Br rd Ar Oadl å dt n Dr 5 
La rd år ti M dd Polare Mr And Brin Ata 
20 DE elr Ett te I Kr Er med 1 San bu rak 


en oe be Fa 
kem ag bat reden 


pre 
mA Far RPP 8 3. Ag Ole 
ar EG 


ør ne ts 
Net ad p 
& ine 
fe å yte Gynt nn md PE de by ua 
AG her NR mn dte å me VG 
V ane va» 3 nå "antar v a % re NE OE 
EEE = våre F Å - 
rekne 30 


"å 
” ne 
im pt on åt 
PE 


ve. 
i din dr at Masan var. 


SM pa er EN Ne Tara" ee: | kN) 

i eå . i vil or Å 
Pr g sog KE 
ot AE 


- 
å kb 
” p 
+ er 
p 
v å 
P 
* ” 
å * 
, 


> 


> 


kongelige Norske Videnskabers Selskabs 
Skrifter 


Ottende Bind. 


1874—77. 


; Throndhjem. 
Interessentskabets Bogtrykkeri. 
1879. 


Indhold af 8de Bind: 


DEE Ve 


Aarsberetning for 1874. 
Reiseindberetning 1874 af K. Rygh. 
Do. —+  » I. Undset. 
Aarsberetning for 1875. 
Reiseindberetning 1875 af I. Undset. 
Aarsberetning for 1876. 
Reiseindberetning 1876 af K. Lossius. 
Aarsberetning om den zoologiske Samling 1876 af V. 
Storm. 
Aarsberetning om Oldsagsamlingen 1876 af K. Rygh. 
Aårsberetning for 1877. 


. Reiseindberetning 1877 af K. Lossius. 
. Aarsberetning om den zoologiske Samling 1877 af V. 


Storm. 


. Åarsberetning om Oldsagsamlingen 1877 af K. Rygh. 


Adjunkt Ryghs 


Reiseberetning, 


1874. 


————00 fag m—— 


go AR 
, 


al Å 


eg lnu(bA 


vi 


anindsusdanig 


An ed 


sg 


1 ol 


LEN k 
t 1 


Til 
Direktionen for det kgl. norske Videnskabers selskab 
i Throndhjem! 


Ai de til arehæologiske reiser i indeværende aar af 
selskabet bevilgede 50 spd. blev der overladt mig 25 spå. 
til en reise gjennem Overhalven, Grong og mulig Snaasen. 
Jeg antydede iforveien, at jeg forbeholdt mig mindre af- 
vigelser i denne reiseplan, hvis jeg maatte finde det raade- 
ligt. Det vil sees. at jeg tildels har gjort dette. Navnlig 
bevirkede den omstændighed, at jeg paa grund af umulig- 
heden af at opdrive arbeidsfolk under høaannen aldeles 
maatte opgive den plan i forbindelse med min undersøgel- 
sesreise at foretage gravninger paa enkelte steder i Nam- 
dalen ved hjælp af de af den antikvariske forening bevil- 
gede penge, at jeg fik tid til ogsaa at foretage en temme- 
lig fuldstændig gjennemsøgelse af Beitstaden. 

Jeg indsender herved en beretning om udbyttet af 
min reise, 

Snaasen, Jeg gjennemsøgte kun egnen langs sydsi- 
den af vandet fra Olderneset af opover og omkring bun- 
den af vandet. Jeg fandt lidet mærkeligt udenfor, hvad 
der er bekjendt fra ældre reiser og beretninger. (Se Ni- 
volaysens Fornl. pag. 658 fr.). Af haugene mellem Jør- 
stad og Finnsaas og paa den første gaard er der endda 
adskillige igjen, skjønt en del er fagen til veifyld. Paa 


Lu 


Brede er der endnu flere tilbage i flere grupper. Ved en 
plads i V. for gaardene syntes et par at bestaa væsentlig 
af sten, men forresten lod samtlige hauge paa disse gren- 
ser til at bestaa af sand og, efter de allerede udtagne at 
dømme, uden gravkammer, hvilket forklarer, at man ikke 
vidste at have fundet noget i dem uden lidt kul. I en 
gruppe i en løvskov nærmere Bredegaardene af runde og 
aflange hauge fandtes der en enkelt, som var en merkelig 
combination af begge former, som en aflang haug med en 
høiere og bredere rundhaug over midten. Alle disse grup- 
per tilhøre utvivlsomt den yngre jernalder. — Pan en plads 
under Midjaas sagdes der for længere tid siden at være 
fundet ,en pil* af jern, men den var ikke bevaret. 
Paarøstre Brunstad skal der for ca. 40 aar siden være 
fundet sverd, spyd og øxeblad af jern; da husbonds- 
folkene ikke var hjemme, kunde jeg ikke faa oplysning, 
om "det: var bevaret; men lagde igjen opfordring til isaa- 
fald at indsende det til samlingen. — Lensmand Worum 
paa Gran er i besiddelse af en liden 6armet lysekrone 
fra den gamle kirke, som han lovede ved leilighed at 
bringe som gave til samlingen. Hos ham vil: samlingens 
bestyrer kunne paaregne interesse og hjælp; om han hen- 
vender sig til ham. i noget 'anliggende. 

Heller ikke i den øvrige del af Snaasen, som jeg ikke 
kom til, vidste mænd, som vare meget kjendte i bygden, 
at der var fundet noget. 

Grong. Paa Homo findes flere runde og aflange 
hauge, enkelte af sten. Her blev for længere tid siden 
gjort et større fund af vaaben fra vngre jernalder, der for 
nogle aar siden blev foræret til samlingen af foged Klin- 


genberg. — Omkring Kvitteim og Heggeim er mange 


tildels meget store hauge. - Paa den 'sidste skal der for 
meget lang tid siden være gjort et fund, der blev overdra- 
get til en af presterne: formentlig Brun eller Krag; og ri- 


meligvis indlemmet i den samling paa prestegaarden, hvis 


pe en 


rester jeg nu har indbragt til selskabet. Paa samme gaard 
findes en kaarde fra ca. 1600, haandbøile af en anden, en 
bred stridsøxe med skaft, en do. med lang hals og lidet, 
kun 1% bredt blad. en lang dolk med tange uden haand- 
tag og et ubestemmeligt redskab af jern. . Jeg erhvervede 
ikke disse sager denne gang, da manden dels ikke var 
paa det rene med, om han vilde skille sig ved dem, dels 
lod til at finde den betaling, jeg efter deres ælde fandt at 
burde give for dem, for liden. Jeg opfordrede ham imid- 
lertid til, hvis han skulde betenke sig, at indbringe dem 
til samlingen. i hvilket tilfelde jeg lovede ham, at han 
vilde faa et par spd. for dem. — Paa Grongs preste- 
gaard blev der i sin tid fornemmelig vel af Krag anlagt 
en liden samling at oldsager; om dens oprindelige størrelse 
er det ikke godt at have nogen formodning, da der ikke 
nu, saa vidt man ved, existerer nogen fortegnelse over den. 
Det er ikke gaaet stort bedre med denne samling end med 
den af presten Krag i Vaage anlagte; dog har der holdt 
sig: nogle levninger af densoverhalvske. Qmend saadanne 
bygdesamlinger nu til dags ere uden mening, maa de op- 
rindelige samleres bestræbelser visselig prises, og de kunde 
have ledet til, at mange oldsager vare blevne bevarede for 
nutidens forskning, naar bare ikke deres eftermænd havde 
behandlet dem med saa stor ligegyldighed, som tilfeldet 
maa have været. Det er faa af de tilbageværende gjen- 
stande. om hvis findested der nu haves nogen oplysning, 
men nogle faa endnu bevarede lapper med notitser viser, 
at det ikke er samlernes skyld. — Af oldsager var der nu 
kun 12 no. tilbage nemlig: levninger af et sverd, 2 spyd- 
odder, et øxeblad, en dolk og 3 andre gjenstande af jern, 
et stykke af en langhein, et røgelsekar og en enkelt skaal- 
spende af bronee og en spydod af flint. Af disse ting er flint- 
spydet fra Tømmeraas, heinen fra Væreim i Grong, røgel- 
Sekarret fra Grongs kirke, spenden fra Ryom i Nærø. Af! 
jernsagerne høre maaske nogle til fundet fra Heggeim. 


on, Me 


nogle til et fra Vibstad, der efter en hosliggende nolits fra 
Peder Vibstad blev indsendt til ,det overhalvske museum* 
i 1827 (af 6 no.); isaafald maa de have lidt megen skade 
siden den tid. Merkeligst af disse sager er flintspydet: 
det er jo i sig selv paafaldende ut finde stenalderssager af 
den type saa langt mod N. i det indre af landet, og dertil 
kommer, at Tømmeraas ligger høit oppe i en noget af- 
sides dal. Det kan nok være en antydning til, at enkelte 
gjenstande af den sydlige stenaldersformation kan være 
indvandret og brugt blandt det folk. hvem den saakaldte 
arktiske stenalder tilskrives. — Sammen med oldsagerne 
fandtes der paa prestegaarden nogle dokumenter nemlig: 
1) en beskrivelse med tegninger af nogle imdsendte oldsa- 
ger af gaardbruger Peder N. S. Wibstad i Overhalven af 
1827, 2) skiftebrev efter Nils Willomsen Kløecken (Klyk- 
kja) af 1666, 3) kjøbebrev paa en part i Fossland (Grong) 
udstedt af Knut Elstad m. fl. af 1646, 4) brev udstedt 1641 
af Erich Ryg, lensmand i Overhalven m. fl. angaaende en 
arv i Klykkja, 5) afskrift af det gamle skjøde paa Bjør- 
lien paa Høilandet. — Samtlige disse oldsager og doku- 
menter bleve overdragne mig af hr. sogneprest Schaanning 
som gave til selskabet. — Paa Bergsmoen blev der for 
nogle aar siden ved et veianlæg i gjennemskjæringen af 
en bakke fundet en pileod af skifer, som af lensmand 
Nyhuus blev foræret til selskabets samling. Fra dette sted 
af og nedover til Berge udover en mo findes der en 
mengde smaa firkantede grave '). Dette er en ny støtte 
for den mening, at denne art grave, hvoraf der findes man- 
ge paa flere steder nordenfjelds, ere levninger fra et sten- 
aldersfolk. Gaardbr. Lars Jørem havde gravet i en del af 
dem og der fundet et redskab af sten ca. '/1 alen langt. 
3* bredt, tykkere i den ene ende og der med et lidet hul 


1) Mellem gaardene paa Berge skal der under jorden findes en bro- 
lagt gade. | 


så BE 


gjennem fladsiderne og egg i den tyndere ende; det har 
rimeligvis været et slags øxe, —nu ødelagt. Paa Vald- 
skrov havde den samme mand fundet en ring af mes- 
sing, som ogsaa var forkommet. Forresten har jeg 
om Grongs hovedsogn intet merkeligt at tilføie til, hvad 
der er meddelt i ,Fornlevninger*, Aarsberetning for 1868 
og i samlingens tilvekstkatalog angaaende nyere fnnd fra 
Sklet, Tømmeraas o. fl. st. 

Grongs hovedkirke skal i vinter bygges ny lidt 
ovenfor den nuværende kirke, og den gamle vil da rime- 
ligvis blive nedtagen. I dette tilfelde er der flere middel- 
alderske inventariesager, som burde erhverves for samlin- 
gen. Saaledes det nuværende alterskabet fra 1400 - tallet 
med mange helgenfigurer i træ, større end almindeligt nor- 
denfjelds og uden døre; ligesaa nogle smaa beskadigede 
beslag paa hoveddøren. I en kiste under prædikestolen fin- 
des nogle stumper af en ældre altertavle og deriblandt et 
lidet erucifix af træ, 2 aln høit, meget simpelt, men 
fra den romanske periode. Jeg udbad mig skriftlig af kir- 
keeieren O. Sem tilladelse til at tage det med, men da jeg 
ikke fik noget svar, og jeg ikke havde tid til selv atter at 
reise op til Sem, maatte jeg lade det ligge. — Forøvrigt 
vil jeg henlede Filialafdelingens direktions opmerksomhed 
saavel paa disse sager i Grongs som paa lignende i Har- 
rans kirke. 

Harrans sogn. Meget fattig paa gravhauger; der fin- 
des neppe stort flere end et par paa By ovenfor Fiskeim. 
Paa Nes er der efterhaanden fundet 1 pil af skifer un- 
der opbrydning af nyland, paa 'et andet sted 2 lignende 
ligeledes ved optagning af nyland; den første og den ene 
af de to er for nogle aar siden indkommet til samlingen, 
den tredie er forkommet; endelig i en bakke nær ferge- 
stedet en 4de pil, hvid, rimeligvis af kvarts (jf. en fra 
Heimnes i samlingen) af form som skiferpilene, men med 
afbradt tange, ogsaa forkommet. Det er af særlig be- 


ENN 


tydning, at netop paa dette sted, hvor saa mange stenpile 
af skiferformen ere fundne, findes der endnu adskillige af 
de smaa aflange, firkantede gravsteder, saaledes nogle paa 
et nes ved den bielv, som her gaar ned til Namsen. Dette 
bestyrker ogsaa min mening om disse gravformers alder 
og oprindelse. Hvis man henfører. disse levninger til 
Lappernes forfedre, er det naturligt, åt man finder dem i 
mengde her, hvor en ualmindelig flad, jevn dal fører fra 
de østlige fjelde ned til hovedelven. Jeg maatte her sær- 
lig beklage vanskeligheden ved at faa arbeidsfolk, der hin- 
drede mig i at undersøge disse grave. Jæger Johannes 
Mathiassen Nes havde længe tænkt paa at undersøge nogle. 
af. dem og vilde mulig komme til at gjøre det i høst; han 
lovede, hvis han kom til at gjøre noget fund. at bringe det 
ind til samlingen. — Paa samme sted som den sidst nevnte 
pil er der ogsaa fundet 2 ringe af et mundbid af jern, 
den ene opsmedet, den anden forkommet. Paa et andet 
sted var en stigbøile af jern fundet i jorden oppe i mar- 
ken, af gammeldags form men dog meppe fra hedendom. 
men. Denne erholdt jeg til samlingen. på 
Harrans kirke. -Alterskab fra 1400-tallet beskrevet i 
Fornlevninger s. 668, hvorved dog maa merkes, at St 
Olav ikke som sedvanlig træder paa dragen, men staar for- 
an den. - I kirken findes ogsaa nogle større snoede søiler. 
I fordøren findes endnu bevaret paa sin gamle plads en 
gabestokring af jern.  Ogsaa denne kirke, der eies af 
almuen, vil nu rimeligvis blive revet ned, da der er opført 
en ny sognekirke paa Fiskeim. Rigtignok fortælles det, at 
en engelskmand vilde kjøbe kirken og forære den til den 
nærmeste del af sognet, men det vil dog rimeligvis ikke 
ske, og isaafald bør disse inventariesager erhverves. for, 
samlingen. Å 
Høilandets sogn. Paa Kongsmoen findes ude. 
mod søen (det inderste af Kolvereidfjorden) 2 middels store 
sandhauge med veit omkring og noget udgravne i toppen. 


ME AR 


Paa Aar, paa den anden side af fjorden, er der for lang 
tid siden fundet ,,pilet af jern med modhager, altsaa vel 
fra ældre jernalder. — Paa Kalmoen, en part af Saur 
er der under fjøset en omtr. udjevnet haug; her er fundet 
en dobbelt skaalspende af bronce. Da alle folk vare 
i fjeldslaatten, kunde jeg ikke faa fat paa den, men den 
vil muligens senere blive indsendt. I ældre tid skal der 
ogsam paa gaarden være fundet en del jernsager. — Paa 
Bjørlien skal der findes et meget gammelt skjøde paa 
gaarden, men jeg fik desverre først underretning der- 
om, efterat jeg havde været der. -- Paa pladsen Myra 
under Øie er der under opbrydning af ager fundet en 
naal af guld (?), hvoraf kun det pladeformede hoved er 
bevaret, medens naalen, der af finderen blev afbrækket. 
skal være forkommet. Jeg var 2 gange paa stedet, men 
alle folk vare borte paa arbeide, og jeg kunde heller ikke 
andetsteds faa fat paa dem. — Paa Flot, østre gaard, er 
der paa et sted, hvor der har været mange hauger, under 
pløining fundet en skaalspende, et sverd med hjalter 
og en øxe; den sidste har jeg medbragt som gave fra 
gaardbr. Salomon Flot, det øvrige var forkommet. — Paa 
Øie er fundet underpladen og 2 stykker af overpladen af en 
dobbelt skaalspende af bronce; kjøbt for samlingen. — 
Paa Romstad (østre gaard) fundet en enkelt skaalspen- 
de og en ligearmet bøilespende af bronce i samme 
haug tillige med flere perler, som vare forkomne; kjøbte 
for samlingen. — Paa samme gaard blev af en gjætergut 
fundet en øxe af sten med skafthul, som han imidlertid 
slog istykker. — Paa Flot blev der paa en tange ved 
Øievandet fundet af en gjætergut en øxe af sten med hul 
i enden i bladets linje (?); han slog et stykke af den, 
men finder mulig resten igjen, naar vandet falder. — Paa 
en plads under Okstad nær veien en udgravet haug, hvori 
et hellesat kammer med ben og kul. — Paa Tyld- 
eim er flere hauger blevne udgravne; bestod af lutter sand 


mr 


og indeholdt kulstriber, rester af lerurner samt jernsa- 
ger, alt forkommet undtagen et øxeblad af jern, som 
imidlertid eieren ikke nu kunde finde igjen. — 

OQverhalven. Dette prestegjeld gaardfor jeg ikke 
saaledes som Grongs, men indskrenkede mig til at foretage 
efterspørgsler paa enkelte steder især hos mænd, som vare 
mere kjendte i bygden. Grunden var dels. at en slig'un- 
dersøgelsesreise, naar den skal foretages rigtig grundigt, er 
overmaade trættende, dels at det har været mere alminde- 
ligt at indsende oldsager fra denne bygd. Imidlertid er 
det sikkert nok, at en saadan undersøgelsesmaade er alie- 
les utilstrækkelig, og intet er vissere end. at der for tiden 
godt kan findes adskillige oldsager liggende paa vaardei 
Overhalven, som jeg ikke har faaet fat paa. 

I Raneims kirke findes en altertavle, der efter en 
indskrift er omtr. 200 aar gammel, med pluskjævede engle; 
men maaske er nogle rester af en ældre anvendt i den, 
saaledes endel swoede søiler. Over chordøren har man 
C5, naturligvis fra en reparation. * Stolene og galerierne 
ere rigt prydede med eiendommelige træudskjæringer. hvor 
imellem forekommer Anno 1656 og F 3. Prædikestolen 
med evangelisterne og deres symboler er lidt yngre. Lige- 
overfor choret paa galeriet er opslaaet et stort erucifix af 
træ, méd fødderne jevnsides paa en basis, sandsynligvis 
fra ca. 1300 og rimeligvis oprindelig alterprydelse. Gamle 
beslag paa udgangsdøren. Se forresten om kirken Forn- 
levninger. s. 663. — Paa Vibstad blev der i 1827 fun- 
det: 1 sverd. I spyd, 1 øxeblad, 1 sigd og et ubest. stykke, 
alt af jern (se Peder Vibstads fortegnelse med tegninger), 
som blev foræret til samlingen paa prestegaarden, og hvor- 
af utvivlsomt den af mig medbragte øxe ialfald er en lex- 
ning. Desuden blev der paa samme gaard omkring 1830 
(ialfald før 1835) fundet et sverd, et øxeblad og et 
spyd, som blev indsendt til Videnskabs-selskabet, men 
som nu ikke længere kan findes. Fremdeles blev der for 


hå 


Lå 


et pår aar siden fra Vibstad indsendt nogle vaaben af jern 
til oldsamlingen gjennem agronom Jensenius; de ere 
imidlertid ikke indkomne, hvis skyld det nu end er. — 
Alle disse fund ere gjorte paa en slette, kaldet Kirkmoen, 
under nylandbrydning: der var ialfald da ingen hauge der, 
om det end kan antages, at en tidligere rydning har taget 
dem bort. 

Den forrige kirke paa Sævik blev tilligmed alt inven- 
tarium solgt til handelsmand Møller paa Namsos. Paa kir- 
kegaarden findes der et kors af sten med bogstaverne C. 
A. S. oventil og et mindre, ophøiet kors udhugget paa for- 
siden; det er fundet i en grav, men har formodentlig op- 
rindelig staaet ovenpaa jorden. 

Ved Bangsund findes flere runde sandhauge ved søen. 
I en blev der for mere end 20 aar siden fundet sverd, 
spydod, øxe af jern og ? langheiner; sverdet havde 
metalbelæg paa hjalterne, og spydet en meltalring om falen. 
Det blev vist frem til mange reisende, hvoriblandt flere 
embedsmænd; men da ingen af dem gjorde manden op- 
merksom paa, at det havde noget verd, var han siden min- 
dre omhyggelig med at bevare det, og nu er det forkom- 
met. I nogle af haugene er der taget veifyld; i en gjen- 
staaende mel af en saadan fandt jeg en spiralformet 
ring af bronce og nogle brendte ben. Længere inde paa 
sletten ligger endel aflange firkantede forhøininger, maaske 
grave. 

Beitstaden. Paa en plads under ytre Vada (Vaade) 
blev der for lang tid siden i ageren fundet 1 sverd, 1 
spyd, 2 øxer, alt af jern, og nogle heine. Den ene øxe 
kjøbte jeg, resten var forkommet. — Paa gaarden blev 
ivaar ved opbrydning af en stenhaug paa en bakkekant ud 
mod søen fundet en muret grav med en svær sten, der paa 
undersiden var fladt tilhuggen, som dækhelle over den øvre 
ende, og nedi var lagt en helle ,,ligesom til hovedpude*; 
i graven fandtes et skelet; ligesaa blev der i samme haug 


momå AE 


fundet 2 andre hellesatte kamre. Forresten intet fund. 
Paa samme sted findes endnu nogle flere røser. — Høiere 
oppe mellem gaardene levninger af røser og ved siden en. 
opreist sten, 4 aln lang over jorden, '/2 aln tyk med regel- 
messigt kvadratisk tversnit. Den skal være reist af en af 
de sidste eiere, men er rimeligvis en gammel bautasten. — 
Oppe paa fjeldet ovenfor Vada skal der efter beretning af 
flere: for flere aar siden af et par husmænd være fundet en 
spiralformet armring af guld; den blev solgt til en 
guldsmed paa Levanger for 8 spd. (efter andre 30 spd.) 
— Paa Bartnes nær den gamle kirketomt findes 3—4 
smaa røser. — Paa Rones (søndre) 3 ikke meget store 
stenhauge. en i marken, to inde paa en plads. I en 4de 
fandtes for lang tid siden ,et lommeuhr, ca. 4* i tvermaal, 
med ring, kjæde af læder og nøgel med sten i*; berette- 
ren havde ei seet uhret, der smuldrede sammen ved berø- 
relsen, men derimod nøglen. Det er vanskeligt at forklare 
sig, hvad det virkelig kan have været. — Paa Hamer fik, 
jeg et haandsneldehjul eller en spillebrikke af sten, 
funden i ageren, gave fra gaardbr. Ole Hamer. .-- Paa en 
plads under vestre Skevik et lidet øxeblad af jern med 
afbrukken hammer funden ved jordarbeide, gave fra Peder 
Skevik. — Paa Homnes skal der for længere tid siden 
være fundet en guldring, en anden gang en kjedel af 
metal med ører prydede med menneskeansigter (min hjem- 
melsmmand havde selv seet dem), følgelig fra ældre jernal- 
der og af romaniserende arbeide; efter andre beretninger 
skal der ogsaa være fundet flere guldringe. Eieren flyttede 
sigen til Overrein, er nu død, og alt maa aniages forko m- 
met. Endnu skal der findes en. haug i marken. — Paa 
Viset blev der for en tid siden fundet en del vaaben, 
deriblandt et sverd med hjalter, i en haug. -- Paa Fol- 
den i Verran kjøbte jeg et spyd af jern, fundet i en 
ager; i nærheden findes endnu 4 runde og en aflang grav-. 
haug. — 


ed PG 


Paa Stuvskin i Verdalen erholdt jeg som gave til 
samlingen et sverd fra y. j., fundet ved pløining ved en 
plads paa aasen mellem Stuvskin og Reppe. Der var in- 
tet tegn til haug. — Gave fra Sevald Stuvskin. 

Paa Hamnes paa OQtterøen skal der i fjeldet findes 
indhugget omridsene af en mand i legemsstørrelse i sid- 
dende stilling. 

Paa Almindingsøen i Bjørnør, hvor der er et gam- 
melt marmorbrud, skal der foruden bogstaver indridsede i 
nyere tid af fiskere ogsaa findes en gammel indskrift. Det 
fortjente nærmere undersøgelse. 

Jeg har af oldsager i det hele fra denne reise med- 
bragt 23 no., størstedelen gaver; å no. ere kjøbte for til- 
sammen 1 spåd., hvilket imidlertid dækkes af mit stipendium. 
Fra de for den antikvariske forenings regning af mig fore- 
tagne gravninger og reiser har jeg medbragt 13 no., der 
antagelig ligeledes ville blive overdragne til samlingen. De 
førstnevnte oldsager har jeg overleveret til samlingens 
bestyrer. 

Det maa være næsten overflødigt at bemerke, at frug- 
terne af en saadan reise ikke maa maales udelukkende 
efter det hjembragte udbytte af oldsager og heller ikke 
efter de indsamlede efterretninger. Stipendiereiserne for 
oldsagsamlingen maa rettelig kaldes en missionsvirksom- 
hed for den; det maa være deres hovedformaal at stræbe 
hen til at gjøre landalmuen til medarbeidere ved den ar: 
echæologiske forskning ved at udbrede forstaaelse af hen- 
sigten med samling og bevaring af oldsager. vække inter- 
esse for videnskabens formaal og sprede kjendskab til old- 
sagernes udseende og beskaffenhed og derfor ogsaa op- 
muntre landbefolkningen til paa byreiser at stifte person: 
ligt bekjendtskab med samlingen for at faa et fyldigere 
begreb om oldsager end enkelte forklaringer og tegninger 
kan give. En saadan stipendiats virksomhed er endnu vir- 
kelig trættende: de samme, ofte bornerede spørgsmaal at 


AN 


besvare, de samme forklaringer at give fra gaard til gaard 
og fra plads til plads. 

Paa. denne reise har jeg dog i denne henseende været 
ualmindelig heldig - stillet; thi de bygder, jeg har draget 
igjennem, ere utvivlsomt de i Thjems stift, hvor læsning 
er mest almindelig, og oplysningen er størst, og det aande- 
lige standpunkt i det hele er høiest. Men det gjør det. 
næsten mere iøinefaldende, hvor lidet forarbeide der er 
gjort for den thjemske samlings interesse. Omkring Beit- 
stadfjorden f. ex., hvor man driver meget paa jægtfart» 
traf jeg mange, som havde seet Bergens Museum og hjem- 
bragt levende indtryk derfra, og fra dem var kjendtskabet 
til det udbredt i bygderne; men jeg har kun truffet paa 
ganske faa, som havde seet de thjemske samlinger, skjønt 
jægterne naturligvis ogsaa fare paa vor by. Existensen af 
samlingen er i det hele kun kjendt af takkebekjendtgjørel- 
serne i amtets aviser; men disse holdes i regeien mindre 
end nogle Christianiaaviser. — At de seneste anstrængelser 
endnu ikke har kunnet udrette særdeles meget, er natur- 
ligt; thi det bliver nødvendigvis mange aars arbeide at al- 
hjælpe følgerne af, at denne retning af selskabets virksom- 
hed tidligere har været forsømt. Derhos stilles vi saa sær- 
deles ugunstig ligeovenfor Bergen, naar der er spørgsmaal 
om at vække almuens interesse for samlingen, ved det 
slette udstyr, hvori den fremtræder for besøgeren, og som 
ikke alene er til skade for oldsagernes bevaring, men og. 
saa forringer det indtryk, de gjøre paa tilskueren. Denne 
mangel. som paa den maade bliver til en hindring for old- 
forskningens interesse i det hele taget i denne del af lan- 
det, vil det vel ogsaa forhaabentlig lykkes lidt efter lidt at 
af hjælpe. 

Throndhjem %/9 %4. 


ærbødigst 


k. Rygh 


JR 
NANA 
ANN 


di 


e-T 


BON 


sann ep: at pf Vdørik Ane Hr bud 
i Å dg OA AIG TRIM ar rn å 


: AA Ma ifrid 
PA Aano Sen RG 
PD HRU AA GE DE 
(blide ae å $ 


Det 


Kongelige Norske Videnskabers Selskabs 
Skrifter: 
i det 19de Aarhundrede. 


Ottende Bind, 2det Hefte. 


nm TINE 


Indhold: 
- Student Undsets Reiseberetning, 1874. 


Throndhjem. 
Johan L. Sundts Bogtrykkeri. 
1875. 


hl 


på 2000 KV 
i 


SHoThnsdne Å spor 196 3 


» 


ET 


N 


indberetnine 


til 


divektionen for det køl. norske videnskabers-selskan 


en med dets stipendium foretagen 


antikvarisk undersøgelsesreise 


an 
fail. Va 
AS glenn) Me, 


/SI5G 5 å Gr 
i sommeren 1874. /* Ep bn og 
Af 


ingvald Undset. 


">. 


KD de , 


prfoeiv sr dl dt 


Ke Gvdøpskaot: mibiegite død krot ar å 
AN , 4 I | : 
AE å i NG Ko op PG Vide PEER * HA 
: AP AR Bålg125ealg 98 EA fa 
Å % v | , | M kod tar 


” No ATUSI neøommoe å p 


ae i | VA y 


Jonbu 3 pb! OR vekt 


D. egne, jeg i denne sommer har gennemreist med 
det mig bevilgede stipendium, er kyststrækningerne sønden- 
for Throndhjemsfjorden fra Orkedalsøren af, udover og 
nedover til Romdals amt; tillige gjorde jeg en afstikker til 
Bod i Romsdalen i anledning et par derfra til selskabets 
oldsamling indkomne mærkelige fund fra broncealderen. 

Med hensyn til den fremgangsmåde, jeg fulgte for at 
opnå min reises øimed, da var den ganske den samme, 
som jeg har udviklet i begyndelsen af min indberetning 
om stipendiereisen i 1873, hvortil jeg således kan henvise. 
De stedlige forhold lagde iår ikke de hindringer -iveien 
som ifjor, og jeg blev således istand til iår at besøge så- 
godtsom - hver eneste gård og plads i den gennemreiste 
kyststrækning. Reisen foregik tilfods overalt, hvor dette 
på nogen mulig måde lod sig gøre. 

Jeg tiltrådte reisen fra Orkedalsøren udover langs Gete- 
strandens sogn. 

På Hukkelås så jeg en gryde af metal, som skal 
være funden i jorden på Åstan. meget gammel kunde 
den dog ei være. Den var simpelt arbeidet, ganske liden, 
men temmelig tyk, støbt; støberandene var kun skødeløst 
affilede, så de endnu tydelig såes. To ører og tre ben 
var støbt i et med gryden; en jernhank, som deu havde, 
var senere tilsat. Den havde nu et hul i bunden. 

Sønnen på gården skulde i jorden have fundet en til- 
dannet sten; han var dog nu ei tilstede, så den kunde 
ei skaffes tilveie, og nøiere underretning ei fåes. 


(4) dn OG 2 


På Åstan*) fik jeg fat på et af de skaftformede 
redskaber af sten, som oftere er fundne, men om hvis 
tid og brug man ei kan bestemme noget; jeg fandt et lig- 
nende tidligere i sommer i en gravhaug fra yngre jernal- 
der på Dragseidet i Åfjorden. — Som sædvanlig viser den 
ene ende sig at være brudt af; — det blev fundet for 
10—11 år siden ved brydning af nyland nord for gården. 
— Det er som de øvrige af kvarts, 7* langt, 2* bredt 
øverst, nederst ovalt, 1% 8 ». 114 i tvermål. På Åstan- 
nebben ligger en. aflang. sandhaug: 

På ytre Åstan var funden en sænkesten med indhug-' 
gen rifle om, aflang rund”; den skulde ved:leilighed blive: 
indsendt. >-En anden tildannet firkantet sten med to påbe- 
gyndte huller, ligeledes funden i jorden, var forkommen. 
For længere tid siden var funden en aflang sten med hul 
igennem,, efter beskrivelsen en stenøks; den kunde des-: 
værre! heller ikke nu findes igen. Tæt. ved denne gård 
ligger lige ned: for kirken i nedre veikanten gravrøs,-no- 
get udkastet i midten; for lang tid siden: (omtr. 100- år)! 
skal der være: fundet ,,en skat.+ — 

På 'en plads' under Åstan skulde også, efter hvad mig. 
meddeltes, en kone have fundet en tildannet sten;"medde- 
leren lovede at undersøge sagen. 

På ytre Hognes gemmes en messingdåse, der bærer 
årstallene 1482 og 1567 (?), med figurer og en kalender;* 
den har tillige en hollandsk (?) indskrift, dog nu ei mere 
læselig. — Så gammel som årstallet angiver, kan den dog 
neppe være. p D 

På Halsen er, foruden hvad før er indkommet til 


') Gårdens navn skrives almindelig Ofstad, men dette er utvivl- 
somt feilagtigt. Almuen udtaler navnet , Åstané eller ,Åsten*; 
den gamle form fer Åstar; gården nævnes i Sverres saga; smi. 
Munch N. F. Hist. TIL p. 111;— Det er vel også denne gård, som 
er nævnt i. Dipl. Norveg, TIL 1 p. 7. 


gå (5) 


samlingen, funden et stort bidselmundbid af jern, é&i 
bevaret. | 

På Geten (,Geita*) er på den sydvestlige af gårdene 
funden en tilspidset sten, ,lignende en hein*, rimeligvis en 
spydspids af skifer, tabt. — På én af de ytre gårde er 
for adskillige år siden funden en ,helle med runebog- 
staver på*; den blev ituslået og stykkerne er bortkomne. 
— En mængde sænkestene er fundne på gården sml. års- 
beretn. 1873 p. 41, no. 29. TI neset udenfor gården findes 
endel stenrøser. mindst 8. 

Stadsbygdens præstegjæld, Lensvik sogn. 

På Faberlid, en sæter, "2 mil ovenfor Ingdalen, skulde 
der findes ,en sten med gamle indskrifter på*; jeg tog der- 
for didop og undersøgte sagen. — Det viste sig at være - 
en kleberstensblok, hvorpå gætergutter og slåttekarle havde 
indridset sine navne; det ældste årstal var 1788. — Stedet 
skal tidligere have været fast beboet. — En svær bredøks, 
med eg sleben kun på den ene side, er funden paa stedet 
under en granrod. 

På Grostad er funden en sten, ,tildannet næsten 
som en hein*; ved mit besøg kunde den ei genfindes, så 
at jeg fik se den; den vil dog blive indbragt til samlingen. 

På Tangvik gemmes en kårde fra Fredrik IV.s tid. 

På Tunnel er på den østligste gård funden 7 værv- 
stene, der er indbragte. — Ligeledes er funden en gam- 
mel øks af jern. — På den mellemste gård er funden 
et jernstykke, der sikkert har været tryne til en plog af træ. 

På øvre Tunnel gemmes korsgeværer på to af 
gårdene. 

I Lensviken erholdt jeg på Innergården en smuk 
bådformet øks af grå stenart, funden ved pløining 
for nogle år siden. — Den er af form som Montel. no. 96 
eller en i årsb. 1871 pl. I, fig. 1 afbildet, lidt beskadiget 
ved eggen på den ene side; den er 7" lang, 23/5% bred 
over Skafthullet; omtrent 2% tyk iberegnet den fremsprin- 


«£6) — 122. — 


gende kant om skaftshullet på den undre side; forøvrigt 
1/4* tyk; hullet er 19 i tvermål. Indvendig i skafthullet 
løber en rille, regelmæssig inddreiet rundt om, 1/2* bred, 
1/4% tyk. — Den kan ei være tilfældig fremkommei, idet 
skafthullet boredes, men må åbenbart være anbragt med 
forsæt og. i en bestemt hensigt. Jeg kan ei erindre at have 
seet noget i Norge fundet eksemplar med sådan fure; i 
Stockholmer-museet så jeg nogle, men ingen, hvor det var 
så regelmæssigt som på denne. ,Hensigten må naturligvis 
have været, at det på en eller anden ymåde skulde tjene 
til at holde skaftet fastere; hvorledes denne er søgt opnået, 
er uvist.. En fransk arkæolog, der i sommer besøgte Thrond- 
hjem på reise til kongressen i Stockholm, Mr. Vallier fra 
Grenoble, udtalte. som sin formodning, at denne. rille havde 
været fyldt med mastrix eller et andet stof, der havde 
kunnet fæste sig ved skaftet; det er. dog vel mere: end 
uvist, om urbefolkningen her i vort land havde sådanne 
stoffe som mastrix 0. desl. til sin rådighed. 

På neset indenfor (øst for) Lensviken og på Ntspekel 
findes adskillige stenrøser, omtr. 10 i det mindste. 

På Sterten var itjor ved gravning af en kælder fun- 
den en aflang sten med hul igennem, ,,som en klubbe*, 
altså utvivlsomt en stenøks; den blev dog straks bort- 
kastet, da finderen ei kunde tænke sig, at det kunde være 
noget gavn i at gemme på den.* — 

På Frosta var funden en sten med hul påbegyndt fra 
den ene side, muligens en ufærdig stenøks. Finderen: lo- 
vede ved leilighed at tage den med ind til byen. — 

På Meland så jeg et skrin af egetræ med udskærin- 
ger; at dømme efter figurernes dragter må det skrive sig 
fra anden halvdel af 16de århundrede. 

Rissens sogn. 

På Årem findes ved den mellemste gård en. rund 
temmelig stor haug, vel en gravhaug. — 

På Grønningen er på den østligste af husmends- 


NG (7) 


pladsene i en ager for ei lang tid siden funden en sten 
med hul igennem; den kunde nu ei genfindes, men man 
troede, at det kunde ske, og den skulde isåfald blive be- 
sørget indsendt. Ved den vestlige side af bugten findes 
en stor stenrøs. 

Ørlandets præstegjæld, Vernes sogn (Vasbygden). 

På Selvneset findes adskillige røser; i en af dem er 
funden et sværd af jern, bortkommet. — 

På østre Selven er der oppe ved sommerfjøset i jor- 
den funden en øksehammer af sten med skafthul; den 
var heldigvis bevaret, så at jeg erholdt den Den er tem- 
melig beskadiget, nu 3!/2% lang, 3% bred, 13/1* tyk; skaft- 
hullet er 17/2* i tvermål. 

På den øverste af gårdene er i en ager fundet et 
smykke, ,bestående af flere trekantede plader af en kob- 
berskillings størrelse, forsirede med figurer af mænd og 
heste og forbundne med et par lænkeled mellem hver 
plade*; det troedes at være af messing. Det kunde des- 
værre dog ei nu genfindes. 

Ovenfor gårdene på det høieste mellem fjorden og 
Vatnet er en grøn slet voll; her ligger en plads ved navn 
»Slottet*. Man fortæller, at en konge engang her skal 
have havt sin borg; man vil og have fundet spor af grund- 
mure ved gravning i jorden. Denne fortælling eller dette 
sagn grunder sig vel på senere kendskab til fortællingen 
hos Snorre, Harald hårf. saga kap. 39, om at Erik blod- 
økse under et ophold her blev overfaldt af broderen Halv- 
dan svarte. — Muligens kan dog Grjotgard, en broder af 
Sigurd jarl på Hlade, her have havt sit sæde (Munch N. F, 
Hist. I, 2, p. 10). — På denne slette findes en samling af 
18 gravhauge af jord og sten, runde og aflange. 

På Volden skal oftere være funden i jorden smede- 
værktøi, deriblandt et smidjested, Ésinder m. m.; man for- 
tæller, at her i gamle dage skal have boet en guldsmed. 

På Reitan under Fremstad er i jorden funden en 


((8) 94 — 


wævsten af grøtsten, som foræredes. På en: anden af 
pip er også funden 'en lignende, ligeledes foræret. | 
På Heg bakken findes 3 gravhauge. | ti 
På Nordgerdet findes'oppe under'fjeldet 6 gravhauge. 
I en, som blev udkørt for omtrent 20 år siden, fandtes'et 
sværd af/jern, derersforkommnt, samt en liden hein, 
ssom jeg 'erholdt; den er 24% lang, 34% i+0' med hul å den 
ene ende, den er altså mærkelig 'ved sin ringe størrelse: 

. På Vatn fik jeg: høre, at der for nogle år siden i en 
haug 'skulde være funden en sten med nogle tegn på, som 
en slags bogstavert. — 'Stenen skulde være bragt tilgårds, 
men ingen vidste nu' at finde den igen. ++ Daijeg formo- 
dede, at det måtte være en runesten, satte jeg alle % be- 
vægelse med at 'søge efter'den. og var 'så heldig selv at 
finde den igen ved én husvæg;, — temmelig overklinet med 
tjære; men "dog ei: mere, endvat'jeg. straks: kunde læse de 
fleste af runerne. Da! gårdens eier; Jon Larsen Vætn, 
var villig til at overlade den til selskabetsoldsamling, bragte 
jeg den med mig til mit kvarter; ved velvillig bistandvaf 
handelsmand:Gran i Selven fik jeg den besørget indsendt 
til: Throndhjem, hvor jeg med omhu fik «den gjort ren før 
tjæren; så at indskriften nw fremtræder:så klart som muligt. 

vdeg fik af gårdens eier, der selv havde fundet stenen, 
fuld besked på: omstændighederne, hyorunder dette var 
skeet. «Nede! mod vandet findesunder en berghaug, ,Bengts- 
berget*, én: ssamling : gravhauge, ei synderlig. store; — 4 
lange (og >L- rund: De 4/lange ligger i én række efter hin- 
anden fra øst mod vest; syd for dem ligger den runde: I 
den næst vestligste af disse langhauge blev runestenen fun- 
den. i 4871 om høsten. > Denne haug er 24* lang, 9 bred, 
2—3' høi. Jon havde begyndt'-at (grave fra den vestlige 
ende.. Da han var kommen oiutr. 54 indover, stødte han 
på runestenen; den: stod stillet/på kant;i haugen, med den 
side, hvorpå runerne,er, indhugne, yeudende ind imod-mid-. 
ten, Han bemærkede straks,at;der var indhugget tegn på 


Eg 19) 


stenen og tog den derfor med op tilgårds; senere' blev den 
ei agtet videre, men benyttet til at lægge ovenpå klipfisk- 
dynger ved fisketørring. Ved optågelsen af haugen spalte- 
des stenen i to omtr. lige tykke dele; den ubeskrevne halv- 
del lod Jon ligge, efter at have forvisset sig om, at der på 
den ei fandtes spor af teen. — I haugen biev der ei gyra- 
vet mere; ingen oldsager blev således fundne ved den lei- 
lighed. De øvrige haucge er alle ganske urørte. 

Stenen er af 'erå skifer, er 2- 7* lang, 12% bred, nu 
2* tyk, men før, som anført, underdelen spaltedes' fra, var 
dens tykkelse vel omtr: 4%. —- På grund af den let kløve- 
lige stenart er flere stykker skallede af. noget der har gjort 
fleré af runerne mindre tydelige; i den høire kant oventil 
er et stykke slået af, dog er ikke derved indskriften ska- 
det. Runernes længde er 45%; oprindelig har de været 
tydelig og skarpt indhugne, således som man kan se af de 
bedst bevarede af dem. 

Indskriften består af 7 ruuer. 

Iste rune-er aldeles utvivlsom, RR; man lægger 
straks mærke til den  antike form: idet indbøiningen af 
sidestaven på langt mær ei mår ind til hovedstaven, med 
hvilken dens nederste del løber ganske parallel. 

2den rune er tydelig |; venstre stav er noget uty- 
delig ved midten på grund af en afskalling af stenen; bin- 
destregen og. høire sidestav fremtræder derimod aldeles 
tydelige. | 

Sdie rune er mere usikker. Tilhøire fremtræder 
ganske tydelig partiet R ; kanten er ganske skarp, og par- 
tiet tilvenstre herfor er tilsyneladende fladt Man kunde 
således tro, at denne dinie udelukkende er fremkommen 
ved afskalling. En nærmere undersøgelse viser imidlertid, 
at det eier tilfældet... Kanten viser. sig ujevn ogjat være 
frembragt ved*slag: lige indenfor «den sees også tydelige 
spor «af. den oprindelige ujevnhed i«bunden af runetrækkets 
fire. I den mederste mod «høire bøiede 'del fremtræder 


(40) de 


dette navnlig aldeles tydeligt. Ved nøiagtigere undersø- 
gelse vil man også kunne spore de øvrige dele af runens 
oprindelige træk. Øverst spores lidt af en vinkel GE 
temmelig tydeligt en til venstre skråuende linie nedenfor 
denne; denne linie tegnede sig mærkbart af på et fotografi 
og blev tydelig synlig på et taget papiraftryk. Længere 
nede skråner den mod høire og kan følges til den neder- 
ste vinkelspids på det først beskrevne høire parti. Herfra 
sees også tydeligt spor af en mod venstre nedadløbende 
linie, der krydser hin. Man kan altså se trækkene Q, 
og der er da ei rum for tvivl), om hvilken rune, vi her 
har: tydeligvis ae 

4de rune adskilles fra forrige ved et noget større 
mellemrum end mellem de øvrige. Grunden hertil er vel, 
at det mellemliggende parti, der er noget ophøiet, ei har 
frembudt bekvem flade til indhugning; at nogen rune her 
er udslettet ved afskalling, kan man ei tænke på. Denne 
4de rune er tydelig: X. 

Ste rune er ligeledes ganske tydelig kr ' 

6te rune frembyder størst vanskelighed, og af hvad 
der sees på stenen, vil man neppe kunne med bestemthed 
afgøre, hvad der oprindelig har stået. — At runen ei har 
havt mere end en stav er tydeligt; denne fremtræder klart, 
skønt den ei er så dybt indhugget som f. eks. 1ste rune. 
Kvistene kan derimod ei skelnes, da flere stykker er af- 
skallede øverst og dette parti derved bleven så forvirret, 
at man ei kan afgøre, hvad der 'er forsætligt og tilfældigt 
mellem de linier, man ser. 

de rune er aldeles tydelig has venstre kvist er brat- 
tere og kortere, høire mere skrånende og længere. 


Jeg læser altså indskriften: 


RHRXMTA å... RHOAL(Dr 


Den indeholder altså et navn, der kun er usikkert i 
næst sidste lydtegn. Man kan kun tænke på navneformer- 


MR: (11) 


ne Hröalfr og Hröaldr. Det første af disse navne fore- 
kommer, mig bekendt, ellers ikke; den næstsidste runes 
lille afstand fra sidste gør det også mindre rimeligt, at den 
har været 2 som man isåfald måtte antage. Der har 
således udentvivl stået Tr R.hoaltr d. &. Hröaldr. -— At 
der er skrevet RH for HR har flere analogier: Helnes- 
stenen har RHVVLFr, Labolrg - stenen RHAFN -; på 
Snoldeler-stenen har denne famlen etter at gengive 
denne lydforbindelse ledet til, at der er skrevet RVHALTS 
(for HRVALTS). — Også Latinerne stillede jo ved om- 
skrivningen af det græske: stærkt aspirerede P aspiranten 
bagefter. 

Indskriften viser sig ved første øiekast at være meget 
gammel og interessant. — Den viser sig nemlig at inde- 
holde en blandiug af de to forskjellige rune-rækkers tegn RA). 
H og Q tilhører den ældre længere række; * og Tip 
den kortere yngre række; fil denne henviser også navnets 
sproglige form os. -- Indskriften er altså en overgang s- 
indskrift mellemældre ogyngre runerække; den 
første af den slags, som endnu er funden i Norge, 
og den er således af overordentlig stor vigtighed. 

Den skik at anbringe runestene inde i gravhauge er 
oftere iagttaget; fra ældre jernalder kendes således i Norge 
hidtil 8 sådanne, hvorom man véd eller med vished kan 
formode, at de har været anbragte på denne måde; nemlig 
stenene fra Stenstad, Orstad, Bratsberg, Tanem og 
Elgesem, samt utvivlsomt også de fra Reidstad, Torn- 
stad og Belland; disse har alle indskrifter udelukkende 
med den længere rækkes runer. Kra yngre jernalder ha- 
ves i Norge hidtil kun to fund af runeindskrifter i erav- 
*) I min betragtning af de to runerækkers indbyrdes forhold støtter 

jeg mig på de anskuelser, som af prof. Sophus Bugge er ud- 

talte i forskellige afhandlinger, og navnlig i forelæsninger ved uni- 
versitetet i 1873 og af Dr, Wimmer i forsk. afhandlinger. navn- 

lig den sidste i årsb, f. n. 0. 1874, 


(12) — 188 — 


haug; en sten fra Valby i Thjødling og en spænde med 
indskrift fra Strand i Åfjorden, den sidste opdaget og ind- 
bragt til selskabets oldsamling af adjunkt Rygh. Begge 
disse indskrifter er skrevne udelukkende med den yngre 
rækkes runer. Alle øvrige norske indskrifter med den kor- 
tere: rækkes runer er senere, fra tiden efter *kristendom- 
mens indførelse. Valby-stenen var således hidtil den ene- 
ste norske indskrift med yngre runer, 'hvor år endnu stod 
i sin oprindelige betydning som slutnings-r. Vor indskrift 
viser sig nu ei blot at have dette, men også at have be- 
varet flere runer af den ældre række. Den må altså be- 
tegnes som den ældste i Norge fundne indskrift med runer 
af den yngre række. 

Indskrifter, der betegne et overgangsstadium mellem 
de to runerækker, er hidtil fundne kun i ringe 'antal og 
kun i de sydlige dele af de skandinaviske lande, i Dan- 
mark (stenene fra Helnes, Flemløse, Snoldelev og 
Høietostrup) og i Sverige i det sydl. (stenene fra Søl- 
vesborg og Refsal). Man har derfor antaget, at udvik- 
lingen' af den kortere 'runerække foregik hernede, og at 
den nye skrift derfra udbredte sig 'over hele det øvrige 
Norden. Nu bringer vor sten fra: det nordlige Norge en 
indskrift, der indeholder de samme vidnesbyrd om en over- 
gang mellem de to rækker, som hidtil kun kendes fra det 
sydl. Skandinavien. Hvis'man ei skulde ville 'antage, at 
runeristeren var indflyttet fra Danmark eller idetmindste, 
at han havde lært sin kunst på 'reiser  dernede , — så må 
man erkende, at denne vor indskrift giver os den vig- 
tige kundskab, at udviklingen af den kortere 
række af den længere foregik omtrent samtidig 
og på samme måde over hele Norden. 

Indskriften giver flere nye bidrag til løsningen af spørgs- 
målet om runeskriftens udvikling i dens overgangsperiode. 
Et bekvemt sammenligningspunkt frembyder i så henseende 


eg (13) 


den tidligere bekendte overgangsindskrift på. Snoldelev-ste- 
nen, hvor det samme navn forekommer i genetiv skrevet. 


RAHATTH: 


Ligesom i denne indskrift er altså det gamle tegn for 


DD. DG opgivet !), og pi bruges til at betegne både te- 


nuis og media: bruges endnu som teen for H og den 
D 9 => te) D 


gamle ,&ér*-rune har betydningen Å i formen å ?) (Snol- 
delev har dog i dette ord den forenklede form of men i 
ensartede ord KVNVALTS har den X). I første stavelse 
viser derimod vor indskrift sig at stå på et betydelig ældre 
stadium: medens Snoldelev her udtrykker O-lyden ved PN 


har indskeiften fra Vatn endnu beholdt det gamle tegn Q J 
— den er af alle overgangsindskrifterne den eneste, hvor 
dette er bevaret. Den peger derved ud over de ældste 
danske og må ansees for mindst ligeså gammel som ste- 


1) Ved første øiekast kunde man tro, at der på stenen havde stået 
én j 08 man kunde falde på heri at se en senere forenklet form 
for pr fremgået af den tendens til at gøre runerne énstavede, 
som man kan iagttage ved flere andre runetegns udvikling. Men 
en: saadan form vilde være lidet rimelig, og de træk på stenen, 
som. kunde, lede til at antage den, viser. sig ved nøiere undersø- 
gelse kun at være tilfældige, fremkomne ved at stykker er slåede af. 


%) Om denne runes udvikling smlg. Bugge i Tidsskrift for philol. og 
pædagogik, VII. pag. 315 ff, — Den ældste indskrift, hvori formen 
X forekommer, er vel den på Skåång-stenen i Södermanland, 
hvor forklaringen dog er vanskelig. Jeg havde selv anledning til 
i sommer at undersøge indskriften, som jeg læser: HARINGA X 
LEVGAr|: Man kunde formode, at K her står i sin oprindelige 
betydning J, og at det er tvelyden AI som er betegnet ved 
Dette måtte da være en dativform, og den vilde da bevise, at: den 
alm. dativform i ældre jernalders sprog, — &, er opstået af — ai 
(som Lyngbye har formodet) og ei blot var en sænkning af — a, 
hvilken form haves i gotisk. — Jeg må dog tilføie, at jeg selv 
ingen tro har til denne forklaring. Wimmer opfatter i sin sidste 
-afhandling | BK her som skilletegn (, Runeskriftens * oprindelse og 
udvikling* pag. 145). 


(14) — pe 


nene fra Sølvesborg og Råfsal, der også endnu har 
bevaret et tegn af den ældre række, der er tabt i den 
yngre, nemlig |, W, — ja, måske rettest for ældre end 
disse, ialfald end den første af dem. — Den kan neppe 
være meget yngre end år 700, den tid, fra hvilken man 
omtrent regner begyndelsen af den yngre jernalder i 
Norge. Det vil være af megen interesse, om der ved vi- 
dere gravning i haugen findes oldsager; jeg agter til som- 
meren at undersøge både den og de øvrige hauge. 


Qvenfor gården findes også en haug. I en røs. som 
eieren borttog, fandtes ,,som et arnested, sat af heller, med 
fuldt af aske og kul omkring*. — I ageren nedenfor går- 
den fandtes engang et redskab af flint, som en ,kop- 
par-bilf (åreladningsinstrument, sneppert) af form; bort- 
kommet. | 

På øvre Lødstad er ved udtagning af en haug fun- 
den et gravkammer af sten, hvori nogle store hestetænder 
blev trufne. 

Ved Klomstadbakken findes 3 store gravhauge. 

På Agdenes findes lige ned for fyret mellem 2 berg- 
hauge 3 røser; de 2 er så omtrent udjevnede. Ovenfor 
findes 2 store røser på berghøider. 

Ved Agdenes gård beså jeg levningerne af havne- 
dæmningen, beskreven i årsb. 1869 med tegning. — Stenen 
til den skal være taget fra en urd oppe i fjeldet ovenfor 
gården; en gammel kone på gårdem kunde mindes, at man 
i hendes barndom i myrerne fandt store klopper af tøm- 
mer, over hvilke stenen har været ført ned til stranden. 

Øst for gården sees levninger af murene af den gamle 
kirke, bygget af kong Øistein Magnussen. Størsteparten 
af murene er dog nu brudt væk. - Kirken har havt form af 
en langagtig firkant. 

Syd for gården findes ved berget nogle mindre røser 
og hauge. 


== (15) 


Mellem Agdenes og Vardset findes ved stranden 
en stor sammenkastet stenvoll, over 100 al. lang; ved hver 
ende af denne findes nogle gravhauge. 

På Vardset fandtes for 3 år siden i nogle røser, som 
blev udkørte vest for nøstene, i den ene ved et skelet et 
sverd af jern, enegget, hvoraf et stykke, 7* langt, 13/s* 
bredt, var bevaret, og som jeg erholdt; i en anden en ring 
af bronce, 12% i tvermål, af en ringspænde; den er 
ei loddet; på det sted, hvor nålen har siddet, er ringen 
smalere ; den erholdt jeg også. — Endvidere fik jeg en rød 
lerperle, 4** i tvermål, funden i en ager sammesteds. 

På Heg fandtes for 20-30 år siden i en haug et stort 
sværd med tange, en stridsøks og en hein, alt forkom- 
met. En stor og uogle mindre hauge findes der endnu. 

På Eidem ved Storvandet skal også findes nogle 
hauge. 

Ved pladsen R.øisa beså jeg den store gravrøs, som 
der findes nede ved søen på en bergkoll; den målte 120 
skridt i omkreds og er 8—10' høi. 

Mellem dette sted og Raudsten er der nord for går- 
den nedenfor veien nedimod søen en gravhaug, ,Lauk- 
haugen*, tilsyneladende af bare sten nedi. Ved at kaste 
noget sten ud fra dens ene side havde man stødt på en 
muring af store flade stene*; denne blev dog ei gennem- 
brudt og undersøgt. — Omkring denne haug er et interes- 
sant arkæologisk felt; på skråningen sees levningerne af 
4—7 små aflange stenkredse i en række efter hinanden, 
bestående af 5—9 opreiste stene hver. — Stenene er for 
det meste omvæltede, 3—4" høie og temmelig svære; nogle 
stå dog endnu, og man bliver især opmærksom på en stor 
ved midten. Den sydligste og nordligste kreds er bedst 
bevarede. I nærheden er flere mindre gravrøser. — Ved 
Rishaugen havde manden for nogle dage siden fundet en 
spydspids af flint, men ei taget vare på den. 

Udenfor Vernes er der på Vernestangen en stor 


(16) redi pm 


samling fildels betydelige røser på høiderne; flere , grav- 
hauge af, sand flndes nede, ved stranden. 

På Leksen er der ved Åkerjvik. funden en Fi nåøra 
spids, som meddeleren. troede, bevaret, 0g som han lovede 
at besørge indsendt, — Ved Håvik. findes to sandhauge,! 
(;leksabrødrenes, gravet, siger sagnet): ved, Rekster- 
bakken findes. flere røser; ved Tinden ved Ratvik-! 
haugen findes også en røs. a 

På Terningen er våren 1874 Fendpå en spydspids: 
af skifer; meget kraftig; den. er 41/44 lang, 17/5% bred, 
henved  */e% tyk, hvor den er sværest; den har. sanoren 
Finderen forærede: den til. samlingen. 

«Ved Baret er der. straks, ovenfor gården en-myr; ved- 
midten af denne, er der en indsænkning, hvor der før uden: 
tvivl har-været en, dam eller et, lidet vand; endnu for'om- 
trent 50 år siden var myren her så blød, at en ko ei kunde! 
passere- den. — Isak Baret har skåretTud store partier 
af denne:myr- og: afgrøftet resten, så at den nu: er, ganske 
tør. — Under disse arbeider har han» til forskellige tider. 
her gjort følgende fund af stensåger. 

Qmitrent 300 + i syd forssin stuebygning, ved udkanten, 
af myren, der her-kun var et stik (omtr+1+) dyb, bar han! 
fundet en spy dspids af lysgrå skifer, 4/% lang, T/s4 
bred, 4% tyk; tangen er afbrudt, og den har ei agnorer:. 

OQmtr. 400 * i syd-øst for gården, ved det dybeste sted! 
af myren; fandt han tre stik (emtr: 4 *) dybt, på sandbun-+ 
den 3skeformede skrabere og eu stor flække (kniv) 
af flint; de tre skrabere lå vedsiden af hinanden med 
den flade side nedad, den største i midten, de mindre én" 
på hver side og vendende: sine blade å den modsatte ret 
ning af den stores ovenpå var flækken lagt, 'dækkende som" 
et dåg over alle tre. Sagerne» viste sig altså 'åbenbart at! 
være forsætligt, med'/særeg er omhu nedlagte: | 

Den største :skraber er 5./:% lang, deraf skaftet 34, 249 
7 bred over bladet; skaftet 1* bredt; den største tykkelse 


= SØ = (17) 


er omtr. %*. — Det er det smukkeste eksemplar, jeg no- 
gensinde har seet, og den røber mesterskab i kunsten at 
tilhugge flinten. Den anden er 3%* lang, hvoraf skaftet 
24, 2* bred over bladet, 10*' over skaftet, T* tyk; på bag- 
siden sees et sted spor af flintens naturlige overflade. Den 
tredie er 3 2* lang, hvoraf skaftet 191", 212* bred over 
bladet, 1/3% over skaftet. 7'* tyk; på bagsiden sees et større 
stykke af flintblokkens naturlige overflade. Flekken er 
Ap lang, i eggen henved 4*, 31/s* bred, '/2% tyk; eggen 
er meget skarp og tynd., men lidt skadet; den er et sjel- 
den stort og smukt eksemplar og synes dannet næsten kun 
ved et enkelt slag. Alle disse sager er af en lys flintart 
og dannede kun ved tilhugning. 

Omtrent 100: nord for det sted. hvor dette mærkelige 
fund gjordes, fandt han % stik (vel 2) dybt en slibesten 
af kvartsit, ganske glat afsleben på alle 4 sider, åbenbar- 
lig ved at stensager er slebne på den. Den er afbrudt: 
det levnede er 4"/:* langt. 2'/2* bredt og vel 1* tykt. 

Alle disse sager havde finderen bevaret og overlod 
dem nu til mig til selskabets oldsamling. 

Dette fund er af stor betydning. At så mange og så 
mærkelige stensager kan findes af én mand på en så liden 
flæk jord, lover godt for fremticen. når man kan få væk- 
ket den almindelige mands. opmærksomhed for oldsagerne. 
I forbindelse med de adskillige andre ovenfor anførte fund 
af stensager, hvoriblandt, hvoriblandt flere flintsager, giver 
de os beviser i hænde på, at stenalderens bebyggelse ei 
kan have været så sparsom og spredt på disse vore kyst- 
strækninger. som man hidtil har måttet tro. 

En ganske særegen interesse knytter sig til det større 
fund af flintsager. som nys er omtalt. Jeg har påpeget, 
hvorledes fundomstændighederne tydelig siger os, at sagerne 
forsætlig, i en vis orden, er nedlagte. på bunden af myren, 
som dengang naturligvis var en dam eller et lidet vand. 
Forsætlig, — men i hvilken hensigt? Fra nabolandene, 


(18) == Bl 


især da Danmark, haves som bekendt mange mosefuud 
fra forskellige arkæologiske perioder, hvor man finder old- 
sagerne nedsænkede i vandløb eller små søer, som siden er 
voksede igen til myr. ++ Man antager, og det vel med rette, 
at «(denne nedlægning må forklares som skeet af religiøse 
motiver: sagerne er som ofre til guderne nedlagte i disse 
søer,- der vel har været anseede for hellige. — Fra'sten- 
alderen har man i Sverige og Danmark gjort flere sådanne 
fund af forsærligt nedlagte og ordnede sager, dels i myrer, 
dels under store stene; de mærkeligste hidtil kendte 'så- 
danne fund omtales af Dr. Montelius i hans Sveriges forn- 
tid* I, p. 148 fr. — I vort land vides intet sådant fund 
tidligere at være gjort. : 

Hevne præstegjeld. Jeg har engang tidligere, i 1872, 
på egen hånd gennemreist største delen af dette sogn; om 
de på den tur iagttagne fornlevninger har jeg meddelt op- 
lysninger i årsb. 1872 p. 26—830. — Den der meddelte for- 
tegnelse suppleres for den ydre kyststræknings vedkom- 
mende, ved hvad der i samme årsb. p. 143 meddeles' efter 
daværende premierløitnant Sejersteds indberetning til den 
geografiske opmåling. Jeg skal derfor her kun meddele, 
hvad der kar supplere de tidligere underretninger.! 

På Bjerkan, nord for Mo, er for mange år siden fun- 
den en kobberkedel med et sværd 'og nogle andre 
sager; intet af dette er dog bevaret. | 

På Sødal erholdt jeg 2 skålformede messing» 
spænder, fundne år 1871 i en haug østfor gården tillige- 
med en ,benring*, der 'var forkommet.” Spænderne har 
kun enkelt plade; de er 4* lange 'og 22% brede. 

Fra Hevne reiste jeg hurtigste vei til Bod i Roms- 
dalen. Tiden tillod mig ei åtånstille nøiagtigere undersø- 
gelser på veien; det! var også mindré nødvendigt her, da 
hele Romsdals amt i flere år med offentligt stipendium er 
gennemreist' af adjunkt Bendixen. Da hans indberet- 


BE (49) 


ninger til det akademiske kollegium indeholder nøiagtige 
opgaver over, hvad der her findes af fornlevninger, skal 
jeg her ei opregne, hvad jeg bemærkede af sådanne på 
reisen. 

Fra Bod har oldsamlingen i 1872 fra Husstad erholdt 
en eelt af bronee; sidste år fik den en lignende fra Far- 
stad med opgivende, at den skulde være funden i en sten- 
røs. -— Navnlig at få fuld rede på det sidste fund var hen- 
sigten med min reise derude. 

På Farstad traf jeg i skydsskafferen netop den mand, 
som havde fundet den sidstnævnte celi. Han erklærede, 
at den var funden løs i jorden, ei i en stenrøs, som 
meddelt af den mand, der havde indleveret den til oldsam- 
lingen. Dennes opgave måtte bero på en forveksling med 
et andet fund, som også var gjort på gården. I en stenrøs 
var nemlig funden en del jernsager, et fund, hvorom 
adjunkt Bendixens indberetning indeholder oplysninger. 

På Husstad traf jeg ikke nogen, som kunde give mig 
besked om den fundne celt, og om, under hvilke omstæn- 
digheder dette var skeet. — Den mand, som man antog 
måtte være finderen, var ei tilstede. Jeg måtte altså for- 
lade denne gård uden at kunne erholde nogen oplysning. 

Flere hauge og røser findes der ved gården. 

Fra Bod reiste jeg om Molde med dampskib tilbage 
til Throndhjem. 

