KUE OMG Gå 0 AG Or Øl» få dd dd tila kit øver OE EE re ET TEENY PG Ag ra Ide onde al Avid don ANT en Mysen ve reim Åra ER ÅL akk GB Å Pi SEE EE ENE osean ve å nei, ; erre vY nd lar dk nd å Aid RSA me Ge SEN de ) de ed ed be ef EE VU MAGDA tt å PP Bren lt å 00 kr AA rd SE EE PE , Svan 9 Go Saar anne Bye BEN) AN Id Saa Ina MrelinG to 59 redere "ad eh fre an Tay SEG Be Pr Ga md Å ao Mer VM aS Ene aa 8 Fem de ant v EN er an re Se Ga Klette ea sa am i rea on am Ve Å Pil me kg es ne Fam TET TT NET NT NE I SP RS EE TN ea kreey Hk ee AE i OG 8 SA de Medan Erste atra en ete pet Beis an te pel EE NG TSN je er ant EN Ke ldibavaee anm VaNsae venna Sen ret Aa MAN an Marija NN Pa Sa Bj 2 BV net Lorn SE ae Veg operate st rs MT red at per serte OE Og frrng Os 85 49 å TRASSEN SA bt a ls kdnde rat moved gun EG oe nikden erte Ra EN AE ner v karet srtesns vå sed bretenn mn mrs besta PSP Fs FE Todd em no da Orm eete rater dd SVG dad int LADE Bl å lp, dv rer Gutt å AT BD Pt Gerljar am EL på Rd a EPP ve rdp Død Fdel koktrhedet å å ft-das metal 3 PP MA rota mtp Em at pA td On Koto at aktet eli Er NE Or NØT , ST en et kat sm tenlde tres hen EAN VM Me hi Å DET har ENER ver GL Pen SE RF NN ra arm te TG an bana v ee A rab på ren es 2 toten Aar Sp Ån Faen er Oran ors Pei pe Pam BG DE ES ep ogte tetris ed Satin å ee E td ste en eder i date oter vife fe Ard bat ra lek 84 = idae LO bek OA mek Ao å hate brt Pkt rbk å utbre åå EE Na mate tare ta Ane rein son aan PES ENN EE NE NAs Nad Ar sen Tsar ermet kremt Kaen; ri meksnn ds Ma Ble ri År ytre ea ES EN det yke aav ee fjer le ve sekeialin EN EN Ed tn betale svor akk LEKNE Å Rat per ann pe EE NN pl talte å EE EE KE OE BA Salle ør td år er Vad re het at nr arme Ra eien le Ta bann MA Va Bart Purnn+neal beinet EE BV TE STE AG re aS VE der det PI ta MM frk Øen all åk TattedbieØEVMERET Kat Bd Imset 2 3 Se ETE Vee Pa tage metan me rn En kisten Ea pi 9 SJ eo ) De | Songli Norfte afbe had E t t Fr ET i det 1950 Harhundrede. Ade Binde Lfte Hefte. Jrondhjem 1846, Frykt af Tønnes Andreas Høeg. Det Kongelige Norffe Bidenffabers - Selffabs i det 19dDe Harhundrede. Sed Sind. ———=——====—— vvs: :z?=7 tt; vm Trondhjem, 1829-1843. Jryft af Sønned Undreadb Høeg. ig 24 Ni i pe ER pr 3 GLE - -——— en TE ARR A nar vi Jå 1 p Eg å gå Fun Mindetale over Statsraad Krohg, af Præften N. S. SHulh Om Kobberværksdriften i Gornmall og Wales, af P. U. SÅult. Om Beliggenheden af vet gamle Gaulom, af N. G. U. Dahl Om de nordlige norffe og foenffe Provindfers ifær Throndhjems Stiftd Forfvar, af %. G. Meydell, Forhandlinger i Unledning af Nicld Stodfleth Sdulk'3 Ded. Kan Menneffet3 frie Billie bevifes af dets Gelvbevidfihed? En Priidafhandling, af AU. SAopenhauer. Den confritutionelle Stat3form betragtet i Forhold til Samfundetd høiere Interesjer. En Jale, af Fr. M. Bugge. Forføg til en Befvarelfe af Spørgsmaalet: Hvilfe ere de endnu virfende Hindringer for Jordend henfigtsmasfige Dvyrfning i Norge, og hvorledes Funne vdisfe hæves? En Priidafhandling, af Harald Wergeland. Mars JE: EE anse. vike HiG Jo al og io mind ep no Ne öh 14 årlend Eg i 19008 SE 184 ' nytt NG aner. 90 319 SOG. siylanmspregD in ss sjøid snud. bxdaregd på darett i gnist E seömmagitin q 38 Ne PRP. tlarag dø selen dig ro) | ——Æ—-——v Forerindring. Kon Det i 1798 udgivne Bind af Selffabet& Skrifter indeholdt en Fortegnelje over Selffabet3 da levende Medlemmer, faaleded har man troet at burde fedfage det Hefte, Der nu forelægges ffentlig- heden, faavel med en FJortegnelje over De fiden vvennævnte Iid oy- tagne Medlemmer fom med en Vifte over De nu levende, blandt hvilke fun faare Jaa allerede i 1798 vare Gelffabet3 Medlemmer. Derfon Denne Lifte indeholder Navne paa Mænd, Der ikffe mere leve, hidrø- rer Dette Derfra, at Jndmeldeljer om Medlemmers Død faare fjelden indløbe, hvisaarfag De udenrigffe Medlemmers Afgang ikfe altid fom mer til Directipnen8 Kundffab. Af lignende Grund er Det meget muligt at famme Lifte indDeholder nogle Urigtigheder med Henfyn til enfelte Medlemmers Dypholdsfted og Stilling, eller er ufuldftændig i Anførfjelen af Bedformmendes Titel vg Ridderordener. Ved denne Leilighed undlader Forfatteren af Den i Dette Hæfte meddeelte Ndfigt over GSelffabets Hiftorie ikfe at berigtige en Deri indløben Feil og bemærfe en Udeladelje. I Naar Det nemlig Devi (Side 21) hedder: at Gelffabet med 600 Syd. har bidraget til Udgivelfen af Profesjor Keilhaus gæa norvegica, er Dette mindre nøiagtigt. Gelffabet har med 825 Syd. undevftøttet UDgivelfen af De udfomue tvende Hæfter af Dette Værk, og Desuden vdet et Bidrag af 200 Syd. til em af Profesforen i 1842 i gevlogiff Henfigt føretagen Reije i Langfjeldene. SammeftedS er Det forglemt at anføre, at Selffabet med 100 Syv. har bidraget til UDgivelfen af Henrif YBergelandE omarbeidede Digt Menneffet”. III Det Kal. norføe BidenfFabsfelFabs Medlemnter, optagne efter lfte Nuguift 1798. 1798. Molbech, Johan Christian, Profesfor i Soree. Lund, Hans Christofer, GSvgnepræft til Lervigen. 1799. Paaske, Ole Frederik, Xærer ved Borgerjfolen i Shrondhjem. Pram, Christen, Seretair. Arnet, Peter Johan, Sognepraft til UAffevold. Höst, Jens Krag, Provft over Søendfjord. Wiingaard, Hans, Yrovft. Moe, Hans, Gtiftamtjfriver i Shrondhjem. 1800. Wallenstråle, Martin Georg, Biftop i Galmar. Brunius, G. GSognepræft til Janum i Bohuslehn. Lindroth, Pehr Gustaf, Dr. med. Læge i Upfala. Wingård, Johan, Biftop i Gøthaborg. Kahrs, F0ged. Michelsen, Gayitain. Schulz, Fnfpecteur. 1801. Ramm, Nicolai, &ieutenant, Gfovinfpecteur. Kildal, Simon, GSognepræft til Stegen i Nordland. Hansen, Peder, Biftop i Gbrifttansfanv: Tham, Pehr, SHovfintendant i Sfara. IV 1502. Krogh, Georg Frederik, Lieutenant og Kammerjuner. Pavels, Christofer, Dbverfi. Hornemann, Johan Thomas, Otberft. Motzfeldt, Jacob, Major. Selmer, Sigismund, Dveraubiteur. Blom, John, olitimefter i Shrondhjem. Linstow, Joachim, Gayitain. Due, Carsten Schjödt, Vicecommisfair. Eck, Johan Georg, Profesfor I Leipsig. Eck, Johan Georg, Xector, fammefteds. Adler, Frederik, Baron, Stiftamtmand i TShrondhjem. Steffens, Niels Christian Bang, Regiment3cdirurg ibid. Adler, Frederik Georg, Kammerbhetrre, Gjemsve Klofter. Brorson, Andreas Winding, Gonrettor i Herlufsholm. Fogh, Sören Lemvig, GSognepræft fammefteds. 1803. Weinrich, Niels Henrik, Geretair i det heraldiffe Selftab i Kjøbenhavn. Schive, Sören, vefiderende Gapellan til Meldalen. Weisse, Johan Peter, RegimentsHirurg. 1804. Clausen, Johannes, Sogneyræft i Stubbefjøbing. Oldenborg, Frederik, Gommiteret i Generaltolbfammeret. Plum, Frederik, Gtiftdprovft i Sjælland. Blytt, Hans, vefiterende Gapellan til Domfirfen. Bech, Jens, GSvgnepræft til Ballefille i Sjælland. Bönnau, Cornelius Thomas, GSognepræft til Opdal. Krohg, Christian, Profesfor i Kjøbenhavn. 1805. Bynning, Jens, Gandidat i Sheologien. 1806. Schow, Niels, Profesfor i Kjøbenhavn. V 1808. Hoyem, Anders, tefiterende Gapellan til Bynæsjet. 1811. Vargas, Bedemar, Edward Romeo, Greve af, Khrre. Öhlensehlæger, Adam, rofesfor i Kjøbenhavn. Sörenssen, Christian, Biffop i Ghriftiansfand. Sagen, Lyder, Avjunct i Bergen. Wergeland, Nicolai, Uvjunct i Ghriftiansfand. Sodeman, Jacob Hersleb, Gandidat i Theologien. Heyerdahl, Hieronymus, vrefiderende Gapellan til Voten. Kliimer, Lorentz, Major. Klimer, Lorentz, Lieutenant. Lyng, Major. Colban, Erik, Gognepræft til Baagen i Nordland. Norman, Niels, Sognepræft til Sranoe i Nordland. Brun, Svend Busch, Sognepraft til Snaafen. Middelfart, Svgnepræft til Bedftaden. Brandt, Johan Christian, Sognepræft til Værbalen. Dreyer, Rasmus, refiverende Gapellan fammefteds. Nissen, Peder Schjeldrup, vefiderende Gapellan til Meelhuus. Garman, Johan, refidverendve Gapellan til SØrfevdalen. Koefoed, Siqurd J. vefiderende Gapellan til Sterdalen. Brodtkorb, Sören D. Suftitsraad. Nordland. Trampe, Fredrik Christian, Greve af, Stiftamtmand i Vhrondhjem. Mandix, Jörgen, Gtiftsoverretsasfesfor fammeftedsa. Boye, Engelbrecht, Nector ved Latinffolen fammefteds. Nissen, Christian, Mourly, John, | ajunee ved Ditto. Möller, Christian Asmus, Balle, Emanuel, GSorenffriver til Strinden og Sælboe. Seiersted, Oberft. Lysholm, Nicolai, Grosferer, Juftitsraad. Lysholm, Johan Möllman, Gvosferer. VI Nansen, Hans, GSorenftriver. Gedde, Sngenieurcapitain. Sibbern, Henrik Frederik Arild, Sugenicurlieutenant. Krag, Sognepræft til Frucfirfe i Shrondhjem. Schultz, Niels Stockfleth, refiverende Gapellan til Ditto. Wideröe, Falk Andreas, Præft. Roll, Gettlieb Christian, StabsdHirurg. Miller, Johan Carsten, Apotheter i Shrondhjem. Petersen, Matthias Conrad, Borgercapitain fammefteds. Beyer, Otto, Grosferer, Schmidt, Peter, Grosjerer, | Collin, Hans, Grosferer, fammefteds. Buck, Christopher Lorentz, Grosferer, | Oxholm, Jacob, Grosferer, 1812. Nissen, Niels Lang, Prof. Rector ved Metropolitanffolen i Kjøbenhavn. Tetens, Stefan, Gtiftsprovft i Fyen. Thorlacius, Börge, Profesfor. Sverdrup, Georg, Profesfor. Wedel-Simonsen, Lauritz Skebye, Profesfor. Werlauff, Erik Christian, Profesfor. Steenbloch, Cornelius, Udjunct i Frederifsborg. Berg, Jens Christian, GSorenjfriver i føndre FJarlsberg. Lammers, Ernst Anton Henrik, Major. Tellefsen, Johan Christian. Kjøbenhavn. 1813. Wolff, Odin, Profesfor, i Kjøbenhavn. 1815. Schnitler, Balthasar, Grosferer i Shrondhjem. Hersleb, Svend Borchman, Profesfor ved Norges Univerfitet. Ström, Henrik Christian, Gefdrmorner. Horneman, Henrik, Yroyrietair. VII 1816. Essen, Hans Henrik, Greve af, Gtatholder. Hofbauer, Johan Christian, Profesfor i Halle. Sjöborg, Niels I. rofesfor i Lunt, Trafvenfeldt, Carl, Dr. med. Gtodholm. Mörch, Andreas, GSvgnepreft til Hurum. Arentz, Hans Severin, $Hospitalspreft i Throndbjem. Fritzner, Otto Thott, Avdjunct, fammefteds. Knudtzon, Jörgen Cappelen, Particulier. 1818. Sköldebrand, Andreas, fvenff Statsraad. Wettersted, Gustaf, Greve af, Hoffantfler. Engeström, Lars von, Greve af, Statsminifter. Gardie, Jacob Pontusson, de la, Generallieutenant. Hedreén, Johan Jacob, Dverhofprædifant, Stockholm. Wyckmann, Svend; Dr. theol. Profesfor. Rönbech, Carl S. GSognepreft i Sfaane, Tannström, N. M. Gancellieraad. Bergius, O. E. Gryeditionsfecretair, Stokholm. Edholm, E. %ivmedicus hos $55. Mitæt Kongen. Pavels, Claus, Bijfop i Bergen. Schjeldrup, Michael, Profesfor ved Norged Univerfitet. Birkeland, Sognepræft til Borgen paa Søndmver. Horneman, Christian Hersleb, Gtiftsoverret3asfesfor i Shrondhjem. Bull, Johan Randulf, S$uftitiarius å Norges Hviefteret. Collett, Peter, Usfesfor i Samme. Falsen, Christian Magnus, Umtmand i nordre Bergenhuus. Hansteen, Christofer, Profesfor ved Norges Univerfitet. 1819. Deinboll, Peter Voqelius, Sognepreft til Vadsoe. Bohr, Gottfried, OSrganift i Bergen. Kaurin, Eiler Rosenvinge, Provft, Shrondhjem. Fossées, Chaumette de, franff Generalconful i Gethaborg. VIH Ilisinger, W. Brugdpatron i Sverige. Must, Ludvig, Proyrietair. 1820. Rosted, Jacob, Profesfør, Rector ved Latinffolen i Ghriftiania. Petersen, Peter, Bergraad. Christie, Wilhelm Friman Koren, GStiftamtmand i Bergen. Roll, Jacob, GStiftsoverretdasfesfor i Throndhjem. Rasmussen, Sören, Profesfor ved Norges Univerfitet. Aubert, Benoni, Generalmajor. Rosenstein, Niels von, andshøvding i Sverige. Platen, Baltzar Bogislaus, Greve af, foenff Statsraad. Miller, Peter Erasmus, Profesfor i Kjøbenhavn. Ørsted, Anders Sandöe, Gtatsraad. 1821. Krohg, Hilmar Meincke, Umtmand i Romsdalen. Örn, Knud Ramshart, Øverlærer ved Latinffolen i Throndbhjem. Mariniére, Noel de, Snfpecteur. Knudtzon, Broder, Grosferer i Shrondhjem. Kraft, Jens, Bureaudef og Sranslateur. Rask, Rasmus Christian, Profesfor, Kjøbenhavn. Boye, Peter Christian, Præft. Boye, Matthias Andreas, Overlærer ved Latinffolen i Drammen. Linstow, Hans Ditlev, Yuviteur. Berzelius, Jacob, Yrofesfor, Stokholm. Magnussen, Finn, Pröfesfor, Kjøbenhavn. Hansen, Mauritz Christofer, ærer ved Realffolen i Shrondhjem. Adlerbeth, J. Baron, Grpeditionsfecretair, Stokholm. 1822. Thorwaldsen, Albert, Profedfor, Billedhugger, Rom. Tegner, Esaias, Profesfor i Lund. Achard, Præfident for den phyfiffe Klasfe af VBidenffabsfelfkabet i Berlin. Smidt, Præfident for det linnaæiffe Gelftab i London. Sinclair, John, Præfident for Agerdyrkningsfelffabet i Evinburg. IX Yelm, Julius von, Overfinantsraad, Miinden. Aatl, Jacob, Sernværkseier. Sverdrup, Jacob, Snfpecteur paa FJarlsberg. Sommerfeldt, Sören Christian, GSognepræft til Saltdalen i Nordland. Lundh, Gregers Fougner, %ector ved Norges Univerfitet. Möller, Jens, Profesfor i Kjøbenhavn. Geyer, Erik Gustaf, Profe8for i Upfala. Wahlenberg, Gregor, Dr. med. Upfala. Mörner, Adolf G. fvenff Statsraad. Gråberg di Hemsöe, Jacob, Gonful. 1823. Engelstoft, Laurits, Yrofesfor i Kjøbenhavn. Neumann, Jacob, Biffop i Bergen. Munch, Johan Storm, Biftop i Ghriftiansfand. Lupin, J. von, Oberbergcommisfair i Sllerfeld. Bireh, Poul Hansen, Generaladjutant. Lassen, Hartvig Marcus, Soldinfpecteur i Shrondhjen. Knudssön, Engebret, Gorenftriver til Strinden og Sælboe. Ferry, Christian Lorentz, Gommandeurcapitain. Grabow, Jörgen Andreas, Gtiftamtffriver i Vhrondhjem. Falsen, Carl Valentin, Svfoged i Throndbjem. Johannsen, Lorentz, Grosferer i Shrondhjem. Sabine, Edward, Wrtilleriecapitain, London. 1824. Steffens, Henrich, Profesfor i Breslau. Wedel-Jarlsberg, Caspar Herman, Greve af, Statsraad. Collett, Jonas, Gtatsraad. Diricks, Christian Adolf, Gtatsraad. Holst, Frederik, Profesfor ved Norge3 Univerfitet. Proet, Adolf Frederik, Gorp8læge i Shrondhjem. Keyser, Johan, GStadsphyficus fammelfteds. 1825. Rafn, Carl Christian, Lieutenant, Kjøbenhavn. x Rambech, Andreas, Sorenftriver i JØrfedalen. Darre, Jacob Hersleb, Sognepraft til Klæboe. Blom, Gustav Peter, Gorenffriver i nordre Jarlaberg. Holck, Ole Elias, Oberfilieutenant. Platou, Ludvig Stoud, Profesfor ved Norges Univerfitet. Maschmann, Hans Henrik, Yvrof., Upothefer i Chriftiania. Munch, Jacob, Gapitain, Maler. Amberg, Herman, Retor ved Latinffolen i Ghriftiansfand. Weumann, OC. Z. Profesfor i Jena. Dahl, Johan Christian, Profe&for, Maler. Baumann, August Christian, Directeur ved Kongsberg Selvvarf. Rosen, Axel, andshøvding i Gothaborg. Hartmannsdor[f, August von, Geretair, Broling, G. Bergraad, Sverige. Uhr, Carl David af, Dverdirecteur. Stodlholm. Sefström, N. G. Profesfor ved Bergjfolen i Fahlun. Synnestved, Hans Jörgen, Gapitain, Beimefter. Esmark, Jens, Profesfor ved Norges Univerfitet. Buch, Leopold von, Gevlvg, Berlin. Forsell, Øberft, Stofholm. Flintoe, Andreas, Randffabamaler, Ghriftiania. Gedde, Frederik Christofer, GCanalinfpecteur. Fabricius, Jens Schow, Biceadmiral. Krohg, Broder Lysholm, Nitmefter. Kaltenborn, Fredr. Gustav. Maxim. Otberfilieutenant. Daldorf, Directeur ved Noraad Kobberværk. Nissen, Gabriel Dreier, Foged i Ørfe» og Gulval. Budtz, Johan Andreas, GSvrenftriver i GSøndhordlehn. Davy, Humpry, Præfivent i Bidenjfabsfeljfabet i London. Buæton, Thomas Fovell, Gqvire i Engeland. 1826. Bosworth, J. Praft til little Horwood i bitfo. Aschenberg, Svend, Sognepræft til Roraas. XI Lysholm, Henrik, Gtiftsoverretdprocurator. Möllerop, Christian Frederik, Upothefer i Shrondbjem. | 1827. Steyern, von, Major, Sverige. Schröder, Johan Henrik, Profesfor i Upfala. Steenbuch, Henrik, Profesfor ved Norged Univerfitet. Ræder, Johan Christofer, $ngenieurmajor. Begtrup, Julius, &ærer ved Nealffolen i Shrondbjem. Bull, Christian, refiderende Gapellan til Støren. Trampe, Adam, Greve af, Politimefter i Shrondhjem. Keilhau, Balthasar Mathias, *ector ved Norged Univerfitet. Abel, Niels Henrik, Mathematifer. Foss, Herman, Wrtilleriecapitain. 1828. Meidell, Jacob, Yrtileriemajor. Borchenstein, Carl Frederik, Wrtillerieoberftlieutenant. Munthe, Gerhard, Gayitain. Tauber, Erik Gjörup, Direfteur ved Ucademiet i Sorse. Meidell, Christofer Prizier, Urtillerieoberftlieutenant. Holst, Poul Christian, Statsraad. Vogt, Jörgen Herman, Gtatsraad. 1829. Abrahamson, Joseph Nicolai Benjamin, Major, Kjøbenhavn. Angell, Lorentz, refiverende Capellan til Domfirfen i Syrondhjem. Angell, Henrik, Sognepræft til Strinden. Lammers, Gustav Adolf, Hvfpitalpreft i Shrondbjem. Dahl, Niels Griis Astrup, GSognepræft til Eivindsvig. Lömenskjold, Severin, nor(f Statsminifter. Due, Frederik, Gtatsfecretair First, Hans Severin, Byfoged i Throndhjem. Christie, Hartvig Caspar, GSvøeayitain. Pohimann-Leslie, Wilhelm Henrik, Sveindrolleringsdef i Shrondbhjem. Hegermann, Otto Fredr. Chr. Ghef for den throndhjemføe Infanteribrigade. ODx XII Hagerup, Eduard, Umtmand i nordre Bergenhuus. Suchtelen, P. von, Saron, vusfijt Minifter i Stockholm. Minster, Jacob Peter, Kal. danft Gonfesfionarius. Kjøbenhavn. Heidmann, Frederik Hartvig, Umtmand paa Hedemarken. Smith, Michael, $rigscommisfair. Stavanger. Timme, Daniel, Gorenftriver i Strinden og Sulboe. Dick, Andreas, &rigsraad, Proprietair. Michelsen, Andreas Johan, Profedfor i Kiel. BRiddervold, Hans, GSognepræft til Frederifshald. Schult, Peter Ascanius, Directeur ved Nøraad Kobberværk. Rosenstein, C. von, Grøebiffop i Sverige. Clausen, Henrik Georg, Prof. Stiftsprovft i Sjælland. 1530. Gilbert, Davies, Prefident i Videnffabsfeljfabet i London. Sabine, Joseph, GSeretair i Samme. Schönberg, J. Albrecht von, Urdiater. Neapel, Nielsen, Niels Christian, Dverbirfedommer i Jarlsberg. Gram, Jacob Schavland, Grosferer i Shrondhjem. Schwach, Conrad Nicolai, GStift3overretsadfesfor fammefteds. Kjerschon, Peter Christian Hersleb, Biftop i Nordland. Keyser, Jacob, Profesfor ved Norges Univerfitet. Keyser, Rudolf, Lector ved Samme. Borchsenius, Laurentius, Svrenffriver paa øvre Rommerige. 1831. Hagerup, Caspar Peter, Borgermefter i Shrondhjem. Kyhle, Henrik Frederik, Wrtilleriecapitain. Ciampi, Sebastian, Profesfor i Florenz. Svanberg, Jens, Profesfor i Upfala. Marklin, Gabriel, Xvdjunct fammefteds. Lilljegren, Johan Gustaf, Rig3antifvar, Stokholm. Rabenius, Lars Georg, Profesfor. Afzelius, Pehr, Profefor. upp Atterbom, Pehr Daniel Amadeus, Profesfor. ! XII Jårta, Hans, %andshøvding. Sverige. Mohmnicke, Gottlieb Friedr. Christian, Gonfiftorialtaad. SStralfund. Motzfeldt, Frederik, $øiefteretsasfesfor. Sörenssen, Sören Anton Wilhelm, SHøiefteretsadvofat. Kjörboe, Matthias Bille, Gtiftsoverretsasfesfor i Ghriftiansfand. Bjerregaard, Henrik Anker, Gtiftdoverretsasjesfor i Chriftiania, Sigmwardt, Matthias, Gtiftsprovft i Ugershuus. Lassen, Christian, Profesfor i Bonn. Ingemann, Bernhard Severin, Profesfor i Sorøe. Jåger, Nicolai Henrik, Byefoged i Urendal. Möller, Christian Alexander, Diftrictålæge fammefteds. 1832. Faye, Andreas, ærer ved Middelffolen fammeftedå. Sem, Niels Arntzen, GStiftamtmand i Ghriftiania. Holmboe, Christofer Andreas, Profe8for ved Norged Univerfitet. Lund, Gabriel, Poftmefter i Shrondhjem. Garmann, Herman, Grosferer fammefted3. Knudtzon, Christian, Grosferer fammefted3. Lieungh, Joachim Jirgensen, vefiverende Gapellan i Ghriftiania. Frölieh, Jens Lyster, Nector ved Latinffolen i Frederifshald. Holmboe, Hans, Rector ved Latinffolen i Bergen. Riis, Frederik, Umtmand i nordre Bergenhuus. Lysholm, Jörgen B. Gtavshauptmand i Throndhjem. D'Unker, Bergasfesfor, Shrondhjem. 1833. Fresnel, Leonor Francois, Directeur for Fyrvæfenet i Frankrig. Schive, Claus Jacob, (Canal: og Havneinfpecteur. Bugge, Frederik Moltke, Rector ved Latinffolen i Shrondhjem. Bödtker, Andreas Bernstorff, refiderende Gapellan ved Fruefirfe fammefteda. Jenssen, Nicolai, Grosferer fammefteds. 1834. Horneman, Ebbe Carsten, Proyrietair. Heltzen, Iver Anker, Sognepræft til Hemnad i Nordland. XIV Ankarsvård, Carl Henrik, Greve af, Oderfilieutenant. Due, Christian, Premierlieutenant i Marinen. Hagerup, Henrik Steffens, Svelieutenant. Bentzen, Peter, Poftmefter i Shrondhjem. Broch, Theodor Christian Anton, Ingenieurlieutenant. 1835. Lammers, Amund, Bergmefter. Sars, Michael, Svgneyraft til Kind. Vosgraff, Peter Michael, Dberfilieutenant. 1856. Sibbern, Frederik Christian, Profesfor i Kjøbenhavn. Möller, Poul, Profesfor fammeftedå. Heeren, H. S. Profesfor i Gøttingen. Rotteck, Carl von, Profesfor i Freyburg. Menzel, Wolfgang, Profesfor i Stuttgardt. Ohlshausen, Herman, Profesfor i Erlangen. Tiersch, Friedrich, Profesfor i Miinchen. Tittmann, F. IW. Geheimeardivar i Dreåden. Hermann, Gottfried, Profesfor i Leipzig. Jacobs, Friedrich, Profedfor i Gotha. Tholuck, August, Profesfor i Halle. Boeek, Christian Peter Bianco, ector ved Norges Univerfitet. Lippe, Jacob von der, Gtiftsprovft i Ghriftiansfanv. Uastbery, Peter Harboe, Sognepræft i Laurvig. Arup, Jens Lauritz, Sognepreft i Drammen. Struve, Frederik Wilhelm Georg, +usfift Minifter i Hamburg. Theling, Carl, Livmedicud hos 48. Mitet Kongen. Stodholm. 1837. Arntzen, Andreas, Statsraad. Holst, Poul Christian, SHøiefteret8asfesfor. Roquette, I. B. M. Dezoz de la, franft Generalconful i Norge. Faber, Nicolai, Biffop i Fyen. Wahl, Olaus, Gtiftsoverret3procurator i Shrondhjem. XV Nielsen, Hans Plathe, Brigadeauditeur fammefteda. Tönder, Fredrik Christian, Sngenieurlieutenant fammeftcdå. Jenssen, Hans Peter, Grosferer Hoé, Gerhard, Grosferer Hammefrets. 1838. Schopenhauer, Arthur, Dr. Franffurth am Mayn. Miller, Jochum Nicolai, Gontraadmiral. Fasting, Thomas, Gtatsraad. Darre, Hans Jacob, Sognepræft til Klæboe. Storm, Frederik Elias, $Hv3pitalspreft i Shrondhjem< Aas, Peder, &itterat, Syrondhjem. Solberg, Even, Gtiftsoverretdprocurator fammeftedå. Bugge, Sören Brun, Prof. Rector ved Latinffolten i Ghriftiania. Sandborg, Hans Emaus, Sognepreft til Sxlboe. Holtermann, Peter, GSognepræft til Qværnæs. Schönheider, Lorentz Wittrup, Dons, Carl Jacob Waldemar, Uvdjuncter ved Latinffolen i Thrond- Holtermann, Michael Tyrholm, bjern. Hagen, Edward Georg, Wallin, Grøebiffop i Sverige. Wingård, Carl Frederik, Biftop i Gøthaborg. Sundewall, Carl Jacob, Xvjunct i Upfala. Marmier, Xavier, Profesfor ved Univerfitetet i Rennc3. Kroyer, Henrik, 300l09, Kjøbenhavn. Weisse, Joachim Frederik Rosum, Gorpslæge. FIhrondhjem. Stromeier, Beftyrer af Lerend Ghromfabrif. Hansteen, Agathon Bartholomæus, Uvjunct ved Latinffolen i Shrondhjem. 1840. Fineh, Henrik Erdmann, Stadsphyficus i Shrondhjem. Arntzen, Karelius August, Gtiftamtmand fammefteds. Thomas, Dverftiger ved Altend Kobberværf. Wullum, Olaus, Ganbdidat i Theologien. XVI 1841. Kaurin, Henning Junghans, Sognepræft til Børfen. Esmark, Hans Morten Thrane, refiderende Gapellan til Eidanger. Erlandsen, Andreas, GSognepræft til Sparboen. 1842. Wergeland, Harald, Gandidat i Lovfyndigheden. 1843. Robert, Eugéne, Dr. Paris. Daussy, Jngenieur ved den franffe Marine. Arntzen, Carl, Grypeditiondfecretair. Bireh-Reichenmald, Christian, Gryeditiondfecretair. Daa, Ludvig, Gtatsrevifor. Wergeland, Henrik, Bureaudef. Motzfeldt, Ulrik Anton, Hoviefteretdasjesfor. Holmboe, Bernt Michael, Hjelm, Claus Winther, Vibe, Frederik Ludvig, Aubert, Ludvig Cæsar Martin, Conradi, Andreas Christian, Xector ved Gamme. Keyser, Wilhelm Frederik, uUnderbibliothefar ved Samme. Hammer, Hans Julius, Mector ved Latinffolen i Stavanger. Thistedal, Ole Christian, Xvjunct ved LatinfÉolen i Ghriftiansfand. Brömel, Anton Theodor, Uvdjunct ved Latinffolen i Bergen. Musæus, Johannes, Dverlærer ved Middelftolen i Urendal. Holth, Jens Christofer August, | Profesforer ved Norges Univerfitet. Myhre, Ditlev, Essendrop, Carl Peter Parelius, Lange, Christian Christoph Andreas, Lærer ved Søecadetcorpfet i Frederifsværn. Wexels, Wilhelm Andreas, Gathedjet i Ghriftiania. Winsnæs, Poul, Svgnepræft til Brunlaugnæsfet. Hesselberg, Iver, Gognepræft til Uger og Dyfloe. Aabel, Peder Pavels, GSognepræft til Land. Krag, Hans Peter Schnitler, Gognepræft til Frederikshald. J hjem. Avdjuncter ved Latinffolen i Shrond- XVII. Fritzner, Johan, GSognepræft til Vadåøe, Petersen, Christian, GSognepræft til Bynæzsfet. Hjorth, Jens Johan, Ørigadelæge ved Cavalleriebrigaden. Schulz, Carl, Umt8læge i Shrondhjem. Möller, Peter, Upothefer i Ghriftiania. Balslöw, Rasmus, Upothefer i Shrondbjem. Böbert, Carl Frederik, Directeur ved GSølvværfet paa Kongsberg. Bonnevie, Honoratus, Borgermefter i Shrondhjem. Sexe, Siur Amundsen, conftitueret Bergmefter. Laing, Samuel, Gåqvire, i GStotland. BRandulff, Andreas Rosted, Gompagniehirurg i Shrondhjem. Lengnick, Johan Carl Louis, Gapitain ved Kongens Livcorp3 i Kjøbenhavn. Scheen, Christofer Winther, Sognepræfi til Lervigen. Dahl, Niels, vefiverende Gapellan til Meelhuus. 1844. Thorup, Peter Nicolai Holmboe, Rector ved Latinffolen i Ribe. Michelsen, Hans, Billedhugger. Angell, Jonas Nicolai, SBrigadeauditeur i Throndhjem. Griffith, Blyth, Torrens, Bird, Officianter ved Englands videnffabelige FInftitutioner i Calcutta. 1845. Afzelius, Arfwid August, GSognepræft i Enføping. Miiller, Hans Henrik, ; å E ; Er iderup, Peter Tvilhelm, å Yoiuncte ved Latinffolen i Shrondhjem. Boll, Wilhelm Gottlieb, Batailonssirurg l ME Cristian Frederik, POGREE Sinding, Matthias Wilhelm, Bergmefter. Ditto. Hauge, Andreas, Gandidat i Sheologien. 1846. Örsted, Hans Christian, Profefor i Kjøbenhavn. XVII Petersen, Hans Christian, Stone Frederik, norf Statsraader. Lasson, Peder Carl, SHviefteret3asfesfor. Schweigaard, Anton Martin, Profesfor ved Norges Univerfitet. Meyer, Emanuel Grave, $rigscommisfair. Uf visfe Medlemmer ere de flefte ved Døden afgangne, og nogle Faa have udmeldt fig; Selffabets nærværende Medlemmer og dets Bejtyrere vifer efterfelgende Jortegnelje, XIX Det Kal. norffe BidenfFabsfelfFabs bøie Protector Hans Majeftæt Kong OSCAR. VBeftvrere: PDræfes: Frederik Moltke Bugge, Mector ved Vhrondhjemd lærde Stole, NR. B.0. Bicepræfes: Frederik Elias Storm, Hofyitalspræft i Shrondhjem. Formand for 1fte Clasfe: Karelius August Arntzen, Stiftamtmand i Thrond- hjem, NR. N. D. Formand for 2den Glasfe: Henrik Angell, Sognepreft til Fruefirfe i Thrond- hjem. å Officiauter: Secretair: Conrad Nicolai Schmach, Usfesfor ved GStiftsoverretten i Thrond- hjen. Bibliothefar: Johan Christian Tellefsen, Organift og Cantor. Bibliothefarasfiftent: Carl Peter Parelius Essendrop, A»djunct ved den lærde GSfole i Shrondbjem. Gasjerer: Rasmus Balslöm, Upothefer fammefteda. 3x XX SelfabetS nuværende ovrige Medlemmer. A. Sndenrigffe: Ovtagelfestid. Navn og Stilling. Ovpboldsjted. 12. Octbr, ok ene Rathke, forhenværende Profesfor ved det | norjfe Univerfitet. MM. N. O. Ghriftiania. 6. Juni, 1798. Bendix Stören, forhenværende Sognepræft til Fruefirfe i Shrondhjem. Ghriftiansfand. 13. Guni 1805. Jens Rynning, Gognepræft til Snaafen. Ihrondbhj. Stift. 6. Sept. 1811. Lyder Sagen, Overlærer ved den lærde Stole iBergen. Do. vo, Nicolai Wergeland, Provft, Sognepreft til Eidsvold i Ugershuus Stift, Hofprædikant. M. N. D. Eidsvold. do. bo. Jacob Hersleb Sodeman, forhen Infpecteur | ved Realffolen i Shrondhjem. MN. W. D. |Throndbhjem. vo. do. Hieronymus Heyerdahl, Sognepræft til Gran i Ugershuud Stift. M.N. DO. R.D.O0. |Gran. do. do. pe Frederik Arild Sibbern, Major | i Sngenieurbrigaden. N.S.O. Ghriftiansfand. vo. do. | Falk Andreas Wideröe, Gognepræft til Stør- | dalen i Shrondhjemd Stift. GStørdalen. do. do. Hans Collin, Hofraad. Shrondhjem. 2, Upril 1812. Georg Sverdrup, forhenv. Vrofesfor og Bi | | bliothefar ved Norges Univerfitet. MN. N. O./Chriftiania. 2, Juli 1812. Jens Christian Berg, forhenv. Juftitiarius i Ugershuud GStiftdoverret. Ghriftiania. do. bo. Ernst Anton Henrik Lammers, Gommanz Dant i Frederifsftad. Generalmajor. N. S.D5. , Øctbr. 1812. Johan Christian Tellefsen, GSelftabets Bi- bliothefar. Sbrondbhjem. 16. Suli 1815. Balthasar Schnitler, Banfvirecteur. Shrondhjem. ft XXI Optagelfestid Navn og Stilling. Opholdsfred— 30. Sept. 1816. Hans Severin Arentz, Provft, GSognepræft til Levangerffogn i Shyrondhjems Stift Sfogn. bo. do. |Otto Thott Fritzner, forhen Overlærer ved Sbhrondhjemd lærde GSfole. Ghriftiania. do. do. |Jörgenv. Cappelen Knudtzon, Particulier. 28. Sept, 1818.Michael Skjelderup, Dr. Med. Profesfor ved Norges Univerfitet. NR. N. OD. Gbhriftiania. do. do. |Christian Hersleb Horneman, Wsfedfor i Sbrondbjemd GStiftsoverret, Bankvirecteur. N. N. OD, Shrondbhjem. bo, bo. (Christofer Hansteen, Profesfor ved Norges Unmverfitet. N. N.D. N. D.D. N. af UCre3= legionen. Ghriftiania. 29. Mart3 1819.Peter Vogelius Deinboll, Ptovft, Sogne- præft til Molde. 26. Juni 1820. Peter Petersen, Biryraad Hanevold i Laur- dal. bo, do, |Wilhelm Friman Koren Christie, Sold- infpecteur i Bergen. G. N. OD. md fi. & Med. B. D. 2ven Clasfe. Bergen. do. do. ISören Rasmussen, forhenv. Prof. og Jahlcad- ferer. N. N. D. Ghriftiania, 31, Mart3 1821. Hilmar Meincke Krohg, forhenv. Umtmand i Romsdalen. 6.V.D. N.N.D. R.D. D.|Molve. do. do. (Broder Knudtzon, Grosferer. Sbhrondhjem. do. do. |Jens Kraft, Sorenffriver i Mandal. Mandal, 31. Decbr. 1821. Peter Christian Boye, Provft, Sognepræft til Jevnager i Ugershuud Stift. Jevnager. Do. bo. |Matthias Andreas Boye, tonft. Rector ved den lærde Sfole i Gbhriftiansfand. Do. do. (Hans Ditlev Frantz Linstow, Glotsbyg- ning3intendant. R. VB. DO. Ghriftiania. XXII ØOyptagelfestid. | Navn og Stilling. Opholdsjted. 20, Sept. 1823. Poul Hansen Birch, Geeralfrigåcommisfair, Generalmajor. 6. SG.D. RR. D. D. Ghriftiania. Do. bo. |Christian Lorentz Ferry, forhenv. Gom- manvdeur i Søeetaten. N.S.D0. NR. ID. D.IGhriftiania. vo. w. Jörgen Andreas Grabow, Gtiftamtffriver i Throndhjem. | Banbkvirecteur. ) vo. vo. (Carl Valentin Falsen, Gtiftamtmand i |Chriftiansfand. NR ND. 27, Sept. 1824. Jonas Collett, forhenv. Statsraad. MN. og C. HMSD: Ghriftiania. Do, w. Frederik Holst, Dr. Med. Profesfor ved Nor- ge8 Univerfitet. N. N. 5. N. QB. D. Ghriftiania. 10, Janr. 1825.|Gustav Peter Blom, Amtmand i Budfferud. N. N. D. Drammen. Do. dv. Hans Henrik Maschman, Yypotheter i Ghriftiania. 1 Profesfor. NR. MB. DO. 28. Mart 1825. Joh. Andr. Flintoe, Landffabsmaler, Medlem af Directionen for Kunfiffolen i Ghriftiania. 27. Juni 1825..Broder Lysholm Krohg, forhenv. Ritmefter og Veimefter, Proprietair. N. S.D0. N. N. D.| Strinden. Do. vo. (Frederik Gustav Maxim. Kaltenborn, Dberft i Generalftaben. MN. S. OD. Gbhriftiania. Do. bo. |abriel Dreier Nissen, Fo0ged i Ørke- og Guldalen. NR. BD. Ørfedalen. 25. Sept. 1826. Henrik Lysholm, Byfoged i Throndhjem. NR. VB. O. Do. bd. |Christian Frederik Möllerop, Upothefer ilThrondhjem. 10. Janr. 1827. Johan Christofer Ræder, Dberfilieutenant i Jngenieurbrigaben, Dberft. N. S. D. Ghriftiania. do. bo. |dulius Begtrup, Gognepræft til Roraad. Do, do. Adam Trampe, Greve af, Umtmand i nordre Sbrondhjems Umtf. MR. N, O, Jnderven. XXII Optagelfestid. Navn og Stilling. Øpbholdsfted. 24. Sept. 1827. Balthasar Matthias Keilhau, Profesfor ved Norges Univerfitet. N.N.O. N. BD. DO. Gpriftiania. do. bo. Herman Foss, Statsraad. N.S.DO. N. D. O.IChrifttania. 8. Sanr. 1828. Jacob Gerhard Meidell, Chef for Urtillerie- brigaden, Generalmajor. &. S. D. Shriftiania. Do. do. lohristofer Prizier Meidell, Sodinfpec- teur i Ghriftiansjand. Do. bo. |Gerhard Munthe, forhen Gaypitain og Lærer|Sogn i Bergend ved Krigsffolen. NR. S. O. Stift, Do. bo. [Poul Christian Holst, Statsraad. &. N. O. med fl. & Med. B. D. r1fte Glasje. Gbhriftiania. Do. bo. |Jörgen Herman Vogt, Statsraad, &. N. D. med fl. & NM. St. Unnas OD. rfte Cladfe. |Chriftiania. 31. Mart 1829.1 Lorentz Angell, Gtiftsprovft, Sognepræft til Domfirfen i Shrondbhjem. Do. bo. Henrik Angell, Sognepræft til Frue Kirfe i |Throndhjem. bo. ”. Gustav Adolf Lammers, Gognepræft til Bamble i Ugershuus Stift. Bamble. bo. bo. |Neverin Lömenskjold, Gtatholder. M. og G. af K M. D. Ghriftiania, bo. do. |Niels Griis Astrup Dahl, Provft, Sogne- præft til Eivinddvig i Bergens Stift. Med. B. D.IEivindavig. do. bo. Frederik Due, GStatsminifter. G. N. DO. med LENS. 5 do. bo. |Martvig Caspar Christie, Gommandeurs capitain i GSøretaten. NM. S.O. NR. D. O.|Frederifsværn. VO. bo. Wilhelm Henrik Carl Pohlman-Leslie, GSpeindrolleringsdef og Overlods i Shrondhjem. do. w. Edward Hagerup, Gtiftamtmant i Bergen. EN. D. XXIV Ovtagelfestid. Navn og Stilling. Opbholdsited. 30, Juni 1829..Hans Kiddervold, Biftoy i Ibrondbhjem. vo. bo. Peter Ascanius Schult, Directeur ved Kob- berværfet paa Røraas. 29. Sept. 1829. Frederik Hartvig Johan Heidman, Unt- mand paa Hedemarken. N. S. OD. Hedemarken. vo. bo. |Michael Smith, Krigscommisfair i Ghriftians- fands Diftrict. NR. S. D. |Stavanger. Do. do. Daniel Timme, Gorenftriver til Strinden og GSalboe, NR. D. D. Shrondhjem. 20. Decbr. 1829. Andreas Dick, Krigdraad, Particulier. Shrondhjem. 29. Decbr. 1830.| Conrad Nieolai Schmwach, Usfesfor ved GStiftsoverretten i Shrondbhjem. Do. bo. Peter Christian Hersleb Kierschomw, Biffop i Nordland og Finmarken. Sromsdøe, vo. W. |Jacob Keyser, Prof. ved Norges Univerfitet, R- ND NR GO. Gbhriftiania. do. vw. |Johan Rudolf Keyser, Profesfor ved Norged Univerfitet. Ghriftiania. 28. Sept. 1831. Frederik Motzfeldt, Hviefteretsasfesfor. R. N. OD. Gbhriftiania. do. do. bWören Anthon Wilhelm Sörenssen, Sov renffriver i Uger. NR. N. D. Ghriftiania. do. bd. Matthias Bille Kjörboe, Gorenftriver i Lyngdal. Farfund. 21. Decbr. 1831. Nicolai Henrik Jæger, Byfoged i Urendal. Do. W. |Alexander Christian Möller, forhenvæ rende Diftrictålæge i Netenad Fogderie. Urendal. 29. Martö 1832. Niels Arntzen Sem, Gtiftamtmand i Ghriftiania. G. N. D. R. af Stanislaus D. 1fte Clasfe. vo. to. |Andreas Faye, GSogneyraft til Holt i Ghr.fands Stift, Beftyrer af Seminariet fammeftev3. Holt. XXV VDyptageljestid. i Navn og Stilling. Qpboldsfted. 29. Juni 1832 [Herman Garman, Grosferer i Shrondhjem. vo. vo. |Christian Knudtzon, Grodferer og Bankvi- recteur. Shrondbhjem. 28. Sept. 1832. Joachim Jirgensen Lieungh, refiderende Gapellan i Gbriftiania, Hofprævifant. Gbhriftiania. vo. bo. |Jens Lyster Frölich, Mector ved ven lærde GSfole i Frederikshald. vo. do. |Mans Holmboe, Rector ved den lærde Skole i Bergen. 20. DA 1832. Christopher Andreas Holmboe, Yrofesfor ved Norges Univerfitet. R. N. O. Gbriftiania. 30. Decbr. 1833.1Claus Jacob Schive, Volvdinfpecteur i Stavanger. NR. S.O. bo. bo. |Frederik Moltke Bugge, Mector ved ben lærde GSfole i Shrondbjem. MR. VB. D. Shrondhjem. bo. do. |Andreas Bernstorff Bödtker, Wrovtt, GSognepræft til Støren i Shrondhjemd Stift. | Støren. bo. bo. |Nicolai Jenssen, Grosferer, Børscommisfair i Shrondbhjem. 24. Martö 1834.|Ebbe Carsten Horneman, Proprietair. Ritfen. 29. Decbr. 1834. Henrik Steffens Hagerup, Gayitainlieute- nant i Marinen. Frederifsværn. 28. Martö 1835.| Theodor Christian Anton Broch, Inge» nieurcapitain. NR. S. D. Gbhriftiania. 27. Juni 1835..dmund Lammers, Bergmefter. Modum. 1, Dctbr. 1835. Michael Sars, GSognepræft til Manger i Ber gend Stift. Manger. 28. Decbr. 1835.|Peter Michael Vosgraff, Oberft, Lærer vev den militaire Hvilfole. N. S. D. Gbriftiania. 28. Sept. 1836.1Christian Peter Bianco Boeck, Wrofes- for ved Norges Univerfitet. N. af USreslegio- nen. Gbriftiania. vo. W. |Jacob von der Lippe, Biftop i Ghriftians- fands Stift. M N. D. Gbhriftiansfand. 4 XXVI Navn og Stilling. Opbholdsjted. 28. Sept. 1836.|Peter Harboe Castberg, Sogneyræft i Laurvig. Øyptagelfestid. Do. do. 6. Uypril 1837. Do. Do. Do. dv. DO, do. Do. vo. 4. Janr. 1838. Do. Du. Do. Do. DO. Du. Do. vo. do. do. dv. do. Do. Do. Do. Do. Do. DO. Jens Lauritz Arup, Biftop i Ugershuud Stift. Gyriftiania. Olaus Wahl, Gtiftsoverretdprocurator i Shrondhjem. Hans Plathe Nielsen, Gorenftriver i Øft- SThelemarfen. GSillejord. Frederik Christian Tönder, Sngenieurca- pitain. N. af St. Unna OD. 3vie Clasfe. Ghriftiania. Hans Peter Jenssen, Grosferer i Shrondbjent. Gerhard Hoé, Grosferer i Shrondhjem. Jochum Nicolai Miller, forhenv. Biceadmi-= | ra. 6 S.90. med fi. £ NR. D. O. Me. 2 Upril, Ghriftiania. Hans Jacob Darre, Piovft, GSognepræft til Klæboe i Shrondhjemd Stift, Beftyrer af Se- minariet fammefted3. Klæboe. Frederik Elias Storm, SHofyitalSpreft i Throndhjem. Sören Brun Bugge, Prof. Mector ved den lærde Stole i Ghriftiania. R. GB. O. Ghriftiania. Hans Emaus Sandborg, Sagnepræft til Borre i Ugershuud Stift. Borre, Peter Christian Tyrholm Holtermann, Provft, Sognepreft til OQvernæd i Shrond- hjemd Stift. Overnas. Lorentz Wittrup Schönheider, Gogne- proæft til Urffoug. i Ugerdhuus Stift. Michael Tyrholm Holtermann, refiv. Ga» pellan til Gusdal i Ugershuus Stift. Gusbal. Carl Jacob Waldemar Dons, Uvjunct ved den lærde GSfole i Shrondhjem. Ednward Georg Hagen, refiverende Gapellan til Bo5 i Bergens Stift. %03. XXVII Optagelfestid. Navn og Stilling. Opboldsfted. 4. Ganr. 1838. Even Solberg, Raadftueftrivet i Bergen. 25. $uni 1838. Joachim Frederik Rosum Weisse, Gorps- læge i Shrondhjem. 1. Novbr. 1839. Agathon Bartholomæus Hansteen, Sog- nepræft til Moe i Nordland. Moe. 8. Suli 1840. Henrik Erdman Finch, Gtadsphyficus i Throndhjem. 16. Ottbr. 1840. Karelius August Arntzen, Stiftamtmand ilThrondhjem. NIN.S. vo. to. |Thomas, Dverftiger ved Ultens Kobberværk. Kaafjord. 20, Sanr. 1841.1Olaus Vullum, Gantidat i Sheologien. Shrondhjem. 9. Suli 1841. |Menning Junghans Kaurin, GSognepræft til Børfen i Shbrondbjemd Stift. Borfen. do. bo. Mans Morten Thrane Esmark, refid. Ga- pellan til Eidanger i Ugershuud Stift. Brevig. 19. Octbr. 1841..Andreas Erlandsen, Gognepreft til Spar- boen i Shrondhjemd Stift. Syarboen. 28. Jebr. 1842. Harald Wergeland, Gandivat i Lovkyndighe- den, Proprietair i Gid3vold. 7. Janr. 1843. |Carl Arntzen, QJuftitiariud ved førfte Ufdeling | af Ugershuud Stiftaoverret. N. N. D. GShrifttania, UD. bo. Christian Birch- Reichenmwald, Gryedi- tionsfecretair i Kirfedepartementet. Ghriftiania. Do. do. |Ludvig Daa, Gtatsrevifor, GShriftiania. Do. vo. |Ulrik Anton Motzfeldt, Høviefteret8asfesfor.|Cbhriftiania. Do. vw. |Claus Winther Hjelm, SHviefteretsasfesfor. 1Cbriftiania. vo. do. Bernt Michael Holmboe, Profesfor ved Nor» ge8 Univerfitet. N. VB. OD. Ghriftiania. do. bo. Frederik Ludvig Vibe, Prof. ved Samme. Ghriftiania. do. vw. |Ludvig Cæsar Martin Aubert, Profesfor ved Samme. Ghriftiania. vo, do, |Andreas Christian Conradi, Profesfor ved Samme. | Ghriftiania. Ax Optagelfestid. do. bo. Do. bo. bo. do. bo. vo. do. vo. XX VIII Navn og Stilling. Ovpholdsfted. 7. Janr. 1843. [Frederik Wilhelm Keyser, $Bibliothefar ved Norges Univerfitet. Gbhriftiania. Hans Julius Hammer, Nector ved ten lærde GSfole i Stavanger. Ole Christian Thistedal, Yvjunct ved den lærde Skole i (Shriftiansfand. Anton Theodor Brömel, Wvjunct ved ben lærde GSfole i Bergen. Christian Christoph Andreas Lange, RigdarHhivar. Ghriftiania. Johannes Musæus, Dverlærer ved den lærde Sfole i Skien. DO. do. do. DO. Do. Do. DO. 00. vo.) bo. DO. DO. Do. do. do. do. bo. do. do. do. do. do. Do. do. Jens Christofer Holth, forhenv. Adjunct ved den lærde GSføole i Shrondbjem. Ditlev Myhre, conft. Udjunct ved ben lærde Stole i Stavanger. Carl Peter Parelius Essendrop, Ybvjunct ved ven lærde Gfole i Sbrondhjem. Wilhelm Andreas Wexels, Gathedet i Gbhriftiania. Poul Winsnæs, GSognepræft til Vang paa He» demarfen. Vang. Peder Pavels Aabel, Sognepræft til Land i Ugershuud Stift. Land. Hans Peder Schnitler Krag, YProvfi, Sog- — nepræft til Freberifshald. Johan Fritzner, vefiverenve Gapellan til Lier i Ugershuud Stift. Lier. Jens Johan Hjorth, De. M:d.. Srigavelæge ved Gavallerict. Ghriftiania. Carl Schulz, Umt3= og GStadsdHirurg i Shrondhjem. Peter Möller, Apothefer i Gbhriftiania. Rasmus Balslön, Upothefer i Shrondhjem. XXIX Ovtagelfestid. Navn og Stilling. Opboldstted. Fo anr. 1843. Carl Frederik Böbert, Directeur ved GSølv- værfet. Kongsberg. 30. Marts 1843. Andreas Rosted Randulff, Compagnie dirurg. Shrondhjem. 28. Øctbr. 1843. Niels Dahl, refiberende Gapellan til Meelhuuz | i Shbrondbjemd Stift. Meelhuus. Do. bo. Christofer Winther Scheen, Sognepræft tillLervigen. i Shrondhjemd Stift. 9. Upril 1844. Hans Michelsen, Billedhugger. Ghriftiania. 22. Detbr. 1845..Jonas Nicolai Angell, Brigavdeauditeur. —|Throndbhjem. 4. Suli 1845. Hans Henrik Miller, Avjunct ved den lærve GSfole i Shrondhjem. do. bo. |Peter Wilhelm Schjeldrup, ligejaa. Shrondhjem. Do. bo. |Wilhelm Gottlieb Roll, BataillonsdHirurg. |Throndhjem. bo. bo. Christian Frederik Knudtzon, Gompag- niedirurg. Ebrondhjem. to. bo. |Matthias Wilhelm Sinding, Bergmefter | nordenfjeldå. Shrondhjem. bo. to. |Andreas Hauge, Gandidat i Sheologien. Sbhrondhjem. 6. Mai 1846. Hans Christian Petersen, Gtatsraad. GC. N. D. med ft. K. Ghriftiania. bo. bo. Frederik Stang, Gtatsraad. Ghriftiania. Do. vo. Peder Carl Lasson, SHviefteretdasfesfor, R N. D. Gbhriftiania. Do. bo. |Anton Martin Schmeigaard, Yrof. ve Norges Univerfitet. NR. GB. D. Gbhriftiania. vo. bo. Emanuel Grave Meyer, Krigscommisfair, NR. S. D. R. af UGredlegionen. Shrondhjem. XXX be. Optagelfestid. Navn og Stilling. Ovbholdsfted. 4. Janr. 1773. | dugust John Foster, Baronet. England. 8. Octbr. 1783.1Paul Christian Steemann, Geheimes Statd- og Fuftitsminifter, Cancelliepræfident, Ordens- cantler, NR. af €. GStorfors af D. D. D. M Kjøbenhavn. 14. Martö 1792. John Pikkerton. London. Do. Do. IDavid Seneschal Buchan. Greve af GSfotland. 12. Øctbr. 1796. Gebhard Moltke Huitfeldt, Greve af, til GStamhufet Moltfenborg, Geheimeconferentd= raad, M. af E. GStorf. af D. D. M. Danmaré, 30, ant. 1804. Johannes Clausen, Sognepræft til GStubbefjobing. Do. do. |Frederik von Oldenborg, forhen Deputeret i Generaltoldfammeret, Kammerherre, &. ID. | Sy DM Kjøbenhavn. 6. Sept. 1811. Vargas-Bedemar, Greve, danft Kammerherre, GID DO. . do. |Adam Gottlob Öhlensehlæger, Profesfor.| Dr. phil. Gtatsraad. €.D.D. D.M. EN. OD. med fl. £. N.af USreslegionen. NM. af Leo= polda O. Å. af den preusfiffe Fortjenefte O. |Kjøbenhavn. 2, Upril 1812. Stephen Tetens, Biffop over US og UGrae. Druphil,yC.:D, DiyDyM. Sønderborg. vo. do. Erik Christian Werlauff, Profesfor, Over- bibliothefar ved det Fal. danjfe Bibliothek, Dr. phil. Gonferenceraad, &. D. D. D. M. Å. N. OD. KR. af røde Ørnd O. 3vdie Klasje. Kjøbenhavn. do. bo. |Lauritz Skebye Wedel-Simonsen, Prof. Gtatsraad. NR. N. DD. DM. 10, Sept. 1816.|Trafvenfeldt, Dr. med. Profesfor i Upfala. 28. Sept. 1818. Erik af Edholm; Dr. med.” $3. Mitet Kon-| gens forfte Urdiater, Ordfører i Sundhedé XX XI Øptagelfestid. Navn og Stilling. Opholdsfted. Gollegiet, €. VB. DO. med fl. & N. N. OD. N. af røde Ørns D. 2den Klasfe, Stofholm. 27. Decbr. 1819. Wilhelm Hisinger, Brugspatron. NR. N. O.1 Sverige. 26, Juni 1820.|dnders Sandöe Örsted, Dr. jur. Geheime-| ftatsminifter, Generalprocureur, GStorf. af D. D. M. Kjøbenhavn. 31. Decbr. 1821. Jacob Berzelius, Friherre, Dr. phil. Mev- lem af Gundheddcollegiet, Prof.- honorariud ved det medicinjf-dirurgiffe Inftitut, En af de Utten i det fvenffe Ucademie, Geeretair i bet foenffe Videnffabsfelffab, GE. 28. O. med fK NN. D 6. ID D Å. af Stanis- laus OD. 1fte Kladfe, N. af røde Ørns OD. 2ven Klasfe, Officer af USreslegionen, N. af Lev: polds D. N. af Guelfe DO. R. af St. Mauriz tiud D. Stokholm. Do. bo. Winn Magnussen, Geheimeardivar i Kjebenhavn, Vicepræfident i Oldftriftfelffabet, Dr. phil. Prof. Etatsraad, R. D. DO. D. M. Å. af UGredlegionen, R. af St. Unnad D. 2vden Kl., MR. af røde JØrns D. svie Klasfe. 25. Mart3 1822. Esaias Tegnér, Biftop i Beriø Stift, Dr. phil. Gn af de Utten i det foenffe Ucademie, EG. N. DO. med fl. K Meriø. do. bo. |Jokn Sinclair, Baronet, Præfivent i det en- gelffe Ugerdyrfningsfelffab. Gdinburgh. vo. do. |Yelm, Dr. phil. Dverfinantsraad i Bayern. 24, Juni 1822. Erik Gustaf Geijer, Profesfor ved Univerfit.|Upfala. M. phil. Gn af de Utten i det foenffe Uca- demie, &. N. D. bo. bo. |Gören Wahlenberg, Profesfor ved Univerfit.|Upfala. | Dr. med. I. N. OD. XXXIH Oyptagelfestid. Navn og Stilling. Opholdsited. 30. Sept. 1822. Jacob Gråberg af Hemsöe, forhen norjft- foenff. Gonful; nu Gomed palatin. in Later. Kammerherre vg Dverbibliothefor hos Stor» hertugen af Toåcana, N. N. D. N. VB. D. N. af St. Mauritius D. NR. af Leve D. KR. af den gyldne Spored D. Florent3. 27. Sept. 1823. Edward Sabine, Oberfilieutenant i det engeljfe Urtillerie. Do. vo. |Lauritz Engelstoft, Profesfor ved Univerjis tetet i Kjøbenhavn. Dr. phil. Gonferenceraad, Orvenshiftoriograf. €. D. OD. D. M. 10, Janr. 1825. Carl Christian Rafn, GSeretair i Oldffrifts Gelftabet i Kjøbenhavn, Dr. phil. Profesfor, Gtatsraad, NR. D. D. DM. 6. DB. OD. NR. N. OD. NR. af Stanislaus OD. 2den Klasfe, N. af røde Ørns D. 3vdie Klasfe, N. af Frel- ferens D. NM. af Love D. Kjøbenhavn. Do, to. |C. Z. Naumann, Dr. phil. Profesfor i Gena. vo. vo. Johan Christian Dahl, Landffabsmaler, Pro» fesfor ved Kunftacademiet i Dresden. $ RDS SRB bu. Vo. |August von Hartmannsdorff, Præfident i den Kgl. Kammerret i (Stokholm. G. N. 9. med fl. £. N. af St. Unna OD. 2den Kladfe. MN. af Johanniter D. vo. do |Carl David af Uhr, forhen Overdirecteur. NK. N. D. Stofholm. Do. do. |N. G&. Sefström, Profesfor ved VBergffolen i |Fahlun. 28. Mart 1825. Leopold von Buch, Baron, prensfift Kam- merberre, R. N. D. Berlin. 25. Sept. 1826.Joseph Bosmorth, Præft til liule Horwood i Straffordfhire. England. London. — X XXIII Optagelfestid. Navn og Stilling. Dpholdsfted. 10. Gant. 1827. Johan Henrik Schröder, Profesfor og Bi- bliothefar ved Univerfitetet i Upfala. Dr. theol. M. phil. R. N. 9. R.D. 5. 8. Sanr. 1828. |Erik Gjörup Tauber, Prof. ved Ucademiet il Sorøe. Gtatsraad, N. D. DO. 31, Martö 1829. Joseph Nicolai Benjamin Abrahamson, Generalfrigscommisfair i Danmarf, Dr. phil. Oberft, Kammerherre, 6. D. Dd. DM. N. S. OD. ÅR. af USreslegionen, M. af Bath OD. NR. af GS. Unna OD. 2den KI. M. af SJohan- niter O, N. af Frelferens D. Kjøbenhavn. 30. Juni 1829. | Andreas Johan Michelsen, Dr. jur. Pro» fesfor ved Univerfitetet i Kiel 20. Sept. 1829. Jacob Peter Minster, Biftop over Sjæle lands Stift, Kal. Gonfesfionariud, Dr. theol. Drdensbiffop, &. D. OD. D. M. Kjøbenhavn. 28. Juni 1830. Joseph Sabine, Geretair i Vivenffabd-Gele fabet i London. s9. Suni 1831. Sebastian Ciampi, forhenværende Profesfor iFlorent3a. 28. Sept. 1831..Jöns Svanberg, Profesfor i Upfala. vo. bo. Gabriel Marklin, Avdjunct ved Bidjf. Self. i Upfala. Ww. do. |ILars Georg Rabenius, forhenv. Profesfor iUpfala. Dr. jur. M. phil. NN. D. vo. to. |Pehr Daniel Amandus Atterbom, Pro- fesfor ved Univerfitetet i Upfala, M. phil. En af de Utten i vet foenffe Ucademie, R. N. O.Upfala. Do. bo. Mans Jårta, forhenv. Land8hevding, En af de Utten i det fvoenffe Academie. Upfala. 31, Decbr. 1831JChristian Lassen, Dr. phil. Profesfor i |VBonn. DO. do. Bernhard Severin Ingemann, *etor og conftit. Directeur for Academiet i Sorøe. RD Dd DM R.N DO. XXXIV Optagelfestid. Navn og Stilling, Opholdsfted. 30, Decbr. 1833.|Leonor Francois Fresnel, Overingenieur og Directeur for Fyrvæfenet i Frankrig. 29. Decbr. 1834.|Carl Henrik Ankarsvård, Greve, forhen Dberft og Generaladjutant, N. S. OD. Sverige. 27. Suni. 1836.|Frederik Christian Sibbern, Profesfor ved Univerfitetet i Kjøbenhavn. De. phil. Gtatsraad, R. D. DO. D. M. DU. bd. Carl Rotteek, Profesfor ved Univerfitetet i Breisgau. DV. Do. |IMWolffgqang Menzel, Dr. Gtuttgardt. DO. vo. |Friederich Tiersch, Hofraad, Profesfor i |Miinden. . do. bo. |Fr. I. Tittmann, Geheimearchivar 1 Dresden. DV. bo. Gottfried Hermann, Profesfor I Leipzig. DO. bo. |Friederich Jacobs, Hofraad, Profesfor i Gotha. DO. vw. |dugust Tholuck, Dr. Profesfor i Halle. 28. Decbr. 1836. JH riederich Wilhelm Georg Struve, ruse - filt Statsraad, Profesfor, Directeur for Dbfer- vatoriet i Pulfowa. N. N. D. N. D. D. |Pulfova. Do. dv. Carl Thelning, H8. Mitat Kongens forfte Liv- medicu3, Mevicinalraad, CE. VW. D. NR. N. D. MN. D DO QN.af St. Anna D. 2den Klasfe. N. af St. Wladimird OD. 40e Kladfe.| Stokholm. 6. April 1837. |. B. M. Desoz de la Roqvette, forhenv. | franft Generalconjul i Norge. Daria. vo. do. |Nicolai Faber, Bijfop over Fyens Stift, Dr. theol. og phil. NR. D.D. DM. Ovenfe. 25. Suni 1838. Carl Frederik af Wingård, Griebiftop i Sverige, Procantdler ved Univerfitetet, Geiftlig M. af Serafimerordenen. Upfala. Do. b. |Carldacob Sundemall, Sntendant for den 300- logiffe Ufdeling af det fvenffe Rigdåmufæum, Dr. phil. Profesfor, R.N. D. N. af USreslegionen. Stokholm. XXXV Øyvtagelfestid. | Navn og Stilling. Opholdsfted. 25, $uni 1838. Xavier Marmier, forhenv. Prof. ved Ucade- miet i Rennes, Bibliothefar ved det franffe Mi- nifterium for Underviisningsvæfenet, R. D. D. Paris. Do. bo. |Menrik Kröyer, Dr. phil. &. af WGreslegionen. Kjøbenhavn, 26, Sant. 1839.) Arthur Schopenhauer, Dr. Franffurt am Main. 7, Fant. 1843. Eugéne Robert, Dr. med. R. ØB. Ø. Paris. do. do. |Daussy, F$ngenieur ved den franffe Marine. 30, Mart 1843.1Samuel Laing, Eåqvire. Bougholm ved Edinburgh. 28, Dctbr. 1843. Johan Carl Louis Lengnich, Gapitain ved Kongens Livcorps i Kjøbenhavn, 9. Upril 1844. |Peter Nicolai Holmboe Thorup, Rector ved den lærde GSfole i Ribe, Dr. phil. Profesfor. NR. D. O. 22, Øctbr.1844. Henry Torrens, WBicepræfident og Secretair i! det aftatiffe Selffab for Bengalen. Calcutta. Do. bo. Bird, Præfidvent i famme Selffab. fammeftebds. vo, do. Blyth, Dr. Directeur for det zoologiffe Mufæum ilGalcutta, Do. bo, |Griffith, Dr. Directeur for den botaniffe Have fammefted3. Arfvid August Afzelius, Provfit og Sog- 4: Juli 1845. nepræft i Enfoping, Hofprædifant, M. phil. M. N. D. Enføping. 6, Mai 1846. Örsted, Hans Christian, Profesfør, Gonferents- | raad, G. af Dannebr. p. p. Kjøbenhavn. I eg, ds sf pusdokk. am må E 288 stinn) md dar Folee at ep NG I fs åå åg vislgsd ROE vis Va åk H Pedro smak EN per Skt vade bntasta NSK 900 ko 3010 søøt me Ge EG g "å Kol år adjnt «Iilq od dr 1 Kr) po pdinrgdsidg KES | AN Å minpn 10. Eie mn sörfanmal 90 ut «do sarinnt i mong RA a1nlsd | mejufe Bi nolabg I 14 30] keg AE ir 3 val . uilss AK TN $å fer IT x BE pmditnsdjog pe. å one | | are | stnpfnD sopesfonte SDV ask Hvad 4 E re K Å dan Kort Udfigt over Det Fongelige norffe Bidenffabs-Selffabs Hiitorie fra bet8 Dprindelfe til Udgangen af 1844 - ved G. N. S cd iv a H, Selffabeté Sekretair. Det kgl. norjte Bidilfelit. Str. i det 49de ard. 4de B. 1fte H. u toi Stå 18100 sg R p p å Å Å 2 På eg hå « x p X 7 KR på rd Å E Å å 25 - 5 å 5 | p BYG FaG -- v AG KUET ngnngdt Nå sPadmiage å vg dar I ee Jon ØHAKD. Å År LG såå dro s6pt å i fo Å SE > Ai Aa Ve Ore VA er Ja er IA Var I IR Neon Menneffene8 almindelige Trang iffe blot til Omgang men og til gjenfidig Beffyttelfe og Hjælp ved det materielle Livé Behov har for- anlediget de Gelffaber, hvoraf Stater opftode, faalede8 har utentvivl vi- denffabelig dannede Mænds Vrang til gjenfidig Meddelelfe og Biftand i Det aandige Livs Jnteredfer oprindeligviis foranlediget de Foreninger, hvoraf dDe faafaldte Videnffabsfelffaber opftode. GSaaleded forholder det fig idet: mindfte fiffert med det norffe Bidenffabsfelffab i Throndhjem. Paa faa Steder i Verden Eunde Vivenffabsmænd8 Srang til at flutte fig fammen være ftorve end i Shrondhjem, hvis affondrede VBelig- genhed gjør Forbindelfen med den vvrige WBerden faa befværlig og feen, og hvis Mangel paa de litteraive Hjælpemidler, fom nogenledes betyde: lige Bogfamlinger indeholde, endnu ér folelig nof, men maatte være Det endmere for henved hundrede Uar fiden, da det dengang i faa mange Henfeender fredmoderligt behandlede Norge iffe havde nogen Hviffole, og da CEommunicationen8 vderft mangelagtige Tilftand gjorde Forbindelfen mellem de paa Norged vidtfirafte Grund fjernt adfpredte Bidenffabsmænd faa ulige langfommere og befværligere end nu, da VBei- og Poftvæfen have modtaget nogle Forbedringer, og Da ifær den ftore Motor i Ler gemverdenen, Dampen, ogfaa hos 08 har flaaet fin Bifroft over Fraftan- dens Svælg. Det var derfor naturligt, at tre VBidenffabsmænd, fom i biin Tid vare blevne famtidige Jndvaanere af Throndhjem, fluttede fig fammen i et aandigt Foftbroderlag. Didfe Mænd hvile forlængft i Deden; men. U 2 4 dere8 Værker leve og flulle leve; og Efterflægten flal ligefom vi med 2Crbodighed nævne Navnene Gunneruå, SHoning og Suhm. Den Forfte var Biffop i Throndhjem 1758-177353 men flere af hans Uvbeider i de Samlinger, der fnart ville blive nærmere omtalte, be- vife at han ogfaa var en flittig og fyndig Dyrfer af Naturbiftorien; og nogle af de Naturalier, fom nu opbevareå i Gelffabets Samlinger, ere oprindeligviis famlede af ham. Den Anden var fra 1751-1765 Nector ved ZShrondhjems lærde Stole. Med fine vvrige Kundffaber forbandt han ifær en dyb Indfigt i Norges Hiftorie og UrdHæologie. Han faldedes herfra til et Profesforat i GSoroe, og dode fom GeheimearHivarius i Kjobenhavn 1780, efterat have indfat fit Barn, det norffe VBidenffabsfelffab, til Urving af fin Bog- famling. En ftorve Urv efterlod han WVBerden i fine Skrifter; og Det gamle Tempel, fom var VBidne til den throndbjemffe Fortids fvundne Glanda, var ogfaa Bidne til en Deel af hand Fliv. Suhm blev allerede 1748 i en Alder af 20 Aar Usfesfor i Hof: retten i Kjobenhavn; men Hiftorien var ogfaa hans Yndlingsftudium; og ban frafagde fig fnart biint Embede for i Privatlivet at ofre Saga fin udeelte Hylding. I det famme Tiddrum, da SæHoning var Rector i Thrond- hjem, opholdt ogfaa Suhm fig der. Gaarden Grilftad, en halv Miil norden- for Byen, var hans GSommerbolig; og i dens Have ftaae eller frode for faa Uar jfiden nogle Frugttvæer, fom han har plantet. Da Gdoning forlod Ihrondhjem, drog ogfaa Suhm tilbage til fit Fedeland Danmark, hvor han døde 1798. Hans biftoriffe Skrifter ville aldrig dve. Disfe tre Mænd var det, fom i 1760 fliftede en videnffabelig Forening, hvori de efterhaanden optoge flere dannede Mænd faavel uden- for fom i Byen, og blandt disfe Præfterne Hand Strom og Erik SåÅytte, Lægen Henrik Sonning og Overbrandmefter Berlin. Denne Forening havde i de fer ferfte Uar ingen beftemt Forfatning; men dens videnffabelige Jendentd vifer fig af de i Uarene 1761, 1763 og 1765 under Sitel af ,,det throndhjemffe Gelffabs Samlinger JD udfomne, med Kobbere udfiyrede, tre Detavbind, der bleve overfatte paa Fydfl og fordeelagtigt bedomte i udenlandffe FJournaler. Da disfe Bind forlængft eve forfoundne af Boghandelen og fun eie8 af Jaa, meddeles her en Fortegnelfe over dere& YFndhold. Øm Gjelens Ubdødelighed, af Gunnerus. Betragtninger over Præd. III. 19 og ff., af Samme. Om det nærværende Seruli Smag i Henfeende til Bivenffaberne, af Suhm. Om Uaar og om Kornmagafiner, af Sdøning. Om Havheften, af Gunnerus. Anmærfninger til den ,,algemeine Welt-Hiftorie”, af Suhm. Om lomarteve Fugle af Gunnerus. Anmærfninger om Mineralier tfær i Nordland og Finmarfen, af Samme. Mifrellan-Objervationer Cnaturhiftoriffe, meteorolngiffe og ftatiftiffe), af Sdytte. DBetragtninger over de i lfte Mojebog Cap. 36 opregnede Edomitiffe Kongers og Fyrfter8 Regjeringstid og Folge, af Gunnerus. Beretning om den Venetianffe Evdelmans, Petri Qvirini Sfibbrub og Un- fomft til Øen Roft i Naret 1432, af Sdøning. - Om Haae-Gaælen, Sleep-Marfen, Nifen, Havfatten og Søeværten Gorgonia resedæformis, af Gunnerus. Om VBandhenen, af Cornel. Miller. Om Fiffefympen, af Tonning. Anmærfninger og Erindringer ved det nysudfomne Kort over Norge, af Sdøning. Meteorologiffe Jagttagelfer paa Søndmeer i Yarene 1761-1763, af Hans Strøm. Lignende Obfervationer i Throndhjem før 1762 og 1763, af Berlin. Om Gorgonia flabelliformis; om Bettenyrer, Ormeftene og andre udenlandffe drugter, der ftundbom findes ved Stranden i Norge; om Brygden; om Berglaren; om GSøemufen; om GSøepungen; om Tyv-Joen; om Kryk- fjen; om Sav-Synberen; om Langviren og Martens-Lumben; om Top- (farven og Jærven, af Gunnerus. Om Melvals eller Lorfens Kobberyærts Opfindelfe og førfte Fremgang, af Sdøning. Om nærværende Secult Characteer å Henfeende til Kunfter, Manufacturer og p- Handel, af Suhm. DH! g Om) er DE Ge G Peffrivelfe over norffe Jnfecter, over EStrandfneppen og Fiffen, Byrfelange, af Strøm. Anviisning til Tonometrie eller Udregning af den ligejyævende Temperatur, famt om Monordordet, af Berlin. Gfterretning om nogle Naturalier, af Ole Lie. Henimod Enden af Aaret 1766 blev der gjort Udkaft til Selffa- bet8 forfte GStatuter. Disfe bleve d. 17de Juli 1767 confirmerede af Kong Gbriftian den 7de; Gelffabet fik Derved fit nærværende Navn, Ret til med Præmier at hævre faavel Ufhandlinger over udfatte Priisfpargd- maale, fom landoeconomiffe Foretagender, til at fore fit eget Segl, til at optage inden= og udenlandffe Medlemmer, og vælge fine Embedsmænd, famt Avgang til at udbede fig en hei Patron eller Præfes. I Denne Gaenffab fog Kongens Halvbroder, Urveprinds Frederif, fra 1772-1805, og fra 1805-1814 Denneå Sen, DanmarÉs nuværende Konge, fig med me- gen VBelvillie af Selffabet8 Tarv, medend Det& umiddelbare Beftyrelfe, der fun i enfelte Filfælde behevede GSanction af Præfed, var overdraget en paa Livstid valgt VBicepræfes med Biftand af en GSecretair, en Bibliothe- far og en Gasferer. Paa Kongen& Fedfelsdag d. 29de Januar 1769 indviedeå Gelffa- bet ved en Solennitet, hvorunder Jaler holdtes af Biffop Gunnerud og af Gecretairen, Borgermefter Bredal. Gelffabets Formaal angives i $ 6 af de ovennævnte Gtatuter faaledes: Selffabet udelukfer iffe nogen grundig, nyttig eller fmuf Biden- ffab; Dog oytager Det iffe Dverfætteljer af trykte Skrifter i fine Forhandlinger. Dets Diemærfe gaaer førnemmelig ud paa Oy- Dagelfer i Videnffaberne, fynderlig i Landet$ Gevgraphie, bor gerlige, firfelige og lærde Hiftorie, Mathematif, Phiyfik, Læge funft, Naturbiftorte, Deconomic og Cameralvidenffaberne; og bør man ifær fee paa Det, fom fan være Fædrenelandet til Nytte, hvorfor ogfaa Det, font fan tjene til at befordre Agerdyrfningen, Fifferierne o. f. 9., med Flid ber Drives.” i Herved fif GSelffabet en dobbelt Jendents, der neppe har ligget i Gtifternes, idetmindfte iffe i Diosfurerne Sæåenings og Suhms Pian. Denne fyned, faavel efter GSelffabets Navn fom efter Jndholdet af de 3 forfte Bind, at have været, at give Norges videnffabelig dannede Mænd et Foreningdpunct, hvori Dere8 Arbeider funde famle fig og undergaae en veiledende Gritif, og hvorfra derefter en moden, og fra Det danffe Freda: ffab emanciperet norff Litteratur funde udgaae. Men enten have CStifterne iffe vovet at haabe Confirmation paa eller nogen VBequnftigelfe for en blot videnffabelig Jndretning, Der Ffunde berove den Ddanffe Litteratur de norffe Forfatteres Vidrag og give Norge en Uvt af litteraiv Selvftændighed; eller ogfaa have de troet, at man paa en Sid, da Norge endnu ingen Landhuusholdningsfelffaber havde, og da flere landoeconomijfe Sysler vel trængte til Opmuntring, med en videnffa- belig Gtiftelfed theoretiffe Beftræbelfer burde forene et Landhuusholdnings- felffabs Dmforg for det Praktiffe. WVift er Det, at Selffabet, lige fra dets GStiftelfe ved Statuterne af 1767, har havt og virket i ligefom det frem- dele8 har og virfer i Den dobbelte Eyenffab af et Videnffabs- og et Land- huusbholdningsjelffab. Hvorvidt denne dobbelte Birffomhed er pasfende nu, er et Sporgs- maal, fom jeg her iffe ffal indlade mig paa. Derimod ffal jeg tilade mig med nogle Drd at mode den Bebreidelfe, fom er gjort Selffabet for Uvirffomhed. Den unge Forfatter af et lidet Skift, fom for et Decen- nium fiden vakte nogen Bevægelfe i Norges lille boglige Verden, og fandt mange Modftandere men ogfaa nogle Forfvarere, da flere af de dDeri frem- fatte bitte Yttringer iffe vare ganffe ugrundede, fammenlignede Celffabet med ,,en Koe, fom ei endnu har malfet*. Denne haanende Omtale, der blot Éunde være en Frugt af barnlig Uvidenhed eller drengeagtig Kaadhed, fortjener GSelffabet iffe. Dm man end ikke vil tage det Henfyn, Billig- bed fordrer, til at Selffabets flefte Medlemmer ere Mænd, fom vel i Ung- - Dommen have nydt en videnffabelig Dannelje, men hvis Tid i Manddoms- alderen har været optaget af Forretninger, fom ere lidet homogene med Videnffabelighed og fom derhos i Forbindelfe med andre nodrendige Om- 8 forger aflede Gindet fra videnffabelige Sysler*); om man end ikke vil erindre de mange Omftændigheder, der i vort Fædreland hemme videnffa- belig Virffombhed, tor jeg dog haabe, at de Efterretninger, fom jeg forhen efterhaanden og fiyffevis har meddeelt i GSfillingåmagafinet, Morgenbladet og Nordiyfet, og fom jeg nu har famlet og fuldftændiggjort, for her at meddele dem underet, ville være tilftrækkelige til at afvife hin umodne Bebreidelfe. Selffabet8 Symbol er Granen, der vil Fappes med Lauren. Maaffe er denne Gydend fjælne VBært, der fljænker Blade til Sfjaldens og Helten8 Krandd, fljønnere; men faavel Granen fom Lauren firæber mod Himlen, mod Lyfet, den evige Kilde til alt Liv. Deri vil hiin fap- pes med Denne. Lad da Granen beffedent vore paa fit Fjeld! Den vil Dog modigt trodfe De ftormende Binde. Da Arveprindd Frederik var bleven Gelffabetd Præfes, tilfagde og pdede han det en aarlig Gave af 300 Rig8d., hvoraf den ene Halvdeel ffulde anvendes til Belonning for theoretiffe Ufhandlinger, den anden til Præmier for Agerdyrfning, Gfovopelflning, HFifferie, Rovdyrs Udryddelfe, *) Gkfjøndt det neppe vil behage en ftor Deel af mine Landsmænd, hvis de Iæfe disfe Blade, være det dog her fagt: at videnffabelig Dannelfe og egentlig Jn- telligents hos os endnu fornemmelig maa føges hos Embedsmændene. Men naar Præften gjennem YVarrækfer for en ftor Deel maa bevæge fig i NitualetS eensformige Kredö, og derhos være Fattigforftander og meget Undet, figefom han ofte, for at leve, er nød til at være Gaardbruger eller Fiffer ex rofesso; haar uriften Aar ud og Aar td er fysfelfat med at flutte SÉF ter, holde Auctioner og behandle private eller offentlige Retsfager, der faare fjelden frembyde en interesfant Retsqvæftion, og fordetmefte blot angaae Gjeld eller almindelige og i pfycologift Henfeende ingenlunde mærkelige Forbrydeljfer; naar Lægens Dag, ja ftundom hans Nat optages af anftrængende, ofte modby- delige Sygebeføg og Neifer; naar mange andre (Embedsmænd Éun ere til for den nødvendige Forretning at indfræve, udtælle og føre Regning over Statens Sndfomfter; naar mange Militaire, henÉaftede landlig Genfomhed uden viden- féabelige Omyivelfer og Unfporelfer, uden Gvner til at fFaffe fig Bogforraad, forrufte i Ørkesløshed eller Fafte fig paa de reent praftiffe Sysler; da er det ei at undre over, at der førives faa Lidet for Presfen i vort Land. Hertil Fom- mer, at beels og tjær det Iæfende Publifums Lidenhed i Norge, deels den For- fyning DanmarÉ leverer, deels vel ogfan Indolents hos vore faa Boghandlere eller rettere fagt Boghøkere bevirke, at mangt et Skrift, der Funde flifte Nytte eller Fornøielfe, henligger utrnft i Forfatterens Pult. 9 Kunftflid og Induftrie. Til Belonning for faadanne Foretagender opfendte Prindfen deöuden Vid efter anden GSelv-Medailler med Kongens VBillede paa den ene Side, paa den anden en Krandå, hvori: Minde for Vind- skibelighed, given af Kongens Broder den 29de Januar. Disfe Me- Dailler, Der uddeeltes ved Gelffabets Feftmede paa Kongen8 Fodfelédag, Funde, under færdeles Omftændigheder, og efter Prindfens fpecielle Uppro- bation uddeleé og bæres fom Decorationer. | Dannebrogåordenen var Dengang iffe deelt i mange Glasfer, frem- mede Ordener faaed fjelden paa Nordmændd Kjoler, og en faadan Decora- tion medfarte en virfelig YGre, ifær da den fjelden tildeelte&. Kun to Mænd have baaret den, nemlig Jngebrigt GSivertfen Drivftuen paa Dovre og Larö Forfæt, Kivfefanger i Klæbo, medend der i Sidsrummet fra 1773 til 1806 uddeeltes iffe mindre end 113 Medailler og 7350 Rd. fom Dræmier for practiffe Foretagender. Sra 1774-1805 udfatte Seljfabet aarlig Priisopgaver, og Tid efter anden indfom adffillige Ufhandlinger. Men deeld vare disfe af GSelffabetd indenlandfle Medlemmer, fom Gtatuterneö $ 13 — for at bortfjerne alt Glin af Partiffhed — havde udelukfet fra Præmieconcurrence; og Afhand- lingerne optoge8, forfaavidt de fandtes fyldeftgjorende, i GSelffabets Strif- fer. Deeld& fandte& de mindre fyldeftgjerende, og bleve da henlagte til Afhentelfe af Forfatterne, hvis medfendte Navnefeddel i dette Jilfælde blev uaabnet. Dog blev i Uavet 1777 en Mineralogie for Norge af Profesfor, fenere Overberghauptmand Briinnid, belennet med 50 Rv., 1781 en Be fvarelfe af det udfatte Priidfporgåmaal om Faareffind& bedfte Beredning til Peltsvært af en Handfflemager Holm i Throndhjem med 30 Rd. og 1805 en UAfhandling af Nynning, nu Sognepræft til Snaafen, om SU brændingen og Fifferierne med 200 Rd. Smidlertid udfom af GSelflabets Skrifter 1768 og 1774 to Detav- bind med Kobbere. Disje flutte fig under Navn af 4de og 5te Bind fom en Fortfættelfe til de ovenfor nævnte tre; og det 4de Bind blev ligeledes overfat paa Jvdil. Det fgl, norffe Vidfffelff. Str. i bet 19de Aarh. 4de B. 1fte H. 5 10 4de Bind indeholber foruden de fornævnte Taler af Gunnerus og Breda): Om en af NMoversliy udtagen Hareunge, af Gunnerus, Bivdere Oplysning om Brygvden, af Samme; Om nogle norffe Goraller; om avjffillige Svejyampe; om nogle norffe Planz ter; om Grundyevdden og Lareftorjenz om GSvemujens Anatomie; om GStourvagnen, de Gamle Orca, auf Samme; On det 185e GSeruli Caracteer, af Suhm; Anmærfninger til ven Ste Tome af den almindelige Verdenshiftorie, af Samme; Om Vivenjffabers og Invfigters Erhyervelfe, Misbrug og rette Brug, af dredal; Om Fornoielfe og Fornoielighev, et anonymt Digt; DBeffrivelje over norffe Jnjecter, af Etrom; Om throndhjemffe Haveplanter, af Peter Dan. Baade; Om Graafalfen, Slagornen og nogle Korstrold, af Jacob 9. der Lippe Parelius; Meteorologiffe Obfervationer i Throndbjem 1765 og 1766, af Berlin. Ste Bind indeholder: Om Dyvens beyægende Kraft, en Tale af Gunnerus; Qovtale over Biffop Gunnerus, af Sdoning; Om Melfens Benyttelfe i Norge, af Gunnerus; Beffrivelfe vyer en norff Sneppe og et Bladdvyr, Amphitrite, af Ufranius; Om den nye Koppepodnings-Maade, af Lars Mantin; Om Galtgruberne i Siebenbiirgen, af Morten Briinnidy; Anmærfninger til den almindelige Berdenshiftorte, af Suhm; Om Planterne$ Sygdomme, af Joh. Chrift. Fabricius; Forfog til Agerdyrfningen8 Forbedring i Guldbranvsvalen, af Ole Jrgens; Om et Par vare Fugle, af Strøm; Metcorologiffe Objervationer i Throndhjem 1768 og 1769, af Verlin. Gfter en Paufe af 10 Aar udfom under Vitel af *my Samling af GSelffabet& Skrifter*, 1784 og 88, 2 tyffe Qvartbind med mange Kob- bere. YUarfagen til Denne tiaarige Paufe var, hvad Fortalen til den nye Samling8 1fte Bind anforer og GSelffabeté Protocoller fradfæfte, iffe Man- gel paa Materialier. Men deels Mangel paa tilfrækffeligt Fond, deels den dengang faa flore Ufftand mellem Throndhjem og Kjobenhavn, hvor Strifterne maatte tryffes og Kobberne fliffes, da man her i Byen ikke 11 havde noget tilftræffeligt Bogtrykfferie og aldeles ingen Kobberftiffer, deeld endelig de fjobenhavnffe Bogtrykferes og Kobberftiffere8 GSeendrægtighed og de flere med dem opfomne Ventilationer foranledigede denne lange Paufe, hvorunder adffillige til Geljfabet indfendte og til Optagelfe i det$ GSam- linger beftemte GStriftev reclameredes af Forfatterne, fom bleve utaalmodige over den langfjomme Dffentliggjerelfe og valgte felv ar udgive Dered Ur- beider. Utter ffred et Decennium hen inden Geljfabet i Uaret 1798 under Sitel af ,.nyefte Samlinger* udgav et DOetavbind af fine Skrifter. Men ogfaa denne Paufe var TJilfældetd Sfyld. Manufcriptet til dette Bind var allerede 1793 nedfendt til Kjøbenhavn, og Bindet var juft færdigt fra Presfen, da Fldebranden 1795, fortærede iffe alene hele Dplaget tilligemed Reften af Dplaget af de nysnævnte 2 Qvartbind, men ogfaa en flor Deel af Manufcriptet, fom da fra Forfatterne maatte erholde8 paany, hvorefter Sryfningen maatte begynde forfra. De 2 Nvyartbind indeholde: Gritiffe Tanfer om Krafen, Sorormen og flere Havdyr, af Gunnerus; Om Yyrrez og Gran-Gfovene i Norge, af Meldior Fald; Om ve gangbarefte Misbrug ved den norffe Sfovhunsholdning, af Niels Collin; On ven bevfte Maade at gjøre Malt, af Hammer; Anmærfninger til Oplysning om GSpevalfthed, af Strøm; Øm Gilvz eller Rod-Uat, af Samme; Forføog angaaende vet norffe Holt Sunvhed, af Dr. H$. Møller; Om Hornerk og figureret Soly i en af Kongsberg-Gruberne, af I. Hjort; Gfterretning om det af Gronlænderne faafaldte Angiaf, af H. €. Glahn; Om Gronlændernes Skifte ved Hvalfijferie, af Samme; Prover paa Levninger af vet gamle norffe Sprog i Hardanger-Dialecten, af M. Sdnabel; Meteorologiffe Dbfervationer i Throndhjem før 1770 og 1771, af Berlin; Lignende Jagttagelfer paa Søndmver 1767 vg 1768, af Strøm; dorflag til en Tærffemaffine, af Samme; Forflag til en Rydningsmaffine, af D. &. Fefter; B2 12 Om nogle norffe Stæders geograpbiffe Beliggenhed, af P. MWargentin; Om GSøndmeers aarlige Behov af Træmaterialier, af Meldior Fald; Om den gronlandffe Hund, af Glahu; Om Grenlænderne$ Tællemaade, af Samme; Om en almindeligere og fortere Maave til at prove Fornuftflutninger, af gr. Chr. Holberg Arent; Kort Breffrivelje over Romsdalen, af en Unævnt; Om gode Handlingers VBærd og Nytte for Staten, en Tale af Chr. Fr. Hagerup; Om Sndretning af Mudbderpram til fmaae Floders og Canalers Oprens- ning, af Adolph Moveer; Om Middagslinten og Jordens Figur, af Fefter; Om en mineralff Kilde paa Findaas Praftegaard, af Peder Harboe Herkberg; Om Gteenfobben og Haakfjærringen, af H. Rofted; Mathematiffe og pbyfiffe Betænkninger over Nordlyfet, af Fefter; Om den fortefte Maade at oplofe UASqvationer der indeholve mange ubefjendte GStørrelfer, af Arent ; Om de væfentlige Formaal for en duelig Malers Opmærfjomhed, af Fefter; Underføgelje om hvorvidt man i Lovtaler bør berøre Heltens Feil, af &. Smith; Om Haamæren, og Haaftorjen, om nogle Sørværter, om det norffe Mineral Hafmette, om Motacilla scolopacina, om Cemenden, om nogle Larvers Forvandling, om Lorffefifferie med Garn, af Strøm; Om Maaven i fortefte Tid at hæve ven florftmulige Mængde Band i Vei- ret, af Jefter; Forfog til en ny Forklaring af et Sted i Horatfe8 ars pottuca, af MW. H. 3. Abrahbamjon; Om Jorvluftens Beblanding med fremmede Materier, af Fejter; Om den for Naturforfferen nødvendige Forfigtighed ved Erperimenter, af Samme; Bemærfninger over Kjørvel, af P. I. Bergius; Om falte Vande og Jordarter paa Eger, af Strøm; Om uendelige Størrelfer i forffjellige Orvener, af Fefter; Om verticale Vingers bedfte Unbringelfesmaade paa Beirmøller, af Samme; Jortfatte Bemærfninger ved den almindelige Berdensbiftorie, af Suhm. 13 Det ti 1798 udføomne Bind indeholder Cforuden Hammers Teftamente) : Om den matbematiffe Malerfunifis ben SFndflydelfe paa Sjeleevnerne, af Niels Marville; Udtog af 10 AUard meteorologiffe Jagttagelfer paa Eger, of Strøm; Om Biffop Jens Nieljen i Opsloe og hans Tegnebog, af R. Nyerup; Om norff Rhabarber fom Farvemiddel, af Niels Tydjen; Jorføg med Syren i Rhabarber, af Samme; gorføg til at beftemme Reenheden af Potaffe, af Samme; DBeffrivelje over motacilla acredulaz DBetragtninger over Cufttemperaturen, af Fefter; DBetragtning over Maanen$ Befvemhev for levende Sfabninger, af Samme; Geologiffe Betragtninger af Helsen; Om Menneffeflægtens Fremgang, en Tale af Sdønbheider; Om Planternes Liv, af Samme; Gudsord fom Kilden til Lyffalighed, en Tale af Samme; Dverflag over Mængden af Cometmaterie font Næring for Solen, af Fefter; DBeffrivelje over den fnudrede Flodffilbpadde, af I. Nathfe; Io Taler af Sdjønbheider; Om Throndhjems Oprinvelje, et Program, af en Unævnt. I Uaret 1800 lod Gelffabet til Uddeling blandt UAlmuen trykke en Ufhandling om den islandffe Mos. FI de ferfte Aaringer talte Celffabet fun 37 Medlemmer, blandt hvilfe den udødelige Naturforffer Linnée. S 1765 var Medlemmerne8 Untal føeget til 156, blandt hvilfe de befjendte udenlandffe Lærde Bonnet, Ihre, Midaclis og Flere. I 1784 var Untallet — uberegnet de imidlertid afdede Medlem- mer& — 183, bvoriblandt mange Udlændinger af hoi Rang i VBidenffabe- lighedern8 Rige; i 1798 var Medlemmern:8 Antal 200, hvoraf 22 uden- for Norge og Danmarf. Bed Optagelfe af udenlandffe Medlemmer vare mange interesfante Forbindelfer fliftede med fremmede Lande& VBidenffabåmænd; og didfe beri- gede jævnligen Gelffabetd Bogfamling. En faadan omtales i Selffabeta 14 Forhandlingsprotocoller allerede 17705 og et i Shrondhjem da tryft Catalog derover vifer, at Den beftod af 600 Bind. I 1779 indeholdt den henved 1200 Bind. Ved Sdoning8 Dod fif den en betydelig Tilvært ved hand og hans tærer Rector Dafs's Selffabet teftamenterede Bibliothef af 12,000 Bind. I 1804 forvgedes Samlingen, fom desuden aarligen vorede ved Gaver og Indfjeb, med Juftit&raad Hammers Selffabet teftamenterede Boger; og da Gelffabet 1808 lod trykke et af Prot. Nyerup forfattet Catalog, indeholdt Samlingen henved 15,000 Bind, omtrent 1650 Haandffvifter og 400 Pergamentébreve eller andre gamle Documenter. I Uaret 1774 grundede8 ved Indfjob paa Uuctionen efter Gelffa- bet8& Uaret forben afdode Bicepræfes, Biffop Gunnerus, dets Naturalie- famling, fom forben fun havde indeholdt faa, af Forffjellige ljentede, Stykker. Den vorte efterhaanden bdeels ved Gaver, og Dderiblandt ifær ved betydelige Sendelfer fra Generalmajor Unfer, forhen Gouverneur over Dan- marÉö VBefiddelfer å Dftindien, Ddeeld ved Kjob, ifær da Gelffabet i 1805 fjobte det& daværende Bibliothefard, Berghauptmand Helken&, Mineralie- famling for 600 NM». Gamlingen af pbhyfiffe, aftronomiffe og mathematiffe Fnftrumenter grundlagde8 1788 ved Kjob paa Uuctionen efter den forhennævnte Berlin, og forvgede8 efterhaanden. Untiqvitetsfamlingen grundede8 allerede 1776 ved Gaver; men denne faavelfom Gamlingen af Pergamentåbreve har iffe naaet noget betydeligt Omfang, da Oldfager og gamle Documenter i Fortiden for Gtorftedelen nedfendtes til Danmark; i de fenere Uar ere de fortrinligviis afgivne til Det norffe Univerfitet eller til det VBergenffe Mufeum, hvis GStifteres og Beftyrered fortjenftlige Birffomhed med AUgtelfe bor nævnes. Omtrent paa famme Tid gjorde8 ved Gaver fra Forffjellige Begyn- delfen til en Mynt: og Medaillefamling. Denne er forft i de fidfte Aar bleven af nogen Betydenhed, da Gelffabet har affjobt nærværende GSecre- tair en Samling af Mynter fra den nyere Hiftories Tid og nu nys det norffe Univerfitet en Svite af antife romerffe Mynter. 