ae ed om ded NG ne Bi Te SK ekke UN aa eat Kasndensr røren ae Bt Å ti bt kitrete. dts erd dad hå een bm Pi Fo EE NG RE 3 Boat and køen ee PENG el GE Grit 1 DREG GSE Aitken ee ee EN åt. NE De Bt dt GK Å AE lg ar EL EE ED ra ete pm pROE ml MN Gå dir pt EE Nr 1 An ds « Grøde Ag: dot tp bn e ME EE PE Pl udser ME RE AE å EE in ES DN SOL kn ati Øl p UT EE EE ferde åt ee HØR Ge GAN, 2 Sn ta NEA AS Nha MS br GER rime Die ag NJ nn , anal sedan ida Hein kem), ere ae Katnr i adv debattene Sop sn fam tn vs SN ae Ea i SN NE i ba LE Se Tdi I valet Å Å 3 feat VEN Vedk ratt nie As DERE BoJdvik søk ae Vi Sen KP sør let edge & Øl Ares VPA met gt 1 OG vat Derre spede EE GJEN kn eda Fører NE - NLA arr å EE TE Å ard re VE st Å ke Pa tatt rele Sa br dre Kle Gail OE rd td Gr ; D råk rå AAGE ABE eda re 3 fat mett. p gta ØRE NAG ll ka arret OE Sofa Må Be Haa NN alba en Å on Yin ed bane dB V benk, seiletinte Ike AMS Nidlhete Urals Avila Gatlig år TE ND SE DEE me ea beg 8 Ma Map KR 8 mn Å me Sar DD Art be Rd ka fer MEN 383 yr eda ate Ne an ra rd ten arte ae det ek ati 50 kart gr sølv huset etenel Mar Vb Ma å Nvmen kane OP PE Mk OE kr øm HE Det pt AG DEE ad NE ta ae PN Pet MG GAS VIG EG de pe nat å I Se Trd åa Man: vvs Me Ef rir G EN Ga da DE EN NN A era PAA Elkage pi nag ted de en se Me med Pad DE EA MS pel 2 rab kl str asign g lat Tren D VEL EL kje Pt åa uden dl EA å å MG al La Aram fen, På Lt Fr GE nøt NE VIG pe; "i SANE MR SE atra Å EG IR 8 pvr? Er OE Gate! tstmes A ØM Ge ed st i em ENG DØR babede der ht Gr hete Lal Ge st red nine ve aat ret n ME EE OE ET NEA atdet tl pan Jet 0 at ET APP Ped ua TE NE uk pr EN mete Me RO ae PN ea INN ah eie mme År ea Pb d ri de Pt La tå r8 tt Mr pr mers er å - 2 rå å ILL Å ME, EE FE pA Gat et 3 1 AA AP AR an GM or Ser ed m IN ør Na mel fi Gam VEME PN Mr ee Beers ta re ude LE mm Ve Å hems BM Å ren een EE EE RE ma Pte GLE pst Br Fra 3 åt bie kr DO do sd PT NF end pt ot Ka Fete Ea P EE Ot eVGA GREER sa ol å EP PE PI AA dk Q0de en turte rm Rt at di pære me RV Ve an, VE OE Bedr tv dr Cd TN ad en el ritndskite in skredet mile et Ga an Søta een rente Nam ae oe Påse På Ar Be Å Å er De, ev Saale At Sant 8 MÅ ad vade Pt + ut aikattieter på LE ND red ola et Å OE NOEN En ba Ir Drag gd de Ag ot å sele Å RE EE VE ea leve teneste are akalken 18 18 ST dr re rd San, An EE Vee tn MEN EP EN Byt at åte ai) Ar Med 2 paean ean ED BE EGG kr Arstad 2 EA EE PE yen Er dren Vee OE å, Pr fleet ads re Sie far bt LE ta et aa, Avd arri tatt å valet fer ae ne EN EE NN NN PN ea Sa EPP NE via rasler staden dekade Tube feen ha Ene Bastia k em rane Te bndterd endre er 0 fote en mo GN EN, øde" ro hentar EE TE Ob le moen eastern vet ata mme øret emet fe tran ae nt amt (En Ne DNG often Nede Bark eV de Ne ae Ma Bas pi ng =o Nan EE Å p G ( ' Lå AG id t SN v A a re , * 4 i « * å t 19de Aarhundred : FE RE kt ved J [y Hi a PÅ Det Kongelige Norske Videnskabers-Selskabs Skrifter i det 19de Aarhundrede. Sie Binds ste Hefte. AE EN SR rede MA «330» Ls : Throndhjem 1865. Trykt ved J. GC. Hagen. | INDEX SUPPLEMENTARIUS LØCORUM NATALIUM SPECHALIUM PLANTARUM NONNULLARUM VASCULARIUM IN PROVINCIA ARCTICA NORVEGLE SPONTE NASCENTIUM, QVAS OBSERVAVIT J. M. NORMAN. EE EE DE DICOTYLEDONENS. RANUNCULACEÆ. . THALICTRUM KEMENSE, Fr. Hab. qvoque, optime evolutum, passim ad saliceta juxta flu- men Anarjok ex. gr. prope domicilium infime habitantis (Dorvenjarga), inter ostium rivi Gossejok et silvam Bassevuovde, prope domicilium supreme habitantis (la- tere fennico), his locis vulgo åa T. FLAVO comitatum. In parte infima convallis Maalselven et in insula Senjen (tractu prædii Klöven) occurrit forma Thalictri, quæ huic speciei verisimiliter adnumeranda est. . ANEMONE RANUNCULOIDES, L. Hab. qvoqve in alnetis partis inferioris convallis Maalsel- ven seil. ad radicem montis Åkåa et ad clivum jugi mon- tani prope ostium rivi Tagelv paullo supra viam, attingens Jatit. boreal. 69% 10—15. . BATRACHIUM CONFERVOIDES, Fr. Hab. qvoqve in lacunis inundatis ripariis ad flumen Kar as- jok prope Assebakte; ad stagnum Storfjeldvandet Varangriæ borealis (ab amico Nordvi missum); per Porsangriam ad pagum Laxelv et haud procul ab ostio fluminis Börselv, ubi latit. boreal. attingit 70 18—20. BATRACHIUM PELTATUM, Fr. Hab. qvoqve in lacu fluminis Anarjok superioris et in lacu Övre-Laxevand Porsangriæ intimæ. . RANUNCULUS REPTANS, L. D RANUNGCULUS GLACIALIS, L. Hab. in parochia Maalselven, a Lund indicaius, seil. ad alpes Aglapen et Rostafjeld; ad cacumen alpis Tromsödaltind, a mari paullo remotæ, copiosissime; ad jugum alpinum juxta convallem Vasbotten a pago Talvig remotius sitam. Hab. qvoqve freqventissime ad stagna parvula limosa æstate magis minusve exsiccata per districttum Karasjokensem subalpinum numerosissime sparsa; in lacu Jaskisjavre fluminis Anarjok; in Porsangria ad pagum Lazxelv et in convalli Börselv, ubi latit. boreal. attingit c. 709 90. RANUNCULUS LAPPONICUS, L. Hoc in seculo in Norvegia non lectus, a Gunnero pro hac provincia indicatus, sed, ut Th. Fries € verbis ejus forsitan r'te suspicatur, ab eo non visus, habitat ad uliginosa sylvatica Juxta flumen Anarjok prope rivum ei affluentem inter rivum Gossejok et silvam Bassevuovde (i. & silva sancta). RANUNCULUS HYPERBOREUS, Rottb. In districtu Altensi, jam prius indicatus, sat freqvens es etiam infra terminum HORDEI prope domicilia et in cultis per Porsangriam ad pagum Laxelv, in convalli Börs elv, ad Repvaag. RANUNCULUS AURICOMUS, L. Affines species non ommnes cognoscens dJubitavi, an mnostré planta verus AURICOMUS sit; ornata nempe est vaginc radicali aphylla sed jam præcocius destructa, foliis tamer semper incisis et figuratis ut in forma australi, carpelli: pubescentibus, pedunculis non sulcatis. Habitat per præ feeturam Senjensem in parochia Kvæfjord, ad insulan Senjen (tractu prædii Klöven), in convalli Maalselver ad prædium Fagerlidal, in convalli laterali Dividal, ad insulam Tromsö pluribus loeis; porro in convalli Al ten ad Storgjerdet et ad sinum Komagfjord co- piose, ubi latit. boreal. attingit 70 * 15—17. 10.. 12. 5. EE CALTHA PALUSTRIS, L. Var. RADICATA. In recessibus fluminis convallium Maalselven et Alten sat freqventer occurrit, transiens in formam «. . ACONITUM SEPTENTRIONALE, Köll. Hab. qvoqve copiosius ad istbmum inter pagum Lavan- gen et Torrestad sinus Ofodensis. ACTÆA SPICATA, L. Hab. qvoqve ad insulam Kvæö; in parochia Maalsel- ven, prius indicata, ex. gr. prope prædium Storbak- Æen et in convalli Dividal; in convalli Salangen ad prædium Krogemn; nec non in districtu Talvig ad clivos riparios juxta lactum Storvandet, ubi latit. boreal. transgreditur 709. NYMPHÆACEÆ. NYMPHÆA ALBA, L. Habitat, indicata a Lessing pro archipelago Lofoden, qvogve ad stagnum in insula Senjen tractu prædii K1ö- ven, ubi latit. boreal. attingit 69 * 9—14, .+ NUPHAR PUMILUM, DC. Hab. qvoqve ad stagnum in jugo montano humiliore, inter flumina Maalselv et Divielv posito, ubi amicus J. B. Barth et ego vidimus. PAPAVERACEÆ. PÅPAVER NUDICAULE, Rottb. In jugo alpino juxta Vasbotten remotius a pago Tal- vig id anno 1852 detexi prius in Finmarkia, nisi fal- Jor, non lectum, sed å Blytt postea publicatum. Descen- dit qvoqve ad ripas rivi infra terminum PINI copiosius. 15 b. CORYDALIS FABACEA, Pers. Hab. qvoqve passim per parochiam Maalselven seil. in convalli Kirkesdal ad prædium Iselvmo, ad prædium Skjeygestad, ad prædium Kongslid prope lacum 16. 17 * 18. ET Rostavand, in convalli Dividal ad plura loca; nec non ad insulam Tromsö, ubi medicus districtus Nissen sen. eam legit et dedit. - CRUCIFERÆ. NASTURTIUM PALUSTRE, DC. Hab. in convalli Maalselven, prius indicatum, sat copiose in parte inferiore præcipue inter prædia Guldhav et O15- berg, parcius ad prædium Aasen; in tractu continentali intimo Finmarkiæ orientalis juxta flumen Anarjok prope domicilium supreme habitantis; ut etiam juxta flumen Pasvigelv Varangriæ australis. BARBAREA STRICTA, Fr. Per convalles Maalselven et Alten, unde jamdudum cognita est, occurrit passim, in illa procedens qvoqve juxta flumen Divielv. Adest qvoqve ad insulam Tromsö et ad Tromsödal; ad convallem fundi sinus Lille-Lær- risfjord; nec non in Porsangria in tractu lacus Lazxevand. ARABIS HIRSUTA, L. Hab. qvoqve ad latera montis Flöifjeldet prope Tromsö loco 4—500 ped. supra mare elevato; ad Talvig; nec non ad sinum Komagfjord ei ad divos jugi alpini con- vallis fundo sinus Store-Lærrisfjord adjacentis, ubi ad vel supra terminum BETULÆ adscendens latit. boreal. attingit 70 * 15—90. . CARDAMINE BELLIDIFOLIA, L. In parochia Maalselven å Lund indicata habitat supra terminum Betulæ ad alpem Aglapemn et in ipso cacumine alpis Rostafjeld; porro ad alpem continentalem a præ- dio KTlö ven Senjensi remotam; ad alpes circa Tromsödal; nec non ad jugum inter sinum Store-Lærrisfjord et Lille-Lærrisfjord. . CARDAMINE PRATENSIS, L. Hab. copiosius per tractum litoralem provinciæ et partem 23. -- Hab. qvoqve ad Kvæö & prædium pastoris Tranöensis > Ny 4 ER 24. BE inferiorem convallium continentalium, rarescit aliqvantulum in parte earum superiore. Sic occurrit qvoqve per Por- sangriam ad Börselv, tractum inter Bævkegoppe & lacum fluminis Staburselv, juxta flumen Lazxelv & ad lacum Laxevand; ut etiam in tractu continentali intimo Finmarkiæ orientalis juxta flumen Karas- jok, a qvo remotius scil. ad Bavdojavre terminum BE- TULÆ fere attingit. 1. DRÅBA SP. LAPPONICÆ proxima, scapo aphyllo, fructi- fero adscendente; foliis lanceolatis, basin versus attenuatis, integerrimis, apicem versus pilis simplicibus demum subo- soletis ciliatis, cætero ut tota planta glabris; petalis subeuneatis (nec obovatis sat subito in ungvem attenuatis), flavis; siliculis ovali-lanceolatis, stylo brevi vel subnullo coronatis, vulgo 3—5 in corymbum dispositis, infimæ unacum pedunculo suo rachin corymbi vulgo superante 8 scapum sibi infrapositum subæqvante. DRABA OCHRO- LEUCA Ledeb. 8 Runge? Habitat ad alpes circa Troms- ödal. 2. ERYSIMUM HIERACIFOLIUM, L. Hab. qvoqve ad Harstadhavn & Klöven præfecturæ Senjensis; ad Talvig prope Storvandet; ad sinum Komagfjord & convallem fundi sinus Lille- Lærris- fjord; nec non ad fundum sinus Laxefjord. THLASPI ARVENSE, L. : ; 7 EN ØP præfecturæ Senjensis. G mar CAKILE MARITIMA, SCOP. Sue Hab. qvoqve ad Havnvig, lbbestad, Kvædö præfec- turæ Senjensis. 25. 26 * SINAPIS ARVENSIS, L. Hab. qvoqve ad Klöven, insulam Tromsö & pagum Talvig. BRASSICA CAMPESTRIS, L. Hab. qvoqve ad Harstadhavn. In insula Tromsö 27 * 28. 29. 30. jamdudum notata adest freqventius in cultis, & semina ejus: ad maiuritatem perveniunt. SUBULARIA AQVATICA, L. Hab. qvoqve haud procul ab ostio fluminis Altenelv, ubi anno 1852 copiosam vidi; ut etiam in itractu conlinentali intimo Finmarkiæ orientalis scil. ad flumen Anar- jok prope domicilium supreme habitantis & juxta flumen: Karasjok prope: Assebakte. VIOLARIEÆ. VIOLA PALUSTHIS, L. Deest vix in ullo tractu infraalpino a me visitato per litora- lem provinciæ; sic eam nolavi ex. gr. ad Kvæö, Har” stadhavn, per convallem Maalselven usqve ad præ- dium Skjeggenæs, ad Tranö, Tromsö, Alten, in insula Sörö, ad sinum Laxefjord Finmarkiæ ori- entalis (Veinæs), per Porsangriam ad Veinæs, Kistrand nec non ad insulam Maasö, ubi attingit fatit. boreal. 719. VIOLA SVECICA, Fr. Hab. vulgatius per provinciam ex. gr. ad Harstadhavn, Havnvig, Kastnæshavn &c. præfeciuræ Senjensis; in insula Sörö; per Porsangriam ad Veinæs, Börselv & in tractu lacus Laxevand; porro in traciu continentali intimo Finmarkiæ orientalis juxta flumen Anarjok. VIOLA TRICOLOBR, L. Hab. tam in cultis qvam copiosius ad rupes maritimas & litora ipsa maris per præfecturam Senjensem ad Har- stadhavn, insulam Tromsö & continentem adjacentem. In districtu Altens? ex hortis disseminatam ad prata prope Bossekop macriorem vidi. Anno 1863 floruil sponte na- scens die 17mo Septembris & serius ad Tromsö. AN SILENEÆ. -+ AGROSTEMMA GITHAGO, L. dL. 92. 34. In agris ad pagum Talvig latit. boreal. 70% transgredi- entem hanc plantam bene evolutam & florentem anno 1863 vidi sed tantum inter segetem, cujus semina ab extero ad- ducia fuere. Sic ad interim minime ut civis Florulæ hujusce salutandum est. : DIANTHUS SUPERBUS, L. Hab. qvoqve ad Billefjord & Kulvig Porsangriæ; ad Veinæs & ad fundum intimum sinus Laxefjord copiose. Ubiqve ad litora ipsa vel in vicinia proxima eo- rum tantum vidi. SILENE INFLATA, Sm. Hab. passim nec copiose a me visa ad insulam Kvædö, Harstadhavn, insulam Tranö, prædium Klö- ven insulæ Senjen, nec non ad insulam Tromsö, ubi e cultis cerlissime profuga est. Etiam hoc loco semina ad maturitatem perducta observare licet. . SILENE MARITIMA, With. Hab. passim freqventer & vulgo locis suis sat copiose, non tamen ubigve locorum aptiorum; sic qvoqve adest ad insu- lam Kvæeö, Harstadhavn, prædium Klöven, insu- lam Tromsö & continentem adjacentem præfecturæ Sen- jensis; porro ad insulam Sörö in tractu Bredvigen- $2; nec non haud remote ab ostio fluminis Börselv Porsangriæ. VISCARIA ALPINA, Fr. Hab. suis tractibus freqventius & copiosius, non tamen ubiqve locorum aptiorum, In parochia Maalselven, prius indi- cata, ex. gr. ad alpem Rostafjeld; ad alpescirca Troms ö- dal; ad sinus Komagfjord & Lille-Lærrisfjord; in tractu lacus Laxevand Porsangriæs; ad fundum intimum sinus Laxefjord copiose ad litora ipsa, a DI- ANTHO SUPERBO comitata, crescit. . MELANDRIUM SYLVESTRE, Röhl, 36. 37 38 39 * * TE Variat parcissime SUBACAULE ex. gr. in parte inferiore convallis Maalselven & ad insulam Kvæö. In insula Sörö loco a pago Bredvig remotiore occurrit insignis varietas GLABRA examinatione exactiore dignior. MELANDRIUM APETALUM, Fenzil. A Gunnero ut «in arenosis Norlandiæ & Finmarkiæ passim» proveniens commemoratum, spectante forsitan tam * hoc e Norlandia, qvam M. AFFINE ad ripas arenosas flu- minis Altenelv Finmarkiæ copiose nascens, sed post Gunnerum, nisi fallor, non hoc in provincia denuo reper- tum, habitat supra terminum BETULÆ in glareosis alpis Aglapen parochiæ Maalselven. LYCHNIS FLOS CU(CULI, L. Å Blytt ad Tromsö et å Lessing in archipelago Lo/o- densi ut sponte nascens indicata est. Eam in prato artifi- ciali insulæ Tromsö, a pluribus aliis plantis huic tractui omnino alienis comitatam, et loco ipso (ad villam Jord- bærhougen) cum seminibus pratensibus Christiania emptis seminatam observavi. Specimina a me visa æstate faustiore & autumno mitissimo longe protracto anni 1863 die 18vo Octobris floruere sine ullo indicio maturationis fructus; itaqve ad interim hæc planta ut civis dubia Florulæ Tromsæensis consideranda est. ALSINEÆ. SPERGULA ARVENSIS, L. : In districtu Altensi & convalli Maalselven, ubi Lund eam indicat, præcipue in hac tam in agris qvam in arvis copiosissima est, ut hæc sub florescentia omnino albescant, odorem peculiarem longe lateqve emittentia. Habitat qvoqve in districtu Tromsæensi & alibi præfecturæ Senjensis sat freqventer. SAGINA NODOSA, Fenzl. Locis litoralibus per tractus, qvos visitavi, haud raro occur- rit, sed, ut credo, minime ubiqve. Sic habitat qvoqve in ke FTRENGEEESSA PREST EE 40. Al. 4d. KE Porsangria ad Kistrand, necnonininsula Maasö, ailingens latit. boreal. 71 *. —Hoc loco die 9no Septembris 1863 floruit, sed flores parciores & minores sunt qvam alibi & sæpe non fructificantes, dum propagula axillaria caduca numerosissima ut bulbilli propagationi iaserviunt. ARENARIA SERPYLLIFOLIA, L. Hab., a Sommerfelt in districtu Saltensi indicata, qvoqve ad prædium pastoris Evenæs sinus Ofoden; nec non sat copiose ad Harstadhavn parochiæ Throndenæs, ubi latitud. boreal. attingit 68% 45—59. ARENARIA CILIATA, L. Hab. gvoqve in parochia Maalselven ad latus alpis R o- stafjeld supra terminum BETULÆ naseens; ut etiam band procul ab osiio fluminis Börselv Porsangriæ prope lilora maris. LEPIGONUM SALINUM, Fr. Hab. ad litora infra ædes mercatoris ad Harstadhavn; ubi attingit latit. boreal. 68% 48—49, —Plantam annuam hoc loco ab altera annua scil. SALICORNIA comitatam sta- dio tantum præcociori mense Julio legi, sed amicus pastor o. F. Holmboe secundum indigitationem auiumno provecio legit & misil specimina florentia & copiose fructificantia se- minibus maluris, qrorum plurima apiera, paucissima ala lata cincla sunt. Speeiem omnino identicam autumno 1852 in parochia Nærö ad limitem diøcesis Nidrosiensis & Tromsæensis legi, nec ullum aliud LEPIGONUM adhue in provincia arclica vidi. Secundum descriptionem IVahlen- bergii: «semina (omnia?) mirum in modum margine hya- lino radiante» Fl. Lapp.p. 132, crederes LEPIGONUM ejus MABINUM verum esse, sed tamen notandum est, Waklen- bergium Nordlandiam visitasse tempore æstalis, qvo planta verisimiliter rarius fructificat. ALSINE STRICTA, Mg. Habitat hæe planta, non alibi, nisi fallor, in Norvegia arc- tica indieaia, ad latus alpis Rostafjeld parochiæ Maals- elven supra terminum BETULÆ nascens. se 44. 46. 47. 48 = ALSINE BIFLORA, IWg. Hab. qvoqve in parochia Maalselven scil. ad latus alpis Rostafjeld & infra cacumen alpis Aglapen; nec non in traciu lacus Laxevand Porsangriæ. ALSINE HIRTA, Hartm. 9. RUBELLA. | Hab. qvoqve in parochia Zbbestad ad alpem prope 3 Havmnvig; ut etiam in parochia Maalselven ad alpem Aglapen. LINE Æ. LINUM CATHARTICUM, L. Hab. qvoqve prope prædium Evenæs sinus Ofoden; nec non copiosius ad rupes maritimas prope Harstad- havn, ubi latit. boreal. attingit 68% 48—49. Hoc loco qvoqve a FRICHERA ARVENSI et DACTYLIGLOMERATA comitata esi, omnino ut Sommerfelt easdem hac in provin- cia rariores observavil prope Bodö, dum Lessing in trac- iu litoraii exteriore seil. infra Himmeltind insulæ Vest- vaagd archepelagi celebris Lofodensis LINUM tantum a TRICHERA comitatum vidit. OXALIDEÆ. OXALIS ACETOCELLA, LÅ. In convalli Maalselven, ubi nascentem indicavit Lund, passim inter prædia Fredriksberg & Rognmoen & ad partem superiorem convallis prope Overby såt copiose oc- currit. Hab. qvoqve parcius in tractu litorali exteriore seil. ad insulam Kvæö, TAMARISCINEÆ. MYRICARIA GERMANICA, Desv. Prius ut in districta Saltensi 38 Altensi nascens nota- ta, habitat qvogve in parochia Maalselven præcipue ad 49. 50. REG de flumen Divielv, utetiam trans promontorium Nordeap in Porsangria ad flumen Börselv, qvo loco latit. boreal. attingit 70% 18—20. LEGUMINOSÆ. PHACA FRIGIDA, L. Hab. in convalli Maalselven, ubi Lund indicavit, ad alpes ex. gr. in alpe Rostafjeld supra terminum BETU- LÆ nascens, sed ibi ad fundum convallis descendens adhuc non visa; porro in districtu Altensi, jamdudum cognita, tam in cacumine alpium gqvam in fundum convallium, å mari remotiorum, juxta flumina deseendens; in Porsan- gria vd convallem Börselv & in tractu lacus Laxe- vand; nec von in iractu continentali intimo Finmarkiæ orientalis flumen Anarjok copiosius segvens usqve ad inoseulationem rivi Bavtejok. TRIFOLIUM PRATENSE, £. Hab. copiosius per partem australiorem præfecturæ Semn- jensis, tracius litorales petens, convalles interiores conti- nentales fugiens, scil. ad Havnvig, insulam Kvæö, Harstadhavn, ubi colles ab eo florenie rubescunt, sranö, insulam Senjen in tractu prædii Klöven, nec non in insula Tromsö, ubi tamen e cultura temporis re- centioris dispersum videtur. LOTUS CORNICULATUS, 4. Hab. passim sal copiose, vulgo luxurians, floribus majori- bus ornatus, per litoralem præfecturæ Senjensis ad Kvæö, Harstadhavn, Tranö, Klöven. In convalli Maa!s- elven, a Lund notatus, tantum in parte inferiore ejus, qvæ in dicione & potestate climatis litoralis est, adhuc observatus est, sed hic, ut plures aliæ herbæ prope termi- num earum continentalem, loca elevatiora petens (ex. gr. ad radicem montis Aø ka). Etiam ad insulam Tromsö, unde diu cognitus est, & ad coutinentem adjacentem sat copiose oecurril. ba. 53. bå. 55, JR pu LATHYRUS MARITIMUS, Big. In districtu Altens?, jamdudum indicatus, copiosissime ad arenosa lata inter ostia fluminum Åltenelv 8 Tverelv terram particulalim agri instar vestiens nec non in promon- torio Strömsnæsset prope Kaafjord crescit. Parcius habitat in Porsangréa prope ostium fluminis Börselv; ut etiam circa fundum intimum sinus Laxefjord Fin- markie orientalis. LATHYRUS PALUSTEIS, L. Rab. gqvogve parcius prope fundum sinus Bugöfjord Varangriæ australis. LATHYRUS PRATENSIS, L. Hab., foliis instreetus nunc infra pubescentibus nune extra nervos glabriusculis, per præfeciuram Senjensem; a me visus ad insulam Kvæeö, Harstadhavn, Sandtorv, Havnvig, Klöven, insulam Tromsö, in cujus district Blytt eum commemoravit; nec non adprædium Ev enæs sinus Ofoden. VICIA SEPIUM, L. Bab. qvoqve inter pagum Lavangen 3 Evenes; in Vicinia prædii Sandtorv, nec non ad insulam Koæeö. 56. 'VICIA CRACCA, L. Hab. in tractu litorali passim freqventer per tolam provin- ciam, ascendens passim v. suis locis vulgatius per convalles minores ex. gr. ad Lille-Lærrisfjord & per partem inferiorem & mediam convallium continentaiium majoren ex. gr. Alten & Maalselven, sed partem superiorem harum, qvantum adhuc observare poiui, vulgo fugien:, ia- men in Porsangria parcius apparens qvogve in traciu lacus Laxevand. ANTHYLLIS VULNERARIA, L. Hab., hac in provincia, ut videtur, solem ca'careum & loca in vicinia maris præferens, qvoqve ad Evenæs sinus Of 0- den; ad radicem alpis, prope Havnvig positæ, ubi 4— 500 pedes supra mare inter plantas nil nisi alpinas ex. gr. *CARICEM PEDATAM parcius visa est; porro ad Harstad- å 59. 60. LS JA havn; nec non prope pagum Talvig præferturæ Alten» sås, ubi lalit. boreal. transgreditur 70%. RUBUS ARCTICUS, L, Hab. in convalli Maalselven, a Lund jam måicatus,, passim, lamen partem infimam sublitoralem & forsitan smu- premam avogve fugiens, seil. in tractu inter prædia Flex skemoen & Bjerkeng, avibus locis copiosissirae oecur- rit, in convallem lateralem Kiråesdal gvogve ingrediens. in convallibus Altensibus vicinie maris appropinqvat, freqventissime cecurrens. - Juxta flnmen Tanense procedit usqve ad parfem superiorem rami terminalis Anarjok, ubi in silva Bassevuovde adest, nec non juxta flumens affluens Karrasjok, usave supra Beskinjarga. RUBUS CASTOKZUS, Læstad. Hab. qvogve planta, in Norvegia rarissime occurrens, in: convalli Maalselven ad prædium Fjeskemoen infra terminnm HORDEI ad fundam ipsum convallis, loco suo- eopiosius. RUBUS IDÆUS, L. Per convalles interiores parochiæ Maalselven & ad Sa- langen, præcipue ad veripheriam beiuletorum, passim co- piosius oceurrit, gvam alibi in Norvegia eum vidi. Im traeiu litorali inieriore & medio præfeeturæ Senjensis rarius & parcius crescil ex. gr. ad insulam Senjen prope Klöven & ad Je tamen ad parvalum sirim. Ramfjord, mire ab aipibus inclusum, haud proeul x Tromsæda situm, copiosissime oceurrens & annis faustio- ribus messem largam fructuum urbi præbens. Hab. qvoqve- copiosius. ad furdum interiorem sinus Lyngfjord seil. a& Lyngseidet, nec non pluribus locis ad fundum sinus Skjervöensis ex. gr. ad Nordtjosen & ad Samu- elsdal, vallem parvulam c. I milliar. Norv. åa mari re- motam. In districtu Aitensi ex. gr. juxta partem inferi- bl: 63. 54. At orem fluminis Transfarelv parcius, ut etiam remotius å pago Talvigy provenit, hoc loco latit. boreal. transgrediens 700. POTENTILLA TORMENTILLA, Scop. Hab. passim rarius per magnam partem provinciæ seil. qvoqve ad insulam Kvæö; ad Alten, prius indicata, ex. gr. ad clivum Björnenglid convallis Tverelven; in Porsangria ad convallem Börselv loco c. Å milliar. Norveg. å mari remoto, ubi latit. boreal. attingit. ce. 70% 20. POTENTILLA ANSERINA, L£. Hab., varians foliis nunc utringve glabriusculis virescentibus: (Cfr. Wahlenb. Fl. Lapp. p. 146) præcipue ad Varan- griam, mnune subtus nivee pubescentibus per majorem partem provinciæ, nune rarius (ex. gr. ad Komagfjord & Store-Lærrisfjord) foliis qvoqve supra subnivee pubescentibus, per provinciam totam freqventius ad litora maris, a qvorum vicinia remotius crescentem nondum vidi. Occurrit ex. gr. qvoqve ad insulam Sörö tractu Bred- vigensi; in Porsangria prope ostium fluminis Börs- elv & ad Repvaag; nec non ad insulam Maasö, ibi qvoqve foliis subtus nivee pubescentibus gaudens. POTENTILLA ARGENTEA, L. | Hab., prius hac in provincia non observata, parcissime prope Harstadhavmn ad colles maritimos, ubi latit. boreal. at- tingit 68 * 48—439. FRAGARIA VESCA, L. Hab.. passim per tractum continentalem exteriorem & lito- ralem interiorem præcipue ad radicem rupium vel montium meridiei expositorum solo siceiore sæpe calcareo. Å me visa est ad Havnvig; Harstadhævns; in parte inferi- ore convallis Maalselven ex. gr. supra prædium Sol- lid; porro supra prædium Krogen in convalli Salan- gen; ad Mortenshals & insulam Tromsö; ad sinulum Kaafjord, jam indicata; copiosius ad promontorium Öskarnæs, parcius ad Strömsnæs; ad Störvigsnæs; 65. 66. 97 * EN ja in vicinia pagi Talvig sat copiose, ubi annis faustioribus fructus dulces & deliciosi leguntur, parvula qvantilate etiam exportantur; ad latus boreale sinus Komagfjord ascen- dens 4—500 ped, supra mare, fructibus plurimis annis ad maturitatem pervenientibus gaudens; nec non secundum re- lationes fide dignas ad sinum Store-Lærrisfjord loco qvodam iam xcopiose fructificans, ut clivus ea rubescat. Loceis proxime nominatis latit. boreal. attingit 70% 15—20. Narratur etiam, plantam hanc prius, circa abhinc annos 50, Jongius septentrionem versus visam esse scil. ad convallem Kvalsunddal (70 30—40) sed post devastationem sil- varum ibi evanuisse. ROSA CINAMOMEA, L. Hab., jam. prius aliqvantulum longius meridiem versus seil. ad Kautokæino a Zetterstedt indicata, qvoqve juxta flumen Altenelv infra alpem Reipas, ubi anno 1852, ab incola Altensi edoctus, abundanter florentem legi ad latit. boreal. 69 * 57—58. ROSA MOLLISSIMA, Fr. Hab. qvoqve sat copiose ad clivos apricos insulæ Kvaæö & ad colles prope Harstadhavn & Throndenæs, ubi anno 1863 largiter florentem vidi & unde eodem anno fruc- tus maturos recepi. Referunt incolæ fide digni, ROSAM ibi qvotannis florescere & fructificare (Cfr. Wahlenb. Fl. Lapp. p- 143). Secundum dicta adestqvoqve in districtu Dyrö, in cujus vicinia ad parvulam insulam Tranö eam ipse legi ad latit. boreal. c. 69% 10. PRUNUS PADUS, L. In districtibus Maalselven & Alten, unde jam coguni- tus est, passim copiose crescit, aérem odore svavi imbuens. Hab. qvogve parcius in vicinia pagi Talvigs; ad clivos lateris borealis sinus Komagfjord & ad convallem fundi sinus Lille-Lærrisfjord, ubi latit. boreal. attingit 709 15—920, erescens trunco humi prostrato, ramis erectis abun- de florentibus. OQcecurrit porro trans promontorium Nor d- cap qvoqve in Porsangria ad tractum inter Bæv ke- Pa Ge Hoppe & lacum fluminis Staburselv & ad convallem Lazxrelv. ANAGRAR uE, EPILOBIUM MONTANUM, %&, Hab., præcipae locis siccioribus, solo calcareo sæpius gau- dentibus, infra latera rupinm v. montium meridiei exposilo-| rum, passim, å me visum ad instlam Kv æd; ad prædium Klöven insulæ Senjen; in convalli Maalselven, a Lund jam ipdieatum, ex. gr. ad radicem montis Aka; porro ad insulam Tromsö pluribus locis, etiam in fossis; ab E. ORIGANIFOLIO comitstum, occurrens; neé non op% time evolutum in tractu pagt Taleig ad elivos ripariss prope laeum Storvandet, wubi latit. boreal. transgredi tur 70” GALORAGHÆ CALLITRICHE VERNA, L£. Hab., variaus ut o, 6, 8: Wahlenb. Fl. Lapp. p. 2, per præfecluram Senjensem ad Harstadhavn & in parte inferiore convallis Maalselven ex. gr. ad. Lerbekmø & alibi; in parte inferiore convallium Alten & Tverel- ven fregventius; ad Hammerfest; in tractu fluminis Tanen ad Bonakas, vivum Matsjok, juxta ramum terminalen illius flumen Anarjok prope domicilium su- preme habitanlis; uec non in Porsangria ad pagum Lazxelv & ad Bepogng: ubi laiit. boreal. attingit e. 70% 45. CALLITRICHE AUTUMNALIS, L. A Deinboll don indicata, copiosissime habitat in lacu fiuminis Pasvigelv varians: LUNULIFERA, dimidia parte fructus abortiente, altera luxuriante, lunufata, horizon- taliter inflexa. Etiam hoc in tractu absentia normali brac- 383 74. eg tearum & indole fructus ab omni CALLITRICHE VERNA optime distincta est, nec adest ullus transitus inter has spe- cies. MYRIOPHYLLUM SPICATUM, L. Hab. qvoqve ad Veinæs prope Russemark Pobran griæ, ubi latit. boreal. attingite. 70 * 25, nec non in lacu fluminis Pasvigelv, ut opinatur Th. Fries, plantam ste- rilem legens. MYRIOPHYLLUM ALTERNIFLORUM, DC. Hab. ad flumen Karasjok prope Assebakte, ut etiam ad partem superiorem fluminis Anarjok. - PORTULACEÆ. MONTIA FONTANA, L. Hab. per majorem partem provinciæ vulgatius multis locis copiosissime, ad litora freqventer sed vulgo singillatim, ad rivulos & fontes socialiter, terram vestiens. Sic. hab. ex. gr. qvoqve ad Kvæö, ad insulam Maasö, ubi ad latit. boreal. 71 * florentem die 9no Septembris vidi; in Por- sangria ad Veinæs, in Varangria australi ad sinum Bugöfjord &c. CRASSULACEÆ. SEDUM ACRE, L. - Hab. vulgo tantum in tractu litorali ad litora ipsa vel in vi- 75 cinia eorum, rarius in partem inferiorem convallium ingre- diens, ex. gr. ad convallem fundi sinus Lille-Lærris- fjord, tune vulgo loca elevatiora ad radices montium præ- - ferens. Autumno anni 1863 ad Tromsö etiam initio Oc- tobris hoc singillatim florens vidi. SEDUM VILLOSUM, L. Hab. qvoqve ad paludem pratensem paullo supra mare ele- vatum prope lacum Soltvandet ad fundum sinus Gra- fjord latit. boreal, 68 * 40—45, 2 EN GROSSULARIEÆ. 76. RIBES RUBRUM, L. 78. 79 > Hab. passim copiosissime præcipue in parte media conval- lium longiorum, ubi messem largam fructuum præbet, ex, gr. ad convalles parochiæ Maalselven & prius qvidem ad Alten. Parcius & rarius per tractum litoralem occur- rit, exteriorem fere fugiens, sic parcissime ad insulam Kvæö præfecturæ Senjensis & ad ostium fluminis Börselv prope litora sinus Porsangriæ. Loca humiliora juxta flumina solo humoso & magis humido præfert, sed occurrit qvoqve ad clivos radicis montium, immo ad lapidosa, ex. gr. ad la- tus boreale convallis, fundo sinus Lille-Lærrisfjord adjacentis. In convalli Maalselven ad prædium Elv- skiftningen fruticem altissimum in media silva PINI vidi. Habitat qvoqve ad lacum fluminis Staburselv & passim per convallem Laxelv Porsangriæ; juxta flu- men Karasjok usqve ad inosculationen rivi Bavtejok; nec non secundum relationes custodis silvarum Hinberg ad Kvalsundströmmen, Næverfjord, Ripperfjord- botten parocLiæ Hammerfest, ubi sæpe luxuriat, sed baceis maturis ab illo adhuc non visum est, attingens latit. boreal. 70 * 28—30. SAXIFRAGEÆ. SAXIFRAGA COTYLEDON, L. Hab. qvoqve parcius in distrietu Altenst ad latus alpis Skoddavarre exadversus vallem Garrajok prope ter- minum PINI, nec non in tractu prædii mercatoris sinus Öx- fjord, ubi Iatit. boreal. attingit 70% 12—16. SAXIFRAGA ADSCENDENS, L. Hab. qvoqve ad Havnvig 8 Harstadhavn præfecturæ Senjensis. UMBELLIFERÆ. ANGELICA SYLVESTRIS, L. Hab. ut varietas, MONTANÆ appropinqvans, ad prædium 80. -+ HERACLEUM SIBIRICUM, L. 81. 82. — 19 — Sandtorv; ad insulam Tromsö parcissime; in districiu Altensi ad clivum Björnenglid convallis Tverei- vens in convalli Vasbotten a pago Talvig remotiore copiosius; per Porsangriam in tractu lacus Laxe- vand, in convalli Börselv loco c. 1 milliar. Norv. å mari remoto, in convalli ad Veinæs prope Russemar k, ubi latit. boreal. attingit c. 70 95. CARUM CARVI, L. Hab. per tractum litoralem partis majoris provinciæ citra promontorium Nordcap positæ, sed in tractu continentali rarescens V. omnino desistens, sic qvoqve, in districtu Alten prius indicatum, parcius; ad sinum Komagfjord copio- sius, nec non ad sinum Lillle-Lærrisfjord, ubi latit. boreal, attingit 70 * 15—20. Secundum dicta, pro qvorum fide non spondere audeo, occurrit qvoqve ad Kiberg si- nus Laxefjord & ad insulam Kjellmöen Varanyriæ australis, verisimiliter, si res vera est, his locis, ut mul- tis aliis, primitus ab homine consulto dispersum ut herba aromatica æstimata. Fructibus maturis ornatum visum est ad fossas in cultis prope prædium Sandtorv præfecturæ Senjensis. Ad interim sapientius uteivis Floræ hujusece non salutandum est. PIMPINELLA SAXIFRAGA, L. In districtu Saltensi åa Sommerfelt notata, occurrit, qvoad secturam foliorum ut alibi vulgo varians, qvoqve ad præ- dium Sandtorv; ad insulam Kv æö; ad Harstadhavmn copiosius, attingens latit. boreal. 68 * 45—50. RUBIACEÆ. GALIUM BOREALE, L. Hab. qvoqve ad insulam Kvæö, Havnvig, insula.n Senjen in tractu prædii Kløven, insulam Tranö, insulam Tromsö copiose, sed in convalli Maalselven rarius apparet & desistens in interiore. Porro occurrit qvoqve in Porsangria juxta flamen Laxelv & ad lacum fluminis 83. 86. 87. . GALIUM PALUSTRE, L. . GALIUM TRIFIDUM, L. og Staburselv copiosius & in tractu inter hune & Bævke- | goppes; in tractu continentali intimo Finmarkiæ ori- entalis procedit passim copiosius juxta flumen Karasjok usqve ad ostium rivi Bavtejok & juxta rivum Jesjok; nec non juxta flumen Anarjok prope domicilium supreme habitantis. In districttu Karasjokensi ascendit remotius a pago Åssebakte usgve ad viciniam termini BETULÆ. GALIUM ULIGINOSUM, L. Hab. qvoqve in! Porsangria ad lacum fluminis Sta- burselv; in tractu continentali intimo Finmarkiæ ori- entalis, ubi in districtu Karasjokensi remote å pago Assebakte ascendit ad viciniam termini BETULÆ, nec non juxta flumen Anarjo haud procul a domicilio su- preme habitantis. Hab. qvogve ad insulam Kvæö; in convalli Maalselven, a Lund indicatum, ex. gr. ad prædia Fagerliddal 8 Foslid; in Porsangria ad lacum fluminis Staburs- elv, & ad pagum Lax elv. Hab., præcipue ut planta litoralis v. sublitoralis, qvoqve per Porsangriam ad Billefjord, Veinæs prope Rus- semark, Repvaag, ubi latit. boreal. attingit c. 709 45, verisimiliter tamen longius septentrionem versus qvoqve reperiendum. GALIUM TRIFLORUM, Michzx. Hab. qvoqve copiosius ad clivos riparios prope lacum Stor- vandet in tractu pagi Talvig, ubi latit. boreal. trans- greditur 709. GALIUM APARINE L.* INFESTUM, Kit. Hab. qvogqve ad insulam Senjen in traciu prædii Klöven. DIPSACEÆ. . TRICHERA ARVENSIS, Schrad. Hab. qvoqve optime evoluta ad colles apricos prope Har- stadhavn, ubi latit. boreal. attingit 68 * 48—49. 89. 90. 91. ME oe pel COMPOSITÆ. NARDOSMIA FRIGIDA, Hook. Hab. qvoqve in parochia Maalselven ad alpem Aglapen supra terminum BETULÆ, qva in regione vulgo versatur per tractus magis continentales citra promontorium Nord- caps porro ad alpes circa Tromsödal; ad convallem fundi sinus Lille-Lærrisfjord parcius descendens juxia flumen; in Porsangria haud procul ab ostio fluminis. Börselv in vicinia litorum maris, prope lacum fluminis Staburselv loco qvoqve paullo supra mare elevato, in tractu lacus Laxevand; ut etiam juxta rivum Matsjok in tractu Tanemnsi inferiore. TUSSILAGO FARFAPA, L. In alpe Rostafjeld supra terminum BETULÆ altius: ascendit, item in jugo alpino Borras districtus Altensis. ACHILLEA MILLEFOLIUM, L. Hab. per majorem partem tracius litoralis, qvem in hac provincia præfert, vulgalius & passim copiose. In convalli australiore Maalselven mox rarescit & evaneseit longius infra terminum HORDEI, & ad prædium Kongslid partis superioris hujusce convallis ut plantam aromaticam in horlo cultam vidi. In convalli Alten & in convalli proxima Tverelven fere culturam HORDEI seqvitur 1—2 milliar. Norveg. juxta flumen adscendens. In tractu continentali in- t,mo Finmarkiæ orientalis longius supra & extra terminum HORDEI locis 400 ped. v. ultra supra mare ele- valis juxta flumen Karasjok eam reperi. Ad insulam Maasö latit. boreal. 71% die 9no Septembris etiamtum florens visa est. PYRETHRUM INODORUM, Sm. Per tractum litoralem ad litora ipsa & loca adjacentia pas- sim freqventius oceurri!; in convalli Maalselven & alibi ad agros & arva copiosissime. Habitat qvoqve ad flumen Anarjok in tecto infime habitantis, etsi in vicinia ad loca a natura ipsa facta non vesiigium ejus detegere potui. Ad ØP insulam Maasö hoc qvoqve die 9no Septembris florens visum est. + CHRYSANTHEMUM LEUCANTHEMUM, L. 93. 94 95. 96. 97. In pratis artificialibus ad insulam Tromsö inter alias her- bas alienas seminatum, sed frigore jam ante fructificationem rigens observavi. ARTEMISIA VULGABIS, L. Hab., lusurians, passim per partem australem tractus lito- ralis præfecturæ Senjensis, sic qvoqve ad pagum La- vangen, in parochia Kvæfjorid suis locis copiose, ad Harstadhavn. Parcius qvoqve apparuit in districtu A1- ten ad Smedegjerdet. TANACETUM VULGABRE, L. Hab. qvoqve ad prædium pastoris Tranö & ad insulam Senjen in tractu prædii Klöven, Per Norvegiam olim sat æstimatum, in hortis rusticorum & præcipue ad sepulereta adhuc haud raro cultum, å qvibus locis forsi- tan dispersum est. Ad sepulcretum antiqvius insulæ Tromsö copiosissime satum est, & extra id in vicinia proxima par- cius in prato occurrit. Æ state & autumno faustiore annt 1863 ibi nullum vestigium fructuum maturorum post deflo- rescentiam investigare potui; omnia semina inania fuere. ANTENNARIA CARPATHICA, Bl. & Fing. Hab. hæc planta rara Norvegiæ copiosius ad alpem Ag la- pen supra terminum Betylæ in regione SALICUM majorum & altius, nee non ad alpem Rostafjeld. CREPIS TECTORUM, L. Hab. qvoqve ad insulam Senjen in tractu prædii K1ö- ven; in convalli Maalselven, wubi Lund eam indicat, ex. gr. ad Fagerliddal &c.; nec non ad flumen Ka- rasjok. CREPIS PALUDOSA, Koch. Hab. qvoqve ad insulam Kvæö; ad insulam Senjen in tractu prædii Klöven; ad insulam Tromsö & ad con- ea ED tinentem adjacentem; ad sinum Komagfjord; nec non in Porsangria prope Russemark. 98. LEONTODON AUTUMNALIS, L. Hab., sat varians, sæpe ut & asperior Wahlenb., qvoqve ad insulam Senjen; ad Tranö; ad insulam Tromsö & continentem adjacentemj; ad convallem Vasbotten in traciu pagi Talvig; ad fundum sinus Komagfjord; per Porsangriam in tractu lacus Ovre-Lazxevand, ad Veinæs prope Russemark; nec non ad insulam Maasö attingens latit. boreal. 71%. In alpibus ex. gr. Rostafjeld parochiæ Maalselven 8 Borras di- strictus Altensis supra terminum BETULÆ altius ascendit. 99. MULGEDIUM SIBIRICUM, Less. In convalli Maalselven, ad prædium Guldhav aå Lund notatum, occurrit inter hoc & prædium Kirkenæs passim, præcipue infra prædium Bakkehoug socialiter copiose. Juxta flumen Karasjok pluribus locis inter osti- um & pagum nec non supra Asseba kte adest. 100. SONCHUS ARVENSIS, L. Hab. qvoqve ad Evenæs sinus Ofoden; ad sinum Lil- le-Lærrisfjord; nec non in Porsangria haud procul ab vstio fluminis Börselv. 101. HIERACIUM CYMOSUM, Fr. Hab. qvoqve supra prædium pastoris Mortenshals; nec non copiosius in parte superiore convallis Vasbotten Talvigensis. 102. CARDUUS CRISPUS, L. | Hab. ad pagum Lavangen in agris, nec non in convalli Maalselven ad graminosa radicis montis Akka. -+ CENTAUREA JACEA, L. In prato insulæ Tromsö eam cum seminibus pratensibus exteris seminatam vidi. -+ CENTAUREA CYANUS, L. Inter segetem originis exteræ ad pagum Talvig eam anno — 1852 vidi. | |) 103. 104. 105. 106. EE VACCINIEÆ. OXYCOCCOS PALUSTHIS, Pers. Varians baccis multo minoribus qvam in terris australioribus, habitat passim freqventius per provinciam, sic. qvoqve per Porsangriam in tractu laeus Laxevand, haud pro- cul ab ostio fluminis Börselv, prope Kistrand & ad Repvaag, ubi latit. boreal. attingit c. 70% 45; in tractu continentali'intimo juxta Anarjok ad silvam Bassevu- ovde; necnon ad tractum fluminis Pasvigelv Varan- griæ. ERICE Æ. CASSIOPE HYPNOIDES, Don. Hab. qvoqve ad alpes parochiæ Maalselvemn ex. gr. ad Falkebjerget prope Tagelvdal, ad Aglapen, ad jugum alpinum inter flumina Barduelv 8 Maalselv copiose, ad jugum supra prædium Sörlid convallis Divi- dal, ad Rostafjeld; porro ad alpem continentalem å prædio Klöven remotam; ad alpes circa Tromsödal; nec non ad jugum inter sinus Lille-Lærrisfjord & Store-Lærrisfjord. CASSIOPE TETRAGONA, Don. Hab. qvoqve in parochia Maalselven ad alpem Falke- bjerget, Aglapen copiosius, Rostafjeld in ipso cacumine, ad jugum in angulo inter flumina Maalselv 8 Divielv positum. Ad alpes Altenses, jamdudum indicata, occurrit ex. gr. ad Skoddavarre, Pesku, Reipas, Borras &c. sed vulgo tantum ad peripheriam campi alpini, ubi talis adest, nec in tractum ejus interie- rem remotiorem ingrediens. Ad radicem alpis Sakka- bani exadversus pagum Kaafjord paullo luxurians ad litora maris descendit. ARGCTOSTAPHYLOS OFFICINALIS, W. & Gr. Hab. passim freqgventer sed non ubigve locorum aptiorum 107 108 *e 109. sa ØRET ag per magnam partem provinciæ, sic qvoqve ad Evenes & Klöven præfecturæ Senjensis; in districtu Alten & Kaafjord, unde cognita est, freqventius; in Porsan- gria juxta flumen Laxelv & ad rupes calcareas prope ostium fluminis Börselv, wbi latit. boreal. attingit 70 18—20; ut etiam in tractu continentali intimo Finmar- kiæ orientalis juxta flumen Karasjok supra pagum Assebakte, ubi ad clivos arenosos sicceos åa VACCI- NIO ULIGINOSO, baccis permagnis vulgo oblongis & su- bangulosis gaudente, mire comitatur. CALLUNA VULGARIS, Salisb. Hab. non ubigve sed passim freqventer per magnam partem provinciæ, nunc parcius, nunc copiosissime, sic qvoqve in tractu inter Lavangen & Evenæs; ad insulam Sen- jenin iractu prædii Klöven; ad Tromsö; in districtu Altensi freqventius copiosissime & ibi in jugum alpium supra terminum BETULÆ copiosius ascendens ex. gr. ad Borras; ad sinum Komagfjord 8 Lille-Lærris- fjord; in Porsangria ad tractum lacus Laxevand; in tractu intimo continentali Finmarkiæ orientalis juxta flumen Karasjok usqve ad ostium rivi Bav tejok freqventer sed plagas majores rarius induens, & juxta flu- men Anarjok ex. gr. prope Tjetsjemjokka & ad silvam Bassevuovde copiose. RHODODENDRON LAPPONICUM, IVg. Hab. qvoqve in parochia Maalselven ad alpem Falke- bjerget & ad Rostafjeld; in districtu Altensi qvo- qve ad alpem Skoddavarre, Peska, Nalganas sat copiose. Ad radicem alpis Sakkabanit fere ad li- tora maris copiosius descendit. LEDUM PALUSTRE, L. Hab., in districtu Altensi jamdudum cognitum, vulgo Juxurians per partem inferiorem convallis copiosius & in- ter hanc & flumen Transfarelv, suis locis ad viciniam maris appropinqvans; porro qvoqve per Porsangriam in tractu lacus Laxevand haud eden & in 110. 111. 112. L13. 2 OG 0 tractu inter lacum fluminis Staburselv & Bæv ke- goppe parcius latit. boreal. attingens c. 7010; nec non macrior jux!a flumen Karasjok ad Assebakte (4—500 ped. supra mare) & altius; ut etiam juxta flumen Anarjok ad silvam Bassevuovde copiosissime. PYROLA SECUNDA, Z£. | Hab. qvoqve ad sinum Komagfjord parcius & in tractu lacus Laxevand Porsangriæ. Ad Lebesby sinus Laxefjord (atit. boreal. 70 32—34) inter individua for- mæ vulgaris adest varietas: DISPERSIFLORA, racemofloribus dispersis vel subdispersis (mon secundis), qvæ varietas pri- mo intuitu sat insignis videlur, sed transitus non desunt. PYROLA UNIFLORA, L. Hab. in convalli Maalselven, jam indicata, ex. gr. ad prædium Aasen, Jselvmo, Rönningen, Messelt- mo; nec non qvogqve in Porsangria ad tractum lacus Övre-Laæxevand. PYROLA ROTUNDIFOLIA, L. Hab. non ubiqve locorum aptiorum sed passim fregventius per magnam partem provineiæ (tamen minus fregventer qvam P. MINOR), sic qvoqve visa ad insulam Kvæö; ad insulam Senjen; ad Havnvig; in parochia Maals- elven, jam indicata, etiam ad partem supreman convallis Dividal, altius ascendens supra terminum BETULÆ ad al- pem BRostafjeld; ad insulam Tromsö; per Porsan- griam in tractu lacus Laxevand freqventius & ascen- dens ad terminum BETULÆ, juxta flumen Laz elv passim copiose, 2d tractum inter lacum fluminis Staburselv & Bævkegoppe, ad Kulvig, in convalli Börselv, ubi latit. boreal. altingit c. 70% 20; nec non in tractu conti- nentali intimo ad districttum Karasjokensem, ubi, aå pago Assebakte remote, ad terminum BETULÆ fere ad- scendit. | GENTIANE Æ. GENTIANA CAMPESTBIS, L£. Hab. passim per tractum litoralem præfecturæ Senjen- ! sø ss, a me visa: ad Evenæs sinus Ofoden, ad Sand- torv, Harstadhavn, insulam Tranö, insulam Sen- jen in tractu prædii Klöven, nec non ad insulam Tromsö. 114. GENTIANA AMAKELLA, L. Hab. qvoqve ad Evenæs & insulam Tromsö. 115. GENTIANA INVOLUGRATA, Rottb. Hab. qvogve ad insulam Senjen prope Klöven; ad in- sulam Tromsö; ad sinum Komagfjord paréissime; per Porsangriam haud procul ab ostio fluminis Börs- elv, ad pagum Laxelv '1— milliar. Norveg. åa mari remotum; ad Veinæs sinus Laxefjord. 116. GENTIANA SERRATA, Gunn. Hab. qvoqve ad prædium Mortenshals; ad insulam Senjen traciu prædii Klöven; nec non ad fundum in- timum sinus Laxefjord Finmarkiæ orientalis. POLEMONIACEÆ. 117. POLEMONIUM CÆRULEUM, LL. Varians corollis majoribus qvam in terra australiore, sed distinctum a subspecie «CAMPANULATUM», solum est, qvod adhuc observavi in Nordlandia & Finmarkia occidentali, ex. gr. in tractu inter Lavangen & Eve- næs, ad insulam Senjen, in districttu Tromsæensi & Altensi, nec non ad smum Komagfjord. — POLEMONIUM. CÆRULEUM * CAMPANULATUM, Th. Fr. Hab. qvoqve ad flumen Karasjoö inter ostinm & pagum. BORAGINEÆ. 118. MYOSOTIS ARVENSIS, Hoffm. Hab. qvoqve ad Sandtorv, insulam Kvæö, Harstad- havn, Ad insulam Tromsö eam tantum in arvo horili, sed ibi copiosissime nascentem et vide large mature- scentibus gaudentem, vidi, 119. 120. 121. OG MYOSOTIS (?) SP. Individuum unicum maxime mancum BORAGINEÆ, flori- bus & fructibus elapsis, sed calycibus adpresse pilosis di- stinctum, juxta flumen Pasvigelv autumno serotino legi. ECHINOSPERMUM DEFLEXUM, Lehm. In parochia Maalselven jam notatum vidi ad convallem Dividal infra ostium rivi Dödeselv. Hab. qvoqve ad clivos riparios prope lacum Storvandet in districtu pagi Talvig, ubi latit. boreal. transgreditur 709. STENHAMMARIA MARITIMA, Reieh. Inter individua formæ vulgaris occurrit ad Lebesby Fin- markiæ orientalis varians: EPRUINOSA, foliis ob- scurius virescentibus. . ASPERUGO PROCUMBENS, L. Hab. qvoqve in hortis & agris per partem inferiorem di- strictns Altensis, ex. gr. ad Bossekop, Elvebak- ken, Lampe. Fructus qvotannis matureseit. -+ LYCOPSIS ARVENSIS, L. 124. 195. Adventiciam parcissime occurreritem, ad insulam Troms ö nec autumno serotino fructificantem semel vidi. LABIATÆ. . THYMUS SERPYLLUM, L. Ad ripas arenosas fluminis Tana passim ascendil per tractum eontinentalem intimum usqve juxta partem superi- orem rami terminalis ejus, fluminis Anarjok. SCUTELLARIA GALERICULATA, L Hab. nova civis Floræ arcticæ Norvegiæ ad partem in- feriorem convallis Maalselven, copiosius in tractu inter prædia Guldhav & Olsborg, nec non ad partem su- periorem convallis prope prædium Neergaard, apinge latit. boreal. 69% 10—12. GALEOPSIS TETRAHIT, L. Hac in provincia, ut etiam in Norvegia australiore, vulgo ut planta litoralis qvoqve, pygmæa, floribus parvulis 126. 2 99 pallidisqve occurrit, sic, ut videtur, ad hæe loca ab omni agricultura independenter nascens. In fissuris rupium ad fundum intimum sinus Laxefjord loco remotissimo ab terricultura, & ad radicem montium supra lapidosa lata procul å domiciliis & cultis (ex. gr. ad convallem sinus Lille-Lærrisfjord) eam sæpius offendi. In cultis vul- garis est per majorem partem provinciæ. In fossa minus humida nascentem eam ad Tromsö die 18vo Octobris 1863 florentem vidi. GALEOPSIS VERSICOLOR, Curt. Hab. per partem australiorem præfecturæ Senjensis ra- rius qvam præcedens (Cfr. Wablenb. Fl. Lapp. p. 163), sic qvoqve ex. gr. ad Harstadhavn & ad prædium Klöven insulæ Senjen. 127. PRUNELLA VULGARIS, L. 128. 129. Hab. qvoqve in tractu prædii Evenæs, ad Harstad- havn sat copiose, ad insulam Senjen prope Klöven. Ad insulam Tromsö a Blytt indicata habitat passim parcius. PERSONATÆ. LIMOSELLA AQVATICA, L. Planta, hujusce provinciæ rarissima, ad Hammerfest å Gunnero jam notata, sed postea, qvantum scio, non reper- ta, habitat qvoqve ad sinulum lacus fluminis Pasvigelv, ut forma sat robusta, foliis plurimis superne in laminam dilatatis. VERONICA OFFICINALIS, L. Hab. passim rarius, præcipue ad radicem rupium v. mon- tium meridiei expositorum, sic qvoqve ad Havnvig, Harstadhavn, Klöven; ad convallem Maalselven, jam commemorata, ex. gr. ad prædium Fagerliddal; ad insulam Tromsö infra rupes calcareas supra urbem sitas; in parochia Altensi ad divum Björnenglid convallis Tverelvdal & ad radicem alpis Skodda- 280 varre convallis Eibydal; in tractu pagi Talvig ad 130. 131. 132. 133. 134. 135 * lacum Storvandet; ad latus boreale sinus Komag- fjord & ad convallem adjacentem sinus Lille-Lær- risfjord; nec pon trans promontorium Nordceap in Porsangria ad convallem Börselv, ubi attingit latit. boreal. 70 * 18—20. VERONICA LONGIFOLIA, L. Hab. in Porsangria, åa Gunnero jam commemorata, ad Kulvig, Billefjord, prope ostium fluminis Börs- elv, juxta flamen Laxelv copiosius; porro gvoqve in tractu continentali intimo juxta fluamen Karasjok, copi- osius a Beskinjarga usqve ad ostium rivi Bavtejok. VERONICA SCUTELLATA, L. Villose varians habitat qvoqve ad flumen Karasjok prope Assebakte. | MELAMPYRUM PRATENSE, L. Hab. qvogve ad sinum Komagfjord & ad Lille- Lærrisfjord; nec non in tractu lacus Laxevand Porsangriæ. MELAMPYRUM SYLVATICUM, L.' Hab. qvoqve ad insulam Sörö in tractu pagi Bredvig. RHINANTHUS MAJOR, Efhr. Pro Finmarkia orientali Th. Fries eum indicat ad Nyborg & Tanen ut civem illius Florulæ. Nullo loco Finmarkiæ v. præfecturæ Senjensis eum sponte na- scentem adhuc animadverti. Sed prupe Tromsö ad pra- tum arlificiale, seminibus Christianiæ emptis consitum, die 18vo Octobris anni 1863 eum etiamtum efflorentem, capsulis infimis gaudentem vix semimaturis, frigori occum- bentem observavi, dum RH. MINOR, planta vulgatissima hujusce provinciæ, in vicinia defloritus seminibus'jamdu- dum elapsis adfuit. 'Sic non dubito, qvin R. MAJOR a Flora arctica nostra citranordcapenst ad interim ex- cludendus sit. PEDICULARIS'SCEPTRUM, L. Ad partem mediam & superiorem convallium Altensium 136. (37. EN passim non parce occurrit planta ibi jam indicata, ad convallem Mathisdal copiosius forsitan qvam alibi. Porro habitat qvoqve ad convallem Vasbotten åa pago Talvig remotiorem; per Porsangriam ad Veinæs copiosius & in tractu circa lacum Laxevand; juxta flu- men Karasjok passim procedens longius supra Beskin- jarga, ab Assebakte remotius per tractum subalpinum viciniæ termini BETULÆ appropinqvans. PEDIGULARIS PALUSTHIS, L£. Hab. per hane provinciam passim rarius & vulgo parcius, sic qvoqve ad isthmum inter Lavangen & Evenæs; ad insulam Kvæö; ad insulam Senjen tractu prædii Klöven; nec non in Porsanyria in tractu lacus Ov- re-Laxevand. PEDICULARIS HIRSUTA, L. Hab, planta hujusce provinciæ rarior qvoqve in parochia Maalselven ad alpem Aglapen & ad Rostafjeld, ubi supra terminum BETULÆ apparet gopmEee terminum Salicum majorum transgrediens. + MIMULUS LUTEUS, L, 138. 139. Unacum seminibus hortensibus ab extero emptis in hortis ad Tromsö inconsulto disseminatus est, unde in systema qvoddam fossarum egressus abundissime per breve tempus propagatus est, et ad loca a natura ipsa procreata scil. betu- leta paludosa tandem dispersus est. Multo majore jure considerandus est ut civis hujusce Floræ qvam qvædam her- - bæ aliæ, de qvarum civitate non dubitatum est. -LENTIBULARIEÆ. UTRICULARIA VULGARIS (?), L. UTRICULARIA SP., aut VULGARIS aut NEGLECTA, a me tantum sterilis visa, habitat qvoqve in Porsangria ad pagum Laxelv. UTRICULARIA INTERMEDIA. Hay. Hab. in Porsangria ad pagum Lazxelv, wbi latit. boreal. attingit 70 * 3—8. 9 PRIMULACEÆ. 140. GLAUX MARITIMA, L. Hab. qvoqve ad Harstadhavn & ad insulam Tromsö; in districtu Altenst a Lund indicata ex. gr. ad Amti- mandsnæsset. 141. NAUMBURGIA THYRSIFLORA, Reich. Planta, in provincia arctica nostra ad Varangriam prius indicata, postea ibi non reperta & dubia judicata, habitat qvoqve in parte superiore cunvallis Maalselven ad parvulum stagnum prope viam (dextrorse) inter prædia Bakkehoug & Nordmoen, ibi latit. boreal. attingens 68 * 50—69 9. 142. PRIMULA STRICTA, Hornem. Sat copiose crescens prope Kaafjord, ad radicem alpis Sakkabani & ad partem inferiorem convallis Alten- $i5, unde jam cognita, variat ad prata prope Bossekop obesior, pluriflora, tubo corollæ paullo breviore, ad se- qventem speciem, ut videtur, vergens. 143. PRIMULA SCOTICA, Hook. Hab. qvoqve ad Harstadhevn 8 Kastnæshavmn præfecturæ Senjensis, ubi florentem tamen non vidi. In individuis hujusce speciei ad Tromsö occurrentibus laciniæ corollæ floris vivi omnino ejusdem formæ sunt ut in PRIMULA STRICTA. 144. PRIMULA SIBIRICA, Jacg. In districtu Altensi, jamdudum commemorata, occurrit in arenosis ad ostia fluminum Altenelv, Tverelv, Transfarelv copiosissime & alibi ad partem inferiorem convallis Altensis. Hab. qvoqve copiosius ad sinum Komagfjord & parcissime visa ad sinum Store- Lær- risfjord; nec non in Porsangria haud procul ab ostio fluminis Börselv. PLUMBAGINEÆ. 145. ARMERIA MARITIMA, Wild. Planta, gvam Wahlenberg sub hoc nomine ad insulam 146. 147. 148. Maasö (latit. boreal. 71%) indicat, revera hæc est, oc- currens ibi copiosissime, & visa die 9no Septembris singil- latim etiamtum florens. Alibi in provincia eam adhuc non offendi, sed in parochia Nærö ad limitem districtus Nor d- landensis & Nidrosiensis eandem speciem vidi. ARMERIA SIBIRICA, Turcz. Hab. qvoqve supra terminum BETULÆ ad jugum alpinum Borras districtus Altensis; nec non i Porsangria ad jugum alpinum convalli Börselv adjacens c. I mil- liar. Norveg. åa mari remotum. i PLANTAGINEÆ. PLANTAGO MAJOR, L. Hab. qvoqve ad insulam Kvæö; ad Harstadhavn co- piose; ad prædium Klöven insulæ Senjen (ad Gi500- stad, ibidem: Zetterstedt); nec non ad insulam Tromsö in urbe & in vicinia ejus. In medicina domestica olim æstumata (Cfr. Gunn. Fl. Norv. t. II p. 21 No, 389) ab hominibus cousulto certe sæpius transplantata est. Sic in districttum Altensem prope Bossekop a matrona Klerck, secundum relata ejus ad me, jamdudum introducta est a Tromsæda, sed serius ibi evanuil. PLANTAGO LANCEOLOTA, L. Lessing eam ad archipelagum Lofodensem indicat; ego -eam tantum ad pratum arlificiale prope Tromsö cum ex- teris certissime seminatam, autumno serotino florentem &£ ante maturationem seminum pereuntem animadverti. + EUPHORBIACEÆ. EUPHORBIA HELIOSCOPIA, L. Ad Tromsö eam parcissime in arvo occurrentem ob- servavi, semina matura præbentem, sed non sese disper- geniem. 3 149. + POLYGONUM CONVOLVULUS, L. 150. 152. . URTICA DIOICA, L. Ev POLYGONEÆ. POLYGONUM AVICULARE, L. Ad litora maris, a terricultura & a præsentia ipsa, hodi- erna qvitem, domiciliorum sat independenter nascens, sæ- pius occurrit, haud raro ut forma prostrata, latifolia, glau- cescens. Å mari remote non tantum terriculturam sed etiam domicilia, ubi omnis cultura deest, fideliter seqvitur. Sic procedit qvoqve juxta flumen Karasjok usqve ad domicilia prope Beskinjarga; item in tractu lacus Laxevand Porsangriæ. Ad arva prope Tromsö & ad Vadsö seminibus appa- renter qvidem maturis anno 1861 visum est. CHENOPODEÆ. — SALICORNIA HERBACEA, L. Hab. nova civis Floræ arcticæ, pygmæe evoluta, sed semi- på matura præbens, ad sinulum maris prope Harstad- havn, a LEPIGONO SALINO comiltata, ibi latit. boreal, attingens 68 * 48—49. URTICEÆ. In tractu superiore convalliunm Altensium nec non alibi a domiciliis hodiernis remote, passim copiosius occurrit ut forma sylvestris angustifolia, sæpius a CHÆROPHYLLO SYLVESTRI comitata, forsitan monumentum vivum habi- tantium priscorum oblivioni datorum. Cæterum ut forma vulgaris ad culia freqventius. SALICINEÆ. SALIX PENTANDRA, L. In tractu medio convallis Maalselven & inferiore re 153. 154. EG ER tium Altensium occurrit qvoqve ut arbor relative sat spectabilis, trunco gaudens, diametro I ped. superante, amentis sæpe 6—8andris, foliis nunc angustioribus nunc latioribus. Rarius occurrit in tractu litorali, a me visa ad Harstadhavn, ad insulam Senjen in vicinia prædii Klöven, ad insulam Tromsö. POPULUS TREMULA, L. Ad convallem Maalselven & ad convalles Altenses ut arbor excelsior trunco crassiore occurrit. Ut arbor ha- bitat qvoqve ad convallem sinus Lille-Lærrisfjord, attingens latit. boreal. 70 * 15—20; nec non in tractu con- tinentali intimo Finmarkiæ orientalis juxta flumen Karasjok, ubi supra Assebakte pulcherrime evoluta, trunco medioeri, sed procero, BETULÆ instar albescente, populeta amoena constituit. Fruticose evoluta in parochia Hammerfest observata est å custode silvarum Hinberg ad Ripperfjordbotten, Havnefjordbotten in- sulæ Sörö, in tractu australiore insulæ Kvalö, qvæ omnia loca magis meridiem versus sita sunt, gvam mons Tyven, ubi Hartman eam vidit. CONFFERÆ. PINUS SYLVESTHIS, L. Ad planicies arenosas mire horizontales, magis minusve elevate depositas juxta flumina majora provirciæ, præcipue remotius å mari, hæc arbor sylvas constituit, rarius omni- no meras, sæpius ex minore vel majore parte cum BE- TULA mixtas, PINO tamen, ætate qvidem provectiore, fre- qventius prævalente. Qvæ silvæ, ut videntur, per latas pla- gas olim cohærentes, densæ, hodie multis locis securi, igni, aratro, dente pecudis sunt rarefactæ, interruptæ, devas- tatæ. In parte provinciæ å me peragrata religviæ earum ampliorum præcipue distributæ sunt per majorem tractum convallis Maalselven & convallium lateralium ejus, seil, Tagelvdal, Bardudal, Rirkesdal; per cou- - EE vallem Salangen parcius & BETULA gravius prævalente; per convallem Nordreisen ad fundum sinus Skjerv ö en- sis milliaria plura extensæ secundum relationes; in di- strietu Altensi per convallem Mathisdal parcius, Al- | tendal 8 Storelvdal 8 Eibydal copiosius, Tver- elvdal parcius cum BETULA prævalente, Transfar- dal; ad convallem Vasbotten in districtu Talvigensi nunc fere omnino devastatæ; ad fundum sinus Lerbotten latit. boreal. attingentes 70% 5—10; ad traetum lacus Ov- re-Laxevamnd copiosius, sed juxta flumen Laxelv ab eo effluens fere omnio devastatæ; ad tractum fluminis Staburselv & lacuum ejus copiosius; per convallem Börselv Porsangriæ parcius v. parcissime, maximam partem devastalæ, polo forsitan proximæ, latit. boreal. altingentes 70 ”* 18—20; juxta flumen Karasjok passim usqve ad Gietivuovde, & juxta affluens ejus Jesjok; nec non juxta flumen Anarjok passim, ad partem supe- riorem copiosius silvam integriorem Bassevuowvde con- stituentes. — Extra planicies arenosas silvæ PINI, a betu- linis sæpe interruptæ, per districtus supra nominatos pas- sim induunt colles montesqve humiliores & clivos laterales nec non extremitates superiores convallium. (Qvæ silvæ per Varangriam australem ad tractum fluminis Pasvig- elv, ubi planic:es arenosæ ampliores non occurrere viden- tur, plagas vastiores collinas & monticulosas usqve ad la- cum Fennicum Enare vestiunt. — Ut arbor robustior, trunco humiliore & erassiore instructa, vulgo ramosior, PINUS silvis betulinis immixta, nunc singillatim, nunc so- cialiter, arboreta minora constituens, freqventius occeurrit, præsertim in vicinia silvarum pinearum, sed etiam remo- tius ab his per tractum litoralem, ubi tamen silvæ qvales- cumqve nunc vulgo devastatæ sunt. Exempla hujusce spe- ciei adhuc adsunt ad insulam Senjen, præcipue ad præ- dium pastoris Tranöensis, ubi PINUS particulatim etiam prævalet. Ut arbor pygmæa, sæpe pæne fruticosa, passim rarius per tractum litoralem occurrit ex. gr. ad Bens- 155. 156. 157. 158. 159. EE jord, insulam Tromsö & alteram vicinalem præfecturæ Senjensis; ad sinum Langfjord præfecturæ Alten- sis seil. inter Ydre-Kaaven 8 Indre-Kaaven (atit. 70% 7—8) secundum præfectum silvarum' Lund; nec non secundum dicta Lapponum, eujus fidei nescio, ad isthmum inter Lille-Porsanger & Kjæs Porsan- griæ, latit. boreal. c. 70% 30—35, ubi tamen arbores tantum emortuæ ut sceleli restare dicuntur. — Ut frutex valde mutilatus, monstrosus, 3—4 ped. vix superans, in ramos robustos, tortuosos, terræ sæpe accumbentes abiens, PINUS supra terminum BETULÆ ad alpes Altenses ra- rius visa est, ætate annorum 150 v. ultra provecta. - MONOCOTYLEDONES. POTAMOGETONEÆ. POTAMOGETON NATANS, L£. Hab. gvoqve ad stagnum insulæ Senjen haud procul å prædio Klöven. POTAMOGETON SPARGANIFOLIUS, Læstad. Hab. nova species Floræ Norvegicæ ad lacum Lazxevand Porsangriæ, latit. boreal attingens 69 * 45—50. POTAMOGETON PERFOLIATUS, L. Hab. qvoqve ad lacum fluminis Anarjo Å prope domici- lium supreme habitantis; nec non ad lacum Lazxevand Porsangriæ. POTAMOGETON PECTINATUS (?), L. Species florens, aut hæc aut P. MARINUS, occurrit ad stagnum convallis Börselv copiosius & ad Veinæs prope Russemark Porsangriæ, ubi latit. boreal. at: tingit c. 709 25. POTAMOGETON RUFESCENS, Schrad. Prius in districttu Salten a Sommerfelt observatus, habi- 160. 161. 163. 164. EG RE tat qvoqve ad parvulum stagnum jugi insulæ Tromsö, å P. NATANTE comitatus; ad flumen Karasjok prope Assebakte; ad flumen Pasviqelv Varangriæ, nec non per Porsangriam ad pagum Laxelv & ad Vei- næs, ubi latit. boreal. attingit c. 70% 25. POTAMOGETON PRÆLONGUS, Wulf. In Norvegia tantum ad stagnum districlus Saltensis prius visus, habitat qvoqve supra terminum BETULÆ na- scens ad jugum alpinum Altense Borras in stagno parvulo prope viam, qvæ ad Karasjok ducit, attingens latit. boreal. 69% 55—58. Hanc speciem tantum sterilem legi; sed specimina mea tam formå qvam colore foliorum, nec non singularitate stipularum, a IWahlenberg comme- morata, ita distincta videntur, ut non dubitem, qvin vero P. PRÆLONGO adnumeranda sint. POTAMOGETON PUSILLUS, L. Hab. qvoqve in lacunis juxta flumen Altenelv infra Reipas; nec non in lacu fluminis Anarjok prope domieil'um supreme habitantis. 2. POTAMOGETON GRAMINEUS, L. Hab. qvoqve in lacu fluminis Anarjok prope domieilium supreme habitantis; in flumine Karasjok prope Asse- bakte; nec non ad lacum Laxrevand Porsangriaæ. ZOSTERA MARINA, L. Ut varietas ANGUSTIFOLIA hab. qvogve ad sinum Tran- öbotten insulæ Senjen, &, si å speciminibus recenter, ut apparet, divulsis nec mutilatis in litora ejectis con- cludere liceat, etiam in freto Tromsösund & in sinu Porsangriæ interiore prope Bævkegoppe. JUNCAGINEÆ. TRIGLOCHIN PALUSTEE, L. Hab. qvoqve ad Repvaag Porsangriæ. Ad jugum alpinum Borras supra terminum BETULÆ ascendit. Cætero vulgatius occurrit. — 39 — 165, TRIGLOCHIN MARITIMUM, L. 166. 167. 168, Ad convallem Börselv occurrit loco paludoso humili c. 1 milliar. Norveg. a litore maris hodierni remoto, sed olim, ut tractus majores hujusce provinciæ, manifeste mari submerso. LILIACE Æ. ALLIUM SIBIRICUM, L. Herba hæc in vicinia maris communiter nascens procedit juxta flumen Lazxelv Porsangriæ wusqve ad catarac- tam infra lacum Nedre-Laxevand. Ad Lebesby supra ædes mercatoris in jugum montanum ascendit, qva- liter eam vidit Th. Fries ad sinum Langefjord. ALLIUM OLERACEUM, L. Hab. qvoqve ad Harstadhavn (689 48—49) præfec- turæ Senjensis parcissime visum. SMILACEÆ. PARIS QVADRIFOLIA, L. Hab., mullis locis visa, qvoqve ad insulam Kvædö parcius (ad archipelagum Lofodensem non nominata å Lessing), ad insulam Senjen &cet; porro ad convallem fundi sinus Lille-Lærrisfjord tam in alnetis juxta flumen qvam supra lapidosa radieis jugi alpini (latit. 70% 15—20); ad convallem Börselv Porsangriæ (latit. 70 * 18—20); nec non in tractu continentali intimo Finmarkiæ ori- entalis juxta flumen Karasjok inter ostium & pagum. 169, POLYGONATUM VERTICILLATUM, All. Hab. qvoqve ad Kastnæshavn; Senjen in tractu præ- dii Klöven; in convalli Salangen supra prædium Klö- Ven, in convalli Maalselven, jam indicatum, ex. gr. ad prædia Storbakken, Velten, Fagerliddal, 170. 171. 172. 173. 174. 175. 176. EN ORCHIDEÆ. GYMNADENIA CONOPSEA, Br. Hab, qvoqve ad tractum inter Evenæs $ Lavangen; ad alpem Rostafjeld convallis Maalselven supra terminum BETULÆ ascendens; ad convallem Börselv Porsangriæ; nec non juxta flumen Pasvigelv. PERISTYLIS ALBIDUS, Lindl. Hab. qvoqve ascendens supra terminum BETULÆ ad al- | pem Rostafjeld & ad jugum alpinum juxta flumen | Börselv Porsangriæ; nec non ad fundum sinus Laxefjord. PERISTYLIS VIRIDIS, Lindil. Hab., permultis locis visus, qvoqve ad insulam Kvæö; ad insulam Tromsö & continentem adjacentem; ad sinus Komagfjord & Lille-Lærrisfjord; ad tractum la- cus Laxevand Porsangriæ; inter Reppen & Kvalnæs Varangriæ (missus a Nordvi) &c. PLATANTHERA BIFOLIA, Rich. Hab., åa Blytt usqve ad tractum Tromsæensem prius observata, qvoqve ad lapidosa, EMPETRO NIGRO, VAC- CINIO MYRTILLO, PHYLLODOGCE CÆRULEA, MELAM- PYRO PRATENSI &c. vestita, convallis sinus Lille-Lær- risfjord, ubi loco elevatiore, qvam NARDOSMIA FRI- GIDA visa est, attingit latit. boreal. 70% 18—20. EPIPACTIS LATIFOLIA, Sm. Hab. qvoqve ad rupes calcareas maritimas prope Evenæs sinus Ofoden; nec non trans promontorium Nordecap ad convallem Börselv Porsangriæ, ubi latit. boreal. attingit 70% 18—20. CHAMÆORCHIS ALPINA, Rich. Hab. qvoqve ad alpem Rostafjeld parochiæ Maalsel-' ven, supra terminum BETULÆ nascens. CORALLORHIZA INNATA, Br. Hab., varians qvoad colorem floris, qvoqve ad Kastnæs- havn; in convalli Maalselven ex: gr. ad prædium 178. 179. 180. 181 kd EN Fagerliddal; ad insulam Tromsö; ad insulam Sörö in tractu pagi Bredvig (latit. 70% 34—36); nec non ad sinum Komagfjord. . GOODYERA REPENS, Br. Hab. qvoqve per Porsangriam ad Börselv, prope lacum fluminis Staburselv, juxta flumen Lazxelv passim copiosius. TYPHACEÆ. SPARGANIUM HYPERBOREUM, Læstad. Hab. qvoqve in districtu Karasjokensi prope Asse- bakte; per Porsangriam ad pagum Laxelv, con- vallem Börselv, pagum Repvaags; nec nonad Ham- merfest & ad insulam Maasö, ubi latit. boreal. 71% transgreditur. JUNCACEÆ. LUZULA PILOSA, Wild. Vulgaris per majorem partem provinciæ åa me investigatam, hab. qvoqve per Porsangriam ad Veinæs, convallem Börselv & ad tractum lacus Laxevand. Ad alpes ascendit supra terminum BETULÆ ex. gr. ad Aglapen convallis Maalselven. LUZULA PAKVIFLORA, Desv. Hab. qvoqve ad jugum alpinum inter sinus Lille- & Store-Lærrisfjord; ad tractum lacus Laxevand Porsangriæ; nec non ad tractum alpium supra Bomn- jakas 8 Guldhkolmen juxta flumen Tanense, JUNGCUS BALTICUS, Wild. Hab. qvoqve ad tractum inter Torrestad & Skarlid sinus Ofoden (Evenæs: Zetterstedt) copiose; ad Havnvig; ad insulam Tranö; nec non ad insulam Senjen in traciu prædii Klöven. 3b 182. 183. 184. 186. 187. 188. 189. JUNCUS ARCTICUS, Wild. Hab. qvoqve ad alpem continentalem exadversus prædium Klöven; nec non ad convallem Börselv Porsan- griæ. JUNCUS ALPINUS, Vill. | Hab. qvoqre ad insulam Kvæö; ad prædium Klöven! insulæ Senjen; ad Tromsödal; nec non ad convallem| Börsetv,. | JUNCUS BUFONIUS, L. Hab. qvoqvead Harstadhavn; ad Tromsö& Troms- Å ödal; in Porsangria ad Kistrand & Börselv. | CYPERACEÆ. . CAREX PARALLELA, Sommerf. Hab. qvoqve ad jugum alpinum Borrass; ad tractum la- cus Laxevand Porsangriæ. CAREX CAPITATA, L. Hab. qvoqve ad jugum alpinum Borras inter Alten & Karasjok; nec non ad alpes in tractu lacus Laxevand. CAREX PAUCH'LORA, Light. Hab. qvoqve ad Havnvigs ad insulam Tranö; ad in- sulam Senjen in trac'u prædii Klöven; in convalli Maalselven ad prædium Elveskiftningen; ad in- sulam Tromsö; nec non in Porsangria ad Veinæs & ad convallem Börselv. GAREX NORVEGICA, Wild. Hab. qvoqve ad Kvæfjord; ad prædium pastoris Mor tenshals; ad insulam Senjen; adlitora infra Troms- ödal; ad sinuim Komagfjord; per Porsangriam in vicinia ostii fluminis Börselv & ad Kistrand; nec non ad insulam Maasö, ubi latit. boreal, attingit 709. CAREX STELLULATA, Good. Hab. qvogve ad Sandtorv; ad insulam Kvæö; ad in- sulam Senjen in tractu prædii Klöven. LANG OD 190. CAREX LOLIACEA, L. 191. 192. 193. 194. 195. 196 * In convalli Maalselven jam prius indicata, habitat fre- qventius ad clivos graminosos subalpinos silva betulina ve- stitos ex. gr. ad prædia Storbakken, Velten, Löv- berg, Kirkesnæs, Iselvmo &c. Occurrit qvoqve in convalli Salangen ex. gr. ad prædium Krogen; in tractu medio convallis Altensis; in tractu pagi Talvig; nec non in Porsangria haud remote å pago Laxelv. CAREX HELVOLA, Blytt. Hab. qvoqve in silva Bassevuovde ad tractum superi- orem fluminis Anarjok. CAREX INCURVA, Light. Hab. qvoqve ad Harstadhavn; ad insulam Senjen; ad insulam Söröem in tractu pagi Bredvig; ad insu- lam Maasö; per Porsangriam ad Russemark & ad Börselv, ubi procedens juxta flumen sese removet å mari. CAREX CHORDORHIZA, Ehr. Hab. passim copiuse sed minime ubigve paludum aptiorum, sic qvogve ad convallem Maalselven prius indicata ex. gr. prope prædium Aasen; ad insulam Senjen in tractu prædi Klöven; ad insulam Tromsö; in Porsan- gria ad Kistrand & ad Börselv. CAREX TERETIUSCULA, Good, Hab. qvoqve ad insulam Tromsö in tractu ejus maxime australi. CAREX BUXBAUMIH, Ig. Hab. qvoqve per Porsangriam ad convallem Börselv & tractum lacus Laxevand; nec non in tractu conti- nentali intimo ad silvam Bassevuovde juxta flumen Anarjok copiosius. CAREX MISANDRA, Br. Hab. qvoqve in parochia Maalselven ad jugum alpinum supra prædium Sörlid convallis Dividal, ad alpem Rostafjeld & ad Aglapen. 197. 198. 199. 200. 201. 204. . CAREX GLOBULABRIS, L. . CAREX SUBSPATHACEA, IWormsk. pg Se CAREX USTULATA, Mg. Hab. qvoqve ad alpem continentalem remotam, exadversus| prædium Klöven; in parochia Maalselven ad jugnm alpinum supra Sörlid & ad alpem Rostafjeld; ad alpes supra Vasbotten in tractu pagi Talvig; nec non ad alpes prope fundum sinus Laxefjord. CAREX PALLESCENS, L. Hab. passim rarius, sed locis, ubi adest, vulgo copiosius, sic qvoqve ad isthmum inter Kvæfjord $' Harstad- havn; ad insulam Senjen in tractu prædii Klöven; nec non ad insulam Tromsö. CAREX FILIFORMIS, L. Hab. qvoqve in tractu prædii Evenæs sinus Ofoden; in convalli Maalselv, jam notata, scil. ad prædium! Aasen & ad paludes inter Rognmo & Bakkehoug; ad Tromsödal; in tractu lacus Laxevand Porsan- griæ; ad silvam Bassevuovde juxta Anarjok. CAREX PEDATA, Ig. Hab. qvoqve ad alpem in vicinia prædii Havnvig po- sitam. CAREX FLAVA, L. Hab. qvoqve ad Harstadhavn; ad insulam Tromsö & ad Tromsödal; in Porsangria ad Veinæs & ad Börselv. Hab. ad silvam Bassevuovde juxta flumen Anarj ok, locum ejus unicum hujusce provinciæ å me adhuc visum. Hab. qvoqve ad Harstadhavn; ad insulam Senjen; ad sinum Komagfjord; in Porsangria ad Ki- strand & ad viciniam ostii fluminis Börselv; nec non ad fundum intimum sinus Laxefjord. HELEOCHARIS ACICULARIS, Br. Plantam åa Deinboll prius lectam in Finmarkia orien- tali vidi suo loco copiosius nascentem ad sinulum lacus fluminis Pasviqelv. 205. 206. 207. 208. 209. Sy HELEOCHARIS UNIGLUMIS, Link. Hab. qvoqve ad Evenes, Havnvig, prædium pastoris Mortenshals præfecturæ Senjensis; in Porsan- gria ad viciniam ostii fluminis Börselv & prope Bæv- kegoppe. SCIRPUS PAUGIFLORUS, Light. Hab. qvoqve ad Evenæs, Harstadhavn, Mortens- hals præfecturæ Senjensis; ad pagum Talvig; nec non in Porsangria juxta ostium fluminis Börselv, ubi latit. boreal. attingit 70 * 18—20. TRICHOPHORUM ALPINUM, Pers. Hab. qvoqve ad insulam Senjen in tractu prædii Klö- ven; ad Tromsö & ad continentem adjacentem; nec nor in Porsangria ad convallem Börselv. ERIOPHORUM LATIFOLIUM, Hoppe. Planta, de cujus præsentia in provincia arclica WWahlen- berg & Blytt perperam dubitavere, occurrit passim rarius seil. ad isthmum inter Harstadhavn & Kvæfjord; ad insulam Tromsö haud remotius extra urbem septen- trionem versus; in tractu pagi Talvig pluribus locis ex. gr. ad viciniam radicis montis Staphougen, ubi latit. boreal. transgreditur 709. ERIOPHORUM ANGUSTIFOLIUM, Roth. Vulgatissime in hac provincia nascens, occurrit sæpius, nescio an semper, POLYGAMUM, nunc freqventius DIOI- CUM, nunc minus FREQVENTER MONOICUM, spica ter- minali tota v. ex parte hermaphrodita, lateralibus fæmin- eis. Flores hermaphroditi pistillo minore qvam in fæmin- eis, cætero apparenter normali, nunc fertili nunc sæpius sterili gaudent. Flores fæminei pistillo & præcipue slig- matibus majoribns, staminibus parvulis rudimentariis steri- libus inter lanam absconditis ornati suri. Oro, ut collegæ suo qvisqve in districtu sexualitatem hujusce plantæ stadio florescentiæ exaclius examinent. ERIOPHORUM GRACILE, Koch. Planta Norvegiæ rvarior, tantum in districtu Christi- 211. 212. 213. 214. 215. aniensi & in parochia Nidrosiensi Stördalen N prius observata, habitat qvoqve in convalli Maalselven | ad paludes inter prædia Rognmoen & Bakkehoug, | ubi latit. boreal. attingit c. 699. ERIOPHORUM RUSSEOLUM, Fr. Hab. in districtu Altensi ad Storgjerdet prope viam ad Eibydal ducentem (non ad convallem Eibydal, ut refert Blytt); ad radicem montis Kongshavnfjeld pro- pe Bossekop parcissime, nec non in convalli Tverel- ven ad prædium Mandsverk parcius. — Variat: CAN- DIDUM, lana omnino nivea ut in E. CAPITATO, a qvo figura oblongiore spicæ, antheris paullo longioribus, lana præcoci crispiore &c. distingvitur. —Qvoqve ad Stor- gjerdet. ERIOPHORUM CALLITHRIX, Cham. Hab. qvoqve in convalli Maalselven ad prædium Aa- sen infra terminum HORDEI nascens; ad jugum montanum prope ædes mercaloris ad Lebesby; nec non ad saliceta infra cataraciam rivi Hammernæselv Varangriæ, unde Nordvi id misit. BLYSMUS RUFUS, Link. Hab. qvoqve ad Evenæs sinus Ofoden, nec non adi in- sulam Senjen prope Klöven. N GRAMINEÆ. ALOPECURUS PRATENSIS, L. Hab. qvoqve prope Hollændernæs ad ostium fluminis Maalselv ut forma ad seqventem vergens; ad tractum prædii Klöven insulæ Senjen. Ad insulam Tromsö, ubi in pratis artificialibus unacum aliis herbis pratensibus seminatus passim occurrit, semina ejus ad maturitatem per- ducta visa sunt. ALOPECURUS NIGRICANS, Hornem, Hab. qvoqve in tractu prædii Klöven insulæ Senjen. 216. 217. 218. 219. 220. 221. ALOPECURUS GENICULATUS, L. Per convallem Maalselven ad arva & prata passim tam copiose adest, uli agri instar ea mere vestiat. Hab. qvoqve per Porsangriam ad Russemark & Repvaag & alibi; nec non in districtu Karasjok prope Assebakte & freqventissime ad parvula stagna, æstate sæpe arentia, inter terminum BETULÆ & PINI ibi crebre sparsa. PHLEUM PRATENSE, L/ Hab. qvoqve ad insulair Kvæö. Qvod ad Tromsö ad- huc vidi, tantum seminatum nec seminibus maturis gaudens, PHALARIS ARUNDINACEA, L. Hab. qvoqve ad tractum inter Lavangen & Evenæs; ad Sandtorv; ad insulam Senjen prope Espelund; nec non ad sinum Komagfjord. HIEROCHLOA ALPINA, Roem. & Schulb. Rarior Norvegiæ hab. qvoqve in parochia Maalselven ad alpem Aglapen & ad Rostafjeld præcipue nascens supra terminum SALICUM majorum. AIRA ALPINA, L. Hab. qvoqve ad alpium jugum Goskavarre districtus Altensis & ad jugum inter Kaafjord 8 Talvig positum, qvibus locis anno 1852 eam reperi; ad Ham- merfest; in Porsangria ad alpes remotius å lacu Laxevand sitas, ad qvas 2—300 pedes supra terminum BETULÆ ascendit. VAHLODEA ATROPURPUREA, Fr. Hab. qvoqve ad jugum Goskavarre Altense & ad juga inter Kaafjord& Talvig; nec non in Porsan- gria supra Russemark & ad convallem prope Vei- næs sat copiose, ut etiam in tractu alpino å lacu Laxe- vand remotiore. Ubi hac in provincia AIRA ALPINA adest;, VAHLODEA raro desideratur. . AVENA PUBESCENS, L. Hab. qvoqve ad Evenæs sinus Ofoden; per præfectu- ram Senjensem ad insulam Kvæö, Harstadhavn, ) ID ot) ) w RSS Ro) WD Qt iD OG) (ep) LG 228. 229. FE TUNE lHavnvig, Kastnæshavn, insulam Tromsö & con- tinentem adjacentem. . TRISETUM SUBSPICATUM, Fr. Hab. passim freqventius nec ubiqve locorum aptiorum, sic in convalli Maalselven jam prius notatum, ex. gr. ad Rostafjeld; porro qvoqve ad alpes inter Mortens- | hals 8 Balsfjord; ad alpes circa Tromsödal; ad jugum alpinum juxta convallem Vasbottemn tractus Tal- | vigensis; ad! jugum inter sinus Lille- & Store- | Lærrisfjord; mPorsangria ad alpes a lacu Lazxe- | vand remotiores; in districdu Karasjokensi ad trac- tum prope Bavdojavre. . MELICA NUTANS, L. Hab. freqventius ad loca sylvatica & fruticosa per præfec- turam Senjensem & districttum Alten-Talvig en- sem, etiam ascendens supra terminum BETULÆ ex. gr. ad alpem Rostafjeld; porro qvoqve ad sinum Komag- fjord & ad convallem sinus Lille-Lærrisfjord; in Porsangria ad convallem Börselv & ad tractum in- ter Bævkegoppe et lacum fluminis Staburselv. 5. MOLINIA CÆRULEA, Mönch. Hab. passim rarius per provinciam sed suis locis vulgo copiose, sic qvoqve ad insulam Senjen in tractu prædii Klöven; ad insulam Tromsö & continentem adjacen- tem; in Varangria prope flumen Pasvigelv. . POA TRIVIALIS, L. Hab. qvoqve ad Harstadhavn & ad insulam Tromsö. DACTYLIS GLOMERATA, L. Hab. qvoqve ad Evenæs; ad insulam Kvæö & ad Har- stadhavn. TRITICUM VIOLACEUM, Hornem. Hab. qvoqve in parochia Maalselven, ad alpem Ro- stafjeld, nascens copiosius supra terminum BETULÆ; nec non juxta flumen Karasj ok inter ostium & pagum. TRITICUM CANINUM, L£. Hab. qvoqve juxta flumen Karasjok, de 230. ELYMUS ARENARIUS, L. Hab. qvoqve juxta flumen Karasjok loco inter ostium & pagum a mari magis qvam 10 milliar. Norveg. (15 mill. geogr.) remoto. 931. NARDUS STRICTA, L. 932. 233 * Occurrit passim freqventius per provinciam, sed non ubi- qve, suis locis vulgo, copiosius. Sic hab. qvoqve ad insu- lam Kvæö; ad convallem Maalselven, jam indicata, non freqgventer sed ascendens ad alpem Rostafjeld su- pra terminum BETULÆ; ad insulam Tromsö; ad Ham- merfest; ad Maasö; per Porsangriam freqventius seil. ad Repvaag, ad Veinæs, ad tractum inter Bæv- kegoppe & lacum fluminis Staburselv; ad fundum sinus Laxefjord; nec non in districtu Karasjok pro- pe Assedakte. ACOTYLEDONESN, POLYPODIACEÆ. POLYPODIUM RHÆTICUM, L. Hab. ad alpes circa Tromsödal; ad alpes districtus Al- tensis & Talvigensis in vicinia termini BETULÆ freqventius; ad sinum Komagfjord descendens fere ad culta; ad jugum alpium inter sinus Store- & Lille- Lærrisfjord; ad Hammerfest; in Porsangria ad Veinæs, ad convallem Börselv & ad tractum lacus Lazxevand. POLYPODIUM VULGARE, L Hab. ad insulam Kvædö; ad insulam Tromsö; ad Al- ten & Kaafjord passim; ad Talvig; ad sinum Ko- magfjord; in Porsangria prope ostium fluminis Börselv; ad tractum inter Bævkegoppe Å lacum flu- 234. 236. * — 30 — minis Staburselv; in continente intima Finmarkiæ' -ortentalis ad rupes in silva interiore Bassevuovde juxta flumen Ånarjok. CYSTOPTERIS FRAGILIS, Bernh. Hab. vulgatissime in omnibus tractibus præfecturæ Semn- jensis & Altensis a me visitatis, ad radicem montis Kongshavnfjeld; districtus Altensis ut varietas exi- mia ALPINA (C. REGIA) occurrens, sed eodem loco ma- nifeste in formam vulgarem sensim transiens; porro ad si- num Komagfjord & Lille-Lærrisfjord; ad Ham- merfest; in Porsangria ad convallem Börselv; ad tractum inter Bævkegoppe & lacum fluminis Staburs- elv, circa Laxevand. CYSTOPTERIS MONTANA, Bernh. Hab. ad clivos subalpinos betuliferos, a CARICE LOLIACEA sæpe comitata, in convallibus parochiæa Maalselven passim freqventius, ex. gr. ad prædia Aasen, Kirkes- næs, Rönningen, Iselvmo, ad radicem alpis Agla- pen a:cendens supra terminum BETULÆ; per Porsan- gråam åd convallem Börselv, ad tactum inter Bæv- kegoppe & lacum fluminis Staburselv, nec non ad tractum laeus Laxevand. ASPIDIUM LONCHITES, S7v. Rab. passim freqventius, solum calcareum paullo præferens, a me visum in parochia Maalselven ad alpem Rosta- fjeld, ubi supra terminum BETULÆ adscendit, ad præ- dium Zselvmo, passim in parte inferiore convallis; porro ad insulam Tromsö & continentem adjacentem; in di- strictn Alten, Kaafjord & Talvig passim; ad Ko- magfjord & Lille-Lærrisfjord; ad insulam Sörö in tractu pagi Bredvig; ad Hammerfest; in Por- sangria ad ostium fluminis Börselv; prope Vadsö, unde specimen misit Nordvi. In tractu Karasjokensi & juxta flumen Anarjok, ubi plures filices majores raræ videntur vel forsitan omnine desiderantur, id adhuc non offendi. 237 238. 239. 240. PTERIS AQVILINA, L. In districtu Saltensi a IVahlenberg observata, habitat qvoqve ad tractum superiorem convallis Maalselven inter prædia Övergaard & Överby, ubi latit. boreal. altingit 68% 50—55. STRUTHIOPTERIS GERMANICA, Wild. In parte media & superiore convallis Maalselven oc- currit freqventius copiosissime plagas majores betuletorum & præcipue alnetorum dense & pulcherrime vestiens, pro- cedens usqve ad prædium Kongslid & ultra laxurianter evoluta, nec non per convallem lateralem Dividal, per Kirkesdal & Bardudal &c. Etiam ad partem me- diam convallium Altensium copiose occurrit; ad trac- tum pagi Talvig adest, ut etiam ad convallem sinus Lille-Lærrisfjord ad alneta superiora juxta flumen, ubi latit. boreal. atlingit 70% 18—20. Trans promontori- um Nordcap visa est ad lacum fluminis Staburselv, ibi latit. boreal. attingens 70% 5—10. In tractu litorali exteriore rara est, sic ad insulam Kvædö parcissime visa. OPHIOGLOSSEÆ. BOTRYCHIUM LUNARIA, L. Hab. qvoqve ad Harstadhavmn; ad convallem Maals- elven prope Lerbekmo; in convalli Alten pluribus locis; ad insulam Sörö in tractu pagi Bredvig; in Prosangria ad Börselv. LYCOPODIACEÆ. LYCOPODIUM ANNOTINUM, L. In convalli Maalselven, ubi freqventior occurrit, ascen dit ad alpem Rostafjeld supra terminum BETULÆ; Per partem præfecturæ Senjensis a me visam freqven. tior, habitat qvoqve passim fregventius in districtu Alt en> porro ad Komagfjord & ad convallem sinus Lille- 241. 242 Sø 28 Lærrisfjord; ad Hammerfest; in Porsangria ad tractum lacus Laxevand; juxta flumen Karasjok ascendens usqve ad ostium rivi Bavtejok. LYCOPODIUM CLAVATUM, L£. Ut varietas: MONOSTACHYUM, gracilius spicis omnibus solitariis brevius vel brevissime pedunculatis & minutiis aliis qvoqve å forma vulgari distinctum (L. HERCULINUM, in lit.; L. CLAVATUM BLAGOPUS, Læstad?), occurrit passim parcius per magnam partem provinciæ occidentalis, Sic in parochia Maalselven præcipue visum ad viciniam termini BETULÆ, ex. gr. ad alpem Falkebjerget, ad! Jugum alpinum juxta Dividal, ad radicem alpium Is- tinderne, raro ad fundum convallis scil. prope prædium! Överby; in districtu Altensi ex. gr. ad Skoddavar- re-Moen, ad Reipas; ad Talvig. In tractu conti- nenfali intimo Finmarkiæ orientalis freqventius & copiosius crescit juxta flumen Karasjok usqve ad ostium rivi Bav- tejok. In tractu litorali habitat qvoqve ad fundum sinus Laxefjord & in tractu pagi Lebesby, uwubi latt. boreal. attingit c. 70% 28; nec non ad tractum urbis Vadsö. Qvamqvam millia individuorum fructificantium per tractus enumeratos observata sunt, non unicum spicis geminis adlluc visum est, qvamobrem prius varietatem hanc ut speciem vel s=ubspeciem, mediam inter L. CLAVATUM & L. ANNOTINUM, consideravi. Ad prædium Sand- lorv tracius maxime australis præfecturæ Senjensis L. CLAVATUM spicis geminis, immo ternis & qvaternis una- cum solitariis brevius pedunculatis, etiam in eodem indi- viduo præsentibus, postea observare licuit. MARSILEACEÆ. ISOÉTES LACUSTRIS, (L.) Dur. Hab. copiosius in lacu fluminis Pasvigelv, wubi latit. boreal. attingit 69% 20—30. Species hujusce generis alibi in Norvegia trans jugum alpinum Dovrense adhuc 243. 244. ee non lectæ sunt secundum Blytt. Nostram anno 1861 of- fendens, etiamtum nescius distinetionis specierum optimarunr a Durieu de Maisonneuve propositarum, specimina pau- ca legi, qgvorum nullum maerosporangiis gaudens. Se- eundum indigitationem amicus in traciu illo habitans non- nulla specimina autumno serotino postea legit & misit, omnia qvoad habitum I. LACUSTREM, non I. ECHINO- SPORAM referentia, sed tantum upicum macrosporangiis paucis ornatum tamen suffieientibus, ut omne dubium de specie tolleretur. Num altera species in iisdem aqvis adsit, spero me brevi decernere posse. Ut aqvaticæ comitantes no- minandæ sunt POTAMOGETONES plures, BATRACHIUM PELTATUM, CALLITRICHE AUTUMNALIS, MYRIOPHYL- LUM SPICATUM &ec., nec non ut litorales HELEOCHARIS ACICULARIS & LIMOSELLA AQVATICA. EQVISETACEÆ. EQVISETUM VARIEGATUM, Ali. Hab. qvoqve ad insulam Sörö in tractu pagi Bredvig; in Porsangria ad convallem Börselv, ad tractum la- cus Laxevand; nec non ad ripas arenosas fluminis Anarjok, ad habitationem cujus alluvierum recentissima- rum paullum confert. EQVISETUM PRATENSE, Ehr. A Blytt & sociis, excepto Th. Fries, omnino prætermissum, qvod facillime fieri potest propter similitudinem frondis sterilis cum E. ARVENSI, per majorem partem provinciæ inter herbas vulgatissimas nominandum est, occurrens tam in tractu litorali qvam in continentali, in australi & in bo- reali, in occidentali & in orientali. Ut loca specialia no- tata enumerem, habitat ad insulam Kvæö; ad Harstad- havn; ad insulam Senjen prope prædia Klöven, Skogshavn, Espelund; per totam convallem M aa ls- elven å prædio infimo Maalsnæs usqve ad prædium Övergaard 8 ultra, procedens per convalles laterales 245. EN GR Tagelvdal, Kirkesdal, Dividal, multis locis co- piosissime terram prati densi instar vestiens ex. gr. ad lingvam prædii Elvskiftningen, ubi prata ejus cum pratis E. ARVENS!S alternant, ad alpes supra terminum BE- TULÆ ascendens & interdum in vicinia ejus forsitan cre- brius qvam E. ARVENSE, tamen vulgo desistens paullo infra hoc, ex. gr. ad alpem Falkebjerg, Aglapen,| Rostafjeld; porro ad insulam Tromsö & continentem adjacentem. In districtu Alten & Kaafjord copiose distributum est fere ut ad convallem Maalselven, Ad sinum Komagfjord & Lille-Lærrisfjord adest freqventer. Habitat qvoqve in Porsangria, ex. gr. ad Kistrand, ad Börselv, ad tractum inter Bævkegop- pe & lacum fluminis Staburselv; nec non ad sinum Laxefjord, ex. gr. prope Lebesby & ad fundum ejus intimum. EQVISETUM HYEMALE, L. Hab. ad Havnvig; in districtu Altensi ad Storelv- dal prope Vina, ad civum Björnenglid convallis Tverelven; in Porsangria ad convallem Börselv, ubi latit. boreal. attingit 70 * 18—20. EFTERORD. i jeg forelægger Offentligheden de foranstaaende lagttagelser, tror jeg at burde tilføie et Par Bemærkninger. Min Livsstilling medfører, at jeg aarligen maa bereise forholdsvis store Vidder af det arktiske Norge, samt at jeg under disse Reiser stadig maa færdes ude i Naturen, da jeg nemlig har at inspicere de offentlige Skove i disse Egne. Den eneste botaniske Virksomhed, som indtil en vis Grad lader sig forene med mine Kaldspligter, er at samle Bidrag til den arktiske Zones Plantegeografi. Skjønt denne Virksomhed mindre harmonerer med min Tilbøilighed end andre Ret- ninger af Videnskaben, hvori jeg tidligere har forsøgt mig, har dog Haabet om at kunne, arbeide lidt i denne Retning givet mig Mod tilat afslaa Tilbudet om at overtage den botaniske Lærerpost ved Universitetet paa Vilkaar, som dette selv kort forud havde i en officiel Forestilling erklæret noget nær wantagelige for en Mand i mine Aar og under mine Forholde. Som videnskabelig Opgave har jeg saaledes sat mig efter Evue at under- søge Væxternes geografiske Udbredning inden den Del af Norge, som ligger nor- denfor Polarkredsen. Selv ny i et ny oprettet Embede, har jeg hidtil ikke kunnet henvende megen Opmærksomhed paa Vegetationen omkring mig, og fornemlig ikke kunnet udstrække mine Undersøgelser stort udenfor Skovegnene eller rettere uden- for selve Skoven. Det er kun af og til, at jeg har kunnet anvende en hel Dag udelukkende til botaniske Undersøgelser. Meget mod min Lyst, har jeg ofte maattet lade de mest indbydende Strøg ligge uundersøgte, dog med den Tanke, åt gjemt er ikke glemt. Enkelte Strøg har jeg kun bereist i det sildige Efteraar, atter andre saa tidlig, at kun Foraarsplanterne har været tilstrækkelig udviklede tilat kunne kjendes. Af de her berørte særlige Forholde, hvorunder mine Iagtta- gelser til Dato er gjorte, vil kunne sluttes, at hvad jeg i det foranstaaende Regi- ster har kunnet byde, kun er løsrevne Brudstykker. At en Plante af de opregnede ikke er anført fra flere af de besøgte Strøg, berettiger derfor ikke tilat antage, at Sur den er sjelden der eller maaske aldeles ikke forekommer, selv ikke, at jeg ei har seet den der; thi min Tid har ofte ikke tilladt mig at samle eller notere de mere almindelige Væxter, og at anføre en Plante efter Hukommelsen har jeg, paa et Par Undtagelser nær, hvor jeg er ganske vis i min Sag, ikke vovet. Derimod har jeg maattet udelade adskillige Augivelser, fordi jeg ikke havde samlet eller paa Stedet noteret de angjeldende Planter, eller fordi en Del Notitser ved et Uheld er tabte. Enkelte af de tidligere Meddelelser om de finmarkske Vegetationsforholde er for summarisk angivne, til at man deraf tør gjøre sig noget Begreb om Væx- ternes Udbredningsforholde. Som videnskabelig Kjendsgjerning taber en saadan Angivelse en stor Del af sit Værd. Den mangler Begrændsning. Den er ikke | saaledes dokumenteret, at den kan kontreleres, og Observationens Paalidelighed bliver let mistenkelig. En Tilbøielighed til uden :tilbørligt Underlag af Kjendsgjer- | ninger at ville generalisere, er ikke sjelden i floristiske Arbeider og end sædvan- jigere hos visse Slags theoretiserende Kompilatorer. Disse utilbørlig generalise- rende Angivelser, som de egentlige Naturforskere burde forsmaa, bliver ofte vild- ledende. Heller ikke af dette Slags Angivelser mangler det i Meddelelserne om vor arktiske Flora. Man har fundet en Væxt paa flere, men i Forhold til Gebe- tets Udstrækning alt for faa, ofte udvalgte Punkter, og strax er det bleven en al- mindelig Væxt for disse Egne. Eller omvendt, en Væxt er mærkelig nok ikke forekommet paa den indslagne Route eller har dog undgaaet den reisende Botani- kers Opmærksomhed, og man er da strax tilbøielig til at antage, at den mangler i Gebetet. En Væxt er almindelig i de sydligere Dele af Landet og er kjendt hist og her til opi Nordland. Der er da indtil videre dens Nordgrændse. Men saa samles den etsteds i Østfinmarken, hvor og under hvad Forholde er maaske ube- kjendt, og man drager den uberettigede Slutning, at den ogsaa forekommer eller endog er almindelig i det mellemliggende Gebet. Den paatrykkes Stemplet: til Østinmarken, eller: almindelig til Østfinmarken, en Betegnelse, som i det hele ikke er ganske heldig, baade fordi en .stor Del af de undersøgte Fgne i Østfin- marken ligger sydligere end Vestfinmarken, og fordi Østfinmarken tildels tilhører et særeget kontinentalt Udbredningsfelt, hvor flere sydligere Planter, uafhængig af den vestlige Udbredning optræder paa ny. Forat vise, hvortil en utilbørlig Gene- raliseren kan føre, skal jeg kun anføre et Exempel. —Potamogeton prælongus er efter Blytt kun fundet paa det ene Sted i Norge, hvor Sommerfelt angiver den i sit Supplementum, i Salten nemlig, og strax heder det i en Flora: Norge til Salten. V Naar fil de her berørte Ufuldkommenheder ved Meddelelserne om vor ark- tiske Vegetation kommer den af Th. Fries allerede paaankede topografiske For- , virring, som synes at finde Sted i nogle Forfatteres Angivelser, forekommer det mig, at hvad man først og fremst trænger til for denne Floras Vedkommende, er - Speciallokaliteter, bestemte Data isteetfor summariske eller paa utilstrækkelig Tagttazeise hvilende generaliserende Angivelser. Det er denne Betragtning, som bevæger mig tilat forelægge nærværende Register, som jeg da haaber snart at kunne udvide og fortsætte. Men først naar en meget større Del af Gebetet er nsi- agtigere undersøgt, skal jeg forsage at give en mere sammenhængende Skildring af Væxternes Udbreduingsforholde, austille Sammenligninger med andre Gebeter og drage de Skutninger, som det forelagte Meterial maatte kunne berettige fil. Hvad de Breddegrader angaar, der i Registeret er tilføiede enkelte Lokalite- ter, skal jeg til Overflod bemærke, at de ikke gjør Fordring paa at ansees som angjeldende Plantes Nørdgrændse inden Gebetet, end mindre dens absolute Nord- grændse, men kun er at anse som en mere mærkelig Bredde og den nordligste blandt de af mig iagttagne Lokaliteter. I Registeret er ikke alene de mest almindelige Væxter, der, efter mine hid- tidige Undersøgelser, kun yderst sjelden synes at mangle i nogen Trakt, for den største Del udeladte, men desuden ogsaa de mere kritiske Væxter, navnlig: Hie- racia, Carices distigmaticæ, Salices, Poæ, Luzulæ, Stellariæ &c. En Fremstilling af de førstes, de mest almindeliges Udbredning vil i de fleste Tilfælde ikke have nogen synderlig Interesse, før Gebetet er undersøgt i større Udstrækning og med større Nøiagtighed, og man saaledes tør have nogen Fermening om, under hvilke særegne Forhelde de muligens ikke forekommer. Deres Mangel i eukelte Strag er lige saa interessaut som de sjeldneres Forekomst, paa deres enkelte Lokaliteter, men naturligvis ulige vanskeligere at afrjøre. Hvad de udeladte kritiske Væxter angaar, saa vil deres Udbredningsforholde kunue behandles med større Sikkerhed og Held, naar ved Undersøgelsernes Tilendebringelse et rigere Material er indsamlet, og jeg muligens tillige kan faa Anledning tilat benytte offentlige Samlinger. Jeg har skrevet dette Register paa Latin, idet jeg dog har søgt saavidt mulig at afholde mig fra at latinisere Stedsnavne, der ikke allerede forud har vundet et Slags Hævd i det fremmede Klædebon. Jeg anser dette for rigtigere nagtet det giver Anledning til vidleftigere tildels paa en vis Maade tautologiske Tilføiender., Min Grund for i et Arbeide af denne Natur at benytte det latinske Sprog er, at den arktiske Plantegeografi har vundet en mere almen Interesse i de seneste Aar, navnlig ved Mookers til Eftertanke vækkende Behandling af samme (Qutlines of the Distribution of Arctic Plants), og at jeg derfor har troet, at selv et saa ubetydeligr Bidrag som nærværende bør være tilgjængeligt for det viden- skabelige Publikum udenfor Skandinavien. | At jeg allerede nu fremkommer med disse kun vel paabegyndte lagttagel- ser, har flere Grunde. Disse Egne besøges oftere af fremmede Botanikere og bo- taniske Dilettanter. Jeg skylder derfor mig selv og det Institut, som pekuniært understøtter mit Foretagende, nemlig det Kngl. Videnskabernes Selskab i Trond- hjem, itide at meddele, hvad der allerede forud er iagttaget. Dernæst anser jeg: det gavnlig Tid efter anden at ordne og afslutte de gjorte lagttagelser. Ved paa denne Maade at opgjøre sin Status, vinder man et fastere Udgangspunkt for frem- tidige Undersøgelser, og bliver lettere vaer, i hvad Retning de bør gaa. Tilsidst maa jeg beklage, at jeg i min for literær Beskjæftigelse saa ugun- stig stillede Afkrog ikke har kunnet endnu tilveiebringe den ubetydelige Literatur, som omhandler den finmarkske Flora, noget, som selv vort Universitetet ikke sy- nes at have vundet frem til. Jeg maa saaledes bede velvillig undskyldt, om jeg af og til har gjort mig skyldig i en unødig Gjentagelse af tidligere Observationer eller lignende Feil. FINMARKEN i Juli 1861. J. M. Norman. AF Grev Schmettows Correspondanee. (1813 og 1814.) Re EG mi Breyvexling udgjør endeel af Grev Schmettows efterladte Pa- pirer, hvilke hans Svigersøn, den i Aaret 1861 afdøde Hofraad Collins Bør: velvilligen have overladt det herværende Videnskabsselskab. Da der saavidt bekjendt ikke andelsteds findes Noget samlet om Grev Schmeltows Liv, hidsættes det Ubelydelige, søm det nu har været muligt at samle. Carl Jacob Woldemar, Rigsgreve v. Schmellow blev født den 25de Decbr. 