eller kappen) smuldrede sammen er den venstre spænde med endel af perlerne og to af sølvringene faldt over mod høire og spænden er da 20 30 EG RYG [913 naturlig blevet liggende aaben. Noget længere indover (vestover) fandtes haandtenshjulet (d) og derefter sømglatteren (e). Alt dette laa i en rand af lysgult klæbrigt stof, som fortsatte endnu læn- gere indover og maa være rester af det lig, som her var ned- lagt, og som efter udstyret har været af en kvinde. Det har altsaa været lagt med hovedet mod øst. — Knap 1 m. nord for tandgaren, men lidt længere ind stødte man paa grebet af sver- det (h), som laa ret indover mod vest. Til venstre for dette laa ringspænden (g), halvveis dækket af heinen (t) og videre indover tæt 1 tæt pilespidserne, hammeren, tangen, øksebladet og flere jernsager. Indenfor spidsen af sverdet og noget længer til venstre laa spydspidsen (i), hvis skaft derfor maa have raget udover hovedet. Den trefligede spænde (f) opdagedes først bagefter ved at løsne en klump næver og træ, og dens leie observeredes der- for ikke sikkert; men den har udentvil ligget blandt de nævnte jernsager tilvenstre for sverdet og har hørt til mandens udstyr. Graven har været en dobbeltgrav med et kvindeligt lig til venstre og et mandligt tilhøire. Til kvindens udstyr har hørt sagerne a—e, de øvrige til mandens. Af det mandlige lig saaes ingen levninger; men af oldsagernes stilling kan sluttes, at sver- det har ligget ved dets høire side med grebet omtrent ved skul- deren. Liget maa have ligget paa ryggen eller paa venstre side. Begge de begravne har været indesluttet af en fælles kiste af træ, af hvis laag nu levningerne fandtes som lag, der. havde klemt sig fast til oldsagerne, hvis rust havde konserveret disse dele af det. Mellem træet og sagerne laa desuden regelmæssig lag af næver, hvormed kisten antagelig har været klædt indven- dig. Fundet maa henføres til omtr. 900 eller den første del af deridenderaarhe Chr: 37. Liden tveegget spydspids af jern med fladt eller lidt konkavt blad. 20,55 em. lang, hvoraf omtr. 9 cm. kommer paa falen; bladet indtil 2,5 em. bredt. — Økseblad af jern, noget ligt R. 553, 17 cm. langt, 8 cm. bredt ved eggen, som nu er lidt afrustet. Disse stykker fandtesi den samme haug paa Klingen, liggende 1 et kullag lige søndenfor den ovenfor omtalte gamle grube i haugen og maa have hørt til en anden grav, som er blevet forstyrret ved den ældre gravning (10670 f.). 38. Dobbeltskaalet oval spænde af bronce af typen R. 652. Overskaalen hel, men underskaalen lidt skådet under op- tagningen. Har været forgyldt. I det dobbelte naalefæste og naalebøilen sidder rester af jernnaalen. F. i en tilbagestaaende yderkant paa den nordøstre side af den samme haug paa Klin- gen. Efter min undersøgelse af haugen foretog grundeieren ud paa høsten en oppløining af hele jordstykket. Spænden fandtes da som eneste fund lige under torven, kun 12 cm. dybt. Den Nr. 2] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1913 21 kan ikke have hørt med til hovedgraven. Den stemmer derimod i alle detailler med to brudstkr. af overskaalen af en spænde, som en gut havde fundet, efter sigende ovenpaa jorden. Begge spænder har vist hørt sammen og hørt til en sekundær grav i kanten, hvor der antagelig tidligere maa være afført endel jord (10927). 39. To dobbeltskaalede ovale spænder af bronce af typen R. 652, i enkelte detailler forskjellig fra foreg., men ind- byrdes helt lige. Paa begge er naalen af jern helt bevaret, men forrustet og med fastrustede smaa stkr. brændte ben. — Et 5 cm. langt, 3 cm. bredt, fladt stykke ubrændt ben, vist en del af en af de almindelige plader af ben. — Endel smaa brudstkr. af jern, deriblandt af et knivblad, af pilespidser (?) og af en nagl. — F. under den ovenfor nævnte oppløining af jordstykket paa flad mark c. 8 m. østenfor den samme haug paa Klingen, den ene spænde ved afhugning af en tue, de øvrige stykker un- der den paafølgende pløining, men saavidt det kunde iagttages paa samme sted. Det maa derfor ansees som et samlet gravfund, og en haug maa her engang tidligere være udjevnet (10928 ff.). 40. Rullesten af hvid kvarts, omtrent ægformet i hori- zontalt tversnit, flad paa den ene, hvælvet paa den anden bred- side, 10 cm. lang, indtil 7 X 5 cm. i tverm. Paa den flade side sees flere slidningsfurer paalangs af samme udseende som de paa de vævskyttelformede stene og sikkert merker efter ildslag- ning. F. i en jordhaug paa Klingen i Namsos pg gd. paa forint ken af den samme bækkedal, nogle hundrede m. i vest for den ovf. omtalte, og undersøgt ved samme anledning som denne. Over den faste bundlere var der et 20—3830 cm. tykt løsere lag, derpaa et tyndt brunligt fausklag, antagelig af opraadnet lyng- torv; i den midtre del flere saadanne over hverandre. I den nordøstlige del fandtes ovenpaa det nederste fausklag et indtil 40 em. tykt lag af blaa lere, farvet af kul og tildels med rent kul. I dette lag fandtes paa en strækning af 5 m. i tverm. en hel del ganske smaa stykker brændte ben, liggende spredt. Her fandtes ogsaa stenen. Denne haug er flere hundrede aar ældre end den første (10817). 41. Dolk af lysgraa, hvidspettet flint af den ældre form som Nord. Fortidsm. t. XXIIT og omtr. nøiagtig lig den smst. pag. 137 fig. 5 afbildede. 21,5cm. lang, største bredde lidt oven- for midten 47 em. Taalelig godt huggen, dog navnlig paa den ene side med opstaaende ujevnheder. Tilbyttet af Kristiansunds Museum, hvor den har henligget med den oplysning, at den er kommen fra Snildfjorden i Hevne (10672). 42. Udmerket vel bevaret naal af jern til en skaalformet oval spænde. — Perle af lysgrønt glas, ringformet, 1 cm. i DOR K. RYGH [1913 tyerm., (0,5 cm. hør — Ske affern FabFsomisJaNlader som nu er lidt mangelfuldt paa den ene side, har været omtr. 5 X 4 cm. i tverm. og er svagt hvælvet. Det firkantede skaft, som er afbrækket oventil, er nu 5 em. langt.! — En liden stump brændt ben. F. ved senere eftergravning i den haug i fjeld- dalen Drøidalen i Holtaalen, hvorfra i 1912 indkom fundet nr (10277 (02 H02024 se APS SOTO) 45. Oval søkk af sten med omgaaende fure efter længden, 10 X 7 X 5,5 cm. itverm. F.paå bunden af en torvmyr ved Val- dersund i Aafjorden (10687). 44. Gravfund fra Nedre Eggen i Skogn. a. Ufuldstændigt tveegget sverndfarfern rss be varet er begge hjalter og et 21 em. langt stk. af klingen, som har en bred hulrand. Hjalterne er belagt med sølv i lignende mønster som paa spydspidsen IR SIL EG Me 100 mg 19, Øyre hjalt har paa oversiden en lig- nende bøile som R. 503, men lavere, belagt med kobber. — En mængde kul og brændte ben var fastrustet til stykkerne (10688). b. Tveegget spydspids af jern af den slanke form R. 5832 i flere stykker, hvoraf det længste erplenederhelefhariden været over 50 em. lang. Bladet Fig. 10. 11 kun 3 cm. bredt. Falen har havt riflet belæg af sølv. Sterk gløde- skal og belæg af fastrustet kul (10689). c. Økseblad af jern, nærmest af formen R. 552, men med mindre udsvingende kanter. 16 em. langt, 75 cm. bredt ved eggen. Sterk glødeskal (10690). d. Tveegget pilespids af jern, nærmest lig R. 538 med afsats paa tangen, men med forholdsvis bredere blad, 14 cm. lang. Tangen og en stump af bladet af en anden pilespids af en lidt anden form (10691). I En lignende ske af jern i et vikingetids gravfund fra Breim i Nordfjord, se B. M. Aarb. 19183, 13, 95. Nr OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1913 De e. 3 inde i hverandre liggende og sammenrustede skjold- buler af jern, alle ufuldstændige. Af den bedst bevarede yder- ste er ogsaa kun lidt over halvdelen bevaret. Den har lignet R. 564, men med smalere indbuning ovenfor bremmene, og har havt et tverm. av c. 15 em. f. Ringe af jern. Der har været mindst 4, hvoraf bare 1 er hel; af en anden mangler et mindre stykke. De har været lidt ovale, 75 X 6,5 cm. i tverm., dannede af en 05 cm. tyk rund ten. Det merkeligste ved dem er, at de indsmalnende ender er bøiet om hinanden omtr. som paa endel armringe af sølv, » GÅ 49 jfr. navnlig R. 714 (Miller III 644). Paa grund af jernets for- rustning træder dog slyngningen ikke saa tydeligt frem. Paa den ikke helt fuldstændige sidder der (oprindelig fastrustet) en liden ring af jern, lidt over 3 cm. i tverm., som synes at være smedet hel. En anden lignende vedligger løst. Dette minder om den anordning med smaa ringe hængende paa armringe af sølv, som man har i R. 710 og Miller III 644. Hvorvidt ogsaa disse jernringe har været armringe, tør jeg ikke afgjøre. De er tem- melig medtagne af rust under glødeskallen (10693). 24 K. RYGH | [1913 g. Rembeslag til et bidsel af jern, jfr. R. 579, hvor de dog har anden form; danner i den ene ende en løkke med en fastrustet stump af en ring og sammenholdes i den anden ende af en enkelt nagl; 8 cm. langt (10694). h. To sammenhørende dele af en rund ten af jern, af brækket ved begge ender, nu tilsammen 21 cm. lang (10695). i. Beslagstykke af jern, nu 12 em. langt, men ufuld- stændigt ved begge ender (ogsaa brækket over midten). Det er en flad plade, som er bøiet op i begge sidekanter, saa at det danner en bred rende, omtr. 3,5 em. bred. Der sees paa det be- varede ingen nagl. Det ligner omtr. fuldstændig de i »Graffåltet vid Vendel< pl. 34 fig. 2 (jfr. s. 45) og pl. 43 fig. 2 (jfr. s. 55) af bildede og maa ligesom disse have været det midtre parti af be- slaget paa et skjoldhaandtag (10696). j. 14—15 klinksøm af jern, hele og i brudstkr., gjennem- snitlig 2—2,5 cm. lange (10697) Dette fund blev gjort ivaar i en ganske lav rund haug paa Nedre Eggen i Skogn. Den laa i en gruppe af lave, aaben- bart engang tidligere udjevnede hauger, dels runde, dels aflange, nedenfor og nordenfor gaardens huse, lige søndenfor den gamle hovedvei og skraas ovenfor gaarden Nøisomhed paa den anden side af veien. Stykket har indtil nu i mands minde ikke været dyrket, men har dog sandsynlig været under dyrkning siden Schønings tid. Nu skjelnedes i ageren 7 svage forhøininger, deraf en aflang. Sagerne kom frem under pløiningen, og iagt- tagelserne om deres leie blev derfor ufuldkommen. Grundeieren havde dog iagttaget, at klinksømmene havde ligget i en række af ce. 2 m. længde til den ene side af midten og de øvrige sager indenfor ken At det har været en brandgrav, fremgaar af, at alle stykker har glødeskal, og af kul og stkr. af brændte ben, som var klæbet fast til dem. Fundet maa være endel ældre end vikingetiden, ikke yngre end fra det Sde aarh. — Gave fra gaardeieren hr. BERNT HAGERUP. 45. Baadformet økse af sten af meget fint arbeide. Lig ner R. 35, men med skafthullet nærmere nakken, mindre ind- svingende eggparti og istedetfor den ophøiede rand paa forsiden bare. en rygning, som svinder bort lidt nedenfor hullet. Fggfla- derne ligner 7 Forns. 97 deri, at de er omgivne af ophøiede kanter, som her fortsættes lige op til pakken. 20 em. lang, 2,5 cm. bred ved eggen. Hullet hovedsagelig boret fra den indre, kun ubetydelig fra den ydre side. Afb. fig. 13. F. paa Bratland paa nordsiden af Ranenfjorden i Hemnes under brydning af nyland, c. 30 em. dybt i brun muldjord lige paa sandgrunden. Stedet ligger ovenfor kanten af en ret mod nord vendende brat bakke og antages at ligge c. 40 m.o. h. og 25 m. fra sjøen (10700). Nr. 2] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1913 25 46. Perle af glasmosaik, rund med affladede poler, 1,5 X 1,2 em. i tverm. Farverne er mørk og lys blaat, blaasort, gult, grønt, rødt og hvidt. Blandt mønstrene er en række røde rhomber med hvid kant, ordnede i grupper af fire. F. »1 en haug< paa Taarnes i Aafjorden (10701). Rig, 18, Cao 42 Fig 14. i 47. Søkk af marmoragtig sten, aflang med uregelmæssig! firesidet tversnit, 15 cm. I, e. 5 cm. i tverm. Et stykke fra den ene ende en tvertover omgaaende fure og fra denne en anden, som gaar over den nærmeste ende. F. i fjæren paa Taarnes i Aafjorden (10702). 48. Brudstk. af et »bryne< af kvartsitisk skifer, 12 cm. langt. Udvider sig i bredden mod den uskadte ende og er her som almindelig yderst aftyndet til en egg. — Søkk (?) af marmor, . 26 - K. RYGH [1913 firesidet med afslebne kanter, helt slebet. Afbrækket i den ene ende; i den anden har der staaet frem en tyndere væg, hvoraf nu lidet er tilbage, men som sees at have havt et c. 0,5 em. vidt hul. :Nu vel 9 cm. langt og 5,5 X 4,5 cm. i tverm. F.i en ager paa Tørhogg i Aafjorden (10703 f.. 49. Søkk af grøtsten, ovalt, omtr. skyttelformet, 11 cm. 5 XEfem vem. Har nær! byerjende ef hulfvskragdekene af dem en fure over den nærmeste ende. Tælget, men ikke af- glattet. F.i »en gravhaug< (?) paa Taarnes i Aafjorden (10706). 50. Søkk (?) af sten, fladt med omtrent rundt omrids, 11 cm. i tverm., ce. 6 em. tykt, med en om- gaaende bred, men grund fure. F. med nogle dyre- ben og skjæl i en hule i fjeldet Bønniken ved Tørhogg i Aafjorden (10708). 51. Økse af skifer, retegget med bredsider, som er hvælvet i begge retninger og plane smal- sider, 11 em. lang, 5 cm. bred ved eggen, 2 cm. tyk ved nakken og 2,8 cm- paa midten. Se fig. 14. Den bestaar tilsyneladen- de af en lysgraa kridt- agtig masse, som ved bo- ring viser sig uforandret langt inde. At det dog Pie 15. 2 er en forvitring af skifer, viser sig af de karakteri- stiske buede grænser mellem schikterne i skiferen, som gaar skraat igjennem stykket ganske som paa den ikke forvitrede økse nr. 10520 fra Varø (se ovf. nr. 10), som til sammenligning ogsaa her er afbildet som fig. 15. Der findes undertiden pile- spidser af lignende kridtagtig masse, som ogsaa maa ansees for at bestaa af forvitret skifer. Visse arter af denne maa under særlige forholå kunne forvitre paa denne maade. F. paa bunden af en torvmyr paa Maaviken i Berfjorden i Bjørnør. I samme myr skal ogsaa være fundet en grue af 5—6 sammenlagte stene, ovenpaa hvilke der laa en dynge af kul og aske; men det er ikke oplyst, hvor nær derved øksen fandtes (10719). Nr. 2] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1913 Di Nr. 46—51 er indsamlet og indbragt af hr. overlærer Å. NUMMEDAL. eerundiføra en hule, >billehellereng fpaa! Bjørne: rem paa Mien i Akerø. a. 2 stykker af en angel af hjortehorn, som gik istykker under optagelsen, men maa have hørt sammen saaledes som fig. 16 viser. Det øverste af stammen formet som et dyrehoved med et hul paa ølets plads. Et hak i nakken og en indskjæ- ring nedenfor denne har yderligere tjent til befæstning af snøret (10756). NG, 108 e b. 5 prener af ben, hvoraf de tre største er gjengivne her i fig. 17. Den ene viser tiljevning med et redskab, udentvil en flintskraber, som har efterladt en mængde striber paaskraa MOTST fF.). FeEiden tyl skive af flint mdøl 4 em 1 tyerm. I den ene kant har den en retoucheret, noget afslidt skraberegg, og en anden kant kan ogsaa have gjort samme tjeneste (10762). ad Oval rullesten 16 SI UH JE Ga KOMEN Son har været brugt som knusesten. Har i begge ender afstødte skraa flader, som støder sammen i etslags but egg. Samlingen har flere stene af denne art, jfr. Thj. VSS. 1911, 5, 13 (10764). Fundet er gjort ved en af hr. overlærer Å. Nummepar i 1912 foretagen udgravning af hulens bund (fundet indkom først til museet sidste sommer). Med hensyn til den nærmere beskrivelse af hulen og udgravningen henvises til hr. Nummepars afhand- msn AVSS| 191212) 7 fr) hvor ogsaa hr. H. WINGES be: stemmelser af de fundne dyreben er meddelt. Fundet hører udentvil helt til yngre stenalder. 28 K. RYGH [1913 538. Naal af ben, rund med udvidelse oventil, men uden hul, ce. 9 cm. lang. — 14 prener af ben af noget forskjellige former, deraf nogle ufuldstændige. Flere af stykkerne viser de karakteristiske striber efter tiljevning med flintskrabere. — Emne til et redskab af et tykvægget marvben, mangekantet tilskaaret med skraa snit, udentvil med flintkniv, 1—5 mm. brede, maaske bestemt til en naal. — 4 cm. langt brudstk. af den nedre del af en harpunspids af ben med den nederste modhage og det ret udstaaende fremspring nedenfor denne. Overfladen tyder paa tildannelse med flintkniv. — Fladt, tyndt brudstk. af ben med 5 dybe hak i den ene sidekant; især paa den ene side har det en hel del sterke længdestriber, som maa være fremkommet ved afjevning med en flintskraber. Bestemmelsen usikker. — Flere ufuldstændige eller ufærdige redskaber af ben, hvoraf flere viser merker efter flintskraber. Nogle bearbeidede stkr. af hjorte- horn. — Stk. af et skulderblad af okse, nær 16 cm. langt, af- glattet først ved skrabning, siden ved slid, sandsynlig brugt som sømglatter. — Tveregget økse af skifer, firesidet med en skraa smalside, 6,5 em. lang. Afb. fra tre sider fig. 18. Eien- dommelig er de paa begge sider indridsede længdefurer, tildels noget buede. — Den forreste del af en pilespids af blaagraa skifer, nu 4,5 em. lang. Har sandsynlig været af formen R. 85. 7 stkr. flint (deraf en 4 cm lang nose hyle med noget afslidte kanter, især i enderne, navnlig den ene, ganske glatslidt. Sandsynlig brugt som ildflint, men isaafald ikke i for- bindelse med ildstaal. Af de øvrige kan en liden skive være en skraber og et stykke være en tveregget pilespids. — Oval rullesten af kvartsitisk art, slidt i den ene ende ved brug som bankesten. — Søkk (?) af grøtsten med et fra to sider ind- hakket hul. — Tre brudstkr. af kar af grøtsten, hvoraf det Nr. 2| OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1913 DEG) største, 8 X 5 cm., med en del af mundingsranden, hvor det har et fordybet baand uden fortykning af randen. Et andet stykke har en fortykning af randen og længere nede en ophøiet vulst. — c. 30 smaa stkr. af kar af brændt ler, som dog ikke kan være af mere end omtr. 10 forskjellige kar. 4 stkr. hører til et stort kar, som ganske har lignet et bedre bevaret fra Valses- hulen 10 Bremsnes (nr. 9562, se Thj. VSS. 1910 nr. 11 og 1911 nr. 5 s. 9 £.) af en med større kvartsstykker blandet masse, brunbrændt udvendig, mørkgraa i det indre, ujevn afglatning udvendig, 1—1,5 cm. tykke vægge; det synes at have havt en temmelig flad bund. Af ornamenterne paa de andre kan nævnes negleindtryk under randen, parallele furer og rader af prikker. Nogle sammenhørende stykker viser 4 parallele furer langs bu- gens videste kant og over og under dem trekanter fyldte med striber i vekslende retning. Et stk. har i det ene hjørne levning af et netverk af krydsende striber. Ingen af karrene kan sik- kert ansees for at have været spandformede; det i NUMMEDALS afhdl. som fig. 25 a afbildede stykke er urigtig stillet, idet furen og raderne af prikker i virkeligheden er horizontale; det har været et sterkt buget kar. — 7 klumper af pimpsten, den ene med sterke merker af at have været brugt til glatning af smale redskaber (naale eller prener). — Brudstk. af en flad slibesten af sandsten, konkavt slidt paa den ene side. Alt dette er fundet i en hule, Sauehelleren, paa Bjørne- rem paa øen Mien i Akerø, liggende nærved den ovenfor om- talte Lilleheller, ved en af overlærer Å. NummEDAL i 1912 fore- tagen gjennemgravning af omtr. en trediedel af bunden i hulen. Fundet indkom først til museet vaaren 1913. Om arbeidet og - fundsagernes fordeling m. m. henvises til hr. NummEDaALS ud- førlige beskrivelse i en særskilt afhandling, Thj. VSS. 1912 nr. 12. I nogle henseender maa jeg dog erklære mig uenig i hr. Nummepars opfatning af fundet, ikke mindst i hans kronologiske bestemmelser. Han finder, at lerkarskaarene i former og orna- menter ligner kar fra folkevandringstiden, og at det samme er tilfælde med skaarene af kar af grøtsten (klebersten), og slutter deraf at dette er levninger fra det 5te aarh. e. Kr. Da han nu hævder, at disse stykker ikke laa i noget særskilt øvre lag, og at grunden ikke var omrørt tidligere, opfatter han fundet som et overgangsfund mellem stenalder og folkevandringstidens jern- alder og som 1 sin helhed levning af en beboelse af hulen i det dte aarh. Dette anser jeg for ganske utænkeligt. Et saadant hul paa over 2000 aar i den kulturhistoriske udvikling lader sig ikke antage for Romsdalens vedkommende. Fra broncealderen har vi efter norske forhold noksaa rige levninger herfra. Fra Otter- øen, som ligger tæt ved Mien, har vi 3 fund af økser fra den 3 K. RYGH [1913 ældre broncealder, fra det nærliggende Gossa en spydspids af bronce, fra Bud to celter fra periodens midtre del og fra Veø en spydspids. Fra distriktet har vi rige jernaldersfund, hvoraf blandt de sikkert daterbare nogle ialfald gaar tilbage til det 4de aarh., og andre vist er ældre. Det er heller ikke nødvendigt at ty til en saadan antagelse. Af lerkarstykkerne er der ikke noget, som efter former og ornamenter ikke godt kan skrive sig fra stenalderen. At man her i Norge i stenalderen har forstaaet at arbeide kar af grøtsten (klebersten), er meget troligt. Men om de former, de i tilfælde har havt, kan man intet vide, da vi mangler gravfund fra denne tid, og man i de egne i Norden, hvor de store stengrave forekommer (Danmark og Sydsverige) igjen mangler denne stenart. Forsaavidt derfor kulturlaget i Sauehelleren skriver sig fra en enkelt kulturperiode, maa det efter min opfatning henføres til stenalderen, nær- mere bestemt til ganggravenes tid. 54. Tveegget spydspids af jern, ufuldstændig baade i odden og i falen, nu ca: 36 cm. lang hvoraf omtrfl5 cm. kommer paa falen. Den sidste er firkantet, men bladet fladt, bare nedentil med en smule forhøining efter midten. Den har lignet Kragehul III 16 med sterk udsvingning i nederste parti, hvorefter det indsmalner og fortsætter med ganske svagt aftagende bredde indtil bruddet. — Omtr. halvdelen af en brikke af brændt ler, flad paa under- siden, hvælvet paa oversiden, omtr. 2 cm. høi. — Den øvre del af en smykkenaal af sølv, 5 cm. lang, nedentil 0,2 em. tyk. Har intet hoved, men oventil 7 omgaaende ringe osflænseremmnedetoflisnende Se sen stennøs Fis-19 paa Bøle i Flatanger, da man kjørte bort sten fra dens "ene side. Der antoges at have været et af stene muret rum, om hvis form der dog ikke kunde gives oplysning. Fundet kan vel henføres til det 5te aarh.! (10785 ff.). 55. Et stort fad af træ (antagelig furu) f. et par m. dybt i en torvmyr paa Rykke, Skatval s. i Stjørdalen. Det gik under optagelsen isønder i 2 store og nogle smaa stykker, men dets form træder dog tydelig frem. Det har været omtr. 50 cm. i tverm. over mundingen, 15 cm. høit udvendig og 10 em. ind- vendig, har sterkt udfaldende kanter om randen. Væggene er uforholdsmæssig tykke, saa man skulde tro, at det ikke er færdig arbeidet. Merkelig nok er der i bunden et uregelmæssig fir- kantet hul, som maa være forsætlig indhugget. Det er vist meget 1 Jfr. en naal af sølv med c. 16 tætte ringe i den øvre ende, f. i et kammer med en urne som R. 361, tætningskit, over 300 glasperler m. m. Stav. Mus. Aarsh. 1900 s. 67. Jfr. ogsaa Hackman, Altere Eisenzeit t. 6 fig.3 og s. 190 i et fund fra Lilkyro, af H. henført til 5te eller 6te aarh. Nr. 2] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1913 BI gammelt, men tidsbestemmelsen usikker. Indbragt af hr. gaardbr. OLIVER ALSTAD (10789). 56. Over 30 stkr. flint, deriblandt et skivebor og et tre- kantet bor, et økselignende stykke, tilhugget i alle kanter, mulig en økse med meget afstødt egg. F. i det øvre af Vindskielvens dal indenfor Varø i Nærø (10790). | BT. c. 30 stkr. flint, alt affaldsstykker. F. paa østsiden af Bølevandet ovenfor Bøle i Flatanger c. 15 m. over vandet, som efter kartet ligger 70 m. o. h. (10791). 58. 15 stkr. flint og 25 stkr. kvarts og bergkrystal. Af flinterne ligner et stk. en tynd skivespalter med god egg, til- spidset mod nakken, 5 cm. lang, 45 cm. bred ved eggen. Fi par stkr. maa regnes som bor. Af kvartsstykkerne er ét sikkert og et par andre mulig at regne som bor, og nogle kan have tjent som skrabere. F. paa Trefjord i Flatanger i »ikke stor høide over havet< (10792). 59. Tveregget økse af skifer, tynd med flade bredsider, 8,5 cm. lang, 25 cm. bred, men en smule smalere ved eggen. Sleben, men med gjenstaaende gruber. Smalsiderne svagt hvæl- vede. — 12 stkr. flint, hvoraf et mulig kan være en pilespids, et andet et bor. — 2 stkr. bergkrystal, hvoraf det ene ligner en skraber. F. paa Stamnes i Alstahaug i søndre Helgeland ved en bæk vestenfor gaardens huse (10793 f.). 60. Stor klump af flint med nogle spalteflader, som synes at være gamle. Nogle mindre stkr. flint, hvoraf ét synes at have en skrabertilhugning i kanten, men sterkt afskuret. — F. paa Uren, Stamnes s. i Alstahaug, 50—60 m. o. h. (10795). Nr. 56—60 er indsamlet paa fundpladsene af hr. overlærer Å. NUMMEDAL. 61. Hulefund fra Aakvik i Herø, Søndre Helgeland. a. -Hulmeisel af haard, sort sten, 8,3 cm. lang, 5 cm. bred ved eggen, 4,55 cm. bred og 25 cm. tyk nær nakken. Hulslib- ningen omfatter ved eggen den hele bredde og naar med afta- gende bredde lige op til nakken (10796). b. Pilespids af brunlig sort skifer, slank, 8,5 cm. lang, indtil 1,5 cm. bred, med afrundet midtryg. Tangen, hvis kanter nu er noget afkløvet, maa have været ligesaa bred som bladet og kun ved skarpe indhak adskilt fra dette (10797). c. Den forreste del af en pilespids af rødbrun skifer af slank form med midtryg, antagelig lig R. 88, nu 45 cm. lang, indtil 1,1 cm. bred (10798). d. Flekke af klar, flekket graa flint, 8 cm. lang, 2,5—2 em. bred, med afrundede ender. Se fig. 20. Begge sidekanter retoucherede, den ene fra begge sider, vel bestemt til sagegg. DÅ K. KYGH PENE: Retouchen fortsættes over den smalere ende som skraberegg. Den bredere ende grovere tilhuggen (10799). e. Endestykke af en flekke af flint, som i den øvre ende oprindelig synes at have havt en skraberegg, som senere er af- slidt ved sty kkets brug som ildflint. Se fig. 21. (10800). f. Pilespids af ben uden modhager, afb. som fig. 22, 15,3 cm. lang. Den er i de for- reste to trediedele tveegget med rhombisk tver- snit, som længere bagover gaar over til ovalt. Største bredde omtr. 5 cm. fra odden, hvorfra den smalner jevnt af bagover med svagt indsvingende kanter. Afslut- tes bagtil med en 3 cm. lang skraaflade paa den ene side. To buede striber paa den ene side er antagelig tilfældige (10801). ; g. Ufuldstændig angel af ben med modhage, se fig. 23 a. En større del af stammen mangler. Et stykke neden- for bruddet har den paa udsiden et svagt fremspring. Det buede tverstykke har paa undersiden en liden tap (10802). h. Ufuldstændig angel af ben eller dyretak, hvoraf bare stammen er be- varet, se fig. 23 d. Denne er noget hul paa bagsiden, men hvælvet paa forsi- Bie 20 1 den. Den øvre del, som er bøiet ind i E en stump vinkel, er fladere og bredere og paa udsiden forsynet med 5 dybe hak til fæste for snøret. Adskillig for- skjellig fra Solberg fig. 11—9, men meget lig angelen fra Skjørnhelleren (se Thj. SS 1604 58 9 00708, 9) mavollig i anbringelsen af hakkene. Synes at være glattet med en flintskraber (10803). i. Ufuldstændig angel af ben eller dyretak, hvis spids er afbrækket ved overgangen lil tverstykket; dette er buet og kort. Se fig. 23 b. Stammen har nedentil omtr. rundt tversnit, men er oventil bredere og bøiet indad i en bue. Den har her en dyb fure paa hver side og nederst i denne er den tynde mellemvæg gjennembrudt med et hul. Ved enden er den øvre og nedre rand bøiet let udad, hvor- ved der fremkommer en lighed med en snude eller et neb. Hele længde 6,: cm. Tydelige merker efter skraberen (10804). ig. 22. "3 o Nr. 2] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1913 39 j. Stammen af en angel af dyrehorn, 95 cm. lang, se fig. 23 c. Adskillig aftæret, formodentlig fordi den har ligget høit i kulturlaget. Tversnittet trekantet med hvælvede sider, den bagre dog fladere. Hele stykket jevnt buet. I den øvre del to ophøiede aaser paatvers, dog ikke over den indre side, uden- tvil til fæste for snøret (10805). kePirener ar ben! Ba iiKemlans (dannet af et kløvet marvben med bevaret halvdel af ledknog- Jen, afb. fig. 24. I den nedre halvdel vel afglattet paa alle sider, paa den indre med skraa skrabe- merker. 8 prener af ben af noget forskjellige for- meraib. 1 omtr. hel størrelse i fig. 25. Flere af Fig. 23 d 23 c 23 b 23 a Pig, 24 dem har tydelige merker, mest paa skraa, efter afglatning med skraber. En af dem, den fjerde fra høire, er maaske snarere en noget slidt naal, mulig afbrækket oventil; den nedre del rund med skrabermerker efter længden, den øvre del mange- kantet, ligesom tilskaaren med flintkniv (10806). Il. Ubestemt redskab, dannet af et tykvægget, større marv- ben, afb. fig. 26. Har nedentil form af et firesidet skaft, som 3 34 K. RYGH [1913 længere op udvider sig i en skarp vinkel paa den ene side og smalner derpaa i en bue mod den anden ende. Kan ikke op- fattes som en del af en harpun. Viser striber efter skraberen (10808). Til de her beskrevne gjenstande kommer endnu et lidet tykt, buet stykke af brændt ler, som kan være af et kar, og et par stkr. af hjortetak og ben, som maaske er bearbeidede. Dertil kommer en mængde dyreben. Det er fremkommet ved en udgravning ved overlærer Å. NumMEDAL ifjorsommer af en hule paa Aakvik paa vestsiden af øen Dønna i Herø pgd., Søndre Helgeland. Fundet skriver sig øiensynlig helt fra yngre sten- alder. Tildannelsen af bensagerne er bl. a. særlig karakteristisk. En af hr. NummepatL udarbeidet beretning om fundet vil antage- lig senere blive trykt. 62. Økseblad af jern af en hyppigere forekommende form, som er etslags varietet af skjægøksetypen, R. 559, for- skjellig fra denne ved en kortere hals med sterk indbuning paa indsiden og høiere blad. 17,5 em. langt, 12 cm. bredt ved eggen, temmelig skarpe fliger ved skafthullet. F. under jordarbeide som enkeltfund paa Skogstad i Byneset (10812). 63. Fund i en hule paa Solsem paa Leka i Namdalen. a. pilespids af graa skifer af typen R. 85, men af slan- kere form, 8,5 cm. lang, nedentil 1,: em. bred. Hulranden strækker Nr. 2] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1913 35 sig paa den ene side over mere end halve længden, paa den an- den side lidt kortere. Den forreste del har midtryg. Hulranden har slibningsmerker efter længden, eggfladerne paaskraa. Var ved fundet helt dækket af et drypstenslag (10814). b. Fuglefigur af ben, som udentvil skal forestille en svømmende and. Har nær bagenden et fra begge sider V-formet boret hul. Bagtil et stykke afbrækket, men ellers udmerket be- varet. Skraa slibningsstriber. 5 cm. lang, indtil 0,4 cm. tyk. Et fortrinligt stykke af arktisk skulptur. I holdning og form at sammenligne med fuglefigurerne paa ristningerne ved Bardal og Hammer, som imidlertid med sine længere halse vel forestiller gjæs (10815). ce. Et ca. 10 cm. langt redskab af et rørben. Nær den ene ende en omgaaende fure, i den anden skraat tilskaaret og der forsynet med et hul. — Et brudstk. af et andet rørben, som maaske har været bearbeidet (10816). d. 2 sammenhængende stykker af en flad slibesten af kvarts, nu tilsammen 23 X 18 cm. i tverm., men oprindelig udentvil større, 2 cm, tyk. Glatslidt paa begge sider, paa den ene ligetil kan- terne, men uden kjendelig hulslidning (10833). : Noget fladagtig ægformet sten, 7 X 5 cm. i tverm. med merker, navnlig i den ene ende, af at have været brugt som stødsten. 3 andre rulle- stene kan mulig have tjent til samme brug (10834). Dette fund er fremkommet ved hr. overlærer Tn. PeTERSENS I 1913 fortsatte og afsluttede under- søgelse af hulen paa Solsem. Om de i 1912 frem- komne fund se Thj.VSS. 1912, 8, 25. En nærmere beskrivelse af undersøgelsen og fundet er givet Fig. 26. 1 af hr. PETERSEN 1 «Oldtiden» 1914. 64. 23 kugler af brændt ler med indblandede smaastyk- ker af sten, 4—6 em. i tverm., med gjennemgaaende hul. Maa have været søkk paa fiskegarn. F. under kloakgravning i en dybde af flere meter i Taraldsgaardsveiten i Trondhjem (10818). 65. En tildannet sten af kvartsitisk art af uvis bestem- melseptiresidet 7,5 cm langs, 3 X 2 cm. i tyerm., med ret af skaarne ender, dog med affacetterede kanter. Lidt afsmalnende . ved den ene ende. F. paa øvre (østre) Hemre i Øvre Stjør- dalen nedenfor husene, hvor tidligere flere fund af stensager er gjort. Gave fra hr. gaardbr. Einar HerwstaD (10819). 66. Økseblad af jern af en noget usædvanlig form, som kunde antages at være yngre end hedendommen, men det har 36 K. RYGH PONG imidlertid en sterk glødeskal. F. paa øen Store Vanved, Døn- nes sogn i Helgeland. Gave fra Torterf H. VanNveD (10823). 67. Lidet økseblad af jern, nærmest list R. 555, 18 em. langt, nær 10 em. bredt ved eggen. Spidse fliger ved skafthullet, især paa indsiden. F. paa Moan i Opdal sammen med en liden hein med bærehul, som ikke er indsendt (10824). 68. Ufuldst. enegget kniv af rødbrun skifer, som mang- ler baade skaftstykket og odden og desuden er endel afvitret. Har været af en smal, svagt buet type uden udpræget hæl, nu 7 cm.1., indtil 2,3 cm. bred. — Et i begge ender afbrudt stykke af en pilespids af rødbrun skifer, 45 cm. langt, indtil 1,6 cm. bredt. Har midtryg paa den ene side, men har været mere fladt hvælvet paa den anden. — Et i begge ender afbrudt stykke af en pilespids af graa skifer af slank form med midtryg paa begge sider, 4,5 cm. langt, indtil 1,2 cm. bredt. — Liden skive- skraber af flint, 45 cm. i største tverm., med en godt tilhug- gen, udbuet egg, som danner omtr. en halv cirkel. — Omtr. 40 stkr. flint, hvoraf flere viser sig at have været bearbeidet, saa- - ledes et bor med krum spids og et stk. med sagtandet egg. En skive har tveregg til den ene kant, men ellers ikke økseform. — Et brudstk. af skifer, delvis slebet, som kan være et hjørne- stykke af en økse. Flere usikre stkr. af skifer. F. paa den bekjendte stenalders fundplads paa Bølestrand i Flatanger «OS OSS 69. Økse af sten med skafthul af typen R. 37, af en graa og hvid spettet stenart. Omtr. 15 cm. lang, men lidt afstødt i begge ender. Har været helt sleben, men er nu paa flere steder endel afvitret eller afstødt. — F. for c. 10 aar siden under jord- dyrkning paa Ut-Bogge i Nesset, Romsdalen, c. 80 m. i NO for ladebygningen og lidt høiere end denne, paa grunden under en bortkjørt liden stenrøs, som var c. 2 m. tverm., 1 fod dyb over jorden og ligesaa meget under den. Det har sandsynlig været en grav fra stenalderen (10835). 