15 Sndtil 1798 havde Selffabets Jndtægter blot beftaaet i det for- nævnte aarlige Iulffud af Urveprindfen og i enkelte, ftundom anfeelige Gaver af Perfoner baade udenfor og i GSelffabet. VBlandt disfe bor næv- ne8 GEnfefrue, Kammerherrinde SåÅeller, om hvis Rigdom Byens ftorfte Vaaningshuud endnu er et Mindesmurfe, Grosfererne Meinde og Bahn- fen, Provfterne Haurig og Ungell, Grev NRofenfrone og Skibsforer Peter Dahl. Denne Mand, der ogfaa havde begrundet en Friffole i Gromftavd, teftamenterede i 1789 Gelffabet 500 Rd. Ved faadanne Bidrag Éunde de fornævnte Summer fom Belonnin- ger anvendes og Udgifterne ved Tryfningen af Selffabets Strifter og flere Gataloger famt de fornævnte Jndkjob afholdes, medend de Foræringer, fom deels GSelffabets Medlemmer, deeld Perfoner udenfor famme, efterhaanden gjorde af Buger, Naturalier, Didfager og Mynter bidroge til Samlinger ne$ jævne FTJilvært. I 1798 blev Gelifabet indfat til Univerfal- Uvving af Secvetair Paulfen, Amtéforvalter i Kjøbenhavns Umt. Ved dette Legat erholdt GSelffabet 1000 GSpecieddalere og 5000 Rv. D. CE. og dets nuværende Fond, hvis Renter tildeeld& ere blevne anvendte til forffjelligt Brug, Ddeeld oplagte efter Teftators VBillie, udgjer nu noget over 5000 Sypd. Ullerede 1782 havde Juftitsraad, Generalconducteur Hammer indfat Selffabet til Univerfalarving. Bed hans Dvd 1824 erholdt Gelffabet hans Beger og Haandffrifter, der ere indbegrebne i det Untal, Seljfabeta Samling havde 1808, famt hans Gamling af Maturalier og Oldfager, Der forholdaviis var mindre betydelig. Men ved NMealifationen af hans vvrige Eiendomme fif GSelffabet en Capital af 20,000 Rd. Efter Jefta- foré VBeftemmelfe ffal I af denne Capitals Renter anvended til Tryfnin- gen af hans efterladte Manufcripter, Renterne af I til at fremme inden- fandffe Reifer ifær i naturhiftoriffe Øiemeed, og Menterne af I ftedfe læg- geå til GCapitalen. | Uden Uretfærdighed mod Hammers Minde fan det fige8, at Denne Mand befad mere Kjærlighed for end Sndfigt i Bidenffaberne. Uf denne 16 Uarfag ere de af ham efterladte og til Tryffen beftemte Haandikrifter, der forfterftedelen ere af naturbiftoriik, ifær botaniff Indhold, vel iffe uden relativt Værd, men derbos Dog faadanne, at Selffabet, efter det Standpunkt Naturvidenffaben har hævet fig til fiden Hammer dede eller ved AUarened Vægt bindredes fra at folge Videnffabens Flugt, af Ugtelfe for fin Vel gjorers Minde har troet iffe at burde udgive Dem fom de nu ere. Reful- tatet af de Foranftaltninger, der ere trufne til faavidt muligt at opfylde hans Villie i Vette Styffe, er endnu iffe modnede. Smidlertid har Feftamentetö VBeftemmelfer medfert, at Selffabet til Underftottelfe for reifende Videnffabsmænd Fun har funnet disponere over Nenterne af I af Fondet, fom ved Pengerevolutionen å 1813 nmedfattes til noget over 14000 Rbvd. S. V. og femere igjen er voret til henved 12,000 Syd. Fra 1767 til 1787 havde Selffabet fine ordentlige Moder, der af: holdtes cengang hver Maaned, enten hos dets Vicepræfides eller dets Se- cretairer. De overordentlige Moder eller Solenniteter, Der fandt Sted paa Kongens, ftundom ogfaa paa Urveprindfené Fodfelsdag, og undertiden ved | andre Leiligheder, afholdtes paa en hos Den oftere nævnte Berlin laant | eller feiet Sal; og Ddet$ Samlinger havde henftaaet Deeld hos detd Vice- præfides, deeld hod det8 Serretairer. SI 1787 var den latinffe Sfole8 nye Bygning, fom efter en Kgl. Refol. af 1774 opforte8 for em Deel af Den frore Formue, fom Suhmå Evoger, Thomas Ungell, havde teftamenteret til offentlig Brug for Thrond- bjems Bye, bleven færdig. Her er iffe Stedet enten til at opregne Un- gell8 Fortjenefter af denne Bye, hvilfet desuden er overfledigt, da faamange fpnlige Mindesmærker derom daglig Funne minde Stxdetö Jndvaaneres ei beller til at Drefte NRetmæsfigheden af det Magtfprog, hvorved Datidens Regjering aldeles udenfor Angels VBeftemmeljer tillod fig at disponere over hans efterladte Formue. Den tillod fig det, og Latinffolens nærvær | 17 rende Bygning reifte fig. I denne Bygning flf CSelffabet efter famme Kal. Refolution fit Locale, fom dog iffe forend 1805 fom i den Stand, hvori det nu er eller var indtil nogle fmaae Forandringer i forrige Aar føretoges. Dog fif det firar foruden den fornedne Pladé til fine Daværende Samlinger den Forfamlingéfal, hvori det Feftmoder fiden ere afholdte. Her indviedeé paa Kongens Fedfelsdag 1787 FCelftlabeté nye Locale ved en GSolennitet, hvorunder de af den udmærfede Portraitmaler Juell malede Dortraiter af UArveprinds Frederif og Kronprind&, frnere Kong Frederik Den 6te, fom nu pryde Salen, øphængtes. Senere ere tilfomne Portraiter af Frodo Brahe, Gopernicub, Generallieutenant von der Often, Greve Jhott, General Lemenern, Jordenffjold, Berghauptmand Uscanius, Juftité- raad Hammer, Mector Dafé, Biffop Gunnerus og Kammerherre Suhm; Biifter af Kongerne Carl den trettende, Carl Johan og Dåcar, famt Shorvaldfen, og Denne& beromte Baéreliefå, Dagen og Natten. *) Da Celftabeté Samlinger vare bl:vne ordnede i Det nye Loraler overdroges bet Bibliothefaren i visfe Jimer hver Uge at være tilftede for at -forevife Samlingerne og udlaane Boger. GelffabetS Birepræfides i Det | Stiftsprovft Hagerup 1780-1791. biDtil omhandlede Sag Tdønbeider 1791-1803. vare: Biftop Bugge fra 1803. Bifføp Gunnerus 1766-1773. Serretairerne vare: GStiftsprøvft Irgens 1773-1780. Borgermefter Bredal 1766-1772. *) Garl den trettendes og Oscars Bilfter ere af Marmor; de ere ffjænkede af Kong Carl Johan vg ubdarbeidede af den norffe Billedhugger Hans Midjelfen, Selffabets Medlem. | & Medens dette UrÉ var under Presfen, anfom hid en Marmorbufte af - den ovenfor nævnte Thomas YUngell. Denne VBilfte er befoftet ved et GSammenffud af Jndvaanere i Thrond- hjem. Den er efter et i den angellffe Stiftelfe opbevaret, oliemafet Portrait mobelleret og fenere i Marmor udført af famme Kunftner; og juft 1 disfe Dage er Det vedtaget, at den detmindfie indtil Videre føal opbevares paa Selffabets Sal, hvor den faaledes nu er opftilfet. Det kgl. norffe Vidflfelj.. Str. i det 195e Aarh. 4de B. Afte H. (63 15 Præften WMWittrup 1772-1784. Gasferere: As NRector Prof. Smith 1784-1786. Biffop Bang 1768-1774. DPræften Parelius 1786-1793. Kjøbmand Beyer 1774-1778. GStiftsprovft Wille 1793-1804. Gjeneralauditeur Collin 1778-1791. DPræften Sdamland fra 1804. Gonful Braadj 1791-1798. Bibliothbefar: Grosferer Knubhon 1798-1806. Berghauptmand Helgen. Gidft i Aaret 1805 dode Arveprinds Frederif. Ullerede Det fol- gende Uar modtog hans Gen, Danmarfs nuværende Konge, Præfidiet. SI 1808 tilfagde Denne GSelffabet en aarlig Gave af 150 Rdr. til Præ- mier, en Gave, fom han 1811 forhoiede til 200 Rd. Men for at for- øge De til faadant Brug disponible Midler tegnede fig flere af GSelffabetd her i Byen boende Medlemmer hvert Aar fra 1808-1814 incl. i Feftmez det paa Kongens Fodfelsdag til Bidrag, hvis famlede Belob udgjorde 200 å 300 Nd. aarlig. Den 27de Geptbr. 1811 fil GSelffabet nye Statuter. Prindd Ghriftian Frederif vedblev fremdele8 at være dets Præfed; men iftedetfor at Det forhen havde været befiyret af en VBicepræfes allene, fié Det nu en Direktion beftaaende af VBicepræfe8 og Formændene for de 3 Glasfer, den biftoriff-pbilofopbiffe, den æfthetiffantiqvariffe og den mathe- matiff-phyfiff-oeconomiffe, hvori Selffabetå Medlemmer efter eget Valg ind- Deelte&. Forevrigt beholdt Gelffabet i det WVBæfentligfte den famme ZLen- Dent& og den famme dobbelte Birfefredd fom forhen. Ved Kgl. Nefolution af r4de Decbr. 1811 erholdt Gelffabet af Statscasfen et aarligt Bidrag af 1000 Rd. ligeføm det forhen paa famme Maade til Refufion for Poftporto havde faaet 50 Md. aarlig af Poftcas- fen. Heraf er opftaaet det Bidrag af 528 ar aarlig, fom Gelffabet fiden 1816 har faaet af GStatåcasfen. $ 1811 blev ogfaa udarbeidet Stempler til en ny Priismedaille for GSelffabet. Formedelft de Fort derefter udbrudte Krigsuroligheder og Norges paafelgende Uvffillelfe fra Danmark, blev Medaillen ei udpræget. 19 Kun Stemplerne dertil og et Cremplar i Solv bevares i Selffabetd GSam- finger. Den foreftiller paa den ene Side Kong Frederifd Billed, paa den anden Seljffabetb mindre Segl: Norged Love ved Foden af en Gran med Devifen: Aemula lauri. I 1806 blev til Untiqvaren og Naturforfferen Arndt af det hammerjfe Legat8 Renter udbetalt 150 Nd. til Underftottelfe paa en i noturbiftoriff og antiqvariff Henfigt forehavende Meife, bhvoraf dog intet Refultat af Bigtiqhed udfom; 1808 tryfte8, fom fer bemærket, Det ftore VBogcatalog; i 1815 befoftedes FTryfningen af Klimers Bonde- practica. Jmidlertid forogedes og GSamlingerne, ifær Bogfamlingen, ved Gaver og Kjob, fornemmelig paa Uuktionen efter GStiftsprovft Wille for 1500 Rd. I Uarene 1808-1315 inclufive bleve 2782 Rd. D. CE. og 796 Rbd. uddeelte til Belonning for landoeconomiffe eller induftrielle Jo- refagender. GelffabetS Bicepræfes i dette Serretairer: Tidsrum var: Præften Sdavland til 1807. DBiffop Bugge. NRealffolelærer Paaffe 1807-1813. Formænd for lfte Clasfe: Præften Sdulk 1813--1815. NASfesfor Mandir til 1813. DBibliothefar: - Præften Støren fra 1813. Berghauptmand Helgen. Formænd for 2den Clasje: Gasferer: SFuftitiarius Rogert til 1813. GStiftamtffriver Moe 1806-1809. Grosferer Såmidt fra 1814. FToldinfpecteur Leganger 1809-1812. Formænd for Sdie Clasfe: Bantvirecteur Peterfen 1812-1814. Oberft Krogh til 18183. Bankvirecteur Orholm fra 1814. Grosjerer Sdmidt fra 1813. Seg har med nogen Udforlighed fremftillet GSelffabet& VBirkfomhed indtil 1815, fordi jeg forudfatte, at Denne turde være Fleerheden af Læfere mindre befjendt. Det& fenere VBirffombhed vil være velbefjendt for flere af de Nulevende, der Ddeeld have deeltaget Deri, Deeld været famtidige VBidner Dertil. G2 20 Jeg ffal derfor i ftorre Korthed meddele deté fenere Hiftorie. Da Foreningen med vort nuværende Broverrige var fuldbragt, fit Gelffabet i 1815 nye GStatuter. Ved dem fåede Fun den Forandring i det forben VBeftaaende, at Gelffabet inddeeltes i 2 Claéfor uftedetfor i 3, og at dets Direction Éom til at beftaar af de 2 Clasfeformænd, VBicepræ- fed og en Præfe8, hvorimod dets bhoie Patron fik Navn af Protector. Denne Stilling famtyffede vor hedengangne Carl Johan allerede fom Kron: prinds 1815 i at indtage. Han fljænfede Gelffabet den Éongelige Gave af 100 € Gterling, og vedblev fledfe ved Gaver af Boger, Medailler og de fornævnte Vifter af vore 3 fidfte Konger at give Selffabet WBevifer paa fin Éfongelige Naave. Da han havde befteget Thronen, modtog hans Sun, vor nærvær rende Konning Dåcar, fom Kronprinds Protectoratet, og tiljagde GSelffabet et aarligt Bidrag til Præmier for praktiffe Foretagender; vg felv efterat have befteget fin Faderd Svillingthrone har vor nuværende Konge naadigft famtyk- fet i at vedblive fom GSelffabetö hvie Protector og dets veldadige Contribuent. De videnffabelige Foretagender, Selffabet fenere har underftettet, eve folgende: Ulleredbe 1817 underftottedes med henved 200 Gpd. Capitain Klii- wer til en antiqvariff Reife i det nordenfjelbffe Norge. Efterat Refultatet deraf under itel: ,,norffe Mindeémærker* vare udfomne — TLerten trykt i Ghviftiania 1823 for Gelffabeté NRegning, Planderne lithographerede i Stokholm paa H8. Majft. Kongens VBekoftning — befoftede GSelffabet endvidere i 1824 en Reife af famme Mand og i lige Henfigt i det GSon- dDenfjeldffe. Nefultatet deraf ere nogle af Tegninger ledfagede Hefter, der opbevare8 blandt GSvlffabeté Haandffrifter. G UAaret 1820 anvendte Selffabet en lignende Sum til en ved nu- værende Provft Deinboll i naturhiftoriff, ifær botaniff Henfigt foretagen Reife i Finmarfen. Herved erholdt det en Samling af Planter fra hHiin Gan; men en belovet Beretning om de paa Reifen gjorte Bemærkninger eller FJagttagelfer, er bidtil udebleven. 21 SI 1841 udbetalteå Gandidat Lund et Stipendium af 150 Syd. for i botaniff Henfigt at bereife Nordlandene og Veftfinmarfen, og det fol- gende Aar 200 Spd. for i lige Henfigt at bereife Øftfinmarfen. $ famme Aar udbetaltes Profesfor Keilhau et Bidrag af 200 Syv. til å geologiff Henfigt at bereife Langfjeldene. En af Naturen med fjeldne Goner til GSprogforflning udruftet og ved Selvunderviisning i en forbaufende Grad udviflet Bondefon fra GSond- mver, Jver AUafen, fom Selffabeté nærværende Præfes under Befog i Ber- gen var gjort opmærffom paa, har fra Hoften 1842 nydt og nyder frem- beleg et GStipendium af 150 Syd. aarlig, for efterhaanden at opholde fig i De Gane, hvor der i Ulmuedialefterne findes de flefte og bedfte Levninger af Norden&, ved Forbindelfen med bet germaniferede Danmark fortrængte Øldfprog, og for at udarbeide en lericalff og grammatiff Dverfigt over bisfe Dialecter. Dette Urbeide er endnu iffe fuldfort, da de forelvbige Underfegelfer endnu iffe ere tilenDebragte eller have funnet være det; men De indfendte Prover berettige til de bedfte Forventninger. Det er at hbaabe, at hans Urbeide engang vil blive den Kilde, hvorfra Fommende Slægter ville hente mangt et Ord, fom elleré Tidené Strom ffulde have bortffyllet, mangen Gjenflang af Nordens gamle Jungemaal, og gjenind- fætte det i fine gamle Mettigheder til Gjenfodelfe af Norges GSelvftændig- hed ogfaa i lingviftiff Henfeende. I Uaret 1824 tilffod Gelffabet Profesfor Maff 200 Gelvfpe- cie& for en Afhandling om det lappiffe Folfé og Gprogs GSlægtffab med De afiatiffe; og i 1831 bidrog det med 125 Syd. til Udgivelfen af hans lappiffe Grammatif. Deden bhindrede den lærde Sprogforfler fra at fuld- ende den nysnævnte Ufhandling, hvis Dmarbeidelfe og Fuldendelfe han forfætlig havde udfat indtil den lappiffe Grammatif var udfommen; og Gelffabet har fun det forfte — dedværre ufuldendte Udfaft til Ufhandlingen. I 1828 og 29 bidrog GSelffabet med 400 Spd. til at fremme Krafts VBeffrivelfe over Norge. Med 600 Spd. har Gelffabet bidraget til Udgivelfen af Keilhaué Gæa norvegica. Med 80 Spv. har det be- 22 foftet Jrykningen af mit lille Såift om Norden8 Myntvæfen, med 100 Syd. Præften Stormå om den norffe Kirkes Liturgie. TIidefliftet «for novff. Perfonalbiftorie** og , Nor* har nydt, og Det fidfle famt de norffe Univerfitet8- og Gfole- Annaler nyde fremdeles det& Underftottelfe. Med 100 GSypd. har det underffottet Præften Sars til Udgivelfen af hans Skrift om GSoedyrene, med 600 Syd. hans norfle Fauna, hvis rfte Deel ventes fnart at ville udfomme. Med 280 Syd. har Gelffabet underftottet Rigdardivar Langed norfte Klofterhiftorie, hvoraf 1fte Hefte er udfommet, og med et lignende Belob Udgivelfen af en af Præften Grlandfen vedigeret nordenfjeldfl Presbytero- logie. Til at fremme den paatæentte Udgivelfe af de gamle norffe Love har Gelffabet efter Dpfordring fra Kivfedepartementet bidraget 1250 Spd. Imidlertid har det befoftet Srykningen af Provft Colbans Dverfæt- telfev af Profeten Jeremia og Hjobd Bog, famt Provft UrenhH'8 biogra- fiffe Gfterretninger om hans Fader, Mector Urenh og GSvigorfader, Provft Nisfen, en Gontinuationscatalog over Bogfamlingend Lilvært fra 18308 til 1831, og fiden af aarlige Fortegnelfer, der omfended til de i Byen boende Medlemmer, famt af tre under Vitel af ,, Selffabets Skrifter i det 195e Uarhundrede * efterhaanden udgivne tildels med Karter udføyrede Qvart- bind. Disfe indeholde foruden Selffabets Gtatuter af 1811: Fillæg til og Rettelfer t Bing VBeffrivelfe over Norge, af Grøn Bull; Gfterretninger om GSneaajfens Præftegjeld, af S. B. Brun; | Biographiffe Cfterretninger om Generalconduct. Hammer, af Jørgen Mandir; Apothefer Iydfens Levnetsløb, af ham felv; Beretning om den throndbjemffe Biffop Arreboré Affættelfe, af Sdøning; Fata nidarosiana, af $. Gæanfe; Beffrivelfe oyer BynæsfetS og Uferøens Præftegjelde, af Andreas DE Om Meelhuus Præftegjeld, af Peter S. Nisjen; Om Opvals Ditto, af Cornelius Th. Ronnau; Om Ørfedalens Ditto, af Johan Garmann; Om Reformatfen ef 1589; 23 Anonynt Beffriyelfe over Nummedalens Fogderte fra 1597; En Ditto over Lofotens og Befteraalens Ditio fra 1591; Beffrivelfe over famme Fogderier, af €E. Å. Colban; En Theorie om paralelle Linter8 Eyenffaber, af F. &. H. Årens; Om ubeftemte algebraiffe 2Gavationer, af Samme; Betragtninger over den forfte af Kant$ Antinomier og Jveen om Tid og Rum, af Samme; Beffrivelfe over Saltdalens Præftegjeld, af S. €. Sommerfeldt; Hiftoriff-antiqvariffe Bemærfninger paa en Reije i Bergens Stift, af GS. P. Blom; Bidrag til Læren om nogle tranfeendente Functioner, af N. 5. Abel; Om Kobberværfadriften i Cornival og Wales, af Peter U. SdHult; Om Beliggenheven af det gamle Gaulom, af N. G. YU. Dahl; Om be nordlige norffe og fyenffe Provindfers, ifær Throndhjems Stifts, Jorfvar, af I. G. Meyvell; Forhandlinger ved Præften SdHult'8 Dvd. Faller af VBiffop Gigqvardt, DBiffop Kjerfdov, Præften Lieungh og ASfesfor Hornemann, GSange af Capt. F0f8, Asfesfor SÅAmwad og Nalhboln); Belønnet Befvarelfe af Pritsfporgsmaalet: "Kan Menneffets frie Bille be vifes af dDet8 GSelvbevidfthed" af Dr. N. Sdopenhauer; Den eonftitutionelle Statsform, betragtet Å dens Forhold til Samfundets høiere Snteresfer, en Tale af Rector FG. M. Bugge; Belønnet Befvarelfe af Priisfporgsmaalet: Hvilfe ere De endnu virfende Hindringer for Jordens henfigt8mæsfige Dyrkning i Norge, og hyore ledes funne disfe hævest” af Harald Wergeland. I famme Sid ere iffe ubetydelige Summer aarligen anvendte til at foroge ifær VBogfamlingen, der nu indeholder over 23,000 Bind og Dderi: blandt Meget af den nyefte Litteraturs bedfte Frembringelfer i de flefte NBidenffabsfag, men ogfaa Myntfamlingen og Naturaliefamlingen. Mynt- famlingen og Mineraliefamlingen ere desuden med en Udgift af 200 Syd. blevne catalogiferede. Med en Udgift af meer end 700 Spd. er i det fidftforlobne Uar Bibliotheflocalet udvidet, Untiqvitetfamlingen bedre opftillet, den 3o0logiffe 24 Samling iffe alene underfaftet en Éyndig Mandé Revifion, det Bedærvede eller Dverflodige fraffilt, det Hele bedre anordnet og catalogiferet, men ogfaa ECamlingen foreget med en veludftoppet og fmukt opftillet Samling af nmorffe Fugle med flere Wg og Neder famt med en norff Infeftfamling. IG Uaret 1830 erhvervede GSelffabet hoiefte WVedfommendes CSam- tyffe til at anvende en Deel af det aarlige Bidrag, Protector, fom for meldt, bavde ffjænket, til at lade præge 4 Medailler, 2 af GSuld til at belønne indfomne og fyldefigjerende VBefvarelfer paa udfatte Priisfporgs- maale, 2 af Selv til Uddeling fom Præmie for praktiffe Foretagender. Uf Guldmedaillerne er uddeelt 2 fiore og 4 fmaae. Uf de frorre tildeelte8 Den ene Dr. Sdopenhauer for hand i Selffabetd Skrifter op- tagne Afhandling om den menneffelige Frihed8 Fortlarlighed af Menneffets GSelvbevidfthed, ben anden Cand. juriå Harald Wergeland for hans famme- fted8 optagne Ufhandling om de beftaaende Hindringer for Jorden& hen- figtsSmæsjige Dvréning i Norge. Uf de mindre tilfjendtes Den ene GStu- dent Lund for en mindre fyldeftgjerende men dog til Belenning qvalificeret Befvarelfe af det af Sædopenhauer bedre befvarede GSpargömaal; den an- Den UAdjunct Bromel i Bergen for hand WBefvarelfe af Gypergåmaalet: Hvori beftod den Odet, Harald Haarfager ffal have berovet og Hafon Athelftan gjengivet Nordmændene? den tredie Præften Berrefen i Sjælland for en Befvarelfe af GSporg8maalet: Hvorledes beftemmes VBegrebet om Almeenoplysning, og bhvilfen er dens Jndflydelfe paa Moralitet og VBel- være? og Den fjerde Profesfor GSdeitlin i St. Gallen for Befvarelfe af Sporgåmaalet: Hvilfen FJndflydelfe har den philofophiffe Speculation hHavt paa Naturvidenffabernes Studium? De fidftnævnte fire Ufhandlinger ere, ifølge De Derom gjældende Megler, iffe optagne i GSelffabet& Skrifter, men opbevareå, fom det& Eiendom, i Arkivet. 25 Af Solvmedaillerne er for Foretagender, udførte indtil Udgangen af 1844; ubbeælt 50 flerre og 34 mindre. Fra 1816 ind. og indtil der begyndtes med Uddeling af Medailler, fom Præmie, og tildeeld ogfaa fenere er til Belonning for faadanne Foretagender bdeduden uddeelt 3,650 Spv. I 1820 begyndte Selflabet paa at opdyrfe en Deel af Duftmyren, for ved dette Erempel at opmuntre til lignende Foretagender. Men da Gelffabet, efterat have anvendt 1300 Syd. paa dette Forfog, ikke fporede noget Jegn til Gfterligning Deraf, og fandt, at detd Fuldendelfe aldeles vilde overftige Gelffabetå Kræfter, opgav det famme og overdrog til den throndbjemffe Ufdeling af Selffabet for Norges Vel den Deel af Myren, fom ved Overeensfomft med Eierne af de Gaarde, hvorunder Myren ligger, var bleven GSelftabetd udffiftede og fyldfatte Eiendom. Imidlertid var en iffe ganffe ubetydelig Deel af Myren forvandlet fra en næften utilgjænge- lig Sumyp til Eng og AUgerland. Det var udentvivl! et Misareb af Sel- ffabet8 daværende Direction at indlade fig paa et Foretagende, Der laae faa aldele8 utenfor Gelffabetd ftatutmæsdfige Virffomhed. Men uagtet Srugterne Deraf ere blevne faare ringe, ber man iffe miskjende den gode Henfigt hos de Mænd, der befluttede et Forfog, hvoraf De ventede langt andre og frorre Folger. De Underfogelfer, fom Gelffabet med en Udgift af 50 Sydlr. anftil- fede om hvorvidt Marmorbruddet i Nærheden af Fohnévandet paa Strinden funde afgive Blokfe af tilftrætfelig Gtorrelfe til Billedhuggerbrug, bleve ei heller lonnede med Held, da den forovrigt ypperlige Marmor bryder i altfor tynde Lag. Imidlertid blev dette lille Offer bragt Haabet om at vinde et indenlandjf Stof for en af de fljonne Kunføer. Det fl, norffe Vidftfelff, Str. i det 49de Aarh, 4de BS, 1fte H. D 26 Selffabet& PDræfides i Dette | Banfvirecteur Sdånitler 1823-1832. Tivsrum vare: Byfoged Lysholm 1832-1838. Biffop Bugge indtil 1820, va han fra- | Jngenieurcapitain Brody 1838-1843. fagde fig Præjidiet. Dræften Ungell fra 1843. Statsraad Krohg til 1828. OGeeretairer: Dræften Edults til 1832. FInfpecteur Sodrmann 1815-1816. Greve, Stiftamtmand TSrampe til 1833. | Overlærer Moller 1816-1825. Asfesfor Hornemann til 1838, va han | Grosterer B. Kuuvdton 1825-1831. frafagve fig Functtonen. Asfesjor Sdwwadj 1831-1835. Rector Bugge fra 1838. Præften Bovdtfer 1836-1839. Dets8 Birepræfideg: YAvdjunet Holtermann 1839-1842, Dræften Sdult 1815-1829. Edmadj fra 1842. Asjesfor Hornemann 1829-1833. Bibliothefarer: Proyft L. Angell 1833-1839. Berghauptmand Helsen til 1818. Dræften Storm fra 18839. Dverlærer Frikner 1818-1825, JFormænd for lfte Clasje: Organift Telleffen fra 1825. Generalmajor Bang 1815-1826. Casferere: Asjesfor Hornemann 1826-1829. Bankvirecteur Orholm til 1819. Proyft Angell 1823-1833. UAsfesfor Hornemann 1819-1827. Dvyerlærer Fritner 1953-1838. Stiftamtffriver Grabow 1827-1831. Proyrietair Ebbe Horneman 1838-1841. I Sørrapt. Pohlm. Leslie 1831-1837. Stiftamtmand Arngen fra 1841. Apothefer Møllerop 1837-1840. Formænd for 2ven Clasfe: $jøbmand I. 5. Lysholm 1840-1843. Grosferer Sdmidt til 1818. YUdjunet Dons fra 1843. Otberft Lyng 1819-1823. Kafte vi nu et Blif tilbage paa Den meddelte Beretning, ville vi fitfert erkjende, at Gelffabet har virfet jævnt og i mange Retninger. FJil Ugronomien8 og Jnduftrion8 Jarv har Det, foruden de paa Suftmyren anvendte Penge, fom VBelonninger uddeelt 10,132 Rd. D. &, 796 bd. og 3,650 Spv., bhvilfe fammenlagte Belob fvare til ro å 12 Jufinde Spvlr. i Nutiden& Mynt. Hvorvidt disfe Belonninger have bevir- - DÅ. fet noget Fremftod i de GSyåler, de vare beftemte til at opmuntre, ev et andet GSpergsmaal. Det Fan vel antage8, at Den, der godt opdyrfer fin Sord, væver mange SIvier 0. f. v., å Frugterne af fit Arbeide har Den rette og foldeftgjerende materielle Lon, og at Ingen ved Udforelfen af flige Ur- beider har for Øie den forholdsviis ubetydelige Lon, en Præmie fan inde- holde; og Grfaring vifer, at AGren iffe er den Lon, Præmieæfferne i Ut- mindelighed beile til. Shi fiden Medailler, Der netop bedre end rede Penge fyned at egne fig til resbelonning, ere blevne det almindelige Belonninga: middel, er de Præmiefogende8 Untal mærfelig aftaget; og der gived flere (Srempler paa at de, der have faaet en Medaille, have foretrukfet at om- tuffe den mod den8 ubetydelige Metalværdie for at beholde den fom et hædrende VBidnedbyrd. Men Gelffabet har, fom anfort ved fine Statuter, faaet ogfaa denne VBeftemmelfe; og denne grunder fig paa en gammel og overalt befulgt Mening om faadanne VBelonninger& Henfigtåmæsfighed. See vi hen til SelffabetS vigtigfte og fornemfie Birffomhed, Den for Bidenjfabelighed& Jarv, Da maae vi erfjende, at det, foruden at til- veiebringe en betydelig Bogfamling, hvortil enhver dannet Mand i Byen og Omegnen har Adgang, og hvor han i de flefte Videnffabsfag Éan finde vel iffe Alt men dog Meget af hvad han foger; en Naturaliefamling, der fan være Naturforfferen til Fornoielfe og Nytte, famt de flere for nævnte mindre vigtige Samlinger, har med betydelige Summer virfet til at under- flotte videnffabelige Fovetagender af forffjellige Slagd, og bevirket Udgi- velfen af mange Skrifter, der tilderle, faaledes fom Keilhaud Gæa er, og fom GSars'S Fauna, Langed Klofterhiftorie og Iver Uafens GSprogarbeider, forhaabentlig ville blive til Are for Norged Litteratur, men fom uden Seljfabets Medvirfning neppe vilde have feet Lyfet. GSaaledes tor jeg haabe at have godtgjort, at Gelffabet, i Forhold til De faavel aandige fom materielle Kræfter, Det havde at byde over, har De 28 viift fig ligefaa virkfomt fom detå frorre, i Lande, hvor Bidenffabelighed blomfører, beftaaende ofte. Deté forhenværende VBeftyrere fortjene Det Vivnesbyrd, og de nærværende ville funne medtage Den Bevidfthed, at de med god Villie og efter bedfte Evne have virket fom Bierne i Selffabetd fterre Segl, non sibi sed aliis. "QOS El. Comparative Bemærkninger Dit Det nordenfjeldke Norges Femperatur, ved G&. N. ShHwad. rdp De das. PANTS NTNVINSES SE ENEEN SENSE EN ESSENSEN NSIESNS ESSENSEN TIESN EP å Bor nogle Aar fiden fattede jeg Det Forfæt at forfoge en comparativ Frem- flilling af det nordenfjeldffe Norges Meteorologie. Meer eller mindre brug- bare Materialier dertil for Throndhjems Byes Bedfommende finded deeld i det Kal. norffe Bidenffabsfelffabs Skrifter, deeld i Shrondhjemö Udresfeaviis. SI den forfte Rælfe af Selffabets Skrifter, 2det, 3die, 4De og ste Bind findes Jagttagelfer af Shermometer- og Barometer-Stand, Bind og Veir for hver Dag i Uarene 1762 til 1766 inclufive famt 1768 og 1769. I famme Gfrifteré nye Samling rfte Bind findes ligedanne FJagttagelfer for 1770 09 71. I Uvdredfeavifen for De tilfvarende Uar findes lige FJagttagelfer fra Ja- nuar 1780 til October 1787. Ulle disfe ere anftillede og meddeelte af Sel- ffabetd Medlem, Branddirecteur Berlin, Der fynes at have været en dannet og i Naturvidenffaberne temmelig bevandret Mand. Ved hans Dvd den 4de Novbr. 1787 ftandfede vdisfe Jagttagelfer, men fortfatte8 og meddeelted ligele- Ded i Udresfeavifen fra Upril 1788 til Novbr. 1794, fra Detdr. 1795 til Dette Uars Udgang og fra Januar 1796 til Septbr, 1302 af Mathematifus Befter, ligeledes Selffabet& Medlem og en flittig Dyrker af Phyfikfen. Fra fidftnævnte Sid indtil Januar 1818 have ingen meteorologiffe FJagttagelfer i Throndhjemö Bye optegnede. Men med AUaret 1818 begyndte Krigåcommis- faiv Vibe at anftille og i Udresfeavifen at meddele faadanne Jagttagelfer til Udgangen af Upril 18345 og fra Begyndelfen af 1835 eve De fortfatte og fortfættes fremdeles af Upothefer Mollerop. For dette Sted har man folgelig flige Jagttagelfer med faa Ufbrydelfer for Uarene 1702-66, 1768-71, 1780-1802, 1818-1833 og uafbrudte fra 1835-1842. 32 Fra de ovrige nordenfjeldffe Byer har jeg fogt at indhente de Oplys- ninger, fom der maatte findes til at fammenligne deres metevrologiffe Forholde med SJhrondhjem8; og De Mænd, til hvilfe jeg har henvendt mig, have vel- villigen efterfporet og meddelt mig de paa ethvert Sted befindtlige Dyteg- nelfer. GSaaledes har jeg fra VBadöoe, Bodee og Alten faaet Tabeller, Der vife Middeltemperaturen af alle Maaneder i Uavet 18385; fra Molde Jabeller, Der vife faavel Middeltemperaturen fom Middelbarometerftanden fra 16de Sep- tember 1839 til Udgangen af Juni 18405 fra Sromdve lige Tabeller for alle Maaneder af 1841 og 18425 endelig findes i Throndhjems Udresfeaviis for de tilfvarende Aar flige Fagttagelfer for Uuguft 1825 til Uuguft 1827 incluf. fra Roraa8, hvor, faavidt vide, fenere ingen faadanne Dbfervationer ere an= frilfede eller optegnede. Disfe Materialier ere naturligvis aldeled utilftrætkelige til en fuldftæn- dig Opnaaelfe af mit Øiemed; men for dog iffe at lade dem ganffe ubenyttede, har jeg fagt af dem at uddrage nogle Bemærfninger om de forffjellige Stederd Temperatur forholde. I denne Henfigt har jeg efter De forhen nævnte Materialier udarbeidet De eft:rftaaende Tabeller, hvorved jeg forelebigen blot ffal bemærfe, at jeg ved at omdanne Broferne i Ungivelfen af VBarmens eller Kuldens Grader Fun har betjent mig af to IJiffere. En flovre Noiagtighed vilde i nærværende Vil fælde være faameget mere henfigtålos fom De flefte af de Dptegnelfer, jeg har havt til Veiledning, iffe anderledes end med Brokerne å, 4, I, I I og I have angivet Potentferne. Indtil Begyndelfen af 1828 ere Jagttagelferne desuden Fun anftillede og optegnede eengang hver Dag, faavidt vides omtrent ved Middagstid, hvorved hver Dagö Middeltemperatur naturligviis langtfra med Neiagtighed angive8. Fra Januar 1828 til April 1834 ere Jagttagel- ferne anftillede 2 Gange daglig, nemlig KI. 8 Form. og KL. 10 Efterm. Forft fra Januar 1835 ere de anftillede 3 GSange daglig, nemlig KL. 8 Form., KL. 2 og 10 Gfterm., hvorved Doagnet8 Middeltemperatur og fom Folge deraf Maa- nedend8 med lidt ftorre ffjendt ingenlunde tilftræffelig Noiagtighed erfares. Femperaturen i Throndhjems Bye 1762-66, 1768-71 og 1789-86. Bren en] Yar. | Ja pr pi | Mai. | Junt. | Juli. Me gut. + 8/16|+ 412,50 + 13. |+- 11,50 Sepz | Octo- tember. | ber. + 9,50 + 0:80|+. 0,16 + 0,46 AE. | RNovbr. |Decbr, nuar. AN +1 10,16 + 466|— 0,50|— + 846|+ 4 13,66 + 15,66|+ 13,33 1763. == ENG 181 4,16 + 2,66 —4 | turen for FR disje 08 5 Aar, +1: 15,50 agt 12,50 TE 8,33 |+- 3,33 ar 4. + 8,16 + 9,66 1764 | 481033 123 0 t 840 4768. |-- 4,25 — 5,16 FR 8,33 + DE + 12,33 4 11,33 |+ 8,33 |+ 4,33 +1,25 4766. |- 1,16 —14,66| 0- ESTE 7ASl+a: 15,50 | 19.104 13,33|+ 9,25 |-+ 4,33 EMEA SV + rs Middettal |— 4,88|— 2,34|—0,68 + GLE 7,99|+- 12,33, 15,42 14 12,4014 94114 3,431+- 0,941—2,39| +- 491 39 "7768. | å |—4,50|—2,06| + 081 +- 9,93|+ 12,81 | + 1481 +13,16|+- 781 +0,50|- 150 — 4,50] Middel: fempera turen fov 1 bisfe STEDET TESTER ar 10,40|+ 1 15: mjuEdbetdpboboueoake CR) F-14,37|+ 12,75 HF 9,03, 3,4 2,4 2,47|— - 2,47|— 1,66|— 2,95 + 3,97 — 1,66 — 3,33 — 4,50|— 0,25 +: 0 å 8,66 +12. |+ 13,66 +1: 14504 9,16 + 1,66 —4,66 — —6 +1 AS repr 10. +14: 137 + 10 16. + 13,33 repr 10,50|-+ 4 1769: | 280 4770. == — 425 4774: |- — 6,50 Middeltal |— 4,31] == 14 sf: 4801 9,52 | 4780. — 4,50 —3. Ty ØT + 8,50 ae 10. ———=—= im /—— EE TK ES — 3,66 !— 6,33 1- 12,75 + 13,50 + 8,33 + 3, 3,75 Foras 1782. |- 9,66|-438 633 F475|+ 3 410,80 + 1275 +18. |+ 933 4150 — 3,33 — 2,50|- Pidet 4781. |- 1. |-4 144,16 +3,5014 7. +13,331+ 13,33 + 13,66 + 11. spå tempera: +3. |= 0,33!— 4: | turen for Hj sn sms Ose + 1,66 — 088 1—35- | » ar, 1783. |-— 12,33|— 3,16 — 2,16 4784. |- 6. |-4 17857 7 — 4,50 +73 475 + 4,50 +: 5,50 + Tu 15,50 +14: 11,66 +1 10,81 +12 +1 10,66|+ 7,66 +14 |q+1 1250 + i 4,50 —7,46| H+ 08114 8. |+11,66 —3,06 +41. |+ 666 + 12,25 Middeltal |-- 5,47|—3971— 381 + 4,121+ 6,571+11,62|4- 13,02 Å menne ELSE EY +: 481 — — 0,66 & — 2,84 + 3,50|— 416 — 2,50 Rnet 8,18| 34 Semperaturen i Ihrondhjems Bye fra April 1788-November 1794, og September-Dereniber 1795, famt for Narene 1796-1801. Eu 3 2 : 3 % Aar. | «å FG [Mart April. | Mai, | Juni. AG EN De Novbr.| Decbr. == V= en AE et AO 28022000 800 4780. |- 35853. |- 7204 1,66'4 8,09|+ 14,46 + 15. |+ 13,88/+ k 995 pet +0,05140;28| snibdet: 4790, —0/77|+0 +10 0,07 +722 2|—0,02 +14 10,47 |+ 4! Fonn Fi 12,34 + 76 8,06 + 2,48 |— 1,41 | 2,34| tempera: 1791. |=020|=4m4|4 070|-+ 2,08 + +81 10,02 + 15,06 + +10 + nr piler Sa PE 4792. |-6/79|—4,01|—2- |4+423 4 7,67 + 13,04|+ 15,08 + 12,28 |+ 9,45|+ 1,75 — 2,33|—1,85| 8 ar. 1793. | 1,25 |— 3,42 Sam 485 + 813 + 12,88 /+ 12,09 4 12,70 + 8,66|+ 3/72 — 2,29 — 5,08 +13,651+ 8,76 1+ 3,74 — — 479 4794. 1—0,87—32714+ 10247. 4 8,41 + 11,26 + 14,13 1795. | = [43,53] 0,8|935 Middettal |— 2,57|— 2,461— 0,46 14 3,6414- 79614 12,01 14,441+ 12,88 8,971+ 3,02 1— 1,551— 3,58| +- 436 le Ne gt KR EE et ; 1796. —1, = 22) — 2,46 +: Hr +: 8,75 +1 11,66: + 15. |413,50|+ 9. + 3,50 |— 0,84 |— 5,50 1797. |=1- 144,50 —0,25 + 6,66 + 8. | 14,25 3 14 |+14 ++ For 4,83 — 1331—3,16! spippet: 1798. |-4. |+4/75|— 1,66 |+ 4,50 |+ 10,66 |+ 12,33 | 16,33 4 13,33 ull 9,50|+5. 14433|—6. | tempera- 1799. |-3. |—850|—225|—1,50|-+ + 666|+ + økt 1346|+ 1 11,50 + 8. |+ 316 +3,33|-3. ve 1800. |-7. 1—9. |-275+433|+ 8334 8,50 Fi. Funk o +: + 36541. |-266| 6 Aar 1801. |—3. 16. 125014 4,661+ 11,66 1+ 10,66 + 13,66 1+ 11,16 +10. 4 3,331— 1,50|— 7,81 Middeltal |— 3,17|—2,421|— 1,951+ 3,931+ 9,0114+ 10,621+ 13,861+ 12,45|+ 9,361+ 3,831+ 0,341— 4,69] + 4,27 pe TBS JER TN PE Å Femperaturen i Shrondhjemé Bye i Varene 1818-1835 incluf. x ok AUT. G åE Marts. | April. 58 | Juni. | Sult. Ga [gur rer Ke Hovde. Decbr. 1818. |-2. | 5,50|—1,50,+ 0,16 + 7,08 + 11,75 + 1480 + 850 +881+5 + ae + 1,66 1819. |40,66|=3,33|—0,50 4 2,66 + 766 4 19,81 4 14,60 414. 48,25 4 2.16 40,25 — 5,16 1820. |-6. |—2,75|—0,50|+ 3,81 + F825 +13 11,33|+ 13. 410,50 + 7,66|+ 2,50|- 2. |- 4,66 1821. |-450|—2. |-0,66144. |48. |4 766|+ 10,50 410. |+ 716145. |-0,50 —0,81 1822. |-2,50| 0. |41,50143,90|4 850 + 9,50|+11,50 +12. |+6. 143081. |—0,50 1823. 1 7/50|+ 5/50 40,66 + 3,08 + 7,16 +11. 1412 1228 1250 675 +525+2- 1—1,50 beridde 1824 +0 0,25 |— 0,66 |— 1,42 + 4,46 + 7,25 + 11,25 + 12,50 + 11,66 +- 8,25 ,-+ 1,81 — 2,33 — 2725 | fompera- 1825. |+0,25|— 2,33 | — 40944. und 8,33 + 10,50 + 14. + 11,33 +- 7,09 + 3,81 | — 033 4 1,16 EE Ter 1826. |- 250141: |40,66|+ 3,33 40,50 +13. 41609 +14. 147 |4450 0,50 —072| 46 Aar 1827. |--6. |-683|—2. 14450 + 7,50 4 13,50 + 10,33 |+ 10,50 |+ 8,50 + 3,25 |— 1,33 + 0,33) 1828. |—3/251—4. —0,33,4 2,75 SF 6,66 + 11,33 Fl 40 ap eee 4,50 — 0,46 |—1, 66 I 1829. | 8/75|— 4,09|- 1424 166 +35 +11. HR 9, er 7,50 + 2,50|—2. |— 3,33 1830. | 4,75 |— 425|+ å 3 674 1075 +10 4 9. 43 +4,50—1. 5,25 1831. |— 490 — 4,58 — 4,46 |+ 2,75 +7. 7.09 +12 12,83 ee 1450 + 13,50 prat 7,09 +5 5. 11,66 +0,42 1832. | 1,50|— 11. 53 2 14885254 127 + 9,50 4 40,50 + 5,90 + 3,58 + 1,16/40 Jå 1833. 1 0. IS3ssl=1304250 48 le. 14 809 is 050 Å Middeltal |— 3,42|— 2,38|— 0,391+ 3,19 1 7,4014- 11,31 +- 12,66.+ 11,0414- 7,481+ 3,951— 0,36|— EG +- 4,41 pe Femperatuten Ihrondhjems Bye i Aarene 1835-1842 incluf. å FEE GEER reser . REESE SER NÅ drar. | 30 De mares. [pri | ai. | Suni kp Ene dr) 86 | Decbr. 1835. |— 1,33 EE 02528346. | 9 |+1425) DET Fds3| 0. 14,50 4836. |— 2,50 — 4,50|—0,16 + 3,66|+ 5,66 + 9,33 |+ 11,66 + 8,66 + 5,75 + 4,50|— pr —3: 1 smiddele 4837. (54 15433383 2504%. 14 860 410,83 410,83 4 8,06 45,50 40,66 4 0,50| tempere: 4838. |-683)35,16|—%33|+ 15014 616 + 9,50 +14, 384 966148. | 3,75 116 En er 1839. 17346 —=0,66|=: 3: + 1,50|+ 6,83|+ 833 |+ 13,66, + 10. 22 9,50 +6,33| 0. |3/61 8 Yar. 2840. -|7466 +0,83 + 1,66 44. |+5,50+ 9,66/+ 11,16 + 12,50 +8. |+ 2,83 + 41,50 — 0,33 1841. |T625|- =D, +1 1,33 + - 4,16 + 8,50 + 10,09 + 10,50 de 1150 +825+3. '— 175 |— 4,25 1842. —1 83! +19 +50: 3,83 808 40,33 å 11, 66 El 009 + 3,66 0,83 + 4,33 OØverfigts-Necapitulatiou af De foranførte Middeltal. x X TKTV VESTER VEE * "007 KEEP | på I hen ' I For FRU — 4,88! — 2,34 —0,68|+ 4,86 + 7,99|+ 1233 4 15,12 4 12,10|+ 9,41 |+ 3,43 14 0,94|— 2,39 |+ 4,94 -/ v SE ER EEE 1768-1771: |-- 431 | 3,70|— 31414 1,89|+ 9,52 |+ 13,20, 14,37|+ 12,75|+ 9,08 |+ 2,17, + 1,66| — 2,95 |+ 3,97 1780-1786. |-- 547|— 3,97 |— 348|+ 1,12|-+ 6,571+ 11,62 |+ 13,02 |+ 13,49|+ 8,18! 3,60|— 1,64|— 2,97 |+ 3,36 3,36 1788-1795. |— 2,57 — 2,46|— 0,16 |+ 3,64 + 7,96|+ 12,04 1414 |+ 12,88 |+ 8,97 |+ 3, og|- 1; 1,55|— 3,58 |+ 4,36 1796-1801. |- 3,17|— 2,42 | 1,95 |+ 3,93 | + 901|+10,62|+ 1386| + 1245 | 9,36|+ 3 83|+ 0: 0,34 |— 4,69 |+ 4,27 å EE 1818-1833. | 3,42|- 2,88|- 0,39|+ 3,49|4 740|+ 131 |+ 12 age 11,01|+ 748|+ 3,95|- 0,36|— 1,50|+ 4,11 p 1835-1842. |-- 3,44|- 118|- 08814 3. |+ G79t 9,36 + EERSTE PTT TEKST AELD: EPNEESTNETPEGØE BSE ESTEN DERN 77|+ 8,36|+ 4,36|— 0,54|— 1,01 |+ 3,92 ETTE EEA 5 BEER I ERE ElElgJe]e Middeltemperaturen paa Roraas i Maanevberne Auguft 1825 - Juli 1827 ineluf. EEE ET EEE : Ja: | Ve Ee RE BEE Auz | Sep: | Octo- |. | | Var. | nuar Gran Marts. AN Mat. | Junt. | Juli. quft tember.| ber. Novbr. Decbr. KG 1828 jm sal skdeside ay; one epad 8,50 + 4,50|+ 1,50 — 5,40 — 7,05 turen for 1826. |— 10,05 |— 750 — 2,50 — 0; ,5 4,46|+ 2,33 |— 3,33|— 4,10 450 an 080 Hå. 14 950 41489 +10. 4 4,16|+ 233 3,3 |—410| 9 er, Eee an nr 4809, |S1n40l—8,08 4,50 3. 46,60 lær, 11. 4 $,08 iddeltal |— 40221 -- 7,791—3,5014 1,4014 5,3014- 10,25 4 99814 9,251+- 433|+ 1,911— 421 |— 5,/57| + 1,02 I Middeltemperaturen i Throndhjems Bye i ve famme Maaneder. ——TVF sms 88 | | 1 fo Joner td 49,00 4 3,81 — 039|— 1,06 tbbelten | bo 486. 950 4 4066 3,33 4950 +43. +1600 414 47 44504 0,50 — 042 | "op digje 1827. "Er 6. 25 6,83 3 ma AT +4 Faso 7,50 + 1 3,50 + 1 10,33 | | 2 Aar. OM UKEN) BK RAV VET 00322 RE) Middettal |- 4,25|— 2,911— 0,67 1+ 3,91 |+ 8,50 |+ 13,25 | Å 132114 1 12,661+ 8,04|+ 4,15 1+ 0,08|— 0791. + 4,60 Middeltemperaturen » i Bavsoe, Alten, Bovdoe og Throndhjem i alle Maaneder af Naret 1838. x Su ar rune ort | mi. | Sun | 30 |. frame toten [008 Der mmpnetenn. ere 9,48|-- 5,87 — 4,74 | 2,20|4 4,40|+ 709|+ 723|+ 5,88|- 0,32|- 3,30|-- 5,42| — 0,62 Uttern. |- 722|-777|— 575 | 0,59|+ 4,56|+ 5884 960|4 7,50|+ 5,06 |+ 0,32 |- dn 548| +01 Boder. |- 2,30|-2,50|— 1,70|4 1,40|+ 4304 640|+ 940|+ 8,30+ 6,50|+ 320] |-4 | +20 Fhrondh. |-- 6,83|- 5,46|—2,33|-+ 1,50|++ 6,16|+ 9,50|+ 11,33|-+ 9,66 |+ 8. 43 3,75|+ =4 —0,66| +3,01 * D Middeltemperaturen i Molve og Throndhjem å Maanederne October - December 1839 og Januar-Juni 1840. | | 1839. 1810. pre = Op, - Dete. Novbr. Væestr. ut gen arts tv. April, ri. Mai. | Juni. | Jult. AR" Frk Molde, |: 42. [42] o. 4025 |+ os | 450|+ 5. +6. 440 10. 40. |+42 op 14, |+9. EE 1,66|+0,83|4+ 1,66|+ 4. |+5,501+ 9,66|+ 11,16|+ 150| 8 8 EN Derfom man t Ynalogie med de Maaneder, for hvilfe Obfervationer baade fra Molde og Thrond- hjem ere givne, anfætter Middeltemperaturen i Molde for Maanederne Juli, Auguft og September 1840 med de forholdsvis ovenanførte Gtørrelfer, faaer Varet October 1839-September 1840 en Middeltempe- ratur, i Molde af + 3,46 og i Throndbhjem af + £57. Middeltemperaturen i Tromsoe & alle Maaneder 1841 og 1842. ed een passer SEERNE | dr ar FRE mrarts ai. Mår | SUE | Juli er Ten (Bedr Middeltal 184: | 626 280|— 188|+ 227 800. 8,65 TED 408, 158) fr ale 4842. |=—0,66|—0611—4,790 +0,80 + 43914 6,421+ 9,87 JEG 10,141+ 4,54 1— 0,32 3,23! 0,52 | EEE +4/78|+ 72114 9,2314 9 valt? o|- 2 = 2141 4,06] + 2,23 Å Middeltemperaturen i FThrondhjem i famme Tivsrun. 4841. |-6,25—2- 41,33 416) 4 8,50 +- 10,09 |+ 10 10,50 + 1 41,50 |+ 825 +43 | 1/75 | 1,25 1842. '— 1,83 + 1,90 + 0,50 '+ 3,83 I Få.66 10,33 + 14,66 +13. + 9,09 + 3,66 — 0,83 + 1,33 x i peter Å GM TLF AMOS TA BEE Middeltal |— 4,04, — 0,05 |+ 0,91 1+ 3,991+ 8,58 1+- 10,21 |+ 11,081+ 12,25 14 8,67 14 3,33 — 4,29|— 0,041 4 4,47 Middeltal | ! 39 jorholdet mellem Den følde og Den varme Narstids Temperatur i Throndhjems Bye. søn Efter Ktolde TN Gfter- Kolde Har. a r Nar. KG ER Foraar. Mardtid, Sommer. aar. | Foraar. diarrip, Eommer. 1762-63. |4- 027|— Löt|— 0,63| 10,60| 1763-64. |— 0,16 — 1,13 — 0,64|+- 978 1764-65. |4- 0,84|— 2,97|— 10614 9,17) 1765-66. | 1,58|— 479|— 1,78|+ 1190 1768-69. == 0,83 |— 2,42 |— 0,62|- 10. 1769-70. l4= L 1 |— 3,84 |— 2,47 |+ 10,76 | pe ee | å Srl ås - 2,33|— 5111— 32211 10, | | 1780-81. |4- 0,36|— 3,St— 1,74 10,32| 1781-82. |+ 0,96|— 379|— L|+ 922 1782-83, |- lit 5,66|- 3,65 + 9,96| 1783-81. | 022 — sø2|- 2974 8,86 1784-85, |— 1,58|— 4,14l— 3,26|+- 8,49| 1785-86. |-4- 0,44|— 6,39|— 2,97|-- 8,66 1788-89. | 2,14 5,35— 3j4l|+ 10,51) 1759-90. |+ L8S|+ 2,17|+ 202|+ 8,72 1790-91. | 0,52 1792-93. |- 0,48|— 179|— 1131 9,88] 1793-94. |- 122|— 0,91|— 108| 10,24 1795-96. |— 0,981— 1,77|j— 1,37|+- 10,18| 1796-97. |- G91|+ 0,08j— 0,43 + 10,76 | 1 4,86 — 0,68 fa 0,05 I 8,98 1791-92. |-- 130 = 477 2,18 |+ 10,24 1797-98. | 016 1,30— 0,23 4 IL1N 1798-99. |- 0,11 458|— 2,53 ERKEBISPESETET KEENE: X 11799-1800.|4- 1,16 — 3,92|— 1,38|+- 8,73/1800-1801.| 0,66|— 3,83|- 1,09( 10,38 X NB. & famtlige til Sammenftilling af den kolde og varme Varstidbd Vemperaturer beftemte Tabeller ere Maanederne October, November, December, Januar, Februar og Marts henregnede til den kolde Uarstid. De førfte 3 ere benævnte Gfteraar, de øvrige Foraar, og bet hele War regnet fra det ene Yars Ifte October til bet følgendeg 3Ote September. Forholdet mellent den folde og Den varme Narstivs emperatur i hrondhjems Byr. Sfterz * z p ø do å et al ea sl | Boraar. amren 1818-19. 4 JU 0 + 0,62/+- 9,84 1819-20. |— 0,92 — 3,08|— 2.. | | 9,09 1820-21. |— 1,39|— 2,39 — 12614 7,89| 1821-22. |+- 0,93 — 0; Glen 0,30/4- 8,57 1822-23. 14 1,19— 02514 0,4714 8,79| 1823-21. 4 1,92 — 0,68 |4- 0,61 + 9,18 182425. |- 0,92— 1,06|— 0,99|+ 8/71| 1825-26. |q- 0,27 — 028|+- 024 4 1189 1826-27. | 153|— 494|— 1,70|+ 9,18) 1827-28. |+- 075 — 2,53 — 0,89 8,36 1828-29. Es le me 1,26, pia år 30. 1— 091 28 18614 860 Å 1830-31. — 3,25|— LOI 4 9,63] 1831-3 2. |+ 125 — 0,14|+ GER 8.12 1832-33. | 236 — Jeg re 0, Ek ed | | | 1835-36. 4 s1— LY MOI 7,16| 1836-37. |- GA3|— 3,5 ms 1837-38. |4- 2,05 — 4,77 — LAL 7,69 1838-39. |4- O,61— 2,21— 0,80|4- 8,30 1839-40. jer 1,06 + 0,53 2702 0,64 Me - 847) 1840-41. |4- 1,33 |— 2,37 |— 052 | 1841- 49. | 41 Sfolge de to fidfte Tabeller ev faaledes Middeltemperaturen af dDen folde og af den varme Aarstid i Yarene 1762-1766 — 1,02 og + 10,36. 1768-1771 — 2,10 og + 10,25. 1780-1786 — 1,73 og + 9,25. 1788-1794 — 1,13 og + 9,70. 1795-1801 — 1,16 og + 9,88. 1818-1827 — 0,46 og + 9,15. 1828-1833 — 0,86 og + 8,55. 1855-1842 — 0,65 og + S/31. Middeltat — 1,18 og + 9,48 gorhold mellem den folde og varme Narstids Temperatur. 2 EEE EEE SEEL DP 3 pr EE PE ZETTA ETTE EE EE | Vaa Nøraas. 9 Gfter- | $olde | Some | Dgfaa her ere Maanederne Oc- EG aar. Goraar. Aarstid.| mer. | Te - oe 1825-26. |-- 355 — 6065,— 5,11, + 6,16 - fbenregnede til den Éolde Aarstad; | og i Sommeren 1827 ere Octbr. 1820-27. | 70] uø6|— 48837 6,95 | og GSeptbr. tagne af 1825. | Duddeltal i 3 2,62 |— en deg 195 6,70 | gaa Tromsøe 1839-40; |-t- or 3+0 SL 6,44 - Øberegnet paa famme Maade. For 1840-11. 10-11. |- I 6 353|- 2504 6. December 1840 AE 1841-42. |— 0,64|— 1,95!— 1,29|4- 6,35 pe ey —======"=== 0,83 antaget i Beregningen pyeftal [7 Om | 221j— 1161 6,26 *x NE ee de | Forfaavidt man af det enfelte Aar, hvorfor de foregaaende Blade indeholde Femperaturangivelfer fra Vadåre, Ulten, Bovee og Molde, Fan udlede noget Forhold mellem Jemperafuren i Den Folde og varme Uarstid, biin indbefattende Uaret& 3 forfte og 3 fidfte Maaneder, bliver det: i Gtev. -—|Grteraar.) goraar. |Kolde Narstiv.| Sommer. | Jor Badsøe: | — — 01 — GET — — 512 Ga 4,05 — len: | 3,13 |- 691 — 501 | E sal. Isghper MEN ae oe DU OF på EE | ode: 258 |— 0,55 10 9,66 Det gl, norffe Vidjtfeljf. Str. i det 19de AUarh, 4de B. 1fte H. på P Undre Materialier end de her meddeelte har jeg iffe Funnet erholde til Sammenligning mellem Femperaturforhboldene paa de forffjellige Steder i det nordenfjeldffe Norge; og jeg tvivler paa at flere eriftere. Ut de Refultater, fom deraf funne uddrageg, et Funne være aldeled fitfre, ligger i Materialierne8 ringe Omfang for alle andre GStederé WVedfommende end Ibrondhjemé Bye, og Dderi, at jeg iffe fan borge for Nviagtigheden af Objervationerne og dere$ Nedtegnelje. Imidlertid |fal jeg fortelig fremftille Refultaterne: 1. I belte Notden, idermindfte i Det nordenfjeldffe Norge, er i Regelen Januar Den foldefte og Juli Den varmefte Maaned i Uaret; Mivddel- temperaturen å Maanederne Detober til December inclujive ev hviere end i Maanederne Januar til Mart8 inclufive. >. Den Yttring, man faa ofte horer: at Der paa en fold Vinter folger en varm Sommer, er iÉffe ubefoiet. Grunden Dertil lader fig vanffe- lig angive; men Grfaringen ftadfæfter Regelen i Ulmindelighed. I dDe allerflefte af de Aar, for bhvilfe de foregaaende Tabeller indeholde en Sammenftilling af den folde og den varme Uarstids i TShrondhjem iagttagne Temperatur har en varm Sommer fulgt paa en fold Vin- ter. Naar et faadant Forhold iffe fandt Sted, vilde ogfaa Uarened Middelfemperatur variere meget meer end De gjore, og Misværtaar vilde være langt hyppigere end De ere. Ibi i famme Forhold fom Negetationen undertryffes af Vinterens Kulde trænger den til at op- bjælpe8 af Sommerens Varme. 3. Den Vttring, man ogfaa ofte horer: at Vintrene forhen vare Foldere og Sommerne varmere end i De fenere Uar, fan for Throndhjemé Vedfommende derimod ikke erfjendes fom rigtig. Vel fynes den at ftadfæftes ved de Side 39 og 40 anforte Refultater af dDe to Tabeller, hvor Uarétiderne$ Mivdeltemperaturer ere fammenftillede. Men det maa" 43 erindre8, at Jagftragelferne fra 1762 til 1827 inclufive ere anftillede omtrent ved Middagstiv, altfaa I Dogneté varmefte Deel. Heraf s folger nodvendigviig, at Sommerené Middeitemperatur efter faadanne GJagttagelfer bliver meget for hHvi. Vegetationen er en temmelig fiffer Erponent for Femperaturen; og faalænge man ei fan puavife, at Wegetationen paa et Sted har været bedre for end nu, fan man temmelig nifert antage, at Etedetd Middeltemperatur er uforandret. Ut Myreré Udtorring og Forvand- ting fil Uger og Eng ligefom i det Hele Jordens Dyrkning og Der- ved forvgede Modtagelighed for Sommervarmen Éan i nogen Grav formilde Glimatet er vel unægteligt. Men ligefom de wldfte Jnd- vaanete af JThrondhjem iffe Funne forflare, at Ganens WVegeration var bedre i dere$ Ungdom end nu, eller at Frugter, fom nu iffe modnes Der under aaben Himmel, movdnedeg dengang, faalides har ei heller i Det Tidérum, De her benyttede Fagttagelfer omfatte, i Throndhjems Omegn nogen faa betydelig Dpdyrfning af Jorden fundet Sted, at - Semperaturen Derved Éunde forandres. Den her omhandlede Vttring fader fig derimod paa en anden Maade let forflare. NMaturligviis er Det blot gamle Folf, der funne yttre fig faaledes. Men diéfe erindre Det frærfere Indtryé, Vinterens Kulde gjorde paa Dem, Da Dde i let Untræf og fom ofteft med blottet Bringe færdedes i den friffe Luft, end den gjor paa dem nu, naar De tæt indhyllede gaae ud om VBinteren. De erindre, at de følte Sommervarmen ftærfere, Da dDe med Barneté og Ynglingens hevde Blod tumleve fig i raffe Bevægelfer, end nu ba de bevæge fig langfommere og Blodet med langt mindre Hede flyder gjennem Uarerne. Men de glemme, at tage disfe fubjective Dmften- digheder i behjorig Betragtning. 4. Sfelge det Unforte Cive 4t var Middeltemperaturen I de 8 Uar 32 44 1835-1842 for Den Folde Uardtid — 0,68, for den varme + G,31. Da dette er Nefultatet af Jagttagelfer anftillede 3 Gange i Dognet, maa det fomme GSandheden langt nærmere end Ve for De tidligere Uarrækfer anforte Middeltal. Indtil en Rutfe af FJagttagelfer, an- ftillede flere Gange i Dognet, afgive et andet Refultat, maa Middel- temperaturen i Fbrondhjem antages at være den mydanforte. Vel ev det mig iffe ubefjendt, at Prof. SÅouv 1 anden Udgave af hand Skrift Europa (Khvn. 1835) angiver Throndhjemd Middeltemperatur for Vinteren — 3,8 og for Sommeren + 12. Men hvorledes han er fommen til dette Refultat ev mig ubefjendt; og med al ASrbodig- bed for den lærde Forfatter maa jeg Dog aldeles betvivle dets Mig- tighed. — Sfolge Tabellen over SThrondhbjemd Temperatur i UAarene 1835-1842 er Uaretö Middeltemperatur + 3,92. Prof. SdHoum angi- ver Den i fornævnte Skrift + 3,46. Dette er maaffe rigtigere, Da Den Middeltemperatur, der udleded af Jagttagelfer, anftillede fun om Dagen, men aldeles iffe om Natten, Dognetå foldefte Deel, maa blive for hvi. Da de her meddeelte meteorologiffe Jagttagelfer fra alle andre nor- denfjeldffe Steder end Ihrondhjem Éun omfatte et fort Iiddrum, tildeeld Fun et enfelt Har, ev Det fart, at De i De foregaaende Tabeller angivne Middeltemperaturer for Ddisfe andre Steder iffe Éunne være filtre. End mindre fan den derpaa grundede Sammenligning mellem de forffjellige Ste- der8 Jemperaturer være Det. STbi locale Omftændigheder og telluriffe, 08 ubefjendte, Aarfager Éunne bevirfe at Den felvfamme Sommer er varmere og Den felvfamme Vinter Éoldere eller omvendt paa et Sted end paa et andet af lidet forffjellig geograpbijf Beliggenhed. Det er faaleded Fun for at benytte det enefte forhaandenværende Middel, at jeg, for Dog, faavidt muligt, at anffille en Sammenligning mellem ZJemperaturerne paa de for- ffjellige Steder, har fammenftillet Refultaterne af famtidige Fagttagelfer. 45 Saavidt vide8 antage Phyfiograferne, at de Steder, der ligge om- trent å famme Længdegrad og omtrent lige hoit over Havfladen, ved en- hver Gradd VBeliggenhed nærmere mod Nordpolen faae en halv Grads favere Middeltemperatur; og Vegetationen er, fom bekjendt, en femmelig fiffer Grponent for Uavetd Middeltemperatur. I det Folgende ville derfor den geografiffe Beliggenhed af og Ve- getationen paa de Steder, hvor de Jagttagelfer ere anftillede, hvis Reful- tater ovenfor ere meddeelte, blive at anfere. Tbrondhjem ligger paa en Polhoide af 639 25” 45”. I dené Dmegn trives, fljondt med mindre Frodighed end i det fondenfjeldffe Norge, omtrent de famme vilde Træer. Kun Bogen, fom i Norge fund i Omegnen af Laurvig fin- De8 i nogen Mængde, og hvoraf der paa en Gaard i Fjære Sogn, Nede- næs Amt, gives en liden Skov eller. en Lund, og Barlinden (iaxus) findes iffe i Jhrondhjemdegnen, uden forfaavidt at der i et Par Haver gives nogle Bogetræer, fom dog iffe bære Frugt. Hafalden (Craiævus) gives tun fjelden. GCgen findes fjelden vild, og Da meget dværgagtig; indplantet i Haver bærer den Frugt, fom dog ikke hvert Uar bliver moden. De famme Grx$- og Sædearter fom fondenfjelds naae Fuldfommenhed; og de famme $Haveværter trives meer eller mindre. Men af Frugttræerne er det fun Kirfebærtræet, fom foruden Ribö- og CStiffelsbærbuffene nogenledes fiffert give moden Frugt. Gelv de tidligere AÅbleforter Inffe8 iffe i alle Aar; og de fildigere faavelfom Pærer, Bergamotter og Blommer modnes fun i enfelte meget varme Somre og dertil Éun paa firdeleå fordeelagtigt beliggende og velbeffyttede Steder. 46 Vodoe tigger paa en Polhoide af 679 16", altfaa 39 50 15” eller næften 49 nord: ligere end Shrondbjem og ligefom Dette Sted meget lidt over Havfladen. Ut Bovdee ligger henved 4 Længdegrader viiligere, fan paa denne Polhvide fun bave liten Jndflyvdelfe. Efter den anforte phyfiografiife Regel IFulde VBodve faaleves have 2 Graterd lavere Mivdeltemperatur. Men efter den vedfommende Fabel var Bovdred Middeltemperatur å Uaret 1838 + 2,649 meden& FJhrondhjemd var + 3,019, altjaa itfe fuldt en Grad lavere. Dette fan have fin Grund Deri, at Bovdve ligger ved Det aabne VBefthav, meden& Ihrondhjem ligger å Bunden af en dyb Fjord, temmelig langt fra Havet, og ved hoie Fjelde afifaaret fra Havluftens umiddelbare Paavirkning. I Dmegnen af Bodoe findes Granen itfe mere; men den har hele GSfove af Fyrr og de flefte andre i Throndhjemsegnen vildtvorende Trær, blandt bhvilfe Heggebærtrærtd Frugter modnes. Den har gode Gnge, men ingen Her- og Humleavi. Kornavlen indffrænfer fig til Byg og Eom- merrug; Dog modnes i gode ESomre Havren. De almindeligfte Havevær- ter naae temmelig Fuldfommenhed; Vringebær cg Mib& modnes ftedfe, Etifttelébær flundom. Egentlige Frugttræer trived Derimod itfe. Gfter vdisfe Omftendigheder er Vet temmelig jfandfynligt at det af Jabellen flydende Forhold mellem VBodeeb og Throndhjems Temperatur er rigtigt. : Eromsoe ligger paa en Polhoide af 699 38" 26”, altfaa meer end 6 Graver nord- ligere end Shrondhjem, og meer end 220 nordligere end Bovdve. Gfter den pbyfiografiife Regel frulde man altfaa vente at Sromsves Semperatur var idetmindfte 39 lavere end Shrondhjemd og næften 1210 lavere end Bovdees. Fabellen for Jromsve, der er grundet paa Jagtta- gelfer, anftillede fire Gange i Dognet, nemlig KI. 7 Form., Kl. 12 Mid- AT dag, KL 7 vg 10 Gfterm., metforer, at Steret& Midveltemperatur for Uarene 1841. 09 1842 var + 2,239, meden& Throndhjems, ifolge Fagt- tagelfer anftileve 3 Gange i Dognet, nemlig KL. 8 Formidvdag, KL 2 og 10 (Sftermiddag, for famme TJivérum var + 4.4709, altfaa fun lidt meer end 240 bhoiere. Ut JTroméee$ Jemperatur faaledes i Forhold til Shrondhjemå bliver noget bviere end det efter den phyfiografiffe Regel ffulde ventes, Fan for- tlare8 deraf, at denne Regel, fom fan være aldeleé rigtig for alle vvrige (gne, maaite iffe er ligefaa rigtig for Polaregnene, hvor Jorden i flere Uger bejfinne8 af en aldrig nedgaaende Soecl, hvilfet maa bidrage til for- boldsviis at forhbvie Aaret& Middeltemperatur ligefom til at gjore Gqne Dyrfbare, ver eller8 bleve ubeboelige. Den angivne Middeltemperatur af + 2,23 fyneé ogfaa pasfende med Tromsveegnen8 VBegetation. Der fin- des nemlig fun faa Fyrretræer; forreften findes fun nogle Lovtræer, meeft Biré. Hor, Hamp og Humle trives ikke; Kornavlen indffrænfer fig til Byg, og fun paa enfelte ESteder Iyffes undertiden Sommerrug. Uf Have: værterne naae fun Dde tidligere eller grovere Sorter, faafom Cutferærter, Gulerodder og Rovfaal i Ulmindelighed, og Blomfaalen undertiden nogen Fulofommenhed. Hovedfaalen fætter fun i gode Sommere fafte Hoveder. Jordbær, Bringebær, Ribö og CSoelbær modnes. Alten ligger. neppe 39 nordligere end Jromsve. Da Stedets Beliggenhed om trent 3 Grader vitligere ei fan fomme fynderligt i Betragtning, Tulvde man, naar Sromdveö Middeltemperatur efter det Foregaaende antages at være + 2,239, efter. den pbyfiografiffe Regel vente, at UAltens tun vilte være 19 lavere, altfaa + 2'089. Imidlertid angive de forudifitfede Fa: ; 4 belter for Alten i 1838 en Middeltemperatur af — 5,019 frr Vinteren. 48 51719 for Sommeren og + 07219 for Uaret. I Sillieftroms , Untet nimgar rovande Norrige* (Norrfoping 1842) meddeleg, Side 30, en Fabel over GJagttagelfer anftillede famme Uar i Kaafjorten, Der ligger ganffe nær faavel ved UAltengaard fom ved Ulten Jalvigé Praftegaard, paa et af hvilfe Steder de Jagttagelfer ere gjorte, hvis Refultat ovenfor er meddeelt. Efter Sillicftvomd Jabel var Ultens Middeltemperatur i 1838 — 6,3609 for Vinteren, + 6,209 for Sommeren og — 0,169 for Uaret. Gfter en af Præften Rode i hans , Dptegnelfer om Finmar- fen* (Stien 1842), Side 64, meddelt Sabel over FJagttagelfer, anftillede paa Alten Jalvig8 Præftegaard fra Geptbr. 1831 til Uuguft 1832, var Middeltemperaturen — 2,909 for Vinteren, + 5,209 for Sommeren og + 1,529 for Uaret. Jager man Middeltallet af disfe 3 Middeltempera- turer, faaer Alten en Middeltemperatur af — 4,769 for Binteren, + 5,/709 for Sommeren og + 0,529 for Uaret, altfaa en Uarstemperatur noæften 139 lavere end man i Forhold til Troméves ffulde vente. Dette fan have fin Grund Deri, at Ulten ligger inde i en Fjord, fangt mindre end Zromsee paavirfet af den mildnende Havluft, og mellem heie Fjelde. Ut Ultené Jemperatur er mærfelig lavere end ZSromsves ftadfæftes ved VBegetationen. Gfoven er hvift ubetydelig og beftaaer blot af Birf og Enebærbuffe med nogle faa Fyrvetræer og nogle Lovtræer af andre Urter. Kornavlen, Der indffrænfer fig til Bygget, er liden og mis- Inffes ofte aldeles. Uf Haveværterne trives fun de allerfimplefte og det tun i færdeleå gode GSommere eller ved færdeled Hjælp af Kunfren. Ribs- buffen bærer flore men lidet fode Bær; af Jordbær og Bringebær giveå fun lidet og blot paa enfelte Steder. Derimod frembringer Egnen i Mængde og fortrinlig. Godhed Multer, Blaabær og Syttebær, fom fynes at hore hjemme i bisfe det heie Nordens Regioner. Den Markfrugt, fom i GSve- --vige Falde8 Ufecbær (rubus arelicus) og vorer fornemmelig å Omeg: 49 nen af Gefle og Hubditsval, findes i Norge fom vildtvorende blot i Alten; men Gtugten modnes ikke SK Badsøe ligger paa en Polhoide af 709 4' 40” altfaa 26' 14” eller iffe engang £0 nordligere end Fromdee, men omtrent 12 Grader vftligere. fter de forudfriftede Fabeller bar Bavdoe en Middettemperatur af — 5,129 for Vinteren, +- 4,059 for Sommeren og — 0629 for Uaret. En af Sil- tiefttom i fornævnte Skrift meddelt Jabel, grundet paa Jagttagelfer an- flilleve 3 Gange i Degnet, nemlig KL. 8 å 9 Form., Kl. 2 og KL 8 å 9 (Sfterm., vifer en Middeltemperatur af — 79 for Vinteren, + 5,409 for Sommeren og — 0999 for Aaret. Jager man Middeltallet af disje to Femperaturangivelfer, faaer Vadåee en Middeltemperatur af — 6,069 for Minteren, + 4,729 for Sommeren og — 0,80 for Uaret. Prof. Sdoum angiver Middeltemperaturen for Aaret paa Nordfap til +- 0,109, altfaa $ Grad høiere end Vadöaed. Bel bemærfer han, at denne Ungivelfe er ufitfer fom grundet paa et enefte Ward derhos ikke fuldflændige FJagtta- gelfer. Men det er ikfe ufandfynligt, at Nordkap, fljondt beliggende meer end 19 nordligere end Badåoe, har et noget mildere Glima. Thi Nord- faps DunfifredS paavirfes ligefaameget af VBeftens fom af Øftend Jem- peraturfactover, der anfees Éoldere, medend VBadåved næften allene paavirkes af de fidfte. SFalfald fvarer VBegetationen godt til den her angivne Mid delfemperatur; i denne GCan findes blot Bufle af Dværgbirf og Ener, *) Som en formeentlig botaniff Sjeldenhed bemærtes her, at Forfatteren i Slut- ningen af Juli 1845 paa Gaarden Kvftad, I Mul føndenfor Throndhjem, faae nogle YUferbærpflanter, ber paa eengarg bare fine røde VBlomfter og fuldmeden drugt. Gaardens Eier, Hr. Rimefter Krohg, Ve faaet Ponte ne fra Sve- rige" og fat dem t fin Have. Det kgl. novjte Bidjtjent. Str. i det 1992 Aarh. 4de B. 1fte H. G 50 | ingen Fræer og aldeled ingen Kornavl. GSelv Poteted trives ikfe og af Havevarter blot Græslug og lidt Peterjillie. Dm Bringebær eller ibs fan der naturligviis iffe være Jale. Molde | ligger paa en Polhoide af 629 47, altfaa noget over 19 fydligere end Fbhrondhjem, og omtrent 39 veftligere. Da Stedet deéuden ligger næften lige ved det aabne Vefthav, er det i alle Henfeender venteligt, at det har en hoiere Temperatut end Throndhjem. SJfolge de forudffiffede Jabeller havde Molde i Tidérummet fra Detober 1839 til September 1840 en Middeltemperatur af + 5,469 medené Thvondhjemé var -+ 4,579. Ut Moldeå Middeltemperatur ev omtrent 19 bhviere end Throndhjems og om- trent 109 lavere end Kjebenhavns, fom efter Prof. SÅHoum er + 6,609 for Uaret, ev ogfaa aldeles rimeligt, naar man lægger Mærfe til, at Zvæ- frugter, fom iffe modne i Throndhjem, og i Norge overalt fædvanligviis fun i Gbhriftiansfands Stift og de fydlige Egne af VBergen&, der have Jemperatur tilfællenå med Sjælland, næften beftandig naae fuld Modenhed i Moldes Dmegn. Noraas ligger vel iffe mere end en halv Grad fydligere og blot een Grad vfiligere end Throndhjem. Men da det ligger meer end 2000 Jod over Havet og omgivet af endnu meget beiere, i Den frerfte Decl af Uaret fneebedækfede Fjelde, maa det ventes at have en meget lavere Middeltemperatur end SJhrondhjem. Ffolge den forudffiffede Jabel, der grunder fig paa FJagtta- gelfer anftillede 3 Gange i Dognet, nemlig Kl. 6 Form., KIL 2 og 10 Gfterm., var i Jidérummet fra Uuguft 1825 til Juli 1827 Uareté Miv- deltemperatur + 1,02, meden$ Den i Throndhjem efter Jagttagelfer, anftil- lede eengang i Degnet, omtrent ved Middag var 4,609. Den fidfte Mid- d1 deltemperatur er, fom Nefultatet blot af FJagttagelfer å Dognetö varmefte Deel, udentvivi meget for hoi. Men nedfætter man ben en heel Grad eller til + 3,609, der omtrent er Middeltalet mellem den af Profesfor GSHoumw angivne Storrelfe, + 3,469 og 3,929, Ver ev Rejultatet af de her forudffiffede Jabeller, vil man udentvivl fomme ESandheden meget uær; og ligefaa fandfynligt er det, at Vinteren paa oraas har den i den for- ubjliffede Jabel angivne Mivddeltemperatur af — 59 medens Throndhjems efter Tabellerne er — 1,189, og at Sommeren paa Roraad har Middel: temperaturen +- 6,269, meden8 den i Throndbjem har + 9,48. Paa Roraas fryfer, fom befjendt, Kviffolvet ikfe fjelden. I dets Omegn modnes meget fjeldben Rug, endnu fjeldnere Byg, og aldrig Havre; PoteteS trives fun flet. Uf Skov findes blot Birketværr og Enebærbufte. I Haverne Iyffes fun Gulerodder og nogle andre af de fimplefte Kjoffen- urter. -GStiffelsbær, Rib og Bringebær modnes iffe, men vel nogle Jord- bær; og af Multer gives der en Mængde og meget gode. Fra andre nordenfjeldffe Steder end de ovenomhandlede har jeg ikke funnet erholde meteoroløgiffe FJagttagelfer; og jeg tvivler paa at faadanne i nogen fammenhængende Tidsudftræfning eve anftillede paa flere Steder end de anforte og paa VBardee. Fra jfidfinævnte Sted har jeg imidlertid fun faaet Tabeller for Maanederne Februar - Mai 1840. Efter disfe havde Sebruar en Middeltemperatur af — 3,409, Martd af — 3,659, April af — 0,509 og Mai af + 1,409. Dette giver for disfe fire Maaneder en Middeltemperatur af — 1,550. Ffolge de forudfliffede Tabeller havde de famme Maaneder i Shrondhjem en Temperatur af + 0,83, + 1,66, + 4,16 08 + 8509, ber giver en Middeltemperatur af 3,7909. G 2 52 Naar man heraf Éunde drage nogen Slutning om Forholdet mellem Fhrondhjem3 og VBardees Glima, ffulde fidfimevnte Stedd Middeltempera- tur være meer end 54 Grad lavere end Throndhjemé, og Stedet fulde være foldere end Vadéoe og felve Reraad. Men da den jævne, og ftun- døm forholdsviia heie Temperatur i Polaregnene paa Den Tid, da de ingen Nat have, beder betydeligt paa Femperaturens Lavhed i den morte Uars- tid, hvortil de anferte Maaneder for Gterftedelen hore, fan der fra det her UAnforte ei drage8 nogen GSlutning om Temperaturforholdet mellem Vardoe og Throndbjem; og jeg betvagter Derfor VBardoeé Temperatur fom en aldeles ubefjendt GSterrelfe. Efter den geografiffe VBeliggenhed, er det timeligt, at Bardoes Jemperatur er lig VBadsees. Imidlertid indeholde disfe Blade nogle ved egetationené Rilkaar ftadfæftede Nefultater af Fagttagelfer, anftillede paa faamange forffjellige Udfanter af det nordenfjeldfte Norge, at be, indtil fuldftændigere og noi= agtigere FJagttagelfer have afgivet fifrere NRefultater, ville tjene til at give en Dverfigt, faa god fom den bHidtil fan leveres, over det relative Glima i de nordligfte Dele af mit Frdreneland. 