Som man har seet, bragte denne lille reise meget in- 
teressante resultater. Jeg havde det held foruden flere 
andre interessante oldsager at kunne indbringe til selska- 
bets oldsamling to fund, der hører til de mærkeligste, som 
bidtil kendes fra det nordenfjeldske Norge, de sjeldne flint- 
sager fra Baret og den for runestudiet så vigtige indskrift 
fra Vatn. Ialt har jeg afleveret til samlingen 20 nummere 
fra denne reise; af disse tilhører 8 stenalderen, 7 jernalde- 
ren (yngre), 3 denne eller senere tid; 1 er af uvis alder. 
Flere oldsager, som ved mit besøg ei kunde skaffes tilveie, 


(20) der MN 


lovedes senere indsendte. En anden ikke uvigtig frugt af 


reisen er, at vort kendskab til, hvåd der findes af fornlev- 
ninger i de undersøgte egne, er betydelig udvidet. Og en- 
delig må jeg fremhæve, hvad der er af stor betydning; at 
i disse egne almuens opmærksomhed er vakt for oldsagerne 
og deres bevaring; sker dette ei rundt om i vort land, vil 
oltidsvidenskabens arbeide i høi grad gøres vanskeligt og 
ufrugtbart hos os. 

Jeg vil ende denne min indberetning som min forrige 
med at udtale min overbevisning om, hvor nødvendigt det 
er, at sådanne reiser gøres, og at de engang gennemreiste 
egne atter og atter bereises. -— Man ser af dette års resul- 
tater eksempler på, hvorledes almuen kan sidde inde med 
sager af den største videnskabelige betydning uden at have 


anelse om, hvad værd de i virkeligheden har, — og det 3 


skyldes således kun et gunstigt tilfælde, at de findes i be- 
hold. Men man får derved ogsa et begreb om, hvad der 
i tidens løb på grund af uvidenhed og uforstand er gået 
tabt for videnskaben. 


Ingvald Undset. 


Kristiania, januar 1875. 


AR, 


0 


| N orske Videnskabers Selskabs 


annen 


Pr Ottende Bind, ddie Hefte, 


må 


Sin 


Indhold: 
g for 1875, 


g for 1875 fra Student Undset. 


JoHan L. SunDTs BOGTRYKKERI. 


1876. 


MN 


da 


BR TO AA EN 
KE AKTER ENN 


Det | 2 


gelige Norske Videnskabers Selskabs 


Aarsberetning 


for 


Ar pr er Tid * 
1875, fa O 85 Fi Gog på 


HELH 


Throndhjem. 


Johan L. Sundts Bogtrykkeri. 


1876. 


P air ør 4 


road 


Til 
KONGEN! 


Peer aner for det Kongelige Norske Videnskabers 
D 


Selskab i Throndhjem aflægger herved sin underdanigste 
Beretning om Selskabet og dets Virksomhed i Aaret 1875. 
Selskabeis aarlige Fest høitideligholdtes paa Deres Ma- 
jestæts høie Fødselsdag den ?1de Januar med en Tale at 
Selskabets Medlem, daværende Direktør ved Rotvold Sinds- 
sygeasyl, nuværende Medicinal-Direktør L. Dahl. Talen, 
hvis Thema var: Om Sindssygdonmmenes Hyppighed og al- 
mindeligste Aarsager samt om deres Betydning som Visere 
for almindelige Tilstande, har siden været offentliggjort i 
Tidsskriftet ,,Folkevennen*. Direktionen tillader sig hoslagt 
at fremsende et Separat-Aftryk af samme. 

I Selskabets aarlige Generalforsamling, der afholdes 
den Sde Marts. bevilgedes til videnskabelige Reiser i arkæ- 
Ologiske Øiemed 60 Spå. og til Reiser i naturvidenskabe- 
ligt Øiemed 70 Spd. Af den til Reiser i arkæologiske Øie- 
ed bevilgede Sum har Hr. Student Undset erholdt et Sti- 
pendium, stort 40 Spd., for at fortsætte de af ham i tidligere 
Aar med Understøttelse af Selskabet foretagne antikvariske 
Undersøgelser i det Nordenfjeldske. I det sidst forløbne 
Aar har han af Throndhjems Stift bereist Søkysten i Ørlan- 
dets Prestegjeld paa begge Sider af Throndhjemsfjorden. 
dafjorden, Bjørnør og Fladanger, medens Tiden ikke til- 
od ham at gjennemreise de ydre Distrikter om Namsen 


(4) EG 


i sin Helhed. Han har fra denne Reise ikke alene ind: 
samlet mange verdifulde Oldsager og faaet Efterretninger 
om andre, hvoraf endel vel senere vil kunne reddes, mer 
ogsaa i det hele fuldstændiggjort Kundskaben om diss 
Egnes arkæologiske Forhold. Størstedelen af de ved har 
til Selskabets Oldsagsamling indbragte Sager tilhøre Stenal- 
deren, og af disse en betydelig Del den arktiske Type, — 
saaledes 6 Eksemplarer af Spydspidser og Knive af Skifer. 
hvoriblandt et Par af hidtil ukjendte Typer. En vigtig 
Opdagelse har han gjort ved Fundet af et Flintverksted i 
Fladanger, det nordligste hidtil bekjendte i Landet og de 
eneste nordentfor Dovre. OQgsaa under denne Reise har 
der vist sig glædelige Frugter af gjentagne Undersøgelsen 
i de samme Egne ved Almuens tiltagende Sans for Old- 
sagers Bevaring. løvrigt henvises til den nedenfor aftrykte 
Indberetning. — De til Reiser i naturvidenskabeligt Øie- 
med paa Budgettet opførte 70 Spd. er af Direktionen be 
vilget Hr. Konservator Storm til i Forening med Hr 
Præparant, Skolelærer Dybdahl at foretage en Reise 
og udenfor Throndhjemsfjorden, hvorom Beretning forefin 
des i den medfølgende Udsigt over Naturaliesamlingen: 
Tilstand og Forøgelse i det forløbne Aar. 

Af Selskabdets Skrifter er i 1875 udkommet 8de Bind: 
iste og 2det Hefte, indeholdende D'Herrer Adjunkt Ryghs 
og Student Undsets Reiseberetninger for 1874. Desuder 
er, overensstemmende med de nye Statuter trykt og om 
delt til Medlemmerne Selskabeis Aarsberetning for 1874 
ligesom Trykningen af Blytts ,Flora*, 3die Del, nu er saa 
vidt fremskreden, at samme kan ventes ferdig fra Presser 
i indeværende Aar. hvorved dette for Kundskaben om vor 
Lands Planteverden betydningsfuldeste Hovedverk vil bli 
ve afsluttet. å 

Selskabets Bibliothek har i det forløbne Aar, undtas 
gen i Ferierne i Regelen, været aabent 2? Timer ugentlig, 


— Ål — (5) 


det hele 74 Gange. I 577 Udlaan er ialt udlaant 1066 Hefter 
og Bind til 144 forskjellige Personer. Af de udlaante Skrif- 
ter hørte 82 Bind og Hefter til Theologi, til Retsvidenskab 
21, Lægevidenskab 88, Philosophi 5, Moral og Politik 2. 
mathematiske Videnskaber 73, Naturhistorie 65, Physik og 
Chemi 19, økonomiske Videnskaber 1, Sprogvidenskab og 
Skjønliteratur 283, historiske Videnskaber 272. Literatur- 
historie 43, lærde Selskabers Skrifter 2, Samlinger af blan- 
det Indhold samt periodiske Skrifter 108. 

Bibliothekeis Læseværelse har været aabent 3 Gange 
agenilig fra Kl. 3—5. Bytteforbindelsen med Athenæet har 
været fortsat saaledes, at Selskabet fra Athenæet ved hvert 
Halvaars Udgang erholder forskjellige Aviser og Tidsskrift- 
ter, medens følgende af Selskabet holdte Skrifter udlægges 
 Athenæet: Theologisk Tidsskrift for den evangelisk-luther- 
ske Kirke i Norge; Clausen, Tidsskrift for udenlandsk the- 
)logisk Literatur; Luthersk Kirketidende; Norsk Retstidende; 
Fogh, Tidsskrift for populære Fremstillinger af Naturviden- 
skaben; Erdmann, Journal fv Chemi; Petermann, Mitthei- 
ungen; Blåtter för litterarisehe Unterhaltung; Litterarisehes 
Oentralblatt ; Revue des deux mondes; Edingburgh Review: 
Das Ausland samt Departementstidende. Bibliotheket er 
1875 forøget med 407 Verker, udgjørende noget over 
500 Bind og Hefter, indkomne dels som Kjøb og dels som 
Gave. Kaialog. hvori Givernes Navne findes anførte, er 
sykt og vedlægges. Bibliothekets Manuskriptsamling er 
foruden ved Gaver forøget ved en Del Afskrifter efter for- 
skjellige :le kjøbenhavnske Samlinger tilhørende Manu- 
skripter, fornemmelig vedrørende dels Schønings Reise. 
dels nordenfjeldske Forhold, hvilke Afskrifter ogsaa iaar 
are for Selskabets Regning udførte af Hr. Pastor emeritus 
Jarl Th. Sehmidt. 

Selskabets Oldsagsamling er i det hele bleven 
orøget med 161 Nummere (Katalogens Nr. 1474—1634), 


(8) = By — 


deraf af Gjenstande tra Stenalderen 28 Nummere, foruden 
flere tvivlsomme, fra ældre Jernalder 5, fra yngre Jern- 
alder 79 i 40 Fund, fra Middelalderen 22, Resten fra Tiden 
efter Reformationen og ubestemmelige. 

89 Nummere ere indkomne som Gaver, hvorover der 
som sedvanligt for hvert Kvartal er offentliggjort en For- 
tegnelse i flere af Stiftets Aviser. Hvad Oldsagsamlingnns 
Tilstand iøvrigt angaar, henvises til den medfølgende Ind- 
beretning fra Famlingens Bestyrer. 

Angaaende Naturaliesamlingen forefindes ligele- 
des Beretning nedenfor. 

Selskabets Mineralsamling har i det forløbne Aar 
kun erholdt ringe Tilvekst. Den tekniske Skole har tilstillet 
den et større Stykke Thulit mod i Bytte at erholde Haand- 
stykker, som Skolen mangler; paa lignende Betingeise har 
Hr. Skolelærer Dybdahl tilstillet den et Stykke pseudo- 
motrf Serpentinkrystal. Som Gaver til Samlingen er indkom- 
met 4 fosfile Fiske, 2 Haandstykker gedigent Kobber samt 
2 Prøver paa vulkansk Aske. Fortegnelse over Giverne 
har været offentliggjort i Byens Aviser.  Bestyreren med- 
deler, at han har fortsat den tidligere paabegyndte Ord- 
ning af Samlingen og i Forbindelse dermed Udarbeidelse 
af ny og fuldstændigere Katalog. 

Selskabets Mynt- og Medaillesamling er i 1875 
dels ved Gaver, dels ved Kjøb og Bytte forøget med 8308 
Mynter, af hvilke en er af Guld, 125 af Sølv. Resten af 
andre Metaller; dets Medaillesamling er forøget med 32 Me- 
dailler, (2 af Guld, 22 af Sølv, 7 af andre Metaller). Gjen- 
nem Hr. Overintendant, Kammerherre Holst har Samlin- 
gen havt den Ære som Gave fra Deres Majestæt at mod- 
tage 3 forskjellige Medailler. Af den i Amerika afdøde 
Nordmand Engstrøms efterladte til Kristiania Universitet 
testamenterede Myntsamling ere 189 Dubletter (3 Medailler 
og 186 Mynter) ifølge Giverens Bestemmelse tilstillede Sel- 


HE EE ( 


3 


skabet ved Hr. Professor C. A. Holmboe; Hr. Boghandler 
Heiberg hersteds har skjenket 4 Sølvmedailler og "l 
mindre Mynter: desuden ere mindre Gaver, hvorover For- 
tegnelse ved hvert Halvaars Slutning har været indrykket 
i Throndhjems Adresseavis. indkomne fra forskjellige Per- 
soner i Byen og nærmeste Omegn. Af Selskabets Behold- 
ning af dets ældre Prismedailler er ifølge Direktionens 
Beslutning 12 Exemplarer (2 af Guld, Resten af Sølv) ind- 
lemmet i Medaillesamlingen, de af Sølv for i Tilfælde at 
kunne anvendes som Byttemiddel. Med Undtagelse af nogle 
antike og nyere Mynter, hvis Præg er saa slidt. at de van- 
skelig lade sig bestemme, samt endel andre, der først ere 
modtagne henimod Aarets Slutning, ere saavel de i 1875 
indkomne som de fra tidligere Aar tilbageliggende Mynter 
og Medailler bestemte og katalogiserede; enkelte tyrkiske 
og orientalske samt nogle antike Mynter ere bestemte ved 
velvillig Bistand af Hr. Professor C. A. Holmboe i Kri- 
stiania. 

Ved Udgangen af 1875 talte Myntsamlingen 5481, Me- 
daillesamlingen 8369, tilsammen 5800 Nummere; heri er 
ikke medregnet endel Brakteater (af Domkirkefundet i 1865). 
der vel nærmest af Mangel paa Plads ere henlagte i Me- 
dailleskabet, samt omtrent 90 Bly- og Gibs-Aftryk af Me- 
dailler, foruden endel gamle Bankosedler. Af nyere Myn- 
ter fra Norge, Sverige og Danmark forefindes henved 1800: 
hvoraf omtrent 200 Dubletter, af tydske (deri medregnet 
Østerrige) omtrent 450. af engelske omtrent 220, italien- 
ske 250. amerikanske 150, af antike Mynter henved 1500 
plgny. 

Ogsaa fra andre Lande end de tre nordiske forefindes 
endel Dubletter, hvis Antal dog for Tiden ikke med Nøi- 
agtighed kan opgives. Bestyreren har i det forløbne Aar 
forevist Myntsamlingen for de enkelte, der have ytret Øn- 
ske om at se den, ligesom han fra indeværende Aars Be- 


(8) — 


gyndelse i Regelen vil være tilstede i Myntkabinettet hver 
Onsdag Middag Kl..12—1, og ogsaa til andre Tider efter 
derom truffet Aftale vil være villig til at forevise Sam- 
lingen. 

I Selskabets Direktion er i Aarets Løb den Foran- 
dring indtraadt, at. Hr. Cand. min. C. W. Carstens i 
Generalforsamling den 20de September benyttede sig af sin 
statutmæssige Ret til at udtræde. I hans Sted indvalgtes 
medundertegnede Adjunkt K. Rygh. — Af Selskabets Re- 
visorer udtraadte Hr. Direktør A. Schøyen, i hvis Sted 
valgtes Hr. Ingeniør J. Jenssen. — Da medundertegnede 
Bugge, der i Aarets første Maaneder som Medlem af Di- 
rektionen havde besørget Sekretærforretningerne, af for- 
skjellige Grunde ikke saa sig istand til fremdeles at røgte 
dette Hverv, besluttede Direktionen overeensstemmende 
med Statuternes $ 16 at ansætte en lønnet Sekretær. og 
antoges dertil under 4de Marts Cand. theol. Fr. Litke. 

I Skrivelse af 1lte Februar opsagde Hr. Candidat M o5- 
ling den af ham i en længere Aarrække indehavte Post 
som. Selskabets Bibliothekar. I Direktiousmøde den 
dte Juli antoges i hans Sted til Bibliothekar den funge- 
rende Sekretær, til hvem i Henhold til denne Beslutning 
fra lste September foruden Sekretærforreiningerne tillige 
Bibliothekets. Bestyrelse har været overdraget. 

Som tidligere indberettet, havde Direktionen forrige 
Aar henvendt sig til Hr. Adjunkt Getz med Anmodning 
om, at han velvilligen vilde overtage Mineralsamlin- 
gens Bestyrelse istedetfor Hr. Candidat Carstens, som 
af forskjellige Grunde ikke ønskede at indehave denne 
Funktion. I Skrivelse af 1ste Maris erklærede Hr. Getz 
sig villig til at inødekomme Direktionens Opfordring, og 
Samlingens Bestyrelse har saaledes siden nævnte Tid væ- 
ret overtaget af ham. 

Endelig er der ogsaa med Hensyn til Budposten 


År (9) 


indtraadt den Forandring, at man istedetfor det tidligere 
Bud har- antaget en Vagtmester. der tillige fungerer 
som Præparant. 

Det er i forrige Aarsberetning berørt, at man paa 
Grund af de foretagne og approberede Forandringer i Sel- 
skabets Statuter vilde have Opmerksomheden rettet paa. 
at enkelte Bestemmelser, fornemmelig vedrørende Samlin- 
gerne og deres Bestyrelse, hvilke tidligere indeholdtes i 
Statuterne, fik sin Plads i serskilte Instrukser. Overens- 
stemmende hermed er nu Instrukser udarbeidede og ved- 
tagne for Selskabets Sekretær, for Oldsagsamlingens, Natura- 
liesamlingens, Mineralsamlingens og Myntsamlingens Be- 
styrere samt for Vagtmester og Præparant. For Bibliothe- 
karens Vedkommende er fremdeles den gamle Instruks 
gjeldende, idet Direktionen endnu ikke har truffet nogen 
endelig Afgjørelse angaaende en Forandring i Udlaanstiden 
m. m. Denne Sag vil saaledes først komme til Afslutning 


i indeværende Aar. 


Selskabets Formue udgjorde ved Udgangen af 1875: 
I. Hammers Legat i Panteobligationer . Spd. 16,854. 60 


peEkaulsens Do. i Do. 55 4152 830 
3. Do. Do. i Statsobligationer . — 1.855.» 
4. Aas og Hustrues Do. i Panteobligationer — 9.000. 
5. Hammers Legais Rentefond i Thrond- 

hems sparebank 2 UT5 00 0 60. 118 
pPaulsens Dog Noi Do 2020 120. 119 
7. Fond til Udgivelse af en Flora og af 

Hammers Manuskripter 1. == oe Fo 
SB rerefondetk ve 08 285, 97 


Tilsammen Spd. 26,499. 35 


(10) Ge 


De væsentligste Udgiftsposter have udgjort: 


Hokmnper HUM JU +09 KI AT GO LE STEG SPE HO 
TU Bibliothbeket "SSS 000 SSG APT AG FET 
1 Ofdsagsamlingen 20 POTING-EE, GRMOL EM 50 Al 
-* Naturaliesamlingen . . «220000 25% 
- Myntsamlingen . . OLIN 15. 
-  Trykning og Bonkondrdgokelsår mi pgjen 9300408. 
- Skatter, Bygningen m.m. 2 RR. 
ISpende FN TIAN SJAA ING 
- Udgivelse af ,,Norges Flovas JE, Hj) 9SDHSMASGG 
Renter GP AMpøsg 00 STR OS HONNAG SM LOT SØ 
Atsatte Degatmidler oL09PsGunselnsrr I ANOGLLNSSJØE 
ATsat ET Byggefonhdeéet 50 J9nlgn Å OVN Jin 50. 


en) Spd. 2,409. 


Idet Selskabet ved sin undertegnede Direktion stig! 
ger denne Indberetning, beder det sig i Underdanighed be- 
varet i Deres Majestæts naadige Bevaagenhed. 


I Direktionen for Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab 
i Throndhjem, Februar 1876. 


Essendrop, Sigv. Skavlan, K. L. Bugge, 


J. A, Bonnevie, K. Rygh. 


Fr. Lutke. 


Aarsberetning 


Qldsagsamlingens Bestyrer. 


NEN 
KAN SÅ: 


PA 


PR pda Bose N HOEN 


dj of Kama v 


å nl FNS TG 

MAG $ KE KA PETN, SJEF Po UTLET EE og Ri 

As KE Vi j Y 1 y 
de i VOR NER Hr, HE Ne Då, 


av fe | 


h pf kantstein! - AA Se tk OP ho V Hd 
og gps» fre HA OG 
Å 28 - el) i å Va å vs Ad 18 Al Hå AY pr >» Å vid 
rørydesd v! 
208 angguilmsegg 
LP eo øy 4 Døden HATT ordet 
PR r P AG KI vif EE 
ST Arv Såeerhadt rol Bk 
RR ak He 
MN i : ) 
| mår EN Eir ' ET EEE 
ed ER ok 
PE ae fader Å ØLEN 4. PE LEKRE el 


sj 


Aarsberetning fra oldsagsamlingen for 1875. 


Til 


Videnskabsselskabets direktion! 


OGrsogainusins tilvækst i 1875 udgjør 161 nr. (ka- 
talogens nr. 1474--1684). deraf af gjenstande fra stenalde- 
ren 23 nr. foruden flere tvivlsomme, fra ældre jernalder 5. 
fra yngre jernalder 79 i 40 fund, fra middelalderen 22, re- 
sten fra tiden efter reformationen og ubestemmelige. 89 
nr. ere indkomne som gaver, hvorover der som sedvanligt 
for hvert kvartal er offentliggjort en fortegnelse i flere af 
stiftets aviser. 

At forøgelsen er adskilligt mindre end i 1874, skriver 
sig ikke fra nogen foørmindskelse i de af vedkommende 
findere selv som gaver eller til salg indbragte fund, men 
har dels sin grund deri. at i det forløbne aar kun en en- 
kelt mand har reist omkring med understøttelse af selska- 
bet for at indsamle fundne oldsager og det kun i et par 
uger, dels deri at den herværende afdeling af foreningen 
til norske fortidsminders bevaring kun har foretaget ganske 
faa archæologiske udgravninger i den sidste sommer. Deri 
ligger fornemmelig grunden til den ringe tilvækst for æl- 
dre jernalders vedkommende, fra hvilken periode der i 
regelen kun ved planmessige gravninger pleier at frem- 
komme betydeligere fund. Dette forhold kan desverre for- 
udsees at ville blive varigt; thi da de udsendinge. forenin- 
ven har til sin raadighed, for det meste kun have sommer- 


(14) 9 


ferierne at disponere over, og disse falde sammen med hø- 


aannen paa landet, viser det sig under den tiltagende man- 
gel paa arbeidsfolk stedse vanskeligere at opdrive de nød- 
vendige arbeidere til gravninger. Derved vil samlingens: 
virksomhed for sit formaal lide et betydeligt afbræk, ikke 
alene fordi den for fremtiden rimeligvis som iaar i rege- 
len kun vil kunne vente at faa enkelte gjenstande fra den 
nevnte archæologiske periode, om hvis betydelige udbre- 
delse i det nordenfjeldske Norge de i tidligere aar foretag- 
ne gravninger have givet saa gode beviser, men ogsaa for- 
di de enkelte større fund, som kunne blive indbragte. for 
det meste ville mangle den forøgede betydning, som den 
omhyggeligere behandling af sagerne og den nøiagtigere 
beskrivelse af gravlægningerne har givet de ved forenin- 
gens virksomhed fremkomne fund. 

Af de ovennevnte 23 numere, om hvis henførelse til 
stenalderen der ikke er nogen tvivl, ere 16 indkomne 
fra de ydre søbygder fra et stykke søndenfor Throndhjems- 
fjordens munding til Namsenfjorden (Fosens fogderi og 
Fladangers prestegjeld af Namdalens fogderi), 5 fra de in- 
dre strøg af Throndhjems stift, I fra Ringerike og 1 (en 
vel arbeidet liden kile af serpentin) er fundet blandt prø- 
vestykkerne i selskabets mineralsamling, uden at dets op- 
rindelse kan opgives. Af de fra Fosen og Fladanger ind- 
komne ere de tre fjerdedele indsamlede af hr. student 
Undset, der ogsaa iaar lagde sin stipendiereise gjennem 
disse egne. Jeg kan ved denne anledning ikke undlade 
at fremhæve det slaaende bevis paa betydningen af disse 
reiser til indsamling af fundne og henliggende oldsager, 
som ligger i den i de sidste aar stadigt forøgede fremkomst 
af stenaldersfund fra kystbygderne. Ved begyndelsen af 
1872, da endnu ingen antikvarisk reise var foretagen paa | 
denne kant, kjendtes der fra hele Fosen og ytre Namdalen 
kun 3 oldsager fra stenalderen, hvoraf 1 i selskabets sam- 


EE DD (15) 


ling og % i Bergens museum; ved udgangen af 1875 deri- 
mod besidder vor samling 41 numere af redskaber fra 
stenalderen fra det samme strøg, hvortil kommer 6 i uni- 
versitetets samling og i Bergens museum. Betragter man 
forholdet i de % throndhjemske amter tilsammen, som har 
været det væsentlige arbeidsfelt for den herfra udgaaende 
arehæologiske virksomhed, faar man det samme betydnings- 
fulde resultat af et stedse stigende antal oldsager fra denne 
periode, som i de sidste aar ere blevne indsamlede og be- 
varede for forskningen. I begyndelsen af 1870 fandtes der 
i selskabets samling kun 4 gjenstande fra stenalderen fra 
disse 2 amter, medens antallet ved udgangen af 1875 er 
steget til 82 numere i 68 fund. Tilvæksten i de enkelte 
Bar har været: å 18970: :3, vr... 1871: 4: nr. 1872: 21, or. i 
11 fund., 1873: 5 nr.. 1874: 22 nr. i 19 fund, 1875: 23 nr. 
i 22 fund. Antallet at de fra dette distrikt bevarede sten- 
alderssager er vistnok ubetydeligt i sammenligning med, 
hvad der findes i samlingerne fra sydligere dele af Norge, 
og hvis man vilde grunde en slutning om bebyggelsesfor- 
holdene i det throndhjemske alene paa dette tal. vilde 
man, især naar man tog hensyn til denne oldsagsamlings 
anseelige alder, vistnok maatte komme til det resultat, at 
stenalderskulturen kun har været ganske svagt repræsen- 
teret nordenfjelds. Men et ganske andet maa resultatet 
blive, naar man tager tilbørligt hensyn til tiden, i hvilken 
samlingen er foregaaet. Thi da der ingen grund er til at 
tro, at der skulde være gjort færre fund i tidligere aar 
end 1 de sidste, saa meget mindre som opbrydningen af 
nyt land, hvorved saadanne fund især gjøres, dreves i 
langt større udstrækning for et decennium eller to siden 
end nu, kan det neppe bestrides, at det, vor samling nu 
besidder, repræsenterer et mange gunge saa stort antal 
som under heldigere forholde kunde være indsamlet siden 
den tid (omtrent siden 1830), da samlingerne 1 Christiania 


(16) eger 


og Bergen begyndie at udfolde en betydeligere virksomhed. 
Naar dette hensyn tages. tør det vel ansees som godtgjort. 
at Throndhjems stift er lige saa rigt paa levninger fra sten- 
alderen som de sydligere egne af landet, dog vel med und- 
tagelse af Smaalenene og Jæderen.  Yderligere og mere i 
det enkelte gaaende slutninger om forholdene i stenalde- 
ren i denne del af landet kunne ikke synderlig grundes 
paa det forhaandenværende materiale. saa længe det er saa 
lidet, at tilfældige omstændigheder i et enkelt aar aldeles 
kan forrykke forholdet mellem de tal, hvormed de for- 
skjellige strøg ere repræsenterede. Imidlertid kan det dog 
være nyttigt allerede nu at give en oversigt over fundenes 
udbredelse efter deres forskjellige beskaffenhed. 

Af dette aars tilvækst ere 7 nr. at henføre til den saa- 
kaldte arktiske stenalder. nemlig 5 spyd- og pilespidser og 
2 knive af skifer. Ved den anseelige tilvækst. som sam- 
lingen i de senere aar har faaet af denne classe af oldsa- 
ver, indeholder den nu næst efter universitetets samling 
det betydeligste materiale til studiet af de ,,arktiske* typer 
og deres udbredelse. Da fortegnelsen derover er spredt i 
forskjellige aarsberetninger, vil jeg her give en samlet 
oversigt derover og antager. at denne vil vinde i betydning 
ved en sammenhængende fortegnelse over. hvad der fra 
hele landet er fremkommet af oldsager, der utvivlsomt hen- 
høre til denne classe, ordnet efter amter og prestegjeld. 
Den slutter sig til den fortegnelse, som findes i prof. 0. 
Ryghs afhandling om affaldsdyngen ved Stenkjer i ,,Aars- 
beretning* for 1871. For Tromsø museums vedkommende 
er den kun ført ned indtil udgangen af 1874. for de øvrige 
samlinger til udgangen af 1875*). Alle numere ere, naar 
ikke andet er bemerket, af skifer. 


*) C, betegner universitetets samling, B. Bergens museum, T. M, 


Tromsø museum, Thj. Videnskabsselskabets samling, 


iv 


10. 


11. 


— 53 — (17) 


Smaalenenes amt: 

Skjeberg prestegd., Syverstad., brudstykke af en spyd- 
spids (i en privat samling). 

Akershus amt: 
Nitedalen. Østby, pilespids med avnorer (C. 5492). 

Hedemarkens amt: 

Vaaler. Stræte, pilespids med agnorer (UC. 4003). 
Aasnes. Opsal, pilespids med agnorer. lodret indskaar- 
ne (OC. 4837). 
Grue. paa Finskogen, pilespids af sandsten (UC. 6511). 

Buskeruds amt: 
Hol. høifjeldet nær Hallingskarven. brudst. af en pile- 
spids med agnorer (UC. 3552). 

Jarlsberg og Larviks amt: 

Brulanes, Omsland, brudst. af en pilespids (UC. 3818). 

Bratsberg amt: 
Lardal. Huvestad, pilespids med agnorer (UC. 2016). 
Vinje, Berge, pilespids med tvert indskaarne agnorer 
(C. 1180). 

Stavanger amt: 
Haaland, Solestranden, i et rigt flintverksted hvori man- 
ve ferdige Ilintredskaber, % pilespidser af skifer (og 2 
meisler af skifer), se ..Aarsb.* 1874. 85 (Bb. 2959). 
Klep. Grude, pilespids med agnorer (B. 3021). 

Søndre Bergenhus amt: 

Ullensvang, Hovland, pilespids med avnorer (C. 195). 

Romsdals amt: 
Harham, Synnes, spydspids med agnorer (OC. 4514). 
Veø, Stensaa, pilespids med agnorer (C. 2163). 
Kvernes, Bremsnes, pilespids med agnorer (UC. 5143) 
Aure, Tevik, pilespids med agvnorer (C. 5510). 

Søndre Throndhjems amt: 
Hevne, Holden. spydspids med agnorer (Bb. 2700). 
Hevne, prestegaarden. brudst. af pilespids (Thj. 1598). 
2 


(18) =P 5 


19. Stadsbygden, Fallum, spydpids uden agnorer, ligespids 
(Thj. 1335, af bildet i Månadsblad 1874 p. 105). 

20. Ørlandet, Baret, brudst. af spydspids (Thj. 1390). 

21. Ørlandet, Terningen, spydspids uden agnorer (Thj. 
1389). | 

22. Ørlandet, Seternes, brudst. af en kniv af. sort skifer 
(Thj. 1546). 

25. Hitren, Svankil, stor spydspids uden agnorer (B. 3043). 

2 


24. Bjugn, Botngaarden, pilespids med agnorer (Thj. 1288). 

25. Bjugn, Botngaarden, pilespids, neppe agnorer (Thj. 
1332). 

26. Bjugn, Botngaarden, kniv af rød skifer (Thj. 1333, ale 
bildet i Månadsblad 1874. p. 105). 

2". Aafjorden, Teksdal, kniv af do. (Thj. 1334). 

28. Aafjorden, prestegaarden, spydspids med hul (Thji 
1553). å 

29. Bjørnør, Gutelsvik, pilespids med tvert indskaarne! 
agnorer (Thj. 1212). 

30. Opdal, prestegaarden, brudst. af pilespids med tvert! 
indskaarne agnorer (Thj. 14836). 

31. Røros, Jensvolden, pilespids uden agnorer (UC. 3738). 

Nordre Throndhjems amt: 

32. Frosta, Valberg, spydspids med agnorer (Thj 955). | 

33. Inderøen, Kløvstad. brudst. af en stor spydspids (Thjå 
1009). 

34. Stenkjer, i affaldsdyngen, % spydspidser med agnorer, 
I kniv, 2 kiler, en sænkesten. alt af skifer, en øxe af! 
elgshorn og 2 brudstykker (pilespidser?) af horn (Thj. 
941, 1098 —1104, 1298). | 

35. Grong, Bergsmoen, pilespids med agtorer (Thj. 944.) 

36—37. Grong, Nes, 2 pilespidser med agnorer, efter opgi- 
vende fundne i to smaa hauge (Thj. 621. 2.). 

38. Overhalven, Ristad, kniv (0. 5451. afbildet sAarsbet 
retning* 1871 fig. 2). 


— 55 — (19) 


Fladanger, Bøleseter, kniv (Thj. 1213). 
Do. do.  spydspids uden agnorer (Thj. 155%). 


Do. 
Do. 


do. brudst. af kniv (Thj. 1558). 
do. brudst. af spydspids (Thj. 1559). 


Fladanger. Skjelde. spydspids med agnorer (Thj. 1568). 


Lekø. Rødseid. pilespids, ,funden i gravhaug* (B. 68). 


Lekø, Rosvik, kniv ,funden i gravhaug* (B. 99). 


Lekø, prestegaarden, kniv (UC. 7... .). 


Nordlands amt: 


Brønø, pilespids med agnorer (UC. 1028, afbildet i Ma- 
nadsblad 1874, p. 105) 


Brønø, Dyngeset, % spydspidser med agnorer (Thj. 


1161—62). 


Alstahaug. Stokka. pilespids med agnorer (C. 4080). 


Heimnes. pilespids af kvarts (Thj. 763). 


Gildeskaal, Finset, brudstykke af kniv af sandsten af 
skifertypen (Thj. 1239). 


Vaagen. spydspids med agnorer (Thj. 451). 
Lødingen, Stokke. kniv (T. M. se ,Aarsberetn.* 1874, 


40). 


Throndenes. 
Do, 


Do. 


Do. 
Do. 


Do. 


Tromsø amt: 

Tenvik, brudst. af en kniv (UC. 4149). 

do.. pilespids med agnorer (T. M.. 
»Aarsberetn.* 1574. 40). 
Erikstad, spydspids uden agnorer (T. M., 
se an. st.) 
Sandtorv. brudst. af spydspids (Thj. 951). 
Harbakken, spydspids med agnorer (GC. 
5121). 
Fuskevaag, kniv (C. 6297). 


Kvedfjord. Bømarken. spydspids med agnorer (T. M., 


,Aarsberetn. 


+ 1874, 40). 


Kvedfjord, Trastad, kuiv (C. 3319). 
Berg, Flakstad, pilespids uden agnorer (C. 3517). 


(20) 5 — 


63. Tranø, Hals, pilespids uden agnorer (C. 5051). 
64 Tranø, Lien, spydspids uden agnorer, funden sammen 

med en kniv (OC. 5115. 16). OA 
65. Tranø, Merkesnes, spydspids uden agnorer (C. 6166). 


| 
| 


66. Tranø, Kløven, kniv og kile af skifer, den sidste med 
eg tilsleben fra den ene side, fundne sammen (C. 
6167: jf. .Aarsberetn.* 1873, fig. 1-3. TG 

67. Lenviken. prestegaarden, brudst. af en kniv, funden | 
sammen med en lignende i en stenkiste (C. 3820). 

68. Tromsø by, kniv (C. 1875). fv 

69. Tromsøen, kniv (UC. 2033). 

70. Tromsøen, odstykket af en stor spydspids (C. 3953) 

i. Karlsø, Vannøen, odstykket af en pilespids (C. 3318). 

72. Karlsø, Hersø, pilespids uden agnorer (C. 3508). 

73. Lyngen, Lyngsædet, pilespids (B. 2050). il 

Finmarkens amt: | 

(4. Loppen, Øgsfjord, pilespids med agnorer (C. 1988). 

75. Alten, Kongshovmark, pilespids (T. M., se Aarsberetn 
1873, 86). | 

6. Alten, Kongshavnbugten, kniv (GC. 1816). 

Ui. Talvik, Korsnes, spydspids med agnorer (T. M.) 

T.T, do. kniv (T. M.). Om disse 2 mr. å 
fundne sammen, er ubekjendt. 

79. Sydvaranger, Ropelbugten, brudst. af en stor spydspids 
(C. 38707). 

80. Uvist sted, spydspids med agnorer (B. 45). 


Foruden de her opregnede sager tør man vistnok og 
saa uden betænkning henregne til denne type den i en 
ældre jernalders gravhaug paa Grønnesby paa Inderøen 
fundne pilespids af ben (Thj. 1469, afbildet Aarsberetn 
1874, lig. 4, jf. pag. 9).  Vistnok forekommer pilespidser a 
ben fra ældre jernalder. men dog neppe nogen med em 
saa udpræget overensstemmelse i formen med skiferpidsene 
som denne. Fremdeles er der kiler og meisler af skifer; 


vn (21) 


men det lader sig vel neppe endnu med nogen sikkerhed 
 afgjøre, hvilke former af disse der bør regnes blandt de 
arkliske typer. Den under nr. 66 nevnte kile, der er fun- 
den sammen med en skiferkniv, udmerker sig ved, at eg- 
gen er dannet ved tilslibning fra den ene side i en plan 
flade, der danner en bestemt vinkel med sidetladen.  Kiler 
af denne form ere fundne oftere. saaledes 2 i det under 
nr. 10 nevnte flintverksted sammen med % pilespidser af 
skifer. 5 fra Sogndal i Stavanger amt (Aarsberetn. 1873, 
68), ligesom der Aarsberetn. 1874, S7 opregnes flere exem- 
plarer i Bergens museum *). Det er rimeligt, at denne 
form tilhører den arktiske stenalder, men paa den anden 
side vise de ? kiler i affaldsdyngen ved Stenkjer, at denne 
periode ialfald ogsaa har kjendt andre former; thi paa 
begge disse er eggen tilsleben i en krum flade, der umer- 
keligt gaar over i sidefladen som paa de almindelige kiler 
af den sydskandinaviske type. Muligt vil det vise sig, at 
alle kiler og wmeisler af denne stenart bør regnes blandt 
de arktiske sager; men indtil videre tør det vel være tryg- 
vest ikke at regne dem med blandt sikre beviser for denne 
stenalderskulturs udbredelse  Sættes saaledes disse ud af 
betragtning, faa vi 81 fund med 93 forskjellige gjenstande, 
henhørende til den arktiske gruppe, mod henholdsvis 39 og 
44 ved slutningen af 1871. Af disse kommer der nu paa 
Christiania stift 4 stykker, paa Hamar stift 3, paa Christi- 
ansands stift 5 i 4 fund, paa Bergens 2, paa Throndhjems 
42 i 34 tund, paa Tromsø 37 i 34 fund. Det sees saaledes, 
at den i den ovenciterede afhandling af prof. Rygh frem- 
satte mening om disse oldsagers udbredelse fuldstændigt 
har bekræftet sig, forsaavidt som fremdeles den aller stør- 


*) I den nylig udkomne katalog over Bergens museums oldsagsum- 
ling af A, Lorange opregnes 18 meisler og kiler af skifer eller 
sandsten, der henføres til denne type. 


(22) Sp 


ste del (omtr. 84 proe. af fundene) falder paa de 2 nord- 
ligste stifter. Imidlertid har tilvæksten været ulige større: 
for Throndhjems stifts vedkommende, hvilket dog gjerne 
kan være tilfældigt, hvorhos det maa erindres, at der her 
ikke er medtaget, hvad der maatte være indkommet til 
Tromsø museum i det sidste aar. 

Hvad særlig skiferknivene angaar, viser fortegnelsen 
et antal af 21 til samlingerne indkomne exemplarer mod 
10 i 1871, deraf 9 fra Throndhjems, 12 fra Tromsø stift. 
Uagtet saaledes antallet af bekjendte fund er bleven mere 
end fordoblet, har grænsen for deres udbredelse mod syd 


ikke væsentlig forandret sig, men kan fremdeles siges at 


Ø, 
være Throndhjemsfjorden, da det sydligste exemplar (nr. 
22) er fundet paa dens sydlige bred tæt ved dens mun- 
ding. Det synes saaledes at ville vise sig som constant, 
at de ikke forekomme saa langt mod syd som spyd- og 
pilespidsene.  Vistnok synes forholdet at være anderledes 
i Sverige, idet 2 af de 3 der i 1874 bekjendie knive ere 
fundne i Sødermanland *). Men saadanne enkeltstaaende 
kjendsgjerninger kan der ikke tillægges nogen afgjørende 
betydning, da man altid maa være forberedt paa at finde 
enkelte exemplarer af den ene type indenfor den andens 
enemerker, et forhold, hvorpaa vi have et merkeligt exem- 
pel i forekomsten af 2 skiferspidser i flintverkstedet i Haa- 
land. Det kunde ligge nært at formode, at der i knivenes 
snevrere grænser mod syd ligger en antydning om. at 
denne form først har udviklet sig paa en senere tid af 
perioden. Deres form synes heller ikke at tyde paa en 
naturlig udvikling af en ren stenkuitur, medens det fore- 


*) Montelius, Månadsblad 1874 s. 100. Det tør heller ikke oversees, 
at exemplarer i nyere tid kunne føres bort fra sit oprindelige sted: 
det hænder, at fundne oldsager blive tagne med ved flytninger, og 
det hænder ogsaa undertiden, at sager, der en tid have været 


bevarede, igjen kunne komme ned i jorden. 


JE (23) 


kommer mig forklarligere, at den kunde være opstaaet ved 
efterligning af broncealderens knive ellerjaf en form af 
krumme knive. der forekommer i den ældste jernalder. 

Ved enkelte spidser har jeggikke tiliøiet nogen be- 
merkning om, hvorvidt de havefagnorer, da der mangler 
oplysving derom i fortegnelserne.  Forøvrigt turde benev- 
nelserne ,agnorer* eller ..modhager* være mindre passende, 
da de vistnok ikke have: havt samme; bestemmelse som 
modhagerne paa ældre jernalders spyd, baade fordi de ere 
anbragte saa langt bag. og fordi de ofte ere tvert ind- 
skaarne og dertil meget svage (som paa nr. 30 og især 
nr. 29). De ere vistnok kun bestemte til at støtte skjeft- 
ningen. 

Til disse bemerkninger om den arktiske gruppe føier 
jeg en oversigt over fund af sikre stenalderssager over- 
hovedet i Throndhjems stift. Der er kun taget hensyn 
fil de til samlingerne indkomne sager, da de oplysninger, 
man faar om stenarten af finderes beretninger, ikke altid ere 
paalidelige. Da søndre Throndhjems amts eiendommelige 
form med indland søndenfor fjorden og kystland hoved- 
sagelig nordenfor den gjør amtsinddelingen mindre bekvem 
(or archæologiske oversigter, har jeg væsentlig bygget for- 


tegnelsen paa fogderiinddelingen. 


ISydskandina- 
Sydskandina- | arktiske typer. | 
| viske typer. Ta 
| | — le å 
itj hei hue | | Jos 
| mi ryae = DE ge] et ad - 
| I em md Jå ; = fen) 
Au PD 2 o-Sii Pk OE 
ganzL| E FE DI 2 On 
å En) = — Vet | Mg | kes — [av] En 
AEE SP are eng! SEG 
hale, 2 |- SE SÅG JG GE 
PEER GLEDEN om 
Ne er Sed. sa GE ar er N 
Romsdals fogderi | 2? 1 | 3 Å Fed 4 
| | | 
SEE 2 å JONE 
Nordmøre fogderi, Oo Heg 920 | ee 
= EE JE DEE re) EST gr SYRE bille i R 
Romsdals amt und- | | | 
tagen Søndmøre | 10; 12| 22| 3: | Side 
VG | I I I 
Orkedals fogderi ASEA | Hud 
Guldals' fogden 1-11 1 91 7 | å Else 
Strinde- og Selbo | 
fogderi æg BAG | | i 


Søndre Throndhjems 


Fosens fogderi | 10' 13: 23| 101 3 | 36 


amt 23412033 4120 3] 1118 Ji 

Stjør- og Verdals | | | | 
fogderi gr negrigkkuk ka bod id Ab 
— — == — - == hs rap ET Er fe EE —— 
Inderøens fogderi | 3| 31 6| 4| 11/6*)| 11] 17 
Namdalens fogderi 2 2 GT vs 

Nordre Throndhjems | | | | | 
amt pA 8 TA ET GE 

Hele Throndhjems | | | | | 
stift 31] 41] vel 27] 9| of s2|114 


*) Alle fra affaldsdyngen ved Stenkjer, 


DE ER (25) 


Af stor betydning blandt dette aars tilvækst er det af 
hr. Undset paa Urdan i Fladanger opdagede flintverk- 
sted, hvorfra han har indbragt en samling flintrester (nr. 
1569. Der er allerede gjort flere verkstedsfund i landet. 
der godtgjøre, at de norske flintredskaber ere forarbeidede 
i landet selv. Indtil 1974 kjendtes kun det af prof. Rygh 
i 1863 fundne paa Grude i Klepp. men i dette aar kom 3 
nye, af hr. Lorange opdagede, til. paa Thuvgaarden i 
Klepp, paa Solestranden i Haaland og paa Hareidland i 
Søndmøre. 1 den forløbne sommer er der ifølge privat 
meddelelse af bestyreren for universitetets samling endelig 
eonstateret et femte paa Sævtun i Land. Alle disse ligge 
imidlertid i egne, hvor flintredskaberne ere talrigt repræ- 
senterede, medens dette sjette verksted i Fladanger ligger 
under 641/2* n, b paa en kant af landet, hvor flintsager 
hidtil kun ere fundne rent sporadisk. Endelig maa jeg 
fremhæve et fund af 2 sammenliggende kiler af flint fra 
Frøien, en at de yderste øer mod havet nr. 1521 f. De 
ere udmerket vel arbeidede og fint slebne og ved opta- 
velsen vare de skarpe i eggen som en livas jernkniv. De 
ere synlig ubrugte. og da grundeieren berettede, at der 
tidligere var fundet flere flintredskaber paa det samme 
sted, er det rimeliet. at der her har været om end ikke 
et verksted. dog et efterladt depot af ferdige redskaber. 
Samlingen skylder hr. skolelærer Hammer erhvervelsen 


af dette fund. 


Jeg har ovenfor kun regnet med (til stenaldersfund 
dem, hvis henførelse til denne periode er uomtvistet. 
Der er imidlertid desuden ogsaa iaar indkommet en del 
stensager, hvis alder kan være mere tvivlsom, men som 
jeg dog antager at der er gyldige grunde til at henføre 


fil denne tid. Først vil jeg nevne de saakaldte ,,skaift- 


(26) 5 fe 


formede redskaber*, hvoraf der iaar er indkommet 4 nye 
exemplarer. Disse redskaber ere altid af kvarts eller 
kvartsit, have i regelen ovalt, sjelden kantet tversnit, al- 
mindelig omtr. 11/2% største tykkelse. De ere almindelig 
afbrækkede og derfor meget korte; men vi have ogsaa 
hele exemplarer paa 6—8* længde; sidefladerne ere ganske 
glatte, ligesom polerede, medens de bevarede endeflader 
ere ru. Disse redskaber ere undertiden fundne i erav- 
hauge fra jernalderen (fi. ex. Aarsberetn. 1874, s. 22). men, 
saavidt jeg ved, ikke under saadanne omstændigheder. at 
de nødvendigvis maatte ansees som hørende til det ned- 
lagte gravgods Det synes sikkert, at disse redskaber ikke 
kunne have havt nogen anden anvendelse end til bryner, 
og til jern ere jo bryner af en saa haard stenart ikke 
hensigtsmessige, og heller ikke vil man nogensinde finde 
virkelige bryner fra jernalderen slidte saa jevnt og saa 
helt rundt. Derimod synes alt mig at tale for, at de maa 
ansees som mindre slibestene eller haandbryner fra sten- 
alderen. Ikke mindst fremtrædende svnes denne oprin- 
delse at være ved en iaar indkommet fra Strukstad i Spar- 
buen (nr. 1573), der vil kunne sammenstilles med Montel. 
Sv. F. nr. 5, naar man tænker sig denne firesidet istedet- 
for mangesidet. Af dette slags redskaber har samlingen 
nu 9 exemplarer: fra Thydalen 1, Gjetestranden 1, Ør- 
landet 1, Bjugn 1, Aafjorden 2, Sparbuen ? og Verran 1. 

Fra Fevaag i Skjørn er der indkommet et redskab af 
noget haard skifer (nr. 1527), af samme art som i almin- 
delige heine fra jernalderen og senere tid, men som vist- 
nok maa henføres til stenalderen. Det er afbrukket i den 
ene ende, og det resterende er paa sin største længde 
temmelig tyndt med omtr. kvadratisk tversnit; men et par 
tommer fra den bevarede ende udvider det sig i begge 
dimensioner og er derfra igjen i noget afrundede flader 
indslebet til en eg. Hvis det skulde antages for en hein, 


oe | (27) 


maatte denne eg være fremkommen ved slidning; men til 
hvæsning af jernredskaber bruger man heinens midte og 
ikke dens ende. Det kan være tvivlsomt, om redskabet 
bør betragtes som en meisel eller som en spydspids: det 
første er vel rimeligst. Ft andet exemplar, der er ind- 
kommet fra Ingdalen i Stadsbygden (nr. 1580), viser 


væsentlig den samme form, kun mindre udpræget 


Fra ældre jernalder er der som nevnt kun indkommet 
nogle fan enkelte gjenstande; deriblandt er en bøilespende 
af jern af en meget gammel type. der ikke vides tidligere 
at være fundet i det nordenfjeldske. væsentlig overens- 
stemmende med den hos Vedel pl. 10 fig. 6 afbildede. 
Den er indkommet sammenblandet med et ynere jern- 
alders fund fra Opdal. 

Af betydeligere fund fra yngre jernalder kan frem- 
hæves 2 fra Opdal, det ene fra prestegaurden, det andet 
enten fra samme sted eller fra Rise. Fra den første af 
de nevnte to store yngre jernalders gravpladse har sam- 
lingen en mængde fund, der udmerke sig ved sin paafal- 
dende fattigdom paa vaaben., medens de væsentlig bestaa 
af redskaber til det daglige arbeide samt dele af ridetøi 
og undertiden enkelte smykker. Denne omstændighed taler 
sterkt imod saguets beretning om, at denne store grav- 
samling skulde have sin oprindelse fra et slag. Fra Alv- 
stad i Stjørdalen er kommet et fund med en ualmindelig 
rigdom paa glasperler henved 130). Et fund fra Kraakø 
i Nærø har skaffet samlingen den første i Norge bekjendte 
sverddopsko af bronce, der saavel ved sin stil som ved 
fundets indhold forresten med sikkerhed kan henføres til 
denne periode. Fremdeles ere noget større fund indkomne 
fra Hol paa Inderøen og fra Søberg i Melhus. 


(28) Å 


Blandt de middelalderske sager fortjener især at om- 
tales et broncesigil (nr. 1504), ikke alene fordi vi besidde 
saa faa originalstempler af middelalderssigiller, men ogsaa 
fordi dette i sig selv er særlig merkeligt. Det bestaar som 
almindeligt af en tyk, rund plade uden haanditag, kun med 
en liden hempe paa bagsiden nær den ene kant. Paa for- 
siden har det langs randen en indskrift, der med opløs- 
ning af forkortelserne lyder:  Sigillum capituli eclesie sanctt 
Olawi regis et martiris. I midtfladen ser man st. Olav med 
liljescepter og korsæble siddende paa en throne. Til begge 
sider af kongens hoved har man en rose, Nidaros's merke. 
Da Throndhjems domkirke ellers ikke vides at have været 
kaldet st. Olavs, kunde der være grund til at tvivle om. 
at sigillet har tilhørt det throndhjemske domkapitel. At 
dette imidlertid dog er tilfældet, viser sig af, at et voxaftryk 
af netop denne original findes bevaret under et brev fra 
domkapitlet af 1264 i den arnamagnæanske samling, trykt 
i Thorkelins diplom. Arnam. II, pag. 48 (hvor kirken dog 
kaldes Kristkirkja) og selve sigillet afbildet smst. tab. VI.) 
Dette aftryk er dog noget ufuldstendigt; saaledes mangler 
en del af oinskriften. Sammesteds finder man ligeledes 
afbildet et nyt og ganske forskjelligt sigil for domkapitlet, 
bevaret under et brev fra 1280 (Dipl. Arn. II, pag. 89). 
I mellemtiden maa det nu gjenfundne saaledes være tabt 
eller kasseret. Det er meget beklageligt, at det ikke har 
været muligt at indhente nogen sikker oplysning om stedet, 
hvor det er fundet, da det nemlig i længere tid skal være 
caaet i bytte mellem smaagutter her i byen, indtil det faldt 
en af dem ind at indlevere det fil samlingen; han opgav 
at have hørt, at det skulde være fundet et steds ved elve- 
bredden bag ,Kongsgaarden.* 


*) Herpaa er jeg først bleven gjort opmerksom ved en meddelelse 
fra hr, antikvar Nicolaysen, 


Me (29) 


Jeg kan ikke slutte denne aarsberetning uden at ud- 
tale et ønske om, at den udsigt. som nu omsider har vist 
sig til, at samlingen kan naa ud af den trængselstid, hvori 
den hidtil har arbeidet. og komme til at virke under noget 
gunstigere forhold, snart maa blive til en betydningsfuld 
virkelighed. Kan det ikke med billighed nægtes, at sam- 
lingens virksomhed i de sidste 5—6 aar har godtgjort, ai 
der i denne del af landet. som af forholdene nærmest er 
anvist selskabet til virkefelt. er gjemt en rig skat af hjælpe- 
midler til opklarelse af vor oldhistorie, der giver selskabet 
et betydningsfuldt arbeide at udføre i oldforskningens 
tjeneste, saa maa det ogsaa indrømmes, at dette resultat 
faar en meget forøget vægt, naar man erindrer, at det er 
opnaaet under saa ugunstige forhold, som vel ikke mangen 
videnskabelig samling af nogen betydning har virket under. 
idet der har manglet flere af de første betingelser baade 
til at virke paa almenheden og vinde dens for samlingen 
uundværlige medarbeide og til paa en fyldestgjørende 
maade at udføre en bestyrers arbeide. Naar selskabet nu 
har gjort skridt til at erhverve midler til at afhjælpe den 
væsentligste af alle mangler, at samlingen mangler et eget 
lokale, saa maa det derfor ovsaa med fortrøstning kunne 
udtales, at hvis dette forsøg krones med held, vil samlin- 
ven i fremtiden kunue komme til at opvise meget større 


resultater af sin virksomhed. 


Throndhjem, januar 1846. 


KER ven, 


v 


9 mik yter pp fi 
maderiet re Østte hån stesef: | 


5 


ker po aber stab br 
skytes esflgbraa ritafgsebaiabøler hi indhklk dg spe 
dobler orig søke unisndsidbiore rs seldvslig. få 49 
easgriekasibie Heorretbre tir sabdatbes sløser 
Vakbrdgdrsanrah id Er Te Ha Q6 Job astn RNA | 
edda Sars: EE agere) (ode An | 
agam sdikids riter siter seilanoersed AEE 3 
Jerkse i ket nd gaiisgadsksgor då oniienre gitadnsdete N 


Ober H02derøb so atdet at Ga Grott fa esdien eid Here 18 
vgitiferisse Jå rd 5 La P Jam ear da sogolifk rd 
dinejgjeshiyi OD ARG SL 6 0 OG ea vi ryttere bi pr 
pe Gosheda 95 nad Goliat aar ranet ra: tobis t 1 
TT EE br ors sd ft dr abuna INK ort] 
99HJSE FA redere FA: av] rd al EN påska dh id badidtne å 
ul dirt spe letperntøn) HØNE Gps dd» st Hii Førde res) 
Jette fønbalet hører adson! G02k0 stoles disse 
EIK me JKCGAT i GML Bag be Soo roi råri AV 
ferdes Nietlk rrariskdk 
p å redd MN etat 


ØL natt, Mu ddu oi EE sd Or 


Aarsheretning 


Naturaliesamlingens Bestyrer. 


t 


eit 


% ED key vr 


sd Te en NG SEE fe, Ar sa des es 


GROS MMS OT å DM 
| ti 
gd +48 å 6: | 
å RF ; å æ , Då 
ET PET or 
g ) 2 
| N sk la | ot på å pe KA å - & 
> SrOWvtrtr i 2 Å SV SÅ 09 BU 
40 NVJagd - 9 PETE Ja å 
» get 
pA | rå hå TELNE. kj Mo j 
Hd é å | Å | 
Idd åka 2 ode åg ae 
| j N 
4 Å | | 
* 
n n dt | Å å * 24295) hdd 
A E t kb Pidl G te dl. i 
b * 
Var 1 A «4 p E 39 "EK Riblge Å peg 


or AR PG de ar sot OE ops AG 
- 4 reg 4 Ari hi FU 


Til 
Directionen for Videnskabernes Selskab. 


1 den Beretning, som jeg herved indgiver til den 
- ærede Direction angaaende Naturalicsamlingens Forøgelse 
og den for samme foretagne Reise i Aaret 1875, tror jeg 
at burde kortelig berøre Samlingens Indhold i det Hele 
og specielt nævne en større Del a! de ved mig indsamlede 
Dyrearter, fordi dette ikke forhen er skeet, og fordi Ud- 
byttet af. Indsamlingerne. skjønt i stadig Forøgelse, endnu 
er for ufuldstændigt til at trykkes som Kataloger eller 
andre særegne Skrifter, men paa den anden Side det gjen- 
nem nogle Aar fortsatte Arbeide med at bestemme, ordne 
og katalogisere Samlingens Exemplarer nu er saavidt 
fremskredet, at dens Indhold og Tilstand kan overskues. 
Det viser sig herved, at næsten alt Væsentligt ved Sam- 
lingen, det som er af nogen local Interesse, er tilkommet 
i senere Tider, mest som Udbytte af Reiserne, men ogsaa, 
for de fleste højere Dyrs Vedkommende, ved Kjøb eller 
ved Bistand af Publicum, hvis Interesse for Samlingen har 
været i stadig Tiltagende, og som i de dertil bestemte 
Timer besøger den i Regelen saa talrigt som Rummet 
tillader. 

Samlingen indeholder et Antal af 25 Pattedyr, hvoraf 
den for 7 a 8 Aar siden ingen havde; de ere alle erhver- 
vede og udstoppede her paa Stedet. Af norske Fugle er 
opstillet 192 Arter i 460 Individer, af hvilke 170, mest Sø- 
og Vadefugle, ere anskaffede i senere Tider som Repræ- 

» 3 


(34) go 


sentanter for de i Omegnen hækkende eller gjennemtræk- 
kende Arter; de fleste af disse savnedes forud i Samlin- 
gen, og af mange blandt dem er opstillet fuldstændige 
Rækker af de forskjellige Dragter; nogle sjeldnere fore- 
kommende ere anførte i foregaaende Beretninger. (De 
øvrige bestaa af en for 380 Aar siden indkjøbt Samling fra 
Christiania, af hvilken dog paa 5 a 6 Undtagelser nær 
alle nu vides at forekomme i Throndhjems Omegn). Al 
Reptilier og Batrachier haves de fleste norske Arter, af 
Fiske 90, hvilke ligesom de lavere Sødyr mest tilhøre 
Throndhjemsfjordens Fauna, hvorom Samlingen, skjønt 
endnu meget mangelfuld. i lange Tider har savnet enhver 
Oplysning. De sidstnævnte udgjøres af 44 Crustaceer, 34 
Annelider, omtr. 120 Mollusker, 54 KEchinodermer, 30 
Coelenterater; adskillige Exemplarer haves ogsaa fra andre 
Egne af Landet dels af andre Arter dels af de samme 
som de herfra. Hertil kommer nogle Insektlarver og Pup- 
per m. m. samt omkr. 300 Insektarter, som jeg lejligheds- 
vis indsamlede paa min Reise, der hovedsageligen angik 
de lavere Sødyr, om hvilket mere specielt nedenfor. — 
(Forøvrigt er der en Samling Coleoptera fra Christiania, 
et Par hundrede Arter Fugleæg samt den udenlandske 
Del, nemlig 94 Fugle, 60 Fiske og Krybdyr m. m.: fra 
den allerældste Tid en betydelig Samling Conchylier o. m.) 


I Aaret 1875 er anskaffet og udstoppet et Rensdyr (i 
Vinterdragt), en Gaupe (saakaldet Rævegaupe), Hare (om 
Høsten) samt Ekhorn; af Fugle er tilkommet 24 Stykker, 
saasom en Svane (fra Namsos), hvoraf Samlingen forhen 
intet Exemplar havde, en Havørn (Haliaétus albicilla, 
ældre), en Kongeørn, en Jagtfalk (Falco Gyrfalco, yngre), 
skudte i Nærheden af Throndhjem; fremdeles Corvus 
frugilegus, som vel enkeltvis sees her nu og da, men i 
Høst har vist sig i overordentlig Mængde og synes at have 


2 ere (35) 


været paa en stor Udvandring over en større Del af Lan- 
det; en tilfældig albino-varietet af Turdus pilaris, en Rap- 
høne (Perdix cinerea), som nordenfjelds maa ansees for en 
Sjeldenhed ligesom Rallus aquaticus, der blev skudt midt 
under Vintren og indbragt til Samlingen. For en Del af 
den til Reiser bestemte Sum foretog Præparant Dybdal 
en Tour til Tarven, hvor han forskaffede Unger af nogle 
af de der hækkende Arter. som vi ved vort forrige Op- 
hold der ikke havde faaet, saasom Anser cinereus, Larus 
marinus, Bernicla Tadorna; ligeledes er erholdt Exemplarer 
af Strepsilas collaris, som saaes at have Tilhold paa de 
udenfor Fjorden liggende Holmer, og som Samlingen ikke 
forhen havde. Colymbus glacialis i Sommerdragt, Unger 
af Falco tinnuneulus og Tetrao Bonasia:; Fuligula Stelleri 
(fra Vardø) samt nogle andre almindelige Arter i Dragt, 
som ikke forhen havdes. — Af Yiske er i det sidste Aar 
foruden et Par almindelige Arter erholdt en Lampris 
guttatus af 7 Kvarters Længde; Exemplaret blev fanget i 
Juli Maaned ved Frøjen, hvor jeg under mit Ophold i 
September ogsaa havde Anledning til at se et da opdrevet 
Individ; fremdeles en 3"/2 Alen lang Thynnus mediterraneus 
sammesiedsfra; den er vel ikke sjelden og kjendt under 
Navn af Makrelstørje, men den fanges kun tilfældig. 
Begge de nævnte Exemplarer ere udstoppede og opstillede 
i Samlingen. 

Af en Skibsfører er skjænket en Del udenlandske 
Fiske og Krybdyr, hvoriblandt en Chætodon, en Mugil, en 
Balistes, Scorpæna, Echeneis, Exocoétus, Dactylopterus, 
Naucrates og I Rhinobatus; — en Gekko, et Par Iguaner 
og 8 Slanger, samt nogle lavere Dyr (en Polynoé, en stor 
Crangon, en Asteride, 1 Octopus, et Par Myriapoderl. 
For disse og nogle andre Gaver, mest bestaaende af de 
ovennævnte Exemplarer er Selskabets Tak aflagt ved 
Bekjendtgjørelse i Byens Aviser. 

3 


(36) EN 


Hovedsagelig for at undersøge Sødyrenes Forekomst 
og indsamle Exemplarer deraf foretog jeg med det dertil 
bestemte Stipendium i Løbet af Sommeren Rejser omkringf 
Indløbet til Throndhjemsfjorden. Det ringe Beløb, Selska-| 
bet kan anvende hertil, i Forhold til de store Omkostnin-| 
ger, som ere forbundne med at anstille Bundskrabninger| 
navnlig paa større Dybder, men ogsaa den Omstændighed.| 
at, det mangesteds er vanskeligt at erholde Arbeidsfolk. 
hvorfor jeg ofte maatte flytte fra Sted til Sted. maa be- 
virke, at saadanne Rejsers Maal, som især skulde være 
at yde Bidrag til Kundskaben om Sødyrenes geografiske 
og bathymetriske Udbredelse ved vor Kyst, først kan Op- 
naaes gjennem flere Aars Undersøgelser, og at Udbyttet: 


af Rejserne er spredt og ubetydeligt, om jeg end har 
samlet adskillige Exemplarer og fortrinsvis har havt Op- 
mærksomheden henvendt paa enkelte Dyreclasser. Man- 
gen Gang maatte jeg være tilfreds med at ledsage Fiskerne: 
paa Søeu, naar de drog op sine Liner. for at erholde, hvad! 
tilfældigvis følger med dem, og det er endog sjelden at 
saadan Lejlighed tilbyder sig paa den Aarstid: oftere 
maatte jeg tilbringe mange Dage paa Land, hvilken Tid 
jeg mest benyttede til at samle Insekter, hvoraf der dog 
formedelst den ensformige Vegetation i de træbare Kyst- 
trakter er stor Fattigdom paa Arter. Til alt dette kommer 
Vanskelighederne med at bestemme og præparere det ind- 
samlede Materiale, der antages at være bekjendte. 