1744 og nedstammede fra den i det 15de Aarhundrede med Kong Matthias Corvinus fra Ungarn kommende Johannes Matthias v. Schmettau, der ejede Over- og Nedre-Hansdorff i Grevskabet Glaz*%. Hans Fader var Woldemar Hermann, Rigsgreve v. Schmettau, til Holltorp, der i 1746 flytlede sil Danmark, hvor han blev, General og Chef for Livregimeniets Curassierers Ridder af Elephanten og fra 1764 til 1767 kommanderende General i Norge *); 1) Se Capit. Lengnicks Stamtavle over Familjen Schmettau. 2) Se Nyerups og Krafts Litteratnølexicon. — Af en Gorrespondance fra 1777 mellem denne Grev Hermann, Arveprinds Fredrik og H. Guldberg: sees, at han i dette Aar for en kort Stund var i Unaade; ved sin Ankomst til Kje- benhavn fik han af Prindsen Ordre til ufortøvet at begive sig tilbage til Rendsborg, da Kongen, ,jsom aldrig kunde glemme de Ytringer, som Greven engang havde fadet falde for ham angaaende religiøse Sager, — Ytringer, hvis Urigtighed og Skadelighed han havde erkjendt, — ikke ønskede at see ham**. Herpaa svarede Greven i et Brev til Prindsen bl. A., at han ikke nøjagtig kan erindre de Ytringer, han for 10 Aar siden skal have ladet falde i den nævnte Retning, hvis Erindring nu hos Kongen har paadraget ham denne Unaade; ,ymen hvad han husker er, at, da H.M. spurgte ham om disse Materier, ansaa han det for sin Pligt uden Hykleri at sige sin Mening; at HI. M. langt fra af ham at modtage de første Ideer, som stred mod de antagne Systemer, tvertimod i Forveien af Andre havde hørt hvad der langt mere fjernede sig fra dem, samt at IL. M. endog havde været saa naadig en ER han døde den 24de Oktober 1785; Moderen var Georgienna Amalia Croy de Frechapelle, der døde 1796. Disses Sønner, nemlig den her omtalle Grevé og Broderen Woldemar Friederich, der var pfaltzisk Geheimeraad og dansk Gesandi ved det sachsiske Hof og udmærkede sig som Skribent*), vare de sidste mandlige Descendenter af Familjens Holltorpske Green og forandrede efter Faderens Død Familjenavnet Schmettau til Schmettow, hvorimod Mo- deren og Søsteren Bendikte Marie, der var Priorinde i St. Johannis Kloster i Slesvig, beholdt det oprindelige Navn. Han kom efter Datidens Skik meget tidlig i militær Tjeneste i Dan- mark, gik senere iil Preussen, hvor han deeltog i de tre sidste Aar af Syv- aarskrigen. Senere stod han nogen Tid i russisk Tjeneste; i et Brev af 28de Seplbr. 1770 gratulerer enEssen ham med, at han ,,med heelt Skind er kommet tilbage fra Steppen* og under 23de Novbr. s. A. melder han ham, at hans Afsked som Oberst ligger færdig hos ham til Afhentning. Han vendle nu tilbage til Danmark og var i Kjøbenhavn under Struensees Fald. I 1776 blev han for- sat til Throndhjem som Oberst og Chef for det andet Throndhjemske Regi- meni. Her giftede han sig i Aaret 1778 med Anna Caiharina Møllmann, Dag at ytre, at Samtalen med ham endog havde forøget hans Kjærligbed til det højeste Væsen og Menneskeheden.* — Men denne Imputation, lægger han til, er ikke andet end et Kunstgreb af hans Fiender, som ikke have fundet anden Maade at skade hnm paa, og i et Brev til Guldberg af samme Dag sigter han ligefrem denne derfor. I sit Brev til Prindsen udtaler han forresten, at Grunden til hans Ankomst til Kjøbenhavn var at forlange Op- fyldelsen af Kongens saavel skriftligt som mundtligt givne hellige Løfte, dengang da han ,,af den reneste Iver ofrede sin Stilling i Statstjenesten, idet han foretrak at miste sin Kommando i Norge fremfor der at udføre Projekter, som siden viste sig at være ligesaa skadelige, som han havde forudsagt.* Løftet havde, som af et andet Brev sces, gaaet ud paa et Ap- pointements af 3000 Rål. og ,ydet blaae Baand'*. For de tilstaaede Penge takkede han i et senere Brev af samme Aar og forlanger nu med megen Ivrighed Baandet, hvorhos han, da Andre, tvertimod hvad der var lovet, er gaaet foran ham, foreslaaer, at hans Udnævnelse skal antedateres. Mærke- ligt nok maa dette ogsaa være skeet; thi i Berliens Skrift ,Der Elephanten- Orden und seine Ritter** (Kopenhagen 1846) staar han anført som udnævnt til Ridder af Elephanten under 29de Februar 1776. Hans Symbol var: Von eedere malis, nemini nocere, prodesse qvam plurimis*. 3) Han skrev bl. A. Patriotiske Gedanken eines Dånen ber stehende Heere, po- litisehes Gleichgewicht und Staatsrevolution. Altona 1791. Datter af Laugmand og titulær Stiftamtmand Hans Ulrich Møllmann og fik med hende en meget betydelig Formue, deriblandt Gaardene Rotvold og Ar- rildsløkken samt Mostadmarkens Jernværk*), Paa sine flere Reiser, som han foretog, kom han i 1782 og 1787 ogsaa til Stockholm, hvor han med sin Familje opholdt sig i længere Tid. I 1808 og 1809 var endeel af Grevens Regiment søndenfjelds, endeel ved den nordenfjeldske Grændse mod Sverige. Han selv synes ialfald i største Delen af den Tid at have opholdt sig i Throndhjem. Da hans Trop- per kom hjem fra del Søndenfjeldske, drog han dem imøde til Melhuus, hvor han foransialtede en stor Fest for dem med Æreporlt og Beværining. Da General v. Krogh, der havde været Øverstkommanderende norden- fjelds, 5te Januar 1814 tog sin Afsked, fik Grev Schmettow, der ved Adskil- lelsen var den ældste Generallieutenant i den dansk-norske Armee, hans Stil- ling. Han var allerede 1803 bleven Storkors af Dannebrogen og betitledes Excellence. Af Christian Fredrik udnævnles han til General. Om hans Virksomhed i den første Halvdeel af 1814 vil følgende Brev- samling selv give Oplysning. Grev Sehmetlow vendte sandsynligvis strax efler Konventionen til Moss tilbage til Throndhjem. Da i Slutningen af September s. Å. den sven- ske Oberst Eck meddelte ham, at han agtede at forlægge endeel af sine Trop- per til Røraas og andre Punkter paa norsk Grund, foranledigede dette Grev Schmettow til at svare ham i en ,,offenllig Kundgjørelse", at han, hvis Noget saadant skulde blive forsøgt, øjeblikkelig vilde sammenkalde de allerede hjemsendle Tropper for at møde ham og hindre et saadant uberettiget Skridt. I Kundgjørelsen, der var holdt i en stolt Tone, lover han, at da de Tropper, som ville møde, ere de samme, der stode mod Svenskerne paa Lier og Matrand, de I Byen byggede han den saakaldte Grevegaard, en dengang to-, senere een- etages Bygning i Kjøbmandsgaden, hvilken han beboede, indtil han arvede den nu saakaldte Harmonigaard, der var bygget af Svigermoderen. Opførel- sen af denne gav Anledning til at Stiftsgaarden blev bygget, idet Gehejme- raadinde Schøller, Enke efter en rig Kjøbmand, der havde kjøbt sin Titel, ikke vilde taale, at Fru Møllmann byggede og boede prægtigere end hun, og derfor opførte sidstnævnte Bygning; den ejedes siden af hendes Sviger- søn General v. Krogh. — Om begge disse Gaarde se Rektor Smiths Klager i L. Daaes ,,Af Gehejmeraad Johan v. Bilows Papirer'', Pag. 158. — 64 — ville disse kunne vente sig en lignende Modtagelse, som der*). Grev Schmet- tows raske Færd ved denne Anledniug vakte almindeligt Bifald mellem hans Landsmænd, men paadrog ham Carl Johans Uvilje, der, idet han i en Pro- klamation af 10de Oklbr. gjennem de svenske Kommissærer desavouerede Oberst Eck, som beordredes til Fredrikshald for at møde for en Krigsret, lillige ud- falle, ,al han med billigt Misnøje havde bemærket General Schmettows Forhold og den af ham brugte Expeditionsmaade;'* der formenes, ,,al Gene- ralen, om han endog havde været berettiget til, uden vedkommende offenilige Auktoriteters Medvirkning at udfærdige den omlalle Kundgjørelse, burde været varsommere i de brugte Udlryk og at det i Særdeleshed havde paa- ligget ham vel at overveje hvad der fremførtes for Publikum i et Øjeblik, da Gemytterne meer end mnogensinde trængte til Rolighed, og da Norges Repræsentanters umiddelbar foreslaaende Sammenkomst høit fordrede det Samme* 9). Efter Rigernes Forening søgte Schmettow sin Afsked og fik den endnu førend han havde søgt den, da hans Afsked var daleret nogle Dage før Ansøgningex, Da Carl Johan som Kronprinds i 1515 besøgte Throndhjem, vilde Grev Schmettow ikke indfinde sig til Cour og skal endog paa Opfordring dertil have svaret, at man vel vidste, hvor han boede, om der vat Noget, man vilde ham. Da Carl Johan i 1818 som Konge var i Throndhjem, indfandt han sig lil Cour efter at have maattet opgive sin Fordring paa af Kongen at tiltales som Excelleace. Ved Couren skal han som den, der (alle meget godt Fransk, have vundet Kongens særdeles Gunst, saa at denne endog skal have udlalt Ønsket om at besøge ham paa Rotvold, hvilket dog Greven afværgede. Grev Sehmettow døde den 21de Apvil 1821. Han havde allerede længe før udtalt, at han ønskede at begraves simpelt som Soldat; ifølge delte Ønske, som han ogsaa gjenlog kort før sin Død, blev han en Morgen Kl. 6 i al Stilhed baaret til Graven af en Afdeling Soldater. Af hans store Formue var der ved hans Død kun Rester tilbage, hvor- iblandt Gaarden Rotvold. 5) Aals Erindringer. 2den Udg. Pag. 535. $) Bladet Tiden for ?4de Oktober 1814. Throndhjems Adressecontoirs Efterret- ninger for (de November 1811. Af hans 5 Børn (4 Døtre og 1 Søn) døde de tre i en ganske veg > Alder, af hvilke Sønnen under et Ophold i Stockholm, hvor Har paa Be- faling af Kong Guslav den Tredie, der skal have været Grev Schmettow meget bevaagen, blev begravet i Ridderholmskirken. Af de to gjenlevende Døtre blev den ældste gift med Hofraad Hans Collin i Throndhjem og døde i 1862; den yngste med Grev Fred, Chr. Trampe, Stiftamimand i Thrond- hjem, i hans 3die Ægteskab, og døde i 1856. Grev Schmettow skal have været en livlig, rask Mand, forfængelig”) men brav og godgjørende. Han var liden af Vext og med kun lidet Impo- nerende i sit Væsen, i hvilken Henseende han navnlig stod tilbage for sin Formand den gamle General v. Krogh. I Tjenesten skal han have været ivrig og streng, ligesom han i det Hele omtales som hidsig og opfarende, men dog let al tale tilrette. Han var en for sin Tid ikke daarlig Landmand. Af et Brev til ham fra Prinds Carl af Hessen, dateret 1Sde April 1778, sees, at han bestræbte sig for at opretle en Frimurerloge i Throndhjem, til hvil- ken Bestræbelse Prindsen ønsker ham Lykke. De her anførte Breve indeholde vel intet nyt Bidrag til den Tids Hi- slorie, men antages dog som et Supplemeni til hvad der før er bekjendt ikke at ville læses uden Interesse. Saavidt vides er neppe noget af dem før trykt, naar muligens undlages det under No. 2 anførle, der vel mere er at betragte som et Cirkulære, samt Siroganoffs Note og Engestrøms Skrivelse, hvilke sidste, skjønt ikke egentlig henhørerde til Grevens Correspondance, dog her ere medlagne som fundne mellem hans Papirer, og fordi der i Bre- vene hentydes til dem. — De fra Christian Frederik ere alle tilstede i Origi- %) En karakteristisk Anekdot synes her at kunne finde sin Plads. Greven havde elter egen Invention ladet sig gjøre en Feldt- eller Reisevogn, der var saa- ledes indrettet, at den kunde bruges som Telt, da den indeholdt baade Bord og Seng, som om Natten kunde slaaes ned eller trækkes frem. Vognen var endnu for ikke mange Aar siden at see i en Have i Nærheden af Byen, hvor den var omskabt til Lysthuus. Da Statsminister, Grev Reventlow med Frue var paa et Besøg i Throndhjem, gjorde Grev Schmettow en Fest for dem paa Rotvold og viste dem blandt Andet ogsaa sin Vogn, hvis Indret- ning han vidtløftigt forklarede. Da Statsministeren syntes noget udeltagende herved, rykkede hans Frue ham i Kjolen og tilbviskede ham .admiree, Monsieur, admirez4" I pe EE nal, de fra Grev Essen ere Afskrifler, — formodentlig har Prindsen selv beholdt Originalerne, — de fra Grev Schmettow ere dels Concepter; dels Afskrifter. Som det af Angivelserne over Brevene vil bemærkes, ere de fleste af dem oprindelig paa Fransk, men her oversatle. Man har vistnok ikke været blind for, at mangt et Udtryk, der i en fransk Correspondanee af denne Art falder let og naiurligt, i Oversætlelse seer tungt og affekteret ud, og at man- gen Sætning maatte tabe i Afrunding, allerhelst naar Oversætlelsen, hvad der tilsigtedes, skulde være tro; men af Hensyn til dem, som uden at læse Fransk, dog kunde ønske at lære Brevenes Indhold al kjende, har man troet al burde gjengive dem i Oversættelse. nen eee | Ar EN set IL. (Concept. Norsk.) Ve Hs. Højhed Prinds Christian Frederik til Danmark og Nor- ge, Ridder af Elephanten, Statholder i Norge. — Den -— Novem- ber 1813. | Deres Højhed. Beæret med Deres Højheds naadigste Indbydelse under 17de dennes til at være en af de første Constituenter af Konge- riget Norges private Laane- og Disconto-Casse, iler jeg med underdanigst at tilmelde Deres Højhed, at jeg, oplivet ved det Haab derved at kunne deeltage i en efter al Anseende heldig Indretning for det elskede Fædreneland, med Glæde antager samme. Min Stilling som Soldat tillader mig ikke i denne Kri- gens Tid at møde paa den bestemte Tid, hvor inderligen jeg i mange Henseender ønskede det, og fornemmeligen for at have den Lykke at blive personligen kjendt af en Fyrste, der ved de første Trin i sin nye Løbebane allerede har oplivet hver ægte Nordmands Haab, vundet disses Hjerter og uindskrænket Fortrolighed, samt bebudet en saa længe forgjæves ventet Gjen- fødelse i alle de Fag, der kan bevirke Landets Held, Hæder og Lykke; men jeg haaber at finde en Mand, der kan møde paa mine Vegne, skjønt Tidens Korthed og det til Reiser i dette Aar ugunstige Veirligt idetmindste her Nordenfjelds, vil gjøre det formodentlig meget vanskeligt. Underdanigst Carl W. v. Schmettow. I. (Original, Norsk.*) Da det neppe kan omtvivles, at der i dette Øjeblik ere endeel Rygter i Omløb, saa har jeg ikke villet undlade, ved at tilstille Deres Excellentse et Exemplar af Bladet Tiden, at gjøre Dem bekjendt med Sagernes virkelige Tilstand i Holsteen, og Danmarks, som det synes, forandrede politiske Forhold, der, ved Østerrigs Mægling, bør atspaae vort Land en gjenvunden Fred, om saa meget mere, da man med Vished veed, at der fra Kjøbenhavn er afgaaet en Parlementær med Depescher for Lon- don, overbringende Breve fra de österrigske Fredsmæglere. — Saaledes bør vi roligen og med freidigt Mod oppebie Begiven- hedernes Udvikling, og med Haab imødesee den Tidspunkt, da vor Mangel ved rigelig Tilførsel vil lettes, hvilket er det vigligste at opnaae til Landets Frelse; og Önsker jeg, at vores nærvæ- rende Stilling paa denne Maade ansees og kjendes. Christiania den 25de December 1813. Christian Frederik. Hans Excellentse General-Lieutenant v. Schmettow, Storkors af Danebrogen. HL. (Original. Norsk.) Deres Excelleutse! Deres Svigersøn vil have underrettet Dem om Tingens nærværende Stilling, at Freden er sluttet mel- lem Kongen af Danmark og Sverrige, samt øvrige allierede Magter, men hvilken Fred! Dog haaber jeg, al Norge skal kunne bestaae ved egen Kraft og jeg skal vist ikke skille mig fra dette herlige Rige. Tvertimud holder jeg det for min Pligt at knytte det Samdrægtigheds Baand, som bør omfatte alle Nor- *) Brevet, der egenhændigt er undertegnet af Prindsen, er forresten ikke skre- vet med hans egen Haand, hvilket er Tilfældet med alle de øvrige fra ham i denne Samling. Re ges Sønner end fastere ved personligen at kjendes af Folket og af Tropperne i de mere fjernede Stifler, og jeg har derfor be- sluttet at foretage en Rejse til Throndhjem. Fredstraktatens Ord kjender jeg endnu ikke og jeg kan desaarsag endnu ej tillade Skibes Afseiling, ei heller indtil denne Stund bekjendtgjøre andet end hvad Bladet Tiden inde- holder. — Rolighed og Standhaftighed ere i Sandhed de første Borgerpligter, udi hvilke Tillid til Regjeringen og Troe paa Guds Forsyn bør styrke enhver. Jeg stoler paa Dem og Deres Undergivne i enhver Henseende. Skulde de Svenske paa Grændsen have den Uforskam- menhed at fordre Indmarseh, da afvises. Magt med Magt.: Parie- mentærer tillades ej at komme over Grændsen, Depescherne mod- tages og aabnes af Hr. Generallieutenanten, som enten strax ud- færdiger et foreløbigt Svar, eller selv forinden dette gives, til- sender mig samme Depescher til nærmere Besvarelse. Det har været mig meget behageligt at kunne sende Grev Trampe tilbage paa sin Post; jeg paaskjønner hans Hen- givenhed. Ikke mindre kjært skal det være mig at gjøre Deres Excellentses Kjendskab og al forsikre Dem om min Høj- agtelse. Christiania den 26de Januar 1814. Christian Frederik. IV. (Original. Fransk.) Hr. Greve! Jeg har modtaget Traktaten med Sverige for at lade den offentliggjøre, men Kongens Proklamation, som omtales i den 16de Artikel, fulgte endnu ikke med; imidlertid venter jeg den hver Dag og haaber at faae den før jeg kommer til Christiania. Jeg kan ikke udtrykke, hvor forbunden jeg vilde være Dem, om De kunde komme til Eidsvold endnu i næste Uge; imidlertid vil jeg anmode Feldtmarchal Essen om et Pas for Dem, hvilket vil tage sin Tid. Rejsen har været noget trættende, men jeg befinder mig meget vel. Idet jeg gjentager Forsikringen om min fuldkomne Tillid og om mit Venskab, har jeg den Fornøjelse at undertegne mig Deres, Hr. Grev Schmettows ganske hengivne Christian Frederik. Røraas den 1lte Februar 1814. si V. (Original. Fransk.) Hr. Grev Schmettow! Jeg takker Dem for Deres sidste Brev. deg vil med største Interesse erfare, at De fiisk og vel er ankommen til Eidsvold; Conferentsraad Anker vil have truffet Foranstaltninger til Deres Modtagelse der. Dersom ikke vigti- gere Hensyn fører Dem til Christiania, ønsker jeg ikke at ulej- lige Dem saa langt; thi, som De veed, kan De fra Eidswld rejse til Kongsvinger, og fra det Öjeblik, at Passet indtræffer, maa De ikke nøle. Jeg har anmodet Grev Essen om at faae det. Efter det modneste Overlæg har jeg bestemt mig til ikke at sætte Kronen paa mit Hoved, men at stille mig i Nationens Spidse som Regent og at sammenkalde en Rigsdag (Diéte), om man vil kalde det saa, for at bestemme et Folks Constitution, der nu er løst fra sine Pligter mod sin Konge. Gaae vi frem med Visdom og Fasthed, maa det nødvendigvis lykkes, og jeg har den Bevidsthed (conviction) at handle ulasteligt for Gud og Nationen. Denne Beslutning hindrer dog ikke at jeg sender Dem med et Brev til Kongen af Sverige for at foreslaae ham Fred og Venskab; men jeg maa skrive Brevet om; jeg vil sende Dem det Hele med Adjutant Capitaine Kaltenborn, hvis jeg ikke personlig taler med Dem før den Tid. — Proklamationerne til Folket ville blive daterede den 19de og bekjendtgjorte i disse Jeg gjeniager Forsikringen om min høje Agtelse og un- dertegner mig, Hr. Greve, Deres Excellentses meget bevaagne Christian Frederik. Fladebye den 18de Februar 1814. | VL (Original. Fransk.) Eidsvolds Værk den 19de Februar IS14. Hr. Greve! Da jeg af H. K. H. Prindsen har erfaret, at Deres Exceilentse suart vil ankomme hertil, beklager jeg overmaade meget ikke at kunne være hjemme for at have den Ære at modtage Dem; men Nødvendigheden tvinger mig til idag at reise lil Christiania. Jeg beder D. Ex. ikke at paalægge Dem nogensomhelst Gene; min Intendant har Ordre til at imödekomme alle. Deres Ønsker, saavidt Omstændighederne i denne Mangelens Tid (dans ce moment de disette) tillader det. | Skulde Deres Ophold, Hr. Greve, blive forlænget, hvilket synes mig rimeligt, vil jeg gjøre Alt hvad jeg kan for at komme tilbage før Deres Afreise, da jeg af ganske Hjerte ønsker at gjøre Deres Bekjendtskab. Med største Højagtelse har jeg den Ære osv. | C. Anker, Et Brev til D. Ex. fra H. K. H. ankom igaaraftes. VIL (Original. Fransk.) Hr. Greve! I en Svarskrivelse fra Feldtmarchal Essen gjör han, Vanskeligheder med at sende Dem et Pas. (Tænk engang! fordi De som hørende iil den norske Armee følgelig er at betragte som svensk Undersaat)*). Han hår forlangt Kongens nærmere Ordre. — | Kone *) Grev Essen bavde svaret: ,Med Hensyn paa det af D. K. H. for General SE EE Denne Forsinkelse kan da vare nogen Tid, saa at jeg henstiller til Deres egen Afgjørelse, om De vil gjøre mig den Fornøielse at tilbringe nogle Dage med mig i Christiania, eller om De i Eidsvold vil oppebie mine Breve. Imorgen vil Offentliggjørelsen om Regentskabet finde Sted, og paa Fredag Edsaflæggelse i Kirkerne. Jeg er, Hr. Greve, Deres Excellentses meget bevaagne Christian Frederik. Christiania den 21de Februar 1814. VII. (Concept. Fransk) Christiania den 25de Februar 1814**). D. Excellentse. Efier udtrykkelig Ordre fra H. K. H. Prinds Ghristian Frederik til Danmark, Norges Regent, skal jeg bevidne D. Excellentse Prindsens Beklagelse over at see Grev Rosens Sendelse saa uformodentligen afbrudt. Prindsregenten antager, at Grev Rosens Instruktioner ikke kunde være afpassede efter de stedfindende Forhold, men han opgiver ikke Haabet om, at Hans Svenske Majestæt, naar han lytter til det svenske og norske Folks sande Interesser, og idet han uden Tvivl maa ville det Folks Lykke, over hvilket han ønsker at regjere, vil række Haand ikke alene til en oprigtig Forsoning og til Udjevning af de existerende Differen'ser, men ogsaa til at knytte en for begge Nationer lige gunstig Forbindelse. For at gjøre D. Excellentse og, om De skulde finde det passende, Hans Svenske Majestæt bekjendt med de Motiver, som Schmettow forlangte Pas gjør det mig ondt at maatte sige Dem, at denne General, som tilhører den norske Armee og følgelig er at ansee som Kor- gen, min Souverains Undersaat, efter mit Skjøn ikke vil kunne modtages i Sverige i Egenskab af en fremmed Fyrstes Sendebud.* Cfr. Schinkel og Bergman: Minnen ur Sveriges nyare Historia. 8de Deel. Pag. 50. *:) Af Essens Svar, som senere anføres, sees Skrivelsen selv at være bleven dateret den 26de Februar. have bestemt Prinds Christian Frederik til ikke at svigte et Folk, som vil forsvare sin Uafhængighed, og som sætter alt sit Haab til Ham, ligesom ogsaa for at angive de Principer, som altid ville være de ledende for denne Nordmændenes elskede Fyrstes Handlemaade, skal jeg ikke undlade her indesluttet at oversende til D. Excellentse de Deklarationer og Publikationer, som ere blevne udstedte i Anledning at Regentskabets Oprettelse, og dei er efter Regentens Ordre, at jeg giver mig den Ære for D. Ex- cellentse at fornye Anmodvingen om, at der maa tilstilles mig et Pas for at overbringe en Skrivelse fra Ham til Hans Svenske Majestæt, og for paa en utvetydig Maade at kunne udtale de venskabelige og usminkede Følelser, som Prinds Christian nærer for den svenske Nation og dens opbøjede Fyrste. Prindsen, som vil bestræbe sig for at gribe enhver Lej- lighed, der kan bidrage til Opretholdelse af den gode Forstaa- else og det venskabelige Naboskab mellem de to Nationer, vilde med erkjendilig Glæde see, at en Samtale kunde finde Sted mellem Ham og D. Excellentse, og Han har befalet mig at fore- slaae en saadan for D. Excellentse paa Løverdag den 5te Marts eller i de første Dage af den følgende Uge paa Hafslund to Mile fra Grændsen. Jeg griber med særdeles Tilfredsstillelse denne Anledning til at tilbagekalde mig i Deres Excellentses Erindring og at be- vidne Dem den høje Agtelse, med hvilken jeg har den Ære at være Deres Ex.s + allerærbödigste Tjener Grev Schmettow, General -Lieutenant, Commandeur en Ghef for 2den Division af den norske Armee. IX. (Concept. Fransk.) Den 25de Februar 1814. Mgr. Deres K. H. skulde aldrig kunne regne formeget paa min fuldkomne og oprigtige Hengivenhed baade for Dem og ØRN JOAN for det elskede Fædreland; men Deres Godhed gjør, at De reg- ner formeget paa mine Kræfter. Intet Offer skulde synes mig for stort for dem, naar der er Spørgsmaal om at vise disse Følelser, men Mgr., jeg troer at skylde D. K. H. og Fædrelandet ikke at paatage mig en Post, som jeg føler, at jeg ikke vilde være voxen. Med Hensyn paa Sendelsen til Grev Essen, en gammel Militær som jeg selv, saa vover jeg, i Betragtning af, at den forlanger mere Iver end diplomatisk Talent, at haabe, at jeg, ledet ved D. K. Hs Ordre-og Anvisning skal komme ud af. den uden alt for store Vanskeligheder. Selv i en Sen- delse til Kongen af Sverige ved nærværende Anledning (pour le moment) vil jeg haabe at kunne udfylde Mangelen af Talent for Saadant ved min Iver, min Ligefremhed (droiture) og de Følelser, hvoraf mit Hjerte er gjennemtrængt, og som kunne hæve det selv over mine Forhaabninger, (les sentimens » dont mon coeur est penetré, et qvi peuvent Pexalter méme au dela de mes esperanees) — men Portefeuillen for Regjeringens udenrigske Anliggender, — jeg føler kun for vel, at den vilde , befinde sig i alt for svage Hænder, og i min Alder skulde man med den bedste Vilje af Verden ikke kunne trænge ind i den La- byrinth af Kundskaber, som denne Post forlanger, naar man er en saa fuldkommen Fremmed der, som jeg er, og, tillad mig al ytre det, Monseigneur, naar man har for megen Agtelse for sig selv til ikke kun at være en Tolk for, eller at udsætte sig for at blive til Latter for de underordnede Beren paa denne tornefulde Vej. De er altfor højbjertet, Msgr., til at ville fordre et saa- dant Offer, af hvilket D. K. H. ikke kunde vente gunstige Re- sultater, hverken for Dem selv eller for Fædrelandet. Idet jeg oppebier yderligere Ordrer fra D. K. H. vil jeg arbejde paa Brevet, som D.;K. H. har befalet mig at skrive til Grev Essen, og som jeg skal have den Ære at forelægge Dem, Msgr., saasnart som det er mig muligt. Med den :dybeste Agtelse og ubegrændset Hengivenhed Sø vover jeg at undertegne mig D. K. H.s uuderdanigste og troeste Tjener (Schmeitow). X. (Fransk.) Copie af det Brev, som Feldimarchal Essen har skrevet mig til den 28de Februar 1814. Hr. Greve. Jeg bar just af Hr. v. Rosenørn modtaget det Brev, som De har vist mig den Ære at tilstille mig under 26de d. M.,- og det er med sand Tilfredsstillelse, «at jeg gjen- kalder i min Erindring at have kjendt Dem personlig i Stock- holm. Denne Erindring kan ikke andet end gjøre mig alie de Meddelelser behagelige, som komme fra Dem, saameget mere, som jeg er overbevist om, at en tapper Militær, som De, ikke vil gjøre mig andre, end som stemme med Æren og gode Grundsætninger. a4 Det gjør mig ondt, at den Modiagelse, som Grev Rosen fik af H. K. H. Prinds Christian Frederik af Danmark, (idet denne Prinds modiog ham i en talrig Forsamling, medens Talen var om at tilstaae ham en særlig Audients, idet han holdt en Tale for ham og lod ham høre en Forelæsning, som det var at önske, at han havde holdt tilbage;) — det gjør mig ondt, siger jeg, at alle disse Grunde have nød- saget ham til at forkorte sil Ophold i Christiania. Uden ar at kunne andet end billige Hr. v- Rosens Fremgangsmaade ved denne Lejlighed, beklager jeg kun, at hans Rejses Hensigt, som var at fordre Opfyldelsen af en højtidelig sluttet Traktat, er saa ganske bleven skuffet. Dersom en særlig Sammenkomst med Dem, Hr. Greve, skulde kunne bidrage til, eller alene lede til Muligheden af med fornuftig Upartiskhed at diskuttere begge Nationers gjensidige Interesser, saa er jeg villig til at indgaae «paa Deres Forslag i denne Anledning, og jeg indbyder Dem til 'at komme til Strømstad, hvor jeg skal være «den 5te i næste Maaned, og hvor jeg gjør Regning paa at opholde mig i nogle Dage, «ller hvis dette er Dem til alt for megen Ulejlighed; tl —— 76 «— Svinesund paa den svenske Side, Dag og Time efter Deres Valg. Det er den eneste Maade, Hr. Greve, hvorpaa De kan komme hid uden at betragtes som officiel, siden H. Majestæt paa min Forespørgsel har svaret mig, at jeg skal nægte Dem Pas til en extraordinær Sendelse, idet han gjentager for mig sin Ordre om i Hans Navn at modtage alle Meddelelser angaaende norske Forhold. Hvad H. H. Prinds Christian Frederik angaaer, saa maa han føle, at det er umuligt for mig at fremstille mig for Ham under de nuværende Forhold. Jeg beder Dem, Hr. Greve, om at udlale for Ham min Beklagelse derover og at sige Ham, at jeg i ethvert andet Tilfælde med Begjærlighed skulde gribe An- ledningen til at gjøre Ham min Opvartning. — Tillad mig, Hr. Greve, at slutte dette Brev med nogle Bemærkninger med det Ligefremhedens Stempek, som anstaaer en Militær. De kalder Prinds Christian Frederik — Norges Re- gent, en Titel, som han ogsaa har givet sig ligeoverfor Hr. v. Rosen, og de trykte Sager, som De sender mig, tale ved hvert Ord om dette Lands Selvstændighed. Det har da været mig meget magtpaaliggende i disse Aktstykker (pieces) at søge Be- viser paa Nationens Ønsker; jeg har ikke fundet Andet i dem end Prindsens absolute Vilje, som giver sig selv den absolute Magt, under hvilken Norge gjennem Aarhundreder har været styret af Danmarks Konger, idet de ikke ere forsynede med an- den Underskrift end Prindsens og kontrasignerede af hans Pri- vatsekretær, uden at jeg deri kan opdage det mindste Spor af en af et frit og selvstændigt Folk overdraget Myndighed. — Kongens Proklamation, som herved hoslægges, byder de brave og loyale Nordmænd en ganske anden Udsigt. Jeg ønsker, at den maa komme i deres Hænder; de skulle da vide at fore- trække en legitim Konges ophøjede Ord, som i Nødens Stund tilbyder dem sin faderlige Omsorg, for et Selvstændighedens Phantom, som tilbydes dem af Prinds Christian, der uagtet al hans Fortjeneste og al hans Tapperhed, ved den ulige Kamp, han bereder dem, kun vil styrte dem i en Afgrund af Ulykker. DE OE Modtag, Hr. Greve, Forsikringen om den særdeles Agtelse og Ærbødighed, med hvilken jeg har den Ære at være Grev v. Essen. I mit Hovedkvarter Wennersborg den 28de Februar 1814. XI. (Copi. Fransk.) Regentens Instrux for Grev Schmetlow den 3die Marts 1814. Jeg er af den Mening, at De efter Felditmarchal Essens Indbydelse ikke bør undslaae Dem for den foreslaaede Sammen- komst å Strømstad den 5te d. M. De maa da begynde med at sige ham, at De ikke har nogen officiel Meddelelse at gjøre ham, men at De ikke har villet vægre Dem for at fornye det gamle Bekjendtskab med ham, idet De troede, at det kunde være af Interesse for ham, ligesom til gjensidig Nytte, at tale med en gammel Militær, som med Oprigtighed og Ligefremhed kunde fortælle ham om Nordmændenes patriotiske Sindelag og om de Begivenheder, som have fundet Sted i Norge. De fortælle ham derpaa den rene Sandhed, at Nationalhadet mod Svenskerne har maaet sit højeste Punkt efterat man har antaget det System at ville udhungre Nationen. At underkaste sig en Regjering, som handler paa den Maade imod dem, er selvfølgelig Noget, som Nordmændene frygte og afskye endnu mere. Løst fra sin Tro- skabseed til sin Konge besjæles hele Folket kun af een Idee, den at forsvare sin Selvstændighed. Almuen forlanger kun Krudt og Bly, og Armeen brænder af Lyst til at maale sig med den Fiende, som skulde ville overskride Grændsen; dersom den svenske Regjering troer at vinde en Nation, som er belivet af denne Aand, ved et Pennestrøg, bar den ganske vist bedraget sig. Hvorledes kan man troe, at de svenske Tropper skulde kunne tage Fæstningerne i Besiddelse, uden at en almindelig Rejsning vilde blive Følgen deraf? åAnarchiet vilde da bemæg- tige sig dette Land, som hidindtil har været saa roligt og saa enigt ved Fædrelandets Sag. Det eneste Middel til at forhindre en saadan Ulykke og de uendelige indvortes Krige, som vilde være blevet Følgen af en med Vaabenmagt fremtvungen Besæt- telse af en Nabomagt, var det Offer, som Prinds Christian har bragt. Hele Folket saae i ham sin Frelse og forlangte med høj Røst, at denne (elskede) Fyrste, som var den eneste, der i denne kritiske Tid kunde holde Regjeringens Tøjler, ikke maaite for- lade det. Dette Raab gjenlød overalt hvor han drog frem, da han foretog sin Rejse til Throndhjem, og ved sin Tilbagekomst samlede Prindsen de mest oplyste Mænd, nemlig Kammerher- rerne Rosenkrantz og Anker, Generalerne Haxthausen og Anker, Conferentsraad Anker, Biskop Beck, Højesteretsjustitiarius Falbe, Amtmændene Sommerhjelm, Collet og Holst, Professorerne Tre- schow og Sverdrup, Kapitainerne Sejersted og Arenfeldt o. Fl., som alle enstemmigen forsikrede, at Prindsens Beslutning om ikke at forlade denne Nation, som vil forsvare sin Selvstændig- hed og sine Rettigheder, var det Eneste, som kunde frelse Fol- ket fra Anparchiets Ulykker. De fremstillede det ligeledes som et nationalt Ønske at see 'en Konstitution indført i Norge, og :det er saaledes efter Folkets i en Samling af Nationens mest oplyste Mænd udtalte Vilje at Prindsen har rettet sin Handlemaade. Saaledes har Enthousiasmen for ham og for Fædrelandeis Sag udtalt sig stærkere end nogensinde, og under ingen Betingelse vil Sverige komme i Besiddelse af Norge med Nationens gode Vilje. Det vilde kun blive Mord og Drab selv om Svenskerne kunde erobre Norge eller vinde Besiddelse af nogle Distrikter af det. Efter dette Maleri maa De vende tilbage til Kongen af Sveriges Hensigt at gjøre Folket lykkeligt, og De maa opstille det Princip, at man først og fremst burde raadspørge Nationens Aand og Ønske for at kunne handle i Konsekvents dermed. Nordmændene önske: visselig ikke andet end at leve i Fred og god Forstsaaelse med sine Naboer, ligesom med hele Verden. Aldrig kan Norge ønske at vinde nogen Fordeel over Sverige, eller at see de for begge Riger nyttige Handelsforbindelser af- gl brudte. Saaledes kunne Svenskerne betragte Nordmændene som de fredsommeligste Naboer, og er i lige Grad sand og varig Lykke vil blive Følgen af Forbindelser baserede paa den gjen- sidige Agtelse, som man bør nære for Folkenes Rettigheder og Interesser. * Dersom Kongen af Sverige i Sandhed vil den skan- dinaviske Halvøes Lykke, saa maa han tage Hensyn til det norske Folks Vilje, som lovligen*) vil udtale sig gjennem den paa Eidsvold sammenkaldte Rigsdag, og som allerede har gjenlydt i alle Kongerigets Kirker, dengang. Prindsen saavelsom Folket en- drægtigen —svore at forsvare Norges Selvstændighed og at ofre sig: for den. De maa beskrive ham denne Scene; endelig maa De forsøge at overbevise ham om, at det ikke er et Parti eller en Hofinirige, som har fremkaldt det, som har fundet Sted, men at det er Nationens enstemmige Ønske, som har udtalt sig. At Nordmændenes Kjærlighed til Sveriges Kronprinds, som har behandlet dem paa en saadan Maade, ikke kan. sammenlignes med de Følelser, som de nære ligeoverfor Prindsen, som de kjende, er en Bemærkning, hvormed De kan ledsage de Ytrin- ger, som Feldtmarschallen vil tillade sig om Kronprindsen (af Sverige), hvem De aldeles ikke maa skaane for hans Frem- vsangsmaade. De maa gjentage Forsikringerne om mit Ønske, at Fred og god Forstaaelse maa hærske mellem de to Folk, og at det er for dette Maals Skyld at De maa rejse til Stockholm. De maa fremdeles tale om mit Ønske - at sende et konfidentielt Brev til Kongen af Sverige, og De maa, hvis det er muligt, bestemme Maaden, hvorpaa det kan overbringes, enten ved at rejse til Stockholm eller ved at betroe det til H. Ex. — Dersom han for- langer paa Kongen af Sveriges Vegne at sende et Budskab til Rigsdagen: paa Eidsvold, saa maa De ikke afvise dette, men De maa henskyde det under Regentens Afgjørelse. Det er af megen Vigtighed at: vide, og De maa forlange ét bestemt Svar desangaaende, om de Svenske betragte sig i Krig - *)y I Copien staaer hgiblement. EE EG eller Fred med os, og i sidste Tilfælde, om man kan gjøre Reg- ning paa den mellem civiliserede Stater almindelige Humanitet, at de nabovenskabelige Forbindelser ikke afbrydes uden forud- gaaende Erklæring. — Forresten maa De personlig sige Feldt- marchallen Alt hvad De kan af Høflighed fra min Side; De maa ogsaa gjentage mit Ønske om at tale med ham, dersom De ind- seer Muligheden deraf, og De kan nævne Tanks Gaard Rød som et belejligt Sted. De maa ligeledes tale om mit Ønske om at leve i Fred med det svenske Folk, som vist ikke ønsker andet end at være gode Naboer med Nordmændene, naar dets Regjering vil agte deres Rettigheder. Dette er, Hr. Greve, mine Ideer i Anledning af den Sam- tale, som De skal have med Feldtmarchallen, og hvoraf der maaske kan resultere det Gode, at en gammel Militær, en gam- mel Bekjendt, som han har saamegen Grund til at agte, kan bringe ham fra den falske Idee, det Eneste, hvortil den svenske Politik kan støtte sig, den nemlig, at personlig Interesse skulde have bevæget mig lil at forsvare Folkets Rettigheder. Der er ingen Nordmand, som miskjender mine Hensigter og miskjender min Oprigtighed. Christian Frederik. P. S. Søndag den Gle skal jeg være paa Hafslund, hvorhen D. Ex. vil behage at begive Dem efter Samtalen. XII. (Concept. Fransk.) Deres Excellentse. Uendelig smigret ved D. Ex.s Indbydelse, skal jeg have den Ære at benytte mig af den og at begive mig til Strømstad, hvorhen jeg haaber at ankomme den Dag, som D. Ex. har vær- diget at angive, at De tænker at begive Dem derhen, glad over at denne Anledning saa interessant i sig selv til samme Tid vil give mig Æren af at fornye el Bekjendtskab, som jeg næsten havde opgivet Haabet om atter at kunne pleje. D. Ex. værdiges at modtage Forsikringen herom ligesom om den Aglelse og dybe Ærbødighed, med hvilken jeg har den Ære at være D. Ex.s ydmyge og lydige Tjener Grev Schmettow. Christiania den 3die Marts 1814. xm (Concept. Fransk.) Til Feldtmarchal Grev Essen. Hafslund den 8de eller 9de Marts 1814. Adresseret til Strømstad. D. Ex. — I Henhold til det Haab, som D. Ex. gav mig, da jeg havde den Ære at gjøre Dem min Opvartning i Strøm- stad, at De vilde uleilige Dem med at lade H. Svenske Majestæt ihændekomme et Brev fra Prinds Christian Frederik, har jeg idag den Ære hoslagt at oversende til D. Ex dette Brev, som jeg havde den Ære at omtale for Dem*.. Ved Hjælp af vedlagte Copie af Brevet vil D. Ex. kunne dømme om, af hvilken Vigtighed det kan blive for de to Nationer, og jeg vover at nære det Haab, at det vil vinde D. Ex.s udelte Bifald. Gud give, at det ved D. Ex.s Indflydelse kan blive et lykkeligt Middel til at hindre Udgydelse af Strømme af Blod mellem de to Folk, som ved deres Beliggenhed og deres Charakter ere bestemte til at agte hinanden, og hvis Endrægtig- hed vil yde dem begge en Styrke, som uden disse Nationers frie Valg til en fuldkommen Forening, ikke alene ikke vil exi- stere, men ogsaa vilde hensygne i Svaghed, saavel hos den ene som den anden, for ikke at tale om den Svaghed, som vilde bevirkes af en morderisk Krig, en unndgaaelig Følge af en tvungen Forening, om en saadan mod al Rimelighed kunde finde Sted. Hvilken Hæder for D. Ex. ved Deres vise Raad at bidrage til denne Tilnærmelse, og hvor jeg vilde føle mig lykkelig ved *) Sammenkomsten fandt Sted den 5te Maris. Grev Essens Beretning herom kan læses i hans Brev til Carl Johan af 7de Marts, Aals Erindringer 2den Ude. Pag. 753. Det her omtalte Brev fra Christian Frederik til Kongen af Sverige findes sammesteds Pag. 755, 6 Nene deri at have havt en Deel, som, om end nok saa ringe, dog ved sit ophøjede Maal ophører at være det. Det afskrækkende Ex- empel, som de to sidste Aar af den Franske Kejsers saa berømte Regjering giver os, bør det ikke gjøre Indtryk paa alle erob- ringssyge Fyrster og lade dem føle, at der idetmindste er en mere sikker Ære og større Lykke i at gjøre sine Folk lykkelige, end i at undertvinge andre, efter at have overstrømmet deres Land med Blodet af et ulykkelige Folk og deres egne Under- saalter, som, slyrede med Visdom, skulde have givet dem en større Magt end den heldigste Erobring nogensinde kunde skaffe dem. — I det Haab, at jeg til den Agtelse, som D. Ex.s For- tjenester og Talenter indgyder mig, ogsaa efter en heldig Ud- gang af de Ængstelser, som nu omgive den Fyrste, som Nord- mændene skatte saa højt og som saa højlig fortjener det, skal kunne føje Følelsen af baade personlig og offentlig Taknemme- lighed, sætler jeg mig i Tanken hen i det lykkelige Øjeblik, som skal tillade mig at udtale for D. Ex. denne sidste, med hvilken jeg opriglig ønsker at kalde mig D. Ex.s — — — — XIV. (Copie. Fransk.) Copie af Feldtmarehal Grev Essens Brev, dateret Strøm- stad den 12te Marts 1814. Hr. Greve. Jeg har modtaget det forbindtlige Brev, som De, Hr. Greve, har vist mig den Ære at tilstille mig under 9de d. M. med en indesluttet Skrivelse til Kongen fra H. H. Prinds Christian Fre- derik af Danmark. Idet jeg fritager mig for at yire nogen- somhelst Mening om Indholdet af denne sidste, af hvilken jeg imidlertid ikke kan spaae nogen heldig Virkning, skal jeg ile med at sende den til H. Majestæt, som i sin Visdom vil afgjøre, om han kan yde en saadan Henvendelse (ouverture) nogen Opmærksomhed. Jeg griber denne Lejlighed til at gjentage for Dem For- — 83 — sikringen om den fuldkomne Agtelse, med hvilken jeg hår den Ære at være, Hr. Greve, Deres ydmyge og lydige Tjener Grev Essen- XV. (Original. Fransk.) Hr. Greve! Jeg sender Dem de officielle Aktstykker, som Feldtmarchal Essen har adresseret til Dem og som jeg i Deres Fraværelse har taget mig den Frihed at aabne. — Jeg beklager af ganske Hjerte, at min Meddelelse, som skete i en saa god Hensigt, har havt et saa lidet heldigt Resultat. De maa sende Hr. Engestrøms originale Skrivelse tilbage, og jeg ønsker, at De griber Anledningen til at tale frimodigt til ham paa ær- ligt Norsk, ligesom han taler til Dem paa — Svensk. Det er en Fornærmelse at ville foreslaae Dem at stifte Partier og Oprør; men man maa vide at drage Fordeel af disse Forbindelser og derfor ikke afbryde dem; i den Hensigt er det nødvendigt, at man bevarer sin Rolighed, uden imid- lertid at sætte den Uvilje, som en saaret Følelse kræver, lil- side. Jeg troer endog, at man kan give ham Pillen tilbage. For det Første kan De bevidne ham, hvor højt De for- Staaer at skatte, at Feldtmarchallen har givet Dem et umiskjen- deligt Bevis paa at han nærer det Ønske, som De deler med ham, nemlig at see den gode Forstaaelse mellem Nabofolkene befæstet paa en saadan Maade, at den kan sikre deres sande Lykke. Dersom det havde staaet til ham, saa skulde maaske den svenske Regjering have vist større Opmærksomhed mod en Henvendelse, som ikke havde anden Hensigt end paa en venska- belig Maade at udjevne Tvistighederne mellem de to Nationer; De kjender mine Hensigters Renhed og De kan bevidne dem. De vil uden Tvivl sige ham, at De som gammel og god Militær aldrig vil fjerne Dem et Skridt fra Deres Pligt, at De vil følge Nationens Vilje og Regentens, saalænge de falde sammen, SA eller saalænge denne i Sandhed er at betragte som ÖOrgau for den offentlige Vilje og som en Forsvarer af Folkets Ret- tigheder, hvilke man ikke skulde kunne krænke uden derved | at begaae en iøjnefaldende Uretfærdighed. (Jeg troer, at en saadan Tirade vil gjøre sin Virkning). — De maa ligeledes, om De saa syves, gjentage for ham, hvad De sagde ham mundtlig, hvormange Ulykker uden Ende der ville blive Følgen af en tvungen Forening, og at De i det Haab, at Feldtmarchal- len ligesaa inderlig, som De, ønsker at spare Nordens Folk for dem, endnu engang tillader Dem at bemærke, at Midlerne der- til alene staae i den svenske Regjerings Magt, ved at tage Hen- syn til hele Folkets udlalte Vilje, og ved at vise større Opmærk- somhed mod de Henvendelser, som Nordmandenes Overhoved (chef) har gjort, alene fordi han er besjælet af det Ønske at sikre den Lykke, som Folket forlanger, og at pleje venskabelige og gjensidig nyttige Forbindelser med de Svenske. En forblommet Ytring om, at De mundilig vilde kunne udtale Dem mere aabent, kunde maaske lede til en anden Sam- menkomst, ved hvilken jeg paa ingen Maade troer, at vor Sag kunde tabe Noget. Undskyld, Hr. Greve, dette Udkast, som jeg forelægger Dem; De vil vide at bringe Noget udaf det, som idetmindste ikke vil skade vore Affærer, og som ikke vil afbryde de Med- delelser, som han foreslaaer Dem og som jeg ønsker at see fortsatte. Med særdeles Agtelse undertegner jeg mig, Hr. Greve, Deres meget bevaagne Christian Frederik. Christiania den 21de Marts 1814. XVI. (Copie. Fransk.) Copie af Feldtmarchal Grev Essens Brev af 17de Maris 1814. | Den gunstige Mening, som De har havt den Godhed at dd Sy udtale om mig, Hr. Greve, og som jeg meget gjerne vilde rei- færdiggjøre, er et meer end tilstrækkeligt Motiv for mig til at meddele Dem hoslagte officielle Note. ldet jeg gjør Dem be- kjendt med den, kan jeg ikke andet end smigre mig med, at dens Indhold vil bringe Dem til at tænke over de Ulykker, før hvilke Norge vil udsætles, dersom Prinds Christian Frederik ved- bliver at nære Opstanden mod Landets lovmæssige Konge. Ingen kan mere end jeg højagte den norske Nations anerkjendte Tap- perhed; jeg er beredt til, hvis saa maa være, at yde den Ret- færdighed selv paa Valpladsen, overbevist om, at jeg der vil faae nye Grunde til at agte den. Men hvor stor end denne Tapperhed maa være, saa vil den dog tilsidst maatte bukke un- der for de overlægne Kræfter og for Europas største Magters Vilje. Selv den fryglelige Napoleon har uagtet sine umaa- delige Hjælpekilder dog maatte bøje sig for Antallet og for Retfærdigheden, som sent eller iidligt gjør sine Rettigheder gjældende. Hvormeget maa det da ikke ligge us paa Hjerte, Hr. Greve, at forhindre den blodige og for Norge ulige Kamp, som Prinds Christians Haardnakkethed i hans fordærvelige Fore- tagende vil gjøre uupdgaaelig? Mit Hjerte og min Pligt mod Menneskeheden bevæge mig i fuldkommen Samklang dertil; og idet jeg tænker paa Midler til at naae et saa ønskvær- digt Maal, haaber jeg at finde en energisk Bistand i Deres Erfaring og Indsigt. Denne hæderlige Stræben vil gjøre os fortjente til Europas Agtelse og vore Medborgeres Taknem- melighed. Hr. Baron Stroganoffs Note, for hvis Ægthed jeg giver mit Æresord, og de andre officielle Dokumenter, som jeg tager mig den Friked at sende med den, ville, dersom De vil gaae ind derpaa, tjene til at lette et heldigt Udfald deraf. Disse Do- kumenter ville blive trykte og offentliggjorte; thi hvorledes kan man for Gud og for Mennesker forsvare den Uvidenhed, hvori man anstrænger sig for at holde et uskyldigt og ulykkeligt Folk med Hensyn paa Tingenes sande Stilling og den Skjæbne, som truer det? — Imidlertid, Ansvaret for en saa forbrydersk Stræ- ben skal ikke hvile paa mig, men falde paa deres Hoved, som, det være af Ærgjærrighed eller af Letsindighed grave sig selv den Grav, som seent eller tidligt ikke kan andet end opsluge dem. Modtag, Hr. Greve, mine fornyede Forsikringer om den udmærkede Agtelse og Ærbødighed, med hvilken jeg har den Ære at være —. Undertegnet Grev Essen. Apostille. Efter at have endt foranstaaende Brev modtog jeg en Courer fra Stockholm, som bragte hoslagte originale Depesche fra H. Ex. Grev Engestrøm, Statsminister og Minister for de udenlandske Anliggender. Hvad jeg havde ventet og hvad H. H. Prinds Christian Frederik ligesaavel som De selv, Hr. Greve, kunde have ventet, er da indtruffet. Hans Maje- stæt sender mig Priudsens Brev wuaabnet tilbage, og jeg faaer en Reprimande for at have gaaet noget vel vidt i min Forekommenhed ved at sende Brevet efter dets Adresse. Lidt ærgerlig over saaledes for Intet (gratuitement) at have paadra- get mig den, beder jeg Dem at sørge for, at H. H. for Frem- tiden sparer mig for lignende Ubehageligheder. Hvad Dem an- gaaer, Hr. Greve, saa vil jeg altid med Fornøielse høre fra Dem, idet jeg meer end nogensinde anbefaler Dem det Barm- hjertighedens Værk mod den norske Nation, som jeg har omtalt i mit Brev, og til hvilket De altid vil finde mig beredt til at ar- bejde sammen med Dem. Jeg tager mig den Frihed til denne Apostille at vedlægge H. K. H. Kronprindsens Proklamation til de Franske, ligesom ogsaa hans to sidste Bulletins. Ut in litteris. Undertegnet Grev Essen. XVII (Copie af Grev Stroganoffs Note til H. Ex. Grev Enge- 27 Febr. 11 Marits Sekretær Wahlström.) (Fransk.) Undertegnede, H. M. Kejseren over alle Russers Envoyé | strøm dateret Stockholm 1814, verificeret af Hr. Kgl. %Æ EE Å exiraordinaire og Minister plenipotentiaire, har just modlaget det Brev, som II. Ex. Hr. Grev v. Engstrøm, H. M. Kongen af Sveriges Statsminister og Minister for de udenlandske Affærer har vist ham den Ære at tilstille ham under 10de Marts. Naar det har gjort ham ondt at erfare, at Ildesindede endnu arbejde paa at forhale Tiden for Norges Forening vg hele Nordens Ro- lighed, lykønsker han sig idetmindste med ved denne Anledning at see et fornyet Bevis paa den Tillid, som H. M. Kongen af Sverige sætter til sin Allieredes Følelser, en Tillid som Kejseren ikke vil ophøre at retfærdiggjøre ved sit Venskab for Kongen og ved sin urokkelige Beslutning om aldrig at skille sin Inter- esse fra H. Majestæis og den svenske Nations. Den Fremgangs- maade, som H. M. Kejseren hidtil har fulgt, burde være til- strækkelig til at gjøre en Ende paa Nordmændenes Forblindelse, og den Hjælp, som Rusland har nægtet dem selv til Tider, som gik foran Kielerfreden, beviser noksom, hvorlidet de bør smigre sig med at faae den i et Øjeblik, hvori de, miskjendende Trak- taternes Hellighed vægre sig ved at underkaste sig en legitim Souveræn, som ønsker at betegne Begyndelsen af sin Regjæring over dem ved Velgjerninger. Men efterdi det Parti, som synes at have Overmagten mellem Nordmændene, haardnakket vedbliver at smigre dem med illusoriske Forhaabninger, troer Underteg- nede, at det er hans Pligt endnu paa den meest positive og høj- tidelige Maade at gjentage Forsikringen om den uforanderlige Omsorg, med hvilken H. M. Kejseren altid vil vaace over sin høje Allieredes Interesser. Han iler med at erklære, at de hur- tigste og virksomste Forholdsregler ville blive trufne i alle Kej- serdømmet Ruslands: Havne for at berøve Nordmændene. enhver Adgang til at hente Levnetsmidler eller Hjælp af ethvert andet hvilketsomhelst Slags derfia. Undertegnede beder H. Ex. Grev Engestrøm om at bringe denne Erklæring til Kongens Kundskab og at forsikre H. M., at Kejseren med Forngøjelse vil gribe denne Lejlighed til at give et nyt Bevis paa sine Følelser for sin høje Allierede og til paa samme Tid for H. M.s forvildede Under- saatter at forkorte Varigheden af en Oppositions og Oprørstil- Ha egge stand, som er ligesaameget stridende mod deres Pligter som mod deres egen Interesse. XVIII Copie af H Ex. Grev v. Engestrøms Brev til Feldtmar- chal Grev Essen (Svensk). Jeg har forelagt Kongen D. Ex.s sidste Skrivelse og hel- ler ikke troet at burde undlade at overlevere H. M. Prinds Chri- stians Brev med den vedlagte Afskrift, siden samme uagtet dets kjendte Indhold af D. Ex. er blevet modtaget. H. Majestæt har udtrykkelig befalet mig strax ubrudt at tilbagesende Prindsens Brev, hvilket H. Maj. bar fundet af en saa uventet Beskaffenhed, at det hverken burde skrives eller af D. Ex. befordres til H. Kongl. Majestæt. Prinds Christian har som Dansk Statholder i Norge af sin Konge erholdt bestemte Befalinger, hvilke han, som nær- meste Thronarving mere end nogen Anden var pligtig til at op- fylde med ubetinget Lydighed og Underkastelse. At indlade sig paa nogen Slags Forklaring med Prinds Christa angaaende de Grunde, han troer at kunne anføre til sin Undskyldning, idet han saa aabenbart modarbejder sin Konges Befalinger om Nor- ges Aftrædelse, skulde H. M. ansee at være under sin høje Vær- dighed. Hvis Prinds Christian oprigtigt nærer den af ham ytrede Hengivenhed for den norske Nation, bør han just deraf hente en ny Grund til at paaskynde den iilsigtede Forening mellem begge Riger. Alene derved kunne Nordmændene befries fra alle de dem nu overhængende Farer og Ulykker. Deres Handel bliver aabnet og beskyttet; den Mængde af Landets Indvaanere, som saa længe ere blevne rykkede bort fra deres fredelige Sys- ler, kunde da strax i Ro og Stilhed vende tilbage til deres Hjemsteder og være forsikrede om, at den over hele Landet nu herskende Hungersnød ved Tilførsel og Understøttelse i samme Nu skal ophøre. Nordmærdenes Friheder og Retligheder ere allerede ved selve Fredsfordraget tilstrækkeligen bevarede og for PEER Fremtiden sikrede, og H. M. Kongen har gjennem sin naadige Proklamation i Forvejen ædelmodigt tilkjendt dem alle de et frit og selvstændigt Folks Fortrin og Retligheder, som de gjennem Aarhundreder har maaitet savne under Danmarks hidtil gjæl- dende Enevoldsstyrelse. Den Omsorg, H. M. ved enhver Lej- lighed har vist for sine svenske Undersaatter, bør for Nordmæn- dene være den sikreste Borgen for den Beredvillighed, hvormed H. M. ogsaa for Fremtiden agter at imødegaae deres billige Ønsker og Forhaabninger. ; Naar Norges Ulykker endnu ej ere blevne afhjulpne, naar dets uskyldige Indvaanere endnu trues af en indbyrdes Krigs yderligere Farer, bør Saadant alene tilskrives den Sendrægtig- hed, Prinds Christian egenmægtigt har tilladt sig med Iværk- sættelsen af sin Konges Befalinger og Opfyldelsen af en højti- delig afsluttet Fred. Egenmægtigt har denne Fyrste ophøjet sig til Regent over Norge med hele den selvtagne Enevoldsmyndig- hed, som dets lovmæssige Konge har frasagt sig, til Hinder for den friere Statsforfatning, H. M. allerede har tilbudt sine nye Undersaatter. En fuldstændig Spærring af Norges Havne, en vedvarende Hungersnød, en eventuel Krigstilstand med flere af Europas største Magter ere de sørgelige Følger, som enhver Nordmand maa see ere uadskillelige fra Pri nds Christians slet beregnede Foretagende. H. M. er derfor overbevist om, at disse simple Betragtninger senere eller tidligere nødvendigvis maa be- virke en upartisk Bedømmelse af Norges sande Stilling og at dette Lands redelige Indvaanere da aldrig kunne tvivle om de Forhoidsregler, de selv have at følge. Jeg troer forresten ikke at behøve at gjøre nogen Be- mærkning ved alle de historiske Urigtigheder og vildfarende Fremstillinger, som findes i den mig tilsendte Afskrift af Prinds Christians Brev. Man maa beklage, at en Herre af hans Byrd, kan være saa slet underrettet eller være saa vildledet. Men hvad enhver Retsindig maa finde endnu mere beklageligt er, at denne Herre med koldt Blod kan opofre et helt Folks Ro og Lykke for en personlig Ærgjærrighed, som forudsætter en lige 6b NG j J saa stor Ligegyldighed for den Fare, for hvilken han med det Samme udsætter sit eget Fædreland og dels lovlige Øvrighed. H. K. M. forventer saaledes, at D. Ex. herefter indskræn- ker alie Deres Overlæggelser med Prinds Christian indenfor de Affærer, som umiddelbar staae i nogen Forbindelse med de D. Ex. som General-Gouvernør over Norge givne Paalæg. Med den fuldkomneste Højagtelse har jeg den Ære at være D. Ex.s ydmyge Tjener Lars von Engestrøm. XVII. (Concept. Fransk.) Til Feldimarchal Grev Essen den 26de Marts 1814. D. Ex. — Med den mest levende Smerte har jeg af det Brev af 17de d. M., hvormed D. Ex. har beæret mig, og af de samme hoslagte officielle Dokumenter erfaret den, jeg tør vel sige fornærmelige Maade, hvorpaa det har behaget H. M. Kon- gen af Sverige åt modtage og tilbagesende det konfidentielle og venskabelige Brev fra en Prinds, der er beslægtet med H. Sven- ske Majestæt og som er gjennemtrængt af det oprigligste Ønske om at befæste Freden med Ham til samme Tid, som Han ønsker at skabe den Nations Lykke, som elsker Ham af saa retmæssige Grunde. H. M. Kongen af Sverige synes saavel ifølge H. Ex. Hr. Grev Engestrøms Note, som ifølge D. Ex.s Brev at svæve i en besynderlig Vildfarelse med Hensyn paa den norske Nations Aand og udialte Ønsker, idet Han antager dem at være et Værk af et Parti eller en Intrige. Nej, D. Ex., jeg har forsikret Dem og jeg forsikrer Dem her paany paa min Ære og min Samvit- lighed om, at allerede förend Fredstraktaten med Kongen af Dan- mark blev bekjendt, paa den blotte Formodning om, at den kunde indeholde en for enbver fornuftig og ærlig Nordmand saa grusom Betingelse, den langt overvejende Deel af Nationen lydelig udtalle sig for Opretholdelsen af dens Uafhængighed oa SE Po paa den ene eller anden Maade, førend den endnu vidste, om Prinds Christian vilde ofre den sin Ro, sin Sikkerhed, sil for os saa dyrebare Liv. Forsynet lod os i dette kritiske Øjeblik i denne Prinds finde en fast Støtte mod Anarchiet og en Revolu- tions Storme, som uden Tvivl skulde have gjort Kongerigets Erobring let for Sverige, omendskjønt den gjenvakte Nationail- aand sent eller tidligt uden Tvivi skulde have afrystet det Natio- nen forhadte Aag. | D. Kx. behager mod denne agtværdige Prinds at frem- sælte den odiøse Anklage, at han nærer Oprør, idet De kalder Kongen af Sverige dette Lands lovmæssige Konge. Jeg forbi- gaaer det første Punkt, som er altfor modbydeligt for en Nord- mand og saa lidet passende paa denne Krones præsumptive År- ving, som aldrig har sat sine Rettigheder over Folkets; og jeg skulde være fristet til at gjøre det Samme med Hensyn paa det sidste Punkt, som alene en svensk Undersaat, visselig ikke en Cosmopolit med de Egenskaber, som udmærke D. Ex., kunde have fremsat. Kan man kalde sig legitim Konge over et Folk, som ikke er undertvunget og som ikke har svoret Troskabseed? Er da et Folk blevet som en Faareflok, en Gjenstand for Bytte eller Handel? Det vil ikke Gud, D. Ex., og isandhed en saadan Idee er ligesaa modbydelig for Dem, som for mix og for et- hvert oplyst Menneske. | D. Ex. regner i Deres Brev paa Sveriges Kræfters bety- delige Overmagt over Norges. Er den ogsaa ganske rigligt be- regnet denne Overmagt efterat dets nu saa intime Allierede har berøvet det Finland og efterat Pomern er hærget og ødelagt ved Krigen? Jeg vover at tvivle derpaa. Menu om den ogsaa er det, saa bliver det den svenske Arme, som i Grunden maaske mod sin og ganske sikkert imod Majoriteten af den svenske Na- tions Vilje, skal udgyde sit Blod paa Norges Klipper idet den affolker det ligesaavel som sit eget Land, i en Kamp med hele det norske Folk, forenet under en fri Constitution, som det vil give sig, og under en Fyrste af dets Konges Bled, stor nok til ikke at tragte efter den absolute Souverainitet, som man: ubilligen 2 Gøs forekaster Nordmændere gjennem Aarhundreder at have været Slaver af; thi denne Souverainitet, saa forhadt af Navn, existe- rede aldrig i Virkeligheden, og maaske skulde man kunne be- brejde den danske Regjering en altfor stor Eftergivenhed snarere end Despotisme. Den frygtindjagende Napoleon har maattet bøje sig, ikke for sine Fienders Antal, men paa Grund af sin Sags Uretfær- dighed. En umættelig Erobrer har han villet underitvinge Alt, og alle Nationer, selv de mest heterogene, forenede sig for at forsvare sin Uafhængighed, — i Virkeligheden kun Skinnet deraf; thi for störste Parten forblindede ved sine Ulykker have de ho- vedsagelig kun skiftet Undertrykkere. Maatte denne lette og flygtige Skizze af de naturlige Føl- ger af Erobringsaanden , maatte denne frygtelige Napoleons Ex- empel virke paa den svenske Regjering, og indgyde den den Agtelse, som skyldes Nationer, som kun ønske sin Constitulions Frihed og sin nationale Uafhængighed! Uden Tvivl vil den norske Nations og dens Fyrstes Haardnakkethed koste den store Offere. Forsynet kan endog have bestemt den til at bukke un- der; men det vil visselig ikke skee uden at den i sit Fald træk- ker sine Underirykkere med sig. Dersom den svenske Nation eller dens Regjering troer sig slærk nok til at undertvinge dette Norge, som det betragter som svagt og udygtigt til at gjøre Modstand, vilde det da ikke være bedre at spare disse Kræfter for at anvende dem til Tilbageerobringen af den rige Provinds Finland fra Rusland, end at bruge dem mod en fredelig Nation, som af alle tænkelige Grunde er fjern fra at tragte efter nogen- - somhelst Erobring og som da venskabelig mod den svenske Nation vil indestaae for Sikkerheden af de vidtstrakte Grænd- ser, som adskille os. Jeg kunde vende mod D. Ex. det noget besynderlige Forslag, som De gjør mig i Deres Brev, idet De siger: ,,Idet jeg tænker paa Midler til at naae et saa ønskværdigt Maal, haa- ber jeg at finde en energisk Bistand i Deres Erfaring og Ind- « sigt,** uden at det dog vilde faae den tvetydige Charakter, som Deres, i Betragtning af, at jeg ikke har til Hensigt at faae Dem til at slutte Dem til en Sag, der strider mod Deres Pligter som Borger. Baron Stroganoffs Note maa jeg bekjende indeholder Intet hverken overbevisende eller afskrækkende for os. Dens væsent- ligste Punkt er dette uværdige System, at udhungre os. Nu vel, D. Ex.! Nordmændene kunne i ethvert Fald nære sig af Barkemeel, af Moos og Fisk; de kunne dræbe sine Oxer, sine Faar, sine Heste, sine Rensdyr for at tilfredsstille sin Hunger, og drevne til det Yderste ved Stillingens Rædsler, og under Le- delse af Anførere, som opflammes af den og ere værdige til at lede deres Foretagende, skal deres sidste Tilflugt være i Masse at begive sig over paa deres Undertrykkeres Territorium og derfra skaffe sig de Levnetsmidler, som de maatte mangle, — en grusom og frygtelig Udsigt baade for den ene og for den anden Nation, men som for vor er at foretrække for en ufri- villig Underkastelse; og for at forebygge en saadan vil jeg med mine Landsmænd uden Klage udgyde min sidste Blodsdraabe. Dersom det er under saadanne Auspicier, at den Svenske Regjering fremturer i sin fordærvelige Plan, — jeg siger Re- gjeriagen; thi den fornuftige Deel af Nationen betragter uden Tvivl fra et ganske andet Synspunkt dette gigantiske for ikke at sige romantiske Projekt, med Magt at ville sætte sig i Besid- delse af et Kongerige af den Beskaffenhed, som det, hvoraf jeg har den Lykke at være Borger, — nu vel! de Ulykker, som deraf ville følge, ville grusomt tynge paa dem, som ville bryde alle den offentlige Rets, ligesom Højsindethedens, Religionens og Ærens Baand for at ofre til Ærgjærrighedens og den umæt- telige Erobresyges Afgud. Kan man vel forene disse to heterogene Ideer, den at ville gjøre en Nation lykkelig, med den at ville undertvinge den, eller rettere, at udrydde den for at gjøre den lykkelig? Maaite dette Sprog, som er dikteret af den rene Sandhed, sd NE af en oprigtig Kjærlighed til Fædrelandet og af Ønsket om at | see Menneskeheden befriet for de gruelige Onder, som true den, | indgyde D. Ex., og gjennem Dem Deres Regjering mere maade- holdne Anskuelser, baserede paa Retfærdighed istedetfor paa en intetsigende Traktat, som aldrig vilde være forpligtende uden for Svaghed og Fejghed, Fejl som visselig ikke findes i den norske | Nations Charakter! Jeg frygter ikke for at disse ligefremme Udtalelser af en gam- mel Militær, som vover at fremstille dem for D. Ex. som Udtryk af hele Nationens Følelser, med Undtagelse maaske af nogle Døgnvæsener, Udskud af Folket, skal afbryde vore begyndte Meddelelser; jeg kunde have ønsket, at de vare mundilige, hvis Gjenstanden havde tilladt det, eller at jeg kunde have været vidløftigere, Noget som alligevel ligeoverfor D. Excellentses oplyste Forstand kunde synes overflødigt, i Betragtning af, at den i Forbindelse med de Følelser af Godhed, paa hvilken De har givet mig saa udmærkede Beviser, let vil kunne ud- fylde de Huller, som min Mangel paa Øvelse i politiske Ma- terier har bevirket, og tillige formilde, hvad der kunde synes et for stærkt Udiryk af Nationalfølelse og Enthusiasme. Jeg har den Ære hoslagt at tilbagesende D. Ex. H. Ex. Grev Engestrøms originale Note, som De maaske kunde have Brug for. Idet jeg oppebier Resultatet af de modne Overvejeiser, som muligens kunde blive en Følge af de Bemærkninger, jeg har kunnet byde D. Ex., vover jeg at smigre mig med, at D. Ex. ikke i nogen Henseende vil formindske den Godhed, D. Ex. har for mig, eller den gunstige Mening, som De har været saa god at bevidne mig baade mundiligt og skriftligt, og som jeg altid vil gjøre mig værdig til ved uden Afvigelse at gaae den Vej, som Æren og Ærligheden anviser, og det er med disse Følelser og med ærbødig Hengivenhed, jeg har den Ære at være Deres Ex.s meget underdanige o. s. V. Schmettow. IG XX. (Concept. Fransk. Uden Datum.) Mrgr. D. K. H. vil være saa naadig at undskylde, at jeg, for- hindret ved den forværrede Upasselighed, som det Tilfælde, hvoraf jeg i nogen Tid har lidt, foraarsager mig, ikke selv idag har kunnet overlevere hoslagte Brev, som jeg efter D. K. H.s Ordre har skrevet til H. Ex. Grev Essen, ligesom De Hrr. En- gesirøm og Stroganoffs Noter og Feldtmarchal Essens Brev. Jeg vedlægger desuden en Copie af mit Brev, i hvilket jeg har gjort nogle ubetydelige Forandringer, som jeg haaber ville finde B. K. H.s Bifald. Med den dybeste Agtelse har jeg den Ære at være Deres K. H.s meget underdanige og meget lydige Tjener. XXI. (Original. Fransk.) Hr. Greve. Deres Brev til Feldtmarchal Grev Essen, hvilket har mit fulde Bifald, skal blive expéderet saasnart De sender det til mit Generalstabscontoir. Jeg ønsker, det maa have den Virkning, som man vel kan vente sig af det sande og energiske Sprog, som passer saa godt mellem to gamle Mili- tære, som agte hinanden. Jeg finder især den Frase, hvori De gjengiver Feldtmarchallen hans isandhed fornærmelige For- slag, meget heldigt valgt. Man beretter mig idag fra Throndbjem, at Nyheder fra Grændsen fortælle, at en Rigsdag er sammenkaldt i Stockholm til den 121e April, og endog, at man venter Dem der! Man veed ikke, hvad man skal ønske. Gud give, at en Rigsdag, om den bliver sammenkaldt, maa føre til et ønskeligt Resultat. Jeg har havt Brev fra Statsraad Auker; han er ankom- men til Leith den 12te efter en meget heldig Rejse, og er bleven modtaget med megen Venskabelighed. Flere Skibe expede- es til Norge. NA Jeg haaber at have den Fornøielse at see Dem iafteu hos mig Ganske Deres Christian Frederik. Christiania den 27de Marts 1814. XXII. (Concept. Fransk) *). Efter Deres K. H.s Ordre har jeg oversendt Brevet til Feldtmarchal Essen til Deres Generalstabscontoir, meget tilfreds over at det finder Deres K. H.s Bifald. Jeg skulde finde mig uendelig smigret ved at benytte mig af den Tilladelse, D. K. H. saa naadigt giver mig, at gjøre Dem min Opvartning iaften; men det Middel, som jeg anvender for at styrke mit meget svage Knæ en Smule, i Forbindelse med, at jeg ikke vover at udsætte mig for Fugtigheden og i længere Tid at staae, berøver mig denne Ære endnu for idag, men jeg haaber imorgen eller iovermorgen at være island til at opfylde denne min Pligt. XXI. (Concept. Fransk.) Til H. Ex. Grev Essen den 20de April 1814. | D. Ex. — Jeg seer med Bedrøvelse af det Brev, hvormed | D. Ex. har beæret mig under llte d. M., at De troer mig i en exalteret Tilstand, som lader mig fremsætte vildfarende Grundsætninger, alene en Følge af min nuværende Stilling, — Jeg havde smigret mig med, at D. Ex. havde bedømt min| Charakter og min Tænkemaade ganske anderledes. Det, som| jeg havde den Ære at bemærke for Dem i mit Brev af 26de| Maris, er ikke alene et aabent og vel overvejet Udtryk af min Sjæl, som ikke kan føje sig i nogensomhelst Rolle, der er fremmed for de Følelser, den nærer, men det er ogsaa Ud- foregaaende. — 9 — trykket for dei, som den overvejende Majoritet af det norske Folk føler. Jeg er aldeles ikke blind for vor Stillings Farer, jeg kjender alle dens skjæbnesvangre Muligheder; jeg forstaaer med Retfærdighed at skatte de Tapperhedens og Dygtighedens glimrende Egenskaber, som den svenske Soldat besidder; jeg har altid beundret den Helts overlegne Talenter, som skal anføre dem, ligesom ogsaa Deres Excellentses, som er bestemt til med ham at dele det frygtelige Hverv, som han vil paatage sig; og dersom jeg er forblindet med Hensyn paa ham eller D. Ex., maatte det være deri, at jeg anseer den ene som den anden for alt for store, alt for højsindede, alt for menneskelige til at sætte Udvidelsesplaner over to Nationers Lykke, som fortjene hinan- dens Agtelse, og hvis frie og loyale Alliance kunde give dem en uimodstaaelig Styrke, istedetfor at Norges Erobring, i Tilfælde af at den kan finde Sted, ikke kan andet end idetmindste svække den svenske Nation, ligesom Spanien næsten har paralyseret det franske Kejserrige. Den iapre, loyale Nordmand vil blive frygteligere paa sine Klipper end Guerillaerne paa Spaniens Sierras; han vil ikke plyndre sine Medborgere, og forbundne ved Broderskabeis Baand vil den unge Gut under sin Faders eller Broders Ægide forene sin Steen, udkastet af Slyngen med en Arm, som kun Klippen kan fostre den, med deres Kugler, udskudte af Hænder, der ere vante til at nedlægge Bjørnen i vore Skove. Der ender den militære Kunsts Blændværk; Helten (alder for et Barns Siynge, i hvis Hjerte Ideen om en fri og :iis Constitution, under en elsket Fyrste, som ved sin beskedne Ærgjærrighed er større end Cæsarers Overvindere, allerede har ændt Pairiotismens hellige Flamme. Se, dette, D. Ex., er den Krig, som De endnu har at føre, hvis Lykken begunstiger Dem il at ødelægge 40000 kjække Soldater, som kjæmpe for Fædre- and, Nationalitet og Arner. Nordmanden er hverken Forræder eiler Oprører eller ”leneder, D. Ex., men han er Borger af et Fædreland, som han ilbeder, som ikke vil have nogen anden Herre end dets Love» ngen anden Fyrste end den, som det frivilligt one sig. Un- EN dl dersøg Nalionens paa Eidsvold forsamlede Deputeredes Arbejde og jeg vover at haabe, at De der vil gjenfinde de charakterise- rende Træk, som jeg har udkastet for Dem saavel mundtlig som i de Breve, jeg har havt den Ære at tilskrive Dem. Dersom de Trudsler, som H. K. H. af Sveriges Breve indeholder, ikke vare mig meddelte af D. Ex. selv, tilstaaer jeg, at jeg ikke skulde kunne overbevise mig om deres Authenticitet. Dette Sprog ligesom de Ideer, det udtaler, kan ikke være andet end et ufrivilligt Udtryk for et Øjebliks onde Lune og ikke en Helts, hvem den sande Ære ikke kan være fremmed eller lige- gyldig. Å Trudsler skræmme Kvinder eller lavsindede Sjæle, som snige sig henad Vejen til Gunstens Tempel; de opirre derimod Manden, som fortjener at kaldes saa; de fordoble hans Styrke og lede hans Skridt paa Triumpbens Bane; men ulykkeligvis tænde de ogsaa Hevnens Fakler og gjøre den selv frygtelig, om endog kun for at sikre sig mod disse frygtindjagende Erklærin- ger. De have hævet Sydamerikas Rebeller til frie Nationers! Rang; de have gjort, at Frankrigs Republikanere have trium- pheret næsten over alle Europas mod dem forenede Magter; og Nordmændene skulde alene bære et Aag, saameget mere forhadt for dem, som det vilde være en Frugt af den danske Nations eller deres egen Svaghed. Da skulde Kronprindsen have Ret til at foragte os, naar han vilde udföre sine Trudsler! I nær- værende Tilfælde vover jeg at være -overbevist om, at han i sif Hjerte højagter os saameget mere, og at, hvis han kan over- vinde os, saa vil han ogsaa kunne overvinde en forbigaaende Følelse, som er saa lidt forenlig med dem, der charakterisere den i Sandhed store Mand. Det originale Brev*), som D. Ex. har havt den Godhed at meddele mig fra Hr. Rehausen, som efter Grev Essen visselig | ikke behøver at afgive Erklæringer, iilbagesendes hoslagt; der- *) Baron Rehausen var svensk Envoyé i London; hans Brev har vel havt sam- me Indhold som det, hvoraf endeel anføres i Aals Erindringer som Bilag No. 76, hvilken Skrivelse dog skål være af 22de April (Aal Pag. 433). Røn 0 som dets Trudsler iværksættes, ville vi have en Fiende mere at bekjæmpe, og vor Stillig vil blive saameget mere mislig. Men hvis Gud ikke aldeles svigter den norske Nation og overgiver den til dens Undertrykkeres Naade, vil den have en Triumph mere at indskrive i sin Historie. D. Ex.s Brev til H. K. H. Prindsregenten og Hr. de Flack's Sendelse*), hvilke Prindsen har vidst at vurdere, og som have været Ham meget bebagelige , havde iadet Ham faile det Haab, at den venskabelige Tilnærmelse, som er saa ønsk- værdig mellem de to Nationer, skulde følge paa de ulykkelige Varsler om en Storm, som truede den Skandinaviske Halvø. Kunde blot Prindsens Ønsker blive hørte, isandhed Lykken skulde atter vende tilbage til disse Lande, som ere saa lidet bestemte til at blive et Bytte for de Ulykker, som Fortsættelsen af det hidtil fulgte System uden Tvil vil forvolde. Jeg vover at gjen- tage det for D. Ex.; De synes af Forsynet bestemt til at fuld- ende dette ærerige Værk, at gjengive to hæderlige Nationer Fred og Lykke istedetfor at see dem udgyde Strømme af Blod, som ville raabe Hevn over Forøverne af alle disse Onder. Da skal det, idet jeg med de udmærkede Følelser, jeg nærer for DD. Ex., forbinder den mest levende og uudslættelige Taknem- melighed, være dobbelt ærefuldt for mig at bede Dem modtage min Hyldest ligesom Bevidnelsen af den ærbødige Hengivenbed, med hvilken jeg har den Ære at være — (Schmettow.) XXIV. (Concept. Fransk.) (Til Prindsregenten ved Oversendelsen af ovenstaaende Brev.) Jeg har anseet det for min Pligt at oversende D. K. H. mit Brev til Grev Essen førend jeg sender det til dets Bestem- Melse, i Anledning af de Forandringer, som De befalede mig at *) Lagmand Flack havde bragt Prindsen Castlereaghs Budskab til den engelske Minister i Stockholm, Thornton, at den engelske Regjering fremdeles vedblev sin Beslutning at understøtte Sveriges Sag. Aals Erindringer Pag. 388. eo HNO == gjøre deri; og fordi der under den hurtige Oplæsning af Udkastet, som jeg havde den Ære at gjøre for Dem, let kan have undgaaet Dem enkelte Udtryk, som muligens kunne sy- nes mindre adæqvate, har jeg forseglet Brevets Omslag saa- ledes, at man ved Hjælp af en Oblat kan fæste det uden at det kan bemærkes, hvilket vil tillade, at det kan expederes direkte fra Eidsvold, dersom det vinder D. K. H.s Bifald. Jeg vover til denne Meddelelse at føje en ydmyg Bøn til D.K. I. i Tilfælde, af at De beordrer mig at komme til Eids- vold; det er at jeg vover at bede Dem lade Deres Svite vide, at det er ifølge D. K. H.s Ordre, at jeg er der, saasom jeg med Bestemtked veed, at Nogle, som jeg endnu ikke kjender, have sagt til Hr. Elieson, — Capitaine-Lieutenant Haffner var tillige tilstede, — at jeg kun var der som Fremmed og for min egen Fornøjelse, hvilket har gjort, at jeg der har spillet en for Mili- tæretatens første Officer temmelig daarlig Rolle. Tilgiv, Msgr., at jeg oplager nogle Øjeblikke af Deres for Fædrelandet saa kostbare Tid, og som D. K. H. saa vær- digt anvender selv langt over hvad man kunde haabe (qvelqves instants de Votre tems, så pretieux pour la patrie, et si dignement remplis par V. A. B., meme bien audela de ce gwon auroit pu esperer); men ihvorvel uden den ringeste Pre- tension, vilde det dog være haardt for mig at gjælde for ganske andet end jeg i Grunden er. XXV. (Original. Fransk.) Hr. Grev Schmettow! Idet jeg tilbagesender Brevet til Feldtmarchal Grev Essen, i hvilket jeg ikke finder Noget at til- føje eller forandre, — thi det, som De siger om England, vil ikke gjøre Skade, — kan jeg paany sende Dem et Brev fra ham, som indeholder den vigtige Nyhed, at de Allierede ere dragne ind i Paris den 30te Marts og at Napoleon efter hvad der synes er detroniseret. == DI Nu er da Rusland og England Herrer over Verden, men jeg haaber til vor Lykke. Ponte Corvo vil styrte med alle de andre Fyrster, som Napoleon har skabt. Med Hensyn paa dette Brev troer jeg kun at De bør svare Feldtmarchallen, at vi med Rolighed oppebie Udviklingen af Fölgerne af denne store Begivenhed eller af denne store Lærdom for alle Erobrere, som lade sig forlede af en umaadeholden Ærgjærrighed. — Jeg øn- skede med det Samme, at De paa en halv officiel Maade sagde ham, at De, som kjender mit Ønske om, saavidt det staaer i min Magt, at bevare den gode Forstaaelse med Sverige, er au- toriseret til at underrette Feldtmarchallen, der uden Tvivl be- sjæles af det samme Ønske, om at den ved specielle Breve an- noncerede Udrustning af svenske Kapere, uden Tvivl for at op- bring* norske eller til Norge bestemte Skibe, øjeblikkelig vil medføre, at de norske Krydsere ville gjøre Jagt paa dem og behandle dem som Pirater, dersom de begaae Fiendtligheder midt i Fredstid eller uden at Krigen er deklareret. — Brevet af 20de kan da blive sendt imorgen, dersom De saa synes, og det, som De nu skal skrive, nogle Dage senere. Jeg vil søge at gjøre mit Muligste for at imødekomme D. Ex.s Ønske, naar De seer Dem istand til at komme til mig paa Eidsvold. Undskyld den synlige Hast, hvormed dette Brev er skre- vet. — Vær overbevist om den høje Agtelse, med hvilken jeg undertegner mig, Hr. Greve, Deres meget hengivne Christian Frederik. Eidsvold, den 21de April 1814. XXVI. (Concept. Fransk.) Til Feldtmarchal Grev Essen den 26de April 1814. Jeg har havt den Ære at oversende til H. K. H. Prinds- regenten af Norge de officielle Skrivelser, ligesom den engelske STE Bulletin, som D. Ex. har havt den Godhed at sende mig i For- bindelse med Brevet af 18de, hvormed De har beæret mig. De vigtige Nyheder, de indeholde, bebude naturligvis en betydelig Revolution i alle Europas politiske Forhold, hvis Ud- vikling vi med Hensyn paa Norges Stilling med Rolighed maa afrente. Hvilken skrækkelig Lærdom byde ikke disse Nyheder enhver Erobrer, som lader sig forlede af en umaadeholden Ær- gjærrighed! Maatte dog en fast og varig Fred holde det i saa mange Aar hærjede og af Blod oversvømmede Europa skadesløs for alle de Onder, som det har lidt! Maatte fremfor Alt denne almindelige Fred indvirke paa H. M. Kongen af Sverige og hans Thronarving og lade dem opgive deres grusomme Beslutning at tilintetgjøre maaske to Nationer, der som Allierede kunde være lykkelige, idet de følge det af Frankrigs Overvindere givne Ex- empel, som agte den franske Nations Rettigheder til selv at give sig en Constitution. Disse Ønsker, som Prindsregenten oprig- tigt nærer, og som jeg vover at smigre mig med ikke ere ufor- enlige med D. Ex.s ædle Charakter, gjør os den ved de speci- elle Breve meddelte Nyhed meget ubehagelig, nemlig at der udrustes svenske Kapere for at opbringe norske eller til Norge bestemte Skibe, og jeg er autoriseret til at meddele D. Ex., at den umiddelbare Følge af denne Forholdsregel vil blive, at nor- ske Krydsere ville jage efter Kaperne, dersom de i Fredstid be- gaae Fiendiligheder, og behandle dem som Sørøvere, saalænge Krigen ikke er deklareret. Jeg vover for min egen Person endnu at haabe, at D. Ex. vil forhindre de ubehagelige Følger af denne Forholdsregel, som ganske vist vil medføre større Ulykker. Med største Højagtelse og Ærbødighed har jeg den Ære PS. ov- (Schmettow.) XXVII (Concept: Fransk.) Til Prindsregenten, Eidsvold samme Dag. Msgr. Efter D. K. H.s Ordre har jeg skrevet til Feldt- marchal Essen; men Tandpine forenet med en meget heftig Ho- AG vedpine har forhindret mig fra at expedere det før, og i det Haab, at jeg har truffet D. K. H.s Mening og af Frygt for at en længere Opsættelse kunde være til Skade, har jeg taget mig den Frihed at sende dei direkte og giver mig den Ære at ved- lægge en Copi for D. K. H. Værdiges, Msgr., at modtage Bevidnelsen om den ufor- anderlige og agtelsesfulde Hengivenhed, med hvilken jeg har den Ære at være D. K. H.s underdanigste, lydigste og troe Tjener Grev Schmettow. XXVII. (Original. Fransk.) Hr. Grev Schmettow! I Tillid til Deres sædvanlige God- hed oversender jeg Dem et Brev, som jeg har skrevet til Feldt- marchal Essen og som jeg vil sende ham; men for at forhindre det mulige Tilfælde, at han ikke vil tillade sig at modtage det, be- der jeg Dem, Hr. Greve, om at forsyne det med Deres Couvert, idet De ikke fordølger for Feldtmarchallen, at Grunden dertil ligger i hans Afslag om en direkte Communikation med de norske Au- toriteter. De maa ikke undlade at tale til ham om den Tillid, vi sætle til hans ædle og oprigtige Hensigter, saalænge som muligt at undgaae nye Ulykker og Uroligheder i Norden. — Jeg beder Dem ligesaa Hr. Greve, at tilstille ham et andet Brev, dateret nogle Dage senere end dette, hvilket kan være meget kort og kun indeholde Nyheder fra Rigsdagen, idet De sender ham Rigsdagstidenden. Det Brev kan i ethvert Fald tjene som Introduction for Overbringeren, Hr. v. Holsten, Capt. i Marinen, som De ellers ikke behøver at nævne, da han skriftlig vil melde sig selv. Undskyld den Ulejlighed, jeg atter volder Dem og som De maa skrive paa den Tillids Regning, med hvilken jeg ikke vil ophøre at kalde mig, Hr. Greve, Deres meget bevaagne Christian Frederik. Christiania, den 2den Mai 1814. 10£-—= XXIX. (Concept. Fransk.) Til Feldtmarchal Essen den 3die Mai 1814. Da Forhandlingerne i Nationalforsamlingen paa Eidsvold, foruden den Interesse, som de kunne have for D. Ex., ogsaa maa være af Vigtighed for den svenske Regjerings Bestemmelse af de Forholdsregler, den vil gribe, tager jeg mig den Frihed at vedlægge de 4 første No. af Forsamlingens Tidende, og der- som D. Ex. tillader det, skal jeg vedblive med at sende Dem de følgende Numere. (Schmettow.) XXX. (Concept. Fransk.) Til Feldtmarchal Essen den 5te Mai 1814. D. Ex. — H. K. H. Prinds Christian Frederik, som uagtet D. Ex.s Afslag paa at kommunicere direkte med de norske Au- toriteter, i Tillid til D. Ex.s ædle og oprigtige Hensigter at undgaae saa meget som muligt nye Uroligheder og Ulykker i Norden, ikke har kunnet nægte sig den Tilfredsstillelse at hen- vende sig til Dem under Tingenes nuværende saa kritiske Siil- ling, har overdraget mig konfidentielt at lade Dem ihændekomme hoslagte Brev fra Ham. MWMaatte det bidrage til at realisere det saa smigrende Haab om en venskabelig Forening mellem de to Nationer*). Værdiges da, D. Ex., at paatage Dem en Bestræbelse saa værdig Deres Følelser! De, som jeg har bevidnet Dem, ere sikrede mod enhver Forandring, selv om Skjæbnen skulde lade os mødes paa den saakaldte Ærens Mark, men som i Virkelig- *) Efter dette har Conceptet Følgende, der er overstreget med den Bemærk- ning: ,Udeladt efter Pr. Regentens Befaling*: ,,Kronprindsen af Sverige» som har vundet Berømmelse for alle kommende Aarhundreder ved de Sejre, han ved sit Geni og sine Raad har tilkjempet sig over den eneste Mod- stander, som var værdig til at maale sig med ham, skulde han ikke nu kunne være mættet af Laurbær og ønske til dem at føje Maadeholdenhedens Triumpher, som uden Tvivl ere meget at foretrække for dem, der ere be- :— 105 — heden er den menneskelige Naturs Nedværdigelses, naar ikke Frihedens Forsvar er vort eneste Motiv. Med den mest højagtelsesfulde Hengivenhed har jeg den Ære at være (0. 8. V.) Schmettow. XXXI. (Original. Norsk.) Deres Excellentse! Jeg er Dem uendelig forbunden for Deres Skrivelse af 12te Mai. Den er som skreven ud at mit Sind. Jeg forsikrer Dem, at jeg aldrig skal give mit Minde til den nye nationale Banqves Forening med Rigsbanken, hvilket nødvendigen maatte undergrave vort Pengevæsen! En bestandig Finanz Commite, som skal udnævnes, skal ogsaa udarbejde Ban- kens Octroy, men Stemmeflerheden vil have selve Bankens Op- rettelse udsat til næste Storthing 1815. — Det er ej ganskesefter mit Ønske; jeg troer en Laaneindretning fornøden jo før jo hellere; men det er bedre end at begaae den dumme Streg, De med Grund frygtede for. Capt. Holsten har faaet Tilladelse til rejse ind til Wen- nersborg. Idag er kommen officiel Underretning fra Søe Capitain Fasting i Christiansand, at en engelsk Brig og Briggen Lolland, under norsk Flag, have hilset hinanden med Hurraraab, at den engelske Brig har befriet et Skib, som en svensk Kaper havde taget, og anvist vores Brig hvor den kunde finde Kape- sudlede med Blod af fredelige Folkeslag, som kun ønske sin nationale Uaf- hængighed, dette saa kostbare Gode, for hvilket han nu bar kjæmpet. Værdiges da, D. Fx., at paatage Dem en Bestræbelse, saa værdig Deres Følelser, idet De hos denne Helt fremkalder de Ideer, som muligens ved de blodige Uroligheder, hvori han færdes, for et Øjebiik ere kvalte hos Ham, men som ikke kunne andet end gjenopvækkes hos Ham ved Forestillinger af en Grev Essen, hvis mere rolige Stilling i dette Qjeblik ikke er udsat for de frygtelige Kampes og Blodbadenes Indflydelse.' 7 b -= 106 — ren, som dernæst ogsaa blev taget og er den anden Sørøver, der er opbragt. Jeg nævner mig med Højagtelse Deres Exellences forbundne og velvillige Christian Frederik. Eidsvold den l4de Mai 1814. Kan jeg vente den Fornøjelse at see Dem her paa Ons- dag? paa Torsdag eller Fredag sluttes Rigsforsamlingen. (Concept. Fransk *.) Deres Excellentse. Jeg veed ikke at have grebet Pennen med større Æng- stelse end idag, idet jeg udfører en Commission, som Hans Majestæt Kongen af Norge har paalagt mig, nemlig under min Couvert at lade Deres Excellentse ihændekomme et Brev til Hans Majestæt Kongen af Sverige, hvilket vor Konge uden Tvivl skulde have foretrukket at sende direkte ved en Befuldmægtiget, men! efter de Afslag, han hidtil har erfaret, har han ikke villet ud- sætte sig for paa ny direkte at modtage et saadant. Jeg vover da som en Følge heraf at bede D. Ex. om den Gunst, at De, (i Tilfælde af at H. M. Kongen af Sverige tvertimod al Sandsyn- lighed vedbliver med ikke at ville gribe en saa gunstig Lejlig- hed til at skabe to agtværdige Nationers Lykke) kun under min Adresse vil tilbagesende hoslagte Brev, hvis Hensigt alene er Fred, Alliance og Enighed. Jeg vover at haabe, D. Ex., at Adressen fra Rigsforsam- lingen paa Eidsvold til den valgte Konge, Hans Majestæts Mod- tagelseserklæring, Adressen, som indeholder det norske Folks højtidelige Erklæring om at ville udholde Alt for at forsvare sin *) Af denne Skrivelse til Grev Essen foreligger Schmettows oprindelige Con- cept og en Reenskrift, som er bleven oversendt den nyvalgte Konge og af | denne remitteret med Bemærkninger paa et særskilt Blad, i Henhold til hvilke enkelte smaa Forandringer senere sees forelagne. == AOF =— Selystændighed, Kongerigets antagne (Constitution, hvilke jeg har den Ære at vedlægge, vil overbevise D. Ex. og gjennem Dem Deres Regjering om, at det er Nationens Vilje og ikke et Parti af Intriganter eller Oprørere, som i dette har udtalt sig. D. Ex. føler uden Tvivl hvormeget det er af den største Vigtighed for den gode Sag, at bringe til H. M. Kongen af Sveriges Kundskab Rigsforsamlingens Erklæring af 19de Mai, hvilken Højstsamme især ikke vil nægte at skjænke den Op- mærksomhed, som en saa vigtig Akt synet at kræve, og som angiver hvad man kan vente af et Folk, der endrægtig besjæles af en saa stærkt udtalt Iver for at forsvare sin Frihed; jeg vover endog at haabe, at denne højsindede Konge, vil skjænke dette Folk en Agtelse og Interesse, som vil indgive Ham højmodige Følelser, af hvilke den højeste Løn, nemlig Himlens Velsignelse, Verdens Beundring og to Nationers Kjærlighed, der saa lidet ere bestemte til at ødelægge hinanden, vil blive en nødvendig Frugt, som ogsaa D. Ex. vil dele. Dersom jeg havde Fordelen af at være nøjere kjendt af D. Ex., er jeg overbevist om, at De ikke vilde troe mig istand til paa hvilkensomhelst Maade at indlade mig med noget- sombelst Parti, som jeg ikke var vis paa dannedes af Nationens Majoritet, i det Øjeblik da den Souverain, som jeg har tjent i meer end et halvt Aarhundrede, havde løst mig fra den Eed, jeg havde givet Ham. Uden anden Ærgjærrighed end den at ende mit Liv, hvis Grændse ikke kan være langt borte, uden nogen Plet, og saa samvittighedsfuldt, som mine Kræfter tillade det, at opfylde det, som jeg anseer for at være min Pligt mod Fædrelandet; uden at være rig, dog i Besiddelse af en Formue, som er (il- strækkelig til at jeg ikke af det Hensyn holdes tilbage i en Tjeneste, som jeg ellers er bestemt paa at opgive, saasnart vore Forholdes Storme have lagt sig; — altfor gammel til at paa- tage mig nogensomhetst Post, som jeg ikke mere skulde bave den nødvendige Kraft til i Længden at udfylde med den Iver, = 108 — som ophøjede Stillinger fordre; — uden engang at være nødt til at bryde mig om at gjøre min Familjes Lykke, da jeg er uden Sønner, — jeg mistede min Søn i Stockholm, — og min Svigersøn er i en Carriere, hvori han selv kan gjøre sin Lyk- ke, — hvad er det da, som skulde kunne drage mig ind i Par- tiernes og Intrigernes Labyrinth, hvis afskrækkende Stier altid have været mig ubekjendte, selv om jeg kunde sikre mig de i Mængdens Öine saa glimrende Udsigter, men som kun har lidet Forførende for den, som veed at bedømme deres Værd ? Commandoen over den Throndhjemske Division blev be- troet mig af Kongen af Danmark kort før Freden med Sverige, og min Stilling som General over Infanteriet, til hvilken H. M. Kongen af Norge nu har udnævnt mig, var mig allerede forbe- holdt ved min Anciennitet foran Prinds Christian af Augusten- borg, da han blev udnævnt. Det er da aldeles ikke overordentlige Gunstbevisninger, som have knyttet mig til det nuværende Sy- stem, men alene Hjertets, Fædrelandskjærlighedens, Pligtens og Ærens Følelser. | Jeg skylder D. Ex. megen Tak for Sendelsen af de sidste i London udkomne franske Aviser, som vare indesluttede i det Brev af l4de, hvormed De har beæret mig. Det er altid meget interessant at erfare, hvorledes omirent Sagerne staae i den Deel af Verden, fra hvilken vi ere noget nær adskilte i denne uheld- svangre Tid, selv om man ikke skulde kunne tage Alt det, som Aviserne indeholde, efter Bogstaven. Naar jeg ikke før har indfriet mit Løfte til D, Ex. med Hensyn paa de sidste Nummer af Rig forsamlings-Tidenden, saa ligger Skylden derfor hos det til Eidsvold førte Bogtrykkeri, som ikke har kunnet skaffe det sidste No. af Tidenden førend lidt før Constitutionen selv i dens Helhed, hvis Trykning ligeledes er bleven forsinket over hvad der var at vente, og uden hvilken de mellemliggende Nummere ikke længere kunde have Interesse for D. Ex. | Med Hensyn paa de diplomatiske Dokumenter, som D. Ex. godhedsfuld har meddelt mig med Brevet af 16de, maa jeg oprigtigt lilstaae, at de ikke have kunnet fremkalde hverken i — 409 — mit Hjerte eller i min Tanke den Forandring, som De syntes at vente. Norges Klipper fostre ikke foranderlige eller frygtsomme Sjæle, og de strenge Forholdsregler, som den svenske Regje- ring har underkastet os, ere ikke meget egnede til at indgyde os Tillid og Hengivenhed. Maatte denne Regjering, der ellers er saa viis, tilfulde ipdsee, at Erhvervelsen af en taknemmelig Allieret er meget at foretrække for at paadrage sig en Fiende, stærk ved sin Belig- genhed, sin Nationalitet, og det nøje inderlige Baand, som for- ener dens enkelte Medlemmer*); denne Fiende, som er bleven endnu stærkere ved den Constitution, som den har givet sig, og ved den Fyrste, som den har valgt, kunde, som jeg allerede har bemærket for D. Ex., maaske i Længden bukke under, men det kan ikke skee uden at den drager sine Undertykkere med sig i sit Fald. I Navn af Alt det, som er mest belligt, — i Verdeners og Kongerigers evige Dommers Navn, — i de to Nationers Navn, som kunne nyde en fælles Lykke uden at forenes under samme Regjering, men som paa Grund af en falsk Politik og Ønsket om en ideel Udvidelse (le desi” dun aggrandissement ideel **), der ikke tager Hensyn til Midlerne, staae færdige til at ødelægge hinanden, — beder jeg D. Ex., at De vil oplyse Deres Regjering om de Rædsler, som dens Fremturen i det an- tagne System vil fremkalde idetmindste ligesaa meget over den selv, som over os; at De med dei samme vil bevæge den til at tilbageholde disse Epitheter af Intriganter og Rebeller, som ere alt for fornærmelige for en Nation, som igjennem Arhundreder har vist sin Troskab, og for en Fyrste, hvem hele Nationen til- beder og som er saa fortjent dertil. *) Her stod i Conceptet: ,,ymed Undtagelse af nogle Forrædere, som hele Re- sten af Nationen foragter*, — om hvilken Phrase Kongen bemærker, at den helst kunde udgaae. *%) Der stod oprindelig ,,le desir effrené d'un dprrditigseneik chimerigve*', om hvilket Udtryk Kongen bemærker, at det er vel stærkt. Kongen af Danmark synes at have renonceret paa Besid- delsen af Pomeren, som han skulde have i Bytte for Norge, sand- synligvis fordi han ikke er mægtig nok til at holde sig der. Maatte H. M. Kongen af Sverige renoncere paa Norges Besid- delse af en skjønnere Bevæggrund, — Kjærlighed til sit Folk, Retfærdighed, Maadehold, Ædelmodighed, Afsky for at udgyde uskyldigt Blod, og til Overflod, sin Nations sande Interesse! da skulle vi agte ham, og blive hans tro Allierede; Antipathien mellem de to Nationer skal udslettes, og vi skulle være forenede ved stærkere Baand end de, som alene Magten og Sejeren formaae at sammenbolde. Modtag Forsikringen om den ærbødige Hengivenhed, med hvilken jeg har den Ære være D. Ex.s meget ydmyge og meget lydige Tjener Grev Schmettow*), Christiania den Mai 1814. XXX. (Concept. Norsk.) Til Kbr. Brock, den 4de Juli 1814. Skuffet i det næsten sikre Haab, jeg havde endnu i Mor- ges, at kunne gjöre min allerunderdanigste Opvarining hos H. M. Kongen, formedelst en igjentagende Paroxysmus af min denne Gang meer end nogensinde haardnakkede Svaghed, nødes jeg til herved at anmode Deres Højvelbaarenhed om at nedlægge min allerunderdanigste Undskyldning for Hans M. Kongen, og tillige indhændige allerhøjstsamme vedlagte Ansøgning fra Hr. Lieutenant von Timme af det mig anbetroede Regiment om Fogde Embedet i Lyngdahl. Med denne følger, skjønt ikke benævnet i Ansøgningen, en Copi af hans Attest for Embeds-Examen. Min allerunder- *) Paa Foden staaer tilføjet paa Norsk: ,Skulde et aabent Brev ikke være let- tres spatentes paa Fransk? — en Bemærkning, der synes henvendt til Kongen. == JU danigste Erklæring derpaa er deels ved Fejl i Papiret, deels afi- lediget ved min Svaghed bleven mindre ordentlig skreven end den burde og jeg ønskede, hvilket jeg ogsaa maa bede D. Højvelbaarenhed allerunderdanigst at undskylde mig for hos Hans Majestæt. (Schmettow.) XXXIV. (Original. Norsk.) Deres Excellentse Høibydende Hr, General. Saameget jeg beklager at maatte modtage Efterretningen öm Deres Exellentses Upasselighed, saa frembragte jeg efter Deres Ex.s Befaling Deres Undskyldning for Hs. Majestæt. Al- Jerhøjstsamme har flere Gange spurgt om Dem og omendskjønt det gjorde Ham som os alle ondt at høre nogen Upasselighed hos Dem, saa kan det og ikke andet end at maatte være en- hvers Ønske, i saadan Alder, at nyde saadan Helbred. Den medfulgte Ansøgning er sendt til vedkommende De- partement efterat H. Majestæt havde læst den. Den hermed følgende Forestilling fra Generalmajor Seyer- sted, angaaende Krave og Erme-Opslag af sort Farve for begge de Throndhjemske Regimenter har jeg efter Hans Majestæts Or- dre skullet sende til Deres Excellentses Erklæring. Deres Excelletses Gunst anbefaler sig ærbødigst rock. Ladegaarden den 5te Juli 1814. Hans Excellentse General Grev v. Schmettow, Storkors af Dannebrog. sara fi var | pl PE PER år ut! Nå SPE Pr mit SØ Ni dad al p- mo 20 myk 0 er ; Å ak POE pe 289 vIRT stedt 19 bird: Jobo gidd d Aordlo msbaka kr r +98 ni nasrorodlv pbl hand. mad Er op9r08 ojenalarsusod sit å 0pgN TG 21164 dreg ; MO ar rdn IA på ard 907 v Å å ve Olayj kål Å vinn rd SSJØP Mile orden dg dte spoltg —r EJ 16 21 Trykfejl i ,,-Index supplementarius*". . 