5 å 3 Kil. Om en Ordbog over det norffe Amueiproq famt en Dertil hørende Grammatik, af Hvar Mafen. såå Bei NR r Batdng jer Sør Sen aeparafile E ETEN MARA ÅR Lig Banssded Å Me g JOE våt! able it STE nt avle dd isgø YLE. i V p ap 4 å HÅN "å oe Ai 2gekjer; om flillebe iped få Midtø EE RE K MR SJomnirO) adtistod 11 på - FG K ta HE X , N er Can På K AN ol AMD be 6 Ure t A ft hr t i % W AN går Ak å - . JE 008 3 ; KF < å bd OR EG PR 3 si Kr i je 3 i Pi Fe å p Mr å på 2 yr FAEN dr ør å , a Ped at forelægge %MUlmeenheden følgende Prøver af et Urbeide, hvortil jeg i de fidfte Aar, med Underftøttelfe af det Fongelige norffe Bidenffabå-Selffab, har famlet Materia- lier, finder jeg det fornødent at forudfrikfe en fortfattet Beretning om, hvorledes disfe Materialter ere famlede, og om Ulddyttet af de Underføgelfer, fom i denne Henfeende ere foretagne. Nigtignok ere disfe Underføgelfer ÉÉe endnu tilendedragte; men YUrbeidet er imidlertid faavidt fremadffredet, at man Éan have en temmelig omfattende Overfigt af Sagen, cg at man herefter vil have mere at gjøre med at bearbeide det famlede Stof, end med at forøge famme ved nye Samlinger. Begyndelfen til dette Urbeide blev gjort for tre Aar fiden med en Underfø- gelfe af Sprogarterne i den mellemfte Deel af Bergens Stift, hvorfra jeg fiden git over til de fydligfte Diftrifter i Stiftet. Urbeidets Plan gif ud paa at iagttage Sprog- brugen hos Ulmuen i de forfjellige Egne, og for det Førfte at optegne Ut, hvad der enten i Formerne eller Ordforraadet var forffjelligt fra Gvrogbrugen i den nordligfte Deel af Bergens Stift, om hvilken jeg forben havde tilftrækfelig Kundffab. Da vet fenere blev beftemt, at en UUnderføgelfe af Dualekterne ogfaa feulde foretages i de andre Stifter, blev min påabegyndte Reife fortfat igjennem de Ériftianfandffe Diftrikter,, og derefter igjennem de Dele af Agershuus Stift, fom jeg anfaae for de meft vigtige for denne Sag. De vigtigfte Gprogarter i de tre fydlige Stifter ere faaledes til denne Ed underføgte, hvorimod en Sagttagelfe af Dialefterne I de ronbbjenee Duftrikter endnu ftaaer tilbage. Jor at faae Kundffab om GSprogetå Forgreninger havde jeg befluttet at opholde mig en vis Tid i ethvert af de vigtigere Diftrikter, fom maatte antages at have nogen ægte Dialekt, der var forffjellig fra de andre, fom jeg forhen kjendte til. Ved at 36 | vælge Opholdsfted 1 et faadant Diftvikt vilde jeg midlertid ukkfe føge til udfanterne eller de affides liggende Bygder, men derimod helft forblive paa et folferigt og noget beføgt Sted i Midten af Diftriktet,- faaledes i Sogndal t den mdre Deel af Sogn, ilfensvang i Hardanger, Gillejord i Fellemarfen o. f. v. Da Arbeidets Plan med- førte, at man tilfidft maatte bebandle flere Dialekter + Forening, maatte man tage for- trinligt Henfyn til det meft Almindelige, idet man ikke vel Funde befatte fig med de ubetydelige Afvigelfer, fom finde Sted t enkelte Sogne eller Bygder. De Filfælde, hvori man maatte føge Oplysning, vare desuden faa mangfoldige, at man i hør Grad trængte til nærmere Vekjendtffab og ortrolighed med Folk for at Funne vente nogen tilftrækfelig Underretning, ligefom man ogfaa behøvede Nolighed for at bearbeide de for- hen * tilverebragte Samlinger. De Samlinger og Optegnelfer af dette Slaqs, fom forhen ere fomne for Lofet, faafom $Hallager$ Drdfamling, famt adffillige Vifer og Fortællinger, har jeg faavidt fom muligt fat mig : Befiddelfe af, og forfaavidt de Éun tilhøre enkelte Duftrikter, har jeg paa vedfommende Steder gjennemgaaet og prøvet famme, og førft derefter optaget, hvad ber virkelig befandtes at være i Brug. Da min Plan desuden gif ud paa at. efterføge, hvorvidt adffillige udtryfsfulde og bekvemme Ord vare almindelig bekjendte eller iFfe, har jeg i de vigtigfte Diftrikter ogfaa gjennemgaaet en forhen mdrettet Sam- fing af faadanne Ord og berved gjort de fornødne UnmærÉninger. Ved den videre Gfterfpørgfel af Ord har jeg vær taget Henfyn til hvad der unde være vigtigt for Ordbogen, faafom adftillige manglende Ord, hvorved enkelte dunkle Ordflægter, Navne og Falemaader funde oplyfes, famt adffillige manglende Betydninger af enkelte Ord, fom derved Éunde nærmere oplyfes. Den fornødne Underretning om Ordene Former er deels føgt ved Gfterfpørgfel, deels ved Opmærkfomhed paa Dagligtalen; paa denne Maade ere ogfaa de meft brugelige Landffabsord eller Provindfialismer famlede. Det fan iffe negted, at ldbyttet af en faadan Underføgelfe for en flor Deel beroer paa Filfældet, da det deels Éommer an paa, hvilke Gjenftande der ved en faadan- veilighed fomme meft under Omtale, deels paa hvorvidt de Folk, fom man træffer fam- men med, have Tid og FTaalmodighed nok til at give de mangfoldige UUnderretninger, fom Éunde behøves. Da man ikke fan vente at finde nogen Jnteresfe for denne Sag hos FolÉ, fom iffe fjende til det gamle Sprog, er det tildels ogfaa vanfkeligt at faae dDT de fornødne Oplysninger. Paa nogle Steder har jeg imidlertid været heldig i denne Henfeende, og der ere flere Ulmuesmænd, fom jeg er megen uk fyldig, da de med færdeles Velvillie have meddeelt alle de Dplysninger em Sagen, fom de have faaet Un- fedning til. at give. Bed disfe Underføgelfer ere rigtignok temmelig rige Samlinger, faavel til en GrammatiÉ fom tl en Ordbog, tilveiebragte, men at disfe imidlertid iÉfe ere faa fuld- ftændige, fom man flulde øsnffe, maærfer jeg alt for ofte, fær naar Sumlingerne til Drdbogen frulle bearbeides, da der jævnlig forefomme faadanne Filfælde, hvori en til: ftræffelig Underretning favnes. Paa Grund af Stoffet Rigdom og Mangfoldighed Fan Dette imidlertid Éfe være anderfedes ; et fuldftændigt VBærÉ Funde her ifÉe tilveiebringes paa een Gang, og man vil fee, at der ført, naar en Ordbog engang er udÉommen, vil være Ceilighed til at faae tilftræffelige Oplysninger om Sagen. En anden Uleilig- hed ved disfe Urbeider er Formernes Forffjellighed i Dialefterne, idet man, faavel ved enfelte Ord fom ved enkelte Flerionsformer, ofte maa anføre en Nælkfe af afvigende ormer, Der ville være ligefaa ubeleilige for Læferen fom for Fortatteren. Ulligevel er det iÉfe en Masje af ufammenhængende og ferdærvede Dialekter, fom man her har for fig; det er dermed et gammelt og ægte Spreq, hvis Endelfer og Former Éun have faaet en noget forftjellig Dannelje : de forffjellige Egne. Om GSproget$ VLærd og Vigtighed fral her iffe videre tales, da man førft Fan faae det rette Vegreb derom, naar Ordforraadet engang I famlet og ordnet Fulftand Fan Fomme for Lyfet, og da haa- ber jeg, Det vil erfjendes, at dette Sprog har faa flore Fortrin, at det i hør Grad vil fortjene en ftørre Opmærffombhed, end det hidtil har vundet. Hvad ellers forholdet imellem Dialefterne i Ulmindelighed angaaer, da er det vanffeligt at fige, hvilfe der ere de fortrinligite af famme, da der ere flere fortrinlige Dialekter, men neppe nogen enkelt, fom i nogen betydelig Grad udmærker fig fremfor de andre. Den ene har fædvanlig visfe Fortrin, fom den anden mangler, og den anden har derimod visje Fortrin for den førfte. De meft ægte Dialekter findes I (Eg- nene paa begge Sider af Langfjeldene; men i Bergens Stift Funne ogfaa adffillige Kvit- egnes Gprogarter henregnes hertil. Med Henfyn til Ordforraadets Rigdom ere, fom man Éunde vente, Svrogarterne i Midten af Landet de fortrinligfte; fær fynes den guldbrandsdalffe at udmærke fig ved fin Rigdom, da baade føndenfjeldffe og norden- Det fal. norjfe VBidytfeljt, Str. i det 19de Uarh. 4de B. 1fte H. H 58 fjeldffe Did her føde fammen og forefomme verelvus. Med Henfyn til Formernes Regelmæsfighed og Lighed med det gamle Sprog, ere Dialekterne i føndre Vergenhuus Amt meget fortrinlige, og derfom nogen af vore Sprogarter endelig fiulde tilkjendes Forrången, da fynes mig, det maatte være den hardangerføe eller vosfiffe. I det Hele have de veftenfjeldffe Maalarter en førre Regelmæsfighed I Formerne og en Større Lig- bed med SslandfE end de øftenfjeldffe, blandt hvilke fidfte der dog findes ret gode Dia- lefter, faafom den tellemarfiffe, der har et meget rigt Ordforraad og befvemme Former. Denne Sprogart er Deduden mærfelig derved, at den mere end nogen anden er anvendt I Vers og Sange, hvoriblandt endog findes en Ræffe af gamle Kjæmpevifer, hvilke i andre Gane næften aldrig forefomme. ør PINE INNNSNNENNSNNES SANNES SESNENNENSENNSSNEINSENNSNNNINSE Plan for Ordbogens Judretuing. > Le Plan, bvorefter en Ordbog over Det norffe Ulmuefprog ffal indret- te&, er em Sag, fom aldeles ikke er ligegyldig, men tvertimod fortjener en omhyggelig Dverveielfe, da en feilagtig Behandling af dette Sprog vilde medføre, at Ordforraadetd egentlige Sammenhæng blev ukjendelig, og at GSyproget iffe funde vinde den Unfeelfe, fom det virkelig fortjener. Den Omftændighed, at man ber iffe har nogen Gkriftfamling at rette fig efter, men Derimod paa een Gang maa overfere GSproget fra Tale til Skrift, giver rigtignok en fror Frihed ved VBehandlingen, men Den giver ogfaa megen Reilighed til en vilfaarlig eller eenfidig Behandlingåmaade, fom vilde være fil Sfade for Sagen. Arbeidet har Ddeduden temmelig fore Vanffe- ligheder, faa at man i mange Filfælde maa blive uvi8 om hvad der er Det rette. GSprogetd Bejfaffenhed er nemlig faadan, at det fan behandles paa forffjellige Maader, medend der dog ved enhver Behandlingsmaade er en Uleilighed, fom vil medføre, at mange af dem, der fomme til at bedømme Urbeidet, iffe ville finde fig tilfreds med famme. FIeg har derfor troet, at jeg belft i Forveien burde gjöre Nede for den Plan, fom jeg ved Dette Urbeide agtér at folge, og derved ifær henlede Opmærffomheden paa de Filfælde, hvori det har forefommet mig vanffeligft at fatte nogen Beflutning. 9-2 60 Hvad Ordbogen8 Jndretning i det Hele angaaer, maa det forft være afgjort, om den ffal være en Fælleéordbog, fom nemlig paa een (Sang omfatter famtlige Dialekter, - og Dette beroer paa, hvorvidt disfe have faa megen indbyrvdeg Lighed, at de Funne betragteé fom eet Sprog og behandles paa een Gang. Ut megen Forihelligbed maatte have Eted i disfe Sprogarter, funde man allerede flutte af Landets Beffaffenhed, da det8 tyndt befolfede og fra hinanvden ftærtt affondrede Dilftrikter vel alle rede fra Didtiden af maae have bhavt forifjellige Dialefter; Deöuden har Syproget$ Skjebne i de fidfte Uarhundreder juft itte bidraget til nogen Forening af Dialekterne. Det Sprog, bhvoraf de ere Forgreninger, har været fortrængt vg tilfidefat; det har favnet al Unvendelfe i Skrift og offentligt Foredrag, og har blot været overlavdt til den fimplere Ulmue, Der faaleve8 uden. noget Sammenbholo har fortfat Udviflingen af famme. Men naar det imidlertid hedder, at hvert Præftegjeld har fit eget Sprog, og at Folt fra forfkjellige Egne iffe funne forftaae binanden, Da er Denne Dom alligevel noget overilet. Thi naar disfe forifjellige Sprogarter fammenlig- ne8, vifer det fig fædvanlig, at Forffjellen fun har Eted i uvæfentlige Dele. af Sproget, faafom i Udtalen, i Drdenes (Endelfer og å Navnene paa. avifillige ubetndelige Jing. I den væfentlige Deel af Drdforraavet have Dialektevne Dderimod det mefte frlles8 med hinanden, og felv i Det Drdforraad, fem ikfe ev almindeligt, have de en mærfværdig indbyrdes Forbindelfe. Udiflillige Ufledningsord bruges faaledeg paa mange ESteder, hvor dere$ Stamord og Beflægtede ikke finde8, medené Ddisfe Derimod ere i fuld Brug paa andre Eteder; avitillige Drd bruged paa ect Sted i deres egentlige Betydning, men paa manye andre Steder blot i andre afledede Betydninger. Noget lignende finder Sted ved Drdenes Former, uagtet disfes tilfyneladende Forffjellighed. - Dveralt tjener Den ene Dialekt til at -oplvfe den anden; den fuldfomnefte Form findes fnart i Agershuus, fnart i Bergens, fnart i KriftiansfandsS Stift, - og de forffjellige Formfy- ftemer, fom forefinde&, Éunne betragtes blot fom Underarter af et fælles Syftem, Dder bedt vifer 119, naar famtlige Dialefter blive fammenftilleve. Gi | Det fyne8 faalede8 at være klart, at Ordforraadets egentlige ESam- menhæng og Beffaffenhed ikke vel fan filed i det vette Vy8, uden at Dia- fefterne betragtes famlede fom et enfelt Sprog. En Rwtte af Dialett- Drobager Éunde rigtignof have viéfe Fordele; ve vilde give et klarere Ve- greb om enÉelte Forgreninger af Gproget, og VDerhos have en langt ftorre Simyelhed i Formerne;z men paa Den anden Side vilde denne Plan med- fore flere Uleiligheder, hvoriblandt at Oplysningerne om Gproget bleve ult- for meget adfpredte, og at den Deel af VBærfet, fom frulve inveholve vet almindelige Dvdforraad, maatte blive uforholdbåmæsfig ftvrre end alle de andre, medend Den tilderl8 ogfaa vilde træffe famme Vanjteligheder, fom en fælles Trdbog. ; (Et andet Spergömaal, fom her Éunde fomme under Betragtning, er, om bet norffe Ulmuefprog ffal behandles fom et eget felvftendigt Sprog eller blot fom en underordnet Forgrening af et af de beflægtede og bekjendte Sprog, da man i fidfte Jilfælde itte behevede mere end et Glosfarium af mindre befjendte Ord — efter famme Plan fom Hallagers norffe Ordfam- ling. Dette Sporgömaal fan formeentlig affvrdige8 meget Fort; thi end- ffjont det er en meget udbredt og herffende Mening, ar det norffe Ulmue- fvrog fun er en Ufart af det Danffe eller af vort nuværende GStriftfprog, vit Det dog være flart for Enhver, fom har den fornodne Kundffab om Sagen, at det Norffe aldrig fan anfee8 fom nogen Underart enten under Det Danffe eller det Svenffe, men maa lige fuldt fom visfe betragtes fom et eget Sprog. Men heraf folger Du, at Drdbogen bor være nogenlunde fuldftendig, faa at den ikfe blot indeholder en Rætfe af ubefjendte og befynderlige Ord, men faavidt fom muligt omfatter det hele Forraad af norffe Ord, fom ere af nogen Betydenhed, og fom trænge til færffilt Foi- flaring. Vel funde der indvende8 herimod, at man for at fpare paa Rum- met burde udeluffe de Did, fom ere fælles for Norfl og Danif og faate- deg forhen bekjendte af GSfriftfproget; men for det Forfte ere disfe Ord fædvanlig af megen Bigtighed, blandt andet derved at avffillige Uflednin- ger og Sammenfætninger gaae ud fra famme, - for vet Undet er det ofteft 62 FJilfældet, at de enten i Formen eller i Betydningen have en eller anden Ggenhed i de nmorffe Dialekter. Det fynes. Derfor rigtigft, at de indtage fin Plads i Ordræffen, faa meget mere fom man ber iffe behover at op- tage meget Rum med Forklaringer. Ved FJndforelfen af faadanne fælles Owd vil det imidlertid blive paafeet, om De virkelig eve morffe eller idet- mindfte ved gammel Brug indlemmede i GSyprøoget; Det or faaleded ikke Meningen, at man ffal optage de unorffe Drd, fom i den fenefte Iivd ere indbragte ved Sfriftfproget, f. Er. Unftalt, anftændig, bedrove, erftatte, ofv. Untallet af de mere ellev mindre brugelige Ord, fom forefomme i Landet& forffjellige Egne, vilde imidlertid optage et meget fort Rum, naar Ult frulde indfore8 uden Forfhel og forklares med lige Dmbyggelighed. Udffillige af vore Dialekter have en Mængde eenstydige Udtryk for visfe Begreber; enkelte af disfe funne vel have en vig Grund i Sproget, men” mange af dem ere blot tilfældigt og fRjovdedlvft dannede, enten ved Dverfo- velje fra en anden Betydning eller ved en regellos Efrerligning af andre Ord. Til Grempel fan man anfore en Deel af VBenævneljerne paa en ffjodesloé Perfon, hvilfe fædvanlig begynde med fl, faafom Slaap, Slubb, Studd, Slott, Slante, Slaff, Eluff, Slarf, Slarv, Slurv 0. f. va Med Henfyn til enfelte Dialekter Fan tilfvies, at VBegrebet fygelig har blot i Det GSondmurffe omtrent tyve Benævnelfer, og at De Ord, fom betegne uanfeelig, belobe fig blot i det Jellemarfiffe til et endnu frorre Antal. Ut nu iffe alle faadanne Ord have lige Ret til Dytagelfe i Ordbogen, vil man let indfee, ifær da de flefte af dem fun bruges i enkelte Egne. Idet man faalede8 optager De almindeligfte og moærfeligfte af didfe Ord, funne derimod de mindft udbredte og i Sproget mindft begrundede udeluk- feg for at undgaae VBidtloftighed og for iffe at flade GSprogetd VBærdig- bed. Det fynes netop at være en betydelig Feil ved de ældre norffe Ord: famlinger, at de indeholde et alt for fort Untal af overfledige og flette Ord,- og Dette ev viftnok en af Aarfagerne til, at vort kannik lider hidtil iffe har vundet nogen Anfeelfe. Z Gå For at undgaae Bidtloftighed udelades deåuden en fior Deel af de fammenfatte Ord, nemlig alle ve, fom iffe nodvendig trænge til Forkla- ring, fordi bdere& Dele erc vel befjendte, og Dere8 Forbindelfe faa fimpel, at de funne betragtes fom avdffilte Ord. Derhos udelukfkfes alle Stedö- og Perfonsnavne famt Dyré GSærnavne, forfaavidt de iffe bruges fom Uppel: lativer. Uf den fort forhen angivne Grund blive ogfaa alle Ever og GSfjældåord udeladte, tilligemed de Drd, fom ere meft anftvdelige for Blu- færdigheden. Endelig funde man ogfaa udeluffe faadanne Ord, fom have en alt for indffrænfet Betydning, faafom Navnene paa ubetydelige Medfta- ber eller Dele af famme, ifær naar De fun bruges i et enfelt Diftrift. Men ved Denne Udeladelfe bor man Dog gaae frem med VBarfomhed; thi Det ev ofte Jilfældet, at et Ord, fom er ubetydeligt i een Henfeende, dog er vigtigt i en anden, faafom derved at en vis Drdflwgt eller en vis Dver- gang I Sproget funde nærmere oplyfeå ved famme. Hvad der ellers funde figes om Drdeneé Ordning og Forklaring bliver her forbigaaet, ba de folgende Prover af Ordbogen ville vife, bvile fen Plan der i denne Henfeende er antagen. Ved GSubftantiverne angived overalt Kjonnet (med Bogftaverne m. f. n.); Fleertallets Endelfe angives bløt ved de Drd, fom afvige fra den almindelige Regel for hvert Kjon. ed de Berber, fom ifte have Omlyd i Jndifativ, anfore8 blot Endetfen i Præfens og Imperfeftum, f. Gr. ved gløima: e-De Cftedetfor gløime; glvimde); naar Dmlyd finder Sted, anfore& derimovd disfe Former tilli: gemed Supinum fuldt ud, f. Er. ved vinna: vinn”, amt, vunne. Den her anvendte Betegnelfe ved Præfens (Apoftrofen) burde maaffe ogfaa have Sted ved en Deel af Avjeftiverne, Va Vilfældet her er det famme, nemlig at Drdet i de flefte ægte Dialekter faaer et utydeligt er i Enden, bvilfet fvarer til CEndelfen r i det gamle Sprog, da nemlig r er bortfal- Det, men den Halviyd, fom fulgte med famme, er bleven tilbage. G4 Hvervidt irene eve almindelig bru elige eller iffe, fulde i de for nodne Jilfvlde anmurtes, forfaavidt man funde have Kunditab vderom; tær burde en faadan AUnmærtning altid bave Std ved de I Striftproget ubefjendte Ord, fom ere af nogen mærfelig Betyvdenbed, idet ve enten ud- trytte ot vigtigt Begred eller ogfaa omfatte en vis Klaéfe af Vegreder og derhos have q00 Grund I Sproget. Men for ikffe at optage Plads med ufornodne UnmwrÉninger bor man ligefaavet tage Henfon til Drvdenes Forftaaelighed fom til Deres virfelige Brug. Der gives nemlig em ftor Mængde Dev, hvorved ingen faadan Ungwelfe behvved, Da De ere faa regelmesigt dannede eller faa tydelig beflægtede med befjendte Dvd, at man overalt vil forftaae dem, enten man for bar bort Dem eller iÉfe. Ved de Drd, fom fun bruges I enkelte Diltvifter og Derbos ikke ove almeenfor- ftaaclige, bor Dderimod Diftrifterne altid angive$, blandt andet Derfor at Leferen fan bave et Slags Hjemmel for Drdened virferge Forefomft. Vid Ufledninger, fom danne$ ved Dmlyd, ffulde Stamordet nævnes, og væ utydelige eller forfortede Sammenfætninger ffuldve Drvets egentlige Beftanddele angives, forfaavidt der var Unledning til at Ffjende famme. Naar UAfledningen qaaer ud fra et Od, fom bar flere grammatiite For- mer, ber Den egentlige Stammeform angives;- Dette gjælder fornemmelig. De Dud, der fomme af Verber, fom have Omlyv, da vdisfe Ufledninger for en ftor Deet maae benfores til Imperfettum; f. Cr. tvøita of traut (trjota), Smotta af fmatt (metta), Drogje af Drog Eraqa). Ved tvivlfomme Ufledninger bor man imidlertid gaar frem med Varfomhbed; man bor altid foge en fimpel og naturlig Dprindelfe og Dderhos tage fortrinligt Henfyn til Analogien med de mere tydelige Drdflægter, famt til Dvergangene fra det «dre til det myere Sprog. Naar en Ufledningsmaade faaledes har viåfe Grunde imod ji, Da gjer man bedft i at uvdelade den, thi Vet ev bedre, at ingen Dprindelfe angives, end at man ffulde opftille Gisninger, fom vilde fore paa Ufveie. Gndelig ber vet tilfjendegive8, hvorvidt Drdene findes i Vet gi Sprog med famme eller lignende Beftaffenhed, = idet man fornemmelig ved 65 de enkelte eller ufammenfatte Ord tilfeier fammed Form i det Jslandffe eller Gammelnorffle. & mange ZVilfælde vil det ogfaa være tjenligt at an- fore Ordetö Form i det GSvenffe, ifær ved adflillige Drd, fom enten ikke ere brugelige i vort GSkriftfprog, eller fom i dette have en mindre rigtig Form. Danffe og fvenffe Dialeftformer blive fun at anfore i et og andet Filfælde, hvor et Ord fan blive nærmere oplyft ved famme. Idet jeg herved gaaer over til at omtale de forffjellige Formfvfte- mer, fom Ulmuefproget har, og hvorledeå man ffulde anvende famme ved Ordenes Jndforelfe i Ordbogen, maa det bemærfed, at dette Emne fræver en mere udferlig Behandling, da man her træffer mange ilfælde, hvori Det er vanffeligt at danne fig nogen beftemt Plan. Deeld gives der to eller flere Dannelfeåmaader, af hvilfe det er vanffeligt at foretrætffe nogen; Deeld findes den fuldfomnefte Form fun i meget faa Dialekter, og deeld maa den overalt anfees fom forældet. Vel funde det her fyned ligegyl Digt, enten man ftillede denne eller hiin Form i Sypidfen, da man faa alli- gevel maa fætte De afvigende Former ved Siden; men imidlertid vil dog den Form, der fætteå i Spidfen, altid fomme meft i Betragtning, blandt andet ved alle Henviisninger til Ordbogen. Det var desuden i hei Grad anffeligt, at de Former, fom opftilles i den alfabetiffte Rætffe, maatte have faa megen Genhed og Unalogie fom muligt; men denne bliver tildeeld van- ffelig at opnaae, og fan overalt fun finde Sted i det almindelige Ordfor- raad, da de Drd, fom ere indffrænkede til enkelte Dialekter, formeentlig ber læmped efter Ddisfeå fædvanlige Former,- ifær naar De iffe ere af nogen færdeles Bigtighed. Den Plan, fom ber maatte fyneå at være den fortrinligfte, ev vift nof den, at man overalt ffulde oyftille de Former, fom efter DOldfyroget og de beflægtede Sprog befinded at være de fuldfomnefte, uagtet bisfe til- Det Égl, norffe Bidfffelff. Str. i det 49de Uarh, 4de B. 1fte H. En fe 66 deel8 fan være fjelbne, eller maaffe forældede, i Talefproget*). Endffjont dDet i fidfte Silfælde, nemlig naar den fuldfomne Form ikke længere bruged i nogen Dialekt, maatte anfee8 for noget driftigt at fætte Denne i Spidfen, var det dog i runden iffe mere end en Vilbageforelfe til Sprogetd egent- lige Former, og altfaa blot en Gjenoprettelfe af noget, fom har været for- fomt. Ved at bedeomme Ulmuefproget maae vi iffe glemme den Omftæn- dDighed, at det blot har udviflet fig fom Jalefprog; man har faaleded over- alt anfoet det for at være nok, naar man blev forftaaet iblandt fine nær- mefte Omgivelfer, og har derfor iffe holdt fig flvengt til faadanne Regler, fom maatte hindre Falen8 Lethed og Magelighed. Ligefom man derfor overalt har indfort en ftorre Simpelhed i de grammatiffe Former og gjort Endel- ferne faa lette fom muligt, faaledes har man ogfaa tildels fagt at gjere felve Ordene mere befvemme for Dagligtalen, idet man har forkortet adffil- lige af de meft brugelige Ord, og bortfaftet viåfe befværlige eller mindre velklingende Lyde. Det famme er jo ogfaa Jilfældet med de beflægtede Sprog, idet Dagligtalens fædvanlige Former ved en Mængde Forfortnin- ger og Forandringer afvige fra de Former, fom ere hævdede i GSkriftfpro- gene. Da nu det norffe Folfefprog iffe er at anfee fom en vanflægtet Dialeft, men derimod fom et Nationalfprog, Der i visfe Henfeender ftaaer nærmere ved fit Udjfpring end de nu herffende Nabofprog, har det uden SJvivl en faadan Betydenhed, at man ved deté Behandling ber have et hoiere Formaal for Øie — end blot at holde fig til den meft befjendte Tale- form, uden Henfyn til om den er den rigtigfte eller itke. Man har faa- fedes Grund til at folge den famme Regel ved dette fom ved andre Sprog, det man vel giver efter for Talebrugen, faalænge fom denne fun affafter *) S. Prof. Mund'å Afhandling ”om Jndførelfen af en forbedret Retffrivning i vort Folfeførog” (i Den Gonftitutionelle No. 181 o. f. for 1845), hvor en faa dan Plan med vægtige Grunde anbefales. Det fan her ogfaa anmærkes, at en fignende Plan feed tildeeld at være fulgt af Molbed i hans danffe Dialektleri- fon, idet han førft har anført Ordene i en Form, fom pasfer til GSkriftfproget, og dernæft angivet Deres Form efter Udtalen i Dialefterne. 67 DØrdene8 Endelfer og uvæfentlige Dele, men derimod fætter fig imod den, naar den vil gribe ind i Ordene felv og berove bem noget af Dere egent: lige Kjerne. Men ved at gjennemfore denne Plan i det her ombhandlede Værk vilde man dog ftode paa NVanffeligheder; ifær har man flere Grunde imod at foretrættøe faadanne Former, fom iffe længere bruges i nogen Dialekt. I det Hele vilde det her blive vanffeligt at tilveiebringe nogen fuldbfommen Genhed og Harmonie i Ordræffen, faa meget mere fom en fror Deel af Ordene fun bruges i enkelte Dialekter, og faaledes Fun tildeels Éan læmpes efter de almindelige Regler. I enkelte FJilfælde vil det ogfaa være tvivl- fomt, om denne eller biin Form ffulde foretræffes, da den ene fyned at have lige faa megen Grund fom den anden. Man vilde fætte fig et alt for hvit Formaal, naar man baade vilde fremftille det forefundne Ordfor- raad og tillige give det den Form, fom det egentlig ffulde have i et Skrift fprog. Der vil endnu være meget at gjere, forend denne Sag fan anfees fom afgjort, og det vilde heller iffe være muligt paa een Gang at bringe Urbeidet til den Fuldfommenhed, fom for en norff Ordbog maatte være onffelig. Arbeidet bor faaledes forft have til Formaal at give en Sil: dring af Folfefproget, faaleded fom det nu virkelig er; man bor forft tage frem og fille Itil Stue hvad der virkelig forefindes, forfaavidt man felv har fundet famme. Herved fan man da foretvækfe det bedfte, faavidr det findes, og eller8 overalt jævnfore de nyere Former med de gamle, eller i Mangel deraf anmærfe hvad der er eller fyned at være Det vette. Det fan her endnu anmærkes, at en anden Plan ogfaa har været under Betragtning, nemlig at foretrætfe en af de fortvinligfte Dialekter og danne Formfyftemet efter Denne. Derved Éunde ogfaa adffillige Fordele opnaae8, da nemlig enhver Dialekt for fig felv har en vis Cenhed og MRegelmæsfighed, i hvilfen Henfeende de veftenfjeldffe Syprogarter ifær ud- maærfe fig. midlertid fteder man her paa den VBanffelighed, at der endog ved de fortrinligfte Dialekter (f. Er. den hardangerffe og vosfiffe) findes - adffillige Mangler, hvorimod andre have visfe Fortrin, uden dog at være G$ 2 68 fulbfomnere i det Hele. Denne Plan Fan faaleded ikke foretrækked, fordi den altfor meget vilde lede til Genfidighed, en Fei hvortil der ellers gives Unledning nok i den Omftændighed, at Forfatteren neppe fan have fuld- fommen eller ganffe fuldftændig Kundffab om mere end een Dialekt, nemlig den fom bruge8 der, hvor han er fodt og opdrag n. For faavidt jeg hidtil har Éunnet fatte nogen Beflutning om VBe- handlingen af Formerne i Ulmindelighed, gaaer denne altfaa ud paa, at de ffulle dannes efter de meft ægte Dialefter i Forening, og Derhob læmped faalede8, at de Funne have faamegen indbyrdes Dvereendftemmelfe fom mu- ligt. Det gamle Sprog bear eller8 overalt haves for Øie, dog faaledes at man iffe derfor taber det nuværende Sprogd VBeffaffenhed af Sigte. De Ordformer, fom efter det gamle Sprog ere de vigtigfte, men fom nu ikke forefomme i Dialefterne, blive faaleded Fun anførte til nærmere Dplyéning og med Anmærfning om, at de ere ubrugelige. Give& der to eller flere Former af famme Ord, og den ene af disfe er fuldfomnere end de andre, da ftille8 denne Form i Spidjen, hHvorefter de andre fiden anfores. Som fuldføomnefte Form anfee& den, Der flemmer meft overeené med de beflæg- tede Ord, med andre Ord af famme GSlagå, og med Formerne i det gamle Sprog. Saaleded er f. Cr. Djup fulbfomnere end jup, Morgon fulv- fomnere end Morgaa, Moøron og Maaro, etla fulbfomnere end eåfe og elfje. Drdene Stuy og Tjøn ere fuldfomnere end Stu og Kjøn, blandt andet fordi Ufledningerne hedde ftyya og tyna, men aldrig flya eller Åyna. Jor at Læferen imidlertid fan danne fig et mere tydeligt Begreb om Gagen, ffal jeg her anfore de mærkeligfte af de Jilfælde, hvori der funde være Jvivl om, hvilfen Form man ffulde foretrække. 1) De Hunfjons-GSubftantiver, fom ende med en ubetonet Vokal, hoved i de veftenfjeldffe Dialekter fra Sogn til Lifter Endelfen a, men ellers overalt ep; eftenfjeld8 have dog nogle af disfe Ord u og v. Herved fan dog bemærkfes, at de flefte Sprogarter, fom have e i Grundfor- men, faae Derimod a i den beftemte Form; f. Er ubeftemt: Klokfe, beftemt: Rioffa. I det gamle Sprog er Endelfen a for Nominativ, 69 | og 11 eller p for APéufativ; det GSvenffe har, fom befjendt, Endelfen a. 3) Ut denne Form ogfaa egentlig tilhorer det Norffe, og at Formen med eg er uægte, feed desuden deraf, at det er Fun Hunkjonsordene, fom have vent g og f foran Gndelfen, f. Gr. Tunge, Luke; hvorimod de andre Kjon have gj og Å, f. Er. Ungje, Rikje, hvilfet ogfaa maatte have Sted i Femininevne, derfom e var den rette Gndelfe. Det fynes Derfor at være rigtigft at foretræffe Formen med a ved de almeenfor- ftaaelige Ord, uagtet et frorre Untal Dialekter har en anden Form. En VBanffelighed, fom man her vil flode paa ved de Ord, fom ffulde ende paa Da, vil nedenfor blive omtalt. Snfinitiverne have den famme Forffjellighed, idet de ende paa ga i GSyprogarterne fra Sogn til Lifter, men paa e i de vvrige Diftrikter; hvorved dog fan mærke8, at man oftenfjeld8 ogfaa har a, men Fun i nogle faa af de meft brugelige Drd, fom vera, veta, gjeva. Baade i det SJölandffe og Gvenffe har denne Form a, og at denne Endelfe ogfaa tilherer det Norffe, feed blandt andet deraf, at Ufledninger paa aft, ande og av endnu ere herffende i de Dialekter, fom have e i GStamordene; man figer faaledes fædvanlig finnaft, haldande og Hal- Dar, uagtet den forfte Form hedder finne og halde. Det fynes alt faa af flere Grunde at være rigtigt at foretrækfe Endelfen a. Den Banffelighed, fom man ftoder paa ved de Ord, der have tabt et Hi Guden, ffal nedenfor omtales. WBel funde denne og flere Uleiligheder undgaaes, naar man her, ligefom i Haldorfond islandffe Ordbog, vilde fætte Indifativ Præfens i Spidfen ved den alfabetiffe Ordning; men Dette firider dog formeget imod, hvad der i Drdbagerne over De nyere Sprog er brugeligt. De Ord, fom i det Danffe have a foran ng og nÉ, have i de flefte veftenfjeldffe Dialekter aa, f. Ex. laangt, haanga. I de oftenfjeldffe GSprogarter have de derimod a, dog faaledes at nogle Drd fraffilles og have aa, fom Staang, LTaang, Haank o. fl. (nemlig de famme Sid, fom i Jslandff have an). De flefte Ovd af dette Slagö have 5) 6) 70 imidlertid an (å) i det FJölandffe og tillige i det GSvenffe. Til at foreteæffe ax er der bdesuden en Grund i Gyproget felv, idet Ufled- ningerne af disfe Ord have een8 Vofal, nemlig ææ (f. Ex. længje), hvorfor ogfaa GStamordene burde have eené Vokal, nemlig ag. Der- imod er der ogfaa Grund til at foretræffe 4, da Denne Form fyned at være den wldfte, blandt andet derfor, at naar ng gaaer over til en anden Lyd, beholdes almindelig a, fom i gakf for gang, fprakt for fprang *); hvortil Fan foie8, at der Igived beflegtede Former, fom bave 11, f. Ex. Syrunga, fungje,— og faadanne Ufledninger gaae i andre Vilfælde blot ud fra a. FImidlertid forefommer det mig dog, at aa bor foretrætkes. Qyden jo gaaer over til jø i de nordlige Diftrikter fra Gondfjord, famt i Hallingdal og Balders, f. Gr. Ljøs, njøte, bjør (el. bjøde). De andre GSyprogarter have derimod ofteft jo, og Denne Form femmer overens med det gamle Sprog og bor altfaa foretrækftes, dog maafkee iffe i faadanne Ord fom Sjv og Snjo, der Éun fjelden have denne Form. Gfter 1 og au bortfalder 4 i de flefte veftenfjeldfle Dialekter, f. Er. fiue, laua. I famme Silfælde og famme Sprogarter bortfalder ogfaa 9, f. Gr. Stu, Lau. I de oftenfjeldfle, ifær de oplandffe Dialekter er Formen fulbfomnere, f. Cr. Duge, Haug, Lauv, Huye. Det ev her Fart, at de fidfte bor foretvæffes;- de Ord, fom efter det fore- gaaende ffulde ende paa a, funne her uden VBanffelighed faae fin fuld- fomne Form, Da denne virkelig forefindes i det Hardangerffe og Vos- fiffe. Gfter en Bokal eller i den fidfte Deel af et Ord bortfalder D overalt, undtagen i Nordfjord og fendre Sondmor, hvor det dog har en foær- egen, meget blod Udtale (jævnfor det 'isl. gjennemftungne D). Da %) I forfortede Former har man imidlertid ogfaa aa; faaledes gaa Cqanqga); jævnfør faa (anga). 8) 71 man nu almindelig er vant fil at udeluffe denne Konfonant MEGr Sta, lei, grei, Évie), vil man vel finde det fredende, at den indforea i De foretrukne Former i Ovdbogen; men alligevel troer jeg, at dette bor ffee, da det netop er en af de ftorfte Feil ved Folfefproget, at denne £yd mangler i faa mange Dialekter. I dette Jilfælde froder man paa en VBanffelighed ved de Drd, fom efter det Foregaaende frulde ende paa å (Femininer og Infinitiver), da de Gyprogarter, fom her have a, itfe have D foran Endelfen. Man maa her enten fætte Formen med a i Spidfen, og Formen med D (De) ved Siden, f. Er. Greia (Greide, Nfj.), £ - foia (vide, Nfji), v.n.- eller ogfaa omvendt; bhvilfer fidfte maajfee vil være Ddet rigtigfte. FIG gaaer almindeligft over til fj og bliver, faavidt vides, Fun i Sond- mer og Hardanger tydelig udtalt, f. Er. Ijon, Ijøra. Det fynes alligevel at være Flart, at man iffe bor foretrætfe fi eller flige for- vanffede Former fom Kju, fukt, fikja 0. f. v. FI bliver fun i Diftvikterne fra Sogn til Vifter — tydelig udtalt, f. Gr. etla, fatla, litte; oftenfjelde gaaer bet over til fl, og i de nordlige Egne til [tj eller 18j med en egen Udtale. Det er her flart, at ven forfte Form maa foretrækkes, dog faalede8 at man fraffiller de Ord, fom egentlig ffulle have fl, f. Er. Gjætfla, Neidfla. Det gamle rn fan anfeeå fom ubrugeligt i alle ægte Dialefter, da det fun i nogle faa Filfælde forefommer tydeligt, fom i Jarn (i de nord- lige Diftrifter), Ørn (almindeligt). I den fydveftlige Deel af Landet er Det overgaaet til Di, f. Cr. Badn, Hodin, - men ellers overalt til nn (fom i det Nordenfjeldffe altid har en færegen Udtale), f. Er. Bjønn Konn (eller Kongj). Uagtet det her vilde være onffeligt at foretrætte den oyprindelige Form, fynes det dog ikfe i alle Vilfælde at være til raadeligt; imidlertid bar man her aldrig forfemme at fætte den oprin- Delige Form ved Siden af den almindeligfte. 10) Det gamle vm (fn) bliver Fun i Hardanger og Tellemarfen tydelig udtalt, f. Er. Navn, java; ellers gaaer det paa nogle Steder over 72 til bn, men almindeligft til im, f. Er. Stann, Emne. Den fidfte Form er, fom befjendt, ogfaa antagen i det GSvenffe. Da den gamle Form ber iffe fyne8 at være af fynderlig Bigtighed, er det maaffee bedft at foretrætfe den almindeligfte; dog ber Der gjere& en Undtagelfe ved de Ord, fom ere tydelige Ufledninger af en Form, der har 4, faa- fom fivna, fovna, rivna. 11) Endelig fan anfored, at Partifelen 14 gaaer over til p i alle nordlige Diftrifter fra Gondfjord og Guldbrandddalen, f. Er. aar, Odyr. Denne Form er gjennemført baade i Jélandfl og Gvenff, og har faa- fedes meget for fig, faa at den maaffee maatte foretvæffes ved de al- mindelige Ord. Et betydeligt Untal Ord, fom ikfe ere almindelige, tommer imidlertid til at ftaae for fig felv, enten Den ene eller den anden Form foretræktfes. Blandt de Former, fom overalt ere bortfaldne eller forandrede, blive, foruden det foromtalte vin, endnu at maærfe: 1) rD overgaaet til v, f. Er. Gar, Bor (eftenfjelvs8 med en færegen Udtale) 2) D og t bortfaldet efter en Vocal i Enden af UAdjeftiverne, f. Gr. maala (for maalad og manlat), falle (for fallet. Ut n i avdffillige Former ogfaa bortfalder, vedfommer mere Grammatifen end Ordbogen. 3) Det gamle hv er over- gaaet til fy, f. Er. fyit; oftenfjelds har man dog i nogle faa Ord hH for by, f. Er. haar (for hvar). Efter det Foranferte blive disfe gamle For- mer iffe foreteufne, men Fun anforte i Ordbogen til nærmere Oplyåning, hvortil Jævnforelfen med det gamle Sprog for en ftor Deel vil blive til- ftræffelig. Som almindelig Unmærkning ved de foregaaende Stykffer maa an- fore&, at de afvigende Former ber i de fornedne Tilfælde blive indforte paa fit Sted i Ordraæffen med Henvisning til den Form, hvorved For- flaringen og de nærmere DOplysninger finded. Ut der eller8 forefomme mange Silfælde, hvori det er vanffeligt at folge nogen beftemt Regel, vil man allerede funne fljonne af de foregaaende Fortfattede VBemærkninger, der iffe juft Funne anfeeå fom nogen beftemt Plan, men heller fom en 73 forelobig Underretning om Gyprogets VBeffaffenhed i nogle af de Jilfælde, fom ber fomme meft i Betragtning. En udferlig Fremftilling af GSypro- get& Former og fammes Forffjellighed vil ellers finde Sted i Grammati- fen, der i Det Hele maa tjene fom en Nogle til Drdbogen. Gndffjont disfe Bemærkninger allerede ere blevne mere vidtleftige, end jeg enffede, maa jeg dog endnu tilfoie noget angaaende Sfrivemaaden, da denne Sag aldeles iffe er ligegyldig, om den end fyned at omfatte blot uvæfentlige Gjenftande. Formaalet for GSåørivemaaden burde være, at man paa den fimplefte Maade funde betegne det Lydfyftem, fom finder Sted i de meft ægte Dialekter, og at man tillige, faa vidt fom muligt, funde gjere Gyprogetd naturlige Regler Fjendelige ved overalt at foreftille den famme Lyd med de famme Bogftaver. Naar dette flal iagttages, vil den norffe GSfrivemaade i De vigtigfte Jilfælde fomme til at ligne den i8landffe, og altfaa tildeels blive forffjellig fra den Ddanfle og fvenffe. Biftnof vilde det her være mere mageligt og tillige vinde mere Bifald hos Moængden, naar man fun fimpelt hen vilde læmpe fig efter Sfrivemaaden i vort Gfriftfprog; men herved vilde man dog i flere Jilfælde fomme til at forvanffe Syproget, og ifær i Bokalfyftemet give Unledning til en Ud- fale, fom iffe tilherer Det ægte Almuefprog. Hvad der her fornemmelig bliver at tale om, er Betegningen af nogle VBofaler, fom man indtil videre fan falde Mellemlyde eller aabne Bofaler, endffjent ingen af disfe VBenævnelfer er fuldbfommen padfende. Det vil i Srammatifen blive nærmere oplyft, at Syproget har fer WVBofal- Iyde, fom vel iffe ere meget forffjellige fra de nærmefte af de mere beftemte og befjendte GSelvlyde, men dog have en egen WVBeffaffenhed, fom baade mærfes i Udtalen og tillige i Ufledningen. Den ene af disfe Lyde, nemlig Det aabne ø, nærmer fig fun til een af de mere beftemte VBokfaler (nemlig Ø), og foraarfager faaledes iffe nogen Baflen i Skrivningen; medend der- imod enhver af de avrige nærmer fig til to forffjellige VBofaler, dog faale- Det Fgl, norffe Vidftfelff, Str. i det 19de Uarh, 4de B. 4fte H, K 74 des at den fædvanlig ftaaer nærmeft ved den meft aabne af disfe; f. Er. i det Ord net, hvor Lyden er nærmere æ end pe. I Det gamle Sprog foreftilles disfe Lyde ved den mere lufte Vokal, fom ftaaer nærmeft; i Danff og Svenff blive de derimod ofteft, ifær i lange GStavelfer, førevne med en mere aaben Vokal; faaledes til Erempel: Islandff nes, strik, borinn, sumir, dylja; vega, vila, bod, hlutr, fyrir;- danft Næs, Streg, baaren, fomme, dølge;— Svenfl. våga, veia, båd, lott, føre. — En faadan Overgang finder tildels ogfaa Sted i nogle af vore Dialef- ter, idet Mellemlyden i avffillige Ord omtrent falder fammen med den meft aabne af de nærmefte Vokaler; faaleded f. Er. i Ordet bera (at bære), der paa nogle Steder udtales fom bæra. Paa Grund heraf og tillige i Medhold af Striftfproget ville viftnof mange paaftaae, at man ikke frulde anfee Mellemlyden fom nogen egentlig Vokal, men for Simpelheds Skyld flaae den fammen med den nærmefte Selviyd, og faaleded f. Er. flrive: væra, fæfa, Flaate, Draape (Isl. vera, lesa, floti, dropi). Men her ved vilde da GSyprogetd egentlige VBofalfyftem blive ufjendeligt. I de ægte Dialekter (faafom den tellemarkiffe, fognffe, fondmerffe o. fl.) gjeres en beftemt Forffjel imellem digfe Lyde (f. Er. i de Ord [efa, at læfe, og fæfa, at tilluffe; Kol, Kul, og Kanal, Kaalvært, o. f. v.), faa at det firar vilde anfee& fom en fremmed Ubdtale, naar man ffulde fammenblande eller for- verle famme. Gn faadan Forffjel finder ogfaa Sted ved Afledningen, idet Mellemiyden gaaer ud fra en ganffe anden Vofal end den, fom den nær- mefte Syd gaaer ud fra; f. Gr. Læte, Lyd, — af lata, v. n.- men Lete, Ladhed, af fat, adj. Gaava, Gave, af gav (giva); men Goya, Damp, af gauv (9994). Gn UAvffillelfe af didfe Lyde i GSfrivningen er Ddeduden iffe noget nyt, da den, fom forhen bemærfet, er gjennemfert i det gamle Sprog, idetmindfte i den islandfle Strivemaade. Det fyne8 faalede8 at være Flart, at denne Adflilelfe ogfaa bor finde Sted i den Sfrivemaade, fom antaged for vort Ulmuefprog. Men herved bliver det tildeels nodvendigt at bruge en vis VBetegning ved WVofalerne, for at Læferen i de fornodne Vilfælde 15 fan ffjelne den aabne Lyd fra den lufte*). Der ere to Slag Tegn, fom man har feet anvendte i flige Vilfælde, nemlig Afut (*') over en Vofal med luft Udtale, og Gravis (*) over en med aaben Udtale (faaledes i GSprogpreverne å Peterfend nordiffe Sprogbhiftorie 0. fl. St.). Men begge disfe Tegn funne iffe vel bruges i famme Gfrift, da dette vilde blive befværligt og forvildende for Læferen. Feg har derfor vedtaget at anvende blot det fidfte af disfe Tegn (*), nemlig i Filfælde af aaben Udtale eller Mellemlyd; f. Er. Veg, Beis Din, dunkel; Hol, Hut; Lit, Lod; ye, over; fjøl, felv. Der er imidlertid en Omftændighed, fom fyne8 at tale imod denne Brug. I det Jölandffe, hvis VBofalfyftem har faa megen Lighed med Det norffe, og fom i alle Fald er vigtigt for os for Sammenlignin- gen& GSåyld, har man i længere Tid brugt en VBetegning8maade, fom er forffjellig fra denne. Idet man ogfaa der har antuget blot det ene af de foromtalte Tegn, har man nemlig foretruffet at betegne den lufte Lyd og derimod lade den aabne være ubetegnet; Dog er Dette fun anvendt ved fire Bofaler, nemlig i, 0, 11, 9,- f. Er. vik, söl, hus, dyr of. v. med Beteg- ning, men Derimod vinr (Ben), dyr (Dor) o. f. v. uden Betegning. Da Den af mig antagne Maade altfaa tildeeld er modfat den, fom bruges i det Islandffe, ville de, fom Fjende til dette Sprog, formodentlig anfee den fom ubefvoem og befværlig; men alligevel har jeg dog troet at burde beholde famme. | Den fornemfte Grund hertil ev, at Læferen helft maa gjores opmært- fom paa den %yd, fom er afvigende fra en mere befjendt og beftemt Lyd. Den Udtale, fom en Bofal har, naar den nævne8 fom Bogftav eller Sta- velfedeet, nemlig den lukte, ev ifær i De lange Gtavelfer letteft at træffe *) Benævnelfen aaben og Iukfet Lyd er her, fom man vil fee, blot anvendt til at betegne Lydens Veffaffenhed i: Udtalen. Nogle fyned at ville lægge en anden Betydning i disfe UdtryÉ, nemlig at aaben fiulde være det famme fom ube- tegnet (efter den islandffe Skrivemaade); men i faa Fald forefommer Benæv- nelfen mig at være feilagtig (ligefaavel fom ”gjennemftunget D” o. fl.), da en £pd bør have Navn af dens Veffaffenhed, og ikke af en vilfaarlig antagen Betegning. K2 76 ved Lædningens den fyned altfaa iffe at behove nogen Betegning, — ialfald tan den, i tvivlfomme Tilfælde, med Lethed antydes i Drdbogen (f. Ex. But, (. Bunf”), hvilket aldeled itfe er Vilfældet med den aabne Udtale. Ved denne ev Betegningen derimod nodvendig for at antyde en Ufvigelfe, hvorom der ellers paa fit Sted vil give den fornedne Dplysning. LBift er det ialfald, at en rigtig Udtale i Læsningen vanffeligere vil opynaae8 ved Den islandffe Betegningsmaade, end ved den her antagne. En anden Grund er det, at den islandffe Betegning iffe vel funde anvended forme- delft dens Mangel paa GSimpelhed. Det er fun ved de anforte fire Vo- faler, at Jegnet angiver den lufte Udtale i det SJölandffe; ved Bofalen e har man derimod et Jegn af en ganffe anden Betydning (nemlig fom Moærfe for et indffudt j); det lukte og aabne ø foreftilles derhos i Jölandfl med forffjellige Bogftaver, nemlig æ eller oe (luft) og å (aabent). Naar nu Betegningen af den lufte Udtale ffulde gjennemfore8 i det Norffe, da maatte den gjere& fimpel og regelmæsfig; men derved vilde den ogfaa afvige fra den islandffe, og faalede8 endnu blive ubeleilig ved Gammenligningen. Herved fan endnu bemærkes, at man iffe behover at betegne Mel femlydene i alle de Tilfælde, hvori de forefomme, f. Gr. i Berg, Voll, Tuft og deslige Ord, hvis Udtale iffe vil være tvivlfom. Det vil være nof for Læjeren, naar Lyden ev betegnet i de lange Stavelfer og i adffil- lige Ord, fom let funde forverles med andre. Den Uleilighed, fom man Éunde ftede paa ved FJævnforelfen med de islandffe eller gammelnorffe Ord, fom have faaet en anden Beteqning, fan formeentlig undgaae8 ved at an- fore disfe Ord uden Jegn, faaleded fom de forefomme i gamle Skrifter. Foruden de her omtalte Lydmærfer antage8 ingen færegne Bogftaver eller Bogftavtegn. Den færegne Udtale, fom tildels finder Sted ved andre Bogftaver, fom vr, If, nn, er blot at anfee fom en Dialeftform, der til- horer enfelte Forgreninger af Sproget, og vil blot fomme i Betragtning i Grammatifen. Trå Bofalfordobling antages i Ulmindelighed ikke, uden i de tilfvicde Untydninger af Udtalen, fom paa et og andet Sted funne behove8; Deris mod vil Konfonantfordobling i Forte Gtavelfer blive anvendt; faaledes til Grempel: Vegg, en Bug, men Beg, en Bei; Søtt, Sygdom, men Sut, Sod. Foruden at Dette femmer overeens med den islandffe og fvenffe Retffrivning, fyne8 det ogfaa at være den meft naturlige og rigtige Maade, Da Ordets Rod derved faaer den famme GSfitfelfe i Cenftavelfesformen, fom i de vvrige Former, og man faaledes undgaaer at tillegge eller fra tage noget i felve Drdet, faafnart dette forlænges i Enden. Med de Ord, fom paa Grund af Lydens Beffaffenhed Funne ffrives paa mere end een Maade, forholde8 faalede8, at man foretvætfer den gamle Sfvivemaade, naar der ere vigtige Grunde til at beholde famme, men i andre Tilfælde antager det, fom er tydeligft, fimpleft og meft pasfende til andre lignende Former. GSaalede& beholdes den gamle Gørivemaade i de Sid, fom begynde med j, hj og gj, f. Er. Jul, Hjul, Gjør, - da man tildeels har beflægtede Drd med tydeligt H og 4, fom altfaa vife, at hine Spde bor adffille8, om de end i Udtalen faldbe fammen. Derimvd ffulde man maaffee, ligefom i det GSvenffe, antage æ iftedetfor det gamle e foran ND, ng og lignende Former, hvor det blot fan udtales fom mæ, f. Ex. i Eng, venda; dog fynes dette at være temmelig ligegyldigt,— naar Fun disfe Dvd fik en fierre Lighed, end de have i vort GStriftfprog. I de Former og Ufledninger, hvor en blod Konfonant bliver utydelig formedelft GSammenftod med en haardere Lyd, vil det formeentlig være rigfigft at beholde den Lyd, fom findes i Drdets Rod, f. €. Vægt, høgt, havt, Bæyt (2: Iflut), faldt, fnildt, vandt (2: vanffeligt), hugfa, Hogfters - figefaa vadt, ftødt, leidt o. f. v., uagtet dette iffe har Medhold i det gamle Sprog. Å 78 Prover af Ordbogen. CGfter Ordfamlinger fra Bergens, KriftianfandS og Agershuus Stifter.) Forfortninger og Segtt. a-a. Præfens og IJmperfeftum have a t| Sv. Svenfé. Enden. Sæt. Sætersdalen. Ag. Stift. Agershuus Stift. Fell. FellemarÉen. alm. almindeligt. veftf. veftenfjelds (d. e. I Bergens og den Berg. VBergenhuud (føndre eller nordre). veftlige Deel af Krifttanfands Stifh. e-de. Præfens har e og Jmperfektum de | øftf. øftenfjelds (>: AUgershuus og den øft- i Gnden. lige Deel af Krifttanfands Stift. — De Fl. Fleertal. øvrige Forfortninger ere de famme fom Guldbr. (eller Gör.) Guldbrandsdalen. ellerå bruges i Ordbøgerne, faafom m. Hall. Hallingdal. masculinum, v. å. verbum activum Hard. Hardanger. 0. fv. JsL JslandfE (efter Haldorfons Ordbog). Fegnet Sf. jævnfør, fammenlign. = betyder at Ordet fvarer til eller har Jæd. FJæderen. famme Betydning fom det følgende. Kr. Stift. Kruiftanfands Strft. N (Gravid) over en Vokal betegner, at denne tfi. Nordfjord. har en mere aaben ldtale, faaledes at hl. Nordhordlehn. nærmer fig noget til æ, i til e, 0 til aa, Raabg. el. Rog. Raabygdelaget. u til o og Y til ø. Sdm. Søndmør. " Qpoftrof) ved Enden af et Ord betegner, Sfj. Søndfjord. at dette i visfe Dialekter har en utydelig SHl. Søndhordlehn. | Bofal i Enden, f. Er. høg”, høg-e. i 9 1. En Deel af Ordene under Y. aud”, (au, aue), adj. blottet for, fom albeled mangler eller favner en Sing; ogfaa fom, øde. Næften almindeligt (ellers = fri, lend). GFIsl. audr, øvde, ledig. Dei va reint aude fyre dæ (Sdm.), det fandtes iffe hos dem. Dær æ audt fyre Folf, der er iffe et Menneffe at finde. Heraf ide, v. a. og vide, adj. aud-fjenv», avj. fjendelig, let at Fjende, Nordre Berg. (—utfjend), Gs. aud- kendr; Sv. ödkind. Den gamle Par» tifel aud, fom bemærfer en Lethed, fin= Des her fun i dette og et Par andre Ord. aud-fet, adj. n. let at fee, tydeligt. Sdm. (Dgfaa IL.) aubdsleg (aufle), adj. om et Sted: frille, eenfomt, tomt for Menneffer. Alm. (i Fell. auffleg). Sv. ödslig. aud-var, adj. nøieregnende, ffarpfrende. Sdm. (fjelben). aubdvis (audvife), adj. eenfoldig, taabelig. Sogn. Uue, f. fe Auga. Uuer, f. Uuger. Uuge-Evite, m. bet Hvide i Øiet. (Val- Derd o. fl.). IS. augnahvita. Uuge-lag, n. fee Uugnelag. Uuge-leite (og Uugløite), n. Horizont. Synskrevg; ogfaa: den Stræfning, fom man paa een Gang fan fee eller overs fEue. Tell. Sæt. (Ifr. Leite, Himnaleite.) Uuger (Uuer), m. en Fiffeart (Snarre, Gasterosteus Spinachia), faa Faldet af dens flore Øine. VB. Stift. I Svm. Tindauer, til Forffjel fra Redfiffen (Per- ca marina), fom her falde8 GStor-Auer og i Sogn blot Uuger. auget, augutte, adv. bagvendt (Hard.). See ovugt. Uugna-faur, m. fee Uugnevar. — Uugne-blif (rettere — blink), n. Øiebtif. Uugne-brun, f. Øienbryn. See Brun, ftorbrynt, fvartbrynt. Uugne-fær, f. den Maade, hvørpaa man feer eller bevæger Øinene. Tell. Uugne-Éfraa, f. Øienfrog. Ellers Uug. na-Éfro, Dgneros fee Kraa, Uuga, n. Øie: (I. auga: Sv. öga). Augne-Fvarm, m. Øienlaagened Kant Dafaa Uue, f. (Sfj. Nfi. Sam. ov. fl.). Flertallet har altid famme Endelfer fom Femininerne af anden Klasfe; altfaa Augur, Uugo, Uuge, Uue (f. Gramma- tifen). I Sammenfætn.: Uugne, Uugna (føndre Berg.), Ogne (Tell. Svm.), 810, augna. eller Rand. Nordre Berg. (Is. ang- nahvarmr, $Jienlaag). Uugne-lag, n. ØineneS Beffaffenhed, fær forfaavidt de udtryffe et vift Sin- dbelag eller Anlæg. (Ulmindeligt). Eit blidt Uugnelag, et blidt AUafyn; Øine fom udtryffe Milbhed og Velvillie, 80 Augne-lof, n. Øienlaag. nalok. Uugne-maal, n. Øiemaal, omtrentligt Maal fom taged ved Øiefyn. Tell. o. fl. Uugne-ring, m. Huulheden i Unfigtet omfring Øinene. (Sjelden). Uugne-ftein, m. Øiefteen. Uugne-fyn (Ognefynd), f. Øiefyn. Uugne-var, m. Loer, Slim i Øinene, (Kr. St., Shl.). = Augnafaur (Hard.). Sv. ögonvar; Il. aungnavar. Augunn, f. (i Hall), fee Uavund. aufa, v. a. (a-a), forøge, formere. JöL. auka, — aufa paa, forøges, tiltage (SØften- fjeld8). Uufje, m. 1) JForøgelfe (IS auki). Gjelden eenligt; fee Urbeiddaufje, Synd> aufje. 2) i Sdm. Fiffeyngel, meget fmaa Fiffe. (Fl. Uuéa). auflaft, v. n. formeres, vore til (om Kvæg). Hard. Uufling, f. Formerelfe. aula, v. n. (a-a; eller: a-te), frybe, flyde fig fremad fom Ormene eller Sneg- lene; ogfaa: mylre, vrimle (om Kryb- dyr). PB. Stift. Aun, n. Lyffe, ifær med Kvæget. Sogn. (= Heming). Gs. audna. Aur, m. Gruusjord; den haarde og grove Jord, fom i bjergige Cane fædvanlig forefindes nedenfor Ugerjorden eller nære meft ved bet øverfte FJordlag. Ellers ogfaa om flere Fordarter, fom adffile fig fra Muldjordens; faalebed Leiraur, - GSandaur, Raudaur. UAlmindeligt og 81. aug- meget brugeligt. (80 aur, grovt og ftenigt Leer; i danffe og fvenffe Dialek ter: Ør, Gruus, Smaafteen). aura, v. a. blande med Gruus eller Uar. auraa, (gammelt Dativ) fee annen. Uure, m. Ørred. Naæften alm. (f. Kræs de, Kjva). I Nbl. Drje el. Uurje, for Aurrie. Gs. aurridi; Sv. örlax. (I Svm. forefommer Uurel og Uurride fom forældede Navne paa Larens Yngel). Uure-Fjøa, f. en ung Ørred. (Hard.). I Nhl. Drgafjøa (feilagtig dannet, idet For- men Orje er bleven anfeet fom: Drgje). auren, adj. om Jord: blandet med Gruus eller Aur; ueg. om GSnee: Fornet. Uur-for, f. Ugerffjel, em aaben Fure imellem to adffilte Ugerftyffer (B. St.). G Jell. en dyb Fure til Bandafledning. Aur-bhella, f. det nederfte Lag af Gruus-= jorden (eller Auren), hvori denne gaaer over til en meget haard og tæt Masfe. (DB. Ctift). See Hella. aurhændt (feithaandet), f. orvhændt. aur-lændt, adj. om Marf eller Ager, fom indeholder megen Gruusjord (Aur). Ug. Stift. Uur-mold, f. Muldjord blandet med Gruusjord. Uur-ffi'a, f. det nederfte Stykke i Ploz ven (den Deel hvorpaa Plovjernet er anbragt). I Sdm. Uurffide. aurt, adv. ubeleiligt, forfeert (Yttrefogn). Eg fat fo aurt. Jævnfør aurhendt (orvhandt). 81 aufa, v. a. (vi5” aufte), øfe. GL, ausa (eys, Jos). I GSdm. ogfaa om Hefte: flaae bag ud. UAnfa, f. en Øje, Stev. IS. ausa. Aufe-Fjær (Auffjer), n. Øfefar fom bru- geå i Baadene, See Kjær. auffle, fee audsleg. Uuft, m. og adv. Øft. IL. austur). aufta (aufta-til, auftan-te), oftenfra. Uufta-drag, n. vfilig Bind i Skyerne. See Drag (i B. Stift: Draatt o. fl.). UAufta-Fjøla, f. en foag Bleft fra Øften. (B. Stift). Ellers Uuftavind. auft-halt (- halt), adj. hælbende mod Øft (om Marker). Nbhl. auftleg, adj. vftlig. Auft-mann (i 8. Stift), Øftlending. Uuftr (Uufter), m. Band fom famler fig ien Baad, Is. austr. (Uf aufa). Auftr, f. et Nedjfad til at øfe med. (Fil Deeld i B. Stift). Auft-yrje, f. langvarig Øftenvind. bg. Fel. ! av, præp. (med Dativ), af. (GSkrives i Fel. og Sv. af). Eenligt fun i Kr. Amt); ellers fammenfat med ut: utav, uta, "ta; eller ogfaa; utaav, utaa, ”taa (Søndre Berg. Hall. Valderd, Guldbr.); f. Er. ”ta Ire, af Sræ; - ta Sfogj”a eller taa Sfogj'æ, af Sfoven. Ved forældede Dativer er Formen av mere almindelig; f. Cr. av-lagje, f. Lag; av-fumre, fee Sumar. av (nogle Steder: aav), adv. 1) af, fra. — leggje av, aflægge. fleppe av, flippe fra, blive fÉaanet. telje av, fraraade. Han tof aava-av, han fog blot af Overflaten. Vinden flo inna-av (Sdm.), Vinden blæfte øftenfra. - 2) affted, bort, hen. reife av, reife bort. Han firauf av, han rømte. (See aav). Dæ bar av, det gik affted. — 3) itu, i Styffer. Ulmindeligt. (IL. og Sv. af). flite av, flide itu. Dæ batt av, det braft itu. - 4) om en Fuldendelfe eller Ufgjørelfe. Dei ha pløgt av, de ere færdige med Ploiningen. Me ha fnaffa dæ av, vi have aftalt (eller af. gjort) det. — Dæ meir av elde fo att” æ (Sdm.), der er mere færdigt, end der fiaaer tilbage. Stift (av, Jell. Raabg. — a, Stavanger |- 2. Den fidfte Del af Ordene under H. Ho, f. en Forhoining, Høide, Batfe, ifær paa en Fjeldryg. (Guldbr.) — Jævnfør Mer kartatjog hade høg”, adj. høi(i ve alm. Betydn.). Sv. hög. — høg Sjø, høit Vande. Dæ gjeft ein høge Gang, vet flod paa Nippet. Høge - Bordenden, ben vverfte VBord- ende. Se bere høgan Heft (gam, acc.), Det Egl, norffe Vidfffelf, Str, i det 19de Uarh, 4de B, 1fte H. aE 82 at bære En paa Nakfen eller Sfuldrene høg-farma (el. -fermd), adj. hvis Lav» (en £eg; Svm.). — Foruden den almins | ning rager hvit op. belige Form høg, med comp. hegre, sup. høg-fjella (el. fjelt), adj. i om et Land- begft, har man i Sætersdalen: haag”, ifab, fom har heie Fjelde. bægre, hægft og Subft. Hagd; i Nhl.! Hog-fær, f. hoi Levemaade, det at man bæft og Hadd, — hvilfet, i Forening med det IsL. hå(r), hærri, hæstr, - og de fever paa en flor Fo0. Vælfæra æ bere elde Høgfæra. mange Gtedsnavne med haa (Haanc$, beg før, adj. fom farer magelig affted. Haavoll 0. fl.), vifer, at Drdets gamle | Form iffe er høg, men haa eller haag. - Hog har derimvd havt en ganjfe anden Bemorfelje, nemlig: magelig, let (GS. (ell). Uf høgt, 2. og-føtt", adj. hvifodet, hoibenet.- Han afje bøgføtte (figurl.), han har iffe me= get at fiole paa. hægr), der nu er ganfée fortrængt af den | høglege (hagle), adv. mageligt, befvemt. forrige, unvtagen i Sætersdalen, hvor| (Mandal, Rbg. Vell. Nhl.). S. høgt, 2. dette Ord forefonmmer i neutrum (høgt). hog-liva, adj. frormavet. (Nbhl.). Ir. See hoglege, høgfør og høgvint, fom alle Sv. högmagad. høre hertil. | Hogljø (for Hegljov), m. (Svan), = bøg-bara (- bala), adj. høibordet, om| Hvgmale. Baade, Guldbr. See Bar. heg-lændt, adj. høit liggende, om Eng høg-beina, adj. f. hogføtt. og Uger. (Øftenfjelvö). Sv. höglind. H0ø90, f. 1) Høide, Høihed (fom Beiktaf:| Hogmale, f. offentlig Omtale (Sum. Nri. fenhed). Hagd (Sat.), Havd (Nhl.). 2) Hvide, ophviet Sted eller Stilling. Dwæ fneva i Hogdenne (Dauv). Han fom feg i Høgda (fvang fig op, blev ops | høgna, v. n. (a-a), blive høiere. høiet). 3) Forhøining, Bjerg, Fjeld. (Meft i Ag. Stift, ifær Hall. Guldbr.). 4) Gtofværf, Etage. Nerfte Høgda, andre $.- See einhøg, tviheg. 5) i Geiladfen: Luvart, Bindfiten. Set veg i Høgd, fæt big til Luvart. 6) blot i beftemt 3.: bet mefte, den ftorfte Deel. Dei ha faatt Hvgda (Sdm.), de have faaet bet mefte. - Høg-fet, n. Hvifade, Heibænt. o. fl.). De fom i Hogmaælaa, det rygs tede3, blev befjendt. GFIL. håmæli, n. hbøog-=melr, adj. fom har en høi Stemme. MNogle Steder ogfaa v. a. gjøre eller fatte hoi- eres hvilfet rettere ffulde hedde høgra. høgraud, adj. hviret. høgre, adj. 1) bøire (høgra Haandæ, fv. Berg.). Sv. höger. JSl. hægri..- 2) comp. høiere. FIsL. hærri. E Lyder tildeeld fom Heffet; i Nhl, Haufet, Satt (If. Il. håsæti.). 89 hbøgft, adv. hvieft. hoøgft aa Dag, midt | Høi-meia, å. fee Meis. paa Dagen (Sdm.). Natt, Sumar, Vinter. Sftedet herfor bedder det oflenfjelds høgft Dagd (hød= tag8), i Nbl. hæft Dag. hegft, adj. (fup.), 1) bvieft; 2) meft (nords lige Diftr.). Hvgfte Parten, den fiorfte Deel. bogt (haagt, Sæt.), adv. høit. høgt Mid- ag, vel (eller lidt over) Middag. bøgt, adj. n. og adv. mageligt, befvemt, let. (Sut. Sel.) Der æ fo høgt aa godt te foma fram. Il. hægt. Eee Anm. under høg. Høg-tid, f. Høitid. bhøgtia, v. n. (i Sogn) gjøre meget VBaæfen af noget; gjøre DOpvartning, være pdmyg for at faae noget. Me laut gaa fo længje aa bøgtia, før me feff va. høg-vint”, adj. let at dyrke eller bearbeis de. Set. = letvinna. Hoi, n. Hø. IL hey. Høi-brut, f. brut. bøia, v. n. (a-a), arbeide med Hvet, tørre og indfamle Hø. Il. heva. Deraf Hviar, m. Hviing, f. Hvi-aar, n. Uar med Henfyn til Hoavl. Hviende, n. Pude, Hynde. Sv. hyen- de; men Söl. hægindi, hvorfor det fynes udledet af høg (magelig). Hvifaang, f. Faangan. Hvi-fletf, m. en Deel Hø, fom er ud» fyredt for at førred. hbøilaus, adj. fom mangler 0. Deraf Heilvife, f. Ligefaa hogft aa | Hoimola, f. Søræppe (en Urt), Rumex erispus. Berg. Stift. Ellers Hvimaa- lu (Tell.), Heimule (Guldbr.). Is. hei- manioli (nioli. en Stængel); alligevel er Oprindelfen uvis. Hvi-onn, f. Højlet, = Staatt. bøira (e), v. a. og n. (e-de; men i B. Stift heire, haurde eller haure, haurt), at høre. SSL heyra. Savnf. ha (lyde). høire aat, ytte nøie til; ogf. fpørge efter noget. høire ette ein Jing, forhøre fig om noget, efterfporge, begjære. høire te, tilhøre. Dæ va bvirande te di (Sdm., Gbr. o. fl.), man maa formode det, efter hvad man borte. Hvirfla, f. (ogf. Høirl, f. og Høirelfe, n.), Horelfe. bøifa, v. n. (e-te), raabe til En, (fom er langt borte). Mandal, Raabg, Høi-ftae (for fade), m. det oplagte eller opftablede Hø i Laden. (Kr. Stift). = Hviftabbe (Sogn o.fl.), Hviftaal (nordl. D.). : Hoøi-tærre, m. Beir fom er gunftigt for Hvets Jørring. VBeftenf.; derimod: Hoi» turf og Hvivær øftenfjelds. Te halda Hvitærre, at tørre Ho. Heøitærre3-dag, en gunfiig Dag for Hobjergningen. = Hviværsdag, øftf. See Tærre. Hol, m. fee Hyl. høla, v. a. og n. (e-te), fmigre, Éildre ved behagelige Foreftillnger. (IJæd. Tell. o. fl). Ellers ole, ølla. IS. hæla, rofe. E 84 hølen, ad). tilbøielig til at fmigre. høva, v- a. og n. (e-de), 1) afpasfe, faae Høling, m. f. Haring. noget til at pasfe eller træffe fammen. Høna, f. Hene. (Ordet Høns er plur.| Sjelden (Hall. 0. fl.), Hvorimod v. n.ji n.). Betydningen falde fammen, pasfe til hins Hønfe-bær, Korneælbær (Cornus sveci-| anden, - er almindeligt. See hova, v. a. ca); GSydl. Diftr. Ellers Strubbe o. fl.| og Hov, n. 2) om Omftæendigheder; føie børe, v. a. f. hæra, 2. fig, indtræffe. Dæ høvde fo te. De Høring eller Heling (for Hyrding), m.| bhøvde inkje fo fyre meg. 3) træffe, møde, en Fævogter, Hyrde. (Hall. Ringerige). Ellerå = Gjætar, Gjetl. I Tell. og Raabg. hedder det Hjuring (for Hjor- ding); fammeftedå figed ogfaa Gjure, for Gjor (Gjord, Baand) — FIL. hirdingi, af hiörd eller Hjord, hvilfet fidfte nu er ganfÉe foreldet ho3 03, men derimod bru» geligt i DanmarÉ. Efter Molbedhd Dial. (Side 211) figer man i Jylland Hior f. Er. En paa Leien. (Hard. Shl. Jad.). 4) treffe, ramme (noget fom man figter til). Sat. Jell. (ISI. hæfa.). 5) v. n. m. Dativ: pasfe, være pasfende for (Ale mindeligt). ISI hæfa. Sv. höfvas. Høve, n. 1) en pasfende Sing, bet fom pasfer for En. 2) Vilfælde, indtræffende Omftændighed (Nhl. SHl. o. fl.);5 ogfaa Syffetræf, Slump. eller Hiaar for Øyrde; fammefteds fore» | Høvel, m. f. Hyvel. fommer ogfaa Ordet Hjorung. høveleg”, adj. pasfende. (Alm.). 9. En Del af Ordene under S. Sfjodn (for Stjorn), n. huuslige Sysler, ifær Kvægetd Fodring og Pleie; ogfaa Huusholdning (fjeldnere). Bofs. (IL stiorn, Beftyrelfe). If. Styr, Styrn. ffjodna (f. fljorna), v. n. 1) gaae jævnt eller i lige Linie. (%0f8). 2) fodre og røgte Kvæget; — ffjødna, Hardanger, Gøndhordlehn. Ellers flia, agra, fiulla o. fl. Sfjol, n. 1) GSfjuls ifær GSfur, aabent Huus. Tell, (= Søyle; jfr. Staale). Sel. skjol, Sfjul. Heraf flyla. 2) en Luge, hvormed Lufthullet (Ljoren) paa Nogftuerne tilluffes (Sm. o. fl.). 3) ten Feil, at Sandfjødet vorer ind over Tanderne (paa Hefte). Sdm. o. fl. Skjold, m. f, Laasffjold. ffjolde, v. n. om GSneen, fee fleffa. GSfjor, f. Sfade (en befjendt Fugl). B3. Stift, Guldbr. Hedemt. Derimod Sfjør (Hall. Bald.), Sfjær (Tell. o. fl. ofif.), 85 Skjer, Fl. Sfjera (Jad. EShl.). Göl. skjör og skær. Gee Skate. ffjoret (ffjørut), adj. ysftribet eller hvid paa Siderne (ligefom Sfaden). Sfjor-tjeld, m. GStrandffave (Hæma- topus). Sf. Graatjeld. Sfjor-væng, m. et Slag Ørn, fom er hvid paa Midten af Vingerne. (Sdm.) Sfjot, n. Bortjagelfe. (Svm.) GSfjot, m. 1) Søyds, Befordring. (Gbr.) | =GSkyfå, GSkjufs. Ifr. fljot, adj. og fljota, v. 2) Perfon eller Følge, fom reifer med Sfydö. 3) Bortjagen, hur- tig Fordrivelje. føjot, adj. fnar, hurtig, rafl (til at fomme afite). Tell. Sæt. Uf fljota, v. Il skiotr. ffjota, v. a. og n. (flyt”, ffaut, ffdte), flyte. Ssl. skiota. Jnfinitiv hedder øftenfjelds ffjote (fjote) og i de nordl. Di= ftrifter fljøte. Betydningen har mange Forandringer; faalebes A. v. a. 1) flyte, drive eller flytte affted med nogen Hur= tighed. ffjote fram, ftøde frem. fEjøt dæ unda, flyt det tilfide (If. Sfjot, Stutel, flutla). ffjøte einn aaver Fjaaren (Svm.), fætte En over Fjorden (IJævnf. Skjot). Han ffaut paa Hæranne, han traf paa Gtuldrene. UAfvigende: a) jævne eller flette noget ved at flyde bet over en Langhøvel. ffjota Stav. Heraf Sfot- hyvel, hyvleffoten. En ganffe afvigende VBetydniug har Salemaaden: fÉjøte Gann (ffybe Garn), nemlig at forfyne Garnet meb Toug paa Kanterne eller Omkred» fen; fee Sfot. b) vrage, udffyde eller bortkafte det flettefte, f. Er. af Fifl. Here af Utffot. c) henffyde, heuftille, ffjote te Sjel (Tell.), ffjota te Vitnes (3. Gift), tilfalde Vidner, Fræve Nogen til Bidne. d) med paa: opgive omtrent= lig, anflaae noget paa Slump. Gfjot paa, for myfje du vil gje”, fig omtrent hvormeget du vilde give. 2) affafte, ffy- de fra fig. fljota Ffen (om frosne GSa- ger), Hamen (om Slanger). Om Hun- dyr: fafte Fofteret, abortere. Heraf Sfot- ning. 3) ffyde med GSøydevaaben. If, GSftot, ftotfri, Sfotmaal, Sfotvidd. B. v.n. 4) glide, rende, fare hurtig affted (om GSlæder, Baade, Fift i Bandet v. f. v. Da flyt” unda, det glider bort. Her- af Undaffot. Han flaut ftad (Nfi. Sdm.), han gled og faldt. Føtenne ffaut unda ”naa, hans Fødder glede. U- egentlig: Dæ faut ti me (Svm.), det faldt mig pludfelig ind. 5) flydes frem, fomme op (Sfr. Utffot, Uppffot, Fram- fot). Han ffaut uppatt” or Vatne, han fom op igjen af Bandet. Flod'a heve fote, Havet har fteget høiere op, der har været høi Flod. Om Kornet: fpringe ud, faa at Uret vifer fig. Heraf ffoten, GSfotblad, Søotholf. 6) rage frem, flaae længere ud (Sjelden). Ifr. Skot, fÉute, v. n. Gfaut og ffjøita. ffjotaft, n. n. eller ffjøtaft um, glide ud, gaae forbi hinanden (om to Kanter, fom SG6 ftulde falde fammen); figurlig flaae feil, | ffjænmea, mislyfées. føjote, v. a. (a-a), jage, drive; ogfaa tugte (Sdm. hvor føyde verimod heve der fljøte). Betydningen: fiydfe — fynes at forefomme ved Dovre. If. Skjot og ftysfa (0: fÉyt-fa). føjot-før”, adj. raft, fom farer hurtig af fed. Tell. Stjotleif, m. Hurtighed (Tell). ffjott, adv, fnart, hurtigt. (Sat. fjelden). GL. skjott. ffjot-øgv, adj. ffræmt, forffrækfet (Svm.). Dvrvets fidfte Deel fommer formodentl. af øgje, v- (frygte, ræddes) og Dgje (Nædfel). GSkHjul-far, fe Stykfar. ffjur (eller fjur, for ftjur), adj. fliv, iffe fmidig (Kr. Stift), fee fiyr. ffjurna (fjurna), v. fee flyrna. ffinld, ffipma, ffinr,- fee fyld o. f. 0. Gtjaæt”, JU f. Sfaaf.- ffjat, v. f. ffafa. Stjal, f. Fl. Sfjelja (r), Musling; Mu- ffetjfal. I de Former, fom have i, forandres Vokalen til e, faaledes: GSfjeljebotn, m. Grund fom er fuld af Muslinger. Sfjeljefand, m. Sand af fnufte Muslingffaller. fljeljevaffen, adj. bedæffet af Mnslinger. Sfjæl, m. en udvidet Rand, f. Er. paa en loffe. Sel. ffjæle, v. n. (e-te), udvide fig i Enden, have en bred Aabning (Tell.). Uf Skaal. ffjæmd”, adj. 1) ffamfuld (Svm.); 2) fordærvet, ilbe medhandlet, Ulm. GL skel. 1fÉjæmmeaft, v.a. og n. (e-de), 1) fÉj. paa ein, ffjende paa En, faae ham til at ffamme fig. (Sffe alm.) 2) fordærve, handle itbe med (f. utffjæmd); befudle, tilfmude fes- figurlig: fordærve En, foraarfage at han opfører fig flet. (Ulmindeligt). Dei ha reint ffjemt ut Bonna fine, de have aldeled forvænnet (eller fordærvet) fine Born. v. n. ffamme fig. (Imp. ffjæmbdeft, sup. ffjæmft). GSfjæmfle, f. Sfjend, Irettefættelfe. (B. Stift). Han fett ei Sfjæmfle. ffjænaft, v. fortorred; og GSkjæning, f. Fortorrelfe. (GSdm.) ffjæne, v. n. (e-te), løbe ffjævt, dreie fig til forffjellige Sider, fom en Fugl i Flug- ten, eller en tynd Gfive naar ven Faftes. SJell. (= fliva feg). S. ffaana og Skaa. Stjæne, f. en tynd Skive. Vell. Stjænf, m. Drif; Beværtning med Drik Fevarer. ISL skenkr. ffjæntja, v. a. (-fje, - Fe), pers med Drif. ffjænkt”, beffjæntket, berufet. Stjænfjar, m. Gkjaænfer (== fvein). — GSfjar, f. fee Stjor. ffjær”, adj. moden, fom Éan afjfjæres (om | Uf ftar (ffjera). Ulm. S.jam- Korn). ffjær, fulffjær, vanffjær. 2) = fir. fljæra, fjæra, - fee ffjera. Stjæra, f. 1) en Sar. almindeligt). IS. skæri, n. If, el 9) fee Sfjæru. Sfjæring, m. Kjedelfrog senrentietell Kjellar: (Synes at være 87 Gbr. 0. fl.) = Sfore. Sfjæringe-lag, n. Sndfnit el. Hager i Kjedelfrogen, hvors ved Kogeredffabet Fan flyttes op og nev. ffjærna, v. n. (a-a), blive moben til at ffjæres (om Korn). ffjærr”, adj. ffy, ræd, fom let fremmes. Noæften alm. ifær om Dyr. GIS skiarr. (If. fyr). føjærra, v. a. ffremme (Jføe alm.). Sfjæru, f. en Segel (= Sigd). Tel. Buvfferud (Sv. skåra). GSfyru (Sjy- ru) er deeld det famme, bdeeld en førre eller mere frummet Segel. (Toten, Her demarfen o. fl.). fPjæn”, v. fee ffava. Sfjævel, fee Skjevel. føjødna, fee ffjodna. ffjøgl, adj. og ftjøgle, fee ffjegl. ffjøgna, fee ffygna. føjøira, v. n. tumle, fare ubetænfjomt afe fied. (Hard.). ffjøiralé, adv. uforfigtigt. ftjøiren, adj. fremfufende, uforfigtig. Sfjøit, m. Sammenføining, Stedet hvor to Styffer ere fammenføiede. IS. skev- tin. 2) et tilfoiet Styffe. S.GSfaut, m. Botnaffaut. ffjøita, v. a. (e-te), 1) fammenføie to Styffer (ifær langagtige, f. Er. Stotfe, Joug, Sraade o. dil., idet man fæfter GEnderne i hinanden). GSkjøite ihop, Fli. attaat. GIsL. skeyta. Egentl. fammen- føyde, af ffaut (ffiota). 2) øge (kjede), forlænge eller gjere ftørre ved at fætte er Styffe til. (Gfr. renna). Sv. sköta. Amindeligt og meget brugeligt. ffjøita, 2 v.a. (e-te), ffjøde, give Sfjøde paa (en Gaard). Sv. sköta. ffjøita, 3 v. a. og n. (e-te), fljøtte, have Omforg for. ffjøite feg fjøl. (JEfe meget brugeligt). fljøite um, agte, bryde fig om (= bry, giva um, fjære feg um). Il. skeyta. 6. offjøiten og ffjøitelaus. Sfjøita (Sfjøte, n. St.), f. Sfjøde. GSfjøita, 2 f. en Søude, liden Fægt. (Sta- vanger Amt, SKHL.). ffjøite-laus”, adj. 1) ffjødeslød, iffe agt- form eller omhyggelig; 2) forvoven, dum» driftig. Heraf Skjøiteløife, f. (Ulmind.) Sfjøiting, f. 1) = Skjøit. 2) Hand- lingen at øge eller (fjøde. Prøver af Grammatifen. Det fyned vigtignok mindre nodvendigt i nærværende Skrift at meddele Prover af Ulmuefprogetd Grammatif; men imidlertid Funde det dog være fjenligt at give en forelvbig Underretning om den Plan, hvorefter man 88 har behandlet Sagen, og derved anfare nogle af de Stykffer, fom bedft Éunne tjene til Grempler. Sfjont disfe Stylfer her fomme til at folge efter Proverne af Drdbogen, er det dog iffe Meningen, at denne frulde forft udgives; Det vil tvertimod blive novdvendigt at lade Grammatifen gaae forud, for at man i Ordbogen Fan bhenvife eller henholde fig til famme ved de forffjellige Dialeftformer, fom eller8 vilde medfore en vidt loftig og ofte gjentagen Forklaring. Den Plan, fom er fulgt ved Gprogets Behandling i denne Henjeen- De, gaacr iffe faa meget ud paa at tilveicbringe en Grammatik efter den fædvanlige Maade, fom at give en Fremfiilling af GSprogets Regler i en faadan Orden, fom disfe Regler felv fyned at Éræve. Man burde her ikfe blive ftaaende ved det Vdre af GSyproget, eller efter fædvanlig Brug blot give en Dverfigt af Formlæren; man burde Derimod forfoge at trænge Dybere ind i GSagen og foge at forklare felve Drdforraadets Udviklingå- maade, faa meget mere fom Gproget i denne Henfeende giver en rig Un- ledning til interesfante Jagttagelfer, medens derimod dets Formlære taber meget i Snteresje ved de mange forffjellige Dialeftformer. FIeg har faa- ledes fundet Det nodvendigt at optage en Orddannneljedlære og at behandle Denne med nogen Udforlighed. Da jeg itke fjender til nogen tilftrætkelig Bearbeidelfe af dette Emne i andre Grammatifer, har jeg her fom i flere Jilfælde været nodt til at behandle Sagen blot efter eget Sfjen; man fan faaleded frygte for, at Behandlingen maa blive feilagtig, men derfor vilde jeg Dog iffe afholde mig fra et Forfoq, fom ialfald maa have den Nytte, at Det fan give Unledning til videre Granfining af Sagen. Det UDÉaft til en Grammatif, fom vil blive lagt til Grund ved Gagen8 videre Behandling, er Ddeelt i folgende Uffnit: 1) om VBogftaver og Udtale, 2) om Ordene8 Dannelfe og Ufledning, 3) om Ordenes For- andringer (Formlæren), 4) om Drdfviningen (Conftructionen), 5) om Syprog- avterne& Forffjellighed (DialeÉtlæren). Hertil vil maaflee endnu lægges en fjette UAfoeling, indeholdende en Gamling af Forte Læfeftnffer i nogle af De. vigtigfte Dialekter, hvortil man Éunde vælge enkelte Styffer af en Saga 89 eller en gammel norff Bog, faaledes at Originalen blev fat foran og Dverfættelfen i et Par Dialekter ved Siden. Uf Grammatifens forfte Ufdeling, fom omhandler Bogftavfyftemet og VBogftavernes Overgang i afledede Ord og Former, anfore8 her blot den vigtigffe blandt de Paragrafer, fom handle om Omliyden eller Vo- falerne8 Forandring. I) 2) 3) p 5) 6) ($ 43 i Uvfaftet.) De mærfeligfte af Vofalernes Dvergange ere folgende: a fil 0, fom: flat Flota, halv Holva, vafa Bofa, Blad Blod (2: Blade, IsL. blöd). I nogle Silfælde feer det ud fom om a ffulde være afledet af 0, f. Er. Borf barfa, Logg lagga, Dan Agne, Fonn Fanne (plur.) Not Nateffog. Men da a ellers overalt findes at være Stammevofal, fan man viftnof antage, at dette ogfaa er Vil- fældet her; idet enten den fidfte Form er ven ældfte, eller Stamordet har havt to fideordnede Former, faa at den ene iffe Fan anfees fom afledet af den anden. — En fjeldnere Omlyd er: a til u, fom: fald Kulde, ffar Sfur. a til &, fom: faft fefte, Lafs lesfe, glad Glide (Nfj.). Som en ubetydelig AUfvigelfe herfra mærfeå Omlyden: a til æ foran nt, 1 og v ifær naar endnu en Konfonant paafolger; fom: Dam Dæme, Land lænde, Arv ærve. Hertil horer ogfaa Forandringen Ö til &, fom: Fonn fenne, Not Net(er)s flere af de Ord, fom hore hertil, have nemlig ogfaa en Form med a, f. Er. Ion Jenner) Janne-værk. Desuden fan her anfores den fjeldne Omlyd: a til i, og a til y, fom: Hagl higle, Halm Hylma, Nagle Nygla. aa til æ, fom: Laa8 læfa, vant Beta, Aafr Afra. p til ø fom: mot møte, tom tøme, Krok frøfje. jo til 9, fom: Ljos Iyfe,- hot Lyte, Skjol ffyle, fljøta flyt. Ligefaa: ju til 9, fom: Djup Dypeft, fjuf Sykje, fjuta fyf. u til $, fom: Hus hyfe, Knut Ényte, fur Syra, ut ytre. Ligefaa: u til Y, (aabent) fom tung tyngje, upp gppe. Det Egl, norffe Bidfffelff, Str. i det 19de Uarh, 4de B. 1fte H. 90 7) 0 til y fom: Off vite, Botn Bytning, Orm Yrme. 8) au til 5, fom: laus fofa (0: loéne), brant broten, Draup Drope. Gjeldnere: au til "å, fom: flaug Fluga, ffaut ffuta. 9) au til øi, fom: fans løife, blant bloite, flaut fløite. 10) ei til i, fom: heit Site, bleif blife, Dreiv Driven. Herved Éan og- faa anfores den fjeldne Omlyd: & til i, fom: GSryl figle, vega Bigt. Man maa her erindre (hvad der forhen i Grammatifen er anfort), at aabent i og 4 iffe finder Sted foran gg, FÅ M, nn, gl, gt (og nogle andre), men gaaer i diéfe Jilfælde over til en lukt Botal. Den anden Ufdeling af Grammatifen omhandler Ordened Ufledning og Gammenfætning. I Udfaftet ev Ufledningen behandlet faaledes, at De forffjellige Former og Endelfer ere anforte å en vis Orden med en tilfviet Forklaring over de Begreber, fom betegned ved disfe forffjellige Dannelfes- maaber, Gfter nærmere Overveielfe har jeg imidlertid fundet det mere tjenligt at opftille felve VBegreberne i en vis Orden og Derved anfere de Former, ved hvilfe de fædvanlig betegneå. Til Prove af denne Behand» lingåmaade meddeles her den tredie Klasfe af de Ufledninger, fom gaae ud fra Jingsbegrebet (Subftantivet), nemlig: Adjektiver af Subftantiver. 