Naar jeg saaledes i det Følgende anfører en større 
Del af. de ved mig indsamlede Arter, saavidt som de ere 
bestemte, med Bemærkninger om deres Forekomst, for- 
staaes ved det Sidste kun, hvorledes de hidtil ere mig 
forekomne. Naar ikke anderledes er anført. betegner jeg 
ved * dem. som jeg har fundet almindelige paa alle de af 
mig besøgte Steder, hvilke ere Øen Garten ved Ørlandet. 
Hitren paa et Par Puncter af Nordsiden, Frøjen paa et 


== (37) 


enkelt Punct saavel paa Nord- som Sydsiden samt Rød- 
bjerg; i forrige Sommer havde jeg desuden et kort Ophold 
paa Tutterøen og Tarven; men paa nogle af Stederne har 
jeg blot kunnet foretage ganske faa Skrabninger. Det 
længste Ophold har jeg havt paa Garten. en kun 1/+ Mil 
lang Ø paa Vestsiden af Ørlandet, adskilt fra Fastlandet 
ved et kun indtil 12--16 Favne dybt Sund. Ikke mange 
Steder kan være fattigere, hvad Fuglefaunaen angaar; thi 
ikke alene savnes som paa de øvrige træbare Kyster og 
Øer de fleste Sangfugle, af hvilke foruden Lærken, Stæren 
og Piplærkerne (Anthus pratensis og rupestris) kun nogle 
faa Par af Ficedula Trochilus og Sylvia cinerea have sit 
Bo i det lave Krat af Salix aurita og nogle Turdi i de 
forkrøblede Buske af Asp og Betula odorata — og Spurve- 
fugle forøvrigt. hvoraf kun bemærkedes en Halv Snes 
Arter, men selv paa Søfugle er der fuldstændig Mangel og 
af Vadefugle sees kun et Par Arter, hvorimod der forduin 
har været en Mængde af de paa de øvrige Øer hækkende 
Sølugle saasom Anser cinereus. Bernicla Tadorna og de 
fleste Larusarter; endnu for 3 Aa siden ved mit første 
Ophold der saaes f. Ex. Uria Grylle med Unger om Som- 
meren; men nu har selv Edderfuglen forladt Øen som 
Rugeplads, hvorimod en Mængde Hanner og fjorsgamle 
Fugle saaes i Bugterne. Dette har sin Grund i den tal- 
rige Mængde af Røskatte (Mustela Erminea) og især Ræve, 
hvilke tvertimod savnes paa de andre Øer, og som ere 
Æg og Ungers farligste Fiender. Af Pattedyr forøvrigt 
findes kun Lutra, Sorex vulgaris og maaske en eller anden 
Hypudæusart; den almindelige Rotte (Mus deeumanus), 
som netop forekommer i overordentlig Mængde paa flere 
af de andre Øer, savnedes her ligesom paa en stor Del af 
det nærliggende Fastland. Af Reptilier forekom kun 
Lacerta vivipara i Mængde, af Batrachier Bufo og Rana 
temporaria*). —Søbundens Dybde og Beskaffenhed er 


(38) il 


meget forskjellig omkring Øen; ved den nordlige 
eller den mod Havet vendende Side er den omtrent 
som Sundet mellem Øen og Fastlandet og det i vid 
Udstrækning. Jeg brugte Bundskraben nogle (Gange 
her paa mindre end 20 Favnes Dyb, hvor jeg traf Sand- 
bund, som ind mod Fastlandet er opfyldt med Sten og 
Koralliner. Dyrelivet forekom mig her mere rigt, hvad 
Individernes end hvad Arternes Antal angaar; saaledes af 
Mollusker ganske overordentlige Masser af Turritella 
ungulina, Aporhais pes pelecani, Acmæa testudinalis o. 
m. andre, vistnok almindelige, men ellers mere spredt 
forekommende Arter, af Fchinodermer —Toxopneustes 
(Echinus) drøbachiensis Mull., der her ligesom paa flere 
andre Steder sees næsten at bedække Bunden saa langt 
som Øjet naar. Ligesom Echinus eseulentus L., der op- 
hører omkr. 4 Mil vestfor Throndhjem, optræder den atter 
i Strømmene i Indherred, hvor den forekommer paa lig- 
nende Maade, i flere Farvevarieteter og af betydelig Stør- 
relse. Fremdeles var her i Mængde Pagurusarter, 
Pycnogoner, Idoteer m. m. Af Crustaceer forøvrigt traf 
jeg faa idetheletaget, og det er ogsaa dem, jeg har havt 
mindst Anledning til at bestemme, hvorfor jeg blot nævner 
nogle i Forbiganende. Paa Sydsiden af Øen forekommer 
Hummeren i Klipperifterne, men den benyttes ikke lige- 
saalidt som Cancer pagurus (Taskekrabbe), der ikke sjelden 
var fæstet i de for Laxen udsatte Garn sammen med den 
almindelige Carcinus mænas; den Krabbeart, som hyppigst 
faaes i Bundskraben, er Hyas coarctatus. sjeldnere Hyas 
araneus, hvilken jeg dog har seet i Mængde og af betyde- 
*) Øens Vegetation er trods dens Skovløshed og ringe Udstrækning 
temmelig rig, hvad Artsantallet angaar, fordi der i faa Individer 
findes Rester af en tidligere Skovvegetation, og fordi paa samme 
Tid flere af de for Kysttrakterne ejendommelige Arter her op- 
træde. Jeg optegnede 280 Arter af Phanerogamer og Filices, 


er (39) 


lig Størrelse paa meget grundt Vand lige ved Byen. Paa 
Sydsiden af Øen erholdt jeg ligeledes en Stenorhyneus, 
en Portunus, en liden Lithodes maja, der dog hyppig faaes 
paa Fiskeredskaberne ved større Dyb, ogsaa inde i Fjor- 
den af betydelig Størrelse, et Par Ægaarter, Pandalus, 
Hippolyte, hvorpaa enkelte Gange Bopyrus snyltede, 
Galatheer i Mængde, af hvilke sidste Fiskenes Maver, især 
Brosmens, vare fuldproppede; den paa Linerne udsatte Agnfisk 
var gjerne angrebet af Cirrolana borealis Liljeb. — Denne 
Sydside af Øen er af ganske anden Beskaffenhed end 
Nordsiden; som Fortsættelse af de bratte Klipper sænker 
Søbunden sig ogsaa hurtigt, saa at man nær Land har 60 
å 70 Favne Vand; Bunden er i Begyndelsen stenet, der- 
næst synes den at gaa over til Sand, og paa det store Dyb 
traf jeg kun Ler med meget ringe Dyrliv, hvorimod den 
mere blandede og med Skjæl opfyldte Bund med middels 
Dyb (20 50 Favne), paa hvilken jeg mest anvendte 
Skraben, var temmelig rig paa Afvexling ogsaa hvad Dyr- 
formerne angik. Af Eehinodermernes Klasse, som ikke er 
rig paa Arter, har jeg forholdsvis truffet flest. Foruden 
de ovennævnte 2, der forekomme paa lavt Vandi de fleste 
Strømme mellem Øerne, fandtes Echinus norvegicus D. & 
'K., Echinus Flemmingii i smaa Exemplarer; Echinocyamus 
angulosus saa jeg temmelig sjelden levende; derimod var 
Skallen hyppig; * Amphidetus ovatus, sjelden Amphidetus 
cordatus; Spatangus purpureus har jeg truffet paa de fleste 
Steder, jeg besøgte, men ikke i nogen Mængde; ved 
Hitren vare de betydeligt større, ved Rødbjerg smaa; 
længer inde har jeg ikke seet den. Paa denne lille 
Strækning af 1/4 Mil har jeg truffet 12 Arter af Asterider: 
foruden de overalt almindelige Asteracanthion rubens & 
glacialis, Asteracanthion Milleri Sars &  Astropecten 
Milleri M. & Tr., hvilke heller ikke ere sjeldne; den 
sidste kunde jeg paa Tutterøen, ved meget lavt Vand finde 


(40) ag 


i Fjæren; Luidia Sarsii fik jeg i et lidet Exemplar ved 
Øens Vestside, hvorimod den var stor og hyppig ved 
Frøjen, saavel paa Syd- som Nordsiden; enkelte Individer 
vare røde; den er ellers brungraa. Den tilhører Havet og 
findes muligens ikke inde i Fjorden; den angives at have 
sin Nordgrændse ved Christiansund. Solaster endeca fore- 
kom ogsaa paa alle de nævnte Steder, men enkeltvis; et enkelt 
Exemplar har 7 Arme; ellers 9.  Cribella sanguinolenta 
Miill. temmelig almindelig og i flere Varieteter; ved Hitren 
fandtes en større Form, gul af Farve. Sticaster roseus 
traf jeg faa Gange, her og ved Frøjen; den gaar neppe 
meget længere mod Nord, da Christiansund angives som 
Nordgrændse (Sars, Qversigt over Echinodermerne 1861). 
Astrogonium granulare Mill. forekom i Mængde paa Stræk- 
ningen langs Øen og en Del af Fastlandet og af omtrent 
3* Diameter; ellers var den sjelden. —Astrogonium 
Phrygianum Parel. er forekommet mig enkeltvis saavel her 
som ved Hitren, paa Nordsiden af Frøjen og ved Thrond- 
hjem; endelig Pteraster militaris og Asteropsis pulvillus; 
den første er i det heletaget sjelden, den anden hyppigere 
længre mod Syd. Blandt Ophiurider el. Slangestjerner er 
ingen hyppigere end * Ophiopholis aeuleatus Retz. (i mange 
Farvevarieteter); * Ophiotrix fragilis var heller ikke sjel- 
den; * Ophiura albida Forb. temmelig almindelig; sjeldnere 
Ophiura texturata Liitk.; blandt mine Indsamlinger finder 
jeg ogsaa OQphiura carnea Sars herfra; Ophiura Sarsii 
Lik. fik jeg af og til, men i Bugten ved Rødbjerg fore- 
kom den talrigere sammen med albida; dernæst har jeg 
en liden Ophioscolex purpurea D. & K.; jeg traf den ikke 
andetsteds. Af Astrophyton Lamarckii Ml. & T. erholdtes 
kun 1 fastsiddende paa den for Kveiten (Hippoglossus) ud- 
satte Line, paa 80 Favnes Dyb; den er ellers ikke sjelden 
i Throndhjemsfjorden og erholdes i Fiskeredskaber, sid- 
dende paa Koraller (især paa den fil det allevinderste af 


2 (41) 


Fjorden ikke sjeldne Muricæa placomus): af den anden 
Astrophyton (A. Linckii) har Samlingen faaet Exemplarer 
kun fra Havkanten; inde i Fjorden har jeg ikke faaet den. 
En Sjeldenhed blandt de indsamlede Echinodermer er 
Åsteronyx Lovenii M.T.; den angives (Sars. ovenciterede Sted) 
at være fundet kun I Gang ved vor Kyst søndenfor Fin- 
marken; Exemplaret har en Skivediameter af 1 Tomme, 
en Armlængde af omtr. 11 Tommer; Armene vare slyn- 
gede om en Virgularia, som synes at være Virg. finmarchica 
Sars og som er 28% høj: den opdroges med en Fiskeline 
fra 60 Favnes Dyb, lidt østenfor Øen. Blandt Holothurierne 
findes neppe mange Arter saa langt mod Nord; Cucumaria 
frondosa Gunn. forekom her ved Garten i saadan Mængde, 
at de bestandig fyldte Skrabesækken: den gaar endog ned 
paa betydelig Dyb; den hang ved Kveitelinen, som op- 
droges fra en Dybde af 60—7%0 Favne; den var ogsaa 
hyppig paa de fleste andre Steder; desuden har jeg en 
anden Holothuria fra dette Sted samt en Thyone, men 
hvilke Arter har jeg endnu ikke kunnet afgjøre. Naar 
jeg hertil føjer Alecto petasus D. & K. hvoraf jeg kun 
fik nogle Brudstykker paa Stenbunden nær Kysten (25 
Favne) samt den længre ude trufne Alecto Sarsii har jeg 
nævnt de KEchinodermer, jeg fandt paa Strækningen fra 
Øens Vestside til Fastlandet (Bejan). De øvrige, som ikke 
ere mange, anfører jeg, naar jeg omtaler de Steder, hvor 
jeg fandt dem. ligesom Anneliderne, af hvilke jeg langs 
Øen fandt følgende (saavidt jeg har bestemt dem): 
Polynoé gelatinosa Sars, sjelden; Polynoé puncetata Mill. 
hist og her (ligesom ved Frøjen). samt en 3die Art, som 
idetheletaget var hyppig (P. scabra Fabr.?); * Onuphis 
conehylega Sars, * Leodice norvegica og * Nereis pelagiea: 
Chætopterus norvegieus sjelden levende, hyppigere tomme 
Rør, —Arenicola piscatarum L., Ammoitrypane limacina 
Rathk.? sjelden. Clymene lumbricalis 0. Fabr.? Telepus 


(42) 2 


eirratus (Mill) ikke sjelden, Terebella coristata Mill, | 
sjelden; Pectinaria auricoma Mill. temmelig hyppig ogsaa | 
paa flere af de andre Steder, jeg besøgte (og Pectinaria 
Eschrichtii?); Sabella orasficornis Sars; * Serpula triquetra | 
& Serp. vermicularis Mull.” Ditrupa arietina, * Spirorbis 


nautiloides L.; Sipunculus concharum, — hvilken dog ikke 
længer hepregnes til Anneliterne — var almindelig i tom- 
me Snegleskalle, især af Dentalium entale. — Molluskerne 
og deres Skaller, som jeg vel ikke specielt. søgte, men 
hvoraf dog flest erholdes, nævner jeg her under Et, fordi 
de idetheletaget ere temmelig almindelige Arter, og saa- 
ledes næsten alle ere tagne paa samme Sted som de oven- | 
nævnte; naar anderledes er Tilfælde, er det tilføjet. Loligo 
vulgaris saaes ikke sjelden i Sildegarnene; undertiden 
hændte det, naar Linerne opdroges, at den i Overfladen af 
Vandet med pilsnar Hurtighed foer imod den jvaa Krogen 
hængende Fisk; den gav en temmelig stærk knurrende 
Lyd fra sig under Baaden; Fiskerne sagde, at de aldrig 
havde bemærket Noget af Dette før. Af andre Cephalopoder 
saa jeg ingen; i Samlingen haves en Loligo af over 1 | 
Alens Længde; den tilhører en anden Art og blev for 
nogle Aar siden fanget paa Fiskesnøre udenfor Byen. 
Gasteropoda:  Chiton ruber L., Chiton cinereus L., 
temmelig almindelige; sjeldnere Chiton albus; Chiton 
asellus Chem? * Patella vulgata; Patella pellucida toges. 
kun ude ved Havkanten, hvor den paa Hitren og Frøjen 
er hyppig paa Tarer (Laminaria digitata & sacharina); 
Aemæa testudinalis hist og her; Acmæa virginea Mill, 
Pilidium fulvum Mill., nu og da; hyppigere Lepeta coeca 
Miill.  Dentalium entale, Pileopsis hungaricus L., sjelden 
(ved Ørlandet); Puncturella noachina L., hist og her lige- 
som Emarginula reticulata Sowerb., Trochus zizyphinus 
& millegranus;  Trochus cinerarius. Ved Havkauten fore- 
kom Margarita undulata Sowerb. og Margarita helicina 


sad — (43) 


Fabr. ligesom en Lacuna (L. pallidula?); Litorina litorea, 
 Litorina litoralis & Lit rudis Mont. samledes i mange 
Varieteter og Exemplarer; den sidste findes især paa Klip- 
per og Skjær ved Havet; Rissoa membranacea Lovén:; 
Turritella communis, Aporrhais pes pelecani og Cerithium 
reticulatum temmelig almindelige overalt; en Scalaria (sp.?), 
Natica nitida Donov. (og et Par andre Arter); Velutina 
haliotoidea Fabr. og Trichotropis borealis Sowerb; * Purpura 
lapillus, —Nassa reticulata & Nassa incrassata Strøm; 
Tritonium undatum L.; Tritonium islandicum & gracile 
Lovén, sjelden (ved Bejan); Fusus antiquus, hvoraf begge 
de af Loveén opstillede Varieteter ere temmelig alminde- 
lige; ingensteds saa jeg den saa stor og talrigt som paa 
Tutterøen. Defrancia linearis Lov., hist og her; Cypræa 
europæa sjelden (Dolmsundet ved Hitren); endelig et Par 
nøgne (Doris obvelata Miill., en Eolis) samt nogle Land- 
mollusker (* Arion ater, Helix arbustorum, —=hortensis, 
nemoralis Mull., Clausilia bidens Drap.? Helix hispida, 
Pupa muscorum, Bulimus lubrieus, hvilke alle fandtes i 
usædvanlig Mængde paa Øen Garten).  Acephala: 
Pholas dactylis sjelden (Skal), hyppigere Skaller af 
Pholas cerispata: Saxicava rugosa L.,  Mya arenaria & 
truncata L., Corbula nuelea Lam., ikke sjelden; Lyonsia 
norvegica nogle Gange; Solen ensis L., temmelig alminde- 
lig overalt; i stor Mængde sees den gjennem Vandet om- 
kring Havskjærene; Psammobia færøensis hist og her; 
Psammobia telinella?; flere Tellinaarter (T. proxima: 
T. solidula & tenuis?), Mactra elliptiea Brown, * Tapes 
virginea; Venus fasciata især ved Harkanten; Venus 
striatula da CC, nogle Gange; Artemis exoleta og andre 
almindelige; *Cyprina islandica; ÅAstarte danmoniensis 
Mont. temmelig almindelig paa de fleste Steder; Astarte 
striata Lovén især ved Tutterøen: * Cardium =edule, 


Cardium echinatum; Card. norvegicum sjelden og kun 


(44) 2= 89; — 


som Skal; Cardium suecicum, Lucina borealis; Montacuta 
substriata Mont. snyltende paa Spatangus purpureus (paa 
de fleste Exemplarer); Unio margaritifera i en Elv paa 
Hitren (temmelig almindelig i de fleste Elve), * Mytilus 
edulis L., *Modiola modiolus, Crenella discors, Crenella 
nigra Gray? Nueula nucleus i Mængde ved Tutterøen; 
Lima Loscombi Lowerb? hyppig ved Bejan, Lima tenera 
Turt.? Pecten vitreus temmelig sjelden (kun ved Frøjen), 
Pecten sulcatus & striatus Mull., Pecten tigrinus Milk, 
Pect. triradiatus & 7 radiatus Mill., ikke sjelden; Pecten 
islandicus især ved Tutterøen, hvor, naar jeg lod Baaden 
gaa med Strømmen, Skrabesækken næsten fyldtes af levende 
Individer i alle Størrelser, og hvor de gjerne hang paa 
de Fiskeliner. som udsattes paa grundt Vand; af Pecten 
maximus saa jeg Skaller fleresteds ved Havkanten; 
Ostrea edulis ved Havkanten; endelig nogle Anomier og 
Brachiopoda (Terebratula eranium Mill,  Terebratulina: 
(Anomia L.) caput serpentis, Crania anomala Måll., alle: 
temmelig almindelige, ogsaa inde i Fjorden. — Af Ascidier 
forekomme adskillige Arter hyppigt (Ascidia mentula Måll.; 
I hvis Kappe gjerne en Modiolaria fandtes i Mængde, Aseid. 
venosa & vrustica Mull.;z Cynthia conchylega (Mill); 
Aseidia paralellogramma Mill.? især ved Havkanten). — 
Jeg kommer nu til kortere at omtale de øvrige Steder, 
jeg besøgte i sidste Sommer; efter et Ophold af over 8 
Uger ved Ørlandet rejste jeg til Rødbjerg og derpaa over 
Hitren til Frøjen. Ved Rødbjerg opholdt jeg mig i 6 Dage, 
hvor jeg var begunstiget af nogenlunde stadigt Veir og 
daglig fik Arbeidsfolk; men Dyrlivet langs Kysten fore- 
kom mig meget faitigt paa den af Rullestene bedækkede 
Bund, og desuden vare de stærke Strømuinger som paa 
mange andre Steder til stor Hinder, saa at jeg ikke er- 
holdt meget. som ikke forhen er omtalt.  Cuviera 
squamata D. & K. forekom i meget smaa Individer. En 


DE pen (45) 


 Undtagelse gjorde Bugten ved Grønningen. som uagiet sin 
ringe Udstrækning er rig paa Afvexling baade med Hen- 
syn til Dybde og Bundbeskaffenhed; paa enkelte Puncter 
er Dybden omkr. 100 Favne; paa nærliggende Steder igjen 
meget ringe. Her fik jeg nogle Prøver fra lidt større Dyb, 
saasom Muricæa placomus, hvoraf et temmelig stort Individ 
opdroges med Skraben, desuden Qculiner, store Exemplarer 
af Spongia diehotoma Milll., der dog ogsaa forekommer paa 
ringere Dyb; Amntodon Sarsii var hyppig men af ringe 
Størrelse, altid paa Spongier; af Annelider, som jeg ikke 
forhen havde truffet, erholdt jeg her Trofonia (Siphoxo- 
stomum Mill.) plumosum & Lætmatonice filicornis Kindb.: 
begge kun i i Exemplar; af Echinodermer forekom paa 
et enkelt Sted i Mængde Tripylus fragilis D. & K. dybt 
imalejetuyiyLeret; «af en. Fisker, erholdt jeg . en. stor 
Holothuria tremula Gunn. samt en Pennatula phosphorea 
L. — Dolmsundet ved Hitren og dens Nordside (Frøjfjor- 
den) besøgte jeg kun paa Gjennemreise og erholdt bl. Å. 
et Par Ophiurider, som jeg ikke forhen havde seet: 
Amphiura  Chiajii Forb. paa det førstnævnte Sted og 
Ophiocoma nigra Mill, paa det andet; den sidste har, saa- 
vidt bekjendt, sin Nordgrændse her; længre mod Syd 
hører den til de almindeligste. Endelig var jeg en Uges 
Tid paa Nordsiden af Øen Frøjen ved Gaarden Skage. 
Her ligger, hvad Fiskerne kalde et Sva, en vid Grund 
med jevn Dybde; denne var 50 a 60 Favne, og Bunden 
bestod næsten overalt af Ler og Dynd, der ofte befandtes 
ildelugtende, formodentlig formedelst iblandede, raadnende 
organiske Stoffer; hist og her var den blandet med Sand. 
Paa dette ,Sva*, der havde en Længde af noget over "/1 
Mil. opholdt jeg mig mest, da de store Brændinger uden- 
for de det omgivende Holmer i det aabne Hav, ofte vare 
saa stærke, at det var vanskeligt at færdes der i en liden 
Baad; kun et Par Gange var jeg udenfor Skjærene; men 


(46) re 


Skraben kom ofte næsten tom op, fordi ,,Baarerne* lettede 
den op fra Bunden. Her var det især, at Luidia Sarsii 
havde Tilhold; her fik jeg ogsaa en Astropecten Andromeda 
Parel., som ingensteds før var forekommet mig. Denne 
Art er tilligemed et Par andre Søstjerner først opdaget i 
Throndhjemsfjorden og beskrevet i Selskabets Skrifter 
1770; begge bleve først gjenfundne i Nærheden af Bergen 
omkr. 1840: nu ere de dog fundne paa adskillige Steder. 
men ere ikke almindelige; af Annelider fik jeg her en liden 
Aphrodite aculeata L. Inde paa Svaet var der et særeget 
Liv; ganske overordentlige Masser af den ægte arctiske 
Søstjerne Ctenodiscus cerispatus Rez., erholdtes næsten 
hver Gang, jeg opdrog Skraben, men forresten var der 
ikke meget undtagen Ler. Denne Asteride forekommer 
paa lignende Maade i Finmarken og ved Christiansund, 
hvor den har sin Sydgrændse; jeg har forhen kun seet 
den i Størdalsfjorden; ved Frøjen ledsagedes den i sin 
Forekomst af Holothuria intestinalis Ascan , som jeg heller 
ikke traf andetsteds. Paa Sydsiden af Frøjen traf jeg des- 
uden et Par Annelider, som jeg ikke forhen har nærvnt: 
Glycera alba Mill., Filograna implexa Berkl. & Nephtys- 
ciliata. — Desuden er taget nogle Bryozoer, Sertularier, Ac- 
tinier, Alcyonier. De store Dybvandskoraller have vistnok 
en ikke ringe Udbredning i Fjorden, da jeg ha: seet Exem- 
plarer fra de forskjelligste Steder og de overalt er kjendt 
af Fiskerne. Af Lobularia (Aleyonium) arboreus og Prym- 
noa (Gorgonia) lepadifera er erholdt store Exemplarer 
lige ved Byen. 

Ogsaa en større Del af de i Samlingen opstillede Fiske 
har jeg paa en eller anden Maade faaet ved Reiserne; de, 
som hyppigst faaes i Bundskraben, ere Cottus Scorpius, 
Aspidophorus cataphractus, Gobius minutus & Ruthensparri, 
Liparis lineatus, Gunellus vulgaris, Spinachia & Syngna- 
thusarter. Paa de for Kveite, Uer og Brosme udsatte Dyb- 


> AMfg (47) 


vaudsliner forekom ofte Gadus poutassou Risso; den var 
ofte angrebet af Myxine glutinosa, som overalt er hyppig; 
fremdeles Rokker og de mindre Hajarter (Raja batis & ra- 
diata & fullonica). — Acanthias vulgaris. sjeldnere Seyllium 
anullatum. I Bjugnfjorden dreves et eget Fiske efter Spi- 
nax niger; et eneste Line gav over 1000 Stykker; paa dens 
Gjæller snyltede altid en Amfipode Paa denne Maade har 
Samlingen ogsaa erholdt andre Arter, gjennem Fiskere. 
saasom Coryphænoides rupestris (Macrourus norvegicus 
Bloch), saavel ude fra Havet som langt inde i Fjorden, 
hvor den er en af de hyppigere Dybvandsfiske, Molva 
abyssorum, Sebastes imperialis, Merluccius vulgaris, Rani- 
ceps raninus, Chimæra monstrosa, Lophius piscatorius, Z0- 
arces viviparus, hvilke alle ere mere eller mindre hyppige 
ogsaa inde i Fjorden; med Snøre fiskes her ikke sjelden 
Callionymus Lyra; Trigla Gurnardus almindeligt ligesom 
Anarrhicas Lupus; i Sildegarnene faaes om Høsten Scom- 
ber Scombrus og undertiden Mallotus villosus til det al- 
lerinderste af Fjorden, sjeldnere Belone vulgaris og Sco- 
pelus borealis; fra Klipperne paa begge Sider af Byen 
fiskes Labrus rupestris & Labrus mixtus; i de for Laxen 
udsatte Garn fandtes meget ofte Cyclopterus Lumpus, som 
her i Fjorden er meget almindelig. En stor Hindring er 
ivejen for at lære Fiskefaunaen her at kjende, idet Fiskerne 
aldrig forhen have lært at afhænde til Samlingen, hvad 
der maatte forekomme dem usædvanligt, og endnu ikke 
ere meget villige dertil, ligesom der heller ikke saaledes 
som f. Ex. i Christiania og Bergen bringes tiltorvs de 
Fiskearter, som fanges, men kun ganske faa, der hoved- 
sageligen bestaa af de sædvanlige Gadus- og Flyndrearter, 
blandt hvilke de mindre hyppige ere Gadus minutus, 
Rhombus maximus, Solea vulgaris. 


(48) ete 


I de nøgne Kysttrakter bestaar Hovedmassen af Insek- 
terne af. Diptera og blandt Coleoptera af de i Jorden 
levende Arter; dog var det ganske paafaldende hvilken 
overordentlig Mængde af Lepidoptera — hvad Individerne 
angaar -— der færdedes paa Tarven, hvor imidlertid Op- 
holdet ikke gav Anledning til Insektsamlen; især blev jeg: 
opmærksom paa en liden Sommerfugl (Zygæna filipendula), 
som søndenfjelds er hyppig, men som ellers ikke sees i 
det Throndhjemske; den optraadte næsten i store Sværme 
paa denne Øgruppe samt paa den lige over liggende nord- 
vestlige, ophøjede Del af Ørlandet (Øjen). som ved vid- 
strakte Myrer er adskilt fra det øvrige Fastland. En lig- 
nende Fordeling af nogle Arter blandt Coleopternes Orden 
var mig ogsaa paafaldende paa de forskjellige Øer, hvilket 
muligt blot kan være tilfældigt forekommet mig, da lagtta- 
velserne jo endnu ere faa. Forøvrigt giver jeg nu en 
Fortegnelse over de af mig indsamlede og bestemte | 
Coleoptera, hvilken endnu ganske er i sin Begyndelse, da | 
en saadan Indsamling egentlig laa udenfor Reisens Hen- 
sigt; en Del af dem er ogsaa taget i Byens Nærhed. 


Fortegnelse over Coleoptera ved Throndhjem, Hitren osv. 


Cicindela campestris Lin. ved Throndhjem ikke meget 
hyppig. Procrustes coriaceus Lin. Hitren. Carabus cate- 
nulatus Scop paa Frøjen, hvor den var den eneste Art, 
som fandtes, samt paa en i Havet, til Frøjen hørende, øde 
Holme. Carabus violaceus Lin., Throndhjem, Garten, Hi- 


tren; i detheletaget den hyppigste af Slægten tilligemed 
Carabus hortensis, som især forekommer i Skovtrakter; 
Throndhjem, Garten, Hitren; Cychrus rostratus Lin., Gar- 
ten. Nebria brevicollis Fabr., Throndhjem. Notiophilus 
biguttatus Fabr. Loricera pilicornis Fabr., Hitren. Clivina 


RY (49) 


fossor Lin, Throndhjem. Hitren Elaphrus riparius Lin,, 
Throndhjem. Bembidium saxatile Gyll.. Hitren. Trechus 
paludosus Gyll., Throndhjem. Patrobus excavatus Payk. 
Throndhjem. Garten. Cymindis basalis Gyll., Hitren.  Fe- 
ronia cuprea Kraats. almindeliv overalt; Varieteterne 
c. og e., Gyll. Throndhjem; Garten. Feronia nigra 
Fabr., hyppig ved Throndhjem; Garten. — Feronia 
nigrita Fabr., Throndhjem. hyppig paa Hitren. —Fero- 
nia oblongopunetata Fabr., Hitren. Harpalus aulicus Ill. 
Throndhjem, Hitren. Garten? Amara apricaria Fabr., 
Throndhjem, Hitren. Amara familiaris Duft., Throndhjem. 
Amara similata Gyll.? Hitren. Calathus melanocephalus 
Lin., vyderst almindelig overalt, især ved Havkanten. Cala- 
thus cisteloides Il1., Hitren. -— Anehomenus parumpunctatus 
Fabr. med Varieteten b Gyll., Ørlandet. Harpalus rufi- 
cornis Fabr., Throndhjem. især Varieteten b. Gyll. Har- 
palus æneus KFabr.. med flere Varieteter, Throndhjem, Gar- 
ten, Hitren. Harpalus latus Lin., Hitren. Aeilius sulcatus 
Lin., Throndhjem. Macrodytes marginalis Lin., Throndhjem. 
Cymatopterus fuseus Lin. Dytisceus congener Payk.. Hi- 
tren? Dytiseus bipustulatus Lin., Rødbjerg. Dytiscus agi- 
lis, Throndhjem.  Elophorus aquatieus Lin., Throndhjem. 
Hydrolejus fuseipes Lin.  Sphæridium scarabæoides Lin. 
hyppig paa Hitren og Garten; sjeldnere ved Throndhjem. 
Cercyon hæmorrhoidale Fabr, Garten. Creophilus maxil- 
losus Lin.. temmelig hyppig ved Throndhjem: paa Garten 
i overordentlig Mængde; Hitren. Varieteten c. Siebke 
smandibulis minoribus* blandt de andre; jeg har ogsaa en 
Varietet med ganske sorte Elytrer. Schizochilus murinus 
Lin., temmelig hyppig paa alle de Steder, jeg besøgte. 
Triehoderma pubescens de Geer., Throndhjem, Hitren. Sta- 
phylinus erythropterus Lin. (non Gyll.), meget almindelig 
ved Throndhjem; ogsaa paa Hitren. Qeypus fuscatus Grav. 
Hitren. Qcypus pieipennis Fabr., Garten. Qeypus cupreus 
i 


(30) — 86 — 


Rossi, Hitreu. Philontus æneus Rossi, Throndhjem, Hitren. 
Quedius molochinus Grav. Xantholinus tricolor Fabr. Ta- 
chinus marginellus Fabr., Throndhjem. Necrophorus ve- 


spillo Lin., Throndhjem. Necrophorus ruspator Er., Tut- 
terøen. Necrodes littoralis, Throndhjem. Tanatophilus tho- 
racieus Lin., Throndhjem ikke sjelden. Tanatophilus ru- 
gosus Lin., Throndhjem, Ørlandet, Garten; hyppig. Tana- | 
tophilus dispar Herbst, Bejan. Qiceoptoma opaca Lin., hyp- 
pig ved Throndhjem; Bejan; Var. b. Gyll., Throndhjem. - 
Phosphuga atrata Lin., Throndhjem hyppig; Garten. Der 
mestes lardarius Lin., Throndhjem almindelig; desværre 
levende hyppig i Samlingen. Attagenus Pellio Lin., Thrond- 
hjem. Anthrenus Serophulariæ Lin. Anthrenus museorum 
Lin., ikke hyppig i Samlingen. — Oytelus varius Fabr., 
Throndhjem. —Hister umnicolor Lin.. Throndhjem, Garten, 
Hitren. Hister cadaverinus Er.? Hitren. Hister carbona- 
rius Gyll.  Cetonia metallica Payk., hist og her ved Thrond- 
hjem, Garten, Hitren; paa det sidste Sted hyppig, paa Tri- 
pleurospermum inodorum. Trichius fasciatus Lin., Thrond- 
hjem. Melolontha horticola Lin., Garten. — Serica brunnea 
Lin., Hitren, Garten hyppig ligesom ved Throndhjem (i 1875). 
Geotrupes  stercorarius Lin., almindelig ved Throndhjem. 
Geotrupes sylvaticus Panz., Statsbygden. Aphodius fimeta- 
rius Lin., almindelig overalt. Aphodius Lapponum Schønh., 
Throndhjem —Aphodius prodromus Ill. (sphacelatus Gyll.), 
Garten. ÄAphodius pusillus Herbst, Throndhjem. Aphodius 
rufipes Lin, meget almindelig paa Hitren i flere Varieteter; 
ligesaa paa Garten, sjeldnere funden ved Throndhjem. 
Aphodius nigripes Gyll., Garten. Ptinus fur & Annobium 
pertinax Lin., Throndhjem. Anthaxia 4 punctata Lin. 
Throndhjem. Corymbites pectinicornis Lin., Throndhjem, 
Bejan. Corymbites tessellatus Lin., Bejan. -Corymbites 
æneus, ved Throndhjem med Varietet. c. Gyll.; som paa 
Garten udelukkende saaes; Hitren, Statsbygden; alminde- 


== (51) 


lig overalt. Corymbites holosericeus Fabr, Bejan.  Athous 
niger Lin., Bejan. Athous subfuseus Lin., Ørlandet, Agri- 
otes obseurus Liu., Bejan. Melanotus castanipes Payk.. 
Throndhjem. Sericosoma brunnea Lin., Ørlandet. Elater 
riparius Kabr., Throndhjem hyppig: Ørlandet — Cantharis 
nigrieans Mull., Throndhjem, Garten. Cantharis obscura 
Gyll., Throvdhjem. Cantharis assimilis Payk? Cantharis 
Ko Fal., Ørlandet.  Ragonycha limbata Gyll.. overalt. 
Clerus formicarins Lin, Throndhjem. Meloé brevicollis L., 
Throndhjem. — Situnes flavescens Marsh., Ørlandet.  Phyl- 
lobius Pyri Lin.  Othiorhynehus maurus Gyll., Ørlandet. 
Othiorhynehus ovatus Lin, sammesteds.  Tropiphorus mer- 
curialis Fabr.. sammesteds. Hylobius abietis Lin., Thrond- 
hjem. Erirhinus equiseti Gyll.. Garten.  Dorytomus tor- 
trix Lin., Bejan. Callidium violaceum Lin., Throndhjem 
temmelig almindelig; Rødbjerg. Rhagium mordax de Geer 
(Rhag. inquisitor Gyll.), Throndhjem. Rhagium inquisitor 
Lin. (Rhav. indagator Gyll.). Throndhjeim. Toxotus eursor 
Lin. Throndhjem. Leptura maculicornis de Geer, Thrond- 
hjem. Leptura testacea Lin., Throndhjem. —Acanthocinus 
ædilis Lin., Throndhjem ikke sjelden. Monochamus sutor 
Lin., Throndhjem; Pogonocheres fascieulatus de Geer, sam- 
mesteds. Adimonia rustica Schall., ikke sjelden paa Hit- 
ren. Chrysomela geminata Pauz., Garten. Chrysomela 
marginata Liu., Throndbjem. Chrysomela staphyllæa Lin., 
almindelig; Throndhjem, Garten, Hitren. Lina Populi Lin,, 
Throndhjem. Liva longieollis Luff. Gonioctena pallida L.. 
Throudhjem. Gastrophysa viridula de Geer, 'Throndhjem, 
Garten, Frøjen. Phædon Armoraciæ Lin.. Bejan. Phyllo- 
 decta vitellinæ Lin. Throndhjem yderst almindelig.  Haly- 
zia bipunctata Lin., Throndhjem, Garten.  Helyzia quatu- 


Fr 


ordeeimguttata Lin, Throudhjem.  Coecinella 7 punetata, 


 Throndhjem. — Pogonophorus spinilabris Gyll., Bembidium 
eelere Fabr. og Bembid. Andreæ Fabr., Throndhjem. 
A* 


(82) — 88 — 


Amara communis Gyll., Synuchus vivalis Pannz,, Tanatopbi | 
sinuatus  Fabr., Throndhjem. —Stenus oculatus Grav, 


depressus Kug. om 
Throndhjem, 24de Januar 1846. 
Ærbødigst 


VE Storm 


Indberetning 


til 


(irektionen for det Kol norske Videnskabers selskab 


om 


med selskabets understøttelse foretagne 


ammkæobhoghskerreiser 


i 1875. 


Af 


Ingvald Undset. 


I min indberetning for forrige år (selskabets skrifter 
VIII pag. 30) udtalte jeg. at det var min agt iår at under- 
søge den samling gravhauge på gården Vatn i Vernes 
sogn, Ørlandets prestegeld, hvorfra jeg ifjor på min stipen- 
diereise for selskabet hjembragte den mærkelige runesten. 
Jeg har i sommer for foreningen til norske fortidsmindes- 
mærkers bevaring ladet alle disse hauger fuldstændig ud- 
grave; der blev desværre ei gjort noget så betydeligt fund 
af oldsager, at der vandtes arkæologiske data til bestem- 
melsen af fra hvilken tid, haugerne skriver sig; hvad der 
fremkom talte dog i samme retning som stenens indskrift; 
at begravelsen måtte tilhøre den ældre del af yngre jern- 
alder. En fuldstændig beretning om disse og andre ud- 
gravninger i samme egn vil komme i foreningens årsberet- 
ning for 1875. 

Efter at have afsluttet mine gravninger i denne egn 
anvendte jeg nogle dage til for det mig af selskabet bevil- 
gede reisestipendium at gøre en tur omkring i prestegeldet. 
navnlig ind i de sydligste fjorde, hvorhen jeg forrige år ei 
kom, og ud på øerne. Af oldsager erholdt jeg på denne 
tur en senkesten på Selvneset, en tildannet sten til 
ukendt brug på pladsen Reitan under Fremstad, samt 
endelig på Baret, det sted, hvor jeg forrige sommer er- 
holdt det interessante fund af flintsager, som beskrives i 
min reiseberetning (anf. sted pag. 32—34), et brudstykke 
af en slibesten af kvartsit fra stenalderen: det var 
fundet på et andet sted i den samme lille myr, som de 


(6) mf => 


skulde være nogle gamle indskrifter, drog jeg derud; det 
viste sig dog ei at være andet end navne og bomærker, 
satte af folk, som havde arbeidet i eller besøgt de vamle 
stenbrud. 

På Roan, prestegården, erholdt jeg et ganske inter- 
essant stykke, der var fundet i en grøftekant og vistnok 
skriver sig fra stenalderen. Det er afbrudt i den ene 
ende, 6% langt og 11/*% i firkant; mod den anden ende er 
det tildannet som til en øksehammer (?): som sådan 
er det dog ei fuldført, men er bleven brugt som slibe. 
sten, således ut det er bleven ganske firsidet, med glatte 
hulede flader. 

På Sorustad undersøgte jeg nøie de derværende 3 
bautastene, da almuen fortalte, at der på den ene skulde 
være runeskrilt. Det viste sig dog ikke at være tilfældet; 
hvad der havde givet anledning til den mening hos folk, 
var nogle forvitrede striber, der ved første øiekast let 
kunde se ud som levninger efter bogstaver; jeg overbeviste 
mig dog om, at det kun var naturens værk. På Haganeset 
ligeoverfor gården på den anden side af bugten var i en 
liden røs, 3 alen i tvermål, fundet et sverd af jern og 
en hein; brudstykkerne af sverdets håndtag erholdt jeg, 
og det viste sig at tilhøre yngre jernalder. 

I Osen sogn skal der sidste vår i en af haugerne på 
Overdalsbakken være funden en spydspids af jern. 
der sagdes overleveret til udskiftningsformand Nissen og 
af ham troedes indleveret til samlingen, hvor den i som- 
mer dog endnu ei var modtaget. 

I Fladangers prestegjeld (nordre Throndhjems amt) 
erholdt jeg på gården Bøleseter, hvorfra jeg i 1878 
hjembragte en kniv af rød skifer, også iår flere smukke 
skifersager, nemlig en spydspids af grå skifer, 5* 
lang, 17/5* bred og /5% tyk; et brudstykke af en kniv af 
rød skifer, V/* lang og 13/% bred, samt endelig det 


ØDE at (7) 


forreste 2%%* lange stykke af en spydspids af samme 
stenart, af næsten firkantet gennemsnit, altså med meget 
høi ryg, usædvanlig skarp i odden og på siderne. Disse 
sager var fundne på forskellige steder på gården siden mit 
sidste besøg. Eieren, hr. handelsmand Lindgård, havde 
stadig pålagt sine folk at se vel efter, når de arbeidede i 
jorden og tage vare på alt, hvad de måtte finde af tildan 
nede genstande. Man har altså her et godt eksempel på. 
hvor hyppigt oldsager kan findes. når den nødvendige op 
mærksomhed anvendes. Forøvrigt synes egnen her inde 
ved bugten af fjorden at have været særlig skikket til op- 
holdssted for urbeboerne; man kan sammenligne forholdene 
ved Bottengården i Bjugn, hvor også flere stenoldsager er 
fundne på en forholdsvis ringe strækning (sammenlign 
årsberetning 1874 pag 14 f.) 

I min reiseberetning for 1878 har jeg omtalt. at jeg 
på gården Urdan*) hørte, at der på en brekke eller høi 
bakke ovenfor gården på en sandstrækning skulde være 
fundet en mængde flintestene, ,tilhugne som geværflinter.* 
men at jeg den gang ved mit korte besøg på stedet ei 
kunde finde nogen prøve af disse stykker. I sommer 
havde jeg anledning til nøiere at undersøge sagen, og jeg 
fik da bekræftelse på, hvad jeg havde formodet: her var 
et gammelt værksted for tilhugning af flintsager. 
På en strækning af 2—300 alen i hver kant finder man 
her overalt under lyngtorven i sandet flintstykker, åbenbart 
tilhugne ved menneskehånd. De fremtræder bedst, hvor 
torven har været taget af, og sandet i nogen tid har ligget 
åbent for regn og blæst; på sådanne steder ligger de 
ganske tæt i overfladen. På nogle steder, hvor der for 
længere tid siden til et veiarbeide var taget torv, samlede 
jeg således i løbet af ganske kort tid ikke så få stykker, 


*) Navnet er flertalsform: urderne, 


(8) dl 


der er ganske af samme art som de, man almindelig træffer 
i sådanne værkstedfund. De fundne stykker kan adskilles 
i: a) pilespidser, tildækkede ganske råt af små spidse 
flækker; b) flækker, vel brugte som knive og egværk- 
tøi; c) flintstykker uden bestemt form, knuder og affald. 
Nogle af de små flækker, der mod den skarpe spids har 
en krumning, kan måske fæstede til et ben have været 
benyttede som fiskekroge; sammenlign stykker i værksted- 
fund fra Jæderen i universitetets samling og Bergens 
museum og Sven Nilssons bemærkninger om sådanne i 
Skånes fornminners-förenings tidskrift for 1868—69, pag. 
149—152. Man bliver dog straks opmærksom på, at styk- 
kerne gennemsnitlig er adskilligt mindre end dem, vi 
kender fra lignende fund i sydligere egne; dette er let 
forståeligt, da materialet så langt mod nord, hvor man 
ialfald endnu ikke ved, at flint forekommer i naturen, blev 
meget værdifuldere og var forhånden i så meget mindre 
mængde, og hvert enkelt stykke blev vel derfor her ganske 
anderledes udnyttet end længere syd på, hvor tilgangen på 
materiale var så meget rigeligere. Jeg troede at lægge 
mærke til, at her også var gjort forsøg på at bearbeide 
andre stenarter epd flint, f. eks. kvarts; (af denne stenart 
er der i vort land) fundet flere pilespidser); dette tyder 
også på. at flinten kun var forhånden i mindre mængde. 
Der må dog lægges mærke til, at hvad der her denne 
første gang samledes, var fra enkelte ganske små pletter, 
der længe har ligget i dagen, og hvor, altsaa mere iøine- 
faldende stykker let kan være opsamlede af gætere og 
andre; videre undersøgelser på de endnu torvklædte steder 
vil utvivlsomt bringe mange flere og større stykker for 
dagen. 

Dette fund er af særdeles stor betydning. Det er det 
nordligste hidtil kendte værkstedfund; det ligger under 
næsten 641/2' n. b. Det giver os en antydning om, at den 


— å — (9) 


almindelige skandinaviske stenkultur også i de nordlige 
egne af Norge har været ganske anderledes udbredt, end 
man hidtil har havt arsag at formode. Dette år har bragt 
fund af smukke flintsager fra endnu langt nordligere egne: 
til universitetets oldsamling er fra Hemnes på Helgeland 
indkommen en smuk flintøks af typen Montel. no. 18. 
den eneste af denne form, som hidtil kendes fra vort land: 
i Sverige er den også temmelig sjelden udenfor Skåne: 
endvidere fra Bodø prestegeld en hulmeisel og en 
smalmeisel, begge særdeles vel arbeidede.*) Det er 
værd at lægge mærke til, at alle disse sager var af en 
lysgrå flintart. der ligeledes her i fundet ved Urdan var 
den almindeligste. 

I årsberetningen for 1874 pag. 180 f. har professor 
Rygh givet en meget interessant meddelelse, ifølge hvilken 
rå flint er bevist at forekomme på flere steder i vort land. 
tvertimod hvad man tidligere almindelig mente, og kan 
ventes at ville træffes på endnu flere steder. Derved er 
den tidligere antagelse om, at de her i landet trufne flint- 
sager skulde være medbragte af fra Danmark og Sverige 
udflyttede eller flygtede streifpartier bevist at være ganske 
ugrundet. I de senere år har man i de forskelligste egne 
af vort land gjort fund af værksteder; foruden de af prof. 
Rygh nævnte paa Jæderen og Søndmøre kender man nu 
lignende fra Sævtun ved Randsfjordens nordre ende, fra 
Fjærei Nedenes og fra Lervik i Aure prestegeld, Romsdals 
amt Dette viser, hvorledes vor kendskab til stenalderen i 
Norge endnu er høist ufuldstændig og berettiger os til at 
vente, at vore samlinger med tiden vil kunne fremvise 


*) Adjunkt Winther på Tromsø har meddelt mig, at han har fået 
pålidelig underretning om fund af en flintkniv helt nord i Tronde- 
nes; den var dog ei bevaret, 


(10) så 


smukke rækker af flintsager også fra landets nord- 
lige egne. 

I den citerede reiseberetning har jeg også nævnt. at 
der lige i nærheden at det sted, hvor disse flinter fore- 
kommer, findes en række af 7 grave efter hinanden. De 
består af en liden forhøining med fordybning ved den ene 
side. Jeg gennemgrov iår en af disse; i forhøiningen 
fandtes intet, men i fordybningen traf jeg under et lag af 
jord og sten et kullag, 23% tykt. forresten dog intet. 
Da jeg i den travle årstid ei kunde få nogen mand til at 
hjælpe mig, kunde jeg denne gang ei få undersøgt flere. 
På Baret i Vernes sogn, Ørlandets prestegeld, hvor- 
fra vi nu kender så mange og smukke stensager, findes 
der også en samling lignende ,grave;* ved disse er dog 
fordybningerne ei så fremtrædende som ved de på Urdan. 
Jeg har i min indberetning til foreningen til fortidsmindes- 
mærkers bevaring påpeget. hvorledes det må ligge nær at 
sætte disse ,gravet i forbindelse med det folk, som på 
begge steder lige i nærheden har efterladt så mange sten- 
sager, og henvist til adjunkt Ryghs iagttagelser i de indre 
egne af Throndhjems stift, hvor han på flere steder har 
fundet en art firkantede forhøiede grave, som han med 
grund antager skriver sig fra stenalderen (sammenlign 
årsberetningen for 1874, pag. 11—12.) Jeg vil dog tilføie, 
at ved disse på Urdan forekom det mig ei umuligt, at det 
havde været ildsteder; i ethvert tilfælde må de dog hid- 
røre fra en meget gammel tid, siden traditionen nu anser 
dem for gamle begravelser fra hedensk tid. 

På prestegården Vik findes der ved søhusene i et 
lidet dalføre en samling tildels meget store gravhauger, 
runde og aflange, vistnok dannede af sand. Her skal også 
findes mindst én stor firkantet gravhaug, temmelig lav, 
men dog vel kendelig; denne var det mig dog ei muligt 
at finde igen, vistnok fordi stedet nu er aldeles overgroet 


— 99 — (11) 


med temmelig stor ener og småskov. I en liden haug i 
nærheden af søhusene var ved gravning funden en hein, 
klinknagler og en bredøks af jern, hvilket jeg 
erholdt; øksen var nu brudt itu. men kunde sees at have 
været 5—6* høi i eggen og omtrent ligeså lang fra denne 
til skafthullet, over dette 2% tyk. 

På Glasøen (langt a, sammenlign flere mystiske 
stedsnavne.) beså jeg den der værende store gravplads 
(jfr. årsberetning 1866, pag. 28); den syntes mig særdeles 
indbydende til gravningen. 

Fra Skelde erholdt jeg en spydspids af rød 
skifer med tange og agnorer, 4%/s* lang, V/i* bred og 
l5* tyk; den var funden i oktober 1574 ved bredden af 
Dalevandet. Den er af særlig interesse, idet den oven- 
for tangen på begge sider har et par furer tvert over 
ryggen, utvivlsomt til de snore eller sener, hvermed den 
blev bundet fast til skaftet, dette er ikke så tydeligt frem- 
trædende på noget hidtil kendt exemplar. 

På Løvsnes findes der en temmelig betydelig sam- 
ling af gravhauger, lange og runde; på flere steder på 
vården er der også samlinger af røser. 

Som det umiddelbare udbytte af mine reiser i sommer 
for selskabet har jeg til samlingen, foruden værkstedfundet 
fra Urdan, afleveret 16 nummere af oldsager, hvoraf halv- 
parten tilhører stenalderen, og af disse er der flere ret 
gode sager; i forbindelse med opdagelsen af flintværkstedet 
må dette kaldes ret tilfredsstillende. Men, som oftere er 
fremhævet, sådanne reisers udbytte må ei alene måles 
efter hvormange stykker man det enkelte år bringer hjem; 
de har desuden en væsentlig betydning, idet det alene er 
gennem dem, at det felt. hvorfra samlingen skal hente sin 
tilvækst. kan oparbeides, og med tiden kan blive således 
oparbeidet, at al den frugt, det kan bære, alle de fund, 


som der kan gøres, vil komme samlingen til gode, og 


mynte 3 


(12) =Å9-2 


denne således vil blive istand til at løse sin opgave: ut 
indeholde det hele materiale til belysningen af det nord- 
lige Norges forhistoriske forhold. 


Januar 1876. 
Ærbødigst 


Ingvald Undset. 


Je BEE dy » pr Å 
He 5 OG lo / å | 


Det 
Kongelige Norske Videnskabers Selskabs 


Skrifter 


i det i9de Aarhundrede. 
Ottende Bind, 4de Hefte. 
AP HER yr 


Throndhjem. 
Johan L. Sundts Bogtrykkeri. 


IS77. 


NE 


Det 


Kongelige Norske Videnskabers Selskabs 


Aarsberetning 


1876. 


SAP HØR - SEE 


Throndhjem. 


Johan L. Sundts Bogtrykkeri. 


1877. 


4 


på 
v å | 


kw 
Å 
OG 


Til 
KONGEN! 


Direktionen for det Kongelige Norske Videnskabers 
Selskab i Throndhjem aflægser herved sin underdanigste 
Beretning om Selskabet og dets Virksomhed i Aaret 1876. 

Selskabets aarlige Fest høitideligholdtes paa Deres 
Majestæts høie Fødselsdag den 21de Januar med en Tale 
af Selskabets Medlem, Hr. Skoledirektør Bonnevie. 
Talen, hvis Thema var: Om Nutidens Dannelse og navn- 
lig om Naturvidenskabernes Forhold til den, har siden 
været offentliggjort i Throndhjems Adresseavis. Direk- 
tionen tillader sig hoslagt at fremsende et Separat-Aftryk 
af samme. — Foredrag har endvidere været afholdte 
af Hr. Adjunkt Rygh: Over den nordiske Arkæologis Hi- 
storie, og af Hr. Konservator Storm: Af Botanikens Hi- 
storie. 

I Selskabets aarlige Generalforsamling, der afhold- 
tes den 29de Februar, bevilgedes til videnskabelige Rei- 
ser i arkæologisk Øiemed 60 Spd. og til Reiser i natur- 
videnskabeligt Øiemed ligeledes 60 Spd. I Generalfor- 
samling den "de Juli bevilgedes yvderligere Bibliotheka- 
ren et Reisebidrag af 60 Spd. og Naturaliesamlingens Be- 
styrer ligeledes et Bidrag af 60 Spd., hvilket sidste dog 
ikke er bleven anvendt i det forløbne Aar. Dei Ge- 
neralforsamling den 29de Februar bevilgede 60 Spd. til 
naturvidenskabelige Reiser og Undersøgelser ere tilstaaede 


(4) ME 


Hr. Konservator Storm; for de til Reiser i arkæologisk 


Øiemed bevilgede 60 Spd. er der foruden af Samlings- 


bestyreren foretaget en længere Reise af Hr. Adjunkt 
Lossius, der bereiste Sundalens Dalføre samt tillige paa 
Gjennemreise Opdals, Øxendalens. Thingvold og Christi- 
ansunds Prestegjelde, hvorfra han medbragte 26 No. 
Oldsager 


væsentlig fra yngre Jernalder —, en Forste- 
ning og 5 nyere Sølvmynter, der ere overdragne Sel- 
skabets respektive Samlinger. Forøvrigt henvises til hans 
serskilt trykte Reiseberetning. 

Af Selskabets Skrifter er i 1876 udkommet 8de 
Binds 8die Hefte, indeholdende, foruden Aarsberetning 
for 1875 og udførligere Indberetninger fra Oldsagsamlin- 
gens og Naturaliesamlingens Bestyrere, tillige en Be- 
retning fra Hr. Student J. Undset angaaende de af ham 
med Selskabets Understøttelse i Sommeren 1875 foretagne 
arkæologiske Undersøgelser. Man har desuden havt under 
Trykning et Tillægshefte til den af Selskabet bekostede 
Udgave af Blytts Norges Flora. 

Selskabets Bibliothek har i det forløbne Aar, und- 
tagen i den sedvanlige Ferietid, i Regelen været aabent 
til Udlaan 2 Gange ugentlig, ialt 84 Gange. I 874 Ud- 
laan er tilsammen udlaant 1434 Hefter og Bind til 157 
forskjellige Personer. — Af de udlaante Skrifter hørte 
134 Bind til Theologi, til Retsvidenskab 12, Lægeviden- 
skab 33, Filosofi 24, Moral og Politik 2, mathematiske 
Videnskaber 61, Naturhistorie 117, Fysik og Chemi 12, 
økonomiske Videnskaber 9, Sprogvidenskab 22, almen- 
dannende Læsning 361, Historie og Geografi 436, Litera- 
turhistorie 124, lærde Selskabers Verker 13, Samlinger 
af blandet Indhold samt periodiske Skrifter 74. 

Bibliothekets Læseværelse har været aabent 3 Gange 
ugentlig fra Kl. 3—5 Efm. Bytteforbindelsen med Athenæet 
har været fortsat som i tidligere Aar. — Bibliotheket er i 


an (8) 


1876 forøget med ca. 400 Verker, udgjørende noget over 
650 Bind og Hefter, indkomne dels som Kjøb og dels 
som Gave. Paa Grund af Annuets forholdsvis ringe Stør- 
relse har man ved Anskaffelserne maattet tage væsent- 
ligt Hensyn til at supplere, hvad Bibliotheket mangler i 
enkelte Brancher. Katalog, hvori Givernes Navne findes 
anførte, er trykt og vedlægges. — Bibliothekets Manu- 
skriptsamling er, foruden ved Gaver, forøget med endel 
Afskrifter af Manuskripter i de kjøbenhavnske Samlinger. 
hvilke Afskrifter i det forløbne Aar ligesom tidligere for 
Selskabets Regning ere udførte at Hr. Pastor emeritus 
Carl Th. Schmidt. 

Bibliothekets Bestyrelse har ogsaa i 1876 været over- 
draget til Sekretæren. Da det viste sig ønskeligt at faa 
indført en mere simplificeret Forretningsførelse, bevilgedes 
der ham, som ovenfor nærvnt. et Bidrag af Selskabets 
Midler, stort 60 Spd., for at han under en Reise til Bergen, 
Kristiania og Kjøbenhavn kunde sætte sig ind i de der- 
værende Bibliothekers Forretningsførelse. Beretning om 
Reisen tilligemed Forslag til Forandringer er indleveret 
til Direktionen. 

Selskabets OQldsagsamling har havt en Tilvekst 
af 172 No.; deraf 123 No. af jordfundne Sager fra Heden- 
dommens Tid. — Den har ligesom de øvrige Samlinger 
været aaben for Publikum 2 Gange om Ugen, undtagen 
i Sommerferierne og Julen, og Antallet af besøgende kan 
anslaaes til omtrent 300 om Ugen. Med Understøttelse 
af Selskabet foretog Bestyreren en Reise i Sommerferierne 
igjennem ytre og indre Namdalen samt endel af Snaasen, 
ligesom han forøvrigt ved Anledning har gjort mindre 
Reiser paa Samlingens Vegne. 

Hvad Naturaliesamlingen i 1876 angaar, da til- 
lader ikke Pladsen nogen synderlig Forøgelse, navnlig 
ikke af større Dyr, om den end mangler mange alminde- 


(6) — dø — 


lige Arter. Af Pattedyr er anskaffet og udstoppet 5 Styk- 
ker. — Af Fugle 29, især Sø- og Vadefugle, hvoraf nogle 
ere temmelig sjeldne og kun erholdes her i Egnen paa 
Gjennemtrækket. — 10 Fiske ere udstoppede og nogle 
andre opbevarede paa Spiritus. — Alle de ovennævnte 
Exemplarer ere erholdte ved Kjøb eller Gave. — Sam- 
lingen af lavere Dyr er som forhen udelukkende frem- 
bragt ved de af Bestyreren foretagne Reiser og Indsam- 
linger. — For det hertil bevilgede Beløb har han foretaget 
Exkursioner i Byens nærmeste Qmegn, bereist Ørkedals- 
fjorden, Stadsbygden og Ritsen og der især anstillet 
Bundskrabnings-Undersøgelser og gjort Indsamling af la- 
vere Sødyr, hvorom Beretning vedlægges. — Ved Kongelig 
naadigst Resolution af 14de Oktober blev Selskabet til- 
staaet Toldfrihed paa Spiritus. 

Selskabets Mineralsamling har i 1876 kun faaet 
ringe Tilvekst; ved Kjøb er erhvervet et stort, meget 
verdifuldt Haandstykke, væsentlig bestaaende af Berg- 
krystaller og Ametyster; som Gave er indleveret 2 min- 
dre Stykker fra Romsdalen, det ene indeholdende marine 
Skjæl, det andet sandsynligvis en fossil Fisk. Efter An- 
modning fra Bestyreren for Universitetets Mineralsamling er 
Hr. Konservator R. Collett bleven overladt til Bestem- 
melse Selskabets hele Samling af Lerboller med Fiske- 
fossiler. 

Selskabets Mynt- og Medaillesamling er i Aarets 
Løb forøget med 3385 Mynter, (blandt hvilke 7 ere af Guld,) 
samt 3 amerikanske og 3 italienske Pengesedler; dets 
Medaillesamling med 20 Medailler. — Ved Kongelig naa- 
digst Resolution af 13de September 1876 blev Selskabet 
tilstaaet Ret til at erholde sig tilstillet uden Vederlag et 
Exemplar af hver Mynt, som herefter maatte udmyntes 
ved Statens Myntindretning påa Kongsberg, forsaavidt Ud- 
myntningen er udført ved Originalstempler, som ere nyt 


ET (7) 


anskaffede, eller hvorpaa Præget er undergaaet nogen 
væsentlig Forandring, ligesom der ved samme Resolution 
er aabnet Selskabet Adgang til fra Statens Myntindretning 
at erholde saavidt muligt kompletteret sin Samling af 
ældre norske Mynter efter 1814. — I Henhold til denne 
Resolution har Selskabets Samling i det forløbne Aar 
modtaget fra Kongsberg Mynt 25 Stk. hele, 17 halve og 
18 Stk. '/s norske Species. Af 33" forskjellige Personer 
er skjænket til Samlingen 234 Mynter, (hvoraf 6 af Guld), 
6 Pengesedler og 18 Medailler. Større Gaver ere ind- 
komne fra Hr. Konsul Anton Jenssen, Hr. Handelsmand 
F. B. Buck og Hr. Kaptein Krogh. — Fortegnelse over 
Gaverne med Givernes Navne er ved hvert Halvaars 
Udgang indrykket i Throndhjems Adresseavis. 

De indkomne Mynter ere i Regelen, efter hvert som 
de ere indkomne, bestemte og indførte i vedkommende 
Katalog, ligesom Revisionen af de ældre Kataloger i Aa- 
rets Løb er fortsat. Samlingen har været holdt aaben 
hver Onsdag fra Kl. 12--1 og forøvrigt til forskjellige 
Tider, efter derom skeet Anmodning. 

Da Selskabets nuværende Lokale under den sted- 
findende og stadige Forøgelse af Samlingerne saavelsom 
af andre Grunde allerede i en længere Aarrække havde 
vist sig utilstrækkeligt til at fyldestgjøre endog de tarve- 
ligste Krav, som en nogenlunde kraftig Virksomhed maatte 
stille, indgik Direktionen under 29de November 1875 til 
den Kongelige Norske Regjerings Departement for Kirke- 
og Undervisningsvæsenet med Andragende om, at Konge: 
lig naadigst Proposition maatte blive fremsat for det i 
1876 sammentrædende Storthing om: 

1. at det Selskabet af Statskassen ifølge Kongeligt Gave- 
brev af 14de December 1811 tilstaaede Bidrag af 528 
Spd. maatte blive forhøiet til 1000 Spd., 

2. at der til Udvidelse af Selskabets Bygning i det væ- 


(8) — OG 


sentlige efter vedlagt Tegning af Arkitekt Christie 

maatte blive tilstaaet et Bidrag af 4,500 Spd., hvilket 
vilde udgjøre omtrent en Trediedel af den for Byg- 
geforetagendet kalkulerede Sum. 

I Anledning af dette Andragende blev overensstem- 
mende med Kirkedepartementets Foredrag af 3die Decem- 
ber 1875 under lite December s. A. Kougelig naadigst 
Proposition fremsat om den fornødne Bevilgning, og i 
Møde den 2ide Marts 1876 fattede Storthinget følgende 
Beslutning: 

Til Videuskabs-Selskabet i Throndhjem bevilges for 
Budgetterminen: 

a. som aarligt Bidrag . . ++. 2 +++ +1000 Spå. 
b. som Bidrag engang for alle til Opførelse af 

en til Selskabets Bygning knyttet ny Bygning 

i det væsentlige overensstemmende med de 

af Arkitekt Christie udarbeidede Tegninger 

og Oketslags: «od usyullene «g6ekl 294300 Spå: 
paa Betingelse af, at der paa anden Maade tilveiebringes 
et aavligt Bidrag, svarende til Statens forøgede Tilskud af 
47% Spd., samt foruden Tomt et Tilskud til Bygningernes 
Opførelse af 4500 Spå. | 

Denne Beslutning blev ved Kongelig naadigst Resolu- 
tion af 20de April 1876 befalet tagen tilfølge. 

Samtidig med Andragendet til Regjeringen var af 
Direktionen fremsendt Andragende til Throndhjems Spare- 
bank om et Bidrag, stort 4500 Spd., til Bygningen og et 
aarligt Bidrag af 472 Spd., hvilket Andragende i Repræ- 
sentantmøde den 8de Juni indvilgedes. Et til Finants- 
Departementet indsendt Andragende om et Laan af offent- 
lige Midler, stort 4500 Spd., blev under 18de Juni lige- 
ledes indvilget. Beløbet er foreløbig indsat i Thrond- 
hjems Sparebank. En Byggekomité, bestaaende af Herrer 
Arkitekt Ebbell, Stadsingeniør Dahl, Adjunkt Rygh, 


ad ar (9) 


Skoledirektør Bonnevie og Kjøbmand Th. Hansen har 
siden 7de Juli været i Virksomhed. 

I Selskabets Direktion er i Aarets Løb den For- 
andring indtraadt, at Vicepræses, Hr. Pastor, Institutfor- 
stander S. Skavlan i Generalforsamling den 1lte Okto- 
ber benyttede sig af sin statutmæssige Ret til at udtræde. 
I hans Sted valgtes til Vicepræses medundertegnede 
Høiesteretsadvokat K. L. Bugge. Til Medlem af Direk- 
tionen valgtes medundertegnede Overlærer M. C. Carstens. 
Til Medlem af Revisionen i Stedet for Hr. Apotheker 
Brun valgtes ved samme Leilighed Hr. Direktør K. 
Bomhoff. 


Selskabets Formue udgjorde ved Udgangen af 1876: 
Hammers Legat i Panteobligationer . Spd. 17,584. 60 


Paulsens Do. i Do. pi SON G0 

Do. Do. i Statsobligationer ++ —:11,855. 
Aas og Hustrus Do. i Panteobligationer — 9,000. 
Hammers Legats Rentefond i Sparebanken — 3:80 
Paølsessimdo. .Bobli: Do. SANG å mål. 7 69:111 
Poramnndet 1. Dou. 4 2RGGØDIV 162. 85 
re reondet Deg ae ut de Sti use 345. 84 
De ved Laan af Kongsberg Sølvverks 


Driftsfond erhvervede og i Spare- 
banken indsatte 4.500 Spd. med 
Renier for 1876 = 3 Spd. 118 Sk. 45009115 


Sum: Spd. 381,827. 88 


——— = m—ooererses8 - 


De væsentligste Udgiftsposter have udgjort: 
Peamaeer ukas 4 Jons År 4000 26 EAN Spå 28 
Fikhkoleket Jå STG de ØYstdiet Ge on del, 


(10) — 110 — 


Nåturaliesamlingen . . . 2.2424 +68. Spå. 154. 
Oldsagsamlingen += «A9HMOsdnt OPEN bk 986 1048: 
Minerdlsamliggen? 44.1 29 GO AST JI9PkL oe 5. 
Myntdåmlingep+8.t S0G 03019906. 08 Jjortflbnigor gg 
Stipendier . > . OR Lars ed å sdeseøge 
Afskrivning af nå nå igiest Hag 18 PA uJJDSNESdEBN 
Ty katnssomikostninger NNN t SND Glykg O0K MGE 
Skiers JON, Hu G29 VA Gå AJ O PSR 
Rörtet' åg! Mag ars ur Ab90lguKNO dk ae ES 
Afsat il Byggefondn NT LADKDL GN NOG å BNESN BG. 
PilldetKapitalép: 002004 MUNGE DET EMkln—nØSd 
kysjorp Brænde.. «42 4 SG ME 
Til Udgirelse af en Flora . 1 2. 200 
Forskjellige døfter. såle 35 Grella fa SSA 


Idet Selskabet ved sin undertegnede Direktion aflægger 
denne Indberetning, beder det sig i Underdanighed bevaret 
i Deres Majestæts naadige Bevaagenhed. 


