« r ut øv Le, x de Ms À „A ” å a > Rn Tb — Ce + Å ve må EG st x å pr 4 - a ? åt 2 J Å : 5 EG z ; < 4 på ør 5 ‘ . v- hé > Di . "vo u Pod v Le ~- Fr, A >> 9° A vs r 5 À 2 x Fe Po L 4 - — 4 en = + : å 5 ad he 7 Le » » h eat ey >» ae Le | é- så ng > A +. a at hs. p 8 ao” À = Lv 4 = dl OG "å * Y ze > \ 3 x 4 MA gS 4 < . v It, i Pr. A er x Fl + > r y .» I ee u | ‘ : ‘ - sø y : We. PR Pr ° | 1 Re | + * - ø a’ der | pr KE ET 9 7 "AA utt på p | 1 1 \ a 4 « 8 gør d la Fe $ le: ” a a , Y hå | À dt « og vet ve 7" , \ à - T : 3 2% > mi p = we r L 7 + + a P = a : . a å . ey p I nt u » La CM + Y å 1 > | Y. « re. 5 å, uf = - ja Ps 3 i a = tal g a d u å ~ , « . a ic, 4 . - nn. å På ” x < pi =" de < 9 ” > # ey , of é ‘ 7 4 a =J np i ia - « ; a >. 4 ANT - D ES ~~ oe (BEN EE ptenb (899 MVE NG 1 | Ea 4 fl eo EEE SJØL 4 A MS | i 12 t UR på SKRIFTER UDGIVNE AF VIDENSKABS -SELSKABET I CHRISTIANIA 1908 I. MATHEMATISK - NATURVIDENSKABELIG KLASSE CHRISTIANIA I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD A, W. BRØGGERS BOGTRYKKERI 1909 BRIE PER UDGIVNE AF VIDENSKABS-SELSKABET | CHRISTIANIA LIBRARY NEW YORK BOTANICAL GARDEN. I. MATHEMATISK - NATURVIDENSKABELIG KLASSE CHRISTIANIA I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD A. W. BROGGERS BOGTRYKKERI 1909 JV IS on IO, II, Indhold. Carl Stermer. On the graphic solution of dynamical problems . P. A. Øyen. Kvartær-studier i den sydøstlige del af vort land Axel Thue. Bemerkungen über gewisse Näherungsbrüche algebraischer Mere N der far se An Van ca eis A. und K. E. Schreiner. Gibt es eine parallele Konjugation der Chromo- somen? Erwiderung an die Herren Fick, Goldschmidt und Meves. (Mit 3 Tafeln) . : : AF fy. H. Mohn. Dæmringen i Norge. (Med 1 Figur i Texten) Axel Thue. Uber rationale Annåherungswerte der reellen Wurzel der ganzen Funktion dritten Grades a*—aa—b Axel Thue. Om en generel i store hele tal uløsbar ligning . A. und K. E. Schreiner, Neue Studien über die Chromatinreifung der Geschlechtszellen. V. Die Reifung der Geschlechtszellen von Zoogonus nurus Lss. (Mit 4 Tafeln). ar ee Sigval Schmidt-Nielsen. Bidrag til kjendskabet om løpets fysio- logiske kemi J.H.L. Vogt. Über anchi-monomineralische und anchi-eutektische Eruptiv- gesteine . Chr. Leegaard, Kliniske og epidemiologiske undersøgelser over den akute poliomyelit i Norge med særligt hensyn paa dens forekomst i aaret 1905. (Medsinmivantersoeaetutysk presume), rn, GP po GE ur UNE Gustav Guldberg. Eine Missbildung bei den Cetaceen. (Mit 1 Tafel) . Side Dt I —126 I — 34 I — 3 I re gje I — 29 I — 15 I — 24 I — 45 I —104 I—176 a ON THE GRAPHIC SOLUTION OF DYNAMICAL PROBLEMS BY CARL STØRMER (VIDENSKABS-SELSKABETS SKRIFTER. I. Maru.-Narurv. KLASSE 1908. No. 1) CHRISTIANIA IN COMMISSION BY JACOB DYBWAD 1908 Fremlagt d. 2sde Novbr. 1907 i d. math.-naturv. Kl. Møde. 1 Al |A. W. BRØGGERS BOGTRYKKERI, ay, j ra | 7 à i i) x CNET oF - ie | a Be © 7 1. hh a paper published under the above title in the Philosophical Magazine and Journal of Science for 1892, Lord Kelvin described a graphic method for the solution of dynamical problems. We will quote from his paper the following account of his method. «In dynamical problems regarding the motion of a single particle in a plane the following plan is given for drawing any possible path under the influence of a force of which the potential is given for every point of the plane. Suppose, for example, it is required to find the path of a par- ticle projected, with any given velocity, in any given direction through any given point P, (see fig. 1)». «Calculate the normal component force at this point, and divide the square of the velocity by this value, to find the radius of curvature of the path at that point. Taking this radius on the compasses, find the centre of curvature C, in the line P,K, per- pendicular to the given direction through /,, and de- scribe a small arc, P)P,Q,, making P,Q, equal to about half the length intended for the second arc. Calculate the altered velocity for the position Q,, according to the potential law, and, as before for P,, calculate a fresh radius of curvature for Q, by find- ing the normal component force for the altered direc- tion of normal, and for the velocity corresponding to the position of Q,. With this radius, find the po- sition of the centre of curvature, C,, in P,C,L, the Pig. I. line of the radius through P,. With this centre of curvature and the fresh radius of curvature, describe an are P,P,O,, making P,Q, equal to about half the length intended for the third arc; calculate radius of curvature for position Q,, draw an arc P,P;Q3, and continue the procedure». Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1908. No. 1. 1 4 CARL STORMER. M.-N. KI. The practical utility of this method is dependent upon the ease or difficulty with which the radius of curvature can be calculated. If the potential on which the force depends is a somewhat complicated function of the coördinates of the point, the method immediately becomes so troublesome to use, that recourse should rather be had to one of the many numerical methods of integration for the calculation of the path. We intend, however, to demonstrate an extremely simple, approximate construction of the radius of curvature by the aid of a number of equipo- tential lines, whereby the above difficulty is avoided. Let the differential equations for the motion of the point be dx _2U dt? — %x dy aU FEET (D) where U is a given function of x and y. Let us further assume that we have drawn in advance a number of equipotential lines, Let 4 MB be a part of the path, and M its point of intersection P with the equipotential line U= Further let M N be the normal, with n direction towards increasing ©, i.e. towards the centre of curvature of the path. Jf we designate as D the part of the normal between the two nearest equipotential lines, er WE en we have for the radius of curvature @ in the point M, the approximate formula ge = pD. By the aid of this formula, the radius of curvature may be easily and quickly constructed, when the equipotential lines have been drawn once for all. The construction of the path of the point by the aid of the radu of curvature thereby becomes very simple and easy of accomplishment. We will return later to the question of the possibility of modifying the method when the radius of curvature is very large, or when the equipotential lines lie far from one another. 1908. No. 1. ON THE GRAPHIC SOLUTION OF DYNAMICAL PROBLEMS. 5 We will first prove the correctness of the approximate formula @ = pV. If we designate the projection on the normal M N of the force acting on the point M, as K,, and the velocity of the point as v, we have, as we know, the mass of the point being equal to 1, 7 9 7) = = © According to system I, v? = 2U, and A, = 5,,, where ON Pr = indicates the ° oN Fig. 2. derivative of U along the normal M N. This gives 1 OU Let us now consider an assumed point M’ on the normal, and call its distance from a fixed point on the latter &, £ to be reckoned positive in the direction MN. If M' moves, U will be a function of &, and if this function be developed in series, we easily obtain the desired approxi- mate formula, 9 = pD. It was in this way, moreover, that I first demon- = strated this formula. 6 CARL STØRMER. M.-N. KI. We attain our end most rapidly, however, in accordance with Pro- fessor Runge’s suggestion, by regarding $ as a function of U, and con- sidering the corresponding curve, f= f(0) where U is an abscissa and & an ordinate!. Let A, B and C be the : — I I three points whose abscissæ are =, å and as and let AA’ be parallel with the axis of ‘abscisse ; then 44! = = and A’ C= (AU) I Bs Thus if, instead of the direction of the tangent in the point B, we take as approximate direction AC, we obtain n tang=-—D p="D, ß being the angle made by the tangent with the axis of abscissæ. On the other hand, tan =f’ (U), where the value of U på nN Now since 7 å EON f (U) F4 aU 2U oN 1 I am indebted to Professor Runge for information respecting this method of procedure. At the beginning of March, 1907, I had sent a description of the method with proofs to Professor Mittag Leffler, asking if it were known. He sent it to Professor Runge in Göttingen, who drew attention to the above simpler proof. 1908. No. 1. ON THE GRAPHIC SOLUTION OF DYNAMICAL PROBLEMS. 7 n we also obtain for tan $ the value å If we compare these two expres- sions for tan 3, we obtain op =pD Q.E.D. It is easy to find an expression for the accuracy attained, for, accord- ing to Taylor's formula, we have r —f( raved 2 BEE, +0.40) : mee 4U)—7(U,)+-f' (U) A0 + SS 0) (AUS SE u (AU)3 and rv 0) 40420 cup — TUI A) go, X 2 1X2X3 where 4 and # are numbers between o and 1. From this we get LAU) f(U,—4U)=2f’(U,) AU +4 f(y +0.4U) +f" (U,—0'.AU)](A0)%. If we now choose U, =? and JU = = we obtain BO I m re wer p—0 et Bie [ | n )+/ | n ilk e=pD+e, where we have put ‘111 + 6 wer =. 0 ae PE p 4 PF. r == ===" I . Now if f’’(U) in the interval eat == , lies between — m n and —+ m, then and thus NS As NG 378 m. 3 In order to find m, f’” (U) may be expressed by ae va and Ger - As E = f(U), we have fe a dU d8U 3 d= des 8 CARL STORMER. M.-N. KI. Thus the first three derivatives of the function U along the normal M N may be formed, and /’” (U) may then be found by substitution in the above formula. We see that the error & diminishes very rapidly with increasing m. 2. The above method was worked out for the purpose of simpli- fying the study of the integral curves of the system dR Er 20 ds? 2 eR d*z ,40 Je ae ie (III) where Q is the function ah ZB San à Q = I E == (R2 3 3 | and y is constant. One is led to this system, when it is a question of calculating the trajectories of electric corpuscles in space under the influence of terrestrial magnetism I. One of my assistants, Mr. E. Steenstrup, engineer, has constructed under my guidance, after the above method, more than 50 paths of system (III), answering to various values of the constant y. The practical utility of the method has thereby been sufficiently tested. The results of these constructions will be fully described in Professor Birkeland’s report of the Norwegian auroral expedition of 1902—3, in the section that treats of the mathematical theory of auroras and magnetic perturbations. 3. We will here briefly relate our experience with regard to the employment of our graphic method of finding the paths defined by system (I). First a number of equipotential curves, neon ge Eee FS n N N 1 See my paper: „Sur les trajectoires des corpuscules électrisés dans l'espace sous l’action du magnétisme terrestre, avec application aux aurores boréales“. Archives des Sciences Physiques et Naturelles; July —October, 1907. Geneva. 1908. No. I. ON THE GRAPHIC SOLUTION OF DYNAMICAL PROBLEMS. 9 are calculated, and the curves drawn upon paper. m is assumed so large that the curves on the diagram are not too far distant from one another; in some places it will generally be necessary to assume larger values for n than at other places. For the sake of clearness, it is recommended that all curves U = P be dotted lines for p odd, and continuous lines for p n even, and that the odd numbers, 1, 3, 5, 7, etc., be written in the spaces between the continuous curves, from U =o onwards, as shown in figure 4. Fig. 4. If the point M of the path falls upon one of the dotted curves, the radius of curvature then equals the portion D of the normal between the two nearest continuous curves multiplied by the number of the interval. If M falls upon one of the continuous curves, we have to multiply D by the even number lying between the numbers of the adjacent intervals. The graphic construction of the path may now be accomplished in the manner given by Lord Kelvin; but in addition to compasses, it is an advantage to use a narrow tape divided into millimetres, by which the centre of curvature can be quickly marked. By means of pins, this tape is attached to, and detached from, the points in the path and their centres of curvature alternately, as the construction progresses. The product pD may be found by the aid of a sliding-rule. More accurate results are obtained by substituting transparent gelatine- paper, cross-ruled, for the tape. Before proceeding to a treatment of the cases in which the method must be modified, we will consider the connection between the radius of curvature @ of an assumed path through the point M (see fig. 5), and the radius of curvature pg of a path through the same point, tangent to the 10 CARL STØRMER. M.-N. Kl. equipotential line through that point. If we call the projection of the force K,along M N, as before, K,, we have K, = K cos y Now since 2 - v* 2U K = = — , 09 05 and å vu 2U eo ==" — mn Fr (a 9 we obtain de Ore 2 cos wy’ whence we have the construction of o shown in fig. 5, when o, and the angle yw are given. This ‘construction is to be recommended, when there is a suspicion that the formula @ = pD does not give exact results, owing to the fact that the path is becoming perpendicular to the equipotential curves, or because the course of these curves ts not sufficiently regular in the vicinity of the point M. By the aid of the already-mentioned cross-rule gelatine-paper, on UM He å the factor — — is quickly found as follows. cos y A cross of axes is made on the gelatine-paper, consisting of two axes at right angles to one another, one an axis of abscissæ x'x", and the other an axis of ordinates vy’. A needle is then put through the intersection of the axes and the point M in the path, and the gelatine- paper is turned in such a manner that the axis x'x" is tangent to the path. Along the normal M N, a portion, M N', is then marked off, of a given length a, and N' is marked upon the paper by making a hole with a needle through the gelatine. The gelatine is then turned about M until 1908. No. I. ON THE GRAPHIC SOLUTION OF DYNAMICAL PROBLEMS. LT the axis xx” is tangent to the equipotential curve through M, and the distance, 6, from the point marked on the paper to the axis xx", is read b off. Then cos y = z and thus a OT AED) whereupon @ is quickly calculated with a sliding-rule. In the case of o being so large that the centre of curvature falls out side the paper, the following method may be employed. et Fig. 6. In this figure, where MM’ is an arc of a circle with radius @ and centre in O (centre of curvature), we have n =o (1 — cos à) c=osina consequently, with sufficient accuracy, c—h=-c Here c is assumed, as also a. The position of M’ is thereby determined, n and Ah being easily calculated with a sliding-rule. As also the position of P, is known, we have the direction of the radius of curvature in the point M". If the gelatine-paper is used, it is turned about M so that the one axis falls along MN’. By the aid of the cross-rule paper, the points M' and P' may then easily be marked. This is the description, in its principal details, of the graphic con- struction of the path. Printed 26 May 1908. i a € u ar Es rå a mf Kun | rhe . å 5 hr i AL Ne a (ha ii hae ni LÀ TEL bl bd R 7 i ; x | | x NL % Nut A Hugh) kl å A mA al i Mi A MA EN nr Å Ay x u LE | | Pes i | i b ay F “ ay i å ie Ot å VE yl Mi it i Dy ICT MU UT LUE à In JER h a å | au ae HE | j um ar md | 2 Zu a i Å vi i | le 24 i 7 À | | L | a vår Lf 14 u | 1 - L , 1 ñ Li i 7 a i LIST y I | | i A i } an / mate wien å f R en V- BE 6 AE cv Å A a R fA Å | i | | | | 7 1 an 7 L = u | | Å I h | | 1 På å : ; | | | | | f 3 , | ER Å ; | | i (oe ye # ) I 2 AE pe ‘| (Il 7 Tor KVARTAR-STUDIER DEN SYDØSTLIGE DEL AF VORT LAND PA ØY EN (VIDENSKABS-SELSKABETS SKRIFTER. I. Maru.-NATURvID. KLASSE. 1908. No. 2) UDGIVET FOR FRIDTJOF NANSENS FOND CHRISTIANIA I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD 1908 De del af vort land, som ved denne anledning skal vere gjenstand for vor undersøgelse, er det sydøstligste, forholdsvis lille omraade, der i vest begrænses af Kristianiafjorden, i nord af jernbanelinjen fra Kristiania til Blakjer station og videre af en linje, der herfra over Urskog og Sit- skogen gaar over mod den svenske grænse, der saa videre begrænser omraadet i øst og syd. Men selv inden dette snevre omraade er det en meget begrænset del at den kvartære lagrække i vort land, som ved denne anledning vil blive gjenstand for undersøgelse. Tilbage i tiden skal vi her ikke gaa længere end til slutningen af den periode, der ved en tidligere anledning er betegnet som den raglaciale!. Og vor egen tid kommer vi ikke nærmere end til det i »Skjælbanken ved Skrellene<* nylig beskrevne pholas-niveau. Den nærmeste foranledning til nærværende fremstilling er egentlig en mere indgaaende undersøgelse, som jeg allerede sommeren 1898 anstillede ved de fra gammel tid saa bekjendte skjælbanker i Aremark. Otte aar gamle undersøgelser paa dette omraade burde kanske helst ikke været offentliggjort; men sagen er, at ved selve undersøgelsen i marken viste sig enkelte fænomener, som jeg med mit daværende syn paa vore kvartær- geologiske forhold ikke kunde bringe i samklang. Og naar undtages en dagstur, fra Fredrikshald om morgenen og tilbage til samme sted om eftermiddagen, som jeg sommeren 1900 foretog i følge med professor Brøgger til skjælbankerne ved Krappeto, har jeg ikke senere havt anled- ning til at besøge de interessante Aremarksbanker. Der er heller ingen udsigt til, at jeg vil faa anledning dertil i nogen nær fremtid, hvorfor jeg alligevel nu har bestemt mig til at levere en, om end blot foreløbig oversigt. I de senere aar har jeg nemlig dels inden andre dele af det ovenfor afgrænsede omraade og dels i tilstødende egne havt anledning til at gjøre endel iagttagelser, der har udvidet mit syn paa vore kvartærgeologiske forhold i sin almindelighed og tillige bragt mere samklang i de ovenfor paapegede forhold i Aremarksbankerne. Vid.-Selsk. Skrifter. M.-N. Kl. 1908. No. 2. 1 4 P. A. ØYEN. M.-N. Kl. Høidemaalinger. Ved de kvartærgeologiske undersøgelser udgjør undersøgelsen af de forskjellige terrassers og fossilfindesteders høide over havet en ganske væsentlig del. Imidlertid har mit arbeide inden den her omhandlede egn for en stor del været begrænset til et faunistisk-stratigrafisk, hvorfor høide- maalingerne har været udført mere i forbigaaende og udelukkende med ane- roidbarometer. Somrene 1903 og 1904 udførtes imidlertid inden omraadets nordlige og midtre dele nogle rækker mere systematisk og sammenhængende anlagte maalinger, hvad der ved en tidligere anledning er betegnet som aneroidnivellement?. For kun at vise et eksempel paa et saadant, nemlig gangen i undersøgelsen, vedføies en maalerække udført 20 august 1903: Blakjer station, Blakjer kirketerrasse, Hellene veiskille, Sandummoen grustag (bund, terrassefladen, bund), Sandummoens høidepunkt, Høgmoens høide- punkt af veien ved 50-km.-mærket, Killingmo teglverks terrasseflade, Tomter veiskille, Killingmo terrasse, Killingmo skydebane, Killingmo indre terrasse- kant, Tomter veiskille, Finstad station, Urskog station, Prestegaardsterrassen I, Prestegaardsterrassen II, Finstad station, Tomter veiskille, Hogmoens høide- punkt af veien ved 50-km.-mærket, Hellene veiskille, Blakjer kirketerrasse, Blakjer station. Nu er det altid saa, at aneroidmaalinger vil være beheftet med usik- hed; men jeg tror paa denne maade at indskrænke usikkerheden til et minimum. Desuden har jeg i de senere aar ikke benyttet vakuometer- korrektion for mine aneroider, men skaftet korrektionstabel ved fra hav- fladen som udgangspunkt at følge en række fastpunkter gjennem Kristiania by og videre langs Holmenkolbanen til dennes øverste endestation. Man har nemlig her: Universitetsbibliothekets trappefod. . . . . . . . . . Iom. 0. h. (Geografiske opmaalings façade. + . «0 « = « © PO Carl Johan-monumentets fod + 2 2 8). 3. 3 « = gees Üramienborgveien Josefinegade . . . . .. 2 AO Walleyajesade nr. 7 4 GR ME DE JENSEN EC Majorstuensstation ..: . 22 GAGN PONG OP reelle 8 50. 2 JG BEBE RA EE Diakenkjemmiets station 4 GN GA Vinderen staton JG u. un 0 ow EN GOE U EEE Gandi Oum 1) al EN MER AS NOE RTS SAONE CR DANIEL VER ANUS CORRE RER EE ==" En&erjordet stations 012 GNU ME å CRE SO Slemdal: station, ... u. DOT SVA EN EUROS 1908. No. 2. KVART-ER-STUDIER 5 I. SAN Terme) 00, 170.1 MØ re he aid Ge ET EEE IY se NN 020602 IR Mn]. | NE EE 8096, 3 SU PE OL ya OR SASS ae tion!) SA SLP av LR MR == Og man opnaar saaledes paa denne maade korrektion for de heider, som det hidtil har vist sig at være spørgsmaal om ved undersøgelsen af de marine forhold i den sydlige del af vort land. Hvad man imidlertid mere opnaar paa denne maade, er en naturlig korrektionstabel. Denne har nemlig et ulige større værd, end den man opnaar ved en vakuometer- prøve, netop fordi instrumenterne befinder sig under de ved maaling i marken naturlige forhold. Ja man faar ved denne fremgangsmaade endog et middel til at undersøge størrelsen af den mulige feil. Men det koster jo mere arbeide, dels i marken og dels ved den nødvendige beregning. Naar man imidlertid paa den maade skaffer sig ev korrektionstabel for op- stigning og en for nedstigning før reisens begyndelse og en lignende dobbeltserie efter endt reise, kommer man vistnok det rigtige maal saa nær, som det er muligt med aneroidbarometer. Det siger sig selv, at man benytter enhver anledning paa selve reisen til at kontrollere baro- metret paa steder med nivellerede fastpunkter. Og hvad jeg lægger sær- lig vegt paa, er, at man arbeider med mindst to aneroider, der saaledes til enhver tid kan kontrollere hinanden. Paa den maade har jeg inden det her omhandlede omraade i aarenes løb udført 225 enkeltmaalinger, heri ikke medregnet de mange sammen- ligningsmaalinger, som er anstillet ved i sammenhæng at følge samme ter- rasse eller strandniveau over længere strækninger. De udførte maalinger er derpaa beregnet efter formelen? 2 H=(N — ( alt ) ( n) A ete hvor Æ betegner høiden over havet i meter, V og n betegner tabelkon- stanter® svarende til de respektive barometertryk for de to steder, hvis høideforskjel søges; 7 og t er de to observationssteders lufttemperatur angivet i Celsiusgrader". For det her omhandlede omraade og for de høider, der her er spørgsmaal om, kan de smaa korrektioner for bredde og høide”, som kun gjør sig gjældende med differentsen, sættes ud af be- tragtning, da feilen i det høieste beløber sig til halvanden decimeter og saaledes ingensomhelst betydning har i dette tilfælde. 6 P. A. ØYEN. M.-N. KI. Af stor betydning for høidemaalingerne er det, at omraadet gjennemskjæres af flere nivellerede linjer, nemlig i vest Smaalensbanens vestre og østre linje og i øst Fredrikshaldsvasdraget, der er kanaliseret og har sin fort- sættelse i Urskog—Hølandsbanelinjen; mod nordvest støder en del af Hovedbanen og Kongsvingerbanen til. Ved beregningen af høidemaalingerne er lagt til grund de korrespon- derende observationer paa de meteorologiske stationer Kristiania, Aas, Krappeto og Eidsvold. Iagttagelser fra Urskog. Om end paa sine steder afbrudt af fast fjeld er terrasselandskabet det samme paa begge sider af Øieren og videre mod nord paa begge sider af Glommen. Af lidt forskjellig høide, en forskjel der dels har sin grund i en noget uregelmæssig afsætning og dels i senere evorsion, gaar her den høieste lerterrasse op til ca. 185 m. 0. h. Videre mod nord, et stykke forbi Fetsund, bliver terrassen paa elvens vestside som regel lidet frem- trædende, væsentlig kun som en fyldning mellem de fremskydende fjeld- knauser, og endnu noget længere nord bliver ogsaa det samme tilfældet paa elvens østside; men de brudte led viser dog ogsaa her det samme terrasselandskab, de samme afsætningsforhold og de samme evorsionsfor- hold, saa kontinuiteten er bibeholdt. Videre om Sørumsanden st. 118.3 m. o. h. bliver situationen mere vid og aaben, og terrasselandskabet bliver nu igjen mere dominerende, og det tildels udstrakte skovlandskab er resterne af et sterkt denuderet ter- rasseterræn. Men der stikker dog ogsaa her paa sine steder frem fast fjeld, saaledes ved Dingsfos, hvor moutonnerede kupper med smukt udviklede furer og striber angiver den tidligere bræbevægelses retning NE—SW, eller med andre ord omtrent parellel dalførets retning; endel af striberne synes at have en mere N—Sydlig retning. Ved stationen har man her selve stationsterrassen som et lavere trin, og derover hæver sig saa et høiere trin, der om end meget evorderet dog i det store og hele giver indtryk af en forholdsvis jevn afslutning opad i en høide, der vistnok om- trent svarer til høiden af terrassen om Blakjer kirke, 175 m. o. h. I de store lerbakker om Sørumsanden og Bingsfos staar i bunden en blaagraa og øverst en gulgraa tildels noget brunagtig ler. Situationen er her helt fri og aaben mod nordvest til det store romerikske lerterræn, mod nord- øst helt frem til og forbi Blakjer station, hvor det langs Glommendalføret igjen aabner sig mod og træder i direkte forbindelse med det romerikske lerterræn om Haga og Aarnæs stationer til Nes, og mod øst er situationen 1908. No. 2. KVARTÆR-STUDIER. 7 aaben og forbindelsen direkte og kontinuerlig med det udstrakte og smukt udviklede terrasselandskab i Urskog og de tilgrænsende dele af Høland. Fra Sørumsanden station stiger Urskog—Hølandsbanen forholdsvis hur- tig op paa den anden terrasse og fortsætter videre gjennem et meget evorderet, skovklædt terrasselandskab, der i det ydre ofte frembyder stor lighed med et kupperet morænelandskab. Den holder sig her for en stor del temmelig nær lerterrassens indre kant, hvor denne støder dels til fast fjeld og dels til et udpræget bundmorænelandskab. Derpaa har man Kvevle st. 155 m. o. h. Den indre kant af lerterrassen gaar dog her noget høiere, 5—10 m. Videre har man omtrent det samme terrasseland- skab frem til næste station, Mork 147 m. o. h. Nu gaar jernbanelinjen videre over en stor, vid mo, der dels er bevokset med skov og dels er dyrket; den synes at tilhøre den øverste niveauflade. Derpaa sænker ter- rænet sig lidt frem til Killingmo station, der ligger paa en forholdsvis jevn og flad dalbundterrasse 171,0 m. 0. h. Omkring Blakjer kirke breder sig en stor og vid terrasseflade, nogen- lunde jevn, dog endel evorderet, og nogenlunde horizontal, dog noget høiere ind mod fjeldsiderne. I bastionagtige fremspring af terrassen har man her øverst sand, men i dybere lag blaagraa ler, og Tussilago farfara L. vokser her meget frodig. Fra halvanden meters dyb, omtrent midt mellem Glommen og kirken, har jeg erholdt en gulgraa, skivet ler, der ligner den, som forekommer ved Sørumsanden. Og fra to meters dyb, et par km. sydøst for kirken og kun rogle faa meter lavere end denne, har jeg erholdt en sterkt flammet ler, snart blaagraa og snart gulgraa, meget fed og mergellignende; den viste saavel sammenpresningsfænomener som glidningsfænomener. Terrassen hæver sig om Blakjer kirke som allerede ovenfor nævnt til en høide af 175 m.o. h. Noget længere mod sydøst har man ved Huseby bro 171 m. o. h. et par meter over elven en meget fed ler af snart blaa- graa og snart gulgraa farve; i noget høiere bastioner staar ogsaa her sand. Videre mod sydøst har man den temmelig udstrakte Skugstadmo, hvor der i en høide af 184 m. o. h. fandtes en lignende fed ler som ved Huseby bro, men fortrinsvis af gulgraa farve. Ved Tjensmoelven stod i en heide af 171 m. o. h. 3 meter over elven lignende ler som allerede omtalt fra Huseby bro og Skugstadmo, men tildels noget blandet med sand, der bliver mere fremtrædende opad. Nær Hellene bestod grundlaget for det dyrkede jordsmon af fin, lys og tildels gulbrun sand. Men omkring veiskillet har man her en af sand og nævestore rullestene opbygget terrassemo bevokset med frodig furuskov i en høide af 171 m. o. h. Terrasselandskabet er her i egnen om Tjens- 8 P. A. ØYEN. M.-N. KI. moelven mere denuderet, mere undulerende end længere mod nordvest i egnen om Blakjer kirke. Inde i skoven kommer nu paa Armoen det store grustag, hvis bund ligger 192 m. o. h. Underst kommer her indtil 4 m. grus med indleirede sandlag og ligeledes grovere rullestenslag, begge slags hyppig udkilende. Den almindelige her forekommende grus indeholder ogsaa tildels større sten og blokke, men er tydelig skiktet med i det store og hele svævende lagstilling, dog et ganske svagt fald mod elven. Over denne grusafdeling følger saa i svævende og udkilende lag en sandafdeling, hvis øverste del er noget veksellaget med tynde gruslag. Lagrækken afsluttes saa opad med gruslag af ca. en meters tykkelse, bestaaende af temmelig vasket materiale med anriget rullestensindhold, vistnok at betragte som residualt; det har tildels en noget brungul farve og dækkes af 2—3 dm. muld og tildels torvagtig jordbund. Paa grustagets bund ligger som residual- materiale talrige 2—3 dm. store sten, men ogsaa indtil !/, m. store blokke; forherskende er grundfjeldets graa og rødlige gneisbergarter, men der sees ogsaa rødlige sparagmiter. Alt har rullestenskarakteren. Denne afsætning begrænses opad af en temmelig vid flade, der stykkevis giver indtryk af at være nær horizontal i høiden 206 m. o. h. Den synlige mægtig- hed er altsaa ca. 14 meter. I den angivne høide 206 m. o. h. breder fladen sig som en terrassemo bevokset med gran- og furuskov; man ser imidlertid snart, at den stiger ganske svagt indover. Derpaa breder sig i sydøstlig retning den temmelig udstrakte San- dummo, der gaar op til 203 m. o. h. Og videre i samme retning kom- mer Høgmoen, hvor veien i nærheden af 50-km.-mærket naar en maksi- mumheide af 207 m. o. h.; men i omegnen har man her en af sand og grus opbygget moagtig flade, der for en stor del er dyrket, og hvis hoieste dele kun ligger en meter lavere end det angivne høidepunkt, altsaa 206 m. o. h. Forherskende er her øverst ved den øvre grænse et forholdsvis tyndt lag af fin, gulbrun sand, der lagrer sig ind mod det faste fjeld, der her bestaar af det almindelige gneisfjeld. Noget længere frem i sydøstlig retning følger saa den smukt udviklede lerterrasse om Killingmo teglverk, i hvis umiddelbare omegn terrasse- fladen havde en høide af 177 m. o. h. I selve teglverkets lergroper saaes her: 1. Øverst en gulgraa, noget flammet ler, stolpeler, i blaa og gule nuancer af graat og ofte indeholdende konkretioner af forskjellig form. Dette ler var ikke i nogen væsentlig grad forskjelligt fra det i nærheden af Sørumsanden station undersøgte; men dette igjen var ikke i nogen væsentlig grad forskjelligt fra det fossilførende ler mellem Dalstuen og 1908. No. 2. KVARTÆR-STUDIER. 9 Hønsedalen i Nes (Romerike), thi dette sidste var nemlig ogsaa gulgraat- blaagraat, flammet i enkelte lag, medens andre holdt sig mere blaagraa. Paa samtlige disse tre steder er dette ler meget fint, helt ubetydelig blan- det med støvsand, men ikke sand, saa det maa have været afsat under rolige hydrografiske forhold med tilbagetrukket bræstand. Og jeg vil ikke undlade at gjøre opmærksom paa den store lighed, som disse lerafsætninger i direkte fortsættelse viser med en gruppe lerafsætninger i Akersdalen, nemlig Breitvetgruppen. Det kan derfor ikke være tvilsomt, at man her staar ligeoverfor en kontinuerlig lagrække, som jeg senere skal komme til- bage til. I lergroperne ved Killingmo findes imidlertid i denne graagule ler enkelte tynde lag af støvsand og af fin sand, lag der udhæver sig som vandførende. Dette fænomen har i denne forbindelse en ganske sær- egen interesse ved afgjørelsen af aldersforholdet til de ovenfor nævnte af- sætninger. 2. Derunder kommer en blaagraa, meget fin og ligeledes tildels fed ler, der undertiden paa sine steder viser lidt gulgraa oxydationsfarver. En og anden sten forekommer, men spredt. Den er tildels partivis lidt grus- blandet, og den har et skifret udseende, dels ganske tynde lag, men dels centimetertykke; disse lag løser sig fra hverandre efter udprægede af- skalningsflader med støvsand eller meget fin sand. Især paa disse afskal- ningsflader, men ogsaa ellers fandtes ikke sjelden meget smukke aftryk af Portlandia arctica Gray. Den her optrædende form var varieteten port- landica Hitchcock i forholdsvis smaa eksemplarer af længde 12 mm. og høide 7 mm. Der fandtes ikke engang rester af kalkskallerne, men der fandtes dels aftryk og dels smukke kjerner, og dels fandtes større dele af epidermis endnu godt opbevaret med sine karakteristiske, anastomiserende folder; den typiske caudalbugt var ogsaa karakteristisk udviklet, men ud- viskes tildels paa mindre eller noget sammenpressede aftryk. 3. Under portlandiaskiktet kom saa nederst i det tilgjængelige profil en blaagraa, seig ler blandet med lidt fin sand, fremtrædende skivet og med gulgraa rørkonkretioner. Man har her for sig de denuderede rester af afsætningerne 1 en liden indgaaende bugt, der vistnok delvis har været fyldt næsten til littoralzonen. Den maalte høide 177 m. o. h. er den portlandiaførende lerterrasses ydre brink, og herfra stiger den om end meget denuderet saa dog forholdsvis jevnt, og der sees i omgivelsen rester af terrasseafsætninger, der synes at svare til den ved Høgmoen maalte. I nærheden af veiskillet nær Tomter har man en lerafsætning, som fuldstændig ligner den fossilførende ved tegl- verket; over kommer gulbrun sand, der støder til det af rødliggraa gneis bestaaende faste fjeld, og høiden er ogsaa den samme, 177 m.o. h. Her- IO P, A, ØYEN. M.-N. Kl. fra heever saa terrassen sig i naerheden af Killingmo til 190 m. o.h. Det blev mig her fortalt, at man ved gravning under ?/; m. fin sand havde stødt paa en »fedler« svarende til Romerikes. Killingmo skydebane udgjør et myrlændt terræn i en høide af 193 m. o. h., men ligger mellem gneis- fjeld paa begge sider, saa forholdet til de marine afsætninger er meget uklar. Ovenfor Killingmo støder imidlertid terrassen med noksaa plan flade, eller rettere kun kant, mod det faste fjeld i en høide af 197 m. o. h., og her har man et sandtag i en skraatskiktet littoral afsætning, sand i veks- lende lag, snart finere som i grustaget paa Armoen og snart lidt grovere. Herfra har man saa indtil ca. 3 m. under den maalte høide sandafsætninger. Gunhildrud, Borrestad og Gretli ligger paa en udpræget terrasse, der gaar op til ca. 179—193 m. o. h. efter rektangelkartets angivelse, og synes at danne den øverste. Fra Killingmo station har man videre mod øst til Finstad station 160.8 m. 0. h. en lav dalbundterrasse, dels dyrket og dels bevokset med skov, ofte mere eller mindre myrlændt, hyppig som en mere sumpagtig dannelse, og ved Finstad station, hvor elven skjærer i dalbunden, sees heller ikke ler. Men over jernbanelinjen hæver sig her ud mod dalsiderne et par ganske lave terrasser. I sydøstlig retning for Finstad station har man Aursmoen, der som en udpræget terrasseflade i en høide af 185 m. o. h. støder mod den lave fjeldryg lige vest for Urskog kirke. Lige øst for denne fjeldryg ligger Urskog kirke paa en udpræget terrasseflade, der stiger ganske svagt og lige ved prestegaarden i høiden 185 m. o. h. støder mod den ovenfor nævnte fjeldryg. Ved Urskog meieri har man et par meter over elven og et par meter under stationen en 3—4 m. høi skjæ- ring i samme fede, snart mere blaagraa og snart mere gulgraa ler, som i det foregaaende er beskrevet fra Killingmo teglverk og flere steder. Tus- silago farfara L. vokser her meget frodig. Øverst følger saa over leren en fin, gulbrun og tildels noget rødlig sand. Urskog station ligger 153.0 m. o. h. paa en vid og temmelig flad, af sand og rullesten opbygget mo, der støder til fast fjeld et par meter over stationen. Derpaa har man videre mod øst en skovbevokset, vid og flad dalbund, tildels med noget sumpet terræn og dels fast fjeld, medens selve terrasselandskabet fortsætter kontinuerlig ned gjennem dalen i et høiere niveau. Urskog maa saaledes have været en forholdsvis grund bugt eller rettere sund; fyldningen af bassinet har været ufuldstændig, og den senere evorsion har kanske været forholdsvis sterk. En oversigt over stationshøiderne paa Urskog—Hølands- banen vil her give det bedste indblik i dalbundsrelieftet videre mod øst og syd: 1908. No. 2. KVARTÆR-STUDIER. Tl Lierfos gane SIA Dr Tete 00 Ds Bjørkelangen > Nu Sr NEON — Komnes ae ah GO Fre Sr Fosser EE RER — Løken NOM ee. SSE — Hjellebøl TS ee VE Zn Hemnes Ha TUR — Slora SJ st SR CMS: Skulerud He No EG » — Ved Lierfos station har man en udpræget flad dalbundterrasse; dalen selv er vid, men grund og bassinagtig og med omgivende skovterræn. Lave terrasser hæver sig over de store, flade myrstrækninger. Derpaa synker dalbunden endel, og jernbanelinjen følger en temmelig vid plan- terrasse, der strækker sig langs dalsiden med tilsvarende bebyggelse og dyrket mark over paa den anden. Men man har her ogsaa et heiere- liggende terrasselandskab med dyrkede marker og ligeledes bebygget paa begge sider af dalen; dette danner en kontinuerlig fortsættelse af det oven- for nævnte i nordvest. Ved Bjørkelangen station omgiver endnu spredte terrassestumper det samme niveau; dalbunden er fremdeles vid og flad, men tildels ganske svagt undulerende. Forbi Komnes station er for- holdene omtrent de samme; men de høiereliggende og mere regelmæssig udviklede terrasser i dalsiderne behersker nu fuldstændig de forholdsvis mindre ujevnheder i dalbunden. Det tidligere.mere bassinformede landskab begynder nu at gaa over i det mere dalformede med indsnevring, hvor det faste fjeld træder nærmere, medens der i dalbunden tildels optræder et noget kupperet og forholdsvis mindre denuderet morænelandskab. Dette landskab er ofte af skjøn, idyllisk virkning med dyb stilhed i de venlige omgivelser af skov og atter skov, og en sen augustaften herinde i ensom- heden med streif af maaneskin mellem trætoppene, medens skovkrat og reiste kornbaand gjenspeiler sig i den blanke, stille vandflade, fremkalder en stemning, der præger sig i erindringen — signalpibens svage hvislen for Fosser station bringer den reisende tilbage til virkeligheden selv i dette eiendommelige, ved et vist féagtig udseende prægede maaneskinslandskab. Omegnen synes her at frembyde en tilsyneladende spærring, men denne beherskes af det høiereliggende terrasseniveau. Videre over flad dalbund mellem kupperet dalsiderelief forbi Løken kirke og station, hvor igjen dalen faar en helt anden, videre karakter, der vedvarer forbi Hjellebøl station. Det udprægede skovlandskab med undulerende dalbund vedvarer, indtil man ved Hemnes station har sterkt kupperet terræn. Her er man allerede paa en vis maade inde i Fredrikshaldskanalens eiendommelige 12 P. A. ØYEN. M.-N. Kl. skovlandskab, ofte med mere abrupte reliefformer, karakterer som efter- haanden bliver mere udviklet efter hvert, som man forbi Slorer og Skule- rud stationer skrider frem mod syd. Omegnen af Skulerud. Skulerud i Høland har været bekjendt helt siden Keilhaus tid» paa grund af den skjælbanke, der findes oppe i skoven et stykke ovenfor gaarden, og som er nøiagtig undersøgt af M. Sars” samt ogsaa nævnt af Kjerulf", Det er imidlertid kun den af M. Sars foretagne undersøgelse, som ved denne anledning har nogen særlig interesse, da opgaven ikke gjælder en historisk udredning. I universitetets glacialsamling, hvor størstedelen af originalmaterialet for det af M. Sars udgivne, betydningsfulde arbeide om de »Fossile Dyre- levninger fra Qvarteerperioden« findes opbevaret, var den største del deraf, paa en vis, høist utilfredsstillende etiketteret, idet originaletiketterne i de fleste tilfælde var kastet væk og samlingen etiketteret paa tilklippede lap- per af »det geologiske oversigtskart 1866<, og uden at autornavn og samler- navn var vedføiet; der findes kun angivet sidehenvisning til ovenanførte arbeide af M. Sars. Professor Brøgger har meddelt mig, at det er Kjerulf, som personlig har etiketteret samlingen paa denne maade. Men dette er altsaa kun en ometikettering efter M. Sars, der før udgivelsen af sit ovennævnte hovedarbeide gjennemgik, bestemte og reviderede saavel de ældre samlinger som sine egne. Med hensyn til de ældre samlinger er det i mangfoldige tilfælde vanskeligt at afgjøre, hvem der har været samler, da dennes navn aldrig er angivet; størsteparten af disse ældre sager er rimeligvis samlet af Keilhau, men det turde nok være, at flere af hans elever ogsaa har bragt sit. At der i en samling, som gjennem tidernes løb har været behandlet paa den maade, har vist sig at have fundet ikke saa faa sammenblandinger sted, kan igrunden ikke forundre; dels har det simpelthen været ombytninger, dels har flere arter været nedlagt under samme etiket. Endel saadanne forvekslinger har allerede M. Sars gjort opmærksom paa !!. Under den kritiske revision af samlingen har jeg derfor været nødt til at kassere ikke saa rent lidet af de ellers værdifulde sager; dette viser, hvor nødvendig det er, at samlinger for stratigrafisk brug behandles med forsigtighed. I mange tilfælde har det været mulig ved sammenligning at fælde en sikker afgjørelse, i mange ikke, og disse sidste har da uden videre medført udslettelse af den syste- matiske samling. Ved kritiske arter igjen kan dette ofte medføre større vanskeligheder, og det har da været nødvendigt at veie de forskjellige 1908. No. 2. KVARTÆR-STUDIER. 13 forhold meget nøie, før en afgjørelse har fundet sted. En kritisk gjennem- gaaelse af en enkelt forekomst har jeg ved en tidligere anledning !* vist eksempel paa. Naar vi imidlertid finder, at M. Sars f. eks. efter de i samlingen omskrevne etiketter har bestemt Balamus crenatus Brug. Darw. fra Skulerud som Balamus porcatus da Costa, Darw., eller at Balanus porcatus og Balanus crenatus fra Sververud er nedlagt under en fælles- etiket, saa hører dette til de lettere tilfælde for en afgjerelse 5; thi efter den udredning, M. Sars har givet af forholdet mellem de forskjellige arter af Balanus, har dette vistnok været en ham meget velkjendt gruppe af dyreformer ". Vi. skal derefter gaa over til at betragte den ovennævnte Skulerud- banke lidt nærmere. Dennes høide angives noget forskjellig, af Sars eet (— 1472 m). 0. h. og af Kjerulf 437 f. (= 137.1 m.) 0. h.%, Brøgger indskrænker sig for denne bankes vedkommende til at referere Sars’s og og Kjerulf’s angivelser med den bemærkning, at høiden »er neppe synderlig noie bestemt« |”, men antager dog, at »dens nivå svarer muligens til en stigning af 20—25 "/ over de af ham i denne banke fundne arter !", og disse er samtlige gjen- p« 5. Sars har givet en fortegnelse fundet i universitetets glacialsamling. Sommeren 1904 havde jeg anledning til at anstille endel iagttagelser i omegnen af Skulerud. Ved skjælbanken var forholdene ved hin anled- ning ikke særdeles gunstige for en mere indgaaende undersøgelse, og jeg havde heller ikke anledning til at udføre mere omfattende gravninger, hvorfor det faunistiske udbytte heller ikke blev videre rigt. Den egentlige Skjælbanke dækkede den ydre, noget udplanerede og afrundede ydre kant af en inde i skoven nordøst for Skulerud fremstikkende terrassebrink. Den syntes at aftage i mægtighed og efterhaanden udkile saavel ind over terrassefladen som ned over terrasseskraaningen, endskjønt jeg som allerede ovenfor bemærket intet middel havde til at bestemme den absolute mægtighed, men kun maatte trække slutningerne i saa hen- seende af det topografiske relief. Denne terrassebrink laa i en høide af ca. 178 m. o. h. Men det blev mig fortalt, at der skulde være fundet skjæl temmelig langt ned gjennem lien. Selv om saa skulde være tilfælde, at det er en lavere skjælbanke, Sars og Kjerulf har angivet høiden for, hvad vi altsaa ikke med sikkerhed kan vide, saa maa deres høideangivelse være for lav, da Skulerud gaard ligger i en heide af 153 m. o. h. og ingen skjælbanke her er kjendt lavere end gaarden. Men vi ser, at det til og med bliver et temmelig langt sprang til den egentlige Skulerud- banke 178 m. o. h. Paa det undersøgte sted havde selve skjælbanken kun en mægtighed af 3 dm. og bestod af en graa, sterkt lerblandet grus- 14 P. A. ØYEN. M.-N. KI. masse med skjælsmulder. Under skjælbanken laa en graa, fin, tildels noget grusblandet sandmasse, der ogsaa paa sine steder førte enkelte smaa skjælrester. | Skjælbankens masse synes hovedsagelig at bestaa af mytilus-smulder og smuldrende rester af Balanus crenatus; tildels findes ogsaa opsmul- drede rester af andre former. Massen er meget smuldret, forvitret og til- dels meget klæbrig. Der findes enkelte smaa sandagtige og leragtige partier indimellem og mere undtagelsesvis enkelte smaasten. Det hele tyder hen paa en sublittoral afsætning fra ringe dyb. Det faunistiske ind- hold var: Anomia ephippium Lin. af normal form og størrelse, men forholdsvis sjelden. Pecten islandicus Müll. af den typiske form, men forholdsvis tynd- skallet, af en størrelse indtil høide 70 mm. og længde 68 mm., altsaa en forholdsvis liden og spædbygget form 1 sammenligning med de former, der forekommer 1 flere af de betydelig lavere liggende banker i Aremark. Mytilus edulis Lin. af den typiske form og meget almindelig. Til- dels forekommer ogsaa den karakteristisk stribede varietet. I det hele staar vi her lige over for den varietet, som er saa karakteristisk for vor »ark- tiske« *" periode, og som vi nu kjender fra en række forskjellige forekom- ster, saaledes paa Romeriksletten og i Akersdalen; og særlig bør frem- hæves den lighed, som denne varietet fra Skulerud viser med mytilus- former, som det har lykkedes mig at fremfinde ved Aarvold, Grefsen og i Skaadalen. Macoma calcaria Chemn. var sjelden, ellers i den typiske form, men tyndskallet, af længde 23 mm. Macoma baltica Lin. var meget almindelig, som regel i den typiske form, rotundato-trigona, af længde indtil 17 mm. Men den forekom ogsaa tildels i en mindre form med noget afrundet cauda, altsaa rofundata-lig- nende (var. groenlandica ?). Mya truncata Lin. i forholdsvis smaa og tyndskallede former, men ellers af den typiske form. Dels har den en mere tvert afskaaret cauda og er da gjerne ogsaa noget mere tykskallet; dels har caudalpartiet en mere fremtrædende oval form, og samtidig bliver formen ganske tynd- skallet, af længde indtil 35 mm. I sin helhed er formen i denne banke temmelig tyndskallet og skiller sig derved skarpt fra den form, som man gjenfinder i flere af de betydelig lavere liggende banker i Aremark, var. uddevallensis, men minder derimod i hei grad om den myaform, som er fremfun- det i de »arktiske« afsætninger ved Aarvold og i Skaadalen, især for den ovale forms vedkommende. KVARTÆR-STUDIER. 15 Saxicava pholadis Lin. forekommer snart i den mere typiské form, snart i en noget mere arctica-lignende varietet; denne sidste har som regel et mere but frontalparti, medens den førstnævnte har et længere og mere afrundet. Tykkelsen er som regel middels, ikke den helt tyndskallede, juvenile form, men heller ikke den grovt tykskallede. Den er meget al- mindelig, til sine tider noget deform. Den naar en længde af 32 mm., men er i almindelighed mindre. Særlig bor i dette tilfælde fremhæves en mindre form, længden 28 mm., der ved sin slanke bygning gjenkalder i -erindringen de tilsvarende former fra Grefsen og Skaadalen. Lunatia groenlandica Beck, mere sjelden, men ellers af normal form. Natica clausa Brod. & Sowb., mere sjelden, men ellers af normal form, længde indtil 20 mm. Buccinum undatum var. caerulea G. O. S. forekom i en typisk, sterkt varierende, men forholdsvis liden form og var i det hele mere sjelden. Balanus porcatus da Costa, Darw. forekom mere sjelden, snart i en form, der mere nærmer sig den typiske og snart i en crenatus-lignende varietet. I det hele forekom den i forholdsvis smaa og spæde former, men dog ogsaa helt til fire pseudorum. Balanus crenatus Brug. Darw. forekom derimod meget almindelig, som regel i en forholdsvis liden form, der i meget minder om de høit- liggende forekomster i Akersdalen, men dog ogsaa i kraftig udviklede former. Som regel forhersker den typiske form, men der forekommer ogsaa dels porcatus-lignende og dels balanoid-lignende varieteter, ja der mangler heller ikke repræsentanter, der staar nær den af G. O. Sars be- skrevne Balanus crenatus, var... Strongylocentrotus droebachiensis Müll. forekom ı enkelte pigge, men sjelden. Foruden de af mig fundne arter har Sars ogsaa endel andre, nemlig Anomia aculeata L., Cyprina islandica L., Trophon clathratus L., Nep- tunea despecta L., Verruca stroemia Müll. Naar imidlertid Sars opfører herfra Saxicava arctica L., saa behøver jeg kun at henvise til mine oven- for meddelte bemærkninger om de her optrædende varieteter af Saxıcava, som ogsaa kan gjøres gjældende om de opbevarede eksemplarer i Sars's originalsamling. I det store og hele stemmer de faunistiske forhold paa en saadan maade, at jeg er mest tilbøielig til at antage, at den af Sars under- søgte lokalitet ikke er særdeles fjern fra den af mig undersøgte; muligens ligger den lidt lavere, hvilket ogsaa vil forklare, at den har været meget rigere skjælførende end den af mig fundne. Fra skjælbankebrinken kan man her ind mod dalsiden følge en svagt stigende terrasseflade, der om end ikke netop typisk formet dog er saa 16 P. A. ØYEN. M.-N. Kl. godt udviklet, som man i et ulændt skovlandskab i det hele kan vente; i en høide af en tre—fire meter over fossilforekomsten støder den ind dels mod fast fjeld og dels mod et morænegrusdækket terræn, der imidlertid er tilstrækkeligt til at vise den udprægede, topografiske reliefforandring, selve strandlinjen for den til nævnte skjælbanke svarende marine grænse. Frodig gran- og furuskov, hvor den første stadig breder sig paa den andens be- kostning, karakteriserer det hele landskab. Men inde i denne tætte skov kan man følge strandlinjen ganske noie 181.5 m. o. h. Fortsætter man nu videre op mod nordøst, kommer man op paa Stor- moen (Skulerudstormoen), der ialfald for en stor del, om ikke i sin helhed, er opbygget af et grovt og lidet slidt grus, der er godt vasket. Man ser ingen iblanding af ler, men kun ganske lidet, fin sand. Det hele bærer præget af et strandgrus, der tillige har lidt af den fluvioglaciale karakter. Det mindede mig øieblikkelig om gruset i de terrasser, som jeg sommeren 1902 havde anledning til at undersøge i det dengang delvis tømte Mjølke- dalsvand (Jotunheimen). Og det er vistnok sandsynligt, at man her i Stor-. moens rødliggraa grusmasser staar lige over fluvio-glaciale og glacio-laku- strine afsætninger netop paa samme maade som i de nævnte terrasser fra øvre Mjølkedalsvand. Stormoen breder sig som en vid, mosgroet og skog- bevokset flade, der 1 et svagt undulerende terræn falder af mod Reitjern. Den forholdsvis godt udviklede terrasseflade ligger 1 en høide af,222 mm-*G- dk I denne terrasses skraaning mod det aabne Skuleruddalføre fandtes i en heide af 181.5 m. o. h. en temmelig godt udviklet terrasse med frit- liggende blokke. Men over denne saaes paa samme sted mærker efter. havskvulpets indvirkning indtil fem meter over denne høide; disse har jeg kun været istand til at forklare som stormskvulpmærker. Lignende fæno- mener har jeg nemlig ogsaa iagttaget saavel ved den »arktiske« strand- linje som ved Tapes-niveauets strandlinje i Akersdalen”, hvor jeg har forklaret dette fænomen paa samme maade. Strandlinjens sammenhæng med den i nærheden af skjælbanken bestemte er saaledes meget iøine- faldende. Det dyrkede og bebyggede terræn omkring den nordlige del af Skule- rudvandet synes at gaa op til omtrent den for gaarden Skulerud maalte høide 153 m. o. h., et niveau, som vi nu gjenkjender ogsaa fra de nord- ligere dele af det gjennemreiste omraade. Men mellem disse to skarpt udprægede trin, 182 og 153, findes ogsaa et mellemtrin udviklet i Skule- rudveslemoen ca. 168 m. o. h., en forresten noksaa stor mo, der udbreder sig vest for Stormoen; da dette imidlertid er en mere enkeltstaaende og heller ikke saa skarpt afgrænset terrasse, er det jo mulig, at man her staar 1908. No. 2. KVARTÆR-STUDIER. 17 lige over for en marebakke, der er at henfore til det overste af de oven- neevnte niveauer eller i ethvert fald til en afdeling af dette. Langs Skulerudvandet har man videre mod sydøst for det meste fast fjeld, den graa gneis, og skovlandskab. Hvad der her forekommer af løst materiale er væsentlig læsidemoræner, eller man kunde i dette tilfælde kanske mere passende kalde det »udfyldningsmoræner<, da de danner udfyldende smaapartier mellem de fremstikkende klippeknauser. Et mere sekundært fænomen er det saa, at man ofte finder disse moræneafsæt- ninger udplanerede, udvaskede og tildels oplagt i terrasser, hvor det fra Skulerud gaard kjendte niveau tydelig fortsættes. En undtagelse herfra danner kun den lave dalbundterrasse lige i nord for vandet, som kun lig- ger ganske ubetydelig høiere end jernbanestationen. Det dyrkede og bebyggede terræn svinder derfor ogsaa efterhaanden ind mod syd. Langs Skulerudvandet har man derimod anledning til paa en mængde steder at lagttage mærkerne efter den tidligere isskuring; de moutonnerede kupper antyder en bevægelse, der i det store og hele har fulgt vandets retning; dog sees paa enkelte steder en afvigelse i mere sydlig, ja endog lidt syd- vestlig retning. Det er jo ikke udelukket, at en indgaaende detailunder- søgelse her vilde kunne fremfinde mærker tilhørende forskjellige faser af afsmeltningstiden, under hvilken saa bræbevægelsen lidt efter lidt har for- andret sig fra den kontinentale til den lokale. Ved Kroksund forandrer imidlertid forholdene sig. Ved Rakkestad optræder graa ler; selve gaardenes huse ligger paa gneisknauser med smaa gruspartier indimellem. Men den grusryg, som staar afsat paa det geolo- giske rektangelkart, ser man intet til. Er det de smaa ansamlinger af morænegrus i fordybningerne og de enkelte omstrøede blokke, som skal betegnes, saa viser det kun, hvor utilfredsstillende kartets betegnelse igrunden er. Lerterrassens høide, hvor den støder til det faste gneisfjeld i omegnen af Skislet, er 162 m. o. h. Muligens stiger terrassen lidt høiere ved Sandem. Overalt har man her den samme graa, ofte noget forvitrede og sandblandede ler. Omtrent midtveis mellem Skislet og Øgderen har man søndre Ste- nersby, paa hvis grund undersøgtes en skjælbanke, der ligger mellem Stenersby og Basmo. Dette er vistnok den samme banke, som Kjerulf "angiver til 161.9 m.o.h. ved Nordby”. Denne bankes høide fandtes at være 158 m. o. h., men terrassen stiger endnu noget op og er rimeligvis en strandterrasse svarende til den tidligere maalte lerterrasse. Det er jo interessant nok at trække en sammenligning mellem denne og den oven- for nævnte Skulerudveslemo. Vid.-Selsk. Skrifter. M.-N. Kl. 1908. No. a. 2 18 P. A. ØYEN. M.-N. Kl. I Stenersbybanken, der væsentlig bestod af middels grus af korn- størrelsen 1—10 mm. iblandet lidt skjælsmulder, der tildels paa sine steder var lidt sammenkittet, fremfandtes en sparsom. fauna af følgende arter: Pecten islandicus Müll. var ikke ganske sjelden i den typiske form og høide indtil 65 mm. Mytilus edulis Lin. var noksaa almindelig i den typiske form, men liden og smuldrende, dog tildels ogsaa lidt større brudstykker. Macoma baltica Lin. var ogsaa noksaa almindelig, som regel forma typica, rotundato-trigona, af længde 16 mm. Undertiden var den liden og tyndskallet med noget afrundet cauda. Den forekom tildels i hele, sam- menklappede eksemplarer. Mya truncata Lin. forekom i nogle faa, smaa brudstykker af smaa, tyndskallede eksemplarer. Saxicava pholadis Lin. var almindelig, tildels noget deform og gjen- nemboret. Hos den juvenile form viste sig fremtrædende arctica-karak- terer, en but front, to caudalt divergerende knuderækker og en skarpt fremtrædende umbonalkant. Længde indtil 24 mm. De ofte smaa, slanke og tyndskallede former mindede noget om de ved Grefsen m. fl. st. i Aker fremfundne. Af crustaceer forekom Balamus crenatus Brug. Darw. i forholdsvis stor mængde, saa den udgjorde en væsentlig del af det gruset iblandede skjelsmulder. Som regel var det den typiske form, ikke sjelden i hele eksemplarer; tildels forekom en noget porcatus-lignende varietet, ligesom der ogsaa fandtes enkelte repræsentanter for den af G. O. Sars beskrevne, noget udtrukne, længere varietet **. Da Øgderen falder nogenlunde i den tidligere antagne retning for gradienten og har sit udløb omtrent diametralt modsat dennes faldretning, aflagde jeg et besøg ved denne indsøs sydøstlige ende for at undersøge, om det skulde være mulig her at paavise et lignende fænomen, som det af De Geer paaviste ved sydenden af store Le”. Strandkanten var imidlertid saa svagt skraanende, ja næsten flad, at betingelsen for udvik- lingen af det nævnte fænomen var meget ugunstig; den sumpige græstorv afbrødes for det meste temmelig tvert mod vandkanten af en henimod 3 dm. høi kant, og derefter fulgte videre udover en ganske lav strand med sumpvekster. Der fandtes rigtignok en ganske svag antydning til en lagunevold af en 2—3 dm. høide; men da den aarlige variation i vand- standens høide er betydelig større, har vistnok dette fænomen her ingen reel dynamisk betydning. Nu er det jo saa, at Øgderens længde ikke er særdeles stor, og at man derfor heller ikke kunde vente dette fænomen 1908. No. 2. KVARTÆR-STUDIER. 19 særdeles typisk udviklet; men paa den anden side skal vi se, at isobaserne vistnok heller ikke har den stilling som tidligere forudsat. Øieren-bassinet. Da jeg ved flere tidligere anledninger har beskrevet flere af de fæno- mener fra Akersdalen, som har betydning for en direkte sammenligning med forholdene i det nærliggende Øieren-bassin, dels med hensyn til de faunistiske forhold ved den »arktiske« periodes marine grænse*" og dels med hensyn til de faunistiske forhold i en gruppe skjælbanker i Kristiania omegn, som ved denne anledning har en speciel interesse*", samt tillige disse skjælbankers direkte forbindelse med Øieren-bassinets afsætninger ** og endvidere beskrevet de faunistiske og stratigrafiske forhold i en række afsætninger, der i den nordøstlige del af Akersdalen danner vigtige sammen- ligningsled for grænseskillet mellem Øieren-bassinets marine og lakustrine afsætninger ”*”, samt endelig henledet opmærksomheden paa enkelte dyna- miske forhold ved de mere umiddelbart til hinanden stødende afsætninger inden de to nævnte omraader >", skal jeg for saa vidt kun henvise til disse beskrivelser. Det geologiske rektangelkart over Øierens omgivelser synes for de kvartære afleiringers vedkommende ikke at være særdeles neiagtigt, men i flere henseender misvisende; saaledes, for kun at tage et eksempel, viser kartet mellem Aarnestangen og Relingen, at lerterrassen gaar ned til Øierens niveau, medens paa denne strækning gneisfjeldet gaar som en betydelig rand langs Øierens strand. Langs Øieren har man paa mange steder det samme fænomen som langs Skulerudvandet, at bundmorænen optræder som udfyldningsmoræne. Det er morænen under denne form, som ved at udplaneres, udvaskes og omlagres, har afgivet materialet for en stor del af det langs denne indsø udprægede terrasselandskab, der om end hyppig meget undulerende, dels paa grund af uregelmæssig afsætning og dels paa grund af senere evorsion, dog tydelig karakteriseres ved et fremtrædende hovedniveau 160—180 m. o. h. Dette er i det store og hele en lerterrasse, men dog ofte bestaaende af sandblandet materiale. Des- uden sees flere steder udviklet et lavere terrasseniveau, hvis materiale ikke i nogen væsentlig grad adskiller sig fra det høiere, naar undtages, at det vistnok som regel er mere udvasket, hvilket er helt naturlig, da det vist- nok mere er opstaaet ved udvaskning og omlagring af det allerede til- stedeværende terrassemateriale end ved tilførsel fra fjernere steder. Dette niveau begrænses opad af en linje ca. 150 m. o. h. Det nu ovenfor be- skrevne terrasselandskab er snart mere brudt, men ofte ogsaa mere sam- 20 P. A. OYEN. M.-N. Kl. menhængende over længere strækninger. Saaledes afbrydes f. eks. ter- rasselandskabet ved Sæterlandet og syd for Prestaaen af fremstikkende gneiskupper. Fra Kopperud til Guldberg og fra Sand til Vennevold har man derimod, for kun at tage et enkelt eksempel paa det modsatte, et udmerket smukt og sammenhængende terrasselandskab, medens der i bag- grunden over dette hæver sig forholdsvis lave og forholdsvis svagt undu- lerende, skogklædte aaser paa begge sider af søen. Men dette er kun et enkelt billede af, hvad der kan iagttages paa mangfoldige steder langs denne smukke indsøs omgivelser. Men foruden de her nævnte to hovedniveauer findes paa begge sider af Oieren endnu at tredje, høiere. Man finder nemlig undtagelsesvis, at selv lerterrænet gaar op til en høide af henimod 185 m.o.h. Men selve strandterrassen stiger endnu høiere, saaledes syd for Langtjern paa vest- siden og ved Aas paa østsiden ca. 198 m. o. h. Terrasselandskabet omkring Øieren staar i sammenhængende og direkte forbindelse med terrasserne langs Glommen mod nord til Urskog, som allerede 1 det foregaaende vist. Videre staar det over Lillestrømmens lave og aabent liggende dalbundterrasse eller deltadannelse i umiddelbar sam- menhæng med og har sin direkte fortsættelse mod nord i det store rome- rikske terrasselandskab og mod nordvest i Nitedalens, og mod vest fører det forbi Strømmen jernbanestation, saaledes som allerede tidligere paa- vist 1 de ovenfor anførte afhandlinger, over 1 de tilsvarende niveauer i Akersdalen, som de før og nu meddelte høidetal gjør det forholdsvis let at sætte i topografisk og geologisk forbindelse med hinanden. Vi ser med lethed de tilsvarende tal og har nu om end med større besvær fulgt de forskjellige terrasseniveauer 1 marken. Tverlinjen Ekhaug til Gjevik danner paa en vis maade en markeret skillelinje 1 Øieren-bassinets terrasselandskab. Syd for denne linje træder nemlig 1 begyndelsen terrasselandskabet sterkt tilbage paa grund af det faste fjeld for saa senere omkring Øierens sydende at brede sig desto sterkere og her mod syd forbi Trygstad at føre direkte over 1 det store lerterræn 1 Eidsberg, hvor igjen Grønsund har spillet en betydelig rolle som det centrale punkt for undersøgelsen inden dette omraade. Nord for den ovennævnte tverlinje derimod træder terrasselandskabet med en gang sterkt i forgrunden, snart over længere strækninger mere sammenhæn- gende, snart her og der noget brudt af fremstikkende fjeldknauser. Ved Prestaaen dampskibsanlobssted har man ca. 4 m. 0. seen ud- præget moutonneret fjeld i retningen nord-syd, men uden tydelig stribning. I omegnen har man her et udpræget terrasselandskab. Over paa den anden side af Prestaabugten har man lige vest for Thorshaug en frem- 1908. No. 2. KVARTÆR-STUDIER. 21 trædende terrassebrink, der havde en høide af 146 m. 0. h. Øverst laa her fin, brun, noget gulagtig eller rødlig sand, et par meter, derunder graagul stolpeler og videre ned blaagraa ler, dels raset og dels i fast væg; der sees udprægede glidningsflader, men ingen striber. Lavere ned kom- mer saa blaaler. I leret fandtes her ofte kugleformede og ellipsoidiske marleker af valnedstorrelse. Grænserne mellem disse forskjellige afdelinger er paa ingen maade skarpe, da de gaar gradvis over i hinanden, og det svagt skraanende brinkafheld med raset ler lagde ogsaa hindringer i veien for en saadan mere indgaaende, skarp adskillelse. I terrasseskraaningen vokste Tussilago farfara L. meget frodig, og paa terrassefladen indover fra brinken Pteris aquilina L. og Juniperus communis L. Nede i nær- heden af søens niveau fandtes indskaaret i lerskraaningen to smaa ero- sionsterrasser, henholdsvis en og tre meter over vandniveauet; begge var vistnok indskaaret under samme løb (1903), og det var derfor af betydelig interesse at erfare, at maximumvandstanden den sommer havde været 3,5 m. over middel. I denne terrasseskraaning ved Thorshaug (Enebak) fand- tes i blaagraat-gulgraat ler, noget blandet med fin sand, en ganske rig mængde af Portlandia lenticula Mell. i den typiske form, men af forskjel- lige varieteter, deriblandt ogsaa den quadrifasciate; der optraadte snart en lidt slankere form, snart en lidt tykkere, og længden gik op til 6 mm. Ofte fandtes dele af epidermis smukt opbevaret. Her er altsaa vundet et vigtigt led for sammenligningen med Akersdalens afleiringer. Men vi kan her komme endnu noget længere; thi sommeren 1903 lykkedes det mig i graablaa ler, der tildels var noksaa meget blandet med fin sand, og i gulgraa ler, der var saavel sandblandet som ogsaa tildels grusblandet, nedkjørt i en stor fyldning ved Lillestrømmen station, at frem- finde en karakteristisk, om end sparsom fauna bestaaende af: Portlandia lenticula Møll. forekom talrig i den typiske form, men som regel liden og tildels en meget oval varietet. Størrelsen gaar dog op til den ovenfor fra Enebak beskrevne. Portlandia arctica Gray forekom i en liden, men ellers, som det synes, normal form, hvoraf stykker af epidermis endnu tildels er smukt opbevaret med de karakteristisk anastomiserende folder. Foruden disse to ledeformer fandtes ogsaa ganske smaa brudstykker af følgende arter: Pecten septemradiatus Mill. i en liden, tyndskallet form. Axinus sp. i en liden form, der muligens er /lexuosus Mont., end- skjønt enkelte træk i laas og umbonalparti minder om Axinopsis orbiculata G. O. Sars, men eksemplaret var saa defekt, at det ikke lod sig med sik- kerhed afgjøre, og jeg skulde ikke her have vovet engang at antage 22 P. A. ØYEN. M.-N; KE muligheden af en Axinopsis, hvis jeg ikke allerede paa forhaand havde kjendt saavel godt vedligeholdte som meget defekte eksemplarer af denne forholdsvis sjeldne art fra afleiringer i Trondhjemsfeltet, som der er al grund til at antage er noget nær samtidige med afsætningerne i nord og nordvest for Øieren. Saxicava pholadis Lin. i en liden og meget tyndskallet form af juve- nil type. Den her fremfundne fauna antyder med bestemthed i det mindste to hovedniveauer, og det var derfor af stor interesse at erfare, at leret i fyldningen ved Lillestrømmen i sin helhed var nedkjørt fra et lergrop lige ved Leirsund station. Sommeren 1903 havde jeg under forbireise flere gange anledning til at iagttage forholdene ved den lige bag Leirsund station aabnede skjæring i lerterrassen; nederst havde man en blaagraa, høiere op en mere gulgraa ler, gjennem det hele vistnok mere eller min- dre sandblandet. Anledning til her at søge efter fossiler fik jeg dog ikke, men som vi i det foregaaende har seet, giver de ved Lillestrømmen fundne fossiler et godt indblik i denne terrasses faunistiske forhold. Leir- sund station ligger 107 m. o. h., og brinken af den her fossilførende ler- terrasse har vistnok en høide af omtrent 118 m. o. h., medens selve ter- rassen fortsætter at stige. Sammenligningen med det tidligere anførte er derfor klar nok, men vinder endnu mere i de almindelige træk ved det fund af Portlandia arctica Gray, som det ligeledes sommeren 1903 lykke- des mig at gjøre ved Nitteberg 31. Terrasselandskabet mellem Lillestrømmen og Strømmen er beskrevet tidligere??, men vi skal dog her kaste et kort blik derpaa netop for den betydning, det har til en forstaaelse af sammenknytningen mellem Øieren- bassinets og Akersdalens afsætninger. Selve den fossilførende dalbund- terrasse ved Strømmen station ligger henved 150 m. 0. h. Men over denne terrasse hæver sig endog i nærheden af selve stationen terrasserester hen- imod 20 m. høiere, og disse sees tidt længere i østlig retning at føre over i og tilhøre det tidligere kjendte 180-m. trin, der saaledes er direkte sam- menhængende. Og denne terrasse indtager en meget dominerende stilling, et træk vi gjenkjender fra Akersdalen. Men det lavere 150-m. trin fore- kommer ogsaa i mere brudte rester paa forskjellige steder rundt Øierens nordlige del og findes flere steder fremtrædende op langs Glommen om- kring Fetsund, altsaa ogsaa direkte sammenhængende. Desuden sees i forskjellige lave niveauer meget denuderede terrasserester, som det vistnok maa blive en meget indgaaende detailundersøgelses opgave at bestemme alderen af, da de enten maa kunne henføres til mere sammenhængende 1908. No. 2. KVART-ER-STUDIER. 23 belter eller ogsaa kunne paavises som marebakker af forskjellig bathy- metrisk værdi. Desuden har vi nu i det foregaaende saavel i Urskog som inden Øieren-bassinet stiftet bekjendtskab med endnu et høiere niveau, det »ark- tiske«. Dette giver da nok et, og kanske for øieblikket det vigtigste sam- menligningsled med Akersdalens afsætninger. Klippesnevringerne saavel i vestlig som østlig retning for Strømmen har saaledes ikke dannet fuldstændige barrierer, men trange sund i tidlig postglacial tid. Den store flade, der danner Lillestrømmens umiddelbare omgivelser, er vistnok egentlig en deltadannelse, saaledes som dette antydes ved Lerelvens og Nitelvens sammenløb og udmunding i Øieren. Dette delta i og for sig afgiver dog ikke den interesse som Glommens noget længere ude. Imidlertid afgiver det af Lerelven gjennemstrommede om- raade af Lillestrømdeltaet materiale for ganske interessante studier over et elveleies dannelse og omformning i løsterræn. Lerelvens mæander- dannelser er saaledes meget interessante, og om mulig knytter der sig en endnu større interesse til de ofte besynderlige former, som her fremtræder af »Altwasser< >, stremlaguner*! eller »ox-bows” 55 samt langs Grønlands kyster”. Denne sammenstilling viser, at de ovennævnte arter har en meget vid bathymetrisk udbredelse, men om vi sammenfatter dem i samfund, kommer vi kanske for dette sandsyn- ligheden temmelig nær ved at antage omtrent 30 favmes dyb, altsaa for nævnte forekomsts strandlinje ca. 150 m. 0. h. Betingelsen er altsaa med andre ord tilstede for, at der ved Grønsund, kun 27 m. o. h., kan optræde en egte dybvandsfauna lige over det dybe bundlag. Senere, nemlig 6 november 1904, har Bjørlykke fremfundet aftryk af Portlandia arctica, længde 16 mm., i nordre vandreservoir paa Braarud- aasen (Horten) i en høide af 75 m. o. h.% Den periode, som forløber mellem afsætningen af ra-trinnets rand- moræner og Aas-trinnet’”, vil jeg betegne som Søreng-perioden efter det gamle, bekjendte fossilfindested. Denne periode falder igjen i to afdelinger, en ældre, Horten-afdelingen med den ovenfor beskrevne portlandia-fauna eller yoldia-fauna, og en yngre, Eidsberg-afdelingen, med den i det fore- gaaende beskrevne arca-fauna ved Søreng og Lekum. Saalangt vort kjendskab til den faunistiske udvikling hidtil gaar, uddør inden Kristianiafeltet Portlandia arctica selv med Horten-afdelingens afslut- ning og gaar ikke over i den næste, Eidsbergafdelingen, der imidlertid indeslutter nævnte samfunds øvrige elementer og derved viser sig som en kontinuerlig fortsættelse af den foregaaende afdeling. Under den videre udvikling optages saa efterhaanden nye elementer, medens gamle forsvin- der, og Søreng-perioden gaar adskilt ved Aas-trinnet over i den næste periode, Sveneng-perioden, ligeledes opkaldt efter et gammelt, bekjendt fossilfindested. Denne periode, hvori der ligeledes kan adskilles to tem- melig distinkte afdelinger, en ældre og en yngre, indbefatter tiden mellem afsætningen af Aas-trinnet og Aker-trinnet °°. Efter vort nu udvidede indblik i den faunistiske udvikling inden dette omraade, hvorved sammenhængen med en tidligere er paavist, har vi altsaa ved Grønsund opnaaet en basis for de videre undersøgelser inden Glommen-depressionen, som derfor nu igjen kan optages og fortsættes for om mulig at finde en neiere sammenhæng med nyere afsætninger. Naar man fra Lekum følger Lekumelven videre opover mod nordøst, saa finder man, at den syd og vest for jernbanelinjen gjennemskjærer et marint lerterræn med talrige smaa erosionsdale, der videre mod nordøst i deres øvre løb i omegnen af Mysen station, 106.7 m. o. h., skjærer ned i fin, lerblandet sand af graa farve. 1908. No. 2. KVARTÆR-STUDIER. 37 I nærheden af Østereng, 125.5 m. o. h., fandtes ved anlægget af indre Smaalenslinje i en gulgraa, sandblandet ler, der tildels indeholdt konkretio- ner af forskjellig form og af forholdsvis betydelig størrelse, nogle fossiler, som af hr. ingeniør Lassen indsendtes til mineralkabinettet. De nævnte fossiler har vist sig at være Schizaster fragilis Dib. & Kor. og Ophiura sarsi Lütk., denne sidste i samme formtype, hvori den ogsaa af anonyme findere er indbragt til universitetets glacialsamling fra Tvetebraaten og Grorud i Østre Aker. Fra en jernbaneskjæring, 123.9 m. o. h., paa samme linje i nordre Eidsberg indsendtes fra jernbanedirektøren til mineralkabi- nettet Neptunea despecta Lin., tildels noget carinata-lignende, men ellers af normal form og størrelse. Neptunea despecta Lin. er vistnok i og for sig ingen ledende, geolo- gisk form, men i den noget carinata-lignende form, hvori den optraadte her i Eidsberg, og i hvilken den ogsaa gjenfindes andre steder i umiddel- bart tilgrænsende strøg, dels inden selve Glommen-depressionen og dels i tilstødende trakter i nordvest og syd, danner den dog en karakterform, hvis udbredelse inden dette omraade det kan have sin interesse at klar- gjøre. Denne formtype er indsendt til universitetets glacialsamling fra Kykkelsrud (Askim) 65—70 m. o. h. (ingeniør Furuholmen), 70 m. o. h. (ingeniør Talén), fra tre steder i Kraakstad (jernbanedirektoren), nemlig Rustad (103.5 m. o. h.), Skotbuødegaard (119.2 m. o. h.) og Langli (113.6 m. 0. h.), fra Slemmestad teglverk (direktør Boy), Raadalen, længde 135 mm. (overingeniør Kielland) og Veflen (Id) 131.8—138.0 m. o. h. (løit- nant Bergh). Af størst interesse turde dog i denne forbindelse være forekomsten i Bodalstraanga. Under anlægget af Smaalensbanens østre linje blev der dels gjennem hr. jernbanedirektør Pihl og dels gjennem hr. ingeniør Lassen indsendt til universitetets mineralkabinet en betydelig og værdifuld samling af skjæl fra jernbanens gjennemskjæring i Bodalstraanga mellem Rakkestad og Varteig. Der blev angivet to niveauer, det ene 141.2 m. o. h. og det andet 112.9— 125.5 m. 0. h. Desuden er der fra hr. ingeniør Lassen indsendt et par defekte eksemplarer af Neptunea despecta L. fra respektive 108.2 og 111.4 m. o. h. Fra samme skjæring har endvidere frøkenerne Esmark og Lassen bragt endel fossiler fra en angivet høide af 142.7 m.o. h. Den saaledes paa forskjellig maade fra Bodalstraanga i forskjellige høi- der (108—143 m. o. h.) indsamlede fauna bærer i det store og hele et saa ensartet præg, at jeg ikke har fundet nogen grund til blot af dennes be- skaffenhed at udsondre de forskjellige niveauer for sig. Man maa nemlig erindre, at den hele samling har karakteren af en grundtvandsfauna, ikke en littoralfauna. At der saaledes fra et niveau er indbragt arter, der 38 P. A. ØYEN. M.-N. Kl. mangler fra et andet niveau, og omvendt, kan derfor vistnok mere have sin grund i en mangelfuld indsamling end i faunistisk uoverensstemmelse. Som eksempel paa faunaens ensartede karakter behøver jeg blot at nævne: Pecten islandicus Müll. optræder i de samme former, af længde indtil 83 mm. og høide indtil 85 mm. og med de samme paavoksede arter og former som Pomatoceros tricuspis Phil., Balanus porcatus da Costa Darw. og Verruca stroemia Müll. Mytilus modiolus Lin. bærer ogsaa samme præg og optræder med en længde indtil 135 mm. og bredde indtil 60 mm. Cardium echinatum Lin. bør kanske særlig mærkes, da den kun er repræsenteret med en enkelt valv af længde 55 mm. og høide 50 mm., tilhørende en temmelig skjæv form, fundet i niveauet 112.9—125.5 m. 0. h. Macoma calcaria Chemn. optræder under samme form og ofte med samme udprægede caudalbøining tilhøire, af længde indtil 40 mm. og høide indtil 30 mm. Mya truncata Lin. giver ligeledes indtryk af at optræde under samme om end noget vekslende ydre forhold. De to hovedvarieteter af denne art, forma typica og var. uddevallensis synes at have levet sammen paa bedste maade. Der findes eksemplarer helt til forholdet 48 : 45, medens den typiske form paa den anden side, repræsenteret ved et yngre individ, viser 33 : 20, som man ser, en meget betydelig forskjel. Et enkelt eksem- plar har en længde af 78 mm. og en bredde af 58 mm. Neptunea despecta Lin. forekommer i flere eksemplarer, tildels af be- tydelig størrelse. Et eksemplar, uden høideangivelse for findestedet, har en længde af 145 mm. og en maximumsdiameter af 80 mm. samt viser 7 spiralvindinger. Der findes et exemplar af længde 130 mm. og diameter 75 mm. fra høiden 142.7 m. 0. h. Ligeledes findes to eksemplarer med respektiv længde 136 mm. og diameter 80 mm. samt længde 132 mm. og diameter 70 mm. fra høiden 141.2 m. 0. h. Et par eksemplarer af omtrent samme størrelse, men i noget defekt tilstand, er ogsaa indbragt fra de respektive heider 111.4 og 108.2 m. o.h. Ingen af de her nævnte større eksemplarer tilhører nogen egentlig carinat type. Derimod findes fra ni- veauet 112.9—125.5 m. 0. h. et defekt, mindre eksemplar, der maa betegnes som var. carinata G. O. Sars. Til sammenligning med de her nævnte eksemplarer kan nævnes et, som jeg sommeren 1898 maalte hos eieren af gaarden Kilen i Aremark, og som var fundet i en nærliggende skjælbanke, ca. 124 m. o. h. Dette eksemplar var en nogenlunde regulær forma typica, men spiralen var tildels noget destrueret; det havde en længde af 115 mm. og diameter 70 mm. og viste 51/> spiral med samlet spirallængde 420 mm. 1908. No. 2. KVARTÆR-STUDIER. 39 I den følgende, samlede oversigt over faunaen i Bodalstraanga er udskillet tre høidegrupper, nemlig I = 108.2—111.4 m. o0. h., II = 112.9— 125.5 m. 0. h. og III = 141.2—142.7 m. o. h. Anomia ephippium Lin. . ++ . . . . RATE Pecten islandicus Müll: + 2) ei x 4: EL HE Tobias: edule time 02 Nes go dg 50% II. Mytilus modiolus Lin. . . . . . 2 . Ill. Caxdium: seminar Eins’. 0 90 a): II. Cypana tslandiom: Bie N aie! Wk) å II. Astarte compressa Lin. : «25 2 8 å LE AT Macoma calcaria Chemn. . . . . . . 1; DE Myasuncaia bin» 50 see ah Sadie HL, U. Sæartcavo: Pholadis Line + SSA IL. Natica clausa Brod. & Sowb. Prophan ‘clathratts Lins. 5, LME). PAU Buccinum undatum v. caerulea +. . . . IL, Il. Neptune despecia. Lins... +85. wave NN, BE Fomatocexas bicuspis Phil. au, If II. Paola borealis: Says - A 4 fe BES FT. Strongylocentrotus droebachiensis Müll. . IL. Balanus porcatus da Costa Darw. . . . U, II. Balanus crenatus Brug. Darw. . . . . II. Verruca stroemia Müll. Senere har ogsaa Brøgger besøgt denne forekomst sommeren 1899 og leveret en beskrivelse deraf fl, Jeg har, skjønt det ligger udenfor mine egne undersøgelser i marken, omtalt denne forekomst i Bodalstraanga saavidt udførlig, fordi den grænser til og staar i temmelig nær forbindelse med selve Glommen-depressionen. Men vi maa nu fra museumsstudierne gaa tilbage til undersøgelsen i marken. Ved Høitorpgaardene i nordøst for Mysen. station saaes flere steder snit i graa, noget gulagtig, meget fin sand, der paa sine steder var op- blandet paa en saadan maade, at den nærmest gav indtryk af en sand- blandet ler. Tidligere dyrket mark er nu ikke sjelden bevokset med gran- og løvskog. I lien ovenfor Høitorp stod graa øiegneis, og her fandtes hyppig blokke af rødliggraa granit, ofte stribet, og af mørk gneis ligesom ogsaa af tætte, mørke hornblendestene; morænefyldningen var den almin- delige. Oppe i lien i nordøstlig retning for Høitorpgaardene fandtes en noksaa godt markeret marin grænse med strandvold af rullesten, medens høiere op materialet var det almindelige morænegrus, usorteret og med 40 P. A. ØYEN. M.-N. Kl. skarpkantede sten og blokke. Den høieste marine grænse laa her 180.0 m. o. h. Idet man nu videre følger elven opover, først i nordøstlig, men senere hovedsagelig i nordlig retning, passerer man et lerterræn, der endskjønt paa en vis maade adskilt fra Glommen-depressionen dog staar i den mest umiddelbare sammenhæng med denne og danner en kontinuerlig fortsættelse af dennes marine afsætninger. Naar man saa kommer op til Grefslivand, Hersætersjø og Kallaken, »one is vividly impressed of an old sea-bottom», hvor graaleret i bunden, det svagt undulerende landskab omkring, ofte i fordybningerne udfyldt med et myrlændt terræn, og det udprægede terrasse- terræn udad til siderne opruller meget tydelig det tidligere fællesbassin, hvoraf disse tre sjøer kun udgjorde dele. Terrassehøiden er i nord ved Kallak 145 m. o. h. Og det nuværende vandskille rykker her forholdsvis meget nær over mod Øgderen. Vi skal nu igjen gaa tilbage til Grønsund for derfra åt følge det andet hovedelvedrag, der har sit udløb mellem Søreng og Lekum, og som høiere oppe kaldes Holsbækken. Omkring løbets nedre del er her forholdene tilsvarende til de i det foregaaende fra Lekumelvens omgivelser beskrevne. I nærheden af Slitu station ser man nedenfor eller syd for jernbanelinjen betydelige erosionsdale i lerterrænet; over mod Askim station bliver imid- lertid disse mindre fremtrædende. Terrasseniveauet holder sig her over større strækninger omtrent i samme høide med forholdsvis store, vide flader i et svagt denuderet terrasselandskab, i middel omtrent jernbanelinjens høide, Slitu st. 131.8 m. o. h. og Askim st. 130.2 m. o. h., men hæver sig dog som regel lidt høiere, saaledes omkring Askim st. omtrent 133 m. o. h. Der hvor Trygstadveien omtrent midtveis mellem Askim station og Mørkved overskjærer Holsbækken, var der i en større veiskjæring lige i nærheden anledning til at studere forekomsten af en fin, blaagraa ler, til- dels noget seig, i enkelte smaapartier lidt gulgraa, noget oxyderet. Her fandtes indtil en høide af 143 m. o. h. følgende fossiler: Portlandia lenticula Moll. meget almindelig i den typiske form og af normal størrelse; den bærer her samme præg som ved Breitvet (Aker) og Hønsedalen (Næs), for kun at nævne et par eksempler fra tilsvarende afsætninger. Abra longicallis Sc. var heller ikke sjelden i typisk form og nogen- lunde normal størrelsé. Balanus crenatus Brug. Darw. fandtes i et enkelt brudstykke. Opad gik leren over i den almindelige gulgraa, sterkt forvitrede og udvaskede form. Og det udpræget denuderede terrasselandskab stiger til henimod 150 m. o. h. 1908. No. 2. KVARTÆR-STUDIER. 41 I omegnen af Mørkved optræder en stor, vid flade, der dels er dyrket og dels bevokset med udstrakt granskog. Som middel laa denne terrasse- flades øvre del omkring 178 m. o. h. Man kan dog følge den endnu et par meter høiere til omtrent 180 m. o. h. Ved Ekeberg i en høide af 180 m. o. h. har man selve gaardens huse liggende paa det faste gneis- fjeld, men man kan spore det marine terræn helt herop, skjønt ingen græn- se er at se; ialfald har man det sikre marine omraade kun et par meter lavere. Og kun nogle faa meter længere nede har man for sig en strand- flade og et udpræget denuderet terrasselandskab. Lidt længere mod nordøst, hvor veien omtrent midtveis mellem Eke- berg og Øiestad overskjærer Ekebergbækken, har man følgende profil: I. Det underste i profilet tilgjængelige er en fin, graa, tildels lidt blaaagtig sand, kviksand, noget støvsandblandet, tildels ligesom ogsaa lidt lerblandet. Prøven udtoges ca. I m. under veiplanet. II. Derover følger saa en fin, seig, blaagraa ler, lidt sandblandet; om man skal betegne det som en kvikler eller som en kviksand, er tem- melig ligegyldigt, idet den dynamiske karakter er den samme og den petro- grafiske skifter lokalt. II. Derover har man saa en tydelig lagdelt, blaagraa, tildels noget gulgraa, sandblandet ler, optrædende i 1—2 cm. tykke skikter, men ellers af et temmelig massivt udseende. Paa grænsen mellem" II og III, eller muligens som indleiret i afdeling III har man en blaagraa, sandblandet ler eller lerblandet sand, blød og seig, nærmest en kviksand eller et kvikler. Mægtigheden af de enkelte lag kan paa grund af den stedfundne, sterke udrasning ikke med nogen tilnærmet grad af noiagtighed fastsættes. Der fandtes fnug, som muligens kunde være skjælrester, men ingen sikre. Opad gik materialet over i en sandblandet, gulgraa ler, og profilets øverste del bestod af sand. Veiplanet laa i en høide af 116 m. o. h. Det til- gjængelige profil tog sin begyndelse et par meter under veiplanet. Og brinken hævede sig saa i en høide af omtrent 13 m. i et udpræget denu- deret terrasselandskab, hvis nogenlunde skarpt fremtrædende niveau neden- for Øiestad bestemtes til 138 m. o. h. Høiere op kommer saa ved Øiestad en noget mere ujevn, undulerende terrasse i en høide af 158 m. o. h., dels denuderet og dels mere uregelmæssig ifølge sin oprindelige afsætning. Medens man ved Mørkved og Ekeberg paa en vis maade efterhaanden passerer over fra Glommendepressionen til Øierenbassinet, men gradvis, er man ved Ekebergbækken kommet over i det sidstnævnte. Forandrin- gen har vistnok været umærkelig og terrasselandskabet sammenhængende i kontinuerlig udvikling, og dog er forskjellen mellem de to omraader, 42 P. A. OYEN. M.-N. Kl. stillet side om side, ganske stor og meget iøinefaldende. Saavel erosion som akkumulation har vistnok fundet sted saavel inden den sydlige depres- sion som inden det nordlige bassin; thi man finder inden begge omraader de to karakteristiske terrassegrupper repræsenteret 1 rigt maal. Men paa den anden side kan det ikke undgaa opmærksomheden, at akkumulationen har gjort sig i langt høiere grad gjældende i det mere lukkede Øieren- bassin, hvor udfyldningen ofte har fortsat op til selve den marine grænse, og hvor man derfor paa sine steder faar det særsyn, at den høieste marine grænse virkelig meget nær bestemmes ved bestemmelsen af de store ter- rassers høide. Den almindelige regel er jo, at man først støder paa den marine grænse et godt stykke ovenfor de store terrasser, der er afsat som marebakker i større eller mindre dyb under selve havfladen. Dette er et gammelt fænomen, som jeg har havt anledning til at studere i detail paa en hel række forskjellige steder i vort land, helt fra Jakobselven til Ide- fjorden. Og jeg tør efter den erfaring, jeg har gjort, trygt sige, at en stor del af, hvad der i vort land er angivet som den marine grænse, kun er stranddannelser af forskjellig art fra lavere niveauer, men slet ikke den marine grænse selv. I grustaget ved Øiestad sees vekslende skikter af grus og lerblandet sand i svævende stilling. Omgivelserne bærer det marine præg. Mellem Øiestad og Auten sænker vistnok det udprægede terrasseniveau sig noget, idet der her findes en stor, vid flade 150 m. o. h. Materialet er her en blanding af ler og sand med udvaskede sten af eg- og nævestørrelse iblandt; terrassen kan vistnok her tilhøre et lidt dybere niveau, men kan ogsaa være fra et lidt senere tidsafsnit. Gruset i de to grustag ved Øiestad viser, at en fluvioglacial randdannelse danner terrassens basis, medens overfladen, der hvor den ikke er dyrket, er dækket af en forholdsvis frodig vegetation, hvor Pleris aquilina Lin., Juniperus communis Lin. og Picea excelsa Link. danner de karakteristiske hovedformer. Uden mærkbar grænse kommer man imidlertid fra den vide flade op i undulerende terræn med den svagt stigende terrasse nedenfor og forbi Auten. Ved Høntorp har man endnu i en heide af 173 m. o. h. en udpræget marin lerafsætning; det er en fin, blaagraa ler med enkelte gulgraa striber og pletter, et uregelmæssig optrædende forvitringsfænomen, hvorved ler- massen faar et tildels noget flammet udseende, kjendt ogsaa fra en række andre forekomster. Dette ler overleires saa kun af graa, sterkt forvitret, sand- og grusblandet ler og formuldet materiale samt muld, tilsammen i !/,—ı meters mægtighed. Terrænet bestemmes her af en noget kupperet strandterrasse, dels denuderet og dels af uregelmæssig bygning. Terrassen stiger saa ganske svagt indover. 1908. No. 2. KVARTÆR-STUDIER. 43 Naar man fra Slitu station reiser op til Gammeltvet, har man igrun- den for sig kun en variation af de samme fænomener, som vi nu har fulgt fra Askim station til Hentorp. Kun har man om mulig her endnu rigere anledning til paa nært hold at studere forskjellen mellem de to omraader som i det foregaaende omtalt. I nordøstlig retning for Høntorp lykkedes det at bestemme den marine grænse for den dybeste indsynkning af landpladen. Der hvor det marine terræn stødte til det faste gneisfjeld, var undergrunden lidt sumpet; der saaes ingen strandvold. Paa andre steder igjen dannedes underlaget af morænegrus, og her var anledningen god til at studere forholdet mellem de submarine afsætninger og det supramarine terræn. Her kunde grænsen fastsættes med meget stor nøiagtighed, med uslidt og usorteret moræne- grus over linjen og fint, sorteret materiale under linjen, mest sand, men tildels noget lerblandet. Brydningskanten traadte saa godt frem, som et moræneterræn med 5—10 graders stigning kan give, og bestemmelsen af den marine grænse i marken ligger derfor her inden + !/; m. Selve terrænforandringen er ogsaa meget udpræget netop ved denne linje, idet den marine terrasse gaar op til omkring et par meter under strandlinjen, ja tildels endnu lidt høiere. Thi i sydøstlig retning for Trygstad kirke - har man nemlig flere steder anledning til at studere et fjærelandskab, fladt og svagt stigende til selve strandlinjen, netop paa samme maade som vi i nutiden har saa god anledning til at studere dette fænomen f. eks. ved Stenkjær, Veblungsnes o. fl. st. Samtidig har man her i omegnen af Trygstad kirke ogsaa anledning til at studere stormskvulpefænomenet paa samme maade, som jeg allerede i det foregaaende har omtalt dette fra omegnen af Skulerud. Fra Skallerud til Langsrud i sydøst for kirken og videre mod nord forbi denne til Skrammerud er terrænforandringen meget ieinefaldende, med terrasselandskabets forskjellige former under linjen og morænelandskabets snart sterkere, snart svagere kupperede former over linjen. Bassinet har her tildels været nær fyldt; thi paa sine steder kan man her i blot et par meters, ja undtagelsesvis endog blot en meters af- stand under strandlinjen finde den fine, blaagraa og gulgraa ler, som man ellers er vant til først at finde i noget lavere niveauer som afsat paa lidt større dyb. Den sidste meter er, om end paa sine steder sterkt lerblandet, gjerne sandet og gruset, og farven skjærer gjerne mere i det brune. De smaa indskjærende evorsionsløb kan man i deres sidste forgreninger følge indtil en halv meter under grænsen. I dette saaledes ophakkede terræn synes Tussilago farfara Lin. at trives udmerket. Paa mine sommerreiser 1903 og 1904 foretog jeg her en række be- stemmelser af denne marine grænse, saaledes i nærheden af Høntorp, i 44 P. A. ØYEN. M.-N. Kl. nærheden af Sjønberg og ved Skrammerud. Med aneroidbarometret her at lagttage nogen forskjel i linjens høide var ikke mulig. Den høieste marine grænses høide var her 180.5 m. o. h. Som eksempel paa maalin- gernes overensstemmelse skal kun anføres, at jeg sommeren 1903 maalte med to aneroidbarometre, der før og efter maalingen korrigeredes til Askim station, med det ene 180.4 m. o. h. og med det andet 180.1 m. o. h. Sommeren 1904 gik jeg ud fra Skulerud station med to til denne korrige- rede aneroidbarometre, der saa umiddelbart efter korrigeredes til Øierens niveau, og maalte da med det ene 180.5 m. o. h. og med det andet 180.9 m. o. h. Men samtidig bør mærkes, at dette resultat ikke er naaet ved enkelt udførte maalinger, men ved systematisk gjennemført aneroid- nivellement. Bassinet har vistnok her paa østsiden af Øierens sydlige ende været for en stor del nær fyldt; thi i den meget evorderede lerterrasse stikker endnu rester op, ialfald saa langt nord som ved Raknerud, til et niveau, der ikke er synderlig meget lavere end grænsen for det tidligere hav. Vi skal nu gaa over til at betragte et lerterræn, der i nordvest vistnok ligger udenfor den i det foregaaende afgrænsede Glommen-depression, men alligevel staar i umiddelbar sammenhæng med denne og danner en direkte fortsættelse af samme. Dette er de lerterrasser, der med afgrænsende strandterrasser breder sig omkring og nord for Spydeberg og Tomter stationer. I Glommen-depressionens sydøstlige udløber ned gjennem Rakkestad danner lerterrænet et vidt slettelandskab, med snart mere tørre og furu- bevoksede strækninger og snart mere fugtige og granbevoksede stræknin- ger. I det fjerne hæver sig rundt om som en svagt kupperet rand de lave aaser. Det hele minder i hei grad om Mellemsveriges sletter. Ander- ledes er forholdet i den netop ovenfor nævnte udløber af Glommen-depres- sionen i nordvest. Mellem stationerne Spydeberg og Tomter har man et kupperet terræn, mest klippelandskabets, men ogsaa delvis morænelandska- bets og hist og her terrasselandskabet noget høiere end jernbanelinjen. Nord for Spydeberg station udbreder sig omkring Skuleberg en stor, vid, næsten horizontal flade ca. 128 m. o. h., noget stigende mod den indre kant. Denne terrasse danner grundlaget for en bebygget grænd med mange gaarde. Det udpræget marine terræn følger man videre mod nord- øst med denuderede terrasser op mod Huseby. Mellem Huseby og Hollen optræder en strandterrasse med tilhørende strandvold netop som afslutning opad af den store, vide, svagt skraanende flade ved Huseby. Materialet er her hovedstore og noget større rullestene, tildels blokke. Terraenforan- dringen er meget udpræget. Og forholdet er her meget gunstig med 1908. No. 2. KVART-ER-STUDIER. 45 passende skraaning og jevnt morænedække. Den hoieste marine grænse fandtes her 181.6 m. o. h. Nedenfor Hollen har man rigtignok en flade, lige over for hvilken man ved første oiekast er noget uvis, om den er af marin eller supramarin art, og da i sidste tilfælde som en slags deltaflade, der har hævet sig lidt over havspeilet. Denne flade ligger nemlig 186 m. ©. h., men der sees ingen skarp grænse, saa vistnok den sidste an- tagelse af denne flade som supramarin maa ansees som den rigtige. Thi som vi straks skal se, lykkedes det ogsaa paa et par nærliggende steder at bestemme den høieste, marine grænse, og høiden fandtes at være den samme som her mellem Huseby og Hollen. Et feenomen af noget lignende art som dette nedenfor Hollen har jeg ogsaa paavist i nærheden af Midt- stuen station paa Holmenkolbanen. Terrænet ved Hollen giver indtryk af, at man her har havt et eide mellem havet foran og Lyserens bassin bag. Som før bemærket sees ingen grænse, men det er et kupperet morænelandskab med blokke, som her hæver sig og i nærheden af Hollen har en heide af 199 m. o. h. Nær Rud skole ligger Rudstjern, der er en udpræget morænesjø med myrlændt terræn langs randen. Det er et udpræget morænelandskab, man har for sig saavel her som omkring Lystad, hvor morænen gaar op til en høide af 199 m. o. h. og ligger som en vold foran Lyseren. I frodig vekst paa morænen staar Pteris aquilina Lin. og Juniperus communis Lin. Nær Amundrud ser man vekslende lag af sand og grus, en fluvioglacial afsæt- ning i skraatstillede skikter med omtrent 30° fald i nordvestlig retning. Høiden er her 187 m. o. h., men det marine terræn begynder omtrent 5 m. lavere i nærheden af gaarden; den svage skraaning giver dog ingen mærkbar linje, men der spores tydelig terrænforandring, overgang fra det undulerende morænelandskab til det denuderede terrasselandskab. Ved Ramalund, nær Jaren, har man i en høide af 193 m. o. h. en udpræget moræneoverflade med 1 dm. graabrun torvmuld, og i 1 dm. dyb udtoges en prøve, der viste fint, graabrunt morænegrus, det typisk skarp- kantede og usorterede materiale, fint og grovt i blanding. Paa overfladen vokste mellem de store blokke Pleris aquilina Lin. og Juniperus communis Lin. Dette var imidlertid kun faa meter over den høieste marine grænse, der karakteriseredes ved en udpræget terrænforandring, strandterrasse og strandvolde samt fritliggende strandblokke i en høide af 181.6 m. o. h. Langs Hobølelven mod nordøst fra Tomter station sees kun græs- og skovbevoksede bakkeskraaninger med løvskov, gran og furu, saa fossiler her vistnok vanskelig vil kunne findes uden ved speciel gravning. Fast fjeld stikker ogsaa hyppig frem, saa terrassematerialet her langs elven synes forholdsvis mere sparsomt. Men den frodige vekst af Tussilago 46 P. A. ØYEN. M.-N. Kl. farfara Lin. og fremstikkende graagul ler langs veien viser dog ogsaa her, at der kun fordres endel arbeide for ved fossiler at kunne bestemme ler- formationens plads. .Noget længere mod nord har man saa ved Vegger en udpræget terrasse 127 m. o. h. Terrasselandskabet fortsætter ogsaa om end ikke saa udpræget videre mod nordøst. Og i nærheden af Svikebol kom i et ca. 12 m. høit ras ved veien tilsyne grov, grusblandet ler eller lerblandet grus af graablaa farve. Her fandtes omtrent til midten af raset, eller 126 m. o. h. følgende fossiler: Mytilus edulis Lin. Cyprina islandica Lin. Macoma calcaria Chemn. Mya truncata Lin. Balanus crenatus Brug. Darw. Altsaa er det en forholdsvis faatallig artsrepræsentation, og heller ikke er individantallet særdeles rigt. Men ikke desto mindre danner dog dette samfund med sine typiske arter en ganske god karakteristik af forekomstens geologiske plads. Over den fossilførende afdeling fulgte saa en 6 m. mægtig sandafleiring, tildels med grus og tildels med større blokke indtil et par meters størrelse. I raset vokste Tussilago farfara Lin. meget frodig. Foran Mjervandet har man et udpræget morænelandskab, der hæver sig omkring 12 m. over vandet. I sydvestlig retning herfra ligger Surby, ca. 2!/; km. nordøst for Tomter station, paa en udpræget terrasse bestaa- ende af skiktet sand, der i ca. 2 m. dyb hviler paa blaaler, kun adskilt fra dette ved et halvanden decimeter tykt lag af grus med ertestore korn. Denne terrasse ved Surby er ganske svagt stigende, og det marine terræn afsluttes her i en høide af 181.6 m. o. h. Men over paa den anden side af den lille dal mod vest sees ved Sander en denuderet terrasse, der efter | siemaal at dømme muligens ligger en ubetydelighed høiere. Det vestlige omraade, omegnen af Aas, skal jeg ved denne anledning lade uberørt. Sommeren 1897 anstillede jeg inden denne egn endel under- søgelser, men dels har jeg ved et par tidligere anledninger 6” % redegjort for endel af de opnaaede resultater, dels berører disse væsentlig moræne- dannelsen, ikke saa meget de marine afsætninger, og disse igjen, for saa vidt de ved hin anledning kom tilsyne, tilhørte væsentlig afleiringer fra yngre tid end den begrænsning, som det i saa henseende blev sat for den foreliggende afhandling som en opgave at klargjøre. Her skal vi kun erindre den interessante kjendsgjerning, at Bjørlykke har fundet fossiler tilhørende Eidsbergafdelingen i indpressede lerlag i Aasmorænen**. Det sydlige omraade, Moss—Fredrikshald, skal jeg ligeledes ved denne anledning 1908. No. 2. KVARTÆR-STUDIER. 47 lade uberørt, da denne egn er godt kjendt fra Sars's"” og Brogger’s"™ undersøgelser. Heller ikke har mine til forskjellige tider foretagne under- søgelser inden dette omraade leveret noget synderlig bidrag til den fore- liggende opgaves løsning; nævnes kunde muligens fundet af Macoma torelli Steenstr. ved Evje teglverk. Historisk oversigt. Førend vi gaar over til betragtningen af den række skjælbanker i den sydøstlige del af foreliggende omraade, som egentlig var foranledningen til foreliggende afhandling, skal vi kaste et ganske flygtigt blik paa den histo- riske udvikling af kjendskabet til vort lands kvartær-marine afsætninger. Allerede Jonas Ramus omtaler, at der var fundet i aaret »1682 i Tistedalen — — — i det haarde blaa leer, en hvalfisk med alle sine beene«®’, Og dette maa vistnok være det samme fund, som omtales af Pontoppidan »den heele uspolerede hvalfisk-rad, som Ao. 1687 ved en hændelse blev funden i Tistedalen ved Friderichshald, war skiult med sand og jord paa en opløftelse af i det mindste 40 favne fra horizonten<"". Jessen omtaler i 1763, at Wegner, som var prest i Aas, beretter fra omegnen der, at for vel et snes aar siden ved elvebrud kom tilsyne et hvalfiskeskelet 40 alen dybt, »men det merkeligste er, at en heel hob con- chilier og muskeler tillige er fundet, baade der og høiere oppe i jorden<", Miller omtaler i 1775 skjælrester »blant klipperne, hvor al den engang mellemskyllede jord bestaar af snekke- og muslingsmul — — — de Bre- vigske ere blaa-skiæl, bekkre-skiæl og rund-skiæl, fuldkommen samme arter, som de man endnu finder i vore strande og i Drøbaks-fiorden, da de ude- valliske tildeels hidtil ikke ere fundne i naboe-havet«"". Dette er vel den første betragtning af vor fossile kvartærfauna, seet med en zoologs eine og sammenlignet med den recente. Naar vi gjenkalder i erindringen Es- marks syn paa nedisningsfænomenet”!, saa er det ganske mærkelig, hvor- ledes vi i Millers syn paa det marine fænomen gjenfinder paa en vis maade en analogi, sammenblanding af i tid skilte forhold, thi Miller fandt i bølgeslagsmærker i sandsten »beviis nok, at Drammens Fiord har længe staaet over den høie Andersklev«’2. Wilse nævner 1779 »i Jord-Bakker fundne Skiæl, som Mindesmærker af voldsomme Oversvømmelser <"? i dyn- ger fra Rakkestad nær Linnekleppen. Og samme aar omtaler Fabricius fra Ørlandet den fossile forekomst af »die Zostera mit ihren langen schmah- len Blattern« og »Muschelschaalen und Sand<«”*. Strøm giver en for sin tid forholdsvis omfattende skildring af hidhørende forhold: »i samme Sand og Leer findes en Mangfoldighed af alle Slags Skiel-Dyr og Coraller, som 48 P. A. ØYEN. M.-N. Kl. ingen steds have Hiemme, uden paa Havets Bund. Var det aleneste nederst i Dalen og ved Elve-Munden disse Hav-Producter forefandtes, havde man endnu ikke Grund nok til deraf at slutte til den hele Egns Oversvøm- melse; men nu antreffes de hele 3 Mile op, følgelig maae Havet engang have staaet lige saa høit. Herved er dette mærkeligst, at alle de Søe-Dyr, jeg her har fundet, ere de selvsamme, som forekomme ved de Norden- fieldske Strandbredder, saasom Mytilus edulis & barbatus, Anomia patelli- formis, Cardium edule & echinatum, Mya truncata & Byssifera O. Fabricii 409. Venus Islandica & Cassina, med tydelige Indtryk i Leer af Ostrea maxima, ligeledes Nerita marina, Turbo littoreus, Buccinum undatum, for- uden adskillige Tubi vermiculares, og paa et vist Sted i Elven ved Gaar- den Ryg store Stykker af Madrepora prolifera<””. Wilse omtaler ogsaa »hvalfisk«-benraden af 1682 fra Tistedalen”. Og H. Bassøe omtaler i 1792 fra Rakkestad, at »ved gaarden Killeboe, som ligger højest i fjeldene paa sydøstre side i præstegjeldet mod Aremarch, befindes en høj bakke, som bestaaer af musling-skaller« 77. L. von Buch omtaler ogsaa foruden fra andre steder forekomsten af fossile skjæl ved Hafslund” og Rakkestad””. Nilsson iagttog 1816 »snäck- bankar — — — flera famnar öfver hafvets niveau — — — på Lurön, på Bodön och på flera stållen samt i atskilliga kusttrakter der jordskred blottad lagren«. I aaret 1827 finder vi efter Berzelius omtalt »beds of sea-shells« som bevis for »gradual rise of the Scandinavian land«*! og »at Uddevalla, and also on the whole sea-coast of Southern Norway, there are here and there banks of sea-shells, sometimes 200 feet above the pre- sent level of the sea«®?. I aaret 1835 finder vi Charles Lyell behandle dette fænomen i sin afhandling: »On the Proofs of a gradual Rising of the Land in certain parts of Sweden< 5. Omtrent ved denne tid er det ogsaa, at Keilhau begynder sit arbeide paa dette omraade; thi i 1836 omtaler han skjælforekomsterne ved Killebo, Damholt, Kolbjørnsviksjøen, Kilen, Skjældalen, Hellesaaen, Sambølskjæl- dalen*'. Og et par aar senere omtaler Keilhau igjen de samme forekom- ster?” ligesom ogsaa forekomsten ved Skulerud (Høland) uden dog at have besøgt denne sidste”. Denne sidste afhandling blev udførlig populært refereret®”. Det var ogsaa omtrent paa denne tid, (1837—38), E. Robert opdagede nulliporabanker paa Magerø og skjælbanker med Cyprina islan- dica og Lithothamnier paa Rolfse ®®, Kjerulfs arbeide paa dette omraade begyndte 1858 med en i Poly- teknisk tidsskrift for 15 mai indrykket veiledning for geologiske under- søgelser i Norge, hvor der »af nyere opsatser og afhandlinger vedkom- mende specielle formationer — — — tilraades. 1) om de løse (yngste) 1908. No. 2. KVARTÆR-STUDIER. 49 bedækninger »Några Ord till Belysning af Den geologiska Kartan öfver Fyris-ans Dalbåcken. Stockholm 1857<". Og samme aar kom saa i samme tidsskrift (%/,,, 1) hans afhandling »Om Jordbundens Beskaffen- hed i en Del af Romeriget og Aker«"", om hvilken Kjerulf selv siger: >in meiner ganzen ersten Untersuchung 1858 diente mir die treftliche Abhandlung von Professor Axel Erdmann (Några ord till den geologiska Kartan öfver Fyrisåns Dalbäcken, Stockholm 1857) als einziger Führer« "!, Aaret efter, 1859, foretog Roemer en geologisk reise i Norge, men hans meddelelser om kvartærafleiringerne skriver sig vistnok fra Sars og Kjer- ulf, som her var hans førere, men det er mærkelig, hvad han beretter fra Mjøsens sydlige ende om forekomsten af »Thone und Sande mit Cyprina Islandica und anderen<« *, og finder vel kun sin forklaring ved at sam- menholdes med beretningen fra øvre Foss, hvor der om Kristiania om- givelser tales om »in dem ganzen Gebiete zwischen hier und Eidsvold — — — verbreiteten Ablagerungen dieser Art«”. Derpaa udkom i 1860 den bekjendte afhandling »lagttagelser over den postpliocene eller glaciale formation i en del af det sydlige Norge« af M. Sars og Th. Kjerulf som universitetsprogram for ıste halvaar. Dette universitetsprogram bestod egentlig af tre dele: 1. Kjerulf: Om Friktions-Phænomenet *, hvor forfatteren tildels me- get poetisk, men ikke netop stringent videnskabelig behandler det fore- liggende emne. Denne afdeling blev temmelig udførlig refereret i det polytekniske tidsskrift"”. 2. Kjerulf: Om Glacial-Formationen i den sydlige Del af Christiania Stift”. Her faar man da ogsaa en udsigt over »Terrænet i Romeriget fra Mjøsen til Oiern«*’ og en behandling af »Terrænet østligt for Christi- aniafjorden fra Øiern til Iddefjord«". Her omhandles da ogsaa forholdene ved Aremarksbankerne®”. 3. Sars: Om de i vor postpliocene eller glaciale formation forekom- mende mollusker 1%. Her omhandles da igjen Aremarksbankerne!",, og her er det da, at endel feil er indløbet i faunalisterne, som saa gaar igjen i de mange uddrag !"*, oversættelser 131% og referater !"