64. De Begreber, fom fædvanligft udtryffe8 ved dette Slagö Ad- jeftiver, ere folgende tre: 1) befiddbende, fom er forfynet eller beheftet med (Tingen), f. Er. buka (0: buget) af But; 2) forbunden med, f. Ex. har- meleg af Harm; 3) tilherende, f. Ex. finff, af Finn, m. 65. (1,a). Det forfte af diåfe VBegreber udtryffes ved Ord af forffjellige Gndelfer, fom dog Funne henfored til tre Urter, hvis Forffjel grunder fig paa VBeffaffenheden af den Jing, fom en Gjenftand foreftiles at have eller befidde. Maar det, fom Gjenftanden har, er Fun enfelte og fandfelige Ting, bliver VBeftaffenheddordet dannet paa famme Maade fom De faafaldte Participier, idet Gtamordet gaaer over til et Adjektiv ved at faae Gundelfen a (40), D eller t, fjeldnere ens f. Gr. ringa af Ring, 91 fitå eller fitt af Vit (Farve), trædd af Iraad, vigd af Uuga, hært af Haar, følt af Sol, fænden af Sand. Disfe Ord forefomme Fun fjelden -eenlige, men derimod hyppig i Sammenfætning; f. Er. lnagfjella, tunn- ffya, bærarma, blaavigd, ftorbrynt, ftorføtt, letthændt, høgmælt. Naar Ordet har en Uflednings-Bofal (mæ, 8, Bi 4), eller dannes ved Omlyd af Stamordet, bliver Endelfen fædvanlig — t eller D, men i andre Jilfælde Derimod — å, ligefom i VBerberne8 Former. Der gived faalede8 undertiden en dobbelt Form, fom: ftor-akfa og ftor-ekft, tvifnappa og tvifneyt, faanghaara og faanghært. | 66. (b). Maar det, fom Gjenftanden er forfynet eller beheftet med, ffal foreftilles fom en Mængde eller fom flere eendartede Ting, faar Ordet Gndelfen pt eller ut (IL ottr); f. Gr. bakket, fleffet, rukket (0: rynket), fteinet, tuvet, vofet, fviftet. Anm. Denne Endelfe lyder forffjellig i Dialefterne; faaleded ette eller itte (Bergens Stift o. fl), ut, utte (Sell. Hall), Ot eller natt (Guldbr.), att (Srondbhj.); f. Gr. frofette, frofutte, frofaatt, frofatt. 67. (c). Maar det, fom tillegges Gjenftanden, iffe er nogen fand- felig Jing, men en vis Gone eller Vilftand, faaer Adjektivet derimod En- delfen ug eller ig (IL. ugr); f. Cr. minnug, vitug, fyevnug (fom- nug), nyttug, Iyftug Dygdig (: fraftig). 68. (2). Det andet af ve foranforte Begreber (nemlig: forbunden med en Sing eller Omftændighed) udtryfkes ved Adjektiver paa feg (Le) og fam (FIsl. legr, samr), f. Ex. faarleg, roleg, gagnleg, Iuffeleg; moro- fant, bryfant, mødefam. Hertil hore ogfaa nogle faa Ord, fom ende paa aff (i Fell. aal), fom hugall, mødall, froftall. Det maa anmærkeg, at disfe GEndelfer ogfaa finde Sted ved Ord, fom dannes af VBerber. å i 69. (3). Begrebet: tilhørende, pasfende eller beftemt for ($ 64) - udtrykfes ved Udjeftiver paa leg og fÉ GÅ). f. Er. folfeleg, manneleg, fungeleg; Danff, vusfiff (eller vyff). Den forfte Endelfe er å denne Be- tydning fun lidet brugelig, eller ialfald langt mindre anvendt, end D ed 92 en ftorre Uddannelfe af Sproget Funde og burde være. Den anden En- delfe er indffrænket til nogle faa Ord, fom deelé danned af Nationers Navne, deeld af fremmede Dvd, f. Ex. hiftoriff. Uagtet denne Form fore- fommer byppig i de gamle GSøvifter, fyne8 den dog at have en vis frem- med Klang og at være mindre pasfende til Sproget. Den bliver faaledes ofteft ombyttet med Gubftantivet i Sammenfætningsform, f. Er. Upplands (oplandff), Trandeims (trondhjemfk), Sögne eller Saugna (fognff), Tyrke efter Iurfa- (tyrfifh. Den tredie Ufdeling indbefatter Formlæren og er temmelig fror i Forhold til De vvrige Uffnit. Uf denne anfore8 her blot et Stykfe, fom ftaacr i Forbindelfe med det, fom forhen er anfort angaaende Omlyden. Berberned Former. HForfte Konjugation, anden Slægt. 149. S& Den anden Slxægt ender Præfens paa er (Tell. er), IJm- perfeftum paa De og te, Supinum paa t, Jmyperativ uden Endevofal; f. Ex. Infinitiv: — tøma, e. mæla, e. SImperativ: tøm! | ee % P Jar mæl Unm. Præfens faaer i Fellemarfen Ind. Præf.: tøme (&) mæle (x) og Raabygdelaget r, altfaa tomer, Smyerfeft.: tømbde inælte meæler, fom, vel at mærfe, iffe maa Gupinum: — tømt et fæfes tomær eller mælær. Particip.: tømd” (£) moælt” (€) 150. Gil denne Elwgt horer et betydeligt Untal WVBerber, hvori- blandt de allerflefte af de Berber, fom banned af andre Ord ved at faae Omlyd, f. Ex. bløite, bøte, Dæme, føre, hvyfe, kjøle, forsje, Iyfe, løife, møte, flyle, tyne o. f. v. Det er fornemmelig de NBerber, hvis Rodvofal or dP, 7 Mi eller 4, fom antage Denne Formdannelfe; hvorimod de VBerber, der have Gtammevofal (a, am, OD, 1, At, ei), fædvanlig forbindes med Formerne i den forfte Slægt (nemlig a i Præfens, Jmperfeftum og Par- ticipium). 1451. De VBerber, fom have g og Å foran Endelfen, faar et ind- 93 fludt j i de Former, hvori en WVBofal umiddelbar paafolger, men ikfe i andre ZTilfælde; f. Ex. | Infiniti: — pløgja, €. tænkja, e. |Imperfekt.: pløgde. tæntte Imperativ: pløg! tænt! Snpinum: — pløgt tænft Ind. Præf.: pløgje (1). tænkje Gr). | Particip.: — pløgd" (€). tæntt” 8). I nogle Drd, fom have i, 4 eller t foran g, falder 4 og j faale- de fammen, at det forfte itfe hored i Udtalen; f. Ex. bøigje (veie), Drygje (drpe 2: gjere droiere), vigje (vie, å Sogn vige). Naar ingen Vofal paafolger, ev g tydeligt; faaledes Jmperativ bøig, dryg, vig;- Imperf. bøigDe, DrygDe, vigDe. 152. il denne Slægt horer ogfaa endeel padfivformede Berber, i hvilfe Præfens ender paa eft (= ft), Imperfeftum paa Deft og teft, Su- pinum paa ft, fom lægged til Ordets egentlige Rod; f. Er. Ind. Præfens: fyneft. blygjeft. lfjeft (2: ligner) Smyerfectum: fynteft. blygdeft. lifteft Supinum: fynft. blygft. Lift 153. ed denne Ufdeling af VBerberne maa endnu maærfes: 1) Nogle Ord, fom i Roden have D eller t efter en anden Konfonant, blive i Præfens og Smperfeftum ganffe ligedannede (undtagen i de faa Dialekter hvor Præfend har x), f. Cr. hænde (hænder og hændte), velte (vælter og væltede); ligefaa fende, fefte, flifte, Dryfte o. fl. (i Tel. og Raabg. der imod hænder, hænde; fefter, fefte 0. f. v.). Naar den fidfte Konfonant Derimod er enfelt D eller t, dannes Jmyperfeftum blot ved Fordobling af denne, fom leide (Nfj.), leidde; møte, møtte; byte, bytte. 2) Naar Gfterlyden er IM eller nn, bortfalder den egne Udtale, fom den har i visfe Dialekter, jaafnart en ny Konfonant tilfoies; f. Er. fylle (fyilje, fydle, fydde), Imperfeftum overalt flte;— fjenne (fjengje, fjedue), Imperf. fjende. Naar Gfterlyden (eller Enden af Ordets Mod) beftaaer af flere Konfonanter, bliver den fidfte af disfe tildeeld utydelig, naar den ftoder fammen med t i GEndelfen; faaleded hores fædvanlig mærte for mærkte, turte for turvte, hjelte for hjelpte. 94 Den fjerde Ufveling, fom omhandler DOrdfoiningen, maa her for Kortheds Skyld ganffe forbigaaes. Derimod antager jeg, at her bor gives en fortfattet Underretning om den femte Deel, nemlig Dialeftlæren, for at Læferen funde faar en Dverfigt af Syprogeté Forgreninger og de Former, hvorefter disfe nærmeft fan beftemmes. FJvdet man faalede8 forbigaaer Ult, hvad der bliver at anfore om hver enkelt Dialekt, meddeles her blot de Former og Kjendemærfer, fom tilbore Sprogetd florre Forgreninger. Her- ved maa man erindre, at de trondhjemffe Dialekter iffe endnu Funne med- regnes, og at denne Dverfigt altfaa Fun omfatter Sprogarterne i de tre fydlige Stifter. 1. Den nørdveftlige Forgrening, indbef. Sprogarterne i Sondmør, Nordfjord, Sondfjord og en Deel af Yttre Soqn. SInfinitiv ender paa e. De aabne Hunfjonéord ende paa e. Ulle Hun- fjendord faae i Det beftemte Fleertal enne (eller inne); de lukte faae i Gentallet altid a, de aabne å eller aa. Dativ bruges regelmæsfig og er eenformet i hvert Kjon i Gentallet; det ender i Maffulinum og Neutrum paa ga Å Femininum paa enne (eller inne). Er. fafte, fare, ei Kite, ei Skive. VBeftemt Fleertal: Kiftenne, Skaalenne; Eental: Skaal a, Kifta (i Som. Kiftaa.). Dativer: mæ Stav'a (m.), Å Huja (n.), t Kiftenne (£). Anm. VBed Hunkjønsord eller Femininer menes her blot de GSubftantiver fom høre til HunÉjøn; ved Iukte Subftantiver forftaaes (ligefon i Naft's Grammatifer) de fom ende paa en Konfonant, ved aabne bderimod de fom have to GStavelfer og ende med en ubetonet Vokal. 2. Den veftlige eller bergenffe Forgrening, | indbefattende Syprogarterne i Nordhordlehn, Sogn, Bofs og Harbanget. SInfinitiverne og de aabne Hunfjondord ende paa a. Femininerne faae i bet beftemte Fleertal enna (Hard. enna og unna); de lukte faae i -Gentallet av eller 4, de aabne ag eller p. Dativ bruges Fun tildels; i Den ene Dialekt er det toformet i Maffulinerne. 95 Gr. fafta, fara; ei Kifta, ei Skiva; Sfaalenna, Kiftenna (Ki ftunna, Hard.); Skaal'æ (Sfaal'i, Sogn), Kiftaa (Kiftv, Bofé, Harv.); mæ Stav'æ, i Enda (Bofs). 3. Den fydveftlige eller flavangerffe Forgrening, indbefattende Sprogarterne f Søndhordlehn, Ryfylfe, Jæveren og tilverlg Dalerne og Lifter. SInfinitiverne og de aabne Hunfjondord ende paa a. Lufte og aabne Hunfjensord faae lige Endelfer, i Centallet ag eller 0, i Flertallet enne. Dativ forefommer iffe. Gr. fafta, finna; Kifta Skiva; i beftemt Form: Kiftaa Skivaa, GfaaP'aa (i Shl.: Kifto, Skivo, Sfaal'v); Kiftenne, Sfivenne, Skaalen- ne; mæ Stav'en, i Enden (m.); i Kiftaa, i Sfaal'aa (t.), ligt Nominativ. 4. Den fydlige eller raabygdiffe Forgrening, indbefattende Sprogarterne i Raabygvelaget og Tellemarfen. Snfinitiverne ulige paa e og a. Hunfjenéord paa er og vu. De lufte Hunfjonsord adffilles8 fra de aabne i den beftemte Form (dog ikfe overalt); de Iufte faae nemlig mæ eller i (Dog ogfaa a), 1 Flertallet inne (inn); de aabne faae a, i Fleertal unne (unn). Dativ bruges fun i een Dialeft (Sætersdalff). Det ubeftemte Fleertal faaer ofteft r (- ar i Maff. - ir og ur i Femin.). Gr. fafte, finne, vera; - Kiftez Skve, Furu; Skaali (Skaal'æ, Set. - Sfaal'a, nedre Diftrifter), Skaalinne (-inn'); Kifta, Kiftunne (uro, Furunne). - Ubeftemt Fleertal: Stavar, Endar, Skaalir, Grei- nit, Kiftur, Sfvur. D. Den veftre oplandffe Forgrening, eller Eyprogarterne i Hallingdal, Balders og nordre Guldbrandsbdalen. Infinitiver paa e og a. Hunfjensord paa er og u (famt vo). Fe mininerne8 Gndelfer i den beftemte Form ere ulige; de lukte Drd faae —e, i Fleertal inn (dn); de aabne faae —ga (nogle v), i Fleertal unn Cudn). 96 Dativ bruged vegelmæsfig og er toformet i Maffuliner og Femininer. VFleer- tal mangler v. Er. Beftemt Form: Sfaal'e, Sole; Sfanlinn (Sfaalidn, Hal. Vald), Kifta, Huva; Kiftunn (-udn, Hall. B.), Huvunn. Dativ: mæ GStav'e, aat Hefte, i Enda, paa Baffa (m.); i Sfaalen, Soleni i iftun, paa Stivun (€); å Hufe (2.). 6. Den vftre vplandffe Forgrening, eller Sprøgarterne i føndre Guldbrandsbdalen, Toten og Hedemarken Cog formodentlig vgjaa Øfterbalen). SInfinitiver paa e og å. Alle Hunfjonsord faae —a i det beftemte Gental. Dativ bruged regelmæsfig og er toformet i Femininerne. Fleertal har fædvanlig r (er eller ær). Gr. Beftemt 3. Sfaal'a, Sol'a, Kifta, Hua, - Furua. Dativer: mæ Stav'a, aat Heft'a, i Enda;- i Skaalen, i Kiftu, paa Sfvun. T. Den vigenffe Forgrening, eller Sprogarterne i Diftrifterne omfring Kriftiania og ved Krifttaniafjorden. Infinitiver og Hunfjondord fædvanligft paa er. Ulle Hunfjensord faae —a i det beftemte Gental. Dativ forefommer ikke. (Nyere og mindre ægte Dialekter). Det maa endnu anmærkeé, at det, fom her er anfort, fun er de mærfeligfte af de Former, fom ere forffjellige i Sprogets Forgreninger. I Udfaftet til Dialeftlæren ere derimod mange andre Former og Kjendemær- Fer tillægåviis anforte, ligefom ogfaa de Dialekter, hvoraf enhver Borgre: ning beftaaer, ere paa vedfommende Sted anforte med Ungivelfe af de vigtigfte Former, hvorved de adffille fig fra hinanden. ———=== å —=——— Bed Been AA 28 Det Kongelige Norske Videnskabers-Selskabs Skrifter i det 19de Aarhundrede. 4de Binds o2det Hefte. == 53% NE Throndhjem, 1859. Trykt af Tönnes Andreas Höeg. birisdg Ea vv en Det Kongelige Norffe Bidenffabers - Selffabs mr rirter t Det 1902 GJarhundrede. Hjerde Bind. Ihrondhjem , 1846 — 1859. 2ryft af Tønnes Andreas Høeg. ! 909IOMEINE 9001 ta å Juni 119 hi 2 på Bn k me ————— $ EDGE kes: 038) - OASE | nnitduane Q18G Enaréni Banak fn VG. i Hndhold. Det Kongl. norffe VBidenffabera-Selffabs Medlemmer (til Aar 1846). Kort Udfigt over Det Kal. norffe Bidenffabera-Selftabs Hiftorie fra dets Oprindelfe til Udgangen af 1844. Ved &. N. SåwadH, Selffabets Sefretær. Comparative Bemærfninger om Det nordenfjeldffe Norges Temperatur, ved GE. MN, Såwad. Om en Ordbog over det norffe UAlmuefprog famt en Dertil hørende Grammatif, af Svar Nafen. Beretning om en 3oofogiff Reife i Sommeren 1858. Uf D.C. Danielsfen. Med 2 Tavler. Biffop i Oslo, Mag. Jens Mielsføns Itinerarium fra Oslo til Frikø Aar 1593. Filligemed hans Levnetsbeffrivelfe, ved PB. Coudjeron, Adjunkt. Biographiffe Gfterretninger om Kectore8 theologiæ, Meftorer og Gonreftorer ved Throndhjems færde Gføle og Seminarium fapponieum, ved Andrea8 Griand- fen, Brovft i Nordre Jndherred. 040 TE Per FL vel v an31d5E ådrhostødnlndi | , om psi Na pA af MG strie såjadnksdieg sÅruon nå Gå ee steg er St å ad 0 Se po g h NS å E 3 PD Vfaninnid sad tin 109 pm porn sn GE HEG 3. Ko 8681 ne i sint Tia Det Kongelige Norske Videnskabers-Selskabs Skrifter i det 19de Aarhundrede. 4de Binds 9det Hefte Throndhjem, 1859. Trykt af Tönnes Andreas Höeg. på 2dpfeloe-a19dstenobiV sider ovilognodk Y 9 tr kå ea Å «AG obnibandris å ohEP 1956 & ” SttaH tobeo ahard g9bå LI +miotilbaosdT Q50H as91baA 20250T 15 Ny IV. Beretning en zoologisk Reise i Sommeren 1858. Af D. C. Danielssen. Med 2 Tavler. Det kgl. n, Vid-nekseleke Skr, i det 19de Aarh, 4de B. 2det OG. 1 0 NG å ETT teie re å ; gå er V agdagt Bergen, 26 April 1859. Det Kongelige Videnskabernes Selskab i Throndhjem tilstod mig en Understöttelse af 200 Spd. for i Summermaanederne at foretage Zoologi- ske Undersögelser af Kyststrækningen mellem Stat og Indlöbet af Thrond- hjemsfjorden. At jeg netop valgte denne Deel af vort Kystland, havde sin Grund deri, at jeg ansaae denne Sirækning for en af de mindst un- dersögte. Visselig skal man ikke kunne rose sig af at vor Kystfauna er meget vel kjendt, og endnu midre af at der har været stillet de enkelte Forskere , der have villet berige Kundskaben i denne Retning, de for- nödne Midler til deres Undersögelser. Vort Universitet har ikke store Summer at raade over lil naturvidenskabelige Reiser i Landet, og for de Naturforskere, der boe udenfor Hovedstaden og ikke ere knyttede til Universitetet, bliver det heelt vanskeligt at erholde nogle Smuler af hine Summer, ikke at tale om, at der i de sedneste Aar har været knyttet saadanne Betingelser til de Reisestipendier i Indlandet, Universitetet har uddeelt, at neppe nogen Mand, der er sig Sagen klart bevidst, kan ind- lade sig derpaa. Det er derfor saameget mere at paaskjönne, at Viden- skabernes Selskab i Throndhjem kommer de Naturforskere tilhjælp , som leve under mindre begunstigede Forholde, og hvis Bestræbelser have viist sig at være til Gavn for Videnskaben. Maaskee skal dette Sel- skab just derved bidrage en god Skjerv til at faae opklaret Kundska- ben om vor Kystfauna, hvilket maa være en Æressag for Nationen at see tilveiebragt ved Landets egne Börn fremfor at overlade det til Ud- landets Videnskabsmænd eller Videnskabsinstituter, saaledes som der allerede haves enkelte Exempler paa. 1x* 100 Min Reise paabegyndte jeg i Begyndelsen af Juli i Forening med min Ven og Medarbeider Conservator Joh. Koren samt Professor Lil- jeborg fra Upsala, hvilken sidste var ankommen til Bergen for derfra at foretage Zoologiske Excursioner, og endte den i Slutningen af August. Molde og Christiansund gjorde jeg til Hovedstationer, og fra disse Ste- der foretoges daglig Excursioner i större og mindre Udstrækning. Saa- vel i Molde Fjord, som i Fjordene omkring Christiansund vare Under- sögelserne, især naar det gjaldt de större Dybder, forbundne med ad- skillige Besværligheder, og ikke sjeldent hændte det, at Sirömningerne i Söen vare saa stærke, at de gjorde det umuligt for os at anvende Skraben fra Baaden, omendskjöndt hver Baad var forsynet med 4 Roers- karle. Hyppig var Underströmmen saa rivende, at hvor stille end Ha- vets Overflade var, blev dog Skraben af Strömmen löftet saa höit op fra Bunden, at den jævnligen kom tom op. I Juli Maaned, medens vi opholdt os paa Molde, indtraf mange Dage hvor Heden steg til en Höide, der i Forening med den klare Himmel og det fuldkomne Vindstille min- dede os om Troperne, og paa de Dage var det ikke muligt at bringe levende Dyr tilbage til vort Hjem for i al Roe at kunne observere dem; de döde nogle Timer efterat de vare komne op fra Dybet, uagtet Kar- rene, hvori de bragtes, vare beskyttede mod den brændende Sol; men Luften, Klipperne, Söens Overflade og Baadene vare saa stærkt ophe- dede, at der ingen Kjöling var at finde. Ikke saa ganske sjeldent hændte det, at paa disse hede Dage reiste der sig ud paa Fftermiddagen plud- selig orkanagtige Storme, der i et Øieblik oprörte Havet saa forfærde- ligt, at Baadene truedes med at knuses mod Klipperne, og det var da ikke at tænke paa at anvende Bundskraben; vi maaite prise es lykkelige ved at være komne op paa en Klippe, hvorfra vi i al Sikkerhed kunde betragte det forbifarende Uveir, som med Alt det, at det hindrede os fra at udföre vor Gjerning, dog var interessant og nyttigt forsaavidt det -forskaffede os flere af de betydningsfulde Øieblikke, der ingensinde frem- kaldes lettere end ved mægtige Naturbegivenheder. Molde Fjord fik for os en ganske overordentlig Interesse; dens Clima er mildt, deus Bund 101 er rig paa levende Væsener og dens Omgivelser ere forunderlig skjønne. En saadan mangfoldig Vexlen af Situationer, fra de grönne rigtbevoxede Lier, de venlige skovfulde Øer til de skyehöie Alpetinder, bedækkede af evig Snee, skal sandelig ikke mange Lande kunne fremvise,- og kommer nu hertil det Liv, der bevæger sig i dens dybe Vande, hvoraf saa Meget er uudgrundet, da er det let begribeligt, at Naturforskeren gjerne til- bringer der mange Dage og mange Uger. Fjordens Bund er næsten lige- saa vexlende som dens Omgivelser. Kun paa ringe Dyb fra 10-20 Favne er den i store Udstrækninger jævn og danner temmelig betydelige Sand- sletter, der kun hist og her afbrydes af Leerlag, og paa disse Stræk- ninger var det dyriske Liv sparsomt. En og anden Sandboer havde sagiens der sit Hjem, men det var dog Stepper, som vi ikke længere besögte end höist nödvendigt for at lære deres faa Beboere at kjende. Anderledes forholdt det sig med de större Dyb fra 30-150 Favne. Som oftest fandtes Midtfjords en Rende, der udgjorde Fjordens störste Dybde, og som paa mange Sieder var smal nok — 20-30 Favne —, imedens den i Længden bugtede sig udover hele Fjorden. I denne Rende fandtes leer- holdig Dynd, rig paa Levninger af et udslukt Dyrliv, men ogsaa beboet af enkelte sjeldne Krebsdyr, Ledorme og Mollusker, der dog langtfra vare i nogen stor Mængde tilstede. Saadanne Render, som findes næ- sten i alle vore dybe Fjorde, synes snarere at være Gravsteder for de tilgrundegaaede Individer, der have levet i höiere Regioner, end Op- holdssteder, der yndes af andre levende Væsener end dem, der nære sig af Aadsler og hvoraf der ikke findes saa faa endda. Fra Renden i Mol- defjord skraaner det paa mange Steder stærkt af i en Höide af 30 - 40 Favne, og paa denne Skraaning traf vi i större Strækninger et sandhol- dig Leerlag, der af og til afbrödes af reen Klippegrund. I disse under- söiske Lier er Dyrlivet temmelig rigt, og saa ofte vi vare istand til at Jade Skraben gjöre en Vandring op over dem, bragte den stedse en god Fangst i Dagen; men for at dette skulde lykkes var det nåödvendigt at ligge Midtfjords, og dertil at Söen var rolig, fri for de rivende Under- strömninger, der löftede Skraben fra Bunden, - og en saa rolig Söe var 102 sjelden. Fra Lien hævede sig en steil Klippevæg i en Höide af 40 -50 Favne, gjennemskaaret af Klöfter, og paa disse Klippevægge fandtes Terebratler, Asterider, Echinider, enkelte Limaer, Coraller samt Svampe: Fra Höiden af denne Klippeskrænt udbreder sig en Slette, 60 Favne under Havfladen, der langsomt stiger mod Stranden, og afbrydes mange Steder af Klippestykker, som rage op og danne större og mindre Styri- ninger. Det var især paa denne Slette, som er bedækket deels af Leer, deels af sandholdig Leer og deels af reen Sand, at vi foretog de fleste Exeursioner; thi baade var den tilgjængelig fra Landet og var den ual- mindelig rig paa Dyr. Paa enkelte Steder var dette undersöiske Sletteland ganske optaget af löse Steenblokker, der vare ramlede ned fra de höie Fjelde, som begrændsede Fjorden, - og vare vi saa uheldige at sænke Skraben ned paa saadanne Localiteter, maatte vi være vel tilfredse om vi efter megen Möie fik den op enten tom eller fyldt af mindre Rulle- stene. — Saa tillokkende Moldefjord var for os, saa lidet fölte vi os tiltrukne af Christiansund med dens Fjorde. Naturen har her været mere end almindelig karrig i sit Udstyr, og det er ligesom om den Fattigdom, der overalt spores i det organiske Liv, saavel paa de Holmer, der indtages af Byen, som paa de nærmeste Omgivelser, ogsaa strækker sig ned i Dybet. fjordene ere tildeels meget dybe, indtil 180 Favne; men Bunden er overordenitlig klippet, kun faa Steder bemærkede vi större Sletter og Skraaninger, der vare gode Tilholdssteder for de forskjelligste Dyr. Imidlertid havde vi her for os en stærkt udpræget Havfauna, der, hvor fattig den end kunde være, dog var forskjellig fra Moldes Fjordfauna. Det var som om vi vare henflyttede til et andet Land med et langt haar- dere Clima, og ofte syntes jeg at gjenkjende fra Polarhavet de kolde gjennemisnende Vinde, der jævnligen hilsede os paa vore Excursioner ved Christiansund. Naar jeg i det Fölgende leverer en systematisk Fortegnelse med fornödne Bemærkninger over de paa min Reise fundne lavere Dyr, troer jeg derved at kunne udfylde nogle af de Huller, som findes i vor Viden om de lavere Dyrs Forekomst og Udbredning langs vor vidtstrakte Kyst. 103 Ihvervel vor Kysifauna fra Christiania og lige til Vadsöe paa enkelte Afbrydelser nær, igjennem Aarenes Löb har været undersögt af forskjel- lige Naturforskere, nemlig, Christianiafjorden af 0. F. Miller, Ørsted, Lovén og Asbjörnsen; Bergenstrakten af Sars, J. Koren og Danielssen; Throndhjemsfjorden af Chr. Boeck og J. Koren; Nordland og Finmarken af Lovén, Sars, Kröyer, M* Andrew & Barret, Liljeborg og Danielssen: saa er det. ikke destomindre vist, at endnu overordentlig meget staaer tilbage at undersöge, förend man kan sige at have en nogenlunde fuld- stændig Oversigt over denne Deel af vort Lands Fauna. Naar der for det enkelte Dyr ikke er angivet Findested, forekom- mer det baade ved Molde og Christiansund. Crustacea. Orden 1. PBecapoda, Latreille. Familie I. Macropodiadæ, Milne - Edwards. Slægt 1. Stenorhynchus, Lamarck. St. phalangium, M. Edwards. Temmelig almindelig paa sandig Bund paa nogle faa Favnes Dyb. he 2. Inachus, Fabricius. 1. I. dorsetensis, Pennant. Hist og her paa dyndet Bund fra 8-16 Favne. Familie II. Majadæ, M. Edwards. Slægt 1. Hyas, Leach. 1. H.araneus (Cancer), Linné, Bell. Almindelig paa samme Loca- liteter. 2. H. coarctatus, Leach. Almindelig med den foregaaende. i 104 Familie II. Canceridæ , M. Edwards. Slægt 1. Cancer, Linné. . pagurus, Linné. Almindelig overalt. 9. Perimela, Leach. . denticulata, Montagu, Bell. Den er tidligere funden af afdöde von Diiben ved Christiansund. Familie IV. Portunidæ, Leach. Slægt 1. Carcinus, Leach. . mænas (Cancer), Linné, Bell, Pennant. Almindelig i Stran- den. 9. Portunus, Vabricius. P. depurator, Leach, Bell. P.plicatus, Risso. Hist og her i Stranden. P. pusillus, Leach, Bell. Temmelig hyppig ved Christiansund paa 4-6 Favne;, sandig og stenet Bund. P. areuatus, Leach, Bell. Forekom iblandt de foregaaende Portu- NNN nusarter, men sjeldnere. Familie V. Leucosiadæ, Leach. Slægt 4. Ebalia, Leach. . tuberosa, Pennant. E.Pennanti, Leach, Bell. Afdödev.Di- ben har fundet den ved Christiansund; jeg fandt den ikke. Familie VI. Corystidæ, Leach. Slægt 1. Atelecyclus, Leach. . heterodon, Leach. Begge ere tidligere fundne af von Diben . eruentatus, Desmar. ) ved Christiansund. Jeg fandt dem ikke. Familie VIL. Lithodiadæ, Leach. Slægt 1. Lithodes, Latreille. . maja (Cancer). Linné, Bell. L. arctica, Lamarck. Hist og her paa sandig Steenbund fra 20-50 Favne. 105 Familie VIII. Paguridæ, Leach. Slægt 1. Pagurus, Fabricius. 1. P. Bernhardus (Cancer), Linné, Bell. Meget almindelig i tomme Skal af Buccinum, Littorina og Turitella. 2. P. Prideauzii, Leach, Bell. Temmelig sjelden ved Christiansund paa stenet Sandbund fra 20-30 Favne. 3. P. pubescens, Kröyer, H. Rathke, Bell. Almindelig, ja næsten ligesaa hyppig som Bernhardus paa muddret Bund fra 10-40 Favne. 4, P.lævis, Thompson, Bell, Sjelden ved Christiansund paa sandig Leerbund, hvor den fandtes i tomme Skal af Turitella terebra fra 20-50 Favne. 5. P. chiroacanthus, Liljeborg. Temmelig sjelden paa sandig Leer- hund fra 20-40 Favne. Ny for vor Fauna. Familie IX. Galatheidæ, M. Edwards. Slægt 4. Galathea, Fabricius, ; 1. G, strigosa, Fabricius, Bell. Ikke sjelden paa sandig Leerbund fra 10-30 Favne. 2. G. sqvamifera (Cancer), Montagu, Bell. Som den foregaaende, paa samme Localiteter. 9. G. intermedia, Liljeborg. Iblandt de foregaaende Galatheaarter, men sjeldnere. KG Å 2. Munida, Leach. 1. M. Rondeletii, Bell. Sjelden paa sandig Leerbund fra 10-40 Favne. Familie X. Thalassinidæ, Bell. Slægt 1. Calocaris, Bell. 1. C. Macandreæ, Bell. Meget sjelden paa sandig Leerbund fra 40-80 Favne. Denne for vor Fauna nye Art blev först funden af Koren og mig i Fanefjorden ved Bergen. Sednere er den funden af Sars i Christianiafjorden. Det kgl..n, Videnskselsk. Skr, i det 49de Aarh, 4de B. 2det H. 9 106 Familic XI. Astacidæ, Leach. Slægt 41. Astacus, Fabricius. . Gammarus (Cancer), Linné. Å. marinus Fabr. Homarus vul- garis M.-Edwards. Almindelig. 2. Nephrops, Leach. . norvegieus (Cancer), Linné, M. Edwards, Bell. Sjelden ved Christiansund paa sandig klippet Grund fra 40-60 Favne. von Diiben har tidligere fun- det den paa lignende Localiteter. Familie XII. Crangonidæ, M. Edwards. Slægt 4. Crangon, Fabricius. . vulgaris, Fabricius, Astacus Crangon, Herbst. Hist og her paa sandig Bund fra 10-40 Favne. . spinosus, Leach, Bell. Sjelden ved Molde paa sandig DE bund fra 50-80 Favne. Ny for vor Fauna. . nanuss Kröyer. - Yderst sjelden paa sandig Leerbund fra 40-60 Favne. Koren har tidligere fundet den ved Bergen. . septemcarinatus, Sabine. 1 Exemplar blev fundet ved Molde paa 50 Favnes Dyb, stenet Sandbund. Familie XIII. Palæmonidæ, Leach. Slægt 1. Hippolyte, Leach. . Gaimardi, M. Edwards, Kröyer; H. lentigenosa, H. Rathke; H. Retzii? H. Rathke. HH. recurvirostris? H. Rathke. Hist og her paa sandig Bund fra 10-40 Favne. . pusiola, Kröyer. H. vitata, H. Rathke. UH. subula, H. Rathke. Ikke almindelig ved Molde paa sandig Leer- bund fra 10-20 Favne. | . Somerbei, Leach, Kröyer. Cancer spinus, Sowerby. Sjel- den ved Christiansund paa sandig Leerbund fra 20-40 Favne. 107 å. HH. varians, Leach, H. Rathke. MH. smaragdina, Kröyer. Sjel- den ved Christiansund paa sandig Bund fra 10-20 Favne. Ved Bergen er denne Art meget almindelig. 5. H. mutila, Kröyer, H. Lovéni, H. Rathke. Sjelden ved Chri- stiansund paa samme Localiteter som den foregaaende. 6. H. Phippsii? Kröyer. Det er muligt at dette er en ny Art; den maa imidlertid nöiere undersöges. Den fandtes yderst sparsomt ved Molde paa sandig Bund fra 20-30 Favne. 7. HM. turgida, Kröyer. Sjelden ved Christiansund paa 20-25 Favne klippet Grund, 9. Pandalus, Leach. 1. P.annulicornis, Leach, H. Rathke, M. Edwards. Temmelig almindelig paa ringe Dyb, ofte iblandt Tang. 2. P. brevirostris, H. Rathke. Sjelden ved Christiansund fra 10-20 Favne, iblandt Tang sammen med den foregaaende. 3. Palæmon, Vabricius. 1: P. sqvilla, Linné, H. Rathke. Ikke sjelden iblandt Tang pra 10-15 Favne. Orden HH. Stomapoda. Familie I. Mysididæ, Milne - Ewards. Slægt 4. DMysis, Latreille. 1. M. inermis, H. Rathke. Temmelig almindelig i Vandskorpen. 2. M. flexuosa, Leach, H. Rathke. Sjeldnere, iblandt den foregaaende. 2. Lophogaster, Sars. 1. L. typicus, Sars. Af denne sjeldne Crustace fandt Koren og jeg hver 1 Exemplar paa dyndet Leerbund fra 70-80 Favne ved Molde. 92% bo Ea SSE 108 Familie II. Diastvlidæ, Spence -Bate. Slægt 1. Diastylis , Say, . lueifera (Cuma), Kröyer. Meget sjelden paa sandig Leerbund ved Molde fra 20-50 Favne. Ny for vor Fauna. . tumida, Liljeborg. Sjelden paa samme Localiteter ved Molde. Ny for vor Fauna. .m. sp. Denne nye Art var ikke sjelden ved Molde paa sandig Leerbund fra 30-50 Favne. .n. sp. Af denne nye Art fandtes endeel Exemplarer ved Chri- stiansund paa sandig Leerbund fra 30-50 Favne. 9. Cuma, M. Edwards. . bispinosa, Stimpson. Denne for vor Fauna nye Art svarer al- deles til Stimpsons Beskrivelse. Den var temmelig sjelden ved Molde paa sandig Leerbund fra 30-60. Favne. 3. Eudora, Spence-Bate. . truncatula, Spence-Bate. Sjelden ved Christiansund, hypigere ved Molde paa sandig Leerbund fra 30-40 Favne. Ny for vor Fauna. . truncatulaj, Spence-Bate? Denne Art staaer meget nær den foregaaende, men synes dog at være forskjellig, og kommer rimeligviis til at danne en ny Art. Kun nogle faa Exemplarer fandtes ved Molde paa sandig Leerbund fra 30-50 Favne. 4. Leucon, Kröyer. . nasica, Kröyer. Ikke almindelig paa sandig Leerbund fra 30 til 50 Favne. Orden HE. Amphipoda. Familie I. Orchestidæ, White. Slægt 1. Orchestia, Leach. . littorea, Leach, M. Edwards. Almindelig i Stranden. 10. 109 Familie II. Gammaridæ, White. Slægt 1. Anonyx, Kröyer. A. ampulla, Phipps, Kröyer. Hist og her paa sandig Leerbund fra 30-60 Favne. A. Edwardsii, Kröyer. Ikke almindelig; paa samme Localiteter og Dybde som den foregaaende. Å. minutus, Kröyer. Iblandt de foregaaende, men sjelden. A. Vahlii, Kröyer. Hist og her ved Christiansund paa sandig Leer- bund fra 30-60 Favne. Å. Holböllii, Kröyer. Ikke saa ganske sjelden ved Molde paa san- dig Leerbund fra 30-50 Favne. A. gulosus, Krøyer. Sjelden, deels paa stenet Sandbund, deels paa sandholdig Leer fra 30-60 Favne. A. tumidus, Kröyer. Sjelden ved Christiansund paa stenet Sand- bund fra 40-60 Favne. A. nanus, Kröyer. Sjelden paa sandig Leerbund fra 30-50 Favne, Å, n. spe, Af denne nye Art fandt jeg enkelte Exemplarer ved Molde paa stenet Sandbund fra 30-40 Favne. A. n. spec, Et Par Exemplarer fandt jeg af denne nye Art ved Christiansund paa sandig Leerbund fra 30-50 Favne. 2. Oedicerus, Kröyer. O, saginatus, Kröyer. Ikke almindelig paa sandig Leerbund fra 20 -40 Favne. 3. Ampelisca , Kröyer. Tetromatus, Spence-Bate. A. Eschrichtii, Kröyer. Temmelig almindelig paa sandig Leerbund fra 30-60 Favne. A. Gaimardii, Kröyer. Temmelig almindelig ved Molde, sjelden ved Christiansund paa sandig Leerbund fra 30-60 Favne. Ny for vor Fauna. A. tenuicornis, Liljeborg. Temmelig almindelig ved Molde, sjel- den ved Christiansund, paa sandig Leerbund fra 30 til 60 Favne. Ny for vor Fauna, L 110 A. maeroeephala, Liljeborg. Ikke saå ganske sjelden ved Chri- stiansund paa sandig Leerbund fra 40-60 Favne. Ny for vor Fauna, Å. lævigata, Liljeborg. Sjelden paa sandig Lecrbund fra 40-60 Favyne. Ny for vor Fauna. A. Kröyerii n. spec. Af denne nye Art fandtes kun 3 Exemplarer ved Molde paa sandig Leerbund fra 60-80 Favne. Flere af disse Ampelisca-Arter beboe fladtrykte, temmelig brede Rör. 4. Kröyera, Spence-Bate. K. n. sp. Af dene Slægt, hvoraf der ved den engelske Kyst kun er funden 1 Art, fandt jeg ved Molde 1 Exemplar af en Art, der er forskjellig fra den sngplske. Sandig Leer- bund 45 Favne. 5. Phoxus, PIGGER P. plumosus, Holböll, Kröyer. Sjelden paa sandig Leerbund fra 30-50 Favne. Ny for vor Fauna. 6. Iphimedia, H. Raihke. I. obesa, HM. Rathke. Hist og her ved Christiansund paa stenet Sandbund fra 30-50 Favne. Den forekommer temmelig al- mindelig ved Bergen paa samme Localiteter. 7. Dexamine, Leach. D. spinosa, White. Denne for vor Fauna nye Art er först funden af mig i Finmarken og sednere fandt Liljeborg et lille Exemplar ved Christiansund paa sandholdig Leerbund, 40 Favne. 8. Gammarella, Spence-Bate. G. n. sp. Af denne Slægt er der kun beskreven 1 Art og fra denne er den forskjellig, som jeg fandt 1 Exemplar af ved Molde paa Sandbund fra 10-20 Favne. NG) bu gs] 111 9. Gammarus, Latreille, . locusta (Cancer), Linné, Montagu, Latreille. Cancer pulex, Linné. Gammarus Diibeni, Liljeborg. Al- mindelig i Fjæren. . angulosus, H. Rathke. Ikke almindelig paa sandig Bund fra 10-20 Favne. . longipes, Liljeborg. Sjelden ved Christiansund paa sandig Bund fra 20-30 Favne. Ny for vor Fauna, . Sabini, Leach, H. Rathke. Sjelden ved Christiansund paa sandig Bund fra 10-20 Favne. - poecilurus, H. Rathke. Sjelden ved Molde fra 5-10 Favne, iblandt Tang. . Sundevallii, H. Rathke. Hist og her paa sandig Bund fra 5-10: Kavne, ogsaa i Fjæren. - n. spec. Af denne nye Art blev funden et Par Exemplarer ved Chrisiansund paa sandig Bund fra 10-20 Favne. 10. Haploops, Liljeborg. . tubicola, Liljeborg. Sjelden paa sandig Leerbund fra 40-60 Favne. Den forekom altid i fladtrykte Rör. Ny for vor Fauna. . mn. spec. Af denne nye Art, der ligeledes lever i fladtrykte Rör paa sandig Leerbund, fandt jeg et Par Exemplarer ved Christiansund fra 40-60 Favne. Familie II. Corophid»æ, White. Slægt 1. Podocerus, Leach. . calcaratus, H. Rathke. Temmelig hyppig i Tangen. . capillatus, M, Rathke. Sammen med den foregaaende; men sjeldnere. 2. Amphitoe, Leach. . Prevostii, H. Rathke. Sjelden ved Christiansund paa Tang fra 5-10 Favne. 112 Å. bieuspis, Kröyer. Sjelden ved Christiansund paa sandig Bund fra 10-30 Favne. Å. podoceroides , H. Rathke. Temmelig almindelig iblandt Tang — paa ringe Dybder. (Foruden disse 5 Arter fandt jeg endnu 4 Arter, der ikke kunne henföres til de mig bekjendte Amphitoearter; de skulle sednere blive bestemte.) Familie IV. Phronimadæ, White. Slægt 1. Hyperia, M. Edwards. H. Latreillii, M. Edwards. Sjelden ved Christiansund paa san- dig Bund fra 30-40 Favne. Orden IV. Læmodipoda. Familie I. Caprellidæ, White. Slægt 1. Caprella, Lamarck. C, lobata, Muller, Kröyer. Ikke saa sjelden paa Tang. Orden V. Isopoda. Familie I. Idoteidæ, White. Slægt 1. Arcturus, Latreille. A. longicornis, Sowerby. Hist og her paa Tang. 2. Iotea. 1. tridentata, Latreille. Temmelig almindelig i Stranden. I. granulosa, H. Rathke. Ikke sjelden ved Christiansund i Stran- den mellem Coralliner. | 3 1. torosa, H. Rathke. Den forekom sammen med den foregaaende. 113 Familie IL. Asellidæ, White. Slægt 1. Apseudes, Leach. 1. Å. talpa, Montagu. Sjelden ved Christiansund paa sandig Leer- bund fra 30-50 Favne. Ny for vor Fauna. Familie III. Oniscidæ, White. Slægt 4. Ligia, Fabricius. 2. L. oceanica, Fabricius. Almindelig paa Klipperne, hvor den kröb langt op paa det Törre. Familie IV. Pranizidæ, White. Slægt 1. Prauiza, Leach. 1. P. cæruleata (Oniseus), Montagu. Sjelden ved Christiansund paa sandig Leerbund fra 20-30 Favne. Ny for vor Fauna. ' Familie V. :Anceadæ, White. Slægt 4. Anceus, Risso. 1: Å. owyuræus, Liljeborg. Cancer maxillaris? Montagu. Sjelden paa samme Localitet som den foregaaende. Ny for vor Fauna. Familie VI. Cymothoadæ, White. Slægt 1. Cirolana, Leach. 1. C. borealis, Liljeborg. Temmelig almindelig ved Christiansund paa stenet Sandbund fra 30-60 Favne. i 2. ÆEga, Leach. Å Æ., bicarinata, H. Rathke. Sjelden paa sandig Bund fra 10-30 Favne. Det kgl. n. Videnskselsk. Skr, i det 49de Aarh. 4deB. 2det H. 3 114 Familie VIL. Bopyridæ, White. Slægt 1. Bopyrus, Latreille. 1. B. abdominalis, Kröyer, Phryxus hippolytes, H. Rathke. Fore- kom ikke saa ganske sjelden paa Bugen af Hippo- lyte Gaimardii. De Entomostraceer, som bleve fundne, skal jeg lade uomtalte, saameget mere som man snarlig kan vente en Bear- beidelse af denne Gruppe af Professor Liljeborg. Af Lerneer fandt jeg blot Chondracanthus gibbosus, Kröyer. C. Lophii, H. Rathke. Annulata. Å. Appendicuiata polychæta. A. Tribus Rapacia. Familie I. Aphroditea, Savigny. Slægt 1. - Aphrodite, Linné. 1. A, aculeata, Baster. Halithea aculeata, Savigny. Sjelden paa sandholdig Leer fra 20-40 Favne. Nordligere end Chri- stiansund gaaer den neppe. 2. Lætmatonice, Kimberg. 1. Lætmatomee filicornis, Kinberg. Temmelig almindelig paa samme Localiteter, som den foregaaende. Den lever langs hele Kysten ligetil Vadsöe. 3. Polynoé, Savigny. 1. P, punctata (Aphrodite), 0. Miller. Lepidonote punctata, Ør- sted. Temmelig almindelig paa Sand og stenet Bund fra 20-60 Favne. Lever langs hele Kysten til Vadsöe. 115 2. P. lævis, Aud. et Edwards. Sjelden paa sandholdig Leer fra 20-40 Favne. Den lever langs Kysten til Christiansund; nordligere er den ikke funden. 9. P. eirrata CAphrodite), 0. Miller. Lepidonote cirrata, Ørsted. P. eirrata, Sars. Temmelig almindelig paa sandig, stenet Bund fra 20-60 Favne. Fore- kommer langs hele Kysten til Vadsöe. 4. P, scabra (Aphrodite), 0. Fabricius. Lepidonote scabra, Ørsted. Sjelden paa sandholdig Leer fra 30-60 Favne. Ved Bergen er denne Art sjelden og Indivi- derne smaa; fra Throndhjem begynder den at blive hyppigere og Individerne större. I Nordland og Finmarken er den ligetil Vadsöe temmelig almindelig og Individerne opnaae der en betydelig Störrelse. Dens egentlige Hjem synes at være Polarhavet. 4. Panthalis, Kinberg. 1. P. Oerstedi? Kinberg. Denne for for vor Fauna nye Slægt og Art fandt jeg ved Molde paa Leerbund fra 25-40 Favne. Röret, den beboer, ender sig foroven næsten kugleformig, dets nederste Deel, der sidder fast i Leret, har Jeg ikke seet, fordi det altid var afrevet. Heller ikke fik Jeg Dyrets bagerste Ende at see, da alle de Exemplarer, jeg fik op, vare mere eller mindre afrevne. Familie I. Funicea, Savigny. Slægt 1. Onuphis, Aud. & Edwards. 1. 0. tubicola (Nereis), 0. Miller. Temmelig sjelden paa sandig | Bund fra 20-40 Favne. Lever langs Kysten til Christiansund, hvor den endnu forekommer i store Exemplarer, men sjelden. Koren fandt den ikke ved Bejan (Throndhjem). 3 116 2. 0, concehylega, Sars. 0. Eschrichti, Ørsted. Almindelig deels paa Sand, deels paa Leer og deels paa stenet Bund fra 20 80 Favne. Den lever langs hele Kysten til Vadsöe. I Finmarken var den ligesaa almindelig som ved Bergen. 9. Eunice, Cuvier. 1, E. norvegica (Nereis), Linné. Nereis pennata et pinnata, 0. Mål- ler. E mnorvegica, Ørsted. Almindelig paa sandig, stenet Bund fra 10-50 Favne. Fore- kommer langs hele Kysten til Vadsöe og lige almindelig overalt. 3. Lumbriconereis (Lumbrineris), Blainville. fragilis (Lumbricus), 0. Miller. Hist og her paa sandholdig Leer fra 20-40 Favne. Forekommer langs hele Kysten til Vadsöe. > Familie II. Lycoridea, Savigny. Slægt 1. MNereis, Linné. Lycoris, Savigny. 1. N. pelagica, Linné, H. Rathke. Almindelig deels i Stranden under Stene, deels paa sandig, stenet Bund indtil 80 Favne. Den lever langs. hele Kysten lige til Vadsöe og er overalt yderst almindelig. I Finmarken fandt jeg den i store Exemplarer paa en Dybde af indtil 180 avne. 2, N. zostericola, Ørsted. Ikke sjelden i Tangen. 3. N. Sarsii, H. Rathke. Denne Art, der er opstillet af Rathke og af ham funden ved Molde, fandt jeg ikke. 4, N. aretica, Grube. Heteronereis arctica, Ørsted. Nereis grandi- folia, H. Rathke. Sjelden paa sandholdig Leer ved Molde fra 10-40 Favne. Ved Bergen forekommer denne Art hyppigere. 117 Familie IV. Nephthydea, Grube. Slægt 1. Nephthys, Cuvier. N. ciliata (Nereis), 0, Miller. N. borealis, Ørsted. Temmelig almindelig paa sandig, stenet Bund fra 10-40 Favne. Den lever langs hele Kysten til Vadsöe. I Finmarken fandt jeg den ikke saa ganske sjel- den paa meget store Dyb indtil 160 Favne. Familie V. Phyllodocea, Grube. Slægt 1. Phyllodoce, Savigny. P. mucosa, Ørsted. Ikke sjelden paa sandholdig Leer fra 20-40 | avne. Den lever langs hele Kysten til Vadsöe. I Østfinmarken var den dog meget sjelden. P. viridis (Nereis), 0. Miller. Eulalia viridis, Savigny. Phyl- lodøce elavigera, Aud. & Edwards. Som den foregaaende paa samme Localiteter. Denne Art fandt jeg nordligst ved Øxfjord (Finmarken). 9. Psamathe, Johnston. P. venusta (Halymede), H. Rathke. Yderst almindelig paa sandig, stenet Leerbund fra 10-40 Favne. Ved Ber- gen forekommer den paa enkelte Localiteter ikke saa ganske sjelden. Nordligere end Christiansund har jeg ikke fundet den. Familie VI. Glycerea, Grube. Slægt 1. Glycera, Savigny. G. alba (Nereis), 0. Miller. G/. alba, H. Rathke. Almindelig paa sandholdig Leer fra 10-60 Favne. Den lever langs hele Kysten ligetil Vadsöe, og paa enkelte Localiteter i Finmarken var den meget hyppig. G. capitata, Ørsted. Næsten ligesaa almindelig som den foregaa- ende. Ogsaa denne Art forekommer hyppig i Nord- land og Finmarken, ligetil Vadsøe. Sn 118 9. Goniada, Aud. & Edwards. G. norvegiea, Ørsted. Paa enkelte Localiteter ved Christiansund forekom den ikke saa ganske sjelden paa sandholdig Leer fra 20-40 Favne. Den forekommer ogsaa ved Bergen, men sjelden. Familie VIL. Syllidea, Grube. Slægt 1. Syllis, Savigny. S. cornuta, H. Rathke. Sjelden i Stranden ved Christiansund. S. tigrina, H. Rathke. Af denne Art har kun Rathke fundet 1 Ex- emplar ved Molde. S, armillaris (Nereis), 0. Miller, Ørsted. Ligesom 8. cornuta i Stranden. Den lever langs Vestkysten til Nordkap. Familie VIII. Ariciea, Aud. & Edwards. Slægt 4. Nerine, Johnston. | N. eirrata, Sars. Temmelig almindelig paa sandholdig, stenet Leer fra 20-40 Favne. Denne forekommer temmelig hyppig i Nordland og Finmarken ligetil Vadsöe. 9. Chætopterus, Cuvier. Ch. norvegieus, Sars. Ikke sjelden paa enkelte Localiteter paa san- dig Bund fra 20-40 Favne. Den lever langs Kysten fra Bergen til Vadsöe. 3. Spiochætopterus , Sars. 1. S. typieus, Sars. Ved Christiansund tæt ved Havnen fandt jeg paa 20 Favnes Dyb, dyndet Bund, en utrolig Mængde af tomme Rör, tilhörende denne Annelide, der sikkert lever ikke langt derfra. Ved Vadsöe fandt jeg paa 160 Favnes Dyb, Leerbund, et Par levende Exemplarer; ogsaa der var tomme Rör yderst almindelig paa enkelte Steder. Den synes saaledes at leve langs Kysten fra Bergen til Vadsöe. 119 4. Ephesia, H. Rathke. 2. E. gracilis, Rathke. Denne Art, der af Rathke er funden ved Molde, fandt jeg ikke. 5. Cirratulus, Lamarck. 2, UC. borealis, Lamarck. Lumbricus cirratus, O. Muller. Sjelden paa sandig, stenet Bund fra Stranden til 40 Favnes Dyb. Den lever langs hele Kysten til Vadsöe, og er paa mange Steder yderst almindelig. 6. Arieia, Savigny. 2. A. armiger (Lumbricus), 0. Miller. Scoloplos armiger, Ørsted. Aricia Milleri, H. Rathke. Paa nogle Steder temmelig almindelig paa sandholdig Leer fra 20-40 Favne. Den lever langs hele Kysten til Vadsöe. B. Tribus Limivora. Familie I. Opheliacea, Grube. Slægt 1. Ophelia, Savigny. 1. 0. aulogaster (Ammotrypane), H. Rathke. Ophelia aeuminata, Ør- sted. Temmelig almindelig paa san- dig, stenet Bund fra 10-40 Favne. Ved Bergen er den ogsaa hyppig og gaaer langs hele Kysten til Vadsöe. 2. Ammotrypane, H. Rathke. 2. 4. limacina, H. Rathke. Ophelia bicornis, Ørsted. Ikke saa al- mindelig som den foregaaende paa lignende Localiteter. Ved Bergen forekommer den hyppigere. Den lever langs Vestkysten til Øxfjord, Finmarken, hver jeg paa et Par Favnes Dyb fandt den i stor Mængde; dog vare - Individerne der meget smaa. 120 3. Travisia, Johnston. 1. Tyr. oestroides( Ammotrypane), H. Rathke. Ophelia mammillata, Ø r- sted. Sjeldnere end de foregaaende paa lignende Localiteter. Denne Art er den almindeligste ved Bergen, og- saa den gaaer langs Kysten til Øx- - fjord; nordligere er den neppe funden. 4. Eumenia, Örsted. 1. E. crassa, Ørsted. Meget sjelden ved Molde paa sandholdig Leer- | bund fra 20-30 Favne. Familie II. Pherusea, Grube. Slægt 1. Siphonostomum, Otto. 1. $S. plumosum (Amphitrite), 0. Måller. Siphonostoma plumosum, H. Rathke. Hist og her paa sand- holdig Leer fra 20-40 Favne. Den lever langs hele Kysten til Vadsøe. I Finmarken var den ikke sjelden og fore- kom i store Exemplarer. 2. 8. vaginiferum, H. Rathke. Sjelden paa sandholdig Leerbund fra 20-40 Favne. Denne Art, der gaaer fra Bergen til Nordkap, er sjelden overalt. 3. 6. inhabile, H. Rathke. Yderst almindelig ved Molde paa sand- holdig Leerbund fra 20-50 Favne. OQmendskjöndt alle — de Exemplarer, jeg fandt, havde 8 Tentakler (Rathke an- giver 6), er jeg dog tilböielig til at troe, at den ikke er forskjellig fra Rathkes Art, hvoraf han kun fandt 1 Ex- emplar og saaledes havde Vanskelighed for med Sik- kerhed at bestemme Tentakelantallet. 4,7 8. villosum, Rathke. Yderst sjelden paa sandholdig Leer fra 10-30 | Favne ved Molde. Af denne Art fandt jeg i Komag- fjord, Finmarken, et Exemplar, saa den synes at leve langs Vestkysten. 121 Familie III. Telethusa, Savigny. Slætg 1. Arenicola, Lamarck. 1. 4A. piscatorum, Linné. Lumbricus marinus, Belon, Linné, 0. Miller. Yderst almindelig overalt i Fjæren. Den lever langs hele Kysten til Vadsöe. 2. Scalibregma, H. Rathke. Oligobranchus, Sars. 2. NS. inflatum, H. Rathke. Oligobranchus roseus, Sars. Sjelden ved Molde paa sandholdig Leer fra 10-20 Favne. Jeg har nu havt Anledning til at sammenligne Exemplarer fra Molde, hvor Rathke först fandt sin Art, med Exempla- rer fra Nordland, hvilke sidste vare af Sars constate- rede som hans Art, - og af denne Sammenligning frem- gaaer, at Sars's Ol. roseus er Rathkes Sc. inflatum. Allerede Grube har slaaet disse Arter sammen. : Ved Grötöen (Nordland) fandt jeg den i temmelig stor Mæng- de i Fjorden, nedgravet fra 1-2 Fod i Sandet, hvor den lever i egne Gange, ogsaa i Øxfjord fandt jeg enkelte Exemplarer, saa den synes at leve paa en stor Stræk- ning af Norges Vestkyst. I Slutningen af dette Arbeide leverer jeg en Anatomie over dette Dyr, og det vil deraf sees, at jeg har havt Grund til at stille det nær Areni- cola under Familien Telethusa og ikke som Grube har” gjort til Opheliaceernes Familie. 3. . Notomastus, Sars. 1. N. latericeeus, Sars. Hist og her paa sandig Leerbund fra 10-40 Favne. Den forekommer ved Bergen, Nordland, Fin- | marken ved Vadsöe, saa den synes at leve langs Kysten. Jet kgl. n, Videnskselsk. Skr, i det 19de Aarh, 4AdeB. 2det H. 4 I 122 Familie IV. Maldania, Savigny. Slægt 4. Clymene, Savigny,. . Milleri, Sars. Temmelig almindelig paa sandholdig Leer fra 20-60 Favne. Den lever langs Vestkysten til Vadsöe. . lumbricalis (Sabella), 0. Fabricius. Paa enkelte Localiteter temmelig almindelig, især ved Molde paa sandholdig Leerbund fra 20-80 Favne. I Finmarken var den ret hyppig og gik ned til en Dybde af 180 Favne. .m. 8p. Denne nye Art, der adskiller sig væsentlig fra vore kjendte Clymenearter derved, at den er uden Tragt, var ikke saa ganske sjelden paa sandholdig Leerbund fra 30-50 Favne. Muligens kommer den til at danne en ny Slægt. 2. Ammochares, Grube. . assimilis, Sars. > Meget almindelig paa sandholdig Leer fra 20-80 Favne. Den forekommer temmelig hyppig ved Bergen og bliver i Finmarken end hyppigere. Ved Vadsöe gik den ned til 200 Favne, sandig Leer. Familie V. Terebellacea, Grube. Slægt 1. Terebella, Linné. . cirrata (Amphitrite), 0. Miller. Meget almindelig paa sandig Leerbund fra 10-80 Fayne. Den er den al- mindeligste Terebella langs hele Kysten lige- til Vadsöe. . cristata (Amphitrite), 0. Miller. Sjelden paa sandholdig, stenet Leerbund fra 30-60 Favne. Miller angiver for denne Art kun et Par Gjeller, imedens den virkelig har 2 Par, af hvilke det for- reste er temmelig lille. Den forekommer ved Bergen, men ogsaa der sjelden. 123 9, Terebellides, Sars. Canephorus, Grube. T. Strömii, Sars. Temmelig almindelig paa sandholdig Leer fra 20-60 Favne. Den lever langs hele Kysten fra Bergen til Vadsöe, hvor den forekommer paå store Dybder ind- til 200 Favne. 3. Sabellides, M. Edvards. S. eristata, Sars. Hist og her paa sandig Bund fra 20-60 Favne. | Den lever langs Kysten fra Bergen til Vadsöe. I Fin- marken var den paa enkelte Localiteter, saasom i Ram- fjord meget almindelig og der levede den hope en Dybde af 160 Favne. . 8. oetocirrata, Sars. Sjelden paa lignende Localiteter som den foregaaende. Ogsaa ved Bergen forekommer denne Art. * 4. Pectinaria, Lamarck. P. auricoma (Amphitrite), 0. Måller. Temmelig hyppig paa san- dig Bund fra 20-60 Favne. Den lever langs Kysten til Tromsöe. P. Eschrichtii, H. Rathke. Næsten ligesaa hyppig som den fore- gaaende paa lignende Localiteter. Ved Bergen er denne Art sjelden og forekommer der kun paa store Dyb; i Nordland og Finmarken er den almindelig og gaaer lige til Vadsöe. I Finmarken saasom i Øx- fjord fandt jeg den paa 3 Favnes Dyb i dyndet Leer, imedens den i Ramfjorden var meget hyppig paa 100- 150 Favne, reen Leer. P. Gag Grube. Amphitrite auricoma, 0. Fabricius. Af denne Art, der syntes at være forskjellig fra Esch- richtii fandt jeg et Exemplar ved Christiansund paa sandig, stenet Bund fra 40-60 Favne. 43 124 5. Amphicteis, Grube. Amphitrite, Sars. A. Guneri, Sars. Hist og her paa sandholdig Leer fra 20-50 Favne. Jeg fandt den i Komagfjorden (Finmarken) paa 80 Favne: Ved Bergen forekommer den ogsaa, men sjelden. Familie VI. Serpulacea, Burm. Slægt 4. Sabella, Linné. S. Sarsii, Kröyer. $8. penicillus, Sars. Sjelden paa sandig Leer- bund fra 30-50 Favne. Den lever langs Kysten til Tromsöe og forekommer paa enkelte Steder, saasom ved Tromsöe temmelig hyppig. S. crassicornis, Sars. Sjelden paa sandig Bund fra 30-50 Favne. Sydligere end Molde er den ikke funden; i Finmar, ken, saasom ved Tromsøe, forekommer den temmelig hyppig imellem Nulliporer paa 30 Favnes Dyb; og- saa i Komagfjord fandt jeg den. 2. Serpula, Linné. S. triqvetra, Linné. Vermilia triqvetra, Lamarek. Almindelig overalt paa Stene og Skjæl fra 4-80 Favne. Langs hele Kysten til Vadsöe. S. polita, Sars. Temmelig almindelig paa Stene og Skjæl fra 30-200 Favne. Den lever langs Vestkystén til Vadsöe. S. vermieularis, 0. Miller. Ikke saa almindelig som de foregaa- ende Arter, ligeledes paa Stene og Skjæl fra 20-80 Favne. OQgsaa den lever langs hele Kysten til Vadsöe. 3. Filograna, Berkeley. F. inplexa, Berkeley. Serpula filograna, Linné. Ikke sjelden paa stenet Grund fra 30-80 Favne. Den lever langs hele Kysten til Vadsöe. 125 4. Ditrupa, Berkeley. D. arietina (Dentalium), 0. Måller. Serpula libera, Sars. Al- mindelig overalt paa stenet, sandig Bund fra 30-60 Favne. Den lever langs Kysten til Øxfjord (Finmarken), hvor jeg fandt den; nordligere er den ikke fundet. 5. Spirorbis, Daud. S. nautiloides, Lamareck. sSerpula spirorbis, Linné, 0. Miller. Almindelig paa Tang og Stene ved Stranden. Den lever langs hele Kysten. S. porreeta (Serpula), 0. Miller. Ligesaa almindelig som den foregaaende. Qgsaa denne Art lever langs hele Kysten. SS. granulata (Serpula), 0. Måller. Almindelig med de foregaaende. Familie VII. Sipunculidæ. Slægt 4. Sipunculus, Linné. IS. concharum (Phascolosoma), Ørsted. SS. capitatus, H, Rathke. S. Bernhardi 8 Johnstoni, Forbes. Yderst almindelig overalt i tomme Snekker fra 10-100 Favne. Den le- ver langs hele Kysten til Vadsöe og er lige hyppig over alt. S. Harveii GSyrinx), Forbes. Af denne Art fandt jeg et Exem- plar ved Molde paa sandig Bund fra 30-50 Favne. Den forekommer ved Bergen, hvor den ogsaa er meget sjelden. Sipuneulus spec.. Ved Molde fandt jeg paa Sandbund, 30-50 Fav- nes Dyb, en lille Sipuncul med en pæreformig halvanden Linie lang Krop, og en tynd Hals, der var mindst 12 Gange saa lang som Kroppen. Tentaklernes Antal kunde jeg ikke tælle, da de kun i yderst korte Mellemrum vare udstrakte. Om Arten er ny har jeg Vanskelighed for Øieblikket at bestemme. 126 9. Chætoderma, Lovén. 2.0 Ch.nitidulum, Lovén. Af dette for vor Fauna nye Dyr, fandt jeg en- deel Exemplarer saavel ved Molde som Christiansund paa sandig Leerbund fra 30-60 Favne. Omendskjöndt jeg ikke har kunnet undersöge dette Dyrs Organisation, har jeg dog efter de ydre Charakterer at dömme Grund til at troe, at det nærmest maa henföres til SE De nes Familie. Familie VIL. Priapulidæ. Slægt 4. P:iapulus, Lamarck. 1. P. caudatus, .amarck, Holothuria priapus, Linné, 0. Miller, Fabricius. Sjelden paa Sandbund fra 10-20 Favne. Den lever langs hele Kysten til Øxfjord (Finmarken). — Mollusca. Orden Å. Acephala. Lamellibranchiata. Familie I. Pholadidæ. Slægt 4. Teredo, Adamson. I. T. norvegica, Spengler, Lovén, Forbes & Hanley. Ved Molde og Christiansund i gamle Bolværksstokke. Familie IL. Gastrochænidæ. Slægt 1. Saxicava, Fleuriau de Bellevue. 1. 8. arctica (ya), Linné, Lovén, Fiorbes & Hanley. Temmelig almindelig deels paa sandig, stenet Bund, men for- nemmelig; imellem Rödderne af Laminaria digitata. Denne Tangart voxer paa enkelte Steder paa langt större Dybder, end enkelte Forfattere have angivet, 127 hvilket ogsaa tidligere er iagttaget af Koren. Den såakaldte Laminariarzone faaer saaledes indtage en Dybde, större end den hidtil angivne. 2, rugosa (Mytilus), Linné, Loven, Forbes & Hanley. Lige- NG saa almindelig som den foregaaende, og som oftest sammen med den. Familie Il." Myadæ. Slægt 1. Mya, Linné. . truncata, Linn:é, Hu Forbes & Hanley. T.-jun. Sphe- nia Swanisonii, Forbes, Mya Siwanisonii, Lovén. Almindelig i Fjæren. . arenaria, Linné, Lovén, Forbes & Hanley. Almindelig i Fjæren sammen med den foregaaende. Familie IV. Corbulidæ. Slægt 1. Corbula, Bruguiere, . nucleus, Lamarck, Forbes & Hanley. 0Corb. gibba, Olivi, Lovén. Forekom af og til deels paa sandig de leret Bund i en Dybde fra 20-50 Favne. 2. Neæra, Gray. - cuspidata, Qlivi, Forbes & Hanley. NM. brevirostris, Lo- vén. Eryeina cuspidata, Risso. Ikke saa ganske sjelden paa Leerbund i en Dybde fra 40-80 Favne. Den forekommer ved Bergen, men sjelden, og er der funden af Koren længe för Asbjörnsen fandt den i Christianiafjorden. . costellata, Deshayes, Forhes & Hanley. N. suleata, Lo- vén. Sjelden; den forekom paa Leerbund fra 40-80 Favne. . abreviata, Forbes. Proc. zoolog. Soc. 1843 Pag. 75. Farbes & Hanley. N.vitrea, Lovén. Meget sjelden paa Leerbund fra 40-50 Favne. 128 4. N. obesa, Lovén. Kun et Exemplar paa Leerbund, 40 Favne. Exemplaret svarede fuldkommen til Lovéns Beskrivelse, og er saavidt mig bekjendt ikke tidligere funden i Norge. N. rostrata (Mya), Spengler, Lovén. Sjelden, paa Leerbund fra 60-80 Favne. 3. Thetis, Sowerby. Poromya, Forbes. Embla, Lovén. 1. T,. Korenii (Embla), Lovén. Et enkelt Skal paa Sandbund paa 40 Favne ved Christiansund. M'Andrew og Barret angive Dybden fra 45-90. Saavel disse som Sars angive den som yderst sjelden, dog synes den at leve langs hele Kysten fra Ber- gen til Nordkap. Familie V. Pandoridæ. Slægt 1. Lyonsia, Turton. Osteodesma, Deshayes. Pandorina Scacchi, Philippi. 12. L. norvegica (Mya), Chemn., Gray, Forbes & Hanley. Sjel- den ved Molde, noget hyppigere ved Christian- sund, stundom paa leerholdig Sand, men som oftest paa Sandbund fra 20-40 Favne. Den er altid incrusteret med Sand. Ved Bergen er den ogsaa temmelig sjelden og kun paa enkelte Localiteter. FÅ Familie VI. Anatinidæ. Slægt 1. Thracia, Leach. 7. T. phaseolina, Lamarck, Lovén, Forbes & Hanley. Forekom hist og her paa sandig Bund fra 20-30 Favne. 2. T, villosiuseula (Anatina), Macgellivray, Forbes & Hanley. Forekom ligeledes hist og her sammen med Th. phaseolina. Den er visseligen tidligere funden i Norge, men ikke angivet. 129 3, T. sonvexa, Wood, Lovén, Forbes & Hanley.: Et dödt Exem- plar fandt jeg paa Sandbund, 15 Favnes Dyh ved Molde. Den er tilforn kun funden i Finmarken af M. Andrew og Barret, der angive, at den lever paa et Dyb fra 8-100 Favne. 4. IT. distorta (Mya), Montagu, Lovén, Forbes & Hanley.: En- kelte döde Skaller paa Sandbund fra 20-40 Favne. Familie VII. - Solenidæ. Slægt 1. Solen, Linné. 1. NS. ensis, Linné, Lovén, Forbes & Hanley. Enkelte döde Skal- ler paa Sandbund fra 5-15 Favne. Ved Bergen er denne Art paa enkelte Localiteter temmelig almindelig. 2 8 pellucidus, Pennant, Loven, Forbes & Hanley. Af og til paa Sandbund fra 10-30 Favne. Familie Vili. Tellinidæ. Slægt 4. Psammobia, Lamarck. 1. Pi: feröensis ( Tellina), Chemn., Lovén, Forbes & Hanley. | Forekom hist og her paa sandig Bund fra 15 - 30 Favne. 2. P. tellinella, Lamarck, Lovén, Forbes & Hanley. Ikke saa ganske sjelden ved Grib, Christiansund, paa Sand- bund fra 20-40 Favne. 2. Tellina, Lmné. 1. T. erassa, Pennant, Montagu, Lovén, Forbes & Hanley. Liljeborg fandt et Exemplar ved Grib paa Sandbund fra 20-40 Favne. Den er forhen funden ved Kin (Sönd- fjord) af Koren og mig; men kun dö!e Skaller, hvor- imod Koren har fundet levende Exemplarer saavel ved Bergen. som Bejan: Den er imidlertid sjelden overalt. 2 T, tenuis , Da Costa, Lovén, Forbes & pr Hist og her paa Sandbund fra 15-25 Favne. Det kgl. n. Videnskselsk, Skr, i det 49de Aarh. 4deB.2det H. 5 130 | 3. T. fabula, Gronevius, Forbes & Hanley. Et enkelt Skal blev fuandet af Professor Liljeborg ved Molde paa Sandbund, 15 Favne. M. Andrew og Barret, der först har fundet i Nordland denne før den norske Fauna nye Art, angive Dybden fra 3-10 Favne; men sige dog at den er sjelden. 4. T. sotidula, Pulteney, Lovén, Forbes & Hanley. Forekom temmelig hyppig i Stranden. 5. T.proxima, Brown, Forbes & Hanley. Tel. lata, Lovén. Forekom ligeledes i Stranden ved Molde. 6. T. pygmæa, Philippi, Lovén, Forbes & Hanley. Denne Art blev funden af Liljeborg ved Grib paa Sandbund, 20-25 Favne. 3. Syndosmya, Recluz. 1. $S. intermedia, Thompson, Forbes & Hanley. 8. nitida, 0. Miller, Loven. Yåderst almindelig ved Molde paa Leerbund fra 15-80 Favne, sjeldnere ved Christian- sund. | 2. $8. prismatica, Montagu, Forbes & Hanley, Lovén. Meget sjelden paa lignende Localiteter, som den foregaa- ende. Ved Bergen forekommer den hyppigere. Familie IX. Mactridæ. Slægt 1. Maetra, Linné. 1. M. elliptica, Brown, Forbes & Hanley, Lovén. Forekom hist og her paa Sandhund fra 30-40 Favne. | Familie X. Veneridæ. Slægt 1. Tapes, Megerle. 1. TT. pulastra (Venus), Wood, Forbes & Hanley. Venus pulastra, Lovén. Forekom temmelig hyppig i Stranden. 2. IT. aurea (Venus), Gmelin, Forbes & Hanley. Venus aurea, Lovén. Forekom ligesom den foregaaende i Stranden, men sjeldnere. & 131 3. T. virginea (Venus), Linné, Forbes & Hanley. Venus wvirago, Lovén. Forekom meget almindelig ved Grib i de af Lovén angivne Varieteter. Den fandtes paa Sandbund i en Dybde af 20-30 Favne. Ved Bejan fandt Koren den at være meget almindelig, derinod er den sjelden ved Ber- gen. I Finmarken har hverken Lovén, Sars, M'Andrew eller jeg fundet den, saa det synes som om dens nordligste Grændse er Lofaten. 9. Venus, Linné. 1. V. cassina, Linné, Forbes & Hanley, Lovén. Ved Grib, Chri- er stiansund, paa en enkelt Localitet fandtes endeél Exem- plårer paa Sandbund fra 20-30 Favne. Den forekommer ved Bergen, men sjelden, derimod fandt Koren den ikke saa ganske sjelden ved Bejan. 2. di A fasciata (Pectuneulus), Da Costa, Forbes & Hanley, Lo- vén. Temmelig sjelden ved Molde og Christiansund, derimod ved Grib almin- deligere. Den forekom paa Sandbund fra 30-40 Favne. 3. p. striatula (Pectunculus), Da Costa, Forbes & Hanley, Lo- ven. Forekom hist og her paa Sand- bund fra 30-40 Favne. V. ovata, Pennant, Forbes & Hanley, Lovén. Ven. pectinula, Lamarek, Temmelig sr paa Sandbund fra 20-40 Favne. 3. vd Poli. Lord, ewoleta (Venus), jarle Lovén,. Forbes & Hanley. Temme». lig almindelig paa Sandbund fra 30-60 Favne. «Koren. fandt «den, hyppig ved Bejan og Sars 0 siger, at den. forekøm ikke sjelden ved Sund i - Lofoten. 3 go 5* 132 4. Lueinopsis, Vorbes & Hanley. , undata, Forbes & Hanley. Venus undata, Pennant, Lovén. Lucina undata, Lamarck. Forekom temmelig sjelden paa Sandbund fra 20-40 Favne. Familie XI. Cyprinidæ. Slægt 1. Cyprina, Lamarck. . dslandica (Venus), Linné, Lovén, Forbes & Hanley. Al- mindelig paa stenet og sandig Bund fra 20-40 Favne. 2. Astarte, Sowerby. . Danmoniensis (Venus), Montagu, Loven. Å. suleata (Pectun- culus), Da Costa, Forbes & Hanley. Temmelig almindelig paa sandig, stenet Bund fra 20-50 Favne. . scotica (Venus), Mat. & Rack., Lovén. Ast. sulcata, Da Co- sta, Forbes & Hanley. Som oftest sammen med den foregaaende, men sjeldnere. Disse to- Arter ere saa distinete, at jeg ikke kan være enig med Forbes & Hanley i at slaae dem sammen. . elliptica (Crassina), Brown, Forbes & Hanley. Å. semisul- cata, Loven. 0Crassina sulcata, Nilsson. Sjelden ved Christiansund paa sandig, stenet Bund fra 20-59 Favne. . compressa (Venus), Montagu, Forbes & Hanley. 4. striata et Banksii, Lovén. Ferekom iblandt de öv- rige Astarter, dog temmelig sjelden. 3. IZsocardia, Lamarck. . cor (Chama), Linné, Lamarck, Forbes & Hanley, Lovén. Meget sjelden ved Molde paa sandig Leerbund i en Dybde fra 60-80 Favne. Den er fundet her i Lan- det af afdöde Stiftamtmand Christie i Sognefjorden paa Sandbund, 60 Favne. Asbjörnsen angiver, at 133 han i Christianiafjorden ved Tafleholmene har fundet et tomt Skal. Familie XII. Cardiadæ. Slægt 1. Cardium, Linné. C. edule, Linné, Lovén, Forbes & Hanley. I stor Mængde i Stranden. C. echinatum, Linné, Lovén, Forbes & Hanley. Forekom hist og her paa sandig Leerbund fra 20-60 Favne. C. nodosum, Turton, Lovén, Forbes & Hanley. Card. sea- brum, Philippi. Ikke saa ganske sjelden paa sandig Leerbund fra 20-40 Favne. C, svecicum, Reeve, Lovén, Forbes & Hanley. Card. Lovéni, Thompson. Forekom temmelig hyppig paa sandig Leerbund fra 20-40 Favne, som oftest sammen med Card. nodosum og fasciatum. C. fasciatum, Montagu, Lovén, Forbes & Hanley. Paa lig- nende Localiteter, som de foregaaende, dog gaaer den höiere op, saa at den træffes paa 5 Favne Vand. UC. norvegieum, Spengler, Lovén, Forbes & Hanley. Sjelden og kun yngre Exemplarer fandtes paa Sandbund fra 30-50 Favne. Familie XIII. Lucinidæ. Slægt 1. Zmcina, Brugiere. L. borealis (Venus), Linné, Lovén, Forbes & Hanley. Tem- melig almindelig paa sandig Leerbund fra 5-40 | Favne. L. spinifera (Venus), Montagu, Lovén, Forbes & Hanley. Langtfra saa almindelig som den foregaaende paa sandig Leerbund fra 20-40 Favne, to RD SG) 134 2. Axinus, Sowerby. Cryptodon, Turton. Ptychina, Plilippi. Ax. flexuosus (Tellina), Montagu, Levén. Lmecina flexuosa, For- bes & Hanley. Temmelig almindelig paa Leerbund fra 20-60 Favne. Å. Sarsii, Philippi, Lovén. Meget almindelig paa Leerbund fra 20-60 Favne. Den forekom næsten bestandig sammen med den foregaaende. Å. ferruginosus (Lucina), Forbes & Hanley, MAndrew & | Barret. Denne for den skandinaviske Fauna nye Mollusk er först funden af M"Andrew & Barret ved Trondhjem og i Nordlandene paa sandig Bund fra 20-100 Favne. I Sommer fandt Liljeborg den i Ber- gensfjorden, og sednere fandt vi den ikke saa ganske sjelden ved Molde og Christiansund, deels paa san- dig Leerbund, deels i Dynd paa en Dybde fra 50-80 Favne. Forbes & Hanley og efter dem M'Andrew & Barret henförer den med Urette, til Slægten Lucina. Sandsynligviis have de ikke havt Anledning til at iagttage Dyret levende; thi ellers vilde de sikkerlig ikke have, gjort sig skyldig i den Feiltagelse, da. Dyret tydelig nok charakteriserer sig som Axinus. Familie XIV. Kelliadzæ. Slægt 4. Montacuta, Turton, M., ferruginosa (Mya), Montagu, Forbes & Hanley. M tenella, Lovén. Sjelden pr sa pund fra 30-60 Fåvne. | M. bidendita (Mya), Montagu, Forbes & Hanley. Mesodesma eriguum, Lovén. "Sjelden paa lignende Locali- . teter som den foregaaende og sammen med den.+ al m seen (Mya), Montagu, Lovén, Forbes & Hanley. Paa Ryggen 'af Brissopsis lyrifera, Amphidetus Å 135 ovatus og Spatangus purpureus , især ved Chri- stiansund, 2. Turtonia, Hanley. 1. minuta (Venus), 0. Fabricius, Forbes & Hanley. Cyami- um minutum, Lovén. Sjelden, ved Chrietian- sund imellem Conferver. 3.. Kellia, Turton. K, suborbicularis (Mya), Montagu, Lovén, Forbes & Hanley. Kun et Par döde Skaller fandtes ved Chri- stiansund paa Sandbund fra 20-40 Favne. Koren fandt den temmelig almindelig ved Bejan. Liljeborg angiver at have fundet den ved Grib. K. lactea, Brown, Lovén. Liljeborg angiver den i en Fortegnelse over Mollusker fra Grib. Hverken han, Koren eller jeg fandt den paa vore Excursioner i Sommer. Familie XV. Mytilidæ, Slægt 4. Mytilus, Linné. M. edulis, Linné, Lov én, Forbes & Hanley. Almindelig overalt. 9. Modiola, Lamarck. M. modiolus (Mytilus), Linné, Lovén, Forbes & Hanley. Al- mindelig siddende mellem Rödder af Tarer. 3. Crenellø, Brown. Modiolaria, Beck. C, discors (Mytilus), Linné, Forbes & Hanley. Modiolaria dis- cors, Lovén. Kun enkelte Exemplarer fandtes ved Christi- ansund mellem Rödderne af Laminarier og iblandt Coral- liner i Stranden. C. nigra (Modiola), Gray, Forbes & Hanley. Modiolaria nigra, Lovén. Forekom hist og her påa sandig Bund fra 20-50 Favne. e N W 136 C. marmorata (Modiola), Forbes, Forbes & Hanley. Et Par Exemplarer ved Christiansund i Kappen af Ascidia mentula. Ved Bergen er den tem- melig almindelig. Familie XVI. Arcadæ. Slægt 1. Nucula, Lamarck. N. nucleus (Arca), Linné, Lovén, Forbes & Hanley. N. mar- garitacea, Lamarck. Temmelig almindelig paa sandig Leerbund fra 20-40 Favne. N. inflata, Hancock. N. tenuis, Gray, Montagu, Lovén, Forbes & Hanley. Temmelig almindelig paa Leerbund fra 30-60 Favne. Ved at sammenligne Exemplarer fra Grönland, sendte under Navnet NW. inflata, Hancock, har jeg fundet disse ganske overeensstemmende med de norske. N. delphinodonta, Michel & Adams. Nucula corticata, Holböll & Möller. Denne Art er i Skandinavien först funden af Professor Lovén i Bohuslehn, sednere af Asbjörnsen i Christianiafjorden, hvor den ikke skal være saa ganske sjelden. I Bergensfjorden er den funden af Liljeborg, og af Koren og mig ved Christiansund paa sandig Leerbund fra 40-60 Favne. 9. Leda, Schumacher. L. caudata (Area), Donovan, Lovén, Forbes & Hanley. Tem- melig almindelig paa Leerbund fra 20-60 Favne. L. pernula (Arca), 0. Måller, Lovén. Leda buccata, Steen- strup. Forekom hist og her paa Leerbund fra 30-60 Favne. 3. Yoldia, Möller. Y. pygmæa (Nueula), Månster, Lovén. Leda pygmæa, For- bes & Hanley. Nucula lentieulata, Möller. Hist og her paa Leerbund fra 40-80 Favne. 137 , lueida, Lovén. Leda lueida, MAn drew & Barret. Alminde- lig paa lignende Localiteter, som den foregaaende. 4. Arca, Linné. . tetragona, Poli, Forbes & Hanley. Are. naviceularis, Bru- giere, Lovén. Kun et Exemplar blev fundet af Koren ved Molde paa stenet Bund, omtrent paa 50 Favne. Den findes ved Bergen, men ogsaa der sjel- den. Professor Liljeborg har tidligere fundet den ved Grib (Christiansund), der muligens bliver dens nord- ligste Grændse. . nodulosa, Miller, Lovén. Forekom meget sjelden ved Chri- stiansund paa stenet Bund fra 40-50 Favne. Ogsaa i Bergensfjorden findes den, men er ogsaa der sjelden og træffes kun paa en långt betydeligere Dybde, nemlig paa 200 Favne, hvor den lever mellem Grenene af Oculina prolifera. M"Andrew & Barret angive, at den i Throndhjemsfjorden findes paa 25 Favnes Dyb , raridentata, 8. Wood, Forbes & Hanley. 4. pectunculoides, Scacchi, Philippi, Lovén. Forekom sjelden paa Leerbund fra 40-60 Favne. 5. Pectuneulus, Lamarck. . glyeimeris (Arca), Linné, Forbes & Hanley. Forekom ved Grib sjelden paa sandig Bund fra 30-50 Favne. Denne for den skandinaviske Fauna nye Bi- valv blev først funden af Koren og mig ved Kin i Söndfjord, men kun enkelte döde Skaller. Familie XVII. Ostreadæ. Slægt 1. Lima, Brugiere. . subauriculata (Pecten), Montagu, Forbes & Hanley, Lovén. Sjelden paa sandig Bund fra 30-60 Favne. . suleulus, Lovén. Denne Art, der forekam paa lignende Locali- teter, som den foregaaende, men sjeldnere, viser sig som . . D, Videnskselsk. Skr, i det 49de Aarh, 4de B. 2det H, 6 R 138 en fra denne distinet Art, og jeg kan derfor ikke være enig med Forbes & Hanley samt Malm, der slaae den sammen med L. subauricul, L. Loscombi, Sowerby, Lovén, Forbes & Hanley. Sjelden ved Christiansund paa stenet Bund frå 15-30 Favne. L. hians (Ostrea), Gmelin, Lovén, Forbes & Hanley. Denne ved Bergen yderst almindelige Art forekom tem- melig sjelden paa stenet Bund fra 20-40 Favne. 2. Pecten, Brugiere, Miiller. P, similis, Laskey, Forbes & Hanley. Pecten tumidus, Lovén. Hist og her paa sandig Leerbund fra 30-60 Favne. P. varius, Linné, Lovén, Forbes & Hanley. Forekom alminde- ligere end den foregaaende paa Sandbund fra 30-60 Favne. P. vitreus, Chemn., Lovén. Kun enkelte Exemplarer fandites ved Christiansund paa Sandbund fra 40-60 Favne. P. opereularis, Linné, Lovén, Forbes & Hanley. Forekom temmelig sjelden paa stenet Bund fra 15-30 Favne. P. suleatus, Miller, Lovén. Sjeldnere end den foregaaende ved Christiansund paa Klippegrund fra 15-30 Favne. P. striatus, Möller, Lovén. P.rimulosus, Philippi. Hist og her ved Christiansund paa stenet Bund fra 30-40 Favne. P. furtivus, Lovén. P. striatus, Forbes & Hanley. —Yderst sjelden ved Christiansund paa bjergig Bund fra 30-40 Favne. Jeg maa være enig med Malm i at ansee denne Art forskjellig fra P. striatus. P. tigrinus, Miller, Lovén, Forbes & Hanley. Temmelig al- mindelig paa stenet Bund fra 20-50 Favne. DP. septemradiatus, Miller, Lovén. Pecten danicus, Forbes & Hanley. Ligesaa almindelig som den foregaa- ende paa lignende Localiteter fra 30-70 Favne. 10. P.: islandieus, Miller, Lovén. Döde Skaller ved Christiansund paa stenet Bund fra 40-50 Favne. Ved Bejan fandt 11. 139 Koren den temmelig almindelig. Omkring Bergen findes den fossil paa enkelte Steder i overordentlige store Masser begravede i Leerbakker. Levende er den ikke funden ved Bergen. | P. maximus (Ostrea), Linné, Lovén, Forbes & Hanley. En- kelte döde Skaller ved Christiansund. 3. Ostrea, Linné. O. edulis, Linné, Lovén, Forbes & Hanley. Almindelig fra 4-15 Favne. 4. Anomia, Linné. Å. ephippium, Linné, Forbes & Hanley. 4. sqvamula, Lovén. Almindelig paa döde Skjæl fra 6-50 Favne. A. aculeata, Miller, Lovén, Forbes & Hanley. Paa Stene og Skjæl fra 6-80 Favne. Å. patelliformis, Linné, Lovén, Forbes & Hanley. Hist og her paa Stene og Skjæl fra 10-40 Favne. A. striata, Broechi, Lovén, Forbes & Hanley. Ligeledes paa Stene og Skjæl fra 10-60 Favne. Acephala, Palliobranchiata v. Brachiopoda. 7 å Z, i Familie I. Terebratulidæ. Slægt 1. Terebratula, Brugiere. T. eranium, Miller, Lovén, Forbes & Hanley. T. vitrea, Fleming. Paa stenet Bund fandtes den paa enkelte Localiteter i pe Mængde fra 40-80 Favne. 