I Direktionen for Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab 
i Throndhjem, Februar 1877 


Essendrop, K. LL. Bugsé, J. A. Bonnevie, 
Præses. Vicepræses. 
K. Rygh, M, Chr. Carstens. 
Fr. Litke, 


Sekretær. 


Indberetning 


fra 


adjunkt Lossius 


om 


en med understøttelse af det Kgl. Norske videnskabers selskab 


foretagen arkæologisk reise 1 1876. 


ket st Aki AN ME 


krevd PR EE 
AR op Ke FÅ pt ope ee ee 
AO ET EM 
pr kor dg Aes rd al 
4 På 

| | eliet 20 Hao [på 


JR ER å] Å 


SOR 


| 2 v Te, bsdsiidd ep at så kj ve ETE SAY Ea Are 


He Al y ahn Hj 


pk sekt på (KK væk vidd: or il 1 


gå HE i sd. rd VEG 
p 2 PAL $ 9 STV Lt Eh 


E Å 
TN 


TE Pad SAA M 
eo SG NET JP) 
dn de el 

PN Me ak nd dd 

ve FRE I Be 


VILA), g AdYt ti KAFE Ea yt Å £ 


bad Ap å 
EG D 


Ika 


der tillader mig herved at afgive indberetning om 
den af mig med understøttelse af det ærede selskab i for- 
løbne sommer foretagne reise for at indsamle oldsager 
og anstille arkæologiske undersøgelser væsentlig i Sun- 
dalens dalføre. 

Da Hr. skolebestyrer (daværende adjunkt ved Kri- 
stiansunds skole) Bendixen allerede tidligere med offent- 
ligt stipendium har bereist Nordmøre fogderi i dette øie- 
med, og hans til universitetet indsendte reiseberetning -—- 
væsentlig omhandlende de faste oldtidslevninger i distrik- 
tet — snarlig, som jeg tror at vide. kommer til at udgi- 
ves, antog jeg det at være min hovedopgave at sikre 
selskabets samling de oldsager, som måtte være fremkomne 
efter Hr. Bendixens reiser, og mindre at skaffe tilveie 
materialier for en fuldstændig arkæologisk beskrivelse af 
Sundalen; dog havde jeg selvfølgelig stadig opmerksom- 
heden henvendt også på de herhen hørende forhold uden 
derfor overalt at indgå på den nærmere detail. 

På henreisen benyttede jeg leiligheden, da jeg pas- 
serede Opdals prestegjeld, til at bese gravfeltet ved Rise. 
hvor talrige oldsager ere fundne i løbet af de sidste 100 
år og rimelig nok også gjennem et endnu længere tids- 
rum (Nicolaysen fornlevn. p- 582 og 829. Årsberetn fra 
foren. til fortidsminders bevar. 1870 p. 76). Udentvivl 
har her været en af vore større gravpladse; men i tidens 
løb ere haugerne ved dyrkning blevne i den grad udjev- 


(4) =P 


nede, at gravfeltets oprindelige udstrækning neppe længere 
kan bestemmes med fuld sikkerhed. Beliggenheden er 


høi og fri med en smuk og vid udsigt over bygden; det 


er dog ikke nogen særdeles lang spadseretur op i lierne 
ovenfor Rise skydsstation at nå selv de dele af grav- 
pladsen, som endnu ere temmelig urørte, nemlig ved 
pladsen Risegjerdet, der ligger på den øvre del af 
den vide og ikke særdeles bratte skråning fra Risefjeldet 
nordover ned til Vinstra. Dette strøg har ikke været 
gjenstand for dyrkning i så lang tid som de lavere lig- 
gende strækninger (den nævnte plads blev således først 
ryddet af den nærværende opsidders bedstefader) og man 
kan derfor her mere og mindre tydelig skjelne de enkelte 
gravhauger, indtil man endnu lidt længere oppe når den 
udyrkede mark, hvor man har for sig en talrig mængde 
hauger, liggende tæt ved siden af hinanden og med sin 
oprindelige form nogenlunde uforandret. De vare samt- 
lige, såvidt jeg så, runde, indtil 2 al. høie og 6—8 al. i 
tvermål; det almindelige materiale lod til at være jord 
tilligemed større stene (løftestene); over enkelte, især de 
største hauger skulde der efter husmandens, Ingebrigt 
Risegjerdets, sigende ligge en flad stenhelle; men jeg be- 
merkede dog ingen sådan. Noget kammer var aldrig 
iagttaget i haugerne, som derimod i almindelighed inde- 
holdt kul, aske, hestetænder og brændte ben, ligesom 
jevnlig oldsager; disse fandtes dog lige så ofte løse i jor- 
den udenfor, lige ved siden af haugerne, blot dækkede 
af græstørven. De fundne, gjenstande ere af den for- 
skjelligste art: sverde, spydblade, øxer, pilespidser (ofte 
indtil 13—20 stykker sammen), bidselmundbid, saxe, 
sigder, knivblade og andet verktøi til træarbeide (fem. 
skolper), spender, især skålformede, heine m. m.; der 
omtaltes også en armring (?) af sølv, som skulde være 
overdraget til lensmanden (da denne var bortreist, kunde 


ee (8) 


jeg ingen oplysning erholde om den). Ligeså fortalte en 
af mændene på Rise, at han havde seet et fuldstændigt 
hovedtøi til en hest med jernstænger på siderne og sølv- 
beslag om panden; dette skulde være fundet i jorden, 
men er vel i ethvert fald ikke at henføre til den hedenske 
tid. — Sågodtsom alle bekjendte fund fra denne gravplads 
tilhøre den yngre jernalder; den eneste sikre undtagelse 
herfra danne nogle ovale beltestene, der i et antal af 
mindst 5—6 tid efter anden ere fundne i jorden ved 
pløining, og hvoraf 2 ere i universitetets samling (arsb. 
1870 p. 76) medens et brudstykke af en sådan ved denne 
leilighed erhvervedes af mig. Dette synes altså at tyde 
på, at her også findes eller ialfald har været grave fra 
ældre jernalder. 

Hvad endelig gravfeltets udstrækning angår, påviste 
den ovennævnte husmand som den grænse, indenfor hvil- 
ken han vidste, — dels af egen erfaring, dels af sin 
bedstefaders fortælling — at fund var gjort, en skigard 
nord for sine huse ned mod Vinstra, hvorfra afstanden 
til Risefjeldet, som begrænser pladsen mod syd, antoges 
at være ca. 600 alen. I retningen ø. -v. skulde udstræk- 
ningen have været omtrent lige stor. Men også udenfor 
dette strøg (hvoraf størsteparten nu er opdyrket) troede 
jeg at se spor af gravhauger, f. ex. strax øst for gården 
Holans huse, og kort før min ankomst var der i nærhe- 
den af skydsstationen Rise i en stenur oppe i bakkehel- 
dingen fundet en sax af jern (katalog no. i samlingen 
1726). Også oppe i Vinsterdalen omtr. '/s mil fra Rise- 
gjerdet er der gjort oldsagfund, nemlig et sverd af jern 
— lige i jordskorpen — hvilket formentes indbragt til 
universitetet ved storthingsmand Ingebr. Sæther. 

Følgende gjenstande erhvervede jeg hos Ingebrigt 
Risegjerdet, der også flere gange tidligere fil forskjellige 
personer har afhændet lignende sager, fundne på hans 


(6) — 16 — 


plads: en omtr. på midten afbrudt beltesten, 34 lang, 
11/4% bred over midten (kat. no. 1716). Spende af 
bronee (til et belte) 2* lang, henimod 1* bred (1735). 
Dopsko af jern, 4* lang med fal (1717). Knivblad, 
4* langt (1718) Hank (?) 2*:% lang: enderne ere om- 
bøiede til en krog, hvori på den ene side en krampe: 
sidder (1719). Ring, 2'/% i gjennemsnit (1720).  Trian- 
gelformet ring, 2'/2* » 13% (1721). 5 tveeggede pile- 
spidser med stift; bladene indtil 1 brede (1722). Ham- 
mer, 8%/1* lang, funden i jorden under lignende omstæn- 
digheder som flere af ovennævnte sager (1723). Ljåblad, 
15* langt med 7* langt skaft, afbøiet i en stump vinkel 
(17924) — De 7 sidstnævnte gjenstande ere af jern. 

Over den store samling af gravhauger på Luengeti 
findes i prestegjeldets kaldsbog et kroki tilligemed udfør- 
ligere beskrivelse ved en af de tidligere prester. *) 

Ligesom ved de 2? her nævnte gravpladse, hvor sag- 
net ved at fortælle, at der har stået slag i fortiden, hørte: 
jeg en lignende opfatning gjøre sig gjældende for at for- 
klare tilstedeværelsen af ,en delt gravhauger på fjeldet! 
Skaret, vestlig for kirken. 

Ved gården Stranden på den anden side af elven 
lige overfor skiftet Gravaunet skal være gjort fund af! 
våben. 


Sundalens prestegjeld. 

Dette dalføre er ualmindelig rigt på oldtidslevninger,. 
og det uagtet man vistnok kan antage, at meget er gået! 
tabt ved de hyppige skred og elvebrud, som i historisk: 
tid har anrettet betydelig skade her og ofte forandret! 
dalbundens udseende. På de fleste gårde, hvis navne 


*) En nøgel af kobber (1732) — foræret af gårdbr. Arnt Skjørstad 
— blev af giveren erklæret for at være funden i en gravhaug 
på Luenget, men er vistnok af yngre oprindelse. 


== == (7 


synes at være af ældgammel oprindelse — og det er til- 
fældet med den største del af gårdsnavnene i Sundalen 
— finder man nemlig ikke alenefenkeltvis gravhauger, 
men ofte endog store samlinger deraf, således at hver 
gård ser ud til at have havt sin særegne begravelsesplads. 
Denne omstændighed er adskillig oplysende for bebyg- 
velsesforholdene i hedensk tid, og man forundres ved at 
se, at denne trange, og som det skulde synes, lidet ind- 
bydende dal virkelig allerede da har været så vidt tæt 
befolket. 

Selv på den øverste gård i dalen (ialfald på søndre 
side af elven) Liahjell, har der været en større grav- 
plads, hvor dog haugerne nu på det nærmeste ere ud- 
jevnede af plogen, og det er interessant, at man af de 
få bekjendte fund herfra kan se, at bebyggelsen allerede 
i den ældre jernalder har strakt sig hidop (v. Nice. fornl. 
p- 557 og årsb. 1871 p. 98). Sammen med enkelte af 
de på sidstnævnte sted omtalte gjenstande var også fun- 
den en pålstav af jern (1728), som jeg erhvervede til- 
ligemed en hein (1727) der var funden sammen med en 
sax og et spyd. Fra denne gravplads skulde også en 
liden rund broncespende (1729) være, der af finderen 
i flere år har været brugt som skospende. 

Strax v. for Gjøra ligger endel større gravrøser, 
hvortil knytter sig sagnet om en kamp mellem 2 konger, 
Kverne og Frode. En stridsøx fra 1620 (med påskrift: 
jeg er god for en daler) og en firkantet primstav var det 
ikke muligt at bevæge eieren til at afstå. 

Herfra går mod syd en liden trang dal. der gjennem- 
strømmes af elven Gruva, *) som '/2 mil længere oppe 
atter optager flere mindre elve. Her findes nogle fjeld- 


*) Jeg hørte også navnet udtale «Grøvus (med langt 9); kan her- 
med sammenlignes også som nominativ brugte former som snøru 


(en snare) o. 1.? 
[I 


Ki 
Å 
| 
) 


(8) — dig — 


gårde, og jeg foretog en tur op til en af disse, Svisdal, 
om bebyggelsen også her skulde vise sig at være fra: 
hedensk tid; dertil var der imidlertid intet tegn, ligesom: 
også beboerne havde sagn om, at her først blev ryddet 
i det 138de århundrede — Husene vare her ligesom på den 
høiere oppe liggende gård Hafsås, der omtales af E.. 
Sundt ,,om bygningsskikken* p. 149 (cit. af Nicolaysen: 
anf. st.) temmelig gammeldagse, og af svært tømmer. 

Nedenfor Gjøra udvider selve hoveddalen sig noget, 
. så at der bliver en ikke ganske ubetydelig flad strækning: 
mellem elven og fjeldsiden; her ligger en række gårde 
af navnet Gravheim, og på denne. slette er, der en 
større samling gravhauger, nu rigtignok tildels udjevnede, 
hvor adskillige fund ere gjorte i tidernesløb.. Her err. 
holdt jeg et stykke af et sagblad af. jern (1730) 101//[2% 
langt, og et beslag af bronee (til et belte eller fastsyet! 
på et klædningsstykke?) gjennembrudt i midten (1781); 
begge fra samme yvård (Lars Gundersens), men ikke 
fundne sammen; beslaget var fundet løst i jorden ved 
pløining og er muligens fra nyere tid. På Audun Iver- 
sens eiendom var funden en øx, der efter beskrivelsen 
måtte være fra yngre jernalder; men da den var bragt! 
op på sæteren, kunde den ikke skaffes tilveie. Fra en! 
gdie Gravheimsgård (Ole Larssens) er en ruud liden 
skål af forgyldt bronceblik uden ornamenter (1738) — 
»belæg på en knap* — 1* å diameter; den var funden 
løs i jorden. I elvemælen var funden en ottekantet dåse 
med dyrefigurer på låget* af bronee (?) der blev sam- 
menulignet med det broncebeslag fra Romfog, der beskri- 
ves i årsb 1872 p. 92 og afbildes sammesteds pl. VII! 
fig. 89; den var desværre nu forkommen. Trond Larssen | 
har en spydod, som ei heller fandtes ved min nærvæ-| 
relse. Af ham blev foræret et flinte-fyrstål i form af 
et pistollås med håndtag af træ (1742). o 


sr FG (9) 


På den ligeoverfor liggende gård Hjell på den anden 
side af elven har også fund af oldsager været gjort. 

Otheim. For mange år siden var ved oppløining 
til ager fundet et sverd, *hvoraf finderne fik 2 tolleknive,* 
og en hein. 

Tæt op for den nye bro, som her fører veien over 
på den søndre side af elven, ligger på en hjell*) ved 
pladsen Rate, tilhørende gården Musgjerd, 6 store, 
runde gravhauger, udkastede i midten, og hvor den af 
Nicolaysen (fornl. p. 557) omtalte broncering og lerurne 
ere fundne. 

På nabogården Ørsund findes også en samling af 
10—12 hauger, runde og jevnt store; de vare samtlige 
noget udkastede; men fund vidstes ei at være gjort i dem 
(medens der andre steder på gården for længere tid siden 
skulde være funden en spore og nogle heine). Lige 
under denne gravplads, som ligger på en høi hjell, der 


* Ordet «hjell« betegner efter Ivar Aasen: «en terrasse, en flad 
forhøining på jorden Gjf. Eng. hill, en høi).«< I Sundalen for- 
ståes ved dette udtryk de terrasser, der kjendes fra geologien 
under navnet «vasdragenes trin,« og man kan her usedvanlig 
tydelig forfølge flere sådanne, hvoraf den øverste når op til Ot- 
heim der efter Dr. Th. Kierulf. (om skuringsmerker, glacialfor- 
mationen og terrasser, universitets-program for 1870, p. 66) lig- 
ger 523" over havet; de gjenfindes også i sidedalene, Lilledalen 
og Øxendalen, samt langs Thingvoldfjorden som «gamle strand- 
linjer.« For at forklare disse lange horizontale strækninger 
langs fjeldsiderne har folket sagn om, at «udi ældgamle tider 
har der været 3 vande i Sundalen, et strax ovenfor Hofs preste- 
gård og Skjølland, det andet ovenfor Hoås og det tredie ovenfor 
Snøva og Romfog.: (J. H. Løchens optegnelser — hvorom ne- 
denfor — p. 50.) Det er ellers verd at bemerke, at nedenfor 
Otheim findes neppe nogen gravhaug nede i dalbunden, hvor 
gårdene for det meste ligge, men samtlige oppe på hjellerne, 
der da gjerne ere udyrkede og ofte skovgroede. Var det også 


tilfældet i hedensk tid? Å 


- 


(10) — 4 


falder brat af mod elven, byggedes' netop en my vei, og 
da man for at få plads til denne måtte grave' sig ind å 
jordbakken netop på dette sted, hvorved den yderste af 
haugerne formentes at ville komme i fare for ialfald at 
beskadiges, lod jeg denne udgrave. Den havde en om+ 
kreds af 40 skridt og var nu 1—2 al. høi; men den var 
udkastet såvel i midten som flere andre steder. Materia- 
let var væsentlig store stene tilligemed noget jord. Der 
fandtes hist og her ovenpå auren, men ingensteds i syn- 
derlig mængde, kul og aske, men ikke spor af oldsager. 
Omkring midten syntes stenene at være lagte med større 
omhu. — Forsåvidt flere hauger skulde komme til at gå 
med i skjæringen, anmodede jeg anlæggets ingeniør om 
at være tilstede ved udgravningen og meddele selskabet 
de gjorte iagttagelser samt indsende mulige fund af old- 
sager til samlingen. 

På Romfog, der ligger over på den anden side af 
elven, og hvor prestegjeldets annexkirke står, findes det 
kanske mest bekjendte gravfelt i hele Sundalen, forsåvidt 
en større mængde oldsager herfra ere bevarede (årsb. 
1868 p. 127, 1869 p. 79, 1872 p- 91 ff., 18738.p. 738 og 84 
og en række udgravninger foretagne af Hr. Bendixen 
(årsb. 1873 p. 74 ff.). Den overveiende del af de gjorte 
fund tilhøre utvivlsomt den yngre jernalder; men hau- 
gernes forskjellige bygningsmåde, idet man f. ex. har 
hauger dels med dels uden kammer, viser i ethvert fald, 
at stedet har været brugt som begravelsesplads gjennem 
et længere tidsrum, og en oval beltesten, der blev funden 
af Hr. Bendixen, tilligemed det af mig erhvervede brud- 
stykke af en bøileformet broncespende fra den ældre 
jernalders senere del, synes endog at tyde på, at her og- 
så findes grave fra denne tidligere periode. — Af old- 
sager erhvervedes her: et fyrstål af jern (81% xX 19 
med tilhørende flintestykke (1734); brudstykke af en 


EE (11) 


skjoldbule af jern (1735), do. af en bøilespende af 
bronce fra æ. j., 17/1% langt (1736), ring til bidselmund- 
bid af jern (1737). En krognøgel var også funden og 
tagen i forvaring af husmand Nils Ingebrigtsen Romfog- 
hjell, men. kunde ikke netop da skaffes tilveie. Samt- 
lige sager vare fundne i hauger, men ikke tilsammen. 

Storfale. I en ur fandtes for ca. 30 år siden en 
øx, pålstav og hein. Jeg kjøbte her en fingerring af 
sølv (1788) på hvis gjennembrudte flade bogstaverne i. 
h.,s. vare anbragte med middelalderske minuskler. Den 
havde tidligere tilhørt brudesølvet på gården Snøva, 
hvortil den igjen skulde være bragt fra gården af samme 
navn i Opdal. 

Nesja- På en ,løkke* ovenfor gården sees 10—12 
lave hauger, regelmæssigt ordnede i rækker; muligens 
har der også været flere, da der er temmelig langt mel- 
lem hver haug, og der findes flere runde fordybninger 
mellem disse; endel af hjeller, hvorpå de ligge, blev 
desuden revet væk i den store flom 1789. Ved pløining 
er en liden hestesko (?) funden i kanten af en af dem. 

Fladvad (,Flatva*). For ca. 20 år siden fandtes 
på den af de 4 gårde af dette navn, der eies af John F., 
parerpladen til en kårde (1739) i elvemælen. Der 
var også funden en broncefigur, fremstillende et men- 
neske i relief og ,med øinene blanke som diamanter, 
men nu tabt. Det har sandsynligvis været et helgenbil- 
lede af den sort, der oftere sees fæstet på krueifixer, f. ex. 
selskabets samling no. 894 og Worsaae, nordiske oldsager 
520. -- Oppe på hjellen skulde være funden en øx og 
en hammer. 

Gikling. På hjellen øst for husene en udkastet 
haug, hvoraf man havde udtaget negle stenheller. 

Røgjeld. Efter et gammelt sagn skal et sølvskrin 
være nedgravet vest for husene; men ingen ved stedet. 


(12) == ØN å 


Bjørngjeld. For flere år siden blev et jernsverd 
fundet i en liden haug. 

Hoås. Vest for husene sees et par store hauger. 
På en plads skal være fundet et bidselmundbid ved op- 
rydning til ager; men løse jordfund af deslige gjenstande, 
der i væsentlig uforandret form have været brugte gjen- 
nem alle tider, behøve jo ikke altid at henføres til førkri- 
stelig tid. — I den høie elvemæl, sikkerlig 100 over dal- 
bunden, findes oftere forsteninger; jeg medbragte herfra 
en sådan (marine skjæl, afleirede i ler) der er overleve- 
ret til selskabets mineralsamling. I elven har været fun- 
det forstenede fiske. 

Torske. Ved oppløining af nyland er her fundet 
en øx. I J. H. Løcheus optegn. p. 21 omtales, at der ,,i 
en stenrøs eller kjempegrav fandtes en kiste af stenhyller, 
hvori det er rimeligt, at et menneske har ligget begravet, 
eftersom mulden var mere fin end den anden.* 

Løken. Den store samling af gravhauger, som her 
findes, både fra ældre og yngre jernalder omtales årsb. 
1871 p. 92. | 

Grødal. En stenrøs, nær den, hvori det af Nic. 
fornl. p. 557 omtalte fund var gjort, er udgravet, uden at 
noget fandtes. : 

Vennevold. Oppei hjellen er fundet en tveegget 
spydspids ved gravning til en sommerfjøskjelder (årsb. 
1871 p. 94). I samme trakt fandtes 1874 lige under græstør- 
ven en vel vedligeholdt rund broneespende (1740) 23/4* 
i tvermål; i midten er der et korsformet gjennembrud med 
lige og afrundede arme, hvorover den flade nål går; den 
eneste forsiring er koncentriske, svagt punkterede eller 
riflede buelinjer. Ved første øiekast antog jeg navnlig 
på grund af oxydationens smukke dybgrønne farve, at 
spenden måtte tilhøre broncealderen; men på grund af 
den enestående form vover jeg ikke at udtale nogen be- 


mv JUG (13) 


stemt mening om dens oprindelse. Giveéren — Ole 
Vennevold — troede, den var en ,bringesølje* fra 
nyre tid. — Hauger findes vest for gården. 


Hoel. Øst for husene er der nogle gravhauger 

Trøen. Ved jordarbeide fundet et lidet kammer, 
hvori sverd og hein (?). 

| Åker. For nogle år siden er her fundet et alen- 

langt, bredt, tveegget sverd, hvoraf blot den kugleformede 


knap af jern var bevaret (1741) -— foræret af kirkesan- 
ser 'Håvind. — På søndre side af elven ligse 2 større 


gravrøser, hvori er fundet kul og aske, med flere mindre 
omkring. 

Det sydover fra Sundalsøren gående dalføre, Lille- 
dalen, der er bekjendt for sin selv på disse kanter af 
landet usedvanlig vilde natur, er bebygget indtil 3/+ mil 
oppe fra søen. På gården Tredal er der ved sommer- 
fjøset oppe på en høitliggende hjell et par små hauger. 
-—'På Hårstad er engang fundet et sverd, der var ble- 
ven opsmedet. — Eieren af den øverste gård, Dalen, 
fandt for nogle år siden i den udyrkede mark ovenfor 
husene håndtaget af en dolk eller stor kniv '/1 al. nede 
i jorden. I nærheden af dette sted fandtes ved at aftage 
tørven af et fladt berg midt i en stor ur et tveegget sverd 
af jern og en kjedel (?), som skulde være sendt til lens- 
manden. Det har faldt mig ind, at dette fund muligens 
er det, som Nie. fornl. p. 556 opfører under gården Dalen 
i Øxendalen, hvor ingen gård af dette navn skal findes. 


rer 


I Øxendalens prestegjeld er kun få oldtidslevninger; 
ved Opdøl i Ulvundeidets annexsogn er en stor 
stenrøs. På gården Børset i samme sogn har der været 
en større gravplads (se årsb. 1872 p. 92).  Forøvrigt reiste 
jeg ikke videre omkring her. — I hovedsognet findes ved 


(14) sd 


gården Huseby en rund, temmelig stor, flad forhøining, 
kaldet Kongshaugen. — Der skal ligeledes have været 
nogle stenrøser ikke langt fra husene nede ved søen; 
men disse vare nu forsvundne. På nabogården af samme 
navn var engang en pilespids af jern funden. 3 alen 
nede i en myr havde eieren iagttaget flere rækker af 
halv forrådnede træstænger, tilsyneladende som af et gam- 
melt gjerde. Smlgn. hermed årsb. 1875 p. 17 fr.. hvor I. Und- 
set omt. fl. lign. fund. — På Sæter har været fundet en hein 
og forrustet jern (af et sverd). — Den fornl. p. 556 omtalte 
bautasten på Øien er 4 al. høi og står på en slette uden 
spor af nogen haug. En del store Latinske bogstaver ere 
hist og her indhugne samt årstallet 1720. Om denne sten 
heder det i J. H. Løchens optegn. p. 71: ,,den er ikke 
af de gamle ligstene; thi de 2de mænd, som opsatte den, 
have begge hugget sine navne på stenen: P. N.S. og 
H. S. Denne Peder Nielsen døde i året 1757; altså må 
denne sten være opreist mellem 1730 og 1740. På stenen 
er dog indhugget årstaletl 1720; men da Schøning intet 
melder herom, er det måske påsat senere.* Jeg har til- 
ladt mig at anføre dette citat som ganske karakteristisk, 
da nedskriveren af disse optegnelser kom til Øxendalen 
ved 1760* som skolelærer; men uagtet han således 
skulde antages at have havt gode kilder, synes det dog 
underligt, at en mand skulde opsætte en sådan sten midt 
i sin bedste agerjord, og det hele må vel i det høieste: 
forklares som en gjenreisning af denne efter alt at dømme | 
ældgamle bautasten. — I en sidedal, Gaudalen, der 
stikker af østlig for hoveddalen, skal der findes en grav- 
haug ca. '/2 mil fra søen. 

Jeg udstrakte ikke min reise længere end %/+ mil op 
i dalen til gården Forset, hvis eier Qle G. Forseth 
besidder en for sin stand ganske usedvanlig historisk 
nteresse og læsning — især på det speciellere lokal- og 


— BØE (15) 


personalhistoriske felt; blandt forskjellige skriftlige opteg- 
nelser, han havde gjort, så jeg også en detailleret histo- 
risk-topografisk beskrivelse af Sundalen og Øxendalen 
(,,optegnelser over gårdene i S. og Ø.*) ved skolelærer 
Ingebrigt Hågensen Løchen (barnefødt på gården 
Løken i Sundalen, senere ansat i Øxendalen) fra slutnin- 
gen af forrige århundrede. Han stillede en afskrift heraf 
til selskabets rådighed, hvilken jeg har overleveret bi- 
bliothekaren. 


IS 


Heller ikke fra Thingvold prestegjeld, hvorover jeg 
lagde tilbagereisen, men som jeg ikke befor gård for 
gård, medbragte jeg oldsager eller hørte om nylig gjorte 


fund af sådanne, medens jeg dog nogle steder — ved 
Vågbø, Gjul (årsb. 1871 p. %5), Ekrem (Stubnes) og 
Nålesundeidet — så røser eller hauger. 


På Thingvoldeidet (mellem Stangvik- og Thing- 
voldfjordene) skal! der ca. 1 alen nede i myrjorden findes 
fjæresand og marine skjæl; sådanne fandtes også ved 
gravning af en kjelder på gården Ånesset (lige over for 
kirken) i adskillig høide over søen. — Ved her at nævne 
kirken kan jeg ikke undlade at omtale det nedslående 
indtryk, man modtager af dens nuværende mindre heldige 
udseende, helt uverdig et så stolt bygverk fra vort fædre- 
lands velmagtstid, og det vilde visselig være en smuk og 
nationalfølelsen tiltalende opgave at arbeide for atter at 
kunne reise det — såvidt muligt — i sin gamle glans. 

Hos landhandler Knut Åfley, Vågbø, så jeg en- 
del gamle dokumenter, vedkommende gården Mulvik i 
Stangvik prestegjeld, deraf 10 skindbreve, flere med 
vedhængende segl (fra 1—6 ved hvert); det ældste er fra 
1589, det yngste fra 1656; desuden var der adskillige 


(16) nie BØR ja 


papirdokumenter, hvoraf det ældste er fra 1585 (ligeledes 
med vedhængende segl). Såvidt jeg ved en flygtig be- 
tragtning kunde se, vare disse papirer for det meste 
skjøder, gavebreve og salgsdokumenter; yrigtighed, af- 
holdt efter salig afdøde . . . Mulvig;* taxationsforret- 
ning afholdt af ,,Kongl. May. Sorenskrifr Cornellius Clau- 
søn og Kongl. Mayst. Foegit Fredrick Munck 1699 etc. 
Ved et af skindbrevene (fra 1593) hænger et segl i en 
pergamenistrimmel (ca '/:* bred og 5* lang), der ligesom 


3 andre, hvori sandsynligvis lignende segl have været 
fæstede, har tilhørt et meget ældre håndskrift (et missale 
fra 13—14de århundrede?) smukt skrevet dels med røde, 
dels med sorte bogstaver. For det meste ialfald har det 
været skrevet på Latin; tildels findes enkelte nodetegn 
mellem parallele linjer, hvorunder ordene ere skrevne 
med mindre skrift 
Da Hr. Åfley ikke var hjemme ved mit besøg, og 
han desuden kun havde papirerne tillåns, (han er nemlig 
en mand, der interesserer sig varmt for sin egns fortid) 
kunde jeg ikke få disse med mig hid til nøiere under- 
søgelse eller afskrift, og den senere førte korrespondance 
desangående har hidtil ikke ført til noget endeligt resultat. 


re 


På Fredø i Kristiansunds prestegjeld beså jeg 
valpladsen ved Rastarkalf med de ved søen lig- | 
gende hauger. Man havde i sommer trukket op af fjæ- 
ren, hvor den i årrækker havde ligget som ,lunn* i et 
bådstød, en — om jeg mindes ret — 9 å 10 al. lang sten, 
der antoges at være den i sagaerne omtalte bautasten fra: 
Egil Ullserks grav, og som endel mænd i Kristiansund 
havde forenet sig om at gjenreise på dens formentlig 
rette plads. | 


2 døgn (17) 


Jeg medbragte fra denne reise 26 no. oldsager, 1 for- 
stening samt 5 nyere sølvmynter, der samtlige ere over- 
dragne selskabets respektive samlinger Forøvrigt var 
udbyttet ikke særdeles betydeligt; fra stenalderen i 
disse distrikter kjendes hidtil kun en bladformet pilespids 
af kvarts fra gravfeltet på Romfos (årsb 18974 p. 68) og 
muligens kan også henregnes til den en firkantet, tildan- 
net sten af kvarts, 12% lang, funden på bunden af en 
gravhaug på Sandviken i Thingvold prestegjeld (årsb. 
1871 p. 76); noget yderligere fund fra denne periode 
lykkedes det heller ikke mig at komme på spor efter, og 
på mine stadige efterspørgsler fik jeg altid samme svar: 
man havde aldrig hverken hørt eller seet noget stenred- 
skab. Broncealderen er aldeles ikke repræsenteret 
her, medmindre den ovenfor omtalte spende fra gården 
Vennevold skulde vise sig at måtte henføres hid. Hvad 
jernalderens udbredelse angår, da sees den ældre 
jernalder endog at have strakt sig til Opdal, at slutte fra 
de ovale beltestene, der ere fundne på Rise, og endel 
andre gjenstande, hvoriblandt en bøilespende af jern, der 
tilhøre selskabets samling og omtales i årsb. 1875 p. 65, 
og det bliver således ganske naturligt, at vi træffe den 
helt oppe i det øverste af Sundalen; her optræder den 


forøvrigt temmelig jevnt, om end betydelig sparsommere 
end den yngre jernalder, og ofte side om side med denne 
på samme gravfelt, f. ex. på Liahjell, Romfog og Løken. 

Sluttelig tillader jeg mig at udtale min tak for det 
erholdte stipendium. 


Trondhjem, januar, 1877. 
Ærbødigst 


Knut Lossius. 


Ka PDA jp vr pet adle 
Arab gohørrigo vor! :fralshase ta otero70 vø8 ok og: å 
Puammesrnge giløbyod bio mo Aavoj gildet syirve 
smdh bånr sbie mo skjeono g0 obløernfrorgar pp 
toded vo vötarost Aafleit åg x9 å: Møtrrg ou 
vtsb hud nei ati atøtfr 06 dene ETE 9bællit silt 


SF 
ink 


vi pg! vitt pl) 


TE 
GE did 


å Ki 
Å p te BP p 


Ve 


Aarsberetning 


den zoologiske Samlings Bestyrer. 


Til 


Directionen for Videnskabsselskabet, 


fin Selskabets zoologiske Samling i Aaret 1876 skal 
jeg herved indberette Følgende: 

Som omtalt i min forrige Aarsberetning, der inde- 
holdt en Udsigt over Samlingens Tilstand i det Hele, er 
denne endnu i flere Retninger mangelfuld; men de næsten 
opfyldte Localer, Præparantens ringe Aflønning m. m. 
lægge for Tiden Hindringer ivejen for nogen synderlig 
Forøgelse især af større Dyr og de almindeligste Arter, 
som det til enhver Tid er let at erholde. Det største An- 
tal og navnlig alle de lavere Dyr er som forhen indkom- 
met ved de af mig gjorte Indsamlinger, Hvirveldyrene 
mest ved Kjøb eller Gave. 

Af indenlandske Pattedyr er i Aarets Løb erholdt 4 
Stykker, nemlig en Sælhund (Phoca vitulina), der, saa- 
ledes som det ikke er sjelden her i Fjorden, er fanget 
paa Fiskeredskaber, en Ræv (ung), en Vesperugo borea- 
lis Nilss., som her i Egnen er den almindeligste Flagger- 
musart, og en Hypudæus agrestis, den eneste Art, som blev 
fundet blandt:den store Mængde Markmus, der i Høst 
viste sig i Byens Omegn. Af en Privatmand er Samlin- 
gen skjænket et Raadyr, der ligeledes findes udstoppet og 
opstillet. 
| Med Hensyn til de tilkomne Fugle, hvis Antal beløber 
sig til 29, kan Følgende nævnes: I Strømmen i Rissen, 
hvor Bunden for største Delen blottes, naar Vandet fal- 


(4) — 182 — 


der ud fra Bottenfjorden, samler sig om Høsten en talri 
Mængde Sneppefugle, og deriblandt adskillige af de høj- 
nordiske Arter, der blot træffes ved saa sydlig Breddef 
paa Gjennemtrækket og ogsaa da mindre hyppigt; af saa-| 
danne har Samlingen i Høst faaet flere fra nævnte Sted: 
En Limosa rufa (Han) af Gte August er i fuld Sommer- | 
dragt, medens en anden, skudt i samme Flok og af sam- 
me Størrelse (Næbbets Længde 74 m. mi.) har adskillig 
hvide Fjær frembrudt paa Underlivet; en Tringa islan- 
dica er ligeledes i Sommerdragt (nogle Dage senere); en 
Pelidna (Tringa) subarcuata er Ungfugl (graa); endelig 
Pelidna alpina, ældre (med ganske sort Bug), der dog 
ogsaa vuger i Lavlandet, samt Limicola (Tringa) platy- 
rhinca Temm. i 

En ung Sterna Hirundo ( fra en Indsø i Selbo) har 
den 7de Aug. erholdt første Fjærklædning (Rygfjærene med 
brune Kanter, Issen ikke udfarvet, men med gjennembry- 
dende graa Dun); Benene gule. Af Anser segetum. de: 
ikke ligesom den anden almindelige Graagaasart (Å. ci- 
nereus) vides at ruge ved Throndhjemsfjorden, er et In 
divid fanget ved Hlade paa Sydtrækket i September o 
indsendt til Samlingen. Hos en Tetrao Urogallus (Tiur 
af 16de Aug. er anden Fjærklædning med grønne Fjæ 
paa Brystet begyndt at bryde igjennem den første, sprag- 
lede, medens en Rypeunge (Lag. subalpinus) af samm 
Dato har næsten dunklædt Hoved. 

Om Høsten og i Begyndelsen af Vinteren indfinde 
sig i Fjorden saavel ældre som især yngre Individer ai 
adskillige Svømmefugle, der i Regelen ikke sees her o 
Sommeren, da de mest have sine Rugepladse indenfo 
Polarcirkelen eller ved de ferske Vande, især paa Høi 
fjældene. Saadanne ere især Harelda glacialis, (,,Hav 
ellef), Fraterculus arcticus (Lunnefugl), Alker (Alca Tor 
da og Uria Troile), af hvilke forskjellige Exemplarer er 


sad (8) 


erholdte, samt andre, der i foregaaende Aar ere anskaf- 
fede. Den førstnævnte, der i Mængde overvintrer i Fjor- 
den og ogsaa er erholdt om Sommeren, viser sig i meget 
forskjellig Fjærklædning: En yngre Han (i lste Vinter?) 
er af meget mørk Farve med kun ubetydelig graat paa 
Kinderne og Halsen og kun hvid paa den nederste Del 
af Bugen —- en Dragt, som jeg ikke finder beskrevet —; 
en anden (i 2den Vinter ?), paa Hovedet lig den udvoxne 
Hun om Vintren, men med plettet Krone og Skulderfjæ- 
rene halvt saa lange som hos den udvoxne Han, kommer 
nær den hos Nilsson (Skandinavisk Fauna pag. 482) be- 
skrevne ,,unghanne om vintren*; begge have Spor til For- 
længelse af de midterste Halefjær. —- Af Fuligula cristata 
blev usædvanlig mange fældede i Løbet af Høsten, dog 


kun som yngre, og af Lestris pomarinus, der mindre re- 
gelmæssigt iudfinder sig især som ældre, erholdtes i Vin- 
ter saavel ældre som yngre. 

Sneugler (Surnia nycetea) forekom i Høst i Byens Om- 
egn, ledsagende en Lemænvandring i mindre Maalestok, 
men ogsaa langt udover denne Tid. 1 Exemplar blev 
anskaffet. 

Hvad Fiskene angaar, da er det en Sjeldenhed, at 
der indringes nogen af særegen Interesse eller andre end 
dem, som jeg har nævnt i min forrige Beretning. Ved 
denne maa jeg imidlertid her gjøre den Berigtigelse, at 
Solea vulgaris, som ved en Feiltagelse blev optaget deri, 
ikke med Sikkerhed vides at forekomme saa langt mod 
Nord som i Throndhjemsfjorden; derimod bringes ret 
hyppigt den nærstaaende Pleuronectes cynoglossus (saxi- 
cola Faber) til Byens Fisketorv under Navn af ,Tunge*, 
en Benævnelse, som søndenfjelds mest bruges om den 
ovennævnte; den anden har dog, saavidt bekjendt, sin 
nordligste Grændse her i Fjorden, hvor den endnu op- 


3 


(6) — ND 


naar en Længde af mindst 15 *; Individer, der ere mør- 
ke paa begge Sider, findes åsllogn 

«Under mit Ophold i Orkedalen berettede Bikerskål 
at Scopelus borealis Nilss. om Vaaren, naar Elvevåudet 
grumskede Fjorden, i Mængde kastedes op paa Stranden 
— yen liden Fisk, der ikke var ulig en Sild og havde 
grønne Prikker under Bugen*: sammesteds sad Gobius 
niger ved sin Bugfinnetragt fastsuget under Stene i Le+ 
ret nær Elvemundirgen. 

Paa Stadsbygden omtaltes en Fisk, som et Par Gange 
skulde være fanget paa de større Dybder og efter den 
givne Beskrivelse efter al Rimelighed maa havé været 
Mullus* surmuletus, om hvis Forekomst nordligere end 
ved Bergen mån dog Intet med fuld Sikkerhed kjender: 

Fangst af Seymnus microcephalus (,Haakjærring*) 
har i lang Tid været drevet paa de større Dybder (et 
Par hundrede Favne) midtfjords; for Tiden drives den 
ikke af Byens fiskere, men enkelte Exemplarer erholdes 
ofte tilfældig paa Line for anden Fisk; alene i Vinter 
har jeg seet flere, fangede paa kun 60 å 70 Favnes Dyb 
omkring Munkholmen. 2 af disse ere udstoppede og op- 
stillede i Samlingen; den ene har en skarp Kjøl*) over 
hele Ryggen, et bredere Hoved og større Halefinne end 
den anden. Jeg bemærker dette, fordi jeg ingensteds har 
seet Noget angivet om nogen saadan Forskjel, der heller 
ikke synes at betegne Kjønnet. Begge ere 6 Fod lange, 
men dog næsten at anse for Unger af denne eolossale Hai- 
art, der ifølge Gunnerus skal opnaa en Længde af 25 
Fod. Paa de undersøgte Individer snyltede i Øjet den 
Lernæ (Lærnæopoda elongata *), som Krøyer (Danmarks 
Fiske pag. 926) omtaler som Aarsag til den Mening, at 

') Throndhj. Selskabs Skrifter 2det Bind (Squalus' Carcharias), 


?) Beskrivelse og Afbildning i Krøyers Naturhistorisk Tidsskrift 
1838 (om Snyltekrebsene af Udg.) 


= fi = (9) 


Haakjærringen er blind; i Gjællehulerne sad en Igle (On- 
chocotyle appendieulata? sammesteds).  Ventrikelen be- 
fandtes ganske tom. 

Ogsaa den saakaldte ,Haabrand* (Lamna cornubica) 
nævnes af Fiskerne som ret hyppigt forekommende i Fjor- 
den, uden at jeg dog har havt Anledning til at erholde 
nogen for Samlingen. Forøvrigt er udstoppet en større 
Lophius piscatorius (her i Fjorden kaldet ,,Maluer* m. m.), 
en ,,Hagelax* (ældre Han) af 2 Alens Længde, med en Hage 
af over 1 Tommes Længde, af usædvanlig mørk Farve 
og store (11 mm.) røde Pletter (Gulelven i September). 
endelig et Par Rokker, Raja fullonica & clavata; den før- 
ste er 3 Fod lang og har usædvanlig mange Pigge i hver 
Rad paa Ryggen (omkr. 64); desuden er nogle andre al- 
mindelige Arter erhvervede og opbevarede paa Spiritus. 
— Nogle exotiske Arter (af Brama og Balistes) ere Sam- 
lingen skjænkede af en Skibsfører. 

Foruden at præparere en Del") af de ovennævnte 
Gjenstande har Præparanten forfærdiget nogle Skeletter 
og forøvrigt været beskjæftiget med at reparere ældre 
Exemplarer, ligesom Samlingen, der fremdeles har været 
talrigt besøgt i de Tider, den staar til almindelig Afbe- 
nyttelse, er vedligeholdt i samme Stand uden nogen For- 
andring i Anordning og Opstillingsmaade. 

Det til Reiser og Indsamling bestemte Beløb har jeg 
benyttet paa samme Maade som forrige Aar i OQverens- 
stemmelse med det derom til Directionen givne Forslag, 
nemlig til Undersøgelse af Throndhjemsfjordens Fauna 
især i de større Dybder og — saavidt som der udenfor 
den hertil anvendte Tid har været Anledning — ogsaa 
til Indsamling af Insecta coleoptera og lagttagelser over 
deres Forekomst. 

1) Foruden Samlingens Præparant har ogsaa en privat været be- 
nyttet. 


3 


(8) == 


Paa Grund af den lange Tid og de store Udgifter, 
der medgaa til Bundskrabning paa større Dyb, og mit, 
Ubekjendtskab til de Dele af Fjorden, jeg i'sidste.Som- 
mer /besøgte, kan mine Undersøgelser idetheletaget blot 
være foreløbige. Da jeg desuden, for. flere Dyreclassers 
Vedkommende endnu ikke har havt Anledning: til med 
Sikkerhed at bestemme Arterne, kommer jeg i nærvær 
rende, Beretning hovedsageligen til at give en Skildring; 
af, hvad der er forekommet mig som  characteristiske 
Træk DV. Først; ved flere Aars fortsatte økede 
kan, fuldstændigere Resultater, fremkomme. i 

«I Begyndelsen af Juli reiste jeg til Gskolnsfminl 
Biadie Arm: af Throndhjemsfjorden er ikke meget. rig, 
hvad Artsantallet af lavere Dyr angaar, men døg temme- 
lig egen. Bunden. bestaar af blød Ler, saaledes som det 
vistnok. gjerne. er Tilfælde i Bugter, hvor Elve, have Ud- 
løb, men sjelden i den Udstrækning som her, hvor, det 
i den øvre Del gaar: lige op i Litoralbeltet og forresten 
strækker sig gjennem hele denne Fjord og fortsætter. sig 
ind gjennem Gulosen. Paa hele denne Strækning af 2 å 
3 Mile og navnlig inde i Orkedalsfjorden lever ligesom 
afstængt fra den øvrige Dyreverden store Mængder, af 
enkelte, for en saadan Bund eiendommelige Arter, der 
her tillige synes at naa en høj Udvikling. Flere af dem 
har jeg paa ellers lignende Localiteter kun fundet meget 


% Da jeg desuden antager, at Beretningen som forhen vil blive 
trykt i Selskabets Aarsskrift, men ikke kan antage, at de blotte 
Navne kunne være af Interesse for Flerheden af dets Læsere, har 
jeg søgt paa kortest mulige Maade at betegne en Del Arter og 
tilføjer hist og her nogle Notitser om deres Forekomst, Opdagelse 
og det Sted, hvor de først ere beskrevne, hvorved det tillige vil 
sees, hvilke Værker, jeg har benyttet, Forøvrigt findes de nøiag- 
tigste Oplysninger i denne Henseende i Sars's Oversigt over Nor- 
ges Echinodermer for denne Dyreclasses Vedkommende, hvortil en 
større Del af de nævnte henhører, 


— 197 — 9) 


sparsomt eller slet ikke. Øverst oppe i Fjorden, ikke 
langt fra Elvemundingen og Landgangsbroen traf jeg med 
det første Kast med Skraben paa 40 Favnes Dyb i Mængde 
Virgularia mirabilis (Pennatula) Miller og meget længere 
(1192) end den i hans Zoologia Danica 2) fra Christiånia- 
fjorden afbildede; den forekom paa en temmelig lang 
Strækning, men syntes at ophøre længere nede i Fjorden, 
hvorimod den atter viste sig inde i Gulosen. Forøvrigt 
har jeg aldrig truffet den zirlige ,Søfjær*, der dog, 'om 
just ikke meget hyppig, findes udbredt ved vor Kyst idet- 
mindste til Lofoten ?*). I den allerøverste Del af Fjorden 
ledsagedes den kun af yderst faa Dyrearter: foruden et 
Par almindelige Mollusker, Slangestjernerné Ophioglypha 
albida & texturata (OQOphiura) Forb.?), hvoraf især den 
første er almindelig paa ringe Dyb, men især Amphiura 
Chiajei Forb.*), der forekom i overordentlig Mængde paa 
hele den omtalte Strækning og ogsaa ret hyppigt paa ad- 
skillige andre Steder, saasom i Rissenbugten, ved Byen 
0-s v., saa at det neppe er rimeligt, at den har naaet sin 
Nordgrændse i Throndhjemsfjorden, nordenfor hvilken 
den dog ikke vides at være fundet. — Men længere nede 
begyndte andre Former at vise sig, og skjønt de overalt 
vare de samme, er det dog nogle af vore allerpragtfulde- 
ste Sødyr, som kan udgraves af dette Dynd, saasom den 
rosenrøde, altid skjønt regelrette Archaster Andromeda 
(Astropecten) M & T.5), hvoraf jeg samlede henved et 


| 1) Dette berømte Værk udkom 1788. Alle de i det Følgende med 
Forfatterens Navn betegnede Arter findes deri afbildede og be- 
skrevne, og de fleste ere af ham først opdagede i Ohristianiafjorden, 

?) Danielsen, Beretning om en zoologisk Reise i 1857. 

3) History of British Starfishes 1840, Disse Former ere vel kjendte 
længe før, men ikke adskilte; Lamarck (1816) o.8. v. cfr. Liitken, 
Danske Vidensk. Selskabs Forhandlinger, 1859, p. 36 og 50, 

% 1845 (opdaget i Middelhavet) 

5 Miiller & Troschel, System der Asteriden 1842, Først beskrevet 


(10) 00% 


halvt hundrede Stkr. indtil en Størrelse at 51/: Tomme i 
Diameter, medens jeg udenfor de 2 omtalte Fjordarme 
kun yderst sjelden har fundet den. EFndnu hyppigere 
var Pennatula phosphorea Linné (Formen aculeata), der 
i mange Størrelser indtil en Længde af 8—9 * fulgte med, 
hvergang Skraben opdroges, saa at den maa voxe her i 
Mængde paa en milelang Strækning. Schizaster (Tripy- 
lus fragilis (Bryssus) D. & K."), der idetheletaget skal 
være temmelig sjelden ved vor Kyst søndenfor den arc- 
tiske Region, er i Throndhjemsfjorden almindelig. — For- 
uden i Orkedalsfjorden og Gulosen har jeg truffet den i 
flere Bugter langs Stadsbygdlandet og ved Rissen flere- 
steds, hvor den endog gik ned til 200 Favnes Dyb, me- 
dens den i Ilsvigbugten ved Byen forekom i Mængde paa 
mindre end 2 Favne Vand og saaledes har en stor ver- 
tical Udbredning. — Mere sparsomt forekom Ctenodiseus 
erispatus, en arctisk Søstjerne, der først opdagedes ved 
Spitsbergen *), og som henhører til de Echinodermer, der 
fordum. have været mere udbredt ved vor Kyst, men se- 
nere have trukket sig tilbage til det højere Norden, me- 
dens andre ere indvandrede fra Syden; den findes fossil 
i ældre Glacialdannelser i Nærheden af Christiania, men 
er som nulevende ikke fundet søndenfor Christiansund 3); 
fremdeles Holothuria intestinalis Ascan.*) og nogle Anne- 
lider, saasom Nephtys ciliata (Mill.) og den pragtfulde 
Børsteorm Aphrodite aculeata, hvis talrige guldglindsende 
Børster spille i alle Regnbuefarver og som her naaede 


fra Throndhjemsfjorden 1770 (Asterias aurantiaca var, Parelius 
Throndhj. Selskabs Skrifter). Å 
» yv, Diiben. og Koren, Öfversigt af Skandinaviens Fehinodermer 
1844, 
3 Asterias Retzius (1805), 
3 M, Sars, Oversigt over Norges Echinodermer 1861 (Tillægget). 
% Ascanius og Ratke, Icones rerum naturalium 1767, 


— 139 — (11) 


en Længde af henved 3 Tom.; af Krebsdyr endnu færre 
(Munida Rondoletii og en GCrangon). — Characteristisk 
for det større Dyb (70—170 Favne), hvor de nævnte Ar- 
ter efterhaanden forsvandt, var Holothuria tremula Gun. ?) 
(elegans Miill.); den er hyppig i Throndhjemsfjorden, paa 
Dybet i Ler. Jeg har truffet den ved Rødbjerg, i Vang- 
vigen, i Bugten ved Rissen, ved Hladehammeren, men 
sjelden har jeg seet den saa stor og saa blodrød som i 
Orkedalsfjorden. Her hang ogsaa paa deistørste Dybder 
stadigt til det Udvendige af Skrabesækken en liden fin- 
armet Slangestjerne, som jeg maa antage for Amphilepis 
norvegica (Ljungman). 

Orkedalsfjordens Bredder sænke sig temmelig stejlt 
og jevnt uden at afbrydes af store Tverdyb eller lave 
Grunde, saaledes som det ofte er Tilfælde i den øvrige 
Del af Throndhjemsfjorden. ,Søtræernes* (Korallernes) 
Region, som gjerne gaar langs de bratte Fjelde, synes at 
gaa forbi denne Arm af Fjorden, og efter Fiskernes Ud- 
sagn findes de heller ikke i Gulosen, men begynde atter 
paa Nordsiden af Bynesset. Efterhvert som man kommer 
længer ned i Fjorden, ophører Leret mere og mere nær 
Land, hvor derimod Sten- og Skjælbunden stedse udvi- 
der sig og er Opholdssted for de paa denne mere eller 
mindre almindelige Dyreformer, saasom den Skantede 
Søstjerne Astrogonium granulare (Mill.), som jeg i sid- 
ste Sommer fandt hyppig paa mange Steder, den store 
Yarmede Solaster endeca (Lin.) *), den lille ,Skjælpølse* 
Psolus phantapus (Holothuria), dengalmindelige ,,Søpung* 


1") Gunnerus, Acta Holmiensia 1767, (Holothuria), 

?) Denne Art, som her i Fjorden ikke sjelden sees med en Størrelse 
af 8*, men nordligere meget større, er bekjendt og afbildet fra 
de ældste Tider; i geografisk Henseende er den mærkelig derved, 
at den er circumpolar, idet den tillige er fundet paa begge Sider 
af Nordamerika, 


(12) —  — 


Cueumaria frondosa Gun. ), ;Fjærstjernen* Aleceto- peta- 
sus D. & K. i smaa Exemplarer, Pectinaria auricoma 
(Amphitrite) Mall. og hyperborea Malmgren, yRørorme*, 
der :danne sig et smukt formet Rør af Sandkorn, ,,Trold- 
krabberne* Hyas coarctatus, hvorpaa der ofte voxe Svam- 
pe større end Dyret, Tang, Bryozoer m.m, og Lithodes 
maja, som 'undertiden faaes paa Fiskeredskaber indtil 3 
Kvarter mellem Fodspidserne, men i Bundskraben: hyp- 
pigt kun som Unger, da de store formodentlig undgaa 
denne, 0. fl. 
Men neppe er Gjedenesset, Indgangen til Orkedals- 
fjorden, passeret, førend man møder et umaadeligt Tver- 
dyb, sjJernporten* kaldet. Fiskerne berette, at maar 2 
Mænd sidde her under den stejle Fjeldvæg og ,kaste ef- 
ter Ueren*, kan den, der sidder nærmest Land, ,botne* 
med 70: Favnes Snøre, men den anden først med 170; et 
Stenkast fra Land naaede jeg ikke Bund med 130 Fav- 
nés Toug; men til dette fandtes ved Opdragningen hyp- 
pigt Antedon Sarsii fæstet. Formodentlig har Touget 
strejfet fremstaaende Bjergegge. Denne Antedon Sarsii, 
som først blev opdaget omkr.:1835 %) og i sin Tid anseet 
foren -Sjeldenhed; er. her å Fjorden yderst almindelig, 
saavel ved Havkanten som idetmindste til et Stykke in- 
denfor Byen, mest: paa Svampe og Stenbund; men den 
sidder ogsaa fastheftet til forskjellige Gjenstande, saasom 
ofte til Rørene af Sabella Sarsii 3), der: mest forekommer 


” Act, Holm. (1767). Zool: Dan. pl. 108 (Holothuria: pentactes), 

” Commatula mediterranea? i Sars, Beskrivelser og Iagttagelser over 
Dyr ved den Bergenske Kyst,-o. s. v, 1835, Allecto Sarsii D. & 
K. (anførte Sted) | 

3 S, pavonia No. 225 i Malmgren, Annulata polychæta Spetsbergiæ, 
— et Scandinaviæ &c. (i Öfversigt af Kungl. Vetensk. Akad. För- 

-  handl. 1867), hvor de nøiagtigste Oplysringer om Anneliderne ere 
at finde. | 


—— GU (13) 


mellem Svampe, ogsaa paa Koraller, selv paa Lerbund. 
Somoftest træffes dog smaa Exemplarer; desværre ere 
disse saa skrøbelige, at de gaa itu ved Berøring, saa at 
af over 100, som jeg indsamlede, kun faa ere hele; blot 
de største kunne bevares hele ved at lade dem dø i Sø- 
vand og strax derpaa bringe dem i svag Spiritus; en 
Draabe heraf i Vandet bragte dem til at gjøre de mang- 
foldigste Bevægelser med Armene, hvorved de tilsidst 
gik istykker. 

Mangel paa Toug og Mandskab gjorde, at jeg ikke 
fik undersøgt den mystiske ,Jernport*. I henved 4 Uger 
havde jeg min Station i Orkedalen, hvorfra jeg mnæsten 
daglig gjorde Excursioner gjennem Fjorden, skjønt Vej- 
ret i hele Juli var ustadigt og ofte gjorde Afbrydelser i 
mit Foretagende. Jeg drog tilbage til Throndhjem over 
Gulosen, hvor jeg overalt paa Leret fandt de sam- 
me Dyr som inde i Orkedalsfjorden, skjønt i ringere 
Mængde; dog traf jeg ved Børsøren en Pennatulide (Fu- 
niculina), som jeg ikke kan henføre til nogen af de Be- 
skrivelser, der staa til min Raadighed, samt Stykker af 
en kjæmpemæssig Actinia (Antea [Bolocera] Tuediæ?); 
ved Buvigen opdroges uophørligt en Mængde toråme An- 
neliderør, der syntes at tilhøre Amphitrite eirrata, uden at 
der bemærkedes noget for det blotte Øje synligt Dyreliv. 

Et Par Dage efter, den 2den August, reiste jeg over 
til Stadsbygden og Rissen. Ude i Fjorden, henved en 
Fjerdingvei fra Rødbjerg i Stadsbygden ligger en Uer- 
grund (,,Stø*), hvorhen jeg 2-å:3 Gange styrede Coursen. 
Da Strømmen. var meget stærk, lagdes Baaden paatvers, 
og Skraben gik alene med Strømmen mod Grunden; paa 
denne Maade samler den mest, undertiden saa meget af 
Sten, at den fyldes. og 3 Mand have. stor Møje med at 
faa den op. Her paa Uerstøet var det imidlertid ikke 
Stene, som paa denne Maade fyldte Sækken, men næsten 


(44) sa MAD — 


lutter tomme Skaller af Oculma (Lophelia) prolifera. Med 
dem fulgte ikke noget Andet: tomme Skaller af Lima ex- 
cavata, smaa Exemplarer af Asteropsis pulvillus, en Sø- 
stjerne, som er sjelden her i Fjurden og ikke er fundet 
nordligere, men hvoraf jeg dog fandt større paa Klippe- 
væggene i Rissen; endvidere et Exemplar af. den sjeldne 
Echinus elegans D. & K. Da jeg formodede, at de tomme 
Koraller og Skaller tilhørte Dyr, der havde levet i større 
Dyb, og at de af de stærke Strømninger vare førte op paa 
Banken, sænkede jeg Skraben paa større Dyb indtil 180 
Favne udenom den. Efter flere langvarige forgjæves Forsøg 
især formedelst de forskjellige Strømninger over og under 
Vandet, lykkedes det endelig at faa Oculiner med levende 
Dyr; en af Korallerne havde et Gjennemsnit af 3 Kvar- 
ter. — Som jeg senere ser af Throndhj. Selskabs Skrif- 
ter (177, 4de Bind) er det netop fra dette Sted, at 
Gunnerus har faaet den samme under Navn af Madrepora 
pertusa der beskrevne Koral, af hvilke Exemplarerne 
endnu haves i Samlingen). — Med OQeculinerne fulgte og- 
saa levende Lima excavata, ved Byssus fastheftet dertil, 
samt Andet: Imellem de nederste Grene sad indviklet og 
beskyttet af sit hudagtige Rør Nereiden Leodice norvegica, | 
der vel er almindelig, men her var meget stor (9 å 10 
Tommer) og forekom i Mængde, flere Ophiurider, især 
Ophiacantha abyssicola G. O. Sars, en Art, som først for | 
faa Aar siden blev opdaget og beskrevet), OQphioscolex 
purpurea, som jeg i sidste Sommer har fundet meget hyp- 
pig, foruden de almindelige Ophiotrix fragilis Mull. & 
Ophiopholis aculeata, Arter, der have en meget stor Ud- 
bredelse, den første fra Middelhavet af, den anden til 
Grønland og Spitsbergen og frå Stranden til flere hun- 
drede Favnes Dyb; fremdeles Galatheer (G. tridentata Es- 


') Christiania Vidensk. Selskabs Forhandlinger i 1871, pag. 8. 


= HB — (15) 


mark '), der antages at leve et Snylteliv paa Qculiner *), 
men som jeg dog senére paa lignende Maade' fandt i 
større Mængde paa Muricæa) o. fl. — Endnu dybere uden- 
om OQculinbanken var atter meget ringe Dyreliv; men i 
det iskolde Dynd, som her opdroges fra 220 Favnes Dyb, 
fandtes 3 Exemplarer af den sjeldne Kophobolemnon stel- 
liferum (Pennatula stellifera Mill , Kophob. Mulleri Asbj. ); 
den kugleformede Blære ved Roden svandt ind, kort efter 
at den var kommet i Luften. 

Jeg drog i Baad fra Rødbjerg til Rissen og anstillede 
underveis nogle Skrabninger paa de langstrakte Grunde 
udenfor de flade Dele af Landet, hvor der er Sandbund, 
som ellers er sjelden ved de klippefulde Kyster i disse 
Trakter. Den skjønne Astrogonium phrygianum *) med 
det elegante Hudskelet af hvide Korn, Plader og Tænger, 
der aabne og lukke sig paa den høirøde Bund, er her 
ikke sjelden, ligeledes den ikke mindre skjønne Spatan- 
gus purpureus o. fl. foruden nogle almindelige Mollusker 
og Annelider, hvoraf jeg dog ikke har truffet mange flere 
end dem, der ere nævnte i min Fortegnelse for forrige 
Aar; men ved Indgangen til Fjorden i Rissen, hvor Bun- 
den begynder at gaa over i Ler, erholdt jeg den sjeldne, 
graahvide Søstjerne Pteraster pulvillus M. Sars *); den blev 
først opdaget og beskrevet omkr. 1860; en kuns halvt saa 
stor (26 mm.) traf jeg "/2 Mil vestenfor; den laa i en tom 
Modiola modiolus, der her som ellers udgjorde Skjælbun- 
dens Hovedmasse. I Fjorden ved Rissen er atter blød 


" Forhandlinger ved de skandinaviske Naturforskeres Møde 1856. 

% G. 0. Sars Christiania Vidensk. Selskabs Forhandl. i 1871 p. 256. 

3) Asbjørnsen, Fauna litoralis 1856. 

3) Parelius, Throndhj. Selskabs Skrifter 1770 (Asterias); paa sam- 
me Sted har jeg fundet den hvert Aar; den er ellers ikke al- 
mindelig. 

5) Qversigt af Norges Echinodermer. 


Ler, og jeg fandt der i det. Væsentligste ikke Andet; end, 
hvad «der ovenfor i Forbigaaende er omtalt. 

Denne, Fjord (eller Bugt). begrændses 'mod Vest af 
det langt -fremspringende -Galgenes, , der. falder fra en 
Høide .af henved 1000. Omkring dette Nes, hvor Vandet 
strømmer. stærkt ud og ind med Flod og Ebbe, er-der-et 
rigt Dyreliv; men det er vanskeligt at komme til det. 
I de stejle Bjergvægge med sine Kløfter og i det større 
Dyb (100 til 180 Favne) med Masser af. ,Søtræer* sidde 
stadigt Fangstredskaberne fast; undertiden gaar der flere 


Timer hen, inden de, bringes løs igjen; mange Sænknin- 
ger maa gjøres ganske forgjæves; ofte: beror det, paa et 
heldigt Træf, om de. bringe noget Udbytte; men. naar 
dette er Tilfælde, lønner det gjerne Umagen.:  Uagtet jeg 
saaledes daglig gjorde Forsøg her med Bundskraben, er 
det kun ganske faa Prøver af dette Liv, der bragtes for 
Dagen; men et af de første Kast med Skraben, som nep- 
pe var kommet fra den Plet, hvorpaa den blev sænket, 
viser, at der maa være Meget. Foruden Masser af det 
almindelig, skjønt orangefarvede ,Søtræ* Muricæa placo- 
mus, ser løsreves fra Roden af, og som selv, er Opholds- 
sted. for mange Væsener, opdroges her i .samme Drag 
flere store, levende Exemplarer af Lima excavata, et Par 
af de ,,Søpindsvin*, der bebo det store Dyb, nemlig Echi- 
nus Flemmingii D. & K. af anselig Størrelse, og et andet, 
som jeg maa antage for den af G. 0. Sars: for ikke; længe 
siden som ny Art beskrevne E. rarispinus !); fremdeles | 
den pragtfulde rødgule Parargorgia grandiflorum (Aleyo- 
nium) M. Sars ?), som, forekom i Mængde overalt. rundt 
Nesset, men ikke andetsteds, -siddende dels paa Skallerne 
af Lima, dels i egne, svære Masser; 'endvidere de sne- 
hvide Madreporer, som Gunnerus (formodentlig urigtigt) 


') Christiania Vidensk. Selskabs Forhandl. i 1872 pag. 104. 
2) Fauna litoralis. 


od an (17) 


henfører til Madrep: virginea Lin. Paa Muricæa sad for- 
uden de ovennævnte Galatheer, spæde Medusaunger (Astro- 
phyton 'Caput Medusæ L. A. Lamarckii M. & Ti), Atti- 
nier, Ophiurider, ved Rødderne Leodice norvegica, Pec- 
ten vitreus m. m.; paa Lima Verrucea Strømii, Anomier, 
Serpuler; ud af hele Massen myldrede Crustaceer (en 
Podocerus, Cirrolana, en Crangon og Pontophilus norve- 
gicus M. Sars?) ). Ikke langt fra samme Sted forekom 
ogsaa det store, røde Søtræ Parargorgia arborea, men 
kun smaa Grene løsreves. — I endnu større Dyb paa 
200 til 240 Favne og omtrent ligesaa langt fra Land, træf- 
fes atter blød Lerbund med ringe Dyreliv; men her er- 
holdtes den sjeldne og udmærkede Waldheimia septigera 
(Lovén) (Terebratulata septata Philippi), og mærkelig var 
Forekomsten af en overordentlig Mængde af Psolus squa- 
matus (Cuvieria) K.?) i meget store Exemplarer; paa 
samme Maade  traf jeg den ogsaa paa Tilbagevejen paa 
flere Steder udenfor Stadsbygden; den træffes ellers mere 
enkeltvis af mindre Størrelse i ringere Dyb paa Stenbund. 
— Ovenfor Koralregionen paa Bjergvæggene overalt Mas- 
ser af. Svampe, (Spongier) af mange Former; klumpede 
og kugleformede Kiselsvampe af kolossale Størrelser, 
gjentaget fingerdelte (Spong. dichotoma Mill.), tragtforme- 
de (infundibuliformis), papirtynde, vifteformigt udbredte af 
1 Alens Gjennemsnit løsreves med Skrabejernet. De sy- 
nes her næsten at kunne betegne en egen Region, der 
strækker sig op til Laminariabeltet (Tarernes Belte). Cha- 
raeterformer der var først og fremst Antedon Sarsii og 
Sabella Sarsii. Lervøret, som denne Orm bebor, havde 
1 Fods Længde, og de sad gjerne i tætte Klynger. Der- 
næst Ophiuriderne, navnlig en Mængde af Ophioscolex 
purpurea, hvis slimagtige Overtræk phosphoriserede stærkt 
7) Nyt Mag. for Naturvidensk. 1868. 
?) Koren, Nyt Mag, for Naturvidensk. 1845. 