70. Økse eller hammer af sten med skafthul, nærmest af formen R. 28, men med meget buttere egg, for endel dog vel som følge af slid og forvitring. Skafthullet usymmetrisk, nær- mere den ene side. 12,5 em. lang. Af slibning sees nu ingen spor. F. paa Blomli i Stadsbygden (10836). 71. Tverøkse af grønlig graa, hvidspettet sten, 15 cm. lang, 5,2 cm. bred ved eggen. Den ene bredside sterkt hvælvet, den anden plan, men paa grund af nogen afskalling synes den nu indbuet paa midten; smalsiderne svagt hvælvede. Sterk tveregg- slibning fra den plane bredside og svagt buet egg. Nakken noget afskallet, antagelig c. 3 X 1,5 cm. i tverm. Bortseet fra disse afskallinger er den godt sleben. F. paa øen Sør-Leksa (Jakob Ne) OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1913 DV J. L.) i Agdenes, liggende ovenpaa grusgrunden 1 m. dybt i en myr, mindst 30 m.o.h. paa en afsats paa nordsiden af den over 60 m. høie fjeldknaus paa nordøstenden af øen (10837). 72. Økse af sten med skafthul af typen R. 28, men baade forsiden og smalsiderne mindre hvælvet end paa typeeksempla- ret; bagsiden svagt indbuet i længderetning. 16 cm. lang, 4 cm. bred ved eggen, 6,5: X 4,5 cm. ved hullet, som er glat og næsten helt boret fra forsiden. Overfladen delvis afvitret, men ellers godt sleben. F. paa et brug (Jon Jensen) af Ramlo i Holt- aalen, i ringe dybde i en bakkehelding mellem husene og den ovenfor liggende jernbanelinje. Tæt ved (da øksen først bagefter opdagedes i en lerklump, kunde forholdet ikke sikkert konsta- teres), fandtes »en rundagtig helle af sten med eggformet skarpe kanter, tykkere paa midten og der forsynet med et hul, noget videre end øksens< (108358). 75. Pilespids af grønlig graa skifer af typen R. 86. Under optagningen afbrækket nær midten; den ene modhage afbrækket. Modhagerne som sædvanlig lidt skjevt i forhold til hinanden. 12 cm. lang, indtil 38,3 em. bred. — Et lidet brudstk. af en enegget kniv af graa skifer, som har havt en meget buet egg. — Et fladt stykke sandsten, som kunde være et brudstk. af en meget stor enegget kniv. — Redskab af skifer af uvis bestemmelse, afb. fig. 27. Firesidet med næsten kvadra- tisk tversnit, udvidet i den ene ende til en afrundet kolbe, i den anden ende tvert afskaaret med affacetterede kanter, 6 cm. langt. To modstaaende sider viser en ru flade, de to andre synes tilskaarne med korte skraa snit, lig dem som fremkommer, naar et benredskab skjæres til med en flintkniv. De smaa tverstriber over hakkene, som navnlig nedentil næsten gjør indtryk af et netmøn- rig.:7. 1 ster, maa antagelig forklares af ujevnheder i det brugte redskabs egg. Det maa antagelig snarest sammenlignes med bængesmykker af skifer som S. Miller 204, 205, Mont. 4 og nogle lignende stykker i vor samling, skjønt det ikke er forsynet med/hul|——= 2 søkker af sten, det ene slankt ovalt, 11 cm. langt med omgaaende fure efter længden, det andet tykt paa midten og tilspidset mod enderne med fure kun over enderne, 9,5 em. langt. Dette fund er opsamlet paa stenalderspladsen paa Storvik under Lauvstrand i Bjørnør oppe i lien østenfor hovedgaarden og noget høiere op end denne, fra hvilken plads flere lignende fund tidligere er indkommet (10839 ff... 74. Tveegget sverd af jern, nærmest af formen R. 494. Øvre hjalt og knap smedet i ét stykke. Klingen afbrækket paa midten og ufuldstændig mod odden, nu 68 cm. lang. Hjalterne 38 K. RYGH [1913 viser spor af metalbelæg. F. paa Rykke (øvre søndre) i Skat- val, Stjørdalen, under pløining over en haug midt i lien omtr. 100 m. fra sjøen!, som har hørt til en række gravhauger efter liens midte. Det kom frem ved opbrydning af sten i plogfuren. Indbragt ved hr. gaardbr. OLIvER ALSTAD (10864). 75. Enegget kniv af graa skifer, afb. fig. 28. Eggen ual- mindelig lidet buet, indtil den fortil gaar skarpt op mod den næsten retlinjede ryg. 12 cm. lang, bladets største bredde 4,3 cm. Godt sleben. — Pilespids af graa skifer af formen R. 88. Den forreste del mangler, nu 6,5 em. lang. Modhagerne staar skjevt til hinanden. — Brudstk. af en stor spydspids af graa skifer med jevnt hvælvede sider uden særskilt eggslibning, omtr. 6 em. langt, indtil 3,5 cm. bredt og 1 cm. tykt paa midten. — Fig. 28. 2 brudstkr. af vistnok to forskjellige eneggede knive af graa skifer. Det ene er et 2 cm. bredt stykke tvertover bladet, det andet er af overgangen mellem blad og skaft. — Et fladt stykke af graa skifer, hvis ene længdekant viser en facetslibning, den anden en indsagning fra begge sider med afbrækning af den gjenstaaende mellemvæg. Vistnok et emne. — F. paa Stok- neset, den inderste odde af Stokøen, Stoksund sogn i Bjørnør (10873 ff.). 76. Tveegget kniv eller dolk af graa skifer, adskillig lig R. 87. Siderne hvælvede fra kant til kant. 20 cm. lang. Der kan bestemt skjelnes mellem bladet, 12—183 cm. langt, 3,8 cm. bredt nedentil, og et skaftstykke uden skarpe kanter og ikke saa godt slebet, svagt indsmalnende mod enden, hvor det dog ikke er spidst, men 1,5 em. bredt. Største tykkelse paa midten 0,5 em. Det bør vist ikke opfattes som en spydspids. — F. paa bunden af en 1 m. dyb torvmyr paa Skjelberg (Nils S.) paa Smølen, Nordmøre (10880). 77. Bagdelen af en pilespids af graa skifer af typen R. 88, nu 4,5 em. lang, jevnt 1 cm. bred, med midtryg og smaa l Se Ab. 1880 s. 6. Nr 2] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1913 39 modhager, hvoraf den ene er afbrækket. — Pilespids af rød- brun skifer af eiendommelig form, se fig. 29. Den danner omtr. en ligesidet trekant, omtr. 3,5 cm. lang og 2 cm. bred ved basis; odden lidt afslidt. Midtryg paa begge sider efter hele længden, den bagre kant noget indbuet. Nær basis er i begge kanter ind- saget et dybt hak til befæstning af skaftet. F. paa Bøle i Flat- anger (10881 f.). 78. Et 3,2 cm. langt bagstykke af en pilespids af brun skifer af typen R. 88. Jevnt hvælvede sider, bagud indsmal- nende tange. Den ene af de smaa modhager er afbrækket. — ce. 130 stkr. flint. Deriblandt 7 spaanskrabere eller smaa skiveskrabere med retoucherede egge, dels lige, dels udbuede og en enkelt med to egge, som mødes i en vinkel. En kort, tyk flekkeskraber med skraa egg og indhugning bagtil for skjeft- ningen, en anden omtrent lignende og 3 noget tvilsomme. 2 smaa bor, 2 og 2,5 em. lange. Et stk. er mulig en tveregget pilespids. — F. paa Bøle i Flat- anger, men paa et andet brug end foreg. nr., oppe paa en stor slette, c. 80 m. o. h. og 600 m. fra sjøen. Som det sees, findes ogsaa her skifer og flint om hinanden, ligesom paa de bekjendte pladse paa nabogaardene Bølesæter og Bølestrand OSI 1 79. Spydspids af lysgraa hvidflammet flint, lig S. Miller 157, tvert afsluttet bagtil, men mere undersætsig og mindre spids. Det er dog muligt, Fig. 29. 11 at den er opskjærpet. 12 cm. lang, største bredde ; 45 em. omtr. ved midten, 3 cm. bred ved basis. — Spydspids af graa skifer af typen R. 86, nu 12 em. lang, men der mang- ler lidt ved odden, nær 4 cm. bred over modhagerne, med bred fange. Lidt afbrækket i modhagerne og i eggene. Paa hver side har den nedentil 5 tverfurer over midtryggen. Paa den ene side er der desuden 2 tverfurer nærmere odden og svage spor af lig- nende paa den anden side. Se fig. 30. — Kølle af: skifer. Den «indkom i flere flaker, men har kunnet limes sammen, saa at den nu er i det væsentlige fuldstændig, 42 cm. lang, 10,5 cm. bred over skafthullet, hvor siderne danner afrundede hjørner, 7 em. tyk gjennem skafthullet. Dette er meget snevrere paa midten end ved kanterne. Lignende dobbeltspidsede, tykke køl- ler har samlingen tidligere fra Hovde og fra Viken i Verran (nr. 577 og 2656) og fra Eidum i Stjørdalen (nr. 4744)!. — F. paa pladsen Odden under Kolvereid prestegaard i Namdalen, indsendt af hr. handelsmand J. BRÆKKAN. Samlingen eier tid- Seb ss AT os fe 13: 40 K. RYGH [1913 ligere to skiferspidser og et brudstk. af en skiferkniv, som skal være fundet »paa en plads< under samme prestegaard*, antage- lig paa samme findested (10900 ff.). 80. Økse af sten med skafthul, nærmest lig R. 25, men med særskilte smalsider og svagere hvælvet forside, 10 em. lang, 3 cm. bred ved eggen. F. c. 1 alen dybt i ringe høide o. h. ved Harhaugen paa nedre Tornes i Frænen (10908). Si. Søkk af sten, en meget regelmæssig oval rullesten med omgaaende fure efter længden, 9 cm. lang, 6 X 5 em. i tverm. Stenen er af etslags konglomerat med ligesom glatsleben overflade. Furen hakket ind. — F. paa Strand, Osen s. i Bjørnør ved oprydning af én stenrøs, hvori tidligere fandtes et økse- blad af jern”. Søkket har neppe hørt til grav- godset. Gave fra hr. JoHaAN STRAND (10912). 82. Enegget kniv af brun skifer, afb. fra begge sider, fig. 31 a og b, 15,5: cm. lang, indtil 6,3 cm. bred. Karakteristisk er, at hele ryglinjenr er næsten ret, ligesaa den nedre linje af skaftet. OQgsaa ryggen har en svagere egg- slibning. Merkeligst er dog orneringen. Paa den ene side er der langs hele ryglinjen og skaftets nederkant en skarpt indskaaret zikzak- bord, hvis enkelte linjer tildels skjærer hver- andre 1 vinklerne, paa den anden side en lig- nende bord langs skaftets nederkant, langs over- kanten derimod en række parallele skraastriber med ulige mellemrum. Denne ornering af skaft- stykket beviser, at kniven ikke har været bestemt til at skjeftes — Fi under bryd? ning af nyland paa Oddlien i Hevne ved Hevnefjorden. Den blev rammet af hakken og gik i to stykker, som dog kunde limes sam- men (10913). Nye fund fra flintpladse paa Otterøen i Akerø. 83. Retøkse af sten, meget afkløvet, især af den ene smal- side, 10 cm. lang. Bredsiderne har været sterkt hvelvede i længderetning, hvorfor den er meget tyk paa midten. Har været helt sleben. — Omtr. 100 stkr. flint, deriblandt et lidet bor. — F. paa den kjendte plads paa Hegdalsstrand paa Otter- øen, hvorfra tidligere er indkommet flere fund, særlig af smaa stenøkser og flintstykker (10720 f.). I mj, VSS, 1608, 4, 6. | 2 Thj. VSS. 1910, 10, 36. Nr. 9] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1913 41 84. En liden samling flintstykker, væsentlig arbeidsaffald. F. paa den samme plads i Troldviken ved Misund paa Otter- øen, hvorfra tidligere er indkommet nr. 9411 og 98481. Flinten findes her nær en vandsikle ovenpaa et tyndt lag af sand og grus, hvorunder der ligger slam (10722). Re SÅ å. Pig, SÅ Ib 2 85. Skeformet skraber af flint af regelmæssig og god form med rundt blad, 7 cm. lang, hvoraf omtr. halvdelen kom- mer paa skaftet. Jfr. R. 48, Måller 148. Stykket er meget høit efter midten, nær 2,5: cm., hvorved skaftet faar et trekantet tver- snit. — En større samling flintstykker, hvoriblandt mange gode, men smaa flekker og nogle smaa flekkebor. F. paa Hegdals- vik paa Otterøen i Akerø i det samme strøg i lien nordøst for skolehuset, som blev undersøgt i 1911”. Tidligere er fundet flere ske- formede skrabere og andre skiveskrabere paa samme gaard (10886). 1 Se Thj. VSS. 1911, 5, 61. 2 Se Thj. VSS. 1911, 5, 90 fr. 42 K. RYGH [1913 86. Skiveskraber af flint af ovalt omrids, 7 X 5 em. i tverm., tilhuggen overalt i kanten, men navnlig i den ene ende til en udbuet skraberegg. En liden skraber med udbuet egg. Et lidet flekkebor og endel andre stykker af flint. — »Bryne< af kvartsitisk skifer af den kjendte form med omtr. kvadra- tisk tversnit, afbrækket ved den ene ende, sterkt udvidet og derpaa igjen aftyndet til en egg i den anden ende. Skal være fundet »sammen med< flinterne. Fra samme brug og antagelig fra samme plads er senere indkommet en samling af nogle hun- drede stkr. flint, hovedsagelig affald. Deriblandt dog 3 smaa flekkeskrabere, et flekkebor, en flekkekniv og endel andre flekker. F. paa et brug af Rakvaag (Peder Knutsen) paa Otterøen i Akerø (10465. 10648). 87. Trekantet skive af sort flint med retoucheret skraber- egg i endel af kanterne. En tykkere skive, som maaske ogsaa har været brugt som skraber. 2 flekkeskrabere. Ft flekke- bor med afslidt spids og 3 smaa borspidser. Dertil omtr. halv- andet hundrede stkr. flint, mest smaa affaldsstykker. — En oval rullesten af kvarts, 55 X 4,5 cm. i tverm., med sterke stødmerker i den ene, svagere i den anden ende. F. paa et andet brug af Rakvaag (Mathias R.), paa samme strøg, hvor fundene gjordes i 1911 (10468). 88. Skiveskraber af flint med retoucheret egg. Flekke- skraber med 2,5 cm. bred, noget grovt tilhuggen egg. Endel andre stkr. flint, klumper og affald. -F. paa et brug af Hole paa Otterøen i Akerø (10467. 10647). 89. En samling af c. 300 stkr. flint, hvoriblandt en hel del flade spaaner og mange flekker, mest smaa og for en stor del afbrækkede. Nogle smaa skiveskrabere og et par flekke- skrabere, et trekantet lidet bor, en ikke ganske sikker tver- egget pilespids. F. i en ager paa Stavik østligst paa Otter- øen i Akerø, c. 10 m. o. h. og nær sjøen (10859). 90. En samling flintstykker. Deriblandt adskillige smale flekker, mest korte og afbrækkede. En flekkeskraber med tilhugning for skjeftning. To trekantede bor og nogle flekke- bor. Kjerner, deriblandt en med afknusninger i kanterne, som viser, at den har været brugt som slagsten. F. paa et andet sted paa Stavik, efter sigende ved fjæren. Det er dog muligt, at de to fund delvis er blandet sammen af finderne (10860). De fleste af disse fund fra Otterøen er indsendt af hr. sogneprest H. SAXLUND. Fund paa flintpladse paa Gossa og paa Sandø i Akerø. Fra den sydøstlige del af Gossa eller Akerøtangen med den nærmeste strækning, vestover til Røsøvaag og nordover til Riks- 1 Thj. VSS. 1911, 5, 18. f Nr. 2] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1915 43 fjord er ogsaa i 1915 indkommet en hel del flintfund, væsentlig fra de samme pladse som i det foregaaende aar. Se Thj. VSS. 1912 nr. 8 s. 52 ff. Den aldeles overveiende del af det ind- komne er affaldsstykker og formodentlig paa grund af flintens art er hovedmassen kantede klumper og lidet af flade fliser eller skiver. De fleste af fundene (nr. 91—101) er ogsaa iaar ind- samlet af skolebørn under kontrol af hr. sogneprest SAXLUND, af hvem ogsaa nr. 91—105 er indsendt. 91. Flere hundrede stk. flint, de fleste afskurede. Deriblandt nogle tykke bor og et par skrabere, ogsaa afskurede. F. paa Hjertvikfjæren under Hjertvik (10527. 10850). 92. c. 1000 stkr. flint, deraf intet sikkert tildannet redskab, men ét stk. kan være en taalelig velformet skivespalter. F. samlet paa et lidet omraade paa Hjertvikmyren (10854). 95. Nogle hundrede stkr. flint, deriblandt flere kjerner og smaa knuder, afskurede i kanterne. Nogle smaa skiver, som kan være brugt som skrabere. F. paa Hjertvik. 2 større flint- kjerner, f. paa andre steder paa samme gaard (10472. 10526). 94. En større samling flint, hvoraf kun nogle faa kan for- modes at være emnet til redskaber. F. ved Hardingshaugen un- der Breivik (10638). 95. Omtr. 50 stkr. flint, hvoraf et tykt bor, 4 cm. 1., med vel tilhuggen spids og to andre afslidte bor. F. ved Hellegata i øst for Hardingshaugen (10474). 96. Pilespids af hvidagtig flint, 6 cm. lang, indtil 2 cm. bred og temmelig tyk. Svagt indbuet i basis. — Omtr. 100 stkr. flint, hvoraf nogle faa kan være brugt som skrabere og bor. Ellers affald. F. paa pladsen ved Berghaugene under Breivik (10636. 10846). 97. Skeformet skraber af flint, 6 cm. lang, 5 cm. bred over bladet med et smalt skaftstykke. Synes at have været godt tilhugget, men er nu meget afskuret. En vakker pyramideformet kjerne. Dertil en samling flintstykker, hvoriblandt maaske nogle afslidte skrabere. F. ved Gjeraholet paa Akerøtangen (10469. 10639. 10847). 98. En liden samling flint, hvoriblandt en skiveskraber med ind- og udbuet retoucheret egg. F.i prestegaardens torv- myr et par km. inde paa øen Gossa (10643). 99. En samling flintstykker, hvoraf kun et par viser spor af bearbeidelse, deraf det ene antagelig et bor. F. ved øvre skogvei paa Aukra prestegaard (10849). 100. En større samling flintstykker, hovedsagelig større og mindre klumper. Et stykke kan være en bladformet pile- spids, et andet en liden skraber og et tredie et bor. F. paa Sandmyren i nordvest for prestegaarden (10853). 44 K. RYGH [1913 101. c. 30 stkr. flint, næsten udelukkende sterkt afskurede, tildels smaa klumper. 2? stykker maa vistnok regnes som flek ke- skrabere. Et kunde være en sterkt afskuret skivespalter; men formen kan ogsaa være tilfældig. Fra en ny fundplads paa FE JEN Akerøtangen (10855). 102. En større samling flintstykker, hvoraf endel viser bearbeidelse. Deriblandt 3 mindre skiveskrabere med retou- cherede egge, et par skiver med skarpe spalteegge, en hjerte- formet pilespids, et kjerneformet stykke med sterkt afknuste kanter, vistnok brugt til stød eller knusning. Et 6 cm. langt stykke ligner forøvrigt ganske en skivespalter med en tynd og en tver sidekant og indsmalnende mod nakken; men eggen synes dog at være . betænkelig sterkt tver. F. paa Riksfjord paa Gossa 1 Akerø, >»nær sjøen og ikke høit over havet< (10845). 103. To større kjerner af Mimb MiNos Po kemmiksørsie tverm. med flere afspaltningsflader efter større og mindre skiver. F. paa Rød paa Gossa (10470). 104. Henimod 100 stkr. flint, væsentlig sterkt afskurede klumper. Nogle faa stkr. ser ud til at have været bearbeidede i kanterne. F. ved Røsøvaagen paa Gossa nær sjøen, men c. Sormmoria (10856) 105: Stor flintklump, 16 X< 13 cm tyerm) med enfstor og endel mindre afspaltningsflader. F. ved Horremsbakken paa Gossa (10861). 106. En samling flint og bergkrystal. Af flintstykkerne viser nogle faa spor af bearbeidelse. Af bergkrystallene kan en- kelte mulig være brugt som skrabere eller bor. F. paa en plads mellem Ljøvik og Oterhalsen paa Gossa i Akerø (10633). 107. c. 1380 stkr. af delvis god flint, deriblandt mange større og mindre kjerner og endel vakre blokke. En liden skive med retoucheret skraberegg og en større med en lignende beskadiget egg. To tynde skiver med kniv- eller sagegg. Et 6,5: em. langt flekkebor af sort flint og et lignende af opak flint. En flekke med en lidt skaaret knivegg. F. mellem Ljø- vik og Bytingsvik paa Gossa. Nr. 106 og 107 indsendt af hr. lensmandsfuldmægtig A. L. KrinGsTaAD (10783). 108. c. 250 stk. flint, omtrent udelukkende sterkt afsku- rede mindre klumper. Bare nogle faa viser tegn til bearbeidelse. F. paa Sandø i Akerø, paa landeveien, hvorhen de maa være kommet fra et grustag vestenfor kirken. Dertil kommer en mindre samling af samme beskaffenhed, f. nær prestestuen paa Sandø. Indsendt af hr. sogneprest SaxLunD (10644. 10857 f.). Ne 2] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1913 45 Fund fra flintpladse i Frænen. 109. Fra de store flintpladse paa Tornes i Frænen, som først blev opdaget i 1912 af hr. Å. L. KRINGSTAD, og hvorfra der alle- rede da blev indbragt en række af fund (se Thj. VSS. 1912, 8, 30 ff.), er der i det sidste aar fremdeles indkommet en mængde lignende samlinger paa flere tusinde stykker flint. De er for det meste opsamlede af gutter over hele Øvre og Nedre Tornes's udmark, undertiden med angivelse af mere begrænsede lokali- teter inden denne, hvorpaa fundene er gjort. De har derfor ikke saa stort værd udenfor de enkelte bearbeidede stykker, som fin- des blandt den store mængde af arbeidsaffald og klumper af flintmateriale. Affaldsstykkerne bestaar hovedsagelig af flade fliser af forskjellig form, som maa være fremkomne ved tilhug- ningen af redskaber. Den store masse af dem er et vidnesbyrd om den betydelige tilvirkning af redskaber, som maa være fore- gaaet gjennem en længere tid paa denne fremskydende aasryg, og vidner tillige om det store forraad af flintmateriale, som maa have staaet til raadighed. Af tildannede redskaber af flint er der to skivespaltere og to kjerneøkser, adskillige flekke- skrabere, nogle flekkeknive, mange flekker med gode egge, men mest smaa, mange smaa skiveskrabere og flere bor og nogle bladformede pilespidser. Fremdeles maa nævnes mange kjerner og flere fine blokke, deriblandt en vakker pyramide- formet flekkeblok. Foruden flintstykkerne er der ogsaa en hel del smaa stykker klar bergkrystal, hvoraf ialfald et par maa være brugt som skrabere og mindst ét som bor. Fundene er indførte under en række numere. Sammen med flinterne er opsamlet 5 økser af sten. En liden tverøkse af skifer, kun 5 cm. lang, helt sleben med endel uafslebne ar, smalsiderne i facetter, men ligner ellers meget fig. 20 i Thj. VSS. 1912, 8, 46 (10440). Økse af grønsten, 10 em. lang, har ovenfor eggslibningen omtr. rundt tversnit, noget indsmalnende mod nakken. Eggen tilsleben fra begge si- der i næsten plane flader; men medens slibningen paa den ene side naar op til over halvdelen af stykkets længde, er den paa den anden side adskillig kortere. Derved faar den karakter af en tverøkse (10500). Liden tverøkse af sten, 5,5 cm. lang, 3 cm. bred ved eggen. Eggslibningen gaar op over den største del af siderne, paa den ene side plan, paa den anden hvælvet i tversnittet. Ogsaa den ene smalside sleben. Nakken nærmest but (10631). Tverøkse af sten, 7 cm: lang, 4 cm. bred ved eggen, bred og tyk nakke. Kun den ene bredside helt sleben, ellers bare den nedre del. Eggslibningen paa den ene side hvæl- vet, paa den anden plan (10893). Økse af sten af Nøstvet- type, grovt tilhuggen med uregelmæssigt firesidet tversnit. Af 46 K. RYGH [1913 slibning er nu kun en levning i en kort hvælvet eggflade paa den ene side (10908). 110. Nogle hundrede stkr. flint. Deriblandt er nogle gode blokke, tildels med pyramideform. En flekkeskraber med indbuet egg. Etstk. synes at være en kjerneøkse med afknust egg. Hovedmassen er affaldsstykker. F. paa Engelsæte ved Harøsundet i Frænen (10568. 10782). 111. En større samling flintstykker og nogle stkr. berg- krystal. Blandt flinterne er en flekkeskraber og nogle andre smaa skrabere og 5 flekkebor, tildels med afslidte spid- ser. Nogle af bergkrystallene kan være brugt som skrabere og bor. F. paa indre Hoem i Frænen paa sydsiden af Frænen- fjorden (10515). 112. Omtr. 100 stkr. flint, deraf nogle gode blokke, nogle tynde skiver med skarpe egge m. m. Ellers affaldsstykker. F. i ytre Lindsets udmark i Frænen paa sydsiden af Frænen- fjorden. Flinterne opsamledes dels i veigrøften, dels i selve vei- legemet paa toppen af en liden bakke, ca. 25 m. o. h. og 200 m. fra sjøen. Veien. synes at være lagt tvert igjennem en flint- plads (10784). 113. Nogle stykker flint, deriblandt en rygflekke og et økselignende stk. med buet egg. Opsamlet paa en gangsti I ud- marken paa Løset i Frænen (10516). 114. En samling flinter, omtr. bare affald, og nogle stkr. bergkrystal, f. paa Havnnes i Frænen paa en flek, hvor jor- den var bortskyllet av vand, c. 80 m.o. h. og 500 m. fra sjøen (10569). Nr. 111—114 er indbragt af hr. Å. L. KRrRINGSTAD. Fund paa flintpladse i Nordre Fosen. 115. En liden samling af smaa flintstykker, deriblandt en liden skive med retoucheret skraberegg i to kanter og styk- ker af nogle fine flekker. F. paa Mebostad 1 Bjugn »Pladsen kan siges at ligge i samme dal som »Christies Minde<, men paa den anden side af vaagen. Høiden over havet anslaar jeg til c. 25 m. Pladsen har en meget lun beliggenhed. Flinterne er komne tilsyne ved pløining< (A. Num- medal. Fundet maa ialfald hovedsagelig henføres til ældre stenalder (10424). 146. Nye fund fra fundpladsen paa Christies Minde ved Kristiansund!. Deriblandt er mange flekker, de fleste dog afbrækkede. En typisk enegget pilespids, 2,8 cm. lang, tilhugget i en bue i hele den ene kant, i den anden bare i den nedre halvdel; en anden mindre udpræget do. En tver- essgetpilespids FEN par fekkeskraberelmedfudbuer retoucheret egg, den ene med tilhugning bagul for skjeftning. Et par tilhugne skaftstykker, antagelig af flekkeskrabere. En 3,3 cm. lang flekkekniv (10425). 147: 3 Iskivespaltere 'af flint 5 cm lanse En kjerneøkse, nærmest en flekkeblok, som har faat en tilhug- gen tveregg, 5 cm. lang, 2,5 cm. bred ved eggen. 9 eneggede pilespidser med tilhugning i hele den ene buede kant og i DJ den bagre del af den anden, indtil 3,5 em. lange, nogle lidt SO ng VSISE NENND ve, IO 8 3 NØL me D 8 Så Ne OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1918 53 ufuldstændige. Dertil kommer endel, som kun er tilhugget i den ene kant ved odden og tangen. En bredere tveegget spids med tilhugget skafttange. En stor mængde flekker, ind- til 9 em. lange og tildels meget brede, desuden en hel del smaa og smale (idethele c. 100 foruden smaa brudstkr.) De fleste har gode skjæreegge og har vist gjort tjeneste som knive, nogle er ogsaa særlig tildannede som saadanne. 35 flekker har udpræ- get sagegg. 5 flekkebor og nogle flere, mindre udprægede. Nogle flekkeskrabere, dels med indbuet, dels med lige egg. 2 tykke bor, særlig det ene med omhyggelig tilhuggen spids. Et par smaa skiveskrabere. Mere end 20 blok ke og større kjerner, deriblandt nogle meget vakre flekkeblokke af god flint, hvoraf et par har pyramideform. — Alt dette tilligemed en hel del mere usikre redskaber og flere hundrede affaldsstykker er opsamlet paa den samme plads sydvest for Bre msnes hatten i Bremsnes som nr. 9904 ff. (Thj. VSS. 1911, 42 f.) ce. 100 m. nordøst for opkommet. Ligesom den tidligere i So sam- ling har det en udpræget ældre stenalders karakter (10426 ff.) 148. c. 150 stkr. flint, mest smaat arbeidsaffald. Deri- blandt er dog en god kjerneøkse, 7,5 cm. lang, 4,5 cm. bred ved den sterkt buede egg, 2,5 cm. nær nakken. En flekke- skraber med fint retoucheret, svagt indbuet egg, 45 cm. lang. En 6 em. lang rygflekke, indreitet for skjeftning, vist bestemt vleknive Enbladformet pilespids. En tveregget pile- spids, ikke godt tildannet. Et tykt bor med afslidt spids. Nogle kjerner. Fundet paa en ny plads paa Allanenget ved Kristiansund (10558). 145—148 er indsamlet af hr. overlærer Å. Nummedal. 149. Søkk af sten, regelmæssig vævskyttelformet tildan- net med et hul ved hver ende. Efterat det ene var udbrækket, er der boret et nyt lidt indenfor. Nu 13 cm. langt. F. paa Svinset paa Otterøen i Akerø (10645). 150. Den øvre del af et søkk af haard grønlig sten af den lange firesidede, mod den ene ende tilspidsede form. Nær den spidse ende er et fra begge sider boret gjennemgaaende hul, og fra dette gaar en fure over spidsen. F. paa Solholm ved Otterøen i Akerø, c. 60 em. dybt og 10 m. op fra sjøen (10646). 149 og 150 er insendt af hr. sogneprest H. Saxlund. SPREDTE BEMERKNINGER OM FLORAEN I NORDRE TRONDHJEMS AMT ANDR. NOTØ. DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1913. NR. 3 AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 1913 , bit |] MADE EN Nordre Trondhjems amt er for karplantenes vedkommende litet undersøkt. Jeg fik derfor i sommer av Trondhjems viden- skapsselskap et litet reisebidrag til botaniske undersøkelser i amtet. De steder jeg undersøkte, var traktene mellem den øvre del av Inselven i Værdalen og Sulsjøene, østover til riksgrænsen, syd- over til og med Kjølhaugene, samt trakten mellem indre del av Snaasenvand og Namdalselven. I den sidstnævnte trakt var dog undersøkelsen rent foreløbig. Derimot foretoges en ganske grun- dig undersøkelse av trakten ved riksgrænsen fra Kjølhaugene til Insvand: Kjølhaugene, Mærraskarfjeld og Heggelifjeld med mel- lemliggende sænkninger. I det store og hele tat er trakten fattig paa arktiske planter, sammenlignet med de bedre strøk i det nordligste Norge, om der end fandtes enkelte steder som huser flere arter av de sjeldnere planter. Gjeitefjeldet i Grong var yderst fattig paa sjeldnere arter. Aarsaken til dette maa først og fremst tilskrives underlaget; for — som bekjendt — foretrækker en flerhet av de arktiske plan- ter løsere glimmerskifer, og denne forekommer meget sparsomt i de undersøkte trakter. I følgende fortegnelse medtar jeg ogsaa nogle mindre almin- delige planter fra Levanger omegn. Fortegnelsen indeholder og- saa for de andre trakters vedkommende bare de jeg anser som mindre almindelige. Ved fortsatte undersøkelser vil rimeligvis ikke saa faa nye komme til. - Asplenium viride Hvups. Saaes bare paa et eneste sted, paa Mærraskarfjeld. Å. filiz mas Sw. Nogle faa individer av en form av denne eller av Å. thelypteris Sw. fandtes ovenfor trægrænsen paa Gjeite- fjeld. Individene er sterile. Bladskiven tydelig avtagende i bredde mot grunden. Finnernes avsnit aldeles helkantede som hos thelypteris. Woodsia rufidula Kocn. En forma subepilosa fandtes paa Gjeitefjeld, ca. 650 m.o.h. Staar nær W. alpina ÅScH. 4 | ANDR. NOTØ. " EØS Equisetum arvense L. f. campestre Scu. En subform av denne, nærmende sig f. ramosum Norm., fandtes ved foten av en sne- fonn paa en av Mærraskarfjeldets høieste rygge. Faa individer med aks. eE Lycopodium alpinum L. FI. st. paa Mærraskarfjeld og Kjøl- haugene. Isoétes echinospora Dur. Meget talrik i Røsvand ved Heia i Grong. Sparganium affine Scun. [. GULDFLYNDRE. UTKLÆKKING AV JULYSJFISJIAQ P SLI "bl muelyeuerp udfypuorg uoqopuolis uapvpsa (tp ae pg viere) nu ag Pourrerera ba ————— === —— == —| up OG KU 0! $ ) "y204g (pp 20 an upp! 21]9191J0 42319 19P12qu7N pjoyaojapgåp suapuolysuafypuory 4200 14DY SPois 0 PÅ > ke % an 09 PN 8 0. NORDGAARD. [1913 » 1. STAMFISKENS INDFISKING OG UTSÆTTING. Gytefisken til vor første utklækkingssæson (1908) fik vi fra Lofoten. Skipper Jonan Lysvorp førte i slutten av januar 1908 i brøndkutteren «Norge» ca. 1000 stykker flyndre fra Hennings- vær til Trondhjem, og d. %2 blev indsat i gytebassinet 631 styk- ker. For nærmere detaljer vedkommende dette flyndreparti hen- vises til den første beretning. Paa grund av forskjellige ulemper med at hente stamfisken langveis fra, besluttet man at forsøke, om der i selve Trondhjemsfjorden ikke kunde skrapes sammen det nødvendige antal gytefisk. Ved denne fremgangsmaate kunde man opnaa at danne sig en mening om størrelsen av fjordens guldflyndrebestand. Samtidig kunde man styrke stamfiskens leve- dygtighet ved saavidt mulig forsigtig behandling under indfisking og transport. Et dansk snurredvad blev kjøpt, og fisket begyndte d. %2 1909. Paa grund av den interesse, som knytter sig til disse fiskeforsøk, opføres her en tabellarisk oversikt: Oversigt over guldflyndrefiske med snurrevad i Trondhjemsfjorden 1909—1914. Sted og datum en. p9000 52. Brekgrunden, Gulosen ..... 20 6 59 pl Då — Se 6 76 10/PBrekkaGulosen 4—120 2 7 0 2Børsørn NN PN 4—100 3 1 30 Rissa 550 2 DA 0 Breksrundenø EE 4—60 3 3 Tea. 9 DEE AJ) 10 32 Le SET 4—8 5 16 19/2. Løkgrunden, Buviken...... 2—70 3 52 20120 ar å ere not Så 2—120 9 47 25/2. Sundnesbugten, Inderøen...| 50—90 9 68 20120 == == ee 000 10 78 UG — — 00 9 7 2 Bøksnunden 40—50 2 4 So are MN PS EA Sgt 40—120 5) 7 1/3. Utenfor Orklas munding ... 1 2 Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. Sted og datum De Å PE eg UGO: tpeBreksrunden 119000. 2—100 5 6 2/2. Ølsholmen, Gulosen ....... 10— 90 4 20 JpNøkerumden 10-00 | 6—120 2 2 JeBøren 00. 24— 70 1 0) rpeNøØlsholmen. 000. 3 14 11/29. Mellem Ytterøen og Kvams- holmene Ne. 60—380 8 32 HeskSundnesbugten 0 +1.. 30—60 6 Syn 18/9. Faanesbugten, Frosta .-.... 1 0) 23/9. Enesbugten, Ytterøen ...... 02250 2 0) 23/9. Utenfor Kvamsholmene, In- dersenper er NG 2 6 2 PENE Høesholmen 69 60—80 4 107 2 DS AR 10 65 2 PSundnesbugien (900 6 321 7peibrekstunden 1 3 0) PS karsbugtenm hisse 40—50 1 2 JpeBorsenhords 000 5 5 %. Mellem Ytterøen og Inderøen 65 2 2 10/;. Mellem Enes og Sundnes... 80 6 25 11/3. Mellem Yiterøen og Inderøen 70 8 60 UeeSundnesbusten 00 7 60 TØNN, l/2. Ølsholmen, Gulosen........ 1 1 So — AE 2 3 gpbreksrundensr SA 4 1 2. Utenfor Buvikelven......... D il JemØlsholmen 1 3—80 2 3 10/0Ved Orkedalsøren 0 15—80 4 7 UD Pee 5—40 9 51 Se Skansbusten 10—60 4 go 189, Se ER 2 26 pbensviken 1 0) FoeSkarsbusten/ 0 4 33 17/9. Ved Orkedalsøren .......... 10—60 2 2 Po» See 10—40 2 6 23/9. Sørfjorden i Skjørn ........ 20—50 4 3 2JoaSkarsbugien 10 4 6 10 0. NORDGAARD. [1913 SE JE IE GILL 2/3. Ved Kvamsholmene . ....... 40—60 3 11% 3/s. Mellem Ytterøen og Sundnes | 40—70 7 38 13 SundnesbustenP 25—40 4 54 5/3. Sundnesbugten ved Kvams- holmene | 6 245 7/3. Ved Ladehammeren ........ 2 0) Sead Msvikbusten 2 0 5 SASkarsbusten | 4 10 Bøskssanden 4 5 3. Børsøren SR 3 4 93. Ved Orkedalsøren .......... 2 10 Ts re 9 36 TSI $/2. Utenfor Stjørdalselven ...... 3 DM Ya eres 7 29 8/9 — MurvikenPN | 20—40 5 DÅ DPFHommevken NE 20—40 3 12 92. Utenfor Flatholmen ........ 2 3 os Maken 2 4 129. Ved Orkedalsøren .......... 2 69 Per == 9 56 or SES | 8 16 So» ED Beg al D dl DD Øssanden 3 3 05 Viegenen Børsen 1 0) No Eknebusen 3 8 21/92. Utenfor Levangersundet..... 209535 4 3 200 Mronesbusten NE ET 1 15 2 oRSaunesbusten 7 108 26/2. Mellem Ytterøen og Inderøen 7 3 29 (50 Skarsbugten Rissa 6 31 1/3. Ved Orkedalsøren .......... | 9 42 Yo 3 AE AE JG 3 12 BJNordre (Garthavnkr SE 2 7 ig 1 TE 2 Å 8 Grandevken | 2 2 6/5: Skarsbugten Rissa 3 4 Gs Lensvikbhustenr 2 2 7/3. Brekka, Gulosen | 5 1 Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. fl Sted og datum DYDde : De pr TGI, 7/3. Sandbugten, Gulosen ....... 3 0) 7/3. Løkgrunden, Gulosen....... 2 Ål 7/3. Ved Orkedalsøren .......... 3 5 SP ådehammeren. 2 0 UDS $/1. Prestbugten, Røberg........ 2 1 71. Ved Orkedalsøren.......... 9 S7 Yo > PE 10 79 SD kenunviken ST 8 9 114. Utenfor Stjørdalselven ...... | 7 20 15/14, Ved Strandholmen, Ekne ...! 2 9 OS Eolsanden 100000 2 2 Te Kvamsholmene 11. > 4 18 17/1. Mellem Ytterøen og Inderøen | 70—80 4 37 My = == - == 10 109 19/41. Saunesbugten, Sundnes ..... 3 143 2 eSkarsbugien Rissa 00 | 3 0 241. Ved Orkedalsøren .......... | 3 24 menVedlOrkedalsøren +50 2 6 30/11. Mellem Ytterøen og Inderøen 5 [27 TomiSaunesbusteem 00 5 49 1/2. Mellem Ytterøen og Inderøen 3 47 2DRSaunesbugien: 1-0 in 4 14 2/2. Mellem Ytterøen og Inderøen 3 12 UoeSaunesbusten 00 g 0) CerMosvikbusten 3 0) 12/9. Utenfor Høesholmen........ 2 0 18/92. Mellem Ytterøen og Inderøen 3 14 13/9. Ved Svarvadalen, Røra ..... 3 4 18/9. Ved Orkedalsøren .......... 