2. gs D'Orbigny. T. caput serpentis (Anomia), Linné, Lovén, Forbes & Hanley. Forekom paa lignende Localiteter, som den fore- gaaende og stundom sammen med denne, 6» 140 Familie I. Craniadæ. Slægt 4. Crania, Retzius. 1. Cr. anomala (Patella), 0. Miller, Lovén, Forbes & Hanleiy. Orbicula norvegica, Lamarek. Den forekom paa ste- net Bund sammen med de nysnævnte Terebratler. Pteropoda. | Slægt 4. Spirialis, Eydoux & Souleyet. Scæa, Philippi. 1. $. stenogyra (Scæa), Philippi, Lavén; Sjelden. Enkelte Exempla- rer fandtes i Sand, der indeholdtes i Tarmen af Spa- tangus purpureus ved Christiansund. Gasteropoda, Prosobranchiata. Familie I. Chitonidæ. Slægt 1. Chiton, Linné. 1.: Ch. ruber, Linné, Forbes & Hanley. Ch. lævis, Lovén. Fore- kom hist og her paa Stene og tomme Skjæl fra 30-50 Favne, 2. OC. einereus, Linné, Forbes & Hanley. Ch. marginatus, Pennant, Lovén. Temmelig sjelden, deels paa Skjæl, deels paa Stene fra 20-40 Favne. 3. C. albus, Linné, O. Miller, Lovén, Forbes & Hanley. Ikke sjelden paa lignende Localiteter som de foregaaende. 4. Ch. alveolus, Sars, Lovén. OC. caneellatus? Sowerby, Forbes & Hanley. Hist og her paa Stene fra 20-40 Favne. 5. C. lævis, Pennant, Forbes & Hanley. Ch. corallinus, Risso, Lovén. Sjelden, paa Stene ved Christiansund fra 30-40 Favne. 6. OC. asellus, Chemn., Forbes & Hanley. Ch. cinereus, Lovén. Al- mindelig paa döde Skjæl, paa Stene fra 20-40 Favne. 141 Ch. marmoreus, 0. Fabr., Forbes & Hanley. Chiton ruber, Spengler, Lovén. . Hist og her, paa Stene og döde Skal fra 30-50 Favne. Familie 1. Patellidæ. Slægt 1. Patella, Linné. P. vulgata, Linné, Lovén, Forbes & Hanley. Almindelig over- alt paa Klipperne. P. pellueida, Linné, Lovén, Forbes & Hanley. Sjelden ved Christiansund paa Laminarierne. 2. Acmeæa, Eschscholtz. Lottia, Gray. Tectura, Audoum & M. Edwards. A. testudinalis (Patella), 0. Miller, Forbes & Hanley. Patella testudinalis, Lovén. Forekom hist og her paa Bolværksstokkene. A. virginea (Patella), 0. Miller, Forbes & Hanley. Patella virginea, Lovén. Temmelig almindelig paa Skjæl og Stene fra 20-40 Favne. 3. Pilidium, Forbes & Hanley. P. fulvum (Patella), 0. Miller, Forbes & Hanley. Patella fulva, Lovén. Forekom ikke saa sjelden paa Skjæl og Stene fra 30-50 Favne. 4. Lepeta, Gray. L. cæca (Patella), 0. Måller. Propilidium aneyloide? Forbes. Patella cæca, Lovén. Temmelig almindelig paa Skjæl og Stene fra 20-40 Favne. Familie III. Dentaliadeæ. Slægt 1. Dentalium, Linné. D. entalis, Linné, Lovén, Forbes & Hanley. Meget almindelig paa sandig Bund fra 20-60 Favne. Gr 142 Familie IV. Calyptræidæ. Skegt 1. Pileopsis, Lamarck. . hungaricus (Patella), Linné, Forbes & Hanley. (Capulus hungaricus, Lovén. Sjelden paa stenet Bund fra 30-60 Favne. Familie V. Fissurellidæ. Slægt 1. Puncturella, Sowerby. . noachina (Patella), Linné, Forbes & Hanley. Cemoria noa- china, Gould. Rimula noachina, Lovén. Hist og her paa stenet Bund fra 20-50 Favne. 2. Emarginula, Lamarck. . erassa, Sowerby, Lovén, Forbes & Hanley. Kun et Exem- plar. blev fundet af Koren ved Christiansund paa stenet Bund fra 50-60 Favne. . reticulata, Sowerby, Lovén, Forbes & Hanley. Patella fissura, 0. Miller, Montagu. Meget almindelig paa Sandbund fra 20-40 Favne. Familie VI. Trochidæ. Slægt 1. Trochus, Linné. . zézyphinus, Linné, Lovén, Forbes & Hanley. Hist og her paa Sandbund fra 20-40 Favne. . millegranus, Philippi, Lovén, Forbes & Hanley. Alminde- ligere end den foregaaende paa lignende Localiteter. . tumidus, Montagu, Lovén, Forbes & Hanley. Temmelig sjelden paa Sandbund fra 20-40 Favne. . cinerarius, Linné, Lovén, Forbes & Hanley. Almindelig paa Sandbund fra 20-40 Favne. . occidentalis, Michel & Adams. Margarita alabastrum, Beck, Lovén. - Trochus formosus, Forbes. Annal & Ma- gazin etc. Trochus alabastrum, Forbes & Hånley. Sjelden paa sandig og stenet Bund fra 40-80 Favne. Z. 2. 143 2. Margarita, Leach. M. helicina (Trochus), O. Fabr., Forbes & Hanley, Lovén. Sjelden, paa Laminarier. M. cinerea, Couthoy, Bost. Journal. Trochus cinerartus varietas, Fahbr. F. Gr., Margarita striata variet. grönlandica, Möller. Sjelden, paa Sandbund fra 30-40 Favne. M. undulata, Sowerby, Lovén. Temmelig almindelig paa La- minarier. 3. Scissurella, A. D'Orbigny. S. erispata, Fleming, Lovén, Forbes & Hanley. Meget sjel- den paa sandig Bund fra 30-50 Favne. . Familie VII. Littorinidæ. Slægt 1. Littorina, Ferussac. L. littorea, Linné, Lovén, Forbes & Hanley. Meget almindelig overalt i Stranden. L. littoralis (Nerita), Linné, Forbes & Hanley. Litt. obtusata Lovén. Meget almindelig overalt paa Hav- skjærene, og fandtes i alle de af Lovén angivne Varieteter. L. rudis, Donovan, Montagu. Littor. grönlandicå, Möller. Forekom almindelig paa Klipperne, især ud imod Havet. Efter min Formening er Litt, grönlandica og rudis den samme Art, jeg har idetmindste ikke kunnet adskille dem. Littor. arctica, Möller, er visselig heller ikke andet end en elimatisk Varietet af rudis. 2. Lacuna, 'Turton. L. pallidula (Nerita), Da Costa, Lovén, Forbes & Hanley, Forekom hist og her ved Christiansund paa Laminarier. 3. RBissoa, Fréminville. R. Beanii (Cingula), Hanley, Lovén, Forbes & Hanley. Sjel- den paa sandig Leerbund fra 40-60 Favne. w p Q 144 . punctura (Turbo), Montagu, Forbes & Hanley. Nogle faa Exemplarer fandtes ved (Christiansund paa stenet Bund fra 40-60 Favne. . striata (Turbo), Montagu, Forbes & Hanley. R.striata 8 areticea, Lovén. Forekom hist og her paa lignende Loca- liteter. . rufilabris, Leach, Alder, Forbes & Hanley. RR. rufilabris 5' porifera, Lovén. Temmelig almindelig paa san- dig Bund fra 20-40 Favne. . costata (Turbo), Montagu & Lovén. — Sjelden ved Christian- sund paa sandig Bund fra 40-60 Favne. . labiosa (Helix), Montagu, Forbes & Hanley. RÅ. membra- nacea 8' cornea, Lovén. Hist og her paa Tarer ved Chri- stiansund. 4. Skenea, Fleming. . planorbis (Turbo), 0. Fahricius, Lovén, Forbes & Hanley, SE. depressa, Fleming. Temmelig almindelig paa Al- ger i Stranden. Familie VII. Turritellidæ. Slægt 1. Turritella, Lamarck. , ungulina (Turbo), Linné s n. Turbo terebra, Linné F.n. Tur- ritella communis, Risso, Forbes & Hanley. Al- mindelig paa sandig Leerbund fra 5-80 Favne. Familie IX. Cerithiadzæ. Slægt 4. ÆAporrhais, Da Costa. . pes pelicani (Strombus), Linné, Lovén, Forbes & Hanley. Chenopus pes pelicani, Philippi. Paa lignende Lo- caliteter som Turritella ungulina. 9. Cerithium, Adamson. " retieulatum (Strombiformis), Da Costa, Lovén, Forbes & Han- ley. C. lima, Brugiere. Overordentlig almindelig paa sandig Bund fra 10-60 Favne. 145 2, C.adversum (Murex), Mont., Forbes & Hanley. Triforis adversa, Thompson, Lovén. Meget sjelden ved Christiansund paa sandig Bund fra 30-40 Favne. 3, OC. costulatum (Turritella?), Möller. Cerithium arctieum, Mörek. Denne for Skandinaviens Hamna nye Art, svarer aldeles til Möllers Beskrivelse i Fauna grönlandica. Möller har kun havt et beskadiget Exemplar, saa den synes at være meget sjelden ved Grönland. Jeg fandt 2 levende og 1 dödt Exemplar ved Christiansund paa Sandbund — 40 Favne. 4. OC. Emersonii, Adams. (Cer.metula Lovén, Forbes & Hanley. C. nitidum, Forbes Ann. Nat. hist. Sjelden ved Christiansund paa dyndet Leerbund fra 25 - 50Favne. Familie X. Scallariadæ. Slægt 1. Scallaria , Lamarck. 2. S. Turtonis (Turbo), Turton, Lovén, Forbes & Hanley. $. planicorta, Bivon, Philippi. Meget sjelden paa sandig Bund fra 30-40 Favne. S. Trevellyana, Leach, Lovén, Forbes & Hanley. Kun et Exem- plar blev funden ved Christiansund paa 60 Favnes Dyb, sandig Bund. Familie XI. Pyramidellidæ. Slægt 1. Eulima, Risso. 1. E. polita (Helix), Linné, Forbes & Hanley. - E. nitida, Loövén. Hist og her paa sandig Leerbund' fra 35-80 Favne. ds E. distorta, Deshayes, Lovén, Forbes :& Hanley. Melania go) distorta, Philippi. Sjelden paa Vine Leerbund fra sy 40-80 Favne. 93. E. subulata (Turbo), Donovan, Lovén, Bikes & Hanley. vb >: E. lineata, Sowerby: Sjelden paa lignende Localiteter som de foregaaende. Det kgl. n. Videnskselsk. Skr, i det 49de Aarh. 4de B.2det H. 7 n 146 2. Chemnitzia, Alcide D'Orbiguy. Turbonilla, Leach. C. rufa, Philippi, Forbes & Hanley. Turbonilla rufa, Lovén. Turritella fulvocincta, Thompson. Sjelden paa sandig Leerbund fra 40-60 Favne. UC. rufescens, Forbes. Turbonilla interrupta, Lovén. Sjelden paa sandig Leerbund fra 40-60 Favne. 3. Odontostomia, Fleming. O. conoidea, Brocchi. Odostomia conoidea, Forbes & Hanley. Turbonilla plicata, Lovén. Hist og her paa sandig Leerbund fra 30-50 Favne. O. rissoides, Hanley, Forbes & Hanley. Turbonilla albella, L.o- vén. Sjelden paa Sandbund fra 30-40 Favne. 4. Eulimella, Forbes. E. Scillæ (Melania), Scacehi, Forbes & Hanley. Turbonilla Scillæ, Lovén. Sjelden paa sandig Leer- bund fra 30-60 Favne. Familie XII. Naticidæ. Slægt 1. Nalica, Brugiere. N. nitida (Nerita), Donovan, Forbes & Hanley. N. pulchella, Lovén. Nerita glaucina, Linné. F.sv. ed. 2. Almindelig paa Sandbund fra 20-50 Favne. N. pusilla, Gould, Forbes & Hanley. N. grönlandiea, Beck, Möller, Lovén. Sjelden paa sandig Leerbund fra 40-80 Favne. Flere Exemplarer vare ligesaa store som de störste, jeg fandt i Finmarken. Koren fandt den temmelig hyppig ved Bejan. Den forekommer ved Ber- gen, men sjelden og i smaae Exemplarer. N. Montagqui, Forbes, Lovén. Nerita rufa, Montagu. Hist og her paa stenet og leerholdig Sandbund fra 15-50 Favne. 147 Familie XII. Velutinidæ. Slægt 4. Felutina, Fleming. | p, haliotoidea (Helix), 0. Fabricius, Lovén. V. lævigata, For- bes & Hanley. Bulla velutinn, Miller. Temmelig almindelig paa sandig Leerbund fra 20-40 Favne. Familie XIV. Cancellariadæ. Slægt 1. Trichotropis, Broderip & G. Sowerby. T, borealis, Brod. & Sowerby, Lovén, Forbes & Haånley. T. atlantica, Beck, Möller. Almindelig. deels paa stenet, deels paa sandig Leerbund fra 20-80 Favne. 2. Cancellaria, Lamarck. C. viridula (Tritonium), 0. Fabricius, Lovén. Admete erispa, % Möller. Cancellaria buccinoides, Couth. - Hist og her paa sandig Leerbund fra 40-80 Favne. 3. Cerithiopsis , Forbes & Hanley. C. tubereulare (Murer), Montagu, Forbes & Hanley. Kun et Par Exemplarer bleve fundne af Liljeborg ved Christiansund paa sandig Leerbund fra 40-50 Favne. Familie XV. Muricidæ. Slægt 4. Purpura, Adamson. « P. lapillus (Buccinim), Linné, Lovén, Forbes & Hanley. Meget almindelig paa Klipperne, hvor den under Ebben sidder ganske tör. 9. Nassa, Lamarck. N retieulata (Buceinum), Linné, Lovén, Forbes & Hanley. Tritonium retieulatum, Middendorf, oa Go Lo 148 Temmelig almindelig paa stenet Sandbund fra 15-40 Favne. N. inerassata (Buceinum), Ström, Miller, Lovén, Forbes & Hanley. Buccinum Ascanias, Brugiere. Meget almindelig paa sandig Leerbund fra 10-40 Favne. N. pygmæa (Ranella), Lamarck, Forbes & Hanley. IN. incras- sata, Liovén. N.varicosa, Brown. Sjelden, iblandt den foregaaende. 3. Bucecinum, Linné. B. undatum, Linné, Forbes & Hanley. Tritonium undatum, Lo- vén. Meget almindelig paa Klipper, hvor den ofte fandtes sammen med Purpura lapillus og Littorina littorea. B. fusiforme, Broderip, Forbes & Hanley. Af denne for vor Fauna nye Art fandt jeg I levende Exemplar ved Christiansund paa 50 Favnes Dyb, stenet Sandbund. M'Andrew & Barrett have fundet den i Finmarken paa Sandbund, men angiver, at den ogsaa der er yderst sjelden. 4. Fusus, Lamarck. FE. islandieus, Chemnitz, Forbes & Hanley. Tritonium islandi- cum et gracile, Lovén. Nogle faa meget smaae Ex- emplarer fandtes ved Christiansund paa stenet Sand- bund fra 40-50 Favne. E. antiqvus (Murex), Linné, Forbes & Hanley. Tritonium anti- gqvum, Lovén. 1 dödt Exemplar fandtes ved Christiansund paa sandig Leerbund, 40 Favne. 5. Trophon, de Montfort, T. elathratus (Murex), Linné, Forbes & Hanley. Tritonium ela- thratum, Miller, Lovén, Midd. Murezx Bamffius, Donovan. Meget sjelden paa sandig Leerbund fra 40-60 Favne. 149 T. Barvicensis (Fusus), Johnston. Tritonium Barvieense, Lovén M. M. M. Kun et Par Exemplarer bleve fundne ved Christiansund paa sandig Leerbund fra 40-60 Favne. 6. Mangelia, Leach. . turrieula a (Puper), Montagu, Forbes & Hanley. Triton tur- rieula, Liovén. Defrancia nobilis, Möller. Temmelig almindelig paa sandig Leerbund fra 30-40 Favne. . Trevellyana (Pleurotoma), Turton, Forbes & Hanle Vo re tonium reticulatum, Lovén. Hist og her paa sandig Leerbund fra 20-40 Favne. linearis (Murex), Montagu, Forbes & Hanley. Defrancia linearis, Lovén. Hist og her paa sandig Leerbund fra 30-50 Favne. nana, Forbes & Hanley. Tritonium namim, Loven. Lilje- borg fandt I Exemplar ved Christiansund paa sandig Leerbund fra 30-40 Favne. . purpurea (Murex), Montagu, Forhes & Hanley. Pleurotoma Philberti, Michaud, Philippi. Pleurot. variegatum, Philippi. Sjelden paa sandig Leerbund fra 30-50 Favne. . brachystoma (Pleurotoma), Philippi, Forbes & Hanley. Mang. tiarula, Lovén. - Sjelden ved Christansund paa stenet Sabard fra 40-50 Favne. sr Scacchi, Forbes & Hanley. Yderst sjelden ved Christiansund paa sandig Bund fra 30-40 Favne. Denne for vor Fauna nye Art blev först funden af Liljeborg. . costata (Buccinum), Da Costa. Murex costata, Montagu, Lovén, Forbes & Hanley. Kun to Ex- emplarer fandtes ved Christiansund paa ste- net Sandbund fra 40-60 Favne. Koren har tidligere fundet den ved Bergen, hvor den y 150 ikke er saa overordentlig sjelden som nord- | ligere. M. harpulåria (Fusus), Couth. Tritonium harpularium, Loven. Tritonium roseum, Sars, Lovén. Hist og her paa sandig Leerbund fra 30 50 Favne. 7. Pleurotoma, Lamarck. P. teres (Mangelia), Forbes, Forbes & Hanley. Pleurotoma boreale, Philippi, Lovén. Meget sjelden. Jeg fandt 3 levende Exemplarer ved Christian- sund paa stenet Bund fra 50-60 Favne. P. nivale, Lovén. Sjelden paa stenet Bund fra 40-60 Favne. Familie XVI. Cypræadæ. Slægt 1. Cypræa. UC. europæa variet. arctiea, Montagu, Lovén, Forbes & Hanley. Cypræa coccinella, Lamarcek. 0. norve- gica, Sars. Sjelden paa stenet Sand- bund fra 30-50 Favne. Gasteropoda, Opisthobranchiata. Familie I. Bullidæ. Slægt 1. Cylichna, Lovén. C. eylindracea (Bulla), Pennant, Lovén, Forbes & Hanley. Temmelig almindelig paa sandig Leerbund fra 20-60 Favne. C. alba (Bulla), Brown, Lovén. Bulla tritieea, Couth, Gould. Bulla corticata, Möller. Ikke saa almindelig som den foregaaende, men paa lignende Localiteter og som oftest sammen med den. C, truncata (Bulla), Adams?, Montagu, Lovén, Forbes & Han- ley. Hist og her paa sandig Bund fra 20-40 Favne, 2. 2 151 C. nitidula, Lovén, Bulla umbilicata, Montagu, Adams. Sjel- den paa sandig Bund fra 20-40 Favne. C. acuminata (Bulla), Brugiere, Brocchi, Philippi, Lovén. Af denne for vor Fauna nye Art blev kun to Ex- emplarer fundne ved Molde paa saudig Leer- bund — 40 Favne. 2. Amphisphyra, Lovén. Ultrieulus, Brown. Bulla, Turton. A. globosa, Lovén. Sjelden paa sandig Leerbund ved Molde fra 30 - 50 Favne. A. hyalina (Bulla), Turton, Forbes & Hanley. Amph. pellucida, Lovén. Sjelden paa lignende Localiteter som den foregaaende. 3. Tornatella , Lamarck. T. tornatilis (Voluta), Linné, Acteon tornatilis, Lovén. T. fas- eiata, Forbes & Hanley. Temmelig almin- delig paa sandig Leerbund fra 20-60 Favne. 4 Akera, Miller. A. bullata, 0. Miller, Lovén, Forbes & Hanley. Bulla nor- vegica, Brugiere. Bulla fragilis, Lamarek. Sjelden paa sandig Leerbund fra 20-50 Favne. 5. Bulla, Linné, B. Cranchii, Leach, Forbes & Hanley. /Scaphander Cranchii, Lovén. Sjelden, især levende Exemplarer, paa san- dig, Leerbund fra 39-60 Favne. 6. Scaphander, Montfort. S. lignarius (Bulla), Linné, Lovén, Forbes & Hanley. Sjel- den, paa sandig Leerbund fra 30-40 Favne. S, librarius, Lovén. Endnu sjeldnere end den foregaaende paa lignende Localiteter. 152 7, Philine, Ascanius. Lobaria, Miller: Bullæa, Lamarck. . aperta (Bulla), Linné. P. qvadripartita Ase, Bullæa aperta, Lamarck. Sjelden paa sandig Leerbund fra 50-60 Favne. . qvadrata (Bullæa), Acarles Wood, Forbes & Hanley. P. scutulum, Loven. Hist og her paa sandig Leerbund fra 30-60 Favne. . scabra (Bulla), 0. Miller, Lovén, Forbes & Hanley. Bul- læa granulosa, Sars. Temmelig hyppig paa lig- nende Localiteter som de foregaaende. . pruinosa (Bullæa), Clark, Lovén, Forbes & Hanley. Sjel den paa sandig Leerbund fra 30-60 Favne. Familie I. Dorididæ. Slægt 1. Doris, Linné, . muricata, Muller, Sars, Lovén. . Sjelden, paa Tang. 2. Triopa, Johnston. . elaviger (Doris), Miller, Lnvén, Forbes & Hanley. Euplo- camus elaviger, Thompson. Hist og her paa Tang. | Familie Il. Eolididæ. Slægt 1. Eolis, Cuvier. . branchialis (Doris), Miller, Lovén. Sjelden, paa Tang. (Af en någen Mollusk, der kommer til at danne en ny Slægt og som sednere vil blive beskreven og afbildet i Fauna littoralis Norvegiæ, fandtes nogle faa Exemplarer.) 153 Echinodermata. Orden A. BEchinida. Familie I. Cidaridæ. Slægt 41. OCidaris, Klein. 12 CC. papillata, Leske. C. hystrix, Sars. Denne Art, der lever paa en temmelig stor Strækning langs Vestkysten, forekom ved Christiansund, men var der som overalt sjelden og kun paa overordentlig store Dyb fra 100-200 Favne. Familie II. Echinidæ. Slægt 4. Echinus, Linné. 1, Eeh. esculentus, Linné. E. sphæra, 0. Miller. Meget almindelig fra 2-30 Favne, stenet Grund. Den lever langs hele Kysten til Øxfjord; nordligere har jeg ikke seet den. I Finmarken er den dog langtfra saa almindelig som sydligere. 2, Ech. Flemingii, Ball, Forbes. Ech. miliaris, Fleming. Sjelden paa 30-50 Favne, stenet Bund. Nordligere end Chri- stiansund har jeg ikke fundet den. Koren fandt den ikke ved Bejan, saa det er muligt at Christiansund er dens nordligste Grændse. 3. Ech. Dröbachiensis, 0. Miller. E. negleetus, Lamarck, Forbes, Duiben & Koren. Eek. esculentus, Sv. Zoolo- gie fase. 8. Tab. 48 Fig. a. Temmelig alminde- lig paa 20-30 Favne, stenet og sandig Bund. Denne Art, der lever langs hele Kysten ligetil Vadsö, synes ret at have sit Hjem i det nordlige Polarhav, hver den findes i uhyre Mængde, og hvor Individerne opnaae en overordenilig Stör- relse. Forskjellighed i Form, Störrelse og Farve Det kgl. n, Videnskselsk. Skr, i det 19de Aarh, 4deB. 2det H. 8 154 har givet Anledning til Dannelsen af mange Ar- ter, der alle kun ere climatiske Modificationer af en og samme Art. 4. E. norvegieus, Diiben & Koren. Yderst sjelden ved Christiansund paa 40-50 Favne, stenet Bund. 5. E. elegans, Diben & Koren. Af denne Art fandt jeg nogle Ex- emplarer paa 80 Favnes Dyb, klippet Grund i Storfjorden ved Molde. Naar Dr. Lytken slaaer denne Art sammen med Ech. Flemingii, saa skulde jeg være tilböielig til at troe, at han ikke har været i Besiddelse af Originalex- emplarer af Ech. elegans; thi denne forekommer mig at være en distinet Art. Foruden Farven, det större An- tal Pedicellarier, Mangelen paa abortive Knuder paa Skallen adskiller den sig fra Ech. Flemingi ogsaa derved, at denne aldrig lever paa saa store Dybder, som hiin. 6. E. miliaris, Leske. Ech. virens, Diben & Koren. E. Koreni? Desor. Sjelden paa klippet Bund fra 30-40 Favne. Ved Bergen forekommer denne Art i stor Mængde paa enkelte Localiteter, og er der altid constant i sin Farve, varierer ingenlunde saaledes som Tilfældet er i Øre- sund. Det turde derfor hænde, at Ech. virens, Duiben & Koren, bliver en distinet Art. Familie IL. Scutellidæ. Slægt 1. Echinocyamus, Leske. 1. E. angulosus, Leske. Spatangus pucillus, 0. Miller. Fibularia tarentina, Lamarck. Hist og her paa sandig Bund fra 30-80 Favne. Den lever langs hele Kysten til Vadsöe. Familie IV. Spatangidæ. Slægt 1. Spatangus, Klein. 1. S. purpureus, 0. Miller. Temmelig almindelig ved Grib, Christian- sund, paa sandig Bund fra 20-40 Favne. Den gaaer i RE GAGA EE AEE ET TE 155 langs hele Kysten til Lefoten. Koren fandt den ved Bejan yderst almindelig. Saavel de Exemplarer fra Bejan, som Christiansund vare overordentlig store. 2. Amphidetus, Avassiz. 1. 4. cordatus (Echinus), Pennant. Spatangus flavescens, Abild- gaard. Sp. arcuarius, Lamarck, Ved Christiansund paa enkelte Localiteter temmelig almindelig paa sandhol- dig Leerbund fra 25 - 50 Favne. Den forekommer langs hele Kysten til Lofoten. 2. 4A. ovatus (Spatangus), Leske. Spatangus flavescens, 0. Miiller, Prod. Amphid. roseus, Forbes. Yderst al- mindelig overalt paa lignende Localiteter som den foregaaende. Den lever langs hele Kysten ligetil Vadsöe. 3. Brissiopsis, Avassiz. 2. B. lyrifera (Brissus), Forbes, Agassiz, Desor. Ikke ganske sjel- den paa enkelte Localiteter baade ved Molde og Christiansund paa sandholdig Leer fra 20-40 Favne. Nordligere gaaer den neppe. 4. Tripylus, Philippi, Schizaster, Agassiz. 1. I. fragilis (Brissus), Diben & Koren. Hyppigere end den foregaa- ende paa lignende Localiteter. Den lever langs hele Kysten til Vadsöe. Overalt i Finmarken er den almindelig og forekommer der i store Exem- plarer. Ved Bergen er den sjelden; men bliver hyppigere, jo nordligere man kommer. Orden B. MHolothurida. Familie I... Holothuridæ. Slægt 1. Thyone, Oken. 1. T. fusus (Holothuria), 0. Möller. | Th. fusus, Koren. Nyt Mag. for Nat. 4 D, Pag. 203. Tab 1. Holothuria Q+ 156 penieillus, 0. Miller. * Hol. papillosa, A bil- gaard. Paa enkelte Localiteter fandtes den ikke saa ganske sjelden paa sandig og stenet Bund fra 20-40 Favne. Nordligere er den ikke funden saavidt mig bekjendt. 2, T. Raphanus; Duben & Koren. Ved Molde var den paa et Sted, Gjætepinen, meget almindelig paa sandholdig Leer fra 30-50 Favne. Ved Christiansvnd var den sjelden, hvil- ket ogsaa er Tilfældet ved Bergen. 9. Holothuria, Linné. 1. H. tremula, Gunnerus, H. elegans, 0. Måller. Hist og her paa sandholdig Leer fra 60-80 Favne. Den lever langs hele Kysten til Bejan, hvor Koren har fundet den; om den gaaer nordligere er tvivlsomt. Paa enkelte Ste- der, saasom ved Furresund, Söndfjord, er den endog meget almindelig. | FY 2. H. intestinalis, Ascanius & J. Rathke. H. mollis, Sars. Tem- melig sjelden paa lignende Localiteter som den fore- gaaende og tildeels sammen med den. Denne Art, der forekommer i stor Mængde ved Bergen, aftager mod Nord, saa at dens nordligste Grændse muligens bliver Christiansund. Familie HH. Cuvieriadæ. Slægt 1. Cuvieria, Peron. Psolus, Oken. 1. OC. phantapus (Holothuria) , Strussenfeldt.. Holothuria sqvamata, Q. Miller. Sjelden, og kun i smaa Exemplarer paa stenet Bund fra 30-40 Favne. Den lever langs hele Kysten til Nordkap: - I Finmarken fandt jeg ligeledes kun smaa Exemplarer, hvilket ogsaa Sars angiver at have været Tilfælde med ham. 2.0. sqvamata, Koren. Sjelden paa stenet Bund fra 30-50 Favne. Ved Bergen forekommer den paa en enkelt Localitet, 157 Florvaag, i stor Mængde, ellers er den sjelden; den gaaer neppe nordligere end Christiansund, Familie I. Pentactidæ. Slægt 4. OCucumaria, Blainville. Pentacta, Goldfuss, Agassiz. Cladodactyla, Brandt. Z. UC. frondosa, Gunnerus, Diben & Koren. Holothuria grandis, For- bes & Goodsir. Ochnus brunneus, Forbes. Cucu- maria fucicola, Forbes. Paa enkelte Localiteter ved Christiansund i en utrolig Mængde, saa den ganske be- dækkede Bunden i et trangt Sund med et Par Favne Vand. Den lever paa Sandbund fra 2-30 Favne og va- rierer stærkt i Farver. Ved Bejan var den ligeledes yderst almindelig; forövrigt forekommer den langs hele Kysten til Nordkap og opnaaer i Finmarken en ganske betydelig Siörrelse. 2. OC. lacten (Ochnus), Forbes, Diben & Koren. Kun et Par Ex- emplarer fandt jeg paa sandholdig Leer fra 30-40 Favne. Den synes at være sjelden overalt, og er saavidt mig bekjendt ikke funden nordligere. 3. C. Hyndmanni, Forbes, Duöben & Koren. Paa enkelte Steder ikke saa ganske sjelden paa sandig, stenet Bund fra 80-40 Favne. OQgsaa for denne Art er for Tiden dens nordligste Grændse Christiansund. Ved Bergen har jeg paa et enkelt Sted, Askenæs, fundet den i stor Mængde paa stenet Bund fra 40-50 Favne. 4, C. elongata, Diben & Koren. Ved Molde var den paa en enkelt Localitet, Gjætepinen, yderst almindelig paa sandhol- dig Leer fra 30-40 Favne. Ved Christiansund var den meget sjelden; nordligere er den ikke funden. Ved Ber- gen er den sjelden, kun paa et Sted, Madhopen, fandt jeg den i stor Mængde paa dyndet Leer 20-95 Favne. 158 2. Thyonidium, Duben & Koren. 1. T. hyalinum (Cucumaria), Forbes. Th. pellueidum, Duiben & Ko- ren. Pentacta pentactes, Ørsted. Yderst sjelden paa sandholdig Leer ved Molde fra 30-40 Favne. Nordli- gere er den neppe funden; ved Bergen forekommer den, men ogsaa der meget sjelden. 2. T. Drummondi (Holothuria), Thompson. Cuecumaria Drummondi, Forbes. Cucum. communis, Forbes & Goodsir. Thyonidium commune, Duben & Koren. Thyone Portlockii, Forbes. =Holothuria fusus, Ørsted. Sjelden paa sandig Bund fra 30-40 Favne. Den lever langs Kysten fra Bergen til Lofoten. Familie IV. Synaptidæ Slægt 4. Synapta, Eschscholtz. 1. S. inherens (Holothuria), 0. Måller, Agassiz, Diiben & Koren, H. Rathke. Chirodota digitata, Forbes. Fistularia digitata, Lamarck. Hist og her paa sandholdig Leer fra 10-20 Favne. Den forekommer ved Bergen paa en enkelt Localitet, Madhopen, i overordentlig stor Mængde i dyndet Leer paa 10-20 Favne, Orden C. Asteroida. Familie I. Asteriadæ. Slægt 1. ÆÅsterias, Linné. Asteracanthion, Miller & Troschel. Stellonia, Nardo, Agassiz, Forbes, 1. 4A. rubens, Linné. Ast. rubens violacea, 0. Miller. Ast. violacea, Gmelin, Lamarck. Asteracanthion violaeeus, Muller & Troschel. Uraster violaceus, Forbes. Asteracanthion violaceus, Lytken. Almindelig overalt fra Strandbredden til 30 Favne. Den Adskillelse, man har villet gjöre mel- 1. 159 lem Å. rubens og violaceus kan jeg vanskeligen gaae ind paa. Saavel paa denne Reise, som den i Nordland og Finmarken, var jeg opmærksom paa de Charaktermærker, der ere opstillede for hver især; men de gik saa over i hinanden, at hvad der er angivet som Særkjende for Å. violaceus, fandtes hyppigt hos Å. rubens og omvendt, ligesom ogsaa Farven nuancerede sig ganske betydeligt. Heller ikke Koren har været istand til at finde bestemte Charakterer for disse to opstillede Arter. Den lever langs hele Kysten til Vadsöe. Å. glacialis, Linné. Asteracanthion glacialis, Möller & Troschel. Næsten ligesaa hyppig som den foregaaende fra Strand- bredden til 30 Favne. Den lever langs Kysten til Ko- magfjord, Finmarken. A. Miilleri (Asteracanthion), Sars. Ikke almindelig paa sandig, stenet Bund fra 10-40 Favne. Lever langs hele Kysten fil Vadsöe. Familie N. Asteropectinidæ. Slægt 1. Asteropecten , Linck. A. Miilleri, Miller & Troschel, Dåiben & Koren. —Asterias aurantiaca, 0. Måller, Forbes. æAsteropecten irregu- laris, Linck, Pennant. Temmelig almindelig paa sand- holdig Leer fra 15-50 Favne. Den lever langs hele Ky- sten til Tromsöe. A. tenuispinus, Diåben & Koren. Yderst sjelden. Ved Molde fandt jeg et Exemplar paa sandholdig Leer fra 30-40 Favne. Ved Christiansund, hvor den tidligere er funden af Dåben, fandt jeg et lille Exemplar paa lignende Localitet. 2. Ctenodiscus, Miller & Troschel. OG, erispatus (Asterias), Retzius, Diben & Koren. 0Cf. polaris et pygmæus, Möller & Troschel. Ved Christian- 160 sund paa enkelt Localitet temmelig almindelig paa san- dig Leerbund fra 30-50 Favne. Fra Christiansund gaaer den langs hele Kysten til Vadsöe. Paa enkelte Steder i Finmarken s. f. E. Ramfjord forekommer den i overordentlig Mængde og gaaer ned til 180 Favne. 3. Archaster, Miller & Troschel. A, Parelii (Asteropecten), Dåben & Koren. Asterias aurantiea va- rietas, Parelius. Meget sjelden paa sand- holdig Leer fra 30-40 Favne. Den lever Jangs Kysten fra Bergen til Finmarken, men er sjelden overalt. 4. Luidia, Forbes. L. Sarsii, Diåben & Koren. L. Savignyi, Gray. L. fragilissima, Forbes. Sjelden paa sandig Bund fra 30-40 Favne. Nordligere end Christiansund er den neppe funden. 5. iSolaster, Forbes. Stellonia, Nardo, Agassiz. Crossaster, Muller & Troschel. S. endeea (Asterias), Linné. PMjelden paa sandig, stenet Bund fra 5-40 Favne. Forekommer langs hele Kysten til Tromsöe; paa enkelte Steder ved Bergen er den almindelig og varierer temme betydelig i Farve. S. papposus (Asterias), Linné. Endnu Fine, end den foregaa- ende paa sandig Bund fra 15-50 Favne. Den lever langs Vestkysten til Vadsöe og er i Finmarken paa enkelte Steder temmelig almindelig. | 6. (Cribella, Agassiz. Henricia, Gray. Echinaster, Miller & Troschel. C. sangvinolenta (Asterias), Måler. Eehinaster sangvinolentus, Sars. Echinaster Sarsii, Eschrichti et oculatus, ; 161 Miller & Troschel. Hist og her paa Sandig, stenet Bund fra 10-50 Favne. Den lever langs hele Kysten til Vadsöe. %. Sticaster, Måller & Troschel. 2. SS. roseus (Asterias), 0. Muller. QCribella rosea, Forbes. æAstera- eanthion roseus, Miller & Troschel. Hist og her paa sandig, stenet Bund fra 10-40 Favne. Nordligere end (Christiansund er den neppe funden. Familie I. Pentacerotidæ. Slægt 4. Asterogonium, Miller & Troschel.; Hippasterias Gray. Gomniaster , Agassiz. 1. 4 phrygianum CAsterias), Parelius, Miller & Troschel. Go- niastér eqvestris, Agassiz, Forbes. Sjelden paa sandig Bund fra 30-60 Favne. Den lever langs Ky- sten til Nordkap, men er sjelden overalt. 3. Å. pa Cåsterias), 0. Muller. Temmelig sjelden paa sandig Bund fra 30-60 Fåvne. Den lever langs Kysten til Finmarken. Familie IV. Asterinidæ. Slægt 4. Asteropsis, Miller & Troschel. Porania, Gray. Goniaster, Thompson, Forbes. 1. A. pulvillus (Asterias), 0: Miller, Miller & Troschel, Diben & Koren. Goniaster Templetoni, Thompson. Sjelden paa sandholdig Leer fra 30-60 Favne. Den lever langs hele Kysten til Christiansund, men sjelden overalt. 2. Pteraster, Miller & Tr oschel. 2. Pt. militaris (AREA, O. Miller, Måller & Troschel. Sjelden OE paa de. stenet Bund ved Christiansund Det kgl. n, mrk Skr, i det 19de Aarh, 4de B. 2det H. 9 162 fra 30-60 Favne. Den lever langs Kysten fra Bergen til Vadsöe. I Finmarken opnaaer den en betydelig Störrelse og er almindeli- gere, hvorfor den synes at tilhöre Polarhavet. Orden D. Ophiurida. Familie I. Ophiuridæ. Slægt 1. Ophiura, Forbes & Lytken. Ophiolepis, Miller & 'Troschel. 1. 0. texturata, Lamarck. Asterias ciliata?, Retzius. —Asterias ophiura, 0. Miller. Ophiolepis ciliata, Miller & Troschel, Forbes. Kun et Exemplar blev funden ved Christiansund paa sandholdig Leer fra 40-50 Favne. Denne Art, der er yderst sjelden ved Bergen, gaaer langs Kysten til Christiansund; nordligere er den neppe funden. Naar Sars i sin Finmarksreise angiver, at den er meget almindelig i Finmarken lige- til Havösund, saa grunder dette sig ganske vist paa en Forvexliøg med Oph. albida eller Sarsii, der er yderst hyppig i Nordland og Finmarken; thi paa min Reise i Finmarken saae jeg ikke et eneste Exemplar af Oph. texturata, men vel en Mængde af Oph. al- bida og Sarsii. Barret har vistnok ogsaa gjort sig skyldig i samme Forvexling. 2. Oph. albida, Forbes. Ophiolepis ciliata minor, Miller & Tro- sehel. Ophiolepis ciliata, Diben & Koren. Temme- lig almindelig paa sandholdig Leerbund fra 15-50 Favne. Den lever langs hele Kysten til Vadsöe og er overalt en af de almindeligste Ophiurer. 3. 0. Sarsii, Lytken. Sjeldnere end den foregaaende paa lignende Localiteter. Den lever langs Kysten fra Stavanger til 163 Vadsöe. Ved Bergen er den temmelig sjelden og fore- kommer i meget smaa Exemplarer. Den bliver alminde- ligere jo længer Nord man kommer, ligesom Individerne tiltage i Störrelse, saa at den i Finmarken er meget hyp- pig og Exemplarerne overordenilig store. Polarhavet sy- nes at være dens rette Hjem. O. carnea, Sars, Lytken. Temmelig sjelden deels paa Leerbund, deels paa stenet Sandbund fra 40-80 Favne. Den lever - fra Bergen ligetil Vadsöe, og er i Finmarken ikke saa ganske sjelden. O. sqvamosa, Lytken. Sjelden og kun paa et enkelt Sted ved Chri- stiansund paa sandholdig Leer fra 30-40 Favne. Denne Art, der er meget sjelden ved Bergen, er yderst al- almindelig i Nordland og Finmarken ligetil Vadsöe, hvor jeg fandt den paa Sand og Leer fra 10-100 Favne. 2. Ophiopholis, Muller &- Troschel. O, aeuleata (Asterias), Retzius. -Ophiocoma bellis, Forbes. Aste- rias Ophiura, 0. Fabricius. —Ophiolepis scolopendrica, Muller & Troschel. Yåderst almindelig paa sandholdig Leer, stenet Sand fra 10-50 Favne. Den lever langs hele Ky- sten til Vadsöe. 3. Ophiocoma, Miller & Troschel. O. nigra (Asterias), 0. Måller. 0. echinata, Agassiz. 0. gra- nulata, Forbes. Sjelden paa Leerbund fra 20 - 40 Favne. Denne Art, der paa enkelte Steder ved Bergen findes i utrolig Mængde, forekommer neppe nordligere end Christiansund, hvor den var yderst sjelden. 9* SG 164 4. «Qphiotrizz Möller & Troschel. -sberiile + Ophioeoma, Forbes, (9 2 0. ) Pris CAsterias), 0 0. Miller. Ophiocoma rosula, Forbes. Sjelden paa sandholdig Leer' fra 30-40 Favne. Nordligere end Christiansund er den neppe funden. AR 5. Amphiurd, Forbes, Lytken. | , å 4. t fliformis (Asterias), 0. Miller, Forbes. Ophiolepis PEN Miller & Troschel, Dåben & Koren. Yderst almindelig paa Leerbund fra 20-60 j bar I Favne, «Den lever: langs Kysten til Chri- | stiansund. Ved Bergen er den sjelden. Ge 1 Chiaie, Forbes. Ophiolepis Sundevalli, I. Miller, Koren. Ikke saa: almindelig som den foregaaende, men dog hyp- -pig og sammen med denne. Ved Bergen er denne Art temmelig almindelig. eks PÅ: Plen (Ophiura), Leach. Ophiocoma negleeta, Forbes. Aste- rias sqvamata, Delle Cchiaje, Ophiolepis sqva- mata, Miller & Troschel, Diben & Koren. Temmelig almindelig i Stranden paa Grib ved Christiinsund: 6» Astrophyton, JE Gorgonocephalus , Leach. Euriale , Lamarck. 2. A. Lamarckii, Muller & Troschel. I Exemplar fik jeg op ved Christiansund fæstet til Skrabetouget paa 60 Favnes . Dyb, klippet Grund, 165 Anatomisk - physiologisk Undersögelse af Scalibregma inflatum , H. Rathke. Fordöielsesapparatet. Spiseröret (Ösophagus), der tager sin Begyndelse ved Mundspal- fen, er omirent 5" langt, temmelig smalt og af en tyk muskulös Struk- tur. Dets indre Flade er stærk foldet efter Længden og beklædt med et fimrende Epithelium; dets ydre Flade er glat, glindsende og forsyneg med et tendinöst Overtiræk, der udsendes fra en Mængde fine Muskler, som ere fæstede paa Hudens indvendige Flade. Henimod 3” nedenfor Mund- spalten begynder Spiseröret at udvide sig i en Længde af et Par Linier (PL I. Fig: 1,4), og her paa denne Strækning ere dets Vægge tyndere, uden at der er foregaaet nogen Strukturforandring; men temmelig plud- selig danner det en betydelig Udvidning, den egentlige Mave, Ventricu- Jus (PI I. Fig. 6). Denne er 4” lang 2"” bred, har en intens orange- guul Farve, tykke rynkede Vægge, hvis udvendige Flade frembyder flere Indsnöringer og en rig Karudbredning ,- den indre Flade er temmelig ujævn paa Grund af den stærkt udviklede Muskelhud og er forsynet med et ganske eiendommeligt Epithelialovertræk. Dette bestaaer af tæt- ihinanden staaende, forlængede Celler (Pl. IL Fig. 2.), hvis lange til- spidsede Ender ere fuldkommen klare og rage frit ned i Maven og hvis bredere Deel indeholde flere, 10-12, intens grönne Moleculer. Fra Mavens nederste Ende tager Tarmen sin Begyndelse,- den er allerede strax ved sit 166 Udspring meget tynd, næsten gjennemsigtig og danner en heel Deel Slyng- ninger indtil den mod Dyrets nederste Ende antager et mere lige Löb og gaaer over i Analaabningen (PIL. I. Fig. 1 0). Tarmen er ved en Mængde membranöse Traade, hvori Blodkar löbe, fasthæftet til Krops- huulheden, dens udvendige Flade er overalt beklædt med et eget Flim- merepithelium (PI. IL. Fig. 1), og er forövrigt forsynet med betydelige Karudbredninger, - dens indre Flade er overtrukket med almindeligt Flimmerepithelium. Paa det Sted, hvor Spiseröret begynder at udvide sig, findes paa hver Side et næsten pæreformigt Organ (PI. I. Fig. 1 d), hvis nederste, bredere, afrundede Deel hænger frit ned i Kropshuulhe- den, medens den överste, smallere er sammenvoxet med den tilsvaren- de, og fra denne smallere Deel udgaae paa hver Side en kort, temmelig fiin Udföringskanal, der udmunder paa Spiserörets indvendige Flade. Disse Organer ere paa deres ydre Flade omgivet af et rigt Karnet (PI. IL Fig.3a), de ere fuldkommen compakte, og ved Compression sees, at de væsentligen ere sammensatte af en Mængde sækformige Blærer (Fig, 3 5), som ere fyldte med en slimet, fiinkornet Vædske (Fig. 3 0), Det er rimeligt at disse to kjertelformige Legemer ere Spytkjertler, der afson- dre endeel af Fordöielsessaften, medens de i Maven beskrevne Celler virke som Lever. I Maven og den øverste Deel af Tarmen fandtes no- get Sand og Conchyliefragmenter blandet med en tyk sliimagtig Vædske, men den nederste ligelöbende Deel af Tarmen var udfyldt af en com- pakt Masse, bestaaende af Sand og Conchyliestumper. Tarmens överste Deel har en stærk peristaltisk Bevægelse, der, saa ofte Dyret blev fer- giftet, antog en voldsom convulsivisk Charakter. Circulationssystemet. Paa Rygsiden sees langs Dyrets hele Længde et-Kar, der tåger sin Begyndelse med to mindre Grene, som ved Analenden oversendes fra Bugfladen og meget snart forene sig til en större Stamme. Dette Kar, vas dorsale, (PI. I. Fig. 1 e e) er fæstet til den överste Flade af Tarmkanalen ved en Mængde fine Blodkar, som kommer fra Tarmen og udmunde i det. Efterhaanden som Rygkarret kommer længere op bliver det videre, idet det modtager mange temmelig betydelige Grene fra Tar- 167 men og Huden. Naar det har naaet selve Maven, danner det en stærk Jdvidning, der i rolig Tilstand er langstrakt, af omtrent 47” Længde og avori flere Kar udlöbe, men bliver under Contraktionen mere kuglefor- migt, og er da kun 2” langt. Ovenfor denne Udvidning (Rygkarrets Blodbeholder Fig. 1 f) bliver Karret igjen meget smalt i en Længde af henved 2”, hvorefter det atter udvider sig næsten kugleformigt. Denne kugledannede Udvidning, Hjertet, (Fig. lg), er omtrent af 1” Diameter, og fra dens överste Deel forisætltes nu Rygkarret langs Spiserörets överste Flade lige op til Hovedet, hvor det deler sig i to Grene, der slaae sig om Spiseröret og gaae over til Bugfladen. Efter at dette Rygkar et Stykke ovenfor Hjertet har modtaget flere fine Blodkar fra Spytkjertlerne og Spiseröret, afgiver det en betydelig Gren til hver Gjelle (Fig. 1 4), altsaa 4 paa hver Side, hvilken gaaer ind i Gjellen, hvor den deler sig i 4 Grene, der atter dele sig i mange meget fine For- greninger (Fig. 1 7). Disse samle sig nu itil större Grene, der ligge dybere mod Gjellens Bugflade (Fig. 2 e), indtil der endelig fremkommer Å Grene, som gaae over i en Stamme (Fig. 27). Fra hver Gjelle ud- gaaer en saadan Gren, som strækker sig henimod Spiserörets Bugflade, hvor den gaaer over i det egentlige Bugkar. Dette, der modtager de to överste Grene, hvori Rygkarret endelig deler sig, erholder saaledes 4 store Gjellegrene paa hver Side og danner derved en temmelig tyk Siam- me (Fig. 2 9). Efterat denne har afgivet nogle mindre Grene til Spise- røret og de tvende kjertelformige Organer, deler den sig i to Hoved- stammer, nemlig i Bugfladekarret (vas ventrale) og Tarmkarret (vas ån- testinale). Bugfladekarret (Fig. 2, i) fölger Midtlinien af den indven- dige Bugflade lige ned til Analaabningen, hvor det deler sig i flere fine Grene, der löbe over paa Tarmen og tabe sig i Rygkarret. Paa denne Vei afgiver vas ventrale en Mængde Tvergrene, nemlig for hvert Seg- ment en Gren til hver Side, og fra disse Sidegrene udsendes Grene deels til Huden, deels til de slangeformige Legemer, der senere under Generationsorganerne skulle beskrives. Tarmkarret (Fig. 2. h, h) tager sit Löb langs den underste Flade af Spiseröret, Mave og Tarm, og afgiver til disse Dele en Mængde Grene, hvilke anastomosere med de fine For- 168 greninger fra Rygkarret. Nedimod Analaabningen bliver Tarmkarret temmelig tyndt og deler sig tilsidst i to krendt som gaae over i PE karret. Fra de to beskrevne Udvidninger af Rygkarret synes Blodström- men at tage sin Begyndelse, idetmindste er det fra dem lettest at fölge den. Naar den nederste og störste Udvidning; Rygkarrets Blodbeholder, trækker sig sammen, jages Blodet op i det egentlige Hjerte. Dette sam- mentrækker sig nu og driver Blodet op igjennem Gjellegrenene ind i Gjellerne, som svulme stærkt op og antage en rödere Farve., Fra de fine Gjellegrene drives Blodet atter igjennem de større Kar til Bugkar- ret, der tydelig udspændes for hver ny Blodbölge, som tilströmmer Gjel- lerne, og fra Bugkarret jages Blodet ud i Tarm- og Bugfladekarret for derefter igjennem Capillærforgreningerne at gaae over i Rygkarret. Naar den store Blodbeholder sammentrækker sig, udvides og fyldes Hjertet, og naar dette sammentrækkes, udvider Blodbeholderen sig og suger derved Blod i sig fra de til det löbende Kar. Rygkarret med dets Blodbehel- der og Hjerte virke som venöst Blodsystem, före Blodet til Gjellerne, medens Bugkarret repræsenterer det Arterielle, förer Blodet fra Gjellerne. frjennem Rygkarret drives störstedelen af det i Legemet forbrugie Blod til Gjellerne for der at undergaae den fornöde Oxydationsproces, og gaaer da som arterielt Blod over i Bugkarret. Hjertets og den store Blodbeholdere vexelvise Udvidninger og Sammenitrækninger ere saa stærke, at den hele Tarmkanal drages med, hvorved fremkommer en tumultuarisk Bevægelse, der, saalænge Dyret er i fuld Livskraft, gjåör det yderst vanskeligt at iagttage Blodbölgens Retning. Först naar Dy- ret begynder at blive svagt kan den med Sikkerhed observeres. -Bjertet er her en Moderator for Bladströmmen, der uden det vilde sættes i en altfor voldsom Bevægelse mod Gjellerne. | Nervesystemet. Under Bugfladekarret sees en Nervestamme, der löber 1nge Dy- rets hele Bugflade og bestaaer af to fine Nervestrenge (PL. 1. Fig. 34, æ), som omtrent paa Midten af hvert Segment danner to smaa Ganglier, der paa Midten ere sammensmeltede. Fra Siden af hvert Ganglion udsendes 169 en Gren, der fölger Bugfladekarrets Sidegren. Nedimod Analaabningen bliver Nervestammen finere og Ganglierne mindre. Opimod Svælget vige Nervestrengene fra hinanden, strække sig henimod Spiseröret, slaae sig om dette og danne paa hver Side et Ganglion, der paa Ryg- siden forenes med en temmelig tyk Commissur (PI. I. Fig. 3. 6. €. d). Fra Nerveringens Siderande udgaae flere fine Grene, der löbe nedover Spiseröret og fra Commissuren udsendes 4-6 Sen (Fig. 3. €), som stige opad og forsvinde i Huden. Forplantningsorganerne. Langs Dyrets indvendige Bugflade findes paa hver Side fra G6te Segment og lige ned til Analsegmentet en Række slangeformige, gule Legemer, der have en noget skraa Retning ovenfra nedad, udenfra indad. De ere ved deres udvendige, øverste og smallere Ende fæstede til den indvendige Side af Kropshuulheden i Nærheden af det underste Fodbör- steknippe, imedens den afrundede, indre og underste Ende hænger frit i Huulheden ved Siden åf Bugfladekarret (P1. I. Fig. 1.1. D. Fra Gte til Ide Segment er der paa hvert Segments Side to saadanne slangefor- mige Legemer, der ligge saa tæt ved hinanden, at det ved förste ØVie- kast seer ud som om de vare sammenvoxede. Disse 6 Par Legemer paa hver Side ere de störste, henimod 4" lange. Paa de 16 fölgende Seg- menter er der et saadant Legeme paa hver Side; her blive de alt mindre jo længere de komme ned, - og paa de derpaa fölgende 20-26 Segmen- ter findes kun et slangeformigt Legeme paa hvert Segment; men saale- des at det afvexlende sidder paa höire og venstre Side, nemlig paa 29de Segment sidder det paa höire og paa 30te Segment paa venstre Side, og saa fremdeles. Nedimod Analaabningen blive disse Legemer meget korte, knapt 3” lange. Der er ialt 40-42 saadanne Legemer langs hver Side. De dannes af en temmelig fast, sækformig Membran (PI. IL. Fig. 4 a Fig. 5 åa), paa hvis ydre Flade findes en rigelig Karudbredning, og hvis indre Flade er forsynet med fine Cilier. De ere fyldte med en overor- dentlig Mængde temmelig store, runde, klare Celler, der indeholde nogle guulgrönne Moleculer (Fig. 4. 0); disse Celler ligge i en seig, klar Vædske. Nogen Udföringsgang for disse Organer fandt jeg ikke, - heller Det kgl. n. Videnskselsk, Skr, i det 49de Aarh. 4de B. 2det I. 10 110 ikke saa jeg udviklede Æg i dem, imedens Kropshuulheden indeholdt hos alle de Dyr, jeg observerede, en uhyre Mængde Æg, der svömmede ji et seigagligt Fluidum. Ikkedestomindre anseer jeg dem for Ægge- stokke, der, saasnart Æggene ere fuldelig udviklede, briste for at ud- tömme ggene i Kropshuuiheden. Paa den Tid, jeg undersögte dette, Dyr, i Sluiningen af Juni, vare ggestokkene udtömite, og jeg fandt derfor udviklede Æg kun i Bughuulheden. Men omtrent samtidig hermed — 8 Dage senere — foretog jeg en anatomisk Undersögelse af en ny Ferebella (gjellelös), der visselig kommer til at danne en ny Slægi, som nærmer sig Eumenia, og i dette Dyrs Kropshuulbed fandt jeg paa hver Side 10 guulröde Legemer, der i Bygning næsten fuldkommen lig- nede de ovenfor beskrevne slangeformige Organer, og afveg kun fr& disse derved, at de vare bredere ved den udvendige og överste Ende, med hvilken de vare fæstede til Bugvæggen, at Cilierne paa Sækkens indvendige Flade vare betydelig længere, og endelig at de vare mere opsvulmede (Fig. 5). I samtlige disse 20 Organer fandt jeg Æg i alle Udv iklingsstadier. I den nederste fri Ende vare Æggene mindst udvik- lede, men bleve alt mere og mere fuldkomne mod den överste og udven- dige Ende (Fig. 5.0.0). Imellem Æggene fandies i en seigagtig Vædske en heel Deel mindre Celler, der vare klare og indeholdt nogle guulröde Moleculer; disse Celler (Fig. 5 ce) havde megen Lighed med dem, jeg tidligere har omtalt i AZggestokkene hos Scalibregma. De Æg, jeg fandt i Kropshuuiheden hos Terehellaen (Fig. 5 å) vare næsten. alle befrugtede, ogsaa hos Scalibregmaen fandt jeg der befrugtede Æg. De her be- skrevne Æggestokke vare i en stadig Bevægelse, uden at jeg med Be- stemthed kan sige om denne Bevægelse tilhörte Organet selv, eller om det ikke snarere fremkaldies ved Dyrets uafbrudte Contraktioner. —Imid- lertid forekom det mig som om Æggestokkene i Terebellaen havde en selvstændig ormformig Bevægelse. : Saavel H. Rathke som Sars have i deres Beskrivelse af Dyretd Ydre omtalt et bladformigt Appendix, der findes paa hver Finne hos: alle de fodbærende Segmenter fra det I5de til Analenden (See H. Rathke Beitråge zur Fauna Norwegens Tab. IX. Fig. 18-20, åa. Sars Fauna littoralis Norvegiæ lte Lieferung Tab. X. Fig. 26. a. 0). - Rathke har i 117 disse bladformige Appendices seet nogle Canaler; men spörger dog om de ere forsynede med ,,stærkt forgrenede Blodkar og virke som Gjeller*; Sars giver ingen yderligere Forklaring derover. At de skulle tilhöre Forplantningsorganerne håve ingen af dem havt nogen Anelse om. Paa hver Finne, saavel Ryg- som Bugfinne, findes fra l5de til 56de Segment et saadant Organ, altsaa 80 paa hver Side. De have en hvid, glinsende Farve, og have deels en hjerteformig (Pl. IT. Fig. 6.0), deels lanceitfor- mig Figur (Fig. 6. a), alt eftersom de sidde nærmere eller fjernere fra det 15de Segment: Egentlig ere de at betrågte som blinde Sække, hvis bredere Dele udgaaer fra Finnen, hvortil den er fæstet, og hvis smalere, afrundede Deel er fri. De indeholde en Mængde slangeformige Lezemer, der ere meget lange, hvis smalere næsten tilspidsede Ende er fæstet til Sækkens indvendige Flade, medens dens bredere Ende hænger frit ned i Huulheden (Fig. 6. d). Disse Legemer ere fæstede i Knipper, især langs den ene Side, dog hændte det, at jeg fandt nogle faa Knipper og- saa tilhæftet den modsatte Side, saa at egentlig Midtpartiet af Sxkken var fri for de slangeformige Legemer. Antallet af disse i hvert Knippe, ligesom Knippernes Antal var temmelig betydeligt. Ved meget stærk Forsiörrelse viste det sig, at disse Legemer vare ganske udfyldte af Sædtraade (Zoospermer), Fig. 7, der laae i Bundter (Fig. 8) og som ved let Tryk strömmede udaf Röret og skiltes fra hverandre. Den Deel af det sækformige Organ, der ikke indtages af de slangeformige Legemer, var mere eller mindre fyldt med en seigagtig Vædske, hvori Sædtraade vrimlede. Sædtraaden er temmelig langstrakt, stærkt tilspid- set i begge Ender og uden synbar Bevægelse. Enkelte ere ganske lige, medens mange ere mere eller mindre böiede (Fig. 9-10). At de her be- Skrevne Organer ere Testikler vil vel Ingen betvivle, og ligesom Ægge- stokkene i Kropshuulheden ere i stor Mængde tilstede, saaledes bære Finnerne en. stor Mængde af Testikler. Jeg kan ikke med Bestemthed paavise nogen directe Forbindelse mellem Tesiiklen og Kropshuulheden, omendskjöndt jeg troer at have seet nogle fine Aabninger i Bunden af den bredere Deel af enhver Testikel; men jeg fandt iblandt de Æg, der opholdt sig i Kropshuulheden, ogsaa Sædtraade, der sikkerlig vare ind- vandrede fra Testiklerne. 10* 172 Scalibregma inflatum kan vel med Rette betragtes som en fulde. lig udviklet Hermaphrodit. Om de i Kropshuulheden befrugtede Æg fortsætte deres Udvikling der og Dyret saaledes föder levende Unger, eller om Æggene jages udenfor Legemet for der at udvikles, kan jeg ikke afgjöre; kun iagttog jeg paa mange Individer, at naar de nogen Tid — 1 Dögn — holdtes i Fangenskab, udstödie de Æggene igjenem en lille Ruptur i Huden, der oftest fremkom ved Dyrets stærke Sammen- trækninger. Ihvorvel Scalibragma inflatum er en Sandboer, der lever indtil I Alen dybt i Sandet, hvor den graver lange Canaler, tilgjængelige for frisk Söe,- saa svömmer den dog med overordentlig stor Livlighed, og bevæger sig under Svömningen fuldkommen lig en Blodigle. PlI PL H ME 2 mean ep ad ak: 173 Forklaring over Fipgurerne. Tab. 1. Fig. 1. Dyret forstörret og aabnet efter Rygsiden. Spiseröret. Maven. Tarmen Spytkjertler. Rygkarret med dets F orgreninger, der anastomosere med Tarmkarrets Cappillærgrene. Rygkarrets store Blodbeholder (Sinus), Hjertet. Grene til Gjellerne, Gjellerne. Bugfladekarret. Æggestokke, , Fig. 2. Dyret forstörret og aabnet efter Bugfladen. Grene fra Gjellerne. De store Gjellegrene, der före Blodet fra Gjellerne. Bugkarret. Tarmkarret, Bugfladekarret. Fig. 5. Nervesytemet forstörret. De tvende Nervestrenge med deres Ganglier, og de derfra udgaaende Sidegrene, Ringen om Svælget og de fra den udgaaende Grene, Ganglier (Hjerne), Commissur imellem Ganglierne. Grene, der udgaae fra Commissuren. DØR 174 JER Tabel LI. Fig. 1. Flimmerepithelium paa Tarmens udvendige Flade, omtrent 900 Gange forstörret. Fig. 2 Celler (CylinderepitheD, der beklæde Mavens indvendige Flade, samme Forstörrelse. Fig. 3 å tkjertlerne deelviis forstörret indtil 300 Gange. Karforgreninger, 300 Gange forstörret. Sækformige Indsynkninger i Kjertlens Parenchym, 300 Gange forstörret. Moleculeér, der indeholdes i Sækkene. Fig. 4. Æiggestok henved 156 Gange forstörret. Sækformigz Menbran, paa hvis indre Flade Cilier. Celler, hvori guulsrönne Moleculer. Fig. å Hjøgestok af en Terebella. 200 Gangze forstörret. S=aföpmåg;) Merle hvis indre Flade er forsynet med lange Cilier. Æg i forskjellige Udviklingsstadier. Celler. Fig. 5a. Et befrugtet Æg fra Ke spenalleden, 300 Gange forstørret. Fig. og | Testikler (Bladformige Appendices til Finnerne, Rathke, Sars). 200 Gange forstörret. En lancetformig. En hjerteformig. Den ydre Membran. De slangeformige -Legemer, hvori Sædtraadene udvikles. Fig. 7. Et saadant slangeformigt Legeme meget stærkt forstörret, hvori sees Sædtraadene. Fig. 8. Sædtraade, der ere- udtraadte af de slangeformige Legemer, og endnu ligge i Bundter, 600 Gange forstörret. Å 3 Fig. 9.10. Enkelte Sædtraade, 800 Gange forstörret. Vy | Biskop til Oslo, Mag. Jens Nielssöns Itinerarium fra Oslo til Fritzö A ar 1595. — Tilligemed bans Vevnetsbefkribelfe ved P. Coucheron, ; Adj unkt, å Vi EE 86 SKD p De: Manuskript, som herved offentliggjöres, indeholder, som Titelen angiver, en Beskrivelse over en Reise, som Biskoppen i Oslo Mag. Jens Nielssön gjorde til Fritzö Gaard i Anledning af en Barnedaab hos - Lehnsmanden over Brunlang Lehn Peder Iverssön. Forfatteren beskriver Reisen samvittighedsfuldt saa at sige Skridt for Skridt, saa man ved at fölge paa Landkartet med temmelig Sikkerhed kan angive, hvor Veien den Tid laa; han beskriver de Naturmærkværdig- heder, som han paa sin Reise seer, bereiter de Sagn og andre Mærkelig- heder, som knytte sig til de Steder, han drager igjennem, kort man kan see, at Forfatteren er en Mand med levende Interesser og et aabent Øie for hvad der foregaaer om ham; og af den jævne, kunstlöse Fremstilling kan man vel ogsaa slutte, at han ikke har manglet Øvelse i at nedskrive . sine Tagtiagelser. Itinerariet giver en tro Beskrivelse af den Tids Maade at reise paa, en temmelig udförlig Beretning om Gildet paa Fritzö og beskriver overhovedet med en næsten smaalig Omstændelighed Alt, hvad der indtraf paa Reisen, Alt hvad Bispen sagde og gjorde: det giver derfor trods det ringe Indhold, som der unægtelig er i Manuskriptet, et ganske godt Indblik i den Tids private og selskabelige Liv. Det kan derfor vel ansees for at fortjene at offentliggjöres, saameget mere som å man maa ansee for vigtigt ethvert Bidrag, som kan kaste noget Lys over den Tid, fra hvilken de historiske Kilder ere saa faae og tarvelige. Manuskriptet opbevares i det kongl. norske Videnskabers-Selskabs Bibliothek (No. 354 in 4to) og bestaaer af 24 tætskrevne Kvartblade. Saavidt vides, findes ingen Kopi deraf; afdöde Overlærer ved Thrond- hjems Kathedralskole H. H. Miller har med megen Omhu og Nøiagtig- hed afskrevet det bogstavret; jeg deeltog i Confereringen og Gjennem- Dei kgl. n, Videnskselsk. Skr, i det 49de Aarh, de B. 2det H, 11 180 synet af de förste Blade, men hans Sygdom og derpaa fölgende Död gjorde, at Arbeidet blev afbrudt. Efter Anmodning af Directionen for det kongl. norske Vidensk. Selskab har jeg fortsat Arbeidet, -confereret den hele Afskrift med Originalen, tilföiet en Udsigt over Biskop Mag. Jens Nielssöns Liv og givet de nödvendige personalhistoriske Oplysnin- ger om de i Texten forekommende Personer, hvilke desværre i flere Til- fælde ere blevne magre nok paa Grund af de til min Raadighed staaende Kilders Utilstrækkelighed. EN Hvem Forfaiteren er, kan ikke angives; han nævner sig sig ikke nogensteds selv og giver heller ikke noget Vink, hvoraf man kan drage nogen sikker Slutning, om hvem det er. Men det fremgaaer klart nok af -den hele Beskrivelse, at Forfatteren maa have været med paa Reisen, ja vel endog have nedskrevet Störsteparten eller ialfald gjort udförlige Op- tegnelser paa selve Reisen. — I Begyndelsen af Manuskriptet angives ved Navn de Personer, hvoraf Bispens Reisefölge bestod, og man har saaledes Valget mellem En af dem. De vare foruden Bispen Mag. Jens Nielssön ,, den fremmede Studenter Peder Jörgenssen och Mattis Portz choralis og Bispens egen Dreng Oluf Börgerssen, item Quden paa Canike- gaarden.* Disse to sidste synes at have været et Slags Tjenere, saa at Valget vel kommer til at dreie sig mellem Bispen selv og Mattis Portz; Peder Jörgenssön stod vel, som allerede Benævnelsen ,,den fremmede Studenter* synes at hentyde paa, ikke i noget nærmere Forhold til Bispen, men var vel med tilfældigviis eller kanskee for Fornöielsens Skyld*). Bispen havde, som man kan see af det ved Nyerup givne Uddrag af hans ,,Tegnebog* Gi ,,.Nyeste Samling af det kgl. norske Vidsk. Selskabs Stifter: 1798, Side 55-60), for Vane at optegne paa sine Rei- ser, hvad han fandt mærkeligt i en eller anden Henseende; man finder i det omtalte Uddrag sagnhistoriske, antikvariske, historiske, botaniske, *) Den her nævnte Oluf Börgersfön kunde dog muligviis være den Samme, som 1619 - . nævnes som Kapellan, 1614 som Succentor og Tolvpræst i Oslo, og formodentlig den Samme, som 1632-1640 var Præst i Urskoug (Efter Oslo Kapitelsböger). Be= nævnelsen ,Bispens Dreng* er ikke til Hinder; og saa Studenten Sr Jörgens- fön benæyvmes senere i Manuskriptet saaledes» & 181 zoologiske, mineralogiske 0. s. v: Notitser; hau var ret, hvad Langebek kalder ham ,en lærd og curieux Mand**). Mod at han selv har forfattet Itinerariet, kan indvendes, at det stedse taler om ham i 3die Person, medens han i , Tegnebogen* stedse taler i Iste Person. Men sammenligner man disse Reisenotitser med de nævnte Visitatsnotitser i Tegnebogen, vil det strax være En paafaldende, hvilken stor Lighed der er mellem dem i Tone og Indhold, og naar det dertil tages i Betragtning, hvor nöie Underretning Forfatteren har om Alt, hvad Bispen foretog sig, er det maaskee ingen urimelig Gjætning — for mere udgiver jeg det ikke —, at Mattis Poriz, der vel var Bispens egen choralis**), har fulgt med paa denne Reise, som et Slags Amanuensis, øg at han har forfattet Reisebeskrivelsen under Bispens Veiledning og Op- syn. Om denne Mattis Portz vides forresten ikke Start; han kan paa denne Tid ikke have været nogen ganske ung Mand, da han 25 Septbr. 1596 nævnes som Kapellan paa Tunom (i Viken?) og anbefales i et kgl. Brev til Bispen til bedre Kald (Norske Tegnelser for 1596), og ifölge Ordinationsprotokollen (i Rigsarkivet) har Matthias Porssius 31 Juli 1605 aflagt Ed som Sognepræst til Sigdal. — Spörgsmaalet om hvem Forfat- teren er, faaer da staae derhen uafgjort; Saameget kan dog ansees for vist, at Itinerariet paa en fjernere eller nærmere Maade skylder Pen sin Tilværelse ***), Om Biskop Mag. Jens Nielssön findes en Deel trykte Underret- ninger, men spredte paa mange forskjellige Steder; jeg har bestræbt mig for at samle og sammenstille, hvad jeg har kunnet finde om ham saavel i trykte som utrykte Kilder. Angaaende Behandlingen af dette Stof maa jeg paa Forhaand bemærke, at Fremstillingen maaskee er ble- ven noget ujævn, da jeg har anseet det for bedst at dvæle ved de Ff- - terretninger, som ere hentede af utrykte Kilder, hovedsagelig Dokumen- * Danske Magazin 1, 25» *) Om Choralis se senere. +44) Jeg kan dog ikke undlade at tillöie, at Haandskriften i Itinerariet er paafaldende lig en egenhændig Antegnelse af Mag. Iens paa et Dokument, der findes i Rigs- arkivet. 143 132 ter i Rigsarkivet, med noget större Udförlighed, end ved hvad der allerede er trykt. ; I sin ,,Tegnebog** angiver. han selv Hovedmomenterne i sit Liv. Han er föd 1538 i Oslo; hans Fader Niels Jörgenssöin Frendessön, dansk af Födsel, var ,,Skipper og Styrmand'', og hans Moder var Hilleborg Ionsdaiter, norsk af Födsel. | Justitsraad m. M. Hammer beretter i sine genealogiske Opteg- nelser*) (der opbevares i det kgl. norske Vidsk. Selskabs Bibliothek), at han hörte til en gammel Familie Hak, hvis Stamtræ han begynder med en russisk Greve Hakkil, der var Fader til Sverke Hak, Konge i Sverige 1158 o. s. v., og fra disse skulde da nedstamme en Hr. Niels Hak, dansk Rigsraad 4 1524, hvis Nönnesön vor Biskop skulde være. Men som anfört angiver Mag. [ens selv sin Bedstefaders Navn at have været Jörgen; hverledes det altsaa forholder sig med denne hans Genealogi hos Hammer, kan ikke afgjöres; höist tvivlsom er den ialfald. Aar 1549 döde hans Fader, og Aaret efter reiste hans Moder ned til Danmark med ham og satte ham först i Kjöbenhavns og siden i Roskilde Skole, men et Aars Tid efter vendte han tilbage til Oslo. Kort Tid efter (1554) drog han atter ned til Kjöbenhavn, hvor han fuldendte sin Skoledan- nelse. Efter et kort Ophold ved Universitetet blev han Hörer ved Oslo Kathedralskole 1558, men frasagde sig efter eet, eller. som Pontoppidan beretter to Aars Forlöb denne Post for at drage ned til Kjöbenhavn igjen og fortsætte sine Studier. I Febr. 1562 tog han Baccalaureusgraden, og Aaret efter, 1563, blev han Rektor ved Kathedralskolen i. Oslo. Om Grundene til alle disse Flytninger frem og tilbage mellem Oslo og Kjö- benhavn berettes Intet; Hammer siger, at han ved Forældrenes Död be- fandt sig i smaae Kaar, og at han i Danmark. havde nogle Paarörende, som understöttede ham; ogsaa Pontoppidan (Annaler III, 191) beretter. —————— *) Og sandsynligviis efter ham Gjessing (Jubellærere I, 4, 89 og II, 2, 320). I Schön- nings Exemplar af Pontoppidans Annaler er efter ,Janus Nicolai" tilskrevet ,,cog- nomine Sass",. hvilket ogsaa findes i et Exemplar, der har tilhört Biskop Harbo med den tilföiede Bemærkning: ,,50 wird er genannt in Petr, Hegelundii Calend.. Msto,* Å 155 det Samme, dog kun som en Formodning; ere disse Efterretninger paa- lidelige, kan Sagen maaskee forklares deraf. Medens han studerede til Baccalaureusgraden, fik han et Vikarie i Marie Kirken i Oslo, ,,dog saa**, heder det, ,,at naar han ikke studerer hos noget Universitet, da skal han residere og boe hos Oslo Domkirke og gjöre deraf slig Tynge og Besværing baade inden Kirken og uden, som andre residerende Vi- karier gjøre der sammesteds** o. s. v. Brevet er udfærdiget Frederiks- borg 25 April 1561 (Norske Registranter 2, 682). Aaret efter at han var udnævnt til Rektor, giftede han sig med en Datter af Mag. Frants Berg, Biskop i Oslo og Hammer Stift; hun kaldes snart Margaretha, snart Magdalena; maaskee Margaretha er det rette Navn, da hun vel var op- kaldt efter sin Bedstemoder Margaretha Grött (Pont. Annaler IHT. 189). I Aaret 1571 drog Iens Nielssön atter ned til Kjöbenhavn, hvortil han vel var sat istand derved, at han Aaret forud var bleven forlenet med et Kannikedömme ved kgl. Brev af Nykjöping 27 October 1570 (Norske Registr. 2, 940). "Under Opholdet i Kjöbenhavn tog han den 18 Sepibr. Magistergraden. Hans Svigerfader, den gamle Mag. Frants Berg, var nu bleven saa svag og affældig, at han trængte til en Medhjælper, som kunde foretage de besværligste Visitationsreiser og forresten hjælpe ham i Embedets Bestyrelse; han henvendte sig i den Anledning til Kongen, og der udstedtes et Brev til Kapitlet i Oslo, saalydende (Norske Registr. 2 23); Brev til Kapitel udi Oslo og Hammer Domkirker, at de samt- ligen skulle udvælge og tilnævne en gudfrygtig lærd Mand, som M. Frants Berg, Superintendent udi for»e Stifter, kunde hjælpe udi hans Befaling at visitere Kirkerne udi samme Stifter ut seqv. Vi Friderich hilse Eder, os elskelig, hæderlig Kapitel udi Oslo og Hammer Domkirker med Gud og vor Naade; vider, at os elskelig, hæderlig og höilærd Mand Mester Frantz Berg, Superintendent udi for»e Oslo og Hammer Stifter, haver underdanigst ladet give os tilkjende, hvorledes han for hans Alderdom og Skröbelighed nu længer alene og uden en Medhjæl- per ikke kan paa hans Embeds Vegne forestaae forne tvende Stigter, og der- for begjæret, at hannem maaite tilforordnes en god, forstandig, lærd Mand 184 som hannem kunde hjælpe Kirkerne udi Stigterne at visitere, og udi andre Maade hans Superintendents Befaling at fuldföre og udrette, da paa det at udi saa Maade Intet udi Religionens Sager skulle blive for- sömmet, men at Alting udi for»e Stigter saa meget des bedre og med större Flid kunde bestilles, bede vi Eder og byde, at I med det Aller- förste paa beleilig Tid Eder forsamler, tagendes til Eder nogre af de lærdeste og forstandigste Præstemænd udi begge Stigterne og med den- nem grangiveligen og med al som störste Flid denne Leilighed overveier og siden med for»e Mester Frantz Bergs Bevillinge og Samtykke ud- vælger og tilnævner en god, gudfrygtig, lærd og forstandig Mand, som duelig og bekvem er at hjælpe fore Mester Frantz Berg udi hans Be- falinge og at visitere de Kirker udi for»e Oslo og Hammer Stifter, som Jængst fra Handen ere beliggende, og i andre Maade hjælpe og fordre de Religions Sager, som forne Mester Frantz Berg er befalet, dog skal han uden for»e Mester Frantz's Befalinge og Samtykke aldeles Intet ordinere eller skikke udi nogen Religions Sager; og naar I samme Per- son udvalgt haver, at I da det skriftligen lader os formelde; siden ville vi med vort Brev hannem befale samme Bestillinge at skulle antage sig lade være befalet og derudi lade sig bruge (sic). Hermed skeer vor Villig og alvorlige Meninge. Act. Frederiksborg 29de April 1572. Til denne Post udvalgte Kapitlet eenstemmig Mag. Jens Niels- sön, og der udgik derfor en Skrivelse til ham, hvori hån udnævntes til Biskop Mag. Frants Bergs Medhjælper og Efterfölger (Norske Beg straniter 5, 75): Mester Jens Nielssen fik Brev at skulle være Sue diae efter Mester Frantz Bergers Död, liudende som efterfölger: Vi Frederik den 2den gjöre Alle vitterligt, at efterdi os elskelig, hæderlig og höilærd Mand Mester Frantz Berger, Superintendent udi Oslo og Hammer Stigt, nogen Tid siden forleden haver sig beklaget for os, at han for hans Alderdom og Skröbeligheds Skyld nu fast ikke mere gider eller kan alene visitere der udi Stigterne, prædike eller i andre Maade fuldgjöre hans Superintendents Befaling og Embede, som af hannem ud» 185 kræves, hvorfore han underdanigst af os haver været begjærendes at mue tiltage sig en god, from, gudfrygtig Mand udi Lærdom og Levnet, som kunde være hans Medhjælpere og hannem bistandig i samme Befaling, baade at visitere og i andre Superintendentens Bestillinger, og vi den Tid have tilskrevet hæderlig Kapitel udi fore Domkirker, at de skulle udvælge en deres Medbroder i Kapitel skikkelig og bekvem udi Levnet og Lærdom, som kunde være for»e Mester Frantz's Medhjælper og Suc- cessor udi samme Kald og Embede efter hans Dod, da efterdi forne Ka- pitel udi Oslo og Hammer nu eendrægteligen håvet udvalgt os elskelig, hæderlig og höilærd Mand Mester Jens Nielssen, Kannik der samme- steds, og hannem kjendt duelig til samme Betaling, have vi af vor syn- derlige Gunst og Naade, paa det Intet derover udi forne: Qsio og Ham- mer Stigt med Religionen skulde blive forsömmet, men Altingest kunde gaae des bedre og Jigeligere til, bevilget, samtykt og stadfæst, og nu med dette vort aabne Brev bevilge, samtykke og stadfæste forne Mester Jens Nielssen at skulle være førne Mester Frantz's Medhjælper udi Re- ligionen og andre Superintendentens Bestillinger og efter Mester Frantz”s Död, eller naar han hannem samme Kald godvilligen uptræder, og ikke længer gider forestaae, da at være og skulle blive Superintendent udi forne Stigter, og skal forne Mester Jens Nielssen det Kald troligen og med al Flid forestaae, og tit og ofte, naar Behov gjöres, visitere Kirkerne udi begge Stigter og forfare, hvåd Bröst paa Færde er, og naar forne Mester Frantz Berger döer og afgaaer, skal han os besöge og gjöre sin Ed. Siden ville vi give hannem vart Brev derpaa. Bedendes og biu- dendes menige Provster og Præster i for»e Stigter, at I paa vore Vegne udi tilbörlige Sager ere hannem hörige og liudige. -Sammeledes befale vi vore Lehnsmænd og menige Ridderskab af Adelen der udi begge forne Stigter, at I ere hannem bistandige og udi samme Befaling beskytter, beskjærmer og handthaver. | Dai. Frederiksborg 14 Fekarii Anno 1574.. Mellem Aarene 1574 og 1580 har nu Mag. Iens flittig visiteret i sit store og vidløftige Stift og har paa disse Visitatsreiser, som det lader til, ved Siden af sine embedsmæssige Optegnelser fört en privat 186 Dagbog; denne sidste er det, som opbevares paa det kongelige Biblio- thek i Kjöbenhavn, og hvoraf Nyerup har givet de omtalte Uddrag; den vuVisitatsbog** eller ,,liber visitationis*, som han der (Side 55 og 58) omtaler, er altsaa den embedsmæssige Protokol. — I de sidste Tider havde nok Visitationen været sjælden nok i de fjernere Distrikter; saa- ledes heder det om Tønset Præstegjeld: ,,Fra den Tid at Biskop Gaute*) visiterede i det Gjæld Tönneseter, som er mere end 100 Aar siden, haver herindtil ikke nogen Biskop der visiteret**. Som Grund angives, at man ikke var paa det Rene, om det hörte til Throndhjems eller Oslo og Hammer Stift. Munch i sin Beskrivelse over Norge i Middelalderen sætter ogsaa Sagen tvivlsom: ,,Kvikne, Vingelen og Tönset synes, siger han, ,,at have hört under Nidaros** (Side 180), hvilket bestyrkes ved en Indskrift, Biskop [ens fandt der, om at Kirken 1211. var indviet å Therrichio arehiepiscopo** (Thorer Gudmiindssön 1205-1214). I Stifts- bogen af 1575 regnes det dog til Oslo og Hammer S$iifter, og der findes ogsaa en Embedsforpligtelse fra en Kapellan i Gjældet indgivet til Bi- | skoppen i Oslo strax efter Mag. Iens's Tid. -— Paa Mödet i Skien 1576, hvor Striden mellem Geistligheden og Almuen om Tienden blev afgjort, var det vel Mag. Iens, som mödte (Se Pontopp. Ann. III, 458 og Theol. Tidssk. 2, 206); thi faae Aar efter, 1580, resignerede Mag. Krants Berg**), og Mag. Iens drog samme Aar, efterat have visiteret Viken, ned til Danmark. Den gamle Biskop skrev i den Anledning et Brev til en af sine formaaende kjöbenhavnske Ven- ner, hvoraf et rigtignok höist utydelig skrevet Concept endnu havesi Rigsarkivet blandt en Samling af sammenhefiede Breve, der for störste *) Erkebiskop Gaute Ivarssön 1474-1510.» **) Pontopp. III, 191 siger, at Resignationen foregik 29 Juli, men det maa beroe paa en Feiltagelse; allerede i Juni Maaned var Mag. lens i Danmark, Mag. Frants Berg leyede endnu mange Aar, efter at han havde resigneret; han döde 2 Novbr. 