? af denne afhand- ling. Naar man har gjennemgaaet universitetets glacialgeologiske samling, er det let forstaaeligt, at en saadan forveksling har kunnet finde sted; for kun at nævne et eksempel finder man Tromøbankerne og Nordsjøban- kerne, for ikke at tale om disse sidste indbyrdes, Nordsjøbankerne og Askerbankerne, Askerbankerne og Aremarksbankerne, for ikke at tale om disse sidste indbyrdes, eller om Kristianiateglverkernes, eller om recente former, paa forskjellig maade sammenblandet. Den kritiske gjennemgaaelse af samlingen har derfor i mange tilfælde gjort det nødvendig simpelt hen Vid.-Selsk. Skrifter. M.-N. Kl. 1908. No. 2. 4 50 P. A. OYEN. M.-N. KI. at kassere meget ellers værdifuldt materiale. Sars har derfor ogsaa senere været opmærksom paa den ovennævnte feiltagelse og rettet samme 16, En eiendommelighed i Kjerulfs fremgangsmaade i sit arbeide paa dette omraade bør vi her mærke os. Han udkastede først et ideelt gjennem- snitsprofil 177, et »Ideal-Profile 1%, som han selv udtrykte det. Og dette Kjerulfs idealprofil er en ABC-lærdom for enhver, der har søgt at sætte sig lidt ind i vor kvarteerhistorie. Men hvad vi i denne forbindelse bør særlig mærke os, er Kjerulfs egen udtalelse, at »der nåchste Schritt war also die Fossile in der Sammlung nach den Fundorten und Höhen zusam- menzulegen« 1%, Dette var altsaa et arbeidsprincip meget forskjellig fra det, som fulgtes af hans samtidige og medarbeider M. Sars. Sars arbeidede efter det biologiske princip. Det var den faunistiske sammensætning, der for ham var den afgjørende ved inddelingen i en ældre, glacial, og en yngre, postglacial, gruppe, en adskillelse, som ifølge hans egen udtalelse »allerede i aaret 1842 blev gjort for den samme for- mation paa de brittiske oer af J. Smith« 1". I Kristiania videnskabssel- skabs møde *!/, 1860 holdt Sars et foredrag om resultaterne af den sidste sommerreise, og disse sammenfattedes da i fremstillingen af følgende skema 11: Høiere, ældre skjælbanker (littoraldannelser). Lavere, yngre —»— m2. Ældre ler (dybvandsdannelse). SOW p Yngre ler (mindre dybt vands afsætning). Disse resultater blev saa senere mere udforlig begrundede ved en mere detaljeret behandling af materialet i en af Sars givet »Beretning om en i Sommeren 1860 foretagen Reise i en Deel af Christianias Stift for at undersege de i den saakaldte Glacialformation forekommende organiske Levninger« 1”. Senere føiede saa Sars hertil sine undersøgelser fra som- meren 1861, sommeren 1862 '1*, og som universitetsprogram for første halvaar 1864 udkom saa det arbeide !!® af Sars, som vistnok vil forblive et kildeskrift ved studiet af vort lands kvartærhistorie. Lige over for grundlaget for og udførelsen af denne biologisk-geolo- giske undersøgelse lyder Kjerulfs udtalelse mærkelig: »den zoologiske undersøgelse bekræfter den allerede af geologiske grunde nødvendige ad- skillelse i ældre, høiere liggende, mere arktiske, og yngre, postglaciale, lavere liggende, almindelige skjælmasser« 116, Men det er den samme grundtanke, der ogsaa behersker denne forfatters senere udtalelser V?, lige- saa 1 hans sidste, større arbeide !!%. Torell gav jo en oversigt over Sef- ströms, Lovéns, Holmströms og sine egne undersøgelsers resultater”, og 1908. No. 2. KVARTÆR-STUDIER. 51 han paaviser, hvorledes de af Kjerulf vundne resultater overensstemmer med de svenske iagttagelser !*°. M. Sars havde jo i en lang aarrække undersøgt evertebratfaunaen langs vort lands udstrakte kyststrækning; men rig som hans erfaring var paa dette omraade, og indgaaende som hans kjendskab efter den tids for- hold var til de forskjellige hidhørende fænomener, lod han sig dog ikke noie med at udnytte disse kundskaber til en sammenligning med den tid- ligere fauna i vort land, men søgte ogsaa sit sammenligningsmateriale i andre egne. Saaledes finder vi ham udnytte til sammenligning en til vort universitet oversendt samling af fossiler fra Skotlands glacialformation !*! ligesom ogsaa en lignende fra Nordamerikas !”°. Imidlertid fortsatte ogsaa Kjerulf sit arbeide paa dette omraade og holdt ved de skandinaviske naturforskeres rode møde i Kristiania 1868 den ode juli et foredrag »om terrasserne i Norge og deres betydning for tids- regningen tilbage til istiden« 1, et foredrag, der i uddrag ogsaa kom i tysk oversættelse!?*. Kjerulf behandler her blandt andre ting ogsaa de glaciale skjælbanker i Aremark, Høland etc.” og de postglaciale skjæl- banker i Asker, Skien etc.!*%. Det synes her, som om Kjerulf rent tanke- theoretisk har været inde paa en mere nøiagtig bestemmelse af den øverste marine grænse, idet han udtaler, at »den egentlige maximumsgrændse angives ved terrassernes øverste kant«!?”, Men i felt har han ikke været istand til at gjennemføre grænsebestemmelsen; thi den høieste grænse bliver »600 fod«!?®, og det er Grefsens aabne terrasse »630 fod« 129, »Romerigets store sand-slette omkring 600 til 620"«1%, Kongsvinger sperring »620 f.«1?!, Eggemoen »600 f.«13, Sletmoen »600 f.« 5, som alle repræsenterer »den gamle marine graendse« !##, Der foreligger alt- saa ingen eksakt bestemmelse af denne vigtige linje, og han har ikke udbedret sine tidligere angivelser for »das friihere Meeresniveau bis 600 — oder richtiger wohl um gegen 500 — Fuss über dem jetzigen<1% eller »500 bis 600 Fuss« !?®, eller hvor han omtaler »Dåmme — — — Grenz- zeichen — zwischen submarinen und supramarinen Terrain. Diese ersten Stufen finden wir bei Kongsvinger in circa 500 Fuss Höhe — — — am Ende des Mjösen — — — 700 Fuss — — — am Maridals See — — — 550 bis 570 — — — »Eggemoen« — — — 600 — — — im Lougenthale 520 Fuss Höhe<1%7, Men det springer klart i øinene, at man kun staar lige over for det samme let afrundede, skjønsmæssig erholdte tal, som allerede Keilhau i »600 fod over havet«!?® angav for denne grænse. Det af Roemer angivne tal »800 Fuss«1% vilde under visse forhold have været egnet til at paakalde endel opmærksomhed, men de omstændigheder, der 52 P. A. ØYEN. M.-N. KI. ledsager dets affattelse, bevirker, at man heller bliver nødt til at betragte det endnu mere som et afrundet tal end de tidligere angivne. Ved en senere anledning!" sammenfatter Kjerulf hovedresultaterne med hensyn til Aremarksbankerne. Men hvad der her er endnu mere egnet til at paakalde vor opmærksomhed, er, at han ved hin anledning redegjør for sit standpunkt med hensyn til glacialformationen 1 tidsrummet 1858— 187011. Med de bemærkninger om glacialformationen, som Kjerulf frem- kommer med et par aar senere”, afsluttes et langt og betydningsfuldt afsnit af vor glacialgeologis historie, helt fra vort universitets oprettelse. Syttiaarene af forrige aarhundrede indleder i vor glacialgeologiske historie en brydningstid. Det er brittiske anskuelser, der begynder at faa indpas, og samtidig undergaar den kvartærgeologiske forskning en betyd- ningsfuld forandring, men gjennem skarpe kampe, som man kanske ikke endnu kan sige har lagt sig. Og det kan derfor ikke undre os, at flere af de ældre pionerer blev staaende helt eller delvis uforstaaende lige over for den nye retning, eller kanske rettere de nye retninger. Men den senere brydningstid har været rig paa fremskridt. Den engelske, tyske og amerikanske forskning paa dette omraade har baaret rige frugter. Og den skandinaviske har vistnok taget sin del. Men det maa være en fremtids- forsker forbeholdt her at trække de store historiske grundlinjer. Aremark-bankerne. Det er egentlig disse fra gammel tid af forholdsvis godt kjendte skjæl- banker og de temmelig indgaaende undersøgelser af samme, som jeg som- meren 1898 sammen med min hustru foretog paa en række forskjellige steder, i forbindelse med bearbeidelsen af det temmelig store, medbragte materiale, som væsentlig har givet stødet til fremlæggelsen af denne af- handling. Men som jeg allerede har paapeget ved en tidligere anled- ning 1, blev dog mine undersøgelser dengang temmelig mangelfulde med hensyn til disse bankers egentlige karakter, da det nemlig først langt senere lykkedes mig at fremfinde fossiler, der opklarede forholdet mellem de øverste strandlinjeniveauer i den sydøstlige del af vort land. Og endnu tør jeg trygt sige, at her mange spørgsmaal endnu venter paa sin løsning. Allerede Keilhau kjendte flere af disse banker #, som han betragtede som »littoral-bildninger« #5, og han har til og med fra Skjældalen paa føl- gende maade beskrevet et meget vigtigt fænomen: »etsteds saaes ogsaa et leerlag flotsagtigen indleiret i skalmassen< 14%, en beskrivelse, som ogsaa er refereret af Sars og Kjerulflt”. De to sidstnævnte forskere beskrev 1908. No. 2. KVARTÆR-STUDIER. å ogsaa endel af Aremarkbankerne "5, hvilke saavel Sars” som Kjerulf! benævnte glaciale skjælbanker. Brøgger henforer dem til myaban- kerne 51, Saavel Sars !?* som Brøgger !?* betragter disse banker enten som littoralbanker eller som afsatte paa meget grundt vand. At lægge mine otte aar gamle undersøgelser til grund for en bear- beidelse af Aremarkbankerne vil saaledes altid frembringe en vis ulempe og usikkerhed, og jeg skulde meget have ønsket en fornyet undersøgelse og prøvelse paa stedet af min nyvundne opfatning af forholdene, men naar undtages en formiddagstur sammen med professor Brøgger sommeren 1900 fra Fredrikshald til forekomsterne nærmest omkring Krappeto, har jeg ikke siden 1898 havt anledning til at se disse banker, og da jeg ikke ved, om nogen nær fremtid vil byde anledning dertil, har jeg troet ikke længere at burde vente med resultaternes offentliggjørelse. Linddal-banken ligger lige paa Krappetoelvens høire eller nordlige side ca. en kilometer vest for Krappeto sluser. Ved mine undersøgelser i omegnen af Krappeto og ligeledes af denne banke sommeren 1898 var vandhøiden lige nedenfor Krappeto sluser 91.3 m.o.h. Elvens høide ved skjælbanken kan derfor vistnok med et rundt tal sættes til ca. go m.o.h. I et tre meter høit snit blotlagdes en udpræget strandskikting gjennem grovere og finere grus. Pecten islandicus forekom især i et lavt niveau nær bunden, kun ganske undtagelsesvis høiere op. Cyprina islandica optraadte sparsomt fra øverst til nederst. Zirphæa crispata forekom væsentlig spredt. Hovedmassen syntes at bestaa af balaner og Mytilus edulis. I store træk var lagenes rækkefølge ovenfra nedad følgende: øverst smuldrende skjælgrus, derunder sand og nederst grovere grus med sten. Skjælbankens høide skulde saa- ledes blive 93 m. o. h. Der udtoges 6 prøver i rækkefølge nedenfra opad: Prøve I var skjælsmulder blandet med lidt fin sand og en enkelt liden sten iblandt. Forherskende var Balamus crenatus og Mytilus edulis, men ellers ikke saa lidet ogsaa af andre skjælrester. Der fandtes: Anomia aculeata Lin. i normal form og størrelse. Mytilus edulis Lin. i normal form og størrelse. Tridonta borealis Chemn. i normal type, af længde indtil 49 mm. Den samme formtype har jeg ogsaa gjenfundet lige nedenfor Krappeto sluser, her af længde indtil 30 mm. Ligesaa har jeg fundet den samme form- 54 P. A. ØYEN. M.-N. Kl. type, af længde indtil 40 mm., meget almindelig som recent i nærheden af Mehavn. Macoma calcaria Chemn. i en liden, men ellers normal form. Saxicava pholadis Lin. forekom temmelig almindelig, men mest i en liden form med de om SS. arctica mindende, juvenile karaktertræk. Balanus porcatus da Costa, Darw. forekom rent undtagelsesvis, og da i en meget crenatus-lignende varietet, som man til og med gjerne kunde antage tilhørte B. crenatus som en varietet. Balanus crenatus Brug. Darw. var temmelig almindelig i typisk form og tildels i hele eksemplarer med sammenhængende skaller. Strongylocentrotus drocbachiensis Müll. forekom ikke sjelden i pigge af den typiske form. Prove II var fint skjælsmulder, ikke sjelden med ertestore stene. Selve skjælmassen var noksaa ren, dog iblandet lidt fin sand. Mytilus edulis og Balanus crenatus var de mest fremtrædende; desuden forekom echinus-pigge ganske almindelig og Saxicava temmelig hyppig, endvidere forskjellige skjælrester. Der forekom: Anomia ephippium Lin. var sjelden, men forresten af normal type, dog noget liden. Mytilus edulis Lin. i normal type og størrelse, tildels af den noget stribede varietet. Mytilus modiolus Lin. forekom i et par smaa brudstykker af en for- holdsvis liden, men ellers normal form. Mya truncata Lin. i et par brudstykker af en liden, tyndskallet, men ellers normal form. Saxicava pholadis Lin. i typisk form, men liden med udpræget juve- nile karakterer, but front og to caudalt divergerende knuderækker. Tem- melig almindelig. Tectura virginea Mill. i tildels noget høie eksemplarer med but front, men ellers normal, dog noget liden. Lepeta caeca Mill. var sjelden og liden, men ellers af normal form. Puncturella noachina Lin. var sjelden og liden, men ellers af nor- mal form. Bela harpularia Couth. forekom i et lidet noget defekt eksemplar, forresten af typisk form. Trophon clathratus Lin. i et enkelt, ganske lidet, ungt eksemplar. Buccinum undatum Lin. var. caerulea G. O. S. i et meget lidet og meget defekt eksemplar. 1908. No. 2. KVARTÆR-STUDIER. 55 Balanus porcatus da Costa, Darw. forekom i et enkelt brudstykke af en noget liden og sterkt crenatus-lignende varietet. Balanus crenatus Brug. Darw. var almindelig i den normale type, undtagelsesvis noget porcatus-lignende. Strongylocentrotus droebachiensis Müll. forekom noksaa almindelig i pigger af den normale form. Prøve III bestod af nogenlunde rent skjælsmulder med noget fin sand iblandet, til- dels lidt sammenkittet og med enkelte stene af ertestørrelse ikke netop sjelden forekommende. Balanus crenatus er den forherskende, og dertil kommer Mytilus edulis. Echinus-pigger var noksaa hyppige, men des- uden forekom ogsaa forskjellige andre; saaledes fandtes: Anomia ephippium Lin. i et par eksemplarer. Anomia aculeata Lin. i et enkelt eksemplar. Pecten islandicus Müll. i et enkelt, lidet brudstykke af et ganske lidet eksemplar. Mytilus edulis Lin. i den normale type. Macoma calcaria Chemn. var sjelden og ialfald delvis af en liden, tyndskallet type om end af normal form. Mya truncata Lin. i et enkelt, ganske lidet og meget tyndt skal af forresten normal form. Saxicava pholadis Lin. var temmelig almindelig i den lille type med udpræget juvenile karakterer. Placophora forekom i et par defekte ledstykker, der ikke nærmere med sikkerhed kunde bestemmes. Tectura virginea Mill. var ikke sjelden, men noget liden. Trophon clathratus Lin. i et enkelt, lidet eksemplar. Balanus crenatus Brug. Darw. var almindelig i den normale type. Tildels, mere som en undtagelse, var den noget længere udtrukket i form, og ogsaa undtagelsesvis forekom den i en noget porcatus-lignende varietet. Verruca stroemia Müll. var ikke sjelden i den normale type. Strongylocentrotus droebachiensis Mill. var noksaa almindelig i pigger af den normale type. Prøve IV bestod af lerblandet grus, tildels sammenklæbet masse, der giver indtryk af at være dannet under forholdsvis rig afsætning af slam eller paa noget dybere vand. Ganske enkeltvis og meget sjelden træffer man her en sten af ertestørrelse; den graa, lerblandede masse var tildels lidt sandholdig. 56 P. A. OYEN. M.-N. Kl. Af fossiler var Mytilus edulis aldeles forherskende. De ovrige var meget sparsomme, ja tildels endog at betragte som rene undtagelser. Der fandtes: Anomia ephippium Lin. i den typiske form og af szedvanlig sterrelse, i en varietet med lidt strieret overflade. Mytilus edulis i den normale form. Macoma calcaria Chemn. Saxicava pholadis Lin. i udpreeget juvenil form. Tectura virginea Müll. var sjelden og liden, men forresten af nor- mal type. Littorina littorea Lin. forekom i et enkelt, ganske ungt eksemplar med udpræget juvenil karakter, 1 forholdsvis meget rudis-lignende form. Balanus crenatus Brug. Darw. var dog forholdsvis almindelig i den normale type, men hvad vi her særlig bør mærke, tildels i hele eksem- plarer og tildels af den lidt længere, noget udtrukne form. Den noget porcatus-lignende varietet var heller ikke netop sjelden. Strongylocentrotus droebachiensis Müll. forekom ikke ganske sjelden i pigger af den typiske form. Prøve V bestod ogsaa af en sammenklæbet, graa masse, men væsentlig en blanding af sand og ler, hvori Balanus crenatus var den dominerende; dertil kom- mer Mytilus edulis, men forholdsvis sparsom. Zchinid-pigger og juvenil- former af Saxicava pholadis var noksaa hyppige. Afsætningen synes at tyde paa en paa noget grundere vand afsat blanding af mudder og slam. Der fandtes: Mytilus edulis Lin. i den normale type. Saxicava pholadis Lin. særlig i juvenil form, men undtagelsesvis ogsaa i lidt mere udvoksede eksemplarer, tildels noget deform. Balanus crenatus Brug. Darw. i den typiske form, og undtagelsesvis i den lidt udtrukne. Strongylocentrotus droebachiensis Mill. var ikke sjelden i normalt ud- seende pigger. Prøve VI var nogenlunde rent skjælsmulder, kun opblandet med meget lidet, ganske fin sand og mere undtagelsesvis med ertestore stene iblandt. Dalanus crenatus var den forherskende; man kunde næsten betegne det som ba/a- nus-smulder. Dertil kommer i meget beskeden mængde de øvrige, især Mytilus edulis. Der forekom: Mytilus edulis Lin. i den typiske form. Macoma baltica Lin. i den normale type, men i en temmelig liden form. 1908. No. 2. KVARTÆR-STUDIER. 57 Saxicava pholadis Lin., særlig i juvenile former, undtagelsesvis lidt mere tilvoksede eksemplarer. Balanus crenatus Brug. Darw. i den normale type. Strongylocentrotus droebachiensis Müll. var sjelden, men forresten 1 pigger af den normale type. Statistisk analyse anstilledes i udplukket materiale. Da dette er sammenbragt uden hensyn til den fremtrædende skiktveksel, vil analysen ganske naturlig kun give et billede af banken i sin helhed. De i denne analyse indgaaende arter var følgende: Anomia ephippium Lin. forekom i den normale type, men ikke sær- deles stor. Undtagelsesvis ogsaa i var. cylindrica. Antal 6. Anomia aculeata Lin. forekom dels i den mere typiske form, men dels ogsaa i en ikke netop typisk; man kunde tænke paa en blanding med patelliformis, men det enkelte muskelindtryk henfører dog ogsaa disse til formen aculeata. Størrelsen er normal. Antal 4. Anomia patelliformis Lin. forekom i et enkelt eksemplar, som man ved første øiekast let kunde henføre til A. ephippium, var. Det som et om- vendt ottetal formede muskelindtryk bestemmer dog i dette tilfælde arten. Men radialstribningen er ikke absolut typisk; dog viser den de typiske hovedtræk. Den er forholdsvis liden, af længde 24 mm. og forholdsvis tyndskallet. Pecten islandicus Måll. tilhører som regel en temmelig flad type, men forresten normal, dog temmelig tyndskallet. Max.-længde 74 mm. og høide 77 mm. Tildels forekommer den i en i det ydre septemradiat-lignende type; undertiden har den fem sterkere udviklede hovedribber. Ikke sjelden optræder den med paavoksede eksemplarer af Verruca stroemia Müll. Antal 14. Mytilus edulis Lin. forekom i den normale type af længde omtrent 60 mm. Men der findes ogsaa brudstykker, som tyder paa noget større eksemplarer. Antal 16. Mytilus modiolus Lin. i den normale form og med hensyn til stør- relsen af samme type som ved Hagtorn. Antal 10. Cyprina islandica Lin. af normal form og middels tykkelse; længde 73 mm. Antal 2. Tridonta borealis Chemn. forekom i et par eksemplarer af normal form, det ene af længde 37 mm. og det andet ganske lidet. Astarte compressa Lin. forekom i tre eksemplarer. Det ene af længde 30 mm. har helt afplattede ribber, saa det er fuldstændig glat og ligner forsaavidt A. corrugata eller borealis. Ventralkanten er middels tyk. Det 58 P. A. ØYEN. M.-N. KI. andet eksemplar har en længde af 29 mm. og tilhører den normale type, med afplatning af ribberne saavel caudalt som frontalt; ventralkanten er tyk. Det tredje eksemplar har en længde af 24 mm., og den koncentriske stribning eller ribning er her bibeholdt kun i umbonalregionen, medens ribberne er afplattet saavel i frontal- som caudalregionen og tillige i ventralregionen; ventralkanten er tynd. Axinus sarsii Phil. forekom i noget defekte eksemplarer, men dog tydelige nok til at bestemme den nogenlunde normale type, af længde 16 mm. Antal 4. Macoma calcaria Chemn. optraadte som regel i den normale type og naar en længde af indtil 35 mm., men de fleste er dog betydelig mindre. Et enkelt eksemplar af længde 20 mm. og høide 17 mm. har rent i det ydre seet stor lighed med M. torelli Steenstr. Antal 51. Macoma baltica Lin. forekom i den normale, ovalt trigonale type, kun mere sjelden med lidt afrundet cauda hos ganske smaa eksemplarer. Max. lengde 22 mm., men de fleste betydelig mindre. Tildels i hele eksem- plarer med sammenklappede skaller. Antal 84. Mya truncata Lin. forekom som regel i den normale form, f. typica, i snart tyndere, mere normale, og snart tykkere skaller. Ganske smaa eksemplarer er tildels meget tyndskallede. Et enkelt eksemplar nærmer sig f. uddevallensis. De middels former igjen med hensyn til skallets tyk- kelse tilhører dels en mere slank type, eks. længde 55 mm. og høide 31 mm., og dels en mere kortbygget type, eks. længde 62 mm. og høide 47 mm. Undertiden findes noget deforme eksemplarer. For at faa en oversigt over størrelsesforholdet foretoges endel maalinger: Antal Procent Længde 15 35 mm. 292) 2 5) . 4 11.8 7 aaa 8 23-5 > 40—45 > 6 17.6 » 45—50 » DE ee 3 8.8 » 50—55 » 5 14.7 55—60 » 5 14-7, » 60—62 » 3 8.8 34 99-9 Saxicava pholadis Lin. forekom i normal form af middels tykkelse; ofte noget deform. Der foretoges endel maalinger for at faa en oversigt over sterrelsesforholdet: 1908. No. 2. KVARTÆR-STUDIER. 59 Antal Procent Længde 5—10 mm. .... . I 2.0 > Io—I5, > RO 11.8 » I5—20 » LR Dr ee 35-3 > 20—25 >» va ED Eg 27,5 » 25—30 » at! x ia pl in Se 13.8 > 30—35 > aca (ARS 3-9 » 40 » ST ee 3.9 » 45 > tt ai ET 2.0 51 100.2 Zirphæa crispata Lin. kun i brudstykker, men af normal form og laengde ca. 65 mm. Antal 8. Tectura virginea Mill. som regel af normal form, men undtagelsesvis noget rubella-lignende, af længde indtil 16 mm., dog ellers betydelig mindre. Antal 5. Natica clausa Brod. & Sowb. forekom i den normale type, men noget liden, max. længde 16 mm., men de fleste meget mindre, dog findes et lidet brudstykke af et eksemplar, som muligens har været lidt større. Antal 9. Littorina littorea Lin. i et enkelt eksemplar af længde 18 mm. Mund- aabningen er ovalt rund, og der er en indbugtning af sidste vindings øvre del, hvortil svarer en om end noget udvisket, udtrukken mundkanal. Den har en middels globosagtig form med tydelig sondring mellem de enkelte vindinger, der er forsynet med en udpræget spiralstribning. Littorina rudis Maton i et enkelt eksemplar af længde 12 mm. For- holdet ved første vinding er her det for /. rudis karakteristiske. Skallen er forholdsvis tynd og mundloben lidt skjævt tilbagetrukken. Spiral- stribningen, der er meget fremtrædende, er tildels dobbelt. Sparre Schneider har en lignende type som var. groenlandica fra Vardø og Bergen. Selv har jeg fundet den samme type som recent ved Aasgaards- vik (Kristianssund) og Mehavn. Men denne types egentlige karakter har jeg først faaet en forstaaelse af ved bearbeidelsen af et større sammen- ligningsmateriale, som jeg selv har indsamlet ved Gjæsvær, og hvor for- holdet mellem /. rudis og f. palliata traadte smukt frem. Trophon clathratus Lin. i et brudstykke af et enkelt, defekt eksemplar, af forresten normal form og størrelse. Buccinum sp. (undatum var. caerulea G. O. S.) i forskjellige varianter, men som regel temmelig smaa. Der findes dog et enkelt, noget større, længde = 60 mm.; dette nærmer sig mere til undatum-formen i longitu- 60 P. A. ØYEN. M.-N. Kl. dinalfoldens udseende, især med hensyn til de øvre vindinger, men sidste vinding er ogsaa her kun meget svagt foldet. Antal 8. Om vi nu sammenstiller dette i en tabel, saa faar vi følgende oversigt: Antal Procent Anomia ephippium Lin. . . . . . 6 1.9 anomnansemede Lin : 4 Lo. Ce. (4 1.3 Anomia patelliformis Lin. . . . . I 0.3 ecm qsianacus Mull: ++ „m... 14 4-4 Mymlassedühs Lin. = 2° > sol. 1 #16 5.1 Wyiius modolus Im. . > . 4% Om 3.2 Cyprina islandica Lin. 2 0.6 Tridonta borealis Chemn. 2 0.6 starte compressa Lin. 400 =) 3 1.0 Axinus sarsi Phil. 4 To Macoma calcaria Chemn. . . . . 51 16.2 Wacome caluca Lin 02002 2084 26.7 vo truncata AN LE ENT NN 9934 10.8 Saxicava pholadis Lin. 51 16.2 Firphæa crispara lm: TS 2 Tectura virginea Müll. 5 1.6 Natica clausa Brod. & Sowb.. . . 9 220 Littorina littorea Lin. . T 0.3 Litiorima rudis Maton. 2... GE 0.3 Trophon clathraius Ein . 2... a 0.3 BUCAREST RE 8 25 315 100.0 Om vi saa tager det til musling- og gastropodantallet, 315, svarende antal af crustaceer, saa faar vi i oversigt folgende: Antal Procent Conchifera €: gastropoda . . . 315 86.1 Balanus porcatus da Costa, Darw. 37 To.I Balanus crenatus Brug. Darw.. . 14 3.8 366 100.0 Balanus porcatus da Costa, Darw. forekom i den normale type, tildels temmelig robust. Foruden de anførte 37 hele eksemplarer sammenplukke- des ogsaa endel brudstykker. Ofte finder man dem sammenvoksede og paavoksede i klynger. 1908. No. 2. KVART-ER-STUDIER. 61 Balanus crenatus Brug. Darw. forekom i den normale type. Foruden de nævnte 14 hele eksemplarer ogsaa endel brudstykker, tildels af en noget længere, udtrukket form. Verruca stroemia Mill. forekom i et par brudstykker af den normale form og størrelse. Strongvlocentrotus droebachiensis Mill. forekom noksaa hyppig i pigger af normal type. I en anden generalprøve, der skjønsmæssig ansloges at bestaa af: 5 dele fin skjælsmulder med fin sand og enkelte ertestene, 5 dele sterkt smuldrende Balanus crenatus og ı del Mytilus edulis, foretoges nok en statistisk analyse, hvis resultat i 191 optalte eksemplarer var følgende: Antal Procent Anomia ephippium Lin. . . .. 7 347 Anomia aculeata Lin. . . . . . 1 0.5 Pecten islandicus Müll. . . . . . I 0.5 divine caulicn li. ++ 450 020600 41.9 vins modiolus Lin... 4 5 2.6 Macoma calcaria Chemn. . . . . 14 13 Macoma Calica bm. . .: 09 10.0 ya truncala ‚Lin. 32, 50 VU. SRG 2.6 saxicava pholadis Lin... : Lt. 49 25.7 Pectura virgines MUM. . 9.6 — Bag å VS Ae TE 13.5 ~~ Bh —oras VAD EF = 30—35 - Ee SJ OE 27.9 — EE EE PE eES 17:3 — 40—45 — EA une QE 10.6 = TE ee 6 HN Oa 4.8 104 100.0 Margarita groenlandica Chemn. Et par brudstykker af to eksemplarer af normal type. Natica clausa Brod. & Sowb. fandtes i den typiske form af en længde indtil ca. 22 mm., undtagelsesvis endog 33 mm. Antal 62. Onoba striata Mont., hvoraf fandtes 4 eksemplarer tilhorende den nor- male form, af længde indtil 4 mm. Dertil kommer et par defekte eksem- plarer, der imidlertid ogsaa nærmest er at henfore til samme type. Altsaa ialt 6. Buccinum sp. Det lykkedes mig her at fremfinde en ganske smuk, om end ikke rig samling af denne interessante formtype, en samling der især vinder i interesse ved sammenligning med den serie, jeg tidligere har beskrevet fra Aamdalstrand ?%. Men man maa her sande Frieles ord: »hvad der er art og hvad der er varietet inden denne slægts polymorphe former er vanskelig at afgjere« 157, og ligesaa samme forfatters omtale af forholdene ved Spitzbergen, hvor man har »former, overfor hvilke man vil staa meget tvilsom, og som gjør bestemt indtryk af blandet herkomst 158, Ved Hagtorn var de fundne buccinider repræsentanter for en meget vekslende serie, der bestod af to hovedstammer: B. undatum og B. groen- landicum. Om disse to former siger imidlertid Friele: »B. undatum og groenlandicum findes saaledes i stor mængde littoral ved Hammerfest, og her lobe ogsaa begge former fuldstændig i hinanden« 1%, En lignende erfaring gjør man ved Hagtorn. Af de her indsamlede buccinider maa 12 eksemplarer henføres til Buc- cinum undatum Lin. var. caerulea G. O. S. Allerede M. Sars havde ved Kolbjørnsvik fundet nogle eksemplarer af en art, som han betegnede som Buccinum groenlandicum, nemlig en grovt bygget og stor form, indtil længde af 83 mm. Sars siger ogsaa, at »de større explr. ere for det meste tyk- skallede og komme derved nærmere til B. undatum, men deres sidste ven- 68 | P. A. OYEN. M.-N. KI. ding har dog altid enten slet ingen eller kun meget svage folder eller skraa ribber ved suturen« 15, Derved er igrunden denne varietet karak- teriseret. Af denne samme varietet gjenfandt jeg ved Hagtorn 5 eksem- plarer af længde indtil 78 mm. Ligesaa gjenfandt jeg af denne varietet et enkelt eksemplar i Sambølskjældalen af længde 65 mm. som en tydelig varietet af B. undatum, et slegtskab der stadfæstes ved en sammenligning med serien fra Aamdalstrand. Denne varietet optræder mærkelig nok med en helt relikt karakter paa de forskjellige forekomster som en forma relicta (!). Jeg gjenfandt denne samme varietet ogsaa ved Kolbjørnsvik og i Bjørne- dalen samt senere en overgangstype ved Krappeto sluser. Det eiendom- melige ved denne varietet er som nævnt dens relikte karakter, og at den synes at have forekommet paa lidt dybere vand. I universitetets glacial- geologiske samling findes et enkelt eksemplar af B. undatum fra Bodals- traanga (141.2 m. o. h.) af længde 76 mm., som slutter sig nøie til denne type. Brøgger betegnede den som Duccinum undatum Lin. var. obtusi- costata M, Endvidere fandt jeg ved Hagtorn 6 eksemplarer af Buccinum groen- landicum Chemn. af længde indtil 40 mm. Desuden fandtes 5 eksemplarer, der maa opfattes som hybride former af B. undatum og B. groenlandicum. Det ene (I) af disse hybride eksemplarer har en tredobbelt spiralstribning og staar meget nær en form af B. undatum, som ogsaa er fundet ved Aamdalstrand. Medens man saaledes ved Hagtorn har saavel B. undatum var. caerulea som B. groenlandicum, som ikke findes ved Aamdalstrand, har man ellers en række varianter af B. undatum, som er fælles for de to forekomster. Aamdalstrand, paa den anden side, har den mere typiske B. undatum, tildels i øittoralis-lignende former, medens den egte B. undatum mangler ved Hagtorn. Det indbyrdes aldersforhold mellem disse to banker træder saaledes, foruden paa andre maader, ogsaa herigjennem noksaa klart frem. Et andet af de hybride eksemplarer udgjør en mellemform (II) mellem I og Buccinum undulatum Møll. (9: Møllers original fra Grønland); længde 72 mm. Denne Buccimum undulatum Møll. fra Grønland optræder nemlig snart i mere tykskallede former (som da i meget ligner B. undatum f. eks. fra Holmestrandsleret; det er den ujevne bygning med tydelige spiral- cristaer, som er saa karakteristiske). Et tredje af de hybride eksemplarer danner en mellemform mellem II og B. undatum var. relicta. Endelig danner et par af de hybride eksemplarer tvilsomme mellemformer mellem II og var. relicta eller B. groenlandicum. Man faar saaledes ved Hagtorn ialt 22 eksemplarer, der kan henregnes under B. undatum og 6 eksemplarer af B. groenlandicum. 1908. No. 2. KVARTÆR-STUDIER. 69 Samles nu dette i en oversigt, saa faar vi som resultat af general- prøvens analyse ved Hagtorn følgende: Antal Procent Pecten islandicus Mull. . . . . 2 0.45 Mobius eus Lines. : 76 17.08 Mytilus modiolus Lin. . . . . . 72 16.18 Astarte compressa Lin. . 202003 0.67 Miva truncaia Lin, . 9: G+ 400090 20.22 Saxicava pholadis Lin. . . . . 104 33:37 Margarita groenlandica Chemn. . 2 0.45 Natica clausa Brod. & Sowb. . . 62 13.93 Onsba-siriadia Mont.) . 1176 1.35 Buccinum undatum Lin. var. . . 22 4:94 Buccinum groenlandicum Chemn. . 6 1.35 445 99.99 Desuden udplukkedes endel flere arter; i fortegnelsen betegner I laget med Mytilus modiolus og II laget med Mytilus edulis. Ved de øvrige kan ikke laget med bestemthed angives. nmanua sisi Tin vr OMG Fi eee 1slanichs=Müll: Is ot a II. rus eds PAR sii ae ie) eRe al SARL ANG II. N Paodiois Mit ek os) ij Gail MEN ah Oly OR Astarte compressa Lin.. . . . rami iia AE Kellia lactea Brown, var. (!) i et defekt skal, noget forskjellig i laasbygning fra den normale type. Macoma calcaria Chemn. L = 34 mm. . .... I, IL Macoma baltica Lin. lidt afr. cauda, sj. . . . . I Mute Wine 200 05 tO ae IL. Docu Pholadis Livia.) GUAN all RM II. Tectura virginea v. rubella L=15 mm... . . I, Il eveia east) Soule Gr BN es II. Pamela noachimar bam. . GN Dive Oa ok II. Margarita groenlandica Chemn. Nahca* causa: Brod & Sowb NH kode wur II. Onoba striata Mont. Trophan-ciahratne lines, 400 ANS Jøss ol Buccimum undatum Lin. var. . «is es II. Buccinum groenlandicum Chemn. 70 P. A. ØYEN. M.-N. Kl. Endvidere fandtes rester af følgende dyrearter: Balamus porcatus da Costa, Darw. ganske talrig i den normale type, snart mere robust, snart den mere almindelige form. Balanus crenatus Brug. Darw. i den normale type og tildels i en noget porcatus-lignende. Verruca stroemia Müll. Darw. Strongylocentrotus droebachiensis Müll. Echinus esculentus Lin. Krappetolien-banken. Oppe i lien, omtrent ret syd for Krappeto sluser, lykkedes det mig sommeren 1898 at fremfinde en af graa, fint opknust skjælmasse bestaa- ende banke. Denne bestod omtrent af ren skjælmasse, tildels paa enkelte steder med lidt graa blanding af ler og sand og rent undtagelsesvis en liden sten af ertestørrelse. Banken selv havde en høide af omtrent 3 meter, medens det fossilførende prøvesnit kun havde en høide af omtrent ı meter. Den paa grundlag af to helt overensstemmende aneroidmaalinger beregnede høide over havet var 136 meter. Der fremfandtes her følgende arter: Pecten islandicus Müll. i den normale type af længde 84 mm. og høide 87 mm. Mytilus edulis Lin. af normal form og størrelse. Astarte compressa Lin. i normal form, men de koncentriske ribber er udvisket ved afplatning saavel foran som bag og langs ventralsiden, lige- som ogsaa i umbonalregionen; ribberne er saaledes skarpt fremtrædende, væsentlig paa midtpartiet. Længde 18 mm. Macoma calcaria Chemn. var noksaa almindelig, tildels i hele eksem- plarer med sammenklappede skaller, af den almindelige, nogenlunde rette, men ikke store form. Længde indtil 30 mm. Macoma baltica Lin. i normal form og størrelse. Mya truncata Lin. var temmelig hyppig i den normale form, middels, hverken f. uddevallensis eller den lange, mere tyndskallede; længde 51 mm. og høide 38 mm. Dog var den noget varierende. Der maaltes et eksem- plar af længde 60 mm. med temmelig dyb kappebugt. Den forekom under- tiden i hele eksemplarer med sammenklappede skaller. Saxicava pholadis Lin. som regel i mere normal form og størrelse, men heller ikke sjelden i en liden, udpræget juvenil type. Zirphaea crispata Lin. forekom i et enkelt brudstykke af den normale form og størrelse. 1908. No. 2. KVARTÆR-STUDIER. 7I Tectura virginea Müll. v. rubella Fabr. forekom i en hei, tykskallet type, som ogsaa er gjenfundet ved Kolbjornsvik. Buccinum undatum Lin. var. caerulea G. O. S. i et enkelt, lidet brud- stykke af den almindelige Krappetoform. Af andre dyreformer fandtes: Balanus porcatus da Costa, Darw. i normal form og storrelse. Balanus crenatus Brug. Darw. noksaa almindelig i normal form og storrelse. Strongylocentrotus droebachiensis Müll. i enkelte pigger af den nor- male type. Moen-banken. Denne banke blev allerede udførlig beskrevet af M. Sars! Men der har med hensyn til denne banke gjort sig megen usikkerhed gjældende med hensyn til høiden over havet. Medens Sars saaledes angiver 280 f. 14? (= 87.8 m.), angiver Kjerulf »400?«16% og 45716 (= 125.5 og 143.4 m.). Brøgger angav høiden til 116? m. o. h. 166 Jeg havde anledning til at foretage en mere indgaaende, om end ikke paa langt nær tilstrækkelig, undersøgelse af denne banke sommeren 1898. Som resultat af fire aneroidmaalinger, henført til Krappeto meteorologiske station, og hvis værdier ligger inden 2 m. feilgrænser, fandtes middel- høiden 139 m. o. h., altsaa høiden over havet = 139 + 1 meter. I 1905 udkom rektangelkartet »Sarpsborg« i ny udgave, og paa dette har et meget nærliggende punkt erholdt høiden 142 m. o. h. Overensstemmelsen er saaledes meget god og bekræfter, hvad jeg ved flere tidligere anledninger har hævdet, at aneroidmaalinger udført med systematisk nøiagtighed kan give ganske gode resultater. De paa kartbladet »Sarpsborg« afsatte høider er nemlig ifølge opgave fra Norges geografiske opmaaling alle nivellerede. Moen-banken fremtraadte i et omtrent to meter høit snit med en række vekslende lag, skjælførende, især rige paa blaaskjæl og rur, og sandlag, tildels noget leragtige, mere fattige paa skjæl. Skjællene er for en stor del smuldrende. Indiblandt findes enkelte, skarpkantede, mindre stene. Lagene har med strøg N 25° E en ganske svag heldning, indtil 10°, mod NW. Der udtoges i rækkefølge nedenfra opad seks numererede prøver: I. Middels fin sand af graa farve, noget rødlig, rigt skjælførende. Omtrent halvparten kan siges at bestaa af sand og den anden halvpart af skjælsmulder. Forherskende er blaaskjæl, der tildels er noget sammen- klæbet. De øvrige arter er mere sjeldne, naar undtages rurene, der er noksaa rigelig tilstede. 72 P. A. ØYEN. M.-N. Kl. II. Væsentlig rursmulder med lidt fin sand og en enkelt sten af erte- størrelse iblandt. Blaaskjæl er ikke netop sjelden, men dog mere sparsom og i smuldrende tilstand. De øvrige arter er sjeldne. III. Væsentlig rursmulder med lidt fin sand og enkelte stene af erte- størrelse og undtagelsesvis indtil hasselnedstore. Mytilus noksaa hyppig, men træder sterkt tilbage for rurene. Man kunde maaske sætte forholdet mellem rur og blaaskjæl omtrent som 12 til 1. De øvrige arter er sjeldne. IV. Skjælsmulder, aldeles overveiende bestaaende af Balanus crenatus, med endel fin til middels sand af graa, lidt rødlig farve; stene af erte- størrelse er ikke sjeldne, og enkeltvis naar de hasselnødstørrelsen. Mytilus er noksaa almindelig, men træder meget tilbage for rurene, hvoriblandt enkelte Balamus porcatus. De øvrige arter er mere sjeldne. V. Væsentlig smuldrende rester af Balanus crenatus, men heller ikke sjelden Mytilus edulis. Tildels noksaa meget sand, fin til middels i kornet og af graa, lidt rødlig farve. Sten af ertestørrelse var ikke sjelden og undtagelsesvis lidt større. De øvrige arter er meget sjeldne. VI. Smuldrende rester af Balanus crenatus, tildels meget fin og til- dels med ikke saa lidet fin til middelskornet sand af graa, lidt rødlig farve og med enkelte stene af ertestorrelse iblandt. Mytilus edulis var ikke sjel- den; de øvrige derimod meget sjeldne. Det faunistiske indhold var følgende: I II HOLY V VI Mytulnssedulis,2- 2 0 XX KK Macoma calcarıa UT CORRE tlle x MACHA EE RER Le Mya truncata KER pr Saxicava pholadis . ERE SO SS LION GENS > 222 001% > x Littorina littorea x Balanus poreatuss. ENS PRE XX Balans crenatus = SN EN XIS RRE Strongylocentrotus droebachiensis. . X oe I generalprøve af den samlede banke foretoges en statistisk analyse: Anomia ephippium Lin. forekom i den normale type af længde 16 mm. Antal 1. Mytilus edulis Lin. i normal type og, som brudstykker viser, af en længde indtil 75 mm. Antal 40. Mytilus modiolus Lin. i normal type, men kun som brudstykker; den synes forresten at være af normal størrelse, cfr. Hagtorn. Antal 14. 1908. No. 2. KVARTÆR-STUDIER. 73 Cyprina islandica Lin. i normal form. Et helt, tyndt skal havde en længde af 50 mm. Et brudstykke antyder et noget større eksemplar. Antal 2. Macoma calcaria Chemn. forekom i normal type, snart noget slankere, snart noget høiere, snart mere elliptisk, snart mere skjæv. Længde 22 mm. Især har smaa eksemplarer en noget skjæv form, og et enkelt eksemplar af længde 14 mm. og høide 11.5 mm. har en ydre form, der stemmer nær med M. torelli Steenstr., og et par eksemplarer har en noget afvigende form; man maa lægge mærke til, at det her gjælder den ydre form. Der foretoges endel maalinger: Antal Procent Komede 10-15 mM. er un 4.13 — ME TT TRS 18.18 — POSE å os st de AB 34-71 — DAB EN EE ae (AD 24.79 — 409$ -—, +. « ++. ED 15.70 7, 3013037 =, å 5. se 2.48 121 99.99 Macoma baltica Lin. i den normale, ovalt trigonale form, mere und- tagelsesvis en noget afrundet cauda og da hos ganske unge individer. Til- dels i hele eksemplarer med sammenklappede skaller. Maalingerne gav følgende resultat: Antal Procent kænpde (8—r00mm. 12% NE 74 2:53 -— Pong Gå STEG 9.04 — Dana Zen Tg 19.68 — 10 OVN VIE DØR 34.04 — Te RE AU 19.15 — 18 00, — sed å 03 ul eg 12.77 — BOS Ed nt ee TG 2.66 = 23 SE Han FR Pe OU 0.53 188 100.00 Mya truncata Lin. f. typica, tildels, ja kanske som regel af middels tykkelse, men ogsaa ofte meget tyndskallet, snart mere slank, snart noget høiere; nogle faa, slidte skaller nærmer sig noget f. uddevallensis. Des- uden findes ogsaa former, som ligner noget den nær den høieste havgrænse i Aker fremfundne type. Smaa eksemplarer er meget tyndskallede og har et ydre om M. arenaria mindende udseende. Undertiden noget deform. 74 P. A. ØYEN. M.-N. KI. Nogle eksemplarer har en maerkvaerdig lang form: længde 47 mm. og høide 28 mm., 50: 28 og desuden 61: 42, 71 : 50. Maalingerne gav føl- gende resultat: Antal Procent Pængderis—tommisusdøverss I 1.61 -— 10—15 — 2 323 — I5—20 — 4 6.45 — 20—25 — I 1.61 — 25-30: — 3 4.84 —- 30—35 — 5 8.06 ES 35.49 7 11.29 — 40—45 — 8 12.90 = 45—50 — 6 9.68 -— 50—55 — 8 12.90 — 55—60 — 6 9.68 — 60—65 — 8 12.90 == 65—70 — I 1.61 — 71 — I TOI — 73 — I 1.61 62 99.98 Saxicava pholadis Lin. forekom i den normale type, men som regel liden og slank (cfr. den lille type, som det paa forskjellige steder i Aker har lykkedes mig at fremfinde paa en række forskjellige steder næsten op til den høieste havgrænse). Den juvenile karakter med but front og to caudalt divergerende rækker med antydning til pigger er ofte fremtrædende. Men der findes ogsaa noget større og høiere eksemplarer. Tildels er den noget deform. Maalingerne gav som resultat: Antal Procent Længde 75 — 20 mis SENG 6.25 — FO= TS) Fe fs eee 34.38 == 15, 20,0 Su oy oD 25 39.06 — 20-25 += JEG 12.50 — 25 — 300 — ET 6.25 = 36 En I 1.56 64 100.00 Zirphaea crispata Lin. i den normale form, snart en længere, noget slankere type og snart en kortere, noget høiere. Maalingerne gav føl- gende resultat: 1908. No. 2. KVARTÆR-STUDIER. 75 Antal Procent Emenee <4 jomimd .! À 57.04 20 10.10 — 40-45 40 6.56 Ba Fe Ne ie RO 8.08 — BO 55 ut see 185 12.63 — 55-60 504.» hl 20.71 — Gt À 0", GAO 23.23 — 65-70. == Web 13.13 — OSE V= Va Va SNUS 2.53 — RØD SAT ONE 2.02 — 82, 85 — 2 Roi 198 100.00 Tectura sp. forekom i et enkelt, defekt eksemplar af en midlere form mellem virginea og rubella. Længde 14 mm. Natica clausa Brod. & Sowb. forekom i den normale type. Und- tagelsesvis indtil en længde af 22 mm. Men de fleste er betydelig mindre. Antal 20. Buccinum undatum Lin. var. caerulea G. O. S. forekom i et enkelt, lidet eksemplar af den normale type. Sammenfattes nu dette i oversigt, faar man: Antal Procent Anomia ephippium Lin. . . . . 1 0.14 WMytihes' edulis Ein 000 2 124040 5.62 Mytilus modiolus Lin.. .*. . 2.14 1.06 Crörna ssiandica: Lin. har SVS 0.28 Macoma calcaria Chemn. . . . 121 16.99 Macomabeltica) Lin". : 1 "0477788 26.40 Mva trunsate Lin. 43.4 0 49862 8.71 Saxicava pholadis Lin. . . . . 64 8.99 Zirphaeaerispata Lin.’ +++ 14020198 27.81 Tectura virginea v. rubella. . . 1 0.14 Natica clausa Brod. & Sowb. . . 20 2.81 "Buccipum Sp. var. caerulea .. 2 OG 0.14 712 99.99 Som vi ser, indgaar ikke Littorina littorea Lin. i den statistiske ana- lyse, men i prøve III fandtes et enkelt, meget slidt og defekt, ganske lidet eksemplar af denne art med udpræget juvenil karakter, muligens et lidet drag af palliata-typen. 76 P. A. ØYEN. M.-N. Kl. Balanus porcatus da Costa, Darw. forekom i den normale type i et enkelt eksemplar i prøve IV og sjelden i en liden crenatus-lignende varietet i prøve V. Men endskjønt den saaledes kunde synes meget sjelden i denne banke, opplukkedes dog leilighedsvis ikke mindre end 98 eksemplarer og desuden en hel del brudstykker af den normale type, ofte sammenvoksede og tildels temmelig robuste med indtil 7 pseudovægge. Dette viser tydelig, hvor forskjelligt indtryk man kan faa af en banke ved en leilighedsvis gjennemplukning og ved en systematisk generalundersøgelse. Balanus crenatus Brug. Darw. forekom i den normale type, tildels i hele eksemplarer, men især som brudstykker. Den forekom ogsaa tildels i den noget længere, noget udtrukne varietet (G. O. S.), saaledes i prø- verne II, IV, V og VI. Undtagelsesvis forekom den ogsaa i en porcatus- lignende varietet, saaledes i prøverne III og IV. Bjørnedalen-banken. Denne banke er allerede udførlig beskrevet af M. Sars 157, der angiver høiden til 370—380 f. o. h. Kjerulf angiver 365 f. o. h.16% 169 (= 119.2 —120.8 m. o. h.). Brøgger angiver middelet heraf »ca. 120 m.<« 10, Sommeren 1898 foretog jeg endel undersøgelser af denne banke lige- som af en række andre i samme trakt, men siden har jeg ikke havt anled- ning til at besøge nogen af disse. Bjørnedal-banken fandt jeg som middel af 4 aneroidmaalinger at ligge ca. 138 m.o.h. Fra bækkken gaar banken som en omtrent 3 m. høi brink. I den øvre halvpart udtoges med 2 dm. mellemrum en række prøver nedenfra opad, numereret i fortløbende orden. Prøve I falder omtrent midt i bakken. I. Balanus crenatus og Mytilus edulis optræder omtrent ligelig, og disse to arter er her de overveiende; resten, der kan sættes til omtrent 1/,, er helt underordnet. Væsentlig er det et skjælsmulder med enkelte erte- til nøddestore stene. II. Henimod ?/, udgjøres af et smulder af Balanus crenatus. Mytilus edulis er meget tilbagetrængt, ja underordnet; men en hel række andre former er forholdsvis talrige. I. Mytilus-smulder udgjør her omtrent halvparten. Dalanus crenatus er derimod underordnet. Der optræder en række forskjellige arter og af disse igjen Pecten islandicus som karakterfossil. Der er enkelte stene af erte- til nøddestørrelse iblandt. IV. En mere sammenfiltret masse med overveiende Mytilus edulis, */;—3/,. Balanus crenatus spiller en meget tilbagetrængt rolle, men der- imod er Saxicava meget talrig og fremtrædende. 1908. No. 2. KVARTÆR-STUDIER. 77 V. Mytilus edulis og Balanus crenatus er omtrent ligelig tilstede, medens de øvrige er mere underordnede. Enkelte ertestore stene iblandt. VI. Palanus crenatus kan her sættes til omtrent *; og Mytilus edulis omtrent !/;. De øvrige bestanddele er helt underordnede. Ertestore— nøddestore stene er ikke sjeldne. VIL. En mere sammenfiltret og sammenklæbet masse bestaaende af Mytilus edulis og Dalanus crenatus i omtrent ligelig mængde. De øvrige bestanddele er rent forsvindende. Enkeltvis forekommer ertestore stene. VIII. Synes væsentlig at bestaa af smuldrende Balamus crenatus, da de øvrige bestanddele forekommer helt underordnet. Det faunistiske indhold var her følgende: I Il TI IV V VI VI VIII Anomia ephippium DC. ee Rx Anomia aculeata . ER Pecten islandicus . DR RR 34 Mytilus edulis . er A DD Gå Macoma calcaria . x | D x Mya truncata Se Saxicava pholadis AE RL NT D DT ae Puncturella noachina . DE © Buccinum v. caerulea. . x x Balanus porcatus . DE x x EE NX OK Oe eK > Verruca stroemia. . . . X Strongylocentrotus droebach- DO PE RD RO 220 ED D I en statistisk generalanalyse fra disse otte prøver fandtes: Antal Procent Anomia ephippium Lin. . . . . 12 3.93 Anomia aculeata Lin. . 4 så ,2 0.66 Pecten islandicus Mill. . . . . 36 11.80 Myhins-édulis Lins... 085 18.03 Macoma calcaria Chemn. . . . 4 1.31 Higa or ad Line. - .- URLS 0.66 Saxicava pholadis Lin. . . . . 188 61.64 Puncturella noachina Lin. ++ . . 3 0.98 Buccinum, v. caerulea G. O. S. . 3 0.98 305 99-99 78 P. A. OYEN. M.-N. KI. Desuden foretoges en statistisk undersøgelse i marken, hvoraf resul- tatet var: Anomia ephippium Lin. forekom i den normale type. Der maaltes længderne 23 mm., 17 mm., 11 mm., og de kredsrunde formers størrelse synes at gruppere sig omtrent rigelig paa disse tre grupper. Nogle gan- ske faa eksemplarer viste antydning til en cylindrica-lignende varietet, og et par eksemplarer viste antydning til en strieret type af et noget aculeata- lignende præg, men i intet tilfælde synes en egentlig varietet at optræde, men arten at være den samme. Undertiden finder man den besat med fastsiddende Spirorbis-arter. Antal 121. Pecten islandicus Müll. forekom i normal type. Enkelte eksemplarer har 5—9 sterkere fremtrædende ribber (polyradiat) og faar da til sine tider et udseende, der i det ydre i meget minder om P. septemradiatus, men der sees aldrig her antydning til nogen intermediær type. Længde 80 mm. og høide 85 mm. maaltes hos et enkelt, helt eksemplar. Den forekommer ret hyppig 1 hele eksemplarer med sammenklappede skaller. Der foretoges en række maalinger: Antal Procent Leng de 28-39. mi: 19000500 4 00 7; 2.55 — 30—40 — PE rar, EE 5.10 — 40—50 — kg en sv (120 10.58 — 50—60 — MES NE SG 19.34 = 142600 go wa ee ITS 43-07 —- 70—80 — re vg NO 18.61 — 80, 85 — Ne rar 2 0.73 274 99.98 Mytilus edulis Lin. forekom dels i den normale type, men tildels i den smukt stribede varietet, blaaviolette striber paa gulagtig bund. Laengde 70 mm. Antal 88. Macoma calcaria Chemn. fandtes i den normale form, men tildels og- saa 1 en mere skjæv, tildels noget langagtig, sabulosa-lignende. Laengde 17, 19, 20, 20, 20, 20, 20, 21, 21, 21, 21, 22, 26, 26, 27 mea. Ard Macoma baltica Lin. maa nærmest henregnes til f. typica, men har en delvis noget afrundet cauda og er lidt skjæv og minder da noget om M. groenlandica Beck fra Montreal, men er meget mindre, længde 13 mm.; ved sit tildels skjævt udtrukne frontalparti minder den lidt om M. lovent Steenstr. Antal 2. oe Mya truncata Lin. f. typica, gjerne middels, men ogsaa mere tynd- skallet, især mindre eksemplarer, tildels ogsa f. uddevallensis; undertiden er 1908. No. 2. KVARTÆR-STUDIER. 79 den noget deform. Længdeforholdet fremgaar af følgende maalinger: længde 53: høide 42, 58: 42, 60: 37, 60: 46, 60 : 50, 63: 47. Tre smaa, tynde eksemplarer har et rent ydre udseende, der minder noget om M. arenaria. Størrelsen fremgaar af følgende maalinger: Antal Procent Fenster 14, 14; 19 mm. 24 La 3.06 — 20—30 » | EE NE 11.22 — 30—40 » SN hy 24.49 — 40—50 » ae iy oa ANE G 37.76 — 50—60 » Perot ee 19.39 — 60, 60, 60, 63 » LS a Å 4.08 98 100.00 Saxicava pholadis Lin. forekommer som regel i en mere normal form, ofte i hele eksemplarer med sammenklappede skaller. Tildels forekommer den i en type med udpræget juvenile karakterer, meget but front og noget caudalt divergerende knudebesatte dorsalribber. Maalingerne gav følgende resultat: Antal Procent Længde SEN. Ce Bi. totter sige 2 0.63 — 0 OO NO At ET SE 35.02 — A SON RS EGG 55-21 — SO lon e OSET SE ANG 8.52 — DE EET 2 0.63 317 100.01 Puncturella noachina Lin. i den normale type af længde 7 mm. Antal 3. Natica clausa Brod. & Sowb. forekom i den normale type. Længde 24 mm., men som regel betydelig mindre, sterkt varierende i størrelse. Antal 80. Trophon clathratus Lin. forekom i den normale type, snart noget mere truncatus-lignende, snart mere gunneri-iignende, snart en noget slankere type og snart en noget tykkere. Længde indtil 37 mm. Antal 19. Og af disse er der kun fem eksemplarer, som i nogen større grad afviger fra grundtypen. Buccinum undatum Lin. i mange forskjellige varieteter, nærmest var. caerulea G. O. S., snart i en kortere type og snart i en slankere type. Længden ca. 60 mm. Men oftest meget mindre, ja ofte ganske smaa. Antal 126. Dertil kommer 2 eksemplarer af længde indtil 73 mm., som 80 P. A. ØYEN. M.-N. KI. | nærmer sig var. relicta (\). Desuden fandtes 6 eksemplarer, der egentlig synes at være af meget blandet herkomst, egentlig med kombinerede karaktertræk fra ikke mindre end tre forskjellige typer: B. caerulea, groen- landicum Chemn. og finmarchianum Verkr. Ialt maa saaledes 134 eksem- plarer henregnes under denne formtype. Buccinum finmarchianum Verkr. forekom i et enkelt eksemplar af længde 43 mm. og lidt spidsere end den type, som fandtes ved Kilebu- slora, men maa henregnes til den af G. O. Sars!” tab. 25, fig. 4 afbil- dede B. finmarchianum v. scalaris. En anden type, som forekom i 3 eks- emplarer, synes at være af blandet herkomst, og der synes at være til- stede i kombination karakterer egne for B. finmarchianum og B. groenlan- dicum. Længde 40 mm. Der er saaledes ialt 4 eksemplarer, der maa henregnes til her nævnte formtype. Sammenfattes nu dette i en oversigt, faar vi Antal Procent Anonua ephippium Lin. EME Ser 10.48 meeienvaslandıcus Nill on 2 22. Bora 23.72 Wiytilus: edulis Tan AV 0000 00 OS 7.62 Macoma calcana Chemn. .,. . 5 TS 1.30 WMacoma-balica Lin. wer ee)... 2 0.17 Mye bunad dn EE 0168 8.49 Saxıcava Pholadıs Lm. . . = ... . 39 27.45 Puncturella noachina Lin. . . . . . 3 0.26 Wace clausa Brod. & Søowhb 10071689 6.93 Trophon clathratus Im. 2 2-02. 10 1.65 Buccinum undatum v. caerulea G. O. S. 134 1 1.60 Buccinum finmarchianum Verkr. . . 4 0.35 1155 100.02 Desuden forekom endel andre dyreformer: Balanus porcatus da Costa, Darw. var meget robust og tildels meget tyndskallet; tildels fastvokset paa skallen af Pecten islandicus, Mytilus edulis m. fl. Hyppig forekommer den som regel i klynger indtil 12 paa hinan- den fastvoksede eksemplarer. Den firedelte type almindelig. Der oppluk- kedes leilighedsvis 249 for det meste hele eksemplarer. Deraf kun nogle faa eksemplarer med crenatus-lignende udvikling. Balanus crenatus Brug. Darw. i den normale type syv hele eksem- plarer og i en porcatus-lignende varietet fem hele eksemplarer. 1908. No. 2. KVARTÆR-STUDIER. 81 Verruca stroemia Mill. i den normale type og af almindelig størrelse fastsiddende, tildels talrig, paa skaller af Pecten islandicus, Buccinum, Balanus porcatus. Strongylocentrotus droebachiensis Mill. forekom i pigger af den nor- male form, men sjelden. I en høide af ca. 3 m. over denne store og almindelige forekomst og omtrent 50 m. længere ind mod fjeldskraaningen, altsaa 141 m. o. h., fandtes ogsaa en mindre skjælforekomst, hvor følgende arter fandtes: Anomia ephippium Lin. i den normale type, men liden og sjelden. Pecten islandicus Müll. i den normale type og af normal størrelse, men sjelden. Mytilus edulis Lin. af normal form og størrelse, men sjelden. Mya truncata Lin. af normal type, men liden og sjelden. Saxicava pholadis Lin. af normal form, almindelig, men noget liden. Desuden forekom noksaa almindelig Balanus crenatus Brug. Darw. i den almindelige form og af normal størrelse. Lervikkasa-banken. I den samme trakt ligger ved Lervikkasa ogsaa en mindre skjælbanke inde i skoven. Som middel af to aneroidmaalinger, der efter min fordring til saadanne ikke kunde betegnes som egentlig gode, havde banken en høide af 146 m. o. h. Der udtoges fire generalprøver, der samtlige bestod af fint skjæl- smulder, væsentlig Ba/anus crenatus. De øvrige arter i helt underordnet forhold. Erte- til nøddestore stene var dels temmelig almindelige, dels kun enkeltvis tilstede. Det faunistiske indhold vil fremgaa af følgende sam- menstilling : I II II IV Pecten islandicus Müll. . > på > Mytilus edulis Lin. . x x x x Macoma calcaria Chemn. . x x x Macoma baltica Lin. x X X Mya truncata Lin. X x x Saxicava pholadis Lin. x x x x Zirphaea crispata Lin. . x Balanus porcatus da Costa, Darw. x x x Balanus crenatus Brug. Darw. x x x x Strongylocentrotus droebachiensis Müll. X > x > Vid.-Selsk. Skrifter. M.-N. Kl. 1908. No. 2. 6 82 P. A. ØYEN. M.-N. Kl. Pecten islandicus var sjelden, men ellers normal. Mytilus edulis forekom i et par prever meget almindelig, men i de to andre prover meget sjelden, ellers i den normale type. Macoma calcaria var typisk i form, men liden og sjelden. Macoma baltica maa ogsaa nærmest henregnes til /. tvpica, og den var ikke netop sjelden, men forekom undertiden med en noget afrundet cauda. Mya truncata forekom dels almindelig i den mere normale form, men ogsaa dels i en liden, tyndskallet form. Saxicava pholadis forekom dels i en mere normal form almindelig, men dels ogsaa i en liden, juvenil form. Zirphaea crispata forekom kun i en enkelt prøve og selv i denne sjelden, men ellers i den normale type. Balanus porcatus forekom i et par prøver almindelig dels i en mere normal, dels i en mere robust type, men i en tredje prøve sjelden og i en fjerde ikke. Balanus crenatus forekom meget almindelig i den normale type og undtagelsesvis i den noget langt udtrukne form. Strongylocentrotus droebachiensis forekom i samtlige fire prøver, men sjelden. Kilebæk-banken. Omtrent 300 m. n. f. Kilebækken paa vestsiden af Kilesjøen havde jeg anledning til at undersøge en skjælbanke, der hævede sig som en 3—4 m. høi brink i terrænet. Middel af to aneroidmaalinger gav høiden 117 mio. h. Dette er vistnok den samme banke som af M. Sars beskrevet under navn af »Sandbøl-Skjældalen< (paa rektangelkartet: Sambel). Heiden er af M. Sars angivet til 366 370 CE Gr m.): Under selve skjælbanken fandt jeg her paa det faste fjeld et forholds- vis tyndt lag bestaaende af et graat, sterkt ler- og grusblandet, meget sammenklæbet myfilus-smulder. Derover kom saa selve skjælbanken med følgende fauna og vedføiede resultat af den statistiske analyse: | Anomia ephippium Lin. af normal type og længde 9 mm. Antal 1. Pecten islandicus Müll. i normal type, af snart noget fladere og snart noget mere konveks form, som regel omtrent lige udvikling af ribberne, men der findes ogsaa saadanne med enkelte, sterkere fremtrædende ribber, hvorved formen rent i det ydre minder noget om P. septemradiatus, uden at der dog findes spor til nogen intermediær type. Længde 75 mm. og heide 80 mm. Antal 17. 1908. No. 2. KVARTÆR-STUDIER. 83 Mytilus edulis Lin. i normal form af længde 65 mm. Antal 17. Mytilus modiolus Lin. i normal form af længde 100 mm. Antal 28. Macoma calcaria Chemn. i normal form af længde 30 mm. Antal 4. Mya truncata Lin. af længde 40 mm., dels i en mere normal og dels i en mere uddevallensis-lignende type. Antal 3. Saxicava pholadis Lin. i normal type af længde 28 mm. Antal 3. Natica clausa Brod. & Sowb. i normal form af længde indtil 28 mm., men mest i mindre eksemplarer. Antal 12. Trophon clathratus Lin. i normal type, af længde 18 mm. Antal 1. Buccinum sp., der her forekom i en meget forvitret eller tæret til- stand, var derfor meget vanskelig at bestemme. Der forekom en hel række forskjellige typer, snart en kortere, tykkere og snart en høiere, mere slank. Snart var den glattere og mindede saaledes mere om caerulea-typen; men snart traadte ogsaa longitudinalfolderne sterkere frem, hvorved formen mindede mere om selve undatum-typen, saaledes som denne f. eks. kunde sees ved Auke. For det meste forekom den i smaa eller dog mindre eks- emplarer, længde indtil 60 mm. Der fandtes tre eksemplarer, der i ydre form minder temmelig meget om B. groenlandicum. Der fandtes ogsaa et enkelt eksemplar, af længde 65 mm., som ved sine tydelige slegtskabs- ligheder med den tidligere beskrevne serie fra Aamdalstrand!"? viste sig som en undatum-type, men paa den anden side har enkelte karakterer, der sætter den i meget nær forbindelse med var. relicta (!). I det hele staar den her optrædende gruppe af buccinider meget nær var. caerulea G.O.S. Antal 63. Samles nu dette i en oversigt, faar man: Antal Procent Anomia ephippium Lin. . . . I 0.67 Pecten islandicus Mill. . . . . 17 II.4I Mykius eduhs Linie. 402 BDA I I.41 Mytilus modiolus Lin. . . . . 28 18.78 Macoma calcarıa Chemn. . . . 4 2.68 Nr 9 PE 3 2,01 Saxicava pholadis Lin. . . . . 3 2.01 Natica clausa Brod. & Sowb. . 12 8.04 Trophon clathratus Lin.. . . . I 0.67 Buccinum sp. v. caerulea G.O.S. 63 42.25 149 99.93 84 P. A. ØYEN. M.-N. KI. Desuden forekom følgende dyrearter: Balanus porcatus da Costa, Darw. i den normale type og tildels af en mere robust form. Balanus crenatus Brug. Darw. i den normale type, dog noget liden og forholdsvis sjelden. Pomatoceros tricuspis Phil. fastsiddende paa Pecten islandicus og af den normale form. Kilen-banken. I nærheden af gaarden Kilen havde jeg anledning til at undersøge en skjælbanke, eller rettere to, som imidlertid ligger saa nær hinanden og staar saaledes i sammenhæng, at jeg ialfald med mit daværende syn paa tingen uden videre slog dem sammen; men det kan vistnok være et spørgsmaal, om ikke disse ogsaa burde holdes skarpt ud fra hinanden. Mytilus, Saxicava og rur i opsmuldret tilstand synes at udgjøre bankernes hovedbestanddel. Middel af to aneroidmaalinger gav hoiden 124 m. o. h. Denne banke er ogsaa nævnt af M. Sars, men uden at arterne er opregnet; høiden er angivet til 380 f.1 (= 119,2 m.). En oversigt over de faunistiske forhold fremgaar af følgende stati- stiske analyse: Pecten islandicus Måll. forekom i den normale form af længde 67 mm. Antal 23. Mytilus edulis Lin. fandtes i normal type og af almindelig størrelse. Undertiden forekom den i en lysegul varietet med vekslende rødlige og violette striber. Antal 163. Mytilus modiolus Lin. forekom i brudstykker tilhørende den normale form og størrelse. Antal 3. Astarte compressa Lin. i den normale type af længde 25 mm. Lidt afplattede ribber saavel i frontalregionen som i caudalregionen; tynd ven- tralkant. Antal 3. | Macoma calcaria Chemn. i den normale type af længde 28 mm. Antal 5. Macoma baltica Lin. fs typica, dog noget afrundet cauda; længde 14 mm. Antal 1. Mya truncata Lin. fortrinsvis som /. uddevallensis, tildels noget lang, men ogsaa tvert afskaaret, tildels meget skjæv; ofte forekommer den dog udviklet som /. typica. Et par forholdstal 60 : 44 og 64 : 43 vil vise for- men. Undertiden er den noget deform. Sterrelsesforholdene vil fremgaa af følgende maaleserie: 1908. No. 2. KVARTÆR-STUDIER. 85 Antal Procent Længde ~< 20 mm. I 1.82 — 20—30 » I I 20.00 — 30—40 » 12 21.82 a 4050 + 24 43-64 — 50—60 » 5 9.09 — 60, 64 » 2 3.64 55 100.01 Saxicava pholadis Lin. i den normale form, men forholdsvis tynd- skallet, snart en noget slankere type, snart en noget bredere, ofte liden med juvenile karakterer; tildels er den noget deform. Sterrelsesforholdet vil fremgaa af følgende maaleserie: Antal Procent Længde < 20 mm. 356 51.45 — 20—25, 3 ‘ 169 24.42 25—30 >» 92 13.29 TO ER > oe 52 7-51 40 19 2.75 — 41,41, 45, 50 + 0.58 692 100.00 Natica clausa Brod. & Sowb. i den normale type, af længde indtil 24 mm. Antal 21. Trophon clathratus Lin, i den normale type, af længde 26 mm. Antal r. Buccinum sp., hvoraf ialt fandtes 85 eksemplarer, men for det meste liden, længde indtil 42 mm. Hovedmassen er B. undatum Lin. var. caeru- lea G. O.S. Men der findes ogsaa flere repræsentanter for 5. groenlan- dicum (cfr. Hagtorn), dels i den mere normale type og enkeltvis i var. tenebrosa G. O. S. Paa grund af den meget slidte og forvitrede tilstand hos skallerne er det meget vanskelig, for ikke at sige umulig, med Sikker- hed at adskille de forskjellige nær til hinanden grænsende former. Samles nu dette i en oversigt, faar man følgende: Antal Procent Pecten islandicus Müll. . . . . 23 2.19 Mytilus edulis Lin. 163 15.52 Mytilus modiolus Lin. 3 0.29 Astarte compressa Lin. . 3 0.29 Macoma calcaria Chemn. 5 0.49 Overfores 197 18.78 86 P. A. ØYEN. M.-N. Kl. Antal Procent Overført 197 18.78 Macoma baltica Lin. . . . . I 0.10 Mye kruneata Em. 2 SEG 055 5.25 Saxicava pholadis Lin... . .. . 692 65.78 Natica clausa Brod. & Sowb. . 21 2.00 Trophon clathratus Lin. . . . I 0.10 VE Sp.) „2 2 en 85 8.10 1052 T00.II Desuden forekommer af andre dyrearter: Balanus porcatus da Costa, Darw. dels i den mere typiske, mindre robuste form og dels i en sterkt robust type, hyppig i klynger. Der op- taltes ikke mindre end 578 eksemplarer. Balanus crenatus Brug. Darw. forekom dels og som regel i den nor- male type, men undtagelsesvis i den i længde lidt uddragne form. Kilebraaten-banken. Ved hjælp af mine sommeren 1898 anstillede aneroidmaalinger og den nye udgave af rektangelkartet »Sarpsborg« kan nu høiden af de i trakten om Kolbjørnsviksjøen liggende skjælbanker bestemmes ganske nøiagtig. Kilebraaten-banken ligger i en høide af 150 m.o. h. og er sandsyn- ligvis enten den samme banke eller beliggende i nærheden af den banke, som allerede M. Sars har beskrevet under »Skjældalen<, og for hvilken han angiver høiden 470 f.! (= 147.4 m.), hvilket af Kjerulf er rettet til ATOM (— 749,5 m.). Denne banke har en temmelig vid udstrækning langs det lille dalføre, hvori den ligger, og reiser sig i en 6—7 m. høi brink. Ler forekommer i mindre indleiringer i skjælmassen, hvori enkelte sten forekommer. I et omtrent to meter høit snit udtoges 6 prøver nedenfra opad, saaledes at den sidste, no. 6, var udtaget lige under det 1—2 dm. tykke muldjordlag. I. Graa, noget blaaagtig, klæbrig, sammenfiltret masse af mytilus- smulder, med Mytilus edulis i normale former og med ganske enkelte, smaa brudstykker af Mya truncata, f. typica og Saxicava rugosa i en liden form, samt Dalanus crenatus i en normal, men liden type. ll. Lysegraa, noget blaaagtig, sterkt smuldrende skjælmasse, hvori skjønsmæssig de */, antoges at være Mytilus edulis af den normale type og '/y Balanus crenatus, ligeledes som regel i den normale form, men der forekommer ogsaa saavel eksemplarer af den i længden noget 1908. No. 2. KVARTÆR-STUDIER. 87 udtrukne form som af en noget porcatus-lignende varietet, ja undtagelsesvis ogsaa af balanoid-lignende udseende. Dertil findes saa meget sjelden den normale form af Mya truncata i smaa brudstykker og endnu sjeldnere Saxicava pholadis i en liden, tyndskallet form, dertil en enkelt pig af Strongylocentrotus droebachiensis, og indimellem forekommer saa enkelte stene af ertestørrelse. III. Lysegraat skjælsmulder, hvori skjønsmæssig \/, antages at være Mytilus edulis af normal form, !/; Balanus crenatus ligeledes af normal type og !/, Balanus porcatus af tildels temmelig robust form. Dertil fand- tes meget sparsomt brudstykker af Mya truncata saavel i f. tvpica som 1 f. uddevallensis, Saxicava pholadis i den normale form, hvilket ogsaa var tilfældet med Pecten islandicus, Macoma calcaria og Strongylocentrotus droe- bachiensis. Stene af erte- til hasselnødstørrelse var temmelig almindelige. IV. Lysegraat skjælsmulder, hvori erte- til hasselnødstore stene ikke er sjeldne. Omtrent 3/, antoges skjønsmæssig at tilhøre Balanus crenatus, omtrent !/, Mytilus edulis. Denne sidste forekom i den normale type, og det samme var ogsaa som regel tilfældet med Balanus crenatus, hvoraf dog ogsaa rent undtagelsesvis fandtes den i længden noget udtrukne varietet. Noksaa almindelig var desuden Pecten islandicus i den normale form, men meget sjeldne var derimod Mya truncata f. typica og Saxicava pholadis i en liden, tyndskallet form. Desuden forekom et eksemplar af Littorina littorea Lin. juv. noget palliata-rudis-lignende. V. Et skjælsmulder, hvori ertestore stene ikke er sjeldne, og hvori skjønsmæssig !/, antages at være Mytilus edulis og V» Balamus crenatus, begge i den normale form. Der forekom en enkelt Pecten islandicus, men liden og tyndskallet. VI. Skjaelsmulder af lysegraa farve med enkelte erte- til valnødstore stene. Skjønsmæssig antoges '/, at være Mytilus edulis og "> Balanus, den første i normal form og den sidstnævnte vistnok overveiende B. cre- natus i normal type og en enkelt af den noget langt udtrukne form, men B. porcatus er ogsaa meget almindelig i en tildels temmelig robust form, dog ogsaa i en crenatus-lignende varietet. Desuden forekom om end sjelden Mya truncata, Saxicava pholadis og Mytilus modiolus, samtlige i en nor- mal type. En udtagen normalprøve viste en graa, noget violet masse af sterkt smuldrende skjæl, væsentlig mvytilus-smulder, næsten ren skjælmasse, til- dels noget klæbrig, kun med en enkelt sten iblandt. Skjensmæssig an- sloges de fire femtedele at være Mytilus edulis Lin. og en femtedel at være Balanus crenatus Brug. Darw. Den sidste optraadte som regel i den nor- male type, rent undtagelsesvis i en porcatus-lignende varietet og undtagel- 88 P. A. ØYEN. M.-N. KI. sesvis i den noget i længden udtrukne form. Dertil forekom endel arter enkeltvis og sjelden, saa den samlede fauna bliver: Anomia ephippium Lin. var. aculeata. Pecten islandicus Müll. Mytilus edulis Lin. Mytilus modiolus Lin. Macoma calcaria Chemn. Mya truncata Lin. Saxicava pholadis Lin. Littorina sp. Balanus porcatus da Costa, Darw. som regel i normal type, men tildels ogsaa mere robust. Balanus crenatus Brug. Darw. Strongylocentrotus droebachiensis Müll. Der udførtes desuden en statistisk analyse: Anomia ephippium Lin. forekom i den normale form, dog noget liden. Antal 1. Pecten islandicus Müll. i den normale form, snart af en mere flad, snart af en mere hvælvet type, undertiden med enkelte tildels noget mere fremtrædende ribber, hvorved den faar et ydre udseende, der tildels min- der noget om P. septemradiatus. Formen er karakteriseret ved typen, længde 88 mm. og høide 93 mm. Samt længde 84 mm. og høide 85 mm. En oversigt over størrelsen fremgaar af følgende maalinger: Antal Procent Lznede720 >20 mn. CR B 4-II — 30 40: i GSE ENG 7 9.59 — 40—50 » 5 6.85 = 50—=60. » SE ni. =; 13 17:01 == 60—70 » GE OE 27.40 = 70—80 » bt ee i 23 31:51 — 84 1883: Lh, Sawa! > 2 2.74: 72 100.01 Mytilus edulis Lin. vil naturligvis her kun heist uegentlig kunne med- tages i analysen paa grund af den sterkt smuldrende tilstand; det viser imidlertid, hvor forholdsvis lidet der af denne art er opbevaret i brud- stykker store nok til at bestemme det enkelte individ. Formen og stør- relsen var den normale; tildels forekom den ved blaaviolette striber paa gul bund karakteriserede varietet. Antal 10. 1908. No. 2. KVARTÆR-STUDIER. 89 Mytilus modiolus Lin. ligeledes i normal form og størrelse. Antal 8. Macoma calcaria Chemn. i den normale form, men som regel tynd- skallet, af længde indtil 30 mm. Antal 46. Macoma baltica Lin. i den normale form af ovalt trigonal type. Hos enkelte, mindre eksemplarer finder man et tildels gjerne lidt afrundet cau- dalparti. Et enkelt skal maaltes til en længde af 25 mm., men størrelsen er som regel betydelig mindre. Antal 12. Mya truncata Lin. maa her i det store og hele henføres til var. udde- vallensis, endskjønt formen som regel er mere langstrakt end denne, ikke saa tvert afskaaret, men i det hele tykskallet. Dog findes ogsaa meget tvert afskaarne former og ikke sjelden en meget skjæv type. Men der forekommer ogsaa mere undtagelsesvis /. typica og da mere tyndskallet. 56 { i 26, 46. En maaleserie giver ri . 65 RI HR 58 Følgende maal viser formen: $5, 48, 58, 38, en oversigt over storrelsen: Antal Procent Beenede 29-36 mm. . 24. 40604 7 2.07 = 9040 ON Ly ee BOS 24.56 == AUSB NE EN EA GT 56.51 — Dr RAST GE 10.95 = SR aC eee Ve NT ES 5:32 — OGSA. HENG eae 2 0.59 338 100.00 Saxicava pholadis Lin. i normal form, snart en noget bredere og snart en noget slankere type. Tildels noget deform. Følgende maaleserie giver en oversigt over størrelsen: Antal Procent Pengde 20 mm 06 .,, 20026 18.06 = 20—25 » SR Cake oe) 6.94 — 25—30 » PE go a 13.19 — 30—35 >» RE 34.72 — 35—40 » BUG EST 217573 === 40—43 » ap pA = 8 5:56 144 100.00 Natica clausa Brod. & Sowb. forekom i den normale type, men me- get stor. Der maaltes et eksemplar af længde 36 mm. Dette er den storste form, som hidtil er fundet fossil i vort land. Jeg fandt imidlertid ved Kilebuslora en form, der maaltes til en længde af 36 mm. Og som- meren 1901 maalte jeg i Arendals museum et ved Songan fundet eksem- 90 P. A. ØYEN. M.-N. Kl. plar ligeledes til en længde af 36 mm. Ved Kilebraaten fandtes denne art i 3 eksemplarer. Littorina littorea Lin., hvoraf et eksemplar med tydelig indbugtning af sidste vinding og tilsvarende udvikling af den lille kanal i øvre del af den temmelig runde mundaabning. _ Formen er temmelig globos med lavt spir og grov striering, hvorved den bliver noget rudis-lignende; den var liden og defekt, men karakteriseres dog som juvenil form af her omhandlede art. Desuden forekom et eksemplar, ligeledes lidet, med noget bagudbøiet mundlob, hvorved den kommer til at minde om palliata-formen, men ligner dog mere Jittorea-typen, hvoraf den maa betegnes som en juvenil form; den ligner meget den af M. Sars som L. rudis betegnede type. Begge disse formers stilling klargjøres ganske godt ved en hel række recente for- mer, som jeg har indsamlet ved Gjæsvær. Altsaa ialt 2 eksemplarer. Trophon clathratus Lin. i normal form af længde indtil 33 mm. Antal 2. Buccinum sp. Der fandtes et enkelt eksemplar af længde 38 mm. af en form, der tiltrods for sin defekte tilstand dog synes at frembyde en stor lighed med B. grognlandicum, var. tenebrosa‘*, eller muligens slegt- skabet med B. undatum, var. caerulea G. O. S. ikke er saa fjernt. Et en- kelt eksemplar af længde 35 mm. og af fuldstændig samme type gjenfandt jeg ved Hellesaaen. Ligesaa findes i M. Sars's samling fra Kilebu et enkelt eksemplar af længde 46 mm., tilhørende fuldstændig samme type og af M. Sars betegnet som B. groenlandicum 1". Samtlige disse eksemplarer er imidlertid meget defekte. Samles nu dette i en oversigt, saa faar man følgende: Antal Procent Anomia ephippium Lin. . . . . I 0.16 Peeten aslandıcus Milly a 227.2 73 11.42 Myrius caus man SEN no 1.56 Mytilus modiolus Lin. . . . > 8 1.25 Macoma calcaria Chemn. . . . 46 7-19 Macoma baltica Ling ee re 1.87 Mya truncata Lin eee 38 52.87 Saxicava pholadıs En? 2 „2.2 144 22758 Natica clausa Brod. & Sowb.. . 3 0.47 Enttorina htorea Lin m 2 0.31 Trophon clathratus Lin... . . . 2 0.31 Puccini SP. CORRE E 0.16 640 100.10 1908. No. 2. KVARTÆR-STUDIER. QI Desuden fandtes følgende: Balanus porcatus da Costa, Darw. i normal form og størrelse, tildels af mere robust type. Ofte fastsiddende paa Pecten islandicus og hyppig I klynger. Der optaltes 151 eksemplarer. Balanus crenatus Brug. Darw. i normal type, undtagelsesvis i den noget langt udtrukne varietet. Antal 12. Hellesaa-banken. Skjælbanken ved Hellesaaen er allerede beskrevet af M. Sars, der angiver dens hoide over havet til 450 f.19 (= 141.2 m.). Kjerulf an- giver 454 f.19 182 (= 142.4 m.) Det er værdier, som stemmer meget nøie med den nu fundne, 141 m. o. h. I et omtrent 2 m. høit snit udtoges nedenfra opad 7 prøver, hvoraf den øverste lige under det 1—2 dm. tykke muldlag. I. Gulgraa, flammet, temmelig fin ler, kun blandet med noget gan- ske fin sand. Dette ler har stor lighed med det portlandiaførende ler f. ex. i Næs (Romerike) og ved Breitvet (østre Aker), men der fandtes ingen fossiler. II. En lysviolet masse bestaaende af skjælsmulder, uden sand og uden ler. Mytilus edulis og Balamus crenatus udgjør hver omtrent halvparten, medens de øvrige arter er sparsomt tilstede, saaledes Saxıcava pholadis. III. Et sandblandet, gulgraat ler i en sammenkittet masse af smul- drende brudstykker af Mytilus edulis; denne i tør tilstand temmelig faste masse udgjør et eget lag, der har stor lighed med et mvtilus-førende lag, som er iagttaget i den store jernbaneskjæring i nærheden af Grorud st. Balanus crenatus var heller ikke sjelden. Desuden forekom undtagelsesvis Saxicava pholadis. IV. Forsegsvis ansloges Balanus crenatus til ?/; og Mytilus edulis til 1/3. Især forekom Mytilus edulis tildels sammenkittet med gulgraa, temmelig fin ler, hvorved massen tildels minder lidt om prøve Il. Og det er mulig, at man heller bør sætte den med Balanus sandblandede masse til halv- parten og den med Mytilus lerblandede masse til halpvarten af det samlede indhold. Af de øvrige arter, der i det hele var sjeldne, forekom Saxicava pholadis forholdsvis almindelig, medens Mya truncata forekom meget sjel den og selv da i en liden, tyndskallet form. V. Meget rent skjælsmulder, der skjønsmæssig bestod af */, Balanus crenatus og "|, Mytilus edulis. De øvrige arter var meget sjeldne, saale- des den juvenile type af Saxicava pholadis og Macoma calcaria ligeledes i en normal, men juvenil form og desuden et enkelt lidet brudstykke af 92 P. A. ØYEN. M.-N. Kl. Balanus porcatus, som tyder paa en crenatus-lignende varietet og kun af et ganske lidet eksemplar, men ingen egte, normal D. porcatus. VI. En sammenkittet masse, der skjønsmæssig ansloges sammensat paa følgende maade: !/, som mytilus-smulder, !/; som sammenklæbede mytilus-skaller af samme karakter som i den store jernbaneskjæring ved Grorud !%, 1, som Balanus crenatus og \/,; som gulgraat, sandblandet ler. De øvrige arter var meget sjeldne, saaledes den juvenile form af Saxicava pholadis og pigger at Strongylocentrotus droebachiensis. Mytilus edulis var i det hele sterkt smuldrende. VI. Omtrent halvparten af denne prøve bestaar af temmelig rent skjælsmulder og den anden halvpart af en sammenklæbet masse. Omtrent halvparten ansloges at tilhøre Mytilus edulis og den anden halvpart Bala- nus crenatus. Det fine skjælsmulder udgjør det meste af massen; det som bindemiddel tilstedeværende noget sandblandede ler udgjør i det høieste 1/10. Af andre arter forekom sjelden Macoma calcaria i en liden form og en liden, juvenil form af Saxicava pholadis. Desuden forekom en eneste, liden crenatus-lignende Balamus porcatus. Den samlede fauna var saaledes ikke her særdeles righoldig, og det er ikke her saa meget denne selv som dens stratigrafiske forekomst, der er af særlig interesse. Samlet fandtes følgende arter: Mytilus edulis Lin. som regel i den normale form og af almindelig størrelse. Tildels forekom den vel kjendte, stribede varietet. Macoma calcaria Chemn. i en liden type. Mya truncata Lin. dels i ganske smaa og tyndskallede eksemplarer, dels i en middels type, men ogsaa tildels temmelig tyndskallet. Følgende maal vil give en oversigt over forholdet mellem længde og høide 65 : 48; 64 : 50, 60: 47. Saxicava pholadis Lin. forekom i en normal form af længde indtil 27 mm. Hyppig og mere som regel forefandtes den imidlertid i en liden, juvenil form af sædvanlig karakter, med but frontalparti og to caudalt di- vergerende, knudebesatte rækker; tildels i hele eksemplarer med sammen- klappede skaller. Lepeta caeca Mill. i normal type, af længde 13 mm., men sjelden. Trophon clathratus Lin. forekom i normal type, men sjelden. Buccinum sp. Der fandtes som allerede ovenfor under »Kilebraaten- banken< beskrevet et enkelt eksemplar i defekt tilstand af længde 35 mm. tilhørende en type, der frembyder stor lighed med B. groenlandicum, var. tenebrosa, eller muligens en mellem denne og B. undatum, var. caerulea staaende form. 1908. No. 2. KVARTÆR-STUDIER. 93 Balanus porcatus da Costa, Darw. fandtes noksaa almindelig dels i den normale type, men ogsaa tildels i en temmelig robust. Desuden forekom en liden, crenatus-lignende varietet. Balanus crenatus Brug. Darw. forekom som regel i den normale type, tildels i hele eksemplarer. Undtagelsesvis fandtes ogsaa den noget i læng- den udtrukne varietet. Verruca stroemia Mill. i normal type, fastsiddende paa balaner. Strongylocentrotus droebachiensis Måll. Kolbjørnsvikskog-banken. Heiden af denne banke, der ligger oppe i skoven i sydøstlig retning for Kolbjørnsvik, har jeg desværre ikke faaet nøiagtig bestemt, da min aneroidmaaling her viste sig mindre sikker; men en høide af ca. 150 m. ©. h. synes noksaa sandsynlig. Denne skjælbanke bestaar af lysegraa, temmelig fin, sterkt smuldrende skjælmasse, der omtrent udelukkende bestaar af Balamus crenatus Brug. Darw. i den normale type. Foruden denne findes brudstykker af: Mytilus edulis Lin. i normal form og størrelse. Macoma calcaria Chemn. ligesaa. Mya truncata Lin. i en liden, tyndskallet form. Saxicava pholadis Lin. i normal form, af længde 22 mm. Balanus porcatus da Costa, Darw. dels i den normale form, dels i en mere robust type. Strongylocentrotus droebachiens:s Müll. i pigger tilhørende den almin- gelige type. Kolbjørnsvik-banken. Kolbjørnsviksjøen ligger i en høide af 129 m.o. h. Fra den i Kol- bjørnsviken liggende skjælbanke udtoges 6 prøver, nedenfra opad. Prøve I er taget i vandspeilets niveau og resten i et ca. 2 m. heit snit ud mod sjøen, saaledes at prøve VI falder lige op under det 1—2 dm. mægtige muldlag. I. Denne prøve bestaar af sterkt smuldrende Mytilus edulis Lin. Og foruden denne sees her kun et par smaa rester af Balanus crenatus Brug. Darw. og et par ganske smaa eksemplarer af Saxicava pholadis Lin. II. Brudstykker og smulder af Mytilus edulis er endnu overveiende, men der findes nu ogsaa smuldrende masse af Balanus crenatus og Saxt- cava pholadis. Og foruden disse fandtes ogsaa sparsomme rester af Ba- 94 P. A. ØYEN. M.-N. Kl. lanus porcatus samt pigger af Strongylocentrotus droebachiensis, og desuden fandtes en enkelt Littorina sp. III. Denne er egentlig en mellemting mellem prøve I og II. Det faunistiske indhold er her: Anomia ephippium, Anomia aculeata, Abra longicallis, Saxicava pholadis, Balanus crenatus, Pomatoceros tricuspis, Strongylocentrotus droebachiensis. IV. Denne prøve er omtrent som II. Det faunistiske indhold var: Mytilus edulis, Saxicava pholadis, Onoba striata, Buccinum undatum v. caerulea, Balanus crenatus, Strongylocentrotus droebachiens:s. V. Denne preve er omtrent som IV, med en enkelt neddestor sten iblandt. Det faunistiske indhold var: Anomia ephippium, Saxicava phola- dis, Balanus crenatus, Strongylocentrotus droebachiensis. VI. Skjonsmeessig antoges 2/3 at være Mytilus edulis og '/3 Balanus crenatus. Det hele sterkt smuldrende. Der foretoges en statistisk analyse, hvis resultat var følgende: Anomia ephippium Lin. forekom dels i den normale type, men var i det hele sjelden, af længde 14 mm., dels i et enkelt eksemplar af var. elongata af længde 20 mm. Antal 4. Pecten islandicus Mill. forekom i den normale form, men ikke stor og forholdsvis tyndskallet. Der maaltes indtil høide 95 mm., men dette er undtagelse, idet den normale størrelse kan sættes til ca. 80 mm. og noget mindre. Men der findes et par eksemplarer af den polyfasciate type. Antal 39. Mytilus edulis Lin. forekom i den normale type af længde 58 mm. Tildels findes ogsaa den velkjendte varietet med rødligviolette striber paa lys, rødliggul bund. Tandbygningen er den samme, og ventralkanten er nogenlunde ret. Den har tildels meget stor lighed med den type, som jeg har fremfundet paa flere steder i Akersdalen nær den »arktiske« strand- linje. Antal 68. Mytilus modiolus Lin. i normal form af længde 95 mm. Antal 33. Abra longicallis Sc. forekom i en normal, noget elliptisk form, af af længde 10 mm. Antal 1. Macoma calcaria Chemn. forekom i den normale type, af længde ind- til 35 mm. mere som en undtagelse, men almindelig længde 25 mm. Antal 21. Macoma baltica Lin. forekom i et enkelt eksemplar af længde 13.5 mm. med noget afrundet caudalparti og udtrukket frontalparti, hvorved den faar et endnu mere /oveni-lignende udseende end ved Bjørnedalen. Mya truncata Lin. f. typica forekom egentlig i to hovedformer, men ogsaa intermediære. Saaledes repræsenteres en noget uddevallensis-lignende 1908. No. 2. KVARTÆR-STUDIER. 95 varietet ved længde 52 mm. og høide 42 mm. Der forekom ogsaa et eks- emplar (40: 27) af en meget tyndskallet, sterkt hvælvet type, der minder sterkt om den type, som jeg i Akersdalen har fremfundet lige i nærheden af den »arktiske< strandlinje. Antal 22. Saxicava pholadis Lin. forekom dels i den normale type af længde indtil 45 mm., men mere almindelig 33 mm. Almindeligst er den dog be- tydelig mindre, omtrent 22 mm. og derunder. Tildels optræder den med udpræget juvenile karakterer, meget but front og ofte to caudalt diver- gerende ribber, tildels besat med smaa tagger. Hyppig meget tyndskallet; tildels deform. Antal 183. Zirphaea crispata Lin. i normal form og størrelse forekom i et enkelt brudstykke. Tectura virginea v. rubella af længde 13 mm. forekom i et enkelt eks- emplar af en hei, tykskallet type. Den samme type har jeg ogsaa fundet i et enkelt eksemplar i den sydlige dalside i lien ovenfor Krappeto sluser. Lepeta caeca Müll. forekom i et enkelt eksemplar af den normale type og af længde 13 mm. Natica clausa Brod. & Sowb. forekom i den normale type, undtagel- sesvis af længde 25 mm., men mere almindelig 16 mm. Dels en kortere form, dels en noget længere. Antal 22. Litterina littorea Lin. forekom i et enkelt, ganske lidet eksemplar med meget rund mundaabning; men karakteristisk er det, at tiltrods for meget rudis-lignende udseende sees endnu antydning til indbugtning af sidste vindings øvre del og selvfølgelig tilsvarende et lidet tillob, om end meget svagt, til udviklingen af en mundkanal. Spiralstribningen er forholdsvis grov, men dertil kommer den karakteristiske, fine spiralstriering, der ud- præger den juvenile form af denne art. Trophon clathratus Lin. i normal form af længde 32 mm. Antal 2. Buccinum sp. Denne slegt optraadte med meget forvitrede eksempla- rer, hvorfor en sikker bestemmelse var meget vanskelig for ikke at sige umulig. Den rent overveiende er imidlertid B. undatum, var. caerulea i forskjellige typer. Men der findes ogsaa nogle faa var. groenlandica, og vistnok tildels intermediære former. Længde 53 mm. Der optræder dels en kortere, dels en slankere type. Som oftest er den mindre, ja betydelig mindre end det angivne maal. Nogle ganske faa eksemplarer minder noget om var. relicta (!). Antal 202. Sammenstilles nu dette i en oversigt, faar man følgende: 96 P. A. ØYEN. M.-N. KI. Antal Procent Anomia ephippium Lin. . . . . . 4 0.66 Pecten islandicus Müll. . . . . . . 39 6.48 Mininsseauls: Lin. SG SG 68 11.29 Mynlussmodiolus Line”. Wer. 33 5.48 wera lonmealis SC). yo eg. FAE I 0.17 Macoma calcoria (Chemn LA. . -. 21 3.49 Wacoma palica Ling zen ling I 0.17 etpar Lin. pes EE TO 3.66 Saxıcava pholadis bm. 2.22.22. 185 30.40 Aarphaea crispala Im ea... I 0.17 Tectura virginea v. rubella . . . . I 0.07 Lepeta caecaMil,: JANG I 0.17 Natica clausa Brod. & Sowb, . . . 22 3.66 iadoring Wittorca nA: ew iss le I 0.17 Trophon:claihralus Im hs... 2 0.33 ISHCOIRUIT SP: å 0208 33-56 602 100.03 Foruden de i denne analyse forekommende arter fandtes følgende: Anomia aculeata Lin. i normal form, men sjelden. Onoba striata Mont. (G. O. S.). Balanus porcatus da Costa, Darw. i normal form og sterrelse, noksaa almindelig. Balanus crenatus Brug. Darw. som regel i normal type, undtagelses- vis i en porcatus-lignende varietet. Pomatoceros tricuspis Phil. Strongylocentrotus droebachiensis Müll. Kilebutangen-banken. Denne banke har en mægtighed af ca. 2 m. (1—3 m. over Kolbjørns- viksjøen, altsaa 132 m. o. h.). Mytilus edulis Lin. synes at være den for- herskende. Der udtoges i snittet 6 prøver nedenfra opad. I. Omtrent ren skjælmasse, for det meste fint smulder, men ogsaa tildels noget større brudstykker; en enkelt sten af ertestørrelse iblandt. Skjønsmæssig ansloges 4/; at bestaa af Mytilus edulis og Y, af Balanus crenatus. De øvrige arter var meget sjeldne: Anomia ephippium, Anomia aculeata, Mytilus modiolus, Macoma baltica, Saxicava pholadis, Natica clausa, Strongylocentrotus droebachiensis. 1908. No. 2. KVARTÆR-STUDIER. 97 IL Ren skjælmasse bestaaende af smulder og brudstykker i omtrent ligelig mængde, en enkelt sten af hasselnødstørrelse iblandt. Skjønsmæssig ansloges */, at bestaa af Mytilus edulis og '/, af Balanus crenatus. De øvrige arter er sjeldne: Anomia ephippium, Anomia aculeata, Mytilus mo- diolus, Saxicava pholadis, Tectura virginea, Puncturella noachina, Gibbula sp., Onoba striata, Onoba aculeus, Balanus porcatus, Balamus crenatus, Stron- gvlocentrotus droebachiensis. Ill. Rent skjælsmulder og brudstykker i omtrent ligelig fordeling, en enkelt sten af ertestorrelse iblandt. Skjønsmæssig ansloges mellem !/; og 3/, at tilhøre Mytilus edulis og mellem !/, og 3/3 at tilhøre Balanus cre- natus. De øvrige arter var sjeldne: Anomia ephippium, Anomia aculeata, Abra longicallis, Panopea norvegica, Saxicava pholadis, Onoba striata, Buccinum undatum v. caerulea, Strongylocentrotus droebachiensis. IV. For det meste almindeligt skjælsmulder, dog tildels noget fint, og skjælbrudstykker i omtrent ligelig fordeling; lidt fin sand findes iblandet. Skjønsmæssig ansloges ?/, at tilhøre Mytilus edulis og '/, Balanus crenatus. De øvrige arter var mere sjeldne: Anomia ephippium, Mytilus modiolus, Saxicava pholadis, Onoba aculeus, Buccinum undatum v. caerulea, Verruca stroemia, Strongylocentrotus droebachiensis. V. Fint skjælsmulder blandet med ler og sand, tildels i sammen- klæbet form; selve det petrografisk-stratigrafiske forhold tyder bestemt hen paa en langt rigere slamafsætning, der vistnok i dette tilfælde maa have havt sin grund i en større nedbørmængde. Mytilus edulis var forherskende og udgjorde skjønsmæssig omtrent halvparten af hele massen. Derpaa kom i omtrent ligelig fordeling af resten, altsaa !/, paa hver gruppe, først brudstykker af Balamus crenatus, derpaa et fint, ubestemmeligt skjælsmulder og saa endelig et leragtig sammenklæbet materiale af graagul farve. De øvrige arter var sjeldne: Anomia ephippium, Anomia aculeata, Pecten islandicus, Mytilus modiolus, Saxicava pholadis, Lepeta caeca, Natica clausa, Buccinum undatum v. caerulea, Strongylocentrotus droebachiensis. VI. En masse bestaaende af skjælsmulder og skjælbrudstykker, tildels noget sammenklæbet af lidt fint lerslam; nogle enkeltvis forekommende stene af ertestørrelse iblandt. Massen er tildels noget uren, hvilket an- tyder, at nogen slamtilførsel ogsaa her har fundet sted. Skjønsmæssig an- sloges knapt halvparten at tilhøre Mytilus edulis og knapt halvparten at tilhøre Balanus crenatus, hvorved en rest paa omtrent '/, af det hele er igjen til de øvrige bestanddele. De øvrige arter er sjeldne: Anomia ephippium, Pecten islandicus, Saxicava pholadis, Gibbula tumida, Onoba sp., Buccinum undatum v. caerulea, Balanus porcatus, Pomatoceros tricuspis, Strongylocentrotus droebachiensis. Vid.-Selsk. Skrifter. M.-N. Kl. 1908. No. 2. 7 98 P. A. ØYEN. M.-N. Kl. - Sammenstilles nu de ved Av/ebutangen fundne faunistiske rester, saa faar man følgende: Anomia ephippium Lin. forekommer i den normale form, tildels noget liden, idethele sjelden, men dog jevnt udbredt, idet den nemlig er fundet i samtlige seks prøver. Anomia aculeata Lin. forekommer ogsaa i en noget liden, men ellers normal type, ogsaa idethele sjelden og heller ikke saa jevnt udbredt som A. ephippium, idet den nemlig mangler i prøverne IV og VI. Pecten islandicus Müll. forekommer i den normale type, dog noget liden og tildels af den septemradiat udseende form. Den synes at have en begrænset udbredelse, idet den kun forekommer i prøverne V og VI. Mytilus edulis Lin. forekommer i den normale type og af almindelig størrelse. Undertiden forekommer heller ikke sjelden den stribede varietet, saaledes i prøverne I, II, III. Mytilus er overalt forherskende, men om vi sammenstiller den sandsynlige mængde, faar vi en ganske interessant rekke EL AL 31 90 AE. Mytilus modiolus Lin. forekom i den normale form, dog noget liden og sjelden og heller ikke af nogen egentlig jevn udbredelse, idet den mangler i preverne III og VI. Abra longicallis Sc. forekom kun i et enkelt brudstykke i prøve II. Macoma baltica Lin. forekom i en liden form og sjelden og kun i prøve I. Panopea norvegica Sp. fandtes i et defekt eksemplar af den normale type, men liden og tyndskallet. Kun i prøve III. Saxicava pholadis Lin. forekom i en liden type af udpræget juvenil karakter, med forholdsvis but front og to caudalt divergerende knude- besatte rækker. Denne art forekom meget almindelig; thi for prøverne I, II og VI noteredes »almindelig«, og for prøverne II], IV og V udpluk- kedes henholdsvis 47, 41 og 45 eksemplarer. Tectura virginea Mill. forekom i en liden, men noget hei form; den var sjelden og fandtes kun i prøve II. Lepeta caeca Mill. forekom i typisk form, men defekt, af længde 11 mm. Kun 1 prøve V. Puncturella noachina Lin. forekom i et enkelt, lidet eksemplar af nor- mal form i prøve II. Gibbula tumida Mont. forekom i et enkelt, lidet eksemplar af normal type i prøve VI, og desuden forekom et defekt eksemplar af Gibbula sp. i prøve II. Natica clausa Brod. & Sowb. forekom i normal form, men liden og ee 1908. No. 2. KVARTÆR-STUDIER. 99 sjelden og, som det synes, af temmelig begrænset forekomst, kun fundet i prøverne I og V. Onoba striata Mont. forekom i den normale form og størrelse, dels temmelig almindelig som i prøve Il og dels kun i et par eksemplarer som i prøve Ill. Onoba aculeus Gould forekom i den normale form og størrelse, men sjelden, og dertil vistnok af begrænset forekomst, kun fundet i prøverne Il og IV. I prøve VI fandtes et lidet brudstykke af en Onoba sp., som det imidlertid ikke var mulig nærmere at bestemme. Buccinum undatum Lin. var. caerulea G. O.S. forekom i den almin- delige type, men liden og sjelden, enten kun i brudstykker eller i meget defekte eksemplarer. Desuden synes den temmelig afgrænset i sin ud- bredelse, idet den mangler i prøverne I og II. Af crustaceer forekommer: Balanus porcatus da Costa, Darw. forekom dels i et enkelt brudstykke af en liden, crenatus-lignende varietet i prøve II og dels i en mere normal type, men ogsaa da liden og sjelden som i prøve VI. Balanus crenatus Brug. Darw. forekom i alle prøver meget almindelig, dels i den normale type, dels i den i længden noget udtrukne varietet. En liden, porcatus-lignende varietet er mere sjelden, men findes dog und- tagen i proverne Il og VI. Den forekommer ofte i hele eksemplarer, idet kun prove VI mangler saadanne. Hvis vi sammenstiller de skjønsmæssig erhoidte mængder i de respektive prøver, faar vi følgende række: 1/,, 1/4, la 1h, Ya, Ye, Ya —- Verruca stroemia Müll. forekom i et enkelt skalstykke tilhorende den normale type i preve IV. Af repræsentanter for andre dyregrupper fandtes: Strongylocentrotus droebachiensis Müll. forekom ikke sjelden i pigger tilhørende den normale type. Og den havde en almindelig udbredelse, idet den forekom i samtlige prøver. Pomatoceros tricuspis Phil. fandtes i den normale type, men sjelden og kun i prøve VI. Kilebuslora-banken. Denne skjælbanke ligger ved den nordvestlige ende af Kolbjørnsvik- sjøen i en høide af 132—133 m.o.h. Den bestaar ialfald delvis for en væsentlig del af mytilus-smulder, tildels noget sammenklæbet af iblandet ler og sand. De her fremfundne faunistiske rester var følgende: 100 P. A. ØYEN. M.-N. Kl. Anomia ephippium Lin. forekom i den normale form og størrelse, om- trent cirkelrund, middels flad eller noget mere hvælvet; længde 18 mm. Den var ikke sjelden; undertiden findes den fastsiddende paa skallen af Pecten islandicus. Anomia aculeata Lin. forekom i normal type, men liden og sjelden. Pecten islandicus Mill. forekom meget almindelig i den normale form og størrelse, som regel forholdsvis tyndskallet, men ogsaa tildels med mere tykke skaller, snart en mere flad og snart en mere hvælvet form. Radial- stribningen udmærkede sig ved sin snart mere fine og snart mere grove karakter; den var dels mere regelmæssig, jevn, og dels mere uregelmæssig med grovere, mere fremtrædende ribber og finere indimellem. Denne forskjel- lige stribning udvikler sig tildels saa langt, at der finder sted en opdeling i felter i lighed med, hvad der finder sted hos den septemradiate type, uden at dog noget fast tal for disse felter synes naaet. Som regel er kanten jevnt skraanende, men der findes undertiden antydning til en ned- og om- bøining af kanten. Formen er som regel en mere jevnt symmetrisk, men bliver undertiden temmelig skjæv. Længde 88 mm. og høide 93 mm. Mytilus edulis Lin. forekom som allerede ovenfor berørt meget almin- delig og optraadte i den normale form og størrelse. Mytilus modiolus Lin. var heller ikke sjelden og optraadte ligeledes i den normale form og størrelse; der maaltes en længde af 95 mm., men enkelte brudstykker antyder noget større eksemplarer. Astarte compressa Lin. forekom i et enkelt eksemplar af længdé 27 mm. af den normale form. Saavel frontalregionen som caudalregionen er imidlertid glat, men ellers er de koncentriske ribber udviklet; ventral- kanten er af middels tykkelse. Abra longicallis Sc. forekom i den normale type af længde 5 mm., ialt 3 skaller. Macoma calcaria Chemn. var meget almindelig i den normale form, af længde indtil 31 mm., men dog ofte liden og tyndskallet. Macoma baltica Lin. forekom i et enkelt eksemplar af en forholdsvis tyndskallet, men ellers normal form. Caudalpartiet syntes tiltrods for den lidt defekte tilstand dog noget afrundet. Den minder ganske meget om den form, som det i Akersdalen har lykkedes mig at fremfinde lige i nær- heden af den »arktiske« marine grænse. Mya truncata Lin. forekommer dels som f. typica med mere normalt udviklet caudalparti og dels som en mellem denne og /. uddevallensis staaende form af middels tykkelse; tildels kommer dog uddevallensis-typen tydelig frem med den korte og tvert afskaarne cauda. Længde 57 mm. og høide 41 mm. Den fandtes meget almindelig. 1908. No. 2. KVARTÆR-STUDIER. TOI Panopea norvegica Sp. forekom i et enkelt eksemplar af en liden, noget deform, forholdsvis tyndskallet form af længde 37 mm. Saxicava pholadis Lin. forekom i den normale type af længde indtil 35 mm. Den var noksaa almindelig. Hos mindre eksemplarer sees de udpræget juvenile karaktertræk, but front og to caudalt divergerende, med knuder eller pigger besatte rækker; men disse træk udviskes efterhaanden hos noget sterre eksemplarer. Lepeta caeca Mill. forekom i et enkelt eksemplar af den normale form, af længde 8.5 mm. Puncturella noachina Lin. forekom i et enkelt eksemplar af den nor- male form og størrelse. Gibbula tumida Mont. i en liden, juvenil form og meget sjelden. Natica clausa Brod. & Sowb. forekom noksaa almindelig, men for det meste i forholdsvis mindre eksemplarer. Dog maaltes, som allerede i det foregaaende under Kilebraaten-banken omtalt ogsaa her ved Kilebuslora et eksemplar af længde 36 mm. Formen var den normale. Onoba striata Mont. forekom ikke sjelden i den normale type. Buccinum sp. Her ved Kilebuslora fandt jeg sommeren 1898 en smuk samling af denne sterkt varierende slegt. Mesteparten maatte hen- regnes til B. undatum Lin. var. caerulea G. O. S. i forskjellige varianter, og disse var meget almindelige. Longitudinalfoldningen var snart mere fremtræ- dende, snart mere tilbagetrukken; de intermediære former var imidlertid mange, og forskjellen udviskes endnu mere ved den som regel defekte tilstand, hvori denne arts eksemplarer forefindes. Spiralstribningen er jevnt, men ikke sterkt fremtrædende. Denne form synes imidlertid at føre gradvis over i den eiendommelige, relikte type (var. relicta!), som allerede i det foregaaende er omtalt. B. undatum Lin. var. relicta (!) forekom i flere eksemplarer af længde indtil 66 mm. Denne form hænger imidlertid tydelig sammen med den serie, som jeg tidligere har beskrevet fra Aamdalstrand Si, B. undatum Lin. var. () Der forekom et par eksemplarer af en liden, tyndskallet varietet, der vistnok staar var. caerulea meget nær, men er sterkere stribet og synes at staa paa den modsatte side af denne i forhold til foregaaende var. relicta. Buccinum groenlandicum Chemn. forekom i et enkelt eksemplar af den normale type, af længde 42 mm. Buccinum sp. Der forekom et enkelt eksemplar af en form, der nær- mest maa betragtes som en hybrid mellem B. undatum var. relicta og B. 102 P. A. ØYEN. M.-N. KI. groenlandicum, idet man finder den førstnævntes fine spiralstriering og den sidstnævntes eiendommelige mundlob og tynde skalbygning. Buccinum finmarchianum Verkr. var. scalaris G. O. S. Der fandtes et eksemplar af længde 50 mm. meget nøie overensstemmende med den af Sars givne afbildning 19. Af crustaceer forekom: Balanus porcatus da Costa, Darw. var meget almindelig i den normale type, hyppig 1 større, sammenvoksede klynger. Balanus crenatus Brug. Darw. forekom ogsaa almindelig i den nor- male type. Desuden forekom ikke sjelden en porcatus-lignende varietet i sterkt vekslende former. Disse gjør, at det meget ofte er vanskelig, for ikke at sige umulig, blot af den ydre form at skille denne fra foregaaende art; men den indre bygning er altid forskjellig, og der er endnu ikke fundet nogen sikker intermediær type. Verruca stroemia Måll. forekom i normal form og størrelse, men mere sparsomt, ofte fastsiddende paa Pecten islandicus. Af repræsentanter for andre dyregrupper fandtes: Pomatoceros tricuspis Phil. noksaa almindelig i den normale type, fast- vokset paa Pecten islandicus og Mytilus modiolus. Strongylocentrotus droebachiensis Mill. ikke sjelden i pigger tilhørende den normale form og størrelse. Kilebu-banken. Denne banke er allerede udførlig beskrevet af M. Sars, der angiver heiden til 400 f. o. h.19. Foruden denne større banke angav Sars paa samme sted fundet af en mindre banke indtil 40 f. høiere (= 125.5—138.0 m.o.h). Kjerulf angav 440 og 475 f. o. h. 18" 18. (= Ta8rog gan o. h.). Den af mig undersøgte, betydelige banke havde en høide af ca. 142 m. 0. h. I et omtrent 2 m. høit snit udtoges fortløbende 6 prøver: I. Temmelig rent skjælsmulder, der skjønsmæssig bestod af 4/, My- tilus edulis og 1; Balanus crenatus. Enkelte stene indtil valnødstørrelse forekom iblandt. De øvrige arter var sjeldne. Il. Graaviolet, temmelig fint og meget rent skjælsmulder, kun rent undtagelsesvis med en ertestor sten iblandt. Skjønsmæssig ansloges 3/4 at bestaa af Mytilus edulis og !/, af Balanus crenatus. De øvrige arter var sjeldne. III. Temmelig rent skjælsmulder med enkelte stene op til nøddestør- relse. Skjønsmæssig ansloges */, at tilhøre Mytilus edulis og \/, at tilhøre Balanus crenatus. De øvrige arter var meget sjeldne. 1908. No. 2. KVARTÆR-STUDIER. 103 IV. Næsten rent skjælsmulder med enkelte sten op til nøddestørrelse. Skjønsmæssig ansloges omtrent halvparten at tilhøre Mytilus edulis og om- trent halvparten at tilhøre Balanus crenatus. De øvrige arter var sjeldne. V. Omtrent rent skjælsmulder med enkelte sten op til nøddestør- relse. Omtrent !/s ansloges skjønsmæssig at tilhøre Mytilus edulis og den anden halvpart Balanus crenatus. De øvrige arter var sjeldne. VI. Et lyst skjælsmulder med lidt fin sand, der vistnok ikke beløber sig til over !/» eller !/3 af det hele; iblandt findes enkelte stene af erte- til nøddestørrelse. Omtrent "> ansloges skjønsmæssig at tilhøre Mytilus edulis og den anden halvpart Balamus crenatus. De øvrige arter var sjeldne. Samles de i de respektive prøver fundne faunistiske rester i en tabel- larisk oversigt, faaes følgende: I Il III. LV: V VI Anomia ephippium Lin. . : . . : KX X X X K XK Anomia aculeata Lin. X Pecten islandicus Müll. IK x Mytilus edulis Lin. DORE OR ON REX Macoma calcaria Chemn. ply QU: på Saxicava pholadis Lin. ke bee OK RK A Lepeta caeca Mill. X Littorina littorea Lin. . å. Balanus porcatus da Costa, Darw. på Balanus crenatus Brug. Darw. . NO aioe 0 GER Strongylocentrotus droebachiensis Müll. ee) DE NK Anomia ephippium Lin. forekom ikke sjelden i den normale type og af almindelig størrelse; tildels var den dog liden og forekom undtagelses- vis i en hemisfæroid varietet. Anomia aculeata Lin. forekom i den normale størrelse, men sjelden og i en fra normaltypen noget afvigende varietet, nemlig med mere sam- menhængende papiller, hvorved den faar et mere strieret udseende. Pecten islandicus Müll. forekom almindelig i den normale type, af længde 80 mm. og høide 88 mm. Mytilus edulis Lin. forekom meget almindelig i brudstykker af den normale type. Tildels forekom den smukt stribede varietet med violette striber paa lysegul bund, saaledes i proverne I, III, V. Mytilus modiolus Lin. forekom almindelig i brudstykker af den nor- male type. 104 P. A. OYEN. M.-N. Kl. Astarte sp. Der forekom et enkelt eksemplar af en type, hvis ud- seende fuldstændig ligner 7ridonta borealis Chemn. Længde 26 mm. og høide 19 mm. Selve den glatte overflade, hvor kun de noget uregel- mæssig optrædende kanter eller flige af vekstbladenes udgaaende for- styrrer indtrykket, mindede fuldstændig om Zridonta borealis, men formen er den samme som hos Astarte compressa Lin. Kun lige ved umbonal- partiet forekommer nogle ganske faa og svagt udviklede, koncentriske ribberester, som minder om Astarte compressa Lin. Laasen er en blan- ding eller kombination af laasen hos formen Astarte compressa Lin. og Tridonta borealis Chemn. Men dette tilfælde er ikke enestaaende. M. Sars har saaledes ved Kolbjornsvik fundet en form, der af ham er bestemt som Astarte elliptica Brown", men som er fuldsteendig glat saavel i frontal- partiet som caudalpartiet og ventralpartiet, idet der kun findes antydning til ganske svagt udviklede, koncentriske ribber i selve umbonalregionen; formen er meget sammentrykt, af længde 25 mm. og høide 20 mm. Den samme form fandt jeg ogsaa lige nedenfor Krappeto sluser. Endvidere blev blandt andre sager under gjennemskjæringen af jernbanelinjen i Bo- dalstraangen fra høiden 450 f. (= 141.2 m. o. h.) indsendt til universitetets geologiske samling et eksemplar af Astarte compressa Lin. var. (!). Dette har ogsaa en eiendommelig, sammentrykt form, længde 25 mm. Det har en glat overflade saavel i frontal- som caudalregionen og tildels glat selv i ventralregionen, men dog her. tildels ogsaa en ganske vag antydning til koncentriske ribber; kun i selve. umbonalregionen optræder en sikker, men svagt udviklet ribbeforekomst. Ventralkanten er tynd. Den samme type findes i vort universitets glacialgeologiske samling fra forskjellige steder, saaledes f. eks. af recent forekomst fra Lyngen og Tromsø, indsamlet af Sparre Schneider. Endvidere findes fossile eksemplarer fra Hopedale (Labrador) og Brunswick (Maine). Selv fandt jeg sommeren 1901 den samme type 1 skjælbanken ved Aasgaardsvik (Kristianssund) og Aure tegl- verk (Ørskog); men af særlig interesse i denne forbindelse var en større samling, som det samme sommer lykkedes mig at fremfinde fra skjæl- bankerne ved Gløsvaag (Kristianssund). Der forekom nemlig her en lang serie af denne type, som fører over i praktisk talt glatte former paa den ene side og over i sterkere ribbede former paa den anden; ventralkanten er snart tyndere, snart tykkere. Man kunde saaledes være tilbeielig til med Sparre Schneider at antage, »at samtlige nordiske Astarter igrunden dan- ner en eneste uløselig Kjaede« 1%, men den geologiske forekomst viser dog, at selv meget nærstaaende former har en ganske karakteristisk udbredelse i niveau, og at det derfor vistnok vilde være en stor feil at slaa dem sammen; thi det vilde med andre ord være en selvopgivelse af haabet om 1908. No. 2. KVARTÆR-STUDIER. 