10 Lin. dl 4. 10. Var. radicata læs Var. radicans Olsberg læs Olsborg f Runge læs Bunge non hoc in læs non hae in Harstadhavn; læs Harstadhavn, allera læs alia Størvigsnæs læs Slorvigsnæs cinamomea læs einnamomea. Anagrarieæ læs Qnagraritæ e, 6,8 læs 0 Ö, y . prædium Kløven læs prædium Krogeu FREQENTER læs freqvenler suni læs sunt Prosangria læs Porsangria lilorales læs ripariæ Indhold. Index supplementarius locorum nafalinm specialium plantarum. nonnullarør vaseularium in provincia arctica Norvegiæ spoule nascentium,. qvar observavit J. M. Norman. Af Grey Sehmettows Correspondance (1813 og 1814). Eur imens nerd Profil langs Balsfjordens östre Strand udover til Kvalö . Gå - 1 Maalestok for oe TI Ja Lagdelte Bjergmasser Massive Bjergmasser Opgaaet i 1865 - * === E 10 qimmerskiter og Hornblændeskifer En = (antaget azoiske) Pad EI ; fa) Å FER Granit Gneis E Å 3 $ g 2 Å E Glimmerskifer, Ler og Lerglimmer ?b Aori : E å E skifer med JIndlejninger af Kalksten vs ort E E Å å kede (antaget takonisk) De 3 Æ 2000 1 GA ke (AM) Bal, d: 3 aukeng (at) og Balsjordens Fn orte Kalkstene (antaget silurisk.) Sandstn, p 4 DIE piorit Fr ee TVER Ge 3 E] R E 5 AR BE 3 $ på FÅ 5) 8 5 p SEE Hae 2 E E g 5 g BE Så NE å rs = = EF me åg um pm S E og E S S Å væ Er] S å , v rå & fGabbro Glimmerskifer med Kalkaten Tefog Lerglmaterskiferel dd É 23 , å hyppigt gjennemsat af —mphibotitiske Kalkstenslejer Å Le-Lerglimmer og chloritiske Granit og Granit egene dioritiske Partier K Konglomerat Skifere med Nalkstensindlejninger Gneis . ler E 2 IC] = E == Je E å E Å Ed E fr E % $ - EG Eg Fi E E Å Rubben E Po 2 IE] g E FRE => & E ES 5 å = HE] E% & 3000 å = = " Ag 23 fap = 2000 4 GE EEE ane MP ==" 78 500 FE 3 : H 1 Fod Å = er å 5 = ; = ei Lerskifer ISördalensmassive Glimmerskifer med Kalkstens (Glimmerskifer med Kalkstens Ler og Lerglimmerskifer Ber ort Se Jndlejninger Længdeprofil fra Torne Vand til Kvalö med Kalkstenslejer med Lerskifer d. Almskifer Maaleslok for Lengden 272757 Opgaaet i 1867 $ at? En = E & & E Er FI EG 3 He E £ på & OE al E åå = de Lo ” or E E Ef = å” å Å Kvalö EN Åmasnara På 3 5 == = pr TE rokreid Glimmerskifer med Kalkstenslej nere ov 1 ADLEre BT enslgfer kort Kalksten Ler og Lerglimmer og chlorifiske Skifere Glimmerskifer med Kalkstenslejer re agass od med Jndlejninger af Kalksten og Kvartsit ante er dn IStmteten og Granit Gneis . ———0 å Profil fra övre Ende af Storfjorddal over Lyngen udover Tromsö til Kvalö . E 1 3 & å MHaalestok for Lengden 30900 å å 2 RI 5 SI Opgaaet i 1867 z= E [=] ) la) Q Re) = = [4 % = ”= =] 3 E E IE! z Ej = v Å E T fom ES) E 4000 = Å Bg 3 & = Paras Fjeld åg A S K E h-) Ma - 2 === valö å He VAA E- hhooo = 2 aS Av JG NE « / Ax å ET ——T- å H då mm == bl å ær åå Er Lyngen ===" [0 Fod. INV.< > SS0. Granit og Glinnnerskifer Norit Diorit Glimmerskife Glimmerskite Lerglimmer og Gabbro Glimmerskifer (ilimmerskifer veselende med Ler og Gneis Granit HA Kalk Glimmerskifer med Kalk med Kalkstensleier Kyartsitiske Skifere med Jnd- Lerglimmerskifere med Jndleniuger UN Norit lejninger af Kalk-og Mag - af Kalksten nesiakalksten . Det Kongelige Norske Videnskabers-Selskabs SKRIFTER i det 19de Aarhundrede. Ste Binds 2det Hefte. 5 VÆR Throndhjem 1868. Trykt ved J. C. MANGLIE. Ay ; odøsfelakerodesanebiv vålero då otfalt jakt shall 910 AHØNAM 0 4 av INDHOLD. Geologiske Undersøgelser i Tromsø Omegn i Aarene 1865—67 ved Karl Pet- tersen. (Med Profilrits og 2 Karter). Specialia loca natalia plantarum nonnullarum vascularium & characearum & lichenum in agro aretico confiniisque sponte nascentium observavit J, M. Norman. 1868. RE SAR sive 40 nt Vy BEH E LT r EE ts Å Dm > - ; ) y få 2 AL I Va I A "» N = ua 3 er å p Nå V vil DD å år PT å V Å Gå feller ji AA PE i V Å € i TYKT > N 1 ; heATE gni , rs: å His PAN I tt I i Jo nok kat Vie KAdk FE i ved adm dgp i «bad på bli rn ee sø Øyir md had veks muiftessin Meer gtrpeitsftea dar ee allé ude Avd) sunde Ma Understøttelse af Det Kongl. Norske Videnskabers-Selskab i Throndhjem har Forfalteren heraf gjennem trende paa hinanden følgende Sommere, nemlig i 1965, 1866 og 1867 anstillet geologiske Detail-Undersø- gelser inden Grændserne af det nuværende Tromsø Amt. Besullaterne af disse Iagilagelser ere nedlagte i trende Aarsberelninger til Selskabet, af hvilke her skal fremlægges en kort Oversigt. I geologisk Henseende er Landskabet bygget af 3 forskjellige Skifer- grupper samt en Sandstensdannelse. Nedenfra opad ere disse: 1. a. Det ældre azoiske Grundfjeld. Del slikker kuns frem paa faa Punkter, Saaledes paa Kvaløens nordligste Del mod Kvalsundet samt paa Bred- vikejdet; danner paa Kvaløen en Glimmergneis eller en graa gneis- artet Masse med hist og her indlejet Hornblendeskifer, — paa Bred- vikejdet en kvartsrig haard Glimmerskifer med Granater tildels i Vexel med Hornblendegneis. Mægtigheden omtrent 230 Meter. Er fri for Indlejninger af Kalksten. 2.2. Glimmerskifer med de første Indlejninger af krystallinisk kornig Kalksten. Denne Gruppe bygger den sammenlignelsesvis største Del af Landskabets Fladeindhold. I petrografisk Henseende optræder den under følgende Former: a. den karakteristiske Glimmerskifer med sort eller brunlig sort til tombakbrun Glimmer. Kvartsen træder her mere tilbage. b. mere kvartsrig med fine, oflest sølvhvide Glimmerblade. Gaar over til c. en fuldkommen Kvarlsskifer, idet de fine Glimmerblade alene op- træde paa Skiktfladerne. Denne kvartsitiske Skifer, oftest som un- derordnede Led — undertiden med ikke ringe Mægtighed — inden Glimmerskiferens Lag. Ved Roslavand op imod Rigsgrændsen er den faste Bjergmasse fra Vandspejlet op til de højeste Fjeldtoppe bygget af en kvartsitisk Skifer. Paa den øverste Top af Lekka- fjeld — 1050 Meter — er den overlejet af Glimmerskifer med Kaik- stensindlejninger. Hvorvidt disse mægtige kvarisitiske Deposia skal blive at opføre som et eget Formationsled, ældre end Glim- merskifergruppen, — eller som her er skeet underordnet samme — maa blive at afgjøre gjennem senere videregaaende Undersøgelser. II. I de indre Dele af Landet — saaledes op imod Rigsgrænd- sen ved Torne Vand — optræder inden Glimmerskiferfeltet — dels som enkelte Lag i Vexellejning med Glimmerskifer, dels ogsaa som slørre sammenhængende Masser — milde sorte Lerskifere. For Strøgrelningen inden Fellet i sin Helhed kan der neppe op- stilles nogen almindelig gjældende Regel. Paa større Slrækninger inden Feltet er den dog konstant — saaledes fra Rigsgrændsen ved Torne Vand ned over til Alappen i Maalselven, hvor den stadig er 1309 med Foldninger. Ude mod Tromsø er Slrøgretningen mere nord-sydlig. —Alunskifer optræder oftere som underordnede Lag inden Glimmerskiferfeltet. Kalkstenen er graalighvid, grovkornig krystallinisk, rigt indflettet med hvide Glimmerblade. Den er hyppig besaaet med fine Punk- ter af et sort affarvende Mineral — rimeligvis Grafit. Ogsaa Aarer af Grafit paalruffet i Kalkstenen. Glimmerskiferen bygger dels Fjeldgrupper med slore bølgeformige Højsletler, men tildels ogsaa Fjeldlandskaber med spidse langstrakte kamdannede Fjelde og lod- rette Styrlninger. De højeste Fjeldtoppe naa op til 1250 Meter, Maukens Lerskiler og Balsfjordens grønne Skifere, Maukens Bjergart dannes af en haard sorlegraa Lerskifermasse, der i den Grad er nsetamorfoseret, at den paa lange Strækninger har tabt sin Skiferstruktur, idet den dog tit og jevnt vexler med milde Skiferlag. Balsfjordens grønne Skifere dannes af Ler-Lergiimmer 03 grønne chloritiske Skiferlag, — i Regelen milde, men dels ogsaa haarde og kvarlsrige. Den største Del af Gruppen udfylder et stort Bækken inden Glim- merskiferen — paa begge Sider af Balsfjorden — men slikker ogsaa paa den østlige Side af Ulfsfjorden frem som et længere small Bælte, Strøgretningen paa begge Sider af Balsfjorden er temmelig regel- mæssig mellem 60 å 80%. Langs Ulfsfjorden næsten nord-sydlig. Inden Gruppen optræder hyppige Indlejninger af en temmelig finkornig Kalksten, tildels hvid, men i Regelen sort eller blaaligsort. Denne sorle Kalksten bygger her ogsaa slørre sammenhængende Masser — hele Aasgrupper af indtil 250 Meters Højde. Gruppen danner et i Regelen lavt og bølgeformigt Landskab, lige- som ogsaa de inden samme optrædende Bjergmasser i det Hele frem- vise mildere ydre Former. Over de grønne Skifere, — umiddelbart hvilende paa disse — lræffes paa flere Steder el Konglomeral, dannet af nævestore Kvartsrullestene, knyltede sammen med tynde Lag af de grønne Skiferes Grundmasse. Naar en Mæglighed af omtrent 50 Meter. IT, 4. å. Som yngste Gruppe optræder en sandstenaglig Kvartsit, der bygger de øverste Fjeldtoppe paa begge Sider af Balsfjorden. Skifergrupperne ere gjennemsalle af følgende større Massiver: 1. b. Kvaløens Granit. Danner den største Del af Kvaløens faste Fjeld- grund, men udgjør paa den anden Side blot en mindre Del af et større Granitfelt, der strækker sig gjennem io Længdegrader — ned + over Lofotens Øgrupper. Kvaløens Granit optræder under følgende Former: a, Karakteristisk Granit: 1. den røde Granit, dannet af Felispath, vandklar Kvarls og sort Glimmer. 2. en graa, mere finkornig Granil, rig paa Glimmer. 3, en graa Granit, hvor Hornblende har optaget Glimmerens Plads. b. Gneis-Granit med mer eller mindre udpræget Parallelstruktur. granitisk Gneis (Højfjeldskifer), — en mere finkornig Blanding af Fellspath og Kvaris, rig paa sorte Glimmerblade, undertiden i den Grad, at Glimmeren danner Stenens saagodisom væsentlige Bestanddel. Bjergarten besidder en udviklet Parallelstruktur og desforuden ogsaa en udmærket skifrig Struktur, idet de enkelte Skiferlag, — hvis Tykkelse kan gaa ned til v Tomme og endog meget derunder — i lange Sirækninger med sine Skikt- hoveder kan stikke frem i Dagen, alene nu og da afbrudt ved enkelte mellemliggende graniliske Gangparlier, Disse tilsyneladende saa forskjellige Masser ere øjensynligen Modifi- xalioner af samme Hovedgruppe. Man kan Skridt for Skridt forfølge de tal- "ige Overgangsled. Den røde og graa Granil optræder ofte i samme Haand- ilykke, hver med sin hele karakteristiske Ejendommelighed. Gneis-Granilen ned sin mer eller mindre fremtrædende Parallelstruktur staar paa den ene Side i et bestemt Overgangsforhold til den kavrakleristiske Granit, og paa den inden Side i et ligesaa bestemt Overgangsforhold til Granit-Gneisen med sin Skiferstruktur. I petrografisk Henseende er det alene den større eller mindre Righoldighed paa Glimmer. der betegner den væsenllige Forskjel mellem lisse trende Hovedgrupper. Med Hensyn til Granitens Oplræden paa Kvaløen kan fremhæves følgende: 1. Fra Sejhul udover til Kibergfjord — paa Kvaløens nordvestlige Pynt, ved Mundingen af Kvalsund — vil Graniten og Kvalsundets Glimmer- gneis findes nøje knyttede lil hinanden. De fuldkomne Skiferlag blive efler Strøgretningen mere og mere feltspaihrige og slikke som røde Baand frem mellem de graa Skiferstrata, indtil man lidt efter lidt be- finder sig midt i den karakteristiske Granit. Den finstribede Hornblende- gneis ved Sejhul staar i et lignende Forbold til Graniten, IV. 2. I Profilet fra Kvalhausen (Fig. 19 i Text til Indberetningen for 1865) over til Lyfjord er en uafbrudt Lagfølge fra Kvalsundets Skiferfelt over granilisk Gneis til Granit og Gneis-Granit. Nogen bestemi Grændse er intetsleds at paavise. Strøg og Faldretning uforandret. Inden det granitiske Felt stryger Gneis-Granitens Folialionsflader og de mere ud- viklede Skiferflader parallel med Kvalsundels Glimmergneis. 3. Fjeldskraaningerne og Fjeldslyrlningerne ere i Regelen byggede af en karakteristisk Granit, — nu og da med en svag Antydning til Parallel- struktur — mens Højslettens granitiske Masser antage endog Skifer- struktur. Paa den nordøstlige Halvø af Kvaløen — mellem Kalfjord og Sandnessund — er den graniliske Gneis indeslultet ligesom i en Skal af massiv Gran. 4, Folieret Granit — tildels med Lag af udmærket skifrig Struktur — er | paavist i de Skiferfeltene længst fraliggende Partier. 5. Graniten indesluller paa selve Kvaløens Højslette Lag af vandholdige chloritiske Skifere og Vegslene og serpenlinagtige Dannelser, — Lag, der stryge i samme Relning som Gneis-Granitens Parallelflader eller Højfjeldskiferens Lag — og det under Forholde, der gjøre det umuligt at de kunne være Levninger af ældre Skiferlag. 6. Kvaløens graniliske Bjergart er paa 3 Kanler, nemlig mod Nord, Øst og Syd begrændset af Skiferdannelser. Mærkeligt er del, at Strøgret- ningen inden disse paa delt Nærmeste svarer lil Granit-Gneisens (Høj- fjeldsskiferens) Strøgrelning ligesom ogsaa overall hvor Granilen op- træder med Tegn (il Parallelstruktur, dennes Afsondringsflader følge samme Retning. Især er dette fremtrædende paa Nord- og Sydsiden af Granitfeliet. Da Sirøgretningen overalt bøjes henimod en nord-sydlig Retning, vil den saaledes her altid ligge i Forlængelsen af Granitens Parallelflader. Paa Øsisiden begrændses Granilfeltet af Glimmerskifergruppen (Gruppen 5 2. a.), inden hvilken hyppige Indlejninger af krystallirisk kornig Kalk- 1 * sten er at træffe i umiddelbar Kontakt med Graniten. Af de under 1 og 2 fremstillede Forholde antages at maatle fremgaa, ai Graniten maa være knyttet saa nøje lil Kvalsundets Glimmer- og Horn- blendegneis, at begge Gruppers absolute Aldersforhold paa det Nærmeste maa falde sammen. Å De under 3 og 4 fremstillede Forholde, der i det Hele saa ganske afvige fra, hvad der er iagtlaget fra andre Granilfelter hertillands, fortjene en nærmere Omtale. Der har nemlig fra andre Granilfeller — f. Ex. Thele- markens — i den Henseende været paavisl lignende Forhold som her, nemlig at Granilen snart oplræder som fuldkommen massiv, snart med Folialion og snarl som mer eller mindre bestemt Granit-Gneis. Man har sat dette ejen- dommelige Forhold i Forbindelse med Granitens Frembryden i flydende Til- V. stand. ,Hvor Granilen, der er brudt frem i smellet Tilstand, har været udsat for det største Tryk, er den blevet folieret*. I Overensstemmelse hermed har man ogsaa paavist Foliationen paa Grændsen mod de gjennembrudte Skifer- grupper, hvor Trykket maaile være størst, mens fanilen i en større Afsland fra Grændsen altid viste sig massiv. ,En Kjerne af massiv (ranil er her inde- sluttet i en Skal af Granit-(ineis*, Paa Kvaløen er Forholdet lige det Mod- satte. Her vilde det rigligere være betegnet ved al sige, at en Kjerne af granilisk Gneis er indesluitet i en Skal af massiv Granit. Men da Forholdene saaledes paa Kvaløen staa i ligefrem Sirid med de Forudsælninger, der eve hentede fra Granitens eruptive Dannelse eller i ethvert Tilfælde til de Virk- ninger, man naturmæssigen har villet tilskrive denne, saa synes allerede heraf med Nødvendighed al maaile fremgaa, at den Tendens, Graniten saa ofte viser lil at antage Foliation, ja endog Skiferstruktur, maa være i sin hele Almin- delighed al tilskrive andre Aarsager. Kommer herlil de mærkelige Forholde, der ere nævnte under Nr. 5, idet nemlig chloritiske Skifere, Vegstene og serpenlinåglige Masser oplræde mellem Granit-Gneisens Strala, under Forholde, der tale for en samtidig Dannelse, saa synes Alt at pege derhen, at Kvaløens Granit ikke nu længere oplræder under sin oprindelige Form, men at lang- somt virkende Kræfler have øvet og rimeligvis fremdeles øve sit Værk. Men er der saaledes al Rimelighed for, at store Omdannelser her have fundet Sted, saa kan Omdannelsesprocessen enten lænkes saaledes, at Graniten fra al være en oprindelig massiv Bjergart paa lange Strækninger lidt efter lidt har antaget en mer eller mindre udpræget Parallelstruktur, — eller ogsaa kan Qmdannelsen tænkes foregaaet i den modsatle Retning. I saa Til- fælde skulde Bjergartens oprindelige Skiferstruktur være bleven mere eller mindre udvidskelt. Enderesultatet af denne OQmdannelsesproces maatte da, efter Bjergmassens Sammensætning, blive enten en fuldkommen massiv (ranil eller ogsaa en granitisk Gneis (Højfjeldsskifer), idet Glimmer efter al Sandsyn- lighed er en af Omdannelsens sidste Led, og i ethvert Tilfælde lidet modlage- lig for videre ØOmdannelse. Var der alene at vælge mellem disse Alternaliver, saa vilde Valgey ikke være ivivlsomt. I Geologien gives der neppe Exempel paa Overgange fra en massiv Bjergart til en Bjergart med Skiferstruktur. Derimod kan den modsatle Omdannelsesproces — idelmindsle i det Smaa — have sine tilsva- rende Sidestykker. Og i saa Henseende synes ogsaa Forholdene paa Kvalø at pege i denne Reining. Men medens det saaledes i det Hele maa fremholdes, at Granitens Optræden paa Kvaløen ingenlunde lader sig indordne under de gjængse Fore" stillinger om dens eruplive Oprindelse, saa skal del dog villigen indrømmes, at de lJagitlagelser, der ere henlede fra Kvaløen, ere hentede fra el for lidet Imraade, til at man derfra skulde driste sig lil at aflede afgjørende posilive Vi Resultater. For Kvalø-Granitens Vedkommende maa man erindre, at den danner et mindre Parti inden et stort granitisk Felt, der strækker sig gjennem et Par Breddegrader. Feltets nøjagtige Opgaaen og Ilagtlagelsen af dettes Forhold til de tilstødende Skifersvupper vil efter al Sandsynlighed give vær- difulde Bidrag til Besvarel:e af Spørgsmaalet om Granitens Dannelse. Paa Grund af de ovenfor fremstillede Forholde fra Sejhul og flere Punkter ved Kvalsund maa Graniten, som ovenfor nævnt, blive at stille i et samtidigt Aldersforhold til Skifergruppe 1. a. og altsaa at sætte som en ældre Dannelse end Skifergruppe 2. a. 2. b. Bjørn:karets Norit. Bjergarten er dannet af en grovkornig Fellspalhsten enten saa- ledes at Feltspathen er eneraadende eller ogsaa i kornig Forbindelse med sort eller grøn Hornblende. Hornblenden optræder i saa Tilfælde i Regelen som den underordnede Bestanddel, men undertiden dog ogsaa i slørre, mere samlede Partier. Klumper eller Zoner af den hvide Feltspath vexler dels uregelmæssigen med Homblendeparlier eller ogsaa kan der dannes sorte eller hvide med hinanden vexlende Baand. Der, hvor Hornblenden saaledes viser en Tendens til at op- træde mere samlet eller mere selvslændigt, er Bjergarten, der ellers i Regelen er ganske massiv, oftere bestemt lagdelt og nærmer sig en Hornblendeskifer med bestemt Fald og Strøgreining. Med Hensyn lil Bjergarlens Bestanddele, saa er Felispathen paa sine Steder rimeligvis Labrador. En tydelig Tvillingstribning er idetmindste ikke saa sjelden at aflæse. Hornblenden er i Regelen sorl, oflere dog ogsaa grønlig. Glimmer forekommer undertiden som en ti'fældig Bestanddel enten som hvide Skjel eller som Klumper af brunlige Blade. Ogsaa Kvarts er underliden al paavise. Norilfeltets Længde er omtrent 21, geogr. Mil og Bredden mel- lem ?, og 3% Mil. I den vestlige og største Del af Fellet træder Noriten selv frem i Dagen uden at være dækkel af andre Bjergmasser, hvorimod man i den østlige Del — fra Tromsdalslinden øslover — oftere vil finde den dækket af den yngre Glimmerskifer med sine Kalkstensindlejninger. (Gruppe 2. a.) —Vestenfor Bredvikejdet hviler Norilen paa horison- talt liggende Lag af den ældre Skifer (Gruppe 1. a.) — se Fig. 22 og 23 i Text til Indbereiningen for 1867 pag. 107 og 109 — men, dækkes igjen under Tromsdalslindens Kegle af Lag af Gruppen 2. a. Noriten danner saaledes her et næsten horisontalt Leje mellem de tvende Skifergrnpper. Lejningsforholdene her kan neppe forenes med Forestillingen om Noritens eruptive Dannelse. Del forljener ligeledes at be- mærkes, at man inden Skifergruppen 2. a. oftere træffer paa Lejer af en med Noriten analog Felispathsten. Disse Indlejninger ere nemlig af den Art at VIL der neppe kan være nogen Sandsynlighed for, at de eve Forgreninger fra Noritfellets smeltede Masse. Forsaavidl der er nogen Forbindelse mellem disse isolerede Feltspalhparlier og det store Noritfelt, vil man af de første kunne drage en Sandsynlighedsslutning med Hensyn lil Dannelsen af det sidste. 3. b. Lyngens (iabbro bygger et vildt sammenhængende Fjeldlandskab, op- fyldt med en Uendelighed af spidse Alpetinder. —fjabbrofelltet stræk- ker sig fra Lyngstuen i Nord til henimod Pigtinden i Syd og staar rimeligvis — skjønt i Dagen udskilt fra samme ved mellemliggende Skiferparlier — i Forbindelse med et Gabbroparti ved Bunden af Balsfjord, Fellets Længde — fra Lyngstuen til henimod Pigtinden — udgjør mellem 6 å 7 Mil med en i Regelen temmelig jevn Bredde af mellem % å 1 geografisk Mil. Bjergarlten dannes af en i Regelen smaakornig Forbindelse af graalighvid Feltspalh med el grønligt augitisk Mineral, — begge Mineralier i et omtrent lige kvantitativt Forhold. I denne smaakor- nige Gabbro optræder hist og her Partier, i hvilke Diallagen er for- trinsvis udviklet og tildels endog saagodisom eneraadende: Diallagen kan her være enten en grøn Varietet (Smaragdit), der især oplræder udviklet hist og her mod (irændsen eller Kontakten med Skifergrup- pens Lag, eller ogsaa en brun og haardere Varietet med tommestore Krystalflader. Den brune Varietet forekommer især i Udsondringer i de i (iabbroens Grændseparlier saa hyppigt oplrædende Serpentin- masser. — Kvarls forekommer tildels indvoxet i Gabbroen. Lyngenfellets Gabbro er nærmest al opfalle som et mægtigt Leje mellem Skifergrupperne 2. a. og 2. b. Skifergruppens Lag gaa paa begge Sider af Feltet i en Sirøgretning, der er ligeløbende med Gabbrofellets Længdeaxe og med stadigt vestligt Fald. Især paa Vestsiden af Gabbrofeltet er Skiferlagenes Fald temmelig slejli, — oftere opover mod 509. Grændselinjen mellem (abbroen og Skiferen er paa Vestsiden af Feltet ofte skarp, — paa Østsiden derimod i det Hele mere ubestemt, ligesom her ogsaa kan stikke frem enkelte isoleret liggende Partier af Stenarter, der nærmest maa opfattes som Forgreninger fra Gabbroen, saaledes ved Pollen- nes og over Kvalvik. Især ere Forholdene i saa Henseende mærkelige ved Pollennes (se Fig. 3, 4, 5 i Indberetning for 1867), hvor en Diallagsten, ens- artet med den, der optræder inden Gabbrofeltets Serpentinmasser, forekommer i saadan Forbindelse med krystallinisk Kalk, at der neppe kan være Tvivl om en samtidig eller ensartet Dannelsesmaade. Langs Grændserne af Gabbro- feltet mod Skifergrupperne er der oftere at iagttage Forholde, der vidne om, at Omdannelsesprocesser her ere foregaaede i en tildels ikke ringe Maaleslok, ligesom der ogsaa mellem selve Skiferlagene og (abbroen er at paavise saa- danne Qvergange, at der oftere paa frændsestederne kan være vanskeligt nok VIT. al afgjøre, hvorvidt man belinder sig inden den massive eller lagede Bjerg- arts Omraade. — Og endelig maa fremholdes de hyppige Serpentindannelser inden Gabbrofeltelt, — Dannelser, der igjen indeholde slore klumpformige Partier dels af den brune, dels af den grønne Diallag 4. b. Tromsdalstindens Diorit. Tromsdalstinden danner en isoleret staaende Fjeldkam, hvis øver- ste Top naar op til en Hojde af 1234 Meter over Havfladen. Tin- den er fra en Højde af omtrent 620 Meter op til øverste Top dannet af en massiv Bjergarlt, — en Diorit sammensat af Kalk-Natron Fell- spalh med tildels tydelig Tvillingslribning samt Hornblende. Horn- blenden er rigt indflettet med Korn af Magnetjern. Højere op mod Top antager Bjergarlen en lysere grønlig Farve, — den sorte Horn- blende synes her at være forltrængt af et grønligt augitisk Mineral. Stenen er rigt besat med smaa røde Granater. Denne dioriliske Masse hviler her paa Lag af Gruppen 2. a., hvis Sirata falde rundt Fjeldets 3 Sider ind mod Fjeldets Axe. Fig. 22 i Texi til Indberet- ning for 1867 angiver Lejningsforholdene. —Forsaavidt man kan være berettiget til at slutte fra Forholdene, som de vise sig i Dagen, maa Skiferlagene her danne et Bækken, der er udfyldt med den her omhandlede dioritiske Bjergart og som hæver sig over 500 Meler over Bækkenets Rand. Tromsø den l5de Marts 1868. Geologiske Undersøgelser i Trømsø Omegn ved Karl Pettersen. I. 1865. De ligger i Sagens Natur, at de geologiske Undersøgelser, der hidtil have været anstillede i disse Egne, alene kunne have havt til Formaal at tjene som et forberedende Grundlag for senere mere systematisk anlagte og mere i Detaillen gaaende Undersøgelser. Leopold von Buck, der i Begyndel- sen af Aarhundredet besøgte disse Egue, samlede visselig adskillige Bidrag til Bedømmelsen af Bjergbygningsforholdene langs Nordlands og Finmarkens Kyststrækning ligetil Nordkap. Men da dette vidløftige Felt blev gjennemfaret i Løbet af én Sommer, saa vil man hos ham ikke kunne vente at finde Andet end mer og mindre spredte Bemærkninger og det saa- meget mere, som han ikke havde et eneste Forarbeide at støtte sig til. I saa Henseende var allerede Keilhau stillet heldigere, ligesom han da ogsaa kunde udstrække sine Undersøgelser gjennem et længere Tidsrum. Keilhau har ogsaa nedlagt et særdeles værdifuldt Materiale fra disse Egne i sit Hovedværk »Gæa Norvegica*. Han er tillige den Første, — og hidtil den Eneste —, der efter egne Iagttagelser har forsøgt at afstikke Grændselinierne mellem de store Led, der danne disse Egnes faste Bjergmasse, og tillige idetmindste at antyde det gjen- sidige Aldersforhold mellem disse indbyrdes. Ligesom Keilhau imidlertid udtrykkelig fremhæver, at de af ham dragne Grændselinier ikke altid have at støtte sig til ligefremme Iagttagelser, saa vil det allerede paa For- haand være indlysende, at nøiagtige Detailundersøgelser i 8 (2) 114 disse Egne i mange Henseender ville modificere de i Gæa fremstillede Omrids, dels ved nøiere at bestemme Grændse- linierne mellem de større Formationsled og dels ogsaa ved gjennem længere sammenhængende Profiltegninger at søge at bestemme Forholdet mellem disse indbyrdes. Af saadann* Undersøgelser her vil det rimeligvis fremgaa, paa den ene Side at Gneis-Graniten ingenlunde indtager et saa stort sam- menhængende Fladerum, som opført paa det Gæa medfølgende Kart, og paa den anden Side at det store Skiferfelt maa blive at opløse i flere hefegnende : mer eller mindre selvstæn- dige Led. Forfatteren af denne Afhandling har i Løbet af Som- meren — med Understøttelse af det Kongelige Videnskabers- Selskab i Throndhjem — gjennemgaaet en Profillinie fra det Inderste af Balsfjorden ud imod Havskjærene og dernæst fuldstændigen opgaaet Kvaløen. Disse Undersøgelser maa naturligvis alene blive at betragte som den første Begyndelse til en nøiagtig geologisk Opgaaen af Bjergbygningen i Senjen og Tromsø Fogderi. Paa Forhaand kan det saaledes være rimeligt nok, at de Resultater, der her ville blive udledede af disse, i flere Punkter kunne blive modificerede, eftersom Undersøgelserne maatte blive ført frem over en større Flade- udstrækning ligesom ogsaa Meget af det, der nu kan fore- komme, tvivlsomt eller gaadefuldt, da vil blive stillet i en klarere Belysning. — For at give et muligst klart Begreb om den omhand- lede Stræknings Bjergbygningsforholde skal jeg først Skridt for Skridt følge Gangen i de anstillede Undersøgelser. Af de Resultater, der kunne fremdrages deraf, skal derpaa gjøres Forsøg med at levere en Oversigt over de forskjellige Massers indbyrdes Forhold. JEg | Ved Øvergaard midt i1200 F PET paa Ejdet mellem | ut ” Balsfjord og Stor-| fjord i Lyngen har man det utvivlsom- me 'Glimmerskifer- felt med deri ind- lejet Kalksten. Ved-| føjede Profil vil be| TN 280 END 15 O0PIGsenr order 115 (3) 1. Kvartsrig Glimmerskifer. Strøg 170, Fald 109 V. —øvergaard. 2. graalighvid Kalksten. Strøg 80 a 1209, Fald 30% N. I Kalken Klumper af en grønstenagtig Masse med Glim- merblade. 3. Glimmerskifer. Strøg 60 a 809, Fald N. 4. En haard halvt lerskiferagtig Masse i tommetykke Lag. Paa Afsondrings- eller Skiktfladerne rig paa brun Glim- mer. Samme Strøg og Fald som Nr. 3. Nede ved Stranden tyndskifrig chloritisk Lerskifer. Markenes. Strøg 809, Fald 309 N. Gaar nogle faa Skridt ind over * Landet over til en uskiktet finkornig Sten dannet af Felt- spath og et grønligt augitisk Mineral. Paa Fladen mod Da- gen overtrukket med et tyndt Lag af Hornblende og Felt- spath i kornig Forbindelse*). Markenestinden og Fjeldgrup- pen ind mod Nordkjosbotten rimeligvis bygget af samme Bjergart. Ved Stranden Blokke af Kvaløens røde Granit. I Profilet fra Stranden op over til Fjeldhøjden — Furskognes. omtrent 1500 Fod over Havfladen 1. underst indtil en Højde af 1000 Fod en noget tyk- laget graaliggrøn Lerskifer. Strøg 80, Fald 60 N. 2. Længere oppe bliver Bjergarten, der dog fremdeles maa blive at karakterisere som en Lerskifer, mere tæt, lige- som Skiktning heller ikke her er at iagttage. Ogsaa her gaar Bjergarten over til en Sten, der er identisk med den over Markenes. Tyndskifrig grønlig Lerskifer. Strøg 609, Fald 45 N. Kvitberg. Tæt ved Kvitberg afløses de grønne Skifere af hvid skifrig krystallinisk-kornig Kalksten, hvis Lag paa længere Stræk- ning følge hinanden uafbrudt. Af denne hvide Kalksten har Kvitberg sit Navn. Her vexler Kalksten med Lerskiferen. Ved Seljeelv- Seljeelv. saardene antager Kalkstenen en mørkere til blaaliggraa Farve. Strøg og Fald paa hele denne Strækning uforandret og Fal- det nordligt. Skikthovederne stikker ogsaa uafbrudt frem langs Strandbredden, et Forhold, der vedvarer med ganske faa og korte Afbrydelser forbi Svartnes til henimod Hestnes. Fra Seljeelv indover til Pigtinden er Landet lavt, — 5 a 600 Fod — og Fjeldgrunden i Regelen bedækket. *) Af senere Undersøgelser fremgaar det, at plenen her gaar ind un- der Lyngens Gabbro. Sb (4) 116 Overalt hvor Fjeldgrunden stikker frem, dannes den af den samme Skifer, der paa de fleste Steder er temmelig mild. Paa andre Steder, f. Ex. ved Foden af Pigtinden og opad Fjeldet bliver Bjergarten haardere og viser sig da ogsaa oftere uskiktet. Paa en Excursion fra Seljeelv over Sletfjeld til Pigtin- den og derfra til Kirstifjeld er hentet følgende Strøg-lagt- tagelser. Sletfjeld, Strøg 60%, Fald 709 N. Pigtinden, Ved Foden af Fjeldet omtrent 800 Fod over Havfla- den grøn Skifer. Strøg 20%, Fald 60 åa 709 N. Flere Hun- drede Fod op over — og rimeligvis helt op til Top saavel af dette som af de tilstødende Fjeldtinder — raader den sam- me Bjergart, dog her som ovenfor nævnt mere haard og tæt og tildels uskiktet. Indeholder her tildels Striber og Korn Laxvandsel- af et hvidt feltspathagtigt Mineral, — hvor Elven svinger VM mod Nord — mild Skifer. Strøg 20%, Fald 60 a 709 N. Ved Fjeldbæk, der fra Kirstifjeld løber ned til Lax- elven Skifer med Lejer af blaalig Kalksten. Strøg 40*, Fald S. Kirstitind, Opunder Aas i en Højde af 1000 Fod Skifer med Kalklejer. Strøg 80%, Fld 309 N. ; Indre Tho- Strax udenfor Seljeelv forandres Faldet fra N. til S. moon: Fra Seljeelv til Thomasjord den grønne Skifer med Kalk- lejer. Strøg 60*, Fald 45" S. Ved Indre Thkomasjordelv Strøg 809, vald S. Thomasjord- Fig. 2. tind. Fjorden. må * Den grønne chloritiske Lerskifer Strøg 60 a 809, Fald GEN Ligeledes. rd L17 3) 3. Et Kvartskonglomerat med chloritisk Bindemiddel. Kvartsstykkerne indtil en Næves Størrelse, hyppigen med et Overdrag af jernholdig Kalksten. 4. Blaaliggraa krystallinisk Kalksten. Strøg 1009, Fald PEN. 5. Den samme konglomeratagtige Kvartsmasse som Nr. 3. Kvartsstykkerne ere dog her i Regelen større. Binde- midlet snart et chloritisk Belæg, snart en kvartsitagtig Masse. Ogsaa her oftere et Belæg af brunjernholdig Kalksten. Paa nordre Side af Elven den grønne Skifer. Strøg MER 60 9, Fald N. Nede ved Stranden Strøg 80*, Fald 30% N., med Eu Lejer af tyndskifrig blaaliggraa Kalksten. Længere hen mod SE Laxvandet gaar Faldet over fra nordligt til sydligt. 2500 Profil. == Ørnestind, = 7 E=== "> Fig. 3. N. Nr. 1. Krysfallinisk Kalksten. Strøg 609, Fald N. 2. En kvartsrig Skifer. Strøg 80%, Fald N. Rigelig be- lagt med fine chloritiske Skjæl. Gaar over til 3. et omtrent 100 Fod mægtigt Kvartskonglomerat med chloritisk Bindemiddel, identisk med Thomasjordtin- dens Konglomerat. 4. Den samme kvartsrige Skifer som Nr. 2. 5. En mere mild chloritisk Skifer, dog ogsaa her med Kvartsbrudstykker. Strøg 80%, Fald N. 6. Nogenlunde mild og tyndskifrig. Strøg 609, FaldN. 7. Kvartsskifer og Kvartsit, finkornig af brunligrød Farve fortsætter op til Top, i Regelen med samme Strøg og Fald som Skiferne nedenfor. I Styrtningerne Lavangsfjeld. (6) 118 øverst mod Top bliver dog Strøg og Fald afvigende herfra. Det viser nemlig 1809, Fald 309 Ø. 1500 1. Chloritisk Skifer med Kalksten, Strøg 160, Fald 45% V, 2. Ensandstenagtig Kvartsit, iden- tisk med den, der danner Top af Örnestind. Danner i en Højde mellem 1500 å 2000 Fod Profil. Fig. 4. E over Havfladen stejle Styrtninger EV Ø-— mod Bålsfjorden. Strøg 1609, Fald 45 V Imellem Lavangen og Kjosen er Strøget langs Stran- Kjosen. Svartnes. Storbugt. den temmelig foranderligt. Faldet i Regelen nordligt eller vestligt, men altid svagt. Strax nordenfor Svartnes ved Fjære Strøg 1809, Fald V. Mellem Tømmernes og Storbugt er Profilet langs Fjæren ikke længere blottet. Rullestene eller Brudstykker langs Stran- den dannes nu alene af Glimmerskifer og Glimmergneis. Paa Forhaand kan man nu drage den Slutning, at man har forladt det mildere Skiferfelt og har betraadt Glimmerskiferfeltet, — en Slutning, der ogsaa vil findes bekræftet ved nærmere Un- dersøgelser af det høiere liggende Landskab. Tager man nemlig fra Gaarden Storbugt opover Fjel- det, vil man i en Højde af et Par Hundrede Fod over Hav- fladen — hvor man først træffer paa ubedækket Fjeldgrund, — finde en Bjergart, der vel nærmest maa karakteriseres som en Glimmerskifer, rigelig indsprængt med sorte Hornblendenaale. I en-Høide af 800 Fod er Bjergarten en kvartsrig Glimmerskifer — Strøg 809, Fald 45" N.—, der længere frem i samme Højde sydover mod Hestnes gaar over til en kvartsrig Glimmerskifer, hyppig indsprængt med smaa Gra- nater. Bjergarten optræder her mere massiv, saa at Strøg og Fald ikke ere at bestemme. I samme Højde mod Syd ligetil Tømmerneselv er Bjergarten dels den samme kvartsrige Glimmerskifer med hyppige, indtil et Kvarter mæg- tige Lejer af Kvarts, — hvor Faldet kan bestemmes, er dette altid nordligt, — dels en amphibolitisk Masse. Denne Sten dannes dels af en fin glindsende Hornblende af en halvt traadformig Textur, dels af en nøget mere glandsløs Horn- blende, paa Afsondringsfladerne rustfarvet og hyppigen med et Belæg af sølvhvid Glimmer. Denne amphibolitiske 119 (V Bjergart, der paa sine Steder viser Tegn til en Parallelstruk- tur, optræder i mægtige Partier med bratte Styrtninger, dybe Kløfter og store Urder. Granater findes hyppig ind- sprængt i Stenen. Søndenfor Tømmerneselv en mild Ler- Tømmernes- glimmerskifer med Granater. Strøg 800, Fald svagt N. Ved elv. Hestneselv — noget længere mod Syd — i en Højde af 1000 Hesteeselv. Fod en chloritisk Lerskifer. Strøg 80% N. Grændsen mellem Balsfjordens mildere Skiferformation og Glimmerskiferen maa saaledes her være at søge mellem Hestneselv og Tømmerneselv. Udenfor Storbugt er Landet lavt og i Regelen bedæk- ket. Strax nordenfor nævnte Gaard ved Fjære haard Glim- mersåifter — Strøg og Fald ikke at bestemme. Ved Selnes- gaardene en mildere Glimmerskifer. Strøg 409, Fald N. Her optræder atter den kornige Kalksten — den første, der er iagttaget mellem Svartnes eller Hestnes og her. Lidt udenfor Stornes krystallinisk kornig Kalksten. Strøg 40%, Fald N. Lidt længere Nord Glimmerskifer med Lejer af kornig Kalksten. Strøg 1209, Fald 45% NO. Læn- gere Nord kvartsrig Glimmerskifer med Kalkstenslejer. Strøg 509, Fald 45% N. Ind mod Bugten, lidt søndenfor Andersdal, optræder Kalksten hyppigen i en Grønstenmasse. Ffterstaaende Rits viser Forholdet paa et enkelt Punkt. Figs it TK MA Hed IS ===" b. Grønsten (Amphibolitisk Sten.) Tr EEE Se SEE —ÆTZVÆ—TZTÆVÆVÆTÆKVvÆ ——————————eem== LT ETE mn EE JE SE JE EE SEG PE Paa nordre Side af Andersdal ved Stranden Hornblen- deskifer med Kvartslejer, og graa Gneis. Strøg 1809, Fald 459 V. Forholdet langs den søndre Strandbred af Ramfjor- den nogenlunde d:t samme. Rimeligvis dukker her frem et Parti af det ældre Grundfjeld. Paa den lille Holme Blomholmen Kalkstenslejer i Glim- merskiferen. Strøg 1809, Fald 459 V. Hestevoldstind, der fra Bunden af Sørfjord i Ram- fjord stiger op til en Højde af omtrent 2500 Fod, er nederst bygget af en haard kvartsrig Glimmerskifer med sølvhvide Glimmerblade. Strøg og Fald dog ikke at iagttage. I en Højde af 2000 Fod ved en Fjeldbæk, der løber ned til La- Selnes, Stornes. Andersdal. Ramfjord. Tromsø. (8) 120 vangsejde, tydelig Skiktning: Strøg 80, Fald 459 N. Top- pen er dannet af en graalig finkornig Bjergart med fint for- delte smaa sorte Glimmerblade. Tildels ligner Stenen her ogsaa en hærdet Lerskifer. Skiktning ikke at iagttage. Ved Ramfjordnes Kalkstenslejer i Glimmerskiferen. Strøg 1809, Fald 60" V. Ved Sandvik Grønstenspartier. Fjeldmassen Tromsøsundet nordover er Glimmerskifer med hyppige Kalkstenslejer. Denne mellem Tromsøsundet og Ramfjord liggende Halvø, der hæver sig op til en Højde af henimod 2000 Fod er -- saavidt man har havt Anledning til at iagttage, — ensartet i sin Bygning helt opover til Fjeld- sletten. Strøg og Faldforholdene ere angivne paa Kartet. Kalklejerne — tildels i Masser af flere Hundrede Fods Mæg- tighed — optræder hyppigen. Ved Bunden af Tromsdalen stikker Tromsdalstinden op fra Glimmerskiferen til en Højde af 3900 Fod. Toppen af denne isolerede Kegle er dannet af en finkornig Bjergart, sammensat af et grønligt (augitisk?) og et graalighvidt (feltspathagtigt?) Mineral med hyppig ind- sprængte Granater. Hvorvidt denne Bjergart er en Modifika- tion af Lyngens Gabbrofelt, faar staa uafgjort til senere Un- dersøgelser. *) Mod den søndre Skraaning af Tromsdalstindens Top, hvor denne stiger frem fra Fjeldsletten i en Højde af 2000 Fod, Lejer af kornig Kalksten. Strøg 1409, Fald 30% N. — altsaa med Fald ind imod og saagodtsom i umiddelbar Be rørelse med Tindens Bjergmasse. Tromsø er bygget af Glimmerskifer med hyppige Lejer af krystallinisk kornig Kalksten. I Glimmerskiferen optræder her hyppigen Masser af en tildels meget finkornig Grønsten. Da Tromsøens faste Bjergmasse i Regelen er overdækket, saa har man vanskelig for at afgjøre, om disse amphibolitiske Masser her optræder under bestemt Gangform eller som mer eller mindre uregelmæssige Partier. At dømme fra Forhoidet fra en enkelt Lokalitet, — nemlig fra den nye Fængselstomt, hvor en Dei Mineringsarbeide blev udført — er der Rimelig- hed for, at den kan optræde gangformig. En anden grøn- stenagtig Bildning, stærkt indsprængt med Svovljern, — den forvitrede Overflade altid okkerfarvet — optræder hyppig i Forbindelse med den kornige Kalksten, som Lejer og Klum- *) Forholdene her nærmere omhandlet i Indberetningen for 1867. 121 (9; per deri. Fra et Kalkstensbrud, hvor den gamle og nye Sand- nesvej støder sammen, er hentet følgende Profil: Fig. 6. a. Kalksten. b. Grønsten. Paa flere Punkter paa den sydlige Del af Øen, hvor Kalksten er temmelig overvejende, forekommer oftere en mer og mindre krystallinisk kornig Sti-n, bestaaende af Hornblende, Drummer af Kvarts med indsprængt Svovlkis og fremdeles tæt indsprængt med kjødrøde Granater. Vertikalsnittene Fig. 7a og b tjene til at belyse Kalkstenens Forhold til denne. Fig. 7a. a. Kalksten. b. Silikatbjergart. Tromsøens Kalksten, der i Regelen er grovkornig kry- stallinisk, er rigelig gjennemsat med Glimmerblade, Svovlkis i smaa Klumper deri. I Kalkstenen sees ogsaa smaa Partikler af et sort affarvende Mineral, rimeligvis Grafit. Paa et Sted under den saakaldte Jordbærhoug — over hvilket der senere! er opført en Udhusbygnmmg — fandtes for et Par Aar tilbage i Kalkstenen en fingertyk Aare af Grafit. Tromsøens faste Fjeldmasse stikker, som nævnt, kuns sparsomt frem. Efterstaaende Profiler tvers over Øen fra Ø. mod V. ville dog give et ret klart Begreb om Øens Fjeld- bygning. De ere begge hentede fra den Del af Øen, der ligger søndenfor Byen. 1. Glimmerskifer med Granater — med Lejer af Kalksten. Fald 45 9 V. *. tæt brunliggraa amphibolitisk Sten (Grønsten). 3. kvartsrig Glimmerskifer. Strøg 160 9, Fald 459 V. 4. krystallinisk kornig Kalksten. Strøg 160, Fald 45 V. 5. ligeledes. Strøg 1409, Fald 709 Ø. 6. kvartsrig Skifer med Kalkstenslejer. Strøg 1659, Fald Ø. F ig. 9. < Vestersund. I. Kvartsrig Glimmerskifer. Strøg 1609, Fald V. 2. brunliggraa Grønsten. 3. kvartsrig Glimmerskifer. Strøg 1609, FaldV. 4. kornig Kalksten. Strøg LA Fald ad 5. ligeledes. Ea -— Ved Kalkstenen er foruden Mor ogsaa at mærke mer eller mindre parallele Afsondringsflader, der i Regelen ville findes at danne henimod en ret Vinkel med Strøg- retningen. Undertiden gaa Afsondringsfla- derne ikke indbyrdes parallele, men kile sig vexelvis sammen eller bøje ud fra hinanden. Tromsø By er for en Del bygget paa Banker af Skjælsand, der naa op til en Højde af 20 til 30 Fod over Havfladen og kunne have en Mægtighed af 4 a 5 Fod. Skjællene antages at tilhøre de samme Salt- vandsarter, der endnu leve paa disse Kanter. Ne Del Paa den nordre Del af Øen — norden- * foren Linje, der fører fra Brevik tvers over til Sandnes paa Vestsider. — er derimod Horn- blendegneis og graa Gneis forherskende. Ved Brevik er Hornblendegneisens Strøg 1809, Fald V. Paa Øens Nordspidse er Faldet nord- ligt. Ved Stranden er Bjergarten hyppigen gjennemskaaret paa Kryds og Tvers af Aarer af hvidlig Feltspath. Iden indre Del af Øen | stikker paa enkelte Punkter en Stenart frem i Dagen, bestaaende af hvid krystallinisk & Tromsesund. 123 (1 Feltspath og Hornblende. Kalksten forekommer ikke paa denne Del af Øen. Det er rimeligvis det ældre Grundfjeld, der her træder frem*). Grindøen — en lav skovbevoxet Ø i Vestersundet — er bygget af Glimmerskifer. Strøg 1609, Fald 25 Ø. Paa den tæt derved liggende Haukø, der hæver sig op til en Højde af mellem 3 å 400 Fod, er Bjergarten en kvarts- rig Glimmerskifer med et stadigt Strøg af 609, Fald 30 !N. Paa Øens Vestside dukker frem et lidet Parti Granit, dan- net af lyserød Orthoklas, Kvarts og storbladig Glimmer, indsprængt med smaa Partikler af et grønligt (chloritisk?) Mineral. Til Parallelstruktur intet Spor. Den lille fremspingende Halvø, der ved Strømsejdet er knyttet til Kvaløen, hører i det Væsentlige ind under Glimmerskiferføormationen. Landskabet, der langtsomt skraa- ner op fra Havfladen til en Højde af omtrent 700 Fod, er for en stor Del bedækket og myrlændt. Ved Tisnes Strøg 160 %, Fald svagt V. Paa den sydostlige Del ved Gaarden Larseng og Hamran er Bjergarten i en større Strækning en mere karakteristisk storbladig Glimmerskifer, end den ellers nogetsteds er bleven paatruffet i det omhandlede Distrikt, og rigt indsprængt med store blodrøde Granater. Ved Hamran næsten horisontal, lidt længer mod Syd Strøg 1609, Fald 109 Ø. Ligeovenfor Ryø 110 Fald, 179 Ø. Over den ka- rakteristiske Glimmerskifer ligger her en mere gneisartet kvartsrig Glimmerskifer. Inde i Stømsbugten Lejer af hvid Kalksten, vexlende med Glimmergneis og Hornblemdegneis. Kalkstenen optræder her i Forbindelse med den samme Grøn- stensbildning som paa Tromsø, — oftere kappeformig over en saadan opdukkende Knaus. Langs Aasene paa den østre Side af Strømsejdet henimod Furuhoug raader en kvartsrig Glim- merskifer med tildels anseelige Partier af hvid krystallinisk Kalksten. Strøg 600, Fald fra 10 til 30% 8. Paa et Sted dog ogsaa her bemærket et Strøg af 180, Fald 109 Ø. Stiger man fra Strømsejdet op over Sløklifjeldets Skraaning og følger Højsletten — omtrent 2000 Fod over Havfladen — hentil og nedover Skraaningen til Katfjordejdet *) Forholdene paa den nordlige Del af Tromsø er nærmere omhandlet i Indberetningen for 1867, hvoraf det vil fremgaa, at man her er inde paa en Afdeling af et større Noritfelt, Grindøen., Haukø. Tisnes, Hamran, Strømsbugt. 12) (NB. 124 ikke Kalfjordejdet), vil følgende Profil angive Bjerg- S'øklifjeld. bygningsforholdene. 1 2 de 3 Glimmerskifer med Kalksten. % Er Strøg 609, Fald S. "| Ratfjordeide, Kvartsrig Glimmerskifer. Strøg 160 9, Fald 60 Ø. Grønstenspartier, — i de nedre Afdelinger finkornig, længere op- pe mere grovkornig. Granit — i mindre Partier til- dels sangformig i den amphibo- litiske Bjergart. Gangene indtil 1 Favn mægtige. Graniten dan. net af rødlighvid til kjødrød!| Feltspath og vandklar Kvarts. Glimmer undertiden tilstede. Oppe paa Fjeldsletten er Profilet, — hvilket i Regelen er Tilfældet paa Kvaløens Højslette — saagodt som uafbrudt aabent, idet Fjel- det her næsten overalt er ube- dækket. Den faste Fjeldmasse er her dannet af en ejendomme- lig Skiferbildning. Stenen er sammensat af hvid til rødlighvid Feltspath, Kvarts og sorte Glim- merblade. Snart er Feltspathen overvejende — den nærmer sig da den karakteristiske Granit, — snart er Glimmeren mere over- vejende. Stenen antager da en Yn graa til graalighvid Farve, er Dr finkornig og fremviser ENNE -) Skifrighed ogsaa en udviklet Parallelstruktur, der bestem! mes ved Glimmerbladenes Gruppering. Skiferlagenes Tykkelse kan gjennemsnitsvis ansættes til lidt over en P04 0007 Strømsejde. halv Tomme. Over Højfeldet stikke Skikthovederne frem | i en saagodtsom uafbrudt Følgerække indtil henimod de Punkter, hvor Fjeldsletten afbrydes ved de fra Strøms- ejdet opstikkende Dalfører, nemlig Strømsdal, Skidden- skardal og Strømsbugtdal. Her optræder den røde Gra-| 125 (15) nit (Nr. 6) dels som hyppige Gangpartier imellem Skife- ren, dels som enkelte større sammenhængende Masser i Fjeldstyrtningerne, indtil den ved Fjeldets Skraaning ned mod Katfjordejdet bliver eneraadende. Paa den østligste Del af Sløklifjeldets Højslette er Strøget stadigt 160 9, Fald indtil 380" Ø, længere frem mod Katfjordejdet 190 til 2009, Fald Ø. At disse Skiferbildninger ikke er Andet end en ejen- dommelig Modifikation af den karakteristiske Granit frem- gaar paa det mest Bestemte ved at følge dem i en læn- gere Profilrække. Saa vidt forskjellig ogsaa Yderledene ved første Øjekast kan synes at staa fra hinanden, saa vil dog denne Forskjel fuldelig blive udjevnet gjennem en Mangfoldighed af bestemte Overgangsled. De her nævnte Skifere er i Virkeligheden intet Andet end Granit, ved hvilken Parallelstrukturen er fremtrædende i en langt højere Grad end ved den saakaidte , Gneis-Granit*. 7. De store sammenbængende granitiske Partier, der danne Fjeldskraaningerne ned mod Katfjordejdet, bestaar af en graa til graaligsort Bjergart. Feltspathen besidder her i Regelen en graa til graaligsort Grundfarve, den sorte Glimmer forekommer rigeligere, ligesom ogsaa de enkelte Blade have samlet sig mere klumpevis. Til Parallelstruk- tur intet Tegn. Omtrent midt for Strømsejdet paa den østre Side af Strømselven hæver sig Furuhoug tilen Højde af omtrent 500 'od. Furuhoug er heltigjennem bygget af en noget haard Serpentinmasse, hvis forvitrede røde Overflade allerede i lang Mstand skarpt stikker af mod de omgivende Aasers grøn- idædte Skraaninger. Østenfor Furuhoug naar Staalhoug op il en Højde af 800 Fod. Staaihougs faste Bjergmasse er en xarakteristisk Glimmerskifer. Strøg 160 *, Fald 309 Ø. Nede red Furuhoug, saagodtsom i umiddelbar Kontakt med Ser- jentinen træffes ved en liden Fjeldbæk det samme chloritiske Svartskonglomerat, som vi have truffet ved Thomasjordtind vg Ørnestind, — her ligesom der med et Overdrag af brun- ig jernholdig Kalksten. Da den faste Bjergmasse her i Re- elen er overdækket, maa det til Videre lades uafgjort, om ette Parti her optræder i større Masser. Denne Forekomst irtjener dog maaske i ethvert Tilfæide at holdes frem, idet 'rved muligens kan være antydet et Moment til Bedømmel- Furuhoug. 14 126 sen af Serpentinens geologiske Forhold til vort Skiferfelt. Denne chloritiske Kvartsskifer (chloritisk Konglomerat) viser et Strøg af 80*, Fald 30% N. Strøgretningen altsaa ganske i OQverenstemmelse med den, der i Regelen finder Sted i Balsfjordens Skiferfelt. Fig. 11. 43 5 å 1000 Fod: N25, DE 3 gs piken 0) rå —=O 2 = = Fa 67) Ene sa I SV. NO: Profil fra Staalhoug over Furuhoug lil Strømsejdet. Nr. 1. Glimmerskifer — tilhørende Glimmerskiferfeltet. Strøg 160 *, Fald 30% Ø. 2. Chloritisk Kvartsskifer (Kvartskonglomerat). Strøg 80 *, Fald 30% N. | 3. Serpentin. Henover Strømsejdet er det faste Fjeld overalt bedækket. Fig. 12. 1. Glimmerskifer — tilhørende Glimmerskiferfeltet. 2. Gneis-Granit, — Parallelstruktur, dog tvivisom — be- bestaaende af rød Orthoklas, vandklar Kvarts og sort Glimmer. 3. Nogle faa Lag af en fuldkommen Skiferstruktur. Rig paa sort Glimmer. Strøg 80*, Fald 209 N. 4. Som Nr. 3. Strøg 60", Fald 65*N. 5. Granit — uden Tegn til Parallelstruktur. Lidt længer frem antager Bjergarten 6. en pladeformig Struktur og bliver mere finkornig. 7. Granit. 8. Udviklet Skiferstruktur. Strøg 180 *%, Fald 159 Ø. Deri nogle faa Lag, hvori den sorte Glimmer er saa over- vejende, og Bjergarten saa tyndskifrig, at den seet for sig maatte betegnes som en tyndskifrig Glimmerskifer. 9. Granit — rød Orthoklas og vandklar Kvarts. I Grani- ten oftere Lag af Skiferen (Nr. 8). 10. Tyndskifrig Bjergart, — rig paa sort Glimmer. Strøg 160 %, Fald 30* Ø. Selve Staalhovedet, der danner en isoleret og ubesti- gelig indtil 150 Fod fremstikkende Kegle med kun faa Fods Gjennemsnit ved Grundfladen, er bygget af glimmerrig Ski- (15) I 12 fer med vexlende røde Baand af karakteristisk Granit. Den er en gjen- staaende Pyramide af en større Skifermasse og vil rimeligvis om ikke særdeles lang Tid ganske falde sammen. Paa Profilet er denne Pyran.ide aftegnet med uforholdsmæssige Bre- dedimensioner. Det maa forøvrigt bemærkes, at Graniten snart er den røde Or- sere thoklasgranit — fattig paa og tildels ganske uden Glimmer, — snart en mørkere Granit med hvid eller graalighvid Feltspath og rig paa Hy sort Glimmer, uden dog fr ind. derfor at antage Paral- lelstruktur. Som man af Profi- let vil se, vexler Gra- nit og Skifer hyppigen med hinanden, i Virke- ligheden dog langt hyp- pigere end Profilet kan angive. Med Hensyn til de her optrædende Skifer- lag- saa gjelder ogsaa 0 her hvad ovenfor er Haukebottenselv, fremhævet med Hen- syn til Skiferlagene paa Sløklifjeldets Højslette, at de i Virkeligheden, trods den fuldkomne Skiferstruktur, ikke er Andet end en særegen "AN GI 314 Kalfjordejdet. *opfapiolney [1 p|eljmeug x940 uonoqaynep el [HOL 08 0056 — 0001— OOST— 0007— NOST— (16) 128 Modifikation af den karakteristiske Granit. Den Tanke, at de kunne være Brudstykker af en fra Graniten fjernt staaende Skiferbildning, maa i det Hele taget paa det Bestemteste af- vises. Alene Skiferlagene paa og i Staalhovedets umiddel- bare Nærhed kunne i saa Henseende forekomme noget tvivl- somme. Da imidlertid Skiferlagene paa selve Staalhovedet under en svag Heldningsvinkel gjentagne Gange regelmæs- sigen vexler med Baand af den røde Granit, saa maa der antagelig være al Føje til at sætte samtlige her nævnte Ski- ferlag som Led under samme Hovedgruppe. For mere bestemt at kunne angive Skiferlagene er Profilet ikke ført frem ganske i en ret Linje. Ffterfølgende Rits, der er en tro Gjengivelse fra et Punkt meliem 8 og 9 paa Profilet, vil kunne tjene til nær- mere at belyse Forhold: t mellem Granit og Skiferen. Fre, 13: 1. horis. 2. vert. Snit. a. Lag med udviklet Skiferstruktur. b. Granit. | Fra Haukebottenselv fortsætter den karakteristiske Glimmerskifer nordover i en smal Rand langs Søen til Skav elven, fra hvilket Punkt den røde karakteristiske Granit bli- ver eneraadende. Fra et Punkt mellem Haukebottenselv og Skavelv er vedføjede Profil. —1000 Fod. Fig. 14. = 2 1. Glimmer- Æ : —500 & skifer. [2] == E 2 Grønsten. MÅ rar 3 29. 3. Granit. Det mellemliggende Parti mellem Grønstenen og Grani ten overdækket. Fra Gaarden Ytre Haukebotten — lidt nordenfor Pro fillinje Fig. 13 --er Profillinje 129 (17) 1000 Fig. 15. = 5 —500 å fan! 3 2 2 * 2» ah 5 von TE TREET POSTET EE TV Ø 1. En ejendommelig Bjergart af en iys Feltspath — tildels labradoriserende — og et grønligt finkornigt jevnt for- delt augitisk Mineral. Feltspathen tildels i store Korn halvt breccieartet indfattet i Stenen. Denne Bjergart, der her danner den første Afsats af det fra Lavlandet op- stikkende Fjeld, er i petrografisk Henseende maaske nærmest at sætte som en Gabbro. 2. Karakteristisk Granit — rød Orthoklas i store Korn, fattig paa Glimmer. Til Parallelstrukur intet Tegn. Længere nord — over Kalfjordejdet — fremdeles den karakteristiske Granit. der paa nogle Steder ved den ejen- lommelige Gruppering af Kvartskrystallerne kommer til at igne en Skriftgranit. Fra Kalfjordejdet ind mod Henriksvik )veralt massiv Granit, naar undtages enkelte Punkter ved Strandbredden strax østenfor nævnte Gaard, hvor den sorte Glimmer bliver Bjergartens overvejende Bestanddel, saaat den, det den samtidig antager Skiferstruktur, ved første Øjekast 1ærmest er at sætte som Glimmerskifer. Da Bestanddelene midlertid er Glimmer og Feltspath — Kvarts mangler — saa naa Skiferen ogsaa her utvivlsomt være at stille i samme Forhold til den massive Granit som de ovenfor under Gra- 1itfeltet omhandlede Skiferbildninger. Strøg 1609, Fald Ø. Vexler med mer eller mindre karakteristisk udviklede granitiske Partier. Et Profil fra Henriksvik opover Bjergskraaningen hen il den ovenfor nævnte Fjeldknaus Staalhovedet og derfra videre følgende Fjeldsletten langs Katfjordeidets østre Side, 'remviser den samme uafbrudte Vexel af massiv Granit og Lag med skifrig Struktur. Paa sine Sieder kan Skiferen mdeholde Glimmer som overvejende Bestanddel — navnlig ved det oftere nævnte Staalhboved, — længer frem optræder Feltspathen rigeligere. Paa den første Strækuing af Linjen stryger Skiferen 160 *, Fald 30* Ø., længere frem er Strø- get stadigt fra 190 til 2009, Fald Ø. Skikthovederne stik- ker overalt frem paa Højsletten med sine tynde skarpe Kan- 9 Mjelde. (18) 180 ter, dog hyppigen afbrudt af mindre Partier karakteristisk Granit. Nede ved Søen strax vestenfor Henriksvik forekomme i Graniten hyppig klumpformige Partier af en grovkornig Grønsten. Ersfjordejdet er udelukkende bygget af den glim merfattige røde Granit, der fremdeles er forherskende pa: begge Sider af Frsfjorden udover til Skamtinderne ved Fjor dens Munding, Tager man fra Strømsbugten vestover saa vil man stra» udenfor Volden ved Fjære støde paa haarde amphibolitisk: Skifere med vertikalt Fald, — tildels gjennemsatte af grani tiske Masser. Henover en Linje fra Gaarden Mjelde mellem Finskar elv og Mjeldeelv opover Fjeldskraaningen og henover Høj sletten henimod Katfjord vil man nederst under Aasen tæ! ved Mjeldes Husbygninger træffe paa en granitisk Masse rig paa Glimmer men uden Parallelstruktur. Længere oppe stik ker frem i Aasskraaningerne en finstribet Hornblendeskifer — i Bruddet en udviklet Parallelstruktur, hvorimod Strøg og Fald i det Store ikke altid er saa ganske let at bestemme Faldet synes i Regelen næsten vertikalt eller svagt vestligt Længere frem oppe paa Højfjeldet en grøn haard lerskifer agtig Bjergart, der vexler med Hornblendegneisen. Strø; 160 *%, Fald svagt V. Længere frem i Linje med Storvande ligger i lange Strækninger Fjeldgrunden aaben med de frem stikkende Skikthoveder af den samme granitiske Gneis, de forhen er omhandlet i Profilerne over Sløklifjeld og Snau tind — ogsaa her bestaaende af Feltspath og sort Glimme med vandklar Kvarts. Strøg 1609, Fald 709 V. Fig. 16. 1. Granitisk Gneis. 2. Granit. 1 har intetsteds granitiske Gangpartier. Først naa: man bøjer ned mod Mjeldeskar optræder den karakteristisk: Granit, i Begyndelsen mere finkornig, senere med udvikled: Krystalflader af den hvide Feltspath. Graniten er her ikka dei røde Ortboklasgranit, men den graa glimmerrige, dog ude Parallelstruktur. Langs Stranden fra Mjelde udover til Laukslet ei den første Afsats — indtil en Højde af et Par Hundrede Fod — bygget af amphibolitiske Masser — tildels karakte- Finskar. | | PE 0 Strøg fra 120* til 180% med i Rege- 131. (19) ristiske Grønstene, — i Vexel med granitiske Masser. I Bakkestyrtnin- gerne ovenfor Laukslet (Løgslet) op- j træder igjen den samme amphiboliti- ske Skifer, som ovenfor Mjelde, — paa Afsondringsfladerne indsprængt med brune Giimmerskjel. I en Bjergknaus ovenfor Laukslet optræder denne Ski- fer midt indimellem granitiske Par- tier. Fra Strømsejdet hen over til Lauk- slet paa den ene Side og over til Sør- fjord i Katfjord paa den anden Side er Landet i Regelen højt med tildels udpræget Højslettekarakter. Vesten- for denne Linje er Landet langt lavere J og mere opfyldt med lave Aase end egentlige Fjeldformer. Ved Bakkejord længst nede mod Søen Granit eller Gneis-Granit. Langs en Linje fra Bakkejord over Grepstad- vand og Buvikvand til Buvik træffer man først en noget haard Lerglimmer- skifer — hist og her gjennemsat med rød Feltspath — Strøg 1209, Fald 60 8... — senere den samme Hornblende- skifer som ved Mjelde forherskende fra Aasskraaningerne ved Bakkejord lige- til midtvejs — med noget vexlende len stejlt tildels endog vertikalt Fald. Skiferen er dog hyppigen her gjennemsat af granitiske Par- tier. De granitiske Partier ere dels den mørke Granit — rig paa Glimmer — dels den glimmerfattige røde Granit. Disse to Former forekommer oftere Side om Side i samme Bjerg- knaus. Efterhaanden bliver Graniten saagodtsom eneraa- dende. Hornblende optræder her som Bestanddel i den mas- sive Bjergart — ved Grepstadvand en finkornig Blanding af Hornblende og hvid Feltspath, der maaske snarest kan være at karakterisere s0.. en Grønsten, — længere frem f. Ex. ved Buvikvand en mere grovkornig Forbindelse af lyserød ov Bakkejord. Buvik, (20) 132 Feltspath med udviklede Krystalflader og Hornblende, altsaa vel nærmest en Syenitgranit. Nede ved Buvik ved Elven underst en sort tæt finkornig Sten af sort Glimmer som over: vejende Bestanddel med hvid Feltspath, derover den røde Granit. Fra Buvik over til Storsletten forsvinder efterhaan- den de amphibolitiske Masser, den grovkornige Granit med sin kjødrøde Orthoklas bliver saagodtsom eneraadende, i RÅ gelen uden Tegn til Parallelstruktur. I Bjørndal, der mun- der ud ikke langt fra Storsletten, er Foliation bemærket. Strøg 1909, Fald 60% Ø. Ved Mundingen af denne Dal stikker en Grønstenhoug frem omtrent i Retning- fra N— Su i en Længdestrækning af flere Hundrede' Fod og med en Storsletten. Mægtighed af flere Favne. Bjergarten er her ellers i Rege- Tussø. len den røde karakteristiske Granit. I enkelte Houge optræ der dog ogsaa den graa glimmerrige Granit. Nede ved. Strandbredden tæt ved Storslettens Husebygninger optræder hist og her midt inde i Orthoklas-Graniten Skikter af en glimmerig Skifer, — Strøg 180 *, Fald næsten vertikalt, — hvor den sorte Glimmer optræder som overvejende Bestanddel og mere som store Blade end som Skjæl. Paa et andet Sted vexler den røde Granit med Lag af en glimmerrig Gneis-Granit med udviklet Parallelstruktur. Fra Storsletten udover til Bogen den røde Granit ene- raadende. Tussø bygget af den røde Granit. Feltspathkrystal- lerne her dog mindre udviklede end ved Storsletten. Nede ved Strandbredden, lidt søndenfor Husebygningerne, den mørke glimmerrige Skifer. Den sorte Glimmer, der paa disse Steder optræder i Skiferen, faar paa Grund af Bladenes Gruppering oftere et ydre Udseende, der gjør at det ikke altid er saa ganske let at sondre den fra den sorte basaltiske Hornblende. Et Spørgsmaal kunde det maaske være om Glimmeren ikke her var en Omdannelse fra Hornblende, — en Proces som i saa Tilfælde maaske frerndeles var i sin Udvikling. Hellesø bygget af den røde Granit, Feltspathen med udviklede Krystalflader og vandklar Kvarts. Fattig paa Glimmer. Paa Hellesø Partier af en amphibolitisk Sten — dannet udelukkende af krystallinisk Hornblende med tildels store udviklede Krystalflader. 135 (21) Vende vi os nu til den nord- Finland, østlige Del af Kvaløen, saa angi. ver Fig. 20 « 1. Glimmerskifer med Granater. Strøg 180 *, Fald 459 V. 2 hvid temmelig finkornig Kalk- sten. Strøg 100 *, Fald 30"S. 3. En tæt smudsiggraa Sten — rimeligvis hvid Feltspath og Kvarts (Hornfels) — hist og her med =indsprængte Bly- glandskrystaller. 4. Rød Granit — rødlig Ortho. klas med vandklar Kvarts. I Nærheden af Nr. 3, dog mere tæt og finkornig. 5. Gneis- Granit — med tydelig -Parallelstruktur. Strøg 160 9, Fald næsten vertikalt. Gneis-Graniten gjennemsæt- tes af Gange af rød karakte- ristisk Granit — paa sine Ste- der indtil et Par Favne mæg- tig. Disse Gangmasser kunne have en anseelig Længdeud- strækning og følge Gneis-Gra- nitens Strøgretning. | 6. Granitisk Glimmerskifer — rig paa sort Glimmer. Strøg længst mod Ø. 1609, længere vest- lig 200 9%. Fald vertikalt. 7. Klæbersten — tillige Lag af *pUns1DJS3 AB pue[ULq Profillinje fra Vestersund over lil Kalfjord, 4 chloritisk Skifer. Strøg 2009. på *saurepy 8. Gneis-Granit. a *plofjey> De granitiske Partier ned 8 == JE R mod Kalfjorden tilhører snart den SEE røde snart den graa granitiske Form. Fig. 18. 1. Nede ved Fjære Hornblendegneis — gjennemskaaret paa Kryds og Tvers af Kvartsaarer, ganske i Overenstem- (22) Finvikdal, Fig. 18. I "Surpunpy SUdA[DYT AULA 1 e ned til Lyfjord, *profjåq ren atter fremtrædende. Strøg 1409, Fald N. Paa vestre Side af Lyfjordvand en mere karakteristisk Granit. Stenen ogsaa her spættet med det grønlige milde Mineral. | Parallelstrukturen her skarpt fremtrædende. Feltspathen i Dagen kjødrød, Glimmerblade, ger. Fra Finvikelven mod Nord langs Fjære graa Gneis med indlejet Hornblendeskifer. Kalksten optræder ikke læn Landet er her temmelig lavt, gjennemskaaret af brede Profillinje gjennem Finvikelvens Dalføre til Lyfjordvand og derfra vider 5 Øv 6. i Bruddet hvid. Rig paa sort Glim- mer. Strøg 1309, Fald 609 N. I Skape fra Nord ned mod Lyfjordvand Bjerg: arten uden Parallelstruktur. Rød Feltspath — rig paa hvide 90%, Fald N. 134 melse med Forholdet paa den nordre Del af Tromsø ved Brevik og nordenfor Sandnes. Tilhører antagelig det ældste Skiferfelt. Lidt ovenfor — et Par Hundrede Alen ovenfor Elvens Udløb — tem- melig mild Glimmerskifer. Strøg Derover en krystallinisk kornig Forbindelse af hvid Feltspath, vandklar Kvarts hist og her ind- sprængt med Glimmerblade. Ste- nen viser lagdelt Afsondring og Afsondringsfladerne belagte med et chloritisk Overdrag. Skraaningen af Aasen — paa søndre Side af Dalen — dannet af Gneis- Granit med hvid til rødlig Felt- spath, Kvarts og sort Glimmer. Parallelstrukturen paa sine Ste- der skarpt fremtrædende. Strøg 180 9, Fald vertikalt. Lidt længer frem en temmelig finkornig granitoidisk Stenart — af rød Orthoklas og Kvarts samt spættet med et mildt grønligt Mi neral. Ved Lyfjordvand Parallelstruktu. 135 (23) Indsænkninger, ligesom ogsaa den faste Fjeldgrund her kun undtagelsesvis stikker frem i Dagen. Bagen om Aasene oven- for Nordre Finsnes findes Lag af Grøtsten. Ved Krabbe- Krabbenes. nes Skiferens Strøg 60 %, Fald 25% Ø. Ved Kvalhausen Strøg 160 9%, Fald vertikalt. Vedføjede Profil vil angive Bjergbygningsforholdene mellem et Punkt lidt udenfor Kvalhausen ved Indløbet til Kvalhausen. Kvalsund og Lyfjordvand. ee 1. Graa Glimmergneis med lidet udvik- Å let Feltspath. Strøg 1609, Fald næ- sten vertikalt. Lyfjord- 2. Grønsten — en tæt Bjergart af Horn- å blende rigelig spættet med hvide Felt- spathkorn. Bjergarten tildels gjen- nemsat med Afsondringsflader, der i Regelen ere overtrukne med brune Glimmerblade. FT, 3. Samme Bjergart som Nr. 1, med sam- me Strøg og Fald. Jo længere man ==, naar frem i Pofilet, desto rigeligere == optræder Feltspathen. Paa vestre Rakfjord- Side af Rakfjorddal er EG 4- den kjødrøde Orthoklas ofte temme- | lig rigelig tilstede i Skiferen. Her | optræder hyppigen granitiske Masser oe — uden Parallelstruktur — imellem | Skiferlagene, hvis Skikthoveder paa disse Afbrydelser nær uafbrudt stikke frem i Dagen langs den hele Bjergryg, indtil Bjergarten nedimod Skraaningen til Lyfjordvand bliver enten en karakte- ristisk Granit eller en Granit med mer eller mindre udviklet Parallelstruktur. Naar Grændselinjen mellem Nr. 3, lhausen. der utvivlsomt tilhører det ældre Skifer- oe S felt, og Skiferlagene under Nr. 4, der ere identiske med den før nævnte Højfjeldets TG Gneis og klarligen maa være at opføre som en Afændring under den granitiske Hovedform, er trukket over Rakfjorddal, saa maa udtrykkelig fremhæves, at Grændsen ingenlunde er skarp, ö Sy: '61 'S1I r (24) 136 Opover fra Kvalsund langs Rakfjordelven vil man støde paa hyppige fremstikkende Bjergknauser og Gangpartier dels af Grønsten identisk med Nr. 2i Profil fra Kvalhausen og dels ogsaa af granitiske Partier. Trondjord. Trondjord. & Kvalsund. 4 Are dy Mr då Lo I Profillinje fra Trondjord tit Løkvikfjeld. 1. Graa Gneis med Lag af Hornblendeskifer. Strøg 1607, Fald 709 Ø. 2. Fremstikkende Grønstensknauser. 3 og 4. Granit og Gneis-Granit, nu og da med Lag, rig paa Glimmer og i hvilke Skiferstrukturen er fremtrædende. Skiferlagenes Strøg 140, Fald næsten vertikalt. Den svagere Parallelstruktur samme Strøg og Fald. Graniten grovkornig, dannet af kjødrød Orthoklas og vandklar Kvarts samt et grønligt mildt Mineral. Mellem Trondjord og Skulfjord den røde Granit idelig vexlende med Gneis-Granit. Strøg 1209, Fald næsten ver- tikalt. Vaagen. Fra Vaagen lidt østenfor Trondjord ved Kvalsund er følgende Profil: 400 Fod. V. 1 Ø. 1. Granit — det nederste Parti stikkende frem yr Lag af graa Gneis. 137 (25) 2. Granitisk Sten med skifrig Struktur. Strøg 160, Fald 60% Ø. 3. Gneis-Granit -— med Parallelstruktur. 4. En tyndskifrig Sten af sorte glindsende halvt glimmer- agtige halvt chloritiske store sammenhængende Blade med Lag af Vegsten. Strøg 1609, Fald 609 Ø. Lidt udenfor Vaagen ved Kibergnes: Graa Glimmergneis. Strøg 1609, Fald 60% Ø. I Fjeldskraaningerne Granit. Fig. 22. Ved Sejhulnes ved Fjære graa Glimmergneis. Strøg 160, Fald 509 Ø. Lidt østenfor Husebygningerne paa Gaarden Sejhul — paa indre Side af Ejdet, der fra Sejhulnes fører derhen — er vedføjede Vertikalsnit hentet. S Kibergnes. Nr. 1. Finstribet Hornblen- deskifer med Korn af rødlighvid Feltspath, for en Del nogenlun- 9 I 9 de ordnede i Striber efter De Strøg 160 *, Fald 509 Ø. 2. Lag af en krystallinisk kornig Grass tæt Forbindelse af rød Orthoklas, Kvarts og Glimmer. 3. Rød Granit, — grovkornig, — uden Parailelstruktur. Fra en Bjergknaus ved Fjære vedføjede Rits. 1. GraaGlimmergneis Strøg 1609, Fald Ø. 2. Gneis-Granit — Faldet efter Parallelstrukturen næsten vertikalt. Et tredje Rits hentet fra et Punkt tæt derved er 1- Graa Gneis med sort Glimmer, undertiden tilstede rigeligen. Brigt 55 2. Grovkornig Granit — rød Or- ; thoklas, vandklar Kvarts, men Nkx uden Glimmer — ligner under- tiden Skriftgranit. Fremviser N | Afsondringsflader efter Skife- XU Kibergnes. Sejhul, Kibergfjord. (26) 138 rens Strøg. I Graniten nu og da Partier af Skiferen, der fremdeles behclder sin Strøgretning. Skiferen er forbunden med Graniten paa de forskjelligste Maader og undertiden ende de fuldkomne Skifere i Hoveder, der ere mere feltspathrige, saa de endog kuune antage Granitens røde Farve. Ved Kibergfjord er paa nordre Side ved Standbredden - forherskende en Skiferbilduing — Strøg 1609, Fald 40 Ø. Kvalnes, Nautnes. Skulfjord, Vengsø. — bestaaende af graa til graaligsorte samt røde Baand. De sidste undertiden flere Alen mægtige. Fra en Højde af halv- andet Hundrede Fod opad Skraaningen til Fjeldhøjden bliver den grovkornige Granit forherskende. I Graniten her intet Tegn til Parallelstrukter. | Strækningen fra Sejhul og over til Kibergfjord er i geolo- ; gisk Henseende visselig et af > Kvaløen. E Ved Kvalnes graa- Skifer, — Feltspath, Kvarts og sort Glimmer — tildels ganske tynd- skifrig vexlende med Gneis-Granit. Skiferens Strøg 2109, Fald 509 Ø. Ved Nautnes rød og graa Goit om hinanden. Sam- me Haandstykke kan indeholde begge Arter. Ved Skulfjord udelukkende rød Granit, — ved Ek- kernes rød og graa Granit om hinanden. Vengsø — en høj Ø, hvis Højslette vel naar op til 1500 Fod over Havet — bygget af Granit og Gneis-Granit. Paa sine Steder ved Søen paa østre Side en Skifer nærmest lig Kvalsundets graa Skifer, — men fri for Hornblende. Ved Gammelgaard ete ved Søen: 1. Den graa Skifer. Strøg 160*, Fald Ø. 2. Højere op Gneis-Granit med hvidlig Feltspath og rig paa Glimmer. Feltspathen stikker dog nu og da i det Røde. Parallelstrukturen tvivlsom. Saavel norden- som søndenfor Gammelgaard er den røde Granit forherskende ligefra Standbredden opover. Ved Vengsvig ved Fjære Baand af sorte og graa Masser. Strøg 609, Fald S. Lidt længer vestlig samme Bjergart. Strøg 1809, Fald 50% Ø. Tæt derved Strøg 1209, Fald 50% Ø. Her op- træder ogsaa røde Baand mellem de sorte og graa, Enkelte | 139 20) af de røde Baand, der kunne være indtil et Kvarter mægtige, ere dannede af en karakteristisk Orthoklas- Granit. Forøvrigt dannes den hele søndre Side af Vengsøen af en tæt graa Gneis-Granit med lidet udvik- let Feltspath — paa enkelte Steder derimellem ogsaa den karakteristiske røde Granit, her dog i Regelen med sorte Glimmerblade. Den store Halvø, der begrændses af Kalfjorden, Ersfjorden, Vesterhavet og Vengsøsundet, er bygget af en karakteristisk Granit, grovkornig — Feltspathen oftere af en mere højrød Farve end ellers paa Kvaløen. Bjergar- ten i Regelen uden Parallelstruktur, uagtet den sorte Glim- mer oftere kan være rigelig tilstede. Denne Halvø er den højeste og vildeste Del af hele Kvaløen og er besaaet med en Række af spidse Alpetinder, hvoraf flere naa en Højde af indtil 3000 Fod. Som saadanne Fjeldtinder kunne mær- kes Blaamanden strax nordenfor Ersfjordejdet, Skamtinderne — en Række tildels ubestigelige Tinder langs Ersfjordens nordre Side ud imod dens Munding, — Rækviktinden i det Indre af Halvøen, ved Bunden af en fra Rækviken i Øst førende Dalstrækning, fremdeles Tromtinderne samt Hollæn- dertind, — den sidste ved Bunden af Grøtfjord. Paa Ejde fra Baadsvik i Kalfjorden over til Grøtfjord Baaisvik. paa sine Steder helleflintagtige Masser, i hvilke Feltspathen næsten ganske kan mangle. Saasnart denne atter optræder i Stenen — hvilket kan finde Sted i samme Bjergknaus, — er Bjergarten atter den røde Granit. Fra Tromvik over til Rækvik — ved Foden af Skam- Tromvik. tinden — udelukkende den røde Granit. Ligeledes fra Ræk- vik opigjennem Rækvikdalen til Tinden af samme Navn. Rækviktindens Bjergmasse tildels mere finkornig, -— rigere paa Glimmer, uden dog at antage Parallelstruktur. Dog op- træder ogsaa her den røde grovkornige Granit — ogsaa her med fine Skjæl af et mildt grønligt Mineral. Fra Skamtinden ind over Fjorden til Ersfjordejdet den røde Granit. Blaamandens Fod karakteristik Granit. Fra et tidligere Besøg paa Blaamanden, — som jeg i Aar ikke fik Anledning til at bestige — erindrer jeg i en Højde af maaske 1500 Fod i Skraaningerne mod Kalfjorden at have fundet Bjergarten med skarpt udpræget Parallelstruktur. Ringvatsø fik jeg ikke i Sommer Anledning til at op- Ringvatsø. (28) 140 gaa, men besøgte paa en foreløbig Orienteringstur rundt Øen forskjellige Punkter af samme. Øen, der paa Vestsiden er temmelig lav, var her overalt bygget af Kvalsundets graa Gneis. Ved Bukelven Strøg 160, Fald 80% Ø. — Gjøvik — 180%, — 8099Ø. Paa vestre Side af Daafjorden — omtrent midtvejs ind til Bunden — ved Strandbredden Graa Gneis. Strøg 60 *, Fald 60% N. Lidt længer ind paa samme Side af Fjorden — fra Strandbredden opover Lerskifer. Strøg N-S, Fald 209 V. Skiferen her rigt impregneret med Svovikis og Magnetkis, der tillige danne hyppige sammenhængende lejeformige Mas- ser mellem Skiferlagene. Paa Ejdet fra Daafjord over til Hestfjord raader den samme Lerskifer med samme Strøg og Fald som i Daafjord. I Aasene ovenfor Elvenes Lag af Vegsten. I Grundfjord Gange af Svovlkis, hvor en Forsøgsdrift for Tiden er i Gang. Sluttelig skal jeg — forinden jeg gaar over til efter de ovenfor fremstillede IlIagttagelser at levere en Oversigt over de omhandlede Strækningers geologiske Bygningsfor- holde — hidsætte tvende Profilrits fra Bardo. Idet Maals- elvens og Bardo Bjergmasser tilhører det samme Skiferfelt, der er os bekjendt fra de indre Strøg af Balsfjorden, saa vil man gjennem herfra hentede Profiler — hvor afrevne de og staa heri og for sig — maaske kunne hente et eller andet oplysende Moment til en nærmere Belysning af de Formationsled, der her nærmest ere Gjenstand for Behand- ling. Fig. 27. 1. En Bjergart, bestaaende af Hornblende og hvid i det grønlige stikkende Feltspath. Tildels med Parallelstruk- tur. Lerskifer — næsten horisontal med svagt Fald SV. Kvartsleje indsprængt med Kobberkis og Magnetkis. Kalksten — finkornig — Strøg 609, Fald S. op EN søgsdrift. Kvartsleje med Blyglands, hvorpaa er anlagt en For-| Å ) i41 (29) = = 6. Glimmerskifer med å Kalkstenslejer. I Fra Sørdalen er Rub- Bardoelv. ben stejl og blottet, saa man nede fra Dalen ty- delig kan se Skiferens halvt bølgeformige Lag- deling. Over Glimmer- skiferen ligger en mørk Bjergart, der — at døm- me efter enkelte mægtige Blokke, der ere rullede ned i Dalen, -- er Chlo- riiskifer med indspræng- te Granater. Fig. 28. Nr. 1. Kalksten — kry- stallinisk kornig. Strøg 1409, Fald Ab AV: . Glimmerskifer — brun Glimmer — Strøg 1509, Fald 450 V. 3. Sort Skifer med sort Streg — tyndskif- rig (Alunskifer). 4. En grovkornig am- phibolitisk Sten. 5. Chloritskifer med *opseg ju eg oIAØ Udp I ueqqny uopføypply Je siuNord 18) E 3 5 samme Strøg og Z Fald som 2. 6. En kvartsrig Glim- / merskifer med Lag Profil af Store Ahlen ved Moen i Bardo. — indtil 1 Kvarter mægtige — af en amphibolitisk Skifer. Af de her fremstillede Detail-Undersøgelser fremgaar, at man ved fra Øvergaard — midt paa Ejdet mellem Balsfjord og Sørfjorden — at følge en Profillinje langs Balsfjordens østre (30) 142 Side udad over Kvaløen til Havet, paa denne Linje vil over- skjære Bygningsdele, der ikke alene ere at sondre fra hin- anden i petrografisk Henseende, men hvoraf flere sikkerligen ogsaa maa blive at henføre til forskjellige geologiske Tids- perioder. Nedenfra opad antages Forholdet at være dette: 1. De ældste Skifere, der paa sine Steder dukke frem og rimeligvis er identisk med Gneisterritoriet i Vestfinmar- ken. 2. Granitisk Gneis (Højfjeldsskifer) Gneis-Granit og Granit. 3. Glimmerskifer med indlejet kornig Kalksten. 4. Chloritiske Skifere, Ler og Lerglimmerskifer), ligeledes med Lejer af krystallinisk kornig Kalksten. Kvartskonglomerat og Sandstensskifer. Serpentin. ae 1. De ældste Skifere. Paa den nordre Side af Kvaløen — langs Kvalsundet mod Vest til Kibergfjord — stikker langs Søen et sammen- hængende Bælte af en graa Gneis (Glimmergneis) med spar- somt udviklet Feltspath og med en udpræget Parallelstruk- tur, fremkaldt ved Glimmerbladenes Anordning. Keilhau, der i 1855 giennemrejste Kvalsund, for at søge den der for- modede Grændse mellem det saakaldte Lofotfelt (Gneis-Granit) og Tromsø Glimmerskiferfelt, karakteriserer den dersteds raadende Bjergart ,,som en graa gneisagtig Bildning med hist og her indlejet Hornblendeskifer, — chloritskiferagtige Skikter forekommer og". — ,,Man tror -- tilføjer han — at være paa et Stykke af Urgneisterritoriet*. I Virkeligheden passer ogsaa den Beskrivelse, som Keilhau i Gæa 2 B. Side 251 giver over den karakteristiske Gneis — ældste Skifer — fuldkommen paa Kvalsundets Skifer. Der er imidlertid og- saa andre Hensyn end petrografiske, der synes at pege hen paa, at man her har et særeget Formationsled, der i ethvert Tilfælde maa sondres ud fra Glimmerskiferfeltet. Disse Grunde ere følgende: i 1. Man vil intetsteds i Kvalsundets Skiferfelt sødet paa Å jer af den kornige Kalksten, der er saa betegnende for Glimmerskiferfeltet i Senjen og Tromsø. Keilhau siger vistnok i sin Indberetning fra Rejsen i 1855, ,,at her idetmindste saaes nogle Tegn til Kalkstensindlejnirger* men denne Udtalelse maa — forsaavidt der her ikke skulde være indløben nogen ligefrem Unøjagtighed i 145 (31) Fremstillingen — sikkerlig alene kunne støtte sig til Iagttagelser fra Punkter søndenfor Krabbenes, hvor de ældste Skifere støde til Glimmerskiferfeltet. Fra Krab- benes udover Kvalsund vil der neppe kunne paavises Kalkstenslejer. 2. Staar Kvalsundets Skifer i et særeget Forhold til Gra- niten og Gneis-Graniten — noget hertil Tilsvarende kan ikke paavises mellem Gneis-Graniten og Glimmerskife- ren. Om dette Forhold nærmere i følgende Afsnit. Men naar man saaledes har at sondre mellem Kval- sundets Skifer og Glimmerskiferfeltet, saa vil det allerede af det under 1 anførte Forhold være indlysende, at Glim- merskiferen er en yugre geologisk Dannelse. Hertil kommer ydermere, at man paa flere andre Punkter i det her omhand- lede Strøg, hvor med Kvalsundets Skifer ækvivalente Strata stikke frem, altid vil finde disse enten liggende ligefrem under Glimmerskiferen, eller ogsaa sikkende frem i Regelen i lidet mægtige Lag — nederst ved Havstranden. Haukøens faste Bjergmasse henhører maaske ogsaa under denne Gruppe. Bjergarten, der her er en kvartsrig Glimmerskifer, staar i petrografisk Henseende vistnok nær- mere Glimmerskiferfeltet end Kvalsundets Skifer, men det fuldstændige Fravær af Kalksten, ligesom og granitiske Mas- sivers Optræden paa Haukø — om og i liden Maalestok — synes dog at tale for den her fremsatte Mening. At Skiferns Strøgretning paa Haukø er saa bestemt afvigende fra Strøget i det nærliggende Glimmerskiferfelt bør ikke lades upaaagtet, hvorvel dette i og for sig neppe vil kunne tjene som noget afgjørende Moment med Hensyn til Besvarelsen af dette Spørgsmaal. Qgsaa paa søndre Side af Kvaløen — paa vestre Side af Strømsbugten — optræder langs Strandbredden en med Kvalsundets Skifer analog Glimmer-Gneis. Mens Kvaløens ældste Skifere nærmest kan karakteri- seres som en Glimmergneis, saa vil i de ældste Skifere læn- gere mod Øst Glimmeren i Regelen være afløst af Hornblende og Bjergarten her saaledes være at betegne som en Horn- blendegneis. Allerede paa Kvaløen optræder — som vi have seet — Hornblendegneis som underordnede Led i Glimmer- gneisen, længere Øst kommer den karakteristiske Glimmer- gneis ikke længere tilsyne, idet paa de enkelte Punkter, hvor (32) 144 der optræder Lag ældre end den karakteristiske Glimmerskifer, disse dannes af Hornblendegneis. Som et saadant Punkt kan nævnes den søndre Strandrand af Ramfjorden. Der er vel ogsaa al Rimelighed for, at man, eftersom de geologiske Undersøgelser maatte blive udstrakte over et alt større Felt, vil finde de ældste Skifere stikkende frem paa forskjellige Punkter inden Glimmerskiferfeltet. Af de Optegnelser, der i Gæa findes fra de indre Dele af Senjen og Tromsø Fogderi (Gæa 2 B. Side 290), kunde der muligens paa Forhaand være Grund til at forudsætte, at større Stræk- ninger op mod den svenske Grændse ville findes byggede af Bjergmasser, der ere parallele med de ældste Skifere. Foruden de her nævnte Led af de ældste Skifere kan remdeles — idetmindste foreløbig — her maaske være den mest passende Plads at nævne den finstribede Hornblendeskifer ovenfor Mjelde og Bakkejord paa Kvaløen, — ved første Sted op mod Høj- sletten med vexlende Lag af en grønlig Lerskifer, indtil disse Skifere paa selve Højsletten blive afløste af den granitiske Gneis, der nu bliver eneraadende, og optræ- der under samme Strøgretning som Skiferen nedenfor. — 2. Granit. De enkelte Led, der maa blive at henføre under denne Afdeling, ere: 1. Karakteristik Granit, der igjen kan deles i: a. den røde Granit — en i Regelen grovkornig Forbin- delse af rødlighvid til kjødrød Orthoklas, hvid til vandklar Kvarts og sorte eller brunligsorte Glimmer- blade. I sin mest karakteristiske og da ogsaa mest grovkornige Form er den saagodtsom ganske fri for Glimmer, mens Feltspathen er i høj Grad overvejende. b. Den graa Granit — i Regelen mere finkornig til tæt, sammensat af graalighvid Feltspath, Kvarts og tildels rig paa sort Glimmer, men uden Parallelstuktur. c. En tredie Bjergart — dog mere underordnet — i hvilken Hornbleude har optaget Glimmerens Plads. Ogsaa her er Feltspathen hvid eller graalighvid. 9 Gneis-Granit med overvejende granitisk Struktur rig paa Glimmer, der har grupperet sig i parallele Lag. Bjergarten fremviser saaledes en mer eller mindre ud- 145 (35) præget Parallelstruktur, uden at denne dog betinger nogen Lagdeling eller bestemte Afsondringsflader. 3. Granitisk Gueis (Højfjeldsskifer, — en mer og mindre finkornig Forbindelse af hvid Feltspath og Kvarts og rig paa sorte Glimmerblade, saaledes ordnede, at Stenen i Bruddet viser en udmærket Parallelstruktur. Den besidder desforuden ogsaa en udmærket skifrig Struktur, idet de enkelte Skiferlag, — hvis Tykkelse kunne gaa ned til ' Tomme og endog derunder — i lange Strækninger med sine Skikthoveder kan stikke frem i Dagen, det ene efter det andet, alene nu og da af- brudte ved enkelte mellemliggende granitiske Gangpartier. Undertiden kan Glimmeren blive saa overvejende, at man, — naar man ser bort fra Forholdet i det Store —, maatte betegne Stenen som en fuldkommen Glimmerski- fer. At der imellem Højfjeldsskiferens Lag ovenfor Finland optræder Lag saavel af chloritiske Skifere som af Veg- sten, bør her ikke lades uberørt. At disse tilsyneladende forskjellige Led alene ere Mo- difikationer af samme Hovedgruppe vil paa det mest afgjø- rende fremgaa dels ved Betragtningen af disses petrografiske Egenskaber og dels ved at se hen til Kartet og de her leve- rede Profilrits. Overgangen fra den røde Granit til den graa Glimmer-Granit, derfra til Gneis-Graniten og videre til Høj- fjeldsskiferen kan paa Kvaløens Granitfelt følges Skridt for Skridt gjennem alle de mangfoldige QOvergangsled, der kan ligge mellem de tre opstillede Hovedformer. Den røde og den graa Granit kan samtidig stikke frem i en og samme Bjergknaus, ja i samme Haandstykke kunne begge Bjergarter være udviklede, hver med hele sin karakteristiske Ejendom- melighed. Gneis-Graniten med sin mer eller mindre udpræ- gede Parallelstruktur — snart graalighvid, snart mere rødlig, efter Feltspathens Farve — staar paa den ene Side i et saa bestemt Forhold til den karakteristiske Granit, at Ingen selv ved første Øjekast vil kunne miskjende dette. Forholdet her er —i den Henseende idetmindste — ganske ensartet med det, der er paavist at finde Sted ved flere af de grani- tiske Partier, der stikke frem i det sydlige og vestlige Norge, f. Ex. Thelemarkens Granit og et Par af de bergenske Gra- nitfelter. Men fra Gneis-Graniten til Højfjeldsskiferen — med sin større Rigdom paa Glimmer, mindre Mængde Feltspath 10 (34) 146 og større Finkornighed -- er Overgangen ligesaa klar, lige- som da ogsaa Skiferen jevnt vexler med Lag, der i Bruddet viser en renere Gneis-Granit. Mere tvivlsomme i saa Hen- seende kunne ved første Øjekast de Glimmerskiferlag, som fandtes ved Staalhovedet, forekomme. Stiller man Haand- stykker af denne Skifer ved Siden af Haandstykker af den karakteristiske Granit, saa er visselig Uligheden saa stor som vel muligt. Men denne Skifer forekommer dog her un- der Forholde, der tilfulde maa godtgjøre, at den alene er en særegen Modifikation af Højfjeldsskiferen. Den over- vejende Bestanddel er den samme sorte ejendommelige Glim- mer, der ellers overalt optræder som Bestanddel i den gra- nitiske Bjergart, men som her mere storbladigt har samlet sig i tættere og mere ensartede Lag. Staalhovedets glim- merrige Skifer staar forøvrigt ikke saa ganske isoleret paa Kvaløens Granitfelt, tvertimod ville dermed ensartede Skikt- lag paatræffes paa flere Punkter, saaledes — som det vil fremgaa af Detailbeskrivelsen — ved Storsletten og paa Tusø og navnlig paa første Sted under Forholde, der ligefrem gjøre det umuligt at Skiferlagene kunne være Brudstykker af fremmede Bjerglag. I petrografisk Henseende er det i Virkeligheden alene den større eller mindre Righoidighed paa Glimmer, der betinger Forskjellen mellem de trende ovennævnte Hovedformer og som da atter paa den anden Side knytter disse Led sammen til et eneste Hele. Her skal foreløbig nævnes, at der nedenfor, hvor disse Spørgsmaale nærmere ville blive omhandlede, vil søges godtgjort, at den fuldkomne granitiske Struktur paa den ene Side og Parallel- strukturen eller i ethvert Tilfælde den granitiske Skiferstruk- tur paa den anden Side ikke kunne være af samtidig Oprin- delse, — altsaa med andre Ord at langsomme Omdannelser her have fundet Sted. Under Forudsætning af, at den ka- rakteristiske Granit er Bjergartens oprindelige Form, — Gra- niten altsaa af eruptiv Oprindelse —, maatte altsaa Gneis- Graniten være en Omdannelse af Graniten, og Højfjeldsskiferen og navnlig den med overvejende Glimmer det sidste Led i denne store Omdannelsesproces. | Forinden man altsaa nærmere gaar ind paa Besvarel- sen af disse Spørgsmaale, skal man først levere en oriente- rende Oversigt med Hensyn til den lokale Forekomst af Af- delingens forskjellige Led: A. Den røde Granit optræder: 147 (38) 1. paa Kvaløens nordøstlige Halvø, — i Skraaningerne, der fra Vestersundet stiger op saagodtsom i Glimmer- skiferfeltets umiddelbare Nærhed, ligesom ogsaa i Skraaningerne 2f de trange Dalfører, som derfra skjære sig ind mod Vest, — fremdeles mellem Trondjord og Skulfjord, Lyfjord, Skraaningerne ned mod Kalfjorden, her dog vexlende med den graa Granit, og endelig som tildels flere Favne mægtige Gangpartier mellem Højfjeldsskiferens Lag paa Fjeldsletten over Finlands- gaardene. 2. Strax søndenfor Kalfjordejdet i de lave Aase over Nordre Haukebottens Gaard mod Syd til Haukebotten- elvens Udløb, paa hvilket Sted den atter optræder i Glimmerskiferfeltets umiddelbare Nærhed. 3. Paa Strækningen vestenfor Strømsejdet i mindre Par- tier mest som gangformige Masser. Først paa Skræn- terne af Aasryggen, der skille mellem de fra Strøms- ejdet opstikkende Dalfører og Kaifjordejdet, optræder den røde Granit i større sammenhængende Masser. 4. Paa den sydvestlige Del af Kvaløen mellem Bakkejord og Buvik vexlende med den graa Granit og Gneis- Granit. Henimod Storsletten og videre ind mod Bo- gen og henimod Sørfjord i Katfjord saagodtsom ene- raadende. . Paa Tusø — fraregnet enkelte mindre Partier langs Stran- den med Skiferstruktur — væsentlig den røde Granit. 