4591 i en höi Alder, Mag. Iens siger ,at han var henyed 90 Aar efter hans egen Beretning. Somme er i den Mening, at han var vel 100 Aar gammel"; ja Pon- toppidan beretter om, at en. Tavle, der har hængt i Christiania Kirke /endog har gjort ham til 421 Aar gammel; men er N. M. Peterssens Angivelse, (i Bidrag til den danske Litt. Hist. 2, 50) at han er födt 1513, paalidelig, bliver pan, ikke en- gång 80 Aar. Delen eré' frå Biskop Iens Nielssöns Tid; jeg kommer oftere til senere hen at anföre dem, og det vil da for Kortheds Skyld skee under Titelen: ;iBispestolens Breve*, Hvem denne ,Sönderlig' gode Ven** er, til hvem han skriver, angiver han ikke; hån titulerer ham ,,reverende domine - doctor**, "og mån kan maaskee gjætte paa Biskoppen i Sjælland Dr. Povel Madssön. ,,Jeg har**, siger han, ,,udi lang Tid, som er tolf og tyve Aar, udi disse tvende Stigter, arbeidet udi Superintendents Eimbede og Bestil- ling**, men ”formeédelst Alderdom og Skröbelighed ,haver jeg nu med fuldberaadt Hug opladt Magistro genero meo samme mit Superintendents- embede, om det skee kan med kgl. Maj.s Villig og Samtykke, efter[som] kong. Maj.s Brev: formelder, naar jeg ikke længer gider, og jeg hannem samme mit Superintendentsembede opsigendes vorder , da sjal! han præ- ssentere sig kongl. Måjestæt, at han hannem confirmerer og stadfæster, Saa er han nu 'påa sin rette Reise neder til Kongen dérom, om hans kal. «Majestæt hannem derudi samtykke og confirmere vil; dog at jeg min Livstid maa nyde en Part af samme" Besolding, eftersom vi det imellem os sjelv er gjort haver, at I mig (sic) gode domine doctor her udi ville hjælpe til, at det kan gange for sig, eftersom vi det imellem os med - den gode Mands, Ludvig Muncks Raad besluttet og samtykt haver; - Haver han Stadtholderens og min Skrivelse til kongl. Maj. med sig derom*.. (Bispst.: Breve 31, b; det er skrevet sandsynligviis med Mag. Frants's egen Haand påa Bagsiden af Konceptet til en Formaningsskrivelse fra ham fil Præsterne, som senere vil anföres). — Man finder ikke, at Sagen har mödt nogen Hindring; i Begyndelsen af Juni Maaned 1580 blev Mag. Jens viet til Biskop" over Oslo og Hammer Stifter af Sjællands Biskop Dr: Povel Madssön i Frue Kirke i Kjøbenhavn. Derpaa gjorde han en Reise gjennem Sjælland og Fyen' over til Jylland ," var fra Ilte-17de -Jani'i Kolding, hvor Kongen dén Tid-opholdt sig, prædikede den 20de Juni i Ribe Kirke og vendte saa over Kjöbenhavn tilbage til Norge. Under Opholdet i Kolding har han noteret i sin Tegneboeg: ,,expedita sunt negotia apud regem; Titteræ regiæ acceptæ duodecim**. Blandt disse var et Brev til Adelen og Ridderskabet i Oslo og Hammer Stift saa- lydende; | .,.Menige Adel og Ridderskab udi Nufse udi Oslo og Hammer Det kgl, n. Videnskselsk. Skr, i det 49de Aarh. 4de B. 2det H. 42 4188 Stigt finge kgl. Maj.s aubne Brev at være Mester Iens Nielasan behjæl- pelige udi de Sager, hans Embede anrörendes ere, ut sequitur:. Vi Frederik den Anden hilse Eder alle vore kjære troe Under- saatter, menige Adel og Ridderskab, saa og Fogeder og Lehnsmænd, som bygge og boe over al Oslo og Hammer Stigte udi vort Rige Nang, kjærligen med Gud og vor Naade. Vider, at eftersom os elskelig, hæder- lig og höilærd Mand Mester lens Nielssen er nu retteligen udvalgt og kaldet til Superintendent at være der udi Oslo og Hammer Stigte efter os elskelig Mester Frantz Berger, som samme Superintendents Befaling for hans Alderdom og Skröbelighed nu haver resigneret og afstaaet, og han nu haver gjort os hans Ed samme sit Embede og Kald troligen og retteligen af hans yderste og höieste Magt og Formue at skulle fore- staae, da hvis som forne Mester Iens Niclssen nogen Eders Hjælp og Bistand Behov haver udi de Sager, hans Embede anrörendes er, Bede vi Eder Alle og Hver særdeles biude og befale, at I forne Mester Iens Nielssen paa vore Vegne derudinden er bistandige og hannem derhos for Overvold og Uret handthaver og beskjærmer, ladendes det ingenlunde. Actum Koldinghuus den l3de Juni Aar 1580." (Norske Registranter 4, 728). Åja T norske Registranter findes indförte Störsteparten af de Breve, som Mag. Iens modtog den 13de Juni; to af dem anordne, hvorledes der skulde forholdes med Embedsindtægterne. Den afgaaende Biskop, Mag. Frants skulde have Hal”parten af den aarlige Besolding, der udbetaltes af Lehnsmanden paa Akershuus Slot*), samt hvad der var ham person- lig bevilget; hvorimod den anden Halvpart af den aarlige Besolding samt alle Indtægter, der hörte til Kaldet og Embedet, skulde oppebæres af Superintendenten Mag. Iens. Brevene lyde som fölger: å Mester Frants Bergis fik Brev paa Halvparten af Superintendent tens Underholdning ut Seg * Christian den 3die ove bestemt, at Mag.. Franis Berg aarlig skulde have udbe- talt 300 Daler af Lehnsmanden paa Akershuus; derpaa gives kongelig Bekræftelse af Frederik 2den i et Brev, dateret Frederiksborg 12 Mai 1575 (Norske Registr. 3.420). Denne Besolding findes opfört blandt Udgiltsposterne i Lehnsregnska- berne for Akershuus for 1557 og 1560 (Norske Saml. 1, 177 og 196). 189 Vi Frederik gjöre Alle vitterligt, at efiersom os elskelig og höi- lærd Mand Mag. Frants Berg, som til des haver været Superintendent - udi Oslo og Hammer Stigt udi vort Rige Norge, nogen Tid siden forle- den haver beklaget sig ikke at-kunne for Alderdom og Skröbeligheds Skyld samme Kald længer alene med Visitats, Prædiken og udi andre Maade forestaae, hvorfor hannem paa den Tid af samme Aarsage haver været bevilget og samtykt os elskelig, hæderlig og höilærd Mand Mester Tens Nielssen til en Medhjælpere udi samme hans Kald og Embede, paa det udi for»e Stigt aldeles Intet med Religionen skulde blive forsömmét, Men at Altingest maaite der gange des bedre og ligeligere til, med - denne Besked, at naar forne Mester Frants Bergis döde og afginge eller samme 'Superintendents Kald og Embede vilde godvilligen oplade til forne Mester Tens Nielssen og ikke længer gad det forestandet, skulde han udi forne Stigter egen (sic) være og blive en Superintendent, da - efterdi forne Mester Frants Bergis nu haver godvilligen afstaaet forne Kald og det til fore. Mester Iens Nielssen. opdraget og resigneret efter den Bevilninge dennem selv derom mellem gangen er, og paa det forne Mester Frants Bergis maa ligevel udi hans Livstid med en tilbörlig .Un- derholdning være forsörget, have vi af vor synderlig Gunst og Naade - bevilget, samtykt og tilladt og nu med dette vort aabne Brev bevilge, samtykke og tillade, at forne Mester Franis Bergis maa og skal aarligen bekomme og lade opbære Halvdelen af den aarlige Besolding, som for- ordnet er til Superintendentens Underholdning af vort Slot Akershuus | aarligen. at skulle gives, som er iijet Daler, hvoraf forne Mester Frants aarligen skal lade oppebære og annamme Halvdelen og den have, nyde, bruge og beholde udi hans Livstid og saalænge han lever, oe hvis hannem eller for hans Person er foreskreven og ikke ligger til Kaldet, men naar han död og afgangen er, skal al den Rente, som Superinten- denten til hans Underholdning er tillagt, udi de eller andre Maade strax ubehindret fölge forne Mester lIens Nielssen, og hån den fremdeles at skulle nyde og beholde, saalænge han er udi samme Superintendents Befalning. Cum inhibitione solita. "eg «Aetum Coldingæ 13de Juni 1580. (Norske Registr. 3, 291 127 190 Det andet Brev lyder: Superintendenten udi Oslo Stigt Ak Brev paa hvis ME og Enge, som ligger til hans Kald og Embede. Vi Frederik gjöre Alle vitterligt, efterat hvis Breve, som «Super> intendenten udi Oslo af fremfarne Konninger og os selv var given paa hvis Avlsgaarde og Enge til hans Kald og Embede er tillagt, saavelsom andre Kapitels Breve sammesteds udi sidst forleden svenske Feide af Rigens Fiender skal være forkommen, da have vi nu naadigst samtykt og stadfæst og med dette vort anbne Brev samtykke og stadfæste, at hvis Avlsgaarde og Enge, som Superintendenten udi Oslo haver havt og endnu haver paa sit Embeds Vegne udi rolig Brug og Besiddelse, maa og, skal - altid herefter fölge og blive til Superintendenten udi forne Oslo Stigt; som nu er eller her efter kommendes vorder. Cum 'inhibitione solitæ. Act. Coldingæ l3de Juni Anno 1580. (Norske Registr. 3, 295) I et Brev af samme Dag fik han et Kannikedömme ved Hamar Domkirke, som Slotsprædikanten paa Akershuus, Hr. Hans Söffrenssön overdrog ham*). Men uagtet han saaledes foruden sin visse Lönning har havt Kaldsindtægterne og dertil flere Præbender, har han dog fundet Indtægterne for knappe og ansögt om en Forögelse; han klager over, at * han saalænge den afgangne Biskop lever, og han kun har det Halve af Besoldningen, ,,dermed ikke kan tilkomme til sit Huses Ophold*, og Kongen bevilger ham derfor een Daler af hver Kirke i Stiftet, som han visiterer, saalænge den gamle Biskop lever, eller indtil derom fattes ån- den Bestemmelse. (Breve! er dateret Silkeborg 1lte Aug. 1589. Norske Registr. 2, 540). Den gamle Biskop döde, som nævnt, i 1591, men Mag, TIens beholdt Daleren endnu nogle Aar, til 1595; da udgik der et Kone. Brev, hvorved han mistede den; Brevet lyder: å Axel Gyldenstjerne og Hannibal Gyldenstjerne finge Breve, samt- ligen Bispen udi Oslo RE ut seqv. 3 Denne Sidste fik til Gjengjeld fölgende i6de Juni Exspectansbrev paa det förste | ledige Kanoni i Oslo og Hamår Stift: Han fik ogsaa et den 47de Ka 1583» (Norske Registranter 3, 404-) 191 Christiands 4; Vor smdeflig Gunist tilforn. Vider, at efterat vi koinmer: udi Forfaring, hvorledes vor kjære Hr. Fader, salig og höilovlig Hukommelse, nogen Tid siden forleden naadigst haver bevilget os elske- lig, hæderlig og höilærd Mand M. Iens Nilssen, Superintendent udi Oslo Stigt, til hans Besolding og Underholdning en Daler af hver Hovedkirke over al forne Øslo Stigi, som han visiterer, imeden den forrige Biskop levede, eller og hans Maj. anderledes derom lader tilsige, og efterdi vi forfarer, at forne M. Iens Nilssen dog derforuden rigelig nok er forsör- å get med Underholdning for hans Bestilling baade med Kanonikater, Præ- bender og udi andre Maader,. foruden hvis som med Rette ligger til Superintendentens Underholdning, en Part Kirkerne ere og selv nödtörf- tige og have forne Penge vel udi Behov, da bede vi Eder og ville, at I lade gjöre. den Forordning der udi Stigtet og over al Akershuus Læn, at forne Daler af hver forne Hovedkirke herefter af Kirkeværgerne op- bærés Kirkerne- til Bedste og föres Kirkerne til Regnskab, og tilsige forne M. Iens Nilssen, at han sig dermed herefter aldeles Intet skal befatte. Dermed o. s. v. Aet. Hafniæ 4 Martii 1595. (Norske Tegnelser for 1595) *). IT et Brev af samme Dag (13de Juni 1580, fritages Kapitetet og de Geistlige i Osle for Landsknegt-Hold og anden Byes Tynge; et andet Brev indeholder Befaling til Kapitlet i Oslo, at det skulde besörge Udskrifter af ,den röde Bog* til Præsterne i Stiftet, da de Breve og Registre, hvurmed de skulde forsvare Pr æstebolig, Ind- komster og Kirkernes Gods, vare forkomne i den svenske Feide (Norske Registr. 3, 293; begge Breve findes (temmelig feilfuldt) aftrykte i Sandvigs Samlinger til den danske Ilistorie II, 206 - 8). Et af Brevene åkpadtr Bispatsden, Allerede 4572 heder det i et Brev til Povel Hvitfeldt (Norske Reg. 4, 577), at Bispegaarder er afbrændt, saa at Bispem ingen Bopæl har, og at han derfor snarest mulig skal hade opbygge og færdiggjöre en Bolig for ham; men 5te Mai 41579 (Norske Reg, 3, 239) fik Borgermesteren i Oslo, Christen Mule Skjöde paa ,den öde Biskopsgaard*, og först i December 1579 (Norske Reg. 3, 282) anvises en Tomt tl Bispeboligen. Nu heder det i Brevet af 13de Juni 1580 (Norske Reg. 4, 737), at Superinten- dentens Gaard skal være bygfalden, og at den derfor med det Förste maa repåa- reres. - Sagen maa vel hænge saaledes sammen, at den sidstnævnte Bispebolig kun - har været en midlertidig Bopæl for Bispen, medens den egentlige Residens var under Bygning; thii et Brev af 6te Juli 1584 (Norske Reg. 4, 828) heder det 192 Med Hensyn til sin Embedsvirksomhed henvendte Mag. Iens sig under sit Ophold i Danmark med en Deel Spörgsmaal om vanskelige Forhold til Sjællands Biskop Dr. Povel Madssön, og disse Spörgsmaal og de dertil givne Svar ere ret oplysende for Forholdene paa de Tider. Jeg skal senere komme tilbage til dem. | Efter sin Tilbagekomst forisatte han med lige Iver og Nidkjær- hed sine Visitationer, hvorom han har efterladt Vidnesbyrd i sin ,,Teg- nebog**; han faer, fortæller han, slige Veie, ,,hvor ingen Biskop, Provst eller Foged tilforn haver faret". Midtvinters 1589 var han f. Ex. i Fyr- risdal, hvorhen han kom med stor Livsfare; ,,siden derfra” over Guld- år pns! hvorover aldrig nogen Bisp var kommen; thi der maatte man vinde Slæderne nedenfor Bjerget med Toug. Fra Vinje og til en Bon- degaard, heder Bredland; kom hid sildig i Mörket og i én svar Holke. Bonden kom ud paa Skoven lang Vei imod mig med rie man kunde noget see Veien.** E Foruden Visitatsreiserne gjorde han ogsaa 1584 en Tour til -Dan- mark, hvor han var tilstede ved Christian 4des höitidlige Hyldning i Qdense 27de Juni (Holberg Danmarks Hist, IT, 519). Paa denne Reise besögte han ogsaa den berömte Tyge Brahe paa Hveen, med hvem han at den Gaard og Residens i Oslo, som er forordnet at skulle:bygges til Superin- tendenten, endnu ikke er færdig, hvorfor der gives Befaling til, at Arbeidet skal paaskyndes. ,Den gamle Bispegaard*, der senere vil blive omtalt som Prindsesse Annas Bolig i 1589, er da den öde Pops hvorpaa Christen Mule fik Skjöde, og som han senere har restaureret. Den nye Bisperesidens; maa; saaledes være bleven færdig för Aaret 4589; men den har, som det lader til; ikke været meget solid bygget; thi allerde i 1601 omtales den som. næsten ubeboelig, fordi den ,,udi den forrige Biskop Mag. lens's Tid er bleven saaledes forsömt og ikke ved Magt holden, som det sig burde", Herover klagede den nye Biskop Mag. Anders Bent- sen Dal, og i et kgl. Brev til Lehnsmanden paa Akershuus, Axel Gyldenstjerne, paalægges det ham at tilholde Mag. Iens's Efterleverske og Arvinger, at de skulde lade Residensen forbedre og reparere. (Brevet er udstedt under Kongens Ophold i Norge ombord paa Victor 26 April 1601: Norske Tegn. for 1601)” Bispegaar- den blev repareret, men hos Mag. lens's Arvinger har nok Intet været at faae, da Kongen i et Brey, dateret Akershuus 42te Septbr. 1602, bestemmer, at de Bekost- | ninger, som allerede ere gjorte og fremdeles skulle gjöre es skulde. opför es'i Lehns- — Fegnskabet, (Norske Tegn, for 1602). a SUL DELE 493 synes at have staaet i venskabelig Forbindelse, da hans Sön Christoffer nogle Aar efter ogsaa sees at have besögt ham og i længere Tid' op- holdt sig hos ham. Mag. Iens var heller ikke ukyndig i Astronomien (hvorom senere), saå at sandsynligviis ogsaa fælles videnskabelige In- feresser har givet Anledning til denne Forbindelse. | I Begyndelsen af Vinteren 1589 fik Biskop Iens heel uventet höi- fornemme Gjæster i Oslo. Prindsesse Anna skulde nemlig reise over til Skotland for at giftes med Kong Iakob den Gte, men blev ved Storm og andre Uheld nödt til at opsætte Reisen, og paa de skotske Udsendinges Begjæring bestemtes det, at hun skulde opholde sig Vinteren over i Oslo, Æn Bereining, der tydelig er forfattet af et Øienvidne, maaskee En af Prindsessens Fölge, findes i Norske Samlinger og giver en udförlig Skildring af hendes Ophold i Oslo, Formælingen o. 8. v. Bispen og Statholderen maatte gjöre Honneurs for disse uventede Fremmede, og Bispen lader til at have nydt megen Gunst og Naade saavel af Prind- sessen som hendes Brudgom. Beretningen er vistnok trykt, men til Be- kvemmelighed for dem, som el have Bogen ved Haanden gives her et udförligt Uddrag, der naturligvis hovedsagelig vil behandle den Deel, Mag. Iens tog i Festlighederne og hvad der ellers forefaldt. Den 95de October ankom Prindsessen og blev modtagen og ledsaget til sin Bolig i den gamle Bispegaard af Statholderen og Lehnsmændene med deres Fruer, Chvoraf vi finde mange igjen i Gjæstebudet paa Fritzö), den hele Geistlighed med Superintendenten i Spidsen, Borgerskabet anfört af Borgermester Oluf Glad (Bispens Svigerfader) og Raadmændene o. s. v. Nogle Dage efter besluttede Prindsessen sig til at reise ned til Danmark, men forandrede sin Bestemmelse, da hun uventet fik Bud om » åt Kong TIakob var kommen til Landet. 2 Den 5te November blev Bispen buden til Aftensmaaltid hos Prind- sessen, og efter endt Maaltid blev han og et Par Andre ,,indbuden i Fruerstuen, hvor de adelige Frner gav sig i Tale med ham om Adskil- ligt; og blandt Andet lød velbaarne Fru Ide (Prindsessens Hovmester- inde) sig mærke, at han skulde bestille Noget for Fröken. Men hvad det skulde være, vilde hun dengang ikke give tilkjende, men en anden Gang, skulde han faae det at vide.** Den 9de November prædikede Bi- 194 | skoppen over. Evangeliet om Synagogeforstanderen og «den blodsottige Kvinde; derpaa spiste Bispen ved Prindsessens eget Taffel:: Efter fore- gaaende Varsel prædikede han den 12ie November i Kirken for Prindses- sen, sem begav sig derhen i et pragtfuldt Optog. Texten var Eph: 2,8 ,.I ere blevne salige af Naade formedelst Troen" osv. Den 19de Nov. kom Kong Jakob og blev modtagen med stor Stads. Bispen og Geist- ligheden mödte ogsaa frem. ,,Axel Gyldenstjerne (Statholderen) talede til Bispen, at han skulde faae Kongen Haand. Og der h. Maj. kom lige for Bispen, viste Greven (Keith) ham, hvilken Bispen var; 'da stod han stille, og Bispen gik frem og gav Hanen paa det Ydmygeligste Haand og havde en liden latine Oration til hannem, udi hvilken han önskede* h. Maj. til Lykke. Og hans kgl. Maj. tog sin Hat af, 'og strax satte han den paa igjen og gav nöie Agt paa, hvad Bispen talede, og der Ora- tionen var endt, tog h. kgl. Maj. Hatten atter af og gav Bispen Haand, takkende ham ærbøedeligen**. «Den 23de. November føregik: Vielsen paa den store Sal i Christen Mules Gaard, der var ,,paa det Kosteligste med Tapeter beprydet**. Ceremonien forrettedes af den skotske Hofprædikant Mag. David Lyndsay, der talte paa Fransk, men efter forrettet Vielse traadte Bispen frem og holdt en Tale paa Dansk om deres Majestæters Æigteskab, og da Kongen gik ud, ,,saluterede Bispen h. kgl. Maj. paa La- fine og önskede hannem Lykke i sit ny begyndie Ægteskab og et lyk- saligt Regimente. Hvortil h. kgl. Maj. svarede: Hoc scio, te: ex. corde precari, det er, jeg veed, at I ønsker det af Hjertet. Og hans Kansler, som stod derhos, sagde: Certe ex corde precatur, det er, visséligen. øn- sker han det af Hjertet. Da. svarede h. Maj. og sagde: Hoc hipeds accipio, det er, det er mig kjært. De følgende Dage af det høie Pars Ophold tifbrågsdsid som det V lader til, i temmelig Stilhed; nogle mindre Selskaber holdtes, Bispen. havde den skotske Præst Mag. David Lyndsay og Prindsessens Hofpræ- dikant Mag. I. Seringius og nogle Andre til Gjæst, og Kongen holdt et lidet Gjæstebud for de skotske Herremænd og var nogle Dage senere: paa Tagt paa Hovedöen. -Bispen fik af Hovmesterinden Fru Ide det Ærinde: at gaae i Forbøn hos den skotske. Kansler for en skotsk Herremand, som var landsforviist paa Grund af en Drahssag, og det lykkedes: Kans- 6 195 Jeren, med hvem Prindsessens begge Hov vidsterinder og Fruer og Jom- fruer forenede sig, at udvirke Fred for ham hos Kongen *). Efterhaan- den droge nu Gjæsterne bort; ,,den 16de December'*, berettes der, gsendte hans Majestæt to forgyldte Sölvfade til Bispen med hans egen Tjenere, en meget vel klædt Karl, kunde ikke Latine, talede ei heller Skotsk med Bispen, men alene ved en Tolk sagde: Kongen lod sige Eder en god Dag, her er Noget, som han sender Eder til Foræring, bedendes, I det vilde tage tiltakke. For hvilket Bispen og for Kansleren h. kgl. Maj. paa det Yydmygeligste betakkede med devot Lykönske paa hans Maj.s foretagne Reise etc. — — Den 19de Dec. sendte h. kgl. Maj.s Hofprædiker Mag. David Lyndesius ved sin Sön Mag. Davide Lyndesio juniore et Stykke Guld, paa hvilket stod h. kgl. Majs Effigies eller Efterlignelse, og angav, at Bispen mundelig skulde takke h. Maj. for Foræringen.. Samme Dag kom Guilielmus Schou og bad Bispen op til Kongen, og der Bispen blev indvist paa Kongens Kammer, var hans Maj. ikke selv derinde; thi han sad ESKE Gemak og legede 5 hende; dette skeede ved to Slet. Men henved 3 Slet kom h. Maj. ind i hans eget Gemak med nogle Herremænd og talede henved en halv Time med Bispen om h. Maj.s Reise fra Skotland og hid og ellers havde anden 'almindelig Discours. Og der Bispen paa det Allerydmygeligste takkede h. Maj. for hans kgl. Liberalitet imod hannem, svarede h. Maj., det at være en ringe Foræring; derefter drak h. Maj. Bispen til med et Credentz fuld af Viin, 'og. der han havde ladet iskjænke paany, tog h. Maj. selv Credentzen og antvordede Bispen det. Det Guilielmus berettede h. Maj. aldrig at have gjort ved Nogen.** — Den 22de Dec. afreiste det kgl. Par til Danmark. — Videre Underretning om Opholdet i Danmark, Indtoget i Edinburg o. s. v. findes i Norske Samlinger 1, 450 - 512; Skildringen er baade i og for sig interessant, og ved sin Udförlighed og Anskuelighed tjener den i mange Punkter til Belysning af den i Itine- rariet indeholdte Beskrivelse over Gjæstebudet paa Fritzö. Aar 1591 den Sde Juni var der atter Höitidelighed i Oslo; da blev den unge Konge hyldet i Norge (Holberg Danm. Hist. IN, 545); *) Kanske det var dette, Fru Ide havde sigtet til; en eller anden af de skotske Udsendinge maatte da för Kongens Ankomst have anmodet Prindsessenom hendes Forbön iden Sag. Det kgl. n, Videnskselsk. Skr, i det 49de Aarh. 4deB. 2det Hl. 0 13 196 ifölge Brev, dateret Koldinghuus 3lte December 1590, skulde alle Adels- mænd, Lagmænd, Superintendenten og to Kanniker e. S. V. være tilstede ved Höitideligheden (Norske Tegn: for 1590). Samme Aar foretog- Bi- spen en kort Reise til Moss for at varetage Oslo Hospitals Interesser, og Aar 1593 gjorde han den Reise til Fritzö, hvorover her leveres Be- skrivelse; i Uddraget af ,,Pegnebogen** findes Intet antegnet om den, maa- skee den kun kortelig har været berört der, ligesom det f. Ex. heder under 1589, at han ., drog til Fru Helge Marsvin Axel Ugerups Frues Kirkegang* (se Note 16 og 23 i Tinerariet). Notitserne i , Tegnehogen*+ ende med 1597, og om hans sidste Levéaar har jeg ikke fundet*nogen specielle Underretninger. * Han er död Aar 1600; i Biskop Harhoes Exem- plar af Pont. Ann. er der tilskrevet: ,,i Juli Maaned*; men den Angi- velse kan ikke være rigtig; thii et kgl. Brev, dat. Kjöbenhavn7de Mai 1600, forlenes Dellugs Præbende til Mag. Anders Bendtssön (Dal), Hofprædi- kant, (der fölgende Aar, -50te Marts 1601, udnævntes til Mag. Iens's Ef- termand) som det heder ,efter afgangne Mag. TIens-Nielssön*; han maa saaledes være död allerede om Vinteren eller dog tidlig om Vaar en 1600. = Som för omtalt, giftede han sig 1564 med en Datier af Mag. Frants Berg og havde med hende 9 Börn: en Datter Anna, födt 1566. g. m. Jakob Jakobssön Wolf, Rektor i Oslo 1584-1594, Lector theol. i Odense 1594-1635, (i Anledn. af Kong Takobs Bryllup i Oslo skrev han et latinsk Digt, trykt 1590. Budsiikken 3, 339; se iforresten Gjessing 2, 1, 87 fig.); en Datter Hilleborg, födt 1579, gift med Erik Glnfssön, Borgerme-! ster i Gslo; en Datter Katharina + c. 1581. Fremdeles Sönnen Chri- stoffer, født 1572, Præst i Stange 1595, påa Thoten 1611 4 IGH1 (se nær- å mere i Minersiiet Note No. DD. Fremdeles nævnes i på Maga-' zin 1, 25 en Sön Evert Jenssön, maaskee den Samme, som aflagde Ed' som Præst i Höland 29de Januar 1605 og end»u var der i 1632 (Ordina- tionsprotekollen). Mag. Tens's förste Hustru döde 12 Febr. 1583%); der» Lå kv *) Denne Dag nævner Mag. lens selv, og hans Syoger. Hr. Rasmus Hjort, Provst i Tönsberg, sendte ham en Condolationsskrivelse dat. 47de Marts 1583 (Budstikken 3, 340), saa at Angivelsen i Nyerups Uddrag, 4585, maa være feilagtig; Jigesaa urigtig er den Angivelse, at hun döde, idet ben födte Sönnen Chaisølen (Ham- E 4 r, Gjessing, Pontopp:?). MÅ 27 ; 197 paa giftede påivi sig ER «Anna Glad, Datter af Borgermester i Oslo Oluf Glad og Margaretha Pedersdatter; hun födte LA 5 Börn, om Py ilke Intet vides; hun overlevede ham. G Mag. fens har været en lærd Mand og har som de Tiders Viden= Skubåmaænd syslet med temmelig forskjellig rartede Gjenstande, ialfald har han havt Interesse for dem og noget Skjön paa «dem, som man kan see af hans Gptegnelser. Langebek (Danske Magazin 1,73) siger, at han "vår ,en temmelig god latinsk Poei*, eg Hammer finder endog, at han hår havt et besynderligt. Geni til at forfatte latinske Vers*; en Forteg- nelse over hans trykte Skrifter findes i Nyerups og Krafts Litteratur- "lexikon, og blandt dem kan mærkes et latinsk Digt i Anledning af Kome- ten, som viste sig 1577, en latinsk Elegie i Anledning af hans lille Dai- ter Katharinas Död (1581); en Fortolkning af. Iste Kapitel af Genesis, skreven for at forslaae Sorgen over Husiruens Död og tilegnet Sviger- faderen Mag. Frants Berg; den er beregnet paa at bruges af Disciplene i Oslo Kathedralskole og trykt i Rostock 1583; fremdeles nogle theølo= giske Skrifter og Ligprædikener. Foruden disse trykte Værker har man ogsaa adskillige uirykte Gptegnelser, blandt hvilke især kan mærkes den oftere. omtalte ,Tegnebog*, der opbevares i det kgl. Bibliothek i Kjöben- havn, og hveraf Nyerup har givet Uddrag. - I den findes: Familieanteg- nelser, Register over alle Hovedkirker og Annexkirker i Oslo og Ham- mer Stift, norsk Kongerække, norske Bisperækker, Bemærkninger paa Visitåtsreiser fra 1574-1597 og et Calendarium perpeiuum, beregnet efter Oslo's Polhöide. Men ikke alene som latinsk Skribent har Mag. Iens et hædret Navn Hand sine Samtidige, ogsaa af vor oldnorske Litteratur har han stor Fortjeneste. Han var en af de faae Mænd i hiin Tid, som forstod at læse og kunde vurdere Sagalitteraturen, og han har ogsaa bidraget Sit til dens Bevarelse. Han forstod ikke alene at læse det gamle Sprog, mer kunde endeg skrive det temmelig godt (Leetor Unger i en Notits om ham i Norsk Tidsskr. for Vidsk. og Litt. 1855, Side 291). Hans Hovedfortjeneste i denne Retning vil døg blive, at han har afskrevet en Deel af Snorre Sturlesöns Kongesagaer. (Fortalen og en Deel af Yng- lingasagaen mangler i Afskriften, og den gaaer kun til Midten af Qlaf 157 198 den Helliges Saga, Arn. Magn. Mser. No. 37). - Thormod - Torfesen har benyttet den (il sin Historia Norvegica (1711) og har givet den Navnet Jöfraskinna** (Prolegomena Pag. 10). Qmtrent midt i Manu- skriptet siaaer i Initialbogstavet p indskrevet de Ord: Ritat i Rindini i Sænikiudal Sokn pan 21 Maji år 1567 Ioannes Nicolai Qsloénsis. Dette Initialbogstav og et Facsimile af Manuskriptet findes foran Fortalen i Folioudgaven af Kongesagaerne. Udgiveren, Gerhard Schøning, mener, * t .han under en Reise paa Landet, under et Besög i Sanikidal, der har skrevet bemeldte Bogstav*. Endvidere bemærker han: ,,At han har for- staaet og skrevet det gamle norske Sprog, det sees tydelig af en haand- skreven Bog af ham, som förer den Titel: Nylvula, hvori han med en - net Haand foruden andet, har indskrevet en Fortegnelse over Bisperne i Norge, der begynder saaledes: pessar Hr Bpar voru i Nidrosi, samt en Liste over de norske Konger, med denne Titel: Ein stut tilviisan um Le alla på einwaldz Konninga, sem verit hr i Norege til pessa dags, hvilken gaaer til Kong Frederik den Anden. Det er ellers höist rimeligt, at den her ommeldte Codex maa være udskreven af en meget ældre Pergaments- codex. da endeel af dens Bogstave, især d og f, meget. nærme sig de. gamle angelsaxiske""*). Da Mag. Iens saaledes var en Mand, der jævnlig og stadig har beskjæftiget sig med boglige Sysler, maaite det være til adskillig Ulei- lighed for ham, at der ikke i hele Mtiftet gaves nogen Boghandler, som kunde forsyne ham med de nödvendige Böger (— först henved et halvt — Aarhundrede senere blev der Tale om Bogtrykkeri). Det er vel derfor nærmest Mag. [ens at tilskrive, at der blev truffet Foranstaltninger til *) Det er forresten en Feiltagelse af Schöning, naar han siger, at Bogen har til Titel Sylvula; af Indholdsangivelsen kan man nemlig see, at den Bog, han omtaler, ingen anden er end, Tegnebogen*, et Navn, Nyerup har foreslaatt, og som ogsaa er brugt her, da den nemlig mangler Fællestitel; Sylvula er Navnet paa den förste Afdeling af den, som indeholder Familieantegnelserne. Om hans Dygtigbed i at skrive Oldsproget fælder Nyerup cn mindre gunstig Dom; han siger, at ,Konge- listen er affattet paa et Sprog, som er en Blanding af Dansk og det gamle Nor- diske”, og den Pröve, han giver til Bedste, synes rigtig nok ogsaa at tale for hans Anskuelse. Men det bliver en Bisag, hvorvidt hans oldnorske Sprog var korrekt eller ikke, Hovedsagen er, at han forstod det, og den staaer fast. > 199 ; Oprettelsen af en Boghandling, da Biskop Frants Berg ikke syntes at - have beskjæftiget sig med litterære Sysler, ialfald har han ikke skrevet Noget. I et kgl. Brev siges der, at ,,da der ikke udi Oslo eller andre Kjöbstæder der udi Stiftet fandtes nogen Bogföre, som falholder hvis Böger Præster, Skolepersoner eller Andre have fornöden, skal Bispen og Kapitlet forhandle med en Bogföre, som skal gjöre dennem Tilföring - af gode nyttelige Böger, som og stedse skal boe og residere udi Oslo og allehaande Böger falholde", og denne Mand skal være fri for Skat og al anden borgerlig Tynge, ,,dog saa at han skal være forpligt xode, nyttelige Böger baade in theologia og in philosophia at tilföre og fal- holde og ikke nogen sektiske og hæretiske Böger'**), hvormed Bispen "skal have Opseende, ligesom ogsaa med at han sælger dem for et skjel- ligt og billigt Værd. Skanderborg 22de Januar 1575. (Norske Registr. 3, 117; trykt i Sandvigs Saml. 2, 205). | Den Tid, i hvilken Mag. Iens beklædte Oslo Bispeembede, var vanskelig: Katholicismen var endnu ikke ganske udryddet, eller ialfald var ikke den lutherske Lære tilfulde bekjendt. Menighederne vare ned- sunkne i Vankundighed,-og som en Fölge deraf herskede Overtro, Usæ- delighed og Raahed i dem, og stort bedre stad det heller ikke til med - Præsterne. — Uheldigviis savnes netop den vigtigste Kilde, hvoraf man kunde öse Kundskab om den sædelige Tilstand blandt Læg og Lærd paa denne Tid, nemlig Kapitelsbögerne, ialfald findes de ikke i Rigsarkivet: den ældste Kapitelsbog, som opbevares der, er först fra Mag. Iens's Eftermand Mag. Anders Bentssön Dals Tid, og det, saavidt mindes, först fra Slutningen af hans Embedstid. Man kan vistnok med temmelig Sandsynlighed slutte sig til, at Tilstanden i dette Stift ikke var stort bedre end i Nabostiftet Stavanger under Mag. Iens's Samtidige Mag. Iörgen Erichssön, hvorom kan læses i Theol. Tidsskrift 2, 155-278, ved A. Faye; idet Mindste har Indholdet af Kapitelsbögerne i den nærmest -paafölgende Tid, Begyndelsen af det 17de Aarhundrede, en sörgelig på *) Til disse forbudne sektiske og hæretiske Böger regnedes senerehen ogsaa Formula concordiæ; de, som solgte den, skulde have forbrudt deres Roeslud og siraffes paa Livet uden al Naade", Kgl. Brev af 23de Juli 4580. Pont Ann. II, 182. 00 — | Se, Lighed med de i nævnte Tidsskrift givne Uddrag af SI tavanger Kapitels- bog. — Mangelen af Kapitelspratokoller for denne Tid erstattes kun for en liden Deel ved den för nævnte Brevsamling fra Mag. Iens's Tid;- en stor Deel af den indeholder kun Embedsforpligtelser af tilirædende Præ- ster, der jo ogsaa ere af Interesse, navnlig for Præstehistorien; men der er dog ogsaa ved Siden at dem en Deel Dokumenter, som sprede adskillig Lys over Tilstanden blandt Geistligheden, og vise, hvad Mag. Iens havde at kjæmpe med i sit Stift. Fremdeles faaer man endeel Veiledning af de kongelige Breve, der findes i de norske Tegnelser og Registranter. En mærkelig Oplysning om Tilstanden blandt Folkets Masse kan hentes af et Par Lehnsregnskaber for Akershuus Lehn, som ere meddeelte af T. H. Aschehoug i Norske Saml. 1, 161-9220. - De ere vistnok for Aarene 1557-58 og 1366 - 61, men Resultaterne for disse Aar ville ogsaa tilnær- melsesviis gjælde for vort -Tidsrum, da der ingen Sandsynlighed er for, at Tilstanden i Landet blev stort forandrei å de nærmest paatölgende Tiaar. Man seer deraf, at Antallet af domfældte Forbrydere i Akershuus Lehn for Aaret 1550 var 43 paa hvert 10,000 og sandsynligviis flere, medens. der i 1846 paa samme Antal i det hele Rige var 25, og ganske karak- teristisk for Tiden er der i 1560 for hvert 100,00 Mennesker 114. Bum- fældte for grove Legemsfornærmelser, medens der i 1846 kun er 13; blandt dem, som ere' straffede før Slag med Øxechammer, Stridshammer, * Stik med Sværd eller Baggert findes i Øvre Romerikes og Solör Fogderi ogsaa en Præst; om Sædeligheden kan man gjöre sig et: Begreb ved at. see, at i 1557 er for Blodskam straffet 8, for Hoer 22, Leiermaal 52,- Fril-- leleynet 31 o.s.v. påa en Befolkning af:umtrent 120,000 Mennesker. Fdaudet og Voldsombed udgjordé saaledes et Hovedtræk- i, de daværende Generationers Karakter; den religiöse Sands kunde blandt; saadanne Folk kun være liden, og den lille Rest, som stod tilbage, vendte. Sig paa alskens Afveie; Vantro og Overtro gik Haand i Haand. Saa- længe Vankundigheden var lige stor blandt Folket, hjalp det lidet, at. man engang imellem brændte nogle Hexe, og de strenge kongelige Brere, ; sem truede dem og deres Lige paa Livet, frugtede vel heller ikke, stort. I Mag. lens's Tid findes en kongelig Skri velse til den verdsligg Øvri, ig- hed om den Sag. Den lyder: pe > - Kongl. Maj. s aabne Brev ek til de 5 Hovedlehnsmænd udi Norge om Kors, Signelse, Læsning og andre ugudelig og ukristelig Han- del anrörendes. ; p Vi Christian gjöre Alle reg at efterdi vi komme udi For- faring, hvorledes at overalt vort Rige. Norge bruges stor ukristelige Utilbörlighed med Guds. Navns store Misbrug iblandt nogle forfænge elig Folk, som udi deres Sygdom söge okse og udi Guds Ord forhudne Middel og lade sig skjære Kors paa deres Liv med ugudelige Signelse, Fabel og Læsning og med andre Forfængelighed, og Trolddoms Konster derhes bruges mod den kristelige Religion ikke dr Guds store Fortör- melse og Menneskens: Forargelse: da ville vi hermed vore Lehnsmænd og Fogder i N. N. Lehn og Stigt, som nu ere eller herefter kommendes. - vorder, paalagt og befalet have, at dé have alvorlig Tilsjun med, at ikke «slig Guds hellige Navns og Ords Misbrug ustraffet tilstedes, og at hvor: nogen saadanne I Folk befindes, som enten bruge eller lade bruge og gjöre saadan forargelige og ukristelige Middel enten med Kors, Signelse, Læs- ning og anden saadan ugudelig og ukristelig Handel, da at skulle lade dennem , som befindes enten. at söge eg bruge eller at gjöre eller lade gjöre saadan wukristelig Trolddoms Handel, straffe paa Livet uden al Naade, eftersom her udi Riget og andensteds udi slig Fald skeer, og med ingen saadanne see gjennem Fingre, saafremt de ikke ville stande os derfore til Rette, om vi deres Forsömmelse derudinden befinde; hérefler * sig vore Lehnsmænd, som nu er eller herefter kommendes vorder udi fore N. N. Læn skulle vide at rette og forholde, -Jadendes det ingen- lunde, Actium Haffniæ 30(e Juli 1594 (sic) 9: 1593. (Norske Tegnelser for 1593). Gjennemlæser man EN hidhen hörende Brevé i Registranterne og «de omtalte Dokumenter i Bispestolens Brevsamling, faaer man Indirykket af, at Tilstanden blandt Præsterne ikke var stort bedre end blandt Almuen. | Selv Forbrydelsernes Beskaffenhed er kun lidet forskjellig, uagiet man dog skulde have ventet, at Geistligheden, hvor lavt den end stod, dog maatte have hævet sig lidt over Massen. Ide kgl. Breve udslynges den eve Be- ”skyldning værre end den anden mod Standen i Almindelighed; at de ikke vare te ugrundede, derpaa findes Beviser nok baade for denne Tid : øk cmialte 202 Brevsamling og for den fölgende Tid i de i Rigsarkivet opbevarede Ka- pitelsprotokoller. For at man kan gjöre sig en Forestilling om,i hvilken Tone Regjeringen fandt det passende og nödvendigt at tale ds Præ- sterne og om dem. hidsættes et Brev af 1593: Superintendenterne over alt Norge finge Breve, ut sequitur: Christian den 4de. Vor synderlige Gunst tilforn. Vider, efterat vi forfare den meget store Bröst og Maugel, som findes hos Præsterne saavelsom og Provsterne paa Landsbyerne og udi Kjöbstæder over alt vort Rige Norge, at Mange deres Levnet og Lærdom ikke fölges ad, meden störste Part dennem före et utilbörligt og ukristeligt Levnet med idelig Drukkenskab, Horeri og andre saadanne mangfoldige Laster, hvormed de give Andre Forargelse, som det og nogle af Eder vore Superinten- denter vel er vilterligt om deres Handel, alligevel Tmed. dennem paa- det Bedste overdrage, og endog vi os vel havde tilforseet, at I uden vor Paamindelseé skulle have havt flittig Indseende dermed, dog efterdi saa- dant Bröst vel findes, og saadanne Laster ikke sömmer præstelig Em- bede, som skulle være Andre til et Exempel, eller os som en Øvrighed tilsæt af Gud at lide vg gedulde, da bede vi Eder og hermed alvorligen befale, at I dermed have et tilbörligt flittigt Opseende over alt Eders Stigt paa Provster saavel som paa Præster deres Levnet, hvorledes de skikke og skae (sic) dennem, og hvis Nogen findes at före saadant forar- geligt, ugudeligt og ukristeligt Levnet, at I da ikke oversee med den- nem, meden eftersom Eders Embede det udkræver, dennem strax af- sætter, tilforordnendes og tilskikkendes andre gode, gudfrygtige, duelige og bekvemme Personer udi deres Sted, og at I ikke see gjennem Fingre med Nogen for Vild, Venskab eller nogen Fordeels Skyld, saafremt vi ikke skulle vide det hos Eder, eller og befale vore Embedsmænd paa $ vort Slot N. Eder uadspurgt at finde der Raad til; herefter I Eder ville vide at rette og forholde, eftersom det sig egner og bör. Ladendes det ingenlunde. Actum Hafniæ 30te Julij 1593. (Norske Tegnelser for 1593). Samme Dag udgik et Brev til , Hovedlehnsmændene over alt Norge, Præsternes Drukkenskab anrörendes*, af tildeels ordlydende | KR: 2008 | samme Indhold med tilföiet Befaling til at lade det læse og forkynde - over hele Lehnet, og siden sammen med Superintendenterne strengelig .paasee, at Brevet overholdtes, hvis de ikke i modsat Fald selv vilde stande til Rette derfor. Disse Breve vare ikke enestaaende; man vil f. Ex.+i Pontopp. Annaler IHF, 438 allerede under 1574 finde et Erev af lignende Indhold, der udgik for Danmark; netop ge samme Laster næv- nes ogsaa der. - Under disse vanskelige Forholde sögte Bispen at. virke med Mild- hed, - at afsætte uværdige Præster var vistnok let gjort, men at skaffe bedre Folk istedet var ikke saa let. I mange Henseender maatte han lempe sig efter Omstændighederne, men sögte dog ogsaa, saa godt han kunde, at anspore de Geistlige til Studeringer og vaage over, at de ikke besmittedes af Tidens Laster. Blandt Bispestolens Breve (No. 52) findes et rigtignok enkeltstaaende Dokument, som viser, hvilke eiendommelige Midler han kunde nödes til at bruge for at naae sit Maal. En ung Mand, Mads Jenssön, erklærer deri: ,,Bispen har for nogen gode Ven- - ners. Forbøns Skyld viet og/ordineret mig til det hellige Prædikeembede, hvilket han ellers ikke gjerne havde gjort; thi jeg er baade ung og der- til med skröbelig påa Lærdoms Vegne og lidet bekvem til saadant Em- bede at forestaae; derfor har jeg lovet og tilsagt hannem, at jeg flittigen vil studere udi boglige Kunster og besynderligen udi den hellige bibelske Skrift*, vogte mig for Drukkenskab, Lösagtighed o. s:v. Naar Aaret er omme, skal jeg komme igjen til Oslo, ,,0g da lade höre, hvorledes jeg mig forbedret haver.** Lover fremdeles ikke at begjære Kald uden Øv- Trighedens Raad. ,,0g naar jeg skal begive mig udi Æigteskabsstadt, skal jeg bespørge mig med Gud, min Øvrighed og bedste Venner om gode Raad og Intet heri begy nde foruden deres Raad, Villie og Sam- tykke." Holder jeg ikke dette, ,,da skal jeg stande til Rette og lide til- . börlig Straf derfor'*. - Dette kan mån dog kalde en sand faderlig Om- sorg, - dog maa det bemærkes, at en saadan Klausul som den sidste ikke er uden Sidestykke; det var ingen sjælden Ting i de. Tider, at f. Ex. Det kgl. n. Videnskselsk. Skr, i det 49de Aarh. 4de B. 2det H. 14 204. Kapellaner i sine Kontrakter afgave udirykkeligt Løfte om at ægte sin Sognepræsts Datter *). | | Pr Forsömmelige Præster sögte han at tale til Rette og faae dem til at love Bedring; saaledes maatte Hr. Hans Jakobssön i Hvideseid 3die Juni 1582 i Provstens og flere Medbiödres Nærværelse afgive den For- pligtelse, ,,at han ikke skulde forsømme Tjenesten i sine Kirker over en Söndag, uden han fik en Anden i sit Sted. Dersom han gjorde det, skulde han have sit: Kald fortabt**. (Bispest. Br. 22). Om han holdt det, vides ikke; ialfald blev han ikke længe i Præstegjeldet; i 1590 finde vi en anden Præst der, Hr. Hans Berentssön, som Statholderen Axel Gyldenstjerne og Bispen den 16de Mai maatte suspendere, fordi han ikke efter Stevning havde mödt for at forsvare sig mod Almuens og Kapel- lanens Klagemaal; til Stevningen ,,skal han have spottelig, trodsig og foragtelig svaret og siddet overhörig**. (Bispst. Br. No. 34). Dette Exempel paa Trods var ikke enestaaende; under No. 21 i samme Brev- samling findes nogle Erklæringer angaaende en Historie med en Præst paa Næsodden, som er ganske betegnende for, hvad en Biskop i de Dage maatte udstaae; jeg anförer den i sin Heelhed. GP Jeg Siurdr Pederssen, Sognepræst til Trygstadt, kjendes og gjör vitterligt med dette mit aabne Brev, at jeg var udi Oslo den I6de Martii til Mester Jenssis. Som vi sade over Maaltidt om Afienen, efter Klokken havde slaget 7, kom Hr. Iens [Svane] paa Næsodden, skikkede Bud i Stuffuen for sig og sagde sig ville tale med Mester Iens om nogen Ting, sam storligen skulde ligge Magt paa. Der han nu kom ind i Stufluen, og som mig siuntis vel rusindis, beklagede han, hvorledes at Daniels Broder havde forlöbet sin Tjeneste og havde stjaalet hannem ifra en Øxe og et Par Buxer. Svarede da Mester Iens og sagde: Hvad kommer det Daniel ved? Jo, svarede Hr. Iens, jeg vil, at I skal for- holde hannem, indtil saalænge jeg faaer Fat paa den Anden; thi å *) Den norske Ordinans (af 1607) finder. sig foranlediget til formelig at forbyde - saadanne Transactioner; det heder Fol, 46: ,Ikke heller maa nogen Præst tilste- des at kalde sin egen Sön til Kapellan, heller nogen Fremmede, som ha EE agter at give sin Datter, og udi saa Maade fradrage Sognemændene fra deres rette Kalds Frihed* — —, | 205 tænker, at de ere baade lige gode. Herforuden gav han Mester Iens | mange stive og trodsige Ord, saa at Mester Iens maatte omsider vise hannem ad Dören. Siden havde han og mange knubbevoren Ord, saa gik han ad Dören. - Bekjendes ogsaa vi efterskrevne Aslag Houckaas og | Odt Sande, Laugrettesmand udi Trygstadt Præstegjeldt, at Amundt To- rersen, som sagde sig at have været i Stuffuen hos til Mester Jenssis samme Tid, haver bestaaet for os, sig at have hört alle disse Ord af forne Hr. Iens, som forskrevet staaer. End her foruden haver for»e Amundt Torerssön bestaaet for os, at han gik ud af Stuffuen strax efter Hr. Iens, da hörde han ydermere Ord af hannem nede paa Gaarden saa lydendes: Jeg haver ikke Behov at fire hannem. Thi jeg skal være saa vel kjendt med Kongen i Danmark, som han er. Til ydermere. Vidnes- byrd etc. : , Psp tk. Datum Trygstadt den 7de Aprilis Anno 1580. Ligesaa hyppig som Drukkenskab vor ogsaa Lösagtighed blandt -Præstestanden. Den maatte ifölge Sagens Natur vække större Forar- gelse, hvorvel Massen paa Grund af den slappede Sædelighedsfølelse ikke. tog saa stort Anstöd af den Bröde, saameget mere som den vel ikke stillede saa strenge Fordringer til Geistligheden i saa Henseende. Dertil havde ialfald de katholske Præster för Reformationen ikke givet Anledning, og de Par förste Generationer af lutherske Præster havde vel i Almindelighed ikke ved sin Vandel bragt Traditionen om Præster- nes Usædelighed i Glemme. Deels af Hensyn hertil, deels paa ap af den stedfindende Mangel paa brave og dygtige Folk var det vel, at Biskop Iens ogsaa mod disse gik frem med stor Lemfældighed. re Maris 1554 kaldtes Hr. Peder Jörgenssön paa Kapitelshuset; han havde -forseet sig med Skjørlevnet, men blev benaadet dermed, ,,at han efierat have taget aabenbarlige Skrifte skulde paa tre Aars Tid ikke bruge det — præstelige Embede og dertil med holde sig ud af disse tvende Stigter og - behjælpe sig andensteds, hvor han kunde; ellers skulde han være afsat med hans præstelige Embede, dersom Betten skulde have havt sin Gang*. Naar han efter de tre Aars Forlöb kom tilbage til Stiftet igjen, lovede Bispen, at han vilde see til at hjælpe ham, hvis han kunde bevise, at han imidlertid havde skikket sig vel, ,,0g en anden Tid vilde see sig vel er k 206 og bedre fore". (Bispest. Br. No. 49). Den 27de Jan. 1585 tiltalte Biskop- pen paa Kapitlet ,, Hr. Hans Anderssön for det Leiermaal, som han var kommen udi med Hr. Claus [Hjorts Stifdatter paa Gran**, og da blev det afsagt, at ,,forne Hr. Hans skulde forsee sig af disse tvende Stigter paa. 9 Aars Tid, Andre til en Frygt og Afskrækkelse fra Synden*. Dog ikke altid kunde Bispen gaae saa mildt frem; naar Brøden var altfor offentlig og forargelig, maaite han bruge Lovens hele Sirenghed, Blandt Bispestolens Breve (No. 32) findes en Kapitelsdom over en Præst, som, om han end ikke er enestagende, dog vel hörer til de Værste» Doku- mentet lyder: | Kjendes vi Kapitel, Kanniker udi Oslo og gjöre vitterligt for | Alle med dette vort aabne Brev, at Anno 1586 den 22de Juli, overvæ- rende ærlig og velbyrdig Mand Ove Juul til Kjeldsgaard, kgl. Maj.s Befalingsmand paa Akershuus, kom udi Rette her paa Kapitelshuset Hr. Michel [Christenssön] af Spydeberg, eftersom han og tilforn havde været her, og blev hans Sag andengang forhandlet, og kom en Kvinde ind med en Barn paa Armen og hed samme Kvinde Asger Siursdatter og over- beviste hannem, at han var hendes Barnefader, og kunde han ikke sige nei for det, han jo håvde ligget hos hender, men var det aabenhare be- kjendt, endog han ikke vilde kjende sig ved hendes Barn, men sagde, af det var siden tilkommet, end der han laa hos hender. Derforuden var han endnu anden Gang bekjendt, at han havde ligget med tvende Piger, som havde tjent hannem, hvilke Piger og tilforn havde været paa Ka- pitlet og det Samme bekjendt; den ene ved Navn Ane Christensdatter, som han havde givet Pasboer*), der han fornam, at hun var bleven svagelig, og foer hen paa en anden Sted og födte hendes Barn, siden er kommen til hannem igjen og gik for en Pige. Den Anden ved Navn Marine Nielsdatter, hvilken og havde avlet Barn med hannem, som han selv og ei kunde fornegte, med mange andre Sager, som, hannem samme | Tid tillagdes; og efter saadanne hans bekjendte Gjerninger blev der saa for Rette afsagd, at han skulde degraderes og afvies fra hans præstelige Embede, hvilket og skeede; den næste Söndag derefter blev han af Su-. *) 0: passeport, Pas. 207 p périntendenten, hæderlig og höilærd Mand, Mester Iens Nielssen, afsagt fra det præsitelige Embede. Til Vidnesbyrd trykke vi vort Kapitels Segl herunder. - Actum anno, die, loco ut suprå:- Dette Dokument tiltr ænger ingen Kommeniar. Usædeligheden blandt Geistligheden var en Fölge af Tidens dybe Fordærvelse overhovedet; det var ikke at vente, at Geistligheden skulde kunne holde sig ubesmittet af den. Allerede paa Skolen indviedes den - studerende Yngling i sin Tids Laster. Hertil bidrog ikke lidet den saa- kaldte Sognegang, som först 1602 blev afskaffet. I et Brev af 1602 heder det, at Kongen har bragt i Erfaring, at i Oslo og Hammer Stift var det bru- geligt, ,at fattige Skolebörn udi Oslo Skole have tvende Gange om Aa- ret omlöbet i Stigtet iblandt Bönderne og bedet om Hjælp til deres Sko- 1 legang, og forfarer derhos, at Börnene fast derover forsömmes, Bönderne - ogsaa meget dermed besværes, efterat med samme Sognegang meget å uskikkeligt tilgaaer.* Derfor anmodes Statholderen om at-see til at faae sluttet den Aftale med Bönderne, at de skulde betale 2 Skilling danske for hver heel Gaard og saa være fri for Sognegangen. Brevet er date- ret Kjöbenhavn 29de Nov. 1602 (Norske Tegn. for 1602). Hvordan det gik med Lærdommen, naår Börnene slig sendtes paa Bygden to Gange om Aaret, er let at skjönne, og hvad de glemte i Lærdonimen, lærte de vist i andre Retninger; thi Intet er mere rimeligt, end at det gik meget uskikkeligt til'* ved Sognegangen*). Man finder ogsaa i Kapitelsbögerne for Oslo (efter 1600) enkelte Beretninger om de vildeste Drikkelag blandt Diseiplene paa Kathedralskolen, naturligviis forbundne med Slagsmaal og Overfald paa fredelige Borgere. Raaheden og Vildskaben ligesom stak dem i Blodet, — man har en Deel Aar senere en Beretning om en st » Forbudet imod Sognegang gjentages 1 sen norske Ordinans; med Almuens Bidrag til Skolebörnenes Underholdning gjöres den Forandring, at de skulle være frivillige; - Præsten i hvert Sogn skulde opfordre sine Sogpemænd til at give efter Evne og gode Villie, Prælater og Kanniker og formuende Borgere opfordres ogsaa iil at yde Bidrag, og for at Folks Godhed ikke skal misbruges, bestemmes der, at ; Po- sepilter eller de, som löbe for godt Folks Döre og holde sig for Skolehörn og ere dog ikke, dennem maa Skolebörn drage i Skolen og straffe dennem med Riis, indtil de enten give sig udi Skole eller til Handv pe (Fol. 73 a og b). 208 Skolegut, som tre Gange efter hver andre forsögte at sætte Ild påa Skolen, efter hans egen Tilstaaelse ppaa det at naar Skolen var afbrudt, han da kunde komme hjem til sine Forældre og blive Skolegang kvit* (Kapitelsbogen for 1633 Fol. 38). En videre Uddannelse i den Retning fik Studenten i i pedten hvor Drukkenskab, Slagsmaal og Lösagtighed var hans eneste Tidsfor- driv: Beviser paa denne ,,barbaries academica* findes i Overflod i Pon- toppidans Annaler (II, 41. 42. 306. 521. 597 0. s- VJ.) Af denne Stok toges nu Landets Præster; nogen bestemt Tid at studere eller noget vist Maal af Kundskab var ikke foreskrevet, Biskoppen skulde examinere Em- bedsansögeren, om han var dygtig eller ikke; senerehen (1593) skrev det theologiske Fakultet til Bisperne, at de ikke maatte ordinere Nogen, förend han havde studeret nogle Aar ved Universitetet i Kjöbenhavn og derom med= br agte Attest (Pont. Ann. HI, 522); men som det senere vil sees, tog man det ikke saa nøie hermed, selv Folk, som ikke havde fuldendt sin Skolegang, end sige besögt noget Universitet, toges til Præster. Först 1629 anordnedes en theologisk Embedsexamen (Pont. Ann. IL, 784). Fra Universitetet drog nu Studenten hjem, kun Faae havde Lyst og — Raad til at besöge fremmede Universiteter; var han Præstesön, reiste han hjem til Faderen og blev hans Medhjælper, og understöttet af ham sögte han ved alskens Midler at skaffe sig Yndest hos Almuen, som ved sine syv bedste Mænd udövede Kaldsretten, for såa var han sikker paa at blive Eftermand i Kaldet. Et fuldstændigt Beviis paa, at denne Skil- dring ikke er for mörk, men-fuldkommen passer paa Forholdene, haves i fölgende Kongebrev: Forordning om Præstekald udi I vorge. Vi Christian gjöre Alle vitterligt, at eftersom vi ere komne udi Forfaring, hvorledes at paa nogle Steder udi vort Rige Norge skal be- give sig stor Uskikkelighed og Misbrug, saa at en Part Præster der sammesteds, som en Tidlang have holdt deres Börn til Skole og Stude- ring paa Universiteter, udaf hvilke en Deel have unytteligen fortæret og. forspildt deres Forældres Pendinge og store Bekostning med Drukken- skab, i Lösagtighed og andre utilbörlige Laster og Vellyst og befindes derfor efter at være hjemkommen at være unyttige Drukkenbolie og af | 209 ee sig mod "Forældrene ulydige, ikke uden stor Guds Fortörnelse og mange Menneskers Forargelse, eg naar Superintendenterne der samme- steds ikke kunne hjælpe og forfremme slige udugtige og ubekvemmelige Personer for deres grove Uskikkeligheds Skyld til noget Kald og Vil kaar, da lade de sig tit og ofte ikke alene med Fortalelse og grove Ef- tersagn mod Superintendenten höre og bemærke, meden og Præsterne deres Forældre det saa handle og forskaffe hos Almuen, at saadanne deres Sönner, Superintendenten uadspurgt, bliver för deres Död kaldet og udvælget efter dennem og udi deres Sted igjen at være Sognepræ- ster og udi saa Maade ved slig ukristelig og ulovlig Middel forirænger og forskyder de Kapellaner, som længe have tjent, og indirænge slige Personer til det hellige Prædike-Embede, hvortil gudfrygtige og lærde Personer billigen burde at kaldes, tilskikkes og forordnes.* — For at faae dette afskaffet skal herefter Ingensomhelst ,,kalde eller udvælge nogne Personer eller Andre til at være deres Sognepræster og Sjælesörgere, för- end de rette Sognepræster ved Döden er afgangen, medens at de den- nem dermed aldeles efter Qrdinansen skulle forholde**; og naar en Person lader sig kalde og tilferhandler sig et Kald, förend den rette Sognepræst er död, da skal sligt Kald aldeles ingen Magt have, men de, søm håve udgivet det, skulle derfor stande til Rette, og den, som saaledes har ladet sig kalde, skal derefter ikke tilstedes til noget Kald. — Hafnix 7de Oct. 1597. (Norske Tegnelser for 1597)*). Som et slaaende Exempel paa, hvorvidt Præster, der vare op- dragne i denne Skole, kunde gaae i sin Raahed, kan anföres, ,,at en Præst ved Navn Hr. Augustinus, som haver bedrevet meget Modvillig- hed, iblandt Andet skal have slaget Kirkeværgen udi Ansigtet med Vi- nen, som Folket skulde berettes med*; herom havde Statholderen Axel Gyldenstjerne gjort Indberetning og faaer Befaling til at indstævne ham for Bispen og efter Dommens Lydelse straffe ham, som vedbör. Hvad Dom han fik, berettes ikke. Brevet er dateret Hafniæ 4de Marts 1592 i og findes blandt Norske Tegn. for 1592. *) Dette Kongebrev har nok ikke medfört nogen videre Forandring i den paakla- gede Uskik” Den norske Ordinans (af 1607) omtaler den som fremdeles herskende og ivrer meget stærkt mod den. (Fol. 45, b og 46). BO: | | SG Det vil herefter ikke undre os, naar vi see, at Præsterne under- tiden led en Medfart, hvorfra deres Embede dog burde have befriet dem; Menigmand havde ingen Fölelse af deres hellige Embedes Vær- dighed af den gode Grund, at Præsternes Færd hyppig ikke var saadan, . at den kunde vække og nære den Agtelse, som (tilkom Standen. En Præst i Skien, Jörgen Jörgenssön, klager ov er, at en Kvinde ved Navn Hester (sie) havde skjældt ham ud for ,en svart Djeffuel*, sen svart Tjuff*, og brugt saadanne Ukvemsord. mod ham, at et Vidne erklærede, våaf han aldrig havde hört nogen Hundedreng saa ubluelig være tiltalt*; at hendes Sön havde tilsigtet voldeligt Overfald paa ham o. Sv: (date- ret 28de Aug. 1589; Bispest. BreveNo.96). Var Agielsen for Standen borte, kunde man heller ikke vente, at den kirkelige Orden blev respekteret; Helligbröde og Krænkelse af Kirkefred vare ingen sjældne Forbrydelser å (Norske Saml. 1, 210), Folk indfandt sig berusede i Kirken og forstyr- rede Gudstjenesten; 'og i Rakkestads Provsti blev en Mand i 1559 straf- fet, fordi ,,han svarede Præsten ved Messen". (Norske Saml. 1, 174918 Præsterne, -hvis Dannelse, som vi have seet, var tarvelig nok, og som derfor -vel ikke havde store Fordringer til Livet og i Levemaåde vist ikke skilte sig stort fra Bondestanden, havde dog mange Steder kun altfor usle Indkomster; de giftede sig med Bondepiger, og deres Börn gik aiter over til Bondestanden og udmærkede sig just ikke. altid ved Dan- nelse og Sædelighed fremfor Massen. I et kongl. Brev til Mag. Tens: siges der, at Hr. Töger Pederssön, der er ånsat som Kapellan i Oslo Stift, kun har 10 Daler til Lön og lider der for med Hustru og Börn stor Nöd, hvorfor han anbefales til förste ledige Kald: (Akershuus 2den Juni 159L.. Norske Tegn. for 1591). I Hjorthöy's Gudbrandsdalens- Beskri- velse findes der i Lesja's Præstehistorie enkelte Træk, som ere ret op- lysende for. Præsternes Levemaade den Tid. Om den 3die Præst efter. Reformationen, fens (Jenssön) den Ældre (han nævnes der som Præst allerede 1577) berettes der, at han i en -Hungersnöd henimod 1600 blev nödt til at flytte ud af Præstegjeldet, og da trak- han sin Kone afsted paa en Kjelke henover Isen*).- Hans Efterfölger var hans Søn, Hr. Iens *) Det er vel det samme Hungersaar, hvorom. der findes Antegnelse i et gammell Missale, der skal være i Opdals Kirke; 1601 var en stor Dyrtid og stor Hunger i MN (Tenssön den VYugre, ordineret 2I1de Juli 1602), om hvem der berettes, at han skal være tagen af Throndhjems Skoles fjerde Lectie og sat til Præst der, ,,deels fordi der var Mangel paa Studenter, deels og fordi Ingen vilde tage mod Kaldet for dets Ringhed og slette Tilstands Skyld** Han blev gift med en Bondepige fra Sognet, og hans 9 Börn gik over i Bondestanden. Om ham fertæller Hjorthöy et ganske pudsigt Sagn, for hvis historiske Paalidelighed der vistnok ikke kan indestaaes, men — si non & vero, & ben trovato; — er Traditionen end ikke ganske paalidelig i Faktum, er den dog sand i sin Karakteristik. Det heder: ,,Han kunde Bundtmagerprofessionen, som han i Förstningen tildeels skal have ernæ- ret sig ved med at gjöre Skindfelder for Bönderne, i hvilken Henseende man fortæller,- at han engang i en Ligprædiken over en Bonde, som havde-været Skindfeldmager skal i sin Application have sagt: Vel var den gode salig Mand en god Mester i at gjöre Skindfelder, dog kunde han ikke gjöre saadanne Fryndser i Hjörnene som jeg* (Hjorthöy 2, 11 flg.). Men Skindfeldmagerprofessionen var ikke den eneste verdslige Syssel, hvormed Præsterne beskjæftigede sig; en anden Bedrift lader til at have været mere yndet og har vel ogsaa givet lidt mere af sig, nem- lig Handel. Om to samtidige Præster (c. 1650), Hr. Mikkel Christens- sön i Hevne og Hr. Christen i Qure berettes der, at de vare blandt de største og mest bekjendte Trælasthandlere nordenfjelds, saa at man paa hollandske Karter over Norge fra den Tid istedetfor Præstegaardenes Navn finder sat: ,,Hr. Mikkel op Hevn* og ,,Hr. Christen op Aur* -(Erlandssen Side 223 og 412). Deres Embedsbrödre söndenfjelds vare nok ikke mindre driftige. Borgerne i Oslo syntes, at Præsterne gik dem vel meget ind i Næringen og indgave en formelig Klage over dem, nem- dig over at de brugte at drage op i Landet og opkjöbe alskens Kjöb- -mandsvarer, og at de anmodede sine Sognemænd om at sælge dem sine Varer. Statholderen Ludvig Ludvigssön Munk til Nörlund- forsamlede Norge, da baade Hö og Korn blev opædt af Muus og Lemæn, og det Overblevne frös bort, saa at 1 Skjeppe Byg kostede 4 Rdir. og alene i Opdal döde 80 Men- nesker af Hunger. Dette Aar blev til en Erindring kaldet det store Dyreaar,* Erlandssen: Biogr. Efterr. om Geistl. i Thjems Stift, Side 167. Det kgl. n. EEE Skr, i det 19de Aarh. 4de B. 2det H. 15 L12 Kapitlet og raadslog med det i den Anledning, og det blev besluttet, at Biskop Mag. Frants Berg skulde tilskrive. Præsterne og gjöre dem op- mærksomme paa, at de ikke havde Ret til at kjöbslaae mere, end hvad > der var nödvendigt til deres eget Behov. ,,0g betænker I Dannemænd*, heder det videre i Brevet, ,,at I ere Præstemænd, der skulle studere i den hellige Skrift og have Christi Hjørd udi Befaling, at de ikke forsöm- 3 mes udi deres Saligheds Sag; hvem det skal gjöre, han kan ikke vel tage Vare paa Kjöbenskab eller befatte sig med anden verdslig Handel, om han vil staae sit Embede vel for. Thi hans Bog og hans Embed, han er kaldet til, skal faae hannem nok at tage Vare paa, saa han skal ikke have Behov at bekymre sig med anden verdslig Handel. Thi vil . det ikke skikke sig, at en Præstemand skal være en Kjöbmand. Thi er bedst, at en Kjöbmand bliver en Kjöbmand, og en Præstemand bliver en Præstemand. Hvad. Præstemænd derefter ikke vil skikke sig i disse tvende Siigter, men vil heller være Kjöbmand end Præstemand, da er af kong. Maj.s Statholder og Kapittel i Oslo besluttet, hermed skal være af med sit Gjeld og en anden god gudsfrygtig Mand, som vil tage Vare paa sit Embed, tilskikkes i hans Sted igjen. Saadant I Dannemænd maa | Alt være, thi at der gjælder ikke om ringe Ting, men om Guds Ære og Menneskens Salighed. Hvis den forspildes, skal de svare til, som have Religionen udi Befaling, og betænker I Dannemænd ,- der I bleve ordine- ret, da blev I ikke ordineret til Kjöbmand, men til Præstemand. * Des- ligeste tænker og, hvad Handskrift I mig givet haver, saa mange som af mig ordineret, at I skulle ikke befatte Eder med verdslig Handel, men tage Vare paa Eders Bog og skikke Eder, som Præstemænd har at gjöre. Jeg vil nödig det skulde komme udi kgl. Maj.s Øren, at jeg haver ordi- neret Kjöbmænd til Præstemænd. Her kunne I Pannenen vide ag | rette Eder efter*. (Bispest. Br. No. 31, å). | Brevet er uden Dato og Underskrift, men, som man seer, er det udfærdiget, medens Ludvig Munk var Statholder; han blev udnævnt Ode Juli 1577 og beklædte Embedet til 1582; 1580 resignerede Mag. Frants, og altsaa er Brevet skrevet mellem 1577 og 1580. Uagtet det er udstedt, medens Mag. Franis Berg beklædte Bispeembedet, er det dog vel med Rette her anfört som en Foranstaltning udgangen fra Mag. Iens, da 113 Mag. Frants i de sidste Aar af sin Embedstid visselig mere var Biskop af Navn end i Virkel'gheden. — | Efter disse Fakta tör man vist ikke paastaae, at den Skildring af Aædernes Tilstand, som gives i det bekjendte samtidige Skrift ,,den norske &0**, egentlig er usand, skjönt Forfatteren, i hvis Plan det ligger åt see Alling fra den værste Side, vistnok har malet med temmelig mörke Farver. Efterat han i de mest mulig djærve og massive Udtryk har skildret de verdslige Stænders dyhe Fordærvelse, siger han: ,,Af Bi- skopperne ere nogle gamle og svge, de øvrige passe deres Betjening som de bör, men af Præsterne ere en Deel besatte; med Gjerrighedsdjæ- -velen og en Deel Bpikuræer (— flere Exempler herpaa anföres). Lands- bypræster og Kapellaner ere Horejægere, en Deel af dem Bondeplagere og passe kun lidet paa deres Embede. Skolemesterne gaae ledige, tage bihere for seribere og see til at forföre Piger og gifte Koner. - (Exem- pler) — —. Bergens By er som Sodoma og Gomorrha, deri ere Kalvini- ster, Vederdöbere, Aagerkarle, Udsugere, Horeri og Blodskam gaae der i Svang — —, Deres Præster straffe dem vel derfor i Kirken og lære dem Vei til Himmelen, men i deres Stuer og Samkvemme svire de til - den lyse Morgen og lære deres Tilhörere Veien til Helvede** (Exempler anföres paa den væmmeligste Uteerlighed og Drukkenskab blandt Præster). I denne forfærdelige Skildring bar Forfatteren vistnok nærmest Bergen for Øie, hvor vel alskens Usædelighed gik langt mere i Svang end i andre Byer i Landet (cfr. Norske Saml. 1, 14). - Imidlertid tilföier han: ,,1I de andre Stæder i Landet, Christiania*), Skien, Tönsberg, Oddewald, Fre- deriksstad, Mandal, Stavanger, Throndhjem, Wardehuus er det ligesaa for- keert. De gode gamle Normænd skulde staae op, de vilde vist forundre sig, at Gud saalænge vil tilstede det". (Sandvigs (Suhms) Saml. 2, 1. *) Da der staaer ,Christiania*, kunde man indvende, at Skildringen ikke gjælder Biskop Iens's Tid; men som man kan see af den i Sandvigs Samlinger forud- skikkede Indledning, er Skriftet sandsynligviis forfattet senest 1585. Sagen hænger nemlig saaledes sammen, at i den yngste Afskrift, hvoraf Aftrykket i Samlingerne er taget, er ,Oslo* ombyttet med Christiania"; der har man ogsaa et Vidnes- -+ byrd om, at den ovenfor beskrevne sörgelige Sædernes Tilstand endnu lang Tid vedvarede, 15* 114 21-24). Efter deune Tingenes Tilstand vil det ikke vække Fonn at Forfatteren efter sin Tids almindelige Tro ansaa enhver usædvan- lig Begivenhed i Naturen for et Varsel om en kommende guddommelig Straffedom. | sy ; Paa Akershuus, siger han, vare Landsdommere og kongelige Kommissærer forsamlede for af raadslaae om Landets Anliggender, og der var en stor Formörkelse i Sol og Maane, men istedenfor at bestille Noget fraadsede og drak de og droge med uforrettet Sag tilbage. Det var den 20de Jan. 1580; men da Folket vedblev i sin Blindhed, kom det store Tegn 7de Juli 1581, den vanskabte Griis, som blev födt i Nærhe- den af Akershuus. I den seer han et Varsel om en snart indtrædende guddommelig Strafedom, og af den er det, at Skriftet har sit Navn (den «see So). Man har ingen Efterretning om, hvorledes Biskop fens har betragtet dette Portentum; men det er vel ikke urimeligt, at han var sin Tids. Barn i saa Henseende; idetmindste maa man antage, at han har deelt sin Tids Respekt for Kometer, da han har hædret en Komets An- komst i 1577 med et latinsk Digt. Vi have seet, at en af Aarsagerne til den slette Tilstand blandt Geistligheden var en slet og mangelfuld Underviisning; i endnu höiere Grad gjælder dette om Folkets Masse; ogsaa hvad den angaaer, tager man vist ikke Feil, naar man paastaaer, at Hovedaarsagen til den dybe Fordærvelse, hvori den var nedsunket, var Skolevæsenets elendige Til- stand. .,,Skolemesterne gaae ledige og tage bibere for seribere**, heder | det i ,,den norske So**, og der kan vel være nogen Sandhed deri, nem- lig forsaavidt man i alle Sogåi havde Skolemestere; men det var paa mange Steder ikke Tilfældet. Ogsaa herpaa sögte Bispen at raade Bod. Ved sine flittige Visitationer havde han lært Forholdene at kjende og seet;, paa hvilket elendigt Standpunkt Almuens Skoleunderviisning stod, og han greb til det Middel, som udentvivl er det rette, men som rigtig- - nok endnu den Dag i Dag ikke har fundet almeen Anerkjendelse, - han | lod det være sin förste Sorg at skaffe de stakkels Skolemestere Noget at leve af. Under sit Ophold i Kolding udvirkede han et kgl. , Brev om Degne og Degneboliger udi Oslo og Hammer Siigt*. Brevet findes i Norske Registr. 3, 392 og lyder saaledes: | 145 Vi Frederik gjöre Alle vitterligt, efterat vi forfare, at udi Oslo og Hammer Stigt udi vort Rige Norge mangesteds paa Landsbyerne ikke skal findes Degne, som kunde fortræde og opholde Tjenesten udi Kirken med Sang og lære det unge Folk deres Börnelærdom efter Ordinansen, af den Aarsage, a at dennem ingen visse Bolig sammesteds er tillagt, da paa det dermed herefter des skikkeligere maa tilgaae, og Degnen maa boe hos Kirkerne og gjöre Sognefolket tilbörlig Tjenesié, ville-vi det forordineret og holdt, ai naar de, som bee paa nogen Kirkegaarde udi forne Sitigter, döer og afgaaer, eller og de dennem kunde udminde*), da skulle en af. samme Kirkegaarde, som ligger beleiligt hos Hovedkirken udi bvert Præstegjeld, udlægges til en Degnebolig til samme Kirke, dog Kirken dermed sin Rettighed uforkrænket; men hvor Kjöbstæderne ere Saa nær hos, åt de deraf kan have Degne, da skal dermed holdes efter Qrdinansen, bedendes og biudendes vore Lehnsmænd udi forne Oslo og Hammer Stigt, at hver udi sit Lehn med for»e Degne og Degnebolig udi forne Stigter forordner, eftersom forskrevet staaer. Ladendes etc. Aet. Kolding l3de Juni Anno 1580**), Qgsaa for det höiere Skolevæsen, hvis Vigtighed for Præstestan- den han fuldelig anerkjendte, sörgede han ved at forbedre de stakkels Höreres elendige Kaar. Saa meget des större Opfordring havde han HiL. at have Opmærksomheden henvendt paa de- lærde Skoler, som det vel ikke var et enestaaende Exempel med den omtalte Præst paa Lesja, at han toges ud åf Skolen og gjordes til Præst**). Han havde jo ogsaa selv en Række af Aar deels som Hörer, deels som Rektor staaet i det lærde Skolevæsens Tjeneste og kjendte saaledes tilfulde dets Skröbelig- 5 9: opsige til Flytning. DN **) Det varede endnu længe, för dette Bud blev Gjennenter. af Ordinansen (1607) seer man ,at mod et Gjeld, som har Degne, da er der mange, som ingen haver, og hvor som de end skjönt kunne bekomme nogen, som le tjene for EE degn, saa haver han byerken Huus eller Vaaning, og derfor söger hver sin Vei til Næring". (Fol.43, bog 442). Derfor Bjentages omtrent den her givne Bestem- melse om deres Underholdning. +94) Saml. Erlandssen: Biogr Efterr. om Geistl. i Thjems Stift, Side 159: Oluf Larssön ”kom lige fra Throndhjems Skole og blev Præst i Kverne EE 116 vr heder og Mangler: For at bevirke en större Fasthed og Sikkerhed i Lønningerne fik han udvirket, ,at de tvende förste Vikarier — —, som vaceere — — udi Oslo Domkirke maa med al Rente og Tilliggelse her- efter til evig Tid være funderet og lagd til to Hörere udi Oslo derés -Ophold og Underholdning, som nu ere og herefter kommendes vorde, og strax samme Vikarier blive ledige, at skulle maa af dennem annammes* o. s. v. I samme Brev bestemmes ogsaa, at to Kannikedömmer skulle perpetueres til Nognepræsten i Oslo og til Læsemesteren sammesteds. K Brevet er udstedt Ringsted Kloster T7de Juli 1584 (Sandvigs Saml. 2, 2, 209). For Rektoren ved Oslo Skole var der allerede för sörget, idet et Kannikedömme var lagt til den Bestilling ved kgl. Brev Kjöbenhavn 5te Marts 1557. (Norske Regisitr. 1, 345), hvilket bekræftedes samme Aar 10de Juni, hvorhos det bestemtes, at 10 å 12 Degne skulde have Under- k holdning paa Slottet. Man seer saaledes, at Mag. Tens havde Mangt og Meget at paa- tale og rette i sit Stift; paa ham kunne Ordinansens Ord i fuldeste Maal 3 anvendes, at ,,Superintendenterne — — kaldes nu ikke til nogen Ørkes- Iöshed, —— men til stort Arbeide*. (Fol. 81, b. 82 a.). En Biskop i de Tider kunde vistnok have adskillig Hjælp af Kannikerne, der jo skulde være huns Medhjælpere og Raadgivere i geistlige Sager; men Ulykken var, at Kannikedömmerne for en stor Deel forlehnedes til alskens Lægmænd og itil Folk, som vare bosatte andre Steder. endog udenfor Landet (i Dan- mark). - Kapitlet klagede ofte derover, og mange kongelige Breve udgik for at raade Bod derpaa, men uden at det frugtede stort. Aar 1572 ud- siedtes ,.Kong Frederiks strenge Brev om Choraler at holde* hvori det bestemtes, ,,at hver som med noget Kannikedom eller Præbende udi — — Oslo Domkirke er forlehnet, skal herefter holde en Choral, som skal gange i Skolen og i Lærdommen sig forfremme og at være tilstede udi Kirken og sjunge, saa ofte Tjeneste er der sammesteds, og samme Choral for- sörge med nödtörftige Underholdning til Mad og Drikke*. Overholder han ei dette, skulle de residerende Kanniker tage af hans Rente hvert Aar Saameget, som en Choral et halvt Aar kan holdes med og bruge det til hans Uaderholdning; see de residerende Kanniker gjennem Fingre med Nogen heri, skulle de staae til Rette. Fritagne for at holde Cho- k 117 raler skulle dog de være, som studere udenlands og have kongeligt Brev paa at være fri for al Tynge. (Sandvigs Saml. 2, 2, 204)*). Alle Kanni- ker skulde altsaa holde- Choral; men det har vel stödt paa Hindringer i sin Gjennemførelse; de som oftest höitstaaende Mænd, der havde Kan- vikedömme uden at residere, have vel gjort Vanskeligheder, og Kapitlet har kviet sig for at bruge de Tvangsforholdsregler mod dem, hvortil det | kongelige Brev giver det Magt. Faae Aar efter indgaves der atter Klage; i den kongl. Svarskrivelse heder det, at Kannikerne havde givet tilkjende, at meste Parten Kannikedömmer og Præbender udi Oslo ere bortforlehnede her udi Riget (Danmark), saa der udi Byen hos Domkirken neppelig fin- des. saamange residerende Kanniker, som kunde forhöre Ægteskabssager og opholde anden Tjeneste udi Kirken, som andre Kanniker bör at gjöre, hvorfor I underdanigst ere begjærendes, at vi ingen Præbender herefter ville forlehne til Nogen, med mindre de skulle være forpligt at boe hos Domkirken**. Den kongl. Skrivelse henviser til Forlehningsbrevene, hvor der udtrykkelig er bestemt, ,,at saafremt de ikke ere udi vor Tjeneste, skulle de residere hos Domkirken og gjöre slig Tjeneste uden Kirken og inden, som andre residerende Kanniker, hvorfor vor endelige Mening og Vilje er, at de ikke skulle være med nogen Tynge befriet, som andre ere pligtige at opholde; thi bede vi Eder og ville, at dersom Nogen findes som med Kannikedömme ere forlehnte der udi Oslo, og de ikke der ere tilstede eller og bruges udi vor daglige Tjeneste, at I dennem tilskrive, at de enten efter deres Forlehningsbrevs Lydelse tiltænker selv at boe og residere der hos Domkirken eller og hver at holde der en skikkelig Per- son, som udi deres Sted kunde fuldgjöre den tilbörlige Tynge og Tje- neste, de pligtige ere, baade inden og uden Kirken, og dersom de den- *) Den nærmere Bestemmelse herom findes i Ordinansen, Fol. 72, b: ,Efterdi at alle vore Prælati og Canonici skulle holde Choraler udi Domkirkerne, da see vi for godt an, at man bruger Skoledegne dertil, som ere under Ferula og Disci- plin, paa det man des bedre maa vide, hvorledes de sig udi deres Levnet for- holde, at man ikke dertil skal opholde nogle Subedegne eller Drankere, som her- til mangesteds skeet er, dog ikke hermed formeent, at om der komme nogen fattig Præstemand eller Studenter, som havde gode rigtige Testimonia, at man jo maa lade hannem bekomme en Chorals' Underholdning, indtil saalænge han enten kunde begive sig andre Steder eller udi andre Maade blive forsörget, 118 nem derefter ikke ville rette, ville vi anderledes derom tiltænke, naar I os videre derom besøgendes vorder*. Frederiksborg 7de Juli 1575. (Nor- ske Registr. 