5 14 FU emOrkedalshorden 100 6 2 2eebuviken 00006, 3 0) pebrekenmnden 5 5 1914. %. Eggebogen ved Stenkjær.... 1 0) 144. Indenfor Hustadøen ........ 9 1 OnaeVedikevanger 4 00 2 5 UV tenior Levanger 11008 4 0 12 O. NORDGAARD. [1913 1914. 171. Mellem Skaanes og Trones .| ca. 50 9 3 221. Ved Orkedalsøren.......... 3 12 2 En et ta 5) BT En. > SS 7 44 28 0 Yme BLensviken 2 0 28/1. Indre SN. 2 0 SU Skarsbugten Missa 3 29 5/9., Ved Orkedalsøren .......... 4 16 Oo 5 ER NER U 16 Hø 5 SE Na) 5 0 /9. Bybugten, Byneset ......... 1 0) 10 PS karsbusgten Rissa 6 3 119 —— Le 10 10 11/92. Strømmen, Rissa........... 3 0 16/92. Murviken, Stjørdalen ....... 1 0) 10 PeMurviken å FN 5 16 18/9. Sa SN ke SE 5 17 1 PES hjørdalslene | 3 2 19/9. Ved Stjørdalselven ......... 2 0) 19/92. Ved Murvikholmen ........ 4 6 20 DR Gartenaasa 1 0 26 4 Grandeviken* FET 6 42 20 DE Gartenaasa 7 44 28/9 NE 6 84 $/3. EE 3 DN Sok EE ge VE lind 94 6/3. ee R 6 26 UBAGrandemken 6 38 Sum... 613 Ser man litt nermere paa kartskissen (fig. 4), vil det falde i øinene, at der er store partier av Trondhjemsfjorden, som er helt uskikket til flyndrefiske. I Agdenes—Røberg-avsnittet f. eks. er der paa begge sider bratte fjeldvegge, som ikke kan yde noget opholdssted for en fisk som guldflyndren, der er vant til at ligge paa bunden. I et foregaaende arbeide! har jeg pekt paa, at 1 Nogle iagttagelser over temperatur og saltgehalt i Trondhjemsfjor- den. D. kgl. n. vid. selsk: stkr. 19/2/mr-(605.26: Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. 13 man efter fjordens dybdeforhold maatte vente, at der kun fore- kommer 2? større guldflyndrefelter indenfor Agdenes, nemlig: Stjørdalen—Aasen—Frosta og Skogn—Levanger—Verdalen—lIn- derøen, og av mindre felter: Bugten ved Rissa, Orkedalsfjorden, Gulosen samt enkelte steder i Beitstadfjorden. Tallene i de foranstaaende tabeller verificerer ogsaa i det store og hele denne opfatning. Jeg skal senere i denne avhandling komme tilbake til spørsmaalet om flyndrebestandens størrelse. I denne forbin- delse er det flyndren som stamifisk til utklækkingen, som skal gjøres til gjenstand for nermere behandling. Som foran nævnt er Trondhjemsfjordens flynd- refelter ikke meget store og paa mange steder vanske- liggjøres bruken av snurre- vad meget ved bortsatte sildegarnskraker. Den gamle type av disse sees paa fig. 5. De benyttedes til forankring av sildegarn. Disse kraker er ikke lette, og naar ophalingstauget blir gammelt, kan det let ryke, kraken synker da tilbunds og indtar gjerne en stilling, hvorved den gjør stor skade paa flyndrenoten, som til- dels rives op i den grad, at der kun blir filler mel- lem telnerne. Forøvrig har snurrevadet! eller flyndre- noten vist sig at være et utmerket redskap ogsaa i vore farvande. : Fig. 5. Sildegarnskraker fra Trond- Vi skal først se litt paa hjem 1908. antallet av stamfisk i de A. DANNEVIG FOT. forskjellige aar. Da utklækkingen av flyndre skulde begynde, antok kyndige 1 Snurrevadets opfinder er den danske fisker JENS LAURSEN VÆVER. Allerede i 1848 konstruerte han dette redskap. som er blet betegnet som de danske fiskeres viktigste, men først i 1896 blev han kjendt som opfinderen. For sine fortjenester av det danske fiskeri blev han i 1913 belønnet med dannebrogordenens sølvkors og av den danske fiskeriforening fik han hædersdiplom og en pengegave. Jens Væver døde i begyndelsen av aaret 1914. 14 0. NORDGAARD. [1913 mænd, det var umulig at tilveiebringe det nødvendige antal stam- fisk fra selve Trondhjemsfjorden. I begyndelsesaaret 1908 fik vi derfor skipper Jonan Lysvorp fra Henningsvær til at fragte 1000 stykker levende flyndre fra Henningsvær til Trondhjem paa brøndkutteren «Norge». Endel av flyndren døde underveis og d. */2 og %2 indsattes i gytebassinet 631 stykker guldflyndre fra Lofoten. Paa grund av skader, som flyndren! hadde faat under indfisking og transport, var dødeligheten i bassinet ogsaa stor, og da der i slutten av mars maaned foregik noget flyndre- fiske ved Strømmen, Inderøen, indkjøptes derfra 125 stykker for dermed at styrke den reducerte bestand. Stamfiskpartiet i 1908 kunde saaledes sies at utgjøre ca. 600 stykker. En nærmere beskrivelse av dette parti findes i min første beretning om ut- klækkingen.! I 1909 blev stamfisken indfisket av stationens folk paa for- skjellige steder i Trondhjemsfjorden. Det utsatte antal utgjorde 553 stykker, hvorav 384 var hunner, 154 var hanner og 15 ubestemmelige eller ubestemte. Denne fordeling av kjønnene svarer paa det nærmeste til 29 0/0 hanner og 71 0 hunner. Paa forhaand kunde man kanske været fristet til den an- tagelse, at dette maatte være hanner nok. Men gytingens forløp i 1909 leder til en anden opfatning. Da der omkring den 20. mai blev en paafaldende dødelighet i apparaterne, og det viste sig, at en hel del egg var ubefruktet, blev stamfisken sluppet i sjøen Det viste det sig da, at mens alle hanner var ut- gytt, var der endnu 113 hunner, som hadde sin rogn i behold. Forholdet mellem antallet av hanner og hunner i stamfiskepar- tiet skal straks bli gjenstand for nærmere behandling. I 1910 blev der ialt opfisket 1098 stykker guldflyndre, men av disse sattes kun 504 stykker i gytebassinet. I 1911 fiskedes 600 stykker, som sammen med 41 guldflyndrer fra høsten 1910 utgjorde stamfiskpartiet. I 1912 opfiskedes ialt 584 stykker, som indsattes i gytebassinet, og i 1913 fiskedes 829, hvorav 657 blev anbragt i bassinet. I 1914 fiskedes 613 eksemplarer og stamfisk- partiet utgjorde 602. Som nedenstaaende tabel viser, har forholdet mellem hunner og hanner variert noksaa meget i de forskjellige aar. 1 D. kgl. n. vid. selsk. skr. 1909, nr. 7. Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. 15 Antal stamfisk i aarene 1908—1914. Aar 1908 1909 1910 JON 1912 1913 1914 Stk. Stk. Stk. Stk. Stk. Stk. Stk. 9 384 | 348 | 281 | 243 | 360 | 259 154 134 290 39 282 318 fe temmelige kJ Sum 600 553 | 504 641 584 | 657 602 Aarsmediet i antallet av stamfisk for aarene 1908—1914 er ca. 600. Av det samlede stamfiskparti i disse aar var ca. 45 0/0 hanner. aar fordeler sig saaledes: Aar | G 1909 | 29 % od 1911 | 50 Den procentvise forekomst av hanner i de forskjellige Aar Så 1912 58 90% ONS 44 ,, 1914 borr Fig. 6. P. platessa, Q, fra Lofoten. d* *p009088 IE 182 em.) vegt 5,5 k Optat fra gytebassinet Oo. 5 Dødeligheten i gytebassinet har været høist forskjellig. Den var størst i 1908, hvilket ikke kan vække nogen forundring, da 16 0. NORDGAABD. [1913 stamfisken var transportert helt fra Lofoten. Hvis slitagen paa finnerne erholdt under transport er betydelig har flyndrene van- skelig for at klare det i nogen længere tid. Den største flyndre, jeg nogensinde har maalt, døde før den fik gytt sin rogn og hadde stor slitage paa halefinnen (se fig. 6). Den vigtigste aarsak til dødeligheten i gytebassinet kan vistnok tilbakeføres til skader, som fisken har faat enten under indfisking eller trans- port. Hvis der f. eks. forekommer en hel del større stein i snurrevadet sammen med fisken, kan den let faa molester, og mindre kvæstelser kan den ogsaa faa under transporten, da vi har maattet hjelpe os med en gammel baat som fiskebrønd. Nedenfor har jeg sat op i tabellarisk form dødeligheten i de forskjellige aar. Dødeligheten i gytebassinet. Aar | 1909 | 1910 oe el 1914 2 Neo 11 21 3 6 sl NN ? +g NNN NN Dødsprocent | 8—9 |98—99| 39 | 89 138 89| 7 rm Dødeligheten har altsaa variert mellem 7 og 839 procent. I tidsrummet 1909—1914 har der været 3 aar med liten dødelig- het, og 3 aar med forholdsvis stor dødelig avgang. I mai maaned er den resterende stamfisk blit levert tilbake til fjorden. Alle individer har ved tidspunktet for utsættingen ikke været færdig med gytingen, men av forskjellige grunde er fisken da allikevel sat 1 frihet. En tabel over gyteprocessens fuldbyrdelsesgrad skal bli levert. Her skal anføres en tabel vedrørende overføringen til fjorden av den resterende stamiisk. Utsat fra gytebassinet. Aar 1909 1910 1911 1912 1913 1914 PR ee EN å Utsættingsdato...... PNG GR 28 [5 ME Sj , | Heg- Heg- | Orke- Orke- | MHeg- Heg- Utsættingssted nøgde d åo dalen dalen | dalsfj. dalsfj. |- dalen dalen tal stamfisk utsa 3 BYE D4 38 535 Antal stamfisk utsat 491 | 340 3174 49 386 3 Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. 17 Foran er angit den procentvise sammensætning av hunner og hanner i de forskjellige aars stamfiskpartier, det er ogsaa av interesse at se, hvorledes det stiller sig med de to kjøns størrel- sesforhold. I den anledning har kollega dr. Hs. BrocH været saa venlig at trække op størrelseskurverne for han og hun for hvert aar fra 1910—1914 paa grundlag av vore maalinger av den døde og den utslupne stamfisk. Paa fig. 7 a—7 e er den strekete linje kurven for hannerne og den hele linje er hunkurven. Antallet av individer er avsat efter den vertikale og maalene i centimeter efter den horizont- ale akse. 18 O. NORDGAARD. 40 «na oa 2 20 10 i) 70 em 60 40 1910 20 20 10 n Fig. 7 a. n-) Ira Q m 70em 60 40 30 19 UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. Nr. 6] 0! - 0z - Pung — ol - 07 - Puoe - 90L 09 0. NORDGAARD. [1913 40 50 60 70 em. Fig. 7e&. 30 20 Studerer man denne grafiske frem- stilling av de gjorte maalinger, falder det straks i øinene, at hankurvens maksimum falder ved et lavere cenli- metermaal end hunkurvens. Medens størsteparten av hannerne har en længde av 30—40 cm., maaler fler- tallet av hunnerne ca. 50 cm. Og medens der hvert aar har været et antal hunner, som har hat en total- længde av 50—70 cem., har det været en sjeldenhet at finde en han, hvis længde overskred 50 cm. Herav maa man kunne slutte, at hunnerne av Fig 8. Haav til fangst av Buccinum undatum LIN. Diameter 82 cm. guldflyndren i Trondhjemsfjorden i almindelighet opnaar en betydeligere størrelse end hannerne. En nærmere Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. 21 diskussion av dette og lignende spørsmaal skal senere finde sted. Da stamfisken holdes i fangenskap i flere maaneder, var det en selvfølge, at man straks maatte begynde at tænke paa en passende næring til den. I den første utklækkingssæson forsøkte vi med forskjellige dyr som føde for guldflyndren i den tid, den holdtes i gytebås- sinet. Tilsidst blev vi staaende ved sneglearten Buccinum un- datum Lin. som det hensigtsmæssigste matdyr for flyndren. For at fange denne blev der gjort et par haaver (fig. 8), som viste sig at være serdeles tjenlig til sit bruk. Naar haaven skal sæt- Fig. 9. Buccinum undatum, Fig. 10. Neptunea despecta, 1, TE) raven 1. 114 mm. Hegdalen, mars 1911. Hegdalen, mars 1911. tes, bindes fisk til den som agn og ved hjelp av en sten i mit- ten sænkes den tilbunds. Lokket av agnet kryper sneglerne op i haaven og kan da saaledes takes op med den. Som figuren viser, bestaar haaven av et simpelt traadnet, som er fæstet til en ring av galvanisert jerntraad. Hist og her i nettet er der anbragt fastbindingstraade for agnet. Til ophalingssnoren er fæstet en kavl, som angir, hvor haaven staar. Foruten store Buccinum (fig. 9) faaes ogsaa et og andet eksemplar av Neptunea despecta Lin. (fig. 10). Det er i almindelighet temmelig store eksemplarer, som faaes. Skallerne knuses og indmaten skjæres op i smaabiter. Indholdet av 50 stykker i parteret stand kastes ut i gytebassinet 3 gange om uken og blir delvis opsnappet, før Jo: O. NORDGAARD. [1913 det naar bunden. At endel av stamfisken spiser 1 gytetiden er hævet over tvil, men om alle spiser, kan jeg ikke bestemt fast- slaa. Efter gytingen synes dog appetiten at vokse i betydelig grad. I Danmark er spørsmaalet om utryddelse av Buccinum aktuelt, da sneglen foraarsaker en betydelig skade ved at for- tære de paa garn fangede rødspetter (guldflyndrer. Den be- kjendte biolog dr. C. G. Jon. PETERSEN har ogsaa 1 et arbeide, som utkom i 1911, git mange verdifulde oplysninger om denne rovsnegls biologi". Efter dr. PETERSENS foranstaltning blev en motorbaat med 240 sneglkuber av vidjer i 1910 engagert i Buccinum-fisket i Limfjorden, og 1 tiden fra 5. april til 8. no- vember fiskedes ca. 480 tønder snegler i den saakaldte Thisted bredning. For at danne sig en mening om denne fisking var noget virksomt middel i utryddelsen, var det nødvendig saa nogenlunde at fastslaa mengden av snegler i nævnte bredning. Ved sine metoder for sjøbundens bonitering fandt dr. PETERSEN, at der var 1,3 Buccinum pr. kvadratmeter. Dette tal lot han verificere ved hjelp av dykker, som gik ned og talte alle sneg- ler paa et bestemt omraade. Resultatet av de anstillede under- søkelser og beregninger var, at der i Thisted bredning fandtes med et rundt tal ca. 20000 tønder Buccinum, og da var det klart, at der behøvedes et mere intenst fiske for at reducere be- standen. Ogsaa i norske farvande maa denne snegl forekomme i stor mengde. Ved at benytte en almindelig bundskrape uten- for den biologiske station faar man dog ikke det indtryk, at Buccinum er serdeles talrig. Jeg trodde derfor i begyndelsen, at de nævnte snegler ved Hegdalen snart vilde opfiskes, saa vi maatte ut paa andre felter. Men det har vist sig, at sneglefel- terne ved stationen taaler adskillig beskatning. Da det kan være av adskillig interesse at se, hvormeget av Buccinum man kan faa op ved enkle midler, hitsætter jeg føl- gende tabellariske fremstilling over sneglefisket i 1910—1918. 1 Beretning fra den danske biologiske station, XIX, 1911. Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. 23 Sneglefisket ved T. B. S. 1910. Antal Fiske- | Antal Datum Fa Agn ad: Sted snegler 1910 5/3 2 1/o Hegdalen 44 5/3 2 1/> — 34 16/3 4 1/a — 82 115 4 1/o Fagerviken 67 17/3 4 Ufo — 45 17/3 4 1/9 — 35 18/3 4 1/9 — 3 18/3 4 l/9 — 59 19/3 A 1/» == 70 19/3 4 l/o — 52 21/3 4 1/» — 46 203 4 1/9 Hegdalen 94 22/9 4 L/» — 156 22/3 4 l/» — 145 26/3 4 l/o — 180 S/4 4 1/9 Indre kanalhavn 670 15/4 4 1/» — — 704 21/4 4 1/a Hegdalen 331 22/4 4 l/» — 75 28/4 4 l/» — 40 30/4 4 1/» — 14 5/5 4 L/» Indre kanalhavn 510 13/5 4 1/» — — 601 21/5 4 1/» — — 484 29/11 3 1/2 Hegdalen 370 30/17 3 1/a — 96 8/12 fl 1/y == 97 14/12 1 1/a — 156 20/19 1 l/a oe 2 49 101 5336 Som agn benyttedes dels fersk sild og dels guldflyndre av den, som blev optat i død tilstand av bassinet. 24 0. NORDGAARD. 11913 Sneglefisket ved T. B. S. i 1911. 1 Fiske- Antal Denann er AS Kr > 80! snegler 1911 Ua 2 Sild 1 Hegdalen 126 92 1 == 1 — 105 13 /9 1 de 1 — 147 27/9 3 == l/o == 88 28/9 3 EAN 1/9 == 181 15/3 3 == 1 er 190 og 3 — 1/2 — 18 193 3 | Guldflyndre | !/2 — Tal 18/3 3 — | — 24 19/3 3 = Å Fagerviken 71 20/3 3 — 1/a —= 33 U/4 3 Sild 1/3 Hegdalen 160 ej 3 — Mo — 128 22 3 —— 1/a — 34 18/4 3 |Guldflyndre | Fagerviken 19 19/4 3 — 1/a — 34 19/4 3 — 1/9 —- 32 204 3 — 1/9 — 45 3/5 3 —= 1/9 — 39 %5 3 == 1/o — 43 %5 3 — 1/a — 34 10/5 3 — 1/o — 37 1/5 2 Sild 1/9 == 40 12/5 3 | Guldflyndre | 1 —- 5 16/5 3 — 1/o — 18 16/5 3 — Mo == 39 17 /5 2 —= 1/a — 22 18/5 2 — lo — 10 76 LJAN Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. 25 Sneglefisket ved T. B. S. i 1912. Datum nl Agn tidi Sted Ko 3/3 3 Sild vo Hegdalen 65 23 3 — 1/9 å 30 12/3 3 —- 1/2 — 15 18 3 — il — 40 193 1 — 1 —- 20 19/18 4 — Up — 10 19/g 4 — 1/o — L JE 4 — al Fagerviken 26 17/3 1 | Guldflyndre | !/2 Hegdalen 30 Leg il — 19 — 22 18) 1 — 1 — 30 Nja 1 — Uo — 24 2015 2 — l/9 | Indre kanalhavn 40 22/18 1 — Mo Hegdalen 20 Pa 1 — l/o -— 8 29 3 2 Sild 1/» -— DØ 23 9 —— 1/o — 4 1/4 1 | Guldflyndre | 1 = 20 2/4 1 == 1/9 — 8 2 3 Sild 1/a — 109 S/4 3 — 1/a — 40 JÅ 3 — 1/o — 53 t/4 3 — l/o -— 50 13ja 3 — 1/o Fagerviken 70 16/4 3 — 1/a — 33 16/4 3 — l/y — 15 å 3 | Guldflyndre | |/2 Hegdalen 90 20% 3 — 1/a — 65 20/4 3 -—— 1/a — 62 20 4 3 — l/y — 3 fa 3 — 1 -— 115 23/4 2 — 1 —- 20 MG 2 — 1 — 26 13/5 2 Sild 2 Fagerviken 50 15/5 2 — 1 — 40 16/5 2 | Guldflyndre | 1 =- 59 17/5 9 å EN 1 —— 44 18/5 2 — 1 er 29 19/5 2 Me 1 — 72 GI 1428 26 O. NORDGAARD. [1913 Sneglefisket ved T. B. S. i 1913. Fiske- Antal Datum SE Agn Hdi Sted shegler 1913 NSG 2 Sild V/a Indre kanalhavn AT IS 2 — 1/3 Hegdalen 145 14/7 2 == 1/2 — 123 2 2 | Guldflyndre | 2 — 128) 22/1 9 — 1/» == 110 23/1 2 da 1 — 32 15/9 2 1/3 — 96 16/9 2 pre 1 — 58 16/9 92 — l/o == U5 27/9 IL == 1/» == 20 28 /9 1 BE 1 — 36 3/3 Ål — 2 — 6 «18 2 — 1/2 — 33 5/3 2 — 1 — 63 7/3 1 — 2 — 36 8/3 IL —— el — 10 22/5 2 — l/a — TS 23/3 2 — l/y —— 47 24/3 2 — TL — 62 25/3 il =— IL — De 26/3 1 —-- ee — 52 13/4 1 Sild 1/a — 35 14/4 2 | Guldflyndre | 2 — 46 15/4 2 Se il — 96 16/4 2 l/» — 25 19/4 2 ee 1/o == 24 20/4 92 == l/p === 78 21/4 2 de 1 — 56 22/4 2 net 1 — 74 24/4 2 ae 2 — 27 52 1743 Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. 27 Sneglefisket ved T. B. S. i 1914. Aten Fiske- Antal Dem haaver Ågn KE Sted snegler 1914 0 2 Sild 1/2 Hegdalen 194 17/1 2 == l/o == 158 23 2 — l/o == 175 3/3 2 — 1/o —- 125 21/3 2 == l/o == 110 2718 1 — 1/o — 90 V/4 1 | Guldflyndre | 12 — 56 2/4 1 — 1/» -- 69 3/4 1 == 1/o == 35 3/4 1 — 1/a — 98 4/4 1 == Å — 86 S/4 il — 1 -— 32 16/4 2 == 1 == 50 LY 2 — 1/» — 120 U7/a 2 — Ua — 110 18/4 2 — 1/o — 72 18pa 2 == 1 — 93 21/4 1 —- l/o —— Dr 21/4 1 — l/a | — 14 22/4 il — 1 — 3 23/4 Å — 1 — 12 24/4 1 2 l/» — 16 24/4 2 — 1/y — 35 25 4 2 — l/2 — 51 27 /4 2 — 1 -- 25 3/5 2 — 1 — 85 5/5 4 — 1 -- 116 T/5 1 — /a — 7 8/5 TL = 1/a — el JE 1 — l/o -— 12 47 BI) 28 0. NORDGAARD. [1913 Av de foregaaende tabeller kan utledes gjennemsnittet av op- fiskede snegler pr. haav i de forskjellige aar. | 1910 | 1911 | 1912 | 1913 | 1914 Gjennemsnit av de opfiskede sneg- | | ler prs | 59.8 | DO 39,5 | 46,7 NST Det ser saaledes ut til, at sanske smaa bundflater i nærheten av stationen producerer det antal snegler, som er nødvendig til bespisning av guldflyndren, mens den holdes i gytebassinet. 2. GYTING OG UTKLÆKKING. Stamfisken holdes i et bassin, hvis dimensioner er 10 m. X 5 m. X 3 m. Her foregaar gyteprocessen for den væsentligste del om natten. Under stadig pumping av sjøvand til dette bas- sin fremkommer en strøm som driver guldflyndreeggene gjennem en kanal til silen, hvor de opsamles for at føres til klækkings- apparaterne. Som mnedenstaaende oversigt viser, er gytingen i regelen begyndt i første uke av mars. I 1909 saaes flyndrerogn første gang i silen den "/3 2 AGO > — » Ne GE » 14/3 2 JILL » Er » == mn » 6/3 p NGU == » —= 2 == > Ua - 1913 » — » — - — » T/3 > GA » — » === » 8/3 Paa de følgende blade skal gjøres rede for gytingen i de forskjellige aar. Først skal da anføres en tabel over gylingens fuldbyrdelsesgrad hos stamfisken i aarene 1909—1914. Aar 1909 1910 1911 1912 19138 1914 se NE | | Utsylks (23801148) 61| 40| 811139|1701240| 701207 101238 Delvis gytt NELS 90| 62| 39| 35| 35| 18| 84 DB DY Ikke gytt ...... | 80| 7| 37| 48| 18| 59| 25| | 44 Sum 8343 148 231109 157217 223317 179207 238297 Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. 29 Denne tabel gir besked om gytingens fuldbyrdelsesgrad ved tidspunktet for utsættingen hos den del av stamfisken, som gjennemlevet hele klækkingssæsonen. Imidlertid maa der ogsaa takes noget hensyn til den stamfisk, som er død i klækkings- tiden, specielt i aar med stor dødsprocent. Delvis gyting har ialfald oftere fundet sted, inden døden indtraf, det har ogsaa hændt, at der er tat op av gytebassinet døde flyndrer, som var helt utgytt. I 1913 var der saaledes blandt de døde 6 hunner, som var utgytt og 32 hunner som delvis hadde sluppet sin rogn. Blandt stamfiskpartiets døde hanner i samme aar var 10 utgytt og 16 delvis gytt. De i foranstaaende tabel anførte tal over gytefisk maa saa- ledes faa en liten tilføielse, som svarer til antallet av fisk, som helt eller delvis har gytt, inden de døde. Dette maa erindres, naar man skal danne sig en mening om, hvormange individer det er, som har tilveiebragt den samlede rognproduktion. Her skal nu redegjøres for gytingens forløp i de forskjellige aar. I 1910 saaes rogn i silen første gang d. 4/3 og belægget av apparaterne begyndte d. 5. Lægges sammen gytingen i løpet av 5 dage og avsættes 5 dags gytingerne i liter som ordina- ter, faaes følgende oversigt og kurve. Qversigt over gytingen 1910. Sit 10 25/3—29/3. 6,0 liter 30/3— 3/4, 7,5 — t/4— 3/4. 45 — 9/4—18/4. 3,0 — 14/4—18/4. 6,0 — 19/4—23/4. 3,0 — 5 24/4—28/4. 6,0 — 29/4— 3/5, 6,5 — t/5— 3/5. 7,0 — 9/5—13/5. 7,5 — 14/5—18/5. 6,0 — 19/5—23/5. 3,5 — så. Ba — m VY LY LGLRLIGTKTTR Fig. 11. Gytekurve 1910. I 1911 saaes flyndrerogn første gang i silen d. %3 og belægget av apparaterne begyndte d. 14/3. O. NORDGAARD. [1913 I p IE ES 19/9—23/3., ... 24/3—28/3.. ... 29 pe Se 8/4—14.... 13/4—17/4. ... Qversigt over gytingen 1911. EE Fig. 12. 2,6 liter Gytekurve 1911. 18/4—22/4 28/4 —27/4 28/4— 5. .: Sp 8/5 — 12 /5 15 18/5—2%2/5. 0. PeS later ss s 00 3 DG 9,5 NR OE 6,5 5,5 I 1912 saaes rogn i silen første gang d. 33 og belægget av apparaterne begyndte først 173. Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. dÅ EN 55 Qversigt over gytingen don. 12/3—16/3 4,5 liter pe og — 22/3—26/3 13,5 — 27/3—31/3 220 — 1/4— 3/4 27,0 — 6/4—10/4 35,0 — få 11/4—15/4 36,5 — 1% 16/4—20/4 35,0 — L 21/4—25/4 21,5 — 26/45—30/4 240 — l/s— 35 95 — 6/5—10%5 6,0 — l1/5—15/5 6,0 — 16/5—20/5 4,5 — 30 DN 3 40 IG, V : 1273 DÅ % oe Å, Å 20 19 9 29, Er %, 9 15 20 Fig. 13. Gytekurve 1912. D O. NORDGAARD. [1913 25 20 15 40 —— UG UL hÅNGG Fig. 14. Gytekurve 19183. Qversigt over gytingen 1915: 11/g—15/3 45 liter 16/9—20/8 70 21/3—2/3 10,5 26/3—30/3 12,0 31/s— 4/4 17,0 5/4— 94 17,5 TIE 15/4—19/4 32,0 E 20/—2/4 org — MÅ 25/4—29/4 27,5 30/4— 4/5 19,5 S/5— %Y5 7,5 No —= I 1913 saaes rogn i silen første gang d. 7/3 og belægget av apparaterne begynd- ted Nr 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. 30 25 20 15 70 TU, 2y 26 $ 18 å Å VG 5 Go Fig. 15. Gytekurve 1914. Qversigt over gytingen gong sl fe 27/3—31/3 l/4— 39/4. G/4—10/4 Dee 6 ge 21/4—25/4 . 26/4—30/4. l/5— 35/35... G/5—10/5, U/5—15/5 HU 9,1 liter ..19,8 — .80,5 — 29,4. 84,3 — 28,9 — — —— maks. 27,8 — 223 — .13,0 — 85 — 55 — 11 — I 1914 saaes rogn i silen første gang d. %3 og belægget av ap- paraterne begyndte d. 17/3. 34 0. NORDGAARD. [1913 Lar vi blikket glide efter gytekurverne for aarene 1910—1914 (fig. 11—15), faar vi, bortset fra mindre divergenser, indtrykket av en bestemt type eller en fast norm. Efterat gvylingen for alvor begynder, er der en hurtig stigning til maksimum, og fra dette et rask fald. En undtagelse herfra danner gy tekurven for 1910 (fig. 11), men denne vil jeg ogsaa betegne som abnormal, og jeg skal senere forsøke at godtgjøre, hvad grunden kan være til dette forhold. Det samme forløp av gylekurverne finder vi ogsaa for aarene 1908 og 19091. I disse aar var der likeledes en forholdsvis hurtig stigning lil maksimum og derpaa et rask fald. Det er av interesse at se paa hvilken tid dette maksimum hvert aar indtræffer. Vi finder da, at maksimalgylingen foregik il TO) pe ss eat 1 == i NØD Mn eo 9 I 1910 var gytingen som nys nævnt abnormal, idet der ikke forekom noget tydelig maksimum. Derimot hører gytekurven for 1908 til den normale type. I 1908 foregik maksimalgylingen i tiden fra *%s—%%. Her maa imidlertid erindres, at stamfisken for nævnte aar var tat I Lofoten, og det er ikke urimelig, at tidspunktet for den største gyting hos bankflyndren ved Lofoten indtrær noget tidligere end hos fjordflynderen i Trondhjemsfjorden. Imidlertid har vi jo bare den ene observation at holde os til for Lofotflyndrens vedkom- mende, men for Trondhjemsfjorden skulde der nu foreligge til- strækkelig materiale til at fastslaa, at april er guldflyndrens viktigste gytemaaned. Her maa dog tilføies, at man er gaat ul fra den forutsæining, at gytingen 1 bassinet i det store og hele avspeiler gytingen i selve fjorden. Jeg tror ialfald, at denne for- utsælning maa være riktig, fordi stamfisken er optat fra for- skjellige steder i fjorden og anbragt i bassinet nys før at gytingen skal begynde. Det sees, at for aarene 1909, 1911 og 1914 falder maksimumsgytingen temmelig nøiagtig paa samme tidspunkt, mens den for aarene 1912 og 1913 indtrær litt senere. Dette forhold kan muligens forklares ved den omstændighet, at i de tre først- nævnte aar var hovedmassen av stamfisken tat utenfor Trond- hjem, mens størsteparten av stamfisken i aarene 1912 og 1913 var opfisket indenfor Trondhjem. Det er ikke usandsynlig, at maksimumsgytingen hos guldflyndren indtrær litt senere 1 fjor- dens indre del end i den ytre. Og det tør være denne blanding av stamfisk fra den ytre og den indre del av fjorden som be- 1 Se D. kgl. n. vid. selsk. skr. 1909, nr. 7, s. 20 og 25. Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. 55 = virker, at gytekurverne har en tendens til dannelse av sekundære maksima. For utklækkingen skal der paa de følgende sider gies besked i tabellariske oversigler. Tilgang og avgang av flyndrerogn 1910. Sjøvandet i ledningen Rogn Datum em ST kl. 8 fm. kl8fme > Nilgang i liter Avgang i liter Co | | 25/3 45 1,027 | 1,5 26 /3 Å 1 ,027 Q,7 27/3 Å 5 1,026 1,2 28/3 4,5 1,026 1.0 205 4,6 1,026 86 1,5 Su 46 1,025 | 119 SL /3 45 1,026 | 19 lg 4,5 1,026 | 2.0 24 4.5 | 1,026 | IG 3,5 Da AG 1,025 5 4/4 46 1,025 1,5 MA 4,8 | 1,026 0,5 1,5 Of 46 1,027 | 20 å Ve 46 1,026 | 0,5 le S/4 4,8 1,025 | 94 4,2 1,025 | 1,2 MO Å 5 1,024 | 0,5 | Ul 4,5 1,024 1,0 | 12/4 4,8 1,026 1,0 Ola 4.9 1,026 Q,5 0,5 14 /4 Ar 1,027 1,0 15/4 5.0 1,02" | 2,0 No 53 1,027 1,5 La 174 5,2 1,027 To = Vea 5,1 1,027 0,5 19/4 5,2 1,027 1,5 2,3 00% 5,2 1,025 5 ja 5,0 1,027 | 224 5,9 1,026 | 0.5 23/4 5,0 1,027 0,5 2,4 UA 5b,53 1,027 25/4 5,2 1,027 2.5 26 /4 5,3 1,027 1,5 27 [4 5,5 1,027 0.5 6 0. NORDGAARD. [1913 — Tilgang og avgang av flyndrerogn 1910. Sjøvandet i ledningen Rogn Datum Temp. ST ERT Re kl. 8 fm. Kl. 8 fm. Tilgang i liter Avgang i liter Co 28/4 5,2 1.027 1,5 er 29/4 5,5 1,026 1,5 30/4 5,5 1,026 | 1,0 1/5 5,2 1,026 | 1,0 2/5 5,6 1,027 | 1,0 DEG 3/5 5,6 1,027 | 2,0 0,5 4/5 5,8 1,027 05 S/5 5) 1,027 2,5 2,5 6/5 5,5 1,027 1,5 GE 5,8 1,026 1,0 8/5 5,8 1,027 0,5 D5 %/5 6,0 | 1,027 1,0 19/5 6,0 1,027 1,5 AT 11/5 6,0 | 1,027 20 12/56 6,2 | 1,027 1,5 13 /5 6,3 1.027 1,5 LEG 6,1 1,027 1,0 4,0 15/15 7 1,027 1,0 | LO 6,0 1,027 1,5 | 1,0 AUG 6,0 1,027 1,0 18/5 6,2 1.027 1,0 4,0 19/5 6,2 | 1,027 1.0 | 20/5 6,5 | 1,027 1,0 | 0,4 215 6,5 el 027 0,5 2,5 225 6,3 1,027 0,5 25/5 6,2 1,027 0,5 24/5 6,0 1,027 0,5 1,5 25/5 6,5 1,027 0,5 26//5 6,3 1,027 0,5 25 | 6,5 1,027 0,3 28 /5 6,7 1,027 0,2 1,5 29/5 7,0 1,027 0,5 1,6 DU TB 1,027 0,2 31/5 7,5 1,027 1,0 Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. Dill Rognens fordeling i upparaterne 1910. | Rogn- Begyn-| Vandets Samlet | pp indsæt- Sp dende Ej sal ep rogn- er | p er Yngelen nr. ng fuldt skal- eggstadiet tilførs. liter liter tusener TNS beg kastn. | kl. 8 fm. i liter | Co | | iL VERN EN 4,6 10 GÅN Sø PG D ee 4,8 Sr Ar SSN KN NE 3 JON Ne øl fol so] sog LIV AJN EN 8 Bs 0520 11185 BENN SSE 5,8 8 oss 45 25/5 6 5 | Ys | 1975 oe Bar ep 2 31/5 7 5 | 14/5 | 26/5 6,2 8 Gp | Jo 280 1 1 SE | 25 | SL 6,5 8 Bol 2øl 280 19% 9 | 22/5 | 30/5 Sel ør Løp 2 4/6 UO SE VZ AN YD Tiltrods for at stamfisktallet kun var ubetydelig mindre i 1910 end i 1909 blev klækkingsresultatet langt daarligere, og det vilde være av stor betydning at komme efter hvilke aarsaker det var, som bevirket dette forhold. Som foran nævnt, avviger gytekurven for 1910 fuldstændig fra den almindelige type. Iste- detfor at stige forholdsvis raskt mot et utpræget maksimum, er der paa kurven for 1910 først en liten stigning, saa et stort fald, saa atter en stigning med et paafølgende fald og saa tilslut igjen stigning og fald. Gylingens kvantitet er ogsaa usedvanlig liten og dens kvalitet slet. Ved utsættingen av stamfisken var der i det hele 80 hunner, som ikke hadde gytt, men kun 7 hanner, som ikke hadde sluppet spermaen. Utsættingen blev gjort, fordi rognens dødelighet i apparaterne blev saa stor, at det ikke var nogen mening i at fortsætte. Og denne store døde- lighet kan visselig tilskrives mangelen paa kapable hanner. I 1909 utgjorde hannerne heller ikke mere end 29 0 av bestan- den, mens hannernes procenttal i 1910 var 28, allikevel var ut- klækkingsprocenten i 1909 ca. 74, mens den i 1910 var 30,6 Det er overveiende sandsynlig, at det mindre gode resultat av klækkingen i 1910 maa (tilskrives den omstændighet, at der i stamfiskepartiet var for faa hanner, hos hvilke melkesækkenes modenhetsgrad var avpasset efter hunnernes. Da det synes al være nogen tidsforskjel i maksimalgytingens indtræden hos fisk, 1 J 1909 utklækkedes av 218,3 Ger i det hele 207,4 liter og ir 1910 — => 0) -— = Eliten 38 0. NORDGAARD. [1913 som lever i den ytre og den indre del av fjorden, kan det vel hænde, at rognens og melkens modenhetsgrad er noget forskjel- lig. Skal klækkingen lykkes vel, maa utviklingen av eggsække og melkesække være samtidig (synkron) i sit forløp. Tilgang og avgang av flyndrerogn 1911. Sjøvandet i ledningen | Rogn Datum Hemp Sp. v. RE FÅ seg Nå 8 fra | HL 8 Sm. | Nilgang i liter Avgang i liter C: LEG 3,0 | 1,0264 | O,7 15/3 3,5 | 1,027 0,3 16/3 37 | 1,026 0,1 IE 3,8 | 1,0268 1,0 | 18/3 3,2 | 1,0267 0,5 Meg 3,2 1,0265 0,5 20/32 32 | 1,0265 0,2 21/3 3,0 | 1,0267 0,6 | 22/35 3.0 1,0264 118 | 0,4 233 3.0 | 1,0265 1,5 2 25 1,0266 1,0 25/3 pil 1,0266 1,0 26/3 3.0 1,0266 DP 203 | il 1,0267 DE 28 [ig 3,2 | 1,0267 1,5 ag | 3,4 | 1,0266 DR få 0,3 Vg 4,0 | 1,0266 0,7 Ua | 3,3 1,0265 0,6 1/4 | 3,4 | 1,0266 4,5 0,4 2/4 | 3,5 | 1,0267 40 3/4 DNS | 1,0271 3,0 | 44 40 | 1 ,0271 4,0 1,3 S[4 | Dr 1,0270 OL å | 6/4 | 4,0 1,0266 4,0 (),9 T/4 | 35 1,0267 4,0 | 8/4 9,8 1,0270 DNG O,s 94 3,8 1,0267 ES 10/4 3,8 1,0267 3,0 11/4 3,5 | 1,0267 3,5 | 2 Val | 9,8 1.0267 | 4,0 | 11,8 13/4 4,0 | 1,0268 4,0 14/4 4,0 1 ,0266 | 2,0 VA 4,1 1,0264 | 3,5 | 1,3 16/4 4,5 | 1,0267 Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. 39 Tilgang og avgang av flyndrerogn 1911. D Sjøvandet i ledningen Rogn gn | en | GE DE | Tilgang i liter | Avgang i liter C.0 Ufa | 4,2 1,0270 3,0 Te rd 4.0 1,0266 20 2,5 19/4 5,0 | 1,0268 | 2,0 | 17 20 5,0 | 1,0270 | 3,0 0,1 21/4 4,8 | 1,0270 | 3,5 2 4,5 | 1,0270 | 3,0 jeg 23/4 4,9 | 1,0278 | 3,0 24 [4 4,5 | 1,0270 | 2,5 0,2 ja 4,5 | 1,0256 | 2,0 | 0,2 Å 4,5 | 1,0255 1,0 2,5 274 AG | & 1.0268 1,5 0,5 28 4 4,9 1,026s 2,0 BI 4,5 | 1,0264 2,5 | 0,5 SN 4,5 1,0264 2,5 | UN 4,8 1,0267 1,5 | 2/5 5,0 | 1,0268 1,0 å 3/5 5,1 | 1,0271 2,0 lg dd 5,0 1,0267 1,5 6 5,0 | 1,0268 1,5 Ge He | 1,0269 2,0 T/5 5,2 | 1,0267 DE 16 8/5 5,0 | 1,0270 25 95 Ba | 1,0267 DE 0,5 10/5 5,1 | 1,0267 2,0 | Ufg 5,1 | 1,0267 1,0 | 12/5 5,3 | 1,0265 1,5 EE 5,3 | 1,0269 2,0 | Å 4 GEN 5,5 1,0266 | 1,5 | 15/5 5,4 | 1,0266 1,0 2 gr 5,3 | 1,0267 | 1,0 UG 5,4 | 1,0266 1,9 18/15 DE | 1,0269 | 1,0 | USG 5,3 | 1,0270 | 0,5 | 20/5 5,5 1,0267 | 5 3,5 lg Å 5,5 1,0269 | 1,5 226 5,2 | 1,0267 | L,0 28) 5,4 1,0269 | 1,0 24/5 6,0 1,0270 | | BYG 6,0 | 1,0269 | | 0,9 40 nå 0. NORDGAARD. [1913 Rognens fordeling i apparaterne 1911. 1. | Rogn- er Begyn- Vandets Samlet Appa- indsæt- Appa- dende gi.snl. temp. rogn- Dod- Lev. Yngel- .| Yngelen Tatetsi mrs dd Matel hunder | rogn i rogn i | mengde i ; nr UNG | fyldt skal- | eggstadiet tilførs. liter | liter | tusener UNGA beg. kastn. | kli. 8 fm. |i liter Co ag Ep 34 Bs øl) 57 1085 22|/4 oe I YAN By Eg Os| Sol US57 1/5 28/38 | l4| 21/4 3,9 Sol Zol Gøy 1880 | % EN AG Soho ol 16100 5/5 SN Bj 20 4,2 Sør Ta Go) 1587 6,5 å Ga 4,2 Sp Tel Gå| 1479 8/5 NN 5 Sør Ler G[r| 154 10/5 94 | 12/41 25 4,4 Sol ed Gy 154 13/5 12/4 | 14/4 | 45 4,5 So Ge AIS 1-6 18/4 | Ufa | fs Ar So dal Gal 1518 1915 | 17/4 ; ) VAD 16/5 20/4 | 24/4 | U/5 4,9 13,0 3,6 DAN BUG 23/5 28/4 Å fs | 15/5 Bo Ao Zepnial| 2622 26/5 MEG 205 dø V Go| Br Go) 1884 29 /5 Us Ag | 6 5,3 Ms Sel Ga] Al | Ys 12/5 | 19/5 | .28/5 eee øl 26 | | | 144 | 31,8 (112,2 | 25806 [80] o == Ha [0.2] == OT HH [0.0] (0,0) o | DB [op Ha å tt AR 0NKERNHKEO0O9S0SIGI TRONE I 1911 utgjorde hannerne 50 procent av stamfisken og ut- klækkingsprocenten blev 78, hvilket vel maa betegnes som et serdeles gunstig resultat. Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. 41 Tilgang og avgang av flyndrerogn 1912. Sjøvandet i ledningen Rogn en Temp. Sp. vi Tifigame ler | Agen å ter kl. 8 fm. kl. 8 fm. SE VE Oo GO 12/3 3,8 | 1,027 2,0 | 13/9 4,0 | 1,0267 0,5 143 3,8 1,0267 0,5 15/3 4,0 1,0267 3 16/3 ÅT 1,027 1,2 17/3 4,0 1,0268 1,0 18/3 4,0 1,0269 1,0 Lg 4,0 | 1,0268 1,5 20/3 4,1 | 1,0273 1,0 21/3 4,1 1,0269 2,5 229 4,0 1,0268 | VG 23/3 4,0 | 1,0268 | 1,5 203 4,3 | 1,0268 3,5 2918 4,3 | 1,0268 | 4,5 0,6 203 42 1,0268 | 1,5 | 27/3 4,2 | 1,0272 | 4,0 | 0,9 å 44 1,0268 4,5 | 0,2 29/38 4,2 | 1,0267 | 4,0 | 805 4,5 | 1,0271 | 4,0 | 0,1 SUS 42 | 1,0268 | 5,5 1/4 4,0 | 1,0266 | 4,5 | 2/4 40 | 1,02" | 4,5 [4 4,0 1,0266 | 5,5 1,2 4/4 4,1 | 1,027 | 7,0 S/4 4,2 | 1,0271 5,5 TG 6/4 4,2 1,0268 5,5 T/4 4,2 1,027 7.5 0,2 3/4 4,3 | 1,0269 7,0 | 0,1 4 4,0 1,0271 | 8,5 1,5 10/4 4,6 | 1,027 3,5 | 0,1 11/4 4,4 1,027 9,0 | 1,0 VZ) 4,5 1,0268 6,0 | Q,7 13/4 4,2 | 1,0266 9,0 | 0,4 14/4 4,2 | 1,027 6,5 18/4 4,3 1,0267 6,0 0,1 MO 4,5 1,0266 | 7,5 0,9 17/4 4,9 1,0265 7,5 15 18/4 4,9 1,0266 9,0 0,3 19/4 4,9 1,0266 5,0 1,8 EN 0. NORDGAARD. Tilgang og avgang av SN UONU2, Sjøvandet i i ledningen TA Rogn en å SE å på Tilgang i liter Avgang i liter Co | | AA 4,9 | 1,0265 6,0 | 0,2 21/4 4,9 do2er 8,0 0,1 22 Bi 1,0245 | 4,5 | 0,1 23/4 5,0 1,0263 3,5 | 23 24/4 Be 1,0267 | 1,0 2,5 25/4 4,8 | 1,0272 | 4,5 DE 26/4 5,0 1,0267 | 7,0 27 [4 5,3 1,0266 5,5 0,2 28/4 5,2 1,0265 3,5 | 0,1 29/4 5,2 1,0265 4,0 | 2,5 30/4 5,6 1,0256 | Å 0,1 L/5 5 1,0267 | 2,0 2,4 2/5 B2 1,0265 1,5 0,3 3/5 4,9 1,027 2,5 0,1 $/5 5,2 1,0262 3,0 DÅ 5/5 5,3 1,0255 0,5 0,2 6/5 6,0 1,0245 0,2 0,1 T/5 5,2 1,0262 | 0,3 2,1 35 5,4 1,0264 2,0 | 0,2 3/5 5,4 | 1,026 de | 0,1 10/5 5,2 | 1,0267 2,0 | 0,1 11/5 6,0 | 1,0225 2,0 | DEG 12/5 5,3 1,0265 1,5 | 0,1 13/5 6,0 1,0251 2,0 | 0,2 14/5 DA 1,026 0,0 | 15/5 6,0 1,0255 0,5 | 0,1 16/5 6,0 1,0258 0,0 | 17/5 6,1 1,0257 2,5 0,1 18/5 6,1 1,0258 0,5 0,9 19/5 6,2 1,0251 0,0 20/5 6,2 | 1,0245 | 1,5 | 0,2 21/5 6,0 | 1,0254 | 0,0 | 20 22 5 6,5 | 1,0256 | ta 0,1 Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. 