105 nogensinde at udfinde den egentlige, sande sammenhæng mellem disse interessante arter. Astarte compressa Lin. forekom ikke sjelden i en type med afplattede ribber saavel i frontal- som caudalregionen, men derimod ikke i ventral- regionen. Ventralkanten var af middels tykkelse og indvendig glat. Længde indtil 26 mm. Macoma calcaria Chemn. forekom meget almindelig i den normale type, af længde indtil 33 mm. Undertiden var den liden og tyndskallet og tildels af en noget skjæv form. Mya truncata Lin. f. typica forekom almindelig af middels tykkelse, men ikke stor. Saxicava pholadis Lin. forekom almindelig i den normale type af længde indtil 30 mm. Den var ogsaa almindelig i en liden form med de sædvanlige juvenile karaktertræk, en but front og to caudalt divergerende knuderækker. Lepeta caeca Müll. forekom sjelden og ikke stor, men ellers i den normale form. Natica clausa Brod. & Sowb. var ikke sjelden i den normale form, men liden. Littorina littorea Lin. var sjelden, i en liden, sterkt spiralribbet form, svarende til den af M. Sars som L. rudis bestemte. Det er en udpræget juvenil type. Trophon clathratus Lin. var sjelden, men i normal type, dog noget liden. Buccinum undatum Lin. var. caerulea G. O. S. forekom kun i en sterkt forvitret tilstand, i en forholdsvis liden form og kun faatallig, idet blot fem eksemplarer opplukkedes. Balanus porcatus da Costa, Darw. forekom sjelden, men i den nor- male type og af normal størrelse, tildels ogsaa i en liden crenatus-lignende varietet. Balanus crenatus Brug. Darw. forekom meget almindelig i den nor- male type og af normal størrelse, tildels i hele eksemplarer. Undertiden forekommer den noget i længden udtrukne varietet, saaledes i prøve I. Undtagelsesvis forekommer ogsaa paa flere steder en porcalus-lignende varietet, saaledes i prøverne II, II, V, VI. Paa et eksemplar af Pecten islandicus forekom ganske smaa eksemplarer af Balanus crenatus, tildels meget skuffende ved den tilsyneladende mangel paa bundflade. Strongylocentrotus‘ droebachiensis Müll. forekom ikke sjelden i pigger tilhørende den normale type. 106 P. A. ØYEN. M.-N. KI. Tilbageblik. Med hensyn til Aremarkbankerne vil den i det foregaaende meddelte redegjørelse fuldstændig bekræfte og paa flere maader udvide, hvad jeg skrev ved en tidligere anledning: »Naar Sars angiver, at de to trediedele af massen i de glaciale skjælbanker bestaar af brudstykker af fortrinsvis balaner og dernæst mytilus, maa dette vistnok ikke opfattes rent bogsta- velig. Det er vanskeligt at angive noget bestemt forholdstal i saa hen- seende, saa længe der ikke foreligger nogen bestemt undersøgelse af for- holdet, men en sats kan allerede nu udtales ganske bestemt: dette forhold er meget vekslende fra sted til sted og paa et og samme sted ofte meget vekslende fra lag til lag. Balaner med deres let erkjendbare enkelte dele og mytilus med sin karakteristiske farve kan allerede af den simple grund komme til at træde vel meget i forgrunden ved det første blik paa for- holdet. Men lige saa sikkert som vi træffer lag, hvori de førstnævnte spiller en fremtrædende rolle, og ligesaa sikkert som vi træffer lag, der med fuld ret kunde betegnes som mytilusskikter, ligesaa sikkert findes paa andre steder saxicavazoner og pectenskikter, i hvilke sidste Pecten islan- dicus Müll. optræder som den forherskende art« !?!. Den sterke veksling er altsaa allerede her betonet, men skiktbygningen er endnu ikke kommet til sin ret; thi som allerede 1 det foregaaende forklaret, manglede dengang de nødvendige forudsætninger til at forstaa dette mærkelige forhold. Der kan naturligvis gjøre sig forskjellige, mere og mindre beretti- gede anskuelser gjældende med hensyn til betydningen af den statistiske analyse anvendt paa det her foreliggende omraade. Men saa meget en sikkert, og saa meget tor indrommes af enhver, der er lidt fortrolig med de fænomener, det her gjælder at udforske, at det billede, en saadan analyse skaffer, giver os en langt mere adækvat forestilling om de geo- logisk-biologiske forhold, end en blot og bar faunaliste nogensinde kan give. Men som med optællingen af arterne saaledes ogsaa med deres maaling. Statistikken viser, hvor liden vegt der igrunden bliver at legge paa enkeltvis maalte eksemplarer. Det kan naturligvis have sin interesse at kjende den størrelse, hvortil de enkelte arters individer kan naa, men endnu større interesse har det at undersøge den størrelse, der til en given tid har været den for hver art normale. Normalverdien vil saavel i tal som maal give et billede af hver tids fysikalsk-biologiske betingelser. Og ligesaa vil en geologisk række af normalværdier give os et billede af de vekslende betingelser for organismernes vekst og trivsel under opbygningen af den vekslende lagrække. Det er dette brometriske princip, der vistnok bør komme til at indtage en langt mere ledende stilling i den kvartære 1908. No. 2. KVARTÆR-STUDIER. 107 palæontologi, end nu er tilfældet, om vi skal kunne komme til en dybere erkjendelse af svundne tiders betingelser for det organiske livs trivsel og deres indflydelse paa dets udvikling. Det er ud fra de her udviklede synspunkter, at hver enkelt af de i det foregaaende meddelte tabeller ogsaa maa følges, om de skal blive noget andet end blot rækker med tal. Foruden ved den sterke veksling og foruden ved det statistiske resul- tat bør vi ikke mindst fæste vor opmærksomhed ved den udprægede skiktbygning. Studiet af denne maa imidlertid i foreliggende tilfælde blive heist mangelfuldt, men vi har seet saa meget, a} Aremarksbankerne gjen- nem en herpaa planlagt, systematisk undersøgelse vistnok vil give mange interessante resultater. Endvidere har vi seet, at de forskjellige dele af en række af disse banker slet ikke tilhører samme tidsrum; thi dertil er den faunistiske uoverensstemmelse for stor. Der ligger vistnok tvertimod for mange bankers vedkommende en ganske rummelig tid mellem afsæt- ningen af deres nederste og øverste lag. Desuden har Fredrikshalds- vasdraget ved den eiendommelige konfiguration, som det 1 sin tid har givet havbunden og fjordbegrænsningen, skaffet mange betingelser for ud- viklingen af en eiendommelig reliktfauna, der foruden i sammensætningen af de optrædende dyresamfund ogsaa har givet sig udslag i særegne relikttyper. Det bliver derfor ikke mulig kun paa grundlag af disse ban- kers geografiske udbredelse og hypsometriske beliggenhed at fastsætte deres geologiske niveau. Heri ligger da ogsaa en stor forskjel mellem Aremarkbankerne og en række banker i Kristiania omegn!”* 1%, hvorfor det ikke har været mulig paa grundlag af det nuværende kjendskab at trække en direkte sammenligning mellem disse to grupper. Oversigt. I en geografisk oversigt kan vi passende sammenstille de nu i det foregaaende beskrevne skjælbanker i tre hovedgrupper: Holand-bankerne, Linneklep-bankerne og Krappeto-bankerne. I. Holand-bankerne. Skulerud banken... 02. ip Gøs 179 med: h. Stenersby-banken << =... «ae 6 158 — II. Linneklep-bankerne. Kolbjernsvikskog-banken . . . . . 150 m.o.h. knebraaten-banken":> . 0:11 ull Ye. 1500 — Fervikkasa-banken . °. -.. « « 146 — 108 P. A. ØYEN. M.-N. Kl. Kilebu-banken SSD pere Mid San OG Hellésaa banken PENGENE SPE sr Se Bjørnedalen-banken, I 20 a EN Sira == —» NMA SSG EL EBEN EE Kulebusloøra-banken AASEN 13300 Kilebutansen-barken 20 secs 6) Ian Kolbjomsvik-banken å SP å EE = Kilen Banken RR ANTE tue Kilebælebanken SG kø feed 2 Vag = III. Krappeto-bankerne. Moen-banken, i. sti owen GUAN 4. 2 (TSO into sis Krappetolien-banken RP een. - 436° += Hastorn:banken + SSS oss otc) 100 == Lmddal-banken SEM. > 4 09 ee Krappeto-banken open.) 99 0 Til disse tre grupper kan da føies to i det foregaaende omtalte skjæl- banker, Bodalstraanga og Svikebol, som danner sammenknytningsled for Fredrikshaldsvasdragets banker med det vestligere liggende omraade. Bodalstraanga-banken . . . . 108—143 m. o. h. Syikebol-banken= NOE. 2. 12600 Som vi ser, er det en kontinuerlig række af banker helt fra 178 ned til 90 m. 0. h. Mellemrummene i høide mellem de enkelte banker er ikke store, og de vil sikkerlig formindskes, ja forsvinde, efter hvert som flere og flere banker fremfindes. Men hvad der er egnet til at vække særlig opmærksomhed, er det eiendommelige forhold, som springer tydelig 1 øi- nene ved en sammenligning af høidetallene i de tre grupper. Der er nemlig inden hver enkelt gruppe en række forskjellige tal, der antyder, at enten har man inden hver gruppe en række til forskjellig tid afsatte ban- ker eller saadanne til samme tid, men paa forskjelligt dyb dannede. At man for saa vidt tilnærmelsesvis vil kunne gjøre denne slutning, er betinget i den simple grund, at inden hver enkelt gruppe de forskjellige banker ligger hverandre saapas nær, at den isostatiske differents meget nær kan sættes ud af betragtning. Sandsynlig er det jo, at begge de nævnte alter- nativer delvis har gjort sig gjældende og grebet ind i hinanden. Men skrider vi saa til en sammenligning af de tre grupper, saa træ- der en lovmæssighed af høiere orden netop af den grund skarpere frem, at der er en analog variation inden hver enkelt gruppe. Der viser sig 1908. No. 2. KVARTÆR-STUDIER. 109 nemlig en kjendelig aftagen saavel af de enkelte talværdier som af gruppe- værdierne fra nord mod syd. Det var dette fænomen, som allerede M. Sars havde blikket aabent for, idet han skriver: »Mergelleret er i Christianias stift, hvor det ved Eids- voldsbakken, dets nordgrændse, stiger til en høide af omtrent 450° o. h., udbredt paa Romeriket og ved Øieren heelt ned til Eidsberg og Rakke- stad, i Christianias omegn samt ved Moss, og paa vestsiden af Christiania- fjorden i Lierdalen og paa et strøg i Grevskaberne, jo længere sydlig i desto ringere høide over havet, overalt gjerne langs elve og søer, sæd- vanlig leiret umiddelbart paa den skurede faste klippegrund eller paa gla- cialsand, med hvilket det hyppig vexler i tynde skivedannede lag. Den fordums havbund, hvorpaa mergelleret blev afsat og endnu hviler, er, som af ovennævnte angivelse sees, i dets nordligste strøg bleven hævet langt høiere op over havets niveau end i de sydligere« 4. Det ligger udenfor nærværende afhandlings opgave paa en kritisk maade at undersøge, hvor original denne udtalelse var, eller hvor meget den skyldes halvglemte, historiske forudsætninger; thi vel var paa den tid de klassiske undersøgel- ser af Bravais!” i Altenfjord ikke videre paaagtet, men levede dog i lite- raturen. Det turde være, at følgende udtalelse af Kjerulf indebærer 1 sig nøglen til en forstaaelse af dette mærkelige træk i vor glacialgeologiske historie: »alle terrasser omkring i de fra Kristianiafjord opgaaende dale vise, at der er ingen heldning i retning nord til syd, eller vest til øst. Hermed falde alle slags hypoteser, der forudsætte skraaplanet« 1". Men selv om Sars skulde have hentet ideen hos Bravais, saa fremtræder dog slutningen her inden et nyt omraade og paa en fra Bravais’ noget for- skjellig maade, saa for saa vidt vil Sars her for bestandig indtage en eiendommelig stilling som en af forløberne for den isostatiske theoris gjen- nembrud. Paa skandinavisk grund begyndte dette med De Geer's arbeide i Skaane 188317, efter at allerede Gilbert havde arbeidet sig langt frem paa amerikansk !””. Og det tager sig ud som et mærkeligt tilfældets sam- mentræf, at De Geer ved at henvise til Erdmanns kart!” netop kommer til samtidig at trække en slutning, der med fuld anerkjendelse af Bravais ogsaa om end, som det synes, ubevidst sterkt nærmer sig Sars? Seet ud fra nutidens i dette punkt med det isostatiske princip op- ammede, geologiske erkjendelse, skulde den fra Høland-gruppen gjennem Linneklep-gruppen til Krappeto-gruppen iøinefaldende aftagen af høiden uden videre, naturlig og utvungent kunne indpasses i og forklares ved den isostatiske theori. Og man skulde da, som det nu snart i tyve aar har været skik og brug, søge at fremfinde den »marine grænse<, beregne 110 P. A. OYEN. M.-N. Kl. forholdstallet til denne i procent for hver af de ovrige strandlinjer, og man vilde have det isostatiske billede fuldt færdig. Imidlertid er efter min mening sagen ikke fuldt saa simpel. Vistnok vil man ved denne fremgangsmaade opnaa en skematisk oversigt over det indbyrdes heideforhold mellem de forskjellige strandlinjer, men til en er- kjendelse af selve feenomenets forlob vil en saadan skematisk oversigt ikke hjælpe stort. Hvis man nemlig ud fra et saadant skema som forudsæt- ning og paa grundlag deraf med kart i haand skal søge at udrede sam- menhzengen mellem de forskjellige lag, saa vil man, ret som det er, staa lige over for de reneste selvmodsigelser. Og ser vi lidt nøiere paa tingen, saa indser vi snart, at et skema af den art 1 virkeligheden er 1 fuldstæn- dig uoverensstemmelse med det isostatiske princip. Thi for at følge og forstaa et heraf flydende fænomen er det nødvendig at følge selve total- bevægelsen og ikke blot fæste sig ved den til en given tid opstaaede differents mellem totalbevægelsens begyndelse og slut. Ved tre tidligere anledninger?! 202 203 har jeg paa rent empirisk basis søgt at gjennem- føre en saadan betragtningsmaade. Faunistisk oversigt. Samler vi nu i en oversigt de faunistiske elementer, som det har lykkedes ifølge det foregaaende at fremfinde i Aremarkbankerne og ban- kerne i de tilstødende trakter, saa faar vi følgende, idet som før I beteg- ner Høland-bankerne, II Linneklep-bankerne og III Krappeto-bankerne: I II Anomia (ephippium Line eyes ea KOK Anomia aculeata Lin. x Anomia patelliformis Lin. Pecten islandicus Mill. XD Mytilus edulis Lin. PG x Mytilus modiolus Lin. på Nucula tenuis Mont. Cardium echinatum Lin.. Cyprina islandica Lin. Tridonta borealis Chemn. Astarte sp. X X Astarte compressa Lin. Axinus sarsii Phil. Kellia lactea Brown TS OX Kea a, ae EN pèse REED 1908. No. 2. KVARTÆRSTUDIER. FRI bra longicallis Se. Macoma calcaria Chemn. Macoma baltica Lin. Mya truncata Lin. Panopea norvegica Sp. D ARK Saxicava pholadis Lin. Zirphaea crispata Lin. Placophora sp. . Tectura virginea Mill. Tectura virginea v. rubella Fabr. Lepeta caeca Mill. Puncturella noachina Lin. KOK D KK AKK KS Margarita groenlandica Chemn. Margarita cinerea Couth. Gibbula tumida Mont. . . . . . . . Velutina laevigata Penn. x Lunatia groenlandica Beck . a x Natica clausa Brod. & Sowb. . . . . Trichotropis borealis Brod. & Sowb. JG HA nore LING 4... RE Dé Littorina rudis Maton Lacuna divaricata Fabr. Wana strate Mont. 2)... -. GS Onoba aculeus Gould Rissoa inconspicua Ald. . Bela harpularia Couth. Trophon clathratus Lin. Ax Nassa incrassata Strøm. Buccinum undatum v. caerulea. . . . X Buccinum groenlandicum Chemn. Buccinum finmarchianum Verkr. Neptunea despecta Lin. Balanus porcatus Costa, Darw. på Balanus crenatus Brug. Darw. . . . . X Kormisa siroemma Müll: =... ANG % Bonus eschlenius. Lin... à GRS Strongylocentrotus droebachiensis Müll. . X Protula borealis Sars SEKK KIKE SKIKKENE KKK OMR STE. Ka I a KERK Pomatoceros tricuspis Phil. 112 P. A. ØYEN. M.-N. KI. Naar vi med opmærksomhed følger denne oversigt, springer flere in- teressante træk øieblikkelig i øinene. Det vil nu videre være af interesse at sammenligne denne med den SME Sars leverede=". Af de i ovenfor anførte oversigt opregnede 45 arter af muslinger og snegle findes allerede 29 arter anfort af Sars, og af de 7 arter af andre dyreformer findes allerede 6 anført af Sars. Forskjellen er saaledes ikke saa særdeles stor og bliver endnu mindre ved en nærmere betragtning af faunalisterne, idet nemlig flere af Sars fundne arter ikke er gjenfundet af mig. Dette tør have sin grund i undersøgelsens forskjellige maal. Det synes nemlig for Sars at have været opgaven at fremfinde saa mange arter som mulig. Dette har imidlertid for mig stillet sig som en opgave i anden række, hvorimod hovedopgaven, som det tydelig vil fremgaa af den foregaaende fremstilling, bestandig har været at faa en saa vidt mulig helhedsopfatning af disse bankers sammensætning med hensyn til de en- kelte arters mængdeforhold. At naa begge disse to maal vil være det ideelle, men med sterkt begrænset tid for undersøgelsen vil forfølgelsen af det ene naturligvis ske paa bekostning af det andet. Imidlertid tør det. vistnok være paa sin plads paa grundlag af den revision, som denne nye undersøgelse har medført, at gjøre nogle bemærk- ninger ved det af M. Sars benyttede materiale. Dette var dels, og vistnok væsentlig, hans eget indsamlede, men han benyttede ogsaa det i universi- tetets mineralkabinet fra ældre tid opbevarede og vistnok ved forskjellige anledninger indsamlede materiale. Hovedmængden af dette skrev sig uden tvil fra de af professor Keilhau og hans hjælpere gjorte indsamlinger, over hvilke der 1 universitetets glacialgeologiske samling findes en liste. Paa denne er senere tilfoiet med en haandskrift, som sikkert nok er professor Kjerulfs egen: »Liste fra M. Deshayes til hvem Prof. Keilhau havde sendt fossile skjæl til bestemmelse. Skjællene ere reviderede og etiquetterne rettede 1859 af Prof. Sars, hvem Kjerulf efter at have udkastet Kart, Pro- filer og Inddelings-Princip for den glaciale Formation i det sydlige Norge, bevægede til at tage sig af Sagens zoologiske Side.« Denne udtalelse er jo, foruden at give endel oplysning om den ældre del af samlingen, ogsaa ganske interessant sammenholdt med den fremstilling, der i det foregaaende er givet af den historiske udvikling. Som allerede i det foregaaende berørt har der i samlingen af glaciale og postglaciale fossiler 1 universitetets geologiske afdeling fundet flere for- vekslinger sted, og flere af disse har allerede Sars været opmærksom paa og rettet?”. Nogle andre uoverensstemmelser turde det her være paa sin plads at berøre. 1908. No. 2. KVARTÆR-STUDIER. 113 Anomia sp. Forholdet mellem de to arter af Anomia, hvor dels synonymien og dels den forskjellige opfatning af det virkelige forhold har frembragt endel ulempe, nemlig Anomia patelliformis Lin. og Anomia striata Brochi, har jeg allerede ved en tidligere anledning *"% behandlet temmelig udførlig, og mine senere undersøgelser og studier med hensyn til disse to former har kun tjent til at bekræfte min ved hin anledning udtalte anskuelse om deres indbyrdes forhold, deres geografiske udbredelse og deres geologiske op- træden. Anomia patelliformis Lin. maa ifølge Jeffreys?’ betragtes som en fra Skandinavien til Middelhavet, saavel i tertiær som kvartær tid forekom- mende art, og det har derfor en betydelig interesse, at det endnu ikke er lykkedes at fremfinde denne art i vore ældste skjælbanker eller fossil- førende kvartære afsætninger. I de ved denne anledning omhandlede ban- ker vil det af den foregaaende beskrivelse fremgaa, at det kun er i Lind- dal-banken og Krappeto-banken, det har lykkedes mig at fremfinde denne art, og i forbindelse dermed bør vi mærke os disse to bankers høidefor- hold. Rigtignok nævner heller ikke M. Sars Anomia patelliformis Lin. fra Aremarkbankerne, men den findes i hans samling fra Kilebu; med vort nuværende kjendskab til forholdene maa vi imidlertid betragte denne som indkommet ved en forveksling. Pecten septemradiatus Müll. angives af M. Sars under navn af P. dani- cus som forekommende ved Kilebu, og der findes ogsaa virkelig i den ofte af ham benyttede samling et enkelt, defekt eksemplar af denne art af forresten normal form og størrelse fra denne lokalitet. Det har imidlertid ikke lykkedes mig i Fredrikshaldsvasdragets høiere liggende skjælbanker at gjenfinde denne art. Med mit nuværende kjendskab til forholdene er jeg mest tilbøielig til at anse ogsaa denne art som indkommet gjennem en forveksling, og heri bestyrkes jeg endnu mere netop ved den ovenfor om- talte forekomst af Anomia patelliformis i samlingen fra denne lokalitet. Pecten septemradiatus synes forresten efter det nuværende kjendskab til forholdene at have en ganske interessant indvandringshistorie i vort land, en historie som det imidlertid ligger udenfor nærværende afhandlings ramme nærmere at drøfte. Nicania banksii Leach har det endnu ikke lykkedes mig at fremfinde inden de ved denne anledning omhandlede banker. Imidlertid angiver M. Sars under navn af Astarte compressa Mont. denne art fundet ved Kol- bjørnsvik, men kun i et enkelt 5 mm. langt skal; og dette er gjenfundet i hans efterladte samling, men viste sig at være Tridonta borealis Chemn., idet nemlig laasbygningen her er afgjørende. Det har lykkedes mig at gjenfinde netop en tilsvarende type af Tridonta borealis i et enkelt eksem- Vid.-Selsk. Skrifter. M.-N. Kl. 1908. No. 2. 8 114 P. A. ØYEN. M.-N. Kl. plar af længde 15 mm. lige nedenfor Krappeto sluser. Endvidere angiver M. Sars Astarte compressa Mont. som forekommende ved Kilebu, og i samlingen herfra er denne art gjenfundet, som stammende fra den gamle Keilhaus, med Ds. mærkede samling i en normal, men noget liden form- type, men saavel med hensyn til selve formen som med hensyn til opbe- varingstilstanden saa lig den fra samme kilde stammende samling af denne art fra Allunverket (Oslo), at den vistnok med sikkerhed kan paastaaes at være indkommet i Kilebusamlingen ved en forveksling. Her har det sin interesse at minde om de to netop ovenfor nævnte tilfælde af forveksling. Denne art bør derfor med vort nuværende kjendskab til forholdene udgaa af de her omhandlede bankers faunalister. Abra sp. Under navn af Syndosmya alba Wood angiver M. Sars fra Kolbjorns- vik 25 en art, som det ikke har været mulig at gjenfinde i samlingen herfra. Her er det imidlertid af interesse at erindre, at Sars under dette navn anfører, hvad den senere, kritiske revision har vist at være Abra longicallis Sc. fra øvre Foss (Kristiania)?*"”, Sperrebakken?!°, Aamdal- strand?!!, Ilsviken*"”, Baklandet?!3 og Trana?!4. Sammenlign hermed ogsaa den ytring, G. O. Sars lader falde angaaende Adra longicallis: »Min fader anfører den under benævnelsen: Syndosmya alba, Wood<*P”, Da vi nu i det foregaaende har seet, at denne art er gjenfundet saavel inden Linneklep-gruppen som inden Krappeto-gruppen, er der ingen rimelig grund til at tvivle paa den af M. Sars gjorte anførsel, selv om denne art, som ovenfor nævnt, ikke er gjenfundet i hans samling fra den anførte lokalitet. Saxicava arctica Lin. angives af M. Sars fra flere lokaliteter, saaledes Skulerud, Kilebu, Kolbjørnsvik, Sambølskjældalen, Bjørnedalen og Moen. Dels gjenfandtes de tilsvarende originaleksemplarer, dels ikke. Det viser sig imidlertid her, at opfatningen af artsbegrebet som skille mellem denne art og den nærstaaende Saxicava pholadis Lin. er noget forskjellig hos forskjellige forskere. Saaledes gjenfinder vi f. ex. i den af M. Sars efter- ladte samling fra Skulerud, at denne for den aller væsentligste del inde- holder pholadis-typen, medens et eneste eksemplar har en betydelig lighed med den fra det yoldia-førende ler ved Moss kjendte type, og ellers har man repræsenteret endel intermediære typer. Hans samling af denne art fra Bjørnedalen viste sig kun at bestaa af juvenile eksemplarer af pholadis- typen. Fra de øvrige lokaliteter, hvor denne art angives, viste den sig og- saa, for saa vidt de tilsvarende originaleksemplarer gjenfandtes, at være forvekslet med pholadis-typen. Som den foregaaende fremstilling har vist, har jeg ikke været istand til i de her omhandlede banker at gjenfinde den 1908. No. 2. KVARTÆR-STUDIER. 115 egte Saxicava arctica Lin. Og at der i Sars’ samling fra Skulerud fore- kommer endel eksemplarer, der i enkelte træk delvis minder om denne formtype, berettiger efter min mening ikke til at opføre den i de her om- handlede bankers faunalister. Moelleria costulata Møll. Parthenia spiralis Mont. Odostomia unidentata Mont. Disse tre arter, som det ikke har lykkedes mig at gjenfinde, angives samtlige af M. Sars fra Kolbjørnsvik, og de tilsvarende originaleksemplarer er gjenfundet i hans efterladte samling. Og disse arters geografiske og bathymetriske udbredelse i nutiden er ogsaa saadan, at der ingen grund er til her at antage, at nogen forveksling ligger til grund. Onoba sp. De to her tilhørende arter, Onoda striata og Onoba aculeus, blev ikke af M. Sars adskilte, men opførtes under fællesbenævnelsen Rissoa striata Adams, idet han dog herunder opfører »Rissoa striata og R. arctica Loven« 716, Onoba striata Mont. er under benævnelsen Rissoa striata Adams be- skrevet af Jeffreys? og under navnet Onoda striata Mont. beskrevet og afbildet af G. O. Sars?!%. I den af M. Sars efterladte samling er denne art gjenfundet fra Moen, Kolbjørnsvik og Kilebu. Den af ham som Rissoa striata fra Bjørnedalen anførte art er ikke gjenfundet i samlingen, hvorfor det ikke kan afgjøres, om det er denne eller følgende art. Det har lyk- kedes mig at finde denne art saavel inden Linneklep-gruppen som inden Krappeto-gruppen. Onoba aculeus Gould er under benævnelsen Rissoa aculeus Stimps. be- skrevet af Jeffreys?!" og under navnet Onoba aculeus Gould beskrevet og afbildet af G. O. Sars”°, der ogsaa opfører de to synonymer À. saxatilis Møll. og R. arctica Lov. Som ovenfor omtalt er ikke denne art særskilt nævnt af M. Sars, men den er gjenfundet i hans samlinger fra Kilebu og Kolbjørnsvik; i hans samling fra Sambølskjældalen er gjenfundet det af ham her angivne eneste fundne eksemplar af R. striata, men viste sig at være O. aculeus. Det har lykkedes mig at finde denne art saavel inden Linne- klep-gruppen som inden Krappeto-gruppen. Skenea planorbis Fabr. angives af M. Sars fundet i et enkelt eksem- plar i Bjørnedalen, men dette er ikke gjenfundet i hans efterladte sam- ling. Denne art er imidlertid af et saa karakteristisk udseende og dens geografiske udbredelse i nutiden saadan, at der ingen rimelig grund fore- ligger til at antage, at en forveksling har fundet sted. 116 P. A. ØYEN. M.-N. KI. Buccinum sp. De talrige varianter af denne gruppe inden de her omhandlede banker er jo allerede i det foregaaende forholdsvis udførlig behandlet. M. Sars havde ogsaa her fundet talrige repræsentanter og har efterladt sig en smuk samling af duccinider fra disse skjælbanker, saaledes fra Skulerud, Kilebu, Kolbjørnsvik, Skjældalen, Sambølskjældalen og Bjørnedalen; Sars har her overalt bestemt dem som Buccimum groenlandicum Chemn., men de viste sig ligeledes overalt at tilhøre den formrige gruppe DB. undatum v. cae- rulea G.O.S. Lægger man nu til de 45 arter, der er anført i min ovenstaaende faunaliste, de 4 af Sars fundne, men ikke af mig gjenfundne, saa faar man i disse høiereliggende skjælbanker inden Fredrikshaldsvasdraget ialt hidtil fundne 49 arter af snegle og muslinger foruden sparsomme rester af placophora. Det vil for oversigtens skyld ogsaa være af interesse at sammenstille resultaterne af den statistiske undersøgelse for enkelte af de almindelige arters vedkommende for at kunne danne sig en mere adæqvat forestilling om de respektive bankers egentlige karaktermærke, og vi faar da udtrykt i procent: EN N Ex om & Sn SS S MELET SE Ss IS EI N à å Linddal 4.4 St MG6RR 826.9. Mio Sr 2.5 2.5 — OS JÆTG 71-3090, LOLO 20 257 0.5 KHaglorn’e.0 0.0005 CITE 20.20 234 63 Moen AINA 56 AT OR 264 8.7 9:0 27.8 O. I Bjørnedalen . . 11.8 18.0 1.3 0.7 | 6r6 1.0 ee ihe 1227 7G 19 0.2 0.54 27.5 12.0 Kilébækken fara 17-4 Der] 2:0 2.0 42.3 Kole 207.0.) eee ie 0.5 og 5.3 65.8 8.1 Kılebraaten‘. . “aia 1.6 7.2 2.9. 52001 S225 0.2 Kolbjørnsvik . 6.5 11.3 3.5 0.2 9:70 304 0.2 338 Nu er det vistnok saa, at vi ikke netop kan vaere saa aldeles sikre paa, at det statistiske resultat bestandig vil være et absolut udtryk for de respektive bankers oprindelige sammensætning, da opbevaringstilstanden er noget forskjellig for de forskjellige arter; navnlig har den foregaaende fremstilling vist os dette, for saa vidt angaar Mytilus edulis, der ofte fore- kommer i en saa sterkt smuldrende tilstand, at individantallet ikke kommer til sin fulde ret. Men det statistiske resultat er alligevel det nøiagtigste, ‚1908. No. 2. KVARTÆR-STUDIER. 117 vi for tiden kan finde, endskjønt man nok ogsaa kan tænke paa andre, mere direkte midler til at skaffe sig en numerisk oversigt. Gaar vi imidlertid ud fra den her anvendte fremgangsmaade, saa ser vi, at i samtlige undersøgte banker er det otte arter, som udgjør den væsentlige bestanddel, idet de øvrige kun optræder i rent underordnet antal. Det er kun for tre bankers vedkommende, vi finder en undtagelse, idet ved Hagtorn og Kilebækken Mytilus modiolus indgaar med henholds- vis 16.2 og 18.8 procent, og i anden analyse fra Bjørnedalen Anomia ephippium indgaar med 10.5 procent. Hvis vi saa for disse bankers ved- kommende til de nævnte otte arter føier dette tillæg, saa faar vi i en over- sigt som de undersøgte bankers hovedbestanddel, at disse forholdsvis meget faa arter udgjør ikke mindre end: finddakbanken SJ 4040 ow oe BA IG — on ONE a Viet Tote cel gre ete i ata be 88.5 > Errombanken. JAGES SERT Meer: banken Såå JE Gud see SE NSG y Biarnedalen:hanken 2 = 2220289427 WE SR A ise ee MA UCOE SNS RER banken Gå KG UNI G0G 5 PE Banken. «jus GT SØ VE NGS 3 Kılebraaten-banken . 4°. Sal 977% Molbjemsvik-banken 2 : «2012 bs 040894 > Om vi her kun tager hensyn til den numeriske karakter, kan vi alt- saa med fuld ret tale om Saxicava-banker, men ogsaa om Mytilus-banker, Macoma-banker, Mya-banker, Zirphaea-banker, Buccinum-banker. Fra den kvarteergeologiske historie ved vi ogsaa, at flere af disse benævnelser har været forsøgt anvendt for at betegne den afdeling eller den gruppe af banker, som her er beskrevet. Nærværende afhandling blev allerede for en tid siden færdigskrevet for at fremlægges til trykning i selskabets skrifter; dog havde jeg tænkt at tilfoie endel mere generelle bemærkninger. Disse vilde da nødvendigvis tildels blive af mere subjektiv art, og jeg har derfor ved nærmere over- veielse fundet, at de vistnok helst burde helt afskjæres fra den nu i det foregaaende leverede, helt objektive fremstilling. Resultaterne samler sig derfor heller ikke i noget slutningsresumé, men giver sig selv paa hvert enkelt sted. Imidlertid havde jeg i et diskussionsindlæg i norsk geologisk forenings møde 19 1907 i anledning af Kolderups foredrag om »Bergens- feltet og tilstødende trakter i senglacial og postglacial tid«**! leilighed til at fremkomme med endel betragtninger af mere generel og tildels af 118 P. A. ØYEN. M.-N. Kl. mere subjektiv art med hensyn til vort lands kvartærgeologiske forhold. Jeg maa kun beklage, at Kolderup, som det fremgaar af den trykte fremstilling, vistnok. ikke har opfattet den fulde sammenhæng i min betragtningsmaade af vore kvartærgeologiske forhold; dette forundrer mig saa meget mere, som jeg paa hans anmodning efter mødet med- delte ham et skriftligt resumé afpasset for sammenligning. Jeg haaber, at den noget fyldigere fremstilling i min forelæsningsrække ved universi- tetet i ste semester 1907 har bragt mine tilhørere et klarere blik paa for- holdene. Det turde derfor til orientering ogsaa for de i nærværende af- handling omhandlede banker være paa sin plals at meddele den saaledes fulgte ledetraad, idet henvisninger vedføies til de afhandlinger, hvori jeg har leveret foreløbige beskrivelser af de omhandlede niveauer: A. Ældre afsnit 222 223 B. I. Ra-glaciale tri 224: 225: 226+ 227- Il. Aas-trim??5: 229 230- II. Aker-trin23\- 232+ 233- IV. Romerike-trin 23+ 235: 236- & I. Mytilus-niveauet (220—205) (»arktisk«, »Dryas«)237- 238- 239. 240. 241. Il. Portlandia-niveauet (205— 170) (»limnoglacial«)24? 243: 244- 245: 246- II. Littorina-niveauet (175—130)247 248: 249. 250- IV. Pholas-niveauet (142 —-82)251- 252. 253- 264 255- 256. VI. Tapes-niveauet (7o—45) 263 264 265- 266- 267. 268. VI. Trivia-niveauet (46 —2ı) 2% 270: 271- 272. 273- 274- VUI. Ostrea-niveauet (21—0) IX. Mya-niveauet (o m. o. h.) 27° 27- Mellem VII og VIII falder saa meo-boreal*""- 278- 279- 280 og mellem VIII OR 7r0-ariantisRe ad EE De 1 ovenstaaende skema, afdeling C., i parenthes vedføiede fal be- tegner de'respektive miveauers begrænsende hoidetal angivet i meter over havet og bestemt omkring den indre del af Kristianiafjorden. Den paa hvert enkelt sted gjældende gradientnormal bestemmer saa de respektive niveauers høide over havet videre ud over landpladen. Den dobbelte lovmæssighed, som her træder tydelig frem dels i de enkelte niveauers vertikaludstrækning og dels i oscillationsstørrelserne, agter jeg i den nærmeste fremtid at gjøre til gjenstand for en mere udførlig fremstilling. 1908. No. 2. KVARTÆR-STUDIER. 119 ae ar or De Der me oe HO 12. HoH EN ui ong Lau 4 b D D D D D DH HM ENE Oe Ve owwwwown D Db Ed A CES Literaturhenvisninger. Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1904, nr. 10, p. 6. Arch. for Mathm. & Naturv. B. 27, nr. 9. Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1906, nr. I, p. 5. Arch. for Math. & Naturv. B. XXV, nr. 4, p. 4. Mohn: Praktisk veiledning til hoidemaaling med barometer. Nyt Mag. for Naturv. B. 37, p- 334. Mohn: Praktisk veiledning til høidemaaling med barometer, Tab. VI. VII. Nyt Mag. for Naturv. B. 1, p. 131. 136. Sars: Foss. Dyrelevn. fra Qvartærperioden, univ.progr. 1864, p- 7. Kjerulf: Udsigt over det sydlige Norges geologi 1879, p. I. Sars: Foss. Dyrelevn. fra Qvartærperioden, p. 8. Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1906, nr. 1, p. 16 flg. Sars: Foss. Dyrelevn. fra Qvartærperioden, p. 7. Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1858, p. 157. Sars: Foss. Dyrelevn. fra Qvartærperioden, p. 7. Kjerulf: Udsigt over det sydlige Norges geologi 1879, p. I. Brøgger: Sengl. og postgl. nivåforandr. i Kristianiafeltet (Norges geol. undersøgelse, nr. 31), p. 282. ee p. 282. Sars: Foss. Dyrelevn. fra Qvartærperioden, p. 7. Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1904, nr. 10, p. 8. Den norske Nordhavs-Expedition 1876 —78, Zoology, Crustacea I, p. 52 & Pl. XX, Fig. 14. Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1905, nr. 4, p. 10. Kjerulf: Udsigt over det sydlige Norges geologi 1879, p. I. Den norske Nordhavs-Expedition 1876—78, Zoology, Crustacea I, p. 252, Pl. XX, fig. 14. De Geer: Skandinaviens geografiska utveckling efter istiden, p. 25— 27. Brogger: Sengl. og postgl. nivaforandr. i Kristianiafeltet (Norges geol. unders. nr. 31), p. 211—216. Nyt Mag. for Naturv. B. 44, p. 81 flg. Nyt Mag. for Naturv. B. 45, p. 27 flg. Arch. for Mathm. og Nalurv. B. XX VII, nr. 9, p. 13 flg. Arch. for Mathm. og Naturv. B. XX VII, nr. 11. Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1903, nr. 11. Nyt Mag. for Naturv. B. 44, p. 8r flg. Penck: Morphologie der Erdoberflåche, T. II, p. 291. Richthofen: Führer für Forschungsreisende 1901, p. 261 flg. Proc. Boston Soc. Nat. Hist. XXI, 1882, p. 360. 120 P. A. ØYEN. M.-N. Kl. 36. Nyt Mag. for Naturv. B. 12 (1863), p. 85 flg. 37. L.c. p. 83—85. 38. Sars: Fossile Dyrelevninger fra Qvartærperioden, univ.progr. 1864 (Christiania 1865), p. 14—22. ; 39. Brøgger: Sengl. og postgl. nivåforandr. 1 Kristianiafeltet (Norges geologiske unders., HS) SD de 40. Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1858, p. 57. 41. Sars: Fossile Dyrelevninger fra Qvartærperioden, p. 22. 42. Lunds Universitets Års-Skrift 1865, III, IX, p. 10 flg. 43. Förh. 15 skand. Naturforskaremötet, Stockholm, 1898, p. 222. 44. Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1903, nr. II, p. 5. 45. Brøgger: Sengl. og postgl. nivåforandr. i Kristianiafeltet (Norges geologiske under- søgelse, nr. 31), p. 22. 26. Job Ces oy GE “igs AU jo Cp sib 48. Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1906, nr. 1, p. 35 flg. 49. Vega-Expeditionens vetenskap. iakttagelser B. I, p. 677—812, B. Ill, p. 433—452, B. IV, p. 311—383, B. V. p. 117—153. 50. Dijmphna-togtets zool.-bot. udbytte 1887, p. 439—472. 51. Kongl. Sv. Vet.-Akad. Handl. B. 16, nr. 2. 52. Ann. Mus. zool. St.-Pétersbourg, t. I, p. 278—326. 53. Verh. russ. min. Ges. S. 2, B. 38, p. 1—160. 54. Ann. Mus. zool. St.-Pétersbourg, t. VI, p. 435—558, t. VII, p. 355—459. 55. Den Norske Nordhavs-Expedition 1876—78, B. III, Mollusca I & Mollusca II og B. VII, Mollusca III. 56. Arkiv för Zoologi, B. II, nr. 2 & 13. 57. Meddelelser om Grønland, B. 23, tste afdeling og B. 29, p. 287—362. 58. Norges geol. unders. aarbog 1905, nr. 2, p. 13—16. 59. Zeitschrift für Gletscherkunde etc., B. I, p. 61. borde POT. 61. Brøgger: Sengl. og postgl. nivåforandr. i Kristianiafeltet (Norges geol. undersøgelse, nr. 31), p. 261 —263. 62. P. A. Øyen: A glacial Deposit near Christiania (Arch. for Mathm. og Naturv. B. XXII, Ard). 63. Nyt Mag. for Naturvid., B. 45, p. 27—31, 46. 64. Tidsskrift for det norske landbrug, 1900, p. 12—20. 65. Sars: Foss. Dyrelevninger fra Qvartærperioden 1864. 66. Brøgger: Sengl. og postgl. nivåforandr. i Kristianiafeltet (Norges geol. undersøgelse, me GJE) 67. Ramus: Norriges Beskrivelse 1715, p. 63. 68. E. Pontoppidan: Forsøg paa Norges naturlige Historie 1752, p. 63. 69. E. J. Jessen: Det Kongerige Norge I, 1763, p. 560. 70. O. F. Miller: Reise igiennem Øvre-Tillemarken til Christiansand og tilbage 1775, p. 21. 71. Arch. for Mathm. og Naturvid. B. XXI, nr. 7, p. 4—0. 72. Miller: Reise igiennem Øvre-Tillemarken etc., p. 86 flg. 73. Wilse: Beskrivelse over Spydebergs Præstegield, p. 154. 74. Fabricius: Reise nach Norwegen 1779, p. 269. 75. Hans Strøm: Beskrivelse over Eger-Præstegiæld 1784, p- 7. 76. Wilse: Reise-lagttagelser, B. II, 1791, p. 224. 77. J. N. Wilse: Top. Beskr. Edsberg Præstegjeld 1791—94, p. 121 flg. 78. L. von Buch: Reise durch Norwegen u. Lappland, Th. I, 1810, p. 251. TO IU, cp ae alee 80. Forh. Skand. naturforskeres 4. møde, Kristiania 1844, p. 100. 81. The Edinburgh New Philos. Journal, Oct. 1826—Apr. 1827, p. 195. sha, Ibe (oh 06: 83. Phil. Trans. Royal Soc. of London, 1835, p. 1 flg. 1908. No. 2. KVARTÆR-STUDIER. 84. 85. 86. 87. 88. 89. 90. gl. 92. Mag. for Naturv. B. 12, p. 134— 140. Nyt Mag. for Naturv. B. 1, 1838, p. 134 flg. ENG p- 131. Bergens Stiftstidende 1840, nr. 74 flg. Bull. de la Soc. géologique de France, 1841— 42, p. 30. Pylyteknisk Tidsskrift, 1858, p. 133. L. c. 1858, p. 321—332, 337—344- Zeitschr. d. Deutsch. geol. Gesellsch. B. XV, 1863, p. 622. Mac b, XI, 1850, p. 551. Pc B: XI, 1859, på 577 le: lagt. postpliocene form., univ.prog. I,, 1860, p. 1 flg. Polyteknisk Tidsskrift 1860, p. rrr. Iagt. postpliocene form., univ.prog. I, 1860, p. 15 flg. p- 29 flg. 35 flg. . 25, 37 flg. 40 — 66. 2 TPP? 52. Neues Jahrb. Min. Geogn. etc. Jahrg. 1861, p. 731—734. Zeitschr. d. Deutsch. geol. Gesellsch. B. XII, 1860, p. 409 flg. The Edinburgh New Philos. Journal, Vol. XVIII, 1863, p. 17—30. Neues Jahrb. Min. Geogn. etc. Jahrg. 1862, p. 143. Sars: Foss. Dyrelevn. fra Qvartærperioden, 1864, p. 8, 9, 21. Zeitschr. d. Deutsch. geol. Gesellsch. B. XV, 1863, p. 620. cap. Car: Cp. 621. Nyt Mag. for Naturv. B. 12, 1863, p. 80. Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1860, p. I04— III. Nyt Mag for Naturv. B. tr, 1861, p. 264—273. [rcs 5.) 72, 1863, på 79-96. Pc D. 252 dg. I2I M. Sars: Om de i Norge forekommende fossile Dyrelevninger fra Qvartzerperioden. Christiania 1865. Kjerulf: Om Skuringsmeerker etc. I. Grundfjeldet. Univ.prog. I, 1870, p. 38. L. c. II. Sparagmitfjeldet. Univ.prog. II, 1872, p. 92. Kjerulf: Udsigt over det sydl. Norges geologi, 1879, p. 1—3. The Geological Magazine, London, Vol. II, 1865, p. 545 —547- Lunds Universitets Arsskrift, 1865, III, 9, p. 10 flg. Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1867, p. 51—55. L. c. p. 55—58. Forh. ved de skand. naturforskeres 10 mode, Christiania 1868, foredrag nr. 43, p. 631. Zeitschr. d. deutsch. geol. Gesellschaft, B. XXII, p. 1—14- Forh. ved de skand. naturforskeres 10 møde, Christiania 1868, p. 653" flg. JC: 653. 648. 633, 642. 659. 660. 658. 661. 661. c. p. 660. Zeitschr. d. deutsch. geol. Gesellschaft, B. XV, 1863, p. 620. Le? pit 627. len. p. 032: Mag. for Naturv. B. 12, 1836, p. 141. or ec si gs al cael inl Gala 992292999 PP PH HU U 122 139. 140. I4I. 142. 143. 144. 145. 146. 147- 148. 149. 150. RE P. A. ØYEN. M.-N. Kl. Zeitschr. d. deutsch. geol. Gesellschaft, B. XI, 1859, p. 578. Kjerulf: Om Skuringsmærker etc. I. Grundfjeldet. Univ.prog. I, 1870, p. 55 flg. LC pes vie Kjerulf: Om Skuringsmeerker etc. II. Sparagmitfjeldet. Univ.prog. Il, 1872, p. 92. Nyt Mag. for Naturv. B. 45, p. 66 flg. Nyt Mag. for Naturv. B. 1, p. 134 flg. (1838). yes AE MD 135s CB igh joy 99 ie M. Sars og Th. Kjerulf: Iagttagelser over den postpliocene eller glaciale formation i en del af det sydlige Norge, univ.prog. I. halvaar 1860, p. 38. Byempes 37 Île, 5e. Sars: Foss. dyrelevn. fra qvartærperioden, univ.prog. 1864, I, p. 4 flg. Kjerulf: Udsigt over det sydlige Norges geologi, p. 1 flg. Brøgger: Sengl. og postgl. nivåforandr. i Kristianiafeltet (Norges geol. undersøgelse, nr. 31), p. 220 flg. og 258 flg. M. Sars: Foss. dyrelevn. fra qvartærperioden, univ.prog. 1864, I, p. 4. Brøgger: Sengl. og postgl. nivåforandr. i Kristianiafeltet (Norges geol. undersøgelse, tr. 31), P. 238. L. c. p. 268—270. W. Dawson: The Canadian Ice Age, 1893, p- 257- Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1906, nr. 1, p. 14. Den norske Nordhavs-Expedition 1876—78, Buccinidæ, p. 26. ep. Er Coap 27. Sars: Foss. dyrelevn. fra qvartærper., univ.prog. 1864, I, p. It. Brøgger: Sengl. og postgl. nivaforandr. i Kristianiafeltet (Norges geol. undersøgelse, HEST MabD OI Vito Tr. M. Sars: Foss. dyrelevn. fra qvartærper., univ.prog. 1864, I, p. 13 flg. VCD ite Kjerulf: Om Skuringsmærker etc. I. Grundfjeldet, univ.prog. I, 1870, p. 55 flg. Kjerulf: Udsigt over det sydlige Norges geologi, p. I. Brøgger: Sengl. og postgl. nivåforandr. i Kristianiafeltet (Norges geol. undersøgelse, nr 37), Pi 260. Sars: Foss. dyrelevn. fra qvartærper., univ.prog. 1864, I, p. 12 flg. Kjerulf: Om Skuringsmærker etc. I. Grundfjeldet, univ.prog. 1870, I, p. 55- Kjerulf: Udsigt over det sydlige Norges geologi, p. I. Brøgger: Sengl. og postgl. nivåforandr. i Kristianiafeltet (Norges geol. undersøgelse, nr. 31), P- 259. G. O. Sars: Bidrag til kundskaben om Norges arktiske fauna, I. Univ.prog. 1878, I. Sars: Foss. dyrelevn. fra qvartærper., univ.prog. 1864, I, p. 11 flg. Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1906, nr. I, p. 14. Sars: Foss. dyrelevn. fra qvartærper., univ.prog. 1864, I, p. 12. capo: Kjerulf: Om Skuringsmærker etc. I. Grundfjeldet, univ.prog. I. 1870, p. 55 flg. Kjerulf: Udsigt over det sydlige Norges geologi, p. I. G. O. Sars: Bidrag til kundskaben om Norges arktiske fauna, I. Univ.prog. 1878, I, Tab. 13, Fig. 9, a. M. Sars: Foss. dyrelevn. fra qvartærper., univ.prog. 1864, I, p. 8. Ibs (hy fe) ls Kjerulf: Om Skuringsmærker etc. I. Grundfjeldet, univ.prog. I, 1870, p. 55 flg. Kjerulf: Udsigt over det sydlige Norges geologi, p. I. Arch. for Mathm. og Naturv. B. XXVI, nr. 11. Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1906, nr. I, p. 14. G. O. Sars: Bidrag til kundskaben om Norges arktiske fauna, I. Univ.prog. 1878, I. tab. 25, fig. 4. M. Sars: Foss. dyrelevn. fra qvartærper., univ.prog. 1864, 1, p. 8. — 1908. No. 2. KVART-ER-STUDIER. 123 187. 188. 189. 190. 191. 192. 193. 194. 195. 196. 197. 198. 199. 200. 201. 202. 203. 204. 205. 206. 207. 208. 209. 210. 211. 212. 213. 214. 215. 216. 217. 218. 210. 220. 221. 222. 223. 224. 225. 226. 227. 228. 220. 230. 231. Kjerulf: Om Skuringsmærker etc. I. Grundfjeldet, univ.prog. 1870, I, p. 55 fig. Kjerulf: Udsigt over det sydl. Norges geologi, p. I. M. Sars Foss. dyrelevn. fra qvartærper., univ.prog. 1864, I, p. 10, 40. Tromsø Museums Aarshefter, VIII (1885), p. 78. Brøgger: Sengl. og postgl. nivåforandr. i Kristianiafeltet (Norges geol. undersøgelse, nr. 31), p. 222. Nyt Mag. for Naturv. B. 44, pag. 81 flg. PCB 45, p. 27 de. M. Sars: Foss. dyrelevn. fra qvartærper., univ.prog. 1864, I, p. 14. A. Bravais: „Sur les lignes d’ancien niveau de la mer dans le Finmark" (Voyages en Scandinavie, en Lapponie, au Spitzberg et aux Feröe pendant les années 1838, 1839 et 1840 sur la corvette la Recherche, T. I, P. I, p. 57—137). Kjerulf: Udsigt over det sydlige Norges geologi, p. 23. Sveriges geol. undersökn. Ser. C., nr. 98, p. 23. Gilbert: „Contributions to the History of Lake Bonneville“ (Second. Ann. Rep. U.S. Geol. Surv. 1882, p. 169—200). A. Erdmann: Ofvers. öfver glaciallerans utbredn. inom södra delen af Sverige. S. G. U. 1866. Sveriges geol. undersökn. Ser. C, nr. 98, p. 12, 22 flg. Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1905, nr. 4. P9e21006, nr. I. ae, 1907. nr. 2. Sars: Foss. dyrelevn. fra qvartærper., univ.prog. 1864, I, p. 7— 14. Pep. 8 fig. Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1906, nr. 1, p. 7—9, 17. Jeffreys: British Conchology, Vol. II, p. 34—37. Sars: Foss. dyrelevn. fra qvartærper., univ.prog. 1864, I, p. 10. NC D. 20. Pep: 60. Pace. iP.) 57: AG. (ps 97. i Gps 23. CD. 80. G. O. Sars: Bidrag til kundskaben om Norges arktiske fauna, univ.prog. 1878, I, P- 75- Sars: Foss. dyrelevn. fra qvarteerper., univ.prog. 1864, I, p. 45. Jeffreys: British Conchology, Vol. IV, p. 37. G. O. Sars: Bidrag til kundskaben om Norges arktiske fauna. Univ.prog. 1878, I, p. 172 og tab. 22, fig. 3. Jeffreys: British Conchology, Vol. IV, p. 37 flg. G. O. Sars: Bidrag til kundskaben om Norges arktiske fauna. Univ.prog. 1878, I, p. 172 og tab. 9, fig. re. Senere med endel forandringer trykt i Bergens museums aarbog 1907, nr. I4. P. A. Øyen: Portlandia arctica, Gray og dens forekomst i vort land under ratiden og indsjoperioden (Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1903, nr. tr). P.A. Øyen: Nygaardsprofilet paa Karmøen (Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1905, nr. 8). Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1903, nr. II. P. A. Øyen: Nogle bemærkninger om klimatforandring (Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1904, nr. 10). P. A. Øyen: Glaciale studiestreiftog (Arch. for Mathm. og Naturvid. B. XXIX, nr. 5). P. A. Øyen: Klima- und Gletscherschwankungen in Norwegen (Zeitschrift für Glet- scherkunde, B. I, p. 45—60). Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1904, nr. 10. Zeitschrift fiir Gletscherkunde, B. I, p. 60. Arch. for Mathm. og Naturvid. B. XXIX, nr. 5, p- 43. Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1904, nr. 10. 124 P. A. ØYEN. M.-N. KI. 232. Zeitschr. für Gletscherkunde, B. I, p. 60. 233. Arch. for Mathm. og Naturvid. B. XXIX, nr. 5, p. 43. 234. Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1904, nr. 10. 235. Zeitschrift für Gletscherkunde, B. I, p. 60. 236. Arch. for Mathm. og Naturvid. B. XXIX, nr. 5, p. 43. 237. Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1903, nr. rr. 238. P.A. Øyen: Dryas octopetala L. og Salix reticulata L. i vort land før indsjøperioden (Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1904, nr. 1). 239. Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1904, nr. 10. 240. Arch. for Mathm. og Naturvid. B. XXIX, nr. 5, p. 44. 241. P. A. Øyen: Skjælbanke-studier i Kristiania omegn (Nyt Mag. for Naturvid. B. 45, p- 27—67). 242. Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1903, nr. rr. 243. Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1904, nr. 10. 244. Zeitschrift fiir Gletscherkunde, B. I, p. 60. 245. Nyt Mag. for Naturvid. B. 45, p. 53. 246. Arch. for Mathm. og Naturvid. B. XXIX, nr. 5, p. 44. 247. P. A. Øyen: Skjælbanker i Kristianiatrakten (Nyt Mag. for Naturvid. B. 44. p. 81—93). 248. Nyt Mag. for Naturvid. B. 45, p. 27—67. 249. Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1904, nr. 10, p. 9. 250. Arch. for Mathm. og Naturvid. B. XXIX, nr. 5, p. 44. 251. P. A. Øyen: Skjælbanken ved Skrellene (Arch. for Mathm. og Naturvid. B. XXVII, nr. 9). 252. P. A. Øyen: Profil i jernbaneskjæring øst for Grorud station (Arch. for Mathm. og Naturvid. B. XXVII, nr. 11). 253. P. A. Øyen: Nye bidrag til bestemmelse af Pholas-niveauet (Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1907, nr. 2). 254. Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1904, nr. 10, p. 9. 255. Arch. for Mathm. og Naturvid. B. XXIX, nr. 5, p. 44. 256. P. A. Øyen: Honefoss-skjæringen og de geologiske forhold ved samme (Arch. for Mathm. og Naturvid. B. X XIX, nr. 3). 257. P. A. Øyen: Det sydlige Norges ,boreale“ strandlinje (Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1906, nr. I), p. Io. 258. Christiania Vid.-Selsk. Skr. I. Math.-Naturvid. Kl. 1903, nr. 7, p- 78 flg. 259. Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1907, nr. 2, p. 27- 260. Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1904, nr. Io, p. 9. 251. Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1905, nr. 4, p. 13. 262. Arch. for Mathm. og Naturvid. B. XXIX, nr. 15, p- 44- 263. P. A. Øyen: Tapes-niveauet paa Jæderen, undersøgt sommeren 1900 (Christiania Vid.- Selsk. Skr. I. Math.-Naturvid. Kl. 1903, nr. 7). 264. Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1904, nr. 10, p. o- 265. P. A. Øyen: Tapes decussatus Lin. og Tapes-niveauets geologiske stilling i vort land (Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1905, nr. 4). 266. Zeitschrift für Gletscherkunde, B. I, p. 45—47. 267. Arch. for Mathm. og Naturvid. B. XXIX, nr. 5, p. 44—40. 268. Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1907, nr. 2, p. 27. 269. Brøgger: Sengl. og postgl. nivaforandr. i Kristianiafeltet (Norges geol. undersøgelse, nr. 31), p. 393—396, 676. 270. Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1905, nr. 4, p. 15. 271. Zeitschrift fiir Gletscherkunde, B. I, p. 46. 272. P. A. Oyen: Glacialgeologiske studier langs stranden af Kristianiafjordens indre del (Arch. for Mathm. og Naturvid. B. XXVIII, nr. 4), p. 20. 273. Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1905, nr. 4, p. 15. 274. Zeitschrift fir Gletscherkunde, B. I, p. 46. 275. Brøgger: Sengl. og postgl. nivåforandr. i Kristianiafeltet (Norges geol. undersogelse, nr. 31), p. 606. 276. Christiania Vid.-Selsk. Skr. I. Math.-Naturvid. Kl. 1903, nr. 7, p. 86 flg. 277. Christiania Vid.-Selsk. Skr. I. Math.-Naturvid. Kl. 1903, nr. 7, p. 79 flg. 278. Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1904, nr. 10, p. 9. | 279. Zeitschrift fiir Gletscherkunde, B. I, p. 46. | | 1908. No. 2. KVARTÆR-STUDIER. 125 | 280. Arch. for Mathm. og Naturvid. B. XXVIII, nr. 4. 281. Christiania Vid.-Selsk. Skr. I. Math.-Naturvid. Kl. 1903, nr. 7, p. 80 flg. | 282. Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1904, nr. 10, p. 9. | 283. Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1905, nr. 4, p. 15. 284. Zeitschrift für Gletscherkunde, B. I, p. 46 flg. | 285. Arch. for Mathm. og Naturv. B. XXVIII, nr. 4, p. 26—29. | 286. Arch. for Mathm. og Naturv. B. XXIX, nr. 5, p- 44 flg. 126 P. A. ØYEN. KVARTÆR-STUDIER. M.-N. Kl. 1908. No. Høidemaalinger . . . Iagttagelser fra Urskog Omegnen af Skulerud . Øieren-bassinet Glommen-depressionen . Historisk oversigt Aremark-bankerne Linddal-banken Krappeto-banken . Hagtorn-banken Krappetolien-banken Moen-banken Bjørnedalen-banken . Lervikkasa-banken Kilebæk-banken Kilen-banken Kilebraaten-banken ; Hellesaa-banken . Kolbjornsvikskog-banken Kolbjørnsvik-banken Kilebutangen-banken Kilebuslora-banken Kilebu-banken Tilbageblik Oversigt Faunistisk oversigt Literaturhenvisninger Indholdsoversigt. Trykt 10. juli 1908. 106 107 TIO 119 BEMERKUNGEN UBER GEWISSE NÅHERUNGSBRUCHE ALGEBRAISCHER ZAHLEN VON AXEL THUE (VIDENSKABS-SELSKABETS SKRIFTER. I. MATH.-NATURV. KLASSE. 1908. No. 3) UDGIVET FOR FRIDTJOF NANSENS FOND. LE ee ee eS CHRISTIANIA IN COMMISSION BEI JACOB DYBWAD 1908 Fremlagt i Møde i den math.-naturv. Klasse 22de Nov. 1907. a A. W. BRØGGERS BUCHDRUCKEREI § 1. Wir wollen zuerst durch ein einfaches Beispiel eine Methode zeigen, wodurch man die Werte algebraischer Grössen annäherungsweise be- stimmen kann. Ist z. B. Er wo k eine ganze positive Zahl bedeutet, so können wir Näherungswerte für x, wenn 2 irrational ist, auf folgende Weise finden. Sind n und m zwei beliebige ganze positive Zahlen, so gibt es (2n + 1)? (2m + 1) verschiedene Ausdrücke ax? + 8x + y, wo a, 8 undy solche ganze Zahlen sind, dass leal setzen können, erkennen wir, dass wir immer im Stande sind, drei solche ganze Zahlen A BU zu finden, dass ist. 0< Ar? + Ba + O< — — (en + (Qn + 1)2 während |Al<=2n | Bl = an |\C|<2n@?+a)+1=N Indem |A| 1 bedeutet, setzen wir 8 AXEL THUE. M.-N. Kl. "+1 A) = af + TE Ba)=— ar +1 In der Gleichung x A(x") — B,(a") = (x—1) R(x) muss dann #(“) eine ganze Funktion vom Grade ,—2 sein. Denn wir haben ja: [rd ar) > By] _, = E (er "à = Å: = Zr b= d? Tilt Are") = Bal _ $ =|? TO +1) gr! = (r =) rn re ar å Ferner bekommt man 1 3 1 Gaerne ee (1 — 2) Bade )| = = — % Ea = | + ford, ol = — Aa) + Ba) = — (x — 1)’ R@ oder oder R@) =a" R(-)- Satz 1 Ist x eine beliebige variable Grösse und n eine beliebige ganze positive Zahl, während CO, durch die Gleichungen C2) = 1 CG) = RG) 2 4) Cm (2) definiert ist, indem hm+2 eine willkürlich gewählte, von x unabhängige Kon- stante bedeutet, so muss C,&x) immer eine solche ganze Funktion von x vom Grade (r—2)n sein, dass r 72 Cn) (+1) Ca) — 20% 41 MD (2 — (z—1)? Y CO = Imps . (2) 1908. No. 3. GEWISSE NAHERUNGSBRUCHE ALGEBRAISCHER ZAHLEN. 9 Cz) = x C, (-) OPE (3) Indem der Satz ja richtig ist für =O und n=1, brauchen wir nur zu zeigen, dass der Satz auch richtig wird fir =m + 2, wenn er für n=m und n=m 1 richtig wäre. Bedeutet eine beliebige der Zahlen m und m + 1, so erhält man von (3): 20 (2) TU} d | er Cl) = (r — 2)n ar 2" OC, (:) — qir—2)n—2 « oder ; r—? CD == en CMD Wir können nun mit Hilfe dieser Gleichung sehr leicht beweisen, dass Cn+2@) eine ganze Funktion ist. Setzt man nåmlich 1201) (2° + 1) C41 (x) — 20 m+1 0) à. CS (x) = T'(x) y2 pe à 6 (ar nz 1) Ca (x) + rer Carl] ur 2C m+41 (1) [EG] Cn (©) = 2 = A (1 2 2C +. - (7 Rha 1) me Ts) Cm | == T(x) so erhålt man ja TQ) = 272 Cn (1) C4) — 272 Cys ( (1) Cm 0) = 0 T'0) = 72 Cy) [fr — 2) (m + 1) Char) + 7 Con OJ — r —l)m >. r(Ør—1 => 2Cm+1 (1) E = Cy) + 2r A) Cao] =) T(x) ist also durch (x — 1)? teilbar, und C;,,42(@) somit eine ganze Function vom Grade (r — 2) (m + 2). Ferner ist (r—2) (m+2) 1 Cut = Fe 1 (004) CO. 9-26») CO (r—2) ile 8 om +1 h x m+2° 2 ee!) <7 Io AXEL THUE. M.-N. KI. : 2 On (1+2") [armen Ce (| =; aa (3 | Ki CO] | m+2 - (NSF 12Cm (1) (ær + 1) Cm-+1 i) — 2C moi) EF == he (@ ats 1p ae == Ge (x) Satz 2. Wenn die ganzen Funktionen A, und B,& von z vom Grade n durch die Gleichungen Ay) = 1 B,() = 1 Mo ous. B® = Ped dl y — Amie OI = line [120 (8 + 1) Am © — 20m41 D (2 — 1)? An (2)] Bm+2 (2) = hm+2 mer) (2 u 1) SPRE (Ci 204 (1) (2 — 1)? Ba (2)] definiert sind, so erhålt man die Gleichung 2. Ay (at) — BØSE TN 27 (4) Diese Gleichung ist jedenfalls richtig, wenn n = 0 oder n = 1 ist. Wir haben also nur nötig zu zeigen, dass die Gleichung auch richtig wird fir n= m-- 2, wenn sie es ist fir n=m und für n=m-+1. Wir haben ja, dass: x A malt) = malt?) = Amt? 2G. at 1) [Am + (2%) =Bass (2")] —2Cn+14) (@% = 1)? [rx A, (x — Ba — Nena (PCO) (at + 1) (x — D Ca) — 20,20) ar — 1)? @ NTG 201 (1) (ar +1) On) — War EI) C, (2) 2(m+2)+1 Ic hm+2 (x er 1)? Ze 1) JR (x =. 1) ee Cn 40 (2) Aus den Gleichungen (3) und (4) ersieht man sofort, dass BASE Te (5) 1908. No.3. GEWISSE NAHERUNGSBRUCHE ALGEBRAISCHER ZAHLEN. II $ 4. Satz 3. Sind die Funktionen U,{ durch die Gleichung D... U, (e) = , ae É JE HET r—1]+1).... ern —k+1]+1) DE 1r ee Pac. en Fil definiert, so bekommt man vo Er + 3) 2 +1) Umer) — rm + 1) + 1] (2 — 1? Un) /m+2\4) = r(m + 2) — I m—k-+-2 Um dies zu beweisen bemerken wir, dass der Koeffizient von z auf der rechten Seite der Gleichung (7) wird gleich aoe (m+1)+1].... [r (m— k +2) + ler r (2m + 3) ki nen) EPL (kr — 1) r (m +2) — 1 ve de N [ron +1) 421) 2... rm 53) 21 AE Pen wee [&G—1r—1] (%) ALL Re gd VES [r (m — å + 1) + 1] TEEN EE, (kr — 1) ie r(m+1)+1 2( m ) VE TT Ir (m—k+ 2)+ 1) is meee at M1) — OE Dr NN OM AI) LUE. pr (fm — k +3) +1] | Hu) BE pee Pee a a 1 m(m—1)....(m—k-+-3) fr(m+1)+1].... [r(n — k+3) | N mr Ht) 1.2.3... + rm hp) > I — = r (2m + 3) [Im + 1) (m — k + 2) [r (m — k + 2) + 1] + (m + Ik (kr — 1)] — (m — k + 2) (mm — Ak +1) I (m— Kh +2) + 1] [7 m—F + 1) +1] m — k + 2) + 1] k (for — 1) + k (å — 1) (KA — 1) r — 1] [Ar — 1]] = EL] — 2(m—hk +2) [r ( = (m + 2) (m + 1) [r (m + 2)— 1] [r (m 4 2) Hierdurch ist der Satz somit bewiesen. 12 AXEL THUE. M.-N. KI. Setzt man Wale) S20 CS SR (8) so erkennt man gleich, dass OM Ware) = mele [2m + 3] (2 + 1) Wn — Pr (m+ D +1] —12W,0) r (m + 2) — 1 Satz 4. a [20.0] = (rn + D(rna Up lat) we (10) a |" ce) | = (rn - 1) (rn) a EE COST (11) Diese Gleichungen lassen sich unmittelbar aus den LE 5e. der Funktionen U und W ableiten. Satz 5. 2rz 2 U, (2) = (rn — 1)U, ) + (rn +1)e— 1) Ad) ...... (12) Ore © Wale 2) [7 rule) Le — Wi] > (13) Diesen Satz kann man direkt aus den Definitionen der Funktionen U und W erledigen. Man kann ihn auch durch folgende Betrachtungen beweisen. Nach (8), (10) und (11) bekommt man W, (2) = aD, (4) wo oder 1 © kid W. (2) = pnarn (GF (=) — rær(n 1) 1 dx £ 2 red 1908. No. 3. GEWISSE NÄHERUNGSBRUCHE ALGEBRAISCHER ZAHLEN 13 À WG = mn — 1) rm, (-) —[r (2n — 1) — 1] are ec = CS 0) = (rn a 1) rn ar 7? W» 1 ) oder d d? m — (=) Pb | a Pate Me = n (rn — 1) U,(2) — [r (2n — 1) Ie 7 Un (2) + 722 773 U,(2) = =(rn + 1) nz" W, 1 (- = ELEN. (a) Aber ferner ist d d —s 2 (z = (z 2 $ (2 dx E Un ] Os Ged dz UNG d de 72 E D) = Ja" 1 Le + 1) 23 U, (2) +- INE == 0,0 = (rn + 1) (rn) a"-1U,1€ oder je i 1 ve FE Un) + (r + 1) å MÅA=mMTFNNT4G ses (8) Durch Elimination von Bs U„@) erhält man nun (12) aus den Gleich ungen (a) und (8). Aus (12) erhält man ferner a es Fm DOE FENG 150 Tey UG) = em) We — mt (DU, 46 lp) 14 AXEL THUE. M.-N. Kl. Ferner wird oder d W, == non U, =) er ne SO U, (2) der ine d (=) ge oder d d 1 — 2172 — W,,2) = — 2rn Wa (2) ng Un g (9) dz SE d (=) D Durch Addition von (y) und (d) geht nun (13) hervor. Aus den Gleichungen (8), (10), (11), (12) und (13) können wir die Gleichungen (7) und (9) auf die einfachste Weise ableiten. Um z. B. (9) zu beweisen kann man so vorgehen: d d as @) = == (2) rar dx W, dz Wa ae oder l d 2x — W,,@ = 2rz — W,@ = dæ dz = (rn + 1) |W, + (¢— 1) W,,1@)] a 2% re = dx da 2 d =2%— ,a +2 —- Wo) = pr dx? ee dx W ms) be W,@ + (2 — 1) = War) + rar W,-1 Multipliziert man diese Gleichung mit 2x, so erhält man wegen (11) und (13): 4 (rn + 1) (rn) Zz Wy1@ — (rn - 1) (rn + 1) [W,® + @—1) W,_1@] = = (rn + 1) [(e-1) [r (n—1) + 1] [Wa 100) + (2—1) Wr-2] + 2rz Wu (2)| oder (rn—1) W,@ = r (2n—1) (2 + 1) W, 41 © — [r (n—1) + 1] @—-1L? W 2) was zu beweisen ware. 1908. No. 3. | GEWISSE NAHERUNGSBRUCHE ALGEBRAISCHER ZAHLEN. 15 Satz 6. Wenn n eine beliebige ganze positive Zahl bedeutet, bekommt man die Gleichung 20,0) = We) = (2=VP”T BØ re (14) wo R„® eine ganze Funktion vom Grade (r —2)n in Bezug auf x word. Ferner muss R(x) symmetrisch sein, d. h. RW RC) = ae ee (15) Wenn R,(x) durch die Gleichung (14) definiert ist, so sieht man aus (7) und (9) zuerst gleich ein, dass r(Q2m+ 3] [ær +1] Run 0) — [r(m +1) +1] = 0 frøm+ 2) -1] (2-19 Fen — g(a) = Wie oben gezeigt, ist Satz (6) richtig für die Fälle n = 0 und n = 1. Um nun zu zeigen, dass er auch gültig bleibt für die anderen Werte von n, nehmen wir an, dass der Satz richtig ist, wenn n= und n=m 1, und wollen wir dann beweisen, dass er auch ferner seine Giltigkeit bewåhrt, wenn n = m + 2. Wie im Beweise des Satzes (1) gezeigt, wird es geniigend sein darzu- tun, dass r [2m + 3] PRD OR TT se VE a (8) Vorausgesetzt dass n = m + 1, erhalten wir aus (14) d REN 5) = 9 ! me Ab) Nøl — Cn Elle = DP BØTE = 1) AJ d? \ r — dx? [x U, ( =, Wa (x )] = = (2n)(2n+1) (æ—1)*"— R,(@)+2(2n +1) (c—-1)™ Ry) +(x—-1)#+1R," @ Infolge der Gleichungen (10) und (11) ist aber d? d2 Le [(x—1)m+1 Al] = 73 [7 Un (2) — W, (x")] = — FR + 1) (rn) 2-* KO) MØ) = — 9 + 1) (rn) a" (= Ro 16 AXEL THUE. M.-N. Kl. oder (2n) (2n + 1) R,(@) + 2(2n + 1)(x — 1) Ri wo) + (x — 12 Rx) = (nt (rn) Bad um (17) Setzt man hier # = 1, erhält man NORE NES ED Re ee (18) oder PUM ee) Hiermit ist also unsere obige Behauptung nachgewiesen. Die Gleichung (18) gilt somit auch fiir alle positiven ganzen Werte von N. Dass 2U,, (at) — WM, (a) durch (2 — 1)”T1! teilbar ist, siehe aran indessen direkt aus den Gleichungen (10) und (11). Satz 7. Sollen A„@ und 6,2) in der Gleichung LA, (x") FOT D; (x) = (x = Lure Cu (a) 0 eks jolle (19) ganze Funktionen vom Grade n in Bezug auf z sein, während C,(#) eine solche ganze Funktion von x sein soll, dass ihr Grad nicht grösser als (r —2)n sein wird, dann bekommt man die allgemeinste Lösung der Gleichung, wenn man setzt C,&) — AR, (x) wo h eine beliebige Konstante bedeutet. Zuerst leuchtet nämlich ein, dass der Grad von C,(x) in der Glei- chung (19) nicht niedriger als (> -—2) n — 1 sein kann, da die linke Seite der Gleichung vom Grade rn + 1 oder rn ist. War nun OC, vom Grade (# —2)m— 1, so bekam man die Gleichung : By (ær) = (x — 1)#+1 C,@) Diese Gleichung ist aber unmöglich. Wir haben nåmlich B, (ær) = (ar — 1) By (ar) + a = (@ — 1)#+1 C, (x) wo B, (æ) eine ganze Funktion und å eine Konstante ist. Setzt man x = 1, sieht man ein, dass @=0, oder dass 1908. No. 3. GEWISSE NÄHERUNGSBRÜCHE ALGEBRAISCHER ZAHLEN. 17 = 2 C. (x) Få (ar) — (x pr 1)” “= T c—1 = (x — 1)» G(x) wo G(x) eine ganze Funktion wird. Durch Wiederholung dieses Verfahrens erhielt man zuletzt die unmög- liche Gleichung b = (a — 1)*tt Ho) wo F(x) eine ganze Funktion in Bezug auf x ist, während b der Koeffi- zient von 2™ in B,(a") bedeutet. Existierte endlich eine solche ganze Funktion C,,(x) vom Grade (7 — 2)n, die der Gleichung (19) Genüge leistete, dass sie nicht die Form AR,(=) hatte, so fand es sich jedenfalls einen kleinsten Wert m von n, bei dem dies möglich war. m muss folglich grösser als Null sein. Bedeutet nun % der Koeffizient von cr®” in C,,(@), so bekamen wir durch Subtraktion die Gleichung aN (a*) — M(x") = (a — 1)2+1 EG = =| = (x — 1)9™+1 S(x) wo die ganze Funktion S(x in Bezug auf x höchstens vom Grade (r — 2)m—1 wird, während die ganzen Funktionen Ne) und Mt in Bezug auf z höchstens vom Grade m werden. Der Grad von Nite) und M(e) kann indessen, wie oben gezeigt ist, nicht m sein. Man bekommt folglich eine Gleichung aN (ar) — M(ar) = (@ — 134. To wo Ni und Mie) in Bezug auf z vom Grade s< m sind, während T(x) in Bezug auf x eine ganze Funktion vom Grade (r—2)s wird. Wegen der Voraussetzung über die Zahl m muss folglich T (a) = t.R,(@) wo { eine Konstante bedeutet. Da s< m ist, muss ferner T(x) und also auch R,(&) durch (x— 1) teilbar sein. Dies wird aber wegen der Gleichung (18) unmöglich. Hiermit ist der Satz bewiesen. Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1908. No. 3. bo 18 AXEL THUE. M.-N. Kl. Satz 8. Cl) ER 2x (x—1) Riu = [x (n[»—4]—1)—(rn + 1)] Ryu) + (rn + 1) = R, 108 Aus den Gleichungen (12), (13) und (14) erhalten wir nåmlich: 2 =; 3 zU,@) — Wye) = (x—1)%+1 R,, (a) d 7 dz D, [rar] + De — Wye rar 1] = (@ 1) Be + (On 41) (21) Ryle oder l , x [> EG U,@ + une] — rg 7 W,@ = 2x [2—1) 21 R,@ + (2n+1) (x—1)” R,«] = = 2 [(rn—1) U, &) + (rn +1) (2—1) Vi + 20,0] — (rn +1) [Wn + (@-1) W, 2 = (rn+1) [x U,@ + (2—1) 2 Un 118) — W,@ — (2-1) Wi] = = (rn +1) [(a Ute) — Wa) + (2—1) (x Un 1) — W,_1@)] = = (rn +1) [(ø—1)”+ R,@) + (2—1) (z—1)71 RB, 100)] Satz 9. Sämtliche Koeffizienten der ganzen Funktionen R„% sind positiv. Um diesen für unsere späteren Untersuchungen wichtigen Satz zu beweisen brauchen wir nur zu zeigen, dass É R, a) da” xz=0 für alle posititiven ganzen Werte von n und m positiv ist. Durch eine p malige Derivation von der Gleichung (17) erhålt man: a’ ØP. (rn +1) (rn) Fast Jor 2B, st] = dæ = (On +p + 1) Qn + p) Rew + 2 Qu + p 4 1) (2 1) Ry @ 4 (xl)? Re @ Aus (21) bekommt man z.B. p (2n + p + 1) (2n + p) RIM = (rn + 1) (rn) 2 = ESC) dx z=1 Wir wollen aber lieber zu unserem Zwecke in (21) æ gleich Null setzen. 1908. No. 3. GEWISSE NAHERUNGSBRUCHE ALGEBRAISCHER ZAHLEN. 19 Wir erhalten dann (2n + p+ 1) (2n + p) Ri) — 2(2n+p+ 1) RET o += RE") = p d : = (rn + 1) (rn) = E a Fon pe da t=0 Setzen wir hier n (2n + p) Re Oi = RET O) => A UV r rassan (22) so erhalten wir die einfache Gleichung p n n l (on + p +1) H, — Hr = (on + 1) (rn) — Es he ca) PE) da Aus (22) bekommt man z. B. r—2)in (r—2)n+1 ( n IN Fe (0) — Re (== Hr 2)n ae... Hen 1.234: [(r—2)n]] > 0 Sind folglich sämtliche Koeffizienten von R,-1%) positive Grössen, so werden nach (23) und (24) H, immer grösser als Null, wenn 0 (r-2)n & (r—2)n Da indessen À, (0) = 1.2.3....[(r—2)n] > 0, während alle Grössen Hy positiv sind, so miissen infolge der Gleichung (22) auch alle Grössen R, (0) positiv werden. Sind folglich alle Koeffizienten der ganzen Funktion R,-1(%) positive Grössen, so haben die Koeffizienten von R„(&®) dieselbe Eigenschaft. Als R,(x) = 1, so ist unserer Satz hiermit bewiesen. 20 AXEL THUE. M.-N. Kl. Satz 10, oa Coa! DE as gh ea (rn +1) å > RE (r—1)(2r—)..... (m+Dr—1] GDS Aus (7) und (9) bekommt man nåmli.h pn +1 Wr+1 Un) — W,@ Unh1® = rin+1)-1 [Wa Ferner wird 2 Me De — Me Ue) = FEE (2-1) Aus (25) und (14) erhält man BEIN. ace U,+1@) Ryle) — (x —1) Ua R,u@) = Me Fe ME Ord) AVIS a rer Mei ee (AD = Durch Anwendung der Formeln (7) und (18) erhalten wir die fiir das Folgende wichtige Gleichungen: SJ (an) GA Ge == ner Se ST al e (r a = EG at tue (rn ET) Mois pee G = DE .. (rn+1) Wir bemerken beilåufig, dass man aus (7), (9) und (16) in derselben Weise åhnliche Formeln wie (26) und (27) entwickeln kann. Ist?z= DB; e +1=0 bekommen wir aus (16) und (7) rim+D)+1 Ral (0) = — oun Tinea 9) al = r(n+2)—1 (0-1) eh ra * Un+2(71) = 4 Pee EE U,(—V RENE eae (r+ 1) (8r se) a es Yigal PST GN MERE (nr — 1) Qr+1)@r41)....- (2nr + 1) Sea Wire; | Usn+1(-1) Gr (r-DEGr-1)..... [(2n+1)r—1] (2) Ui 106) — W,_1@ U,@)](e —1) > 1908. No.3. | GEWISSE NAHERUNGSBRUCHE ALGEBRAISCHER ZAHLEN. 21 Für ungerades 7 erhält man eier tT Nås. [(2n-Dr+ 1] (gt DUC lege 1 RENE ape (amr = 1) Bon'-) == (— }) Ron ai(-) = 0 Ist e—l ponte e—l so wird 2r (2n — 1 Ru MED ae VEN ml (e— 1,72 (€ 1) Man merke sich endlich die Gleichung r r On +1 pe i E a] — men] — far—1] . Ry) Ry (ex)... Ralex ) wo r eine ungerade Zahl ist, während & eine primitive Wurzel, der Funktion e—1 e—1 bedeutet. Satz 11. Sind h nnd k in der Gleichung , h Behr 1) (39° Zi) Bere Gur — 1) eo RUE D TG positive relative Primzahlen zu einander, so müssen sämtliche Koeffizienten der Funktionen hU,&e und hW,e) ganze positive Zahlen sein. Ausserdem wird ferner an he (72) wo a die Anzahl der verschiedenen Primzahlfaktoren von vr bezeichnen soll. Um dieses zu beweisen wollen wir zuerst zeigen — was schon be- kannt ist — dass > immer durch jeden Primfaktor von Å teilbar ist. Es seien nun a und b zwei beliebige positive oder negative ganze Zahlen und m eine beliebige ganze positive Zahl. 22 AXEL THUE. M.-N. Kl. Ist dann ” nicht durch eine Primzahl 9 teilbar, so behaupten wir mehr allgemein, dass man im Bruche [7 (a) + b] [r(a+ +8] 2) ie) ws [7 (a+ m — 2)+5] [r(a+m—1)+6] a Cae ‘ SJAA eee . (ml) . m zu jedem Parenthesfaktor cq” des Nenners, wo c nicht durch g teilbar ist, immer einen solchen Parenthesfaktor r(a+d)+b des Zählers zuordnen kann, dass r(a+d)+h durch gq” teilbar wird, und so, dass alle die auf diese Weise zu den oben erwähnten Nennerfaktoren entsprechenden Fak- toren des Zählers sämtlich verschieden werden. Wir wollen zuerst annehmen, dass m=q" Wir können nun eine solche Zahl s finden, dass as+b durch q” teilbar ist. Unsere Behauptung muss dann folglich richtig sein, wenn VS Ist y < y muss nämlich in diesem Falle r (a+ cq?) + 1 = (ra +1) + eg” immer durch gq” teilbar sein. Ist indessen der Satz richtig fiir einen Wert von a, wenn m = g”, so muss er auch richtig sein, wenn a um eine Einheit vermindert wird und folglich auch richtig sein für alle ganzen Werte von a. Entspricht nämlich im oben erwähnten Sinne der Zählerfaktor FIG m te im Bruche EXC un) Fer Ban oa de Då a einem Faktor cq” des Nenners, so dass also r(a+m-1)+b durch g¥ teilbar ist, so kann man im Brüche [7 (@=b) El Een a0] ie 2, STE ses (m) dem genannten Nennerfaktor cq” den Zählerfaktor r (4 — 1) + h im obigen Sinne zuordnen. 1908. No.3. | GEWISSE NAHERUNGSBRUCHE ALGEBRAISCHER ZAHLEN. 23 ra=D*0>ratn-=D+ bt wird ja durch q” teilbar sein. Ist endlich m keine Potenz von q bewährt der Satz seine Gültigkeit. Gilt nämlich der Satz, wenn m = q", so muss er auch gelten, wenn à ee dm Im Bruche GSO) CPOs h) å SRE LD) @g/+1)(47+2) ..... (q’ + 2) a”+1t n Wir können nun leicht nachweisen, dass såmtliche Koeffizienten von hU, und AW, ganze Zahlen sein müssen. Der Koeffizient von 2°" in z.B. hU,(2) wird ja gleich Tr =(n Frem DN] KE (nr —1) oe i" i) FEN (mr —1) ee ET Ra Gat bu arm ED +1] 0 føres fen +] L TORRENT m Lae Seen nen) ; pa a n 40 wo 4 Ger EA Ge 1] EET mi Barr Yu PR FRE Å (n —m) während > durch jeden Primfaktor von ab teilbar ist. 24 AXEL THUE. M.-N. KI. Setzen wir nun 17:2: nO LA 8.05 90 Lu DE © = | so wird kC aD .bE eine ganze Zahl sein. Da (r-1)(2r-1)...(rn —1) und r relative Primzahlen sind und also auch > und C, muss Æ durch ab teilbar sein. Der Koeffizient 7}, wird folglich, wie behauptet, immer eine ganze Zahl. Ist q eine beliebige Primzahl, und q* die höchste Potenz von g, welche in der Fakultät 1. 2. 3....n aufgeht, dann ist, wie bekannt al le: ne FT gå oder g " liegen muss. Da 2m —1 _ 2 rmm—-1™ 4 rm + 1 r Mina wenn r = 2, so erhalten wir aus (26) und (27) Ps RU) = Ss å putes (31) n 2) ( je nach > = 2 ist. Ferner erhält man aus (25) DR UNE Ga Øra: LER mOn 1] ont (r — 1)(2r — 1)..... (nr —1) oder NE Pe) gl) se no ed hr — oder nach (31) 26 AXEL THUE. M.-N. Kl. Wahlen wir nun fir Å einen beliebigen der Nåherungswerte, die man durch Entwicklung von æ in einen Kettenbruch erhålt, so wird Å | PE. Ea AE gå — p = à é|< Wir haben somit folgenden Hauptsatz gewonnen. Theorem I. Bedeutet ? 7? indem p und q relative positive Primzahlen sind, einen beliebigen der Näherungsbrüche von x, die man durch Entwickelung von x in einen Kettenbruch erhält, und ist x” = z, wo a und b beliebige rela- tive positive Primzahlen sind, während An = qP (9, 7) B, = pm (P", 7) C, = "(ep)" 8, (p, 9) dann müssen in der Gleichung Ant Bose CC, . ~~. aaa (34) À, und B, solche ganze Zahlen sein, dass Ay kleiner wird als die grösste n S , S der Zahlen (2? by Cp)" a und (27 rb)" ag)” während OC, kleiner wird als «die grösste der Zahlen (r—2)n (r—2)n = x D —-2 7 xv (27? bry (mt und (2° br) = ERT" Ferner wird À, OC, in der Gleichung ARG, sil fø 1 FE Ay kleiner sein als die grösste der Zahlen n(r—1) |? n(r-1) |2 (2° bry" - Le und | (2° br2)” nO ae q ‘1908. No. 3: GEWISSE NAHERUNGSBRUCHE ALGEBRAISCHER ZAHLEN. 27 § 6. Theorem II. Bezeichnet r eine beliebig gegebene ganze positive Zahl, die aber grösser als 2 ist, und ferner a, b und c drei andere beliebig gegebene ganze positive =F , Zahlen, von denen € =< 9, dann kann man nicht unendlich viele Paare von solchen ganzen positiven Zahlen p und q finden, dass sie der Gleichung DR == 00 ST ANE, (35) Geniige leisten. Die Gleichung hat anders gesagt nur eine begrenzte Anzahl Lösungen von ganzen Zahlen p, 4. Aus zwei Lösungen (p, q,) und (p, q,) der Gleichung (35) erhalten wir erstens | ET q, q, DE , €14/ 4 Vi € ra b PÅ qd, b aie: ” a DE Fr oder 0’ JE Dy Få Fe q, ER q, x ae) D; nier à a q, Did <1 Ora <1 q, D, = wD Gi == en FE OG, rk 9: fq, > dou 1, q, Um einfachere Formeln zu bekommen, benutzen wir doch lieber die Gleichungen 28 AXEL THUE. M.-N. KI. ee b ‘ LS gee en EE (36) D, c € 7 4 Tin == == se MG © ON Eee (37) DP, el DES BA Wir wollen annehmen, dass q, > q, Setzen wir nun in (34) DD nt, so erhalten wir eine Gleichung AT By 0, te CORNE (38) wo A, und B, solche ganze positive Zahlen sind, dass AOU oe ln (39) wahrend sl sn 7 3 © å ble wv. LO On < rn+r—1 e' co e's: 50 Ka (40) D, Durch Anwendung der Gleichungen (37) und (38) erhalten wir aber c ; (I Az 2 A er | Ba == GC. gn € A, r—1 D, AP Ar, Bag == + Cn, Es fragt sich nun, ob Werte fir m existieren, bei welchen 1908. No. 3. GEWISSE NAHERUNGSBRUCHE ALGEBRAISCHER ZAHLEN. 29 Es muss dann ÅnD, a, Bnd, = oder Pa _ Bn | à ve MOOD mre (44) Die Bedingungen (42) und (43) werden aber erfüllt, wenn 2 (2 ry (p) 9, loz ¢g,—@-1)log p, + log FÅ oder wenn logg, — (r—1) log p, + log > (=-1)l0e2, logg, log + | Pep MS TE MEN TG Flogp —log(2 +r? 7) rlogp, +log(2 rb) Da g,x 2, grösser als « sein. Durch die obenstehenden Betrachtungen kénnen wir selbstverstandlich obere Grenzen für die Zahlen g, und q, finden, wenn sie die Gleichung (35) erfiillen sollen. Mehr allgemein können wir sagen, dass die Gleichung (45) unmöglich ist in ganzen positiven Zahlen a, b, c, p, q und 7, wenn mg 8 : à Wie im $ 2 angedeutet, kann man das Theorem II weiter ausdehnen. Wir wollen aber dies bei einer anderen Gelegenheit zeigen. Satz 12. Bedeutet h eine beliebig gegebene positive Zahl und k eine beliebig gegebene positive oder negative von Null verschiedene ganze Zahl, so existiert eine so grosse ganze positive Zahl n, dass wenigstens eines der zwei Produkten hs TE N rn An und ja EK] fo SP HTA las tee wo Ay, A .... An N beliebige ganze verschiedene Zahlen bedeuten, durch ein Produkt aus mehr als h verschiedenen Primzahlen teilbar wird. Wenn nämlich dies nicht richtig wäre, so könnte man unendlich viele solche Lösungen a, b, der Gleichung a—b=k 1908. No. 3 _GEWISSE NAHERUNGSBRUCHE ALGEBRAISCHER ZAHLEN. 31 finden, dass ab nur eine begrenzte Anzahl verschiedener Primzahlfaktoren enthielt. Aber dann erhielt man unendlich viele ganzzåhligen Lösungen, (7, 7) einer Gleichung ax sr By? — k wo «a und 8 zwei konstante ganze Zahlen waren. Dieser Satz kann als eine Generalisation eines Theorems von C. Stormer aufgefasst werden. Er hat nåmlich denselben Satz in einer anderen Form bewiesen für den Fallen, dass Å = 1 und k = 2.* SZ Durch wiederholte Derivation der Gleichung (14) erhält man neue Gleichungen derselben Art. So 2. B: Pte af. FT. xU, (x) — Wu (æ')| = da = M(x") — Nr) = a - tr +0 gg) M(z) und Mz) werden in Bezug auf z vom Grade n— «a, und Sie) vom Grade (7 —2)n + in Bezug auf x. Wir wollen genauer den Fall a = 0, 8 = 1 behandeln. Wir setzen wie früher z=r und bekommen dann 272 A 2x (3 xU,le) — W,(2)| = x |2U,(2) + 2r2 au, @ | dx dz See x Css Ruta — 27. (z—1)” |2n+n Bute + (21) By * Siehe: Sur une équation indéterminée, Comptes Rendus, Paris, 14 November 1808. og AXEL THUE. M.-N. Kl. oder nach (12), (13) und (20) ax [Un(e + (2-1) Un-1 0] — [Wale + (2 —1) Wi 12] = (x —1)" [en Ru (3) + = Bryn] Diese Gleichung kann auch als eine Summe zweier Gleichungen (14) aufgefasst werden, nachdem die eine Gleichung durch (4 —1) multipliziert wird. Mehr allgemein hat man x [A Une) — Be Un_-1 (2)] — [A W, & — Be W, 2 (2)] = = (@ —1)"" [fa —1? Al) Raw) — Bee) Ry -1 (| ose (46) Indem man oben statt der Summe die Differenz nehmen kann, erhålt man somit die zwei Gleichungen (47).... æ[Unt+(2—1) Un] — [Wa + (2-1) Wa] = (2-1) an Ri + = Bu (48).... æ[Un -@-1) Una] — [Wn — (2-1) Waa] = 2-1)" Len Ryo) = Rn 1@ wo (49) ele ee [Un GE Gap) Una] [W. 9 (2 =1,) Wn—-1] ae [Un =: (2 =, Un] [Wr a (@=1) Wal Å då sp Wis Varer) . ++ > rn =D = 2 (1) [Wa Un — Un Wani] = 4 Ca NE De TER c= Sind a und b zwei beliebige ganze Zahlen, so erhält man aus (47) und (48) x [(a +) Un + (a— b) (2 —1) Un] — [(a + b) Wa + (a —b) (2-1) Wa] == [æ-—1]"" [cato EST Ry (x) + (a T3 b) = Ry] Wir verzichten darauf, eine eingehende Behandlung dieser Gleichung zu geben, wenn n beliebig ist und begnügen uns mit dem einfachen 1908. No. 3- GEWISSE NAHERUNGSBRUCHE ALGEBRAISCHER ZAHLEN. 33 Falle, da n=1, r=3 und 2 = å. Schreiben wir überall = statt x, erhalten wir hier die Gleichungen [3p* (ap — bg) + 2a (kg? — på] x — [3kg? (ap — bg) + 2b (kg? — på] = 2 (qx + p) (ax + 6) — (ap + bg) x (qx — p) [3p* (ap — bg) + 2a (kg? — på)] p — [3kq? (ap — bg) + 2b (kg? — p?)] q — (bq — bp) (kg? — på Hat der Bruch 5 die frühere Bedeutung, kommt man aus (50) zu or b : wichtigen Annåherungswerten von 2, wenn > oder —2 auch einen durch Kettenbruchentwicklung von x erhaltenen Nåherungswert von X bedeutet. Besonders einfach wird die Sache, wenn ausserdem ap—bq oder ap+ by gleich eins wird. Nordstrand, d. 18. November 1907. Axel Thue. Anhang. Wir können auch unser obenstehendes Haupttheorem (II) auf die Fermat'sche Gleichung und auf andere åhnliche Gleichungen anwenden. Bedeutet n eine ganze Zahl grösser als 2 und Å und h gegebene ganze — von Null verschiedene — positive Zahlen, so werden z. B. die Gleichungen HE = ce (a) Font it ee (b) Ge NE ES As (c) spe ee ee hes (d) etc. in grossen positiven ganzen Zahlen x und y unmöglich. Vid.-Selsk. Skrifter. M.-N. Kl. 1908. No. 3. 3 34 AXEL THUE. GEWISSE NAHERUNGSBRUCHE. M.-N. KI. 1908. No. 3. Aus (a) erhalt man nåmlich: y"—(@t+k = (y—a—b [y +... + (+R |] =2" ya = Ak to ta ety oder Um = pp" Ve SPT oder Ba" — ap" — k wo p, 0, @ und Å ganze positive Zahlen sind, während « und £ kleiner als eine gewisse durch n und k bestimmte Zahl werden. Aus (b) erhält man at hah) Jey" oder Er hop nh Boe oder ag — al Aus (c) erhålt man ferner (2a-+ h) |x? ha+ h2] = ky” oder 20 MN — Op” 22 hehe — ng“ oder 489" — a [på] = 3h? Endlich erhålt man aus (d) h 22? + 212 TRAPPER] = ky oder DL h=0p" 222 + 2he he age oder 289" — a? [p*]" = h? etc. Gedruckt 30. December 1908. GIBT ES EINE PARALLELE KONJUGATION DER CHROMOSOMEN? ERWIDERUNG AN DIE HERREN FICK, GOLD- SCHMIDT UND MEVES VON A. UND K. E. SCHREINER MIT 3 TAFELN (VIDENSKABS-SELSKABETS SKRIFTER. I. MATH.-NATURV. KLASSE 1908. No. 4) UDGIVET FOR FRIDTJOF NANSENS FOND. KRISTIANIA IN COMMISSION BEI JACOB DYBWAD 1908 Fremlagt i Fællesmødet d. 6te December 1907. på A. W. BRØGGERS BUCHDRUCKEREI. E einer Reihe von Arbeiten (04, 05a, 06a—c, 07) haben wir im Laufe der letzten Jahre auf Grund eingehender Untersuchungen eines grossen und verschiedenartigen Materials die Auffassung zu begründen versucht, dass die Zahlenreduktion der Chromosomen in den Geschlechts- zellen bei den verschiedensten Objekten auf prinzipiell dieselbe Weise zu- stande kommt, und zwar durch Vereinigung der Länge nach je zweier Chromosomen der letzten Teilung der Vermehrungsperiode. Einen solchen Vorgang haben wir bei folgenden Objekten vorge- funden: Wirbeltieren: Menschen, Kaninchen, Kater, Maus, Ratte, Taube, Kreuzotter, Triton, Salamandra, Chimaera, Raja, Spinax, Bdellostoma, Myxine. Arthropoden: Locusta viridissima, Euchaeta norvegica. Würmern: Tomopteris onisciformis, Ophryotrocha puerilis. Mollusken: Enteroxenos östergreni. Mit besonderer Klarheit ist uns der ganze Reifungsvorgang des Chro- matins in den männlichen Geschlechtszellen von T7omopteris entgegen- getreten, wo es uns gelungen ist, in einer lückenlosen Reihe, wie es uns scheint, von unzweideutigen Bildern die Chromatinveränderungen von der letzten Teilung der Vermehrungsperiode an durch die ganze Reifungs- periode! zu verfolgen. Da, soweit uns bekannt, von keinem andern Objekt eine derartig voll- ständige Beobachtungsreihe über die Chromatinveränderungen dieser Periode vorliegt, so haben wir es für eine weitere vergleichende Untersuchung vorteilhaft gefunden, den hier beobachteten Reifungsmodus als einen Grund- ! Über unsre Nomenklatur vgl. 07, S. 21. Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1908. No. 4. 1 4 A. UND K. E. SCHREINER. M.-N. KI. typus der Chromatinreifung im allgemeinen aufzustellen!. Wir haben dies in der festen Uberzeugung getan, dass unsre Schilderung von der Chro- matinreifung bei /omopteris, wenigstens in ihren Hauptziigen, vollkommen unangreifbar war, und dass wir imstande sein wiirden, dieselbe gegen alle Welt aufrecht zu halten. Es hat sich aber erwiesen, dass es uns nicht gelungen ist, eine Dar- stellung des Reduktionsvorgangs bei diesem schönen Objekte zu liefern, die jeden in dieser Frage orientierten Leser von der Richtigkeit unsrer Auffassung überzeugen könnte. Vielmehr sind schon von drei auf diesem Gebiete geschätzten Forschern, Fick, Goldschmidt und Meves, ernste Bedenken gegen die Richtigkeit unsrer Darstellung erhoben worden. Die Einwände, die vom erstgenannten dieser Forscher gegen unsre Auffassung von der Chromatinreduktion angeführt worden sind, fallen um so schwerer ins Gewicht, als sie aus Untersuchungen hervorgegangen sind, die er an einigen unsrer besten Tomopterispräparate angestellt hat. Da diese ablehnende Haltung einer Reihe von Forschern, die sich eben auf diesem Gebiete der Zellforschung eine gewisse Autorität erworben haben, wohl geeignet sein kann, gegen unsre Beobachtungs- und Darstellungs- weise Misstrauen zu erwecken und zugleich, wie wir meinen, die Lösung dieser schwierigen und bedeutungsvollen Fragen zu erschweren und zu verzögern, so haben wir uns nach einigem Zaudern entschlossen, auf die Angriffe der erwähnten Forscher in aller Kürze zu antworten, um den Wert derselben einer Prüfung zu unterwerfen. Wir haben dies auch des- wegen getan, weil wir glauben, dass eine sachliche Diskussion und weitere Untersuchungen über die Verhältnisse bei diesem einzelnen Objekt, dessen Günstigkeit jeder erfahrne Zellforscher erkennen muss, und das ausserdem leicht zugänglich ist ?, für die Lösung der Reduktionsfrage einstweilen von viel grösserer Bedeutung sein werden, als Schilderungen von neuen und ! Wenn wir die männlichen Geschlechtszellen von Tomopteris als ein besonders günstiges Material hervorheben, so wollen wir hiermit nicht gesagt haben, dass nicht bei andern Objekten einzelne Phasen der Chromatinreifung in ebenso klaren Bildern zutage treten können wie hier; im Gegenteil haben wir von der ersten Hälfte der Einleitungsphase der Konjugation in den Spermatozyten von Myxine ausserordentlich schöne Bilder vor- gefunden, und von der Endphase der Konjugation liefern sowohl die Spermatozyten der Amphibien wie die Oozyten von Znteroxenos und von den Selachiern vollkommen ebenso klare Bilder wie die männlichen Geschlechtszellen von Tomopteris. Bei keinem andern von uns untersuchten Objekte lässt sich aber von der ganzen Reifungsperiode eine so vollständige Reihe von relativ klaren Bildern herausfinden. Soweit es uns möglich ist, sind wir gern bereit denjenigen unsrer Fachgenossen, die selbst keine Gelegenheit haben Tomopteris zu konservieren, die Prüfung unsrer Resul- tate durch Verschaffung von Tomopterismaterial zu ermöglichen. to 1908. No. 4. GIBT ES EINE PARALLELE KONJUGATION DER CHROMOSOMEN ? 5 oft schwerdeutigen Verhåltnissen, die wegen schwerer Zugånglichkeit des Materials nicht so leicht von interessierten Fachgenossen nachgeprift werden können. Jeder Forscher, der sich mit dem Studium der Entwicklung der Ge- schlechtszellen beschåftigt hat, wird aus eigener Ertahrung wissen, dass die grösste Schwierigkeit der Untersuchung in der genauen Verfolgung der Chromatinverånderungen von der letzten Teilung der Vermehrungs- periode an bis zur Bildung der bivalenten Chromatinbiigel liegt, durch die Periode also, die wir (07) als Einleitungsphase der Konjugation bezeichnet haben. Die Einwånde, welche die oben erwåhnten Forscher gegen unsre Angaben gemacht haben, treffen denn auch in erster Reihe unsre Schil- derung der sich in dieser Periode abspielenden Chromatinverånderungen. Goldschmidt schreibt in seinem Referat über unsre Tomopteris- arbeit im Zool. Zentralblatt (06, S. 612): »Das, was als Chromosomen- konjugation beschrieben wird, kann ebensogut der Ausdruck der Differen- zierung von Anfang an längsgespaltener Doppelchromosomen sein.« Zu demselben Resultate kommt nach Studium unsrer Präparate Fick: »Der unbefangene Beobachter wird aus den Präparaten und Bildern, glaube ich, nur den Eindruck gewinnen können, dass sich aus dem chromatischen Netzgewirr an der Polseite des Kernes auf der Grundlage feinster paral- leler oder miteinander verflochtener Chromatinfädchen gespaltene, sich all- mählich verdickende Chromatinbalken anlegen« (07, S. 64). Auch Meves (07) ist »entschieden der Meinung«, dass die Dualität der Polenden der in Bildung begriffenen dicken Chromatinbügel durch das erste Auftreten der Längsspaltung bedingt wird. Unsere Schilderung des Hervorgehens dieser Bügel durch parallele Vereinigung je zweier dünner Fäden beruht einfach auf »einer irrtümlichen Seriierung« der Bilder. Wir legen besonderes Gewicht auf die sachliche Kritik Fick’s, die, wie erwähnt, auf dem Studium unsrer Originalpråparate fusst. Sind wir imstande die Berechtigung dieser Kritik zurückzuweisen, so haben wir wohl auch der Kritik der beiden andern Herren, die mit unsrem Material vollkommen unbekannt sind, den Boden entzogen. 6 A. UND K. E. SCHREINER. M.-N. Kl. »Zum wirklichen Nachweis einer die Chromosomenzahl halbierenden Parallelkonjugation gehörte natürlich«, schreibt Fick S. 63, »vor allem der einwandfreie Beweis, dass von den nach Schreiners konjugierenden dünnen, körnigen Fädchen vor der Konjugation wirklich gerade 18 in den jungen Spermatozyten von T7omopteris vorhanden sind, aus denen durch die Konjugation neun dicke gespaltene Balken werden. Jedes der dünnen konjugierenden Fädchen der älteren Spermatozyten müsste einem der in Fig. 16, 17 und 18 gezeichneten »18« aufgelockerten Chro- matinbügel der jüngsten Spermatozyten entsprechen. Dieser Beweis ist aber keineswegs erbracht. Im Gegenteil erscheinen schon die »18« Chro- matinbügel der Fig. 18 stellenweise zweifädig. Und bei Betrachtung von Präparaten, die der Fig. 16, 17 und 20a bezw. 19 ungefähr entsprechen, hat man entschieden den Eindruck, dass vielleicht ebensoviele Doppel- fädenstränge vorhanden sind, als es vorher aufgelockerte Chromatin- balken waren, d. h. also auf frühen »Konjugationsstadien« scheint noch gar keine Zahlenhalbierung, sondern umgekehrt eine Verdoppelung, eine Spal- tung der ı8 Chromosomenbalken stattgefunden zu haben. Nach dieser Auffassung läge also keine Zahlenreduktion durch Konjugation, sondern nur eine sehr frühe Längsspaltung, d. h. die Anlage gespaltener Chromo- somen vor. Die Doppelfäden dieses Stadiums kennt man, wie aus den Zitaten auf S. 61 hervorgeht, schon lange. Man sprach eine Zeitlang immer direkt von einer der Zahlenreduktion vorangehenden Verdoppelung der Chromosomenzahl (Platner, ©. Hertwig, Rückert u. a.)«. Es sei uns gestattet hierauf folgendes zu antworten. Als sicher müssen wir es ansehen, dass die Telophasenchromosomen nach der letzten Spermatogonienteilung bei Zomopteris, wie bei den übrigen Objekten, die uns aus eigenen Untersuchungen bekannt sind, zu langen, meistens stark aufgelockerten Chromatinbügeln oder Chromatinbändern aus- wachsen, die fast den ganzen Kernraum ausfüllen. Wir haben diese Auflockerung der Chromosomen, die sich besonders gut an Zellkuppen verfolgen lässt, wo die Kerne nicht im Durchschnitt, sondern von der Oberfläche gesehen werden, in unsrer früheren Arbeit durch die Fig. 13—16 zu illustrieren gesucht. Da Meves aber zwischen unsren Fig. 15 und 16 »nicht unerhebliche Differenzen in der Grösse besonders der Kerne« findet und, wenn wir ihn richtig verstanden haben, anzunehmen scheint, dass zwischen diesen beiden Stadien ein von uns völlig übersehenes »Ruhestadium der Spermatozyten«, das er noch bei keinem Objekte vermisst hat, zu suchen ist, so bringen wir in Fig. 1—7 des vorliegenden Aufsatzes einige neue Bilder von jungen Sperma- tozyten. 1908. No. 4. GIBT ES EINE PARALLELE KONJUGATION DER CHROMOSOMEN? 7 Wir haben bei unsrer neuen Untersuchung dieser Stadien beson- dres Gewicht auf ein sicheres Feststellen der Zahl der aufgelockerten Bügel gelegt und kommen nach dem Studium zahlreicher Querschnitts- bilder zu genau demselben Resultat wie friiher (vgl. 06,a, S. 13). Mit absoluter Sicherheit lassen sich die Biigel wegen ihrer unscharfen Konturen und ihres zur Kernachse oft schragen Verlaufs kaum zåhlen, wohl aber mit annähernder Genauigkeit. Bei günstiger Lage der Zellen im Schnitte zählt man nämlich immer zwischen 30 und 36 Bügel- querschnitte (vgl. Fig. 6 und 7), was ja sehr wohl mit der Chromosomen- zahl »18« übereinstimmt. Wir müssen daher mit grösster Bestimmtheit unsre frühere Ansicht festhalten, dass die Kerne der jungen Spermato- zyten von ihrer Bildung an von 18 freien Chromatinbügeln durchzogen werden. Sind nun diese Chromosomen der jungen Spermatozytenkerne wirklich langsgespalten, so wie Fick (vgl. 0.) meint? Wie wir in unsren früheren Arbeiten hervorgehoben und an mehreren unsrer Figuren darzustellen versucht haben, zeigen die jungen Chromo- somen während ihrer Auflockerung ein Aussehen, das beim ersten Blick jeden Untersucher ganz natürlich auf den Gedanken bringen muss, dass hier eine Längsteilung der Chromosomen vorliege. Eine solche ist denn auch, wie allgemein bekannt, von mehreren Forschern angenommen worden, und neulich hat auch M. Heidenhain (07, Fig. 54—55, S. 151) die Mei- nung ausgesprochen, dass die Chromosomen in der Telophase sich zum Teil »deutlich gespalten« zeigen können. Selbst haben wir dieser Frage grosse Aufmerksamkeit gewidmet und sind nach gewissenhafter Prüfung der Bilder zu dem Resultat gelangt, dass die an den Chromosomen der jungen Kerne sichtbare Längslichtung mit einer Längsspaltung derselben nichts zu tun hat, sondern auf dem Bau und der Auflockerungsweise der Chromosomen beruht. In dieser Auffassung stimmen wir mit Grégoire und Wygaerts (03) und einer Reihe von andern Forschern, sowohl Zoologen wie Botanikern überein. Am klarsten tritt nach unsren Erfahrungen die Längslichtung der Chro- mosomen an frühen Stadien der Telophase hervor (vgl. 06a Fig. 13—15, 06 b Fig. 3, 83—86); mit der weiteren Auflockerung der Chromosomen wird sie wieder verwischt, während gleichzeitig in den ‚meisten Fällen (wir sprechen hier von jungen Kernen im allgemeinen) die Abgrenzung der einzelnen Chromosomen gegeneinander völlig unerkennbar oder doch wenig hervortretend wird. Dabei haben wir in den verschiedenen Zellen häufig einen spiraligen oder zickzackartigen Bau der halb aufgelockerten Chromo- 8 A. UND K. E. SCHREINER. M.-N. Kl. somen, an denen die Längslichtung noch hie und da zum Vorschein kommt, beobachten können. An Querschnitten durch die Bügel haben wir während dieser Auflockerungsperiode niemals eine Spaltung derselben feststellen können; die Bügelquerschnitte erscheinen vielmehr als unregelmässige Häufchen von chromatischen Körnchen, Klümpchen und Fäden, und sehr oft zeigen sie in ihrer Mitte einen chromatinfreien Raum oder mehrere kleinere. Der Spiralbau der Chromosomen, der auch in den jungen Oozyten und Spermatozyten bei der weiteren Auflockerung derselben meistens unerkennbar wird, tritt wieder, und zwar mit besonderer Deutlich- keit hervor, wenn sich die Chromosomen kurz vor dem Anfang der Kon- jugation aus ihrem aufgelockerten Zustande zu wohlbegrenzten dünnen Fäden kondensieren (vgl. 06 a Fig. 17—18, 06 b Fig. 6, 89, vorlieg. Arbeit Fig. 4—5, 8—9, vgl. auch Fig. 12—15 von Janssens 05). Schon der Umstand kann uns nicht anders als wundern, dass Fick in seinem Referat, das wohl auch für Leser bestimmt ist, bei denen keine Spezialkenntnisse auf diesem Gebiete vorausgesetzt werden können, ausspricht, dass man bei Betrachtung unsrer Präparate »entschieden den Eindruck« hat, dass »eine Spaltung der 18 Chromosomenbalken stattge- funden« hat, ohne dass er auch mit einem Worte berührt, dass die Frage von dem Vorhandensein oder Nichtvorhandensein einer Längsteilung der Chromosomen auf diesem Stadium sowohl von uns in mehreren Arbeiten näher erörtert (06a S. 12, 07 S. 18), als auch von einer Reihe auf diesem Gebiete so erfahrner Forscher wie Grégoire (03, 06), Berghs (04), Strasburger (05) und Janssens (05) zum Teil sehr ausführlich be- handelt worden ist, und dass sowohl sämtliche diese Forscher als wir zu dem Resultate gelangt sind, dass hier sehr wahrscheinlich keine Längs- spaltung vorliegt. Wenn aber Fick weiter unten (vgl. obenstehendes Zitat) dem Leser erzählt, dass man »die Doppelfäden dieses Stadiums« I schon lange kenne, und wenn er, wie aus seiner weiteren Ausführung hervorgeht, diese an den Chromosomen jeder Telophase, sowohl der Ge- webszellen wie der Geschlechtszellen verschiedener Generationen mehr oder weniger deutlich sichtbare, aber recht schwerdeutige Längslichtung mit der von Rückert u. a. »am Schluss der Wachstumsperiode des Keim- blaschens« (Rückert 92, S. 119) geschilderte Doppelung der Chromo- somen, die sich durch weite Spreizung der Paarlinge kundgibt, direkt homologisiert, dann sind wir nicht imstande dem Gedankengang Fick’s zu folgen. Die Bilder, in denen Rückert eine Verdoppelung der Chro- mosomen gesehen hat (vgl. seine Fig. 2, S. 121, 92), sind ja sicherlich ! Von uns gesperrt. 1898. No. 4. GIBT ES EINE PARALLELE KONJUGATION DER CHROMOSOMEN ? 9 Fick sowohl aus den Oozyten der Selachier als aus denen der Amphi- bien und andrer Objekte wohl bekannt, und es kann einem so erfahrnen Forscher wie Fick unmöglich unbekannt sein, dass diese Bilder in der Tat durch keine Verdoppelung der Oogonienchromosomen, sondern durch Langsspaltung der bivalenten Chromatinbigel der Oozyten hervorgegangen sind, und dass sie somit den von uns in Fig. 64 (06 b) von Spermatozyten von Spinax, in Fig. 34—37 (06a) von Spermatozyten von Zomopteris, in Fig. 9 (06c) von einer Oozyte von Ophryotrocha, in Fig. 6—12 (07) von Oozyten von Exteroxenos gelieferten Chromosomen- bildern direkt entsprechen. Dass die Annahme Rückert's, es sollte auf diesem Stadium eine Verdoppelung der Chromosomen vorliegen, auf un- richtigen Zählungen der bei seinem Objekte in ungünstig grosser Zahl vorhandenen Chromosomen beruht, müssen wir auch nach eigenen Unter- suchungen an Oozyten von Spinax bestimmt behaupten. Weiter unten auf S. 64 schreibt Fick: »Ein Beweis dafür, dass dem nicht so ist, dass keine » Verdoppelung« vorliegt, sondern dass die zarten »konjugierenden« Fädchen wirklich je einem der früheren lockeren Chromatinbügeln entsprechen und somit ganze Chromosomenindividuen in der Normalzahl darstellen, kann aber meines Erachtens an den bisher untersuchten Objekten überhaupt gar nicht er- bracht werden, weil die feinen Fädchen gewissermassen nur in statu nas- cendi aus dem Ruhegerüst (und zwar an der Polseite des Kernes, s. unten) deutlich zu sehen und bei ihrer »Konjugation« zu verfolgen sind.« Wir geben gern zu, dass die Stadien, um die es sich hier handelt, schwer analysierbar sind, doch meinen wir, dass Fick die Schwierig- keiten, die mit ihrer Deutung verbunden sind, überschätzt. Es lässt sich durch genaue Verfolgung der Entwicklung der Spermato- zyten sicher nachweisen, dass die Kondensation der aufgelockerten Chro- matinbänder an ihren freien Polenden anfängt, und man vermag an Quer- schnitten, die durch die Polteile der Kerne gefallen sind, während der Kondensation der Bänder dieselben wie früher ziemlich genau zu zählen und dadurch festzustellen, dass die Chromosomenzahl unverändert ist, und dass somit keine Verdoppelung der Chromosomen vorliegt. Man vermag weiter, besonders an Kernen, die von der Oberfläche gesehen werden, nicht nur an den Polteilen der Chromatinbänder den allmählichen Übergang der aufgelockerten Chromosomen in die mehr kondensierten und gestreckten Fäden festzustellen (vgl. Fig. 17—18, 06a), sondern kann auch sonst hie und da im Kerne die Umwandlung der aufgelockerten Bänder in die schärfer konturierten, zunächst spiralgewundenen Chromatinfädchen Io A. UND K. E. SCHREINER. M.-N. KI. verfolgen (vgl. Fig. 4—5, 8). Was ein genaues Zählen der Fädchen aber bald unmöglich macht, ist der Umstand, dass die dünnen Fädchen sich rasch strecken, und weil sie erheblich länger als der Umkreis des Kernes werden, einen gewundenen Verlauf anzunehmen gezwungen und deshalb zwischen einander geflochten werden. Auch auf Stadien wie an unsren Fig. 19 und 20a, wo die Konden- sation der aufgelockerten Chromatinbügel fast beendigt ist, und unsrer Meinung nach die parallele Konjugation angefangen hat, findet nun Fick (vgl. das S. 6 angeführte Zitat), dass die Chromatinfäden längsgespalten erscheinen. | Hierzu wollen wir nur bemerken, dass unsres Erachtens eine Längs- spaltung der Bügel auf diesem Stadium etwas ganz andres als die von Fick auf früheren Stadien vermutete ist; denn die Chromatinfädchen, die auf Stadien wie Fig. 18 und 20a hervortreten, sind, wovon uns fortge- setzte Untersuchungen immer fester überzeugt haben (vgl. o.), in den breiten aufgelockerten Chromatinbändern der vorhergehenden Stadien (06 a Fig. 16—18) spiralig aufgerollt oder zusammengefaltet, und eine Längs- teilung dieser dünnen Fädchen kann deswegen mit einer solchen der dicken Bänder nicht identisch sein. Wir sind nun weit davon entfernt, die Möglichkeit zurückweisen zu wollen, dass die Chromosomen, wenn sie sich beim Anfang der Konju- gation aus ihrem aufgelockerten Zustande wieder zu wohlbegrenzten Fäd- chen kondensieren, längsgeteilt sein sollten; denn strikte genommen ist eine Längsspaltung der Chromosomen auf diesem Stadium eine logische Forderung, die sich aus unsrer Auffassung vom Verhalten des Chromatins in Konjugation und in Teilung ergibt. Wir meinen ja mit mehreren andern Forschern annehmen zu müssen, dass die Teilung der Chromatin- elemente zu einer Zeit vorsichgeht, wo sie sozusagen »frei« sind, d. h. wenn die Chromosomen aufgelockert sind (vgl. 06 b, S. 483). Da nun aber nach der Bildung der bivalenten Chromatinbügel in den Spermatozyten von Zomopteris, ebensowenig wie in denen zahlreicher andrer Tiere, eine Auflockerung der Chromosomen vor den beiden rasch aufeinander folgenden Reifungsteilungen eintritt, so müssen unsrer Betrachtungsweise nach die konjugierenden Chromosomen schon teilungsreif sein. Während wir nun bei Myxine schon auf dem Stadium der bivalenten Chromatinbiigel eine Langsteilung der Konjuganten vorgefunden haben (05, S. 233, Fig. 81), ist uns eine solche bei Tomopteris (wie bei Sala- mandra und Spinax) erst wåhrend der Trennung der Konjuganten (Spal- tung der bivalenten Chromatinbigel) als sicher nachweisbar vorgekommen (06a Fig. 32, 34—35, 06 b Fig. 13a, 63). Und doch haben wir bei ver- 1908. No. 4. GIBT ES EINE PARALLELE KONJUGATION DER CHROMOSOMEN ? TH schiedenen Objekten (unter diesen auch Zomopteris) eben auf frühen Kon- jugationsstadien ab und an eine schwach angedeutete Dualität der dünnen Chromatinfädchen zu beobachten geglaubt. Wir haben auf diesen Punkt bis jetzt nicht weiter eingehen wollen, weil es uns vorläufig vor allem darauf ankam, die Grundzüge des Reduktionsvorgangs festzustellen, und weil die schwierige Entscheidung über das Vorhandensein oder Nicht- vorhandensein dieser, für unsre Auffassung äusserst wünschenswerten Längsteilung der Fädchen uns noch eingehendere Untersuchungen zu ver- langen schien. Auch heute wagen wir uns auf diesem Punkte nicht so positiv zu äussern wie Fick. Es hat uns aber sehr gefreut, dass dieser gewissenhafte Forscher, dessen Unbefangenheit in dieser Frage wohl nie- mand bezweifeln wird, eine Dualität der Chromosomen auf diesem Stadium gesehen und wohl als erster in der Literatur erwähnt hat — eine Dualität, in der wir nichts anders als die Vorbereitung für ihre in der zweiten Reifungsmitose erfolgende Teilung sehen können. Angesichts unsrer Darstellung vom Hervorgehen der bivalenten Chro- matinbügel durch paarweise parallele Vereinigung der dünnen Fädchen wird von Fick »davor gewarnt zu glauben, die Parallelität der Fädchen müsse in den Präparaten sehr leicht, gewissermassen »auf den ersten Blick« im Mikroskop festzustellen sein. Das ist ganz und gar nicht der Fall. Sehr oft überzeugt man sich vielmehr bei gewissenhafter Prüfung durch vorsichtigste Drehungen an der Mikrometerschraube, dass die schein- bare Parallelitat oder Konfluenz bei manchen Fädchen in Wahrheit nur eine sehr schräge Kreuzung ist; man erkennt, »dass das scheinbar paral- lele Fädchen nach Überkreuzung des andern Fädchens einen andern Weg einschlägt« u.s. w. (Hie und da drängt sich einem beim Studium der betreffenden Stadien, auch der Querschnittsbilder der Gedanke auf, dass manchmal nicht nur zwei, sondern eventuell auch mehr Fädchen an den Balken »konfluieren« konnten; in der Mehrzahl der Fälle scheint eine solche Deutung freilich ausgeschlossen). Jedenfalls ist die exakte Analyse der Präparate nicht so leicht, als es vielleicht manchem auf den ersten Anschein nach den Abbildungen und den überzeugten Schilderungen der Autoren dünkt. »Der unbefangene Beobachter wird aus den Präparaten und Bildern, glaube ich, nur den Eindruck gewinnen können, dass sich aus dem chro- matischen Netzgewirr an der Polseite des Kernes auf der Grundlage feinster paralleler oder miteinander verflochtener Chromatinfädchen »gespaltene«, sich allmählich verdickende Chromatinbalken anlegen«. Freilich ist eine solche Balkenbildung aus miteinander verschmelzenden Chromatinfibrillen I2 A. UND K. E. SCHREINER. M.-N. Kl. bisher sonst noch nicht beschrieben. - Aber diese Darstellung ist eine ein- fache Beschreibung der unmittelbaren mikroskopischen Beobachtung, wåhrend die Darstellung als eine »Konjugation vorher selbståndiger Chro- mosomen« nur eine unbewiesene und wohl einstweilen unbe- weisbare Annahme ist. — Von diesen Chromatinbalken låsst sich dann spåter nachweisen, dass sie nur in der halben Normalzahl vor- handen sind. « Zu diesen Zurechtweisungen Fick’s bezüglich der Deutung und bild- lichen Wiedergabe unsrer Pråparate haben wir folgendes zu bemerken: Wenn jemand aus unsren Arbeiten über die Chromatinreifung in den Geschlechtszellen den Eindruck bekommen hat, wir håtten es so ganz leicht gefunden, die parallele Konjugation der Chromosomen genau zu ver- folgen, so können wir nur bedauern, dem Leser einen so falschen Eindruck gegeben zu haben. Leicht ist nur eben das, was man schon gelernt hat, und wir haben in der Tat sehr viel Zeit und Mühe darauf verwenden müssen, um die meistens überaus verwickelten Bilder aus der Einleitungs- phase der Konjugation verstehen und richtig deuten zu lernen. Besonders in den ersten Jahren unsrer Untersuchungen auf diesem Gebiete, als wir uns nur mit ganz wenigen Objekten, und zwar nur mit Wirbeltieren be- schåftigten, haben wir, åhnlich wie Fick, sehr oft den Eindruck gehabt, dass sich die Bilder tiberhaupt nicht auf einigermassen befriedigende Weise deuten liessen!. Seitdem haben wir uns aber durch ausgedehnte Unter- suchungen eines verschiedenartigen Materials auf diesem Gebiete grössere Erfahrung erworben, so dass wir wohl sagen dürfen, dass wir auch bei einem neuen Objekte, wenn nicht »auf den ersten Blick«, so doch ohne so sehr grosse Mühe, uns durch gute Präparate meistens eine recht klare Vorstellung von den gröberen Zügen der Chromatinveränderungen der Geschlechtszellen zu bilden vermögen. Was nun unsre »überzeugten Schilderungen« der Chromatinreifung bei Zomopteris betriftt, so haben wir, um sie liefern zu können, uns derartig ' Vor allem schien auch uns lange der Umstand, dass sich manchmal mehr als zwei Fädchen zu einem dickeren Balken zu vereinigen schienen, die Annahme einer parallelen Konjugation direkt auszuschliessen. Erst nachdem wir die Beobachtung gemacht hatten, dass solche Bilder um so seltener vorkamen, je besser die Kernstrukturen erhalten waren, sind wir über die wahre Bedeutung dieser Bilder klar geworden. Dass auch an den besten Präparaten hie und da Bilder vorkommen können, die allein für sich eine ähn- liche Deutung zulassen, wollen wir keineswegs leugnen. Dies wird wohl aber niemand wundern, der die Zartheit und den geschlungenen Verlauf der dünnen, mit einander oft durch recht hervortretende achromatische Fädchen verbundenen Chromatinschlingen dieses Stadiums aus eigener Erfahrung kennt. Die meisten Abbildungen, die von diesem Stadium geliefert worden sind, zeigen ja auch deutlich, in wie hohem Masse diese Kern- strukturen gegen Reagentien empfindlich sind. 1908. No. 4. GIBT ES EINE PARALLELE KONJUGATION DER CHROMOSOMEN ? 13 in unsre Pråparate vertiefen müssen, dass wir behaupten können, dass uns schliesslich kein einziges Bild in unsren recht zahlreichen Präpa- raten unverständlich war, dass vielmehr alle Bilder vor unsrem inneren Auge zu einer sozusagen lebendigen Einheit zusammenflossen, ähnlich wie die Bilder eines Kinematographen eine pseudolebendige Vorstelluug hervor- rufen. Wir können nicht glauben, dass es Fick’s Meinung gewesen ist sagen zu wollen, dass wir aus diesen Griinden weniger »unbefangen« geworden sind, und dass unsre Darstellung nicht mehr auf »unmittelbarer mikroskopischen Beobachtung« fusst ? Mit Rücksicht auf den Ausdruck Fick’s, dass »die exakte Analyse der Präparate« nicht so leicht sei, als es nach unsren Abbildungen er- scheinen könnte, sei es uns gestattet, einige allgemeinere Bemerkungen über die Beurteilung und den Wert von Abbildungen nach zytologischen Präparaten mit starken Vergrösserungen hinzuzufügen. Wie wohl jeder, der sich mit solchen Darstellungen beschäftigt hat, wissen wird, ist es in den meisten Fällen ganz einfach unmöglich, selbst durch die genaueste Zeichnung aller Konturen einer Zelle ein Bild zu- stande zu bringen, dass auf unsre Wahrnehmung genau denselben Ein- druck macht, wie die Zelle selbst. Die Zeichnung ist ja in einer Ebene gelegen und wird mit einem Blicke aufgefasst; um aber die Zelle selbst, oder einen Teil von ihr, analysieren zu können, ist man fast immer ge- nötigt, die Mikrometerschraube in stetiger Bewegung zu halten; was einer gegebenen Einstellung nicht entspricht, sei es oberhalb oder unterhalb der untersuchten Ebene gelegen, erscheint ja »auf den ersten Blick« auf gleiche Weise verschwommen und tritt erst bei entsprechender Drehung der Schraube in richtigem Verhältnis hervor!. Es ergibt sich hieraus, dass man bei Untersuchung einer Zelle im Mikroskop viel mehr herausfinden kann, als sich in einer Zeichnung darstellen lässt, dass aber auf der andern Seite eine Zeichnung meistens einen klareren Eindruck der Ver- hältnisse geben kann, als die unmittelbare Betrachtung der Zelle selbst. Wenn man somit in den meisten Fällen nicht alles in einer Zeich- nung darstellen kann, was aus einer Zelle, oder sagen wir einem Kerne, zu ersehen ist, so erfolgt hieraus, dass man sich vor Anfang der Zeich- nung überlegen muss, wie man sein Objekt am besten »nehmen« soll. Dass hierdurch ein bis zu einem gewissen Grade willkürliches Moment mit im Spiele ist, ist zu bedauern, lässt sich aber nicht vermeiden. In der Hauptsache kann man nun beim Zeichnen eines zytologischen Gegenstands, z. B. eines Kerns, auf drei verschiedene Weisen verfahren, ! Hieraus ergibt sich auch der Vorteil guter Zeichnungen gegenüber mikrophotographischen Wiedergaben. 14 A. UND K. E. SCHREINER. M.