(18) svie FE 


i Mørke og Ophiacantha abyssicola G. 0. Sars (foruden 
de ovennævnte overalt almindelige); endelig Chiton Na- 
gelfar Lovén; den betegnes i hans Index Molluscorum som; 
»gigas inter europæos*, og den største Længde angives 
til 48mm.; denne Størrelse havde ogsaa de her fundne, 
men i Hasselvigen, 3/1 Mil vestenfor, opdroges et Exem- 
plar, som i levende Live havde en Størrelse af henved 3 
Tommer (70 mm.); det sad fastheftet til en Svamp. 

I Hasselvigen, hvortil jeg gjorde en Excursion paa et 
Par Dage, bemærkedes ikke Meget, som ikke er nævnt 
ovenfor. Det Punct, som der undersøgtes, var af samme 
Art som Galgenesset. Af Søtræer syntes dog her mest 
at forekomme Prymnoa lepadifera, der hører til de min- 
dre hyppige; men da den har en haard Axe, blev kun 
Grene afbrukne *). Her var langt mere af Lima exca- 
vata; hver Sænkning med Skraben bragte gjerne nogle, 
indtil 5 å 6 levende Exemplarer; jeg traf den ogsaa paa 
Tilbagevejen paa et Par andre Steder ved Stadsbygden, 
saa at denne prægtige Musling, hvoraf jeg samlede 830 
levende indtil en Længde af henved 6 Tommer, kan reg- 
nes for almindelig i Throndhjemsfjordens Dybvandsregion 
(fra 150: Favne og nedover) og ansees at være i sit rette 
Hjem ligesaa vel her som i de Bergenske Fjorde, hvor- 
fra den især er bekjendt. I Christianiafjorden findes den 
subfossil; om den der er fundet som nulevende, er mig 
ikke bekjendt. 

Efter min Tilbagekomst gjorde jeg et Par Toure paa: 
Fjorden ved Throndhjem. Den brede ,,Bybugt* indenfor 
Munkholmen har mest Lerbund med Mudder, og Dybden: 
overstiger ikke 70 Favne.  Søtræernes Region gaar her — 


1) Paa Muricæa forekom ældre Individer af Astrophyton Linckii, 
som ogsaa fandtes heftet alene til Skrabetouget; begge Astrophy- 
tonarter synes at forekomme omtrent lige meget; den forannævnte 
skal her være sin Sydgrændse nær, den anden sin Nordgrændse. 


— 147 — (19) 


efter Beretning af Viskerne, der kjende vel til ,Grund- 
veden*, fordi den beskadiger deres Redskaber —-længre 
ifra Land, som det synes efter de optrukne Exemplarer, 
fra Trolla udenom Munkholmen og derpaa indover mere 
|midtfjords. Paa Leret traf jeg kun smaa Exemplarer af 
|Pennatula phosphorea og andre af dem, som ere omtalte 
|ved Orkedalen (Archaster Andromeda i et Par meget 


|smaa Individer, Holothuria tremula enkeltvis, Amphiura 
|Chiajei hyppig) o. s. v. Paa Strøget udenom Landgangs- 
bryggen og henimod Ilsvigen fandtes mere Stenbund 
(40 —50 Favne); ingensteds har jeg seet en saa overordent- 
Hig Mængde af Ophiura Sarsii Litk.*) (i Selskab med 
lalbida) mellem Søgræs (Zostera) og Ascidier, hvilke her 
voxte ligesaavel paa Affald fra Skibe, (Træ, Læder) som 
|paa Stene; forøvrigt bemærkede jeg ogsaa her ubetyde- 
igt; Chætopterus norvegicus *), Astropecten Milleri M. & 
IT.*), Luidia Sarsii %), der dog mest er en pelagisk Søstjer- 
Ine, som jeg heller ikke før har truffet indenfor Havkanten; 
|af Crustaceer Galathea rugosa, Pondalus annulicornis, en 
Portunus o. s. v. Men dette var kun et Par Forsøg, hvoraf 
ingen Slutning kan drages. Der er mange skjulte Kroge 
i Sødybet, og selv de nærmeste skal der lang Tid til at 
gjennemsøge. 


Hvad Indsamling af Insecter angaar, da har den væ- 
ret ganske ubetydelig, dels fordi et saadant Arbeide ikke 


” Liittken, Additamenta ad historiam Ophiuridarum, 1859. En arc- 
tisk Art, om hvis fossile Forekomst se Sars, Om de i Norge fundne 
fossile Dyrlevninger fra Kvartærperioden, 1865. 

? Sars, Beskrivelser og Iagttagelser 1835. 

% Asterias arantiaca Zool. Dan. 

4 Først omtalt af Sars 1835 (Asterias nov. spec. p. 39 i ovennævnte 
Skrift). 


(20) = ff — 


vel lader sig forene med det ovenfor beskrevne, dels for) 
di de Trakter, jeg har besøgt, i Henseende til Insectfau-| 
naen hører til de fattigste. Dette gjælder navnlig Egnene' 
nær Havet, men ogsaa Throndhjems: allernærmeste Om-- 
egn, hvor jeg kun har havt Anledning til, før jeg til! 
traadte Søreisen, at gjøre nogle faa lagttagelser om Vaa- 
ren, der desuden længe var meget kold, saa at faa Insec-- 
ter vare at se. Mange Arter, som søndenfjelds have en: 
større Udbredelse, synes. her oppe. at forekomme mere: 
spredt og navnlig paa enkelte luntbeliggende Steder, hvor! 
der er en frodigere Vegetation, og hvor Stenbund (Skifer 
eller Grundfjeld) skaffer dem et tørt og varmt Opholds-: 
sted; men lidet begunstiget i denne. Hensennde er ogsaa! 


Byens.nærmeste Omegn med de-aabne, for Havklimatet! 
udsaitte  Strækninger, og hvor den brede Dalbund bestaar: 
af Ler (marine Dannelser),-der ogsaa strækker. sig ud- 
over det flade Land østenfor Byen, og: der er derfor «en' 
større Ensformighed i Insectfaunaen. Noget bedre fore- 
kom mig den trange Orkedal, samt Gjedestranden og Li-- 
erne paa Stadsbygden '); sandsynligvis vil Dalene, Fjeld- 
trakterne og Indhered, naar de. blive undersøgte, vise: 
adskillig Forskjel. 

Den ifjor givne Fortegnelse kan jeg saaledes ikke 
forøge med mange (74) Arter; men ved daglige Excur- 
sioner i Maj og Juni og ved dermed at forene nogle Er- 


1") Disse Lier udmærke: sig ogsaa ved en i Forhold til Breddegraden 
rig Vegetation; adskillige Planter have netop her sin nordligste: 
Grændse i Landet (Holeus lanatus & mollis, Hypericum pulehrum, 
Brachypodium sylvatictum i Mængde); en stor Mængde af de kjel- 
nere Arter, som er sin Nordgrændse nær, findes her concentrerede; 
i nogle af disse -Lier eller. Urer, som jeg ikke fik Tid til at besø- 
ge, ere nogle sjeldnere Arter, der først gjenfindes i den sydligste 
Del af Landet, i Sommeren 1875 fundne af Conservator Blytt (cfr. 
hans Essay on the immigration of Norwegian Flora, paa Norsk i 
Magazin for Naturvidensk., 21de Bind). 


— MG — (21) 


fåringer fra flere foregaaende Aar tror jeg for nogle Ar- 
ters Vedkommende at være kommen til mere almindelige 
Resultåter om deres Forekomst. - Til Støtte herfor skal jeg 
ånføre en Del specielle Localangivelser i nedenstaaende 
Fortegnelse, der kun bliver at betragte som et Supple- 
ment til den foregaaende. De deri nævnte, hvorom Intet 
yderligere er at bemærke, blive selvfølgelig udeladte her. 


Cicindelatæ & Carabici Latreille. (,Løbere*). 


Cicindela campestris saaes i de hede Junidage i over- 
ordentlig Mængde paa Højderne vestenfor Byen mellem 
Stenbjerget og Graakallen (omtr. 700 Fod over Havet); 
ogsaa temmelig hyppig i Orkedalen. Den angives ikke 
for det Nordenfjeldske *). 

Proerustes coriaceus har jeg truffet sporadisk paa sol- 
varme Steder saasom i ,Almlien* paa Gjedestranden, i 
en Li 2 Mile oppe i Orkedalen, hvor der ligeledes voxte 
Alm; jeg har ogsaa faaet den fra Jonsvandstrakten og 
seet et Exemplar taget ved Hlade. Den er Kjæmpen 
blandt vore Landrovbiller (1%/4% lang). 

Af Carabus catenulatus, som jeg hidtil kun havde 
seet paa Frøjen, blev et Par taget østenfor Byen i August. 
For denne og den foregaaende nævnes Dovre og Aale- 
sund som Nordgrændse. 

Carabus violaceus er ved Throndhjem den eneste 
Art af denne Slægt, som træffes nede i Dalbunden, hvor 
den hyppig gaar over Vejene om Sommeraftnerne: Og- 
saa i QOrkedalen og paa Stadsbygden. 

Carabus glabratus Payk., som var bleven udeladt i 


1 I denne Henseende følger! jeg Siebkes Enumeratio insectorum 
Norvegicorum, det fuldstændigste Arbejde over Insecternes Fore- 


komst og Udbredelse i Landet (1875). 
4 


(22) — 180 — 


hån forrige Fortegnelse; saaes flere Gange- paa: Øen Gars 
ten s0g: oftere paa | Hitren; «ved Tbrondhjem; er. denv sjel: 
den ,sidetmindste 0i *Låvlandet; men den! er, ogsaa de! 
mestsalpinske Artaf denne: Slægt; paa Dovre gaar -den 
er Snelimien «Siebke) '- 197: [ 
Vil Af Qaråbasinemoral?s Mal. Jer; SA 1 Ladivid is» 

vigen |ved "Throndhjems hos. Siebke:, anføres Smølen: som 
det nordligste Sted, hvor den er fundet Ved Bergen er! 
den almindeligere end de øvrige Carabi *); ligeledes ved! 
Christiania. 
0 Carabus hortensis er ogsaa meget udbredt, men oe) 
deg "ved: Throndhjem ” først, naar man kommer op paa 
Stenbundén, især i Skovkanter: Jeg har truffet den>påa: 
mange Punkter østover fil Størdalen; ligeledes saa'jeg den 
flere Gange i 'Orkedalen, paa Stadsbygden 0g'i' Rissen:- 

( YEN rostratus synes mestat forekomme iJUrenr, 
enkéltvis.* Jeg har 'tåget den 4'Gneisurerne' ved Rove: 
pa ”Gjedestranden (Tigesom' paa Garten); i Urer paa Gal- 
gebjerget i Rissen:;' dog har jeg 1 Gang for es De 
siden furidet 'dén'undér Træbark'(i Selbu). | 

OBeistus ferruginens Lin '(Pogonophorus - spinilabris: 
ee har jeg fundet i Almlien! og 1 AREA ved 
pan 

To eistas Avkspkan I Fabr. (Pogonophorus' aan 

Gyll) fandt'jég ved Rødbjerg paw Stadsbygden:+9» 10% 

Nebria brevicollis angiver Siebke at have 'taget ved! 
Throndhjem (14844); den er>dog vistnok sjeldens'jeg har 
kun 1Gang: truffet den. + Den skal ae gaa MA til 
Nordcap;' (Marklin, (jf. Siebke).: 

Nebria Gyllenhålli -Schønh. forekommer i 
langs” Nidelvén, hvor jeg alleérede i dekar dr af. April 
traf den in copula under det visne Løv i Selskab med! 


3) Jf. Schneider (Chr.amia Vidensk. Selsk. Forhandl. for, 1875.p. 128)! 


sin MG (23) 


Anchomenus ångusticollis; udenfor denne Localitet har 
jeg kun 1 Gang fundet den. 

Notiophilus biguttatus hist og her ved Throndhjem 
og i Orkedalen. 

0 Boricera pilicornis bist og her ved Throndhjem un- 
der vissent Løv i Lunde, saasom ved Bakke og Hlade. 

Clivina fossor; meget udbredt, skjønt ikke i Mængde, 
men mest parvis; ved Throndhjem almindelig; ogsaa i 
Orkedalen og paa Stadsbygden. 

Elaphrus cupreus Duft. har jeg seet ved Throdhjem. 

Elaphrus riparius hyppig ved Bredderne af Orke- 
dalselven; enkelte Gange har jeg fundet den ved Fjor- 
den (Strinden), hvor ogsaa en ganske kobberrød Varietet 
(c. Siebke) er taget. 

Bembidium Andreæ saaes i stor Mængde i Byens 
Udkanter tidlig om Vaaren. 

Bembidium quadrimaecutatum Lin. sammen med fore- 
gaaende. 

Trechus paludosus sparsomt ved Bække ved Thrond- 
hjem og i Orkedalen. 

Trechus secalis Payk. ikke sjelden ved Throndhjem 
og i Orkedalen, under Stene langs Agrene. 

Patrobus eæcavatus er udentvivl! den hyppigste af 
alle Harpalider og træffes gjerne ogsaa, hvor ingen andre 
ere at se, saasom ofte paa Lerjord. 

Feronia cuprea fandtes ogsaa temmelig almindelig 
paa de Steder, jeg besøgte i Sommer, og som ikke ere 
omtalte i min forrige Beretning, saasom i Orkedalen og 
Rissen; somottest dog paa stenfulde Steder; Varietet med 
ganske sort Overflade har jeg truffet flere Gange. 

Feronia lepida Fabr. Denne Art synes at være 
meget mindre udbredt, men forekommer ofte i større 
Mængde, paa sandige og stenfulde Steder og gjerne i flere 


w 


4 


(24) — 152 — 
Varieteter; saaledes paa Størdalshalsen, ved me fond 
å: og paa Siderne af Orkedalen. > Tv 

Peronia nigrd.Almindelig.* Orkedalen, ida 
Størdalen og overalt ved Havkanten. Paa ingen (Steder 
har jeg. dog 'seet den saaledes i Mængdé som paa Høj- 
derne øst for Throndhjem;, hvor jeg! tidlig. paa- Vaaren | 
flere Aar har fundet den'i Vinterdvale i Huller i Jorden | 
paa” éh' lang Strækning, hvorømkring den ogsaa viser sig 
i største Mængde om Sommeren. Den er udbredt: fra 
Byens Udkanter til Skovtrakterne. * 

"Feronia nigrita. Udbredt'som den forogaaende, n men 
mindre hyppig og aldrig i Masse. IE 

«Peronia  oblongopunetata. TF kratbevoxede Urer og 
stenede Bakker, ikke hyppig, saasom undertiden paa Hla- | 
dehaåmmeren; 'i Haltbrækken'i Buviken traf: jeg den i 
smaa Selskaber. iD U 

Amard åiwliea. Vo pibuliestt men å tdsad Möngde 
og i Regelen ikke uden paa Underlag af Skifer eller Fjeld; 
ikke sjelden faaes den med Hoven i Græsset. Jeg har 
truffet den ved Throndhjem paa begge Sider af Byen,'i 
Størdalen, Orkedalen og paa na Den varierer 
betydeligt i Størrelse. i re | 

Amara apricaria.  Ligeledes overalt, men "ikke i 
Mængde. ' Ikke sjelden sees den inde i Byens SANE Jeg 
traf den i Orkedalen og paa Stadsbygden. EG 18 

Amara -ingenua Duft TI Haver i ger deg 
tidligt paa Vaaren. : 

Amara brunnea Gyll. Ved' ”Turondhjem; R Fasliar 20- 
skillige "Gange. på 

Amara familiaris ; ogsaa. i Orkedalen. 

' Amara åeuminatå Gyll. Vg similata? i min” forrige 
Fortegnol). (10 ($ 2990 

' Amåra>vulgådris Gyll:" P Byens PA a Haver) 
tidlig om Vaaren. 


— 188 — (25) 


Amara communis Gyll: harjeg truffet hyppigere: end 
je 4 foregaaende; ved Throndhjem og å Orkedalen: (0m 
Sommeren). mil) 
| Calathus micropterus Duft.  Truffet paa adskillige Ste- 
der, paa 'Stadsbygden, i Almlien, i Mængde paa Størdals- 
halsen under Stene i Sandet; i Orkedalen under Træbark: 

Calathus melanocephalus. Ogsaa almindelig i Orker 
dalen som paa de øvrige Steder; undertiden i stor Mæng- 
de; tilligemed Feronia nigra er den næst Harpalus latus 
den af Harpaliderne, som hyppigst træffes. 

Calathus fuseus Fabr. I Almlien. 

*"Catatkus fulvipes Gyll. Sporadisk; i Størdalssandet 
i Mængde; i Urerne og Lierne paa Stadsbygden; sjelden 
ved Throndhjem (Hladehammeren). 

Calathus cisteloides. Heller ikke almindelig udbredt. 
I største Mængde langs Bjergene overalt paa Stadsbyg- 
den, mellem Smaastene; ogsaa i Almlien og paa Sidéi'ne 
af Orkedalen. 

Anchomenus angusticollis Fabr. Hyppig langs Nid- 
elven og tilløbende Bække. 

Synuchus vialis træffes ikke saa sjelden paa Stads- 
bygden, krybende over Vejene, om Middagen. 

Badister bipustulatus Fabr.? Et Exemplar, som jeg 
tog i Almlien, men som igjen undslap mig, syntes at til- 
høre denne Art. 

flarpalus ruficornis har jeg kun 1 Gang truffet ved 
Throndhjem. (under Hladehammeren i Sandet), og. min 
Angivelse i forrige Fortegnelse 'er saaledes ikke nøiagtig. 
Den synes at høre til de sjeldneste; jeg traf. den ogsaa 
1 Gang i Orkedalen og i Leinslien paa Stadsbygden, paa 
stenfulde Steder. 

Harpalus æneus synes især at. være almindelig paa 
beboede og dyrkede Steder; sees ikke sjelden i Byens 
Gader, hvor jeg ogsaa har truffet en kobberrød Varietet 


(26) — å — 


(d Gyll.?) paa et og samme dn flere Aar i Træk; tog 
sam paa Orkedalsøren: | rot å sh 

Harpatus latus (limbatus Gyll). Næst Bjekddnstnierd 
den almindeligste af'alle Harpalider, idetmindste> ved 
Throndhjem; men 'saaes ogsaa hyppigt i Orkedalen, paa 
Stadsbygden og i Rissen; den varierer indtil det Halve 
af den normale Størrelse. 


Haliplus impressus Gyll. I Damme ved Throndhjem 
(Christiansten). | 
Hydroporus planus Fabr. Sammesteds som foregaaende. 
Hydroporus palustris Lin. Ligesaa. : 
Aeilius suleatus forekom sammesteds - ikke sjelden 
for længre Tid siden; men synes nu at være forsvunden "). 
Maerodytes marginalis tog jeg ogsaa der for nogle 
Aar siden. Denne, som er en af vore største Coleoptera, 
og som jeg ogsaa tog i Orkedalen, synes at være tem- 
melig almindelig. Et levende Individ var i Vinter gaaet 
gjennem Byens Vandledning *). 
Cyrnatopterus striatus tog jeg i Deednlenr nysud- 
klækkede Individer 19%. REN 
Hlybius guttiger Gyll. ligeledes i Orkedalen, hvor 
den syntes at være ret hyppig. 


') Ligesom flere andre Vand -Insecter og Planter. I Blytts Flora 
(1847) hedder det om Veronica seutellata var. villosa: Ingensteds 
har jeg seet den saa prægtig som i Fæstningsdammene ved Chri- 
stiansten. Dette var omkr. 1830; nu existerer ingen Fæstnings- 
damme ligesaalidt som nogen Ver. scutellata her; de: ere ganske 
tilgroede. Endnu for 25 Aar siden fandtes her i Mængde Carex 
teretiusceula, som ellers er sjelden i Egnen; for 7 a 8 Aar siden 
forsvandt den sidste Rest deraf og efterhaanden mange andre. 

% Den er yderst graadig; af hvad der blev den tilbragt i et Glas 
Vand, fortærede den hovedsagelig levende Notouectanympher: den 
udsugede ogsaa Salamandre (Triton punctatus), 


= På] —= (27) 


Gaurodytes congener sammesteds og ved Throndhjenn; 
hvor den synes at være den almindeligste Dee” 
Gaurodytes bipustulatus; Orkeaatenn i : sobpydehøle 
«Helophorus aquuticus; sammesteds (d: mindre Form). 
VSphæridium searabævides; almindelig i rkedalen 
og paa Stadsbygden. 
Cereyon melanveephalum Lin, Throndhjem (Strin- 
den); Stadsbygdeu. 
Cereyon quisquiltium' Lin. Sammesteds. 
Cereyon SN LAR Ligesaa; alle i vik 


pr Latr. 


«Creophilus »aæillosus: En sort Varietet, som jeg 
nævnte i forrige Fortegnelse, og som rimeligvis er'iden- 
tisk med den af Siebke opstillede Varietet 9: ,pube om- 
nino detrita* fandtes i meget stort Selskab i Sluthingen 
af Maj ved Hladehammeren paa et Aadsel.  Sandsynlig- 
fisden samme'som nævnes af Schneider (1. e.) 100 3 

Sehizochilus'murinus saa jeg ogsaa i Orkedalen. 19 

«Staphylinus erythropterus har jeg især truffet i stor 
frengide iLøbet af flere Aar paa Højderne østenfor gta 
jeg saa den baade i Orkedaién og paa Stadsbygden: 

Af Staphylinus cæsareus eee sia fandt 
jeg et Exemplar i Rissen. od 

Philonthus æneus er en af de mest uakiredtå Staphy- 
liner; jeg traf den ogsaa ofte i Orkedalen! og paa Stads- 
bygden. 

Philonthus' politus Gy. Throndhjem; i Sop. +94 

Philonthus varius Gyll. og r 19dsdel 

«Philonthus marginutus Fabr. sammesteds, : 71920 

+ Xantholinus tricolor; ikke sjelden i Byens Nærhed, 
men enkeltvis; jeg traf den ogsaa i Orkedalen, bjsag un- 
der: Stene. 

Latrobium elongatum; hyppig ved Throndhjem, idet- 


(28) — 14% — 


mindste om Vaaren; ogsaa i Orkedalen; altid. under Stene. 

Oæytelus rugosus Fabr.  'Throndhjem, Orkedalen; 
Stadsbygden; i Mængde. 

Caceoporus piceus Lin, Stadsbygden og sandsynlig- 
vis fleresteds, hvorom jeg dog Intet har opnoteret; i 
Mængde i Gjødsel. 2 ser 80 

«Tachyporus obtusus Lin.  Throndhjem, under Stene. 

Tachinus rufipes de Geer. Stadsbygden; Throndhjem, 

Tachinus flavipes Fabr. 'Throndhjem. 

Drymoporus elongatus Gyll, Stadsbygden; alle i 
Gjødsel. 

Arpedium quadrum Grav. Throndhjem. 

Anthobium minutum Fabr. — Throndhjem; hyppig i 
Engene. 


Clavicornes Latr. (, Aadselbiller* m. m.) 


Neerøphorus mortuorum Fabr. Et smukt. Par/tog 
jeg omkring d. iste Juni ved Throndhjem (Stenbjerget) 
i et stort Selskab af Tanatophilus thoracicus paa en død 
Fugl (Saxicola Oenanthe); paa Hlademoen paa Lacerta 
vivipara; jeg har ogsaa forhen oftere seet den ved Thrond- 
hjem; da den er den eneste af. de 3 norske Arter, der 
anføres for det Nordenfjeldske, er det sandsynligt, at den 
er hyppigere end de 2 andre, som jeg ikke har truffet 
andensteds end som nævnt i min forrige ir 
De ere dog alle sjeldne her i Egnen. 

Tanatophilus thoracieus. Ogsaa i og i 
Leinslien paa Stadsbygden. Ikke sjelden i meget store 
Selskaber paa Kadavere; ogsaa ret ofte paa Exerementer, 
enkeltvis; jeg har kun meget sjelden seet den forekomme 
i Sop, saaledes som det rn et angives at. være 
Tilfælde. 

Tanatophilus rugosus; ogsaa i deke alene hyppig 
paa Aadsler, 


= 457 — (29) 


Qiceoptoma opaca; ogsaa i Orkedalen; mest paa 
Veje, ogsaa paa Blomster, al 

Phosphuga atrata. Almindelig, ogsaa i Orkedalen 
og: paa Stadsbygden; den er blandt de Insecter, der fin- 
des tidligt om Vaaren, da den tilbringer Vintren, nær 
Jordens Overflade. 

Catops per Panz.? Trondhjem paa ndkeeg 
Stoffer, 

Ips el oknerdale har jeg fundet 2 Gange, 982 et 
og samme Sted (paa en Husvæg i Byen), meget tidlig 
om Vaaren og i Slutningen af October. 

Brachypterus Urticæ Kabr. I store Selskaber paa Ur- 
tica dioica, ved Throndhjem (Juni) og i Qrkedalen (Juli). 
Meligethes æneus; Throndhjem paa: Kaalplanter. 

Epuræa depressa Gyll, Stadsbygden, paa Angelica. 

-Butyrus (Dermestes). æstivus Lin, I , stor Mængde 
paa Hæg (i Blomsterne); ogsaa paa Rubus idæus; Thrond- 
hjem i Juni, 

Butyrus (Dermestes) tomentosus Fabr, - Sammen med 
foregaaende, paa Hæg. | 

Byrrhus fasciatus Fabr, 'Uagtet den er meget al- 
mindelig over hele Landet, har jeg kun 1 Gang seet den 
ved Throndhjem. | Å ”t0v 

Hister unicolor; hyppig ved T.hjem; Stadsbygden? 

Hister carbonarius; Throndhjem; Rissen, 


Lamellicornes. 


Cetonia' metallica. : Hyppig i Orkedalen, især i Lier- 
ne: paa. Spiræa, Ulmaria; broneefarvede. Varieteter  sam- 
men med Hovedarten; ogsaa i Rissen; ved Throndhjem, 
er den sjelden. 18 

Triehius fasciatus er ogsaa sjelden ved Piirandhjem, 
men hyppig i Dalene, især i Lierne i Orkedalen (ogsaa 


(36) = Fil = 

F/Guldålén): 68 på Gjedestrimnden. JEg har mæsten ude- 
lukkende truffet den paa Trichéra" , noni hit 
påa” Valerianai”ikke- påt Umbolliferer vo vysiseod 

1 Serica brånnea; i Bierme'i vo dabsig hår jeg: 
seet den $aalsdes'i Mængde. som 4Sömmeren' 1875 veå 
Thvondhjem, da den sages at ,sværme EG om Aft- 
nemné, ogsaa PByen (Had 1 BNR a01ND 

Geotrupes stercorarius. 7 aBkrkdtge overalt; dog søgte 
jég dén forgjæves på nögle 'åf! Øårne ved drpstnas Å 

VGeotruipes sytbåtieus hyppig i Orkedalen og: Stadsbyg- 
den, hvor ogsaa Vårietetén b.Gyll; fandfes ligesau ofte. 
10 Aphodims-fmerarias er dén at vallev Coleoptera), der 
findés tidligst” jg ude om: bandt pe v sn 
par alminaeligst moldbaorll 915) TOK] 

” Aphodtus sördidius Fabr. fandt jeg paa Størdalshålsen. 

JAphodtis ruféseens Fåbr; såmmesteds i stor Mængde 
og vgedg Vdiietetér; medeéns jeg ikke fandt flere) åfvde ve: 
stenfor almindelige Arter; jeg traf den He en Stads- 
bygden og Å Gång ved Throndhjems 90) senn 

Aphodius prodromus Gyll. Ea*af de amindengt 
ras OFRE dåNéN Throndhjemssvr nede 

 Aphodsis' pusillus Hörbst. 9 Ved stutondmjons 8ees 
hvert Aar i store Selskaber især i Juni, da "den ogsaa 
flyver omkring i Mængdevi Byens Udkånter; 

Aphodiuis- rufipes> Å Ret' hyppig ivOrkedalen og paa 
Stadsbygden; den er forekommet mig hyppigere i de vest- 
lige Trakter, hvor den f. Ex. paa Hitren var den almin- 
prs end i de" fndre)* hvor jeg * sjelden har fundet den. 

 ApWödius dépressus Kugi Varietetenb Thoms (Aph. 
nigripés Gylt) temmeligsalmindelig: Og. ofte sammen med 
föreégaserde. IHovedformen har jeg ikke" peng fundet 
500: Moblafe moh 1 


2 | I Or » US «vi å TUE , Å e « N 
SAS tb ord I bar moblofe s£200 179 vvYNtdanY sydde 
2 BREDO 19 


= 9 => (31) 
Ernobius mollis Lin. Undertiden i Mængdeé 4 Huse, 
saasom paa Rødbjerg og i Throndhjem. 
Cisboléti: "Throndhjem; i Sop. 
Cryptophaqus seanicus Lin, -Throndhjem, i Huse. 


Elateridæ Thomson (,Smeldere*). 

Campylus linéaris Lin. 'Throndhjem. 

Corymbites pectinicornis. Ikke sjelden ved Thrond- 
hjem i Juni. 

Corymbites Quercus Gyll. - Ved Throndhjem, i Juni. 

Corymbites æneus; ogsaa hyppig paa Stadsbygden; 
en af de almindeligste, mest under Stene om Vaaren, 
senere paa Buske. 

Athous niger; ikke sjelden ved Throndhjem i Enge 
(Juni). Var. Elater scrutator Gyll. ogsaa taget sammesteds. 

Agriotes marginatus Lin. Throndhjem: 

Agriotes obscurus meget almindelig; under Stene 
tidligt om Vaaren, ved Throndhjem. 

Serieosoma brunnea: ogsaa ved EE (Ela- 
ter brunneus & fugax Gyll.) 

Elater balteatus Lin.; ved Throndhjem (Juni). 

Etater tristis Lin.; sammesteds. 

Cryptohypnus riparius. Hyppig ved Throndhj., i Juni, 
krybende over Veje (og under Stene); ogsaa i Orkedalen. 


Dasytes' obseurus Gyll. Ved Throndhj. i Juni i Blom- 
sterne af Geranium sylvaticum og Taraxacum. > 

Lyeus sanguinea Lin. > Engang fundet i Skov, ved 
Throndhjem (Bymarken). 

Cantharis fusen Lin. var. Throndhjem. | 

Cantharis nigricans; meget. hyppig ved Throndlijem, i 
Juni; sees ligesom flere Canthar ider ikke efter Midtsommer, 

Cantharis obseura ogsaa hyppig i Juni. 


(82) = 14% — 


++ Cantharis, assimilis. /Throndhjem. 
Cantharis litturata.. sammesteds. 
Ragonyeha fuseicornis Oliv.? «Throndhjem,, 
sRagonyehn limbata; ogsaa i. Orkedalen; VG 
Clerus formicarius tilhører Skovene og træffes un- 
dertiden ved elns, paa Vedsiabler og Eunoge: 


rå 


Å Å mw AD Å bade 


Meloé dre oeedlit om øk hvor vi nemene nemo- 
rosa voxer, men sjelden. å 
Cnestocera violacea Marsh, sammen med foreganende. 


Rhynchophori Latr. (,Snudebiller*)... 
Sitones tibialis. Throndhjem, Juni,-i Græsset, 
Polydrosus onicans Fabr, nede paa  Coryhu 
& Betula; Varieteten b Gyll ) 

Phyllobius Pyri synes at være pimanlid ved Thrond- 
hjem; i flere Varieteter. 

Ot hiorhyneus maurus ikke sjelden ved Trondhjem, 
mest under Stene, NN BONT 

Othiorynehus lepidopterus Fabr.; ved, å Taeondbjem i 
Juni paa Sorbus, 

Othiorynchus ovatus er ogsaa oftere fundet saliske 

, Othiorynehus rugifrons Gyll.; Throndbjem. 

Barynotes. Sechönherri Zett? I Mængde» i Størdals- 
halsens Sand, under Stene. 

Strøphosomus: Coryli Fabr. Throndhjem. 

Omias. hirsutulus Fabr.; sammesteds; under Stene, 

Fropiphorus mereurialis ; Throndhj.; temmelig alm. 

Hylobius pineti Fabr, Pi ae ved 
Heimdal). 

Hylobius abietis Fs) .3 ikke: aldnn i use; jeg oe 
den ogsaa i Orkedalen, 

Hylobius. Pinastri Gyll.  Ligeledes i sing Ahidndhi. 


= 161 = (38) 
-— Phytonomus nigrirostris Fabr,; ved Throndhjem i 
Græsset (Juni). % | 
 Brirhinus Equiseti hyppig ved Throndhjem i Juni, 
hvor Equisetum arvense voxer i Mængde. | 
”"Erirhinus artidulus Lin. Throndhjem. 

Dorytomus tortrix; Throndhjem; under Bark. 

Callidium violaceum ") Var. b. Gyll. tog jeg på SRG 
bjerg, in copula. 

Rhagium mordax. Larven saaes hyppig i Orkedålens 
Skove, under Bark (Juli). 

Foxotus Lamed Lin: "I Gevingaasen paa Blomsterne 
af Saxifraga aizoides og paa Hlademoen, krybende over 
Vejen. | 

Leptura maculicornis ; hyppig i Orkedalen, påå TPri- 
chera og Umbelliferer. 


Af Donacia forekom i Cariceterne i Orkedalen ., et 
Par :Arter, den ene -i stor Mængde, men, da de indsam- 
lede Exemplarer ved et Uheld. gik tabt, kan. jeg ikke 
med Sikkerhed nævne Arterne. 

Adimonia Tanaeeti ; Rissén *'/s, krybende over Vejen. 

Adimonia rustiea i Lierne i Orkedalen, 1 Exemplar 
under en Sten. Siebke anfører den kun som funden ved 
Christiania og der sjelden. 

Luperus flavipes Lin. Hyppig, især paa Corylus; 
Throndhjem, Orkedalen. 

Chrysomela marginata; Rissen; oftere ved Throndhj. 

Chrysomela fastuosa Lin. forekom (Juli) i Orkeda- 
len overalt i store Selskaber paa Galcopsis. Denne bril- 
lante ,Guldbille* har jeg ikke truffet andetsteds, skjønt 
den forekommer nordligere. 


1) Af denne Familie («Træbukke<, Longicornes) har jeg taget meget 
faa, da jeg ikke har havt Anledning til at besøge Skovene. 


(34) == 


| mAf Chrysomela polita Lin. fandt jeg 1 Exemplar i 
Rissen, krybende over Vejen. 
Jun (Chrysomela. staphyllæa. Orkedalen og iedslmeden 
Almindelig under Stene og krybende over Veje. Å 
Gonioctena pallida ; ved Throndhj. temmelig almindelig 
paa Hæg;;jeg traf den ogsaa i Orkedalen, . 
11 Gastrophysa viridula temmelig almindelig ved. Thrond- 
hjem o. fl. St. 
:s Phytlodecta vulgatissima Lin. Added ved. Thr de 
hjem paa Siljer (Salices). c: 2 
9 Phyllodecta vitillina, Evdnu mo ap Sar for- 
de JJigesaa i Orkedalen. | Aten da 
Ilydrothassa marginella Lin. Ved Throndhjem, ikke 
sjelden i Græsset.: | 
Clythra quadripunetata Lin. Paa «enkelte Localiteter 
i Mængde, saasom ved Throndhjem (Christiansten) paa 
Corylus, i Orkedalen paa Sorbus; jeg har fundet den i 
Løbet af månge Aar paa et og samme Sted, ellers sjelden. 
0 Halyzia 1499uttata; temmelig almindelig paa Rogn. 
04 Hålyzåa bipunetata meget almindelig overalt, 
Coccinella septempunetata ; langt mindre: almindelig. 
seig aat Gyll.s *Throndhjem? 


B arne Februar 1877, 


V. Storm. 


Aarsberetning 


oldsagsamlingen 


ed 
AA 
K. Rygh pm 
' yg 4 ev? >" 


rn Wire 


as pda 
gje på 


| Hå på siler (3alioe: ai 
så  Påylødenta, pillen, Epikr piken 
: Og dg få 


lid Heesppe. i 
- Hyde 
sjaldenet MEN | 
Chydhra din tive Filk 
dyn påe, Sarto ved Triondhjern 
'orytuki De vakten pår Sorbris: fir re runddt å 
fabelerkkhée Katqfori eVogodante PER oe ME 
Fødlypetet 9 nd; tel mollig Klisud teg pit og 
oe å Hit rat" id: spa eadfilt 7 Så. 
sotempraniet page muddenr br Telig 


3 dk PÅ astenpen E rv å NE Å La pe å 


pr 
st? ms ass) A AR ed 
GN dal Eabr: LHR Si vg : tn Gh ei ar 
ger då AG ; OPE 


ven å å 


Beretning om oldsagsamlingens virksomhed i 1876. 


Ørrsessunlingen har i 1876 havt en tilvext af 172 nr. 
(katal. nr. 1635—1806), deraf 7 fra stenalderen, 1 (ra 
broncealderen, 14 i 12 fund fra ældre jernalder, 101 i 
46 fund fra yngre jernalder, 12 fra middelalderen og 33 
fra tiden efter reformationen og fra ubestemt tid. 104 nr. 
ere indkomne som gaver, over hvilke der som sedvan- 
ligt er offentliggjort en fortegnelse for hvert kvartal i 
Adresseavisen. Af de sager, der ere yngre end reforma- 
tionen, er den allerstørste del indkommet ved gaver. En 
stor del af de indkomne sager ere indsamlede paa ste- 
derne selv af samlingens bestyrer, fornemmelig paa en i 
sommer med understøttelse af selskabet foretagen reise 
gjennem Namdalen. Hr. adjunkt K. Lossius, der ligeledes 
med understøttelse af selskabet foretog en reise gjennem 
Opdal og en del af Nordmøre, hjembragte fra den et ud- 
bytte af 27 nr. Da jeg havde faaet underretning om, at der 
i Rennebu var gjort nogle vigtigere fund, og jeg havde 
grund til at frygte for, at hvis ikke samlingen strax sik- 
rede sig dem, vilde de komme i hænderne paa opkjøbere, 
formaaede jeg hr. kjøbm. F. B. Buck, der tidligere har 
været mellemmand ved flere erhvervelser, til at foretage 
en reise derop, hvis omkostninger ere bestridte af sam- 
lingens annuum; skjønt det viste sig, at et af fundene al- 
lerede tidligere var erhvervet af en antikvitetshandler, 
bragte dog denne reise et særdeles godt udbytte baade 
af oldsager og af verdifulde oplysninger. 


(4) > 


Blandt tilveksten af sager fra stenalderen maa: 
fremhæves en ny samling af flintrester fra det i 1875 op-| 
dagede flintverksted paa Urdan i Flatanger (Vidsk. selsk: | 
skr. 1875 s. 95). Ved mit besøg paa stedet isommer er- | 
hvervede jeg et par hundrede stykker, der vare opsam- | 
lede af gjætergutter om vaaren, efterat snesmeltningen og 
regnet havde skyllet en del af sanden bort Blandt disse 
er der. flere, som ere noget større end de ifjor indkomne; | 
den største del bestaar imidlertid' ogsaa nu af knolde og 


affald; af tildannede redskaber findes kun nogle pilespid- 


ser,” dels tvereggede, dels smale med tresidet tversnit. | 
Stedet, hvor sj fund ere gjorte. har en beskaffenhed, | 
der minder om adskillige andre lokaliteter, hvor der er 
fundet levninger fra stenalderens folk; det er ryggen af 
en maadelig høi Aas, der paa den ene side skraaner ned! 
mod Bølefjorden, paa den anden side mod et lidet vand; | 
i heldingen mod dette, lige nedenfor den strækning, hvor | 
flintresterne ere fundne, ligger de i" hr. Undsets ovenfor! | 
citerede indberetning nævnte smaa aflange grave. For- 
holdene tillod mig ikke at foretage nogen undersøgelse| 
al* disse. Derimod ioretog jeg tidligere paa sommeren en 
udgravning af en samling lignende grave paa Skaanes il 
Indhered. Der opdagedes heller ikke" her noget andet af 
inferesse end kullag dybt nece i jorden under forhøinin- | 
gen; men ogsaa derved styrkes den antagelse, at disse 
forhøininger ere gravsteder, hvilket ikke synes at mod- 
bevises ved, at kullaget istedettor uuder forhøiningen un-| 
dertiden findes under gruben ved siden af. | 

- Størstedelen af det felt paa Urdanbrekken, paa hvil-| 
ket flintresterne forekomme, er endnu overgroet med lyng: 
førv, saa at det kun er paa de eukelte bare flekker, at| 
fundene ere gjorte. Det store antal af flintstykker, som | 


ere komne frem i et par somre, maa derfor synes at vid- 
ne om, at der her er foregaaet en meget betydelig tilvirk- 


mad hå 7 ed (5) 


ning af redskaber og forbrugt meget materiale. Det lig- 
ger derfor nær at formode, at raamaterialet ikke kan være 
bleven ført meget langveis fra, og at der ogsaa noget- 
steds i nærheden heraf ved fortsat efterforskning vil op- 
dages forekomst af flint i raa tilstand, ligesom det allerede 
tidligere er bevist, at den forekommer paa enkelte steder 
i det sydligere Norge (jf. Aarsberet. fra For. til Fortids- 
minders Bevaring 1874 s. 180 ff.). Paa et andet sted i 
det nordenfjeldske, i Budviken ved Gulosen, synes det 
nu at være godtgjort, at der forekommer naturlig flint. 
Efter flere beretninger skal der nemlig her i lang tid 
jevnlig i stranden været fundet klumper af større og min- 
dre omfang. Ved et besøg paa stedet ihøst kunde der 
kun findes frem et par stykker af en liden næves stør 
relse, for størstedelen overtrukne med kalkskorpe, hvilke 
jeg har overleveret til selskabets mineralsamling. Jeg 
har imidlertid af et par mænd faaet et løfte om, at de (il 
vaaren ville tage vare paa de stykker, som maatte findes, 
og indsende dem til selskabet. OQgsaa ved den ligeover- 
for liggende kyst af Byneset skal der være fundet end- 
og meget store klumper. I forbindelse dermed fortjener 
det at merkes, at der paa begge sider af Gulosen er fun- 
det smaa øxer af flint, der 1 sin masse syues at være af 
samme slags som klumperne fra Budviken (Skjefstad i 
Leinstranden, saml. nr. 1480, og Halsen paa Gjeitestran- 
den, nr. 1700, den sidste inkommen iaar). 

Af den øvrige tilvext fremhæves 2 næsten lige spyd- 
spidser af flint af en noget sjeldnere, kort og bred form, 
den ene fra Hojem paa Frosta, den anden fra Stavne 1 
Rennebu. At arktiske stenalderssager er intet exemplar 
indkommet i det forløbne aar. 

Fra broneealderen er kun indkommet en liden 


celt fra Gunnesøi (Gautnesøi) i Rennebu. Dette fund har 
Ro 


(6) — 168 — 


imidlertid været af stor vigtighed, fordi det har ledet tl 
at det, ved undersøgelser paa stedet er bragt. til vished, 
at den hører til et større broncealders fund, der indkom: 
til samlingen; for omtrent 20 aar siden (nr. 251—258, be 
skrevet med tegninger »Aarsberetn.* 1857), men om 
hvis findested der ingen anden oplysning havdes, end at 
det var fundet et sted i Rennebu. Det er et af de største: 
fund fra broncealderen, som ere gjorte heri landet, og 
bestaar af 2 gelter, et hovedsmykke med opstaaende spi- 
raler, der imidlertid er afbrækket og ufuldstændigt, en 
naal af eiendommelig form med langt tverstykke, en spyd- 
spids, en stangknap (?), en ,stor nagl og et brudstykke, 
alt af bronee. Det hele er fundet under pløining i en 
bakke, og da der ikke haves oplysning om, at der paa 
stedet er iagttaget tegn lil begravelse, maa det regnes 
for at være et af de fra denne tidsalder saa almindelige 
markfund. 


Fra ældre jernalder er kun indkommet enkelt- 
vis fundne gjenstande, naar undtages et fund af vaaben 
fra Hereim i Rennebu (nr. 1774—76), bestaaende af et 
tveegg get sv er d, en tveegget spydspids og en spydspids med 
agnorer, begge med fal. Det er merkeligt som exempel 
paa den især i den ældre, sjeldnere i den yngre jernal- 
der forekommende skik, at gravgodset forsætlig ødelagdes, 
førend det nedlagdes, rimeligvis med det samme det sam- 
ledes op af det nedbrændte baal og metallet endnu var 
halvt glødende. Sverdklingen er saaledes først bøiet og 
dernæst tvert afhugget paa 2 steder, spydspidserne lige- 
ledes bøiede og den tveeggede ME i 2 stykker; der- 
hos ere falene paa dem begge fladhamrede, og af agno- 
rerne paa den mindre den ene banket ind til bladet, den 
anden halvt afbrukken. Fundet er gjort i en stenhaug 


— 169 — (V) 
sammen med kul; skjønt der ikke blev iagttaget ben, er 
det dog afgjort, at liget har været brændt. 

Fra Revset i Støren er indkommet en bøilespende af 
bronee (nr. 1645) fra den ældre jernalders sidste tid, fra 
hvilken periode der kun kjendes faa charakteristiske fund 
fra det nordenfjeldske. Den er saa overensstemmende 
med en ved Bjållsta i Medelpad funden (Sv. Forn. 440, 
jf. Ant. Tidskr. f. Sverige 2, 246), at den kunde være 
støbt i samme form Der er endnu ikke foretaget nær- 
mere undersøgelser paa findestedet, og haugen skal ikke 
være fuldstændig udgraven. 

Ovale beltestene af kvarts ere temmelig hyppige fund 
fra ældre jernalder, en naturlig følge af, at de ogsaa kun- 
ne forekomme som markfund, hvilket kun undtagelsesvis 
kan være tilfældet med gjenstande af metal. Af saadanne 
er iaar indkommet 3: fra Rise i Opdal, Nes i Verdalen, 
Fosnes i Fosnes pgd. i Namdalenj; desuden ere 2 andre 
fund blevne bekjendte: Kvegjerdet i Strinden (antagelig 
tabt) og Selbu (i en privatmands eie). Da der saaledes 
nu kjendes adskillig flere, end der er nævnt af Nicolay- 
sen (,Register* etc. i tillæg til Aarsberetn. for 1875), hid- 
sætter jeg en fortegnelse over de indtil udgangen af 1876 
bekjendte fund af beltestene fra Throndhjems stift: 

Gryten, Sæterbø (C. 6791). 

Kvernnes, Vebenstad (C. 3437), Bremsnes (T. 496). 

Sundalen, ukj. st. (C. 1785), Romfog (C. KG 

Stangvik, Rød (C. 5409). 

Hevne, Selnes 3 (tabte). 

Ørlandet, Ophaug (tabt?). 

Aafjorden, Løvøen (maaske tabt). 

Bjørnør, Gutelsvik (T. 1127), Mo (T. 1215). 

Byneset, Gaustad (T. 1519). 

Selbu, Kongsholmen (T. 1228) ukj. sted (privat eie). 

Rennebu, Gorset (T. 945). 


(8) == 


Opdal, Rise 4 (C. 5253. 5254, T. 1613. 1716). 
Strinden, Kvegjerdet (antagelig tabt).*) 
 Verdalen, Halleim (T. 594), Nes (T. 1685). 

Inderøen, Vikan (tabt). 

Fosnes, yene (antagelig tabt *), Fosnes (T. 1701): 

Der kjendes altsaa i det hele 27 i Throndhjems stift 
fundne beltestene. — Fra Tromsø - stift er kun 1 fund be- 
kjendt. - Antallet fra det hele land kan regnes: til omtrent 
100 (jf. Nicolaysen, 1. c.)., Disse stene have som bekjendt 
en rundt om gaaende å re, i hvilken der har været an- 
bragt et baand af jern eller bronce, af de i vor samling 
beyarede er: kun 1 (Halleim) endnu forsynet med: jern- 
baand. . Den tabte fra Ørlandet skal have havt et baand 
af bronce, den ene fra Hevne et baand af jern. 

Fra myntsamlingen er overdraget en guldbvakteat fra 
ukjendt sted paa Inderøen (Atlas f. Nord. Oldk. tab. IX. 
nr: 185); denne og 3 i. det store fund paa nedre Daleim 
i Sparbuen (Aarsberetn. 1868 s. 120) samt 7 ensartede, 
der skulle være fundne ved Melhus (N. Fornl. 588), ere 
de eneste af denne art, der ere fundne nordenfjelds. 


Qgsaa iaar bestaar den. aller. største del af. tilvexten 
af levninger fra den yngre jernalder, og det er og- 
saa kun fra denne periode, at der er indkommet større 
samlede fund. Som de vigtigste af disse maa nævnes cn 
række af fund fra hauge paa Thorgaardssletten i 
Tilder sogn til Klebbu. Paa denne slette, der dauner en 
ikke meget bred hals mellem Ustmyrens plateau og det 
fjeld, der adskiller Nidelvens dal fra Guldalen, som til 
den ene side helder ned mod Sjetnemyrene. og Tilder 


" Den i den trykte katalog over vor samling opførte no. 8 fra 
Throndhjem tør neppe regnes til denne classe af arie den 
er heller ikke af kvarts: 

?) Undsets reiseberetning for 1873 i selskabets archiv: 


— f7 — (9) 


kirke, paa den anden side mod Gulelven, syves der tid- 
ligere at have ligget ualmindelige store, næsten sammen- 
hængende gravpladse, og det synes at være et af de til- 
fælde, hvori man ikke. tilstrækkelig kan forklare antallet 
af hauge af den lange tid, hvori stedet kan haveitjent til 
gravfelt for de i nærheden liggende gaarde, men nødes 
til at tro, at der har været en fælles gravplads.: for; en 
hel bygd eller ialfald for en større grend. - Dertil maa 
dette strøg ogsaa have været særlig indbydende paa grund 
af den frie beliggenhed og den ualmindelig vide udsigt 
over de omliggende bygder. Af den oprindelige. store 
mængde gravhauge er der dog nu kun levninger tilbage, 
aabenbart fordi der i. senere aarhundreder. er foregaaet 
en betydelig oprydning af. før udyrket land. I oldtiden 
har der vistnok i det høieste været 3 vaarde paa sletten. 
Haugen, Jesmo og Kvenil 1); nu ere begge de sidste delte 
i to og til dem er kommen Thorgaard, ligeledes i'to brug. 
Paa den yvdre del, nemlig paa Kvenils grund, er der der- 
for nu kun enkelte hauge tilbage, tildels allerede meget 
udjevnede ved dyrkning. Et lidet stykke, der. ikke er 


1) Disse existerede ialfald i middelalderen, idet de nævnes i Aslak 
Bolts jordebog: Haugr, Thjesmør (den almindelige skrivemaade, 
Gjesmo, er saaledes ugrundet) og Hvinandi; Thorgaard: er der- 
imod vistnok en udpartet del af en af de andre (af gardr i bet: 
særskilt brug paa en gaard) fHvinandi maa afledes af hvina, 
hvine, og vistnok forklares åf den vindhaarde beliggenhed. An- 
vendelsen af et aktivt participium som stedsnavn i et saadant 
betydningsforhold er vistnok usedvanlig; men dog ikke uden ana- 
logi; saaledes nævnes Dipl. Norv. 1, 241 Dynjandi (alt suår mote 
Dynjenda), et sted, der maa have ligget ved det øverste af Akers- 
elven, som det sydlige grænsemerke for Maridalen. Jf. ogsaa det 
af Munch (Beskr. s. 44) anførte Hlægjandi om en grend ved 
Sarpsborg. Med hensyn til overgangen til den. nuværende form 
Kvenil kunde henvises til folkesprogets kvinall ved siden af 
kvinen, hvinende (I: Aasens ordbog). 


(10) — 17% — 


bleven opryddet, men endnu er bevoxet med smaaskov, 
er imidlertid endnu aldeles bedækket med hauge, og lan- 
deveien fra Heimdal til Klebbu sees paa en lang stræk- 
ning et være lagt paa en sammenhængende række af grav- 
hauge, hvorfor den ogsaa ligger meget høiere end engene 
paa begge sider. I den indre del har der holdt sig flere 
hauge til den nyere tid, hvorfor der ogsaa der vides at 
være gjort flere gravfund i de senere aar. I 1858, da 
flere røser bleve udkjørte for at anvendes til veigrus, 
fandtes der saaledes en samling perler af mosaikglas (T. 
553) sammen med forkomne brudstykker af jernvaaben, 
antagelig paa Haugens grund, og paa Thorgaard levninger 
af eu kjedel af bronce og en guldring, begge tabte, det 
eneste fra dette strøg bekjendte fund, der synes at have 
tilhørt ældre jernalder. Nogle aar senere indkom der til 
samlingen (nr. 623—28) fra en gravhaug paa Haugen 
nogle pileodder, en kniv, klinknagler m. m. Ivaar gjor- 
des der under en omlægning af veien ved gjennemskjæ- 
ring af en jordbakke først et fund af nogle jernsager (tve- 
egget spydspids, mundbid og øxeblad, T. 1656—58), siden 
et stykke derfra et andet af et jernskab, en liden ringfor- 
met sølvbarre og 8 kufiske mynter, hele og i brudstykker. 
Af disse mynter, der velvillig ere blevne bestemte af hr. 
prof. J. P. Broch, er den ældste slagen aar 96 e. H. (714—15 
e. Chr.), den yngste 248 e. H. (862—63 e. Chr.); der er 
altsaa den samme store forskjel mellem de enkelte myn- 
ters prægningstid, som er saa almindelig ved samlede 
fund af kufiske mynter”). Dette fund er af meget stor 


1) I selskabets myntsamling findes følgende andre fund af kufiske 
mynter: 1) en fra Vitsø i Hevne, antagelig fra det 10de aarh., 
funden sammen med angelsachsiske af Ethelred og tydske af Otto 
(den 3die?); 2) en antagelig abassidisk mynt fra 833—42 e. C, 
funden paa Strinden eller i Stjørdalen; 3) en abassidisk fra 775— 
85, funden for længe siden i Verdalen, og indsendt sammen med 


= Ahyr= (11) 


vigtighed, fordi det er et af de meget faa her fra landet, 
hvori fund af mynter sammen med oldsagerne giver en 
støtte for tidsbestemmelsen, og det vilde have havt endnu 
større betydning, hvis de ledsagende oldsager havde været 
talrigere og af mere charakteristisk beskaffenhed. Imid- 
lertid kan det alligevel komme til at blive en væsentlig 
veiledning ved tidsbestemmelsen af de paa denne grav- 
plads gjorte fund overhovedet, hvis det ved fortsatte un- 
dersøgelser maatte bekræftes, hvad der paa grund af det 
almindelige forhold paa lignende terrain synes rimeligt, 
at gravhaugene paa den ydre del af sletten ere de æld- 
ste, og de gravgrupper, som ligge nærmere op mod fjel- 
det de yngste. Da nu mynterne ikke kunne være ned- 
lagte før 900, men snarere noget senere, saa er ogsaa den 
ovenfor liggende gruppe af hauge paa Haugens grund, 
som senere ud paa sommeren blev undersøgt, sandsynlig- 
vis ikke ældre end fra det 10de aarhundrede. Dette be- 
styrkes ogsaa ved et fund, som gjordes i en haug i den 
nævnte gruppe, hvori der foruden brudstykker af % eneg- 
gede sverd af jern tillige fandtes et lidet stykke af en 


den 4) en ulæselig «funden flere mile derfra mod vest paa søkan- 
ten,« samt 5) en abassidisk fra 796—802 fra ukjendt sted; des- 
uden opbevares i samlingen 6) fra ukjendt sted en i det nordlige 
Persien, 767—68 e. UC. slagen mynt, og endelig: 7) blev der i 1813 
paa Vernes kirkegaard i Stjørdalen fundet en sassanidisk mynt 
fra 944—45 (Kliiwers Mindesm. s. 50). I universitetets mynt- 
samling haves en kufisk mynt, funden paa Kaldal i Beitstaden 
sammen med en mængde angelsachsiske, tydske og frankiske. 
Fra det øvrige land kjendes saadanne fund fra: Ski i Kraakstad 
(Aarsb. 1875, 218), Theisen i Aker (N. Fornl. 42), Hoen i Eker 
(Fornl. 162), Haugen i Hedrum (Aarsb. 1870, 81), Hviteberg i 
Holt (Aarsb. 1869, 92), Kroken i Fjære (Fornl. 246), Sekse i Ul- 
lensvang (Aarsb. 1866, 70), Fiskaas i Vanelven (Aarsb. 1866, 77). 
Derhos haves der i universitetets samling nogle, hvis findested 
er ukjendt. 


(12) ME 


sølvbarre. i form af en. firesidet ten, en form der hyppig: 
forekommer sammen med kufiske mynter. Ved den se: 
nere af. foreningen til fortidsminders bevaring foretagne 
undersøgelse af de fleste endnu levnede gravhauge- paa 
Haugen fremkom flere gravfund, der. samtlige af. den 
throndhjemske filialafdelings direktion ere skjænkede til 
oldsagsamlingen. Blandt disse kan fremhæres et større 
fnnd, der ved udelukkende at bestaa af smykker og red- 
skaber for kvindeligt arbeide og ved fuldstændig mangel 
paa vaaben synes at tyde paa, at en kvinde var begravet 
i haugens; det indeholdt blandt andet et par af de tfem- 
melig sjelden forekommende -brakteatformede, runde 
hængesmykker af bronce, og en af de kageformede klum- 
per af glas, om hvilke man formoder, at de: have: været 
brugte til at glatte sømme; den var imidlertid sprængt å 
mange slykker af ilden, og hele fundet bar overhovedet 
vidnesbyrd om, at alle gjenstande havde været lagte paa 
baalet og siden vare blevne 'opsamlede. tilligemed de 
levnede benstykker og en del af kullet. I det hele har 
ligbrand været anvendt ved alle de begravelser paa Thor- 
gaardsletten, ved hvilke der har været anledning til at 
indhente oplysning om de anvendte gravskikke. -— Qver- 
hovedet synes begravelser af ubrændt lig fra yngre jern- 
alder, ligesom de jo i det hele land ere forholdsvis sjeld- 
nere, kun som rene undtagelser at forekomme i de indre 
egne omkring Throndhjemsfjorden, medens de ere noget 
hyppigere i kystbygderne og i Namdalen. En saadan 
undtagelse findes ogsa? imellem tilveksten iaar i et fund 
fra øvre Daleim i Sparbuen af et pår enkelte skaalspen- 
der, et sigdblad og et knivblad af jern tilligemed taalelig 
vel bevarede dele af et kranium. Fundet laa under en 
samling stene uden egentligt gravkammer. 

Fra Re i Stjørdalen er indkommet et større fund, 
der foruden brudstykker af jern og træ og flere. beslag- 


— 17% — (183) 
stykker af bronce og sølv. indeholder en stor samling 
glasperler, 87 i tal, af meget ringere størrelse end almin- 
delig og et par enkelte skaalspender; dertil kommer des- 
uden nogle stykker af en kjele af broncetraad og af en 
snor af lintraad, der er festet til en stump af kjeden og 
derfor antagelig har hørt sammen med denne. Sandsyn- 
ligvis har kjeden og snoren tjent til at forbinde de 2 
spender, hvilket ogsaa bestyrkes ved. at den ene ende 
af kjeden er belagt med jernrust formodentlig af spen- 
dernes jernnaale. Der er ogsas før fundet spor saavel 
af broncekjeder som af snore i forbindelse med skaal- 
spender paa en saadan maade, at de maa antages at have 
været festede til disses naale, saaledes i et fund fra Aamot 
(Aarsb. 1875 s. 59), fra Bodø (Fornl. s. 685) og fra Huse- 
by i Aasen (selskabets samling nr. 774); forsaavidt der har 
været brugt snore af traad er det imidlertid rimeligt, at 
der kun undtagelsesvis kan være bevaret levninger deraf, da 
jo i regelen ikke engang jernnaalene paa spenderne  fin- 
des levnede Det kunde ligge nær at formode, at glas- 
perler og andre hængesmykker, som findes sammen med 
skaalspenderne, kunne have været anbragte paa denne 
snor paa en lignende maade, som «det sees paa de lif- 
landske fund. 

Da jeg havde faaet underretning om, at der i et grus- 
tag under et stort klippestykke paa Forbord i Strinden 
var fundet en spydspids af jern tilligemed ben under om- 
stændigheder,; som havde vakt opmerksomhed paa stedet. 
reiste jeg derind for at foretage en fuldstændig under- 
søgelse. Findestedet laa oppe paa en lav uas vestenfor 
gaardene lige ved siden af bygdeveien, der gaar under 
en høi og meget brat fjeldside, hvorfra der i sin tid er 
gaaet ned stenskred, som have bedækket hele stykket 
mellem fjeldet og veien med stene. og klippestykker, 
hvoraf enkelte ere overordenilig store. Til dette sted er 


(14) — Mp 


der knyttet et bygdesagn, som beretter, at ,en ridder* 
engang havde redet efter denne vei, netop som et skred 
gik ned fra fjeldet, og med sin hest var bleven begravet 
under en af de største stene.- Da nu grustageét iaar var 
begyndt at komme ind under kanten af en af stenene, 
og man derved fandt først endel hesteben, dernæst den 
omtalte spydspids, var det naturligt, at man mindedes det 
halvt glemte sagn og satte fundet i forbindelse dermed. 
Klippestykket, som har et afrundet firkantet omrids er 
10—12* i tvermaal og paa den! ene side indtil 4* høit. 
Jeg lod først grave ind under det fra grustaget af, saa 
længe som det med tryghed; kunde ske, og fik derpaa 
ved at bruge tømmerstokke som vægtstænger stenen til 
at glide ned i det opgravne hul, hvorved det lykkedes 
at undersøge den største del af det! øvrige rum, som 
havde været bedækket af den. Der fandtes først frem- 
deles en hel del hesteben, saa at der ikke syntes at 
mangle meget i skelettet, skjønt benene vare meget op- 
tærede. Blandt de inderste af hestebenene fandtes ogsaa 
dele af kraniet af et menneske, og skelettet kunde siden 
følges videre indover; føddernes ben fandtes nær den 
anden kant af stenen. Skelettet laa med udsprikende 
ben, idet disse vare adskilte ved en mindre sten, der laa 
under den store og var trykt ned i jorden af denne. 
Ved midten af det menneskelige skelet fandtes' desuden 
en anden spydspids og ved fødderne et fyrstaal. Alle 
benene laa umiddelbart under stenen, der var mnæsten 
jevn paa undersiden, uden poget mellemliggende jordlag. 
Heller ikke fandtes der noget forresten, som kunde tyde 
paa, at der havde været et gravsted, som senere kunde 
være blevet dækket af den nedfaldne sten. Der er saa- 
ledes neppe nogen anledning til at drage i tvivl, at den 
begivenhed, som sagnet fortæller om, er foregaaet påa 
stedet, og at det er benene af den ved skredet knuste 


== | (45) 


mand, som gjenfandtes. De fundne oldsager have former, 
som ere almindelige i yngre jernalder; spydene ere tve- 
eggede med fladt blad og fal, fyrstaalet har som almin- 
deligt tilbagebøiede ender, der midt over hovedstykket 
ere oprullede i spiraler. Det maa saaledes. antages, at 
de gjenfundne levninger skrive sig fra hedendommen, og 
det gjorte fund er saaledes et merkeligt exempel paa, 
at et bygdesagn har kunnet leve i mindet i en tid af 
mindst 900 aar. (Saml. nr. 1686. 1744—43). 