45 Rognens fordeling i apparaterne 1912. a verne ; Q ; Apps pe DDE ie EE ae De Inge | Yngelen ratets ting skal- Mt : |tilførs. | 2ogn ST mengde | utsat nr. beg. fuldt kasta Ose liter liter |i liter | i Ene | | C9 V j | 22/83 | 21/33 | 23/31 49 OM Or 93| 2139 18/4 9 | Ufa | 25/58 | fy | 42 Ø La gr Sør 2047 22 5 | Ve | Ufa4V 4,4 ON Ol Goo å 0 Be GENE oe 2092 25/4 ee AN Oo 90 | 2070 30/4 å EE ØV Go | Gry BS 1 9 NNN 0 NO 92 2098 2/5 SEN Na Se 2024 5 ge Så | 28/4 4,7 MØ | Go | Gil 2008 6/5 oe åa] 29% 47 Roo omr 2093 6/5 ee NNN No 0 2530 JE ee Us 10049 AN 9e 2895 B/5 pe EL MR 40 AV de der SP60 10/5 ae lu | 25 So NAV da ie Nor 10/5 15 1 os 3082 VEG LI HA GB 120 Sø SOV NG g | VB ND DN NE NN Bs 2690) 25 £ NENNE GEO EEG 21/5 51 Ga GN NNN ag 24/5 GT GS ON 24/5 TV EN 2 | 19/; | 080 vere FØso | E | 1 = ep ea | | | | 12583 | 31,9 221,1 50853 | 1912 maa betegnes som et kronaar i yngelproduktion. Der var stor gyting blandt hunnerne og antallet av hanner var det største, som har været i aarene 1908—1914, nemlig 58 procent av stamfiskbestanden. Klækkingsprocenten 87 er ogsaa saa høl, at den vil være vanskelig at naa, endsige overskride. Fra og med 1912 bestemte vi os ogsaa til at protokollere de smaa rogn- partier, som under overføringen fra opsamlingskassen til klæk- kingsapparaterne befindes at være død. Alle disse smaapartier, som slaaes 1 sjøen for at eventuelt levende egg kan komme til utvikling, utgjorde for hele sæsonen 1912 kun 5,1 liter. For at faa den samlede gyting saa nøiagtig som mulig bør dette rogn- parti tillægges det i apparaterne anbragte, og man faar som det nølagtigste resultat for gytingen i 1912: 253 + 5,1 = 258,1 liter. 44 3 0. NORDGAARD. [1913 Egentlig er det jo riktigst at regne klækkingsprocenten av den hele gyling, og man faar da 86 istedetfor 87 som procenttal. Efter denne betragtningsmaate bør klækkingsprocenterne for de foregaaende aar faa en korrektion, men den er saa lilen, at den i foreliggende tilfelde ikke faar nogen serlig betydning for resultatet. Tilgang og avgang av flyndrerogn 1913. Sjøvandet i ledningen | Rogn Datum Temp. Je Sp PE | hk as | HL Sn 1198 fm) | Tilgang i liter Avgang i liter Co ye 3,9 | 1,0266 | 1,0 12/38 4,0 1,0266 1,5 13/3 3,1 | 1,0265 1,0 14/3 4,0 1,0263 0,0 15/5 4,0 | 1,0265 1,0 10/ 4,0 | 1,0265 2,0 | 0,1 17/3 4,0 1,0266 1,0 0,1 18/3 4,0 | 1,0263 0,0 Ve 1 4,0 1,0265 2,0 20/3 4,0 1,0267 | 2,0 | 21/3 5,0 | 1,0266 1,5 22 fo 4.5 1,0265 | 2,5 | 1,6 23/3 4,2 | 1,0266 DEE | 218 4,8 1,0262 1,5 25/3 4,0 1,0264 | 25 | 0,1 263 4,2 1,0263 | 1,5 0,1 20 4,0 1,0263 2,0 løe 28/3 41 | 1,026 | 3,5 0,1 2 4,5 | 1,9268 3,0 | 0,3 30/93 4,6 | 1,0265 2 0 Ve G 1 30265 230 3 31/g 4,5 | 1,0262 3,5 0,5 1/4 4,7 1,0267 | 1,5 2,6 2/4 5,0 | 1,0264 | 3,5 | 0,5 3/4 5,0 | 1,0267 4,0 0,5 Ja 4,8 | 1,0263 | 4,5 | 0,4 5 | é | * S[4 4,7 | 1,0266 3,0 3,8 AN 4,5 | 10265 | 3,5 0,5 T/4 | 4,3 | 1,0262 | 5,0 0,5 4,5 | 1,0263 | 3,0 0,3 JÅ 45 1,0265 | 3,0 0,3 10/4 | 4,5 | 1,026 | 4,0 4,9 U/4 | 4,3 | 1,026 | 3,0 1,6 12/4 | 4,4 | 1,0285 | 4,0 | O,7 gr BA 4,0 eg B,5 | 0,4 Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. 45 Tilgang og avgang av flyndrerogn 1915. | Sjøvandet i ledningen Rogn Pan | Temp. | Sp. v- Mie i liter Avadas i ler i | kl. 8 fm. kl. 8 fm. gang ee | Go 2 26 ty: 14/4 4,2 1,02 4,5 1,0 15fy 45 1,0264 | 6,0 0,3 | , , , UA 5,0 1,0266 | 6,0 4,3 | 5) Ufa | 4,9 1,0266 DE | lg 2,0 0266 | i | 18/4 på 1,0266 | 0 0,2 N/A 4,8 1,0264 | 7,5 | DIG 200 5,0 1,0262 | 4,0 | 0,2 E | Då ,026 | ,5 | 0,5 MA | 0 1,02 7 | ) 22/4 5,0 1,0263 4,0 | 0,3 2 Fed Fay å | 291 5,2 1,0 6 7,0 4,9 24/4 5,2 1,0259 | 4,5 gr 25/14 5,2 1,026 | 5,0 5,9 26 /4 5,2 1,0265 | 7,5 0,5 27/14 å 1,0262 5,5 3 28/14 5,6 1,0262 5,5 D6 29/4 6,0 1,0266 4,0 1,5 30/4 5,9 1,0265 D 5 5,3 l/5 6,0 1,0266 3.0 0,2 2/5 6,2 1,027 | 3,5 0,4 3/5 6,0 1,026 3,5 4,0 4/5 6,0 1,0258 0,0 0,6 5/5 6,4 1,0252 3,0 0,6 6/5 6,0 1,026 1,5 0,1 T/5 6,2 | 1,0262 1,0 5,0 B/5 7,0 1,0265 1,0 1,2 Y%5 6,2 1,026 1,0 1,0 10/5 6,0 1,0264 2,4 11/5 6,5 1,0264 12/5 6,2 1,0265 3 13/5 6,2 1,026 14/5 6,2 1,0262 15/5 6,0 1,0266 0,6 16/5 6,0 1,0266 ER N 0. NORDGAARD. [1913 Rognens fordeling ! apparaterne 1915. > | Rogn- - Beg rn- Vandets Samlet | ; APPA- i dsæt- APPA- ET gj.sul.temp-| rogn- Død | Lev. | Yngel- Yngelen ratets me Å ratet Ne | under er | Po2m rogn mengde nr. | 2ng fuldt skal- eggstadiet tilførs. i liter i liter i tusener DEL dbee" | kastn.| kl. 8 fm. (1 liter ae | | V Go $ an 1 Fr SEG Vs | | i ug | gl jo | Ls LØV 200 Sjøl 18: 12/4 2 | 20/18 | 25/3 Å 4 4,5 LOV 221 7Zol 1887 | ) | 23 Re | 19) | 45 | 10 | Dal 7,9 181 7 25/4 EN NN ON Bee | NE DA Bol Fa 1688 2/5 6 tg | å | 2 WSol 7Zøl 1610 1 - % Sø fød NG | %s 8 | 10/41 18/4 | 28/4 4,9 10 DE VS | Ol ge BA UG 5 UØ2sN 7ad 725 S/5 Aa | 3 | m 7 3) € ON NNN Gs Zora 683 NG UN EN 5 We l Zoe VISA 10/; | | , I) JE - * AG | Hs Jå IK | 2,6 TÅ 1702 13/5 ke | 2 dø NON øl Op 15964 1 15 PE NO NB Go 1895 6 bare FEN Ha AG 28 1,2 1856 | 1 = VEGAR | | | 7 E 2 oØ VID 80 ø N NGILD 15/5 Ves Å | Gu Å Vale å =p DE Ge VON BØN Gal 1562 5 STENSEN Lg | Gjør MO 40 | 6,0 | 1380 | 15 5 4 SE 5 Ba NEGN Dag | 888 16/5 DV Ya l/5 | 18/5 6,2 We Gal 1479 16/5 | | 196 55,6 (140,4 | 32292 I 1913 utgjorde hannerne 44 procent av stamfiskpartiet, som bestod av 625 individer. Gytingen var ikke saa fuldstæn- dig som i det foregaaende aar og dødeligheten var større, idet klækkingsprocenten er beregnet til 66. Imidlertid blev dog yn- gelpartiet 32,292,000. Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. 4 Tilgang og avgang av flyndrerogn 1914. | Sjøvandet 1 ledningen Rogn Datum Tånn Jen ri VE NA See kl 8 rn LSA fn gang i liter Avgang I liter Co | | Uifg | 48 | 1,0265 | E | O 18/g | 4 4 1,0256 20 0,2 IS 4 8 1,0262 1,0 0,1 205 4 8 1,0257 | 2,0 0,1 le 6,0 1,0260 20 O1 22 | 6,2 1,0266 20 | O,1 23/9 6,2 1,0266 105 | 31 242 6,2 1,0266 | 4,0 | 0,2 pe 5,2 1,0266 | 5,0 | 0,2 2 6,2 1,0266 | 35 0,2 205 6,0 1,0265 | Då | DÅ BS 6.0 1.0265 | 6,5 | 0.5 Up 5,5 1,0:62 4,5 0,3 30/3 DE I 0264 U5 | 0,5 Dj 6,0 1,0265 7,0 Då Ua | 6,0 Å ,0265 TØG 0,3 2/4 5,6 1,0260 | 6,0 3,9 Be 6,0 1,0265 | 45 Då 4/4 6,0 1,0265 | 6,0 0,9 S/4 DEG 1,0262 5,0 Q 2 6/4 6,0 1,0263 6,0 1,0 T/4 6,0 1.0264 6,0 Der Se 6,2 10265 6.5 DE Yg 6,5 1,0264 6,5 0,2 10/4 6,5 1,0265 8.0 O.4 L/4 6,5 1.0266 HE 41 12/4 6,1 1,0265 Å 0,2 13/4 6,2 1,0286 4,0 0,3 14/4 6,3 1.0264 GE To B/y | 6,4 1,0264 5,0 | O.6 16/4 6,4 1,0264 5,0 | DE U/a | 6,5 1,0260 45 | 0,5 18/14 6,5 | 1,0264 5,0 | 4,9 19/14 G5 | 1,0267 Å: 5 (OLE 20/4- | 6,5 | 1,0266 | 5,0 Os 2 6,5 | 1,0265 4,0 4,0 22/4 | 6,8 1,0264 4,5 | 1,8 23/4 | 6,7 1,0264 | 3,5 0,4 24/4 | 6,7 1,0265 4,5 pl 48 O. NORDGAARD. Tilgang og avgang av flyndrerogn 1014. pa Sjøvandet i ledningen Rogn Rep De Tilgang i liter Avgang i liter kl. 8 fm. kl. 8 fm. TD 2 Co 25/4 7,0 1,0260 3,5 0,4 20 6,6 1,025 3,0 0,5 2 6,5 1,0262 1,5 3,6 28/4 6,5 1,0256 2,5 0,9 29/4 6,3 1.0263 2,0 0,3 30/4 6,3 1,0264 2,5 0,3 L/5 6,0 1,0256 1,5 TÅ "5 6,0 1,026 2,0 3,6 SIE 6,0 1,0262 1,0 0,3 t/5 6,0 1,026 1,0 0,3 5/5 6,0 1,0266 5 0,4 6/5 6,0 1,0263 1,5 116 Us 6,2 1,0255 Hø 9,0 B/5 6,3 1,0262 0,5 0,2 SE 6,7 1,0252 0,0 0,0 10/5 7,0 1,0232 1,0 0,2 Ul 6,6 1,0245 0,0 22 12/5 6,5 1,0263 0,0 18/5 6,4 1,0262 0.0 14/5 6,5 1,0262 0,5 0,6 15/5 6,7 1,0260 0,0 0,1 Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. 49 Rognens fordeling i apparaterne 1914. 'n- eVn- : VISE : ; Åppa- or Appa- Den Død- | Lev. Yngel- Yngelen ratets | -,. | ratet | under | ,49&, |rogn i|10gn i mengde i 2 nr UME I fuldt sad eggstadiet |UIGS | liter | liter | tusener | "54 beg. | I kastn. | kl. 8 fm. 1 liter | 1 Co | 1 T | NN 103 ee] 21 Bo Gen 50 VAN Bo NN 200 EE SG Re 2162 8 Dee 30 | 19/4 Ra 2070 22/4 NN NN 39 2208 6 ee NN 10202806 24/4 NN GNR Bø Ga 2250 28 8 ee MR 30100 2300 28 14 ee 6 11813595 2185 1/5 oe NG 30 951 2008 1 65 | BAER ,5 Bd Sø 2047 5/5 ve NN ST 2001 5/5 å MO 13 SSN 200! 95 Le EE 6,5 Sen Sol 2022 12/5 2 AN TN 6,1 SST 2000] De 9 66 pr AT n72n | 15 3 6 Ho Gol 1380 16/5 | | 214 |64,9 1149,1 | 34293 I 1914 utgjorde hannerne 55 procent av stamfiskpartiet. Gy- tingen foregik omtrent som i det foregaaende aar, og klækkings- procenten var 65, altsaa temmelig lik procenten aaret i forveien. Yngelproduktion, 34293000, staar kun tilbake for den tilsva- rende i aarene 1909 og 1912. Der er i det foregaaende anført temmelig mange tabeller, men jeg har trodd dette var forsvarlig, fordi tabellerne avgir ma- teriale til slutninger, hvis grundlag der bør være anledning til at kontrollere. Endvidere skal paapekes, at ved den fortsatte virksomhet kan jo muligens et og andet komme til at fortone sig i et nyt lys, og da kan det være godt at ha det gamle tal- materiale som hjelpetropper ved dannelsen av nye formationer. En av de ting, som de opførte tabeller kan gi besked om, er inkubationstiden eller den tid, som medgaar fra gyting og befrukting til den spæde larve slipper ut av egget. Denne av- Å 50 0. NORDGAARD. [1913 hænger av vandets temperatur. Saaledes fandt Hararp DANnne- viG? ved klækkingsanstallen i Dunbar, Skotland, i 1894, at guld- flyndreeggene klækkedes paa 21 dage ved en gjennemsnitstem- peratur av 5,24 C) og paa 14 dage, naar middeltemperaturen i vandet var 8,86 C'. Til bestemmelse av klækkingstiden eller inkubationstiden for guldflyndren ved Trondhjem yder de foran anførte tabeller et fortrinlig materiale. I tabellerne er nemlig angit den dag, da der først blev indsat rogn 1 hvert apparat, samt tidspunktet for den først iagttagne skalkasting. Da rognen op- samles hver morgen, vil det saaledes være det foregaaende døgns, serlig den forløpne nats gyting, som indsættes i klækkingskassen, og naar man saa noterer dagen for den første skalkasting, vil klækkingstiden saaledes erholdes. Paa grundlag av dette mate- riale skal vi saa se, hvorledes det forholder sig med klækkings- tiden i de forskjellige aar. POLO. Første rogn- Første Klekkangstid | Gas indsætting | skalkasting i dage kl. 8 fm. 25/3 13/4 20 4,5 10/4 30/4 PD | 5,1 28/1 | 15/5 18 5,8 4/g 18/5 15 6,0 95 | 26 18 6,2 14/5 3L/s 18 6,5 Her skal straks bemerkes, at den øverste klækkingstid paa 20 dage ikke kan være korrekt, fordi den første rognindsamling selvfølgelig indeholder flere døgns zyving. Endvidere maa vi være klar over, at gjennemsnitstemperaturen i vandet kl. 8 fm. ikke falder sammen med vandets middeltemperatur i klækkingstiden. Imidlertid gir temperaturgjennemsnittet kl. 8 fm. jo ogsaa et maal paa eller et uttryk for temperaturens gang. Allerede i opgjøret for 1910 antydes, at med stigende tem- peratur forkortes inkubationstiden, og dette vil fremgaa endnu tydeligere ved sammenstillingen av de beregnede talverdier for de følgende aar. 1 Twelfth Annual Report of the Fishery Board for Scotland. Part III, p. 212. Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. 51 UH Første rogn- | Første Klækkingstid er indsætting skalkasting | i dage | HL ATEN. 5 | Aae Sv ERU 14/3 S[4 | 26 Di 243 20/4 | 28 3.7 28/3 21/4 | 25 3,9 1/4 26 [4 | 26 | 41 3/4 274 25 | 4,2 S/4 | 28/4 24 42 ; T/4 | l/5 25 | 4,3 94 | 25 | 24 | 4,4 12/4 t/5 25 | 45 Lea | GJE | 23 | 4,7 U/4 3/5 | 22 | 4,8 20/4 5 | 22 | 49 24/4 15/5 | 99 | 5,0 2/5 20/5 | 19 | 5,2 75 2415 | 18 | 5,3 EG | 28/5 | Ut | 5,5 I et observationsmateriale av denne art kan man ikke vente, at alle enkeltheter føier sig som lydige tjenere ind i bevisførel- sens kjede. Betrakter vi saaledes klækkingstidens række for 1911 har vi: 26, 28, 25, 26, 25, 24, 25, 24, 238, 23, 22, 22, 22, 19, 18, 17. Av den før nævnte grund maa vi se bort fra det første tal, 26. Naar nu senere 26 kommer efter 25 og 25 efter 24, kan det ikke betraktes som undtagelser fra regelen, ti en naturlov har ingen undtagelser, men denslags smaa uregelmessigheter kan tilskrives observationsfeil. Der er meget at passe paa i klæk- kingssæsonen, og man har lov til at forutsætte, at den første skalkasting tildels undgaar opmerksomheten, saa den blir notert en dag eller to senere end den skulde. I 1911 varierte saaledes klækkingstiden mellem 28 og 17 dage, samtidig med at tempe- raturgjennemsnittet kl. 8 fm. steg fra 3,7 til 5,5 CC". 52 DÅ 0. NORDGAARD. [1913 NGI. Første rogn- Første Klækkingstid| Gjennemsnitstemp. : RE a i klækkingstiden indsætting skalkasting i dage kl. 8 fm. GC 0 12/3 233 12 4,0 205 13/4 25 4,2 253 U7/4 24 4,4 2816 18/4 23. 4,4 3015 21 /4 2 4,4 14 22/4 DD Å 4 3/4 28/14 21 4,5 S/4 24 /4 20 4,6 T/4 28/4 22 4.7 8/4 294 22 4,7 94 30/4 22 4,8 1 /4 1/5 DI 4,9 13/4 1/5 19 4,9 15/4 2/5 US 5,0 U/y 3/5 17 5,1 19/4 4/5 16 5,1 21/4 JE 19 5,2 25/4 10/5 16 5,3 27/4 13/5 IL | 5,4 30/4 16/5 7 | 5,5 4/5 18/5 15 | Dr 11/5 19/5 9 | 6,0 I 1912 svinget saaledes inkubationstiden mellem grenserne 25 og 9 dage, mens samtidig middeltemperaturen kl. 8 fm. steg fra 4,2 til 6 C2. Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. 53 END Første rogn- Første Klækkingstid De indsætting | skalkasting | i dage TS En) TSN | Co : 11/3 2 | 15 | 4,1 20/3 | 10/4 | UN 4,5 5 | 15/4 | DE 4,5 29/5 | 19/4 | 22 4,6 2/4 | 24/4 23 År +/4 | 25 4 | DD | 4,7 T/4 27/4 | DA 4,8 10/4 28/4 | 19 | 4,9 13/4 | l/5 | 19 | DE 15/4 jr | 19 5,3 16/4 4/5 19 5,4 18/4 | S/5 | 18 5,5 19/4 6/5 | 18 5,6 21/4 85 18 5,8 23/4 10/5 | 18 | 5,9 25/4 11/5 117 | 6,0 26/4 12/5 | 117 | 6,0 28/4 18/5 | 16 | 6,2 L/g 14/5 | 14 6,2 å/5 15/5 | 12 6,2 | I 1915 har klækkingstiden i begyndelsen en varighet av 22 dage, hvilket tal holder sig en tid fremover. Vistnok forekom- mer der et 23-tal, men dette er jeg tilbøielig lil at tro skyldes den omstændighet, at skalkastingen er observert en dag senere end den i virkeligheten begyndte. Vi kan saaledes si, at under en temperaturstigning (kl. 8 fm.) fra 4,5 til 6,2. C' avtar klæk- kingstiden fra 22 til 12 dage. å 54 0. NORDGAARD. [1913 1914. Første rogn Første Klækkingstid | Gjennemsnitstemp, indsætting skaikasting i dage ee pe I I Co UG | 24 1 | DM 22 94 19 6,0 25/3 | U/4 8 6,0 28 /3 13/4 117 6,4 305 16/4 | 18 6,1 14 18/4 | 18 6,2 3/4 20/4 18 3 6/4 22 17 6,4 8/4 | 24.4 IL7 6,5 10/44 | 25/4 16 6,5 12/4 | 27 4 16 6,5 1t/a | 28 4 | 15 6,6 17 /4 | 30/4 14 6,6 Mon 2/5 14 - 6,5 22/4 | UE | 16 6,1 264 10/5 15 | 6,6 L/5 14/5 14 3 I 1914 var temperaturen temmelig høi under hele klækkings- tiden og der var ikke nogen synderlig forskjel i vandets tempe- ratur mellem den første og den sidste klækking. Differensen mellem den længste og den korteste inkubationstid var saaledes kun 5 dage, mens den tilsvarende forskjel i 1911 var 11 dage og i 1915 10 dage. Den længste klækkingstid, som fremgaar av disse forsøk, er paa 28 dage (1911) og den korteste 9 dage (1912). Forskjellen i inkubationstidens varighet kan saaledes gaa op til 19 dage. Jeg har gjort et forsøk med at avsætte klækkingstidens kurve for (aarene OS o OD RO Niro ds endel uregelmæssigheter, som sandsynligvis kan tilskrives observa- tionsfeil, er det dog klart, at inkubationstiden staar i omvendt forhold til temperaturen saaledes, at den avtar med stigende temperatur. Der er ting, som tyder paa, at inkubationstidens varighet er av betydning for klækkingen. Ser vi litt nærmere paa de foranstaaende tabeller, faar vi vite, at dødeligheten er mindst i den første del av klækkings- tiden, da vandets temperatur er lavest. Jeg tør paa ingen maate betegne det som sikkert, men det ser ut til, at en meget kort Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. DD klækkingstid medfører større dødelighet end en lang. Imidlertid er det ogsaa her andre forhold, som spiller ind. Noget av den større dødelighet mot slutten maa vel tilskrives den omstændig- het, at det mot enden av gytetiden gjerne skorter paa hanner- nes effektivitet. Jeg tror, at kunde man skaffe 2 gange eller 3 gange saamange hanner som hunner, vilde klækkingsprocenten bli større, og størsteparten av hunnerne vilde da sandsynligvis bringes til at gyte. 1919 AB 441 35 p Dy 43 55 Øa Fig. 16. Inkubationstidens kurve for 1911, 1912 og 1913. 3. UTSÆTTING AV YNGELEN. 1910. *%/5. Fra app. nr. 1 blev 828,000 yngel utsat i Hommelviken. Sp. v. i overflaten 1,025, temp. Hø GC ?%. Fra app. nr. 2 blev 759,000 utsat ved Rolsdalen i Borgen- fjorden. Sp. v. i overflaten 1,03, temp. 6,2 C*. 1/5. Fra app. nr. 3 blev 897,000 yngel utsat ved Nygjerdet i Borgenfjorden. Sp. v. i overflaten f 02 temp: (GC 18/5. Fra app. nr. 4 blev 529,000 yngel utsat i Murviken, Stjør- dalen. Sp. v. i overflaten 1,005, temp. 11,2 C*. 56 0. NORDGAARD. [1913 29/5. Fra app. nr. 5 blev 345,000 yngel utsat i vestre kanalhavn, Trondhjem. Sp. v. i overflaten 1,005, temp. 7 C*. 31/5. Fra app. nr. 6 blev 414,000 yngel utsat i Murviken. Sp. v. 1,005, temp. 10 C€*. le. Fra app. nr. 7 blev 460,000 yngel utsat i Murviken. Sp. v. i overflaten 1,016, temp. 10 C*. t/6. Fra app. 8 og 9 blev 690,000 yngel og egg utsat i Mur- viken. Sp. v. i overflaten 1,014, temp. 13,4 C*. Den hele yngleproduktion i 1910 var saaledes 4,922,000, hvorav 3545,000 blev utsat ved Trondhjem, 828,000 i Hommel- viken, 2,093,000 i Murviken og 1,656,000 i Borgenfjorden. Ut- sættingstiden var fra 2%4 til %/6. UG 4. Fra app. nr. 1 blev 1,035,000 yngel utsat i Murviken, Stjørdalen. Sp. v. i overflaten 1,025, temp. 4,4 C. l/5. Fra app. nr. 2 blev 1,357,000 yngel utsat i Murviken. Sp. v. i overflaten 1,0, temp. 5,2 C*. ?/5. Fra app. nr. 3 blev 1,380,000 yngel utsat paa Rolsleiret i Borgenfjorden. Sp. v. i overflaten 1,024, temp. 6,5 C*. 51. Fra app. nr. 4 blev 1,610,000 yngel utsat paa Røsethavn i Borgenfjorden. Sp. v. i overflaten 1,023, temp. 6,1 C. 65. Fra app. nr. 5 blev 1,587,000 yngel utsat paa Rotvold- bugten ved Strindlandet. Sp. v. i overflaten 1,018, temp. Be 01 8/5- Fra app. nr. 6 blev 1,472,000 yngel utsat paa Rotvold- bugten. Sp. v. i overflaten 1,07, temp. 7,2 CC". 10. Fra app. nr. 7 blev 1,541,000 yngel utsat utenfor Rols- dalen i Borgenfjorden. Sp. v. i overflaten 1,020, temp. 6,9 C*. 18/5. Fra app. nr. 8 blev 1,541,000 yngel utsat i Hommelviken. Sp. v. i overflaten 1,005, temp. 10 C*. 15/15. Fra app. 9 og 10 blev 3,036,000 yngel utsat paa bugten ved Hylla, Inderøen. Sp. v.i overflaten 1,016, temp. 9,7 GE 16 GEra| appsinrt HAblevke 000 yngel utsat i Murviken. Sp. v. i overflaten 108 tempo O0 26 Era app) ar dølblev 2 >,162, 000 EN utsat i Hommelviken. Sp. v. i overflaten 1,020, temp. TI GM Fra app. nr. 1 blev 2,622,000 yngel utsat paa Vaasetbugten i Borgenfjorden. Sp. v. 1,020, temp. 15 C*. 29%/5. Fra app. nr. 2, 3 og 4 blev 4,991,000 yngel utsat paa Ils- viken ved Trondhjem. Temp. i overflaten 9,6 C*. Den hele yngelproduktion i 1911 var 25, 806, 000. Derav blev 4,991,000 utsat paa Ilsviken, 3,059,000 paa Rotvoldbugten, 3,103 000 i Hommelviken, 3,864,000 i Murviken, 3,036,000 ved 26 5. Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. BT Hylla og 7,153,000 i Borgenfjorden. Utsættingstiden var fra 22/4 til 295. 1912. 18/4. Fra app. nr. 1 blev 2,139,000 yngel utsat paa Ilsviken. Sp. v. i overflaten 1,0258, temp. 5 C*. 22/4. Fra app. nr. 2 blev 2,047,000 yngel utsat paa Ilsviken. Sp. v. i overflaten 1,0254, temp. 5,3 C*. %/4. Fra app. nr. 3 og 4 blev 4,232,000 yngel utsat i Murviken. Sp. v. i overflaten 1,6, temp. 6 C*. 30/4. Fra app. nr. 5 og 6 blev 4,163,000 utsat paa Leangsbugten. Sp. v. i overflaten 1,021, temp. 6,1 C*. /. Fra app. nr. 7 og 8 blev 4,117,000 utsat i Hommelviken. Spy (18002, temp 606 6/5. Fra app. nr. 9 og 10 blev 4,186,000 utsat i Eidsbotn ved Levanger. Sp. v. 1,0243, temp. 12 C*. 8/5. Fra app. nr. 11 og 12 blev 5,428,000 yngel utsat i Eids- botn. Sp. v.i overflaten 1,024, temp. 8 C*. 10/55. Fra app. nr. 13 og 14 blev 5,888,000 yngel utsat i Hom- melviken. Sp. v. i overflaten 10115, temp. 6,8 C*. 14/5. Fra app. nr. 1 og 15 blev 6,279,000 yngel utsat i Hynne- vaagen paa Frosta. Sp. v. i overflaten 1,0245, temp. 8,9 C*. 18/5. Fra app. nr. 2 blev 2,162,000 yngel utsat i Lofjorden, Aasen. Sp. v. i overflaten 1,0258, temp. 10,9 C*. 21/5. Fra app. nr. 3 og 4 blev 4,669,000 utsat paa Hynnevaagen. Sp. v. i overflaten 1,05, temp. 9.8 C*. 24/5. Fra app. nr. 5, 6 og 7 blev 5,543,000 utsat ved Steinviks- holmen i Aasen. Sp. v. i overflaten 1,0247, temp. 9,8 C0. Aarets samlede yngelproduktion var 50,853,000. Derav blev 4,186,000 utsat paa lIlsviken, 4,163,000 paa Leangsbugten, 10,005,000 i Hommelviken, 4,232,000 i Murviken, 5,543,000 ved Steinviksholm, 2,162,000 i Lofjorden, 10,948,000 paa Hynne- vaagen og 9,614,000 i Eidsbotn. Utsættingstiden: 19/1—245. å 1918. 12/4. Fra app. nr. 1 blev 1,840,000 yngel utsat paa Ilsviken. Sp. v. i overflaten 1,0242, temp. AE 22/41. Fra app. nr. 2 blev 1,817,000 yngel utsat ved Kvamshol- mene, Inderøen. Sp. v. i overflaten 1,01s, temp. 8,5 C-. 2/4. Fra app. nr. 3 blev 1,817,000 yngel utsat ved Kvamshol- menesSpav overflaten 1,02, temp. 7,4 C4. 2%/4. Fra app. nr. 4 blev 1,702,000 yngel utsat i Murviken. Sp. v. i overflaten 1,01, temp. 9 C*. 58 0. NORDGAARD. [1913 2/5. Fra app. nr. 5 og 6 blev 3,243,000 yngel utsat paa Vaa- setleiret i Borgenfjorden. Sp. v. i overflaten 1,005, temp. 9 C*. 65. Fra app. nr. 7 og 8 blev 3,427,000 yngel utsat i Lofjorden, Aasen. Sp. v.i overflaten 1,01, temp. 13,9 C4. 5. Fra app. nr. 9 blev 1,725,000 yngel utsat i Murviken. Sp. v. i overflaten 1,005, temp. 10,1 CC. 10/5. Fra app. nr. 10 og 11 blev 3,450,000 yngel utsat i Hom- melviken. Sp. v. i overflaten 1,008, temp. 10 C*. 18/5. Fra app. nr. 12 og 13 blev 3,266,000 yngel utsat paa Hyn- nevaagen, Frosta. Sp. v. i overflaten 1,015, temp. 11 GC". 19/5. Fra app. nr. 1 og 14 blev 3,105,000 yngel utsat i Murviken. Sp. V. 1,01, temp. OA EN 15/5. Fra app. nr. 2 og 3 blev 2,944,000 yngel utsat paa Leangs- bugten. Sp. v. 1,02, temp. 8,5 C*, 16/5. Fra app. nr. 4, 5 og 15 blev 3,956,000 yngel utsat paa Le- angsbugten- Sp. v. 1,01, temp. 8,8 C9. Den hele yngelproduktion i 1913 var 32,292,000. Derav blev 1,840,000 yngel utsat paa Ilsviken, 6,900,000 paa Leangsbuglen, 3,450,000 i Hommelviken, 6,532,000 i Murviken, 3,427,000 i Lo- fjorden, 3,266,000 i Hynnevaagen, 3,634,000 ved Kvamsholmene og 3,243,000 i Borgenfjorden. Utsættingstiden: 1/1—18/5. 1914. 14/14. Fra app. nr. I blev 1,426,000 yngel utsat i Gulosen. Sp. v. i overflaten 1,012, temp. 6,3 C*. /4. Fra app. nr. 2 og 3 blev 4,232,000 yngel utsat i Gulosen. Sp. v. i overflaten 1,011, temp. 8,1 C*. 2%/4. Fra app. nr. 4 og 5 blev 4,278,000 yngel utsat i Lofjorden, Aasen! Sp. v- i overflaten 102) temp, VING! 44. Fra app. nr. 6 blev 2,346,000 yngel utsat paa Leangsbug- ten. Sp. v.i overflaten 1,026, temp 7 €- 28/4. Fra app. nr. 7 og 8 blev 4,554,000 yngel utsat 228 Le- angsbugten. Så Ve overflaten 1 ,026, temp. 6,5 C*. 250 Era app or9foslo blev 4278 000 yngel utsat paa Ils- vikbugten. Sp. v. i overflaten 1,0236, temp. 5,55 C*. %/. Fra app. nr. 11 og 12 blev 4,048,000 yngel utsat i Mur- viken. Sp. v. i overflaten 1,023, temp. 6,5 C*. Fra app. nr. 13 blev 2,001,000 yngel utsat i Murviken. Sp. v. i overflaten 1,00, temp. 5,2 C. 5. Fra app. nr. 1 og 14 blev 4,025,000 yngel utsat paa Ran- heimsbugten. Sp. v. i overflaten 1,008, temp. 7,2 C. /5. Fra app. nr. 2 og 3 blev 3,105,000 yngel utsat paa Ilsvi- viken. Sp. v. i overflaten 1,008, temp. 72 C*. Aarets yngelproduktion blev 34,293,000. Herav blev 5,658,000 utsat i Gulosen, 7,883,000 paa Ilsviken, 6,900,000 paa Leangs- Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. 59 bugten, 4,025,000 paa Ranheimsbugten, 6,049,000 i Murviken og 4,278,000 i Lofjorden. Det er første gang, at yngel blev utsat utenfor Trondhjem. Utsættingstiden: 14/1—16/5. 4. LITT OM GULDFLYNDREFISKET I OG UTENFOR TRONDHJEMSFJORDEN. I sin bekjendte beskrivelse av Søndmør omtaler STrøm, at den almindelige slags flyndre med røde flekker og 6 smaa benknuter paa hodet (ogsaa kaldt Søndmørsflyndre) faaes under vaartorskefisket sammen med torsken paa garn eller paa dertil indrettede liner. Strøm fortæller videre, at flyndrefangst fore- gaar fornemmelig ved Giske, Vigra og flere øer, «hvor der findes en flat og jevn sandgrund i havet». Da der for 1 vog flyndre betaltes 5 eller 6 danske mark, kunde man ved dette fiske 1 en fart tjene et halvt snes riksdaler (1. c. s. 277). Av Strøm faar vi ogsaa vite, at fjæremarken, Arenicola marina LIN., ogsaa om- Fig. 17. Markjern fra Trondhjem. Totallængde 126 cm. Gaffelens bredde 14,2 cm. Spirernes længde 20 cm. kring 1760 blev brukt til agn paa flyndreliner. Agnmarken blev dengang som nu opspadet i ebbetiden med en trefork av jern. En saadan markgaffel fra Trondhjem er avbildet paa fig. 17. Da en opkastet dynge (se fig. 18) av ekskrementer tilkjendegir de steder, hvor marken befinder sig, og der ved hodeenden er et hul i sanden, kan ormens lengderetning derefter orienteres. Strøm fremholder, at den bedste anledning til at ta fjæremark var under gjøfjæren i gjømaaneden, og paa denne tid var det ogsaa, at flyndrefisket iser slog til (1. ce. s. 188). Efter Strøms beskrivelse faar man det indtryk, at de søndmørske fiskere har stukket gaffelen i sanden paralelt med markens lengderetning for at undgaa, at ormen skulde komme mellem spirerne i gaf- felen. De trønderske fiskere derimot gjør indstikket foran mar kens hode lodret paa lengden. En anden forfatter, O. N. Løsrere, beskriver guldflyndrefisket 11. del, s. 276, trykt i Sorø 1762. ? Søndmørs beskrivelse, I, s. 187. 60 0 Ore. [1913 omkring mitlten av det 19. aarhundrede. De anvendte fangst- redskaper var dengang snøre med agn av skjel eller sild, flyn- drejern, en gaffel med agnorer paa et 10 å 12 alen langt skaft. Dette redskap anvendtes, naar flyndren laa paa grundt vand. Var flyndren saa dypt, at stangen ikke strak til, bruktes et til en snor fæstet blylod, hvori var indstøpt en jernspids med agnor. Videre nævner Løberg! liner, ægnet med sild, samt garn. Ved disse forskjellige fiskemaater sier Løberg, at der fanges et «ikke ubetydelig antal rødspetter, som spises dels fersk, dels tørret.» Under tilberedningen blev den tørrede flyndre enten utbløtt eller lutet. Løberg nævner to kyststrekninger, hvor guld- flyndrefisket dengang var av betydning, nemlig Lofoten og Ve- steraalen samt Søndmør. Paa førstnævnte strekning fremhæves serlig grundene i Flakstad prestegjeld i Lofoten, hvorfra der aarlig førtes en hel del tørret flyndre til Bergen. Men den bedste tørflyndre skulde dog komme fra Søndmør, iser fra Harams prestegjeld og Giske, hvor der hele sommeren fiskedes en mengde guldflyndre. Den almindelige pris paa 1 vog tørflyndre var den: gang 11/2 å 2 spd. Ogsaa i Trondhjemsfjorden har der i lange tider foregaat et guldflyndrefiske. Den saakaldte «Strømmensflyndre» har længe hævdet sit ry som en serdeles god matfisk. Den har faat sit navn derav, at den er fisket i nærheten av strandstedet Strømmen i Inderøen. Litt flyndrefiske har ogsaa fundet sted paa andre steder i fjorden. Og jeg skal her meddele nogen op- lysninger om dette fiske fra den sidste halvdel av det 19. aar- hundrede. Omkring 1870 drev folk fra Hevne piking av guldflyndre paa Grandeviken og ved Tarven. Paa den tid begyndte man ogsaa at drive flyndrefisket med garn baade paa Grandeviken og paa fjordsiden. Før garnene kom i bruk hadde man serlig anvendt flyndreliner med smaa angler, som var ægnet med fjæremark. I nogen aar fiskedes der utmerket. Man kunde saa- ledes faa last i en færing av bare 4 garn. Men fisket tok efter- haanden av og var ubetydelig omkring 1890. Skraat over Trond- hjemsleden fra Beian stikker ind i fastlandet en fjord, som kal- des Imsterfjorden. Her var det ogsaa for adskillige aar siden bra med flyndre. Naar lodserne fra Trondhjem førte skipe ut leden, pleiet de ha med sig en baat, og paa tilbaketuren rodde de ind i Imsterfjorden, hvor de fisket sig last av guldflyndre. Litt fiske foregik ogsaa i Hasselviken, Lensviken, Rissa og paa Prestbugten ved Røberg, hvor der fiskedes med garn om vaaren (april, mai). Omkring 1885 var der et storartet guldflyndrefiske I Norges fiskerier, s. 256. Kristiania, 1864. 61 SKKING UTKLÆ4 Nr. 6| GULDFLYNDRE. AV "LOM HOOUY BET UA 'LIG6T 'S40qøy poa YaRUnodæfj pour NILÅPUEIIS SI 62 0. NORDGAARD. [1913 ved Øysanden i Gulosen. Redskapet var liner med fjæremark til agn. Det varte i 5 aar, saa var det forbi. I 1860-aarene fiske- des vakkert med flyndre utenfor Fløan og for Røkkelandet i Stjørdalen. Samtidig foregik ut paa efterjulsvinteren noget flyn- drefiske i Aasen. I tiden omkring 1870 var der et betydelig guld- flyndrefiske paa svaet mellem Tautra og Frosta. Et lignende fiske skal i ældre tid ha fundet sted utenfor gaarden Staur samt paa Faanesbugten (Frosta), likeledes utenfor Holsanden i Skogn. Omkring 1860 fiskedes tildels adskillig guldflyndre i Verran. — Det var garnfiske om vaaren (i mars og utover) og det foregik paa strekningen fra Grandeøra nordenom Giplingsøya til tvers av Vestvik kirke. Litt fiske var der paa denne strekning til heni- mot 1890, men siden saagodtsom intet. I den gode tid kunde man paa en sætning av 2—35 garn faa 16—20 store flyndrer. I Borgenfjorden har man længe kjendt flere flyndregarnsæt, f. eks. ved Humledal, omkring Rolsøen og ved Rolshavn, etc. I begyndelsen av 1870 aarene fiskedes ikke saa lite stor guldflyndre ved Humledal. Prisen var da 6 skilling for bismerpundet (6 kg.). Senere fik man 1 skilling for mar- ken, og i 1913 kunde man faa 50 øre for kiloet. Ogsaa længre op i tiden har der været fisket adskillig guldflyndre i Borgen- fjorden. Det fortælles saaledes, at i 1857 å fik en mand i hundedagene 6 vog stor Fig. 19. Bel med flyndre paa 4 garn i nævnte fjord. Det Fet ie Meek i almindeligst brukte redskap her til flyn- Trondhjem, drefangst har været garn forsynet med næ- verfløit og steinsøkk. Maskestørrelsen er som oftest 5 tommer, men i de senere aar har enkelte begyndt at bruke garn med 4 toms masker, og da er flyndren ikke stor, før den blir hængende fast. Garn med 7 toms masker forekom- mer ogsaa. Den *%s 1913 maaltes i et naust paa Rolshavn ma- skerne i flere flyndregarn, i enkelte var der 5 toms (13,2 cm.) i andre 7 toms (18,3 cm.) masker, og der var 13 masker i dyb- den. I Borgenfjorden har saaledes det almindeligst brukte red- skap til guldflyndrefiske været garn. Linen har ogsaa været an- vendt, men piking i nævnte fjord har jeg ikke hørt tale om. Derimot har piking i lange tider været en almindelig metode til flyndrefangst paa kysten. Et saadant fiske paa Grandebugten, Ørlandet, er saaledes allerede omtalt. Utentvil har den ogsaa i gamle dage været anvendt ialfald i den ytre del av Trondhjems- fjorden. Under anlægget av parken paa Ilevollen i Trondhjem blev der fundet en gjenstand, som jeg har tydet som et apparat til at Nr. 6] : UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. 63 huke flyndre paa grundt vand (fig. 19). Det bestaar av en bly- kule med 3 jernspirer, hvorav 2 er forsynet med en dobbelt- agnor paa enden. Antagelig var den 3. spire benyttet til fast- gjøring 1 et skaft. En lignende kule med 3 jernspirer er fun- det paa Frimurerlogens tomt i Trondhjem. Et redskap, som temmelig sikkert har været benyttet til at stikke flyndre med, er avbildet paa fig. 20. Det er en gaffel, Fig. 20. Flyndrejern, 1/2 st. F. paa den tekn. skoles tomt i Trondhjem. som har været forsynet med agnor paa spirernes indside. Den har et kort skaft til fastgjøring i en stang. Dette flyndrejern fandtes paa den tekniske skoles tomt i Trondhjem. Det er ikke helt udelukket, at dette jern og de to andre nysnævnte gjen- stande har været benyttet til piking av guldflyndre like ved Trondhjem. En gammel skipskaptein har fortalt mig, at der om- kring 1855 foregik adskillig piking av guldflyndre i Ilsviken. Efterhaanden tok fisket av, men litt flyndrefiske med pik fandt SS) Fig. 21. Flyndreskutel fra Lofoten. sted til omkr. 1880. Mellem flyndrejernet (fig. 20) og flyndreskute- len (fig. 21) er der ikke nogen synderlig stor forskjel. Naar flyn- dren staar paa noget dypere vand, kan den ikke naaes med flyn- drejernet paa et skaft, man slipper i dette tilfelde et piklod eller en skutel ned paa den. Fig. 21 forestiller en flyndreskutel fra Lofoten. Den bestaar av en lignende gaffel som det flyndre- jern, der fandtes paa den tekniske skoles tomt, saaledes er ogsaa her agnorerne paa indersiden. Men jernskaftet er større og er I Se NORDGAARD, Træk av fiskeriets utvikling i Norge. Det kgl. n. vid. selsk. skr. 1908, nr. 1, s. 108 (fig. 70). 64 Å 0. NORDGAARD. GS paa enden forsynet med et øie til fæste for et snøre. Denne skutels totallengde er 87 cm., gaffelens lengde 14,5 cm. og dens bredde 7—9 cm. Vegten er cirka 4,4 kg. Jeg er ikke sikker paa, om man i Lofoten fremdeles benytter navnet skutel eller skotel paa dette fangstapparat, flyndrepik er kanske det almin- deligst brukte navn, men jeg vet, at i Brønnøy er navnet skutel eller rettere sagt skutul i bruk. For nogen faa aar siden pikedes adskillig guldflyndre ved Brønnøy, hvor fisket i regelen begyndte i oktober maaned og fortsatte til slutningen av mars, da rognen blev løs. Garn blev ogsaa her delvis benyttet. Det sies, at guld- flyndren pikedes der paa optil 15 favner om vinteren, naar sjøen var gjennemsiktig. En fisker og sæljæger paa Brønnøy ved navn PEDER IVERSEN har for faa aar siden forbedret flyndrepiken, idet agnorerne sattes paa yttersiden, ikke paa indersiden av gaffelen som paa fig. 21. Paa den gamle type var gaffelen fastklinket til skaftet, men paa Brønnøymodellen forbindes de to ved et skruesnit. Et temmelig godt billede av Trondhjemsfjordens bestand av guldflyndre faar man ved omhyggelig at studere dr. Knut Dancs fangstjournal for 1898!. Da disse fangstforsøk utstraktes over næsten hele aaret og foregik paa en mengde steder gjennem den hele fjord fra Stenkjær og Beitstadsundet til Garten og Storfosen. danner de et viktig grundlag for bedømmelsen av guldflyndre- mengden i fjorden ved aarhundredskiftet. Efter Dahls fangst- journal har jeg derfor opført en oversigtstabel, som viser utbyt- tet av flyndrefangsten i aaret 1898. 1 Beretning om fiskeriundersøkelser i og om Trondhjemsfjorden 1898. Det kgl. n. vid. selsk. skr. 1898, nr. 10. GULDFLYNDRE. AV UTKLÆKKING N=HP e G C e G ee) 29 « UIS0U 349 319 F BRT 9 319 ERE)! 