6. Paa Halvøen mellem Katfjord og Ersfjord rimeligvis den røde Granit overvejende. Det Indre af denne Halvø forøvrigt ikke undersøgt. T. Paa Kvaløens nordvestlige Halvø — mellem Ersfjord, Vesterhavet , Vengsødybet og Kalfjord — saagodtsom udelukkende den røde Granit. B. Den graa Granit, foruden paa de mangfoldige Punkter, hvor den i mindre Partier optræder mellem den røde Granit — i større sammenhængende Masser i de østlige Skraaninger til Katfjordejdet samt til Kalfjorden. Frem- deles er Vengsø væsentlig bygget af den graa Granit. Det Samme er Tilfældet med Øen Helgø i Karlsø Sogn, — hvilken Ø dog ligger udenfor det Omraade, der i Aar har været Gjenstand for nøjagtizere Opgaaen. C. Den granitiske Bjergart (Syenitgranit) — i hvilken Horn 10* (op (36) 148 blende har optaget Glimmerens Plads — paa Kvaløens sydvestlige Side om Grepstadgaardene og opover mod Grepstadvand. D. Gneis-Granit (stribet Granit) overalt i Vexel med karak- teristisk Granit. At opregne de mangfoldige Punkter, hvor den optræder, vilde være et uoverkommeligt Ar- bejde. Kuns maa udtrykkelig fremhæves, at dens Optræ- den ingenlunde kan paavises at staa i et absolut bestemt Forhold til de tilstødende Skiferfelter. Folieret Granit er iagttaget paa de vestligste Punkter af Kvaløen — saaledes ikke langt fra Storsletten, paa Vengsø — altsaa paa Punkter, der ligge længst fjernede fra Skiferfeltene. E. Granitisk Gneis — med fuldt udpræget Skiferstruktur (Højfjeldsskifer) — paa Højsletterne over Finlandsgaar- dene og paa Fjeldhøjderne mellem Strømsejdet og Kat- fjordejdet. Enkelte Lag selv vestligst paa Kvaløen — saaledes ved Storsletten — som Lag midt i den røde Granit. Af denne Oversigt fremgaar, at det er paa de horison- talt liggende ubedækkede Fjeldsletter at den granitiske Bjerg- art har antaget Skiferstruktur mens den fuldkomne massive Struktur er forherskende i Fjeldstyrtningerne selv i den umiddelbare Nærhed af Højfjeldets granitiske Gneis. Af fremmede Gangpartier, der optræde i Granitfeltet, kan mærkes en mer og mindre finkornig amphibolitisk Sten- art, der forekommer fleresteds paa den sydøstlige Del af Øen. Ved Mundingen af Bjørndalen — i Nærheden af Stor- sletten, — stikker saaledes frem en flere Hundrede Fod lang Houg af en finkornig Grønsten, der stryger parallel med Dalvæggene i nordlig — sydlig Retning. Fra Mjelde udover til Laukslet optræde Grønstene hyppig i Vexling med granitiske Masser. Ovenfor Synesjord — flere Hundrede Fod opigjennem Lierne, — en uskiktet amphibolitisk Sten over en ikke ringe Fladeudstrækning. Ved Henriksvik i Kalfjorden en grovkornig amphibolitisk Sten klumpformig i Graniten. I høj Grad mærkelige ere de Lag af chloritisk Skifer og de i Forbindelse hermed staaende Lejer af Vegsten (Kle- bersten) — eller maaske rettere en Sienart væsentlig sam- menstuvet af en Masse tildels synlige chloritiske Skjæl, der optræder i Graniten ovenfor Vaagen i Kvalsundet figesom ogsaa mellem Højfjeldsskiferen overfor Finlandsgaardene. At dømme fra de Profiler, der ovenfor ere leverede til Be- 149 (87) lysning af dette Forhold, synes der neppe at kunne være Rum for anden Forklaring end den, at disse Lag med Strøg ganske i Overenstemmelse med Højfjeldsskiferens Strøgret- ning maa staa i omtrent samme Forhold til Graniten som det, hvori Højfjeldsskiferen staar. Hald altsaa den massive Granit skulde være Bjerg- artens oprindelige Form, eller med andre Ord ifald Graniten var en eruptiv Bjergart, saa synes ogsaa deraf med fuld Nød- vendighed at maatte fremgaa, at Graniten igjennem Omdan- nelse ikke alene har antaget skifrig Struktur (Højfjeldsskifer), men at den ogsaa gjennem ligefrem Omdannelse kunde gaa over til chloritisk Skifer og Vegsten. En saadan Metamor- phose vilde imidlertid vel Geologen ligesaalidt som Kemikeren kunne godkjende. Og ligesom man paa Forhaand maa ind- rømme, at en saadan Procesudvikling dog ingenlunde vil være istand til at forklare alle de forskjellige Forholde, hvorunder Graniten paa Kvaløen optræder ligeoverfor de forskjelligar- tede Bjerglag, hvortil den er knyttet, saa drives man atter her til nærmere at gaa ind paa Spørgsmaalet om Granitens Oprindelse. Og de geologiske Forholde paa Kvaløen ville maaske i saa Henseende kunne give ikke saa ganske uvæ- sentlige Bidrag til Spørgsmaalets Besvarelse. Strækningen fra Sejhul og henover til Kibergfjord er visselig mer end noget andet Punkt paa Kvaløen skikket til at belyse Granitens Forhold til Kvalsundets Glimmergneis. Som forhen vist er Graniten og Skiferen der paa de mest forskjellige Maader knyttede til hinanden og — hvad der især er betegnende — de fuldkomne Skiferlag blive oftere efter Strøgretningen henimod den massive Granit alt mere og mere feltspathrige og stikke som røde Baand mellem de graa Skiferlag indtil man endelig med engang befinder sig lige i selve det granitiske Felt. Den finstribede Hornblendeskifer ved Sejhul synes paa samme Maade at staa i et nært Forhold til Graniten. I Nærheden af Graniten indeholder den Korn af en rødlighvid Orthoklas, ordnede i Striber efter Skiferens Parellelstruktur. Ogsaa ved Kibergfjord lignende Overgangs- forhold mellem Skiferen og Graniten, — Overgange, der give sig tilkjende ved en altid voxende Mængde af den røde Felt- spath efter Strøgets Længdeudstrækning, indtil Skikterne ende i en mer eller mindre karakteristisk Granit. Man brin- (38) 150 ges her uvilkaarlig til at mindes den allerede af Keilhau (Gæa Pag. 306) udtalte Tanke, ,,at Graniten i Højfjeldet ikke er Andet end det Udgaaende af Skikter, som i Dybet ere Gneis**. I Profilet fra Kvalhausen over til Lyfjordvand over- skrider man en saagodtsom uafbrudt Lagrække fra Kval- sundets Skiferfelt og Lag identiske med Højfeldskiferen, ind- til man naar frem til den dels massive og dels stribede Gra- nit henimod Lyfjordvand. Men heller ikke her er det mu- ligt at drage nogen bestemt Grændeelinje mellem Kvalsun- dets Skiferfelt og de Lag, der som Højfjeldsskiferen staa som en Modifikation under den granitiske Hovedform. I saa Henseende er Forholdet her ganske i Analogi med det, der finder Sted paa andre Steder ikke alene bertillands men ogsaa i andre Landes Bjergmasser. Studer har saaledes iagttaget lignende Forholde i Alperne. Ogsaa der var Granit og Gneis knyttet saaledes sammen, at det var umuligt at adskille dem fra hinanden. Her bør heller ikke lades uberørt et ejendommeligt Forhold, der kommer tilsyne i Kvaløens granitiske Fjeldbyg- ning og hvorved denne afviger fra flere af Granitfeltene, der bertillands ere gjennemgaaede i de senere Aar. Fjeldskraa- ningerne og Fjeldstyrtningerne ere — som allerede forhen nævnt — i Regelen byggede af en karakteristisk Granit, nu og da med en svag Antydning til Parallelstruktur, mens Højslettens granitiske Bjergmasser endogsaa amtage en fuild- kommen Skiferstruktur. Mærkeligt er i saa Henseende navn- lig den Det af Kvaløen, der fra Kalfjordejdet strækker sig mod Nord indtil Finvikelvens og Lyfjordens Dalfører. Som Kartet viser er her Højfjeldsskiferen rundt om omfattet af en Skal af massiv Granit. Man har visselig ogsaa fra andre Kanter af Landet paavist folieret Granit ved Siden af den massive, dog saaledes, at den første alene optræder ud imod Grændserne af Granilfeltet. ,,.En Kjerne af Granit — siger Tellef Dahl i sin Afhandling om Thetemarkens Geologi — er indesluttet i en Skal af Gneis-Granil*. Paa Kvaløen er For- holdet iige det Modsatte. Fra Haukebottenelvens Udløb mod Nord til Finvikelvdalen optræder den massive Granit — Ul- dels ualmindelig grovkornig og fallig paa Glimmer — i Glim- merskiferfeltets umiddelbare Nærhed og først i en større Ål 151 (39) stand derfra optræder Gneis-Graniten med sin paa Højsletten saa karakteristisk udviklede Skiferstruktur. Og fremdeles, mens det Indre af Thelemarkens Gra- nitfelt altid i Dagen viser en massiv Bjergart, saa vil man her kunne paavise folieret Granit selv paa Punkter, der ligger fjernest fra de omgivende Skiferfelter. Og dette Forhold er ikke ejendommeligt for Kvaløens Granitfelt, men kommer til- syne overalt i hele det Graniifelt, der af Keilhau er bleven benævnt ,,Lofotens Gneis-Granii". Efter de Undersøgelser, jeg i forrige Aar havde Anledning til at anstille paa Øst- Vaagø i Lofoten, fandtes der selv i de indre Partier af Øen op imod de højeste Fjeldtoppe Granit med fuldkommen ud- viklet Parallelstruktur, saa Strøgretningen der med Lethed kunde aflæses — og dette ikke som Undtagelse men som Re- gel. Paa den anden Side kan Parallelstrukturen oftere være udvisket i Skrænterne nede ved Søen. Men idet Forholdet alisaa i denne Henseende er saa helt forskjelligt fra det, der paa andre Steder er bleven paa- vist, saa vil det ogsaa paa den anden Side 'være indlysende, at den Forklaringsgrund, som der er bleven gjort gjeldende, ingenlunde kan passe her. Man har antaget, at den flydende Granit der, hvor den har været underkastet Tryk af de Lag, hvorigjennem den trængte, er bleven folieret. Skulde denne Forklaringsgrund være at tildele en almen Berettigelse, saa maatte ogsaa Kvaløens Granit fremvise den mest udprægede Parallelstruktur fortrinsvis mod Grændserne af Skiferfeltene, — hvor Trykket i Forhold til den fremvældende Masse var størst. Det fremgaar saaledes heraf — som det synes — med Nødvendighed, at de granitliske Massers Parallelstruktur og endnu mere deres saa karakteristisk udviklede Skiferstruktur — der saa ofte er fremtrædende paa Kvaløen — maa være at tilskrive andre Aarsager end den ovennævnte, der støtter sig til Granitens eruptive Oprindelse. Da paa den anden Side lige Virkninger, dog i Regelen maa antages at skylde ensartede Kræfter sin Oprindelse, saa synes der allerede paa Forhaand at burde rejses Tvivl om, hvorvidt den ovennævnte Forklaringsgrund kan være at tillægge Berettigelse selv i det enkelte Tilfælde. Ifald man alisaa tror at maatte tillægge denne Betragt- ningsmaade nogen Vægt, saa følger heraf, at de forskjellige (40) 152 Former, hvorunder Graniten optræder paa Kvaløen — snar! med den karakteristiske Granitstruktur, snart med mer eller mindre udpræget Parallelstruktur og snart med ligefrem Ski- ferstruktur — at disse Former dog ingenlunde kunne være samtidige Modifikalioner af samme Hovedtypus. Tvertimod, Granitens nære Forbindelse med de ældste Skifere, den grad- vise Overgang fra den massive grovkornig krystalliniske til den skifrige Struktur, Lag af chloritiske Skifere og Vegsten, der ere klemte ind mellem bestemt granitiske Masser under Forholde, der vel gjøre det ligefrem umuligt, at de kunne være Lag af ældre Bjergmasser, der vare revne afsted under Granitens Frembrud, — Alt dette synes med Bestemthed at tale for, at det ikke er momentane, men derimod langsomt virkende Kræfter, der her have øvet sin Virkning. Sluttelig bør ikke lades uomtalt, at den almene Regel, der er bleven opstillet fra andre Granitfelter i Forhold til de dem tilstødende Skifere — hvorefter Skiferlagene altid skulle falde fra den massive Bjergart, — ingenlunde vil kunne gjö- res gjeldende med Hensyn til Bjergbygningsforholdene paa Kval- øen. Især er Strøgforholdene i saa Henseende betegnende ovenfor Mjeldegaardene, hvor finstribet Hornblendeskifer, grøn- lig Lerskifer og Højfjeldsskiferen stryge i samme Relning og saaatsige danne Dele af samme Strøgflade, der synes at ende i den karakteristiske Granit. Skulde altsaa Graniten være af eruptiv Oprindelse, saa maa den gjennem denne langsomme Qmdannelsesproces paa den ene Side være omdannnet til graa Gneis og paa den an- den Side saavel iil den tilnævnte Højfjeldsskifer — tildels med Lag, der indeholde overvejende Glimmer, — som og til chloritiske Skifere og Vegsten. I sig selv vilde det visselig allerede paa Forhaand synes noget underligt, at en eruptiv Masse, der er udgaaet som Produkt af et og samme Udbrud, i sin kemiske Sammensætning skulde være saa forskjelligartet, - at den under forøvrigt lige Forholde kunde være omdannet i saavidt forskjellige Retninger, som Tilfældet her maatte være. Og ligesom en Omdannelse i den her nævnte Retning neppe vil kunne blive godkjendt af Kemien, saa vil det Samme upaatvivlelig ogsaa være Tilfældet fra et geologisk Udgangs- punkt. Geologien kan paavise OQvergange fra den skifrige til den massive Struktur, men neppe i den omvendte Retning. 158 (41) Men af Alt dette synes der at være liden Rimelighed for at Kvaløens Granit kan være af eruptiv Oprindelse. Men naar saa er Tilfældet, saa bliver der altsaa Spørgs- maal om at paavise det Materiale, hvoraf denne er fremgaaet. I denne Henseende er det imidlertid visselig endnu for idligt at udtale sig med nogen Besiemthed. Kvaløens Granit danner blot en ringe Del af et stort Granitfelt, der strækker sig gjennem et Par Breddegrader og først naar dette nøjag- tigen er opgaaet og Forholdet paa alle Grændselinjer mod de tilstødende Skifergrupper er nærmere aflæst, vil Sagen forhaabentlig stille sig klarere frem. EFfterstaaende Bemærk- ninger fremsættes saaledes alene som løse Antydninger, der ingenlunde gjøre Fordring paa at besvare Spørsmaalet af- gjørende. dende Som ovenfor nævnt i Detailbeskrivel- sen af Bjergbygningsforholdene ovenfor x 0 gd Mjelde har man nede ved Søen og i de 3 Å JG laveste Aasskraaninger en granitisk Mas- ker på pe | se, der længere oppe afbrydes af en finstri- ER sr bet Hornblendeskifer, der da atter efter EFE Strøgets Længdeudstrækning afløses først af en grøn lerskiferagtig Bjergart og se- nere af Højfjeldsskifere. Skarpe Grænd- selinjer mellem disse Skiferparlier ere ikke at paavise. Vedføjede Planrits an- tages at maatte angive Forholdene her, — idet dog udtrykkelig maa fremhæves, | x p Å at den faste Fjeldgrund her kan være å adskillig overdækket med løse Bedæknin- EG ger, forinden man naar frem til den ka- X x ae) X x XX te k Efter dette kunde der være Grund til + æ Strøg 160. rakteristiske Højfjeldsskifer. a. Granit. b. Finstribet Hornblendeskifer. c. Grønne lerskiferastige Lag. d. Højfjeldsskifer. on x at forudsætte, at det er fra Lerskiferen E ED at Omdannelsen er udgaaet, at Lerskife- x FET ren som en oprindelig sedimentær Bjerg- (42) 154 art har dannet Kvaløens faste Fjeldgrund og at denne efter sin paa de forskjellige Punkter noget forskjelligartede Sam- mensælning ligesom ogsaa ved den efter de lokale Forholde forskjellige Indvirkning fra Atmosfæriliernes Side er omdan- net paa et Sted til Hornblendeskifer, paa et andet til chlo- ritskiferagtige Lag, paa nok et Sted til Højfjeldsskifer, og saaledes endvidere til Granit og graa Gneis. Fra et kemisk Udgangspunkt har Gustav Bischof paavist Muligheden af saadanne Qvergange fra Lerskifer. ,I Hornblende — siger Bischof i Lehrbuch d. cb, und ph. Geologi 2det Oplag 3die Del, Pag. 863 — forekommer Kalk, Magnesia, Jernoxydul og Jernoxyd i forskjelligartet Vexel. Naar derfor saadaune Lerskifere vexle med andre, der ere fattige paa disse Ba- ser, saa er der Mulighed for, at hine kan blive omdan- nede til Hornblendeskifer og disse til gneisartede Masser. Da Lerskiferens Omdannelse til Granit tilfulde er godt- gjort, saa er der heller ingen Grund til at betvivle Mu- ligheden af en lignende Omdannelse af samme eller amorphe Feltspathstene til Syenit.* At Lerskifer kan omdannes til Chloritskifer maa lige- ledes ansees for en afgjort Sag. | Det er vel ogsaa højst sandsynligt, at Fjeldgrundens successive Hævning har været, — og muligens fremdeles kan virke som en væsentlig Faktor til Udviklingen af de her frem- stillede og dermed analoge Forholde. Om Bjergmassernes Metamorphose ligefrem er betinget ved Fjeldgrundens Hævning eller om denne ikke maaske ligesaasnart kunde være frem- kaldt ved Mineraliernes krystalliniske Procesudvikling — dette er Spørgsmaale, til hvis Besvarelse man vel endnu har at samle det nødvendige Materiale. Paa Forhaand kunde det vel være rimeligst at forudsætte, at der i saa Henseende kan finde en gjensidig Vexelvirkning Sted. Og ligesom man visseligen skal indrømme, at Erup- tionslæren ingeniunde vil vise sig istand til fyldestgjørende at forklare de mange forskjelligartede geologiske Fænomener, der ere at paavise saavel indenfor som ved Grændserne ai de granitiske Felter — den overhugger, men løser ikke Knu- derne, — saa vil det paa den anden Side være ligesaa indly- sende, at Bisehofs Omdannelseslære, der allerede for mange 155 (43) Aar tilbage, men visselig blot i store Omrids, blev fremholdt af Keilhau, tilfulde formaar enten at løse de Knuder, som her maatte være at paatræffe, eller og at kaste et Lys over eller give Bidrag til at besvare det Tvivlsomme i Over- ensstemmelse med Videnskabens nuværende Standpunkt. Fra det Øieblik af, at den her nævnte Omdannelseslære kan godkjendes fra et kemisk Udgangspunkt, er Eruptionstheorien i Virkeligheden omstødt. I ethvert Tilfælde, Geologien staar endnu ligeoverfor de ældre forsteningsløse Formationsled paa et for primitivt Standpunkt, til at Forskeren skal kunne begive sig ud paa dette Omraade med fuldt afsluttede Forudsætninger. Først efterhaanden ville nøjagtige geologiske Detail-Undersøgelser —anstillede med et fordomsfrit Øje og støttede og belyste gjennem den kemiske Videnskabs rastløse Fremadskriden — formaa afgjørende at besvare disse Spørgsmaale. Men det skal gjentages: Landets successive Nive2u- forandring, Mineraliernes krystalliniske Udvikling, andre ke- miske Kræfters ligesom ogsaa Atmosfæriliernes Indvirkning gjennem Tidsrum, der selv for en geologisk Maalestok kunne være for store at regne — Alt dette kan visselig i sig selv være mægtigt nok til at fremkalde disse storartede Omdan- nelser. Og der maa vel ogsaa, — efter hvad cvenfor er an- ført — være al Grund til at forudsætte slige langsomt vir- kende Kræfter, fremfor at maatte ty til disse voldsomme Eruptioner, hvis Virkninger dog synes noget for storartede til at kunne maales med nogen rimelig Maalestok. 3. Glimmerskiferfeltet. I Profilet fra Øvergaard paa Ejdet mellem Baisfjord og Storfjord i Lyngen træffer man i de underste Lag — indtil en Højde af 400 Fod over Dalbunden eller antagelig indtil en 600 Fod over Havfiaden — en kvartsrig Glimmerskifer med Strøg 1709. Over denne hviler Lag af tildels lerskifer- agtige Masser med indesluttede Kalkstenslejer og med en fra den underliggende Glimmerskifer afvigende Strøgretning, nemlig fra 60 til 80%. Idet de undre Lag saaledes viser et Strøg, der er overensstemmende med det, der i Regeien er forherskende i Glimmerskiferlagene paa Tromsø og Kvalø, mens de højere liggende Lagafdelinger derimod i saa Hen- seende stemme overens med de mildere Ler- og chioritiske EI 156 Skifere langs Balsfjorden, saa kunde der maaske være Grund til at opstille den her fremtrædende Glimmerskifer som en Afdeling af det store Glimmerskiferfelt og derimod henføre de ovenfor liggende Skiferlag til Balsfjordens Ler og chlori- tiske Skifere. Balsfjorden udigjennem vil man nu ikke træffe Led, tilhørende Glimmerskiferfeltet, forinden nordenfor Tømmer- neselven. Imellem Hestneselv og Tømmerneselv — egentlig to Fjeldbække — dannes Bjergarten endnu af Balsfjordens tynd- skifrige cbloritiske Lerskifer. Strax nordenfor Elven optræ- der mægtige Partier af en amphibolitisk Bjergart — med Hornblende som overvejende Bestanddel. Stenen, der nu og da kan fremvise en svag Parallelstruktur, er i Regelen mas- siv og danner bratte Styrtninger og dybe Kløfter. Lidt nor- denfor bliver Bjergarten en bestemt kvartsrig Glimmerskifer, hyppig indsprængt med smaa Granater. Glimmerskiferen har her fremdeles samme Strøgretning som Balsfjordens mil- dere Skifere. Glimmerskiferen danner nu den faste Fjeldgrund nord- over langs Balsfjorden. Strøgretningen er her højst foran- derlig.4 Ved Selnes bliver Skiferen noget mildere, og her optræder atter den kornige Kalksten, som bidtil ikke har været at paavise fra det Øjeblik, man forlod Balsfjordens mildere Skiferfelt. Glimmerskifer med hyppige Lejer af kry- stallinisk kornig Kalksten er nu eneraadende udover til Ram- fjorden, danner fremdeles den store Halvø mellem Ramfjord, Tromsesundet og Tromsdalselv, den største og sydlige Del af Tromsø, Grindø, den lave Halvø østenfor Strømsejdet og fremdeles ogsaa den smale Rand ved Finlandsgaardene mel- lem Vestersundet og Kvaløens Granit. For hele det her nævnte Felt vil der ikke kunne op- stilles nogen almindelig Regel for Strøgretningen. Inden Strækninger af snævrere Omraade kan Strøget dog være temme- lig konstant. Forsaavidt man af de gjorte Iagttagelser skulde finde sig berettiget til at uddrage nogen almindelig Regel i saa Henseende, saa kunde der maaske være Grund til at antage, at Strøgretningen viser Tendents til at bøje sig sam- men tilisig selv tildageløbende Kurver, Seeti det Store vilde Strøglinjerne saaledes angive et System af koncentriske Kurve- linjer med forskjellige Centra. Med Hensyn til dette Punkt 157 (45) vil man dog først kunne drage sikrere Slutninger, naar Un- dersøgelserne ere udstrakte over et større Omraade. Den i Feltet optrædende Glimmerskifer er i Regelen kvartsrig, Glimmeren lys og smaaskjællet. Alene paa den sydøstlige Del af Kvaløen — ved Gaarden Hamran — er en karakteristisk Glimmerskifer med storbladet eller mere sam- menhængende mørkere Glimmer, indsprængt med tildels store Granater og vel i det Hele mindre kvartsrig. Hvad der især karakteriserer Glimmerskiferfeltet er de i samme saa hyppigt optrædende Kalkstenslejer. Kalk- stenen er oftest grovkornig krystallinisk, af graalig til blaalig- hvid Farve — kuns undtagelsesvis ren hvid — med hyppig indblandede Glimmerskjæl. Kalkstenen paa Tromsøen inde- holder oftere fine Streger af et mildt affarvende sort Mineral, rimeligvis Grafit. Paa et enkelt Sted paa Tromsø er i Kalk- stenen paavist en fingertyk Aare af Grafit. Kalkstenen danner paa sine Steder mægtige sammen- hængende Masser. Den saakaldte Storsten paa Fastlandet ligeoverfor Tromsø — en flere Hundrede Fods lodret Præ- eipice — er bygget af Kalksten. Mere finkornig er Kalkstenen i Glimmerskiferen paa Renø — noget nordenfor det her omhandlede Strøg. I Glimmerskiferen paa Tromsø hyppig amphibolitiske Stenarter, — maaske mere uregelmæssigt end i ligefremme regelmæssige Gangpartier. Glimmerskiferen er intetsteds fundet i umiddelbar Kontakt med Graniten. Langs det lave Strømsejde er Grænd- selinjen overalt dækket, og nordenfor Kalfjordejdet, hvor en smal Rand Glimmerskifer optræder langs Strandbredden ind- til henimod Finvikelven, er Lavlandet derfra opover til Aasen, hvor den granitiske Bjergart træder frem, overdækket med Myrland. Den Regel, der paa andre Kanter af Landet er bleven opstillet som gjeldende, nemlig den, at Skiferens Strøg følger Granitens Grændselinjer, kan ikke finde sin Anvendelse her. Opsaa for det Tilfælde at Graniten var af eruptiv Oprindelse, maatte den saaledes være ældre end Glimmerskiferen, da denne i saa Henseende ikke er bleven paavirket af Graniten. Grændseforholdene mellem Glimmerskiferen og Kval- sundets ældre Skiferfelt er heller ikke ligefrem at iagttage. (46) 158 Grændselinjen, der maa være at søge langs Finvikelvens Dalføre, er ogsaa her overdækket. 4. Balsfjordens Ler- og Chloritskifere. Den skaalformige Fordybning i Glimmerskiferfeltet -—- fra Øvergaard, hvor Glimmerskiferen stikker frem som en smal Rand og hen til Tømmerneselven -- er udfyldt med Lag af milde Ler- og Chloritskifere, Lerglimmerskifere med hyppige og tildels mægtige Indlejninger af krystalli- nisk kornig Kalksten. Langs Strandbredden — i den hele Strækning fra Furskognes og Kvitberg indtil henimod Svart- nes — ligge Skiferlagene saagodtsom uafbrudt blottede. Strø- get er paa denne Strækning temmelig konstant — 60 til 80 9. Faldet stykkevis nordlig og sydlig altsaa med bestemte Fold- ninger. Henimod Svarines bliver Strøgretningen derimod mere ubestemt og tildels helt forvirret. Den i Skiferen indlejede Kalksten er paa sine Steder ren hvid — saaledes ved Kvitberg, hvoraf Gaardens Navn — ellers i Regelen blaaliggraa. Længere inde i Landet — saaledes ved Pigtinden i Bunden af Laxelvdalen — forsvinder den tyndskifrige Lagdeling og her optræder en mere haard og tæt lerskiferagtig Bjergart, rig paa fine Glimmer- eller chloritiske Skjæl. Strøg og Skiktning her ikke altid at iagt- tage. Det fremgaar imidlertid med Bestemthed, at Pigtindens Bjergart maa være at henføre til Balsfjordens Skiferfelt. Skiferlagene ved Foden af Tinden, hvortil den tættere Bjerg- art slutter sig som en bestemt Modifikation, er i petrogra- fisk Henseende — skjønt vistnok ogsaa her en Smule haar- dere — at sætte som identisk med de mildere Skifere ligesom ogsaa disse i sin uforandrede Form optræder strax norden- for Pigtindens Fod ved Laxelvens Bredder. Naar dette Skiferfelt her sættes som en yngre geolo- gisk Dannelse, saa har man i saa Henseende nærmest at støtte sig til de her raadende Skiferes petrografiske Særegen- heder. Da Glimmerskifer intetsteds er at paavise i Balsfor- dens mildere Skiferfeit og da fremdeles mægtige og ejen- dommelige ampzibolitiske Masser ved Tømmerneselv skiller mellem de karakteristiske Led i disse tvende Grupper, er der vel al Grund til at sondre mellem dem som ejendom- melige Formationsled, om og — hvad maaske kan være rimeligt — Sondringen i saa Henseende mere kunde være at Ssøge I || 159 (47) Virkninger af Omdannelsesprocesen end i Forskjel i Tid for det oprindelige Nedslag af Skiferlagene. Fremmede Gangpartier ere ikke iagttagne i Balsfjor- dens Skiferfelt Det danner i saa Henseende et temmelig ensartet Hele. Forøvrigt maa det være forbeholdt senere Undersø- gelser at opgaa Grændserne mellem dette og det foregaaende Skiferfelt. 5. Kvartskonglomerat og Sandsten. I de foran omhandlede Profiler fra Thomasjordtind, Ørnestind og Lavangstind vil sees, at man i noget større Højde træffer paa mægtige Partier af et ejendommeligt Kvarts- konglomerat med et chloritisk Bindemiddel — de enkelte Brudstykker hyppig med et Overdrag af Spathjern. Paa Thomasjordtind vexler disse konglomeratlignende Masser med grøn Skifer og Kalkstenslag og kan saaledes her være at henføre som et underordnet Led under Skiferfeltet. Bestem- tere stiller imidlertid Forholdet sig i saa Henseende ved Ørnestind og Lavangstind. Paa første Sted er Skiferen alle- rede i en Højde af 500 Fod over Havet temmelig kvartsrig, indeslutter her et indtil 100 Fod mægtigt Lag af det samme Kvartskonglomerat, der optraadte paa Thomasjordtind og forisætter som en brunlig temmelig finkornig Kvartssand- stenskifer ligetil øverste Top -- alene paa et Par Punkter med Indlejning af den milde Skifer. Lavangstinden er fra en Højde af omtrent 1000 Fod over Havfladen bygget af den samme sandstenagtige Kvartsit. Over Balsfjordens mil- dere Skifere hviler saaledes en sandstenagtig Kvartsskifer af en ikke ringe Mægtighed. 6. Serpentin. Der er forhen i denne Afhandling givet en nærmere Beskrivelse over den ved Furuhoug paa Kvaløen optrædende Serpentinmasse og tillige fremhævet at der i Serpentinens umiddelbare Nærhed findes Lag af en kvartsrig Chloritski- fer med Brudstykker af Kvartskonglomeratet fra Afdeling Nr. 5. Chloritskiferen har her samme Strøgretning, som den, der er almindelig raadende i Balsfjordens Skiferfelt, nem. lig 809 og afviger i saa Henseende fra de nærmest liggende Glimmerskiferlag, der har et Strøg af 1609. Idet Ser- pentinen saaledes her optræder i en saagodtsom umiddelbar (48) 160 Forbindelse med Lag, der maa sættes som identiske med Ledene i Atdeling 4 og 5, har man deri seet en Grund til at opstille Serpentinafdelingen her. 0 1. Løse Bedækninger. De løse Bedækninger har ikke været Gjenstand for specielle Undersøgelser denne Sommer. Jeg tror imidlertid at burde tilføje en kort Oversigt med Hensyn til dette Punkt efter de lagttagelser, jeg i Forbigaaende har havt Anledning til at gjøre. En stor Del af disse Strækninger — især det lavere Land — er optaget af Myr, der ofte kan have en ret an- seelig Dybde. Paa Højderne af Tromsøen er Myrlagene ind- til 6 Alen dybe. Imellem det faste Fjeld og Myren et Lag af Aur og Sand, det sidste oftere svagt lerholdigt. Ved Mundingen af flere af de smaa Vasdrag, der løbe ud i Bals- fjorden, er ophobet temmelig anseelige Volde af Aur og fin Sand. Ved Gaardene Lavangen og Kjosen i Balsfjorden store Nedlag af en fin Mergel. Lidt ovenfor Gaarden Trom- vik paa den nordvestlige Del af Kvaløen, findes en mæglig Morænevold, der i flere Hundrede Fods Længde omkredser Aabningen af en trang Fjelddal. Volden er dannet af store Stene, nu tildels overdækket med et tyndt Jordlag og be- voxet med Birkekrat. Volden benyttes nu som Gang- og Fæsti. Mærkelige ere de indtil 4 a 5 Fod mægtige Skjællag, der forekommer paa Tromsøen og navnlig paa Byens Grund. Skjællagene kunne naa op til en Højde af 20 til 30 Fod over Havfladen. Skjællene have tilhørt Dyr rimeligvis af endnu her levende Arter. å 8. Aldersbestemmelse. Efter ovenfor at have givet en Fremstilling af det ind- | byrdes Aldersforhold mellem de forskjellige Led, der danne | den omhandlede Stræknings faste Bjergmasse, skal her slut- telig være tilføjet nogle faa Ord om den Plads, disse maa blive at tildele i den store geologiske Formationsrække. Paa For- haand vil det dog være indlysende, at man endnu ikke be- sidder det nødvendige Materiale til i saa Henseende at kunne drage sikre Slutninger. Paa den ene Side - mangler man her forsteningsførende Lag Pa navnlig ere de i Skiferfeltene optrædende Kalkstene saa krystalinisk kornige, at der vel ikke vil kunne være Spørgsmaal om i dem at 161 (49) opdage Forsteninger. Og paa den anden Side ligger der saa store Vidder mellem den her omhandlede Strækning og de Dele af den skandinaviske Halvø, hvor man i saa Hen- seende gjennem de geologiske Undersøgelser er naaet frem til et sikkert Udgangspunkt, at man heller ikke saaledes vil kunne have Adgang til at løse Spørgsmaalet ved at knytte de her omhandlede Bjerglag umiddelbart til Led, der allerede ere kronologisk bestemte. Paa Sagens nærværende Standpunkt vil man saaledes her alene ved at sammenholde det forhaan- denværende Materiale med det fra andre nogenlunde bestemte Lokaliteter kunne hente Vink eller Antydninger til Spørgs- maalets Besvarelse, — idet det forøvrigt maa være fremtidige Undersøgelser forbeholdt at stille Sagen i en klarere Be- lysning. At Kvalsundets Skiferfel! maa være ældre end de un- dersiluriske Grupper synes at fremgaa af flere Omstændighe- der. For det Første antydes dette ved den fuldkomne Man- gel paa Kalkstensindlejninger, — i saa Henseende maa det i ethvert Tilfælde være ældre end Glimmerskiferfeltet, — og dernæst synes der efter de af Keilhau og Dahll leverede Fremstillinger af Thelemarkens Geologi at være adskillig Overensstemmelse mellem Kvaløens Granit og Gneis-Granit og Thelemarkens Granitfelt. Som ovenfor vist er Kvaløens Granit en Afændring af Kvalsundets Skifer. Paa Forhaand antages der saaledes at være Rimelighed for, at Kvalsundets Skifer paralleliseres med den i Thelemarken optrædende Ski- ferformation, der af Dahll er opstillet som ,de ældste Dan- nelser, vi kjende*. Glimmerskiferen — og muligens ogsaa Balsfjordens mildere Skifere — er rimeligvis at sætte som undersiluriske Ækvivalenter. Balsfjordens Skifere maa antagentlig være at tille ved Siden af de milde og halvkrystalliniske Skifere i ordre Bergenhus-Amt. (Irgens og Hjoridahl). De Lag af Alunskifer, som optræder paa flere Steder i Maalselv og Bardo — se saaledes Profilet fra Moen i Bardo — som Underafde- linger i det store Skiferfelt maa i saa Henseende sikkerlig unne tjene som en god Ledetraad med Hensyn til Bestem- elsen af disse Skiferes absolute Aldersforhold. pe 11 (30) 162 I 1866. il Den i Sommer gjennemfarede Strækning indbefatter den langstrakte Halvø mellem Malangen og Balsfjorden samt den el af Indlandet, der begrændses af Maalselven mod Sy d og Vest indtil den øvre Ende af Rostavand samt mod Øst ai "en Linje, der fra Rostavand fører langs Fjeldfroskvand og 'Storvand ned ovér til Markenes ved Bunden af Balsfjord. Endvidere er opgaaet en Profillinje fra Traangen i Maalselv over Alapen til Iselvmo i Kirkesdalen, derfra over Fjeldet til Bangen i Bardo og opad Sørdalen til Torne Vand paa svensk Side. Den egentlige Bardoelv er forfulgt til dens Udløb fra Altvandet. I Forbindelse med den i forrige Aar befarede Strækning fra Bunden af Balsfjord langs Sammes østlige Side udover Tromsø og Kvalø er saaledes opgaaet et sam: menhængende Bælte fra Torne Vands østre Ende tæt vel Rigsgrændsen st til de yderste Havskjær. Detalie lagttagelser. o Ferga «Den store ——— der paa den ene Side begrænd seg af; Sørdalselven '0g paa den anden Side af Bardoelver fra dens Udløb fra Altvandet og videre stryger langs Alt vandets Bredder: og Som mod Øst skraaner med til Tor Vand i svensk Laåpmarken, kaldes med et lappisk Fælles navn Rubben. Fjeldmassens øvre. Flade indeslutter tildels store bølgeformige Fjeldvidder med en Gjennemsnitshøjde over "Havfladen * m&llem 1500 og noget over 2000 Fod Langs Altvandet og svensk Lapmarken skraaner Fjeldmas sen i Regelen kuns langsomt op, mens den langs Sørdalsel ven stiger i tildels lodrette Styrtninger. Sørdalselven, dei har sit Udspring fra nogle smaa omtrent lige ved Rigsgrnd K 163 * (bl) sen liggende Fjeldvand, skjærer sig dybt ned i Fjeldmas- sens Indre og danner i sin øvre Del en trang og selv for Kløvheste saagodtsom ufremkommelig Spalte, hvorfor ogsaa Passagen fra Bardo til Torne Vand altid foregaar over selve Fjeldryggen. Rubben er bygget dels af kvartsrig Glimmerskifer og dels af en mildere Lerskifer. Kalksten optræder hyppig ind- lejet deri. Selve Skiferen — navnlig Lerskiferen — er oftere imprægneret med Kalk. I Sørdalen optræder i temmelig mægtige Masser en ejendommelig massiv Bjergart — vel nær- mest en Gabbro. Alunskiferagtige Lag ere iagttagne paa flere Steder i -Fjeldmassens øvre Afdeling. Efterfølgende Iagttagelser ville tjene til at belyse dette. Fe. 1. å En tildels laget 1500 | Bjergart afen graa- Strømsmo. oa EE E —— lighvid Feltspath med mellemliggen- de Baand, Striber QN g, eller lea af Profil af Rubben fra Sirømso i Bardo — en fin sort Ler- glimmerskifer. på 2. Lerskifer — næsten horisontal, — med svagt Fald SV. 3. Kvartsleje indsprængt med Kobberkis og Magnetkis. 4. Kalksten finkornig — Fald 10 åa 209 SV. 5- Kvartsleje med Blyglands, hvorpaa er anlagt en For- søgsdrift. 6. Glimmerskifer med Kalksten. Strøg 1309, Fald SV. 7. Glimmerskifer med Granater. 8. Mildere Skifer, -— i Dagen fgult anløbet — alunskifer- agtig tildels med næsten stort Streg. Lag af den mil- dere Skifer vexlende med Glimmerskifer. Ogsaa i den mildere Skifer Granater. 9, Øverste Flade, — Glimmerskifer. | Ligeovenfor Strømsli tæt ved Bardoelv Kvartsskifer, $"%msli. Strøg 130 %, Fald 20% SV. Imellem Strømsli og Strømsøre ved Elven 1. Kvartsskifer. Strøg N-S. (% - Fald IV. 2. Derover Lerskifer. Ligeovenfor Strømsøre ved Barduslie — paa Sammes Strømsøre. søndre Side — kvartsitiske Lag — halvt lerglimmeragtige. Strøg 1609, Fald Ø. 100 (52) 164 Nuppistalli jok. Indset. Alles Vand. Ved Fjeldbæk Nuppi stalli jok nedenfra opad : 1. Lerskifer med indsprængt Kalksten, en ejendommelig —— Bjergart, i Dagen at se til som et Konglomerat, idet Kalken tildels er udsondret og Lerskiferstykkerne staa igjen med sine skaalformige Brudstykker. Strøg 1300. Fald NO, (paa andre Punkter SV.) 2. Længere op langs Bækken gaar Bjergarten over til haar- dere kvartsrig Glimmerskifer. Profil fra Indset opover Fjeldet mod NO. Fig, 2. 2000 1500 B , Ei == 1000 «Mi dm 9 3 KI——— 500 F SV OE MA et I ANE EE - Profil af Indsetfjeld, — paa nordre Side af. Bardoelv. 1. Glimmerskifer med Granater. Strøg 60% (2), Fald svagtN. 2. Kvartsrig Glimmerskifer. Strøg maaske 1109, Fald svagt N. 3. Ligesaa. 4. Ligesaa. Strøg maaske 140, Fald svagt NO. 5. Ligesaa. Strøg maaske 130" — — 6. Kvartsrig Glimmerskifer. Strøg 110 a 1209, r ald svagt N. Da Faldet er svagt, har Strøgretningen Falske ladet sig bestemme med absolut Nøjagtighed. Rimeligvis maa den blive at sætte til 130% med nordligt Fald. Det maa forøv- rigt fremholdes, at nævnte Profillinje fra Indset fører opad Fjeldmassen paa nordre Side af Bardoelv, — altsaa egentlig ikke tilhører Rubben. Den angiver imidlertid rimeligvis og- saa Forholdet med Hensyn til Fjeldmassen søndenfor Elven og medtages derfor her. | Fig. 3. Midtvejs mellem Ind- 2500 aE set og Altvand — lige E ved Bardoelv — Giim- 000 ; Å merskifer. Strøg 1309. 1900 aa y 8 Glimmerskiferen her 1000 - . indsprængt med brun- lighvid Kalksten. Horn- blendenaale tildels ind- flettede i Massen. 500 0 === ——— ===>. ERE ENE EEE Profil af , Højfjeld* paa søndre Side af Alt Vand. 165 (53) 1. Haard lerskiferagtig Bjergart. Strøg 13809, Fald 20 SV. 2. Samme Bjergart, her dog mere imprægneret med Glim- — merblade. 3. Kvaritsrig Glimmerskifer. Strøg 130 *, Fald SV. 4. Tæt kvartsrig Masse med fine sorte Glimmerblade; Grund" massen sort. Strøg ofte ikke at iagttage. Fald paa sine Steder indtil 60% SV. Tæt Mørkeskodde hindrede mig fra at naa Top af Højfjeld. Denne isolerede Fjeldmasse sættes af Indvaanerne I de tilgrændsende Bygder som en af de højeste Fjeldtoppe i Grændselandskaberne paa disse Kanter. Langs Sørdalselven, strax ovenfor Gaarden Melhus Sørdalen. ved Ely — haard Glimmerskifer. Strøg 1609 Fald stejlt V. Indsprængt med Kalk. | Rubbens Skraaning ned mod Sørgaard udelukkende bygget af mild Lerskifer i Styrtningerne, der fra Dalbun- den føre op i flere Hundrede Fods Højde, Højere op i Skiferen Baand af graalig Kalksten, tildels tæt indsprængt med Svovlkistærninger. I den milde Skifer Lag af haardere Skifer, tildels fint indsprængt med Kalk, saa den oftere skummer svagt for Syre. Fra Sørgaard opover langs Elven: 1. Temmelig grovkornig graalighvid Kalksten. Strøg N—S. Fald 309 V. 2. Længere frem — temmelig mægtige Lag Kalksten. 3. Chloritisk Lerglimmerskifer, temmelig haard. Strøg og Fald ikke at bestemme. 4. Haard Lerglimmerskifer, — i Dagen med vitriolgrøn Ff- florescents. Strøg 1309, Fald NO., — fint indsprængt med Svovlkis. Så 5. Længere frem — en Knaus bygget af en krystallinisk kor- nig Bjergart, hvori Feltspath overvejende. 6. Haard kvartsrig lerskiferagtig Bjergarit. T. Omtrent midtvejs til Tornepasset paa vestre Side af Elven (altsaa ikke paa Rubbensiden) Kvartsskifer med chloritiske Blade paa Afsondringsfladerne. Strøg NS. 8. Ved Skrænten af Fjeldbæk Gibme Iokka, (der flyder ud i Sørdalselven fra Rubbensiden) følgende Forhold: Gibme Jokka. Sørgaard. J OG| *nwo 'snvuyppfy ud 1949j2q) F "BL (føy pog og * og 'Suer po — DnR vw tid ensartet med det her re 166 En kvartsrig Glimmerskifer, hvis underste Lag mere og mere danne en Overgang til . en krystallinisk kornig Masse af graalig hvid krystallinisk Felt- spath med tildels temmelig ud- viklede - Krystalflader i Forbin- bindelse med et amphibolitisk Mi- neral. Feltspath overvejende. . Kvartslag. Strøg N—5S., Fald Vi . Lag — et Par Tommer mægtige — af mild Skifer midtindei Kvarts lagene. Pee en uskiktet Sten af de milde Ski- feres Grundmasse. Lidt nordenfor Opstigning over Fjeldryg til Torne Vand følgende Rits i Vertikalplanet: (Fig. 5.) 1. Haard kvartsrig Glimmerskifer med ) EG E sorte Glimmerblade. Strøg 209, Fald 309 V. Milde Skiferlag med svagt østligt Fald. Strøget ikke bestemt at aflæse. Skiktlagene gaa 1 sin Forlængelse mod Nord over til en tættere uskiktet Bjergart af de milde Skiferes Grundmasse — identisk med 8. €& og denne støder igjen umiddelbart til eller kan maaske ligesaa rigtigt siges at staa i et Overgangsforhold til en massiv Bjergart, identisk med 8. b. Det fortjener at bemærkes, at paa de forskjellige Purkter, hvor den massive Feltspathsten optræder i de milde Skiferes Felt, er Forholdet al- angivne, idet Feltspathstenen aldrig umiddelbart støder til Skiferlagene. Stenen 9. 3 er altid til- 167 (35) stede som F orbindelsesledet. då Der synes ogsaa i Virkelighe- den at være Adskilligt, der kun- de tale for at Stenen 9. 3 er den metamorphoserede milde Skifer, Men idet man i denne uskiktede Sten bist og her kan. 7 paavise Feltspathens krystalini- E ske” Flader, kunde der atter & være Gruad til at drage den. & Slutning, at denne Sten gaar E over til 9. 4 ved en rigere Ud- > Vikling af Feltspathen. Den ke- 7 miske Analyse maatte her kun- ne give afgjørende Bidrag til & Spørgsmaalets Løsning. Denne = Sten 9. 4 Timeligvis identisk & med Nr. 1 under Fig. 1. Fig. 6. 7,1. Sørdalens massive Feltspath- Fjeldhøjden = bjergart Gdentisk med 9.4.) Berner - *9. Den tætte uskiktede Sten Tome Vand. (identisk med 9.3.) 3. Milde Skifere — tildels med Lag af Glimmerskifer. - I Skiferen hyppigen /Lejer af graalighvid Kalksien, 'selv Å paa de højest liggende Punk- ter. sert i Passet ee JE Lag (med sort Streg.) - Paa Skraaningerne ned mod Torne Vand er Kalkstenen graaligsort. Strøg Ø- TV, Fald svagt N. 4. Kalkstenslejer — finkornig graaligsort Sten. Strøg Ø— V.; Fald 109 8. N 009 0001 0091 0008 : ; turene . P mr å ae Pr og TE Te DOSZ | Torne Vand. 1. Profil fra Bangen i Bårdo gjennem edle Fjeldmassen til Iselvmo i Kirkesdal. ris. i. ten ae 1 Tyndskifrig Lerglimmerskifer. Strøg: N58., vad svagt er maaske under 109. 9. Ligesaa. Strøg 130, Fald 2 ONO. 3. I Styrtningerne ren, ikke meget kvartsrig Glimmerskifer med sort buklet Ger Strøg 130 9, Fald NQ:- 4. I de højeste Dele af Pas lange Strækninger med blottet > — DD to ov se SEES < So [=>] SoS (==) o SoS ! Bardoelv. | L Ir Re Iselv V. PE JE Kirkesdal. Kirkesdal. 168 Fjeld. Bjergarten her udelukken- de graalighvid Kalksten. Strøg 130 *, Fald NO. . Paa den nordre Side af højeste Nute ved Fjeldvand, hvorfra Ud- løb til Iselven, fremdeles den sam- me Kalksten, dog her med syd- vestligt Fald. Strøg 1300. .. Kvartsrig Glimmerskifer med ud- viklede Granater. Strøg 130 9, Fald SV. . Ligesaa. Fald NO. . Ved Iselvmo nær ved Iselvens Ud- løb i Kirkeselv kvartsrig Glimmer- skifer med sort Glimmer. Strøg 160 *, Fald 80% V. Noget længe- re nede samme Strøg, stejlere Fald. Øl. Alappen. (Fig. 8.) . Kvartsrig Glimmerskifer. Synes at stryge 130 *%, Fald SV. 2. Lerskifer — tildels alunskiferag- tig. Tynde Skiferlag med Lag af graaligsort Kalksten. Strøg maa- ske 130 *, Fald svagt SV. . Kvartsrige — tildels ogsaa mildere Skifere med Lag af graalighvid Kalksten og Kvartslejer. Fald NO. . Karakteristisk Glimmerskifer. Paa Top Strøg 1809. Lagene synes her skaalformig bøjede, — som angivet paa Ritset. IV. Mauken kaldes den lang- strakte Fjeldryg, der - fra Fjeld- froskelven stræk- ker sig i vestlig Retning mellem Maalselven' paa No. den ene Side og ————-—=—=====—3—2==" 160 (57) mere! = E = & Tagvandet paa den anden, jindtil Høsard | Å ” den mod Vest begrændses af Tag- 3 Hj elvens Dalføre, Mauken danner 3 P ligesom et Bjerglegeme for sig, — Fjeld» **| ”- adskilt ved brede Dalfører, der frosk Elv.: Å å her neppe kunne opfattes som Revner eller Sprækker, fra den Store Fjeldmasse, af hvilken en- kelte Dele ere behandlede i de foregaaende; Nummere, og som vel kan betegnes som det egentlige Højfjeld. Maalselven begrændser paa denne Side det egentlige Høj- fjeld, ligesom ogsaa Halvøen mel- lem Balsfjord og Malangen her- fra ud over til Malangsejdet sna- rere maa siges at være bygget af forskjellige mer eller mindre selv- stændige Bjerggrupper end af Dele, der lade sig indordne under det store Højfjeld. Profilrits Fig. 9 vil tjene til at belyse Maukens gobee Byg- ningsforholde. 1. Morænevold. 2 og 3. En haard ;stribet lerski- feragtig Bjergart. Ved'r2 Strøgjog Fald ikke at iagtta- ge, ved 3 stryger Stribnin- gen 70 0 Fald vertikalt. 4. Kornig Kalksten (60 Fod mæg- tig). Strøg 160%, Fald 20 9 V. Rig paa Glimmerblade. 5. Kvartsrig Glimmerskifer, — Glimmeren krumbladig med Granater. Kvartsen her ud- sondret som melkehvide Knu- der. Kalksten. En haard tæt Kvartsit. . Kalksten. Strøg 809, Fald ADN ANG Nergaards Tverelv.! : Nordmo-! | ; tind. | ae oam (58) 170 9 uk 12. Nergaards 13 Tverelv. 15. 16. 17. Nordmotind, 18. 19. 20. 21. 22. 23. og 10. Jo længere man kommer. ned mod Tverelven desto mere glimmerrig bliver Bjergarten. Fald nordligt. Strøget ikke med Bestemthed at aflæse. I Dagen Af- sondringer som tynde Plader. | Strøg 70 a 809. Tildels tyndskifrig. Fald svagt nordl. Kvartslag, — saagodtsom ren ublandet Kvarts — fra nogle Linjers til flere Tommers Mægtighed med svagt nordligt Fald. og 14. Ved Nergaards Tyerelv temmelig mild Glimmer- skifer med sort krumbladig Glimmer Faldet synes nordligt. Kvartsskifer med deg Glimmerblade paa Skorgan. Nordligt Fald. UV En halvt lerglimmeragtig Bjergart, vexlende med mer og mindre kvartsrige Masser. Tyndskifrig mild Lerskifer, tildels med Streg, der nær- mer sig det Sorte. Strøg 60 a 709, Fald 15 a 20%'N. Vexler med haarde kvartsrige Masser og metamorphose- rede Skiferpartier. Højeste Top - — haard Glimmerskifer. Strøg her 1609, Fald 15% Ø. Fra Top ned mod Bakkehoug Kvartslag og lerski- feragtige Lag vexlende med magnesiaholdig Kalksten. Strøg 709, Faldet nordligt fra 30 til 60 9. Sortegraa haard uskiktet Bjergart. Kvartsrig metamor- phoseret Lerskifer. Strøg og Fald her i en længere Strækning bestemt. Strøg 60 a 70%, Fald N. Fjeldryggen eller Kammen ovenfor Myre og nordover i lang Strækning aaben med den tætte uskiktede meta- morphoserede Lerskifer. Nu og da imellem de idetmindste tilsyneladende uskiktede Masser Lag af. en fuldkommen mild tyndskifrig Lerskifer. | En chloritisk Lerskifer synes at stryge langs Tagelven med nordligt Fald. | Længere ned, — omtrent 100 Fod over Tagelven — mild Skifer strygende 60 åa 70” med nordligt Fald med Lejer af hvid krystallinisk kornig Kalksten. 171 (59 Profil fra Bakkehoug Fa | til Maukens Fjeldkam, 1, Den ee 1500 Fig. 1 EN kvartsrige Ler- NN skifer. Strøg og Fald ikke at be- stemme. 2. Kvartsrig Lerski- N. fer. Strøg maa- ske 1709, Fald V. Kvartsrig Lerglimmerskifer. Strøg 1709, Fald 709 V. Magnesiakalksten — lidet mægtig. Skiferens Strøg her 709, Fald 459 N. Højere oppe bliver Skiferen mere kvartsrig, — af rødlig- brun Farve og taber ganske sin lerskiferagtige Karakter. I Aasskraaningerne mellem Gaardene Bakkehoug og Nordmo i en Højde fra 9 til 1400 Fod hyppige Lag af en brun- lig jernholdig Magnesiakalksten tildels indsprængt med Korn af vandklar Kvarts. Strøget altid 60%, Fald N. Profil fra Traangen opover til Nordmotind. 2500 2000 1500 o 1000 | E 50 HE S, x1 1. Eni 'ej8ndommelig Bjerg- art med krystallinisk ud- viklet Feltspath — under- tiden med en Struktur, der nærmer sig det Por- fyragtige, idet Feltspath- N. — krystallerne oftere stikke aalselv. —2———=Z——"2m ES frem som hvide runde Korn i den grønlige Grundmasse: Kvarts mangler rimeligvis. Feltspath forekommer snart som overvejende Bestanddel, snart mindre rigt udviklet- Bjergarten fremtræder dels uden nogetsomhelst Tegn til Parallelstruktur, dels viser den sig med mer eller min- dre udpræget Siribning. Er oftere fint indsprængt med Svovlkis. Den grønlige eller graalige Grundmasse dan- nes af et amphibolitisk Mineral. Imellem den massive Bjergart Lag af en haard halvt lerskiferagtig Bjergart — uden Skiferstruktur men med Parallelstruktur. Lagenes Strøg 60 (2), Fald SO. Maukens haarde metamorphoserede Lerskifer — umiddel- bart over den massive Bjergart, og fortsætter nu uafbrudt i Vexel med Kalkstenslag (4) og mildere Skifere til øverste Top, — efter hvad foran er fremstillet. Strøget umiddelbart over den massive Sten 60%, Fald N. Rognmo. (60) 172 Ved Rognmo langs Vej en brunlighvid stribet Bjerg- art, hvori undertiden store krystalliniske Feltspathflader. Feltspathen stikker forøvrigt saagodtsom overalt frem kry- stallinisk udviklet og Grundmassen er rimeligvis udelukkende et Feltspath-Mineral; Kvarts kan idetmindste ikke med Be- stemthed paavises. Stribningen fremgaar af det samme fin- stribede Aggregal, der i Traangens massive Bjergart dannede Grundmassen. Rognmoens stribede Bjergart er rimeligvis en Varietet af Traangens mere krystallinisk udviklede Sten. Fredriksberg profil fra Fredriksberg op ad Mauken. 1. Bjergarten dannet af Kvarts, tildels vandklar, og sort Glimmer. Glimmeren mere som underordnet Bestanddel. In- tet Tegn til Parallelstruktur eller Skikt- ning. 2. Maukens tætte uskiktede metamorphoserede Bjergart. Moeni Vaals- Profil fra Moen op over Mauken. elvdal.. 400 Fod, 1. En grønlig Lerglimmer- skifer — rig paa Glimmer. Optræder langs Vej ned- over til Tagelven, videre opover langs Tagelven til Fos. Her overalt med be- stemt Lagdeling. Strøg 130 *, Fald næsten ver- tikalt. 2. Bjergarten her gulagtig hvid. Kvarts med Glimmer. I parallele Baand med lodret Fald. Strøg omtr. 1300. 3. Baandene her temmelig fri for Glimmer. 4. Samme Bjergart som Nr. 1. Ved de nederste Lag er Lagdelingen mindre bestemt og er Stenen ber mere lig Maukens uskiktede metamorphoserede Sten, men er dog paa den anden Side ogsaa her rig paa sorte eller brun- lige Glimmerblade. De øvre Lag vise derimod bestemt Skiktning. Strøg fremdeles 1309, Fald næsten vertikalt (svågt NO). I Vexellejning med den kvartsrige Bjerg- art Nr. 2 ligesom med rene Kvartsiter. 5. Rene Kvartslag. Efter de her meddelte Iagttagelser er Maukens Bjerg- art en Lerskifer, der imidlertid for en stor Del eri høi Grad 173 (6 - metamorphoseret. Mauken fremviser saaledes oftest haarde kvartsrige uskiktede Partier, hvis oprindelige Lerskiferkarak- ter dog ikke er at miskjende — hist og her vexlende med milde temmelig uforandrede Jerskiferagtige Lag. Magnesia- kalksten optræder som Lag i Skiferen ovenfor Bakkehoug og Nordmo. : Den Del af Mauken, der strækker sig fra Fjeld- froskelven og til henimod Nergaards [Iverelv, staar dog i pe- trografisk Henseende Glimmerskiferen nærmere. Strøgretnin- gen — forsaavidt den kan aflæses — er i Regelen 60 a 70* med nordligt Fald. Paa enkelte Punkter aflæst en Strøgret- nirg af 170 %* — i Overenstemmelse med den, der'raader i Glimmerskiferfeltet i Tromsø nærmeste Omegn. I Maukens nordligste Afhæld mod Tagelven er Strøget 1309 med lod- ret Fald. EE Mærkelig er den krystalliniske Felt- 1 > 4 spatlhsten, der optræder ved Traangen i ; mægtige Masser fra Fjeldets Fod omtrent : 1000 Fod opad og ligger umiddelbart un- | * der den skifrige Sten. Den Omstændighed, å at der midt inde i den massive Sten optræ- der Lag af en haard Lerskifer og fremdeles at selve den massive Sten gjennem petro- grafiske Overgange synes at kunne sideord- nes med Maukens haarde metamorphoserede Bjergart; kunde maaske bære Vidnesbyrd for, at ogsaa den massive Bjergart er me- tamorphoseret Lerskifer. Ogsaa her maatte den kemiske Analyse rimeligvis kunne tem- melig afgjørende besvare dette Spørgsmaal. FI 91 V. Profil fra Tagvandet over Strupendal til Storstennes i Balsfjord. (Fig. 14) , 1. Paa søndre Side af Tagvand — ligeoven- for Gaarden Solid ved Vandets nordøstre Ende — flere Hundrede Fods Styrtnin- ger udelukkende bygget af Kvartsskifer. Strøg 170 9%, Fald svagt V. Lagene fra Sto rstennes. nogle Linjer til til Par Kvarter tykke. - Balsfjord. — 2. Strax vestenfor Husebygningerne paa Gaarden Solid Glimmerskifer, næsten ho- risontal Lagstilling. Noget ovenfor Gaarden fremdeles Solid ved Tagvandet. (62) 174 Glimmerskifer. Strøgrening dog her ikke med Bestemt- hed at aflæse. Over Aasen mellem Tagvandet og Stru- pendal er Fjeldgrunden i Regelen bedækket. Strupen, 3. Tæt nedenfor Husebygningerne til øverste Sirupengaard følgende Profil. Fig. 15. a. Karakteristisk VG Glimmerskifer. N SN b. Nogle faa Lag E Ny på Ne af en krystal- a linisk kornig Forbindelse af en hvid Feltspathart. Stenen rig paa hvide Glimmerblade. c. Grønne Skifere her temmelig haarde og mere kvarts- rige, vexlende med Lag af tildels meget mild Skifer I Profilet nordenfor c optræder ikke længere Glim- merskiferen. Her, hvor Glimmerskiferen og den milde Skifer støder sammen, ligger den mildere Skifer oyer Glimmerskiferen. 4. Ved en af de nederste Pladse i Strupendal pe vestre Side af Elv følgende Profil. | a 200 Fod. a. Chloritisk tyndskifrig Sten. Strøg 60 *, Fald NN b. Et Konglomerat af Kvartsrullestykker fra en Valnøds Størrelse op til et Kvarters Gjennemsnit. Kvarts- stykkerne knyttede sammen ved et chloritisk Binde- middel. 5. Ved Storstennes i en fra Søen fremspringende Knaus — "tæt ved Gaardens Husebygninger — en haardere og tillige uskiktet finkornig krystallinisk Sten, bestaaende af hvid Feltspath og et augitisk Mineral. Er antagelig en gang- artet Forgrening af Lyngens Gabbro. VI. Amasvara. Imellem Tagvandet og Sagvandet hæver sig til en Højde af omtrent 1200 Fod en med Mauken ligeløbende Aas- strækning, der mod Øst begrændses af Fjeldfroskvand og 175 (63) Storvand og mod Vest af Tagelvens Dalføre. Gjennem en Indsænkning, der fører fra Tagelven over til Strupen- elvens Dalføre, deles denne Aasstrækning 1 tvende Dele, hvoraf den vestligste fører Navnet Amasvara. Fig. i Gere -— Profil fra En APG ved Sagvandels sydvestlige Ende op til Myre ved > Amasvaras Højslette. —- - Sagvand. EE RO 1. Grønne milde tyndskifrige PENE» chloriliske Skiferlag med x tynde Kvartslag. Strøg 30 500 P. H4= S0. 9 0 NÅ a 409, Fald 45% NV. 9. En haard Glimmerskifer med Granater. Glimmeren krum- — bladig og sort. Strøg 170, Fald GOE 3. Kvartsrig Glimmerskifer med Granater. Fald østligt. -— Strøg ikke med Bestemthed at aflæse. 4. Paa Højsletten kvartsrig Glimmerskifer med storbladig Glimmer. Strøg 1709, Fald 45* Ø. Fig. 18. Profil over Amasvaras Højslelte. «V i Spepuadnyg Mod Vest er Højsletten bygget af glimmerrige tildels tyndskifrige Lag med hyppige Lejer af sort temmelig finkor- nig Kalksten. Kalkstenen stikker hyppigen frem i den Del af Profilet, hvor Faldet er vestligt og forsvinder saagodtsom ganske i den østlige halve Del. Mod Vest er Strøget 170 med vestligt Fald, længere mod Øst. bliver Faldet østligt og jo nærmere man naar frem til det østlige Afheld mod Strupen- elvens Dalføre, desto mere afbøjes- Strøgretningen fra: 170 til henimod 1309. Jo længere man paa Hejehen naarfrem mod Øst, desto mere synes Bjergarten at nærme- sig den. for det. store Glimmerskiferfelt karakteristiske Glimmerskifer. * Paa sine Steder og navnlig i den vestlige Del af Profilet synes den at staa de mildere Skifere nærmere i petrografisk Henseende. Det kan maaske i saa Henseende vel ogsaa fortjene at be- mærkes, at den sorte Kalksten, der forøvrigt ellers ikke op- træder i Glimmerskiferfeltet, danner Amasvaras Kalkstenslejer. (64 176 Tæt ved Gaarden Myre — ovenfor nævnt i Profil Fig. 17 — fra en Bjergknaus under Foden af Amasvara er hentet følgende Profil. Fig. 19 < å Haard halvt alunskiferagtig Ler- skifer. Strøg 170 %, Fald 459 Ø- Q I 2. Glimmerskifer med store røde Gra- NS p; nater, bøjelig Glimmer. Samme i Strøg som Nr. 1 — et Par Favne mægtig. | 3, En mild tyndskifrig Bjergart (lerskiferagtig) med brune Glimmerblade paa Skiferfladerne. Lagene saavel over som under Glimmerskiferen i Dagen stærkt okkerfarvede. VII. Sagvand og Sagelvdal. Om Bredderne af Sagvandet grønne Skifere med Ind- lejninger af sorte Kalkstene. Ophus. Moen i Sag- elvdal, Ved Ophus ved Bæk den sorte Kalksten. Strøg 20, Fald svagt Ø. med Lejer af hvid krystallinisk kornig Kalk. Fra Ophus mod Syd over Elven op til højeste Aas — 6 å 700 Fod — sorte Kalkstene, samt grønne chloritiske Skifere rig paa brunlig hvid Kalksten eller maaske ligesaa rigtigt en brunlig hvid Kalk rigelig indflettet med chloritiske Blade. Denne Sten er tæt besaaet med smaa Magnetjern- stensoktaedre. | | Imellem Ophus og Moen ved Elven sorte Kalkstene, Strøg 140 *%, Fald SV. Profil fra Gaarden Moen i Sagelvdal. 800 Fig. 20. 1. Ved FosiSagdal- h | elven strax ne- 609 denfor Moen sor- 400 £, te Kalkstenslag. 20 Strøg 160 9, Fald 200 V. SO, NV "2. Tyndskifrig chlo- ritisk Skifer. — Strøg 209, Fald svagt V. ; 3. Sort Kalksten. Strøget ikke med Sikkerhed at aflæse, antagelig 110 a 1209, Faldet sydligt. I Kalkstenen smaa Tærninger af Svovlkis. En Profillinje fra Aasens Højdepunkt og ned til Sag- vandets nedre Vasende viser hermed ensartede Forholde. 177 (65) Aasen mellem Sagvand og Josefsvand er saaledes næsten udelukkende bygget af den sorte Kalksten. Stenen rig paa fine sorte Glimmerblade, I Kalkstenen undertiden Aarer af hvid krystallinisk Kalk. Den sorte Kalksten optræder saaledes her i større sammenhængende Masser, end Tilfældet ellers er paa disse Kanter, idet Regelen er at Kalkstenen ferekommer som un- derordnede Lejer mellem Skiferlagene. At det netop er den sorte Kalksten, der optræder som et noget mere selvstæn- digt Led, turde vel fortjene at blive fremhævet. VIlI. Halvøen mellem Balsfjord og Malangen. Denne store langstrakte Halvø deles ved det lave Fjde fra Middagsbugt i Balsfjorden forbi Nordbyvand til Hougen eller Kjervik i Malangen i tvende i flere Henseender temme- lig forskjelligartede Dele. Den indre Del danner som et eneste sammenhængende Bjerglegeme, der fra Josefsvand og Malan gen skraaner langsomt, fra Balsfjorden derimod temmelig stejlt op til en Slags Højslette paa omtrent 1500 Fods Højde over Havfladen. Denne Højslette ender i tvende Fjeldtoppe nemlig Natmaalstind, der naar op til en Højde af omtrent 2800 Fod, samt en flere Hundrede Fod lavere noget norden- for liggende Fjeldkam. Den ydre Del af Halvøen nordenfor nævnte Ejde er derimod i flere Retninger gjennemskaaret af dybe Fjeldskar. Navnlig er det Tilfældet i den yderste Del af Halvøen længst mod Nord ud mod Kvaløen, hvor ogsaa Landskabet er vildest og Fjeldene naa den største Højde. Her hæver saaledes Beusjordstinderne sig op højt over de om: givende Fjelde. Efter Everest har en af disse Tinder, nem- lig Storhorn, en Højde af 3900 Fid og er saaledes det højest beliggende Punkt i hele den omhandlede Strækning. Fra Gaarden Storstennes ved Bunden af Balsfjorden vestover det lave Landskab til henimod Josefsvand milde chloritiske Skifere, — paa sine Steder rig paa Kvartsud- sondringer. (Fig. 21.) 1. Chloritiske Skifere, — Lagene længst tilvenstre kvarts- rige, senere milde. Strøget konstant 70%, Fald N. 2. Krystallinisk hvid Kalksten. Samme Strøg og Fald. 3. Graaligsorte til sorte Kalkstene. Denne sorte Kalksten 12 Storstemnes. (66) 178 «optræder ogsaa her i tem- 04813 ES &E : melig »mægtige| Masser og 198 ås Pu BUSES 8 navnlig fra:dette Punkt mod å Pee Øst ned til Tennes i Lag paa, BE «flere Hundrede Fods Mæg- (no Geer i de: stejle Styrtnin-: BYTE + gernedi fra Højfjeldet. Strø- 0 dofgsdl $o0i 191000 b get JO FØGN. o0538kdg ublbar od re på Grøn ehloritisk Skifer med dg | Granater.. VE Nalmsalstind. 5, Natmaalstinden bygget af en så -Kvartssandsten, indsprængt $ med fine hvide Glimmerbla- 2 de. Strøget noget variabelt. 9 Paa sine Steder 60 a 70% & Top 20%, Fald 459 V. Lidt é *Jængere frem noget under 12 Dead å Top. fremdeles Strøgretning je — 9009 mied næsten vertikalt Fald =" SS fe! Styrtningerne mod Nord. 5 6. Igjen grønne chloritiske Ski- % fere, Strøg 309, Fald svagt V. & 7. Sandstenaglig Kvartsit over "Sletten i længere Strækning. * Længst- tilvenstre 30 a 409, - Fald 45 NV., længere mod Højre Strøg 50 a 609, Fald | svagt V. her med indblande- Lol / Balsfjord Ke de Lag af mildere Skifére; | Vitre Malangsejde. på herover et temmelig mægtigt Lag AL. Me Kvarts mei indflertede' Klumpér af Adi? Kvarts. Detfe Kvartslej kan forfølges i adskillige Favnes Das saavel Længde som Bredde. r Kvartsit: Strøg 70 9, Fald 20 NVE | Paa Skraaningerne af Fjeldet til | Maliigssideni ie EN der fører frem i samme Højde som Nr. 7 og € underst de milde grønne Skifere med Strøgretning 70 Fald 104129 N., og derover Kvartskifer Å Styrtningern snart i Bænke fø 1' til 2 Kvarter mægtige, snart I regel mæssige, omtrent 1 Tomme tykke Lag, og HE "oftere. Vexellejuing' med de milde Skifere. 179 (67) 9. Ved Balsfjorden indenfor Fjdet i samme Højde udmeær. ket lagdelt Kvartskifer — Lagene i Regelen under 1 1 Tomme tykke — Strøg 209, Fald 209 V. 10, Paa Nedgang til Balsfjorden Kvartsskifer i ganske tynde +++ Lag næsten horisontale. 11. Ved Fjære temmelig mild chloritisk Skifer med Granater. Strøg N,—8. Fald 159 V. Følger man herfra Stranden ndøver; saå vil man i Evne Strækning finde Fjeldgrunden blottet med tynd- «skifrige kvartsrige chloritiske Skifere. rs > Fald 159 V. | Længere ind mod første Gaard i Middagsbugt chblo- rilisk Skifer med brun jernholdig Kalk — Strøg 60 å 709, « Fald 209 N. — i Vexellejning med kvartsitiske Lag. Her gjort Forsøg med Hellebrud. Fra første Gaard i Middagsbugt indover til hen- imod Hamrene, , Mil udenfor Sandøren, stikker Stenen kuns sjelden frem. Ved Baton -Strøg NS. Fald 209 V. 9) p å 3000 Fig, 22. 1. Grøn tynd- Søndøren. skifrig Sten. Strøg 1309, Fald 12 "SV. 2. 1Ligesaa. Strøg o Pig Fald ikke med Bestemt- NO. 1 Profil fra Sandøren op til Natmaalstind. SV. hed at aflæse. 4 Grøn Skifer. Strøg 120 å 1309, Fald 129 SV. 5. Den ovennævnte sandstenagtige Kvartsit. Sandøren ved Fjære. Grønne chloritiske Skifere med Kvartsudsondringer og Lejer af the hvid Kalksten. Strøg N.—S. Fald 129 V. Noget indenfør Sandøren ved Fjære sorte Kalkstene i næsten horisontale Lag. - Tmellem Sandøren og Tennes langs Stranden mild chloritisk Skifer med lerskiferagtige Dannelser. Længere indover et Kvartskonglomerat med ellipsoidiske Kvartsboller i et chloritisk Bindemiddel. Bollernes Længdeaxe indtil 9 Tommer lang, den mindre Axe indtil 6 Tommer. —Kvarts- stenene ogsaa her — ligesom i Konglomeratet paa den anden 12* (68) 180 Side af Fjorden — oftere overtrukket med et brunligt tyndt Lag af jernholdig Kalk. Længere frem mod Tennes milde Skifere med stadig Strøg fra 60 til 70%, Fald 409 N. Tennes, Ved Tennes Kirke — paa Nordsiden af den Bjerg- knaus, hvorpaa Samme er bygget — Lejer af en Bjergart, bestaaende af en grovkornig krystallinisk hvid Felispathart. Stenen er rigt indsprængt med hvide chloritiske eller Glimmer- Skjæl. Feltspathens Korn stikke her oftest frem med sine glasglindsende Krystalflader. Kulsur Kalk findes i Regelen fordelt mellem Feltspathkrystallerne. Skummer svagt for Saltsyre. Ogsaa indenfor Tennes Kirke optræder samme kalkholdige Silikat paa et Par Steder, saaledes ved Stranden nedenfor Tennes Præstegaard, dels i uregee Bænke, dels lagdelt. Skjæret. De grønne Skifere her mere haarde og kry- stalliniske med mellemliggende Partier af mild tyndskifrig Sten. Bjørnnes. Langs Stranden her i Bakkeskraaningerne temmelig anseelige Lag af Mergeller. Josefsvand, Fra Bunden af Balsfjord over Fjdet langs Josefsvand til Nordfjordbotten milde Skifere hyppig trædende frem i Da- gen med Strøg 60 åa 70%, Fald N. Grønaas. Nedenfor Grønaasgaardene — ved Grønvandene — mæg- tige Lag af en tildels meget blød Vegsten med hyppig ind- voxede Jernkiskrysialler af en: ejendommelig Form samt Bit- terspathkrystaller. Bjergarten om Grønvandene forøvrigt af de grønne Skifere men mere haard og Skiktning og Lagde- ling tildels ikke at iagttage. Denne haardere Sten vexler dog oftere med ganske milde Skiferlag.. Nordfjord- Mellem Grønaas og Nordfjordbotten mild grøn Skifer- botten. Strøg 609, Fald N. Fiskeløsvan- Fra Nordfjordbotten over Aas til Fiskeløsvandene grønne dene. — Skjfere. Strøg 609, Fald N. Paa østre Side af Store Fiskeløsvand Fonedspilidee Lag af Vegsten. Fra Nordfjordbotten udover langs Malangen: Kuberg. Fra Nordfjordbotten udover langs øste Side af Fjorden ved Kuberg mild Skifer. Strøg 609, Fald N. ø 181 (69) Ved Kvitberg — strax indenfor Eliasnes — ligesaa —Kvilberg. ved Hougen milde Skifere med Kvartslag. | Hougen. i Ved Husebygningerne opover Lavlandet Kvartsskifer. Strøg 609, Fald N. Ved Stor-Øen — Kvartsskifer. Strøg 140, Fald NO. — Stor-Ø. Ved Saltskjær — udenfor Hougen — mild Skifer med Overgange til en haardere Skifer med Granater. Ved Storstennes — Kvartskifer. Strøg 1109, Fald 400 Storstennes. N., derover milde Skiferlag. Paa fra Søen fremspringende Nes af Storstennes føl- gende Profil: Fig. 23. | 1. Kvartsskifer. 2. bb Fods tykke Lag af fuldkommen gj udviklet Glimmerskifer. : 3. Milde Skiferlag. T 2 ap 4. Kvartsskifer. Ved Nordby — kvartsrig Glimmerskifer vexlende med —nordby. Lag af milde Skifere. Ved Kjervikbugt — milde Skifere vexlende med til-Kjervikbugt. dels mægtige Lag af Kvartsskifer. Strøg 609, Fald N. Henimod Kjervik — kvartsrige Lag med samme Strøg og Fald. Her optræder hyppigere Lag af karakteristisk Glim- merskifer med krumbladig buklet Glimmer. Ogsaa amphibo- litiske Skifere optræder her mellem Kvartslagene. Strax søndenfor Husebygningerne til Gaarden Kjervik afsluttes pludseligen Kvartskiferen med den indlejede mildere Skifer, og strax nordenfor optræder — idet den mellemlig- gende Fjeldgrund i et Par Hundrede Fods Længde er dæk- ket — den karakteristiske Glimmerskifer med krumbladig Glimmer og Granater. Strøg fremdeles 60%, Fald N. Her synes — i ethvert Tilfælde i petrografisk Hen- =kjervik. seende — at være en bestemt Grændse mellem den mildere Skifer med sine byppige Indlejninger af Kvartsskifer, der paa sine Steder i længere Strækning endog kunne optræde ganske overvejende, paa den ene Side og paa den karakteri- stiske Glimmerskifer paa den anden. Fra nu af optræder Glimmerskiferen — ligeledes i Vexlen med Kvartsskifer, — eneraadende helt ud til Ansnes. Skutvik, Sandvik, Skutvik Vand. Mortenhals. CO 182 At Kalksten ikke ser paavist i den her. died) Strækning langs Malangen bør ikke lades ubemærket. «Imellem Skutvik og Sandvik Kvartslag i ER mod Fjorden. Ved Hamrene ligge Lagene.saagodtsom hori sontale, søndenfor med Fald ind mod Fjeldet: Ramberg — en Fjeldknaus afet Par Hundrede Fods' Højde ved Sandvik — bygget! åf 'Glimmerskifer: eg i synes N—S,, Fald Ø. Landskabet mellem Sand og > Sankkile op til! Skutvik- Å vand ligesom ogsaa Vandets Omgivelser danner et røe udstrakt Lavland gjennemsat af lave Aase. E: I de lave Aase nordvestenfor Vandet Glimmerskifer å med Lejer af hvid krystallinisk Kalksten. Strøg 60*, Fald 309 N. Paa nordøstre Side af de et mægtigt fag ab «meget fin Klæbersten i tvende isolerede Fjeldknauser. Strax nordenfor Vandet stikker frem fra det En] vende Lavland en isoleret- Fjeldknaus, der allerede i lang Frastand itildrager sig Opmærksomhed saavel ved sin ejen- dommelige Form som ved Bjergartens i Dagen stærkt. rust- brune Farve, Den kaldes Stappen, har en næslen cirkelrund Basis og naar op til en Højde af omtrent 100 Fod. over Grundfladen. Fra Toppen af den har man en vid Udsigt over det omliggende lave Landskab. En anden Fjeldknaus af mere uregelmæssig Form stikker frem EG ved. Vedføjede Profil vil stille Forholdet frem. | Fig. 2 2) D. PS Titt samme ipen TT Å JSFN 1 me. Olivinsten, rig paa i irdskeden Broneitlaryskallef. Grundmassen grønlig. I Dagen forvitret iet Par Lin- jers «Tykkelse og fra den rustbrime Overflade- stikke Broncitkrystallerne frem som smaa Knuder eller; Vorter, 2, Vegsten, bestemt sondret fra 1. 190: 3: en skifer med hvid Kalksten. Strøg (600 er ul | førmig Bøjning. kruiie) del Mortenhals nede ved Nes: Glimmerskifer med Kalk- stenslag. Sirøg 1609, Fald 15 %.Ø..Derimod i. Mortenhals- ø 183! (71) axlen fra Fod en 300 Fod op Glimmerskifer med «Kalksten —: Strøg 60% Fald N. — med: samme Strøg og Fald rimeligvis til Top (11009 efter hvad der hegendn kung age gjen nem Kikkert. Gammelgaard. I hk strax i agertok euik Gammelgaard. dens Huse mægtige Masser af Kvartslag fra 1 til et'Par'Kvar- ter tykke. Strøg 609, Fald 30% N. I Kvartsskiferen Lag af. Glimmerskifer som underordnet, ligesom ogsaa tildels af en mildere Lerskifer i-Dagen med gulagtige Efflorescentser; Stregen graalig. - fr Spildernakken. De steild Hjerghindkser langs Søen bat get af Glimmerskifer med Granater. 'Strøg 160,9, Fald 10% Ø, Slotnes; Husmandsplads under Furd.i beTMekskfer med Granaten, I == med Lag af er ak BA. degneis). (Strøg 1609, Fald Ø. Lå ai . Langs Stranden til Furø Glimmorskifer med Granater. Furø. Strøg fremdeles 160 *%, Fald Ø. Profil fra Ansnes op til: Top af: nordre Ansnestind. Fig, 25. Ansnesfjeld Spilder- nakken. Ansnes. 2500 faa) 2000 | 1500 å | 1000% < - 500 Vi ON. sag TA | "Der bemærkes, at Profilet her, som Ritset viser ér brukket ved Linjen AB. 1 og 2 Lerskiferagtig Glimmerskifer. Strøg synes 1609, Fald Ø. a 3. Samme Bjergart. Strøget her bestemt 160 9; Fald NE 4. Glimmerskifer med storbiadig Glimmer. Strøg 140, å 150", Fald 40:0:V. TAG B. Kvarisskifet. Strøg 160 *, Fald V, TE 6. Dette Punkt, et Par Hundrede, Favne østligere ge 5, (Gimmerskifer. Strøg 160 9, Raid Ø. P 7. Kvartsskifer. 8. Lag af Kvartsskifer fra 1 til p ert kafe All 170*%, Fald stejlt Ø, Desforuden temmelig regelmæssige - pe uesflader omtrent lodrette derpaa: Mod Malangen falder Ansnesfjeld ned i Jodrette. et ninger med regelmæssige Baand af de blottede Kvarisskiferlag. 96) (72) 184 Faldet er imidlertid ikke, som 2 = 83 & 3 antaget i Gæa — II. 290 —, * aa AE sydligt men østligt. Malangsejdet. En Linje fra Punkt C. i Fig. 25 mod Øst ned til Grønvandet viser følgende Forhold: Fig. 25 b. 0097. 000£ 1. Glimmerski- fer. Fald V- 2. Do. Fald Ø. Højden her v. efter en stør- re Maalestok endi Fig. 25. Langs Skraaningerne ned til Grønvan- det ere Skiktlagene forøvrigt adskillig forbøjede og vredne. Brokskardal. Glimmerskifer. Strøg 160*, Fald 45* Ø. Nede ved Brokskar skal forekomme Lag af Klæbersten, som jeg dog ikke fik Anledning til at se. (Omtalt i Gæa II. 290). Bensjordskar. Kvartsrig Glimmerskifer. Strøg 209, Fald 300 V. Lillestrømmen —Lillestrømmen. —Kalksten. Fald Ø. Ryø, Ryø. Kvartsrig Glimmer- skifer med Kalkstenslejer. Strøg 1609, Fald Ø. Fig. 26. Så 1. Graalighvid krystallinisk kor- nig Kalksten i tynde Lag. Rig paa Glimmerblade. Un- | dertiden forekomrer i Kalk- — Bale stenen Punkter eller Blade |F nest. af Grafit. Sirøg 200, Fald 45. 2. Glimmerskifer med Granater. Strøg og Fald ikke at bestein- me, — rimeligvis overensteni- |; =:/ — Balsnes. mende med Kalkstenens. 7 ØG Grøuvand (1000*) Tuva. *sousjeg [1) 12A0 1opfasSuepe Kob be- vaagf. 1 QI 185 (73) 3 og 4. Kalkstenslag saagodtsom uafbrudt i det i lang SS ning blottede Profil. . Her optræder enkelte Lag Glimmerskifer. . Glimmerskifer. Strøg V—Ø. (?), Fald N. . Glimmerskifer med Granater. Strøg 30 a 40*, Fald 12 * V. . Tyndskifrig Glimmerskifer med Granater. I Skiferen Lejer af melkehvid Kvarts. Sirøg 60*, Fald svagt N. Den almindelige mørke Glimmerskifer vexler her med et å to Kvarter mægtige Lag af en rødlighvid kvartsrig Glimmerskifer. 9. Temmelig mild Glimmerskifer med storbladig Glimmer: Strøg 609, Fald 20* N. 10. Ved Sletten ved Fjære: Gilimmerskifer med Granater. — Strøg 60*, Fald N. 11. Kvartsrig Glimmerskifer med store Granater. Strøg 60", Fald 30” N. Heri Lejer af melkehvid Kvarts. 12, Storbladig Glimmerskifer. Strøg 160*, Fald 159 V. 13. Strøget som 12. Fald svagt V. Skiferen rig paa tem- melig store Granater. | Glimmerskifer med røde Granater, Strøget 160 a 1709, 14. Øverst paa Fjeldslet'en stikker frem lave Afsatser af Fald 30" V. 15. Paa Nordsiden af Fjeldet i Syrtningerne ned mod Bals- nes den samme Glimmerskifer med enkelte Kvartsbaand. Strøg 160*, Fald V. Ogsaa nedover Balsnes samme Strøgreining og Fald overalt, hvor Fjeldgrunden stikker frem. 0 ere) - Paa vestre Side af Nordfjorden milde chloritiske Ski- fere med Kalklag. Strøg 60", Fald 30% N. Omtrent fra Kobbenes — mellem Lanes og Havnvaag — kvartsrig Glim- merskifer med store Granater. Ved Havnvaag saaledes alene den karakteristiske Glimmerskifer. Grændselinjen mellem de milde Skifere og Glimmerskiferen her ikke opgaaet. Efter de her fremstillede lagttagelser er det omhand- lede Landskab udoyer til Malangsejdet bygget af milde chlo- ritiske Skifere, der mod Balsfjordsiden hyppig vexler med Kalkstenslag, der ogsaa paa sine Steder — og da altid som sort Kalksten — optræder i mægtige sammenhængende Mas- ser. Den milde Skifer vexler ogsaa med haardere, dels mere eller mindre kvartsrige Skiferlag, men dels ogsaa med fuld- (74) 186; komne Kvartsskifere, der navnlig'udover mod Malaiigssiden, hvor Kalkstenen ganske mangler, oftere kan optræde som helt overvejende. Paa Natmaalstinden og dens mærnieste Omgivelser er Kvartsiten nærmest at sætte som -en'sandsten- artet Dannelse. | Strøgretningen er i. Regelen 60 å 70* med nordligt. Fald. Langs: Balsfjorden — mellem Saudøren og Malangsejdet er «Strøgretningen. langs Stranden pi oftest nord-sydlig.: d I Hei udenfor Muladgsejidt nakne Del af Halvøen er Glimmerskiferen forherskende — mod Malangssiden dog frem- deles'vexlendé med tildels mægtige Masser Kvartsskifer.* Ans- nestinderne saaledes væsentlig bygget heraf: Fra Ejdet ud- over til Kobbevaagskar er Strøgretningen '— navnlig langs' Malangen — temmelig konstant 60* altid med nordligt Fald. | I Fjeldmassen udenfor Kobbevaågskar, der som en Kjéæde- linje med en Mængde''dybere 'og højere lig ggende Fjeldskar stryger frå Ansnes i Vest til Balsnes mod Øst, ér Strøget med engang gaaet over til en Pesos Rotnkke fe 160 å 170 *, — Lagstillingen som det synes foldet, idet Faldet snart er øsligt snart vestligt. Denne Strøgretning er overenstemmende med den, der 'er raadende 'i Glimmerskiferfeltet i Tromsø Omegn samt paa Kvaløen. Den samme Strøgretning gjen- findes ogsaa paa flere af de dybere liggende Punkter langs Malangen, hvor Strøgretningen forøvrigt som nævnt er kon- stant 600. Saaledes ved Bakkehoug og Mortenhals, hvor Glimmerskiferen i de lige fra Søen fremspringende Bers knauser stryger 160 *, mens Strøget i de egentlige Aasskraa- ninger tæt ved atter er 600. - Vegsten optræder paa flere Punkter paa HAN en Ved Skutvigvand forekommer en Olivinsten under ganske ejen-. dommelige Forholde. DE IX. Fra Bunden af Balsfjord over Fjeldfroskvand til Rostavand. å 1. Markenes. — Grøn chloritisk Lerskifer. Strøgretningen noget variabel. Ved Stranden nedenfor Gaardens Huse Strøg 80*, Fald 30*N. Udenfor Markenes ogsaa: Jakt get Str øgretning N—S., Fald 200 V. Å 2. Opigjennem. Magkeenesddl (ved den saakaldte Snakk). chloritisk Lerskifer. Strøg N—S., Fald 20% V. ++ 3. Tæt ved Hølla Tes i eretelle tykke Bænke — å Dar 187 (75) gen med et hvidt kalken MOerdgr Strøg 80 *, - Fald 20*N. 4. Storhølklubbe — en Bengt vidt biertføk Høledgiar- ke denes— Lerskiferaglg: Chloritskifér: "Snart mere sort lerskiferagtig, snårt.mere chloritisk med mellemliggende" Lag af gulbrunfforvitvet Chloritskifer. Ved Foden af Knåu- sen er Lerskiferen alunskiferagtig. Lerskiferen impræg- neret med rd | istad Kalk. Strøg 70 a 30”, . Fald-20* N. + Storvand. Fen grønne Skifer noget haardere. Strøg :N—5S., Fald Svagt V. AG 6. Ved Overendén" af Storvandet. Skiferén haardere og mere metamorphoseret. Strøg 30 a 40*, Fald 200 80. 7. Paa højeste Punkt mellem Balsfjord og Fjeldfroskvand (omtrent 900". over Havet) stikker Fjeldet frem som en kvartsrig Glimmerskifer med røde — dog mindre fuld- komment udviklede — Granater. Den faste Fjeldgrund i længere Strækning blottet og fremviser en bølgeformig Overflade. Glimmeren smaaskjællet, sort til tombakbrun. 8. Storfjeld (c. 3300 Fod) helt op til Top bygget af kvarts- Storfjeld. rig Glimmerskifer — i de :underste. 1000 Fod hyppig med Indlejninger af Kalksten, paa et Sted saaledes en sammenhængende Kalkstensmasse paa 60 -Fods Mægtig- hed. Kalkstenen graalighvid og krystallinisk kornig. Strøg stadig 60%, Faldmnordligt, i de underste Lag syagt Per D omme op stejlere, ved Top saaledes Faldet 459 Nord. Glimmerskiferen oftere rig paa røde Grana- ter. Toppen med stejle Styrtninger mod Øst, mod Vest med svagere Fald. | Fig. 27. (Profil fra Fjeldfroskvand over tam til Lekkafjeld.) 1. Chloritisk Glimmerskifer med Granater. ee mæssigt, synes dog i Regelen at være 60 a 70*, Fald S. 2. Ligeledes. Strøg og Faldvinkel ikke med Biskerbedypt aflæse. 3. Den samme Glimmerskifer Hand ynddkifrig; op ape 909, G Fald 20" S,-— hvilende paa Lag af en Sten af axnhibelitisk Grundmasse, rigt besaaet med -Granater og. I taulesment af Aarer og Drummer af Kvarts. 4. Glimmerskifer. Strøg 60 280", Fald 10 a. 20* N. Big paa Granater. Lidt længere frem naar Strøget øp fra C37 Tamok dal. Kongslis 10. (76) 188 90 til 1000 med svagt Fald mod N., ogsaa her gjennemsat af Lag af den samme amphi- bolitiske Sten som nævnt i 3.Svend- Over hele Højsletten — underbers: | Foden af Fjeldtop Hattevara — hvid krystallinisk kornig Kalksten, indsprængt med hvide Glimmerblade. Strøg 90 a 100*, Fald 159N. Ved Nedgangen til Tamok- dal Glimmerskifer med stor- bladig (krumbladig) Glimmer og store Granater. Strøg 100 *, Fald N. Krystallinisk kornig Kalk-T sten. Strøg 8090, Fald N. De lave Aase, der skiller mellem de nedre Dele af Ta- mokdalens Vasdrag fra Ro-Kongsli stavand, bygget af Glimmer- skifer med hyppige Indlej- ninger af graalighvid kornig Kalksten. Strøget fra 70 til 90%, Faldet S. I Profilet fra Gaarden Kongsli opover Rostafjeld er Lavlan-- det indtil en Højde af 700 Fod bedækket. Her stikker Glimmerskifer frem paa en- kelte Punkter. Herfra opover er Fjeldet blot- tet i de stejle tildels ganske utilgjængelige Styrtninger. Stenen er her Kvartsskifer med underordnede Lag af Glimmerskifer — Glimmeren sølvhvid; Kvartsskiferens Lag har en Tykkelse af et Kvar- ter og derover. Seet nede fra Vandet viser Lagene sig ø amok- elv. I | Lekka- fjeld, "05 *LG "SIT *v18A9NEH 189 ED hele Fjeldet opover som en Række af parallele forskjel. ligfarvede Baand. Profilet naar op til en Højde af om- trent 1500 Fod, — ovenfor er Fjeldet fra denne Side utilgjængeligt -- men Forholdene er op til Top rimelig- vis ganske de samme. 11. I Bratfjelds Styrtninger til nordøstre Ende af Rostavand, Kvartsskifer. Strøg 80 a 90*, Fald svagt N. 12. Lekkafjeld opover bygget af en haard klingende Kvarts- skifer i Lag fra 1 Tomme op til en Fod mægtige og vel ogsaa derover. Stenen smudsiggraa, paa Afsondrings- fladerne bedækket med Glimmerblade. Faldet noget - uregelmæssigt, i Regelen svagt, paa sine Steder fuldkom- men horisontalt. 13. Top Glimmerskifer, — med sølvhvide Glimmerskjæl. I Glimmerskiferen finkornig snehvid Kalksten med stænglig blaalig Grammatit. Paa Nedtur fra Lekkafjeldets Top længere mod Syd i Retning mod Døddesvand og Dividal de første 700 Fod kvartsrig Glimmerskifer. Strøg 60 åa 70", Fald 20* N. Under dette Punkt Kvartsskifer — tildels tyndskifrig. Strøg 60 a 70", Fald svagt N. Ved den søndre Side af Rostavand — saaledes Aasskraa- ningen op fra Maristad — Kvartskifer i Lag fra "|, til et Par Tommer tykke. Henover de lave Aase fra Maristad 'til Uleberg i Di- vidalen Kvartsskifer vexlende med kvartsrig Glimmerskifer. Faldet i Regelen svagt, Lagstillingen ofte ganske horisontal. Fjeldgrunden stikker her forøvrigt kun sparsomt frem. Strøg- retningen noget variabel. Nede ved Maristad Strøg 140*, - længere op aflæst Strøg 160* med Fald 10 a 15" V. Ved Divielv — lidt nedenfor Uleberg — Glimmerskifer. Strøg N-S., Fald 10 åa 15* Ø. I Glimmerskiferen ovenfor Uleberg Kalkstenslejer. Solvold — mellem Rostavand og Øvergaard — orfa. rig Glimmerskifer. *Strøg 60", Fald 20* S. Længere op i Aasen Strøg 160*, Fald Ø. y Lekkafj eld, Dividal, Solvold, Akka, (78) 190 bien oi Maplsnee, PPOKEGE tå SR p vi 1500 po SDI Ha TO! urgå Sop, i90 HSS og) == BEEN . «Chloritisk: Knekt er 0 Strøe I 209 Fald stag 80. ++ Den samme storbladige, og add chloritiske Glim- Jomerskifer stikker: frem i mægtige Masser under Foden «4 s&f Aasen langs den nye: /Vej fra Maalsnes forbi Hollæn- dernes op til Handelstedet Flatnes. Rig paa store Gra- .nater. Mellem Maalsnes og Hollændernes hyppige Lag af den graalighvide Kalksten, . Vejen tildels udmineret i Skiferen. Bjergarten optræder langs Vejen mere som . bænkeformige end som. skifrige Lag. I Styrmingerne Kvartsskifer som. overordnet med. Lag af en. temmelig mild krumbladig chloritisk Skifer. Strøg 207, Fald' svagt 80, Kvartsskiferlagene fra en til to Folkher tykke. + Oppe paa Højfladen bliver! Strøgretningen mere variabel men synes Tidt efter lidt at nærme sig en konstant Strøg- retning af 1107 med sydligt Fald.' Her en bestemt Glim- merskifer med storbladig Glimmer og Granater. En' Knaus af 'en -hålvandet Hundrede Fods Læbgde og en 20 2:30 Fods' Bredde bygget af Vegsten. Fra dette 00 Punkt ned ad Aasen til Guldhav Kvartsskifer vexlende med kvartsrig Glimmerskifer: Strøget temmelig varia- helt — 4 Skraningerne' iagitaget Strøgretning 170", Fald! 150 Ø.' Tæt nede ved Guldhav krystallinisk kor- 4 nig Kalksten. som :Lejer å Sölinpmerskresen Strøg 709, Da, 10igd7ald svagt Syd. Akka kaldes Ks fra Guldhav hen til Lav- «Jandet 'ved Lerbakmøoen.; For en: stor Del. bestaaende af, graa krystallinisk Kalksten. Strøg 1100, Fald 209 å XL. Maartinderne: Fra Foden af Akka-Aasene over det lave Tandskab henimod Gaarden Kjelmo er Fjeldgrunden i Regelen bedæk- ket, Paa de enkelte Punkter, hvor denne er blottet, optræder: ø 191 (79) '1: Imellem Akka og Kjelmoen" kvartsrig Glimmerskifer - — med fine Glimmerblade. Laser n næsten horisontal med svagt Fald mod N. +2,Tæt ovenfor Kjelmo' Mlordisk — krumbladig — Skifer «med Lejer af Kalksten. -Strøg 60 å 70", Fald N. | Landskabet fra Te over til! Størjord Querselv i Regelen PE | på MV | Fig. 29. 1006: 401 Store Maartind; kodta. ugøog | ak 2500 sr å 200000 4500 EE 1000 3 Gaddi BE FE TE lete pRgng+ ++ 4 : : & FU I ØE Psy i —Z————— he FÅ Ø. 1. Kvarlsrig' Glimmerskifer i gud ag. Strøg 20 >, Fald gg PE an 8 19. Ligesaa. 4 Me : Tyndskifrig kvartsrig Kifotrslifer. - —..slorbladig--Glim- mer, tildels indsprængt med Granater. Strøg 20*,, Fald 25*.N. 4, Lag af grovkornig krystallinisk Kalksten. | Strøg 40 a 1 09500, Fald 20" NN: Eidt længere op Strøget 60 å 709, Fald N. Kalkstenen her som tildels mægtige Lag 1 den 100 kvartsrige* Glimmerskifer. 5, Herover en i Dagen brunlig, i Bruddet sort, håard meta- | "morphoseret Forren Strøk 60 å 70%, Fald N, 6, Haard kvartsrig Gifmnlerskifev med røde Granater: Den 00 "østre noget højere liggende Top: utilgjengelig, om Å GG : Gs hvert Tilfælde fra denne Kant. Fig: 30, Mellem-Tind Etg Tind.) 90 | Jo Kidrie Glim- 2000 harvyiaes? lij , merskifer || (næ- GJ faen en Kvarts- De skifer). Strøg 70* Faid N | 500 7 | | * V. 20 Ø.2, Glimmerskifer, — Glimmeren krumbiadig. KOM BaldeN; (80) 192 3. Haard kvartsrig Glimmerskifer. Strøget synes her 110 *, Fald 259 N. Fig. 31. Søndre Maartind (Solidlind). 2500 1. Tyndskifrig kvartsrig Glimmer- 2000 skifer. Strøg 170, Fald svagt 1500 å mod V. pir 2 2. Strøg 209, Fald 609 Ø. 500 p 3. Øverste Top: Strøg N.-S,, Fald 15 å 20% Ø. Glimmer- skifer med sort Glimmer. I Højfladerne mellem 2den og 3die Maartind — omtrent 1200 Fod over Havfladen — hyppige Lag af grovkornig kry- stallinisk Kalksten. Lagene strække sig her i Strøgretning N-S med Fald 609 V, Fig. 32. .Profilrits fra Top af Solidtind ned til Gaarden Solid. 1. Top af Solidtind. Nærmere om- handlet under Fig. 31. V. Ø. = 2. Glimmer - Skifer ss med Lejer af Sy Kalksten. Strøg NO, SV, N-S,, Fald 309 Ø. eller endog stejlere. 8 og 4. Kvartsrig Glimmerskifer. Strøgretningen bøjer sig her hen til 40%, Faldet snart NO. snart SV., — men i Regelen stejlt. Profillinjen udmærker sig her ved en Mængde fremspringende kegledannede Knauser, der giver Landskabet et ganske særeget Præg. Bjergarten er haard og har paa mange Steder i sin ydre Fremtræden en vis Lighed med massive uskiktede Bjergarter. 5. Længere ned imod Havnegangene til Gaardene Solid og Olsborg Kvartsskifer. Strøg 40%, Fald NO. Lagene i tegelen 1 Fod mægtige og derover. Kvartsskiferen ude- lukkende i Stystninger paa over 100 Fods Højde. XII. Igjennem Tagelvdal over Aasene til Sagelvvand. 1. Strax østenfor Solid — paa Vej herfra ned til Tagelv- dal — mild chloritisk Lerskifer. Strøg 90 a 1009, Fald 200. 2. Nede i Tagelvdal — paa nordre Side af Flv — mild ø 198 (81) grøn Skifer tildels med kvartsrige Lag. Strøg 70* Fald 20 * N. Her Aarer af en brunlig jernholdig Kalk- spath i en Kvartsgang, hvori indsprængt Kobberkis. Ski- feren er mildest i Gangens umiddelbare Nærhed. 3. Ved Olderbæk, der løber ud i Tagelven, mild chloritisk Skifer rigelig indsprængt med brunlig Kalk. Strøg 709, Fald Nord. Elven gaar her paa et Par Steder igjennem naturlige, flere Favne lange Tunneler. 4. Ved Holmesletten — paa østre Side af Tagtlven — chlo- ritisk Skifer tildels med kvartsrige Lag. 5, Længere frem op ad Aas, der skiller mellem Tagelvens Dalføre og Sagelvvand, optræder igjen kvartsrig Glim- merskifer. 6. Længere frem — med Store Maartind i NV. — kvarts- rig Glimmerskifer. Strøg 209, Fald stejlt V. 7, Nede ved Sagelvvandet igjen milde? chloritiske Skifer. Paa hele denne Strækning stikker det faste Fjeld for- øvrigt kun sparsomt frem. | Idet det her omhandlede Landskab fra Rigsgrændsen ned over til Kvaløen i orografisk Henseende upaatvivlelig maa blive at sondre i flere særegne Dele, saa kunde der netop derfor allerede paa Forhaand være Grund til at forudsætte, at en lignende Sondring maatte gjøre sig gjeldende fra et geologisk Udgangspunkt. Der synes ogsaa efter de fore- liggende lagttagelser at være adskillig Grund for en saadan Sondring, hvorvel det villigen skal indrømmes, at Undersø- gelserne endnu ere udstrakte over et for snævert Omraade til at man 1 saa Henseende skulde kunne fælde nogen ube- tinget Dom. Navnlig skal det her være fremhævet, at Pro- fillinjens Forlængelse ned over svensk Lapmarken rimeligvis vil skaffe højst vigtige Bidrag til Spørgsmaalets Belysning. Med Hensyn til Fjeldgrundens absolute Aldersforhold staar man derimod fremdeles paa et terra incognita, idet man ikke har kunnet paavise forsteningsførende Lag, hvorved et fast Udgangspunkt vilde være naaet. Man har i saa Hen- seende alene at støtte sig til de Forudsætninger, der kunne hentes fra andre i saa Henseende bestemte Lokaliteter, hvor Forholdene kunne synes ensartede med de her fremstillede. Der kan forøvrigt maaske være Haab om, at det vil lykkes ved omhyggelige Undersøgelser at opdage Forsteninger enten i 13 i (82) 194 de her hyppig optrædende Alunskifere eller i de sorte Kalk» stene ved Sagvand og Josefsvand. 18 Den faste Fjeldgrund i den omhandlede Strækning dannes af Glimmerskifer, Kvartsskifer, Lerskifer, grønne chlo- ritiske Skifere, en sandstenagtig Kvartsit samt paa et Par Lokaliteter af massive krystalliniske Feltspathbjergarter. Som underordnede Led optræde graa og sorte Kalkstene — de sidste dog ogsaa paa et Sled i saa mægtige Partier, at de der vistnok ligesaa rigtigen kunne blive at opstille som et selvstændigt Led inden den større Gruppe —, fremdeles Mag- nesia-Kalksten, Alunskifer, Vegsten samt paa en enkelt Lo- kalet en ejendommelig Olivinsten. Granitiske Massiver op- iræde ikke i den her omhandlede Strækning. Skiferfeltet her antages at burde deles i følgende Ho- vedgrupper — efter Alderen nedenfra opad: 1. Glimmerskifer med Kvartsskifer samt Lerskifer. 2. Maukens Lerskifer samt Balsfjordens grønne Skifere. 3. Kvartskonglomerat. | 4, Sandstenagtig Kvarlsit (Sandsten). A. Glimmerskifer med Kvartsskifer samt Lerskifer. Den større Del af den omhandlede Landstrækning er bygget af Glimmerskifer med Kvartsskifer som mere eller mindre underordnet. I petrografisk Henseende er Glimmer- skiferen enten 1. den karakteristiske Glimmerskifer med sort eller brunlig sort krumbladig Glimmer. Kvartsen træder her mere fil- bage; eller 2. en mere kvartsrig Skifer med fine oftest sølvhvide Glim- merblade. Denne gaar over til 3. en fuldkommen Kvartsskifer, idet de fine Glimmerblade alene optræde paa Skiktfladerne. Varieteterne 1 og 2 i Regelen rig paa Granater. I Fjeldmassen Rubben langs Bardoelv op til Altvand og langs Sammes søndre Bred optræder Lerskifer i uldels mægtige Lag og synes her saa nøje knyttet til Glimmerski- feren, at der vel neppe kan være Grund til at sondre mellem disse Dannelser som særegne geologiske Formationsled. Glim- merskifer og Lerskifer findes her ofte vexlende med hinan- den, — Lerskiferen optræder oftere i de undre Lag, Glim- merskifer derover, ligesom da ogsaa det omvendte Forhold ø 195 (83) finder Sted. Mindre klart er derimod Forholdet med Hen- syn til de tildels milde Ler- eller Lerglimmerskifere, der danne Rubbens Fjeldgrund i Skraaningerne ned til Sørdalen og videre henover til Toine Vand i svensk Lapmarken. De her -optrædende sorte Kalkstene ligesom ogsaa dei Fig. 5 om- handlede Forholde kunne muligens antyde en Forskjel i Alders- forholdet, — et Spørgsmaal, der dog først vil fimde sin nær- mere Fe mrette ved Profillinjens Forlængelse ned over svensk Lapmarken. | I Glimmerskiferen optræder saagodtsom overalt den graalig hvide grovkornig krystalliniske Kalksten. Alene der, hvor Glimmerskiferen gaar over til Kvartsskifer eller hvor Kvartsskiferen optræder helt overvejende — saaledes i Fjeldmasserne om den indre Del af Rostavand — savnes Kalkstenen ganske. Alunskifer er fleresteds bleven paavist inden Glimmerskiferfeltet — i Regelen imellem Skiferens øvre Lag — og kan muligens tjene som et bestemmende Lede- skikt. | Som det vil fremgaa af Profillinjen fra Torne Vand til Alappen er Strøgretningen paa hele denne Strækning temmelig regelmæssig 130 å 140 *” — ned mod Torne Vand er den dog bøjet mere mod Ø—V — med foldede Lag, idet Faldet snart er nordøstligt snart sydvestligt men i Regelen svagt. Paa enkelte af de dybest liggende Punkter — saaledes i Bunden af Sørdalen ved Gaarden Melhus samt Sørgaard — er iagttaget kvartsrig Glimmerskifer med Kalklejer med Strøg- retning fra 160 * til N-S. tildels med næsten lodret Fald. Ogsaa i Bunden af Iselvdal ved Elvens Udløb i Kirkeselv jagttaget Strøgretning af 160 * med stejlt Fald. - I Profilets Forlængelse fra Alappen er Glimmerskife- ren dækket af Maukens lerskiferagtige Bjergart. En sam- menhængende Profillinje over Mauken til Tagvandet er ikke opgaaet, derimod er et enkelt Punkt undersøgt af Bjergmas- sen paa søndre Side af Tagvandet — nemlig ligeovenfor Gaar- den Solid (se Fig. 14). Den her i mægtige Masser frem- stikkende Kvartsskifer hører utvivlsomt til Glimmerskiferfel- tet, der igjen optræder i Amasvara — i ethvert Tilfælde i Sammes østlige Del, — i den øvre Del af Strupendal og vi- dere i sammenhængende Forbindelse dermed ved Fjeldfrosk- vand under Foden af Hattevara, Tamokdal samt Rostavan- dets Omgivelser. Amasvaras vesllige Del kunde muligens 13* (84) 196 være at henføre til et Led, der staar den yngre Skifer nærf mere, — den der optrædende sorte Kalksten kunde maaske i Forbindelse med andre petrografiske Ejendommeligheder antyde dette. Spørgsmaalet faar imidlertid i saa Henseende indtil videre henstaa uafgjort. Strøgretningen i Amasvara er 1709, idet den dog i det i Regelen blottede Profil efter- haanden som man nærmer sig Strupendal lidt efter lidt bøjer sig hen til 130 *. Længere mod Øst ved Fjeldfroskvand, Ro- stavand er Strøgretningen i Regelen omtrent 809, overall med foldede Lag. Fra Sagvandet ned over til Ytre-Malangsejde er Glim- merskiferen atter dækket af yngre Led. Paa nordre Side af Ytre-Malangsejde, helt udover til Halvøens Begrændsning mod Nord er Bjergarten alter den karakteristiske Glimmer- skifer med sine Kalkstenslag samt Kvartsskifere. Fra Ma langsejdet udover til Kobbevaagskar er Strøgretummgen i Re- gelen 60 * med nordligt Fald. Udenfor Kobbevaagskar Å hele det sønderrevne Fjeldparti mellem Ansnes i Vest og Balsnes i Øst — slaar Strøgretningen pludselig over fra 60 til 170% med foldede Lag, idet Faldet dels er vestligt dels østligt. Strøgretningen er her ganske i Overenstemmelse med den, der raader i Glimmerskiferfeltet paa Kvalø og å Tromsø nærmeste Omegn. Det fortjener forøvrigt vel ogsåå her at blive fremhævet, at en lignende Strøgretning viser sig paa flere Steder indigjennem Malangen fra Spilderen indtil Malangsejdet, idet de Glimmerskiferlag, der stige lige op fra Havfladen, paa flere Steder stryger 170 *, mens Strøget strax ovenfor i de egentlige Aasskraaninger her regelmæssig er 60%, Forholdet er her analogt med det ovennævnte i Bun- den af Sørdalen og Kirkesdal. Rygge af Klæbersten optræder paa flere Punkter inden Glimmerskiferen udenfor Malangsejdet. Saaledes ved Skut- vigvand og ved Brøkskar. Mærkelig er den Olivinsten, der under højst ejendom- melige Forholde optræder ved Skutvigvand. Som det vil sees af Detailbeskrivelsen ligger den her.paa et Sted umid- delbart over Vegsten og er selv overlejet af Glimmerskifer. Af Ertsnedlag i Glimmerskiferfeltet kan mærkes: 1. Blyglands i Rubben i en Kvartsgang med Kalk. -Bly- glandsen forekommer her klumpevis, En Forsøgsdrift ø 197 (85) har i et Par Aar været i Gang paa dette Ertsleje. Bly- glandsen indeholder fra 5—7 Lod Sølv pr. Centner. 2. Blyglands i Forbindelse med Magnetkis samt indsprængt Kobberkis i et mægtigt Kvartsleje i Rubben, under Nr. 1. 9. Blyglands i Forbindelse med Magnetkis i Tverelvdalen, der fra Bangen i Bardo fører op til Fjeldmassen mellem Bardo og Kirkesdal. B. Maukens Lerskifer. Mauken er bygget af en haard metamorphoseret lerski- feragtig Bjergart med mellemliggende Lag af mild Skifer. Strøgretningen er her afvigende fra den, der raader i Profilet fra Torne Vand over Rubben til Alappen. Medens Strøgret- ningen i denne Profillinje er 1380 å 140 med foldede Lag, er den i Mauken at sætte som temmelig regelmæssig 60 å 709 med stadigt nordligt Fald. Undtagelser herfra gives vel, saa- ledes navnlig i Profilet fra Gaarden Bakkehoug opover. (Se Fig. 10.) å I den haarde kvartsrige omdannede Lerskifer, der overalt træder frem i Længdeprofilet langs Maukens Højkam, savnes Kalkstene ganske. Derimod optræder i Aasskraanin- gerne over Bakkehoug og Nordmo en temmelig finkornig jernholdig Magnesiakalksten. Dels den Omstændighed at Strøg- og Faldretning er saa afvigende fra den, der er fremtrædende i det umiddel- bart tilstødende Glimmerskiferfelt og dels ogsaa den, at Mau kens Kalksten ved sin Magnesiagehalt bestemt sondrer sig fra de øvrige i Skiferfeltene her optrædende Kalkstene, synes at tale for, at Maukens Lerskifer maa blive at sætte som yngre end Glimmerskiferen eller ialfald som en yngre Un- derafdeling inden Glimmerskiferfeltet. C. Balsfjordens grønne Skifere. Fra en Linje, der løber søndenfor Sagvandet over til verste Gaard af Strupendal og ned til Bunden af Balsfjorden g videre udover Halvøen mellem Malangen og Balsfjord til Ytre-Malangsejde, optræde milde chloritiske Skifere med (alkstenslejer, sorte Kalkstene af temmelig stor Mægtighed, et Kvariskonglomerat samt Kvartsskifer, der paa Top af Nat- aalstind optræder som en sandstenagtig Kvartsit. Dette mildere Skiferfelt er identisk med de grønne milde Skifere, der optræde paa den anden Side af Balsfjor- (86) 198 den og som nærmere ere omhandlede i mine Meddelelser fra forrige Aars Undersøgelser. Ligesom jeg der saite disse milde Skifere som en yngre Underafdeling inden Glimmerskiferfeltet , saa tror jeg at der fremdeles kan være Føje til at holde paa denne Son- dring og i saa Tilfælde fremdeles at sætte Natmaalstindens Sandsten, der er identisk med Sandstenen paa den anden Side af Balsfjord i Ørnestind, som det yngste Led i denne Gruppe. Alene paa et Sted er det lykkets mig at paavise den giønne Skifer i umiddelbar Kontakt med den antagentlig ældre Glimmerskifer, nemlig strax nedenfor Husebygningerne til den øverste Gaard i Strupendal. De milde Skiferlag hvile her umiddelbart over Glimmerskiferen — begge Afdelinger med samme Strøg og Faldretning, — uden af der senere hverken paa den ene eller anden Side af Grændsefladen gjentager sig nogen Vexling af Lag af disse to i petrogra- fisk Henseende forskjelligartede Afdelinger. Strøgretnin- gen i det milde Skiferfelt er i Regelen 60 å 700, stemmer altsaa med Strøgretningen i Maukens Lerskifer og fremde- les ogsaa i det Hele med den, der raader paa den anden Side af Balsfjorden. Men medens Lagene der vare foldede, — Faldet snart nordligt snart sydligt — er Faldretningen derimod i det i Aar gjennemfarede Strøg stadig nordligt. Undtagelser fra den almindelige Strøgretning gives vistnok ogsaa her paa flere Steder og navnlig i de lavere Partier langs Balsfjorden fra Sandøren wudover til Malangsejdet. Kalkstenen, der som underordnede Lag hyppig optræder langs Balsfjorden og i det Indre af Halvøen, er ikke at paa- vise langs Malangen fra Nordfjordbotten udover til Malangs- ejdet. Kvartsskifer — tildels i mægtige Lag — synes her at have optaget Kalkens Plads. Foruden som underordnede Lag optræder temmelig finkornige sorte Kalkstene ogsaa i ret anseelige sammenhæn- gende Masser, saaledes mellem Sagelvdal og Josefsvand (se Fig. 20) fremdeles i Aasskraaningerne opunder Natmaalstind. Magnesiakalksten er ikke paavist inden Grændserne af dette Skiferfelt. Vegsten optræder paa et Par Punkter, saaledes ved Grønvand samt ved Fiskeløsvand. Det gjen*idige Al- dersforhold mellem Maukens Lerskifer og de grønne Skifere er ikke ganske klart. Den ensartede Strøg- og Faldretning kunde maaske tale for, at de ere samtidige Damnelser. ø 199 (87) D. Kvartskonglomerat. Et Konglomerat dannet af tildels temmelig store Kvarts- rullestykker — oftere af en linseformig Dannelse, — knyt- tede sammen ved tynde Lag af de grønne Skiferes Grund- masse, ligger paa et Par Lokaliteter over de milde Skifere. Saaledes i Strupendal, Fig 16 — her i en Mægtighed af over 150 Fod —, fremdeles mellem Tennes og Sandøren. E. Sandsten. Fig. 21 fremstiller Forholdet ved Natmaalstinden, hvis egentlige Top er dannet af en finkornig Kvartsit, der vel rettest bør benævnes som en Sandsten. Forholdet paa denne Side af Balsfjorden er saaledes ganske overenstemmende med det, der er paavist paa den anden Side af Fjorden. F. Massive Bjergmasser. Paa trende Steder inden den omhandlede Strækning optræder uskiktede Massiver nemlig: 1. I Sørdalen. Feltspath her den væsentlige Bestanddel, hvorimod Kvarts vel ganske mangler. Denne Bjergart er nærmere omhandlet i Beskrivelsen til Fig. 4 og 5, hvortil henvises. 