-N. Kl. nåmlich 1. Man zeichnet alles, was durch Einstellung auf den verschie- denen Ebenen des Kerns ermittelt werden kann (Totalbilder). Dies låsst sich nur in Fällen durchführen, wo die Verhältnisse relativ einfach vor- liegen, wo z. B. die Zahl der Chromosomen relativ klein ist, und wo sie ausserdem als wohlbegrenzte Körper hervortreten, seltener mit Vorteil in Fallen, wo nur eine kleinere Kuppe eines komplizierter gebauten Kerns im Schnitte vorhanden ist. 2. Man zeichnet alles, was man bei einer bestimmten Einstellung sieht (Flächenbilder); solche Bilder können vor allem nützlich sein, wenn es darauf ankommt, von der Zahl mehrerer einen Kern ziemlich regelmässig und ungefähr senkrecht zur Schnittebene durchziehender Faden eine richtige Vorstellung zu geben (vgl. 06, Fig. 201, vorl. Arbeit Fig. 6, 7 u. 20). Von komplizierteren Kernstrukturen können aber solche Zeichnungen meistens nur eine sehr dürftige Vorstellung liefern. 3. In der ganz überwiegenden Mehrzahl der Fälle muss man aber, um die ermittelten Verhältnisse einigermassen befriedigend darstellen zu können, auf die Weise verfahren, dass man die am klarsten hervor- tretenden und am sichersten verfolgbaren Chromatinzüge durch Drehungen der Mikrometerschraube in möglichst grosser Ausdehnung durch den Kern verfolgt, solche Züge aber, die sich weniger sicher verfolgen lassen und die Klarheit des Bildes nur stören würden, ganz einfach bei der Zeich- nung weglassen (Detailbilder). Auf diese letztere Weise, oder häufig mit einer Kombination der beiden letzteren Weisen, sind nun die meisten unsrer Zeichnungen, sowohl von Tomopteris wie von andern Objekten (und wohl überhaupt die meisten Zeichnungen nach zytologischen Präparaten) ausgeführt worden. Es ist eine Folge von den verschiedenen Rücksichten, die sich dabei geltend machen (indem sowohl der gesamte, »unmittelbare« Eindruck des Präpa- rats, als die durch Analyse desselben ermittelten Einzelheiten wieder- gegeben werden sollen), dass die meisten Zeichnungen in einer Richtung etwas mehr, in anderer aber entschieden weniger als das Präparat selbst hergeben: sie legen die Verhältnisse in klarerer und übersichtlicherer Weise dar als das Präparat; indem sie aber nicht alle Details wiedergeben können, verlieren sie einen guten Teil von dem, was die verschiedenen Stadien des Präparats gegeneinander charakterisiert. Was nun besonders unsre Zeichnungen betrifft, so ist es sehr wohl möglich, dass es andern Forschern besser als uns gelingen könnte das charakteristische Gepräge der Stadien in ihren Abbildungen zur Darstellung zu bringen; denn selbst fühlen wir uns in dieser Hinsicht von unsren Bildern nicht befriedigt; vor allem was die verwickelten Verhältnisse des Chromatins während der Einleitungsphase der Konjugation betrifft, müssen 1908. No. 4. GIBT ES EINE PARALLELE KONJUGATION DER CHROMOSOMEN ? ES wir mit grösster Bestimmtheit behaupten, dass sie dem Untersucher, der sich einmal mit ihnen vertraut gemacht hat, aus guten Praparaten in viel charakteristischerer und überzeugenderer Weise entgegentreten, als aus unsern Zeichnungen. Wenn nun Fick nach Untersuchung unsrer Praparate zu dem Resul- tate gelangt ist, dass »eine Konjugation vorher selbståndiger Chromo- somen nur eine unbewiesene und wohl einstweilen unbeweisbare Annahme ist<, so ist es uns nicht möglich, diese seine sehr negative Haltung anders zu erklåren als dadurch, dass er sich mit den betreffenden Stadien unsrer Praparate nicht richtig vertraut gemacht hat. Die Schilderung, die dieser Forscher von seiner »unmittelbaren mikroskopischen Beobachtung« dieser Stadien gibt, überzeugt uns noch mehr davon, dass das charakteristische Gepräge derselben ihm entgangen ist. Fick findet nämlich, dass auf der Grundlage feinster Chromatinfädchen »sich allmählich verdickende Chromatinbalken« angelegt werden, von denen es sich später nach- weisen lässt, dass sie in reduzierter Zahl vorhanden sind. Aus dieser Beschreibung gewinnt man entschieden den Eindruck, dass nach Fick in Kernen, wo dicke »Chromatinbalken« und »feinste Chroma- tinfädchen« nebeneinander vorhanden sind, auch alle Übergänge zwischen diesen oder jedenfalls Balken von sehr verschiedener Dicke aufgefunden werden können. Wenn dies Fick’s Auffassung ist, so können wir nur sagen, dass unsre Präparate einer solchen Auffassung keinen Anhalts- punkt geben; denn in Zellen mit dünnen und dicken Chromatinbändern nebeneinander findet man eben nur zwei Arten von Chromatin- bändern, dünne und dicke. Die dicken Bänder zeigen von Anfang an mehr als die doppelte Dicke von der der dünnen (vgl. 06a S. 15) und erleiden während der Zeit, wo dünne Fädchen nöch im Kerne vor- handen sind, keine wesentliche Verdickung (vgl. Fig. 12 und Fig. 18). Dagegen findet man alle Übergänge von Kernen, in denen viele dünne und wenige dicke Chromatinbalken vorhanden sind, zu solchen, die nur dicke Balken aufweisen. Ferner lässt sich in günstig gelegenen, d. h. von der Seite gesehenen Kernen mit voller Sicherheit feststellen, dass die dicken Balken von Anfang an, an der Polseite des Kernes immer frei endigen, während man sich sehr häufig davon überzeugen kann, dass sie an ihrem andern Ende in zwei dünne Fädchen auslaufen (vgl. Fig. 20 b, c, e 06a, Fig. 12 dieses Aufsatzes). Sehr instruktiv und fiir das Verståndnis der Bildungsweise der biva- lenten Chromatinbigel åusserst wertvoll sind die Bilder, die man von Kernen gewinnt, in denen die Vereinigung der diinnen Chromatinfadchen 16 A. UND K. E. SCHREINER. M.-N: Kl. fast vollendet ist. Hier treten die dünnen Fädchen zwischen den dicken Bügeln sehr klar hervor, und es gelingt in solchen Kernen, worauf wir schon in unsrer früheren Arbeit (06 a, S. 15—16) aufmerksam gemacht haben, gar nicht selten Fädchen herauszufinden, die an ihren Polenden vereinigt sind, sich aber an ihren mittleren Partien weit spreizen (vgl. Fig. 15— 18). In andern Fällen aber sind die Polteile der Fädchen nur an der einen Seite miteinander vereinigt (vgl. Fig. 23 und 25 06a, Fig. 13 d. A.). Auch wo die Chromatinfädchen im Schnitte nicht von Pol zu Pol zurück verfolgt werden können, gehört es zu den häufigsten Erscheinungen, dass zwei dünne Fädchen zu einem dicken Balken zusammenlaufen (Fig. 14, 16—18); nie wird man auf diesem Stadium den Eindruck gewinnen können, dass mehr als zwei dünne Fädchen sich zu einem Balken vereinigen. Es ist uns auffallend gewesen, dass Fick in seiner Besprechung unsrer Arbeit diese sehr charakteristischen Bilder mit keinem Worte erwähnt hat 1. Zum Schluss müssen wir Fick’s Schilderung gegenüber betonen, dass sich gleich nach der Fertigbildung der dicken Balken, manchmal schon etwas früher, mit Sicherheit nachweisen lässt, dass sie in der Zah von 9, d.h. in reduzierter Zahl vorhanden sind. Wenn wir diese ganz unzweifelhaften Tatsachen damit zusammenhalten, dass vor der Bildung der dicken Balken das Vorhandensein von 18 freien Chromatinschlingen in den Kernen mit grösster Wahrscheinlichkeit angenommen werden muss (vgl. oben), so müssen wir offen fragen, wie es möglich sein kann, ohne direkt behaupten zu wollen, dass wir unsre Bilder durchaus falsch gedeutet und die Stadien durcheinander geworfen haben, diese Befunde auf andre Weise als durch die Annahme einer parallelen Konjugation vorher selbständiger Chromosomen zu deuten. Wir glaubten in unsrer Tomopterisarbeit an der Hand einer kon- tinuierlichen Reihe unzweideutiger Bilder in klarster Weise zur Darstellung gebracht zu haben, wie in den männlichen Geschlechtszellen dieses Tieres die bivalenten Chromosomen der ersten Reifungsteilung durch Längs- spaltung der in reduzierter Zahl vorhandenen Chromatinbügel der vorher- gehenden Stadien gebildet werden. 1 Sämtliche Bilder dieses Aufsatzes sind aus Präparaten gezeichnet, die Herr Professor Fick zur Durchsicht gehabt hat. 1908. No. 4. GIBT ES EINE PARALLELE KONJUGATION DER CHROMOSOMEN ? 17 Es hat uns deswegen nicht wenig überrascht, aus dem Referat, das Goldschmidt über unsre Arbeit im Zool. Zentralbl. geliefert hat, zu sehen, dass dieser Forscher, der doch meint aus unsren Abbildungen »sich auch ohne Kenntnis der Präparate ein gutes Bild von diesen« machen zu können, die Resultate seines »sorgfältigen Studiums« dieser Abbildungen folgender- massen zusammenfasst: »die merkwürdigen Bilder in der Pro- und Meta- phase der ersten Reifeteilung werden viel ungezwungener auf Mont- gomery’s Weise erklärt (Conjugation end to end, Tetradentypus des Ref.). Und es ist im ganzen Verlaufe keine Phase vorhanden, die dagegen spräche; denn die doppelte Längsspaltung, die einmal angedeutet sein soll, die allerdings entscheidend wäre, wird von den Verff. selbst nur sehr vor- sichtig beschrieben. Ref. kennt selbst von andern Objekten ganz ähnliche Bilder, die in den Prophasen die Tetradenbildung deutlich zeigen (end to end).« Es fällt uns sehr schwer zu verstehen, wie Goldschmidt, auch wenn er unsre Schilderung vom Hérvorgehen der bivalenten Schlingen durch parallele Konjugation zweier dünnen Fädchen als unbewiesen betrachtet (vgl. o. S. 5), meinen kann, dass wir auch im weiteren Verlauf der Rei- fung keine Phase beschrieben haben, die gegen eine endweise Konjugation spräche, und dass sich unsre Bilder sogar »viel ungezwungener« durch eine solche erklären lassen. Auf welche Weise denkt sich denn eigentlich Goldschmidt, dass aus unsren Fig. 20 h—i, 26 und 29—37, die doch, wie wir meinen, eine Längsspaltung und nachträgliche Kontraktion der Schlingen ganz unzwei- deutig illustrieren (vgl. auch Fig. 19—26 d. A.), eine endweise Konjugation herausgelesen werden sollte ? Er müsste dann wohl von den in unsren Fig. 20 h—i, 26 und 29—35 wiedergegebenen Bildern, die vom Stadium der bivalenten Schlingen (Fig. 27—28) zu Stadien wie denen der Fig. 36 und 37 kontinuierlich über- leiten, ganz absehen und, ähnlich wie Montgomery (03, 04) bei Amphi- bien und mehreren andern Objekten verfahren ist, diese letzteren Stadien direkt an das Stadium der bivalenten Bügel anknüpfen. Wir gestatten uns die Frage an Goldschmidt zu richten, ob dies seine Meinung gewesen ist, und wenn dem so ist, auf welche Weise er dann die in Fig. 20 h—i, 26 und 29—35 von T7omopteris abgebildeten Stadien, die bei allen andern uns bekannten Objekten ihr Gegenstück finden, deuten will. Goldschmidt gibt zu, dass eine doppelte Längsspaltung der dicken Chromatinschlingen für die Richtigkeit unsrer Auffassung entscheidend wäre, findet aber, dass wir eine solche so vorsichtig be- Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1908. No. 4. 2 18 A. UND K. E. SCHREINER. M.-N. Kl. schrieben haben, dass darauf nur wenig Gewicht gelegt werden kann. Goldschmidt scheint hier auf unsre Vorsichtigkeit zu viel Gewicht gelegt zu haben; S. 20 äussern wir uns hierüber: »Ab und zu vermag man an den Spalthålften der bivalenten Chromosomen eine schwache Långsteilung wahrzunehmen<; in Fig. 20 h, 31 und 32 haben wir diese Långsteilung recht deutlich zur Darstellung gebracht. S. 23 heisst es weiter: »Die Långsteilung der Schwesterbügel, die während ihrer Entfernung von ein- ander auftrat, ist auch während der späteren Prophase zu erkennen«. Diese unsren Äusserungen sind doch recht positiv, und wir verstehen nicht recht, wie sie, besonders mit unsren Abbildungen zusammengehalten, zu der Auffassung Anlass geben können, wir hielten die doppelte Längs- teilung der bivalenten Chromosomen für fraglich. Es kann ja auch Gold- schmidt unmöglich unbekannt sein, dass eine ganz entsprechende doppelte Längsteilung der bivalenten Chromosomen in den Geschlechtszellen zahl- reicher andern Tiere vorgefunden wird, und dass ein Teilungsmodus der bivalenten Chromatinbügel, wie der von uns für Zomopteris geschilderte, bei vielen Objekten jetzt als sichergestellt angesehen werden muss. Wenn Goldschmidt selbst »von andern Objekten ganz ähnliche Bilder« aus der Prophase der ersten Reifungsteilung nach endweiser Konjugation der Chromosomen zu kennen meint, so möchten wir von ihm gern er- fahren, auf welche Objekte er hier zielt. Wenn Fick im Besitz unsrer Pråparate das oben zitierte Urteil Goldschmidts ohne die geringste Reservation im Wortlaut anführt (S. 65), so müssen wir wohl dies auf die Weise deuten, dass auch er unsrer Darstellung vom Hervorgehen der bivalenten Chromosomen der ersten Reifungsteilung aus den Doppelbügeln gegenüber dieselbe skep- tische Haltung wie Goldschmidt einnimmt. + Während Fick und Goldschmidt!, wie man aus ihren oben ange- führten Äusserungen gesehen haben wird, sich zwar der Richtigkeit unsrer Darstellung von der Chromatinreifung sehr zweifelnd gegenüber stellen, die Möglichkeit ihres Zutreffens aber doch nicht völlig haben leugnen ! In seiner neuen Arbeit (Über das Verhalten des Chromatins bei der Eireifung und Be- fruchtung des Dicrocoelium lanceatum Stil. et Hass. (Distomum lanceolatum), Archiv f. Zellforsch. Bd. I Heft 1), die uns nach Abschluss des vorliegenden Aufsatzes durch die Freundlichkeit des Verfassers im Korrekturabdruck zugänglich war, präzisiert Gold- schmidt seinen Standpunkt, sowohl der Annahme einer parallelen Konjugation der Chromosomen im allgemeinen als den, die letztere behandelnden Arbeiten im besonderen gegenüber, genauer. „Wenn ich selbst“, schreibt er hier, „auch nicht auf so ganz ab- lehnendem Standpunkt der Chromosomenkonjugation gegenüberstehe wie Meves, 1908. No. 4. GIBT ES EINE PARALLELE KONJUGATION DER CHROMOSOMEN ? IQ wollen, so stellt sich Meves in dieser Hinsicht auf einen viel entschiede- neren Standpunkt. Nach diesem Forscher soll nåmlich unsre Schilderung einer parallelen Konjugation direkt auf unrichtige Beobachtungen und falsche Kombinationen gebaut sein. Obwohl wir eigentlich mit unsrer recht ausfihrlichen Erwiderung der Kritik von Fick und Goldschmidt auch gleichzeitig auf die Einwände, die von Meves gegen die Richtigkeit unsrer Schilderung erhoben sind, geantwortet haben, so veranlassen uns doch die Gründe, die Meves für seine ablehnende Haltung anführt, zu einigen Bemerkungen. Aus eignen Untersuchungen kennt Meves von unsren Objekten wohl nur Salamandra. Er scheint aber von der, unsrer Meinung nach voll- kommen berechtigten Auffassung zu sein, dass der Forscher, der sich mit dem Reifungsvorgang bei einem Objekte vertraut gemacht hat, durch die Darstellungen andrer Forscher sich auch von den Verhältnissen bei ihm fremden Objekten eine selbständige Meinung zu bilden vermag. Wenn somit Meves unsre an Myxine, Tomopteris u. a. Objekten gewonnenen Resultate im Lichte seiner eignen Erfahrungen von Salamandra beurteilt, so haben wir dagegen nichts einzuwenden, umsoweniger als wir ja selbst betont haben, dass die Chromatinreifung bei allen diesen Objekten auf ähnliche Weise verläuft. Die Frage ist aber, ob sich Meves auch wirklich mit den Chromatin- veränderungen in den Spermatozyten von Salamandra vertraut gemacht hat. Wie wir in einer früheren Arbeit (06 b) hervorgehoben haben, ist die Schilderung, die Meves in seiner Salamanderarbeit (97) im Anschluss an Flemming (87) vom Hervorgehen der bivalenten Chromosomen der ersten Reifungsteilung aus den dicken Chromatinbalken geliefert hat, im grossen und ganzen zutreffend, und die Einwände, die von Montgomery (03) und Farmer und Moore (03, 05) gegen diese Schilderung erhoben worden sind, beruhen, wie wir im Anschluss an Janssens u. Dumez (03) hoffen klar bewiesen zu haben, nur auf völligem Übersehen einer Reihe wichtiger Stadien. vielmehr die Möglichkeit ihres Vorhandenseins zugebe, so muss ich doch in der Deutung der bisher vorliegenden Befunde mich ganz mit jenem ein- verstanden erklären. Auch ich glaube — und das gleiche hat kürzlich Fick in besonders scharfer Weise ausgesprochen —, dass alle bisherigen Angaben über Konjugation sich auf eine frühzeitige Längsspaltung des Chromatins beziehen und dass keine Angabe vorliegt, die man nicht mit ebenso viel Berechti- gung in dieser Weise deuten könnte“. Wir können uns dieser Auffassung Goldschmidts gegenüber auf den Hinweis auf unsre w. u. folgende Erwiderung des gleichlautenden Urteils von Meves be- schränken. 20 A. UND K. E. SCHREINER. M.-N. Kl. Dagegen ist es Meves nur in sehr unvollkommener Weise gelungen, das nähere Verhalten und die Bedeutung der dicken Chromatinbalken, vor allem ihr Hervorgehen, ins reine zu bringen. Nach seiner Darstellung besteht die Kernstruktur der jungen Sperma- tozyten von Salamandra »aus groben rundlichen oder eckigen Chromatin- klumpen und einem Lininfadenwerk. Beim Übergang in das Ruhestadium beginnen nun die Chromatinklumpen ein zackiges Aussehen anzunehmen, augenscheinlich, indem die von ihnen abgehenden Lininstränge sich mit Chromatin beladen. Es erscheint ein ausserordentlich dichtes Chromatin- gerüst, das sich aus unregelmässig geformten Knoten und dünnen Bälkchen zusammensetzt (Fig. 40—43). Derartige Bilder treten in der Entwicklung der Samenzellen zum ersten Male auf; in ihnen haben wir die Ruhe- stadien der Spermatozyten vor uns« (S. 32). »Nach Ablauf der Wachs- tumsperiode beginnt die Zelle in die erste Reifungsteilung einzutreten. Das Chromatingerüst des Kerns gewinnt mehr und mehr ein gleichmässiges Aussehen, indem die Knoten verschwinden, und der Umfang der Chro- matinbalken sich ausgleicht. Schliesslich haben wir einen ausserordentlich engen feinfädigen Knäuel und damit das erste Stadium der ersten Reifungs- teilung vor uns (Fig. 44) . . . . . Diese engen feinfädigen Knäuel lockern sich nun immer mehr auf, bis aus ihnen schliesslich die zuerst von Flem- ming beschriebenen dickfädigen Knäuel (Fig. 45, 47—49) hervorgehen, die (Flemming) aus »dicken Strängen bestehen, welche in ziemlich gleichen Abständen und im ganzen in leicht gewundener Form angeordnet sind«« (S. 37). Wie aus diesen Zitaten hervorgeht, sollen sich nach Meves, von einer grösseren Dichtheit des Chromatingerüsts der ruhenden Spermato- zyten abgesehen, die Kernveränderungen, die der ersten Reifungsteilung vorangehen, eigentlich in keiner wesentlichen Hinsicht von denjenigen unter- scheiden, die jede andre Kernteilung einleiten. Meves ist denn auch der Meinung, dass beide Reifungsteilungen Äquationsteilungen sind (S. 64). Diese Darstellung von Meves ist aber, wie in erster Reihe die vor- züglichen Untersuchungen des bekannten belgischen Zytologen Janssens klar bewiesen haben, durchaus unzutreffend. Durch die Untersuchungen von Janssens (or) wurde erstens die äusserst wichtige Tatsache festgestellt, dass der »dickfädige Knäuel« von Flemming und Meves aus 12, d. h. in der halben Normalzahl der Chromosomen vorhandenen, U-förmigen Chromatinbügeln besteht. (Jans- sens bemerkt mit vollem Rechte, dass die Abbildung, die Meves von diesem Stadium — »stade du bouquet« von Janssens — geliefert hat, »n’en dit presque rien<). 1908. No. 4. GIBT ES EINE PARALLELE KONJUGATION DER CHROMOSOMEN ? 21I Weiter vermochte Janssens eine polare Orientierung der Chroma- tinfiden während der Bildung der dicken Bügel sowie eine deutliche Dualitåt der Polteile dieser in Bildung begriffenen Bügel festzustellen — Verhältnisse, die von Meves ganz übersehen waren. Janssens diskutiert schon im Jahre 1901, also kurz nach dem Er- scheinen der bahnbrechenden Arbeit v. Winiwarters, die Möglichkeit einer parallelen Konjugation bei seinen Objekten, findet aber, wie auch in seiner nächstfolgenden Arbeit (03), dass sich für eine solche Annahme noch kein sichrer Beweis beibringen lässt. Indessen sind die Abbildungen von Janssens so vorzüglich naturgetreu ausgeführt und augenscheinlich aus einer so durchdringenden Analyse der Präparate hervorgegangen, dass wir (04, 05 a), nachdem wir uns mit dem Konjugationsvorgang bei ver- schiedenen andern Wirbeltieren, die in dieser Hinsicht günstigere Unter- suchungsobjekte als die Amphibien darstellen, bekannt gemacht hatten, aus ihnen schliessen konnten, dass eine parallele Konjugation auch bei den Amphibien statthaben musste. In seiner letzten Arbeit hat dann Janssens (05) eine eingehende Schilderung des Hervorgehens der bivalenten Chromatinbügel bei Batra- choseps durch parallele Konjugation geliefert, und seine Darstellung, deren Richtigkeit durch unsre Untersuchungen (06 b) an dem Objekt von Meves, nämlich Salamandra, vollkommen bestätigt worden ist, stimmt auch in allen wichtigen Punkten mit unsren an 7omopteris gewonnenen Resultaten überein. Wenn Meves von allen den Stadien, die der Bildung der bivalenten Bügel vorangehen, nur einen so äusserst oberflächlichen Eindruck bekom- men hat, so mag wohl der Grund hierzu darin liegen, dass er, wie seine »überaus klaren Zeichnungen« deutlich zeigen, alle Kerne mit komplizierten Strukturen nur bei einer Einstellung studiert hat, die verflochtenen Chromatinzüge aber nirgends längere Strecken durch die Kerne verfolgt hat. Seine Zeichnungen (vgl. z. B. Fig. 41—44) machen auf uns einen eigentümlich »flachen« Eindruck und scheinen nur dünne Kernscheiben wiederzugeben (»Flächenbilder«, vgl. o.). Obwohl es somit Meves nicht gelungen ist, die eigentümlichen Kern- strukturen der jungen Spermatozyten auch nur annähernd zu analysieren, so hat er doch von diesen Kernen insoweit einen richtigen Eindruck bekom- men, als er erkannt hat, dass in ihnen Bilder zum Vorschein kommen, die in der Entwicklung der männlichen Geschlechtszellen hier zum ersten Male auftreten, indem nämlich das Kerngerüst der Spermatozyten »dichter« als in der Ruheperiode der Spermatogonien ist. 22 A. UND K. E. SCHREINER. M.-N. Kl. Um so auffallender muss es dann aber erscheinen, dass Meves, wenn wir ihn recht verstanden haben, von der bestimmten Auffassung ist, dass diese Ruheperiode der Spermatozyten derselben Natur ist, wie die der vorangehenden Generationen. Es scheint ihm überhaupt gar nicht in den Sinn gekommen zu sein, dass diese Eigentümlichkeit der Spermato- zytenkerne damit in kausalem Zusammenhang stehen könnte, dass aus diesem Kerngerüst 12 anstatt sonst 24 Chromosomen schliesslich hervor- gehen. Es ist ihm auch keineswegs auffallend erschienen, dass das Kern- gerüst vor der Bildung ı2 grosser Chromosomen dichter war als vor der Bildung 24 kleinerer! Immerhin soll man sich doch nicht so sehr wundern, dass es im Jahre 1896 Meves nicht gelang, in die verwickelten Kernstrukturen der Reifungs- periode bei seinem, in dieser Hinsicht wenig günstigen Objekt tiefer ein- zudringen; haben doch erst die grossen Fortschritte, die das letzte Dezen- nium auf diesem Gebiete der Forschung gebracht hat, allmählich eine schärfere Fragestellung ermöglicht, und haben wir doch, was speziell die Chromatinreifung bei den Amphibien betrifft, gesehen, wie dieselbe seit dem Erscheinen der Arbeit von Meves von zahlreichen Forschern ein- gehenden Prüfungen unterworfen, aber erst durch die Untersuchungen der letzten Paar Jahre einigermassen klargelegt worden ist. Wenn aber Meves (07) in seiner im letzten Sommer erschienenen Arbeit, nachdem er hat verfolgen können, wie ein so ausgezeichneter Be- obachter und zugleich so vorsichtiger Forscher, wie Janssens, der unter allen jetzt lebenden Zytologen wohl unstreitig als der beste Kenner der Geschlechtszellen der Amphibien angesehen werden muss, durch ausge- dehnte und mühevolle Untersuchungen an einer ganzen Reihe von Am- phibien sich mit Rücksicht auf die Frage von der Bildung der bivalenten Chromosomen allmählich aus Zweifeln zu voller Klarheit durchgekämpft hat, und nachdem er weiter gesehen hat, wie andre auf diesem Gebiete nicht ganz unerfahrne Forscher durch Untersuchungen, die von denen von Janssens unabhängig ausgeführt wurden, zu ähnlichen Resultaten an seinem eignen Objekt (Salamandra) gelangt waren, wiederum die Frage von der Chromatinreifung zur Erörterung aufnimmt und sich dabei mit grösster Schärfe gegen die von Janssens und uns verfochtene Auffassung wendet — dann fragt sich der Leser mit einer gewissen Spannung, welche neuen Tatsachen dieser auf dem Spezialgebiete der Spermiogenese, vor allem der der Amphibien hoch geschätzte Forscher für seine ablehnende Haltung darzubringen vermocht hat. Von solchen Tatsachen wird man aber im Aufsatz von Meves keine finden. 1908. No. 4. GIBT ES EINE PARALLELE KONJUGATION DER CHROMOSOMEN? 23 Zwar hat Meves seine frihere Auffassung insofern geåndert, als er jetzt zugibt, dass die dicken Chromatinbiigel der Spermatozyten von Salamandra schon wåhrend ihrer Bildung eine polare Orientierung und eine »anscheinende Längsspaltung« zeigen; weiter wird der »ausserordent- lich enge, feinfådige Knäuel«, der früher als Anfangsstadium der ersten Reifungsteilung beschrieben wurde (vgl. o. S. 20), jetzt mit Stillschweigen übergangen. Diese »neuen Erfahrungen« von Meves stimmen aber mit den alten von Janssens (or) vollkommen iiberein, und sie sollten als Grundlage fiir einen Angriff auf die Auffassung von Janssens und uns a priori wenig geeignet erscheinen. Was Meves gegen uns ins Feld zu führen hat, ist denn auch ganz negativer Art: Wenn wir gemeint haben, auch bei Salamandra, ähnlich wie bei Tomopteris, die einzelnen Chromosomen von der letzten Spermatogonien- teilung an bis zum Anfang der Konjugation verfolgen zu können l, so ! Um jedes Missverständnis zu vermeiden möchten wir in dieser Verbindung über das Verhalten der Chromosomen in den jungen Oo- und Spermatozyten folgende Bemer- kungen hinzufügen. Als wir in den Spermatozyten von Tomopteris zuerst darauf aufmerksam wurden, dass sich die Chromosomen mit grösster Wahrscheinlichkeit von der letzten Sperma- togonientelophase an bis zum Anfang der Konjugation verfolgen liessen, machte uns diese Entdeckung eine grosse Freude. Wir müssen aber betonen, dass wir sie nicht nötig gehabt hätten, um uns von dem Vorhandensein einer parallelen Konjugation bei unsrem Objekte zu überzeugen; hatten wir doch schon früher diesen Vorgang für andre Objekte beschrieben, ehe wir daran gedacht hatten, die Chromosomen während der vor- hergehenden 'Auflockerungsperiode verfolgen zu können. Diese Entdeckung hat unsres Erachtens überhaupt mit der speziellen Frage von der paralleien Konjugation wenig zu tun, und wenn sich auch bei ‚keinem Objekte die einzelnen Chromosomen während der betreffenden Periode verfolgen liessen, so würde unsre Beweisführung für das Vorhandensein einer parallelen Konjugation davon in keiner Weise beeinträchtigt werden. Dagegen ist es natürlich für die Hypothese von der Individualität der Chromosomen von grosser Bedeutung, wenn sich. feststellen lässt, dass die Chromosomen während eines ganzen Chromatincyklus ihre Abgrenzung gegeneinander bewahren, obwohl auch hier ein negativer Befund keineswegs als Beweis gegen die Richtigkeit der Theorie gelten kann. Worauf kann es nun beruhen, dass sich die Chromosomen während dieser Auflocke- rungsperiode besser voneinander unterscheiden lassen, als in andern? Wir nehmen ja an, dass die Chromatinelemente auch während dieser Periode bis auf ihre doppelte Grösse anwachsen, und dass somit die der Konjugation vorhergehende Auflockerungs- periode, einer gewöhnlichen „Ruheperiode“ entspricht (vgl. o. S. 4). Die Antwort ist, wie wir annehmen müssen, im Verhalten des Zytozentrums zu suchen. Während dies in gewöhnlichen Ruheperioden wahrscheinlich eine zu den Chromosomen „indifferente Lage“ (vgl. 06 b, S. 471) in der Zelle hat, scheint es sich in den jungen Zellen der Reifungsperiode im Verhältnis zur Kernachse so lange zu verschieben, bis es ausserhalb der freien Enden der Chromosomen seine Lage be- kommt und somit auf dieselben wieder einen richtenden Einfluss zu üben anfängt. Die Deutlichkeit, mit der sich die Chromosomen während dieser Periode vonein- ander unterscheiden lassen, wird dann wahrscheinlich von der Schnelligkeit, mit der sich die Verschiebung des Zentrums vollzieht, weiter von der Zahl der Chromosomen, vielleicht auch von andern Faktoren abhängig sein. 24 A. UND K. E. SCHREINER. M.-N. Kl. stellt sich Meves einem solchen Gedanken »verståndnislos gegentiber<, denn so etwas ist ihm an seinen Pråparaten nicht gelungen. Und wenn wir eben mit Riicksicht auf diesen Punkt geåussert haben: »Es låsst sich nicht leugnen, dass dieser Umbildungsprozess der Chromosomen bei Salamandra nur schwer von Stufe zu Stufe zu verfolgen ist, und wenn wir nicht mit dem entsprechenden Prozesse von Tomopteris bekannt ge- wesen wåren, håtten wir kaum die Bilder auf diese Weise gedeutet< (06 b, S. 425), so fühlt er sich hierdurch in seiner Sicherheit keineswegs er- schüttert, geschweige denn dazu veranlasst, die Verhältnisse bei einem in dieser Hinsicht günstigeren Objekte zu untersuchen, ehe er sich über diese Frage äusserte. Wenn Janssens und wir die Bildung der bivalenten Chromatin- bügel durch paarweise Vereinigung je zweier dünnen Fädchen bei unsren Objekten Schritt für Schritt verfolgt und durch zahlreiche Abbildungen illustrieit haben, so bedeutet dies für Meves nichts; denn an seinen Präparaten hat er etwas ähnliches nicht sehen können, und seine Bilder scheinen ihm sogar die Möglichkeit einer parallelen Konjugation direkt auszuschliessen: »Schon die in der Zeichnung nicht wiederzugebende, ausserordentliche Dichtheit des Kerngerüstes, sowie die zahlreichen, zwischen den Fäden vorhandenen Querverbindungen (die sich zum Teil noch bis nach Auflösung der Kernmembran erhalten) lassen es meines Erachtens ausgeschlossen erscheinen, dass zwei Fäden sich der Länge nach anein- ander lagern und sich vereinigen könnten; die Fäden besitzen auf diesem Stadium überhaupt gar nicht die Möglichkeit freier Bewegung!, wie sie etwa den fertigen Chromosomen nach Auflösung der Kernmembran zukommt< (07, S. 461). Wir müssen Meves zugeben, dass selbst Götter gegen dieses Ar- gument vergebens kämpfen würden! Was nun die Dualität der in Bildung begriffenen bivalenten Chromo- somen betrifft, so ist diese nach Meves »überhaupt nur eine anschei- nende; es handelt sich nicht um je ein Paar von parallel verlaufenden Fäden, sondern um je einen Faden, welcher längsgespalten ist, bez. eine zweireihige Anordnung der Chromatinkörner aufweist« (l. c.). Was Jans- sens, wir und eine Reihe andrer Forscher als eine parallele Konjugation beschrieben haben, ist nur eine prophatische Längsteilung, und unsre Befunde bestätigen somit nach der Meinung von Meves »nur für die erste Teilung der Oo- bez. Spermatozyten, was Flemming zuerst für diejenige von Somazellen nachgewiesen hat: dass die Längsspaltung schon ' Von uns gesperrt. 1908. No. 4. GIBT ES EINE PARALLELE KONJUGATION DER CHROMOSOMEN ? 25 sehr früh auftritt, bezw. (Flemming, schon 87, S. 448) »in den Fäden »praeformirt« ist« (S. 462). Meves vergisst in dieser Verbindung zu er- wahnen, dass wir (06 b, S. 437) diese prophatische Långsspaltung auf einem noch früheren Stadium als Flemming zu erkennen gemeint und auf diesen Punkt gewisses Gewicht gelegt haben. Es ware doch wohl recht eigentümlich, wenn wir eben in diesem Falle die wahre Natur der Dualitåt der Faden so völlig verkannt hätten! Wir bitten den unbefangenen Leser, einen Blick auf die an Taf. IV von Janssens (05) oder die in unsren Fig. 12—18 wiedergegebenen Bilder, wo die Vereinigung der sich zum Teile weit spreizenden Fadchen dargestellt ist, zu werfen, um den Wert dieser Behauptung von Meves zu prüfen. Erinnern diese Bilder auch im entferntesten an die von Meves in seinen Fig. c—d nach Flemming reproduzierten ? Wenn Meves eine Ahnlichkeit zwischen den betreffenden Bildern Flemmings und denen aus der Konjugationsperiode findet, so kann dies nur darauf beruhen, dass er sich mit den letzteren nur in sehr ober- flachlicher Weise bekannt gemacht hat. Wenn nun aber Meves fiir ein ihm so ganz fremdes Objekt wie Myxine nicht so weit hat gehen wollen, unsre Bilder, durch die wir das Zustandekommen der parallellen Konjugation darzustellen versucht haben, für direkt unrichtig zu erklären, so steht er auch hier nicht ratlos; unsre Darstellung der Chromatinveränderungen in den Spermatozyten dieses Tieres wird in folgender kategorischen Weise abgefertigt: » Wenn ich die dieser Arbeit beigegebenen Figuren betrachte, komme ich zu dem Resultate, dass A. und K. E. Schreiner nur durch eine irrtümliche Seriierung ihrer Figuren zu der Annahme einer parallelen Kopulation gelangt sind« (07, S. 456—57). Die Bilder, die wir als Einleitungsstadien der parallelen Konjugation aufgefasst haben, sollen nach seiner Meinung erst nach dem Stadium der bivalenten Schlingen einzureihen sein und somit Spaltungsstadien darstellen. Es ist uns sehr auffallend gewesen, dass Meves, wenn er über die Seriierung unsrer Bilder ein Urteil fällen will, nur auf die Figuren in unsrer ersten Myxinearbeit, wo wir nach eigener Aussage (06b, S. 449) die Ver- hältnisse nicht erschöpfend und zum Teil nach unvollkommen konservierten Präparaten dargestellt haben, Rücksicht nimmt, dagegen die viel klareren, nach besser gelungenen Präparaten gezeichneten und eine vollständige Entwicklungsserie der Spermatozyten darstellenden Figuren in unsrer letzten Myxinearbeit, die ihm wohl bekannt ist, sowie die zahlreichen Abbildungen der entsprechenden Stadien, die wir von andern Objekten geliefert haben, in dieser Verbindung mit keinem Worte erwähnt. Immerhin muss aber 26 A. UND K. E. SCHREINER. M.-N. Kl. wohl angenommen werden, dass sein Vorwurf auch fiir diese letzteren Geltung haben soll; denn sonst ware derselbe ja eigentlich ganz hinfållig. Wir wollen Meves offen fragen, ob wir in dieser Annahme Recht haben. Will er mit Kenntnis von alledem, was in den letzten Jahren über die Reifung månnlicher und weiblicher Geschlechtszellen bekannt geworden ist, die Meinung ausgesprochen haben, dass die Stadien, die bei vielen Objekten vor der Bildung der bivalenten Chromatinbügel beschrieben worden sind, und auf denen die diinnen Chromatinfadchen an einer Seite zu je zwei zusammenlaufen, an der andern aber sich oft weit spreizen, dass diese Stadien nach dem der bivalenten Bügel einzureihen und somit mit den, schon längstbekannten Spaltungsstadien dieser Bügel identisch sind ? Meint er dies auch für solche Objekte behaupten zu dürfen, wo die verschiedenen Stadien in der Entwicklung der Geschlechtszellen in den Geschlechtsdrüsen nach ihrem Alter geordnet und somit räumlich ge- trennt sind! (vgl. die von Janssens, 05, gelieferten kontinuierlichen 1 Als ein gutes Beispiel von der räumlichen Trennung der Einleitungs- und der End- stadien der Konjugation können wir die Verhältnisse in den jungen Ovarien von My.xıne nennen. Im Ovarium dieses Tieres sind die verschiedenen Entwicklungsstadien der Ge- schlechtszellen in sehr charakteristischer Weise geordnet: Dem freien Rande des Ova- rialblattes am nächsten befinden sich die Oogonien, die aus dem diesen Rand beklei- denden Keimepithel hervorgehen. Je mehr wir uns aber der Anheftungslinie des Mesovariums nähern, auf desto vorgerücktere Stadien stossen wir. Bei Verfolgung der Entwicklung des Ovariums kann man nun auch das zeitliche Auftreten der verschie- denen Stadien feststellen. Um das zeitliche Auftreten eben der Stadien, auf die es uns hier besonders an- kommt, zu illustrieren, führen wir folgendes Beispiel an: Im Ovarium eines 77.4 cm langen Tieres haben wir noch keine Oozyte aus dem Stadium der bivalenten Chromatin- bügel vorgefunden, die ältesten Oozyten dieses Tieres befanden sich in der Einleitungs- phase der Konjugation. Im Ovarium eines 72.4 cm. langen Tieres liessen sich dagegen nahe an der Anheftungslinie des Mesovariums zahlreiche grössere Oozyten aus dem Stadium der bivalenten Bügel und neben diesen auch einige, deren Bügel längsge- spalten waren, nachweisen; gegen den freien Rand des Ovariums hin lagen aber auch hier kleinere Oozyten aus der Einleitungsphase der Konjugation sowie kleine Oogonien. Die Stadienfolge der Spermatozyten von My.xine lässt sich nun bei Verfolgung der Entwicklung des Hodens ebenso sicher wie die der Oozyten feststellen; und man wird sich ausserdem davon überzeugen können, dass die Zellen des Spaltungsstadiums sich von denen der Einleitungsphase der Konjugation dadurch unterscheiden, erstens dass sie frei in der Follikelflüssigkeit schwimmen und meistens auch deutlich grösser als die letzteren sind (05 a), zweitens dass ihre Zentriolen schon grosse Knospen tragen (05 b). Hierzu kommt noch als weitere Unterscheidungsmerkmale das Verhalten ihrer chromatoiden Körper und Sphärenbläschen (05 a). Der erfahrne Untersucher wird aber nur selten für die Bestimmung der Stadien- folge diese Merkmale nötig haben, er wird sich aus der genauen Betrachtung der Kern- strukturen allein ein sicheres Urteil über das relative Alter der Zellen bilden können, und vor allem wird ihm die Entscheidung, ob er Zellen aus der Einleitungs- oder der Endphase der Konjugationsperiode vor sich hat, nur in Ausnahmsfällen schwer sein können. 1908. No. 4. GIBT ES EINE PARALLELE KONJUGATION DER CHROMOSOMEN? 27 Serien von Photographien durch die Länge des Hodens von Batrachoseps), und vor allem auch fir weibliche Geschlechtszellen, wo man sich manch- mal leicht davon überzeugen kann, dass die Zellen sowie die Kerne an Grösse merklich zugenommen haben, wenn die Spaltung der bivalenten Chromatinbügel klar hervortritt ? Nachdem Meves in der oben geschilderten Weise denjenigen For- schern den Garaus gemacht hat, die in diesen Fragen eine andre Meinung haben als er, liefert er in einem eigenen Kapitel eine Darstellung seiner Auffassung der Chromatinreduktion (07, S. 463). »Mein Stand- punkt in der Reduktionsfrage ist noch immer (allerdings mit einer wesent- lichen Einschränkung) derselbe wie im Jahre 1896«, so fängt dies Kapitel an. Wenn wir uns der Resultate der Untersuchungen von Meves aus jenem Jahre erinnern, wenn wir bedenken, dass er von den eigentümlichen Chromatinverånderungen, die der Bildung der bivalenten Chromosomen vorhergehen, damals so gut wie gar keine erkannt hat, und dass er auch durch seine neusten Untersuchungen nur sehr wenig weiter gelangt ist (vgl. o.), so wird man sich wohl diese »Unveränderlichkeit« seines Stand- punkts einigermassen erklären können. Man wird ihm auch nach dem Lesen seiner Arbeiten glauben, wenn er sagt, dass er »die Schwierig- keiten des Reduktionsproblems niemals recht begriffen« hat (07, S. 465). Wir müssen Meves zugeben, dass seine Auffassung von den Chro- matinveränderungen der Reifungsperiode an bestechender Einfachheit und Übersichtlichkeit nichts zu wünschen übrig lässt. Es gibt keine Konjugation der Chromosomen, weder auf die eine, noch auf die andre Weise. Die Zahl der Chromosomen wird ganz einfach dadurch reduziert, »dass die vorhandene Chromatinmasse sich im Beginn der ersten Reifungsteilung in der halben Anzahl von »taktischen Verbänden«, Chromosomen zusam- menfindet!. Dies ist eine Tatsache, die als solche hingenommen werden muss. Eine besondere Erklärung dafür lässt sich nicht geben« (S. 464). Die Reduktion der Chromosomenzahl wird offenbar von Meves den- jenigen Mysterien zugezählt, über die die Menschen lieber nicht reflektieren sollten. Schafft man doch mit dem vielen Reflektieren nur Unfrieden und immer neue Schwierigkeiten! Kristiania d. 22. November 1907. ' Von uns gesperrt. 28 A. UND K. E. SCHREINER. M.-N. Kl. Literatur. Berghs, J. (04): La formation des chromosomes heterotypiques dans la sporogenese végétale. II. La Cellule, t. 21. Farmer, J. B. and Moore, J. E. S. (03): New Investigations into the Reduction Pheno- mena of Animals and Plants. Proc. of the Roy. Sc. Vol. 72. — 9 — (05): On the Maiotic Phase (Reduction Divisions) in Animals and Plants. Ouartl. Journ. Micr. Sc. Vol. 48. Fick, R. (07): Vererbungsfragen, Reduktions- und Chromosomenhypothesen, Bastard-Regeln. Ergebn. d. Anat. u. Entw. Bd. 16. Flemming, W. (1887): Neue Beiträge zur Kenntnis der Zelle. Arch. f. mikr. Anat. Bd. 29. Goldschmidt, R. (06): Referat im Zoolog. Zentralblatt. Grégoire, V. et Wygaerts, A. (03): La reconstitution du noyau et la formation des chromosomes dans les cineses somatiques. La Cellule, t. 21. Grégoire, V. (04): La réduction numérique des chromosomes et les cinéses de matu- ration. La Cellule, t. 21. —» — (05): Les résultats acquis sur les cinèses de maturation dans les deux regnes. La Cellule, t. 22. —» — (06): La structure de l’element chromosomique au repos et en division. La Cellule, t. 23. Heidenhain, M. (07): Plasma und Zelle. Erste Abt., erste Liefr. Jena. Janssens, F. A. (or): La spermatogénèse chez les Tritons. La Cellule, t. 19. —»— (05): Evolution des Auxocytes males du Batrachoseps attenuatus. La Cellule, (022 —»— et Dumez, R. (og): L'élément nucléinien pendant les cineses de maturation des spermatocytes chez Batrachoseps attenuatus et Pletodon cinereus. La Cellule, t. 20. Meves, Fr. (1897): Ueber die Entwicklung der månnlichen Geschlechtszellen von Sala- mandra maculosa. Arch. f. mikr. Anat. Bd. 48. —»— (07): Die Spermatocytenteilungen bei der Honigbiene nebst Bemerkungen iiber Chromatinreduktion. Arch. f. mikr. Anat. Bd. 70. Montgomery, Jr. Th. H. (03): The Heterotypic Maturation Mitosis in Amphibia and its General Significance. Biol. Bull. Vol. 4. —» — (04): The Maturation Phenomena of the Germ Cells. Biol. Bull. Vol. 6. Rickert, J. (1892): Zur Entwicklungsgeschichte des Ovarialeies bei Selachiern. Anat. Anz. Bd. 7. Schreiner, A. und K.E. (04): Die Reifungsteilungen bei den Wirbeltieren. Ein Beitrag zur Frage nach der Chromatinreduktion. Anat. Anz. Bd. 24. —» — (05a—b): Ueber die Entwicklung der månnlichen Geschlechtszellen von Myxine glutinosa (L.) I-II. Arch. de Biol. t. 21. —» — (06 a): Neue Studien über die Chromatinreifung der Geschlechtszellen. I. Die Reifung der männlichen Geschlechtszellen von Tomopteris onisciformis (Esch- holtz). Arch. de Biol. t. 22. 1908 No. 4. GIBT ES EINE PARALLELE KONJUGATION DER CHROMOSOMEN ? 29 Schreiner, A. und K. E. (06b): Neue Studien über die Chromatinreifung der Geschlechts- zellen. Reifung der männlichen Geschlechtszellen von Salamandra maculosa (Laur.), Spinax niger (Bonap.) und Myxine glutinosa (L.) Arch. de Biol. t. 22. —3»— (066c): Neue Studien über die Chromatinreifung der Geschlechtszellen. III. Die Reifung der Geschlechtszellen von Ophryotrocha puerilis (Clprd. Mecz). Anat. Ans. Bd. 29. —»— (07): Neue Studien über die Chromatinreifung der Geschlechtszellen. IV. Die Reifung der Geschlechtszellen von Enteroxenos östergreni (Bonn), Videnskabs- Selsk. Skr. I. M.-N. Kl. 1907. No. 2. Strasburger, E. (05): Die stofflichen Grundlagen der Vererbung im organischen Reich. Jena. Winiwarter, H. v. (or): Recherches sur l’ovogenese et l’organogénése de l’ovaire des mammifères (lapin et homme). Arch. de Biol. t. 17. 30 A. UND K. E. SCHREINER. M.-N. Kl. geführt. Fig. 1-0. 5 The , 2 ” 3- y 4—7- ” ” Erklarung der Figuren. Samtliche Zeichnungen sind unter Benutzung des Abbe’schen Zeichenapparats auf Arbeitstischhöhe entworfen: Fig. 5b ist mit Zeiss’s Apochr. 1.5 mm. und Oc. 12 ge- zeichnet, die übrigen Figuren mit derselben Linse und Oc. 8. Tubuslänge 160 mm. Die Zeichnungen wurden nach Schnittpräparaten ausgeführt, die nach Fixierung in Tellyesnickis Flüssigkeit mit Eisenhämatoxylin gefärbt waren; sie geben die Kern- strukturen möglichst genau wieder, die Struktur des Zytoplasmas ist dagegen nicht aus- Entwicklung der Spermatozyten bis zum Anfang der Konjugation. Telophase einer Spermatogonienteilung. Spätere Telophase. Junge Spermatozyten. Kerne in seitlicher Ansicht, von der Oberfläche ge- sehen. Etwas ältere Spermatozyten. 5a und b. Kerne in seitlicher Ansicht. 5b. 6 und 7 ungefähr dasselbe Stadium wie Fig. 4, die Chromatinbügel quer getroffen. 8. Q. 10— 18 I0— I I. 12. 13, 15; Teile einiger Chromatinbiigel aus dem Kerne der in Fig. 5a abgebildeten Zelle bei stårkerer Vergrösserung. Der in Fig. 6 gezeichnete Kern ist durch seine Mitte, die beiden Kerne der Fig. 7 durch ihre Polteile durchgeschnitten. Etwas åltere Spermatozyte als die der Fig. 4—7; die Chromatinbigel, beson- dersïan ihren Polteilen, mehr kondensiert. Spermatozyte kurz vor dem Anfang der Konjugation. Einige Chromatinbügel zeigen im Polteile des Kernes zu je zwei einen parallelen Verlauf. Bildung der bivalenten Chromatinbiigel durch parallele Konjugation je zweier diinnen Chromatinfåden. Erster Anfang der Konjugation im Polteile des Kernes. Etwas spåteres Stadium. Im Polteile des Kernes haben sich die diinnen Faden zum Teil schon zu dicken Chromatinbügeln vereinigt. Das Bild ist bei einer Einstellung gezeichnet; durch geringe Veränderung der Einstellung treten zwei andere Paare von konjugierenden Fäden zu Gesicht. 16 und 17. Detailbilder aus Kernen, wo die Bildung der bivalenten Chroma- tinbügel beinahe beendigt war. 1908. No. 4. GIBT ES EINE PARALLELE KONJUGATION DER CHROMOSOMEN ? 31 Fig. 14 und 18. Dasselbe Stadium. Zellkuppen. Sämtliche im Schnitte vorhandenen Fäden und Bügel des Kernes eingezeichnet. „ 19—20. Stadium der bivalenten Chromatinbiigel. >| 10. Detailbild eines Bigels. 4 20. Querschnittsbild. „ 21—26. Hervorgehen der bivalenten Chromosomen der ersten Reifungsteilung durch Längsspaltung der bivalenten Chromatinbügel und Kontraktion der Spalthälften. Detailbilder. In Fig. 23 ist an mehreren Stellen eine Längsteilung der Spalt- teile sichtbar. Gedruckt am 3. april 1908. L ‘ea a Sy its a eee be A rt ICE “2 ant I. SCHREINER DEL. TAFEL I. ay TAFEL IL. 10. 8. ÅL 14. 15. 10. SCHREINER DEL. p 19. SCHREINER DEL. 27 a TAFEL III. DÆMRINGEN I NORGE AF H. MOHN MED EN FIGUR I TEXTEN # VIDENSKABS-SELSKABETS SKRIFTER. |. MATHEMATISK.-NATURV, KLASSE. 1908. No. 5) | UDGIVET FOR FRIDTJOF NANSENS FOND CHRISTIANIA I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD 1908 A. W. BROGGERS BOGTRYKKERI. wy | NORGE, der straekker sig gjennem 13 heie Breddegrader, fra den 58. til den 71., skifter Dagen, Daemringen og Natten inden vide Graendser, saavel med Hensyn til Tid som til Rum. Klokkeslettet for deres Begyndelse og Ende og deres Varighed er meget forskjellig paa de forskjellige Dage og de forskjellige Bredder. Det nordlige Norge har Merketid og Mid- natsol. Den flerfoldige Interesse, som knytter sig til Kundskaben om disse Lysforhold i Atmosfæren, har bragt mig til at beregne de følgende Tabeller. Disse gjælder følgende 4 Trin i Lysets Overgang fra Nat til Dag og fra Dag til Nat. 1. Solens Opgang og Nedgang. Den astronomiske Horizont og Solens øvre Rand. Den lyse Dæmrings Ende om Morgenen og Begyndelse om Aftenen. 2. Skumringens Ende om Morgenen og Begyndelse om Aftenen. Den er sat ved det Tidspunkt, da Solens Centrum er 4 Grader under Horizonten. Mellem Solnedgang om Aftenen og dette Klokkeslet og efter dette Klokkeslet om Morgenen kan man, naar Veiret er klart, se at arbeide indendørs. Ved rigtig klart Veir og ved Vinduer, der vender mod den lyse Del af Himmelen, kan gode Øine se tydeligt ved en lavere Solstand, indtil 5, muligens indtil 6 Grader under Horizonten. Ved klar Himmel kommer om Aftenen Stjerner af første Størrelse frem, naar Solens Centrum er omtrent 4° 6° under Horizonten (Sirius 3°). 3. Tusmørkets Ende om Morgenen og Begyndelse om Aftenen. Den er sat ved det Tidspunkt, da Dæmringsbuens Top er i Zenit. Ved denne Tid voxer eller aftager Dagslysets Styrke merkelig raskt. Man kan i fri Luft med klart Veir vanskelig læse trykt Skrift vendt mod den lyse Del af Himmelen, eller foretage Udearbeider som kræver noget Lys. 4. Nattens Ende om Morgenen og Begyndelse om Aftenen. Dæm- ringsbuens Top over Solen sees i Horizonten. Atmosfæren faar intet direkte Sollys. Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1908. No. 5. 1 4 H. MOHN. M.-N. Kl. Der er beregnet og indført i Tabellerne for hvert af disse 4 Trin og særskilt for Morgen og Aften Klokkeslettet og Solens Azimut, samt Varigheden af Lyset fra Morgen til Aften. Til Grund for Beregningerne ligger folgende Betragtninger og Formler. I ovenstaaende Figur er tegnet et Snit gjennem Jordens Centrum C. Ca, Cb, Cc, Cm, Cn er Jordens Radius, À. Den indre Cirkel a6bcmu er Jordens Overflade. Den ydre Cirkel dB forestiller det yderste Lag i Atmosfeeren, som er istand til at reflektere Solens Lys saaledes, at det netop er merkeligt for det menneskelige Øie. Dette Lags Høide over Jordens Overflade er m B eller A. SS er en ret Linie gjennem Solens oe Jordens Centrer: Cremer. zei Lime leder paaası En ret Linie S'6 fra Solens øverste Rand tangerer Jordens Overflade i Punktet 6. Vinkelen aCb er lig r—z, hvor r er Solens geocentriske Vinkelradius og ze Solens Horizontalparallaxe. Paa Grund af den astronomiske Horizontalrefraktion o, lig Vinkelen bCc, ser en lagttager i Punktet c Solens Overrand i den astronomiske Horizont. Ved Opgangen eller Nedgangen af Solens Overrand, Dagens Begyndelse eller Ende, er saaledes Solcentrets Depression under Horizonten eller dets negative Heide lig ”—7—+-0, eller dets Zenitdistants for første Trin Zi=90"+r—7-+0. Solcentrets Zenitdistants for det andet Trin er Z,=90"44"=94" 1908. No. 5. D.EMRINGEN I NORGE. | oa En Lysstraale fra Solens Overrand tangerer Jorden i Punktet c, og fortsætter, afbøiet mod Jorden ved den terrestriske Refraktion, til Punktet B i Grændselaget. Den terrestriske Refraktions Størrelse er Vinkelen dC B eller ¢, mellem Tangentlinien cd, der er lodret paa cC, og den rette Linie cB. Traekkes den rette Linie Cg lodret paa cB, bliver Vinkelen cCg lig & da dens Ben er lodret paa Vinkelen deB‘ Ben. Punktet 3 er Toppen af den lysende Dæmringsbue, Grændsen mellem den oplyste Del af Atmosfæren og Jordskyggen. En lagttager i Punktet m har Dæm- ringsbuens Top i Zenit. Hans Vertikallinie er CB og Solcentrets Zenit- distants er Vinkelen BCS = SCa + aCB = 90° + aCB. I Trianglet cCB har vi R > h cos CCB = cos fp = eller tang? > = —.—— KE BIG > 2 2R+ I Trianglet cCg har vi (g=Rcose. I Trianglet ¢CB har vi | Cg Rcose cos CB = cos ff = 323 = cos f cos & R+h R+h altsaa Vinkelen aCB=+e+0+ r— 1 og Solcentrets Zenitdistants for det tredie Trin Z,=90° + +etotr—x. Naar Punktet B sees af en lagttager paa Jordoverfladen i den astro- nomiske Horizont, tangerer en Lysstraale fra B, konkav mod Jorden paa Grund af den terrestriske Horizontalrefraktion, Jordens Overflade i et Punkt z, hvis Afstand fra m er lig Afstanden mc. Vinkelen BCn == BCc = ÿ +e, og Solcentrets Zenitdistants for det fjerde Trin er Z,=90"+p0'"+e+0+7—7 ++ e=90"+2p"+2e+0+r7—7. Solens Vinkelradius 7 og dens Horizontalparallaxe x har jeg taget efter den norske Sjøkalender. Den astronomiske Horizontalrefraktion o har jeg beregnet efter Bessels Refraktionstabeller med Argelanders Supplement (Warnstorffs Hilfstafeln 1845, S. 32) ved Extrapolation til Zenitdistants 90°, med et Lufttryk af 760 mm. Den terrestriske Refraktion & har jeg beregnet efter en af Professor FEARNLEY givet Tabel (Videnskabs-Selskabets Forhandlinger f. 1859, S. 137) ør p=—7 21", og sat «= 0.785 0. Til Beregningen af Vinkelen 3 har jeg sat Jordradien Å = 6388 Kilo- meter (Log À = 3.80537, Albrechts Tabeller) og. # = 53 Kilometer, efter 6 H. MOHN. M.-N. Kl. Observation af Dæmringsbuens Forsvinden under Horizonten i Kristiania. Heretter, findes 6 =7. 214 Værdien af o, & og 9° findes i følgende Tabel, med Argument Luftens Temperatur ¢ i Grader Celsius. é 9 # B , ' Lå PE 34.0 26.6 7° 22.1 15 34-4 27.0 22.15 10 35-5 27.9 DANE 5 36.6 28.7 22.25 o 37-8 29.7 22:9 = 5 39.2 30.8 22.35 — 10 40.9 Sønn 22.4 For ved Beregningerne at kunne tage saavidt mulig Hensyn til de stedlige Naturforhold har jeg som Værdier af Luftens Temperatur ved Be- regningen af Refraktionen taget for hver Breddegrad den til samme og den respektive Dag hørende Middeltemperatur for hele Norges Bredde fra Vest til Øst, efter de norske Klimatabeller. Den følgende Tabel viser de saaledes beregnede Temperaturer. | | | | i | K I} | | | Bredde | 58" | 59°| 60° | 6r° | 62° |:63° 64° | 65° | 66° 67° | 68° | 69° | To ge en SÅ ee" Ale N > | | | | | Januar 15 re Oo io o| 59 gen 1930 ee =e Februar 14| o |-1 |~2 |—4 |—4 |-4 |-3 |-4 |-4 |-3 |-3 |-3 |-7 |—4 Marts 16 I | © -ı |-3 [93 |-3 |-2 —2 |—2 ;—2 |—3 |-4 —5 | —3 ADS IN 4 4 4 4 3 2 | eee 2 I o |-2 it Manor) for \09.) von!) Ag. 78° Ia | 6 | 6 | 65) | Ar . | | Juni 14 18 | 14 |15 | 14 | 14. | 12 | 18 |r | ax Er 10 | Io 9 Pet Juli FALSE || 16 | mos ra ware T4 | 13 ee er ae || if II PSUS Twas | 15. | E5 lors | zal | ra aa aa Ve heres ere arr | Io Sepibr allg | xr | xx | arv se |, 40 Go | 9 9 9 8 CRIE Oktbr. 12| 8 7 7 | 5 5 5 | 4 ee es 3 3 I I 2 Novbr. 11 4 2 I I o o o ere —I |—I o |—2 |—3 == Decbr. rr|. 2 |-2 |-3 |-3 |-4 |-4 |=2 |-2 |-3 3 2 3 5 | —3 Til Beregningen af Refraktionen skulde man anvende Lufttemperaturen paa de Steder, hvor Lysstraalen fra Solen berører Horizonten. Anven- delsen af den sidste Tabel er saaledes nærmest berettiget kun for det første Trin, Solens Opgang og Nedgang. Ved de andre Trin berører Solstraalen andre Punkter end Observationsstedet. (Se »Studien über die Dämmerung«. Met. Zeitschr. Hann-Band, S. 18). Nogen praktisk Betyd- ning har denne Forskjel ikke, da de anvendte Temperaturer er Gjennem- snitsværdier og da Grændserne ved 2., 3. og 4. Trin er temmelig svævende. Men denne Usikkerhed er af ringe Betydning for Lysmængden i Atmosfæren. _ 1908. No. 5. DAEMRINGEN I NORGE. 7 Beregningerne af Klokkeslettene, Solens Azimut og Dagslysets Varig- hed er først gjort for hver 15de Dag i Aaret, nemlig for Decbr. 31. Marts 16. Mai 30. Juli 20. Oktober 12. Solhverv. Januar 15. Marts 31. Juni 14. August 13. Oktober 27. Decbr. 26. Januar 30. April 15. Solhverv. August 28. Novbr. 11. Februar 14. April 30. Juni 29. Septbr. 12. Novbr. 26. Marts 1e Mai 15. Juli 14. Septbr. 27. Decbr. 11. og for Bredderne 58°, 60°, 62°, 64°, 66°, 68°, 70° og 71°. Vaarjevndøgn falder paa Marts 21.38. Sommersolhverv » » June +22/45. ø Hostjevndogn » » Septbr. 23.85. Vintersolhverv » > Decbr, 22:63. Klokkeslettene for de 4 Trin er beregnet efter Formelen: sin? 5 = sec p sec d sin I (Z + (p — Ö)) sin I (Z — (p — 0)), hvor ¢ er sand Soltid, ~ Bredden, 0 Solens Deklination (Centrum, geo- centrisk) og Z Solens Zenitdistants (Centrum). Solens Deklination er beregnet efter den norske Sjøkalender. Deklina- tionen, og dermed de beregnede Størrelser, er ikke den samme hvert Aar ved samme Datum, men varierer noget i Løbet af 4 Aar, efter hvilken Periode den kommer meget nær tilbage til sin tidligere Værdi. Jeg har derfor taget, for hver af de Dage, for hvilke Klokkeslettene m. m. er be- regnet, først Middel af Deklinationen i de 4 Aar 1904, 1905, 1906 og 1907 for Greenwich sand Middag, derpaa er denne reduceret til den midlere norske Meridian der svarer til vedkommende Bredde, i Lighed med hvad der ovenfor er forklaret om de benyttede Temperaturer. Denne Reduk- tion er udført efter Formelen 40 = Solens Deklinationsvariation i en Time X 41, hvor J! er taget efter følgende Tabel, udtrykt i Timer: ° fees 50. 60, 62° 62° 63 64" 65) 66 06108169 70". 7x" ret O16 06 0:6 0.6 06 07 0809 1G. Toy Fe, IT IG. Samtlige norske Meridianer har østlig Længde fra Greenwich. Beregningen af Timevinkelen er gjort med Middagsdeklinationen og derpaa er denne korrigeret for Solens Deklinationsforandring efter Formelen for Middags- eller Midnatsforbedringen : Jt = Au tang p — Bu tang d Warnstorffs Hülfstafeln Jt = f. Au tang p — f. Bu tang 0 S. 99—107 særskilt for Morgen og Aften. 8 H. MOHN. M.-N. Kl. De efter sand Soltid beregnede Klokkeslet er reducerede til Middel- soltid ved Hjelp af Tidsjevningen, beregnet som Middel af de 4 Aar 1904— 1907. Solens Azimut ved de respektive Klokkeslet er beregnet efter Formelen sin A = cos Å sin t cosec Z særskilt for Morgen og Aften, og regnet fra Syd til Øst eller Vest, og fra Nord til Øst eller Vest. Dagslysets Varighed er = 2¢. Mellem de saaledes fundne Værdier for Klokkeslet og Azimut er der interpoleret, dels aritmetisk, dels grafisk, Værdierne for hver 5. Dag, og Værdierne for Breddegraderne 59°, 61°, 63°, 65°, 67° og 69°. I de ikke faa Tilfælder, i hvilke Interpolationen var usikker paa Grund af Differentsernes sterke Variation, nemlig i Nærheden af Middag nær Mørketiden og i Nærheden af Midnat i den lyse Tid af Aaret, er der gjort særskilte Beregninger for Morgen og Aften af Klokkeslet og Azimut efter særlig Bestemmelse af Solens Deklination og Zenitdistants. Ved de i de sidste to Stykker nævnte Beregninger er Dagslysets Varighed beregnet som Aftenklokkeslet + 12 Timer — Morgenklokkeslet. I Tabellerne er Klokkeslettene opført paa nærmeste Minut Middeltid. Azimut (4) af Solens Centrum (Retningen til den lyseste Del af Him- melen) er opført i hele Grader og regnet fra Syd til Øst og fra Nord til Øst om Morgenen, fra Syd til Vest og fra Nord til Vest om Aftenen. Overgangen ved Azimut 90° er betegnet ved en horizontal Streg. © Fra Vintersolhverv begynder Azimutgraderne at regnes fra Syd indtil Stregen eller 90°. For de derpaa følgende Dage er Azimut at regne fra Nord indtil den næste horizontale Streg eller 90”. De følgende Dage henimod Vintersolhverv er Azimut at regne fra Syd. Varigheden af Dagslyset er opført i Timer og hele Minuter. Til Udfyldning af Tabellerne og til almindelig Oversigt er beregnet Grændserne for Mørketiden og for Natsoltiden og for de øvrige Trin ved Middag og ved Midnat, i det nordlige Norge. Disse Grændser i Tid (Datum) og Rum (Bredde) udtrykkes ved Solens Deklination og Bredden samt Solens Zenitdistants ved Middag og ved Midnat. Middag. Mørketid. Z=p—0;db=Q—Z2; p=Z+0. 0 negativ. Midnat. Natsoltid. Z= 180°— q — 9; d=180°— —Z; p=180"—0—Z. d positiv. * 1908. No. 5. PAL TN Z=Z,. DÆMRINGEN I NORGE. Grændse mellem lys Dæmring og Solskin. Solens Overrand. Mørketid. Solskin rækker sydfra til Bredden ved Middag. Dag (a Dag (2 Dag q == — | === = 1 — — — November 21 71° 7 | December 16 67° 37 | Januar 5 68° 14° “ 26| 70 5 | å 21 | 67 28 | a Mie) 68 54 December 1 69 11 | Solhverv 67 28 pr 15 69 42 . 6 68 29 December 26) 67 31 20 nO) AT ” Ir| 67 57 " 31 67 46 „25 7! 49 Bee Morketid uf begynder ender varer 71° | November 22 Januar er 61 Dage 70 » 27 n 16 SE 09 | December 2 å 10 40 = 68 ” 10 ” 2 | 23 » 67 28° || Solhverv = December. 23. AN Natsoltid Midnatsol rækker nord fra til Bredden ¢. Dag Ce Dag ? Dag ¥ ——S = == — —— if — — == Mai 9.—10 qi Aq | Juni 13.—14. 65° 56° | Juli 8.—9. | 66° 40' PA IS 70" ai zn 28:=195| 65460 13.—14.| 67 18 „ 19.—20 69 23 | Solhverv 65 42 F 18.—19.| 68 6 „ 24.—25 68 22 | Juni 23.—24.| 65 43 || » 23:—24.| 69 3 » 29.—30 67 31 | » 28.—29.| 65 52 | „ '28.—29.| 70 8 Jun 4. 66 49 | Juli 3.—4. | 66 12 || August 2.—3.| 71 21 » 8.—9. 66 18 | || Bradde Midnatsol = begynder endeı varer 7h Mai 14 August 1 80 Dage 70 eee a Juli 28 73 » 69 EE „ 24 64 » 68 | "” 27 ” 18 53 ” 67 | Jun 2 å II Ko 66 Se 12 Juni 30 sed à 65 42" | Solhverv = Juni 22. Ore, Io H. MOHN. 2. Trin. EE. Ved Middag. Grændse mellem lys Dæmring og Skumring. Hele Døgn uden Sol og lys Dæmring Bredde Dag (4 ap begynder ender varer December 11 Je he | December 12 Januar 1 21 Dage 5 16 7o 42 70 33 || Solhverv = December 23. o NE ” 21 10533 Solhverv 790 33 December 31.| 70 52 Januar 5 Gin Gi) Ved Midnat. Dag p Dag (4 Dag p o et 4 Lo] i 8.—9. å RS | Ga AT + 9.—10. 68 40 n I8.—19.| 62 37 a 14.—15.| 67 24 Solhverv 62 33 ÿ 19.—20.|MOG 15 Juni 23.—24.| 62 34 ÿ 24.—25.| 65 15 y 28.-29.| 62 42 -p 29.—30.| 64 23 Juli 3.—4. Juni 3.—4. (Sey | eile n 8.—0. 63 30 April 29.—30. | 71° 34 Juni Mai 4.—5. Fe Hele Døgn med Sol og lys Dæmring Bredde begynder ender varer 11° Mai 2 Aug. 13 104 Dage 7° » 6 , 9 96» 69 » 9 » 6 9°» 68 Jie = 2 83 > 67 ni 7 Juli 29 4 66 » 22 3 24 64 E 65 ” 27 ” 19 54 , 6! Juni 2 = 13 42 7 63 å I I å =) 23 7 62) 33: Solhverv = Juni 22. o ; 1908. No. 5. DÆMRINGEN I NORGE. 3. Trin. Z= Z,. Grændse mellem Skumring og Tusmerke. Ved Midnat. Dag y Dag | 7 Dag 7 ——— = = —-:— April 14.—15. 71° 48 | Juni 3.—4. 59° r' | Juli 18.—19.| 60° 18' » 19.—20.. 70 6 re 8.— 0. 58 29 » 23.—24.| 61 14 » 24.—25. 68 25 | ED — Id | 5807 » 28.—29. 62 19 n 20.—30. 66 50 | » 18.—r19.|) 57 57 | Aug. 2.—3. 63 32 Mai 4.—5. 65 20 | Solhverv 57 53 | pm 78 64 53 + 9.—10.| 63 57 || Juni 23.—24.| 57 54 | „ I2.—13.| 66 20 3 14.—15.| 62 42 | , 28.—29.| 58 4 „ %7.—18.| 67 51 » 19.—20. 61 34 | Juli 3.—4. 58 21 | » 22.--23.| 69 29 » 24.—25.| 60 34 ae 8.—9. 58 51 1 m (39:—28.4| 72 16 m 29.—30.| 59 42 » 18:—14. 59 30 Hele Dogn med Sol, lys Demring og Bredde | Skumring begynder ender | varer | = 711° | April 18 Aug. 27 | 133 Dage 79 || ” 21 pi. 240 110297 Y 69 | Å 24 å Fore ax 68 | He) 0078 DoS a 67 |. * , 30 RAS Too. 66 Mai 4 FØRT 102 1 65 " 7 8 95 n 64 Å Lo p 5 89 Å 63 | Å I4 % 81 m 62 | ur 19 Juli 27 71 å 61 | à 23 m 23 63 4 60 | å 20 JG Sup u 59 Mee ERT She as 58 | ? 17 Juni 27 | TI . 57 53° | Sommersolhverv = Juni 22. or. 15 4. Trin. Z=Z,. Grændse mellem Tusmerke og Nat. Ved Midnat Marts 25.—26. 71° 33' | April 29.—30. 59° 2‘ | Aug. 22.—23. 61 re » 30.—31.| 69 36 | Mai 4.—5. | 5 April 4.—5. 67 42 | Solhverv 50 © || Sept r.—2, | 65 10 » 9, 710.165 50 Aug. 7.—8. 57 4 a 6.—7. 67 0 » I4—ı5.| 63 57 » 12.—13.| 58 32 | » IT.—12 68 48 » 19.—20. | Gag AN 71800600 SME AST #90: 45 * „.24.—25.| 60 36 H. MOHN. Lys Nat: Hele Døgn med Sol, lys Dæmring, Bredde Skumring og Tusmorke. Begynder Ender Varer 719 | Marts 28 Sept. 17 175 Dage 70 | » 30 he as Ego) Uy 2 || 5 69 | April 2 ” 12 165 ” 68 | ” + ” 9 159 ” 67.1 | 7 ” 7 155 » 66 5; 10 5 4 140 7) 65 „ 12 p I 144.» 64 15 Aug. 30 TAG 63 » 18 ey 27 133 Å u 62 1 21 F 24 127 5 61 | 5 24 7 21 I2r + 60 || ” 27 , I7 II4 ” || 59 || ” 30 ” 14 107 ” 58 | Mai 3 Mn TI 101 å 50 | Sommersolhverv = Juni 22. o pi I Tabellerne er de og betegnede ved Azimut (A) lig o. saaledes beregnede Grændser opført med Datum En samlet Oversigt over Overgangene mellem den mørke og den lyse Tid giver de følgende Tabeller: Veamiddag. Bredde 7e 70° 33° 70° 69° 68° 67° 28' = === = SS = == = === === = = a = Z,. Skumring— Dæmring | Jan. 1 Dec 22 Z,. Dæmring—Solen | Jan; 27 | Jans mot Jan. 16) Varro Jan. emcees Z,. Solen—Dæmring | Nov. 22 | Nov. 24 | Nov. 27) | Dec. 2 | Dec. 10 | Deez23 Z,. Dæmring — Skumring | Dee, 1 | Wise. 23) Ved Midnat. Bredde Jr 70° 69° 68° 67° 66° Z,. Nat— Tusmorke Marts28 | Marts30 | April 2 | April 4 | April 7 April ro Z,. Tusmørke—Skumring | April 18 | April 21 | April 24 | April 27 | April 30 | Mai 4 Z,. Skumring—Demring | Mai 2 | Mai 6| Mai o | Mai a2 | Mai 27) MATE Z,. Dæmring — Sol Mai ı4 | Mai 17 | Mai 22 | Mai 27 | Juni 2 June Z,. Sol—Dæmring Aug. 2 Juli 28% Juli 24 | Juli 18) July 12) jones Z,. Dæmring—Skumring | Aug. 13 | Aug. 9 | Aug. 6 | Aug. 2 Juli 29 Juli 24 Z,3. Skumring—Tusmørke | Aug. 27 | Aug. 24 | Aug. 21 | Aug. 18 | Aug. 15 | Aug. II Z,. Tusmørke— Nat Sept mg |) Sept. 25 | Sept. 12. Sept Sept. 7 | Sepik | 1908. No. 5. DAEMRINGEN I NORGE. 13 Bredde. 65° 4a 65° 64° 63° 62° 33" 62° Z,. Nat—Tusmorke April 10 | April 12 April 15 | April 18 | April 19 | April ar Z,. Tusmørke—Skumring | Mai 4 Mai 7 Mai 10 Mai 14 Mai 15 Mai 19 Z,. Skumring—Demring | Mai 23 | Mai 27 | Juni 2 Juni ıc | Juni 22 Z,. Dæmring — Sol | Juni 22 Z,. Sol- Dæmring | Juni 22 Z,. Dæmring—Skumring | Juli 23 Juli 19 Juli 13 Jul 3 | Juni 22 Z,. Skumring— Tusmørke | Aug. 11 | Aug. 8 | Aug. 5 | Aug. 1 | Juli 30 Juli 27 Z,. Tusmorke— Nat | Sept. 3 | Sept. 1 | Aug. 30 | Aug. 27 | Aug. 25 | Aug. 24 Bredde 61° 60° 59° 58° 57° 53 50 Z,. Nat— Tusmorke | April 24 | April 27 | April 30 Mai 3 | Mai 4 | Juni 22 Lge skumring) Mai 23 | Mai 29 | Juni 5 | Juni 17 | Juni 22 Z,. Skumring—Dæmring | Z,. Demring—Sol | Z,. Sol- Damring Z,. Dæmring — Skumring Z3. Skumring — Tusmørke | Juli 23°) Juli. 27 | July) 1071121092277 | juni 22 7 Z,. Tusmorke — Nat Aug. 21 | Aug. I Aug. 14 | Aug. rr | Aug. 10 | Juni 22 Af denne Tabel, ligesom af Tabellerne i Slutningen af denne Afhand- ling, kan sees inden hvilke Tidsrum og hvormange Dage der findes Dogn, i hvilke lys Daemring, Skumring og Tusmørke varer hele Natten og mod- svarende for Mørketiden. Tabellerne for de fire Trin i Overgangen mellem Soldag og Nat er beregnede med en Deklination af Solen, der er et Middeltal for 4 Aar. I Løbet af 4 Aar vexler Solens Deklination for et bestemt Tidspunkt. Men efter 4 Aar kommer den meget nær igjen med samme Størrelse til samme Tid. Vexlingen eller Afvigelsen fra Fireaarsmediet er størst ved Jevndøgn og forsvinder ved Solhverv. Som Exempel herpaa hidsættes følgende Værdier af Solens Deklination i Greenwich sand Middag den 21. Marts: Aar Dekl. Aar Dekl. Aar Dekl. Aar Dekl. 1903 — 0" 7.0 1904 + 0° 11".0 1905 + 0° 5.1 1906 — 0° 0.7 1907 — 0° 6.3 1908 + 0" 11".5 1909 + 0° 54.8 1910 + 0° 0.1 14 H. MOHN. M.-N. Kl. Middel for 1903—1906 Dekl. = + 0° 2".1 1904—1907 » +o 23 1905 — 1908 +o 24 1906— 1909 » +0 2.6 » » 1907—1910 +0 2.7. Virkningen af disse Afvigelser paa Klokkeslettet for Daemringens for- skjellige Trin kan beregnes efter Formelen: ie — (ee — Da d= dø, eller! Ar =] FI ay : sin ¢ tang ¢ 15 Ved den ovenfor S. 7 omtalte Beregning af Virkningen af Solens Dekli- nationsforandring 1 Løbet af Dagen regnet fra Middag af er benyttet ß 4 IE ae Middagskorrektionen M, hvor M*'=-— : —- v” Solens Deklinationsfor- andring 1 en Time og ¢ Timevinkelen udtrykt i Timer. Vi kan saaledes ogsaa satte Ms of. fi At" = . A0. De Værdier af 4d i nedenstaaende Tabel, som er Maximumsafvigelser i Fireaarsperioden, og med hvilke der er regnet i det Følgende, viser sig at være proportionale med de for samme Dag gjældende Værdier af v”, saaledes at AÔ° PI —-=0.147 eller log. —- =9.168 U og vi kan saaledes regne med 1 ffs - Jt” = > — [9.168]. I de extreme Tilfælder, 1 hvilke der er beregnet ./? for Dage, ‘Som ikke er opført i Tabellerne, har jeg regnet med den første fuldstændige Formel. Afvigelserne af Solens Deklination 1 Greenwich sand Middag fra Medium for 4 Aar sees af den folgende Tabel. S er Skudaar (1904) og I, II og Ill de derpaa følgende Aar. Afvigelserne 4d er regnet som 0’ minus Medium. Det tilsvarende /¢ faar samme Fortegn som 40 om Aftenen og modsat Tegn om Morgenen. 1908. No. 5. DÆMRINGEN I NORGE. 15 Sd AD. Dag Dag Ss Erz IE Ill 5 I Il Ill LA , ’ L ! ' ! L Dec. 31 — 15 | + 1.5 | +05 | — os | Juni 29 | — 1.7 | — 0.4 | +04) +11 Jan. 15 — 4.12 | +4o | +13 | — 1:33 | Juli 4 |) 3:20 — 1.0 | + rr | +32 2 30 — 6.1 | +61 | + 2.0 | — 2.0 : 29 | —5.1 | — 1.7 | +17 +541 Bebrr 14 | — 7.7 | + 7.6 | +26 | - 2 6 | Aug. 13 | — 6.6 | — 2.2 | + 2. + 6.6 Marts ı || + 8.4 | +2 — 2.8 | — 8.3 5 lle 77 | —26| +23) +71 > 16 | +8.8 | +29| —3.0 | —8.6 | Sept. ı2 | —83 | — 2.8 | +28 | +83 eae ST +8.9 | +2 — 3.0 | — 8.6 n 24} —85 | — 2.8 | +28 | +85 MES: + 8.5 | + 2.7 | — 2.9 | — 85 | 27 | — 8.5 | — 2.8 | + 2.8 | + 8.5 April 15 + 7.9 | + 2.6 | — 2.8 | — 7.8 | Okt. 12 | — 8.2 | — 2.8 +28 | +82 € 30 +68 | +22 | —2.2 | —6.8 N 27. | — 7.4 | — 2.5 | +25 | 4 17-5 Mai 15 +53|+19| — 1.8 | —5.2 | Nov. 11 | —61 | — 2.0 | +20 | + 6.1 3 30 | + 3.3 | + 1.1 | — r.1 | —33 i 26 | — 4.2 | — 7.4 | +14 | +42 Juni 14 | + 71.1 | + 0.4 | —0.4 | — 1.1 | Dec. 11 | — 1.9 | — 0.7 | +07 | + 1.9 | Å 22 0.0 0.0 0.0 0.0 å 23 | 0.0 0.0 0.0 0.0 , 26 || + 0.7 | +o2 | —0.3 | — 07 I de følgende Tabeller er opført Maximums-Værdierne af 4# i Tids- minuter, beregnet efter Maximum af Jd, for hver 15. Dag og for for- skjellige Breddegader, en Tabel for hvert af de 4 Daemringstrin. Zt. Solens Overrand. Z=Z,. | g ABLE Go | '6a° 1-64" 1 669 LESS 7i° | | wie + ; | m m m m m m ni ni Dec: 31 | 0.3 0.3 0.3 0.5 0.7 Jan 15 0.6 0.7 0.8 1.0 1.2 2.2 u 30 | 0.8 0.9 0.9 1.2 1.4 er 2.2 NG] Febr. 14 0.8 1.0 Heid 1.2 Ted! 1.6 1.8 1.8 Marts 1 || 09 1.0 I. I 1.2 123 1.5 Ten] 1.8 MOUTON IN GO 1.0 Hon 1.2 1.3 1.4 1.6 na 7 31 | 0.9 1.0 I.I 1.2 1:3 1.5 1.6 (tg April 15 | o 9 1.0 1.1 1.2 1.4 1.5 1.6 1.9 7 30 | 0.9 1.0 Tir I.2 1.4 Dee 1.8 2. | Mai 15 | 0.7 0.9 1.0 1.2 1.4 2.1 5:3 | y 30 | 0.6 0.6 0.8 1.0 Ted Juni 14 0.2 0.3 0.3 0.5 | Solhverv | 0.0 0.0 0.0 0.0 | ~ Juni 29 | 0.2 0.2 O.4 0.5 Juli 14 || 0.6 0.6 0.8 1.0 I 2 29 | 0.8 0.9 1.0 I I 2.1 7.0 Aug. 13 0.8 0.9 1.1 1.2 1.4 ee 2.4 ESN AN ete) 1.0 eat 1.2 Dee || ing 1.7 1.9 Sept. ı2 | 0.9 1.0 Ten Ta rea 1.4 1.6 a 16 H. MOHN. M.-N. Kl. 2 582 | 60 01627 | 641 66 | GB gas) Ga | Ay EN m m | m ni ni m Sept .27 | 0.9 1.0 et 1.2 2 I.4 1.5 1.7 Okt a2) 20,9 0.9 1.1 12 it (2) nr | ails) 1.7 Å 27 || 09 0.9 Ter 1.2 1.4 1.5 1.8 1.9 Nov. mr || 0.8 0.9 1.0 1.2 1.4 1.6 2.1 2.5 - 26 | CH | oe: 1.0 ered eh) Cl Dec. 11 | 0.3 0.3 | 04 Cys || eis | Solhverv 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 DYE, Fie | No re or OT 0.2 0.3 Til Udfyldning er beregnet følgende Verdier af 4t (Bredden i Klammer): m m nm m Jan. 5: [68% 3.5; Jan. 10: [68°] 2.9; Jan. 20: [70°] 3.8; Jan. a5: 7140: In m in m m Mai 5: [709 aa, [719 2.8; Mai 10: fo] 28, 77°] 44; Mai co [eo meme m nı m m Mai 25: [69°] 8.3; Juni 4: [66°] 1.7; Juli 4: [66°] 2.9; Juli 9: [66°] 1.9; in m m m In Juli 19: [68°] 5.5; Juli24: [68°] 2.3; Aug. 3: [709] 3.0, [719] 5.3; Aug. 8: [70°] 2.3, m m mn m m 72) 3.0; Nov. 16: [70°] 2.4, 72] 3.2; Nov. an: 7e°] 29 71] 100 Som det vil sees, er Virkningen af Solens foranderlige Deklination i de fleste Tilfeelder kun ringe og gaar kun op til et Par Minuter, hvad der er af liden praktisk Betydning. Til yderligere Oversigt over Størrelsen af /¢ har jeg imidlertid, væsentlig ved grafisk Konstruktion, søgt de Datoer, paa hvilke Jf = 5 Minuter. Ved Siden af disse Datoer (Dag) er i den følgende Tabel stillet Datoen for Merketidens (M) og Natsoltidens (S) Begyndelse og Ende (S. 9—13). Er Bredde Dag M 70 7 29 0 16 te an 16 ; 17 | juli so Jules 69 ny ne io). Il} Sor Dec 2 | N 21 . 22 | i 26 fr 2 68 28 4 ” 2 | Dec. 9 ko | 26 nå 27 | i. 20 j 18 67 Jun 29) Juni 2 | = 1 ; 11 66 må El ere - 2 | Juni 20 I Løbet af de Dage, heist 4, som ligger mellem Epokerne for »Dag« og M eller S, vexler Jf fra 5™ til». Det virkelige Klokkeslet for Solens Opgang og Nedgang bliver, ved Siden af den sterke Forandring fra Dag til Dag, ogsaa usikkert paa Grund af Horizontalrefraktionens For- anderlighed efter de atmosfæriske Forhold. Men Klokkeslettet har i disse —_ 1908. No. 5. DÆMRINGEN I NORGE. 17 Dage en meget ringe Betydning for Lysets Fordeling og Styrke i Atmosfæren, da Solens apparente Høide er meget liden og saaledes meget lidet forskjellig i alle de respektive Dage i Nærheden af Syd- eller Nordpunktet. Særskilte Tabeller for Klokkeslettene og Azimut i disse Dage er saaledes ikke af nogen Betydning for det Øiemed som disse Beregninger af Dæmringen gaar ud paa. En tilnærmet Værdi af 44 kan faaes af Formelen Ama — SUITE). a ee d—M d— 5 hvor D er Tabellens Datum og d den Datum, hvortil 47 svarer. For de øvrige Værdier af Jd i Tabellen S. 15 proportioneres efter Forholdet mellem 40 og 40) max. For de øvrige Daemringstrin har jeg gjort lignende Beregninger som for Solens Opgang og Nedgang. Da Grændserne eller Trinene her er noksaa tøielige og ikke kan iagttages med den Sikkerhed som Solens Op- og Nedgang, har de følgende Tabeller ikke den Grad af praktisk Interesse som de ovenstaaende for Solen. At. 2. Trin Z=Z2,=94". Grændse mellem Dæmring og Skumring. 2 KS] | 609 16251 642 1166 MOS eal yong Ih cam m m m m m m m m Dec. 31 02 0.2 0.3 0.3 0.4 0.5 JA Jan 15 0.5 0.6 0.7 08 | 1.0 1.2 1.7 2.0 - 30 0.8 08 | 0.9 To nea 1.3 1.6 1.8 Febr. 14 0.8 0.9 1.0 i fk ticks) Ted: 1.6 1.7 Marts 1 0.9 1.0 bigs 1.2 1.3 1.4 1.6 1.7 Å 16 0.9 1.0 1.I 1.2 3 1.4 1.6 127 ” 31 1.0 1.0 Tal: 1.2 I.4 HA 07 1.8 April 15 1.0 1.0 1.2 1.3 Day Te. 1.9 2.3 71030 0.9 LI 1.2 124 vi] 2.2 3.0 6.8 Mai 15 0.9 1.0 1.3 1.6 e 30 0.7 0.9 1.2 3-3 Juni 14 0.3 0.4 | 0.7 Solhverv 00 | 0.0 0.0 Juni 29 0.2 0.3 0.7 Jul +‘ 14 0.7 | 0.8 1.2 3.6 " 29 0.0 1.0 1.2 1.6 2.9 Aug. 13 0.9 TEN 1.2 1.4 Ter] 2.3 3.4 6.8 yeas 1.0 1.0 HS re 1.5 1.7 | 20 2.3 Sept. 12 0.9 el | lel 1.2 TA NS 1.7 1.0 te Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1908. No. 5. 18 H. MOHN. M.-N. KI. p | 2582 ,|260° 1620006491 «car NER | von aa | | | | T | | m ree |) Sogo re m m on rn Sept. 27 0.9 TRONE AT | 1.2 a TEA, | TO eg Okt. 12 || 0.9 1.0 7.00 ace 27 | 14 | TS 1.6 # 27 | 0.9 O94} me | Te 2 ser || aero) 129 Noys TI | 0.7 | 08 | 0:0) ||| 1.0 een MOTS 1.6 | T.7 26 0.6 0.6 | 0.7 | 0.8 1.0 1.2 SN T0 Dec 0.3 | 0.3 0.3 0.4 0.5 | 0.7 1.2 6.5 | = |— pe 8 Solhverv | 0.0 Honor 0.0 | 0.0 | 0.0 0.0 Dec. 26 | O.I or | or | 02 | on 0.3 0.6 m m m m m an. 5: [71°] 3.0; Jan. ro: [71°] 2.2; Mai 5: [70°] 28.8, [68°] 2.7; Mai ro: [68°] 4.5; 3 m m m m Mai 20: [66°] 3.8; Juli 24: [66°] 14.3; Aug. 3: [68°] 6.1; Aug. 8: [68°] 2.9. I den følgende Tabel betyder M Grændsens Kulmination i Sydpunktet, S Kulmination i Nordpunktet. Ligesaa i de følgende 2 tilsvarende Tabeller for, 108 Z1: At= 57? > | | ¥ | | | Bredde Dar: A 7 | Dag M Dag Sit Wage S * | | 4 ert | | nr jan 3 | Jan tr | Dec. 9 | Dec. 12 | April 29 | Mai 2 | Aug. 15 | Aug. 13 70 | | | Mas UD 6 | Øk » 100 69 | | | | oy FP a Ot, en. : 68 | ” II ” I2 | ” 4 ” 2 67 | | ë IS 17 || Juli 31 | Juli 29 66 | || | au | ” ae ” 26 ” 24 65 | | | 5 128 x » Sor ae | | | | em ende ed ILE 13 3 13 | | 63 | | ” IO | » ET ||» + ” 3 dt. 3. Trin. Z=Z,. Grændse mellem Skumring og Tusmerke. p 5B | 609 | GE | Kae | | | å m m | m m | m m m | m Dec sr 0.2 0.2 | 0.2 0.2 0.3 0.3 | 04 | 05 Jan. 15 | 05 0.6 | 0.6 0.7 | 0.8 0.8. ro 1.1 3 Bom Ne: 0.8 0.8 0.9 1.0 Qu, || set I.4 Febr. 14 0.8 0.9 0.9 1.0 pit 1e) Mer 4 1.5 Marts ı 0.9 FOM Wr TT 1.2 A pod RB 5 LO 1.0 1.0 AE | Teo 1.4 1.5 1817] 1.8 SENSE I.0 rope Å Ge I.4 1.5 1.8 | 2.0 ST April 5 noie re 13 1.6 1.9 2.5 3.4 6.3 5 Se Tee | 14 1-7 2.3 Aaa Mai 15 I.2 Ten] 3-7 5 30 1.3 | | | Juni 14 2.5 | | 1908. No. 5. DÆMRINGEN I NORGE. | | 1 | p JR Got Ga 164 1166" | 689 | 70° | ur? | | | m m m m m m m m Juni 29 | 34 | Juli 14 1.3 | L 29 va | 17 4.1 Aug. 13 2 1.4 Eg] 23 11455 3 28 Ten 1.2 AS IE 1:60 1.9 2.5 4.1 8.1 Sept. 12 1.0 LE 1.2 | 1.3 Ts 1.8 2.3 2.3 ey 7.05 |) ele) Dor 1.2 1.4 1.5 1.7 1.7 Okt. 12 0.9 | 1.0 1.0 1.2 12 TA 1.5 1.6 å 27 08 | 09 | 10 ET TOR rie) 1.4 1.5 Nov. 11 0.7 | 0.8 0.8 0.9 1.0 1.2 ste 1.4 + 26 0.5 0.6 0.6 0.7 0.8 0.9 1.0 EX Dec. 11 0.3 0.3 0.3 0.3 0.4 0.4 0.5 0.6 Solhverv 0.0 | 0.0 | 00 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 Dec. 26 0.1 0.1 0.1 om, | ar 0.2 0.2 0.2 m m m m April 20: [68°] 3.2; April 25: [68°] 9.0; Mai 5: [64°] 3.1; Mai 20: [60°] 2.0; m m m m Mai 25: [60°] 3.0; Juli 19: [60°] 3.8; Juli 24: [60°] 2.0; Aug. 8: [64°] 3.5. dt=5" Bredde | Dag S Dag Si 71° | April 14 April 18 Aug. 30 Aug. 27 70 | DE år PAR „a7 FEN 69 | Å 21 | > 24 pr 24 å 21 68 | 3 24 | = 27 7 Ie i 18 67 | » 27 „ 30 s 17 wees 66 | 5 30 Mai 4 ; 14 x, II 65 Mai 4 n 7 F 10 M 64 > 8 å 10 : ® 5 63 : Kad | å 14 5 2 F I 62 Å 17 å 19 Juli 29 Juli 27 61 VE, 22 2 23 Pe 24 1 23 60 | 27 EF 29 Å 18 3 17 59 Juni 3 | Juni 5 å II å 10 20 H. MOHN. M.-N. Kl. dt. 4. Trin. Z=Z,. Grændse mellem Tusmerke og Nat. || | y 58 60” 1 62" I 6° | 66 | 68° I Fo 71° | m m m m m m me we mi Decor 0.2 0.2 0.2 0.2 0.3 0.3 0.3 0.3 Jan 15 0.4 0.5 0.5 0.5 0.6 0.7 0.8 0.8 Å 30 0.6 0.6 0.7 0.8 0.9 1.0 T.T na Febr. 14 0.8 0.9 0.9 IT one ee) 1.4 1.5 Marts ı 1.0 1,0 TN 1.2 meg LS ere 1.8 16 mil FL 1.3 1.5 1897] 1.9 | 2.3 2.8 GE Xe 1.4 1.6 2.1 2.6 4.2 April 15 1.6 2.0 2.9 | TE) 3:5 Aug. 13 3-9 å 28 1.6 2.3 3.2 Sept 129 1.4 1-7 2.0 | 2.7 4.7 De VEG 1.0 1.0 1.3 1.5 1-7 2.0 2.4 2.8 Okt. 12 0.8 ro | a1 BØ | eel 1.6 757 1.8 a 27 0.8 0.9 | 09 1.0 TOT 1.2 1.4 1.5 Nov. ıı 0.7 0.7 | 08 0.9 | 09 Mail od 1.2 - 26 0.5 05 | 05 0.6 0.7 0.7 0.8 0.8 Dec rt 0.2 0.2 0.2 Cray || ag 0.3 0.4 0.5 Solhverv 0.0 0.0 0.0 | 0.0 0.0 0.0 0.0 0.0 Dec. 26 Br om mod 0.1 0.1 0.1 0.1 0.2 m m m m m m Marts 21: [70°] 3.4, [71°] 3.6; Marts 26: [70°] 8.6, [71°] 9.0; April 5: [64°] 2.4, [66°], 5.2; m m m m April 10: [64°] 3.9; April 20: [60°] 2.6; April 25: [60°] 5.5; Aug. 18: [60°] 8.9; i m m m y m m : Aug. 23: [60°] 2.6, [62°] 29.5; Sept. 2: [64°] 3.6; Sept. 7: [64°] 2.4, [669] 5.7 m m m m Sept. 17: [70°] 18.0, [71°] 18.9; Sept. 22: [70°] 3.6, [71°] 3.8. dt=5" Bredde | Dag S) Dag | S | | | 71° | Marts 24 | Marts 28 SEPT | Sept. 17 70 jeg > 9 32 Å 5 19 » 15 69 mae el April 2 FO å 12 68 April 2 å 4 | pr: » 9 67 ” I ” 7 ” IO ” 7 66 à 8 10 ” 7] ” 4 65 å 10 5 12 ; 4 , I 64 | I TG A I Aug. 30 63 å 16 5 18 Aug. 2 7 27 62 2 19 a er || Å 26 5 24 61 > 22 5; 24 5 23 ” 21 60 | ; 25 # 27 7 20 7 77 59 : 28 Å 30 16 14 1908. No. 5. DÆMRINGEN I NORGE. 21 Med den Forandring af Timevinkelen, som folger af Afvigelserne af Solens Deklination fra 4 Aars Middel, følger ogsaa en tilsvarende For- andring af Solens Azimut. Denne sidste er mindre end Timevinkels- ændringen, men naar ikke en Størrelse af en Grad, naar Forandringen af Timevinkelen ikke overstiger 5 Minutter 1 Tid. Med de raskt vexlende Timevinkler i Nærheden af Sydpunktet og Nordpunktet gaar det med Azi- mut ligesom med Timevinklerne. Se S. 16. Forandringen i Azimut dA kan beregnes efter Formelen dA = cos à cosec Z cos p dt; p= den parallaktiske Vinkel sin p = cos p sin ø cosec Z. For den 29. Februar er beregnet en særskilt Tabel. Naar Solens Deklinationsændring bringer den nærmere Nordpolen — fra Vintersolhverv til Sommersolhverv — kulminerer den i Syd efter Gjennemgangen gjennem Meridianen, og i Nord er den lavest, før den naar Meridianen. Naar Solen nærmer sig Sydpolen — fra Sommersolhverv til Vintersolhverv — kulminerer den i Syd før Middag og i Nord efter Midnat. Solens øverste Punkt kan saaledes efter Vintersolhverv komme, paa de Bredder som har Mørketid, til ved dennes Afslutning at staa op efter Middag paa Vestsiden af Meridianen og gaa ned paa samme Side kort efter, og paa de Bredder, som har Natsol, til ved dennes Begyndelse før Sommersolhverv at gaa ned og stige op igjen før Midnat paa Vestsiden af Nordpunktet. Efter Sommersolhverv kan Solens øverste Punkt ved Af- slutningen af Natsoltiden gaa ned efter Midnat paa Østsiden af Nordpunktet og atter op lidt længere mod Øst. Ved Begyndelsen af Mørketiden kan det samme Punkt komme til at gaa op og gaa ned igjen lidt østenfor Sydpunktet. Af Ligningen sin / = cos { cos pcos à +- sing sind faaes dh å 3 dé G cos Å eres (sin cos å — cos { sin cos Å) å; — COS p cos Ô sin £. å dh Naar Solen kulminerer, er Br ha og sin ¢ = (tang — cost.tang 0) = 22 H. MOHN. M.-N. KI. Naar Solen kulminerer nær Meridianen, er ¢ liden, og man kan sætte sin ¢ = (tang p — tang 0) = = sin (p — Å) secp secd. = Er 40” Solens Deklinationsforandring i en Time, er = ar LE X 60” og sint kan sættes = #.15.sin 1” hvoraf __ sec. sec à. sin (p — 0). Jt” % i? dd 15.60.60. 15.s8In I — sec p sec d sin (p — I) [9. 40595] 4 0”. Den høieste Værdi som Solens Kulminationstimevinkel naar ved Mørke- tidens Begyndelse og Ende er kun 28 Sekunder den 21. November og 27° den 20. Januar og den er 25* den 13. Marts og den 1. August, alt paa 71° Bredde. Da den er mindre end et halvt Minut, har den ingen Betydning for vore Tabeller, der kun gaar til hele Minuter. Ved de andre Trin af Dæmringen har Solens Kulminationstid ingen praktisk Betydning. Den naar, for 4. Trin, Nattens Begyndelse og Ende; ved 71° Bredde, kun 43° den 27. Marts og 42° den 18. September. Udstrækkes Betegnelsen Jevndøgn til at gjælde for alle 4 Dæm- ringens Trin, eller til de Dage, da den lyse og den mørke Tid af Døgnet er lige lange, hver 12 Timer, saa er Betingelsen herfor, at Timevinkelen ved Zenitdistantsen Z er 6 Timer eller 90”. Af Ligningen cos Z = cos {cos p cos d + sing sind faar man da cos Z=sinp sin d eller sind = cos Z cosec p. Da Z er større end 90”, bliver Å negativ, eller Epokerne for Jevndøgn falder i Vinterhalvaaret. Efter Værdien af då er opsøgt i Sjøkalenderen den til Mediet af 4 Aar svarende Datum, paa nærmeste hele Dag. Des- uden er beregnet Antallet af Dage, som har 12 Timers Dagslys og der- over. Det første Trin, Op- og Nedgangen af Solens øverste Punkt, er ikke medtaget i Tabellen, da Epokerne for alle Breddegrader falder paa den 18. Marts og den 26. September. Mellem disse Dage er et Tidsrum af 192 Dage. 1908. No. 5. DÆMRINGEN I NORGE. 23 a Trm. Z=2,. | 3. Trin. Z=Z,. 4. Trim. Z= 24: | a Demring—Skumring | Skumring—Tusmorke Tusmørke — Nat | Jevndøgn Dage | Jevndøgn Dage Jevndøgn Dage | x 1 71° | Martsıo Okt. 4 209 || Febr. 25 Okt. 18 | 236 | Jan. 30 Nov.13 288 70 le re sd 209 Zus = 218 P 236 aes.) » 231288 69 | EEO 7 : 209 ras » 18 | 236 rag "13:10 280 68 | , 10 a ae » 18 236 ar „ 14 | 290 67 | 5. 10 use 210 1 4 s 101 297 » 29 „ 14 290 66 » 16 BR 210 | PT eo sr 281 237 528 2.714 291 65 Fa > FJES ee vg » 19 | 238 » 27 » 15 | 293 64 STO SS 210 | » 24 * 19) 93800010, 37 za, ag 63 | å [20 a 210 » 93 =. 19 Mag 26 » 17 | 296 | i 9 Pe PTE » 19| 239 | » 25 » 17 | 297 | 61 | ng ER D NT: À VER » 20 240 BE , 18 | 298 60 N vo que 211 | 23 = 201 sol „ 24 5 191300 | 59 | —. 9 “pee Ss 211 | „233 » 20 | 240 nr » 19 | 301 58 ug gå arr | » 22 „ 20 | 241 | „ 22 y 20 | 303 Det Antal Døgn, som har fuld Nat paa over 12 Timer, er 365 minus Tabellens Antal Dage for Z,. For det samme Trin, Z,, er Antal Dage med Dagslys over 12 Timer ved Polen 278. Her falder de tilsvarende » Jevndøgn< paa den 3. Februar og den 2. November. Søndenfor 45-4 Grads Bredde har alle Dage i Aaret mere end 12 Timers Dag, denne regnet for Z = Z, (sin 45.2” = cosec (— 23° 27') . cos (106° 34 )). Tabellerne over Klokkeslettene og Azimuterne for de 4 Dæmringstrin viser, at der for hvert Trin er 2 Gange i Aaret, da Klokkeslettene er næsten de samme for alle Bredder. Et Slags Jevndøgn med Hensyn til Bredden eller Rummet. Samtidig er Azimut nær 90” eller Solen nær beregnet det Tidspunkt (Dag), da dette Slags Jevndøgn finder Sted, samt Klokkeslettene før Middag og efter Middag efter Middeltid, Lystidens Varighed og Solens Azimut. Dagens og Nattens Varighed er lige stor 1. Vertikal. | Efter Tabellerne er ved Interpolation i Rækkerne for 1. og 4. Trin paa alle Bredder for samme Trin. J | = 90° 52° 94? 98° 46' 106° 40' Marts 19 Marts 12 Febr. 28.5 Febr. 8 Form. 6t 8m 6t 6m st som st 46m Efterm. 6 10 6 18 6 29 6 42 Var. 12 2 12 13 12 30 12 56 A. 89° 52" 88° 40’ 89° 50’ 88° 38‘ 3 24 H. MOHN. M.-N. KI. Z 90° 53° 94° 98° 43‘ 106° 35° Sept. 26 Okt. 3 Okt. 14.5 Nov. 4 Form. st sim 5t 41m 5t 32m st 15m Efterm. Be SL SER 5! 59 6) 19 Var. 12 o 127 14 To a] 12 56 A. 89° 30° os a7: Besen 87° 32° Man kommer til det samme Resultat, i det vaesentlige, ved at gaa ud "AR dt dt 4 fra Ligningen TG cotg Asecp og sætte a o. Da er A= 6am sind = sin y cos Z og sint = secd sin Z. Der regnes med Middelbredden p =} (58°+ 71") = 64.5". 1908. No. 5. Tabellerne S. 28—76 giver Klokkeslet, Solens Azimut DÆMRINGEN I NORGE. Tabellernes Brug. 25 og Lysets Varighed for hver 5. Dag og for hver hel Grads Bredde. For Februar 29. er der givet en særskilt Tabel. For mellemliggende Dage og Bredder findes Værdierne med praktisk tilstrækkelig Nøiagtighed ved lineær Inter- polation og Rettelse for Solens forandrede Deklination (Tab. S. 15—20). Exempel. Kristiania, Bredde 59° 55‘. Den 17. Mai 1908. Solen op Solen ned Skudaar (S. 15) 60° | m Bredde 59° Bredde 60° | Bredde 59° | Bredde 60° 15. Mai /— 0.9 15. Mai 3t 31m 3t 24m 8t 23m 8t 30m AO ANS 0.6 aa; 3 20 By ea) 81054 8 41 RE | == Var.i5 Dage —ııo | — 11.0 + 11.0 + 11.0 15 Dage —0.3 In — 2.2 | — 2.2 ar ETE) +. 2.2 I hn — 0.02 moe.) — 44) — 44 + 4.4 44 || i, — 0.04 t m t m t m tm m 17. Mai 3 26.6 3 19.6 8 27.4 8 34.4 | 17. Mai Jt=0.9 m | Var. f. 1° Bredde —7.0 + 7.0 4 me à — 0.12 +0.12 VEE ve. 5 t m t m 17. Mai 3 20.2 8 33.8 At =) | +o. | 2 ses Er en | rer Varighed: t m t m t m 17. Mai 3 19.3 8 34-7 Gf ayy Interpoleret d=19° 17'.7 3 19.0 | 8 34.9 17 15.9 Strengt beregnet. i iz = m m Fee rs Forskjel —0.3 | +0.2 +0.5 Kristiania. 17. Mai 1910. Solen op | Solen ned || Varighed Tab. S. 15. Skudaar 1908 1910 II t m 5 m Å 15. Mai Sd= +53 —ı'8 eg 33: / At + 0.3 | — 0.3 BOs ey, y +33 —I.I | | SEA à ; tm | t m t m 15 Dage Var. —2.2 —0.7 3 20.5 | 8 33.5 17 13.0 Interpoleret In ” — 02337 0:04 ||; "34 20:1 | 8 33.8 | 17 13-7 Strengt beregnet Zee, n —0.3 -01 waa | a ESE ERE - en m | ni | m F ki I 17. Mai JO= +50 —1'.7 ae || Me: | ii Fr m | 8= 10° 124i Jt max = 0.9 | | m — 1.7 m | uU =0a9. = —a (| 2: | De interpolerede Verdier stemmer med mindre end et Minut i Tid. de strengt beregnede paa 26 H. MOHN. M.-N. Kl. Klokkeslettene i Tabellerne er regnet efter Middel-Soltid. For at faa Klokkeslettene efter Normaltid (Middeleuropæisk Tid, en Time mere end Greenwich Tid) tages f. Ex. af et Kart Stedets østlige Længde fra Green- wich i Grader og subtraheres fra 15°. Det udkomne multipliceres med 4, og Produktet er det Antal Minuter, som skal lægges til Middeltiden for at faa Normaltiden. Østenfor 15° Meridianen at trække fra. Ex.: Kristiania Bergen Vardø Længde Øst Greenwich ro” 43° Sich 31° 8 ° o Le] Grader 10.72 5.32 2073 15° — Lengde 4.28 9.68 —16.13 m m m (15° — Længde) X 4 17.12 38.72 — 64.52. Tager man Længden efter et norsk Kart, paa hvilket den er regnet fra Kristiania, bliver Rettelsen til Normaltid for vestlig Længde fra Kristiania = (4 X Længden) + 17 Minuter (at lægge til) » østlig = Ss 2 = (4 X Længden) — , = (, trække fra) Kristiania Bergen Vardø Le] Le) Længde o 5.4 Vest 20.4 Øst Rettelse til Normaltid +17m + 39m —652. Den norske Almanak giver Solens Opgang og Nedgang regnet efter Solens Centrum og Normaltid. Tager vi Exemplet (S. 25) for den 17. Mai 1908, faar vi, naar vi lægger 17" til Klokkeslettene Solen op Solen ned Vore Tabeller 3t 36m 8t 52m Solens øvre Rand Almanaken 90039 8 40 si Centrum Forskjel +3m —3m. Den halve Sol bruger 3™ for at stige op eller dale ned under Hori- zonten. Bodø ligger paa Bredden 67° 17. Efter vore Tabeller er (S. 9) Solens øvre Rand ved Vintersolhverv endnu over Horizonten ved Middag saa langt nord som paa Bredden 67° 28’. Bodø har saaledes ikke Mørke- tid. Efter Almanaken (Solens Centrum) har Bodø Mørketid fra 15. til 28. December, 14 Dage. Midnatsolen (øvre Rand) begynder i Bodø den 1. Juni og ender den 12. Juli, Varighed 42 Dage. Dette stemmer med Almanaken. 1908. No. 5. DÆMRINGEN I NORGE. 27 De i Tabellerne givne Tal og den dertil svarende Oplysning af Atmosfæren eller Dagslyset gjælder nærmest Lysforholdene under klart Veir. Naar Himmelen er overskyet og end mere naar Veiret er tykt med Nedbør, er selvfølgelig de respektive Lysmængder mindre. Ved tykt Veir kan saaledes Klokkeslettet for det 1. Trin komme til i Lysmængde at svare til det 2. Trin, Klokkeslettet for det 2. Trin til Lyset i det 3. Trin. Den mørke Nat kan begynde tidligere og ende senere end Klokkeslettet for det 4. Trin. Ved lagttagelse paa det enkelte Sted vil man kunne samle Opgaver til at opstille en Tabel over Indskrænkningen af Lystiden under skyet og tykt Veir i Forhold til hvad den er under Klarveir og derved nyttiggjøre sig Tabellerne under forskjellige Veirforhold. Tabellernes Tal vil med størst praktisk Udbytte kunne anvendes til grafisk Fremstilling af de forskjellige Dæmringstrins Forandring i Aarets Løb. For et enkelt Sted i Norge, en bestemt Bredde, kan man efter Tabellerne opkonstruere paa Rudepapir, med Datum horizontalt og med Klokkeslet (Normaltid), Azimut eller Varighed vertikalt, Kurver for Morgen og for Aften for de 4 Demringstrin. Af saadanne Kurver kan man umiddelbart udtage, for hver Dag i Aaret, det søgte Moment. En almindelig Oversigt vil man faa ved, med Datum som den ene Koordinat og Bredde som den anden Koordinat, at konstruere Linier for ligestor Værdi af Klokkeslet, Azimut og Varighed for Morgen og Aften for de 4 Dæmringstrin. 28 H. MOHN. M.-N. KI. Solens Opgang. Bredde 58% | 59° | 60° | 61° | 62° | 033 | 64° tm A tm A tm A toan HA: tm A fin PA tm A Dec. 31 | 8 46 44 | 8 54 | 43 | 9 2 | 41 | o 12 | 39 | 0 23 3619 36 | 34 | 9 51 30 Jan. 5 | 844145 | 8 51 | 44 | 9 ©] 42 | 9 9 | 40 | 9 20 | 37 | 9 32 | 35 | 9 46 | ar » 10 | 840 | 47 | 8 46 | 45 | 8 55 | 44 | 9 4 | 42 | 9 14 | 39 | 9 25 | 37 | 9 38 | 34 Jan. 15 | 8 35 | 49 | 8 41 | 47 | 8 49 | 46 | 8 57 | 44 | 9 6 | 42 | 9 16 | 40 | 9 27 | 37 » 20 | 8 28 | 51 | 8 34 | 49 | 8 41 | 48 | 8 48 | 46 | 8 56 | 44 | 9 5 | 42 | 975 | 40 » 25 | 8 x9 | 53} 8 25 | 52 | 8 32 | 51 | 8 38 | 40 | 8 45 | 47 | 8 53 | 45 | 9 144 | | Jan 30 10 | 56. | 8 15 | 55 | 8 20 | 54 | 8 26 | 53 8 33 | 51 | 8 40 | 50.178480 78 Feb: 4 1759|5918 315918 8 | 57 | 8 23 | 56 |:8 19 | 55 | 8 26 | 54 Bann 4 9 748 | 63 Ge 56 | 6018 116018 5 50 | 8 11 | 58 le Feb. 14 7 36 | 66 | 7 40 | 65 | 7 as | 64 | 7 47 | 64 | 751 | 63 | 7 56 | 6218 1 | 60 £ 19 | 7 23 | 70 | 7 26 68 | 7 29 | 68 | 7 33 | 67 | 7 36 | 67 | 7 40 | 66 | 7 44 | 65 - 24 17140173 | 7 13 | 72 | 7 15 172 | 718 | gx | 7,20 | 72 1-7 24 | 70 ME Marts x | 657197|6 591719 017617 317517.-5 17519 921 als - 6 | 6 43 | 80 | 6 44 | 80 | 6 46 | 80 | 6 47 | 79 | 6 49 | 79 | 6 51 | 79 | 6 52 | 78 » 11 | 6 29 | 84 | 6 30 | 84 | 6 31 | 84 | 6 32 | 84 | 6 33 | 83 | 6 35 | 83 | 6 35 | 83 Marts 16 6 15 | 88 | 6 16 | 88 | 6 r6 | 88 | 6 16 | 88 | 6 17 | 87 | 6 17 | 87 | 677721087 å 21 6 118916 1|89|6 1|89|6 1|88|6 08816 0o | 88|6 o | 88 „ 26 15471|851547 | 85 | s 46 | 85 | 5 45 84 | 5 44 | 84 | 543 | 84 SENT | | Marts 31 535 St |5 32 | BL 115 ar 1192 10580 | 80 | 5 28 | 80 | 5 26 | 80 | 5 25 | 79 Apr | 5 15929197 | 5 27 | 78 5 16197 | 5 £4 | 76 | 5 1: | 7615 91 95 BREE me 15 517415 81715 2] 73) 458) 72) 4 55 | 72 | 4 52 MORE Apr. 15 | 4 51 | 70 | 4 49 | 70 | 4 46 | 69 | 4 42 | 68 | 4 39 | 68 | 4 36 | 67 | 4 32 | 66 ” 20 | 4 38 | 67 | 4 34 | 66 | 4 31 | 65 | 4 27 | 64 | 4 23 | 64 | 4 19 | 63 | 4 14 | 6x - 25 4 24 | 63 20 63 4 16 | 61 | 4 12 | 6r 14 716014 230 semen | | Apr. 30 |412|60|4 7 59|4 3 58|358 | 57 | 3 52 | 56 | 3 46 | 54 | 3 39 | 53 Mai 5 |4 © | 57] 3 55 56 | 3 50 | 54 | 344 | 54 | 3 37 | 52 | 330 | so | BENN , 10 | 3 48 | 54 | 3 43 | 53 | 3 37 | 57 | 3 39 | 50 | 3 23 | 48 | 3 74 | 46 SOS Mat) "25° 337 | 51 3 321 50) 2240) 48120170) 4613 8145 59 | 43 49 | 40 » 20 | 3 27] 48/3 20/47] 3 13 |45|3 543 | 2 55 | 42 | 2 45 | 40 | 2 34 | 37 ” 25 | 318 | 461311 | 44/3 3 |42|245|40| 2 43 | 39 32 | 37 19 | 33 Mai 30 3 11 | 441 3 3 | 42 | 2 53 | 40 | 2 44 | 261120320120 20 | 34 1727552029 Juni 4 3 4|4212551|4% | 2 45 38 | 2 35 | aio) || 2 28 | 36 9 | 31 | r 520026 $ 9 2/50 | Ay 59 | 39 | 2 39 36 | 2 29 | 34 2 16 | 32 2 © | 280772402823 Juni 14 | 2 57 | 40 47 | 38 | 2 37 | 35 25 | 33 | 2 11 | 30 | 1 54 | 26 | I 34 | 22 ” 19 | 2 56 | 39 46 | 37 | 2 35 | 35 24 | 32 | 2 10 | 29 | 1 52 | 25 | I 31 | 2x Solhv. 22 2 56 | 39 AGW 37a 35 | 35 23 13212 9 | 291 1 521 25 773021820 | Juni 24 | 256 39 46 | 37 | 2 36 | 35 | 2 24 | 32 210 | 29] 1 53 | 25 | 1 3x | 20 > 29 59 | 40 | 2 49 | 38 | 2 39 | 36 | 2 27 | 33 | 223 | 30 || 2 567] 26 | SRI 1908. No. 5. DÆMRINGEN I NORGE. 29 Solens Opgang. Bredde 65° | 66° | 67° | 68° | 69° | 70° | Ti J — = A _—— nenne f t m A tm A t m A t m A t m A t m A t m A Dec. 31 10 8| 26 |10 29 | 2ı | 10 58| 15 |Jan. 2| o Jan So 2| 28 | to 20 24 [10.45 | 18 | rr 35 | 7 Å 10 9 52| 31 |10 8| 27 |10 31 | 22 |11 3| 15 |Jan.1o| o Jan 15 9 40| 35 | 9 55| 31 |10 14| 27 |ro 36| 22 | 11 9| 14 Jan.16| o å 20 9726| 3 940. 36 55| 32 | 10 74| 27 |10 37| 22 | 11 17 | 15 [Jan.ar| o » 25 | 9 11| 42 | 9 23| 40 | 9 37| 38 | 9 52| 33 |10 9| 29 | 10 32| 24 |11 4| 16 Jan. 30 8 56| 46 | 9 6| 44 | 917143 | 9 29| 39 | 9 44 | 35 |10 1| 31 |10 22| 26 Feb. 4 8 40| 51 | 8 49| 49 | 8 58 47 | 9 8| 44 | 9 20) 41 34 | 38 | 9 48| 35 » 9 | 8 24| 55] 8 31| 54 | 8 39| 52 | 8 47| 50 | 857 47 | 9 8| 44 | 9 20 | 42 Feb. 14 8 6|59 | 8 12| 58 | 8 19| 57 | 8 26| 55 | 8 34| 53 | 8 43| 51 | 8 53| 49 = 19 7 48 | 64 53| 63 | 759| 62] 8 5] 60] 8 11| 59 | 8 18| 57 | 8 27 | 56 ” 24 7 30| 68 | 7 34| 68 | 7 39| 67 | 743| 66 | 748| 65 | 754| 63 | 8 1| 62 Marts ı mere 1173 MER 10773 EO | 71 SENTE 7 26 | 70 7 30 | 69 7 35 | 68 ” EGON 656 | 77: 1) 6.5977.) qe TENT ANTON as) 72 75 Å 11 6 36 | 83 | 6 37 | 82 | 6 39| 82 | 6 41 | 82 | 6 42| 81 | 6 44 | 81 | 6 47| 81 | | | | Marts 16 6 18| 87 | 6 ı8 87 | 6 19 | 87 6 20| 87 6 20 87 6 21 86 6 22 | 86 „ 21 | 6 0 88 | 5 59| 88 | 5 59 88 | 5 59 88 | 5 58 88 | 558 87 | 5 57| 87 Bee Sår] 84 | 5 40| 83 I 5 39| 83 | 5-38) 83.1 5 å 82 | 5 34 82 | 5 33 | 81 | | | Marts 31 | 5 23| 79 | 521178 | 5 19178 | 5 171 77 | 5 14| 77 | 5 171 76 | 5 8| 75 apr. 15 | 5 ed DENE 458: 73-1) acco TS FN RAIN GE 69 = 10 42461.69 04.4260 |) 4 38 | 68 |) 4.34 167 1042281 65 114 23164111 427063 Apr. 15 am Om IE 4231640 1,4 181" 62 |) aura GI 60 | 3 59| 58 | 3 51| 57 ee 4 96014 3/59] 357| 57 | 3 501 59] 8 42|54| 3 83) 52 | 3 23) 50 » 25 | 350|55| 3 44| 54 | 3 36| 52 | 3 28| 50 | 3 18| 48 | 3 7| 46 | 2 54| 43 Apr. 30 3 32 | SI 3 24 | 49 3 154 47 34 Seo 53| 43 2 41 | 29 2 26 | 35 Mai 5 314 47| 3 4|45 | 2 54| 42] 2 41] 39 a 28136 | a 12) 39°], 1 51) 97 » 10 2 56| 42 | 245140 | 231/37 | 2 16| 33 | 2 2,29 |! x 38) 24 | 1 6| 27 | | Mai 15 2,3838 11 3 25 | 35 2 10 | 32 Dest 27 I 27| 22] 0 50 | 13 [Mai 14) o = 20 221 33| 2 4 30 1445 | 27 I 2r| 20 | o 39 | 8 |Mai17! o Å 25 2 3| 29 I 44 | 25 I 19| 20 | 0 42| 11 |Mai22| o Mai 30 I 46| 25 1 23| 20 | o 53| 13 |Mai27| o Juni 4 Mara I 2/°15 |Juni 2| o - 9 1 17| 18 | 037| 9 Juni 14 I 7| 15 |Juniz2| o ” 19 I Oo 14 30 H. MOHN. M.-N. Kl. Bredde BR | 50° | 60° | 61° | 62° | 03° | 64° 3 nm: A tm | "A EN if, ro A t m A N t m Juni 29 | 2,59 | 40) 49 | 38 |-2 39 | 35 | 2 27 | 33 | 2 13 | 30 | I 56 | 25 I 36 Juli 4 |3 4 | 41 |354 | 39 | 2 43 | 36 | 2732 | 34 | 2 19 | 3r | 2 4 | 27] 1046 ; 9 |aro|42|3 2|40| 2 51 | 38 | 2 40 | 36 | 2 28 | 33 | 2 14 | 30 | x 57 Jui 14 |317|44|3 9|42|3 040 | 2 49 | 38 | 2 38 | 35 | I 26 | 32 | 2 20 ED EA NE EE EEE 25 » 94 |3 34] 48] 3 27 | 46| 3 19 | 44 | 3 11 | 43 | 3 2 | 4: | 2 52 | 39 | 2 40 Juli 29 | 3 45 | 50] 3 38 | 49 | 3 31 | 48 | 3 24 | 46 | 3 15 | 44 | 3 6 | 42 55 Aug. 3 | 3 55 | 53 | 3 49 | 52 | 3 43 | 50 | 3 36 | 49 | 3 29 | 47 | 3 20 | 45 | 3 Gr : Beal CeO: PSOne ASL Es AS re les 3 42 | 51 | 3 35 | 49 | 3 27 | | Aug.) 13 |4 16050 14 12 | 5914 715714 2|56| 356 | 55 1350 ss » 18 | 4 27 | 68 | 4 23 | 61 | 4 19 | 60 | 4 14 | 60 | 4 9 | 58 | 4 4 | 57 | 3 58 . 23 4 38 | 66°) 438401 65 | 4 31 | 64 | 4 2701 64 || 4 220162. 4 18) | Or ea Aug. 28 | 4 49 | 69 | 4 46 | 69 | 4 43 | 68 | 4 39 | 68 | 4 36 | 67 | 4 32 | 66 | 4 28 Sept. 2 |5 ©] 73 | 4 57 | 73 | 4 54 | 72 | 4 52 | 72 | 4 49 | 70 | 4 46 | 79 | 4 42 ” SO TAST SN 705 6 PEt SVAL 7501 15 Syr 4 So GE | | | Sept. 12 5 210,80 | 5°19) Go] 5 181 80/1 17 | 79 | 5 154 99 15 10 Teams » 17 | 5 32 | 84 | 5 31 | 83 | 5 30 | 83 | 5 29 | 83 | 5 28 | 83 | 5 27 | 83 | 5 25 n 22 | 5 43 | 88 | 5 42 | 87 | 5 42 | 87 | 5 41 | 87 | 5 41 | 87 | 5 40 | 87 | 5 40 | Sept. 27 | 5 53 | 89 | 5 53 | 89 | 5 53 | 89 | 5 54 | 89 | 5 54 | 89 | 5 54 | 89 | 5 54 Okt: | 2 | 65,471 85] 6. 518616 519106 618516. 7 | 85 | 6 8 ESS R 7 | © 15 | 81 | 6 16 | 82 | 6 17 | 81 | 6 19 | 81 | 6 20 | 8r | 6 at | 80 | 6 23 Okt 12 62.262 |) 7s} || 25 GE MONT) qq | 63:11 77 | 6 33 | 761 635 | 70106088 ” 17 6 37 | 75 6 39 | 74 | 6 42 | a NO AS | 73° | 6 47) | 722 | 6850) NT ININGRSS » 22 | 649! 72] 6 51 | 70| 6 55 | 70 | 6 58 | 69 1116817 4 | 67 178 Okt, Fog VG 07) 67 401066 |7 gu G64 m zu | 65 | 7 15 | 64 I 7 ro | 63 re Nox I 7 12 | 64 | 7 16 | 63 | 7 20 | 62 | 7 24-| 61 | 729 | 60 | 7 34 | 59 | 7 39 4 6.0) 7°23.) 6t | 7 28 | 59 17 33 1 5901 å 38 157 | 7 43 4561 7 40 | 550 Nov et SS 524) 50 | 743 | 56 SEN 54] 7 Su SB EE . 26 11446 155 | 7 52 | 538 17 58 15208 4 15:18 22 || 501] 8 ro) NPE p ar 19957 15218 4 | 52 | 8 rr | 401807 14818 24 | 461853 | Aalen Nov. 26 8 8S|49|8 151 48 118 2027| 47 | 8 29) 45 | 8 38 | 43 48 | 41 59 Dec I 18191471 8-25 46 | 8:32 | 441 8 40014201 850 ar | oo | aba | 6 8 27 | 46 | 8 34 | 44 | 8 42 | 43 | 8 51 | 40 I | 39 | 9 r2 | 36 | 9 25 | | | | Deer par) 1834 1 45 | 842 | 43.| 8 50.) ere II | 37 | 9 23 | 34 PE = 16 8 40 | 44 | 8 47 | 42 | 8 56 | 41 | 9 6 | 28 | 9 18 | 36 | 9 30 | 33 | 9 45 ” 21 | 8 43 | 44 | 8 52 | 41 0|40|910| 38 | 9 22 | 35 | 9 35 | 32 | 9 50 Solhv. 23 | 8 44 | 43 | 8 53 | 41 | 9 2 | 40 | 9 12 37 | 9.23 | 35 | 9 36 | 39 | 9557 Dec. 26 | 8 46 | 44 | 8 54 | 42 | 9 3 | 40 | 9 13 | 38 | 9 24 | 35 | 9 37 | 32 | 9 52 » 81 | 8 46 | 44 | 8 54 | 43 1 9 3 | 4219 12 | 39 | 9 23 | 3619 36 | 33 | 9 51 DÆMRINGEN I NORGE. Solens Opgang. Bredde t m A t m A t m A t m A t m A t HI” 29 I 4 | 14 |Junigo| o Juli 4 Pes | ST S35 17 Å 9 aa ar I 2] 13 |Julitr| o Juli 14 E52) 25 INT 261 19110053 | tr [juliz8] 0 à 19 2 9| 29 I 48 | 24 1 23 | 18 | o 44| 9 |Juli 24| o ma 24 226! 33 | 2 9| a9] 1 50| 24 | 1 22| 19 | 0 25| 8 [Juli 28 | Juli 29 a 44 | syk @ 20 ga la rs | 30 | 1 531045 Wr az} 18 | 031 mes | 3 1041] 2.49) 38 | 237136 | 2 18) 31] 2 0| 26 | 1 34 ” 8 3 18/45] 3 8|43 | 2 58| 41 | 2 42) 37 | 2 29| 34 | 2 15 Aug. 13 | 3 35| 50 | 3 26| 48 | 3 17| 46 | 3 6| 43 53| 41 | 2 39| ES | 3 51| 55 | 344 |53 |-3 36| 51 | 3 25149 16147 | 3 4 » 23 | 4 7|59| 4 1| 58] 3 54] 56 | 3 46| 54 | 3 39| 53 | 3 28 Aug. 28 4 23 | 64 | 4 18 Sp | Ar 627 10 42 27) 6021 A 0 EON EGEN Sept. 2 4 39| 68 | 4 35| 67 | 4 30| 67 | 4 26| 65 | 4 20| 65 | 4 14 å 7 | 4 54| 73 | 4 51| 72 | 4 48| 72 | 4 44| 71 | 4 39| 70 | 4 35 a5 91 77 15 70971 5 5176 | 5 -a| 761 4 591 751456 5 17 5 24| 82 | 5 23| 82 | 5 21 | 82 | 5 20 | 81 5 CO 87 IE 5716 Bar 5 39/87 | 5 39 87 | 5 38) 87 | 5 37) 87 | 5 361 86 |) 5 35 Sept. 27 | 5 54| 89 | 554 | 88 | 5 55| 89 | 5 55 | 89 | 555 89 | 5 55 Okt 2 6 10| 84 | 6 11 84 6772110842 |7 63 SSN OSS Os ” | | 6 25| 79| 6 27) 99| 6 29| 79 | 6 31178 | © 33177 | © 35 Okt. 12 6 40| 75 | 6 43| 74 | 6 46| 74 | 6 49| 73 | 6 52| 72 | 6 56 2 17 6 56| 70 | 7 ©| 70 4110609, Gees IE GE Gy | GE + 22 7 12| 65| 717! 65 22 164 | 7 27163 1 7 33 | 61 |. 7 39 Okt. 27 7 28 | 61 734 1060 11740159 | 7 AG 57) le 7 SS See 2 Nov I Aas} sot 5a) 560 75910054 118 7 PEAU SS 050118 25 ~ 6 8 2] 52 8 10 | 51 8 19| 49 8 29| 48 8 38 | 44 8 50 | | | | | Nov. 11 8 19| 48 | 8 28| 46 | 8 38| 44 | 8 50| 41 | 9 3| 38 | 9 18 = 16 | 8 37| 44 | 8 47| 42 | 8 58| 39 13| 35 | 9 30| 32 | 9 50 „ 21 8 53| 40 6| 37 20| 34 | 9 37| 30 | 9 59| 25 [10 25 | | | | Nov. 26 9 ıı | 36 | 9 25| 33 | 940| 29 |10 2| 24 |10 32| 18 | 11 26) Dec I 928! 32 | 9 42| 30 |10 1 24 |10 27 | 19 |11 18| 8 |Nov.27 å 6 942! 29 | 959 | 26 |10 22 20 |10 58| 12 |Dec.2| o | | | Dec.) LI 9 54 | 27 |10 14 | 23 | 10 43 | 16 |Dec.10| o 3 16 10 2| 26|10o 24 21 |11 o| 14 3 21 |ıo 8| 25 |10 32| 20 Jır 9| 12 | | Solhv. 23 |10 10| 25 | ıo 33 | 20 | Ir Io] 11 | | Dec. 26 |10 KE | 25 |10 33| 20 |11 8| 12 | | | F 31 |10 8| 26 |10 29| 21 lıo 58 | 15 | | | o 4 Aug. I 211 1 0,53 I 50 JE 2223 44 | 2 52 51 | 3 18 STAN 3045 63) 4 68 | 4 30 74 | 4 52 80 | 5 13) 86 | 5 34 | 89 | 5 55| 83 | 6 17 77 | 6 38| gro 65 1, 7129 | 59 PAT 54 | 8 x2 | 47 | 8 37| 41 5 | fo} | GET 27 |10 16 | TOUTE Ar) 5 [Nov.22| es | 32 H. MOHN. M.-N. KI. Solens Nedgang. Bredde 58° | 59° | 60° | 61° | 62° | 63° | 64° t m A t m A t m A t m A t m A t m | A t m A Dec. 31 | 3 20 | 44 | 312 |43|3 4 | 42 | 2 51 | 39 | 2 43 | 36 | 2 30 | 33 | 2 ı5| 30 Jan 5 |3 28 | 45 | 3 19 | 44]3 10 | 42] 3 2] 40 | 2 53 | 37 | 2 40 | 35 | 2 25| 32 ” ro | 8 36 | 47 | 3 28 | 46 | 3 19 | 44 | 3 11 | 42 | 3 2|39|2 51 | 37 | 239191 Jan. 15 | 3 45 | 49 | 3 38 | 48 | 3 31 | 46 | 3 22 | 44 | 3 14 | 42 | 3 4 | 40 | 1 52] 37 ” 20 | 3 55 | 51 | 3 49 | 50 | 3 42 | 48 | 3 34 | 46 | 3 26 | 45 | 3 18 | 42 | 3 7) 40 » 25 |4 6|53|4 1 | 52 | 3 54 | 51 | 3 47 | 49 | 3 40 | 48 | 3 32 | 45 | 3230048 | | Jan. go 1418 | 56 | 4 ra | 55 | 4 9 | 54 | 4x | 52 | 3 55 | 52 | 3 48 | 50 33048 Feb. 4 | 4 29 | 59] 4 25 | 58 | 4 20 | 57 | 4 15 | 56 | 4 9 | 55 [4 3 | 54] 3 56| 53 ” 9 | 4 41 | 63 | 4 37 | 61 | 4 33 | 60 | 4 29 | 60 | 4 24 | 59 | 4 19 | 58 | 4 12 | 57 Feb. 14 | 4 54 66 | 4 50 | 65 | 4 46 | 64 | 4 43 | 64 | 4 38 | 63 | 4 34 | 62 | 4 29| 61 ” 19 |5 6170 |5 2694 59 | 68 | 4 56 | 68 | 4 52 | 67 | 4 49 | 66 | 4 45| 65° » (24 1518 178 15151731 5 124 72 | 5 00072 15 7 | 72.) 5-4 FER | | Marts 1 Beso NS 28 770 126 | 704152242 270.1 15 22 7752 758208 | 9/5 | i 6 5 41 | 80 5 40 | 80 | 5 38 | 80 | 5 37 | 80 | 5 36 | 80 | 5 34 | 79 | GATE 5 11 | 5 52 | 84 | 5 52 | 84 | 5 50 | 84 | 5 49 | 84 a 83 | 5 47| 83 Marts 16 a 6 2 88 = 21 OMES +] 88} 6 15 | 88 | 16 25 | 88 | 6 15 | 88 | 6 16 | 88 | 6 16 | 88 6 17 88 x 26 | 6 26 | 85 | 6 27 | 84 | 6 27 | 84 | 6 28 | 84 | 6 29 | 84 | 6 30 | 84 | 6 32| 84 Marts 31 627 | 87.16.38 | 8r | 6 39 | 80 | 6 41 | 80 | 6 43 | 80 | 6 44 | 79 46 | 79 Apr, 5 | 648 97 | 6 491 97 | © 71 | 7901 6054 | 76 | 6 56 1 761 658 | a EE ” He) 1108592 GE | SIN a Sp ne 71277221 7 2027722177125 Sirene | 7 Apı rs 7 1270 7 13 | 70 7 16 | 69 7 20 | 68 7 23 | 67 7 26| 67 | 7 30 66 » ao | 722 | 67 | 7 25 | 66 | 7 28 | 65 | 7 33 | 64 | 7 36 | 63 | 7 401 63 | 7 46) OF | | » 25 | 733 | 63 | 7 37 | 62 | 7 41 | 6x | 7 46 | 67 | 5 50 | 59 | 7 55| 58] 8 =| 57 | | | Apr. 30 | 7 44 | 60 | 7 49 | 59 | 7.54 15814 759 | 57 | 8 4 | 55 |. 8 ar] sa sage Ma 65 | 755 | 57] 8 © | 55 | 8 6 | 541] 8 za | 53 | 8 18 | 5r-] 8 26) 50) | Bee 5 10 8 6| 54 | 8 11 | 52 | 8 18 | 51 | 8 25 | 49 | 8 32 | 48 | 8 4x | 46 | 8 49 "44 Mai 15 | 8 17 | 51 | 8 23 | 50 | 8 30 | 48 | 8 37 | 46 | 8 46 | 44 | 855 42 | 9 5| 40 » 020 18428 | 481 834 | 47 | B 4x | 451 8491 43 | 9 58 | 42] 9. ©} 30) oe hr. P25. | 8.87 1-46) 85 | 441 8 Se 42 o | 40 | 9 11 | 38 | 9 23| 36 | 9 36| 32 | | | | | | Mai 30 | 8 45 | 44 | 8 53 |42|9 2 | 40 | 9 12 | 38 | 9 24 35 | 9 37| 33 | 9 52| 29 Juni 4 | 8 52 | 42] 9 1 | 40 | 9 11 | 38 | 9 22 | 36 | 9 35 | 33 | 9 50| 30 | 10 6| 26 ; 9 1858 | 4r|o9 8|%89|979 36 | 931 | 34 | 944 | 31 | 959) 27 | zo age Jun TA 9 3 | 40 | 9 13 | 38 | 924 | 35 | 9 36 | 33 | 9 50 | 30 | 10 6| 26 |10 29) 27 » 19 |9 6|39|916|37|927 | 35 | 9 39 | 32 | 9 53 | 29 |10 ro] 25 | ro 32| 22 Solhv. 22 9 | 39 | 9 ı7 | 37 | 9 28 | 35 | 9 40 | 32 | 9 54 | 29 |ıo ıı | 25 | Io 33| 20 | | | Juni 24 92.710391 OST | 37 | 9 28 | 35 | 9 40 32 | 9 53 | 29 | ro 11) 25 | zo 528 » 29 19 7! 4019 16 | 3819 27 | 35 | 9 38 | 33 | 9 52 | 30 lıo 9g| 26 | 10 29| 2 1908. No. 5. DÆMRINGEN I NORGE. 33 Solens Nedgang. Bredde 65° | 66° | ev | 68° | 69° | 70° | Di tm A t m A em |) A tm A t m A tm | A tam | À Dec. 31 58 | 26 | 1 37 | 22 | 1 61 15 | Jan.2| o | Jan 5 rr} a8 | x 520 24 Pr 250| 18 120381 7 | | 5 10 2 25 | 31 | 2 8 | 27 | x 45 | 22 | I 14 | 15 |Jan. ro} o | | Jan. 15 240 | 35 12.25 Ian 27 6 | 27 || 1 43 | 22 1) 2) 91054 Jan. 161 9 = 20 2 56 | 38 | 2 43 | 36 29 aia zo | 27 10 470022 |r xt |) 15 Ijan,2ı| a » 25 |313| 4213 2|40|251 | 38 | 2 36 | 33 | 2 17 | 29 | I 53 | 24 | I 2x | 16 | | | | Jan. 30 | 3 31 | 46 | 3 22 | 44 | 3 11 | 43 | 2 59 | 39 | 244 | 35 | 2 27 | 32 | 2 5 | 26 | | | Feb, 4 | 3 48 | 51 | 3 40 | 49 | 3 31 | 47 | 3 22 | 44 | 3 10 | 41 | 2 56 | 39 | 2 40 | 35 » Bent 51551959 | 54135! | 521343 | 59 1334 14713923 | Ay 3 20) 42 | | | | | | Feb. 14 | 4 23 | 60 | 4 18 | 58 | 4 11 | 57 | 4 4 | 55 | 3 56 | 53 | 3 48 | 51 | 3 37 | 49 » 19 | 4 40 | 64 | 4 36 | 63 | 4 30 | 2 | 4 24 | 60 | 4 18 | 59 | 4 11 | 57] 4 3 | 56 » 24 | 4 57 | 69 | 4 54 | 68 | 4 49 ise 4 44 | 66 | 4 39 | 65 | 4 34 | 63 | 4 28 | 62 54 | 74 1518 73 15 8 | 72 15 5 175 15 2) | 4587 | 79 | 4 52 | 68 " es 39 | 78 5 28) 77 5 26) 77 | 524 | 76 sear 197 115028 196 15 241075 ; Ir | 5 46 | 83 | 5 44 | 82 | 5 43 | 82 | 5 42 | 82 | 5 40 | 82 | 5 39 | 82 | 5 36 | 81 Marts 16 6 2|87|6 1|87|6 1|87|6 o| 87 5 59 | 87 5 59 | 87 5 59 | 87 à 21 | 617 | 88] 6 17 | 88 | 6 18 | 88] 6 18 | 87 | 6 18 | 87 | 6 19 | 87 | © 28 187 3 26 6 33 | 84 | 6 34 | 83 | 6 35 | 83 | 6 36 | 82 | 6 38 | 82 | 6 40 | 81 6 42 | 81 | | | Marts 31 6 48 | 78 | 6 50 | 78 52 | 77) 116055 | 77 | 658 TER 760 eT = Se D ae el 619317 9) 7217 SA MU AT CARE 7 26 | 69 » 10 | 719 | 69 | 7 23 | 68 | 7 27 | 67 | 7 32 | 66 | 7 37 | 65 | 7 42 | 64 | 7 49 | 6: | | | | | Apr. 15 | 7 34 | 65 7 40 | 63] 7 45 |62 | 7 51: | 6 | 7 57 | 6018 4 | 58 | 8 13 | 56 » 20 |750|60|757|59|8 357 |8 11 | 561818 | 54 | 8 27 | 52 | 8 38 | 49 i 25 8.7 1554 8785 154 10822 |) 52: 18 32 150 118042 7482 287 52) Past 119 05 | 42 Apr. 30 | 8 25 | 51 | 8 33 | 49 | 8 42 | 47 | 8 53 | 44 | 9 442 | 918 | 38 | 9 34 | 34 Mai 5 | 8 41 | 46] 8 51 | 44 | 9 2 15 | 39 | 9 29 | 35 | 9 46 | 31 | TO 5| 27 » 10 | 8 58 | 42 | 9 ro | 39 | 9 24 | 36 | 9 39 | 33 | 9 58 | 28 | ro 21| 23 | 19 59 | 14 | | Mai 15 9 16 | 37 | 9 31 | 34 | 9 45 | 31 [10 6| 26 | 10 43] 19 |11 15) 10 Mai 13 o » 20 9535 1133 11957 | 30: lo rz | 25 11088 773 I Tr 241 8 Mar 16" o 5 25 9 53 | 28 | ro ı2| 24 | ro 38 | 19 |11 25| 7 [Mai er} o | | Mai 30 |1011r| 24 | ro 35 | 19 | zx 11 | 11 |Mai 26| o . | . Juni 4 10 27| 19 | ro 58| 13 | Junir| o ” 9 LO 421 £5) | LT 2 6 | Juni 14 |10 55| 13 |Junirz| o | ” 19 Dine 2 1903 polly, 220 | tr 3| 13 | int - 24. I 11 3 | 13 | 5 29 |ıo 58| 15 | | Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1908. No. 5. 3 34 H. MOHN. Solens Nedgang. Bredde 58° 59° | 60° ble 62° | O35 64° t m A t m A t m A tm, |i A tm | A tm | A tm A Juni 29 92.77 |74021797102 73821797 2777355189538 | 33°90 52 | 30 | TO 9| 26 |ro Golar Juli 4 |9 3] 41 | 9 12 | 39 | 9 23 | 36 | 9 34 | 34 | 9 48 | 31 [10 5| 27 |10 22| 23 4 9 858 | 42/9 7 | 40 | 9 78 | 38 | 9 28 | 36] 9 41 | 33 | 9 55 | 30 | 10 10| 26 . | | Juli 14 |853 | 44 | 9 1] 42 | 9 10 | 40 | 9 20 | 38 | 9 32 | 35 | 9 44 | 32 | 9 58 | 29 5 19 SON 7462| teh ey 1442 IMC) 742259510 | 40 | 9 21 | 38 | 9 32 | 35 | 9 45 | 32 „ 24 | 8 37 | 48 | 8 44 | 47 | 8 51 | 45 | 8 59 | 43 |9 9 | 42] 9 19 | 39 | 9 31 | 36 | | Juli 29 | 8 26 | 51 | 8 33 | 50 | 8 40 | 48 | 8 47 | 46 | 8 56 | 44 | 9 5 | 42 | 9 15 | 40 Aug. 3 CS CT eee 10) 2005 SCC ON 82420 270] 8560 | 45 8 58 | 44 » 8 18 4157|8 9 | 55 | 8 15.| 54 | 8 20-| 53 | 8 27 | 51 | 8 34 | 49 | 84248 Aug. 13 7 52) | 60 SOV SEG HSE NE KO | EC 8 1201 55010 18 7522282250 Ge n 128 || 7 390168 | 743 | 61 | 7 46 | 6r | 7 511160 | 7 56 | 59 | 8 21 seen 7 23 7226, 167) 7 20 || 650 7 32 | 64.17 36 "64 I 7 41 | 63 | 7 26010620 70500 000 Aug, 28 7 £2 |V70 | 7325 | 69% 718 | 68.) 722 168 | 7 25 | 67 | 7.29: | GN NE | | | Sept 2 ENGE EC GE 7 232 GE OE EIRE SE EO 5 5 | 78 » 6 44 | 77 | 6 46 | 77 | 6 48 | 76] 6 51 | 75 | 6 52 | 75 | 6 55 | 75 | 6 57 | 74 Sept. 12 6314 NSON MES 228006 55 | Bol] 169354 fol] 16136) Mo | 6 387792 ICONE | | rg 6.17 | 84 | 6 17 | 84 | 6 18 | 84 | 6 79 | 83 | 620 | 83 || 6 21 | 8321 GENER n 22 6 2 88 6 2 88 @ 9) | 88 OMS) 87 Oo 87 A | 87 om 87 Sept. 27 | 5 48 | 89 | 5 48 | 89 | 5 48 | 89 | 5 47 | 89 | 5 47 | 89 | 5 47 | 89 | 5 47 | 89 Okt. 2 |534 | 85 | 5 33 | 85 I 5 33 | 85 | 5 31 | 85 | 5 31 | 84 | 5 30 | 84 | 5 29 | 84 7 7 542071737415 Tod (82 1 5 18 MG MS v6. Sr | 5 05) | 805523) 7308 MERE Okt. 12 | 5 678 51179815 8 197 15 2 1-77 | 4 59 | 76 14:57 | 760 FER n 47 14537414 51 | 74,1 4 48 | 74 |4 46 | 73 | 4 44 | 72,1 4 47 | 72 | 4 Si) ge » 22 | 4 40] 791 | 4 37 | 70 | 4 34 | 70 | 431 | 69 28 | 68 | 4 24 | 67 | 4 20 | 66 Okt. 27 4 27 | 67 | 4 23 | 66 | 4 20 | 66 | 4 16 | 65 | 4 13 | 64 | 4 8 | 63 4 911062 Nov, 1 4 ES 6481) 4 mon MO 47 617622] 4223776101 3 58111600 37527 7592 BEE » 6 14 3 6r | 358 | 60 | 3 54 | 594350 | 57 | 3 44 | 56 | 3 37 | 55 | 3.37 | 53 | | | Nov. 11 | 3 52 | 58 | 3 48 | 57 | 3 42 | 56 | 3 37 | 54 | 3 30 | 53 | 3 23 | 52 | 3 FR » 6 | 3 43 | 55 38 | 53 | 3 32 | 521 38025 | 51 | 3.18 | 5013 9 | 48) Sage p #0: | 3 34 | 52 | 3 28 | 5: |32r | 49/314) 4813 ©) 46) 256 | 45 | PP Nov. 26 | 3 26 | 49 | 3 19 | 48 | 3 12 | 47 | 3 4 | 45 | 2 56 | 43 | 2 46 | 42 | 2 35 | 39 Dec. 1 |3 19 |47| 812 46/3 5 | 44 | 2 56 | 42 | 2 48 | 41 | 2 37 | 39 | 2 24 | 36 » 6 | 314 | 461 3 6 | 44 | 2 59 | 42 | 2 50 | 40 | 2 40 | 39 | 2 28 | 36 | 2 15 | 33 Déc ar] smell 45 | 304 431 2 | | 39 | 2 35137 | 2-23 | 34 | 270008 » 16 | 812 | 4418 4] 42] 255] 40] 2 44 | 38) 2 33 | 36 | 2 21 | 331 2767788 n 21 1312/4413 4 | 41 |] 2 55 40 | 2 44 | 38 | 2 33 | 35 | 2 20 | 32 | 275003 Solhv. 