9 ISULBUI e eo UuIVS € ISULUI aSuvrur | gåto0 idåo- biko 050000 UdpUursip da sulpunwW SBN.) er surpunuw Se[NI) ste tt SUrpUnur SBJNX) uaso|nn UdJØS|EPIYIO EE UDJØSJEPIYIN En Ge UdJØSJEPIIO PL SE GE UIJØSJEPIAIO ee UdJØSJEPIYIO KE UIJØSJEPINIO EEE UdJØSJEPINIQ UdNYIASJI 0 9: 001 009 600009 9 60 Jæ20YUIJS p20 06 000ouob nm 00 10 d4010 sæ2[y UIIG HE uapaoljuas1og Ker uapaoljuasiog Tee UIWWØ.ISØ.IIPU Se: tue, Nr. 6] "WID I IPSUdr -1dsy> ; [81Uy ISUBWI | G | 349] | BEUIS kven |- AS) ISUBUI SJ SUL | CG—OG | 001 8d OF—4T IG I GG—OG C OL I | SC—6 ETE | GTA vr V OF—61 6 I 1E Or 6 Cs 01 V vel JAP 06555 Wo Nf—0Z | aSueur ee g | Sue | Oo. L I 8—GG g | OF I 29) L NE OG 9 BEUIS g VEL G& 19—9 G GA C "WD I 3p8uadr] AG "UD I ap$ua"T TE snsay 'd ppupul) 'd | pSSoIDd d yæ] I81UV | (peaoper UOpPSor I deyspor 91pudaue 19) 'Teuanofisguey spyeg muy '4P 4191J9 968) Uepaofysuafypuody I 4eXsyedpuky d2A0 [P9R8L v- [1913 O. NORDGAARD. CZ—GI Q C OY er åa uo oral Dy 6 op haad) di død UIS0J.IOJS 86 I OG G JE UIS0JIOIG "USYUNN g 9I 0Z—0T FI Q Dur snØ 0 Do 06 0600000000 000 UIJLILN OG 'eD IT I 2 ere noe uerog r G ORT PG 3J9[y op O90 £09050+0000 å 0 0800 080 9 90 UIAJIS RY TL 19JæS$Uue] GI 6 9Jop | ** USS "uajSnq.Ia)æssue] eg ce— OI 9 c Dr OG a0 An Må 000050 5 UdYIASUD'J OS— 2 c ZI—O0T Z på 9:49: 07 06-95-6000 006 6 UdYIASUD"T OG I PI I e ag piorbr oianoe 6 6180" 0 UdYIASUD"T 9%—GTI 7 OE—€T C Lr—0T G p 6040-0743 8 86:00 076 6 UdYIASUDJ 9G I Ge 8 86—01 9 Leer UDdNIASUD å e vå G ar070 6 640 0 000 0 0-0 60% UdYIASUD"J GI ee surpunu SEpNIQ Of '8D GT GT 9 oppe surpunur SEO | 7 r 2J9p 00 190 00% 00404810 6700 6-90 UIS1ØY F[—2 9 ml på Se ET EE ua8ngsøg e på OF '8D I SE ua18ngs1øg 9 | GI | OG 'ED y OT 000204 09000 00 00 09500000 040000 UISJØJ UudF0u | | Q å QD 0040 10 Da 0S 00080 09040 UudS0[NX) G— OT OG | | | TT 0 0-000040 8-0 000 0040-0000 UaS0[NX) ee 98 | | een een uasopnx Ge | G PG 9dop | uaso[nn "Uua.oWWeYNDIg | | S6S8I ua opder| Jie [mo rommmem| fila [oe tepen] | an | go 50 une sunsaY 'd ppupui) d DS$2IPIdÅ 'd [8JUV | GULDFLYNDRE. UTKLÆKKING AV Nr. 6] =| 83—9G BG F8—8T s'03—FHI 83—8ETI AC O8—6 28—6T GG—TF I 38—91 Ia— TT E8—6G "eg ve IT MÆ GEO SIG he GI NM=1 Ge SG JOJS OP— OG LE—FZ GJ—S FI 9g— TI IS aJI="6 rå DM GEO £3—6 Pa DESSOP Ne eg—0I ag SI—FIT 95—L1 SO 03—6 SG DI 86—6 GT Me) GN st 4 10 MIO ON OE—0G GREP) == sop Se] 61—8T =D eg — SIT TE GT BEG] LOI O8—GT 8G—FI 61—TT GT 91 1801 91—0T1 216=T1 ST—ST SSG AG | I 00100 MQQNDMDB Qp nt [ap] = HO GG) se) (8) vnr) SES surpunur se[nx) Se ER uasojnn > (Cfjpespag) Sveasfory *(«fjpesyeg) Seeasouyiny (uapsoljpesjag) Aøsurdu Ask ve SaUPUNS Ho SaUPUNS 3-9 nur d 9 5-0<008 0050 paofjuas1og SaUPUNS Kiki saUpUNS GN SaUpUNS ME UABYSJUPUNG år5010 07056 Å 06-66 67000 UPLSSU GN ee UABYSJUPUNS EN JopunsIasurAa"] HE J9S9U.I9SULAD'J 09. 0-0:0-0 'o1 67.98.07 04000050 JouTo[E LA duo op 060 6 086 9 UW[OYSYIAUIIIS o40000 avd 06 o1050 0-0 19819qui[OH o 60 0 00796: 06-6:0%- 0 19919qui[OH o 0 0 009 050 0060 0%0.006000 00 BINE I, o50-950 0,,0-070 000680 0 J9JRSSUE"T 0 105 010:0 07 04000 000000 0 06:00 usnåg O. NORDGAARD. (1913 Lengde i em. Foruten disse mange fiskeforsøk i Gå = Trondhjemsfjorden gjorde dr. Daun i Ti E 1898 ogsaa en tur til Leka, Brønnøy- « QQ sund og Træna, hvor der fiskedes P. flesus — Antal ekspl. Lengde i cm. baade med aalevad og snurrevad". I = et snurrevadtræk ved Træna fik man oe saaledes d. 199 1898 48 stykker guld- 2 flyndre. Høsten 1899 foretok Knur el Danr og G. M. HeLGErvup med fiske- ae kutteren «Motor>» et forsøksfiske uten- EN for Helgelandskysten, hvor der paa Fl Å nogen dage med snurrevad fiskedes vr 3000 kg. guldflyndre, som «Motor» limanda je) ekspl. Antal bragte levende til Trondhjem. Den opnaadde en pris av 50 øre pr. kg. I FAN 1900 eller 1901 begyndte hr. HEeLGE- RUD at fiske flyndre i Lofoten med Lengde i cm. kutteren «Motor», som fortsatte der- med i en række av aar. I 1902 satte firmaet L. O. Heastap igang et lig- nende fiske i Lofoten. Endel oplys- ninger om fiskets forløp findes i lo- smaa på pla tessa Antal ekspl. — kalpressen. Lofotposten nr. 61 for ?1/s 1909 beretter saaledes, at Trondhjems- kutteren «Motor» har gjort 2 fangst ture paa Gimsøyfelterne. Utbyttet paa | nogen Antal træk den første ukes tur var ca. 1500 styk- ker flyndre, og den anden fangsttur, som varte i 3 døgn, indbragte 700 stykker. Svolværkutteren «Ruth» ind- Nm flere 1898. Datum og sted Sundnes 16/11. kom likeledes med ca. 2000 stykker guldflyndre fra Vesteraalen. Lofotpo- sten nr. 72, */7 1910, oplyser, at flyn- drefisket da var begyndt for sæsonen, og at «Motor» av Trondhjem uken i forveien kom fra Vesteraalen med fuld last, ca. 2000 stykker flyndre. Om- trent samtidig kom «Inga» av Trond- hjem (L. O. HecGstaps motorkutter) fra Gimsøyfeltet med fuld last, ca. 2000 stykker. Senere paa sommeren anfører Lofotposten (nr. 84, %s 1910), Lademoen og Ilsviken ... Sundsanden........2ion. ilsvken 9 2. 2 1 Se fangstjournal i «Beretning om fiskeri- undersøkelser», s. LXI-—LXIV. 17/11 2N 8/q D Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. 69 at flyndrefisket paa Lofotfelterne paa den tid dreves av 5 motor- kuttere, 2 fra Trondhjem og 3 fra Henningsvær. Snurrevadfisket i Lofoten og Vesteraalen har været fortsat i de allersidste aar. Paa Helgelandskysten er der ogsaa flere gode flyndrefelter, saaledes ved Aasvær i Dønnes samt ved Selvær og Dørvær i Trænen!. Flyndren sælges nu i regelen i fersk tilstand, idet den sendes med hurtigruten til Temdlnem men før i tiden saltedes den i tønder eller tørredes. Om guldflyndrefisket ved Rødøy fortæller Epvarp Havnø, at det begyndte med, at et baatlag fr: Leka i mars maaned 1898 ankom til Rødøy og fisket utmerket. Utpaa høsten samme aar kom 2? baatlag fra Brønnøy. Sidst- nævnte drev med piking og brukte vandkikkert. Det ene lag fortsatte pikingen vinteren 1898—99, mens det andet lag gik over til garnfiske. Deltagelsen 1 dette fiske vokset jevnt, men efter- hvert gik det tilbake med fangsten. Enkelte fortsatte dog med piking om høsten i oktober maaned og garnfiske fra begyndel- sen av februar til begyndelsen av april. Den bedste fangst fore- gik i mars maaned. Hvad angaar guldflyndrefisket i Trondhjemsfjorden i de se- nere aar, skal derom gies besked i et andet avsnit. 5. TRÆK AV GULDFLYNDRENS BIOLOGI I TRONDHJEMSFJORDEN. Vil man gjøre en sammenligning mellem Trondhjemsfjordens guldflyndre og den, som opfiskes ved de sydlige Nordsjøkyster, er der en ting, som straks springer i øinene. Man finder, at Trondhjemsflyndren gjennemgaaende er meget større end den, som f. eks. bringes iland i danske, tyske og engelske havne. Som før nævnt var den største guldflyndre, som fandtes i par- tiet fra Lofoten i 1908, en hun, som maalte 82 cm. Og ser man paa størrelseskurverne (fig. 7), viser det sig, at der i hvert aars stamfiskparti har været hunner paa 50—70 cm. Den største flyndre, som hittil er maalt blandt stamfisken fra Trondhjems- fjorden, hadde en totallengde av 76 em. Det var en hun. Som almindelig regel kan uttales, at hunnerne gjennemgaaende er større end hannerne. I aarenes løp har der blandt stamfisken været et stort antal hunner med en totallengde mellem 50 og 70 cem., mens hanner paa 50 em. og derover har hørt til sjelden- heterne. Den største guldflyndrehan, som blev maalt, var 61 cm. (1914). 1 Se AmunD Herranp, Nordlands amt, 2. del, s. 68. 70 O. NORDGAARD. [1913 Nogen synderlig forskjel i formen av Trondhjemsfjordens guldflyndrer er ikke observert. Blandt de mange hundrede eks- emplarer, jeg har hat anledning til at se, har der ikke været en eneste, hvis utseende kunde sammenlignes med den, som er av- bildet som fig. 22. Nævnte figur fremstiller en guldflyndrehan fra Lofoten. Totallengden var 28 cm., lengden fra snutespidsen til haleroten 20,5 cm. og største bredde 205 cm. Omkredsen var saaledes temmelig nær en cirkel. Derimot er der ogsaa hos Trondhjemsfjordens suldflyndrer en ganske betydelig variation i farven. Paa fig. 23 er avbildet Fig. 22. P. platessa, 3, fra Lofoten, *2 1908. en guldflyndre, fisket paa Grandeviken, Ørlandet, d. 1 1906. Undersiden er helt hvit, men ogsaa oversiden (høire side) er tem- melig hvit. Der er endel store, mørke flekker paa siden, og fin- nerne er delvis mørkfarvet, ellers er oversiden hvit. Denslags farvevarieteter synes at være sjeldne i Trondhjemsfjorden, men i stamfiskpartiet fra Lofoten i 1908 fandtes en to—tre eksem- plarer, hvis øienside var næsten hvit!. Den ene av disse er av- bildet paa fig. 24. I EpvarD Havnø har meddelt, at han paa sit hjemsted, Rødøy, har set guldflyndre, som var helt hvit paa den bakerste halvdel av oversiden, mens den forreste del hadde farve som almindelig. Like- ledes har hr. Havnø set en guldflyndre, som hådde hvite finner rundt om. Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. 7 Findes der saaledes guldflyndrer, som er næsten hvit paa begge sider, er der til gjengjeld ogsaa individer av arten, som er farvet baade paa øiensiden og blindsiden. Et eiendommelig Fig.23. P. platessa, Q, fisket d. 19% 1906 paa Grandeviken. L. 45 cm. eksemplar av denne type fiskedes av K. OLpre paa garn ved Frosta d. %1 1914. Det var en han med rindende melke. Total- lengde 36 cm. (fig. 25. Den kan kaldes en dobbeltflyndre, Fig. 24. P. platessa, Q, fra Lofoten, *2 1908. L. 45 cm. ti høire og venstre side var omtrent like fyldige med tydelig sidelinje og ganske samsvarende farvetegninger paa begge sider. Paa fig. 25 a, som fremstiller øiensiden, sees, at det venstre øie en 0. NORDGAARD. [1913 ikke er kommet helt over paa høire side. Desuten er der ved det venstre øie i kanten en eiendommelig indbugting, som og- Fig. 25. P. platessa, 3, fisket mellem Frosta og Tautra d. %/4 1914. a. høire side, b. venstre side. saa sees paa blindsiden (fig. 25 b). Likheten mellem de to sider er saa gjennemført, at de smaa knuter i gjellelaagets øvre rand Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. 73 ogsaa forekom paa venstre side. Lignende dobbeltflyndrer op- trær likeledes blandt andre flyndrearter. Fig. 26 viser saaledes en skrubflyndre (P. flesus Lin.) som kan gjøre krav paa denne betegnelse, endskjønt undersiden dog ikke er helt farvet. Likeledes kan en maretunge (P. microcephalus), som blev fisket paa Grandeviken d. ?%> 1914, kaldes en dobbeltflyndre, da den er ensartet utviklet paa begge sider. a. b. Fig. 26. P. flesus, Q, fisket paa Leangsbugten ved Trondhjem d. 28% 1911, l. 21,5 cm., a. høire side, b. venstre side. Det er saaledes ikke bare guldflyndren, som er gjenstand for denslags eiendommelige luner av naturen. Tiltrods for, at guldflyndren er en utmerket svømmer, er den dog en utpræget standfisk. Dette følger ogsaa av den omstæn- dighet, at er guldflyndren utfisket paa et sted, tar det adskillige 74 0. NORDGAARD. [1913 aar, inden der atter blir noget synderlig fiske; ti da indvandrin- gen er ubetydelig, paahviler det de levnede rester av den lokale bestand at forøke denne til fiskedrivværdighet, og det tar sin tid. De merkingsforsøk, vi gjorde i 1908, viser ogsaa, at guldflyndren i regelen ikke foretar store vandringer. Men inden et bestemt omraade finder altid nogen forskyvning sted. Der er saaledes i aarets løp en flytting fra grundere til dypere vand og derpaa a. b. Fig. 27. P. microcephalus, fisket d. *2 1914 paa Grandeviken, I. 44,3 cm., a. høire side, b. venstre side. atter en tilbakevenden til de grundere partier. Denne tror jeg kan opfattes som en kombinert nærings- og gytevandring. Uten- for gytetiden holder guldflyndren sig der, hvor den kan finde mest mat, d. v. s. paa de grundere flater i nærheten av land, Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. 75 men henimoi gytetidens indtræden gaar den ned paa noget dy- pere vand. Resultatet av vore merkingsforsøk er gjengit paa fig. 28 og endel nærmere detaljer findes i nedenstaaende tabellariske frem- stilling. Forøvrig henvises til s. 30—32 i min forrige beretning. Det bør erindres, at mesteparten av de merkede og utsatte guld- flyndrer var fra Lofoten. Der kan ikke spores nogen trang hos fisken til at reise hjem, da der ikke er erholdt noget merket eksemplar fra strekningen utenfor Trondhjems by. Pleuronectes platessa Lin. Utsat ved Tautra d. 125 og 13/5 1908. Nr. Me | Bua Gjenfanget Lengde|Lengde Cm. | Cm. 158 60 D. 9/3 1910 omtrent mittfjords mellem Vikaleiret og Fløanlandet. 162 45 Omkr. ?*12 1908 ved Ranheim, Strindlandet. 163 | 48 D. 285 1908 ved Leksviklandet. 169 | 52 D. */6 1908 ved Leksvikstranden i laksenot. 181 | 55 | D. 275 1908 ved Faanes paa Frosta. 186 59 | D. *5 1908 paa Grilstadgrunden ved Strindlandet. 188 50 D. 276 1908 mellem Tautra og Frosta. 192 51 | D. 941 1910 ved Auran i Skatval. VAN pl | Omkr. 123/3 1909 ved Hommelviken. 200. | 44 I mars 1909 paa Faanesbugten. 202 | 54 D. 10% 1909 paa søndre side av Ytterøen. 209 | 44 | Omkr. *%2 1909 utenfor Stjørdalshalsen. 22D | & | D. */6 1909 mellem Frosta og Leksviken. L. 40 cm. 225 | 48 I mars 1909 paa Faanesbugten. 228 45 D. *?/5 1911 ved Leksvikstranden. 234 | 46 I mars 1909 paa Faanesbugten. 2305 1 52 Omkr. *%% 1909 ved Frosta. 241 DT Omkr. 11 1908 nordenfor Frosta. 253 53 D. ?1/10 1908 ved Fløan i Stjørdalen. 260 49 | D. %%2 1910 ved Mostadlandet, Frosta. L. 52 cm. 262 | 45 D. 1*1 1909 ved den sydlige del av Frosta. AN SÅ I første halvdel av april 1913 ved Leksviken. L. 41 cm. 269 | 50 | Omkr. %/11 1908 ved Mostad, Frosta. L. 50 cm. 270 49 I november 1908 ved Skognlandet. 273 | 50 I mars 1909 paa Faanesbugten. 279 | 422 I mars 1909 ved Guldberget, Frosta. 282 47 Omkr. 4/2 1909 paa søndre side av Frosta. 284 | 47 D. /12 1909 ved Aatlo paa Frosta. 287 | 40 I mars 1909 ved Guldberget paa Frosta. 2 5D D. 19% 1908 mellem Tautra og Øksningen. 290 | 42 Omkr. **12 1908 ved Guldberget, Frosta. 29511145 D. 126 mellem Tautra og Frosta. 76 0. NORDGAARD. BEDE; Merkingen foregik efter en metode, som er angit av prof. dr. Fr. HEINckE". Med hensyn til gjenfangsten sees, at i 1908 gjenfangedes 13 stykker, 1909 = Å 1910 — SN > NGI Se Tide - 1912 == 0 —= 1913 SS JE ialt 32 stykker. Inden et aar fra utsættingen var indkommen 25 merker, hvil- ket svarer til en aarlig gjenfiskingsprocent av ca. IS. Efter de hittil gjorte erfaringer kan man si, at guldflyndrens gyting 1 Trondhjemsfjorden serlig foregaar i maanederne mars til mai, men litt gyting finder nok ogsaa sted i juni og juli. Dr. SWENANDER* fandt saaledes d. 24. juli 1903 en nyklækket larve av P. platessa planktonisk i Orkedalsfjorden. Som foran med- delt, har gytingen 1 bassinet i almindelighet begyndt i første uke av mars, og den har sit maksimum i april (se gytekurverne). Deråer grund fil at tro, at gytingen i den biologiske stations bassin i det store og hele gjengir billedet av gytingen i fjorden, som saaledes mottar maksimum av guldflyndreeggene i april. Under vort arbeide med utklækkingen er det fremgaat som et sandsynlig resultat, at antallet av hanner blandt gytefisken bør være mindst like saa stort som antallet av hunner. Som før nævnt er hunnerne gjennemgaaende adskillig større end han- nerne. Hvis nu hunnerne gjøt al sin rogn med engang, er der vistnok intet i veien for, at en mindre han vilde kunne befrukte rognmassen hos en stor hun. Men da gytingen foregaar gjen- nem flere døgn, er det ikke saa rart, at den modne sperma slip- per op for hannen, inden hunnen er ferdig. Derfor bør det helst være flere hanner om en hun. Jeg har set noget, som tyder paa, at dette ogsaa gjelder graaflyndren eller sandflyndren, P. limanda. Den *%4 1914 saa jeg i den biologiske stations akva- rium, at en P. limanda, som var diger av egg, blev jaget av 5 hanner, og da hunflyndren tilslut la sig ned paa bunden, slog hannerne kreds om den. Her laa hannerne likesom og ventet paa, at noget skulde ske, men hunnen forholdt sig rolig, ingen gyting fandt sted. Et par gange svømmet en han indpaa hun- I Die in Deutschland gebråuchlichen Marken zum Zeichnen von Schol- len. Wissenschaftliche Meeresuntersuchungen. Neue Folge. VII Band. Abteilung Helgoland. H. 1, s. 77 ? Bidrag til Kånnedomen om Trondhjemsfjordens Fiskar. D. kgl. n. vid. selsk. skr. 1905, nr. 9, s. 56. GULDFLYNDRE. AV UTKLÆKKING SOGI Slet 90 fer P EIINEL PJA jesyn 50 Joy1oW 'UIJOJOJ LJ dApu£ypp[N8 AG JOSULIPUEA '8G 914 LG nufyennp N å I vangqg u2buvary *yr04g If] 40 ap s2pj1y 2])9121440 43319 12P12q403n pjoyuojapgåip suapuofyswalypuorp 21240 J14DY UR å 0. NORDGAARD. [1913 nen, hvis krop da kom i en sitrende bevægelse. Dette varede bare et øieblik, saa gik hannen væk og la sig i ventestilling i nærheten. En gammel jæger og fisker paa Brønnøy ved navn PEDER IVERSEN har fortalt mig, at den tid han drev med at pike guld- flyndre, saa han ofte i vaarmaanederne, at et stort eksemplar var omringet av flere smaa. Hvis han saa stak den store først, svømmet de smaa bort, men tok han først de smaa, kunde han faa hele forsamlingen. Her var altsaa en stor rognflyndre be- leiret av flere (5—38) stykker av isselflyndre. Naar hunnen var borte, var der ingen grund for hannerne til at holde sig samlet, og de spredte sig, men saa lenge rognflyndren laa der, fjernet de sig ikke. Dette synes jeg viser tydelig og klart, at der maa være flere hanner om en hun av guldflyndren, hvis befruktingen skal lykkes. Selvfølgelig formaar ogsaa en enkelt liten han at befrukte endel av rognmassen hos en større hun. Det synes ogsaa som om hunnerne nødig vil gi slip paa sin rogn, hvis der ikke er tilstrækkelig med gode hanner. Det har saaledes hændt flere gange, at en stor hun er død i bassinet uten at nogen ytre skade har kunnet paavises. Og naar en saadan er blit optat, har den modne rogn strømmet ut. En rognflyndre fra Grandeviken, hvor den var opfisket d. 7/3 1914, døde saale- des i bassinet d. 5 1914. Der fandtes ingen ytre eller indre skade paa den. Hele rognpartiet, som indeholdt ca. 2 liter, be- stod av modne egg. Denne omstændighet tyder ogsaa paa noget ekstraordinært, da eggene i regelen gytes efterhvert, som de mod- nes. Flyndrens totallengde var 72,6 cm., og antallet av egg er beregnet til 400000. Saa stort eggtal forekommer yderst sjelden hos guldflyndrer paa sydligere bredder. Under avsnittet om gyting og klækking er vist, hvorledes klækkingstiden eller inkubationstiden avhænger av temperaturen. Jeg henviser til dette avsnit og nævner kun, at klækkingstiden ved Trondhjems biologiske station har variert mellem 28 og 9 dage. Da den maksimale gyting falder 1 april, er det rimelig, at mesteparten av guldflyndrelarverne kommer ut av egget i slut- ten av april samt i mai maaned. Paa den tid pleier det være saapas rikelig med plankton, at den spæde yngel kan nære sig av utviklingsstadier av forskjellige krebsdyr, smaa copepoder, etc. Varigheten av guldflyndrelarvens planktoniske stadium kan jeg ikke sikkert fastslaa, men jeg har i Borgenfjorden fundet de 1 Se Viktor FRANZ, Die Eiproduktion der Scholle. Wissenschaftliche Meeresuntersuchungen. Neue Folge. IX Band. Abteilung Helgo- land. MHeft 1. Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. 79 mindste bundformer (13—15 mm.) omkring mitten av juni!. I overensstemmelse med den danske biolog dr. PETERSEN kalder jeg her de guldflyndrer, som ikke er aarsgammel, for 0-gruppen, de, som har fyldt 1 aar, men er mindre end 2, for I-gruppen, de, som er ? aar og mere, men mindre end 3, for Il-gruppen, etc. En guldflyndre ikke større end 13 mm. vites ikke før iakt- tat i vore farvande. Den hørte selvfølgelig til aarets yngel, d. v. s. til O0-gruppen. Av andre individer hørende til denne gruppe har jeg observert og maalt følgende: P. platessa, 0-gruppen: $/7 1909. Inderst i Lofjorden (en av Aasenfjordene), 2 ekslr., I. 3,2 —453 Cm 27/7 1909. Ved Korsen i Borgenfjorden, 1 ekslr., 1. 28 cm. 297 1909. Paa Vaasetleiret i Borgenforden, 1 ekslr., 1. 3,1 cm. 16/56 1910. Ved Røsethavn i Borgenfjorden, 8 ekslr., 1. 1,5—1,s5— DV N=Y == BY BAB Gul, 17/56 1910. Ved Nygjerdet i Borgenfjorden, 1 ekslr., 1. 1,3 cm. t/7 1911. Ved Røsethavn i Borgenfjorden, 1 ekslr., 1. 3,7 em. At ovennævnte er av 0-gruppen eller tilhører aarsyngelen sy- nes jeg maa være utvilsomt. I min første beretning formodet jeg, at endel guldflyndreunger, som fangedes paa Vaasetleiret i Borgenfjorden d. ”% 1909 og hvis totallengde var 5,2—7,3 cm., muligens var aarsgamle, men med det større sammenlignings- materiale, som jeg nu har, kan jeg ikke finde ut andet end, at disse ogsaa tilhører 0-gruppen. Til O-gruppen kan saaledes videre anføres: 29/74 1909. Vaasetleiret i Borgenfjorden, ca. 20 stykker, 1. 5,2 —7-SG10k 16/9 1909. Rolshavn i Borgenfjorden, 6 stykker, 1. 7,5—7,5—7,6 —800—%,0—95 em. /9 1910. Røsethavn i Borgenfjorden, 13 stykker, 1. 5,5—6,0— 0165 —66—12215-1 516 —8,2—8,1—85—8,8 cm. ?/9 1912. Murviken, ca. 50 stykker, I. 4,5—8,0 cm. (fig. 29). 39 1912. Hynnevaagen, Frosta, 2 stykker, 1. 7,2—7,1 cm. 39 1912. Lofjorden, 6 stykker, 1. 6,0—6,35—7,0—8,0—8,3—8,5 cm. Efter dette skulde saaledes ungerne av P. platessa i Trond- hjemsfjorden 1 sit første leveaar opnaa en størrelse av 7—10 cm. 1 Fra Skotland angives klækkingstiden i februar at vare omkring 24 dage,i mars omkring 22 dage og i april 19 eller 20 dage. Larvesta- diet til blommesækken er absorbert sættes til 7 å 8 dage, og resten av larvestadiet indtil yngelen slaar sig ned paa bunden som smaa flyndrer 29--40 dage, eller i gjennemsnit 34—35 dage. I litt over 2 maaneder skulde saaledes den hele utvikling fra befruktet egg til bundstadiet være gjennemløpen. Se dr. T. Wemyss FurLton, On Sea-Fish Hatching. 26th Ann. Rep. Fish. Board. Scotl., Part III, s. 45. 0. NORDGAARD. [1913 Aarsungerne av guldflyndren blev fanget dels med skyvehaav, dels med aalevad. De levede paa sandig og leiragtig bund i et dyp av 0—1 meter. I Borgenfjorden fangedes mange mellem aalegressets øvre grense og lavvandsmaalet. Paa leirerne og san- dene i Borgenfjorden lever en mengde smaa muslinger G og snegler, som kan tjene 3 til næring for flyndreun- 0 [o) a 5 TRE gerne. Saaledes er bittesmaa = å individer av hjertemuslin- S gen, Cardium edule, almin- delig paa denne bund, og nævnte musling later til at være et hovednæringsmid- del for guldflyndren baade i Borgenfjorden og paa andre steder i Trondhjems- fjorden. I juli og september 1909 fandtes saaledes i ma- ven og tarmen av Ssmaa- flyndrerne i Borgenfjorden: Smaa aktinier og insekt- larver, littorale krebsdyr, samt bittesmaa muslinger og snegler, hvorav kan nævnes blaaskjel, Mytilus edulis, Cardium edule, Mac- tra subtruncata, Hodrobia minuta, ete. I eksemplarerne fra Hyn- nevaagen, Frosta, 39 1912, fandtes ogsaa brudstykker av hjertemuslingen, samt rester av børsteorme. Og guldflyndreungerne fra Lo- fjorden, 391912, hadde like- ledes spist GC. edule tillike- med blaaskjel, Mytilus edu- lis 1. 1,:—2,5: mm.) samt en snegl, hvis videnskabelige navn er Cingula soluta. Og- saa i individerne fra Murviken, ?/9 1912, fandtes hovedsakelig re- ster av hjertemuslingen. --) uaYrAInNN I s9 UPA 4 (UDSJJAIØJSSJIUSWIDUUDÅS -- 'p peaoper pow jOSUEJ "DUPUÅJP[NS BLWUIS AB UNPSUDI[LIOL G wu 08 161 6/ ö 0) G 0! "put G1 I I-gruppen. 19/5 1913. Ilsviken, 2 st. 1. 7,75—8,6 cm. Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. 81 5/7 1913. Murviken, 17 st., 1. 10—10—10—10—10,5—10,5—10,5 1 11—11,5—115—12—125—13—13,5—15—15,5 em. Sr 1913. Aavikfjorden i Aasen, 9 st., 1. 8,8—10,3—10,:—10,5— 1110 5—=108—=AU38 Om. 54 1911. Rolshavn i Borgenfjorden, 11 Si, i DUS E=L1SG=N30 2 13,9— 14—14,4—14,5—15,1—16 S e& 6 aem» 16/9 1909. Rolshavn, 5 st., 1. 15,1 —15,6— 15,8—15,5—104 Gu, Denne aarsklasse lever paa noget dypere vand end 0-gruppen og nærer sig av bør- steorme (f. eks. Pectinaria), forskjellige krebsdyr, snegler (saasom Hydrobia minu- ta) og muslinger (Mytilus edulis, Cardium edule, Mactra sp., Macoma baltica, Mya arenaria, etc.) II- og II-gruppen. Den 5. august 1914 fangedes i Murvi- ken ca. 50 guldflyndrer i 8 træk. Største- delen av dette parti hadde en totallengde av 19—23 cm. og maa vistnok regnes til II-gruppen (fig. 30). Men endel av de leng- ste individer maa dog sættes til III-grup- pen. Det er saaledes tilfeldet med 2 hun- flyndrer, som maalte henholdsvis 27,5 og 28 cm. Hos disse kunde der ogsaa sees 3 tydelige ringe paa et av gjellelaagsbenene (interoperculum). Paa overgangen mellem Ill-gruppen og IV-gruppen staar antagelig nogen individer fra Inderøen, hvor de var opfisket d. %3 1911. De kunde saaledes antakes at være ca. 4 aar gammel. Der maaltes av modne hanner størrelserne: DI VO F MA 29—30—30—81—82 em. Umodne hanner: 16—290—29) 5=30—215—32 em, De større individer av guldflyndren lever likeledes for den største del av haard- skallede dyr. En av de største hunner fra — ke) Totallengden av guldflyndrer fisket i Murviken d. 98 1914. 30. Fig. Murviken d. 3 1914 hadde maven og serlig hele tarmkanalen fuldstoppet med brudstykker av hjertemusling (C. edule). Se fig. 31. Det er ikke let at skjønne, hvorledes guldflyndren bærer sig ad med at knuse de muslinger den spiser; ti den har ingen 6 82 O. NORDGAARD. å [1913 tænder at tygge med. De smaa tandlignende tingester, som sit- ter paa gjellebuerne, er temmelig bløte og helt utjenlig som tyggeredskaper (fig. 32. Formodentlig maa knusingen foregaa paa den maate, at tun- gen og viceralskelet- tets mittstykker pres- ses op mot ganen. I fleraarige indivi- der av guldflyndren har jeg endvidere i mave og tarm fundet andre muslinger end de forannævnte, saa- som Nucula tenuis, Cor- bula gibba og Modio- laria nigra. Endvidere har jeg konstatert, at guldflyndren ogsaa spi- ser sjøpungen Giona intestinalis, som i Bor- genfjorden utgjør en Fig. 31. C. edule fra maven og tarmen av væsentlig næring for P. platessa, Q, 1. 27,5 cm., fisket i å 3 Murviken d. 98 1914. graaflyndren, P. lu manda. Paa dette sted skal ogsaa behandles spørsmaalet om, ved hvil- ken størrelse og alder guldflyndren i Trondhjemsfjorden blir kjønsmoden. Først skal da anføres endel eksempler. En guld- flyndrehun av 25,5 cm. lengde, fisket paa Sundnesbugten d. 173 1910, blev indsat i den biologiske stations akvarium, hvor den gjøt i uken 22.—28. mai 1910. Den var antagelig 4 aar gammel. Den %/3 1911 undersøktes blandt andet en moden hun av stamfiskpartiet, den var 52,4 cm. lang og 4 aar gammel, og den %/3 1914 blev optat en moden hun, 1. 31 cm., al- der 4 aar. Fig. 33 viser en gyteferdig rognflyndre fra Grandeviken, fisket d. %3 1914. Den var 31 cm. lang og 4 aar gammel. Disse og mange andre var saa- ledes kjønsmoden i 4-aarsalderen, mens Fig. 32. Hodet av P. pla- : ; se t fra Sundnes d. ?9/11 jeg derimot hittil ikke har fundet nogen 1913, Ler 0 otolit kjønsmoden 3-aaring. Det skal ogsaa be- merkes, at ikke alle 4-aarige guldflyndrehunner er kjønsmodne, enkelte gyter først, naar de er 5 aar gamle. Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. 83 Heller ikke hannerne blandt guldflyndrerne i Trondhjems- fjorden gyter før de er 4 aar gammel, ialfald har ikke jeg kun- net konstatere tidligere gyting hos noget individ. Den %3 1911 saaes i stamfiskpartiet en moden han, som maalte 25,5 cm. og bestemtes til at være 4 aar gammel. Samme dag iakttoges flere modne 4-aarige hanner, hvis totallengde var 31—32 cm. OQgsaa fra Borgenfjorden og Inderøen har jeg set modne 4-aarsgamle hanner med en lengde av ca. 30 em. Fig. 34 viser en gytefer- dig guldflyndrehan fra Grandeviken. Fig. 33. Gyteferdig guldflyndrehun fra Grandeviken, %3 1914, l. 31 cm., 4 aar gammel. Man kan saaledes si, at en stor del baade av hunner og han- ner av guldflyndren i Trondhjemsfjorden gyter i 4-aarsalderen. Naar kjønsmodenheten er indtraadt, foregaar gyting i regelen hvert aar. Dette synes jeg bl. a. kan sluttes derav, at i de forskjellige aars stamfiskpartier har der været forholdsvis faa gjeldfisk. Alderen har jeg tildels bestemt ved hjelp av otoliten (se fig. 32), men til kontrol er som oftest et av gjellelaagsbenene (inter- operculum) uttat og præparert efter en metode, som er angit av dr. Heincke*. Under aldersbestemmelsen av de 3 å 4 første aargange har jeg forøvrig flere gange været 1 tvil, fordi det ikke 1 Separatabdruck aus die Beteilung Deutschland an der internationa- len Meeresforschung. I. og II. Jahresbericht. 84 O. NORDGAARD. [1913 altid er lykkedes at faa aarringene tydelig frem, men paa de ældre aarsklasser trær de i regelen tydelig frem. Aarringenes beliggenhet i forhold til hverandre gir ogsaaa et indblik i indi- vidernes veksthistorie. Er der saaledes stor avstand mellem 1. og 2. ring, tyder det paa en sterk vekst i det 2. leveaar, osv. I regelen har det været saa, at efter den 4. ring har aarringene ligget tæt indpaa hverandre; efterat gytingen begynder, blir alt- saa veksten ringere, hvilket jo er rimelig. Den ældste guldflyndre jeg har undersøkt, var det foran nævnte eksemplar fra Lofoten (fig. 6). Den var 82 cm. lang og 39 aar gammel. Nedenfor opstilles en tabel over alder og total- lengde av endel guldflyndrehunner fra Trondhjemsfjorden. P. platessa, $, fra Trondhjemsfjorden. Alder i aar Totallengde i centimeter 6 or BU 8, 41 7 | 30: 107,14 42 8 | ig (428, 58, 56 9 | Og DI 10 | DU GO DE TL 56 12 då 5 58 63 5 13 DL 57 58 14 49 15 5461 16 | DA DN 608, 05 le Dey 60 OL 05, OG 18 62, 65 19 3 20 63 21 22 23 67 24 | 65 25 | 26 27 61 28 29 3 70 Av denne tabel fremgaar, at blandt guldflyndrehunner, som er større end 45 å 50 cm., kan to likestore individer være av Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. 85 meget forskjellig alder. En hun paa 65 cm. kan saaledes være baade 12 og 24 aar gammel, ja, det er intet iveien for, at den kan være endnu ældre, da en rognflyndre paa 61 cm. fandtes at være 27 aar. Guldflyndrens værste konkurenter om maten er vel serlig tre andre flyndrer, P. flesus, P. limanda og P. microcephalus. Som larve og unge har den mange fiender, men de store guldflyndrer er ganske godt sikret mot rovfisk ved sin form. Mot saadanne fiender som oter og sæl kan denne dog ikke beskytte. Paa en- kelte steder paastaaes det ogsaa, at erfuglen gjør stor skade paa guldflyndrens yngel. Dette tror jeg er en ugrundet beskyldning. Selv har jeg undersøkt adskillige individer av erfugl og har al- drig fundet rester av fiskeyngel i maverne. Konservator JAMES Fig. 34. Moden guldflyndrehan fra Grandeviken, %/3 1914, 1. 28,2 cm., 4 aar gammel. GRIEG i Bergen har likeledes bestemt maveindholdet i hundre- der av erfugl og er kommen til det resultat, at hovednæringen for saavel ungerne som de gamle av Somateria mollissima er blaa- skjel, Mytilus edulis. Desuten har Grieg i maverne fundet alge- stykker, orme, echinodermer, krebsdyr, mollusker samt en rogn- klase av en Cotlus. Det er saaledes neppe nogen grund til at opføre erfuglen blandt guldflyndrens fiender. I Bergens museums aarbok 1913, nr. 1, s. 39. 86 E 0. NORDGAARD. [1913 6. UNDERSØKELSER OG RÆSONNEMENTER OVER UTKLÆKKINGENS NYTTEVIRKNING. Saavidt jeg vet, er der for tiden i hele Europa kun 4 steder, hvor der foregaar klækking av guldflyndre, nemlig i Port Erin hatchery paa Isle of Man, i Piel hatchery paa nordsiden av Morecambe Bay og i Bay of Nigg hatchery ved Aberdeen samt i Hegdalen ved Trondhjem. Paa samtlige steder er klækkingen knyttet til biologiske stationer og staar saaledes under sakkyn- dig ledelse og kontrol. Beretninger fra anstalten i Piel findes i «Report on the Lancashire Sea-Fisheries Laboratory», som hvert aar blir utgit av professor HErpMman i Liverpool, og redegjørelse for hvert aars klækking i Bay of Nigg er indtat i «Annual Re- port of the Fishery Board for Scotland», hvis utgiver for tiden er dr. W. Furton. Klækkeanstalten i Piel har lagt hovedveg- ten paa utsætting av skrubflyndrelarver (P. flesus). Av guld- flyndrelarver utsættes aarlig mellem 1 og 2 millioner. Virksom- heten i Port Erin har jeg intet kjendskap til, men om det skot- ske «hatchery» kan sies, at det har drevet arbeidet i stor skala. Efter «Thirty-second Annual Report of the Fiskery Board for Scotland» hitsættes en tabel, som viser den aarlige yngelutsætting siden 1900: Utsat yngel av MAT guldflyndre Poe 05000 900 805000 1:02 500000 96000000 Nr 80000 om 22500000 90006000 Nm S2000 90296000 BM. 5 5 16615000 0 68880000 oe 50680000 ESA 3 JY50000 OR GS 20000 324414000 Til sammenligning skal anføres resultatet av klækkingsar- beidet ved Trondhjems biologiske station i aarene 1908—1914: Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. 87 Klækkingsvirksomheten ved T. B. S. . Opsamlet rogn | Klækket rogn | Klækkings- pe . Aar E i liter i liter procent Yngelutsætting 1908 | 64,5 44 68 99120000 GOD 1 281,3 207,4 ret SÅ 47702000 1910 70 | 21,4 3 4922000 jod 144 | NIA | 78 25806000 NE» 255 221,1 S7 50853000 1913 196 + 16,5! 