2. I Traangen. Nærmere omhandlet i Beskrivelsen til Fig. 11. Maukens Skifer ligger over den massive Bjergart. Det er rimeligvis den samme Bjergart, der som en stri- bet finkornig Varietet optræder ved Rognmo langs Lan- devejen. 3. . Ved Storstennes i Bunden af Balsfjorden en Gangmasse mellem de grønne Skifere, der antagentlig tilhører Lyn- gens Gabbrofelt. Et stort mægtigt Gabbroparti — den sydligste Forgrening af Lyngens Gabbrofelt — bryder i Nærheden heraf frem fra de grønne Skifere mellem Mar- 'kenes og Balsfjordens Nordkjos, og bygger her et vildt Fjeldiandskab. Gabbrofeltet er her forøvrigt ikke nær- mere undersøgt. De massive Bjergarter 1 og 2 optræde forøvrigt som temmelig underordnede og ere overdækkede af mægtige Mas- ser af sedimentære Strata. Der synes ogsaa at være Adskil- ligt, der taler for at disse selv ere omdannede Skifermasser G. Løse Bedækninger. HEN Drager man fra Maalsnes opad langs Maalselven vil (88) 200 man allerede en halv Mil ovenfor dens Udløb' støde paa ud- strakte Sandmoer i Dalbunden, der her mellem Gaardene Faldstrand og Lundeborg, hvor Aasene træde adskillig til- bage, indeslutter store Flader. Sandmoerne her ligge blot nogle faa Fod over Havfladen. Ved Gaarden Olsborg — umiddelbart nedenfor Tag- elvens og Maalselvens Sammenstød — ligger en mægtig Sand- banke, der i en stor Halveirkel i tvende Afsatser bøjer sig om Dalførernes Udmundinger. Den øvre Flade af disse Af. satser danner Gaardene Olsborgs og Broderstads vidtstrakte Sandmoer. Ogsaa ovenfor disse ved Olsborg afsatte Aflejninger træder opigjennem Hoveddalen store Sandmoer frem, saale- des ved Gaardene Nordmo, Nymo, Kirkesnes osv. Lerlag — Blaaler — forekommer paa flere Steder op- igjennem Maalselvens Dalføre under Bakkeheldningerne. Strax udenfor iBunden af Balsfjorden ved Gaarden Bjørnnes paa vestre Side af Fjorden temmelig anseelige Lag af Mergeller. Ved Gaarden Øvergaard en stor Morænevold, der lukker for Fjeldfroskelvens Dalføre ved Elvens Udløb i Maalselven. Til Bestemmelse af de paa Kartet optrukne Kurve- linjer for Angivelsen af ethvert Punkts lodrette Højde over Havfladen, er i Sommer benyttet jet Aneroidbarometer og Højden beregnet efter følgende Tabel: iste Tommes Fald paa Barometret angiver en Højde over Havfladen af . . . + ++ 890 Fod 890 de ? første Tommer ..- »4 > ved ej de de 3 — do. ueieiae 2 ds Se de 35 — do. op eope ee ONE Til. Bestemmelsen af Underafdelinger (Linjer) ere Dif- ferentsetallene delte i lige Dele. Højdebestemmelserne ville saaledes ikke kunne gjøre Fordring paa at gjælde som ab- solut nøjagtige, men de ville dog antagelsesvis kunne bidrage til at give et nogenlunde anskueligt Billede af Landskabets Niveauforholde, Det maa forøvrigt fremhæves, at det alene er den i 1866 gjennemfarede Strækning, der saaledes er bestemt. 201 (89) Følgende Punkter kunne specielt mærkes: Storvand mellem Bunden af Ped og Fjeldfroskvand 300 (297) Højeste Punkt i Pas mellem Balsfjord og Fjeldfroskvand 900 Svendborg Gaard ved Fjeldfroskvand . . . . . ++ 370 Fjeldfroskvandet antagentlig 70 Fod lavere. Storfjeld ved Svendborg — højeste Top . . . ++ 98900 Gaarden Kroken iyTamokdalust (en påle GTK+ 260 Rostavand . . sdgres NG 260 Lekkafjeld, en Rostavand — hejeste Top put 449900 Nemsalstndujør JG 9du od, GE, MARSAR SETTO etemsseuh os sak desk vakseirotkie latt ufoft 3140 Balsnesfjeld . . . ulgireaber er TO Bensjordtind — efter Magling F Eiyenesk 9 90 de 8900 Nordligste Ansnestind . LET ee 45 DEG bred ea d890 Grønvand — indenfor Brokskag pysrd od Dirt enhölnne 44040 Brokskarvand +. . orker bout +- viadefnita I 2560 Højeste Punkt af Bensiprdsken AEE SST SET Store Maartind — vestligste Top . . ++ 3990 En Top strax østenfor, der er ubestigelig — i re Tilfælde fra denne Kant — naar maaske et Par Hundrede Fod højere op. Fiskeløsvand . . 370 Højeste Punkt af ig mellem Nordfjord botten de Vi: skeløsvand +. . . gren 461, Sis e1E700 Strømsmo i Bardo — Arsene tran 200 Rubben — øverste Top 1420 Fod over Strømsmo — altsaa 1620 Strømsøre-Sæter 480 Fod over Strømsmo . . 5» + 680 Indset paa VejtilAltwand:590 blvd 50 susreadlgd side 16790 Her drives lidt paa re Furuen voxer endnu. Indserfjeld . .-. ger da HANNA 06 1210 Altvand 890 Fod over Stre ømsmo . . 1090 Højeste Punkt af Pas fra Sørdalen til «Pose Vind, i svensk Lapmarken over Strømsmo 1800, altsaa . 2000 Torne Vand 720 Fod over Strømsmo . 2402 920 Gaarden Bangen i Bardo antagentlig . . . . 200 Højeste Punkt af Pas mellem Bangen og Keen i Kirkesdal 1690 Fod over ae shnsøk. oil dir 1890 Iselvmo antagentlig . . . PA 0 Eye 2R0 Alappen 2610 Fod over febrddn» Migtodbat å 14000 2L172810 (90) 202 En Højde strax østenfor antagentlig et Par Hundrede Fod højere. Taeyandu. 0 ! 370 Højeste Punkt af ae ie Maalsely og Fykse — ovenfor Gaarden Faldstrand . . . + +++ 1500- HI. 1867. Den Del af Tromsø Amt, der i Aar er opgaaet, dannes af Fastlandsstrækningen fra Rigsgrændsen nedigjenem Stor- fjorddalen, og fremdeles af de tvende store langstrakte Halv- øer paa begge Sider af Ulfsfjorden. Denne Landstrækning støder saaledes umiddelbart til de i foregaaende Aar under- søgte Landskaber —- mod Syd til Balsfjordens Nordrand og mod Vest til Kvaløen. Den i Aar opgaaede Landstrækning er bygget dels af Skifergrupper og dels af tvende store Massiver. - Skifergrup- perne ere de samme som de, der ere omhandlede i Indbe- retningen fra foregaaende Aar, nemlig: la. Ældste Skiferdannelse, hvis geologiske Alder bestemmes dels af Lejningsforholdene og dels yderligere af den Om- stændighed, at her ganske mangler Kalkstensindlejninger. 2a. Glimmer og Lerglimmerskifer med de første Kalkstens- indlejninger samt Alunskifer. 3a. Ler., Lerglimmer- og kvartsitiske Skifere med Indlejninger af sorte Kalkstene og hvid Magnesiakalksten. De tvende Massiver ere: 1b. Et stort Noritfelt af mellem 2 å 3 norske Miles Læng- desirækning. 2b. Lyngens Gabbrofelt. Et Profilrits fra SO. mod NV. fra Rigsgrændsen gjen- nem Storfjorddalen over begge nævnte Halvøer, fremdeles over den nordre Ende af Tromsø samt Kvalø vil saaledes paa engang overskjære de 3 Skifergrupper samt 3 store Mas- siver, nemlig foruden de tvende nysnævnte Felter ogsaa Kval- øens Granit. Ligesom i Indberetningerne fra foregaaende Aar skal jeg her først fremlægge de detaillerede lagttagelser o der- ø 203 (91) paa støttende mig til disse søge at levere i en kort Over- sigt en Fremstilling af Forholdene i det Store. A. Detail-Beskrivelse. I. Storfjorddalen. Storfjorddalen strækker sig fra Bunden af Storfjorden i SSO. og deler sig i en Afstand af omtrent 2 Mil fra Fjord- bunden i den egentlige Stordal, der gaar i mere østlig Ret- ning, og Parasdalen, der omtrent i samme Retning som Ho- veddalen nedenfor skjærer sig dybere ind i Fjeldlegemet ind- til den lidt efter lidt taber sig i Højfjeldets Dalskar. Dal- bunden stiger kuns largsomt indover, Dalen er i Regelen trang og paa begge Sider hæver Fjeldskraaningerne sig i temmelig stejle Styrtninger, navnlig i den nedre Del af Dalen. Her rejser sig flere mægtige og tildels forunderlig dannede Fjeldtinder, saaledes den sylformede spidse Otter-Tind, der er ubestigelig og rimeligvis naar en Højde af omtrent 4000 Fod, samt Mandtinderne, hvis højeste Top, der naar op ad- skilligt over 3000 Fod, har sit Navn af en op mod Toppen isoleret staaende Stenmasse, der seet nedenfra har en skuf- fende Lighed med den øvre Del af et mandligt Væsen. Længere inde blive Fjeldformerne mindre groteske og anta- ge lidt efter lidt den almindelige Højfjeldskarakter med de mere afrundede og bølgeformige Linjer. Fjeldmassen i dette Strøg er udelukkende bygget af Glimmerskifer med hyppige Kalkstensindlejninger vexlende med milde sorte Ler- og Lerglimmerskifere og kvartsitiske Lag. Lagene ligge i Regelen paa det Nærmeste horisontale. Profil fra Gaarden Singalnes opover Mandfjeldet paa østre Side af Elv. 1. Mild lerskiferagtig Glimmer- å Pio, 1 : 3000 : — skifer. Enkelte Lag af en or sort glindsende Skifer med ar LE sort Streg, vexlende med 1000 Psp tyndskifrig kvartsitisk Ski- 2 fer. Fald svagt NV. NE É 9.2. Glimmerskifer med sort Glim- mer og smaa Granater. Fald svagt NV. 3. Kalksten — graalighvid krystallinisk kornig. 4. Kvartsitlag med pladeformig Struktur. 5 og 6. Glimmerskifer med sort bøjelig Glimmer og Granater. (92) 204 Følger man Dalbunden opover, saa vil man overalt finde Glimmerskifer stikkende frem med sine Kalkstensind- lejninger. Opigjennem Parasdalen bliver Glimmerskiferen mere kvartsrig, optræder her mere som en glimmerrig Kvartsit med tyk pladeformig Struktur. Faldet med Foldninger dels SO. dels NV. Over denne bænkelagede Kvartsit ligger i Skraaningerne af Parasfjeld mild alunskiferagtig Lerskifer (med sort Streg), forfulgt opad i flere Hundrede Fods Højde vexlende med Lag af tyndskifrig Kvartsit og graalighvid grovkornig krystallinisk Kalksten. Nede ved Hatten ved Fjordbunden Hornblendegneis med Granater. 2. Lyngs-Halvøen. Denne store langstrakte Halvø strækker sig fra Lyngs- tuen i nord-sydlig Retning mellem Lyngen og Storfjord paå den ene Side og Ulfsfjord og Sørfjord paa den anden Side. Ved det lave omtrent 2 Mil lange Balsfjordejde mellem Bals- fjord og Storfjord samt ved den dybe Indsænkning, hvis største Fladerum optases af Laxvandet, der kun ligger faa Fod over Havfladen, er Lyngs-Halvøens Fjeldmasse ganske afskaaret fra de omliggende Fjeldpartier og danner saaledes i orografisk Henseende et vel afgrændset sammenhængende Hele. Halvøen, der danner et af de vildeste Fjeldlandska- ber paa disse Kanter, er gjennem næsten hele sin Længde gjennemskaaret af en — som det allerede ved første Øje- kast fremgaar — ensartet Fjeldgruppe, fra hvilken der stiger op en Uendelighed af spidse oftest utilgjengelige Alpetinder. Denne i Regelen vel afgrændsede Fjeldgruppe hæver sig fra Lyngstuen ind mod Kaupang lige op fra Lyngenfjord i saa stejle Styrtninger, at Landet paa heie denne Strækning — paa et Par Undtagelser nær — er saagodtsom utilgjengeligt. Det Samme er ogsaasfor en Del Tilfældet langs Sørfjorden fra Indre Holmebugt ud mod Lerbugten, hvor dog paa flere Punkter et smalt Lavland ligger mellem de stejle Fjeldyægge og Fjordlinjen. Fjeldgruppen er gjennemsat af en Række af Tværdale i øst-vestlig Retning, eller rettere af dybere og højere lig- gende Fjeldskar og er endelig ved den trange Lyngskjos, der fra Ulfsfjorden skjærer sig ind til Lyngsejdet, gjennemskaa- ø 205 (93) ret gjennem hele sin Bredde i en større Dybde end Havlin- jen. Fjeldtinderne naa her i Regelen en Højde af ikke lidet over 3000 Fod, flere naa op til 4000 og muligens ogsaa der- over. Landskabet er rigt paa Isbræer, hvoraf enkelte skyde ned næsten lige til Fjordlinjen. Blandt disse indtager Fur- nesdalens Isbræ ved sin Størrelse den første Plads. 2. Landet søndenfor Lyngsejdet. Fra den ydre Del af Balsfjordejdet henimod Storfjord-p,jsfjordejdets bunden skjærer Balsfjordejdets Tverelvdal sig i sydvestligTverelvdal. Retning ind imod Pigtinden, der her danner som et Knude- punkt. Fra Pigtindens Fod løbe Elve med sine Dalfører ud i 3 forskjellige Retninger. Fjeldhøjden mellem Balsfjordejdet og Tverelvdalen er bygget af Glimmerskifer med Kalkstensindlejninger. Faldet svagt NV. «TI Bunden af Tverelvdalen langs Elvelejet stikker Glimmerskiferen ligeledes overalt frem med svagt nordvest- ligt Fald. I Aasskraaningerne paa vestre Side af Elven Glimmerskifer med Granater. — Bjergarten her dog tildels mere som en-finstribet Glimmergneis, idet hvid Felispath er ordnet i Striber. efter Parallelstrukturen og saaledes stikker frem som Striber eller smale Baand med sine glasglindsende Krystalflader. -Øsende Regn med tæt Taage lagde Hindring i Vejen for at opgaa en Profillinje over Fjeldhøjden ned til Laxelvdalen, men at slutte fra enkelte Rullestensblokke, der bleve paatrufne nede i Dalen, turde der være Grund til at forudsæite, at Lyngens Gabbrofelt skjærer sig ind i Fjeld- massen mod Syd henimod Pigtinden. Fig. 2, Profil fra Kileng ved Storfjord over til Laxelvdal, 1. Kvarisrig Glimmerskifer. Strøg 160, Fald 109 V. 2, Ligesaa. Lagdelt i regelmæssige Bænke indtil 1 Fod - tykke. Heri den mørke Skifer Baand af en lysere Sten. med udviklet krystallinisk hvid Feltspath. Den hvide Feltspath tildels gjennemsat af Striber af vandklar Kvarts. I Feltspathen indflettet røde Granater. 3. Kvartsrig Glimmerskifer med store Granater. Samme Strøg, Fald 209 V. 4. Øverst paa Top Lejer af en sjelden grovkornig krystal- linisk Kalksten. Glimmerskifer -vexlende med tildels mild grønlig Ler- glimmerskifer, der overlejes — i umiddelbar Kontakt — af Kileng. (NI (94) 206 Langdal. 6. en massiv Bjergart, tilhørende Lyngens Gabbrefelt. Bjergarten er her dannet af en smaakornig € Blanding af hvid Feltspath og grønlig Diallag, — begge Minera- lier i nogenlunde jevn Fordeling, I Langdalen Rullestensblokke af en serpentinagtig Masse. Nede i Bunden af Laxelvdalen grønne Skifere. Skiferen tildels haard og kvartsrig. Strøget N—S, rFaldba ZO" TV. Fra Storeng udover langs Fjorden Glimmerskifer med Kvartslejer. Strøg N-S., Fald 200 V. Længere udover bøjes Strøgretningen til 60 *, Fald 20* NV. Udenfor Storeng iræffes hyppige Rullestensblokke af en kornig Sten bestaaende af hvid krystallinisk Felt- spath som Hovedbestanddel med vand- klar Kvarts og hist og her sorte Glim- merblade. Stenens Grundfarve næsten Rastebynes, snehvid. Ved Rastebynes optræder denne hvide Feltspathsten som Lejer i Glimmerskiferen. Kvilberg. Ved Kvitberg — strax indenfor Lyngsdal — mægtige Lag grovkornig hvid udmærket ren Kalksten. Foden af Pollenfjeld fremdeles bygget af Glimmerskifer. Strøg 609,” Fald 15 å 209 NV. | Den lange fremspringende Pollen- Halvø bygget af en kvartsrig Glimmer-. < skifer med tildels mægtige Lag NE krystallinisk Kalksten. Strøg 160", Fald 15 a 209 V, Paa Halvøens yderste Nes mod Syd ere de geologiske Bygningsfor- holde ret mærkelige. Følgende Profiler ville tjene til at belyse samme. DE 3. Profilets Længde 200 Fod, DE 30 Fod, ei «be HE DI 1: Gled fe i ster vest ald. ao Glimmer. Laxelvdal, 1. Sloreng.» Pollenfjeld. Pollen-Halvø. Potlen- 207 (95) 2. Graalighvid krystallinisk kornig Kalksten. 9. En graalig, i det Grønne stikkende Diallagsten. Gjen- nemgangsfladerne efter Hovedbruddet, der saagodtsom everalt træde frem, ere lysere indtil gjennemskinnelige og fremvise en stærkt udpræget Silkeglands.- Ved Knus- ning opløses Stenen i smaa gjennemskinnelige Splinter eller Fliser. Stenen synes at være dannet af ublandet Diallag, — andre Bestanddele ere idetmindsie ikke iagt- tagne. I Kolben for Blæserøret giver den ikke Vand. 4. 3 Favne mægtige Lag af en hvid Felispathsten. Fig. 4. Profil over Nesset nogt længere ude end Fig, 3. EN 1. Glimmerskifer. Strøg 8 FEM 1209, Fald stejlt vestl. ED NGN GO 015 V9Ø204 Lag afh krystallinisk kornig Kalksten, 3 3. Samme Sten som beskrevet under Nr. 3 Fig. 3. 4. En kornig Forbindelse af sort Hornblende og næsten vandklare Kvartskorn. -Forbin- delsen mellem Kornene saa løs, at disse med Lethed ryer fra binanden. 5. Glimmerskifer. Fig. 5, . Glimmerskifer med Granater. Fald vestl. 2. Et rustfarvet Baand Glimmerskifer, der afløses af 3. en græsgrøn Diallagsten — Smaragdit — indsprængt med kulsur Kalk. Tilsat med Saltsyre udvikler den pulveriserede Sten rigelig Kulsyre, I denne Diallagsten et Par Tommer mægtigt Lag af 4. krystallinisk kornig graalighvid Kalksten. 5, Den græsgrønne Diallagsten gaar efter- haanden over til en med Nr. 38 Fig. 3 ensartet Sten. - Henover det lave Forland mellem Pollen og Lyngsejdet stikke hyppigen frem Houge af hvid krystallinisk Magnesia-Kalksten. Ste. nen, der er temmelig grovkornig, opløses gan- ske i Saltsyre. Den indeholder foruden Kalk og Magnesia lidt Jernoxydul. 18nquaj[oq 4Uukq oysvopå Udp J0A0 JOSSEN 1940 SJaAJ G 'S1q *paofjuaSukq Kvalvik. Lyngsejdet. Kobbenes, Røberg. (96). 208 Fig. 6. Fra Kvalvik over til Lyngsejdel, under Foden af Oxen (Golzevara). S - — 20005, = 3 —- D 10008 å &n gm SI = E SU. 1 2 NV. Graaligbvid grovkornig Magnesia-Kalksten. Strøg 160. 2. Tyndskifrig haard kvartsitisk Lerglimmerskifer — Tag- Stenskifer. Strøg 20%, Fald 10 å 159 NV. 5. Lerglimmerskifer med Lag af en mildere Skifer med næsten sort Streg. | 4. Alunskiferagtige Lag med sort Streg. Strøget synes lidt efter lidt at nærme sig 609. . En mild halvt chloritisk, halvt lerglimmeragtig Grund- masse. Stenen er uskiktet og tiltrækker Magneten. Pul- veriseret giver den Vand i Kolben for Blæserøret. Gaar over til en mere eller mindre ren Serpentin med indvoxet brun Diallag. 6. En kornig Forbindelse af grønlig Diallag med hvid Felt- spath. Fra denne Gabbro kommer man lidt efter lidt — uden at kunne paavise nogen bestemt Grændse — til en finstribet Hornblendeskifer hist og her gjennemsat af smale Baand af hvid krystallinisk Feltspath. 7. Lerglimmerskifer, der fortsætter ned over til Lyngsejdet med vestligt Fald. Strax indenfor Lyngens Kirke ved Stranden tyndskif- rig Lerglimmerskifer. Strøg 160*, Fald 509 V. Ved Kobbenes — ved Bunden af Lyngs-Kjosen — lige- ledes tyndskifrig Lerglimmerskifer. Strøg 1600, Fald stejlt V. Fra Kobbenes udover langs Stranden paa søndre Side af Kjosen: haard Lerglimmerskifer, Strøg 1609, Fald stejlt V. Bjergarten beholder i længere Strækning sin Skiferstruk- tur, bliver efterhaanden tættere og haardere. Man naåår nu frem til en flere Hundrede Favne bred Urd af løse Blokke. Urden strækker sig fra Søen op over Fjeldskraaningerne. Blokkene tilhøre Lyngenfeltets massive Bjergart, — i Rege- Jen en smaakornig Forbindelse af graalighvid Feltspath med grøn Diallag i jevn Fordeling, oftere dog ogsaa mere grovkor- nig og da med *rigere udviklet Diallag. Paa et Sted en Mængde mægtige Blokke af en smuk Blaakvarts. Strax ve- stenfor Røbergelv, der begrændser den nævnte Urd, optræder bn 209 (97) et Par Hundrede Favne bredt Bælte af en i den forvitrede Dagflade teglstensbrun Sten, der efter Længden gaar fra Søen over Lavlandet op over Aasskraaningerne til en Højde af ca, 500 Fod over Havfladen. Stenen er en temmelig ren Serpentin med store indestuttede Partier dels af en grønlig, dels af en brun krystallinisk Sten. Begge Varieteter viser sig at være en — som det synes — ganske ublandet Diallagsten, Navnlig udmærker den brune Afændrivg sig ved sine ofte tommestore Krystalflader. Mens den grønne Afændring — Smaragdit — her altid afgiver Vand i Kolben for Blæserø- ret, synes den brune derimod at være ganske vandfri. Fra Balsfjorden over Laxvandejdet udover Sørfjord til Ulfsfjord : Paa Fjdet milde Skifere med nordligt Fald. Strøg 60 a 90*. Ved Laxvandets Ende mod Sjøvasbolten i en Bjergknaus sandstenagtig Kvartsit. Ved Sjøvasbotten milde sorte Lerglimmerskifere. Lagene næsten horisontale, Laxelvnes (Sjaaberg): Lerglimmerskifer. Strøg 1809, Fald 400 V. Indenfor Indre-Holmebugt ved Stranden: Kvartsrig måre-Holme- Lerglimmerskifer. Strøg 1809, Fald 409 V, Vexlende med bugt. tyndskifrige kvartsitiske Lag. Krvarlsiten tildels ren Kvarts men oftere ogsaa sandstenagtig. Laxvand. Fig. 7. tind, Rismaal/s- 1, Tyndskifrig kvartsitisk Skifer. Oftere sandstenagtig — re identisk med Balsfjordens Sandsten. Strøg N—8., Fald 509 V, D med. Sirøg og Fald som Nr. 1, 3. Massiv Bjergart. I Regelen den smaakornige Forbindelse af et grønligt augitisk Mineral (Diallag) med Korn af en graalighvid Felispathart. Hist og her Partier af saagodt- som udelukkende storkornig Smaragdit, der navniig op- træder i Grændsepartierne mellem Spr. og den mas- sIye Bjergart. 14 (98) 210 4. Mild grøn Lerglimmerskifer med samme Strøg og Fald som 1 og 2. Skiferen danner her et small Bælte af blot et Par Alens Bredde mellem Gabbroen. Fig. 8. Profil fra Indre-Holmebugt opad Fjeldet mod Øst, 3000 pr 1. Tyndskifrig Kvarts- 2000 2 x skifer, Strøg N-8. Ex ra Fald 500 V. JA E$ x 2. Kvartsrig «å Sørfjord z vartsrig Lerglim u merskifer, . 3. Kvartsskifer. V. EN) ø. 4. Den grønne uskik- tede Bjergart, i Regelen temmelig smaakornig, dannet af et grønt augilisk Mineral som Grundmasse, rigt indflet- tet med smaa hvide Feltspathkorn. Bjergarten opiræder i de stejle Styrtninger dels med Afsondringer, tildels 0g- saa i tynde Lag, der stryger som Skiferen og viser samme Fald som denne. Paa sine Steder er Feltspathen mere fremtrædende og den augitiske Bestanddel mere Srov- kornig med Diallagens udprægede Gjennemgangsflader. Yttre-Hol- Fig. 9. Profil fra Vitre-Holmebugi, mebugt, 3000 1, Grønlig Lerglimmerskifer i en 2000 EE noget forvirret Forbindelse med Sør- 23 en gabbroaglig Masse. 1000fjord. S 8 2. Den grønne uskiktede Bjerg- art (Gobbro). V. 90 5: Imellem Yttre Holmebugt og til henimod Lerbugt stikker Gabbroen op ligefra Søen. Lerbugt. Lerbugt. Paa Nes ved Søen Kvartsskifer — Strøg 20", Fald 300 V,, — i Vexling med tyndskifrig Lerglimmerskifer. Imellem Lerbugt og Handelsstedet Giøvik ved Ulfs- fjorden er det lavere Forland, — hvis højeste Punkter naa op til ikke fuldt 1000 Fod — dannet af de mildere Skifere, mens den mægtige Fjeldmasse, der i stejle Styrtninger hæve Giøvik, -Prolil fra Giøvik ved Ulfsfjorden. sig op fra dette Forland, er Ps 10) Er bygget af Gabbro. —Grændse- 7 linjen mellem den uskiktede og massive Bjergmasse er her paa 3 2000 Es længere Strækning bestemt og = SE S E: skarp. 10002 Fig. 10. = 1. Kvartsskifer. Strøg 209, Fald DON 211 (99) Tyndskifrig Lerglimmerskifer. Samme Strøg og Fald. Den uskiktede Bjergart (Gabbro). Forholdet ensartet hermed helt ud til Furnesdalen. Herfra indover til Røberg stikker Gabbroen frem ligefra Søen og optræder eneraadende mod Syd, saalangt man har naaet frem — saaledes i Fjeldmasserne, der lukke den over !/, Mil dybe Furnesdal. Furnesdalens Omgivelser danner et af de vildeste Fjeldpartier i den her omhandlede Landsdel. 2. på) DD i b. Nordenfor Lyngsejdet. Det lave Forland, der fra Bunden af Sørlenangen gjennem Indsænkningen over Jægervandet og Troldvandet strækker sig ned til Storstennes ved Ulfsfjorden, er bygget af Lerglimmerskifer i Vexling med Lag af milde grønne Ski- ere samt med tildels mægtige Lag af hvid splittrig Kvarts. Strøget vexler mellem 160 og 200 %, Faldet mellem 50 å 70* V. De lave Hauge mellem Troldvandet og Jægervandet — de saakaldte ,Depplan* — udelukkende bygget af kvartsitisk Skifer. Hosføiede Profil fra Ulfsfjorden over Bakkebyaas ngiver det her raadende Forho:d. ———————EsssammmmmsvvvE ar i 10 Fig. 11. E : = å | E E 2000 2 E x = få V. 1 P Lerglimmerskifer. Strøg 1809, Fald 509 V. 2. Kvartsitisk Skifer. 3. Den smaakornige Gabbro. Grændselinjen paå Strækningen fra Lyngskjosen hentil Jægervandet i Regelen nogenlunde skarp. Noget anderledes er Forholdet langs Iægervandets Østside og nordover. De lavere Aasskraaaninger ere her som oftest bedækkede og hvor Fjeldgrunden stikker frem er Bjergarten den alminde- lige Lerglimmerskifer, — Faldet altid vestligt. Først i de ra de lavere Aasskraaninger opstikkende Fjeldspidser lige- om ogsaa i Styrtningerne ned mod Fjelddalene og Fjeld- Skarene optræder atter den massive Bjergart. Paa den hele Strækning fra Lenangsskar ud til Lenangen kan der ingen- unde optrækkes nogen skarp Grændse mellem Skiferen og 14* (100) 212 Gabbroen. Tvertimod synes den massive Bjergart her mere end paa andre Punkter i Feltet med sine Udløbere og mere eller mindre isoleret fremstaaende Smaapartier at skyve sig frem mellem Skifergruppens Lag. Lenangsaas. Fig. 12. Profil fra Jægervand op over Lenangsaas. 2000 1. Et Konglomerat, dannet af Kvarts- Rullesykker. 1000 2 y EE 2. Sort Lerskifer med mellemliggende VÅGE DP haardere Partier. I] Skiferen her Partier af Serpentin. Fjeldgrunden er her i Regelen overdækket, saa det gjensidige Forhold mellem de her optrædende Bjergarter ikke ligefrem er at aflæse. Strax ovenfor Punkt 2 en fed plastisk Lermasse, hvoraf en liden Prøvedel, der blev henlagt paa et tørt Sted, efter en kort Tids Forløb hærdede til en fast vegstensagtig Masse. Sørlenangen. Ved Stranden udover langs Sørlenangen tyndskifrige Lag af dels milde dels kvartsitiske Skifere. Strøg 209, Fald. altid V. En mægtig Gietschervold omeirkler Mundingen af Vejdal. Vejdalen. I de bratte Styrtninger til Dalen er Gabbroen atter enerzadende. Nord -Le- * Fra Gaarden Hæsa — paa østre Side af Nord-Leran- nangel: sen — udover til Russeelv er Forholdet ganske overenstem- mende hermed. Lerglimmer- og kvartsitiske Skifere langs Stranden og i Aasskraaningerne ned mod det lave Forland, og Gabbro i de dybere inde i Landet og højere liggende Fjeldpartier. Skiferlagene stryge her i Regelen 200, Falde; er altid vestligt. på Fig. 13. 2000 g Russeelv Skar. Å TI | Lerglimmerskifer. Strøg 20*, Fald V. Smaakornig Gabbro. Grøn haard Skifer. Strøget N—S., Fald V. Paa Skraaningerne over til Russeelvdalens Nordside byppig fremtrædende Serpentinmasser, — allerede i Frastand let kjendelige ved sin rustbrune forvilrede Dagflade. I Skaret ned mod Gamvik paatruffet Rullestene af rer Magnetjernsten. Fitre Gamvik, Paa Sydsiden af Yttre Gamvik i Skraaningerne mod Jå tlre Gamvik. Lyngsfjord, sseelv NG OA Y QUI W må | | f | 213 (101) Fjorden optræder Bjergarten næsten som en Hornblendegneis med mellemliggende Baand -— indtil 6 Tommer tykke — af en mild grøn Lerglimmerskifer, Strøg 160 %, Fald 459 V. Strax nordenfor Yttre Gamvik mod Fjorden eiendom- melige ampbibolitiske Masser som mere og mindre regelmæssige Baandpartier vexlende med milde lysegrønne chloritiske Ski- ferpartier. Den amphibolitiske Bjergart snari som en nogen- lunde jevn kornig Forbindelse af sort krystallinisk Horn- blende med graalighvid Feltspath, snart som en halvt kon- glomeratagtig Dannelse, idet Hornblenden som store Klumper af indtil ', Tommes Gjennemsnit med tildels skarpe Kanter ere indflettede i en Grundmasse af hvidlig Feltspath, — det Hele paa Baandoverfladerne overtrukket med en papirtyk Fernis af en sort glindsende Lerglimmer- eller chloritisk Masse. Hornblenden er her tildels temmelig udviklet krystal- linisk, Feltspathen i Regelen drøj, men viser dog ogsaa Kry- stalflader med svag Glasglands; Stribning paa Feltspathens Krystalflader ikke bemærket. Langs Fjorden udover til Kvalvik de samme grønne Kvalvik. Skifere, der paa mangfoldige Punkter afløses af gabbroagtige og amphibolitiske Masser. Strøget 1609, Fald 20 a 309 V. Henimod Kvalvik er Bjergarten nede ved Strandbred- den tyndskifrig kvartsitisk Skifer. Strøg 180*, Fald 20* V- Fig, 14. 600 Fod. 1. Grønne lerglim- | meragtige Ski- ; ed fere. Strøg 160", Fjord. Fald 309 V. 2. En —=finkornig Skejvaag. Kvalvik. amphibolitisk Bjergart (Grønsten). 3. Nogle Skiferlag. 4. Den smaakornige Gabbro. 5. Sorte milde Lerskifere. Halvøens længst mod Nord fremstikkende Pynt — den bekjendte Lyngstue — danner en isoleret Bjergknaus, hvis Top er hævet omtrent 250 Fod over Havfladen. Bjergarten er her i høj Grad grovkornig krystallinisk — grønliggraa Feltspathb med et Hornblendespecies. Stenen er rigt ind- sprængt med Magnetjern. Paa andre Punkter er Hornblen- den (Hypersthen?) overvejende — Feltspath er idetmindste ikke at opdage gjennem Lupen, — med Partier af eller Over- Lyngsiuen. (102) 214 gang til et mildt serpentinagtigt Mineral. I Kolben for Blæ- serøret afsætter denne Sten Vand. Ejdenæsen. Fra Lyngsejdet over Fjeldhøjden Fjdenæsen omtrent 1100* ned til Drabeng Lerglimmerskifer med Alunskifer. Strøg 20*, Fald 509 V, Drabeng. Ved Drabeng ved Fjorden haard kvartsrig Glimmer- skifer, der her antagelig ligger under Lerglimmerskiferen. Aarø-Holmen. Aarø-Holmen — en lav Ø, der kun hæver sig faa Fod over Havfladen — bygget af haard Gliumerskifer med Granater. Strøg Ø-V., Fald svagt S. Kaupang. Kaupang. Lyngenfeltets massive Bjergart optræder her ligefra Siranden. Stenen her tildels indsprængt med vandklar blaalig Kvarts. Fastdal, Fig. ey Gjennem Fasidalen. I. Glimmerskifer med Kalk. 2. Milde Lerglimmerskifere. 20008 > å = je Strøg 20*, Fald V. 5 '% 1000 & E å * Fra det Punkt, hvor Russe- FastdalP FT >," > elv falder ud i Fastdalselven 3 optræder den massive Bjerg- Ø. v, art, ligesom cgsaa I Urdene paa beg 186 Sider af Dalen GOLA Masser ere eneraa- deude. Den massive Bjergart er fra nu af eneraadende saa- vel Fastdalen op som nedigjennem den med samme i For- Tyttebærdal. bindelse staaende Tyttebærdal, nedover til Lyngskjosen og Nordre Side fremdeles indover mod Lyngsejdet indtil henimod Kobbenes. al FYnsskle Her afløses den massive Bjergart af krystalliniske Skifere. I Nærheden af Gabbroen er Skiferen amphibolitisk, længere ind gaar den over til Lyngsejdets Lerglimmerskifer. Ogsaa paa denne Side af Lyngskjosen Serpentinmas- ser. Saaledes tversover for Røbergelv som en Fortsættelse af Serpentinmassen ved Røbergelv, ligesom man ogsaa fra Fastdalen kan iagttage flere Serpentinpartier højt oppe i Fjeld- lierne i Fjeldmassen mellem Fastdalen og Lyngskjosen. Ser- pentinmasserne, der ved sin i Dagen brunrøde Farve skarpt stikker af mod den samme omgivende Bjergart, optræder å Lyngens massive Felt aldrig som selvstændige Bjergknauser. 215 (103) 3. Halvøen mellem Sørfjord, Ulfsfjord, Grøtsund og Tromsesund. Halvyøen er ved det omtrent 2 Mil brede Bredvikejde — hvis højeste Punkt ligger 200 Fod over Havfladen — delt i tvende skarpt begrændsede Dele. Den øsilige Halvdel er paa Kryds og Tværs gjennemskaaret dels af dybere Dalfører, dels af højere liggende Indsænkninger og Fjeldskar. Den savner saaledes ganske Højslette-Karakteren. —Seet ovenfra fremviser den enten langstrakte skarpe Fjeldkamme eller og- saa mere afrundede isoleret liggende Fjeldtoppe. Igjennem et Bælte paa begge Sider af Bjørneskar fremtræder en Række alpedannede Tinder. Her naar Halvøen sin største Højde i den ubestigelige sylformige ,Hamperok" — antagentlig hen- imod 4000 Fod høj. Den vestlige Halvdel danner derimod en Højsiette, der skraaner stejlt ned mod B:edvikejdet, hvor den i Regelen har den største Højde og falder langsomt ned od Vestersund imellem Gaardene Movik og Snarby. Den er gjennemskaaret af flere i sydlig eller syd-sydøsllig Retning løbende Dalfører, af hvilke ingen dog staar i direkte Forbindelse med Bredvik- ejdet uden gjennem temmelig højt liggende Fjeldskar. Halv- øens højeste Top er Tromsdalstind, der hæver sig som en isoleret liggende Kegle højt over Højsletten til en Højde af 3600 Fod,- Mod Nord afsluttes Halvøen ved Ulfstindens mæglige Fjeldmasse. | a. Landet østenfor Bredvikejdet. Bredvikejdet er væsentlig dannet af opsvømmet Land. predvikejdet. Paa begge Sider af Bjørneskar er den raadende Bjergart en Bjørneskar. krystallinisk Feltspathsten, dannet af rødlighvid eller smud- | siggraa Feltspa!h, som helt overvejende Bestanddel med ind- flettet grønlig talkagtig Glimmer, i Regelen som smaa fine Blade eller som et tyndt Overdrag, men undertiden ogsaa i større, mere klumpformige Partier. Paa sine Steder er Felt- spathen en bestemt Labrador med en skarpt fremtrædende Tvillingstribning gjennemsat med Klumper af tombakbrun Glimmer, Paa andre Punkter optræder Feltspathen — frem- deles som overvejende Bestanddel —i Forbindelse med Horn- blende, dels i kornig Forbindelse, dels saaledes at begge Mi- neralier ere udsondrede i større eller mindre Partier, uregel- mæssigt kastede om binanden. I sidste Tilfælde optræder (104) 216 Bjergarten ofte lagdelt med en Vexling af Sorte og hvide Baand, tildels med en mere eller mindre udpræget Parallel- struktur. — Strøg 609 Fald 30 a 409 NV. I Feltspathstenen oftere Lag af en tildels mild Glimmerskifer. Længere frem i Skaret, — hvor dette svinger i mere østlig Retning — en finstribet Gneis dannet af Feltspath Kvarts og smaa sorte Glimmerblade. Strøg O—V., Fald N. Forholdet mellem denne og Feltspathstenen ikke ganske klart, — den første synes dog at være overlejet af den sidste. Paa Højden af Skaret Glimmerzneis, — Strøg 209, Fald 609 V. — med store Klumper og Lag af den hvide Feltspåthsten, her dog indblandet med Kvarts. Den hvide Feltspathsten her maa nærmest betegnes som ,Norit*, Namdalen. Lidt længere frem herzimod Nedgangen til Namdalen frem- deles Glimmergneis. Strøg 609 Fald Ø. (altsaa Foldning). I Skrænterne ned til Namdalen kvartsrig Glimmerski- fer, — Strøg 160" Fald 400 V, — i Vexling med Lag af en mildere Lerglimmerskifer. Sjursnes. Ved Sjursnes ved Sørfjorden haard Lerglimmerskifer. Strøg N—S., Fald i i Regelen V., — paa Nes strax udenfor Sjursnes — stejlt østligt. NakvandsfjeldFig. 16. Profil fra Sjursnes ved Sørfjorden opover Nakvands-Fjeld. 3000 1. Haard Lerglimmerskifer. N Fald stejlt Ø. 2. Tyndskifrig Lerglimmerski- å fer. Strøg 20%, Fald 15 å E JONE 2 3. Sort temmelig finkornig V. 0. Kalksten — i flere Hundrede Fods Mægtighed. Overlejes af et flere Favne mægtigt Lag af en finkornig snehvid Magnesiakalksten, indvævet med fine sølvhvide Glimmer- eller chloritiske Skjel. Strøg og Fald som Nr. 2. 4. En kvarisitisk Masse tildels. med udviklet Feltspath. Vandklar Kvarts, hvid Felispath og hvide Glimmerblade. Herover en haard Lerglimmerskifer — i Dagen brunlig. Foritsættes rimeligvis saaledes op til Top i Vexling med kvarisrig Glimmerskifer. Sørfjorden. QD UND 17 (105) Gjennem Nakvandsdalen ti! Bredvikejdet: Nakvandsdal. I. Langs vestre Side af Nakvandet Blokke af den hvide Feltspathsten med Korn af vandklar Kvarts, 2. Frem paa Fjdet ved nordre Ende af Nakvandet Ler- glimmerskifer. Strøg nordligt. Fald V. 3. Længere frem paa en i Dalen opstikkende Haug, hvor- fra Udsigt ned til Dalens Munding mod Bredvikejdet: haard Glimmerskifer. Strøg og Fald ikke at bestemme. 4. Henover de nordlige Skraaninger af Fjeldmassen paa vestre Side af Nakvandet — i en Højde af omtrent 1000 Fod — Glimmerskifer med Klumper af den hvide Felt- - spathsten. | 5. Længere frem — i samme Højde — mod Bredvikejdet 0 graalighvid Kalksten. Strøg 209, Fald 159 SV. 6. Tiphougene, der stige op paa Bredvikejdet ved Tiphoug- elvens Udiøb i Bredvikelven graalighvid Kalksten. Fald V. Fig. 17. Fra Nordmo paa Breivikejdet opover Rejnheja. Rejnheja. 3000 1. Haard Glimmerskifer. pe Strøg Ø-V. Fald N. 2. Glimmerskifer med graa- 1000 . lighvid Kalksten. g 3. Kalksten. Strøg 209, 3 Fald 45% NV. NV. 1 so. —Rejnheja danner en lang. strakt i nord-sydlig Retning fremspringende Fjeldkam. Mod Øst styrter den sig stejlt ned mod Tiphougelvens Fjelddal, der mod Syd taber sig i et bredt kjedelformigt Højplateau af omtrent 1500 Fods Højde over Havfladen. Fra dette Plateau stiger Tiphouglinden op til en Højde af lidt over 3000 Fod. Tiphougtinden fik jeg ikke Anledning til nær-Tiphougtind. mere at undersøge. Ved at betragte den fra den nærlig- gende Rejnhejtop tror jeg dog at kunne sætte som givet, at den er bygget af Bjørnskarets Feltspathsten. Følger man Rejnhejas Kam mod Syd fra det paa Fig. 17 angivne Punkt vil man, idet Glimmerskifer med Kalkstens- indlejninger i længere Strækning danner den øverste Fjeld- kam, henimod det Plateau, fra hvilket Hamperokken stiger op, finde følgende Forhold: Lilleskar. Bredskar. (106) 218 Fig. 18. Rejnhejas F Top. 1. Glimmerskifer med Kalkstensindlejnin- 1 ger med vestligt Fald. rå 2. En Hornblendesten, hvori krystallinisk * + pe) Hornblende med rigt udviklede Kry- stalflader. Hornblendekrystallerne ere efter Fladeparret indflettede med tombakbrun Glimmer dels som enkelte Blade og dels som Klumper. Hist og her optræder Klumper af hvidlig Feltspath, der med skarpe Linjer skjærer sig ind i Hornblendekrystallerne. Fig. 19. Fra Top af Rejnheja ned til Lilleskar. 3000 i 1. Glimmerskifer med Kalksten. E I Kalkstenen et Par Tommers 2000 8 tykke Lag eller ellipsoidiske = Klumper af en sort amphi- 1000 boiitisk Sten, hvis Grund- masse dannes af et krystalli- å Ø. nisk kornig Hornblendespe- cies med Korn af en brunlighvid Feltspath. Det sorte Hornblendespecies giver Vand i Kolben for Blæserøret: paa Kul smelter det ikke. Saltsyre udskiller Kiselsyre delvis. I Kalken forekommer her ligeledes Klumper og Afsondringer af den hvide Feltspathsten. 2. Bjørnskarets Feltspathsten eneraadende ned til Skaret. I Fjeldmassen paa søndre Side af Lilleskar samt frem- deles mellem Lilleskar og Bredskar, samt mellem dette og Bjørneskar er Norit overalt forherskende. Hamperokken Hamperokken samt de øvrige i Nærheden af samme Kvalhoug. liggende Bjørneskartinder er rimeligvis helt op til Top byg- get af nævnte Norit eller Afændringer af samme. I Skraaningerne ned til Storsletten paa Bredvikejdet ved Bjørneskarets Aabning Partier af en temmelig ren Serpentin. Fig. 20. Profil fra Storsletten paa Bredvikejdet op til Top af Kvalhoug. 2000 å 1. Glimmerskifer. — Strøg 50, 3 3 Fald NV. ; 1000 2 2. Glimmerskifer med Kalksten. E Strøg 209, Fald stejlt V. PE Glimmerskiferen er haard 5Q, rss med Ramifikationer eller Lejer af den hvide Felt- spathsten. Henover Fjeldkammen langs Bjørneskar fremde- les haard Glimmerskifer med Indlejninger af eller Overgange / 219 (107) til Norit, der nu længere frem bliver eneraadende med braite Styrtninger ned mod Bjørneskar. Fig. 21. E E: & 1. Hornblendeskifer og 2900 SE Glimmerskifer med É 3 Granater. Strøg EA + A 120 *, Fald nordl. E. . 1:2 Glimmerskifer med apSørfjord 1 E S Ramfjord. Granater, — Strøg å ng UT MEANN. — med Lag af den hvide Feltspathsten. 3. Norit. Partierne øverst mod Top snart den hvide Sten snart som sorte og hvide Baand, Baandene stryge 20 med nordvestligt Fald. 1000 relv. b. Landet vestenfor Bredvikejdet. å å jg: 22. E 2 3 Eos 2, . 3000 å ' : 3 T 2000 &= == > S 3 3 10003 a 2 = z < ; SO. 1. Haard kvartsrig Glimmerskifer med Kvartsudsondringer. Indsprængt med Granater. Lagene horisontale, eller med svagt nordvestligt Fald. 2. En massiv Bjergart (Norit) dannet af Hornblende og rødlighvid Feltspath. Hornblende her oftere tilstede saa - rigelig, at Bjergarten nærmer sig en Hornblendegneis med Parallelstruktur. Fald svagt vestligt. 3. Glimmerskifer med krystallinisk kornig Kalksten. Mod Tromsdals- Bredvikejdet Strøg 209, Fald 409 V. Glimmerskiferen find. med sine Kaikstenslag falde forøvrigt rundt Tromsdals- tindens Kegle ind mod Fjeldets Axe. Dette gjelder da Keglens østlige, sydlige samt vestlige Sider. Paa Nord- vestsiden ere Lagene bragte ud af sin normale Stilling og i høj Grad forvredne, saa de i Vertikalplanet fremvise bugtede Linjer med de forskjelligste Krumninger. Hvor- (108) 220 ledes Forholdet er paa Nordsiden af Tinden i Styrtnin- gerne mod Bredvikskaret, har jeg ikke havt Anledning til at undersøge. 4. Denne saaledes i Glimmerskiferen dannede Indsænkning er udfyldt af en finkornig krystallinisk Bjergart, der forlsætter opover til Fjeldets Top. De Skiferen nærmest liggende Pariier, der synes at staa i et vist Overgangs- forhold til Skiferen -- Grændsen er i ethvert. Tilfælde ingenlunde skarpt afstukket — besidder en sortegrøn Grundfarve og er en finkornig Blanding af sort Horn- blende, hvidlig Feltspath (Kalknatronfeltspath) tildels med tydelig Tviilingstribning, — indvævet med fine brunlige il grønlige Glimmerskjel. Stenen er rigt indsprængt med Korn af Magnetjern, saa den stærkt indvirker paa Magneten. Højere oppe antager Bjergarten en lysere grøn- lig Farve, synes her at være sammensat af et augitisk Mineral som Hovedbestanddel indflettet med Korn af hvid Feltspaih og rigt besat med smaa røde Granater. De underste Partier af Bjergarten ere nærmest at karak- terisere som en Diorit. Thomasjord- 5. 6. 7. Her optræder igjen Bjørnskarets Feltspathsten fjeld. (Norit). Bestanddelene rødlighvid Felispath-og sort Horn- blende, Feltspathen oftest den overvejende Bestanddel, undertiden ere begge Hovedbestanddele jevnt fordelte, undertiden ogsaa udsondrede i større Klumper eller Zo- ner. Ogsaa her antager Bjergarten i dette Tilfælde en finstribet Parallelstruktur og nærmer sig saaledes en Horn- blendegneis. Dette er navnlig Tilfældet ved Punkt 5 og 6. Paa første Sted er Strøget 50 a 609, Fald 15 åa 20% V., paa andet Punkt 50 å 60% — 20 å 30% Ø. Qgsaa paa flere andre Punkter efter Profilets Retning viser Bjergarten en lignende Tendens til Lagdeling. Den nævnte Feltspathsten (Norit) optræder som en sammenhæn- gende Bygningsdel i Fjeldmassen mellem Tromsedalen og Tønsvikdalen nedover til Movikvandets Indsænkning. Nor- denfor Tønsvikdalen er man atter inde i det egentlige Glim- merskiferfelt, idet dog her i Skraaningerne paa nordre eller østre Side af samme enkelte Forgreninger af Norit stikker frem. ) "OSS 291 (209) Fig. 23. Profil fra Bredvikejdet igjennem det andet Fjeldskar fra Ram- fjordbunden at regne. 2000 | 1. Glimmerskifer. — 2 - Strøg 20%, Fald 1000 at DAN 3 II 2 Norit. Oftere som å SS" å å SØT NVINOS 05 Gin e I 8 Via 0284 Hörnblende- gneis med bestemt Lagdeling — Strøg 209, Fald V., — med mellemliggende større og mindre Partier, hvori Feltspath optræder som overvejende Bestanddei. 3. En kornig Glivinsten med indvoxet Diallag. I Bjerg- arten hyppig Partier af grønlighvid Talk. Danner en flere Hundrede Favne lang Bjergknaus. Forholdet mel- ++ dem Nr. 2 og 3 ikke klart at aflæse. 4. Graalighvid krystallinisk Kaiksten. SPS Sun LEST z PEER Til Belysning af Forholdet norden- : & for Tønsvikdalen kan tjene Fig. 24. kp mo 1. Glimmerskifer med Kalk. Strøg Fade Se bes Od ledig | 2. En grønstenagtig Dannelse. Lig- ner Tromsdalstindens Bjergart, — rig paa smaa røde Granater. 3. Glimmerskifer fortsætter opover til Nonsfjeldets Top. Strøg 20 a 3069, Fald 30% V. Paa enkelte Punkter gaar Glimmerskiferen over til en Glimmergneis, bestaaende af sort Glimmer og hvidlig Feltspath, — KS snart finkornig snart som en grov- kornig Feltspathsten. Paa søndre Side af Skidenelv- PUR dal opunder Blaanova, ligesom ogsaa Skidenelv op over dette Fjeld — Glimmerskifer eIvens Dalføre, med Kalksten. Sirøg 160, Fald NO. 4. Tromsø over til Kvale. Fig. 25. Den sydlige Del af Tromsø — fra Sydspidsen til en Linje mellem Gaar- dene Bredvik paa Østsiden og Sand- I Fjeld, 2es paa Vestsiden — er bygget af en i høj Grad metamorphoseret Glimmer- EG silfer med hyppige og tildels mægtige Nonsfje ld, Blaanova, (110) 222 i Å 3 Fig. 25. 2900, Rvalo mE ” =a å SEE 1000 f Sandnes- Ea æ e& åa > Sund ES > NV. 4 3 1 1 50. Kalkstensindleininger. Amphibolitiske og grønstenagtige Mas- ser dels som Kupper dels i Gangform optræde oftere. Fjeld- grunden er ber i Regelen saa overdækket, at det oftest er vanskeligt klart at aflæse de geologiske Forholde. I Indberetningen fra de foregaaende Aars Undersø- gelser er Forholdet her nærmere omhandlet og belyst ved et Par Profilrits. Paa den nordlige Del af Øen, — hvorfra foranstaaende Rits er hentet — optræder derimod Fastlandets Norit. Der, hvor Glimmerskiferen og Noriten støde sammen, er Fjeld- grunden overdækket. Det har ikke lykkets mig paa noget Punkt at iagttage en umiddelbar Kontakt. De paa Profilritset anførte Tal betegne: 1, Ved Fjære paa begge Sider af Øen. I Bjergarten her er Hornblenden overvejende. Den sorte Hornblende- masse gjennemskaaret paa Kryds og Tvers af Aarer eller Gangmasser — fra et Par Tommer indtil en Fod mæg- lige. Stenen optræder næsten som en Hornblendeskifer. Strøg 20% med vestligt Fald ved Tromsesundet, med østligt Fald mod Sandnessundet. Af de hermed analoge Forholde i Noritfeltet paa Fastlandet fremgaar det imid- lertid med al Bestemthed, at Bjergmassen her ogsaa gaar ind under det store Noritfelt*). 2. Paa Højden af Øen antager Bjergarten en fuldkommen uskiktet Karakter og danner en kornig krystallinisk For- bindelse af blaalighvid Feltspath, — den stikker her al- drig i det Røde, — fint indsprængt med Korn af sort Hornblende. 3. Glimmerskifer med Kalkstenslag. Fald vestligt. Gneis-Granit og Granit, — nærmere omhandlet i Indbe- retningen for 1865. * — Herved berigtiges den i Indberetningen fra foregaaende Aar leverede Fremslilling af Forholdene paa den nordlige Del af Tromsø. 223 (111) B. Bjergbygningsgrupperne og deres indbyrdes Forhold. Som nævnt i Forordene til Afhandlingen er det Strøg, hvorfra foranstaaende Detailbeskrivelse er hentet, i geologisk Henseende bygget af trende Skifergrupper og ivende større | Massiver — foruden Kvaløens Granit — samt en mindre, isole- ret liggende ejendommelig massiv Bjergart. Her skal nu gjøres Forsøg med at belyse hver af disse Grupper, seede dels hver for sig og dels i sit indbyrdes Forhold. Jeg skal 1 saa Henseende her fremhæve, at Detail-Iagttagelserne ere aflæste med den redeligste Bestræbelse for at fremstille For- holdene saa naturtro som muligt, og at jeg i Detail-Beskri- velsen med Flid har holdt borte forudfattede Theorier af «den ene eller anden Art. Men idet jeg saaledes er mig be- vidst paa den ene Side at have villet se Forholdene i den muligst rene objektive Belysning, og paa den anden Side Un- dersøgelsens Gang gjennem en Række af kortere og længere Profiler, der krydse Feltet i de forskjelligste Retninger, er ført saaledes frem, at neppe noget væsentligt Punkt inden Feltet, der kunde antages at tjene til Belysning af Forholdene seet i det Store, skal være overseet*), saa tror jeg ogsaa at den opmærksomme Læser i Detailbeskrivelsen vil kunne skaffe sig det nødvendige Mareriale til selv at danne sig en selvstæn- dig begrundet Formening om dette Strøgs geologiske Byg- ningsforholde. I disse vil han da ogsaa finde de nødven- dige Momenter til at veje Berettigelsen af den Opfatning, som her skal blive fremstillet. 1.a. Ældste Skifergruppe. Lag af den ældste Skifergruppe, der i dette Strøg i ethvert Tilfælde ikke optræder i nogel større sammenhæn- vende afdækket Bælte, antages at stikke frem flere Punkter paa Halvøen vestenfor Sørfjord og Ulfsfjord. Saaledes paa vestre Side af Bredvikejdet — se Fig. 22 og 28 — de med I betegnede Lag. Skifergruppen optræder med tildels næsten horisontalt liggende Lag i en Mægtighed af omtrent 600 Fod og dannes af kvartsrig haard Glimmerskifer med Granater og *) Herfra maa dog undtages et Strøg paa Vesisiden af Lyngenfjord — i — Strækningen fra Langdalen udover til Kvalvik. bapdenne Strækning har jeg ikke naaet til al følge Gabbrofellets Græudselinje mod de lagede Strala. Dette Strag vilde det i flere Henseender være af Inleressc nøjagligen al opgaa. cii2) 224 hyppige Kvartsudsondringer. Fremdeles frem i Bjørneskar, hvor Bjørneskarets massive Bjergart afløses af en finstribet Gneis (se Detailbeskrivelsen under Bjørneskar), samt endelig ved Sørkjosen i Ramfjord under Foden af Kvalhoug, hvor den optræder som en Hornblendeskifer i Vexellejning med Glimmerskifer. Her har Skifergruppen en Mægtighed af hen- imod 1500 Fod. Naar disse Bjerglag her betegnes som ældste Skifergruppe, saa antages dette at fremgaa af Lej- ningsforholdet, idet de optræde som de dybest liggende Lag, adskilt fra den højere liggende Skifergruppe ved en mægtig meliemliggende massiv Dannelse. At disse dybere liggende Lag ganske mangler Indleininger af Kalksten, der danner et saa væsentligt og betegnende Led i den højere liggende Ski- fergruppe, antages fremdeles at maatte fremholdes som et Moment, der kunde antyde, at man her i Virkeligheden har en vesadle Gruppe. Aarøbolmen i Lyngsfjorden (se Detailbeskrivelsen) an- tages ligeledes at være bygget af en Glimmerskifer, der er teldre end den kalkstenførende Glimmerskifer. I å Tii- fælde maa ogsaa Fjeldgrunden paa dette Sted være at op- føre under den her omhandlede Gruppe. 1. b. Norit. lgjennem et sammenhængende Bælte fra øvre Ende af Bjørneskar i VNV. Retning ud til Tromsesund og over nordre Ende af Tromsø optræder en ejendommeiig Feltspath- sten, der nærmest maa blive at opstille som en Norit. I tegelen dannes Bjergarten af en grovkornig Feltspaihsten, enten saaledes at Feltspathen er eneraadende eller ogsaa i kornig Forbindelse med sort Hornblende. Hornblemden op- træder i saa Tilfælde i Regelen som den underordnede Be- standdel enten som hist og her i den hvide Grundmasse indsprængt Korn af indtil et Par Millimeters Gjennemsnit eller ogsaa temmelig jevnt fordelt i Feltspathmassen som fine Korn eller naaleformige Krystalindivider. Men undertiden forekommer Hornblenden ogsaa i større samiede Partier — Krumper eller Zoner af den hvide Feltspath vexler dels ure- gelmæssigen med Hornblendepartier eller ogsaa kan der dan- nes sorte og hvide med hinanden vexlende Baand. Der, hvor Hornblenden saaledes viser en Tendens til at optræde mere samlet eller mere selvstændigt, er Bjergarten, der ellers i ø 225 (113) Regelen er ganske massiv, oftere bestemt lagdelt og nærmer sig en Hornblendeskifer med bestemt Strøg- og Faldretning. Dette Forhold kan finde Sted paa de forskjelligste Punkter af Feltet, -— oppe paa Højsletten som nede ved Strandbred- den. Navnlig optræder Bjergarten som en overvejende am- phibolitisk Grundmasse ved Strandbredden paa begge Sider af Tromsesundet samt mod Sandnessund, hvor den som en Hornbiendeskifer paa Kryds og Tvers er gjennemsat af en Uendelighed af Aarer eller Gangmasser — af indtil en Fods Mægtighed — af hvid Feltspath. lagttageren, der studerede disse Lokaliteter, udskilte fra sin Forbindelse med Feltet for- øvrig!, vilde neppe falde paa, at han her var inde i et stort massivt Felt. Først ved at følge detie gjennem dets Længdeud- strækning, vil! Forholdet i saa Henseende træde klarligen frem. | Med Hensyn til Bjergartens Bestanddele saa er Felt- spathen paa sine Steder rimeligvis Labrador. En tydelig Tvillingstribning er idetmindste ikke saa sjelden at aflæse paa. Gjepnnemgangsfladerne. Der synes imidlertid at være Sandsynlighed for, at her optræder mindst to Feltspathspe- cies. Hornblenden er i Regelen sort, undertiden maaske med et Stik i det grønlige. Glimmer forekommer undertiden som en tilfældig Be- standdel enten som hvide Skjæl eller som Klumper af brun- lige Blade. Ogsaa Kvarts er underiiden at paavise. Noritfeltets. Længde er omtrent 2", geogr. Mil: Bredden er jevnt mellem '/, og ”, Mil Med Hensyn til de ydre Qmrids af det Landskab, hvori Noriten op- træder, er der en paatageiig Forskjel østen og vestenfor Bredvikejdet. - Feltet østenfor Bredvikejdet er et vildt søn- derrevet Strøg. Under Forudsætning af, at ,,Hamperokken* og de øvrige Bjørneskarstinder op til øverste Top ere byg- gede af Norit, — hvad paa Forhaand vel maa synes rime- ligst — er det rigt paa bratte Styrtninger med mægtige Ur- der og besat med alpedannede Tinder, hvoraf enkelte hen- høre biandt de højeste paa disse Kanter. Vestenfor Bred- vikejdet ere Bjergformerne mildere, idet de optræde dels som afrundede Fjeldkoller dels som en større sammenhængende Højslette, fra hvilken der hæver sig lavere Aase med lang- somt stigende Bakkeheid. Ligesom det fremgaar af Beltets Længdeudstrækning, at de Kræfier, der have været raadende eller medvirkende under Noritens Fremtræden som selvstæn- 15 (114) 226 dig Bjergart, have virket i en Retning fra OSO. til VNV., saa vil det tillige fremgaa af de orografiske Forhold, der her ere fremstillede, at disse Kræfter have virket igjennem det længste Tidsrum eller med den største Intensitet paa begge Sider og navnlig paa nordre Side af Bjørneskar. Med Hensyn til Noritens Forhold til Sedimentærmas- serne, saa maa fremholdes, at den findes liggende over oftest svagtheldende tildels ogsaa horisontalt liggende Lag af an- tagelig ældre Skifere, der ganske mangle Kalkstensindlejnin- ger. Opad træder Noriten i den vestlige og største Del af Bæltet selv frem i Dagen, uden at være dækket af andre Bjergmasser, hvoiimod man i den øsllige Del — fra Troms- dalstinden østover — oftere vil finde den dækket af den yngre Glimmerskifer med sine Kalkstensindlejninger. Da den i Skifergrupperne raadende Strøgreming i Regelen vil nærme sig 20%, er Noritfeltet nærmest at opfatte som et Leje mel- lem begge Skifergrupper, — men vel at mærke saaledes, at Lejets Længdeudstrækning ikke følger Strøgretningen, men staar lodret paa samme. Noriten synes intetsteds at have indvirket forstyrrende paa den ældre Skifergruppes Lagstilling. Derimod maa det ikke lades ude af Betragtning, at der intetsteds er lagttaget og rimeligvis heller ikke vil kunne paavises nogen skarp Grændselinje mellem Skifergruppen og den massive Bjergart. I Grændsestrøget er der idelige Vexlinger mellem Bjergar- terne, idet — som vist paa flere Steder i Detailbeskrivelsen — Baand af den hvide Feltspathsten hyppig optræder — men altid som lejeformige Masser — mellem Skiferlagene. Hvor derimod Noriten er dækket af Lag af yngre Glimmerskifer med Kalkstensindlejninger (næste Hovedgruppe), kan Forholdet mellem den lagede og massive Bjergart paa de forskjellige Punkter vise sig noget forskjelligt. Paa sine Steder synes Noriten ikke at have indvirket paa nogensom- helst Maade forstyrrende paa den oprindelige Lagstilling. Fig. 22 vil saaledes paa det Klareste godigjøre dette, No- riten hviler her paa horisontalt liggende Lag af den ældre Skifer og dækkes igjen af skaalformigt bøjede Lag af Glim- merskifer med Kalksten. Noget anderledes er Forholdet paa Toppen af Rejnheja. Lagenes Faldvinkel er her noget stej- lere, Baand af den hvide Feltspathsten optræder temmelig hyppigen mellem Glimmerskiferen, og i de saagodtsom umid-. 7 227 (115) delbart over Noriten liggende Kalkstenslag forekommer hyp- pige Lejer eller klumpformige Dannelser af en krystallinisk kornig amphibolitisk Sten ligesom ogsaa Afsondringer af hvid Fe.tspath (Fig. 19). Gangagtige Forgreninger af den noriti- ske Bjergart vil ogsaa kunne paatræffes paa Grændsen inden Skiferfeltet. | Det er rimeligt nok, at Forholdene paa Rejnheja af Tilhængerne af den plutoniske Lære ville blive tagne til Indtægt som et Bevis for Noritens eruptive Dannelse. Derimod synes Forholdene under Foden af Tromsdalstindens Kegle ingen- lunde at kunne forklares ad denne Vej. Havde Noriten brudt frem gjennem begge Skifergrupper, saa maatte Lagstillingen af de gjenstaaende Skiferlag upaatvivlelig have vist sig ander- ledes end som angivet under Nr. 3 Fig. 22. Heller ikke vilde det være let at fatte, hvorledes Noriten, der vældede frem i saa store Masser, som svare til Feltets Udstrækning, skulde kunne trænge sig mellem Lagene Nr. 1 Fig. 22 tilhørende den ældre Skifergruppe og Lagene Nr. 3 tilhørende den yngre Gruppe og det saaledes, at Lagene saavel i det Lig- gende som Hængende paa det nærmeste ligge horisontale. En forud dannet Spalie eller Revne, som den smeltede Masse kunde udfylde, er under disse Omstændigheder naturligvis en ligefrem Umulighed. Lagene Nr. 3 maatte altsaa oprin- delig have hvilet umiddelbart paa (Lagene Nr. 1, men det vilde i saa Tilfælde isandhed være ubegribeligt, hvorledes den fremvældende Norit skulde sondre mellem begge Forma- tioners horisontalt liggende Lag og løfte den yngre flere Hun- drede Fod i Vejret eller ogsaa absorbere de mellemliggende flere Hundrede Fods Strata, uden paa nogensomhelst Maade at indvirke forstyrrende paa Lag tillingen af de løftede eller overliggende Skikter. Var Noriten eruptiv, saa fremgaar det med Bestemthed af de nævnte Forholde under Troms- dalstinden, at den yngre overliggende Glimmerskifer maa være yngre end Noritens Frembrud, -- en Forklaring, der dog ikke ganske synes at stemme med Forholdene under Rejnhejas Top, hvor den massive Bjergart i Grændsestrøget paa fiere Maader optræder i et Vexelforhold til den kalksten- førende Glimmerskifer. Sagen vilde heller ikke faa noget andet Udseende, om man, — og derom kunde der maaske rejses Tvivl, — slog begge Skifergrupperne, saavel den ovennævnte æidre som den EE (116) 228 over Noriten hvilende Glimmerskifer sammen til én Gruppe. Fra et rent geologisk Udgangspunkt vil det saaledes neppe kunne forsvares at opstille den her optrædende Norit som en eruptiv Dannelse. I Strækningen vestenfor Bredvikejdet overskjærer Nor- itfeltet den yngre Skifergruppe saaledes, at Strøgretningen inden denne i Regelen staar lodret paa Noritfeltets Læng- deaxe. Paa Fastlandet østenfor Tromsesundet er det umiddel- bare Sammenstød intetsteds ligefrem at paavise, idet Noriten ved de dybe Dalfører Tromsdalen og Tønsvikdalen er afskaa- ret fra Glimmerskiferfeltet og Fjeldgrunden i disse Dalfører i Regelen er overdækket. Heller ikke paa den lave Tromsø ligger Grændselinjen saaledes, at den ligefrem kan paavises. Mærkeligt er det dog, at hvor Noriten optræder lagdelt elier med Skiferstruktur, der er Strøgretningen ganske overen- stemmende med Strøgretningen i den tilgrændsende Del af Glimmerskiferen — et Forhold, der især vil træde skarpt frem, naar man følger Østsiden af Tromsø langs Stranden nordover til Gaarden Bredvik. Endelig skal ikke lades ubemærket, at der inden No- ritfeltet er paatruffet Serpentindannelser — saaledes paa Øst- siden af Bredvikejdet i Nærheden af Gaarden Storsletten. Da Hornblenden kan omdannes til Serpentin, saa ligger For- klaringsgrunden til Serpentinens Forekomst her maaske nær forhaanden. 2. a. Yngre Glimmerskifergruppe. Senjen og Tromsø Glimmerskifer med sine Indlejninger af krystallinisk kornig Kalksten indtager fremdeles en frem- ragende Plads ogsaa i her omhandlede Sirøg. Hovedleddet i Gruppen er mere eller mindre kvartsrig Glimmerskifer til- dels vexlende med milde Ler- og. Lerglimmerskifere, men tildels ogsaa saaledes, at de dybere liggende Partier af den haarde Giimmerskifer overlejes af mæegtige Partier af den mildere Lerglimmerskifer. Navnlig optræder Lerglimmerski- feren i tildels anseelig Mægtighed inden Glimmerskiferfeltet i øvre Del af Storfjorddal og Parasdal op imod Grændsefjel- dene, — et Forhold, der ganske stemmermed det, der oppe i Bardo er raadende i Fjeldmassen derfra over til Tornea Vand- Derimod forekommer her ikke noget Led, der svarer lil den ved Rostavandets Omgivelser fremtrædende Kvartsitskifer, der som et muligens selvstændigt Formationsled ældre end, ø 229 il?) Glimmerskiferen dersteds danner Fjeldpartier af over 3000 Fods Højde. I den nedre Del af Storfjorddal nedenfor Gaar- den Singalnes er Bjergarten haard Glimmerskifer. Glimmer- skiferen optræder fremdeles paa vestre Side af Lyngenfjord fra Storfjordens Bund udimod Fastdalen nordenfor Lyngens Kirke — med sine Lag dukkende under Lyngens Gabbro. Herom dog mere nedenfor. Fremdeles danner Glimmerski- feren den faste Fjeldgrund paa begge Sider af Bredvikejdet, hvor den træder i Kontakt med Bjørneskarets Norit*). Paa Østsiden af Kvalø træder Glimmerskiferen endelig ogsaa i Kontakt med et tredie stort massivt Felt, nemlig Kvaløens Granit. Som bestemmende Led for Formationsgruppen maa fremhæves den krystallinisk grovkornige graalighvide Kalk- sten, der saa hyppigen træder frem, I Gruppens Le:- eller Lergiimmerskifere oftere Lag af Alunskifer (med sort Streg - Om Glimmerskiferen i dens Sammenstød med Kval- øens Granit er handlet i Indberetningen fra 1865. Ovenfor i Afsnitiet om Noriten har denne Bjergarts Forhold til Glim- merskiferfeltet været Gjenstand for nærmere Omtale. Med Hensyn til Glimmerskiferfeltets Sammenstød med Gabbroen maatte det først blive at afgjøre, hvorvidt Skifer- dannelserne fra Kvalvik udover Lyngsejdet tii Fastdalen, der som milde Ler- og Lerglimmerskifere med alunskiferagtige Lag bygger Fjeldskraaningerne og de lavere Højsletter og med sine Lag falder ind under den opdukkende Gabbro, — hvor- vidt disse Skiferdanneiser tilhøre Glimmerskifergruppen, eller en yngre Gruppe. Foruden at disse Skifere ere forholdsvis milde og tyndskifrige, indeslutte de ogsaa byppigen Partier af hvid magnesiaboldig Kalksten, ligesom sorte eller blaalig sorte- Kalkstene. Under disse Skiferdannelser træder paa sine Steder frem den karakteristiske Glimmerskifer, saaledes ved Drabeng ude ved Fastdalen. Disse Skiferdannelser her staa fremdeles saaledes knyttede til de grønne Lerglim- merskifere paa Lyngsejdet, at de ingerlunde kunne. sondres fra binanden som Led af forskjellige Formationsgrupper. Da nu paa den ene Side Magnesiakalksten og sorte Kalk- *) Naar paa medfølgende Kart Ulfstindens Fjeldmasse er lagt ind under Glimmerskiferfeltet, saa har man i saa Henseende ikke at støtle sig til ligefremme lagttagelser. Halvøen vestenfor Bredvikejdet er nemlig ikke opgaaet ;nordenfor Nonsfjeld, Paa Forhaand er der imidlertid al Rimelighed for, at Forholdet vil vise sig som her angivet. (118) 230 stene synes at tilhøre Led yngre end den egentlige Glimmer- skifer med Lejer af grovkornig graalighvid krystallinisk Kalk- sten, og paa den anden Side Lyngsejdets Lerglimmerskifere, uagtet de i høj Grad ere metamorphoserede, dog synes at staa den yngre Skiferdannelse paa Gabbrofelteis Vestside nærmere end den egentlige Glimmerskifer, saa har jeg heri fundet Grund til — idetmindste foreløbig — at sondre de her nævnte Skiferdannelser ud fra Glimmerskiferfeltet *). Under denne Forudsætning er det blot paa et Par Punkter at jeg har fundet Glimmerskiferen i umiddelbart Sammenstød med Gabbroen. Forholdene ved det ene Punkt er fremstillet i Fig. 2. Gilimmerskiferen vexler her i Nærheden af Gab- broen med Lag af en tildels mild grønlig chloritisk Skifer. Det andet Punkt er ved Pollennes. Forholdene her ere ret mærkelige og vi skulle nedenfor under Afsnittet Lyngens Gabbrofult komme tilbage hertil. Strøgretningen inden Glimmerskiferfeltet er tildels temmelig uregelmæssig. I Fastlandet mellem Storfjorden og Rigsgrændsen er Faldet svagt og tildels bølgeformigt. Paa Halvøen vestenfor Sørfjord og Ulfsfjord er Strøgretningen temmelig regelmæssig 20” med oftest vestligt Fald. Inden Glimmerskiferen optræder oftere Lejer af hvid krystallinisk Feltspalhsten. Saaledes ved Rastebynes ved Stor- fjorden, hvor Grundmassen, der dannes af hvid Feltspath, er indflettet med vandklar Kvarts og enkelte Glimmerblade. Denne Sten maa paa sine Steder her optræde i temmelig be- tydelig Mæglighed, da der paå Strækningen udenfor Storeng langs Stranden oftere er at træffe Rullestensblokke af denne Sten tildels af flere Favnes Kubikindhold. Disse lejeformige Dannelser i Giimmerskiferen — fjernt fra ethvert massivt Felt, under hvilket der ellers kundé være Rimelighed for at underordne dem som Forgreninger fra samme — kunne neppe forklares paa anden Maade end som fremkomne paa den vaade Vej. I Fjeldimassen paa vestre Side af Nakvandet — mellem Nakvandsdalen og Bredvikejdet — optræder hyppi- gen i Glimmerskiferen Lag eller Klumper af hvid Feltspath- sten, der synes at være ensartet med Noritens Felispathslen, Disse Udsondringer her maa upaatvivlelig være dannede paa *) Paa det medfølgende Kart ere dog ogsaa disse Dannelser lagt ind under dn her omhandfede Gruppe, ø i på 231 (119) - Stedet, — der er i ethvert Tilfælde ingen Rimelighed for at de i smeltet Tilstand kunne have forgrenet sig hertil fra det nærliggende Noritfelt. Paa Top af Nonsfjeld — se Fig. 24 og Beskrivelse til samme — optræder ligeledes mellem Glim- merskiferlagene Lag af en hvid Feltspathsten. Da Nonsfjel- det ligger ved Grændsen af Noritfeltet, kunde man ber maa- ske ledes til at sætte disse Felispathdannelser i et bestemt Forhold til Noriten. Da Nonsfjeldet imidlertid helt igjennem er bygget af Glimmerskifer som Hovedmasse og dens Top hæver sig indtil 1500 Fod over det nærliggende Noritfelts øverste Afdelinger, vil man have vanskeligt for at begribe, hvorledes denne Feltspathsten skulde kunne være skudt op her fra den smeltede Noritmasse. Feltspathstenen her kan man saaledes neppe heller forklare paa anden Maade end som en Dannelse paa den vaade Vej, og forsaavidt der skal være en Forbindelse mellem disse isolerede Felispathpartier og det store Noritfelt, vil man af de første kunne drage en Sandsynlighedsslutning med Hensyn til Dannelsen af det sidste. 2. b. Lyngens Gabbro optræder som el sammenhængende Bælte i Lyngslandet i en Længdeudstrækning fra Lyngstuen i Nord i sydlig Ret- ning indover til Langdalen, — en Tværdal til Laxelvens Dal- føre. Der er Rimelighed for, at Gabbrofeltet naar længer ind mod Syd til henimod Pigtinden. Paa den sydlige Side af Balsfjordens Nordkjos — imellem Gaarden Markenes og Nord- kjosbottlen — optræder ligeledes i et vildt Fjeldlandskab an- tagelig gabbroagtige Masser, der dog ikke nærmere ere un- dersøgte. Ogsaa denne Afdeling ligger i Lyngenfeltets Læng- deaxe, skjønt i Dagen rimeligvis adskilt derfra ved mellem- liggende SXiferpartier. Uden imidlertid at tage Hensyn til dette isoleret liggende Gabbroparli vil Lyngenfeltets sammen- hængende Gabbrobælte have en Længde af mellem 6 a 7 geogr, Mile med en i Regelen temmelig jevn Bredde af mellem 3|, og 1 geogr. Mil. Lyngens Gabbro danner et af de vildeste Fjeldpartier paa disse Kanter, med spidse Alpetinder, lodrette Styrtnin- ger og hyppige Urder. Blandt de fra samme opstikkende Fjeldtoppe ere nogle at sætte som de høieste inden Tromsø Amt. | Den Del af Feltet, der ligger nordenfor Lyngsejdet, (120) 232 gjennemskjæres gjennem hele Bredden af en Række dybere og højere liggende Indsænkninger eller Fjeldskar — i østlig eller østsydøstlig Retning. I den sydlige Del af Feltet skjæ- rer sig ligeledes langs Sørfjorden flere mindre Dalfører ind i Fjeldmassen i østsydøstllig Retning. De fleste af disse af- skjæres dog her efter et ganske kort Løb. Ligeløbende med Feltets Længdeaxe gaar alene Furnesdalen, der fra Lyngs- kjosen - skjærer sig i lige pe Retning i en Længde af noget over % Mil. Bjerke dannes af en i Regelen smaakornig Forbin- delse af graalighvid Feltspath med et grønligt augitisk Mi- neral (Diallag). I denne smaakornige Bjergart optræder begge Bestandelene i et omtrent lige kvantitativt Forhold, — Feltspathen maaske noget overvejende. Feltspathen optræder her vel i Regelen lidet krystallinisk udviklet, idetmindste har det ikke lykkets mig nogetsteds at opdage Gjennemgangs- flader og saaledes heller ikke den for Labradorfeltspathen ejendommelige Tvillingstribning. Naar Bjergarten her, trods det at Labrador ikke ligefrem er paavist, dog alligevel op- stilles som en Gabbro, saa støtter jeg mig i saa Henseende til en Udtalelse af Theodor Scheerer i Gæa 2 Bind Side 315, idet han siger ,,at ægte Gabbrostene ere fundne af Keil- hau paa Halvøen mellem Lyngen og Ulfsfjord*, Inde i denne smaakornige Gabbro optræder hist og her Partier, i hvilke Diallagen er fortrinsvis udviklet og til- dels vel ogsaa saagodtsom eneraadende. Diallagen kan her være enten en grøn Varietet (Smaragdit) eller ogsaa en brun Varietet. Smaragditen optræder især udviklet hist og her mod Grændsen eller i Kontakten med Skifergruppens Lag, mens den brune Varietet med tommestore Krystalflader alene er paavist inden de i Gabbroen saa hyppigt optrædende Ser- pentinpartier. Mens Smaragditen er stærkt vandholdig, af- giver derimod den brune Varietet ikke Vand i Kolben for Blæserøret. ++ Paa Halvøens yderst mod Nord fremspringende Nes, Lyngstuen, ere Forholdene noget ejendommelige. Den smaa- kornige Bjergart er her afløst af en storkornig rigt wudviklet krystallinisk Bjergart, hvori forskjellige Feltspatb- og Horn- blendespecies optræde. OQgsaa her er Overgange til Serpen- tin. Stærkt forvitrede gangagtige Partier ops ber, rigt indflettede med Magnetjern, P Lyngenfeltets Gabbrø er nærmest at betragte som et 233 21) mægtigt Leje mellem Skifergrupperne 2 a. og 3 a., — eller om man skulde være tilbøjelig til, som ovenfor antydet, at henføre de mildere Ler- og Lerglimmerskifere ovenfor Kval- vik ved Lyngenfjorden til Skifergruppen 3 a., da idetmindste delvis som et Leje inden denne Skifergruppe. Skiferlagene paa begge Sider af Gabbroen har i Regelen en konstant Strøgretning, paralleit med Gabbrofeltets Længdeaxe. Strøg- retningen er i Gjennemsnit at sætte til 209, Faldet er altid vestligt, i Regelen temmelig stejlt. Hvorledes man imidlertid ogsaa sondrer mellem Skifergrupperne, saa vil dog i ethvert Tilfælde Gabbroen paa sine Steder ligge umiddelbart over Skifergruppen 2? a., saaledes f. Ex. ved Rypedalsfjeldet, se Fig. 2, ligesom ogsaa Gabbroen eller dog under samme hen- hørende Afændringer optræde paa en ejendommelig Maade paa Pollennes mellem Lag af Glimmerskifer, der ubetinget tilhøre Gruppen 2 a. Profilritsene Fig. 4, 5, 6 belyse Forholdene ved Pollen- nes. De her optrædende Dannelser af Diallagsten, der pa- rallelt med det store Gabbrofelt, som Lejer og tildels som smale Baand, dukke frem mellem Glimmerskiferlagene, ere utvivlsomt Dannelser paa den vaade Vej. Den grønne Dial- lag — Smaragdit — der her (se Fig. 5) er indblaudet med kulsur Kalk, saa den pulveriserede Sten bruser for Syre: optræder nemlig her i saadan Vexellejning med krystallinisk Kalksten, at begge maa være dannede paa samme Vej. Grændselinjen mellem Gabbroen og den samme under- lejede Skifer er forøvrigt ikke forfulgt paa Strækningen mel- lem Langdalen og Lyngsejdet. Her er altsaa et Strøg, hvor nøjagtigere Undersøgelser vilde være særdeles ønskelige. — Fra Lyngsejdet ud over til Fastdalen er Grændselinjen til- dels fulgt. Her er det haarde og kvartsrige Ler- og Ler- glimmerskifere, - der med sine temmelig stejit staaende mod Vest heldende Lag skyder ind under Gabbroen. En skarp Grændselinje er her dog i Regelen vel neppe at paavise. Skiferen og den massive Bjergart synes ved Grændsen paa en vis Maade at gaa over i hinanden, saa man her ikke altid har saa ganske let for at afgjøre, hvorvidt man befinder sig inden den skifrige eller inden den massive Bjergarts Om- raade. Mellem Kaupang — strax udenfor Fastdalen og Ytre- Gamvik — stiger Gabbromasserne rimeligvis op lige fra Stran- den. Underliggende Skiferlag ere ber nepne at paavise. Ån- (122) 234 derledes er Forholdet fra Yttre-Gamvik udover mod Lyngs- tuen. Her optræder atter dels som Underliggende, men dels ogsaa i Vexling med de gabbroagtige og amphibolitiske Mas- ser grønne chloritiske samt tyndskifrige kvartsitiske Skifere. Her i Sammenstødet mellem den massive og lagede Bjerg- art er den grønne augitiske Bestanddel afløst af Hornblende; Bjergarten er snart en jevn grovkornig Forbindelse af hvid krystallinisk Feltspath og Hornblende, snart en halvt kon- - glomeratagtig Dannelse af store Hornblendeklumper i en hvid- lig Feltspath oftere i Vexling med milde chloritiske vandhol- dige Skifere. Disse indlejede Skiferpartier — tildels af ringe. Tykkelse — med Fald og Strøgreining ganske i Overenstem- melse med det, der er det raadende i Skifergruppen paa begge Sider af Gabbrofeltet, er det visselig forbundet med sine Vanskeligheder at faa indordnet under Forestillingen om. den her optrædende massive Bjergarts eruptive Oprindelse. Paa den vestre Side til Sørfjord og Ulfsfjord overlejes Gabbroen af Ler-, Lerglimmer- samt kvartsitiske Skifere eller Led af den nedenfor nævnte Gruppe 3 åa. Paa en lang Stræk- ning — nemlig fra Indre-Holmebugt til ud imod Jægervan- det — er Grændselinjen skarp betegnet maaske mere gjen- nem Landskabets ydre Omrids end gjennem Stenarternes petrografiske Fjendommeligheder. Gabbroen hæver sig her i Fjeldmassens stejle Styrtninger af flere Tusinde Fods Højde op fra det af Skifer byggede lavt liggende Forland. Strax søndenfor Indre-Holmebugt op paa Rismaalfjeldets Top — mellem samme og Store Anderstind (se Fig. 7)— optræder atter mellem Skifergruppens Lag — i Nærheden af Kontak- ten med den jevnt smaakornige Gabbro — den grovkornige Smaragdit som eneraadende Bestanddel i en Sten, der vex- ler med Skiferlag. Elier rettere, nogle faa Lag af Skifer- straterne stikke her frem med uforandret Strøg og Faldret- ning mellem den massive Bjergart. Det er en aabenbar Sag, at Forholdet her ikkeskan være det, at den massive Bjergart un- der dens Frembryden som en smeltet glødende Masse har ført med sig Brudstykker af den gjennembrudte Skifer. Sa- gen er den, at man oftest i Sammenstødet mellem massive Bjergarter og Skiferdannelser vil finde lignende Skiferpartier dukkende frem inden den massive Bjergart og — hvad der vel er at bemærke — med en Strøg- og Faldretning, der i Re- gelen vil svare til det, der er åt aflæse i Skifergruppens ø 235 (123) nærliggende Lag. Vare disse Skiferpartier Brudstykker, som den smeltede Masse havde ført med sig, da vilde Strøg og Fald i Regelen afvige fra det, der er raadende i det nærlig- . gende Skiferfelt. Det vilde alene være en ren Tilfældighed, om | det ganske stem.uede hermed. | Fra Jægervandet ud mod Lyngstuen er der ingen skarp Grændselinje at følge. I Aasskraaningerne mod Vest, hvor Fjeldgrunden som oftest er overdækket, stikker Skifer- gruppens Lag frem til en temmelig betydelig Højde. I de bagenfor liggende Fjeldtoppe ligesom i Styrtningerne ned mod ' Fjeldskarene er Gabbroen eneraadende. Mærkeligt er det, at Kalksten intetsteds optræder i Skiferen paa vestre Side af Gabbrofeltet — imellem dette paa den ene Side og Sørfjord og Ulfsfjord paa den anden. Det Spørgsmaal kunde maaske rejses, om denne fuldkomne Mangel paa Kalksten i den Del af Skiferfeltet, der støder nærmest til Gabbroen, staar i noget bestemt Forhold til Gabbroens Optræden. Serpentinmasser optræde hyppigen i Gabbrofeltet dels paa Grændsen mod Skiferfeltet dels ogsaa dybere ind inder den massive Bjergarts Grændser. Serpentinen forekommer her aldrig som Kupper eller som selvstændige Rygge, men danner aliid pladeformige Masser, — allerede i lang Frastand let kjendelige ved sin brune forvitrede Dagflade. Navnlig maa fremhæves Serpentinmassen ved Røberg, der som et langt Baand stikker frem inden Gabbroen i Retning fra Syd mod Nord fra Foden af Fjeldet hen over hele Lavlandet ligetil Søen og dukker igjen frem paa den anden Side af Fjorden i enkelte spredte Partier. I Serpentinen her klumpformige Partier af Diallagsten, dels den grønne Smaragdit dels den brune Varietet, den sidste med tommestore Krystalflader. Af Erise, der optræde inden Gabbrofeltet, kan mærkes Magnetjern, der ved Lyngstuen er at paavise som en hyppig Bestanddel af Bjergarten, ligesom der ogsaa er Rimelighed for, at den der vil være at træffe i større samlede Masser. Rutlestene af ren Magnetjernsten ere saaledes fundne i Rus- seelvskar. Med Hensyn til Spørgsmaalet om disse Gabbromassers oprindelige Dannelse, saa vilde det for den, der alene havde Anledning til at iagttage Bjergmassen i dens Forhold til Skiferfeltet paa Vestsiden, vel synes at være Adskilligt, der 124) 236 — efter den gjængse geologiske Opfatning — kunde tale for en eruptiv Dannelse. Man har i Regelen her en temmelig skarp Grændselinje, ligesom Skiferg'uppens Lag langs hele Feltets Længde falder stejlt fra Gabbroen. Havde nu For- holdet stillet sig ligedan paa Gabbroens østlige Grændse, saa vilde denne Opfamming have fundet yderligere Støtte ved Gjentagelsen af den Regel, der andensteds er traadt frem i Kontakten mellem massive og lagede Bjergarter, — den nem- lig, at Skiferlagene rundt det massive Felt falde fra samme. Men saa er ikke Forholdet her. Gabbromassen ligger som et vel afgrændset Leje af uhyre Mægtighed mellem Skifer- gruppens eller Skifergruppernes altid parallelt liggende Lag. Var Gabbroen af pluionisk Oprindelse, saa maatte den i sin smeltede Tilstand ikke alene have udfyldt den uhyre Spalte, men ogsaa taarnet sig op i flere Tusinde Fods Højde — paa Vestsiden næsten lodret over Skifergruppens stærkt heldende Lag, og det uden at der er Tegn til at den smeltede Gab- bromasse nogeisteds er flydt ud over Skiferlagene, der hælde sig til Foden af Gabbrofjeldets lodrette Styrtninger. Ft Spørgsmaal biiver det vel ogsaa, hvorledes en Spalte af over 54 Mils Bredde fremdeles kan være saa fuldstændigen ud- fyldt, efterat den smeltede Masse er størknet. Hertil kom- mer det ejendommelige Forhold, hvori den massive Bjergart paa sine Steder viser sig at staa til Skifergruppens Lag. Langs Fjorden fra Yttre-Gamvik ud over til Lyngstuen vil den massive Bjergart findes oftere vexlende med Skiferpar- tier af en mild grønlig chloritisk Skifer af ringe Tykkelse — mest som tynde Baand, og som fremdeles viser den regel- mæssige Fald- og Strøgretning. OQgsaa paa andre Punkter et lignende Forhold, idet enkelte Skifeilag dukke fiem med ufor- andret Fald- og Strøgretning inden Gabbromassen, — dog al- tid i Grændsestrøget mellem begge Bjergarter. Fremdeles er det netop i Grændsestrøget at der paa flere Punkter forekomme forskjellige Omdannelser eller Afændringer, henhørende under den massive Bjergart. Her optræder den grønne Diallag — Smaragdit — i større samlede Masser dels som klumpifor- mige Partier men dels ogsaa som Lejer mellem Skifergrup- pens Lag, — ved Pollennes vexlende med Lag af Glimmer- skiferens graalighvide grovkornige Kalksten og selv rigt ind- blandet med kulsur Kalk. De i Gabbrofeitet saa hyppige Serpentindannelser synes ligeledes nærmest at være knyttede til Grændsestrøget. I petrografisk Henseende er det heller ikke altid saa ganske let at drage en bestemt Grændselinje mellem den massive og lagede Bjergart. Overgange mellem begge synes tildels at kunne paavises, — i ethvert Tilfælde vil man oftere i Grændsestrøgene have vanskeligt for med Bestemthed at afgjøre, om man befinder sig inden det ene eller andet Felt. Det er 2abenbart, at store petrografiske Omdannelser ere foregaaede paa Grændsestrørsene, — Om- dannelser, som utvivlsomt maa være skeede paa den vaade ” » 7 237 (125) Vej og som ifølge sin Natur maaske ogsaa kunde give An- tydninger om Dannelsen af Gabbrofeltet i sin Helhed. For- øvrigt er vel Tiden endnu neppe kommen til den endelige Løsning af saadanne Spørgsmaal. Hvad her er anført er — fra et nærmest rent geologisk Udgangspunkt — blot løselig fremsatte Antydninger, der ingenlunde gjøre Fordring paa at stille Sagen klart frem. Der er vel ogsaa mere end Rime- lighed for at Spørgsmaalets endelige Løsning alene vil kunne naaes ved at tage iilbørligt Hensyn til de Bjergarten konsti- - tuerende Mineraliers fysiske og kemiske Egenskaber, hvoraf Slutninger maa kunne drages, hvorvidt de enkelte Bestand- dele have været underkastede Glødning og Smeitning eller ikke. Og paa disse Forhold er det jo at Opmærksomheden i sidste Tid navnlig er bleven rettet. Det bør imidlertid her ikke lades ubemærket, at saavel Gabbroen som No- riten i det her omhandlede Strøg oftere indeholder fri Kvarts, — et Forhold, der maaske vil fremtræde hyppigere end Haandstykkerne ved første Øjekast synes at angive. Den frie Kvarts maa her rimeligvis være en samtidig Dan- nelse med Bjergarternes øvrige Mineralier og i saa Tilfælde vilde der vel være liden Sandsynlighed for at fri Kvarts skulde kunne udsondres af en smeltet Norit eller Gabbro- masse, der paa det Nærmeste er af en normal-augitisk Sam- mensætning. Dette Forhold taler saaledes neppe til Gunst for disse Bjergmassers eruptive Dannelse. Ja, Ler-,chloritiske-, Lerglimmerskifere samt kvartsitiske Skifere. Denne Skifergruppe danner et smalt Bælte paa begge Sider af Lyngens Gabbrofelt. Paa Østsiden til Lyngenfjord opiræder den fra Kvalvik udover Lyngseidet henover Ejde- næser til Fastdalen og fremdeles fra Yttre-Gamvik udover ill Lyngstuen, paa Vestsiden i et sammenhængende Bælte fra Laxelvdalen udimod Russeelv strax søndenfor Lyngsiuen*). Paa Vestsiden af Sørfjorden dukker den fremdeles op mel- lem Fjorden og henimod Nakvandet og bygger her mægtige Fjeldmasser. Over Fjeldmassen mellem Laxvandet og Lax- dalselven, der antagenilig er dannet af herunder hørende Lag, staar den her omhbandlede Gruppe i Forbindelse med Balsfjordens grønne Skife:e, med hvilke den sandsynligvis danner et ogsaa i geologisk Henseende sammenhængende Hele. Hvad der bestemmer denne Gruppes geologiske Piads er da først den Omstændighed, at dens Lag ere overlejede den karakteristiske Glimmerskifer, hvilket da navnlig frem- gaar ved at tage Hensyn til Lagstillingen paa Gabbrofeltets Hængende og Liggende. Da Strøg og Faldreiningen paa *) Paa Karlet er dog — som allerede nævnt i Noten under 2 åa. — de her nævnle Skiferled paa Østsiden til Lyngenfjord lagt ind under Skifergruppe 2 a 1. Detailundersøgelserne ere nemlig her for lidet fuldstændige til at jeg — selv paa deile foreløbige Standpunkt — skulde driste mig ttl at udlale mig med nogen Sikkerhed med Hen- syn til delte Spørgsmaal, (126) 238 begge Sider af Gabbrofeltet er ens — Foldninger forekommer ikke — er det aabenbart, at man ved at følge Profilet fra 0. mod V. i den her omhandlede Gruppe maa naa frem til altid yngre og yngre Lag. At disse Skiferdannelser fremde- les maa være at sætte som et selvstændigt Formationsled an- tages at fremgaa deraf, at de i denne Gruppe indlejede Kalk- stensdannelser tildels væsentlig adskiller sig fra Glimmerski- ferfeltets grovkornig krystalliniske graalighvide Kalkstene. De i denne Gruppe optrædende Kalkstene ere tildels mere finkornige, dels af en blaaligso:t eller sort Farve, dels hvide. — de sidste oftere med en stærk Magnesiagehalt. Disse sidstnævnte Kalkstensdannelser optræde navnlig paa Vest- siden af Sørfjorden, saaledes paa Nakvandsfjeld (se Fig. 16). Her- til kommer endvidere, at der paa enkelte Steder inden denne Gruppe forekommer konglomeratagltige Damnelser (se Fig. 12) — Dannelser, der aldrig ere at paavise inden det egent- lige Glimmerskiferfelt. Paa den anden Side maa dog ikke lades ubemærket, at Strøgretningen her i Regelen stemmer med det, det er raadende i Gruppen 2 a. At Kalkstenslejer ikke ere at paavise i denne Gruppe i Grændsestrøget mod Gabbroen, er et Forhold, der ovenfor er fremhævet. Lagene i denne Gruppe dannes af Lerskifere, mere eller mindre haarde kvartsrige Lerglimmerskifer, tyndskifrige Kvartsskifere samt milde grønlige chloritiske Skifere. Paa Østsiden af Gabbrofeltet — saaledes over Kvalvik og henover Ejdenæsen — hyppig alunskiferagtige Lag. Ved Nakvandet, hvor denne Gruppes Skiferlag afløses af den karakteristiske Glimmerskifer, er det gjensidige For- hold mellem begge Led intetsteds klait at aflæse. 3 b. Kvaløens Granit og Gneis-Granit, Denne Bjergart er nærmere omhandlet i Indberetningen fra 1865. Her skal alene tilføjes, at ifølge et Profil, der er opgaaet fra Bremsnes paa Nordenden af Ringvatsø — udenfor det i Aar opgaaede Strøg — indover til Havnelven i Grundfjord henover den mellem Grundfjord og Daavfjord fremspringende Halvø, er hele denne Halvø bygget af granitiske og gneisgra- nitiske Masser, identiske med Kvaløens Granit. Ved Ned- gangen til Havnelvdalen afløses Graniten af kvartsrig Lerglim- merskifer, der under, en Strøgretning af 20 falder under en Heldningsvinkel af 30% NV. ind under Graniten. Lerglim- merskiferen her antages at tilhøre Gruppen 3a. og fortsætter fra Grundfjord over til Langesund. Mod Langesund optræder saaledes inden samme Konglomeratdannelser ligesom ogsaa Vegstene. Mellem Graniten og Skiferen ved Havnelven stikker paa sine Sieder frem grønstenagtige Masser. I Skiferlagene i Nærheden af Graniten — sirax under de nysnævnte Grøn- stenspartier -— indtil 3 Alen mægtige Lejer af en sjelden fin- kornig og ren Svovlkis. ø | 239 (127) | 4. Tromsdalstindens massive dioritiske Bjergart optræder i det her omhandlede Strøg som en isoleret Bjerg- masse i Tromsdalstindens øverste Top — fra en Højde af noget over 2000 Fod op til 3700 Fod. Bjergartens petro- grafiske Fjendommeligheder ere nærmere omhandlede i Be- skrivelse til Fig. 22 og ere nærmest at opfalte som en For- bindelse af Magnesia- og Jernsilikat -Mineralier indblandede med Magnetjern paa den ene Side og Kalk- og alkaliholdige Lerjordsilikater paa den anden. Kvarts synes at mangle. I de øverste Partier er et grønligt augitisk Mineral forher- skende. Her er Stenen rig paa smaa røde Granater. Som der vist udfylder den nedad et cirkelformigt Bækken, dannet ved at den underliggende Glimmerskifer med sine her hyp- pig fremtrædende Kalkstensindlejninger rundt Tinden mod Øst Syd og Vest skaalformig bøje sine Skikter og Lag højst re- gelmæssig ind mod Keglens Axe. Hvorledes Forholdet i saa Henseende er langs Fjeldets Styrtninger mod Nord er ikke undersøgt. Mod NV. falder Kalkstenslejerne fremdeles md, men Lagstillingen er her i høj Grad forvreden. En skarp Grændse er ikke at paavise mellem Glimmerskiferen og den massive Bjergart. Skjønt Fjeldgrunden i Regelen er blottet. vil man ved Grændsen have ondt for med Bestemthed at sige, om man befinder sig i den ene eller anden Afdeling. Glim- merskifer med bestemt Lagdeling synes her tildels at vexle med den massive Bjergart. At denne Bjergart saaledes hæver sig fra og udfylder et Bækken, hvis Bund — forsaavidt man kan være berettiget til åt drage Slutninger fra Forholdene som de fremtræde i Dagen — er dannet af krystallinisk Skifer med Indlejninger af Kalksten, vil allerede paa Forhaand afvise Forestillingen om at denne Bjergart kan være af eruptiv Orindelse. Dette bestyrkes yderligere ved at se hen til Bjergartens accessoriske Bestanddele. I de nærmest Skiferen liggende Parlier er den massive Bjergart rigt indsprængt med fint fordelt Magnet- jern og i de øvre Partier er den indvævet med smaa røde Granater. 5. Olivinsten. Endelig maa ogsaa nævnes en kornig Olivinsten, der nærmere er omhandlet under Beskrivelse til Fig. 23. Bjerg- arten, der danner en flere Hundrede Alen lang og indtil 100 fod høj Bjergknaus, er neppe at sætte som et selvstæn- digt Led. Den nævnes her, fordi den er af en for ejendom- melig Dannelse til ganske at kunne forbigaaes, mens den paa den anden Side optræder saaledes, at dens Forhold til de den omgivende Bjersmasser ikke klart er at aflæse. Olivinstenen, der er rigt indflettet med Diallag og hyp- pig indeslutter Partier af grønlighvid Ta!k, stikker op fra Højsletten vestenfor Tromsdalstinden inden det egenilige Noritfelt, men dog i sammes Grændsestrøg. Et lidet Stykke nedenfor Olivinknausen — i Mellemrummet er Fjeldgrunden dækket -—, sees Kalkstenslag at falde ind under Samme. (128) 240 Olivinstenen er her i petrografisk Henseende ensartet med den, der opræder ved Skutvigvandet og-som nærmere er omhandlet i forrige Aars Indberetning. Der optraadte den som fremstikkende Bjergknauser inden det karakteristiske Glim- merskiferfeit og fandtes der tildels overlejet af Glimmerskifer. Olivinstenen opsluttes fuldkommen af Saltsyre, idet Kiselsy- ren udskilles som en geleaglig Masse. Efter en paa samme foretaget kvalitativ Analyse indeholder den af Baser: Mag- nesia, Jernoxydul samt Spor af Kalk. (Efterat Jernet er bundfældt dannes intet Bundfald i Filtratet ved Tilsæt- ning af Am Q Co,, hvorimod Oxalsyre fremkalder et svagt Bundfald). 6. Aldersbestemmelse. Med Hensyn til de her omhandlede lagede Bje:gmas- sers absolutte Aldersforhold, saa mangle ganske saadanne Bestemmelser, der kunde besvare dette Spørgsmaal nogen-. iunde afgjørende. Forsteninger ere nemlig bidtil ikke fundne Der synes imidlertid at være megen Rimelighed for at Grup' pen 1. a. er at sælte som det ældre azoiske Grundfjeld og Grupperne 2 a. og 3. åa. som lakoniske elier undersiluriske Dannelser. 4 7. De lagede Bjergmassers Metamorphose. Med Hensyn til den Grad, hvortil Metamorphosen er naaet frem, saa er det paa Forhaand rimeligt, at denne maa være skredet længst frem i de æ!dste eller underst liggende Lag. Dette er ogsaa her Tilfældet. Lagene i Gruppene 1.a. og 2. a. ere i det Hele fuldstændig omvandlede tii et af Me- tamorphosens yderste Endeled, den haarde kvartsrige karak- teristiske Glimmerskifer. I Gruppen 3 a er Skiferen 1 det Hele mildere, ligesom ogsaa de deri indesluttede Kalkstens- lejer ere mindre krystallinisk udvikiede end i det ældre Glim- merskiferfelt. At Metamorphosen tildels staar i et vist For- hold til de massive Bjergmassers Optræden er vel hæve! over al Tviyl, imidiertid er det dog vel et Spørgsmaal — selv un- der Forudsætning af de massive Bjergmassers eruptive Dan- nelse — om denne kan fra et kemisk Udgangspunkt forkla- res som det sker i den plutoniske Lære. Her skal i saa Henseende fremhæves, at de til Graniten og Noriten stødende Skiferstrata i høj Grad ere metamorphoserede, mens Meta- morphosen i den til Gabbroen stødende Skifergruppes Lag i det Hele er langt mindre fremskreden og det uagtet Lyn- gens Gabbrofelt danner en flere Gange større Flade end Noritfeltet, og i Kubilsindholdet er mangedobbelt større Masse. . Det maa heller ikke lades ude af Betragtning, at det store Glimmerskiferfelt med sine fuldstændig metamorphoserede Skiferlag strækker sig saa langt udenfor de idetmindste i Dagen fremtrædende massive Bjergmassers Omraade, at der end ikke kan være fjerneste Rimelighed for, at Metamorphosen her er betinget af disse. 00 PA = : = 7 la) 5 PD Å Sr [=] (6 pa Må Q er Å = 8: gr Å æ VE e N og NS ==) m = paofi 17 X e EE E & | , Lavaugs”: 8 es LJå Ge øm MP 3 Na & SF Yunsnes Lagdelte Bergslag Massive Bergslag Kldste Skifergruppe ; Glimmerskifer og Horn- renne orendegneis G g Antagelig azoisk : kifer vexlende med Leer-o 2a | Vieergtimmerakifer Med Norit de forste Kalkindleintn- FrA Maukens Leerskifer og alsfjor: 8 Leer »Leer» GN grimmer-og chloritiske krabbro Gkifere aagelig ai ba] elig sitnrisk :-% på — 3 isk?) | | Diori (Å en —— AR D å / 4 o %, V * L Å NG ” % | NM 3 Holl po Å N | Ötsborg ma == Al JØGLS VS EN - — é SPECIALIA LOCA NATALIA PLANTARUM NONNULLARUM VASCULARIUM & CHARACEARUM & LICHENUM IN AGRO ARCTICO NORVEGLÆ CONFINIISQUE SPONTE NASCENTIUM OBSERVAVIT J. M. NORMAN. 1868 (mense Majo). - 16 ALATAM AG 7 Ha AN | AAN he ed LAE: , ) å | VIGNT AER ro GFK VHE 1 . Le PR ØL ER AVIV I Å LATSA AV brak aa eg SS OVE via ep one " EA SVR NSN å AR en Kst Ale nå 243 (3) . VASCULARES. DICOTYLEDONES. RANUNCULACEÆ. 1. THALICTRUM KEMENSE, Fr. Hab. qvoqve juxta Tanaelv latere Fennico prope Væt- zætsjnjalbme. 3. BATRACHIUM CONFERVOIDES, Fr. Hab. qvoqve in parochia Throndenæs in lacu prope Nipen; in tractu Tromsöensi ad cacumen alpis Flödfjeld in parvulo stagno ad marginem nivis perennis, ubi tempore au- tumnali florens visum est; in Alten infra Reipas, ut videtur (sterile visum); in Varangria meridionali ad Pasvigelv inter Klostervand & (Goalsejavre nec non in Bagjajavre; præterea in Finmarkia continentali interiore ad Sjuosjavre in flumine prope hospitium. 3b. BATRACHIUM HETEROPHYLLUM, Fr. Hab. nov. civis Floræ arct. Norv. in /Maalselven in ri- vulo prope Sætermovandene convallis Bardu, unde pastor Ellefsen summitatem solam speciminis florentis misit, qvod huic speciei vix dubie adnumerandum est. 4. BATRACHIUM PELTATUM, Fr. Hab. qvoqve in Porsangria in lacu fiuminis Staburs- elv, ut videtur (sterile visum); in Varangria meridionali, ubi ut pabulum gratum åa bovibus mire devoratur, secus flu- men Pasvigelv in Fuglebugten lacus Goalsejavre copiosis. sime, in Bossejavre parcius, in Gaddeluobat parce, in Fa- getimjavre latere qvidem Rossico prope Savasuolo; præterea in Finmarkia continentali interiore in parte supremaå flumi- mis Jesjok infra lacum Sjuosjavre, in qvo ipso copiosissime 16* (Å 244 adesse dieitur. Piuribus loeis hujusce agri Batrachia steril nimis inevoluta, ut speciem dignoscere non Valuerim, sic & gr. in flumine Reisenelv parochiæ Skjervö, in lacu sup mare elevatiore Lappojavre, Finmarkiæ inierioris vidi. 5. RANUNCULUS GLACIALIS, L. Hab. qvoqve in Bejeren in alpe prope Arstaddal; Å Ofoten im Lillelaxetind; in Sör-Reisen in Middagsfjeld $ in alpibus prope Østgaard eonvallis Gumpendal; in Maal elven in alpibus fstinderne, in cujus cacumen altius qvam ceteræ Phanerogamæ adscendit; nec non in insula Seilam in alpe Hönsebyfjeld (latit. bor. 70% 30—31). $ 6. RANUNCULUS REPTANS, L. | Hab. qvoqve in Tårondenæs ad Zysvand intra prædi Skaanland; in Skjervö ad Kjelderen & Bergskoven convak lis Reisen; in Varangria meridionali secus Pasvigelv ål Klostervand, ad caiaractam inter hunc lacum & Goalsejavm» ad Gaddeluobal, nec non latere Rossico ad insulam Sava | suolo lacus Vagetimjavre, infra radicem alpis Galgoai ad insulam Store-Menikasö; præterea in Finmarkia contin tali interiore juxta flumen Altenelv ad Spjerkojokka pau infra terminum Betulæ, ad Masi, ad Duogasjemoske; | lacus montanos Lappojavre & Sjuosjavre; juxta flumén Karasjok ad Beskinjargu, inter pagum Karasjok & Daftel roavve, ad Mannevarrenjarga; juxta partem superiorem flunil nis Zanaelv ad Holmen. In Börselv Porsangriæ ad rifød stagni infra alpem Silfavarre siti forma sterilis foliis på in laminam anguste lanceolatam longe petiolatam ornata adé in Å. Flammulam vergens. 7. RANUNCULUS LAPPONICUS, L Hab. species, qvam juxta Ånarjok ut locum speeialel unieum Norvegiæ antehac indicavi, qvoqve in Varangrid meridionali juxta Pasvigelv ad Klostervand quum ad paluden vastam ex adverso insulæ MMenizasö passim, tum prope på dium Svanviy (circa 500 pass. septentrionem versus extra sepéå ubi Listera cordaia & Nardosmia frigida sociæ ejus sunk 8. RANUNCULUS HYPERBOREUS, Rottb. Hab. qvoqve in Skjervö ad Kjelderen convallis Zews copiose, ad Norbotten sinus Kvænangen; in Porsanyria å ter Valdak & Stabursneæs & ad latus boreale rivi Stabil elv; in Varangria boreali Å ed ;s in Varangria mi ridionali juxta parlem inferiorem fluminis Neidenelv Så 245 (5) * loco copiose; præterea in Finmarkia continentali interiore juxia flumen Karasjok ad loca adusta (!) inter pagum & Daf- teroavve. In jugo Seidafjeld loco 7—800 ped. supra mare elevato occurrit. 9, RANUNGULUS AURICOMUS, L. Hab. qvoqve in Gildeskaal Nordlandiæ meridionalis ad prædium pastoris, ad Dal; in insula Hadselö Vesteraaliæ; in Throndenæs ad prædium pastoris; in insula Senjen ad Gibbostad; ad prædium pastoris Tranö; in Maalselven ad Bangen convallis Bardu; juxla sinum Tanafjord ad Store- Lerpollen; in Varangria meridionali ad littora maris prope Elvenæs; præterea in Finmarkia continentali interiore juxta Karasjok ad OQadsessanjarga. 