23 HAS || zer || 2) | 4191729551 AGN NEAR 62821022343 185 ah aie | 32 | 2 6 | 29 Dec. 26 | 315 | 4413 71 42 | 258 | 40 | 2 48 | 38 | 2 37 | 35 24 | 32 | 2 9 | 29 » 31 | 3 20 | 441 3 12 | 4313 41424! 2 54 | 891 2 43 | 36 30 | 331215 1839 1908. No. 5. DÆMRINGEN I NORGE. 35 Solens Nedgang. 65° | 66° | or | 68° | 09° | 70 | IR Bredde t m A im A tm | A tm A t m A t m A tm A Juni 29 |10 58 15 |Juni2g o Juli 4 |10 45| 17 | 11 42 » 9 |10 32| 2ı |ıı 8| 14 [Juli ro} o Beer | tO 17| 25 |10 417 | 19 |11 17 | rr |Juliz7| o | = 19 |10 r| 29 | 10 20| 24 | 10 49 | 19 |11 23| ro |Juli23| o » 24 | 9 44 | 33 | 10 o| 29 | 10 22| 25 | ro 47| 19 |11 28| 9 |Juli27| o Juli 29 | 9 26 | 37 | 9 40 | 34 | 9 56 | 31 |10 15| 26 [ro 41 | 19 | Ir 2r| 11 |Juligr| o Aug. 3 |9 8 41|920 | 39 | 9 33 | 36 | 9 49 | 32 [10 8| 27 |10 30| 23 [11 6| 14 » 8 | 8 50 | 45 [9 ©] 44 | 9 11 | 41 | 9 25 | 38 | 9 39 | 35 | 9 54 | 32 | 10 18 | 26 Aug. 13 | 8 32 | 50] 8 41 | 49 | 8 49 | 46] 9 o | 44 | 9 13 | 41 | 9 27 | 38 | 9 42 | 34 » 18 13 | 55 | 8 21 3 | 8 28 | 51 | 8 38 | 49 | 8 48 | 4719 0 | 45 | 9 12 | 41 » 23 |7 556018 115818 71561815 | 55 | 8 23 | 53 | 8 33 | 51 | 8 43 | 48 Aug. 28 | 7 37 | 64 | 7 42 | 63 | 7 47 | 62 | 7 53 | 60 | 7 59 | 591 8 7 | 57] 8 15 | 55 epee a | 7 18 | 68 | 7 22 | 68 | 7 26 | 67 | 7 32 | 66 | 7 36 | 65 | 7 42 | 63 49 | 62 Sept. 27 | 5 47 | 89 | 5 46 | 89 | 5 46 | 88 | 5 46 | 88 | 5 45 | 88 | 5 45 | 88 | 5 45 | 88 Okt 2 | 5 28 | 84 | 5 26 | 84 | 5 25 | 84 I 5 24 | 83 | 5 23 | 83 | 5 22 | 82 | 5 21 83 ” MURS so Pool 5* ANNE 517915 S| TS PIGS rt Se 77 Okt. 27 |3 58 | 61 | 3 53 | 60 | 3 47 | 59 | 3 41 | 57 | 3 33 | 55 | 3 25 | 53 | 3 16 | 57 Nov mS ar | 571334 | 561 3 27 | 54 | 3191 59 18.22 | Ao Sit | 47 | 259 | 44 » 3 24 | 52 | 3:16 | 51 13 49 | 2 58 | 47 | 2 48 | 44 | 2 37 | 41 | 2 22 | 37 Nov. 11 | 3 8 | 48] 2 59 | 46 | 2 49 | 44 | 2 37 | 41 | 2 25 | 38 | 2 9 | 34 | 1 50 | 30 y 16 | 2 52 | 44 | 2 42 | 42 | 2 30 | 39 | 2 16 | 35 T 22 s8 | 270 |r 73 | ar ott? | sg | 27 | 2,31 | 29 | 2 4 | 16 IDec.io| 0 ” 16 | 1 47 | 26 | 1 24 | 21 [12 52 | 13 på 21 1046 || 25 [11423 | 20012246 | rr Solhv. 23 | 1 47 | 25 | 1 24 | 20 |12 47 | 11 36 H. MOHN. M.-N. Kl. Soldagens Varighed. Bredde 58* 59° 60° 51° 62° 63° 64° t m t m t m tm t m t m t m Dec. 31 6 35 6 18 GJ 5 42 5 19 4 54 4 24 Jan 5 6 44 6 28 6 10 5 53 5 32 5 8 4 39 is Io 6 56 6 41 6 25 (Sr; 5 48 5 26 HO Jan 15 7 10 6 57 6 42 6 25 6 8 5 48 5 25 ; 20 727 u 15 IE 6 46 6 30 6 13 5 52 NES 7 47 7 36 7 22 1 6 55 6 39 6 22 Jan. 30 8 8 7 58 7 47 7095 7 22 7 8 6e Feb. 4 8 30 8 22 8 12 G 2 7 50 7 BG] 7 23 » 9 8 53 8 45 8 37 8 28 8 19 8 7 54 Feb... 14 9 18 9 10 95 8 56 47 8 38 8 28 » 19 9 43 9 36 9 30 9 23 9 16 9 9 9 I » 24 10 8 To) 2 OST 9 52 9 47 9 40 9 34 Marts ı IO 33 IO 20 IO 25 IO 21 Io 17 10 13 ro 8 D 6 10 58 10 56 10 52 IO 50 IO 47 Io 43 10 40 5 II ir Be) II 22 ig 116) eu. it II 16 TE II 12 Marts 16 II 49 TIN 48 II 47 TI 47 II 46 II 45 Tit 405) v 21 12 14 T2 14 12 14 TM 12 16 2) HO 12 17 » 26 12 39 12 40 I2 41 12 43 I2 45 12 47 I2 50 Marts 31 ey À mono 13018 né) En 13 15 13078 | 13 22 Apr. 5 13 29 13 32 13 35 13 40 13 45 13 49 13 54 » 9 I3 54 13 58 TE TAN O 14 I5 I4 20 14 27 Apr. 15 14 19 14 24 14 31 14 38 14 44 14 51 14 59 if 20 I4 44 I4 51 TA 57 175.6 15 13 DS EG 15 32 » 25 15 9 15 17 15 25 15 34 15 43 15 53 16 4 Apr. 30 15 32 TS lu [5 51 TOM 16 12 16 25 16 38 Mai 5 15 55 16) 5 16 16 16 28 16 41 16 56 17 10 N Io 16 18 16 28 16 41 16 55 1709 17 27 17 43 Mai 15 16 39 16 52 Wg) 17 20 170307 17 57 18 16 » 20 ine 17 14 17 28 17 44 18 3 18 24 18 47 5 25 17 19 7e 17 49 18 6 18 28 TO! 52 19 25 Mai 30 17 34 17 50 18 9 18 28 18 51 10 17 IQ 47 Juni 4 17 48 18 6 18 26 18 47 I9 12 IQ 41 20 14 y 9 17 59 18 18 18 40 ie) LE) 19 28 19 59 20 36 Juni 14 TONO 18 26 18 47 IQ II 19 39 20012 20 52 5 19 18 10 18 30 18 52 19 I5 TG) 712) 20 18 or få Solhv. 22 18 II ies), BF 18 52 io) (7 IQ 45 20 I9 21, 72 Juni 24 18 II 18 31 18 52 19 16 19 43 20 18 20) ET ry 29 TOM 18 25 18 47 HONTE 19 39 20 23 20 53 1908. No. 5. DÆMRINGEN I NORGE. Soldagens Varighed. Bredde | 65° 66° | 67° | 68° 69° 70° Zr t m t m t m t m t m t m t m Dec. 31 3 50 9,8 2 9 Jan. 2 oo 070 oo Jan. 5 4 9 3 32 2 40 I 3 oo oo oo a 10 4 33 4 0 3 14 a TI Jan, 10 oo oo Jan. 15 5710 4 30 3 52 3 2.0 |) Jan. 16 oo ” 20 5 30 5 3 4 34 3 56 3 10 2 o | Jan. 21 » 25 6 2 5 39 5 14 4 44 4 8 3 21 2 17 Jan. 30 6 35 6 16 5 54 5 29 5 0 4 26 3 42 Feb 4 7 8 6 52 6 33 6 14 5 50 5 22 4 51 „ 9 7 41 7 28 7 12 6 56 6 37 6 15 5 50 Feb. 14 8 17 8 5 7 52 7 38 7 22 7 * 6 44 » 19 52 8 43 31 20 847 7 53 7 36 Å 24 9 27 19 10 ol 1 8 51 8 40 8 2 Marts 1 10 2 9 57 9 49 9 42 9 35 9 27 9 17 % 6 10 36 IO 32 10 27 Io 23 Io 17 IO II IO 2 5 I I II Io En In 4 TE 10 58 10 55 Io 49 Marts 16 II 44 II 43 II 42 II 40 LT 39 11 38 rr 37 2 21 12 17 12 18 12 19 I2 19 [2 20 12 22 12 23 2 26 12 52 12 54 12 56 12 58 nat 13 6 13 9 Marts 31 13 25 13 29 13 33 13 38 13 44 19:49! | 1355 Apr 5 14,10 Tan S DAT 14 18 14 26 14 34 14 43 å 10 14 33 I4 41 14 49 14 58 15 8 15 19 15 32 Apr. 15 15 7 Ts L527 15 39 15 51 16 5 16 22 e 20 15 41 15 54 16 6 16 21 16 36 16 54 TR TS å 25 16 17 16 31 16 46 I7 4 17 24 17 45 TOM Apr. 30 16 53 17 9 17 27 17 47 FORT 18 37 nome Mai 5 Br 7) 17 46 18 9 18 34 IG I 19 34 20 16 1 10 18 2 18 32 18 51 19 23 19 57 20 43 21 53 , 20 19 I4 19 47 20 26 21 17 22 45 Mai 17 24 0 ” 25 19 50 20 2 21 IQ 22 43 Mai 22 24 0 24 0 Mai 30 20 25 ar ia 22 18 Mai 27 24 0 24 0 24 0 Juni 4 20 56 21 56 Juni 2 24 0 24 0 24 24 0 a 9 21 25 22 50 24 24 0 24 0 24 0 24 0 Juni 14 21 48 Juni 12 24 'O 24 O 24 0 24 0 24 O 2 19 22 2 24 0 24 0 24 O 24 0 24 0 24010 Solv. 22 22995 24 0 24 0 24 0 24 0 24 0 24 0 Juni 24 22 5 24 0 24 0 24 0 24 0 24 0 24 0 = to Ke] H on rs to TX [0] to $a ° D Ex ° to EN [e) D $A [0] D EN ° 38 Bredde | 58° t m Juni 20 1808 Juli 4 17 59 ” 9 I7 48 Juli 14 17 36 ” 19 17 2I ” 24 07) 3 Juli 29 16 42 Aug. 3 16 20 ” 8 15 58 Aug. 13 15035 ” 18 I5 I2 ” 23 I4 48 Aug. 28 14 23 Sept 13 58 ” 7 13 34 Sept. 12 1359 ” 17 12 45 is 22 I2 19 Sept. 27 Te Okt. 2 II 30 » 7 TRS Oki a IO 40 ” 17 10 16 ” == 9 SI Okt. 27 9 26 Nov I 9,53 » 6 8 40 Nov. ur 8 17 ” 16 7057 ” 21 TRS Nov. 26 7 17 Dec I Go ” 6 6 47 DEC gm 6037 > 16 6 32 m 21 6 29 Solhv. 23 6 29 Dec. 26 6 30 » 31 6 35 H. MOHN. Soldagens Varighed. 50° 60° Dix 62° | 63° 64° t m t m t m t m t m t m 18 25 18 47 19 II 19 39 20 13 20 53 18 18 18 40 Io 2 19 29 20 TI 20 36 18 5 18 27 18 48 19 13 19 41 20 13 17 52 TONI 18 31 18 54 19 18 19 48 17 36 17 52 18 10 18 32 18 54 IQ 20 er HG) Be 17 48 188) 7] 18 27 18 51 16 55 iz) Xe) 17 23 17 AT I7 59 18 20 16 32 16 45 16 58 17,73 17 30 17 47 16 8 16 20 16 31 16 45 16 59 Leas I5 44 I5 54 16 4 16 16 16 28 16 42 15 19 15227 Es 37 15 47 15 58 16 10 14 54 15 I 15 9 15 19 15 28 15 37 14 29 14 35 14 43 14 49 14 57 ES 14 4 14 9 I4 15 I4 19 14 26 14 33 13 38 eee 13 47 13 50 13 56 14 D 13 12 TO TE 13 18 RONA 13 25 13 29 12 46 12 48 12 50 12 52 I2 54 I2 57 12 20 T2 27 12 22 I2 23 12 24 12 25 II 55 nu Då II 53 IT 53 II 53 II 53 II 29 Ir 28 II 26 II 24 II 22 II 21 Tee end Sir Io 57 1) 55 Io 52 IO 49 IO 37 Io 32 Io 30 10 26 10022 Io I7 Tor T2 10 6 TO à 57 9 51 9 44 9 46 9 39 9 33 9 27 9 20 9 12 9 19 9 13 9 5 8 58 8 49 8 40 8 54 8 46 8 30 8 29 8 18 8 8 8 30 8 or 8 12 ey a 48 36 8 8 750 7 46 1833 7 19 1:8 7 46 7 32 7 21 7 05 6 50 6 35 7 24 7 10 6 57 39 6 23 6.5 7 4 6 50 6 35 -6 18 5 58 587 6 47 6 33 6 16 5 58 5.37 5 12 6 32 6 17 5.59 5 39 STG 4 50 6 22 6 5 5 46 5 24 5 ee 4 32 6 16 5 59 5 38 BG 4 51 4 21 6 12 5) 55) 5 34 5 II 4 45 4 15 6 11 5454 533 5 11 4 45 4 15 6 13 5 55 5.85 SES 4 47 4 17 6 18 6 1 5 42 5 19 4 54 4 24 1908. No. 5. DÆMRINGEN I NORGE. Soldagens Varighed. Bredde 65° 66° 67° 68° 69° | 70° 1% t m t m t m tm t m t m ti m Juni 29 21 54 Juni 30 24 0 24 0 24 0 24 0 24 0 Juli 4 21 27 23 7 24 0 24 0 24 0 24 0 24 0 » 9 2120 22 4 Juli 11 24 0 24 0 24 0 24 0 Juli 14 20 26 21 15 22 24 Juli 18 24 0 24 0 24 O " 19 19 52 20 32 21 2 22 39 Juli 24 24 O 24 0 ” 24 19 18 19 51 20 32 21 25 23 3 Juli 28 24 O Juli 29 18 42 19 10 19 41 20 22 21 20 22 51 Aug. I Aug 3 18 7 18 31 18 56 19 31 20 8 20 56 22 13 = 8 17032 17 52 18 13 18 43 IQ IO 19 39 20 28 Aug. 13 16 57 177 74 17 32 17 54 18 20 18 48 19 19 a 18 16 22 16 37 16 52 17 13 17 32 17 56 18 20 » 23 15 48 16 o 16 13 16 28 16 44 ITS 17 25 Aug. 28 Send 15 24 15 34 15 46 15 59 16 14 16 30 Sept. 2 14 39 14 47 14 56 15% 15 16 15 28 1542 ” 7 14 6 I4 I2 14 18 14 26 14 34 14 43 14 53 Sept. 12 13 33 13 37 13 41 13 47 13 52 13 59 14 6 n shy 12 59 13 13 5 nej te) 13 II 13 16 13 20 4 22 12 26 12 27 12 28 12 30 I2 31 12 33 2235 Sept. 27 II 53 II 52 II SE ENST II 50 II 50 II 50 Okt. 2 rare pe] ETE 1013 BESTE ra 9 Le 7 II 4 = 7 Io 45 10 40 10 36 IO 32 ro 28 10 24 IO 19 Økt. 12 IO 12 10 7 1000 9 54 9 48 9 40 9 32 » 17 9 38 9 30 9 22 9 14 9 5 8 55 8 44 » 22 9 4 8 54 8 44 8 35 8 22 8 9 753 Okt. 27 8 30 8 19 8 7 54 7 40 72 Ta Nov. I 7 56 42 7 28 q 12 6 56 6 36 6 13 Ad 6 7 22 7 6 6 49 6 30 6 10 5 47 Sarı Nov. 11 6 49 6 31 Grrr 5 48 5 22 4 51 4 14 ” 16 6 15 5158 5 32 5.23 4 31 3 48 2 56 ” 21 5 44 5 19 4 51 4 17 3 36 2 40 o 49 Nov. 26 5 3 4 45 4 13 3 30 2 32 o 42 | Nov. 22 Dec I 4 42 4 12 3 34 2 40 my 2 || Nov. 27 o 0 ” 6 4 18 3 43 257 ı 42 |Dec. 2 oo oo Dec, ıı 3 59 3 17 2 21 |Dec. 10 oo o o o ® 16 Baty 3 0 I 52 o 0220 o o o å 21 2196 2 5 I 37 o oo o o oo Solhv. 2 3°37 APS I 31 oo oo oo oo Dery 26 3 40 2 55 I 44 oo oo oo oo ” 31 3 50 20S 2 8 oo oo oo oo 40 H. MOHN. M.-N. Kl. Skumring ender Morgen. Lys Demring begynder — Bredde 58° | 59° | 60° | 91° | 62° | 63° | 64° tm t m A t m |A t m A t m |A t m FE t m A Dec. Br 8 14 | 51 | 8 20 | 50 | 8 27 | 48 | 8 34 | 47 | 8 43 | 45 | 8 52 | 43 | 9 2 | 41 Jan 5 8 12 | 52 | 8 18 | 5x | 8 25 | 49 | 8 32 | 48 | 8 40 | 46 | 8 49 | 44 | 8 58 | 42 3 IO 872.95 553721, 8300052 7523178022 | 51 | 8 28 | 49 | 8 35 | 48 | 8 43 | 46 | 8 52 | 44 un a © „ Q Feb. 14 Fj een joe) re TS an 7007220218698 7723 | | , 19 416 58 174 19 00 14941 7-3 | 7487 260873 | 7 81981794 TRS - 24.1646 | 781647 | 78 | 6 49 | 78] 6 51 1 77.| 6 53 | 77 | 6 56 | 75 | SENGER À II 6 6|89|6 6| 89] 6 89 | 6 6] 89] 6 6 | 89 7 | 89 | 6 97/89 Marts 16 552) 88 [552 | 89] 5 522187 15 50 | 87 | 5 5° | 877] 550 | 87 | 5 49 | 86 | 3 21 | 5 38 | 84 | 5 37 | 83 | 5 36 | 83 | 5 34 | 83 | 5 34 | 83 | 5 33 | 83 | 5 31 | 82 » 26 5 2360 |) 5922 79.1 21 Jol me roms 170 782] Gross | | | D [0] EN H D av 0) A b 1 fon) 4 HN [00] On Ko) w on © on © w ou D in I w aS (0) oı O œ EN © on ar Apr. 30 | 3 44 | 55 | 3 38 | 53 | 3 32 | 51 | 3 26 | 50 | 3 18 | 48 | 3 10 | 46 | 3 1 | 44 Mai 5 | 3 31 | 51 | 3 24 | 49 | 3 17 | 4813 10 | 46 | 3 1 | 44 | 2 51 | 42 | 2419 » 10 | 3 18 | 48 | 311 | 4613 3|44 | 2 54 | 42 | 2 44 | 40 | 2 32 | 37 | 2 20 | 34 ” 20 2 53 | 41 43 189 22327 STE ENES ET PET 37 EE = 25 4311 38 | 2341 36 | 2 2177| 34 | Sonar | 2 54 | 280 2 te Mai 30 84 1361 2723 | 33 [7270| 3714]77502 7282 Nr 3827237772162 2188 ors Juni 4 248 SEL EN roel ear 0, 28.| 7 43,125 220 ol] o 53) | ensues o Å 9 8133 | 2-6) 30 | x 52 | 26 | 2 34 rd 9 | 16 23 | 6 Juni 14 2 16133 1 2021 281102 42612401 2600 ro KO SSN 7732 unir | 220 ; 19 T4 || fo) |) fh |p aS |) eva || eg || 16 || @ Gar re Solhv. 22 770,30 oe uses 77222210182 00502 Er | Juni 24° le 15) | 30] 2 1 12790 1 440 =4/| 7 23 NS Sara to Le) D „ © w _ Le] w D [00] H + © D AR H D av + de) ° ot © 13 1908. No. 5. DAEMRINGEN I NORGE. 41 Skumring ender Morgen Lys Dæmring begynder — Bredde 65° | 66° | 67° | 68° | 69° 70° 1 t = At om A t m A tm A t m A t m Ar IF Con VA Dec. 31 9 14 | 38 | 9 26 | 36 | 9 41 | 32 | 9 58 | 29 | 10 20) 23 | 10 52| 16 Jan. 1 | o Jan. 5 9 9|40|19 20 |37|935 | 34 | 9 51 | 31 [ro 12| 27 | 10 37| 20 |11 22] 10 - 10 9 2 | 42 | 9 13 | 39 | 9 27 | 37 | 9 42 | 34 |10 9} 30 | 10 20| 25 | 10 52| 17 mts 06 54 | 45 | 9 4 | 4219 16 | 40 | 9 29 | 37 | 9 44 | 34 | 10 3| 2910 8| 24 ” 20 |8 44 | 48 | 8 52 | 46| 9 2 | 43 | 9 13 | 42 | 9 27 | 38 | 9 44 | 35 [ro 4] 30 » 25 | 8 32 | 52 | 8 40 | 49 | 8 48 | 47 | 8 57 | 46 | 9 10 | 43 | 9 24 | 40 | 9 40 | 36 Jan, 30 8 19 | 55 | 8 26 | 53 | 8 34 | 51 | 8 42 | 49 | 8 52 | 47 | 9 | 45 | 9 15 | 42 Feb. 4 |8 4501810 571818 | 56 | 8 25 | 54 | 8 33 | 52 | 8 41 | 50 | 8 52 | 48 » 9 1749|63|754|61|8 1|61|8 7 | 59] 8 13 | 57 | 8 20 | 76 | 8 29 | 54 | | | Feb. 14 | 7 34 | 67 | 7 38 | 66 | 7 43 | 65 | 7 49 | 64 | 7 53 | 62 | 7 59 | 61 | 8 6 | 60 å 19 |717|711720|70|7925 | 70 | 7 28 | 69 | 7 32 | 67 | 737 | 66 | 7 43 | 66 mir 919517 9) 7547 617517 81794172 175175 | 72 19 | 72 Marts 1 | 6 43 | 80 | 6 44 | 80 | 6 46 | 79 | 6 48 | 79 | 6 50 | 78 | 6 53 | 78 | © 55 | 77 a 6 | 6 25 | 85 | 6 26 | 85 | 6 26 | 85 | 6 28 | 84 | 6 29 | 84 | 6 30 | 84 | 6 32 | 84 x To 67 18916 7 18016 61906 790 8 | 90 8 | 9016 8 | 90 == = 2 = = == Marts 16 | 5 49 | 86 | 5 48 | 86 | 5 47 | 86 | 5 47 | 86 | 5 56 | 85 | 5 45 | 85 | 5 44 | 85 » ar | 530 | 81 | 5 29 | 81] 5 27 | 80 | 5 25 | 80 | 5 24 | 79 | 5.22 | 79 | 5 19 | 79 | ie ae dads 9605 re 9605 719515 417515 2 | 7400456 | 7314 54 | 73 Marts 31 | 4 53 | 72 | 4 50 | 72 | 4 46 | 70 42 | 69 38 | 68 | 4 33 | 67 | 4 29 | 66 Apr. 5 34 | 67 30 | 66 | 4 25 | 65 20 | 64 | 4 14 | 62 | 4 8 | 60 | 4 2 | 58 ” zo | 4 12 | 62/4 9/ 6114 3 | 59 | 3 57 | 58 | 3 49 | 56 | 3 42 | 54 | 3 33 | 52 Apr. 15 |3 54 | 57 | 3 48 | 56 | 3 40 | 54 | 3 33 | 52 | 3 22 | 50 14 | 48 2 | 45 > 20 3 34 |521326|50|316|49|3 8 | 46] 2 56 | 44 | 2 45 | 41 | 2 29 | 37 ” 25 31314713 4145 |252 | 43 | 2 41 | 39 | 2 25 | 36 | 2 12 | 32 | I 50 | = Apr. 30 I252|421 2 42 40 | 2 28 | 36 | 2 12 | 33 | 1 54 | 28 | 1 30 | 22 | o 55 | 14 Mai 5 229 | 37 | 217 | 34 | 2 o | 29 | I 40 | 25 | 1 12 | x7 | 0 20 | 6 |Mai2| o : 10 |2 5: 32 | 1 50 | 27 | I 29 | 21 | 0 59 | 14 | Mai 9| o | Mai 6 | | | Mai 15 I 40 | 26 | ı 2ı | 20 | 0 40 | 10 |Mair2|. o : 20 1 12 | 18 | 0 30 8 [Mai 17 ” 25 o 30 8 |Mai 22 o Mai 30 |Mai27| o Juni 4 ” 9 | Juni 14 | | ees | | | Solhv. 22 | | | | | | | | | | | Juni 24 | | | | | | | | | 42 H. MOHN. N.-N. KI. Skumring ender Morgen. Lys Dæmring begynder — Bredde 58° | 59° | 60° | 61° | 62° 63° 64° t m A MT A t m A t m À t m A t m A|t m | Juni 20 2-18 | 31 |2 3 | 28 | © 48 | 24 | © 26 | 1910 58 | 13 |[Juli3]| o Juli 4 220103221 12° 8 72901 277542 5252| 70836 ar er on ns ors 2) ; 9 252951733) [128182 17322172 317270192247 || 23) | 607267) 28" | 70056, Fedje Juli 14 30N 354182 20-] 33 [128 25) | soil © | 260 1 41 | 22 | å 15 2062180835 à 19 50 | 38 go | 36 M2 281183 1 PE rs 29 |r 5801726 |r 35) | 2a eee 24 r | 40 | 2 51 | 39 | 2 41 | 36 | 2 29 | 33 | 2 15 | 30 | 1 56 | 26 | r 9 Juli 29 Sure Ses) te 54 30) |°2 44° | 3991727 320 34 | 2 rs IEEE up 3 24 | 46 | 3 16 | 45 | 3 8 | 43 | 2 58 | 41 | 2 48 | 38 | 2 36 | 36 | 2 24 ” 8 | 3 36 | 50] 3 29 | 48 | 3 21 | 47 19814513 5148 1:23 55 (ame Aug. 13 3 48 53 13421 52 13 351 51 | 3 28 14913 27 | 47 | 3 13 | sc r 78 11359573 55 | 56 |'3 48 | 55 | 342 | 53 1.3 36 | 5: | 3 20 | sales nn 530) 4 TE | 60) 4° 716014 21 59356157 | 352 | 5513 45 | See Aug. 28 | 4 23 | 64 | 4 19 | 63 | 4 15 | 62 | 4 10 | 61 | 4 6| 6014 o | 50] 3 55 Sept. 2 | 4 34 | 67 | 4 31 | 67 216614241065 4. to 164° | 70755 1644 eames n 7 45 | 71 | 4 42 | 71 | 4 40 | 70 | 4 37 | 69 | 4 33 | 68 | 4 30 | 68 | 4 26 Sept. 12 4 56 | 75 | 4 54 | 74 | 4 52 | 74 | 4 59 | 73 | 4 47 | 73 | 4 44 | 72 | 4 41 ” Pie LEN ER FE EN VE | 780573, ea 5 77 | 4 58 | 76 | 4 56 Pe 22 5 78 | 83°] 5 17 | Be] 5 16 | 825 15 182 | 5 14 [Br | 5 re | Sra Sept. 127 5:29 | 87 | 5 29 | 861528 | 85 | 5 28 | 85 | 5 27 | 85 | 5 26 | 85 15 35 Okt. 2 | 5 40 | 90 | 5 40 90 | 5 40 | 90 | 5 40 | 90 | 5 40 | 89 | 5 40 | 89 | 5 40 „ 7 (105 521 87 | 5 59 1 87 115 52 | 87 11553 196 | 5 53 1086 15 52 Beer Okt. 12 SJENERT EN En KA 656 10822116 6| 82 | 6 q | 8216 9 bs 167] 6 13 | 79 | 6 15 | 79 | 6 16 | 70 | 6 18 | 78 | 6 19 | 78 | 6 ar | 78 | 6 ag % 22 6 24 | 76 | 6 26 | 76 | 6 28 | 75 | 6 30 | 75 | 6 33 | 74 | 6 35 | 74 | 6 38 Okt. 27 635 | 73 | 6 38 | 72 16 40 | 7216 43,| 71 | 6 46 | 7x | 6 49 | 70 | 6 52 Nov I 6 46 | 70 | 6 50 | 69 | 6 53 | 68 | 6 56 | 68 | 6 59167 17 3 | 66/7 7 p: 6 67575 1,6085, 171566 GS 764 8 164.1 7 22 63 | 7 £7) | 62210720 Nov.. 11 7 8) 63 | 7.22] 63.|'7 17 | 62%| 7 22 | 6x | 7 25 | Go 173: | sonen ” 16 [7 18 | 67 | 7-23 60 | 7 28 | 5817 33 | 58 | 7 38 | 57 | 7 44 | Sou eee ” 21 | 7 29 | 58 | 7 34 | 57 | 7 39 | 56 | 7 45 | 55 |-7 50 | 54 | 7 57 | 52 | 84 Nov. 26 7139| 56 | 7 44 5517 50 | 54.127 56 | 5218. 2 | 5: | 8 201 soler Dee.i 1 | 748 | 541753 15318 0 | 51 | 8 7 | 501824 | 40 | 8 25 | 47 jene z 6 156215221780 Ge EE ED EN Eeg 47 | 8 33 | 45 | 8 42 Dec cr 8752775517 18 OF] 50 1/8 15 | 401] 8 23 | 47 | 8 31 | 45 | 8 40 43 | 8 49 ” 16 |8 50 | 8 15 | 49 | 8 21 | 48 | 8 29 | 46 | 8 37 | 45 | 8 47 | 43 | 8 57 EN 21 8 12 | 50 | 8 18 | 49 | 8 24 | 47 | 8 32 | 46 | 8 41 | 44 | 8 5ı | 42 log o| Solhv. 23 8 12 | 50 | 8 19 | 40 | 8 26 | 47 | 8 33 | 46 | 8 42 | 44 | 8 52 | 42019005 Dec. 26 | 8 13 | 50 | 8 19 | 49 | 8 27 | 48 | 8 34 | 46 | 8 43 | 44 | 8 53 | 42 | 9 3 » 31 | 8 14 | 51 | 8 20 | 50 | 8 27 | 48 | 8 34 | 47 | 8 43 | 45 | 8 521 4319 2 o 1908. No. 5. DÆMRINGEN I NORGE. 43 Skumring ender Morgen. Lys Dæmring begynder — Bredde 65° | 66° | 67° | 68° | 69° | 70° | (ie t m A tm A t m A t m A t m t m A Juni 29 Juli 4 ” 9 Juli 14 = 19 o o ” 24 1 ra 25 00005000 Juli 29 Eda Mag fa TS NTIC o |Aug. 2| 0 Aug 3 2 8 | 29 |! x 49 | 25 | I 24 | 19 | 0 39 | 10 |Aug. 6 | pa 8 aaa | 35) 2 76 032. br 58-27 | 2 35] 22812 3 Aug.13| o Aug. 13 2 52 40 | 2 40 | 37 | 2 27 | 34 | 2 ro | 30 | I 49 0 20 | a 5 18 Sixx Nas 18080048 111252 | 401 2°38 113712 23 2 I 40 | 23 ” a 3530 1/50. 3723777497 3.74 | 460030 3 144 1 2751 2 2 21 | 34 Aug. 28 | 3 48 | 56 | 3 42 | 54 | 3 34 | 52 | 3 26 | 50 | 3 16 2 53 | 42 Sept 2 |4 5 | 6114 1591 3.53 | 58 47 | 56 | 3 40 3 21 | 49 7 4 22 | 66 | 4 18 | 64 | 4 12 | 63 62 I 3 46 | 56 Sept. 12 438 | 70 | 4 35 | 69 | 4 31 1.68 | 4 26 | 67 | 4 er 4 II | 63 ” 17 | 4 54 | 75 | 4 51 | 74 | 4 48 | 73 | 4 44 | 72 | 4 41 4 4 33 | 69 mea PS 9) 801-5 97) 795 517915 3 | 79 15 0 4 4-55.) 75 Sept. 27 5 25 | 85 | 5 24 | 85 | 5 22 | 84 | 5 21 | 84 | 5 20 5 5 17 | 82 Okt. 2 | 5 40 | 89 | 5 39 | 89 | 5 39 | 80 | 5 39 88 | 5 39 5 5 38 | 88 ” MS 55°87 555128 556 86 | 5 57 | 86 1558 5 5 59 | 86 OR 116 ro 1082 116 ır | 81 | 6 13, 1081 | 6 14 | 8h66 6 20 | 80 å I7 6125 1078 1 002 17. 161301 76 | 6 321 76,176) 35 6 41 | 74 D 22 | 6 40 | 73 | 6 43 | 73 | 6 47 | 72 | 6 50 | 71 | 6 54 7 3 | 68 Okt. 27 6 56069 161500 68 I 77 4 | 67 I 7; 81 66 iz TS 25 | 62 Nov I 7 11 | 65 ro 04 11 7527 1-62 |-9 27 11621117033 CEE ” 8, 7726 160 17032 115917 38 | 58 1 7.45: 15711753 8 10 | 50 Nov. 11 42 | 56 | 749 |55 | 756 | 53 |8 4 | 52 13 8 34 | 45 ” nag | ste else (6 r3 | 49 || 8 Sa | 47 1893 59 | 39 ” 21 | 8 12 | 49 | 8 20 | 47 | 8 30 | 45 | 8 40 | 43 | 8 53 9 25 | 33 Nov. 26 8 26 | 46 | 8 36 | 44 | 8 46 | 41 | 8 59 | 39 | 9 13 9 51 | 27 Dec. 1 | 8 39 | 43 | 8 50 | 41 | 9 1 | 38 171 Wa 9 3= 9 21 | 20 ” 6 | 8 51 | 41 2 | 39 | 9 15 | 35 | 9 32 | 32 | 9 51 10 54) 14 Dec: Tr 9 ©} 39 | 9 13 | 37 | 9 28 | 33 | 9 44 | 29 | 10 6 pr FI ME] 7 16 9 8} 38] 9 2x | 35 | 9 37 | 32 | 9 54 | 28 [ro 18 Dec. 12} o Solhv. 23 9 13 | 37 | 9 26 | 35 | 9 42 | 31 |10 1] 27 | 10 26 |) a D oa Ne) + w © No) D ~ w on No) — wo w 10 4 © Leu | [N ~~) ° [N fon) - 31 9 14 | 38 | 9 26 | 36 | 9 41 | 32 | 9 58 | 29 |10 20 oi to 44 H. MOHN. M.-N. KI. Lys Dæmring ender Aften Skumring begynder — Bredde 58° | 59° | 60° | 61° | 62° | 63° | 64° | RE A EN t m MA tem SA! God PA t m| A t my & Dec. 31 3 52 | 51 3 45 | 49 | 3 39| 48 | 3 32 | 46 3 23) 45 3 141 43 | 3 4 4a Jan. 5 | 359] 52] 352| 50 | 3:45] 49 | 3 38| 48 | 3 30| 46 | 3 22| 44 | 3 Ea) 43 | n to 14 6|53| 4 ©) 52] 3 53| 51/8 46| 50] 3 39| 48 | 3 31) 46 SPA | | | Jan. 125 [414155 | 4 9|54| 4 3/53] 3 57| 52 | 3 50| 50 | 3 42 | 48 | 30 h 20 | 4 24 | 57 | 4 19| 56 | 4 141551 4 7|54|1 4 1|53 | 3 54] sr ae en | | ” 25 | 4 34 | 59] 4 29| 58 | 4 251 57 | 4 191 57 | 4 13156 | 41 7| 55 ANER | | | Jan. 30 | 4 45 | 62 | 4 41| 61 | 4 37| 60 | 4 32| 59 | 4 27 | 59 | 4 21| 57 | 4 25) 56 Feb. AI APE | 65 | 4 52| 65 | 4 49 64 | 4 45| 63 | 4 40 62 35| 61 | 4 30| 60 å 9 15 7|68| 5 41 68| 5 11 67] 4 58| 66 | 4 54| 65 | 4 50) 64 | 40451164 | | | | Feb. 14 SONT 5 16} EL 5 13| 70 5 10| 70 5 | 69 5 4| 68 5 o| 68 2 19 | 5 30| 75 | 5 28| 75] 5 25| 74 | 5 23| 73 | 5 21| 73 | 5 18| 72] 5-35) m , 24 | 5 42 178 540! 781 5 38178] 5 36) 77 | 5 35| 77 | 5 33 | Tagen | | | Marts ı 5 54 | 82] 5521 82°| 5 52 8271 5 GollST 5 49| 81 5 47| 81 5 46| 81 R 61:65 | 85:1 6141851 6 SUB ON 85 6 2|85 6 2| 85] 6 ı|85 > II 6 16 | 89 | 6 15 89 | 6 15/ 89 | 6 15| 89 | 6 15| 89 | 6 15| 89 | 6 15| 89 Marts 16 | 6 27 | 87 | 6 28| 87 | 6 28| 87 | 6 20| 87 | 6 20 | 86 | 6 30| 86 | 6 30| 86 , 21 6 39 | 84 | 6 39 | 83 | 6 40 | 83 | 6 41| 83 6 42| 82 6 44| 82 | 6 45 | 82 2 26 6 50 | 80 | 6 51| 80 | 6 52| 79 | 6 54 | 79 | 6 56 | 78 | 6 58| 78 Ol 77 Marts 32 |7 a | 56 | 7 3\75| 7° 5105 74 | 7 10| 74 | 7 12| 73 | 7 25| 42 Apr. 5 ee |p OP SA Ge || GE Ge 21| 70 | 7 24| 69 | 7 27| 69 | 7 31| 68 ro | 7 24 | 68 | 7271 67 | 7 3r1 67 | 734166 | 7 38| 65 43| 64 | 7 47] 63 Apr. 15 | 7 36| 65| 749| 63 | 7 44| 63 | 7 48| 62 | 7 53| 61 | 7 58| 59 | 8 3] 58 » 20 174801 6r | 7521 60 | 7 57/5018 2) 58] 8 8} 56 8 13 55 Teen ‘ 25 BRNO | Aye} BS SG 8 10| 55 8 16| 53 8123 1152 8 29| 50 8 37| 48 Apr. 30 8 12 | 54 | 8 18| 52 | 8 24) 51 8 32| 49 | 8 39| 48 | 8 46| 46 56 | 44 Mai 5 | 8 25 | 51 | 8 31] 49 | 8 38| 47 | 846 45 | 8 55] 44 | 9 4) 41 15 | 39 » 10 | 8 37 | 47 | 8 44145 | 8 52| 44 | 9 1| 41 11| 39 | 9 22| 36 | 9 35| 34 | | | | | Mai 15 | 8 49 | 44 57| 42] 9 40 | 9 17| 37 | 9 28| 35 | 9 42| 32 | 9 57| 28 » 20 |9 1 | 41 | 910|39| 919| 37 | 9 32| 34 | 9 45] 31 |10 o| 27 | ro 27723 - 25 9 12 | 38 9 22136 9 32 33 9 46| 30 |10 2| 27 | 10 22| 23 | ro 47| 16 Mai 30 022231736215. 934 33 Toy Os 0 ro oe 7 | awe! 20 | 23 |10 45| 17 |11 24| 8 Juni 4 ey She |) ay 9 44 | 31 958 28 | 10 14 | 24 | 10 37] 19 | TT 8| 12 Juni | o 9 97.39.1383 9 52| 29 |ıo 8| 26 | to 27| 2r |10 52 | 16 |rr 44 4 Juni 14 g AA | 32 | 959 28 | 10 15 | 24 |10 36| 19 |ıı 4| 13 [Juni 1o| o 7 19 9 48 | 31 |10 2| 27 | 10 18| 24 | 10 41 | 18 | 11 12] 12 | Solhv. 22 9 40 3011107 3 | 26) |ror20 23109) BTS ler å Te | | | Juni 24 9749. 32.1108 2)|726 | 1020:1,2391 0242) 785 rare | ; 29 9.48 Nat [ro x} 27 | 10 18) 24. |7033)/ 292 | TE 76.073 | 1908. No. 5. DÆMRINGEN I NORGE. Lys Dæmring ender Aften Skumring begynder — Bredde 65° | 66° | 67° | 68° | 69° t m A t m A t m | A t m A ME |} Dec. 31 2 53| 38.| 2 40| 36 | 2 26| 32] 2 8| 29] 145 Jan. 5 ar or N 2 48 1380 28400351 2 To |i3r 1200 ” 10 312/43 | 3 9} 40] 2 48| 37 | 2 34| 34 | 2 17 Jan. 15 | 3 25|45 | 3 15143 | 3 3|40 | 2 51| 37 | 2 36 ” 20 | 3 40| 48 | 3 31| 46 | 3 20| 44 | 3 8| 41 | 2 56 Ms 3 55| 5t | 3 47) 59 | 3 37) 48 | 3 27) 45 16 | | | | Jan. 30 | 4-9|55| 4 2| 53 54| 52 | 3 46| 50 | 3 36 Feb. 4 | 4 24| 59 | 4 19| 57 | 4 12| 56 | 4 4| 54 | 3 56 ” 9 4 40| 63 | 4 35| 62 | 4 30| 60 | 4 23| 58 | 4 16) Feb. 14 | 4 57| 67 | 4 52| 66 | 4 47| 65 | 4 41| 64 | 4 36 el | 5 os 5179) 5 =| 69} 456] RS 28) 76 | 5 26) 75 | 5 28| 75 | 5 20) 74 | 5 16] Marts 1 | 5 44| 80] 5 43| 80 | 541| 79 | 5 39| 79 | 5 37| »” 6 | 6 1|85| 550 85 | 5 58| 84 | 5 57| 84 | 5 56 5 I I 6 15 | 90 | 6 15| 90 | 6 15| 90 | 6 15| go | 6 15 Apr. 15 & 91571 8 16 | Seat 8 23 053: 18237557 40 ” 20 | 8 27| 51 | 8 35| 50 | 8 45| 47 | 855145 | 9 6 » 25 | 8 45| 46] 8 55| 44 | 41 | 9 20| 38 | 9 35 Juni 4 ” 9 Juni 14 | ” 19 Solhv. 22 Juni 24 ” 29 16 12 © 21 |12 48 25 I 23 29 I 52 35 2 20 40 | 2 47 45 | 3 13| 50 | 3 37 56 | 4 a Or || 424 | 67 | 4 47 j3 ia 9 78 | 5 32 84 | 5 53 90 6 15 84 | 6 36 78 | 6 59 72 q 21 66 | 7 43 60 319 53 | 8 37 47 9 3 39 | 9 34 30 | 10 14 2% EEG | o | Mai ı 46 H. MOHN. M.-N. KI. Lys Dæmring ender Aften, Skumring begynder — Bredde 58° | 59° | 60° | al” t m | A t m A t m A Juni 29 9 48 | 31 |10 r| 27 | ro 18| 24 Juli 4 9 42 | 32 | 9 56| 29 | ro 12| 26 > 9 | 9 36| 34] 9 50| 31 |10 4| 28 Juli 14 | 9 30 | 36 9 42 | 33 | 9 54| go Juli 29 | 8 59 | 44 | 9 7| 42] 9 16] 40 Aug. 3 | 8 46 | 47 | 8 53| 461 9 2] 43 „ 8 |833 | 51 | 8 40| 49 | 8 47| 47 » 18 8,7657 22 SOO) 10055 ” 23 52 | 61 7 56 | 60 8 1] 58 Aug. 28 738165 7 427 64 1 746062 Sept. 2 7 23 | 68 26| 67 | 7 30| 66 | un ® TD et H D fon) on on 4 n fon) n «I I aa Oy on Ko) 4 aN BN aS co ov On u EN w co Q on won EN w (oo) ON = | D 16 4 IO | 60 4 =| 59 o| 59 3 21 1 23581357. 597 SAISONS Nov. 26 8550| 50.11 73.501,55 173 44 5403 Dec. 1 | 3 50 | 54 | 344| 53 | 3 38| 52 | 8 ” 6 | 3 46 | 53] 3 40| 51 | 3 34 | 50 Dee, Wx 3440 5721 635381 NSD 73 3224090123 » 16 | 3 43 | 51 | 3 36| 49] 3 SSE » 21 3 44 | 50 3 37 | 49 3031 | 47 3 Solhv. 23 | 3 45 | 50] 3 38/ 49] 3 31/ 47] 32 26 © ® ie) D O\ Ww EN SI an [0] Ww EN © aS Ko) w © TS EN ee) ow 1908. No. 5. DÆMRINGEN I NORGE. Bredde 65* | 66° | 87% | 68° t m | A t m A t m| A t m Juni 29 Juli 4 ” 9 Juli Zul TB: 0 = 19 |1142| ‘6 jJuli23| o 24 {10 55| 17 |11 45| 5 [Juli28| o Juli 29 | 10 25| 24 | 10 50 18} 11 34| 8 |Aug. 1 Aug. 3 9 58| 30 J 10 18| 26 | 10 41 | 21 J 11 18 ” 8 9 36| 36 | 9 50| 33 |10 7| 29 | 10 28 Aug. 13 | 9 14/ 41 | 9 26| 38 | 9 39| 35 | 9 55 » 18 8 52| 46 | 9 | 44] 9 12| 41 | 9 24 ” 2 8 32| 51 | 8 40| 49 | 8 48| 47 | 8 57 Aug. 28 8 11| 56] 8 18| 55 | 8 25| 53 | 8 34 Sept. 2 7 52| 62 | 757|60| 8 3|58| 8 10 ” ee 66 107 3719 1 749] 41 47 Sept. 12 7 12! 71 | 7 16| 70 | 7 19| 69 | 7 24 zug 6 54| 76 | 6 56| 75 | 6 59| 74| 7 2 „22 35 80 | 6 37| 79 | 6 39| 79 | 6 41 Sept. 27 6 16| 85 | 6 17| 84 | 6 18| 84 | 6 19 Okt. 2 5 58| 90 | 5 58 89 | 5 58 89 | 5 58 ” 7 540| 86 | 5 39 86 | 5 38 86 | 5 38 Okt. 12 5 22| 81 | 5 21| 87 | 5 29.) 81 | 5 17 ” Ssl SS) IT) SORTE 4158 ” 22 | 447173 I 4 45| 72 | 4 41| 77 | 4 38 Okt. 27 4 31| 68 | 4 27| 68 | 4 23| 67 | 4 18 Nov I 16| 64 | 4 11| 63 | 4 5|62| 4 © » 6 4 0 60 55| 59 | 3 48| 58 | 3 42 Nov. j11 | 3 46| 56 | 3 38| 55 | 3 31| 53 | 3 23 n 16 3.321753. | 3 241 51 3 25149 |) 3775 ” 21 3 19: 4941734 10/1147 3 (9145 DERE Nov. 26 | 3 846) 2 58| 44 | 247| 41 | 2 35| Dec I 258| 43 | 247/41 | 2 35| 38 21 ” 6 | 250| 41 | 2 38| 39 | 2 241 35 | 2 9 Dec. IT 2 45| 39 33| 36. | 2 18 33 22 ” 16 | 2 43) 38 30| 36 | 2 15| 32 | I 57 ” 21 aa ean SU) a5) 15 sr | 1506 Solhv. 23 2*44| 37 | 2 31| 35 | 2 16| 31 | 1 56 Dec. 26 24611371 2234| 351 2 191 31 | 2 0 ” 31 253l 39 | 2 40| 36 | 2 26| 32 | 2 8| Lys Dæmring ender Aften. Skumring begynder | 69° | 70° | y i t m À t m A t m | A Aug. 5! o 11 o 16 |Aug.8| o |Aug.r12| o Io 16| 26 | 10 43 | 20 | II 24| 12 9 49) 35 | 957 | 30 | 10 20) 25 9 9143 | 923|40| 9 39) 35 8 42| 49 | 853 46] 9 5| 44 8 17| 55 | 8 26| 53 | 8 35| 51 1054 NOT 8 of] 59 | 8 6| 58 7 28| 67 | 7 33| 66 | 7 39| 64 TN OM 2 79 7277472 6 43| 78 | 6 45| 77 48| 77 6 20 | 84 | 6 22 83 | 6 23 | 83 5 58| 89 | 5 59| 89 | 5 59) 89 5 36| 85 | 5 36| 85 | 5 35| 85 7516804 il oS 119 160) NS 1.79 4 54| 75 | 4 51| 74 | 4 48| 74 4 34| 79 | 4 30| 69 | 4 25| 68 4 14 | 64 4 8 | 63 4 2| © 3 54| 60 | 347 58 | 3 39 | 56 3.34\'55.| 3°25 | 58: |, 3. 161 61 324.180 34] 47 | 9580 45 2 56| 45 | 2 44| 42 | 2 29| 39 2 38| 40 | 2 241 37 | 2 = 33 | 2 20| 36 2 3| 32 T Aa) 27 225,32 44 | 27 I 17 | 21 50| 28 | 1 26| 23 | 12 52| 14 solas | x 11| 18112 8) 3 I 33| 23 | 12 59| 15 |Dec.12| o 1,93 | 22 | 12 55 | 13 2331 27 1,72, 55173 I 37| 22] 1 o| 14 I 45| 23 | 1 14| 16 |12 o| o 48 H. MOHN. M.-N. Kl. Dag med lys Demring varer Bredde | 58° 59° 60° 61° 62° 63° 64° t m t m bes t m t m t m t m Dec ear 7 38 7 25 gre 6 58 6 40 6 22 GS Jan. 5 7 47 7 34 7 20 he 6 6 50 6 33 6 14 n 10 rs ri 7 44 7 31 7 18 7 4 6 48 6 30 Jan. 15 10 7 59 7 47 35 7 2 Tao 6 49 Å 20 8 26 8 16 8 5 52 7 40 26 7 à 25 8 43 8 34 8 24 8 13 GE 7 49 7 36 Jan. 30 o 2 55 8 46 8 36 8 26 8 15 8 17 Feb 4 9 22 16 om o SS I 8 30 ” 9 9 44 9 39 9 33 9 25 9 18 9 10 o Feb: 14 10 8 IO 4 9 57 9 50 9 45 9 38 9 31 5 19 Io 32 10 28 IO 23 LOM TONES TOM 10 2 å 24 10 57 10 53 IO 49 IO 45 IO 42 Io 37 10 34 Marts I ie At II 18 II 16 mr GP fe fi To II i 6 II 46 II 44 II 42 war, Alt II 40 11038 IT 37 3 Ta I2 IO 12 9 ine} (6) eo 12 9 ner 8 12 8 Marts 16 12 35 12 36 12: 37 12 38 12 39 I2 40 TNA 21 18 x one. 13 4 73026 13 8 TS 17: 13 14 „26 13 27 13 29 13 32 15135 13 39 13 42 13 47 Marts 31 13 52 E956 14 O 145 14 IO I4 I4 I4 20 Apr 5 14 18 IA 23 14 28 I4 35 I4 40 I4 47 14 54 rn Io IA 44 I4 50 1457 I5 4 THE 15 21 15 29 Apr. 15 15 10 15 18 15 26 15 34 15 43 I5 54 16 4 å 20 15 36 I5 45 15 54 16 4 16 16 16 27 16 39 5 25 HOME 16 13 16 22 16 34 16 48 gp y E6 Apr. 30 16 29 16 40 16 52 17026 17 20 1) 36 17 54 Mai 5 16 54 Bye] I7 21 17 36 reo) EP 18 13 18 34 3 10 17 19 17023 17 49 ES] 18 27 18 50 Tio). HS Mai 15 17 44 TOO 18 18 18 39 TONE 19 29 19 58 : 20 18 8 18 2 18 45 I9 9 IQ 34 20 20 43 N 25 18 29 18 48 IQ II IQ 37 20 8 20 47 21 37 Mai 30 18 49 IQ II 19 36 20 4 20 42 21 30 22 45 Juni 4 me) 7 LO) BI 19 58 20 31 21 15 22005 Juni 2 E 9 IQ 21 19 46 20 16 20 53 21 43 23 20 24 0 Juni 14 19 29 IQ 57 20 29 21 10 22 6 Juni 11 24 0 " 19 IQ 34 20 2 20 35 21 18 22 21 24 0 24 0 Solhv. 22 19 35 20) 3 20 37 21 27 22 23 24 0 24 0 Juni 24 IQ 34 20) 2 20 36 27 19 22 20 24 © 24 0 Å 20 19 30 19 58 20 30 Dere 22 8 24 10 24 O 1908. No. 5. DÆMRINGEN I NORGE. Dag med lys Dæmring varer 49 Bredde | 65° | 66° 67° | 68° | 69° 70° | rå t m t m t m t m t m t m t m Dec. 31 5 39 5.15 4 45 4 10 3 25 2 22 Jan. 1 Jan 5 5 51 5 28 4 59 4 28 3 48 2 58 I 25 " 10 6 10 547 5 21 4 52 4 17 3 36 2 31 Jan 15 6 31 6 11 5 47 5 22 4 52 4 14 3 24 ; 20 6 56 6 38 6 18 5 55 5 29 4 55 4 16 FL. 25 23 7 6 49 6 30 6 6 5 38 SA Jan. 30 7 50 7 36 7 20 The + 6 44 6 22 5 57 Feb. 4 8 20 8 9 7 54 7 39 7 23 7 6 6 44 nn 9 8 51 8 42 8 29 8 16 03 49 731 Feb. 14 9 23 9 I4 Oo 8 53 8 43 8 31 8 18 ” 19 9 55 9 49 9 40 9 32 9 24 15 9 4 Fs 24 10 28 IO 24 IO 17 Io I2 LOS 9 58 9 50 Marts 1 "4 10 58 10 55 10 51 10 46 10 41 10 36 ” 6 II 36 In 34 rar GE II 30 II 27 II 24 II 21 ” I I AS ma 8 12 8 12 8 127 ar 7 ai} ty Marts 16 12 42 12 44 12 45 12 47 12 48 12 49 12 53 pk ch TAN 13 19 73023 13 27 13 30 13 34 13 40 » 20 13 51 13 54 mG FAO 24 13 14 20 14 27 Marts 31 14 25 14 30 14 39 14 47 14 56 150.0 15 15 Apr. . 5 15 oO 15 8 15 18 15 28 15 41 15 54 16 8 ” ue 15 40 15 48 15 59 (ch 16 28 16 44 17 3 Apr. (15 16 15 16 29 16 43 16 58 17 18 17 37 KON g 1120 16 53 GE 17 29 17 47 18 10 18 33 19 5 25 17 32 17 51 18 15 18 39 19 10 19 39 20 24 Apr. 30 18.13 18 34 19 2 19 35 20 13 Qn. 22 22 Mai 5 18 57 19 2 19 56 20 40 2I 40 23 40 Mai 2 5 10 19 43 20 18 20 59 22 10 Mai 9 Mai 6 24 0 Mai 15 20 37 DL LF 22 44 Mai 12 24 oO 24 0 24 O ” 20 21 35 23 13 Mai 17 24 0 24 0 24 0 24 Oo 5 25 23 2 Mai 22 24 0 24 0 24 O 24 O 24 0 Mai 30 | Mai 27 24 0 4 0 24 0 24 24 0 24 Juni 4 24 0 24 0 24 0 24 O 24 0 24 24 0 ” 9 24 0 24 24 0 24 O 24 24 O 24 Juni 14 24 O 24 0 24 0 24 0 24 0 24 0 24 0 = 19 24 0 24 0 24 24 0 24 0 24 0 24 Solhv. 22 24 24 0 24 0 24 0 24 24 0 24 Juni 24 24 0 24 0 24 24 0 24 9 24 0 24 0 > 29 24 0 24 0 24 0 24 24 0 24 0 24 0 Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1908. No. 50 H. MOHN. M.-N. Kl. Dag med lys Dæmring varer Bredde | 58* 59° 60° 61° 62° 63 64° t m t m t m t m t m bm t m Juni 29 19 30 19 58 20 30 21 12 22 8 Juli 2 24 0 Juli 4 19 20 19 46 20 18 20 56 21 45 23 28 22/00 5 9 LO} 7 IQ 32 20,88 20 34 21 16 22 16 Juli 12 Juli 14 18 51 19 13 19 39 20 9 20 46 21 36 22 56 ; 19 18 30 18 51 19 14 19 41 20 13 20 55 21 43 - 24 18 9 18 28 18 48 19 13 10 39 20 I4 20 50 Juli 29 cy 47 18 4 18 22 18 42 19 6 19133 20 4 Aug 3 Tee if 27 17 54 18 13 18 33 18 56 19 20 å 8 16 57 Gp EET 17 26 I7 42 17 59 18 18 18 40 Aug. 13 16 33 16 44 16 57 7) A 17 26 17 41 18 er i 18 LONG; 16 16 16 28 16 40 16 53 Lee Tea 5 23 15 41 15 49 15 59 16 10 16 21 16 33 16 47 Aug. 28 15 15 05023 15 31 I5 40 15 49 16 o TONTT Sept 2 14 49 14 55 15 2 15 II 15 19 15 27 15087 p 7) 14 24 14 <9 14 34 14 41 14 48 14 54 15 2 Sept. 12 13 58 740.3 | 121 Dit TA TG I4 22 14 28 » 17 13 33 13 36 13 39 13 42 13 46 13.58 13 55 ; 22 TOO 13 Io 13 112 13 I4 aoe ho) [3 276) 13 22 Senn =] I2 42 12 43 12 44 12 45 12 47 12 40 12 50 Okt 2 12 18 TAN TO 12 18 I2 18 12 18 12 18 12 18 = II 53 II 52 TI (ST II 50 II 49 II 48 Tel AG Okt. 12 II 28 II 26 II 24 TI 22 II 20 II 17 II 15 R 17 TR 4 NO IO 57 IO 54 IO 51 IO 47 IO 44 # 22 Io 40 Io 35 He) A Io 27 Io 22 10 18 TOUS Okt. 27 TO 17 IO II TOMO Io I 955 9 49 943 Nov. 1 55 9 47 9 41 9 34 9 28 9 21 9 13 mn 6 9 33 9 25 9 17 9 10 9 2 8 53 8 45 Novi SET 9 II 9 3 8 54 8 45 8 37 8 27 8 15 ; 16 8 52 8 42 8 32 8 23 (5) 188] GT 50 a) 21 8 33 8 24 8 14 8 2 7 Si 7 38 7 24 Nov. 26 8 16 8 6 54 7 42 7 29 7 14 6 59 Dec I En à 51 38 7 25 7 10 6 53 6 37 n 6 50 39 26 Gp a) 6 55 6825 6 20 Dec 7 41 29 RCE 7 © 6 44 6 26 7 ” 16 7435 22 8 6 53 6 37 6 17 5 57 ” 21 7483 19 TG 6 51 0953 6 14 5 55 Solhv. 23 7 33 Tako 7 © 6 50 6 33 6 13 5 54 Dec. 26 34 21 6 52 6 35 6 15 5 56 3 31 7 38 7) SG Gi 6 58 6 40 6 22 Op 2 1908. No. 5. DÆMRINGEN I NORGE. Dag med lys Dæmring varer Bredde | 65° | 669 67* | 68° 69° 20° t m t m t m t m t m t m Juni 29 24 0 24 0 24 0 24 0 24 0 24 0 Juli 4 24 24 oO 24 24 2400 24 0 3 9 24 0 24 0 24 0 24 oO 24 0 24 O Juli 14 Juli 18 24 0 24 0 24 24 0 24 % 19 23 42 Juli 23 24 0 24 0 24 0 24 ir 24 2I 42 23 45 Juli 28 24 © 24 0 24 0 Juli 29 20 43 21 35 23 34 Aug. 1 24 0 24 O Aug 3 IQ 50 20 28 TET 22 39 Aug. 5 24 0 p 8 19 4 19 34 20 9 20 54 RE 59 24 Aug. 13 18 22 18 45 19 I2 IQ 45 20 27 2172 * 18 Hog Jy 17 58 18 20 18 46 IQ 17 19 53 "EE 17 2 a 17 34 17 54 18 18 18 46 Aug. 28 16 23 16 36 16 51 17 8 17 26 17 47 Sept 2 15 47 15 56 16 10 16 23 16 37 16 54 _ 7 15 10 15 19 I5 30 15 40 15 52 16 Sept. 12 14 34 I4 41 14 48 14 57 E37 LS Ly ” 17 I4 0 I4 5 I4 10 14 18 SEE 14 3 " 22 13 26 13 30 13 34 13 37 13 43 13 48 Se 27 12 51 12 53 12 56 12 58 13 0 13 Okt. 2 12 18 12 19 12 19 12 19 12 19 12 20 = 7 II 45 II 44 II 42 IT 4 II 39 Ir 38 Økt: 12 Ir ee nag (8) Ir 6 DNS 10 59 Io 55 5 117) 10 39 10 35 10 30 10 26 IO 19 10 I4 + 22 10 7 Io 2 9 54 9 48 9 40 9 3 Okt. 27 9 35 9 28 9 19 9 10 OM 8 49 Nov. 1 9 5 8 55 8 44 8 33 8 19 8 3 6 8 34 8 23 8 10 7 57 7 41 2 Nov. II 8 4 7 50 35 7 19 7 6 41 » 16 35 7 20 7 2 6 43 6 23 5 59 ” #1 1 50 6 30 6 9 5 45 527 Nov. 26 6 42 6 22 67 1 5 36 SX 7 4 33 Dec. 1 6 19 5:57 5 34 5 4 4 33 3 52 » 6 5 59 5 36 5 9 4 37 3 59 RE Deen) Ti 5 45 5 21 50 17 34 2 36 a 16 5 35 5 10 4 38 2 3 16 2 8 » 2 5 31 5 5 4 34 3 56 3:48 L 54 Solhv. 23 5 31 505 4 34 3 56 a I 53 Dec. 26 5 32 5 6 36 3 59 ST 2 0 ” 31 5 39 a) 5 4 45 4 10 3 15 2 22 52 H. MOHN. M.-N. Kl. Tusmørke ender Morgen Skumring begynder — Bredde 58° | 59° | 60° | 61° | G2; | 63° | 64° t mod FA t m| A t mA tim) A t m | A t m tro NA Dec. 31 | 7 30| 60] 735| 59 | 7 39| 58 | 744| 57 | 7 50| 56 | 7 56| 55 | 8 54 Jan 5 7 91.60 | 733| 60 | 7 37| 59 | 742| 58 | 748| 57 | 7 54| 56 | 8 el 55 10 7 27| 61 | 7 30| 61 | 7 341 60 | 7 39|60 | 744 | 59 | 7 50| 58 | 7 56) 57 | | Jan. 15 7 23| 63 | 7 26| 63 | 7 30] 62 | 7 34| 62 | 7 39| 61 | 7 44| 60 | 7 50 | 59 fe 20 18| 65 7 21 | 65 7 24| 64 7 28| 64 77 322.63%0 07 361)262 114210 . 25 ges Oy Ar 7, 26.7660 |27720.766 7 241 6501 728165 NES Jan. 30 7 3 TONI 6708| TS Gon] 27722106941 7 151 68 | 718 Koser Ke Feb. 4 6541 73 | 6561 731 659198 I METAN 7 4172 | PG ERE ” 9 6 441 76 | 6 46| 76 | 648 76 | 6 50/ 75 | 6 52| 75 | 6 55| 75 | 6 57| 74 Feb. 14 | 6 34| 79 | 6 35| 79 | 6 37| 79 | 6 38| 78 | 6 40| 78 | 6 42| 78 | 6 44| 78 fs 19 6 22| 82 | 6 23 | 82 | 6 24| 82 | 6 26 | 82 | 6 27| 82 | 6 28! 82 | 6 29 | 81 å 24 6 10| 86 | 6 10| 86 | 6 11| 86 | 6 12 | 86 | 6 13| 86 6 13 | 86 | omnes TE == | +28 — —_— Marts 1 | 557/90 | 5 57| 99 | 5 57| 90] 5 57| 90 | 5 57| go | 5 57| 9° | 557108 5 6 | 543) 87 | 543| 87 | 542) 86 | 5 42| 86 | 5 41| 86 | 5 41| 86 | 5 4r| 86 7 II 5 30|.83 | 5 28| 83 | 5 27| 82 | 5 26| 82 | 5 25| 82 | 5 24 | 81 | 5 29) 8: | | Marts 16 5 161801 5 24/079 | 5.23) 7055.20 78 | 5 9| 780 5 71 AIRES » 21 5. 1/76) 4 591 75 I 4 57| 75 1 455.) 74 | 4 52| 74 | 4 491 79 PAGE n 26 | 446| 72 | 444| 71 | 441| 70] 4 38| 69 | 4 35| 69 | 4 31 | 68 | 4 27| 67 Marts 31 4 32| 68 28| 67 | 4 25| 66 | 4 21 | 65 | 4 17 | 64 | 4022) EN IN 1 GE Apr. 5 | 4 16| 64 | 4 12| 63 | 4 8|62| 4 3] 61 | 3 59| 60 | 3 53| 58 | 3 47/56 » 10 | 4 o|col 3 55| 59 | 3 51) 58545) 56 3 40) 55 | 3 33| 55 | 3012: Apr. 15 | 3 451556 | 3 39| 55 | 3 34| 53 | 3 27] 51 | 3 21| 50 | 3 12 | 48 SNE . 20 3 29| 52 I 3 22| 50 | 3 161 49] 3 8) 46] 3 o| 44 | 2 50| 42 | 2 41| 40 n 25 3 13148 | 3 5) 46] 2 58| 44 | 2 48| 41 | 2 39| 39 | 2.27] 36 15 | 34 Apr. 30 | 2 57| 44 | 2 48| 42 | 2 39| 40 | 2 28/ 37 | 2 17| 33 | 2 3| 29 | 1 48 27 Mai 5 2140 40 | 2 30] 37 | 2 20| 34] 2 7] 92] 1 54/ 28 | 1 ele 4 10 22411030 212033 I 59| 29 I 44 | 26 I 26| 22 I 2| 1650080 o Mai 15 2 8| 32] x 54 | 29 | 1 36| 24 | 1 16| 19 | © 49| 13 [Mai 14 o A 20 I 5I| 27 | 185|-23| 1 14 | 18 | o 42| 11 |Mai 19| o | y 25 I 34| 23 | I 15| 17 | © 42| 11 [Mai 23/ o Mai 30 I 17| 19 | © 54| 12 |Mai 29 o | Juni 4 57| 14 |Juni 5| o | | n 9 39 | 10 | | Juni 14 o 22 5 | | | | in 19 [Juni ı7 o | | Solhv. 22 | | | | Juni 24 |Juni27| o | | | EN EE | 1908. No. 5: DÆMRINGEN I NORGE. 53 Tusmørke ender Morgen Skumring begynder = Bredde 03° | 66° | 67° | 68° | 69° | 70° | 71: tm| A tm| A t m| A am) NLA fm |A tm| A t m| A Dec. 31 8 10| 52 | 8 17| 51 | 8 26| 49 | 8 35| 47 | 8 46| 45 | 8 57| 42 | 9 1x | 40 Jan 5 | 8 7| 54] 8 13| 52 | 8 22| 51 | 8 23| 49 | 8 42) 47 | 8 52) 45] 9 5| 42 5 10 8 2| 56 | 8 8| 54 | 8 16| 53 | 8 26) 51 8 35| 49 | 8 44| 4 8 56 | 45 Jan. 15 551 58 | 8 2/ 56] 8 55 | 8 16| 53 | 8 25| 52 | 8 34| 50 | 8 45| 48 7 20 47| 601 7 54| 591 8 o| 58] 8 6| 56 | 8 14| 55 | 8 22| 53 | 8 30| 52 " 25 7 38| 63 | 7 44| 62 | 7 49| 61 | 7 54| 60 | 8 r1|59| 8 8| 57] 8 15| 56 Jan. 30 7 26| 66 | 7 31| 65 | 7 36| 64 | 7 41| 63 | 7 46| 62 | 7 52 | 61 7 59 | 60 Feb. 4 7 131 70 | 7 17| 69 | 7 21| 68 | 7 26| 67 | 7 30| 66 | 7 35| 65 | 7 41 | 64 ” 9 7 o| 74 9 3| 73 m. 6 72 7 DO | 71 TS 70 7 27 | 79 7 22| 69 Feb. 14 | 6 46| 78] 6 48| 77] 6 50| 76| 6 53| 76| 6 56| 76] 6 59| 75] 7 | 75 n 19 6 31| 82 | 6 32| 81 | 6 33| 81 | 6 35| 81 | 6 37| 81 | 6 39| 80 | 6 41 | 80 , 24 | 615|86| 6 16| 86 | 6 16| 86 | 6 16| 86 | 6 17| 86 | 6 18| 86 | 6 19 86 == == I je | — = == Marts 1 | 557 80 | 5 57| 89 | 5 57 89 | 5 57| 89 | 5 57| 88 | 5 56| 88 | 6 56 | 88 „ 6 | 5 39| 85 | 5 38| 85 | 5 38| 84 | 5 36| 83 | 5 35 | 82 | 5 33| 82 | 6 32) 82 > II aar Boy ara soul 5 181 79'| 5 26] 76° 5 23)) FN SE NTT NS 9076 Marts 16 | 5 3|75| 5 0| 75 | 4 58| 74 | 4 55| 73 St A EE RENE » 21 4 43| 79] 4 40| 70 | 4 36| 69 | 4 32| 68 | 4 28| 66 | 4 23| 65 | 4 17| 64 n 26 | 4 23| 65 | 4 19| 65 | 4 14| 63 | 4 9| 62 | 4 3 60 | 3 56| 58 | 3 48) 57 | Marts 31 | 4 2|60| 3 58| 59 | 3 51| 58 | 3 451 56 | 3 36| 53 | 3 28| 52 | 3 18| 49 Apr. 5 | 341|54| 334| 53 | 3 27| 51 | 3 19| 48 | 3 8| 45 | 2 57| 44 | 2 45| 41 „ 10 | 319148 | 3 101 47 | 3 45 | 2 51| 41 | 2 36| 38 21| 35 | 2 5| 31 Apr. 15 a 56| 4a | aus az | 2 34| 38 | 2 19 350 2 Olsø 2.39 95 f 1 S| 77 » 20 301/37) 1) 276135 7 27 5 30 41 | 26 I I5| 19 |Apr.2r) o |Apr.18| o ” 25 2 | 29 44| 28 | 1 21| 20 | © 44) 11 Apr.24| o | | | | | Apr. 30 r 28 | 22 | 1 3| 16 |Apr.30| o |Apr.27] o | | | Mai 5 o 36| 9 |Mai 4} o | | 2 10 |Mai7| o | Mai 15 + 20 ” 25 Mai 30 Juni 4 " 9 Juni 14 å 19 Solhv. 22 Juni 24 ” 54 H. MOHN. M.-N. Kl. Tusmørke ender Morgen Skumring begynder — Bredde Be" | Sør | 60° BE: ok” ie 62° | 63° | 64° t m | A t m | A t m | A t m | A t m | Juni 29 ONES NS | Juli 4 o 40| 8 | = 9 MO 13 |Juli 10 o Jul 14 I 20 | 17 | © 48 | 12 fJuli17| o i 19 I 39 | 22 | 1 16 | 17 | o 43 | 9 |Juli23| o re 24 157 | 26] 138 | 23 | 1 15 | 16 | o 37| 7 \Juli27| o Juli 29 os io 27 582 0282 re Ne SN Ea el So 44 9 |Aug. 1 o Aug. 3 2 30 | 34 Tyl 32 4 | 28] 2 48) 24 1 26 | 19 | o 541 rr Auge ; 8 2 AS) | 3911235.) 30 240830 Proso 55126 112 24 222 ONE AS. 73 By (8) Se ie 4722152242 | 38 | 2 31 | aye, |) Gy age 32 4.| 26, | atone | | n 28.718) 15) | 478767) | 45 59 | 43 | 2 50 | 41 | 2 41 | 38 27 | 35 | 2 12 | 32 n 23 |328 | 51/3 | 49 15) 481 81904613 © | 43 48 | 41 | 2 36 38 Aug. 28 | 3 41 | 55 | 3 36 | 53 | 3 3° | 52 | 3 23 | 50 | 3 16) 48/3 8 | 46 | 2 50 | 44 Sept. 2 | 3 54 | 59 | 3 48 | 58 | 3 44 | 56 | 3 38 1:55 | 3.33 | 53 | 3 26) 50 | SER » 714 716314 2 | 62] 3 58 | 6r | 3 53 | 60 | 3 48 | 58 | 3 43 | 56 1 3 36255 | | | | | Sept. 12 4 19 | 67 | 4 16 | 6611 4 22765, SNE 4 63 14 0: Gr BET ; 17 4 31 | 71 | 4 28 | 70 | 4 26 | 69 | 4 22 | 68 | 4 18 | 67 | 4 15 | 66 | 4 11 | 65 ; 22 | 443 | 75 | 4 40 | 74 | 4 39 | 73 | 4 35 | 72 | 4 32 | 72 | 4 29 | 71 | 4 26 | 70 Sept. 27 4 54 | 78 | 4 52 | 78 | 4 50 | 77 IE 48 | 77 b 46 | 76 | 4 44 | 75 | 4 42 | 75 Okt. 2 15 518215 3! 82/5 2/81/15 11811459 | 80 | 4 58 | 79 | 4 57 | 78 n 7 FO ST Se 15862175 1742 854 105074 | 65 | 5 13 | 84 15.22 | 83 | 527280563 Okt. 12 5 26 | 89 | 5 26 | 89 | 5 26 | 88 | 5 26 | 88 | 5 26 | 88 | 5 26 | 88 | 5 26 | 88 E 17 | 5 38 | 87 | 5 38 | 87 | 5 38 | 88 | 5 38 | 88 | 5 39 | 88 | 5 39 | 88 | 5 40 | 88 » 22 | 5 48 | 84 | 5 48 | 84 | 5 49 | 84 | 5 50 | 84 | 5 51 | 84 | 5 52 | 84 | 5 54 | 84 Okt. 27 55880 15 50. | 802 || 677 ri 80: |762222]2802 6 4 | 80511625 Fo OED Noy I 679, 77 16 ro 7701 6 real] 77116074 LEG 6 16 | 76 16 18 | 75 176720875 ; 6 6.19 | 74 | 6 21 | 74 |'6 23 | 74 | 6 26 741.028 | 73, 1 6 32) 72 MG NIET Nov. 11 6 29 | 71 | 6 32 | 72 | 6 34 | 7x | 6 37 | 70 | 6 40 | 70: | 6 43 | Go 1164701568 4 16 6 39 | 69 | 6 42 | 68 | 6 45 | 68 | 6 48 | 67 | 6 52 | 67 | 6 56 | 66 | 7 o | 65 3 21 6 48 | 66 | 6 52 | 66 | 6 55 | 66 | 6 50,| 65 | 7 3 | 6417 8 | 63 | 7 180062 Nov. 26 SOKKENE ESSO | 62 7713; | 62109: 18 16: IF EST 160 Dec I å GE GO NG = | 60 | 7 22 | 60 | 7 28 | 59 | 7 34 | 58 å 6 | 713 | 61 | 7 16 | 60 | 7 22 | 60 | 7 26 | 59 | 7 30 | 58 | 7 37 | 57 | 7 43 | 56 Dec. 11 | 7 19 | 60 | 3 22 | 59 | 7 28 | 59 | 7 33 | 58 | 7 38 | 57 | 7 44 | 55 | 7 50 | 54 » 16 | 7 24 | 60 | 7 28 | 59 | 7 33 | 58 | 7 39 | 57 | 744 | 56 | 7 50 | 55 | 7 56 | 54 » 21 | 7 28 | 59 | 7 33 | 59 | 7 36. | 58 19 421 571748 | 561754 | SIMON ONE Sølhv. 23. 117 29 | 59 19-33 59 | 7 37 | 57 17 48956109 48 15519754 | 5 EEE Dec. 26 | 7 30 59 | 7 34 | 58 | 7 39 | 58 | 7 44 | 57 | 7 50 | 56 | 7 56 | 54 | 8 53 » ot f5 301 601735 1.59] 7 39 158 1944 | 37 | 74500 5617 So | 559 54 1908. No. un DASMRINGEN I NORGE. 55 Tusmørke ender Morgen Skumring begynder — predde | 657 | 66° | 67° | 68° | 69° | 70° | 71° fom | A fot eet NA tm ANG ome At NAA Juni 20 Juli 4 ” 9 Juli 14 ” 19 ” 24 Juli 29 Aug. 3 y 8 © 0 o |Aug.11| © Aug. 13 r 20 | 18 | 0 45 | 10 |Aug.15| © R 18 I 56 | 20 | 1 38 | 23 | 1 9 | 16 | 0 of o |Aug.2r| o | 11 | 32 | I 52 | 28 | ı 31 | 22 | o 55 | 13 |Aug.24| © |Aug.27| 0 to w D to + w on to to D EN w ov D Ne) w to et > Ke) D I Aug. 28 2 49 | 42 | 2 38 | 39 I 24 | 21 | o 35 | 10 Sept. 32 a 11 | 48 | 3 2 | 46 | 2 50 | 43 | 2 38 | 40 | 2 24 | 37 | 2 8| 31 | x 47 | 27 b 1 1330] 5413.23 | 52 | 3 14 |so|3a 41471254 | 45 | 241 | 40° | 2 27 | 37 Sept. 12 | 3 49 | 59 | 3 43 | 57 | 3 36 | 56 | 3 29 | 54 | 3 20 | 52 | 3 ro | 49 | 2 59 | 46 | a " 17 1426| 64 14 x 63 1356 | 61 | 3-50 | 60 43 | 59 | 3 36 | 56 | 3 26 | 54 EG 22 | 4 22 | 60 | 4 19 | 68 | 4 15 | 67] 4 10 | 66] 4 5|65|4 0 | 63] 3 52 | 61 | | Sept. 27 | 4 39 | 75 | 4 36 | 74 | 4 33 | 73 | 4 29 | 71 | 4 25 | 70 | 4 21 | 69 | 4 16 | 68 Okt. 2 |455 | 79 | 5 52 | 78 | 4 50 | 77 | 4 48 | 77 | 4 45 | 76 I 4 42 | 75 | 4 38 | 75 ” 7 s10 83/5 818315 7|83]5 6|82|5 4 | 81 5 218015 .o | 80 | Okt. 12 | 5 25 | 87 24 | 87 24 | 87 23 | 87 | 5 23 | 86 22 | 86 | 5 21 | 86 Okt. 27 6 8 | 79 10 | 79 | 6 13 | 78 15 | 78 | 6 17 | 78 | 6 19 | 77 | 6 22 | 77 Nov. 1 | 6 22 | 75 | 6 26 | 75 | 6 29 | 74 32 | 74 | 6 35 | 73 | 6 38 | 72 | 6 42 | 72 V 6°16 37) 711641 | 71 | 6 44 | 701648 | 10 | 6 52 | 60 | 6 56 | 68 | 7 2 | 67 ar | 716 | 62 | 7 22 | 61 | 7 28 | 60 | 7 34 | 58 | 7 41 | 56 | 7 49 | 55 | 7 58 | 53 Nov. 26 | 7 28 | 59 | 7 35 | 58 | 742 | 561 749 | 551 756 | 5318 551 | 8 15 | 49 Det 7405717 47 | 55 | 7 54-| 53 | 8 1 | & 10 | 50 | 8 19 | 48 | 8 30 | 45 5 6 155517585318 5 | 51 |8 ı2 | 50 | 8 22 | 48 | 8 32 | 45 | 8 44 | 42 Dec. 11 158 | 53°18 7 | 52 | 8 14 |. 50 | 8.22 14811832 | a5] 8 43 | 43 57 | 40 + 16 8 4 | 52 | 8 12 | 50 | 8 20 | 49 | 8 29 | 47 | 8 40 | 44 | 8 52 | 42 6 | 39 5 21 8 715218 15 | 50] 8 23 | 48 | 8 33 | 46 | 8 44 | 44 | 8 56 | 42 | 9 11 | 38 | Solhv. 23 8 8 | 52 | 8 16 | 50 | 8 24 | 48 | 8 34 | 46 | 8 45 | 44 | 8 57 | 41 | 9 12 | 38 Dec. 16 8 9 | 52 | 8 17 | 50 | 8 25 | 48 | 8 36 | 46 | 8 46 | 44 | 8 58 | 42 | 9 13 | 38 5 31 8 zo 52118 740051 18 26 || 49 | 8 35 197 1846 1451 857 | 42:1 9 zx | 40 56 H. MOHN. M.-N. KI. Skumring ender Aften. Tusmørke begynder — Bredde | 58° | 59° | 60° | Ol” | 62° | 05: | 64° t m A t m A t m A t m A tem A t m A t m A Dec. 31 | 4 36 | 60 | 4 32 | 59 | 4 27 | 58 | 4 22 | 57 | 4 16 | 56 | 4 10 | 55 |4 4 | 54 Jan 5 | 4 42 | 61 | 4 38 | 60 | 4 34 | 59 | 4 28 | 58 | 4 23 | 57 | 4 18 | 56 | 4 12 | 55 5 10 | 4 48 | 62 | 4 44 | 61 | 4 40 | 60 | 4 35 | 60 | 4 31 | 59 | 4 26 | 58 | 4 20 | 57 Jan. 15 |456 | 64 | 4 52 | 63 | 4 48 | 62 | 4 43 | 62 | 4 40 | 61 | 4 34 | 60 | 4 29 | 59 » 20 |5 5 | 66]5 1 | 65] 4 56 | 64 | 4 53 | 64 | 4 50 | 63 | 4 45 | 62 | 4 40 | 67 a 25 | 5 14 | 68 | 5 1 | 67 | 5 7| 66115 416615 1 | 65 | 4 57 | 65 mer. Jan: 30 g 25 70 |! ea GO 5 ue) | Ge) || 5 26 | GSE 68 | 510 | 68 | 5 5 | 67 Feb. 4 1535 73| 5833 | 73°| 5 80 | 72 |5 28172 | 5 25 | 72 | 5 22 Eb ” 95-45 | 761543 | 76 | 542 | 75. 5.409,75 | 5 37 | 75 | 5 351 TUBE Feb. 14 | 5 56 | 79 | 5541 791 553 | 79 19 520128 | 5 59 | 78 | 5 48 | Sl Sea ig 19 6 7 | 82)/6 618216 518216 4| 82.16 3 | 82 | 6, 2 | 82 MGE å 24 Go | Son Gre I ESN OB 8 ES VO SSN "Gn lO.) CO)]| DS VES || E 15 | 86 Marts I 653050892 || (6) 85 EON G Bho) co || © EIS || Cle) RG EØN Cle 1765305 Oe || © 30 89 3 6 | 641 | 86 | 6 41 | 86 | 6 42 | 86 | 6 42 | 86 | 6 43 | 86 | 6 44 | 85 | 6 4411085 Å II 65525 Ge) || © sa | Bey 1062542 | ee || © 55 | Se 6 57 | 327167587 7872176 59 | 80 | | Marts RONA ON eo) ee EO ter 12 | 77 | 7 15 | 76 ENO MARIE 20 | 74 | 7 22 | 73 | 7 25 | 72 26 | 72 | 7 30 | 71 » EJ EEE EE FEN 7 33. EE NE 7.39.68 42 | 67 | 7 46 | 66 Marts 31 EO ES 57743210672 177724672 ES 7 50 | 65 | 7 54 16417 58) | 62.822 560: Apr. 5 GG ro CTI NT EE NS || ts}, Coy th) Come || ty AEG SN SONS NG || $8) ere) | 56 a LOW On Go eo SN GAGE OSEN ONE | | Apr 125, 1) 827 55018023 | 54 118 29 PE SRE nr 18.42 149 5° | 47 59 | 45 a 20 8730 5h 1/8 37 | 49018 44 | 48 158952946 16) © | 44") ONO Ne ope 253 27454708 52745 0 | 44 | 9 ro | 41 | 9 20 | 39 | 9 30 | 36 | 9 44 | 33 Apr. 30 |9 ©| 43/9 8 | 41 | 918 | 39 | 9 20 | 37 | 9 47 | 34 | 9 54 | 30 [zo za] 26 Mai 5 |9 16 | 39 | 9 25 | 37 | 9 37 | 34 | 9 49 | 32 [ro 4) 27 |10 22| 23 | 10 48 | 17 D 10 o 22035 1 9 43 32 1 9 57 | 20 troc | 26 | To 321201 re 547) Malo Mai 15 9 48 ar Io mi 28 | to. 16 23 |1o 39| 18 |r1 13| ro |Mai13 o Å 20 |10 5) 26 |ro 22 22 | 10 44) 17 | 11 2 | 8 |Maiı8 o Å 25 10 13 | 22 | xo 46| 16 | 11 18| o |Mai gal fo) | | Mate 30.8 oe ror | Mar28) zo | Juni 4 Ei OA le ll © | à 9 Te 8 | Juni 14 i “Zh || | ; 19 |Juni 16 o | Solhv. 22 | | Juni 24 |Juni 26 o | | ” 29 II 42 5 | | 1908. No. 5. DÆMRINGEN I NORGE. 57 Skumring ender Aften. Tusmørke begynder — Bredde 65° | 66° KL ar 68° Å 69° | 70° | a: tm Altm/Al|tm t tm | A t m|AÏtm |A Dec. 31 3 57 | 52 | 3 49 | 51 | 3 40 | 49 | 3 31 | 47 | 3 20 | 4513 9 | 42] 2 55 | 40 ee 14. 4 | 54 13560159 1348 | 51 | 3:39 | 49 | 8 80 | 47) 3 20 14513 6 | 42 ” 10 | 413 | 56 | 4 5 54 | 3 58 | 53 | 3 50 | 51 | 3 42 | 49 | 3 32 | 47 | 3 19 | 45 | | | Jan. 15 23 | 58 | 4 17 | 56 | 4 ro | 55 | 4 3 | 53 | 3 54 | 52 | 3 45 | 50 | 3 35 | 49 " 20 | 4 35 | 60 29 | 50| 4 23 | 58 | 4 16 | 5714 815514 0o|53| 3 52 | 52 ” 25 | 4 48 | 63 | 4 42 | 62 | 4 37 | 61 | 4 31 | 60 | 4 24 | 59 | 4 17 | 57 | 4 10 | 56 | | | Jan. 30 | 5 2166 | 4 57 | 66 | 4 52 | 64 | 4 47 | 64 | 4 41 | 63 | 4 36 | 61 | 4 29 | 60 Feb. 4 |5161|70|512|69|5 8| 68/5 3 | 68 | 4 58 | 67 | 4 55 | 66 | 4 48 | 65 ” ens ae Ma Say AS 24 Das 5 20 | 725 26.) 7m 15. 24.) 972 S 8 1159 | | | | Bem. 14 | 5 44 | 7815 42 | 7715 40 | 76 | 5 37 | 76.| 5 34 | 76 | 5 32 | 75 | 5 29 | 75 S 19 5 59 | 82 | 5 58 | 82 | 5 56 | 8r | 5 54 | 82 | 5053 | 80 | 551 81 | 5 50 | 8ı : 24 6:5 | 86.674 1.86 1 6 13 | 8616 120 87 612 |'87 | 6 rz | 87 | 6450 87 ar az Ira Ver ed Marts I 6 30 | 89 | 6 30 | 89 | 6 30 | 89 | 6 30 | 88 | 6 31 | 88 | 6 31 | 88 | 6 31 | 88 5 6 | 6 45 | 85 | 6 47 | 84 | 6 47 | 84 6 48 | 83 | 6 50 | 82 | 6 52 | 82 | 6 53 | 82 » II I | 80 3 SE DE UNE 7 12 | 76 15 | 76 | | | | Marts 16 | 7 17 | 75 | 7 20 | 74 22 | 141,726 118 14 49 1781 7.38 | 1917 ST 07° » are 7 380 ro 7 37 11990] 742168 | 9-44 | 6701 7 se LET 56 | 65 EN 63 ” 26 750 16517 55 | 64 8 o | 62 8 5 | 61 | 8-12 159118 20 | 581 8 27 | 56 Marts 31 8.8 | Go 1 8.24 | 581 8 20 |:57 | 8:28 | 55 || 8.35 1 52 8 45 | st 8754. 1148 Apr. 5 En 8 34 | 52 | 8-42 | 50 | 8 51 | 48 | 9 © | 45 | 9 14 | 43 | 9 27 | 39 ” 10 | 8 47 | 48 | 8 56 | 46 6 | 44 | 9 17 | 41 | 9 30 | 381948 | 34 | 10 5) 29 | | | Apr. 15 |9 9|42|920|40|932 | 37 | 9 47 | 33 |ro 6| 29 |10 30| 23 [ir 8 13 » 20 9 32 | 36 | 9 47 | 33 | ro 4| 28 | 10 26 | 290 tL 2) 14 | r2 o 10 lApı 17| O r 25 | 959 | 29 |10 20| 25 |ro 46 18 |11 38| 5 |Apr. 23 o | Aprm3ol | 10 32 | 29 | Tx 2| 14 |Apr.29, o |Apr.26 o | Mai 5 |1140| 4 |Mai3| o | | | 5 ro) | Mar 6| 53 | | | | | | Mai 15 | | | | | Å 20 | | | | 2 25 | | Mai 30 | Juni 4 | | | ” 9 | | | | | | Juni 14 | | | | | » 19 | | | Solhv. 22 | | | | Juni 24 ” 58 H. MOHN. Skumring ender Aften. Tusmørke begynder — Bredde | Juni 29 II 42] 5 Juli 4 : 9 pie | me KEN ey) Juli 14 |1048| 18 |11 18 | 11 [Juli 16] o 18 |rr 25| 10 |Juli 26 fo) 24 | ro 48| 19 |ır 18| zx | Juligr| © Aug 3 | 28 | 10 = 25 |ıo 40| 21 |11 8| 14 |Aug.4| o ” 8 | | | | Aug. 13 |9 43 | 9 16 | 41 | 9 25 | 39 | 9 36 | 36 | 9 48 | 34 | 10 2) 3° | ro 18| 26 | | | | 9 23 | 39 | 9 33 | 36 | 9 44 | 34 | 9 57 | 31 | 10 12] 27 | 10 29 | 23 | 10 56) 17 | | | 43°] 9 16 | 41 | 9 25 | 38 | 9 37 | 36 | 9 490182 | » 23 | 8 35 | 51 | 8 4x | 50] 8 48 | 48 | 8 56 | 46] 9 3 | 44 | 9 13 | 42 | 9 23 | 39 Aug. 28 | 8 19 56 | 8 24 | 54 | 8 30 | 51 1/8 37 | 5: | 8 44 | 49 | 8 52 | 47 lo ei Sept 2 8 A|, 50108 18158018 13 |) SI Se roars. 25 | 51 8 31 | 52 | 8 38 | 50 n 7 48 | 63 52 | 62 56 | 6r 18 pr | 60] 8 6 | 50 | 8 1: | 57 I Skoler Okt. 12 |6 6|89|6 6|89]6 6|89|6 6|89|6 6|88|6 7/|88|6 6| 88 » 17 155387 | 5 53 | 87 | 5 53 | 87 | 5 52 | 87 | 5 51 | 87 | 5 51 | 88 | 5 40 | 88 NS 93 5 39 1931 5890 | 83. > 38 | 83 | 5 37 | 83 | 5 36 I 83 | 5 34 | 83 | OK; 5 29 | 80 | 5 27 | 8o | 5 26 | 79 | 5 25 79 | 5 23 | 79,| 5 22 | 79 | 5.209579 Nov I 5 17 99 (5 16176 | 5 14 1096 | 5 22096 | 5 50 | 7615. 8 | 75 seem Å 615 717415 51.9315 37315 ©| 93 | 4 58 172 1 4 550 720 EE | | Nov. 11 | 4 58 | 71 55 | 7o 53 | 7014 50 | 70 | 4 47 | 69 | 4 43 | 69 | 4 40 | 68 Å 16 4 50 | 68 | 4 46 | 68 | 4 43 | 68 | 4 40 | 67 | 4 36 | 67 32 | 66 28 | 65 Nov. 26 4 36 | 64 | 4 32 | 63 | 4 29 | 63 | 4 24 | 62 | 4 Dec I ar 1 62-1 4 29 | 61 24 | 61 | 4 19 | 60 | 4 14 | SONS 58 x 6 | 4 28 | 61 24 | 60 | 4 20 | 60 | 4 14 | 59 | 4 10 | 58 4 | 57 13 SENGER Dec I I 4 27 | 60 224 0595 an NE || 4 12 | 534 8 1 57 4 23755 103956080859 ju 16 | 4 27 | 59 | 4 22 | 59 md || Ef | 2 ma |) By 8 | 56.14 2 | 55 | 3.552058 „ tar 1428 115914 23 | 591 4 ro | sel 131 57 104 91 55 | 4 20) 54 BEEN | Solhv. 23 | 4 29 | 59 | 4 24 | 59 | 4 20 | 57 | 4 14 | 56 | 4 9 | 55 | 4 3 | 54 | 3 56 | 5 Dec. 261 4 32 | 59 1427 | 59 | 4 22 | 5814 290 57,4 Te | 56 5 | 5413597 ” 31 426460 | 4,32 Sol 4 27 | 581174..222)757 1742762756 To | 55 114 400654 1908. No 5: DÆMRINGEN I NORGE. 59 | Skumring ender Aften. Tusmørke begynder — Bredde 65° | 66° | 67° | 68° | 69° | 70° | A ei tim | & Ph me | aise m} Alt mn A tm | A 4m /| AC l tem: | A Juni 29 Juli 4 ” 9 Juli 14 ” 19 ” 24 Juli 29 Aug. 3 JAug.7| © 8 II 40| 5 |Aug.10| 0 Aug. 13 | 10 40 20 |11 11 13 |Aug.14 0 |Aug.17 © > 18 10 4| 29 | 10 23| 24 |10 49| 18 | 11 34 7 |Aug.20) o 7 23 9 35| 36 | 9 48| 33 |10 6| 29 | ro 27| 24 | 10 55 16 |Aug.23 o |Aug.26 o Aug. 28 9 10| 42 | 9 20| 40 | 9 34 | 37 | 9 48| 33 | 10 6 28 |10 29| 23 |11 7| 14 Sept. 2 8 46| 48 | 8 54| 46 | 9 4| 44 | 9 16| 41 | 9 27 38 | 9 42| 35 | 10 6 29 " 7 8 23| 54 | 8 30| 52 | 8 38| 50 | 8 47| 48 | 8 56| 46] 9 6| 43 | 9 24| 39 | Sept. 12 8 1 | 60 8 7| 58 8 13| 56 8 21| 55 | 8 29| 53 8 38| 50 | 8 49| 47 » 17 I 741165 | 7 45| 64 | 750| 62 | 757| 60 | 8 3|59| 8 11| 57 | 8 19| 55 2 22 1 21| 70] 724|69 | 7 28| 68 | 7 33| 66 | 7 38) 65 | 744 | 64 50 | 62 Sept. 27 Juels all 0 78 09 20) 948 | let 728 Go] 723169 Okt. 2 6 43| 79 | 6 45| 79 | 6 47] 78 | 6 49| 78 | 6 52| 77 | 6 55| 75 6 58 | 75 7 7 6 24 | 84 | 6 26| 83 | 6 27| 83 | 6 28 | 82 | 6 30 82 EN 6 34 | 81 Okt. 12 6 7) 88 6 7| 88] 6 8| 87] 6 8| 87 6.701587 6 09 86 6 10 86 » 17 | 5501 88| 5 50 88 | 5 so | 88 | 5 49 88 | 5 49| 88 | 5 48 88 | 5 48 88 » 22 5 341 83 | 5 33| 84 | 5 32 | 83 | 5 301 83 | 5 29| 83 | 5 27! 82 | 5 26| 82 Okt. 27 | 5 18| 79 | 5 16| 79 | 5 14| 78 ra | ZB ES ud TT Be 307515 97935774 | 455 | MI 45117181 449 | 72 | 4441 72 " 6 | 4409| 11 | 446 71 | 4 42| 70] 4 38] 69 | 4 34| 69 | 4 30| 68 | 4 25] 67 Nov. 11 4 36| 67 | 4 32| 67 | 4 28| 66 | 4 23| 65 | 4 18| 64 | 4 13| 63 | 4 6| 62 ” vo 4 af 64 I 4 20| 63 | 4 15] G2 | 410 m MA 3 60 | 3 57 | 59.) 3 49) 57 ” 21 4 13| 61 | 4 9|60| 4 3/59] 3 58| 58 | 3 50| 56 | 3 42) 55 | 3 32) 53 Nov. 26 | 4 4| 59 | 3 59| 57 | 3 52| 56 | 3 45| 55 | 3 38| 53 | 3 29| 51 | 3 18| 49 Dec ı | 356|57| 3 51| 55 | 3 43| 53 | 3 36| 52 | 3 28| 50 | 3 19| 48 | 3 5) 45 ” Beha 50154) 344 | 52 | 3 36151 | 3 a0 gP 390148 | 3 191 46 | 2 551,42 | Dec. 11 3481.53 | 3 39| sr | 3 32150 | 394 4B 9 141145 | 3 2) 43 | 2 49) 40 » 16 | 3 47| 52] 3 39| 50 | 3 31| 49 | 3 22|47 | 3 13| 44 | 2 59| 42 45 | 39 » 2 | 348/57 | 3 40| 50] 3 37| 48 | 3 22) 46] 3 12) 44 | 2 59| 42 44 | 38 Solhv. 23 3 49| 51 341| 50 | 3 32| 48 | 3 22| 46 | 3 12| 44 | 3 o| 41 2 45) 38 Dec. 26 | 3 51| 51] 3 44| 50 | 3 34| 48 | 3 25| 46 | 3 15| 44 | 3 3) 41 48 | 38 D Sr | 3571521 3 40| 57 I 3 40| 491 3.91 | 47.1 3201451 3 9 | 49 I 2 55| 40 60 H. Mon. M.-N. Kl. Dag med Skumring varer Bredde 58* 59° 60° 61° 62° 63° 64° tå un t m t m t m t m t m t m Dec. 31 QUE 8 57 8 48 8 38 8 26 8 14 Cue Jan 5 9 13 9 5 8 55 8 46 8 35 8 24 8 12 = 10 9 21 O 14 9 4 8 56 8 47 8 36 8 24 Jan. 15 9 33 9 26 9 14 9 9 9 0 8 50 8 39 » 20 9 47 9 40 9 30 9 25 9 18 9 9 8 58 ” 25 10 3 9257 2) 5 9 44 9 37 9 29 9 19 Jan. 30 IO 21 10 16 IO II Io 5 9 58 9 52 9 43 Feb 4 IO 41 IO 37 IO 3r 10 27 IO 21 Io I5 Io 8 = 9 ET Ar: Io 57 Io 53 Io 50 Io 45 Io 40 Io 34 Feb II 22 II 19 II 16 TA TO. mie (6) Ter = 19 II 45 11043 II 4I 17038 II 36 TI ZA Ta - 24 12 8 ee Gy ie (5 me 5 12,03 way à 12 Marts I 12 33 12 33 12 33 12 33 12 33 12 33 12 33 5 6 12 58 12 59 13) 50 82) © ney Ty © EIER: - IE 13 22 13 25 73027 13 28 13 32 13 34 13 36 Marts 16 13 48 13 52 13 54 13 57 Hi 5 I4 5 I4 9 ” 21 14 14 14 19 14 23 14 27 14 33 14 37 14 44 ” 26 I4 41 I4 47 I4 51 14 58 I5 4 I5 II 15 19 Marts 31 EAN 15 15 Ser I5 29 16653 EG] 15 46 15 55 Apr. 5 15 35 15 43 15 52 KØ 16 9 16 22 16 33 3 10 16 4 16 13 16 23 16 34 16 44 16 59 TG Apr. 15 16 33 16 44 16 55 8 gp 2h 17 38 I7 54 N 20 7 2 ETATS 17 28 I7 44 TOO 18 19 18 39 5 25 eige Jar Lg] 18 2 18 22 18 41 79,773 19 29 Apr. 30 ies) 18 20 18 39 ine) å IQ 24 19 51 20 25 Mai 5 18 36 18 54 IQ I7 19 42 20 IO 20 47 21 34 x 10 HONG 19 30 19 58 20 28 MS 21 54 24 0 Mai 15 IQ 41 20 7 20 40 au 28) 22 23 Mai 14 24 oO ; 20 20 14 20 47 21 31 22 AI Mai 19 Py) 24 0 n 25 20 49 21 31 22 36 Mai 23 24 0 ya) 24 Mai 30 21 25 22 18 Mai 29 Er TO 24 24 0 24 0 Juni 4 22 3 24 24 0 24 o 24 24 2400 å 9 22 42 24 0 24 0 24 0 24 0 24 0 24 0 Juni 14 23023 2450 24 0 24 o 24 0 24 O 24 0 å 19 Juni 17 evil) 24 0 24 0 EG 24 0 24 Solhv. 22 24 0 24 O 2410 24 O 24 0 24 O 24 0 Juni 24 Juni 26 24 oO 24 oO 24 Oo 24 0 24 0 24 0 » 29 23027 24 oO 24 0 20 24 oO 24 0 24010 1908. No. 5. Bredde Dec. 31 Jan. 5 ” IO Jan 15 : 20 ” 25 Jan. 30 Feb. 4 > 9 Feb. 14 ” 19 ” 24 Marts ı ” 6 a II Marts 16 ” 21 ÿ 26 Marts 31 Apr. 5 3 10 Apr: 05 ‘ 20 ” 25 Apr. 30 Mai 5 å 10 Mai 15 M 20 ” 25 Mai 30 Juni 4 ” 9 Juni 14 ” IQ Solhv. 22 ‚ Juni 24 » 29 Dag med Skumring varer [0] DÆMRINGEN I NORGE. | 1 | 10 10° 7å m t m t m 34 6 12 5 45 48 6 28 073 7 6 48 6 30 29 or ARE LA 6 50 54 7 38 22 23 8 9 T 55 55 8 44 30 28 9 20 7 3 9 57 9 46 38 Io 33 IO 27 16 LI bs TG 1 55 DES II 51 34 12 35 12 35 15 13/78 13 20 56 I4 2 I4 6 38 14 46 14 54 22 15 33 15 44 9 16 24 16 39 59 27,27 17 36 52 18 17 18 42 54 19 28 20 o 6 20 51 22000 47 Apr. 21 | Apr. 18 24 24 0 24 0 fo) 24 0 24 o 24 0 24 fo) 24 Oo 24 24 oO 24 24 0 24 24 0 24 Oo o 24 0 24 0 o 24 24 0 o 24 0 24 0 fe} 24 0 24 0 o 24 24 0 o 24 0 24 0 24 0 24 oO o 24 oO 24 62 H. MOHN. Dag med Skumring varer Bredde 58° 59° 60° bie | 62° 63° 64° t m t m m m m t m t m Juni 29 3 27 24 0 24 0 24 0 24 oO 24 0 24 0 Juli 4 22 42 24 0 24 0 24 0 24 0 24 0 24 0 ; 9 22 3 24 0 24010 24 0 24 0 24 0 24 0 Juli 14 21 27 22 30 Juli 16 24 0 24 0 24 oO 24 O - 19 20 52 21 36 22 54 Juli 22 24 0 24 0 24 0 - 24 20 17 20 53 217.35 22 48 Juli 26 24 0 24 0 Juli 29 IQ 44 20 12 20 45 21 30 22 34 Juli 31 24 0 Aug 3 IQ 10 19 33 20 o 20 33 21 14 22 14 Aug. 4 5 8 18 38 18 58 19 20 19 47 20 17 20 55 2I 50 Aug. 13 ROME 18 25 18 43 19 5 19 29 19 58 20 33 5 18 17 36 NS 2 is) 7) 18 26 18 44 IO IO 19 37 ” 23 re 17 20 1733 17 49 18 3 18 25 18 47 Aug. 28 16 38 16 49 17 O 17 T4 er] 17 48) TONE Sept 2 16 Io 16 19 16 29 16 41 16 52 Ti AS I7 19 ” 7 I5 41 I5 50 15 58 16 8 16 18 16 28 16 40 Sept. 12 HS Te) 15 20 I5 27 15035 15 43 I5 52 167 ©) y 17 14 46 14 52 14 57 15 4 15 12 15 18 15 27 ” 22 I4 19 14 25 14 28 14 34 I4 40 14 45 14 52 Sept ir] 13 54 18 587; I4 O TAN 4 rail te TA 73 14 17 Okt. 13 2 13 31 13 34 13 36 13 39 13 42 13 44 ” 15 13 5 el Ta] 13 9 ey rn 13 12 Okt, “12 12 39 12 40 12 40 12 40 I2 41 I2 41 I2 41 ” 17 EDS 12 15 12 15 SLA 12 13 I2 12 I2 10 5 22 IT 52 00 gi II 50 II 48 II 46 Il 44 II 41 Okt. 27 II 30 II 28 TI 25 1I 22 LE £9 Le y) 17073 Nov I 1610 fs) 1816 Å (6 Tr 2 10 58 IO 54 IO 50 Io 45 PÅ 6 Io 48 IO 44 IO 40 10 35 IO 30 IO 24 10 19 Nov. ıı Io 20 IO 23 Io 18 Io 13 10 6 E02 0 953 16 TOMME TOM 9 58 9 52 9 44 9 36 9 28 » 21 9 55 9 46 9 40 9 32 9 24 9 15 9758 Nov. 26 9 39 9 31 9 24 9 15 Di 8 57 8 47 Dec. I 9 25 9 18 9 Io OT 8 52 8 41 8 29 5 6 9715 9 8 8 58 8 49 8 40 8 27 8 15 Dec 13 9 8 9 0 8 50 8 39 8 30 8 18 8, 5 3 16 OS 8 54 8 45 8 33 8 24 8 12 8 o å 21 og 8 51 8 43 8 31 8 or 8 o 56 Solhv. 23 Où = 8 51 8 42 8 31 8 21 879 7 55 Dec. 26 9 2 8 53 8 43 8 33 8 22 8 10 7 Sa 5 31 9 5 8 57 8 48 8 38 8 26 8 14 8772 DÆMRINGEN I NORGE. Dag med Skumring varer Bredde 65° | 66° | 07° | 68° | 69° t m t m t m t m t m Juni 29 24 0 24 0 24 0 24 24 0 Juli 4 24 0 24 0 24 0 24 24 e 9 24 oO 24 0 24 O 24 24 0 Juli 14 24 0 24 0 24 oO 24 0 24 ” 19 24 O 24 0 24 24 O 24 - 24 24 24 0 24 24 0 SA ako) Juli 20 24 0 24 0 24 0 24 0 24 Aug 3 Aug. 7 24 0 24 oO 24 24 0 " 8 23 40 Aug. 10 | 24 o 24 0 24 0 Aug. 13 21 20 22 26 Aug. 14 24 0 24 0 ” 18 20 8 20 46 21 40 24 0 Aug. 20 ” 23 IQ II 19 37 20 I4 20 56 22 10 Aug. 28 18 21 18 42 19 10 19 39 20 17 Sept. 2 17 35 17 52 18 14 18 38 19 3 ” 7 16 52 1722.06 17 24 I7 43 re å Sept. 12 16 12 16 24 16 37 16 52 dl ke) ” 17 15 35 15 44 15 54 RON 16 20 ” 22 14 59 sy) 15 14 15 23 15 33 Sept. 27 I4 2 14 28 14 34 14 41 14 49 Okt. 2 13 48 13 53 13 57 LANG 14.17 i: 7 13 I4 La ey) 13 20 13 22 13 26 Okt 12 12 42 I2 43 I2 44 12 45 12 46 å EF 12 Io 12 10 12 9 12 9 12 8 y 22 II 39 ity Gag] II 35 rn 33 II 30 Okt. 27 Il 10 rr) 16 nat) hi 10 57 10 53 Nov. I IO 41 IO 34 10 28 10 23 TOR 5 6 Io I2 Lows 9 58 9 50 9 42 Nov. 11 9 45 9 38 9 29 9 19 9 9 i 16 9 20 9 II fo) ak 8 51 8 38 Å 21 8 57 8 47 8 35 8 2 8 9 Nov. 26 8 36 8 24 8 10 7 57 7 42 Dec. I 8 16 oy 49 7 35 7 18 = 6 ST 46 32 ie Ly 6 58 Dec nr: 7 50 31 19 T 2 6 42 5 16 43 26 10 6 53 6 33 p 21 7 41 7 25 8 6 49 6 28 Solhv. 23 41 7 25 7 8 6 48 6 27 Dec. 26 42 7 26 7 9 6 50 6 29 må ME 47 7 33 7 14 6 57 6 34 ° un non on an ou ° © 64 H. MOHN. M.-N. Kl. Nat ender Morgen Tusmørke begynder — Bredde 58° | 59° | 60° | 61° | 62° | 63° | 64° t m A fm À t m |A tm | A t m| A t m | A t mil oe Dec. 31 6 2573 | 6 281 73 | 6 30| 72 | 6 33 | 72 | 6 35| 72 106 38 | 77.1, 60% | qi Jan 5 | © 24 | 73 | 6 27 | 73 | 6 29| 73 | 6 31 | 73 | 6 33| 72 | 6 36 | 72 | 6 39 | 72 Fi 10 6 22 | 74 | 6 24 | 74 | 6 26| 74 | 6 28 | 74 | 6 30| 74 | 6 33 | 74 | 6 361 74 Jan 15 6 18 | 76 | 6 20 | 76 | 6 23} 76 | 6 25 | 76 | 6 27| 7616/29 | 7671107322076 å 20 613|78|615|78| 6 18| 78 | 6 20 | 78 | 6 22| 78 | 6 23 | 78 | 6 25 | 78 25 16 8/| 80 1 6 091801 6:1r| 806138 | 80 | 6 14| 801645 | 80 1 0m fee Jan. 30 6 218346 218316 s|B3 11604 | 8351 © 51 8321760683 8 | 83 | Feb. 4 | 5 54 | 86 | 5 54 | 86 | 5 54| 86 | 5 55 | 86 | 5 55| 86 | 5 56 | 86 | 5 57 | 86 » 9 1545 | 89 | 5 45 | 89 | 5 44| 89 | 5 44 | 89 | 5 44| 89 | 5 44 | 89 5 44 | 80 | Feb. 24 | 5 34 | 88 15 34 | 88 | 533 | 88 | 533 1188 | 5 33| 88 | 5 32 | SNE 5 19 5 22 | 85 | 5 21 | 84 | 5 21) 84 | 5 20 | 84 | 5 20| 84 | 5 18 | 83 | 5 16 | 8 pg 24 1520| 82|5 8|8:| 5 71801506 1801 5 517915 3 Toon Marts 1 | 4 57 | 78 | 4 55 | 78 53| 77 | 4 51 | 96 | 4 49| 75 | 4 46 | 75 | 4 44 | 74 » 6 | 443 | 74 | 4 40 | 74 | 4 38| 73 | 4 35 | 72 | 4 32 | 71 | 4 29 | 70 | 4 26 | 69 ” II 429 | 79 | 4.25 | 79 | 4 22| 69 14 191 68 | 4 15| 66 | 4 11 | 65 MAE Marts 16 | 4 14 | 66 | 4 10 | 65 | 4 6|64|4 263 | 3 57| 61 | 3 52 | 60| 3 47 | 58 n 21 | 3 58 | 62 | 3 53 | 61 | 3 48) 59 | 3 44 | 58 | 3 39| 56 | 3 32 | 54 | 3 25 | 52 nå 26 13471571 3 86 | 56 | 3 39| 541325 53 | 3 19! 52 | 3 ro | 48 GEER | | Marts 31 | 3 23 | 52 | 3 17 | 51 | 3 11149 |3 4 | 48 55| 45 | 2 46 | 42 36 | 40 Apr. 5 4147|257|46 | 2 49| 44 | 2 40 | 42 | 2 30] 39 19 | 36|2 6| ga ” Io 2 44 | 42 | 2 35 | 40 | 2355| 38 | 2 15 | 35 | 2 4| 32 | I 48 | 28 | ı 28 | 22 | | | | Bore 15) 2723) a7 weave | 34) 20) Sri 27 | I 28/23 Ea kod Koronis å 20 i 59 SI ja 461 27 I 29| 23 | I 5 117 | 030| 8 lApr.18| o 5 25 | 132| 24 | x 13 | 19 | © 44| 12 [Apr.24| o |Apr.2r| o | Apr. 30 055 | 141 0 o | o |Apr.27] o Mai 5 IMai3| o | 9 Io Mai 15 = 20 | 5 25 | Mai 30 | Juni 4 | | | | | ” 9 Juni 14 ” 19 | | Solhv. 22 | Juni 24 | 29 Nat ender Morgen Tusmørke begynder Bredde | 65° | 66° | 67° | 68° | 69° | 70° | BE 2 m A t m A t m A t m A t m A t m A t m Dec 31 645 Jo 6148 Mo 16151 16901655 16917 016817 416817 9 Jan 5 [643 qr | 646 71164 70) 1.075279 [65571109 17 3 1269 |} 79405 à 10 | 639 7316 42 731645 721648 72/652 711656 71] 6 59 Jams) 15 | 6 34 | 75 | © 37] 75 | © 40 | 74 | 6 43 | 74 | 6 46 | 73 | 6 49 | 73 | 6 51 oe 20° | 6 27 | 77 | © 29 "77 | 6 32 | 77 |:6 35 | 771637 | 76 | 6 39 | 76 | 6 Ar A 25 6 18 | go || © 20| 80 | 6 22 | 80 | 6 24 | go | 6 26 | 80 | 6 27 | 80 | 6 29 Jan. 30 6 8 83 610 83 | 6 11 83 | 612 83 | 6 14 | 83 | 6 15 | 83 | 6 15 Feb. 4 |557 86] 5 58 86 | 5 58 86 | 5 59 8616 0 87|6 0 88 |6 © . 9 | 544 090 | 5 44 90 | 5 44 90 | 5 44 89 | 5 44 80 | 5 44 88 | 5 43 Feb. 14 5 30 | 86 | 5 29 | 86 |.5 28 | 85 | 5 28 | 84 | 5 27 | 84 | 5 26 | 83 | 5 25 N 59 15 15 |} 82} 5 13) 811 512 | 80 1510 9915 8 | 9915 617815 4 i 24 1458 | 77 | 456 76 | 4 54 75 | 4 51 | 74 | 4 48 74 4 44 | 72 | 441 Marts 1 41 73] 4 Sem 14035 1-79 [1437 | 60 11426 1768: || 4 20 1:66 114016 å 6 21 | 68 170 66 14.13 | 65:14 8 | 6814-31 6x | 3:57 | 59 | 3 48 ” IL I | 63 | 356 61 | 3 50 | 59 | 3 44 | 57 | 3 37 | 54 | 3 29 | 52 | 3 18 Marts 16 | 3 40 | 57 | 3 351 55 | 3 26 | 52 | 3 19 | 50 | 3 9 | 47 | 2 59 | 44 | 2 46 G 21 |317 s50| 310 48/3 © 45|250 | 42 | 2 36 | 38 | 222 | 35 | 2 4 3 26 252 43 2 41| 41 2 20 | 37 | 2 14 | 33 I 56 | 28 res W230 2007 Marts 31 224 36] 210 33]1 52 28 | 1 31 22 | 0 58 14 |Mrts.3o o |Mrts.28 Apr. 5 150 | 27 | 130 22 | 1 o 15 |Apr.4| o|Apr.2 0 z 10 DEI Ts 0 eo Mol Apr7 | © Apr. 15 |Apr.ı2 o 3 20 ” 25 Apr. 30 Mai 5 - 10 Mai 15 å 20 ” 25 Mai 30 Juni 4 ” 9 Juni 14 ” 19 Solhv. 22 Juni 24 ” 29 Vid.-Selsk, Skrifter. 1. M.-N. Kl. 1908. No. 5. 5 DÆMRINGEN I NORGE. o H. MOHN. Nat ender Morgen Tusmørke begynder — 58° | 59° | 60° | 61° | 62° | 63° | 64° 66 Bredde Juni 29 Juli 4 ” 9 Juli 14 19 ” 2 Juli 20 Aug 2 ” 8 Aug. 13 18 ” 23 Aug. 28 Sept 2 7 Sept 12 17 x 22 Sin By Okt. 2 ” 7 Okt. 12 , I7 ” 22 Okt. 27 Nov I 6 Nox II 16 ” 21 Noy 20 Dec I ” 6 Dec I I > 16 21 Solhv. 23 Dec. 26 ” 31 O1 O1 R or Nu mj A t m A 2 | Aug.ıı o | o 48 | 11 |Aug.14 o |Aug.17 o 1228217277 ee) | ate) || any 3 |Aug.21! o tm A tm A t m A t m A t m A Aug.24 o |[Aug.27| o 25 PE NG) 2 20 T 3611224 I 10 | 18 91 37 | 2 51/33 | 1 49 |} 29 10| 51 | 3 3 | 49 | 2 56) 47 | 2481 45 | 2 40| 43 | 2 29| 40 | 2282757 24 | 56H 7371871754 By MA GE 32.161050 3 0 48 2 51 | 46 | 2 J20 424 381 coll 333 | 591 328 | 57 | 323551 3 19) 54 | 3 201 52 BEER 5121 64 | 3 47 | 63 | 3 43| 62 | 3 38| 60] 3 34| 59 28 57 | 3 22 | 56 3| 6814 o | 67] 3 57| 66 | 3 53| 65 | 3 49| 64 | 3 45| 62 13 Ar 1968 5 Te GS Ae TL GN FO} go MN Gen 14 41690 I | 67 | 3 58 | 66 27| 76 | 4 25 | 75 23 75 20 74 18 73 151 72 1 4 FN 38| 80 | 4 37 | 80 | 4 35 79 33 78 230 fr 29 77 | 4 26 | 76 49| 84 | 4 48 | 84 | 4 47 | 83 | 4 45| 82 | 4 44) 81 | 4 42 Br | 4 41 | 89 59| 87 | 4 59 | 87 | 4 58; 86 | 457| 86 | 4 56 85 | 4 56| 85 | 4 55 | 91 9 9015 9|90] 5 a ge| 5 9|90|5 9| 815 9 8915 9188 19 | 87 | 5 19 | 87 | 520 87 | 5 20| 87 | 5 21 88 | 5 ar | 88 | 5 22 | 88 281 84 | 5 29 | 84 | 5 30| 84 | 5 30| 84 | 5 31.) % | 5 32| 85 | 5 331185 37 81 I 5 38 | 81 5 40, 81 540 81 5 41| 81 5 43 82 | 5 44 | 82 46| 791547 | 79 | 5 49| 79 | (550! 791.5 51| 791 5 53| 7o 1 SS 54| 77 115 560 771 5-58 77.1 15059 6 r| 7 6 3| 77 | © GE GS EN GIS I GENENE 15 | 6 ı2| 75 16 150094 Oy 74 6 zz. nal rs 74 Fors 6 17| 73 | 6 20| 73 | 6 2055 T4 73, | 16 161 731 6 181 7301 Foran] 722] 1624 | 720] (6 271 772317022098 0072 18 | 7 6 20)| 73 | 6 23) 73 | 26.262723] 76.29 | 72717632) gal PBSEEE 22| 72 | 6 23 | 72 | 6 26| 72 | 6 29| 71 |-6 32| 71 | 6 35| 71 | 6 BB | ge aged 1622521 7221 7622711 27291 Oo ape |p Sey | Fle 6 36 97 | (6 507 24| 72 106 26 | 72 | 6:29) 72 | 6 31| 7x | 6 34| 71 I 6 37) 71 [16 Aone DÆMRINGEN I NORGE. 67 Nat ender Morgen Tusmørke begynder — bredde | 65° | 66° | 67° | 68° | 69° 70° Tht t m A tm A t m A t m A t m A t m A t m A Juni 29 Juli 4 Juli 14 » IQ ” 24 Juli 29 Aug. 3 JE Aug. 13 å 18 ” 23 Aug. 28 |Sept.1 o Sept. 2 o 25 6 |Sept.4 o 2 7 r 53 Maar 56 irs oo o |Sept. a o Sept. 12 ER A 12526) 24 ere Eeg, © ©] o |Sept.15) 0 6 | 16 Oo o o = to w to + D D D Ww co to O\ w + EN Ko) w [0] to co i) [0] Sept. 27 Sato 5491727295 1052217 NT 500 2757 7 4890,22. JONAS 2028 147 2 13| 37 Økt. 2 3 35; 60 | 3 30 | 58 | 3 23/ 56 | 3 15 | 55 | 3 6| 52 | 2 58| 50 | 2 46| 47 7 3 53| 65 | 3 48 | 64 | 443 62 | 3 37 | 61 | 3 31 | 59 | 3 24 | 57 | 3 15| 55 | Okt 12 ao 702147257 1,69: 1,4 7168| 2372607 3 52| 65 | 3 46 | 64 40 | 62 n 17 4 24 75 22 | 74 | 4 19 73 15 | 72 12) 7 7 |) SS) ae a 6a 22 4 39| 80 | 4 38 | 79] 4 36| 78 | 433 | 77 | 4 30| 76] 4 27| 75 | 4 24 74 Okt. 27 4 54| 84 | 4 53 | 83 | 4 52| 83 | 4 50 | 82 | 4 48! 8r | 4 46 | 81 | 4 44 | &0 Nov I 5 8|88|5 8 87 Se eg 15 6020087 5 51861 5 41-851 5 3) 85 ” 6 5 22| 88 | 5 22 | 89 ser| 8011 5 21 89 5 21 89 5 2£ 190 5 21. 80 Nov. 11 = $4) 85.5 35 | 95 | 53519515 36 1 852, 5 37 | 9511 5:38 | 95 | 5 39) 85 å 16 5 46] 81 | 5 47 | 81 5 48) 87 | 3.507 | 81 5 52| 80 | 5 54 | 80 | 5 55| 81 ” 21 Soot 78.1 5.59.| 798 | Go i) 78 LONG | ONO Og 6 77 | © 10 77 Nov. 26 8176| 6 10-| 76r| 6 131 76 | 6 15) I qeal 6 181 55 am) 754 IN & 24 74 Dec 1 6 18| 74 | 6 20 | 74 | 6 23 | 74 | 6 26 | 73] 6 30! 73 | 6 35 | 72 | 6 38| 7a " 6 6 26 | 72 | 6 29 | 72 6,32 | 72 KORS SAINT 6 30 I 6 44 | 70 6 49| 70 Dec 11 09733: Mara 6 36) | 71 6-40 70 || OAS) | youl Orang 601] 6 51 16811 6 57) 68 16 6 381 77 | 6 41 | 7o I © 45| 69 | 6 48 | 60 | 6 54 68 | 6.57 | 67 1021007 an 21 6 4E| 7016 44 | 70 | 6 48) 69 | 6 52 | 68° | 6 57) 68 Tat: 67 7166 Solhv. 23 6 42| 70 | 6 45 | 70 | 6 50| 69 | 6 54 | 68 | 6 58 | 68 nm 3 | 67 7 8| 66 Dec. 26 6 43 | 70 | 6 47 | 70 | 6 51 | 69 | 6 55 | 60 | 6 59 | 68 7 67 7 66 À 31 645| 70 | 6:48 | 70 | 6 51 | 69 | 6 55 | 69 7 ©} 68 7 68 11191167 68 H. MOHN. M.-N. KI Tusmørke ender Aften Nat begynder — Bredde | 58° | 59° | 60° | 61° | 62° | 63° | 64° t m A t m A t m t m 4 dem A t m A t m A Dee.) 181. 1541 | 73 15391 73 15.36 | 731538 | 72 | 5 31 | 72 15-28 | 71 I Ses Jan. Sn 1949| 74 15 44] 74 15,47 | 74 180390 73 | 5 37 | 731535 | FIG eee ” IO Dot | WO 195 51 75 | 5 48 | 75 | 5 46 | 74 | 5 44 |.74 | 542 | 74 | 5 400194 Jan. 15 16 2) 7615 59 | 36 5 56! 76) 5°54 | 76 | 5 52 | 76 | 5 50 | 76 | 5 49007 å 20 GO ron 78 BE 718° 70% 5.102782 E03 1778166 7 | 78276 021 732 5 Eg | fé: f 25 68802166 So 6 14° 1.80.|06.13..80. 16 cr 1.801 6.102] 802 KOSE Jan 30 6726, | 8376 25 | 83 | 6 25 | 83 11623183 | 6 22 | 83 116 er | 83 Nos Feb. | 6.35 | 86 | 6 35 | 86 116135 | 86.76 34) 86 | 6 34 | 86 16383 | 8671762201586 ” 9 6 45 | 89 | 6 46 | 89 | 6 46 | 90 | 6 46 | 90 | 6 46 | 90 | 6 46 | 90 | 6 45 | 00 Feb. 14 6 56 | 88 | 6 57 | 88 | 6 57 | 87 | 6 58 | 86 | 6 58 | 86 | 6 59 | 861 65901186 ; 19 7 918519 8 | 85 | 7 8 | 84 Métro 83 | 711 | 82 | 5 well SS JMN. 3 See re El 209 180 28 79 | 7 24 | 78 | 7 26 | 78 NEBE Marts © 19730178 | 7 32 | 77 | 7.88 | 76 14 36 | 75 | 7 38 | 74.1 7401 73 | NE n 6°) 7 42 | 74 | 944 | 73 | 747 72.1 9 50.) 97 | 7 52 | 69°) 7551 68 FEN ” 11 7754| 7° | eS go (0) ine 41166 | 8 7 16418 11 ı 63 | 82750003 Marts 16 871651 65, NS Lo | 64 178714 | 63 | 827921 6r 18 23 | 59 | 87287 | 58) Tessa 5 21 8 19 60] 8 2 59 | 8 20 | 58118351 56 | 8 40 | 54 | 8 46 | 53 17875221057 » 26 | 8 33) 56 | 8 38 | 55 | 8 44 | 53 1857 | 51 | 8 58 | 49 | © 5, 47 19300 Marts 31 | 8 ABMNS 2116 54°) 50 19 me oo 461 0 17 | 45 | 92600 ar OS RE Apr. 5 |9 4147 |-9 1271-45 | 9 20 | 43 | 9 29 | 40 | 9 40 | 37 | 9 52.| 34 | 20 Zar » 10, | 9 20 | 41 | 9 31 | 391947 | 37 | 9 53 | 34 |10 7| 30 | ro 23 | 25 [to “alee DDr 9 41 36 || 9753233 ||| Ho) 25717302 owen 926) | to 401 2r fin To) rs Spree ; 20 10 3| 30 lıo ı8| 26 |10 35 | 21 Jz o 15 liz o o Apr.ı7| © » 25 10 20122 | 10 52 17 | 0m 2 8 |Apr.23 o Apr. 30 |11 7113 |Apr.29 o |Apr.26 o Mai 5 Mai 2 o 5 10 Mars ” 20 ” 25 Mai 30 Juni 4 ” 9 Juni 14 ; 19 Solhv. 22 Juni 24 | 20 j 1908. No. 5. Bredde Marts ” Marts ” Marts Apr. Apr. Mai Juni Juni Solhv. Juni ou ur on aw ul DÆMRINGEN I NORGE. Tusmørke ender Nat begynder a O1 + || uw un œ ° on Qi 1 + [e) on H Ul D © ~ on a Aften. Qı uw On > av 69 A t m 69 5-2 70 | 5 10 72 | 5 20 74 | 5 31 Fi 5 44 80 | 5 58 Saw ee 88 6 30 88 | 6 47 78 24 73 45 67 8 7 61 8 30 | 54 | 8 56 46 | 9 24 37 | 9 59 25 | 10 48 9 |Mrts29 fo) t 68 | 4 58 69.15: 6 aD 105.016 134179827 76 | 5 40 80 | 5 55 84. 116012 88 | 6 29 87 | 6 47 82 | 7 6 11001827 71 49 65 | 8 12 59 | 837 BE Woes So 43 | 9 38 34 11 TOUT 20 |11 34 o |Mrts27 70 H. MOHN. M.-N. KI. Tusmørke ender Aften Nat begynder — Bredde 58* | 59° | 60° | or | 62° 63° 64° t m A Ae A tm A TENT ne ta tm pe Juni 29 Juli 4 Juli 14 ” 19 ” 24 Juli 20 Aug. 3 Å 8 JAug.ıo o Aug. 13 ur Sire) Oo Bue m6} <0 se 23 to I0| 30 | To 22| 27 | 10 38| 22 far m1| 16 |\t2 ©| o |Aug.26) © 3 | 34 |10 5| 31 | 10 20| 27 ro 4o| 2r |ıı 7| 14 Aus 20m 0 Sept. 2 9 19 | 4211 9 28 | 40 | 9 39 37 19 50 | 34 I ro 5] 30 | To 201025 Morales 8 | 45 | 9 16 | 43 | 9 26 | 40 | 9 36 | 37 | 9 48 | 34 |10 Tr) go 1 © I) (96) on I co D © on on ee) w pr Ut w c EN © on an D [00] EN (0) Où 1 © (eo) on Ut + © No) + + U Sept. 27 7 50 | 65 53 | 64 | 7) 57 ROZ NOT 62108 6 | 60 | 3 12 | Seeger Okt. 2 | 7 35 | 69 38 | 68 | 7 41°) 67 44 | 67 | 7 48 | 65 | 7 52 | 64 | 7 56 | 62 ” 7 7 20 | 73 22,1 72 | 725 | 71 28 | 71 1 7 39 | 7017 33 | 69 | 7372767 OE ST P96 NG 0 | Torre 76 1 7 24 Ne re 19 | 72 å 17 og SP EG NG 58 | Bal] GOES || ie) 56 | 80 | 6 58 | 7917 o| 78 MN ag Ok 628087 INC 28 | 871629) | 8771062301 87 106 30 | 87 NON TN eGn | onaamimos Nov I 6 17 | | 617 | 90 16 17 | 90 18 90 | 6 18 | go | 6 18 | go | 6 19 | 89 > 6 6 8 | 87 7687200 gal Oi Oman oT 7 | 87 | 6.16 187 1622081087 Nov. 11 5 59 | 84 I 5 58 || 84 | 5 57 | 84 155) 57 | 84 | 5 561 841 5 55 EEE + 16 5 52 Sr I 5 50 | Sr | 5 40 | 8m 5 48 | 87 5 47 | Br 5 45) Gr ET: ” 21 > 44 | 79 15043 179 | 5 42 TON SAT | 79 15 390 7911753077190 eso Nov, 26 | 5 39 | 72715838 | 77 | 5 36 | 77 | 5 34 | 77 | 5 32 | 77 | 5 30 MGP au Dee. x. Ms 35) 75 | 5 34 | 75 | 5 32 | 75-5 3° | 75 5 28 | 75 15 25 | 75 BE » 6 | 5 3274 15.307) 74 | 5 29 | 74 | 5 26 194 | 5 24 | 73 | 5 22 | Tale Dec. 11 15:32 | 78 15.39 | 73 | 5 28 | 73 15 25) 781 5 22 | 72 | 5 20 | ga GE 5 16 SSE) || 7 || 3 ee 2|52 72|525|72V5 22 | 71 | 5 199 72 Sør ” 21 2330172905231 2 | 5 28 | 72 | 5 26, | 791523 | 71 15 20 | JE Sage Solhv. 23 er 7a | Ser 1 72 27 | 72 to 4 | ou Ÿ zu} © ~~ 4 Oo oO r to O O1 ur w — —] to On w un ~ Le) On IN w to D Qi Où Gt bo No] 1 to Or or on D si sJ H U1 guy tbo + «1 = Jr Ut D — - 1908. No. 5. DÆMRINGEN I NORGE. 71 Tusmørke ender Aften Nat begynder — Bredde 65: 66° 67° 68° | 69° | 70° | TE t m A t m A t m A t m A tm A t m A tm A Juni 29 Juli 4 ” 9 Juli 14 ” 19 ; 24 Juli 29 Aug. 3 LL 8 Aug. 13 = 18 ” 23 Aug. 28 |Aug.3r o Sept. 2 [tr ı3 | 12 ISept.3] o |Sept.6 | = 7 ro ı9| 26 |10 41 | 20 | Ir 19| 10 | Sep.8 a |Sep. 11! © | Sept: 12 9 43 | 341957 | 31 | 10 17|-26 | ro 40| 20 | ır 20 9 |Sep.14| o ISep. 16| o = 17 9 13 2.100824 | 39) | 9 37 136 | 9 51 | 32 | 10 13) 27 | 10040] 19 | rr 16) ro ” 22 1847 | 49 | 8 55 | 46 | 9 6 44 o 16) | 42 11.9737 | 3719.48 | 33) 1110 181128 Sept. 27 | 823 55|830 | 53 | 8 39 511847 | 49 57 4619 9 |43 | 9 23 | 39 Okt. 2 SE De Gin Ke So] 8 15 1058 1822 1056 30 | 54 | 8 38 | 51 | 8 48 | 48 5 7 7 40 | 66 11746 | 65 | 7 52 | 63 57 | 62108 4 | 60 | 8 10, | 58 118 18156 Oke 12 7. 22 078 26 | 70 | 7 30 | 69 34 | 68 39 | 66 | 7 44 | 64 | 7 50 | 63 ” TT SEE fers. 1710 | 74 EEE EG 1 7 aE | 70: 7.25. |' 69 = 22 6 49 80 50 | 80 | 6 52 | 79 54 INTRO 57) aad 72076 7 2 Ts Okt. 27 6 33.1 8521065332 1784. 11635 | 84 | 6 36111083 11061388. 11821] 6/40.) 817 6 Ar || 81 Noy I 6 19 | 89 | 6719 | 88 | 6 19 | 88 | 6 20 | 87 | 6 20 | 87 | 6 ar | 86 | 6 22 | 86 $ 6 676 1. 0701.608°5.17837 762 4) 89 | 6 4 1890 NONA | Go | 6 4 190 | 6 4 | 90 Nov. 11 5 53 | 841559 | 85 | 5 51 | 85 I 5 50 | 85 | 5 50 | 85 | 5 49 | 85 | 5 48 | 85 på 116 +] 5 42 | SO 5 4r | Br | 5 39 | 8x | 5 37 | 81 | 5 36 | 8x | 5 34 | 8x | 5 33 | 81 » 21 | 53318 | 532 | 78 | 5 29 78 | 5 26 | 78 | 5 24 | 78 | 5 22 | 78 | 5 20 | 77 Now, 26 | 5 26 17990524 | 76 | 5 ar | 75 | 5.18 | 75 | 5 15 | 751 5 13 | 951 5 9174 Dec I JM 1774 1.5.18 | 73,1 DR GER EN 5, | hl 73 n OUR IS RETTET 721 5.981,72 15 Olen 15 a | 780459 175 14531470 Dec. 11 SPES: 15 719915 3176 104 50, 169 | 4 55 | 69 | 4.497 |. 68 Å 16 5 13207031 3470: 70. | 5 69 | 5 2 | 69 58 68 53 68 48 | 67 A 21 5 14 | Foul 5.11 | 70 | 5 69 | 5 2 68 58 | 67 | 4 54 | 67 49 | 66 | Solhv. 23 | 5 15 |70 | 5 12 | 70 | 5 69 | 5 3|68|459 67 | 4 54 67] 4 49 | 66 Dec. 26 527 1 782 175924 70,1 5 1001169! 5,6 | 69 [5 68 | 4 5 67 52 | 66 J 31 så 220 nor seu ol] 5 15 | Go | 5 rr | 60 115 716815 68 | 4 58 | 67 72 H. MOHN. M.-N. KI. Dag med Tusmørke varer Bredde 58° 59° 60° or mar 03% | 64° t m SI LL 5 ar TC ; 4 2 HA ah 40 | 12. 39 12439 12 27 | 2 35 . 9 Io 13 oO 13) NT iS) A 13) Er RS 13 1 Feb. 14 13 22 13 23 [3 23 13 24 13 25 13 26 13 27 I 19 13 45 13 47 13 48 13 50 NS 13 54 13 57 + 24 14 9 14 TI 14 13 14 16 I4 19 I4 23 14 28 Marts 1 14 32 14 36 [4 40 1444 14 40 IA 54 14 59 hy 6 14 58 I5 4, is, ©) [5 15 15 20 15 26 I5 32 å II 15 25 I5 32 15 38 15 45 15 52 16 o 16108 Marts 16 15 52 16 o 16 8 (6) mg) 16 26 16 36 16 46 o o o o fe) o på 21 16) 27 16 31 16 41 16 51 ii = ey] it 110277 i 26 16 52 a 57 et 17 26 170.39 755 18 12 Marts 31 17 24 iba EG) SO 18 6 18 22 18 40 To Apr. 5 T8 (6) 18 15 18 31 18 40 19 10 IQ 33 19 50 Ri 10 18 37 18 56 19 16 19 38 20003 20 35 STETS ADP EG TO 10 40 20 4 20 36 21 12 22 8 24 2 20 JD vil 20 32 am © 21 55 23 30 Apr. 18 24 3 BE 20 57 21 39 22 43 Apr. 24 | Apr. 21 234. 10 24 0 Apr. 30 22 12 24 0 Apr. 27 24 24 24 24 Mai = Mai 3 24 2 24 24 24 24 to AT to 21 to > > N ES © Mai 30 24 Juni 4 24 ” Juni 14 24 ” 19 = Solhv. 22 24 0 Juni 24 24 NE 24 1908. No. 5. DÆMRINGEN I NORGE. Dag med Tusmørke varer Bredde 65° 66° 07° 68° 69° 10° Ti: t m t m t m t m t m t m t m Der. 31 ro 38 10 31 Io 22 10 15 IO 7 a 59 9 49 Jan. 5 10 46 10 40 10 33 10 25 10 17 10 9 Io I så 10 Io 57 Io 50 TO 44 10 38 Io 31 Io 24 1017 Jan. 15 a DL“ 6 CG Ko) 10 54 ro 48 IO 42 Io 35 A 20 IT 29 RAS LI) 419 II 14 Dae DIE 4 10 59 . 25 rr 48 IL 44 Dy AT II 37 II 34 II 30 IT 26 Jan 30 12 II 12 8 12 6 12 3 12 1 II 59 RT So Feb N 12 35 I re 34 12 33 12 31 12 30 12 30 12 29 i 9 13.01 rs I ve fe E32 2 a3 13 3 Doe 4 Feb 14 13 20 13 30 13032 13 34 19037 13 40 13 42 : 19 13 59 CUS) AU ES 14 8 rat ees 14 17 I4 23 24 14 32 14 36 14 41 14 46 14 53 pg I 15 8 Marts I 15 5 15 Il 15 18 15 26 15 35 SG 15 56 Å 6 15 40 15 49 15 59 16 Io 16 21 16 33 16 49 . I I 16 18 16 30 16 43 16 56 Ly UL 7128 17 47 Marts 16 16 59 ig ps we 17 28 17 44 18 4 18 26 18 52 2 21 17 42 17 59 18 20 18 41 rg 7 19 36 20 15 E 26 18 33 18 53 19 20 19 51 20 28 a Weel 22 33 Marts 31 19 25 IQ 55 20 31 2r 16 | 22 33 | Marts 30 | Marts 28 Apr. 5 20 33 21 22 25 Apr. 4 Apr. 2 24 o 24 0 ; 10 22 15 24 O Apr. 7 24 0 24110 24 0 24 0 INDIE. LS Apr. 12 24 0 24 0 24 0 24 0 24 24 0 2 20 AIO 24 0 24 24 0 24 24 0 24 0 på 25 24 0 24 0 24.0 24 24 24 0 24 0 Apr. 30 24 0 24 24 24 0 24 0 24 0 24 0 Mai 5 24 24 24 24 24 24 0 24 ï 10 24 24 0 24 oO 2A, O 24 0 24 0 24 0 Mai 15 24 0 24 0 fe) 24 24 24 0 24 ; 20 24 O 24 24 24 24 24 0 24 : 25 24 0 24 24 O 24 0 24 24 0 24 Mai 30 24 0 24 0 24 24400 24 0 34 0 24 0 Juni 4 24 0 24 0 24 10 24 0 24 0 24 0 24 7 9 24 0 24 0 24 0 24, © 24 0 24 oO 24 0 Juni 14 24 0 24 oO 24 0 24 0 24 0 24 0 24 - 19 24 0 24 0 24 24 0 24 24 0 24 0 Solhv. 22 24 0 24 0 24 24 0 24 0 24 24 0 Juni 24 24 0 24 0 24 0 24 0 24 24 24 0 > 29 24 0 24 0 24 0 24 0 24 0 24 oO 24 74 H. MOHN. Dag med Tusmørke varer Bredde 58° 50° 60° 61° 62° m t m m t m t Juni 29 24 DAT 20 24 0 24 0 24 24 Juli 4 24 0 24 VO 24 0 24 0 24 24 5 9 24 24 0 24 0 24 0 24 24 Juli 14 24 0 24 0 24 0 24 0 24 24 4 19 24 24 O 24 Oo 24 0 24 24 , 2 24. 10 24 0 24 24 24 24 Juli 29 24 24 24 24 0 24 0 24 Aug 3 24 24 24 24 24 24 4 8 Aug. 10 24 24 24 24 24 Aug. 13 22 23 24° © Aug. 17 24 0 24 0 24 p 18 25" 49 21 48 DATE. Aug. 20 | Aug. 22 2 À 23 20 IO 20 41 pr 17 22038 29 52 Aug. Aug. 28 19 22 IQ 47 20 13 20 45 21 25 22 Sept 2 18 41 THO} (9) TO 22 IQ 44 20 13 20 5 7] 18 4 18 21 18 38 18 58 19 18 19 DEBL- (ue Ter LAS Le SO 18 14 18 30 18 e sg 16 59 TO 17 22 ap Syl 17 48 18 & 22 16 28 16 37 16 47 16 57 CNT 17 Sept. ee 7 I5 59 TOME 16 14 16 23 16 33 16 Okt. 2 15 32 15938 15 44 15 51 15 59 16 » 7 LS) SD T5 9 15 15 15 21 15 26 15 Okt. 12 14 39 14 43 14 47 14 51 14 56 15 ” 17 I4 14 I4 16 I4 20 14 24 I4 27 14 ” 22 ES 791 13 52 13 54 13097 13 59 14 Okt. 127 13 29 13 29 13030 TE T3 34 13 Nov 13 a UNS ay 3) 13 13 9 13 x 6 I2 49 I2 48 12 | I2 47 12 46 12 Nov. 11 I2 30 I2 29 12 28 TEN Eg] G2 25 12 5 16 I2 14 12 12 I2 Io 12 8 12 6 I2 N 21 II 58 II 56 II 53 TTS T II 48 IT Nov. 26 II 45 Te II 39 77020 man Em TT Dec. I II 33 ml Yo) 26 II 23 TG Tet 6 HAE II 20 TL) £6 Tre Te Tan Dec pa: Ter Vitis} Tee) ae mår 16) rr 4: Io 59 10 A 16 at ini ste) TNA IO 59 10 53 Io L 21 HE rer | (8) TES IO 57 OMS 10 Solhv. 23 iti) GE) rio 9 Tee IO 57 10 51 10 Dec. | 26 TTS it, 9 ik! =) 10 58 10 52 IO à 31 TE rs LIT TI MO TT 040 10 56 IO le) © © © 1908. No. 5. Dag med Tusmørke varer Le) Bredde 65° 66° 67° 68° 69° 70 a t m t m t m t m m t m t m Juni 29 24 0 24 oO 2} 0 24 0 24 24 0 24 0 Juli 4 24-0 24 0 24 oO 24 0 24 24 oO 24 = Q 24 0 24 0 24 0 24 0 24 24 O 24 O Juli 14 24 0 24 oO 24 0 24 24 24 0 24 oO > 19 24 0 24 0 24 0 24 24 0 24 0 24 a 24 24 © 24 O 24 0 24 O 24 0 24 0 24 © Juli 20 24 0 24 0 24 0 24 0 24 0 24 0 24 Aug 3 24 0 24 0 24 24 0 21 0 24 O 24 > 8 24 O 24 0 24 0 24 0 24 0 24 0 24 0 Aug. 13 24 24 0 24 24 0 24 24 0 24 å 18 24 0 24 0 24. © 24 0 24 0 24 24 = 2 24 24 0 24 24 0 24 24 0 24 0 Aug. 28 Aug. 31] 24 2 24 0 24 24 24 24 Sept. 2 22 48 Sept. 3 | Sept. 6 24 24 0 24 0 24 : 7 20 46 21 35 23 21 Sept. 9 | Sept. 11 24 24 Sept. | 14 19 37 20) 7 20 49 21 38 23 24 Sept. 14 | Sept 16 - 17 18 41 19 3 19 31 20 2 20 45 21 44 23 21 = 22 i753 18 9 18 31 18 53 19 23 19 56 20 39 Sept. 27 RS 17 21 17 38 17 56 18 18 18 42 Ig 10 Okt. 2 16 26 16 37 16 52 1.4 IT 24 17 42 18 2 e 7 15 48 15 58 16 9 16 20 16 33 16 47 LG 93 Okt I2 15 14 15 21 15 29 15129 15 47 15 58 16 10 ” 27 LEA 14 45 I4 52 14 59 a Le 15 14 15 22 å 22 14 9 I4 12 FAr ty, 14 21 14: 27 14 33 14 38 Okt. 27 13 39 13 41 13 43 13 46 13 50 13 53 13 59 Nov I 19 1% 13 II ra 12 13713 13 15 13 17 13.19 å 6 12 44 I2 43 12 43 12 43 12 43 12 43 12 43 Nov. 11 12 20 12 18 12 16 Ea 14 12 13 12 II 12 9 ae 16 TR 59 EY 54 II 51 tr 48 II 44 II 40 LE 37 à 21 iI 37 II 33 LL. 27 II 23 11 18 II 13 LEG Nov. 26 IL 18 1 Oe å UE 2 TEA 10 52 10 48 IO 44 Dec. I BR ee: IO 57 IO 51 10 45 Io 37 10 28 Io 20 > 6 10 51 IO 44 IO 37 10 30 Io 23 IO I4 Ta. Dec. ıı IO 40 IO 34 IO 27 IO 19 IO I2 ro, 3 9 53 » 16 16 35 IO 29 Io 21 IO I4 Io 5 9 56 9 46 ‘ 21 10 33 10 26 IO IQ Io IO ON: 9 52 9 42 Solhv. 23 10 33 10 26 ro 18 Io 9 10 9 52 9 41 Dec. 26 IO 34 IO 27 Io 19 IO II 10% 2 9 53 9 42 ” 31 10 37 10 31 10 24 10 15 LO 27 9 59 9 49 DÆMRINGEN I NORGE. sl #1 24. juni 1908. 76 H. MOHN. DÆMRINGEN I NORGE. M.-N. Kl. 1908. No. 5. Februar 29. Z. Solens Opgang og Nedgang. Bredde] 58% | 1,50 - | «Goo or se tm A t m A tm A t m A t m A t m A t m A Op More. | 65819619 0175| 7031 754 7. ©) 74| 7 81741 701731 were Ned Aft. 5 28 ” 5 26 , 513 ” 5 21 ” 5 19 ” Di 17 ” 5 14 ” Dag Var. |10 30 10 25 Io 20 Io I5 Io II Io 7 Io 2| Bredde |, 65° | 66° 11679 "08° | 69° | 70° | im t m A t m A t m A t m A tm A t m A t m | A Op Morg. | 7 15 | 72 | 719 | 72 | 7 23 | 791 7 27 | 70 | 7 31 | 69 | 7 33.1 68 | 73878 Ned Aft. SN 1580 5 LES SERT 4591 6 14 55 JE Var. 9 57 9 49 9 42 9 36 9 28 9 22 9 12 | Z,, Skumring. Bredde | 58° | 50° | 60° | 61° | 62° | cu t m A t m A t m A. tm A ern A t A t m | A Ende Morg.| 6 34 81 6136 81 6 37) 181 6 38) 80 | 6 40| 80] 6 42179106 a 79 Beg, Aft. SRE CN 5 52 Seal! op 5 49| 5 5 48| u 5 46| » 5 45| » Var. TT LO TO TD Doi Te LA Jo: Ta Al Bredde | 65° | 66° | 67° cs” | 09° |. 708 t m t m A t m A t m A t m A tm A t m A Ende Morg.| 6 44 | 73 | 6 47| 78 | 6 49| 78-| 6 51 78 | 653 77 | 655| 77 | 6 58) 76 Beg. Aft. 5-43) » 1 5412| rv | 5391 > | S87) » | 5 35] » | 532] 2 PN Var. 10 58 TO 54 Io 50 Io 46 Io 42 Io 37 IO 31) Zz. Tusmørke Bredde | 58° | 50° | 605 | 01° :| 62 | 635 je t m A t m A t m A t m A t m 2 t m A t m A Ende Morg.| 5 58) 89 | 5 58 89 | 5 58 89 | 5 58 89 | 5 59 89 | 5 59) 89 | 5 59| 89 ber Att. 6 28) 88 | 628| 88 | 6 28) , 6 28) ., 6 28) , 6 28! , 6 28 | 90 Var. 12 30| I2 30 12 30 12 30 AE I2 29 12 29 | Bredde | 65° | 66 | 67° 1168 | 00° | os t m A t m A t m A t m A t m A t m A t m | A Ende Morg.| 5 59| 90 | 5 59 90 | 559 90 | 5 59 90 | 5 59 90 | 5 59 90 | 5 59| 90 Beg. Aft. 6 28! „ 6 28) , 6 28) , 6 28! 89 | 6 28! 89 | 6 28) 89 | 6 28 | 89 Var. L229 I2 29 r2°2 ro 20 12 29 | 12 20 12430) Pas AN Git: Bredde | 58° | 59 || 60° Moi || 62°. | GR t m A t m A t m A t m A t m A t m A t m A Ende Morg.| °5 o| 79 | 4 58| 79 | 4 56| 78 | 4 54 | 77 | 4 52 | 76 | 4 49 | 76 | 4 47| 75 Beg. Aft. | 728| „ | 7 30} 78 | 7312| 77 | 733| 76 | 7 36| 75 | 7 38| 74 | 7 A| 74 Var, 14 29 14 32 14 35 14 39 14 44 14 49 14 54 Bredde | 65° | 66°. | 67°. | 08° lc. |: 70 aa kam | A t m A fn || eA te t m A Gan A | tm ze Ende Morg.| 4 44| 74 | 4 41| 72 | 4 38| 71 | 4 33| 70 | 4 28| 69 | 4 24| 67 | 4 19| 66 Beg. Aft. ee Gag ©, DE ie Theat Wo 8 1} 68 | 8 6| 66 | 8 10} 65 Var. 75, Bu TG 15 13 15 22 15 33 I5 42 TH she UBER RATIONALE ANNAHERUNGSWERTE DER REELLEN WURZEL DER GANZEN FUNKTION DRITTEN GRADES JE AXEL THUE UDGIVET FOR FRIDTJOF NANSENS FOND. CHRISTIANIA IN COMMISSION BEI JACOB DYBWAD 1908 Fremlagt i Møde i den math.-naturvid. Klasse 31te Januar 1908. A. W. BRØGGERS BUCHDRUCKEREI SL Wir wollen zuerst mit einigen allgemeineren Betrachtungen anfangen. 1. Es bedeute F'x) eine in Bezug auf x ganze Funktion r’ten Grades mit ganzen Koeffizienten und ferner o eine reelle Wurzel derselben Funktion, so dass also Wir können dann immer solche ganzen Funktionen A(x) und B(x) finden, dass oA) — Ba) = (x-ç)" Ra) AR) wo Rx) eine ganze Funktion von æ wird, wenn n eine beliebige ganze Zahl bezeichnet. Hat nun F&) nicht zwei Wurzel, die einander gleich sind, so müssen solche ganzen Funktionen C(«) existieren, dass xA(x)— Bix) = Q,(0) Fi) | ’ LES vu 1 å xA (x) — B (x) = C(x) Fo) . (2) ZA) — BE (a) — Co, (x) Fix) | Wenn umgekehrt À und B den Gleichungen (2) Genüge leisten, dann genügen sie auch der Gleichung (1). Man erhält A(x) = C, (x) F(x) — [CO — C, &)] Fix) Bie) = xA(x) — C, (x) F(x) Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1908. No. 6. 1 4 AXEL THUE. M.-N. KI. Aus (2) erhalten wir ferner d EE [Co 2 dx —— [C,F]+ OF = | Eon eee Or SG Zr AOF] dr (GF + Gs = 72 d? Br da? [Con-2 F]— 2 [ Con-1 F] + Con F — 0 | oder d? CE 9 d OF OF =0 ag PE er d3 2 [GF] [OF] + OF = 0 i der dre Genie CF — 2n —— es [CF] + 04 FF = 0 oder — [Co F] = A ap C.F rør au dre (CF LC: aq (2n—1) 7 Sa [CG F] = 2n Å a Con F 2. Wir stellen uns nun die Aufgabe, ob es möglich ist, solche nur von n abhängige Grössen k„ und solche in Bezug auf x ganze Funk- tionen mit rationalen Koeffizienten Am BG A) B,ix) und Y(x), wo Y vom Grade r ist, zu finden, dass, wenn man die Funk- tionen ÅAm(x) und B„(% durch die Gleichungen — Au = Kn Ya; =— F?A,-i Br == ka Da — F? By . (6) 1908. No. 6. UBER RATIONALE ANNAHERUNGSWERTE. 5 definiert hat, dann wäre oA, — B=a- RK, SK ul wo R, eine in Bezug auf x ganze Funktion ist. Wir wollen die Bedingungen fiir die Existenz solcher Funktionen herleiten. Ist A, eine beliebige ganze Funktion, und B, = «A, — HF NE) wo H auch eine beliebige ganze Funktion bedeutet, dann erhålt man eA, — B, = (2— 0) Ro wo ist. Sind U), Qt) und SÆ) drei ganze Funktionen, die der Gleichung 2QF' — UF" = SF EN) Geniige leisten, so bekommt man tA,— B, =.UF sare LEO) x Å, — Bj = (U'+Q)F MEN 2A, Bl =(U" +20 SJEF PRD) wenn Ay = UP’ — OF enn CLS) B, = xA, — UF oder oA, — Bj = (x —0)? Å Ferner haben wir ETT OF —[0 + SIF = UF" +0'F'= 0F'— QF GEN ED Ro) = Ho) F'(e) — 4,0 (15).... 68,0) = 6Q0) F'o) + 3[Q69) — U’) F" 9) — QU F'" (9) SEG) oa A,B, — A,B, = A, [Ao -FH' —F'H|+ A, FH ‘cbs eee AB — A, Bi = [Q(U' + Q)— U(Q' + Sj F? 6 AXEL THUE. M.-N. KI. Aus (1) erhålt man endlich zA— B = U,F | > A ee B' å 2e) . (18) x A®" pen a Us F | wo die Funktionen U ganze Funktionen sind. Es gibt dann solche ganzen Funktionen Q und S, dass Å ==, Oa | A == UF == OF (19) AP? = Un PF" — Qana F | und 20F EVEN SSE | 20 F 7 UF == SF À (20) 2 Qun-2 F7 =, Usn—2 FE" = Santo F | Ferner miissen hier Dr, 2 Gi = Q, + S ee Schliesslich wollen wir zeigen, wie man Funktionen U, Q und S finden kann, die der Gleichung (9) Genüge leisten. Indem J die ganze Funktion grössten Grades ist, die in jeder der beiden Funktionen F’ und F” aufgeht, können wir zwei solche ganzen Funktionen C und D bestimmen, dass 30H" Spre NT oder [2CF — 2LF"| F' — [DF —2LF|F" = IF wo L eine beliebige ganze Funktion von X bedeutet. Wir können nun L so wählen, dass der Grad von E in der Gleichung DE LP EE kleiner als ”—1 wird. 1908. No. 6. UBER RATIONALE ANNAHERUNGSWERTE. 7 Der Grad von CF— LF" =G kann dann nicht grösser als r —1 sein. Von den zwei Lésungen der Gleichung (9) 2[G]| F' — [E]F” == IF und SIE | FF" mis [2F']|F" te OF erhalten wir die neue Lésung U = ab— 2 = | si Re: )) Bari S = al Wir haben hier die allgemeinste Lésung. Ist namlich (a) 20F' — UF" = SF = sIF und 3GF' — EF" = IF indem vorausgesetzt wird, dass F nicht zwei einander gleiche Wurzel besitzt, so erhalten wir 2[0E— UG] 7 = F[sE— U] QE — UG ist also durch F teilbar, und man bekommt folglich die Lésung (a), wenn wir setzen a —=S y — OE UG Sind a und b zwei solche ganzen Funktionen von beziehungsweise dem Grade r—1 und r—2, dass bF—aF’ =c wo ¢ konstant ist, dann bekommt man die Lésung 2 Ê | F'— [| F” = |-H]|F 8 AXEL THUE. M.-N. KI. Man kann z. B. U beliebig wåhlen und Q darnach bestimmen. Indem F'x) irreduktibel ist und F(®) und F"(&) also keinen gemein- samen Teiler besitzen, werden die Funktionen U(&) und Q(x) am einfach- sten auf folgende Weise gebildet. Man bestimme zuerst zwei solche — in Bezug auf x — ganze Funk- tionen A(®) und Bix), deren Koeffizienten ganze Funktionen der Koeffi- zienten von F(x) sind, dass AO a= BaF’ @ = a wo w eine — von æ unabhängige — ganze Funktion Be) F’(e) der Koef- fizienten von F(x) wird. Wir erhalten dann die Gleichung [p AF" — vF'|F = [9p BF" — wF] F' + [po] F" oder U = 2q0 Q = vF — pBF" wo p und w beliebige ganze Funktionen von x bedeuten. 3. Aus (6) und (7) geht hervor, dass ky YR, 3 SN Re ve ee (20)? eo) Ra+i == Sollen die Funktionen Å ganze Funktionen werden, so miissen sie den Bedingungsgleichungen kn YO Ry) = [F' OP R1 10) 18 k, [YO Ri@ + Y'(o RO] = F'o[F'@R, 0 + FO R4 400] ...(26) genugen. Aus (7) erhalten wir oA, — B; ar (Æ-=p Rs oA, — B, = (@-0)” [2n+1) Ry + (@-o) Ry] e oder A,B, AB = 2-0" |[—@n 4D Ra A + @ 0) (BR, A, RA 1908. No. 6. UBER RATIONALE ANNAHERUNGSWERTE. 9 oder TR A,B. = NF" (97) wo M, eine ganze Funktion von æ wird, wenn jedes À eine ganze Funktion ist. Aus (27) sieht man ein, dass der Grad von A, und B, nicht niedriger als nr +1 sein kann. Wir erhalten 7 J2n — (an +1) Rn An + (7 —0) (Ru A’ — Ry An) = Nn [ee] Saree) x-e oder (2n +1) KO 4,00 = — Ny 0 [POP 1.3 (29) — R.(9) Af 0) = NE) sed) Setzen wir ky = 1 er) Aus (6) und (24) erhält man ar RE kn—1] XY" (9) A) = 4.0) | ee. ka] Y"(@) Bulo) = [F'OP" Bj (0) oder kn An) Ry) = [F' (OF AL (0) Ry (9) oder infolge der Gleichung (29) k, N,@) = — (2n + 1) A, (9) R, (9) oder kn N,(@) = (2n + 1) Ny (9) ELCH) Wir haben folglich, wenn n beliebig ist kn Nn&) = (2n +1) N.@) + gp,® F(x) PER) px) = 0 Aus (28) erhålt man durch Derivation 2(n+1) Ry (0) A (0) + 2n Rule) Alle) = — [F (OJT [nF” (0) Nate) + E'(9) N,()] 10 AXEL THUE. M.-N. KI. oder Pile = [E'OPT [nF @ No + FO NO] + 2n R.o A, Mr ER 2(n + 1) A, (9) ; R' CFO" [(n-1) F" ON 10) + FO Ny 100] + 2(n-1) Ry-1@ An 1 09) aa = = 7 2n A„-ı Nach (26) muss folglich für x = @ KYR FO REE RS GERE Ke AE 2(n+1) A, EG mn [FT [(n-)) F" Nes + FI Nya) + 2-0 Ra 1 Ana = el OG NAS F oder nn A), GA VERA yo. — [FP "LF" (— n2 ky Nn + (n?-1) kn—1 Nas) + F'(-nk Ny + (10 +1) kins Nna)] ae APER Ferner erhålt man aus (6) Bay... An = [hla.....ima]Y" © [Y@ Aa + (m—1) YO) A, 9] Also bekommen wir mit Hülfe der Gleichungnn Am) = [ky ky..... DØR Klare km] Yo RØE [F' CI Ro) folgende Gleichung, wenn x =0 | FR, på 2n (n + 1) A, R, Få me å aa BZ + (n+ 2) (1 —1) v'Ai] = = F" (—n2k, Ny + (2-1) kg Nas) + F'(- nk, Nå + (n+1) bn Ni) 1908. No. 6. UBER RATIONALE ANNAHERUNGSWERTE. II oder nach (32) F"N, + F'(-nk, Ny + (n+ 1) kya Ni) = hr: [4 RB, Få a a LA ER N mo | vas 5 221 | ra Wie vorher gezeigt ist, hat man Ne) = — 4,00) R, (9) Ist folglich 4,0 = Yo 40 Ne so muss also für alle Werte von n KN, + F’ (—nka N, + n+1%k N, = „F yt 99174 0 aa n Vy n—1 iy} rar "Fil 1 à 1] oder nach (33) Le EG | a ein +1) [rt n HE F' (0) Ni) — F''() N 0) R, (9) i cs Å [Fo oder wenn man ø, gleich @ gesetzt hat _ FONGe- F"(o Ne SR Øre = [F'(o]? + POY BEN ee ie A] Pr (0) = np (0) role (40) Paix) = np) + YW, (a) Fa) spay an (AL) Yo (a) — |) (42).... ku Nm = (2n+1) Ny 0 + nP (0) Fe) + yo Fo) wo W,(x) eine ganze Funktion wird. 4. Setzt man EEE) A, (x) B,(&) — A, & Bye) = Wie F(a) ETE) I2 AXEL THUE. M.-N. KI. wo A,, B,, À, und B, gern ganz beliebige Funktionen bedeuten können, so ergibt sich aus (6) Ån (x) Bn (x) — ASE (x) Non (x) = W (x) gg 1 (æ) Sind ausserdem die Funktionen N nur durch die Gleichung val, (x) By (UE 1 (a) B; (x) = Nn (x) nm (ac) definiert, so besteht die Gleichung AR ae a FP: ir 4% x. y? = kn+1 kn == YEE W. Es sei nun vorausgesetzt, dass vw, = 0 Wir erhalten dann aa Narı — Kn Nn = 2N, sic gl Der Ausdruck mere Nn+2— Nn a Nn+1 gr Ni -1 lt Nn+2 N 4 Ku+1 N. en Nn kn+1 kn ku+1 Gn kn kn 41 EN NYE EAS DN + (1 — DOE SNØR a Be kin 41 kin +2 lint kin ky need hangt also nicht von ab. Wir bekommen also, wenn N, nicht durch F teilbar ist und p = 0 2n + 5 IN 4 VIER à Kast Kaas lin a En En Kn 41 Mr ial il ku+1 Ka ku for ar li NG PA wo € und €, konstant sind. Wir bekommen folglich 1 1 ae) kn+2 ka lin == Co — 26 se GEN 1908. No. 6. UBER RATIONALE ANNÄHERUNGSWERTE. 13 Soll der genannte Ausdruck durch 2N,+ qf teilbar sein, muss Co = 20, oder Beet OSE: Wir wollen nun annehmen, dass oder ken N, ©) = (an + 1) N,@) 2 CT) Ferner muss hier An + 5 2n-1 a 2 kn+1 kn+2 ee kn ky + — AS] wo c konstant ist. Setzt man N,(æ = N(x), erhält man nun aus (45) N[eF®— Y2] = [Y’F— YF']|W oder we (8) N dx \F os oe 2 are (40) 2 Hat man k, No) = 3N(x) während N, W und Y der Gleichung (49) und die Grössen X der Gleichung (48) genügen, dann gilt (47) für alle ganzen positiven Werte von n, wenn die Funktionen A und B durch die Gleichungen (6) defi- niert sind. Aus der Annahme, dass f(x) = 0, bekommt man: von (39) ) , af ig [FI = — Fo vo [ Yt) Aj (9) — 2Y' (0) A, (9)] d[N 2R,(2 F'o Y Aus (45) erhält man ferner für 7 = @ MS — Bar 2NY+NY=FW+F'W 14 AXEL THUE. M.-N. Kl. oder F'[YW' —2Y W] = 2R,[?Y’A,— YA] oder | | F'@W'(o = 2R, (0 [ Y' (9) A, — A, ()] sie 00 indem ja A, (0) = Yo) A, (9) Aus (50) und den Gleichungen Wæ = A,(x) Uta) — A, (x) H(x) 24,0 = 2F'@[U'(o + Q@] = 2F"0) U'(o + F"@ Ue erhalten wir schliesslich eine Relation zwischen U, A,, H und Y. Warez. P. Aa) = A(x) und Hw= 0 erhielt man für x = 0 24° Y’ = F'[A(U' + 2Q)— A'U] ee cl War hier ausserdem so ergab sich 2Y 0 = F'O[U' 0 +20] Ya) —= U) F'(x) Fix) = U7’ (x) + 2Q (x) {8 2 U’ (x) — Å, (ø) — Fr F(x) « + 2 (02) wenn der Grad von U und Q kleiner als 7 sein soll. Aus (49) und (52) ergibt sich die Bedingungsgleichung Be ER (s x aa”) ed, EE indem hier N=1 1908. No. 6. UBER RATIONALE ANNAHERUNGSWERTE. 15 Da hier k, Mø) = 3N@ = 3 erhalten wir nach (17) die zweite Bedingungsgleichung ’ ’ 3 € ME DO tg See ts) Durch (53) und (54) entsteht endlich die Bedingungsgleichung [U’ (x)]? — 2U(a) U" (a) = (—;,] 4=(¢, 1 oder me (X) — 0 oder Ute) = az? + pr+y va +2 OD) wo a, 8 und y drei Konstanten bedeuten. Nachdem U gewählt ist, können wir Q und S nach (9) bestimmen. Die gefundenen Funktionen müssen auch (53) und (54) genügen. 5. Aus den Gleichungen Ån+1 PB, === A, Basta = WE” , r 2n+2 Å Pre Bart Ana Bo 4-1 = NF erhålt man Ån+1 [FNn+1 B, === WB, +1] — Dal [FN.+1 Au = WA,+1] oder WA, 11 = My +1 An+1 + FN,+:1 A, #3. 0 (86) WB, +: = M,+1 Et + FN„+ıB ove ce (57) wo M,+1 eine ganze Funktion von æ sein muss, wenn A„+ı und B,+1 relative Primfunktionen sein sollen. Durch (6) ergibt sich ferner aus (56), (57) k, [Y (Mi: —= M,) — WY'|] = — [Nn+1 — N,-1] fit dors (58) LR RON dr 2 WS Mau MF ....(59) 16 AXEL THUE. M.-N. Kl. Wir wollen uns mit diesen Andeutungen über die Lösung der oben behandelten allgemeineren Frage begnügen. In einer anderen Abhandlung wollen wir später das allgemeine Problem eingehender studieren. Hier wollen wir bloss die Sache vollständig erledigen für den spe- ziellen Fall, dass 17 == 3) $ IL Fa) = 23 — ax — b » + (00) 6. Es sei nun wo a und b reelle rationale Grössen bedeuten. Ferner wird voraus- gesetzt, dass F irreduktibel ist, und dass sie eine reelle Wurzel @ besitzt, d'un: F (oe) = 0 Wir setzen jetzt voraus, dass man fir jeden ganzen positiven Wert von n immer zwei solche in Bezug auf x ganzen Funktionen P,(#) und Q,6) mit rationalen Koeffizienten und vom Grade 3n + 1 finden kann, dass R„%) in der Gleichung oP, — Oo —{r=e) | Rø) JR eine ganze Funktion von x wird. Der Grad von R,(x) muss dann gleich n sein. Wir können setzen Pix) = 1 0,m Er Ro) = — 1 Aus (61) erhält man, da F irreduktibel ist 2n P,@) 0,0 — Pt) 0,00) = c, Fa) 21e AED) å a 2n+1 P,@) ra) — Pl 1) 0, = d, Fo be) wo ¢C, und d, nur von n abhängen und also nicht mit & variieren. Aus den Gleichungen (61) und (62) leiten wir die folgende Glei- chung ab >, Q, Kure JER GE) dn Vi = [P, OL = en On| Cn oder VA [dn FQ, = Cn Qu+1] = Qn [dn EP, — Cy Wal 1908. No. 6. UBER RATIONALE ANNAHERUNGSWERTE. 17 Da nun P, und Q, nicht beide durch ein und dieselbe ganze Funktion teilbar sein kénnen, bekommen wir somit Cn P41@) = d, F'(x) Pi (x) — dy(x) P,(x) 20% (G8) Cn Qu+11%) = d, Fx) Q,0x) — d, (a) Q, (a) ae 108) wo 6,(@) eine ganze Funktion von x zweiten Grades wird. Bezeichnet man durch g und w beziehungsweise die Koeffizienten der höchsten Potenzen von x in P, und Å,, so wird d,(3n+ 1)9 = wp oder RO (on. + DA, 2 + oe Oy BAR) Durch Integration der Gleichungen (63) und (64) können wir umge- kehrt bei passender Wahl von den vier Integrationskonstanten und den drei Koeffizienten von 0, solche Funktionen P„+ı und Q,„+1 bestimmen, dass sie der Gleichung (61) Genüge leisten, wenn P, und Q, diese Eigen- schaft haben. Wegen der Gleichungen (2) braucht man nur die genannten Koeffi- zienten so zu bestimmen, dass die Gleichungen 0 Pn+ı) — Qu+1(9) = 0 oPn+1) — Qu+100) = 0 richtig werden. Verlangt man, dass die Koeffizienten und Konstanten reel sein sollen, so brauchen die erwåhnten 7 Grössen nur 6 Gleichungen zu geniigen. 7. Der Gleichung (61) wird für den Fall n = 1 und n = 2 befrie- digt, wenn wir setzen P,(@) = 3ax* + 18bx? + 60222 + 6 abx + 9b? — a? Q, (x) = 9bxt + 8a2x3 + 18abx? + 18b2x + a2b R,®) = 9ae? + (3ax - 9b)o — (9bx + 8a?) Vid.-Selsk. Skrifter. M.-N. Kl. 1908. No. 6. 2 18 AXEL THUE. M.-N. Kl. P(x) = 81abx" + (37852 + 70 a) a6 + 567 a? bx$ + (945 ab? + 70a) 24 + + (175 a5b + 94553) 23 + (878 a? b? — 14.45) x? + (189 ab? — 7a4b) a + + (2a® — 29a8b2 + 135 b%) Qu) = (1603 + 135b2)x7 + 378 a2 bx6 + (945 ab? + 112 a4) 25 + + (945 63 + 490 a3b) x + 945 a? 62 x3 + (756 ab? + 14a4b)x? + + (378 b4 + 7a8b?)x + (27a2b3 — 205 b) R(x) = [405 abx + 11003 —1356*] på + [81abx? — (10 a? + 297 b2)x —108a2b]o — [(16 a8 + 1355?) x? + 378 a2bæ + (112a4 — 270 ab?)] Setzt man w = 4 (2762 — 4a3) BOR Pam T0 Q,@ = ox Ryo) = —w G(x) — 27623 + 184242 + 27abx + (276? — 2a3) : (00) so überzeugt man sich leicht von der Richtigkeit der drei Gleichungen P,(x) = G() P,(«&) — F*(x) P,(x) 0,0) = GM) Q, (x) — Fo) Q, (x) s: AS) G(x) R, (x) |? 2 Ro) BR, (x) = — === ze. == ; (Cam) Setzen wir Ut) = 3a4? + 9bx + a? : se (69) erhält man zP, ©) — Q,@) = Uta) Fix) 500 xP, (x) — Q (x) = 2U' (x) F(x) Ga P,(@) = UM) F' (2) — U' (2) F(«) JR På = UF!) =U ere GR Q, (7) = xP, (x) — U(x) F(x) 1908. No. 6. UBER RATIONALE ANNAHERUNGSWERTE. 19 2U’(e) F'(e) = U(e) F" (9) Pt) = Ul) F'{e) = [F' (OP Pile) = 2U' (0) F' (0) = Ut) F" (1) = [F' (ØP F" (9) 2U'(e) = F'(9) F" (9) P/(x) = 12U(x) JE å Q'(o = 2P/(e) | G' (2) = 39, @ La (D) U' (2) F(x) + G(x) = 2P,(x) ee NÉ Go = 2UF'—3U'F RN) G' (2) U(x) — 3 U'(2) GG) = (3)? w FX) Fe AE) Glo) = 2P,(o) = 2 [F’(o)]} Hep) 2U' (2) F' (x) — U(x) F" (2) = 18a F(a) å 14 (80) U’ (2) F" (2) — U” (2) F' (2) = 64 Ula) 250 (BD Gl) = 27b Flo) + Ga Ute 1155 12100) = [UP — Ÿ w () bl (z) = Ee sh å ie} ET ( 3a2 Fix) — (ax — 3b) Uk) = To F' (x) [- 6 ax? + 9bx + 4a2] — F(x) [- 18ax + 276] = Å xP, (x) — Q;(2) = G(x) U(x) F(x) se de (02) U) F' (x) — (G (2) U' (2) + w F@) FE) .... (83) Wegen (10) und (11) erhält man ferner aus (82) und (83) zP;(2) — Qu(a) = [2G (2) U' (2) + Gr (2) U) + wF(&] Fo .... (84) 20 AXEL THUE. M.-N. Kl. Endlich kénnen wir ohne Schwierigkeiten die folgenden Gleichungen ableiten U(x) Pi (x) — 2U' (x) P,(x) = 3 F(x) P,(«) JR U(x) Qi (a) — 2U' (x) Q,(x) = 3 F(x) Q,(x) 2 0 U(x) P;(&) — U' 2) P,(«) = % w F(a) P,() ee Te) Q% (x) — FU' (a) Q,(x) = 35 w Fla) Q, (x) 96 Nachdem man die Gleichungen (85) und (87) mit x multipliziert hat, erhält man hieraus die Gleichungen (86) und (88) mit Hülfe von (70), (71), (78), (82) und (84). Aus (61), (68), (85), (86), (87) und (88) ergibt sich Co = 0: — £ Cy a ay OU la) Co = 35 w? Aus (77) und (78) erhalten wir G[G-2UF'] = [-3U'F]@ = —2F[EU'G] = — 2F |G'U— (8) o F) oder 27 0] F(x) — G2 (x) = 2U(@)[G'(«) Fle) — Gia) F'@)] ....(89) 8. Wir wollen nun zeigen, wie man solche nur von n abhängigen Grössen Å, bestimmen kann, dass die durch die Gleichung ka G (9) Bae) — [PP R, gt) Lese, Gs 000 Rn41@) =< definierten Funktionen Å immer ganze Funktionen werden; wenn R,(®), R,(&) und R,(%) die oben erwähnten Werte haben. Der Gleichung (61) wird dann genügt, wenn man setzt Pit) = k, G(x) P,(@) — F? (x) P,_1(x) JO Qn+1(0) = nal) Q, (x) — F?(x) Q,—, (2) GN 1908. No. 6. UBER RATIONALE ANNAHERUNGSWERTE. 21 Nach (45) besteht die Gleichung = Cn Cn+1 = à F2(a) ær, [kn +1 poe - Ky Cy | G2(x) — kn+1 kn = 20 Ula) [G' (2) F(a) — G(x) F (a) NR Hier ist Å = 1. Wir fragen nun ob die Grössen Å, so gewählt werden können, dass 2n+1 ae By a Fe re und — Cy— eee m ar ya n Wir bekamen dann Cn+1 On — Cn Cn1 = 37 (2n + 1) w? oder Cn+1 Cn — 669 = [(n +1} —1] À 03 oder Cn+1 Cn = 5 (8N+2) (3n +4) w? ur OG) Aus dieser Gleichung erhalt man ferner On41 — (3n+2)(8n+4) nA (3n —-1)(3n+1) oder à __ | (8n+2)(8n+4)] [(8n—4)(3n— 2) BZ 3 bi SR Ei E je wenn n ungerade ist. Ist dagegen gerade, bekommt man __ [(8n+ 2) (8n+4)] [Bn - 4) = voue le a N GN Den] ære 05 a kn lässt sich endlich aus (94) bestimmen, wenn €, bestimmt ist. Setzt man gilt die Gleichung (94) für n = 0 und n = 1. 22 AXEL THUE. M.-N. KI. Wir bekommen hier auch P,(e) = k, Ge) P, (e) Ferner gilt die Gleichung (96) fir n — 0 und n = 1, und endlich (95) fir n = 1. Wir wollen nun beweisen, dass die genannten Formeln auch für alle anderen ganzen positiven Werte von n gelten. Indem wir voraussetzen, dass (95), wo k, durch (94) bestimmt ist, richtig ist, wenn =m, so brauchen wir nur zu zeigen, dass (95) auch richtig wird fir n = m+ 1. Die Grösse A„+ı, aus der man P,,+2 und Qm+2 und hierdurch auch ¢,,42 bestimmt, ist so gewählt, dass sie die Gleichung (94) befriedigen. Aus (93) erhålt man dann Cm +2 Cm EE 7 21 2 F?2(2) — [u] GO) = 20 UM [G' (1) Fe) — Ga) F’@)] oder infolge der Gleichung (89) Cm +2 — Cm g == = w? Henge Hiermit ist unsere Behauptung bewiesen. Durch die obenstehende Wahl von G(x) wird ferner die Gleichung (50) befriedigt. Denn aus (78) und (79) ergibt sich, indem wir hier erinnern, dass å > De ks à 1 ko nicht gleich eins ist, sondern gleich 95 ( U(9) [u F (9) U’ (0) + 20 (G'(e) ku,» — 2U' (9) F’(e))] = = Ule)w [G' (0) — 3U' (9) F'(e)] = w [å U'(e) G (0) - 3U' (0) U) F'(e)] = 3øU"(0) [1 G (0) — Pe] = 0 Da die Gleichungen (25) und (26) hier für n = 1 gelten, müssen sie folglich auch gelten für alle anderen positiven ganzen Zahlen n. Werden also die Grössen k, auf die obenstehende Weise bestimmt, so werden somit die durch die Gleichung (90) definierten Funktionen R,(x) ganze Funktionen. Durch Anwendung der Gleichungen (94) und (96) auf z. B. die Glei- chung (91) erhält man 3_ w3(3n+ 2) (3n +4) AE Pr (0) = —— o G (2) P, (x) — F2(x) P, 1) Cn+1 Cn 2Cn 1908. No. 6. UBER RATIONALE ANNAHERUNGSWERTE. 23 Setzen wir (1)(4)..... (8n+1) o> ae w"t! P (x) = 6, P. (x) Pate) = dnl) = On Qn (2) r„(&) == 6, R, (x) so erhalten wir schliesslich aus der obenstehenden Gleichung, nachdem man sie mit ALEN GR (On TE 4 Co Cy fins store Cn—1 + multizipliziert hat, den wichtigen Satz: 6 w (8n + 2)p,,,(@) = = > G (&) p,(æ) — (3n + 1) F? (2) p,_,®) 2 1 0 Bn +2) dy p40) = TT age) — (Bn + 1) FA, ,@) F (x) ME Go) y,@) —(8n+1) [FE 2 AG 19 (0)? sw (3n + 2) r noi) = er, — 9,6 = (w—e)'™** r, (a) wo w und G(x) durch (66) und (67) definiert sind. P,,(*) und gq, (%) sind beide vom Grade 3m + 1. Wir wollen dieses Hauptresultat auch durch andere Betrachtungen entwickeln. Wir wollen jedoch zuerst die Funktion 0, in (63) und (64) herleiten. 9. Indem en Pri1(0) = — due) P,(e) rena ia), wo dt) vom Grade 2 ist, braucht man, um d,(x) zu finden, nur P,(e) und ” . P,,+1(@) zu bestimmen. Aus den Gleichungen -M On pat (z-0y"*"B .. (100) 24 AXEL THUE. MAN. KI. oPr 41 @) — Qn41(%) = (@—g)"** [(2n+ 3) (2n+2) Rn41+ 2 (2n+3) (x —0) Ru+1 + (x-eo)? Rim {4 bekommen wir nach (62) — Para (00) Qu (0) + På (2) Qu 41 (0) = dy FT — = (x—e)*' [Pol +1 (2) Rule) — Pu (a) (271 +3) (21 +2) Rn + (a) + 2 (271 + 8)(@— 0) Bn 41 (20) + (0)? Riu N) oder | Pr (0) Bale) — (2n+3) (2n+2) Ru +10) Palo) = dn [FP (0 .. (U oder nach (90), (91) und (101) Cn [Ps yy 3 ko P, R, (0) F'(e) ’ 0 On (9) = — k,P,(R,() g ae 3) (2n a= 2) ea ONE, Ge) + | F (9) Nach (94) und (96) ist aber red Zu i) hat > AEE) PTT 30 (8n + 2) (Sn + 4) oder BØR og lp) = [en + 1) dn— 3 w? (Qn + 2) (an + 2) (3n + 4) = Go) nr = (2n + 1) du (80° — a) + 3 w (n + 1) (3n + 2) (3n + 4) [6ax* — 9bx — 4a?] oder = [3 (2n + 1) du + 9wa(n + 1)(Bn + 2) (3n + 4] a? — [21 wb (n + 1) (3n + 2) (Bn + 4)]x — a [(2n + 1) du + 6a0 (n + 1) (3n + 2) (3n + 4)] Nach (65) muss folglich dn = — 9wa (n == 1) (an os 4) Jo (103) oder In) = — å ov (n + 1)(3n + 4) [2 U(x) + 3nx U’ (x)] u... (U 1908. No. 6. UBER RATIONALE ANNAHERUNGSWERTE. 25 10. Wir haben Qh 1(@) Pale) — Qu) Pr 4102) = (Snax + tn) FE Fa) (108) Qn +1(%) P,(«) => Q(x) Pr + 1(©) == dn Ea) seas (106) wo Sn, fn und d„ nur Funktionen von n sind. Man sieht gleich ein, dass Un = 3(m +1) sy 2000) Aus (105) und (106) erhålt man [Qn+1 Pr — On Pai] dn = [Qn +1 Pr — On Pr] [Sn x + tn] = oder Pn [dn On+ı > (Sn & = tn) Qn +1] == On [da PE x (SnX ng tn) Pı+ı] oder Po) = dy Prrıl®) — (Sn + tn) Pr 4.1 (©) 1020108) Cn (x) Qn (x) = Ga Qn +1 (x) = (Sn X nn tn) On +1ı@) ose (109) wo der Grad von C,(x) nicht grösser als 2 sein kann. Es gilt nun, sn, fn und Cn zu bestimmen. Aus den Gleichungen oPn (x) — Qulx) = (z—0)”*" Rn (a) oPn+1(*%) — Qn+1(0) = (2=0)""+" [(2n + 3) Ru +1 (0 + (4-0) Ru 41 (-)] erhålt man Qu 41 (2) Pile) — Qu (2) Pasi) = (542 + tr) Fri) = = (z—0)"t" [Ru la) Pr + (©) — (@—@) [(2n+ 3) Ra 11 (0) + (©) Rng 1(0)] Palo) oder Rn) Pa) = [sno + tr] [FCO] = [hey ko AE . kn] G (9) F' le 0 | [F'(O)]” R, (e) | [2 hy... ln] GO) (G (9) Pike) + nG (9) Po) | 26 AXEL THUE. M.-N. KI. oder Sn0 + tn = = Be) [G (9) P;(e) + nG' (9) P,(e)] ? SE ETP a oder (110)... see. ER Gh Ea oder Sn = — 3 (3n + 4) av tn = — $ (3n + 4) bo Wir wollen endlich C,(x) bestimmen. Aus z. B. (108) ergibt sich C,, (0) Pie) = == dn Parıle V= Gee FH) Pa 100) Indem wir die oben gefundenen Werte von Pae), Pu x1le) und Py’, 1() erinnern, erhalten wir somit Co) g FE "te Po) Za CE NOE Få o (kj ski 0 [a | [F" (ØP. 4, Role) P,(e) pel — (no + tn) R,lo) g + 3) (2n + 2) RER) + d„F (oe) oder SUE [F' QE Ge) == run (2n + 3) (2n + 2) [sno + tn] Gp 1 U’ (e) = Tee + 3) (1 + 1) (3n + 4)w Fe) oder OC, (x) = Le mee? + 1) (2n + 3) (3n + 4) F'" (@ oder endlich Ir = ENES) xPy(x) = (2ax + 3b) Pn 4112) — 6 (n + 1)a Ly (7) | n +1 (8 (n + 1)(2n + 3) kn+1 x Qun) = (2ax + 3b) Qu 411) — 6 (n + 1)a Qu,+1 (2 | 1908. No. 6. UBER RATIONALE ANNAHERUNGSWERTE. 