140,4 66 | 32292000 1914 | 214 + 15,7 | 149,1 | 65 34293000 204988 000 I gjennemsnit pr. aar er saaledes utsat ca. 29 millioner yn- gel av guldflyndre i Trondhjemsfjorden. Det store og viktige spørsmaal blir nu, om dette tal er stort nok til, at det kan faa nogen væsentlig indflydelse paa fjordens flyndrebestand. Jeg vil begynde med at si, at dette spørsmaal er ikke let at besvare. Betraktes det fra et udelukkende teore- tisk synspunkt, kan man let komme til det resultat, at menne- skets indgripen i reguleringen av den aarlige tilvekst av livsspi- rer for en saadan fiskeart som guldflyndren monner saa litet i sammenligning med naturens eget arrangement. Herimot kan anføres baade dette og hint, men man kommer i grunden ingen vei ved at sætte teori mot teori — ræsonnementernes sværm maa møtes i en rustning av kjendsgjerninger og realiteter, som er fremgaat av undersøkelser og forsøk. Og hertil kræves penge, tid og arbeide. Da den skotske klækkingsanstalt befatter sig med guldflyndre likesom stationen i Trondhjem, og da der desuten er likhet i naturforhold mellem de norske og de skotske fjorde, er det rime- lig, at jeg først meddeler, hvad der er gjort i Skotland for at demonstrere utklækkingens nytte. Allerede i 1894 oprettet den skotske fiskeristyrelse en klæk- kingsanstalt i Dunbar. Den blev ledet av en søn av kaptein G. M. DANNEVIG ved navn HARALD DANNEVIG, som for tiden er chef for de videnskapelige fiskeriundersøkelser i Australien. Den 1 Der er i regelen et litet parti rogn, som er død allerede ved op- samlingen. Den kommer ikke i apparaterne, men slaaes direkte ut. Først i 1913 begyndte vi at ta hensyn til denne dødrogn, som i nævnte aar utgjorde 16.83 liter. Klækkingsprocenten for aarene 1908—1912 er saaledes regnet litt for høi. 88 0. NORDGAARD. [1913 unge Dannevig indledet paa en heldig maate det skotske utklæk- kingsarbeide. Fra 1894 til 1900 var Dunbar stedet for denne virksomhet, som fra 1900 har været drevet i Bay of Nigg, Aber- deen. Yngelutsættingen efter 1900 er foran angit. Her skal redegjøres for produktionen i Dunbar-perioden: Utsat yngel av Aar guldflyndre 18 00600000 Bb NS 08000 0 RS50000 BYU 20000 tes ss 5 5 19200000 MD se 5 NGM70000 I aarene 1896—1908 blev der av dr. T. Wemyss FULTON i Lock Fyne sat igang undersøkelser for at konstatere yngelutsæt- tingens nyttevirkning. I seks aar (1896—1901) utsattes 142 880000 guldflyndreyngel og i 1902 15900000. I de følgende 6 aar (1903 —1908) var der ingen utsætting av yngel. I disse 13 aar, und- tagen i 1902, blev der gjort prøvefangster for at man kunde danne sig et begrep om mengden av de tilstedeværende aars- unger av guldflyndre. Da gytetiden i Lock Fyne faldt sammen med gytetiden i anstaltens bassin, var det umulig at skjelne mellem de unger, som var resultat av gytingen i fjorden og de, som kom fra den utsatte yngel. Ifølge dr. Fulton!, som har levert en fuldstændig redegjørelse for undersøkelserne, gav en aarlig utsætting av ca. 24 millioner yngel pr. aar i 1896—1901 en timefangst av 87,7 guldflyndreunger. Ved at fiske under samme forhold i aarene 1903—1908, da ingen yngel var utsat, fik man en timefangst av 39,7 unger av guldflyndre. Da fisket foregik gjennem flere aar, maa man kunne anta, at disse fangsttal gir et omtrentlig maal for fjordens egen produktion av guldflyndre og for denne i forbindelse med den forøkelse, som fulgte av yngelutsætting. Paa grundlag av disse tal har jeg tillatt mig at gjøre nogen smaaberegninger, som kanske vil bidra til at belyse saken. Av- rundes tallene, faar vi, at til fjordens yngelproduktion svarer en timefangst av 40 stykker, og til fjordens egen avl + den tilførte en timefangst av 88 stykker. Den ved utsættingen frembragte forøkelse svarer altsaa til en timefangst av 48 stykker. Og da utsættingen var 24 millioner, vil der til en flyndreunge i fangst- timen svare en utsætting av !/2 million yngel. Fjordens egen I On Sea-Fish hatching. Twenty-sixth Ann. Rep. of the Fishery Board for Scotland, Part III, s. 40—72. Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. 389 produktion, som maales i kvantiteten 40 stykker pr. fangsttime, vil paa samme vis motsvare en yngelutsætting av 40 X1/2 mil- lion = 20 millioner yngel. For at ekvivalere fjordens egen ut- klækking maatte man sætte ut 20 millioner ynge[. Men et saa stort yngelparti kan i en velordnet anstalt frembringes av et for- holdsvis litet antal av hunner. Sættes det gjennemsnitlige eggtal hos en guldflyndrehun til 250000 og klækkingsprocenten til 60, vil der paa hver hun svare 250000 X 899100 = 150000 yngel. For at faa 20 millioner behøves saaledes i en tidsmæssig klækkings- anstalt kun 134 gytende hunner med mindst det tilsvarende an- tal av hanner. Kjendte man klækkingsprocenten for guldflyndren under de naturlige forhold i Loch Fyne, kunde man med lethet beregne hvormange gytende hunner det er, som frembringer fjordens aarlige yngelmengde. Dr. WILLIAMSON, som foretok plankton- undersøkelser i den nævnte fjord, fandt 1 guldflyndrelarve for hver 67 guldflyndreegg. Der gaar altsaa en mengde guldflyndre- egg tilgrunde, inden larvestadiet naaes, eller, som dr. Fulton har uttrykt det: «Den biologiske verdi av en planktonisk guldflyn- drelarve er mange gange større end verdien av et flytende guld- flyndreegg.» Dr. Fulton sætter skjønsmæssig, at hvert 20. guld- flyndreegg i Loch Fyne utvikles til larve. Gaar man ut fra denne forutsætning, blir klækkingsprocenten 5. Lægger man der- imot dr. Williamsons tal til grund, hvorved til 67 egg svarer | larve, faaes en klækkingsprocent av 1,5. Sættes klækkingspro- centen ved det skotske <«hatchery» til 60, hvilket snarere er for lavt end for høit regnet, faar man, at yngelproduktionens effek- tivitet er 12—40 gange større i anstalten end i Loch Fyne. Som allerede nævnt blev de skotske undersøkelser fortsat gjennem et tidsrum av 13 aar, og efter de resultater man kom til, fandt de skotske fiskeriautoriteter det hensigtssvarende at fortsætte klækkingen av guldflyndre. Er flyndreutklækking en nyttig foranstaltning i Skotland, skulde man med rimelighet anta, at den ogsaa gjør sin virkning i en saadan fjord som Trondhjemsfjorden. Men riktig sikker kan man ikke være. Det er ikke paa samme maate med en fiskeri- biologisk opdagelse som med en fysisk eller keniisk, at den uten videre kan overføres fra det ene land til det andet. Organis- mernes kvantitative livsutfoldelse er avhængig av et kompleks av faktorer, hvis samspil kan være gjenstand for iakttagelse, men i hvilket det er overmaade vanskelig at bestemme de en- kelte faktorers virkningsgrad. Det er heller ikke i biologien som i matematiken, at faktorernes orden er likegyldig. Problemerne maa saaledes ogsaa løses under vore forutsætninger. [1913 NORDGAARD. O. 90 35. Strømmen og Borgenfjorden 1912 Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. 91 Jeg vil da først forsøke at gi en fremstilling av, hvorledes guldflyndrefisket i Trondhjemsfjorden har artet sig efter 1900. Derved knyttes ogsaa forbindelsen med det foregaaende, hvor endel historiske oplysninger om nævnte fiske i slutten av det 19. aarhundrede er meddelt. Imidlertid overskrider jeg terskelen til det ny aarhundrede og tar mit utgangspunkt i Knut Dans fiske- forsøk i 18981. Den 7/3 1898 fiskedes med aalevad ved Strøm- men, Inderøen, ialt 39 rødspetter fra 5—24 cm. Disse represen- terer formentlig 1, 2 og 3 aar gamle individer. Jeg fæster op- merksomheten ved denne fiskedræt, fordi det er et temmelig enestaaende tilfelde under Dahls mange fiskeforsøk, at saa mange rødspetter blev fanget. Den %3 gjorde ogsaa dr. Dahl forsøk med aalevad i Borgenfjorden, hvor han dog ikke fik nogen rød- spette. Derimot kunde han samme dag paavise nogen faa egg av guldflyndre i planktonet. Og dagen efter fik han ogsaa paa en sætting av 3 garn mellem Rolsøen og Sundsøen (fig. 36) 1 rødspette (60 cm.) med egg, som delvis var modne til at gytes. Dahl forsøkte ogsaa med snurrevad mellem Rolsøen og Sunds- øen, men fik da ingen rødspette. Den 19% fik han derimot 4 guldflyndrer (1. 6—26 cm.) i Beitstadfjorden inde ved Stenkjær. Og under en planktontur i mars 1898 paaviste år. Dahl nogen faa guldflyndreegg i Beitstadfjorden samt ved Levanger og en- delig rødspetteegg i noget større antal ved Strømmen. I mai og juni 1898 fiskedes i Orkedalsfjorden og Gulosen nogen eksemplarer av P. platessa. Ogsaa i Lensviken fik man i juni maaned et og andet eksemplar av samme art. Likesaa ved Selven, Rissa, Beian og Storfosen. Under fisket ved Tautra i mars 1898 fik man kun en eneste rødspette (12 cm.) Men under fisket ved Tautra og omkring Frosta i juli samme aar fangedes dog endel guldflyndrer. Det samme var tilfeldet ved Levanger, omkring Strømmen i Beitstadfjorden og i Borgenfjor- den, hvor man d. */8 dog ikke fik mere end 2 stykker guld- flyndre (1. 15—16,5 cm.) paa 10 aalevadtræk. Dahls fiskeforsøk i Trondhjemsfjorden i 1898 aabenbarer ikke nogen serdeles stor guldflyndrebestand i fjorden. Forresten var det en almindelig mening blandt befolkningen, at guldflyndre- fisket i Borgenfjorden og ved Strømmen blev ruinert ved Vær- dalsskredet, som fandt sted d. 19. mai 1893, idet sjøen 1 nær- heten av Værdalselvens utløp blev opfyldt av lerslam. Denne mening fremholdes ogsaa av prof. HeLLaND i hans beskrivelse av Nordre Trondhjems amt (1. del, s. 610). Helland beretter, at i den sommer, da skredet gik, døde ved Strømmen flyndrerne i kvaserne inden et døgn, og gjellerne var da aldeles graa av 1 D. kgl. n. vid. selsk. skr. 1898, nr. 10. 92 0. NORDGAARD. [1913 Rorgenfjorden Korsen 9 efter orficielle kilder 1913 ved pr Gjørv, *Lönnem 3 ægvidistanse [0m. eMære maeles Ok d Laberget SY «Naust Bartnes p» IL eTönne Brakstad Humledal f/ V: Væaset Bosnesleirets må Bosnes * *Lorvik Grandan* Röset 0 Ky nq, aa %g, Strömmena Sundnes I Sundsöen I Klokkerskjæret SE - I Rolsöen N Kletteholmen V Gjörvsholmene Fig. 36. Borgenljordens dybdeforhold. Ne 60 UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. 95 ler. Likeledes blev fiskegarnene i tiden kort efter skredet be- lagt med lerslam, efterat ha staat i sjøen natten over, og det blev sagt, at guldflyndren forsvandt fra Borgenfjorden og de nærliggende steder, hvor flyndrefiske var drevet. Helland beret- ter ogsaa (1. c. s. 163), at ørret og laks forlot den lerede elv. Men allerede aaret efter skredet, da elven endnu var chokolade- farvet, fiskedes etpar lakser ved Grunnfossen. Det kan ikke benegtes, at Værdalsskredet rent lokalt har re- ducert flyndrefisket til en ubetydelighet, men at denne indfly- delse har strakt sig utover en længere aarrække er vel neppe rimelig. Vi ser ialfald, at dr. Dahl i begyndelsen av mars 1898 fik en ganske pen guldflyndredræt ved Strømmen. Og efter 1900 har der aarlig været nogen utførsel av Strømmensflyndre til Trondhjem. Men noget betydelig guldflyndrefiske var der ikke i det første tiaar av det nye aarhundrede. I aarene 1903—1905 anstillet dr. G. SWENANDER! en række undersøkelser over pelagisk forekommende fiskeegg og fiskeyngel i Trondhjemsfjorden. Det er paafaldende hvor litet der fandtes av P. platessa. D. l/6 1904 fik dr. Swenander i Verrafjorden paa 5 meters dyp en eneste guldflyndrelarve, og d. ?% 1905 er- holdtes ved 5 minuters haaving paa 5 meters dyp i samme fjord 5 egg av guldflyndre”. Samme dag fik man i 10 meters dyp i Skarnsundet 2 guldflyndreegg ved 5 minuters haaving. Endelig erholdtes d. *%5 1905 etpar egg av P. platessa ved "Agdenes i overflaten. Det var det hele, man fik under en række plankton: kast i 3 aar. Medens saaledes egg og larver av guldflyndre fand- tes i planktonet som en ren sjeldenhet, var der til sine tider ingen mangel paa egg av andre pleuronectider, serlig var egg av skrub (P. flesus) og sandflyndre (P. limanda) godt representert. Av disse omstændigheter kan man slutte, at i aarene 1903—1905 har der i Trondhjemsfjorden været en almindelig gyting av de to nævnte arter, mens der var liten gyting av P. platessa. Og herav kan igjen sluttes, at bestanden av guldflyndre i disse aar har været forholdsvis liten i fjorden. I denne forbindelse vil jeg ogsaa nævne, at dr. Swenander fik enkelte guldflyndreunger av O-gruppen, altsaa unger som ikke var aarsgamle. Han op- fører saaledes: 20/8 1903. Ved Garten, 5 ekslr., 1. 2,9—6 cm. /9 1903. Ved Sakshaug, Inderøen, 1 ekslr., 1. 5,5 cm. 20/9 1904. Ved Lensviken, 2 ekslr., 1. 5 cm. 22001904) Ved Rissa, 1 ekslr., I. 7 cm: 5/10 1904. Ved Sundnes, 3 ekslr., 1. 45—6,5—7 cm. 1 Bidrag til Kånnedomen om Trondhjemsfjordens Fiskar. D. kgl. n. vid. selsk. skr. 1905, nr. 9. *” Diameteren av den anvendte haav var 1,2 m. 94 0. NORDGAARD. OS Som rimelig er, har saaledes nogen gyting av guldflyndren fundet sted i fjorden i aarene 1903 og 1904, men efter det ringe antal av aarsunger, som det lykkedes at fange, ligger den slut- ning nærmest, at der ikke har været nogen stor gyting i de nævnte aar. Som allerede nævnt foregik der i vinter- og vaarmaanederne litt utførsel fra Strømmen til Trondhjem av guldflyndre. Flyn- dren blev sendt til fiskehandler MENTSEN, som har opgit, at han i 1908 fik tilsendt av Strømmensflyndre 1925 kg. og 1 1909 ialt 1016 kg. Av folk, som kjendte forholdene godt, blev der antat, at det parti, som sendtes til Trondhjem, utgjorde omtrent l/s av det opfiskede kvantum. I 1908 og 1909 skulde der saaledes i nærheten av Strømmen være opfisket henholdsvis ca. 5000 og ca. 3000 kg. guldflyndre. I 1909 begyndte vi at fiske, dels for at skaffe stamfisk til utklækkingen, dels for at undersøke guld- flyndrens forekomst i sin almindelighet. Det fremgik av disse fiskeforsøk, at paa de fleste steder stod flyndrerne temmelig spredt. Men fra 1910 kunde man dog paa Sundnesbugten, In- derøen, faa optil 50 stykker i trækket, hvilket maa sies at være en god dræt. En anden ting, som i denne forbindelse kan frem- hæves er, at det lykkedes i juli 1909 at fange adskillige aars- unger av guldflyndre, serlig i Borgenfjorden (se s. 79). Saadanne fangster blev gjort baade i 1909 og 1910. Baade Dahl og Swen- ander hadde enkeltvis faat guldflyndre av O-gruppen, men det var noget nyt i de fiskeribiologiske undersøkelser i fjorden, at aarsunger kunde erholdes i et større antal. Nu skal det straks oplyses, at da vi i 1909 begyndte at søke efter aarsunger av flyndre, hadde vi til benyttelse et nyt redskap, nemlig en skyve- haav, mens der før til lignende undersøkelser var anvendt aale- vad eller yngelhaav. Men d. */9 1912 tok vaktmester P. M. Roer i Murviken ca. 50 stykker aarsunger av guldflyndre ogsaa med aalevad og under omstændigheter, da der var anledning til at faa mange flere. Her skal ogsaa tilføies, at det var den samme Roel, som assisterte Dahl og Swenander under deres fiskeforsøk, saa resultaterne skulde være i særegen grad komparable. Den større anledning til at fiske aarsunger av guldflyndre paa steder, hvor yngel i samme aar var utsat, maa jeg saaledes peke paa som et indicium i favør av yngelutsættingens nytte. Ved fiske- forsøk i Borgenfjorden i september 1909 bragte vi paa det rene, at der ogsaa fandtes en god representation for guldflyndren i sit 2. aar. Disse individer kunde saaledes ha sit utspring fra yn- gelutsættingen i 1908. Likeledes erfaret vi i juli 1911, at mange eksemplarer av I-gruppen var tilstede i Borgenfjorden. Da der i aarene før 1908 ikke fiskedes noget nævneværdig av guld- flyndre i Borgenfjorden, mens man derimot fik sandflyndre og 95 GULDFLYNDRE. UTKLÆKKING AV Nr. 6] 96 0. NORDGAARD. [1913 skrub paa garnene, kan den rikeligere forekomst av de yngre aarsklasser tydes som en virkning av yngelutsættingen. Under det sildfiske, som fandt sted i Borgenfjorden sommeren, høsten og vinteren 1912, fremgik det paa en serdeles iøinefaldende maate, at der nu var endog store mengder av smaa guldflyn- drer i fjorden. En skipper fra Trondhjem ved navn TRØan ut- talte, at man i sildnøterne fik store partier av smaa guldflyndre. Sandheten herav blev ogsaa bevidnet av skipperne SKARPNES og Isak SAND. Det, som blir opfisket paa garn av indbyggerne, er ikke let at faa greie paa. Idethele søker man mest mulig at skjule fiskeutbyttet, blandt andet av frygt for indførelse av gene- rende fredningsbestemmelser. Men riktigheten av de nævnte skipperes utsagn kan ikke betviles, og jeg vet, at selv efter dette masseoptak i 1912 blev der av en paalitelig mand iakttat, at der vaaren 1915 paa et sted i Borgenfjorden med 6 smaa- bendte garn fiskedes saapas megen guldflyndre, at 2 fiskere maatte bære fangsten i 2 vendinger. Fangsten bestod av 4 ryg- bøler. Selv i den indre del av Borgenfjorden fiskedes f. eks. i november 1913 endel guldflyndre. Saaledes satte en mand nu og da 6 smaaflyndregarn paa Vaasetleiret og fik 20—30 stykker hvergang paa 6 garn. Størrelsen var 23—27 cm. Dette skulde tyde paa, at tiltrods for den store fangst 1 1912 var der dog ikke gjort aldeles snaut i fjorden for guldflyndre. Men nogen synderlig stor bestand var der neppe i november 1913, ti den biologiske stations folk gjorde flere træk uten at faa op syn- derlig andet end dele av raadden sild, som forpestet bunden og gjorde den uskikket til opholdssted for levende væsener”!. Paa strekningen utenfor Strømmen fik man derimot endel store rød- spetter, serlig slog fisket godt til ved Hylla og Skaanes. Dette var 1 november 1913. Efter de undersøkelser, som har været gjort i Borgenfjorden, har jeg den opfatning, at den egner sig i seregen grad til opholdssted for 0-gruppen og tildels I-gruppen, fordi den er forsynet med mange grunde leirer og sandstrænder med passende næring for de smaa munde. Derimot er der ikke saa rikelig med mat til de ældre aarsklasser, og det er sand- synlig, at en hel del av den mengde av aarsunger, som blev fundet at være tilstede i fjorden efter utsættingerne, har vandret ut Strømmen og utbredt sig paa feltet mellem Inderøen, Ytter- øen og Levanger. Under enhver omstændighet var det paafal- dende hvor meget smaa guldflyndre der kunde opfiskes ved Hylla faa aar efter utsættingen. I juli 1911 gjordes flere forsøk med at fiske guldflyndre paa Hyllabugten, men det mislykkedes den- I Efter et sildfiske i et indelukket farvand som Borgenfjorden kan altsaa raadnende silderester volde ulemper et helt aar, efterat fisket fandt sted. Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDREÉ. 97 gang. Derimot begyndte i september 1912 et utmerket godt flyndrefiske ved Hylla, og det strakte sig videre til Trones, Skaa- nes og Levanger. Den førnævnte Orca VEan laa høsten 1912 ved Hylla i 8 uker og fik ca. 5000 guldflyndrer, en anden skipper ved navn Epv. "JAKOBSEN var der i 6 uker og fik ca. 4000 stykker fisk. Jakobsen opgav, at der gik 4—5 stykker paa kiloet. Foruten disse var der flere smaabaater fra Strøm- men og Hylla, som drev flyndrefiske med godt utbytte ved Hylla og Skaanes. V Høsten 1912 og vinteren 1912—1913 opfiskedes ved Hylla en mengde smaa guldflyndre (17—26 og optil 30 em.). Endel av fisken solgtes i Trondhjem. en anden del sendtes til Kristiania. Det hændte, at en enkelt baat kunde faa 300 stykker pr. dag. Red- skapet var snurrevad. Ældre folk paastod, at der i deres tid aldrig hadde været noget tilsvarende flyndrefiske ved Hylla. Vist- nok hadde man før ikke anvendt snurrevad, men der var ogsaa før brukt nøiter, som var god nok til at fange flyndre med. Først i 1911 hadde man begyndt at faa den paa smaabendte garn, Og høsten 1912 var der et betydelig fiske. Likesaa høsten 1913. I første halvdel av november 1913 dreves guldflyndrefiske fra Hylla med 5 flyndrenøter med en fangst, som varierte mellem 50 og 150 stykker paa baaten pr. dag. En fisker fra Hylla tjente samme høst kr. 700 paa 6 uker med flyndrefangst. Mesteparten sendtes. til Trondhjem, hvorfra endel eksportertes videre. Firmaet KARL Å. JENSEN 1 Kristiania anbefalte ogsaa i oktober 1913 fersk Tr ondhjemsflyndre. For at gi et. begrep om Søre av demme flyndre anføres endel mal! fra Hylla dl "hi 1913: 24 25— 95262798 28—30—30—31—32—33—34—35—3 Mo OJ 10 em: Baade fiskerne og befolkningen hadde den mening, at denne flyndre hitrørte fra den yngel, som var sat ut av Trondhjems biologiske station. Samtidig fiskedes ved Frostalandet, i Aasen- fjordene og Stjørdalen samt ved Strindlandet. Der anvendtes hovedsakelig snurrevad, og fangsten bestod for det meste av for- holdsvis smaa individer av guldflyndre. Ved Frostalandet brukte man sommeren og høsten 1912 endel strandnøter. I fjorden. utenfor Trondhjem blev snurrevad benyttet, men der fik man for det meste store eksemplarer av rødspette. Nogen faa hun- dreder av stor guldflyndre blev saaledes i aarene 1911 og 1912 opfisket i Gulosen, Orkedalsfjorden og ved Rissa. Fisker JoakIM JOHNSEN, som drev flyndrefiske i Gulosen vaaren og høsten 1912 samt i januar og februar 1913, erklærte det var en sjeldenhet, man fik en guldflyndre, som var mindre end 40 em. Imidlertid maa her erindres, at de bedste guldflyndrefelter findes indenfor Trondhjem, saa utbyttene ikke direkte kan sammenlignes, men. 7 98 0. NORDGAARD. - [1913 selv om dette takes i betraktning, blir der dog et overskud for de indre felter, som efter al sandsynlighet maa tilskrives yngel- utsættingen. En bemerkelsesverdig realitet er det ogsaa, at in- denfor Trondhjem ved siden av den store flyndre er det smaa- flyndren eller de yngste aarsklasser, som er det overveiende, medens utenfor Trondhjem smaaflyndren er overordentlig spar- som 1 sin forekomst. Paa andre omraader av vore eksperimentalfelter synes der ogsaa at være opgang i fisket, siden utsættingen av yngel be- gyndte. Fra flere hold hørte jeg tale om, at der sommeren 1910 langs Strindlandet fiskedes adskillig av smaa saakaldte «flyndre- lapper», d. v.s. guldflyndrer, som hadde en haands lengde. Som før nævnt blev der i 1908 sat ut yngel i Ilsviken, paa Rotvold- bugten, i Hommelviken og Murviken. Og det er ikke urimelig, at disse henimot høsten i sit 2. aar var 15—20 cm. (Se angi- velser av I-gruppens størrelsesforhold paa s. 80). Den %9 1910 saa f. eks. fiskehandler MENTsEN, at der i Ravnkloa blev solgt 2 fulde bretter av smaa guldflyndre fra Murviken. De var fisket paa smaabendte garn og var 16—17 em. lange. Mentsen kjendte ikke til, at der før var fisket saadan flyndre i Murviken. Som- meren 1911 var der mange gange smaa guldflyndrer fra Stjørdalen i Ravnkloa. I Hommelviken fiskedes d. ”%10 1911 116 smaa rødspetter like ved land i 3—4 favners dyp. Størsteparten var 27—28 em. Der blev uttat 4 stykker av forskjellige størrelses- grader. De maalte: 26,,—28—30,,—54,5 cm. Efter størrelsen at dømme lilhørte disse ITl-gruppen, og de knnde saaledes ha sit utspring fra den yngel, som blev sat ut i Hommelviken i 1908. Den 911 1911 solgtes paa fisketorvet i Ravnkloa ca. 400 guld- flyndrer fra 235—835 em. Kun faa store eksemplarer var at se. De var fisket i nærheten av Hommelviken. En fisker ved navn MarTINUS Rorvorp erklærte ogsaa, at sommeren 1911 og 1912 fik man med strandnot en hel del smaaflyndre langs Strindlan- det. Før hadde man meget sjelden faat smaa guldflyndrer paa denne strekning. Den 2%11 1911 servertes guldflyndre i klub- selskapet Harmonien for et antal av ca. 90 mennesker, hvilket likeledes viser, at et større forraad av denne flyndre nu kunde skaffes. Da yngelutsættingen begyndte i 1908, kan man ikke vente, al virkningen av denne kunde gjøre sig synderlig gjeldende før i 1911. Da ser det ogsaa ut til, at den blev merkbar. Det er ialfald utvilsomt, at fra den tid daterer sig et opsving av rød- spettefisket i fjorden. Men her er rigtignok et bestemt forbehold at gjøre. Som før nævnt begyndte vi at fiske med snurrevad i 1909, og dette vakte opmerksomhet og interesse blandt flere fiskere. Sommeren 1911 begyndte enkelte at anskaffe sig smaa Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. 99 snurrevad. Det var fiskere i og ved Trondhjem som først be- gyndte, men senere kjøpte ogsaa enkelte indherredsbygger del nævnte redskap. Orca Vran fra Trondhjem var vistnok den første, som begyndte at fiske med snurrevad inde ved Inderøen, og vinteren 1912—1913 anskaffedes ca. 20 flyndrenøter paa strek- ningen fra Inderøen til Levanger. Dermed hadde et nyt fangst redskap for flyndre faat en mere almindelig anvendelse i fjor- den, og denne omstændighet kan man ikke se bort fra, naar yngelutsættingens virkning skal underkastes en kritisk bedøm- melse. Med det nye redskap, som ansees for at være det bedste fangstredskap for flyndre, blev der fra 1911 og iser fra 1912 igangsat et virksomt fiske overalt i fjorden, hvor det var mulig at faa flyndrenoten til at gaa, og det er selvsagt, at dermed blev der ogsaa opfisket en hel del av aarsklasserne før 1908. Like ind paa Trondhjems by foregik snurrevadfisket. Da det for- mentlig var ryktedes, at vi satte ut stamfisken like ved stationen, begyndte saaledes to flyndrenotfiskere at kaste utenfor ilsviken, og det lykkedes dem i tiden fra 199 til 19/10 1911 at faa ca. 200 «ualmindelig store guldflyndrer». Disse skyldtes nok ogsaa ut- klækkingen, men dog paa en anden maate end man i alminde- lighet pleier at opfatte denne virksomhets effekt. Uten snurre- vadet hadde ikke flyndrefisket fra 1911 og til nu artet sig saa gunstig i kvantativ henseende som det har gjort. Men vi faar huske paa, at selv med det bedste redskap kan man intet ut- rette, hvor der ingen fisk er. Og om de redskaper, som før anvendtes, kan man si, at omend de ikke maaler sig med snur- revadet, kan man dog i det store og hele ved deres hjelp danne sig en mening, om der paa de forskjellige lokaliteter findes noget videre av flyndre, eller om der kun gaar et og andet spredt in- divid. Naar der saaledes i aarene 1912 og 1913 med snurrevad blev «gjort en rik høst serlig paa de yngre aarsklasser av rød- spetten, kan det ikke utlægges anderledes end som et votum for, at yngelutsættingen har gjort sin nytte. I det foregaaende har man set, at der i Murviken er -sat ut adskillige millioner flyndreyngel. En ældre fisker ved navn LornTSs Murvixk uttalte i begyndelsen/av september 1912, at før om aarene hadde han aldrig faat smaa guldflyndre i kastenot, men nu var det noksaa almindelig, likeens kunde man nu faa flyndre paa smaabendte garn. I Aasenfjordene blev likeledes yngel utsat. I slutten av august 1912 fortalte en sildkjøper, ai der i Sundalsfjorden (en av Aasenfjordene) var fanget en hel del smaa rødspetter i sildnot. Dette blev nærmere undersøkt, og dei viste sig, at beretningen”medførte sandhet. En mand for- talte at ha set, at der blev optat 10'sildkasser med smaa guld- flyndrer, og det oplystes, at lignende fangst var gjort i andre 100 (0 Nornen [1913 av Aasenfjordene i slutten av august 1912. Da der hvert aar kastedes efter sild i Aasenfjordene, maalte fiskerne betrakte fore- komsten av guldflyndre i nøterne som et tegn paa, at yngelut- sættingen hadde baaret frukt. Paa samme tid berettet flere fiskere paa Hynnevaagen, Frosta, at der sommeren 1912 fiskedes en hel del smaa guldflyndre i strandnot paa Frostalandet. Enkelte hadde ogsaa faat istand smaabendte garn til bruk for flyndre- fisket. Nævnte fiskere var likeledes av den mening, at denne flyndreforekomst skyldtes utklækkingen. I Aasenfjordene drev en leksværing flyndrefiske baade i 1912 og 1913, og i Aavik- fjorden, hvor der biev sat ut henimot 5 muli ører yngel i 1909; har der i de senere aar været et tiltakende guldflyndrefiske om vinteren baade paa line og garn. Sommeren og høsten 1913 fiskedes paa flere steder langs Strindlandet. Martinus Rorvonrn fik f. eks. d. % 1913 med 3 garn paa Ranheimsbugten 60 stykker smaa guldflyndre (1. 22— 24 em... Et lignende antal var fortæret av grundaat. I februar og begyndelsen av mars 1914 foregik noget fiske paa Branes- bugten ved Velvang i Stjørdalen. Og i de sidste dage av mars 1914 kastet O. Vikan med sildnot 1 Stjørdalen og fik da bl. 25—40 i trækket av smaa guldflyndrer. Vaaren og sommeren 1914 var der adskillig smaa guldflyndre at se i ørretkastenøterne paa strekningen fra Trondhjem indover mot Stjørdalen. Den 2/9 1914 gjorde vi forsøk med aalevad paa forskjellige steder langs Strindlandet. Der var en mengde guldflyndre i størrelser fra 202265 em Hermed har jeg levert nogen spredte træk fra guldflyndre- fiskets historie i Trondhjemsfjorden 1 de senere aar. Det skuide heller ikke være umulig at forøke antallet av disse oplysninger, som alle tjener til at stadfæste rigtigheten av det utsagn, at der er sket et betraktelig opsving i Trondhjemsfjordens guldflyndre- fiske, siden yngelutsættingen begyndte. Mot denne opfatning kan der neppe heller reises begrundede tvil. Anderledes stiller det sig, naar man skal klargjøre sig de virkende aarsaker i dette opsving. To fænomeners samtidighet behøver jo slet ikke at begrundes i et kausalforhold. I spørsmaalet om aarsakerne kan der saaledes være rum for tvil. Enkelte vil muligens si: Der er nu formodentlig en opgangsperiode i flyndrefisket svarende til de periodiske vekslinger, man kjender fra andre fiskerier. Hertil kan bemerkes, at der i flyndrefisket hos os visselig ikke kan være tale om periodiske fluktuationer, som betinges av en slakking eller stramming av de naturkrefter, som spiller ind. Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. 101 Der kan vistnok paa det enkelte sted paavises opgang eller ned- gang, men dette blir naturlig at opfatte som et utfiskingsfæno- men. Beskattingen er sterkere end økingen, hvorved det pro- duktive grundfond formindskes til det punkt, at fisket ikke blir drivyærdig og saaledes maa ophøre. Ffterhvert som grundfondet økes, vil fisket atler ta sig op. Imidlertid kan man ikke si, at det stedfundne opsving i flyndrefisket har karakteren av en lokal opreising efter utfisking. Ti der er sket et samtidig opsving paa flere lokaliteter, hvilket maa kunne tilbakeføres til en samtidig virkende fælles aarsak. Det store Værdalsskred kan heller ikke benyttes som forklaringsgrund for mislig flyndrefiske i lengere tid over store strekninger av fjorden. Nei, da er det rimeligere at fæsle sig ved indførelsen av det nye redskap, flyndrenoten eller snurrevadet. Her har vi kanske aarsaken til opsvinget. [midlertid er der et væsentlig træk i det omtalte flyndrefiske, som ikke bør oversees. Det var ikke med snurrevadet, man paa de forskjellige steder først opdaget, at der var blit mere smaaflyndre. Ved Hylla f. eks. begyndte man først at merke den paa garnene, og langs Strindlandet var det i kastenøterne, at flyndren først vise sig. Jeg kan saaledes for tiden ikke tolke situationen anderledes end at yngelutsættingen har været en ny virkende biologisk faktor, som har forme at gi sig et merk- bart utslag i flyndrefiskets kvantitet. Til at trække en paalitelig beviskjede om saa vanskelige spørsmaal kræves mange led, og jeg kan ikke haape, det lykkes mig at foreta sveisingen paa sidste led i det bindende bevis for yngelutsættingens virkning. Men det synes jeg ialfald maa være klart, at saken er for viktig til at opgives paa halvveien. Man maa igjennem det uvishetens tusmørke, som ruger over disse ting, selv om det koster penge, tid og arbeide. Et manglende led kan straks paapekes. Samtidig med yngelutsættingen burde der været gjort planktonundersøkelser for at konstatere om- fanget av guldflyndrens fri gyting 1 fjorden. Helt fra begyndel- sen av var jeg klar over dette, men det er ikke blet gjort, fordi alle disponible kræfter har været optat med det arbeide, hvis resultater jeg har skildret paa de foregaaende blade. Jeg har hel- ler ikke hat ubegrensede midler til min raadighet. Imidlertid blev jo saadanne undersøkelser foretat av dr. Knur Dant og serlig av dr. SWENANDER, og det almindelige indtryk man faar av de nævnte herrers undersøkelser er, at den fri gyting av guldflyndre dengang var temmelig liten. Det synes ikke rimelig, at den se- nere er blet synderlig større. Da man langs Strindlandet begyndte at fiske temmelig meget av smaaflyndre, som paa dette strøk blev kaldt < biologflyndre», reiste der sig snart en opinion mot torvføring av altfor smaa 102 0. NORDGAARD. [1913 individer. De saakaldte «flyndrelapper», d. v. s. guldflyndrer, som er av en haands lengde, har meget liten matverdi, og det er i høi grad uøkonomisk at opfiske dem i den størrelse. I en- kelte lande har man ogsaa indført minimumsmaal, som flyndren skal ha for at kunne torvføres. Paa den maate beskyttes de yngste aarsklasser. [I overensstemmelse med dette maal maa maskestørrelsen paa garn fastsættes, og fiskes undermaalsflyndre med not eller andet redskap, skal den atter utkastes. Den dan- ske forsker dr. A. C. JoHANSEN!, som har viet guldflyndrens biologi et omfattende studium, opgir det almindelige danske mindstemaal for rødspette til 25,5 em. Paa enkelte steder i dan- ske farvand er dog minimumsgrensen 20,9 em. Mellem Dan- marks og Sveriges regjeringer er truffet en overenskomst om et fælles minimumsmaal for Kattegat av 25,5 cm.?. Da rødspettens tilvekstforhold viser stor variation mellem de forskjellige steder, vil en bestemt minimumsgrense virke med ulike biologisk effekt paa lokaliteter, hvor vekstforholdene er ulike. Professor HEINckE og HEnkING” foreslog at forhøie det gjeldende tyske mindste- maal (18 em.) til 22 em. Da den midlere lengde av rødspettens 5. aargang 1 den sydlige del av Nordsjøen er 19—20 em., og den midlere lengde av 4. aargang er 23—24 em., vilde et minimums- maal av 22 cm. frede de 3 første aargange og endel av den 4. Men for at opnaa en lignende virkning i Trondhjemsfjorden, maatte man sætte minimumsgrensen mindst til 25,5 cm. Indfø- relsen av et fælles mindstemaal over store havstrekninger er der- for upraktisk, og en international fastsættelse av forskjellige mindstemaal har ogsaa sine ulemper, da fiskere paa et sted med et høit minimumsmaal kan avhænde sin undermaalsfisk paa et sydligere sted, hvor mindstemaalet er lavere. Imidlerlid synes det være klart, at det maa være fiskerilovgivningens opgave at beskytte de første aarsklasser av flyndren. Jeg vil dog ikke paa dette tidspunkt uttale nogen sikker mening om, hvor maalet bør sættes. Det forekommer mig rimelig, at under 25,5 em. bør det ikke gaa. Der er grunde, som taler for en forhøielse til 30 cm. Åt opfiske flyndren, naar den er i sin sterkeste vekst, er i grun- den uøkonomisk, og da den største veksthastighet ophører ved kjønsmodenhetens indtræden, vilde det være naturlig at sætte | Om rødspetten og rødspettefisket i Beltfarvandene, s. 135. Skr. utg. av Kommiss. f. havunders. Nr. 7. G Ekman, 0. PETTERSSON, F. Trypowm, Resultaten af den interna- tionella hafsforskningens arbete under aaren 1907—1909. Kungl. jordbruksdep. 22 (1910), s. 38. | 3 Ueber Schollen und Schollenfischerei in der stdöstlichen Nordsee. s. 89. Aus die Beteilung Deutschlands an der internationalen Mee- resforschung, IV—V. Jahresbericht der deutschen wissenschalft- lichen Commission. ne Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. 