9b. RANUNCULUSs NIVALIS, L, Planta, in alpibus nive perenni v. subperenni gaudenti- bus per magnam partem territorii frequenter occurrens, qvoqve infra terminum Betulæ habitat ex. gr. in Maalselven juxta Beinetv ad fundum ipsum convallis in margine pratorum å natura procreatorum, qvæ qvotannis metuntur, nec non in jugo montano humiliore Finmarkiæ interioris prope Jotka- javre, sed notandum est, utroque loco congeries nivis per longum tempus æstatis perdurare. %. RANUNCULUS FICARIA, L. Hab., antehac unico loco Nordlandiæ indicatus, gvoqve in Gildeskaal ad Indyr & ad Gjeldstad infra rupes v. clivos, ubi. nix per hiemem accumuiatur. 10. CALTHA PALUSTRIS, L. VAR. RADICANS. Hab. qvoqve in Tårondenæs inter Skaanland & Nipen; nec non ad Komagfjord Finmarkiæ Altensis. 11. ACONITUM SEPTENTRIONALE, Köll. Hab. qvoqve in Gildeskaal inter prædium pastoris & Skovvold frequenter, tam ad radices montium qvam in vieinia littoris maris; luxurians per totam convallem Bejeren ad ra- dicem alpium freqventer copiosissime, ad Arstadaasen ad- scendens ad terminum Betulæ; in Meraftenklumpen singil- latim etiam altius supra hune; in Ofoten, ubi å me prius indicatum, qvoqve ad tractum prædii Zerosen & convallem Gintrajacentem, in alpe Lazxetind etiam statione hac maxime sepientrionali usque ad ipsum terminum Betulæ adscendens. 12. ACTÆA SPICATA, L. Hab. qvoqve per convallem Brjeren ex. gr. supra Solö (6) 246 p & Muldjord, ad Seglfjeld, ad Arstadaasen, supra Heming- hyt; in Hadselö Vesteraaliæ prope Melbo altius qvam 500 ped. supra mare adscendens; in Kvæfjordeidet prope Röd- muldheien, ibi qvoqve altius supra mare; in Ofoten ad Eve- næs; in Maalselven ad Akka, ad partem interiorem conval- lis supra Nergaard, supra Överby, ad radicem alpis Blaa- bjerg convallis lateralis longius protracti Bardu. NYMPHÆACEÆ. 14b. NUPHAR INTERMEDIUM, Ledeb. Hab. nov. civis Flor. arct. Norv. in Finmarkia conti- nentali interiore ad tractum pagi Karasjok sc. in parvulo lacu v. stagno infra alpem Dafteroavve (latit. bor. ce. 69% 17—19). PAPAVERACEÆ. 15. PAPAVER NUDICAULE, Rotitb. Hab. qvoqve in Maalselven ad alpes Langfjeldene prope Beinelv parce altitudine c. 800 ped. supra terminum Betulæ. Erronee hanc plantam in Ind. suppl. aret. Norv. å me in Fin- markia primum lectam dixi. 15b. CORYDALIS FABACEA, Pers. Hab. qvoqve in Gildeskaal ad prædium pastoris; in Hadselö prope Melbo altius qvam 400 ped. supra mare ad- scendens; in Kvæfjordeidet prope Rödmuldheien; in Sör-- Reisen supra Östgaard convallis Gumpendal; in Maalselven ad radicem alpium Vasbrönden & Rostafjeld, ad clivos su- pra Nergaard nec non in parte interiore convallis Bardu ad radicem alpis Blaabjerg copiose, ubi sociæ ejus Paris & Polygonalum verticillatum, ut vulgo, unacum Bartsia alpina & Sedo Bhodiola. 15c. FUMARIA OFFICINALIS, L. Hab., antehac sat dubia civis Flor. arct. Norv., in Be- jeren ad agros prædii Arstad; prope Bodö; nec non in Throndenæs ad prædium Lille-Skaanland, wubi latit. bor. attingit c. 68% 35. CRUCIFERÆ. 16. NASTURTIUM PALUSTRE, DC. Hab. qvoqve in Maalselven inter Fredriksberg 8 Myre, ad Nordmoen; in Varangria meridionali ad cataractam inter Klostervand & Goalsejavrö; nec non in Finmarkia cont* 247 (7) nentali interiore juxta Karasjok ad Qadsessanjarga ut forma luxurians procumbens. 17. BARBAREA STRICTA, Fr. Hab. qvoqve in Kvæfjord ad loca elevatiora clivorum rope Vig 8 Vogteren; in Maalselven ad Bakkehoug, ad Skjeggenæs; in Varangria meridionali ad Elevenæs, ad cataractam inter Goalsejavre 8 Bossojavre, nec non latere Æossico prope pagum Lapponum ad Bagjajavre; secus Ta- mafjord ad Store-Lerpollen; præterea in Finmarkia conti- entali interiore juxta Altenelv ad Masi. Ut videtur, fre- quentior in tractibus magis borealibus Norvegiæ arcticæ qvam in meridionalibus å me visitatis. 18. ARABIS HIRSUTA, L. Hab. qvoqve in Gildeskaal ad Dal copiose; in Bejeren supra Solö & Muldjord, ad Arstadaasen, ad Troelid; in Ofoten ad Lidland, ad Lidlandskaret, ad Evenæs; in Kvæ- fjord ad tractum prædiorum Vig 8 Vogteren copiose, in Throndenæs ad Harstadhavn, prope Lysvand intra Skaan- fand; in insula Rollen prope Havnvig; in Salangen prope Övre-Vand, prope Krogen; in insula Senjen ad Solberg, ad Renlidkollen; in Sör-Reisen ad Finsæt, ad Dybvaag; in Maalselven inter Storbakken & Sollid; in insula Hukö (c. 70% 1); in Porsangria ad partem inferiorem convallis Börselv, ubi latit. bor. 70% 18—20 attingit. 18b. ARABIS THALIANA, L. Hab. nov. civis Flor. arct. Norv. in insula Hadselö ad elivos supra Melbo, ad radicem alpis Husebykollen, attin- gens latit. bor. c. 689 30. 19. CARDAMINE BELLIDIFOLIA, L. Hab. qvoqvé in Ofoten ad Laxetind; in Sör-Reisen ad Middagsfjeld, ad alpes prope Østgaard convallis Gum- pendal; in Maalselven ad alpem Mauken; in Seiland ad Hönsebyfjeld. 20. CARDAMINE PRATENSIS, L. Hab. qvoqve in Bejeren prope Solövand; in Kvæfjord supra Vig & Vogteren; in prædio pastoris Tranö; in Sör- Reisen ad Nordströmmen; in Lenvig prope Finfjordvand; in Maalselven ad Baadkjosmoen copiose; ad Nordmoen, ad Kirkesnæs, ad Stormoen convallis Bardu; in insula Tromsö; in Skjervö ad Vinnelys convallis Reisendal, in Hukö; in parochia Hammerfest ad partem infimam convallis Riper- (8) 248 = fjorddal, ad jugum alpinum vastum inter hanc & Russemark Porsangriæ; ad Repvaag Porsangriæ in alpes adscendens supra terminum Betulæ; in Varangria meridionali juxta Pas- viyelv ad Gaddeluobal, nec non latere Rossico prope Gal- goaive; præterea in Finmarkia continentali interiore juxta Altenelv prope templum Masi. Propaguliferis foliis (efr. Bot. Not. 1865 p. 25) qvoqve in Maalselven ad Nordmo, in insulis Tromsö & Seiland observaia est. 21b. ERYSIMUM CHEIRANTHOIDES, L£, Hab. qvoqve per convallem Bejeren å prædiis Arstad & Solö inde ad Heminghyt & Troelid copiose in agris; nec non m Ofoten ad Sommervig & Hvenæs parce, ubi attingit latit. bor. 689 27—29. 22. ERYSIMUM HIERACIFOLIUM, L. Hab. qvoqve in Bejeren ad radicem alpis Seglfjeld, supra Solö & Muldjord, prope Heminghyt; in Ofoten inter Lidland & Lidlandskaret, intra Evenæs; in Hadselö ad Melbo; in Kvæfjord ad Vig & Vogteren, in Throndenæs ad prædium pastoris, inter Skaanland & Lysvand; m Salan- gen prope Ovre-Vand, ad Krogen; in Sör-Reisen ad Dyb- vaag, ad montem Bærkollen, ad clivos supra Finsæt; in Maalselven in præruptis montis Akka, ad radicem alpis Blaabjerg in Bardu; in Porsangria luxurians inter ostium fl. Börselv & Hestenæsset (70% 18—20); in Varangria bo- reali ad Flintenæsen prope Jakobselv; præterea ad fines Fin- markiæ continentalis interioris ad Spjerkojokka. 22b. DRABA NIVALIS, Liljebl. Hab. qvoqve rarior hujusce territorii in Sör-Reisen ad alpes prope Gumpendal; nec non, ut videtur (specimina marcida autumno serotino visa), in Porsangria ad alpes prope Laxevandene (Skovanvarre). 22%c. BRAGA ALPINA, Sternb. Hab. rarissima Scandinaviæ in parte exteriore convallis Beieren ad radicem montium supra Muldjord & Solö, socia Epipontidis latifoliæ, ad radicem alpis Arstadaasen, utroque loeo in solo calcareo & infra terminum Pini (latit. bor. c. 669 59); in Maalselven ad latera alpis Rostafjeld supra terminum Betulze in schistis micaceis nascens (lat. bor. c. 689 55); nec non in Søjervö in insula Hukö infra terminum Betulæ solo, calcareo, ibi latit. bor. 709 ægre transgrediens., 249 (9) 23. THLASPI ARVENSE, L£. Hab. qvoqve in Bejeren ad Solö, ad Heminghyt; in Ofoten ad tractum prædii Lidlandskaret. In insula Tromsö & locis magis septentrionem versus positis tantummodo ad- ventitia rarior, altero anno apparens, altero disparens, nec, meo sensu, ut civis horum locorum Floræ considerandum. 24. CAKILE MARITIMA, Scop. Hab. qvoqve ad Kjöllefjord Foinmrker orientalis (latit. bore! 40% 57). 25. SINAPIS ARVENSIS, £. Hab. qvoqve in Kvæfjord ad Vig & Vogteren, in Sör- Reisen ad Nordströmmen;, im Skjervö ad Rotsundelv, in insula Skjervö; in Alten ad Storjordet & alibi in agris visa, ibi ut locis pluribus aliis forsitan ut adventitia consideranda. 26. BRASSICA CAMPESTRIS, L. Hab. qvoqve in Kvæfjord ad Vig & Vogteren; in in- sula prædii pastoris Tranö; in Sör-Reisen ad Nordströmmen; in Maalselven ad Nordmoen (1865); in insula Senjen ad Gibbostad; in Skjervö åd Vinnelys convallis Reisendal. 27. SUBULARIA AQVATICA, L. Hab. qvoqve in Skjervö ad Bergskoven convallis Rei- sendal; in Varangria meridionali juxta Å. Pasvigelv 2d Elvenæs, ad cataractam inter Vagetimjavre & Bagjajavre (lacum lacui Enare proximum), nec non latere Rossico tractu alpis Galgoaive. DROSERACEÆ. 27b. DROSERA ROTUNDIFOLIA, L. Hab. qvoqve in Bejeren prope Solövand, inter Heming- hyt & Troelid, in jugo supra Heminghyt; prope Bodö, in Ofoten intra Lerosen, in Kvæfjord intra Vig & Vogteren, in insula Kvæö; in insula Senjen ad partem interiorem con- vallis Lazxelv, tractu prædii Gibbostad frequenter, ad Heg- vand & Lysbottenvand copiose; in Lenvig prope Finfjord- vand; in Maalselven ad Elvskiftningen & alibi; in insula Tromsö & ad continentem adjacentem; in Varangria meridio- nali in jugo prope Elvenæs termino Betulæ appropinqvans, juxta Klostervand ad paludem vastam ex adverso insulæ Menikasö. 27e, DROSERA LONGIFOLIA, L. Hab. qvoqve in Bejeren prope Solövand, in jugo supra Heminghyt & supra Troelid, in Ofoten intra Evenæs; in 20) 250 å Kvæfjordeidet & in insula Kveö; in Salangdal prope Kro- gen; ad Harstadhavn; in Sör-Reisen prope Sörfosbogen; in insula Senjen ad partem interiorem convallis Laxelv, circa Giöbostad frequentius, in alpibus prope Lysbottenvand ter- mino Betulæ appropinqvans; in Lenvig prope Finfjordvand; in Maalselven ad Foslid, juxta Beinelv; in insula Tromsö; in Alten ad alpem DBorras supra terminum Betulæ adscen- dens; in Laxefjord Finmarkiæ orientalis prope Veinæs; in Varangria meridionali prope Elvenæs termino Betulæ ap- propinqvans. VIOLARIEÆ. 28. VIOLA PALUSTEIS, LL. Hab. qvoqve in Bejeren ad Solö, ad Troelid, in Mer- aftenklumpen supra terminum Betulæ adscendens; in Ofoten inter Lidland & Lerosen, in Laxetind supra terminum Be- tulæ; in Kvæfjordeidet prope Rödmuldheien; in Thronde- næs intra Skaanland; in Salangen prope Lund; in insula Senjen ad Laxelv, ad Gibbostad, prope Lysbottenvand in alpes ad viciniam termini Betulæ adscendens, ad Græsmyr- skoven ; in Sör-Reisen ad Nordströmmen, ad Hestö, in Gum- pendal in alpes supra terminum Betulæ adscendens; in Maals- elven ad. Fleskemoen, ad Aasen, inter Rognmo & Bakke- houg, in alpem Mauken supra terminum Betulæ adscendens; in insulis Skjervö & Hukö; ad Komagfjord & Lille-Lærris- fjord; in Porsangria ad Bepvaag. 29. VIOLA SVECICA, Fr. Hab. qvoqve in Bejeren å Troelid; in Gildeskaal ad Indyr; in Ofoten prope Lidland, im Kvæfjordeidet, im Sa- langen prope Lund; in insula prædii pastoris Tranö; in insula Senjen ad Lazxelv, ad Kvanaas, ad tractum prædii Gibbo- stad; in Lenvig inter Finfjordvand & Renvand; in Sör- Reisen prope Tömmervigvand, ad Sörfosbogen; in Maals- elven ad Lerbekmo, ad Guldhav, ad Fleskemoen, ad Bak- kehoug, ad Nordmoen, ad Stormoen convallis Bardu; in insula Tromsö, in Skjervö ad partem superiorem con- vallis Reisendal, in insula Hukö; in præfectura Alten ad Nedre Alten, ad Talvig, ad Komagfjord, ad Lille- Lærrisfjord;, in Varangria meridionali juxta flumen Pas- vigelv ad Elvenæs, ad Klostervand in palude ex adverso insulæ Menikasö, ad cataractam inter Klostervand & Goal- sejavre, ad flumen intra lacvm intimum Bagjajavre, nec 251 AD non latere Rossico in Store-Menikasö; præterea in Finmar- kia continentali interiore juxta Altenelv ad Spjerkojokka, ad tractum templi Masi, ad jugum inter Gætkasjduodar & Liuosjavre, juxta flumen Karasjok ad Beskinjarga copiose, ad Nitomokke, ad Nitomokkejogasj, nec non infra radicem alpis Dafteroavre. 29b. VIOLA MIRABILIS, L. Hab., antehac pro Saltdalen indicata, qvoqve in convalli Bejeren supra Muldjord 8 Solö copiose, ad radicem alpis Seglfjeld, aå Arstadaasen , ad clivos prope Heminghyt, ad Troelid; nec non in Gildeskaal aå prædium pastoris & ad Indyr copiose. 2%. VIOLA ARENARIA, DC. Hab. qvoqve in Ofoten ad Sommervig , ad Evenæs; in Salangen ad alpes prope Lund supra terminum Betulæ copiose nascens nunc grandiflora nunc parviflora fl. albo; in Maalselven ad partem superiorem convallis Dividal sc. ad cataractam inter Sörlid 8 Frihedslid copiose; in Flöifjeld prope Tromsö supra terminum Betulæ parcissime visa; in Alten ad radicem alpis Sakkabani, ad Storvigsnæs; in insula Hukö, ubi latit. bor. 70% ægre transgrediens; nec non ad limi- lem Finmarkiæ continentalis interioris prope Spjerkojokka, 29d. VIOLA SYLVATICA, Fr. Hab., semper ut forma grandiflora, ubi florigera obser- vata est, in Bejeren ad Solö, ad Arstadaasen; in Ofoten inter Lidland 8 Sommervig; in Kvæfjord in insula Kvæö, in Kvæfjordeidet prope Rödmuldheien; in Throndenæs ad Lille-Skaanland; in insula Rollen prope Ibbestad; in Sör- Reisen inter Gottesjord 8 Tömmervig. 30. VIOLA TRICOLOR, L. Hab. qvoqve in Gildeskaal ad Indyr in arvis; in Ofo- ten ad clivos graminosos supra Lidland 8 Lidlandskaret copiose; in Kvæfjord ad Vig & Vogteren; in insula Rollen ad lbbestad; in Salangen ad Sjöveien in arvis agrisque co- piose; in Sör-Rrisen ad latera superiora monilis Bærkollen copiosissime; in insula Senjen ad Solberg & ad parvulam insulam Havneholmen prædii pastoris Tranøensis; in Alten ad Storvignæs. SILENE Æ. 31. DIANTHUS SUPERBUS, L. Hab. qvoqve in Porsangria ad Börselv; in Tanafjord (12) 252 p= ad Lille-Lerpollen, ubi ad latera schistosa jugi altius qvam 200 ped. supra mare adscendens; in Varangria borcali juxta Jakobselv ad radices montium c. '; milliar. norv. å iittore maris sese removens. 32. SILENE INFLATA, L. Hab. qvoqve in convalli Bejeren å Solö inde ad fleming- lyt & Troelid; in Kvæfjord ad tractum prædiorum Vig 8 Vogteren copiose; in Salangen ad Njöveien; in Throndenæs ad prædia Skaanland & in agris & extra eos copiose; in Sör- Reisen ad Nordströmmen; in insula Senjen ad ostium fl. Laxelv ex. gr. prope Jonsgaard copiose, ad Varselvmo distric- tus Græsmyrskoven, locum c. %, milliar. norv. åa littore ma- ris remotum, qvoqve copiose. 39. SILENE MARITIMA, With. Hab. qvoqve in Hadselö Vesteraaliæ, im insula prædii pastoris Tranøensis Havneholmen dicta; in insula Senjen ad Kvanaas; in Sör-Reisen ad Dybvaag; in Tanafjord prope Lille-Lerpollen ad schistosa siccissima. 39b. SILENE RUPESTRIS, L. Hab. qvoqve in Bejeren ad jugum prope Muldjord & So0lö, ad Arstadaasen; in Ofoten ad clivos supra Lidland 8 Lidlandskaret, ad latus alpis Lille-Laxetind usque ad 1800 ped. supra mare adscendens; in Kvæfjord, unde jam å Gunnero indicata, in tractu prædiorum Vig & Vogteren frequentius, in Kvæfjordeidet ad loca å Rödmuldheien non remota passim; in insula Rollen prope Ibbestad; in Salan- gen ad Krogen, ad jugum prope lacus Övre- & Nedre-Vand passim copiose; in Sör-Reisen in montem Bærkollen altius qvam 800 ped. supra mare adscendens; in insula Senjen ad Solberg , ad loca supra Lysbottenvand elevatiora a littore remotius, ibi Ådjugæ pyramidalis socia; in Maalselven in parte superiore convallis ad Nordmo infra radicem alpis Mauken, ad latera moutium supra Nergaard altius als 800 ped. supra ripas fluminis. 34. VISCARIA ALPINA, Fr. Hab. qvoqve in Bejeren in alpibus prope stakorddet parcius; in Hadselö Vesteraaliæ in alpe Husebykollen; in Salangdal ad alpes prope Moholtet; in Maalselven ad ripas fluminis infra Nordmo (infra terminum Cerealium), in alpibus Mauken & Istinderne supra terminum Betulæ; in Skjervö ad Hukö & Ansulam Skjervö im littora * 253 (13) maris descendens; in Seiland ad Hönsebyfjeld; in Porsan- yria inter Stabursnæs & Valdak; per totum jugum vastum inter Lerpollen sinus Tanen & Nyborg Varangriæ passim frequenlius; in Varangria borcali ad Flintenæsen prope Ja- kobselv; præterea in Finmarkia continentali interiore ad Gamasvarre intra Tverelvdalen Altensem passim copiose, juxta Altenelv ad Spjerkojokka ad ripas fluminis, ad trac- tum templi Masi, ad Duogasjmoske, ubi qvoqve fl. «lbo, porro ad ripas fluminis Karasjok ad Skaida, ad Oadses- sanjarga. 35. MELANDRIUM SYLVESTRE, Röål. Fløre lacteo in. Maalselven ad radicem alpis Mauken & in Såjervö ad insulam Hukø visum est. 36. MELANDRIUM APETALUM, Fenzl. Hab. qvoqve in Sör-Reisen ad alpes prope Östyaard convallis frumpendal, ad Middagsfjeld; nec non in Maals- elven ad Hauken, ad alpes Langfjeldene prope Beinelv. 37. LYCHNIS FLOS CUCULI, L. Hab, omnino spontanea å culis remota in Ofoten ad insulam Ungsmalö prædio Lidland adjacentem (latit. bor. 68928—293. ALSINEÆ. 38. SPERGULA ARVENSIS, L. Hab. qvoqve in Bejeren, ad Heminyhyt copiose; in Ofo- ten ad Lidland 58 Lidlandskaret; im Kvæfjord traciu præ- diorum Vig 8 Vogteren; in Sör-Reisen ad Nordströmmen; in insula Senjen ad Grönlid convallis Laxelv, ad Kvanaas. 39. SAGINA NODOSA, Fenzl. Hab. qvoqve in DBejeren (magis grandiflora qvam in littoribus) ad latera montium prope Muldjord & 8Solö paullo supra mare adscendens; ad Bodö; porro ad littora maris: in Kvæfjord prope Viy 8 Vogteren; in Ofoten ad Evenes & insulam Ungsmalö; in Tlrondenæs ad Skaanland; m in- sula Senjen prope Gibbostad; in parochia Hammerfest ad littus oecidentale sinus Riperfjord; præterea procul littori- bus maris ut forma yrandiflora justa Pasvigelv Varanyriæ meridionalis ad ripas lacus Gaddeluobal nec non lalere Rossico in tractu alpis Galyoaive. 40. ARENARIA SERPYLLIFOLIA, L. Hab. qvoqve in parie interiore convallis Bejeren ad Troelid; im Kvæfjord ad clivos supra Vig & Vogteren co- (14) 254 % piose; in Throndenæs ad colles inter Lille- & Store-Skaan- land. 41. ARENARIA CILIATA, L. Hab. qvoqve in Gildeskaal ad prædium Mal prope lit- tora; in Ofoten, jam a I. W. Zetterstedt lecta, ad rupes littorales copiose, ad Ungsmalö; in Throndenæs ad Skaan- land ; in Maalselven ad vipas fluminis Divielv intra Friheds- lid; im Porsangria ad introitum sinuli Kulvig, ad ripas flu- minis Staburselv prope ostium, ad montem adjacentem. Dif- ferentes formas plantæ agri hujusce distinguere non valeo; qvamqvam å ,,4. norvegica* maxime typica forsitan mik recedentes, tamen omnes huic, ut videtur, adnumerandæ sunt. Alb. ARENARIA TRINEROLA, L. Hab., antehac in Saltdalen å Sommerfelt lecta, qvoqve in Bejeren ad Arstadaasen; in Salangen ad angustias jugi prope Övre- & Nedre-Vand; in Sör-Reisen ad clivos rivuli supra Finsæt (latit. bor. c. 69% 7); in Maalselven ad par- tem inferiorem convallis tractu prædii Solid, ubi latit. bor. c. 69% 9 attingit. 42. LEPIGONUM SALINUM, Fr. Hab. qvoqve in Throndenæs, unde id prius indicavi, pluribus locis in tractu prædiorum Harstadhavn & Seljestad; in insula Senjen ad Stagnæs; nec non ad parvulam insulam Havneholmen prædio pastoris Tranøensis adjacentem, ubi latit. bor. c. 699 10 attingit. 43. ALSINE STRICTA, Wg. Hab. qvoqve rara herba hujusce agri in cacumine alpis Silfavarre convallis Börselv Porsangriæ parce, ibi latit. bor. 70% 18—20 attingens. Cum IVahlenberg & post eum plures autores huc speciei sepala ,,sine ullis nervis** attribuunt, hoc de plantis exsiccatis fructiferis vix unqvam valet, qvorum sepala nervis elevatiuseulis subtribus, lateralibus apicem: ver- sus subevanidis notala sunt. 44. ALSINE BIFLORA, Wg. Hab. qvoqve in Ofoten ad Lazxetind; m landet ad alpes prope Lund; in Sör-Reisen in alpe Middagsfjeld ; in Maalsetven m Sr in Kalvehovedet, im Langfjeldene prope Beineiv, in fstinderne; m Skjervø ad jugum inter Rotsundelv & Sørkjosen; in Börselv Porsangriæ in Silfa- varre, ubi latit. bor. 70% 18-40 attingit. 255 (15) LINE Æ. 46. LINUM CATHARTICUM, L£. Hab. qvoqve in Bejern ad Solö & Muldjord, ad Arstadaasen; in Gildeskaal ad Indyr, ad Dal copiose; in Ofoten ad Lidland & Lidlandskaret ; in Kvæfjord tractu prædiorum Vig & Vogteren copiose; in Throndenæs ad Skaan- land (latit. bor. c. 68 * 35). GERANIACEÆ. 46b. GERANIUM ROBERTIANUM, L£. Hab. nov. civ. Floræ arct. Norv. in Stegen ad radicem alpis Præstkontinden , unde agronomus I. Haukland speci- men misil. Loco latit. bor. attingit c. 67% 56. HYPERICINE Æ. 46c. HYPERICUM HIRSUTUM, L- Hab. nov. civ. Floræ arct. & rara Norvegiæ in Bejeren ad Arstadaasen, ubi specimina opime evoiuta florigera d. 15t0 Aug. æstatis infaustæ 1867 legi; nec non in Gildeskaal ad radicem jugi supra fndyr, ubi non florens sed caulibus marcidis præcedentis anni calyce characteristico etiamtum or- nata visa est. Loco ultimo latit. bor. 67% 3—4 attingit, Sic arctica Flora Norvegiæ, si Hyperiea antehac indicata rite determinata sint, tres species generis hujusce mire numerat. OXALIDEÆ. 47, OXALIS ACETOCELLA, L. Hab. qvoqve in convalli Bejeren ad Muldjord, prope Solövand ad radicem alpis Seglfjeld, ad Arstadaasen; n Ofoten ad Lidland, ad rupes intra Evenæs; in Hadselö Vesteraaliæ ad Melbo altius qvam 500 ped. supra mare ad- scendens; in insula Rollen ad Ibbestad; in Salangen prope Övre-Vand, ad Lund convallis Salangdal, in Sör-Reisen ad clivos supra Finset; in Maalselven per totam convallem freqventer copiose. ad radices jugorum ex. gr. qvoqve ad prædia Sandnæs, Svultenvig, Bugten, Moen, ad convallem lateralem Tagelvdal, porro ad Grönlid, ad Löberg altius qvam 500 ped. supra ripas fluminis adscendens, ad fselvmo convallis lateralis Kirkesdal, ad Nordmoen, ad Nergaard, ad Rostamo, nec non per convallem lateralem longissimam Bardu ad Brandmo, ad Stormoen, ad radicem alpis Blaa- (16) 256 > bjerg, ad Sirömsmo, ad alpem adjacentem Rubben partis intimæ convallis supra terminum Pini adscendens, socia Ara- bidis alpinæ; in insula Tromsö antehac indicata parcius sed seminibus maturis gaudens. Ut herbæ vernales plures ex. gr- Uircæa alpina & Corydalis fabacea qvoqve Oxalis præcipue in filicetis agri arctici sedem figit, ante expansionem perfectam frondis filicum florens, dein ab his inumbrata & occeultata, ut vera amplitudo distributionis extra tempus breve veris difficulter cognoscatur. TAMARISCINE Æ. 48. MYRICARIA GERMANICA, Desv. Hab. qvoqve in Maalselven non solum ad partem in- feriorem fiuminis Pivielv sed etiam ad superiorem intra præ- dium intimum Frihedslid; in Såjervö ad partem interiorem convallis Reisendal; in Porsangria ad ostium littorale fiu- minis Staburselv; juxta fl. Börselv tam remotius å mari qvam fere ad ostium. | LEGUMINOSÆ. 49. PHACA FRIGIDA, L£. Hab. qvoqve in Salangdal ad alpes prope Lund; In Sör-Reisen ad Middaysfjeld altius supra terminum Betulæ; in Maalselven ad montem Akka imfra terminum Pini, ad al- pem Kalvehovedet, ad Mauken, juxta Beinelv infra termi- num Betulæ, ad fstinderne item; in Balsfjord juxta Sag- vand infra terminum Pini; in Søjervö ad Vinnelys convallis Reisendal; in. Varungria meridisnali ad cataractam inter Klostervand & Goalscjavre; præterea in Finmarkia conti- nentali interiore juxta Altenelv ad tracium templi Masi, ad jugum inter Lappojavre & Gætkasjduodar, ad rivum lacui Sjuosjavre affluentem prope hospitium, juxta fl. Jesjok ad Oudaldas , juxta fl. Karasjok ad Beskinjarga, ad Holyan- jarg ad Nitomokke. 49b. OXYTROPIS LAPPONICA, Gand. Hab. qvogve in Bejeren ad Meraftenklumpen ; im Sa- fangdal ad alpes prope Lund; in Sör-Beisen ad Middays- fjeld, in Haalselven, unde antehac non notata, ad Kalve- hovedet , ad Langfjeldene juxta Beinelv, ad Rostafjeld, omnibus locis supra terminum Betulæ vulgo nascens. 49e. OXYTROPIS ØAMPESTRIS, DC. $ SORDIDA. 257 (17) Hab. qvoqve in Varangria meridionali ad Bugönæs copiose prope littora maris. 40d. ASTRAGALUS ALPINUS, L. Varians dilutus: calyce & legumine pilis stramineis (non nigricantibus) hirsutis eccurrit in Finmarkia Altensi ad jugum inter Nalganas & Spjerkojokka. 0 49e. ASTRAGALUS OROBOIDES, L. Hab., antehac ad Fiskevaagfjeldet Saltdaliæ lectus, qvoqve in Bran ad Meraftenklumpen supra terminum Betulæ. 50. TRIFOLIUM PRATENSE, L. Hab. qvoqve in Gildeskaal ad Indyr; ad Bodö; in Kvæfjord ad clivos prope Vig & Vogteren copiose; in Sa- langen ad Sjöveien, ingrediens fere ad mediam partem lacus «Øvre-Vand; in Sör-Reisen ad Nordströmmen passim, ad Dybvaag ; in insula prædii pastoris Tranöensis; in insula Senjen prope Gibbostad parcissime. 50b. TRIFOLIUM REPENS, L£. | Hab. qvoqve in Gildeskaal ad Indyr; in Bejeren & littore maris procedens per totam convallem usque ad e- minghyt, ubi copiose et ad Troelid passim; ad Bodö; in Vester- aalia ad Hadselö ; m Kvæfjord tractu prædiorum Vig & Vogte. ren; in Ofoten ad Ungsmalö, inter Lidland & Lerosen, in Laxe- find 4—500 ped. supra mare adscendens, in convallem subalpi- nam intra Lerosen €. "4 milliar. a littore maris omni cultura procul sese removens, 900—1000 ped. supra mare adscendens; in Salangen å Sjöveien inde ad Elvevold ingrediens, ubi co- piose, nec non in jugum juxta Övre- & Nedre-Vand posi- tum adscendens; in Sör-Reisen, ubi in Bærækollen 8--900 ped. supra mare adscendens, juxta Reisenrand usque ad Fimsæt ingrediens; in insula pastoris Tranö; in insula Sen- jen juxta Laxelv usque ad Grönlid (c. 17, milliar. å mari) ingrediens, ad Kvanaas, in tractu prædii Gibbostad frequen- ter; in Lenvig qvoqve juxta Finfjordvand; præterea in ter- ritorio magis boreali ad littora ipsa & prata sublittoralia sat frequenter sed locis a littore remotioribus hactenus non visum, sic qvoqve ad littus sinus Kjöllefjord (latit. bor. €. 709 57) Finmarkiæ orientalis. 51, LOTUS CORNICULATUS, L. | Hab. qvoqve in Bejeren passim per convallem åa prædiis littoralibus Solö & Arstad inde ad Troelid, in Meraftenklum- |pen & alpes interiores prope Årstaddal supra terminum Be- 17 (18) 258 — tulæ altius adscendens; in Gildeskaal ad Indyr; ad Bodö; ad Rostnæsodden sinus Bejerenfjord; in Ofoten supra Lid- land, in alpem Laxetind supra terminum Betulæ adscendens usque ad 1800 ped. supra mare, ad Ungsmalö, ad rupes cal- careas intra Evenæs; in Vesteraalia im msula Hadselö ex. gr. prope Melbo; in Throndenæs per tractum totum inter Harstad & prædium pastoris, secus viam per isthmum latum - totum Kvæfjordeidet, ibi ad radices montium sat adscen- dens, ad Skaanland & intra hæe prædia 's—" milliar. å littore sese removens; in Salangen ad Sjöveten, unde ad partem exteriorem lacus Övre-Vard ingrediens; in Sör- Reisen in Bærkollen c. 1000 ped. supra mare adscendens, juxta Reisenvand, juxta Tömmervigvand & alibi, ad alpes prope Østgaard convallis Gumpendal altius occurrens; in insula Senjen tractu interiore ad Langhouy districtus Græs- myrskoven, ad Renlidkollen (c. %4 milliar. a littore), ad trac- tum prædii Gibbostad frequenter, prope Lysbottenvand å littore remotius. 52. LATHYRUS MARITIMUS, Big. Hab. qvoqve in Kvænangen inter Lille-Strömmen & Navet; ad Store-Lærrisfjord; in Porsangria inter Valdak & Stabursnæs; in Tanafjord ad Lille-Lerpollen; in Va- rangria meridionali ad Elvenæs & ad littora partis interioris sinus Kjöfjord frequenter. 54. LATHYRUS PRATENSIS, L. Hab. qvoqve in Bejeren prope Muldjord & Solö, ad Arstadaasen; in Gildeskaal ad Dal; in Ofoten inter Lid- land & Lerosen, ad Ungsmalö, in alpem Lazxetind 4—500 ped. supra mare adscendens; in Vesteraalia ad insulam Hadselö; in Kvæfjordeidet ad radices montium altius ad- scendens; in Throndenæs inter Skaanland & Lysvand; in Sör-Reisen ad Nordströmmen, in montem Bærkollen c. 500 ped. supra mare adscendens; in insula Havneholmen prædii pastoris Tranöensis; nec non in insula Senjen ad tractum prædii Gibbostad. 55. VICIA SEPIUM, L. Hab. qvoqve in Bejeren supra Solö & Muldjord, ad Arstadaasen; in Ofoten inter Lidland & Lidlandskaret præcipue in alnetis pygmæis clivorum sicciorum; in Had- selö Vesteraaliæ adscendens/prope Melbo altius qvam 500 Pad (19) ped. supra mare; in Kvæfjord altius ad clivos prope Viy & Vogteren, in Kvæfjordeidet monte Rödmuldheien Non procul, 56. VICIA CRACCA, L. Hab. qvoqve in Bejeren ad Solö, ad Arstadaasen, in alpem Meraftenklumpen altius supra terminum Betulæ ad- scendens, per convallem usque ad Troelid procedens : in Gildeskaal ad tractum inter Sund & Skovvold frequenter; ad Bodö; in Ofoten ad Evenæs, inter Lidland & Lerosen, ad Ungsmalö, in alpem Laxetind ad terminum Betulæ 19-— 1300 ped. supra mare adscendens; in Vesteraalia ad Had- selö; m Kvæfjord ad tractum prædiorum Viy & Vogteren, in isthmo Kvæfjordeidet elevatius supra mare; in Salangen å Sjöveien inde ad Övre-Vand ingrediens; in Sör-Reisen ad Nordströmmen, in Bærkollen 900—1000 ped. supra mare ad- seendens; in insula Senjen juxta Lazxelv ad partem superio- rem convallis procedens, ad Kvanaas, ad Gibbostad, ubi etiam in paludosis, in alpes a littore remotiores prope Lys- bottenvand ad terminum Betulæ adscendens; in Lenvig in jugum humilius inter Finfjordvand & Maalselven positum adscendens; in Maalselven ad Aasen, qvoqve ad partem in- teriorem eonvallis ex. gr. ad clivos supra Nordmoen & Ner- gaard & per fundum convallis frequentius usque intra Sver- resvold ingrediens, prope Skjæggenæs in montem Kalveho- vedet c. 1100 ped. supra ripas fluminis adscendens; in Skjervö ad Sokkelvig, in Hukö; ad Komagfjord; in insula Seiland, ad Komagnæs; in parochia Hammerfest ad Riper- fjorddal; in Porsangria ad Repvaag, juxta Börselv c. 1 milliar. å littore ingrediens; ad introitum sinuli Kalvig; in Tanafjord ad Lille-Lerpollen, juxta Tanaelv ingrediens us- que intra cataractam Storfossen (longius intra Polmak); in Varangria meridionali juxta Pasvigelv ad Svanvig, immo ad cataractam inter Klostervand & Goalsejavre ingrediens. 56b. VICIA SYLVATICA, L. Hab., antehac pro Saltdalen & Sörfolden annotata, qvoqve ad radices jugorum convallis Bejeren frequenter sec. prope Muldjord & Solö, ad Arstadaasen, prope Heminghyt, ad Troelid; nee non in Gildeskaal inter Sund & Skovvold sat frequenter. 57. ANTHYLLIS VULNERARIA, L. | Hab. qvoqve in infima parte convallis Bejeren ad clivos' supra Solö & Muldjord parcius; In Ofoten supra Lidland & Ve (20) 260 Å Lidlandskaret copiose; in Throndenæs ad prædium pastoris, ad prædia Søaanland, unde a littore t,—", milliar. sese removens. ROSACEÆ. 58. RUBUS ARCTICUS, L. Hab. qvoqve in PM ad partem intimam convallis Dividal intra Frihedslid non parce; in Skjervö in parte in- teriore convallis Reisendal passim usque ad Seima, si non in- terius; in Alten per convallem Tverelvdal & ramos termina- les ejus usque ad Stilla & in convallem Vestelvdal; in Pors- angria juxta partem extimam fluminis Staburselv parcius; in Varangria meridionali juxta Pasvigelv ad Risto prope Klostervand, ad cataractam inter Klostervand & Goalse- javre, inter Goalsejavre & Bossojavre, ad Gaddeluodal, inter Vagetimjavre & Bagjajavre, nec non intra lacum hune intimum juxta flumen ipsum, porro latere Rossico ad pagum prope Bagjajavre, in insula Savasuolo nec non in Store- Menikasö, dein juxta Langvand copiose, juxta Neidenelv frequenter; præterea in Finmarkia continentali interiore juxta Altenelv frequenter copiose sc. loco ce. 1 milliar. infra Masi, ad tractum templi Masi, ad Duogasjmoske, in betuletis jugi montani ad ripas lacus Lappojavre , prope Gætkasjduodar copiose sed tantummodo sterilis (a. 1864) visus, inter hunc locum & lacum Sjuosjavre , ad ripas hujus & rivi ei prope hospitium affluentis frequenter- copiose, juxta flumen Jesjok ad Qudaidas & alibi frequenter, juxta fl. Karasjok, ubi ad pagum ejusdem mnominis loco altius qvam 400 ped. sunra mare elevato maturas baccas die 14to Aug. 1864 legi, deni- que ad partem supremam fluminis Tanaelv ad Holmen, ad | Bavda. 60. RUBUS IDÆUS, L Hab. qvoqve in Bejeren supra Solö, ad Arstadaasen, | ad Heminghyt, ad Troelid; in Ofoten in alnetis elivorum |. supra Lidland & Lidlandskaret, ad rupes intra Evenæs; in Kvæfjord prope Vig & Vogteren, in Kvæfjordeidet ad radicem montium; in T7hrondenæs ad Harstadhavn, inter |" Skaanland & Lysvand; in Salangen ab Övre-Vard inde ad | Lund & Moholtet, ubi in alpes supra termirum Betulæ altius adscendens; in Sör-Reisen ad Finsæt copiosius, ad Nord- strömmen, ad Dybvaag, prope Östgaard convallis Gumpen-|| 261 1) dal; in insula Senjen ad Solberg, ad Gibbostad parce; in Maalselven å Vasbrönden prope ostium inde frequenter co- piosissime usque ad Ulleberg convallis lateralis Dividal, per convallem Bardu usque ad Blaabjerg & Strömsmoen, ubi ad Rubben supra terminum Pini adscendens, in alpes: Istin- derne male evolutus singillatim altius qvam 1100 ped. supra ripas fluminis adscendens; in Balsfjord ad Storstennæs co- piose; in insula Tromsö parce, ad Flöifjeld in regionem be- tulinam superiorem adscendens; in Skjervö per convallem Reisendal usque ad Vinnelys & Hurrika, si non etiam interius, copiose, ad Rotsundelv, in Hukö (c. 709 1) parce, ad Nor- botten sinus Kvænangen copiosius, ad Kjækan; in Alten inter Jöraholmen &Eiby parcius. 60b. POTENTILLA NIVEA, L. - Hab. qvoqve in Salangdal ad alpes prope Lund supra terminum Betulæ; in Maalselven ad Rostafjeld supra terminum Betulæ, ad ripas fluminis Divielv intra Frihedslid infra termi- num Pini delapsa; in Porsangria ad monticulum Tsjokkasj prope Staburselv, in tractu lacus Laxevand (Skovanvarre) ; præterea in Finmarkia continentali interiore tractu Masi ad rupes juxta rivum flumini prope templum affluentem, omnpipus locis novissime nominatis infra terminum Betulæ occurrens. 60c. POTENTILLA NORVEGICA, L. - Hab. nov. civ. Flor. Finmarkicæ in Varangria meridio- nali ad ripas fluminis Pasvigelv infra cataractam inter Go- alsejavre & Bossojavre, ab omnpi cultura remotissima, sed parcissime lecta, tamen bene evoluta. 61. POTENTILLA TORMENTILLA, Scop. Hab. qvoqve in Bejeren ad Arstadaasen prope termi- num Betulæ, ad clivos supra Muldjord & Solö, prope He- minghyt per sylvas montanas elevatius adscendens, ad Troe- lid copiose; in Gildeskaal prope Skovvold copiose; ad Bodö; in Ofoten ad Lidland, ad paludosa intra Lerosen, in alpem Laxetind paullo supra terminum Betulæ adscendens; in Ve- steraalia ad Hadselö; in silvis betulinis isthmi Kvæfjordei- det frequentius prætipue in regione elevatiore; in Thronde- næs in sylvis betulinis intra Søaanland tam ubigve qvam ubicunque Norvegiæ meridionalis; in insula Senjen juxta partem exteriorem fluminis Laxelv vulgaris, in partem inte- riorem qvoqve ingrediens, inter Övre- & Nedre-Kvanaas Co- piose; in Maalselven justa Beinelv infra terminum Pini (22) 262 ; occurrens; in insula Tromsø jam ab I. W. Zetterstedt notata non parce; in Alten ad jugum interius Gamasvarre passim copiose mox infra terminum Betulæ; præterea in Finmarkia continentali interiore in jugo inter Gætkasjduodar & Sjuos- Jjavre in regione betulina suprema frequentius juxta rivos la- cubus Vuoddasjavre & Sjuosjavre affluentes. 62. POTENTILLA ANSERINA, L. Hab. ad littora maris qvoqve in Bejeren extra Solö; in Gildeskaal ad Skovvold; ad Bodö; in Ofoten inter Lidland & Lerosen, ubi qvoqve a littore ipso ad marginem agrorum paullo recedens, ad Ungsmalö; in Vesteraalia ad Hadselö; in Kvæfjord intra Viy & Vogteren; in Sör-Reisen ad Nord- strömmen & ad ripas lacus subsalini Reisenvand; in insuld Tranö, in insula Senjen ad ostium fluminis Lazxelv, ad Kvanaas, ad Gibbostad; in Skjervö ad Rotsundelv, ad Sok- kelvig; in insula Seiland ad Kvistnæsfjord; in parochia Hammerfest ad Riperfjord; in Varangria meridionali ad Elvenes &cet. 63. POTENTILLA ARGENTEA, L. Hab., antehac a me parcissime lecta ad Harstadhavn, passim parcius in hoe tractu, sic qvoqve ad Seljestad & ad prædium pastoris. 64. FRAGARIA VESCA, L. Hab. qvoqve per convallem Brjeren prope So!lö, He- minghyt , Troelid frequentius; in Gildeskaal ad Indyr & Skovvold; in Ofoten supra Lidland & ad rupes intra Evenæs; in Vesteraalia ad Hadselö; in Kvæfjord ad Vig & Voyte- ren, in Throndenæs inter Skaanland & Lysvand; in Sör- Reisen ad Dybvaag copiose, ad Nordströmmen, in Bærkol- fen adscendens, ad Finsæt, ubi altius qvam 400 ped. supra mare adscendens; in insula S-njen ad Solberg, ad Gjöviy, ad Renlidkollen & Langhoug districtus interioris. 64b. GEUM URBANUM, L. | Hab. nov. eiv. Flor. aret. Norvegiæ in Stegen ad radi- cem alpis Præstkontind secundum specimen ab Haukland missum, ibi latit. bor. c. 67 9 56 attingens. 66. ROSA MOLLISSIMA, Fr. Hab. in Bejeren ad introitum convallis supra Solö & Muldjord, ad Arstadaasen; in: Gildeskaal ad Indyr, ad Dal; in Pesteraalia ad Hadselö , ubi supra Me/bo c. 400” 265 (23) ped. supra mare adscendens; in Kvæfjord ad Vig & Voq- teren copiose. 67. PRUNUS PADUS, L. Hab. qvoqve in Bejeren prope Solövand & ad Troelid; in Gildeskaal ad prædium pastoris & Indyr; in Ofoten intra Evenæs; in Vesteraalia in Hadselö parcius ex. gr. ad radicem montium inter /Jusebykollen & Melbo; in Kvæfjord tractu prædiorum Viy & Vogteren; in Salangdalen ad Mo- holtet; in Balsfjord ad Sagvandet & cet.; in Varangria meridionali ad Elvenæs, ad cataractam inter Klostervand & Goalsejavre; præterea in Finmarkia continentali interiore juxta Altenelv ad Spjerkojokka, ad locum c. 1 milliar. infra Masi, ad tractum templi Masi, juxta fl. Karasjok ad Be- skinjarga, ad Holganjarga, prope pagum Karasjok orgyalis sed fructificans. Interdum variat pubescens: foliorum tota pagina inferiore (qvoqve extra nervos) pubescente. Hæc forma parum notabilis ad Balsfjord & ad Karasjok lecta est. Glan- dulæ petiolares in eodem specimine nunc adsunt, nunc altera nune ambæ desunt. In omnibus speciminibus å me lectis etiam Nordlandiæ meridionalis racemi erecti; utrum penduli hoc in agro qvoqve occurrant, animadvertere neglexi. ONAGRARIEÆ. 67b. CIRCÆA ALPINA, L. Hab. qvoqve- in Bejeren supra Muldjord & Solö, ad radicem alpis Seglfjeld copiose, ad Arstadaasen , ad latera jugi prope Heminghyt; in Ofoten prope Lidland; in Salan- gen prope effluvium lacus Øvre-Vand; in Sör-Reisen ad Dybvaag, ad Nordströmmen, ad Finsæt copiose; in Maals- elven, ubi å Lund prius observata, passim frequenter per majorem partem convallis sc. prope Svultenviq & Sandnæs ad radicem alpis Vasbrönden, ad Akka, prope Moen, ad radicem alpis Mauken, supra Skjeggenæs, supra Nergaard, ad radicem alpis Rostafjeld visa. Hæc planta in filicetis oceulta & facile tempore æstive prælervisa forsitan multo frequentior est, qvam opinari facit. 68. EPILOBIUM MONTANUM, L. Hab. qvoqve in Bejeren supra Solö & Muldjord, ad radicem alpis Seglfjeld copiose, ad latera jugi prope He- minghyt; in Ofoten prope Lidland passim, in alpem Laxe- tind 4—500 ped. supra mare adscendens, ad rupes intra Evenes; in Kvæfjordeidet monte Rödmuldheien non procul; (24) 264 , in Throndenæs inter Skaanland & Lysvand; in insula Rol len prope löbestad; in Salangen prope effluvium lacus Øvre- Vand, ad Krogen; in Sör-Reisen ad Dybvaag, ad Finsæt, ubi c. 400 ped. supra mare adscendens; in insula Senjen ad Renlidkolien, ad tractum prædii Gibbostad; in Lenvig inter Finfjordvand & Renvand;, in Maalselven ad angustias Traangen, ad latera montium prope Nergaard & ent 68b. EPILOBIUM COLLINUM, Gmel. Hab. nov. civ. Flor. arct. Norvegiæ in Bejeren ad Ar- stadaasen; in Gildeskaal ad Indyr; in Ofoten inter Lid- land & Lerosen; in insula Hadselö; in Sör-Reisen ad Dyb- vaag, ad Nordströmmen, ad Finset; m insula Senjen ad Solberg; in Maalselven inter Storbakken & Solid, ad radi- cem alpis Mauken; in insulis Skjervö & Hukö, ubi lat. bor. 709 ægre transgreditur. Nisi fallor, eandem speciem aut ad Alten aut ad Talvig anno 1852 legi. Forma arctica interdum in E. laneeolåtum paullo vergere videtur. 68c. EPILOBIUM LINEARE, Miihlenö. Hab. qvoqve in insula Kvæö, in Sör-Reisen supra Fin- sæt; in insula Tromsö; in insula Hukö; in Aiten passim ex. gr. ad Garrajok copiose; in Porsangria ad tractum ostii fluminis Börselv, ubi latit. bor. 70% 18—20 attingens; in Varangria boreali at Sandskjær (Nordvi); in Varangria meridionali ad tractum prædii Elvenæs, ad cataractam inter Klostervand & Goalsejavre; præterea in Finmarkia conti- nentali interiore ad Syjerkojokka, nec non juxta fl. Kara- sjok ad Oadsessanjarga. HALORAGEÆ: 69, CALLITRICHE VERNA (L) Lönr. Hab. qvoqve in Bejeren ad Solö & Troelid (*); in Kvæ- fjordeidet; in Throndenæs ad Harstadhavn (*); m Salangen ad Hiverold;s in Sör- Reisen in lacunis subsalinis lacus Rei- senvand (*), ad Finsæt; in insula Senjen ad Lazxelv, inter Nedre- & Övre-Kvanaas, in tractu laeuum Hegvand & Lys- bottenvand; in Maalselven ad Lerbekmo(*), ad Nord- moen (*), ad Skjeggenæs, paullo extra Övergaard; in Skjervö ad partem exteriorem convallis Reisendal; in Porsangria prope pagum Laxelv (*), ad tractum lacus Lazxevand (*); in Varangria boreali ad lakobselv prope Vandelv (*); in Va- rangria. meridionali juxta Paspigelv ad Elvenes, ad Klo- 265 (25) stervand (Brandhoug), ad Bagjajavre, nec non latere Rossico in insula Savasuolo & prope'pagum ad lacum Bag- Jjajavre; præterea in Finmarkia continentali interiore juxta 1. Karasjok ad Nitomokke, ad Spininjarga, juxta partem interiorem fluminis Tanaelv ad Holmen. — Supra asterisco loca notata sunt, unde specimina aut viva aut bene in her- - bario conservata tam exacte examinare potui, ut ea ad hanc speciem non ad €. polymorpham (Lønr.) attinere certe diju- dicare audeam. Hæc ultima hactenus non å me in agro arc- tico visa est. In speciminibus arctivis sitgmata sæpe etiam breviora sunt, qvam cel. Lönnroth ea in Botan. Notis (1867 Nr. 1) delineavit. 70. CALLITRICHE AUTUMNALIS, L. Hab. qvoqve in Porsangrin prope pagum Laxelv; in Varangria meridionali non tantummodo in laeu Klostervand sed qvogve in lacu intraposito Goalsejavre. 70b. HIPPURIS VULGARIS, L. * MARITIMA, fet. Hab. foliis lats eximie evoluta in Porsangria inter ostium fluminis Staburselv & Valdak. Forma primaria, sæpe ut ,fluviatilis* aberrans, per majorem partem agri passim frequenter occurrit, sic qvoqve in lacu subsalino Reisenvaud, ibi ad »MAitimam* paullo accedens. 71. MYRIOPHYLLUM SPICATUM, L. Hab. qvoqve in Throndenæs in lacu prope Nipen; in Varangria meridionali in Goalsejavre fluminis Pasvigelv, utroque loco sterile lectum. 72. MYRIOPHYLLUM ALTERNIFLORUM, DC. Hab. qvogve in Bejeren in Grönvatne, in Arstadvand; in Ofoten intra. Evenes in Kirkevand; in insula Senjen in Laxelv; in Throndenæs in lacu prope Nipen (florens!); in Alten in lacunis infra Reipas; in Porsangria prope ostitu fluminis Börselv, wubi latt. bor. 70% 18—20 attingens; in Varangria boreali åd Jakobselv in lacu supremo rivi Vand- elv; in Varangria' meridionali in Klostervand, in Goalse- javre; præterea in Finmarkia continentali interiore in Al- tenelv prope Masi, in lacu Lappojavre jugi montani, in flumine lesjok, in flumine Karasjok freqventius & florens leetum. Ad plurima loca tantum sterili lecto, de determina- tione tamen vix dubitandum esse videtur. (26) 266 - PORTULACEÆ. 73. MONTIA FONTANA, £. Hab. qvoqve in Bejeren ad Dokmo, prope Heminghyt; in Gildeskaal ad Skovvold; in Ofoten inter Lidland & Ler- osen, in Kvæfjord ad prædium Viy; in Vesteraalia ad Had- selö; in Salanydal ad Moholtet; in insula prædii pastoris Tranö; in Skjerrö ad Sokkelvig; ad Komagfjord & Lille- Lærrisfjord; in Varangria boreali ad Jakobselv; in Varan- gria meridionali ad littora sinus Kjöfjord. CRASSULACE Æ. 74. SEDUM ACRE, Lå. Hab. planta, in hoc agro vulgo littoralis v. sublittoralis, qvoqve prope introitum convallis Bejeren ad Arstadaasen & ad clivos supra Muldjord & Solö nonnihil supra mare ad- scendens; in Ofoten ad clivos graminosos supra Lidland, item in Kvæfjord supra Viq & Vogteren; nec non in Sör- Reisen ad ripas lacus subsalsi Reisenvand. GROSSULARIEÆ. 76. RIBES RUBRUM, £. Hab. qvoqve in Bejeren ad jugum supra Muldjord & Solö, ad radicem alpis Seglfjeld copiosius, ad Heminghyt & latera jugi juxtapositi, ad Troelid prope Tullaaen;, in Gildeskaal supra Indyr; in Ofoten ad radices rupium intra Evenæs passim copiosius; in Kvæfjord ad Viy & Vogteren parcius; in Throndenæs ad tractum prædii Harstad, ad præ- dium pastoris in ipso littore parce; in Salangen prope ef- fluvium lacus Övre- Vand & prope Lund convallis Salangdal; in Sör-Reisen supra Finsæt; in Maallselven ingrediens juxta il. Divielv intra Frihedslid, & ad Ulleberg, ubi copiose fructificans d. 19no Sept. 1866 visum est, c. 400 ped. supra ripas fluminis adscendens, per convallem logissimam Bardu usque ad Strömsmo procedens; in Skjervö ad Vinnelys & Hurrikov & Seima convallis Reisendal, in insula Hukö par- cissime; ad Komagfjord; in Porsangria juxta fl. Staburselv frequentius; in Tanafjord ad Store-Lerpollen; in Varangria boreali ad lakobselv infra Flintenæsen; in Varangria me- ridionali juxta Pasvigelv ad cataractam inter Klostervand & Goalsejavre , nec non latere Rossico in insula Store-Meni- kasö; præterea in Finmarkia continentali interiore juxta 40 | | DET (27) fenelv ad Spjerkojokka ibi elevatius supra ripas fluminis adscendens, ad tractum templi Masi, ad Duogasjmoske, in jugo in insula lacus Lappojavre, juxta fl. Karasjok ex. gr: ad Beskinjarga, ad Holganjarga ad lingvam pagi Karasjok, ubi baccas maturas legi, nec non juxta partem interiorem flu- minis Tanaelv ad Holmen. SAXIFRAGEÆ. 77, SAXIFRAGA COTYLEDON, L. Hab. qvoqve in Bejeren ad latera jugi prope Arstad, ad Rostnæsodden sinus Bejerenfjord prope æqvor maris; in Gildeskaal, unde å Gunnero jam memorata, ad rupes supra fndyr & ad prædium pastoris passim frequenter & largiter florens fere ad littora ipsa singillatim procedens. Hoc loco afferre liceat, plantam in præfectura Altensi Fin- markiæ, locis prius å me indicatis, hactenus non florigeram visam esse. 78, SAXIFRAGA ADSCENDENS, L. Hab. qvoqve in Bejeren ad Arstadaasen. 78b. SAXIFRAGA TRIDACTYLITES, L. Hab. qvoqve in Ofoten ad Evenæs, nec non in Thron- denæs ad Blaabjergskaret supra Nipen, ut secundum speci- mina pauca & manca videtur. Qvales hæc species & præcedens in speciminibus årcticis meis repræsentantur, hoc in agro non bene distinctæ apparent. Specimina nempe S. adseen- dentis sæpe humiliora magisque viscosa qvam vulgo sunt, dum S. tridactylites & contrario interdum paullo altior qvam solet, ut illa æquet immo superet, dein nudiuscula minusque viscosa evadit. Saxifragqajadsecendens alterå tamen vulgo robustior, pe- dicellis brevioribus, fructibus forsitan magis ovalibus, stigmati- bus sæpe paullo excedentibus distincta. Specimina e Blaa- bjerg»karet reportala ad S. adscendentem fere eodem jure qvam ad trjdactylitem referenda sunt, & si plantam prius (Ind. supp. Norv. arcet.) ad Havnvig insulæ Rollen notatam qvogve ad tridactylilem alicui referre placeat, non rationes bene fundatas objicere possim. Plantæ ad Arstadaasen, ad Evenæs, ad Harstadhavn (1. c.) nominalæ vix alii specieis qvam cui subjunxi, adnumerari possunt. 78c. SAXIFRAGA HIRCULUS, L. Hab., jam å Gunnero pro ,,Varangria* (3. Varangria boreali) indicata sed ultimo tempore ibi non denuo reperta, (28) 268 E qvoqve in Finmarkia continentali interiore ad paludem lon. gissime protractam in jugo montano inter Masi & Lappojavre positam copiose, paullo infra terminum Betulæ nascens; nec non in Varangria meridionali ad paludes vastissimas inter Övre-Klostervand & montes Vætsjer passim copiosius. 784. CHRYSOSPLENIUM TETRANDRUM, Lund, Hab. qvoqve ad Store-Lerpollen sinus Tanafjord passim. UMBELLIFERÆ. 79. ANGELICA SYLVESTRIS, L. Hab. qvoqve in Bejeren supra Muldjord & Solö, ad Arstadaasen, prope Heminghyt; in Gildeskaal ad Skovvold; ad Bidö; in Ofoten ad tractum prædii Evenes, ad Ung smalö, ad paludes supra Lerosen; in Vesteraalia ad Hadselö; in Salanzdal ad Lund, in Sör-Reisen ad Nordströmmen, ad Finsæts in insula Senjen ad Tranöbotten, prope Troldbuvand- convallis Lazxelv, ad Elvebakken districtus Græsmyrskoven, ad Kvanaas, ad Gibbostad, prope lacus Lysbotten & Heg- vand; in Lenvig inter Renvand & Finfjordvand; in Maals- elv n prope Tagvan!, supra Löberg, in alpem Kalvehovedet. c. 1100 ped. supra ripas fluminis adscendens, juxta Beinelvw, ad Øverby, in radicem alpis Rostafjeld adscendens, ad Ulle- berg convallis Dividal, in Bardu ad Aasen, ad Braadmo, ad radicem alpis Blaabjerg; in Balsfjord prope Storstennæs;, in Skjervö in insula Hukö; in Börselv Porsangriæ qvoqve ad ostium fluminis. 80. CARUM CARVI, L. Hab. qvoqve in Bejeren ad Solö, ad Heminghyt; nm Gildeshaal ad Skovvold; ad Bodö; in Ofoten inter Lidland & Lerosen; in Kvæfjord; in Salangen ad Sjöveien, ad Elv- vold; im Sör-Reisen ad Dybvaay, ad Nordströmmen; in insula prædii pastoris Tranö; in insula Senjen ad Elvebakken distrietus Græsmyrskoven, ad Kvanaas, ad Gibbostad; in tractu maxime elevato isthmi inter Finfjordvand & Maals- elven positi ad rudera prædii deserti Solhaug hodie parce, prius secundum relata vicini copiosius; in Maalselven ad prædium exterius Finba'ken copiose, ad interius Øvergaard non parce & hodie omnino ut spontaneum, sed ante c. 43 annos ibi a; primo colono (Anders Johnsen), secundum qvæ ipse mihi dixit, seminibus a Balsfjorden allatis seminatum, ad prædia Kongs- lid & Gamnes juxta lacum Rostavand copiose sed ibi qvo- qve å primo colono seminatum, ad Ulleberg convallis Divi- 269 (29) - dal, ad Fagerliddal, ad Finkrogen convallis Bardu; in Bals- fjord ad Storstennæs; in insula Tromsö & continente ad- jacente; in Skjervö ad Rotsundelv, ad Sokkelvig, in insula Skjervö. 80b. HERACLEUM SIBIRICUM, L. -Hab. nov. civ. Flor. aret. Norvegiæ, qvam ut talem re- cipere non prius ausus sum, qvoqve i Tårondenæs ad ipsa lit” - tora maris prædii Skaanland humile nec bene evolutum sed tamen fructificans & vix dubie hoc loco ut spontaneum consi- derandum (latit. bor. c. 68% 35.) 81. PIMPINELLA SAXIFRAGA, L. Hab. qvoqve in Gildeskaal tractu en Indyr tam ad -radicem jugi qvam ad rupes maritimas; ad Bodö, nec non in Kvæfjord prope Vig & Vogteren copiose. : CAPRIFOLIACEÆ. 81b. VIBURNUM OPULUS, L. Hab. in Brjeren ad introitum kconvallis in jugo supra Solö & Muldjord posito passim copiosius, nec non ad Ar- stadaasen copiose, ubi plantam non alibi hujus agri å me visam primos flores aperientem die 15to Aug. 1867 legi. RUBIACE Æ. 82. GALIUM BOREALE, L. Hab. in Brjeren ad partem exteriorem convallis tractu prædii Solö sed ibi non tam vulgare qvam in pluribus distrie- tibus magis borealibus; in Gildeskaal ex. gr. tractu prædii Dal frequentius; ad Bodö; in Ofoten ad Evenæs, inter Lid- land & Lerosen; in Vesteraalia in insula Hadselö; in Kvæ- fjordeidet; in Throndenæs ad tractum prædiorum Skaanland commune; in Sör-Reisen ad Nordströmmen passim, juxa Tömmervigvand copiose; in insula Senjen ad partem exterio- rem convallis Laxelv sc. extra Gamnesvaud, ad tractum prædii Gibbostad sat commune; in Sækjervö in insula exteriore Hukö (70 ”—170* 1); in parochia Hammerfest ad Riperfjord- dal, locum polo proximum hactenus observatum, latit. bor. ce. 709 26 attingens; præterea in Finmarkia continentali inte- riore juxta Altenelv ad Spjerkojokka, ad locum c. 1 milliar, extra templum Masi, ad trattum Masi copiose, ad Duo- gasjmoske, jux'a Jesjok ad Bæjaljnes (c. 2 milliar. intra ostium) procedens, juxta fl. Karasjok frequentius copiosius ex. gr. intra Beskinjarga, ad Nitomokkejogasj, ibi in ju- (30) 270 - gum forsitan 2—300 ped. supra ripas fluminis adscendens, ad Mannevarrenjarga, ad lingvam pagi Karasjok, ad Hol- ganjarga, nec non juxta partem interiorem fluminis Tanaelv ad Holmen, ad Bavda. 83. GALIUM ULIGINOSUM, L. Hab. qvoqve in Skjervö ad partem interiorem convallis Reisendal; in Alten per convallem Tverelvdal usque ad Mandsverk frequenter; in Varangria meridionali juxta fl. Pasvigelv prope Elvenæs, ad Borisgleb, ad effluvium lacus Nedre-Klostervand, ad cataractam inter Klostervand & Goal- sejavre, inter Goalsejavre 8 Bossojavre, ad Gaddelnobal, inter Vagetimjavre & Bagjajavre, juxta flumen ipsum intra Bagjajavre, nec non latere Rossico ad pagum juxta Bagja- javre, in insula Savasuolo, in Store-Menikasö; prælerea in Finmarkia continentali interiore juxta fl. Altenelv frequen- ter ad Spjerkojokka, ad locum c. 1 milliar. infra Masi, ad tractum templi Masi, ad Duogasjmoske, in jugo in insula lacus Lappojavre, juxta Sjuosjavre & ad rivum ei prope hospitium affluenten, ad lingvam pagi Karasjok. Variat qvoad latitudinem foliorum, sic ex. gr. forma insigniter lati- folia prope effluvium lacus Klostervand lecta est. 84. GALIUM PALUSTRE, L. Hab. qvoqve in Bejeren prope Solö; in Ofoten inter Lidland & Lerosen, ad Ungsmalö: m Vesteraalia ad Had- selö; in Salangen ad Elvevold; in insula prædii pastoris Tranö; in Sör-Reisen ad Nordströmmen, ad isthmum inter Dybvaag 3 Tömmerviqgvand luxurians; in insula Senjen ad Laxelv prope Troldbuvand, ad tractum prædu Gibbostad frequenter; in Lenvig juxta Finfjordvand; in Maalselven inter Storbakken & Sollid, inter Fredriksberg & Myre fre- quenter, circa Nordmoen passim, prope Øvergaard, al Fos- lid; in insula Tromsö; in Skjervö ad partem exteriorem convallis Reisendal, ad Sokkelvig. 85. GALIUM TRIFIDUM, L. Hab. qvoqve in insula prædii pastoris 7ranö parce; in | Maalselven, unde antehac non notata, ad Kirkenæs, ad | Nordmoen, utrobique parce; in Skjervö ad Norbotten sinus Kvænangen; nec non in insula Seiland prope littora sinus | Kvistnæsfjord. 87. GALIUM APARINE, L. — INFESTUM, Kå. Hab. qvoqve prope Grötö Nordlandiæ, unde ægre agno- scendum specimen florigerum Maykland misit. 271 31) + GALIUM VERUM, L. In agro arctico investigandum, cum id in confiniis Nord landiæ ad Nærö legi. 87b. ASPERULA ODORATA, L. Hab. nov. civ. Flor. arct. Scandinaviæ in Bejeren ipso introitu convallis ad Arstadaasen, ad radicem alpis Segil- fjeld, utroque loco præcipue ultimo inter filices & herbas luxuriantes copiose; nec non in Gildeskaal ad radicem jugi prope Skovrold non parce (c. 689 58). DIPSACEÆ. 88. TRICHFRA ARVENSIS, Schrad. Hab. qvoqve in Gildeskaal ad Indyr; in Ofoten ad elivos graminosos supra Lidland tam copiose, ut ab eo cæ- rulescant, ibi qvoqve socia Pactylidis glomeratæ, nec non inter Lidland & Lidlandskaret; in Throndenæs ad Lille- Skaanland pareius; in insula Rollen (latit. bor. c. 689 47) secundum specimen å pastore Ellefsen missum. — 88b. SUCCISA PRATENSIS, Möneh. Hab. antehac pro duobus locis agri arctici nostri indi- cata qvoqve i Gildeskaal ad Sfovvold, ad Indyr quum ad radicem jugi tum ad rupes sublittorales. COMPOSIT Æ. 89. NARDOSMIA FRIGIDA, Hook. Hab. qvoqve in Bejeren ad Meraftenklumpen, ad Grön- vatne, utroque loco paullo infra terminum Betulæ; in Sör- Reisen in Middagsfjeld supra terminum Beiulæ; in Maals- elven in Mauken termino Betulæ elevatius, in Rostafjeld . in Skjervö ad ipsum fundum convallis Reisendal ad Kjelde- ren, ad Vinnelys, loca parum supra mare elevata; in Alten, unde indicata, ex. gr. ad Goskavarre, in tractu pagi Talviy ; in parochia Hammerfest ad partem interiorem convallis Ri- perfjorddal; in Porsangria intra lyeldas; in Varangria meridionali ad Klostervand prope Svanvig & alibi, juxta partem intimam fluminis Pasvigelv intra lacum supremum Bagjajavre ; prælerea in Finmarkia continentali interiore juxta Altenelv ad Spjerkojokka, ubi Paridis qvadrifoliæ & Ranuneuli reptantis socia, ad totum tractum Masi co- piose in ripis Betula & Salicibus consitis, ad Sjuosjavre, infra alpem Rastegaise. Ad locum pænultimum folium legi, (32) 272 eujus lamina ab awuricula baseos ad apicem diametro 25 centimet. metitur. 90. TUSSILAGO FARFARA, L. Hab. qvoqve in Bejeren ad Solö, ad Arstad, ad He- minghyt; ad Bodö; in Ofoten inter Lidland & Lerosen; in Kvæ/jord prope Vig & Vogteren; in Throndenæs ad Harstadhavn ; in Salangen supra effluvium lacus Övre- Vand, ad Lind & Moholtet convallis Salangdal, ibi in alpes elevatius supra terminum Betulæ adseendens; in insula Senjen ad Lazx- elv; in insula Tromsö & conunente adjacente; in Skjervö ad insulam Hukö; ad Komagfjord & Lille-Lærrisfjord; in parochia Hammerfest ad Riperfjorddal; in Porsangria prope Bævkegoppe, ad Börselv latit. bor. 70.” 18—20), ad Lazxevan- dene (Skovanvarre); in Tanafjord ad Store-Lerpollen; in Varangria boreali ad. Jakobselv. 91. ACHILLEA MILLEFOLIUM, L. Hab. qvoqve in Bejeren ad littore maris prope So/ö; ad Bodö; in Ofoten ad Lidland; in Vesteraalia ad insu- lam Hadselö; in Kvæfjord ad tractum prædiorum Vig & Vog- teren; in Salangen ad jugum humile prope lacus Ovre- & Nedre- Vand; in Sör-Reisen ad Nordströmmen; in insula prædii pastoris Tranöensis; in insula Senjen ad Gibbostads in S;jervö ingrediens per convallem Reisendal usque ad Vinnelys & Sappen, in insulis Skjervö & Hukö; in Alten ingrediens per convallem principalem usque ad Eiby, per Tverelvdalen ad radicem alpis Nalganas; in parochia Ham- merfest ingrediens per Riperfjorddal usque supra domieilium supreme habitantis, c. 2 milliar. å mari sese removens; in Porsangria ad pagum Laxelv c. "|, millar. å mari remotum, ad Stabursnæs, ad Børselv, ad Repvaag, ad Kjöllefjord; in Tanafjord ad Store-Lerpollen; præterea in Finmarkia continentali interiore, unde prius å me commemorata, juxta fl. Karasjok ad lingvam pagi quum in cultis tum extra; præcipue tamen ad ripas ex alluvie recente fluminis mæan- drici formåtas & ad latus inferius lingvarum memoråbilium positas, sc. ad Spininjarya, ad Bayjevuoppenjarga, ad Hol- ganjarga, ad Itkonjarga, nec non juxta parlem superiorem fluminis Tanaelv ad Holmen, ad Bavda. 92. PYRETHRUM INODORUM, Sm. Hab. in littoribus frequentior qvoqve in insula Senjen / Na (33) ingrediens juxta fl. Laxelv, ad Troldbuvand, ad Varselvmo tractus Græsmyrskoven; per Salangdal usque ad Moholtet, prædium fere supremum; in Maalselven per convallem Bardu usque ad Strömsmo; in Finmarkia orientali ad Kjöllefjord; in jugo Seidafjeld loco c. 600 ped. supra mare elevato Vvi- sum ad fossam lateralem viæ tunc uuper erutæ. 93. ARTEMISIA VULGARIS, £, Hab. qvoqve in Bejeren a Solö inde ad Heminghyt 8 Troelid ingrediens; ad Bodö; in Ofoten inter Lidland & Lerosen; in Throndenæs ad prædium Søkaanland; in Salan- gen ad Sjöveien & ad Elvevold, ingrediens usque ad Præ- stebakken ; in Sör-Reisen ad Bakkejord, ad Nordströmmen, ad Finset; in insula Senjen ad Solberg, ad Grönlid con- vallis Laxelv, per Græsmyrskoven ingrediens ad Varselvmo & Langhoug (copiose), dein ad Gibbostad, in Lenvig pro- cedens ad Finfjordejdet. 94. TANACETUM VULGAREF, 1 Hab. qvoqve in Ofoten inter Lidland & Lidlandskaret, intra Evenæs, in Vesteraalia ad NRadselö; in Kvæfjord ad Vig & Vogteren; in Throndenæs in juniperetis ad prædia Skaanland & inter hæc & Lysvand; in insula prædii pa- storis Tranöensis;, in Sör-Reisen juxta lacum Tömmervig- vand, ad Nordströmmen in juniperetis frequentius; nec non valde inopinate in insula uö pluribus locis & omnino spon- taneum, ubi latit. bor. 70% ægre transgreditur. 95. ANTENNARIA CARPATHICA, Bl. & Fing. Hab. rara planta qvoqve in Sör-Beisen in cacumine al- pis Middagsfjeld altius supra terminum Salicum majorum; nec non in Maalselven ad alpem Mauken supra terminum Betulæ: 95b GNAPHALIUM SYLVATICUM, L. Hab. per convallem Bejeren passim sc. supra Solö & Muldjord, & frequentius, ut videtur, in parte interiore magis continentali convallis ad latera jugi prope Heminghyt, ad Troelid, in Throndenæs ad isthmum jugi prope Nipen, latit. bor. attingens c. 68% 35, Cæterum in iisdem tractibus & præcipue in magis borealibus Gnaphalium Norvegicum fre- quenter copiosissime oceurrit, in Nordlandia boreali & Fin- markia utraque sola species, qvantum constat, generis (sensu strictissimo limitati). 18 (34) 274 9c. SENECIO VULGARIS, L. -. Hab. qvoqve ad Bodö; in Tiondlder ad ipsa littora maris prope Såaanland copiose, certe spontaneus. Qvoqve magis arctoam versus occurrit & antehac indicatus est, ex. gr. in insula Tromsö, ubi eum sæpius & semel copiosissime offendi, | sed omnibus locis hisce tamen, ut videtur, majore jure ut adventitius considerari debet. 9%. CREPIS TECTORUM, L£. Hab. qvoqve in Bejeren per SETE å S0lö inde ad Heminghyt 8 Troelid frequentior procedens; in Ofoten ad clivos supra Lidland 8 Lidlandskaret; m Kvæfjord ad tractum prædiorum Vig 8 Vogteren; in Sör-Reisen ad Fin- sæt ad clivos & in tectis; in insula Senjen ad ostium flumi- nis Laxelv in tectis, per Græsmyrskoven ad Elvebakken progrediens, prope Gi/bbostad ad littora maris; im Maalselver| ad Nordmo; in Finmarkia continentali interiore, unde prius| eam indicavi, copiose ad prata pagi Karasjok. 97, CREPIS PALUDOSA, Koch. Hab. qvoqve in Bejeren supra Solö & Muldjord, ad| Arstadaasen , supra Heminghyt; in Kvæfjord ad tracium| prædiorum Vig 8 Vogteren, ad Kvæfjordeidet prope Röd muldheien copiose; in Sör-Reisen ad Nordströmmen; ir insula Senjen ad Laxelv prope Troldbuvand, ad Kvanaas ad tractum prædii Gibbostad, ad Lysbottenvand; im Lenvig| juxta Finfjordvand; in Maalselven, unde jam å Luno indicata, ad radices alpium Mauken, Kalvehovedet , Rosta fjeld, supra prædium Nergaard; in Skjervö ad Rotsundelv. ad Reisendal in Bergskoven, in insula Hukö; in Alten fre: quentior præcipue per convallem Tverelvdal, ad convallem sinui Lille-Lærrisfjord adjacentem; in parochia Hammer-| fest ad partem interiorem convallis Riperfjorddal, wbi latit. bor. attingit fere eandem atqve ad Russemark Porsangriæ, ubi eåm prius notavi. 98. LEONTODON AUTUMNALIS, L£. Hab. qvoqve ia Bejeren ad &Solö, sil Heminghyt; in | Ofoten prope Evenæs, ad Ungsmalö; såå Kvæfjordeidet; per| convallem Salangdal passim; in Sör-Reisen ad Nordström- men, ad Finsæt (ibi varians flore ochraceo); in insula Sen-| jen ad Lazxelv, ad Kvanaas, ad Gibbostad, juxta Hegvand & Lysbottenvand; in Skjervö ad convallem Reisendal ex. gr. prope Vinnelys, in insulis Hukö & Skjervö; im insula 275 (85) Seiland ad Komagnæs; in Porsangria inter Stabursnæs & Valdak, ad Börselv, ad Repvaag; præterea in Finmarkia continentali interiore juxta partem superiorem fluminis 7a- aelv ad Holmen, juxsta fl. Karasjok prope pagum, nec non juxta affluens Jesjok passim usque supra Oudaldas. 99. MULGEDIUM SIBIRICUM, Less. Loca specialia juxta fl. Karasjok sunt Javrasmuotken- jarga & Holganjarga, ubi ad alluvies recentes lateris infe- rioris lingvarum betuliferarum nascitur. 99b. MULGEDIUM ALPINUM, Less. FL. ALBO. Hab. in Finmarkia ad Talvig. 100. SONCHUS ARVENSIS, L. Hab. qvoqve in Ofoten inter Lidland & Lerosen; in Throndenæs ad tractum prædii Harstadhavn infra Sama & ad prædium pastoris, dein ad prædia Skaanland; in Sör- Reisen ad Nordströmmen; in insula Senjen ad ostium flumi- nis Lazxelv, ad Kvanaas, ad Gibbostad; in Balsfjord ad Storstennæs; in Skjervö ad Rotsundelv s in Porsangria ad Russemark, wubi latit. bor. attingit 70% 28—29, Nullibi hu- jusce agri observatus est nisi ad littora ipsa maris. 100b. HIERACIUM PILOSELLA, L.*) Hab. qvoqve in Vesteraalia in insula Hadselö ad clivos supra Melbo; nec non in Tanafjord ad Lille-Lerpollen, ubi latit. bor. 70” 29—30 attingit. Alibi agri, extra locum ante- hac indicatum, nunqvam visum est å me. 101. HIERACIUM CYMOSUM, (L.) Fr. . Hab. qvoqve in Bejeren ad Arstadaasen; in Porsang- tia prope ostium fluminis Börselv, ibi latit. bor. 70 * 18—20 attingens; in Tanafjord ad Lille-Lerpollen; præterea in limite Finmorkiæ continentalis interioris juxta fl. Altenelv ad Spjerkojokka. -—101b. HIERACIUM HYPERBOREUM, Fr. Hab. qvoqve in Bejeren ad Arstadaasen, ad clivos jugi supra Solö & Muldjord, in Throndenæs ad Lille-Skaanland; in Skjervö ad insulam Hukö (ubi ,,optimum*), latit. bor. 709 ægre transgrediens. *) Hieracia fere omnia hoc in opuseulo allata ab illustrissimo moriographo eorum Professore E. Fries benigne determinata sunt secundum speci- mina ad omnia loca specialia hie nominata lecia, 1U8IE (36) 276 > 101c. HIERACIUM ALPINUM, L.' 4 a. H. alpinum, Backh. pa Hab. qvoqve in Bejeren ad alpes prope Arstaddal; å Kvæfjord ad Kvaö,; in Throndenæs ad Lille-Skaanlan L; in Maalselven ad Dividal; in Malangen ad Mortenshals; ad alpes cireum Tromsödal; in Alten ex. gr. ad Borras, ad Pescades, aå Goskavarre, ad alpes prope Talvig; ad alpes convallis Lille-Lærrisfjord; in insula Seiland ad Hönseby- fjeld; prope Hammerfest; in Porsangria ad Repvaag, ad Silfavarre convallis Börselv, ad Veinæs prope Bussemark, ad tractum lacuum Laxevandene; in Varangria boreali ad Jakobselv ; præterea in Finmarkia continentali interiore ad tractum templi Masi, prope Sjuosjavre b. MA. holosericeum, Backh. Hab. formæ huc proxime accedenles in Bejeren ad alpes prope Arstaddal; ad alpes circum Tromsödal (Flo fjeld); in insula Seiland ad Hönsebyfjeld; in Porsangria prope Repvaag (latit. bor. 70 * 45—46). i c. HA. eximium, Backh. Hab. in Kvæfjord ad Kvæö, ad Borkenæs; ad alpes Altenses; ad alpes inter Kaafjord & Talviy positas; in Tanen ad Rastegaise, alpem å MWahlenberg Visitatam; pr 8 terea in Lapponia Rossica Varangriæ meridionali adjacente ad alpem Galgoaive. kr ad. HA. gracilentum, Backh. Å Hab. in Alten ad Tverelvdalen. 101d. HIERACIUM NIGRESCENS, Wild. | Hab. in Bejeren ad alpes prope Arstaddal; in insula Senjen inter Lysboitenvand & Hegvand (forma recedens*; in alpibus Altensibus ex. gr. Goskavarre; ad alpes inter Kaafjord & Talvig positas, prope Talvig; in insula Seilan ad Hönsebyfjeld (,forma ad H. atratum vergens*); in på rochia Hammerfest ad Riperfjorddal; in Porsangria ad Veinæs prope Russemark, ad tractum lacuum Laxevandene; in Tanen ad jugum &Seidafjeld; præterea in Finmarki continentali interiore ad jugum inter Lappojavre & Masi, nec non prope Sjuosjavre. i 101e. HIERACIUM RUPICOLUM, Fr. | Hab., antehac a clo. Th. Fries ut sg H. anfracmund Fjelbma Tanensi indicatum secundum notulam ipsius, qvoqve in insula Senjen ad tractum prædii Klöven, ad Gibbostad i é I ; å 277 (87 Gylt recedentes*); ad tractum pagi Talvig (ubi qvoqve , forma recedens å me hactenus non visa" Fries); in Tanen ad Lille- Lerpollen copiosius & bene evolutum. Sic species, antehac e terris mediterraneis, Gallia 8 Germania australi, Hungaria (Fries Epicr. Hierac. p. 83) cognita, hoc loco latit. bor. 709 29—30 mire attingit. 101f. HIERACIUM PALLIDUM, Biv. Hab. qvoqve in Kvæfjord ad Vig 8 Vogteren; in in- sula. Skjervö; ad convallem sinui Lålle-Lærrisfjord adjacen- tem (forma primaria & H. pallidum * erinigerum, Fr.); ad Kjöllefjord (Å. pallidum? persicifolium, Fr.), ibi latit. bor. 709. BT attingens; nec non in Tanafjord ad Lille-Lerpollen. | 101g. HIERACIUM SAXIFRAGUM, ør. Hab. in Kvæfjord ad Borkenes Mn) ad Vig 5 Vogteren; in Ofoten ad Lidlandskaret; in insula Rollen jer lbbestad (Pastor Ellefsen & ipse), ubi latit. bor. at- ngit c. 68% 47. 101h. HIERACIUM MURORUM * SILVATICUM, L. | Hab. in insula Rollen ad tractum prædiorum fbbestad & Havnvig in convalli Maalselven (loc. spec. non notata); in Alten prope Reipas, ad Eibydal, ad jugum Borras prope ferminum Betulæ, ad Eibydal; ad Komagfjord & Lille- Lærrisfjord; prope Hammerfest; in Porsangria ad Veinæs prope Russemark, ad Börselv; in Varangria meridionali ad effluvium lacus Klostervand. * H. atrovirens, Froel. Hab. in insula Senjen ad tractum prædii Klöven; in Alten infra Reipas; in Varangria meridionali ad effluvium lacus Klostervand. å * H. medium, Jord. Hab. in Sör-Reisen ad Finsæt, inter Gottesjord & Tömmervig; in Maalselven ad Nordmoen; in insula Tromsö (£ dubia); in Alten prope Reipas; ad tractum pagi Talvig ; in Varangria meridionali ad Elvenæs & alibi juxta fl. Pas- vigelv ; præterea in Finmarkia continentali interiore ad Karasjok. * Hm. Per Grieseb, Hab. in Kvæfjord ad Kvæö ; in insula Maasö (c. 719); nec non in Laxefjord ad ee 101i. HIERACIUM MURORUM * SUBCÆSIUM, r. Hab. per majorem partem agri frequens in Kvæfjord ad (38) 278 å Kvæö, ad Viy 8 Vogteren, ad Kvæfjordeidet ; in Thron | denæs ad prædium pastoris; in Salangdal ad Krogen; in Sör-Reisen ad Gottesjord, ad Nordströmmen, ad Finsæt; ad Kastnæshavn; in insula Senjen ad tractum prædii Giö- bostad; in Malangen ad Mortenshals; ad insulam Tromsö; in Skjervö ad insulam Hukö; ad Alten, ad Kaafjord, ad Talvig; ad Komagfjord & Lille-Lærrisfjord; in insula Sei- land ad Komagnæs; in Porsangria ad Börselv; in Tana- fjord ad Store-Lerpollen, ad Lille-Lerpollen; in Varangria meridionali ad E/venæs; præterea prope limitem Finmarkiæ continentalis interioris juxta Altenelv ad Spjerkojokka, juxta partem mediam fluminis Tanaelv ad alpem Rastegaise. * H. aggregatum, Backh. Hab. in Maalselven ad wactum prædiorum Sollid 8 Storbakken (latit. bor. 69% 9—19, * H. atrato- murorum, Fr. Hab. in Ofoten ad Evenæs, inter Sommervig 8 Lid- Tandskaret, ad Lerosen, ad alpem Laxetind supra termi- num Betulæ; in Kvæfjord ad Kvæö; in insula Senjen ad tractum prædii Gbbostad; in Maalselven ad tractum præ- diorum Sollid 8 Storbakken, ad Nordmoen, ad Rostafjeld ; in insula Tromsö; in insulis Skjervö & Hukö; ad Alten, ad :Talvig; al Komagfjord; in Porsangria prope Repvaag, ad Börselv in alpe Silfavarre, ad tractum lacuum Laxe- vandene; in Tanafjord ad Store-Lerpollen, ad Lille-Ler- pollen; in Lapponia Rossica Varangriæ meridionali adja- cente ad Gaddeluobal;, præterea in Finmarkia continentali interiore juxta |Altenelv ad Spjerkojokka, porro ad Sjuos- javre, ad alpem Dafteroavve prope Karasjok. 101k. HIERACIUM CÆSIUM, Fr. Hab. in Ofoten ad Lidland; in Kvæfjord ad Kvæö, adiVig & Vogteren, in insula Rollen prope Ibbestad; in iusula Tromsö; in insula fukö (f. dubia); ad Talvig; ad Komagfjord & Lille-Lærrisfjord; in insula Seiland in alpem Hönsebyfjeld adscendens; in Porsangria ad Börselv, in Tanafjord ad Lille-Lerpollen; præterea in Finmarkia con- tinentali interiore prope Sjuosjavre. 1011, HIERACIUM ATRATUM, Fr. Hab. in Bejeren ad alpes prope Arstaddal;, in insula Senjen ad Laxelv, ad tractum prædii Gibbostad, im Sör- Reisen ad Nordströmmen; ad alpes circum Tromsödal; ad 279 (89) alpes prope Talvig & inter tractum huncee & Kaafjord; prope Hammerfest; in Porsangria ad Veinæs, ad jugum inter Russemark & Oldervig, in Tanafjord ad Lille-Lerpollen; præterea in Finmarkia continentali interiore ad jugum va- slissimum inter Masi & Sjuosjavre, dein prope hunc lacum, nec non juxta partem superiorem fluminis Jesjok. 101m. HIERACIUM VULGATUM, Fr. Hab., semper ,,magis paucifolium & macrum qvam in Scandinavia meridionali", in Kvæfjord ad Kvæö, ad Vig & Vogteren; In insula prædii pastoris Tranöensis; in insula Senjen ad tractum prædii Kl/öven, ad Græsmyrskoven (qvoqve »forma dubia H. Dovrensi forsitan potius adnumeranda*), ad Gibbostad, ad Hegvand & Lysbottenvand;, in Maalselven ad Foslid; im Malangen ad Mortenshals; in Skjervö ad insulam HuAö; in Alten ex. gr. infra Reipas (qvoqve f. lati- folia); in parochia Hammerfest ad Riperfjorddal (,,macilen- tum!*); in insula Maasö, ubi latit. bor 719 altingens; in Porsangria ad Repvaag, ad Veinæs prope Russemark; in Tanafjord ad Lille-Lerpollen, in Varangria meridionali ad Elvenæs, præterea in Finmarkia continentali interiore juxta Altenelv ad Duogasjmoske, dein prope Sjuosjavre, juxia fl. Karasjok ad Assebakte. * H. vulgatum * nemorosum, Pers, Hab. in Kvæfjord ad Kvæö, in insula Senjen ad Klö- ven; in Alten ad partem inferiorem convallis; in Porsan- gria ad tractum lacuum Laxevandene; in Varangria meri- dionali prope Elvenæs; præterea in Finmarkia continen- tali interiore ad pagum Karasjok, juxta fl. Tanaelv ad Holmen. 101n. HIERACIUM LAPPONICUM, Fr, - Hab. qvoqve in insula Senjen ad Græsmyrskoven (Å. ramosa*); in Alten prope Reipas (ubi qvoqve ,forma sin- gularis recedens*), ad Tverelvdal, in Tanafjord ad Lille- Lerpollen. 1010. HIERACIUM GOTHICUM, Fr. Hab., s,macilentius qgvam in Scandinavia australi*, in Kvæfjord ad Kvæeö, ad Vig & Vogteren, in Throndenæs ad prædium pastoris;, in Sör-Reisen frequenter ad Töm- mervig, ad Gottesjord, ad Nordströmmen, ad Finset, in insula Senjen ad tractum prædii Klöven, in Maalselven ad tractum prædiorum Storbakken & Sollid, in Alten ex. gr. ad (40) 280 ripas fluminis infra Reipas; in parochia Hammerfest ad Ri- perfjorddal (juxta Dybelv), ibi latit. bor. 70 * 26 attingens; præterea in Finmarkia continentali interiore juxta fl. Ka- rasjok frequenter copiose (plures formæ" qvogve ,ad H. um- bellatum vergens') ex. gr. ad pagum ejusdem mnominis, ad Beskinjarga, ad lingvas betuligeras inter hæc loea. 101p. HIERACIUM TRIDENTATUM, Fr. (?). Hab., ,,a typo primario valde recedens", in Kvæfjord ad Borkenæs, ubi latit. bor. c. 68 * 46 attingit. 101q. HIERACIUM PRENANTHOIDES, Vill. Hab., hoc in traciu eximie polymorphum, in Bejeren ad Arstadaasen, ad fleminghyt, ad Troelid; in Ofoten in- tra Evenæss; in Kvæfjord ad Vig & Vogteren, ad Kvæfjord- eidet ; in insula Rollen; in Sör-Reisen ad Gottesjord, ad Nordströmmen,ad Finsæt;in insula prædii pastoris Tranöensis; in insula Senjen ad Lazelv, ad tractum prædii Gidbostad, ad Lysbottenvand; in Maalselven ex. gr. ad tractum prædiorum Storbakken & Sollid, ad Nordmoen, ad radices alpis Rosta- fjeld convallis intimæ; in Malangen ad Mortenshals; in insula Tromsö & continente adjacente; in Skjervö ad Hukö (ubi qvo- qve f. paucifolia), ad insulam Såjervö (qvoqve f. paucifolia); in Alten ad Bosekop, ad Nedre-Alten, ad Tverelvdalen & alibi; ad tractum prædii 7alvig (qvoqve f. paucifolia); in insula Sörö ad Bredvig; in Porsangria ad Bepvaag; m Tanafjord ad Lille-Lerpollen, ad Store-Lerpollen; nec non in Varan- gria boreati ad Jakobselv. 101r. HIERACIUM ELATUM, Før. (?). Hab., ut forma huc pertinens secundum delerminatio- nem aculissimi €. /. Lindberg, in Ofoten ad Lidland. 1015. HIERACIUM CROCATUM, ør. > Hab., ut ,forma recedens &- dubia*, in Throndenæs ad prædium pastoris, ad Lille-Skaanland, ad Nipen; in Porsangria ad Börselv, ibi latit. bor. 70 c 18—20 attingens; in Varangria meridionafi ad effluvium lacus Nedre-Klo- stervand. Å 101t. HIERACIUM RIGIDUM, Hartm. Hab. in Ofoten inter Lidland & Lerosen; in Kvæ- fjord ad Kvæö (,typicum*), ad Vig & Vogteren, ad Kvæ- fjordeidet; in insula prædii pastoris Tranöensis; in insula Senjen ad tractum prædii Klöven, ad Lysbottenvand (,,du- bium”); in Alten prope Reipas (latit. bor. fere 709); in, ø 281 (4) Varangria meridionali ad Nedre-Klostervand (,f. ad HM. erovatum nimis vergens*); præterea in Finmarkia continen- tali interiore juxta fl. Karasjok (ubi qvoqve ,forma invo- lueris pilosis recedens*). 101. HIERACIUM UMBELLATUM, L. Hab. in Bejeren ad Arstadaasen; in Throndenæs ad Lille-Skaanland; in Skjervö ad insulam Hukö (c. 70% 1); in Alten ex. gr. ad Elvebakken, ad Rripas; in parochia Hammerfest ad Riperfjorddal, ibi latit. bor. c. 70% 26 at- tingens; in Varangria meridionali secus fl. Pasvigelv ad effluvium lacus Klostervand (,,dubium*, H. æstivum secund. determ. amici C. 2. Lindberg), nec non latere Rossico ad Store-Menikasö, ad tractum alpis Galgoaive; præterea in Finmarkia continentali interiore ad 1ipas fluminis Karasjok frequenter copiose ex. gr. ad pagum, ad Assebakte, nec non juxta fl. Jesjok usque ad viciniam lacus Sjuosjavre. * H. umbellatum v. lactaris, Bertol. Hab. in Tlrondenæs ad Sandtorv. 102. CARDUUS CRISPUS, L. Hab. qvoqve in Bejeren ad 58olö; in Gildeskaa! ad Indyr (incertus, rosula foliorum sola tempore verno visa); in Ofoten ad Lidlandskaret; in Kvæfjord ad Vig & Vog- teren non parce; in Throndenæs ad tractum prædii Marstad- havn frequentior, ad Lille-Skaanland; in Salangen prope effluvium lacus Øvre- Vand & ingrediens ner convallem usque ad Præstebakken, locum c. 1 milliar. å littore maris remo- tum; in Sör-Reisen ad Bakkejord, ad Nordströmmen; In insula Senjen ad Gibbostad. 102b. GIRSIUM ARVENSE, Scop. . Hab., per tracttum Nordlandiæ å me visitatum præce- dente certe multo rarius, qvoqve in Ofoten ad Lidlandsøa- ret; m Kvæfjord ad Vig & Vogteren (fere var. ferox) parcius. 102c. CENTAUREA SCABIOSA, L. Hab. nov. eiv: Flor. arct. Norvegiæ in Stegen ad radices alpis Præstkontinden, unde specimen bene evolutum misit Agronomus Haukland, qvi in litt. plantam certe spontaneam & sat copiosam esse refert. Hoc loco latit. bor. ce. 67 56 attingit. (42) 282 CAMPANULACE Æ. 102d. CAMPANULA LATIFOLIA, L. Hab., antehac & Saltdalen indicata, qvoqve in Bejeren ad Arstadaasen copiose; nec non in Gildeskaal ad Skovvold. VACCINIEÆ. 103. OXYCOCCOS PALUSTRIS, Pers. Hab. qvoqve in Bejeren ad Dokmo; in Ofoten ad pa- ludosa intra Evenæs circeum Kirkevand; in Vesteraalia ad insulam Hadselö; in Kvæfjord intra Vig & Voyteren; in insula prædii pastoris Tranöensis; in Sör-Reisen ad Bær- Æollen loco 8—900 ped. supra mare elevato; in insula Sen- jen ad tractum prædii Gibbostad; m Mualselven supra Nordmoen ad radicem alpis Mauken, ad Skjeggenæs; in insula Skjervö; in Varangria meridionali prope Elvenes, ad cataractam inter Klostervand & Goalsejavre, nec non latere Rossico ad Store-Menikasö, ad radicem alpis Galgo- aive, ibi supra terminum Pini adscendens; præterea in Fin- markia continentali interiore ad jugum inter Lappojavre & Masi, inter Lappojavre & Gøætkasjduodar, ibi termino Betulæ sat appropinqvans, prope Sjuosjavre, nec non juxta fl. Karasjok infra radicem alpis Dafteroavve. Omnia speci- mina å me lecta ad varietatem ,,0. microcarpus* dictam pertinent, etiam specimina ad Nærö in limite dioecesis Nidarosiensis carpta. Transitus ad formam primariam tamen non omnino desunt. Sic ad S/ore-Menikasö baccis majoribus & pedun- culis ad latus alterum passim puberulis occurrit, in Bejeren qvoqve pedunculis passim puberulis. ERICEÆ. 104. CASSIOPE HYPNOIDES, Don. Hab. qvoqve in Bejeren ad Arstadaasen, ad Mer- aftenklumpen; in Ofoten ad Laxetind; in Salangdal ad alpes supra Moholtet; in Sör-Rrisen ad Middagsfjeld, ad alpes supra Östgaard convallis Gumpendal; in Maalselven ad Istinderne, ad Mauken, ubi descendens infra terminum Betulæ, ad Kalvehovedet; in insula Seiland ad Hönseby- fjeld; in Porsangria ad Silfavarre convallis Börselv; in Tanafjord ad jugum supra Lille-Lerpollen, ad jugum inter Store-Lerpollen & Nyborg Varangriæ passim; præterea in Finmarkia continentali interiore juxta Altenelv ad jugum supra Spjerkojokka & supra templum Masi. / 283 (43) 105. CASSIOPE TETRAGONA, Don. Hab. gvoqve in Sör-Reisen ad Middagsfjeld parcius supra terminum Salicum majorum; in Maalselven ad alpem Mauken jam prope terminum Betulæ apparens, ad Kalveho- vedet loce c. 1300 ped. supra ripas fluminis elevato copiose, ad Lang/fjeldene prope fl. Beinelv ad terminum Betulæ ap- - parens, ad jugum juxta Divielv supra Sörlid, ad Istinderne prope terminum Betulæ jam apparens, dein copiosa ad basin eacuminis ipsius; in Søjervö ad jugum inter Rotsundelv & Sörkjosen; præterea ad limitem Finmarkiæ continentalis interioris prope Spjerkojokka. 106. ARCTOSTAPHYLOS OFFICINALIS, MW. & Gr. Hab. qvoqve in Bejeren supra Solö & Muldjord, ad Arstadaasen; in Porsangria ad introitum sinuli Kulviy; præterea in Finmarkia continentali interiore juxta Altenelv ad Spjerkojokka in regione betulina superiore, ad tractum tem- pli Masi, juxta fl. Karasjok ad Beskinjarga, ad radicem al- pis Dafteroavve, juxta parlem superiorem fluminis Tanaelv ad Storfossen. 107. CALLUNA VULGARIS, Salisb. Hab. qvoqve in Bejeren præcipue in regione eleva- tiore ad juga supra Muldjord & Solö, supra Heminghyt; in Ofoten ad paludosa intra Evenæs, supra Lerosen; in Ve- steraalia ad insulam Hadselö; in Kvæfjord passim; in in- sula Senjen ad partem superiorem convallis Lazxelven & ad Græsmyrskoven copiose, ad Kvanaas, ad tractum prædii Gibbostad, juxta Hegvand & Lysbottenvand vulgaris & lux- urians; in Lenvig inter Renvand & Renelvmo, in Skjervö ad jugum supra Sörkjosen, ad Sokkelvig, in insulis Skjervö & Hukö; in insula Seiland at Komagnæs; ad tractum oppidi Hammerfest, ad littus occidentale sinus Riperfjord, ad Ri- perfjorddal; in Porsangria inter Stabursnæs & Valdak, per convallem Börselv & copiose in singularibus excavationibus pelviformibus territorii calcarei infra alpem Silfavarre; in Varangria meridionali juxta fl. Pasvigelv ad cataractam inter Klostervand & Goalsejavre parcius, ad Gaddeluobal (qvoqve flore albo), nec non latere Rossico ad insulam Store- Menikasö, ad tractum alpis Galgoaive, inter Vagetimjavre & Gaddeluobal. AV 108. RHODODENDRON LAPPONICUM, Wg. Hab. qvoqve in Sör-Reisen ad Middagsfjeld supra (44) 284 terminum Betulæ altius; in Maalselven ad Kalvehovedet c. 1300 ped. supra ripas fluminis, in Dividal supra Sörlid; in Al- ten ad jugum juxta Melladal circa 800 ped, supra mare ap- parens & paullo altius adscendens, qvi locus polo proxi- mus, ubi å me visum. 109. LEDUM PALUSTRE, L. Hab. qvoqve in Varangria meridionali juxta fl. Pas- vigelv prope Elvenæs, ibi ad jugum supra terminum Betulæ copiose adscendens, Diapensiæ lapponieæ socium, dein prope Klostervand ad Svanvig, juxta lacum Goalsejavre ubique copiosissime, porro procedens commune ad paludosa juxta lacus & flumen usque intra Bagjajavre, trattum intimum lacui Enare proximum å me visitatum, nec non eodem modo frequens & copiosum latere Rossico, ibi in alpem Galyoaive supra terminum Betulæ adscendens, porro frequens ad par- tem inferiorem fluminum Neidenelv 8 Munkelv; præterea in Finmarkia continentali interiore juxta Altenelv ad tractum templi Masi, ad jugum prope Lappojavre parcius, inter Lappojavre & Gætkasjduodar in regione betulina supe- riore, Rubi Chamæmori socium, freqvens sed macrum, par- cius flores edens, anno 1864 qvidem non fructificans, dein ad Sjuosjavre, juxta fl. Karasjok ad Beskinjarga copiose, ad Nittomokke supra terminum Pini adscendens, ad lingvam pagi Karasjok copiosum, ibi ad alpem Dafteroavve in re- gionem betulinam superiorem adscendens. 110. PYROLA SECUNDA, L. Hab. qvoqve in Bejeren prope Solövand, ad Arstad- aasen, ad Troelid; in Ofoten supra Lidland, intra Evenæs; in Salangdal prope Lund; in Sör-Reisen ad Finsæt; in insula Senjen ad Kvanaas, ad tractum prædii Gibbostad; in Maalselven ad Nordmoen; in Skjervö ad convallem Reisen- dal prope Vinnelys, ad Bergskoven, in insulis Skjervö & Hukö; in insula Seiland, ibi in alpem Hönsebyfjeld altius qvam 1400 ped. supra mare adscendens; in parochia Ham- merfest ad Riperfjorddal ct. '", milliar. a marti remota; in Porsangria ad introitum sinuli Kulvig, ad Börselv; in Va- rangria boreali ad Jakobselv; in Varangria meridionali juxta fl. Pasvigelv ad Elvenæs, ad cataractam inter Klo- stervand & Goalsejavre, inter Goalsejavre & Bossojavre copiose, ad Gaddeluobal, juxta flumen ipsum intra Bagja- javre, nec non latere Rossico inter Gaddeluobal 8 Vage- » / 285 (45) timjavre, prope alpem Galgoaive; præterea in Finmarkia continentali interiore juxta Altenelv ad tractum templi Mas, juxta fl. Karasjok intra inosculationem fluminis Jesjok, ad Nitomokke, ad radicem alpis Dafteroavve. 111. PYROLA UNIFLORA, L. Hab. qvoqve in Salangen inter Snaglid 8 Præstebak- ken; in insula Senjen ad Tranöbotten; im Maalselven ad radicem alpis Blaabjerg convallis Bardu; in Skjervö ad Reisendal prope Vinnelys; in Varangria meridionali juxta lacum K/ostervand ad sinulum intra Brændhoug positum, ad cataractam inter Klostervand 8 Goalsejavre, ad Gadde- tiobal, inter Vagetimjavre 8 Bagjajavre, juxta flumen ipsum intra Bagjajavre , nec non latere Rossico inter Gad- deluobal 8 Vagetimjavre, prope Galgoaive. 111b. PYROLA MEDIA, Sw. Hab., hujusce agri rarissima, qvoqve in Skjervö ad Reisendal in jugo prope Seima convallis interioris. 111e. PYROLA CHLORANTHA, Sz. Hab. nov. civ. Flor. arct. Scand. bene evoluta sed par- cissime visa in Bejeren ad jugum supra Muldjord, ibi latit. bor. attingens c. 66% 59. Flora arctica Norvegiæ sic omnes species Europæas hujusce generis numerat, Pyrola umbel- lata excepta. * 112. PYROLA ROTUNDIFOLIA, L. Hab. qvoqve in Bejeren supra Solö & Muldjord, su- pra Troelid; in Ofoten ad tractum prædii Evenæs, ad Ung- smalö; in Vesteraalia ad Hadselö; in Kvæfjord ad clivos supra Vig & Vogteren altius; in Sör-Reisen ad Nordström- men, in alpem Middagsfjeld supra terminum Betulæ altius adscendens; in insula Senjen ad Tranöbotten, ad ostium fiuminis Lazxelv, ad Gibbostad; in Maalselven ad Akka, ad Skjeygenæs, ad Beinelv , ibi in alpes Langfjeldene ad terminum Betulæ adscendens; in Skjervö ad insulam Hukö passim, ad insulam Skjervö; in Alten qvoqve ad alpem Ga- masvarre intra Tverelvdal positum prope terminum Beiulæ; in Varangria boreali ad Jakobselv; in Varangria meridio- nali juxta Pasvigelv ad Elvenæs, ad cataractam inter Klo- stervand & Goalsejavre; præterea in Finmarkia continen- tali interiore juxta Altenelv ad Spjerkojokka, ad tractum templi Masi, ad Duogasjmoske, juxta fl. Karasjok ad Ni- -tomokkejoyasj, ad Vajamokkenjarga, ad Holganjarga. (46) 286 GENTIANE Æ. 112b. GENTIANA NIVALIS, L. Hab. qvoqve in Bejeren ad alpes prope Arstraddal, ad prata prædii Troelid & ad jugum adjacens; in Ofoten ad Lidland, ad Ungsmalö; m Kvæfjord ad traetum prædiorum Vig & Vogteren, ad Kvæfjordeidet prope Rödmuldheien; in Throndenæs prope Lysvand intra Skaanland; in Salangen ad effluvium lacus Övre-Vand, ad Sletten copiose; in Sör- Reisen ad Bakkejord, ad Finset, ad Bærkollen , prope Tömmervigvand; in Maalselven prope Maalsnæs, ad Nord- moen, ad Skjegyenæs in pratis, inter Fagerliddal & Fin- sund & alibi; in insula Tromsö & continente adjacente; in Skjervö ad Sokkelvig, in insulis Skjervö & Hukö; ad Ko- magfjord, ad Lille-Lærrisfjord; in parochia Hammerfest ad parlem superiorem convallis Riperfjorddal; in insula Maasö, ubi latit. bor. 71% attingens; in Porsangria ad Börselv, inter Stabursnæs & Valdak; in Varangria boreali ad Paddeby, in Varangria meridionali ad Svanvig, præte- rea in Finmarkia econtinentali interiore juxta fl. Karasjok ad Beskinjarga. 118. GENTIANA CAMPESTARIS, L. Hab. qvoqve in Bejeren ad Solö & Muldjord (qvoqve flore albo) per convallem proeedens usque ad Heminghyt, ibi frequenter copiose ad latera jugi paullo adscendens; in Bejerenfjord ad Rostnæsodden; in Gildeskaal ad Dal; ad Bodö, in Ofoten inter Lidland & Lerosen; in Kvæfjord ad Viy & Vogteren; in Throndenæs ad prædia Skaanland et inter hæe & Lysvand; in Sör-Reisen ad Sörströmmen, ad Nordströmmen, ad Dybvaag, prope Tömmervigvand; in in- sula Senjen ad partem interiorem convallis Laxelv supra Troldbuvand copiose, ad Langhoug tractus Græsmyrskoven; in Skjervö ad Rotsundelv (qvoqve flore albo) copiose & al- tius in clivos adscendens, ad Sokkelvig, in insulis Skjervö (qvoqve flore albo) & Hukö, ibi latit. bor. 709 ægre trans- grediens. 114. GENTIANA AMARELLA, L. Hab. qvoqve in Ofoten ad Ungsmalö; in Throndenæs ad prædia Skaanland, 115. GENTIANA INVOLUCRATA, Rottb. Hab. qvoqve in Brjeren ad littora prope Solö; in Ofo- ten ad Evenæs ingrediens a littore in isthmum c. "4 milliar., ” ) 287 (47) ad Ungsmalö; in Throndenæs ad prædia Skaanland copio- sissime; in Sör-Beisen ad Nordströmmen copiose, in mon- tem Bærkollen 3—400 ped. supra mare adscendens, ad Fin- sæt a littore hodierno remotius; in insula Senjen ad ostium fluminis Laxelv, ad Kvanaas, ad Gibbostad; in alpem Flöifjeld prope Tromsö adscendens ad vel paullo supra ter- minum Betulæ; in insulis Skjervö & Hukö; in insula Sei- land ad Komagnæs; in parochia Hammerfest ad littus occi- dentale sinus Riperfjord, unde ingrediens per convallem Riperfjorddal , sc. adhuc occurrens ad arenosa supra præ- dium supreme habitantis c. 2 milliar. åa mari remotum; in Porsangria inter Stabursnæs & Valdak, ad introitum sinuli Kulvig, ad Repvaag; in Finmarkia orientali ad Kjöllefjord. 116. GENTIANA SERRATA, Gunn. Hab. qvoqve in Kvænangen inter Lilleströmmen & Navet ; in parochia Hammerfest ad littus occidentale sinus Riperfjord ; in Porsangria ad ostium fluminis Börselv. POLEMONIACE £. 117. POLEMONIUM CÆRULEUM, L. Hab. qvoqve in Ofoten inter Lidland & Lidlandskaret : in Vesteraalia ad insulam Hadselö passim; in Kvæfjord ad tractum prædiorum Vig & Vogteren;, in Throndenæs ad colles prope Skaunland; in Salangen ad jugum prope Nedre- Vand; in Sör-Reisen ad Bærkollen copiose, Violæ tricolo- ris, Viciæ Craccæ & cet. socium, altitudine 7—800 ped. supra mare; ad Havneholmen prædii pastoris Tranöensis copiose; in insula Senjen prope Gibbostad; in alpem Flöi- fjeld prope Tromsö ad vel paullo supra terminum Betulæ ad- scendens; in Skjervö ad insulam Hukö; in parochia Ham- merfest ad littus occidentale sinus Riperfjord, ibi latit, bor. 70 * 26—30 attingens; in Porsangria inter ostium fluminis Börselv & Hestenæsset (forsitan non omnino certum, au- tumno serotino mancum lectum). * POLEMONIUM CÆRULEUM * CAMPANULA- TUM, Th. Fr. Hab. in betuletis præcipue inundatis riparum fluminum Finmarkiæ continentalis interioris, ubi centrum dispersionis per hunc agrum manifeste est, se. juxta fl. Ailtenelv loco c. 1 milliar. infra templum Masi posito, ad tractum hujusce templi, ad Duogasjmoske, his locis frequentissime copiose, (48) 288 på prope Lappojavre ex. gr. in insula, ibi in regione betulina supe- riore, dein ad Sjuosjavre, juxta fl. Karasjok ad lingvam pagi Karasjok, ad Beskinjarga & interius usque ad inoscu- lationem rivi Bavtejok. 117b. POLEMONIUM PULCHELLUM, BAgll Hab. nov. civ. Flor. Scandinaviæ optime evoluta ad loca graminosa littoralia solo calcareo gaudentia ad Buyöræs Varangriæ meridionalis, ubi copiose occurrens latit. bor. 69% 57—58 attingit. Inter tres formas Poiemonii, qvibus Flora arctica Norvegiæ ornata est, P. cæruleum wut forma aprica littorali-occidentalis, P. campanulatum ut umbrosa continentali-suborientalis, P. pulchellum ut aprica eximie orientalis considerandum est, cum ad dispersionem per trac- tum hunc solum nec alibi respiciamus. 117e. DIAPENSIA LAPPONICA, L. Hab. qvoqve ex. gr. in Bejeren ad Arstadaasen , ibi ad terminum Betulæ jam apparens, ad jugum supra Heming- hyt; in Ofoten ad Lazxetind; in Sör-Reisen ad Middags- fjeld supra terminum Salicum majorum, ad alpes prope Öst- gaard convallis Gumpendal; in Maalselven ad Falkebjerget convallis Tagelvdal, ad Mauken ad terminum Betulæ jam apparens, ad Kalvehovedet c. 1300 ped. supra ripas flumi- nis, ad Langfjeldene juxta Beinelv, ad alpes supra Sörlid convallis Dividal, ad jugum inter Tagvand & Sagvand in- fra terminum Pini apparens & cet., per Finmarkiam proprie dictam littoralem & sublittoralem frequens; in Varangria meridionali ad juga prope Elvenæs, nec non latere Rossico ad alpem Galgoaive; præterea in Finmarkia eontinentali interiore juxta fl. Karasjok ad cacumen alpis Dafteroavve parcior & macrior. BORAGINEÆ. 118. MYOSOTIS ARVENSIS, Hoffmd. Hab. qvoqve ad agros in Bejeren ad Arstad, ad Solö copiose, inde per convallem usque ad Troelid; ad Bodö; in Throndenæs ad prædia Skaanland copiose; ad prædium pastoris Tranöensis; nec non in Alten ad Mandsverk con- vallis Tverelvdal, ubi certe adventitia. Ut videtur, species in hoc agro tam qvoad corollam qvam habitum ad M. alpe- strem, per magnam partem territorii frequentem, magis ver. git qvam in terris australioribus. 289 (49) 119. MYOSOTISCÆSPITOSA, Schultz. slyosotis (?) sp.** Ind. suppl, Norv. aret. p. 28 hæc est, qvam Th. Fries loco indicato florentem reperit, ibi latit. bor. 69% 36—40. Citra Nordeap non longius arctoam versus å me observala est qvam ad fines Nordlandiæ prope Nærö. 120. ECHINOSPERMUM DEFLEXUM, Leam. Hab. qvoqve in Bejeren ad Arstadaasen; in Ofoten prope Evenæs ad viciniam proximam littoris; in Salangen ad clivos prope effluvium lacus Övre-Vand copiosius qvam alibi provinciæ visum; in Sör-Reisen supra Finsæt; in Maals- elven ad vadicem alpis Mauken supra Nordmo; in Varan- gria boreali ad radicem jugi Flintenæsen prope Jakobselv, ibi latit. bor. attingens 70% 8—39, sic longius arctoam versus qvam id e Finmarkia occidentali prius indicavi. 120b. LITHOSPERMUM OFFICINALE, L. Hab. nov. & inopinata eivis Flor. aret. in Bejeren ad clivos supra Solö & Muldjord & ad Arstadaasen, ubi copi- ogius, Planta omnino spontanea, optime evoluta, robusta, flo- rens & fructifera ibi latit. bor. attingit c. 669 59. 121. STENHAMMARIA MARITIMA, Reich. Hab. qvoqve in Ofoten ad Evenæs, ad Ungsmalö; in Throndenæs ad prædia Skaanland; in Sör-Reisen ad ripas lacus subsalsi Reisenvand, ubi sociæ ejus Haloscias scotica, Juncus botnicus & cæt.; in insula Senjen ad Gjövig, ad Kvanaas; in insula prædii pastoris Tranöensis; prope Tromsö- dal; ad Lille-Lerpollen sinus Tanafjord &cæt. 122, ASPERUGO PROCUMBENS, L. Hab. qvoqve in Ofoten ad tractum prædii Lidland- skaret. | LABIATÆ. 124, SCUTELLARIA GALERICULATA, L. Hab. qvoqve in Ofoten inter Lerosen & Lidland, prope Sommervig ad littora ipsa maris; nec non in Maalselven ad prædia Rosvold. io 125. GALEOPSIS TETRAHIT, L. Hab. qvoqve ex. gr. in Bejeren ad Solö; in Ofoten inter Lerosen & Lidland passim etiam in pratis, in alpem Lazxe- tind 4—500 ped, supra mare adscendens; in Kvæfjord fre- quenter; in Throndenæs ad prædium pastoris qvoqve in do (50) 290 littore maris; in Salangen ad clivos prope effluvium lacus Øvre-Vand extra culta; in Sör-Reisen supra Finsæt extra culta, etiam ad lapidosa fere inaccessibilia prope Dybvaag; in insula Senjen interiore prope Troldbuvand, ad Elvebak- ken; in Maalselven, ubi frequentissima in agris, supra Nord- moen ad radicem alpis Mauken a cultis remotius; in Skjervö ad Rotsundelv, per convallem Reisendal ad Vinnelys, ad Sappen, dein ad Sokkelvig in littore maris, item in insula Hukö (datit. bor. 709 1); in parochia Hammerfest ad domicilia su- preme habitantis convallis Riperfjorddal; in Varangria bore- ali ad ripas maxime lapidosas fluminis Jakobselv ab omni cultura remotas & fere inaccessibiles sub præruptis rupium sitas. Ubi agri adsunt, fere ubique, ut videtur, reperienda est. 126. GALEOPSIS VERSICOLOR, Curt. Hab., per Nordlandiam meridionale.n præcedente passim copiosior sed septentrionem versus rarescens nec ullibi pro- vinciæ extra culta visa, qvoqve in Bejeren ad Solö, inde per totam convallem procedens; ad Bodö; in Ofoten ad Lid- land & Lidlandskaret; in Kvæfjord ad tractum prædiorum Vig & Vogteren; in Sör-Reisen ad Nordströmmen; in insula Senjen ad Solberg, ad Laxelv copiose, ad Grönlid, ad Kvan- aas, al Elvebakken; in Lenviy juxta Roksfjord, ad Fin- fjordeidet; in Maalselven per convallem passim (anno qvi- dem 1865), ad Nordmoen copiosius; in Alten (anno 1864) ad Mandsver convallis Tverelvdal visa, ipi certe adventitia cum seminibus exteris seminata. 