Blandt redskaber, der forekomme i fund fra yngre 
jernalder, er der et slags, om hvis bestemmelse og brug 
det hidtil ikke har været muligt at komme til nogen 
klarhed, skjønt de efter fundenes antal at dømme maa 
have været i temmelig almindelig brug. Herved sigtes 
til de saakaldte bøileformede redskaber af jern, bestaa- 
ende af en oval ring, enten helt dannet af en rund ten 
eller paa den ene side af en noget bøiet plade og forre- 
sten af en ten; i denne hænger der et antal større ringe 
og i disse i regelen igjen lignende mindre, og derhos er 
der anbragt paa den en krog til at hænge den paa en 
anden gjenstand, (afb. ,,Aarsberetn.* 1867 fig. 34 og 1873 
fig. 21), en fal til at anbringe den paa et træskaft (afb. 
,Aarsberetn.* 1867 fig. 39) eller undtagelsesvis en læn- 
gere lænke (jf. ,Aarsberetn.* 1871 s. 79 og fig. 21). 
Disse redskaber ere udelukkende fundne i Norge. Det 
samme er tilfælde med en anden art redskaber, der fore- 
kommer sjeldnere, men i regelen i forbindelse med et af 
den første klasse, især de med fal forsynede bøiler, og 
hvis brug, skjønt den er ligesaa uforklaret, derfor maa 
antages at have staaet i i forbindelse med de førstes; disse 
redskaber bestaa af en fal til indsættelse af skaft, til hvil- 
ken der ved en enkelt mindre ring eller en kjæde af 
flere ringe er fæstet en krog, for det meste en enkelt, 
men undtagelsesvis ogsaa en dobbeltkrog. Begge disse 


(16) =P 


arter redskaber findes, naar de forekomme i samlede fund, 
oftest i store fund af vaaben og redskaber af jern, hvori 
mod de sjelden ere fundne med de ellers i dén yngre jern- 
alder saa hyppige spender af bronce eller med andre smyk- 
kesager. Det kunde være af betydning at lægge merke 
til, at de ikke synes at forekomme saa hyppigt i forbin- 
delse med nogen anden gjenstand som med bidselmund- 
bid, ofte ogsaa i forening med stigbøiler og remspender 
til seletøi. Da den gruppering af disse oldsagtyper, som 
er leveret i Nicolaysens nylig udkomne Register til Nor- 
ske Fornlevninger og Aarsberétningerne (8. 58), forekom- 
mer mig mindre rigtig, idet jeg ikke kan finde den ad- 
skillelse tilstrækkelig grundet, som der er opstillet mel- 
lem ,ovale bøiler med vedhængende løs krog og flere 
rader ringef ng ,en fal til skaft med en ring, hvori hæn- 
ger 3 lignende* ), og desuden den anden af mig nævnte 
type, fale med krog, ikke er udskilt i en egen gruppe, 
giver jeg nedenfor en oversigt over bekjendte fund af 
begge klasser, hvorved dog maa bemerkes, at et par til- 
fælde ere noget tvivlsomme, fordi de foreliggende beskri- 
velser ikke ere tilstrækkelig tydelige. Henvisninger til 
kildestederne ere udeladte ved de fund, som ere nævnte 
af Nicolaysen, 1. c. EE 

I. Redskaber bestaaende af en bøile eller 


1) At disse to typer ikke bør ansees for væsentlig forskjellige, viser 
sig bl. a. af: 1. at falene ikke altid ere befæstede til ovale «rin- 
ge,» men ogsaa ofte til bøiler af. samme form som de, der ere 
forsynede med krog, endog med plade paa den ene side (ex. nr. 
73 i første række nedenfor, Frosta, og Br. 7i, TI: 17053: at der 
paa falredskaberne ikke altid netop hænger 3 ringe i bøilen (saa- 
ledes 4 ringe paa nr. 76, Overhalven, og nr. 73, Frosta; og 5 paa 
ur. 13, Faaberg), og at: der; desuden ogsaa paa dem forekommer 
en dobbelt rad ringe (ur. 73, Frosta), 3: at baade bøiler med krog 
og bøiler med fal,forekomme sammen med den anden art redska- 
ber, fale med krog. 


= 99% = (17) 


oval ring, hvori hænger en énkelt éller'en dob- 
belt rad mindre ringe, og som derhos ere forsy- 
nede med'én krog, én far eNer en Iænke med 
krog til befæstelse: 

1. Rakkestad, Gjuleim(?). — 2. Kraakstad, Mø- 
genes (krog), Aarsb. 1871, 87. — 3. Fet, Nordby (krog ?). 
— 4. Ullensaker, Berg (fal, sammen med nr. 1 i den 
række). — 5. Hof pgd., Hedemarken. — 6. Stange, Ot- 


testad (fal ?). — 7. Vang, Ophus (sammen med nr. 2 å 
2den række). — 8. Løiten, Halsteinshof. — 9. Rings- 
aker, Hershaug. — 10. Dovre, Arnekleiv. — 11. Vaa- 
ge, Sandbu (krog). — Vaage pgj. (kroug og 2 af ringene 
forsynede med rembeslag). — 138. Faaberg, Gjettestad 
(fal). — 14. Vardal, Aalstad, — 15. Østre Thoten, Alf- 
stad (fal, sammen med nr. 3 i2den række). — 16. Jevn- 
aker, Vesteren. — 17. Gran pgd (fal, sammen (?) med 


nr. 4 i 2den række). 18. Nordre Aurdal, Strand (6i- 
endommelig ved, at den har en i bøilen fastsiddende krog). 
— 19. Hole, Hurum (krog). — 20. Hole, Borgen (fal). 
21. Norderhov, Heen (krog; sammen med nr. 5 i 2den 
række). — 22. Aal; Opsato. — 28. Hol, Villan (krog). 
— 24. Sigdal, Bø (?). — 25. Modum, Disen. — 26 og 


M. Lier, Svere (begge med krog). — 28. Lier, Henum, 
Aarsb. 1871, 80 (krog?). — 29. Røken, Haaiem. — 30. 
og 31. Hurum pgj. — 32. Sæm pgj. — 38. Sæm, 
Kongsek. — 34. Sæm, Hesby (fal), Aarsb. 1873, 79. — 
35. Stokke, Langelo (lænke med krog). — 86. Stokke, 


Lund. — 37. Stokke, Vølen. — 38. Sandehered, Fe- 
vång. — 39. $. st. (krog), Aarsb. 1873, 100. — 40. Hed- 
rum, Vestrum (krog). — 41. Hedrum, Holm (fal; sam- 
men med nr. 10 i 2den række). — 42 Hedrum (2, snær 
Larvik*), Aarsb. 18738, 2. — 438. Thjødling, søndre 
Kaupang (fal, sammen med nr. 9 i 2den række): — 44-46. 
Thjødling, nordre Kaupang, (sandsynligvis alle med 


(18) == 


krog, skjønt det kun bemerkes om det ene). — 47. og 48. 
Lardal, Tanum (det ene med krog). — 49-52. Lardal, 
Skjerven: (det ene med krog, de 3 andre have maask! 
- havt fal, hvis de overhovedet høre til dette slags redska» 
ber). — 53.: Antagelig fra Christiania eller Hamar stif! 
(fal, maaske sammen med nr. 11 i 2den række). — 54- 
Gjerpen, Fossum (fal, sammen med nr. 12 i 2den ræk-| 
ke). — 55. Saude, Roemheien (fal, sammen med nr.| 
13 i 2den række). — 56. Saude pgj. (fal, med nr. 14 il 
2den række). -- 57, Tinn, Havsten (fal). — 58. Sil-| 
gjord, Nordgaarden (fal), — 59-61. Silgjord, Utgaar-| 
den, -— 62. Laurdal, Aamdal (krog? sammen med nr,| 
15i 2den række). — 63. Vinje, Manaas (krog). — 64. 
Hviteseid, prestegaarden. — 65. og 66. Hviteseid,| 
Midtsund (begge med krog). — 67. Hviteseid, Opsund.| 
— 68, og 69, Nissedal, Mule (begge med krog, og den! 
ene synes at have en combination af krog og fal, jf. Aarsb.. 
1874, 69). — 70. Rennebu, Voll (T. 1778, har nu hver- 
ken fal eller krog). — 71, Rennebu, Hereim (tabt). — 
72. Budviken, Vigdal (mu uden krog eller fal, T. 
nr, 429). — 73. Frosta, Island (fal, med nr. 16 i 2den/ 
række). — 7. Skogn, Valeim (krog). — 4. Spar-| 
buen, Nordgaard. — 76. Overhalven, Glømen (fal). 
— 77. Throndhjems stift? (fal, antagelig sammen med nr. 
17 i 2den række), | 

IO. Redskaber, bestaaende af en fal og en 
dermed ved en enkelt ring eller en kjede af! 


ringe forbunden krog: 
1. Ullensaker, Berg (sammen med nr. 4 i lste! 
række *”. — 2. Vang, Ophus (sammen med nr. 7i lste: 


”) I Gjerpen er der efter en usikker beretning (jf. Aarsb. 1870, me 
maaske fundet endnu et redskab af dette slags. 

?) Beskrivelsen, Aarsb. 1869, 106 er ikke tydelig, da det først siges, 
at det kun var et redskab; men naar det siden siges, at «begge 


> (19) 


række). — 3. Østre Thoten, Alfstad (sammen med nr. 
15 i 1ste række). — 4. Gran, ukj. st. (sammen med nr. 
17 i lste række). — 5. Norderhov, Heen (sammen med 
nr. 21 i 1ste række). — 6. Borre, Sæm (?.) — 7. Stok- 
ke, Rensgaten, — 8. Sandehered, Fevang, Aarsb. 1874, 
129. — 9. Thjødling, Kaupang (sammen med nr, 43 i 
1ste række). — 10. Hedrum, Holm (sammen med nr. 
41 i lste række). — 11. Christiania eller Hamar stift 
(maaske sammen med nr. 53 i 1ste række. — 12. Gjer- 
pen, Fossum (sammen med nr. 54 i 1ste række), N. Fornl. 
207 jf. Bergens museums katalog s. 134. — 13. Saude, 
Roemheien, (sammen med nr. 55 i 1ste række). — 14. 
Saude, ukj. st. (sammen med nr. 56 i 1ste række). — 15. 
Laurdal, Aamdal (sammen med nr. 62 i lste række). 
— 16, Frosta, Island, (sammen med nr. 73 i 1ste række). 
— 17, Throndhjems stift? (antagelig sammen med nr. 77 
i 1ste række). 

Af disse fortegnelser sees det, at der raader et meget 
merkeligt og usedvanligt forhold med hensyn til disse 
funds udbredelse over landet, Af den første klasse red- 
skaber er der fundet 69 exemplarer paa østlandet (Chri- 
stiania og Hamars stifter og Bratsbergs amt af Christian- 
sands stift) og 8 i de indre bygder af Throndhjems stift, 
og af den anden klasse henholdsvis 15 og 2 i de samme 
strøg af landet, medens der af ingen af dem kjendes no- 
get fund fra de øvrige 3 amter af Christiansands stift, 
hele Bergens, kystdistrikterne af Throndhjems stift eller 
Romsdals, Nordmøre og Fosens fogderier samt den ydre 


skaft laa parallele, og krogen var hægtet ind paa 3 af de 4 rin- 
ge,» maa der ved skaft vistnok forstaaes fale, og det hele opfat- 
tes som af mig; at begge redskaber saaledes fandtes sammenhæf- 
tede, er forøvrigt et bevis mere for, at disse to arter af oldsager 


have hørt sammen i sin anvendelse. 
6 


(20) —d |; ek 
del af Namdalen og heller ikke fra Nordland 5. En for 
klaring af dette forhold er selvfølgelig saa meget vanske» 
ligere, som man ikke kjender disse redskabers bestem: 
melse og heller ikke har noget holdepunkt til at afgjøre 


om de tilhøre nogen særegen periode af den yngre jern 
alder. Å 
, 

Blandt middelalderske sager som ere indkomne iaar, 
vil jeg nævne et par 2-armede alterstager af træ, ikke 
paa grund af deres verd i sig selv, da de ere af et temd 
melig simpelt og stilløst om end ganske eiendommeligt 
arbeide, men fordi de formentlig ere den eneste levning 
fra en for længe siden nedlagt kirke, Megaardens kirkel 
eller kapel i Imsdalen i Snaasen. Den ér sandsynligvis | 
bleven nedlagt senest ved reformationens indførelse; thi! 
i Reformatsen af 1586 nævnes foruden Kvam og Aal, som | 
da bleve henlagte til Stod, ikke andre kirker i Snaasen| 
end Vinje og Finlid (nordre). Vistnok anføres i'Brunsi 
Beskrivelse over Snaasen (Vidensk. Selsk. Srk. 19de Aar 
I s. 212) et diplom, hvorefter der ,nogle aar* før 1568Å 
skulde være testamenteret jordegods til Megaards kirke | 
men det er vistnok tænkeligt, at der kan være skjænket 
gaver til den, efterat den ikke længer brugtes til gudstjed 
neste, saa meget mere som der er spor til, at der her 
som paa adskillige andre steder længe efter reformatio+ 
nens indførelse foregik en tilbedelse af St. Olav, der især| 


1) Allerede i 1866 gjorde hr. antikvar Nicolaysen (i fortalen t 
Norske Fornlevninger) opmerksom paa, at disse slags oldsager 
kun forekom paa østlandet og i Nordre Throndhjems amt; de 
har siden vist sig, at de ogsaa findes i Søndre Throndhjems amt; 
men forresten har det fuldstændigt bekræftet sig igjennem de 
mange senere fremkomne fund, at de udelukkende tilhøre indlands» 
bygderne og den del af kystlandet, som ligger østenfor orænsen| 
mellem Nedenes og Bratsbergs amt. | 


— 183 — (21) 


var knyttet til en i nærheden fremspringende kilde). I 
nysnævnte Bruns Beskrivelse anføres nemlig et af N. 
Lund (sogneprest 1683 —1695) optegnet sagn om, at kil- 
den, der kaldtes St. Olavs, søgtes af mange syge menne- 
sker, som der skulde være blevne hjulpne, ogsaa ,,efter 
den papistiske overtros afskaffelse*; endnu kort før hans 
tid kunde man der se mangfoldige krykker og stave. Han 
havde søgt at faa se kilden eller at faa noget vand af 
den, men man havde foregivet, at den var saa overvok- 
set med mos, at den ikke kunde findes, maaske et tegn 
paa, at troen endnu ikke var uddød paa hans tid. Paa 
Bruns tid kunde der endnu sees nogle stene af kirkens 
mure. 


En del af det for iaar af selskabet til archæologiske 
reiser bevilgede stipendium er efter direktionens beslut- 
ning bleven anvendt af mig til en undersøgelsesreise 
igjennem en del af Namdalen, nemlig Flatangers, Fosnes, 
Namsos, Overhalvens og Grongs prestegjelde; tiden strak 
dog ikke til for at gjennemsøge alle disse bygder fuld- 
stændigt. Tidligere er der foretaget reiser i 1866 af in- 
genieur Meyer i Flatanger og Fosnes, i 1875 af student 
Undset i Flatanger, i 1868 og 1874 af mig i Overhalven 
og Grong (se ,,Aarsberetning* 1866 og 1868, Vidsk. selsk. 
skr. VIII, s. 3 fr. og 91 fr.?). Ved disse reiser i forbin- 
delse med, hvad der tidligere var bekjendt, og som er 
meddelt i ,,.Norske Fornl.%, haves der saa udførlige oplys- 
ninger om de faste fornlevninger, som findes i distriktet, 


1) Fra forskjellige bygder haves sagn om lignende tilbedelse af hel- 
lige steder i den reformerte tid, om ofringer af penge, som kaste- 
des ned i undergjørende kilder osv. (se L. Daae, Norske Bygdesagn). 

2 Desuden har I. Undset i 1873 gjennemreist Nærø og Lekø, hvor- 
under han ogsaa berørte Flatanger (Indberetning i selskabets 


arcbiv). 6* 


(22) = 484 — 


at det ikke kunde ventes, at jeg iaar kunde finde særde- 


les meget nyt i denne retning, om jeg end har gjort en- 
kelte supplerende optegnelser. Derimod lykkedes det mig 


ogsaa iaar at indsamle en del henliggende fund og at ind- 
hente en del oplysninger om forkomne gravfund, der tjene | 


tl at udvide det endnu temmelig tarvelige kjendskab til 
Namdalens archæologiske forhold. 


T Flatanger?) undersøgte jeg som tidligere omtalt 


verkstedfundet paa Urdan. Paa en vestligere liggende 


mo mellem Hornes og Hasvaag findes en del langagtige 


se 


tk 


grave af samme art som de påa Urdanbrekken. Paa Jes- 
sund findes en høi og lang jordvold, som i- bygden an- 


tages for at være opkastet med menneskehaand; det er 
dog neppe tilfælde; paa gaarden er ellers fundet et siden 


tabt øxeblad af jern. Imellem denne gaard og Opland 
findes en del smaa gravhauger paa et jordstykke, som 


kaldes Trætenget. Haugene paa Vik danne 2 særskilte 


samlinger og udgjøre et temmelig betydeligt gravfelt. II 
en af dem var der i det sidste aar fundet et ildstaal 


med 'et stykke flint og et par heiner, i en anden en 


rund spende af bronce af sjelden form og nogle klink- 
nagler, hvilke sager af gaardens eier blev givne til sel- 


1y Den -oprindelige form af navnet er rimeligvis Flatangrar, skjønt 
man fra c. 1450 i Aslaks jordebog (s. 86) finder Flatanger. For- 
klaringen af navnet frembyder vanskeligheder. Den sidste del 
betegner som bekjendt fjord eller fjordegn; tillægsordet har i et- 


hvert fald ikke hensyn til landets natur, da det er et fuldstændigt 


fjeldlandskab. Den ydre del af fjordene i dette distrikt ligefra 
Oksbaasen til Utvorden udmerker sig imidlertid ved sin ualmin- 
delige grundhed, hvorfor ogsaa søen heri høi grad er opfyldt af 


skjær og baaer. Dertil antager jeg at navnet har hensyn, saa. 


at det altsaa betegner den grunde fjordstrækning, idet jeg 
dermed sammenligner Flatavad (nu Fladvad) i Sundalen, der gan- 
ske vist betegner det grunde vadested, modsat det ogsaa som 
navn forekommende Djupavad. 


—  — (28) 


skabet. Dette gravfelt og de paa Gladsøen og paa 
Løfsnes ere de, som vilde være mest egnede for en plan- 
messig udgravning i Flatanger, om der nogensinde bliver 
anledning til at faa en saadan udført. Paa Løfsnes blev 
2 hauger for omir. 20 aar siden udjevnede af eieren; i 
den ene havde han dybt paa bunden fundet en stolpe og 
2 sammenstødende vægge af en firkantet kiste (?) af træ; 
efter andres beretninger skulde der tillige være fundet 
sager af sølv, deriblandt antagelig en spende. Blandt de 
nordligste af de mange hauger paa gaarden findes en me- 
get lav, brolagt med stene i kredse, noget lignende de 
brolagte ringe fra ældre jernalder. Fremdelés maa næv- 
nes 2 hauger af sand og sten, omgivne af myr, paa Tre- 
fjord, og 4 hauger, 2 aflange og 2 runde paa Stamnes, 
om hvilke jeg ikke har fundet nogen tidligere optegnelser. 

I det hele maa Flatanger siges at være temmelig rigt 
paa gravhauger; dog kjendes der endnu kun faa fund 
fra jernalderen fra dette prestegjeld: fra ældre jernalder 
kjendes intet, fra yngre 5, hvoraf 3 fra gravpladsen paa 
Vik (T. 1565-—67, 1708—5 og 1706—%7), 1, der sandsyn- 
ligvis ogsaa er fra denne tid, fra Jessund (mundbid, sverd 
og flere jernsager) og 1 fra Haastad (stenkjedel»). 

I Fosnes pgj. gjennemsøgte jeg fornemmelig Jøen. 
Paa pladsen Leirbekken under Fosnes gaard var fundet 
en beltesten af kvarts og i en halv udkastet stenrøs et 
sverd af jern (y. j.); jeg erhvervede begge for samlin- 
gen. Paa pladsen Leite var fundet et antal af de ovale 
stene med fure omkring efter længden, der ofte forekom- 
me i større samlinger især ved kysten (jf. ,,Aarsb.% 1873 
s. 41, nr. 29); 4 temmelig store havdes endnu i behold 
og foræredes til samlingen, men ere endnu ikke ind- 
komne. Paa en 3die plads var der fundet en gjenstand 


1 Undsets Indberetning 1873. 


(24) EE 


af jern, efter beskrivelsen rimeligvis en skjoldbule, men 
den kunde ei findes frem, da manden ei var hjemme. 
Ved Fosnes gaard findes der 2 temmelig store hauger 
vestenfor husene, som ikke ere omtalte i tidligere beret- 
ninger, Paa Dun var i et grustag fundet en enkelt skaal- 
spende af bronce af en af de ældste former; den blev 
skjænket til samlingen. Paa Hov er der for længere tid 
siden gjort et fund fra y.j. i en haug med ubrændt 
lig bestaaende af vaaben af jern, som ere tabte, og 
en samling glasperler, som indkom til universitetets 
samling (C. 2634). Paa en plads under gaarden nær 
søen, hvor der er en større gravplads (Aarsb. 1866, 27), 
har man for lang tid siden udgravet en del hauger, hvor- 
ved man fandt nogle sager af jern, som bleve opsmedede, 
deriblandt nogle øxer, saaledes sandsynligvis fra y. j. 
I den lige i nærheden liggende gravplads paa Smaaengen 
eller Smaahaugan under Sandviken (anf. sted s. 26) 
havde manden ved at udjevne en haug fundet en sten- 
kjedel og en rød perle, altsaa fra y.j.; fundet var 
gaaet tabt. I en anden haug var fundet et ubrændt lig. 
Paa Tranaas findes foruden de i Aarsb. anf. st. nævnte 
hauger flere temmelig smaa, deriblandt nogle stenrøser. 
Denne samling hauger tilligemed de 2 ovenfor nævnte 
ere i dette prestegjeld de, som især synes at kunne egne 
sig til en planmæssig undersøgelse. Fra Fosnes preste- 
gjeld kjendes nu af fund fra ældre jernalder den oven- 
for omtalte beltesten fra Leirbekken og sandsynligvis en 
lignende fra Aarnes paa Otterøen (ifølge indberetning af 
1873 af J. Undset i selskabets archiv); fra yngre jernal- 
der kjendes 5 sikre og 2 usikre fund, nemlig: 2 (1?) fra 
Fosnes, 1 fra Dun, 2 (1?) fra Hov, 1 fra Sandviken og 1 
fra Seierstad (enegget sverd og 2 øxeblade, T. 416—18). 

Fra Namsos pgj., der hidtil har vist sig meget fat- 
tigt paa oldsager, erhvervede jeg ingen nye oplysninger 


— 187 — (25) 


af betydning. Foranlediget ved en, som det viste sig, 
upaalidelig meddelelse om et større fund, der skulde 
være gjort ved Bangsund, gjorde jeg en reise derned. 
Jeg havde der anledning til at se et exempel paa, hvor 
lidet endda Indredepartementets cireulære af 29de juni 
1871, hvorved veilovens bestemmelse om grustag i grav- 
hauger indskjærpes,'paa enkelte steder respekteres af 
veivæsenet. I den sidste tid er her igjen en af de paa 
denne gaard liggende hauger bleven udgravet til veifyld, 
ved hvilken anledning der er bleven fundet en hel del 
brændte ben, men ingen oldsager. Fra hele prestegjel- 
det kjendes ikke flere sikre oldfund end de 2 af mig i 
Vidsk. selsk. skr. 1874 omtalte fra Bangsund, der begge 
maa henføres til yngre jernalder. 

I Overhalvens?) pgj. erhvervede jeg et nyt yngre 
jernalders fund fra Foss, bestaaende af et sverd og et 
øxeblad, fundne uden iagttagelse af ben eller kul i en 
udjevnet haug; paa garden findes endnu en større haug. 
Overhalven er i det hele rig paa gravhauger, især den 
nordre side, men længere oppe ogsaa sydsiden. Som 
større gravpladse kunne især fremhæves de paa Hunn, 
Selegg og Fugleim. Herfra kjendes ogsaa adskillige 
fund af oldsager fra jernalderen, hvoraf: dog en betydelig 
del er gaaet tabt, men udelukkende fra dens yngre peri- 
ode. De bekjendte fund ere følgende: 1. Hunn: sverd- 


1 Navnet har som bekjendt sin oprindelse af det gamle Efri hålfa 
(«den øvre halvdel» af Namdalen, eller Overhalven og Grong; mod- 
sat «hin ytri hålfa» eller sødistrikterne). Lv er rimeligvis tid- 
ligt gaaet over i udtalen til et mouilleret 11, hvilket senere gav 
anledning til den urigtige skrivemaade Overhalden (som allerede 
findes i en «Nummedals Lehns Beskrivelse af 1597,» udgivet, men 
som det synes paa en lidet paalidelig maade, i Vidsk. selsk. skr. I). 
I den nyeste tid, efterat navnets oprindelse igjen er bleven be- 
kjendt, er der fremkommet en ny skrivemaade, Overhalvden, 
der ligefrem er en sproglig umulighed. 


(26) —- ØB — 


hjalt af bronce (C. 4448, afbildet i Aarsb. 1868 fig. 40), 
øxeblad. spydspids m. m. af jern (T. 818—15); 2. Hunn: 
baadsøm og bolter ,fundne i flere hauger* (tabt, se Fornl. 
665); 3: Glømen: bøiledannet redskab med ringe af jern 
(tabt); 4—6. Vibstad: 8 forskjellige fund af jernsager 
(Vidsk. selsk. skr. 1884 s. 10); 7. Voll: enegget sverd, 
spydspids og øxeblad af jern (T. 1176- 79); 8. Voll: ual- 
mindelig rigt fund af vaaben, redskaber, kar osv., fundet i 
en haug med gravkammer af heller og ubrændt lig (T. 
1180—1209); 9. Bjørnes: brudstykker af vaaben og smyk- 
ker tilligemed klinknagler fra en haug, hvori der syntes 
at have været nedlagt en baad (T. 1289—96); 10. Foss 
(se ovenf); 11. Risstad, klinkragler (Aarsb. 1866, 179) 1). 
Af Grongs prestegjeld gjennemsøgte jeg fornemmelig 
Høilandets sogn, der geografisk nærmest hører til Qver- 
halven. Af nye fund erhvervede jeg kun et enegget 
sverd fra y.j., fundet paa Eidsmoen i et hellesat kammer 
i en endnu ikke fuldstændig udgraven stenrøs. Derimod 
fik jeg efterretning om flere hidtil ubekjendte fund, der 
rimeligvis alle ere tabte. Paa Eid er saaledes for læn- 
gere tid siden funden et sverd og en sax af jern, paa 
Eidsmoens seter et sverd af jern og knap (?) dertil af 
bronce, paa Br ynnmoen en skaalspende og jernsager, 
paa Flak skaalspender, paa Kjølstad en øxe af jetn. 
Foruden de 6 her opregnede fund ere tidligere følgende 
bekjendte *): 7. Tyldan, lerurner og jernsager (tabt); 8. 
Brynnbo, sverd af jern (tabt); 9. Kjøglum, øxeblad, kniv 
og sigd af jern (tabt); 10. Romstad, skaalspende og lige- 
armet spende af bronce (T. 1373—74); 11. Skarland, vaa- 
ben og redskaber af jern (tabte); 12. Flot, skaalspende 
af bronce, sverd (tabte) og øxeblad af jern (T. 13872); 


” I 1877 er derhos indkommet et fund fra Skjeldbred af en spyd- 
spids og et øxeblad af jern. 
% Se N. Fornl. 668,)Aarsb. 1868 s. 180, Vidsk. selsk. skr. 1874 s. 9. 


— 199! — (27) 


13. Øie, skaalspende af bronce (T. 1375); 14. Almaas, 
øxeblad, sverdknap og spydspids af jern (tabte); 15. 
Grongstad, spydspids af jern (tabt). Der er intet andet 
sogn i Namdalen, hvorfra der kjendes saa mange fund 
fra jernalderen; de, som ere bevarede, høre alle til dens 
yngre periode, og af de tabte er der intet uden maaske 
det fra Tyldan, som kunde formodes at hidrøre fra den 
ældre. Især charakteristisk er den hyppige forekomst 
af skaalspender ). 

Den øvrige del af Grongs prestegjeld, som tiden kun 
tillod mig at gjennemreise ganske flygtigt, og hvor jeg 
ikke kom til kundskab om nogen nye fund, viser i de 
hidtil bekjendte den samme charakter som den øvrige 
del af dalen. Af de bekjendte fund hører kun 1, fra 
Sklet (en fingerring af guld, T. 1155), til ældre jernal- 
der; fra yngre jernalder kjendes derimod fund fra: 1. 
Føinem, sverd, spydspidser, øxeblad og klinknagler af 


1) Af ovale skaalspender af bronce kjendes der i det hele fra Thrond- 
hjems stift 96 fund, hvorved 2 af samme type, fundne sammen, 
ere regnede som et fund; antallet af enkelte fundne exemplarer 
er 138. Til disse kunne desuden endnu med sandsynlighed regnes 
10 fund (15 exemplarer), der findes i selskåbets samling, men om 
hvis findested katalogen ingen oplysuninger indeholder, om det end 
er muligt, at enkelte af dem kunne være indbragte fra andre egne 
af landet. Af disse 106 par have 50 dobbelt, 41 enkelt plade, 
for de øvriges vedkommende er deres beskaffenhed ubekjendt. Af 
de fund, som kunne henføres til bestemt sted, falder over halv- 
delen eller 56 paa nordre Throndhjems amt, der er rigere end 
noget andet amt i landet paa fund af disse spender. Med hensyn 
til kildestederne henvises til Nicolaysens ovenfor eiterede Register; 
men til de der opregnede maa foruden de iaar tilkomne desuden 
føies: Bjørnør, Hosen, 1 par (I. Undset, indberetning 1873 i sel- 
skabets archiv), Nærø, Sandnes, 1 par (s. st.), Nærø, Val, 1 par 
(8. st.), Kolvereid, Saur, 1 par (Vidsk. selsk. skr. 1874), ligesom 
de som fra ukjendte findesteder opførte T. 200. 201. 705. 735 maa 
henføres, de 2 første til Frosta, de øvrige til Opdal. 


(28) 100 


jern, —2. Værem (?), hein, — 3. Homo, sverd, spydspidser 
øxeblad af jern, — 4. Tømmeraas, et par enkelte skaal- 
spender og en bøilespende af bronce og stykke af en 
kjedel af jern. De tabte fund fra Veiem, Valdskro, Sem 
(N. Fornl. 666 f.) og Nes (Vidsk. selsk. skr. 1874) høre 
ogsaa efter al sandsynlighed til samme periode. Å 

Af de 8 nordligste prestegjeld i Namdalen, Nærø, 
Kolvereid og Leka, havde det været min agt at gjennem: 
reise ialfald det første; men tiden strak ikke dertil: For 
at' fuldstændiggjøre den archæologiske oversigt over hele 
det gamle Naumdalen vil jeg imidlertid dog her give en 
kort udsigt over de oldfund fra jernalderen, der hidtil 
kjendes derfra. - Fra Nærø kjendes i det hele 24 fund, 
hvoraf 11 ere bevarede i samlinger, resten tabt, fra. føl- 
gende steder: Hundhamer, Torland, Val, Stenvik, Sand- 
nes, Lundring, Hestø, Kraakø, Løvø (2), Ryom (7), Vike- 
stad (3), Sul, Kvalfjord (2) og Urdsund ). De bevarede 
af disse fund ere samtlige fra yngre jernalder, og det 
samme kan ogsaa med vished siges om en stor del af 
de tabte, medens intet af dem med sikkerhed kan hen- 
føres til ældre jernalder. — Fra Kolvereid. prestegjeld 
kjendes kun 2 fund, fra Gjerdingen. og Saur, begge fra 
yngre jerualder. — Fra Leka kjendes et fund fra Klun- 
gervik, 3 fra Skjeid, 2 fra Madsø, samtlige fra yngre 
jernalder; fra den ældre haves en broncespende fra Sie- 
ne, ligesom 2 fund af perler fra ukjendt sted i Loranges 
katalog over Bergens Museums samling (s..112) ere hen- 
førte til denne periode, men dog neppe med afgjørende 
grunde. 

Det sees saaledes, at blandt hele det temmelig bety- 
delige antal af fund fra jernalderen, som kjendes fra 


:3) Om de tabte fund findes oplysninger i N. Forni: og Undsets reise- 
beretning af 1873 i selskabets archiv. 


— 198 — (29) 


hele Namdalen, er der kun 3, som med sikkerhed kunne 
henføres til dens ældre afsnit: Sklet i Grong, Fosnes i 
Fosnes og Steve paa Leka; dertil kommer 3 usikre: Aar- 
nes i Fosnes og de 2 nysnævnte fra Leka. Dette - for- 
holdsvis saa ringe antal af oldfund fra den ældre jern- 
alder er tilvisse meget merkeligt; men det vilde dog 
utvivlsomt være forhastet at antage, at man i antallet af 
fund fra begge perioder ogsaa har en betegnelse for for- 
holdet mellem den udbredelse og udvikling, som bebyg- 
gelsen har havt i Namdalen i hver af de to perioder. 
Det maa nemlig erindres, at saa godt som alle kjendte 
fund fra disse bygder ere mere og mindre tilfældige 
fund, og at rationelle gravninger, hvorved en stor del af 
de ældre jernalders fund, som haves fra de søndenfor 
liggende strøg, Indhered og Fosen, ere fremkomne, slet 
ikke ere foretagne her. Ser man hen til stedsnavnene, 
som, hvor lidet bearbeidet dette stof end er, dog vel maa 
siges at kunne give nogle støttepunkter ved siden af de 
archæologiske hjælpemidler til at dømme om befolknin- 
gens udbredelse i de forskjellige dele af den forhistori- 
ske tid, kan man ved-dem-vistnok-dedes til den formod- 
ning, at større strøg ikke ere blevne befolkede før den 
yngre jernalders bebyggelse f. ex. Namsens dal nedenfor 
Skage og paa sydsiden maaske endnu en mil længere op 
samt hele Høilandets sogn, og tillige til den antagelse, 
at i de fleste strøg bebyggelsen er bleven meget sterkere 
i de sidste hundredaar af hedendommens tid; men paa den 
anden side er der en hel del navne baade i søbygderne 
(som Jøen med navnene Hov, Dun og Stene) og i Nams- 
dalen ovenfor Skage og især mellem Raneims og Grougs 
kirker, der synes at vise tilbage til den ældre periode )). 


1”) Jeg henviser herom til min afhandling i Hist. Tidsskrift I om 
stedsnavnene i Helgeland. 


(30) — AD 


Det er desverre ogsaa for fremtiden liden udsigt til, 
at der vil blive nogen anledning til planmessige under- 
søgelser af nogen del af de mange samlinger af grav- 
hauge i Namdalen. Derimod kan det sikkert ventes, at 
de gjentagne reiser i archæologisk øiemed, som nu ere 
foretagne i de fleste bygder af fogderiet, ville have den 
virkning, at de tilfeldige fund, som for fremtiden gjøres, 
i større udstrækning og paa bedre maade blive bevarede 
og indbragte til samlingen, idet båade kundskaben om 
oldsagers betydning derved er bleven mere udbredt 
blandt den almindelige mand, og det kan antages, at der 
i hver bygd vil være nogle mænd, det ville have øie 
med de fund, som gjøres, og bidrage til, at de kunne 
blive sikrede for samlingen. Heri ligger en væsentlig 
del af disse reisers betydning. 


gå 


ho usle og AT Å gottotebat o sssyhn (26 


0 oplobutelø 
2 oburgdqøg 


EE NNN 
omr bn 


ER 


fistatyaT. 


; å våt PEPE JEG «å 
AG ; Å 


0960 kom 8 pkeid BEL ob 
ufd 905 SD LI on 


VA 9 å 


mg ar 
Å og åå DEG 
»(teraanhD) Ea 
- dogon å 
» pilobainds 2 

- Sbiryåaiqøg | ; 


Trykfeil: 


rn” 


Side 133 Linie 9: Krone læs Krave. 


— — — 192: unghanne - ung hane. 

— — — 93: indringes - indbringes. 

— 134 — 292: ') udgaar og indsættes i L. 29 efter Fod. 
— 138 — 15: 2 læs 20. 

— 139 — 1:38 - 5. 

EE (Ljungman)- Ljungman. 

— 142 — 2: noget - meget. 

— 144 — 20: almindelig - almindelige. 

— 145 — 24: papirtynde - paptynde. 


— 155 — 14: 9. ENDE 


Joe 


utette PG 
Å DV an å 


Det 


Kongelige Norske Videnskabers Selskabs 


Skrifter 


i det 19de Aarhundrede, 
Ottende Bind, 5te Hefte 
TTS TESE ; 


Throndhjem. 
Johan L. Sundts Bogtrykkeri. 


na 


1878. 


og 

ee 
EN 

Vg 


% 


Det 


Kongelige Norske Videnskabers Selskabs 


Aarsberetning 


—— Ir 


Throndhjem. 
Johan L. Sundts Bogtrykkeri. 


e- 


1878. 


., Aa 
NÅ 280 
RT NN 


Til 
KONGEN! 


Pirértionet for det Kongelige norske Videnskabers 
Selskab tillader sig herved at aflægge sin underdanigste 
Beretning om Selskabet og dets Virksomhed i Aaret 1877. 

Selskabets aarlige Fest høitideligholdtes paa Deres 
Majestæts høie Fødselsdag. — Direktionens Medlem Ad- 
junkt Rygh, holdt et Foredrag, der handlede om s,Kil- 
derne til Vikingetidens Historie og en Udsigt over de 
vigtigste Resultater af den arkæologiske Forskning med 
Hensyn paa denne Periode.,* 

I Selskabets Generalforsamling den 17de Januar be- 
vilgedes til Reiser i naturvidenskabeligt Øjemed Kr. 400.00 
og til Reiser med arkæologiske Undersøgelser som For- 
maal Kr. 240.00. Den første af de nævnte Summer er 
tilstaaet Hr. Konservator Storm, som har anvendt den til 
Undersøgelser af. Dyrelivet i Throndhjemsfjorden. Han 
opholdt sig i afvigte Sommer i en Tid af 3 Maaneder i 
Indhered, hvor han anstillede Undersøgelser i Beitstad- 
og Værrafjordene samt andre Trakter omkring Inderøen 
og Ytterøen, og indsamlede paa denne Reise adskillige 
tildels sjeldne Arter.  Forøvrigt tillader man sig at hen- 
vise til hans trykte: Beretning. For endel af 'det til 
arkæologiske Reiser bevilgede Beløb har Hr. Adjunkt 
Lossius foretaget em Reise gjennem Nærø, Kolvereid og 
Leka og anstillet Efterforskninger efter OQldsager. Hans 


(4) --d96 — 


trykte Reiseberctning medfølger. Desuden har Oldsag- 
samlingens Bestyrer foretaget mindre Reiser i arkæologisk 
Øjemed. 

Af Selskabets Skrifter er i 1877 udkommet 8de Binds 
4de Hefte, indeholdende Aarsberetning for 1876 med ud- 
førligere Indberetninger fra Qldsagsamlingens og den z00- 
logiske Samlings Bestyrere samt Reiseindberetning fra Hr. 
Adjunkt Lossius om de af ham med Selskabets Understøt- 
telse i Sommeren 1876 foretagne arkæologiske Undersø- 
gelser. Desuden er et Tillægshefte til den paa Selskabets 
Bekostning udgivne Norges Flora af Blytt i Aarets Løb 
udkommet. | 

Bibliotheket har i det forløbne Aar udenfor Ferierne 
været aabnet til Udlaan regelmæssig 3 Gange om Ugen, 
ialt 118 Udlaansdage. I 878 Udlaan er tilsammen udlaant 
ca, 1350 Bind. Laantagernes Antal har været 139. Af 
de udlaante Skrifter hørte 50 til Theologi, til Lovkyndig- 
hed 17, Medicin 14, Moral 4, Mathematik 38, Naturhistorie 
60. Fysik og Chemi 15, Økonomi 8, Sprogvidenskab 9, 
almenunderholdende Læsning 333, historiske Videnskaber 
218, Litterærhistorie 56, lærde Selskabers Skrifter 15, 
periodiske Skrifter og Skrifter af blandet Indhold 36. 
Læseværelset har været aabent 5 Gange ugentlig i Ti- 
merne 12—2 og 4—6 Eftermiddag. Til det herværende 
Athenæum har ogsaa i det forløbne Aar været udlaant 
endel Tidsskrifter, væsentlig af theologisk, naturvidenska- 
beligt og litterært Indhold. Bibliotheket er i 1877 forøget 
med 470 Verker, deri iberegnet Tidsskrifter og Fortsæt- 
telser. De enkelte Bind og Hefter udgjøre ca. 570. Til- 
væksten stiller sig efter Fag omtrent saaledes: Theologi 
19 Verker, Lovkyndighed 82, Medicin 24, Filosofi 2, Mo- 
ral, Politik etc. 9, Mathematik 15, Naturhistorie 35, Fysik 
og Chemi 13, Økonomi 22, Sprogvidenskab 832, almen- 
underholdende Læsning 12, Historie 98, Litterærhistorie 


— ØY — (5) 


25, Lærde Selskabers Skrifter 65, periodiske Skrifter og 
af blandet Indhold 18. Disse Bøger ere indkomne dels 
ved Kjøb dels som Gaver. Den betydeligste Gave, Bi- 
bliotheket i det forløbne Aar har modtaget, er afdøde 
Grev Trampes Bogsamling, ca. 140 Bind, bestaaende væ- 
sentlig af ældre juridisk og filologisk Litteratur. Forøv- 
rigt vil en Fortegnelse over Giverne blive optaget i den 
trykte Katalog over Aarets Tilvækst. Bibliothekets Manu- 
skriptsamling er foruden ved et Par mindre private Gaver 
bleven forøget ved fortsat Afskrivning af Manuskripter i 
de kjøbenhavnske Samlinger ved Hr. Pastor emeritus C. 
Th. Schmidt. 

Selskabets Oldsagsamling har havt en Tilvækst af 
181 No. (Katalognummere 1806—1936). Deraf er noget 
over Halvparten erhvervet ved Kjøb; 64 Nummere ere 
indkomne som Gaver fra 45 forskjellige Givere. Forteg- 
nelse over de indkomne Gaver er som sædvanlig indført 
i Throndhjems Adresseavis. Samlingen har, som tidli- 
gere, været aaben for Publikum % Gange om Ugen und- 
tagen i Juli og August, og Besøget har været ligesaa tal- 
rigt som i det foregaaende Aar. Forøvrigt tillader man 
sig at henvise til Bestyrerens særskilt trykte Indberetning. 

Den zoologiske Samling er i det forløbne Aar forøget 
med 5 Pattedyr, hvoraf I udenlandsk, 35 Fugle, hvoraf 14 
udenlandske, erhvervede ved Bytte med norske, 13 Fiske, 
hvoraf 1 udenlandsk. Af Hr. Skibskaptein Randvig har 
Samlingen modtaget som Gave et Antal af omtrent 230 
brasilianske Insekter. Samlingen har som forhen været 
aaben for Publikum to Timer om Ugen og da i Regelen 
været besøgt af saa mange, som Rummet tillader. 

Mineralsamlingen har i 1877 ikke modtaget nogen 
væsentlig Forøgelse. De fossile Fiskelevninger, som Sam- 
lingen er i Besiddelse af, ere i det forløbne Aar blevne 


(6) — P% — 


bestemte af Hr. Konservator R. Collett: 'og findes atter 
opstillede i Montrene. 

Selskabets Mynt- og Medeilpsnanling er i Aarets Løb 
forøget med tilsammen 311:Nummere, af hvilke omtrent 
150 ikke forhen havdes. Medaillesamlingen er forøget 
med 15 Medailler, lvovraf 9 af Sølv, Resten af Bronce, 
Myntsamlingen med 290 Mynter, (blandt hvilke 5 af Guld), 
samt 6 Messingjettons. Indkjøbt er 1 dansk Sølvmedaille 
0g 3: større Sølvmynter, Fra Kongsberg Mynt er å Hen- 
hold til Kgl. Resolution af '18de September 1876 modtaget 
2 Guldmynter og 3 Bronecemynter. - Resten er indkommet 
som Gave. Af Deres Majestæt har Samlingen gjennem 
Hr. Kammerherre Holst. modtaget som Gave en Erin- 
dringsmedaille over afdøde Enkedronning Josefine, I Ex- 
emplar af de ved Landbrngsudstillingen i Kristiania, -Qk- 
tober 1877, nddelte Prismedailler, samt 1 Dekorations- 
medaille for Fortjenester af det norske Landbrug.  Desu- 
den ere Gaver modtagne- fra 27 private Personer. For- 
tegnelse over de modtagne Gaver er ved hvert Halvaars 
Udgang indrykket i Throndhjems Adresseavis.: .Samlin- 
gens Tilstand forøvrigt har ikke undergaaet nogen væ- 
sentlig Forandring i det forløbne Aar.  Katalogarbeidet 
er stadig fortsat efter samme Plan som - tidligere. (Over 
Medaillesamlingen er nu arbeidet en fuldstændig Kata- 
log, Denne Samling talte ved Aarets Høen ialt 559 
Medailler: og Medailleafstøbninger. 

Endskjønt Samlingen af Mangel paa! sTAGtkeiseitl 
heller ikke i det forløbne Aar har kunnet: holdes aaben 
for Publikum i Almindelighed,; har der dog for dem, som 
have ytret Ønske derom, været Adgang til at bese den i 
Regelen hver OQusdag Middag til samme Tid, som Sel- 
skabets. øvrige Samlinger have staaet aabne. 

Overhovedet har ogsaa i afvigte Aar Virksomheden 
for flere af Samlingernes Vedkommende tildels været 


— 9 — (7) 


hemmet ved det indskrænkede Lokale, en Mangel, som 
dog i indeværende Aar haabes at ville blive afhjulpen, 
idet Statens og Kommunens Liberalitet, som anført i for- 
rige Aarsberetning, har sat Selskabet istand til at opføre 
en Tilbygning til dets Lokale. Opførelsen af denne 
Bygning, der var kalkuleret til en Sum af Kr. 57200.00, blev 
paabegyndt i Mai Maaned forrige Aar, og Bygningen 
blev bragt under Tag i Oktober; man har saaledes det 
Haab at kunne tage den i Brug inden Høsten 1878. 

Da Hr. Stadsingeniør Dahl paa Grund af sine mange 
andre Forretninger ønskede sig fritaget for sit Hverv 
som Medlem af den nedsatte Byggekommite, indtraadte 
efter Direktionens Beslutning af 14de Juni Hr. Adjunkt 
Getz i hans Sted. 

I Selskabets Direktion er i Aarets Løb ingen For- 
andring indtraadt, idet medundertegnede Skoledirektør 
Bonnevie og Adjunkt Rygh, hvis Funktionstid var udlø- 
ben, i ”"Generalforsamling den 28de September begge 
gjenvalgtes. Til Revisorer valgtes i Generalforsamling 
den 20de December D'hr. Direktør K. Bomhoff og Kap- 
tein O, Holtermann, den sidste som nyt Medlem. Da Hr. 
Kand, theol, Litke havde fratraadt sine Poster som Se- 
kretær og Bibliothekar ved Selskabet, fandt Direktionen 
det mest stemmende med Selskabets Tarv, at disse Poster 
ikke igjen forenedes. Derfor antoges under 26de Juni 
til Bibliothekar Overlærer N, P. Arentz og under 6te Juni 
til Sekretær Adjunkt J. Richter. 


(8) — 200 — 


Selskabets Formue ved Udgangen af 1877 udgjorde: 
Hammers Legat i Panteobligationer . . Kr. %0,838.00 


Paulsens do. i do. ri 17,029400 

do. do. i Statsobligationer . . == 7420,00 
Aas & Hustrus do. i Panteobligationer . — 142,000.00 
Hammers Legats Rentefond i Sparebanken — 84.71 
Paulsens do. do. i do. — 485.55 
Videnskabsselskabets Byggefond i do. — — 8,808.00 


Sum: Kr. 111,860.26 


Aarets Indtægter og Udgifter stillede sig i det væ- 
sentlige saaledes: 
A. Indtægter. 


Hans Majestæt Kongens Bidrag. . . . . Kr. 400,00 
Statskassens AV ud ar ke 
Throndhjems Sparebanks do. . . . ++ == 1,888.00 
Kontingent af 138 Medlemmer . . . . + — 552,00 
Renter af Hammers Legats Panteobligationer — 3,504.63 
do. af Paulsens do. do. — 860,45 
dø. Br dø. do. Statsobligationer —  296.80 
do. afAas& Hustrus do, Panteobligationer — 600,00 
Udbytte af den Hjelmstjerne-Rosencroneske 
Saielee! 2 LG > såskllvik: Jie. suOPTOGGRSAd 
Det til Udgivelse af en Flora i Sparebanken 
indsede Fond... > > senk Heuser 
Diverse Indiægter 2. > sp Gus NTS 
Bestaneer fra 1978 2u-s>. +05 see stad GS JG SE 
B. Udgifter. 
Lpnnipger: ss rer 4 et dtkgler ak eosgdddl 


Bibliøiheket.. -«sHstjsvx Melos ond MASINØG 


— 201 — 


Den zoologiske Samling 
Oldsagsamlingen . 
Mineralsamlingen . 
Myntsamlingen 
Stipendier 1. zoologiske 
a. bevilget i 1876 Kr. 240,00 
pa dø i 187 > 400.00 


— 2. arkæologiske - 160,00 
(til Adj. Lossius). 


Udgivelse af Skrifter . , 
Renter tillagte Heiane 
Afdrag og Renter 

Skatter og Grundafgifter 

Lys og Brænde ; 
Afsætning til Byggefondet 


Trykning af Blytts Flora, Tillægshefte . 


Tilfældige Udgifter 


(9) 


Kr. 240,26 
— 1412.18 
— 1.60 
— 28.40 


Kr. — 800.00 
eo 
gies 
— 1,302.97 
— — 854.05 
EE 
— —2,400.00 
ENGL DD 
Ler 


Idet Selskabet ved sin undertegnede Direktfion aflægger 
deune Indberetning, beder det sig i Underdanighed bevaret 


i Deres Majestæts naadige Bevaagenhed. 


Throndhjem i Direktionen for det Kongelige norske Viden- 


skabers Selskab, Februar 1878. 


Essendrop, K. L. Bugge, 
Præses, Vicepræses. 
K. Rygh. 


J. A. Bonnevie. 


M, Chr. Carstens, 


J. Richter, 
Sekretær, 


Pr yå. EE * 


AE AG 


ops 1 abs sboagarrbun strie hør v jada re 
hr GENE i aikdeb obo Ge ) 


va R 


jure le 


bøse Pi 


er et nnndoi pr 


Ino 


-atvonme A Å me. ag 2 
AY g å Ao et JR 290000 


Å Gid r 
Ke) de ag y' PDA 


op senn 0. 


rar Ke Gr 


JAN g . : FG 
 BAøddrdoe 
2 
oe EL 
p kl 
2 * % FØR 
AE 
R kr eds 
é 
ER ? v fatt 9 Å 
ar dd 
X 
& GN . 
- g : 
Å rå AN vr 


Indberetning 


om 


en med understøttelse af det Kel. Norske videnskabers 
selskab i 1877 foretagen arkæologisk 
undersøgelsesreise. 


Af 


Knut Lossius. 
Adjunkt. 


ten høst koss ramma 800 s 
| esse ard pk vit md å am 


ae pr Sa at Ei 
RT TT barøie. s900 04 £emsyilbit å 3 
toe spelt ØSTRE å se - 408 


dk ÅR ve se 
99. delse, pors ae BE de 


på eide ang : eru P Få 4 
pieradeo. sradrustig pp då: aaret BK. Båt 

talg arlør. 3080 hal atapusdgo pe 

vene parodie) og vadet, me å ad E 


en Se ant i 


Ape 0 roar VA vere VEERE orbud åg ad i 


kake de MAD ne 
dt Jodi f osb ksbbinepg er beret» Ak 
GJ 1p0 70" å UPeR. ET EE JER 


Put: R rd X å fo. sv Ede 1 


4 & bio? DN TR Gr ves PO af 


ek BM 704 Pr vest me 
re sd She inegr. pøtrasgte no Slit i atlnip okt 
Se ET RETT sek goksnsli kl Å ni Nr rredeg 
ak lt depkery i Hopen ag ad Se oråttalpdlta 
Kr dg kmdall PRINT ennil å EN p 
pe I 


I den forløbne sommer bereiste jeg med understøt- 
telse af selskabets stipendium for arkæologiske undersø- 
gelsesreiser det væsentligste af Nærø, Leka og Kol- 
vereid prestegjelde i Namdalen, hvoraf de to først- 
nævnte allerede tidligere i samme øiemed have været 
besøgte af stud. Ingv. Undset i 1893. Hans indberet- 
ning herom foreligger imidlertid ikke trykt, og man har 
derfor anseet det hensigtsmessigt ved denne leilighed at 
meddele, hvad den indeholder af supplerende oplysnin- 
ger til nærværende optegnelser. Hvad der altså i det 
følgende er trykt som noter med fortløbende nummeror- 
den, hidrører fra Hr. Undsets Reiseberetning i 1873. 


Nære prestegjeld. 

Ved Rørvik på indre Vigten (eller Ind-Vikna, 
som almuen siger.) findes flere hauger på bunden af et 
lidet dalstrøg, hvor, som også Undset beretter, det yngre 
jernalders fund er gjort, som omtales i årsberetn. fra 
foren. til Norske fortidsm. bevar. 1875 p. 57; her siges 
det dog at være gjort på Kråkø. 

Ryem ? De herværende hauger ligge dels i en 
forsænkning mellem et par mindre høidedrag noget oppe 


" På Ryem (Rydheimr) er der endnu ved søen flere hauge. De 
indsendte fund gjordes i nogle nu udgravne sammesteds; i haugene, 
der var. opført af sand, fandtes desuden flere ubrændte lig, «i den ene 
endog fem skeletter» (?). — Et «bensværd» (vævske), som blev fun- 
det samtidig, blev ei indsendt. — Tidligere skulde i en haug være fun- 
den en lerpotte med (stærkt Iugtende) «olie» (?) og en «guld-perle». — 
På Åkvik har der på nordsiden af veien ligget endel hauger, hvoraf 


(14) - 206 


fra søen, dels lige ved denne, hvor et slag skal have 
stået. (Se Kraft). Jordsmonnet er på første sted stærkt 
skjælblandet sand. Foruden hvad der omtales i Nico- 
laysens fornlevninger p. 670, er senere herfra indkommet 
til Trondhjems samling en øx af jern (1222) og en oval 
skålspende (1371), samt til Kristiania et fund af skål- 
spender og andre broncesager' (årsb. 1867 p. 39). 
For ét års tid siden var et PEDRYEE å fundet; mer det 
var bleven opsmedet.* 19D 91892193 
På Evenstad ligger en del een ved veien; men 
intet fund kjendtes. | 
VOfstad*, På den sydligste'af gårdene'i denne sone 
JOsan,* er et par hauger, bestående næstén udelukkernde 
af smuldrede havskjæl; her fandtes for nogle år siden vet 
sverd og en skålformet spende, som muligérsend- 
niu er i*béhold hos finderen, der siden er flyttet til Kvalø 
ved nordspidsen af ytre Vigten, — Ved søet" ligger på 
det såkaldte';, Kongsvåldet* en samling af ca. 20 hauger, 
hvoraf 5 langhauger:|+ Ettpar af. de runde udmærke sig 
ved: sin. størrelse; den; såkaldte ,,Kongshaug*;er således 
80 skridt: å omkreds og 4:å 5 al, høi; og ved siden af 
den er en anden, 48. skridt å omkreds,- hvori: er, funden 
en øx og et sverd af jern tilligemed-set kar af kleber- 
sten eller brændt-ler. Alene øxen var i behold, og «den 
blev mig foræret af Benjamin Larssen Ofstad, Jeg lod 
her udgrave 2 runde og en langhaug; men, intet fund 
gjordes hverken af. oldsager eller af ben, kul eller aske. 
I per ene af de runde pøser var lagt en lane akt krods 


frrb 16 
nu kun en er'tilbage; man harli denne stødt på ben. Syd for véien , 
ligger i en række 5 me den ene er næsten udkørt, ma uden at 
fund er gjort. | Ui: 

*) Kraft «Beskrivelse over Köhifkriget Norge» VI p. 286: Her «beé- 
rettes'en Ovas at have boet, hvilket navn Schøning antager muligen 
kan' være en forvanskning af den af historien bekjendte Orvar Odd,» 


DR 5 (15) 


af enkelte stene, og langsefter langhaugens midte gik der 
en 2 al. høi og ca. 4 al. bred mur. Om: disse udgrav- 
ninger har jeg afgivet en fuldstændigere beretning til di- 
rektionen for den herværende filialafdeling af foreningen 
til Norske fortidsmindesmerkers bevaring, for hvis reg- 
ning de foretoges.*) 

Hansvik. Ved den nordligste plads har oprindelig 
været 5 større, runde hauger, hvoraf 2 ere udkastede; 
derved gjordes i en af dem et større fund, bestående af: 
sverd, spyd, øx, klinknagler i mængde, skjoldbule og 
hein. Noget var muligens i behold; men manden var 
borte, og intet kunde findes. Der var også gravet i de 
3 andre, hvoraf den ene formelig var opmuret af større 
stene, medens de andre 2 bestode af sand. — Også på 
nabopladsen — ligeledes på vestre side af vigen — findes 
flere hauger, deraf 2 å 3 langhauger og et par runde rø- 
ser. Da en af langhaugerne. blev udpløiet, stødte. man 
hist og her på ubrændte ben og henimod midten en sten- 
mur, omtrent som ved den ovennævnte langhaug på Ofstad. 


2 På Vikestad (Vikingstadr) har der på en aflang gravhaug, 
«kong Vikes haug», stået 4 bautastene, Haugen er nu næsten udjev- 
net, og stenene har været væltede; den ene 3 al. høi er dog: allerede 
genreist af hr, lensmand Anzjen, som og skal besørge de to andre 
levnede genreiste. I en sandhaug nær ved gården er ved et skelet 
funden en hein og et sværdhåndtag. Ved gravning af en kælder 
fandtes en spydspids, Nord for gd, ved Møllebækken ligger en til- 
dels udkørt stenrøs på en høide. — På Løding undersøgte jeg oven- 
for gd. en hellekiste, sat lige ind til bergvæggen, omtr. 3 al, lang, 1 
'al. bred, Den var nu fyldt med jord, overliggerne afvæltede og så- 
ledes vel undersøgt. Længere inde i marken flndes et par røser på 
en høide, — På Kvalfjord ligger n. for gd. nogle røser på en høide 
i udmarken. I nærheden fandtes for mange år siden i en sandhaug 
ved gravning af en kælder: en øx og et sværd liggende ved siden 
af et ubrændt lig, Syd for gd. ligge endnu 3 hauge, hvoraf en er 
udgravet til midten; da fandt man ved siden af et sjelden vel bevaret 
skelet en spydspids, et sværd og en skjoldbule af jern, ua. 


(16) MG 


På Ødegårdens grund på den nærliggende ø, Lø v- 
øen, står en af Nicolaysen (p. 669) omtalt bautasten i en 
dyrket mark; den er 3 al. høi, 2* 9% bred og 8* tyk, af- 
smalnende mod spidsen. Den forrige eier havde taget 
den ned, hvorved man opdagede, at den stod lige langt 
nede i jorden, som den ragede op af den; ,,men han fik 
ikke sove, før han igjen havde sat den op.* — Der for- 
taltes om et fund af øx, skjoldbule, heiner m. m. i nær- 
heden. En øx sees i 1872 at være indkommen til sel- 
skabets samling (no. 960); men om den har tilhørt dette 
fund, ved jeg ikke. På en af de andre gårde var ved 
pløining funden en jernøx af nyere form, som jeg ind- 
kjøbte af Martin Løvøen. — På ,Falkmoen,* en flad 
strækning nedover mod søen, ligger et par hauger og på 
en fjeldknaus nogle røser. — Kraft anf. st. p. 236 for- 
tæller: ,Også her (på Løvøen) ere gravhøie, i en af 
hvilke er fundet benradet af et menneske og imellem dets 
fødder benradet af en hund samt skibssøm.* 

Blandt de mindre øer, som ligge mellem indre 'og 
midtre Vigten, nævntes alene Vågø som den, hvor man 
antog ting af arkæologisk interesse kunde findes. Her så 
jeg en stor, rund haug ved sommerfjøset og den endnu 
tydelige tomt efter en udjevnet, temmelig stor haug på 
tunet ved Andreas Adriansens huse. Intet fund af old- 
sager var bekjendt. 

Midtre Vigten. Garstad.*) Ved kirkegården 
fortaltes en messing ,sjyspon* 9: fiskespade at være fun- 
den; men man vidste ikke, hvor det var bleyet af den. 
Forsåvidt dette skulde være en gjenstand fra hedendom- 


5 På Garstad sees nær gårdene 4 små hauge; på den ene lå en 
omvæltet bautasten, som eieren lovede at genreise. (Dette kunde 
dog ikke sees at være skeet, L.) I udmarken findes flere røser langs 
søkanten i n. for gd. U, 


— 99 — (17) 


men, måtte man vel nærmest tænke på, at det kan have 
været en broncesil, 

Drag. En haug skuide findes øst for husene ved 
en kjælder. 

Vangsfjord. Nogle hauger og røser. 

Ytre Vigten*). Ramstad. Bemærkningerne i Nic. 
fornl. p. 670 vedkommer denne gård og ikke gården af 


9 På Ramstad er tæt ved gd. en haug, hvori har været gravet 
uden resultat. Ovenpå haugen ligger en svær sten, «hvorpå en rei- 
sende engang i gammel tid skal have læst navne «(runer ?): spor af ind- 
skrift er dog ei nu mere at opdage. På den anden side af en liden 
bæk er i en haug funden kul og brændte ben. I et par sandhauge 
er fundet hele skeletter, i en tillige nogle røde lerperler. Ved grav- 
ning af en kælder fandtes på gd. en gennemboret, aflang kugle af 
brændt ler, 2" lang, med rille pålangs af den ene side; denne er: 
holdt jeg (T. 1919). På Hestø udenfor bugten er funden et sværd 
og en spydspids; et jernredskab ligeledes fundet derude, formet som 
en tresidet spids med fal, som jeg erholdt, er neppe fra oldtiden (T, 
1224. — På Kjønsø og Fykestad skal der også findes hauge. — 
På Austadfjord er ved Nygården en haug, hvori ved gravning 
er stødt på en stenmur i dens indre parti. På pladsen Stenvik er 
funden en gennemboret «perle af messing: samt flere af glas. Der 
findes også nogle røser og en hellekiste. På Belseng findes ligele- 
des nogle røser. — Syd for Urdsund er i en haug funden et sværd, 
to perler af blåt glas og en knap af «noget, der så ud som perle- 
moder«. (?) Øst for gd. ligger på en liden høide 2 hauge, ei særdeles 
store; på den ene af dem har stået en prægtig bautasten, omtr. 9 
al. høi, ganske tynd; den var nu falden overende; men jeg lod den 
genreise på bekostning af foreningen til fortidsmindesmærkers bevaring. 
Nord for gd. ligger to røser; ved en val (lavt vadested) nogle sand- 
hauge, tildels udgravne. — Mellem. Urdsund og Sul ligger på den 
sidste gårds grund 3 røser tæt ved veien, to mindre runde og mellem 
dem en lang med en opreist sten i øvre ende. Ovenfor Sul er i en 
haug ved gravning af en kælder funden et skelet; i en anden haug en 
kløverbladformet og 2skålformede spænder af bronce samt en 
gul, blå og rød mosaikperle af glas; perlen var bevaret, og den 
erhaldt jeg (T. 1218); spænderne derimod havde været i en senerestil 


(18) Io — 


samme navn i Nærø hovedsogn. Den der omtalte bau- 
tasten skulde efter Kraft være 2 1/2 al. høi; hvorvidt denne 
nu existerer, må jeg næsten anse tvivlsomt, da 'manden 
på mit spørgsmål efter den viste mig en stor firkantet 
stenblok, der lå på jordens overflade nær husene og i 
ingen + henseende havde nogen lighed med en bautaåsten. 
— Midt i en skjælblandet sandmel s. for gården, hvoraf 
veifyld toges, fandt jeg blandt kulblandet jord, efter si- 
gende efter :€n- gammel - hustomt, et stykke brændt ben 
og endel brudstykker af brændt ler, ED pi se 
før havde iagttaget flere. AR 
Jeg havde tænkt herfra at tage en tur til de udenfor 
liggende øer, Hjortø, Kvalø, Borgenø m, fl; : men ,den 
måtte opgives, da alle folk vare borte i anledning af det 
netop pågående sildefiske. Ingen, som jeg talte med, 
kjendte noget ti!; om der på disse øer fandtes hauger 
eller var gjort fund af oldsager, undtagen forsåvidt en 
fra Ofstad nylig tilflyttet opsidder på Kvalø berettede at 
have hørt, at på sidstoævnte sted vare hauger udkastede 
ved opdyrknping. 3 49 
På Hasfjord var--engang fundet en "senere tabt 
spydspids af rød skifer, ca 6* lang og 2* bred. 
N. for husene langs *Lauvbakken* var udjevnet endel 
hauger, hvorved intet fund gjordes; i en af dem havde 
der været en stensætning. — På et fjeld i nærheden skal 
hexen Barbro Hasfjord være bleven brændt. | 
Ytre Sund: I en haug n.'for husene, der forlængst 
var udgravet, skal et sverd være fundet og «sten, der | 
var sat som til et gravsted* (altså gravkammer?) | 
Setnes. En del hauger, hvori var fundet kul. — 
En gjetergut havde ude i marken fundet en mindepenge 
Amerika afreist søns eie, og hvor han havde gjort af dem, vidstes ei. 
Længere vest findes et par røser. — Ved Valø skal også være nogle 
eller mindst en håug. U. 


BG (19) 


af messing over Ludvig XVI, hvilken jeg indkjøbte og 
har overdraget myntsamlingen. 


På Kjønsø skal der i en grav være funden et ske- 
let med sverd ved siden og en dolk med hvidt skaft (?), 
hvilket sidste blev båret i lommen af en lægdekarl indtil 
hans død. 


Hunestad. Ben og forrustet jern fundne i hervæ- 
rende hauger. 


Bondø is. for Ut-Vigten. En Russisk kobbermynt 
fra ca. 1790 var funden i en ager; jeg indkjøbte den: for 
myntsamlingen. På den nærliggende Risø skal en grav- 
haug af sand findes. 


Nærø hovedsogn. Thorstad. Ved pladsen Da- 
len s. for gården % hauger 9. 


Holan. V. for gården i en løvskov en rund haug. 
Ved sommerfjøset tomter af gammle huse med kjeldere. 


Sandnes. Hauger langs stranden, hvori er fundet 
kranier, bådsøm, sverd, et par skålformede spender etc. 8. 
for gd. på høiden mod store Vede-vand en stenrøs. 