103 mindstemaalet ved den saakaldte biologiske grense". Jeg har i det foregaaende paavist, at der i Trondhjemsfjorden forekommer kjønsmodne individer baade av guldflyndrehunner og hanner med en lengde av 30 cem., men jeg er overbevist om, at gjen- nemsnitsmaalet for kjønsmodenhetens indtræden, ialfald for hun- nernes vedkommende, ligger noget høiere. Den engelske fiskeri- biolog, GEORGE T. ATKINSON >, definerer gjennemsnitsstørrelsen ved kjønsmodenhetens indtræden (the average stze at first maturity) som middeltallet av individernes lengde ved det tidspunkt, da mindst halvparten av aarsklassen er moden. For guldflyndre- hunner i Barentshavet fandt Atkinson, at mediet var 40 cm. Saa høi er imidlertid ikke gjennemsnitsstørrelsen for guldflyn- drehunnerne ved den første gyling i Trondhjemsfjorden, men den er ialfald høiere end 30 cm. og kan for tiden ikke betegnes nermere end som liggende mellem 30 og 40 em. Ved at sætte mindstemaalet til 30 em. vil man imidlertid faa utnyttet det meste av individernes veksthastighet, og der er tillike en chance for, at enkelte av dem faar anledning til at gyte, inden de blir mat for mennesker. Det kan ikke egentlig betegnes som urimelig, at utsætling av mange millioner flyndreyngel paa dertil egnede steder i Trond- hjemsfjorden maa bidra til at øke bestanden, saa meget mere som nogen serdeles stor gyting i det fri ikke er paavist. Men et andet spørsmaal er det, om nytten er saa stor, at den opveier arbeide og omkostninger. Der foreligger endnu ikke tilstrekke- lig bevismateriale til at gi et helt tilfredsstillende svar paa dette spørsmaal. Men jeg vil i denne forbindelse minde om, at ver- dien av det opblomstrede guldflyndrefiske indenfor Trondhjem kan maales i mange tusener av kroner. Alene firmaet L. 0. HecGstap utbetalte ifølge oplysning av fuldmægtig SCHRØDER for flyndre fra Trondhjemsfjordens indre del i tidsrummet %s 1912 —80/5 1913 den nette sum av ca. 7800 kroner. Man kan gaa ut fra, at dette utgjorde bare en beskeden brøkdel av hele fisket, men allikevel svarer verdien paa det nærmeste til den biologiske stations samlede utgifter i nævnte aar. Er yngelutsættelsen effektiv, behøver man ved fastsættelsen I Den biologiske grense eller gjennemsnitsmaalet for kjønsmoden- hetens indtræden er, som før nævnt, forskjellig hos hunner og hanner av guldflyndren. Teoretisk set, burde der saaledes være et serskilt mindstemaal for de to kjøn, men realisationen av dette princip i fiskerilovgivningen er vistnok impraktikabel. ? Notes on a fishing voyage to the Barents Sea in august 1907. Journ. Mar. Biol. Ass., vol. 8, nr. 2, 1908, p. 82. 104 0. NORDGAARD. UTKL. AV GULDFLYNDRE. [1913 Nr. 6] av mindstemaal ikke at ta det hensyn, at individerne i regelen skal ha gytt en gang, inden de opfiskes. Hvad det serlig kom- mer an paa er, at drive flest mulig frem til den grense, da til- veksten avtar. Det er ogsaa en rationellere utnyttelse av flyn- drematen i et felt, at den fordeles paa mange hurtigvoksende smaaflyndrer, end den deles mellem nogen faa kjempeeksem- plarer av arten, som behøver megen mat, men hvis aarlige til vekst er meget liten. Paa den anden side er det heldig, at der findes endel store hunner, da de producerer en mengde egg. Saadanne hunner er ialfald verdifulde i klækkingsanstaltens gyte- bassin. Jeg mener ogsaa, at de gjør større nytte for sig der end under fri forhold, da klækkingsprocenten i fjorden utvilsomt er mindre end i bassinet. Men selvfølgelig gjør de sin nytte i det fri, naar de henimot gytetiden er omgit av hanner, saaledes som det tildels er iakttat at være tilfeldet. Imidlertid er det et spørs- maal, om der ikke ofte er mangel paa hanner til at befrukte den store eggmasse fra saadanne kjempehunner. I begyndelsen av mars 1914 fisket saaledes den biologiske stations folk et sted paa Grandeviken ca. 50 store hunner, men: der var ikke en eneste han sammen med dem. Det var virkelig paafaldende, al ingen hanner saaes i denne samling saa nær indpaa gytetiden. Tre saadanne eksemplarer representerer paa den tid ca. I mil- lien livsmuligheter, men hvad hjelper det, naar der ikke er han- ner tilstede. Der fattes den gnist, som tænder livets flamme. Der er paa de foregaaende sider vistnok ikke ført tilfreds- stillende bevis for yngelutsættingens virkning, men saamegel synes jeg maa være vundet av viden om disse ting, at man ikke behøver at la ethvert haap fare (lasciare ognt speranza), som DanTES trøstesløse ord lyder. Tvertimot, vi maa kunne imøtese den videre utvikling av forsøkene med et forhaapnings- fuldt sind. NORGES BRYOLOGI I DET 182" ARHUNDREDE lil AV ENGEN: DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1913. NO. 7 AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 1914 I dette selskaps skrifter for 1897, no. 3, søkte jeg at gjøre rede for resultaterne av de bryologiske undersøkelser i vort land i det 18de århundrede. For et par forfatteres vedkommende var det mulig at danne sig en sikker mening om, hvorledes an- givelserne i deres skrifter var at forstå, fordi nemlig disse an- givelser kunde kontrolleres ved hjælp av deres efterlatte og endnu opbevarete herbarier. Men blandt de forfattere, med hvem dette ikke lot sig gjøre, var den betydeligste av dem alle, Hans Strøm; han hadde vistnok etsteds angit, at han hadde sammenstillet sine fund i et >»Herbarium vivum cryptogamicum<, og at han testamenterte dette tillikemed sine bøker til det Deichmannske bibliotek, men det lyktes ikke at bringe på det rene, om og i tilfælde hvor denne samling fremdeles fandtes. Man var derfor henvist til at analysere hans beskrivelser og bemerkninger for derav at dra sine slutninger om, hvad han i ethvert tilfælde sigtet til, et arbejde, som vistnok for mange arters vedkommende måtte antas at føre til pålidelige resultater; hans bemerknin- ger var nemlig som oftest klart avfattet, og man har fra nutiden godt kjendskap til de bryologiske forhold i den landsdel, hvor han virket, så at man var istand på den ene side til at ute- lukke arter, som han ikke kunde ha fundet, og på den anden side til at peke på sådanne, som han måtte antas at ha støtt på. Men forskjellen både mellem bryologiens standpunkt og mellem uttryksmåten og opfatningen da og nu var dog stor nok til, at man ofte ikke engang var istand til med nogen sand- synlighet at tyde hans beskrivelser. Hans herbarium er imidlertid nu kommet til rette. Under eksamen på Kristiania Katedralskole for nogen år siden fik hr. inspektør Kaalaas kundskap om, at der blandt skolens sam- linger fandtes et gammelt mosherbarium, og ved eftersyn viste AGR : I. HAGEN. [1913 dette sig at være Hans Strøms. Dets historie er nu forståelig. Det Deichmannske bibliotek blev i slutningen av det 18de år- hundrede indkvarteret på Kristiania Katedralskole og forblev der indtil for omkring 20 år siden, da det fik eget lokale; ved flytningen kom herbariet ikke med, enten nu årsaken var den, at man ikke var vitende om dets tilværelse, eller at man fandt, at det passet bedre blandt skolens samlinger end i et offentlig bibliotek. Man kan imidlertid i herbariet selv læse sig til, at det ikke den hele tid har været upåagtet; der er nemlig med to for- skjellige håndskrifter foretat rettelser av Strøms bestemmelser eller gjort tilføjelser. Den, som på denne måte har gjennem- gåt herbariet først, er efter håndskriften S. C. Sommerfeit; hans bemerkninger er her og der overstrøket og andre tilføjet av Chr. Smith, hvis håndskrift likeledes er let kjendelig. Den sidste gjennemgaåelse må være foretat før 1812, det år, da Chr. Smith forlot Norge for at begi sig til England og videre på den ulykkelige rejse til Kongo, fra hvilken han ikke vendte tilbake. Ved hr. rektor Ræders velvilje har jeg fåt herbariet utlånt til gjennemgåelse. Det er en kvartbok med stive pappermer, i forkanten med to sæt vaskeskinds remmer til at knytte; på permens forside findes et skilt med påskrift: Herbarium vivum Cryptogamicum Collectum opera et studio Joh. Strømit Det består av 150 blade sterkt papir, ca. 20 cm. lange og ca. 16 cm. brede. Det første gjør tjeneste som forsatsblad, de følgende er i forsidens overkant til højre numereret fra 1 til 141; de sidste indeholder et alfabetisk register. På de numererte sider findes i kanten oventil artens navn; nedenfor dette er eksem- plarene fastklæbet, ofte 2 eller 3 over eller ved siden av hver- andre, dog med undtagelse av side 40, 47, 59, 135 og 139, hvor intet fastheftet eksemplar findes; der lå imidlertid i herbariet på forskjellige steder 4 små løse papirkapsler, indeholdende Nr. 1 NORGES BRYOLOGI I DET 18DE ÅRH. II. p (9) mosprøver, som uten tvil tilhører 4 av disse blad. På endel andre findes der hverken påskrift eller noget eksemp!ar. Andre kryptogamer end bryofyter findes ikke i herbariet. Prøverne er gjennemgående små, men kan dog for de fleste løvmosers vedkommende bestemmes; derimot tør dette ha sine vanskelig heter for mange levermoser. Herbariet indeholder de fleste av de arter, som Strøm be- handler i sine skrifter; blandt dem, som savnes, kan særlig nævnes Bryum arvorum, (2: Ditrichum pusillum,) Bryum sureulo filiformi ramoso, foliis subulatis, capsulis pyriformibus sessilibus, (2: Amphidium lapponicum,) og Hypnum saxatile erectum, ramu- lis teretibus, foliis subrotundis, saturate viridibus, (ce: Encalypta contorta). Den specielle gjennemgaåelse av løvmoserne i samlingen har git følgende resultater: Side 1: »Mnium pellucidum:< Georgia pellucida (L.) Rab. » 2: »M. fontanum:< Philonotis fontana (L.) Brid. > 3: »M. palustre.« To tuer, den ene = Aulacomnium palustre (L.) Schwågr., den anden indeholdende en blanding av flere forskjellige arter. >» 4: »M. androgynum:< Georgia pellucida (L.) Rab. » 5: >M. hygrometricum.<« Tre tuer, hvorav de to er = Funaria hygrometrica (L.) Sibth.; den tredie består av en Bryum med umoden frugt. >» 6: »M. purpureum:< Ceratodon purpureus (L.) Brid. » T: »M. setaceum:< Barbula convoluta Hedw. » 8: »M. ceirrhatum:< Dicranoweisia crispula (Hedw.) Lindb. med svakt ru bladspids. » 9: »M. annotinum:« En Bryum med umoden frugt (B. pendulum?). » 10: »M. hornum:< Mntum cuspidatum (L.) Leyss. » 11: »M. triquetrum:< Hypnum stramineum var. patens (Lindb.) Par. » 12: »M. ecrudum:< Pohlia cruda (L.) Lindb. » 13: »M. pyriforme:< Leptobryum piriforme (L.) Wils. » 14: »M. polytrichoides:< Pogonatum urnigerum (L.) PB. » 15: »M. serpyllifolium cum suis varietatibus.«< Den ene av de tre tuer er M. cuspidatum (L.) Leyss., den an- 6 | I. HAGEN. [1913 den M. punctatum (L.) Hedw. med indsprængt Campy- linm Sommerfeltii (Myr.), den tredie M. undulatum (L.) Weis. Side 16: »M. fissum< og »M. jungermannia< er levermoser. » 18: »M. trichomanis.« Indeholder av løvmoser et strå av Homalia trichomanoides (Schreb.) Brid. og et av Åno- modon attenuatus (Schreb.) Hub. » 19: »M. lutescens:« en liten steril tue av Bryum capillare L. » 20: »Bryum apocarpum:< Grimmia apocarpa (L.) Hedw. » 21: »B. apocarpum 8 Hedwigia ciliata:< Hedwigia albicans (Web.) Lindb. » 292: »B. striatum:<« Ulota Bruchit Hornsch. 3: »B. pomiforme cum suis varietatibus s. verius Spe- ciebus diversis.«< Tre tuer, som indeholder Bartramia itthyphylla Brid., B. pomiformis Hedw. med var. crispa (Sw.) Br.eur. samt et indsprængt strå av Timmia austriaca Hedw. 24: >B. pyriforme:< Physcomitrium piriforme (L.) Brid. 25: »B. exstinctorium:< Encalypta ciliata (Hedw.) Hoffm. 6: »B. subulatum.< Er utvilsomt Mnium rostratum Schrad. »B. rurale:< Tortula ruralis (L.) Hedw. » 28: »B. murale:« en steril Bryum med ovale, ukantete, bredt kortspidsete blad og smal nerve, som forsvin- der i eller med spidsen. Må anses for en form av B. capillare L. » 29: »B. scoparium:< Dicranum scoparium (L.) Hedw. » 30: »B. undulatum.< Tre tuer, en av GCatharinæa undulata (L.) WM., en anden av denne arts var. minor Hedw. og en tredie av Timmia austriaca Hedw. » »l: »B. glaucum:< Dicranum spuriunm Hedw. 2: »B. pellucidum:< Oncophorus virens (Sw.) Brid. » 833: »B. aciculare:« Rhacomitrium aciculare (L.) Brid. 94: >B. flexuosum:< Diecranum longifolium Ehrh. » 35: »B. heteromallum:< Dieranella secunda (Sw.) Lindb. » 36: »B. tortuosum:< Tortella tortuosa (L.) Limpr. » ST: »B. truncatulum (Salomons Isop, der voxer paa Væg- gen —):< Pohlia cruda (L.) Lindb. [må i Nr. 7] NORGES BRYOLOGI I DET 18DE ÅRH. II. Side 38: »B. viridulum:< GCynodontium strumiferum (Ehrh.) De Not. » 839: »B. hypnoides cum suis varietatibus.< Et eksemplar av Rhacomitrium ramulosum Lindb., et av Rh. fascicu- lare (Schrad.) Brid. og et av Rh. canescens (Weis) Brid. » 40: »B. paludosum.< Hertil kan kun høre en liten løs konvolut med et strå av Dicranoweisia crispula (Hedw.) Lindb. » 41: »Dieranum Celsii:«< Ceratodon purpureus (L.) Brid. » 42: »Bryum trichoides:< Meesea trichodes (L.) Spruce og Amblyodon dealbatus (Dicks.) PB. » 45: »B. argenteum:< Bryum argenteum L. » 44: »B. pulvinatum:< Grimmia Mihlenbeckti Schimp. » 45: »B. cæspiticium:< Pohlia nutans (Schreb.) Lindb. » 46: »B. capillare:«< to Bryum-tuer med umoden frugt. » 47: »B. carneum:< en Bryum med umoden frugt, vistnok B. cæspiticium L. » 48: »B. imberbe:< Didymodon rubellus (Hoffm.) Br.eur. » 49: »B. ungviculatum:< Barbula convoluta Hedw. » 50: »B. alpinum Haller Helvet. Tab. 4 fig. 1:< Distichium montanum (Lam.) Hag. » dl: »B.capillare Dickson Cryptog. Fascic. 1, Tab. 1 fig. 6:< Ditrichum flexicaule (Schleich.) Hampe. » 52: »Webera nutans Hedwig Tab. 1 varietas Mnii pyrifor- mis Linnæi:< Pohlia nutans (Schreb.) Lindb. » 53: »Trichostomum pallidum Hedwig, Tab. 27, simile B. heteromallo:< Ditrichum homomallum (Hedw.) Hampe. » 54: »Bryum alpinum Linnæi et Dillenii:« Leucobryum glaucum (L.) Schimp. med et par fruktificerende strå av Pohlia nutans (Schreb.) Lindb. » 55: »B. mihi elongatum vide Acta Societat, qvæ Havniæ est, hist. natural. faseic. 2 — Tab. XI, no. 2*):< Tre- matodon ambiguus (Hedw.) Hornsch. » 56: »B. mihi acidularium ibid. Tab. XI fig. 5 an Tricho- stomum pusillum Hedwig Tab. 28:< Dicranella cervi- eulata var. pusilla (Hedw.) Schimp. EN ) Skal være no. 4. I. HAGEN. [1913 3 —= = ee Side 57: »Gymnostomum ovatum Hedwig Tab. 6:< en steril Bryum, vistnok en form av den polymeorfe B. elegans N. ab Es. » 58: »Bryum Act. Societat. hist. natural. fascie. 2, Tab. XI fig. no. 2:< Gynodontium schisti (Wahlenb.) Lindb. Man må derfor som synonymer til denne art citere Bryum hyperboreum (haud Gunn.) Strøm in D. k. DA Viddi SelskaSkr Ny Sam p BASS) B. foliis capillaribus subfasciculatis, seta bilineari, capsulis sphæroideis, operculo conico areuato Strøm in Skr. af Nat.-hist. Selsk: I, 2, p. 32 (1791) et tab. XI, no. 2: B. foliis linearibus, subfasciculatis, capsulis sphærot- deis, operculo arcuato Strøm in D. k. D. Vid. Selsk. Skr., Ny Saml. IV, p. 383 (1791). » 59: »B. Dillenii Tab. 49, fig. 55. — Barbula risidal Hed: wig Tab. 25:< Aloina brevirostris (Hook. & Grev.) Kindb. » 60: »B. verticillatum:< en tue av Cynodontium strumiferum (Ehrh.) De Not. og en av GC. polycarpum (Ehrh.) Schimp. Hertil svarer beskrivelsen i Første Stykke, men »B. verticillatum< i Andet Stykke refererer sig til en ganske anden art. DI Ole Iimuer. » 62: »Hypnum taxifolium:< Fissidens adiantoides (L.) Hedw. » 63: »H. denticulalum:» Plagiothecium turfaceum Lindb. » 64: »H. bryoides:< Fissidens osmundoides (Sw.) Hedw. » 65: »H. adianthoides:< en tue av Plagiothecium denticula- tum (L.) Br.eur. og to av Fissidens adiantoides (L.) Hedw. » 66: »H. complanatum:< Neckera complanata (L.) Hib. » 67: »H. trichomanoides:« Homalia trichomanoides (Schreb.) Brid. » 68: »H. cerispum:< Neckera crispa (L.) Hedw. » 69: >»H. triquetrum:< Hylocomium triquetrum (L.) Br.eur. » 70: »H. rutabulum:< Brachythecium salebrosum (Hoffm.) Br.eur. » 71: »H. filitinum?:< et strå av Hypnum decipiens (De Not.) Limpr. » 72: »H. compressum:< Hypnum molluscum Hedw. » 73: »H. proliferum:< Hylocomium proliferum (L.) Lindb. NORGES BRYOLOGI I DET 18DE ÅRH. II. 9 AT «7 «7 «ST «IT «I Oo 84: 88: SIE ODE OILS ODE 93: 94: GH: 96: OM TN I 5 Ov »H. delicatulum:< Thuidinm pseudo-tamarisei Limpr. »H. parietinum:< Hylocomium parietinum (L.) Lindb. »H. erista castrensis:< Hypnum crista castrensis L. >H. abietinum:< Thuidinm abietinum (L.) Br.eur. »H. plumosum:< Brachythecium plumosum (Sw.) Br.eur. »H. cupressiforme:< Hypnum uncinatum var. plumu- losum Br.eur. »H. aduncum:< Hypnum fluitans L. »H. myosuroides:< en tue av Brachythecium populeum (Hedw.) Br.eur. og en av Pylaista polyantha (Schreb.) Br.eur. »H. scorpioides:«< Hylocomium rugosum (L.) De Not. »H. viticulosum cum varietate, (Hypno stellato Weberi): < en tue av Anomodon attenuatus (Schreb.) Håb. og en av Å. vitieulosus (L.) Hook. & Tayl. »H. nitens:< et strå av Camptothecium nitens (Schreb.) Schimp. og et av ? Hypnum Richardsonii (Mitt.) Lesq. & Jam. »H. squarrosum:< Hylocomium squarrosum (L.) Br.eur. »H. loreum:< Hylocomium squarrosum (L.) Br.eur. »H. rugosum:< en tue av Hypnum cupressiforme L. med indsprængt H. uncinatum Hedw., en anden av (amptotheciunm lutescens (Huds.) Br.eur.; nogen gamle frugtstilker i denne tilhører vistnok Hypnum uncinatum. »H. palustre:» Amblystegium filitinum De Not. »H. dendroides:«< Climacium dendroides (L.) WM. »H. alopecurum:< Likeså. »H. curtipendulum:< Antitrichia curtipendula (L.) Brid. »>H. purum:< Hylocomium parietinum (L.) Lindb. >H. illeceebrum:< et strå av Hylocomium parietinum og et av Eurrhynchium piliferum (Schreb.) Br.eur. »H. riparium:< Hypnum stramineum Dicks. »H. sericeum:< Pylaisia polyantha (Schreb.) Br.eur. »H. velutinum.< Den øverste tue tilhører Brachythe- cium salebrosum (Hoffm.) Br.eur., den midtre Pylai- sia polyantha, den underste Eurrhynchium strigosum (Hoffm.) Br.eur. »H. serpens:< Amblystegiunm Juratzkanum Schimp. I. HAGEN. [1913 NQ2: 103: 104: 105: 106: OE 108: 109: »H. sciuroides:< Isothecium viviparum (Neck.) Lindb. »H. ornithopodioides Flora Dan. Tab. 649, 2, sed non Linnæi:< Leucodon sciuroides (L.) Schwågr. »H. cuspidatum:< Acrocladium cuspidatum (L.) Lindb. »H. fluitans:< Fontinalis dalecarlica Schimp., vistnok den eneste art i Strøms samling, som ikke i nutiden er gjenfundet på Eker eller Ringerike; man kjender den imidlertid fra Drammenselvens tilløp, Simoa i Sig- dal og Hallingdalselven. »H. stellatum Dickson Cryptog. Fasc. 1, Tab. 1. H. stellatum Schreberi:«< Hypnum stramineum Dicks. »H. lucens:< Neckera complanata (L.) Håb. »H. sylvaticum:< Plagiothecium silvatitum (Huds.) Br.eur. »H. prælongum:< Brachythecium erythrorrhizum Br.eur. »H. mihi lanatum Acta Societ. hist. naturalis Hav. faseie: 2. Tab. XI. no. 6:< Helodium lanatum (Strøm) Broth. »Polytrichum alpinum:< Timmia austriaca Hedw. »P. urnigerum:< Likeså. »P. aloides Hedwig?:< Catharinæa undulata var. minor (Hedw.) WM. 110—121, 125—150 og de øvrige her ikke nævnte sider inde- holder levermoser eller er tomme. »Jungermannia alpina:< øverst et strå av Trichostomum cylindrictum (Bruch) Mill.-Hal., nederst en samling unge sterile skud av en Bryum. »J. julacea?:< Myurella julacea (Vill.) Br.eur. »J. reptans:< Heterocladium squarrosulum (Voit) Lindb. »Phascum acaulon:< en tue hanplanter, antageligvis av Bryum cæspiticium L. »Ph. curvicollum Hedwig Tab. XI?< (Chr. Smith har tilføjet: »Surculus Dicrani cujusd.<) Bladet er tomt, og der er heller ikke merke efter, at noget har været påklæbet. Det eneste, som med nogen rimelighet kan føres hit blandt det, som findes i herbariet, er en løs konvolut med et sterilt strå, som synes at måtte hen- føres lil Grimmia apocarpa (L.) Hedw. Nr. 7] NORGES BRYOLOGI I DET 1S8DE ÅRH. II. 11 Side 140: »Fontinalis antipyretica:< Hypnum stramineum var. patens (Lindb.) Par. » 141: »F. minor Gunn.?:< Eurrhynchium striatum (Schreb.) IR GR Strøms herbarium gir således en betydelig forøkelse av det - antal løvmoser, om hvilke man vet, at der blev samlet eksem- plar av dem her i landet i det 18de århundrede; medens dette tal før måtte sættes til 127, utgjør det nu 178. Den liste, som jeg gav i 1897 (side 175—179) må nemlig nu tillægges følgende EUPUEIPE Dicranaceæ. Oncophorus virens Dicranella secunda Dicranum spurium Leucobryaceæ. Leucobryum glaucum Fissidentaceæ. Fissidens osmundoides » adiantoides Ceratodontaceæ. Ditrichum homomallum » flexicaule Pottiaceæ. Didymodon rubellus Trichostomum cylindricum Tortella tortuosa Barbula convoluta Aloina brevirostris 3 Grimmiaceæ. Grimmia Mihlenbeckii » apocarpa Rhacomitrium fasciculare » canescens Orthotrichaceæ. Ulota Bruchii Funariaceæ. Physcomitrum piriforme I. HAGEN. Bryaceæ. Leptobryum piriforme Bryum capillare Mniaceæ. Mnium undulatum » rostratum » cuspidatum Meeseaceæ. Amblyodon dealbatus Meesea trichodes Timmiaceæ. Timmia austriaca Polytrichaceæ. Catharinæa undulata. Fontinalaceæ. Fontinalis dalecarlica Neckeraceæ. Neckera complanata Leskeaceæ. Anomodon attenuatus Heterocladium squarrosulum Thuidium — pseudo-tamariset (muligens identisk med den på hovedlisten opførte Th. delicatulum). Hypnaceæ. Isothecium viviparum (amptothecium lutescens Brachythecium plumosum » populeum » erythrorrhizum Eurrhynchium strigosum » striatum » piliferum Plagiothectum denticulatum » turfaceum Amblystegium filitinum » Juratzkanum Nr. | «7 ke | NORGES BRYOLOGI I DET 18DE ÅRH. II. 183 Hypnum Sommerfelti » decipiens » molluscum » cupresstforme Hylocomium squarrosum » rugosum. I sit Andet Stykke (1791) side 369—370 omtaler Strøm en »Studiosus David Høgh Sommerfeldt paa Toten, som . . . har været saa god at tilsende mig en af ham samlet Floram Toten- sem, og desuden alle de Væxter in Natura, som deri findes an- førte, men ikke staar i Gunneri Flora. 'Alle disse ere da ikke af mig, men af ham selv navngivne, og saa meget mere paa- lidelige, som de ere bestemte af en saa kyndig Botaniker som Professor Wahl, der paa sin Reise igiennem Toten beviste ham denne Tieneste.< Ved at forfølge dette spor viste det sig, at den nævnte Flora Totensis vistnok nogen år senere blev offentliggjort. Det må nemlig antas, at den er indgåt i den plantefortegnelse, som findes i Christian Sommerfelts Efterretninger angaaende Christi- ans Amt (Topogr. Journ. f. Norge Hefte 14, 1795). Her finder man fra side 65 av en planteliste, om hvilken der sies, at »de fleste af de her optegnede Væxter ere samlede paa Toten, deels af mig, deels af Student David Andreas Heuch. Nogle har jeg plukket paa mine Reiser i Fjeldbøjderne, og endelig har jeg til- lagt en Deel af dem, som de berømte Mænd Oeder, Muller og Vahl have anmærket inden dette Amts Grændser.< Der findes her nævnt endel løvmoser (og et par levermoser), nemlig side 68: Bryum hypnoides, pendulum, squarrosum, Buxbaumia aphylla i Land, side 74: Hypnum abietinum, cupressiforme, serpens, parie- tinum; side 77: Mnium fontanum, setaceum, serpyllifolium, tri- quetrum, side 82: Sphagnum palustre, alt sammen planter, som allerede i den forutgående literatur var anført for Norge, og de aller fleste av dem almindelige arter, som forekommer over den største del av amtet; ved Bryum pendulum er at merke, at det ikke er den nuværende art av dette navn, (som først blev be- 14 Å I. HAGEN. [1913 Nr. 7] skreveti 1822,) men O. F. Millers fra Hunnerfossen i Gudbrands- dalen, vor nuværende Bartramia norvegica. Eksemplar er ikke opbevaret av nogen av disse moser. Hvad forresten Christian Sommerfelt angår, så var han født på Toten %/1 1746, blev student 1759 og var amtmand i Christians amt fra 1781 til sin død 99% 1811. Han var far til den som botaniker mere bekjendte Søren Chr. Sommerfelt. David Andreas Heuch var vistnok en søstersøn av amtmand Sommerfelt; der vites intet andet om ham, end at han var død i en ung alder, allerede da H. Strøm skrev sit Andet Stykke. NT 3 å ea DET KONGELIGE NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS KARSBERE TI NING 1913 AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM Direktionens aarsberetning for 1913. I en aarrække har spørsmaalet om lønsforbedring for Viden- skapsselskapets funktionærer staat paa dagsor denen. Spørsmaalet var under de sidste aars dyrtid rykket frem i første række blandt de krav som maatte tilfredsstilles. Like til utgangen av 1912 hadde ingen av de videnskabelig arbeidende funktionærer ved selskapet høiere løn end 2500 kr., og var saaledes ugunstigere stillet end videnskapsmænd i lignende stilling ved andre institu- tioner. Ved de økede indtægter som Videnskapsselskapet hadde faat gjennem de sidste aars liberale bevilgninger fra forskjellige hold, saa direktionen sig endelig istand til i sit budgetforslag for 1913 at opstille et lønsregulativ for bestyrerne av de større samlinger, med grundløn 2500 kr.,' og tre alderstillæg, hver gang 500 kr., efter 3, 6 og 9 aars tjeneste. Desuten blev bibliotekarens løn foreslaat forhøiet til 2000 kr. Direktionens forslag hlev ved- tat av Videnskapsselskapets generalforsamling 28. februar, og beslutningen blev godkjendt av Kirke- og Undervisningsdeparte- mentet i skrivelse av 20. mai. Ogsaa for enkelte av de underordnede funktionærer blev der vedtat nogen økning av løn. I det hele steg lønningene fra joke 912 til 9, 7500kr. 1 1913. Et andragende fra Videnskapsselskapets funktionærer til Trondhjems magistrat og kommunestyre høsten 1913 om at bli optat som medlemmer av den kommunale pensionskasse, blev anbefalet av Videnskapsselskapets direktion, men avslaat av formandskapet. å Ved Stortingets beslutning av 5. mai 1915 og følgende konge- lig resolution av 30. s. m., blev der for budgetterminen 1913— 1914 bevilget Videnskapsselskapet 18,600 kr. (2,000 kr. mere end i det foregaaende budgetaar). Til bevilgningen er der knyttet den betingelse at der paa anden maate tilveiebringes et bidrag av mindst 18,000 kr. Forøvrig gjælder de samme bestemmelser som tidligere med hensyn til departementets kontrol. 1 For konservator Nordgaard som foruten sin stilling som sam- lingsbestyrer har anden lønnet stilling (som bestyrer av Trondhjems biologiske station) blev grundlønnen fastsat til 2,000 kr. 4 AARSBERETNING FOR 1913 Av Trondhjems Sparebank har Videnskapsselskapet faat det ordinære bidrag 4,000 kr. og desuten bevilgning av rentefrihet av pantobligation 50,700 kr. Trondhjems Sparebanks bidrag har saaledes i alt beløpet sig til 6,535 kr. Trondhjems Brændevinssamlag bidrog i 1913, som i de fore- gaaende aar, 6,000 kr. Trondhjems kommunes bidrag, i form av vedlikehold av bygninger, brandkontingent, vandavgift, gas, er anslaat til 1,000 kr. aarlig. Hertil kommer, fra 1. juli 1913, tilskud til drift av varmeanlægget 5,000 kr. aarlig. I aarets løp blev installationen av det elektriske lys og varmeanlæg fuldført. Endvidere blev der, efter forslag av vicepræses overlærer Sommerfelt, indlagt vandledning og anbragt vaskeservant 1 biblio- tekets utlaansværelse. Omkostningene beløp sig til 386 kr. Derimot er den planlagte indredning av størhus og kokerum og av vandklosetter i kjelderen, hvortil kommunestyret hadde bevilget de nødvendige midler, endnu ikke kommet til utførelse. I generalforsamlingen 28. februar 1913 fik direktionen fuld- magt til at kjøpe naboeiendommen Kalvskindsgaten la og 1 b paa de betingelser som er omtalt i aarsberetningen for 1912. Eiendommen (1397.38 kv. m.) blev solgt, efter en takst av 22 kr. pr. kv.m., for 30,735 kr. Fra dette beløp blev at trække arve- fæsteavgift for Kalvskindsgaten 1 b 67 kr. aarlig, kapitalisert efter 412 pet. til 1,500 kr. Av de 29,235 kr., som kjøpesummen saa- ledes kom til at beløpe sig til, blev 4,255 kr. betalt kontant, for 20,000 kr. blev der utstedt pantobligation til de tidligere eiere, fabrikeier Thorvald Hansen og enkefru Augusta Klem, og resten 5,000 kr. blev ved gavebrev av 4. april 1913 av sælgerne skjæn- ket til Videnskapsselskapet. Gaven blev overført til det Trond- hjemske Gavefond i form av pantobligation 5,000 kr. i Viden- skapsselskapets eiendomme. Da det Trondhjemske Gavefond saaledes hadde naadd et beløp av henimot 8,000 kr., blev andragende indsendt om kongelig stadfæstelse av de statuter som var vedtat for fondet 28. februar 1911. Andragendet kom tilbake i november 1913 gjennem Trond- hjems Stiftsdirektion, som foreslog flere ændringer 1 statuterne. Nyt andragende om stadfæstelse av statuterne, ændret i overens- stemmelse med Stiftsdirektionens forslag, blev sendt i begyndel- sen av december 19138. Av hensyn til en eventuel utvidelse av Videnskapsselskapets lokaler, stillet direktionen i mai 1913 300 kr. til disposition for arkitekt Axel Guldahl med anmodning om at han under en reise for at studere arkivbygning, samtidig vilde benytte leiligheten til at se paa nyere museums- og bibliotekbygninger, for senere at AARSBERETNING FOR 1913 5 bistaa selskapet med sakkyndig veiledning. Arkitekt Guldahl paatok sig hvervet og besøkte under sit ophold i Tyskland specielt museer i Berlin, Breslau og Frankfurt am Main. Videnskapsselskapets formue fik i 1913 en betydelig tilvekst ved grosserer Fredrik Lundgreens legat, 50,000 kr. Fredrik Lund- green døde 11. mai 1918. Den del av hans testamente, av 27. april 1904, som angaar Videnskapsselskapet, lyder saaledes: «Efterat Arveafgift til Statskassen af mit hele Bo, med Fra- drag af Gjæld, er forlods dækket, saaledes at Legater og Andre er fritagne for nævnte Afgift, skal der tilfalde: 1. Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab i Trondhjem Kr. 50,000 — Femti Tusinde Kroner — som et Legat af hvis Renter en Trediedel aarlig ønskes anvendt til Reiser og Studier af det Nordenfjeldske Norges, især de to Trondhjemske Am- ters, Vertebratfauna. De indsamlede Exemplarer indstilles i Samlingerne under Angivelse af Findested og Dato, ligesom Beretning derom indtages i Selskabets Skrifter. De andre to Trediedele af Renterne tillægges Kapitalen, indtil denne, inclusive paaløbne Renter, er naaet et Beløb af Kr. 100,000 — Et Hundrede Tu- sinde Kroner. — Derefter anvendes de samlede Renter eller saameget af disse som Selskabets Direktion efter Omstæn- dighederne for hvert Aars Budget finder passende, I samme Øiemed. Hvis Legatets Kapital, der ikke maa røres, kommer til paa denne Viis at overstige Kr. 100,000, — er det mit Ønske —om Selskabets Direktion maatte give sin Tilslutning der- til — at der af det Overskydende anvendes indtil Kr. 10,000 — Ti Tusinde Kroner — til Udgivelse i Trondhjem af et smukt udstyret, populært videnskabeligt Værk, om muligt, med Illustration eller Fotografier efter Naturen over Trond- hjems og Omegns fuldstændige ornithologiske Fauna. 2. Det Samme (altsaa Videnskabernes Selskab): mit Bibliothek med Undtagelse af nedenfor nævnte Bøger." Bøgerne ønskes om muligt opstillede i Læseværelset eller holdt i en separat Afdeling.» I foredragsmøte 10. oktober 1913 i Katedralskolens festsal gjorde konservator dr. Broch rede for betydningen av Lundgreens legat for den zoologiske forskning. Konservator Wilhelm Storm, bestyrer av Videnskapsselska- pets fiske- og evertebratsamling, døde 19. mai 1915, nær 79 aar I I de følgende avsnit av testamentet er det bestemt at en del skrevne utkast til stamtavler og genealogiske notater om Lundgreens slegt skal leveres til Trondhjems Stiftsarkiv, — at en stor engelsk pragtutgave av Hogarths verker skal tilfalde det Nordenfjeldske Kunstindustrimuseum, og at Trondhjems Handelsforening skal ha ret til at »erholde af Viden- skabernes Selskab hvad dette ikke maatte ønske at beholde eller tidligere være i Besiddelse af (specielt Handels-, Økonomisk, Sprog, Literatur). 6 AARSBERETNING FOR 1913 gammel. 26. april hadde han indsendt sin sidste indberetning (fra 1912). Begravelsen foregik 23. mai paa Videnskapsselskapets bekostning. I foredragsmøte 10. oktober 1913 i Katedralskolens festsal holdt konservator Nordgaard en mindetale, hvor han teg- net et vakkert billede av den høil fortjente gamle videnskaps- mands liv og personlighet. En biografisk skisse Vilhelm Ferdi- nand Johan Storm av O. NON indleder Videnskapssel- skapets Skrifter 1913. I henhold til de forhandlinger som var blit ført med Kirke- og Undervisningsdepartementet i december 1909 til februar 1910, da den ledige konservatorpost efter Foslies død blev besat med en zoolog, besluttet direktionen i møte 10. juni 1913 at søke den konservatorpost som nu var blit ledig, besat med en botaniker. Bestyrelsen av fiskesamlingen blev overtat av konservator Nord- gaard, bestyrelsen av evertebratsamlingen blev overtat av kon- servator Nordgaard og konservator dr. Hj. Broch i fællesskap. Under forutsætning av Kirkedepartementets approbation blev den ledige konservatorpost for en botaniker avertert med samme løn og alderstillæg som av generalforsamlingen 28. februar 1913 var blit vedtat for andre videnskabelig arbeidende funktionærer ved Selskapet. Til posten meldte sig 6 ansøkere, og i møte 3. juli 1915 besluttet Videnskapsselskapets direktion at ansætte cand. real. Henrik Printz (født 1888, ex. art. 1907, matematisk-naturviden- skabelig embedseksamen 1911 og 1913) som konservator og be- styrer av Videnskapsselskapets botaniske samling fra 1. septem- ler 918. I skrivelse av 30. juli 1913 godkjendte Kirke- og Undervis- ningsdepartementet direktionens beslutninger. Den nyansatte konservator fik foreløbig til sin disposition det arbeidsværelse som var blit ledig efter konservator Storm. Da det imidlertid blev nødvendig at skaffe konservator dr. Broch større plads til hans materialsamlinger, og det desuten viste sig at værelsets belysningsforhold egnet sig mindre for botaniske undersøkelser, besluttet direktionen, efter forslag av vicepræses overlærer Sommerfelt, at stille værelset til raadighet for dr. Broch og at bevilge et aarlig beløp av 500 kr. for at sætte konservator Printz istand til at leie en bekvemmelighet i museets umiddel- bare nærhet, hvor han vilde faa et udmerket arbeidsrum. Paa en komités vegne som har faat det hverv at utarbeide forslag til ordning av en høiskole for farmaceuter, sendte pro- fessor dr. P. Farup i november 1913 forespørsel om en saadan høiskole, i tilfælde av at den blev henlagt til Trondhjem, kunde ha nytte av Videnskapsselskapets botaniske samlinger. Som svar paa forespørselen gav konservator Printz den erklæring at Viden- lød i AARSBERETNING FOR 1913 skapsselskapets botaniske samlinger helt ut vil kunne tilfreds- stille de krav som en høiskole for farmaceuter vil stille til under- visningen i botanik. Den nødvendige samling av præparater og demonstrationsmateriale vil uten vanskelighet kunne skaffes til- veie, og en liten botanisk have vil i løpet av kort tid kunne anlægges paa museets eiendom. Efter samraad med professor Wille besluttet direktionen i september 1913 at utgi de færdige plancher av Foslies store algo- logiske arbeide. Samtidig vilde man la trykke den del av teksten som professor Wille fandt egnet. Efter hvad der blev oplyst av konservator Nordgaard, kunde man anslaa omkostningene til 1,200 kr. Til utgivelsen av resten (de plancher som endnu ikke er utført) hadde man tænkt at søke bidrag av staten. Fra Kirke- og Undervisningsdepartementet kom der i oktober 1913 forespørsel om Videnskapsselskapet vilde abonnere paa de internationale geologiske karter som skulde utgives efter beslut- ning av den lite geologiske kongres i Stockholm i 1910. 