27 11. Wir wollen schliesslich einen neuen Beweis für die Richtigkeit der Gleichungen (90), (91) und (92) geben. Wir brauchen nur zu zeigen, wie man die Gleichungen (85), (86), (87) und (88) generalisieren kann. Wenn Pr, Qn und €& durch die Gleichungen (91), (92) und (61) defi- niert sind, bekommt man P,. + 1x) Qu (x) — Pu (2) Qu +1() = wUle) Ft? (x) NÆS) HOPE) Ad = ar FF? ryan (RES) oder en F [Pa+1 Qn — Pa Qn +1] TE wU [Pais Qn+1— Parı Qn+1] oder Péri [Cn+1 Fon => wo UQn +1] = Qn+1 fer PE gs wo UP, +1] oder oU(x) P, +10) — n+1 (0) Pr +10) + Cai F(x) P, (x) dg ig Ey « Ua) Qi, +10) — REC) Qn +10) + 6441 FR) Q, (x) Eia) Aus den Gleichungen mus Ta Pei ee Pes SER) DE =T. a CET) OU Pog Typi Parts FP, RLS) Po k, GP, — FAP 2110) Pa — he GP — FP dan erhalten wir nå Ce G [Kn (G[Tr— Pe +1) + w UG’) — Cn+1 F] ae Cn kn F — 20 UE: + (Par TA EN re} = = na Vin (G (Ta Tus] + 0UG) — np PH en F) F* Dieser Gleichung wird aber genügt, wenn M.-N. Kl. 28 å AXEL THUE. kn [G@ (Ty 0) — Ty 41) + 0 U 3) G'@)] = [en41 — Ca] FO ... (180 Go [kn Cn — Kn—1 Cn—1] — 200 Uw F'@ = [T,:1@-T,41@] Fin ....(129) Wird die Funktion T,(x) durch die Gleichung | To = u. LU") 1... (123) und c„ und k„ durch die Gleichungen 2n+1 ke Cn = Jor. @ Cn+1 Cn—1 27 w? a 8 EG HE 0 0 1 Då definiert, so gelten, wie man wegen (77) und (78) gleich sieht, die Glei- chungen (121) und (122). Wegen der Gleichungen (85), (86), (87), (88) bekommt man dann folglich TE PL — a U) P, (0) + ott ge Pe) ae Ut) Oh) = m U) + tt Fa) Qala) oa Aus diesen zwei Gleichungen findet man durch Elimination von U’ (@) die Gleichung (61) oder man erhålt die erste Definition von Cm. Man erhålt hieraus auch die Hauptgleichungen (91) und (92). EG : Es sei nun 7 ein Annäherungswert von g, indem k und h zwei rela- tive Primzahlen sind, während k—he = = = N ae k Setzen wir in (100) x = 7 5 bekommt man £ 2n +1 0 Ba (k, h) — An (k, h) = | C, (k, h) 1... (126) 1908. No. 6. UBER RATIONALE ANNAHERUNGSWERTE. 29 wo B, (lt, h) = Py (£) 1"*? An (k, h) = Qn (4) nent! Cu (k, h) = Ry (5) h” A, und B, werden in Bezug auf k und Å homogene Funktionen vom Grade 3n + 1 und C, eine homogene Funktion vom Grade n. Wir können eine solche ganze Zahl Y und eine solche von n unab- hångige ganze positive Zahl Z finden, dass såmtliche Koeffizienten von YA, und YB, in (126) ganze Zahlen werden, wåhrend der absolute Betrag jeder dieser Koeffizienten und von den Koeffizienten von YR, kleiner als Z" werden. Die Richtigkeit hiervon leuchtet gleich ein, wenn man durch successive Anwendungen der drei ersten Gleichungen in (100) Reihenentwicklungen in G&Æ) und F°(x) für pl, qg(&) und r(&) ent- wickelt hat. Wir bemerken zuletzt, dass die Gleichung (126) seine Gültigkeit bewährt für alle Werte der Koeffizienten von Fi, Nordstrand, d. 30. Januar 1908. Axel Thue. Gedruckt 20. Decbr. 1908—3. Febr. 1900. OM feet | STORE HELE TAL ULOSBAR LIGNING Af AXEL THUE (VIDENSKABS-SELSKABETS SKRIFTER. I. MaTH.-NATURV. KLASSE 1908. No. 7) UDGIVET FOR FRIDTJOF NANSENS FOND. CHRISTIANIA I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD 1908 Go VE NT Lit 16 EG u, 7° Pe a alate. oe | GT, Saha EG Eg | = a u an Me . \ Å ad a is Jr p di cu xe ra Is 5 . i i - : à : Ü Å i | + © af å I ne it : ne: 5 p Å a ' ; i i . va a i i HÅ I ; ; 5 AT url å PN | : i !. | i | + i à » ç i it å A N | f (: 207 i | r d 7 wy X d » À f Fremlagt i Møde i den math.-naturv. Klasse gıte Januar 1908. \ A A. W. BROGGERS BOGTRYKKERI. ; «3 a I p i < u p : å EE L Theorem. Er Fix) en hvilkensomhelst hel irreduktibel funktion i x med hele koefficienter og af r’te grad, hvor r > 2, da har ligningen rF(2) — COL Øre re et vred wy Ne (1) hvor c er et vilkaarlig opgivet helt tal, kun et begrændset antal løs- ninger i hele tal p og q. Er c forskjellig fra nul, saa har ligningen kun et begrændset antal heltallige løsninger, hvis ikke Fix) er en potents af en hel funktion af første eller anden grad med hele koefficienter. I. Sætter man (2 — 0)" = AN (x) er FK ENO a cate eae A, (æ) @ + À, (x) hvor m er et vilkaarligt helt positivt tal, medens Fe) — 0, da kan man bestemme en saadan af bare koefficienterne i F(x) afhængig — og altsaa af m uafhængig — positiv sterrelse {, at hver koefficient i hver af de hele funktioner A” i talværdi er mindre end i”. Er nemlig 0" = ay oi a. 4,0"? + elena ae —- Ar—1 0 a Ay å acum et (2) saa faaes jo: MA — A”) or 1 (x AW — 2,47 — A™) 04 1 v—1 N Be N, A” — A™) 0 + (247 — a, a) Seettes paa lignende maade (z — 0)" = B® gr Bla) pre eo... + Be_1@) 9 + Be (x) 0 (© —e)" = Bor + JEON ae RE + Bli 0 + Bla) 0° ¢—.9)'= Bi (æ) ør a8 B? (x) 0" 2 À EN 22. B: 1 (2) 0 + B: der TE 2 ea gy!= BF" 0) or + BY pr tt... + BIT 0 + Be) Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1908. No. 7. 1 4 AXEL THUE. M.-N. Kl. saa kan man paa samme vis bestemme en saadan med n ikke varierende positiv størrelse T, at hver koefficient i hver af de hele funktioner B er mindre end N å Vi bemerker, at koefficienterne i alle funktionerne B er hele tal, og at graden af hver funktion 5 ikke overstiger n. Sætter vi nu U(x) = D (x) 0” 1 + D(x) 07% + +- ++ Dy 1 (20) 0 + Dy) -- - (4) hvor hvert D er en hel funktion af æ, saa findes der ialt (2k =e 1) (m+ 1)r = M — med hensyn paa koefficienterne i funktionerne D — forskjellige funktioner U, hvori graden af hver af de hele funktioner D ikke overstiger m, medens hver koefficient i samme er et helt positivt eller negativt tal, som i tal- værdi ikke er større end det vilkaarlig valgte hele positive tal 4. Af (3) og (4) faaes DER (2 — 0)" Ut) = [BoD, + BD, 1 +....+ BD] or + (BoD, ++ BD FEB D,) 073 DE Ae, + [BriD, + Bra D, +++ ++ Bi DJ 0 + SND NEDE = G,(@er1+ G,M or? +... ++ Gy 1 0) 0 + Gy (2) hvor: EE Sk SN Hver funktion G(x) blir en hel funktion, hvis grad ikke overstiger n + m. Endvidere overstiger ingen koefficient i nogen af funktionerne G i talværdi det mindste af tallene r(m + 1) kT” eller » (n + 1) kT" Lad os som grændse til ex. tage tallet r(n+1)kT"=N Af bekvemmelighedshensyn kan vi gjerne forudsztte, at T" for alle hele n er irrational. Til hver af de M funktioner U svarer nu bestemte funktioner G. 1908. No. 7. OM EN GENEREL I STORE HELE TAL ULØSBAR LIGNING. 5 Er u et helt positivt tal, der ikke overstiger n +m, saa svarer der til de M funktioner U et tilsvarende antal lige eller forskjellige værdier af koefficienten foran x“ i en vilkaarlig opgiven af funktionerne G, G3...Gr-2, til ex. G,. Alle disse M koefficienter falder nu mellem — N og N. Idet h er et vilkaarlig valgt helt positivt tal, vil vi tænke os inter- vallet mellem — N og N delt i Å ligestore dele, hvis størrelse altsaa blev Ke 2N lig a: I et af disse intervaller maa der da falde mindst å af de nævnte koefficienter. Af de M funktioner U kan der følgelig udtages u, hvor u > m, saa- ledes at om Hi (a) er differentsen mellem hvilkesomhelst to af disse u funktioner U, saa vil i ligningen (a — 0)" Hix) = Hj & 01 +....+ H,® : : : : - 2 koefficienten foran ©“ i H, i talværdi være mindre end AG Er nu videre 2” et fra ovennævnte x“ forskjelligt potentsled i en vilkaarlig af funktionerne Gj...G,—, til ex. i G4, hvor B ikke behøver at være forskjellig fra a, saa svarer til de mu udtryk U ligesaa mange lige eller forskjellige værdier af koefficienten foran nævnte led 2”. I et af ovennævnte Å intervaller maa der følgelig ligge mindst = eller mindst Å af disse koefficienter. Af de w udtryk U kan der saaledes atter udtages mindst 4 saaledes at om Ax) er differentsen mellem hvilkesomhelst to af disse udtryk, saa vil i ligningen (x — 0)" Ko) = LWoi+....+12® koefficienten foran 2” i L,(® i talværdi være mindre end =. Ved successive at anvende samme fremgangsmaade paa alle de (m + mn + 1) (7 — 2) potentsled i funktionerne G,, @s,..., og Gy», kom- mer man til følgende resultat: Idet M = h(m+n+1) (r- 2) kan man af de M udtryk 7 udtage mindst M him+n+1)(r—2) 6 AXEL THUE. M.-N. Kl. saadanne, at om U,(®) og U,(x) er to af disse udtryk, medens (x— 0)" Ua = Gi @oer4+Gim@oer2+ ....+ 4 2@0° + Gi @o + Gi) (2-0) U, = G? (a) a + Gi op 2 + ....4+ 4% 20) 0°? + Gå 1 (0) 0 + en da vil i ligningen @ 0, (0, TA GE CRE = [61-07] or + (@!-Gi] + + [G42 G de + [61163 Je + [616] = Co pr + Co or 2 +... + Cao) 9? + C.-M 0 + C,@ hver koefficient i hver af funktionerne C,, Cy, ...., og C,-, i talværdi veere mindre end 2N h Var nu her h>2N maatte følgelig alle de nævnte koefficienter, der jo ikke er brudne, være lig nul. Man fik da (2- 0)"R@ = 0,10) 0 + C, a) Er følgelig ved givet n tallene m, k og h valgt slig, at HD SEN eller har man et saa stort %k, at (m+1)r (n + m + 1) (r—2) (2k + 1) > (2r) (n+ DETT UN NOR (6) saaledes at der existerer et h af ovennævnte art, da faar man altsaa paa ovenstaaende maade en ligning: CARRE BO) PAG orke = (x— o)" [f, (@) pr + fol) or 24+.---+ f, 1 0 + f,@] hvor P(x) og Q(x) er hele funktioner med hele koefficienter, som alle i talværdi er < 2r (n+ 1) AT”, og hvis grad ikke overstiger n + m, medens funktionerne f er hele funktioner, hvis grad ikke er høiere end m, sam- tidig med at hver af sammes koefficienter i talværdi ikke er større end 2k. s: 1908. No. 7: OM EN GENEREL I STORE HELE TAL ULOSBAR LIGNING. (6) kan loses, om man kan tilfredsstille betingelsen mea) ; km+m+D) (r—2) = kW” eller Aer (Ses eo Lee) ee e.g hvor W er en fast af n uafhængig positiv størrelse > T, medens r—2 m ra n — 1 Il. Funktionerne Pix) og Q(” kan ikke begge være nul for alle værdier af x. Da maatte jo de ovenfor nævnte funktioner U, og U, her være identiske. Af (7) faaes o Q (x) — Pa) = @- 0)" R"(x) o Qa) — Pi) = (x — 07 [(a — 0) R,@ + nRn®)] eller Pix) Q(x) — P'(x) Q@) = (x — De & Von: O(G-ØPR Hamm )] = (æ— or? [nQRnu + @— 0) (OR, = Q'R,)] Da Fix) er irreduktibel, faaes altsaa Pix) Q'(2) — P' (a) Qa) = Fey S@ see ee (9) hvor SÆ) er en hel funktion, hvis grad ikke overstiger 2(m+m-1)-r(n-—1) = 2m-(r-2)(n-]) SE ee Fe à MF AN saa kan ikke S(x) være lig nul for alle værdier af x. Isaafald blev jo, naar PQ ikke var identisk lig nul: pP! a Q' PIG eller P(x) = dQ(x) hvor d var en rational konstant. Ifølge (7) fik man da (9 — d) Q(x) = (2-0) Rum) 8 AXEL THUE. M.-N. KI. (Q(x) blev saaledes delelig med F"(x), eller ntm=rn hvilket strider mod den stillede forudsætning om im. Er m<(r—1)n, kan mere specielt ingen affunktionerne P'x) og Q(x) være nul for alle værdier af x, da i modsat fald den anden af funktio- nerne ifølge (7) blev delelig med F"(x), Lad graden af S(x) være betegnet med y. Vi har da ENE 7 mE ENCRES (ab) Betegner nu p og q to vilkaarlig valgte hele tal, saa kan man ikke altid have da os ae 4 de ay ue 5 daa AEE a) dab EL) ase Qu) ar naar a er en hvilkensomhelst af vaerdierne Ve ee 3 SEE el og ligesaa b. Man fik jo isaafald af d® n 2 då n—1 EN [Prz) Q (fg) == P (x) Qæl, » = FE [FF (a) Se 0) dæ q dx q naar d var lig en hvilkensomhelst af værdierne Oo Hyd, EN , 7 12 Fr) SW) og altsaa ogsaa Slx) fik saaledes y + 1 lige redder 7. Der findes altsaa i hvert fald to hele tal a og 6 mindre end y + 2 og altsaa mindre end (2m + 1) —(r—2)(n—1), saaledes at man i lignin- gerne: da da da Q dat Q (x — PEER P(x) = Te [(x as On (x)] d dv dv Q dat Q (x) — Fr P(x) = ne [(a = oh, (œ)] faar, at PG) OG) Pre: 1908. No. 7: OM EN GENEREL I STORE HELE TAL ULOSBAR LIGNING. 9 Vi skal saa se lidt nærmere paa disse to forskjellige tilnærmelses- værdier, man faar for g, naar man her sætter x = = hvor a er en til- nærmelsesværdi for @ valgt uafhængig af det valgte n. Vi ser for det første, at alle koefficienter i Q"x) og P"x) er delelige med 1.2.3.4 .... a, og at alle koefficienter i Q’ia) P'(x) er delelige med 9:34. ...0. Idet vi sætter FG da ( n \n—a 193...0 da [x — 0)" Rn @] = (x— 0)" " Aw og 1 Moser a ~ [(@- =O)" A(t] — (eo Be) hvor graden af A(x) og B(x) ikke overstiger m, gjælder det nu at finde grændser for talværdierne af A(x) og Bi. Idet Å er er vilkaarligt af tallene a og b, faar vi 1 Gx is aa. [eos ou pa] : =A a) Oa å m= Dean oe IEEE Er | dd 2 1 .(d = en) (n) (n — (mn [dn] + 1) (= 9)! RE @ + +@- ee Ra 24 re; tt un Be gle LEE ù n(n—1)....n—[d—n] +1) An @ : R° (x) ; SR (d—h) Dos go comer (5e) PS CEE NE (12) hvor Xs! og Y5(x) betegner to hele funktioner af (n-+m—d) grad i æ og med hele koefficienter, hvoraf hver i talværdi er mindre end (m+n) (m+n—1)....(m+n—d+1) 1. TG . 2r(n+ DET"<2"t"t y(n +D ET" Har (1) uendelig mange løsninger i hele tal p og g, saa har F'(«) en reel rod g. Vi kan gjerne, uden at almindeligheden svækkes, forudsætte, ak ot 10 AXEL THUE. | M.-N. KI. Havde nemlig F() ingen saadan rod, saa var dette tilfælde med funktionen 27 F ee = F, (x) eller med F(-x) = F,(«), hvor F, og F, ogsaa er hele funktioner af samme grad som Fix). Lad saa E og Å være to saadanne brøker, at de tilfredsstiller (1) >: ar F(2) =c, FEE) OR EE (13) Vi sætter nu x = i (12) og faar da (14) 56 5 ONO 0 X — Ys === AO) 0 ad nD aes m IA (p — qe) | Done gm RE) + m (n)(n—1)...(n—[d—h] +1) RÅ (5) en > FRED (dh) Berne ae RO (2) md Får ope Uc i = j (p — qe) hvor = grtm X) og Yy=g"+m-9 V3 (2). X 3 og AX, blir altsaa to hele tal. Da F'(x) ikke har lige redder, faaes af (13) p—qo = aa (15) Di—Q,0 = — ie (16) 1 hvor & og €, er to størrelser, som i talværdi ligger under en fast ved € og koefficienterne i f(x) bestemt grændse, der altsaa ikke varierer med valget af tallene p og 9, py og Gi. Idet 7 er over en vis liden værdi, blir nz Videre faaes hk (P\ om—nh | ee 24 R (2) I _ mOn Dem) m RON LA DS EE h P 2kor— AG pr + pm—h—1 q + + gr 1908. No. 7. OM EN GENEREL I STORE HELE TAL ULØSBAR LIGNING. II Her er m(m—1)....(m—h + 1) ET h S(I ET = Videre blir, naar p og q er saa store, at laa pm + pu-h—t g + +++ + qm—h = qm-* [1+ (2) ze (2)’ ee (21 på EG ae (0 + 2) sy eller Ta | 4 — Tv Saa vil de ogsaa tilfredsstilles, om man i (19) for m sætter det største hele tal, som indeholdes i EE 0 Indsættes ovenstaaende værdi for m i (19), faaes ulighederne Ved opgivet @ faaes efter (8) en grændse for å. Betingelsen om, at m<(r—1)n, er fyldestgjort, naar 1 2 Or 270 q; (n—1) (5 — Her maa altsaa (r—1) log q, — log 2 D— 9 log Z —log q ØDE log g, + log 2 C + @ log Z VE å ae "| 1029-108 C- Plog Z +5 log q+ Ø log Z + log D Er nu r > 2 kan man vælge et saa stort positivt 6, at Men havde da (1) uendelig mange lesninger i hele tal, saa kunde man jo bestemme to saadanne (p, 9) og (p,, q,), at differentsen == Lie log q — log 2D — Ø log Z log q, +log 2 C+ 0 log Z ee 5108 q + 9 log Z+log D [r 27-1] log q—log C— 9 log Z 1908. No. 7. OM EN GENEREL I STORE HELE TAL ULØSBAR LIGNING. 15 blev større end 1, samtidig med at subtraktor blev større end en vilkaarlig opgiven positiv størrelse. Men da laa der et helt tal n — 1 over en op- given størrelse mellem de to grændser i (21). Da betingelserne i (18) saaledes blev tilfredsstillet, er herved vort theorem bevist. Nordstrand 2den januar 1908. Axel Thue. Ovenfor har vi altsaa bevist følgende theorem. Er 4 en vilkaarlig valgt positiv størrelse til ex. > 4, medens r > 2, saa kan man for hvert helt n over en vis grændse bestemme saadanne hele funktioner P, æ), Q,(% og R,(x) af x, at Q Q, (x) — P(x) = (Æ— ak R, (x) hvor koefficienterne i P, og Q, er hele tal, samtidig med at graden af R, er lig det største hele tal, som findes i n = 2+ "| og saaledes, at hver koefficient i hver af de tre funktioner i talværdi er mindre end et H" hvor H er en positiv størrelse, der kun er bestemt ved 8 og koeffi- cienterne i Fix). Hvorledes vi ved dette theorem gjennem ovenstaaende raisonnement betydelig kan generalisere vor hovedsats og herigjennem faa grændsen for nævnerne i kjædebrøksudviklingen for g, skal vi vise i en ny afhandling. ALT: Trykt ı2te december 1908. i + å > id à | | FR HA BT PO | oF: ca i i ra va JV AN Ben OF KØ ENE CE m nr ¥ À ait ar Å Å KN EA wr PUR an do il å NEUE STUDIEN UBER DIE CHROMATINREIFUNG DER BESCHLECHTSZEELEN VON A. unp K. E. SCHREINER V DIE REIFUNG DER GESCHLECHTSZELLEN VON ZOOGONUS MIRUS LSS. MIT 4 TAFELN (VIDENSKABS-SELSKABETS SKRIFTER. I. MATH.-NATurv. KLASSE 1908. No. 8) _ UDGIVET FOR FRIDTJOF NANSENS FOND CHRISTIANIA INCOMMISSION BEI JACOB DYBWAD 1908 4 Fremlagt i Møde i den mathem.-naturv. Klasse 31te Januar 1908. A. W. BRØGGERS BUCHDRUCKEREI. Einleitung. Bitton im Jahre 1894 schrieb Riickert in seinem Referate iiber die Chromatinreduktion der Sexualzellen: »Alle genaueren Untersuchungen der letzten Jahre stimmen darin überein, dass schon vor der ersten Rei- fungsteilung Chromatinportionen auftreten, deren Zahl die Hålfte betragt von der Normalzahl der Chromosomen der betreffenden Spezies» (S. 576). Trotz aller Meinungsverschiedenheiten, die sich später betreffs der Frage, wie die Herabsetzung der Chromosomenzahl vorsichgeht, geltend gemacht haben, hat sich doch die Annahme, dass die sogenannte Pseudoreduktion wåhrend des ersten Teils der Reifungs- oder Wachstumsperiode der Geschlechtszellen zustande kommt, als eins der wenigen sicheren Fun- damente eines Bauwerks bewährt, dessen sonstige Materialien nicht immer die solidesten waren, und dessen Baumeister sich all zu oft mehr durch Kühnheit als durch Tauglichkeit und Erfahrung auszeichneten. Und doch ist auch dies Fundament nicht ganz unangefochten ge- blieben. Vor allem kommen hier zwei Arbeiten in Betracht, in denen Reduktionsvorgänge geschildert werden, die sich durch das Fehlen einer den Reifungsteilungen voraufgehenden Pseudoreduktion auszeichnen. Wir zielen auf die Schilderung Korschelts (1895) von dem Reifungsvorgang bei Ophryotrocha puerilis und diejenige Goldschmidts (1905) von der Reifung der Sexualzellen des Zoogonus mirus. Was die Angaben Korschelts betrifft, so haben neulich Grégoire und Deton (1906) und wir (1906 c) gleichzeitig und unabhängig von- einander nachgewiesen, dass dieselben auf unrichtigen Zählungen der Chromosomen beruhen, und dass die Chromosomen der Geschlechtszellen auch bei OpAryotrocha vor der I. Reifungsteilung in reduzierter Zahl auftreten 1, ! Zwar erfahren wir aus der letzten Arbeit Goldsehmidts, (1908) dass er diesbezüg- lich unsre Beweisführung «nicht als stichhaltig anerkennen kann» (S. 240); da er in- dessen unterlassen hat, näher anzugeben, in welchem Punkte unsre Beweisführung unzulänglich sein soll, und über welche Erfahrungen er selbst bei diesem Tiere verfügt, so können wir einstweilen dieser seiner Kritik kein Gewicht beilegen. Vid.-Selsk, Skrifter. I. M.-N. Kl. 1908. No. 8. 1 4 A. UND K. E. SCHREINER. M.-N. Kl. Ubrig bleibt dann nur der Fall Zoogonus. In seiner im Jahre 1905 erschienenen Arbeit »Eireifung, Befruchtung und Embryonalentwicklung des Zoogonus mirus Lss.« liefert R. Gold- schmidt eine eingehende Darstellung der Chromatinreifung in den weib- lichen Geschlechtszellen dieses kleinen Trematoden und schildert hier zum ersten Male einen eigentümlichen Reduktionsmodus, den er wegen der schematischen Einfachheit desselben als den » Primärtypus« des Re- duktionsvorgangs bezeichnet, und der ohne Komplikationen dem von Weismann auf Grund theoretischer Überlegungen geforderten Schema entsprechen soll. Dieser Reduktionsmodus wird durch das Fehlen jeder Spur einer Pseudoreduktion charakterisiert. Die vor der I. Reifungsteilung in Normalzahl auftretenden Chromosomen werden in dieser Teilung längs- geteilt, in der II. Reifungsteilung rückt aber je eine Hälfte der Chro- mosomen zu einem andern Pol heran, wodurch die Chromosomenzahl reduziert wird. Auffallend genug wird die Schilderung dieses ganz eigenartigen und höchst interessanten Reifungsvorgangs, der nach dem Verfasser mit über- zeugender Klarheit zutage treten soll, nur recht dürftig durch Zeich- nungen belegt. Vor allem gilt dies von den Chromatinveränderungen der Oozyten I, von denen der Verfasser nur einige wenigsagende Ab- bildungen liefert. Der einheitliche zarte Spiremfaden, der nach Gold- schmidt (S. 610) in den Kernen der jungen Oozyten vorhanden sein soll, ist an keiner seiner Zeichnungen zu sehen, und vom Entstehen dieses Spiremfadens geben weder Text noch Abbildungen irgend welche Auskunft. Auch die Beweisführung von der Richtigkeit seiner Angaben über die Normalzahl der Chromosomen bei Zoogonus, die für seine Schluss- folgerungen natürlich von der allergrössten Wichtigkeit ist, hat Gold- schmidt äusserst leicht genommen. Die wenigen Abbildungen, die er von Mitosen in Soma- und Embryonalzellen geliefert hat (vgl. seine Fig. 2, 35 und 36) sind nichtssagend oder zweideutig. In unsrer Arbeit über die Reifung der männlichen Geschlechtszellen von Tomopteris (1906 a), wo wir den Versuch gemacht haben, die Chro- matinreifung der Geschlechtszellen aller Objekte unter einen gemeinsamen Grundtypus einzuordnen, haben wir die Darstellung Goldschmidts von dem Reifungsvorgang bei Zoogonus einer nur ganz vorsichtigen Kritik unterworfen, sind aber nach dem Hinweis auf die grosse Ähnlich- keit, die im Verhalten der Chromosomen vor der I. Reifungsteilung bei Zoogonus und bei andern Objekten vorhanden ist, und nach dem Her- vorheben der Lückenhaftigkeit der Untersuchungen Goldschmidts zu 1908. No. 8. DIE CHROMATINREIFUNG DER GESCHLECHTSZELLEN, 5 dem Resultate gelangt, dass sie, trotz der grossen Sicherheit, die die Schilderung auszeichnet, als Beweis gegen die Allgemeingiltigkeit unsres Reduktionstypus nicht gelten konnte, und dass eine Nachpriifung der Resultate Goldschmidts als besonders angezeigt angesehen werden musste. Da wir nun selbst keine Gelegenheit hatten, frisches Material von Zoogonus zu konservieren, haben wir uns direkt an Dr. Goldschmidt mit der Bitte gewandt, uns einige seiner Originalpråparate zur Durch- sicht zu senden, oder, wenn dies nicht geschehen könnte, uns bei der Verschaffung frischen Materials behilflich zu sein. Unsrem Wunsch wurde von Goldschmidt in der liebenswiirdigsten Weise entgegenge- kommen, indem er uns gleich eine Reihe von Schnitt- und Zupfpraparaten »zu beliebiger Ausnutzung« iibersandte. Er hatte auch die Giite, uns Anweisung auf die Verschaffung frischen Materials von Zoogonus zu geben, da die Dauerpråparate, die er uns jetzt, mehrere Jahre nach der Vollendung seiner Arbeit, zu senden vermochte, seiner Meinung nach fiir eine liickenlose Verfolgung der Entwicklung der Geschlechtszellen unzulinglich waren!, Wir gestatten uns an dieser Stelle, Herrn Dr. Goldschmidt fiir seine ausserordentliche Liebenswiirdigkeit nochmals bestens zu danken. Beim Studium der Originalpraparate Goldschmidts wurde es uns nun bald klar, dass ein Reduktionsvorgang wie der von ihm geschil- derte aus denselben nicht zu ersehen war, dass die Bilder vielmehr mit dem in bestem Einklang standen, was uns von vielen andern Objekten bekannt war. Eine völlig lückenlose Stadienfolge liess sich zwar aus ihnen, wie Goldschmidt hervorgehoben hatte, nicht erzielen, und es war deshalb unsre Absicht, unsre Darstellung von der Chromatinreifung der Sexualzellen von Zoogonus auf eigene, frisch hergestellte Präpa- rate zu bauen. Es stellte sich aber heraus, dass die Sammlung frischen Materials von Zoogonus erst in mehreren Monaten möglich sein würde und eine Reise nach dem Mittelmeere zu einer Zeit erforderte, wo uns Berufspflichten zu Hause fesselten. Da wir auch mittlerweile durch die Freundlichkeit Goldschmidts Gelegenheit gehabt hatten, uns mit seinem neusten Aufsatz (1908) in Korrektur bekannt zu machen, in dem er mit einer Sicherheit, die zu den von uns an seinen Original- präparaten gewonnenen Erfahrungen in schroffstem Widerspruch standen, I Wie man aus der Zoogonusarbeit Goldschmidts sehen wird, hat er bei seinen Untersuchungen in grosser Ausdehnung frisch zubereitete Zupfpräparate benutzt, 6 A. UND K. E. SCHREINER. M.-N. KI. die Richtigkeit seiner früheren Angaben festhält!, so haben wir uns jetzt entschlossen, mit der freundlichen Erlaubnis Goldschmidts diese unsre Erfahrungen der Offentlichkeit zu iibergeben. Wenn wir nach dem Studium der uns freundlichst iibersandten Prå- parate Goldschmidts zu einer andern Auffassung betreffs ihrer Deutung als dieser Forscher gelangt sind, und zur Klårung der schwierigen Frage von der Chromatinreduktion geglaubt haben, diese unsre Auffassung öffent- lich aussprechen zu miissen, so haben wir uns dazu verpflichtet gefuhlt, unsre abweichende Auffassung durch eine Reihe von Abbildungen zu belegen und durch genaue Anmerkung der Lage jeder der an unsren Tafeln wiedergegebenen Zellen (vgl. die Tafelerklärung) sowohl Gold- schmidt selbst wie event. auch andern Forschern Gelegenheit zu geben, die Richtigkeit unsrer Beweisführung bis ins Detail zu kontrollieren. Wir meinen überhaupt, dass wenn man die Resultate eines andern Forschers angreifen will, man auch die Verpflichtung hat seine Einwände ganz bestimmt zu formulieren und, soweit möglich, auf bestimmte Bilder Bezug zu nehmen und sich nicht in allgemeinen, mehr oder weniger schwe- benden Wendungen auszudrücken, die zwar geeignet sein können, an der Zuverlässigkeit der kritisierten Arbeit Zweifel zu erwecken, gegen die sich aber der Angegriffene mangels fester Anhaltspunkte oft nur schwer verteidigen kann. Um so zwingender wird natürlich diese Ver- pflichtung in einem Falle, wo die Kritik auf dem Studium der Original- präparate des betreffenden Forschers fusst. Die Zahlenverhältnisse der Chromosomen. Selbst dann, wenn man nach dem Durchlesen der Arbeit Gold- schmidts mit ihm gar nicht darin einverstanden sein kann, dass hier eine »lückenlose Darstellung« und eine »einwandfreie« Beweisführung vorliege, so muss man doch zugeben, dass seine Angaben über die Chro- mosomenzahl in den verschiedenen Mitosen, wenn sie sich als richtig er- wiesen, allein schon genügten, um den von ihm beschriebenen Reduk- tionsvorgang zu beweisen. Auf der andern Seite meinen wir aber, dass 1 Die erwähnte Arbeit Goldschmidts fängt mit folgenden Worten an: »Vor wenigen Jahren vermochte ich zum ersten Male eine lückenlose Darstellung der Eireifungs- und Befruchtungsvorgänge eines Trematoden, des seltsamen Zoogonus mirus Looss zu geben, Die Untersuchung ergab dabei das Vorhandensein eines überaus merkwürdigen und einfachen Reduktionsmodus, an dessen wirklichem Vorhandensein nicht zu zweifeln ist» (S. 232). Es heisst auch weiter unten (S. 240), dass der »Primärtypus« von ihm bei Zoogonus «einwandfrei» aufgefunden worden sei, 1908. No.8. DIE CHROMATINREIFUNG DER GESCHLECHTSZELLEN. wenn sich diese Angaben als unrichtig herausstellen sollten, sein ganzer Primärtypus zusammenbrechen würde, Es musste uns deswegen bei einer Nachprüfung der Resultate Goldschmidts vor allem darauf ankommen, durch zahlreiche und un- zweideutige Bilder die Chromosomenzahl sowohl in den Soma- und Em- bryonalzellen wie in den verschiedenen Generationen der Sexualzellen sicher festzustellen. Da nun aber an dem zu unsrer Verfügung stehenden Material in den erwachsenen Tieren nur wenige Mitosen in Gewebezellen vorhanden sind, und diese ein sicheres Zählen der Chromosomen nicht gestatten, so haben wir uns beim Feststellen der Chromosomenzahl an die Mitosen der Embryonalzellen und an die Reifungs- und Furchungsmitosen halten müssen. Das gleiche hat nach seinen Zeichnungen zu urteilen auch Goldschmidt getan, denn seine Arbeit bringt nur eine einzige Abbil- dung einer Mitose in einer Gewebezelle (Fig. 2). Junge Embryonen kommen nun an den Zoogonuspräparaten Gold- schmidts, sowohl an den Schnitt- wie den Zupfpräparaten, ziemlich reichlich vor, und fast in jedem Embryo sind Mitosen zu finden. Die Chromosomen treten in denselben als ziemlich lange Stäbchen auf, und es gelingt unschwer ihre Zahl, wenn auch nicht ganz genau, so doch annähernd zu bestimmen. Zu unsrer grössten Überraschung fanden wir nun gleich, dass die Normalzahl der Chromosomen von Zoogonus erheblich grösser ist als von Goldschmidt angegeben; anstatt zehn Chromosomen, wie dieser Forscher gefunden hat, fanden wir mehr als zwanzig. Es sind immer einige ganz kleine Chromosomen vorhanden, die in den Aquatorialplatten zwischen den dicht gedrängten zentralen Enden der radiär angeordneten längeren Chromosomen gelegen sind, und die sich deshalb nur schwer genau zählen lassen. Um mit voller Genauig- keit die Normahlzahl angeben zu können, wären frisch zubereitete Ausstrichpräparate nötig; schon aus den uns zur Verfügung stehenden Präparaten können wir aber sicher sagen, dass die Chromosomenzahl von Zoogonus wenigstens 22 beträgt, wahrscheinlich aber etwas höher, etwa 24—26, ist. Prophasenbilder, wie die in unsren Fig. 24—26 wiedergegebenen, ge- nügen allein schon zu beweisen, dass sich Goldschmidt bei seiner Angabe von der Normalzahl der Chromosomen eines fast unbegreiflichen Rechnungsfehlers schuldig gemacht hat, und doch können die Zeich- nungen der dicht gedrängten Chromosomen, die einander in recht grosser Ausdehnung decken, und deren freie Enden erst durch Drehungen an 8 A. UND K. E. SCHREINER. M.-N. KI. der Mikrometerschraube deutlich hervortreten, niemals die Klarheit der mikroskopischen Bilder wiedergeben. Ja, von den meisten åhnlichen Prophasenbildern gilt es, dass sie, wenn auch fir ein Zåhlen der Chro- mosomen recht günstig, sich zeichnerisch kaum wiedergeben lassen. Zåhlungen der Chromosomen eben auf dem Prophasenstadium sind aber deshalb von besonderem Gewicht, weil hier Irrtiimer, die sich beim Zahlen auf dem Stadium der Aquatorialplatte wegen schon eingetretener Spaltung einiger Chromosomen einschleichen können, mit völliger Sicher- heit ausgeschlossen sind. Wie stellen sich nun die Zahlenverhåltnisse in den Reifungs- teilungen? Leider sind die Chromosomen in den Spermatozytenteilungen stark zusammengeklumpt und erlauben kein sicheres Zählen, dagegen haben wir in mehreren Fällen die Chromosomen der Richtungsteilungen zählen können. Goldschmidt findet vor beiden Richtungsteilungen 10 Chromo- somen, was ungefähr das richtige trifft. In unsrer Fig. 14, wo sämt- liche Chromosomen einer Oozyte aus der Prophase der I. Reifungsteilung nach 3 Schnitten eingezeichnet sind, zählt man mit Sicherheit 11 Chro- mosomen, vielleicht sind aber ı2 oder sogar 13 vorhanden. Auch in Metaphasen derselben Teilung gelingt es gewöhnlich, dieselbe Zahl fest- zustellen. In Fig. 15 b zählt man z. B. 9 Chromosomen. | An dem einen Nachbarschnitt (Fig. 15 a) findet man ausser dem grossen Spermium links ein. Chromosomenstück, rechts einen Körper, der entweder ein grosses Chromosom, oder vielleicht zwei kleinere dar- stellt. Am andern Nachbarschnitt ist nur ein ganzes Chromosom sicht- bar; im ganzen können somit in dieser Mitose wahrscheinlich ı2 oder 13 Chromosomen nachgewiesen werden, In Fig. 16, einer Anaphase der I. Reifungsteilung, zählt man auf ähnliche Weise 11 oder 12 Chromosomen. Gehen wir nun zur II. Reifungsteilung über, so finden wir in der Prophase dieser Teilung die gleiche Chromosomenzahl (Fig. 17), und wir sehen weiter, dass die Chro- mosomen sich hier, ähnlich wie in andern Teilungen, entgegengesetzt den Angaben Goldschmidts, als längsgeteilte Stäbchen in die Äquatorial- ebene einstellen (Fig. 18) und auch wirklich längsgespalten werden. Im Ei bleiben somit 11—13 Chromosomen zurück, und ebenso viele werden dem II. Polkörper zugeführt (Fig. 19). Der Annahme, es rückten in dieser Teilung ungespaltene Chromo- somen in zwei Gruppen geordnet auseinander, liegen gar keine Tat- sachen zugrunde. 1908. No. 8. DIE CHROMATINREIFUNG DER GESCHLECHTSZELLEN. 9 Wahrend des Ablaufes der II. Richtungsteilung findet, wie Gold- schmidt richtig angegeben hat, die Auflockerung des Spermiumkopfes statt, und man vermag jetzt in mehreren Fallen die Zahl der aus dem- selben sich herausbildenden Chromosomen annahernd zu bestimmen. Es lässt sich dann ziemlich leicht feststellen, dass diese Zahl etwa 10—13 beträgt. Auch während der Bildung der ersten Furchungsspindel gelingt es in einigen Fällen, die Chromosomenzahl der Vorkerne ziemlich genau zu zählen (vgl. Fig. 20, wo der Kontraktionsgrad der Chromosomen der beiden Vorkerne verschieden ist, und wo die Zahl der dickeren, vom Spermakern herrührenden Chromosomen wenigstens 11 beträgt), und dabei festzustellen, dass die reduzierte Zahl erheblich grösser als 5 ist, wie Goldschmidt angibt. Endlich finden wir in den Furchungsmitosen, sowohl an Schnitt- wie an Totalpräparaten (Fig. 21—23) wenigstens 20 Chromosomen — — wie man sieht, dieselbe Zahl wie in den Mitosen der Embryonal- zellen. Wir finden mit andern Worten, dass sich die Chromosomen bei Zoogonus genau wie bei allen andern bekannten Objekten verhalten, dass sie vor der I, Reifungsteilung in reduzierter Zahl auftreten und in beiden Reifungsteilungen längsgeteilt werden. Wie soll man sich nun erklären, dass Goldschmidt konsequent! zu dermassen irrigen Resultaten über die Normalzahl der Chromosomen seines Objekts hat gelangen können, und dass er auch eine »reduzierte Zahl« der Chromosomen hat feststellen können, die ebenso unrichtig wie seine Normal- zahl ist, sonderbarer Weise aber zu dieser auffallend gut passt? Wie soll man sich erklären, dass er einen Reduktionsvorgang beschreibt, von dem an den Präparaten nichts zu ersehen ist, und dass er sich sogar von der Unangreifbarkeit seiner Resultate so vollkommen überzeugt fühlen kann, dass er auf dieselben eine Klassifizierung von den in der Natur vorkom- menden Reduktionsmodi baut, und sie als Grundlage einer Kritik der Haltung andrer Forscher benutzt? Wir müssen darauf verzichten auf diese Fragen eine befriedigende Antwort zu geben, doch glauben wir bis zu einem gewissen Grade er- I Es heisst (1905) S. 614: »Die erwähnte Chromosomenzahl 10 stellt die Normalzahl dar, wie aus Zählungen in Furchungszellen, Spermatogonien und auch Gewebezellen des Wurms übereinstimmend hervorgeht«. Io A. UND K. E. SCHREINER. M.-N. Kl. klären zu können, durch welches Verfahren Goldschmidt zu seinen auffallend kleinen Chromosomenzahlen gelangt ist. Wie aus der Darstellung Goldschmidts hervorgeht, hat er die- selbe vor allem auf Zupfpräparate gebaut, an denen »Irrtümer durch Schnittrichtung und Notwendigkeit der Kombination ausgeschlossen sind« (S. 609); dabei hat er aber doch „zur Kontrolle und Ergänzung auch Schnittserien angewandte. Gegen dieses Verfahren Goldschmidts haben wir gewiss nichts einzuwenden; denn eine kritische Kombination der an Totalpräparaten gewonnenen Resultate mit den Befunden an lückenlosen Schnittserien ist selbstverständlich die sicherste Basis jeder zytologischen Untersuchung, wenn man nur imstande ist, aus jeder Art von Präparaten das herauszuziehen, was sie nach ihrer Art auf beste Weise leisten können. Es scheint uns aber nicht, dass Goldschmidt in dieser Hinsicht sehr glücklich gewesen ist. Vor allem haben wir entschieden den Eindruck, dass sich Gold- schmidt bei seiner Bestimmung der Chromosomenzahl zu viel auf Total- präparate verlassen hat ohne dieselben durch Schnittpräparate genügend zu kontrollieren. Nach unsrer Erfahrung sind nämlich bei dem vor- liegenden Objekte Totalpräparate allein für sich für die Bestimmung der Chromosomenzahl nur wenig geeignet. Die grösseren Chromosomen haben in den Mitosen die Form ziemlich langer, etwas gebogener Stäb- chen, die nach beendigter Einstellung in die Teilungsebene strahlen- formig um das Zentrum der Aquatorialplatte angeordnet sind; ihre zentralwärts gerichteten Enden erscheinen zu dieser Zeit in der Regel dünner als die gegen die Zellperipherie frei ausstrahlenden, äusseren Enden!. In allen Mitosen, die uns klar zur Ansicht gekommen sind, sowohl in Embryonalzellen wie in Oo- und Spermatogonien (nur mit Ausnahme der ersten Furchungsmitosen und selbstverständlich der Reifungsmitosen) zeigen nun bei Zoogonus die Chromosomen eine aus- geprägte paarige Gruppierung; die Paarlinge sind von gleicher Länge und ihre zentralen Enden liegen einander ganz nahe (vgl. Fig. 26, wo die Einstellung der Chromosomen in die Teilungsebene jedoch noch nicht zu Ende gebracht ist). In der zentralen Partie der Äquatorial- platte, zwischen den Enden der längeren Chromosomen und diese oft deckend, liegen nun, wie schon oben erwähnt, die kleinen Chromosomen dicht gedrängt. Bei Betrachtung einer solchen Teilungsfigur in einem Totalpräparat kann man nun sehr leicht den Eindruck gewinnen, dass 1 In den Telophasen scheinen wieder die beiden Enden der Chromosomen ungefähr die gleiche Dicke zu haben. 1908. No. 8. DIE CHROMATINREIFUNG DER GESCHLECHTSZELLEN. I I je ein Chromosomenpaar nur ein schleifenförmiges Chromosom darstellt, während sich die kleineren Chromosomen der Beobachtung leicht ent- ziehen können. In seiner Fig. 35, rechts oben, liefert nun Goldschmidt eine Zeich- nung einer Aquatorialplatte mit schleifenformigen Chromosomen, wåhrend er sonst nur stibchenförmige Chromosomen abbildet; so hat er z. B. in seiner Fig. 36 unten eine Aquatorialplatte wiedergegeben, die was die Form der Chromosomen betrifft mit unsren Erfahrungen in bestem Ein- klang steht, nur ist die Mehrzahl der Chromosomen, darunter såmtliche kleineren, nicht eingezeichnet. Wir können nicht daran zweifeln, dass Goldschmidt im ersteren Falle die Chromosomenpaare, die auf dem entsprechenden Stadium sehr deutlich hervortreten, als Einzelchromo- somen aufgefasst und somit hier in der Tat ungefahr 16 Chromosomen gezeichnet hat. Bei Untersuchung von Schnittpråparaten iiberzeugt man sich nun viel leichter als an Totalpraparaten davon, dass die Chromosomen der Aquatorialplatten bei Zoogonus weder in den Reifungs- noch in andern Mitosen Schleifenform haben, wie auch an der Mehrzahl der Abbild- ungen Goldschmidts zu sehen ist. Dieser Forscher ist nun aber auch nach dem Studium seiner Schnittpråparate zu denselben Resultaten iiber die Zahl der Chromosomen gelangt, wie an Totalpråparaten. Wie ist dies möglich gewesen? Ein eingehendes Studium der der Fig. 23 Goldschmidts zu Grunde liegenden Zelle hat uns einigermassen den Schlüssel zur Erklär- ung hierfür gegeben. Der betreffende Schnitt war von Goldschmidt an seinem Präparat angemerkt worden, was uns die Identifizierung der Zelle mit seiner Zeichnung wesentlich erleichterte. Wir sind nun aber betreffs dieses Bildes, das augenscheinlich eine späte Prophase der II. Reifungsteilung darstellt, zu einer etwas andern Deutung als Gold- schmidt gelangt und haben nicht unterlassen wollen, diese unsre Deutung durch eine Abbildung klarzulegen (Fig. 18). Wie aus unsrer Zeichnung zu sehen ist, haben wir im betreffenden Schnitte 11 bis 13 Chromosomen oder Teile von solchen vorgefunden, während Gold- schmidt nur 7 Chromosomen abgebildet hat; auch zeigen die Chromo- somen eine unzweifelhafte Längsteilung, die bei Goldschmidt keine Berücksichtigung gefunden hat. Aus einem Vergleich unsrer Zeichnung mit der von Goldschmidt gelieferten geht nun klar hervor, dass dieser Forscher mehrere getrennte Chromatinteile als zusammenhängende Stäb- chen abgebildet hat. Im wiedergegebenen Schnitte haben wir aber, wie leicht zu sehen ist, nicht die ganze Äquatorialplatte vor uns, mehrere 12 A. UND K. E. SCHREINER. M.-N. Kl. Chromosomen sind vom Messer getroffen worden. Gliicklicherweise sind nun beide Nachbarschnitte im Pråparate vorhanden, und in dem einen derselben, der dem Beobachter nåher als unser Bild gelegen ge- dacht werden muss, findet man 3 kurze Chromatinstiicke, im andern aber 6 oder 7, die scheinbar alle Teile durchschnittener Chromosomen darstellen. In dem hier besprochenen Falle haben wir also tatsåchlich eine Chromosomenzahl vorgefunden, die von der von Goldschmidt ange- gebenen (Io) nicht so sehr abweichend ist. Wie ist es aber mit den Telo- phasen der II. Reifungsteilung, in denen dieser Forscher nur 5 Chromo- somen gezåhlt hat? In diesem Punkte, miissen wir gestehen, ist es uns völlig unver- stindlich geblieben, wie Goldschmidt zu seinem Resultate gekommen ist, denn in allen Zellen, die wir aus diesem Stadium an seinen Pråpa- raten vorgefunden haben, erscheint schon beim ersten Blick die Chromo- somenzahl grösser als 5; man werfe nur einen Blick auf unsre Abbild- ungen ıga—b, die mit grösster Genauigkeit gezeichnet sind. Selbst wenn man hier annehmen würde, dass sämtliche Chromosomen Schlei- fenform hätten, so würde man doch eine grössere Zahl als 5 be- kommen. Im ganzen können wir uns auch bezüglich dieser Stadien des Ein- drucks nicht erwehren, dass Goldschmidt die »durch Schnittrichtung und Notwendigkeit der Kombination“ geschaffenen Schwierigkeiten bei Untersuchung von Schnittserien sehr leicht genommen und sich einfach mit der Untersuchung der einzelnen Schnitte begnügt haben muss, denn wir können kaum bezweifeln, dass er durch ein genaueres Verfolgen der einzelnen Mitosen von Schnitt zu Schnitt sich leicht davon hätte über- zeugen können, dass seine Zahlenangaben sehr weit von der Richtigkeit entfernt sind. Der Reduktionsvorgang. Nachdem wir jetzt mit dem, was aus den zu unsrer Verfügung gestellten Präparaten über die Zahlenverhältnisse der Chromosomen in den verschiedenen Mitosen herauszufinden war, fertig sind, und dadurch haben feststellten können, dass bei Zoogonus wie bei allen andern uns bekannten Objekten die Chromosomen schon in der frühen Prophase der I. Reifungsteilung der Sexualzellen in reduzierter Zahl auftreten, bleibt uns noch übrig, den ganzen Entwicklungsgang der Sexualzellen bei die- 1908. No. 8. DIE CHROMATINREIFUNG DER GESCHLECHTSZELLEN. 13 sem Objekte zu verfolgen und vor allem den Modus der Pseudoreduktion klarzulegen. Ähnlich wie wir früher von Tomopteris (1906 a, 1908) und von Myxine (1906 b) ausfiihrlich geschildert haben, wachsen auch bei Zoogonus die Chromosomen nach der letzten Teilung der Vermehrungsperiode, wie nach friiheren Teilungen, zu langen Biigeln aus, die den jungen Kernen ein ausgeprägtes streifiges Aussehen verleihen (Fig. 2). Während der weiteren Entwicklung bilden sich nun auf eine an unsrem Material nicht näher verfolgbare Weise diese lockeren Bügel in dünne, wohlbegrenzte Chromatinschleifen um, die alle gegen den einen Pol des Kernes ge- richtet sind und hier frei endigen. Eine Anzahl der Schleifen steht immer mit dem ansehnlichen, mit Eisenhämatoxylin sich schwärzenden Nucleolus in Verbindung (Fig. 3 und 4). Bald nimmt man nun wahr, dass zwischen den dünnen Fädchen dickere Balken auftreten, die von. Anfang an etwa die doppelte Dicke von der der dünnen haben und manchmal eine recht deutlich hervor- tretende Dualität zeigen (Fig. 5). Diese dicken Balken nehmen auf Kosten der dünnen allmählich an Zahl zu, bis schliesslich die Kerne nur dicke Chromatinbügel enthalten, die auf gleiche Weise wie die dünnen gegen den einen Kernpol frei endigen. Die Dualität der Bügel tritt noch jetzt ab und zu hervor, doch weniger deutlich als auf früheren Stadien. Die Zahl der Chromatinbügel der verschiedenen Stadien lässt sich an unsrem Material nicht genau bestimmen; so viel können wir aber sagen, dass die Zahl der dicken Bügel ungefähr die Hälfte von derjenigen der dünnen beträgt; und zwar scheint die letztere Zahl mit der Normal- zahl, die erstere aber mit der reduzierten Zahl der Chromosomen unge- fähr zusammenzufallen; wir meinen auch nach der Übereinstimmung des ganzen Entwicklungsganges der Geschlechtszellen von Zoogonus mit dem uns von andern Objekten, vor allem von Tomopteris bekannten, mit grösster Wahrscheinlichkeit annehmen zu können, dass dies tatsächlich der Fall ist, und dass somit beim Übergang vom Stadium der dünnen zu dem der dicken Bügel eine paarweise Vereinigung der Chromatin- bügel zu bivalenten Elementen, mit andern Worten eine Konjugation der Chromosomen stattfindet. Auf welche Weise kommt nun die Konjugation der Chromosomen in den Sexualzellen von Zoogonus zustande? Trotzdem die Bilder der betreffenden Stadien an den zu unsrer Verfügung stehenden Präparaten recht wenig demonstrativ sind, so scheint es uns doch kaum einem Zweifel unterliegen zu können, dass 14 A. UND K. E. SCHREINER. M.-N. KI. wir es auch bei diesem Tiere wie bei allen andern uns bekannten Objekten mit einer parallelen Konjugation zu tun haben. Schon der Umstand, dass aus den diinnen Schlingen unmittelbar dicke hervorgehen, wahrend die beiden freien Enden einer Schlinge immer dem einen Pol des Kernes zugekehrt bleiben, scheint eine andre Deutung ausschliessen zu miissen. Dazu kommt aber noch, dass wir mehrmals wahrend der Bildung der dicken Biigel eine Parallelitat oder Umeinanderdrehung zweier diinnen Fådchen wahrgenommen haben (Fig. 5 rechte Zelle), und in Kernen, die dünne und dicke Schlingen neben- einander enthalten, uns nicht selten davon haben überzeugen können, dass zwei dünne Fädchen an der einen oder an beiden Seiten zu einem dicken Balken zusammenlaufen (Fig. 5—7). Ein etwas abweichendes Verhalten haben wir bei Zoogonus darin gefunden, dass die dünnen Chromatinschlingen hier schon durch ihre ganze Länge zu wohlbegrenzten Fädchen kondensiert zu werden scheinen, ehe die Konjugation anfängt, während bei Tomopteris, Myxine und Salamandra die Schlingen schon zu Anfang der Kondensation mit ihren Enden parallel verlaufen. Aus diesem Grunde haben wir auch die Möglichkeit vor Augen gehabt, dass wir bei Zoogonus vielleicht einen andern Reduktionsmodus als bei unsern andern Objekten vor uns haben könnten. Bekanntlich haben Goldschmidt (1908) und sein Schüler Popoff (1907) für gewisse Objekte bei der Entwicklung der Geschlechtszellen eine Stadienfolge gefunden, die im grossen und ganzen mit der von uns hier geschilderten zusammenfällt, bei der sie aber zu dem Resultate ge- langt sind, dass die Pseudoreduktion bei ihren Objekten nicht durch parallele Konjugation, sondern durch endweises Zusammenbleiben von je zwei Chromosomen zustande kommt (vgl. unten), und wir haben deshalb die Möglichkeit sehr ernsthaft geprüft, ob vielleicht auch bei Zoogonus ein ähnlicher Reduktionsmodus vorkommen könnte. Bei dieser Prüfung sind wir aber zu einem vollkommen negativen Resultat gelangt. Es ist uns weder während des Eintretens der Konjugation ein einziges Bild vor Augen gekommen, das sich für eine ähnliche Deutung verwerten liesse, noch haben wir auf dem Stadium der bivalenten Schlingen auch nur ein- mal eine ähnliche Einschnürung an der Mitte der Schlingen beobachten können, wie die erwähnten Verfasser für ihre Objekte beschrieben und abgebildet haben. Auf dem Stadium der bivalenten Schlingen sehen noch die Kerne der Oozyten und Spermatozyten einander ganz ähnlich, nur sind die ersteren etwas grösser und nehmen während des Bestehens der biva- 1908. No. 8. DIE CHROMATINREIFUNG DER GESCHLECHTSZELLEN. 15 lenten Schlingen mehr als die Spermatozytenkerne an Grösse 7u; bald treten aber in denselben charakteristische Verånderungen ein, die mit dem jetzt einsetzenden starken Wachstum des Zytoplasmas in Zusam- menhang stehen. Die weitere Entwicklung der beiden Arten von Ge- schlechtszellen miissen wir deshalb getrennt behandeln und fangen mit einer Verfolgung der Entwicklung der Spermatozyten an. Indem die Zellleiber sowie die Kerne etwas an Grösse zunch- men, werden auch die Chromatinbügel dicker als früher und be- kommen rauhere Konturen, während gleichzeitig ihre Anordnung etwas unregelmässiger wird (Fig. 8). Ihre während dieser Zeit meistens ganz undeutlich gewordene Dualität tritt nun bald wieder sehr klar hervor und entwickelt sich, ähnlich wie bei Zomopteris und andern Objekten, rasch zu einer wahren Längsspaltung; die Spalthälften jedes Bügels weichen auseinander (Fig. 9), wobei sie immer an einer, oder meistens an beiden Seiten in der Nähe ihrer freien Enden miteinander vereinigt bleiben. Diese Verklebung bleibt während der folgenden Kontraktion der bivalenten Chromosomen bestehen (Fig. 10—ı2), und die Kerne tragen im ganzen während dieser Entwicklungsperiode ein Aussehen, das mit dem entsprechenden bei vielen andern Objekten vollkommen übereinstimmt. Nach der Auflösung der Kernmembran tritt an unsrem Material eine so starke Kontraktion und Verklumpung der Chromosomen ein, dass eine weitere Verfolgung der einzelnen Elemente leider dadurch unmöglich gemacht wird. Erst während der Auflockerung des Spermiums (Fig. 17—19) treten wieder die Chromosomen als getrennte Klumpen hervor (vgl. oben). Bei den meisten Objekten, wo wir früher die Entwicklung der Oozyten verfolgt haben, vor allem bei Enteroxenos, Spinax und Raja, haben wir gefunden, dass die dicken Chromatinbügel längsgespalten werden, schon ehe sie in den »Wachstumskernen« einen lockeren Bau und unscharfe Konturen bekommen. In den Oozyten von Zoogonus scheint aber keine so frühe Spaltung der bivalenten Chromatinschlingen einzutreten; erst wenn sich in den Zellen deutliche Zeichen der bevor- stehenden I. Reifungsteilung kundgeben, lässt sich eine unzweifelhafte Dualität der Chromatinzüge nachweisen, und bald treten dann die Chro- mosomen in Gestalten auf, die mit den aus der Prophase der I. Reifungs- teilung der Spermatozyten von Zoogonus und der männlichen wie weib- lichen Geschlechtszellen von zahlreichen andern Objekten bekannten Chromosomenformen unschwer homologisiert werden können (Fig. 13 und 14). Eine Längsteilung der Spalthälften an diesem Stadium haben wir jedoch an unsrem Material von Zoogonus nicht feststellen können. 16 A. UND K. E. SCHREINER. M.-N. Kl. In der Metaphase der I. Reifungsteilung zeigen sich die Chromo- somen meistens als unregelmässige, kaum analysierbare Klumpen; nur einmal, wo freilich die Einstellung der Chromosomen in die Teilungs- ebene noch nicht beendigt war, vermochten wir ihre Formen, wenigstens was die meisten angeht, auf die früheren unschwer zurückzuführen (Fig. 15). In der Anaphase dieser Teilung werden, wovon uns mehrere Bilder klar überzeugt haben, die Spalthälften der Chromosomen voneinander getrennt. Die Spindelfasern scheinen, soweit wir haben feststellen können, einseitig an den Enden der Spalthälften anzugreifen. Eine Längsteilung der Spalthälften, wie sie bei den meisten Objekten in dieser Teilung ge- funden wird, haben wir hier auch nach ihrer vollkommenen Trennung (Fig. 16) nicht erkennen können, was wahrscheinlich aber damit im Zusam- menhang steht, dass die Chromosomen an den meisten Präparaten stark geschwollen sind. Die Interkinese scheint von kurzer Dauer zu sein. In die II. Reifungs- teilung treten die Chromosomen als längsgeteilte Stäbchen ein, deren beiden Längsteile immer dicht beisammen liegen (Fig. 18). Schlussbemerkungen. Unsre Untersuchungen über den Reifungsvorgang bei Zoogonus haben gezeigt, dass dieser in allen wichtigen Punkten mit dem von an- dern genauer untersuchten Objekten bekannten Modus übereinstimmt; sie haben mit hinreichender Klarheit dargetan, dass auch bei diesem Objekte eine Pseudoreduktion der Chromosomen in der Reifungsperiode zustande gebracht wird, und dass beide Reifungsteilungen Längsteilungen der bivalenten Chromatinelemente darstellen. Weiter haben unsre Unter- suchungen es sehr wahrscheinlich gemacht, dass die Pseudoreduktion auch hier durch paarweise parallele Vereinigung je zweier Chromosomen zu-: stande kommt, und wir glauben deswegen, unsre an Zoogonus gewonne- nen Resultate im ganzen dahin zusammenfassen zu können, dass die Chromatinreifung der Geschlechtszellen dieses Meme nach demselben Typus verläuft wie bei Zomopteris. Goldschmidt hat mehrmals in seinen Referaten im Zoologischen Zentralblatt und jüngst in seiner letzten Arbeit (1908, S. 233) betont, dass ihm »nicht erfindlich ist, warum die Natur durchaus immer nur auf einem Weg ein gegebenes Ziel erreichen soll«, und hierin werden wohl alle Naturforscher ihm beistimmen müssen; wir Menschen sind leider nicht mit einer derartigen apriorischen Kenntnis der Naturgesetze 1908. No. 8. DIE CHROMATINREIFUNG DER GESCHLECHTSZELLEN. 17 ausgestattet, dass wir ohne eingehende und vielseitige Studien uns iiber ihre Ausserungsweise aussprechen können. Auf der andern Seite meinen wir aber, dass so lange es feststeht, dass die Natur in allen geniigend untersuchten Fällen ein gegebenes Ziel auf eine bestimmte Weise erreicht, während alle anderslautenden Angaben nachweisbar auf ungeniigender Kenntnis der Verhaltnisse fussen, man der Natur dadurch weniger Gewalt antut, dass man diese eine, sichergestellte Weise einstweilen als allein- gültig ansieht, als durch das Aufstellen einer Reihe von »Modi«, von deren Vorhandensein in der Natur keine wissenschaftlich begründeten Angaben vorliegen, und die deswegen als rein hypothetisch anzusehen sind. Selbst sind wir, wie man sich vielleicht erinnern wird, früher (1904) für die Auffassung eingetreten, dass die Reduktion der Chromosomen in den Sexualzellen der verschiedenen Objekte wahrscheinlich auf verschie- dene Weisen erreicht wird, und unsre damalige Betrachtungsweise stimmt mit der von Goldschmidt (1905) ein Jahr später gelieferten Einteilung der Reduktionsvorgänge nach verschiedenen Typen (S. 640) recht gut überein, wenn wir von seinem hier neu zugekommenen »Primärtypus« absehen. Wenn wir diese unsre Auffassung später allmählich geändert haben, so ist es einfach aus dem Grunde geschehen, weil wir dem Wege der sich immer mehrenden Tatsachen gefolgt sind, und nicht, wie Goldschmidt zu glauben scheint, weil »die Verbindung der Mendel- schen Regeln mit den Chromosomenverhältnissen den Wunsch hat aufkommen lassen!, vor den Reifungsteilungen einen Zusammen- schluss homologer Chromosomen zu finden« (1908, S. 240). Goldschmidt stimmt mit Meves und Fick darin überein, »dass alle bisherigen Angaben über Konjugation sich auf eine frühzeitige Längs- spaltung des Chromatins beziehen und dass keine Angabe vorliegt, die man nicht mit ebenso viel Berechtigung in dieser Weise deuten könnte« (S. 241). Trotz dieser seiner stark ablehnenden Haltung allen bis jetzt gelieferten recht eingehenden Schilderungen einer parallelen Konjugation gegenüber, gibt er doch noch die Möglichkeit zu, dass ein ähnlicher Vorgang, den er ja früher selbst als den am höchsten entwickelten, für Wirbeltiere und Pflanzen charakteristischen Reduktionsmodus angenommen hat, in der Natur tatsächlich vorkommen kann — mit andern Worten, eine parallele Konjugation wird angenommen, alle Angaben über das Vorkommen einer solchen werden verworfen! I von uns gesperrt, Vid,-Selsk, Skrifter. I. M.-Kl. 1908. No. 8. 2 18 A. UND K. E. SCHREINER. M.-N. KI. Bekanntlich hat Goldschmidt (1905) zwischen seinem Primår- typus, der bei Zoogonus und, nach den Untersuchungen seines Schiilers Prandtl (1907), bei Didinzum nasutum verwirklicht sein soll, und seinem Konjugationstypus, der, wie wir eben gehört haben, im Gegensatz zu dem Primartypus noch bei keinem Objekte einwandfrei aufgefunden sein soll, einen sogenannten Tetradentypus aufgestellt. Dieser Typus wird im Jahre 1905 „dadurch charakterisiert, dass die zu trennenden ganzen Chromosomen in längs gespaltener Form sich zu Viergruppen zusammenlegen!. Je nachdem die Zusammenlegung nebeneinander oder hintereinander erfolgt, geschieht dann der Reduktionsvorgang durch eine eumitotische oder pseudomitotische Teilung«. Ein Beispiel der ersteren Art liefert Ascaris, ein Beispiel der letzteren aber Cyclops, während die Verhältnisse bei Ophryotrocha, Helix u. a. als besondere Unterfälle des pseudomitotischen Tetradentypus aufgeführt werden (S. 640). In der jüngsten Arbeit Goldschmidts (1908) begegnet uns sein Tetradentypus in etwas modifizierter Form. Dieser Typus soll sich jetzt dadurch auszeichnen, dass bei demselben »echte Tetraden auftreten, d. h. doppelwertige Chromosomen, deren Einzelchromosomen nur getrennt werden können, wenn eine Teilung nach dem Querspalt verläuft«! (S. 240). Von dem eumitotischen Tetraden- typus mit dem Schulbeispiel Ascaris hören wir somit jetzt nichts mehr, ohne dass wir erfahren, aus welchem Grunde dieser Typus preisgegeben worden ist, und ebensowenig zu welchem seiner drei Typen der Reifungs- vorgang bei diesem Objekte jetzt gerechnet werden soll. Da hier nach seinen früheren Angaben in der I. Reifungsteilung »Tetraden« auftreten, solche aber bei dem Konjugationstypus nicht vorkommen, sollte wohl für diesen Fall das Aufstellen eines eigenen Typus notwendig sein? Auch der pseudomitotische Tetradentypus ist jetzt nicht mehr genau dasselbe Ding wie im Jahre 1905. Während damals von einer Bildung der Tetraden durch »Zusammenlegung ganzer Chromo- somen«! gesprochen wurde, womit wohl gesagt worden ist, dass diese Chromosomen vorher getrennt waren (vgl. sein Hinzurechnen des Falles Ophryotrocha zu diesem Typus), so scheint Goldschmidt jetzt von einem solchen Gedanken bestimmt Abstand zu nehmen, indem er her- vorhebt, dass »in allen Fällen des Tetradentypus und der Konjugation end to end, wirklich von nichts andrem gesprochen werden kann als einer unvollkommenen Segmentierung des Spiremfadens« (S. 242). 1 von uns gesperrt. 1908. No. 8. DIE CHROMATINREIFUNG DER GESCHLECHTSZELLEN. 19 Was nun seine früheren Hauptbeispiele des pseudomitotischen Te- tradentypus, Cyclops und Ophryotrocha anlangt, so darf er sich nach dem Erscheinen der Arbeiten von Lerat (1905), Grégoire und Deton (1906) und uns (1906c) nicht mehr richtig auf sie verlassen. Immerhin bleiben ihm »noch genug Fälle aus neuester Zeit, die das wirkliche Vor- kommen des Tetradentypus beweisen«, so vor allem die Untersuchungen von Popoff (1907), Wassilieff (1907), Blackman (1905), Zweiger (1906), denen sich nunmehr auch die jüngsten Untersuchungen von Gold- schmidt selbst über das Verhalten des Chromatins bei der Eireifung des Distomum lanceolatum zugesellen. Von den hier erwähnten Arbeiten kommen, wie uns scheint, vor allem die von Popoff, die mit klaren, leicht übersichtlichen Zeich- nungen versehen ist, sowie die jüngste von Goldschmidt in Betracht. Was nun die erstere Arbeit betrifft, die unter der Leitung Gold- schmidts ausgeführt worden ist, und die die Chromatinreifung bei Paludina behandelt, so können wir uns nach eigenen Erfahrungen von vielen verschiedenen Objekten, darunter auch einer Schnecke, Enteroxenos (1907), gar nicht davon überzeugt fühlen, dass hier ein Reduktionsmodus vorliegt, der von dem von uns gefundenen wesentlich verschieden sein sollte. Von dem Umstand abgesehen, dass Popoff bei seinem Objekte auf dem Stadium der dünnen Chromatinfäden das Vorhandensein eines einheitlichen Fadens im Kerne annimmt und keine parallele Vereinigung der dünnen Fäden hat feststellen können, (obwohl er aller Wahrschein- lichkeit nach in dem in seiner Fig. 24 wiedergegebenen Kerne ein frühes Konjugationsstadium vor sich gehabt hat), stimmen seine Befunde über das Verhalten der dicken Chromatinbügel und ihre spätere Längsspaltung mit den unsrigen an Znterowenos und andern Objekten recht wohl überein. Die Entwicklung der Chromosomenformen während der Pro- phase der I. Reifungsteilung hat aber Popoff nicht dermassen genau verfolgt (vgl. seine Fig. 40—54), dass er über das Hervorgehen der 4 Teile der fertiggebildeten Chromosomen der I. Richtungsspindel ein be- gründetes Urteil auszusprechen imstande sein kann!. Wir wollen in dieser Verbindung auch nicht unterlassen daran zu erinnern, dass Meves (1902) bei demselben Objekte wie Popoff zu ganz andern Resultaten über das Hervorgehen der bivalenten Chromosomen aus den 1 Popoff schreibt selbst (S. 59): »Trotz den vielen Präparaten ist es mir leider nicht geglückt, alle Prozesse, die sich bis zu der Ausbildung der Chromosomen abspielen, Schritt für Schritt zu verfolgen und die Beteiligung der Nucleolen dabei fest- zustellene. 20 A. UND K. E. SCHREINER. M.-N. KI. langsgespaltenen Chromatinbalken gelangt ist, und dass diese seine Befunde mit unsren eigenen bei Znteroxenos vollkommen überein- stimmen, Was endlich die »Querteilungen« der dicken Chromatinbiigel be- trifft, denen Popoff ein so grosses Gewicht zugemessen hat, so haben wir (05), wie auch Popoff hervorhebt, ähnliche »durch Linin über- brückte Unterbrechungen der Chromatinfäden« aus den Spermatozyten- kernen von Myxine abgebildet, und später auch bei mehreren andern Objekten wiedergefunden, dieselben aber immer als scheinbar mehr zufällige Bildungen aufgefasst, die an den verschiedensten Stellen der Fäden, und oft mehrere an demselben Bügel, auftreten können. Mit Hinblick auf die grosse Sicherheit, womit Goldschmidt die Resultate Popoffs als Belege seines Tetradentypus einkassiert, verdient auch daran erinnert zu werden, dass sich dieser Forscher selbst mit recht grosser Vorsicht äussert und an mehreren Stellen in seiner Arbeit von seiner »Deutung« des Vorgangs spricht, soweit wir haben finden können, aber nirgends hat beanspruchen wollen den einwandfreien Beweis der Richtigkeit seiner Auffassung geliefert zu haben; er betont auch ausdrücklich (S. 88), dass wenn sich wirklich ergeben sollte, dass die dünnen Fädchen in dem »Synapsisstadium« in der Normalzahl der Chromosomen vorhanden wären, die Zahl der dicken Chromatinschleifen aber halb so gross wäre, so würde eine grosse Wahrscheinlichkeit für das Statthaben einer Konjugation sprechen. Da nun Goldschmidt in seiner neuesten Arbeit, bezüglich des Reifungsvorgangs bei Dzstomum zu Resultaten gelangt ist, die sich so vollkommen mit denen Popoffs decken, dass er zur Ergänzung seiner recht spärlichen und wenig überzeugenden Abbildungen auf diejenigen dieses Forschers hinweisen kann, so darf wohl der Gedanke berechtigt sein, dass schon eine Prüfung der Verhältnisse bei diesem einen Objekte genügen würde, um dem Untersucher vom Werte des pseudomitotischen Tetradentypus Goldschmidts eine begründete Meinung zu geben. Es war nun auch, als wir fast gleichzeitig mit den Zoogonus- präparaten Goldschmidts durch seine Freundlichkeit seinen neuesten Aufsatz im Korrekturabdruck in die Hände bekommen und uns mit dessen Inhalt bekannt gemacht hatten, unsre Absicht, zusammen mit der hier vorliegenden Untersuchung auch eine Nachprüfung seiner Resultate über die Chromatinreifung bei Dzstomum vorzunehmen. Nachdem wir uns aber mit den Zoogonuspräparaten Goldschmidts näher bekannt gemacht haben, haben wir diesen Entschluss wieder aufgegeben; diese Untersuchung hat uns nämlich die bestimmte Meinung gegeben, dass so 1908. No. 8. DIE CHROMATINREIFUNG DER GESCHLECHTSZELLEN. 21 lange Goldschmidt an der Liickenlosigkeit und Einwandfreiheit seiner Darstellung von der Chromatinreifung bei Zoogonus festhalt, keinen seiner Angaben iiber diesbeziigliche Fragen eine derartige wissenschaftliche Bedeutung beigelegt werden kann, dass sie allein fiir sich im Interesse der Klärung der betreffenden Fragen eine Nachprüfung erforderlich machen. Trotz allen aus der Goldschmidtschen »Schule« stammenden Be- richten meinen wir |somit auch jetzt berechtigt zu sein auszusprechen, dass bis zum heutigen Tage keine wissenschaftlich begriindeten Angaben in der Literatur vorliegen, die die Richtigkeit unsrer Annahme, dass in der ganzen organischen Welt die Chromatinreduktion nach demselben Grundtypus stattfindet, widerlegen können. Damit wollen wir aber, worauf hier nochmals ausdriicklich auf- merksam gemacht werden soll, keineswegs ausgesprochen haben, dass wir die Richtigkeit dieser Annahme jetzt als strikte wissenschaftlich bewiesen ansehen, und noch weniger, dass wir bei unsrem Versuch (1906 b), der Frage von dem Wesen der Reifungserscheinungen etwas naher zu riicken, diesem Problem auch annåhernd auf den Grund ge- kommen sein sollten. Stehen wir doch wohl jetzt eben am Anfang einer Forschungsära, die uns hoffentlich ein tieferes Verständnis der Morpho- logie und Physiologie der Chromosomen und damit auch der hier näher behandelten Fragen eröffnen wird! Wir wollen auch Goldschmidt (vgl. seine Ausführungen 1908, S. 240—41) und unsren übrigen Kritikern gegenüber betonen, dass »theore- tische Postulate« uns unsren Reduktionstypus so wenig diktiert haben, dass falls künftige Untersuchungen neue Tatsachen an den Tag bringen werden, die neues Licht über unsre Beobachtungen werfen, wir die ersten sein werden, eine solche Erweiterung unsrer Erkenntnis! mit Freude aufzunehmen und, wenn nötig, unsre »Theorien« danach zu modifizieren. Haben wir auch noch so sehr nach Klarheit gestrebt, vor allem suchen wir die Wahrheit. Kristiania im Januar 1908. 1 Als solche können wir allerdings die Hypothese Goldschmidts nicht begrüssen, nach der die ganz eigenartigen Erscheinungen der »Synapsisperiode« darauf beruhen sollten, dass in derselben »die Herausarbeitung der Vererbungssubstanzen geschieht, durch Trennung des Idiochromatins von Trophochromatin« (1908, S. 242). 22 A. UND K. E. SCHREINER. M.-N. KI. Literatur. Blackman, W. M. (1905): The Spermatogenesis of the Myriapods. Bull, Mus, Comp. Zool, Havard Coll, Vol. 48. Fick, R. (1907): Vererbungsfragen, Reduktions- und Chromosomenhypothesen, Bastard Regeln. Zrgebn. ad. Anat. u. Entwickl, gesch. Bd. 16. Goldschmidt, R. (1905): Eireifung, Befruchtung und Embryonalentwicklung des Zoogo- nus mirus Lss, Zool, Fahrb. (Anat.) Bd. 21. == (1908): Uber das Verhalten des Chromatins bei der Fireifung und Befruch- tung des Dicrocoelium lanceatum Stil. et Hass (Distomum lanceolatum). Arch. f. Zellforschung. Bd. 1. Grégoire, V., u. Deton, W. (1906): Contribution å l’étude de la spermatogénése dans l’Ophryotrocha puerilis. La Cellule, t. 23. Korschelt, E. (1895): Über Kernteilung, Eireifung und Befruchtung bei Ophryotrocha puerilis, Zeitschr. f. wiss. Zool. Bd, 60. Lerat, P. (1905): Les phénomènes de maturation dans l’ovogenese et la spermatogénèse du Cyclops strenuus. Za Cellule, t. 22. Meves, Fr. (1902): Über oligopyrene und apyrene Spermien und über ihre Entstehung nach Beobachtungen an Paludina und Pygaera. Arch. f. mikr. Anat. Bd. 61. — «— (1907): Die Spermatozytenteilungen bei der Honigbiene nebst Bemerkungen über Chromatinreduktion. Arch. f. mikr. Anat. Bd. 70. Popoff, M. (1907): Eibildung bei Paludina vivipara und Chromidien bei Paludina und Helix. Archiv f. mikr, Anat. Bd. 70. Prandtl, H. (1906): Die Konjugation von Didinium nasutum O. F. M. Arch. f. Pro- tistenkunde. Bd. 7. Rickert, J. (1894): Die Chromatinreduktion bei der Reifung der Sexualzellen. Zrgebn- d. Anat. u. Entwickl.gesch. Bd. 3. Schreiner, A. u. K. E, (1904): Die Reifungsteilungen bei den Wirbeltieren. Ein Beitrag zur Frage nach der Chromatinreduktion. Amat, Anz. Bd. 24. —«— (1905): Uber die Entwicklung der månnlichen Geschlechtszellen von Myxine glutinosa. L. I. Arch. de Biol,, t. 21. it (1906 a): Neue Studien über die Chromatinreifung der Geschlechtszellen If Die Reifung der männlichen Geschlechtszellen von Tomopteris onisciformis. Arch. de Biol., t. 22. —= 1= (1906 b): Neue Studien. II, Die Reifung der männlichen Geschlechtszellen von Salamandra maculosa, Spinax niger und Myxine glutinosa. Arch. de Biol., t. 22. 1 Das hier gegebene Verzeichnis umfasst allein Arbeiten, die im Text erwåbnt sind; ausführliche Verzeichnisse der Literatur über das Verhalten des Chromatins in den Geschlechtszellen werden in mehreren unsrer früheren Arbeiten sowie in denen zahl- reicher anderen Forscher gefunden. 1908. No. 8. DIE CHROMATINREIFUNG DER GESCHLECHTSZELLEN. 23 Schreiner, A. u. K. E. (1906 c): Neue Studien Ill. Die Reifung der Geschlechtszellen von Ophryotrocha puerilis. Amat, Anz. Bd. 29. —«— (1907): Neue Studien IV. Die Reifung der Geschlechtszellen von Enteroxenos östergreni. Videnskabs-Selsk, Skr. I. Math.-Naturv. Kl. 1907. —«— (1908): Gibt es eine parallele Konjugation der Chromosomen? Eine Erwide- rung an die Herren Fick, Goldschmidt und Meves. Videnskabs-Selsk. Skr. I. Math.-Naturv. Kl. 1908. Wassilieff, A. (1907): Die Spermatogonese von Blatta germanica. Archiv f. mikr. Anat,, Bd. 70. Zweiger, H, (1906): Die Spermatogenese von Forficula auricularia L. Jenaische Zeitschr. J. Naturw. Bd. 42. Erklarung der Figuren. Såmtliche Zeichnungen sind mit Zeiss’ Apochromat 1.5 mm, und Ocular 8, Tubus- lange: 160 mm., unter Benutzung des Abbeschen Zeichenapparates auf Arbeitstischhöhe entworfen, Alle Zeichnungen sind nach den Pråparaten von Dr. Goldschmidt. Fig. 17, 21, 26 nach Totalpråparaten, die mit Delafi eld'schem Håmatoxylin und Orange (?) gefärbt waren, alle übrigen nach Fisenhåmatoxylinschnitten. Die Lage der abgebildeten Zellen in den Pråpa- raten möglichst genau durch Angebung 1) der Seriennummer, 2) der (senkrechten!) Schnitt- reihe (a, b, c, d, e) 3) der Pråparatnummer (von oben nach unten gezählt) bestimmt, Ita OG Oogonie, späte Prophase. Serie 7, e 5. Be Junge Spermatozyte. Serie 10, b 8. > 2 junge Spermatozyten. Stadium der dünnen Schleifen, Serie 4, c 5. DR Etwas åltere Spermatozyte. Serie 4, c 5. » 5. 2 Oozyten. Bildung der dicken Schleifen. Serie 1:, b 2, rechts, DO: Oozytenkern, Dasselbe Stadium wie Fig. 5. Detailbild. Serie, 4 a 7. > Ge Spermatozyte. Dasselbe Stadium wie Fig. 5 und 6. Serie 4, b 6. 3 2 Spermatozyten. Stadium der dicken Schleifen. Serie I2, a 3. gg: 3 Spermatozyten. Längsspaltung der Schleifen. Serie 7, a 2, rechts. » 10—11, 4 Spermatozyten, Kontraktion der bivalenten Chromosomen. Serie 7, d, ver- schiedene Schnitte. SI 012, 5 Chromosomen aus der Prophase der I. Reifungsteilung der Spermatozyten. Serie 7, d und e, verschiedene Schnitte. Dy RIS Frühe Prophase der I. Richtungsteilung. Serie 7, a 4. vile Spätere Prophase der I. Richtungsteilung, nach drei Schnitten gezeichnet. Serie 1, b 4—6. » 15 a—b. I. Richtungsspindel. In a das Spermium, Serie 7, a 5-6. » - 16, Telophase der I. Richtungsteilung. Serie 7, a 5. Xe SUG Prophase der II, Richtungsteilung. Totalbild, Präparat 15. DÅ Us Spåtere Prophase der II. Richtungsteilung. Serie 1, d 1. » 19 a—b. Telophase der II. Richtungsteilung. In b das Spermium. Serie 4 ¢ 2—3. » 20 a—b. Prophase der I. Furchungsteilung. Serie 11, d 2—3. DJ Ai I. Furchungsspindel. Totalbild. Präparat 13. 22 Prophase der I. Furchungsteilung. Serie 7, a 6. D De Prophase der II. Furchungsteilung. Serie 4, c 1. » 24 a—b, Prophase einer spåteren Furchungsteilung. Serie 4, d 1—2. Dr) Prophase in einer Embryonalzelle. Serie 3, d 5. je Ale Spätere Prophase in einer Embryonalzelle. Totalbild. Präparat 15. Da: Telophase in einer Embryonalzelle. Serie 11, d 1, rechts, Trykt 22de august 1908. Vip.-SELSK. SKRIFTER. I. M.-N. Kr. 1908. No. 8. Vin.-SELSK. SKRIFTER. I. M.-N. Kr. 1908. No. 8. Pr Vip.-SELSK. SKRIFTER. I. M.-N. Kt. 1908. No. 8. Pr> IH. ~ Ar x £7. ber Gå Ft un TEN Vip.-SELSK. SKRIFTER. I. M.-N. av . # 4 ' €: « ba 7 J «PD» 2I. Kı. 1908. No. 8. Pr IV. BIDRAG TIL KJENDSKABET OM LØPETS FYSIOLOGISKE KEMI SIGVAL SCHMIDT-NIELSEN (VIDENSKABS-SELSKABETS SKRIFTER. I. MarH.-NATUrv. KLASSE. 1908. No. 0) UDGIVET FOR FRIDTJOF NANSENS FOND. CHRISTIANIA I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD 1908 = ev , A. W. BRØGGERS BOGTRYKKERI A E , * M = å L 1 ® Indhold. og pepsin identiske enzymer? ek este ar lepets indvirkning paa kaseinmolekylet? . | Kaseinets forhold ved kogsaltmætning . b) Parakaseinets forhold ved kogsaltmætning . ©) De forskjelligste kaseinpræparater gir myseæggehvide i løbet af faa minuters be- — handling med løpe . r Tiltager mængden at myseæggehvide med indvirkningstiden? . Løpets indvirkning paa parakaseinopløsninger Indledning. Siden Hammarsten i 1872 ved sine grundlæggende undersøgelser over koagulationen af melk med slim fra kalvemaver viste os, at aarsagen til, at spædkalvens løpemave kan yste melk, er at søge deri, at den inde- holder et særskilt enzym, løpe, der omdanner melkens kasein til et nyt tyngere opløseligt stof, parakasein, er der fremkommet en aldeles uover- skuelig literatur over, hvad man i korthed kan kalde melkens ystning. Det har vist sig, at løpe eller chymosin, som det ofte kaldes, er et i na- turen særdeles udbredt enzym. Det findes ikke alene, som man til at be- gynde med troede, i løpemavens slim og i mavesaften fra kalv; men det viser sig, at det findes i maven hos de forskjelligste pattedyr, hos fugle og fiske, idethele hos alle mulige dyr, som har en anatomisk udviklet mave. Løpe eller, mere korrekt udtrykt, ævnen til ved neutral reaktion at koagu- lere melk, d. v. s. at forandre dens kasein saaledes, at det falder ud, findes videre i organer, væv samt sekreter fra de forskjelligste steder i dyreriget. Og ikke nok med, at melkekoagulerende enzymer har vist sig at være udbredt overalt i dyreriget, det har ogsaa vist sig, at denne egen- skab har en ganske almindelig udbredelse i planteriget, saaledes hos tætte- græs (pinguicula), hos galium verum, melontræet (carica papaya), soldug (drosera), i forskjellige plantefrø (som f. eks. ricinus) samt et stort antal bakterier som B. prodigiosus og tvrothrix-arter. Og det mærkværdige med denne almindelige udbredelse af den melke- koagulerende egenskab eller løpe, som man oftest ret og slet betegner den — ihvorvel det ikke kan antages overalt at være et eneste, men for- modes at være flere hverandre meget nærstaaende enzymer — er, at den, aldeles som tilfældet er med slimet fra maveslimhinden eller mavesaften, altid har været fundet som en tro ledsager af pepsin, det enzym, der spalter æggehviden ved sur reaktion. Vid.-Selskabets Skrifter. I. M.-N. Kl. 1908. No. 9. 1 2 SIGVAL SCHMIDT-NIELSEN. M.-N. Kl. Hvad mavesaftens pepsin angaar, har det ikke været nogen vanskelig- hed at skaffe sig fuld vished for, hvilken dets fysiologiske betydning er. Helt anderledes er det derimod med løpet. Tiltrods for, at man i de sidste 35 aar har faaet adskillig kjendskab til dets egenskaber og fore- komst, er man aldeles ikke kommet et skridt nærmere med hensyn til at vide noget om dets fysiologiske betydning. Man ved, som allerede nævnt, at løpet bevirker en kemisk forandring af kaseinet, der sekundært gir an- ledning til en koagulation; men mere ved man heller ikke. Selv en som man skulde antage saa enkel sag som, hvilke kemiske forandringer der egentlig sker med kaseinet, er denne dag et omtvistet spørgsmaal. Dette har efterhaanden ført til, at man har spurgt sig: Har da løpet overhovedet nogen fysiologisk betydning? Man er enig om, at løpet hidtil har vist sig at være uden enhver indflydelse paa alle andre native æggehvidestoffe end netop kaseinet. Men om saa er tilfældet, hvad opgave har det da at fylde hos fugle og fiske og de forskjelligste steder i planteriget, hvor det dog ikke træffer sammen med kasein ? Da det nu, saavidt man hidtil ved, altid i naturen optræder som en tro ledsager af pepsinet, kom enkelte forskere som Nencki og Sieber, Pekelharing samt Pawlow og Parastschuk paa den tanke, at løpet overhovedet ikke skulde være et selvstændigt enzym, men at pepsin- og løpevirkningen skulde fremkaldes af et og samme enzymmolekyl. Nencki og Sieber! og Pekelharing? forestiller sig sagen paa den maade, at der i mavesaften skulde findes et stort enzymmolekyl ud- styret med sidekjæder, en udøvende æggehvidedigestion, en anden som helt uafhængig heraf udøvede en melkekoagulerende virkning. Medens disse forfattere saaledes erkjender virkningerne som selvstændige, ihvorvel de ved sin »sidekjæde< vil give et udtryk for, at de to virkninger materielt synes at følges ad, forsaavidt som man hidtil ikke har fremstillet et løpefrit pepsin, gaar Pawlow og. Parastschuk® betydelig videre, idet disse forskere bestrider, at der overhovedet eksisterer nogen selvstæn- dig løpevirkning. " M. Nencki und N. Sieber: Beiträge zur Kenntnis des Magensaftes und der che- mischen Zusammensetzung der Enzyme. Hoppe-Seylers Zeitschrift. Bd. XXXII. 1901. S. 291. 2 C. A. Pekelharing: Mitteilungen über Pepsin. Hoppe-Seylers Zeitschrift. Bd. XXXV. 19022948: 31. P. Pawlow und S. W. Parastschuk: Ueber die ein und demselben Eiweiss- fermente zukommende proteolytische und milchkoagulierende Wirkung verschiedener Verdauungssäfte. Hoppe-Zeylers Zeitschrift. Bd. XLII. 1904. S. 415. # u 1908. No. 9. OM LØPETS FYSIOLOGISKE KEMI. 3 Pawlow og hans assistent gjør sig til talsmænd for, at melkens koagu- lation med løpe egentlig kun er en pepsinvirkning. Disse forskere støtter sin anskuelse paa en række forsøg med naturlig hundemavesaft, i hvilken de har kunnet paavise en regelmæssig parallelitet mellem æggehvide- fordøiende og melkekoagulerende ævne, medens de ældre forskere, som har udtalt sig for en materiel enhed mellem pepsin og løpe, ikke støtter denne sin opfatning paa specielle for løsningen af dette spørgsmaal ud- førte forsøg, men paa spekulationer. Pawlow er saaledes den eneste, som støtter sin opfatning paa virke- lig eksperimentel basis. Hans anskuelse meddeltes første gang ved natur- forskermødet i Helsingfors i juli 1902. Den vakte der en del modsigelse, navnlig fra Hammarsten, der fremholdt, at Glaesners undersøgelser over propepsinet ikke lod sig forene med Pawlows opfatning. Efter at Pawlows undersøgelser blev tilgjængelige i den tyske literatur, har de givet anledning til en del diskussion. Den første, som udtalte sig, var Bang), der anser, at Pawlows koagulationsforsøg med hundemavesatt viser, at han ikke har havt almindeligt chymosin, som vi typisk faar det fra kalvemaven, men parachymosin, et almindeligt løpe nærstaaende enzym, der efter Bang bl. a. findes i svine- og menneskemaven. Pawlow skulde saaledes aldrig have sammenlignet virkeligt typisk chymosin med pepsin, og hans forsøg vil jo i saa fald ikke kunne anvendes i diskussionen om identitetsspørgsmaalet. Hemmeter?, som ogsaa har udtalt sig imod Pawlow, iagttog ved sine forsøg, at mavesaft fra mennesker kunde vise pepsinfordøielse uden samtidig at have melkekoagulerende ævne. Disse forsøg er forsaavidt i overensstemmelse med angivelser fra den ældre literatur, hvor der findes adskillige eksempler paa, at der i mavesaft ikke samtidig er paavist pepsin- fordeielse og melkekoagulation. Der bør i denne forbindelse, ihvorvel sagen, i nutiden maa ansees at være af mere end tvivlsom værdi, erindres om, at fravær af melkekoagulerende ævne hos mavesaften af klinici har været anseet som et kriterium paa tilstedeværelsen af cancer. De for- skjellige angivelser om, at en mavesaft fra begyndelsen af har savnet den ene eller anden ævne, maa selvsagt tages med særdeles stor kritik. Det kan meget vel hænde, at man ved selve forsøgenes udførelse ikke har skaffet de for begge enzymvirkningers udfoldelse gunstigste betingelser. ‘ Ivar Bang: Uber Parachymosin, ein neues Labferment. Pflügers Archiv. Bd. LXXIX. 1900. S. 425. * 1. €. Hemmeter: Are the proteolytic and milk coagulating effects of gastric and pancreatic juice due to one and the same enzyme. Berliner klinische Wochenschr. C. A. Ewaldnummer. 1905. S. 14. 4 SIGVAL SCHMIDT-NIELSEN. M.-N. Kl. Navnlig kan det for den melkekoagulerende ævnes vedkommende tænkes, at denne har gaaet tilspilde ved den før koagulationsforsøgenes udførelse nødvendige neutralisation af den sure mavesaft, idet løpet efter Hammar- stens og andres undersøgelser er overordentlig ømfindtligt for selv smaa spor af alkali. Større værdi maa derimod tilmaales Orla Jensens! undersøgelser over den vekslende relation mellem pepsin og løpe, eftersom ekstraktet paa løpemaven tilberedes ved hjælp af rent vand eller kogsaltopløsninger. Disse synes, som ogsaa Orla Jensen selv gjør det, at berettige til den slutning, at løpe og pepsin hverken kan være identiske eller sidekjæder af samme molekyl. Men efter min mening bør man være forsigtig med af rent statistiske undersøgelser over den naturlige forekomst at drage afgjørende slutninger i den ene eller anden retning. Forholdet vilde være mere oversigtligt, om man fra begyndelsen havde begge virkninger sammen og siden lykkedes at skille dem ad. Det opgir Schrumpf? at have opnaaet ved hjælp af cholesterinmetoden, idet han af pressaft fra svinemaver fremstillede et pepsinpræparat, som tiltrods for, at det havde en kraftig fordøiende ævne, ikke kunde udfolde nogen melke- koagulerende virksomhed. Der er imidlertid det aber ved Schrumpfs -enzymoplesninger, at de efter kun 3—4 timers forløb mistede sin virke- ævne, og de maa derfor ansees mindre bevisende. Da maa de af Hammarsten udførte rensningsforsøg af chymosin fra 1872 være langt sikrere. Ved sin kombinerede magnesiumkarbonatmetode med paafølgende blysukker og stearinsæbefældning lykkedes det Hammarsten af kalve- maven at fremstille et chymosinpræparat, der udøvede en overordentlig kraftig melkekoagulerende virkning ved neutral reaktion, uden at det ved sur reaktion udøvede den mindste fordøiende ævne. Dette præparat maa have været meget rent; thi det gav ikke de almindelige æggehvidereak- tioner, og det er efter min mening et af de mest beviskraftige forsøg, som findes, for, at det maa være to forskjellige virkninger. Vil man derimod stille sig paa det noget søgte standpunkt, at det vistnok er to forskjellige enzymvirkninger, men at disse repræsenteres af sidekjæder i et og samme molekyl, da kan Hammarstens forsøg ikke ansees at bevise noget; thi den ene sidekjæde kan jo tænkes at være gaaet tabt under fremstillingen. Det har ikke lykkedes Pawlow at frem- stille rent chymosin efter Hammarstens metode; men hertil er at be- i Orla Jensen: Einige Bemerkungen über Lab und Labbereitung. Landwirthschaftliches Jahrbuch der Schweiz. 1907. S.-A. 2 P. Schrumpf: Darstellung des Pepsinfermentes aus Magenpresssaft. Hofmeisters Beiträge. Bd. VI. 1905. S. 396. 1908. No. 9. OM LØPETS FYSIOLOGISKE KEMI. 5 mærke, at Hammarsten selv siger, at det heller ikke lykkedes ham i mere end et faatal af de mange forsøg, han gjorde. Videre har Pawlow villet frakjende Hammarstens forsøg enhver beviskraft ved at formode, at hans præparater har indeholdt magnesiumchlorid som forurensning, og at dette skulde være aarsagen til, at en peptisk digestion ikke lod sig paa- vise, hvilket Hammarsten imidlertid siger ikke var tilfældet. Martin Jacoby! har endelig i det sidste aars tid offentliggjort en række af for- søg, hvor han dels har søgt at skille den fordøiende og melkekoagulerende ævne ad, dels har udført forsøg med antienzymer. Han kommer til det ganske negative standpunkt, at. det hidtil ikke er lykkedes at skaffe af- gjørende beviser for, at lope- og pepsinvirkningen fremkaldes af to for- skjellige molekyler. Til Pawlows opfatning har Sawjalow® sluttet sig og rykket i marken med en afhandling, hvor han fornægter, at der over- hovedet gives en selvstændig lopevirkning. Det hele er en ren pepsin- virkning, en peptisk digestion eller, som han siger, »eine maskierte Ver- dauung das Caseins«. Pawlow har imidlertid ikke nøiet sig med at paavise en parallelitet mellem pepsin- og løpevirkning, men har ogsaa troet sig at have vist noget lignende for pankreassaftens trypsin, idet han har sammenlignet dens koagulationsævne paa med saltsyre tilsat melk med dens æggehvideople- sende ævne ved alkalisk reaktion. Wohlgemuth” har med pankreas- saft fra menneske gjentaget og bekræftet Pawlows forsog. Hvis man altsaa vil godkjende den tydning, Pawlow har givet for sine pepsin-løpe- undersøgelser, skulde ikke alene pepsin og løpe være identiske, men ogsaa et forhold bestaa til det fra pepsinet i sit kemiske spaltningsarbeide helt forskjellige trypsin. Et sporgsmaal, som sikkerlig er altfor tidlig vakt, idet den af disse forskere valgte forsøgsanordning aldeles ikke er anvendbar, naar det gjælder vidtrækkende teoretiske spørgsmaal. Spørgsmaal, som forøvrigt neppe med held kan optages til diskussion, før vi har noget mere kjendskab til den enkelte enzymvirknings virkelige art og natur, end vi for tiden har. Man kunde efter min mening med lige stor ret formode, at chymo- sinet var identisk med et hvilketsomhelst af de proteolytiske enzymer, som kan optræde sammen med det; men da kunde man lige godt sløife det som selvstændigt enzym. I Martin Jaco by: Ueber Beziehungen der Verdauungswirkungen und der Labwirkung, samt Zur Kenntnis der Fermente und Antifermente. Biochemische Zeitschrift. Bd. I—IV. 1906 — 07. 2 W. Sawjalow: Zur Frage nach der Identität von Pepsin und Chymosin. Aoppe- Seylers Zeitschrift. Bd. XLVI. 1905. S. 307. ? I. Wohlgemuth: Untersuchungen über den Pankreassaft des Menschen. II Mitteilung. Biochemische Zeitschrift. Bd. 1. 1907. 9. 356. 6 SIGVAL SCHMIDT-NIELSEN. M.-N. KI. Det yderst mangelfulde kjendskab, vi hidtil har havt over de foran- dringer, som finder sted ved løpets indvirkning paa kaseinet, foranledigede mig for over 3 aar siden til at paabegynde en undersegelse herover, for om muligt paa denne vei at vinde en opfatning af den fysiologiske betyd- ning i sin almindelighed eller ogsaa den betydning for fordoielsens ke- miske fysiologi, løpet har eller maa antages at have. Jeg maa erkjende, at de undersøgelser, jeg i de følgende sider skal behandle, ikke har ført mig til nogen forstaaelse af løpets fysiologiske betydning. Ei heller er der 1 den forløbne tid andetstedsfra kommet undersøgelser, der kan være til veiledning ved bedømmelsen af dette spørgsmaal. Men tiltrods herfor vover jeg dog at tro, at mine undersøgelser har ført et stykke paa vei, forsaavidt som jeg har lykkedes at føre beviser for, at den kemiske proces, som finder sted, bestaar i en eiendommelig hydro- lytisk spaltning. Samtidig hermed maatte jeg selvfølgelig ogsaa tage stand- punkt til spørgsmaalet, om løpet overhovedet eksisterer som et selvstændigt enzym. Den første del af dette arbeide kommer derfor til at behandle en række undersøgelser, hvormed jeg tror mig med sikkerhed at have vist løpevirkningens selvstændighed, forsaavidt som jeg med negativt resultat har behandlet spørgsmaalet, om pepsin og løpe er identiske enzymer. Spørgsmaalet, om trypsin og løpe staar 1 nogen forbindelse med hver- andre, har jeg som oven nævnt foreløbig anseet det upaakrævet at optage til diskussion, ei heller om der bestaar nogen forbindelse mellem løpe og andre proteolytiske enzymer. 1908. No. 9. OM LØPETS FYSIOLOGISKE KEMI. 7 Er løpe og pepsin identiske enzymer? Som jeg allerede har nævnt, er det ikke tilstrækkeligt bevis for iden- titeten af pepsin og løpe, at det lykkes at paavise en parallelitet af mæng- den af de to enzymer i naturligt forekommende substrater. Der maa ogsaa stilles den fordring, at de to virkninger altid skal være parallele. Det maa saaledes ikke være muligt ved et eller andet indgreb at ophæve den ene af de to virkninger, medens den anden blir uforandret. Ved mine forsøg har jeg netop søgt at fremkalde en saadan forsvinden af den ene egenskab og derved benyttet mig af en gammel iagttagelse af Hammarsten, at en mavesaft gjennem nogle dages ophedning ved legems- temperatur kan gjøres løpefri. Inden jeg imidlertid gaar over til at referere Hammarstens gamle observationer og de nye undersøgelser, disse foranledigede mig at udføre, vil jeg erindre om, at det helt siden Hammarstens opdagelse af løpe- enzymet altid har været alment anerkjendt, at dette enzym udfører sit karakteristiske arbeide, nemlig omdannelsen af kasein i parakasein, ved en for lakmus neutral reaktion, eller, hvis man tager hensyn til melken og dens fosfater, rettest ved en amfoter reaktion. For pepsinets vedkommende derimod er det alment anerkjendt, at det er fuldstændigt uvirksomt paa æggehvidestoffene ved neutral reaktion, altsaa ogsaa paa kaseinoplosninger, idet dette enzym for at kunne udfolde sin æggehvidespaltende virksomhed antages at fordre en sur reaktion eller, korrekt udtrykt, nærværelsen af disponible vandstofioner. Der findes forøvrigt i den ældre literatur (Hammarsten og Courant) angivelser om, at melkekoagulationen, til- trods for selve løpeenzymets kolossale ømfindtlighed for alkali, dog skal kunne finde sted i en svagt alkalisk melk. Jeg har selv udført en del forsøg herover, men indskrænker mig her til at omtale et forsøg, hvor jeg ved tilsætning af dinatriumfosfat forandrede melkens amfotere reaktion til en alkalisk. Forsoget er sammemstillet i tabel I. 8 SIGVAL SCHMIDT-NIELSEN.' M.-N. Kl. Tabel 1. Melkekoagulation ved alkalisk reaktion. I 2 | = Il = é ! Forsogsoplosningens | å Forsøgsopløsning : = P = Mysens reaktion paa reaktion paa | - | Koagulations- | ee wen SUE | ua Todt läk- blant lak- 54 rødt Jak- | blaat lak- Na, HPO, muspapir muspapir muspapir muspapir —! ae Spice ode Ne ECC: + SE | 5 min, + ae 8 — SE = || mø = ae + ENE == + fe We de ie SP: 180 + = 8 — 1.5 — 0.5 — == + | ca. 30 — + | + eh 2.0 TN po — Ar Ir | 360 — == | ll | I tabellen er en blaafarvning betegnet med +, tegnet + betyder, at lakmuspapiret forholder sig som ved befugtning med en draabe destilleret vand. Til disse prøver sattes 0.2 cc. af en og samme løpeopløsning. Det vil sees, at samtlige med fostat tilsatte prover fra begyndelsen af har reageret sikkert alkalisk ligeoverfor lakmus, og at iallefald en af prøverne tiltrods for, at der under koagulationsprocessen sker en forskydning af reaktionen mod den sure side, dog efter dennes slutning har vist en for lakmus al- kalisk reaktion. | modsætning til, hvad tilfældet er med pepsinet, skulde der saaledes ikke være tvivl om, at løpet kan virke i fuldstændigt fravær af disponible vandstofioner. Jeg medgir, at en undersøgelse af et saa-pas vigtigt spørgsmaal skulde fordret en sikrere fastsættelse af reaktionen end ved hjælp af lakmus. Men den besværlige undersøgelse ved hjælp af gaskjæder fandt jeg ikke anledning til at udføre. Og med lakmus kommer man jo forøvrigt erfaringsmeessig det elektrokemisk neutrale punkt saa nære som muligt uden en saadan vidløftig undersøgelse. Mine (i 1906 udferte) undersogelser ! er uafhængig af mig blevet bekræftede af M. van Herwerden? ved en i sommer udført undersøgelse. Disse enkle under- søgelser maa kunne anvendes som en værdifuld støtte for den opfatning, at pepsin og løpe ikke er identiske enzymer, men de kan dog paa den anden side ikke anvendes som afgjørende bevis. 1S. Schmidt-Nielsen: Zur Kenntniss des Kaseins und der Labgerinnung. Upsala Läkareför. Förh. N. F. Bd. XI. Suppl. 1906. S. 22. ? M. van Herwerden: Beitrag zur Kenntnis der Labwirkung auf Casein. Hoppe- Seylers Zeitschrift. Bd. LU. 1907. S. 184. kål 1908. No. 9. OM LØPETS FYSIOLOGISKE KEMI. 9 Hvis vi vil opretholde den gamle definition paa løpet, at det skal virke ved neutral reaktion, er det et stort spørgsmaal, om man idethele- taget skulde behøve at tillægge Pawlows undersøgelser over pepsin og løpe nogen værdi. Sagen er nemlig den, at Pawlow har udført alle sine undersøgelser direkte med den sure mavesaft og saaledes arbeidet med en melkenzymblanding indeholdende flere tiendedels pro mille saltsyre. Man ved jo, at syrer i særdeles høi grad befordrer den enzymatiske melke- koagulation. Med den vekslende mængde tilsat mavesaft faar blandingen en forskjellig aciditet; derved vil. ogsaa forøgelsen af koagulationstiden for de forskjellige prøver blive en forskjellig. Det vil altsaa synes, som om det grundlag, Pawlow har havt for sine vidt gaaende slutninger, ikke er i overensstemmelse med de mest elementære fordringer, man burde have ret til at stille. Det maa endvidere erindres, at man har al grund til at antage, at løpe fra forskjellige steder ikke er identiske. Saaledes maa man jo antage, at cynarasen, artiskokkens melkekoagulerende enzym, er helt forskjelligt, idet det ved immuniseringsforsøg gir et paa almindeligt chymo- sin uvirksomt antienzym, samt at man anser kalvemavens for at være det typiske chymosin, medens Pawlow har udført sine undersøgelser paa hundemavesaft, uden at det hidtil er vist, om hunden har et virkelig typisk chymosin. Hammarstens! iagttagelser over løpets forandring ved ophedning var i korthed den, at en sur mavesaft, der i sin native tilstand efter fore- gaaende neutralisation koagulerede melk (i forholdet 1 del mavesaft til 5 dele melk) i løbet af nogle minuter, efter nogle dages ophedning til legems- temperatur ikke længere besad ævnen til at koagulere melk, medens den fremdeles var i besiddelse af æggehvideopløsende ævne. Medens altsaa løpet var destrueret, havde pepsinet vist sig mere modstandskraftigt. Men tilsattes paanyt saltsyre til den ophedede, derefter neutraliserede mavesaft, viste det sig, at den kunde koagulere melk, og dette antog Hammar- sten var at forklare saa, at pepsinet ved sur reaktion var i besiddelse af en melkekoagulerende ævne. Da der i den tyske literatur om denne iagt- tagelse ikke findes mere end Hammarstens eget knappe autoreferat i Maly's Jahresbericht, hvor han siger: »Obwohl das Pepsin in einer neutralen Flüssigkeit ganz ohne Einfluss auf die Milchgerinnung ist, kann ! Olof Hammarsten: Om mjölk-ystningen och de dervid verksamma fermenterna i magslemhinnan. Upsala Läkareförenings Förhandlingar. Bd. VIII. (1872—73). S. 8. * Malys Jahresbericht. Bd. II (1874). S. 118. 10 SIGVAL SCHMIDT-NIELSEN. M.-N. Kl. man ihm also in saurer Lösung eine derartige Wirkung nicht ganz ab- sprechen<, er den blevet fuldstændig overseet. Men da den ved Paw- lows paastande har faaet aktuel interesse, har det sin interesse at frem- drage, hvad Hammarsten allerede for 35 aar siden iagttog. Hvis det forholder sig saa, som af Hammarsten formodet, nemlig, at pepsin ved sur reaktion virker koagulerende paa melk, da er den af Pawlow iagt- tagne parallelitet en aldeles selvfølgelig sag, men ogsaa i samme øieblik fuldstændig uanvendbar som et bevis for de to enzymvirkningers identitet. Ved opvarmning til legemstemperatur siger Hammarsten (l. c. s. 80— 82) »förstöres nämligen löpet, under det att pepsinet stannar qvar, och, om en sådan, långe vårmd, våtska neutraliseras, kan den stå i flera timmar med mjölk, utan att blandningen löpnar. Göres den neutraliserade, förut vårmda, infusionen deremot ater sur till o.1 Yo WC/ och blandas med mjölk i förhållandet 1 : 5, så lépnar den inom kortare eller långre tid allt efter den olika pepsinhalten i blandningen. Genom att under 48 timmar varma! en af saltsyra, 0.25 Yo HCI, sur infusion på kalfmage förstörde jag salunda löpet så fullstandigt, att blandningen af den neutraliserade in- fusionen och mjölk löpnade först efter 6 timmars och to minuters förlopp. Den vårmda, derefter neutraliserade och sedan till 0.1 % HC! surgjorda infusionen delades sedan i 2 prof, af hvilka det ena under ett par timmar varmdes till 80° C., och det visade sig då, att detta sista, vårmda, sura prof löpnade mjölk först efter 5 timmar och 33 minuter under det att det ikke vårmda sura profvet ystade mjölk pa 12 minuter. Häremot invånder kanske någon, att, da löpet verkar kraftigast vid sur reaction, det möj- ligen icke varit fullståndigt förstördt i detta fall, men funnits i så ringa mångd, att det varit overksamt i den neutrala blandningen, men vål kunnat orsaka löpnandet vid sur reaction. Hårpå kan dock svaras att, om en mjölkblandning löpnar i vårme först efter 6 timmars förlopp, ingenting be- råttigar till det antagandet, att löpe finnes med. Annu båttre vederlågges dock denna invåndning af det kontrollförsök jag anstållde med samma mjölk under i öfrigt samma förhållanden. En ren pepsinfri lösning af löpe? utspåddes, tills den neutrala mjölkblandningen ystade sig efter 45 minuters förlopp, derefter gjordes resten af denna utspådda fermentlösning sur till o.1 % HCI, blandades med mjölk, och denna blandning löpnade på 20 minuter. Sålunda, en pepsinfri löpehaltig vätska, som vid neutral reac- tion coagulerade mjölk paa 45 minuter, verkade vid sur reaction först efter 20 minuters förlopp. Icke alltid verkar den pepsinhaltiga, sura vät- i Ved legemstemperatur. ? Fremstillet ved hjælp af H—ns magnesiummetode. Anm. af forf. 1908. No. 9. OM LØPETS FYSIOLOGISKE KEMI LI skan lika snabbt, som i det hår ofvan omnåmnda försöket; vid större pepsinhalt verkar den snabbare, vid mindre långsammare. Vidare verkar pepsinet mycket hastigare vid en högre ån vid en lågre syregrad. Man kan blanda 1 vol. surt vatten eller vid hög temperatur vårmd infusion af syregraden 0.2 Yo HC! med 5 vol. mjölk, utan att en sådan blandning ystar sig på 2 timmar, men, om man dermed jemför 2:ne prof af samma pepsinhaltiga vatska, det ena af syregraden o.1 det andra af 0.2 % HCI, skall man finna, att bada de senare profven coagulera inom kort tid, men det suraste ojemförligt mycket hastigare ån det mindre sura. Alla de för- sök jag anstållt, hafva sålunda visat, att syra och pepsin tillsammans verka kraftigare på mjölk ån syra ensam, och man måste sålunda tillskrifva åfven pepsinet en rol vid mjölkystningen, så framt man icke vill antaga, att hår år fråga om ett nytt, med pepsinet beslågtadt, ferment, ett antagande som vål kan anses vara öfverflödigt. Men om pepsinet sålunda icke år alldeles overksamt vid mjölkystningen, synes dock denna dess verkan vara af underordnad vigt och framtråda tydligare endast vid större fermenthalt hos våtskan eller vid högre syregrader.* Det er disse iagttagelser, som jeg har taget som udgangspunkt for mine undersøgelser. Jeg ophedede svagt saltsure infusioner paa slim fra spædkalvers lopemave saa længe ved 40°, at infusionen efter en omhygge- lig neutralisation med "/,, NaOH og lakmus som indikator behøvede en 4 å 6 timer for at koagulere melk, naar der til koagulationsforsøget an- vendtes ı del neutral saft paa 5 dele melk. Denne opvarmede, siden neutraliserede mavesaft med meget liden løpeævne betegner jeg som op- løsning A. En anden del af den samme sure infusion, der ikke var bleven opvarmet, blev ligeledes neutraliseret med den selvsamme "/, 4 NaOH med lakmus som indikator og derefter fortyndet saa meget, at den under nei- agtig de samme forsøgsbetingelser som anvendt for opløsning A koagu- lerede neutral melk i omtrent lige lang tid som denne. Den saaledes vundne fortyndede infusion betegner jeg som opløsning 2. Oplesning 4 og opløsning B virker altsaa ved neutral reaktion prak- tisk talt lige kraftigt paa melk og indeholder derfor, i overensstemmelse med den definition, som er givet for chymosin, lige store mængder af dette enzym. Hvis det nu forholdt sig saa, at vi i mavesaften kun havde at gjøre med et eneste enzym, men som ved neutral reaktion frem- kaldte melkekoagulationen, ved sur en æggehvidefordøielse, hvad skulde vi vente, om vi isteden for at studere deres indvirkning paa neutral melk surgjorde opløsningerne og lod de sure opløsninger virke paa melk under fuldstændig ensartede forsøgsbetingelser? Eller jeg lod begge de sur- gjorte oplosninger virke paa fibrin? Vi maatte selvfølgelig finde, at den 12 SIGVAL SCHMIDT-NIELSEN. M.-N. Kl. sure melk-enzymblanding i begge tilfælde koaguleredes paa omtrent lige lang tid, og at begge opløsninger fordøiede fibrin med praktisk talt samme hastighed. Men hvis nu denne forudsætning ikke slog til? Hvis det for eksem- pel skulde vise sig, at den ene af oplosningerne, f. eks. opløsning A, baade fordøiede fibrin kraftigere og koagulerede melken raskere end opløsning B, da var det jo ikke længere muligt at tro paa en identitet mellem de to enzymvirkninger; thi det forudsætter, at begge ikke alene fra begyndelsen skal være tilstede i lige udstrækning i de to prøver, men ogsaa forblive det, saafremt der ikke indføres stoflige forandringer, der kan virke hin- drende paa selve processen. (Stoflige forandringer udenfra, f. eks. tilførsel af nye stoffe til systemet, er uden betydning saalænge de kun indvirker paa enzymet.) — Men samtidig vilde der ogsaa være leveret et bevis for, at der i disse opløsninger maatte findes et andet melkekoagulerende enzym end løpe, og dette andet melkekoagulerende enzym maatte være virksomt ved sur reaktion. Efter denne plan har jeg nu anstillet en række forsøg. Før jeg gaar over til at omtale de derved vundne resultater, maa jeg omtale en del af forsøgsdetaljerne. De friske løpemaver fra spædkalv blev først grundig afvaskede i rindende vand, saaledes at slimhinden var fuldstændig befriet fra alle synlige partikler. Derefter bortskares pylorusdelen og fra fundus- delens folder afskrabedes kjærtelskiktet ved hjælp af et uhrglas. Dette for- deltes i sin ro-dobbelte mængde 5 900 saltsyre og fik henstaa paa is nat- ten over. Derefter fortyndedes med lige volumina vand og filtreredes. Den saaledes erholdte mavesaft fortyndedes med lige dele 2.5 Voig salt- syre og deltes i to portioner. Hovedportionen ophededes i rugekasse ved en temperatur fra 40—42* C. i løbet af 1 til 3 dage, medens den anden portion, der skulde tjene som kontrol eller sammenligningsprøve, blev for- varet ved 0° C. Af den opvarmede portion udtoges daglig smaaprøver, som efter foregaaende afkjøling neutraliseredes omhyggeligt og derefter undersøgtes paa sin løpeævne. Da denne var bleven tilstrækkelig liden, kunde de egentlige forsog anstilles. Nu blev saavel den opvarmede por- tion som den ved 0° C. opbevarede kontrolportion paa noiagtig den samme maade neutraliseret ved en særdeles omhyggelig titrering med "/19 NaOH med lakmus som indikator. Dele af kontrolportionen blev derefter for- tyndet saa meget, at de under de selvsamme forsøgsbetingelser koagu- lerede neutral melk paa lige lang tid som den opvarmede, siden neutrali- serede prøve. Paa denne maade erholdtes de oven omtalte forsøgsopløs- ninger Å og B, 1908. No. 9. OM LØPETS FYSIOLOGISKE KEMI. ro Hvad udførelsen af koagulationsforsøgene angaar, gjør jeg udtrykkelig opmærksom paa, at de i alle serier er udførte paa nøiagtig samme maade. Til hvert forsøg anvendtes ro cc. melk og 2 cc. enzymopløsning. Melken var fuldstændig fersk, et par timer gammel, uskum- met komelk. Forsøgene udførtes paa den maade, at de 2 cc. enzymopløsning afmaaltes i et reagensrør, hvorefter de afmaalte to cc. melk tilsattes fra et maaleglas, hvorefter røret luk- kedes med en kautschukkork samt rystedes ganske sagte, hvorefter det straks nedsattes i det paa 38—40° C. indstillede vandbad. De til en og samme forsogsserie hørende prøver sattes igang i rækkefølge med det kortest mulige tidsmellemrum. For hver enkelt prøve no- teredes tiden, da røret nedsattes i vandbadet. Enkelte forskere har foretrukket at anvende en til 40? forvarmet melk til koagulationsforsøgene og regner koagulationstiden fra det øieblik, melken tilsættes. Jeg tror, at den af mig anvendte fremgangsmaade, naar man arbeider omhyggeligt, gir fuldstændig lige stor nøiagtighed. Den er desuden behageligere. Som bekjendt surner almindelig melk, naar den faar henstaa ved legemstemperatur, i løbet af en 10—12 timer eller derover. Og ved en tilstrækkelig hoi koncentration af de dannede organiske syrer (væsentlig melkesyre) indtræder en spontan koagulation, hvilket ikke har noget med koagulationen med løpe at gjøre, idet det kun dreier sig om en udfældning af uforandret kasein, idet syren berover det det alkali, som holder det „oplost“. Naar jeg nu ved mine forsøg maa strække koagulationen ud over et tidsrum af 5—6 timer, vil man have ret til at antage, at den af mikrober bevirkede spontane syredannelse, selv om den ikke fører til en udfældning af kaseinet, dog kan have en indflydelse paa de enzymatiske processer, jeg vilde studere. Dette kan ikke bestrides; men paa den anden side vil jo forholdene i parallelproven (B) forandres paa samme maade som i hovedproven (4). Og da det hele kun kan og maa dreie sig om relative værdier, har jeg foretrukket at arbeide med den native melk, istedenfor som enkelte forskere, som f. eks. Pawlow, at holde mikrobevirkning borte ved hjælp af forskjellige antiseptika. Sagen er nemlig den, at de fleste antiseptika foruden paa mikroberne ogsaa kan paavirke enzymerne, og jeg har derfor med flid undgaaet dette. Koagulationsforsøgene ved sur reaktion er ogsaa udført paa den netop omtalte maade. Istedenfor paanyt at surgjøre de neutraliserede forsøgsopløsninger har jeg foretrukket at fortætte melken med en modsvarende mængde saltsyre (i almindelighed 0.4 Y» HC), og derefter føiet denne til den i forveien afmaalte neutrale enzymopløsning. Men melk-saltsyre- blandingen var tilberedt nogle øieblikke før paabegyndelsen af hver enkelt serie". Ved denne fremgangsmaade faaes de samme værdier, som om enzymopløsningen først surgjordes og koagulationsforsøget derefter udførtes med neutral melk. Naar det som ved mine for- søg gjælder serier af bestemmelser, tror jeg, at nøiagtigheden for hver serie blir større. Hvad endelig angaar forsøgsopløsningernes æggehvidefordøiende ævne, har jeg fastsat denne ved hjælp af fordøielsesforsøg med karminfibrin fremstillet efter Griitzner ved en salt- syregrad af I 99. Til det oiemed indveiedes nøiagtig 1 gram af et med 1 9/5, saltsyre tilberedt, siden mellem filtrerpapir vel udpresset karminfibringelé, som fordeltes i 10 cc. af den neutrale forsøgsopløsning. Denne fortsattes nu med 10 cc. 2 09 saltsyre, hvorved fordøielsesforsøget kom til at finde sted ved en syregrad af 1 y Som maal for opløsningernes fordøielses- ævne har jeg i almindelighed observeret den tid, som ved værelsestemperatur var nødven- dig for at faa den hele fibrinmængde opløst. I enkelte tilfælde har jeg ogsaa fastsat den farveintensitet, som opløsningen havde faaet efter en bestemt tid, ved sammenligning med den Grützner'ske skala. De efter den omtalte forsøgsanordning * vundne resultater er sammen- stillet i tabellerne II—VI, der optager forsøg udførte paa 5 forskjellige kun- ‘ Ved særskilte forsøg over systemet melk-saltsyre kunde jeg ved frysepunktsbestemmelser forøvrigt vise, at systemet allerede efter faa minuter var i ro. * P. Grützner: Neue Untersuchungen über die Bildung und Ausscheidung des Pepsins. Habilitationsschrift. Breslau 1875. 3 Cfr. S. Schmidt-Nielsen: Uber die vermeintliche Identität von Pepsin und Chy- mosin. Hoppe-Seylers Zeitschr. Bd. XLVIII. 1906. S. 92— 100. 14 SIGVAL SCHMIDT-NIELSEN. M.-N. KI. Jeg erindrer paanyt om, at med forsøgsopløsning A forstaaes den ophedede mavesaft, med 5 den ved fortynding erholdte kontrol- eller sammenligningsprove. »Neutral melkekoagulation« betegner den forsøgs- anordning, hvor lopeævnen fastsættes paa nativ melk med en neutral enzymoplosning, »sur melkekoagulation«, at koagulationsforsoget er udfort paa en med 0.4 °/00 HC/ forsat melk med en neutral enzymopløsning. Tabel II. Forsog med kalvemavesaft nr. ı: Oplosning 4: Oplosning B: Neutral melkekoagulation . . . . . 370 min. 355 min. Sur — D — CT 6 — | EE — lepine RES 3 timer 80 timer. Tabel III. Forsøg med kalvemavesaft nr 2: Opløsning 4: Opløsning Bb: Neutral melkekoagulation . . . . . 420 min. 360 min. Sur — 9 — ME Å -18 — 250 — Mestre 5 5 4 6 o So = 3—4 timer 80 timer Tabel IV. Forsøg med kalvemavesaft nr. 3: Opløsning 4: Opløsning B: Neutral melkekoagulation . . . . . 300 min. 300 min. Sur — » — VE Ter: Su 200 — Ren simignGensSe 3 6 of ao o o o © 2 timer 30 timer Tabel V. Forsøg med kalvemavesaft nr. 4: Opløsning 4: Opløsning B: Neutral melkekoagulation . . . . . 