Store Vede. Ovenfor gd. er for længere tid siden 
fundet sverd og øx. — I en ager, der engang skal have 
været have, vare 3 sølvmynter fundne (ikke sammen med 
jernsagerne), men senere bortvexlede. 


Skillingstad. I en røs s. for gd. er fundet et spyd 
af jern. 

Varø. Et par hauger ved søen og røser på nogle 
bergknauser; ligeså på Kjeøen, hvor desuden skal tin- 
des en stor langhaug. 


5) Ved Thorstad og Galmandsvik ligger en stor røs ved hvert 
af stederne på en høide ved søen. — På Ottersø findes ved søen 
nogle røser, hvoraf en har en opreist bautasten. U 


20) — 212: — 


På store Val fandtes «for flere år siden sverd og 
spyd i en stor stenrøs ved søen; hvoraf. endnu noget er 
tilbage. På Valø, der tilhører gården, flere hauger %). 

Laugen D (udt, Lauga : eller Laua med % stavelses- 
betoning), Et kårdehefte fra nyere tid erhvervedes; det 
var fundet på Laugsjø-stranden ved opdyrkning tillige- 
med en del af Klingen og levninger af balgen. — Her 
skal også findes en dør med udskjæringer fra Varø gamle 
kirke (se Kraft p. 213); men det blev mig desværre ikke 
fortalt ved mit ophold på gården, og'jeg er først senere 
kommen til: kundskab derom. 

På lille Val er et par hauger. guikuseln nm 

Thorland*), Den af Undset. omtalte øx antoges 
at være 12* bred i eggen, og den til samme fund hørende 
hammer havde ingen ,penn*, kun lidt smalere firkant end 
nhausen* 2: den var ikke tilspidset i den ene ende. 

På ,Hamlandsøia* under Hamlan en haug. 

Fra Hundhammer er et fund af 2 skålspender og 
en 'bøilespende fra yngre jernalder i T.hjems samling 
«årsb. 1870 'p. 951 | 

Stene. På fleré af gårdene hauger og røser.  Véd 
at udjevne en jo på tunet ved den af gårdene, der 


5) På store Val blev en haug udpløiet, hvori fandtes et ed og 
et par skålformede messingspender. På Dyrneset findes 
endnu nogle røser. ard dal id; Pre, 


7 På Laugen har før været adskillige hauge; nu er de fleste dog 
udjevnede. Jernsager skal være fundne. I udmarken findes én stor 
stenrøs. en hj; 


5) På Torland fandtes for endel år siden i en AE en øks, 
meget bred i eggen, en hammer og en spydspids, alt af jern, se- 
nere opsmedet; desuden en gennemboret sten, som jeg erholdt (T 1217) 
Ligeledes har eieren i en røs åbnet en hellekiste, 3 1/2t lang, og 1 KJE 
bred, hvori fandtes endel jernstumper i sort jord; en anden indeholdt 
ei noget. Endnu findes der nær søen nogle røser. 20% ska 


is — 21) 


ligger ved søen, fandtes et ubrændt lig og en kjedel 
af sten, 9* vid, 41/2% høi, med brudstykker afen jern- 
hadd og et spyd samt nogle klinknagler?. 


Leka prestegjeld. 


Skid. Den bæk, som ifølge Undsets beretning var 
ledet hen til den herværende store haug og har borttaget 
dennes nordlige halvdel, var igjen ført tilbage til sit 'op- 
rindelige leie; stenmassen, der nu ligger blottet i haugens 
midte, er særdeles betydelig og vilde i og for sig have 
dannet en imponerende gravrøs 9, 

% På selve Nærø tog jeg ruinen af den 1847 nedbrændte kirke i 
piesyn, der fremviste så mange arkitektoniske detailler af interesse, 
at jeg henstillede till direktionen for foren. til norske fortidsminders 
bevaring at få den aftegnet, hvilket og vil blive gjort. På Rosø 
findes 2 røser. På Lundring er ved pladsen Flosand fundet et 
økseblad af jern (T. 1220) samt et 8" langt, smalt jernstykke, vel 
en tange til at holde øksen fast i skaftet; de fandtes tilligemed en 
mængde klinknagler i en sandhaug ved et skelet. — Ramsta, det 
i oldtiden så berømte Hrafnista, hjemstedet for den berømte æt, 
hvortil navne som Grim loddenkind, Ketil høng og Orvar Odd hørte. 
Af Oldtidslevninger findes nu kun en haug. I jorden skal være fun- 
den endel gennemborede stene. På Gildvangen ø. for gd. er endel 
gamle hustomter; almuen siger efter «et offersted. U. 

19) Haugens omkreds udgør omtr. 359 skridt, høiden har været 15— 
20 al. — — — For omtr. 30 år siden har der også været gjort et 
betydeligt udgravningsforsøg; der fremkom da som tidligere (se Nic. 
p. 671 ff.) en mængde store søm, 8—10" lange, og man traf ligeledes 
på sten og tømmer. Den nuværende eier har ledet en bæk hen 
til den for at få den wudjevnet ved vandets kraft, og det er kun 
lykkedes alt for godt. Hele det nordlige og østlige parti er ganske 
ødelagt; i midten har vandet også gravet gruset bort i en betydelig 
dybde. Alene af den sydvestl. del er endnu noget tilbage og nok til 
at give et imponerende indtryk og en levende følelse af, hvad dette 
har været for et storværk af vore fædres energiske foretagsomhed. Her 
ser man endnu nogle alen under kanten et kullag, 6—8" tykt. På 
bunden af haugen ligger nu en stor hob sten tilbage, som vandet ei 


(22) — 214 — 


I de hauger, der findes mellem Huseby og Frø- 
vik, skal være fundet guld og 4 td. penge. — En kniv 
af rød skifer er funden i en sandmel på Frøvik (årsb. 
1875 p. 84). | al 

Flere af haugerne på Madsø ere udjevnede ved op- 
dyrkning, og foruden hvad Undset omtaler, skal en 4* 
lang ringnål af bronce samt adskillige bådsøm være 
fundne ", 

Solshem ?%, Den herværende Ema-ovn eller Ema- 
us-hule (Nicolaysen fornl. 671, årsb. 1868 p. 181) anta- 


har kunnet føre bort. Rundt haugen sees nogle fod over jordsmonnet 
en afsats, 1—1 "/2 al. bred. Efter de tidligere undersøgelser at dømme 
synes det utvivlsomt, at haugen har havt kammer af tømmer og sten; 
tømret har været forbundet med jernbolte, og stenmuren har vel væ- * 
. ret. opført omkring dette. I gravkammeret har den døde været: bisat 
med mindst en af sine mænd; kvæg har desuden været lagt ind som 
offer. — — — — Mellem Skeid -og Huseby findes endnu endel 
andre mindre hauge. — Mellem præstegården Frøvik og Haug fin- 
des i udmarken flere røser: ovenfor veien på den første gårds grund 2, 
flere nedenfor veien på den sidstes, blandt hvilke en temmelig stor. U. 
") På Madsø findes mange sandhauge; i en blev ved et skelet fun- 
den en spydspids af jern med fal, y.j. (T. 1225); i en anden fandtes 
en skjoldbule af jern (T. 1226). I en tredie var funden en ring af 
bronee. U. 
1) På Solshem ligger øverst 7 røser, temmelig overgroede; læn- 
gere nede imod gå. 5 hauge; om noget fund vidste man ei at fortælle. 
På denne gd. undersøgte jeg også den mærkelige Ema-ovn. Jeg fik 
det bestemte indtryk, at det må være et -værk af naturen. Den lig- 
ger i en liden fjeldkløft, et par tusinde al. fra Solhemsgårdene. Den 
ligner ganske en haug; formen er langagtig, dog ei regelmæssig. Høi- 
den kan være 3—5 al, idet bunden er ujevn. — — — Åbningen er 
ganske liden, så man må krybe ind; rummet indenfor er ei heller stort, 
omtr. 3 al. i tversnit og 1 al. høit; større har det neppe beller været. 
I den ene kant af haugen har en mand, som troede, at en stor skat 
her var skjult, mineret et hul helt ned i grundfjeldet. I siderne af 
dette hul synes haugens masse og fjeldet at gå over ihinanden: hård- 
heden er ganske den samme. U: 


i 23) 


ges af almuen at være et verk af menneskehænder fra 
oldtiden; Undset er derimod tilbøielig til at tilskrive den 
en naturlig oprindelse. Ved mit besøg på stedet må jeg 
tilstå, at jeg fandt den sidstnævnte anskuelse rimeligst, idet 
jeg gik ud fra, at stenarten var et almindeligt konglome- 
rat, som ikke kunde være dannet ved mennesker.  Hvor- 
ledes skulde det i så fald være fabrikeret og i hvilket 
øiemed? Hulen selv er nemlig af ringe dimensioner, 
3 al. i tversnit, medens konglomeratet forekommer i den 
forholdsvis betydelige udstrækning af 700 meters omkreds. 
Da jeg imidlertid ikke besidder fornøden kjendskab til 
geologien, og jeg antog, at spørgsmålet alene kunde løses ved 
dens hjælp, henvendte jeg mig til Hr. Hytteskri ver 
Hauan, som jeg vidste havde bereist Leka i egenskab 
af assistent ved landets geologiske undersøgelse, og han 
har havt den godhed at tilstille mig følgende: :.,.Emaov- 
nen er beliggende knapt "/s mil i n. ø. 409 fra grd, Sols- 
hem -og i et niveau af 184" (hulens bund) over havet. 
Hulens gulv er. den naturlige faste fjeldgrund, Lekøens 
serpentinfjeld. Dens tag og vægge derimod dannes af et 
konglomerat, som opviser fornemmelig Lekøens egne 
serpentin- og grønstene --+ i mere og mindre afrundede 
stykker, fra mindste korn til blokke på 5 å 6 kub.* ind- 
hold — sammenkittede til en særdeles hård, kompakt 
masse ved et gråt, til grovt korn smuldrende ler. Dette 
konglomerat har en så indskrænket udbredelse, optræder 
så lokalt og er så enestående i sit slags, at man efter 
mine iagttagelser og min opfatning her ikke har noget 
naturligt konglomerat for sig, men et ialfald delvis men- 
neskeligt værk, Jeg så intet mærke efter, at hulens kon- 
glomerat har staet under havet, der ved en anden loka- 
litet i nærheden har efterladt iøinespringende beviser for 
at have nået ialfald 217 over det nuværende niveau; 
ligesålidt såes spor af lagning i hint serpentinen over- 


(24) — 216 — 


liggende materiale. Dette er udbredt inden en omkreds 
af ca. 700 meter, når en høide af indtil c;-4"- og 'da hu- 
lens største høide er 1,3”, bliver mægtigheden her ca. 
L7m. Jeg skylder dog tilføie, at det ikke var lang stund, 
jeg heftede ved Emaus-hulen, og vil på forhånd langtfra 
ikke bestride muligheden af, at De eller Hr, Undset kunne 
fremlægge iagttagelser, som berettige til en fra min op- 
fatning modsat anskuelse.* — Som det heraf vil sees, er 
det fra geologisk standpunkt ikke alene tænkeligt, men 
endog sandsynligt, at den omhandlede forhøining ,,ialfald 
delvis er et:menneskeligt verk.* Til besvarelsen af spørgs-* 
målene, hvorledes og hvorfor den er istandbragt, ser jeg 
mig dog ikke istand til at yde noget bidrag. Efter hu- 
lens nuværende omfang at dømme synes den lidet at 
have egnet sig til opholdsted for mennesker, hvortil heller 
intet spor såvidt vides har været fundet; det må dog be- 
merkes, at ,der siges, at man før har kunnet trænge no- 
get langt ind igjennem åbningen* (årsb. 1868 p. 181) 1i- 
gesom det også blev mig fortalt, at hulen og specielt ind- 
gangsåbningen, der nu er så lav, at man må. krybe på 
alle fire gjennem den, før har været høiere. Om dette 
virkelig forholder sig så, må det vel alene forklares ved, 
at det forøvrigt neppe betydelige lag af mindre stene og 
konglomeratstykker, der dækker bunden, i tidens løb er 
bleven forøget ved mnedfald fra vægge og tag. Den nær- 
meste måde, hvorpå sagen videre kunde opklares, måtte 
derfor være at undersøge og borttage dette lag, — Und- 
set forklarer navnets oprindelse afei mr ,,.damp*, på grund af 
fugtigheden i hulens indre; ved mit besøg var den dog 
ganske tør, og jeg hemerkede heller ingen drypsten eller 
andet tegn tilfugtighed; dens beliggenhed høiere end det 
omgivende terræn udsætter den også mindre for at fyldes 
af tilsigende vand, — Et par prøver af stenarten, som jeg 


— 217 — (25) 


medtog, ere overleverede bestyreren af selskabets mi- 
neralsamling. 

Vågen. Endel hauger og en større røs skal her 
findes . 

Gutvik. På alle 3 gårde af dette navn skal hauger 
findes, og på nordre Gi, tillige være gjort fund af jern- 
sager; på søndre G. sees nu 4 åa 5 runde hauger ved 
søen, og på et par af dem var opsat stene af omtrent 
1 alens høide. | 

Fjeldvik. I marken øst for gd. var udkastet en 
stenrøs, i hvis midte såes en | formet gang, bygget af 
større stene end de øvrige. I nærheden heraf'såes endel 
stene, der dannede en temmelig regelmæssig runding, 
muligens altså en ,stenkreds*. På en fjeldtop lige op 
for husene står en bautasten nær en røs. 

Nord-Eitran. På høidedraget ovenfor gd, ved veien 
ligge nogle røser, hvoraf en var udkastet; den skal have 
havt et stensat gulv af små runde stene og kammer, 
hvori kul og aske. — Nedenfor husene på en mod søen 
jevnt skrånende slette har været flere runde og en aflang 
haug; i dette strøg har man for længere tid tilbage fun- 
det en guldring med 38 bånd og et sverd (?). -- Lige 
under tørven var funden en middelaldersk broncenøgel, 
der blev mig foræret af Ole Kristensen Nord-EFitran. 
— Ved at grave til grundmuren for et fjøs havde man 
19 al, under jordoverfladen fundet nogle mynter under 
en sten; størsteparten skal have været Danske, ca. 100 
år gamle, samt nogle Russiske kobbermynter. 


1) På Stene findes ved søen syd for gd.endel hauge; længere nord- 
lig er der en samling røser; i en af disse var funden en korsfor- 
mig, bøiledannet spænde af bronce (T. 1227) af samme hovedtype 
som en i årsb. 1872 fig. 19 afbildet, noget simplere end denne. — På 
Kvalø findes nær gd. nogle hauge. U. 


26 <= == 


På Oxvikskaret (høiden mellem Røsfjorden og Ei- 
ter-fjorden) s. v. for Sør-Eitran ligger en gravrøs, hvori 
skal være gjort fund af jernsager; 4 

Til Årset- fjorden og de inderste gårde ver Eiter- 
fjorden kom jeg ikke; men ingen af de lokal-kjendte 
folk, jeg talte med, vidste om gravhauger eller jordfund 
på «de kanter: > 


Kolvereid prestegjeld. 

Gjerdingen; I en haug er for 30 år siden fundet 
et ubrændt. lig tilligemed sverd, stenbolle (Bergens mus. 
396) og perle, Også senere er et lignende fund gjort af 
ubrændt lig-medi sverd og Øøx, »kobberhjelm om. hovedet* 
(9: broncekjedel?). perler etc, , Begge fund vare forkomne; 
derimod erholdt jeg et firkantet vegtlod af messing, 
fundet ved pløining. | 

Langstrand; 3 ae hen, er dabibie en. Øx af 
jern: (,hakke* kaldte min. hjemmelsmand det). 

Qgså på Edshaug findes en haug. 18 

 Væreim, På Moneset er nogle røser. 

På Nubdal- er for flere år siden fundet et sverd Men 
,noget blankt* på. heftet og en ØX,.+ +40 > fl 

 Fjer. På Langneset en nine) raster 

Lid. Et/sverd fundet for lang. tid aa En spyd- 
spids af rød skifer har muligens også været fundet, 
men var bortkastet, —: På en af pladsene var for et par år 
siden fundet et sverd og spyd '?.af jern, hvilke sager 
antoges at være tagne i forvaring; men da manden ikke 
var hjemme, kunde de ikke findes frem. På en anden 
plads, Hesthagen, skal der være en stor haug. 

Ramfjord. Nogle hauger findes her, og en dd 
spids af jern skal være funden. 

Bjerknes. På høiderne lige mod ,,strømmen* nogle 
røser. — I en udkastet gravrøs: oppe i skoven; omtr.. 20 


mr ØØD— (27) 


al, fra søen ved Remma-strømmen (mellem Lid og 
Bjerknes) sees et kammer af store på kant satte heller 
med nu afkastede dækstene 3 al. langt, 11/» al, bredt); 
den ene langside består af en eneste sten. Intet fund 
bekjendt *). 

Lidvik (Levig). Flere røser øst for gd.; ligeledes 
på en bjergknaus s. for samme. Ikke langt fra husene 
skal have været et stort kammer, hvis stene ere anvendte 
til bygningssten. 

Foså. En liden kvernsten fundet i jorden. 

Kolvereid prestegd. På Åneset 3 store hauger, 
flere mindre do. i ,udengene*, hvori skal være fundet 
kul. og endelig en lignende i skoven ø. for gd. 

Mulstadnes. En 3* lang od af en spydspids af 
rød skifer fundet, men tabt. 

Mellem Haugfles og Skagemoen i udmarken 4 
å 5 røser (sten ovenpå et lag af fjæresand) hvoraf flere 
ere udkjørte til veifyld; under dette arbeide stødte man 
i sommer på et ubrændt lig i en af dem; hos dette 
fandtes et stykke af et kar af brændt ler (?) med ud- 
brættet kant og sort af farve, som imidlertid blev kastet 
væk, hvorimod jeg erholdt nogle klinksøm og et jern- 
stykke. De oplysninger, jeg erholdt angående det oven- 
nævnte brudstykke af brændt ler, vare meget usikre. 

Skage. Også her hauger i udmarken både ø. og 
v. for gd., hvori engang fandtes brudstykke af en krukke 
(blåt af farve). 

Buø. 3 hauger lige ved husene. 

Geisnes. 2 røser n. for gd. og 1 søndenfor på veien 
til nøstene. Et par rækker hauger på engen ved husene 
er måske rydningssten. 


*) Ffter optegnelser i en bog, som eies af «skomageren på Odden», 
men som jeg ikke traf, skal hele dette parti af gd. Bjerknes have 
tilhørt den engavpg meget store gd. Remma. 


(28) Mo == 


Galtnes. I Årviken v.' for gd. ligge 4 å 5 små, 
langagtige og firkantede forhøininger, overgroede med 
lyng, men dog ikke mere, end åt man kunde se, der 
har været en grøft rundt om dem, Er dette af samme 
sort som de, der omhandles af adj. Rygh årsb. 1872 p. 
39 og 1874 p. 12 samt af Undset årsb. 1875 p. 12—13, 
øg som begge ere tilbøielige til at henføre til stenalde- 
ren? En ny annexkirke tænkes bygget på dette sted, og 
da kunde man måske få anledning til at undersøge: dem 
nærmere *), 

På de øvrige gårde ved Oplø- «jor den fandtes in- 
tet af arkæologisk interesse. 

Hareneset (forheri plads under på Lund). Oppe 
på en med ener overgroet mo, ca, 400 al. fra søen og 
100* høit, "fandtes ved undersøgelser af terrænet: for en 
påtænkt ny kirkegård en spydod af skifer 112 al. nede 
i jorden, 'der' bestod af rødagtig fin sand, blandet med 
små kuppelstene. Den: var bevaret; skjønt brudti3 dele; 
% af disse, udgjørende tangen og den nedre del af bladet, 
fandtes frem 'og bleve indkjøbte. 

Lund. Ved Fjerangen (en fjord, der går ind lige 
mod Smines) skal findes nogle hellekister, hvori kul har 
været iagttaget. Ved bunden af samme fjord sees på 'en 
fra søen ubestigelig berghammer i nærheden af Smines”s 
sæter en stenmur som en befæstning mod landsiden; 
den antoges at være omkr. 20 al, lang og indtil 2 al. høi. 
Jeg må imidlertid beklage, at jeg ikke fik disse oplys- 
ninger under min nærværelse her, men først senere af 
en mand, der var godt kjendt, så at jeg ikke havde an- 
ledning til at forvisse mig om, i hvilken grad det oven- 


*y På det steile, nøgne fjeld, der ligger ved gården, sees flere (mindst 
19) større og mindre jættegryder i forskjellig høide, lige fra havets 
nuværende niveau til antagelig et par hundrede fod over samme. Min 
tid tillod mig dog ikke at tage dem i nærmere øiesyn. 


EE (29) 


for berettede fortjener tiltro. — Ved den østligste af går- 
dene ca. 100 al. fra husene er en udkastet haug; ligeså 
nedenfor «mod: søen. 

Smines. «En  bautasten i skoven s.o0. for husene, 7 

høi, % al. bred, */1 al. tyk; ingen haug omkring den. 
Nord for gd. ovenfor nøstene 4 større røser, og ved Kval- 
holmvalen en stor do., samtlige midt i en granskov. På 
skråningen mod søen! fra husene flere små jordforhøi- 
ninger, 
Følgende noticer angående de vedindre Foldenfjord 
beliggende gårde (indtil Kongsmo) hidrøre ikke fra egne 
iagttagelser, men kun fra andres meddelelser; jeg havde 
nemlig ikke tid tilovers for en nøiagtig befaring, men 
gjorde dog en tur:med dampskib  indover fjorden og 
havde således god anledning til at tale med mange af 
de' her bosiddende. 

Finne: Et par hauger udenfor husene. — Krek- 
lingen. "En stenrøs: — Mellem Årfor og: Skaftnes 
skal: være en 'stenrøs (?) opmuret med lodrette sider af 
store: stene (omtr. 20 al: lang, 5 al. bred og 1: al. høi) 
spids 'mod >enderne.. Skaftnes. Flere røser, dels ved 
søen, dels: oppe i marken:  Foldereid. Flere: hauger; 
på kirkegården er ved gravning fundei en øx.. Aune. I 
en udkastet haug fundet et par lerurner, hvoraf den ene 
solgtes til en omreisende. Endnu nogle hauger. 

Kongsmo. 2 større hauger, en på hver side af 
veien op til gården, hvori ben og kul skal være fundet; 
noget ø. for disse ved elven en langhaug (retn. ø.—v. lod- 
ret på elveløbet, hvori er fundet en hel del ben. (For 
et par år siden blev skelettet af en bjørn nedgravet i 
denne haug). Ved elven også et par andre hauger. Qven- 
for gården på en terrasse 2 lignende. 

Årmo. En ca. 5 al. høi haug. — På År stod før 
en gammel kirke, der blev revet væk af flommen. En 


(30) - --- 


malmkugle er funden på en hustoft. — På Fjøsberget 
fortaltes at der skulde være et stenkammer, som man 
kaldte ,dvergstuen*. Jeg gik derop og fandt, at det var 
en stenrøs, der. har indeholdt 2 kammere, hvilke muli- 
gens have været indbyrdes forbundne ved en mellem- 
gang; det største havde en længde af 41 al., det mind- 
ste af omtr. det halve, bredden 1--17 al. Forøvrigt 
have gjetergutter gjennem lange tider moret sig med at 
omkaste stenene. Disse vare dels rullestene, dels brud- 
stene, og måtte efter lokaliseredes mening være trans- 
porterede hid fra et temmelig langt bortliggende sted. Kun 
et par af de flade, overliggende dækheller ere nu på sin 
plads. Noget søndenfor på samme høidedrag og ligesom 
den førstnævnte midt i skoven skal findes en lignende 
røs, hvor man dog ikke vidste om noget kammer. 
Saur. To øxer af jern ere fundne ved pløining, 
dog neppe sammen. Mellem denne, nordre Saur, og na- 
bogården af samme navn ligger en haug ovenfor veien. 
— På sidstnævnte gd. er fundet en skålformet bronce- 
spende og for længere tid siden et sverd.  Spenden og 
øxerne indkjøbtes. Hvor fjøset nu står, var en haug ble- 
ven udjevnet, og under stabburet sees endnu en sådan. 


Trondhjem i marts 1878. 


Beretning 


Selskabets zoologiske Samling 


i Aaret 1877 


V. Størm. 


GERE 


SN + MP i EG SA ; på då 
på Å å La k 
; Å ve KE er nar HO os My) PR CETTE 
y Kj - » E 
*- Nav i Å å vi tå 4 Sr ET Tes GU GN 
- 
er tro rd pe ho SANG ET: do en å 
, 
R r 1 al p OE 
» t p - Ble K 
o3 i MA ) * 
1 - 


bag 
mi på i, å å 
er =o ee RE i ao 


E 


— vailaså ofergoloos atodsdelse | 


VYSL J916A i 


mriotég V 


I nærværende Beretning om Samlingen og den Reise, 
jeg i sidste Sommer foretog ved det mig af Selskabet 
meddelte Stipendium, kommer jeg til at følge samme 
Fremgangsmaade som i foregaaende af de deri nævnte 
Grunde og føjer saaledes til en Skildring af Dyrelivet i 
de Trakter, jeg har updersøgt, nogle Bemærkninger om 
en Del Arter. Kun af en enkelt Dyreclasse (Echinoder- 
merne) giver jeg en systematisk Fortegnelse over alle 
dem, jeg hidtil har truffet i Throndhjemsfjorden. 

De i Aarets Løb erholdte indenlandske Vertebrater 
bestaa mest af almindelige Arter, som forhen manglede 
i Samlingen, og ere erhvervede ved Kjøb eller Gave, me- 
dens de lavere Dyr ere indsamlede af mig. 

Af Pattedyr er udstoppet 4 Exemplarer, saasom en 
Grævling (Meles taxus) og en Nise (Phocæna communis); 
den førstnævnte blev fanget i December i Støren, hvor 
den havde taget Vinterophold i en Hølade; saavidt jeg 
har erfaret, er den nordenfjelds et sjeldent Dyr, ihvorvel 
Collett (i ,Bemærkninger til Norges Pattedyrfauna*) an- 
fører, at den ved Throndhjem (dens Nordgrændse) jevn- 
lig er fanget. 

Blandt Fuglene skal jeg kun omtale en tilfældig Va- 
rietet af Tetrao Urogallus (Tiur), ensfarvet askegraa uden 
Vatring eller Metalglands men med noget mørkere Hoved 
— indsendt fra Snaasen — samt Havsulen (Sula bassana), 
som under Stermene i Februar i Mængde dreves ing 


(34) > > 


paa Land, hvor et til Samlingen indbragt Individ var 
blevet grebet med Hænder, og hvorfra i et Par Dage 
omtr. en halv Snes indsendtes til Byen; et lignende 
Tylfælde indtraf i December, da efter Beretning fra Skjørn- 
fjorden 8 Stkr. paa en Gang skulde være fanget paa et 
dertil udsat Angleredskab. 

Den i foregaaende Beretninger givne Fortegnelse over 
de i Throndhjemsfjorden iagttagne Fiske kan jeg forøge 
med følgende 5 Arter: 

Cottus bubalis Euphrasén erholdt jeg i Sommer 
ved Bundskrabning' ligesom de følgende 3; den er forresten 
vistnok hyppig ber som paa mange andre Steder, men be- 
mærkes ikke let formedelst Lighed med den mu 
Ulke (Cot.' Scorpius). 

Centridermiehtys uncinatus (Cottus) Reinhardt, 
(D. Vidsk. Selsk: Afhandl. 1830), som først meget senere 
fandtes ved vore Kyster (Esmark, Bidrag til Finmarkens 
Fiskefauna 1867) og er nøjagtigere beskrevet i Collett 
;Norges Fiske*, til hvilken Beskrivelse et Exemplar af 
65 m.m. Længde, som jeg traf ved Inderøen, ganske svarer. 

Icelus hamatus Krøyer, Naturh: Tidsskr. 1844, da 
den først opdagedes ved Grønland og Spidsbergen, men se- 
nere ér 'fundet hist og her hos os. Af denne traf jeg 
ligeledes ved Inderøen et Fxemplar af omkr. 50 m.m. 
Længde, som allerede har den for de ældre chåracteri- 
stiske gaffeldelte Pig paa Forgjellelaaget og for en Del i 
Kroppens Pladerækker: 

Liparis Movtagui Donovan erhnldtes ret hyppigt i 
smaa Individer ved Skrabning pa 20 å 50 Favnes Vand; 
de største ere omtr. 40 mim alle ere brungule med en 
blaaagtig Stribe mellem og bag Øjnene, skjønt denne Art 
skal variere overmaade meget i Farve ligesom Lip. linea- 
tus (barbatus Ekstr.). hvoraf 1 Ex. af 50 mm. L. er sort- 
stribet over hele Legemet; begge fandtes sammen. 


— GU — (35) 


Amnarrichas pantherinus Zouiew fiskes ikke saa 
gånske sjelden og er vel kjendt af Fiskerne som en fra den 
sædvanlige ,Stenbit* (A. lupus) forskjellig Art derved, at 
den er ,flekket som en Gaupe*, Som tilhørende Norges 
Fauna antegnedes den først 1867 (Malmgren, Bidr. til Fin- 
mårkens Fiskefaunai Øfvers. af Kgl. Vetensk. Akad. Handl.) 

Af den store og pragtfulde ,Laxestørje* (Lam- 
pris guttatus), der af og til driver til Kysten, erholdtes 
ogsaa i sidste Sommer et Individ fra Skjørnfjorden, hvor 
den var fanget i Garn; det er noget mindre end den, som 
erholdtes i 1875; i dens Mave fandtes en stor Mængde Lindser 
og Hornkjæber af en Blæksprute (Ommatostrephes todarus?) 

Af andre Fiske er 7 almindelige wudstoppede i 
mere end sædvanlig Størrelse. En Acanthias vulgaris 
(,Pighai*) havde 15de December foruden en Mængde Æg 
8'Unger, hvoraf den største er henved 7*; efter Krøyer 
Danmarks Fiske, synes den mest at yngle om Vaaren 
og Sommeren og skal have indtil 6 Unger paa en Gang. 

Den uafladelig kolde Sommer gav saa godt som in- 
gen Anledning til Indsamling og lagttagelse af Insekter; 
desuden var jeg næsten uafbrudt beskjæftiget paa Fjor- 
den og med de der indsamlede Dyr. Jeg anser det der- 
for bedre senere hen at fortsætte den paabegyndte For- 
tegnelse over Coleoptera, naar et større Antal er tilveje- 
bragt og bestemt; her skal jeg kun nævne, at paa et en- 
kelt Sted (ved Hovd i Værran) forekom i store Selskaber 
under vissen Tang Bradycellus pubesecens i flere af 
de hos Schjødthe (Danmarks Eleutherata) opstillede Varie- 
teter, ved Throndhjem Bradycellus collaris, ved Vennes 
Synuchus vivalis meget hyppig, Loricera pilicornis, Aga- 
bus guttatus (Gyll.) i Kilder, Byctiseus betuleti (Gyll.); 
fremdeles bemærkedes Cicindela campestris, Carabus gla- 
bratus, Necrophorus mortuorum, Chrysomela fastuosa o.s. 
v.; paa Ytterøen Cychrus rostratus (som sædvanligt i Sten- 


(36) — 228 — 


røser), Anchomenus, parumpunetatus, paa Birketræerne*) 
i stor. Mængde (10de: Juni)  Rhynchites. betuli og Poly- 
drosus-micans, under Naaletræernes Bark Rhagium mor- 
dax i Mængde, oftest parvis tilligemed.Larverne.. I en 
Privatsamling : paa Stenkjær saa jeg den sjeldne Blaps 
mortisaga taget der; den forekommer især i Stæder i 
gamle Huse og er kun fundet sparsomt i Qhristiania 
(Siebke Enumeratio o.s. v.) og Bergen (Schneider). — 
Af den saa langt nord sjeldne Natsommerfugl Ache- 
rontia atropos blev 1 Ex. fanget i Throudhj- | 

Til Undersøgelse af Dyrelivet i Fjordens Dyb valgte jeg: 
dennegang Trakterne ved Indhered for med dem at anstille 
en Sammenligning af de ydre ved Havet beliggende Dele, 
hvor jeg havde tilbragt 3 foregaaende Somre. Især havde 
jeg Interesse af at se, hvorvidt forskjellige af de ved Havet 
forekommende - Arter gaa ind i Fjorden og om muligens 
nogle af de rent arctiske Former kunde gjenfindes her. 
Det er nemlig ved senere. Tiders Forskning paavist, at 
paa visse Localiteter helst inde i de dybe Kjorde opholde 
sig ,Gjenlevere* (arctic outliers Forbes) fra tidligere Ti- 
ders  (Glacialtiden) Fauna, som. i det Væsentlige var den 
samme, som nu raader i det højere Norden, medens Dyre- 
livet forøvrigt ved vore Kyster og navnlig paa det rin- 
gere Dyb ved Havet for en stor Del bestaar af de i Ti- 
dernes Løb fra Syden indvandrede Arter. (Nærmere 
heronm f.-Ex. i M. Sars, om arctiske Dyrformer i Chistiania- 
fjorden *) og G. 0. Sars, Undersøgelse af Christianiafjor- 
dens. Dybvandsfauna *) 


*) Den Birk, som her. ved Gaarden Øvre danner Skov, er en. meget 
udpræget Betula verrucosa Ehrh., hvor den har sin Nordgrændse (cfr. 
Blytts Norges Flora), medens den almindelige Birk overalt i det 
Throndhjemske er B. odorata (glutinosa Wallr.) 

" 1865, Christ. Vidensk. Selsk. Førhandl. 

") 1869, N. Mag. f. Naturvidensk. 


— By: — (37) 


Omendskjønt der af de faa Tagttagelser, jeg har gjort, 
ikke kan drages almindelige Slutninger, især da flere Ar- 
ter kun findes i enkelte Exemplarer og der overhove- 
det lever mange arctiske Former ved vor Breddegrad, 
skal jeg dog som et Exempel anføre, at af de 43 Fechi- 
nodermer, som jeg alene i sidste Sommer fandt i Bei- 
stadfjorden, hører over Halvdelen til dem, som Sars hen- 
regner til de arctiske og flere af dem forekom i betyde- 
ligere Mængde og Størrelse, end jeg før har set dem; 
nogle ere forhen kun kjendte i et Par Exemplarer eller 
ere ikke fundne saa langt syd (Goniaster hispidus, Oli- 
gotroehus vitreus, Archaster areticus).. Derimod syntes 
omvendte Forholde at finde Sted ude ved Havet og 
mange af de ,boreale* og ,lusitansk —middelhavke*, som 
der ere almindelige og tildels havé sin Nordgrændse ved 
Throndhjemsfjorden, forekomme mneppe i de indre Dele. 
Saaledes er Amphiura Chiajei meget hyppig paa Ler- 
bund fra omtr. 20 til 80 F. D. i alle de ydre Dele af Fjor- 
den; endnu ved Byen har jeg truffet den sparsomt, men 
i Beistadfjorden, omkring Inderøen og Ytterøen, hvorjeg 
i 38 Maaneder brugte Bundskraben paa lignende Locali- 
teter, saa jeg aldrig Spor af den; andre Arter, hvormed 
dette er Tilfælde, ere Antedon petasus, Ophiocoma nigra, 
Luidia Sarsii, Amphidetus cordatus, Spatangus purpureus 
o. fl. Det Samme gjælder ogsaa andre Dyreclasser, men 
overhovedet viste der sig en stor Fattigdom paa Arter, 
saaledes som det vistnok gjerne er Tilfælde i Fjordenes 
Inderste og neppe mindst i Throndhjemsfjorden paa Grund 
af locale Forholde. 

Den store Beistadfjord danner næsten som en' Indsø, 
hvor Vandet holder sig temmelig: brakt, idet flere Elve 
der have Udløb og den kun staar i Forbindelse med den 
ydre Fjord ved det '/2 Mil lange og */s Mil brede Skarn- 
sund, hvor Dyrelivet tildels arter sig anderledes. Ikke- 


(38) > 


destomindre forekommer, saavidt jeg kunde erfare af Be- 
retning, ogsaa herinde de fleste almindelige Fiske; de 
sædvanlige Gadusarter fiskes især paa visse Grunde eller 
Slø'er*, som gjerne ere bevoxede med Qceulina proli- 
fera, i Christianiafjorden saakaldet ,Pileben*, her mest 
 Røddil*, som dog ogsaa synes at være er fælles Benævnelse 
for Koralliner, Nulliporer o. s. v.;: Værratorsken er endog 
bekjendt og fiskes især i den trange Del af Værrafjorden. 
Grundene her ere ikke dybe, fra 20—60 Favne og fandtes 
paa enkelte Steder besatte med Retepora cellulosa 
og andre koralformede Polyzoer, (Cellepora lævis, Hornera 
liehenoides, sjeldnere Fischara cervicornis) mellem hvilke 
færdes talrige regeagtige Crustaceer af Slægterhe Crangon, 
Hippolyte, Pandalus (, Aat*), hvoraf: ogsaa Torskens Mave 
var fyldt. Uer fiskes dog kun tilfældigt; den store ,Størje* 
Thynnus mediterraneus saaes flere Gange at forfølge Sil- 
destimerne i Vandskorpen; Coryphænoides rupestris og 
Lophius  piscatorius -fandtes opkastet paa Stranden og 
Seymnus microcephalus saa jeg fanget paa Line. Denne 
sidste (,Haakjærring*) fiskes undertiden herinde for Le- 
verens Skyld ligesom Spinax niger (,.Svarttorsk*) paa'det 
største Dyb. Dette gaar til 170 Favne især som en Fort- 
sættelse af det ligesaa dybe Skarnsund hepimod de nord- 
vestlige, stejle og høje Bredder; de sydlige og østlige 
Sider langs det flade Land ere derimod meget grundere; 
her: ligger et Par Øer med store Edderfuglevær og hvor 
talrige Kolonier af Larus canus udklække sine Unger under 
Enerbuskene og BLestris  parasitica: samt Sterna Hirundo 
ogsaa ruge. Paa den stejle Hoø indfandt sig de sidste 
Dage af August en Mængde Skårve (Phalaerocorax Øarbo), 
som have Tilhold her udover Vintren, hvorom ogsaa de 
hvidfarvede Klippevægge vidne. Af og til sanes Par af 
den: store ,,Lomimmer* Colymbus eglaciålis, der sagdes 
at have sine Rugepladse oppe ved Fjeldvandene 


| 


> — (39) 


Bundskrabningen begyndte jeg d. 12te Juni med Skarn- 
sundet, som medtog den længst: Tid formedelst Strømmen 
og: den mangfoldige Beskaffenhed af Bunden. samt det 
som Følge heraf saa meget. rigere. Dyreliv. Dybden 
er her under. KFjeldvæggene saa forskjellig, at Skraben 
kan - kastes ud paa 5 å 10 Favnes Dyb men efter faa 
Aaretag ikke naa Bunden før paa henved 100 F.; ofte 
kommer den tom op; endnu oftere fyldes den strax af 
de med Strømmen hidførte Skjæl og ,Røddil* eller sidder 
timevis fast i ,Grundved* og Klipperifter. Midt i Sundet 
i det største Dyb (17 F.) bestaar Bunden af blød Dynd 
og Ler, der fortsætter sig ind gjennem. Beistadfjorden og 
her paa mange Steder især i de inderste Bugter gaar lige 
op i Litoralbeltet; overalt paa dette Ler er der stor Fat- 
tigdom paa Dyrearter: 

Hyppigst blandt Molluskerne var Tritonium de- 
spectum (Murex) Linné (T. antiquum var. arctica Sars 
Reise'i Lofoten) tilligemed sine Æggekapsler, medens T. 
antiquum med glatte Vindinger (/$ anfractis lævigatis 
Lovén Index- Molluscorum), som ude i Fjorden er meget 
almindelig, knap bemærkedes. Paa Conchylien sad næ- 
sten altid Actinia digitata Måll., undertiden 4 å 5 sam- 
men; de tomme var somoftest beboet af en ,Eremitkrebs*, 
nemlig  Pagurus pubescens, som paa denne Maade fører 
de med meget ringe Locomotionsevne forsynede Actinier 
videre. 

Den omtalte Snegl ledsagedes hist og her af nogle 
nærstaaende Arter, saasom Sipho (Fusus) glaber Verkri- 
zen, der ifølge Meddelelse fra Hr. Prof. G. 0. Sars, som 
velvillig har bestemt mine Exemplarer af disse Former, 
hidtil kun er kjendt fra Lofoten og Finmarken. Jeg har 
fundet den adskillige Gange levende ogsaa ude i Fjorden. 

Chrysodomus Turtoni Bean, hidtil hos os kun 
observeret ved Vadsø. hvor den fandtes 1857 af M. Sars. 


(40) == 


(Christ. Vidsk. Selsk. for 1858 p. 39). Jeg fandt så 
store Skaller, men ogsaa levende. 

Fasciolaria (Barcofusus) Berniciensis King, ie 
ledes en meget sjelden Form, som først fandtes: samtidigt 
med foregaaende, men senere ogsaa sydligere, navnlig i stor 
Mængde paa Havbankerne udenfor Romsdalen (Friele, 
Preliminary report of Mollusca from the Norwegian atlantie 
expedition 1877) 

Buccinum Humphreysianum, som ogsaa er en 
aretisk Art, Buceinum undatum var. pelagica enkeltvis, Tro- 
phon elathratus & Gunneri; endvidere hist og her Scaphan- 
der lignarius L. og flere almindelige: paa Huden af Holo- 
thuria intestinalis sad stadigt et Par Exemplarer af Eu- 
lima nitida Lov. (efr. N. Mag. f. Naturvidensk. 1876 p. 
171) i Selskab med Cardium minimum, Syndnsnlyen ni- 
tida, en Axinus o. fl. 

Ganske hyppigt forekom den ved sin brændende Egen- 
skab mærkelige Anthea Tuediæ Johnst. (Gosse, Actino- 
logia britanica flg. 1. Bolocera) og undertiden sammen med 
den Actinia cocecinea af overordentlig Størrelse; den 
fandtes fæstet bl. A. til roddent Træ, som var gjennemgravet 
afiboende Xylophaga dorsalis; ud af Actiniens Mund dro- 
ges en liden Blæksprute. 

Endvidere skal jeg fra Dybvandsregionen her omtale den 
besynderlige Svamp Trichostemma hemisphæricea M. 
Sars, hvorom G. 0, Sars i sit Værk ,,On some remarkable 
forms of animal life from the great deeps on the ebast of 
Norway* bemærker, at den kun er fundet ved Lofoten, 
men sandsynligvis vil findes paa mange andre Steder, 
naar flere Dybvandsundersøgelser blive foretagne; frem- 
deles en Echinide, som maa henføres til Toxopneustes 
pallidus G. 0. Sars. der ikke blot formedelst' denne sær- 
egne Forekomst men ogsaa ved de af Sars opstillede 


= 983 — (41) 


Kjendemærker, hvortil mine Exemplarer i det Væsent- 
ligste svare, synes at være en ganske distinct Art. 

Højst characteristisk for det største Dyb midt i Sun- 
det var FurekomstenafOphiacantha abyssicola G.0, 
Sars, som naar Skraben kom op, i tusindvis bedækkede 
Nettet, Jernet og Touget, selv om intet andet, som ofte 
var Tilfælde, fulgte med; den var forresten i sin Habitus 
meget forskjellig fra den, som jeg har fundet andetsteds, 
idet Armene ere meget længre og snart af en lysere, 
snart af en mørkere brun Farve, eller endng lysrøde uden 
dog at være specifisk forskjellig fra den nævnte Art, der 
især udmærker sig ved de klokkedannede Armrygplader, 
Paa samme Maade gik den ind i Beistadfjorden, saa 
langt Strømningen gik. 

I Antal af Individer var der dog neppe nogen Art, som 
overgik  Verruca Strømia (Lepas) Måll,; der million- 
vis bedækkede Sneglehuse, Koraller, Skjæl 0. s. v. fra 
det største Dyb til op paa Klipperne, hvor den blander 
sig med den almindelige Balanus balanoides, som danner 
det bekjendte Flømærke paa Klipper og Pæle. 

I stor Mængde forekom af indtil 8 Tommers Længde 
de porøse Masser, som dannes af store Selskaber af den 
neppe :* lange Orm Filograna implexa Berkeley 
(Sars, Fauna litoralis I. tab. 10.); ogsaa hyppig paa lavere 
Vand. 

Hvad Anneliderne forøvrigt'angaar, da hører vistnok 
mange Arter hjemme paa Lerbund, men her vare de dog 
faa. I det største Dyb midt i Sundet opdroges stadigt i 
Selskab med 'ovennævnte Slangestjerne en stor Mængde 
brede, flaskedannede Lerrør, der formodentlig maa: tilhøre 
Panthalis Ørstedi Kinberg (Eugenias resa, Zoologi 
I taf. VII), som skal bebo saadanne Rør (Sars. N. Mag. f. 
Naturvidsk. 12% p. 298); dog bemærkedes ikke det levende 
Dyr hverken udenfor eller indenfor Strømmen. 


(42) — Bt — 


Lætmoniee filieornis Kindb.fandtes kun enkeltvis 
i Sundet men i -Mængde og af betydelig Størrelse gjennem 
hele Beistad- og -Værrafjorden fra omtr, 1230-40. F. D., 
hvor: den. maaske kunde siges at erstatte den. til: samme 
Familie hørende Aphrodite aculeata, som i de ydre Dele 
af. Fjorden er almindelig, men aldrig bemærkedes her- 
inde.— En mærkelig  Annelide, som jeg erholdt i Værra- 
fjorden paa det største Dyb her (70 F.) maa være ,Læ- 
nilla? mollis M. Sars% G. 0. Sars. Mag. f. Naturvidsk, 
1873 p. 207, hvor et Exemplar af lidt over 50 .»- Længde 
beskrives som tilhørende vore største Polynoiner. Det 
fra Værrafjorden maa have været mindst dobbelt saa 
stort; saasnart det kom op, spraug det istykker (med en 
hørlig Lyd) og afkastede Elytrerne, saaledes som lignende 
Arter gjerne gjøre; kun 1 Par sidder igjen paa den sam- 
menhængende forreste Del af. Kroppen, der udgjør om- 
trent Halvdelen af Dyret, er over 24 langt og bestaar af 
24 børstebærende Segmenter; forøvrigt finder jeg Exem:- 
plaret stemmende med Sars's Beskrivelse, og det har i 
det Ydre megen Lighed med A'entia gelatinosa. | 

Af andre Annelider forekom Glycera capitata Ør- 
sted (Annulata dorsibr. Grønlandiæ), Trofonia plumo- 
sa (Amphitrite) Miill., Ophelia limacina Rathke (0. bi- 
cornis Ørst.), Terrebellides Strømii Sars (Beskr, og 
Iagtt.), Scoloplos armiger (Lumbrieus) Mill., Nephtys 
eiliata (Nereis) Mill; alle sparsomt. 

I Nordvigssundet paa 170 F. D, fandtes eda 
biceps (Olymene) Sars, i Selskab med en Annelide af Sa- 
bellidernes Familie, som efter de hos Malmgren ( Annulata 
polyehæta Spetsbergiæ &c. Vetensk. Akad. Forhandl. 1867) 
anførte. Characterer maa være My xicola Stenstrupi 
Krøyer; ved Inderøen (12 F.) den fra den almindelige 
Chætopterus norvegieus Sars ved sit fri, sandbedækkede 
Rør m. m. forskjellige Chætopterus Sarsii Boeck. 


ai GE (48) 


Omendskjønt der i Strømninger ofte er et rigere 
Dyreliv, er der ogsaa visse Arter, som synes at foretrække 
det stillere Dyb, ja endog mindre salt og rent Vand, især 
nogle Eehinodermer og Pennatulider, Adskillige, som ere 
almindelige paa den vidstrakte Lerbund i Fjorden uden- 
for, viste sig igjen inde i Beistadfjorden. De hyppigste og 
mest iøjenfaldende paa denne saa fattige Bund vare Tripy- 
lus fragilis, Holothuria tremula (i stor Mængde), 
Amphilepis norvegica, Archaster Andromeda; i 
de inderste Bugters Dynd forekom Ctenodiseus erispa- 
tusisaa store Masser, at hverenkelt Skrabning gjerne bragte 
50 å 70 Stkr. og den gik lige op til kun 6 Favnes Dyb. 

Med Hensyn til Pennatuliderne, hvoraf jeg her traf 
4 Avter, skal jeg hertil føje et Par Bemærkninger om 
nogle andre: 

Pennatula aculeata Danielsen (Chr. Vidsk. Selsk. 
Forh. 1859, Koren og Dan. F, litoralis 1877) maa ansees 
for meget almindelig i Throndhjemsfjorden paa Lerbund 
fra  omtr, 40 til 100 F. D.: i overordentlig Mængde og 
Størrelse fandtes den i Orkedalsfjorden og Gulosen; for- 
øvrigt paa mange Steder ind til i Beistadfjorden; blandt 
Exemplarerne fra Ørkedalsfjorden mangle nogle de længre 
Pigge paa Ventralfladen, men have flere Rækker Zooider 
paa Dorsalfladen og maa derfor henføres til deres Varie- 
tet rosea, 

Virgularia mirabilis Pennatula) Mill, Zoo1. dan. 
forekommer ogsaa paa mange Steder, Jeg har især truffet 
den nær Udløbet af de større Elve (maaske lever den 
helst i mindre salt Vand?), saaledes især i det Inderste 
af  Ørkedalsfjorden' og Gulosen, ved Værdalen og ved 
Stenkjær; paa begge disse Steder gik den op til G Å 7 
Favnes Vand. Koren og Danielsen angive 50 F. som 
det ringeste Dyb G Fortegnelsen over Pennåtulidernes 
Udbredelse 4 Fn; -litoralis 1877). Denne Art ansaaes i 


44) — 286 — 

sin Tid for: meget 'sjelden og- var endnu i 1846. (Fn. lit, 

I) "ikke fundet siden Millers Tid (omkr. 1780). 
«Diåbenia elegans Kor. & Dan. (Chr; Vidsk, Selsk, 

1859, Virgularia, Fn, lit. 1877) fandt jeg i Beistadfjorden 

samt i Ørkedalsfjorden; 40—7 F. D. Lerbund ; påa begge 

Steder meget sparsomt og, som ellers, afbrudt. 

Halipteris Christii Kor. & Dan. N. Mag. f. Naturvi- 
densk. 1848 har jeg faaet ved Bejan, optrukket ved -Fi- 
skeline fra 70 F. D. - Den er forhen kun fundet ved Lo- 
foten paa 200 F. D. 

Funiculina quadrangularis? (Blainv). I Gul- 
osen fikjeg op med Bundskraben et Par Exemplarer, som 
jeg maa antage for ganske unge Individer af denne Art; 80 
F. D. Lerbund. I ethvert Fald er det ingen af de andre 
ved Norges Kyster fundne Arter. hes steon 

Kophobolemnon stelliferum (Pennatula) Mall. 
forekommer neppe sjelden gjennem hele Fjorden; men 
jeg har kun fundet den paa store Dyb: i det Inderste af 
Beistadfjorden (120 F.),i Nordvigssundet ved Ytterøen (140 
F.) og ved Stadsbygden (220), altid blød Dyndbund; «den 
er forhen ikke fundet nordligere end ved Bergen. I 
Christianiafjorden, hvor den efter Miiller først blev gjen- 
fundet omkr, 1850 (Asbjørnsen, Fn. lit; II), gaar den op 
til 40 F.D. | 

(Af Ptilella grandis Ehrenb. Podital osbalie 
Sars, Fn: lit; 1846), findes blandt de af Gunnerus efterladte 
Sager et tørret Exemplar (uden Navn); som saaledes har 
staaet i Samlingen omkr. 80 Aar, før den beskreves som 
ny Art. Næsten ganske den sammé Skjæbne har Pavo- 
naria finmarehkica (Virgularia) Sars 1856, hvoraf lige- 
ledes findes 1 Ex. efter Gunnerus). 

Jeg kommer nu til at omtale de øvrige Trakter efter 
Bundens Beskaffenhed. De forskjellige Regioner kan paa 
et Sted som Skarnsundet ikke let bestemmes efter Dyb- 


i (48) 


den, fordi denne er saa yderst afvexlende.  ,Søtræernes* 
Belte henregnes gjerne til. Dybvandsregionen fra 90 til 
2 å 300 F,, om de end paa enkelte Steder voxe op til 
50 å 60; men i dette Sund er der noget særeget ved 
deres Forekomst. De begynde i Dybden først ved omkr. 
100 F. eller mindre, hvor de bratte Bakker (,.Mælen*) 
begynde ovenfor Leret; ikkedestomindre vise de her en 
overordentlig Frodighed ogsaa paa langt lavere Vand end 
sædvanligt, hvilket kan have sin Grund deri, at Betin- 
 gelserne for deres Trivsel, Strøm og Klippegrund er ri- 
gelig tilstede paa etindskrænket Qmraade.  Kjæmpemæs- 
sige Kviste af Parargorgia arborea af en Arms Tyk- 
kelse kunde undertiden skjæres løs ved anstrengt Roning: 
ofte erholdtes Grene deraf paa kun 50. å60 Favnes Vand, 
som ved at holdes i Søvand afgav Pragtexemplarer med 
fuldstændigt udslagne Polyper. Alenhøje busket af 
Prymnoa lepadifera forekommer paa 50 F, D. tæt og 
frodigt vg da med de ydre, 10 Tommer lange Grene udelte 
og hængende af de tætsiddende Polypers Vægt. Lopho- 
helia prolifera var ogsaa hyppig og med levende Dyr 
paa 60 å 70 F. D.; af Muricæa plaeomus, som idet- 
heletaget gaar højest op, opdroges et stort, friskt Exemplar 
fra neppe 30 Favnes Vand. Den ved Rissen saa yderst fro- 
digt forekommende Parargorgia grandiflora M. Sars 
fandtes her dog meget sparsomt og forkrøblet ligesom Å l- 
cyonium frutieosum M. Sars (Chr. Vidsk. Selsk. 1860, 
Fn. lit. 1877); denne sad i et Par meget smaa F'xemplarer 
paa Pecten islandieus; den førstnævnte af disse Polyper er 
saavidt mig bekjendt, forhen ikke funden søndenfor Lo- 
foten. I Forbindelse hermed skal jeg omtale den sjeldne 
Nephtya Rathkiana (Gorgonia florida Rathke), som 
jeg fandt i et lidet Exemplar paa 200 F. D. ved Rissen 
forrige Sommer, men undlod at nævne i min forrige Be- 


retning. 


(46) — MG 


 Qgsaa den i Koralregionen forekommende store Mus- 
ling Lima excavata fandtes i Skarnsundet levende paa 
kun'85 F. D,; rigtignok kun 4 '/2% 1,; den begynder ellers 
gjerne først ved 130 å 150 FK, D. Paa Muricæa især sad 
hyppigt Astrophyton Linckii i alle Størrelser, under- 
tiden den ene udenpaa den anden og varierende i. Farve 
fra orangefarvet til lyserød. | 
Mellem og påa Søtræerne er der et mangeartet Liv; 
men det er kun smaa Prøver, som komme:op; somoftest 
erholdes i Bundskraben' kun, hvad dertilfældigvis slipper 
i den under Anstrengelsen for at faa den løs. — Det er 
navnlig Hydroidernes' og 'Crustaceernes Klasse, som her 
er repræsenteret.. Hvad de første angaar, da frembyder 
vistnok Skarnsundét et righoldigt Sted for deres Indsam- 
ling og Studium; heller ikke kjender jeg andre Steder, 
hvor saa stor Dybde er forenet med temmelig stærk Strøm; 
men desværre anveridte jeg for liden Opmærksomhed paa 
dem under mit Ophold her; det var først efter Hjem- 
komsten, at jeg fik Anledning til at benytte Hincks's Hi- 
story of the british hydroid Zoophytes, som i Forening 
med Prof. G. 0. Sars's ,Bidrag til Kundskab om Norges 
Hydroider* (Vidensk. Selsk. 18783) er fortrinligt Hjælpe- 
middel. Disse mærkelige Dyrecolonier af et fjær- eller 
moselignende Udseende 0 's. v. sidde fæstede til alle- 
haande  submarine Gjenstande, saaledes ofte til Søtræer, 
Svampe, til andre Hydroider og her i Sundet ofté til levende 
» Vobskjælt (Modiola modiolus), hvis nederste Grændse 
undertiden falder sammen med Søtræernes øvre, og som 
gjerne trives bedst; hvor Strømmen staar paa. : | 
Paa Randen af disse Muslinger samt paa Skaller 
af Pecten islandieus fandtes ofte en Art, der efter alle 
Characterer — de helrandede Polypbægere (Hypothecæ), 
Nematophorernes Stilling, de ovale, ubedækkede Genera- 
tionskapsler (Gonothecæ), som sidde i talrige Rader langs 


— 389 — (47 


Stammen, men i Regelen mangle paa Pinnulerne -— maa 
henføres til Aglaophenia integra G 0. Sars (ovenei- 
terede St. p. 100). Ikkedestomindre have Exemplarerne 
herfra et ganske andet Udseende end detaf Sars beskrevne, 
hvis Høide er noget over 3 Tommer, og som kun er lidet 
forgrenet. Det største af mine — og jeg har flere næsten 
saa store — er henved 9 Tommer højt, og det 5 å 6 
Gange delte Polyparium har en Grenudbredning af 4 å 
5%:; paa enkelte luxurierende Grene ere selve Pinnulerne 
sammensatte, idet der fra en af de polypbærende Pinnu- 
ler atter udgaa mindre saadanne. Polypbægernes Antal 
er paa de længste enkelte Pinnuler 25 a 30 (hos Sars 
12—16). Kapslerne forholdsvis faa paa Hovedstammen, 
men paa en af de tertiære Grene talte jeg 70 og det hele 
Polyparium har flere hundrede. 

En anden Aglaophenia kan ikke henføres til de at Sars 
beskrevne, men kommer meget nær Å. myriophyllum 
Lin., som dog forhen ikke er fundet ved vore Kyster. 

Andre Hydroider, som jeg harindsamlet, ere Sertu- 
larella Gayi (Lamouroux), Diphasia fallax (Johnst.), 
Sertularia abietina Linné, Sertularia filiecula? 
Ellis, Salacia abietina M. Sars, Lafoéa gracilli- 
ma (Alder), Lafoéa capillaris G. 0. Sars, som han 
dog ,med nogen Tvivl* opstiller som egen Art, Fillel- 
lum serpens? Hincks, siddende paa Sert. abietina, 
Calycella produceta G. 0. Sars, paa Tubularia 
indivisa Lin. samt paa de haarede Pycenogoner (Nym- 
phon hirtum Fabr ?) og let kjendelig ved sine lange Pe- 
digeller, der dog ere længre end efter Sars's Beskrivelse, 
og som ere uden Ringe og lidt efter lidt gaa over i 
Bægeret: fremdeles Gonothyræa hyalina? Hincks, 
Campanularia volubilis Linné, paa Sertularier; Tu- 
bularia larynx Ellis, som efter Sars's ,Tabula synop- 
ticaf &c. anførte St.) ikke er fundet nordligere end ved 
Bergen, var hyppig i Skarnsundet. 


(48) — 340: — 


Fæstet til Rodstykket af den pragtfulde Muricæa 
placomus sidder den for sin Skjønhed bekjendte (Hincks 
p. 80). Eudendrium rameum Pallas med en Højde af 8 
Tommer og en Udbredning af 4*; de talrige, snehvide, 
kugleformede Gonophorer omkrandse de udstrakte lys- 
røde  Polyper; paa dens Stamme voxer den: ovennævnte 
zirlige Gonothyræa? samt den her i Sundet meget hyp- 
pige Scalpellum Strømii, Sars, kjendelig ved sine snehvide 
glatte Skaller, og til Eudendriens overordenilig fine Grene 
har fastklamret sig mangfoldige smaa Crustaceer af Am- 
phipodernes og Læmodipodernes Familie. 

«Endelig har jeg fra samme Sted en Syncory ne, pre 
ligesom den af Sars kun ved Bodø fundne 8. eximia All- 
man er af en hornbrun Farve og kun har faa Ringe paa 
Polypariet; derimod er paa Exemplarer fra Skarnsundet 
Tentakler tilstede i stort Antal. 

(Den characteristiske og skjønne Thuiaria thuia, 
som ved Havkanten er overmaade almindelig paa større 
Skjæl, og som jeg endnu ved Rissen fandt meget sparsomt, 
savnedes ganske i de indre Dele. ,. Sars antager, at den er 
forplastet til Norges Kyster ved Golfstrømmen, idet den 
findes hyppigt ved England (og langt sydligere) og uden 
saaledes at. være arctisk, hos os kun forekommer paa 
Strækningen fra. Stat til Nordeap). 

Den. hyppigst forekommende blandt Guds af 
Decapodernes Orden i Søtræernes Region var en kjæm. 
pemæssig Pandalus, som kommer nær den arctiske P. 
borealis Krøyer, for hvilken jeg i Begyndelsen ogsaa 
ansaa den; men ved det 2kløvede Pandehorn, Tændernes 
Antal (i Regelen. ;23), der dog hos et enkelt Individ 
paa Undersiden kun er 1 å 2, 0. 8. v. henfører, jeg 
den til P. propinqvus G. 0. Sars (Nye Dybvandserusta- 
ceer fra Lofoten; Vidsk. Selsk. 1869); den fulgte stadigt 
op med Grenene af Parargorgia arborea saavel her i Sun- 


— AL — (49) 


det som ved Rissen forrige Sommer; paa samme Maade 
fandt Sars den i Hardangerfjorden, og den har saaledes 
vistnok sit rette Hjem blandt denne Koral, hvormed maaske 
ogsaa den røde Farve staar i Forbindelse. De største ere 
over 4 Tommer og med ligesaa lange Følehorn; de et 
Par Aar i Spiritus opbevarede ere ganske høirøde. Af 
andre regeagtige Krebsdyr var ganske hyppig mellem 
Qeuliner og Skjæl Hippolyte Liljeborgii Daniels. (Zool. 
Reise 1857), N. Mag. f. Naturv. 1873 p. 196= H, securi- 
frons; oftest traffes Hunner med (grønne) Rogn; paa 
Fiskepladse i Værrafjorden Hippolyte Gaimardi Krøyer 
(Monogr. Fremst. af de nordiske Hippolytearter, D. Vidsk. 
Selsk. 9 D.) og Hip. polaris Sabine; et enkelt Exem- 
plar er H. Phipsii Krøy, et andet H. Cranchii Leach (tur- 
gida Krøy). 

Af Crangoninerne er vistnok Pontophilus nor ve- 
gicus M. Sars (Reise i Romsdalen 1859, Bidr. til Christia- 
niafjordens Fauna, N. Mag. f. Naturv. 1868) næsten ligesaa 
hyppig paa det dybere Vand som Crangon vulgaris paa 
det lavere; blandt de af mig af denne Familie indsam- 
Jede Former saavel fra Beistadfjorden som fra den ydre 
Fjord finder jeg kun disse 2. 

Galathea tridentata sad ligesom ellers ogsaa i 
Skarnsundet meget hyppigt opad Grenene paa Muricæa. 
Ikke sjelden opdroges i Beistadfjorden den piggede ,,Trold- 
krabbe* Lithodes maja, ogsaa et stort Exempiar (med 
Rogn) o. s. v. 

Ovenfor Korallerne og paa det her beskrevene Sted 
ogsaa jevnsides med dem træffes ofte Svampe, hvorimel- 
lem visse Dyrearter særlig synes at have Tilhold; saale- 
des erholdtes ret hyppigt her den ellers sjeldne Søstjerne 
Pteraster militaris samt Psolus phantapus, som 
forøvrigt er almindelig paa lavere Vand, men her af be- 
tydlig Størrelse (5*%) og da af et ganske andet  G 


(50) — åD o 


mørkerød eller næsten sort og med pragtfulde rosenrøde 
Tentakler; fremdeles Antedon Sarsii, Ophiotrix fragilis, 
Chiton abyssorum, *) Sabella pavonia o. fl. Det var ogsaa i 
denne Dybde (50 F.) og mellem Svampe, at jeg fandt 
den særdeles sjeldne Søstjerne Solaster furcifer, der, 
saavidt mig bekjendt, ikke er gjenfundet, siden den første- 
gang (omkr. 1840) opdagedes i et Par Exemplarer (i Nær- 
heden af Bergen); jeg fandt den ved Hoøen, men efter 
langvarig Søgen kun det ene Exemplar. Fra de stejle Klip- 
pevægge ved Indgangen til Værrafjorden, hvor der ligeledes 
gaar en temmelig stærk Strøm, opdroges den skjønne 
Actinia plumosa Miill., siddende i en tæt Koloni af 16 
Stkr. paa en død Polypstok. 

Det er imidlertid. kun paa enkelte Steder, at der 
udvikler sig et frodigere og mere afrvexlende Liv; 
meget hyppigere findes Bunden bedækket med Skjæl og 
andre Levninger, som hidføres af Strømningerne, sand- 
synligvis ofte langveis fra, eller Hovedmassen af Dyrlivet 
bestaar af en eneste Art. Skjælmassen bestod her mest 
af Pecten islandieus, som dog aldrig traffes levende, 
hvorimod den længer ude i Fjorden lever i store Banker f. 
Ex. ved Tutterøen; paa andre Steder igjen saaes hoved- 
sagelig døde OQculiner, paa atter andre udelukkende M y- 
tilus phaseolinus (levende), paa det lavere Vand, i Re- 
velen fra 3—40 F., den store, almindelige Søpølse Cucu- 
maria frondosa i ubeskrivelig Mængde. 

De mellem Skjællene levende Mollusker vare meget 
faa og ganske almindelige Arter; de hyppigste vare Tere- 
bratula cranium, saaveli Skarnsundet som overalt gjen- 
nem Værrafjorden, Astarte elliptica, de sædvanlige Pec- 
tenarter o. 8. v., sjeldnere Terebratulina caput serpentis, 


*) Hid hører ogsaa den under Navn af Ch. Nagelfar i min for. Be- 
retn. anførte Art. 


2 = (51) 


Leda pernula, Kellia suborbicularis, Emarginula erassa, 
Capulus hungarieus, Trichotropis borealis o. fl. 