2det oplag av det internationale geologiske kart over Europa (49 blade) vil utkomme i 10 leveringer i løpet av 10 aar, og prisen vil be- løpe sig til 100 mark. Verdenskartet (80 blade) vil utkomme i S Jeveringer i løpet av 8 aar, og prisen vil beløpe sig til 200: mark. Direktionen besluttet at Videnskapsselskapet skulde abon- nere paa et eksemplar av hvert kart. Paa hundredaarsdagen efter Ivar Aasens fødsel 5. august 1913 sendte Vestmannalaget fra Bergen følgende hilsen til Viden- skapsselskapet: »Sendemenner fraa maal- og ungdomslag paa Vestlandet, samla 100aarsdagen etter Ivar Aasen, sender vyrdsam helsing og takk fyr den rauste studnad det høgvyrde Vitskapsselskapet gav Ivar Aasen, og det grundlag fyr norsk aandsliv som sel- skapet dermed var med aa leggja. Vitskapsselskapet i Trond- heim hev ved dette skrive sitt namn i norsk soga. Heil og Sæl. Paa møtet sine vegner C. B. Bugge, Formann i Vestmannalaget. Efter forslag av professor Halvdan Koht besluttet direktionen i oktober 1913 at utgi Ivar Aasens erindringer fra hans gransker- færd i 1840-aarene og hans indberetninger til Videnskapsselskapet fra samme tid. Boken vil utkomme i løpet av 1914. Professor Koht vil skrive forord og anmerkninger. I november 1913 kom der andragende fra billedhugger Visdal for skulpiuravdelingen ved Norges Jubilæumsutstilling 1914 om at faa utlaant fire arbeider av billedhuggeren Hans Michelsen 8 AARSBERETNING FOR 1913 som tilhører Videnskapsselskapet, de tre marmorbyster av Thomas Angell, Oscar I og Carl XIII, og utkast til St. Petrus. Viden- skapsselskapets direktion besluttet at imøtekomme andragendet paa betingelse av at utstillingen overtok alt ansvar for pakning, sending, og assuranse. Videnskapsselskapet har i aarets løp faat flere værdifulde gaver. En marmorbyste av Demostenes, som er blit testamentert selskapet av overlærer Momme Christian Carstens og hustru Henriette født Schiiren, er opstillet i biblioteket. Fra fyrsten av Monaco har biblioteket faat tilsendt det kostbare verk Résultats des Campagnes Scientifiques de S. A. S. le Prince de Monaco. Generalkonsul Neufeldt har gjennem den Tekniske Høiskoles geo- logiske Institut forært Videnskapsselskapet en samling mollusker. Videnskapsselskapets præses dr. Lysholm har skjænket selskapet sin værdifulde samling biller. Cand. real. Ørjan Olsen sendte en betydelig gave fra sin reise 1 Afrika til den zoologiske samling. Konsul Karl Ziegler har skjænket oldsaksamlingen en del interes- sante etnografiske gjenstande fra Filippinerne. Ingeniør Schmidt- nielsen har overlevert biblioteket avdøde bibliotekar Brynhjulf Schmidtnielsens samlinger av avisutklip vedrørende Trondhjems - Domkirke. Videnskapsselskapet har faat indbydelse til at la sig repræ- sentere ved den 12te Congrés Géologique International i Victoria Memorial Museum i Ottawa, Canada, 1 august 1913. Likesaa ved den 19. International Congress of Americanists i Washington 5—10 oktober 1914. Likesaa til at delta i de videnskabelige møter i San Francisco under the Panama Pacific International Expo: sition i tiden mellem 20. februar og 4. december 1915. Der er kommet meddelelser om jubilæer fra der Verein fir Naturwissen- schaft in Braunschweig (50-aarsjubilæum 16. februar 1913) og fra La Société Impériale des Amis des Sciences Naturelles, d'Anthro- pologie et d Etnographie i Moseou (50 -aarsjubilæum 15.—28. okto- ber 1913). Fra Société Finno-Qugrienne (Suomalais-Ugrilainen Seura), Helsingfors, kom der meddelelse om hundredaarsdagen for sprog- forskeren Castréns fødsel, 2. december 1918, og om selskapets 30-aarsjubilæum samme dag. Videnskapsselskapets Skrifter 1913 indledes med O. Nord- gaards biografi av Vilhelm Ferdinand Johan Storm, og inde- holder forøvrig 7 avhandlinger: 1. I. Hagen. Forarbeider til en norsk Løvmosflora. XIX Poly- trichaceæ. 2. K. Rygh. Oversigt over Videnskabsselskabets Oldsagsamlings Tilvækst i 1913 af Sager ældre end Reformationen. AARSBERETNING FOR 1913 9 QD Andr. Notø. Spredte Bemerkninger om Floraen i Nordre Trondhjems Amt. 4. B. Hartmann. Meddelelse om to kufiske Myntfund. K. Rygh. En ny Helleristning i Øvre Stjørdalen. 6. O. Nordgaard. Beretning om Forsøk med Utklækking av Guldflyndre (Pleuronectes platessa Lin.) ved Trondhjems biolo- giske Station i aarene 1910—1914. 7. I. Hagen. Norsk Bryologi i det 18de Aarhundrede. II. > OT Om de forskjellige samlingers virksomhet i det forløpne aar foreligger der i det følgende indberetninger fra samlingernes bestyrere. Til stipendier har der været stillet 1,700 kr. til raadighet. Herav har 1,000 kr. staat til disposition for bestyrerne av de zoologiske samlinger (konservator Nordgaard 600 kr., konservator dr. Broch 400 kr.). 700 kr. til arkæologiske undersøkelser har været delt mellem oldsaksamlingens bestyrer, overlærer Rygh (150 kr.), overlærer Theodor Petersen (150 kr.), og overlærer Num- medal (400 kr.) I direktionens sammensætning indtraadte der i aarets løp et par ændringer. Da riksarkivar Koren i begyndelsen av 1913 flyttet fra Trondhjem for at overta sit nye embede, opnævnte Kirke- og Undervisningsdepartementet i hans sted rektor ved den Tekniske Høiskole professor Sem Sæland til medlem av direk- tionen for resten av aaret. I generalforsamling 31. oktober 1913 blev overlærer Sommerfelt gjenvalgt som vicepræses og overlærer Schøyen som medlem av direktionen. Det tredie medlem av direktionen hvis tur det var at uttræde, overlæge Alexander Holst, bad sig fritat for gjenvalg. I hans sted valgte generalforsamlin- gen skolebestyrer Å. Chr. Føyn. Til revisorer valgte generalforsamlingen igjen overlærer ved Trondhjems Katedralskole Joh. P. Pedersen og overlærer ved den tekniske læreanstalt J. G. Lund. I møte 22. april 1913 ansatte direktionen overlærer ved Trond- hjems Katedralskole Carl Gundersen som Videnskapsselskapets sekretær. I samme møte blev Bøie Kroglund ansat som vaktmester. Antallet av betalende medlemmer var ved utgangen av 1915 182 (derav 3 utenbys). Av indenbys medlemmer var desuten 5 livsvarige og 3 æresmedlemmer. Videnskapsselskapets kapitalformue beløp sig ved utgangen av 1915 til kr. 225,495.43. Hertil kommer nu Lundgreens legat kr. 50,000.00, som imidlertid først er stillet til raadighet fra vaaren 1914. Desuten forskudsfondet (rektor Lossius og hustrus legat), kr. 5,000, som fremdeles er tat til indtægt i kasseregnskapet. 10 AARSBERETNING FOR 1913 Med hensyn til aarets indtægter og utgifter og status for Videnskapsselskapets legater og fonds, henvises til omstaaende ekstrakter av regnskapet. I direktionen for det Kongelige Norske Videnskabers Selskap (Trondhjems Museum) Trondhjem i oktober 1914. B. Lysholm. Axel Sommerfelt. S. Wleiigel. Karl Schøyen. Føyn. Andr. Berg. Sem Sæland. Carl Gundersen. % å 1846, D. 1913 vr. AARSBERETNING FOR 1913 13 Fredrik Lundgreen. Johan Fredrik Roshauw Lundgreen var født i Trond- hjem 15. juli 1846, av forældre konsul Helmer Lundgreen og Anna Christine f. Roshauw. Faren, Helmer Lundgreen [født 1815, død 1892|, var en av Trondhjems mest initiativrike forretningsmænd i sin tid, chef for firmaet M. H. Lundgreens Enke, fransk vicekonsul, direktør for Norges Bank, flere ganger byens stortingsrepræsentant, en av stifterne av det Nordenfjeldske Dampskibsselskab, hvor han i mange aar var direktionens formand. — Moren (født 1816, død 1889] var datter av kjøbmand Johan Fredrik Roshauw [født 1785, død 1871], kirkeverge for Domkirken 1813—1835 [saaledes under Carl Johans kroning 1818), og fra 1835 til sin død bosat i Orkedalen paa sin gaard Follo. Firmaet M. H. Lundgreens Enke har sit navn efter Fredrik Lundgreens farmor, Catharine Marie Lundgreen, f. Møller, (født i Flensburg 1786, død 1881|. Forretningen var egentlig grundet av hendes mand Mathias Helmer Lundgreen [født 1775, død 1831), som i begyndelsen av det 19de aarhundrede indvandret til Trond- hjem fra Flensburg og etablerte en handel med vin og kolonial- varer i hjørnegaarden paa den nordvestlige side av torvet, hvor forretningen like til for faa aar siden hadde sine lokaler.! Fredrik Lundgreen tok eksamen artium i 1865 og anden- eksamen det følgende aar, og traadte saa ind i sin fars (sin bedstemors) forretning. Efter farens død i 1892 overtok han ledelsen av firmaet sammen med konsul Claus Berg, og virket som firmaets chef like til sin død. Endnu fredag 9. mai 1913 var han paa forretningens kontor. Om morgenen anden pinse- dag 12. mai 1913 avgik han ved døden. Fredrik Lundgreen hadde ikke arvet sin fars hang til offent- lig virksomhet, og gjorde vistnok heller ikke nogen iøinefaldende indsats i Trondhjems forretningsliv. Hans interesser synes over- veiende at ha været av æstetisk og videnskabelig art. Han var ivrig bibliofil og efterlot sig et betydelig bibliotek, som efter 1 Gaarden hadde tidligere tilhørt generalløitnant von der Osten. Den gamle karakteristiske trægaard er i det sidste aar blit revet ned, og isteden er reist en moderne murbygning, Hotel Augustin. 14 AARSBERETNING FOR 1913 bestemmelser i hans testamente er blit delt mellem Videnskaps- selskapet og Trondhjems Handelsforening. Genealogisk forsk- ning hørte til hans kjæreste sysler. Han var jæger og natur- dyrker, og jagtliteratur og zoologiske, især ornitologiske, verker var hans yndlingslæsning. Karakteristisk for ham var hans kjærlige interesse for smaafuglene. Fredrik Lundgreen var utpræget konservativ i sit livssyn og sine livsvaner. Troskap mot familiens traditioner var et fremtrædende træk hos ham. Han bodde den største del av aaret i det hus hvor han var født, hvor baade hans far og hans morfar hadde bodd, paa hjørnet av Olav Trygvessøns gate og Kjøbmandsgaten (eller, som det tidligere kaldtes, paa hjørnet av Strandgaden og Søgaden), men flyttet om sommeren til familiens gamle , landsted”, ,Haven”, som nu forlængst er indlemmet i byen (Sverres gate 2), og opholdt sig i kortere ferier i Orkedalen paa gaarden Follo, som hadde tilhørt hans morfar. Han var av et stille tilbakeholdende væsen, og de fleste fandt ham reservert og tilknappet. De som lærte ham nærmere at kjende, fik et sterkt indtryk av en nobel elskværdig person- lighet. Den vakre gamle herre med det alvorlige blik og det vindende smil hadde noget eiendommelig gammeldags fornemt ved sig. Det er træffende blit sagt om ham, at han , førte med sig et pust fra en generation ældre end hans aar”. Fredrik Lundgreen nærte varm interesse for sin fødebys institutioner. Han var et interessert medlem av direktionen for det Nordenfjeldske Dampskibsselskab og av bestyrelsen for det Nordenfjeldske Kunstindustrimuseum, og ved sit testamente har han indridset sit navn i første række blandt Videnskapssel- skapets velgjørere. ork NE AARSBERETNING FOR 1913 15 Utdrag av det Kongelige Norske Videnskabers Selskabs regnskap for 1913. Indtægt beholdninssra 191 SE SG GEER ae TIE 0) Hans Majestæt Kongens bidrag ............. >» 400.00 Sjatskassens bidrag - At » 17,600.00 Trondhjems Brændevinssamlags bidrag....... » 6,000.00 Trondhjems Sparebanks bidrag: a. ordinært driftstilskud ......... kr. E ,000.00 b. rentefrihet av pantelaan ...... » 2,595.44 » 6,585.44 Trondhjems kommunes bidrag: a. Vedlikehold av bygningene, eftergivelse av eiendomsskat, brandkontingent, og vand- IVS kr. 400.42 b. Drift av lys- og varmeanlæg .. » 1,367.93 c. Ekstraordinært til lys- og var- meamæs eu » 4,442.95 » 6,181.380 Renter i 1913: a. ?”3 av Hammers legats utbytte. kr. 4,045.79 b. % av Poulsens do. do 36492 c. Aas og hustrus do. do. » 598.00 d. Benneches do. do. >» S72.00 e. % av Jenssens do. do. >» 04167 f. Av kassebeholdning i Trond- hjemsjSparebank 1 » 102.84 g. Av restancer (bygmester Henzes leeavaner » 6.25 3 $ » 8,081.47 Utbytte av den Hjelmstjerne-Rosencroneske stif- reke vasre eee 260127 Medlemskontingentn NS » 761.00 Selskavai Skrifter 20 ETEN » 18.88 keieavsikav tome TR » 625.00 dviltæeldisennmdtæster » 57.00 bue Ga Fe » 144.50 kr. 50,147.56 16 AARSBERETNING FOR 1913 OH 9 AN ep o I Utgift Lønner SE Samlingene: ar Oldsaksamlimgen kr. 1,541.35 b. Oldsaksamlingens bibliotek ... >» 91.98 cd Myntsamlinsen FAN » 29610 d. Den zoologiske samling....... > LOSD SM e. Den botaniske samling += >» 451.52 fr Mineralsamlimgen » 178.10 srBibloteker AN » 5,184.35 Sbpeader MN Bivrente til doktor Hagen Utgivelse av Skrifter NN Kommunale avgifter: a. Vedlikehold av bygningene etc. kr. 400.42 b. Drift av lys- og varmeanlæg... » 1,567.93 c. Ekstraordinært til lys- og varme- mes. DES Renter av pantelån NE Utgifter ved Kalv Skindge en RA Fællesutgifter: 90 Opsyaii samlingene Jar 929015 brReahold se >» 406.28 ci brænder >» 350.90 drTeletm 8 NN » 249.17 er Tilreldise vutaiker FANN 80 65 Avdrasipaa kassan Prataldne restansr ANN Beholdning: a. Restanser: Medlemskontingent. .k Aas og hustrus legat » Bennechesilesat Jenssensilesat » Eeieavsi » r. 163.00 46.67 305.00 375.00 625.00 kr. 1,514.67 b. Indestaaende i Trondhjems Sparebank FAN 119.59 ce Massserr » 50.238 kr. » 18,626.82 8,826.58 1,700.00 800.00 4,227.08 3,125.75 1,200.00 40.00 1,684.49 IRB, 50,147.56 AARSBERETNING FOR 1915 je Oversigt over status for det Kongelige Norske Videnskabers Selskabs legater og fonds pr. 31. december 1913. 1. Hammers legat: peholdamsra 92 kr. 125,8 Avrenternei 1913 oplagt 3. > 2,02 2. Poulssons legat: 99,995.75 12,000.00 20,000.00 25,000.00 Beholdning fra 1912 1.15 kr 95 12277 Av renterne i 1913 oplagt '/6... > 212:98 » aasjos hustrusilegaks «ss » 4. Benneches legat (H. A. Benneches stipendiefond) » da. Konsul Anton Mathias Jenssens legat....... >» 5b. Jenssens legats akkumulationsfond: Beholdamnstara 191200 kr 105810 Renermtdld >» 47.55 Overført fra Jenssens legat l/6 aventer N9ISH. -LuIRT AL » 208.833 6. Det Trondhjemske Gavefond: peholdmns ma 191285 5 kr 2 RHemterubkldr 8 er » 124.96 Fabrikeier Thv. Hansens og enke- fru Klems gave til Videnskaps- selskapet » 5,000.00 Renter av pantobligation (hvori savemenanbrast » 7.50 Pilsjkr: I Tilgode av kasseregnskapet kr. 5,000.00. Rektor Lossius og hustrus fond (Forskudsfondeb: 18 AARSBERETNING FOR 1913 Oldsagsamlingen. (Bestyrer K. Rygh). Oldsagsamlingen har i det forløbne aar havt en usedvanlig stor tilvækst af idethele 510 numere (katal. nr. 10421—10930). Deraf falder over halvdelen, 301 numere, paa stenalderen. En god del deraf skriver sig fra flintpladse, tildels store sam- linger fra hver enkelt, som dog er indførte under samlede nu- mere, uden forsaavidt som endel gjenstande i nogle fund har havt saa stor individuel interesse, at det har været hensigts- mæssigst at opføre dem under særskilte numere. Der er saa- ledes indkommet nye samlinger fra en hel del før kjendte flint pladse paa Otterøen og Gossa i Akerø og paa Tornes og flere andre gaarde i Frænen samt fra nogle faa pladse omkring Kri- stiansund. Hovedmassen i disse fund bestaar som altid i af. fald og rester af materiale efter det paa pladsene foregaaede arbeide af flintredskaber; men derimellem forekommer dog stadig ogsaa fuldstændige redskaber som skrabere, pilespidser og økser, de sidste ikke sjelden af bergarter. Hr. overlærer NummenaAr, som havde et stipendium af selskabet til at fortsætte sine under- søgelser efter stenalderspladse, bereiste denne gang efter min anmodning kysten nordenfor Trondhjemsfjorden. Som jeg havde formodet, lykkedes det ham ogsaa her at opdage en række nye pladse i Bjugn, Aafjorden og i alle tre herreder i Bjørnør. De fleste af dem synes at være rene flintpladse, paa andre fandtes skiferspidser ved siden af flintsager, ligesom tilfældet er i de før kjendte blandede pladse i Bjørnør og Flatanger. En enkelt i nærheden af Besaker er mærkelig ved, at der som arbeids- materiale omtrent udelukkende er brugt en art kvartsit. De forskjellige pladses alder kan oftest ikke sikkert bestemmes, da fundene ikke indeholder tilstrækkelig karakteristiske stykker dertil. Enkelte, navnlig paa Linesøen i Stoksund og ved Bes- aker, kan dog med sikkerhed henføres til ældre stenalder. Ogsaa i Flatanger og paa Alstenøen i Helgeland gjorde br. Nummepat nogle smaa lignende fund, og tilsidst opdagede han og undersøgte en hule paa Aakvik paa vestsiden af Dønna, hvori AARSBERETNING FOR 1913 19 der gjordes et temmeligt rigt fund af redskaber af sten og ben, som viser, at hulen har været beboet i yngre stenalder. Nogen indberetning om reisen og undersøgelserne er endnu ikke ind- kommen. En anden hule med kulturlag fra yngre (arktisk) stenalder, den paa Solsem paa Leka, blev nu fuldstændig undersøgt af hr. overlærer PETERSEN, efterat han i 1912 havde gjennemgravet en mindre del af den. De fremkomne oldsager er beskrevne i den udførlige redegjørelse for tilvæksten, men en fuldstændigere beskrivelse af arbeidet og dets resultater vil senere blive leveret af hr. PETERSEN. Af de mange øvrige fund fra stenalderen, som er indkomne, fortjener endel særlig at fremhæves. Paa Varø i Nærø fandtes 3 tyknakkede slebne flintøkser og en ufuldstændig økse af skifer. De laa under tre større stendynger, som var oplagt i række og nogen indbyrdes afstand ved foden af en bergaas paa sydsiden af denne. Som jeg nærmere har fremholdt i beskrivelsen af aarets tilvækst og i en særskilt afhandling 1 Oldtiden III, er del øiensynligt, at der her foreligger tre grave fra stenalderen, som ellers ikke let lader sig konstatere, naar økser, flintdolke osv. opgraves i jorden, uagtet der kan være formodning om, at saadanne stykker er gravgods. Den midterste af dyngerne, hvori der laa to økser, indeholdt to begravelser. Fundet tilhører gang- gravenes tid. En ualmindelig rig samling er indkommet fra Almskaar i Øksendalen. Den bestaar af 10 økser (ingen af flint) og endel andre redskaber af sten. De er ikke et samlet fund og heller ikke fra samme tid. Nogle af økserne er af meget gammel form, nærmest af Nøstvettypen, medens andre er meget yngre. De er indsamlede under jordarbeide paa forskjellige steder paa gaarden og har med omhu været opbevaret af gaardeieren Hal- vard Almskaar. Af fund fra arktisk stenalder, særlig af spidser og kniver af skifer, er en større mængde indkommet, dels fra før-kjendte pladse, f. eks. fra Bølestrand i Flatanger og Lauvstrand i Bjørnør, dels fra nye. Saaledes en samling fra Stokneset i Stoksund i Bjørnør, og fra Odden i Kolvereid foruden en række enkeltfund. Af de sidste kunde særskilt nævnes en usædvanlig rigt deko- reret kniv af skifer fra Oddlien i Hevne. Fra ældre jernalder er indkommet 6 numere i 4 fund. Deriblandt er et gravfund fra ældre folkevandringstid fra Bøle i Flatanger. Fra yngre jernalder foreligger en tilvækst af 65 numere i 16 fund. Deriblandt er tre store gravfund foruden nogle 20 AARSBERETNING FOR 1913 mindre. Fra Hovde i Vold sogn i Romsdalen er et stort fund af vaaben og redskaber af jern fra ældre vikingetid. Fra Nedre Eggen i Skogn et vakkert fund af vaaben m. m. i en brandgrav, som dog mulig snarere maa henføres til slutningen af folke- vandringstiden. Det største fund skriver sig fra en af mig under- søgt haug paa Klingen i Klingen herred ved Namsos. Den inde- holdt en kvindegrav og en mandsgrav ved siden af hinanden, den første med et udstyr af smykker, den anden væsentlig med vaaben og redskaber af jern. Gravhaugen skriver sig fra omtr. 900 e. Chr. eller lidt senere. Desuden blev der under jorddyrkning nær ved denne haug gjort et par fund af skaal- formede ovale spænder, som maa have tilhørt grave under hauger, som tidligere er bortkjørte eller udjevnede. Omtrent halvhundrede numere af tilvæksten skriver sig fra den kristelige middelalder. Den overveiende del deraf er frem- kommen ved de kloakgravninger, som i sommerens løb foreto- ges i den sydøstlige del af den gamle by, i Erling skakkes gade, Kjøbmandsgaden og Frue Stræde. Resten af tilvæksten bestaar af folkemuseumsgjenstande af forskjellig art fra tiden efter reformationen. Mangelen paa tilstrækkelig udstillingsplads bliver for hver tid mere følelig. Navnlig gjælder dette afdelingen for stenalderen, hvor tilvæksten har været størst. Den største del af inventariet fra flintpladsene er nu magazineret, medens bare et udvalg kan faa plads i udstillingssalen, og dette vil i stigende grad blive tilfælde i fremtiden. For i nogen grad at afhjælpe mangelen paa plads har jeg anskaffet et fritstaaende skab, som er anbragt midt paa gulvet i den ene afdeling. Derved er skaffet adskillig mere udstillingsrum; men pladsen for de besøgende er ogsaa derved indskrænket paa en maade, som kan virke generende under sterkere tilstrømning, og flere saadanne skabe vil det ikke være muligt at opstille i denne afdeling. De til arkæologiske reisestipendier bevilgede 700 kr. har for den større del været overladt til hr. overlærer NUMMEDAL til hans ovenfor omtalte undersøgelser paa kysten. Endel er brugt af hr. overlærer PETERSEN til hans reise til Leka, og resten af samlingens bestyrer. Jeg foretog en større reise i ytre Nam- dalen og mindre ture til Støren, Aafjorden, Skogn og Hegre, i hvilken sidste bygd jeg undersøgte en nyopdaget helleristning paa Bjørngaard, som vil blive særskilt beskrevet. Gaver til samlingen er 1 1913 indkommet fra følgende: Er Holger Birch Mogstad, Trondhjem. kjøbmand E. D. Mogstad, do. brugseier Cato Normann, Valdersund. gaardbr. Julius Helland, Hellandsjøen, ved hr. O. Svanem. re US AARSBERETNING FOR 1913 DI Hr. handelsmand Hans Meyer, Mo i Ranen. » gaardbr. Oliver Alstad, Skatval. » præparant Ryther, Trondhjem. » gaardbr. Jon Kristiansen Jøssund, Valdersund. » gaardbr. Einar Hermstad, Hegre. » fhv. vagtmester Å. Nielsen, Trondhjem. » gaardbr. Bernt Hagerup, Skogn. » Morten Adserø, Aafjorden. » lærer Aa, do. » bankkasserer C. J. Pedersen, Trondhjem. Fru vognmand Husby, Trondhjem. Hr. gaardbr. Mons T. Eidem, Selbu, ved hr. overlærer Th. Petersen. » Torleif Halvorsen Vanved, Dønnes, Helgeland. » statsadvokat Wollebæk, Trondhjem. » Johan Strand, Sandvik berget. Trondhjemske afdeling af fortidsmindesmerkeforeningen. 29 AARSBERETNING FOR 1913 Myntsamlingen. (Bestyrer: B. Hartmann). Om mynt- og medaljesamlingens tilvækst og tilstand i aaret 1913 tillater jeg mig herved at indsende den sædvanlige ind- beretning. Samlingen har dels ved kjøp og dels ved gaver hat en til- vækst av 9 medaljer (hvorav 1 i guld, 1 i sølv, 2 i kobber og bronce, 5 1 nikel og andet ringere metal), 307 mynter (hvorav 3 1 guld, 145 i sølv, 154 i kobber og bronce, 5 i billon, nikel og andet ringere metal), 11 tegn og jetons (hvorav 1 i kobber, 10 i ringere metal), 8 pengesedler — 335 stykker. Den hele be- holdning er nu 17,060 nr., hvorav 1394 medaljer, 15,076 mynter, 398 pengesedler, 192 tegn og jetons. Baadei kvalitativ og kvan- titativ henseende har forøkelsen været mere værdifuld end sæd- vanlig. Gaver er indkommet fra følgende 15 forskjellige personer eller foreninger: Fra finansstyret for Trondhjems frimurerloger av X provins en marokkansk, en finsk og 2 russiske mynter. » frøken L. Michelet 2 medaljeavstøpninger i gips. » Yngre Handelsstands Forening et foreningstegn. » frøken Amalie Berg en russisk redningsmedalje i guld (i sin tid tildelt avdøde havnefoged O. Berg av den rus- siske regjering). » sogneprest G. Hartmann, Kristiania, 74 diverse mynter, medaljer og pengesedler. » urmaker L. Gilstad, New York, 40 mynter og tegn. » professor Th. Hiortdahl en serie bestaaende av 27 an- tike og nyere kinesiske mynter, bestemte av ham selv. Desuten har han ogsaa velvillig bestemt endel andre av vor samlings kinesiske mynter. » ingeniør Job Matheson 2? ældre sølvmynter. » Svenska Numismatiska Föreningen en broncemedalje, slaat over M. E. Lagerberg. » 4 unævnte givere 8 diverse mynter. AARSBERETNING FOR 1913 23 Fra kjøbmand Aksel Buch 85 diverse sølv-, bronce- og kob- bermynter. » Jensmand O. Sandvold, Aalen, en svensk kobbermynt (1 øre) fra 1639. Blandt de indkomne numere er forresten især at fremhæve: en baberidisk kobbermynt, præget av Alim II, den sidste stor- mogul. En svensk mark af sølv fra 1592 er fundet i jorden paa gaarden Sandbakken i Orkedalen. En fransk indkommet vasalmynt fra Provence af sølv tilhører det i forrige indberet- ning omtalte fund fra Rødøy, hvorav den største del er ind- lemmet i Tromsø museum. Andre erhvervede numere er en fransk guldmynt (écu) fra begyndelsen av det 14de aarh. og en engelsk lignende (angelot) fra Henrik den 7des tid, samt nogle middelalderske engelske og karolingiske sølvmynter og endel ældre engelske kompanimynter og privatmynter. Den uten sammenligning vigtigste erhvervelse er dog to ku- fiske myntfund, som i løpet av sommeren er gjort i det norden- fjeldske Norge, nemlig et paa gaarden Holte i Orkedalen, be- staaende af 58 sølvmynter, og et paa Herten nær Søvik paa Alstenøen i Helgeland, bestaaende av 17 sølvmynter. Begge disse fund er merkelige og i høi grad interessante. De befinder sig for tiden hos professor Å. SEIPPEL, der velvillig har paatat sig det vanskelige og vidløftige arbeide at tyde indskrifterne paa de enkelte mynter. Det ser ogsaa ut til, at dette lader sig gjøre for de flestes vedkommende. I selskapets aarsskrift har jeg git en kortere, foreløbig meddelelse om disse 2 fund, men den fuld- stændige beskrivelse av de enkelte mynter vil først senere kunne bli færdig til optagelse i selskapets skrifter. 24 AARSBERETNING FOR 1913 Den zoologiske samling. (Bestyrere: For pattedyr og evertebrater dr. Hj. Broch, for fugler, fisk og evertebrater OQ. Nordgaard). I pattedyrsamlingen blev i 1913 den fuldførte gruppe av pindsvin fra Stjørdalen utstillet; den vil findes gjengit paa fig. 1. — Den interessanteste og værdifuldeste tilvekst avdelingen har faat i dette aar, er en maarfamilie bestaaende av mor og fire blinde unger. Takket være hr. skogforvalter ERLING ØVERLAND kom samlingen ikke alene 1 besiddelse av selve familien; vi fik ogsaa den hule træstamme, hvori reden er, og vil i løpet av 1914 utstille den sjeldne gruppe, som ved aarsskiftet nærmet sig sin fuldførelse. — Av samlingens øvrige tilvekst bør nævnes en norsk bæver, som ved en feiltagelse er dræpt i nærheten av Kristianssand, og en meget eiendommelig mellemvarietet mellem hvitræv og blaaræv fra Spitsbergen; selskapet kunde ved hr. pelsvarehandler F. Bruuns elskværdighet komme i besiddelse av disse værdifulde dyr. Ogsaa en ung korsræv blev kjøpt, som i sin dragt nærmer sig sterkt til sølvræven. Konservator fortsatte i 1913 igjen veiledningen for folkesko- lernes 7de og Sde klasser en gang ukentlig, og vil i løpet av vinteren paa denne maate gjennemgaa samlingerne med samt- lige byens folkeskoler. Omvisning kan nu ske uhindret hele vinteren igjennem, takket være det elektriske lys og opvarm- ningen, som bevirker at man ikke længer behøver nære nogen frygt for at barnene skal bli helseløse, saaledes som man ofte nok maatte være ræd for det i tidligere aar. — Opvarmnings- anlægget har ogsaa i høi grad virket nedsættende paa fugtighe- tens og mugsoppens ødelæggende arbeide i samlingerne, saa disse ikke lider den skade i vintermaanederne, som i tidligere tid; præparantens tid er derfor heldigvis nu ikke længer saa optal med den stadige og tidligere haapløse kamp mot mugsoppen, som hittil la generende meget beslag paa hans arbeidskraft og tid. Fjordundersøkelserne bragte flere meget interessante resul- tater for dagen. Ute ved Mefjordsgrunden blev der fanget en eiendommelig manæt, som efter en meddelelse fra professor AARSBERETNING FOR 1915 25 C. HarTLaUsp (Helgoland) vistnok maa være den sjeldne Tiaranna rotunda (Quoy et GAIMARD) eller ialfald en meget nærstaaende form. Denne manæt tilhører de varmere havegne og er bare nogen faa ganger iagttat 1 Atlanterhavet nær Gibraltar; i vore havegne er tidligere bare et eneste ganske ungt individ fanget i den nordligste del av Nordsjøen, og det her omtalte eksemplar fra Trondhjemsfjorden er derfor det første bevis for at denne underlige kuleformige manæt ogsaa i voksen tilstand tilhører den norske kystfauna; sandsynligvis hører arten hjemme i de dypere vandlag. — Ellers blev iaar en hovedvegt lagt paa stu- diet av coelenteratfaunaen i de yttre fjordavsnit, hvor de gaate- fulde Stylasteriders livsforhold blev nærmere undersøkt. Der har til de sidste tider hersket nogen usikkerhet om denne koral- lignende dyregruppes stilling og slegtskap. Oprindelig blev den stillet sammen med hexakorallerne paa grund av den eiendom- melige og paafaldende ytre likhet mellem Stylasteridernes og visse korallers skeletter. Studiet av gruppen er i høi grad klassisk her ved museet, da den første, som har beskrevet og avbildet vore to norske arter, er biskop J. E. GunNnERus (selskapets «Skrifter» 1767: «Om nogle norske Coraller»); hans tegninger er de bedste haandtegninger av artene til dato; hans originaler er heldigvis endnu opbevart i selskapets samlinger og maa beteg- nes som noget av det værdifuldeste, museet overhodet er i be- siddelse av. Den første, som har undersøkt dyrene levende, er G. O. Sars, og i den beretning, han gir om sin undersøkelse (1873, Bidrag til Kundskaben om Dyrelivet paa vore Havban- ker) uttaler han som sin formodning, at Stylasteriderne snarere maa henføres til hydroiderne end til korallerne. Rigtigheten av denne formodning blev i 1878 bevist av englænderen H.N. MosetLey. Men enddu hadde ikke dyregruppen opnaadd en rolig plads i systemet; MoseLEys landsmand Sypnkey J. Hick- SON mener, at den snarere maa regnes til tracho-manæterne end til de egentlige hydroider, og det gjaldt nu at samle materiale til en belysning av dette spørsmaal. Ved studium av det ind- samlede materiale kom konservator til at Hicksons antagelse neppe kan holde stik, og at Stylasteriderne maa opfattes som en høit utviklet familie av de athecate (nøkne) hydroider (resultatet blir nærmere utviklet og begrundet i bearbeidelsen av den danske «Ingolf»-ekspeditions Stylasterider). Hvad nu vore Stylasteriders biogeografiske forhold angaar, saa er de typiske medlemmer av vore nordiske koralrevs store dyresamfund; vistnok optrær den almirdeligste av dem — Stylaster gemmascens (ÉSPER) — nærmere ved sin inderste grænse i fjorden ogsaa paa noget grundere vand end Lophohelia-artene; men dette maa, som konservator pekte paa i et foredrag i Videnskapsselskapet (om norske koralrev), 26 AARSBERETNING FOR 1913 skrive sig fra de særegne faunistiske fænomener, som fremkal- des ved en kombination av tidevandsbølger og reaktionsstrøm- mer ved undersjøiske terskler. Stylaster gemmascens er forholds- vis elastisk overfor de fysikalske forhold og formaar derfor at trænge langt ind i fjorden (efter STorm ialfald ind i Skarnsun- det), mens Sitylaster ( Allopora) norvegicus (GUNNERUS) er mindre elastisk overfor hydrografiske forandringer og derfor bare fundet levende til Galgenesset paa den indre side og til Lensviken paa den yttre side av fjorden; døde eksemplarer tyder paa, at arten endnu for nogen tid siden maa ha kunnet leve helt inde ved Røberg (Srorm: Bidrag til Kundskab om Throndhjemsfjordens Fauna IV). De to nævnte arter av Stylasterider er de eneste som kjendes fra den norske kyst; de synes overalt utenfor fjor- den at være bundet til koralrevenes, zone og danner her en in- teressant parallel til troperevenes talrike former av Stylasterider eller hydrocoraller. En betydelig interesse knytter sig til fundet av ungstadier av Pavonaria finmarchica (M. SARS) paa store dyp ved Ham- baara; de hører til de sjeldnere zoologiske fund og var tidligere anseet som repræsentanter for helt andre sjøfjærslegter. Anthelia fallax BrocH blev paavist paa de nederste dele av koralrevene ved Brettingsnes og Hysnes. — I løpet av sommeren indsamle- des ogsaa et pent materiale av svamper, som sammen med mu- seets tidligere samlinger av samme gruppe er sendt frk. konser- vator dr. EmiLy ARNESEN 1 Kristiania til nærmere undersøkelse. Følgende avhandlinger av konservator er offentliggjort i 1915: Arktiske Aleyonarier i Tromsø Museum. Tromsø Museums Aarshefte 34. Tromsø. Pennatulacea. Rep. scient. res. «Michael Sars» North At lantic Deep Sea Exped. Bergen. Scyphomedusae. (Samme publikationsserie ). Hydroida. (Samme publikationsserie). Fuglesamlingen er i 1913 forøket med flere indenlandske fugler, hvorav kan nævnes: Uria troile var. briinnichi Sa”. $, Spitsbergalke, skutt ved Vardø omkring den 27. april 1913. Av Uria troile var. ringvia har museet før flere eksemplarer, men var. briinnichi er ny for samlingen. Fulica atra Lin. 3, Sothønehan, skutt i Buviken d. ?1/1. Gave av hr. EINAR SØRENSEN. En anden Sothønehan, skutt ved Sau- øen, Froan, d. ”/5 1913, fik museet som gave av hr. ÅNTON Moen, Sauøen. AARSBERETNING FOR 1913 DM Tadorna casarca LIN. $, en rustand, skutt paa Stenkjærlei- ret d. "//9 1892. Gave av hr. CARL THome. Rustanden er en av de sjeldneste fugle i Norge, men museet har før et eksemplar, en han, som blev skutt ved Selbusjøen i december 1887. Hr. THomer fortjener en speciel tak for at han har skjænket samlin- gen det andet eksemplar, som er skutt i Trondhjemsamterne. Picus martius Lin., gjertrudsfugl, skutt paa Aa i Meldalen d. 19/9. Gave av hr. agent BorutF BORTHEN. Parus major LIN. 3, kjøtmeise, skutt ved Søberg i Melhus d. 2/9. Gave av præparant JOHAN RYTHER. Tetrao tetrix Lin. 9, en hanefjæret aarhøne fra Trøndelagen (stedet ukjendt), kjøpt hos en vildthandler i Trondhjem d. ?/10. Den hadde kyllingfjærene paa hals og hode, men forøvrig den fjærdragt, som er karakteristisk for sterile hunner. Turdus viscivorus Lin. $, duetrost, skutt ved Søberg d. !Y10. Gave av præparant JoHan RyTHer. Ny for samlingen. Om denne art uttaler V. Srorm !: »Nv Tid