300 min. | 220 min. Sur —»— SNK, %- TON — 25 — Bepsmfordøresef 2 DE Pre 2 timer 36 timer 1908. No. 9. OM LOPETS FYSIOLOGISKE KEMI. I on Tabel VI. Forsog med kalvemavesaft nr. 5: Oplosning A: Oplosning B: Neutral melkekoagulation . . . . . 280 min. 300 min. Sur —ı— Å . . . . IO = 45 — Pepsinfordøielse . . . . ++ . . 5 timer 75—80 timer Foruden disse fuldstændige forsog har jeg i tabellerne VII og VIII sammenstillet tvende forsøg, der er udført med samme mavesaft som i forsøget tabel nr. II, men med andre fortyndingsforholde og en anden melk. Tabel VII. Forsøg med kalvemavesaft nr. 1: Oplosning A: Opløsning B: Neutral melkekoagulation . . . . . 300 min. 165 min. Sur —» — AEE 5 8 — 40 — Tabel VIII. Forsøg med kalvemavesaft nr. 1: Opløsning 4: Opløsning B: —,—— it Neutral melkekoagulation . . . . . 250 min. 270 min. Sur —» — 2 å HEr 81 — 180 — I samtlige disse som i en række af andre lignende forsøg, som jeg anser det overflødigt at gjengive, har jeg nu altid fundet det samme resul- tat nemlig, som det med stor tydelighed fremgaar af tabellerne, at oples- ning Å tiltrods for, at den ved neutral reaktion viser den samme! eller en mindre koagulationsævne end opløsning 3, dog besidder en ganske ander- ledes kraftig koagulationsævne end B, naar forsøget udføres ved sur reak- tion, og at opløsning Å ogsaa stadig viser en betydelig kraftigere ægge- hvidefordøiende ævne. Mange vil kanske anse disse forsøg mindre beviskraftige, fordi koagula- tionsforsøgene ved neutral reaktion har strukket sig over et saapas langt ' Hertil regner jeg ogsaa forsøgene i tabel VI og VIII tiltrods for, at A her udøvede en lidt kraftigere virkning. 16 SIGVAL SCHMIDT-NIELSEN. M.-N. Ki. tidsrum, at man kunde befrygte, at jeg overhovedet ikke havde en enzym- virkning, men en spontan syrekoagulation, idet jeg, som i forsøgsanord- ningen nævnt, undlod at forsætte melken med antiseptika. Dette er imidler- tid sikkert ikke tilfældet, idet der ved alle koagulationsforsøg altid blev anstillet parallele kontrolforsøg, hvor en nativ eller med saltsyre tilsat melk behandledes med enzymopløsningen 1 kogt tilstand under nøiagtig de samme forsøgsbetingelser som hovedprøven. Det viste sig altid, at blindprøven først koaguleredes flere timer senere end den enzymholdige hovedprøve, at det med andre ord altid har været en enzymatisk koagula- tion, der er registreret 1 forsøgene. Tiltrods for dette vil man kunne indvende, at der ikke ved ophednin- gen er bevirket en destruktion af det ved neutral reaktion melk koagu- lerende enzym, men at der isteden ved ophedningen er dannet antilegemer, som gav anledning til de fundne resultater. Man kunde nemlig, om man forudsatte, at pepsinet virkelig var det enzym, som ved neutral reaktion koagulerede melken, tænke sig, at de eventuelt ved ophedningen dannede antilegemer kun var virksomme ved neutral reaktion, at med andre ord forbindelsen enzym-antilegeme dissosieredes ved sur reaktion, og at de eventuelt nydannede antilegemer saaledes hverken forhindrede pepsin- fordøielsen eller den sure melkekoagulation, medens de bragte den neu- trale melkekoagulationsævne hos mavesaften til tilsyneladende at forsvinde. Denne antagelse kunde synes saa meget mere plausibel, som Schwarz! har troet sig at kunne vise, at der ved ophedning af maveinfusioner dannes antipepsin. Ihvorvel jeg føler mig alt andet end overbevist om rigtigheden af Schwarz's forsøg, fandt jeg mig ikke opfordret til ved denne anled- ning at gjøre en speciel undersøgelse herover; men denne mulighed maatte dog prøves ved nogle forsøg, hvoraf jeg meddeler et par. Forsøg nr. IX: Af en kraftigt virkende, ikke opvarmet, neutrali- seret kalvemaveinfusion blev en portion fortyndet med sit 8-dobbelte vo- lum af en ophedet (altsaa løpefattig) siden neutraliseret infusion, medens en anden portion blev fortyndet med en kogsaltopløsning af tilsvarende styrke. Med disse tvende opløsninger anstilledes koagulationsforsøg paa neutral melk paa vanlig maade øieblikkelig efter blandingen. Det viste sig, at de havde en koagulationstid af henholdsvis 18 og 14 minuter, saaledes en ringe forskjel. For at se, om den eventuelle antivirkning behøvede nogen tid for at gjøre sig gjældende, undersøgtes blandingernes koagula- tionsævne paanyt efter henholdsvis 1/2 time og 24 timer. Koagulations- tiderne var fremdeles de samme, nemlig henholdsvis 18 og 14 minuter. 1 Osw. Schwarz: Zur Kenntniss der Antipepsine. Hofmeisters Beiträge. Bd. VI. 1905. 8. 524, ji 1908. No. 9. OM LOPETS FYSIOLOGISKE KEMI. 17 Forsog nr. X: Dette forsøg udfertes paa nøiagtig den samme maade som ovenstaaende forsog IX, men med anden mavesaft og anden melk. Straks efter blandingen var koagulationstiderne for begge prøver 11 minuter og efter 24 timers henstand for begge prøver 10 minuter. Det vil heraf indsees, at den betydelige forlængelse af løpetiden ved neutral reaktion for de ophedede mavesaftprøver ikke kan fremkaldes der- ved, at der ved ophedningen dannes antilegemer. Men dermed er det dog ikke bevist, at løpet er tilintetgjort. Den mulighed er ikke uden videre udelukket, at løpet er overført i en ny modifikation, der ikke kan udfolde sin melk koagulerende ævne ved neu- tral reaktion. Jeg skal længere ned komme tilbage til denne mulighed. Men for det spørgsmaal, som her i første række interesserer os, er det aldeles ligegyldigt, om løpet er destrueret, eller om det er overført i en ny modifikation, med nye egenskaber. Det, som for det spørgsmaal, jeg maatte stille mig, nemlig om pep- sin og løpe er identiske enzymer, er det afgjørende, var, om der eksisterede en parallelitet mellem den melkekoagulerende ævne ved neutral reaktion og den æggehvidefordøiende ved sur reaktion. Af tabellerne vil det til fuld evidens fremgaa, at der ikke eksisterer nogen parallelitet mellem »neutral melkekoagulation« og »pepsinfordeielse« for henholdsvis opløsning Å og opløs- ning B. Der maa med andre ord være to forskjellige enzymvirkninger. Jeg anser mig derfor berettiget til at slutte: Det enzym, der koagulerer neutral melk, chymosin, kan ikke være identisk med pepsin. Naar det af tabellerne II VIII fremgaar, at enzymopløsninger, der ved neutral reaktion har omtrent samme løpeævne, ved sur reaktion viser sig saa aldeles forskjellige, saa er det indlysende, at der maa findes mere end et melkekoagulerende enzym i disse opløsninger. Man har følgende muligheder: enten er løpet omdannet i en ny modi- fikation, der kun virker ved sur reaktion, eller ogsaa virker pepsinet eller et tredie hidtil ukjendt enzym koagulerende paa melk ved sur reaktion. Denne sidste mulighed kan forst da tages op til diskussion, naar de to første er helt udelukkede. Hvad den første mulighed angaar, ligger det nærmest for haanden at tænke paa Bang's parachymosin), idet dettes virkning i en ganske spe- ‘ Ivar Bang: Über Parachymosin, ein neues Labferment. Pflügers Archiv. Bd. LXXIX. 1900. S. 425. Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1908. No. o. 2 18 SIGVAL SCHMIDT-NIELSEN. M.-N. Kl. ciel grad befordres i nærvær af smaa mængder klorcalcium, og dette stof maa dannes i melken ved tilsætning af saltsyre. Da som sagt en af de mest karakteristiske kjendetegn for parachymosin er, at det virker let og kraftigt paa neutral melk efter tilsætning af kalksalte, har jeg for at prøve muligheden af, om parachymosin kunde være dannet, istedenfor at neutrali- sere de opvarmede mavesaftprøver med "/, ) NaOH neutraliseret dem med calciumkarbonat. Naar jeg anvendte de saaledes neutraliserede opløsninger til melkekoagulationsforsøg ved neutral reaktion i forholdet 1 : 5, viste det sig, at en koagulation selv ved 38° først indtraadte efter flere timers for- løb. I andre forsøg arbeidede jeg med paa vanlig maade med natronlud neutraliseret ophedet mavesaft, men tilsatte 1 °/oo CaC/, til melken. Til- trods for dette, der efter Bang skal virke særdeles kraftigt befordrende paa parachymosinet, fandt der ingen veesentligere forøgelse af koagulations- tiden sted, idet denne fremdeles var flere timer. Mine iagttagelser taler saaledes imod, at der ved ophedning til legemstemperatur sker en om- dannelse af chymosin til parachymosin. Hvorvidt det tiltrods herfor kan være saa, at chymosinet er omdannet i en ny modifikation, der kun virker ved sur reaktion, eller om der skulde findes et tredie hidtil ubekjendt proteolytisk enzym i maveinfusionerne, staar 1 et saa nære forhold til spørgsmaalet, om pepsinet ved sur reaktion udøver en melkekoagulerende virksomhed, at dette spørgsmaal egentlig kun kan gjøres til formaal for specielle undersøgelser, naar det er afgjort, at en pepsinvirkning er udelukket. Hvis det var saa, at pepsinet var det ved den sure melkekoagulation udslaggivende enzym, maatte der med saa løpefattige opløsninger som de, hvormed jeg har arbeidet, eksistere en tydelig parallelitet mellem denne og pepsinfordøielsen. De i tabellerne III—VI meddelte data kan ikke give sikre oplysninger herom, idet der til de forskjellige serier har været an- vendt en forskjellig melk og delvis ogsaa et forskjelligt karminfibrin, hvor- for de ikke gjensidig kan sammenlignes. Jeg har derfor anstillet spe- cielle forsøg for at afgjøre, om der eksisterer en parallelitet mellem fibrin- fordøielse og sur melkekoagulation. Imidlertid har jeg ikke saa mange forsog herover, at jeg anser mig berettiget til at drage nogensomhelst be- stemt slutning. Den metodik, som maa anvendes, er derhos temmelig usikker. Jeg anfører derfor ingen forsøgsdata, men nøier mig med at an- føre, at det ikke har lykkedes mig at vise, at pepsinet i fravær af chymosin enten alene eller sammen med et hidtil ukjendt enzym bevirker den »sure melkekoagulation«. Det spørgsmaal er jo forøvrigt af under- ordnet betydning for vort hovedspørgsmaal. 1908. No. 9. OM LOPETS FYSIOLOGIEKE KEMI. 19 For det almindelige løpe, som det typisk erholdes fra kalvemaven, er det karakteristisk, at koagulationstiden ved neutral reaktion fordobles, naar enzymmaengden aftager til det halve, at med andre ord produktet af enzym- koncentration og koagulationstid er konstant. Denne lov har vist sig at gjælde saavel for korte koagulationstider f. eks. nogle faa minuter som for flere timer lange koagulationstider. Hvorledes »løpningsloven< eller løpets tidslov forholder sig ved sur reaktion, er saavidt mig bekjendt hidtil ikke undersøgt. Det er jo ogsaa en særdeles vanskelig undersøgelse, idet den med nødvendighed fordrer et rent chymosinpræparat. Det enzym eller den blanding af enzymer, som findes i mavesaften, og som gir anledning til den sure koagulation, lader sig lettere undersøge i denne henseende, idet det typiske løpe fjærnes ved ophedning til legemstemperatur. Jeg har gjort nogle forsøg med opvarmede mavesaftprøver for at faa et indblik i den virkningslov, de følger. Koagulationstiden bestemtes ved 38—40° C. med 10 cc. melk og 2 cc. enzymopløsning efter den oven- for s. 13 beskrevne forsøgsanordning. For at gjøre forsøgsbetingelserne mest muligt lige blev kogt, neutraliseret mavesaft anvendt istedenfor vand som fortyndingsvædske. Tabel IX. Forsøg over enzymkoncentrationens indflydelse ved sur reaktion: : Opvarmet Melk tilsat : F å - Å 0.3 % siden neutrali- Kogt (neutral) Enzym- Koagulations- ee beg seret mave- maveinfusion koncentration tid eit. : = infusion (er = 6 = t. ec, || | ce | 10 2 o I 23 min. 23 = 1 10 I I 0.5 135 — 67 = 3 10 0.5 1.5 0.25 ubestembar — Tabel X. Forsog over enzymkoncentrationens indflydelse ved sur reaktion: = Melk tilsat Opvarmet | 0.3 "/og siden neutrali- Kogt (neutral) | Enzym- Koagulations- saltsyre seret mave- maveinfusion | koncentration tid Git infusion cc. || — 0 = |: cc. | F ce. - — an nr — : —- — — — —— nn 10 2 o I 93 min. | 94 = 1 = x 0.5 39.4477 173=2 — Oo ° uw on o © ca n = wo ° ° | I on og 20 SIGVAL SCHMIDT-NIELSEN. M.-N. KI. Disse to forsøg viser, at den tidslov, som gjælder for løpe ved neu- tral reaktion, ikke gjælder for den sure melkekoagulation, hvad enten den nu fremkommer ved en virkning af pepsin, forandret chymosin eller et nyt enzym. Men da man ikke kjender, hvorledes rent chymosin virker ved sur reak- tion, kan jo denne forskjellighed ikke anvendes som et bevis for pepsin og chymosins ikke-identitet. Efterat jeg i det foregaaende har vist, at pepsin og løpe ikke er iden- tiske enzymer, og at der ved sur reaktion ved siden af lopet optraeder et andet enzym (eller enzymblanding), som iethvertfald ved sur reaktion felger andre love end det almindelige lope, er det nødvendigt at fæste opmeerk- somheden paa en praktisk konsekvens. | Der er af flere forskere, som f. eks. Becker}, foreslaaet at skjærpe om- findtligheden af løpeprøven ved at surgjøre melken med 2 cc. normal- saltsyre pr. 100 cc. melk, d. v. s. en melk med 0.7 "00 HCl. Denne frem- gangsmaade er naturligvis aldeles utilladelig ved enhver undersøgelse, hvor man søger efter løpe alene, idet man ved sur reaktion som oven vist faar en samvirken af mindst to forskjellige enzymer. Og naar man erindrer sig, at det fra begyndelsen af som et elementært krav for løpet har været fremholdt, at det er et ved neutral reaktion virkende enzym, maa det forbause, at forskere som Fuld og Blum?, Blum og Boehme? samt Martin Jacoby * udfører sine koagulationsforseg med ikke neutrali- serede mavesaftprøver eller sur melk, tiltrods for at de ogsaa har berørt spørgsmaalet om de to enzymers identitet. I dette tilfælde maa det være absolut utilladeligt at anvende surgjort melk eller en sur mavesaft; thi selv om denne er meget lidet sur, vil det dog være en feilkilde. | Anderledes stiller forholdet sig derimod, naar det gjælder at gjøre en rent klinisk undersøgelse; men man maa da erindre sig, at undersøgelsen ikke alene omfatter virkeligt løpe, men at man anvender prøven som en indikator paa, om der overhovedet findes proteolytiske maveenzymer. Her- 1 G. Becker: Untersuchungen über das Zeitgesetz des menschlichen Labfermentes und dessen quantitative Bestimmung. Hofmeisters Beiträge. Bd. VII. 1905. S. 80. E. Fuld u. L. Blum: Uber eine neue Methode der Labbestimmung und über das Ver- halten des menschlichen Magenlabs unter normalen und pathologischen Zustånden. Ber- to liner klinische Wochenschrift. 1905. Ewaldnummer. 3 L. Blum u. W. Boehme: Ueber das Verhalten des Labfermentes bei Hunden mit Pawlowschem Nebenmagen. Hofmeisters Beiträge. Bd. IX. 1907. S. 74. Martin Jacoby: Afhandlinger i Biochemische Zeitschrift. Bd. I (1906) og Bd. IV (1907). = OM LØPETS FYSIOLOGISKE KEMI 21 1908. No. 9. under maa man ogsaa være opmærksom paa, at sely meget smaa syre- mængder har en særdeles stor indflydelse, som det fremgaar af tabel XI og XII. Tabel XI. Forsog over saltsyrens indflydelse paa den sure melkekoagulation: | Beregnet salt- Of io ov 4 7 ER Melk LEI SIE Vand Euzy mopløs syregehalt i Koagulations saltsyre ning à tid i ce. ce. blandingen : cc. cc. 0/ minuter. i Ma. 00° EE 21 dn 1 || 9 0.5 0.5 a | ca. 0.42 34 9 0.4 0.6 2 4. 0:33 5 9 0.3 0.7 2 „ 0.25 10 9 0.2 0.8 2 | SONG 42 9 0.1 0.9 2 709,08 280 9 0.0 1.0 2 | „ 0.00 ubestembar Tabel XII. Forsog over salisyrens indflydelse paa den sure melkekoagulation: | Bere Arie ER å gnet salt- : Melk I °/oig Vand Eazy Oras syregehalt i Krsguleione saltsyre ning : tid i CC. eG: blandingen 2 cc. cc. 0 minuter. Ss N E Fe nel 60° rere | 9 0.5 0.5 2 ca. 0.42 ca. 24 9 0.4 0.6 2 1110729 ic 3 9 0.3 0.7 2 Ores pr 44 9 0.2 0.8 2 må sig, 9 9 0.1 0.9 2 y 0:08 15 9 0,0 1.0 ; 2 » 0.00 300 Man ser af disse forsog, der er udforte med opvarmede, siden neutrali- serede maveinfusioner, at en gehalt af kun o.1 til 0.2 °/oo saltsyre i blan- dingen har været tilstrækkelig til fuldstændig at forandre koagulationstiden. Det er selvsagt, at denne hastighedsforandring ikke altid er den samme, men vekslende for de forskjellige melkeprøver og enzymopløsninger. Jeg har aldrig gaaet høiere end til 0.4 "/00 saltsyre i blandingen; men jeg finder da, at enzymopløsninger, som ved neutral reaktion skulde vise sig nærmest løpefrie, gir indtryk af at være særdeles enzymrige. Naar man, som foreslaaet af Becker, anvender hele 0.7 "/00, er det indlysende, at medmindre man tager særligt hensyn til dette punkt, vil man kunne gjøre aldeles feilagtige slutninger. Det turde være et spørgsmaal, om ikke koagula- tionsprøven som indikator paa en forekomst af proteolytiske enzymer 1 sin almindelighed selv ved en saa ringe syregrad som 0.4 "/00 blir altfor øm- findtlig for kliniske oiemed. 22 SIGVAL SCHMIDT-NIELSEN. M.-N. Kl. Hvori bestaar løpets indvirkning paa kaseinmolekylet? I foregaaende afsnit har jeg gaaet ud fra, at det kemiske arbeide, som løpeenzymet bevirker, er en omdannelse af kasein til parakasein. Den, som har vist os dette, er løpeenzymets opdager Olof Hammarsten. Hammarsten! iagttog, at naar han behandlede vandklare neutrale opløsninger af kasein i fortyndet alkali med løpe, fandt der tilsyneladende ingensomhelst forandring sted. Vædsken var lige klar efter som før for- søgets begyndelse. Men tog han efter at have dræbt det tilsatte enzym ved ophedning og satte klorcalcium til oplosningen, viste det sig, at op- løsningen fuldstændig havde forandret sine egenskaber. Medens han ved at tilsætte klorcalcium til o.r % til en med kogt løpe behandlet kasein- opløsning ikke fik nogen fældning, fik han, naar den samme klorcalcium- mængde sattes til den først med nativt løpe behandlede, siden kogte kasein- opløsning, en rigelig fældning, der ved en passende koncentration op- traadte som en stiv masse. Det var hermed bevist, at den synlige koagulation, hvilken man na- turligvis maatte opfatte som det for løpevirkningen karakteristiske, egentlig kun var en sekundær og ligegyldig foreteelse. Selve løpets kemiske arbeide var at overføre kaseinet i et nyt stof med helt andre fældningsforholde end det oprindelige kasein. Og dette arbeide foregik fuldstændig uafhængig af kalksaltene. Disse sidste var kun nødvendige, for at man kunde se den indtraadte forandring. ? fremholdt Hvori bestaar nu parakaseindannelsen? Hammarsten allerede fra begyndelsen af, at ihvorvel kaseinet overførtes i en lettere fældbar modifikation, »veta vi derföre ej mycket mera om sjelfva förloppet, vi kånna ej, om osten t. ex. år en isomer omvandlingsprodukt af caseinet, om den år en klyfningsprodukt o. s. v.« Tiltrods for at der siden i en menneskealder er udført en stor række af undersegelser ovér parakaseinet, har vi endnu paa langt nær faaet nogen klarhed herover. Sagen er nemlig den, at man bortseet fra para- kaseinets lettere fældbarhed for klorcalcium hverken i dets elementære sammensætning eller i dets kemiske og fysikalske egenskaber har lykkedes ! Olof Hammarsten: Om det chemiska förloppet vid caseinets coagulation med löpe. Upsala Läkareförenings Förhandlingar. Bd. 9. (1873 —74). S. 363. En ah SE 472 1908. No. 9. OM LOPETS FYSLOLOGISKE KEMI. 23 at paavise saadanne forskjelligheder, at de har kunnet give noget vink om arten af lopeenzymets forandring af kaseinmolekylet. Det eneste, man har havt og fremdeles har at holde sig til, er, at der samtidig med parakaseindannelsen efter Hammarsten optræder et albu- moselignende æggehvidestof, som han kaldte myseæggehvide. Om denne Hammarstens iagttagelse fra 1873—74 har der i aarenes lob været ført særdeles megen strid. Det har af enkelte forskere til og med været bestridt, at der ved løpningen optraadte et nyt æggehvidestof ved siden af parakaseinet. Hvis man læser igjennem Hammarstens svenske originalarbeide fl. c. s. 477—478) og hans assistent Köster’s! senere arbeide, vil man utvivlsomt finde, at Hammarstens forsøg er overbevisende. Hans an- givelser er ogsaa blevet bekræftet af senere forskere, jeg nævner saaledes P. Th. Muller”. Den, som navnlig har opponeret imod dan- nelsen af en myseæggehvide, er Duclaux?, som ikke kunde paavise, at mængden af opløselig, gjennem lerceller filtrerbar æggehvide tiltog under løpningsprocessen. Men selv om man fandt, at der optraadte et nyt æggehvidestof under løpningsprocessen, var det dermed ikke vist, at det stod i en direkte for- bindelse med parakaseindannelsen. Det kunde godt være et ligegyldigt bifæno- men. Vihar i de sidste 30 aar faaet vide svært lidet om myseæggehviden og de betingelser, hvorunder den dannes. Vi har saa at sige indtil de to sidste aar kun havt Hammarsten og Köster’s gamle arbeider at holde os til. Mod den anskuelse, at myseæggehviden afspaltedes af kaseinmole- kylet samtidig med parakaseindannelsen, har man navnlig villet indvende, og det uden at kjende, i hvor stor mængde myseæggehviden dannes, at dens mængde er for liden til at udgjøre den anden hydrolytiske spaltnings- komponent af kaseinmolekylet. Til denne opfatning har blandt andet Fuld* sluttet sig, idet han 1902 fandt, at mysen, dermed altsaa ogsaa myse- æggehviden, ikke udøvede nogen hæmmende indflydelse paa koagulations- hastigheden, modsat hvad der ellers er kjendt om enzymernes opløselige spaltningsprodukter. Efter dette skulde man antage, at myseæggehviden ikke var et produkt af selve løpeenzymets virksomhed, men et bifænomen. ' Hugo Köster: Nagra bidrag till kånnedomen om kaseinet och dess koagulation med löpe. Upsala Läkareförenings Förhandlingar. Bd. 16. (1880—81). S. 514. * P. Th. Müller: Vergleichende Studien über die Gerinnung des Kaseins durch Lab und Laktoserum. Archiv f. Hygiene. Bd. 44 (1903). S. 126. E. Duclaux: Sur le lait. Extrait des annales de l'institut national agronomique. Tome VIII. 1884. Cfr. Traité de microbiologie. Tome Il. Paris 1890. AE. Fuld: Ueber die Milchgerinnung durch Lab. Hofmeisters Beiträge. Bd. 2. (1902). S. 169. 24 SIGVAL SCHMIDT-NIELSEN. M.-N. Kl. Hvis saa var tilfeeldet, saa havde man to muligheder at forklare sig dannelsen af myseæggehvide paa: 1) enten er myseæggehviden en for- urensning, som hænger fast ved kaseinmolekylet, eller ogsaa er det 2) dan- net ved hjælp af et eller flere proteolytiske enzymer, som følger med løpet som en forurensning. Ved at afgjøre disse tvende spørgsmaal vil man indirekte vise, "hvorvidt myseæggehviden staar i direkte forbindelse med parakaseindannelsen, og man vil derved være kommen et, omend lidet, skridt nærmere forstaaelsen af parakaseindannelsens natur. Det var disse tvende opgaver, jeg havde sat mig, da jeg i slutningen af aaret 1903 begyndte at orientere mig over løpningsprocessens kemi. I den tid jeg har været beskjæftiget hermed, er der fra udenlandske for- skere fremkommet nogle nye undersøgelser over dette og nærliggende spørgsmaal. Jeg skal længere nede referere disse i forbindelse med mine egne undersøgelser. Det er forøvrigt ganske mærkværdigt, at efter en aarrækkes taushed er der pludselig i det sidste aars tid fra flere forskjel- lige af hinanden helt uafhængige hold fremkommet arbeider over myse- æggehvidespørgsmaalet. Dette maa vel tages som et bevis for, at det er et spørgsmaal af stor teoretisk interesse. Mit første forsøg var at gjentage det gamle Hammarsten ske myse- æggehvideforsøg: En portion af neutral natriumkaseinatoplosning tilsattes en ringe mængde af en kogt løpeopløsning, en anden samme maengde nativ løpe. Begge behandledes derefter 5 å 10 minuter ved legemstempera- tur, hvorpaa enzymet blev ødelagt ved en rask ophedning til 90° C. — Efter foregaaende afkjøling til værelsestemperatur blev begge prøver meettet med ordinært kogsalt ved rivning med et ringe overskud heraf i en por- cellænsmorter. Efter filtrering kunde jeg i lighed med Hammarsten ved hjælp af eddikesyre og garvesyre og fortynding med vand vise, at der i den med nativ løpe behandlede prøve udfældtes et æggehvidestof, som ikke lod sig paavise i den med kogt løpe behandlede prøve. Dette er Hammarstens myseæggehvide. Man vil indse, at denne paavisning af myseæggehviden staar og falder med mætningen med kogsalt, om det er en procedure, der udfælder ethvert spor af kasein. Hammarsten selv har gjort opmærksom paa, at det for at kunne udsalte kaseinet er en nødvendig betingelse at anvende et kalkholdigt kogsalt, og ved senere i hans laboratorium af Sebelien! udførte under- ! John Sebelien: Studien über die analytische Bestimmungsweise der Eiweisskörper mit besonderer Rücksicht auf die Milch. Hoppe-Seylers Zeitschr. Bd. 13. (1889). S. 135. 1908. No. 9. OM LØPETS FYSIOLOGISKE KEMI. 25 søgelser vistes, at udsaltningen af kasein med kalkholdigt kogsalt var saa fuldstændig, at der efterpaa ikke kunde paavises kvælstof i filtratet ved en garvesyrefældning. Da der imidlertid ikke foreligger nærmere oplysninger om forholdene ved denne udsaltning og denne proces er af fundamental betydning for mysezeggehvidesporgsmaalet og idetheletaget hvor det gjæl- der at skille kaseinet fra dets nærmeste omdannelsesprodukter, har jeg op- taget den til detaljeret undersøgelse. Navnlig havde det ogsaa sin store interesse at faa vide noget om, i hvilken udstrækning udsaltningen var af- hængig af de opleselige kalksaltes (respektive øvrige jordalkaliers) mængde. Der var saa meget større opfordring hertil, som Raudnitz i sin kompilation »Die Bestandteile der Milch? efter at have refereret under- Sogelser af Arthus, Bechamp, Hewlett, Sebelien, Söldner siger, at »ob Kochsalzsåttigung bei Zimmertemperatur die Kaseinsalze vollkom- men ausfällt, scheint mir nicht sichergestellt zu sein«. Da for myseæggehvidespørgsmaalet parakaseinets udsaltning frembyder mindst lige saa stor interesse som kaseinets, var det klart, at jeg maatte undersøge begge stoffes forhold. Kaseinets forhold ved kogsaltmætning. Til disse forsøg har jeg dels anvendt et kasein fremstillet efter Hammarstens metode fra firmaet Merck i Darmstadt, dels et saadant præparat, som jeg selv fremstillede af nysilet melk. Det sidstnævnte præparat var fremstillet nøiagtig efter Hammarstens forskrift og renset 5 à 6 gange ved at oploses i meget fortyndet alkali, udfældning med mindst muligt overskud af eddikesyre, udvaskning med destilleret vand samt efter den sidste udfeeldning desuden en rask udvaskning med alko- hol og eter. Af det lufttorre kaseinpræparat tilberedtes opløsningerne ved at sætte den til for lakmus neutral reaktion beregnede "/10 natronludmængde til den nøiagtigt indveiede kaseinmængde. Opløsningerne indeholdt altid 2 gr. kasein i 100 cc. Ved mætning med kemisk rent klornatrium viste det sig for det Merck’ske praeparats vedkommende, at der opstod en melket blakning, der efterhaanden samlede sig til en liden fældning. Ved de af mine egne kaseinpræparater frem- stillede kaseinatopløsninger fremkom der derimod hverken nogen opalesens, blakning eller feeldning. Oplosningerne var saavel straks som efter laen- gere tids forløb fuldstændig vandklare. Da jeg nu har fremstillet to for- IR. W. Raudnitz: Die Bestandteile der Milch, ihre Eigenschaften und Veränderungen. Spiro-Asher's Ergebnisse der Physiologie. Jahrg. II. Abth. 2. 1903. S. 193. 26 SIGVAL SCHMIDT-NIELSEN. M.-N. KI. skjellige kaseinpræparater og altid faaet det samme resultat, anser jeg mig berettiget til at slutte, at virkelig rene natriumkaseinatopløsninger over- hovedet ikke fældes af klornatrium. Paa den anden side kan man med lethed overbevise sig om, at rene 2/0 natriumkaseinatopløsninger fældes fuldstændigt ved mætning med ordi- nært kogsalt med ca. 0.4 °/, Ca, væsentlig som klorid, samt 0.05 %/) Mg. Det lykkes hverken at faa en antydning til den Heller'ske æggehvidereak- tion eller ved tilsætning af eddikesyre til o.1 eller 0.2 °/, til det salt- meettede filtrat at frembringe spor af blakning eller fældning — og dette er jo særdeles skarpe reaktioner. At filtratet virkelig er æggehvidefrit, fremgaar ogsaa af kvælstofbestemmelser efter Kjeldahl. I 50 cc. lykkes det ikke med sikkerhed at paavise kvælstof, idet der aldrig forbruges mere end o.ı cc. "/,, svovlsyre, og det er jo forbrug, der ligger indenfor feil- grændserne. For nu at kunne fastsætte den mængde klorcalcium, som fordres for at tilveiebringe en fuldstændig udsaltning, har jeg tilsat portioner af en 2 0/9ig natriumkaseinatoplosning med varierende mængde af dette salt og derefter ved rivning i riveskaal mættet med klornatrium. Mætningspro- cessen afsluttedes altid først efter flere timers forløb, og filtreringen fandt altid sted umiddelbart efter den sidste rivning. Hvorvidt der i filtratet fandtes ikke udsaltet kasein eller ikke, afgjordes enten ved hjælp af den Heller'ske æggehvidereaktion, betegnet med »Heller« i forsøgstabellerne, eller ogsaa ved tilsætning af med klornatrium maettet eddikesyre til o.1 eller o2 Un forsogstabellerne betegnet med »eddikesyre«. Prøverne betragtedes kun i det tilfælde som negative, naar der efter 24 timers henstand ikke kunde iagttages et spor af fældning. Hvis prø- verne bedømmes tidligere, maa grændsen for fuldstændig fældning drages ved en lavere gehalt af calcium, end virkelig tilfældet er. Som det vil fremgaa af det forsøg med klorcalcium, som findes i tabel XIII, er det nodvendigt at tilfoie 3 volumprocent af en molekylar- normal klorcalciumoplesning (med 11.1 °/, CaC/,) for at faa fuldstændig fældning, det vil sige, at blandingen maa indeholde 0.33 °/, CaCl, (=0.13 %, Ca). Hvis man gaar ud fra den (forøvrigt urigtige) forudsæt- ning, at alt calcium bindes af kaseinet, vilde det modsvare en calcium- gehalt hos det udsaltede kaseinat af 6.5 °/, Ca. Imidlertid er det udsaltede kaseinats calciumgehalt lavere, idet der altid maa blive klorcalcium igjen i opløsning. Fældningen kan nemlig kun bestaa, naar der findes et over- skud af Ca-ioner. Forseger man at udvaske den udsaltede kaseinkalk- fældning ved hjælp af en maettet klornatriumopløsning, viser det sig, at 1908. No. 9. OM LØPETS FYSIOLOGISKE KEMI. 27 fældningen gaar i opløsning. Det var mig derfor ikke muligt at faa iso- leret og analyseret den udfældte kasein-kalk-forbindelse. Tabel XIII. Natriumkaseinat-klorcalcium-forsøg: Forsøgsopløsning: 5 : I filtratet blev kasein paavist ved Ved mætning € med klor- 2% ig neutral natrium normal klor- natrium bevir- „eddikesyre“ kaseinatoplos calciumoplos- vand kes feeldning „Heller“ - a > . 5 3 2 ning ne to nn) tıllo,a. 7, 9 cc. 0.10 CC. 0.90 cc. + + + + 9 — 0.15 — 0.85 — r + pr a | 1 ag 0.20 — 0.80 — +18 ss | ae 32 ue MER: å Es 0.25 — 0.75 — AE ? r 9 D 75 Ê = ER 0.30 — 0.70 — Ag r ? då > »— G ra 035 0.65 — + Le y = a es Et for lakmus neutralt reagerende calciumkaseinat lader sig ikke di- rekte udsalte, et forsøg, som jeg har udført gjentagne gange, idet jeg ved at opløse indveiede kaseinmængder i mettet kalkvand har skaffet mig 2 °/,ige neutrale opløsninger. Da der for hver 2 gram lufttert kasein, med 1.8 gram tørsubstans, hertil medgaar 22.6 cc. kalkvand, med 0.09 "/, Ca, indeholder det for lakmus neutrale kaseinat 1.1 °/, Ca d. v. s. Courant og Séldners! dicalciumkaseinat. Tabel XIV. Calciumkaseinat-klorcalcium-forsøg: | I filtratet blev kasein paa- Forsogsoplosning : : 8 Ved mætning I vist ved med klor- | 2 °/,ig neutral normal klor- natrium bevir- | „eddike- calciumkaseinat- kalcium- vand kes fældning | syre“ „klellec- oplosning oplosning | til 0.2 °/, 9) cc; 0.10 CC. 0.90 cc. +] 2 + + i DE — dos. — ah ee af N: “0 > = 0.20 — 0.80 te Shige! + ae å DE i = 0.25 — 0.75 — à = : ve Je 0,90 — 0.70 — +S — — ! Söldner: Über das Kasein der Kuhmilch. Cir. Maly's Jahresbericht. Bd. 29. (1895). 5. 205, 28 SIGVAL SCHMIDT-NIELSEN. M.-N. KL Efter tilsætning af klorcalcium kan, som det fremgaar af tabel XIV, ogsaa dette kaseinat udsaltes, og udsaltningen er for en bestemt calcium- kloridgehalt kvantitativ. Hertil udfordres 2.5 volumprocent af den mole- kylarnormale klorcalciumopløsning, d. v. s. 0.28 Yo CaCl, = 0.1 Yo Ca i blan- dingen, eller beregnet paa kaseinet ca. 5 Yo Ca, hvilket sammen med kaseinatets eget calcium omtrent udgjør den samme meengde som for na- triumkaseinatet anført. Som først vist af Lundberg?! (1875—1876) kan calciumet ved yst- ningen erstattes af andre jordalkalimetaller. Da jeg ved kvalitative forsøg kunde overbevise mig om, at noget lig- nende ogsaa gjaldt for udsaltningen med klornatrium, anstillede jeg en del kvantitative forsøg paa den samme maade, som jeg ovenfor har anført for natriumkaseinat-klorcalciumforsogenes vedkommende. Af jordalkalier an- vendtes magnesiumklorid, magnesiumsulfat og bariumklorid i molekylar- normale oplesninger, d. v. s. med henholdsvis 9.5% MgC/,, 12.0 Yo MgSO, og 20:87, Ball. Tabellerne XV— XVII indeholder eksempler paa disse forsøg: Tabel XV. Natriumkaseinat-klormagnesium-forsøg: me Forsøgsopløsning: _ "I filtratet blev kasein paavist ved ; Ved mætning 2 0/ ig neutral med klor- | 8 A en normal klor- natrium bevir- „eddikesyre sans magnesium- vand | kes feeldning | Å —==== „Heller“ kas 35- ; | | | ning oplosning | tilo.ı Of | oz | OMACC: OT ce: 0.9 cc. (= 9 — 0.3 — 0.7 — + i = 0.6 — 0.4 — + + SF + 9 — 0.7 — 0.3 — + + + + 9 — 0.8 — 0.2 — | E ae SF + = = — 5 = ? + + 9 0.9 O. I | an g = — 1.0 — 0.0 — | 4 ee = = 3 | NE 9 II — 0:02 — = å å i Fr >= 1 L. V. Lundberg: Smärre bidrag till kännedomen om kaseinet. Upsala Läkareförenings Förhandlingar. Bd. Il. (1875—76). S. 343. 1908. No. 9. OM LOPETS FYSIOLOGISKE KEMI. 29 Tabel XVI.: Natriumkaseinat-magnesiumsulfat-forsøg: Forsogsoplosning : ; I filtratet blev kasein paavist ved x Ved metning 3 ae Slee en „eddikesyre“ D pie Etoiles. vand sen Fridag ; : : 5 per | ning ; ning ME | til o.r %y | til 0.2 0 | 9 cc 0.1 cc 0.9 cc | — 9 — 0.3 — | 0.7 — || + (ubetydelig) 9 — 0.6 — 04 — | + | + + + 9 — 08 — 0.2 — | + + + | + 9 — 0.9 — | OI — | + | fe 2 ? > — 10 — oo — | + — — — Tabel XVII. Natriumkaseinat-klorbarium-forsøg: Forsøgsopløsning : "I filtratet blev kasein paavist ved g50p g ; P Ved mætning | LTÉE : med klor- | GT = “eka normal klor- natrium bevir- | ,eddikesyre“ noie. barium- vand | kes fældning |— -- —| ,Heller“ | ning | opløsning | | | til 0.1 0/, | til 0.2 %9 | — —- = Il — —-— — 1 — tt — gr ec. Or ce. CE de — 9 — | 0.3 — 0.7 — ae ie Or == (ES | URL 9: = OB a CT eee EE VEE + =f er se ae > Me 07 — 0.3 — | + 9 = + + på > rn 08 — 02 — a = + = ae 2 | = 8 9 — or — 0.0 — | +) 3% — — = Å Af disse forsøg fremgaar, at udsaltningen ogsaa kan blive fuldstændig ved anvendelse af magnesium- og bariumsalte, at med andre ord calcium- ionerne kan erstattes af barium- og magnesium-ioner. Jordalkali-ionerne er imidlertid ikke ligeværdige ved denne udsaltning. For at opnaa den samme virkning, det vil her sige en kvantitativ udsalt- ning, maa der anvendes et omtrent 3 gange saa stort antal af Ba- og og Mg-ioner som af Ca-ioner. Som det fremgaar af de to magnesium- forsøg, er derimod de anvendte jordalkaliers anion formentlig uden be- tydning. -Feenomenet maa sandsynligvis forklares paa den maade, at de udsalt- bare barium- og magnesium-kaseinater har en større opløselighed i klor- natriumopløsningen end de modsvarende calciumkaseinater. Dog har jeg, 30 SIGVAL SCHMIDT-NIELSEN. M.-N. KI. paa grund af de dermed forbundne vanskeligheder, endnu ikke med sikker- hed kunnet vise, at saa er tilfældet. Ogsaa ved udsaltningen af calciumkaseinat kan den nødvendige calcium- maengde erstattes af barium- og magnesium-ioner, hvad jeg gjentagne gange har kunnet overbevise mig om ved hjælp af specielle forsøg, som jeg fin- der det overflødigt at gjengive. Af mine forsøg over udsaltningen af rent kasein fremgaar, at naar man betjener sig af almindeligt kogsalt, der indeholder saavel calcium som magnesium væsentlig som klorid, for at faa en fuldstændig udsaltning, vil man faa en sammenvirken af calcium- og magnesium-ioner. Parakaseinets forhold ved kogsaltmætning. Parakaseinets egenskab at være lettere fældbart for jordalkalisalte, navnlig klorcalcium, gjorde det paa forhaand sandsynligt, at det ikke alene skulde fældes kvantitativt af klornatrium i nærvær af jordalkalisalte, men ogsaa, at det antal jordalkali-ioner, som udfordres hertil, skulde være mindre, end jeg har fundet for kaseinet. Til de forsøg, jeg har anstillet herover, har jeg anvendt 2 °/pige neu- trale natriumparakaseinatopløsninger, hvilke tilberedtes af rent parakasein og en beregnet mængde "/10 NaOH. Det rene parakasein har jeg frem- stillet af et af mig selv fremstillet rent kasein ved at behandle dette som neutrale natriumkaseinatopløsninger med løpe ved legemstemperatur Io minuter, derefter destruere løpet ved en rask ophedning til 90°, udfælde det dannede parakasein med eddikesyre samt rense det ved opløsning i fortyndet alkali, udfældning med syre, udvaskning med vand samt rask tørring med alkohol og æter. De 2 Yoige natriumparakaseinatopløsninger viste sig ved mætning med rent klornatrium ikke at give det mindste spor af fældning. Ved meet- ning med det almindelige kogsalt, indeholdende 0.4 % Ca og 0.05 °/, Mg, udfældes derimod parakaseinet fuldstændig, idet der hverken med Hellers reaktion eller tilsætning af saltmættet eddikesyre til 0.1 og 0.2 9/, lykkedes at paavise æggehvide i filtratet. Heller ikke ved hjælp af den Kjeldahlske kvælstofbestemmelsesmetode viste det sig, at æggehviden i 50 cc. udgjorde en bestembar mængde. Paa den samme maade, som jeg ovenfor har beskrevet for kaseinets vedkommende, har jeg nu søgt at bestemme den calciummeengde, der for- dres for at bevirke en fuldstændig fældning af parakaseinet. Da den mængde jordalkali, som maa tilføies, for flere af prøverne er tilstrækkelig til at fremkalde nogen fældning, har jeg udført forsøgene paa den maade, 1908. No. 9. OM LOPETS FYSIOLOGISKE KEMI. 31 at jeg paa forhaand har tilsat den afmaalte parakaseinatmængde lidt kog- salt i substans. Derved lykkedes det, ialfald delvis, at hindre en fældning ved tilsætningen af jordalkaliopløsningen. I tabel XVIII har jeg sammenstillet et udsaltningsforsøg med para- kasein i nærvær af klorcalcium. Tabel XVIII. Natriumparakaseinat-klorcalcium-forsøg: | Forsøgsopløsning: . ||] filtratet blev kasein paavist ved Ved metning | 0) ; tral med klor- | ? jag nen ra" normal klor- | natrium bevir- || „eddikesyre“ D oseinat calcium- | vand kes fældning es Heller“ s - ; | : ; oplosning | oplosning | | tilleg | til 0.2 %g | | I 9. cc. DRS ech |) 0.05) Tec. 1 | + + | au ks ER Let filtrer- | | ØL + 9 — 0.20 — } vær | 9 — 0.20 — 0.75 — | + Klart filtrat. | = = = Man vil heraf se, at der for en 2 °/,ig parakaseinopløsning fordres en tilsætning af 2 volumprocent af den normale klorcalciumoplosning, for at udsaltningen skal blive fuldstændig. Dette vil sige, at blandingen maa indeholde 0.22 °/, CaCl, (= 0.08 "/0 Ca) eller beregnet paa parakaseinet ca. 4°/, Ca, hvilket som ventet er mindre end fundet for kasein. . Ogsaa for parakaseinkalkforbindelsens vedkommende viste det sig, at den kun kan udsaltes fuldsteendig, naar der findes et overskud af oplose- ligt kalksalt i systemet. Jeg kunde derfor heller ikke her uden videre fast- sætte det udsaltede parakaseinats calciumgehalt eller se, om dette havde en konstant saadan noget, som jeg efter forelobige analyser har grund til at betvivle. En ved opløsning af parakasein i kalkvand tilberedt neutral calcium- parakaseinatopløsning, d. v. s. et calciumparakaseinat med 1.1 °/, Ca eller dicalciumparakaseinat, viste sig i overensstemmelse med det for dicalcium- kaseinatet fundne ikke at feeldes af rent klornatrium. Derimod feeldes det, som det fremgaar af tabel XIX, fuldstændig ved tilsætning af klorcalcium. Den hertil nødvendige mængde udgjør 1.5 volumprocent af den normale klorcalciumoplesning, modsvarende 0.16 °/, CaC!, = 0.06 °/, Ca i blandingen, eller omregnet paa parakaseinet ca. 3 %/, Ca. Dette vil sige, at den samlede calciummaengde, ca. 4 °/,, er den samme, som om calciumet fra begyndelsen var tilført udelukkende som klorcalcium. 32 SIGVAL SCHMIDT-NIELSEN. M.-N. Kl. Tabel XIX. Calciumparakaseinat-klorcalcium-forsog: | Forsogsoplosning : EN Ved mætning | I filtratet blev kasein paavist ved 2 ig neutral med klor- | Br he Seg Hey “| normal klor- | natrium bevir- | „eddikesyre“ calcium- | à | : ; - i 5 calcium- vand kes fældning = - „Heller parakaseinat- | m Selig) 3 i à opløsning | P g | | til 0.29/50) ble OG | SM a il | En | 19 Ten re al u ee re =a : | ONCE CHIC Coy |) exer CE | 4 = + SE | ar 9 — Cus == oe = LD = _ | ? | =E | 9 — OH) 000 — | — 8 zZ | — == | = Ved udsaltningen af parakaseinatoplosningerne kan calcium erstattes af magnesium eller barium. I tabellerne XX—XXII har jeg sammenstillet nogle typiske forsøg herover. Tabel XX. Natriumparakaseinat-klormagnesium-forsøg: Forsøgsopløsning: : I filtratet blev kasein paavist ved Ved meetning real med klor |. > | normal klor- - || natrium bevir- | „eddikesyre“ natrıum- : ia : | 5 “ ; | magnesium- vand kes fældning |— delle parakaseinat- | Be | Ir SER oplosning | opløsning | | Hol OG ee OF, @) ee. Ont) ICC: G19) cc. | = | og os — 07 — I+ + + | + | || || | | AN Da + | Let fitrer | Å | a | 5 Q = os 0.5 — | + ¢ bar. Klart | + ? filtrat. om 06 — 0.4 — | + | = = — Tabel XXI. Natrumparakaseinat-magnesiumsulfat-forsøg: Forsøgsopløsning : (I filtratet blev kasein paavist ved Ved mætning | a a) ip neutral normal med oe ge By tri oe G EEE natrium bevir- || „eddikesyre“ | nl, Sr : vand kes fældning | — | „Heller“ parakaseinat- sulfatopløs- È ; R : à oplosning ning to mao) tl oe RS ec: ONE: LE) ce: © 0 Oo >: Pall [0] on R hh OO Oo © Le +++ 4. D Å 1908. No. 9. OM LØPETS FYSIOLOGISKE KEMI. 33 Tabel XXII. Natriumparakaseinat-klorbarium-forsøg: _ I filtratet blev kasein Ved mætning paavist ved med klor- | Forsogsoplosning : 0 i | ñ | å Å | = Do normal klor- | natrium bevir- | dede Pee ein | barium- vand kes fældning |? | 2 > 0) | „Heller“ rakas at- E | «2 en. — oplosning | 0 opløsning | da RENE 1 , LANE gcc. QT CG: 0.9 cc. — 9 — | 02 — 08 — + (ubetydelig) "Heg JET lin a + | + 9 — 0.5 — | 0.5 — -+ + | + | | u — | BOGE 8.85 = En | — | — | I Af disse typeforsog fremgaar, at i lighed med det for kasein fundne kan ved udsaltningen af parakasein calcium erstattes af magnesium og ba- rium. Dog er ogsaa her barium- og magnesium-ionerne ikke ligevaerdige med calcium-ionerne, men fordres i en tre gange saa stor maengde, hvilket turde have den samme forklaring som for kaseinet anfort. De forskjelligste kaseinpræparater gir myseæggehvide i løbet af faa minuters behandling med løpe. Efter at det var lykkedes mig at vise, at det ved mætning med al- mindeligt kogsalt eller eventuelt ved tilsætning af opløselige jordalkalisalte og mætning med klornatrium er muligt at salte saavel kasein som para- kasein kvantitativt ud af sine opløsninger i form af jordalkalikaseinater, var det klart, at metoden var beviskraftig, naar det gjaldt paavisningen af myseæggehvide i filtratet. Jeg kunde nu som allerede ovenfor omtalt paavise, at der ved siden af parakaseinet optraadte et nyt æggehvidestof, ikke alene naar rene na- triumkaseinatopløsninger behandledes nogle minuter med løpe, men ogsaa om jeg isteden anvendte en calciumkaseinatopløsning, altsaa straks frem- kaldte en synlig koagulation. Ved begge slags forsøg kunde der nemlig efter kogsaltmætning paavises, at der var fremkommet 'et for eddikesyre fældbart æggehvidestof, der ikke fandtes i den kontrolprøve, som i lige lang tid var behandlet med kogt løpe. Derved er det udelukket, at myse- æggehviden kan være resultatet af en bakterievirkning eller en tilfældig forurensning af løpeopløsningen. Det bør ogsaa erindres, at denne karak- teristiske forskjel mellem de to opløsninger allerede fremtræder efter nogle faa f. eks. 5 minuters forløb. Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1908. No. 9. 3 34 SIGVAL SCHMIDT-NIELSEN. M.-N. KI. Efter at der i den tid, jeg har været beskjæftiget med disse under- søgelser, fra flere hold er leveret beviser for, at der ved løpningen op- træder myseæggehvide, jeg nævner arbeider af Spiro", Petry*, Fuld? behøver jeg ikke nærmere at paavise, at jeg ved mine forsøg har faaet samme resultat med en række af mig selv efter Hammarsten's metode fremstillede kaseinpræparater. Forsøget udfaldt altid paa samme maade, selv om jeg anvendte et præparat, der var renset ved 8 ganges fornyet fældning. Dermed er jo intet bevist om, at myseæggehviden staar i direkte for- bindelse med parakaseindannelsen. Den kunde, som jeg ovenfor har paa- pegt, repræsentere en forurensning til kaseinmolekylet, som blir i opløs- ning, naar dette paa ukjendt maade omdannes til parakasein. Er denne formodning rigtig, kan man tænke sig, at den fremstillings- maade, man anvender for at skaffe sig et rent kasein, kan være af betyd- ning. Det kunde tænkes, at man ved at forandre fremstillingsmetoden kunde faa et kaseinpræparat uden ævne til at danne myseæggehvide under indflydelse af løpe. Man har navnlig al grund til at nære mistanke til den syrefældning, henholdsvis alkalibehandling, der indgaar i den Hammar- sten ske metode. Jeg har derfor flere gange af melk fremstillet mig et rent kasein- præparat ved hjælp af den anden metode, som kan anvendes hertil, nem- lig udsaltning med kalkhoidigt kogsalt. Efter 6 ganges fældning og op- løsning i destilleret vand samt gjentagne udvaskninger med maettet kog- saltopløsning havde jeg et præparat, som var frit for alle ved kogsaltmæt- ning opløselige aggehvidestofte. Dette præparat, som altsaa hverken var behandlet med syre eller alkali, eller alkohol og æter, opløstes i vand og dialyseredes mod vand i nærvær af toluol. Den saaledes vundne kaseinkalkopløsning viste sig at give myseæggehvide paa den typiske maade, medens der i filtratet fra den med kogt løpe behandlede, siden udsaltede kontrolprøve ikke fandtes noget for eddikesyre fældbart æggehvidestof. Jeg er saaledes kommen til den anskuelse, at fremstillingsmaaden er uden indflydelse paa kaseinets ævne til at danne myseæggehvide under indflydelse af løpe. i K. Spiro: Beeinflussung und Natur des Labungsvorganges. Hofmeisters Beiträge. Bd. 8. (1906). S. 364. * Eugen Petry: Über die Einwirkung des Labfermentes auf Kasein. Hofmeisters Beiträge. Bd. 8. (1906). S. 339. 3 E. Fuld: Über die Molkenalbumose. Biochemische Zeitschrift. Bd. 4, h. 4—6, juni 1907. må Le- 1908. No. 9. OM LOPETS FYSIOLOGISKE KEMI. 35 Tiltager mængden af myseæggehvide med indvirkningstiden ? Tiltrods for at myseæggehvide erholdes af de forskjelligste kasein- præparater i løbet af nogle faa minuter, er dog dermed intet bevis ført for, at det er løpet selv, som bevirker dens dannelse. Myseæggehviden kan godt blive dannet ved hjælp af et proteolytisk enzym, der findes som en forurensning i løpeekstraktet. Men er det tilfældet, maa mængden af myseæggehvide efter afsluttet løpningsproces fremdeles tiltage i mængde. Ved de første forsøg, jeg udførte i denne retning (1903 og 1904), syntes det, som om saa ikke var tilfældet '. Jeg iagttog nemlig, at mæng- den af for eddikesyre til o.1 og 0.2 °/, fældbar æggehvide ikke tiltog, naar jeg isteden for at afslutte forsøget efter to minuters forløb, d. v. s. naar parakaseindannelsen utvivlsomt var afsluttet, lod indvirkningen af lope fortsætte ved legemstemperatur 6 timer. Forsegene udførtes paa den maade, at en bestemt mængde af det saltmættede filtrat afmaaltes, forsattes med eddikesyre og mængden af den opstaaede fældning bedømtes efter 24 timers forløb efter bundfaldets høide i reagensglasset. Hvis det dreiede sig om en stadig fortløbende proces, havde man, naar hensyn tages til den rigelige mængde, som dannes i løbet af de første 10 minuter, al grund til at antage, at der i den 35dobbelte tid maa dannes betydelig meget mere, selv om de dannede produkter skulde virke hæmmende paa det fort- satte arbeide. Saa viste sig imidlertid ikke at være tilfældet. Mængden af eddikesyrefældningen viste sig, bedømt efter denne grove metode, ikke at blive væsentlig foroget. Men om der tiltrods herfor dog fandt en forøgelse sted, maatte under- søges paa anden maade. Hensigtsmæssigst for dette øiemed vilde det være at bestemme mængden af totalkvælstof i filtratet efter kogsaltmæt- ning. Man kunde jo ikke være sikker paa, om der ikke foruden den med eddikesyre fældbare myseæggehvide i det saltmættede filtrat fandtes andre zggehvidestoffe, f. eks. fældbare med garvesyre, eller om det primært dannede myseæggehvidestof fordøiedes videre til forbindelser, der unddrog sig eddikesyrefældningen. Jeg har derfor senere i en række prøver, dels straks efter parakasein- dannelsens afslutning, dels efter længere tids forløb, bestemt mængden af totalkvælstof i filtratet ved hjælp af den Kjeldahl’ske metode. Paa denne maade kunde jeg vise, at løpets indvirkning ikke ophørte med parakasein- dannelsen, men at der ved siden af denne fandt en stadig fortskridende spaltningsproces sted. ! Sigval Schmidt-Nielsen: Om enzymer og enzymvirkninger. W. Billes Bokförlag. Stockholm 1905. S. 46. 36 SIGVAL SCHMIDT-NIELSEN. M.-N. Kl. Efter at jeg var kommet til dette resultat, fremkom der uafhængig af mig arbeider af Petry og Spiro (l. c.) over samme spørgsmaal. Petry kunde ved hjælp af fældning med magnesiumsulfat vise, at para- kaseinets egenskaber stadig forandredes; dets fældningsgrændser foran- dredes, det mistede ogsaa efterhaanden den karakteristiske ævne at fældes af kalksalte. Den mængde kvælstof, som fandtes i filtratet efter mætning med magnesiumsulfat, viste sig noget oget, nemlig fra 0.049 % efter 5 minuter til 0.063 % kvælstof efter 24 timer, eller i et andet eksempel fra 0.08 °/, efter 15 minuter til 0.119 °/, efter 24 timer. Hans forsøg har imidlertid ringe værdi, idet han hverken har kontrolanalyser eller har be- stemt sine kaseinopløsninger. Dette tiltrods for, at man af hans forsøg kan regne sig til (I. c. s. 342— 343), at han har anvendt særdeles urene løpe- preeparater (0.7 °/, V) i stor mængde. Man kan derfor ikke af hans data faa nogen oplysning om, hvormeget af kaseinkvælstoffet som til enhver tid er overført 1 myseæggehvide, hvad der er en nedvendighed for at kunne bedømme den proces, der finder sted. Spiro (l. c.) meddeler, at han uafhængig af Petry er kommen til samme resultat, men meddeler ikke nogen analysedata. Inden jeg anfører mine analyser, maa den anvendte forsøgsanordning i korthed omtales. Kaseinet anvendtes i 2 °/oige neutrale oplosninger som natriumkaseinat. Disses kvælstofgehalt bestemtes for hvert forsøg efter Kjeldahl. Til hvert forsøg anvendtes i almindelighed 90 cc. af kaseinopløsningen og 5 cc. løpe- opløsning. Dennes styrke var ved hjælp af forforsøg med melk og natrium- kaseinatopløsning afpasset saa, at de 5 cc. repræsenterer det to- eller tre- dobbelte af den enzymmængde, som behøves for at fremkalde koagulation inden ro minuter. Løpeopløsningerne var saa kvaelstoffattige, at de kun indeholdt 0.005 til 0.016 °/, kvælstof. Til hver prøve, som behandledes med nativt løpe, hører en kontrolprøve af den samme natriumkaseinat- opløsning, som, naar undtages, at den var tilsat med samme mængde kogt løpe som hovedprøven, fik nøiagtig den samme behandling som denne. Efter den for hvert forsøg bestemte tid blev saavel hovedprøven som kontrolprøven i løbet af 1 å 2 minuter ophedet til 90° for at dræbe en- zymerne, derefter øieblikkelig afkjølet, tilsat 40 gr. af et og samme kogsalt (indeholdende 0.4 °/, Ca og 0.05 °/, Mg) og mættet hermed ved omhygge- lig rivning i riveskaal. Der filtreredes efter 12 timers forløb, hvorefter kvælstoffet bestemtes i 50 cc. filtrat efter den Kjeldahl’ske metode. Ogsaa 1908. No. 9. OM LOPETS FYSIOLOGISKE KEMI. 37 kvælstofbestemmelserne udførtes ind i de mindste detaljer noiagtig ligedan for hoved- og kontrolprøve. Ved den af mig trufne forsøgsanordning er alle forsogsfeil, hvis de ikke er helt eliminerede, ihvertfald bragt ned paa et minimum og de i de forskjellige forsøg fundne værdier for mysens kvælstofgehalt derfor helt sammenlignbare med hverandre. For at kunde finde ud, hvor stor del af det anvendte kaseins kvæl- stof gjenfindes i mysen, maa en tilnærmelsesvis beregning anvendes. Den anvendte kaseinopløsnings kvælstofgehalt er vistnok bestemt; men ved saltmætningen finder ikke alene en volumforøgelse, men ogsaa en udfæld- ning sted. Naar go cc. kaseinatopløsning og 5 cc. løpe mættes med kog- salt, faar man et volum af ca. 110 cc., d.v.s. 50 cc. filtrat vilde modsvare 43.2 cc. af den oprindelige kaseinopløsning. Hvis man beregner vand- mængden i 50 cc. filtrat og ser bort ifra, at en del af vandet er medgaaet til koloidsvælningen, faar man 44.5 cc. kaseinatopløsning. Mængden af frafiltrerbar myse udgjør 85 cc. Paa grund af disse data anser jeg mig berettiget til at antage, at 50 cc. filtrat ihvertfald svarer til halvparten af de i hvert forsøg anvendte go cc. kaseinatopløsning. Den ved denne be- regning indførte feil kan formentlig ikke andrage til mere end analysefeilene. De i forsøgsprotokollerne anførte procent af kaseinkvælstoffet er overalt at opfatte som maksimumsværdier. Løpningsforsøg I. Hertil anvendtes en natriumkaseinatopløsning med 0.30 ‘/, N. Hovedpreven paa 600 cc. tilsattes 15 cc. af den native løpeopløsning, kontrolprøven paa 200 cc. med 5 cc. af samme løpe, men i kogt tilstand. Efter henholdsvis 15 minuter og 6 timer ved 40° toges prøver af hovedportionen; de ophededes, udsaltedes etc. som oven be- skrevet. Det viste sig, at der i kontrolprøvens filtrat fandtes 0.0025 °/,1 N (fra løpet og reagenserne!), medens filtratet fra hovedprøven efter 15 min. viste en gehalt af 0.0114 °/, N, efter 6 timer 0.0153 °/, N. Efter 15 mi- nuters forløb var der altsaa 0.089 °/, myseæggehvidekvælstof, efter 6 timer 0.0128 %. Det vil udtrykt paa en anden maade sige, at efter 15 minuter er 3.3 % af kaseinkvælstoffet afspaltet som myseæggehvide, efter 6 timer 4.74 0. Den oprindelige myseæggehvidemængde er altsaa forøget med 1.44 %0 af kaseinkvælstoffet. Løpningsforsøg II: To hovedprøver paa 90 cc. behandles med 5 cc. løpeopløsning (4 "/0ig fortynding af det Blauenfeld-Tvedte'ske ekstrakt) ved 40° i henholdsvis 10 og 390 minuter. Efter fradrag af den med kogt løpe behandlede kontrolprøves kvælstofgehalt viste det sig, at mysen efter 10 minuter indeholdt 0.0092 °/o N, efter 390 minuter 0.0142 myseægge- ! Her som senere menes med °/, gram IV i 100 cc. lo 8 38 SIGVAL SCHMIDT-NIELSEN. M.-N. Kl. hvidekvælstof. Da den anvendte kaseinoplesning indeholdt 0.232 °/o N, var altsaa efter 10 min. 4.41 °/o af kaseinkvælstoffet, efter 390 min. 6.79 %o afspaltet som myseæggehvide. Med andre ord en forøgelse efterpaa af 2.38 °/). Løpningsforsøg III: Hertil anvendte jeg et præparat, som jeg velvilligst havde faaet overladt af prof. K. A. H. Mörner, der selv havde fremstillet det efter Hammarstens forskrifter. Denne kaseinopløsning inde- holdt 0.25 °/) N. Til hver go cc. anvendtes 5 cc. af en 4 "/,ig fortynding af det Blauenfeld-Tvedte'ske løpeekstrakt. Efter fradrag af kontrolprøvens kvælstof viste det sig, at der efter 10 min. fandtes 0.0087 "/, N i filtratet — 3.87 °/, af kaseinkveelstoffet, efter 360 min. 0.0129 °/) N = 5.73 W, af kaseinkveelstoffet, altsaa en forøgelse af 1.86 °/,. Løpningsforsøg IV: Hertil anvendtes en opløsning af det samme kasein som i forsøg III, og som denne med o.25 °/, N. Til hvert forsøg anvendtes go cc. kaseinopløsning og 5 cc. løpe. Isteden for det ordinære handelsløpe anvendte jeg dennegang et ekstrakt, som jeg selv havde tilberedt af en frisk kalvemave. Dette ekstrakt indeholdt kun 0.005 °/, N, d. v.s. at den kvælstofmængde, der indføres i hvert forsøg, kun modsvarer et forbrug af o.2 cc. "/10H,SO,. Kontrolproverne op- bevaredes hele forsøgstiden (henholdsvis to og 300 minuter) sammen med hovedprøven ved 40°. Efter fradrag af kontrolprevens kvælstof viste det sig, at hovedpreven efter 10 minuter indeholdt 0.0095 °/, N, efter 300 min. 0.0134 %,. Efter 10 min. var med andre ord 4.22 °/,, efter 300 min. 5.96 °/, af kaseinkveelstoffet overført i myseæggehvidekvælstof. Løpningsforsøg Va: Portioner paa go cc. af en kaseinopløs- ning med 0.255 °/, N (eget præparat) behandledes ved legemstemperatur med 5 cc. af et fortyndet løpeekstrakt. Efter fradrag af kontrolprøvens kvælstof viste det sig, at filtratet fra hovedprøverne efter to min. inde- holdt 0.0103 ?/, N, efter 300 min. 0.0155 0/, NW, d. v. s. at efter ro’ min. var 4.49, efter 300 min. 6.75 °/, af kaseinkvælstoffet overført i myse- æggehvidekvælstof. Samtlige de i foranstaaende forsøg fundne data over den meengde myseæggehvidekvælstof, der er afspaltet straks efter afsluttet parakasein- dannelse, som efter længere tids indvirkning er sammenstillet i tabel XXIII. Tiltrods for at der til disse fem forsøg er anvendt saavel forskjellige kaseinpræparater som forskjellige løpeopløsninger, gir de dog alle et og samme resultat. Å | 1908. No. 9. OM LOPETS FYSIOLOGISKE KEMI 39 Tabel XXIII. Myseæggehvidekvælstoffets ogning med digestionstiden: Myseæggehvidekvælstoffets mængde som procenter af kaseinkveelstoffet efter Forsøg: Differense : 10 min. 15 min. 300 min. 360 min. 390 min. | | | I — | (3.3) u (4.74) | — | 1.44 Il | 4-41 — || — — 6.79 | 2.38 III | 3.87 | — | — 5-73 — | 1.86 IV | 4.22 — 5.96 — — 1.74 Va | 449 — | 6.75 | = = 2.26 Efter at parakaseindannelsen er tilendebragt (heist ro minuter!), finder der fremdeles en afspaltning af myseæggehvidekvælstof sted. Men denne sekundære dannelse er dog ganske ubetydelig i forhold til den, der alle- rede straks indtræder. Selv i den 25 eller 39 gange saa lange tid ud- gjør forøgelsen ikke engang halvparten af den oprindelig afspaltede mængde. Og tiltrods for at de anvendte løpeopløsninger sikkerlig har været meget forskjellige, viser det sig dog, at den straks afspaltede mængde er mærk- værdig konstant !. Man vil med andre ord være berettiget til at slutte, at tiltrods for, at maengden af mysekvælstof stadig tiltager, dreier det sig dog ikke om en eneste stadig fortløbende proces. Man vil kanske frakjende mine ovennævnte forsøg beviskraft ved at sige, at tiltrods for, at der ved forforsøg var fastsat, at den tilsatte løpe- mængde udgjorde det 2- eller 3-dobbelte af den mængde, som tiltrænges for at bevirke parakaseindannelse i løbet af ro minuter, forholdet dog skulde blevet et andet, hvis en høiere enzymkoncentration anvendtes. Jeg har derfor anstillet et særskilt forsøg. Løpningsforsøg V b: Af den samme kaseinopløsning (med 0.255 °/, N), som anvendtes til forseg V a, blev 90 cc. behandlet med 5 cc. af det samme løpeekstrakt som anvendt i nr. V; men medens dette i for- seg V a anvendtes i en 4 °/,ig fortynding, anvendtes en 16 °/,ig til for- seg Vb. lovrigt var forsøgsbetingelserne fuldstændig lige. Det viste sig efter fradrag af kontrolprøvernes kvælstof, at der efter ro min. ved 40° fandtes 0.0097 °/, N i filtratet, efter 300 min. 0.0176 9/, N. Efter 10 minuters forlob var altsaa med den 16 °/,ige løpeopløsning 4-23 0 af kaseinkvælstoffet overført i mysekvælstof, efter 300 min. 7.63 °/o. ! Forsøg I viser vistnok en større afvigelse; men dette hidrører fra, at selve kaseinopløs- ningens N-gehalt, som det siden viste sig, blev bestemt for høit. 40 SIGVAL SCHMIDT-NIELSEN. M.-N. Kl. Ved sammenligning med de under forøvrigt lige betingelser i forsøg V a fundne værdier for en 4 °/oig løpeopløsning (henholdsvis 4.49 og 6.75 °/o) vil man se, at tiltrods for den firedobbelte enzymmængde har den straks afspaltede maengde af mysekvælstof holdt sig konstant, medens mængden sekundært afspaltet er tiltaget. Man faar heraf straks det indtryk, at den sekundære forøgelse maa skyldes et andet agens end selve det parakaseindannende. Rigtigheden af denne formodning bekræftes af efterfølgende forsøg. Løpets indvirkning paa parakaseinopløsninger. Det parakasein, jeg anvendte, har jeg selv fremstillet af mine reneste kaseinpræparater paa samme maade som under udsaltningsforsøgene (s. 30) omtalt. Af terpreeparaterne tilberedtes en 2 Ÿoig neutral opløsning med %/ NaOH. Forsøgsanordningen var saavel med hensyn til lspemængde, ophedning, udsaltning, kvælstofbestemmelserne, resultaternes beregning ete. for saavel hovedprøve som kontrolprøve nøiagtig den samme som ovenfor (s. 36) angivet. Forsøg VI: Af en natriumparakaseinatopløsning med 0.259 °/o kvæl- stof behandledes prøver paa go cc. med 5 cc. af en 4 "/0ig fortynding af løpeekstrakt henholdsvis 10 og 300 min. ved 40°. Efter fradrag af kontrol- prøvens kveelstof viste det sig, at filtratet efter ro min. indeholdt 0.0003 °/o N, efter 300 min. 0.0037 Yo N. Det vil sige, at efter 10 min. 0.13 °/o af parakaseinkveelstoffet var omdannet til mysekvælstof, efter 300 min 1.59 "/,. Forsøg VII: Parakaseinatopløsningen indeholdt 0.303 °/o N. Af denne opløsning behandledes go cc. i henholdsvis 10 og 300 min. ved 40° med 5 cc. af den samme løpeopløsning som anvendt i forsøg IV. Efter fradrag af kontrolprøvernes kvælstof viste det sig, at hovedpreven efter 10 min. havde 0.0010 °/, N, efter 300 min. 0.0039 °/, N. Efter 10 minuters for- lob var med andre ord 0.36, efter 300 minuters forløb 1.43 % af parakasein- kvælstoffet omdannet i mysekvælstof. Disse to forsøg, der er udført ved den selvsamme løpekoncentration som i forsøg Ill og IV, viser os, at en sikker maalbar omdannelse af para- kaseinet først lader sig paavise efter længere tids forløb. Jeg har vistnok fundet, at der allerede i løbet af de første 10 min. skulde gaa parakasein 1 opløsning; men den fundne mængde ligger indenfor feilgrændserne. For- uden disse forsøg har jeg ogsaa udført en del andre, med hvilke jeg sær- skilt vilde undersøge, hvorvidt en sikker maalbar opløsning allerede fandt sted 1 løbet af de første 10 minuter. Det viste sig, at hovedprøven snart 1908. No. 9. OM LOPETS FYSIOLOGISKE KEMI. 41 viste lidt mere, snart ogsaa lidt mindre kvælstof end kontrolprøven, d. v. s. + 0.05 å 0.1 cc. Den sekundært optrædende forøgning af mysekveelstoffet viser sig at være af samme størrelse som den spaltning af parakaseinet, der finder sted, naar dette behandles med løpe under de samme forsøgsbetingelser. Heraf drager jeg den slutning, at den sekundære forøgelse af det med kogsalt ikke udsaltbare kvælstof ikke skyldes selve det parakaseindannende enzym, løpet eller chymosinet, men en dette medfølgende parakasein- protease. Man vil kunne søge et yderligere bevis for, at den sekundære forøgelse af mysekveelstoffet er at føre tilbage paa en forurensende protease deri, at parakaseindannelsen og proteasevirksomheden i sin afhængighed af enzym- koncentrationen ikke følger samme lov. Det gjælder som ubestridelig be- vist for løpets indvirkning paa kaseinet, at den er direkte proportional med lopekoncentrationen. I forsøg VIII gjengiver jeg et eksempel paa, at det al- deles ikke er tilfældet med parakaseinets fordøielse med løpeopløsningernes protease. Forsøg VIII: Af en natriumparakaseinatopløsning med 0.259 °/, N blev tre prøver paa go cc. ved 40° i 300 minuter behandlet med 5 cc. løpe indeholdende henholdsvis 5 °/,, 20 °/, og 80 °/, af et lopeekstrakt. Efter fradrag af kontrolprøvernes kvælstof viste det sig, at prøverne indeholdt henholdsvis 0.0034 °/, N, 0.0063 °/, N og 0.0118 °/, N. Til mysekvælstof var altsaa overført: Ved enzymkoncentration 1 . . . 1.46 °/, af kaseinkvælstoffet » =D ==" HR 2 OE — » — » —»— iG 5, ee 1500s — » — Parakaseinets fordøielse af den forurensende protease følger saaledes ikke enkel proportionalitet til enzymkoncentrationen, men temmelig nøiagtig dens kvadratrod, d. v. s. den Schiitz-Borrisow’ske lov. 42 SIGVAL SCHMIDT-NIELSEN. M.-N. Kl. Slutning. Ved de af mig udførte undersøgelser har jeg ikke kunnet føre beviser for rigtigheden af den af russiske forskere forst fremsatte formodning, at mavesaftens pepsin og løpe skulde være et og samme enzym. Det fore- kommer mig tværtom, at jeg har ført bindende beviser for, at mavesaftens æggehvidefordøiende og melkekoagulerende egenskab maa være uafhængig af hverandre. Foruden det ordinære løpe maa mavesaften indeholde mindst et andet enzym, der virker melkekoagulerende, men vel at mærke kun ved en svagt sur reaktion. Hvorvidt dette er pepsin eller et tredie hidtil ikke bekjendt proteolytisk enzym, kan ikke afgjøres, før pepsin og løpe er fremstillede i en virkelig ren tilstand. Efter disse iagttagelser kan det ikke noksom indskjærpes, at alle koagulationsforsøg med melk og mave- saft maa udføres ved en strængt neutral reaktion, hvad enten det gjælder en klinisk undersøgelse paa løpe eller en videnskabelig undersøgelse. Ved sur reaktion blir koagulationsprøven en generel reaktion paa forekomsten af proteolytiske enzymer i sin almindelighed. Der er ved de forsøg, jeg har beskrevet i dette arbeides anden del, ført bindende beviser for, at afspaltningen af myseæggehvide staar i den aller nøieste forbindelse med løpets indvirkning paa kaseinmolekylet. Ved løpets indvirkning paa kasein dannes myseæggehvide, samtidig som kaseinet overgaar i parakasein. Hvorvidt denne proces kan opfattes som en enkelt hydrolytisk spaltning, kan endnu ikke afgjøres, idet parakaseinets kemi er alt for lidet kjendt. Hvad myseæggehviden angaar, saa er den utvivlsomt af albumose- natur. Den dannes i en mængde af ca. 4 °/, af kaseinmolekylets kvæl- stof. Jeg har søgt at fremstille den i ren tilstand; men vanskeligheden at befri den fra kogsaltet har gjort, at jeg ikke har faaet en til analyse tilstrækkelig kvantitet. Det kan forresten heller ikke med sikkerhed paa- staaes, at der kun afspaltes et eneste stof, ihvorvel det turde være over- veiende sandsynligt. Ved længere tids indvirkning af løpe øges den pri- _ b 1908. No. 9. OM L@PETS FYSIOLOGISKE KEMI. 43 $ mært dannede myseæggehvides mængde, idet en forurensende protease fordeier parakaseinmolekylet. Det er jo ikke udelukket, at ogsaa myse- æggehviden selv herunder undergaar en yderligere forandring. Efter at det nu er vist, at kaseinet spaltes i parakasein og myse- æggehvide, en eiendommelig hydrolytisk spaltning, der nærmest har et sidestykke i hæmoglobinets spaltning i globin og hæmatin, staar det til- bage at berøre spørgsmaalet, om dette kan hjælpe os paa vei til at klar- gjøre løpets saa gaadefulde fysiologi. Vi er jo fra fordøielseslæren vante til, at ethvert enkelt enzyms ke- miske arbeide har en bestemt opgave at fylde. Er det nu muligt, at lø- pets er den at afspalte myseæggehvide? Kan det tænkes, at dette er en forberedelse til den yderligere nedbrydning af kaseinmolekylet, som vi ved maa finde sted før resorptionen finder sted? Isaafald var løpets fysio- logiske betydning klargjort. Men derom er det for tidligt at have nogen endelig mening. Dog synes det isaafald at staa i strid med, hvad vi kjender om forløbet af fordøielseskanalens opløsningsarbeide forøvrigt. Erindrer vi os, at mavesaften i sin almindelighed — i overensstem- melse med den udmærkede økonomi, som organismerne altid viser med sine resurcer — altid er rigest paa de hjælpemidler, som der i det givne oieblik er mest brug for, skulde vi vente, at mavesaften var rigest paa løpe, naar dens afsondring fremkaldtes af melk. Dette skal efter Paw- lows, Blum og Boehme's m. fl. undersøgelser ikke være tilfældet; men disse undersøgelsers metodik kan være feilagtig. Men selv om vi nu kunde gaa ud fra, at løpets betydning for patte- dyrene var den at lette kaseinets fordøielse, saa vil det være indlysende, at det ikke kan have denne betydning alle de steder, hvor det aldrig kom- mer sammen med kasein. Denne kan derfor heller ikke være dets fysio- logiske opgave. Men paa den anden side tyder den almene udbredelse af enzymer, som ved neutral eller svagt alkalisk reaktion bevirker en omdannelse af melkens kasein, saa at en koagulation kan finde sted, ubetinget paa, at disse proteolytiske enzymer har en generel fysiologisk betydning, — men hvilken? For tiden er det ikke muligt at give noget svar herpaa; men det kunde kanske tænkes, at det, vi hidtil har anseet som løpets karakteristiske virkning, nemlig kaseinets omdannelse til parakasein under afspaltning af myseæggehvide, er et ligegyldigt bifænomen, der ikke staar i direkte for- bindelse med disse ved neutral reaktion virkende proteolytiske enzymers fysiologiske betydning, at denne med andre ord overhovedet ikke har SIGVAL SCHMIDT-NIELSEN. M.-N. Kl. er noget med kasein og melk at gjore. Men selv om dette ved senere forsk- ninger skulde vise sig, at blive tilfeeldet, vil det dog have sin store inter- esse at faa yderligere kjendskab til parakaseindannelsens kemi. Denne er fremdeles lige gaadefuld og frembyder stor teoretisk interesse, selv om den ikke har nogen almindelig fysiologisk betydning. Christiania den 3ote september 1907. 1908. No. 9. OM LØPETS FYSIOLOGISKE KEMI. 45 Efterskrift: Idet dette arbeide skal afleveres til trykning, er det mig en kjær pligt at kunne udtrykke min taknemlighed for den hjælp, jeg har faaet til disse undersøgelsers udforelse ved tildelelsen af stipendier fra »Houens legat« samt ved »Smitt’ska understédet« af »Stockholms Högskolas Lårare- råds. — Til professorerne Olof Hammarsten og Carl Th. Mörner beder jeg at faa udtale en oprigtig tak for al den elskværdige imøde- kommenhed, de viste mig under de aar, jeg paa med.-kem. laboratoriet i Uppsala var beskjæftiget med dette arbeide. Til slut beder jeg at faa paapege, at der, efterat nærværende afhand- ling var færdigskrevet, af I. W. A. Gewin er offentliggjort (Hoppe-Sevlers Zeitschrift. Bd. 54 h. 1 ıode december 1907) et arbeide til fordel for den formentlige identitet. Paa mig har Gewins forsøg ikke paa nogen maade virket overbevisende; men jeg finder ikke at kunne optage dem til ind- gaaende diskussion uden nye forsøg, navnlig da de i den nærmeste frem- tid vil blive imødegaaede fra andet hold. Som jeg ovenfor har frem- holdt, er der lige megen grund til at søge en identitet mellem løpet og et hvilketsomhelst andet proteolytisk enzym (f. eks. erepsin, bakterie- proteaser etc.) som med pepsin. Derimod kan jeg, som jeg forøvrigt allerede maaneder før fremkomsten af Gewins arbeide har udtalt (se ovenfor), være enig med ham i, at det eiendommelige ved løpet ikke saa meget er at søge i selve enzymet som i substratet, d. v. s. i kaseinet. Christiania 3ote januar 1908. UBER ANCHI-MONOMINERALISCHE UND ANCHI-EUTEK TISCHE EKUPTIVGESTEINE UDGIVET FOR FRIDTJOF NANSENS FOND. CHRISTIANIA IN KOMMISSION BEI JACOB DYBWAD 1908 Fremlagt i Møde i math.-naturv. Klasse 13de Marts 1908. i © y ; % i . À ANG = =e he å Se R ie ud fig Avid A. W. BRØGGERS BOGTRYKKERI. Inhaltsverzeichnis. Vorbemerkungen Einleitende Bemerkungen über die magmatische Differentiation Uber die Magmen als ,gegenseitige Lösungen", S. 3. — Die magmatische Differentiation als eine Wanderung der Salze, S. 4. — Uber den Parallelismus zwischen der Krystallisationsfolge und der Differentiationsfolge, S. 5. — Uber die Verschiebung des Gleichgewichtszustandes des Magmas, im Laufe des Dif- ferentiationsprozesses, S. 7. — Uber mehrere neben einander verlaufende Spal- tungsvorgånge, S. 12. — Schlussfolgerungen auf Grundlage von dem Satze tiber den Parallelismus zwischen der Krystallisationsfolge und der Differentia- tionsfolge, S. 14. Anchi-monomineralische Eruptivgesteine Peridotite Uber die Gehalte von Nickel, Mangan und Chrom in den Peridotiten, S. 25. — Anhang, S. 27. Pyroxenite Anorthosite (Labradorfelse usw.) . Übersicht über die anchi-monomineralischen Eruptivgesteine . Anchi-eutektische Eruptivgesteine . Anchi-eutektische Orthoklas-Plagioklas-Gesteine Die „granitischen“ Eruptivgesteine, als anchi-eutektische Quarz-Feld- spat-Gesteine Über die Analogie in Bezug auf chemischer Zusammensetzung zwischen den meisten granitischen Eruptivgesteinen und dem granitischen Eutektikum, S. 71. — Über die Analogie in Bezug auf chemischer Zusammensetzung zwischen überaus zahlreichen granitischen Eruptivgesteinen und dem „ternären“ granitischen Eutek- tikum, S. 74. — Gemischte saure Gesteinsgänge, S. 78. — Über die graniti- schen Magmen als anchi-eutektische Rest-Magmen, S. 86. — Über die Eruption der granitischen Eruptivgesteine am Schluss der Eruptionsreihe, S. 90. — Über die relative Verbreitung der Gesteine nach dem Qu: Or: Ab + An-Verhältnis gemessen, S. 92. — Uber die Obsidiane, S. 93. Schlussbemerkungen Seite 19 19 IOI 3 Anschluss an meine in Tschermaks mineralogischen und petrogra- phischen Mitteilungen (T. M.) XXIV, XXV und XXVI (1906—08) ver- öffentlichte Abhandlung »Physikalisch-chemische Gesetze der Krystallisations- folge in Eruptivgesteinen« und an meine vorläufige Darstellung ! »Über anchi-eutektische und anchi-monomineralische Eruptivgesteine« werde ich versuchen, die Zusammensetzung einer Reihe Eruptivgesteine — oder mit anderen Worten, die Resultate der magmatischen Differentiation — vom physikalisch-chemischen Standpunkte zu beleuchten. — In einer Abhandlung, die ich im Jahre 1893 schrieb, gelangte ich zu der Konklusion, dass »sich beim theoretischen Maximalverlauf der (mag- matischen) Spaltungsvorgånge . . . . . jeder Bestandteil zum Schluss rein für sich separieren muss« (Zeitschr. f. prakt. Geol., 1893, S. 277— 278). Dieser Satz enthält jedoch nur einen Bruchteil der Wahrheit; in der Tat resultieren bei einem sehr weiten Verlauf der magmatischen Spaltung (oder Differentiation) zwe/ Arten von Magmapolen, nämlich a. einerseits ein Pol (oder eine Art von Polen), enthaltend in gelöster Form ein Mineral in ganz überwiegender Menge, ohne oder nur mit ganz geringer Beimischung anderer Bestandteile; b. andrerseits ein Pol (oder eine Art von Polen), der mit der eutek- tischen Mischung zweier oder noch mehrerer Komponenten identisch oder beinahe identisch ist. Beispiele der ersten Kategorie bilden die Magmen der Anorthosite (Labradorfelse), Peridotite, Pyroxenite, Enstatitite, der oxydischen Erzaus- sonderungen u. s. w. und der zweiten Kategorie die Magmen der Granite — Quarzporphyre — Rhyolite, der Pulaskite, Larvikite, Nordmarkite u. s. w. ! Norsk geologisk Tidsskrift, B. 1, H. 1, 1905, S. 1—33. Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1908. No. 10. 1 2 T AL VOCL. M.-N. KI. Für diese zwei Kategorien habe ich die Bezeichnung anchi-monomineralisch und anchi-eutektisch vorgeschlagen. Ich benutze das Präfix amchi), weil die betreffenden Gesteine erfah- rungsmässig im allgemeinen nicht ausschliesslich aus einem einzelnen Mineral, bezw. einem Eutektikum bestehen, sondern sich dem einen oder dem anderen dieser zwei Extreme nur mehr oder weniger stark nähern. Und dies wiederum dürfte wahrscheinlich darauf beruhen, dass die Er- starrung der Magmen im allgemeinen eintraf, ehe die magmatische Diffe- rentiation bis zu ihrem Maximum verlaufen war. — Zu dieser Gliederung der meist verbreiteten Eruptivgesteine bin ich gelangt einerseits — und zwar in erster Linie — durch die Tatsachen, bezüglich der Zusammensetzung der betreffenden Eruptivgesteine, und andrerseits durch eine theoretische Erörterung, namentlich auf Grundlage des von W. C. Brögger aufgestellten Satzes über den »Parallelismus zwischen der Krystallisationsfolge und der Differentiationsfolge«. Wir beginnen mit einigen 1 ayyı = beinahe, nicht ganz. — „Eutektisch“ ist ein griechisches Wort, das einge- bürgert ist, und das deswegen beibehalten werden muss. Für das lateinische „Mineral“ hat man im Griechischen keine ganz konzise Bezeichnung; wir müssen somit hier das lateinische Wort benutzen und erhalten dadurch eine Kombination von griechischer und lateinischer Nomenclatur. Ich kann nicht ausfindig machen, wie dieser an und für sich nicht glücklichen Kombination im vorliegenden Falle zu entgehen sei. 1908. No. 10. UBER ANCHI-MONOMIN. U. ANCHI-EUTEKT. ERUPTIVGESTEINE. 3 Einleitende Bemerkungen über die magma- tische Differentiation. Über die Magmen als „gegenseitige Lösungen“ der bei der Krystal- lisation sich ausscheidenden Komponenten. Wie ich schon früher in meinen Arbeiten »Silikatschmelzlösungen< I, I! und in T. M. XXIV, S. 474 erörtert habe, folgt aus dem Nachweis, dass man die üblichen, für die Phasen flüssig : fest geltenden physikalisch- chemischen Gesetze auf die Krystallisationsvorgänge der Silikatschmelz- lösungen (Silikatschmelzen und Eruptivmagmen) übertragen kann, dass die Silikatschmelzlisungen als eine gegenseitige Lösung der bei der Krystallisation sich ausscheidenden Komponenten aufzufassen sind. Dabei mögen in gewissen Eruptivmagmen, wie z. B. in den Granit- magmen, eventuelle 4,0-Verbindungen, wie H,Si:O; (?), eingehen, die während des Verfestigungsprozesses gespaltet werden. Zu näherer Erörterung erwähne ich, dass die verschiedenen Misch- krystall-Komponenten als selbständige Komponenten in den Magmen vor- liegen müssen. In Magmen, aus denen bei der Abkühlung Olivin auskry- stallisiert, haben wir somit die Komponenten MgSiO, und Fe. SiO, (nebst Mn: SiO, u. s. w.); und in Magmen, aus denen die Feldspate krystallisieren, die Komponenten KA/Si130,, NaAlSizOs und CaAl,SizOs (eventuell Mul- tiplum dieser Moleküle). — Zu demselben Resultat über die chemisch-physikalische Auffassung der Magmen gelangen wir auch durch das Studium der magmatischen Spaltungsvorgånge. Dies wurde von mir in meiner schon oben citierten Abhandlung vom Jahre 1893 angedeutet, und später ungefähr gleichzeitig näher entwickelt von W. C. Brögger* und F. Loewinson- Lessing’. Ich citiere disbezüglich nach Brögger (Il. c., S. 306): In d. Z. 1903 und 1904. Die Eruptivgesteine des Kristianiagebiets III, 1898. * Studien über die Eruptivgesteine. St.-Petersburg, VII. Geologenkongress 1897 (ge- druckt 1899). 1 2 3 4 FE. VOGT: M.-N. KI. »Die Verbindungen, welche bei der Differentiation des Magmas die Differentiationsbewegungen vermittelt haben, sind der Hauptsache nach dieselben stöchiometrischen Verbindungen gewesen, welche wir in den Mine- ralien der Eruptivgesteine vorfinden«. Und nach Loewinson-Lessing (l. c., S. 389): »Eine andere all- gemeine Annahme, welche mir sehr wahrscheinlich dünkt, ist der Umstand, dass die Differentiation nicht durch einzelne Oxyde zu Stande kommt, son- dern durch ihre Gruppen, den zukünftigen Silikaten entsprechend«. — Alle bisherigen Beobachtungen lehren uns, dass die verschiedenen Silikate, Aluminate, Ferrate u.s. w. in der flüssigen Phase eine unbe- grenzte gegenseitige Löslichkeit ergeben; anders verhält es sich dagegen — jedenfalls beim gewöhnlichen Drucke und bei einer Temperatur von unterhalb etwa 2000° — mit der flüssigen Phase Silikat : Sulphid, die eine begrenzte gegenseitige Löslichkeit zeigt. Ich verweise diesbezüglich auf meine früheren Erörterungen, nament- lich in Silikatschmelzlös. II, S. 199—205, 228—230 und in T. M. XXIV, S. 475—477, XXV, S. 404—405, wo die früheren abweichenden Auffas- sungen von Rosenbusch und Bäckström (über begrenzte gegenseitige Löslichkeit gewisser Silikatmagmen) und von Iddings und Doelter be- sprochen sind; ferner auch, bezüglich der begrenzten gegenseitigen Lös- lichkeit von Silikat und Sulphid, auf Silikatschmelzlös. I, S. 96—101 und 50229230. Die magmatische Differentiation als eine Wanderung der ,Salze", und nicht als eine Wanderung in entgegengesetzten Richtungen von Kation und Anion. Die Elektrolyse besteht bekanntlich in einer Trennung der Kationen (H, Na, K, Ca, Mg, Al, Fe, Cu u. s. w.) von den Anionen (CZ, SO, NO; u. s. w.), indem die ersteren an den negativen Pol (die Katode) und die letzteren an den positiven Pol (die Anode) wandern. Die Erfahrungen bezüglich der magmatischen Differentiation lehren uns, dass eine derartige Wanderung in getrennten Richtungen von Kation und Anion hier im allgemeinen micht stattgefunden hat. Nehmen wir als Beispiel die Aussonderung von Peridotit in Olivin- gabbro, so lassen sich hier gelegentlich eine Reihe Zwischenstufen, mit immer zunehmender Menge von Mg,SiO, und Fe,SiO,! nachweisen. Es hat somit hier eine Wanderung von MgSiO, und Fe, Si0, stattgefunden, 1 Fe ,SiO4 mit nicht so reichlichem Zuwachs wie Mg25S7O4; siehe hierüber unten. 1908. No. 10. UBER ANCHI-MONOMIN. U. ANCHI-EUTEKT. ERUPTIVGESTEINE. 5 und nicht eine getrennte Wanderung nach entgegengesetzten Polen von Meg, und SiO,, bezw. von Fe, und SiO,. Wir können eine zahlreiche Reihe von entsprechenden Beispielen liefern, die alle zeigen, dass die magmatische Differentiation nicht auf Elektrolyse beruht, sondern auf einer Wanderung der »Salze« (wie Mg» SiO,) oder der Kationen und Anionen gemeinschaftlich. Ich verweise diesbezüglich auf eine frühere Erörterung von mir in Zeitschr. f. prakt. Geol. 1901, S. 337—338. Über den Parallelismus zwischen der Krystallisationsfolge und der Differentiationsfolge. Als einen Fundamentalsatz für die Erkenntnis der magmatischen Diffe- rentiation betrachte ich den von W. C. Brögger — in Arbeiten schon aus den Jahren 1885 und 1890, und in Übereinstimmung mit Arbeiten von J. J. H. Teall, aus den Jahren 1885 und 1886 — gelieferten Nach- weis !, nämlich dass diejenigen Verbindungen, welche der Differentiations- wanderung unterworfen sind, identisch mit denjenigen sind, welche bei genügender Abkühlung auskrystallisieren. Dies hat Brögger bekanntlich in späteren Arbeiten kurz mit dem Schlagwort ausgedrückt, es findet »ein Parallelismus statt zwischen der gewöhnlichen Krystallisationsfolge und der gewöhnlichen Differentiationsfolge«. Wie ich in verschiedenen Arbeiten? hervorgehoben habe, lassen sich durch diesen »Parallelismus« selbst die sehr weit verlaufenden magmatischen Spaltungsvorgänge, welche zu der Aussonderung der »oxydischen Erz- aussonderungen« (von Titan-Eisenerz, Chromit u. s. w.) führen, erklären. — Wie dieser »Parallelismus« zu deuten wäre, ist noch eine offene Frage. Mehrere Forscher haben die Hypothese verfochten, dass die magma- tische Differentiation auf einer Krystallisation mit nachheriger Auflösung beruhen sollte. So äussert sich Doelter hierüber: »Die (magmatische) Differen- tiation . . . . ist nur der vollständig durchgeführte, chemisch-physikalische Prozess der Mineral-Ausscheidung, d.h. eine Sonderung der Mineralien, welche im undifferencirten Gesteine nur zur Ausscheidung derselben, im differencirten zur vollständigen Trennung führt; was in ersterem nur be- I Siehe die Erörterung in „Die Eruptivgesteine des Kristianiagebiets. III. Das Gang- gefolge des Laurdalits". 1898, S. 354. 2 In Zeitschr. f. prakt. Geol. 1893, 1894, 1900—01. 6 1.0 MD VOGT, M.-N. Kl. gonnen ist und im Kleinen durchgeführt, ist im letzteren im Grossen vol- lendet« 1. Und M. Sch weig? glaubt, dass »die Differentiation einfach als eine Krystallisation, hervorgerufen durch Temperaturerniedrigung oder Druck- vermehrung ist. Wenn das Magma nicht zu viscos ist, oder die Krystal- lisation zu schnell erfolgt, wird immer eine Trennung der Krystalle von der Mutterlauge nach dem specifischen Gewicht eintreten, so dass dadurch eine Differentiation vor sich geht. Findet die Krystallisation unter hohem Druck statt, so sind die entstandenen Krystalle nur labil fest, d.h. sie werden bei Druckentlastung flüssig und liefern chemisch differente Magmen. Die Verflüssigung kann natürlicherweise auch durch spätere Erhöhung der Temperatur erfolgen«. Durch die magmatische Differentiation erhalten wir — wie ich in den folgenden Abschnitten näher erörtern werde — dasselbe Resultat wie bei einer anfänglichen Krystallisation der »zuerst krystallisierenden Mineralien«, dann eine Platzverschiebung der Krystalle und zum Schluss eine Auf- lösung derselben. Ich kann mich aber nicht dieser — verlockend einfachen — Deutung anschliessen, indem ich — wie ich glaube in Übereinstimmung mit den meisten Petrographen und Geologen — die magmatische Spaltung als einen Trennungsvorgang in der flüssigen Phase auffasse. Ich finde es nicht nötig, bei dieser Gelegenheit alle die zahlreichen Argumente hierfür anzugeben; nur bemerke ich, dass die magmatische Differentiation ein stark eingreifender Prozess ist, der unter anderm in den tief belegenen »Magmabassins«, lange Zeit vor der Eruption mit nachfolgender Abkühlung hinunter zum Krystallisationsintervall, ver- laufen mag. — Man ist bisher nicht im Stande gewesen, diese Diffusion oder Wanderung in der flüssigen Phase in befriedigender Weise zu erklären; dies kann ich aber nicht als ein Argument gegen die obige Auffassung anerkennen. So oft in der Wissenschaft muss man sich Jahrzehnte lang mit den auf den Beobachtungen basierten Ergebnissen begnügen, ohne die Ursache erklären zu können. — Und wenn man erst die Bedeutung der Eutek- tika u. s. w. für die magmatischen Spaltungsvorgänge richtig erkennt und würdigt, wird man wohl auch die physikalisch-chemischen Gesetze, welche die magmatische Spaltung beherrschen, ausfindig machen. 1 Centralbl. f. Min. 1902, S. 550. — Siehe auch Phys.-chem. Mineralogie, 1905, S. 147. 2 Neues Jahrb. f. Min. Beil.-Band XVII, 1903, S. 563. 1908. No. 10. ÜBER ANCHI-MONOMIN. U. ANCHI-EUTEKT. ERUPTIVGESTEINE. 7 In dieser Arbeit gehe ich mit Absicht nicht auf hypothetische Ver- suche, zur Deutung der Ursache der Differentiation, ein; ich beschränke mich darauf den Resultaten der Differentiation nachzuforschen. Über die Verschiebung des Gleichgewichtszustandes des Magmas, im Verlaufe des Differentiationsprozesses. Wir denken uns ein Magma ma + nb + oc + pd u.s. w., wo a, 6, c, d u.s. w. die verschiedenen Lösungskomponenten und m, m, 0, p u.s. w. die prozentischen Mengen derselben bezeichnen. Bei einer beginnenden Differentiation wandern z. B. m'a + nb, wo m‘, n' Prozentwerte sind; es resultieren folglich zwei anfängliche Teil- magmen, einerseits (m mm) a + (n + n°) 6 + oc + pd us. w. und andrerseits (m — m’) a + (n — 17) b + oc + pd u. s. W. In jedem dieser neuen Teilmagmen entsteht ein neues, von dem ur- sprünglichen Magma verschobenes Gleichgewicht zwischen den Kompo- nenten. Die Folge hiervon ist, dass das quantitative Verhältnis zwischen m' und »' bei der fortgesetzten Differentiation verändert werden mag, und ferner, dass unter gewissen Bedingungen neue Lösungskomponenten (e, f u. s. w.) entstehen können. Falls eine — oder mehrere — dieser letzt- erwähnten Komponeten zu den »zuerst krystallisierenden Verbindungen« ge- hört, muss diese bei der fortgesetzten Differentiation der Wanderung unter- worfen werden. Die Differentiation kann hierdurch in chemischer Beziehung eine ganz neue Richtung erhalten. — »Massgebend für den weiteren Verlauf der magmatischen Differentiation ist die Zusammensetzung des Teilmagmas auf jedem Stadium des Spaltungsvorganges« !. Eine »Differentiationsserie«e — nämlich die Serie von den aus dem- selben Differentiationsvorgang auf den verschiedenen Stufen resultierenden Magmen, die bei eintretender Abkühlung zu Gesteinen erstarren — wird sich folglich, graphisch ausgedrückt, nicht durch gerade Linien der ver- schiedenen Komponenten, sondern durch Kurven, und zwar gelegentlich durch stark gekrümmte Kurven, darstellen lassen. 1 Zeitschr. f. prakt. Geol. 1901, S. 328. 8 JE VOGT: M.-N. Kl. — Als Beweis dafür, dass diese theoretische Schlussfolgerung richtig ist, verweise ich auf die unten folgende Erörterung bezüglich der Peri- dotite und der Anorthosite — mit Verschiebung auf den verschiedenen Differentiationsstufen von dem quantitativen Verhältnis zwischen Mg»S7O, und Fe.SiO,, bezw. zwischen CaAl,Si,03, NaAlSizOg und KAlSiz0g, — ferner auch auf die in meiner Abhandlung » Weitere Untersuchungen über Ausscheidungen von Titaneisenerzen in basischen Eruptivgesteinen« | zu- sammengestellten Beobachtungen. Die Titan-Eisenerzaussonderungen in Gabbrogesteinen, Labradorfelsen u. 5. w., ergeben im allgemeinen die folgenden Differentiationsstufen : zuerst eine immer zunehmende Konzentration sowohl von Titan-Eisen- erz wie auch von Mg,Fe- oder Mg-Fe-Ca-Silikaten, bis zu Aussonderungen wie Ilmenit- oder Titanomagnetit-Olivinit, -Hypersthenit, -Pyroxenit u. s. w.; weiter eine Konzentration nur von Titan-Eisenerz, ohne gleichzeitige Konzentration von Mg,Fe- oder Mg,Fe-Ca-Silikaten. Neben Titan-Eisenerz entsteht auf dieser Stufe häufig auch etwas Spinell; weil die Spinell-Kom- ponenten zu den »zuerst krystallisierenden Verbindungen« gehören, werden bei noch vorwärts schreitender Spaltung die Spinell-Komponenten in relativ reichlicher Menge konzentriert, und es resultieren Aussonderungen von Titanomagnetit- (oder Ilmenit-) - Spinellite; durch noch weitere Spal- tungen mögen unter gewissen Be- dingungen gar Korundite entstehen. In meiner gerade citierten Arbeit von I900—0o1 habe ich diese Spal- tungsvorgänge durch Differentia- tionsbilder erleuchtet, mit Einzeich- nung der Prozentwerte von S:O, 110», AhOs, FeO;3 + FeO, MgO, CaO, Na,O + KO an den ver- schiedenen Differentiationsstufen. Ich reproduciere ein Paar dieser à Ilmenitnorit 5 co oe ich jedoch hier u I S die prozentischen Werte von SO, 3 = 7iO», AO; u. s. w., sondern von > den auftretenden Mineralien be- 5" Fig. 1. nutze. In der Tat sollte man bei 1 Zeitschr. f. prakt. Geol. 1900, 1901; siehe auch ebenda 1893, S. 277; cfr. Silikatschmelz- lös. II, S. 220. 1908. No. 10. UBER ANCHI-MONOMIN. U. ANCHI-EUTEKT. ERUPTIVGESTEINE. 9 Mischkrystallen nicht das ganze Mineral, sondern die einzelnen Kompo- nenten (so beispielsweise bei Hypersthen Mg,Si,05, FeSizO,; u. s. w.) auf- führen; es fehlt mir aber genügendes Beobachtungsmaterial, um dies durch- zuführen. Fig. ı erleuchtet die magmatische Spaltung in dem Labradorfelsgebiet zu Ekersund-Soggendal, von Labradorfels zu Ilmenitnorit und weiter zu Ilmenitit. Fig. 2 erleuchtet die entsprechende Spaltung in dem Gebiet von Gabbro oder Anorthositgabbro zu Lofoten, zuerst zu Titanomagnetit- pyroxenit (anfänglich mit etwas und zum Schluss ohne Plagioklas) und weiter zu Titanomagnetitspinellit. — Die hiesigen Gesteine enthalten neben Pyroxen häufig auch ein wenig Olivin, was an Fig. 2 nicht berücksichtigt ist. Besonders bemerkenswert bei ;69% diesen Diagrammen sind die Kurven go. von Hypersthen in Fig. ı und von Pyroxen (Diallag) in Fig. 2. — Wir werden ein noch wei- teres und extremeres Beispiel neh- men, nämlich die Differentiation zuerst von Olivingabbromagma über verschiedene Zwischenstufen zu Peridotitmagma, und dann die spätere, innerhalb des Peridotitmagmas stattfindende Differentiation über verschiedene Zwischenstufen (Chromit-Dunit) bis Gabbro Titanomag- SS zur Aussonderung von Lagerstätten netitpyr Ox- Ss von Chromit 1. ie S à Wir erleuchten diese nachein- IE ander folgenden magmatischen Spal- tungen durch das Schema Fig. 3. Fig. 2. Dies leidet freilich u. a. an dem Mangel, dass die verschiedenen Misch- krystall-Mineralien als eine Einheit aufgeführt worden sind. In der Tat findet an den verschiedenen Stufen des Differentiationsverlaufes eine Ver- schiebung statt zwischen den Mischkrystall-Komponenten, so, wie wir unten näher erörtern werden, in Bezug auf das Verhältnis Mg.SiO, : Fe,SiO, bei der Olivin-Konzentration. Dies bewirkt, dass die Kurven-Natur in der I S. meine Darstellungen in Zeitschr. f. prakt. Geol., 1893, S. 268—269; 1894, S. 384 — 393; Congrès geol. intern. zu Zürich, 1894, Bericht S. 382—392. IO KL VOGT: . M.-N. KI. Tat noch auffallender wird als an der schematischen Zeichnung (Fig. 3) angegeben. — Bei einem ganz kurzen Verlauf der magmatischen Spaltung nåhern sich die Kurven der Mineralien (oder deren einzelnen Mischkrystall- Komponenten) geraden Linien. Brögger hat insofern Recht, wenn er als charakteristische Eigenschaft der Gesteinsserien den Satz aufstellt, dass »jedes Mittel einer Anzahl Glieder der (Gesteins-) Serie einem mög- lichen Glied der Serie annäherungsweiee entsprechen muss«. Dieser Satz lässt sich aber nicht auf einen sehr weiten Verlauf der Differentiation übertragen. 100% 90 ” £8 Qlivin- Zwischenstu- Peridotit Chromitdunit Chro- bbro fenzwischen å eg Olivingabbro tit und Peridotit Fig. 3 — In seiner Arbeit über »Das Ganggefolge des Laurdalits« (1898) versucht Brégger, die Differentiation durch eine kombinierte Addition und Subtraktion zu deuten: »gewisse stöchiometrische Verbindungen sind hinzu- diffundiert, während gleichzeitig andere abgeführt würden«; es hat »eine doppelte Diffusion, nach der Grenzfläche hin und von derselben hinweg« stattgefunden. Diesem allgemeinen Schluss kann ich micht beitreten, und ich habe gegen die ganze Erörterung, auf welche mein Freund und Kollega seine Konklusion basiert, den Einwand zu erheben, dass er die Verschiebung des Gleichgewichts in den nacheinander folgenden Teilmagmen nicht — — oder jedenfalls nicht genügend — berücksichtigt hat. Ich verweise diesbezüglich auf die Darstellung von mir in Zeitsch. f. prakt. Geol. 1901, S. 331—332; ferner bemerke ich: 1908. No. 10. UBER ANCHI-MONOMIN. U. ANCHI-EUTEKT. ERUPTIVGESTEINE. II Die von Brögger untersuchten melanokraten Ganggesteine des Laurdalitgebiets ergeben eine Zunahme — und zwar in grossen Zügen gerechnet, eine immer steigende Zunahme — von 770, (und P,0;), FeO; + FeO, MgO und CaO, dagegen eine Abnahme namentlich von K,0, ferner auch von S/O, und Na,0. Dies ist, wie wir unten näher erörtern werden, der charakteristische Verlauf der in der einen Richtung gehenden Differentiation in den zahlreichen intermediåren Magmen, mit einem anfänglichen Überschuss — über das Eutektikum Or: Ab + An (oder bei Gegenwart von Ou, Or: Ab + An: Ou) nebst anderen Kompo- nenten — von Eisenerz, Mg,Fe- oder Mg,Fe-Ca-Silikaten, 46 + An u. s. w. Diese Differentiation muss im allgemeinen auf die Wanderung der zuletzt aufgeführten Komponenten — für Ab + An mit relativ viel An — beruhen. Ich verweise diesbezüglich auf die unten folgende Erörterung. Die betreffenden melanokraten Ganggesteine des Laurdalitgebiets lassen sich in der Tat durch eine Zufuhr (oder eine Addition) von Kom- ponenten von Ti-Fe-Erz, Mg,Fe- oder Meg, Fe-Ca-Silikaten, An-reichem Plagioklas u. s. w. erklären, indem dabei auch die Verschiebung des mag- matischen Gleichgewichts auf den verschiedenen nacheinander folgenden Differentiationsstufen berücksichtigt wird. Im Gegensatz hierzu versucht Brögger diese melanokraten Ganggesteine namentlich durch eine Sub- traktion, besonders von NaAlSi,0,, KAlSi:O; (nebst anderen Na-K-Al- Silikaten) zu erklären. Wenn m’a+nb (wo a, 6 = Ti-Fe-Erz, *Mg,Fe- oder Mg,Fe-Ca- Silikat, An-reicher Plagioklas u. s. w.) fortgeführt wird, entsteht ein Rest- Magma (m — m’) a + (n — n°) b + oc + pd u. s. w., mit Abnahme namentlich von 770», FeO3 + FeO, MgO und CaO und mit Zunahme namentlich von K,0 nebst Va>O, in der Regel auch von SiOz, und zwar mit Bewegung in die Richtung nach dem Eutektikum Or : Ab + An, nebst anderen Komponenten (in genügend S/O,-reichem Magma mit Bewegung in die Richtung nach dem Eutektikum Or: 46 + An: Qu, nebst relativ kleiner Beimischung anderer Komponenten). Auch hier ist selbstverständlich die Verschiebung des Gleichgewichts auf den nacheinander folgenden Stufen zu berücksichtigen. — Die leukokraten Ganggesteine dürfen im allgemeinen durch diesen letzterwähnten Vorgang, also durch eine Abfuhr (oder Subtraktion) von Komponenten von Eisen- erz, Mg,Fe- oder Mg,Fe-Ca-Silikat, Ab + An mit viel An, u. s. w. erklärt werden. 12 | At VOGT: M.-N. KI. Die komplementåren Gånge — oder im allgemeinen, die komplemen- tåren Gesteine — lassen sich im allgemeinen dadurch deuten, dass die zwei anfånglich entstandenen Teilmagmen (m + m) a + (1 + n°) + oc + pd u. s. w. und (m — m’) à + (na — n°) b+ oc + pd u. s. w. sich beide annähernd gleich viel von ma + nb + oc + pd u.s. w. entfernen. Uber mehrere nebeneinander verlaufende Spaltungsvorgånge. Ich lenke zuerst die Aufmerksamkeit auf einige Beobachtungen, die ich in einem Abschnitt mit dem Titel »Gleichzeitige Ausscheidungen einer- seits von Titan-Eisenerz und andrerseits von Olivin- bezw- Hypersthenfels zu Lofoten im nördlichen Norwegen« in meiner oben citierten Abhand- lung in Zeitschr. f. prakt. Geol. 1900, (S. 233235) zusammengestellt habe. Wir nehmen als Beispiel die Erscheinungen zu Andopen auf Flak- stadö in Lofoten. Das herrschende Gestein hier ist ein grobkörniger Anorthosit, mit relativ viel Olivin und Hypersthen, und zwar mit so viel, dass das Gestein mehrorts lieber zum Anorthositgabbro (oder Anorthositnorit) als zu den echten, an Me, Fe-Silikaten ganz armen Anorthositen gerechnet werden mag. Innerhalb eines Feldes von einer Länge von 1.5—2 Kilom. und einer Breite von ca. ı Kilom. finden sich hier eine ganze Reihe Ausscheidungen, die sich in zwei Gruppen einteilen lassen. A. 1. Eisenerzreicher Gabbro. 2. Titanomagnetitdiallagit, ohne Feld- spat. 3. Titanomagnetitspinellit (s. Fig. 2). B. ı. Olivingabbro. 2. Olivingabbro mit sehr viel Olivin, nebst anderen Mg,/e-Silikaten, aber wenig Eisenerz. 3. Plagioklas-führende Olivingesteine, mit ca. 20 °/, Plagioklas; ganz überwiegend Olivin; etwas Diallag, braune Hornblende, Glimmer, Spinell, aber ohne Eisenerz. 4. Olivingesteine mit nur ganz wenig Plagioklas, ohne Eisenerz, und haupt- sächlich aus Olivin bestehend; einige führen dabei etwas Diallag (das Gestein ist also ein Wherlit), andere etwas Enstatit oder Bronzit (Harz- burgit), ausserdem etwas Glimmer, Hornblende und Spinell (Picotit). Ähnlichen zwei Reihen von Aussonderungen begegnen wir auch an mehreren anderen Lokalitäten in demselben Eruptivgestein. Die Aussonderungsreihe A kennzeichnet sich durch Anreicherung anfangs von Titan-Eisenerz und einigermassen eisenreichen Mg,Fe- oder 1908. No. 10. UBER ANCHI-MONOMIN. U. ANCHI-EUTEKT. ERUPTIVGESTEINE. 13 Mg, Fe-Ca-Silikaten, und zum Schluss nur von Titan-Eisenerz (nebst Spinell). — Die Aussonderungsreihe B dagegen kennzeichnet sich durch Anreicherung von Mg, Fe-Silikaten — und zwar von magnesiareichen Mg, Fe-Silikaten (siehe hieriiber in einem folgenden Abschnitt), ohne gleich- zeitige Anreicherung von Eisenerz. Als Schlussprodukt der zwei nebeneinander verlaufenden Differen- tiationsvorgänge erhalten wir im einen Falle eine Aussonderung von einem an Mg, Fe-Silikaten ganz armen Titaneisenerz (Titanomagnetitspinellit), im anderen Falle eine Aussonderung von einem Peridotit ohne Eisenerz. In entsprechender Weise verhält es sich auch bei mehreren der — durch Differentiation in Magmen von Gabbro (Norit) gebildeten — nor- wegischen Lagerstätten von Nickel-Magnetkies (Pyrrhotinnorit); wir be- gegnen nämlich an mehreren Lokalitäten Aussonderungen in unmittelbarer Nähe von einander einerseits von Pyrrhotinnorit, nebst reinen Pyrrhotin- massen, und andrerseits von erzfreien Peridotiten (oder Pikriten); siehe hierüber Zeitschr. f. prakt. Geol. 1893, S. 132—134, 257, 277-278; 1901, S. 295— 296. — Apatit wird im allgemeinen bei den basischen melanokraten Grenz- faciesgesteinen und bei den diaschisten melanokraten Ganggesteinen zusam- men mit den 77-Fe-Erzen und Meg, Fe- oder Mg, Fe-Ca-Silikaten, u. s. w. an- gereichert, und zwar in einigen Fällen relativ schwach, in anderen dagegen sehr stark. — Bei den durch die Konzentration von 77-/e-Erzen gekenn- zeichneten Aussonderungen (von Imenitnorit, IImenitgabbro, Titanomagnetit- Olivinit, -Pyroxenit, -Spinellit u. s. w.) der basischen und intermediären Eruptivgesteine begegnen wir in den meisten Fällen keiner Anreicherung von Apatit; ganz anders verhält es sich dagegen bei anderen Aussonde- rungen; so findet man hie und da Titan-Eisenerzaussonderungen mit einer ganz auffallend hohen Apatitmenge (s. Zeitschr. f. prakt. Geol. 1901, S. 9—11, 295—296). — In den Aussonderungen von an Eisenerz freien oder armen Peridotiten, Pyroxeniten, Enstatititen u. s. w., wie auch in den- jenigen von Anorthositen, findet im allgemeinen keine Anreicherung von Apatit statt. — Aus diesen Beobachtungen darf man den Schluss ziehen, dass diejenigen chemisch-physikalischen Faktoren, welche die magmatische Diffe- rentiation von 1. Phosphorsåure (Apatitsubstanz), 2. Schwefel (oder Sulphid- substanz), 3. Ti-Fe-Oxyden (nebst Spinell), und 4. Mg, Fe- oder Mg, Fe-Ca- Silikaten bewirken, nicht in jeder Beziehung miteinander identisch sind". I S. Zeitschr. f. prakt. Geol. 1901, S. 296. 14 I: He L. VOGT: M.-N. Kl. Unter gewissen Umständen werden alle vier Bestandteile (Apatit, Sulphid, 77-Fe-Oxyd und Mg, Fe- oder Mg, Fe-Ca-Silikat) zusammen mit- einander, und zwar annähernd in demselben Verhältnis, konzentriert; unter anderen Bedingungen dagegen werden nur ein Bestandteil oder ein Paar der Bestandteile zusammen der Differentiationswanderung unterworfen; gelegentlich beobachtet man auch zwei nebeneinander verlaufende Spal- tungsvorgänge, mit getrennter Konzentration der verschiedenen Bestandteile. — Durch diese häufig voneinander getrennten Wanderungen der verschiedenen Komponenten wird das Studium der magmatischen Differen- tiation in hohem Grade erschwert. Schlussfolgerungen auf Grundlage des Satzes über den Parallelismus zwischen der Krystallisationsfolge und der Differentiationsfolge. Wir wollen voraussetzen, dass der schon oben besprochene — von Brögger aufgestellte — Satz über den »Parallellismus« richtig ist, und dann untersuchen, welche generellen Schlüsse sich hieraus ableiten lassen. In einem aus »unabhängigen« Komponenten bestehenden Magma ma + nb + oc + pd u. s. w. seien a und 6 diejenigen Komponenten, die bei eintretender Abküh- lung zuerst krystallisieren, und die somit auch der magmatischen Wan- derung unterworfen sind. Unter den zwei anfänglich entstandenen Teilmagmen wollen wir uns zuerst mit demjenigen, (m + m'a) + (n + n°) 6 + oc + pd u. s. w., beschäftigen, wo m'a + nb zugeführt worden ist. In diesem Teilmagma sind a und 5 noch mehr im Überschuss — über das für die Krystallisation massgebende Eutektikum — als in dem ursprünglichen Magma; sie müssen folglich — vorausgesetzt, dass der »Parallelismus«-Satz richtig ist — der weiteren Wanderung unterworfen werden; es entsteht somit ein neues Teilmagma (m + mM +m)at+(n+n + n°1) b + oc + pd u. s. w. Das quantitative Verhältnis zwischen m und m (oder zwischen m’ und n', m + m” und xn’ +12") wird bei den wiederholten Wanderungen ver- schoben; die eine Komponente, z. B. a, wird — wie wir im vorigen Abschnitte gesehen haben — relativ reichlicher als die andere Kompo- nente, z. B. 6, angereichert. Von einer gewissen Stufe an wird nur a 1908. No. 10. ÜBER ANCHI-MONOMIN. U. ANCHI-EUTEKT. ERUPTIVGESTEINE. 15 der Wanderung unterworfen sein; es entsteht folglich noch ein neues Teilmagma (m + m +m" +m)a+ (n + n° +n") b + oc + pd us. w., das bei fortgesetzter Wanderung immer mehr an a angereichert wird. Wir bekommen somit zum Schluss ein anchi-monomineralisches oder gar ein monomineralisches Magma, beinahe ausschliesslich oder ausschliesslich aus a bestehend. In der Tat dürften aber die Vorgänge in der Regel, aus verschiedenen Gründen, noch komplicierter ausfallen. In den Teilmagmen mögen gelegentlich, der Verschiebung des Gleich- gewichts wegen, neue Lösungskomponenten entstehen, und zwar auch Lösungskomponenten, welche bei genügender Abkühlung zuerst auskrystalli- sieren sollen und somit bei der Differentiation der Wanderung unter- worfen sein sollen. Als Beispiel nehmen wir die schon oben (S. 8 und Fig. 2) besprochene Entstehung von Spinell-Komponenten in — gleich- zeitig an MgO und 44,03 reichen — Teilmagmen von Ilmenitnorit, Titano- magnetit-Pyroxenit u. s. w., mit fortgesetzter Wanderung von Spinell |, der immer reichlicher konzentriert wird. Dabei ist auch zu berücksichtigen, dass die verschiedenen Kompo- nenten, a, 6, c, d u.s. w., nur in Ausnahmefällen alle voneinander unab- hängig sind. Überaus die meisten gesteinsbildenden Mineralien sind Misch- krystalle, und die Komponenten der Magmen stehen gruppenweise in Misch- krystall-Kombination zueinander. Falls der Satz von dem Parallelismus zwischen der Krystallisations- und der Differentiationsfolge ein chemisch-physikalisches Gesetz ist, folgt als logische Konsequenz, dass er nicht nur für unabhängige Komponenten, son- dern auch für Mischkrystall-Komponenten gelten muss. In einem binären, aus ma und md bestehenden Magma, wo a und 6 in Mischkrystall-Kombination, zum Typus I gehörend, zueinander stehen, krystallisiert zuerst ein Mischkrystall, m’a + n'b, mit relativer Anreiche- rung von a. Folglich muss auch bei der magmatischen Wanderung a relativ reichlicher als 4 in der monomineralischen Richtung angereichert werden. In der Tat sind die anfänglichen Magmen nicht binär, sondern viel- mehr komplex zusammengesetzt. Das generelle Gesetz muss aber auch in solchen Fällen gelten. Wenn a und 5 in einem komplexen Magma Mischkrystall-Kombination miteinander bilden, müssen sie somit — vorausgesetzt, dass sie zu den | Wir setzen hier ausser Betracht, dass Spinell ein Mischkrystall ist. 16 JL L.HVOGH: M.-N. Kl. zuerst krystallisierenden Mineralien gehören — alle beide angereichert werden, und zwar derart, dass die eine Komponente, z. B. a, noch reich- licher als die andere Komponente, 6, konzentriert wird. Hierdurch entsteht auf einer gewissen Stufe ein Teilmagma, das nur — oder beinahe nur — aus a und 6 besteht. Bei der fortgesetzten Spal- tung wird a immer reichlicher als 5 angereichert werden. Etwas 6 wird jedoch immer zusammen mit a der Wanderung unterworfen sein. Wir bekommen somit auf einer gewissen Stufe em anchi-monomine- ralisches — oder gar ein rein monomineralisches — Magma, aus den Misch- krystall-Komponenten a und b (eventuell mit noch mehreren Komponenten) bestehend, und zwar mit relativer Anreicherung von a; bei der fortgesetzten Wanderung wird a immer stärker angereichert, auf Kosten von 6b; ein Magma nur aus a, ohne Begleitung von b, bestehend, ist aber ausge- schlossen. Andere Komplikationen bei der Differentiation in der monominera- lischen Richtung werden unten besprochen werden. — Diejenigen Magmen, aus denen die anfänglich weggeführten Ver- bindungen, m'a + n'b, abgezogen oder subtrahiert werden, zeigen die Zusammensetzung (m — m’) a + (n — 1) 6 + oc + pd u. s. w. Hier sind die »zuerst krystallisierenden« Mineralien in geringerem Überschuss über das Eutektikum als in dem ursprünglichen Magma; und je mehr von den »zuerst krystallisierenden« oder weg-diffundierenden Komponenten fortgeführt wird, je mehr nähert sich die Rest-Flüssigkeit einem Eutektikum. Die magmatische Differentiation besteht tn einer Trennung zu Teil- magmen, in den Richtungen 1) ab von und 2) hin zu dem Eutektikum. Bei einem sehr weiten Verlauf des Differentiationsvorganges dürfte das Eutektikum — sei es ein binäres, ternäres, quartäres oder noch mehr zusammengesetztes Eutektikum — genau oder beinahe genau erreicht werden. In der Tat sind, wie wir unten nachweisen werden, eine ganze Anzahl der meist verbreiteten Gesteine von anchi-eutektischer Zusammen- setzung. Als Konsequenz des Satzes von dem Parallelismus zwischen der Kry- stallisationsfolge und der Differentiationsfolge sollte sich ergeben, dass die Zusammensetzung eines Magmas im Laufe des Differentiationsvorganges nie das Eutektikum überschreiten sollte. Hierzu ist jedoch folgendes zu bemerken: 1908. No. 10. UBER ANCHI-MONOMIN. U. ANCHI-EUTEKT. ERUPTIVGESTEINE. 