127. PRUNELLA VULGARIS, L. Hab. qvoqve in Bejeren ad Arstad & Solö inde per convallem usque ad 7roelid ingrediens, adhue ad radices jugi prope Heminghyt copiose; ad Rostnæsodden sinus Bejeren- fjord; in Gildeskaal ad Indyr; in Ofoten inter Lidland & Lerosen frequenter, unde in radicem alpis Laxetind 4—500 ped. supra mare adscendens, & per convallem intra Lerosen a cultis remotius ingrediens & in clivos septentrioni expositos 900—1000 ped. supra mare adscendens; in Kvæfjord ad trac- tum prædiorum Vig & Vogteren, ad Kvæfjordeidet prope Rödmuldheien & alibi ad clivos graminosos frequenter; in Throndenæes ad totum tractum inter Seljestad & prædium pastoris, ad prædia Skaland copiose; nec non im Sa- langen ad Sjöveien. 291 (5) 127b. STACHYS SYLVATICA, L. Hab., antehac e Sörfolden å IVallenberg indicata, qvo- qve in Bejeren socia Åconiti frequenter nec parce Sc. supra Solö & Muldjord, ad radicem alpis Seglfjeld, ad Arstad- aasen, ad radicem jugi prope Heminghyt, ad Troelid; in Gil- deskaal per tractum inter S£ovvold & prædium pastoris passim; in Ofoten inter Lerosen & Lidlandskaret in alne- tis pygmæis clivorum siccorum frequentius, intra Evenæs pas- sim copiose sub præruptis rupium, ibi Rubi idæt, Gei rivalis, Spirææ Ulmariæ socia; in Throndenæs inter Lille-Skaanland & Lysvand; in Salangen prope effluvium lacus Övre- Vand (c. 689 50), nec non in Sör-Reisen ad Nordströmmen in montem Bæræollen c. 600 ped. supra mare adscendens, ibi latit, bor. attingens 69% 9—10. 127c. AJUGA PYRAMIDALIS, L. Hab. qvoqve in Bejeren ad Troelid; in Ofoten, unde jam å Sommerfelt allata, ad Lidland & Lidlandskaret, ad tractum prædil Evenæs,a Zetterstedt memorata frequentior; in Vesteraalia ad Hadselö passim nec parce; in Kvæfjord ad tractum prædiorum Vig & Vogteren, ad Kvæfjordeidet loco elevatiore prope Rödmuldheien ; in Throndenæs ad tractum prædil Harstad passim, ad colles inter prædia Skaanland copiose; in insuia Senjen prope Lysbottenvand loco c. 200 ped. supra lacum elevato, ibi latit. bor. attingens 699 22—23. + MENTHA ARVENSIS, L£. Planta, qvam in confiniis Nordlandiæ ad Nærö sponta- neam legi & qvam Sommerfelt adventitiam in hortis Saltda- liæ observavit, in agro arctico forsitan investiganda est. PERSONATÆ. 127d. LINARIA VULGARIS, Mill. Hab. nov. civ. Flor. arcticæ Norv. in Nordlandia ad Grötö, unde optimus Haukland specimina luculenta misit. Ibi latit. bor. attingit 67 * 42—46. 128. LIMOSELLA AQVATICA, L. Hab., antehac e Nordlandia non indicata, ad littora maris extra S0/ö convallis Bejeren. 129. VERONICA OFFICINALIS, L. Hab. qvoqve in Bejeren supra Solö & Muldjord, ad ra- dicem jugi prope Heminghyt, ad Troelid; in Gildeskaal su- pra Indyr; in Ofoten ad Lidland, in alpem Laxetind 5— IG E (52 292 - 600 ped. supra mare adscendens & ad latus convallis adja- centis septentrioni expositum 8—900 ped. supra mare; in Ve- steraalia ad insulam Hadselö, ibi prope Melbo c. 700 ped. & ad Husebykollen 900—950 ped. supra mare adscendens; in Kvæfjord supra Vig & Vogteren & ad radicem montium isthmi Kvæfjordeidet; in insula Rollen prope lbbestad; in Sör-BReisen prope Tömmervigvand; in insula Senjen ad par- tem interiorem convallis Laxelv, prope Gibbostad copiose, juxta Hegvand & Lysbottenvand; in Maalselven ad Moen, ad radicem alpis Mauken supra Nordmoen, supra Nergaard, supra Ulleberg convallis lateralis Dividal, ad Kirkemo con- vallis Bardu, nec non ad ostium littorale convallis prineipa- lis in radice alpis Vasbrönden; in Balsfjord ad Myre prope Sagqvand; in Skjervö ad divos supra Rotsundelv, in insula Hukö (709 1); nec non in Alten in elivos supra littus bo- reåle sinus Rafsbotten altius qvam 500 ped. supra mare adscendens. 130, VERONICA LONGIFOLIA, L. Hab. qvoqve in Porsangria inter Valdak & Stabursnæs, ad ripam borealem fluminis Staburselv; in Tanafjord ad Store-Lerpollen; in Varangria boreali supra Nyborg in jugum c. % milliar. a littore maris ingrediens, ibi c. 600 9 =P EEE me" 23233 ped. adscendens; in Varanyria meridionali juxta fl. Pasvig-| elv usque ad tractum prædii Svanvig prope Klostervand in- grediens, sed intra hoc nullibi visa; præterea in Finmarkia continentali interiore frequenter copiose ad ripas fluminum, se. juxta Altenelv ad Spjerkojokka, ad locum c. I milliar, extra templum Masi, ad tractum hujusce, ad Duogasjmoske, in jugo ipso prope lacum Lappojavre, ad Sjuosjavre, juxta fl. | Karasjok ad Mannevarrenjarga & cæt., juxta partem inle- riorem fluminis Tanaelv ad Holmen, ad Bavda, juxta par- tem interiorem fluminis Anarjok latere Fennico ad Jaskisjavre, 130b. VERONICA CHAMÆDRYS, L. Hab. qvoqve in Gildeskaal ad Indyr, ad prædium på- storis; in Vesteraalia ad Hadselö supra prædium Melbo paullo adscendens, qvæ loca sola sunt, ubi å me hactenus visa est. 131. VERONICA SCUTELLATA, L. Hab. qvogve in Maalselven, unde å Lund jam indicata, in parte interiore convallis ad Nordmoen, dein paullo intra Övergaard; m Finmarkia continemtali interiore juxta fl Å hi 293 3) Karasjok ad Vollusnjarga copiosius, ad Qadsessajenjarga, nec non juxla partem interiorem fluminis Zanaelv latere Fennico ad Virgevagge. In Maalselven forma quum glabra (Nordmoen), tum villosa adest, in Finmarkia orientali vil- dosa sola hactenus observata. 181b. VERONICA SERPYLLIFOLIA, L. Hab. qvoqve in Bejeren supra Solö & Muldjord, supra Heminghyt; in Ofoten in clivos convallis supra Lerosen 8— 900 ped. supra mare adscendens; in isthmo Kvæfjordeidet; in Salangen prope lacum Övre-Vand, per convallem Salang- dal usque ad prædium Kollen ingrediens; in Sör-Reisen ad Nordströmmen, ibi in montem Bærkollen 8—900 ped. supra mare adscendens; in insula Senjen ad Bakkehaug & ad ra- (dicem montis Renlidkollen ingrediens, ad tractum prædii Klöven, prope Gibbostad; in insula prædii pastoris Tranö; in Lenvig in partem elevatiorem isthmi inter Finfjordvand & Maalselven positi adscendens; in Maalselven ex. gr. ad Ler- bekmo, ad Fleske.noen; in insula Tromsö frequenter; in in- sula Hukö passim (70 %—709 1); nec non ad tractum pagi Talvig. 132. MELAMPYRUM PRATENSE, L£. Hab. qvoqve ex. gr, in Bejeren ad Solö; in Ofoten supra Lerosen, ad Evenæs; in isthbmo Kvæfjordeidet; in Sör-Beisen prope Tömmervigvand; in Salangen ad Lund; in insula Senjen ad Kvanaas, ad Gibbostad; in insula prædii pastoris Tranö; in Lenvig inter Renelvmo & Ren- vand ; in Maalselven ad Nordmoen, juxta Beinelv, ad Stor- moen & cæt. frequenter; in insula Tromsö & continente ad- jacente frequenter; in Skjervö per convallem Reisendal ad Vinnelys, ad Seima, in insula Hukö; in Alten frequenter, per totam convallem Tverelvdal copiosum, ibi in alpem Nal- ganas ad terminum Betulæ adscendens, dein ad Gammas- varre prope terminum Betulæ procedens; in parochia Ham- merfest ad Riperfjorddal; in Porsangria ad Börselv;, in Tanafjord ad Store-Lerpollen; in Varangria boreali ad Jakobselv; in Varangria meridionali juxta Pasvigelv ad Elvenæs, ad Borisgleb, unde copiose procedens ad effiuvium lacus Klostervand, ad cataractam inter Klostervand & Go- alsejavre, inter Goalsejavre & Bossojavre, prope Gadde- luobal, nec non latere Rossico ad Store-Menikasö, in alpem Galgoaive supra terminum Betulæ adscendens, dein juxta (54) 294 p partem inferiorem fluminis Neidenelv frequens; præterea in Finmarkia continentali interiore juxta Altenelv ad Spjerko- jokka, ad locum c. 1 milliar. extra templum Masi & ad trac- tum templi freqventer, in jugo interiore ipso ad betuletum prope Gætkasjduodar, ad Sjuosjavre, juxta fl. Karasjok ex. gr. ad Assebakte copiose, juxta partem interiorem fiumi- nis Tuanaelv ad Storfossen. 133. MELAMPYRUM SYLVATICUM, L£. Hab. qvoqve ex. gr. in Bejeren ad Solö; in Ofoten ad Lidland; in isthmo Kvæfjordeidet; in Salangdal ad Lund; in Sör-Reisen ad Nordströmmen; in insula Senjen ad Tranö- botten, ad Kranaas, ad Gibbostad; in Lenviq inter Ren- vand & Renelvmo; per Maalselven frequenter, in alpem Mauken supra terminum Betulæ paullo adscendens, ad Sh4jeg- genæs copiose, in alpes Langfjeldene prope Beinelv ad ter- minum Betulæ adscendens; in insula Tromsö & continente adjacente; in Skjereö per convallem Reisendal ad Vinnelys &c.; in convallibus Altensibus frequenter; in Tanafjord ad Litle-Lerpollen; in Varangrix meridionali ad Elvenæs, unde ad effluvium lacus Klostervand procedens; præterea prope limitem Finmarkiæ continentalis interioris ad Spjerkojokka. Species Melampyri tantummodo annotavi, ubi eas florentes & sine ulla hæsitatione distingvendas offendi; loca secundum specimina fructifera referre nolui, ne ommino certa cum mi- nus certis miscerem ; 135. PEDICULARIS SCEPTRUM, LÅ. Hab. qvoqve in Brjeren ad Arstadaasen supra termi- num Betulæ, ad convallem kateralem Arstaddal, ad partem interjorem convallis prineipalis in ripis fiuminis inter /eming- hyt & Troelid (infra terminum culturæ Hordei); in insula Senjen ad ripas fluminis Lazxetv infra Jonsgaard, intra Grönlid |utroque loco infra terminum ceulturæ Hordei); in Lenviy ad Fimfjordeidet; in Maalselven, unde prius non indi- cata, prope Skjeggenæs (infra terminum culturæ Hordei); in pa- rochia Hammerfest ad Riperfjorddal; in jugo vasto inter hane convallem & Russemark Porsangriæ paullo supra terminum Betulæ, præcipue frequenter locum ultimum propius; in Porsan- gria ad ripam borealem fluminis Staburselv, ad Börselv prope Hestenæsset & in parte exteriore convallis; in Tanafjord ad Store-Lerpollen; in Varangria meridionali prope Övre-Kloster- vand ad paludes vastas ex adverso insulæ Henikhasö. ad catarac-” ) 295 (55) tam inter Klostervand & Goalsejavre , inter Vagetimjavre & Bagjajavre; præterea in Finmarkia continentali interiore juxta Altenelv ad Duogasjmoske, ad jugum ipsum inter Lappojavre & Gætkasjduodar, inter hune locum & Sjuos- javre, prope hune lacum, nec non juxta partem interiorem fluminis Tanaelv ad Holmen. 136. PEDICULARIS PALUSTEIS, L£. Hab. qvoqve in Bejeren ad Grönvatne convallis inte- rioris elevatius supra mare nec alibi hujusee tractus visa; in Gildeskaal ad Indyr; in Ofoten inter Lidland & Lerosen> unde per convallem intra hoc ad altitudinem c. 100 ped. supra mare (qvoqve flore albo), intra Evenæs circum lacum Kirkevand (gqvoqve flore albo); in Vesteraalia ad insulam fladselö prope Melbo; in Sör-Reisen prope Reisenvand, ad Nordströmmen; ad prædium pastoris Tranöensis; in insula Senjen inter prædia Kvanaas, unde per Græsmyrskoven intra Kvanlidmo ad altitudinem ce. 3800 ped. supra mare in- grediens, ad tractum prædii Gibbostad frequenter copiose (qvogve flore albo); in Lenvig prope Finfjordvand copiose; in Maalselven, unde prius non indicata, prope lacum in- teriorem Taqvand, circumeirca å jugo montano inclusum, nec alibi hujusce tractus hactenus visa; dein in Varangria meridionali juxta Pasvigelv ad sinulum lacus Klostervand intra prædium Brandhoug situm, ad cataractam inter K/o- stervand & Goalsejavre , inter Goalvejavre & Bossojavre, ad Gaddeluobal, imter Vagetimjavre & Bagjajavre, ad flu- men ipsum intra Bagjajavre, nec non latere Rossico ad Store-Menikasö, infra radicem alpis Galgoaire; præterea in Finmarkia continentali interiore maxime inopinata prope lacum supra mare altius elevatum Sjuosjavre, dein qvogve juxta fl. Karasjok ad Vajemokkenjarga, locum illo multo humiliorem, tamen altitudine plus 400 ped. supra mare. 137 PEDICULARIS HIRSUTA, Leh Hab. qvoqve in Sör-Reisen ad cacumen alpis Middags- fjeld supra terminum Salicum majorum; in Maalselven ad alpes Zstinderne, at Mauken, ad Langfjeldene prope Bein- elv, omnibus loeis supra terminum Betulæ nascens. 137b. PEDICULARIS FLAMMEA, L. Hab. planta rarior Norvegiæ in Maalselven juxta Bein. elv ad latera alpium Lang/jeldene, ibi c.400 ped. supra ter- minum Betulæ apparens & c. 900 ped. supra eundem &desi- (56) 296 stens. Hoc loco latit. bor. attingit 68% 53—56, Sic Flo- rula Maalselvensis, antea unica specie Pedicularis mnotata, nunc qvinque numerta. 1387e. SCROPHULARIA NODOSA, L, Hab., antehac ad unicum locum Nordlandiæ Sörfol- densis å IWahlenberg lecta, qvoqve in Ofoten ad radicem rupium calcarearum intra Evenæs positarum, ibi optime evo- luta & copiosa, åa Stachyde sylvatica, Spiræa Ulmaria, Ri- besi rubro, Tritico canino comitata (latit. bor. c. 68 * 28— 29); præterea in isthmo Kvæfjordeidet tractus littoralis ex- terioris ad locum supra mare elevatiorem åa Rödmuldheien non remotum (68% 45—47); nec non in Salangen ad clivos prope effluvium lacus Øvre-Vand, ibi qvoqve SÅ ydis sylvaticæ socia, latit. bor. altingens c. 689 50, LENTIBULARIEÆ 138b. UTRICULARIA MINOR, L. Hab. qvoqve in Ofoten in lacunis paludosis prope Kir- kevand; præterea in Finmarkia continentali interiore in lacu supra mare elevatiore Lappojavre, Utroque loco tan- tummodo sterilis lecta est. 139b. PINGVICULA VILLOSA, L. Hab. qvoqve in Maalselven, unde prius non notata, ad radicem alpis Ruten prope terminum Pini, dein juxta ripam australem fluminis adjacentis Beinelv longius infra ter- minum Pini; in Alten, unde prius indicata, ex. gr. ad alpem Pescades supra terminum Betulæ; nec non in Varangria meridionali prope Klostervand ad paludes vastas ex adverso insulæ Menikasö passim, ad cataractam inter Klostervand & Goalsejavre. PRIMULACEÆ. 140. GLAUX MARITIMA, L. Hab. qvogve in Ofoten inter Lidland & Lerosen; in Kvæfjord intra prædia Vig 8 Vogteren; in Thronde- næs ad prædium pastoris; in insulis prædii pastoris Tran- öensis; in insula Senjen ad Stageneæs, ad Kvanaas, ad tractum prædii Gibbostad; in Sör-Reisen ad Nordströmmen; nec non in Balsfjord ad Storstennes. 141. NAUMBURGIA THYRSIFLORA, Reich. Hab. in Sör-Reisen ad isthmum inter Dybvaag & Tömmervigvand copiose, ibi latit. bor. 69% 11—12 attingens” 297 SD 142, PRIMULA STRICTA, Hornm. * Obesior, å forma primaria differens robustiore statura, scapo crassiore, bracteis pedunculos florigeros breviores æqvantibus, præcipue tamen inflorescentia 5—10-flora, dein qvoqve virescentia saturatiore, foliis longius pedicellatis, juve- nilibus erectioribus. Accedit ad P. scolicam, å qvaå distin- gvitur foliis adultis demum omnino nudis, laciniis corollæ apicem versus minus dilatatis. ' Hab. ut forma obesior in Maalselven, unde species an- tehac non notata, juxta fl. Dévielv ad Divimo, ad Svestad, ad Sörlid, nec non in Alten ad Bossekop, wut prius indicavi; porro forma primaria in Porsangria ad Russemark, ad in- troitum sinuli Kulvig, ibi latit. bor. attingens 70 * 28—29; præterea in Finmarkia continentali interiore ad ripas flumi- nis Karasjok paullo intra ostium affluentis Jesjok, inde ad ostium rivi Bavtejok procedens. 143. PRIMULA SCOTICA, Hook. Hab. qvoqve in Bejeren ad littora paullo extra S0lö; in Gildeskaal ad Dal; in Ofoten ad Ungsmalö, in Throndenæs ad prædium pastoris & ad tractum prædii Seljestad; in Sa- langdal ad alpes prope Lund, supra terminum Betulæ co- piose nascens, qva in regione non alibi provineiæ visa, nec ibi ad fundum convallis observata. IWahlenbergii ,,P. fari- nosa B. stricta* habitans ,per totam Nordlandiam* verisimi- liter pro majore parte hæc est, qvæ præcedente multo fre- quentior per hane terram videtur. PLUMBAGINEÆ. 145. ARMERIA MARITIMA, Wild. Hab., antehac tantummodo e duobus locis agri indicata, qvoqve in Vesteraalia ad insulam Hadselö v. rectius ad in- sulam minimam prædio Melbo illius adjacentem. 146. ARMERIA SIBIRICA, Turcz. Hab. qvoqve in Porsangria ad cacumen alpis Silfa- varre convallis Börselv, unde eam ad jugum ex adverso illi prope alteram ripam fluminis positum prius indicavi. PLANTAGINEÆ. 147. PLANTAGO MAJOR, L. Hab. qvoqve in Bejeren ad Solö 8 Muldjol) inde per convallem ingrediens ad Heminghyt 8 Troelid, ubi etiam (58) 298 ad loca elevatiora; in Ofoten inter Lidland 8 Lerosen; in Vesteraalia ad insulam MHadselö; in Kvæfjord ad tractum prædiorum Viy & Vogteren; in Throndenæs ad Lille-Skaan- land, unde juxta viam ingrediens ad Nipen; in Salangen usque ad Præstebakken c. 1 milliar. å littore ingrediens; in Sör-Reisen ad Nordströmmen, ibi in montem Bærkollen e: 600 ped. supra mare adscendens, ad Bakkejord, ad Finsæt, unde per convallem ingrediens ad Sörfosbogen; in insula Senjen ad Gibbostad jam å Zetterstedt notata; in Lenvig ad Finfjordvand; in parte interiore convallis Maalselven ad M sseltmo prope Sagbekken, ad prædia Sverresvold & præ- eipue ad Kongs/id copiose, dein viam inter utrumque seqvens, qvoad copiam sensim deficiens remotius a prædiis & ad partem mediam viæ omnino éevanescens, qvem tractum in nostro seculo primum eolonisatum esse admouendum est; nec non in insulis Såjervö & Hukö, qvo ultimo loco sat copiose & ad latera jugi calles pecudis elevatius seqvens, ibi latit- bor. 70% ægre transgrediens. CHENOPODEÆ. 150. SALICORNIA HERBACEA, L. Hab. in Throndenæs ad tractum prædii Harstadhav»n, unde prius å me indicata, pluribus locis nec parce ex. gr. ad Seljestad; nec non in insula minima Havneholmen præ- dio pastoris Tranöensis adjacente parce visa, ibi latit. bor. attingens c. 699 10. 150b. CHENOPODIUM ALBUM, L. Hab. qvoqve in Bejeren ad Heminghyt; in Ofoten ad Lid'and; in Kvæfjord ad prædia Vig & Vogteren; im Maals- elven ad Skjeggenæs; in insula Tromsö passim advenlitium, nune apparens, nunc evanescens, nec non in insula Skjervö (anno 1865 qvidem). 150c. ATRIPLEX LITTGORALIS, L£. Hab. nov. civ. Flor. aret. Scand, in confiniis Nordlan- diæ ad Nærö, ubi fructificans lecta, nec non in Throndenæs ad prædium pastoris, ubi tamen specimina juvenilia reportata determinationem forsitan minus certam reddunt. Ultimo loco latit. bor. attingit 68% 49 —50. 150d. ATRIPLEX HASTATA, L. formæ! Hab. qvoqve in Ofoten ad Evenæs, ad Ungsmalé; in Kvæfjord ad insulam Kvæö: in Throndenes ad »rædium» ; pi p 299 (59) pastoris; in Sör-Reisen ad Gottesjord, ad Tömmervig, in insula Senjen ad Gibbostad; in Alten prope Bossekop; ad Komagfjord; nec non ad Kjöllefjord Finmarkiæ orientalis. 150e. ATRIPLEX PATULA, L. Varietas. Hab. qvoqve in Ofoten inter Lidland 8 Lerosen, ad Ungsmalsö, ad Evenæs; in Sör-Reisen ad Gottesjord; in insula Senjen ad Gibbostad; in insula Tromsö & continente adjacente; in Kvænangen ad Navet; in insula Hukö; ad tractum prædii Talvig; in insula Seiland ad Komagnes; in parochia Hammerfest ad Riperfjord; im Porsangria ad Rus- semark, ad Veinæs, ad Hestenæsset prope ostium fluminis Börselv; in Lazxefjord ad Lebesby; nec non in Varangria meridionali ad littora interiora qvidem sinus Kjöfjord. -+ SCHOBERIA MARITIMA, Mey. Planta, qvam in confiniis Nordlandiæ ad Nærö legi, in agro arctieo qvogve qværenda est. ELÆAGNEÆ. 150f. HIPPOPHAE RHAMNOIDES, L. Hab., antehac in Saltdalen lecta, qvoqve in Stegen ad radicem alpis Præstkontinden secundum specimen ab //auk- land missum, ibi latit. bor. attingens c. 679 56. THYMELEÆ. 150g. DAPHNE MEZEREUM, L. . Hab., antehac & Saltdalen indicata, qvoqve in Brjeren ad latera jugi supra So0lö & Muldjord, ad radicem alpis Seglfjeld, ad Arstadaasen, ad latera jugi prope Heminghyt pareius; nec non in Gildeskaal supra Indyr, ad radices jugi & colles prope prædium pastoris copiose, ibi latit. bor. attin- gens 67% 3—4. MYRICE Æ. 150h. MYRICA GALE, L. Hab., antehac in Saltdalen parcius å Sommerfelt visa, qvoqve in Gildeskaal ad tractum prædii pastoris uno loco copiosius; in Stegen & in Lödingen secundum specimina ab Haukland missa; nec non in insula Rollen prope Ibbestad, unde plures specimina miserunt, ibi latit. bor. attingens c. 689 47. (60) 300 URTICEÆ. 151. URTICA DIOICA, L. Hab qvoqve ex. gr. in Bejeren ad Solö, ad Heminghyt quum ad ædes tum in betuletis laterum jugi; in Ofoten ad Lidland, intra Evenæs in filicetis ut f. silvestris in Vester- aalia ad Hadselö; in Salangen ad Sjöveien, supra Lund (ut f. silvestris); in insula prædii pastoris Tranö; in Sör- Reisen in montem Bærkollen "—800 ped. supra mare ad" scerdens, ad angustias rivulorum supra Fimsæt ut f. silve- stris Juxurians fere altitudine hominis; in insula Senjen ad Kvanaas, ad Gibbostad; in Maalselven ad radicem alpis Mauken å eultis remotius, ad radices alpium fØstinderne SU- pråa Braundmo altius qvam 500 ped. supra ripas fluminis ad- scendens, per convallem lateralem Bardu ad radicem alpis Blaabjerg utf. silvestris, nec non ad prædium pæne intimum Strömsmo; in Skjervö ad lapidosa elivorum supra Rotsundelv, prope Vinnelys convallis Reisendal ut f, silvestris, in insu- lis Skjervö & Hukö ad ædes; in parochia Hammerfest ad Riperfjorddal; in Porsangria ad Börselv, ad Repvaag; ad Kjöllefjord; in Varangria boreali ad Jakobselv; in Varan- gria meridionali qvoqve prope Klostervand ad des prædii Risto, nec non latere Rossico ad pagum Lapponum permi- grantium prope Bagjajavre, lacum proximum infra Enare. ULMACEÆ. 151b. ULMUS MONTANA, Sm. Hab. nov. civ. Flor. areticæ in Bejeren ad radicem jug Arstadaasen, paullo elevate supra mare nascens, ibi latit. bor. attingens c. 669 59. Non omnino parce occurrit. Adsunt Sspecimina juvenilia & adulta ut arbores sat humiles, trunco ad ambitum altitudine pectorali 60 centim. menso, omnes fa- ciei sanæ & rubustæ, foliis luculentis, optime evolutis, satu- ratius viridibus qvam in ulla alia arbore Floræ arcticæ nos- træ. Die 15:0 Augusti æstatis miseræ anni 1867 fructus ma- turos p. p. jam delapsos obtulere. CUPULIFER Æ. 151c. CORYLUS AVELLANA, L. Hab. in Stegen ad radicem alpis Præstkontinden, unde Haukland specimina ramis & foliis bene evolutis misit, refe- rens in litt., frutices non paucos ibi occurrere sed terræ pro () 301 (61) cumbentes nec nisi å saxis suffultos altitudinem bi-qvadripe- dalem acqvirere. Ex eodem loco, ubi latit. bor. c. 679 56 attingit, jam a Gunnero in Flor. Norv. verbis ,,uno frutice sterili* memoratur. Cum planta hæc post seculum totum elapsum loco suo perdurat, nec minus prospera, potius, ut videtur, ulterius propagata, etsi non fructificans, ei jus eivita- tis Floræ arcticæ vix majore jure denegari potest (ut vult Wahlenberg), qvam multis vegetabilibus aliis, eryptogamis & phanerogamis, tantum sterilibus & evolutionis miseræ lectis, qvæ tamen in omnibus Floris recipiuntur. SALICINE Æ. 152. SALIX PENTANDRA, L. Hab. qvoqve in Bejeren ad Solövand (arborea); in Oftoen ad Lidland, ad tractum prædii Evenæs copiose; in isthmo Kvæfjordeidet; in Throndenæs ad Lille-Skaanland copiose (fruticosa); in Salangen prope Elvevold copiose ut arbores spectabiles trunco crassiore (ad ambitum altitudine pectorali usque ad 1, 48 met. menso); in Sör-Reisen in isthmo inter Dybvaag & Tömmervig copiose nune arborea nune frutescens sali- ceta mera constituens, prope Reisenvand, in montem Bær- kollen ut frutex 900—1000 ped. supra mare adscendens; in insula Senjen ad Laxelv prope Grönlid, ad tractum prædii Gibbostad (fruticosa); in Maalselven ad Moen arborea, ad Kirkenæs (trunco arboreo procerissimo), ad Skjeggenæs (fru- ticosa); in Balsfjord ad Stlorstennæs copiose prope littora ipsa maris; in Porsangria prope ostium fluminis Börselv non å littore remote nec parce (fruticosa), ibi latit. bor. 709 18—20 attingens; præterea in Finmarkia continentali mn- teriore juxta fl. Karasjok ut arbor humilis ad latera jugi supra Nitomokkejogasj. 152b. SALIX MYRTILLOIDES, L. Hab. species Norvegiæ rarior, ut videtur, qvoqve in Maalselven ad paludem inter prædium Nordmoen & radicem alpis Mauken positam, parcissime tantum visa; in Vaærangria meridionali ad tractum inter Elvenes & Jarfjord; præterea in Finmarkia continentali interiore ad Sjuosjavre prope hospitium publicum copiose eximie evoluta, ibi in regione be- tulina elevatiore versans, dein ad rivum affluentem in jugo adhuc elevatiore frequenter. (62) 302 E 152c. SALIX POLARIS, MW. Hab. qvoqve in Ofoten ad Laæxetind; ad alpes insulæ Rollen secundum specimen ad Pastore ÆEl/efsen missum; in Sör-Reisen ad Middagsfjeld; in Maalselven, unde åa Lund primum indicata, postea, ut videtur, tacite revocata, ad alpes Langfjeldene prope Beinelv; in Skjervö ad cacumen jugi inter Rotsundelv & Sörkjosen, in insula Hukö. 153. POPULUS TREMULA, L£. Hab. qvoqve ex. gr. in Bejeren ad Heminghyt, ad Solö ; in Gildeskaal ad tractum inter prædium pastoris & Svovvold; in Ofoten ad Lidland, ad Evenæs; in Vesteraalia ad Had- selö, hoe tractu littorali exteriore etiam ut arbor, immo truneo crassiore ex. gr. ad prædium pastoris; in Kvæfjord ad trac- tum prædiorum Viy & Vogteren, in Throndenæs ad præ- dium pastoris, ad tractum prædii Harstadhavn populeta constituens, ad prædia Skaanland; in Salangen juxta Övre- Vand; in Sör-Reisen ad Sörfosbogen; in insula Senjen prope Gibbostad qvasi arborea sed lerræ omnino prostrata; in Maalselven ad Nordmoen ul arbor altior & procerior gvam vulgo in hoc agro, adhuc ad Sirömsmo prædium pæne inti- mum convallis Bardu ; in Såjervö per convallem Reisendal ad Vinnelys, ad Hurrika & cet., tantummodo fruticosa ad Sokkelvig 8 ad insulam Sjervö littoralis exterioris; in insula Seiland ad radicem alpis Hönsebyfjeld fruticosa pedalis; in Porsangria ad latus boreale fluminis Staburselv in vicinia littoris adhuc arborea crassitudine brachiali trunci, ad partem interiorem convailis Börselv å mari remotam arborea trunco usque ad 1, 2 met. in ambitu (altitudine supra radicem pec- torali), sic ibi ut ardor latit. bor. 70% 18—20 attingens; in Tanafjord ad Lille-Lerpollen fruticosa pedalis; in Varang- ria boreali ad Jakobselv fruticosa pedalis, dein sub hac forma, referente clo Nordvi, per jugum intra Klubvig plus qvam 2 milliar. å littore- ingrediens; In Varangria meridionali juxta fl. Pasvigelv ad Elvenæs, ad Klostervand, inter Goal- sejavre & Bossojavre, ibi ut arbor sat spectabilis populeta constituens, nec non latere Rossico ad tractum alpis Gal- goaive; præterea in Finmarkia continentali interiore juxta fl. Altenelv ad Spjerkojokka fruticosa pedalis, juxta fl. Ka- rasjok & partem interiorem fluminis Tanaelv ut arbor me- dioeris v. humilior frequenter. 303 (63) CONIFERÆ. 154. PINUS SYLVESTREISS, £. Hab. qvoqve in littorali exteriore ad Hadselö Vester- aaliæ, ubi arbor unica adesse refertur; in Sör-Reisen ad partem interiorem convallis Gumpendal circum lacum speci- mina nonnulla parvula adhue restant, & ædes in tractu pro majore parte a trabibus loco natis constructæ sunt; in insula Senjen ad partem interio:em convallis Laxelvdal nune om- nino devastata, ad ædes contignata, dum sceleta sola ad pa- ludosa restantia a me visa sunt, ad monticulos prope (7/5- bostad ut arboies humiles deformes trunco conice evoluto, sed juxta Lysbottenvand insulæ interioris adhue silva minor, integrior, trabifera, prob dolor ratione oeconomica mox se- curi evanitera; in Salangen silvas latiores constituens, per convallem Salangdal usque ad Forset ingrediens, intra hoc prædium omnino evanescens. Inter Pinos, qvæ ad convallem Börselv Porsangriæ (latit. bor. 70% 18—20) polo forsitan proximæ naseuntur, truneum å vento dejectum cacumine pu- trefacto destitutum observavi longum ultra 13 met., ad am- bitum (altitudine pedali supra radicem) 2, 36 met. mensum. MONOCOTYLEDONES. POTAMOGETONEÆ. 155. POTAMOGETON NATANS, L. Hab. qvoqve in Kvæfjord prope Strömsbotten; in Throndenæs inter Skaanland & Nipen; in Lenvigy elevatius ad jugum inter Langnæs & littora maris. 157. POTAMOGETON PERFOLIATUS, £. Hab. qvoqve in 7hrondenæs in lacu prope Nipen; in Varangria meridionali in lacu Goalsejavre, ubi specimina usque 3,04 met. longitudine mensa; præterea in Finmarkia continentali interiore in lacu Lappojavre regionis betulinæ superioris, sed ibi sterilis solus visus. 158. POTAMOGETON PECTINATUS (?), L. Hær species (aut P. marinus) occurrit qvoqve in O/o- fen intra fvenæs; nec non in lacu supremo fluminis Pas- vigelv, Bagjajavre nominato (sterilis). (64) 304 e 158b. POTAMOGETON MARINUS, L. Hab. qvoqve in Ofoten intra Evenæs; im Throndenæs prope Nipen; in Porsangria ad Börselv loco c. Y milliar. å littore remoto et altero ce. 1 milliar. a littore remoto, ibi latit. bor. attingens 70% 18—20, 159. POTAMOGETON RUFESCENS, Schrad. Hab. qvoqve, ut secundum specimina juvenilia videtur, in | lacu Sjuosjavre Finmarkiæ continentalis interioris, nec non in Lappojavre (adhuc incertior). 161. POTAMOGETON PUSILLUS, L, Hab. qvoqve in Throndenæs in lacu prope Nipen, sed sterilis, dum in Alten & in flumine Anarjok eum fruc- tificantem legi. 162. POTAMOGETON GRAMINETUS, L. Hab. qvoqve in Varangria meridionali in Bagjajavre ; nec non in Finmarkia continentali interiore in flumine Al- tenelv prope Masi (heterophyllus), in flumine Jesjok, in lacu Sjuosjavre. 162b, POTAMOGETON NITENS, Web. Hab. nov, civ. Flor. arct, Norvegiæ in Throndenæs in lacu intra prædium Søaanland, ibi latit. bor. attingens e. 650159. 163. ZOSTERA MARINA, L. Hab. ut varietas angustifolia qvoqve in Sör-Reisen prope Gottesjord, in lacu subsalso Reisenvand; nec non prope ostium fluminis Laxelv insulæ Senjen. 163b. ZANNICHELLIA PALUSTBRIS, L. Hab. nov. civ. Flor. arct, Norvegiæ anno 1864 in Va- rangria meridionali prope Elvenæs quum in ostio fluminis Pasvigelv, tum in sinu extrajacente sub duabus formis, altera fructibus omnino lævibus, mox postea qvoqve ab amico Th. Fries lecta & publicata, altera fructibus dorso alatis tuber- culose suberenulatis, ibi latit. bor. attingens 69% 39—140, JUNCAGINEÆ. 164. TRIGLOCHIN PALUSTRE, L. Hab. qvoqve ex. gr. in Bejeren prope Solö, ad Heming- hyt; ad Bodö; in istnhmo Kvæfjordeidet; in Sör-Reisen ad Nordströmmen ; in insula Senjen ad Gibbostad; in Skjervö ad insulam Hukö; ad Komagfjord, ad Lille-Lærrisfjord; in parochia Hammerfest ad littus occidentale sinus Riperfjord; in Porsangria ad tractum lacuum Laxevandene, ad Börs- - 305 (65) elv passim, ad Russemark; in Tanafjord ad Lille-Lerpol- len; in jugum inter Seida 8 Nyborg supra terminum Betulæ adscendens; in Varangria meridionali ad Elvenæs, sed in- terius prope fl. Pasvigelv tantummodo latere Rossico ad Menikasö notata; præterea in Finmarkia continentali inte- riore juxta Altenelv ad tractum templi Masi, nec non prope lacum Sjuosjavre ad rivum ei juxta hospitium affluentem. 165. TRIGLOCHIN MARITIMUM, L. Hab., sat frequens ad littora maris, qroqve ad ripam in- teriorem lacus subsalsi Reisenvand in Sör-Reisen; nec non in insula Senjen juxta fl. Laxelv ad paludem infra Jonsgaard c. %Y milliar. å littore maris hodierno remotam. MELANTHACEÆ. 165b. VERATRUM ALBUM, L£. $ LOBELIANUM Bernh. i Hab. qvoqve in Tanen ad Lille-Lerpollen in virgul- tis Betulæ nanæ loco altius qvam 500 ped. supra mare ele- vato, ad Store-Lerpollen qvoqve loco elevatiore, ad jugum vastum inter hunc tractum & Nyborg Varangriæ positum juxta rivulos altitudine 7—800 ped. supra mare; nec non in Kjöllefjord ad ripas stagni c. 650 ped. supra mare elevati, ibi latit. bor. attingens ce. 709 57. LILIACE Æ. 166. ALLIUM SIBIRICUM, L. - Hab. qvoqve in insula Senjen, unde e& Gibbostad å Zetterstedt indicatum, ad ostium fluminis Laxelv (latit. bor. c, 699 14); in Skjervö ad Rotsundelv, ibi in radicem jugi >Jevatius adscendens, ad insulam Søjervö; in convallem sinui Lille-Lærrisfjord adjacentem c. ", milliar. å littore ingre- diens; in Alten qvoqve ad Eiby, prædium c. 1 milliar. ab ostio fluminis remotum; nec non in Porsangria ad Börselv loco infra Silfavarre posito, c. 1 milliar. åa mari remoto. 167. ALLIUM OLERACEUM, L£. Hab. qvoqve in Bejeren ad Arstadaasen, in Gilde- skaal ad Indyr; in Ofoten intra Evenæs; in Vesteraalia ad Melbo insulæ Hadselö; in Kvæfjord ad prædia Vig & Vog- teren copiosius & passim in tractu adjacente; in Tæåronde- næs per tractum prædil Harstadhavn, unde prius å me nota- tum, frequentius; in Sör-Reisen prope Tömmervigvand par- cissime visum (latit. bor. 69% 11—12). 20 (66) 306 å 167b. GAGEA LUTEA, Ker. Hab. qvoqve in Gildeskaal ad Indyr infra basin ru- pium, ubi per hiemem nix a ventis accumulatur & vere tarde solvitur, æstate persegni 1867 ultimis diebus Junii flo- res primos aperiens; nec non ad loca elevatiora isthmi Kvæ- fjordeidet åa Rödmuldheien non remota, nascens in mediis virgultis Rubi idæt per declivia graminosa dispersis, socia Filicum majorum, Epilobii montani, Chærophylli sylvestris, Rumieis acetosæ, qvæ omnes dense interlextæ virgulta Rubi explent. Å Corydali fabacea 8 Paride qvadrifolia comi- lata ante foliationem perfectam herbarum majorum floret, postea ab iis oceultatur & tegitur. Æstate segniore 1866 flores primos die 6to Junii aperuit. Hoc loco latit. bor. 68, 48—49 attingit. SMILACE Æ. 168. PARIS QVADRIFOLIA, L. Hab. qvoqve in Bejeren supra Solö & Muldjord, ad Arstadaasen, ad latera jugi prope Heminghyt ; in Gildeskaal ad Dal & passim per tractum adjacentem; in Ofoten ad tractum prædii Evenæs passim, in alpem Laæxtind c. 900 ped. supra mare adscendens; in isthmo Kvæfjordeidet; in Salan- gen juxta Ovre- & Nedre- Vand, per convallem usque ad Lund & prædium interius Moholtet ingrediens; in insula Senjen ad Renlidkollen partis interioris; in Sör-Reisen ad Bærkollen; supra Finsæt; in Maalselven supra Moen, supra Gröntid, ad radicem alpis Mauken supra Nordmoen, supra Nergaard, in Kalvehovedet altius qvam 900—1000 ped. supra ripas fluminis adscendens ad prædium interius Rostamo, per convallem lateralem Bærdu ingrediens usque ad prædium pæne intimum Strømsmo, ad radicem alpis Blaabjerg copio- sissime, prope Brandmo altius qvam 500 ped. supra ripas flu- minis adscendens; in Alten per convallem Tverelvdal ingre- diens usque ad Mandsverk; præterea in Finmarkia conti- nentali interiore juxta Altenelv ad Spjerkojokka, ad trac- tum templi Masi prope rivum å lacu montano affluentem. 169. POLYGONATUM VERTICILLATUM, Ai. Hab. qvoqve in Bejeren, macrius nec tam socialiter co- piosum ut in tractibus aliis magis borealibus, supra Muld- jord & Solö, ad Arstadaasen, supra Heminghyt, ad Troetid; In Gildeskaal supra Indyr 8 Dal passim per tractum; in” 307 (67) Ofoten inter Lidland 8 Lerosen, in alpem Laxetind c. 1400 ped. supra mare adscendens, in alnetis clivorum inter Lid- land & Lidlandskaret giganteum, c. ", milliar. intra Eve- næs infra radicem rupium socialiter copiosum; in Kvæfjord ad tractum prædiorum Vig 8 Vogteren, in isthmo Kvæfjord- eidet ; in Throndenæs ad prædium pastoris, inter Skaanland $' Lysvand; in Salangen prope effluvium lacus Øvre-Vand, supra Krogen (non ,,Kløven* ut erronee in fnd. suppl. Aic- tum), supra prædium interius Lund; in Sör-Reisen prope Tömmervigvand, ad Dybvaag, ad Nordströmmen, ibi in montem Bærkollen c. 800 ped. supra mare adscendens, juxta rivulos supra Finsæt socialiter copiosum & giganteum ; in in- sula Senjen proportionaliter parcius ad Langhoug districtus Græsmyrskoven, prope Kvanaas, juxta lacus Lysbottenvand & Hegvand; in Maalselven frequenter socialiter copiosum agri instar plagas totas radieis jugorum præcipue in convalle interiore mere vestiens ad montem Akka, supra Olsborg & Moen frequenter, ad convallem adjacentem Tagelvdal, supra Grönlid, supra Nordmoen, in alpem Kalvehovedet 900—1000 ped. supra ripas fluminis adscendens, supra Nergaard, supra Överby, supra Kongslid luxurians copiosissimum; ibi in ra- dice alpis Rostafjeld terminum Betularum fruticose evoluta- rum omnino attingens, in convalle Bardu in radicem alpium Istinderne c. 500 ped. supra ripas fluminis adscendens, ad radicem alpis Blaabjerg copiosissimum. 169b. MAIANTHEMUM BIFOLIUM, DC. Hab. qvogve in Bejeren passim copiose in betuletis prope So/ö 8 Muldjord florens, in pinetis intra Meminghyt tantum sterile (anno 1867) visum, in betuletis infra Troelid, Polypodiorum & Melampyrorum soeium, frequenter florens. Hær planta, gvam Wahlenberg tantummodo uniceo loco Salt- daliæ observavit & Lund e& Maalselven & Alten sine ullo loco speciali indicat, åa Blytt ,valde vulgaris usque ad Fin- markiam orientalem* refertur, qva de re dubito. ORCHIDEÆ. 169e. ORCHIS LATIFOLIA, L. Hab. in insula Senjen ad paludes inter Övre- & Nedre- Kvanaas, socia Pedicularis palustris & Eriophori latifolii, nec non ad tractum prædii Gibbostad Hanæs versus e0- piosius. 20* (68) 308 v 169d. ORCHIS CRUENTA, Mill. Hab. in Kvæfjord ad pahudose sublittoralia prope Vig & PVogteren. 170. GYMNADENIA CONOPSRA, Br. Hab. qvoqve in Bejeren supra Solö & Muldjord; im Skjervö ad insulam Hukö; in Porsangria ad introitum si- nuli Kulvig, at Börselv quum prope ostium fluminis tum ce. 1 milliar. a littore, ibi latit. bor. 70% 18—20 attingens; in Varangria meridionali ad paludes vastissimas inter Kloster- vand & Vætsjer; præterea in Finmarkia econtinentali inte- riore ad tractum templi Masi prope lacum montanum supra- jacentem, ad rivum lacui Sjuosjavre 'prope hospitium afflu- entem. 5 ) 171. PERISTYLIS ALBIDUS, Lindl. Hab. qvoqve in Bejeren in Meraftenklumpen altius su- pra terminum Betulæ adscendeus; in Ofoten ad Ungsmulö prope æqvor maris; in Sör-Reisen ad Middagsfjeld altius supra terminum Betulæ; in Maalselven ad Kalvehovedet c. 1300 ped. supra ripas fluminis; in insula Seiland ad Komag- næs; in insula Sörö ad tractum prædii Bredvig; in Pors- angria ad introitum sinuli Kulvig, ad Russemark. 172, PERISTYLIS VIRIDIS, Lindl. Hab. qvoqve ex. gr. in Bejeren supra Solö & Muldjord, ad Meraftenklumpen, ad jugum prope Heminghyt, ad Troe- lid prope Tullaaen & alibi; in Kvæfjord ad tractum prædi- orum Vig & Vogteren infra terminum culturæ Cerealium, ad prædium pastoris Tranö prope ægqvor maris; in Thronde- næs ad prædia Skaanland; in Salangen supra Mohöltet; in Sör-Reisen ad Bærkollen, supra Finsæt; in Maalselven ad Akka, ad Skjeggenæs, ad Kalvehovedet, juxta Beinelv infra terminum Pini nec non alibi frequentius; in Skjervö ad jugum inter Rotsundelv & Sörkjosen, ad Bergskoven conval- lis Reisendal infra, terminum Pini, ad Sokkelvig prope ægvor maris, ad insulas Skjervö & Hukö; in Varangria meridionali ad tractum prædii Elvenæs; præterea in Finmar- kia continentali interiore ad Spjerkojokka, in betuleto jugi ad Gætkasjduodar. 173, PLATANTHERA BIFOLIA, Rich. Hab. qvoqve in Bejeren supra Solö & Muldjord; in Ofoten intra Evenæs, ibi socia Vaceinii Myrtilli & Carieis digitatæ; in Lödingen secundum spegimen å Haukland mis- 309 (69) sum; in insula Rollen, unde Ellefsen specimen misit; in in- sula Senjen prope Gibbostad. 174. EPIPACTIS LATIFOLIA, Br. Hab. qvoqve in Bejeren supra Soclö & Muldjord, ad Arstadnasen, ad Troelid convallis interioris; in Gildeskaal ad Oldervig; in Stegen ad radicem alpis Præstkontinden secundum specimina ab Haukland missa; in Ofoten ad Eve- næs quum prope littora maris tum ad rupes ab iis remotiores; in Kvæfjord ad Vig & Vogteren; in Skjervö ad insulam Hukö (109 1); in Porsangria ad introitum sinuli Kulvig, ad Börselv, locum ejus polo proximum, quum in interiore ex adverso alpis Silfavarre tum inter pagsum & Hestenæsset prope littora copiose, ibi p. p. socia Carieis rupestris, C. pedatæ, Saxifraqæ aizoidis, Dryadis octopetalæ nec non herbarum aliarum alpinarum. 174. OPHRYS MYODES, L. Hab. nov. civis et maxime inopinata Floræ arcticæ nec non rarior Floræ Norvegicæ in Gildeskaal prope Oldervig ad clivos apricos calcareos graminosos Populis sparsis macris consitos, ibi latitudinem borealem attingens c. 679, Flores primos æstate persegni 1867 ultimis diebus Junii aperuit, 175. CHAMÆORCHIS ALPINA, Rich, Hab. qvoqve in Bejeren ad Meraftenklumpen supra terminum Betulæ; in Sör-Reisen ad alpem Middagsfjeld qvogve supra terminum Betulæ; in Porsangria ad introitum sinuli Kulvig prope æqvor maris, ad cacumen alpis Silfa- varre convallis Börselv. 175b. LISTERA CORDATA, Br. Hab. qvoqve in Bejeren supra Sölö & Muldjord infra terminum Pini; in insula Senjen ad colles piniferos prope Gibbostad; in Maalselven, unde åa Lund jam indicata, juxta fl. Beinelv; in Varangria meridiønali, unde antehac non notata, juxta Klostervand prope Svanvig, ibi socia Ranun- euli Lapponiei 8 Nardosmæ frigidæ. 175c. LISTERA OVATA, Br. Hab. qvoqve in Bejeren supra Solö & Muldjord, ad Arstadaasen; in Gildeskaal supra Indyr, prope Dal nec non alibi frequentius; in Ofoten ad tractum prædii Evenæs; in Sör-Reisen prope Reisenvand non parce, ibi latit. bor. 69 * 7—9, (70) 310 fr 176. CORALLORHIZA INNATA, Br. Hab. qvoqve in Bejeren ad Arstadaasen, ad Meraf- tenklumpen, utroque loco in regione betulina superiore; in Sör-Reisen ad Middagsfjeld; in Maalselven ad radicem alpis Kalvehovedet ; in Alten, unde indicata, per par'em in- feriorem convallis principalis & per convallem Tverelvdal passim usque ad Mandsverk. 176b. CYPRIPEDIUM CALCEOLUS, L. Hab., antehac unico loco Saltdaliæ lectum, qvoqve in Gildeskaal ad prædium pastoris in radice graminosa betuli- fera jugi, ubi fine Junii adhuc non florens nec foliis evolu- tis gaudens sed floribus præecoeibus in turione turgescente dignoscendis. Tractus angustior, in qvo habitat, sic inter Orehideas præter alias Listera ovata, Epipactide latifolia, Ophryde myode, Cypripedio, societate in'agro arctico sat mi- rabili, insignitur. 177. GOODYERA REPENS, Br. Hab. qvoqve in Ofoten ad Ungsmalö prope Lidland; in Skjervö ad jugum prope Seima convallis Reisendal imte- rioris; in Alten per convallem Tverelvdal frequenter;, in Porsangria ad jugum prope Bævkegoppe; im Varangria meridionali inter. Elvenæs & Svartnæs, juxta Ål. Pasvigelv ad cataractam inter K/ostervand & Goalsejavre, inter Goal- sejavre & Bossojavre, nec non in confiniis Rossicis ad Bo- risgleb, ad radicem alpis Galyoaive, præterea juxta parlem inferiorem fluminis Neidenelv. TYPHACEÆ. 178. SPARGANIUM HYPERBOREUM, Læstad. Hab. qvoqve in Alten ad Pescades; in Tanafjord ad Store-Lerpollen. Specimina sterilia Sparganii non certe de- terminanda per magnam partem agri passim frequentia ob- servavi. k JUNCACEÆ. 179. LUZULA PILOSA, Wild. Hab. qvoqve ex. gr. in Bejeren supra Solö, prope Solö- vand, supra Heminghyt; in Ofoten inter Lidland & Ler- osen; in Vesteraalia ad insulam Hadselö; im Salangdal su- pra Lund; in insula Senjen ad Lazxelv; in Maalselven qvo- qve ad partem superiorem convallis Dividal; in Skjervö ad" 311 (71) insulas Hukö & Skjervö; in Tanafjord ad Store-Lerpollen; in Varangria boreali ad Jakobselv; in Varangria meridio- nali, unde hactenus non memorata, prope cataractam inter Klostervand & Goalsejavre, inter Goalsejavre & Bosso- javre, nec non latere Rossico ad Galgoaive; præterea ad limitem Finmarkiæ continentalis interioris ad Spjerkojokka 180, LUZULA PARVIFLORA, Desv. | Hab. qvoqve in Maalselven, unde å Lund citata, ad radicem alpium fstinderne supra Stormoen, ad Aglapen su- pra terminum Betulæ; in Søjervö ad jugum prope Seima convallis Reisendal interioris; in parochia Hammerfest ad RBiperfjorddal; in Varangria meridionali ad tractum prædii Elvenæs; præterea in Finmarkia continentali interiore juxta fl. Altenelv ad Spjerkojokka, ad tractum templi Masi, ad Duogasjmoske, porro ad Sjuosjavre, juxta fl. Karasjok ad Beskinjarga, ad alpem Dafteroavve. 181. JUNCUS BALTICUS, Wild. Hab. qvoqve in Ofoten inter Lidland & Lerosen, ad Ungsmalö; in Vesteraalia ad insulam Hadselö; in Kveæ- fjord ad tractum prædiorum Vig & Vogteren; in Thronde- næs ad tractum prædii Marstadhavn, ad Skaanland; in Sör-Reisen prope Reisenvand; in insula Senjen juxta par- tem iuferiorem fluminis Laxelv, prope Gibbostad. 182. JUNCUS ARCTICUS, Wild. Hab. qvoqve in Bejeren ad ripas fluminis intra /Zeming-. hyt, ibi infra terminum culturæ Cerealium; nec non in Fin- markia continentali interiore juxta Altenelv loco c. 1 milliar. extra templum Masi. 183. JUNCUS ALPINUS, Vill. Hab. gvoqve in Bejeren ad Solö, in Ofoten inter Lid- land & Lidlandskaret; in Kvæfjord ad Vig & Vogteren; in Sör-Reisen ad Nordströmmen, in insula Senjen ad Lazx- elv, ad Kvanaas, prope Gibbostad; in Skjervö ad insulam Hukö. 184. JUNCUS BUFONIUS, L. Hab. qvoqve: in Bejeren ad Solö, ad Heminghyt; ad Bodö; in Ofoten inter Lidland & Lerosen, in Sa- langdal intra Krogen; in Sör-Reisen ad Finset; in insula Senjen ad Græsmyrskoven, ad Kvanaas, ad Gibbostad; in Skjervö ad insulas Skjervö & Bukö; in parochia Hammer- fest ad littus oceidentale sinus Riperfjord. (72) 312 CYPERAGEA. 184b. CAREX DIOICA, L. — ISOGYNA, Fu Hab. copiose in insula Senjen ad tractum prædii 65- bostad sc. ad paludes latiores prope Hanæs. Ibi latit. bor. attingens 69 * 22—23 forma insignis videtur. Forma huc for- sitan pertinens sed multo robustior in insula fuAö lecta est. 185b. CAREX NARDINA, Fr. Hab. planta rarissima, antehac e duobus locis Norve- giæ indicata, qvoqve in Sör-Reisen, tcopiose nascens prope terminum Salicum majorum, ibi ad latit. bor. c. 69% 4. 186. CAREX CAPITATA, L. Hab. qvogve in Bejeren hd Meraftenklumpen Supra terminum Betulæ; in Ofoten ad paludes paullo supra mare elevatas passim frequentius qvam alibi agri åa me visa sc. juxta Laxelv prope Lerosen, ad Ungsmalö, ad tractum præ- dii Evenæs jan a Zetterstedt citata pluribus locis præcipue circum Iacum Kirkevand copiose; nec non in Porsangria ad paludem sublittoralem in promonitorio Hestenæsset extra ostium fluminis Börselv posito, ibi latit. bor. atlingens 70? 18—20. 187. CAREX PAUCIFLORA, Light. Hab. qvoqve in Bejeren ad rivulum infra Arstadaasen copiose, ad jugum supra Heminghyt; in Ofoten ad paludes supra Lerosen prope Laxelv; in Throndenæs intra Skaan- land prope Lysvand; in insula Senjen ad Lazelv inter Trold- buvand 8 Renlidkoilen, ad tractum prædil Gibbostad ifre- quentius; in Maalselven ad radicem alpis Mauken supra Nordmoen, juxta fl. Beinelv; in Varangria meridionali ad tractum prædii Elvenæs, juxta Pasvigelv ad cataractam inter Klostervand & Goalsejavre, al Bagjajavre; præterea in Finmarkia eontinentali interiore juxta fl. Karasjok ad radi- cem alpis Dafteroavve. 187b. CAREX MICROGLOCHIN, MWg. Hab., præcedeute in hoc agro cerie multo rarior, etsi eximius Wahlenbderg hane solam, non paueifloram, Floræ are- ticæ Norvegiæ tribuit, qvoqve in Bejeren ad 8olö infra ter- minum culturæ Cerealium, ad Meraftenklumpen supra ter- minum Beiulæ. 188. CAREX NORVEGICA, Wild. Hab. qvoqve in Ofoten inter Lidland & Lerosen; m Sör-Reisen ad Nordströmmen, ad effluvinm lacus Tömmer-» ) 513 (733 vigvand; in insula Senjen ad ostinm fluminis Laxelv, ad Kvanaas, ad tractum prædii Gibbostad; in Skjervö ad in- sulam Hukös; in insula Seiland ad Kvistnæsfjord; in paro- chia Hammerfest ad littus oceidentale sinus Riperfjord; in Porsangria ad Valdak; im Tanafjord ad Lille-Lerpollen. 188b. CAREX HELEONASTES, Ehr. Hab. nov. civ. Flor. arct. Norv. in Finmarkia contiren- tali interiore ad paludem longissime protractam jugi inter Masi & Lappojavre positi copiosius. Ibi, Saxifragæ Hir- culi socia, latit. bor. attingit c. 69 30. Kr 189. CAREX STELLULATA, Schreb. Hab. qvoqve in Bejeren ad Arstadaasen , ad radicem alpis Meraftenklumpen, inde per convallem intra Heminghyt ingrediens, in jugi latera prope hoc adscendens;| ad Rost- næsodden sinus Bejerenfjord; in Ofoten ad paludosa supra Lerosen copiose; ad littus orientale sinus Kvæfjord; in Sör- Reisen ad. Tömmervigvand; in insula Senjen juxta fl. Lazx- elv intra Grönlid ingrediens, ad tractum prædii Gibbostad frequenter, ad. Lysbottenvand insulæ interioris ingrediens; in Skjervö ad insulas Søjervö & Hukö passim, ibi latit. bor. 70 9 ægre transgrediens. Nec longius arctoam versus nec in Finmarkia orientali åa me hactenus visa, neqve, qvantum mihi innotuit, å serutatoribus ipsis horum tractuum exactioribus Wahienberg, Lund, Th. Fries inde citata est. Å Blytt, qvi verisimiliter rebus herbarii v. relationibus paullo commu- tatis & confusis usus est, hæc species, ut aliæ, ut ,vul- garis per totam Norvegiam usque ad Finmarkiam orientalem* refertur. 190. CAREX LOLIACEA, £. Hab. qvoqve in Sör-Reisen supra Östgaard convallis Gumpendal, supra Sörfosbogen convallis Svartaasdal; in insula Senjen juxta fl. Laxelv intra Grönlid; in Maalselven ad Nordmoen, ad Skjeggenæs copiose, supra Nergaard, per ennvallem Bardu ad Brandmo, ad Stormoen; in Varangria meridionali ad tractum prædii Evenæs, ad cataractam inter Goalsejavre & Bossojavre; præterea in Finmarkia continen- tali interiore ad tractum templi Masi, ad Sjuosjavre , juxta fl. Karasjok ad Nitomokkejogasj. Ad loca nominata Varan- griæ & Finmarkiæ præcipue ad paludosa visa est, nec ut alibi agri clivos graminosos betuliferos præferens. (74) 514 191. CAREX HELVOLA, Blytt. Hab. qvoqve in Skjervö ad insulam Hukö; in Porsan- gria ad latera jugi intra Repvaag. 191b. CAREX MICROSTACHYA (?) Ehr. Occurrit, socia præcedentis, forma huic speciei omnine congruens sed in eo anomala, ut omnes flames, ut videtur, masculi soli sint, in insula HuAö. 192. CAREX INCURVA, Light. Hab. qvoqve in Bejeren prope Solö; in Gildeskaal ad Dal; im Ofoten ivrter Lidlandskaret & Lerosen passim; in Kvæfjord ad tractum prædiorum Vig & Vogteren loco 1— 200 ped. supra mare elevato; in Sör-Re/sen in montem Bær- kollen 3—400 ped. supra mare adscendens; in insula prædii pastoris Tranöensis; in insula Senjen ad ostium fluminis Lazxelv, ad tracum pædii Gibbostad; in Skjervö ad insu- lam Hukö. 193. CAREX CHORDORHIZA, Ehr. Hab. qvoqve in Bejeren ad Solö, ad jugum supra MHe- minghyt; ad Bodö; in Ofoten inter Lidland & Lerosen, ad Ungsmalö; in Vesterani'ia ad insulam Hadselö; in Thron- denæs ad prædium pastoris; in Salangdal prope prædium interius JMoholtet; in Sör-Reisen ad Sörfosbogen convallis Svartaasdal (non ,Skoelv*. ut in mappa ethnographica Friisii designatur); in insula prædii pastoris 7ranö; in in- sula Senjen ad partem superiorem convallis Lazxelv, ad Græsmyrskoven, ad tractum prædii Gitbostad; in Lenvig inter Finfjord»pand & Renvand; in parochia Hammerfest ad littus occidentale sinus Riperfjord; in Porsangria inter Stabursnæs & Valdak, intra Repvany (latit. bor. 70% 45—46); in Varangria meridionali, unde 'antehac non notata, ad tractum prædii E/venæs; præterea in Finmarkia continentali interiore juxta A/tenelv ad Spjerkojokka, ad jugum inter Masi & Lappojavre, inter ekke & lacum Sju- osjavre, prope hunc. 194. CAREX TERETIUSCULA, Good. Hab. qvoqve in Ofoten ad tractum prædii Evenæs ; in insula prædii pastoris Tranö; in Maalselven, unde antehac non citata, ad Nordmoen; præterea sat inopinate in Fin- markia eontinentali interiore ad. jugum inter Masi & Bat pojavre. PÅ i 515 (75; 194b. CAREX PARADOXA, Wild. Hab. nov. civ. Flor. arcticæ in Ofoten ad tractum præ- dii Evenæs pluribus locis copiosa & optime evoluta. Ad ri- pas lacus Kirkevand cæspites ejus dense juxtapositi plagas latas tegunt. 195. CAREX BUXBAUMII, Wg. Hab. qvoqve in Bejeren ad jugum prope Heminghyt; in Ofoten in alpem Laxetind supra terminum Betulæ adscen dens in Throndenæs ad Lysvand intra Skaanland; in insula Senjen prope ostium fluminis Laxelv, ad tractum prædii Gibbostad, prope Lysbottenvand & Hegvand; in Maalsel- ven, unde prius non indieata, ad Nordmoen; in Skjervö ad Bergskoven convallis Reisendal, ad insulam Hukö; in con- valle Altensi Tverelvdalen, imde in alpes Gamasvarre usque ad terminum Betulæ adscendens; in insula Seiland ad Ko- magnæs; in parochia Hammerfest ad littus occidentale sinus Riperfjord; nec non in Lapponia Rossica Varangriæ meri- dionali adjacente ad Borisgleb; præterea in Fin: arkia conti- nentali interiore juxta Altenelv ad Spjerkojokka, ad trac- tum temvli Masi, ad jugum inter Lappojavre & Gætka:j- duodar, inter hoc & lacum Sjuosjavre, prope hunece. 196. CAREX MISANDRA, Br. Hab. qvoqve in Salangdal ad alpes supra Lund; in Sör-Reisen ad Middagsfjeld; in Maalselven ad Istinde:mne, ad Langfjeldene prope Beinelv, omnibus locis hisce supra terminum Betulæ. 196b. CAREX RARIFLORA, Sm. - Hab., frequentior ad paludosa supra mare minus elevata å littore non nimis remota, qvoqve in Ofoten, ubi ceterum rarior videtur, åd Ungsmalö, in Sör-Reisen in alpem Mid- dagsfjeld supra terminum Betulæ adscendens; in insula Sen- jen ad paludosa districtus Græsmyrskoven c. 3, milliar. å littore remota, ad convallem Lazxelv prope Troldbuvand, ad alpes prope Lysbottenvand a mari remotiores in vicinia ler- mini Betulæ; in Maalselven ad radicem alpis Mauken supra Nordmoen plur. milliar. å mari remotam; in convallibus A!- - tensibus c. 1 milliar. ab ostio; nec non in Varangria meri- dionali prope Elvenæs supra terminum Betulæ. 197. CAREX USTULATA, Mg. Hab. qvoqve in Bejeren ad latera jugi prope Muldjord copiose, ibi infra terminum Pini; in Sör-Reisen ad M'ddags- (76) 316 fjeld, in Maalselven ad Istinderne, utroque ultimo supra terminum Betulæ. 167b. CAREX LIVIDA, Jg. Hab. rarior Norvegiæ, un ex Alten, ubi eam uken Lampe & Eiby legi, fn dieaten qvoqve in Finmarkia continen- talt interiore passim freqventius & copiosius ad jugum vastum inter Gætkasjduodar & lacum Sjuosjavre, nec non juxta hunc ex. gr. infra. hospitinm (,,Fjeldstuen*). Hisce locis in regione betulina superiore v, supreina versatur, dum in Alten infra terminum culturæ Cerealium nascitur, 197c. CAREX LAXA, MWg. Hab. nov.) eiv. Floræ Norvegicæ in Finmarkia con- tinentali interiore prope Sjuosjavre proxime infra hospitum, ibi non parce in regione betulina superiore nascens. 198. CAREX PALLESCENS, L. Hab. qvogve in Bejeren ad Solö, ad Arstadaasen, in- grediens usque ad Heminghyt 8' Troelid, ubi copiose ad ju- gum juxtapositum; in Bejerenfjord ad Rostnæsodden; in Ofoten ad Lidlandskaret, ad Lidland, in alpem Laxetind 4—500 ped. supra mare & ad latera convallis supra Lerosen 600 ped. adscendens; in Kvæfjord ad Vig & Vogteren €o- piosius; in Throndenæs ad prædium pastoris; in Salangen prope effluvium lacus ÖOvre-Vand; in Sör-Reisen prope Töm- mervigvand, ad Dybvaag ad Nordströmmen, ibi in Bær- Æollen c. 600 ped. supra mare adscendens; in insula Senjen ad Solberg, juxta Laxelv intra Grönlid, ad tractum prædii Gibbostad, prope Hegvand & Lysbottenvand; in Lenvig prope lacum *Finfjordvand, inter hunc & Renvand; in Skjervö ad Rotsundelv copiosius in radicem jugi paullo ad- scendens, ad Sokkelvig, ad insulam Hukö non parce, ibi latit. bor. 70% ægre transgrediens. Longius septentrionem versus V. in convallibus interioribus Nordlandiæ borealis & Finmarkiæ v. in tota Finmarkia orientali eam hactenus nul- libi offendi. In Tønen Finmarkiæ orientalis a Lund lecta dicitur, sed in hoc error qvidam forsitan adest, nam ipse in scriptis suis eam tantum ad Kaafjord progredientem rei- terate refert. A Blytt hæc ut plures aliæ, qvæ vix ad de- *) Non immemor sum, beatum Hornemann cam e Norvegia indicasse, sed indicationes ejus qvoad hunc agrum ignorandæ sunt, gqvippe nimis frequenter ab errore topographico in Wahlenbergio trans- scribendo manifeste dependent. ; P d17 (7) cimam partem Finmarkisæ si ullibi hujus térræ occurrunt, ,,ut valde vulgaris usque ad Finmarkiam orientalem* ess 199. CAREX FILIFORMIS, L. Hab. qvoqve in Bejeren prope Grötivrdb prædii Lund; ad Bodö; in Ofoten ad convallem supra Lerosen; in K c- fjord intra Vig & Vogteren, in Sir-R->isen ad jugum supra Bærkollen, in insula Senjen ad Tranöbotten, prope partem interiorem fluminis Laxelv; in Porsangria ad Börselv, ibi latit. bor. 70% 18—20 attingens; in Varangria meridicnali juxta fl. Pasvigelv ad cataractam inter Goalsejavre & Bos- sojavre, nec non latere Rossico ad Store-Menikasö; præ- terea in Finmarken continentali interiore juxta Alt:nolr ad traetum templi Masi, ad ripas stagni in jugo ipso inter Masi & Lappojavre, ad Sjuosjavre. 200, CAREX PEDATA, MWg. Hab. qvoqve in Bejeren ad Meraftenklumpen supra terminum Betulæ; in Sör-Reisen ad Middays/jeld altius su- prå terminum Betulæ; nec non in Porsangria ad S //avarre convallis Börselv & ad rupes sublittorales extra ostium flu- minis prope Hestenæsset. 201. CAREX FLAVA, L. Hab. qvoqve ad Bodö; in Ofoten ad paludes supra Ler- osen copiose, ibi ad convallem adjacentem c. 600 ped. supra mare adscendens, prope. Kirkevand intra Evenæs; in isthmo Kvæ- fjordeidet; in Sör-Reisen ad Hestö, ad Nordströmmen, ad Sörfosbogen convallis Svartaasdal; in insula Senjen ad Lazx- elv, ad tractum prædii Gibbostad frequenter, ad Lysbotten- vand; in Lenvig inter Finfjordvand & Renvand; in Maals- elven ad Nordmoen, ad Ulleberg convallis interioris Dividal; in Balsfjord ad Storstennæs; in Skjervö al Rotsundelv, ad Bergskoven convallis interioris Reisendal, ad Sokkelvig, ad insulas Skjervö & Hukö; in insula Seiland ad Komag- næs; ad tractum oppidi Hammerfest; nec non in Lapponia Rossica Varangriæ meridionali adjacente ad Borisgleb. 201b. CAREX ØDERI, Ehr. Hab., vulgo ad littora maris, qvoqve in Bejeren prope Solö; in Ofoten inter Lidland & Lerosen; im Throndenæs ad ripas lacus Lysvand å littore maris remotioris; in Sör- Reisen prope Tömmervigvand, ad Dybvaag, ad Nordström- men; in insula Senjen ad Kvanaas, ad tractum prædii G26- bostad; in Alten inter Bossekop & Strömsnæsset. (78) 318 202b. CAREX PILULIFERA, L£ Hab. nov. civ. Flor. arcticæ in Gildeskaal ad radicem jugi supra fndyr; nec non in Kvæfjord ad clivos supra Vig & Vogteren, ibi latit. bor. attingens c. 68% 45, utroque loco sat copiosa. | 202c. CAREX DIGITATA, L. Hab., antehac unico loco Saltdaliæ å Wakhlenberg visa, qvoqve in Bejeren supra Solö & Muldjord, ad Arstadaa- sen, ad radicem alpis Seglfjeld, inde per convallem ingre- diens ad jugum prope Heminghyt, ad Troelid prope Tull- aaen; in Gildeskaal supra Indyr; in Ofoten intra Evenæs ad rupes calcareas sat copiosa, sed æstate qvidem 1865 flo- ribus ante maturationem fructus marcescentibus & delabenti. bus, ibi latit. bor. attingens 68% 28—29. 202d. CAREX ORNITHOPODA, Wild. Hab., å Sommerfelt ad Bodö lecta, qvoqve in Gilde- skanl ad tractum prædiorum fndyr & Dal quum ad radicem | jugi tum ad rupes sublittorales frequentius copiose. Å Wah- lenberg, Lund, Th. Fries intra limites agri aretici Norvegiæ nullibi indicata, å Blytt ut ,,sat vulgaris usque ad Finmar- kiam orientalem* vix rite disignatur. 203b. CAREX MARITIMA, Mill, Hab. qvoqve in Sör-Reisen ad ripas lacus subsalsi Rei- senvand; nec nor in Alten, unde prius indicata, ad ostium fluminis Altenelv, loca sola, ubi hactenus å me visa est. 205. HELEOCHARIS UNIGLUMIS, Link. Hab. qvoqve in Bejeren ad 50lö; in Ofoten ad Ler- osen; in Throndenæs ad tractum prædii Harstadhavn; in Sör-Reisen ad effluvium lacus Tömmervigvand, ad ripas lacus Reisenvand , inde secus flumen affluens usque ad Fin- sæt ingrediens; in insula prædii pastoris Tranö; in insula Senjen ad ostium fluminis Laxelv, ad Kvanaas, ad tractum prædii Gibbostad; in Skjervö ad Rotsundelv. 206. SCIRPUS PAUCIFLORUS, Light. Hab. qvoqve in Brejeren ad Solö, in Ofoten ad Lid land, ad Lerosen, inter Lidland & Lidlandskaret qvomrd ad paludes a littore ipso paullo remotas; in Tårondenæs ad prædium pastoris; in Sör-Reisen prope Reisenvand; in in- sula Senjen ad Kvanaas, ad tractum prædii Gibbostad; in Skjervö ad Rotsundelv. EE RED ) - —-— se GE å dl 53 Sardalene 09 Trangens Kalkindleininger Ev Hjerqart . == Huguesvakalksteen Jordslag Mi L Blaa» Mus= Dasdragenes Sand 0 MD PES Gruus DE (4) Die strekninger Ea tramle Morænevolde EE] Skjalsandlag Frofilritsenes Retning i verv va Grændselinier mellem Bygnings- grupper ikke opgaaede men I ufsatte efter Skjön . Mualestok 20000 | Iöiden over Havfladen augivet ved | Kurnelinier atsalte før hver 500 Fod I | N Geolosisk Kart Me GN na ør over —ISNS- en Deel af Tromsö Amt Te ar Ser L PETTERSEN å NE 1865—1807. 2 Nordligste Spids af Halvöen mellem Lyngenfjord og Vlfsfjord > tett N CM Schutt Lith. Throndhjem AE —— 2 arr Å Kgl n Vdskb Selsk Skr 1868 319 (79) 20%. TRICHOPHORUM ALPINUM, Pers. Hab. qvoqve in Bejeren ad Solö, ad jugum supra Troe- lid; ad Bodö; in Ofoten inter Lidland & Lerosen, inde in convallem adjacentem c. 600 ped. supra mare adscendens; in Sör-Reisen ad Sörfosbogen, ad latus boreale promontorii Hestö; in insula Senjen ad ostium fluminis Lazxelv, ad trac- tum prædii G/bbostad, ad Lysbottenvand, ad Hegvand ; in Maalselven ad Skjeggenæs, juxta Beinelv, ad prædium Aasen; in insula Seiland ad Komagnæs, ibi latit. bor. attin- gens 70% 81—32; in Varangria meridionali, unde prius non indicatum, ad cataractam inter Goalscjavre & Bosscjavre: 207b. TRICHOPHORUM (Scirpus) EMERGENS, n. sp. Hab. planta, qvæ nova species aut Trichophori aut Scirpi videtur, in Porsangria ad littora maris arenosa inun- data prope ostium fluminis Börselv (70% 18—20) copiose. Autumno serotino 1864 lecta, postea frustra ab adjutoribus perqvisita, nucibus maturis solis ornata fuit, sed omnibus glumis destituta, qva de re genus, ad qvod pertinet, dubium est. Habitum fere Scirpi pauciflori præ se fert, tantum culmi graciliores sunt. Vaginæ basilares culmi ut in Trichophoro cæspitoso, å qvo rhizomate repente, stolonifero, faseiculos paucieulmeos immo culmos solitarios huc illuc emittente, re- cedit. Sub accessu maris inundatur, sub recessu emergit. 208. ERIOPHORUM LATIFOLIUM, Hoppe. Hab. qvoqve in Bejeren ad Solö, inde passim per con- vallem usque intra Heminghyt ingrediens, in cujus vicinia in jugum ad ripas stagni Grönvatne adscendens, ibi Pedicula- ris palustris socia; in Ofoten inter Lidland & Lerosen ad paludes usque ad 100 ped. supra mare elevatas frequentius, inde prope Laxelv c. 200 ped. adscendens, ad tractum prædii Evenæs ex. gr. ad Kirkevand passim; in Kvæfjord supra Vig & Vogteren loco 1—200 ped. supra mare elevato; in Throndenæs inter Skaanland & Lysvand; in Sör-Rei- sen prope Beisenvand, prope Tömmervigvand, ibi ad palu- des Æriophoro angustifolio copiosius; in insula Senjen, ubi, ut frequenter in hoc agro, qvoqve å Pediculari palustri co- mitatur, ad partem inferiorem & præcipue ad ostium flu- minis Lazxelv, dein inter prædia Kvanaas, ad tractum prædii Gibbostad frequenter copiose; in Maalselven prope lacum Tayvand parcius; nec non in Varangria meridionali ad pa- (80) 320 Å ludes vastas inter Klostervand & montes Vætsjer parcissimé visum. Additis locis jam prius å me indieatis, species evadit qvoad distributionem oecidentalem frequentior, ut videtur, per tractum littoralem Nordlandiæ meridionalis & mediæ, in illa qvoqve in convalles continentales ingrediens, dein arctoam. versus tantum sporadica in tractu littorali solo usque ad Tal- vig procedens, ibi 70mum gradum latit. bor. ægre transgre- diens. Præterea in Finmarkia orientali ultima denuo parce emergit, verisimiliter cursus distributionis omnino diversi conti- nentali-orientalis stativ maxime extrema. Itaqve limitatio di- stributionis, qvam Lund in Bot. Notis, 1846 dedit, observa- tionibus hodiernis æque congruens est, ut dubia Blyttii (Norg. Fl. 1860), cæterum qvoad abundantiam specierum agro arctico tribuendam nil minus ac parci & tenacis, de proventu specei in hoe territorio parum fundata. 211. ERIOPHORUM RUSSEOLUM, Fr. Hab. planta rara Norvegiæ qvoqve in Finmarkia conti- nentali interiore ad jugum inter Lappojavre & Gætkasjduo- dar, inter hoc & Sjuosjavre ex. gr. prope Loantsegielas, prope partem superiorem rivi laeui Sjuosjavre ad hospitium affluentem frequentius nec parce, præterea juxta fl. Kurasjok inter pagum & radicem alpis Dafteroavve, Centrum disper- sionis speciei intra agrum Norvegicum in Finmarkia econti- nent ili interiore, ut videtur, qgværendum est. Proventus in convallibus Altensibus ut statio extrema secus cursum flumi- num in peripheriam littoralem protrusa considerandus est. 212. ERIOPHORUM CALLITHRIX, Cham. Hab. qvoqve in Maalselven ad radicem alpium Istinderne passim ex. gr. supra Brandmo locis 3—400 ped. suprå mare elevatis. | 213. BLYSMUS RUFESCENS, Link. Hab. qvoqve in Gildeskaal ad Dal; in Ofoten inter Lidland & Lerosen > in Throndenæs ad tractum prædii Har- stadhavn; in Sör-Reisen ad effluvium lacus Tömmervigvand copiose, ad Nordströmmen, ad ripas lacus subsalini Reisen- vand; in insula prædii pastoris Tranöensis; nec non in insula Senjen ad Kvanaas, ad tractum prædii Gibbostad. 213b. KOBRESIA SCIRPINA, Wild. Hab. rara hujusce agri qvoqve in Bejeren ad Meraften- klumpen, loco supra terminum Betulæ elevato parcius visa. ” / (8 321 GRAMINE Æ. 214. ALOPECURUS PRATENSIS, L. Hab. qvoqve in insula prædii pastoris Tranö, ibi forsitan adventitius. 215. ALOPECURUS NIGRICANS, Hornem. - Hab. qvoqve in Lödingen secundum specimen ab Hauk- land missum: in insula Senjen ad Gibbostad; in insula Tromsö ad littus occidentale. 216. ALOPECURUS GENICULATUS, L, | Hab. qvoqve in Bejeren ad Solö, ad Heminghyt; im Ofoten inter Lidland & Lerosen; in Kvæfjord ad Vig & Vogteren, ad |Kvæö; in Sör-Reisen ad Nordströmmen; nm insula Senjen ad Laxelv, ad Kvanaas, ad Gidbostad; in Alten ad alpem Gamasvarre prope terminum Betulæ; in Porsangria prope lacus Laxevandene, ad Veinæs; in Va- rangria meridionali ad Gaddeluobal, nec non latere Ros- sico inter Gaddeluobal & Vagetimjavre; præterea in Fin- markia continentali interiore ad Spjerkojokka paullo infra terminum Betulæ, ad jugum inter Masi & Lappojavre in regione betulina superiore; juxta fl. Karasjok ex. gr. ad Mannevarrenjarga. 217. PHLEUM PRATENSE, L, Hab. qvoqve in Kvæfjord ad prædia Vig & Vogteren copiose. 218. PHALARIS ARUNDINACEA, L. Hab. qvoqve in Bejeren supra Solö & Muldjord, ad Arstadaasen, ibi socialiter copiose agri instar ad elivos siccos nascens, vulgo sterilis; in Ofoten inter Lidland & Lerosen; secus littus orientale sinus Kvæfjord copiosius sæpe in latera jugi elevatius adscendens; in Throndenæs prope Sama, ad prædia Skaanland; in Sör-Reisen ad Nordströmmen, ibi in montem Bæræollen 5--600 ped. supra mare adscendens, prope Reisenvand, prope Tömmervigvand; in insula Senjen ad Lax- elv, ad tractum prædii Gibbostad; in Skjervö ad insulam Hukö, ibi in raditem jugi adscendens; in Tanafjord ad Store-Lerpollen, ibi Å. 30mo Augusti 1865 primos flores ape- riens; in Varangria meridionali ad fundum sinus Langfjord. 218b. PHRAGMITES COMMUNIS, Fr. Hab. in agro citranordeapensi, unde e Vesteraalia å Gunnero jam citata, sed postea, qvantum scio, non obser- 21 (82) 392 > vata, qvoqve in Bejeren ad Solö humilis & sterilis ad pali- dosa subexsiccata parcius; in flumine Pasvigelv Varangrik qvoqve in lacubus ejus interioribus Bossojavre & Bagjajavig nec non latere Rossico prope Store-Menikasö. 221. VAHLODEA ATROPURPUREA, Fr. i Hab. qvoqve in Alten ad Gamasvarre, ad lacum Jot kajavre copiuse; in parochia Hammerfest ad partem sup mam convallis Riperfjorddal, ad jugum vastum inter ham & Russemark Porsangriæ passim paullo supra terminum Be- tulæ præcipue ad tractum loco ultimo propiorem; in Pors angria ad jugum intra Repvaag; in Varangria boreali ad Jakobselv juxta rivum Vandelv; præterea in Finmarkia con- tinentali interiore ad jugum vastissimum inter convaller Altensem Tverelvdalen & Bavdojavre tractus RKarasjoken» s:5, ad jugum inter Spjerkojokka & Masi, inter Masi Lappojavre, qvoqve in insula hujusce lacus, ad jugum inter Gætkasjdundar & lacum Sjuosjavre, in betuletis ad hune copiose, juxta fl, Jesjok ad Oudaldas, ad partem interiorem fluminis Yaraelv prope Holmen. 222. AVENA PUBESCENS, L. Hab. qvoqve in Ofoten inter Lidland & Lidlandskardl ad Ungsmalö; in Vesteraalia ad Hadselö (tantum turiones & folia juvenilia tempore verno visa, vix tamen dubia); X in Kvæfjord ad Vig & Vogteren copiose; in Throndenæs ad ren prædii pastoris passim, ad prædia Skaanland; in insula Senjen prope ostium fluminis Zazxelv, prope org stad raro (ad rupes calcareas sublittorales parcas). 223. TRISETUM SUBSPICATUM, Fr. | Hab. qvoqve in Bejeren ad Meraftenklumpen; in Ofo- ten ad Lazxetind; in Salangdal ad alpes supra Lund; N 4 Sör-Reisen ad Middagsfjeld; m Maalselven ad Mauken ad fstinderne; in Skjervö ad jugum inter Rotsundelv Sörkjosen, supra.Vinnelys convallis Reisen, ad Hukö; Mm insula Seiland ad Hönsebyfjeld; in parochia Hammerfest ad partem exteriorem convallis Riperfjorddal, ad jugum vast inter hane & Russemark Porsangriæ passim; in Porsangria ad jugum intra Repvaag, ad Silfavarre convallis Börselv; præterea ad limitem Finmarkitæ continentalis interioris prope Spjerkojokka. å 224. MELICA NUTANS, L. V Hab. qvoqve in Bejeren Supr Solö 3 Muldjord, aå | 295 (83) radicem alpis Seglfjeld, ad Arstadaasen, prope Heminghyt; in Gildeskaal inter Skovvold & prædium pastoris frequen- ter; in Ofoten ad Kvenæs, ad Lidland, in alpem Laxetind supra terminum Betulæ adscendens; in Kvæfjord ad tractum prædiorum Vig 8 Vogteren, ad Kvæfjordeidet; in Salan- gen ad jugum prope Ovre- & Nedre-Vand; in Sör-Reisen ad Finsæt; in insula Senjen interiore ad Renlidkollen, prope Lysbottenvand & Hegvand; in Balsfjorden ad Storstennæs; in Søjervö ad Rotsundelv, ad insulas Skjervö & Hukö; in parochia Hammerfest ad Riperfjorddal, ibi latit. bor. attingens e. 70% 28; in Tanafjord ad Lille-Lerpollen; in Varangria meridionali, unde locus specialis non prius notatus; qvoqve ad montes piniferos Værtsjer; præterea in Finmarkia con- tinentali interiore juxta Alteneiv ad Spjerkojokka copiose, ad tractum templi Masi. 225. MOLINIA CÆRULEA, Möneh. Hab. qvoqve in Ofoten intra Evenæs, prope Lidland, ad convallem supra Lerosen c. 600 ped. supra mare adscen- dens; in Throndenæs ad prædium pastoris, prope Lysvand intra Skaanland; in insula Senjen ad tractum prædiorum Kvanaas copiose, ad tractum prædii Giöbostad communis, prope Lysbottenvand & Hegvand frequens, ibi ad radicem jugi in regionem betulinam superior:em adscendens; in Len- vig ad Finfjordvand; in Varangria meridicnali juxta fi Pasvigelv qvoqve ad cataractam inter Bossojavre 8 Goalse-. javre, nec non latere Rossico ad Store-Menikasö. 225b. CATABROSA ALGIDA, Fr. Hab. rarior, ut credo, Norvegiæ arcticæ in Sör-Reisen ad alpem Middagsfjeld supra terminum Salicum majorum; prope Tromsö, ubi secundum Blytt antehac lecta, ad alpes circum Tromsödal suo loco copilosius. 225e. CATABROSA AQVATICA, P. B. Hab., ad tractus citranordcapenses a me visitatos rarius visa sed suis loeis vulgo copiosa, qvoqve in Sör-Reisen ad Nordströmmen, ad -Finsæt; in insula prædii pastoris Tranö; in insula 7romsö in fossis oppidi; nec non prope pagum Taivig, ibi latit. bor. 70 * paullo transgrediens. 225d, CATABROSA LATIFOLIA, Fr. Hab. qvoqve ad Jakobselv Varangriæ borealis secus rivum Vandelv & alibi copiosius. 21 * nd (34) 324 v 297. DACGTYLIS GLOMERATA, L. dens; in Kvæfjord ad tractum prædiorum Vig & Vogteren in Throndenæs ad prædium pastoris. In Finmarkia strie dicta nullibi spontanea a me hactenus visa est. In Varangri meridionali eam ad prata prædii Svanvig seminatam bene vigentem vidi. De proventu spontaneo ejus in Finmarkig orientali omnino dubito, sed adventitia v. seminata ubieungue occurrere potest. 1 297). TRITICUM REPENS, L. 1 Hab. qvoqve in Sör-Reisen ad * Nor dströmmen, så Sör- strömmen; in insula Senjen ad Gibbostad. 228. TRITICUM VIOLACEUM, Hornem. 4 Hab. qvoqve in Bejeren ad latera jugi prope Solö; in Alten ad Elvebakken, ad Storelvdal, ad Eibydal; præterea in Finmarkia continentali interiore ad Spjerkojokka. 229. TRITIGUM CANINUM, £. 4 Hab. qvoqve in Bejeren supra Solö & Muldjord, & Arstadaasen, supra Heminghyt, ad Troelid ; in Ofoten ad alneta clivorum supra Lidlandskaret & Lø) inter hoe & Lerosen, intra Evenæs passim; in Salangen prope effli- vium lacus Øvre-Vand; in Sör-Reisen ad Nordströmmei 1 inde in montem Bærkollen adscendens, ad Finset, ad Dyb vaag; in insula Senjen ad ostium fluminis Lazelv, ad Ren- lidkollen, ad Kvanaas; in Maalselven inter Storbakken & Sollid; in Balsfjord prope Sagvandet, in insula Tromsös i Skjervö ad insulas Hukö & Skjervö; in Alten per convalles passim, ad tractum pagi Talvigq; ad Komagfjord; im Pors angria ad Börselv, ad tractum lacuum Lazxevandene; fn Varangria meridionali ad tractum prædii Elvenæs, ad Bugö- fjord; præterea in Finmarkia continentali nteriore ad Spjer- kojokka, ad tractum templi Masi, ad Duogasjmoske, ad ju gum in insula lacus Lappojavre , juxta fl. Karasjok longius intra Beskinjarga, inter pagum & ostium, juxta fl. Anarjok: interius ad Vassivuovde, juxta Å. Tanaelv ad Holmen. 230. ELYMUS ARENARIUS, L. In tractu continentali interiore Finmarkie å littore maris remotissimo, unde eum prius nolavi, loca specialia sunt: Javrasmuotkenjarga, Vuollevnoppenjarga, Muotken- jarga. Ed ) i ! EI piss 325 (55) | 231. NARDUS STRICTA, L. Hab. qvoqve in Bejeren, ubi ad fundum convallis non visa, ad jugum supra Heminghyt & Troelid; in Ofoten ad paludosa supra æerosen, in alpem Laxetind c. 1800 ped. supra mare adscendens; in Vesteraalia ad insulam Had- selö; in isthmo Kvæfjordeidet prope Rödmuldheien supra terminum Betulæ adscendens; item in Sör-Reisen ad alpes prope Östgaard convallis Gumpendal, prope Tömmervig- end; in insula Senjen ad partem interiorem fluminis Lazx- elv copiose, ad tractum prædii Gibbostad & prope Hegvand & Lysbottenvand passim copiosissime; in Maalselven juxta fl, Beinelv; in Skjervö prope Rotsundelv, ibi ad terminum Betulæ apparens & in vicinia prædii Sörkjosen supra illum adscendens, ad insulas Skjervö & Hukö, loco ultimo in ca- cumen jugi adscendens; in Alten ad Gamasvarre paullo infra terminum Betulæ; in insula Seiland infra alpem Hön- sebyfjeld copiose; in parochia Hammerfest ad partem inte- riorem convallis Riperfjorddal; in Porsangria infra alpem Silfavarre in excavationibus singularibus territorii calcarei copiose; ad Kjöllefjord, ibi latit. boreali c. 709 57 ce. 600 ped. supra mare adscendens; in Tanafjord ad Lille-Lerpol- len; in Varangria boreali ad Jakobselv; præterea in Fin- markia continentali interiore ad jugum inter Masi & Lap- pojavre, juxta rivum laeui Sjuosjavre prope hospitium af- fluentem. ACOTYLEDONES. POLYPODIACE Æ. 232. POLYPODIUM RHÆTICUM, L. Hab. qvoqve in Bejeren ad Me safran: in Ofo- ten ad Laxetind; in isthmo Kvæfjordeidet prope Rödmuld- Åeien copiose; in Salangdal supra Lund; in Sör-Reisen supra Finsæt, in alpem Middagsfjeld usque ad terminum Salieum majorum adscendens, ad alpes prope Østgaard con- vallis Gumpendal; in Maalselven in alpem Mauken 2400— 2500 ped. supra ripas fluminis adscendens, juxta fl. Beinelv infra terminum P%ni; ad insulam Tromsö copiosius; in (86) 326 Skjervö ad jugum inter Rotsundelv & Sörkjosen, ad insulam Hukö; in insula Seiland ad Komagnæss; in parochia Ham- merfest ad Riperfjorddal; in Porsangria ad jugum intra Repvaag; ad Kjöllefjord; ad tractus interiores jugi vasti inter Store-Lerpollen & Nyborg Varangriæ; in Varangria boreali ad jugum prope Jakobselv; præterea fere ad limitem | Finmarkiæ continentalis interioris ad cacumen Luoftsjam | inter Alten & Masi, ibi sola species filicum sed copiosa. 232b. POLYPODIUM ROBERTIANUM, Hoff'm. Hab. nov. civ. Floræ arcticæ in Bejeren ad radicem jugi prope Solö & Muldjord copiose, ad radicem alpis Segl- fjeld; in Gildeskaal ad tractum prædii fndyr, ibi latit. bor. | 67% 1—3 attingens. 233. POLYPODIUM VULGARE, L. Hab. qvoqve in Bejeren ad Arstadaasen; in Ofoten inter Lidland & Lidlandskaret; im Vesteraalia ad insuiam Had- selö; in Kvæfjord ad prædia Viy & Vogteren; In insula| Rollen prope Ibestad; in insula Senjen ad tractum prædii Gibbostad; in Maalselven, unde antehac non notatum, ad Ulleberg convallis Dividal, ibi €. 400 ped. supra ripas flu- minis adscendens; in Søjervö inter Hurrika & Seima con- vallis Reisendal, ad Rotsundelv, ad Sokkelvig, ad insulas Skjervö; in Varangria meridicnali ad tractum prædii E/- venæs. 233b. WOODSIA ILVENSIS, Br. Hab. qvoqve in Ofoten inter Lidland & Sommervig; in Porsangria ad monticulum prope ostium fluminis Sta- burselv; ad Börselv (ibi qvoqve forma in W. hyperboream nimis vergens) latit. bor. 709 18—20 attingens; in Tanafjord ad Lerpollen latit. bor. 70% 29—30, ad latera alpis Alyas- varre; in Varangria boreali al Flintenæsen prope Ja- kobselv. 233c. WOODSIA HYPERBOREA, Br. Hab. qvoqve fn Gildeskaal ad Indyr; im Throndenes ad Seljestad; in Sör-Reisen ad Finset; im Malangen ad Mortenshals; in Maalselven ad Rognmo; in Alten ad par- tem exteriorem convallis principalis, ad Amtmandsnæsset, ad Strömsnæsset prope Kaafjord; in Porsangria prope oslium fluminis Staburselv, ibi latit. bor. allingens 70% 10—12; præ- terea in Finmarkia continentali interiore ad Spjerkojokka, juxta fl. Karasjok ad Dafteroavve. ” 397 (87) 233d, WOQOODSIA GLABELLA, Br. Hab. qvoqve in Maalselven ad Rostafjeld, juxta fi. Divielv ad ostium affiuentis Dödeselv copiosius; in Alten ad radicem alpis Safkabani, unde eam jam anno 1852 reportavi, ad Eibydal (f. dubia), ad alpes inter Kaufjord & Talvig, ad tractum hujusce pagi; in Porsangria ad radicem alpium å lacubus Laxevandene remotiorum (f. eximie typica); præ- terea in Finmarkia eontinentali interiore ad tractum templi Masi (f. dubia ad præcedentem vergens.) 234. CYSTOPTERIS FRAGILIS, Bernh. Hab. qvoqve in Brejeren supra Solö & Muldjord, in alpem Mrraftenklumpen supra terminum Betulæ adscendens, supra Heminghyt; in Ofoten inter Lidland & Lerosen, ad Ungsmalö, ad tractum prædii Evenæs, in alpem Lazxetind supra terminum Betulæ adscendens; in Vesteraalia ad Had- selö; in Kvæfjord ad Vig & Vogteren; in Salangen ad jugum humile prope Ovre- & Nedre-Vand, supra Lund con- vallis Salangdal; in Sör-Reisen ad Nordströmmen, ad Fin- sæt; in insula Senjen ad Cibbostad; in Maalselven ex. gr. ad radicem alpis Mauken; im Skjervö ad cacumen jugi inter Rotsundelv & Sörkjosen, ibi supra terminum Betulæ, ad Kjelderen & ad Vinnelys convallis Reisendal, ad Sokkelvig, ad insulas Skjervö & Hukö; in insula Seiland ad Kvistnæs- fjord; in Porsangria intra Repvaag; in Varangria boreali, unde, ut ex omni Finmarkia orientali, locus specialis non prius notatus, ad Jakobselv; in Varangria meridionali secus fl. Pasvigelv ad Elvenæs, ad cataractam inter Klo- stervand & Goalsejavre; præterea in Finmarkia continen- tali interiore juxta fl. Altenelv ad Spjerkojokka, ad tractum templi Masi, juxta fl. Karasjok ad alpem Dafteroavve prope terminum Pini, 235. CYSTOPTERIS MONTANA, Bernh. Hab. in Bejeren supra Muldjord & Solö; in Ofoten ad rupes intra Zvenæs passim copiose; in Salangen ad jugum prope Övre- & Nedre-Vand, supra prædium Lund convallis Salangdal; in Sör-Reisen ad Nordströmmen, ad Finsæt, in alpem Middagsfjeld supra terminum Salicum majorum ad” scendens; in Maalselven ad radicem alpis Vasbrönden, ad Akka, ad Kalvehovedet, juxta fl. Beinelv, ad Ulleberg con- vallis interioris Dividal copiosius, in convalli Bardu - supra Brandmoen & Stormoen copiose, inde ingrediens usque ad (88) 328 prædium pæne intimum Strömsmo; in Skjervö ad Bergsko- ven convallis Reisendal; ad partem inferiorem convallium Altensium passim; ad Komagfjord, ad convallem sinui Lille- Lærrisfjord adjacentem, ibi citra promontorium Nordeap latit. bor. attingens 70% 13—20 (in Porsangria ad Børselv trans Nordcap latitudine eadem); in Tanafjord ad Lille-Ler- pollen, ibi Finmarkiæ orientalis latit. bor. attingens 709 29—30; in Varangria boreali ad Jakobselv; præterea prope limitem Finmarkiæ continentalis interioris ad Spjerkojokka. 236. ASPIDIUM LONCHITES, Siw. Hab. qvoqve in Bejeren supra Solö & Muldjord, ad radicem alpis Seglfjeld, ad Arstadaasen, ibi terminum Be- tulæ attingens, in alpem Meraftenklumpen supra terminum Betulæ adscendens, ad latera jugi prope Meminghyt; in Gil- deskaal supra Indyr, intra Skovvold; in Ofoten ad tractum prædii Evenæs passim, inter Lidland & Lidlandskaret, in alpem Laxetind 900—1000 ped. supra mare adscendens; in Kvæfjord ad tractum prædiorum Vig & Vogteren passim; in Salangdal supra Lund; in Sör-Reisen supra Östgaard convallis Gumpendal, ad Finset, in alpem Middaysfjeld supra terminum Betulæ altius adscendens; in insula Senjen interiore ad Renlidkollen, prope Lysbottenvand, m Maals- elven ad Maalsnæs, ad Vasbrönden, ad Maukdal copiose, ad radicem alpis Mauken supra Nordmo, in Kalvehovedet c. 1100 ped. supra ripas fluminis adscendens, juxta fl. Bein- el», ad radicem alpis Blaabjerg convallis Bardu; in Skjervö ad Bergskoven convallis Reisendal, ad insulam Hukö; in insula Seiland in alpem Hönsebyfjeld c. 800 ped. supra mare adscendens; in parochia Hammerfest ad Riperfjorddal; in Porsangria ad introitum sinuli Kulvig, ad jugum intra Ol- derfjord, intra Repvaag; ad Kjöllefjord (c. 70% 57); præ- terea prope limitem Finmarkiæ continentalis inierioris ad Spjerkojokka. 237. PTERIS AQVILINA, L. Hab. qvoqve in Bejeren supra Muldjord & Solö, ad Arstadaasen; in Gildeskaal supra Indyr copiose. 238. STRUTHIOPTERIS GERMANICA, Wild. Hao. qvoqve in Bejeren ad Arstadaasen, supra Solö & Muldjord, inde usque ad Heminghyt, ibi quum ad fundum con- vallis tum ad latera jugi copiose socialiter nascens; Im Gil- deskaal supra Indyr, supra Dal; in Ofoten ad Lidland; in, ) 329 (89) Kvæfjord ad tractum prædiorum Viy & Vogteren macrior, ad Kvæfjordeidet parcius; in Throndenæs inter Skaanland & Lys- vand; in Sör-Reisen supra Östgaard convallis Gumpendal co- piosius, ad Finsæt copiose, ad Nordströmmen, ad Dybvaag parce ; in insula Senjen interiore ad partem superiorem convallis Laxelv, ad Langhoug districtus Græsmyrskoven non copiose, inter Tömmerelvbakken & Kvanlid copiosius, ad tractum prædii Gibbostad parce & misere evoluta; in Maalselven ad partem exteriorem prope Renfjeld elementa filicetorum eximie lux- uriantium parciora qvam ad tractus interiores, tamen egre- diens usque ad radicem alpis Vasbrönden mari proximæ, per convallem Bardu usque ad Strömsmo ingrediens; in Bals- fjord intra Storstennæs; in Skjervö ad Rotsundelv, ad Sok- kelvig parce, ad partem mediam convallis Reisendal prope Vinnelys copiosius, inde ingrediens usque ad Hurrika & Seima; præterea ad limitem Finmarkiæ continentalis inte- rioris ad Spjerkojokka. 238pb. CRYPTOGRAMMA CRISPUM, Bernh. Hab. qvoqve in Bejeren ad Meraftenklumpen; in Ofo- ten ad Laxetind, in Throndenæs ad alpes intra Sandtorv; in Sör-Reisen ad alpes prope Gumpendal, ad alpes circum Tromsödal; in Skjervö ad insulam Hukö; in Alten ad alpes intra Talvig; ad alpes intra sinum Lille-Lærrisfjord; in insula Seiland ad Hönsebyfjeld; in Porsangria ad jugum intra Repvaag; nec non etiam ad tractus interiores jugi inter Lerpollen & Nyborg Varangriæ. Cum cl. amicus Th. Fries hane speciem ut passim occurentem ad juga alpina totius Fimmarkiæ (Bot. Not. 1858) designat, notare liceat, eum hoc non seire potuisse, qvippe vastissimi tractus jugi alpini tunc a nullo botanico permigrati fuere, qvi plantam in interiore indicavit. Revera per majorem partem jugi non vestigium plantæ adhuc qvantum constat, observatum est. Etiam Blytt, qvi sæpius species in Finmarkia orientali ultima denuo emer- gentes v. ibi lectas esse creditas ut per totam Norvegiam vul- gares sine ullo respectu geographiæ botanicæ exactioris de- clarat, tamen de håc specie caute & observationibus congru- enter loqvitur. 238c. BLECHNUM SPICANT, Retz:. Hab, qvoqve in Gildeskaal ad radicem jugi prope Søov- vold. (90) 330 238d. ASPLENIUM RUTA MURARIA, L. Hab. rarior planta hujus agri in Gildeskaal im fissuris rupium sublittoralium prope fndyr & Dal frequentius par- cius; in Ofoten prope Evenæs ad rupes præruptas parcis- sime visa; in Alten ad Storviqnæsset å Wahlenberg indicata ab Th. Fries & me denuo reperta, qvogve ad loca supra mare elevatiora occurrens. 238e. ASPLENIUM TRICHOMANES, Z£. Hab., antehac in Saltdalen lectum, qvoqve in Bejeren ad Arstadaasen parcius. OPHIOGLOSSEÆ. 239. BOTRYCHIUM LUNARIA, L£. Hab. qvoqve in Bejeren ad Troelid;, in Ofoten ad Eve- næs, ad Ungsmalö, in alpem Laxetind supra terminum Be- tulæ altius adscendens; in Kvæfjord ad Viy & Vogteren; in Salangen prope effluvium lacus Øvre-Vand; in Sör-Rei- sen ad Nordströmmen, ad Bærkollen; in insula prædii pa- storis 7ranö; in Porsangria ad introitum sinuli Kulvig; ad Lille-Lerpollen sinus Tanafjord; præterea prope limitem Fin- markiæ continentalis interioris ad Spjerkojokka supra mare elevatius. LYCOPODIASEÆ. 240. LYCOPODIUM ANNOTINUM, L. Hab. qvoqve in Bejeren supra Solö & Muldjord, supra Heminghyt, ad alpes prope Arstaddal supra terminum Betulæ adscendens; in Gildeskaal supra Indyr, supra Skovvold; in Ofoten ad Laxetind; in Vesteraalia ad insulam Hadselö; in Sör-Beisen sd alpes supra Östgaard convallis Gumpen- dal, ad Finset; in insula Senjen ad tractum prædii G660- stad; in Lenvig inter Finfjordvand & Renvand; in Maals- elven ad Nordmoen, in alpem Aglapen supra terminum Be- tulæ adscendens, ad Szjæggenæs, ad radices alpium Istinderne & cet.; in Skjervö ad insulas Skjervö & Hukö; in Alten in al- pem Nalganas ad terminum Betulæ adscendens; in insula Seiland ad Hönsebyfjeld; in parochia Hammerfest ad RHi- perfjorddal, in Porsangria ad Staburselv, ad Börselv; in Tanafjord ad &Store-Lerpollen, in Varangria boreali ad Jakobselv; in Varangria meridionali, unde prius non citatum, ad tractum prædii Elvenæs, ad cataractam inter Klostervand, ) sol (91) & Goalsejavre, inier Goalsejavre & Bossojavre, juxta flu- men ipsum intra lacum Bagjajavre, nec non latere Rossico ad Store-Menikasö, prope Galgoaive, ad Savasuolo; præ- terea in Hinmarkia continentali interiore juxta fl. Altenelv ad Duogasjmoske, ad jugum in insula lacus Lappojavre, inter Lappojavre & Gætkasjdoudar, ad colles prope hospi- tium laeus Sjuosjavre, juxta partem interiorem fluminis Tana- elv ad Storfossen. 241. LYCOPODIUM CLAVATUM, L Hab., semper ut v. monostachya, ubi fructiferum visum, qvoqve in Bejeren ad Meraftenk'umpen, ad jugum prope Heminghyt; im Ofoten ad alpem Laxetind; in Vesteraalia ad insulam Hadselö; in Skjervö ad Hurrika partis interioris convallis Reisendal; in Alten ad Gamasvarre frequentius prope terminum Betulæ; in Porsangria ad Börselv, ibi polo proximum lat. bor. 70% 18—20 attingens; in Varangria bo- reali ad Jakobselv, ibi supra terminum Betulæ nascens ad montes prope Vandelv; in Lapponia Rossica Varangriæ con- fini ad insulam Store-Menikasö prope Galgoaive; præterea in Finmarkia continentali juxta fl. Ai/tenelv ad tractum templi Masi, ad jugum inter Lappojavre & Gatkasjduodar, ad colles prope hospitium lacus Sjuosjavre, juxta fl. Kara- sjok ad alpem Dafteroavve prope terminum Pini copiose. MARSILEACEÆ. 242b. ISOÉTES ECHINOSPORA, Dur. Hab. nov. civ. Flor. aret. Norvegiæ in Skjervö ad Berg- skoven convallis Reisendal;, in Varangria meridionali in flumine Pasvigelv, in cujus parte extima mox postea qvoqve å Th. Fries lecta & publicata, pluribus locis præeipue copiose in lacu Øvre-Klostervand inter Menikasö 8 RBisto. Folia sola ad ripas lacus intimi Bagjajavre impulsa legi. 7. lacu- sirem, qvam ex iisdem aqvis prius indicavi, non anno 1864 denuo reperi, tamen de determinatione priore nulla causa dubitandi est. På ” EQVISETACEÆ. 243. EQVISETUM VARIEGATUM, All. Hab. qvoqve in Sör-Reisen ad Finsæt; in Porsangria prope Staburselv; in Finmarkia continentali interiore ad Duogasjmoske. (92) | 332 k 243b. EQVISETUM SCIRPOIDES, Mieh. Hab. qvoqve in Bejeren ad Meraftenklumpen supra terminum Betulæ, ad Heminghyt, ibi infra terminum eulturæ Cerealium; in Ofoten ad tractum prædii Evenæs prope æqvor maris; in Salangdal supra Moholtet; in Sör-Reisen in alpem Middagsfjeld supra terminum Salicum majorum altius adscendens; in Maalselven ad Kalvehovedet, ad Langfjel- dene prope Beinelv, ad Istinderne, in Skjervö ad Bergskoven convallis Reisendal, ad Hukö; in Porsangriaprope Bævkegoppe, ad introitum sinuli Kulvig, ad Börselv copiose; in Varangria meridionali prope fl. Pasvigelv intra lacum Bagjajavre. For- mam intermediam inter hane speciem & præcedentem & dit- ficulter definite determinandam pluribus locis offendi, qvam ad interim indicare nolui, ne incerta cum certis miscerem. 244. EQVISETUM PRATENSE, Ehr. Hæc species secundum observationes meas vulgaris per majorem partem infraalpinam agri arctici nostri oceurrit, qva de causa non in hoc opusculo recipienda esset, nisi in Flora ultimo edita Blyttii tam omnino prætervisa fuisset, ut ad loca numerosa prius indicata seqventia adjungere debeam: in Be- jeren ad Troelid, prope Grönvatne & alibi; in Ofoten ad Lidland, in alpem Laxetind altius supra terminum Betulæ adscendens; in Salangdal supra Lund; in Sör-Reisen ad Nordströmmen, ad Finsæt, in alpem Middagsfjeld supra terminum Betulæ adscendens; in insula 'Senjen ad Renlid- kollen, ad Kvanaas, prope Hegvand 8 Lysbottenvand; m Lenvig inter Finfjordvand 8 Renvand ; in Maalselven per convallem longissimam Bardu usque ad prædium pæne inti- mum Strömsmo ingrediens, in alpem Mauken 2400— 2500 ped. supra ripas fluminis adscendens; in Skjervö ad Rot- sundelv, ad insulas Skjervö & Hukö; in parochia Hammer- fest ad littus oceidentale sinus Riperfjord, ad Riperfjorddal ; in Porsangria intra Repvaag ; in Tanafjord ad Store-Lerpol- len; in Varangria boreali ad Jakobselv ;in Varangria meridio- nali juxta fl. Pasvigelv ad tractum prædii Elvenæs, ad Gadde- luobal, ad cataractam inter Vagetimjavre & Bagjajavre, ad flu- men ipsum intra hunc, nec non latere Rossico ad Store-Meni- kasö, inter Gaddeluobal & Vagetimjavre, ad Galgoaive, præterea in Finmarkia continentali interiore juxta Å, Allenelv ad Spjerkojokka, ibi in regione betulina superiore qvoqve ver- sans, ad tractum templi Masi, ad Duogasjmoske, ad jugum in, Å 333 (93) insula lacus Lappojavre, inter Lappojavre & Gætkasjduodar, prope lacum Sjuosjavre, juxta fl. Karasjok ad Beskinjarga, ad lingvam pagi Karasjok, juxta partem interiorem fluminis Tanaelv ad Holmen, ad Slorfossen. 245, EQVISETUM HYEMALE, L£. Hab. qvoqve in Bejeren supra Muldjord & Solö, ad Arsadaasen, prope Grönvatne prædii Næs; in Maalselven ad Skjeggenæs, ad Bjerkeng, juxta fl. Beinelv, ad Rostanæs convallis interioris; in Skjervö inter Hurrika & Seima con- vallis Reisendal passim copiosius; nec non in Varangria borealt ad Jakobselv. CHTIsTIsTU LI ARES. CHARACEÆ *). 1. CHARA HISPIDA, L. (aspera, Wild.) Hab. nov. civ. Flor. arct. Norvegiæ in Bejeren (f. in- crustata, minor, brachyphylia) in stagno Grönvatne ad ju- gum prope Heminghyt in regione betulina elevatiore posito, ibi tam copiose, ut stagnum e distantia qvadam visum ab ea & aliis aqvaticis colorem eximie virescentem accipiat, cui nomen ejus (Grønvatne 9: lacus v. stagnum viride) debeatur; nec non in Ofoten (f. pumila, tenella, micrantha) in lacunis prope Kirkevand intra Evenæs, ibi latit. bor. atlingens 68% 27—28. 2. CHARA CONTRARIA, Å. Br. - Hab. nov. eiv. Flor. aret. Norvegiæ in Bejeren in stagno Solövand; in Ofoten prope Kirkevand; nec non in Thronde- næs in lacu prope Nipen, ibi latit. bor. attingens c. 689 35. 3, CHARA FRAGILIS, Desv. Hab., antebac e Saltdalen indicata, qvoqve in Bejeren prope littora maris in stagno Solövand nec non in convalle Maalselven interiore (f. longibracteata) juxta fl. Beinelv in lacunis paludosis, ibi latit. bor. attingens 68 * 54—35. 4. NITELLA FURCULATA (Rchöb.) Hab., antehac verisimititer ut N. opaca & Finmarkia *) Qmnes formæ hue pertinentes å el?0, Nordstedt benigne delerminatæ sunt, qvi deseriptionem speciei novæ unacum icone misit, (94) 334 Va orientali indieata, in SÆjervö (. longifolia, elongata) in stagno silvæ Bergskoven convallis Reisendal interioris; in Pors- angria in lacu fluminis Staburselv (É. longifolia, elongata, sed propter specimina imperfecta nom certe huic speciei re- ferenda) copiosissime luxurians, prata mera pulcherrima ad fundum lacus constituens, dein in flumine Börselv (f. bra- chypbylla, qvoad speciem tamen dubia) inter ostium & Sil- favarre parce, ibi polo proxima latt. bor. 70% 18—20 attin- gens; præterea in Finmarkia continentali interiore in flumine Altenelv (f. nidifica) prope Masi*), in lacu Lappojavre Å. nidifica) regionis betulinæ superioris, nec non in parte inte- riore fluminis Tanaelv inter Seglnæs & inosculationem afflu- entis Karasjok. 5, NITELLA NORMANIANA, MNordst. n. sp. »(Tolypella caudata, monoica). Minima, viridis; apex proembryonis e& 3—4 cellulis compositus; verticilli pauci, omnes fruetiferi, nidifico congesti, e foliis 8—9, ad genieulum infmum segmentis lateralibus simplieibus obtusis, geniculis constrictis; antheridia sessilia; sporophyæ magnæ coronula brevi obtusa, nucleo subgloboso castaneo prominule 7—8 gyrato. (WN. Be- jerensis, Norm. ad int. in litt)". — Hab. ad littora maris fundi intimi sinus Brjerenfjord Nordlandiæ loco sub accessu æsius inundato, sub recessu emerso. Aqva ibi å superficie inde ad profunditatem qvandam sæpius omnino dulcis, qvippe sinus longissimus & angustissimus cum mari difficilius communi- cans copiam aqvæ duleis å fluminibus majoribus ibi effluen- tibus accipit. ,Minima (circiter 5—15 m. m. longa), tenuior, flexilis, sicca viridis, non ut T, fleæilis (L.) subfuscas annua; apex proembryonis (,,Vorkeimsspitze* Pringsh.) tri-qvadricellularis; verticilli omnes fructiferi, interstinctis ramulis brevibus vertieil- liferis, capitula minuta formantes, e foliis circiter octonis, 3—5 articulatis, internodiø' basali abbreviato, ad geniculum infimum segmentis lateralibus 1—4 simplicibus, triqvadri-articulatis, sæpe arcuatoinflexis; segmenta foliorum ex articulis elonga- tis, sensim deerescentibus, apice obtusa, geniculis constrictis; sporophyæ geminatæ aggregatæve in axillis verticillorum vel ad foliorum geniculo infimo; antheridia sessilia pauca; spo- *) Hoc nomen erronee ,,Mellem-Merei'* in Bot, Notis. 