4, 628). Men denne Befaling nyttede nok ikke stort; nogle Aar efter klagedes der atter over, at Kannikerne ikke residerede, ,,hvor- over Kapitlet med Tiden bliver öde, og Residenserne forfalde*'; det be- fales derfor atter, at de, som ikke vare udtrykkelig fritagne, skulde re- sidere, ,,saafremt vi ikke skulle foraarsages at tage samme Prælatnr og Kannikedömme fra Eder og dennem til Andre forlehne, som ville residere hos Domkirken og gjöre slig Tynge og Tjeneste, som det sig bör; her- efter sig hver kan vide at rette". Kroneborg 5te Mai 1579. (Norske Registr. 3, 2358). Men selv den tilföiede Trusel udrettede Intet; den gamle Efterladenhed og Vrangvillighed vedblev, og atter har Mag. Iens maattet paatale Sagen, dennegang personlig. Blandt de mange Breve, han udvirkede under sit Ophold i Kolding, er ogsaa et angaaende denne Sag. Da Sagen herved synes at have faaet sin endelige Ordning, an- föres det i sin Heelhed. 1 Hvorledes holdes skal udi Oslo Domkirke med Kanniker at resi- dere saalunde: | | | Vi Frederik gjöre Alle vitterligt, eftersom os elskelig, hæderlig Kapitel udi Oslo Domkirke og residerende Kanniker sammesteds under- danigst haver ladet give os tilkjende, hvorledes deres Kapitel dagligen- dags aftager og formindskes, at der neppeligen ere saamange Kanniker hos Domkirken bosiddendes, som kunde opholde Tjenesten. og sidde Ka- pittel, naar Behov gjöres, af den Aarsag Mange baade her nedre udi Danmark og andensteds skulle være forlehnte med Kannikedømme og ikke residere, hvorover Residentserne og forfalde, dertil med give tilkjende, tilforn af saadant Betænkende udi höibaarne Förstes, vor kjære Herre Fader salig og höilovlig Hukommelses Tid at være gjort en 'Skik og. Ordning, at der skal boe 12 Kanniker hos Domkirken, da efterdi det höiligen gjöres fornöden, synderligen der udi Riget, som ingen höie Skole eller Universitet er, for Religionens Skyld, for geistlige Sager og for Ægteskabs Sager, som skulle ordeles, at. Kapitelet holdes ved Magt, og Saadant tilforn kristeligen og vel skikket og forordnet er, have vi udi lige Maade for godt anseet og ville, at udi det Ringeste hos forne Oslo 919 Domkirke altid skulle boe og residere 12, som ere forlehnte med Kanni- kedömme, som kunde sidde Kapittel og fuldgjöre daglig Tjeneste udi Kirken, bedendes og biudendes derfore Alle, ilivo de helst ere eller være kunde, som ere forlehnte med Prælatur eller Kannikedömme udi forne Oslo Domkirke, at I tiltænker strax med det Förste uden al Undskyldning at 'boe og residere hos forne Oslo Domkirke og at opbygge Eders Resident- ser, som vi formærke mange af saadan Eders Fraværelse at være for- faldne og öde, saafremt vi ikke samme Kannikedömme og geistlige Gods andensteds skulle forlehne til de Persaner, som ville og kunde residere og dennem opbygge, undertagendes og hermed ikke meent de, som ere i vor daglige Tjeneste eller udi andre Maade priviligerede og forskaanede for at residere. Dog skulle de, som i vor daglige Tjeneste ere, eller som synderligen findes forskaanede eller forskaanes kunde, være forpligt at holde deres Choraler sammesteds og opholde slig Tynge og Tjeneste som andre residerende Kanniker og deres Residenser at opbygge og ved Magt at holde, og naar de ikke ere længere udi vor daglige Tjeneste til Hove, skulle de saavelsom de Andre boe og residere hos Domkirken sam- ) mesteds med mindre vi dennem af synderlige Aarsage ville have for- skaanet; herefter sig hver kan vide at rette og Kapitel at lade besöge, om Noget herimod skeer. Thi lader det ingenlunde. Under vor Hyldest og Naade. Givet. paa Koldinghuus den 5 Juni Anno 1580. (Norske «Registr. 3, 299). Senerehen i Mag. Iens's Tid findes ikke nogen Klage over, at Kannikerne ikke vilde pe maaskee af den Grund at det ikke nyt- tede; thi som man seer, bleve Regjeringens Befalinger kun slet lystrede. Som för omtalt havde Kapitlet ansögt Kongen om, at han ikke vilde for- Jehne Kannikedømme til Nogen uden paa den Betingelse, at han skulde residere ved Domkirken; det kongelige Brev (af 1575) giver intet Til- sagn i saa Henseende, men det synes, som om Kapitlet vilde prøve paa at drive det igjennem alligevel, som man kan see af fölgende ganske mærkelige Skrivelse: Menige residerende Kanniker udi Oslo finge Brev, BErevolidt Kruse anrörendes, ut. seqv. å Det kgl. m. Videnskselsk. Skr, i det 19de Aarh, 4de B. 2det I. 15 Å 220 Fredrik 2den etc. Vor Gunst tilforn. Vider, at og elskelig Ene- 3 vold Kruse, vor Rentemester, underdanigst for os haver ladet berette, hvorledes han haver Eder tilskrevet om en klar fordebog paa det Kan- nikedom, som vi hannem naadigst forlehnt haver der udi Oslo Domkirke, hvilket I med nogen ubeskeden Aarsage have hannem udslaget, foregi- vendes Eders Besværinge, for hvis Skyld I mene os det at skulle forlehne til Nogen, hos Eder kunde residere, hvilken Besværinge dog maa skee er ringere, end den hurde være, da efterdi vi hannem samme Kannike- dom have undt og forlehnt, bede vi Eder og ville, at nåar han Eder med dette vort Brev lader besöge, I da tiltænker hannem at forskaffe og Jade bekomme en klar Jordebog paa alt hvis Gods og Rente til samme Kannikedom liggendes er, saa den uden al Forhindringe maa hannem * tilkomme. Dermed etc. Actum Nygaard 25de Febr. 15883. KE Tegnelser for 1583). Med Hensyn til Choralerne vedblev dog den gamle Uorden: og å Vrangvillighed. Af et kongl. Brev af 1587 (hvor Kapitlet först faaer Stadfæstelse paa sine Rettigheder, Tiende, Leding, Laxefiske 0. 85. vi, — hvori der var- gjort det Forhindring) seer man, at Kapitlet atter har klaget over de ikke residerende Kanniker i saa Henseende. I Anled- ning af denne Klage, heder det i Brevet, ,,da kunne vi os ikke forundre (sic), at I ikke efter forne vores Brevs Udviisning holde derover** (der sigtes til Brevet af 13de Juni 1580). Forresten giver Brevet kun de oftere forhen anbefalede Raad at indstevne de Forsömmelige og foreholde dem deres Pligt, og hvis de endda ere efterladne, at tage det Fornödne — af deres Rente til Choralens Underholdning, — et Raad, som Kapitlet vist ogsaa vilde have fulgt, om det havde kunnet udföre det. Brevet er dateret Silkeborg ilte August 1587 og findes i Sandvigs Saml. 2, 2, 211. Maaskee der nu kom nogen Orden i denne Sag; thi i Ordinansen findes - ingen Klager og heller ingen nye Bud derom, undtagen den forhen cite- rede Anvurdning, om hvem der skulde tages til Choraler. (Fol. 72 b.). Hvad Læren angaaer, synes det at have været stille i Mag. Iens's Tid; man kunde næsten fristes til at fremsætte den Paastand, at det kristelige Liv baade blandt Læge og Lærde stod saa lavt, at der ikke- var saa megen aandelig Bevægelighed blandt dem, som er nödvendig til * 201 en Strid om Læren; Menighederne modtoge med slöv Ligegyldighed sine Præsters Prædiken, der naturligviis å mange Stykker maatte stöde an mod nedarvede Meninger og overleverede Skikke, hvori Katholieismen endnu holdt sig. Folket beholdt sin Tro og lod Præsten prædike; havde der været noget aandeligt Liv i det, vilde den nye Lære have vakt Gjæ- ring hos Massen, men dertil findes intet Spor hverken nu eller i den nærmest foregaaende Tid. Der er vel ogsaa Grund til at troe, at man heller ikke tog det saa strengt med disse Levninger af Katholicismen; Forholdene vare saadanne, at man maatte see gjennem Fingre dermed og nöie sig med at bekjæmpe de groveste Vildfarelser f. Ex. Billeddyr- kelsen; den lader til at have været i fuld Flor i dette et thi Or-- | seter finder det nödvendigt udtrykkelig at omtale den: : ,De Billeder, som den vanvittige Almue lover sig heden til og gjör Dyrkelse, til hvilke er og stor Tilleb af langværendes Stæder med stor Afguderi, skulle plat tages bort; thi hver veed jo skjött, at Saadant er intet Andet end Afguderi.* (Fol. 33, b). Det er en gammel Historie, at de norske Bönder sloge de evan- geliske Præster ihjel; det kan vel ogsaa gjerne være, at de mangen Gang fore noget haardt frem mod dem, men man kan trygt sige, at Skylden ikke ligger alene paa Almuen. Præsterne vare, som det tilstræk- kelig nok forhen er viist, for en altfor stor Deel saadanne, at de ei for- tjente Almuens Agtelse ng Kjærlighed; i sin Færd mod Almuen vare de havesyge og voldsomme, og det feiler vist ikke, at mange have for- tjent det Prædikat, som Forfatteren' af ,,den norske 80" giver dem, nemlig Bodopksbre: Bonden lod sig ikke imponere af sin Modstanders eller Undertrykkers præstelige Værdighed, men satte Haardt mod Haardt, og naar han troede sig forurettet eller ilde behandlet, foer han voldelig frem mod Præsten ligesom: mod de andre Embedsmænd. — I Biskop Jens's ,,Tegnebog** findes omfalt et Par Drab paa Præster: ,,Niels Bagge, Sognepræst i Krogstad (sandsynligviis i Viken, ikke i Øvre-Borgesys- sel) blev den 7de Januar 1586 ihjelslagen af en Lensmand, hoende paa Sandaker, der han vår hjemme i denne Lensmands Gaard og var hans IGjæst**, - det lader til at være en ganske personlig Sag mellem dem to, og der gives intet dass om, at der>i den Sag har været nogen fanatisk-religiös 16* 999 Bevæggrund indblandet; det andet Tilfælde, som omtales, hører ikke hid; der berettes, at «der vare nogle Skotter, ,,som myrdte og brændte HBr. Arne, Sognepræst i Solberg** (i Vikem. - Der findes ikke saa faae Spor af, at Almuen foragtede sine Præster for deres Vandel og kanskee vel undertiden med' bevidst eller ubevidst Tanke for deres Udygtighed; men der mangler Beviis for den ofte fremsatte Paasiand, at de af Re- ligionshad tilfoiede dem nogen Overlast. En af de hyppigste Grande til 4 Uenighed mellem Præsten og Menigheden var Erlæggelsen af Tienden; Almuen opfattede den evangeliske Frihed tillige som en Frihed for alle Afgifter til Kirken og ydede med megen Vrangvillighed Alt, hvad der krævedes til Præsternes Underholdning; den Sag blev, som för omtalt, afgjort paa Mödet i Skien 1576 og nærmere bestemt ved Ordinansen af. 1607. Vistnok findes der adskillige Sagn om Præstedrab fra denne Tid, — en Deel ere samlede i A. Fayes norske Sagn (Side 186 190) —, men kun i eet af disse, et Sagn fra Hardanger, findes nogen Antydning af Fana- tisme; i alle de övrige Sagn er der ikke Spor deraf. Man kan vel med Sandhed sige, at religiös Kanatisme aldrig har kunnet fæste Rod i vort Land, og paa denne Tid var den vist i mindre Grad tilstede end nogen- Å sinde. Almuen bröd sig omtrent ligemeget om ,,den papistiske** og den sevangeliske* Lære, forudsat at man ikke kom deres personlige Interesse for nær; Paastanden maa naturligviis ikke tages bogstavelig, men om- trent dette Indtryk faaer man ialfald, naar man i Kapitelsbögerne læser om de ,»jesuitiske Actioner*,- hvoraf der findes adskillige i de paaföl- gende 20 å 30 Aar; de, der her beskyldes for ,Papisme og Jesuitisme* ere altid enten Præster eller Studenter, altsaa studerede Folk, nogen Al- muesmand findes ikke ialfald i Oslo Stift anklaget derfor. — Noget an- derledes var det med Kalvinismen; der maa i dette Tidsrum have været Adskillige, som bekjendte sig til den eller hældede til den; thi under: Aarene 1605, 1610 og 1620 findes i Oslo Kapitelsböger flere Lægfolk an- * klagede derfor; men af Navnene at dömme vare de aliesammen Tydskere eller Hollændere, de Sidste sandsy nligviis udvandrede under Spaniernes blodige Inkvisitionsforfölgelser. I Anledning af de tydske Kalvinister og Anabaptister, som flyttede ind I Landet havde allerede Christian den 3die 1554 befalet, at de skulde examineres i Religionen, og Frederik den 9223 2den udgav 1561 sine 25 Artikler, som enhver Fremmed, der vilde bosætte sig i Landet, maatte besværge, imodsat Fald skulde han röimme Landet inden tre Dage; hvis Nogen svor paa Ariiklerne, men beviisligen ikke holdt dem, skulde han ,straffes paa Liv og Gods uden al Naade i nogen Maade*. (Pont. Ann. II, 328. 333. 415-421). Disse Artikler bleve atter optrykte og indskjærpede under Christian den 4de i 1615. Der fandtes saaledes enkelte Kalvinister i Byerne, om det end ikke var saa slemt i Oslo som i Bergen, der af Forfatteren af ,den norske So*, som vi have seet, lignes med Sodoma og Gomorrha paa Grund af de der- værénde ,;Kalvinister og Vederdöbere, Aagerkarle og Udsugere*, . Et andet Sted hes samme Forfatter vidner ogsaa om, at der har været ad- skillige Dissentere i Landet; , Vederdöbere, Kalvinister og Makramen- terere komme i Hobetal fra Holland og faae let Borgerret i Norge" (Sandvigs Saml. 2. 1, 25). Det var dog maaskee ikke saameget i An- Jedning af dem, men snarere paa Grund af de ved Niels Hemmingsen vakte kalvinistiske Tendenser, at den nedenfor anförte-Advarsels- og Formaningsskrivelse til de norske Biskopper udgik i 1591; af Pontoppi- dans Annaler III, 510 seer man, at en Skrivelse af lignende Indhold alle- rede 10de Juli 1598 udgik til de danske Biskopper. I Skrivelsen selv - oplyses intet Specielt om Anledningen til dens Udstedelse, den erklærer kun i Almindelighed, at de bestaaende Forholde have fremkaldt den. Skrivelsen lyder: Bisperne udi Norge finge Brev at skulle Ka Oper med «Præsterne, ut seqv. I Christian 4de etc. Vor synderlige Gunsi tilforn. Vider, at som höi- baarne Förste, vor kjære Hr. Fader, salig og höilovlig Ihukommelse, no- gen Tid forleden for adskillige nye Disputatser udi nogen den kristelige "Troes Artikler, som allevegne udenlands baade udi Kirker og Skoler af nogen urolig Mennesker og Sværmere, som mere. haver sögt deres egen Ærgjærrighed end Guds Lov og Ære, er bleven yppet og opvakt, haver været foraarsaget alvorlige Mandater til alle Superintendenierne over alt Riget at lade udgaae, hver udi sit Stigt alvorligen at skulle forbyde Præsterne ingen nye unyttige Disputatser eller disputeerlige Materier enten udi Prædiken eller anden Samtale at begynde eller opvække, og 294 det nu vel kan være at befrygte, at nogen saadan urolige Memesker, som udi disse Riger saavelsom: andensteds kunde findes, efter hans Kjær» ligheds dödelige Afgang kunde dennem forlyste imod den Rolighed og. Samdrægtighed, som Gud almægiigst af sin store Naade vore Riger-og Undersaatter til des udi den kristelige Religion haver undt og giv et, af. Ensindighed noget Nyt eller nogen Forandring, nye Disputeringer eller Piren ner kunde dennem understaae at begynde eller sig fornemme lade, hvoraf udi disse Riger som andensteds videre Kiv, Disputering og Usam- drægtighed kunde foraarsages, Guds Navns Ære til Forhindring og Men» nesken til Forargelse, da paa det Saadant herefter som til des forme- delst Guds Naade og Øvrigheds tilbörlig Opsyn maa forekommes, bede. vi Eder og ville, at I paa vore Vegne alvorligen forholder, tilsiger og forbyder alle Præster, Læsemester, Skolemester og andre Lærere udi Eders- Stigt nogen nye Disputatser at opvække enten der udi deres Præ- diken, Leisser og Lære eller udi anden Samtale om Sakramentet eller andre den kristelige Troes Artikler, medens at de paa det Eenfoldigste saameget, som paa Salighedsens Vegne Behov gjöres, efter Augsburger Confessionen deres Sognefolk lære og undervise; desligest at sig og Ingen understaae Noget udi de Ceremonier, udi Ordinansen ere vedtagne og til des udi Kirkerne her udi Riget brugelig haver været, at for andre af. ensindig privat Mening, medens at de Alle og Hver holde dennem udi Lærdommen og Ceremonier, eftersom udi höistbemeldte vor kjære Faders Tid og til des er skeet, og efter den hellig profetisk og apostolisk Skrift og den augsburgske Confession, efter Ordinansen og de Breve, hans Kjær- lighed udi sin Tid derom haver ladet udskrive, og at I derover alvorligen holder og dermed haver et flittigt Indseende; saafremt som Nogen heri- mod findes at gjöre, eller I med Nogen see gjennem Fingre, skulle å vist | have Eder og dennem at formode, at det herefter ikke mindre'end udi höistbemeldte vor kjære salige Hr. Faders Tid skal blive skjænket eller ustraffet afgaae, medens hvis Forsömmelse eller Modvillighed derimod kan befindes, at de skulle stande til Reite og uden: Naade blive straffet; at I derfore paa Eders Embeds. Vegne vilde" vide Eder derefter at fe holde og med det Förste at lade. alle Provster, Sognepræster og Lærere E F 995 udi Eders Stigt om 'denne vor alvorlige Mening vide. | Dermed ete. Actum Hafoiæ I0de April 1591. (Norske Tegn. for 159). | > Senere hen i samme Aar er atter Sagen paa Bane, nemlig i Svar og Besked paa de Artikler, som af den norske Adel blev over- given, då Prindsen blev hyldet i Oslo 1591. (Norske Tegn. for 1591; saml. ogsaa Holberg Danm. Hist. If, 545 og 546). Efterat Kongen har lovet ,,at ville haandhæve og beskytte den Religion og Lærdom, som nu prædikes her udi vort Rige Danmark saavelsom og udi vort Rige Norge efter den hellige bibliske, profetiske og apostoliske Skrift og den augs- burgiske Confession uden al Forhindring*, saa erklærer han endvidere, at ,,ei heller skal nogen disputeerlig Materie föres paa Prædikestolen, hvormed Almuen eller den menige Mand kunde forarges, og fast mindre ville vi tilstede, at nogen privat Person skal understaae sig at gjöre nogen Pokindring udi vedtagen Lærdom og Ceremonier**. — Mere findes ikke om den Sag; rimeligviis har man ikke i Norge mærket nogen videre Virkninger af den nye Aand, der blev vakt inden det theologiske Stu- dium ved Niels Hesseng Virksomhed, - hverken i den ene eller den anden Retning. Hvad Læren angik, har saaledes Mag. Iens i en vis Henscende havt det nogenlunde roligt; Fordringerne til Præster og Almue maatte indskrænkes til det mest Grove og Elementære, og det var saaledes ikke saa vanskeligt nogenlunde at tilfredsstille dem. Maaskee mere Ulempe havde han med den store Forskjellighed i Kirkeskikkene, som herskede i hans Stift, og hvori der heller ikke kom, nogen Orden før efter hans Død ved Udgivelsen af den norske Ordinans 1607. ,,Der var saa stor Uenighed udi Cerémonier og Kirkeskikke, saa at der holdes neppelig den Skik i den ene Kirke som i den anden. Thi at en Part af Kirketjenerne have hidtil efterfulgt, hvad dem syntes selv ret og godt at være, en anden Part efterfölger den Skik, som de have seet andensteds, somme efterfölger Psalmebögerne og nogle gamle Haandböger, som nu vel maatte hvile sig, og i den Sted' BrAGE disse nye Haandböger eller Alterböger, udi hvilke Alting, Gud skee Lov, er bedre berammet og befattet end i de gamle; paa det Sidste ville vi og Nogle, som og ret er, efterfölge Ordi- 296 nansen*), herfuruden maa vel skee findes endogsaa de, som blande disse Stykker tilsammen, tagendes Noget af hvert og gjöre sig selv en Skik af."* Saa beretter Mag. lens selv i en Skrivelse til Biskoppen i Njæl- land, Mag. Povel Madssön, af 20de Juni 1580 (trykt som Appendix til Nyerups Uddrag af ,,Tegnebogen'* i Nyeste Samling af det kgl. norske Vidsk. Selsk. Skr. Thjem 1798, Side 63 flgg.). Herover klagede forstan- dige og alvorlige Lægfolk, og derfor havde Biskoppen givet Provsterne Befaling til at undersøge Sagen og optegne de vigligste Differentspunk- ter. Om disse er det altsaa, at han tilskriver Sjællands Biskop og beder om hans Svar. Spörgsmaalene angaae Anvrdningen af Gudstjenesten, f. Ex. om der paa de store Böitider skal prædikes paa Dansk eller La- tin, naar Ofringen skal skee, om der skal holdes Froprædiken paa Höi- tidsdagene og i saa Fald hvilket Evangelinm Gi Povel Madssöns Svar heder det, at ,,Christmesse er aldeles aflagt for megenUskikkeligheds Skyld og holdes ikkun Höimessen"). Fremdeles om Anordningen af Daaben, hvilken Plads i Gudstjenesten og med hvilke Ceremonier, om Indledelse i Kirke, Katechisation, Text paa Bededage, Lys-paa Alteret, Skriftemaal 0. s. v. Blandt-de katholske Skikke, som endnu holde sig, nævnes f. Ex., at Indgangskonerne nogle Steder maatte falde paa Knæ *) Her menes den danske Ordinans. Der klagedes ofte af de norske Biskopper over, at den danske Ordinans ikke passede for Norge, og de bade derfor om en Ordi- nans, der var afpasset efter Forholdene i Landet, hvorom allerede Christian den 3die havde givet Lölie. I kgl. Brev dateret Kolding 2den Januar 1604 (Norske Tegn. for 4604) erkjendes JER Grundede i denne Begjæring, og der gives Befaling tl Mag. Isaak Grönbech (i Throndbjem), Mag. Jörgen Erichssön (i Stavanger), Mag. Anders Foss (i Bergen) og Mag. Anders Bentssen Dal (i Oslo), at de skulde forfatte en Kirkeordinans, ,saa at den efter Indbyggernes Leilighed og Formue, det Meste muligt er, kan være lempet og gjort, dog at blive hos den danske Ordi- nårs udi de Punktier, det bekvemmelig kan skee". Naar de have udarbeidet For-* - slag hver for sig, skulde de samles i Bergen 922de April, og naar de saa havde gjort dem til ,eet Opus*, skulde Mag. Anders Bentssen overlevere. det til Kongen i Kjöbenhavn og gaae tilhaande med de fornödne Oplysninger og Betænkninger. — Af Fortalen til Ordinansen seer man, at disse Bestemmelser ere blevne fulgte,- og der tilföies, at Ordinansen blev gjennemseet af Professorerne ved Kjöbenh Universitet. Fortalen er dateret 2den Juli 1607, og Ordinansen blev eyk samme Aar i ep ahdsn, 20 i | Kirkedören, andre Steder ledte man dem ind Ped Lys, i Bryllupper og Gjæstebude drak man endnu Gud Faders, Gud Söns og den hellig Aands Skaal o. s. v. Af Spörgsmaalene og de iilföiede Svar seer man, at Forholdene i Oslo og Hammer Stift omtrent vare de samme som i Na- bostiftet Stavanger, hvorom kan læses i Stavangersynodens' Forhandlin- ger for 1573 (Theol. Tidsskr. 2, 245 flg.)... Endnuet af Mag. Iens's - Spörgsmaal fortjener at anföres, nemlig: ,,.Om det maatte blive tilstedt at bolde synodum provincialem een Gang om Aaret over begge Stifterne, som Præsterne holdt den i Danmark; thi sommesteds i forne Stifter have de den holdet og endnu holder og sommesteds ikke:* Derpaa svarer Biskop Povel Madssön, at det vilde være nyttigt, om der först kunde afholdes en almindelig og dernæst en provinciål Synode een Gang om Aaret omkring St. Hans Tider; men man skulde vel vogte sig for Over- daad og Luxus og holde Synoden paa den (af Palladius) foreskrevne Maade. Om Mag. lens gjorde videre Foranstaltninger for at faae saa- danne Synoder istand, vides ikke; der findes ialfald intet kgl. Brev om den Sag, og uden et saadant kunde vel Intet skee. Pontoppidan (Anna- * lerne III, 46) siger ganske kortelig, at i Norge holdtes ikke Provincial- synoder, af den Grund at Veien for de Fleste vilde blive for lang. En Undtagelse herfra har dog ialfald den ovennævnte Stavangersynode været, og af Biskop lens's Npörgsmaal kan man ogsaa see, at Synoder virkelig have været afholdt ogsaa i hans Stift baade för og i Begyndelsen af hans Tid. Naar man i Almindelighed vil fælde en Dom over Mag. Iens's Virk- somhed, tör man vist paastaae, at han var en Mand, der var sin vig- tige Post værdig og voxen, og som trods de i mange Henseender van- skelige og ugunstige Forholde arbeidede med en Troskab og Nidkjær-- hed, der visselig øgsaa har baaret gode Frugter, og at han, en af de faae norskfödte Biskopper paa de Tider, med Hæder kan forsvare sin Plads blandt de som oftest vistnok ret dygtige danskfödte Biskopper. Dei kgl. n. Videnskeelele Skr, i det 49de Aarh. 4de B. 2det H. 17 : 228 Biskop lIens Nielssöns Itinerarium fra Oslo til Fritzø Anno 1593. - & Then 18 Septembris Om Morgenen tilig antuorde Bispenn Bent Qlssen it Breff til Christopher Jenssenn 1), hoss huilckit vaar indelucht i it stycke perme Sex g. Daler och Christophers Kiste Nögel och en liden Nögel der hoss til en liden henge laass som stod for Christophers Kiste, Qch vaar atter suöbt vden om Breffuit och forne penninge och Nögler Anm. Planettegnene foran Datoen angive Ugedagen; saaledes betyder Tegnet her Tirsdag, 4) Christoffer Ienssön, Bispens Sön, opholdt sig dengang hos Tyge Brahe paa Hveen; han er efter Faderens Angivelse i hans ,, Tegnebog* föd 1572 og nöd först Under- viisning hjemme, sandsynligviis paa Oslo Skole; 1584 blev han indskreven som Student ved Kjöbenhavns Universitet; han reiste derned med Bispen selv, der netop dette Aar gjorde en Reise til Danmark i Anledning af Christian den 4des Hyl- ding. Han satte Sönnen i Kost og Logis hos Dr. Anders Lauritssön og udvirkede under sit Ophold dernede, at han fik Brev paa et Kannikedömme i Hammer (St. Catharinæ Præbende), ,dog saa, at naar han ikke studere eller lader sig bruge udi Kirke og Skoletjeneste, skal han residere og boe hos Domkirken" o, s. v, Brevet er dateret Antvordskov 6te Juli 1584. (Norske Reyistr. 3, 418). Aaret ef- ter, da han var hjemme, fandt Bispen, at han ikke havde gjort synderlige Frem- skridt og sendte ham derfor nogen Tid efter til Rostock, hvor han findes ind- tegnet blandt Studenterne i Aagust 1588 (se Matrikelen over norske Studerende ved Rostocks Universitet ved Rigsarkivar Lange i Norske Samlinger 1, 87). - Alle- rede Aaret forud havde han faaet Brev paa at maatte bekomme det Kannike- dömme i Oslo Domkirke, hvormed hans Fader var forlehnet, hvis han overlevede hans Död, ,,dog med den Besked og Vilkaar, om han bliver skikkelig lærd og duelig at tjene Kirken og sig bruge lade udi Skole- eller Kirketjeneste; og skal han til fornævnte Fald og Leilighed os med dette vort Brev lade besöge, og vi yder- — mere ville lade give hannem vort Brev paa fornævnte Kannikedom, Actum Silkeborg fite August 1587*. (Norske Registr. 3, 541). Han kom hjem efter et Aars Tid, men reiste 4590 ned til Kjöbenhavn for at $gaae over til Edinburg med den Flaade, som förte Kong Jakob og hans Brud over, men kom forseent og maatte gjöre Reisen med Skibsleilighed fra Marstrand. Han kom tilbage igjen det föl gende Aar 1591 og levede nu nogen Tid i Oslo; om Hösten og Vinteren 4593 til 229 | VG % åt stycke Perme och beseiglet. Samme tid antuordet Bispen Bent Chri- stophers Kiste som Quden paa Canichegaarden vch Bispens dreng Knud * Jørgenssen bar hiem til hannem, vdj huileken vaare nogle aff Christoffers Bøger, it par Spegelaxe, 4 eller 5 Oster, 3 Beffuerskind, j Reffskind och nogle Egerne skind. Dette altsammen loffuit Bernt at forskaffe til Chri- stoffer oc at fi Bispen vis beskied tilbage vn Heli loffuit Bispen hannem it las hö for sin wmag. Samme Dags Morgen sende Oluf Galde 3 bud til Bispenn, och begierede at Bispen ville töfue hiemme til åj Morgen betiligenn, da sua- rede Bispen at hand kunde det icke giöre fordj hand achtet at besöge nogle Kireker påa veyen och at hand vaar da alt ferdig at drage aff. Samme Dag den 18 Septemb. Strax dereffther imter 6 & 7 horam 94 besögte han ifölge Indbydelse Tyge Brahe paa Hveen. 19de Januar 1595 blev han kaldet til Sognepræst' i Stange paa Hedemarken til Fortrængsel for Hr. Da- niel Jörgenssön Svaning, som havde været Kapellan under den forrige Sogne- præst, Hr. Christiern,-og havde ægtet dennes Enke og saaledes havde de den Tid sædvanlige Kvalifikationer til at succedere i Kaldet; Mag. Iens Nielssön fik i den Anledning et kongeligt Brev; hvori han afæskes Hislering vom, hvorfor han havde - - indsat sin Sön og ikke Hr, Daniel i Kaldet (Brevet er dateret Koldinghuus. 28de . November 4596 og findes blandt Norske Tegnelser for 41596). Bispen har vel, som han opfordres iil i det kongl. Brev, forsörget Hr. Daniel paa anden Maade, å det Mindste blev Hr. Christoffer i Besiddelse af Embedet, hvortil han ogsaa lov- I lig var kaldet ved 7 Lagreitesmrænd i Stange Sogn, hvis originale Kaldsbrev findes . iblandt Bispest. EE No. 175. ligesaa findes i, samme Brevsamiling -et Brev, hvori menige Kapitel i Hammer bevilger Christoffer Ienssön Alms Præbende, okse hans Formand i Stange Kald, Hr. Christiern, havde været forlehnet. Dat. Vang 19de Januar 1595 -(Bispest. Breve No. 18). I det kongl. Stadfæstelsesbrev Kbhvn "4de Marts 1595 (Norske Tegn. for 4595) tilföies der: ,,Og skal forne Er. Chri- stoffer Jenssen herimod igjen afstaae det Exspeciansbrev, han tilfern paa et Kan- nikedom udi Gledom (?) Kirke efter hans Faders Död at bekomme haver forhver- vel*. 1611 forflyttedes han il Thoten, men döde samme Aar, Han er begraven i Thotens Kirke, og der findes ogsaa hans Poriræt-med Motto: media vita in morte sumus. Han giftede sig 1596 med Margrethe Pedersdatter, en Datter af Fogden paa Hadeland Peder Knudsen, og blandt - hans Börn kan mærkes Iens Christofferssön, Pr æst paa Ringsaker 1635-1666. ; 2) Oluf Galde var forlehnet med Mandals Lehn og oftere: constituerét Hövedsmand paa Akershuus i Stadholderens Fraværelse: -(Saml.t. ax. Folks:Sprog etc. 1, 390). -& ag 230 drog; Bispen aff paa veyen ad Brunlaglæn til Peder Iffuerssen3d) fra Oslo i Suduest til Baads til Hudöen*) der wi kom ieffønte Hudöen droge wi imellem hende och Slottet i Vester j strig til Synder oc haffde hende paa venstre Haand, saa i vest j Strig til Synder om Ladegaardsöen huile- ken wi haffde paa högre Haand. Såa droge wi vdj vester offuer Forne- bofiorden. | ; Siden kom wi vd til Ost, och droge wi omkring Ost i Nord huil- ket wi haffde paa venstre Haand, och lagde wi i Land paa en Øc heder Grimsöe ved it Sund kallis Snaröesund; da var Klocken ved XI formid- dag, huor wi finge Mad, Och vaar paa Baaden met Bispenn ingen vden hans eigit folek, som vaar först den fremmede Studenter Peder Jörgenssen och Mattis Portzæhoralis, och Bispens eigen dreng Oluff Börgessen, Item Quden paa Canikegaarden och Bispens Arbeidsdreng Knud och Peder Pederssen som rode, och haffde wi en suare suduest vind imod oss der wi waare paa Fiorden, Siden bleff det stille der wi kom vnder landet. Och er fra Byen och iil Ost en stor mijll. Siden der Bispenn oeh hans Folck haffde faait mad, droge wi nord igiennem it Sund, kaldis Snaröye sund och haffde Snaröen paa den högre hand Saa droge wi i vester offuer Sleben*) och saa i vester imellum Østlandet liggendis paa venstrehaand och Nessöelandet paa den högre haand och vaar det smucht stille vær. der er fiorden small j pil- skud bred. der wi slap Østland, rode wi fram om en Øe kallis Brun- öen3), j frg*) lang och er derpaa j gaard kallis Brunöen i Norduest paa öen. Saa rode wii vester derfra j frg til Siuerdsstad: Stranden i Askesogn, der lagde wii Land, Saa komme strax Her Fed). paa skudd AE set 3) Om Peder Iverssön see No. 15. 1) d. e. Hovedöen. ?) nu Slæbene. 3) Bröndö. *) d.e. Fjerding. 4) Hr. Petrus Jonæ (Jonssön) nævnes ogsaa 1611 som Sognepræst i ei nævnes hos ham som Kapellan Petrus Joannis Coldingensis. NB. Det bemærkes, at hvor ingen Kilde udtrykkelig er anfört for Notitserne om Præsterne, ere de tagne af Ordinationsprotokollen, Kapitelsbögerne, Stifts- bogen af 1575 og andre Dokumenter i Rigsarkivet. 1609 231 Aske och hans Capellann met hannem met Skiusheste, Och Bispenn lod strax Sale oc lod saa sit folek drage hiem igienn medt Baaden. Siden drog Bispenn, Her Peder paa Aske oeh hans Capellan, Sen - Bispens eigne Karle, Mattis Pors och Peder Jörgenssen och Bispens Dreng paa veyen ad Lier, Och droge wi i Vester 2 eller 3 pilskud fraa Stranden om Siuerdstad paa den venstre Haand ret frem om Husen, saa therfra och fram om Bispens gaard Roydestad*), liggendis paa den venstre Haand noget lidet fra veyen i vestsuduest fra Siuerdstad j pilskud. Saa der- fra i vester til en gaard heder Hoffstad j pilskud paa den högre Haand. Saa therfra i Vester om ij gaarde kaldis Hönn*) och igiennem den ene gaard huor skiusskipperen Tosten boér, liggendis strax hos Hoffstad, Saa droge wi derfra offuer slette Enger til Lendsmandsgaarden Aske sjrdx/ Söder for Kircken liggendis och haffde den paa den högre Haand ret fram om portenn. Saa droge wi strax therfra i Suduest ned for en Backe, och saa offuer en Bro kallis Askebro, Under huileken rinder en Elf?) som kommer norden thill, aff it vand kallis Sembs vand, liggendis strax der norden faare 4 eller 6 pilskud och löber Sönder vd. Saa droge wi therfra i Vester oc Norduest*) offuer Askeskougen j mil oc offuer en Beck kallis Stabeck>), liggendis mit paa Skougen, huileken kommer norden aff Fieldet och löber Sönder vd. Saa droge wi lidet i Sönder och saa i vester og Norduest til en Bro kallis Grobro SÅ. Saa thernffuer i Norduest, der wi lidet ther omkring gaff Bispen Her Peder paa Aske och hans Capellann forloff at drage hiem, 'Thj Bispens Landbo Euind Haffskaal?) mötte hannem ther paa ud) Saa droge wi fra Grobro i vester och Norduest til Hellebeck ij frg, denne Beck kommer och Norden til aff Fielden, och löber vd i Sönder. Saa droge vi derfra i vester j frg til it Varp paa den venstre 1) nu Reistad: *Y frd. Horn, nu Höne. SY Askerelven, som kommer fra Semsvandet, 4) Skulde vel snarere være Sydvest. 5) Stabæk i Traneby Annex til Lier. | 5) Broen over Grö — Röken Elv. p 7) frd. Håskolt, nu Haskjold. - 232 haand liggendis, Siden droge wi i vester och Suduest vd for fjeldet') och om ij gaarder kaldis Quin*) paa den venstre och den högre Haand lig- gendis, Saa komme wi siden til Haffskoll, liggendis paa den höyre Haand, saa droge wi offuer Haffskaalbro en höy bro, der vnder löber Hegs Aa3), som kommer norden til aff ij: vand, det ene heder Klyttre*) ligger imellum Medum och Lier aller öffuerst i aalmerekit?) i Norduest 2. eller 3 mijl, det andet Vand som hun kommer aff heder Sandungen ligger i Nordost och löber samme Hexaa vd i Synder och suduest ved her Nielssis gaard Lindnæss 6) som ligger östen for Elffuen. Siden droge wi fra Broen til Lier Prestegaard i Vester rå Nord: uest j frg.. Och der wi komm hart imod prestegaarden op for en Backe mötte her Qluff5) i Lier oss, Saa droge witil Lier Prestegaard ved 5 slæt om Afftenen, Och bleffue der om Nattenn. Och er fra Aske 2ah til Lier ij mill. | Samme Dag som vaar den 18 Septemb. der wi drage offuer Aske- 3 skoug berettet her Peder paa Ashe for Bispen at hand haffde faait Biörn Rolffsens Breff om en brun hest at liuse effther, huilcken. hest Biörn skulle haffue kjöbt ved Pindstid, och er strax bortkommen, Och her Peder liuste effther den nu i Söndags. Dette Breff lod her Peder Bispen ; samme tid som de rode see och vaar det schreffuet i Oslo den 12 Septembris, som vaar ij dage effther at Marin Biörn Rolffsens haffde taget denne brune hest hoss Niels Øckern, som Bispen saa nu i Söndags afften der Niels vaar hos hannem met den. Her Peder berettet och ai Biörn kiöpte hesten aff Söffrenn Haluordssen i Oslo, och her Peder forstragte Biörnn penninge dertil. Samme dags Afften fik Bispenn Mad neder i Stuen. hoss, Fr Oluff. 1) Paradiisbakkerne. PE UDE *) nu Auvi. å bålet møt 3y nu Lierelven. *) nu Glitre Vand. Basen roar Gå ' 3) Er vel — Alminding. i ferd nå seveno Jan ubiredo 1 5) Hr. Niels var Kapellan 1 Lier. Kin St «Em T 7 dte 5) Hr, Oluf Peerssön nævnes ogsaa 1595 som Ger æst i Lier; /sandsynligviistvar han der allerede 4575. Hans Hustru*hed Marin. MED LG 239 Soho dag 18 Septemb. smucht klart Sølskienn, en stiff Söduest - formiddag, effthermiddag Norduest, å 9 Then 19 Septembris Om Morgenen dd T slet slep wi fra her Qluff i Lier i Södoust ved en halffierding til Michel Nielssens gaard Huseby ret igiennem fægraarden och haffde it gammelt Capell som der staar och kallis S. Oluffs Kapell"), paa denn venstre Haand. Saa der fra i Synder och i Sudoust 3 pilskud til Hexaa och er fra prestegaarden och did en 4 fre. Der lagde wi vd met Baad ved her. Nielssis gaard | Lindnæss, som ligger paa hin side elffuen i öst ret ved Elffuen, oc her Niels Kapelanen i Lier vaar met oss, Saa rode wi i Synder it lidet stycke, i det samme kom her Qluff i Lier effther, och lagde wi i land och tog hannem paa Baaden met. Saa rode wi 3 eller 4 pilskud i Sönder aff Hexaa som och kallisd er Nittiun, Saa kom wi vdj Drems Aa, som kallis paa gammel Norske Drag eller Drummen *), huileken strecker sig vdj Øster uch vester och er j stor frg bred. Der drage wi tuert offuer i Synder til Nord- bystrand, der lagde wi i Land, Och waar her Pouell6) paa Sanden, ther samme tid tilstede met hester, Saa fik Bispen her OQluff her Pouell och her Niels Mad. Och der Maaliid vaar giort, gaff Bispen her Oluff och her Niels forloff, Saa droge de tilbage igienn och en Studenter met dem, hed Christopher Nielssönn, Siden drog Bispen och her Pouel och de som vaare met Bispen vd til Sanden. Och druge wi fra Nordbystrånden i Sönder 2 eller 3 pilskud til en gaard kallis Nordby paa den venstre Haand liggeadis, Saa ther fra i Sönder 3 eller 4 pilskud til 3 gaarde kallis Solem, liggendis i rad i Söder och Nord fra hin anden paa den høgre Haand, Saa therfra til en gaard kallis Eeg 2 pilskud i Sönder påa den högre Haand, Saa therfra j pilskud i Södoust om Kniffue gaar- dene 2 paa den venstre Haandt, Saa droge wii Sönder offuer én Dall 1” Om Kapellet se. Kraft Topogr. 9, 426. Å cfr. det gamle Dramn og Dramnarfjördr. Denne Notits om Elvens oldnorske Nayn bestyrker den för fremsatte Formodning om, at Biskop lens selv enten har forfattet Itinerariet, eller at det er skrevet under Bab; Ledelse. Dette Kjendskab til det oldnorske Navn vilde være paafaldende hos enhver Anden paa den Tid, men efter hvad der i Indledningen er anfört om Mag. Iens's Beskjæftigelse med Oldlit- teraturen, er der intet Overraskende i at see denne Bemærkning fremfört af ham, 6) Hr, Povel Nielssön findes *9 1575 som Præst i Sanden. Hans Hustru hed Kirstin, 254 kallis Lindemsdal oc saa til Lindem, och er fra Nordhystranden och did j frg. Saa [droge] wi i Sönder j frg om en gaard kallis Backe paa den högre Haand, Saa offuer en Bro kallis Backe Bro, vnder huileken rinder Leer Aaen. Siden droge wi offuer en Skoug ij frg i Sönder noget till vester. Saa komm wi frem om 4 gaarde kallis Lærem de ligge noget fra hin anden i Sönder och Nord ceh de andre der sønden faare ret i hob, och haffde wi dem noget langt fra os paa en backe paa den venstre haand, Siden droge wi it lidet stycke i Suduest, fram om Bol- lem '), Lendzmandsgaarden liggendis paa den högre haand, och. offuer en Bro kallis Bollembro, der nedenfaare stod en Saug som de nu bygde effther at den nu nylige vaar affbrent. Saa droge wi i Sönder ; frg til en gaard kallis Galliebierg paa den venstre haand ret fram om Husene, Saa droge wi therfra j frg i Suduest til Sanden och komm wi ther [ved] middagstid, der bytte wi heste, Och droge saa strax therfraa och hen ad Botne och Vaale. Och droge wi fraa Sanden först i Sönder om 3 gaarde kallis Reffuog og haffde de tho paa den högre. Haand och den österste paa den venstre Haand, ret hos veyen, Saa droge wi derfra i Synder noget til Øster om 2 gaarde kallis Aarsnæss den ene paa den högre haand noget ifra veyen och den anden paa den venstre haand. Och droge wi der offuer en stor Bro kallis Aarsnæss bro, Saa doge wi i Synder noget til öster om ij gaarde kallis Veegaarde liggendis paa den högre Haand ret hos huer andre, Siden droge wi i Sönder om en gaard kallis Holm liggendis paa. den högre Haand, paa en höu, Siden om cn gaard kallis Skiersvig paa den högre haand och erj frg fra Sanden och did. Siden droge wi i Sönder 2 pilskud och offuer en Aa kallis Skieruigs Aa, ij gange, thi hun grener sig der och löber vdj Sande- fiorden, som löber ind til Skieruigsengen och baatner der. Denne förstne Aa kammer vestenn aff Ficlden. Siden droge wi ij synder noget til öster it lidet stycke, saa komm wi til Angerskleffuen*), huileken er j stor frg op fore, saare ond vey, der droge wi opfaare i Södoust, och maatte gaa der op, for klipper och Stenner skyld. å 1) nu Bölum. *) Heder ogsaa nu Angersklev, cfr, Angr, Sandesogns' gamle Navn. 235 | | vkdlk der wi slap Kleffuenn droge wi i Syider: 2 eller 3 pilskud, Saa red Bispenn, Her Pouel och wj andre som waare met lidet aff veyen i öster il "it forferdeligt. flag"), som kaldis Rambergkast aff en gaard liggendis strax Synden faare Kaldis Ramberg, der ginge wi vd paa och sade ned faare, och waar der saare dybt ned, paa dette flog sette Bispen sig, och Her Pouel, och drack aff sin Flaske, vdj huileken hand hatfde it slags * vin kaldis Vintint*), och gaff de andre met sig. Siden droge wi derfra i Sönder 2 eller 3 pilskud. fram om for»e gaard Ramberg, liggendis paa den venstre haand i Baatnesogn, huor der vaar vaan altid at komme en Juttil (som de kallers) ind til Bonden om Jule Afftenn, for huilekenn Bonden och alt hans folek, maatte römme Stuenn om Natten, som ther sigis. - å Saa droge wi derfra i Sönder noget til Øster til en gaard kallis Vdubåass liggendis j frg fra Kleffuen. Der holt her Jörgen7) paa Baatne och hans Capellan her Pouel Christophersenn7) met Hester oc Her Bent ChristophersenS). Saa skifftet wi hester, och: Bispenn gaff her Pouel. paa Sanden forloff at drage hiem. Der effther droge wi derfra i Sönder och Södoust j frg til Baatne Kircke, Saa droge wi öster ad, norden for kirken och saa Sönder ad, östen for prestegaarden, der gaff Bispen Her Jörgen forloff, Saa po wi Sudoust och i Sönder j frg til en gaard kallis Qvan ock Her Pouel fulde oss, Der wi komm til Quan saae wi huorledis at mod vester derfra ij pilskud brand der en gaard aff heder Basteskie liggendis i .Vaalesognn, Huor der bode en Encke, som haffde en voxen Sön huileken EN OG haffuer verit i Kongens tienniste, och brand ther aff j Stue och .. f..3) och j Stegers. . 1) Flog, en Fjeldvæg, som er saa brat, at Intet kan ligge celler fæste sig paa den ir. Metels Lex.).: ? Vino tinto, 7) Hr. Jörgen Jakobssön forekommer 1575 som Præst i Botne; han döde för 2 1602, da hans Kapellan Poul Christofferssön (Paulus Christophorus sa sucgede- rede ham. 8) Hr. Bent RE vær Kapellan i Vaale og arb Hr. Rasnfus Söf- frenssön i Kaldet (se No. 9); hans Hustru hed Maren Laugesdatter, ep) Ordet er ulæseligt paa de tre Bogstaver nær. . Det kgl. n. Videnskselsk. Skr. i det 49de Aarh. 4de B. s$det H, 18 Consti- tutio aérea. 236 Saa droge wi therfra j frø i Sender och Sudoust til Vaale ved Å slet om Afftenenn. Huor wi bleff om Natten Och her Pouel Christo- phersen fick forloff at drage hiem. Huad ydermere er at forfare paa den vey oe Baatne och Vaale er tilforn 'schreffuet. Och er imellum Lier och Sanden Kirke ij 3 mijll, och fra Sanden och till Vaale Kireke ij mijll. Samme dag den 19 Septemb. smucht klart vær, Suduest vind bleste stifft, Men i denne forgången Nat en Norduest storm, indtil dagenn. 24 Thenn 20 Septembris droge wi fra Vaale om. Morgenen ved 9 slæt, Och fulde her Rasmus9) och Her Bent 9) oss paa veyen ad Stocke, Och droge wi först i Synder och vndertiden i Sudoust, ind til wi komm til en Ødegaard som hör Her Rasmus til, der offuer droge wi i Suduest, Saa sönder til en gaard kallis Backe liggendis j frg fra prestegaarden. Men lidet förend wi kem til Ødegaardenn mötte os her Christiernn 10) paa Stocke. Saa gaff Bispenn her Rasmus forloff der wi' kom til forne. Backe. Vdj dette Backe haffuer hospitalit it y Pund. | Samme iid der wi kom til Backe vaar Lauritz plommgaard der. huileken vaar nylige kommen fra Sandzsuer. Hand kom våd til oss och giorde oss Selshab paa Veyen. Til denne gaard Backe sende Bispen bud fram cm nogle nötter, Saa kom Quinden vd met nogle, och j paat Sö och skiencekte Bispenn, Och red wi fram om gaarden i Sudoust. liggendis paa den venstre haand. Siden droge wi therfra i Synder til her Rassmussis Ødegaard liggendis strax norden for Fossembro, en j mijll fra Vaale. Saa droge wi til Fossembro och der offuer i Sudoust och haffde den nordre fossem gaard paa den venstre haand, och den Söndre paa den andre side Elffuen liggendis paa den högre Haand i Suduest. Saa droge wi derfra i Synder noget til öster j frg til Veller') til Lendsmandsgaarden ij Raffnesognn. Der skiffte wi kn Samme 9) Hr. Rasmus Söffrenssön var allerede 1564 Sognepræst i Vaale; hans Kapellan var den förnævnte Hr. Bent Christofferssön (se No. 8). Hans Hustru, der senerehen . mnævnes, hed Ellin. 40) Hr. Christiern Mikkelssön var Præsi i Stokke-allerede 1575. 1) fd. Vellir, nu Valle, 237 thid antuorde en Bispenn der her Lauritzis11) Breff paa Raffnæs, vdj - huilekit hand sig vndskyldit at hand icke mötté en ther pr Veller, - Det liudde och om Her Oluff Nielssen.- Samme tid gaff Bispenn her Bent forloff at drage Kjer! igienn. Siden droge wi ther fra i Synder och Sudoust til Lindestadt gaar- dene liggendis paa den högre haand, der wi kom der omkring mötte wi- Her Oluff Nielssönn som da kom fra Tonsberg, hand giorde vs sellskab til Stocke. Saa rede wi til Fademgaardene, som ere 3. den ene paa venstre Haand och de ij paa högre, Saa droge wi ther fra i öster och i Sudoust offuer myrer 4 pilskud der kom wi til Raden'), der skildis Lauritz plomegaard fra oss och drog til Tonsberg och tog hen paa den - venstre haand almenne veyen til Tonsberg. Saa droge wi i Suduest ad Raenn och komm strax til Aassgaardene liggendis paa den venstre haand, der ere-suare stenröss, Och sigis ther, at de ville der haffue bygt Sembs Kircke, Men huad de bygde om dagen det bleff nedbrut om Natten. Der stod och ij store lange stene opreist som som stetten*) skulle haffue verit. Som wi haffde paa den venstre Haand. Saa droge wi ther fra i Suduest til Vglembro, Och er en ; fring fra veyeskiilet och til Broenn, Saa droge wi offuer Broen i Vester. Der effter droge wi atter langs ad Raen i Suduest om en gaard kallis Vglum3) paa den venstre haand liggendis iche langt fra Broen. Siden droge wi om itt vand, ther wi kom hen ved j frg fra Broen, kallis Ackers vand sliggendis paa den venstre haand. Och haffuer det sit Naffnn aff en gaard liggendis norden for vandet ved Enden. Det kommer aff en Myer ' ligger vesten for gaarden. Löber samme vand i Melsomuig en Ladstedt, i Sudsuduest*) och er j fring langt. Der wi haffde dragit 3 frg fra Broen hen ad Raen som krögte meer och meer til vester, tog wi aff och droge i Synder, 4 eller 5 pil- 11) Hr. Laurids Lauridssön var Præst paa Ramnæs allerede 1575. Hr. Oluf Nielssön var hans Kapellan, 1) Raden, Raen kaldes en Strækning nær Skjö (Skede) Kirke. ; ?) jfr. Stett, f. en liden Trappe elter Forhöining til at stige op paa foran en Dör (Iv. Aasens Lex.). 3) fd. Aulini, nu Auli, *) Snarere Sydost. 18 | 238 | skud, igiennem skougen,: Saa vdj Øster, it gaat Stycke, Saa atter i - Synder til Stocke- prestegaarden och er fra Raen ther wi droge vdaff Consti- tutio aérea, j stor fring. Jmellum Vaale och Stocke ere 3 mill. Och komm wi til Stocke imellum 3- och 4 effthermiddag, Da vaar der för oss ij aff-Slotz Knee- tene, som vaar Hans. Brand och Oluff Skaaning' som, droge fore och bestilte forenskab for Oluff Galde. De droge sidenn sin kaass, imod Aftenen. å Men wi bleffue paa Stocke om Natten der wi vaare komne til Stocke gaff Bispenn her Oluff. Nielssen forloff at drage hiem igien til Ramnæs. SY EYR Samme Dag den 20 Septemb. klart Solskienn vesten Vind, storm. $ Thenn 21 Septemb. der Bispenn haffde giort Maaltid drog hand fra Stocke eh til Sande der Kloeken vaar XI formiddag. Och fulde her Christiernn hannem. Der wi vaare komne j fring fra Stöeke mötte her Hans * Christophersen her Peder Væmundssens 12) Capellan oss, Saa droge wi fort hen til Sande igiennem en skoug och komm wi til Sande, inter 12 & I horam. Vor kaåss vaar i Syduest och i Synder. Och er j mil imellum Stocke och Sande. | Hit Samme tid der wi komm til Sande Kircke kom her Peder oh mötte oss, och Hans Brand och Oluff Skaaning met hannem: Och Bi- spenn gick saa ind i Kirekenn met her Peder och besaae den. Siden gick ————————== v 12) Hr. Peder Vemundssön, Præst i Sandeherred fra 1567-1626, föd ved Bergen; han er vel den Samme som , Petrus VVermundinus Bergensis", der i December 1563 blev immatrikuleret i Rostock (Norske Samlinger 1, 85). 30te -Januar 4567 fik han kongeligt Brev paa at maatte faae Sandeherred, og Biskop Frants Berg fik Befaling til at examinere ham, og om han fandt ham dygtig, at'ordmere ham; han havde godt Skudsmaal af Hans Albrittssön, Superintendent i Sjælland, (Norske Registr. 2, 401). 2den Juni 1573 fik han kongeligt Brev paa at maaite være fri for Skat og at maatte holde en Kapellan, ,imedens han uden Biget studerer og sig udi boglige Kunster forfremmer* (Norske Registr. 3, 48), og 12te Juni 1591 fik han den kongelige Anpart af Tienden i Sandeberred. (Norske Tegnelser for 1591). Han havde den 10de November 1589 Besög af Kong TIakob den 6te af Skotland og fik paa dennes Forbön Rollag og Flesberg lagt til sit Provsti, (Gjes- sing Jubell. III, 99). Hans Hustru var Ragnhild Holk fra Tönsberg. * 3 Se MG - hand ned i her Bade art. Och bleff ther vom Natten: Och de Hoff- - karle. met: aai -Samme Dag klart Solskienn Norduést vind storm vær. b Then 22 Septembris ved Middags tid der Maaltid vaar giort, droge Bispen och hans Selshab fra Sande först i Nord 2 pilskud offuer en Bro, Saa therfra i Norduest om Lendtzmandsgaarden liggendis paa den högre Haaud halffparten aff en j frg fra her Peders gaard, Saa atter i Norduest ind til wi komm paa Raen j fring fra Sande, Huor her Hans Christophersen kom effther oss paa veyen och giorde oss selshab til Fridziö. Vaar ochsaa met oss her Peder som er Capellan i Rollaug, huiléken i dag antuordet Bispen her Lauritzis 13) Breff paa Heidrem 5 hos her Peder Væmundssön och vaar begierendis om Bispenn ville for- hielpe hannem til det gield Rollaug, da suarit Bispen hanrem at her Anders Capellan 14) i Byen haffuer beskied der paa, och loffuit Bispen at hand. ville forhielpe hannem: til it andet stedt naar leyligheden kunde sig der til begiffue, Och der wi komm noget langt vd paa Baen hen - ved j fring drog her Peder till Heidrem. Saa droge wi alt fort hen ad Raen i Suduest ind til en gaard kallis Ringdall liggendis paa den höyre Haand, Saa hen ad Raen i Suduest til en gaard heder Raaböll j frg och paa högre Haand liggendis noget langt fra veyen. Saa therfra i Sud- est ad Raen alt ind til Loffuenn j frg. Saa droge wi offuer Lowen i Vester, Siden igiennem Sundgaarden som kallis Farrit liggendis ret hos Elffuen. - Saa therfra saa gaat som i vester it lidit stycke til en gaard heder Tostueid?) paa den höyre-Haand, Siden igiennem en liden skoug Må Nr Suduest ind til wi komm i Peder Tfuersonsi5) gierde. Saa krögte 13) Hr. Laurids Nielssön nævnes 1589 som Sognepræst i Hedrum og Laurvig, 1) I Randen er tilföiet: Litteræ Dn. Laur entij in Heidrem- acceptæ. 44) Hr. Anders Lauridssön nævnes som Præst i Oslo 1590 og maa vel ifölge dette Sted være bleven Præst i Rollag. (Hr. Henrik Lauridssön var Præst der i 1585 og Hr. Petrus Laurentii Scanius i 1615; Hr. Anders maa altsaa stilles mellem disse to). ?Y nu Thorstvedt. 15) Peder Tverssön til Fritzö m. M. var" en Sön af den danske Adelsmand Iver Vier sön af Familien Jernskjæg eller ogsaa, kaldet Baden, der var gift med den ældre Oluf Galdes Datter Karine. Han var Befalingsmand over Brunlaug Lehn med Constit: aérea. Consti- tutio aérea, 240 wi Norduest och i Nord til Fridsiö en frg fraa Lowen, Men ij mijll fra Sande och til Fridziö. Och komm wi-til Fridtziö hora 3 å meridié. Strax som wi kom i gaarden kom Fru Helge Marsuin 16) och Fru Karin Knud Knudssens17) som vaare foregangs Fruer och fick Bispen haand, Och Hans Dresselberg 18) kom och viste Bispenn det Kammer som ther vaar lauget til hannem. - Saa gik Bispen ther op met hannem. Och Hans gick strax fra hannem. En liden Stund der effther kom Peder Iffuersen sielff ned paa Kammeret til Bispen- och talede met hannem. Siden kom Hans Dresselberg ned til Bispenn och bad hannem at hand ville gaa op paa Salenn och faa Mad. Saa gick Bispen, da vaar ther en hell hob folek baade herrefelek och andre, aff Skien och Tonsberg. Och strax Bispen haffde giort Maaltid gick hand neder i sit Kammer igienn. Och Peder I(fuersen fulde hannem ned. i S Samme Dag som vaar den 22 Septemb. Om Morgenenn skyvær, | och begynte at regne smaat Regnn, Men noget vd paa dagen, bleff klart Solskien, Norduest vind. | Anno 1593 GO Thenn 923 Septembris Antuordet Michel Funthin Bispenn Borg- | mesters Qluff Glads19) Breff om her OQluff Nielsenn at maatte bliffue Capellan i Oslo i her Anderssis'*) sted. Nummedal (+ 1616); 8. m. Margaretha Breide fra Voergaard i Slesvig (+ 1617) og havde med hende Sönnen Iver Pederssön, hvis Daab her omtales; denne Iver döde, medens han laa og studerede i Rostock 23de August 1615. (Saml. til d. nm. Folks Spr. etc. 4, 375)» i 16) Fru Helge Marsvin g. m. Axel Uggerup, se No. 23. | 47) Fru Karin Prosdatter (en Datter af Pros Lauridssön, se No. 21) var gift med Knut Knutsen, en frisisk Adelsmand fra det Slesvigske, der en Stund var Lag- mand i Skien, men blev afsat i 1603. (Saml.t. n. F. etc. 1, 376)» 18) Hans Dresselberg, en dansk Mand, var gift med Tönne Galdes Datter Dorthe (eller Birgitte); forresten vides Intet om ham. (Saml, til n. F. etc. 1, 387). | 19) Olut Glad, Bispens Sv igerfader, var Borgermester i Oslo allerede 4580- 1) Om Hr, Anders se No. 14. .- 241 Ep Samme ne Kom M.: Haluord 20) och hans höstr u- Aer Hasan daatter, her Peder Væmundssen, Erich Olssen, Jens Jacobssen och flere - aff Tonsberg til Fridziö. Samme dag denn 23 Septembris ledde Bispenn Peder Iffuersens Frue, fru Margrete Brede i Kireke effther sin Barne- fössell som skiede hiemme paa Fridziö i den store ny Saell. Ther effther Christnet hand Barnet, och döbte det dog icke. Thj det vaar hiemme- - döbt, Fru Kirstine Proszis bar Barnet. Oluff Galle och Prosz Lauritzen 21) - ledde Fru Margrete, Christopher Galle22) och Axel Vggerup23) ledde fru Kristine som bar Barnet, huileket vaar kallet Jffuer; effther Peder - Jffuersens fader, Der effther fulte alle fruerne och Junramine som der vaare tilstede, ind paa Salen. Siden ther effiher begynte her Lauritz paa Heidrem Messen paa förstae Sael, SG Bispenn predickit det Euangelium de Deo & Mam- mone. Och bleff alle Herr meldene sat til Bords paa den ene side ad Salen och neden for dem presterne, Saa alle de andre, Laugmanden aff Skien, och Tonsberg Borgmester och de andre. Jiem Michel Funtin24), 20) Er vel Mag. Halvard Gunderssön, Lector i Oslo; han er föd i'Norge og gik paa Oslo Skole c. 1560; studerede saa i Kbhavn og blev immairiculeret i Rostock som - Student i December 1566 (Norske Saml. 1. 86). Han skal ogsaa have studeret i VVittemberg. Han fik Brev paa St. Martins Præbende % 1573 03 Exspectans paa Kanoni i Oslo og! Læsemesterposten sammesteds *- 1575: Han er Forfatter til flere historiske og theologiske Skrifter, hvoriblandt ,,Aandelig Spörgsmaalsbog af den hellige Skrift* (Præstepinen) % 1608. Se forresten VVorms Lex. 1, 378. 21) Pros Lauridssön Hörby, Lagmand i Oslo 4559, senerehen i Nordlandene og Fin- marken, saa'i Skien (1578), var gift med Kristine Iversdatter, Söster af Peder Iverssön. (Saml. t..n. F. etc. 1, 373). g S9D) Christoffer Tönnessön Galde til Vremb Gaard i Bohuus Lehn + 1632 ugift. 23) Axel Uggerup iil Vognö + 1601 g. m. Helge Marsvin; han var en Sön af Henrik - Uggerup til Allerup og Karen Iversdatter, Daiter af Iver Ienssön (Jernskjæg) til Skjærnæs og Fru Karen Galde Olufsdaiter; se No. 15. (Hofmans Efterr, 1, 63). 24) Mikkel Funtin, Borger i Oslo, fik af Borgermester og Raad i Statholder Povel Huitteldts Tid og med hans Samtykke Tilladelse til at maatte holde en aaben - Viinkjelder under den nye Raadstue sammesteds, som 'senest blev opbygget, paa det Vilkaar, at han paa sin egen Bekostning skulde lade opmure den Kjælder, vr EN SE Erick Olssen, Jens Jacobssön. Paa den andre side såd alle fruer oc. Jomfruerne paa forsettet och vende sig fram ad. Siden. der prediecken vaar vde gick fru Margrete op. och offret, och saa Fru Kirstin Prossis. Siden herremendene och saa ginge de hen och antuordet fra sig Faddergaffuerne, der effther Bispen och M. Haluord som och. vaare faddere. Saa de aff Skien, Tonsberg, och de af Oslo: Saa fruemne. Der effther som alting vaar vde ginge de alle vd aff Salen, ech paa Å sine Kammerssir, saa bleffue alle Bordene duget och lagt bröd der paa. Saa kaldet Kdnuldte foren! Hans Dresselberg allt Folckit op igien til. Bords. Och sad der ved det ene langbord först Peder Jffuersen, Saa Pross Lauritzen Christopher Galde; der tuert offuer, paa Faarsettet sad Oluff Galle och Axell. Vggerup, ar OQluff Gallis Sönn. hi KE Siden sad Bispenn op i Bencken nest, Christopher Galde, dernest M. Haluord, her Peder Væmundsön, Her Peder paa Tiödling 25), som kom effther de vare gangit til Bords, her Lauritz paa Heidrem, her Pouel. paa Fleskberg26), her Niels påa Nessit 27), her Peder som er Capellan i Rollaug2S), her Hanss Christopherssenn 29). Jtem her Matz Hanssen Lo30) som sad paa forsettet nest Jon Christenssen. Jtem Jörgen Lau- som tilforn har været Viinkjælder, og to Boder deroyer til Raid for dem, der besögte Kjælderen; denne skulde han beholde i 40 Aar og siden give deraf til - Oslo By 10 gl. Daler. Brevet er dateret St. Johannis Baptiste Dag 1577. 6te Mai 1595 bar Bor ger mester og Raad med Statholder Axel Gyldenstjernes Samtykke og efter Michel Funtins egen Begjæring bevilget Borgermester Erik Olufssön samme- steds og Raadmændene Mikkel Funtin og Niels Chvistenssbå at holde Viinkjælder ibid. mod at holde Kjælderen og Kamrene, som M, Funtin har opbygget, vel ved- lige og give 10 Daler i aarlig Afgift. De skulle holde god Viin under Encprivile- -giets Fortabelse. Kgl. Stadfæstelse herpaa af. 27de Febr. 4596. + (Norske Registrd Mikkel Funtin nævmnes ogsaa i et kgl. Brev af 27de October 4602 som Raadmand i Oslo, «(Norske Tegn. for 1602). > på 25) Hr. Peder hes urssån nævnes som Præst i Tjödling allerede 1575-. ENGE 26) Hr. Povel Jenssön nævnes: ogsaa som Præst i Flesberg 1596». E 27) Hr. Niels Jenssön fik Collatsbrev til Næssets Præstegjeld 17de fali" 1592. 28) Denne Hr, Peder er maaske den samme som Petrus Laur entii Scanius, der nd som Sognepræst i Rollag i 1615 08 1 1623, se No. 14. 29) Hr, Hans Christopherssön var Hr. Peder Vemundssöns Kapeéllan; se No, 12. 30) Hr. Mads Hanssön Lo kan maaskee være en Sön af Hans Jakobssön Lo, der blev udnmævnt til Lagmand i ” Skien 30te Sepibr. 1567. G (Norske Regisir.) ( | 943 ritzen, Jaugmandt i Tonsberg; Peder Jörgenssen i Skien31), Christen Jörgenssön, Byfogedeni Tönsberg, Michel: Funtin, riel Olssen, och . Jens Jacobssönn och Mange flere. Siden sad Fruerne ved it andet fansbord. Som vaar först Fru Margrete Breide Peder Jffuersens fru Kirstin Jffuersdaatter Pröss Lau- ritzens, Fru Daarethe Mouritzdaatter32) Oluf” Gallis, Fru Margrete Pe- dersdaatter * Anders Huidfelds:33) fru Berte Galle Hans Dresselbergs34) Fru Elzeby Peder Brockinhussis 35), Fin: Mn Eg ole fanen N or- dnands 36), Fru Dorethe Jull 97). Jtem Jomfru Viffuild Jfdersdnåtter38) Jomfru Jngier Prosdaat- 4er39), Jomfru Anne Hansdaåtter Hans Pederssens daatter49), Jomfru plaretete Brockenhuss Jomfru Sophia ee Jomfru Boél 34) Peder Me var Raadmand i Skien, 32) Oluf Galdes Hustru hed Dorihe Monritzdatfer Ravensbjerg (dansk). (Saml, t. n F, etc. 1, 390). 33) Anders Huitfeld til: Thr old i Hår um var gikt med den norske Kansler Peder å Hanssön Litles Datter Mar garetha, (Saml, t, D. EF. etc, 4, 394), 34) Om Fru Berthe (Birgitte) Galde se No. 18. 35) En Peder Br ockenhuus EN de Skjeberg i Forlehning + 1608. (Saml. t. n, F. etc, 1, 370)» 36) Kaptein Thomas Normand var Befalingsmand over Rakkestad Lehn. (Saml. t. n. F. etc. 4, 430). 37) Er vel Dorthe Nielsdatter Juel, Enke efter Tenrik ae ve havde Brats- berg Lebn, (Saml. t. n. F. etc. 4, 370). 38) Ulfhild, Datter af Peder Iverssön, skrives til Mællö, 78 Hedrum, T ugilt 1614. (Saml. tn F. etc. 1, 376)» | å! 39) Ingjerd, Datter af den för ;omialte (No. 21) Pen. Porn hun blev gift med en jydsk Adelsmand Niels, Söffrenssön Mund og. havde Sönnen Pros Mund, Ad- miral, der faldt å Söslaget ved. Femern 1644. (Saml. t. .n. F. etc. 1, 377). 40) "Anna, Datter af Hans Pederssön Litle til: Semb, blev gift med Gunde Fr edendien sön Lange, Befalingsmand over Tönsberg Tea: ag Farmoder | var, af samme Slægt som Peder Iverssöns Hustru-(Breide), (Saml; t. nm. F. etc. 4,:414 flg.) 41) Vare vel Dötre af Henrik Broekenhuus, se No. 37; Mar gareiha af hans Ægteskab med Elisabeth Pedersdatter Litle, og Sofie af Ægtéskabet med Dorthe Juel; Sofie blev 1610 g. m. lens Bjelke til Österraad T 1656. (Saml. i. n, F. etc. 4, 370). Det kgl. n. Videnskselsk. Ski. i det 49de Aarh, 4de B. 2det H, | 19 i Consti- tutio. 244 Galde, Oluf Galdis daatter. Jomfru Karin Galde42). disse sadde mu å Bencken. Jtem fremmerste paa Forsettet, Dragefruerne*), Fru Helge Mar- suin Axell Wggerups oc Fru Karin Prossdaatter Knud Knudssens, Jtem Jomfru Marin Liustrup, Jomfru Karin Frijss Peder Frisis daatter som vaar fordum Laugmand i Skien och Jomfru Adeluss Liustrup43). Siden nogle ret smaa Jomfruer. Och vdj Borgestuerne vaare den gemeine Mand, Bordene alt vdsett, Och de vaare alle lystige och glade. Den store ny Sall, som folekit vaare til giest vdj, vaar meget stor, och panelet rund omkring baade vegger och Tag, och vaar megit statteligt giort och vdgraffuet. Och vaar altsammen farffuit met guel farfiue och somesteds suart besprengd och met Oliefarffue, Saa at det glimmet deraff. Samme dag den 23 Septembris smucht klart Solskienn EE vind, Och frost om Natten thil samme dag. | (Then 24 Septembris Om Morgenen tilig gick Bispenn hen vd och besaag Peder Jffuerssens Sauger som ere 5. Samme tid kom til Bispen en Bonde aff Tonsberglenn ved Se Peder Pouelssénn och talede met hannem om en Echteskabs Sag, och antuordit Bispen Breff och Segel om it par folek som hör huerandre til - vdj 3 och 4 leed, och ere begierendis tilechte, Saa schreff Bispen her Rasmus Hiort 44) til, at dersom de hörde huer anden icke nermere til, dra maatte de bo sammen. 42) Boel Galde (Datter af Oluf Galde, se No. 2) var gift 1) med Henning. Vo 2) med Anders Blome. — Karine döde ugift. (Saml. tin. F. etc. 4, 391). *) Dragefruerne ere de samme, som för (under 29de Septbr.) kaldes Foregangsfrucr, 43) I Samlinger til det norske Folks Spr. og Hist. nævnes en Engelbret Lystr up g- m. Fru Adelus Teiste, disses Börn eller Börnebörn maa vel de to her nævnte være; sandsynligviis vare de ogsaa i Slægt med den her nævnte Karen Friis, da hendes Fader, Lagmand i Skeen Peder Friis var g.-m. Kirsten Nielsdatter td : (Saml. i. n. F. etc. 1, 253). 44) Hr. Rasmus Hjort (Erasmus 'Cervinus) fik 4de Juli 4561 Brev paa at maafie be- holde ,,til Hjælpat studere med vg til anden Nödtörft. — — den Trediependinge af hvis han udi Forlehning havde*, hvilken han ligesom andre Præster hidtil havde givet til ,Rigens Behov'; (Norske Registr. 2, 75); 24de Febr. 1562 fik han Livsbrev paa Provstiet i Tönsberg. (Norske Registr. 2, 694), som. Mester Frants 245 Samme dag der effther Kom Peder Jffuersenn ind paa Kammeret til Bispen och M. Haluord, och talede met Bispenn om en Bonde aff. Sandesogn hed Thore Melost som vaar kommen i Barneskade huileken vaar der met tilstede. Och fick hand den beskied, at hand skal giffue 3 daler til hospitalet at betale til Jull. Ock efftherdj at proffs breffuit - vaar da icke skreffuit, skal hand sende det ind met det förste. Samme Dag bleff der viet tre par Brudfolck aff Peder Jffuersens T 'enneré, de ij fich piger, och den tredie en quinde, Och blef de sammen giffne paa Salen hiem til Peder Jfuersens aff her Peder45) her Lauritzis -Capellan paa Heidrem. Och giorde Peder Jffuersen deres Bröllup, Och haffde hand alle de samme giester som der vaar igaar paa Salenn, vndertagendis her Peder Væmudsen (sic) som drog aff ij dag tilige. Samme Dags Afften den 24 Neptemb. der Bispen gick ned aff Salen fulde Peder Jffuersen hannem ind paa sit Kammer, Och bleff der inde en stund. Strax der effiher kom der ind Fru Margrete Brede, met en liden ny Sölffkande forgylt baade vden och inden och skienckte Bispen den, huileken Bispen for ingen deel ville haffue anammet, Men de vrgert saa fast, Saa hand maatte. den anamme. > Siden der effther en liden stund gick Peder Jfluersön och fru Margrete udt aff Kammeret och Bi- spen böd dem gode Natt. ke Siden sad Bispenn, M. Haluord, Giese her Rasmus Hiortis och Anne M. Haluords och snackede met huer andre langt vd paa Afftenen. Samme Dag som vaar den 24 Septemb: skienekte her Peder Her Lauritzis Capelan paa Heidrem Bispen j Spæge Lax. Samme Dag formiddag klart Solskien effthermiddag en Consti- noget skyet; stille vær. pro G o Then 25 Septembris Om Morgenen imellum 5 och 6 gick Bi- Ser spenn fra Fridsiö noget hen paa Veyen Och M. Haluord fulde hannem, Berg, hans Svigerfader oplod for ham; han var altsaa en Svoger af Mag. [ens Nielssön; hans Hustru kaldes Giese eller Gidse. + för "de 1604 (da Mag. Vin- centius Sigurdssön fik Provstiet). da *) nu Mellöst tæt ved Sandefjord. + ve, 45) Hr. Peder Nielssön nævnes 1589 som Ferd hos Hr. Laurids Nielssön paa Hedrum, | 19* 246 Saa mötte Bispens Karl Petrus Georgij") Bispenn met hester och Saler, Saa stege wi til hest; och Bispen böd M. Haluord god Nat, Saa gick M. Haluord tilbage til Kridsiö igienn. Och wi droge vor kaass henn til. Sande til her Peder. Væmundsön, lige den samme vey som wi droge til Fridsiö, vdj Lördags. OQck komm wi til Sande der klocken vaar imellum: S och 9 formiddag, Och er ij mijll imellum Fridsiö och Sande. Och töffuit wi paa Sande och fick Mad, Samme tid talede Her Peder met Bi- spenn om en Bonde ther i Sandesogn hed Oluf Rud som er komen i skade for sit Barn. Och loffuit her Peder vd paa Bondens vegne 3 daler eller j tönne höst Makril til de fattige vdj hospitalit at betale medt det förste. Och skal hand da haffue Proffsbreffuit medt sig, Thi det vaar icke nu schreffuit. - Siden der Maaltid vaarsgiort skienchte her Peder Bispenn en firkantet hallensk?) Ost, Huileken her Peder sagde At Peder Jffuerssen skienekt hannem. Samme dag den 25de Septemb. der klocken vaar imellum it och 12 droge wi fra Sande, Och her Peder Væmundssen giorde os selshab paa veyen. Och droge wi först i Nord offuer Her Peders Ødegaard och haffde husen paa den venstre haand der wi slap Ødegaarden droge wi i Nord en gienvey offuer en liden skong, Saa komme wi paa Raen en halffierding fra Sande. Naa droge wi Nordalidi hen ad Raen alt ind- til Skiede Kireke3), Annex til Stocke, som staar mit paa Raenn j mijl - fraa Sande. » Der wi komm did vaar her Christernn paa Stocke der met- he- ster, Saa gick Bispenn ind i Skiede Kircke met her Peder och Her Chri-' stiernn och besaae den, Och vaar der giort it ny pulpitum nedre ved dörren. Siden ginge de vd och stege til deris hester, Och Bispenn böd saa her Peder god Nat, Saa drog her Peder hiem Och wi druge hen. atter ad Raen i Nordoust först 5 eller 6 pilskhud. Saa kom wi til den vey som holt aff Raén til Stocke som wi droge hinn anden dag, huileken wi droge nu forbj och fram ad Raen i Nordoust til Vglem Bro then 1) Den förnævnte fremmede SEE Peder Jörgenssön. 2y maaskee hollandsk? 3) nu Skjö Kirke. 247 -samme vey [wi] fore i sidstis. Der wi kon offuer Vglem bro och 4 eller 5 pilskud nord omkring hender, mötte her Peder Jörgenssen, som er Ca- pellan paa Semb och våj Tonsberg, Bispenn strax ved Aass gaardene oeh vaar hand gaaendis, Saa fulde hand oss fram til Aass gaarderne — huor hand haffde bestillet hester, Der skiffte wi hester, och Bispen gaff her Peder forloff, fordj hand beklagit sig at hand skulle predické i mor- gen i Tonsberg, Saa droge wi fra Aass gaardene then samme vey som wi droge i sidstis til Valler, Och mötte her Lauritz paa Ramnæs oss paa veyen strax vesten for Fademgaardene. Der wi kom till Valler Lendtzmands gaarden i Ramnessogn skiffte wi hester, der gaff Bispenn her Christiernn paa Stocke forloff åt drage hiem, Men her Lauritz fulde oss til Vaale. Och droge wi fra Valler den samme vey tilbage wi droge i sidstis, til Vaale. Och vaar det Soleglad wi vaar paa Veller, Saa komm wi til Vaale om Afftenen der Klocken vaar siu. Och der wi vaar paa Valler glemde Bispens Karl Peder Jörgens- sön ja store "Ost ther igien som her Peder skienchte Bispen. Och kom den icke ihu förend wi vaar j frg derfra, Saa sende Bispen forne Peder och her Bent Christopherssön, som mötte oss paa Valler, tilbage igien effther samme Ost. Och komm de til oss paa Vaale noget langt vd paa Afftenen. Samme Dags Afften den 25 Septemb. der wi vaare komne til Vaale antuorde Matz Portz Bispenn it Knippe fra Christopher Jenssen*) som bleffue Matz antuordet i dag ved Skiede Kireke paa Raén aff Hans Pederssens tiennere huileken mötte Bispenn och Hans Selskab i EG ved skiede Kircke och talede slet intet her om. Samme Afften giorde Bispen Maaltid met her Rasmus Ellin och Her Lauritz paa Ramnæs udj Kammeret som Bispenn lag. Om der Maal- hv vaar giort ginge de vd fra Bispen. Samme Dag som vaar den 25 Septemb. vndertiden Solskienn och -— Stundom noget skyet, stille vær. Och i denne forgangen Nat hart frost, rim och ijss. $ Then 26 Septemb. Om Morgenen förend Bispen drog fra Vaale skienekte hand Ellin her Rasmussis en g. Daler. Siden der effther der *) Er vel den för omtalte Bispens Sön (No, 4). Consti. tut: aérea. 