Af Annelider fandtes her foruden de overalt almindelige 
(Nereis pelagica. Leodiee norvegica, Lepidonotus squamatus 
L., sjeldnere Harmathoé imbricata) hist og her den arctiske 
Eunoa Ørstedi Malgr. = Polynoé scabra Ørsted af bety de- 
lig Størrelse; den synes at være en af de hyppigste skjæl- 
ryggede Annelider; fremdeles (i Nordvigsundet) Phyllo- 
doee grønlandica Ørst. af 6 Tommers Længde, men den 
skal blive dobbelt saa stor, samt Sabella crassicornis Sars, 
begge aretiske; Nothria eonehylega (Terebella Sars Beskr. 
& Ilagt.), som paa enkelte Steder ved Havkanten forekom 
i overordentlig Mængde, viste sig atter paa samme Maade 
i det Inderste af Værrafjorden, uden at jeg har truffet 
den paa mellemliggende Steder. 

Blaudt mine Indsamlinger finder jeg en, som det synes, 
overordentlig sjelden Art af Pectinariernes Gruppe; det er 
Petta pusilla Malmgr. n. 181 anf. St. Røret bestaar foruden 
af Skjælfragmenter af nogle, '/2 Linie lange Sneglehuse (Ris- 
soa sp?) og Dyret stemmer med Hensyn til Gjællerne, Kam- 
men (paleolæ, o. s. v. med Beskrivelsen hos Malmgren, der 
angiver, at den kun er kjendt i I Ex. fra Sveriges Sydkyst. 

I Bugten ved Vennes opspadedes i Fjæren i Selskab 
med den almindelige ,,Fjæremark* (Arenicola marinum s. 
piscatorum) den store og vakre Nephtys coeca Fabricius 
(Fauna grønlandica, Nereis), Ørsted Grønl. Ann. dorsibr; saa 
langt mod Syd er den sjelden; Sars fandt den ogsaa ved Bej- 
an (N. Mag. f. Naturvidensk. 12, pag. 302); Malmgren (anf. 
n. 36) anfører den kun for Finmarken. 

Til de Trakter, som ligge udenfor Skarnsundet, gjorde 
jeg kun et Par kortvarige Exceursioner. I Nordvigsundet 
bemærkedes ikke synderlig andet, end hvad ovenfor 
er omtalt; dette Sund er uoget bredere end Skarnsundet, 
har langt mindre Strøm formedelst den overordentlige 


(52) — 244 — 


Dybde, der sandsyndligvis bliver den største i Thrond- 
hjemsfjorden; de ved Stedet boende Fiskere paastode, at 
det var ,bundløst,* det vil sige, at de ikke kunne naa 
Bunden med sine brugelige Redskaber; men efter Beret- 
ning havde tilreisende Haakjærringfiskere ikke naaet den 
med 400 Favne; og dette forholder sig vistnok saa; thi 
Bunden sænker sig meget jevnt og ved en Fjerdedel af 
Sundets Bredde fra Land naaede jeg den ikke med 300 
Favnes Toug; paa dette uhyre Dyb levede endnu Tri- 
pylus fragilis, Holothuria tremula, Amphilepis norvegica. 
Fra 180 Favnes Dyb (overalt blød Ler og Dynd) opdro- 
ges de 2 sjeldne Holothurider Echinoeucumis typica 
og Oligotrochus vitreus M. Sars, samt den, som det 
synes, her i Fjordeu meget sjeldne Søstjerne Archaster 
Parelii (om hvilke mere nedenfor). 

En liden Blæksprute herfra, der som et fritsvøm- 
mende Dyr formodentlig er kommet i Skrabesækken un- 
der Opdragningen, anser jeg formedelst den runde, finne- 
løse med smaa Cirrer besatte Krop og de ligelaunge 
ved Roden forbundne Arme for Eledone cirrosa 
Lamarck, som neppe forhen er fundet saa langt nord. 

Langs Inderøens Sydside gaar en vid Grund, hvor 
man maa henved en Fjerdingvei fra Land, inden man 
naar en Dybde af 16—20 Favne, hvor der ligeledes over- 
alt er Ler (Vikleret). Her forekom mig ogsaa et Exempel 
paa, at Dybden kan være af mindre væsenilig Betydning 
for visse Arters Ophold, end den ialmindelighed ansees; 
foruden at, som ovenfor antydet, Virgularia mirabilis her 
forekom paa 7 Favnes Vand og (Ctenodiscus (ligesom 
ved Malmø) paa 6, fandtes Astropecten Andromeda, der 
vistnok betragtes snm en Dybvandsform, i stor Mængde 
paa 10 å 12 Favne og af Dimensioner saa betydelige, 
som den overhovedet opnaar (51/2* i Diameter). Fra 
denne grunde og vide Bugt gaar ,Strømmen* ind til 


2 (53) 


Borgenfjorden. Denne Strøm er ikke af stor Udstræk- 
ning og neppe mere end en Snes Favne dyb, men ved 
Flod og Fjære overordentlig stærk. I den mest rivende 
Del bestod Hovedmassen af Dyrelivet af Alcyonium 
digitatum, længere inde af Toxopveustesdrøbach- 
iensis, dernæst af Ascidia instestinalis, som i 
bogstavelig Forstand bedækkede hele Bunden ind gjen- 
nem Borgenfjorden og kun ledsagedes af ganske faa Ar- 
ter, men disse i et desto større Antal Individer, saaledes 
navnlig utallige Masser af Ophioglypha albida, hvoriblandt 
en Mængde Astropecten Miilleri o. fl. 

Jeg afsluttede mine Undersøgelser d. 18de September. 


VTS 


Som et Tillæg til denne Beretning skal jeg meddele 
Selskabet en Fortegnelse over de af mig i Throndhjems- 
fjorden fundne Echinodermer med Bemærkninger som 
ovenfor; jeg citerer derfor de vigtigste Værker, jeg har 
benyttet ved Undersøgelsen og Bestemmelsen af de ind- 
samlede Exemplarer. Af de nu til denne Dyreclasse 
henregnede Former kjendtes paa Linnés Tider ganske 
faa ved vore Kyster. 0, F. Miller opdagede over et 
halv Snes ganske nye Former, hvoraf de fleste ere be- 
skrevne og afbildede i Zoologia danica 1788. I meget 
lange Tider føjedes ingen nye hertil. I 1844 udkom v. 
Diiben og Korens Öfversigt af Skandinaviens Fchinoder- 
mer (i kgl. Sv. Vetensk. Akad, Handl.), hvori 15 forhen 
ubekjendte Arter beskreves. Antallet af de da ved vore 
Kyster fundne var 60. I Sars's Oversigt af Norges Echi- 
nodermer 1861 opføres 79 Arter; dette er det seneste 
Værk, som omfatter samtlige vore Echinodermer, deres 
Udbredelse og Historie, med Beskrivelse af de i Mellem- 
tiden opdagede nye Arter og Supplementer til de ældre. 
Saavidt jeg har kunnet erfare af de spredte Opsatser, ud- 
gjør Antallet nu omkring 100; af disse har jeg her i 
Fjorden fundet nedenstaaende 65. 


(84) 


Då 


— 246 — 


Crinoidæ. 

Antedon petasus (Alecto) Diben & Koren, anførte Sted. 
Forekommer ikke sjelden i de ydre Dele af Thrond- 
hjemsfjorden (fra Rissen af og Gjedestranden) paa 
20—50 Favnes Dyb, Stenbund og er ifølge Sars, 
(Qversigt over Norges Echinodermer No. 1, Alecto) 
ikke fundet nordligere. 

Antedon Sarsii (Alecto) Dub. & Kor. anf. St. 

Denne er den i Norden først oppdagede Art af ,Fjær- 
stjernernes* Familie og beskrevet i 1835 i ,,Beskri- 
velse og lagttagelser over Dyr ved den Bergenske 
Kyst* af M. Sars, som da antog, at den muligens 
var Lamarcks Comatula mediterranea; senere fandtes 
den paa mange Steder nordligere (if. Sars, Qversigt 
n. 2, Alecto) til Øxfjord i Finmarken. I og uden- 
for Throndhjemsfjorden er den meget almindelig; 
jeg traf den hyppigt ved Tarven og Hitren og forøv- 
rigt overalt til det Inderste af Beistad- og Værrafjor- 
den, mest mellem Svampe og paa Klippegrund fra 


-omtr. 30 til henved 300 F. D. 


Sars 


Af den mærkværdige ,Sølilje" Rhizoerinus lofotensis M, 
(ystilkede Fjærstjerner") er et Exemplar fundet ved Frosten af 


Prof. G. O. Sars (cfr. M. Sars, Memoires pour servir å la connaisance 
des Crinoides vivants p, 32). 


Ophiuridæ. (,Slangestjerner*). 
Astrophyton Linekii Muller & Troschel, Sars, Overs. 8. 
De saakaldte ,,.Medusahoveder* ere allerede afbildede 
i naturhistoriske Skrifter fra det 16de Aarhundrede 
og omtales fra Throndhjemsfjorden af Gunnerus, men 
Arterne ere først adskilte af de ovennævnte Forfat- 
tere (System der Asteriden 1842) — Denne Art er 
hyppig gjennem hele Fjorden paa Søtræer, (Parargor- 
gia arborea, Prymnoa lepadifera og Muricæa placo- 


— (55) 


mus) fra 50 el. 60 til et Par 100 F. D. og erholdes 
ikke sjelden paa Fiskeliner. 

Astrophyton Lamarckii Måll. & Trosch. anf. St. 
Forekommer paa samme Maade som foregaaende 
men sjeldnere og er (if. Sars, Overs. 4.) en mere 
nordlig Form, som ikke er funden søndenfor Bergen. 
Asteronyæ Lovenii Mull. & Trosch. anf. St. 

Denne sjeldne og mærkelige Slangestjerne, som slyn- 
ver sine overordentlige lange Arme omkring ,,Sø- 
fjære og ifølge Sars (anf. St. 6) kun er fundet et 
Par Gange søndenfor Finmarken, erholdt jeg ved 
Beian, optrukket ved en Fiskeline og siddende med 
sine 11 Tommer lange Arme paa Halipteris Christii; 
7O F. D. 

Ophioscolex gitacialis Mull, & Trosch. anf. St. 

Inde i Værrafjorden fik jeg i Bundskraben en Slan- 
gestjerne, som formedelst Armrygpladernes Form 
(Sars, Overs. 7 med Fig) maa henregnes til den- 
ne arctiske Art, der oprindelig kun var kjendt fra 
Spitsbergen, men for et halvt Snes Aar siden blev 
fundet i Bunden af Christianiafjorden og senere ved 
Vestyksten.  Forøvrigt ligner dette Exemplar meget 
følgende Art, navnlig deri, at den har rudimentære 
Fodpapiller; desuden er der 4 Armpigge lige ud til 
det Sted, hvor de gaa over til Hager. 

Ophioseolex purpurea Dib. & Kor. auf. St. 

Denne Art, som if. Sars (anf. St. 8.) kun var fundet 
paa Strækningen fra Bergen til Throndhjemsfjorden, 
men senere er iagttaget idetmindste til Lofoten, er 
her i Fjorden meget almindelig, hovedsagelig i Skjæl, 
paa Svampe og OQculiner, men forøvrigt paa næsten 
enhver Slags Bund; jeg har fundet den fra omtr. 30 
—40 til over 200 F, D paa mange Steder ind til det 
Inderste af Beitstad- og Værrafjorden ofte i Mængde. 


(56) 


— 248 — 


8. Ophiotrix fragilis (Asterias) 0, F. Muller, Zool, dan. 


Ganske almindelig overalt til det Indre af Beistad- 
fjorden, mest paa Svampe og mellem Skjæl, If. Sars 
(anf. St. 9.) er den wudbredt fra Middelhavet af og 
gaar nordlig til Christiansund. Senere er den dog 
fundet idetmindste til Lofoten. 


9. Ophiacantha abyssicola G. 0, Sars, Chria. Vidsk. Selsk. 


10. 


11, 


12. 


Forhandl. 1872, ,Nye Echinodermer.* 

Hyppig i Throndhjemsfjordens Dybvandsregion, maa- 
ske heist i strømmende Vand. Jeg har truffet den i — 
Mængde ved Rødbjerg paa OQculiner (180 F. D.), ved 
Galgenesset ved Rissen paa Spongier (100 F.) o. fl. 
St. samt i ganske overordentlig Masse i det Dybeste 
af Skarnsundet (Inderøen), 170 F. og derfra ind gjen- 
nem Beitstadfjorden op til omtr. 70 F. 

Ophiocoma nigra (Asterias) 0. F, Måll, anf. St. 

En ,boreal* Art, som if, Sars (anf. St. 11 & p. 143) 
har naaet sin Nordgrændse ved Throndhjemsfjorden, 
hvor den af Prof. Boeck er fundet ved Beian. Jeg 
fandt den ikke der, men i Frøjfjorden. 

Ophiopholis aculeata (Asterias) O. F., Måll, anf. St. 
Er ligesom ved den øvrige Del af Kysten ogsaa her 
i Fjorden den almindeligste af alle Slangestjerner og 
gaar fra et Par Favnes Dyb indtil over 200, til det 
Allerinderste af. Fjorden. Hyppigst er den mellem 
Tarernes Rødder, men forekommer forresten paa 
næsten al Slags Bund. Efter Sars (anf. St. 12 og p. 
142) er den udbredt fra de brittiske Øer til Spits- 
bergen. 

Amphiura Chiajei Forbes. 

Almindelig i de ydre Dele af Fjorden fra omtr. 20 
til henved 100 F. D. Lerbund; i største Mængde har 
jeg fundet den i Ørkedalsfjorden og Gulosen, frem- 
deles ved Rissen, Ørlandet, Hitren. , Den synes i 


0 (57) 


Middelhavet at være sjelden, men ved den norske 
Kyst almindelig — idetmindste til Christiansund* 
(Sars, anf. St. 15). Den lignende A, filiformis Mill., 
som skal have samme Udbredelse, har jeg ikke be- 
mærket, skjønt Barrett & Andrew i Annals af nat. 
hist. 1857, ,,List of Fchinodermata dredged between 
Drontheim and the Nordcape* angive at have fundet 
den almindelig i Throndhjemsfjorden. 

13. Amphilepis norvegica Ljungman, Ofvers. af Sv, Vetensk. 

Akad. Handl. 1864, sammesteds 1866, ,Ophiuroidea 
viventia hucusque cognita.* 
En for Lerbunden i det store, stillere Dyb characteri- 
stisk Form gjennem hele Fjorden til Beistadfjorden, 
fra omtr. 70 til 800 F, D. If. G. 0. Sars var den i 
Hardangerfjorden paa 500 F. D. den eneste Eechino- 
derm, som fandtes. 

14. Qphioglypha ciliata (Asterias) Retzius. (OQOphiura 

texturata Lamarck, Hist. nat, des animaux s. vertebres. 
Forbes. Sars, anf. St. 19.) Ophioglypha Lyman if, 
Ljungman I, c. 
Denne Art, som i sine mange Farvevariationer er 
let kjendelig fra følgende ved et større Antal Papil- 
ler ved Rygskjoldene og sin Grube paa Armbugpla- 
derne samt den langt betydeligere Størrelse, er tem- 
melig almindelig, dog aldrig i Mængde, fra omtr. 5— 
50 F. D. ,Sydlig udbredt til Middelhavet.* 

15. Ophioglypha albida (Forbes, History of british Star- 
fishes 1841, Ophiura; Sars, anf, St. 20). 
Paa stenet og skjælfuld Lerbund ofte sammen med 
foregaaende, i samme Dybde, men i langt større 
Mængde. I Borgenfjorden fyldte den Bunden saa- 
ledes, at den kunde opdrages sækkevis. ,Samme 
Udbredelse som foregaaende.* 

16. Ophioglypha rodbusta (Ayres, Proceed. of the Boston 


(58) 


— 250 — 


«society of Nat. hist)  Ophiura squamosa Litken. 


17. 


18, 


19, 


20. 


Sars, anf. St. 21. 

Denne lille ,arctiske* Art traf jeg ganske hyppigt i 
Beistad- og Værrafjorden; Skjælbund, 10—40 F. D. 

Ophioglypha Sarsii (QOphiura) Litken, Additamenta 
ad Hist. Ophiuridarum D. Vidsk. Selsk. Afhndl, 1859. 
Sars, anf. St. 22, Ophiura. 

Ligeledes en ,arctisk* Form, som er temmelig al- 
mindelig overalt, paa Stenbund, blandt Ascidier o. 8. 
v.; omtr, fra 20—100 F, D. 

Ophioglypha affinis (Ophiura) Liitken 1. c. Sars, anf. 
St. 23, Ophiura. 

Denne Art, som især er kjendelig ved de mange 
Smaaskjæl, som omkrandse Rygpladerne, har jeg 
truffet paa stenet Lerbund fra omtr. 20-—80 F. D,, 
men langt sjeldnere end de foregaaende. Jeg fandt 
den især ved Ytterøen sidste Sommer. 

Ophioglypha carnea (Ophiura) M. Sars if. Litk. 1, c. 
Af denne Art, som if, Sars (OQversigt 24, Ophiura) 
er fundet paa Strækningen fra Bergen til Vadsø, og 
som foruden ved sin tykke Skive især kan kjendes 
paa den tverdelte Plade mellem Rygskjoldene, har 
jeg et Par Exemplarer (fra Beian?) : 


Asteridæ. (,Søstjerner.*) 

Luidia Sarsii Dub. & Kor. anf, St. 

Først opdaget af Sars og omtalt i Beskr. og Tagt. 0. 
s. V. 1835 (Asterias nov. sp? p. 39) blev denne Art 
senere fundet ganske hyppigt og er if. hans ,OQver- 
sigt* 25. ,paa mange Steder ved vor Vestkyst en af 
de almindeligste Søstjerner, især ude ved Havkanten, 
idetmindste til Christiansund.* I stor Mængde og af 


21 


22. 


— 251 — (59) 


betydelig Størrelse fandt jeg den især paa Nordsiden 
af Frøjen, sjelden ved Beian og ved Throndhjem, 
50—80 F. D., sandholdig Lerbund. 

Ctenodisceus erispatus (Asterias) Retzius 1805. Sars 
anf. St. 27. 

Oprindelig kjendt fra Grønland blev denne Art fun- 
det af v. Dtiben & Koren (Öfversigt. 1844, og senere 
i Mængde paa mange Steder, sydlig idetmindste til 
Aalesund. I Throndhjemsfjorden forekommer den i 
alle indtrængende Bugter paa Dyndbund, undertiden 
i ganske overordentlige Masser, saasom især i Malmo- 
sundet, det allerinderste af Fjorden, og der ligesom 
ved Inderøen op til kun 5 å 6 F, D, fremdeles var 
den talrig i Værrafjorden, især i den inderste Del, 
dernæst ved Stenkjær, ved Størdalen, ved Thrond- 
hjem, i Ørkedalsfjorden og Gulosen, i Bugten ved 
Rissen og i stor Mængde i Bugterne paa Nordsiden 
af Frøjen, indtil 100 å 200 F. D. 

Archaster Andromeda (Astropecten) Mull, & Trosch. 
anf, St. 

Beskrevet og afbildet i Throndhj. Selsk. Skrifter 1768 
(Asterias aurantiaca variet. Parelius) forblev denne 
Søstjerne ubekjendt, indtil den (if. Dib. & Kor. anf. 
St.) omkr. 1840 blev gjenfundet ved Sverrig og ved 
Bergen. Efter Sars, Overs, 29, (Astropecten) var den 
ven af vore sjeldneste og kun fundet sparsomt i 
enkelte Exemplarer.* I Throndhjemsfjorden er den 
meget almindelig paa Lerbund; særdeles hyppigt 
fandt jeg den gjennem hele Beistad- og Værrafjor- 
den, langs Inderøen, hvor den i store Exemplarer 
forekom i Mængde indtil kun 10 å 12 Favnes Vand, 
fremdeles langs Yterøens Nordside, ved Throndhjem 
samt i overordentlig Mængde i Gulosen, men især i 
Ørkdalsfjorden. Den gaar i Dybden til 300 F. 


(60) 
23. 


24. 


25. 


26. 


2. 


— 252 — 


Arehaster Parelii (Astropeeten) Dub. & Kor. anf. 8t. 
Denne Art er ligesom foregaaende først opdaget og 
beskrevet fra Throndhjemsfjorden paa samme Sted og 
under samme Navn og blev (if. Dub. & Kor.) først 
gjenfundet omtrent samtidigt, Her i Fjorden er den 
vistnok meget sjeldnere. Jeg fandt den kun i Vær- 
rafjorden i Selskab med følgende samt 1 Gang i 
Nordvigsundet, sandholdig Ler, 50 og 150 F. D. 
Begge ere ,fælles for det boreale og arctiske Belte.* 
(Sars, anf. St. 32 og p. 143). 

Archaster areticus (Astropecten) M. Sars, Reise i 
Lofoten og Finmarken i N. Mag. f. Naturvdsk. 6 B. 
1850.  Qversigt 30, Astropecten. 

Denne fandtes hyppigt i Værrafjorden fra omkr. 25 
—170 F. D., stenet Lerbund; andetsteds har jeg aldrig 
bemærket den. Saavidt jeg har kunnet finde, er den 
forhen ikke iagttaget søndenfor Lofoten. 

Astropecten Miilleri Möl. & Trosch. Sars, anf. St. 28. 
Asterias aurantiaca 0. F. Mill. Zool. dan. 
Temmelig almindelig fra % til omtr. 60 F. D., fra 
Havet af, hvor jeg traf den i Mængde paa Nordsiden 
af Frøjen, ind til Beistadfjorden; i overordentlig Mæng- 
de i Borgenfjorden. —|Den lever mest paa Sandbund 
og sandholdig Ler. 

Asteropsis pulvillus (Asterias) Q. F. Mill, anf. St. 
Efter Sars (34) er den ikke truffet nordenfor Thrond- 
hjemsfjorden, hvor den er fundet ved Beian i smaa 
Exemplarer; jeg fandt den ogsaa der enkelte Gange, 
samt et Exemplar i Beistadfjorden af 5": Tomme i 
Diameter, 30 F. D., Stenbund. Den synes at høre 
til de sjeldneste Søstjerner her i Fjorden. 
sÅstroqonium phrygianum (Asterias) Parelius, Throndhj. 
Selsk.. Skrifter 1768, Sars, Overs. 35. 

Ikke sjelden, men aldrig i Mængde, fra Havet af, 


28. 


— øke — (61) 


hvor jeg traf den vest for Hitren, hist og her (Beian, 
Rissen, Stadsbygden, Throndhjem) til Beistadfjorden 
og Malmsundet; paa sidste Sted traf jeg et Exemplar, 
som jeg maa henregne til den arctiske var. spinosa 
Sars (Reise i Lofoten); dette havde hele Beklædningen 
af Pigge og Plader ikke som sædvanligt af hvid, men 
gul Farve, hvorved den hele Søstjerne fik et orange- 
farvet Anstrøg. OQmtr. 30 til 100 F. D., Sand og 
Ler. 

Goniaster qranulare (Asterias) O. F. Mall, anf. St 
Sars, Overs, 36, Astrogonium Måll. & Troseh. 
Almindelig især paa Stenbund med middels Dyb 
20—60 F.; men ogsaa paa Lerbund, hvor jeg f. Ex. 
i Beistadfjorden og det største Dyb af Skarnsundet 
traf den i stor Mængde indtil 150 F. D. 

Goniaster hispidus M. Sars, Chria, Vidsk. Selsk. 
1872 (Nye Echinodermer ved G. 0. Sars. Fauna 
litoralis 1877. 

Allerede for et Par Aar siden traf jeg mellem døde 
Oceuliner ved Rødbjerg, 90 F. D. flere Exemplarer 
af en liden Asteride, som var mig ganske ubekjendt, 
da ifjor 3die Hefte af Fauna litoralis udkom, gjen- 
kjendte jeg den i den først der nøjagtigt beskrevne 
og afbildede nævnte Art, som i 1, neppe "2 Tomme 
stort Individ opdagedes ved Lofoten. Senere fandt 
jeg den i Koralregionen ved de bratte Bjærgvægge 
under Galgenesset i Rissen, 100 F. D., og i sidste 
Sommer paa lignende Localitet ved Norem paa In- 
derøen. Den kan saaledes neppe siges at være sjel- 
den i Throndhjemsfjorden, men synes at have sit 
Hjem i de for Bundskrabning mindre tilgjængelige 
Steder. Exemplaret fra Rissen er 38mm. i Diam,; 
Randpladerne, de dorsale saavelsom de ventrale, ere 


(62) 


30. 


SL, 


32. 


39, 


34, 


— 254 — 


her stegne til 19 (hos Exemplaret i Faun. lit. 10), 
Adambulacralerne til 28. 

Pteraster militaris (Asterias) O. F. Mill, anf St. 
Forekommer idetheletaget sparsomt, men paa visse 
Localiteter ret talrigt: især har jeg fundet den mel- 
lem Svampe i strømmende Vand 30 60 F., saasom 
ved Rissen og i sidste Sommer hyppig ved Vennes 
og Hoøen ved Indgangen til Beistadfjorden. » Én 
arctisk Art ligesom hele Slægten.* (Sars, anf, St. 
37 & p. 143). | 

Pteraster putvillus M. Sars, Oversigt over Norges 
Echinodermer 1861, n. 38. 

Denne Art har jeg ligeledes fundet ved Rissen og i 
Beistadfjorden, sjeldnere end foregaaende, Sand- og 
Skjælbund, omtr. 40—50 F, D, 

Solaster endeca (Asterias) Linné. 

Enkeltvis, men gjennem hele Fjorden, fra Hitren til 
Beistadfjorden, 5-— omtr. 50 F, D,, Stenbund. Der sy- 
nes at være 2 temmelig distinete Former, en 7armet 
med længre Arme og rød af Farve, en 9armet, af 
mere blaaagtig Farve, som er den almindeligste; i 
Beistadfjorden  traf jeg den af 1 Fod i Diameter, 
»En aretisk og cireumpolar Art.* (Sars, anf. St. 30), 
Solaster papposus (Asterias) Linné. Sars, Overs, 44. 
Denne med indtil 14 Arme forsynede Søstjerne har 
jeg kun fundet et Par Gange, nemlig ved Beian og 
ved Throndhjem, hvilket vistnok kun er tilfældigt, 
da den ellers ikke er sjelden, : 
Solaster fureifer Dub. & Kor. anf. St. 

Af ,denne overordentlig sjeldne Art, som kun er fun- 
det i nogle faa FExemplarer i Bergensfjorden.* (Sars, 
anf. St. 41.) traf jeg et 2 Tommer stort Exemplar 
ved Hoøen i Beistadfjorden, mellem Svampe, 50-60 F, 
D.; dette afviger i Farve fra Diben og Korens Be- 


35, 


36. 


98. 


sr ME mr (63; 


skrivelse, idet det ikke er teglstenfarvet, men seul- 
agtigt. 

Echinaster  sanguinolentus (Asterias 0. F. Mill. 
Prodr. Zool. dan. 1767. 

Den lille, røde Form forekommer i Mængde paa 
Laminarier (Tarer), den større, lysgule eller orange- 
farvede paa større Dyb og mange Slags Bund, ind- 
til 200 Favne; saaledes var den hyppig i det Dybeste 
af Skarnsundet, ikke sjelden med 6 Arme. En ,arc- 
tisk og cireumpolar* Årt. (Sars, 43 og p. 142). 
Stichaster roseus (Asterias) 0. F. Miil, Zool. dan. 
Temmelig almindelig fra et Par til omtr. 30 å 40 F. 
D., Sten- og Skjælbund, men enkeltvis; ogsaa i Bei- 
stadfjorden. En ,boreal Art, som gaar nordlig idet- 
mindste til Christiansund* (Overs. 44 og p. 142). 
Asterias rubens Linné. Asteracanthion Mill. & Trosch, 
Sars anf. St. 45. 

Det almindelige ,Korstrold*; hyppig overalt fra 0— 
30 F,, men sjeldnere dybere. , Arten er udbredt fra 
Tysklands Nordkyst til seen odel pst, men 
savnes ved Grønland.* 

AÅstrrias ylacialis Linné. — Asteracanthion Möll. & 
Trosch. Sars, Qvers,. 46. 

Noget sjeldnere end foregaaende og gaar indtil hen- 
ved 100 F, D.; bliver over 1 Fod i Diameter. ,,Syd- 
lig udbredt til Middelhavet.* 

Asteracanthion Niilleri M. Sars, Fauna litoralis I. 
1846, Qversigt over Norges Echinodermer, num. 47, 
Ikke sjelden paa ringe Dyb indtil 30 eller 40 F.: 
dog traf jeg den aldrig i Beistadfjorden. 


(64) 


40. 


41, 


42. 


43. 


44. 


— 256 — 


Echinidæ. (,Søpindsvin*). 
Cidaris papillata Leske (Echinus Cidaris Linné). 
Exemplar af denne Art er erholdt til Samlingen ude 
fra Havkanten, hvor den undertiden faaes paa Fiske- 
redskaber; den er dog neppe almindelig, da jeg al- 
drig har truffet den ved Bundskrabning i Dybsøco- 
rallernes Belte, hvor den skal forekomme fra 100— 
200 F. D. idetmindste til Christiansund (Sars, anf. St. 
48). 
Echinus esculentus Linné." Sars, Overs. 49. 
Almindelig i strømmende Vand fra 0—30, men ogsaa 
meget dybere. I største Mængdé sees den i Sundene 
ved Indløbet til Fjorden, sjelden og kun af ringe 
Størrelse længer inde, før den atter viser sig paa 
samme Maade i Strømmene ved Inderøen og Værran. 
Eehinus Flemingii Forbes, History of brit, Starf. 
Jeg har kun fundet den i Dybvandsregionen, saasom 
mellem OQculiner ved Rødbjerg (90 F.), ved Galge- 
nesset (150 F.) af betydelig Størrelse (4*). If. 
Sars, Oyers. 50 forekommer den fra 20—50 F., er 
udbredt fra Middelhavet, bliver nordenfor Stat meget 
sjelden, men er endnu ved Beian fundet i smaa Ex- 
emplarer. 
Echinus elegans Dib. & Kor. anf. St. 
Denne sjeldne Art (Sars, anf. St. 51) er især fundet 
paa Vestkysten, først ved Bergen (Dib. & Kor.), ved 
Molde (Danielsen, Beretning om en %Zool. Reise i 
Throndhj. Vidsk. Selsk. Skrftr. 1858), i Hardanger- 
fjorden (G. Q. Sars, Chria. Vidsk. Selsk. 1872.) Blandt 
Qeulinerne ved Rødbjerg fandt jeg 1 Exemplar. 
Echinus miliaris Leske. 
Kun temmelig sjelden har jeg bemærket denne Art, 
som angives ikke at være fundet nordligere end ved 
Throndhjem. (Sars, Overs. 538). 


45. 


46. 


47. 


— (65) 


Echinus norvegicus Dub. & Kor. 

Ved Bejan fandt jeg et Par Exemplarer af denne 
Art, som især synes at tilhøre Havet og ikke er fun- 
det nordligere (Sars, Qvers. 52). 

Voxopneustes dröbachiensis (Echinus) O. F. Mill, 
Prodr. Zool. d. 

En for det arctiske Havbelte særdeles characteristisk 
Form — udbredt fra Øresund — til Nordamerika og 
Beringsstrædet og følgelig circumpolar.* (Sars, anf. 
St. 54, Echinus). Almindelig og i stor Mængde i strøm- 
mende Vand paa ringe Dy b, 0—30 F.,, men ogsaa enkeltvis 
meget dybere. Paa visse Steder sees den næsten at 
bedække Bunden; saadanne ere Sundet mellem Bei- 
an og Garten, ved Næs i Bjugn, ved Nordvigsundet, 
Strømmen* ved Inderøen og især i Levangerstrøm- 
men, hvor den opnaar næsten den samme Størrelse 
som de finmarkske, 

Toxopneustes pallidus G. 0. Sars, Chvia.  Vidsk. 
Selsk. Forhandl. 1872. Nye Echinodermer.* 

Som ovenfor anført, traf jeg i det Dybeste af Skarn- 
sundet ved Inderøen 140—170 F,., blød Lerbund, en 
Art, som jeg maa henføre til denne formedelst den 
lyse Skal. de 6 Par Porer paa samtlige Ambulacral- 
plader, de distinete Rader af Pigge og den flade 
Form hos Exemplarer, der overgaa den foregaaende 
betydeligt i Størrelse (3'*). 


? 48, Toxopneustes pictus Norman. 


I G. 0. Sars's ,Bidrag til Kundskab om Dyrelivet 
paa vore Havbanker* (Chria. Vidsk. Selsk. Forhandl, 
1872) findes (med?) opført en Art med dette Navn. 
Jeg kjender ikke den originale Beskrivelse, men 
adskillige Exemplarer af en Form, som her i Fjorden 
ikke synes at være sjelden, svare til de hos Sars 
angivne Kjendemærker. Forøvrigt har jeg flere tvivl- 
5 


(66) 


— 258 — 


somme Echinusformer; en nærmer sig noget til G..0Q. 


19Barss Es sområuie ppt en anden til er ep e S- 


sushi | H ormedlid 16 29072 19% 
Echinoeyamus angulosus Leske-1778.: 0 


Denne, det:mindste af vore Søpindsvin (*/2%) har jeg 


50. 


kun truffet ved Beian; den forekommer. paa Sand- 
bund '0g: skal forøvrigt: være almindelig ved. vore 
Kyster; efter Sars, Overs. 55, er den udbredt fra 
Middelhavet og: nordlig til Finmarken: +s940190 


uSchizaster fragilis (Brissus) Dib. & Kor. af. St. 


En '«arctisk Art, som er fundet fra Bergen til Vadsø* 
(Sars, anf. St. 56, Tripylus).« I Throndhjemsfjorden 


4 er den almindelig fra 18—300- F. Di; Lerbund; frå Ha- 


vet til  Beistad- og  Værrafjorden og: synes: atsblive 


«lige saa stor som i Finmarken (lidt nver 390. 


51. 


Eehinocardiun | cordatum (Echinus)' Pennant 1777. 
Jeg har kun truffet den sparsomt paa sanime Steder 


» som mæst foregaaende, skjønt den ellers: skal. være 


52, 


59. 


almindelig. ,,Em' boreal Art, som gaar et Stykke ind 
i det arctiske Belte * (Sars, 'anf. St. 58, -Amphidetus 
og podåd)ald 4 OT 1- Å v Sök 
Amphidetus ovatus Bpstaugus) I Leske. Sars, Qvers. 
59. ale devil | 
Almindelig, undentiden å Møtngilé; paa sandig Ler- 
bund eller Sand, fra 10 tilihenved 100: F.:D.: I de 
indre Dele traf jeg den sjelden, saasom i Værra- 
fjorden. 

Spatangus purpureus O. Fi Mill. Zool. de) 


Ude ved Havkanten almindelig og af: betydelig. Stør- 


relse  (6%,; endnu. ved Rødbjerg hyppig, men jeg 


- fandt den kun i mindre Exemplarer; i deindre Dele: 


fandt jeg den aldrig. «En boreal Art, som gaar langt 
ind i det arcetiske Belte* (Sars; anf.:. St. 60 og p. 143). 


54. 


DY. 


58. 


— 259 — (67) 
Holothuridæ. (,Søpølser*). 


Cucumaria frondosa (Holothuria) Gunnerus, Acta 
Holmiensia 1767. Sars, Overs. 61. 

Almindelig, paa nogle Steder i overordentlige Mas- 
ser især i strømmende Vand, 2—40 F. D., Sten- og 
Skjælbund. I største Mængde har jeg truffet den i 
Skarnsundet, dernæst i Strømmen ved Ørlandet og 
Garten, ved Hitren, Tutterøen og i Nordvigsundet. 
-— Den sjeldne Cucumaria åssimilis er af Prof. M. Sars 
fundet ved Østraat (Zool. Reise i Throndhj. Stift, N. 
Mag. for Naturvdsk.). 


+ Cueumaria lactea (Ocnus) Forbes, anf. St. Sars, Qvers. 


65. 

Denne lille Søpølse — af /2 Tommes Længde — 
traf jeg af og til i Skarnsundet, siddende paa den 
indvendige Side af Skjæl, 30 F. D. 


. Eehinocucumis typica M. Sars, Chr. Vidsk. Forhandl. 


i 1858, ,,3 nye Holothurider.*  OQversigt over Norges 
Echinodermer n. 67. 

Denne sjeldne Holothuride, som blot synes at være 
fundet et Par Gange, ved Bergen og i Hardanger- 
fjorden, erholdt jeg i Nordvigsundet ved Ytterøen; 
blød Dyndbund, 180 F. D. 

Thyonidium Drumondii (Holothuria) Thompson 1840. 
Thyonidium commune Diib. & Kor. 

Af denne Art fandt jeg et stort Exemplar (4*) i 
Skarnsundet, samt ved Beian, hvor den ogsaa forhen 


er fundet af Koren (Sars, Overs. 68). 


Thyonidium hyalinum (Cucumaria) Forbes, anf, St. 
Th. pellucidum Diib. & Kor. 

Enkelte Gange i Skarnsundet og Beistadfjorden, i det 
større Dyb, 80—150 F., blød Lerbund. Forekommer 


(68) 


59. 


== 


overalt ligesom foregaaende, SPE RO og Ork | 


(Sars, Qvers. 69). 


Thyone fusus (Holothuria) 0: r. Mill. Zool.. dan. 


«Denne Art har jeg ligeledes kun fundet et Par Gan- 


ge, ved; Throndhjem og i Skarnsundet, Lerbund omtr. 


50.F. D. Er if: Sars (Qvers. 70) udbredt fra Middel- 


60. 


61, 


62. 


69. 


havet af og gaar nordlig idetmindste til Christiansund, 
— Thyone raphanus Dåb: & Kor. er fundet ved Østraat 
(M. Sars, Zool Reise i Throndhjems Stift.) Jeg har 
ikke fundet den. | 

Psolus squamatus (Cuvieria) Koren: N. Mag. f. 
Naturvdsk. 1848 Sars, Qvers. 73. 

Almindelig gjennem hele Ti rondhjömsfjörden til det 
Inderste af Beistadfjorden. I overordentlig Mængde 
traf jeg den paa det store Dyb langs hele Stadsbyg- 
den og Rissen; indtil 240 F., Lerbund, og der af be- 
tydelig Størrelse (næsten 3%). Unge Individer af. 
indtil 1 Linies: Længde  træffes: ofte paa Stene og til 
kun 5 F. D. 
Psolus, phantapus (Holothuria) Strussenfeldt; Acta. 
Holm. 1765, Sars, Overs. 72. 

Almindelig, men. mest enkeltvis og i smaa pr 
rer, til det inderste af Fjorden, hvor jeg fandt den 
ved Stenkjær; 5—50 F. D. Stenbund, 

Holothuria intest:nalis Ascanius & Rathke, Sars, Overs. 
74, 
Almindelig; 6— omtr. 70 F. D., især paa sandholdig; 
Lerbund; i stor Mængde traf jeg den saaledes paa! 
Nordsiden af Frøjen — og paa mange mellemliggende 
Steder — til det Inderste af Beistadfjorden, hvor den 
ved Malmo forekom i ganske overordentlige Masser. 
Holothuria tremula Gunnerus, Act. Holm. 1767. 

En for det større Dyb (50—800 F.) med Lerbund 
characteristisk Form. Jeg har truffet den i Mængde 


65, 


2 (69) 


i Ørkedalsfjorden og Gulosen, langs Stadsbygden og 
Rissen, ved Throndhjem, Ytterøen og især i Beistad- 
fjorden. Er ligesom foregaaende ,en for Skandina- 
vien ejendommelig Art, dens hidtil bekjendte Nord- 
grændse er Beian* (Sars, Overs. 75). 


+ Synapta inhærens (Holothuria) 0. F. Miåll. Zool. dan. 


Kun 1 Exemplar fandt jeg (ved Inderøen, 10 F, D. 
Lerbund) af denne Art, som længere mod Syd skal 
være almindelig. Sars, Qvers. 78. 

Oligotrochus vitreus M. Sars, Chria. Vidsk. For- 
handl, i 1865, ,om arctiske Dyrformer i Christiania- 
fjorden.* Fauna litoralis 1877. 

Af denne sjeldne Art, som kun synes at være fundet 
i faa Exemplarer, ved Lofoten og i Christianiafjorden, 
erholdt jeg en ved Jøplingsøen i Beistadfjorden (60 
F.) og en i Nordvigsundet (160), blød Dyndbund; 
begge disse sprang itu, saaledes som det beskrives i 
Fauna litoralis, idet Svælget med Fangarmene skilte 
sig fra den øvrige Krop. 


M 


(08; å 50 


i 2ovindeod Joh sm02 aoholsse. mi guauqa, nei 99994. - 


20 nobyydebalk. synt, moeoluid; po. 1 

-bølaigdl I el go m9010NT msjdbaoudt bar kemesilt 
-pribnsde 101. 19, sbuossgone) smromenilvv gebrl. 
«no todelt p 
går ved (EN par0P0 gå | rå 
a6b oon MM T0- andaleidoeekrie AG 
JG MOL ugerdhal bar) 39j hast salgmoxd kand ond 
Loaf byg hom, s1oQas. 4192 MÅ Oo09b 18, (rmdrod 
VE Barr ZoBMenorO 2098, jagilobaimle 01940 he 
104 polabiv s0id) 2108 ME vis msdomopilO 68 
-sigsideindd i SPEDE oa 00% .G081 (ae 
Manisa. 1508 TRSL: eidesatil sen ”nobroft 

Johan opnn, My apeyejappt 2892 HA, Dnbldje 94 
saobroemmehspld i go mojdlo | boy «a9uskqotor 
09) mobuofthøtsigt i annagnilgal. hor 19.29 åbfodsn. he 
: brndbayd. hald .,(081) dobanagiv bro: du 19 BO GÅ kg 


øye. bom, følere, Mobi ,ailmrolil aust. 
«01 spårva sn9h så pie - 


å hj i Hu hutu 
i tølt 
bm ltd mme 2 EDR G 
i ikt 8 
* 
vid 
be p 
AEG 
f ; så PG 
Fe g- pa ng 29: 
v i 
v no ør G 
k CH vett pA arien 
Å 2 % å 'x +4 


Aarsberetning 


 oldsagsamlingen 
K. Rygh. 


Annr——— omr SVV SN 


Øk PN mig tang mase 
KE ekke er kdnsl GORE 10 vasse da 
—-— TE NE dl ON 
RE ek se en 


jg neii Skyt suomaiet od NT | 
TG EET TT gødkde oa Nik dess gled in 

» kap ina rede 299, Må REDI ette DET % 
cc pe passed Pudt ARE pin å 8 seo 
pe die 4 1 GbE leien ODE vekt 
bade sr Bag Jed EN TM AIG sabrsglde 
or 030 tt Kapt ort iden 2 dat nen et he st: fygt 
24 TREO PNAN ID JJ2- DÅ kø kgl 
ae ee JP gå å po Tpermdul rodd:  kL 


ig GÅ oe JR VEE Per HK HØGE su odå ap dok Va mRLN 
å pe & Hr, et) ER pit; ee Ve atnegl gr pkt 


ranger dr HK! NE vttd Hep HV ' aabtnd» vEPNG: 
vipd På ist DEG å Gå BM ei 10008 sindiikr å 4! å, seiksst» 
test 0 kodeEY 8 k add PO sal) PT diske 
å on PU: PN de Aalls! PP (4 ! NA hpa) 
| nt orm, sat 
de ea red et lg 
ves on RPR syd ja dd ar guljske de om legs 
Må 5 BRER, pk, Bg sak: bre kl) DM, di 


i * p Ve p 3 i 3 
Å Kort PKT tett: N itte Fil rokk p Fi KSP EP Ke GØ å 


Lå t Ro G ØRE PG Vg 
LE 


q 

, p 
på 

; ; 7 

* 
å 
p SE 
: F EL 
å Å EN 


Aarsberetning fra selskabets oldsagsamling for 1877. 


Q1assgsanitingen har i 1877 havt en tilvækst af 151 
nr. (kat. nr. 1806 —1936). Tilvæksten har saaledes været 
noget mindre, end den i de senere aar gjennemsnitlig 
har gaaet op til. Dette kan tilskrives, at der i det for- 
løbne aar kun har været anledning til at bruge en del 
af den til reiser i arkæologisk øiemed bestemte sum, og 
at der af foreningen til fortidsminders bevaring kun i li- 
den udstrækning blev foretaget undersøgelser af gravhau- 
ger, hvilke desuden bragte lidet udbytte af oldsager. 
Antallet af sager, der ere indsendte af de forskjellige pri- 
vate findere, er derimod omtrent saa stort som alminde- 
ligt. Men det er en naturlig følge af de omtalte omstæn- 
digheder, at aarets tilvækst er fattigt paa større samlede 
fund med fuldstændig tilfredsstillende fundopgaver. 

Af sager fra stenalderen er der indkommet 12 
numere, deriblandt 6 spyd- og pilespidse og 1 kniv af 
skifer af den saakaldte arktiske type, 2 øxer med skaft- 
hul, 1 spydspids og 1 pilespids af flint. De to sidste ere 
begge fundne i Vernes sogn under Ørlandets prestegjeld, 
hvorfra der i løbet af nogle faa aar er indkommet flere 
gjenstande fra stenalderen, end der i samlingerne haves 
fra noget andet sogn i Throndhjems stift. Vi have saa- 
iedes tidligere derfra: en hammer af sten med skafthul 
fra Selven, to spydspidser af skifer fra Baret og Ternin- 
gen, en kniv af skifer fra Seternes, tre skeformede skra- 
bere og en flekke af flint fra Baret, to slibestene for sten- 
sager fra samme gaard; dertil komme de iaar indbragte: 


(74) 9906 — 


en vel arbeidet spydspids af flint fra Hegg og en liden 
pilespids af flint fra Terningen. Desuden fik jeg i som- 


mer paa en reise igjennem bygden, under hvilken jeg og- 


saa opsporede de to sidstnævnte gjenstande, derhos kundskab 
om, at der ved Kongsvoll er fundet en øxe eller ham- 
mer, som dog rimeligvis igjen 'er gaaet tabt, ligesom der 
ogsaa paa den udenfor liggende ø Leksa skal være fun- 
det enispydspids af flint (Vidsk. selsk. skr.-1874 s. 32). 
Den "lille: bygd har ogsaa en naturlig beskaffenhed, der 
må& have været særlig skikket til at fremkalde en ster- 
kere bebyggelse. Den bestaar af et nogenlunde fladt: og 
paa sine steder temmelig bredt forland langs en førholds- 
vis beskyttet søstrækning og-indskaaret af flere dybt ind- 
gåaende fjorde; de nu bare fjeldsider have tidligere været 
bevoxede med skov, og fra bunden af fjordene strække 
flere skovdale sig indgjennem landet. Der: har saaledes 
været en ualmindelig god. anledning baade til jagt og 
fiskeri. - Fra hovedsognet, det paa den anden side af 
fjorden liggende Ørlandet, kjendes der derimod hidtil ikke 
noget fund af. oldsager fra stenalderen. -- Af de to øxer 
med skafthul er den ene et- brudstykke af en afide fint 
arbeidede -øxer som Montel, 96 (Nilsson Urimnv. I. fig. 
128) med udvidet bane, fremstaaende kant om skafthul- 
let og en: ophøiet, afrundet- kjøl langs: forsiden. Den er 
indkommet fra  Skjerdingstadøien i Melhus: Samlingen 
hår fra gammel tid et brudstykke af en anden ualminde- 
lig smuk øxe af: samme form; men det vides ikke, om 
den er funden mnordenfjelds eller overhovedet i Norge. 
Af. simplere arbeidede, til samme hovedtype hørende 
sbaadformede* øxer har samlingen derimod flere. Den 
anden øxe 'er af samme hovedtype som Montel. 89 med 
eg i begge ender, men med noget mindre udsvingede: eg- 
ge; den er fundet ved gråvning i en gaard ved torvet i 


— 267 — (75) 


Throndhjems by, om in situ, har ikke kunnet afgjøres. 
Den er den første i samlingen af denne type. 

Af: sager af den arktiske type maa nævnes en spyd- 
spids og en kniv, fundne sammen paa Sandnes, Alstahaug 
prestegjeld i Nordland. Kniven, af brun: skifer, nærmer 
sig til den form, hvor skaftet danner en ret vinkel med 
bladets længdelinje, og bladet bagtil ender i en spidst ud- 
staaende hæl.  Spydspidsen, af graa skifer, har stærkt 
tilbagegaaende modtager (15 »x 4 em). En pilespids fra 
Tolaa i Bejern prestegjeld i Nordland er det smukkeste 
exemplar af denne art. jeg har seet, ved sin elegante 
form vg overordentlig fine arbeide, der yderligere frem- 
hæves ved den smukke stenart, brun og grøn, flammet 
skifer. Den mangler et stykke ved begge ender, men er 
endnu 13,5 em. lang, medens den største bredde er 1,4 
em. Den er saaledes overordentlig slank og taler ikke 
for den af Winther (,Aarsberetning* 1877 s. 113) opstil- 
lede theori om den større bredde i forhold til længden 
paa de nordligere skiferspidser i sammenligning med de 
sydligere, om det end maa indrømmes, at dette exemplar 
er en undtagelse blandt de hidtil kjendte. — Fund af flere 
stenredskaber paa samme sted ere jo sjeldne, og det 
maa derfor regnes for et mere end almindeligt stort fund, 
som samlingen nu eier fra Dyngeset i Brønø. For 4 aar 
siden indkom der derfra 2 spydspidser af skifer og et 
fladt stykke med indsleben fure (nr. 1164-83); iaar er der 
yderligere indkommet en spydspids (nr. 1919), der efter 
en opgivelse, om hvis paalidelighed der ingen grund er 
til at tvivle, er funden sammen med de tidligere indseudte 
stykker. Den er dog adskilligt forskjellig fra de 2 tid- 
ligere; medens nemlig disse have ret indskaårne mod- 
hager, ere de paa denne temmelig skarpt tilbagegaaende, 
og :medens sidekanternes linjer paa de ældre ere omtrent 
rette, ere de paa denne buede, De ere alle temmelig 


(76) — DØGt-- 


brede (3,5: 10,5 til 3,5: 18,5). : Det flade skiferstykke kunde 
antages at være et brudstykke af: en plade, hvoraf man 
havde begyndt:at mdslibe et redskab. — Fra Kvikue pre- 
stegjeld! 'er der indkommet 2 skiferspidser;s den ene, fra 
Brevadslid, er en af de største spydspidser af dette slags, 
som ere fundne i landet. En del af odden mangler nu, 
men den har oprindelig været mindst 22 cm: lang; den 
største bredde er imellem '/+/0g "5 deraf; den har store, 
tilbagegaaende modhager og en bred, stærk tange.: Den 
anden er et brudstykke: af en fin liden pilespids af lys- 
graa skifer, funden i sandet ved Kasttjernetj paa vand- 
skillet mellem Kvikne og Tønset. Endelig er der blandt 
tilvæksten en spydspids af brun skifer frå Hareneset'i 
Kolvereid prestegjeld. — Ogsaa iaar er der indkommet en 
del flekker og knolde fra det i tidligere aarsberetninger 
omtalte flintverksted paa Urdanbrekken i Fiatanger pre- 
stegjeld, der velvillig ere indsamlede af skolelærer I. O1- 
gen ved hans skolebørn. Det er en eiendommelighed ved 
dette verkstedsfund i sammenligning med dem, der ere 
gjorte sydligere i landet, at der ikke blandt brudstykkerne 
forekommer ferdigdannede redskaber eller dele af saa- 
danne. Skjønt samlingen nu eier over 800 stykker der- 
fra; er der knapt noget, som med afgjort vished kan si- 
ges at vise spor af tilhugning for at tjene til redskab, me- 
dens dog størstedelen af dem enten ere flekker, der vise 
sig at være afslaaede under forarbeidelsen af redskaber, 
eller klumper, hvoraf flekker til emner ere afslaaede. 
Det synes især at have været pilespidser, der ere blevne 
forarbeidede paa dette sted. Den naturligste forklaring 
af dette forhold er, at raaemnet paa dette sted er blevet 
mere end almindeligt omhyggeligt udnyttet, hvilket igjen 
kan skrive sig fra, at der har været sparsom tilgang paa 
det. Et interessant bidrag til oplysning om den tilgang 
af flint, som har staaet til raadighed for arbeiderne paa 


— 269 — UD 


brekken, har man faaet i en samling større flintklumper, 
som iaar ere indkomne dels fra selve Urdan, dels fra 
gaarde i omegnen, Bøle, Ørsnes og Hasvaag; enkelte af 
dem ere saa store, at kiler paa 10—12 cm. længde kunde 
arbeides af dem, og betydningen af denne samling for- 
øges ved, at der af flere af dem i gammel tid er afslaaet 
større stykker, og der i bruddets kanter viser sig de al- 
mindelige slagmerker.%; Der er derfor grund til at tro, at 
arbeide af flintredskaber er foregaaet paa flere steder 
paa denne kant af Flatanger, ved Bølefjorden og Jus- 
sundfjorden, og man kan saaledes ogsaa vente, at der 
kan gjøres verkstedsfund paa flere punkter i den samme 
egn. 

Samlingen har iaar faaet en vel udført gibsafstøbning 
af en i Odense museum ”opbevaret stenøxe med skafthul, 
der efter en gammel paaskrift er funden paa Stiklestad i 
Verdalen. Da den er kommet til museet med den sam- 
ling, som blev det foræret af geheimekonferentsraad J. 
Bilow paa Sanderumgaard, er der al sandsynlighed for, 
at han har erhivervet den, da han i 1788 ledsagede kron- 
prinsen paa hans reise til det nordenfjeldske. Øxen er 
af samme type som Montel, 40, hvilken i det norden- 
fjeldske synes at forekomme almindeligere end i det øv- 
rige Norge. Paa nogle faa aar er der; saaledes til denne 
samling indkommet 4 saadanne: fra Hamer i Stjørdalen 
(765), fra Valseidet i Bjugn (1020), fra Hegvik i Bjugn 
(1548) og fra Neraune i Orkedalen (1690). Formen hører 
rimeligvis til de yngre. åAfstøbningen er foræret af be- 
styreren af universitetets! oldsagsamling.! Fra bestyreren 
af Bergens museums samling har man faaet tilsendt af- 
støbninger af den i 1875 fundne store spydspids af skifer 
fra Svankil paa Hiteren og af en skiferkniv fra Stensland 
i Throndenes. =* 


(78 > 


«Fra bronmcealderener indkommet en celt; funden 
i et grustag paa Auran i Stjørdalen. Det nordenfjeldske 
Norge er josi det hele temmelig fattigt paa fund fra 
broneealderen, og størstedelen af. disse bestaa-afenkelt- 
vis fundne celter. Af saadanne: haves foruden «denne å 
vor samling '1 fra Farstad og 1 fra Husstad'i Bod pres- 
tegjeld i. Romsdalen, 1 fra Ydstines i Stjørdalen og 1, 
hvis findested er. ukjendt, og'i Bergens: museum 1 fra 
Østraat paa Ørlandet. Af andre fund haves en'spydspids 
fra. Snaasen i universitetets:samling, gravfundet fra Todd- 
nes i Sparbuen: af en- dolk: og en ceelt, det større mark- 
fund fra Gunnesøi i Rennebu, begge i vor samling, en 
paalstav fra Otterøen, Akerø prestegjeld i Romsdalen, i 
Bergens museum, en øxe fra samme sted i upiv, -saml., 
hvortil kommer et sverd fra Døn paa Helgeland i univ. 
saml. 


Fra ældre jernalder har aarets tilvækst kun nogle 
faa numere, men deriblandt er et pragtstykke, nemlig en 
stor bøileformet  spende af sølv «af den for den ældre 
jernalders slutning eiendommelige form med store over- 
og understykker. Den er funden under oprydning i en 
urd under et fjeld paa Aa prestegaard i Aafjorden. : Den 
er et sidestykke til den endnu større sølvspende, der i 
1868 fandtes; sammen med en mængde andre gjenstande 
paa Daleim i Sparbuen (beskrevet og afbildet i ,,Aars- 
beretn,* 1868), men er dog forskjellig fra denne i flere 
detailler.. Spender. af. dette slags findes saa godt som 
over hele den germaniske verden, men dog med enkelte 
eiendommeligheder i de. forskjellige lande. De. norske 
og svenske former stemme nærmest overens med de; en- 
gelske, men have i regelen enkelte fra dem afvigende 


2 MR — (79) 


særegenheder. Fra: denne del af landet haves foruden 
de to nævnte: tillige en adskilligt mindre af bronce fra 
Revset i Støren. -Spenden fra Aafjorden har: derhos in- 
teresse som et af de undertiden forekommende 'exempler 
paa sager, der i oldtiden vise sig at være reparerede. 
Den har nemlig været brækket lige nedenfor bøilen og 
er igjen bleven sammenføiet ved en paa bagsiden paalagt 
bod af bronee, der er fæstet med flere gjennemgaaende 
nagler, Stykket vil blive afbildet i Foreningens Aars- 
beretning for 1877. 


- Paa yngre jernalder kommer af aarets tilvækst 
noget over 60 numere, dels i smaa samlede fund, dels 
enkeltvis fundne gjenstande. Deriblandt kan fremhæves 
en kjedel af grøtsten fra Stene i Nærø, fordi forekomsten 
af stenkjedler i yngre jernalders grave er et af de træk, 
hvori der viser sig ikke liden forskjel mellem de enkelte 
dele af landet, navnlig ogsaa mellem de ydre og indre 
dele af Throndhjems stift. Paa østlandet ere begravelser 
med sterkjedler overmaade hyppige, men nordenfjelds 
forholdsvis sjeldne. Dette gjelder dog ikke i samme 
grad om kystegnene, hvorfra der med nogenlunde sik- 
kerhed kjendes 11 saadanne fund: fra Veø prestegaard i 
Romsdalen, fra Romfoghjellen i Sundalen, fra Vikan, 
Skaalviken, Strand og Snotra i Aafjorden, fra Hosen i 
Bjørnør, Haastad i Flatanger, Sandviken i Fosnes, Stene 
i Nærø og Gjerdingen i Kolvereid*). Fra de indre byg- 
der i det throndhjemske har man derimod hidtil kun 
havt opgivelse om et eneste saadant fund, paa Lademoen 


*) Kun 5 'af disse ere bevarede i samlingerne, deraf 3 i den her- 
værende. 


(80) MD. 


ning til tvivl, om ikke den stenkjedel, som opgivessat 
være funden paa dette sted, i virkeligheden kan have 
været en urtepotformet urne af ler, der undertiden for- 
veksles med stenkjedler. laar er der imidlertid indkom- 
met en hadde af jern fra en gravhaug paa Svarva paa 
Inderøen af samme form, som almindelig forekommer paa 
stenkjedler, og der haves desuden paalidelige oplysninger 
om, at der i fundet har forekommet stykker af en saa- 
dan kjedel, som siden ere bortkomne. Dette er det før- 
ste sikkert constaterede fund af en stenkjedel i en grav- 
haug fra de indre bygder af søndre og nordre Thrond- 
hjems amter, og naar man tager hensyn til, hvor mange 
yngre jernalders gravfund der kjendes fra disse egne, 
maa det være berettiget heraf at slutte, at dette slags 
gravkar kun yderst sjelden forekommer her, medens de no- 
genlunde hyppig synes at have været brugte i kystdistrik- 
terne. Vi have saaledes heri en ligesaa tydelig forskjel 
mellem gravskikkene som den, jeg i min foregaaende 
Aarsberetning har paapeget i den hyppige forekomst af 
gravkamre og ubrændt lig i yngre jernalders gravhauge 
i kystdistrikterne, medens denne begravelsesmaade kun 
sjelden forekommer i de indre bygder. 

Med hensyn til de øvrige oldsager fra hedendommen, 
som ere indkomne iaar. maa jeg henvise til den udfør- 
lige beskrivelse af dem, som vil blive trykt i Foreningens 
Aarsberetning for 1877. d LØR 


Blandt sager fra yngre tid kan et enkelt stykke for- 
tjene særlig omtale, dels fordi det knytter sig til mindet 
om historiske personligheder, dels fordi det er exempel 
paa et arbeide, som er udført efter et gammelt mønster 
og i efterligning af en gammel stil. Det er en, rigtig- 


EG (81) 


nok af ælde noget medtaget, messehagel, der har tilhørt 
kapellet paa Østraat og af Østraats nuværende eier er ble- 
ven foræret til samlingen. Den er af rødt fløiel med et 
broderet cerucifix. og derunder ligeledes i broderi Ove 
Bjelkes og hans 3 hustruers, Maren Daaes, Rise Gjeddes 
og Helveg Lindenows vaabenskjolde og initialer samt 
aarstallet 1662. OCrucifixet er broderet i sølv i høit relief 
og viser sig at være en efterligning at et mønster fra den 
ældre middelalder med en tro gjengivelse af den roman- 
ske stils charakteristiske former. Det er ikke urimeligt, 
at mønsteret netop har været et romansk erucifix med en 
Kristusfigur af bronce i høit relief paa emailleret grund, 
der findes i selskabets samling og angives at være kom- 
men fra Østraats kapel. Broderiet er rimeligvis udført af 
fru Helveg. 


Arbeidet med conservering navnlig af bronce- og 
jernsager er ogsaa iaar fortsat, saavidt samlingens uhel- 
dige lokale og fornemmelig mangelen paa arbeidsrum har 
tilladt det. Ved jernsagers conservering viser det sig 
stadig, hvor meget ugunstigere et fugtigt søklima er for 
bevaringen af oldsager af jern end en tør luft som Chri- 
stianias. Selv om det skulde synes, at de vare fuldstæn- 
dige gjennemtørrede, inden de underkastes den brugelige 
indkogning, viser det sig dog ofte, at det har været util- 
strækkeligt, og endogsaa det mindste mellemrum mellem 
tørringen og indkogningen er nok til, at de igjen trække 
fugtighed til sig, og derfor ingkogningen mislykkes. Det 
nye lokale vil dog ogsaa i denne henseende skaffe noget 
gunstigere vilkaar for arbeidet. 


SSL LILL 6 


TG FE . dark 30 ; 
spann oe så 500 med uiv-å 
00 Raboed T5Holbail vobirtsb) yo Vatisårs 1549hotd 
dbhafd) EE ET stolen 8 akt Heal. ør 
nitpe bleitint $6 Sblofderddøsr Svodshaid pørlsH 4 
pilsr ad t vide 1 4oÖbord 45 497000" $J0P Völløre 
ab pit såtöndd 18 Å gøitytfrallb «9 drev 18 vie 186iv 
«aar nsh 8 selsvignetg 0 15 -bom 19btøløbbia 9 
Husa hdd 49 ISU 90 sdetlerrsdødøde elite dale. 
dø bad zitsuid deasket 19 487 i guru oriin 
Sang førollinms sag Sild: Hed I sarbadvis- tp glaøte 
«fo arr da oven po Suilarsa etadedelae"i aabult 
frrretba sivgildmir 29 t9nsbord ad etset så dont | 
grå å AUK ] Fo yirnres het 8 oe 


" ot å Am fortansend 
: >. 80: -gdsrond ig gltrtdn. gui19 rigejo9. bon. ed | 
-fadg. euggnilise 3hivnse. Jsamui JAG 48220 19 199880 

md moebisdus sog agfogusm gilgsmaarat 20. alsdol agib 

gla tab 19807 gaktevisenos mognamref ba Joh mllid 
Å 49 smildae tpiget 35 919gileungu 19390 107 gihøte | 
) ca02 dtøl 01 9 bag visj 18. 192862Dl90 aggaburrod | 
19 L 9587 90 184,29078 shlsde inb ma vise påsinnia) 
opilaggsd mal <standsoten ab br oborreimsansje ogih 
«rtar tyne 1 s9h fø 9116 2ob fa job 192iv grringodbøi å 
molo mirmollsa stabiu 196 gr2g0had 20 Jailoddørna | 
sÅdsr asjel 9b 18 dør 19 uyninpodbi 20 aogntret i 
19. 29ddvieie n9gøiagodgni s0l49b 30. ie 1 badgilgnt | 
> gfnde shussenod gras) I e8290 gob liv sisdfol EDEA 
4obiadra ot wøridliv r9slgnnl 


r 1 SIM 
, 8 | I pA ER 
Å Å 
i 1 inD 
Å 
d JAR 
* i å 
Ky d Å 
å Å a 
RY å ai 
« 
å i 
| 
i v 
JA 
i å 
4 
å 
| 
L* i 
$a så 
i 
på 
k 
å 
å 
Å 
å 
Å 
de 
Å 
p 
| i 
K i y 
” 
= Å 


== 
O 


eg 
FA EP ke 0 
PEPE TRD ht kl E DÅP ar sp page 
we, mes tristeste NJ eg 
NN NG 9 å , ete peeraresesre FANGE pAENKSNKT EN preer 
gt e0v ad rep | Apr 
ae - varde å td a p - 
ae p så Å ø 
dr ; p 
ae vg a * 
meme meg Jer 
na 


KK er 


ae 
GP DE get eg OND lun gå por 
be RE Fate mn 
Kode ma 

pt 


pr møde ag 
Yi på 
åR tmkar p ået Pt 
Holtan % nr rate or rige 
: pod dd 
, op pr Er ag v kaken at 
sv pe åg vere " RS 
. eg DE DEE dt md GA prp 
OG . ; 4 . år at (øtmer Ørpekeare å 
E ; Hete , Fetsg  pon ne oter yr 
.. po pe Ge . , pene mg 
- ak " , " " p, r " % ig ud db 
re rer å % - A - Er eee are 
ene bler 3 te Bd å — > AS dt dt 
i on er ad « A p == GP USD BEG GN 
VA Vrak en 
am UT Ø AN eag 
Stem sed , k 
ve Lu ay EN pk 


rase nitten 
pie eten amp 
. A N pe GPRS PINE 
EP , 
DA BÅT SPÅ 9 nr pla Vin Po 
re tra pr 
p v VED GA risen PD Ag gt Ji er 
råe spegv ar PP 0 ad pt 
2 PR p 4 » p 
VERN PA ey p - 
oe E 


dre ik 
ak an I 
Ea ere 
i ie 


FYN pre ke pe ge 
er G rd, lin en dt sr Arden 
VVS SAR q a vw "mik vend å 


se yer