1867 a el? Nordstedt p ” dietum, Å 335 (95) rophyæ coronula brevis, obtusa nueleo oblongo vel subgloboso, castaneo, octogyrato 0,30—0,34 m. m. longo*. »Ab omnibus speciebus proximis distingvitur defectu verticillorum sterilium v. foliis simplieibus. Communia cum T. glomerata & T. flexili habet segmenta foliorum apice ob- tusa, magnitudinem antheridii & sporophyæ. Ab utraque tamen statura gracillima, colore pure viridi, apice proembryo- nis 3—4 cellulari recedit**. LICHENES*). USNEIL 1, USNEA BARBATA (L.) Fr. Hab., antehac in Saltdalen lecta, qvoqve in Ofoten ad Lavangeidet intra Evenæs, ibi copiosa ad Betulas & Salices, sed tantummodo sterilis visa, nune erecta usque ad 0,1 met. alta f. floridæ (L.) proxima, nune pendula 0,2—3 met. longa f. plicatæ (L.) proxima sed in f. dasypogontem tamen ver- gens. Hoc tractu latit* bor. attingit ce. 68% 30. Longius arctoam versus pygmæe evoluta & parca ut f. erectiuseula (floridæ proxima) visa est in Salangdal ad Forsæt, nec non passim rarius in insula Tromsö, ibi 0,04 met. longitudine vix superans, latit. bor. ce. 699 40—42 attingens. Præterea eam qvoqve in Gildeskaal Nordlandiæ meridionalis prope Sæov- vold parcam vidi. 2. ALECTORIA OCHROLEUCA (Æhr. Fr.) — CIN- CINNATA, ør. Hab. qvoqve ad Havösund Finmarkiæ occidentalis. 3. ALECTORIA NIGRICANS, Aeh. Hab. qvoqve in Sör-Reisen ad alpes prope Gumpendal copiose ut alibi. *) Secundum promissum nolulas supplementarias subseqventes Lic henum arctoorum Th. Friesii communicare semiinvitus debeo, De- feclus otii sufficientis ltamen impedivit hac oecasione lotam messem nimis largam speciminum lectorum examinare, qva de causa continua- tionem serius dare opto. Errores non evitandos ab homine, eonditio- nibus studio exactiori minus faustis laborante, in angulo hoe aretico longius qvam 100 milliar. åa proximis colleclionibus publicis & biblio- theceis remote habilante, benigne exeusatos oro. (96) 336 å 4. SIPHULA CERATITES (IPg.) Hab. qvoqve in Bejeren ad jugum prope Skovvold; in insula Hukö; in Alten, ubi frequens, copiose spermogonifera ad Kongshavnfjeld & alibi, RAMALINEI. 5. RAMALINA CALICARIS (Z.) — FARINACEA (£) Hab. adhuc ad arbores qvoqve in Ofoten intra Eve- næs; ad rupes in insula Hadselö Vesteraaliæ; ad Havösund Finmarkiæ occidentalis. 6. RAMALINA POLYMORPHA, Æeh. Hab. qvoqve in Vesteraalia ad Hadselö, ibi qvoqve ad cacumen jugi supra Melbo; in Sör-Reisen ad alpes prope Östgaard convallis Gumpendal supra terminum Betulæ al- tius occurrens; ad Havösund Finmarkiæ occidentalis. t. CETRARIA TRISTIS (JVeb.) Hab., antehac e& præfectura Saltensi indicata, qvoqve in Vesteraalia ad insulam Hadselö, ibi Iatit. bor. attingens ce. 68% 30. PELTIGEREI. 8. NEPHROMA TOMENTOSUM (Hofm.) Hab. species magis meridionalis hujusee generis qvoqve in Ofoten ad Lavangeidet; in Vesteraalia så Hadselö; in Sa- langdal prope Lund; in Maalselven ad Finsæt convallis Bardu nec non ad prædium Moen, ibi latit. bor, attingens 69% 8—9. 9. PELTIGERA POLYDACTYLA, (Hofm.) Hab., antehac & Saltdalen å Sommerfelt lecta, qvogve in insula Tromsö (ad Jordbærhougen), ibi latit. bor, attin- gens 166910 59, 10, SOLORINA SACCATA, (L.) *SPONGIOSA, ($/m.) Hab, qvoqve in Bejeren ad alpes prope Gumpendal; in Gildeskaal ad prædium pastoris, ad Indyr; in Salangen ad alpes supra Holtet; in Varangria boreali ad Jakobselv; in Varangria meridionali prope Elvenæs copiose, ad Bugönæs PARMELIEL 11. STICTA PULMONARIA, (L.) Hab., antehac e Nordlandia nerd indieata, qvogve in Gilerhørd ad Skovvold; in Ofoten ad PE intrå 337 (97) Evenæs (fructificans); in Maalselven passim ex. gr. prope Moen, ad partem inferiorem convallis Bardu; nec non in Finmarkia continentali interiore juxta fl. Altenelv ad trac- tum templi Masi, ibi sterilis latit. bor. attingens 69 30. 12. STICTA LINITA, Ach. Hab. rarior hujusce agri in confiniis Nordlandiæ ad Nærö, nec non, ut videtur (f. minor, paullo dubia) in Ve- steraalia ad Hadselö. 13. STICTA AMPLISSIMA (Scop.) Hab., antehac & Nordlandia meridionali indicata, qvoqve in isthmo Lavangeidet intra Evenæs (68% 28—30) ad Sali- ces vetustas copiosa, fructifera, usque ad 0,25 met. lata; nec non in Zhbessad prope fundum sinus Grafjord, ibi rupicola (fructificans) latit. bor. attingens 68% 42—45. 14. PARMELIA SAXATILIS (£.) — OMPHALO- DES (L.) f. panniformis, Ach. Dum forma primaria maxime vulgaris, etiam supra Po- lyporos, thallum Stictarum & cet. occurrens, hæt forma, an- tehac tantummodo in Saltdalen lecta, hab. qvoqve in PVester- aalia ad Hadselö littoralis exterioris, ibi latit. bor. attingens c. 689 30. 15. PARMELIA PHYSODES (£.) Fructificat qvoqve in Bejeren prope Heminghyt; in in- sula Tromsö (699 40), 15b. PARMELIA HYPEROPTA, Aeh. Saxicola habitat in Sör-Reisen ad Bakkejord; in in- sula Tromsö passim parcius, utroque loco ad rupes calcareas. 16. PARMELIA OLIVACEA (£.)* EXASPERATA, Ach. Hab., antehac & Bosseørop tantummodo indicata, qvogve in insula Tromsö ad Salices copiosa. * P. PROLIXA, Ach. Hab, in Gildeskaal supra scopulos maritimos ad Indyr, inter Dal & Oldervig; ibi qvoqve v. fuliginosa , Fr., nov. forma hujusce agri.. 17. PARMELIA CONSPERSA (Ehr.) Hab. lichen in hoc tractu vix freqvens qvoqve ad Had- selö littoralis exterioris. 18. PHYSCIA CILIARIS (4) V. SCOPULORUM (£. Nyl. Hab. territorii vix vulgaris in Gildeskaal ad prædium 22 (98) 338 . pastoris; m Kvæfjord ad Vig & Vogteren;, im Throndenæs ad Seljestad, ad Kilseng, ultimo loco ad rupes a littore ipso remotiusculas. 19. PHYSCIA OBSCURA (ZÆhr.) V. ULTOTHRIX (Åeh.) Adhue in Maalselven prope Moen habitat ad Populos, latit. bor. attingens 69% 8—9. 20. XANTHORIA PARIETINA (L.) AUREOLA (deh. ) In insula Hadseilö littoralis exterioris saxicola in f. primariam, hoc in agro non lectam, fere omnino abiens. 21.. XANTHORIA LYCHNEA (Ach., Nyl) — PYG- MÆA (Bory). Hab., in littorali ad Hadselö, in Throndenæs ad ifar- stadhavn, in insula Maasö (71% & cet, frequentior, qvoqve ad cacumina elevata alpium altius supra terminum Betulæ å littore maris remota v. remotissima se. in Sör-Reisen ad al- pes prope Gumpendal, in Finmarkia continentali interiore ad cacumen Luoftsjam jugi vastissimi Altensés inter Gamas- varre & Spjerkojokka positi, ibi optime fructificans. Occur- rit ad ligna fabrefacta frequenter copiose in insula Tromsö, corticola ad Salices & Alnos rara & maxime pygmæa, in Al- ten Finmarkiæ qvoqve ad basin truncorum Pini, sed omnis corticola tantum sterilis visa, tamen vix dubie ad hane speciem pertinens, cum specimina bydrato kalico, eximio ille adju- mento diagnoseos, qvo inter alia Dr. Nylander seientiam | Jocupletavit, pulcherrime purpurascunt. LECANOREIL 29. PANNARIA PLUMBEA (Lightf.) Hab., antehac €& ,Nordlandia meridionali & insulis Lo- fodensibus"* indicata, qvogve in Bejeren ad Arstaddal loco supra mare nonnihil elevato (ad Salicem); in Gildeskaal ad Skovvold (ad Juniperum); ; in Throndenæs ad Harstadska- ret, in insula Rollen ad 15bestad, ultimis locis FG PER ultimo latit. bor. attingens 68 * 47. 23. PANNARIA RUBIGINOSA (Thunbö.) Hab. qvoqve in Gildeskaal ad prædium pastoris. 24, PANNARIA LEPIDIOTA (8m/.) Hab. qvoqve in Gildeskaal;, ad Hadselö Vesteraaliæ; in Throndenæs ad Harstadskaret; in Maalselven interiore ad fselvmo; in insula Tromsö; nec non in insula Maasé (71%. V 339 (99) 25. PANNARIA TRIPTOPHYLLA (Ach.) Hab., antehac & Saltdalen indicata, qvoqve in Bejeren prope Muldjord (ad Juniperum) & £Solö; in Gildeskaal prope Skovvold (qvoqve ad Populum); in Vesteraalia ad Hadselö; in Maalselven prope mare ad Maalsnæs, in inte- riore ad Bjerkeng (ad Betulam), ad Sörlid convallis latera- lis intimæ Dividal (ad Sorbum), ad partem intimam conval- lis Bardu in radice alpis Rubben (ad Betulam); nec non in Finmarkia orientali ad Jakobselv Varangris borealis (ad Beiulam), ibi latit. bor. attingens 70% 8—9. 26. PANNARIA HYPNORUM (Vahl) * PALEACEA Fr.) Hab. forma rarissima, agri arctici nova, mixta c. f. cam- pestri & manifeste in eam abiens, in insula Hadselö Vester- aaliæ ad Melbo, ad Stokmarknæs; in Maalselven prope Maalsnæs, ibi latit. bor. attingens 69% 22, Nostra forma thallo parum evoluto, minute sqvamuloso, cinereo, scutellis sat parvulis, demum explanatis. 27- PANNARIA LANUGINOSA (Ach.) Hab. e Finmarkia orientali indicata qvoqve in Gilde- skaal ad Indyr; in Vesteraalia ad Hadselö; in Maalselven ad fselvmo; in insula Tromsö & ad Flöifeld. 28. MASSALONGIA CARNOSA (Dicks.) Hab. qvoqve in Vesteraalia ad Hadselö; in isthmo Kvæfjordeidet prope Rödmuldheien. 29. PLACODIUM FULGENS (87.) $ ALPINUM, Th. Fr. Hab., ut planta rarior parcior sine ullo loco speciali no- minato å Wahlenberg indicatum, qvoqve in Ofoten intra Evenæs; in Salangen ad alpes supra terminum Betulæ prope Lund copiosius; in Sör-Reisen ad alpem Middagsfjeld; in Maalselven ad Akka (infra terminum Pini), ad alpem Ro- stafjeld. 30. PLACODIUM MELANASPIS (Aeh.) Hab. e paucis loeis indicatum qvoqve in Ofoten prope Evenæs; in Varangria boreali ad fl. Jakobselv ; præterea in Finmarkia continentali interiore juxta partem intimam flu- minis Karasjok. 31. PLACODIUM GELIDUM (£.) -— Hab. e locis specialibus paucioribus indicatum qvoqve ex. gr. in Gildeskaal ad tractum prædii Indyr; in Vester- 22 (100) 340 p aalia ad Hadselö; in Kvæfjord prope Viy 8 Vogteren; in Sör-Reisen ad cacumen summum alpis Middagsfjeld, ad al pes prope Gumpendal, ad Bakkejord; in Maalselven inter Sörlid & Frihedslid; in insula Tromsö passim, omnibus locis quuin ad æqvor maris tum ad cacumina alpium tantum sterile repertum, sed ad prædium pastoris Oure Norvegiæ me- diæ hoc fruetiferum vidi prope æqvor maris. 32. PLACODIUM SAXICOLUM (Poil.) Hab. qvoqve in Throndenæs ad tractum prædii Har- stadhavn littoralis; in Salangdal interiore ad Forsæt; in insula Tromsö, 33. PLACODIUM STRAMINEUM (Wy.) Hab. qvoqve in Vesteraalia ad Melbo insulæ Hadselö quum ad littora maris tum inopinate in regione betulina suprema ad cacumen jugi copiose & optime evolutum; in in- sula Tromsö parcius; ad Havösund. 34. PLACODIUM ALBESCENS (fZoff'm.) Hab., antehac e Saltdalen & continente insulæ Tromsö adjacente tantum indicatum, qvoqve in Gildeskaal ad Indyr; in Tirondenæs ad tractum prædiå Harstadhavn; in Sör- Reisen ad Bakkejord; in Maalselven interiore ad Sörlid convallis Dividal; in insula Tromsö passim copiose; nec non in Finmarkia orientali ad Seidafjeld, ad Kjöllefjord (c. OS 157). 35. ACAROSPORA GLAUCOCARPA (W7g.) Hab. qvoqve in Throndenæs ad Harstadhavn; in in- sula Tromsö. * A, HEPPH, (Någ.) Hab. nov. civ. Flor. arcticæ in insula Tromsö ad saxum pratense. Apothecia parvula omnino ut in speciminibus au- thentieis Heppii, tantum crebriora sæpe confluentia, manifeste, ut mihi videtur, in formam qvandam microcarpam Å. glauco- carpæ abeuntia. Thallus nunc pulveree ochraceus, nunc in minutas verruculas v. sqvamulas abiens. 36. ACAROSPORA PELISCYPHA (MWg.) Hab. qvoqve in Vesteraalia ad Hadselö, im Thronde- næs ad tractum prædii Seljestad passim copiose; nec non in Varangria boreali ad Jakobselv. 37. AGAROSPORA (Anthracea) TROMSØENSIS, N. Sp. ? Crusta ochracea, tenuis, parca, rimulosa, V. obsoleta: | 341 (101) Åpothecia adnata v. basi innata, sat parvula, tota nigra, rugulosa. Margo apothecii crassus, obtusus, apparenter illi- mitate in discum parvulum impressiusculum v. planum, sæpe medium umbonatum abiens, continuatione (epithallo) epithecii carbonacei disci vestitus, glomerulos gonidiorum frequentium & gonimidia ecrebra pallidiora elliptica (c. 0,006 m. longa) fovens. Hymenium c. 0,15 m. m. altum, superne fuscescen$; parapbysibus capillaribus. Sporæ numerosæ fere oblongo- bacillares, 0,003—4 m. m. longæ, c. 0,001 m. m. latæ. Hy- pothevium pallidum strato gonimo impositum. Gelatina hy- menii jodo p. majore parte luteo-rufescens, inferne unacum hypothecio sæpe cærulescens. Hab. nov. civ. Flor. arcticæ ad saxa granitica prope op- pidum Tromsö. Cui placet ut subgenus Acarosporæ v. genus proprium considerari potest. ; 38. ACAROSPORA MOLYBDINA, (IFg.) Hab. qvoqve in Kvæfjord ad insulam Kvæeö; in Sör- Reisen ad Bakkejord; in insula Tromsö; ad Havösund Fin- markiæ occidentalis; in Varangria boreali ad Jakobselv. 39. ACAROSPORA CHLOROPHANA, (Wy.) Hab. qvoqve in Throndenæs ad Harstadhavn; in Sör- Reisen ad Bakkejord; in Maalselven prope Rostavand, in- ter Sörlid 8 Frihedslid; ad Flöifjeld prope Tromsö; in Skjervö ad insulam Hukö; ad Havösund Finmarkiæ occiden- talis ; in Varangria boreali ad Jakobselv. 40. HÆMATOMMA COCCINEUM (Dicks.) Hab. f. porphyria ejus, antehac & duobus locis Nord- landiæ meridionalis indicata, qvoqve in Gildeskaal ad ludyr loco suo copiose, ad Skovvold; in Vesteraalia ad insulam Hadselö prope Huseby; in Throndenæs ad iractum prædii Harstadhavn; nec non in insula Tromsö prope Sandnæs parcissime visa, ibi latit. bor. 69 * 40—42 attingens. 41, LECANORA TARTAREA (L.) — TELEPHO- ROIDES, Th. Fr. Hab. ad rupes in Salangdal prope Krogen; in Sör- Reisen ad Gumpendal; in insula Tromsö; in Alten ad jugum Borras; nec non ad Betulas luxurians, lichenem fruticulosum fere simulans in Alten ad Storelvdal. Transitus omnes in- ter formam primariam & hanc varietatem monstrosam obser- vare licet. (102) 349 | 42. LECANORA PALLESCENS (L£.) Hab. f. corticola, antehac tantummodo e Saltdalen in- dicata, qvoqve (sæpius ad Salices) in Bejeren prope Muld- Jord, ibi qvoqve ad Pinum, ad Heminghyt; in Gildeskaal ad Skovvold, ad prædium pastoris, ad Indyr (ad Juniperum); in tractu littorali exteriore ad Hadselö Vesteraaliæ (ad Be- tulam); in Salangdal prope Lund; in convalle Maalselven, præcipue interiore, passim copiose ex. gr. ad Moen (ad Al- num), ad Bakkehoug, ad Skjeggenæs, ibi interdum majores plagas truncorum occupans, ad partem intimam convallis la- teralis Dividal; in insula Tromsö (ad Betulam & Salicem) rarius & parcius, ad radicem alpis Flöifjeld (ad Alnum), locis ultimis latit. bor. attingens c. 699 40. 43. LECANORA OCULATA (Dicks.) Hab. lichen per plures tractus frequentior, ut videtur, qvoqve in Bejeren ad Troaa; in insula Hadselö Vesteraaliæ in Throndenæs ad Seljestad, ad Harstadskaret; in Sör-Reisen ad alpes prope Gumpendal; in Maalselven ad Bjerkeng, ad Istinderne; in insula Tromsö, ibi qvoqve saxicola, & ad Flöi- fjeld, in Skjervö ad jugum inter Rotsundelv & Sörkjosen copiosus & abunde fructificans; in insula Seiland; ad jugum prope Lille-Lerpollen sinus Tanen copiosissimus & optime fructifer. 44. LECANORA SUBFUSCA (A4ch.) — HYPNORUM HHulf.) Hab. lichen, per plures tractus passim frequentior, rarius copiosus, qvoqve in Salangdal supra Holtet; in Maalselven ad Aglapen; in Balsfjord ad Myre; prope Tromsö ad Flöi- fjeld; in insula Maasö (71%; in Varangria boreali ad Ja- kobselv; nec non in Varangria meridionali ad Bugönes. 45. LECANORA ARGOPHOLIS (Wg) Hab. qvoqve in Maalselven inter Sörlid & Frihedslid convallis Dividal; in Varangria boreali ad Jakobselv prope ostium rivi Vandelv. 46. LECANORA (Biatora) REAGENS, n. sp. Lichen musei v. rupicolus Lecanoræ epanoræ valde similis. Apothecia (mon bene evoluta visa, nec sporigera, mox sorediifera) juvenilia faciei lecanorinæ, disco concaviu- sculo, margine obtuso crasso, mox destructo. Differt ab illa granulis thalli magis sparsis, ante eruptionem lepræ pallidius ochroleneis, post eam albescentibus, præcipue tamen eo, ut bydrato kalico saturatius fuscofulvescat, dum L. epanora & y 343 (103) subsimilis Biatora lueida non tinguntur (Placodium fulgens- alpinum, cum eujus thallo juvenilia granula gvandam simili- tudinem habent, violacee purpurascit). Hab. in Varangria boreali ad Jakobselv copiosius sed rarius & imperfecte fructificans. Qvoqve ad alpes Gudbrands- daliæ Norvegiæ meridionalis eam legi. | 41. LECANORA POLIOPHÆA (Wqg.) Hab. qvoqve in insula Tromsö copiose; ad Havéösund Finmarkiæ occidentalis. 48. CALOPLACA FERRUGINEA (Huds.) Hab. f. primaria corticola, antehac tantummodo e Sal- dalen indicata, qvoqve in Maalselven prope Moen; nec non in irsula Tromsö passim parcius ad Salices. | 49. RINODINA MILVINA, (1Vg.) Hab. qvoqve in insula Tromsö. 50. RINODINA LEPROSA, Mass. Körb. * MALAN. GICA. Hab. nov. civ. Flor. arcticæ ad Moen convallis Maals- elven supra lingum truncorum Alni. Similis R. leprosæ, qvalem cl. Körber & Silesia com- municavit, magis recedens a formis, qvas beati Hepp & Mas- solongo distribuere. Crusta latius expansa, superficie leprosa, nunc obseure viridiolivacea, nunc nigra. Scutella planiuscula, fusconigra, margine persistente, paullo pallidiore. Differt å speciminibus meridionalibus sporis duplo minoribus (0,009— 10 mm. longis), angustioribus nec non paraphysibus arctius conglutinatis. 51, ASPICILIA VERRUCOSA, (Åeh.) -Hab., thallo nunc niveo nunc cinereo V. plumbeo varians, qvoqve in Gildeskaal prope Indyr ad æqvor maris; in Ofoten inter Lidland 8 Lerosen; in Throndenæs ad Selje- stad; in Sör-Reisen ad alpem Middagsfjeld; in Salangdal ad alpes prope Holtet; in insula Senjen prope Gibostad ; in Maalselven ad Aglapen, ad Rostafjeld convallis interio- ris; nec non in Varangria meridionali ad Bugönæs. 52. ASPICILIA CALCAREA, (L.) f. CONTORTA, Ach. | Hab., antehac e& Saltdalen 8 Mortensnæs indicata, qvoqve in Gildeskaal ad Indyr; in Throndenæs ad tractum prædii Harstadhavn. (104; 344 53. ASPICILIA PELOBOTRYA, (Wg.) Hab., antehac e Rastegaise & Saltdalen indicata, qvo- qve ad rupes micaceo-schistosas in Gildeskaal prope prædium pastoris; ad Flöifjeld prope Tromsö. Adest forma huic sat similis, tamen disco & thallo pallidioribus, hydrato kalico per- sistenter lutescens, qvæ L. subfuscæ adnumeranda videtur. 54. ASPICILIA CINEREA, (L.) — ALPINA, (Smf.?) Forma v. alpinæ Å. cinereo-rufescentis omnino analoga, ab ea reactione kalica distincta, occurrit ex. gr. ad Havö- sund Finmarkiæ occidentalis. 55. ASPICILIA SVAVEOLENS, (Ach.) Hab. nov. civ. Flor, arcticæ in Varangria boreali Fin- markiæ orientalis ad Jakobselv prope ostium rivi Vandelv. 56. ASPICILIA PREVOSTII, (Fr.) Hab, nov. civ. Flor. arect. Norvegiæ in Gildeskaal copi- ose ad Indyr, ad prædium pastoris; nec non in Thronde- næs minus copiose ad Ha;stadhavn, ibi latit. bor. attingens 68 % 48—49. 57. ASPICILIA LACUSTRIS, (With.) Hab. qvoqve in Sör-Reisen ad Finsæt; in Maalselven inter Sörlid & Frihedslid convallis Dividal. 58. GYALECTA FOVEOLARIS, Ach. Hab. qvogve in Gildeskaal ad Indyr copiose; im Ofoten ad Ungsmalö; in Salangdal ad alpes prope Lund supra ter- minum Betulæ; ad Flöifjeld prope Tromsö, 59. GYALECTA GEOICA, (IWq4.) Hab. qvoqve in Throndenæs ad Harstadhavn; in Ofoten ad Ungsmalö; in Varangria boreali ad Jakobsew prope ostium rivi Vandelv. GYALECTA CUPULARIS, (Ehr.) Hab., antehac tantummodo e Saltdalen å Sommerfelt indicata, qvoqve in Bejeren prope Solövand; in Gildeskaal ad tractum prædii ndyr copiosius qvam alibi visa; in Ofoten prope Evenæs;, in Throndenæs ad Harstadskaret; m Sa- langdal prove Krogen; in Maalselven interiore ad Iselvmo; in insula Tromsö parce, ad alpem Flöifjeld; nec non in ÅAl- ten ad Kongshavnfjeld, ibi latit. bor. fere 709 attingens. 60. GYALECTA CORTICOLA, Lönr. Hab. nov. civ. Flor arcticæ Scandinaviæ in insula Tromsö ad Alnum vetustam partim cortice denudatam & pu-» Å 345 (105) trescentem, ibi, Hysteriorum socia, latit, bor. attingens 67 38—39, 61. URCEOLARIA SCRUPOSA, (L.) — GYPSA- CEA, (Ach.) Hab. f. rarior hujusce agri in Bejeren ad Indyr. CLADONIEIL 62. PILOPHORON ROBUSTUM, Th. Fr. Hab. rarius hujusce agri qvoqve in Maalselve» ad radi- cem alpium fstinderne parcius, tamen fructificans. 63. PILOPHORON FIBULA, Tuck. Hab. nov. civ. Flor. arct. Norvegiæ in Bejeren ad cata- ractam rivi Tullaaen (c. 66%; in Maalselven ad Traangen convallis Dividal, nec non ad Bardufossen, ibi latit, bor. attingens c. 68% 60. Qvæ omnia loca sunt angustiæ rupium a flumine rapido v. cataractam efficiente perfluxæ. 64. CLADONIA FIMBRIATA, (Hoffm.) f. DEN- TICULATA, FIK. : Hab. qvoqve in Vesteraalia ad Hadselö, nec non (mi- nus typica) in insula Tromsö, ibi jam å Vahl lecta latit. bor. attingens c. 69% 40. 65. CLADONIA PYXIDATA, (L.) * EPIPHYLLA, Åch. Hab. nov. forma hujusce agri (fere = Exs. Hepp L. E, 544, foliis tamen firmioribus) in insula Tromsö, ibi latit. bor. attingens c. 69 * 40. *CL. CARIOSA (Ach.) V. PRUNIFORMIS. Forma a primaria recedens podetiis abbreviatis fere nullis, apotheciis symphycarpeis vulgo cæsiopruinosis hab. in Kvæfjord ad Vig & Vogteren. 66. CLADONIA FLÖRKEANA, Fr. . Hab., antehac in Nordlandia meridionali rarius lecta, gvoqve in tractu littorali exteriore ad Hadselö Vesteraaliæ, ibi latit. bor. attingens 68% 30. Hydrato kalico non tingitur. 67. CLADONIA DIGITATA (L.) Optime fruetificans hab. qvoqve in Salangen ad Kro- gen; in Maatselve passim ex. gr. ad Tagelvdal, ad Moen, ibi latit. bor. attingens c. 69% 8—9. of San de DELICATA, Fl. SUBSQVAMOSA, yt. Hab. nov. eiv. Flor. arcticæ Norvegiæ in Varangria boreali ad Jakobselv. (106) 346 69. CLADONIA ECMOCYNA, Ach. Hab. qvoqve in Norvegia arctiea ex. gr. in Bejeren ad alpes prope Arstaddal. UMBILIC ARIEI. 70. GYROPHORA ANTHRACINA (Wulf.) Hab. verisimiliter rarior, antehac tantummodo e Salt- dalen & Varangria meridionali indicåta, qvoqve in Sör-Reisen ad alpes prope Guimpendal, in Madlselødh ad Istinderne, utroque loco supra terminum Betulæ nascens copiose. 71. GYROP:«ORA SPODOCHROA (Hoff/m.) — DE- PRESSA, &Schrad. Hab., antehac e Saltdalen & Lofoten indicata, qvoqve in Prest ad Harstad, in Sör-Reisen ad på AA ibi latit. bor. attingens c. 69% 8—10. 72. GYROPHORA VELLEA (£.) ch. Hab. qvoqve in Salangdal ad Forsæt (diametro usque ad 0,11 met. menso); in Maalselven ad radicem alpium fstin- derne, inde specimen fructiferum diametro tantum c. 0,03 met. menso, sporis 0,006—7 rarius 0,009 m. m. longis; præ- terea in Tar boreali ad punte luxurians, sterilis ut alibi. 73. GYROPHORA HIRSUTA (Ach.) Fr. Hab., antehac & duobus locis indicata, qvogve in Gil- deskaal ad Skovvold, ibi specimen fructiferum lectum, 0,01—2 met. diametro, apotheciis planiusculis qvidem, tamen gyrosis & tenuiter marginatis, sporis 0,010—18 (vulgo 0,015—16) m. m. longis (sec. Nyl. L. Sc. p. 115 0,010—11 m. m.). For. sitan speciei dubiæ. | LECIDEINEL 74. PSORA OSTREATA (Hofim.) å MYRMECINA (Ach.) Hab: forma primaria, cujus specialia loca, qvantum scio, non indicata sunt, qvogve in convalle Maalselven ad Tag- elvdal; in Porsangria prope Laxevandene, ibi latit. bor. altingens 69 * 50—70 9. - Varietas occurrit in Maalselven ad Blaabjerg convallis Bardu, ad Tagelvdal; nec non in Fin- markia econtinentali interiore juxta fl. Karasjok ex. gr. ad Huldivuovde, ad Skaida, juxta Å. Anarjok ad Vassivuovde. In Maalselven hæc qvogve ad non carbonisatas Pinos obser- servata est; itaque vix tantummodo e loco habitandi oritur. » y SAT (107) "5. PSORA RUBIFORMIS (MWg.) Hab. rarior, ut videtur, qvoqve in Maalselven ad radicem alpium Zstinderne (recedens & sterilis, forsitan dubia); in Tanen ad Seida; in Varangria boreali prope Jaobselv ad radicem alpis Flintenæsen, nec non in Finmarkia continen- tali interiore ad partem interiorem fluminis Tanaelv. 76. PSORA LURIDA (Sw.) Hab., antehac e Saltdalen indicata, qvoqve in Gildeskaal ad rupes sublittorales prope fJndyr copiosissime; in Ofoten intra Evenes; in Maalselven ad Rostafjeld supra terminum Betulæ; in insula Tromsö; ad Flöifjeld; nec non in Alten ad Storvignæs, ibi latit. bor. 70% appropinqvans. 7. PSORA ATRORUFA (Dieks.) Lichen frequens per magnam partem agri adscendit qvoqve in cacumina alpium altius supra terminum Betulæ ex. gr. ad Laxetind sinus Ofoten, ibi socia Ranunculi glacialis. 78. PSORA DECIPIENS (Ehr.) Hab. quum ad rupes littorales sc. in Gildeskaal ad Indyr copiose; in Throndenæs ad Harstadhavn; tum ad cacumina alpium & littoralium & continentalium sc. in Be- jeren ad Meraftenklumpen; in Sör-Reisen ad Middagsfjeld; in Maalselven ad fstinderne, ad Rostafjeld (fructificans in summo cacumine); nec non ad alpem Flöifjeld prope Tromsö. 79. TONINIA SQVALIDA (Ach) Hab. qvoqve in insula 7romsö. 80. TONINIA FUSISPORA (Hepp.) Hab. nov. civ. Flor. arct. Norveg. in Be'eren propé Sorövand. 81. THALLOIDIMA CANDIDUM (ceb) Hab. qvoqve in Bejeren ad jugum supra Heminglyt ; in Salangdal prope Krogen; in Maalselven ad Rostafjeld, ad Blaabjerg convallis Bardu. 82. THALLOIDIMA VESICULARE (Hoffm.) Hab. e specialibus locis paucis prius indicatum qvoqve in Gildeskaal ad tractum prædii Indyr, ad Oldervig; in Throndenæs ad Harstadhavn, ad Lille-Skaanland, in Sa- langdal ad Krogen; in Maalselven interiore ad Rostafjeld; in insula Tromsö, ad Flöifjeld; in Varangria meridionali ad Bugönæs. 83. THALLOIDIMA RIMULOSUM, Th. Fr. Hab., antehac e Jarfjordbotten Varangriæ meridionalis (108) 348 = indicatum, qvoqve i Gildeskaal ad rupes calcareas prope Indyr; nec non in Salangen ad amgustias prope lacus Øvre- & Nedrevand. 84... BÆOMYCES ROSEUS, Pers. Hab,, antehac & paucis locis indicatus, qvoqve in Be- jeren ad Meraftenklumpen; in Gildeskaal ad Skovvold, ad Indyr; in Sör-Reisen ad Middagsfjeld, ad alpes prope Gumpendal; in Maalselven ad latera alpium fstinderne; ad alpem Flöifjeld prope Tromsö; in insula Hukö (719) litto- ralis exterioris; in insula Seiland ad radicem alpis Hönseby- fjeld, ibi latit. bor. attingens 70 * 80—31; in Tanen ad Al- gasvarre, unde jam å Th. Fries indicatus; nec non im Fin- markia continentali interiore juxta fl. Tanaelv prope Stor- fossen quum latere Norvegico tum Femnnico. Locis ultimis optime fructificans, alibi tantum initiis imperfectis apothecio- rum lectus. 85. SPHYRIDIUM PLACOPHYLLUM (Wz.) Hab. ex. gr. qvoqve in Gildeskaal inter Dal 8 Indyr; m Maalselven ad Rostafjeld; præterea in Finmarkia conti- nentali interiore juxta fl. Karasjok ex. gr. ad Assebakte, ubi qvoqve male fructificans. 86. HELOCARPON CRASSIPES, Th. Fr. Hab., antehac e Finmarkia orientali indicatum, qvoqve in Bejeren Nordlandiæ ad cataractam rivi Tullaaen; nec non juxta fl. Tanaelv ad Sreida. In speciminibus Nordlandicis apothecia graciliora, erusta pure cinerea nec in rufum paullo vergens ut sæpe in lichene Finmarkiæ orientalis. 87. BACIDIA RUBELLA (Æhr.) Hab., antehac ut rarissima e Saltdalen indicata, qvo- qve in Maalselven ad Salices prope Moen, ibi latit. bor. at- tingens 69 98—9. In his speciminibus, qvorum thallus obso- letus, sporæ tantum 0,024—30 m. m. longæ. 88. BACIDIA PHACODES, Körb. Hab. nov. eiv. Floræ arcticæ in insula 7romsö ad lig- num putrescens, ibi latit. bor. attingens 69% 38—48. Recedit arctica våridior: thallo crassiore, granuloso, vi- ridi, qvali in B. rosella, å qva tamen figuratione apothecio- rum præcipue juvenilium, colore disci exteriore & interiore, sporis multo gracilioribus (adhuc gracilioribus in arctica qvam in australiore, sc. 0,025—30 m. m. longis, c.0,001 m. m. latis)” 349 (109) distingvitur. Paraphyses totæ fere ommnino hyalinæ, apice vix sensibiliter coloratæ, conglutinatæ. Gelatina hymenii jodo levius cærulescens qvam in australiore, demum, ul in hac, violacee fuscescens. Hydrato kalico apothecia non tinguntur, dum ea B. rubellæ præcipue juniora ad marginem ægre sen- sibiliter lutescunt. 89. BACIDIA ATROGRISEA (Deb.) Th. Fr. L. a. p. 180. Hab. sp. rarior, ut videtur, hujusce agri qvoqve in Throndenæs ad Harstadskaret, ad Harstadhavn; in Maals- elven ad Maalsnæs, hisce locis ad terram supra muscos, Apothecia vulgo demum angulosa, margine in eodem speci- mine nune nudo nunc cæsio pruinoso (ut in f. irrorata, Th. Fr.); erusta semper tenuis nec conglomerato-verrucosa. 90. BACIDIA INUNDATA (Fr. Stzb.) Hab. nov. civis Floræ arcticæ in insula Rollen Nordlan- diæ ad rupes prope Havnvig (si non in Bejeren, qvod non eredo; shedula perdita!), ibi latit. bor. attingeus c. 68 9 47. Crusta cineree viridis. Discus apothecii nunc sordidule carneus, nunc nigricans; margo sæpius disco multo dilutior. Sporæ rectæ, 0,024—33 m. m. longæ, c. 0,002 m. m. latæ. 91. BACIDIA SP. Hab. nov. civ. Flor. articæ, thallo hypophloeode, alnicola, ob specimina minus evoluta non definite determinanda in - Maalselven interiore prope Øvergaard. 92. BACIDIA VIRIDESCENS, Mass. - Hab. nov. civ. Flor. articæ Norvegiæ in Bejeren prope Solövand. Specimen recedit margine apothecii minus elevato, sporis tantum 0,021—30 m. m. longis. 93. BILIMBIA SPHÆROIDES (Dicks.) Hab. qvoqve in Vesteraalia ad Hadselö; in isthmo Kvæfjordeidet ; in Throndenæs ad Harstadskaret ; im Maals- elven ad. Maalsnæs, ad Iselvmo, ad Övergyaard convallis interioris; in Varangria meridionali ad Bugönæs. 94. BILIMBIA OBSCURATA (Smf) Hab. qvoqve in Bejeren ad Solövand; in Kvæfjord ad Kvæfjordeidet; in Throndenæs ad Harstadhavn, in Maalselven ad Iselvmo; in insula Tromsö. 95. BILIMBIA SYNCOMISTA (Fl.) Hab. qvoqve in Bejeren prope Solövand, ad ålpem (110) 350 p Meraftenklumpen supra terminum Betulæ (non sporigera visa); in Gildeskaal ad Indyr; in Ofoten ad Evenes, ad Ungsmalö; in Throndenæs ad Narstadhavn; m Sa- langdal ad Krogen, ad alpes prope Holtet supra termi- num Betulæ; in Sör-Reisen ad Middagsfjeld; in Maals- elven ad Sandnæs, ad alpem Aglapen, ad Rostafjeld; prope Tromsö ad Flöifjeld; in insula Maasö (11; in Va: angria meridionali ad Bugönæs. In insula Tromsö qvoqve saxicola ad rupes calceareas dissolutas. Forma diluta: apotheciis pallidis, fuscidule testaceis, hymenio toto subhya- lino occurrit ad Buginæs Varangriæ meridionalis. BIATORINA DILUTA (Pers.) Hab. rarissima, antehac e Jarfjordbotten Finmarkiæ ori- entalis indicata, qvoqve prope Tromsø ad alpem Flö7fjeld. 96. BIATORINA NIVALIS (Körö.) Hab. rarus, ut videtur, lichen qvogve in Vesteraalia ad Hadselö prope Stokmarknæs. Sporæ mei speciminis paullo minores qvam a Th. Fries L, arct. p. 186 afferuntur, sc. 0,024—28 m. m. longæ, 0,004—5 m. m. latæ. Gelatina jodo cærulescit quum hymenii tu.u hypothecii (passim levius). Hy- drato kalico apothecia tinguntur atro-purpuree, thallus roseo- purpuree. 97. BIATORINA CUMULATA (8Smt ) Hab. lichen, ut videtur, per magnam partem agri fre- quentior, qvoqve ex. gr. in Alten prope Bossekop, ad jugum Borras; ad Havösund; ad Jakobselv, ad Seidafjeld Va- rangriæ borealis; ad Lille-Lerpollen sinus Tanafjord. 98. BIATORINA STEREOCAULORUM, Th. Fr. Hab., antehac ex alpibus Lebesbyensibus Finmarkiæ orientalis indicata, qvoqve in Sör-Reisen Nordlandiæ ad al- pes prope Gumpendal, parcius supra terminum Betulæ visa. 99. : BIATORA DECOLORANS (Hoffm.) Hab: frequentior & passim copiosa qvoqve in Maalsel- ven ad partem exteriorem convallis Bardu; in insula Tromsö & ad alpem Flöifjeld; in Alten påssim copiose; in Varang- ria meridionali ad Elvenæs; præterea in Finmarkia conti- nentali interiore juxta fl. Karasjok ad Assebakte, juxta fl. Tanaelv ad Storfossen. 100. BIATORA COARCTATA (Aeh.) Hab., antehac €& Saltdalen. & Bodø indicata, qvoqve longius arctoam versus in Versteraalia ad Hadselö (supra” 351 (111) Melbo); in Throndenæs ad tractum prædii Marstadhavn passim; in Salangdal ad Krogen; in insula Tromsö frequenter, ad alpem Flöifjeld, locis wultimis latit. bor. attingens 699 38—42. 101. BIATORA WALROTHII (Spreng.) Hab. nov. civ.. Floræ arcticæ prope Tromsö ad alpem Flöifjeld, in vicinia termini Betulæ parce visa. Recedit mar- gine apothecii thallino farinoso. 102. BIATORA CINNABARINA (8mf.) Hab. qvoqve in Bejeren supra Muldjord non copiose; in Varangria boreali ad Jakobselv copiose, ibi qvoqve ad cor- tictem & lignum Betulæ. In alpibus inter Vaage & Gausdal Norvegiæ meridionalis frequens est ad Juniperos supra ter- minum Betulæ, ibi pulcherrima abunde fructificans. 103. BIATORA RUPESTRIS (Scop ) Hab., antehac in Saltdalen åa Sommerfelt lecta, qvoqve in Gildeskaal ad Indyr, ad Oldervig; in Vesteraalia ad Hadselö (Melbo); in Throndenæs ad tractum prædii Har- stadhavn; in insula Tromsö passim, ad alpem Fjuifjeld in vicinia termini Betulæ. 'Sporæ. sæpius qvoqve bene evolutæ c. 0,010 m. m. longæ. *B. INCRUSTANS (D. €C) Hab. nov. forma Floræ articæ in Gildeskaal ad præ- dium pastoris, ibi, ut videtur, in primariam B. rupestrem omnino abiens. 104. BIATORA SIEBENHAARIANA, Köröb. Hab. nov. civ. Fior. arcticæ in Gildeskaal ad prædium pastoris; in Salangdal ad alpes supra foltet (f. dubia, for- sitan: B. rupestris), ibi terminum Betulæ superans; nec non in Varangria boreali ad Jakobselv (Flintenæsen), ibi latit. bor. attingens 70% 8—9. 105. BIATORA VERNALIS (Z.) Hab., per majorem partem agri frequentior, ut videtur, qvogve in Bejeren ad Troaa; in Gildeskaal ad ndyr; in Vesteraalia ad Hadselö (Melbo, Stokmarknæs); in Thron- denæs ad tractum * prædii Seljestad, ad Lille-Skaanland; in Maalselven ad Maalsnæs, ad Istinderne, ad Rubben con- vallis Bardu intimæ, ad Iselvmo; in insula Tromsö & ad alpem Flöifjeld; in Alten ad Bossekop; prope oppidum Ham- merfest ; ad Kjöllefjord (c. 70% 57); nec non juxta fl. Ta- naelv interius prope Storfossen. (112) 352 = 106. BIATORA SYLVANA, KRöröb. Hab. nov. civ. Flor. arct. Norvegiæ ad Salices in insula Tromsö copiose, ad Flöifjeld, ibi latit. bor. attingens 69% 38—43. OQmnino qvale ex. Hepp. L. E. 487. 107. BIATORA CUPREA (Smf.) Hab., ad magnam parlem alpium frequentior, qvoqve ex. gr. in Bejeren ad Meraftenklumpen , ad Troaa, in Sa- langdal ad alpes supra Holtet, in Sör-Reisen ad Middags- fjeld, ad alpes prope Gumpendal; in Maalselven ad Istin- derne, ad jugum vastum inter Bangen convallis Bardu & Kjelelvdal passim copiose; ad alpes circum Tromsödal pas- sim copiose; ad alpes prope Talvig copiose. 108. BIATORA MISCELLA (Ach.) Fr. Hab. qvoqve ex. gr. in Bejeren supra Heminghyt; in Throndenæs ad Seljestad, in insula Tromsö; præterea in Finmarkia eontinentali interiore secus fl. Tanaelv ad alpem Rastegaise, ad partem superiorem fluminis Karasjok, ad Bavdojavre. 109. BIATORA CASTANEA, Hepp. Hab., antehac in Finmarkia orientali åa Th. Fries lecta, qvoqve ad latera jugi Thomasjordaasen prope Tromsö. | 110. BIATORA OBSCURELLA (8mf.) | Hab., antehac e Saltdalen & Alten indicata, qvoqve in Maalselven ad Elvskiftningen. 111. BIATORA TENEBRICOSA (Ach., Nyl.) Hab. nov. forma Yloræ -arct. Norvegiæ (fere omnino similis exs. Anzi Ven. 27) in Maalselven prope Bakkehoug & Nordmoen ad truncos Alni pubescentis. Sporæ elliptico- oblongæ 0,012—15 m. m. longæ, 0,008—4 m. m, latæ; pa- raphyses validiores unacum hypothecio saturatius fuscidulo- rufescentes qvam in specimine Anziano (B. alnicola.) *B. ERYTHRYPHÆA (Fl) (?). Hab. rarior qvoqve in insula Tromsö ad Salices. CI. Th. Fries eam determinavit. In speciminibus meis sporæ latiores (usque ad 0,006 m. m. latæ) & paraphyses gelatinose conglutinatæ validiores qvam in primaria. 112. BIATORA FUSCESCENS (Smf.) Hab. lichen verisimiliter sat frequens qvoqve in Vester- aalia ad Hadselö; in Maalselven prope mare ad Maalsnæs (qvoqve ad Juniperum), ad partem intimam convallis Bardu (Rubben); in insula Tromsö frequenter copiose, ad alpenr Flöifjeld (qvoqve ad Salicem); in Altén ad Eibydal (qvoqve N 353 (113) ad Salicem & ad Alnum); in Tanafjord ad Store-Lerpollen (qvoqve ad Salicem); nec non in Varangria meridionali juxta fl. Pasviyelv. 113. BIATORA TORNØENSIS, Nyt. Hab., antehac e Tanen & Bossekop å Th. Fries indi- cala, qvoqve in Bejeren prope Solövand (ad Juniperum); in Maalselven ad Moen; in insula Tromsö; ultimis locis ad Betulam; nec non in Varangria boreali ad Jakobselv (ad Juniperum). Sæpe ecrustacea v. in crusta aliorum lichenum na- scens, tamen interdum thallo proprio & insigni qvoqve gau- det. Est hypopbloeodes, macula tenuiter papulosa mnotata, cujus color proprie rufo-fuseus semel visus non fallet, similis apotheciis ejusdem v. thallo Pyrenopsidis hæmaleæ, tantum utroque multo pallidior. In papulis crustæ demum confluentibus gonidia copiosa. Nou omnes sporæ limbatæ, 114. BIATORA ULIGINOSA (Schrad.) Hab. qvoqve ex. gr. in Hadselö Vesteraaliæ prope Stok- marknæs; in Throndenæs ad tractum prædii Harstadhavn; in Varangria boreali ad Jakobselv; præterea in Finmarkia continental interiore ad Storfossen fluminis Tanaelv, ad Bavdojavre. 115. BIATORA TURFOSA (Mass.)* VERRUCULA. Crusta tenuissima late expansa substratum vernicee obducens, cinerea v. nigricans, V. obsoleta, humectata obscu- rior, gelatinosa, passim rugulosa. Apothecia crebra, sessi- lia, ab initio convexa & omnino immarginata, 0,3 m. m.v. ultra lata, nigra, €e lenticulari-turbinato globosa, demum rugulosa, difformia, sæpe confluentia. Paraphyses non dis- tincetæ, in texturam fibrosam v. grumulosam, fuscidulam, fa- sciatim & ad epithecium fuscum coalitæ. Sporæ (rarius oc- currentes) elliptico-oblongæ, fuscidulo-hyalinæ, 0,010—18 m. m. longæ, 0,003—5 m. m. latæ. Hypothecium saturate fu- seum. Gelatina hymenialis jodo (interdum violacee) cæru- lescens. p Hab. nov. civ. Flor. arcticæ copiose in Bejeren ad jugum supra Heminghyt, ibi plagas majores locorum turfo- sorum suo tempore inundatorum vestiens. 116. BIATORELLA RESINÆ, fr. Hab., antehac tantummodo in Saltdalen åa Sommerfelt | lecta, qvoqve in Maalselven interiore prope Overby; in insula | 23 (114) 354 Tromsö ad postes pineos sepium; præterea in Finmarkia con» tinentali interiore juxta fl. Karasjok ad Haldivuovde & alibi, tamen omnibus locis parce visa, dum in Saltdalen copiosa refertur. In Maalselven qvoqve pyenides adsunt, apothe eiis concolores, conico-papillæformes, qvarum stylosporæ Spo- ris similes. 117. BIATORBLLA CONSPURCANS, Norm. Ut vwidetur, occurrit præcipue ad latus septentrionem spectans truncorum, dum subseqvens ad qvodlibet latus. 118. BIATORELLA MICROHÆMA, Norm. | Hab. in insula Tromsö passim parcius; in convalle Maalselven interiore ad Bjerkeng, ad Divimo, utroque loco parcissime visa. Semper ad Salices. 119. BIATORELLA IMPROVISA, Nyl. Hab. qvoqve in Finmarkia continentali interiore juxta flumina Karasjok & Anarjok. 120. BIATORELLA ROUSSELII (Dur. & Moni.) Hab. nov. civ. Floræ arcticæ prope Tromsö ad alpem Flöifjeld, ibi infra prærupta calcarea, paullo supra terminum Betulæ, latit. bor. attingens 69% 39—40. Sporæ 0,007—9 m. m. longæ. Sic Flora arctica Norvegiæ qvingve species gene- vis numerat; forsitan sexta sc. B. germanica detegenda est. 121. BLASTENIA LEUCORÆA (Ach.) Hab. qvoqve in Gildeskaal ad Indyr; in Throndenæs ad tractum prædii Harstadhavn; in insula Tromsö. 122. LOPADIUM PEZIZOIDEUM (ch) Hab. qvoqve in Bejeren ad Troaa;, in Vesteraalia ad Hadselö; in Maalselven ad Maalsnæs, ad Moen, ad Is- elvmo, ad Rubben convallis Bardu intimæ, ad Istinderne, ad Rostafjeld; in insula Tromsö frequenter; in Varangria bo- reali ad. Jakobselv; in Varangria meridionali ad Elvenæs. 123. LOPADIUM FUSCO-LUTEUM (Dicks.) Hab. qvoqve in Throndenæs ad Harstadhavn, ad Lille-Skaanland, ad partem oceidentali-meridionalem insulæ Tromsö, bis omnibus locis in tracetu littorali; præterea å mari remotius in Maalselven prope Moen, nec non ad radi- cem alpium fstinderne in vicinia termini Betulæ. Sporæ 0,042—54 m. m. Ilongæ, 0,024—34 m. m. latæ, in speci- minibus locorum magis continentalium tamen non maturæ visæ, ut qvoqve in L£. pezizoideo hujus tractus non raro 355 (115) accidit. Descriptio faciei externæ Lecideæ v. Caloplacæ fuseoluteæ apud Sommerfelt 8 Th. Fries (Supl. FI. L. L. aret.) fere éredere facit, eos Lopadium ante oculos habuisse. 124. ARTHRORHAPHIS FLAVO - VIRESCENS (Dicks.) Hab. qvoqve in Bejeren ad Meraftenklumpen supra ter- minum Betulæ, ad Solö; in Gildeskaal ad Indyr; in Sör- Reisen ad Middagsfjeld, ad alpes prope Gumpendal; in Maalselven ad Rostafjeld, ad Istinderne; in insula Tromsö; in tractu continentali interiore juxta fl. Tanaelv ad Storfos- sen latere Fennico. 125. CATILLARIA (Buellia) CHIONEA, n. sp. Crusta sat tenuis, nivea v. alba, ad superficiem fari- nosa, subcontigua v. tenuiter rimulosa, hydrato kalico non tincta, hypothallo obsoleto. Apothecia sat crebra, adnata v. basi innata, erumpentia margine accessorio tballino cincta, ab ipsis rimulå separato, ab initio plana, sæpe angulosa, disco atro, demum nudo, margine crasso, obtuso, farinose albo v. demum livido, numqvam nudo, persistente. Para- physes conglutinatæ, subhyalinæ, apicem versus sensim satu- ratius fusco-violaceæ. Sporæ Snæ, ellipticæ, obtusæ, bilocu- lares, ad septum paullo constrictæ, 0,012—15 m. m. longæ, 0,006—10 m. m. latæ, demum nunc subhyalinæ, nunc sæpius totæ v. maculatim violacee V. nigritule suffusæ. Hab. lichen, externe Rhizocarpo calcareo minori simi- lis, in Bejere:: ad Troelid prope cataractam rivi Tullaaen. 126. LECIDEA LAPICIDA (Ach.) Fr. Hab. rarior, ut videtur, hujus agri qvoqve in Thronde- næs ad Harstadhavn; in Sör-Reisen ad Bakkejord (eximia). 127. LECIDEA ARCTICA, Smf. Hab. lichen per magnam partem agri frequentior qvo- qve in Bejeren ad Troaa; in Throndenæs ad Seljestad; in Maalselven ad Sandnæs, ad Bugten & alibi; in tractu Tromsöensi frequentior; in Alten passim copiose; in insula Seiland ad Komagnæs; ad Havösund; in Tanafjord ad Lille-Lerpollen, aå Algasvarre. 128. LECIDEA NEGLECTA, Nyl. (?). Oceurrit crusta sterilis, tantummodo semel unico apothe- cio visa, ad hanc speciem, ut suspicor, pertinens frequentius per agrum quum prope littora maris tum ad cacumina alpium ele- vatissima ex. gr. in Bejeren ad alpes prope Arstaddal, in 230 (116) 356 Pesteraalia åå Hadselö; in Finmarkia oceidentali ad Gar- rajok præfecturæ Alten, ad Havösund, im Finmarkia ori- entali ad Jakobselv 8 cet. ET 199. LECIDEA ELABENS, Fr. Hab. qvoqve in Bejeren supra Heminghyt; in Maals- elven ad sceleta Pinorum frequenter copiose; in Såjervö ad partert interiorem convallis Reisendal; præterea in Finmar- kia continentali interiore juxta flumina Karasjok & præti- pue Anarjok frequentius copiose & optime evoluta. Hæc species' locis citatis adhue frequens, tamen in futurum qvoqve anno rarior fiet, prout sceleta Pinorum & trunci å vento de- jecti silvas antea obruentes, ad qvos lichen habitat, in usum oeconomieum convertentur v. putredine delebuntur. 130, LECIDEA TURGIDULA, Fr. 6-. DEE Fr. Hab. qvoqve in Finmarkia continentali interiore juxta fl. Anarjok. 131, LECIDEA TENEBROSA, Fm. Hab. nov, civ. Flor. aret. Norvegiæ in insula Tromsö. Determinavit Th. Fries. 132. LECIDEA AGLÆA, Smf. Hab. qvoqve in Gildeskaal ad cacumen jugi prope | Skovvold; net non ad cacumen jugi Seidafjeld Finmårlie | orientalis. 133. LECIDEA ELATA EN Hab. rarior species qvoqve in Throndenæs ad DE havn prope littora maris; in Salangdal interiore ad alpes supra Lund. 134. LECIDEA ARMENIACA (DOC) P. I METALEUCA, Smf. Hab. rarior species qvoqve ad Thomasjordaasen prope Tromsö; nec non in Finmarkia continentali interiore ad al- pem Rastegqaise, juxta Ål. sjal ibi formæ ad primas magis accedentes. 135. LECIDEA RAMULOSA, Th. Fr. Hab., antehac e& Flöifjeld prope Tromsö a detectore indicata, qvoqve in Bejeren prope Solövand infra terminum culturæ Cerealium, ad Meraftenklumpen; in Salangdal ad alpes supra Lund; nec non in Sör-Reisen ad alpem Middags- fjeld, vulgo supra terminum Betulæ nascens. Specimina mea å descriptione cli Th. Fries (Bot. Not. 1866 p. 14) apotheciis JOT (110 sessilibus abhorrent. Non raro erusta facile dignota tantum sferilis occurrit. 136. LECIDEA EPIPLOICA, Norm. Hab. in Sör-Reisen (3: parochia Tranø, non Krone ad cacumen alpis Middagsfjeld elevatius supra terminum Betulæ. 137. LECIDEA. GEOPHANA. Nyl. Hab. nov. civ. Flor. arct. in convalle Maalsel»en prope Moen; in insula Tromsö passim; nec non in Varangria horeali ad. Iakobselv, ibi latit. bor. attingens 70% 6—7%, Sporæ sæpissime & typice 16næ, in hoc tractu haud raro minores qvam å clo. Nylander visæ, præcipue in speci- minibus Varangrieis, ubi tantummodo 0,004—5 m. m. latæ, tamen huic speciei, non affini L. boreellæ, referendis. Gela- tina jodo intense cærulescens, demum subnigricans. 138. LECIDEA VITELLINARIA, Nyl, Hab., antehac ex Alten indicaia, qvoqve in Gildeskaal id pe pastoris; in Vesteraalia ad Hadselö prope Melbos in Balsfjord ad Myre; nec non in insula Tromsö. 139. MYCOBLASTUS SANGVINARIUS (2£.) Hab. frequentior lichen qvoqve ex. gr. in Gildeskaal ad Indyr; in Bejeren ad Heminghyt; in Vesteraalia ad Had- selö; in Maalselven freqventer copiose; præterea in Finmarkia -ontinentali interiore juxta flumina Karasjok & Anarjok requentius. Occurrit qvoqve saxicola, tamen revera sæpius supra crustas tenues aliorum lichenum saxicolarum, raro im- nediate ad saxum ipsum, ex. gr. ad Stokmarknæs insulæ Hadselö, in Sör-Reisen ad Bakkejord & cet. Occurrit f. nlethorien: crusta crassiore eximie verrucosa, verrueis strato sangvineo (sub gonimo) repletis. Hæc ex. gr. in Maalselven ad Elveskiftningen, nec non alibi. 140. SPOROSTATIA CINEREA (Schår.) Hab., antehac ex unico loco hujusce Floræ & Scandina- vicæ indieata, qvoqve ad tractum meridionalem insulæ Tromsö ad. parietes rupium septentrionem speclantes. Specimina col- lecta, qvia mihi interciderunt, examinare non potui; sed cl. Th. Fries, qvi ante tres annos species paucas tunc å me leetas benigne determinavit, ea huc pertinere declaravit. 141, SARCOGYNE PRIVIGNA (Ach.) 8. elavus (DC.) | Hab., antehac e Saltdalen indieata, qvoqve, vulgo å (118) 358 varietate comitata, in Gildeskaal ad prædium pastoris (QV0- qve disco pruinoso); in Throndenæs ad Harstadhavn, in in- sula Rollen prope Ibbestad (ibi eximia). 142. SARCOGYNE PRUINOSA (Sm.) Hab. nov, civ. Flor. arcticæ in Gildeskaal ad Indyr; nec non, magis in præcedentem vergens, in Throndenæs ad Harstadhavn. Sporæ maturæ non å me visæ. 148. SARCOGYNE CHALCOMAURA, 2. sp. Crusta passim interrupta latius expansa, cervina V. e cervino nigricans tenuis, rugulosa, sulcato-areolata areolis minutis, v. his remotiusculis, v. obsoleta, Apotkecia magni- tudine S. pruinosæ, saturate brunneo-nigra V. nigra, intus tota fusco-nigra, nuda, adnata, juvenilia plana margine mani- festo v. subobsoleto, tenui, integro, v. minutissime ruguloso, atro, nitidulo cincta, demum convexa margine exeluso. Pa- raphyses conglutinatæ, fuscidule hyalinæ (segmento crassiore fuscæ), apice saturate fuscæ. Sporæ globosæ v. subglobosæ, 0,001—3 m. m. latæ. Hypotheciwn simplex fusco-nigrum, usqve ad 0,12 m. m. crassum. Gelatina hymenii jodo post cærulescentiam leviorem viridulam saturate fuscescens. Hab. in insula Tromsö ad scopulos calcis primilivæ. 144. BUELLIA PAPILLATA (Smf.) Hab. qvoqve in Salangdal ad alpes supra Holtet; in Sör-Reisen ad Middagsfjeld; in Maalselpen ad Rostafjeld. 1455. BUELLIA THIOCONIS, 7: sp. Thallus latius expansus, leprosus, pallide sulphureus v albidus, hypothallo obsoleto. Apothecia usque ad 0,5 m.m. lata, vulgo minora, disco primitus concaviusculo, mox plano, margine subexcluso. Paraphyses arcte conglutinatæ, fusci- dulæ, apice saturate fuscæ. /Sporæ 8næ v. suboctonæ, ob- longæ, sat obtusæ, 4-loculares, 0,010—18 (vulgo 0,012) m. m. longæ, c. 0,005 m. m, latæ. Hypothecium crassiusculum, obscurius fuscum, (etiam tenui segmento visum). Hab. in insulå Tromsö ad terram muscis & lichenibus destructis vestitam, 146. BUELLIA CONIOPS (Wy.) Hab. qvoqve in insula Tromsö passim copiose. 147. eg SCABROSA (Ach.) & CINERA- SCENS, Th. Hab. qvoqrve in el en prope EE s in Finmar- kia continentali interiore juxta fl. Karasjok ad Assebakte. » X» 359 UN 148. BUELLIA CONVEXA, Th. Fr. Hab., antehac e Storfjeldet Varangriæ indicata, qvoqve in insula Tromsö supra Physciam cæsiam. 149. RHIZOCARPON ALBO-ATRUM (Hof/m.) MAR- GARITACEUM (85mf.) Hab., antehac e Saltdalen indicatum, qvoqve in Gilde- skaal ad prædium pastoris; in Throndenæs ad Harstad- havn; in Sör-Reisen ad Finsæt, ibi latit. bor. attingens 699 7. GRAPHIDEI. 150. LECANACTIS DILLENIANA (Aeh.) Hab., antehac sterilis rarius lecta in Saltdalen, qvoqve in Throndenæs ad Harstadskaret inter Skaanland & Nipen; in Maalselven pluribus locis etiam in convalle Bardu ad ra- dicem alpis Blaabjerg; ad partem meridionalem insulæ Tromsö; ad alpem Flöifjeld; nec non vestigium ejus, nisi fallor, in Alten ad rimas rupium inter Bossekop & Goska- varre visum, ibi tamen incerta, omnibus locis fere semper sterilis vel initiis apotheciorum ornata; præterea in Finmar- kia orientali ad Jakobselv Varangriæ borealis prope cata- ractam infimam (ad prærupta ripæ occidentalis), ibi frueti- ficans & sporigera latit. bor. attingens 70% 7—8. Apothecia nune bene evoluta, nunc prolifera & difformia, disco sæpius p-uinoso. Sporæ septis obsoletis, post evacuationem contenti manifestis, angustiores, 0,020—24 m. m. longæ, 0,004—5 latæ. Gelatina jodo flammee rubens. 151. OPEGRAPHA PERSOONII, Ach. - Hab. nov. & inopinata civ. Flor. ariticæ in Gildeskaal ad fndyr & Skovvold, im Throndenæs ad tractum prædii Hardstad copiosius; in Maalselven paullo intra Maalsnæs non parce; in insula Tromsö parce, ad alpem Flöifjeld su- pra terminum Betulæ, his loeis latit. bor. attingens 69 39 —40. | An lichen revera hæc species sit, non certe dijudicare possum defectu speciminis authentici. Å deseriptione optima Stitzenbergii præcipue recedit hallo vulgo (semper?) ery- throgonimico, itaqve recente statu rufescente, v., si cinereo» immo cinereofusco, in rufum tamen paullo vergente, intus luteo, gonidia chroolepidea fovente. E Gildeskaal eam thallo albicante reportavi. Apothecia aggregata, confluentia, sæpe flexuosa, ramosa, prolifera, glomerulos sparsos constituentia. (120) 360 Externe optime evoluta, qvoad partes internas tamen sæpe incompleta, nune omnino sterilia, nune sporas male evolutas, simplices v. biloculares, raro qvadriloculares liberas alentia. Sporæ sunt 0,015—20—24 m. m. longæ, 0,004—5 m. m. latæ, vulgo lanceolate acutiusculæ. Paraphyses fuscescentes, sat conglutinatæ, difficulter separandæ, Gelaténa bymenii jodo rubens. 152. ARTHONIA ASTROIDEA, ÆAeh. Hab., antehac & Saltdalen 8 Polmak indicata, qvogqve in Gildeskaal ad prædium pastoris, ibi qvoqve ut f. radi- ata (Pers.) oceurrens; in Salangdal ad Elvevold; in Maals- elven passim ex. gr, ad Moen, Bakkehoug, Iselvmo, Bjerk- eng; in insula Tromsö, ad radicem alpis Flöifjeld (699 39 —40); nec non in Varangria meridionali ad Klostervand prope Svanvig ; ibi non bene evoluta, sporis raro occurentibus, gelatina hymenii jodo non tincta v. ochracee lutescente (f. passiva, m.) Locis supra enumeratis alnicola est. 153. ARTHONIA MEDIELLA, Nyl. Hab., antehac tantummodo e Bossekop indicata, in qvo tractu eam v. formam appropingvantem alnicolam prope Eiby legi, qvoqve in insula Tromsö copiose, ad alpem Flöifjeld (ad Alnos). Observandum est, thallum manifestum non raro ad- esse, primitus hypophloeodem, demum efflorescentem, leprosum, viridule cinereum (madidum virentem). 154. ARTHONIA PUNCTIFORMIS, ÆAeh. Hab., antehac in Saltdalen a Sommerfelt lecta, qvogve in Gildeskaal ad Indyr ad ramos juniores Populi. 155. ARTHONIA SORBINA, Körb. Hab. nov. eiv. Flor. arcticæ in insula Tromsö ad Prunum Padum, nisi fallor (Sorbum?). Specimini lecto apothecia sunt minus bene evoluta, rarissime ascos & sporas (in specimine Silesiaco authenticosfrequentes) producentia. Hæ 0,010—12 m. m. longæ, obsoletius 2—8—4loculares. Gelatina para- physium jodo cærulescens, demum sordide cærulea (non ru-. bens), qvalis in specimine Körberiano; coloratio ascorum non visa (in Silesiaco rubens). Hac reactione nec non characteri- bus externis ab Å. astroidea, qvalis in hoe agro oceurrit, distincta; in hac nempe gelatina rubet sine præcedente cæru- lescentia. ,” X 361 (121) 156. ARTHONIA EXCENTRICA, Th. Fr. Hab. nov. civ Flor. aret. Scandinaviæ in Maalselven ad radicem alpium Zstinderne, ibi supra terminum Betulæ nec non in Varangria boreali ad Jakobselv. 157. ARTHONIA PATELLULATA, Nyl. Hab. nov. civ. Flor. arct. Norvegiæ in Maalselven prope Moen; im Skjervö ad partem mediam & superiorem convaliis Reisendal; in Varangria meridionali prope Klostervand; præterea in Finmarkia continentali interiore juxta fl. Kara- sjok passim copiosissime, ibi unacum aliis lichenibus (parci- oribus) truncos Populetorum omnino albos efficiens; nec non juxta partem interiorem fluminis Tanaelv frequentius. 158. XYLOGRAPHA PARALLELA (Ach.) Hab. qvoqve ex. gr. in Gildeskaal ad Indyr; in Ve- steraalia ad Hadselö; in Maalselven passim; in insula Tromsö ad sepes frequenter; præterea in Finmarkia conti- nentali interiore juxta fl. Karasjok passim. Ad juniperos sæpe occurrens, præcipue tamen ad ligna Pini copiosa & pulchrius evoluta. 159. AGYRIUM RUFUM (Pers.) | Hab. qvoqve ex. gr. in Bejeren ad Solö; in Gi'destaal ad fndyr; in Maalselven passim; in insula Tromsö ad sepes copiosissime & optime evolutum; in Varangria boreali ad Jakobselv. CONIOCARPI. 160. TRACHYLIA TIGILLARIS (Pers.) Hab. qvoqve in Maalselven ex, gr. ad Moen; m Alten prope Bossekop, ad Nallovarmoen, ad Eibydal & alibi; præ- terea- in Finmarkia continentali interiore juxta fl. Kara. j>k ad ramos Pinorum emortuos frequenter, ibi sæpe ecrustacea v. subeerustacea: 161, TRACHYLIA TYMPANELLA, ÆAeh. Hab. nov. civ. Flor. arcticæ in Alten supra ramos sceleti Pini ad latera jugi prope Melladal, ibi latit. bor. attingens 709. 162. CALICIUM HYPÉRELLUM, Ach. Hab. qvoqve in Maalselven ad Moen, ad Bakkehoug, ad Bjerkeng, ad partem inferiorem convallis Bardu. 163, CALICIUM TRACHELINUM, eh. Hab. qvoqve in Maalselven ex. gr. ad Tagelvdal, m Bardu interiore ad Karlstad. (122) 362 164. CALICIUM TRABINELLUM, Aech. Hab. qvoqve in Maalselven ex. gr. ad Bjerkeng, ad Nordmoen; in Alten prope Bossekop, ad Eibydal, ibi latit. bor. attingens fere 70%; nec non in Varangria meridionali prope E venæs. | 165. CALICIUM PUSILLUM, ÆAeh. Hab. qvoqve in insula Tromsö. 166. CALICIUM BYSSACEUM, Fr. Hab. qvoqve in insula Tromsö. 167. CONIOCYBE FURFURACEA (L.) Hab. qvoqve in Maalselven ad latera jugi supra Iselvmo parce visa (68% 54—58). 168. CONIOCYBE CONIOPHÆA, n. sp. Conioeybæ albæ similis, ab ea distincta eæcipulo una- cum stipitibus juvenilibus cinnamomee v. ochracee pruinoso- Thallus (si proprius?) cinereus v. albicans subobsoletus. Stipites vix 2 m. m. superantes, demum obscure fusci, in- terdum angulosi. Massa sporalis rufidule ochracea. Sporæ globosæ hyalinæ 0, 008—5 m. m. latæ. ø Hab. in Maalselven ad truncum Betulæ vestustæ prope Finkrogen convallis Bardu. PYRENOCARPI. 169. DERMATOCARPON RUFESCENS (Åch.) Hab. qvoqve in Gildeskaal ad Indyr; im Throndenæs ad Seljestad; im Maalselven ad Istinderne. 170. NORMANDINA LÆTE-VIRENS (Turn.) Hab. qvoqve in Vesteraalia ad Hadselö; in Sör-Rei- sen ad Bakkejord; in Maalselven ad Moen, ad Divimo, ad radicem alpium fstinderne; prope Tromsö ad alpem Flöi- fjeld; præterea in Finmarkia continentali imteriore juxta fl. Karasjok ad alpem Dafteroavve prope terminum Betulæ. 171. DACAMPIA HOOKERI (Borr.) Hab. nov. civ. Flor. arcticæ & Scandinaviæ optime evo- luta in Brjeren ad Meraftenklumpen (c. 66959); in Salang- dal ad alpes supra Lund & Holtet; im Sör-Beisen ad alpem Middagsfjeld, ibi latit. bor. attingens c. 69*—4, his locis omnibus supra terminum Betulæ nascens, interdum qvoqve supra terminum Salicum majorum, semper ad solum calcareum. Nulla ratione å speciminibus Europæ australioris differt. på: » 363 (123) Lichenologis Scandinaviæ, lichenes desideratos in vicem præbituris, hunc & alios libenter offero. 172. PERTUSARIA BRYONTHA (Arh.) Hab. qvoqve in Maalselven ad alpem Aglapen. 178. PERTUSARIA COMMUNIS, DC. B. ARCOLATA (C/em.) Hab. forma primaria, nov. eiv. Flor. articæ, in Gilde- skaal ad Betulam vetustam putrescentem prope prædium pa- storis, ibi latit. bor. attingens 67% 3—4. Qvoad partes ex- ternas opiime evoluta; sporæ tamen raræ, tum usque ad 0,135 m. m. longæ. Varietas v. subspecies, antehac tantummodo in Saltdalen lecta, occurrit in Gildeskaal prope Skovvold. 174. PERTUSARIA DACTYLINA (Ach.) Nyl. Hab. nov. civ. Flor. aret. Norvegiæ in Bej>ren ad al- pes prope Arstaddal; in Sör-Reisen ad Middagsfjeld; in Maalselven ad Istinderne, his locis supra terminum Betulæ; dein in Finmarkia orientali ad Kjöllefjord, ad Jakobselv Varangriæ borealis (£. dubia, forsitan huc non pertinens). Omnibus locis fructifera lecta, apotheciis interdum subleca- norinis, disco ut in P. bryontha colorata, frequentius qvasi operculo thallino adnato eo modo tecto, ut suleus lividus orbieularis inter hoe & marginem apothecii ut solum vesti- gium ejus (disci) remaneat. In pluribus speciminibus asci usque ad 0,15 m. m. longi observati, sporæ maturæ nunqvam. 175. PERTUSARIA LEIOPLACA (Ach.) $ LÆVI- GATA, Th. Fries. Hab. forma primaria, nov. eiv. Flor. art. Scandinaviæ, in Gildeskaal ad Skovvold (ad Populum; crusta alba); in Bejeren prope Heminghyt (ad Salicem nigricantem); in Sa- langen ad Elvevold; im Sör-Reisen ad Tömmervand, locis ultimis ad Salicem pentandriam, ultimo latit. bor. attingens 699 11—12. Thallus præcipue ad verrucas hydrato kalico luteseit. Magnitudo sporarum in eodem apothecio å 0,045 m. m. v infra inde ad 0,090 m. m. longitudine variat. Sporæ nunc 4næ nunc 6næ v. 5næ, numqvam, ut videtur, 8næ, sæpe in eodem asco 2—3 minores, 1—2—3 majores. Forma lævigata, antehac tantummodo e Saltdalen indi- cata, hab. qvoqve in Bejeren prope Solövand ad Prunum Padum (forma ad primariam nimis vergens, verrucis elevatis, sporis 6nis v. 7nis raro 8nis c. 0,045 m. m. longis); porro (124) 364 G alnicola in Salangdal inter Krogen & Forset (eximia); in Maalselven per majorem partem convallis freqventer copiose ex. gr. ad Moen, ad Bakkehoug, ad Nordmoen, ad Bjerk- eng, immo ad convallem DPividal interiorem, Im hoc tractu latit. bor. attingit 69% 8—9. Thallus hydrato kalico luteseit, demum intensius, Sporæ minime semper 8næ, qvoqve næ, 6næ, numqvam, qvantum observavi 4næ. Qvoad numerationem sporarum, asci iis mi- nus maturis gandentes soli respiciendi sunt. Facilius & cer- tius, ut credo, numerandum est, cum segmentum apothecii crassitudine commoda exsectum tineturå jodi imbuatur ante pressionem inter vitra, qvippe asci tum multo tenaciores fiunt. Differentiæ inter varietatem & formam primariam a verrucis & partibus externis sumtæ nullo modo valent, sæpe contrariæ, ut magna copia speciminum ad differentes species arborum lectarum docet. 176. PERTUSARIA SOMMERFELTII (FlZ.) Hab., antehac e& Nordlandia Saltensi & Jarfjorden indi- cata, qvoqve in Bejeren supra Muldjord, ibi ad Juniperos & eximia ad truncos & ramos Pini; in Gildeskaal ad Indyr (ad Juniperos), ad Skovvold, ibi ad Populum, Hydrato ka- lico leviter v. obsoletius eg V. lutescit præcipue ad ostiola verrucarum juvenilium. - 177... PERTUSARIA ANGUSTICOLLIS, Anzi. Hab. nov. eiv. Flor. arcticæ in Bejeren ad radicem de- nudatam Betulæ prope Solövand. Differt noster å lichene Bormiensi erusta, præcipue verrucis parcius albis, his sim- plicioribus sæpe l-ostiolatis Å. candidula), Sporæ 0,027—30 m. m, longæ. Species ab omni P. Sommerfeltii primo obtutu dignota figuratione verrucarum depresse globosarum, basi angustiore sessilium, ostiolo semper impresso brunneo-nigro, hydrato kalico circumeirca primam citrine lutescente, demum fulvescente v. rufescente, thallo cetero (præcipue in f. arc- tica) citrine lutescente. 178. PERTUSARIA (?) PHLYCTIDEA, m. sp. P. (Lecanoræ) protuberanti (Smf.) similis, forsitan hujus varietas. Crusta cinerea (demum gqvidemi non hypophloeo- des), tenuis, passim rimulosa, hydrato kalico sordide lute- scens, Velum verrucæ præcocis rumpens ut margo thallinus dilaceralus persistens. Nueleus discoideus mox denudatus, .€0,5 m.m. latus ægre 1 m. m. attingens, sæpe circumscissus. (åa X» 365 (125) velo marginiformi separatus), planiusculus, inæqvabilis, e pallide roseo albus, ab initio farinose fatiscens. Sporæ Snæ, ellipticæ, 0,022—24 m. m. longæ, 0,012—14 m. m, latæ, late limbatæ, contento endosporii utraque extermitate truncato. Hab. nov. forma Floræ aret. Norvegiæ in Maalselven ad Alnos prope Bjerkeng. 179. PERTUSARIA GLOMERATA, Aeh. Hab,, antehae in Saltdalen parcius å Sommerfelt lecta, qvoqve in Maalselven ad alpem Rostafjeld, ibi latit. bor, attingens 68% 55. Hydrato kalico thallus primo lutescit, dein saturate rubet. Var. oetomela, f. primariæ omnino similis & ab ea vix inspectione externa distingvenda. -ÅApothecia ostiolo vulgo umbonato, cinereo-nigricante, poro centrali nigro pertuso. Dif- fert tantummodo sporis 'Snis v. suboctonis, qvæ sunt ellip- ticæ, late limbatæ, 0,054—72 m. m. longæ, 0,015—27 m. m. latæ in aseis usque ad 0,3 m. m. v. ultra longis. Hab. in convalle Maalselven ad lignum pini putrescens prope Bjerkeng. 180. PERTUSARIA TROCHISCEA, m. sp. P. glomeratæ & qvibusdam formis Aspieiliæ verrucosæ similis. Ab illa differt colore (in herbario) persistente niveo, verrucis vulgo minoribus, multo humilioribus, valde depla- nåte globosis, ad ostiolum impressiusculis, ambitu paullo angulosis, hydrato kalico ægre v. non affectis (non fulvescen- tibus nec demum rubentibus). Ab Aspicilia verrucosa rece- dit sporis 4nis, indole exactius examinata revera pertusaroidea. (P. verrucosa, Th. Fr. in herb.) Verrucæ dense stipatæ, com- pressione mutua sæpe omnino angulosæ, confluentes inter- dum 2—3 ostiolatæ. Sporæ 0,042—64 m. m. longæ, 0,024— 30 m. m. latæ. Hab. in Maalselven ad alpem Aglapen supra terminum Betulæ. 181. PERTUSARIA XANTHOSTOMA (8Smf.) - Hab., antehac e tractu oppidi Bodø indieata, qvoqve in Gildeskaal copiose ad Indyr, ad Skovvold. Præcipue ad Juniperos, rarius ad Vaccinium wliginosum, qvoqve ad mus- cos juxtapositos, immo parcissime ad saxum caleareum ad- jacens sese extendens observata. 182. VARICELLARIA MICROSTICTA, Nyl Hab. qvoqve ad Jakobselv Varangriæ horeålis prope ostum rivi Vandelv. (126) 366 å 183. MICROGLENA SPHINCTRINOIDES (Nyl.) Hab. qvoqve in Sör-Reisen ad alpes prope Gumpendal supra terminum Betulæ; in Maalselven ad Istinderne; ad Flöifjeld prope Tromsö copiosius; in Alten pluribus locis copiose; in Varangria meridionali ad Elvenæs; nec non ut forma arenicola juxta fl. Tanaelv ad Storfossen, latere Fen- nico. *+*M, SPHINCTRINOIDELLA (MNyl.) Hab. nov. eiv. Flor. arcticæ Norvegiæ, socia præeeden- tis, ad alpem Flöifjeld prope Tromsö, nec non in Fennia Finmarkiæ orientali adjacente juxta fl. Tanaelv ad Storfos- sen. In forma maxime typica (Tromsøensi) thallus manife- stus, siccus cineree albus, humectatus viridulus, apothecia quum madida tum sicea nigra, perithecio non gelatinose trans- Jucente, humectata (recentia) ostiolo vix impresso nec mani- feste umbilicato, sicca minora, collabentia, sæpe toto vertice patelliforme invaginato. In M. sphinetrinoide maxime ty- pica apothecia madida (viva) fusca, perithecio gelatinose sub- translucido, ostiolo eximie umbilicato, sicco profundius im- presso. Reactio jodi sæpe fere eadem in utraque specie, Se. gelatina hymenii manifeste cærulescens qvoqve in M. sphinc- trinoidella, & asei in M. sphinctrinoide ad verticem macula cærulea saturatiore qvam cæteri tincti. In sphinctrinoidella Apotheeia vulgo minora, sed adest f. ørenicola M. sphinc- trinoidis, cujus apothecia non majora, obsoletius umbilicaia, humectata tamen perithecio fusco, gelatinose sub-translueido, sacco interiore asci jodo intensius luteo-rufescente. Præterea oceurrit forma sphinctrinoidellæ, cujus apolhecia sieca non tam collabuntur & invaginantur ut f. maxime typica. 184. MICRUGLENA MUSCICOLA (Aech., Nyl.) Hab. nov. civ. Flor. arct. Norvegiæ in insula Hadselö prope Stok.narknæs, in Kvæfjord ad Vig & Vogleren; nec non in insula Tromsö, ibi latit. bor. attingens 69 38-—48. Sporæ, qvæ in hoc" tractu minores (sæpe 0,036—40 m. m. longæ) qvam alibi qvoque occurrere videntur, interdum 5næ immo S8næ observatæ sunt. Character negativus reactionis jodi constans & pretiosus videtur. 185. MICROGLENA PERTUSARIELLA (Nyl.) Hab. nov. civ. Flor. arct. Norvegiæ, ante me a clo Th. Fries alibi agri lecta, qvoqve in Maalselven (ad paginam interiorem epidermidis revolutæ Betulæ) prope Bjerkeng." 367 (127) Differt a deseriptione Nylanderi ostiolo vix obscuro (nisi accidentaliter), sporis sæpius 4nis v. 6nis, tamen huc perti- nens secundum sententiam Th. Friesii in litt. 186. SEGESTRELLA LECTISSIMA, Fr. Hab. nov. civ. Flor, arcticæ in Gildeskaal ad lapidosa & rupes chaoticas supra prædium pastoris, ibi latit. bor. at- tingens 669 59. Sporæ 0,018—24 m. m. longæ. Gelatiua hymenii jodo non tincta, contentum ascorum flavescens. 187. SEGESTRELLA (Thelidium) PHÆOBÆA, n. Sp. Crusta qvalis in præcedente, colore tantum satura- tiore. Apothecia basi innata, parvula, 0,12 v. ultra lata, fusca v. nigricantia, depresse hemisphærica, ostiolo simplice (non impresso nec manifeste pertuso), perithecio dimidiato. Paraphyses non bene distinctæ, massam grumulosam constitu- enles. Sporæ in ascis ventricosis v. subpyriformibus S8næ, cune- ato-oblongæ, 0,016—27 m. m. longæ, 0,06—8 m. m. latæ, typice 4—6-loculares, ad septum medium solum paullo constrictæ, ma- turæ sæpe halone mucoso, tenui, jodo rubente & tum primum visibili. Gelatina hymenii jodo saturate coccinee rubens. Hab. prope Tromsö ad rupes micaceo-schistosas sub fluxu maris insulæformes littori adjacentes, Juledagene nominatas- Qvoad genus, hæc species inter Segestrellam & Thelidium intermedia est; perithecio, habitu, affinitate naturali illi proxima, characteribus internis ad hoc accedens. Spermogo- nia. crebra spermatiis 0,004—6 m. m. longis. 188. BELONIA RUSSULA, Kördb. Hab. eximius lichen, antehac ad Mortensnæs Varangriæ borealis å clo Th. Fries parcissime lectus, qvoqve in Gilde- skaal ad prædium pastoris passim copiosius (67% 3—4); in insula Rollen ad saxa pratensia prope lbbestad (6847); in Maalselven ad radicem alpis Aglapen in prædio Aglapmo (68 * 55—56); nec non ad Jakobselv Varangriæ borealis quum prope cataractam infimam tum prope cataractam rivi Vand- elv, ibi latit. bor. attingens 70 * 8—9. Vulgo prædiligit parie- tes sat perpendiculares rupium, qvi å terra & cæspile supra- posito imminente sub pluvio & deliqventia nivis modice irri- gantur. Species saxi, cui insidet, nunc micaceo-schistosa, nunce chloritico-argillacea, nunc arenaria. Ut videtur, cen- trum dispersionis ejus in Norvegia boreali qværendum est, ubi qvinque locis inter se longe distantibus jam lectus est (128) 368 - nec haud dubie multis aliis locis invenietur. Lichenologis spe- cimina impertire possum. Paraphyses guttulis minimis seriatis russulis. Sporæ 0,074—90 m. m. longæ. Gelatina hymenii jodo levius cæru- Jescens, mox sordide viridula, demum dilute fusco-violacescens. 189. THELOPSIS MELATHELIA, Nyl. Hab. nov. civ. Flor. arcticæ, antehac ad alpem Ben La- wers Scotiæ & Walkeamæki Rossiæ Onegensis lecta, in Gil- deskaal ad prædium pastoris (67* 3—4); nec non in Kvæ- fjord ad Vig 8 Vogteren, ibi latit. bor. attingens c. 68 * 45, utroque loco supra cæspitulos muscorum ad parietes arduos TUpiUu.n. | Lichen externe magis singularis (fere monstrose appa- rens) qvam nobilis, structura contra interna eximius habet thallum statu recente semper intense russeolum erylhrogoni- micum, tamen, ut in aliis, post 2—3 annos in herbario ci- nereo-virescentem, qvalis a clo. Nylander deseribitur. Gontdia viridia chroolepidea (usque ad 0,028 m. m. v. ultra lata) in lichene recente pro majore parte flammee rufa. Hymenium usque ad 0,25 m. m. v. ultra altum. Gelatina hymenii jodo, ut in speciminibus Scoticis sed non in Rossicis secundum N/ Å nd r, leviter cærulescit præcipue ad ascos juveniles, po- stea interdum violacescit. Lichen hic unacum Dacampia Hookeri, pluribus aliis novitiis Pyrenocarporum infra allatis, nec non Lopadio fuseo-luteo, Lichenoæ Nordlandiæ characterem gvendam Sco- ticum tribuit, analogum ei, qvo Flora vascularium Norvegiæ occidentalis australioris insignitur. 190. POLYBLASTIA TERRESTRIS, Th. Fr. Hab. species eximia, antehac e& Mortensnæs & Fløifjeld indicata, qvoqve in Maalselven ad alpem Istinderne Supra terminum Betulæ. 191. POLYBLASTIA BRYOPHILA, Lönr. Hab. qvoqve in Ofoten inter Lidland & Lerosen, socia Aspiciliæ verrucosæ; in Salangdal ad alpes supra Lund & Holtet; m Maalselven ad Rostafjeld; m Varangria meri- dionali ad Bugönæs. 192. POLYBLASTIA SENDTNERI, Krmp. Hab., in agro ceitranordcapensi antehac ad Skjærstad indicatå, qvoqve in Bejeren prope Solövand;, in Gildeskaal ad Indyr; in Salangdal ad Krogen, ad alpes supra Lund & 369 (129) Holtet; m Maalselven juxta fl. Beinelv ad alpes Langfjel- dene. Variat fimbriata: thallo in plagulas parvulas, sqvamæ- formes, juxtapositas, ad ambitum reflexum rhizinis densis fimbriatas soluto; nec non gregaria: apotheciis passim dense aggregatis, sæpe confluentibus, acervulos nigros diseretos con- stituentibus. Utraqve forma sine ullo limite in primariam transit. Differentia inter banc speciem & præcedentem å co- lore sporarum sumpta non constans, sæpe contraria; color apothecii in P. bryophila pure niger, in. P. Sendtneri sub- pruinose lividule niger secundum mea specimina characterem forsitan constantiorem præbere vide'ur. 198. POLYBLASTIA GELATINOSA (Ach.?) Hab. nov. civ. Flor. arcticæ Norvegiæ in insula Tromsö. Incerto mihi, num mea species (P. caliginosa, m. in hb.) revera huc pertineat, descriptionem seqventem afferre liceat. Crusta muscos vestiens, mediocris, tenuis, & fuscidulo obscure cinerea v. nigricans. Apothecia erebra, interdum confluentia, c. 0,3 m. m. lata, semi-immersa, atra, opaca, perithecio glo- boso, tantummodo ad paårtem emersam carbonaceo, ostiolo impressiuseulo, pertuso. Sporæ 8næ, obsoletius loculosæ, 0,024—36 m. m. longæ, 0,015—18 m. m. latæ, contento ne- buloso. Gelatina jodo saturate purpurascens. 194. POLYBLASTIA INTERCEDENS, Nyl, Hab., antehac e& Mortensnæs & Næsseby indicata, qvo- qve ad Jakobselv Varangriæ borealis intra stagnum intinum rivi Vandelv ad rupes saxi conglomerati copiose; in Por- sangria prope ostium fluminis Börselv ad rupes calcareas; prope Tromsö ad alpem Flöifjeld; nec non omnino ecrusta- cea in Sör-Reisen ad cacum:n ipsum alpis Middagsfjeld, ibi ad chrystallos granatorum å rupibus micaceo-schistosis dissolutis ortos. 195. POLYBLASTIA TYPOSTOMA, m. $p. Crusta ochracee pallida, tenuis, cum substrato confer- ruminata, contigua V. paullo crassior tenuiter rimulosa. A4po- thecia majuseula, usque ad 1 m. m, lata, substrato incavata» parte dimidia v. tertia v. vertice solo emersa, atra, opaca, rugulosa, globosa v. subdifformia, ostiolo impresso, demum poro hiante pertuso, vulgo umbilico eximio ob marginem v. sulceum ambientem limitato; perithecio integro crasso, am- phithecio albido, nucleo intensius carneo, Sporæ ellipticæ obsoletius muriformes, contento sæpe fuscidulo, 0,027—40 m. 24 (130) BY m. longæ, 0.015—18m.m. latæ. Gelatina jodo intense cæru- lescens, dein passim rubens, v. ab initio etiam passim rubens. Hab. in Bejeren ad rupes calcareas dissolutas prope NSolövand. 196. POLYBLASTIA rep FALLACIS- SIMA, St26. Hab. nov. civ. Floræ Norvegiæ in Sör-Reisen ad alpes prope Gumpendal, ibi ad eas Betulas nascens, qvæ ipsum terminum arborum constituunt. Apothecia sub-elliptica, pe- rithecio fuseo (non nigro). Sporæ primum 29-loculares, ad septum primarium paulo constrictæ, loculamentis inæqvalibus, pressione facile separandis, mox ob septula secundaria tenu- jora murali-divisis, 0,015—18 m. m. longæ, 0,006—7 m. m, latæ. Affinitate naturali & indole primaria sporarum ad Ar- thropyrenias numeranda est, nisi fallor. 197. THELIDIUM SPRUCEI (Leight.) * GYMNO- HOLUM, Ad formam primariam characteribus plurimis accedens, sed habitu recedens. Thallus cervinus, intus albissimus. Apo- thecia nigra, opaca, subrugulosa, umbilico parvulo impresso, perithecio integro, nunc basi sola nune dimidia parte immersa. Sporæ 0,030—40 m.m. longæ, 0,012—14 m. m. latæ. Gela- tina jodo pulehre cærulescens, dein per virescentiam rubens. Forma forsitan Th. incavato revera affinior & ei subjungenda. Hab. nov. civ. Flor. arctic. in insula Tromsö ad rupes calcareas. 198. THELIDIUM INCAVATUM (Nyl.) Mudd, Hab. nov. civ. Flor. arcticæ in Gildeskaal ad rupes calcareas prope fndyr; nec non in Throndenæs ad tractum prædii Harstadhavn, ibi latit. bor. attingens 69* 42—48. 199. THELIDIUM IMMERSUM, Mudd. Hab. nov. eiv. Flor. arcticæ in Gildeskaal ad rupes calcareas prope pr ædtum pastoris. Sporæ constanter 2-locu- lares, 0,020—24 m. m. longæ, 0,010—12 m. m. latæ. Gela- tina Jodo rubens. 200. THELIDIUM ZWACHII (Hepp.) Körb. Hab. nov. civ. Flor. arcticæ in insula Tromsö ad rupes calcareas dissolutas prope Sandnæs, ibi latit. bor. attingens 699 40—42. 201, THELIDIUM PYRENOPHORUM (Ach. Nyl.) * Hab: nov. eiv. Flor. arctieæ in Throndenæs ad parie: am 31) kes rupium septentrioni exnositos, ibi latit. bor. attingens 68 * 48—49, Thallus cinereus v. dissolutus albissimus. Sporæ paullo breviores & proportionaliter angustiores qvam in specimini- hus a rev. Anzi (Sagedia Borreri) editis, sc. 0,015—18 m. m. longæ, 0,006—7 m. m. latæ. Gelatina hymenii jodo sine ulla cærulescentia præcedente rubens. 202. THELIDIUM ACROGLYPTUM, Norm. Occurrit ad rupem delapsam (seu saxum giganteum) ædiformem in radice jugi inter fndyr 38 Oldervig, ultimo loco propioris. 203. SAGEDIA KÖRBERI (øw.), Körb. Hab. nov. civ. Floræ arcticæ in Gildeskaal ad rupes micaceo-schistosas prope prædium pastoris, ibi lie bor. at- tingens 67 * 5—5. 204. SPORODICTYON THELEODES (mf) Hab., antehac e locis paucioribus indicatum, qvoqve in Gildeskaal ad prædium pastoris , ad Indyr, prope Older- vig; in Throndenæs prope Harstadhavn; in Salangdal prope Forset; in Maalselven exteriore ad Sandnæs , interiore ad Traangen convallis Dividal; in imsula Tromsö passim; nec non in Finmarkia orientali, unde antehac non notatum, ad Ja- kobselv Varangriæ borealis prope ostium rivi Vandelv, ibi latit. bor. attingens 70% 8—9. Ad rupes graniticas, ut cl. Th. Fries indicat, hanc speciem hactenus non offendi, tan- tummodo ad calcareas immo dissolulas, micaceo-schistosas nec non arenarias. 205. STAUROTHELE UMBRINA (Wy-.) Hab. nov. civ. Flor. arcet. Norvegiæ (cfr. Th. Fries L. arct. p. 270) ex. gr. in Finmarkia continentali interiore ad lapillos inundatos riparum fluminis Karasjok ad Assebakte, ad Haldivuovde, loco ultimo prope ostium affluentis Jes- jol copiose. 206. VERRUCARIA NIGRESCENS, Pers. Hab., antehac e& Nordlandia meridionali & Mortensnæs Finmarkiæ orientalis indicata, qvoqve in Throndenæs ad Harstadhavn. 207. VERRUCARIA TRACHINODES, NE Non in insula Hadselö ipsissima occurrit, sed in insula minima littori ejus prope Melbo adjacente. (132) 372 208. VERRUCARIA HYDRELA, Ach. Hab., antehac tantummodo e Saltdalen indicata, qvøqve in insula Tromsö ad saxum in pratum dejectum, ibi latit. bor. attingens 68 389 —40. 209, VERRUCARIA MURALIS (Aeh.) Hab., antehac e Saltdalen & Mortensnæs Varangriæ in- dicata, qvoqve in Throndenæs ad flarstadhavn unacum va- rielate ferruginosa Nyl., ex hoc agro non prius notata. 210, VERRUCARIA LIMITATA, Kmph. Hab. nov. civ. Flor. arcticæ in Throndenæs ad saxa inundata prope cataractam intra MHarstadskaret, ibi latit. bor. attingens 68% 48—49. Sporæ ce. 0,080 m. m. lpngæ, 0,012—15 m. m. latæ., 211. VERRUCARIA DUFOUREI, DC. | Hab. nov. & inopinata civis Floræ areticæ in Salangdal Nordlandiæ ad alpes supra Holtet, ibi, socia V. plumbeæ, elevatius supra terminum Betulæ nascens, latit. bor. attingens 98037 Apothecia paullo minora qvam in speciminibus ex Eu- ropa meridionali. Sporæ longitudinem 0,011 vix superantes, itaqve tantum minores speciminum australium æqvantes. Cæ- terum specimina arctica hisce omnino identica; nec ulla ratione distingvenda å speciminibus ex Europa media magis boreali ex. gr. ab eo, qvod cl. Malbranche (Lich, Normand. No. 97) distribuit. Colore thalli, apotheciis magis emersis, habitu toto, modo habitandi magis qvam characteribus defi- nilis å præcedente differt. 212. VERRUCARIA PLUMBEA, ÆAeh. Hab. nov. civ. Floræ areticæ in Throndenæs ad rupes sublittorales prope Harstad, ibi latit. bor. attingens 680 48—49; in Salangdal ad alpes prope Lund 8' Moholtet loco altius supra terminum Betulæ elevato copiosior & melius evo- luta (68 * 37). 218. VERRUCARIA FOVEOLATA, Mass. Hab., antehac e Saltdalen & Mortensnæs Varangriæ indicata, qvoqve in Gildeskaal ad Dal; in Throndenæs ad Hardstadhavn; nec non in insula Tromsö loco suo copiose, Gibi qvoqve f. lepadicola, Smf.) 214. VERRUCARIA XYLOXENA, Norm. Å Occurrit ad extremitates trabium, e qvibus -—— fossarum in viis Tromsøensibus Horsenn lå sunt, qvæ trabe 373 (1333 pulvere calcareo & argillaceo viarum conspurcantur, Hac re fit, ut lichen, etsi lignicolus, substantiis anørganicis copiosis fruatur, nec ratione chemica tam absolute organicolus sit, ut opinari facit. 215. VERRUCARIA CONDUCTRIX, Norm. Apothecia speciei parasiticæ semel lectæ nec denuo re- perlæ recentia nitidula in herbario opaciora fiunt. 216. THROMBIUM EPIGÆUM (Pers.) Hab. nov. civ. flor. arct. Norvegiæ in Sör-Reisen ad Lyshoug convallis Skoelvdal; in Maalselven ad Moen & alibi prope viam; nec non in insula Tromsö passim copiose (anno 1867 qvidem), ibi latit. bor. attingens 699 40—43. Observandum est, hunc lichenem ut qvoqve Lecideam geophanam in hoc tractu qvidem per paucos annos tantum vigere (bi-triennes), dein a vegetatione alia vulgo muscosa sæpe expelli & opprimi. Ubi terra constructione viarum, erutione fossarum, demolitione propter fluxum fluminum de- nudatur, hi lichenes post tempus qvoddam brevius apparent, sæpe copiosi, plagas vastas mere vestientes. Vegetatio autem alterat. Lichenes majores & præcipue musci loca eadem oc- cupant & tam dense tegunt, ut vestigium primi coloni vix detegi possit. 217. ARTHROPYRENIA FUMAGO (Walr.) Hab. qvoqve eximie evoluta ad Alnos in isthmo Kvæ- fjordeidet Nordlandiæ. * A, RHYPONTA (Ach.) Köröb. - Hab. nov. forma Flor. aret. Norvegiæ in Maalselven ad Bakkehoug ; in Tanafjord ad Store-Lerpollen, utroque loco ad Salices, ultimo latit. bor. attingens 70% 26. 218.* A. FALLAX (Nyl.) qvoqve in hoc agro lecta est. 219. LEPTORHAPHIS ALBISSIMA (Ach. Nyl.) Hab., antehac e& Nordlandia meridionali & Nyborg Fin- markiæ orientalis indicata, qvoqve in Vesteraalia ad insulam Hadselö (Stokmarknæs). Verisimiliter in hoc agro Arthro- pyreniå Betulæ & seqvente specie rarior est. 220. LEPTORHAPHIS TREMULÆ, Körb. Hab., antehac e Saltdalen & Polmak indicala, qvoqve in Bejeren prope Heminghyt; in Gildeskaal ad prædium pastoris; in traetu littorali exteriore ad Hadselö Vesteraaliæ; in Salangdal ad Forset; in Maalselven ud Moen, ad Rub- (154) BYE den partis intimæ convallis Bardu; in Balsfjord ad Myre; in Skjervö ad partem mediam convallis Reisendal; im Va- rangria meridionali juxta fl. Pasvigelv; præterea in Fin- markia continentali interiore juxta fl. Karasjok freqventer ex. gr. ad Haldivuovde, ad Assebakte. 221. MICROTHELIA MICULA (Fr.) Hab., antehac in Tanen å Th. Fries parce lecta, qvo- qve in Maalselven passim ex. gr. ad Bakkehoug ; in Salang- dal ad Krogen, ad Forset, his locis omnibus ad Alnos præ- cipue ad eas, qvæ fluxu fluminum inundantur & sedimento terreno conspurcantur. Specimina legi, ubi apothecia hujus speciei per crustam Pertusariæ leioplacæ crebre erumpunt, speciem Endococci simulantes, & tum, qvod consideratione dignum videtur, gelatinam hymenii jodo sæpius etsi levissime cærulescentem offerunt. In nostris speciminibus paraphyses sat distinetæ haud raro obveniunt. Sporæ 0,015—18 m. m. longæ. Qvoad observationem & conjecturam ei fundatam eli Körber de dehiscentia apotheciorum, notare liceat, apothecia in hoc agro freqventer poro manifesto immo hiante dehiscere. 222. MICROTHELIA BETULINA (Lahm.) Forma populicola. Thallus macula hypopbloeode alba manifesta notatus. Apothecia hemisphærica, ostiolo demum impressiusculo tenuiter pertu*o0, usque ad 0,28 lata, aureola nulla v. obsoletiore cincta. Paraphyses vramosæ magis mi- nusve distinctæ. Sporæ 5næ—8næ, 0,009—183 m. m. longæ, loculamentis vulgo æqvalibus. Hab. nov. civ. Flor. arct. Norvegiæ in Gildeskaal ad Populos prope Sæovvold. 223. MICROTHELIA ATRAMENTEA, Norm. Prædiligit schistos å rupibus solutos ad loca paullo um- brosa (a Betulis fruticulosis inumbrata). Loco indicato co- piosa est. Forsitan varietas M. scopulariæ Nyl., cujus speci- men non observare licuit. , 224. ENDOCOCCUS PYGMAÆUS (Köröb.) Hab., antehac e& Finmarkia orientali ut frequens sine locis specialibus indicatus, qvoqve in Throndenæs ad Selje- stad; in Salangdal ad alpes prope Lund; in Sör-Reisen ad alpes prope Gumpendal; in insula Tromsö supra Lecideas & Placodium albescens passim frequens; ad Havösund Fin- markiæ occidentalis; ad Jakobselv Varangriæ borealis. Å Forma heterospora. Apothecia magnitudine f. prima- 31D (135) riæ, ad partem tertiam v. dimidiam v. fere tota denudata, ostiolo sæpe impressiusculo. Sporæ numerosæ & qvoad for- mam & qvoad magnitudinem in eodem apothecio variabiles, 0,004—6—7 immo 0,010 m. m. longæ, nunc ellipticæ v. fusi- formes v. daeryoideæ, nune subglobosæ, raro omnino diffor- mes, septo tenui biloeulares v. frequenter simplices, vulgo dilutius fuscæ. Gelatina jodo primum lutescens, mox ru- bens. Hab. in Gildeskaal ad Indyr supra crustam sterilem albam (vix propriam, verisimiliterad Rhizocarpon albo-atrum 8. margaritaceum pertinentem). Qvod hæe forma de usu cau- tiore minutiarum formæ sporarum ratione systematica admo- neat, huc non pertinet. * E. VENTOSICOLUS, Mudd. Hab. nov. civ. Flor. arcticæ in Gildeskaal ad prædium pastoris; in insula Tromsö prope Sandnæs. Vix specie differt ab E. pygmæo, qvalis in hoc agro evadit. In speci- minibus parce lectis sporæ sæpe non majores qvam in E. pygmæo; color earum saturatius brunneus interdum qvoqve in hoc observatur, sed differt non tantummodo ascis subma- turis obovato-clavatis, sed præcipue gelatina hymenii jodo cærulescente. 225. ENDOCOCCUS GEMMIFER (Tay!) Hab., antehac e& Finmarkia orientali indicatus, qvoqve in Gildeskaal ad prædium pastoris; in Throndenæs ad Har- stadhavn; in insula Tromsö; in Varangria boreali ad Ja- kobselv. 226. ENDOCOCCUS CALCARICOLUS (Mudd.) Hab. nov. civ. Flor. arcticæ in Gildeskaal ad fndyr copiose; In Throndenæs ad tractum prædii Harstadhavn, ibi latit. bor. attingens 68% 48—49. 227. ENDOCOCCUS COCCISPORUS, 2. sp. Thallus nullus. Apothecia vulgo crebra, summo ver- tice solo v. vix magis qvam tertia parte emersa, 0,11—20 m. m. v. paullo uitra lata, atra, perithecio integro globoso, ver- tice applanato, ostiolo sub microscopio manifeste pertuso (poro 0,020—24 m. mi. lato). Sporæ 8næ, typice late ova- les, qvadriloculares, loculamento vulgo unico, nunc interme- dio nunc terminali, longitudinaliter uniseptato haud raro sub- murales, 0,06—8 m. m. longæ, 0,04—5 m. m. v. paullo ultra latæ. Gelatina hymenii per flavescentiam sordidule rubens. (136) 376 Hab. parasitans in Pyrenopside hæmalea terricola in Sör-Reisen ad alpes prope Östgaard convallis Gumpendal. Sporæ loculamenta terminalia intermediis vulgo bre- viora, immo brevissima ægre distingvenda. Septa linea la- tiore obscura notata. COLLEMACEL 228. COLLEMA QVADRATUM, Lahm. Hab. in insula Tromsö ad Salices, 229. LEPTOGIUM SATURNINUM (DPicés.) Hab. qvoqve in insula Rollen ad lbbestad; in Maals- elven ad Bangen convallis Bardu, ad Moen, ad Bjerkeng, ibi fructificans latit. bor. attingens 68% 54—55. Sporæ ma- turæ non visæ. 230, SYNALISSA SYMPHOREA (D CC) Hab. nov. civ. Flor. arcticæ in Gildeskaal ad rupes calcareas sublittorales prope Indyr, sæpe socia Thalloidima- tis rimulosi , qvod interdum in ipso thallo Synalissæ nasci- tur. Ad rupes ejusdem tractus Psora lurida copiosior gvam alibi agri visa. 231. PYRENOPSIS GRANATINA (Smf.) Hab. qvoqve remotius a littorali locis supra mare al- tius elevatis ex. gr. in Sör-Reisen ad alpes prove Östgaard convallis Gumpendal elevatius supra terminum Betulæ; in Maalselven ad latera alpis Rostafjeld, ibi qvoqve in regione humiliore ad Divimo, ad Moen, In tractu littorali qvogve ad insulam Tromsö. 232. PYRENOPSIS HÆMALEA (Smf.) Hab. liehen rarus, antehac e Saltdalen & Hammerfest indicatus, qvoqve in insula Hadselö supra Melbo; nec non ut f. ferricola diseo apothecii pallidiore in Sör-Reisen ad alpes prope Gumpeidal in vicinia termini Betulæ. 235. PYRENOPSIS HÆMATOPIS (Smf.) Hab., antehac in Saltdalen åa Sommerfelt lecta, qvogve in Salangdal ad alpes prope Lund (latit. bor. c. 68* 37). 234 PHYLLISCUM ENDOCARPEOIDES, Nyl. Hab. qvoqve in Gildeskaal ad Indyr; in Bejeren in- teriore supra Heminghyt; in Maalselven prope ostium flu- minis; nec non in insula Tromsö. STG (187) 235. LICHINA CONFINIS (Mill) Hab. qvoqve in Gildeskaal ad Dal: prope ostium flu- minis Maalselven; in insula Tromsö suo loco copiose. PSEUDOLICHENES. 236. SCUTULA KREMPELHUBERI, Körd. Hab. nov. civ. Flor. areticæ in Throndenæs ad tractum prædu Harstadhavn supra thallum Solorinæ saccatæ. Apo- thecia usque ad 0,45 m. m. lata. Sporæ 0,017—19 m. m. longæ. Gelatina hymenii post cærulescentiam levissimam rubens.: 237. ABROTHALLUS SMITHIIL, Tul. Hab., antehac in Saltdalen åa Sommerfelt lectus, qvoqve in Maalselven interiore ad Bjerkeng (supra thallum Parme- liæ saxatilis), ibi latit. bor. attingens 68% 54—55. 238. CELIDIUM STICTARUM, : Tul. Hab. qvoqve in Ofoten ad Evenæs; in Maalselven ad Tagelvdal, ibi ut var. nephromea, in pagina superiore thalli Nephromatis lævigati parasitans, bullas patelliformes sat regulares 1—2 m.m, latas efficiens, minutiis paucis exterioris & interioris å primaria paullo recedens, ut parasitum nutricem insolitam infestantem decet. 239, NESOLECHIA PUNCTUM, Mass. Hab. nov. civ. Flor. arcticæ in Maalselven supra thal- lum Cladoniæ, nulla ratione å specimine Massalongiano dif- ferens. 240. LECIOGRAPHA PARASITICA, Mass. Hab, nov. civ. Flor. arcticæ in Gildeskaal ad Indyr supra thallum Dermatocarpi miniati. Apothecia numerosa in accervulos usque ad 3 m. m. v. ultra latos dense conglo- merata, sæpe confluentia, demum interdum in pulvinu!os cerebriformes luxuriantia. Margo apothecii sæpe elevatior & hypothecium crassius qvam in specimine Massalongiano, cui similis est qvoad characteres interiores. &Sporæ, ut in hoc, 0,015—16 m. m. fongæ, c. 0,005 m. m. latæ. (Gelatina hy- menii jodo saturatius fusco-rubens. 241. POLYCOCCUM SAUTERI, Kördö. | Hab. nov. civ. Flor. areticæ in Lapponia Fennica juxta fl. Tanaelv prope Storfossen, loco paullo supra mare elevato, infra terminum Pini sito. Ibi occurrit ut forma margaredes: cephalodia vulgo (138) 378 tota Stereocauli alpini, tum tumentia & albescentia (in her- bario cinerascentia v. fuscescentia) occupans, apotheciis dense juxta positis immersis, tantum vertice denudatis. Qvoad cha- racteres internos non å primaria recedit, qvæ ipsa in hoc agro qvoqve occurrit, si ab inspectione externa judicare liceat. EXPLIGATIO FIGURARUM. Fig. 1. (4). — 2. (2). E nodo radicali-secundario (n. r.'s.) tres proembryones rameæ (yZweigvorkeim* Pringsh.) — 3. Individuum juvenile (5); a.-p. = apex proembryonalis. — 4, Folium (*,). — 5. Pars superior sporophyæ junioris (149); € = coronula, 10-cellularis. — 6. Sporophyas submaturus, coronula amissa (54). PENE Pag. 20 (132) — 32 (144) — 50 (162) 60 (476) — 67 (479) 79 (94 — 94 (206) -- 100 (212) — 110 (222) o110 (222) — 128 (240) Rettelser og Tillæg. nn minn 5te og 3die Linje nedenfra: Hellesø læs Hillesø. Den her under den ældste Skifergruppe opførte finstribede Hornblendeskifer ovenfor Mjelde og Bakkejord er paa Kartet opført under Skifergruppe 2 a. 14de Linje ovenfra: østre læs vestre I Fig, 20 er Lagene (1) afsat med for stærkt vestligt Fald, I Margen — Søndøren læs Sandøren. 15de Linje nedenfra — som iildels læs tildels som I Fig, 2 ere Lagstillingen i Nr. 7 afsat med for stærkt vest- ligt Fald, I Fig. 13 er Lagstillingen i Nr. 3 angivet med østligt istedet- for med vestligt Fald. Lagslillingen i (3) skal nemlig gaa parallel med den i (1). Til den her fremsatte Beskrivelse af den nordlige Del af Tromsø kan tilføjes, at jeg nyligen har fundet, at Noriten her skyder ind under Glimmerskiferen med sine Kalkstens- indlejninger. Norilen overlejes allsaa ogsaa her — ligesom ved Rejnheja — af Skifergruppen 2 a. Under (1) i Beskrivelsen til Fig. 25 er efter Ordene ,Den sorte Hornblendeskifer gjennemskaaret paa Kryds og Tværs af Aarer eller Gangmasser* — udeladt: af hvid Feltspath med tildels tydelig Tvillingstribning. — Det bemærkes, at Hornblenden her oflere stikker stærkt i det Grønlige. Note til Post 6. —,Efter Tegnforklaringen til det Afhandlin- gen medfølgende Kart er de massive Bjergmasser ordnede efter det antagelige Aldersforhold saaledes: 1b. Kvaløens Granit og Gneis-Granit. 2b. Bjørnskarets Noril. 3b. Lyngens Gabbro. 4b. Tromsdalstindens Diorit. Mens Aldersforholdet for Bjørnskarets Norit og Lyngens Gab- bro er bestemt ved disse Bjergmassers Forhold til Skifergrup- perne, er Forholdet i saa Henseende mindre klart for Grani- tens Vedkommende. Da den paa Pag. 126 nævnte lagliagelse alene er hentet fra en enkelt Lokalilet, vover jeg ikke endnu deraf at drage nogen afgjørende Slulning. Jeg tror saaledes, at det er rettest foreløbig al sætte Kvaløens Granit som den ældste af de her omhandlede massive Bjergmasser, — i Over- ensstemmelse med hvad der er fremstillet i Indberetningen for 1865,4 Hoprvil Go 0 ARLTADGE sg AE 3 . re seer gur tb Je GK BUGNER GIDD H ! SKadsek atra n nå vd5 Lørd FEN HØDL STOR JD INSESG PET t på Mr Ha I rødvin bl) Et 44 er EE * » g rå ad k Had gal og FIFOMT, JER KP EEn Jer dl er AHA TOG B70 md a04 4 7 259 > ak i Ge ra VE jöit ae i uge drnid 94 fanart å slu å mAsdbet | Heri 4 b hån bi 3 AS hast. å fi ST TD er AA L ØY tiehe VA å er tøyer t å nos 62 HrSdbil PE h HET hå fik Hod KF ae PEST rer atts) fe Foot å NVAR it 955 AD sg 0 å " Dei Kongelige Norske Videnskabers-Selskabs SKRIFTER i det 19de Aarbundrede. FEMTE BIND. Thrøndhjem. Trykt verd hj G. MANGLIE. 1563. ao AD REA ON au AE fbkegkotleslutsbiV Sjerod INDHOLD. Index supplementarius locorum natalium specialium plantarum mnonnullarum vaseularium in provincia arctica Norvegiæ sponte nascentium, qvas observavit J. M. Norman. Af Grev Sehmettows Correspondance (1913 og 1814). Geologiske Undersøgelser i Tromsø Omegn i Aarene 1865—67 ved Karl Pet- tersen. (Med Profilrits og 2 Karter). Specialia loca nalalia plantarum nonnullarum vasceularium & characearum & lichenum in agro artico confiniisque sponte nascentium observavit J. M. Norman, 1868. Corrigenda in ,Index supplementarius". Pag. 3 Nr. 10 Lin. 1. Var. radicata leg, Var. æadicans Pag. 4 Nr. 16 Lin. 4. Olsberg leg. Olsborg Pag. 5 Nv. 21 Lin, 10. Runge leg; Bunge Pag. 8 Nr. 6 Lin. €. non hoc in leg. non hac in Pag. 9 Nr. 42 Lin, 2. Harstadhavn; leg, Harstadhavn, Pag. 9 Nr. 42 Lin. 4. —altera leg, alia Pag.14 Nr. 42 Lin. ult. Størvigsnæs leg. Stlorvigsnæs Pag. 15 Nr. 65 Lin. 1. cinamomea leg. cinnamomea Pag. 16 Nr. 67 Lin. 3.: Anagrarieæ leg. Onagrarieæ —Pag. 69 Nr. 69 Lin. 2. 0, Ø, 8 leg. 0, PB, 7 Pag. 39 Nr. 169 Lin, 3—4. Kløven leg. Krogen Pag. 45 Nr. 209 Lin. 4. FRE- QENTER leg. freqventer Pag. 25 Nr. 209 Lin. 10. suni leg, sunt Pag. 5f Nr. 239 Lin. 5. Prosangria leg. Porsangria Pag. 53 Nr. 239 Lin. 14, lilo- rales læs ripariæ Å Corrigenda in ,,Loca specialia etc." Pag.7. Nr.17, Eleveuæs leg. Elvenæs Pag. 8—22c. BRAG leg. BRAYA ibid. Epipontidis leg. Epipactidis Pag.11—29. Liuo javre leg. Sjuosjavre Pag. 14--41b TRINEROIA leg. TRINERVIA ibi Solid leg. Sollid Pag. 14—43 hue leg huic Pag. 16—49b Gand. le Gaud. Pag. 19—56. Kalvig leg. Kulvig Pag. 25—69. sitgmata le sligmata Pag. 26—76. Maallselven leg. Maaiseiven ibid. Hurri kov leg. Hurrika Pag. 30-83. Gaddelnobal leg. Gaddeluøbal Pag- 31—87b. GS9 58 leg, 669 58 Pag. 31—88. TRICHFRA leg. TRICHER Pag, 32—91. —littore leg. littora Ibid. millar. Jeg. milliar. Pag. 40—1016. & Pag, 41 -101u. Lindberg leg. Lindeberg —Pag. 44 110. marti le mari — Pag. 46—112b. Arstraddal leg. Arstaddal Pag. 56—137b numerla leg. numeral Pag. 62—153. Svovvøld leg. Skovvold Ibid, Sjervø leg. Skjervø Pag. 63—154. evanitera leg. evanitura Pag. 66—16 Bærdu leg. Bardu Pag. 69—175b. Nardosmæ leg. Nardosmiæ På 72—186. jan leg jam Pag. 73—190, Evenæs leg. Elvenæs Pag. 7 —197e, hospitum leg. hospitium Pag.77—199, Finmarken leg. Finmal kia Pag. 84—230. Vuollevnoppenjarga leg. Vuollevuoppenjarg Pag, 93—1. micrantha leg. micracantha Pag. 95 5. . foliis simplicibus le foliorum simplicium Pag. 97—13. Ibbessad leg. Ibbestad Pag. 1 —37. gonimidia leg. gonimia Pag. 102—46. ochroleneis leg. ochroleuci Pag. 103- 50. lingum leg. lignum Pag. 108—84, (719) leg. (70% Pa 109—8S*. rubellæ leg. rosellæ Pag. 110—97 (Smi.) leg. (Smf.) Pag. 1 — 101 thallino) leg. thalline Pag. 112—106. qvale ex. Hepp. leg. qvalis ex Hepp. Pag. 113—115. fuscum leg. fusceam Pag. 116—134. METALEUC eg. MELALEUCA Pag. 119—151. ariticæ leg. areticæ Pag. 122—16: albæ leg. paållidæ Pag. 123—173. ARCOLATA leg. AREOLATA, ibi —174. colorata leg. colorato. Ibid. —175. pentandriam leg. penlandra Pag. 124—177. — parcius leg, purius. Ibid primam leg. primum Pag. 125 —150 P. "verrucosa leg. P. glomerala. Ibid. —182. oslum leg. ostiu Pag. 132—211. 98% 27 leg. 689 37 Pag. 133—220. mudlesedE: 136—234. ENDOCARPEUIDES leg. ENDOCARPOUIDES —Pag. 137—24 margaredes leg, marg'arodes. K.n. Vidskb. Selsk. 1866. Throndhjem. Tolypella Normaniana. chult Lith (Hov. spec 0. Ndt ) . Sr SAVE VÅR en Ul Øn AE: FRE Pr rd kne ME ND NENNE AE penn - i —— EV nd pms e eg SPS ea krf em PE rd Ed SNE PP TG Po å ET EE Ta KA Benet Ms he 1P PG RAP GR EE SN tg pe Ut DET P på are ES DØ bg pre øp Les Ar die MEET være er vin på ve De GP peng er E RENNE et ee RS nt pp E MK NE etg mn veg) ok ee AE EEG PE re i As ad FR GEN ak 0 ml å Em gs pa AD G ad pr es bd br ad dk ME Sk Te ET EE ME ka PR GE JE EG PE 0 VE å ND POPE PD å ge eg PN SN SD rd hast Alt re HP eee EP EGP ge Eten er ED PG råe ig um e, Gade spr OG OT Be ar ig å kl Frlnt SPRE LP ETT PTR JD EE Bt Mp Dag ri lid PRE GM VTA USUNT pg å NN be Ba G Pate LØTEN kg EE AE podiet se NG VG) Gr ng ar å vr tt en, Pr ml Å Ore dier ' Fyns p ve 840 20 an 5 nd mand hgj oa ad IL VEE pk br bn dee.d bange Gar SPE å PGS VE PN ane PS EØT VP AA by i DI ka Endr he på bu VNR ydKen é År i å 2 2 ål Gat ape 0 de sam eg AG " - 9 DO TE NE rd GM bre ov ee sk bk i