248 klocken vaar ved 8 om Morgenen drog Bispenn fra Vaale Och fulde hannem her Bent Christopherssen, Och droge wi i Nord offuer her Ras- mussis Ødegaard liggendis strax hos prestegaarden. Niden droge wi den samme vey som wi kom i sidstis, hen om Baaine prestegaard, och saa hen til Gubaass, Der vaar her Jörgen met skiusheste. Saa skiffte. wi heste, Qch Bispen gaff her Jörgen forloff at drage hiem, Men wi droge fort hen til Angerskleffuen och der offuer, och saa den vey wi droge i sidstis alt hen til Sanden, Men der wi komm i Sanden sogn til Skieruig, om huileken gaard wi droge siste gang, mötte her Pouell paa Sanden oss. Siden droge wi til Sanden och komm wi did imellum XI och 12. Der töffuede Bispenn och giorde Maaltid met her Pouel, Kir: stin och her Bent. Siden droge wi fra Sandenn och fulde oss her Pouell och her Bent. Och droge wi den samme vey i Nordoust och i Nord som wi kom i sidstis, hen om Lendsmands gaarden Bollem och saa hen ad Skouge bygdenn, Och kiöpte Bispen samme tid paa veyen nogle Tænknapper och ij Tænskieder aff en fremmede Mand som ther sad paa veyen, Siden droge wi hen om kniffue gaardene och haffde dem paa högre haand, och | droge saa j pilskud i Norduest aff Engen, Saa i Nord och Nordoust ned til Stranden strax nordenfor Kniffue, der böd Bispenn her Pouell gode Nat, Och wi stege saa til Baads och fulde oss her Bent, Saa droge wi fra Kniffue stranden en j frg östermere ind som i sidstis, och droge saa lige i Nord ij frg hen vdj Hexelffuenn der wi lagde vd sidstegang met Baaden der wi droge til Sanden. Samme tid der wi komm i Land vaar her Niels Capellanen i Lier tilstede met 4 hester, Saa gaff Bispenn her Bent Christopherssen forloff at drage hiem, Och hand drog strax tilbage igienn,. Siden. droge wi den samme vey til Lier som wi droge derfra i sidstis til Sanden. Der wi kom noget omkring Huseby Mikel Nielssens gaard kom Her Oluff i Lider ridendis, och mötte Bispenn, Saa droge wi til Lier och komm der om Afftenen: imellum 6 och 7 i skumringen, der. bleff Bispenn om Natten. Samme Dag der wi. skulle drage fra Sanden kom fr Oluf Nielssenn*) did och ville haffue dragit met oss, men hand Hadde ingen hest, huorfor hand bleff igien paa Sanden effther oss. *) er vel Kapellanen paa Ramnzs, se No. 11. 249 - Samme Dags Afften den 26 Septemb. giorde Bispen Maaltid met her Qluff her Niels och Marin her Oluffs nedre vdj Stuenn. Samme thid kom de vdj Snack om Jon Guloug som bode strax synden for - her Nielssis gaard och döde ifior, Christopher Nielsens 46) Broder, hand stod och saag paa, at for nogle Aar siden bleff ij hans Sönner paa Drammen i en Baad, der de skulle drage vd til nogle fremmede Skib. Och siden nogen stund der effther falt der en aff hans Sönner paa en Steen, och nogen tid der effter döde der aff. Jiem forne Jons gaard brand och aff paa en times rum, dog alligeuell bar hand dette saa tol- modelige. Samme dag formiddag klart Solskienn ind til Middagen, effter- middag noget skyet Norden vind stille vær. 24 Thenn 27 Septembris Sende Bispen Matz Pors Choralis i veyen faare ad Askesogn met Töyget. Och maatte her Oluff faa hannem 2 sine hester. Thi der vaar iche kommen skiusheste. Sidenn der effther der Bispenn haffde faait en biskenn Mad, da kom ther hester och hans Landbo Euind Haffskoll kom och til Bispen paa veyen met ij hester, och Bispen lod hannem sette den ene hest ned, Thj hand haffde hester nock. Der klocken vaar ved 9 formiddag drog Bispenn fra Lier och fulde hannem Christiern Klocker paa veyenj frg. Thj her Niels vaar bleffuen siug i denne Nat. Saa droge wi flux henn den samme vey som wi foer i sidstis indtil Skiusskipperen, Tostenn Höen, der wi komm did talede Bispenn til hannem om Baad, da gick hand strax hen och tog sin eigen Baad, Saa drog Bispen fram til Royestad, der hand kom did vaar OQluff icke hieme, Och icke heller Drengene, Saa wi bekom der ingen som kunde roe, Gch Testen kunde heller icke bekumme nogen saa snart. Thj hand viste intet aff tilforn Thj Bispens Zeddel vaar icke kommen till Aske. Saa fik hand dog en hed Knud Höen, der wi kom ned til Stranden, kom her Peder47) Capellanen paa Aske löbendis, och 46) Jon og Christoffer Nielssönner vare Sönner af Niels Svendssön til Gulloug i Lier, der var den förste Mand af Slægten Tordenstjerne. Christoffer Nielssön skrives til Solum i Skouge. Sr til pD. F. etc 1, 378) 47) Br. Petrus Johannes" Coldingensis nævnes i 1699 som Kapellan å Ask Consti- tutio aérea. Consti- tut. aérea. Bispen Marin her Oluffs j Daler. 250 haffde heller huercken rordskarle heller andet, Saa tog Bispen sin tivkliio: Euind Halfskaal (sic) som vaar met oss, til forne Knud och: stege til Baads ved Siuerdstad, der wi kom i Land i sidstis. Saa droge wi den samme vey som wi fore sidstis om Bryndöen liggendis PIGG den MR F haand. J Norduest fra Hunter på rn ligger hestsund, det löber ind i i Slæben och ned ad Bergemsherrit*). Saa rodde wi then samme Vey, wi i dr oge i de som vaar el å lum Nessöen och Brynöyen, Siden om Ostsund, Østen for Ostsund ligger P Grimsöen som wi haffde paa högre haand. -Tuert offuer fra hende i Norduest ligger Selen en Bergskaare ved vandet, Naar Siöen gaar der — offuer da er det tegn at mand kand kome igiennem Hundsund. Østen for Nessöen 2 eller 5 pilskud ligger Beröen paa den venstre haand V j frg lang. Saa alt hen indtil wi komme lige ved Snarösund, dett -droge wi nu forbj hen i öster och droge saa imellum Snaröen liggendis paa högre haand och Rolffsöen en lang öe j frg lang der. droge wi i Nord- oust noget til Øster, Siden igiennem Hundsund som er suare smaldt, det skiller Nnaröen och Rolffsöen, i Sudost, Siden droge--wi atter i öster imellum Rolffsöen och Snaröen, Saa slap wi da Snaröen, och: haffde end da Rolffsöen paa den venstre haand i langt stycke. huileken Rolffsöe strecker sig ind imod Ladegaardsöen, Och haffde wi it skier liggendis strax östen för Snaröen paa. den högre. haand ad oss, kallis Gieden. Siden der wi slap Rolffsöen fick wi Fornebofiorden, som wi droge: ind offuer, och saa til Byen den samme wey wi fore i sidstis, Och komm wi til Byenn, der Klockenn vaar 4 om Afftenenn. Och der bleste en tæm- melige Nordenn vind imod. oss, der wi vaar paa Fiordenn, dog hund wi vell roe hannem op. Samme Dag den 27de Sepjemb: förend wi droge frå Lier, skienehte res ON Samme Dag smucht Klart Solskienn Nordenn er *y fd. Bergheimsherad, nu Bærum;' —=========-====—==03m vi — Giterretninger 3 —— Leetores theologiæ, Rektorer og Conrektorer 4 ved ; Throndhjems lærde Skole og Seminarium lapponicum. Af Andreas Erlandsen, Provst i Nordre Indherred, Dei kgl. n. Videnskselsk. Skr. i det 19de Aarh. 4de B. 2det H. 20 Forord. | Nertrende Efterretninger vare fra Först af bestemte at skulle udgjöre et Anhang til de tidligere af mig udgivne biografiske Efterretninger om Throndhjems og Tromsö Stifters Geistlighed, hvortil de og nu slutte sig, for med dem at udgjöre et Heelt. De Omstændig- beder, som stillede sig iveien, og som forsinkede disses Udgivelse, foranledigede, at nærvæ- rende Efterretninger ikke bleve med det Samme trykte. De maatte derfor lægges tilside, indtil en dertil gunstig Anledning maatte tilbyde sig. Da jeg erholdt velvilligt Tilsagn om, at disse Efterretninger vilde bleve optagne i Videnskabs-Selskabets Skrifter, besluttede jeg at omarbeide og fuldstændiggjöre de forhaandenværende Materialier, hvilket Arbeide herved fremlægges for et skjönsomt og skaansomt Publikum. Hyor Henviisninger ere anförte med Sidetal, gjælder dette de for Throndbjems Stift udgivne Efterretninger; hvor det derimod gjælder de for Tromsö Stilt udgivne, er dette udtrykkelig anfört; hvorhos bemærkes, at det af Cand. mag. L. Daae i Christiania- Posten No. 44 for f. A. Anförte er paa enkelte Steder bleven benyttet. | Sparbo Præstegaard, den 5te Juli 1859. Erlandsen. 1. Lectores theologiæ. ektorerne bleve nogen Tid efter Reformationen ansatte ved Domkir- kerne, og vel ogsaa ved Kathedralskolerne, for paa Latin at læse den hellige Skrift for , Skoledegnene og Andre, som vilde höre dem", men havde, som det synes, ingen Deel i Kathedralskolernes Bestyrelse. De holdt deres Forelæsninger i det saakaldte Lectorium i Domkirken. Schö- nings Domkirkens Beskr. S. 59 og 300-1. Norske Lov 2-18-17 og 18. 20* 254 Reskr. 3die Jan. 1709 DE 28de Juli 1710, Kirkeordinantsen af 1607, S. 74. — Ved kongl. Anordning 18de September 1596 blev Kantors Embede lagt til Lektoratet, hv ilke ogsaa tidligere havde været forenede. Lektoratet ophævedes 1743, og dets Indtægter, som i 1806 udgjorde i | Jordegods 470 Rdir. 3 Mark 2 Skill. aarlig, inddroges samme Aar i Throndhjems lærde Skoles Kasse. Underviisningen i Religion overtoges af Adjunkterne. Diriks om Legater ved Christiania Latinskole. Budst. 7de — Aarg. S. 821. H. H. Millers Bidrag til Throndhjems Kathedralskoles Historie S. 2,-14, 17 og fl. St. Kanges Klosterhlet S. 242. 1. Sigvard Amundssen var 1540 Lektor, Kannik og, Sog- nepræst til Verdalen. See mere om ham i mine bjegrafiske Efterretnin- | ger for; FirendPiens Stift, S. 350. kur 618: PK Cornelius Nicolai var Lektor pe 1552. å formodes at være. ER Samme, som: 1566 döde som Sognepræst til Vor Frue Kirke: Biogr- Efterr.. 8. 61. Danske Magaz. VI. - Fik Thomæ Gen kidoiisia Præbende og 16 Daler i Lön. | | 3 "Anders vår omtrent 1560 Lektor og Sogneprest til Terer denæs. Biogr. Efterr. for Tromsö Stift, S. 159. 4. Mag. Hans Sigvardsen (Sjursson) var Lektor, KAREN Kantor og Præst til Inderöen omtrent 1571 og blev 1586 Soguepræst til Domkirken. Döde 1593: Biogr. Efterr. S. 38 og 978. 5.. Peder Richter var, ifölge Schönings Domkirkeis Beskr. | 8. 300, for ,,nogen Tid bestilt til Læsemester** eder omtrent ME Döde omtrent 1599. 6. Hans el. Jens Andersen Bernhoft Gokahrr An- drex=)*) blev 1589 Lektor og Kantor og 1590 res. Kapellan til Vor Frue Kirke, hvor han döde som Sognepræst 1619. Bingr. Efterr. S. 61. 7. Mag. Peder Iversen Borch, födt i Danmark 1563, var 1594 Rektor ved Herlufsholms Skole, blev s. A. Magister, i Novbr. 1599 designeret Kantor og Lektor (Danske Magaz, I. 87) og vr host - *) Naar Jens Andersen og Hans Andersen hos Miller S. 18 anföres som 92de Pårt soner er dette vist en Feiltagelse, foranlediget af den latinske Benævnelse, hvilket og bestyrkes af Schöning i Domk, Beskr. S. 300» 255 OE ket 24de April 1601%). Ved Forordning af sidstnævnte Datum blev Ver: dalens Kald lagt under Lektoratet. (Paus's. Saml. af. Forordninger og Privileg. S. 452), Döde 3die April 1627 og begraven Gte næstefter. Biskop Mag. P. Schjelderup holdt Liigprædiken over ham af 91de Psalme. -Resenii Biblioth. in indice. Catalog. over Fröken Karen Brahes Biblio- thek. Thura in idea hist. litt. Hen 5. 46, 334 og 362. Øonspeet. Dan. Brud De Hans Kone Mette nævnes i Biskop Mag. Arreboes Domsakt. Vidsk. Selsk: Skrift. I Bd. S. 261. De gave 100 Rålr.' til Fattighuset i Throndhjem. Börn: 1) Sofie B. gift med 1) Niels Pederssen Helsingöer. 2 med Peder Erikssen Juel, Vicepastores i Verdalen. Biogr.- Efterr. $. 351. 2) En Sön, som var) med i Bredas Beleiring i Holland 1695. 3). Escha B., gift med Peder Pedersen. en, Skr Mer. De vocibus Græcorum encliticis Tractatus. Rostoch 1594. Agapeti ad Justinianum Paræneses, hactenus græce et latine, jam autem correctius editæ græce, me- iricisqve legibus illigatæ ib. eod. 4to, Xenophontis Hercules, carmine græco heroico expo= situs.. Lugd. Bat. 1595. Om Mose Böger. Kbhvn 1619. Nogle herlige og skjönne Sende- breffue imellem Alexandrum Magnum og Didymum de Brachmaners Konge, udsat paa - Danske af Vincentii Speculo Historiali, Ariano, Glyca og Plutarcho: Kbhvn 1599. 4, 8, Mag. Hans Sörensen (Joannes Severini), en. Nord- «mand**). Blev omtr. 1618 Rektor ved Throndhjems Skole og 9de Mai 1621 Magister. Reiste 10de April 1627 til Kjöbenhavn for at söge Lektoratet, hvortil han havde Kapitlets Anbefaling, hvilket han ogsaa samme Aar opnaaede, Var 1643 Kirkeværge til Domkirken og 1654 Notarius Capi- tuli. Döde omtr. 1660 eller 1662. Alb. Thura in hist. litter. 8. 97. | -Blev omtr. 1622 gift med Gjertrud Eriksdatter, som döde 1656. Ifölge Testamente 23de Juni 1656 gave disse Æigtefolk 45 Spand 6 MXl. - Jordegods til St. Jörgens Huset i Throndhjem, 100 Rdlr. til samme Huus, 100 Rdir. til Blaadegnene (Waisenhuset) sammesteds, 50 Rdir. til Huus- arme og 250 Rålr. til fattige Studenter fra Throndhjems Skole. Holm» - *) Af det her Anförte vil sees, at ingen Uov erecnsstemmelse finder Sted med det af Muller Citerede S. 18. : +*) Thura kalder ham Halfniensis. Af hans stiftede Legater synes det dog rimeligt, at han maa have været en Nordmand, da han vistnok ellers ikke havde slemt sit Födeland. 256 boes Univers. og Skoleannal. 2 Bd. S. 35 og 6 Bd. S. 5. Diriks om Le- - gater til Universitetet. Budstk. 7 Aarg. No. 90. | Börn: 1) Sören, Sognepræst til Domkirken. Biog. Efterr. 8. 40. 2) en Sön. 3) en Datter, födt 6te Marts 1626. 9. Mag. Christen Schjoldborg formodes at være Sön af Major Peder Schjoldborg, som var gift med Maren Monsdatter, Söster*) af Provst Jens Mogensen Herdal, Sognepræst til Aafjorden. Biog. Eft. S. 209. Var Broder til Iver Schjoldborg, den förste Kommandant paa Munkholmen. Som Student var han, som Auditeur ved det norske Kompagnie, med i Kjöbenhavns Beleiring under Frederik den Tredie, Hofmans Portraits historigves des hemmes illustres de Dannemark I. 45 og Rördams Bidrag til Kjöbenhavns Univers. Hist. 1658-60, S. 70, 85, 91-93. Blev 2den April 1659 Adjunkt hos Formanden, som var 70 Aar gammel og sygelig, med Löfte om at succedere ham. Var 1660 For- mand for de norske Studenter i Kjöbenhavn i Anledning af en af dem indgivet Klage til Kongen over Tilsidesættelse. Badens Univers. Journ. 3 Aarg. S. 172. Döde omtr. 1682. 10. Mag. Melchior Ramus, födt 26de Decbr. 1646,- Sön af Provst Daniel Ramus, Sognepræst til Akeröen. Biogr. Efterr. S. 474. Moideren Anna Bernhoft. Deponerede 1665 og dimitteredes fra Univer- sitetet 23de Decbr. 1671 med Ch. Laudab. Var Baccalaureus, blev Ma- gister 1682, Cannonicus og Lector designatus, 22de April 16583 virkelig Lektor og ide April 1688 Notarius Capituli. Döde Natten til 27de Febr. 1693. Gjessings Jubell. I. 514**). Efter kgl. Befaling og med offentlig Understöttelse ME han det hele Land og indsendte Chorographier og Landkort over Norge. Mel- chior Augustini skriver derfor om ham: ad æternas mansiones hilaris evolat, pietatis suæ et probitatis præmiis lætus proditurus clarissimus et doctissinus M. Melchior Ramus, Lector theol. Nidros. et Capituli Nota- rius, diu non bonæ constitutionis, fractå tandem internå venå cum sang- *) Miller S. 97 siger ,Datter af Jens Monsen", men, da hun benævnes Monsdatter, er det rimeligere, at hun var dennes Söster, hvorum Begges Faders Navn vidner. **) Hammond i Miss. Hist. S. 169 ansætter hans Dödsaar til 1708 og siger, at han var en af de lærdeste og tillige nyttigste Mænd, Norge har eiet. 257 vine nobilem emisit animam. Vir erat rarioris doctrinæ et indolis; non vulgaria sed rara et singularia tractans, bonus Astrologus, melior Geome- tricus, optimus Theologus, in eujus conversatione innatam svavitatem semper invenerunt cum ipso conversantes. Gift 6te Februar 1683 med Anna Kyhn, död 1727 i Kjöbenhavn, ældste Datter af Oberstlieutenant og Kommandant paa Munkholmen Hans Kyhn*), som döde 1698, og Anne von Born. Hun havde 1699 Griffenfeld i sit Huus, da han kom paa fri Fod. T. de Hofman i Memoire de Comte Griffenfeld beretter S. 43: il (Griffenfeld) se fit transporter å Trunheim dans la maison de la fille de Commandant de Munkholm nommée Anne Kyhn, veuve du Lecteur Mr. Melchior Ramus, Maitre — &s — Arts, Pére de trois fils, qui se sont rendus celebres par leur Savoir. Börn: 1) Johan Daniel R., födt 1683**), deponerede omtr. 1700. Var 1703 og 4 Alumnus paa Klostret og 1706 paa Elersens Kollegium. - Reiste udenlands og gik over til den romersk katholske Religion. Döde 1762 som Jesuit, Professor Theol. og Bibliothekar ved Jesuitter - Kolle- giet i Cölln.. Nyerup og Krafts Lit. Lex. S. 479. 9) Jochum Friderich R., født 3die Juli 1685. Deponerede 1707. Blev 1718 Stadskonduktör i Kjöbenhavn, 1720 Direktör ved Navigationsskolen paa Möen, derpaa Professor mathematum inferiorum ved Universitetet. Döde 5te Jan. 1769 som Senior Universitatis og Justitsraad. Nyerups og Krafts Lit. Lex. S. 479. Gjessings Jubell. 2 D, S. 193-200. Gift 28de Decbr. 1722 med Maria Schönneböl, Datter af Schoutbynacht Hans Schønneböl. Moderen var Datter af Oberst Macodie. 4 Sönner og 2 Döttre. 3) Christian R., födt lste Febr. 1687. Deponerede 1707 fra Throndhjems Skole. Blev 1709 Dekanus ved Kommunitetet , 1711 Vikarius ved Garnisonskirken og Citadellet i Kjöbenhavn, derpaa nederste Kapellan til Holmens Kirke, 1718 Sognepræst til Vordingborg, 1730 til Helliggeistes Kirke i Kjöben- havn og 1752 Biskop i Fyen: Döde l4de Decbr. 1762. Gjessings Jubell. 1 D.S. 514-524. Nyerup og Krafis Lit. Lex. S. 479. Pontop. annal. *) Hans anden Kone var Mette Sofie Tönder, *) I Nyer. og Krafts Lit.-Lex. anföres han födt 1682, men dette er urigtigt, da For- ældrene först bleve gifte 4683. Broderen Jochums Födselsaar er ansat til 1686 istedetfor 1685. 958 4.118. Gift: 1) i Januar 1712 med Magdalene Cathrine Gosbruch, som döde paa Barselseng med en dødfödt Söd 13de Febr. 1713, Datter af Brygger og Kontrolleur Gosbruch i Kjöhenhavn. 9) 1713 med Elisabet Holst, döde 21de Aug. 1730, Datter af Töihuusskriver Jacob Nielsen. 11 Sönner og 1 Datter. 3) 1735 med Sofie Seidelin, döde 13de August 1741, Datter af Konferentzraad Hans Seidelin og Enke efter Mag. Iver Brinch, Sognepræst til Nicolai Kirke i Kjöbenhavn. Uden Börn. 4) Anna Beata R., döde i Qdense 1762, 79 Aar gl., gift med Fred. Meyer, ger kommitteret og Inspekteur for Fattigvæsenet i Kjöbenhavn. Skeitiar: Theatrum Idolorum. Hafn. 1667, 4to. Dispp. physicæ duæ de aéris natura, ib. eod. 4t0. Han har skrevet adskillige Vers, t. Ex. over Biskop Dr, Schletters Frue, over Oberstlieutenant Teito, i Samling af Vers for 1725. -Nyerup og Krafts Lit. Lex. S. 479. "Ihrondhjemske Selsk. Skrift. 2 Bd. S. 355 flag. Han har tegnet Kart over . Bergens Stift og over Öst og Vest Finmarken. - Vid. Selsk, Katalog S. 644 og 645. un Mag. Simon Petersen Hoff (Simon Petri Hoffius), Sön af Peder Simonsen Hoff, Sognepræst til Blidstrup i Sjelland. Erholdt- Gte April 1660 det da ledige Konrektorat ved Throndhjems Skole, ,,da han sig i Kjöbenhavns Beleiring tro og flittig havde forholdt". Blev 1667 Rektor sammesteds, Sde Juni 1669 Magister og Ilte Marts eller 8die; April 1693 Lektor og Notarius Capituli. Döde om Hösten 1708*). Reskr. 23de Septbr. 1699 og 17de Qctbr. 1704. Miller S. 10 og 98. Cfr. Boye. Holbergiana S. 127-28. Gift med Karen Schjelderup, Datter af Niels Schjelderup, res. Kapellan til Vor Frue Kirke. Biog. Efterr. S. 74. Börn: 1) Peder H., Sognepræst til Lexviken, 1. ce. 8.290. 9) Barbara H., gift med Mag. ÅRE ders Iversen Borch, Rektor i Throndhjem. 12. Dr. Peder Krog, Biskop i Throndhjem, bestyrede Lekto- ratet fra 1708 til 1716. Biog. Efterr. S. 24. Miller S. 18 og 19. 13. Thomas von Westen, Sognepræst til Veö, blev 28de Febr. 1716 Lektor, Notarius Capituli og Vikarius for MEN ke NN Döde 9de April 1727. Biogr. Efterr. S. 510. *) Ved en Feiltagelse, der dog senere reitedes, blev han anfört som död 4699 i Nov. Litt. maris Balt. et Septentr. Resenii Bibliothek. I Gjessings Jubell, IL, 9, 203 og 206 anföres hans Udnævnelse som Lektor til 1690, hvilket vistnok er feilagtigt, da Formanden först döde 1693. 259 14. Eiler Hagerup: Sognepræst til Kallundborg , blev 19de Decbr. 1727 Lektor og Notarius Capituli, Aaret efter Stiftsprovst og Sognepræst til Domkirken og 22de Juni 1731 Biskop i Throndbjem. Döde - I5de April 1743, og Lektoratet ophævedes: Biogr. Efterr. 8. 25. I. Throndhjems lærde Skole. in Skolens Historie læses i Rektor Bugges Indbydelsesskrift til | den offentlige Examen i Skolen 1836; i Overlærer H. H. Miillers Bidrag til Throndhjems Kathedralskoles Historie til Aar 1809, i Indbydelsesskrift til Examen i Skolen 18553 og i Norske Univers. og Skoleannaler, 2 Række 5 Bd. S. 341-78. Schönings Domkirk. Beskr. S. 300-1. Bemærkninger og Aktstykker, Throndhjems Kathedralskoles Bygninger vedkommende i ældre og nyere Tider ved H. H. Miller, Overlærer, i Indbydelsesskrift til den offentlige Examen i Skolen i 1857. Bore l. Mag. Kjeld Gaas (Chilianus), Sön af Biskop Mag. | Hans Gaas, var Rektor 1559. -Döde förend Faderen, som döde 1578, Biogr. Efterr. S. 17. Danske Magaz. 6. S. 319 og 326, hvor der i Gravskriften over hans Fader staaer: Pone Magister ad: hune tumulum recubat Chilianus., Qvi Ludi Rector Nidrøsiensis erat. eg annal. TI. 196. - 2, Mag. Peder Olufsen (Petrus Olai) var Rektor 1592- 1599. Blev 1597 Archidiakonus. Döde: omtrent 1612. Schöning Domk. Beskr. 8. 300. ad eg 3. Mag. Mikkel Mogenssen (Michael Magni) var Rek- for 1614-1618, da han blev Sognepræst til Nærö. Biogr. Efterr. S. 378. 4. Mag. Hans Sörensen, 1618-1627; see Lektorerne. 5. Mag. Anders Clausen (Andreas Claudianus) blev 1627 (efter Thura 1624) Rektor. Döde 1652, 59 Aar gl. Biskop Mag. E. Bredahl holdt 10de Sepibr. s. A. PSN over ham over 2den Kong. 4, 38-41. Mag. Poulson in catalozo pastorum Aarhus. S. 16. 83 kalder ham urigiigi S. S. Theologiæ Lector. Dei kgl. n. Videnskselsk. Skr. i det 49de Aarh.. 4de B. 2det H, 27 260 vor 0 Gift med Anne, Datter af Peder Alfsen eller Adolphi, Laugmand i Throndhjem, som döde 1663. Börn: 1) Claus, blev 1669 Sognepræst til Gosmer og Halling i Aarhuus Stift, 1676 til Domkirken i Aarhuus og 1677 Magister. «Döde Sde Jan. 1684, 42 Aar gl. Alb. Thura i histor. litt. S. 360. Karen Brahes Catalogus. Pontopp. Marmora dan. II. 110. 2) Anders, Student, gik siden i Krigstjenesten. Döde i Stenstrup i Fyen. Nyerup og em Lit. Lex. S. 121. 3) Frederik, blev Stu- dent; 1680 Magister ved Kjöbenhavns Universitet og holdt private Fore- læsninger. Nyer. og Kraff L. €&. 4) Peder, födt Yde Novbr. 1644, deponerede 1665. Var i nogen Tid Hörer i Christiania, derpaa Sogne- præst til Verninge i Fyen 1676, saa til Storeheddinge. Blev 1690 ved Höiesterétsdom afsat fra Embedet, men Aaret efter Præst til Over tr i Fyen: Döde 1715. Worm. 1. 221, Nyer. og Kraft I. ce. Nirsas Skrift: Fpicedion in Dn. Petrum' Gertrud Professorem 11 Sepbr: 1630, hvori han kalder sig Andreas Claudius Petropolitanus Norvegus. 6. Mag. Sören Hansen var Rektor 1652-1658, Ea han lev Sognepræst til Domkirken. Biog. Efterr. S. 40. 7. Mag. Niels Schytte (Nicolaus Andreæ merking Sön af Dr. med. Anders Schytte (Toxotius), Livmedikus hos Enkedron- ning Sofie og döde 1630 Var först Conrektor, blev 1658 Rektor. Döde 1667. og begravet Sde Marts. PO | Hans Kone hedte Anne. Erik NET Schytte, resid. Pastor til Vegö, var formodentlig deres Sön. Biog. Efterr. om Tromsö Stift, S. 75. 8. Mag. Simon Petersen Hoff, 1667-1693; see Lektorerne. 9 Mag. Anders Iversen Borch (Andreas Ivari Borri- chius), födt 4de Jan. 1661 paa Gaarden Gjærmundnæs i Veö Præstegjeld i Romsdalen, var Sön af Iver Andersen, Foged sammesteds og Anne Munthe, Datter af Ludvig Munihe, Biskop i Bergen. Var den ældste af 5 Södskende. Under sit Ophold ved Universitetet fik han Adgang til den berömte Dr. med. Ole Borch, blev hans Amanuensis og vandt saa- ledes hans Yndest, at han efter dennes Anmodning optog Navnet Borch. Ved denne sin Patrons Hjælp blev hen, 2lde Mai 1687 Vicerektor*) og *) Naar Miller S. 97 antager, at han omir. 1691 eller 1692 har været Comrektor, da er dette formodentlig en Eorsenlide med hans Stilling som Vicerektor; og naar | 261 1693 virkelig Rektor. Gjessing Jubell. II. 2. 203 og 261. - Miller S. 12. Blev 1688 Magister. I hans Embedstid afbrændte den i 1702 af Nyt'op- byggede Skole 1708. Döde 23de Juli 1709. Om den Kundskab i Botanik, som han erholdt i Dr. 0. Borchs Huus, læses i det Kjöbenh. Selskabs Skrifter X. 405, hvor han urettelig kaldes Lektor. -B. Moes Personalh: I. 533.. Nyerups Skildr. af Danmark THI. 158. Suhms Ard Saml. LE 205. Gift med Barbara Hof, Datter af Léktor Mag. Simon Hoff. Börn: D Margrete B., gift med Thomas Olsen Senjen, Kapellan til Qvernæs. Biog. Efterr. $. 470. 2) Anne B. og 3) Karen B., Begge ugifte. Skrifter: Dispp. Havn. 4to De antiqvitate punctorum hebraicorum, 1682 — De nomine Jehova — De cursu studiorum — De Romz= urbis primordio — 1696. Appendix ad curas posteriores Cellarii. Hafn. 1687, siden under Titel: Observationes singulares circa lingvam latinam. *Francof. 1692: 12. De persico Imperio et recta numerandarum : 70 Danielis hebdomadum ratione, Hafn. 1688. H. G. Masii Schediasma de Diis Obotritis cum notis edidit. ib. eod. Vindiciæ latinitatis purioris. ib. 4706. De fatis & ætatibus variis | lingvæ latinæ. Efterlod i Manuskript Specimen Lexici Latini cum Danica et Germanica interpretatione. Cat. Bib. Thott. T. VIL 309.- VVorms Lex. I. 143. Om-det ham iillagte Gamle og hedenske Norge", samt om hans Betydning som Philolog, se L, Daaes Bemærk- ninger Chrp. 1858 No. 41: 10. Mag. Niels Krog, födt I3de Juli 1683, Sön af Biskop Dr. Peder Krog. Biogr. Efterr. S. 24. Reiste længe udenlands og blev 1710 Magister og Rektor. Resignerede 1729*) og blev Kancelliraad.. Foretog en Badereise til Italien og besögte Broderen Jörgen Henrik, som var Bibliothekar ved det vatikanske Bibliothek. Döde i Maintz 1738**). Testamenterede 1000 Rålr. til Throndhjems Domkirke og 20de April 1729 til Throndhjems Skole 300 Råir., hvoraf DE gren Ska aarlig uddeles til trængende Skoledisciple. Norske Stift. S. 23 Melchior. Augustinussen amförer ham som Conrektor; kan ogsaa: heri lettelig en Forvexling have fundet Sied; thi han findes forövrigt ikke som Conrektor, Det er ogsaa muligt, at Åscanius som Hospitalspræst har opladt Conrektoraiet, hvor- fra ban först 1695 tog sin ordentlige Afsked. 3 lags) Gjessing I. 435 siger 1728; Hammonds Miss: Hist. 637 og 874 1732 eller 1733, og at han 1737 reiste til Italien, hvilket er urigtigt.. See Muller S. 91. 0 +) Hammond 1. c. anförer hans Dödsaar til 1738, men Gjessing i Saml. af Jubell. L 384 og 435 til 4740. 94 * = 262 Gift: 1) med Catharine Thyrholm, Datter af General-Toldforvalter Hans Thyrholm: 2) med Margrete Angell, Datter af Præsident Albert Angell. Uden Börn. Börn af förste Ægteskab: ID Catharine K., gift med Kommerceassessor Peder Frost i Throndhjem. 2) Anna Dorothea K., gift med Thomas Bredahl, Sön af Mag. Peder Bredahl, Sognepræst iil Brönö, Biogr. Efterr. om Tromsö Stift S. 67); Justitsraad og Laugmand over Nordlandene og Finmarken. Han var födt 1688 og döde 3die Decbr. 1738. Havde-3 Sönner og 1 Datter. Skrift: Constructiones æqvationum, hypothesium sive iheoriarum. P.T. Nor- dahls Manuskript. 11. Mag. Hans Schanche, 1729 - 1734. Hans Forældre vare Jonas Jörgensen S. og Karen Hansdatter Kold(?). Biogr. Etierr. Ss-12L | 12. Mag. Benjamin Dass er ifölge Nyerup (Catalog over Videnskabsselskabets Bibliothek, Forerindringen S. XID födt 15de August. 1706 paa Gaarden Skar i Alstahoug Præstegjeld paa Hel- geland. Hans Fader var Bonde og hed Jakob*). Blev opdragen: åf Lektor Thomas v. Westen, som tog ham med sig paa Reisen gjen- nem Nordlandene og satte ham, som Seminarist, der havde forbun- det sig til Missionens Tjeneste, ind i Throndhjems Latinskole, hvor han oppebar Missionens Penge. Blev derfra dimitteret 1726, I10de De- eember 1734 Rektor sammesteds og 1735 Magister. Resignerede 1751 til Fordel for Eftermanden mod aarlig Pension; reiste derpaa til Kjöbenhavn og opholdt sig fra 1769 hos Schöning i Sorö. Döde ugift paa Frederiks - Hospital i Kjöbenhavn Ste Mai 1775. Var en duelig, men streng Kektor og vel bevandret i de fleste Videnskaber. Thjemske Saml. I. 221. Havde en udmærket Samling af Mynter og et skjönt Bibliothek**), hvilket han testamenterede G. Schönning under Betingelse af at bevare og foröge det, og at Alt siden skulde tilhöre Throndhjem. Suhm XV. 305. Omta- les med Roes i Hammonds Missionshist. S. 217 og af Kammerherre Suhm *) Millers herfra forskjellige Beretning er hentet fra Provst H. G. Bulls Optegnel- ser, hvis Hjemmel ikke kjendes, +) Fortegnelse over dette (Index librorum, qvos reliqvit Mag. B: Dass) findes ifölge L. Daae (Chrp. 1858 No. 41) i det Deichmanske Bibliothek i Christiania. 263 i Minerva for November 1786 S.559, hver han herömmes for Goddædig- hed mod sin fattige Fader, uagtet denne havde været meget haard og ubil- lig mod Sönuen i dennes Ungdom. Willes Saml. af Mindetal. S. 209. Fortalen til Schönings Hist. Suhm saml. Skrift. VL 34. — Skrifter: Disp: de usa auctorum Græcorum in intelligendo Novo Testamento, Hafn. 1734. 4. Epistola, -qva refutatur Laitinbergeri epistola. Marporz. 1735. 4. Breve. Suhm XV. 189 -305. En latinsk Tale i Thjems Latinskole ved Jubilæet 1749, Mannskr,, samt 2de numismatiske Skrifter i Mss, Vidsk. Selsk. Katalog S. 493, 533 og 511. .-13.. Mag. Gerhard Schöning, födt 2den Mai 1722 paa Gaar- den Skotnæs i Buksnæs Præsiegjeld af Forældrene Andreas Schöning, Forpagter over-den kongelige Tiende i Vesteraalen og Lofoten, og Marta - Ursin, Datter af Michael Björnson, Præst til Buksnæs. Biogr. Efterr. om Tromsö Stift, $. 83. - Faderen, som var en vel studeret Mand, holdt Sönnen fra det I10de Aar til Studeringer, men den videre Underviisning betrvedes Farbraderen Elias Schöning, der döde som Sognepræst til Vaa- gen. L. e. S. 95. Ved dennes Död i Slutningen af 1739 kom han atter hjem til Moderen, som imidlertid var bleven Enke, underviste sine 2de yngre Brödre Christian Friis og Claudius Ursin og blev efter et Aars Forlöb sat i Throndhjems Skole, hvorfra han 1742 blev dimitteret ,,med det bedste Vidnesbyrd, sem nogen Lærer kunde meddele og nogen Di- scipel önske sig, uagtet Rektor Dass aldrig ödslede med Rekommenda- tioner*. Blev 5Slte Juli s. A. ,ved de sædvanlige Honores efter förste Examen, i Betragtning af hans ypperlige Testimonium og befundne Grun- dighed, udmærket ved offentlig Berömmelse*. Willes Saml. af Mindeta- ler, 5. 207. Lagde sig efter Filosofi, Mathematik, Lovkyndighed, Natur- lære og Mekonomi, gamle og nyere Sprog, og især Historie, fornemme- lig Fædrelandeis, og aflagde med Berömmelse Pröve i Theologi. Suhms Indled. til Nurges Hist. HI. Blev 1748 Magister i Filosofi og Dekanus paa Kommunitetet og I5de Jan. 1751 Rektor i Throndhjem ved Dass's - Afstaaelse. Stiftede 1760 tilligemed Biskop Dr. J. E. Gunnerus og Kam- merherre P. F. Suhm det throndhjemske lærde Selskab, som 1767 fik Prædikat af ..Det kongelige Norske Videnskabernes Selskab*. Blev de Febr. 1765 Professor i Historie og Veltalenhed ved Sorö Akademi. I Aarene 1773 til 1775 gjorde han med kongelig Understöttelse af 1500 264 Rdir. en antikvarisk og oekonomisk Reise i Norge. Udnævnedes 2de Jan.. 1774 til Justitsraad og 23de Aug. 1775 til Geheime- Arkivarius. I April 1778 angrebes han af Betændelse i Leveren, hvoraf han nogenlunde kom sig, og 27de Septbr. 1779 af en lignende i Underlivet, der slog sig til Svindsot, hvoraf han döde 18de Juli 1780. Var Medlem af flere lærde Selskaber og udmærket ved mange Kundskaber og stor Lærdom. Sin: Bogsamling, der forögedes med den ham af Rektor Dass testamenterede, skjenkede han til det kgl. Videnskabs Selskab i Throndhjem. Biens Juli- Hefte 1836, hvor hans Portrait findes; Hammonds Miss. Hist. S. 217, hvor. han omtales med Roes; Kofods Konvers. Lex. 14 Bd. 8.337. F. Snedorføs saml. Skr. 4 Bd. Budst. 2den og 3die Aarg. og Ade Aarg. 8. 257 Not. Saga 2 Bd. 1819 S. 357-419. Werlaufs Efterr. om det kgl. Bibliothek S. 231-32 og 330. Suhms Karakteristik i Fortal. til Seript. rer, dan. 5 D. og i Fort. til 8 D. af Schönings Norges Hist.; Suhms saml. Skr. 6 D. 5. 27-52 med Forandr. af R. LE Wittrups Lee i Willes Samling S. 193-238. Blev 4 Mai 1756 gift med Frederikke Hveding, Datter af Justits- raad Jens Hveding. Biogr. Efterr. $.-210. Uden Börn. Som Enke blev hun tilstaaet en anseelig Pension. Skrifter: IV Dissertationes de'origine philos. orientalis P. I-IV, Hafn. 474447. 4 Anmerkn, over de gamle Nordiskes Giftermaale og Bryllupper. ib. 4750. 4: Forsög til de nord. Landes især Norges Geographi. ib. 1741» 4. Forbedringer til den gamle danske og norske Historie af Schöning og Suhm, ib. 1757. 4 Om Agerdyrkningens For- bedring i Norge. ib, 4758. Beskriv. over Domkirken i Throndhjem. Thjem 1762. 4. Afhandl; om de Norskes og endeel-andre nord, Folks Oprindelse; "Sorö 4769. 4. - Norges' Riges Hist. I-III. ib. 4774-84: 4. Heimskringla eller Snorro Sturlesens norske Kongers' Hist; udg. paa Islandsk, Dansk og Latin, I-II. Kbhvn 1774-78. Fol. Reise gjennem en På af Norge, I-II H. ib. 4778. Taler og Programmer, Forskjellige Afhandl. i- det norske og danske Vid. Selskabs Skrift, i Hermoder og Thaarups Årkiv, Breve til Suhm. Efterlod i Manuskript - Störstedelen af sin Norges Reise, Samlinger til en Throndhjems Beskrivelse og 4 Forelæsninger over den almindelige Hist. i Sorö 4768. Cat, Bibl, Thott; VIL 440. Nyerup og Krafis Lit. Lex, S. 548*). 14. Mag. Sören Peter Kleist, födt i Jylland 3die Juni, 1732. Var Alumnus paa Walkendorfs Kollegium 1753-1757. Blev. Hörer ved: — *) Schöning opryddede som Rektor i Throndhjem den Udmarksplads OM Å i Vest for Staden, som bærer Navn af Schöningsdal,-der er et Arvefæstesied, 265 Kjöbenhavns Skole, Magister og 5te Juli 1765 Rektor i Throndhjem. Döde ugift 14de Febr. 1781. Ved Testamente af 5te Febr. 1781, konfir- meret l5de Mai s. Ar: skjenkede, han sin Formue, 12,340 Rålr. 2 Ori, til en Arbeidsstiftelse i Throndhjem (Thjems Adres. Avis 1835, No. 99 Tillæg; Krafts Norges Beskr. 5 D. S. 356) og sin af 963 Bind bestaaende ret gode Kite til Thjems' Skole. F. Bugges reser til Examen 1836, S. Skrifter: ed Havn. in Ovidii je I. verss. 562-63. 1753. De ffalart numine Romæ 1754; Romanos ignem. non coluisse. 1755; de urtica manna soluta, part 1ma 41757. Et Skoleprogr am af 1769 om Harald Haarfager. 15. Dr. Lauritz Smith, födt i Kibedepni 12te April 17545) | af Forældrene Hans Jörgen Smith og Anne Christiane Schytte. Depo- nerede 1772 fra Kjöbenhavns Skole. Blev 1773 Alumnus påa Klosteret, 1776 Lærer i Filosofi og de skjönne Videnskaber ved Landkadetakademiet og fik lite August 1779 Prædikat af overordentlig Professor i Filosofi. Blev 10de April 1780 Informator i Historie og Geografi ved Sökadetaka- - demiet, i Slutningen af samme Aar Rektor i Nykjöbing paa Falster og 27de Juni**) 1781 i Throndhjem, hvor han fra 5te April 1784 til 13de Juni 1785 var Sekretær i Videnskabs-Selskabet. Udnævnedes 4 de Juli***) 1785 til Sognepræst i Veile, blev 1786 Provst i Nörvangs Herred i Jylland, Sde Februar 1788 Sognepræst til Frederiksberg og Hvidovre, 9de Januar 1789 anden residerende Kapellan til Holmens Kirke, 26de Juni s. A. Dok- tor i Theologi ved Universitetet i Göttingen og 12te Qctbr. 1792 Slotspræst til Fredensborg og Sognepræst til Asminderöd. Döde i Kjöhenhavn 22de Marts 1794. L. M. Fallesens Magaz. for Religionslærere 4de Bind. Gift 19de November 1779 med Christiane Frederikke Speerfeldt, Uden Börn. — Skrifter: Disp., qva electionem Judæzorum perfectionibus divinis consentaneam esse probatur. Hafn. 1774. Hellige Taler. ibid. 1776. Den naturlige Religions förste Grunde ib. 1778. Sjelelærens förste Grunde ib. eod. Lovtale over Cort Adeler ib, 1779. Om Filosofiens Natur og Nytte, især for Krigshövedsmanden, ib. eod. Indledning til den *) Ifölge VVilles Saml. af Mindetaler S. 287 er han födt 1753, men ifölge Under- skriften paa hans Portrait af Seehusen og Nyerups og Krafts Lit. Lex., 1754 ++) VVille i Saml. af Mindetal. har 23de Mai. ++) VVille 1. € har 3die Juni. 266 - aabenbarede Religion. ib. 1781. - Taler holdne i den kel. Kathedralskole i Throndhjem, Eod, loco 1782. Prædikener i Throndhjems Domkirke. Thjem 1783. Programma. Nidaro- siæ 1783. Horatzom Digtekunsten, overs. ib. 1784 Samleren, et Ugeblad. 1H.1784 2 H. 1789. Anledning (Veiledning) til den naturlige Religion. ib. 1785. Om Begravelser i Kirker og Kjöbstæder. Kbhvn 1785. Hellige Taler. Fredericia 1787. Liigtale over Oberst G. C. Krabbe. ib. eod. Undersögelse om det danske Faitigvæsen. Kbhvn 47 788. Tanker om Dyr e- mes Natur og Bestemmelse ib. 4789. Er den höie Vexelcours gavnlig eller skadelig for Sta- ten. ib, 1789. Fem hellige Taler ib. eod. To hellige Taler. ib. eod.- Diss. inaug. de libertate humana atqve divina hac potissimum in primæro hominis stalu ordinando spectata. ib, éod. Archenholz's Udsigt over det brittiske Folks Historie for Aarene 1788-99. 1 D. overs. med Anmaærkn. ib. 1790. Kommunionbog. ib. eod. 1793. Forsög til en* fuldstæn- dig Lærebygning om Dyrenes Natur og Bestemmelse. ib. 1791 *, Betænkning over nogle liturgiske Spörgsmaale. ib. 14794. Var Medredaktör af for skjellige Journaler.og Tidsskrif- ter. Efter hans Död udkom: Fuldstændig Samling af tilforn trykte, me adspredte Præ- dikener og Taler ved forskjellige Leiligheder. Kbhvn 4794» Naenges og Kratis Lit. Lex. S. 562. 16. Mag. Peder Talen Lofft, födt 1741 paa Øe- Mors i Limfjorden, deponerede fra Fredericia. Blev forst Hörer i Colding, p derpaa Magister, 1777 Rektor: i Colding, 7de Octbr. 1785 i Thrond- hjem**) og 1789 i Helsingöer.. Döde 19de Februar 1804. - Datteren Jo- hanna Dichmann blev gift med Peter Tetens Hanssen, Adjunkt i Ribe. Skrift: Lucians Timon eller Menneskehaderen, overs. Kbhvn 1775. 8. 17. Mag. Sören Monrad, födt 1744 i Tjæreby å Sjelland,: hvor Faderen Jörgen Marcussen Monrad, födt 1704, da var Præst, men döde p som Nognepræst til Vaale-i Jarlsberg 1774. Moderen, Engelke Catha- rina, var Datter af Provst Sören Ørsted til Haraldsted og Alindemagle, döde paa Enkesædet Skoug i Vaale 29de April 1797. Deponerede fra Christiania. Blev 1772 Dekanus paa Kommunitetet, 1779 Rektor i Chri- stianssand og disputerede for Magisiergraden, fik 1783 Titel af Professor og blev 19de Juni 1789 Rektor i Throndhjem, hvor han blev indsat 25de Sepibr. s. A. Döde 29de Mai 1798. See om ham L. Daae, Chrp.: 1858. No. 41, hvor der henvises til Millers Beskr. over Jarlsbergs Provsti, Biskop Claus Pavels Autobiographi i Langes Tidsskr. Ade Aarg.; Boyes- * Han blev formedelst deite herlige Værk kaldt Dyrenes Talsmand. **) Den nuværende smukke Skolebygning indviedes 929de Jan, 17897: Miller S. Grå: Thjerus Adresseavis No. 6 s. A. | 267 Progr. Chrsand 1829. Om hans Deeltagelse i det norske Selskab læses å A: BE. Boyes Udgave af I. H. Wessels Digte, i Welhavens Afhandling om det norske Selskabs Opposition mod den Evaldske Skole, (Langes Tidsskrift 3die Aarg.) Rahbeks Hesperus samt A. Eekstorms SEIN dige Fortællinger og Hændelser. Chrania 1792. Gift med Lovise Arendrup, Datter af Raadmand Arendrup i Chri- stiansand: Hun döde 17de Mai 1799. , * Skrifter: Disp.- de 'scripiuræ sacræ lectione omnibus commoda. Havn 1766. 4. Philautias brevis delineatio. ib. 1768. 8. De prudenti sermonis usu in com- muni vita. 1770. 4. Prosopoporia filii prodigi. 1771. 8. Vita, Finari Tambeskjelver. 1772. 8 Vita Thangbrandi. 1775. 8 Judicium de translato nuper (a Badenio) in ling- vam vernaculam Tacito. ib. 1774. 8. Cicero de officiis et claris oratoribus, cum notis. ib. 1777: Disp. continens observationes ad Brutum Ciceronis. ib. 1779 Oratio in nåtålem Regis. Christiansand. 1782. Fol. 6 Skoleprogrammer 1783-88. Damynt eller den for- ulykkede Digter, en Satire, indf. i Poetiske Samlinger 1 Bd..3 St. Kartoflerne, indf, å Blochs thbrondhj. Samlinger. S. 159-60, 18. Mag. Johan Friderich Holst, EE AE bestyrede Rek- foratet som Konstitueret fra 1798 til 1806. See Conrektorerne. 19. Mag. Engelbrecht Boye*), födt 22de Januar 1754 i Kjö- benhavn af Forældrene . Peder Rasmussen Boye og Maren Nielsdatter. Deponerede 1772, tog I4de Juni 1775 filosofisk Examen med Ch. Laud. og blev 26de Marts 1781 Magister i Filologi. Blev 1782 Collega ved Laiinskolen i Christiania, 1787 Rektor paa Kongsberg og 5te Septbr. 1806 i Throndhjem. Efter Ansögning i Naade entlediget 19te Febr. 1833 med aarlig Pension 1200 Spd. og med Bevidnelse af H. M. Kongens Til- fredshed med hans lange og tro Tjeneste og blev 29de Aug. 1832 Ridder af Nordstjerneordenen. Döde 3die Januar 1839. Gift: 1) med Dorthe Sofie Styhr, döbt paa Kongsberg de Juli 1753, döde 21de Febr. 1798, Datter af Sorenskriver Christen Styhr. 2) med Anne Dorothea Barth, som döde I0de Mai 1850, 774 Aar gl., 0 af..... Barth og Karen Lyng. Börn af Iste Ægteskab: I) Margrete B., ugift. 2) Peter Christian B. See Biogr. Efierr. $. 592. 3) Caspar Johannes B., födt 27de Decbr. 1791 paa Kongsberg. Deponerede 1819, 10%) Broder til Professor og Rektor i Nakskov Johannrs Boye, bekjendt af Skriftet Statens Ven, LE Det kgl. n. Videnskselsk. Skr. i dei 49de Aarb. 4de B. 2det H. 29 6 508 Bley Lærer ved et Skolelærerseminarium i Sjælland, derpaa Sognepræst til Sölleröd sammesteds, derpaa til Helsingöer og tilsidst til Garnisons- kirken i Kjöbenhavu; Ridder af Dannebrog. Döde af Cholera 1853. Var gift med Marie Adolfine Birehner, födt 1796, Datter af res. Kapellan Michael Gottlob Birchner i Korsöer, födt 21de August 1756, död 1798, Udmærkede sig som Taler og Digter, samt Qversætter af flere af W. Seotts Romaner. 4) Mathias Andreas B., födt 1796. Deponerede fra Throndhjems Skole ISI4. Erholdt til Ex. art. s. Å. og til Ex. philos. 1816 Ch. Laud. Blev 20de Februar ISI7 Adjunkt og l5de Novbr. 1SI9 Overlærer ved Drammens Skole, de Qctober 1825 konstit. Rektor i Chri- stianssand, 19de April 1819 Toldkasserer i Christianssund, 23de Juli 1858 Toldkasserer i Laurvig. Var Storthingsmand 1833 og 1857. Nyerup og Krafis Lit. Lex. S. 85, paa hvilket Sted han urigtig kaldes Martin Adolf. Gift med Margrete Jacobe Birchner, födt 4de Novbr. 1797, Datter af ovenmeldte M. G. Birchner. — Barn af 2det Ægteskab: Sofie B. gift med Iver v. Hadeln Bull, Sognepræst til Inderöen. Biogr. Efterr. S. 294. Skrifter: Epictets Haandbog, overs. Kbhvn 1781. Anmerkninger til Prof, Sabls Udgave og Overs. af samme. ib. 1785. Grundige og passende Lærebögers Vigtighed og Nytte. Program ved Kongsbergs lærde Skole 1798. Chrania s. Å. Indbydelsesskrilt til den off. Examen i Thjems Katbedralskole 1807, Fol. Do. ul do. i 1842. 4- Erslevs Forf. Lex. L S. 181- 20. Frederik Moltke Bugge, födt 25de Septbr. 1806, var Sön af Biskop Dr. Peter Ohvarius Bugge. Biogr. Efterr. S. 34. Depo- nerede 1833 fra Throndhjems Skole. Erholdt til Ex. art. s. Å. og til Ex. philos. 1824 Ch- Laud. og til philologisk Embedsexamen 1829 bedste Charakteer med Udmærkelse. Blev i Juli IS31 konstit. Overlærer ved Christiania Skole, 19de Novbr. s. A. Qverlærer og Bestyrer af Stavan- gers lærde Skole, l2te Septbr. 1833 Rektor i Throndhjem og 6ie Febr. 185 Ridder af Wasaordenen. Til raadte, ifolge kgl. Resol. 23de Juni 1836 og med Undersiöttelse af 700 EG Spd. af Oplysningsvæsenets Under- stöttelsesfond, om Hösten s. Å. en Reise paa I Aar iil de preussiske Stater. Hessen-Darmstadt, Baden, Bayern, Sachsen og de sachsiske Her- tugdömmer, samt til nogle Steder i Frankrig. for at gjöre sig bekjendt med det lærde og ne Underviisningsvæsenet sammesteds. -Depart. Tidend. 1836 No. 31 S. 763-769. Ved kgl. Resol. 22de Maris 1837 blev . 269 - ham af samme Fond tilstaaét et Tillæg af 200 Spd. til dermed at ført- sætte sin pædagogiske Reise til Frånkrig. Dept. Tidend. 1837, No. 15 S. 298 og No. 37 for. 1838 S. 761-771. Som sjelden Skolemand med ypper- lige Aandsevner og grundige Kundskaber virkede han med Held for Skolens Formaal og som Præses i det kgl. norske Videnskabs Selskab med Kraft for Selskabets Fremme, indtil han formedelst Svagelighed blev nödt til at söge Afsked, hvilken han efter Ansözning erholdt i Naade 30te Juli 1851 med aarlig Pension 666 Spd 80 Sk. af Oplysningsvæse- nets Understöttelsesfond. Flyttede derpaa til Bergen, hvor han med Iver arbeidede for Haandværkerforeningen, der bekostede hans Portræt op- -hængt i sin Forsamlingssal. Döde 9de Juni 1853. Hlustr. Nyhedsblad 1853 S: 101. = | Gift 16de Septbr. 1831 med Anne Marie Magelssen, Datter af Farver i Christiania Christian Magelssen, som döde I8de Sepibr. 1853, 82 v Aar gl., og Anne Marie Gullichsen, som döde 28de Mai 1852, 74 Aar gl, efter amitr. 50 Aars Ægteskab.- Börn: 1) Peter Olivarius B., döde ganske ung. 2) Christian Gottlob B.. födt 27de Juni 1535, bler 185. di- mitteret fra Throndhjems Skole. Erholdt til Ex. art. 5. A. og til Ex. philos. 1852 Ch. Laud. præ cet.; philolog. Embedsexamen Juni 1858 med Ch. Laud. 3) Frederik Wilhelm Klampp B., födt i Mai 1838, erholdt til Ex. - art: Ch. Laud. og til Ex. philos. 1855 Ch. Laud. præ eet- 4) Peter Oli- vårius B. 5) en Sön, födt 1942. 6) Magdalene B. 7) Marie B.. födti Sepibr. 1844. 8) en Sön, födt i Januar 1851. Skrifter: Om Hindringerne for de lærde -Skolers Vrk-amled: Et Indbydelses- skrift til Examen i Thjems Skole-1835. Dette foranledigede Ari.-Kapitain, senere Stats- raad Foss, til at udgive et ,Gjenmæle* Chrania 1935. 8., hvilket Bugge besvarede i ,Blik i vor Tid med særdeles Hensyn iil vort lærde Skolevæsen*, 'Thjem 1835. &. Skriliet er — recenseret i , Den Constitutionelle* No. 302 2rde Novbr. 1836; brorimcd udkom en Anti- kritik i Morgenbl, No. 284 5. A. * Indbydelsesskrilter til Examen i Skolen 1836, 38 og 39. 4. Det offentlige Skolevæsens Forfatning i adskillige tydske Stater, tilligemed Ideer til en Reorganisation af det offenilige Skolevæsen i Kongeriget Norge. Chrania 1839, å Bd. 8. Bereining om Underviisningskommissionen (hvoraf han var Medlem) og dens Arbeider, i Universit. Annaler, 2den Rækkes 3die Bind. S. 323 -504; Motveret Votum angaaende Ånordning af Pröver for de lærde Skolers Lærere eod. S.-250-264. Thjems lærde Skolei de 12 sidste Skoleaar (1893-18;5). Univers. Annaler 2den R=kke, S. 311-378. Træk af Tragoediens ældste Historie og det græske 'iheatervæsen. Indbydelsesskrift gl 292 970 Examen. Thjem 4847. 4. Den græske Tragoedie, Thjem 4848. Sopbocles's Philoctet, ib, eod. Indbydelsesskrift til Examen i Skolen 1848 og 1849 ib. eod. Træk af Biskop Bugges Liv og Virksomhed, Anonymt udg. Thjem 1851. 8. Platons Kriton, udg. og med Anmaærkn. oplyst. Bergen 1852. Homers Iliades 3 förste Böger, overs. og med Anmærk- ninger oplyste. ib. eod. F. Arndt Confirmationsgave til Ledsagelse Bee Livet. Over- sat 1854. Christianiaposten No. 1713, 19de Juni 1853. 21. Carl Arnoldus Miller, fådt 1818, er Sön af Apotheker i Throndhjem Jörgen Karsten Miller, som døde 1844, og Caroline fakobine - Sylow. Blev 1837 dimitteret fra Thjems Skole. Erholdt til Ex. art. s. A,, til Ex. philos. 1838 og til philologisk Embedsexamen 3lte Mai 1844 Ch. Laud. Var en Tid Lærer ved Institutbestyrer H. Nissens Latin- og Re- alskole i Christiania. Blev sdie Aug. 1950 konst. Adjunkt ved Christia- > nia Skole og 20de Novbr. 1851 Rektor ved Throndhjems Skole. Valgtes i October 1855 til Vicepræses ved det kongl. Norske Videnskabsselskab. Gift 1850 med sin Broders, Underretsprokurator Nicolai Reinhold Millers (död 26de Decbr. 1848) Enke Arnoldine v. Westen Kjeldsberg. Skrifter: De 7 förste og den 33te Sang af Dantes Inferno (la divina commedia), oversatte i Originalens Versemaal. Indbydelsesskrift til den offentlige Examen i Christia- nia Kathedralskole 1851. Clrania eod. an. 8 Bör den latinske Stiil ophöre at være Exa- mensgjenstand ved Examen artium. Indbydelsesskrift til den off. Ex. i Tbrondhjems Ka- thedralskole 1853. Thjem eod. an. 8.” Lisesaa til do. i do. 1856. 'Thjem eod. am. 8, indeholdende Katalog (ste Afd.) over Skolens Bibliothek og Skoleefterretninger. Sko- leefterretninger i Overlærer Mullers Indbydelsesskrift til Examen i Throndhjems Skole 1855. Ligesaa i Indbydelsesskrift for 4857. Sallusts Catilina og Juguriha, med Anmærk- ninger. Chrania 1857. (Nlustr. Nyhedsblad No. 46 for 1856). Ægtemand og Frier, å et versificeret Lystspil i 4 Akt, trykt i Illustreret Nyhedsblad 4857. rib No. 3085). | 2. Conrektorer. | Biskop Mag. Isaak Grönbech (Biogr. Efterr. 8. 18) foranstaltede Conrektorers Ansættelse. Danske Magaz. I. 86. Da Embedet var ringe af Indtægter, blev Kantoratet forenet dermed til Forbedring af Indkom- - sterne. Conrektors Lön, 120 Spd. 82 Sk., tages efter Embedets Nedlæg- gelse 1806 til aarlig Indtægt for Skolen. 1. Mag. Mentz Christoffersen Darre var Conrektor 1621- 1630. Biogr. Efterr. 8. 39. 9271 - Anders Sörensen, 1630- 1640. Biogr. Efterr. for ME Stift. 8. å Å 3. Mag. Johan Petersen Hierman (Joh. Petri Ernie) vår omir. 1647 Conrektor. Alb. Thura in hist. litt. S. 97. 4. Mag. Sören Hansen blev 1652 Rektor. 5. Mag. Mogens Mogensen Blix, 1652-1657. Biogr. Eft. 6. Mag. Niels Sehytte, 1657 - 1658. See Rektorerne. 7. Mag. Simon Hoff, 1660 - 1667*). - See Lektorerne. 8. Mag. Rasmus Rosing var 1666 Conrektor og blev 1675 Sognepræst til Hitteren. Biogr. Efterr, S. 229**), 9. Christoffer Mentzen Darre var ved denne Tid Conrektor. ; 10. Mag. Peder Henriksen Ascanius (Petrus Henrici) 1675-1695***). Biogr. Efterr. 8. 414. +11. Mag. Peder Sörensen Schjelderup, Sön af Mag. Sö- ren Hansen, Sognepræst til Domkirken. Biog. Efiterr. S. 40. Blev Kan- didat i Filosofi og lide Juli 1694 af Biskop Dr. P. Krog beskikket til Conrektor i Formandens Sted, da denne formedelst Alderdom og Svaghed ikke længere formaaede at bestyre Conrektoratet i Forening med Præste- og Forstander-Embedet ved Hospitalet. Ved Reskr. 5te Septbr. 1707 blev han, ifølge Ansögning af Mag. Simon Hoff, Lector theol., beskikket til *) Mag. Simon Hoff har formodentlig cederet Conrektoratet tidligere, da Mag Bas- mus Rosing findes 1666 som Conrektor. Miller. S. 96. +) I Vor Frue Kirkes nu forkomne Ministerialbog har Tönder fundet en Mag. Jörgin som Rektor 1669, da hans og Kones Karen Christensdatters Barn Abia blev döbt 24de Jan. s. A. Denne Jörgen antager Tönder har været Conrektor; forövrigt haves ingen videre Efterretninger om ham. +44) Da han formedelst Alderdomssvaghed ikke formaaede at bestyre Conrektoratet i Forening med Præste- og Forstanderembedet ved Hospitalet, er det antageligt, at han allerede 1694 ophörte at forrette som Conrektor, og at Biskopen beskikkede hans Eftermand. En saadan Beskikkelse, især i de Tider, kan ikke gjöre Fordri "ing paa aldeles Nöiagtighed. Herved vil den at Miller S. 97 paapegede Uoverensstem- melse synes at borifalde. See forövrigt den ved Rektor A. Borch anförte Note, Det kan ogsaa antages, hvilket synes end rimeligere, at Ascanius först i 1695 fik sin ordentlige, d, e. af Kongen meddelie Afsked fra Conrektoratet. 272 dennes Vicarius. Resignerede formedelst Alderdomssvaghed 1709. Döde omir. 1740 paa Gaarden Evjen i Orkedalen. Miller S. 62. Gift med Anna Schjelderup, som 1750 blev gift med Anton Kren- kel. Hun döde 1773 og havde i det förste AÆgteskab ingen Börn og i det andet en Datter. 12. Mag. Hans Schanehe, 1709-1729. Biog. Eft. $. 121. 13. Mag. Peder Höyer, 1729-1755. Biog. Efterr. S8. 381. 14. Mag. Hans Hagerup, födt 27de October 1717, Sön af Biskop i Throndhjem Dr. Eiler Hagerup. Biog. Efterr. 8. 25. Blev 1731 Student, lide Qetober 1735 Conrektor, 1738 Magister, 1743 Amtmand over Nordlands Ami, 1752 Etatsraad, 1760 virkelig Generalkrigskommis- sair i Sö-Etaten, 1767 Stiftamtmand i Christianssand og 1781 adlet med — Navnet Gyldenpalm. Döde 18de Februar s. A.*). Gift: D 1740 med Anna Mortensdatter Sommer, död 1745, Enke efier Byfoged Hammer. Havde 4 Börn. 2) 1748 med Anna Margrete Höyer**), död 1766. Hun var först gift med Christen Sæd, forhen Tolder i Nord» og Söndmöre og Proprietair paa Molde (Ströms Beskr. over Söndmöre 2 DB. S. 109), dernæst med Amtmand Christian Soelgaard. Börn: D Eiler H., fodt 16de August 1749, Justitsraad, Laugmand og Borgermester i Skien. Döde i Porsgrund lide October (1817, Han be- holdt Navnet Hagerup, men 6 af hans Börn antoge Navnet Gyldenpalm. 2) Anna Cathrine H., födt 19de August 1741, gift med Etatsraad og Zahl- kasserer i Kjöbenhavn. Christian Falbe. Havde en Daiter og Sönnen Hans Hagerup F., som döde som Statsraad 17de Novbr. 1830. 3) Hans H..'fodt 4de Beebr. 1742. 4) Richard H., födt 25de Marts 1744, döde 29de næstefter. | | Skrifter: Höjers juridiske Collegium over den dansk-norske Proces, samlet og udgivet. Kbbvn 1742. 4 Om Throndhjems Handel. I Handelstid. 1788 No. 4-6. *) Saaledes ifölge Thjems Adr. Avis No. 43 1781 og Bulls Manuskript, Tönder har derimod Fölgende, som nok er rigtigere; Blev 30te Juli 1738 Magister, fik 26de August 1743 Exspektance paa at blive Amtmand i Nordland, blev det virkelig i 1755, 1ste Oktober 4752 Etaisraad, 4de Aug. 1757 Generalkrigskommissair, 1767 Stifiamimand og 1780 optaget i Adelsstanden. ==) Tönder kalder de Metie Christine Höyer, 275 15. Johan Peter Thamss, Sön af Justitsraad og Laugmand Peter Thamss. Blev 17275) dimitteret fra Throndhjems Skole. Var længe 4de Lekties Hörer og Kantor, blev 1743 Formandens Vikarius og 1755**) virkelig Conrektor. Resignerede 1773 og döde kort Tid efter hos Halvbroderen Provst J. P. Thamss, Sognepræst til Eidsberg. Biog. Ef. for Tromsö Stift. 8. 14, 16. Dr. Niels Treschow, født 5te Seplbr: 1751 paa Strömsö af Forældrene Kjöbmand Peder Ne sphere og Anna Juditha Nielsdatter Hegdal (Boesen), en Præstedatter fra det Jarlsbergske. Blev 1766 pri- vat dimitteret af Sognepræst til Aker Johannes Green. Absolverede Ex. art. og philos. med Berömmelse. Studerede fornemmelig Theologi og Filosofi. Blev 1773 Dekanus paa Kommunitetet, 5te Mai 1774 Kon- rektor her, dertil indsat 27de Sepitbr. s. A., 18:de Juli næstforud Magi- ster, 1780 Rektor i Helsingöer, men besörgede, ifölge Reskript af 30te Juli s. A., Conrektoratet bestyret ved en Anden til Aarets Udgang, mod at oppebære dets Indtægter, Yde Jan. 1789 Rektor i Christiania og 1790 Doktor i Theologi. Fik 1800 Prædikat af Professor, blev 1803 vir- kelig Professor i Filosofi ved Kjöbenhavns Universitet, hvor hans Fore- Jæsninger havde overordentligt Tillöb, 28de Jan. 1809 Ridder af Danne- brog, 29de Novbr. 1811 Etatsraad og derefter Medlem af Direktinnen for Universitetet og de lærde Skoler, 16de Jan. 1813 förste Professor i det filosofiske Fakultet ved det nys opreitede Universitet i Christiania, *) Naar Muller S. 63 antager 1744 for- hans Dimissionsaar, er dette urigtigt; thi Thamss blev 1743 Vikarius i Conrektoratet, efter længe at have været 4de Lekties Hörer, og Provst G, Berg har i sine Optegnelser over Dimittenderne, hvilke ere i Udgiverens Eie, anfört, at nærværende J. P. Thamss blev 4727 dimitteret. Mal- ler har forvexlet denne Thamss med Halrbroderen af samme Navn, Provst og Sognepræst til Eidsberg, hvilken ogsaa G. Berg anförer i de nævnte et Den E. Hagerup, som dimitteredes 1753 og döde 1795, var den under No, 14 Nævntes Broder, Biogr. Efierr. S. 27. At Thamss blev 1743 Formandens Vika- rius, er höist rimeligt, da denne samme Aar blev Amtmand, **y Tönder har 1753, hvilket sandsynligviis maa forstaaes saaledes, at Thamss 1753 overtog Embedet, hvortil han först blev virkelig udnævnt 1755. En saadan min- dre «nöiagtig Angivelse af Aar finder flere Gange Sted med Conrektorerne, som allerede anmaærket, 274 2den Marts 1814 Medlem af den s. D. anordnede Kommitte til Bestyrelse af Oplysnings- og Skolevæsenet. 30te Novbr. s. A. Statsraad og Chef for det litteraire og geistlige Departement (senere kaldet for Kirke og Underviisningsvæsenet), 7de Jan. 1815 Ridder af Nordstjerneordenen, Tde Septbr. 1838 Kommandeur af samme Orden, 26de Febr. 1823 Pro- kantsler for Universitetet, s. A. Ridder af Kong Carl XIIs Ordener, 14de Octbr. 1825 benaadet med Medaillen for Borgerdaad, og erholdt 28de Juni 1826, efter Ansögning, i Naade og med Pension Afsked fra sit Embede som Statsraad, med Bevidnelse af H. M. Kongens udmærkede og naa- digste Tilfredshed med hans, som Embeds- og Videnskåbsmand, for Fæ- drenelandets Vel stedse udviste Iver og Virksomhed. Entledigedes 16de Febr. 1828 efter. Ansögning som Prokantsler. Var I814 Storthingsmand fra Christiania. Döde paa Nedre -'Töien ved Christiania 22de Sepitbr. 1833 efter 14 Dages Sygeleie. Var en udmærket og berömt Lærd og en dyb Tænker. Auiobiografi i Univers. Progr. 1790. 8: 12-13. Hist. Ka- lender 1815. 8. 181-185. B. Moes biogr. Efterr. om Storthingsmænd 8. 141 -142. Bien, Maanedskr. Christiania. Portrætter af mærkel. Nord- mænd, 2den Række. Afd. mærkel. Nordmænd. Chrania 1843-1844. -Sel- mer Åkad. Tid. I. 383-389. Konversat. Lex. 28de B. Morgenbl. 1833. No. 273. | | | Gift: D) Sdie Septbr 1780 med Gunhild Christine Thurmann, som döde paa Barselseng. 2) med Christianne Frederikke Oldeland i Helsing- der, fra hvem han blev separeret. 3) 1802 med Cathrine Devegge, fodt 1771, döde 7de Juni 1838 efter langvarig Sygdom. Börn: 1) en Sön af förste Ægteskab, som döde för Faderen. 2) Petronelle Frederikke T,, döde te Juli 1827, 37 Aar gl. 3) Anna Judithe, gift med Justitsraad og Pastforvalter Dall (sic) i Kjöbenhavn. Hun döde 16de Marits 1858. 4) Gunhild Christine T., döde 22de Januar 1852, var gilt med Chri- sten -Styhr HesEV MAP Sognepræst til Modum, som döde 2den Fe- bruar 1837. Skrifter: Diss., qva creaturas fekkettatis capaces unica esse bonitatis divinæ ob- jecta demonstratur. Havn. 4770» Diss. de argumento a'tuto. ib. 1774» - De Anthropomor- pbismo, diss. inaug. Christianiæ 41790. Om offentlig Underviisning i Videnskaberne. Kbhvn. 1786. Forsög om Guds Tilværelse af theoretiske Grunde i Anledning af den kan- tiske Philosophi, ib. 1794. Aphorismer over den kantiske Philosophi. 4-2 Deel. Kbbavn 275 1798-99, oversat paa Tydsk. Kopenh, u, Leipz. 4-2 Th. 4798-99. En Mindetale i Anledning af 2den April. Chrania 1802. Kort Udkast til Kundskab om Mennesket eller Anihrope. logi til Brug for de lærde Skoler. 1 D. Kbhvn 41802. Indledning til den hele Philosophi og de vigtigste Lærebygninger af samme. ib. 1804. Philosophiske Forsög ib. 1805. Om Philosophiens Natur og Dele. ib. 1811- Elementer til Historiens Philosophi, 1-2 Deel. ib. - eod. Moral for Folk og Stat, 4-2 Deel. ib, eod. Om den menneskelige Natur i Alminde- Jighed, især dens aandelige Sider. ib. 1812. Almindelig Logik. ib. 1813. Politisk Cate- chismus. Stockholm 1817. Lovgivningens Principer. 3 Dele, Chrania 1820. Den phito- sophiske Sædelæres förste Grunde. ib. 1824. Christendommens Aand eller den evangeliske Lære, frimodig og upartisk beskreven. ib. 1828. Anhang til Bogen om Christendommens Aand, ib. eod. Evangeliet efter Johannes, samt de förste 8 Capitler af Brevet til Romerne, overs, med Anmærkn. ib. 1829. Om Gud, TIdee- og Sandsever denen, og de Förstes Aaben- barelse i den Sidste, et philosophisk Testament, med Forf.s Biographi og Portrait. 1 og 2 Bog. ib. 1831- Om Norges Grundlov, udg. efter Forf.s Död. ib. 1834. Forskjellige sær- skilt udkomne 'Skoleprogrammer og Leilighedstaler og enkelte Afhandlinger i Minerva, t Hermoder, Skandinavisk Museum, det danske Vidensk, Selsk.s Skrifter, Bibliothek for nyt- i tige Eder Ege for Naturvidenskaberne m.m, Fl. 17. Mag. ikea Friderich Holst, födt 1745 i Fylsndi 1De-' Fie 1765 fra Horsens. Frholdt til Ex. philos. I3de Mai 1766 Ch. Laud. og til theol. Embedsexamen 18de Decbr. 1771 Ch. Haud. ill. Var först Huuslærer hos Stiftsprovst Dr. Ole Irgens, Sognepræst til Domkir- ken i Throndhjem (Biogr. Efterr. S. 45), og blev ifölge Kancelli-Skrivelse af 28de October 1780, paa Betingelse först at have taget Magistergra- den, 27de Juni 1781 Conrekter her, efterat han 30te Mai næstforud var bleven Magister Philologiæ, 1798 konstitueret Rektor (see Kancelliskri- velse 7de Decbr. 1799), men bestyrede tillige Conrektoratet til 1800. Fik dte Septbr. 1306 Afsked med aarlig Pension eller Varipenge 700 Rdir. Döde 14de Jan. 1813. Gift 1794 med Mette Elisabeth Lassen, födt 1777, död i Christi- anssand 30te April 1850. Börn: 1) Peter Christian H., Direkteur ved Vaabenfabrikken paa Kongsberg, hvorfra han i Naade entledigedes 7de OQcib. 1854 med aarlig Pension 600 Spd. Var Medlem af Storthingene i 1839, 42, 48 og 51. Gift med en Datter af afdöde Provst Jens Palludan, Sognepræst til Eker. 2) Johan Frederik H., Provst og Sognepræsi. til Finnaas. See Biogr. Efterr. for Tromsö Stift S. 165. 3) Jens Andreas H., födt 1805. Blev 1825 privat dimitteret. Erholdt til Ex. art. Ch. Haud. ill. Var derpaa i nogle Aar konstitueret Adjunkt ved Thrond- Det kgl. n. Videnskselsk. Skr. i det 49de Aarh, 4de B, 2det H. 23 276 hjems Skole. Erholdt til Ex. philos. 1833 Ch. Laud., til theol. Embeds- examen 1836 og for Dimisprædiken 1839 Ch. Haud ill. Blev 21de Jan. 1840 Sognepræst til Tolgen. Gift: 1) med Frederikke Lovise Vibe, som döde 23de April 1843, 323 Aar gl., efter 3 Aars Ægteskab, efterladende en Datter. 2) med Maren Christine Elisabeth Heyerdahl, födt 1820, Dat- ter af Provst Hans 0. F. Heyerdahl, Sognepræsi til Stange. 4) Lauritz Friedlieb H., födt 1808. Blev 1826 dimitteret fra Throndhjems Skole. Erholdt til Ex. art. S. A. 'og til Ex. philos. 1827 Ch. Laud: Blev 15de Juni 1835 Adjunkt ved Christiania Skole. Döde. Ilte Febr. 1850. 5) Sö- ren Peder H., födt 1810. Blev 1850 dimitteret fra Throndhjems Skole. Erholdt til Ex. art. s. A. og til Ex. philes. 1832 Ch. Laud. Blev 26de Aug. 1836 Adjunkt ved Drammens Skole. Döde 5te Decbr s.A. 6) Eli- sabeih H.. Enke efter Undertoldbetjent Jacob Schmidt i Throndhjem, der först var gift med Sofie Jenssen, som döde 1820. 7) en Datter, gift med Kapitain og Kommandant paa Munkholmen Niels Peter Wedege, födt 1796, afskediget i Naade den I10de Mai 1858 med 400 Spd. Pension. S og 9) Döttre. Skrifter: Adskillige i Throndhjem trykte Programmer, hvoraf et af 1783 inde- holder en Oversættelse af Ilorats's 5 förste Oder i fste Bog. Disp. de Rahab, cujus fit mentio Josv. 2. 4. Hafn. 1770. 4. | 18. Hans Ulrik Christian Midelfart, konst. 1800-1802*). Biogr. Efterr. 8. 309. | 19. Dr. Niels Hofman Sevel Bloch, födt 1761 i Aalborg, hvor Faderen Sören Bloch (f. i Christiania 1731, död 1782), var Raad- mand. Moderen Anna Marie Nevel, födt i Viborg 1732, döde 24de Aug. 1809, Datter af Prokurator Niels Hofman Sevel og Catharina Langhorn. Deponerede fra Skolen i sin Födeby med Udmærkelse 1778. Studerede en Tid ved Universitetet i Kiel, hvor han 1795 blev Doctor Philosophiæ. Konstitueredes 1802 som Conrektor, hvortil han blev indsat 13de Januar 1803. Entledigedes med 300 Ndlr. aarlig Vartpenge 5te Septbr. 1806. Reiste til Kjöbenhavn paa et Rostocker Skib, som blev opbragt af en engelsk Fregat, saa at han maatte tilbage til Throndhjem. Fik 23de Mai 1817 Titel som Professor. Döde i Kjöbenhavn som privatiserende, Iste Dechr. 1829. Var Medlem af flere lærde Selskaber. Erslev. I. 146. Kjöbenhavnspost 1829 8. 786. Intellig. Bl. No. 12 Sp 91 og 92. Hans litteraire Firma var undertiden Niels Sörensen. Skrifter: Forsög til en prosaisk Oversættelse af Homers Odyssee. Odense 4783. Apostropher og Fölelser ved en Bortreise. 1793. Om Mortzini eller Pallini, eller doku- menteret Svar paa Pallicis Retfærdiggjörelse. Kbhvn. 1789. De vita Samii Philosophi, Diss. inaug. Kilon. 1795. 8. Navnkundige Grækeres korte Biographier. HII B. Kbhvn *) Naar Miller S. 65 anförer, at Midelfart 2de Gange var Storthingsmand, er dette mindre rigtigt; thi han döde förinden han anden Gang kom til at beklæde dette Hyverv. i å 277 1800-1801. Throndhbjemske Blandinger, et Tidsskrift, I-II H.. Thjem 1804. 8. Reise» lagttagelser eller Udtog af en Dagbog, holden paa en Reise fra Throndbjem til Christiania i Aaret 1806. Kbhvn 1808. 8. Han har oversat Hilmans Danmarks Hist. af Tydsk, med Forandringer og Rettelser. ibid. 1797. En Sölvenesteskillings Hændelser, efter det En- gelske, lokalisert. ib. 1799. Gentils Reiser i Ostindien, overs. af Fransk og indf. i den gyldendalske Reisesamlings 15de D. Lykkesmeden af Baco Verulam, overs. af Latin. ib. 1809. Var i 1816 og Begyndelsen af 1817 Redakteur af ,Dagen". Har leveret Bidrag til Maanedsskriftet: Bidrag til Belletristiken, Samleren, almeennyttige Samlinger, Budstikken, Iris og Hebe, Sallas den yngre, Kiöbenhavns Skilderi, Christianshavnsposten, Schlözers Staatsanzeigen, Ecks nordische Blåtter og Bergks Europåische Aufseher, 50 bt HE. Seminarium lapponicum*). Lektor Thomas v. Westen, Finnernes Apostel, blev 28de Febr. 1716 udnævnt til at forestaa det dengang saakaldte Seminarium schola- sticum, som var henlagt under Throndhjems Kathedralskoles Bestyrelse og forövrigt hörte under Collegium de cursu «vangelii promovendo, hvil- ket Collegium var oprettet 10de Decbr. 1714 af Frederik den Fjerde i Kjöbenhavn. T. v. Westen rögtede som Kollegiets Vikarius med megen Nidkjerhed sit vanskelige Kald. Distriktet, som indbefattede Thrond- hjems og Tromsö Stifter, blev deelt i 13 Afdelinger eller Missionsdistrik- ter, Missionairer ansalte, Kirker, Kapeller og Forsamlingshuse opförte og et eget dertil oprettet Fond stiftet. Fondet, der dannedes ved en aarlig Afgift af samtlige Landets Kirker (mu 1 Spd. 5 Ort af hver Ho- vedkirke og 4 Ort af hver Annexkirke) og Qverskuddet af de Staten tilhörende nordlandske og finmarkske Kirker, kaldtes den nordlandske og finmarkske Missionskasse og udgjör for Tiden det nordlandske Kirke- og Skolefond. Efter Th. v. Westens Död findes ikke synderlige "por af Missionens Virksomhed, indtil Kong Frederik den 5te efter Forslag af Mag. Hans Schanche, der havde været v. Westens tro Assistent, ved Reskr. 24de Marits 1752 oprettede i Throndhjem Seminarium lapponicum. Denne Anstalts Bestemmelse var at undervise unge Mennesker i det lap- piske Sprog, at de siden kunde anvendes til at undervise Lapperne i Kristendommen. Til Bestridelse af Seminariets Udgifter, Lærernes Lön og Klæder til Seminaristerne bestemtes en Kapital af 8100 Rdlr. og visse kongelige Tiender; hvorhos skjenkedes 800 Rålr. til et lappisk Lexikons Trykning. Gjessings Jubell. 2 Bd. 2 H. S. 158. Krafts Norges Beskr. 5 D.S.337; 6 D. S. 422 og 500. Bloms Reise i Nordlandene I H. 8. 186. Miller S. 14. Dånische Bibliothek, Gtes Stick, 8. 601-688. K. Leems Beskriv. over Finmarkens Lapper. H. Hammonds Miss. Hist. og Colleg. Tid. 1802, 8. 353-61 og S. 369 og 70. *) Den, som först lagde alvorlig Haand paa Lappernes Underviisning, var den for- medelst de Svenskes Erobring fra lhrondhjem fordrevne Biskop Mag. Erik Bre- dahl (Biogr Etterr. $ 21), der i den anförte Tid nedsatte sig paa Throndenæs, hvilket Kald var annekterei Bispestolen. Senere antog Lektor Thomas v. VVesten (Biogr. Efterr. S. 510) sig denne Sag, hvorom ovenfor. 278 : Knud Leem, Sognepræst til Avaldsnæs i Christianssands Stift, blev 24de Maris 1752 ansat som Docens ved det under samme Datum oprettede Seminarium lapponicum med Titel af Professor. Christian Weldingh, Provst og Sognepræst til Vadsö, blev formedelst sin store Styrke i det lappiske Sprog 7 Decbr. 1771 udnævnt til Præst til Hospi- talet i Throndhjem og Professor Leems Adjunkt ved Seminariet mod at nyde 200 Rdir. Extralön af Seminariets Kasse. Leem döde 25de Febr. 1774 (Biogr. Efterr. four Tromséö Stift) og Weldingh var Ade Aug. 1773 bleven Sognepræst til Inderöen (Biogr. Efierr. S. 282). Ved Reskr. 3die Novbr. 1774 blev Seminariet ophævet, da Erfa- ring havde lært, at det ikke svarede til dets Hensigt, og man ansaa det bedre at begynde med at lære Lapperne det norske Sprog. Ved samme Reskr. bleve Seminariets Indtægter henlagte til den nordlandske Mission. Efterhaanden indgik de oprettede Missionsposter, og Missonskollegiet blev ophævet, da dets Forretninger bleve ved kgl. Resol. af 7de Mai 1802 henlagte under Kancelliet. Saaledes henstod Sagerne, indtil Stor- thinget 10de Aug. 1821 besluttede, at Seminariets Fond skulde anvendes til et Skolelærer-Seminarium for Nordlandene og Finmarken, hvilken Be- slutning blev bifaldt ved kgl. Resol. af 4de Mai 1822. Ved kgl. Resol. . af 2den Juli 1824 blev dette Seminarium oprettet paa Throndenæs Præ-| stegaard ng nærmere Bestemmelser herfor givne ved Resol. af 30te Marts 1836. Ved Resol. af 21de Febr. og 3lte Mai 1848 er Seminariet flyttet. til Tromsö By, hvor det nu er. (Siiftelsesbreve og Legater, vedkom-, mende Nordlandenes og Finmarkens Amter 8. 5-8. Dept. Tid. for 1830 No. 20 og for 1848 No. 41). Seminariet eiede ved Slutningen af 1845 en rentebærende Kapital af 5805 Spd. 17 Sk. og oppebærer aarlig 720 Spd. i Kongetiende af Strinde og Sælbo Fogderi. Det oppebar, ifölge Reskr. af 21de Marts 1752, aarlig omtrent 10 Spd. i Tavlepenge af Throndhjems Domkirke og Vor Krue Kirke, samt Molde og Christianssunds Kirker, men dette op- hörte ifölge kgl. Resol. af 3die Novbr. 1832 ved samme Aars Slutning. Dets aarlige Udgifter ere blandt andre: Kassererens Lön 80 Spd., Anden Lærers Lön 200 Spd., til 9 Alumner å 50 Spd. 450 Spå. og til Lys og Brænde og Lokalets Vedligeholdelse omtrent 100 Spåd. —rrr >> 0 er ta & 4 4 4 ——— ( desdedskvsd Indhold. 2 Tavler. Biskop i Oslo, Magister Iens Nielssøns Itinerarium fra Oslo til Fritzø Aar Tilligemed hans Fonsheknd: ved P. Coucheron, Adjunkt. Å Biographiske Efterretninger om Lectores theologiæ, Rektorer og Conrektorer Throndhjems lærde Skole og Seminarium lapponien Ved An Erlandsen, Provst i Nordre Indherred. pel EN EEE Eb 2 KG SAN kle ja 3 $ N AE 18 a y Å i ko x på ey: | EE EN EN "4 - å DP ig " be Fett sn 8 ee EG - å pA = på vote er om delig 6 på ka Å et ——- prp nen ad år eid Deg dr ge Gr tee dj 00 ER UN Gun ser ar page nad, hå Fu ak Ad SE Ke øra Ved prå ge 44 i va ” PP æ og røe "ver PP OT aa er * vo or re NOEN enn ha rd rå Se egen ØL å PE PT Pr Gp SYL EE 6 å v mi dg - ES DE AP ET PO adr v vo ev pb ODE re pe v md Anis st al på å Ar ERNA ER PG SPRE ØP Ge en it gr hit EE bd rs dd dusk +p- MOD pm ie Pas Gr ——% Øve RS ØP DN ea, - Lo ea JOE Ms hå v å EE et FR Ed Ka då - ee SE bk Jr) MD O4 gg > reg Bn POLO p 194 000 een ar ET DE TE EE KS iD drirner å * « NTT ES JR TE TT Ea ak ak då vg Ne Av gr SD spå PD ak Je GE AB økt - SØ PU PE MØ PD PRETEN SSG KØ ØRN Nr PENE | p ke å ve jan n UØantn pe SPES å par» Møt 9 ete de br ed øyvir. mer v agiterte AP KE en died sr, å 4186 ok =P AE 0 OE Ad Ad Å Fess Ge br PN Pre ass PET T PS ØPS PR per vrse > are Øren re Øk Å PE å et PE PONG PN Då Pa = Annes se eee SONA 1099 PG EE TE ed vreepee vere PR See - $ hå a rope er Drep: ee ek i dem a dd kre å op Ok did værer ser ber Kok ka ører eee Pr PR ag ae be UNNE nt OPEN RV en ae Ke dl Pin, reader Ke NS PG ERT BT GE SE Np ge ØRN gne P pr på , ET rea» sengen Fres ser Er p dl hd ten ft Mebbepe aid 8 va eee erre Ap En vr en ea " å ok drre o v pe BP% v at Fr ra HE å ar BONGO ay sr pe ap rå md P | tan ua en RE Ad me tn Å vs vatrGee møt stakk 6 møne) tr VP EE Wu va rdtgrmttr. een bt Ms verner hit oh 14-Mdn aiorirk gtrtIvt vrite PRS eo meme: , Do en 1876 Ve 00 å pa Heine ed Ore de wet % en = LP pek tar Å nn kn 09, ver st Orø tee at erste pi dk ja IT Ja tp) tee , og verge ør Ua eo kaste Hidden td Jo fade Ada Bord hi mdr) ” > Sb 20 ur ser " om å KRO i, vekt V EN Nrk, p- oe Pr 4 p 9 vev ppt AEE SNE Seks re Et pe tr De ED 29000 BTG BD Gre ar or 47 Od 0 EVE DE JED ed en > uer bane rå re Dr te kn ude Ay pennte pe br Pl ED GN i VAR fo GN GA Mn å egg ' vere EBU Ge beseg å AE Bd ve Mom Or r "i tene veret ep MØT ag 9 ng oe de ko I ee a Ba pg Å LE GEGEN DEE røret VEN NG DSV atte dk ører ket AN hk ee Pr OP Nr oe de dad rdrket far herde db) atdet dt te Ab drbetp 5 grrtk br Mp pir å