757 Die betreffenden magmatischen Eutektika dürften in der Regel aus einer Reihe von Komponenten bestehen, unter denen mehrere unterein- ander in Mischkrystall-Kombination stehen. Bei einer ganz kleinen Veränderung in Bezug auf Druck und Tem- peratur, wie auch in Bezug auf die vorhandene Menge von #30, CO; u. s. w., mag das Gleichgewicht zwischen den Komponenten verschoben werden, und zwar mit der Folge, dass die Menge von einer Lösungs- komponente (a) steigt. Wenn dies eintritt, ist schon das Eutektikum überschritten worden. Bei fortgesetzter Differentiation wird a der Wanderung unterworfen werden, mit Spaltung in Teilmagmen, unter denen das eine durch Anreicherung von a gekennzeichnet wird, während das andere sich nochmals dem Eutek- tikum nähert. — In denjenigen Teilmagmen, welche durch Zufuhr von m’a + nb gekennzeichnet werden, mögen unter gewissen Bedingungen neue An- näherungen zu Eutektika eintreten, z. B. zu Eutektika zwischen a und 4, zwischen a, 6, c, u.s. w. Hierdurch mag die ganze Richtung des Spal- tungsprozesses verändert werden, unter Entstehung von neuen anchi- eutektischen Magmen. — Aus ein und demselben Stammmagma mögen somit, bei einem sehr weiten Verlauf der magmatischen Differentiation, mehrere anchi-eutek- tische und mehrere anchi-monomineralische Teilmagmen entstehen; und zwar dürften die ersteren in quantitativer Beziehung die letzteren stark über- wiegen. In überaus zahlreichen Fällen dürfte die Erstarrung der Magmen einge- treten sein, ehe die Differentiation ihr Maximum erreichte oder beinahe erreichte; wir bekommen hierdurch Zwischenstufen-Gesteine, unter denen jedoch einige jedenfalls eine Andeutung teils in anchi-eutektischer und teils in anchi-monomineralischer Richtung zeigen dürften. Zu der obigen Auffassung, besonders über die Bedeutung des Eutek- tikums für die magmatische Differentiation und damit auch für die Zusam- mensetzung zahlreicher Eruptivgesteine, bin ich zuerst geführt nicht durch theoretische Betrachtungen, sondern auf Grundlage von Beobachtungen. Namentlich war es mir auffallend, dass die Mehrzahl der Granite mit zu- gehörigen Gang- und Deckengesteinen dem durch quantitative Analysen jedenfalls approximativ festgestellten Eutektikum Quarz : Feldspaten (nebst etwas Eisenerz, Mg,Fe- oder Meg, Fe-Ca-Silikaten u. s. w.) in chemischer Beziehung ziemlich nahe stehen, und ferner, dass die meisten dieser Gesteine sich um das ternäre Eutektikum Qu: Or : Ab + An herum Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1908. No. 10. 2 18 I Hs Le VOGT. M.-N. Kl. gruppieren. Dabei war es mir auch auffallend, dass so viele der gleich- zeitig an K,O und Na,O (+ CaO) reichen »Syenit«-Gesteine Or und Ab + An annåhernd in dem eutektischen Verhåltnis enthalten, — und dass die anchi-monomineralischen Gesteine, wie die Peridotite, Anorthosite, Titanomagnetitspinellite u. s. w. bei der vorwärts schreitenden Differen- tiation sich durch immer weitere Anreicherung der schwerschmelzbaren Komponente der betreffenden Mischkrystall-Kombination kennzeichnen. Alle diese Erscheinungen, die von gesetzmässiger Natur sein müssen, lassen sich auf Grundlage des Satzes über den Parallelismus zwischen der Krystallisationsfolge und der Differentiationsfolge ableiten. Ich habe es hier vorgezogen, zuerst eine theoretische Einleitung zu liefern; das Hauptgewicht der Darstellung lege ich jedoch auf die in den folgenden Abschnitten gelieferte Erörterung über die chemische Zusammen- setzung einer Reihe der mehr verbreiteten Eruptivgesteine. 1908. No. 10. ÜBER ANCHI-MONOMIN. U. ANCHI-EUTEKT. ERUPTIVGESTEINE. IQ Anchi-monomineralische Eruptivgesteine, aus einem Mischkrystallmineral bestehend. PetidorrTte: Der in den Eruptivgesteinen auftretende Olivin besteht bekanntlich beinahe ausschliesslich aus den zwei Komponenten Me,Si0, und F&Si0;; nur in ganz untergeordneter Menge kommen daneben auch Mm.S:Q, und Ni,SiO, (nebst Zn,SiO04?) vor; CazS/O, scheint völlig zu fehlen!. Die Olivin-Kombination Ma SiO, : FesSiO, gehört dem Mischkrystall- Typus I? an, und zwar ist der Schmelzpunkt von M&SiO, erheblich höher als von 72:51:01. — In der Tabelle S. 20 stelle ich zusammen eine Reihe Analysen von Pikriten, Lherzolithen, Wehrliten, Cortlanditen, Saxoniten (Harzbur- giten), Duniten usw.*, und zwar habe ich hier alle die in den Sammel- werken von Osann und von Washington gedruckten, vermeintlich zu- verlässigen Analysen, mit höchstens 8—10 °/) #30, mitgenommen; weiter auch einige Analysen aus Rosenbuschs Elemente der Gesteinskunde (1901), Zirkels Lehrbuch der Petrographie* (1894) und aus einigen teils älteren und teils jüngeren Special-Arbeiten. Dabei habe ich alle mir bekannten Analysen von Olivin, aus Perido- titen isoliert, in einer besonderen Tabelle zusammengestellt. — Die Peridotite treten bekanntlich teils als basische Aussonderungen in oder bei Gabbro, Norit, Labradorfels usw. auf, und teils bilden sie ~ Bei schneller Abkühlung von Silikatschmelzen mag CagSiOy in Olivin hineingehen; s. Silikatschmelzlös. I, S. 89— 96. Siehe Silikatschmelzlös. I, S. 151—152 und T. M. XXIV, S. 482. — Doelter hat spåter (Ueber die Schmelzpunkte der Silikate, Sitz. d. Akad. Wiss. Wien, mathem.- naturw. Kl. Juli 1906, S. 16—17) die Richtigkeit meiner früheren Schlüsse bestätigt. Dabei nehme ich auch mit das Ganggestein Garewait. — Aus Griinden, die unten be- sprochen werden, setze ich bei dieser Zusammenstellung die Kimberlite und Glimmer- Peridotite ausser Betracht. 4 In der Tabelle S. 21 wird hingewiesen teils auf das Numero in Osanns Werk und teils auf die Pagina in den Arbeiten von Washington, Rosenbusch und Zirkel hier wird man die nötigen Literaturquellen finden. to = 20 Ie. Ma VOGT M.-N. KI. Peridotite. | | | | | | | | | SiO) | TiO2 CraO3 AhOs3 FeaO3 FeO | MnO, MgO, CaO NazO K20 | P20;| H20 | Sum | | | | | | AT RE] | I | 46.35 | 16.41 9.91] | 18.72| 6.14) | 3.01 | 100.54 2a| 47.41 6.39, 7.06 4.80 15.34| 14.32; 0.69| 1.40 | 2.10 100.00 2b 41.00 | 7:58 5.99 4.63 23.59 10.08) 0.52 | 4.73 | 101.74 3 | 42.84 304| 3.60] 5.68) 8.48 | 24.60| I1.41| 0.61 | 0.42 | 1.80 102.49 4 | 45.71| 1.83| 0.10| 10.80] 4.43] 9.35| 0.17 | 13.75| 10.48| 1.58| 0.85 | 0.11 | 0.97 | 100.13 5 | 46.13] 0.73 | 0.04 4.69 0.73, 16.87 25.17| 4.41| 0.08) Sp. | 0.07 | 1.38 | 100.63 6 | 41.44 | 6.63) 13.87] 6.30} | 18.42| 7.20] 0.24 | 0.93 | | 5.60 100.63 7 | 40.12| 0.37 7.76) 7-35, 8.66 | 23.69 6.53) I.20| 0.53 | 0.18 | 4.03 | 100.62 8 | 42.66 | 6.26 6.89 2.78 | 24.64) 8.02 2.88 | 6.34 | 100.47 9 | 40.37 9.86 4.76 8.34 | 21.63) 4.74| 3.61 | 0.82 | 5.04 | 99.17 IO | 40.02) 0.59 | Sp. 8.32| 1.51] 11.14| 0.79 | 27.63] 4.04) 0.65 | 0.32 5.00 | 100.52 II 30.58 0.99 | 7.25) 4.44| 10.46 24.75| 4.83) 0.97 | 032 6.79 | 100.38 12 | 30.10 0.45 | 4:94 4.32 11.44 0.28 29.18 3.95 | 5.67 99.49 13 | 38.62) 0.60 | 0.43 | 4.71| 8.72| 4:08] 32.32| 3.97| 0.17 0.20 | 6.46 100.28 I4 | 46.03 | | 9:27 272 9.94 0.40 | 25.04) 3.53 1.48 | 0.87 | 0.17 | 0.64 | 100.09 15 |36.80 1.26 | 0.20 | 4.16 8.33| 0.13 | 25.98) 8.63| 0.17| 2.48 | 0.47 | 7-44 | 100.22 16 44:99 0.97 | 0.25 | 5.91 3-42 8.30 EC 9.79 0.91 | 0.74 | 0.05 | 3.82| 99.17 17 |48.95| 0.81 | 0.05 | 5.69| 1.20] 12.11! 0.08 |23.49| 5.33| 1.58 | 0.79 | 0.12 | 0.18 | 100.54 | | | | | | TIE | | 18 38.62 4.72| 6.67| 6.27| 0.81 | 29.60) 4.61| I.20 | | 7.68 | 100.18 19 | 38.78) 0.89 | 6.85, 8.83) 1.99 | 26.34 388 0.78 | 2.56 | 9.80 | 100.84 20 | 39.25 0.77 5.39 2.60 8.90 33.72| 4-55| 1.18 | 0.60 | 2.83 | 99.79 21 |39.37| 0.66 | 0.68| 4.47| 4.96 0.13 0.12 26.53 3.70 0.50 | 0.26 | 0.17 795 99.94 22 | 39.20| 0.52 | 0.41 | 4.60| 3.45| 6.15| 0.20 |31.65| 323| 0.42 | 0.14 | 9.88 | 100.15 | | | —-. —— 23 | 42.10 | |.3.28| 8.27) 2.13| 0.70 | 30.65| 3.77 1.90 7.73 | 100.53 24 | 40.80 0.34 | 3-21} 2.84] 13.45 27.83, 3.04 0.13| 0.12| 0.11 | 5.67 | 100.03 25 | 39-99 | 3.55 8.56 41.26 4.19 | | 2.07 | 99.62 26 | 41.50 | | 6.93, 2.19) 6.69 | 35-90) 5.80 1.37 | 0.30 | 0.32 | IOI.00 27 |45.68 0.26| 6.28| 9.12 34.76| 2.15| | | I.2I| 99.46 28 | 42.00 | | 3.19 2.81 4.41 | 40.40] 3.30) I.20| 0.29 | 1.66 101.16 29 | 42.70 0.25| 2.84] 1.03] 7.44 | 37-56) 3.18 | 3.54 | 98.54 30 | 41.49 | | 2.22| 1.07| 7.11] 30.63! 1.89 | 5.56 | 98.97 31 | 42.39 | 0.28 2.26 0.35| 10.47 39.89 2.33 1.54 | 99.51 32 | 43.84 | 0.42| 1.14| 8.76 | 0.12 | 44.33] 1.71] | 1.06 | 101.38 33 | 41.43 0.76| 0.04] 2.52] 6.25 43-74, 0.55 | | 4.41 | 90.80 34 | 43.12] 0.20 | 0.63) 5.95| 4.09 | 41.69, 0.78| 0-88 | 0.19 | ? |(97-53) 35 | 41-74| 0.19 | 1.14 5.70 3-09 |43.60| 0.14| 0.59 | 0.41 | 4-77 | 101.37 36a 38.03 0.31 | 1.50 | 0.10) 4.26) 4.49 | 41.20] 0.58] Sp. | 0.18 | 8.02 | 101.07 36b| 38.82| 0.15 | 3.32 | 0.39) 3.32) 4.08 | 43.45 | 0.08 | 0.09 | 8.47 | 103.41 37 | 38.72 2.55 | 4.50 3.76 | 41:36) | 9:57 | 7-70) 99.16 38 | 37-91 1.18 0.95 | 9.21 | 47-87) ===" | 3.95 | 101.07 39 |38.40| 0.00 | 0.07 | 0.29 | 3.42 | 6.69| 0.24 |45.23| 035 0.08 Sp. | 4.35 | 100.38 40 | 37.42| 0.00 | Vorh.| 0.10 | 8.88) 0.17 | 48.22 | | 4.71 | 99.73 41 | 40.11 | 0.18 0.88 | 1.20 | 6.09 45.58 | | 2.74 | 100.34 42 | 42.71 Sp. | 0.70 6.83, 0.09 | 41.18 | | | 8.38 | 100.21 43 | 46.72] 0.003) 0.12| ? |o.12| 3.91 45-53 0.00 | 0.00 Frisch 1. Harzburgit, Montana. Merrill. Osann 730. 2a. New York. Williams. Osann 731. 2b. Maryland. Williams. Osann 722. + 3.62 CO». 3. Garewaït (Ganggestein). Tilai, Ural Duparc, Pearce. L’oural du Nord. Genève, 1905. Lherzolith { 1908. No. 10. ÜBER ANCHI-MONOMIN. U, ANCHI-EUTEKT. ERUPTIVGESTEINE. 21 4. PG { Montana. Osann 729. 5. å Clarke. Osann 727. + 0.09 MO, 0.24 S. 6. < 2 | Odenwald. Rosenb. 160. 7. Paläopikrit. Devonshire. Busz. Wash. 362. + 0.20 FeS». 8. )JPikrit. Ural. L.-Lessing. Wash. 360. 9 | 5. 10. £85 Brauns. NJfM B. B. XVII. No. 12 nach Oebbecke; No. 9. nach 11. RE Angelbis. No. 10 + 0.51 FeSs No. 12 + 0.16 MO. 12. O 13. Amph.-Pikrit. Schwarzwald. Kloos. Wash. 362. 14. „Peridotit“, Colorado. Croos. Osann 736. 15. „Porphyrischer Peridotit". New York. Kemp. Osann 733. + 0.09 NiO, 2.95 CO» usw. 16. =f Michigan. Clements. Osann 725. v 080) Montana. Merrill. Osann 728. + 0.16 NO. 18, = Odenwald. Rosenb. 169. 19. Biotit-Peridotit. Arkansas. Williams. Osann 735. + 0.14 CO». 20. Hornblende-Peridotit. Pyrenäen. Lacroix. Wash. 356. 21. „Peridotit“. Michigan. Van Hise. Osann 726. + o.21 MO, 1.23 CO». 22. Cortlandit. Maryland. Williams. Osann 721. + 0.30 MO. 23. Scyelit. Schottland. Judd. Osann 717. 24. Aktinolith-Olivinfels. Schlesien. Dathe. Osann 706. + 2.04 CO», 0.45 Fe;Ss. 25. Saxonit. Neu-Seeland. Rosenb. 160. 26. 03-Menge von Fe304 in Verbindung mit Silikatkomponenten, z. B. unter Bildung von À FeSiO6, eintreten mögen. Zeitschr. f. prakt. Geol. 1898, S. 236. Die durchschnittlichen Gehalte der Eruptivgesteine en bloc betragen nach Clarke (1904) und Vogt (1898): bw 0, Fe 09 Mg 0 Mn Oo Ni In Cr Clarke 4.46 2.46 0.084 0.023 0.034 Vogt 4-5 0.070 0.005 0.01 (oder 0.084) 26 FE ED MOST. M.-N. Kl. Nickel und Mangan sind ganz überwiegend in Silikatkomponenten hin- eingehend der Differentiationswanderung unterworfen gewesen, und zwar in denjenigen Magmen, welche zu den Perodititen führen, jedenfalls auf den Schlussstufen hauptsächlich als die Olivin-Komponenten W/,,S:0, und MnzSiO,. — NisSiO, ist annähernd mit derselben Intensität wie A/e.S70, gewandert; dies dürfte vielleicht darauf deuten, dass der Schmelzpunkt von Ni,S’O, annähernd derselbe wie derjenige von Me, SiO, und viel höher als derjenige von 7e.S/0, sei. Der Schmelzpunkt von Mn,SiO, ist annähernd so hoch wie der- jenige von FeSiO, und erheblich niedriger als derjenige von MSiO;; die obigen Beobachtungen über die relativ schwache Anreicherung von Mn;SiO, in den Peridotiten dürften sich vielleicht dadurch erklären, dass die Kombination Mg SiO, : Mn: SiO, dem Mischkrystall-Typus I angehört. — Die Menge von Chromoxyd (C7203) steigt bekanntlich auffallend hoch in den Peridotiten; so ergibt eine frühere Zusammenstellung von mir! einer Reihe (63) Analysen von C7203 in Peridotiten und Serpentinen: t Analyse 0.02 (?) °%/) Cr2O3; 3 Analysen 0.04—0.05 9/9; 5 Ana- lysen zwischen o.10 und 0.19 "/9; 8 zwischen 0.20 und 0.29 9; 13 zwischen 0.30 und 0.39 °/o; 9 zwischen 0.40 und 0.49 "/9; 10 zwischen 0.50 und 0.90 "9 C03; 4 Analysen zeigen eine noch höhere Menge von C7203. Die meisten Analysen ergeben teils etwas mehr, teils etwas weniger als 0:30) 2p C0: — 0.205 9/5 Cr. Cr2O3 geht in den Peridotiten teils in Chromdiopsid, Chrombronzit usw. und teils in Picotit-Chromit ein; in den Duniten und Saxoniten steckt die Hauptmenge von C7203 in Picotit-Chromit. Wahrscheinlich ist C7 ,O3 anfänglich namentlich durch Wanderung von gewissen Silikatkomponenten, wie z. B. À CraS:0;, in die Zwischen- stufen-Magmen angereichert worden. Weiter darf man annehmen, dass in solchen Magmen, mit etwas À C7.S/O, usw. neben viel (Mg, Fe) SiO, sich Spinell-Komponenten, MgC7301, FeCr304, gebildet haben, und dass die fernere Konzentration von C0; in die Saxonit-Dunit-Magmen namentlich durch die Wanderung von MgCr»O und FeCr,O, stattgefunden hat. Über die in den Saxonit-Dunit-Magmen verlaufende lokale Anreiche- rung von MgCra0,, FeCra0, — mit MgAhO,, FeAhO,, MgFe&O,;, FeFeO, — verweise ich auf frühere Arbeiten? von mir und auf die oben S. 9— 10 gelieferte kurze Zusammenstellung. 1 In Zeitschr. f. prakt. Geol. 1898, S. 237; s. auch 1894, S. 387. 2 Namentlich in Zeitschr. f. prakt. Geol. 1894, S. 384— 303, und in dem Bericht des inter- nationalen geologischen Kongresses zu Zürich, 1894, gedruckt 1897 (S. 382— 392). 1908. No. 10. ÜBER ANCHI-MONOMIN. U. ANCHI-EUTEKT. ERUPTIVGESTEINE. 27 Anhang. Wie oben bemerkt, habe ich die Kimberlite und die Glimmer- Peridotite nicht in der obigen Liste der Peridotite mitgenommen. Die Peridotite stammen von Differentiationsvorgången, gekennzeichnet durch Wanderung anfånglich von Komponenten von Olivin nebst anderen Mg, Fe-Silikaten und zum Schluss von Olivin allein, ohne gleichzeitige Wanderung von Eisenerz, Apatit usw. Eine andere Reihe von Gesteinen stammen dagegen von Differentia- tionsvorgängen mit gemeinschaftlicher Wanderung sowohl von Olivin (nebst anderen Mg, Fe-Silikaten) wie auch von Eisenerz (Titan-Eisenerz), gele- gentlich auch von Apatit usw. Um dies zu erleuchten stelle ich zusammen eine Analysentabelle von »Titan-Basalten« (nach Washington), Melilithbasalten, Kimberliten, Glim- mer-Peridotit und Titanomagnetit-Oliviniten. » litan-Basalte“, Melilithbasalte, Kimberlite, Glimmer-Peridotit, Titanomagnetit-Olivinite. Tilan-Basaltet: | SıiOa | TiOa | CraO3 AbO3|Fe203| FeO | MnO | MgO | CaO | NasO) KO | P30; | H20 | Sum | | | | | * | | | 50 |44.55| 4-52 | | 12.48 2.81 | 8.54) 10.85, 7-99| 4:04 | 2.57 | 0.70 OM 99.64 51 | 44.29] 4.92 | | 12.62} 3.61| 8.84 pee 9.23} 3.25 | 1.82 | 0.57 | 0.30! 99.68 52 | 45-72) 6.43 | 12.45| 1.57 | 12.01] 0.16] 5.29] 9.58) 3.40| 1.08| 1.54 | 0.41 | 09.79 53 | 44.83 6.88 | 11.73) 1.35 | 11.79 | 5-59] 9:63| 3.84 | 1.40| 2.14 | 0.97 | 99.50 Melilithbasalte. 54 38.87 4.79 | 3.06 | 11.94 4.02 | 6.00 | 15.24| 10.87| 2.59| 1.64 | | 2.82| 99.02 55 36.36 6.18 | 2.93 | 11.67 6.62 | 5.56 | 13.58] 9.48] 3.59 | 3.74 | 2.01 | 99.61 56 | 38.20) 7.27 | 3.01 | 9.16 6.12 | 5.89 | 14.69 9.93 3.44 | 2.20 | 0.89| 99.91 57 |35-56| 8:03 | 2.66 | 11.25) 6.62 | 6.67 | 14.68) 8.99 3.86 | 1.75 | 1.72 | 100.07 58 36.53 8.38 2.00 9.01 3.84 6.01 | 18.10 10.31 3.06 | 1.60 | 2.47 | 100.64 59 |35:84| 8.85 | 2.84 | 10.48| 7.25 | 6.62 | 12.95| 10.90| 3.53 | 1.51 | | 1.92 | 100.77 Kimberlite. 60 | 33.84| 3.78 | 0.18| 5.88| 7.04 | 5.16 0.16 22.96| 9.46| 0.33 | 2.04 | 0.89 | 7.50 | 99.86 6 20.81 2.20 | 0.43 | 2.01) 5.16 4:35| 9.23) 32.41) 7.69| O.II | 0.20| 0.35 8.92 | 100.86 Glimmer-Peridotit. 62 | 34.98) 5.18 | | 10.80| 1.42 | 21.33] | 19.30] 043| 0.17 | 5.42 1.28 | 100.31 Titanomagnetit-Olivinite. i | — —— | | | | | 63a 22.87 9.99 | | 10.64 44.88 | 2.05| 5.67) 0.65 | | | | 3.05 100,00 | | | Pr sk | | | 63b 20.85 9.93 | | 5:55 45.62 | 16.45| 0.73 | | | 99.13 63c| 16.17| 7.14 | 5.34 35-20| 23.22 0.46 7.56 1.84 | | | 0.07 | 0.40 | 98.75 EEE | | | | | | 63d 14.95 8.50 | 8.05 52.85 | 0.30 | 10.56] 1.80 | | 0.12| 1.40 | 99.14 | - OC | | | | | 63e| 21.25, 6.30 | 5-55 43-45 | 0.40 | 18.30 1.65) | | 0.13 | 2.60 | 99.66 28 JE, VOGT. M.-N. Kl. No. 50—53. „Titan-Basalte“‘ Nach H. S. Washington, The Titaniferous Basalts of the Western Mediterranean. Quart. Journ. LXIII, 1907. — Aus seinen vielen (17) Ana- lysen nehme ich nur eine kleine Auswahl mit. No. 50, 51, von Catalonien, No. 52, 53 von Pantellaria. Die Analysen zeigen 0.06—0.18 0/9 NiO. No. 54—59. Melilithbasalte. Nach U. Grubenmann, Die Basalte des Hegaus, Diss. Zürich 1886. No. 60—61. Kimberlit von Kentucky. J.S. Diller, Amer. Journ. Sc. 3, B. XXXXVI und U. S. Geol. Surv. Bull. 38. No. 60 mit 0.10 IMO, 0.06 BaO, 0.05 Cl, 0.43 CO; No. 61 mit 0.05 WO, 0.66 CO», 0.28 SOs- No. 62. Glimmer-Peridotit, Kaltes Tal, Harz. Koch, Z. d. deutsch. g. G. 1889. No. 63 a—e. Titanomagnetit-Olivinit; Literaturangaben in meiner Abh. in Z. f. prakt. Geol. 1900—o1. No. 63 a, b von Cumberland Hill, Rhode Island; No. 63 c—e von Ingla- mala, Länghult und Taberg in Schweden. Mit Spuren oder ganz wenig von V203, Cu, Zn usw. Für die meisten dieser Gesteine ist festgestellt worden, dass sie durch Differentiationsvorgänge aus gabbroidalen Magmen abgeleitet sind. Gemeinschaftlich für alle diese Gesteine ist die starke Zunahme na- mentlich von 77O,, FeO und MgO. Das Verhältnis zwischen der Zunahme von Titan-Eisenerz und von Olivin ist in den verschiedenen Gesteinen etwas variabel. Bei den Titano- magnetit-Oliviniten begegnen wir einer besonders starken Zunahme von Titan-Eisenerz; bei den Kimberliten und dem — von Koch erforschten — Glimmer-Peridotit anderseits nur einer schwachen Anreicherung von Titan- Eisenerz, dagegen einer starken Anreicherung von Olivin; bei dem letzt- erwähnten Gestein ist auch die hohe Menge von Kali-reichem Glimmer ganz bemerkenswert. — In mehreren dieser Gesteine finden wir eine starke Anreicherung von C703, häufig auch von 05! (cfr. S. 13— 14 oben). — Unter den anfänglichen Differentiationsstadien werden die Magmen dieser Gesteine mehr oder minder reichliche Mengen von dem Anorthit- molekül enthalten haben. Unter gewissen Bedingungen von physikalischer Natur (wie vielleicht bei relativ kleinem Druck) und von chemischer Natur, (wie bei Zufuhr von reichlichen Mengen von Komponenten von Olivin usw.) wird ein neues magmatisches Gleichgewicht entstehen, mit Ersetzung der Komponenten von Anorthit durch diejenigen von Melilith. — Über die zwei verschiedenartigen Spaltungsvorgänge — der eine mit Anreicherung nur oder beinahe nur von Mg, Fe- oder Mg, Fe-Ca-Sili- katen (wie Olivin usw.) und der andere mit gemeinschaftlicher Anreiche- I Holland hat Glimmer-Peridotit aus Ostindien mit so viel wie 5.23 0/0 PO; (= 12 po Apatit) beschrieben (nach Rosenbusch, Gesteinslehre S. 171 eitiert). — Zufolge A. G. Högbom enthält eine Aussonderung von Titanomagnetiterz in dem Nephelinsyenit zu Alnö in Schweden nicht weniger als 16.47 1/9 PO; = ca. 40 0/9 Apatit; siehe Geol. Fören. Förh. B. XVII, 1805. . 1908. No. 10. ÜBER ANCHI-MONOMIN. U. ANCHI-EUTEKT. ERUPTIVGESTEINE. 29 rung von Mg, Fe- oder Mg, Fe-Ca-Silikaten und Eisenerz (Titaneisenerz), häufig auch von Apatit usw., — verweise ich auf die oben S. 12— 14 ge- lieferte Darstellung. Nebenbei bemerke ich, dass der zuletzt genannte Differentiationsvor- gang, mit Wanderung von Eisenerz (Titan-Eisenerz), Mg, Fe- oder Mg, Fr- Ca-Silikaten usw., in die Richtung nach den Abkühlungsflächen hin, von fundamentaler Bedeutung ist, indem sich hierdurch im allgemeinen die me- lanokraten Gesteine erklären lassen. Hierauf kommen wir unten unter anderem bei der Besprechung der gemischten Gänge zurück. Pyroxenite (mit Websteriten, Enstatititen usw.). Diese schliessen sich bekanntlich geologisch eng den Peridotiten an. — Die Augit-Mischkrystallkombinationen CaM gSiz,0, : CaFeSizOQ; und CaMgSi,0, : NaFeSi,O,. gehören dem Typus I! an; CaMgSnO hat nach Doelter (1906) einen höheren Schmelzpunkt (ca. 1330°) als alle anderen bisher untersuchten Augitkomponenten. Auch mag die Mischkrystallkombination Ma SO, : Fe SO; des rhom- bischen Pyroxens aller Wahrscheinlichkeit nach dem Typus I angehören”. — Aus denselben Gründen wie gerade für die Olivinkombination Mg>SiO,: Fe. SiO, entwickelt ist, mag sich somit bei der vorwärts schrei- tenden Differentiation der Pyroxenite (in eingeschränkter Bedeutung des Wortes) und der Enstatitite namentlich CaMgSi,0,, bezw. Mg» SO, immer weiter anreichern, auf Kosten der leichter schmelzbaren Komponenten CaFeSisO,, Fe.SizQ;s, NaFeSi,O, usw. Es ist somit zu erwarten, dass die Gehalte von Na,O, K,0, 440», FeO, und FeO bei der vorwärts schreitenden Differentiation abnehmen müssen, und besonders, dass die relativ leichtschmelzbaren Komponenten, wie z.B. NaFeSi,O,, frühzeitig beinahe verschwinden sollen. Dies scheint auch durch die beistehenden Analysentabellen von Pyrox- eniten, Websteriten, Enstatititen usw. bestätigt zu werden. 1 Silikatschmelzlös. I, 152; II, 108; siehe auch die spätere Bestätigung von Doelter, Sitz.ber. d. Akad. d. Wiss., Wien, Juli 1906. 2 Silikatschmelzlös. II, S. 108. 30 IL ri Ver: M.-N. Kl. Pyroxenite, Enstatitite usw. SiOz | TıO3 Cr203 AbO3 Fe303 FeO | MnO MgO CaO Na O KO 125105 HO | Sum 64 45.05 2.65 6.50 3.83) 7.69 | 12.07 18.66 0.94 | 0.78 | 0.14 | 2 40 | 100.88 65a 36.92 8.55 | 17.46| 8.02 11.87 18.20 | 0.15 | 101.17 65b 40.43 0.57 | 5.15 | I1.25| 10.31 14.06 18 23 | | 100.00 66 | 45.43 9.44 | 4.86) 7.87 16.10 15.08 I.oI | 0.2I | 100.00 — —— | | 67 | 49.35] 2.68 7.37 | 20.00 20.36 | | 0.60 | 100.36 68 40.15 0.70 1.65| 1.58 4.19 Sp. | 20.60 20.36 0.85 99.08 69 50.80 øos2 | 840/30 Kerr FOG 22.7728 | 0.52 | 100.03 JO | 53-22 0.23 | 3.14 7.95! O.II| 20.09 14.44! | 0.98 | 100.42 JI | 53-21| 0.26| 0.20! 1.94 | 1.44| 7-92| 0.22! 20.78| 13.12) O.II | 0.07 | | LOI | 100.47 72 | 53-25 0.54 2.80 | 0.69 5.03 0.09 10.91! 16.22 0.19 0.29 99.98 | ——= ee 73 | 52-55| 0-14 | 0.44 | 2.71 | 1.27, 4.90} 0.24] 20.39] 16.52 0.27 I.09 | 100.52 74 \53-98| 0.15 | 0.53 | 1.32 | 1-41) 3-90) 0.21) 22.59) 15-47 | 0.92 | 100.48 75 | 54-12 7-91 | 12.87 16.64| 6.21| 0.44 | 1.19 99.38 76 | 51.83) 0.29 | 0.31 | 7.98| 1.48) 8.28) Sp. | 24.10) 5.26| 0.35 | 0.06 0.09 | 0.29 | 100.43 77 | 55-14 0.25 | 0.66 | 3.48 4-73 9.03) 26.66 8.39 0.30 | 0.23 | 0.38 | 100.36 78 | 55-23) 0.44 2.008 3.04 6.25 29.29 1.68 | | 1.12 | 100,03 Diallag (No. 79) und Bronzit (No. 80) aus Websterit (No. 74). 79 | 51.80] 0.13 | 0:51 | 2.21| 1.29| 3.50 17.76 20.99 | | 0.65 | 98.84 80 54.53 0.30 | 1.93 | 1.70, 8.92 0.28 29.51 2.25 | 1.14 | 100.56 No. 64. Pyroxenit, Facies des Olivingabbrodiabases zu Brandberget, Christianiagebiet. Brögger, Quart. Journ. 1894. No. 65—68 von verschiedenen Stellen im Ural; Duparc und Pearce, L’oural du Nord. Geneve, 1905. — No. 65, a und b; Koswit (9: ein Spinell, Olivin und Hornblende führender Magnetit-Pyroxenit). No. 66 Talait (2: ein Pyroxenit mit etwas Magnetit, Olivin usw.). — No. 67, 68 Pyroxenit, ganz überwiegend aus Diopsid bestehend. No. 69—71, 73—74 nach Williams, Amer. Geol. VI, von Maryland; No. 72 nach Turner, Bull. Geol. Soc. Amer. II, von California. No. 69, 72 als Pyroxenit bezeichnet; No, 70 Smaragditgestein; No. 71, 73, 74 Websterit. In mehreren dieser ein wenig WO, CI usw. No. 69 besteht aus rhomb. Pyroxen und Diallag; die Websterite bestehen aus Bronzit, (Enstatit) und Diallag. No. 75, 76 nach Merrill, Proc. U. S. Nat. Mus. XVII, von Montana; No. 77 nach Williams, IL. c., Webster in Nord-Carolina. No. 75, 76 als Pyroxenit, mit rhomb. Pyroxen bezeichnet; No. 77 Websterit. Mit ca. 0.10 WO. No. 78, nach Henderson, Diss. Leipzig, 1898 (Wash. 366); von Transvaal; als Enstatit-Pyroxenit bezeichnet; besteht der Analyse zufolge ganz tiberwiegend aus Enstatit. No. 79, 80 Diallag, bezw. Bronzit aus Websterit von Hebbville, Maryland; No. 74, nach Williams, 1. c. In denjenigen Pyroxeniten und Enstatititen, die arm an 4403, F&O; und FeO sind, und die überwiegend aus CaMgSi»O;, bezw. Mg3S1,0, be- stehen, sind die Gehalte der Alkalien auf Null oder beinahe auf Null gesunken. — Und die von jedem Gebiete stammenden Analysen ergeben im grossen ganzen gerechnet eine parallele Abnahme von AO; wie auch von Fe,O3 und FeO. Als Endprodukt der Pyroxenit-Differentiation erhalten wir Gesteine, wie z. B. No. 68 und No. 74, die aus überwiegend CaMgSi.Og mit ein 1908. No. 10. UBER ANCHI-MONOMIN- U. ANCHI-EUTEKT. ERUPTIVGESTEINE. 31 wenig CaFeSi,O04 usw. bestehen, und die als Diopsidite bezeichnet werden können. — Ein anderes Endprodukt bilden die Enstatitite, wie beispielsweise No. 78, die aus überwiegend Ma. SO, mit etwas 510, usw. zusammen- gesetzt sind. — Die Untersuchung der Pyroxenite und der Enstatitite bestätigt somit die Richtigkeit unserer oben entwickelten Theorie, bezüglich der bei der vorwärts schreitenden Differentiation stattfindenden Anreicherung der schwer schmelzbaren Komponente bei den zu Typus I gehörigen Misch- krystallkombinationen. — Die Kombination CaMgSi>O, (Diopsid) : Mg»Si,O, (Enstatit) gehört dem Mischkrystalltypus IV an (siehe meine Abh. in T.M. XXIV, S. 486 — 489). Es wäre möglich, dass die auffallende Beimischung von Enstatit oder Bronzit zu Diopsid in den Websteriten sich hierdurch erklären liesse. Anorthosite (Labradorfelse u. s. w.). Die Anorthosite treten bekanntlich in »petrographischen Provinzen« auf, welche neben den Anorthositen eine ganze Reihe anderer Gesteine führen; diese letzteren gehören hauptsächlich teils 1. der Granit-Gruppe, teils 2. der Orthoklas-Plagioklas-Gruppe (zum Teil der Eutektfeldspat-Gruppe) und teils 3. der Gabbro-Gruppe an; dabei finden sich häufig innerhalb der Anorthosite Aussonderungen einerseits von Titan-Eisenerz-Gesteinen und andrerseits von Peridotiten, Pyroxeniten, Amphiboliten u. s. w. Zur Erörterung der Natur dieser petrographischen Provinzen geben wir einen kurzen Überblick über die wichtigsten einschlägigen Gebiete in Norwegen. Diese sind namentlich von C. F. Kolderup ! erforscht; auch verweise ich teils auf ältere, teils auf noch nicht veröffentlichte Unter- suchungen von mir ?. — Aus den Arbeiten Kolderups entnehme ich die Analysen No. 81—89, No. 90—99 und No, 103—104 bezw. von Ekersund-Soggendal, von dem Bergensgebiet und dem Lofotengebiet; in seinen Arbeiten sind noch mehrere Analysen von den zwei erstgenannten Gebieten zusammengestellt. — Die Analysen No. 100--102, 105, 106 sind von Studierenden in meinem Laboratorium ausgeführt; einige dieser Analysen, die für eine zukünftige Bear- beitung des Eruptivgebiets zu Lofoten-Vesteraalen bestimmt sind, sind schon in meiner gerade citierten Abhandlung in Norsk geol. Tidsskr. 1907 veröffentlicht. Von dem Lofoten- gebiet sind bisher nur eine geringe Anzahl der vielen Gesteinstypen analysiert. ! Die Labradorfelse des westlichen Norwegens. I bei Ekersund-Soggendal; II in dem Bergensgebiete. Lofotens und Vesteraalens Gabbro-Gesteine. In Bergens Museums Aarbog, bezw. V, 1896; XII, 1903; VII, 1898. ? Über das Gebiet zu Ekersund-Soggendal s. Archiv f. Mathem. og Naturv. XII, 1887; Geol. Foren. Förh. XIII, 1891; Zeitschr. f. prakt. Geol. 1893, 1900—01. — Uber das Gebiet zu Lofoten-Vesteraalen s. einige Gesteinsanalysen in einer Abhandl. in Norsk geologisk Tidsskrift, I, 1907, No. 6. 32 JH. Le MOGT, M.-N. Kl. Analysen von Gesteinen aus den drei petrographischen Provinzen in Norwegen, wo Labra- dorfelse auftreten. Ekersund-Soggendal. | : | S103 | TiO2 | AlO3 ae FeO | MgO | CaO | NaO | K20 | PO; | H20 | Sum a rae — | 81 | 53.02| 012 | 27.75 | 2.92 0.93 | 10.12 | 4.67 | 0.81 aD 100.36 82 | 53.42 | 28.36 1.80 0.31 | 10.49 | 4.82 | 0.84 | & 100.04 83 | 52.61 | 0.23 | 27.15 | 4.05 1.55| 9.96] 4.53 | 0.78 2 100.87 84 | gere Kaald 29:24] | 10:40 2.36 | 7.28| 3-48 | 1.09 | (1.21) | 100.45 85 | 53.28| 1.87 | 23.30| 4.13| 3.25 2:02) 895100) 03 05 | 1.57. 10:50) 100.22 86 | 57-11 | 1.59, 18-00 | 11:58 | 1.78 | 3-99] 3.96 | 2.59 | 100.50 87 | 64.35 | 1.63 | 15:46| 7.50 0.50 | 3.38 | 3.28 | 4.54 100.64 88 | 70.33 | 1.09 | 15.59 | I.40| 1.54 1.30| 3.05 | 4.50 | 1.29 | 100.09 89 | 73.47| o.12 | 15.42| 0.26| 067 ©.20107.35:| 5570| 03:64 100.70 Ber gens ee bieit: 90 | 5734| 0.40 | 24.90 | I.10 | 0.94 0:25 | 7.99: 5-37 | 1.23-| Sp. 7033110028 or | 52.80 28:57 | 0.19 | 0.43 0.27 | 12.17 | 4.82 | 0.56 o 100.03 92 | 50.22| 0.25 | 2274| 3.32 | 3.62 ae 1035| 03.2 r2I | O 0.26 | 99.98 03 | 49.68 | 0.23 | 20.86 | 1.02 | 5.52 | 6.50| 10.77| 3.46 7364270 0.53 | 100.21 94 | 45-47 | 0.18 | 19.32 | 0.50 | 4.22 | 10.09| 16.70| 2.32 | 0.64 | 0.35 100.00 95 | 47-34| Sp. | 19.60! 7.15 | 6.82 | 4.54| 8.00| 3.68 | 1.67 | 0.65 | Sp. | 99.88 96 |-56.31 | 0.73 | 20.35| 2.78 | 3.49 1.49| 3-76] 6.01 | 4.12 | 0.50 100.08 97 | 65.06| 0.83 | 19.41 | 1.80 | 1.06 0.47 | 2.94| 6.30 | 1.69 | 0.57 | 100.29 98 | 68.69| 0.31 | 17-12 | 0.88 | o.yr 0.39] 1.91 | 7-03 | 3.82 0.56 | 101.52 99 | 63.60 20 50| 0.71 0.33 0.16| 252 551 6.57 99.90 Lofoten-Vesteraalen. 100 | 53.34 | 0.29 | 30.191! 0.44 | 10.89 | 3.90 | 0.82 | 99.87 IoIa| 52.42 | 31.25? | 11.08| 3.44 | 0.97 100.06 rO1b 47:75 | 1.74 | 18:71: || 6:08 7-77 5.32 | 9.47 | 2.70 1.20 | 0.05 100.13 torc| 48.96 | 1.34 | 21.27| 4.68 | 5.47 | 4.10| 10.11 | 2.97 I.16 | 0.04 100.10 102 | 46.22| 0.30 | 2018 | 4.12 | 9.79 | 5-75 | 9.38 | 3-31 1.20 | 0.19 100.53 103 | 58.81 | | 18.54 | 5:00 | 1.80 | 1.02| 3.81] 7.90 | 3:06 | 99:94 104 | 64.98 | "29.50: “2557 | 0:30 0.50 3-70 | 6.09 | 2.01 | 99.59 105 | 57-89| 1.61 | 16.86] 1.33 | 5.80 | 1-95| 3-.97| 3.78°| 5.35 | 0.72 | 0.09| 99.81 106 | 58:10] 1.61 | 16.76] 1.97 | 5.84 | 1-85 | 381 | 3.02 |.5.44 | 0.63 99.33 Ekersund-Soggendal. No. 81. Labradorfels; Hauptgestein des Gebiets. No. 82. Labradorfels von Ogne. No. 83. Labradoritnorit von Ekersund. — No. 84. Quarznorit von Soggendal. No. 85. Quarznorit, Gang von Theingsvaag bei Ekersund. — No. 86. Monzonit von Fuldland bei Farsund. No. 87. Banatit von Dypvik bei Farsund. — No. 88. Hypersthenadamellit bei Farsund. No. 89. Hypersthengranit (Birkremit) von Birkrem. Bergensgebiet. No. 90. Andesinfels von Fosse (+ 0.40 5). No. 91. Labradorfels, saussuritisiert von Holsenö (+ 0.24 S). No. 92. Saussuritisierter Labradorfels mit vielen grünen Horn- blendeflecken; Lindaas (+ 0.25 S). No. 93. Granat- und diallagreiche Labradorfelsvarietät ohne metamorphe Erscheinungen; Radö (+ 0.26 5). No. 94. Olivingabbro von Os (+ o.2ı 5S). No. 95. Normalkörniger Mangerit von Manger (+ 0.43 5). No. 96. Natronreicher Glim- mersyenit von Sörfjord (+ 0.54 S). No. 97. Weisser Granit aus einem Granitgang im Labradorfels; Lindaas; (+ 016 BaO). No. 98. Roter Granit aus einem Granitgang; Osterö (+ 0.40 BaO). — No. 99. „Mikroperthit“ aus einem sauren Mangerit (Banatit); Manger. 1908. No. 10. ÜBER ANCHI-MONOMIN. U. ANCHI-EUTEKT. ERUPTIVGESTEINE. 33 Lofoten-Vesteraalen. No. too. Labradorit aus Labradorfels von Andopen, Flakstadö (1) in 44303 ein klein wenig Fe,O03). No. 101. Porphyrischer Labradoritnorit von Nappeidet, Flakstadö, mit bis 20 cm. (!) grossen Einsprenglingen von Labradorit; a = Labradorit (2) in 4203 ein klein wenig 7102 und F&Ö03); b = Grundmasse; c berechnet aus a und b, indem das Gestein aus 23 "/9 Labradorit-Einsprenglingen und 77 °/o Grundmasse besteht. No. 102. Anorthositnorit von Nappeidet, Flakstadö. No. 103. Monzonit von Laupstadeid, Ost-Vaagö. No. 104. „Oligo- klasit" nach Kolderup, Facies in Banatit; von Presten, Ost-Vaagö. No. 105— 106. Augitsyenit von Ramsvik und Mortsund, West-Vaagö. In No. 105 0.29 MnO; o.11 BaO; 0.06 Cl. — Die letztere Bezeichnung mag als eine vorläufige betrachtet werden. Die vielen SiOs-reichen Gesteine von diesem Gebiet sind noch nicht analysiert. In dem Gebiet zu Ækersund-Soggendal treten folgende Gesteine auf: Labradorfelse (No. 81, 82), mit Labradoritnorit (No. 83); Monzonite (No. 86); Banatite (No. 87); Adamellite (Hypersthenadamellit, No. 88); Hypersthen- granit (»Birkremit«, No. 89); Norite und Quarznorite (No. 84); dabei Gänge von Aplit, Augitgranit, Banatit, Monzonit, Quarznorit (No. 85), Labradoritnorit, Gabbronorit, Norit, Norit- und Labradoritnorit-Pegmatit, Diabas u. s. w., ferner Aussonderungen von Ilmenitnorit, Ilmenitit u. s. w. Und in der Nähe von Bergen: Labradorfelse von verschiedenartigen Entwicklungsformen (No. 90—93); Eklogite; Serpentine; Norite und Norit- gabbro, u. s. w. (No. 94); Saussuritgabbros; Mangerite und verwandte monzonitische Gesteine (No. 95, 99); Natronsyenite (No. 96); Granite, u. s. w. In dem grossen Gebiet zu Lofoten- Vesteraalen ist das Bild der Gesteine noch bunter; so treten hier auf: Labradorfels (mit Labradorit No. 100); Labradorit- oder Anorthosit-Gabbros und -Norite (No. 101—102); sehr bedeutende Felder von Monzoniten, Banatiten und Adamelliten; sogenannter »Oligoklasit« (No. 104), als Facies in Banatit; verschiedene Arten von Gabbros und Noriten; Augitsyenite (No. 105— 106; vorläufige Bezeichnung) ; Amphibolpikrit; Peridotit; Hornblendit; Hypersthenit u. s. w.; verschiedene Arten von Titan-Eisenerzaussonderungen (s. oben S. 9, 12—13); dann auch mehrere noch nicht erforschte Ganggesteine. Um jedenfalls eine approximative Vorstellung über die Zusammen- setzung der ursprünglichen Stammmagmen, aus denen die Labradorfelse durch Differentiation entstanden sind, zu erhalten, berechne ich, auf Grund- lage der von Kolderup gelieferten Analysen und seinen Angaben über die Verbreitung der verschiedenen Gesteine in dem Ekersund-Soggendal- Gebiet !, die durchschnittliche Zusammensetzung der Gesteine — unter Berücksichtigung ihrer Verbreitung — in diesem Gebiete. Das Resultat ist: 1 956 km.2 Labradorfelse, 25 km.? Norite und Quarznorite, 78 km.? Monzonite, 150 km.2 Adamellite (und Granite), 250 km.? Banatite. Vid.-Selsk. Skrifter. 1. M.-N. Kl. 1908. No. 10. 3 34 Jon. bY veer, M.-N. Kl. Durchschnittliche Zusammensetzung der Gesteine zu Ekersund-Soggendal. SEO... or EL oe ca Sy, TI Os: NG KEN OTST Ala ke på 23 OE EE à BE NO u See VA Res lie EO te, IE A Le OUT NO Oe en LR Renae Den NE Ar EO Ver | ee EG e 100.00) Diese Berechnung ist freilich aus mehreren Gründen ziemlich mangel- haft, und zwar unter anderem, weil das ganze Eruptivgebiet sich der Kiste entlang erstreckt; die Fortsetzung der verschiedenen Gesteine unter- halb des Meeres ist ausser Betracht gesetzt. — Die berechnete durch- schnittliche Zusammensetzung des Stammmagmas macht somit keinen An- spruch auf Genauigkeit; sie dürfte jedoch ein annåherndes Bild der ur- sprünglichen Chemie des Stammmagmas liefern. Die Gesteine von dem Bergensgebiet und von Lofoten-Vesteraalen ergeben ein Stammmagma von annähernd derselben Zusammensetzung, jedoch vielleicht mit etwas mehr #03 + FeO, MgO und K,0, aber andrerseits etwas weniger A/,03; und Naz O. Auch die Stammmagmen von anderen petrographischen Provinzen, wo Anorthosite — in Verbindung mit Orthoklas-Plagioklas-Gesteinen nebst gewissen Arten von Graniten und gabbroidalen Gesteinen — auftreten, diirften eine ungefahr åhnliche Zusammensetzung zeigen. Solche Stammmagmen führen einen Überschuss — und zwar in der Regel einen ganz beträchtlichen Überschuss — von 46 + An, dabei auch einen Überschuss von Mg,Fe- oder Mg,Fe-Ca-Silikaten u. s. w., über das Eutektikum Ou: Or: Ab + An : Komponenten von Mg, Fe- oder Mg, Fe-Ca- Silikaten, Eisenerz u. s. w. Gehen wir von dem Satz über den Paralle- lismus zwischen der Krystallisationsfolge und der Differentiationsfolge aus, muss folglich eine Wanderung in die monomineralische Richtung von Ab + An, Mg, Fe-Silikaten u. s. w. stattfinden. Hierdurch entstehen neue Magmen, mit einer Zunahme von Ab + An, Mg, Fe-Silikaten u. s. w. Wie ich in einer zukünftigen kleinen Abhandlung! näher zu erörtern beabsichtige, beginnt in Magmen wie diejenigen der Labradorfelse und der 1 „Über Labradoritnorit mit porphyrischen Labradoritkrystallen, — ein Beitrag zur Kenntnis des gabbroidalen Eutektikums“. 1908. No. 10. ÜBER ANCHI-MONOMIN. U. ANCHI-EUTEKT. ERUPTIVGESTEINE. 35 Labradorfels- oder Anorthosit-Norite und -Gabbros die Krystallisation mit Ausscheidung von Plagioklas, und diese Ausscheidung setzt fort, bis die eutektische Grenze zwischen Plagioklas einerseits und dem Eisenerz oder den Mg,Fe-Silikaten andrerseits erreicht ist. Das heisst, Magmen von den hier besprochenen Zusammensetzungen führen die Plagioklas-Komponente im Überschuss über das Eutektikum zwischen Plagioklas einerseits und den Komponenten der Mg, Fe-Silikate, Eisenerz u. s. w. andrerseits. — Ist ein an Plagioklas-Komponenten sehr reiches Magma entstanden, müssen somit — indem wir uns auf den Satz über den Parallelismus zwischen der Krystal- lisation und der Differentiation stützen — die Plagioklas-Komponenten bei der vorwärts schreitenden Differentiation der Wanderung unterworfen werden, mit immer zunehmender Anreicherung der Plagioklas-Komponenten. In dieser Weise lässt sich die Entstehung der Anorthositmagmen ganz einfach erklären. — Die dinäre Mischkrystall-Kombination An: Ab gehört bekanntlich dem Typus I an; und die Zernäre Mischkrystall-Kombination An : Ab : Or muss nach meinen Untersuchungen dem durch Fig. 12 und 18 in meiner Abhandlung in T. M. XXIV besprochenen Subfall angehören. Bei der Krystallisation aus Lösungen, die nur An und Ad führen, wird An in den ersten Mischkrystall angereichert (s. die Tabelle in T. M. XXIV, S. 512). -— Bei der Krystallisation aus An + Ab + Or-Lösungen, mit An + Ab im Überschuss über die eutektische Grenze An + Ab: Or, nimmt die Menge von An in dem ersten Mischkrystall zu; Ad geht ebenfalls in relativ reichlicher Menge in den ersten Mischkrystall ein, doch nicht so reichlich wie An; die Or-Menge nimmt aber erheblich ab (s. die Tabelle in T. M. XXIV, S. 503). — In Lösungen mit etwa 20— 30 Or: 80—70 Ab+ An besteht der Unterschied zwischen dem An: 46: Or-Verhältnis in der Lösung und in dem ersten Mischkrystall namentlich in einer starken Zunahme von An und einer starken Abnahme von Or in dem ersten Mischkrystall; die Menge von Ab wird dagegen verhältnismässig wenig verschoben. Bei den wiederholten Wanderungen der Plagioklas-Komponenten, in die monomineralische Richtung, resultieren die Magmen, aus denen die Anorthosite krystallisieren; bezüglich der Zusammensetzung derselben dürfte folgendes zu erwarten sein. 1. Die Anorthosite dürften sich, der Anreicherung an An wegen, im grossen ganzen gerechnet nicht durch An-arme (saure), sondern durch einigermassen An-reiche (intermediäre und basische) Plagioklase kenn- zeichnen. 2. Weil immer etwas Ab zusammen mit An der Wanderung unter- worfen ist, mögen zum Schluss nie reine An-Gesteine, ohne Ad, resul- 36 JL L OVDEE. M.-N. KI. tieren. In den Stammmagmen war Ad in ziemlich reichlicher Menge vor- handen; ferner führten diese Magmen auch einigermassen grosse Mengen von Or; in Lösungen von solchen Zusammensetzungen geht (s. oben S. 35) verhältnismässig viel 45 in den ersten Mischkrystall — oder in die »wan- dernde Plagioklas-Kombinatione — hinein. Es sind somit in den Anortho- siten in der Regel nicht an 45 besonders arme Plagioklase zu erwarten; namentlich gilt dies den gigantischen Anorthositfeldern, deren Ausdehnung in Hunderten oder gar Tausenden von Km.? gemessen wird. — Nur bei besonders starken Differentiationsvorgängen dürften ziemlich basische Pla- gioklase, jedoch noch mit etwas Ad, resultieren. 3. Die Or-Menge muss in den Anorthositen immer niedrig ausfallen, und zwar je niedriger, je weiter die Differentiation vorwärts geschritten ist, d. h. je mehr basisch der Plagioklas ist. Die Or-Menge dürfte bei der vorwärts schreitenden Differentiation noch stärker als die Ab-Menge ab- nehmen. — Zur Kenntnis der Anorthosite stelle ich zusammen alle die in den Sammelwerken von Osann und Washington und in den oben citierten Abhandlungen von Kolderup mitgenommenen Analysen von Anorthositen; ferner sind einige Analysen auch anderen Arbeiten entnommen. — Dabei gebe ich eine besondere Tabelle von Anorthosit-Gabbros und -Noriten, mit etwas mehr Eisenerz oder Mg, Fe-Silikaten als in den eigentlichen Anorthositen; die Grenze zwischen diesen zwei ineinander übergehenden Gesteinsarten ist willkürlich aufgezogen. Anorthosite (Labradorfelse u. s. w.). S102 | T7O» | AbO3 Fe30; | FeO | MgO | CaO | NazO | K20 | P305| H20| Sum | | | | | | | | | 109 |58.50| — |25.80| 1.00 | 0.20 | 8.06| 5.45 | 1.16 0.40 | 100.57 (99) 110 | 57.34 | 0.40 | 24.90 | 1.10 | 0.94 | 0.25 | 7.99| 5.57 | 1.23 | Sp. | 0.33 | 100.25 III | 54.62| — |26.50| 0.76 |0.56| 0.74 | 9.88| 4.50 | 1.23 | 0.91 | 99.70 112 | 55.01| — | 28.31 | 0.73 | 0.40 |10.42| 4.52 | 0.61 100.00 IIZ | 54.45 | 28.05 | 0.45 | 9.68| 6.25 | 1.06 0.55 | 100.49 114 | 54.47 | 26.45 | 1.30 | 0.66 | 0.69 | 10.80| 4.37 | 0.92 | 0.53 | 100.19 115 | 54.06 | 0.39 | 29.01 0.64 | 0.41 | 9.93| 4.68 | 0.57 | 0.66 | 100.35 (81) 116 | 53.02 | 0.12 | 27.75 | 2.92 0.93 |10.12| 4.67 | o8r | 100.36 (82) 117 | 53.42 | 28.36 | 1.80 | 0.31 | 10.49 4.82 | 0.84 100.04 118 | 53.43 |28.01 | 0.75 | 0.63 |T11.-24| 4.85 | 0.96 99.87 (91) 119 | 52.80 | 28.57 | 0.19 |0.43| 0.27 |12.17| 4.82 | 0.56 | 100.05 | | —— | 120 | 50.76 | 28.00 | — ras 1058 4 67 | 3.88 | 98.84 121 | 49.78 | | 20.37 | 0.34 |0.60 ! 1.07 | 11.86 | 4:39 | 0.46 | 1.76| 99.80 122 | 47.40 | 29.74 | 1.94 | 0.57 | 13.30| 4.99 | 1.56(?)| 1.64 | 101.14 123 47-25 31.56 2.29| 0.27 |15.39| 2.52 | 0.37 0.40 | 100.05 124 | 46.24 | 29.85 | 1.30 | 2.12| 2.41 |16.24| 1.98 | 0.18 1.03 | 101.35 125 | 45.78 30.39 | 1.33 | 1.22 | 2.14 |16.66| 1.66 | 0.10 0.51 | 99.79 126 | 47.32 30.36 | 1.35 |1.55| 2.44 |15.45| 1.88 | 0.66 0.10 | 101.69 127 | 46.54 | 30.73 | 3-23) || KS SS 15.45 | 12.309. 0:52 0.04 | T00.40 1908. No. 10. ÜBER ANCHI-MONOMIN. U. ANCHI-EUTEKT. ERUPTIVGESTEINE. a 109. Hunt. Chäteau-Richer, Geol. of Canada, 1863. 111. Leeds. Essex Co., 13th Ann. Rep. New York, Museum, 1876. 112. Morozewicz. Wolhynien. N. J. f. M. 1899, I. 113. Hunt. Rawdon, Canada. Cfr. No. 109. 114. Cushing. Anorthositgabbro. Clinton Co., roth Ann. Rep. New York, State Geol. 115. Petersson. Routivara. Etwas umgewandelt. Geol. Fören. Förh. XV, 1893 118. Wichmann. Nain, Labrador. Z. d, d. g. G. 1884. 120. Kjerulf. Lårdal. Hiortdahl & Irgens, Bergens Omegn, 1864. 121. Winchell. Minnesota. Amer. Geol. XXVI, 1900. + 0.08 MnO, 122. Lawson. Minnesota. Bull. 8, Survey of Minnesota, 1893. 123. Irving. Minnesota. Copper Bearing Rocks of Minn. 124 Lawson, Canada. Colemann. Amer. Geol. IV, 1896. 125. Lord, Maine. Amer. Geo]. XXVI, 1900. 126. Korundführender Anorthosit. Lawson. Canada. Amer. Geol. XXIV, 1899. 127. ,Anorthit-Hornblendegestein“ mit Korund. Kamen, Ural (siehe Rosenb. Gesteins- lehre, S. 162). Anorthosit-Gabbras, -Norite u.s.w. SiOz TıOs | 4803 Fe203 FeO MgO CaO NarO K20 PO; H20 | Sum | hae | | | 83 52.61 | 0.23 | 27.15 | 4.05 1.55 0.96 | 4.53 | 0.78 100.87 92 50.22 | 0.25 | 22.74 | 3.32 3.62 4.51 10.35 | 3.25 | I.21 0.26 99.98 93 49.68 | 0.23 | 20.86| 1.02 | 5.52 | 6.50 | 10.77 | 3.46 | 1.38 0.53 | 100.21 128 50.01 | | 18.95 | 9.57 5.60 | 10.44 | 4.66 | 2.37 0.39 | 101.99 102 46.22 | 0.30 | 20.18 | 4.12 | 9.79 | 5.75 9.38 | 3.31 | 1.29| 0.19 100.53 1620/4896 |" 1.34 | 21.27 | 4.68 | 5.47 | 4.10 | 10.11 | 2.97 | 1.16 | 0.04 100,10 129 51.62 | 0.10 | 24.45 | 1.65 | 5.30 1.21 9.97 | 3-49 | 1.27 | 0.01 | 0.72| 99.79 130 56.94 | 0.44 | 20.82 | 0.83 | 3.02 | 2.36 9.41 | 3.36 | 1.58 | 0.07 | 0.80 | 100.24 No. 83 Labradoritnorit von Ekersund; s. oben. — No. 92, 93, 128 von dem Bergens- gebiet; No. 128, „Labradorfels, aus dichtem weissem Labradorit, vielem Granat und Diallag bestehend“; Holsenö bei Bergen; Hiortdahl und Irgens; siehe Kolderup, I. c. No. 101, 102 Labradoritnorite von Flakstadö, Lofoten; s. oben. — No. 129. Anorthositgabbro, Altona, Clinton Co., New York; H. P. Crushing, 19 Ann. Rep. New York State Geologist. + o.1 MnO. — No. 130. Pyroxenischer Anorthosit, Elisabethtown, New York; I. F. Kemp, U. S. Geol. Surv. Bull., 1900. Aus den in den Analysen der Anorthosite aufgeführten Gehalten von CaO, Na,O und KO berechne ich das Verhältnis zwischen An, Ab und Or, und zwar unter der beinahe, aber nicht völlig zutreffenden Voraus- setzung, nämlich dass die ganze Menge von CaO, Na,0 und K,0 in An, Ab und Or hineingeht; die gefundene Summe An + Ab + Or rechne ich zu 100°/, um!. — Aus der in Kolderups letzter Abhandlung (vom Jahre 1903) gelieferten Zusammensetzung von Analysen (in Anzahl 33) von Plagioklasen aus Anorthositen entnehme ich ebenfalls das Verhältnis zwischen An, Ab und Or und berechne die Summe (unter Berücksichtigung der analytisch bestimmten Prozente von S/O, und 440») zu 100 /9 um. — 1 Die fragliche Analyse No. 122 wird nicht berücksichtigt. 38 Ji Hi LiMØGT, M.-N. Kl. Einige dieser Analysen sind freilich so unsicher, dass sie ausser Betracht gesetzt werden missen. Namentlich gilt dies den am meisten basischen ‘ Plagioklasen, wo KO nicht analytisch bestimmt ist; ich führe hier die Angaben von CaO, Na, O, eventuell X,0 auf. Die Nummerierung bezieht sich auf das Numero in Kolderups Tabelle. Das An : Ab : Or-Verhältnis in den Plagioklasen der Anorthosite. Zufolge der Analysen der Zufolge der Analysen der Gesteine berechnet. Plagioklase berechnet. — No. | An | 4 | Or No. An | Ab | Or 110 42 50.5 7.5 Ill 43 oy NG) 109 43 50 7 I 46 48 6 113 46 48 6 II 46 48 6 1777 432,5) OR 7-5 V 46 49 5 116 | 53 42 5 VI 46 49 5 118 | 54 40 | 6 IV © 117 | 54 A|, WS VII 51 42 7 115 54 42 4 VII 52 114 | 55 | 39 6 XII 53 40 7 112 56 om XIV 53 119 | 59 38 | 3 XVII 53 44 3 121 59 Se 11143 IX 54 5 120 60 -- -— XVI | 55 41 5 123 76 22 2 XV 56.5| 38 5:5 126 79 TAN 24 100 57 38 5 124 82 Tale er XII 57 40.5 2.5 127 83 14 3 XVII 57 41 3 T25 |, 85 14 I XIX 57 XXII 57 34 9 Ra a5 40 3 = ESS 40 2 | XI 60 37-5 2,5| CaO Nase) K20 XXIV 60 27 3 =. XXII 61 35-5 3.5 XXVI 60 12.10| 4.70! XXV 65 fs 1.5 | 13.25 | 52301083 XXVII 70? 16.23 ONE å ? 9.44.| 5:63 | meee X XIX 80? 15.34 | 0.80 RER 80? | 15.63 1.86 XXXI N = 14.67 | 3.29 XXXII RE 14.85 | 3.36 KNE) 22 15.10 | 3.30 Das berechnete Verhältnis An: Ab: Or ist selbstverständlich aus mehreren Gründen in vielen Fällen nicht ganz sicher; grössere Fehler dürften jedoch ausgeschlossen sein. Die Zusammensetzungen der Plagioklase der Anorthosite schwanken, den Analysentabellen zufolge, zwischen ca. 42 An : 58 Ab + Or und ca. 80—85 An: 20—15 Ab + Or; die meisten fallen innerhalb der Stufen 50 An: 50 Ab + Or und 60 An : 40 Ab + Or, und der mittlere Wert 1 Hierin ein wenig A20. > 1908. No. 10. UBER ANCHI-MONOMIN. U. ANCHI-EUTEKT. ERUPTIVGESTEINE. 39 ist ungefähr 57 An : 43 Ab + or. — Die Zusammensetzungen variieren somit, wie schon långst durch chemische und optische Untersuchungen festgestellt ist, von basischem Andesin bis zu Bytownit; in überaus den meisten Fallen liegt ein Labradoritfeldspat vor, und die meisten Anortho- site sind, wie ja langst bekannt, wirkliche Labradorfelse (9: mit Labrado- ritfeldspat). In den Anorthositen fehlen — in Ubereinstimmung mit der obigen theoretischen Entwicklung — einerseits extra basische Plagioklase (Anor- thite) und andrerseits die sauren Plagioklase, Albit, Oligoklas wie auch saure Andesine. — Bytownit kommt gelegentlich vor, doch verhåltnis- mässig selten; in den norwegischen Gebieten von Anorthositen scheint er völlig zu fehlen. Besonders bemerkenswert ist das in vielen Gebieten der Erde wahr- genommene Auftreten von Gesteinen, die beinahe nur aus einem inter- mediåren Plagioklas bestehen, und die eine gigantische Ausdehnung zeigen. Im Gegensatz hierzu steht das åusserst spårliche Auftreten von Gesteinen, die nur oder beinahe nur aus den sauren oder Ad-reichen Plagioklasen bestehen; und zwar ist dies um so auffallender, wenn man bedenkt, dass die Ad-reichen Plagioklase an und für sich in vielen Eruptivgesteinen sehr verbreitet sind. Wie oben besprochen, führen die Anorthosite gelegentlich Plagioklase, die soweit sauer sind wie etwa 40 An gegen 60 Ab nebst etwas Or. — Ein noch Ab-reicheres Plagioklasgestein ist von Kolderup unter dem Namen »Oligoklasit« (s. die obige Analyse No. 104) beschrieben worden, nämlich von Presten auf Ost-Vaagö in Lofoten. Dieses Gestein tritt jedoch, zufolge meiner Untersuchungen, nicht in dem Gebiet von Labradorfels in Lofoten auf, sondern bildet eine Facies des Banatits. Dabei unterscheidet sich der sogenannte Oligoklasit von den Anorthositen dadurch, dass der Oligoklasit verhältnismässig reich an X,0 ist, und zwar so reich, dass das Gestein Mikroklin führt. Der Oligoklasit kann somit nicht zu den Anor- thositen gerechnet werden, sondern muss am nächsten unter die Banatite gesteckt werden, und zwar als eine Stufe, die ein Zwischenglied zwischen den Anorthositen einerseits und den an Mg, Fe-Silikat armen Banatiten andrerseits bildet. Das von A. C. Lawson! beschriebene Ganggestein Plumasit, das durch Serpentin zu Plumas County in Californien hindurchsetzt, und das aus ca. 16% Korund und 84°/, Oligoklas besteht, wie auch das von 1 Journ. of Geol. IX, 1901; Geol. Soc. Am. Bull. XII, 1901 (Ref. in Geol, Centralbl. IV, 5). — Cal. Univ. Dept. Geol. Bull., III, 1903 (Ref. in Geol. Centralbl. IX, 1899). 40 J HiL. VOGT. M.-N. Kl. A. Lacroix! untersuchte entsprechende Ganggestein von Mosso Santa Maria in Piemont führt freilich sehr viel von einem Ad-reichen Plagioklas, entfernt sich aber in mineralogischer und geologischer Beziehung sehr weit von den Anorthositen. — Dasselbe gilt auch dem als untergeordnete Facies in Gabbro auftretenden »Albitit«, der von F. Loewinson-Lessing? von Angara bei Tagil in Ural beschrieben worden ist. Andere »Oligoklasite« oder »Albitite« sind mir aus der Literatur nicht bekannt. — Innerhalb der Anorthosite nimmt die Or-Menge — wiederum in Übereinstimmung mit der obigen theoretischen Entwicklung — mit stei- gender Basisität der Plagioklase im grossen ganzen gerechnet ? sehr er- heblich ab, und zwar scheint es aus den Analysen hervorzugehen, dass die Or-Menge mit steigender Basisität der Plagioklase noch stärker als die Ab-Menge abnimmt; ich verweise diesbezüglich auf die Tabellen auf S. 36 und 38. Ferner lenke ich die Aufmerksamkeit darauf, dass die Anorthosit- Gabbros und -Norite, welche sich von den Anorthositen namentlich durch etwas höhere Gehalte von Mg, Fe-Silikaten und Eisenerz unterscheiden, sich den Analysen No. 83, 92—93, 101, 102, 128—130, zufolge beinahe durchgängig durch etwas höhere K,0-Menge — 9: Or-Menge in dem Plagioklas — als die Anorthosite kennzeichnen. Die Anreicherung an Plagioklas, oder mit anderen Worten, die in die monomineralische Rich- tung gehende Wanderung der Plagioklas-Komponenten, ist bei den Anor- thositen weiter vorgeschritten als bei den Anorthosit-Gabbros und -Noriten. Die Abnahme von Or in den Anorthositen, verglichen mit den Anorthosit- Gabbros und -Noriten, mag somit auch als eine Stütze der Richtigkeit unserer obigen theoretischen Erörterung betrachtet werden. — Auch ent- hält der von Kolderup untersuchte, Mikroklin-führende Oligoklasit (No. 104), den ich aus den oben angeführten Gründen nicht zu den Anorthositen rechne, entschieden mehr Or als die Anorthosite. — Die Anorthosite kennzeichnen sich im allgemeinen, in ähnlicher Weise wie die Peridotite, durch eine ganz auffallende Armut an Apatit und Zirkon; für diejenigen Differentiationsvorgänge, welche zu der Aus- sonderung der Anorthosit- und der Peridotit-Magmen geführt haben, gilt somit, dass die Anreicherung nur die betreifenden Mischkrystall-Kompo- nenten umfasst hat. 1 Bull. Soc. franc. min. XXVI, 1903. ? Eine petrographische Excursion auf den Tagil. Verh. d. Russ. Min. Gesellsch. XLII, 1905. 3 Die quantitative Bestimmung von A2O namentlich in einigen der älteren Analysen dürfte fraglich sein, 1908. No. 10. ÜBER ANCHI-MONOMIN. U. ANCHI-EUTEKT. ERUPTIVGESTEINE. 41 Das Endglied der Peridotit-Reihe, nämlich Dunit, führt meist Olivin mit ca. 09 MxSiO, : 0.1 Fe SiO,; die meisten Anorthosite dagegen führen nur ca. 0.55—0.6 An gegen 0.45—0.4 Ab + Or. Die schwer- schmelzbare Komponente ist somit bei den Peridotiten relativ viel stärker vertreten als bei den Anorthositen. Dies darf damit in Verbindung gesetzt werden, dass das Verhältnis MgSi0, : Fe,SiO, in denjenigen Magmen, aus denen die Peridotite her- stammen, im allgemeinen viel höher war als das Verhältnis An : 40 in denjenigen Magmen, aus’ denen die Anorthosite abgeleitet sind. In den erstgenannten Magmen dürfen wir wahrscheinlich etwa Mg,S/0, : Fe, SiO, = 0.8 : 0.2 oder 4 : I rechnen; in den letztgenannten dagegen eher An : Ab = 0.4 : 0.6 oder 1 : 11. Die relative Zunahme von Mg, SiO, und An — oder die relative Abnahme von /e,S/O, und Ad — darf somit bei den beiden Differentiationsvorgången jedenfalls annåhernd mit demselben Mass gemessen werden. Dabei mag ferner beriicksichtigt werden, dass die Peridotite meist kleine, am öftesten gar ganz kleine, die Anorthosite dagegen meist be- deutend grosse Felder bilden. Eine besonders intensive Anreicherung der einen Komponente wird nur in einigermassen kleinen Feldern eintreten können. Hiervon ausgehend darf angenommen werden, dass Bytownitite hauptsächlich oder ausschliesslich kleinere Gebiete einnehmen sollten als die Labradorfelse, mit etwas Ad-reicherem Feldspat. Wenn An nebst etwas Ab und ganz wenig Or in die eine Richtung fort wandern, müssen die Gehalte namentlich von MgO, Fe,03 + FeO und X,0, ferner auch von S/O, in dem restierenden Magma steigen; dieses Rest-Magma muss, der hohen A/,O3-Menge in An wegen, eine Ab- nahme von A/,O; ergeben; die Na,O oder Ab-Menge dagegen wird, wie oben erwähnt, nur relativ wenig verschoben. In diesem Rest-Magma dürften eine ganze Reihe von neuen Differentiationsvorgängen eintreten, teils mit Aussonderung von gabbroidalen Magmen und teils mit Bildung von Magmen mit zunehmenden Gehalten besonders von Qu und von Or. Die Chemie dieser letzteren Magmen bewegt sich in die anchi-eutektische Richtung; und zwar darf man Magmen erwarten, einerseits ohne oder bei- nahe ohne Ou, aber mit bis zu so viel Or wie das Eutektikum Or: Ab + An, und andrerseits mit zunehmender Ox-Menge, aber nicht mit Uberschrei- tung — oder jedenfalls nur mit einer relativ kleinen Überschreitung (s. S. 17) — von Qu über das Eutektikum Ou : An, Ab, Or, teils mit mehr An + Ab als das Eutektikum An + Ab: Or, und teils mit An + Ab und Or annähernd in dem eutektischen Verhältnis; im letzteren Falle 42 J. Hi. L. VOGT, M.-N. Kl. würden Gesteine von der anchi-eutektischen Zusammensetzung Qu : An + Ab: Or! vorliegen. Dabei ist auch eine ganze Reihe Zwischen- stufen zwischen den. verschiedenen extremen — teils anchi-monominera- lischen und teils anchi-eutektischen — Zusammensetzungen zu erwarten. Dies trifft in der Tat zu. Ich verweise diesbezüglich auf die obige Übersicht über die vielen Gesteine in den drei norwegischen Gebieten, wo Labradorfelse auftreten. Ferner gebe ich eine Zusammenstellung von »Analysen von an X,0 einigermassen reichen Gesteinen aus petrographischen Provinzen in Nord- Amerika, wo Anorthosite auftreten«. Analysen von an A 3O einigermassen reichen Gesteinen aus petrographischen Provinzen in Nord-Amerika, wo Anorthosite auftreten, | | Sar RT | | Si02| TiO2| AlyO3 | FexO3 | FeO | MnO) MgO| CaO NasO KO | P205| H20 | Sum. I 131 a | 54.10| 0.19 | 17.45 | 4.52 | 6.47 | 0.35 | 2.33 | 6.17 | 3.81 | 3.06 | 0.88 | 0.57 | 100.19 132 | 54.38] 0.09; 2053| 2.78 | 5.5 | 0.01 | 1.99 | 5.39 | 5.2 | 3.4 | 0.15 | 0.5 | 100.03 Sn, mm | | 133 a | 57.00 16.01 10.3 1.62 | 6.20| 4.35 | 3.53 0.15 | 99.16 131 b | 59.7 19.52| 1.89 4.92 | 0.09 | 0.78 | 3.36 | 5.31 | 4:14 0.52 | 100.23 131 € | 61.01) 15-36; 2.98 7.77| 0.08 | 0.78 | 4.05) 3.68 | 3.9 0.49 | I00.I 133 b | 65.65 16.84 | 4.01 0.13 | 2.47 | 5.27 | 5.04 0.3 99.71 ı3ıd | 68.18, 16:75, 7.20% 27.00 064 | 248| 4.22| 5.59 | 0.1 100.02 Die Analysen No. 131—133 sind der Zusammenstellung von Analysen in H. P. Cushings Abhandlung: Asymmetrie Differentiation in a Bathylith of Adirondach Syenite (Bull. Geol. Soc. Amer., XXXIII, 1907) entnommen. Sämtliche Gesteine stammen aus petrographischen Provinzen, in welchen Anorthosite auftreten; No. 131, a—d aus der von Cushing beschriebenen Provinz in den Adiron- dacks; No. 132 aus Franklin Co., New York; No. 133, a, b aus Lewis Co., New York. No. 131, a; + 0.05 Fl, 0.14. S, 0.10 BaO, — No. 132; + 0.03 Cl, 0.03 Fl, 0.16 BaO. — No. 131, d; + 0.02 Cl, 0.03 S. Cushing gibt die folgende Bezeichnung der Gesteine: No. 131, a; „basic syenite (andose)“; No. 132; „anorthosite showing transition to augite syenite“. No. 133, a; „basic syenite“. No. 131b; ,augite syenite (laurvikose)“. No. 131, c; „augite syenite (harzose)”. No. 133, b; „augite syenite“. No. 131, d; quarz syenite“. Rosenbusch (Elemente der Gesteinslehre, 1901, pag. 163) erwähnt No. 133 b als „Mikroperthitreiche Entwicklungsform des Anorthosits“. Einerseits finden wir in den hier besprochenen petrographischen Pro- vinzen eine ganze Reihe von gabbroidalen Gesteinen; diese spielen jedoch in vielen Fällen quantitativ gerechnet eine relativ untergeordnete Rolle. Überaus verbreitet sind Monzonite und Banatite, wie beispielsweise No. 86—87, 103, 131 a—c, 132, 133 a, meist mit 54—64/) SiO, und 3—4 (oder 2.5—4.5) % Ä20, folglich mit einer ziemlich beträchtlichen Menge von Or, doch nicht mit so viel Or, wie es der eutektischen Grenze zwischen Or und Ab +- An entspricht. 1 Dieses Eutektikum bezeichne ich unten als das „ternäre granitische Eutektikum“. 1908. No. 10. ÜBER ANCHI-MONOMIN. U. ANCHI-EUTEKT. ERUPTIVGESTEINE. 43 In vielen Fållen ist die — in die anchi-eutektische Richtung — ver- laufende Differentiation noch weiter vorgeschritten, bis die eutektische Grenze zwischen Or und Ab + An erreicht oder beinahe erreicht worden ist. Besonders verweise ich auf den in Lofoten — unmittelbar an der Ostseite des hiesigen Labradorfelsgebiets — auftretenden Augitsyenit, No. 105, 106. Nach Abzug von CaO zu dem in ganz reichlicher Menge vor- handenen Apatit und dabei nach Abzug von 0.50 °/, CaO zu etwas Augit berechnet sich die Feldspatmischung hier zu: No. 105: 42 Or: 42 Ab + 16 An = 42 Or: 58 Ab + An » 106: 42 Or: 42.5 Ab + 15.5 An = 42 Or: 58 Ab + An Und der von Kolderup (l. c.) untersuchte Feldspat aus Mangerit aus dem Bergensgebiet zeigt: No. 99: 40 Or : 47.5 Ab + 12.5 An = 40 Or: 60 Ab + An Diese Analysen stimmen vorzüglich mit meinen früheren Berech- nungen (s. T.M. XXIV, pag. 523—528) der Zusammensetzung der eutek- tischen Feldspatmischung — nämlich (bei relativ wenig An) 42 Or : 58 Ab + An — überein. Eine andere Reihe der die Anorthosite begleitenden Gesteine sind granitischer Natur, mit Annäherung zu dem Æutektikum zwischen Quarz und Feldspaten. Beispielsweise erwähne ich den Hypersthenadamellit No. 88 und den Hypersthengranit No. 89, beide aus dem Ekersundgebiet. — Einige dieser Gesteine nähern sich gar dem »ternären granitischen Eutektikum<, Qu : Or : Ab + An. Der Hyperthengranit No. 89 liegt somit in chemischer Beziehung ziemlich genau auf der eutektischen Linie zwischen Eo,— or — 4s + 4n und Eom— 45 + An» in der Nähe des erst- genannten Punktes, jedoch mit einem, obwohl nicht grossen, Uberschuss von Ab + An. — Und die zwei Gesteine 133 b und 131d liegen ziem- lich genau auf der eutektischen Linie zwischen Eo,,— or — 4) + 4n und Eor— 45 + An» und zwar das letztere dieser Gesteine (No. 131d, mit 68.18 0/, SiO») nicht sehr weit von dem ternären granitischen Eutektikum. — Die Anorthosite sind in den meisten früheren petrographischen Lehrbüchern als eine Unterabteilung unter den Gabbrogesteinen aufge- führt worden; dies ist jedoch nicht zutreffend. Es handelt sich nämlich hier um zwei verschiedene Arten von Differentiationspolen: die Anortho- site sind anchi-monomineralischer Natur, die Gabbrogesteine dagegen anchi- I ¢ an Fig. 5. 44 J. H.'L. VOGT. M.-N. Kl. eutektischer Natur, mit Annäherung an das komplicierte Eutektikum zwischen Plagioklas und den verschiedenen Mg,Fe- oder Mg, Fe-Ca- Silikaten nebst Eisenerz. Die Anorthosite mögen, mit demselben Recht wie z. B. die Peridotite, als eine selbständige Gesteinsgruppe klassificiert werden. — Genetisch stehen die Anorthosite nicht den Gabbrogesteinen am nåchsten, sondern dagegen den Monzoniten und Banatiten. ATVØr be, Me i ace suit + Oligo- or: tgabbro 7 ae pe ees onzontt EN IRB: Banatit Tru Or-Ab Das An : Ab : Or-Verhältnis des Feldspats der Anorthosite wird an Fig. 4 durch Punktierung angegeben, und zwar bedeutet die dichte Punktierung die Zusammensetzung der meist verbreiteten Anorthosite. An Fig. 5 wird das An + Ab : Or-Verhältnis der Anorthosite durch eine dicke Linie angegeben. — Hyp.-Gramit = Hypersthengranit. — Ou.-Syen., bezw. Qu.-S. = Quarzsyenit. — A.-S. = Augitsyenit. — M. = Mangerit. — Ou.-Gabbro = Quarzgabbro. — Ol.g.kl. = Oligo- klasit. — e = das ternåre granitische Eutektikum, Eu — Or — Ab + An’ — Die Phosphorsåure, die bei der Aussonderung der Anorthositmagmen nicht zusammen mit den Plagioklas-Komponenten in die monomineralische Richtung wandert, wird in das Rest-Magma angereichert. Namentlich kenn- zeichnen sich die anchi-eutektischen Or : Ab + An-Gesteine, wie beispiels- 1908. No. 10. ÜBER ANCHI-MONOMIN. U. ANCHI-EUTEKT. ERUPTIVGESTEINE. 45 weise No. 105, 106, durch eine nicht unwesentliche Phosphorsåure- oder Apatit- Menge. Einer bisweilen noch höheren Menge von Apatit begegnet man gele- gentlich in den gabbroidalen Gången, welche durch Anorthosit hindurch- setzen; siehe z. B. No. 85 aus dem Ekersundgebiet; in demselben Gebiet gibt es Gänge von Olivindiabas mit so viel wie 2.13 °/9 7,0; = 5.2 "/9 Apatit. — Zur Übersicht gebe ich eine graphische Darstellung über das Ver- hältnis Or : Ab : An: Qu in den Gesteinen der hier besprochenen Qu 7 = L QuAbeAn An:Ab | R å > Pnorthosit Anorthosit- Or-Ab+An Bier >. petrographischen Provinzen. Man könnte diese 4-zählige Kombination durch ein gleichschenkeliges Tetraeder erleuchten; eine solche Darstellung wäre aber, wenn man dieselbe auf einer Ebene projicieren sollte, wenig übersichtlich. Ich ziehe es deswegen vor, zwei Diagramme zu zeich- nen, das eine, Fig. 4 die ternäre Kombination Or : Ab : An (ohne Berücksichtigung von Qu) und das andere, Fig. 5, die Kombination Qu : Or : Ab + An (mit Zusammenfassung von Ab und An) erleuchtend. Die Beimischung von Eisenerz und von Meg, Fe-Silikaten ist in beiden Fällen ausser Betracht gesetzt. Aus diesem Grunde sind die gabbroidalen Gesteine, mit reichlichen Mengen namentlich von Me, Fe-Silikaten, in diesen Diagrammen nicht berücksichtigt worden. 46 J. H L, VOGT. M.-N. Kl. Wenn man diese zwei Diagramme zusammenhålt, bekommt man eine Übersicht sowohl über die anchi-monomineralischen Endglieder einerseits und die anchi-eutektischen Endglieder andrerseits wie auch über die ver- schiedenen Zwischenstufen der Differentiation. Übersicht über die anchi-monomineralischen Eruptivgesteine. Es gibt eine ganze Reihe Gesteine, die durch das Auftreten von einem Mineral, entweder allein oder nur mit geringer Beimischung anderer Mine- ralien, gekennzeichnet werden; so Gesteine mit: Schwefelkies (und Magnetkies, Kupferkies u. s. w.), Korund, Spinell, Chromit, Magnetit (mit Titanomagnetit 1), Ilmenit, Olivin, rhombischem Pyroxen, monoklinem Pyroxen, monokliner Hornblende, Plagioklas, Nephelin *. Vielleicht sollte diese Liste auch mit Apatit, Leucit, und noch anderen Mineralien ergånzt werden. Die Gesteine mit den zuerst aufgerechneten Mineralien — Schwefel- kies und anderen Sulphiderzen, Korund, Spinell, Chromit, Magnetit und Ilmenit (nebst Apatit) — mögen kurz als die magmatischen Erz-Ausson- derungen bezeichnet werden; mehrere unter diesen sind ziemlich håufig vertreten; quantitativ gerechnet sind sie jedoch von untergeordneter Be- deutung. Andrerseits fehlen, insofern bisher bekannt, anchi-monomineralische Eruptivgesteine, gekennzeichnet durch: 1 Der sogenannte Titanomagnetit ist häufig (oder immer?) nur eine innige mechanische Mischung von Magnetit und Ilmenit. 2 Ramsay (Geol. Fören. Förh. 1896) hat Urtit mit ca. 85 Nephelin (Rest Aegirin nebst etwas Apatit) beschrieben; an Nephelin noch reichere Gesteine dürften wahrschein- lich zukünftig entdeckt werden. 1908. No. 10. ÜBER ANCHI-MONOMIN. U. ANCHI-EUTEKT. ERUPTIVGESTEINE. 47 Orthoklas }, Quarz *, Granat, Melilith, Gehlenit, Sodalith, Nosean, Hauyn, Glimmer, u. s. w. Wir lenken zuerst die Aufmerksamkeit darauf, dass diejenigen Mine- ralien, wie die »Erz-Mineralien« und die Mg, Fe- oder Mg, Fe-Ca-Silikate (Olivin, Enstatit u. s. w.*), welche in der Regel zu den zuerst krystalli- sierenden Mineralien gehören, ziemlich häufig anchi-monomineralische Eruptivgesteine bilden, während andrerseits entsprechende Gesteine gänzlich zu fehlen scheinen in Betreff derjenigen Mineralien, welche in der Regel spät zu krystallisieren anfangen. Dies habe ich schon seit Jahren als ein Argument dafür angeführt, dass die magmatische Wanderung diejenigen Verbindungen umfasst, welche zu den zuerst krystallisierenden Mineralien gehören. Sehr bemerkenswert ist das reichliche Auftreten, gelegentlich in gigan- tischen Feldern, von Anorthositen, während dagegen entsprechende »Or- thoklasite« (aus Or nur mit einer minimalen Beimischung von Ad und An) insofern bisher bekannt gänzlich fehlen. Dies dürfte, wie ich im nächsten Abschnitte näher erörtern werde, darauf beruhen, dass die Stammmagmen ursprünglich beinahe immer einen Überschuss von Ab + An über das Or: Ab + An-Eutektikum enthielten. Die Differentiation in Betreff der Feldspat-Komponenten bestand folglich in einer Spaltung einerseits in die Richtung gegen die anchi-monomine- ralischen Plagioklasmagmen und andrerseits in die Richtung gegen die anchi-eutektischen Magmen, mit Or und An + Ab annähernd in dem eutektischen Verhältnis. Die eutektische Or : Ab + An-Grenze wurde freilich, durch Zunahme von Or, gelegentlich überschritten; dies traf, wie die Erfarung lehrt, namentlich bei Vorhandensein von einigermassen viel Qu ein. Quarz-arme oder Quarz-freie »Kali-Syenite« (mit einem Überschuss von Or über das Or : Ab + An-Eutektikum) kommen freilich auch vor, > Siehe hiertiber die Bemerkungen im nåchsten Abschnitte. Viele Gänge von Quarz mögen vielleicht als hydatopyrogene magmatische Ausschei- dungen aufgefasst werden, — jedoch in der Weise, dass das magmatische Wasser hier von einer besonderen genetischen Bedeutung gewesen ist. Wie in einem folgenden Ab- schnitt besprochen werden wird, scheinen normale Eruptivgesteine mit mehr als etwa 85°, SiO2 nicht vorzukommen. to wo Dass monomineralische Glimmer-Eruptivgesteine fehlen (oder zu fehlen scheinen), diirfte vielleicht darauf beruhen, dass in Magmen mit nennenswerter Anreicherung von Glimmer- Komponenten neue Mineral-Komponenten (von Augit u. s. w.) entstehen mögen. 48 Jeol. VOGT. M.-N. Kl. sind aber, wie wir unten erörtern werden, sehr selten; ferner führen diese Kali-Syenite immer relativ viel 45 + An, oder mit anderen Worten, nur einen relativ kleinen Überschuss von Or über das Or : Ab + An-Eutek- tikum. — Das Fehlen von eigentlichen Orthoklasiten (nur mit ganz wenig Ab + An), im Gegensatz zu dem riesigen Auftreten von Plagioklasiten ist somit leicht zu erklären. Ausgehend von derselben theoretischen Betrachtung erklärt sich auch das Fehlen von Eruptivgesteinen !, die ausschliesslich oder beinahe aus- schliesslich aus Quarz bestehen. — Ein besonderes Gewicht lege ich darauf, dass diejenigen generellen Schlüsse bezüglich der magmatischen Wanderung von Mischkrystall- Komponenten, die in der Einleitung entwickelt wurden, durch das Studium der Peridotite, der Pyroxenite und der Anorthosite bestätigt worden sind; in der gleichen Weise mag sich auch die Entstehung der Magnetitspinellite erklären. (s. oben S. 8; Fig. 3). Das Auftreten von anchi-monomineralischen Eruptivgesteinen mit ge- wissen Mineralien, wie andrerseits das Fehlen von anchi-monomineralischen Eruptivgesteinen mit gewissen anderen Mineralien, und ferner die Zusam- mensetzung der näher erforschten anchi-monomineralischen Gesteine mit Mischkrystall-Mineralien betrachte ich als einen Beweis dafür, dass die in der Einleitung entwickelte Theorie jedenfalls im Prinzip richtig ist. — In einer Abhandlung »Kritische Beiträge zur Systematik der Eruptivgesteine<, No. IV, in T. M. XX, hat F. Loewinson-Lessing die Bezeichnung monotektische (ungemischte) Magmen, d.h. zur weiteren Spaltung unfähige Magmen vorgeschlagen; und zwar deckt diese Nomen- klatur jedenfalls für viele Fälle annähernd dasselbe, was ich als mono- mineralische oder anchi-monomineralische Magmen oder Gesteine be- zeichnet habe ?. Unter die monotektischen Gesteine steckt Loewinson-Lessing in Betreff der Feldspatgesteine nicht nur die Anorthosite (Labradorfelse u. s. w.), sondern auch die Anorthoklasite, welche Gesteine jedoch, wie ich unten erörtern werde, typisch anchi-eutektische Gesteine sind. Die Um- fassung, welche L.-L. seiner Nomenklatur gegeben hat, entfernt sich somit gerade in Betreff der Feldspatgesteine nicht unwesentlich von derjenigen, 1 Über die vermeintlich hydatopyrogenen Quarz-Ausscheidungen oder Quarz-Gänge ver- weise ich auf die oben (S. 47) angeführten Bemerkungen. 2 Als ich meine vorläufige Abhandlung „Über anchi-eutektische und anchi-monominera- lische Eruptivgesteine“ in Norsk geologisk Tidsskrift 1905 schrieb, war ich leider auf Loewinson-Lessings Abhandlung nicht aufmerksam. 1908. No. 10. UBER ANCHI-MONOMIN. U. ANCHI-EUTEKT. ERUPTIVGESTEINE. 49 welcher ich die Bezeichnung »monomineralisch« erteilt habe. — Weil dabei das Wort »tektisch« in den beiden Namen »monotektisch« und »eutek- tisch« zwei verschiedene Bedeutungen hat, glaube ich meine Nomenklatur »monomineralisch« aufrecht halten zu dürfen; und dies um so mehr, weil die monomineralischen Mischkrystall-Magmen, wie beispielsweise die Magmen der Peridotite und der Anorthosite, noch weiterer Spaltung (mit An- reicherung beziehungsweise von M&SiO, und An) fähig sind. ‚Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1908. No. ro. 4 50 J, ME: 1: ÉVOGT. M.-N. KI. Anchi-eutektische Eruptivgesteine. Anchi-eutektische Orthoklas-Plagioklas-Gesteine. In meiner früheren Abhandlung in T. M. XXIV, XXV ist nachgewiesen worden, « dass die Individualisationsgrenze zwischen Orthoklas und Plagioklas eine Funktion des magmatischen Or: Ab + An-Verhältnisses ist, und ferner, dass die betreffende Grenze bei etwa 40—44 °/) Or : 60—56 % Ab + An liegt (s. T. M. XXIV, S. 522); dass die Lage der betreffenden Grenze etwas von dem Vorhandensein fremder Komponenten beeinflusst wird (s. T. M. XXIV, S. 523—524, 527—528; XXV, S. 369 usw.), und ferner, dass die durch Vorhanden- sein von Qu bewirkte Verschiebung der eutektischen Grenze zwischen Or und Ab + An einigermassen gering ist (s. T. M. XXV, S. 380— 394); dass die aus Magmen bei relativ geringem Vorhandensein von frem- den Komponenten auskrystallisierten eutektischen Feldspate annähernd, bei kleiner An-Menge, die Zusammensetzung 42% Or: 58 % Ab + An zeigen (s. T.M.: XXIV, S. 528, s. auch-T, M. XXV, S. 385). 2 ører angenommen werden, dass ein höherer Gehalt von An das Or: Ab + An- Verhältnis in der Zusammensetzung der eutektischen Feldspatmischung etwas beeinflussen wird (s. T. M. XXIV, Fig. 18, S. 536). Präzisionsbestimmungen von der Zusammensetzung des Eutektikums Or : Ab + An und von dem Or: Ab + An-Verhältnis an den eutektischen Linien Eo, _ 45 + An — Eor = 45 + An =, WO c eine oder méhreretnemes Komponenten ist, liegen leider noch nicht vor; dies ist in hohem Grade zu bedauern, weil es sich hier um eine Frage handelt, die von eingreifendster Bedeutung fiir das Studium nicht nur der Krystallisationsvorgånge, sondern auch der Differentiationsvorgånge der eruptiven Magmen ist. Vorläufig müssen wir uns mit der approximativen Bestimmung begnügen, nämlich dass das eutektische Verhältnis annähernd — aber auch nur annähernd — 42 %/) Or: 58/5 Ab + An beträgt. 1908. No. 10. UBER ANCHI-MONOMIN. U. ANCHI-EUTEKT. ERUPTIVGESTEINE. 51 Nebenbei bemerke ich, dass dieses Verhåltnis ziemlich genau bei dem quantitativen Verhältnis 9/9 K20 : "9 NagO + 1/2 0/0 CaO)! = x liegt. Wenn man schnell aus einer Analyse entscheiden will, ob die Feldspatmischung annåhernd eutektisch ist, braucht man nur die Hälfte der in dem Feldspat steckenden CaO-Menge zu nehmen, dieselbe zu der Na:0-Menge zu addieren, und nachzusehen, ob diese Summe so hoch wie die gefundene A O- Menge ist. Wir geben jetzt eine Zusammenstellung von Analysen einiger an Feld- spat ziemlich reichen Gesteine, welche die Feldspate in den meisten Fällen genau oder annähernd in dem eutektischen Verhältnis (Or: Ab + An oder Or: Ab + An) führen. Pulaskite. | S10. | TiO, | AbO; | Fe203 | FeO | MnO MgO CaO Naz0' K20 P20; | RO | Sum 134 |56.45 0.29 | 20.08 | 1.31 | 4.39 | 0.09 | 0.63 | 2.14 | 5.61 | 7.13 | 0.13 | 1.77 | 100.45 135 |58.00| 0.85 | 16.91 | 3.29 3.74 | 0.80 | 1.96| 3.60 | 5.14 | 5.20 | 0.60 | 100.09 136 | 59.70) 18.85 | 4.85 | | 0.68 | 1.34 | 6.29 | 5.97 1.88 | 99.56 137 |60.13| 1.15| 20.03 | 2.36 | 1.33 | Sp. | 0.76| 0.87 | 6.30| 5.97 | 0.06 | 1.57 | 100.72 138 |60.20| 0.14 | 20.40 | 1.74 | 1.88| Sp. | 1.04 | 2.00| 6.30 | 6.07 | 0.15 | 0.33 | 100.47 139 | 60.03 20.76| 4.01 | 0.75| Sp. | 0.80 | 2.62 | 5.96 | 5.48 | 0.07 | 0.59 | 101.07 140 | 60.68 18.77| 3-40 | 0.45| Sp. | 0.93 | 2.71 ? 5.72 0.97 I41 |60.42| 19.23 | 0.63 | 3.19| Sp. | 0.67 | 1.73 | 6.99 | 6.88 1.74 | 101.48 142 | 60.75| 0.63 | 19.68 | 1.54 | 2.98 0.81 | 2.29 | 4.89| 5.90 | Sp. | 0.32 | 99.79 143 |63.09| 0.45 | 18.50 | 2.90 | 1.36 | Sp. | 0.16| 1.00 | 7.25 | 5.23 | 0.83 | 100.83 144 |63.71| Sp. | 18.30 | 2.08 | 2.52| Sp. | 0.09| 1.18| 6.39| 6.21 | 0.26 | 100.74 145 |64.54| Sp. | 18.13 | 2.63 | 0.97| Sp. | 0.67 | 0.62 | 6,60 | 5.99 0.31 | 100,88 146a | 65.43) 0.50 | 16.11 | 1.15 | 2.85 | 0.23 | 0.40 | 1.49| 5.00 | 5.97 | 0.13 | 0.58 | 100.18 146b | 65.54| o.11 | 17.81 | 0.74 | 1.15 0.98 | 1.92 | 5.55 | 5.58 | | 0.54 | 99.92 Pulaskite. 134. Sodalith-Pulaskit. Sqare Butte. Mont. Melville. Pirsson, Highwood Moun- tains, Mont. U.S. G. S. Bull. No. 237. Mit 0.43 CL. 135. Foss, Laugental, Norwegen. Brögger, Eruptivgest. d. Kristianiageb., III 18987. 136. Fourche 5 No. 136, 138—140 nach Williams, Ign. Rocks of Arkansas, Ann. 137- Mts. SA i Rep. Geol. Surv. Ark. II, 1890. — No. 137 nach Washington, 139 FR Foyaite-Ijolite Series of Magnet Cove, Journ. of Geol. IX, 1901. — å In mehreren auch ZrO, SO3 CI u. s. w. bestimmt. 141. Foia, Portugal. Koschlau, Hackmann, T. M. XVI, 1896, S. 225 (Washing- ton, Bull. Geol. Soc. Amer. XI, 1900, S. 412). 142. Mt. Belknap, N. Hampshire. Pirsson, Washington, Amer. Journ. Sc. XXII, 1906, S. 450. 143. Salem f Washington, Petrogr. Province of Essex Co., Mass. I, Journ. of 144. Neck \ Geol. VI, 1898. No. 143 mit 0.06 ZrO». 145. Farris, Norwegen. Brögger, I, c. III. Mit 0.42 BaO, 146a. Ascutney, Vermont. Hillebrand. U.S. G. S. Bull. 148. Mit etwas F, CI, ZrOs u. s. w. 146b. Highwood, Montana. Citiert nach Pirsson, Washington, cfr. No. 142. 19: die Hälfte der analytisch in dem Feldspat gefundenen CaO-Menge. 0.42 X 16.93 9/9 K20 in Orthoklas gibt 7.11 9/9 A2O 0.58 X 11.84 0/5 NagO in Albit gibt 6.87 0/5 NagO, also ziemlich genau denselben quantitativen Wert. Und die Hälfte der CaO-Menge, 20.12%, in Anorthit ist 10.06%, was annå- hernd so hoch ist wie die Naa0-Menge in Albit. Statt 1/2 CaO sollte man eigentlich 0.59 CaO setzen; dies bewirkt jedoch nur einen kleinen Unterschied, weil die CaO-Menge in denjenigen Feldspatmischungen, um die es sich hier handelt, meist ziemlich niedrig ist. 2 In II, 1895, S. 33 unter Akerit gerechnet. M.-N. KI. 52 J. Hi Li VOGT. Nordmarkite. (No. 147—149). === — | SiO>| TiOy| AbO3 | Fe203 | FeO | MnO | MgO) CaO | NazO| K20 | P205 | H20 | Sum. | | | 147 | 60.45| | 20.14 | 3.80 | | 27 | 1.68 | 7.23 | 5.12 | 0.71 | 100.40 148 63.20| 0.46 | 17.45| 3.60 0.75 | 1.40| 6.90 | 5.88 | 0.50 | [00.14 149 | 64.04] 0.62 | 17.92 | 0.96 | 2.08 | 0.23 | 0.59 | 1.00 | 6.67 | 6.08 1.18 | 101.37 150 |63.76| 0.70| 17.37 | 0.10 | 1.11 | 0.37 | 0.93 | 1.72 | 6.69 | 5.97 | 0.16 | 0.40 | 99.28 151 |66.22| 0.22| 16.22| 1.98 | 0.16| Sp. | 0.77 | 1.32 | 6.49 | 5.76 | 0.10 | 0.32 | 99.97 Akerite (No. 152— 156). 152a | 58.48 0.96 | 19.24 | 5.75 | Sp. | 0.99 | 5.02 | 5.52 | 3:06) | 0.47| 99.41 152b | 59.56 1.22 | 17.60; 290 | 3.38 | 0.03 | 1.87 | 3.67 | 4.88 440 1.37 | 101.32 153 | 62.60) | £8.07) |) 272871 2.25 7T.1672:.27)| 15 409) 15:22 | | 0.50) 99.84 154 | 66.13) 0.74 | 17.40 | 2.19 | | 0.13 0.04 | 0.81 528 | 5.60 | 1.22| 99.54 155 |66.40| 1.00 | 17.37 | 4:30 | 0.50 O.II 0.20 | 0.75 | 3.88 | 4.39 | | 0.50 | 99.40 156 | 66.60! 0.76 | 15.05| 1.07 | 4.42 | 0.36 | 2.21 | 4.03 | 5.42 | 0.41 | 100,33 Larvikite (No. 157—160) und Rhombenporphyre (No. 161—163). 157 |5685 21.56) 03,440 rial | 0.85 | 5.26 | 6.07 | 3.66 | 0.52) 99.35 158 |57.12 21.69 1.63 | 3-65 | 1.55 | 4.03] 5.93 | 3.48 | 0.58 | 90.66 159 | 58.88 | 20.30 30300258 0.79 | 3.03 | 5.73 | 4.50 | 0.54 | 1.01 | 100.99 160 57.59 | 22.38 3.09 | 0.78 | 2.34 | 3.23 | 6.11 | 3.40 | 0.70 | 99.62 TOT 57-33 20.30] 4.95 | 1.03 | 1.93 | 2.67 | 6.05 | 4.76 | 0.68 99.80 162 |58.82 21.06 | 3.26 | 0.70 | 1.38 | 3.03 | 6.83 | 3.70 | | 1.26 | 100.04 163 |60.72 19.90| 3.56 | 0.85 | 1.25 | 2.75| 6.24 | 4.16| | 0.61 | 100.04 164 |55.18| 2.38 | 17.44 | 5.56 | 1.36 | 0.27 | 5.10 | 6.83 | 5.48 | 0.88 | 100.48 Laurdalite (No. 165 —167). 165 | 51.90] | 22.54| 4.03 | 3.15 | oz 3:10) 8.18] 4:72 | | 0.22| 99.82 166 | 54-55) 1.40 | 19.07} 2.41 | 3.12 | 0.17 | 1.98 | 3.15 | 7-67 | 4.84 | 0-74 | 0.72| 99.82 167 | 56.35] 1.00) 19.85 | 1.91 | 2.03 | 0.20] 1.17 | 2.60 | 8.89 | 5.31 | 0.67 | 0.70 | 100.68 Ganggesteine aus dem Laurdalitgebiete (No. 168—177, 179—182). 168 | 66.501 0.70| 16.25 | 2.04 | 0.19 | 0.20 | 0.18 | 0.85 | 7.52 | 5.53 | 0.50 | 100.46 169 |60.11| 0.96 | 19.01 | 4.63 | 0.37| Sp. | 0.23 | 0.66 | 6.53 | 5.36 1.37 | 100.07 170 |55:50| 0.50 | 22.45 | 1.03 | 1.32 | Sp. | 0.47 | 1.60 10.74 | 5.48 0.96 | 100.05 171 |58.61| 1.10 | 21.12| 2.62 | 1.14| Sp. | 0.79 0.62 | 7.85 | 5.93 I.OI | 100.79 172 55.65 SP 120.061 3.454 017725 | 0.78| 1.45 | 8.99 | 6.07 | I.51| 99.21 173 |62.70| 0.92| 16.40| 3.34 | 2.35 | Sp. | 0.79| 0.95 | 7-13 | 5-25 | | 0.70 | 100,53 174 |58.90| 0.40 | 17.70 | 3.94 | 2.37 | 0.55 | 0.54 | 1.05 | 7.39 | 5.59 | I.90 | 100.33 175 |56.45 0.66 21.97 1.70 | 1.70 1.I9 | 2.22 | 7.37 | 5.87 | 0.28| 0.45, 99.86 176 57-52| 0.92 | 1846| 2.23 | 2.44 | 1.20| 1.08| 2.12 | 7.58 | 4.08 | 0.21 | 1.80 | 99.64 177 | 59.88 0.85 | 17.87 | 2.67 | 1.50| Sp. | 1.04 | 2.01 | 7.96 | 5.69 | 0.32 | 0.90 | 100.69 178 | 60.50) 0.75 | 16.86) 1.67 | 2.54 | 0.20| 1.11 | 2.95 | 6.46 | 5.42 | o.21 | 1.40 | 100.77 179 | 50.63 0.90 | 24.00 | 2.33 | 2.21 1.54 | 213 |11.36 | 4.39 | 0.28 | 0.63 | 100.40 180 | 56.041 0.65 | 21.50| 1.06 | 3.28 | 1.12 | 2.42 | 8.39 | 5.03 0.67 | 100.16 181 | 51-22 1.70| 17.56| 3.51 | 4.34 | 0.20| 3.22 | 4.52 | 5.72 | 4.37 | 1.08| 1.93 | 99.97 182 |51.95| 1.95 | 14.95 | 4.09 | 5.70| 0.30| 3.54 | 6.10| 5.43 | 4.45 | 1.15 | 1.10 | 100.71 1908. No. 10. ÜBER ANCHI-MONOMIN. U. ANCHI-EUTEKT. ERUPTIVGESTEINE. 53 Nordmarkite (No. 147—149). 147. Brögger, Z. f. Kryst. Min. XVI, 1890. f Aueröd. 148. Aus dem Kristiania- Tonsenaas. 149. gebiet. Tonsenaas. 150. „Pyroxensyenit“, livaara, Finnland. Hackmann, Bull. Comm. Géol., Finl. 1900. Osann 322. 151. Quarzsyenitporpyhr, Bearpaw, Mont, Weed, Pirsson, Amer. Journ. Sc. 1896. Osann 349 (mit 0.29 BaO, 0.06 SrO, 0.02 SO3, 0.04 CI). Akerite (No. 152—156). No. 152—153. Nach Brögger, Z. f. Kr. Min. B. XVI. Von verschiedenen Stellen in dem Kristianiagebiet. No. 155, 156. Ebenfalls nach Brögger, Z. f. Kr. Min. B. XVI. No, 154 ,rother porphyrartiger Quarzsyenit; zwischen Thinghoug und Fjelebua". No. 155 „rother Ouarz- syenitporphyr mit feinkörniger Grundmasse; Fjelebua“, No, 156. Gloucester, Mass. Washington, Journ. Geol. VI, 1898. Larvikite (No. 157—160) und Rhombenporphyre (No. 161 —163). Ebenfalls nach Brögger, Z. f. Kr. Min. B. XVI. No. 157—159 ist der bekannte Larvikit von verschiedenen Stellen in der Umgebung von Larvik, No. 160 „halbporphy- rische Apophyse in Rhombenporphyr“; No. 161 „Rhombenporphyr mit reichlicher grob- körniger eugranitischer Grundmasse, wenigen, nur hypidiomorphen Einsprenglingen; Grenz- gestein“; No. 162—163, Rhombenporphyr. Die Analysen No. 164—182 sind Bröggers Arbeit ,Das Ganggefolge des Laurdalits“ entnommen. No. 164. Glimmersyenit, Rydningen, Hedrum. Laurdalite (No. 165—167). No, 165 Nephelinreicher Typus; Laugental; No. 166 Normaler Haupttypus, Laugental; No. 167 W-Seite von Farris. Mit Ganggesteinen (No. 168—177, 179— 182): No. 168 Lestiwarit. No. 169 Bostonit (mit 0.84 0/5 CO»). No. 170, 171 Foyait (von bezw. Brathagen und Heum). No. 172 Tinguait. No. 173 Kataphorit-Sölvsbergit; No. 174 Aegirin-Glimmer-Sölvs- bergit. No. 175 Ditroit. No. 176, 177 Hedrumit (von bezw. Skirstad und Åsrum-See). No, 178 Hedrumit von Ostö, ausserhalb des Laurdalitgebiets (mit 0.70 CO»). No. 179 Nephelinporphyr. No. 180 Nephelinrhombenporphyr. No. 181, 182 Natronminette (von bezw. Brathagen und Had). 54 jo H. L. VOGT. M.-N. KI. Die Pulaskite sind bekanntlich an Eisenerz und Me, Fe-Silikaten relativ arme Gesteine, die überwiegend aus Feldspaten bestehen; die Feld- spatmenge macht gern 75—80 °/) oder noch mehr der ganzen Gesteine aus. In einigen Varietäten, wie z. B. in No. 134 tritt Sodalith und in 137, 138 ein wenig Nephelin (nebst Nosean, bezw. Sodadith) auf; in an- deren ein ganz wenig Quarz. Die CaO-Menge der Gesteine ist ziemlich niedrig; An fehlt somit oder spielt nur eine ganz zurückgezogene Rolle. Auf Grundlage der in den Gesteinsanalysen gefundenen Gehalte von CaO, Na,O und K,0 ergibt sich — indem etwas CaO für Apatit, Augit, Titanit, Hornblende u. s. w., etwas Va>O namentlich fir Augite (zum Teil Aegerin), gelegentlich auch fiir Nephelin (und Sodalith, Nosean) und ein wenig AZO namentlich für Glimmer abgezogen wird — ein Verhältnis meist 40 oder nicht ganz 40 °/) Or : 60 oder ein klein wenig mehr als 60 °/) Ab An. Das Or: Ab + An-Verhältnis der Feldspate in den Pulaskiten ist somit beinahe eutekitsch, jedoch häufig mit einem ganz geringen Überschuss von Ab + An über das Eutektikum. Ein Überschuss von Or über das Eutek- tikum scheint, den Gesteinsanalysen zufolge, nicht oder jedenfalls nur ganz ausnahmsweise vorzuliegen. Wie es von Brögger! und Rosenbusch? hervorgehoben worden ist, gehen die Pulaskite mit zunehmendem .S7O,-Gehalt in die Nordmarkite über. Die letzteren sind ebenfalls sehr arm an MgO und CaO, und dabei noch etwas reicher an /Va.O als die Pulaskite. Etwas von der Va,O-Menge der Nordmarkite wird zur Bildung von Aegirin und Hornblenden der Arfvedsonit- und Glaukophanreihen in Beschlag genommen; und ein ganz wenig der X,0-Menge steckt jedenfalls gelegentlich in dem Mg, Fe-Silikat. — Wenn dies berücksichtigt wird, lesen wir aus den Gesteinsanalysen ab, dass das Or : Ab + 4n-Verhåltnis in den Nordmarkiten annähernd eutektischer Natur ist; in vielen Fällen begegnen wir jedoch auch hier einem ganz kleinen Überschuss von Ab + An. Die Akerite zeigen, verglichen mit den Nordmarkiten, eine Zunahme von CaO, aber andererseits eine Abnahme von Na,O0, dabei auch eine Abnahme von X,0. Der Plagioklas ist hier meist etwas mehr basisch oder An-reich als in den Pulaskiten und Nordmarkiten. Der teils auf Gängen in Larvikit und teils in dem Larvikit selber auf- tretende 'Kryptoperthit, der eingehend von Brögger? studiert wurde, ist 1 Die Eruptivgesteine des Kristianiagebiets, III, S. 199. ? Siehe unter anderem Elemente der Gesteinslehre, S. 115. 3 Die silurischen Etagen 2 und 3, 1882, S. 261; Zeitschr. f. Kryst. Min, XVI, 1890, S. 524— 551. 1908. No. 10. ÜBER ANCHI-MONOMIN. U. ANCHI-EUTEKT. ERUPTIVGESTEINE. 55 in den meisten Fällen ein typisch eutektischer Feldspat, mit Verhältnis ziemlich genau 42 Or : 58 Ab + 4n (meist nur mit höchstens 2 An). Die An-reicheren Varietäten dieser Feldspate scheinen ein klein wenig minder Or und andrerseits mehr 46 + An zu führen I. Die sich an die Larvikite anschliessenden Rhombenporphyre scheinen eine Feldspatmischung mit etwas Überschuss von Ab + An über das Or: Ab + An-Eutektikum zu führen. Der Laurdalit zu Laurdal im Kristianiagebiet, der mit den Lar- vikiten und den Pulaskiten petrographisch nahe verwandt und genetisch verbunden ist, und der in seinem Haupttypus aus ca. 63°/, Feldspat, 13 Nephelin, 2 Sodalith, 18 Pyroxen und Lepidoleman, 2°/; Eisenerz und 1% Apatit besteht, führt nach Brögger als herrschenden Feldspat »einen perlgrauen Aryptoperthit (Natronorthoklas) oder einen ähnlich aussehenden Natronmikroklin«. Dieser nähert sich dem eutektischen Or: Ab + An- Verhåltnis. Von dem »Ganggefolge des Laurdalits« habe ich die leukokrate Reihe No. 168—176, 179—180 und die Anfangsglieder der melanokraten Reihe No. 181—182 mitgenommen in der Analysen-Tabelle S. 52. — Wie schon oben (S. 11) hervorgehoben, betrachte ich es als das essentielle bei der Differentiation dieser leukokraten Ganggesteine, dass namentlich die Komponenten von Eisenerz, Mg,/e- oder Mg,/e-Ca-Silikaten, Apatit u. s. w. fortgewandert sind; die Restmagmen nåhern sich bei der vorwårts schrei- tenden Spaltung — als Endresultat die Gesteine No. 169 und 168, mit bezw. 91, 92 "9 Feldspat und nur bezw. 9,8 0 Eisenerz, Pyroxen u.s.w. — immer mehr dem Eutektikum Or: Ab + An. Das Stammmagma ent- hält unter anderem etwas Nephelin-Komponente; dasselbe gilt auch den meisten Zwischenstufen (No. 180—174, 173—170) der hier erwähnten leukokraten Gänge. — Zur Übersicht gebe ich eine Zusammenstellung von dem Or: Ab: An-Verhåltnis der Feldspatmischung in einigen der hier besprochenen Gesteine. I Die in Bröggers Arbeit in Zeitsch. f. Kryst. Min. XVI, S. 546 aufgeführten Analysen von Kryptoperthit aus dem Larvikit (mit bezw. 1.81 und 0.98 09 Fe303) ergeben, wenn alles CaO, NazO und Ka0 zu bezw. An, Ab und Or berechnet wird, etwas zu wenig SiO, und ebenfalls etwas zu wenig 403. Es dürfte vermutet werden, dass das Analysenmaterial mit ein klein wenig Silikat (Pyroxen, Amphibol?) — mit etwas weniger SiO» und etwas weniger 44303 als in dem Feldspat — verunreinigt gewesen wäre. Dies würde die An-Menge in dem berechneten Verhältnis Or : Ab: An etwas erniedrigen. — Die zweite der beiden Analysen ergibt, nach den gefundenen Mengen von CaO, NazO und K20 berechnet: 33 Or: 61.5 Ab + 5.5 An. Vielleicht ist in der Tat die An-Menge x etwas kleiner und somit die Or-Menge etwas höher. 56 J. H. L. VOGT. M.-N. Kl. Diejenigen Bestimmungen, welche auf den Analysen von isolierten Feldspaten ba- sieren, sind mit gewöhnlichen Buchstaben gedruckt; und diejenigen, welche von den ver- schiedenen Forschern auf Grundlage der Bauschanalysen der Gesteine, nach Abzug von etwas K 20, NazO und CaO für Glimmer, Augit-Hornblende, Nephelin, Apatit u, s. w., aus- geführt sind, sind petit gedruckt; bei der letzteren Berechnungsmethode addieren sich die Fehlerquellen sehr stark, namentlich wenn viel von fremden Mineralien gegenwärtig ist, Das Or: Ab: An-Verhältnis in einigen Pulaskiten, Larvikiten, Laurdaliten u. s. w. Or Ab An | F FA op 137 PS HA 142 JON» 150 301000) | LEE À 8 49.5 SE | 2 = = Ye) 44 54 | Ge L 43-5 38 D 43 55-5 le y 41 58 I = > = 40 59 I n = 4 =: 42 56 2 < : 43 SO alll nel : | 41 555135 = - = se) { 51 Aa | 46 51 3 =r === Kr | 166 30.5 65 45 |\ Laur- 166 b 37 63 o J dalit. ! 168 36 | 64 o a a 169 34.3.2 | 2.605 5 ET 1770 39 56.5 5 SD DT 42 58 o = = (ae) 107 36 62 2 OD 178 32 64 4 EG 179 37 es Sa go A 105 42 42 16 106 42 42.5 15.5 In überaus den meisten Fällen liegt die Feldspatmischung ziemlich genau bei 40—42 Or : 60—58 Ab + An. Die berechneten Werte der Feldspatmischung in dem Laurdalit und in den Gängen des Laurdalit- gebiets ergeben in mehreren Fällen etwas weniger Or und mehr Ab + An; hierzu ist jedoch zu bemerken, dass die Berechnung mit nicht unwesent- 1 No. 166b, aus Olivinlaurdalit (nach Brögger). 1908. No. 10. ÜBER ANCHI-MONOMIN. U. ANCHI-EUTEKT. ERUPTIVGESTEINE. 57 lichen Fehlerquellen verknüpft ist; dabei ist es möglich, dass Ab + An hier gelegentlich in einem kleinen Überschuss über das Or: Ab + An- Eutektikum vorliegen möchte, oder dass die Zusammensetzung des Eutek- tikums durch das Vorhandensein der fremden Komponenten etwas ver- schoben sei. — Unter dem Sammelnamen Syenit stelle ich zusammen eine Reihe Gesteine (No. 105, 106, 183—191), die von den betreffenden Forschern als Glimmersyenit, Augitsyenit, Augit-Hornblendesyenit, Quarzsyenit u. s. w. bezeichnet worden sind. Einige dieser Gesteine, wie z. B. No. 105, 106, 191, a, c enthalten die Feldspatmischung ziemlich genau in dem Verhältnis 40 Or: 60 Ab + An; andere Gesteine führen einen ziemlich geringen Überschuss von Ab+ An über dieses Verhältnis, wiederum andere, wie No. 191, d—f, einen etwas grösseren Überschuss von 46 + An über das Or: Ab + An-Eutektikum. Diese zuletzt erwähnten Gesteine könnte man unter die Monzonite (oder Banatite) einreihen. | | | | | | Si03| TiO:| AbO; | FeaOg | FeO MnO eel CaO | NasO, K20 | PO; | H20 | Sum | | | | | | | 105 |57.89| 1.61 | 16.86 1.33 | 5.80 | 0.29 | 1.95 | 3.97 | 3.78 | 5.35 | 0.72 | 0.09 | 99.81 106 | 58.10) 1.61 | 16.76 | 1.37 | 5.84 1.85 | 3.81 | 3.92| 5.44 | 0.63 | 99.33 183 | 58.28) 0.64 | 17.89| 3.20 | 1.73 0.06 | 1.51 | 3.69 | 5.89| 5.34 | 0.26 | 1.15 | 100.05 184 59.78 | 16.86 | 3.08 | 3.72 | 0.14 | 0.69 | 2.96 | 5.39| 5:0I | | 1.58 | 99.96 185 |59.79| 0.67 | 17.25 | 3.60 | 1.59| 0.20 | 1.24 | 3.77 | 5-04| 5.05 | 0.35 | 0.58 | 100.14 186 59.86 0.75 16.68 2.78 | 3.00 3.51 | 3.96 | 3.58 | 4.30 | 1.44 | 99.86 187 | 63.07, 0.38 | 17:47 | 2.09 1.38 | 0.03 | 1.44 | 2.27 | 5-77 | 4.59 | 0.18 | 0.68 | 99.84 188 |63.45| 0.07 | 18.31 | 0.42 | 3.56 | 0.35 | 2.93 | 5.06 | 5.15 0.30 | 99.73 189 64.63 | 18.15| 3.05 | 1.00 | 050 1.54 | 5.80 4.79 | | 1.08 | 100.54 190 u 0.52 016.27 | 2.42 | 1.58| Sp. | 1.27 | 2.65 4:39 | 4.98 | 0.37 | 0.36 | 100,12 191a | 65.43) R250 | 16.11| 1.15 | 2.85 | 0.23| 0.40| 1.49| 5.00] 5.97 | 0.13 0.58 | 100,18 ıgıb | 65.65) 16.84 | | 4.01 | | 0.13 | 2.47 | 5-27| 5.04 | | 0.30 | 99.71 I19IC |68.34| 0.21 | 15.32 | 1.92 | 0.84 | 0.07 | 0.54 | 0.92 | 5.45 | 5.62 | 0.13 | 0.45 | 99.95 | — oo | | | | | 191d | 59.73 24.41 | 1.99 | 4.06 | 5.67 4.81 | 101.57 191e | 60.60) 0.90 | 16.79| 2.77 | 2.17 | 2.14 | 4.47 | 4.40 | 4.57 | 0.28 | 0.86 | 100.10 191f | 61.65| 0.56 | 15.07| 2.03 | 2.25 | 0.09 | 3.67 | 4.61 | 4.35 | 4.50 | 0.33 | 0.67 | 100.15 Sven te: 105, 106, siehe oben. 183. Augit-Hnbl.-Syenit. Shields River, Mont. Hillebrand. Osann 344. 0.36 BaO, 0.05 SrO. 184. Hnbl.-Biot.-Syenit. Blue Mts., Col. Cross. Osann 333. 0.75 CO». 185. Augit-Hnbl.-Syenit. Tirbircio, Col. Stokes. Osann 335. 0.14 BaO, o.11 SrO usw. 186. Glimmersyenit. Frohnau, Schwarzwald. Rosenbusch, Gesteinslehre. 187. Augit-Hnbl.-Quarzsyenit, Yellowstone Park. Hillebrand. Osann 350. 0.32 Ba, 0.15 SrO usw. 188. Augit-Hyp.-Quarzsyenit, Loon lake, N. Y. Cushing, Osann 323. 0.13 BaO. 189. Quarzsyenit, Fourche Mts., Ark., cfr. No. 136—140, Williams. Osann 328. 190. Hnbl.-Quarzsyenit, Hughesville, Mont. Weed, Pirsson. Osann 343. 0.18 Ba0, 0.08 SrO usw. 58 I. HL. VOGT. M.-N. Kl. ıgral. Hnbl.-Augit-Quarzsyenit, Mt. Ascutney, Vt. Hillebrand. Osann 324. 0.11 Zr0», 0.03 BaO usw. ror b. Augitsyenit, Harrisville, N. Y. Smyth. Osann 353. ıgıc. Hnbl.-Augit-Quarzsyenit. Bearpaw Mts., Mont. Weed, Pirsson. Osann 347. 0.08 BaO, 0.04 SrO usw. 191 d. Hnbl.-Biot.-Syenit. Lindenau, Sachsen. Caspari. Osann 276. ıgre. Syenit, Plauen, Sachsen. Washington, Amer. Journ. Sc. XXII, 1906. Mittel 4 Analysen. 0.15 BaO. torf. Augit-Hnbl.-Quarzsyenit. Yogo Peak, Mont. Weed, Pirsson, Osann 339. 0.27 BaO, 0.10 SrO usw. Die alte Auffassung, nåmlich dass die meisten Syenite hauptsåchlich aus Orthoklas, nebst Eisenerz, Glimmer, Hornblende oder Augit, ohne oder nur mit ganz wenig Plagioklas bestehen sollten, war in hohem Grade unrichtig. Bei den im Laufe der späteren Jahrzehnte ausgeführten chemi- schen und mikroskopischen Untersuchungen hat sich bekanntlich ergeben, dass von den alten Kali-Syeniten oder Orthoklas-Syeniten der eine nach dem anderen sehr reichliche Mengen von Ab + 4n oder Ab + An enthielt. Vor einigen Jahren stand noch der altbekannte Syenit von Plauen bei (oder jetzt in) Dresden als der typische Repräsentant dieser sogenannten Kali-Syenite; H. S. Washington” hat aber kürzlich nach- gewiesen, dass die alten Alkali-Bestimmungen in der Bauschanalyse dieses Gesteins ganz unrichtig waren (mit viel zu viel A,O, und viel zu niedrig Na0O); No. 191e repräsentiert die wirkliche Zusammensetzung >. In der Tat kenne ich aus der Literatur nur die hier zusammenge- stellten vier Kali-Syenite (bezw. Kali-Quarzsyenite) No. 192—195; und unter diesen ist vielleicht nur einer (No. 192) ein unzweifelhafter Tiefen- gesteins-Kali-Syenit. Kali-Syenite (No. 192-195) und „Orthoklasit“ (No. 196). | I | | | SiOa | TO» | 450; Fe203| FeO | MgO | CaO | NaxO K20 | P205| 420; Su m | | | 192 | 59.58| 0.77 193 PA 0.26 14.45] 1.52 | 3.09 17.92) 6.77 21020, 4-19 | 4.74 | 2.69 | 7.54 | 0:51 | 0.50| 99.82 1.83 | 4.16 | 1.24 | 6.68; 0.58) 0.38| 100.47 194 59.95 | 17.87 || 4.00 250) ara 2.75 | 3.02 | 6.88 0.74 | 99.68 195 | 60.19| 0.37 | 15.34 | 1.32 | 6.48 | 2.44 0.55 | 2.52| 9.39 | 0.18 | 1.10| foo.or 196 | 65.37 |, 17206)|! 80.70) || tat 2 Od Onl 2 7084-8516 071 1.41 | 101.28 = Nachdem die Nummerierung der unten folgenden Analysen schon fertig war, habe ich hier einige neue Analysen eingeflochten: deswegen die Nummerierung 191, a, b, c, d, e und f. The Plauenal Monzorose (Syenite) of the Plauenscher Grund. Amer. Journ. of Se. XXII, Aug. 1906. bo Die aufgeführten Werte von A20 und NazO sind Mitte! nahe übereinstimmender Ana- lysen von vier Gesteinsproben. 1908. No. 10. ÜBER ANCHI-MONOMIN. U. ANCHI-EUTEKT. ERUPTIVGESTEINE. 59 192. F. Weber. Über den Kali-Syenit des Piz Giuf (Aarmassiv). Beitr. z. geol. Karte Schweiz, XIV. Lief. 1904. Anal. von M. Dittrich (nebst 0.13 /, seltener Erden, o.11 CO», 0.71 Glihverl.). É 193. Cossa, 1875 (citiert nach Zirkel, Petrogr. II, S. 305). Von Biella in Piemont. Orthokl., Hornbl., Titanit, spärlich Quarz. 194. I. A. Ippen, Uber einen Alkalisyenit (9: Kali-Syenit) von Malga Gardone (Predazzo). Neues Jahrb. f. Min., 1903, II. 195. K. A. Lossen. Jahrb. preuss. geol. Landesanst. 1890. Orthoklas- und Biotit- reicher, Quarz-armer Granitit mit Spuren von Malachit und Hornbl., von Gruhe, Harz (mit 0.11 CO», 0.02 org. Subst... Osann No. 33. 196. C. Doelter. Orthoklasit, Nordabhang des Alloches, Monzonigebiet; Vorl. Mitt. über die chem. Zusammensetzung einiger Ganggesteine vom Monzoni. Sitz.ber. d. Akad. Wien, vorgelegt 1902. Der von Weber kirzlich erforschte Kali-Syenit No. 192 bildet ein ganz grosses Massis. — Die alte Analyse No. 193, von Biella in Piemont ergibt auffallend wenig Nas0; eine Revision dieser Analyse wåre erwinscht. — Der von Ippen analysierte Kali-Syenit, No. 194, bildet einen Gang, unzweifelhaft von relativ geringer Ausdehnung. — Das Gestein No. 195 ist von Lossen als ein Orthoklas- und Biotit-armer ,Granitit" aufgeführt worden; es dürfte, der niedrigen S:O3- oder Quarz-Menge wegen, vielleicht zu den Quarzsyeniten gerechnet werden. Auch die Gesteine No. 192—194 fiihren ein wenig Quarz (No. 192 ca. 52/9 Quarz). Der von Doelter untersuchte, an Ab + An ziemlich reiche „Orthoklasit“ hat nur eine kleine Verbreitung. Wie äusserst spärlich die Kali-Syenite vertreten sind, ergibt sich unter anderem dadurch, dass ich in Osanns Sammelwerk von den in den Jahren 1884 bis 1900 ausgeführten Analysen, wenn No. 195 nicht berücksichtigt wird, keine Analyse von einem Kali-Syenit gefunden habe. Dabei ist auch zu betonen, dass die bisher vorliegenden Kali-Syenite (und Kali-Quarzsyenite) — wie auch der von Doelter untersuchte Ortho- klasit — relativ viel Ab + An führen. Aus den Gesteinsanalysen nebst den Beschreibungen der Gesteine berechnen sich die Feldspatmischungen annähernd zu: Or Ab | An No. 192 Em a9 2 02.39 ca. 4 » 194 cas 60 cay 36 ca. 4 » 195 ca. 67 | Ca. 30 | ca. 3 » 196 ea AT EA | ca. 6 No. 193 wird nicht berücksichtigt, weil die Va20-Menge — besonders verglichen mit der CaO-Menge — so auffallend niedrig ist. — Ein wesentlicher Teil von Ab + An geht in Orthoklas hinein; es bleibt doch etwas Ab + An zur Bildung von Plagioklas übrig. Dieser ist in No. 192 und 194 den Beschreibungen zufolge ein Oligoklas oder Oligoklas-Albit. Besonders bemerken wir, dass der Orthoklasit No. 196 nur einen relativ geringen Überschuss von Or über das Or: Ab + An-Eutektikum enthält. Dieses Gestein ist somit kein anchi-monomineralisches Orthoklas- 60 | TEL; Boer, M.-N. Kl. Gestein, und darf, wie schon oben (S. 47—48) betont, nicht als eine Art Aquivalent der Anorthosite betrachtet werden. Und bei den bisher erforschten Kali-Syeniten ist ier Uberschuss von Or åber das Or: Ab + An-Eutektikum nicht besonders gross. Um eine nähere Kenntnis des Verhältnisses zwischen Or und Aé + An in den Eruptivgesteinen im allgemeinen zu erhalten habe ich eine Statistik über das A,0-Prozent in den verschiedenen Eruptivgesteinen ausgearbeitet, — und zwar auf Grundlage von Osanns Sammelwerk, das alle (oder beinahe alle) in den Jahren 1884—1900 veröffentlichten Bauschanalysen von Eruptivgesteinen der ganzen Erde umfasst. Ich habe die Gesteine in schematische Kolonnen nach dem Gehalte von SiO3 eingeteilt; innerhalb jeder Kolonne (mit über 74/9 5:02, 73.99—70.00 9/9 SiOz usw.) sind die Anzahl Analysen (oder Gesteine) mit X>0-Gehalt innerhalb gewisser Intervalle (0.00—0.49 0/5 K20, 0.50—0.99 0/9 K20 usw.) zusammengezählt, und zwar sind die Tiefengesteine (T), Gang- gesteine (G) und Deckengesteine (D) auseinander gehalten, indem ich hier Osanns Ein- teilung benutzt habe; S bedeutet die Summe (der an Feldspat reichen Gesteine) innerhalb jeder Kolonne. . Stark zersetzte oder in anderer Weise umgewandelte Gesteine sind nicht berücksich- tigt; auch nicht basische Aussonderungen, Schlieren, Kugel-Kerne, usw., weil diese eine geringe Verbreitung haben. Da der Zweck der Statistik ist, das Verhältnis Or: An + Ab zu erleuchten, sind Feldspat-freie oder -arme Gesteine (wie Peridotit, Amphibolit usw., ferner Ijolith, Urtit usw.) nicht mitgenommen. Einige K>0-reiche, aber Feldspat-arme oder -freie Gesteine, deren K2O namentlich in Leucit (mit Nephelin) steckt, sind mit petit gedruckt. Um eine bessere Übersicht zu erhalten erleuchte ich die hier be- sprochene Statistik über das A,O-Prozent der verschiedenen, an Feld- spaten reichen Eruptivgesteine graphisch, siehe Fig. 6. Diese Darstellung ist in folgender Weise ausgearbeitet. Die Anzahl der Tiefengesteine innerhalb der Kolonnen mit über 74/9 SiO, 70—74 %/o SiOz usw., sind zusammengezåhlt, und die Summe innerhalb jeder Kolonne = 1009/9 gesetzt. Die Anzahl Gesteine innerhalb jeder Rubrik mit o—o.5 0/9, 0.5—1 0, 1—1.5 99 KaO usw. sind dann im Prozent. von der Gesamtzahl der Gesteine innerhalb jeder Kolonne ausgerechnet. Eine entsprechende Berechnung ist auch für die Summe der Gang- und Ergussgesteine — innerhalb jeder Ko- lonne wie 70—74 °/o SiOz und mit bestimmter Kalimenge, wie 0.5—1.00 9/9 K20 — ausge- führt worden. — Die in dieser Weise gefundenen Verhältnis-Zahlen der Anzahl Gesteine mit gewisser Kalimenge innerhalb einer gewissen S:Q»-Stufe sind als Ordinate benutzt, indem ich das Hauptgewicht auf dıe Verbreitung der Tiefengesteine gelegt habe. (Ich habe nicht das Mittel zwischen den Ordinaten der Tiefengesteine und denjenigen der Gang- plus Er- gussgesteine genommen, sondern ich habe die Ordinate der Tiefengesteine zweimal so stark wie diejenigen der Gang- plus Ergussgesteine wiegen lassen). Die Ordinate sind bei 0.25, 0.75, 1.25°/9 K20 usw. abgesetzt worden. — Die Kurven sind durch die in dieser Weise abgesetzten Punkte gezogen, jedoch mit Abrundung unter Berücksichtigung der nächst an- grenzenden Punkte, Bei der Berechnung der Ordinatpunkte oder der Kurven sind die mit petit in der Statistik pag. 61 gedruckten Anzahl Gesteine, deren Aa0-Menge hauptsächlich in Leucit usw. steckt, ausser Betracht gesetzt. 61 ÜBER ANCHI-MONOMIN. U. ANCHI-EUTEKT. ERUPTIVGESTEINE. 1908. No. 10. lea IL | 66'31—00'Z I I € | I | 66'11—00"I I a Hr ST er | 66‘o1—0o0'o1 z Mate 3 | g ke (1) Te cs | 66'6—00'6 I Ti tate ge: Led ee : 66°g—oS'9 7 \ I 1 I on 6¢-g—oo'g I SVEN TI I I EE | 6 1 I |e x ge ee 66°L—oS:L £ EE es en a (NE € BE 1-1 € 4 I 6t:L—oo'L Kr à pe Få FETT ike MOE |e 2? SS ee og & I 66'9—06'9 Tar «3 OG ud MR r OU bs GP KE SLR S| lee r 6t'9—00'9 ENG SG Le JE oe gg r | ta Vie als PLONE ERLING MERE Jar Oreo al aa 66°S—oS'¢ Serr NE te |e err oF gue beg Tr = 999199 Tegen Br) LER INN Gr ou BE rie gehe SONG EE Bull © or. l'Ye 620 L | pear omer GE tag GR 667—0% tr meer OPS Lt org 1086 à 6-| 616 8 9. |zzıre 6 | Le ogee Sr | ge Or & oF 6t't—o00't Bee owe (OY ENE co. [re 6 LG ML ore “S| te Log 06» 1919 66 | Se or sr Fr) Sr 11 + | 66'E—09'€ bre ork (LEE oe | teS TF er € Fee 5-9 11 |. 6r 07 6 [ort 2 rigor Ent L r 6v:E-—00'€ KES DENE ER € IL NS 07 M Go ge Er Gr or | Te 016. 6 1a Per OST HT I 66°z—0C'z Svante oo rene Soe Dre 1.9 We Li Tr 9 Le VGS Or ir Å PU SR QT se å te 6t'z—00'z eee. 1168 0e ko OF ge Om Gir GSE |Gr or Our gare Sr I 66'1—068"'1 96gLg or | ob Lø E or | VE 15 € or 8727 be | Fier rer or = eee glee Ko å I 6t'1—00"1 LOC Se) Ly ee € ard Lr ex REG St Nee Pr em VE SGK 68 I 66°0—0S'o 69 gz z 6€ | gz za ge å PENE 1 A Soe. Ts BP EO DERE ee ES 6t'0—00'0 | | 0% % SE EE 2 STE E Die 1 Si 0 ea) Jae A | SIA" DD LS TG 4 SEG OL SEA DE OS 0/5 015 %o | OS % FOIS % | 80:15 % | 05 % 8015 % 0:15 1/0 66'6t jun 00" ne €¢ | oo'tS—66'LS 00'8°—66'19 | 00'20—66'59 | 00'909—66'69 00'0L—66'EL HL 1990 | | ‘U9JU2Z014-0Y uassıma3 pur (YIIM[PUUEG suuesg Ul) UaSA|RUY [yezuy OUI 12qN YNSNPIS 62 Te 1. VOGT, M.-N. Kl. Diese Statistik nebst der graphischen Darstellung (Fig. 6) über das — ganz überwiegend in Or eingehende — X,0-Prozent der an Feld- spat reichen Eruptivgesteine ist sehr instruktiv. Fig. 6. Mehr als #7, SiO. TM | Timm PTE SEN NE TEKE 0 ee AE Graphische Darstellung der Verbreitung der Eruptivgesteine mit gewisser K20-Menge. Betrachten wir zuerst die sauren (»granitischen«) Eruptivgesteine mit mehr als 709 SOs, so erblicken wir gleich, dass die grössere Anzahl 1908. No. 10. UBER ANCHI-MONOMIN. U. ANCHI-EUTEKT. ERUPTIVGESTEINE. 63 dieser Gesteine zwischen ungefähr 4 °/, und ungefähr 51/2 oder 5°/, % K,0 enthalten; dies bedeutet, wie wir im nächsten Abschnitt eingehender erörtern werden, dass die meisten »granitischen« Eruptivgesteine sich um das »terndre granitische Eutektikum« Qu: Or: Ab + An herum gruppieren, Dasselbe ist auch mit den etwas basischen Graniten nebst den an Quarz reichen Syeniten, Banatiten u. s. w. mit zugehörigen Gang- und Deckengesteinen, bei 70—66 °/, S/O, der Fall; doch bemerken wir schon hier eine Abnahme von Or und eine Zunahme von Ad + An, verglichen mit den saureren Gesteinen mit mehr als 70 '/, S/O»; hierüber verweisen wir auf die Besprechung im folgenden Abschnitte. Bei den Gesteinen in den nächst folgenden Rubriken, mit 66—62 "/9 SiOz, 62—358 "/9 SiOz usw., liegt das Maximum der Anzahl der Gesteine bei immer geringeren A,O-Prozenten; dies beruht bekanntlich darauf, dass die An-Menge der Feldspate im grossen ganzen gerechnet mit der Basisität der Gesteine steigt, während andrerseits die Or-Menge im grossen ganzen gleichzeitig abnimmt. Ferner lenke ich die Aufmerksamkeit darauf, dass die Anzahl der Gesteine mit annähernd derselben S7Oz-Menge (oder innerhalb jeder Ko- lonne 66—62, 62—58 und 58—54°/) S:O>) bei den Gesteinen mit hin- unter bis etwa 54 /9 S/O. bei steigender A,O-Menge sehr erheblich ab- nimmt, wenn eine gewisse A,O-Menge erreicht wird; ich verweise dies- beziiglich auf den steilen Abfall der Kurven — fir die Intervalle 54 bis 66 oder 70 0/5 S/O, — an Fig. 6 bei einer gewissen X,0-Menge. Zwar liegt dieser starke Abfall der Kurven, wenn wir die basischsten Gesteine nicht berücksichtigen, bei ungefähr 6 °/) A320. Ein Vergleich mit den Analysen No. 135—191 zeigt, dass dieser starke Abfall der die Verbreitung der verschiedenen an Feldspat reichen Gesteine repräsentierenden Kurven ziemlich genau dem Eutektikum zwischen Or und Ab + An entspricht. Tiefengesteine mit ungefähr 58 bis 66°/) S/O, sind im grossen ganzen gerechnet gleich reichlich vertreten auf den verschiedenen K,0- Intervallen, hinunter bis etwa 2°/, A530 und hinauf bis etwa 51/> oder 51/—61/, KsO; das heisst hinauf bis zur eutektischen Grenze zwischen Or und Ab + An. An Or noch reichere intermediåre (und basische) Tiefen- gesteine kommen freilich, wie schon oben besprochen vor, sind aber, wie es unter anderem mit Sicherheit aus unserer Statistik hervorgeht, sehr spärlich vertreten. — Bei den noch basischeren Tiefengesteinen liegt der Schwerpunkt der Verbreitung bei einer noch höheren Menge von Ab + An (oder 45 + An) und andrerseits bei einer niedrigeren Menge von Or. ‘Noch innerhalb der Gesteine mit ungefähr 55 bis 58 S/O, finden wir 64 J. H. L. VOGT. M.-N. Kl. jedoch einigermassen viele Gesteine mit bis zu so viel Or, wie es dem Eutektikum Or: 46 + An entspricht. Die Differentiation der Gang- und Deckengesteine ist bekanntlich haufig viel weiter vorgeschritten als diejenige der Tiefengesteine; dies kommt auch durch die statistische Tabelle S. 61 zum Ausdruck. — Wir wollen die an K,O — und zwar besonders die an Or — am reichsten intermediåren und basischen! Eruptivgesteine kurz besprechen, und fangen mit den Tiefengesteinen an. Unter den Tiefengesteinen mit ca. 54—66/9 SiO, begegnen wir einer ganzen Anzahl mit 5.5—6 9 X,0; mehrere dieser Gesteine, die dem Eutektikum Or: Ab + An ganz nahe liegen, sind schon in den obigen Tabellen der Pulaskite, Nordmarkite, Syenite usw. mitgenommen worden. Unter den in Osanns Werk zusammengestellten Analysen von Tiefen- gesteinen, in einer Anzahl von rund 750, finden wir nur die folgenden Analysen von intermediären und basischen Tiefengesteinen mit mehr als 6.00), K20: Einige Pulaskite und Nordmarkite (die obigen No. 138, 141, 144, 149) mit 6.07—6.88 °/) K20, ziemlich genau von der eutektischen Or: Ab + An- Zusammensetzung. | Ein Monzonit, Osanns No. 342, mit 6.10°/, AZO; ein quarzhaltiger Augitglimmersyenit, Osanns No. 280, mit 65.63 °/, SO» und 6.25%), K20; der letztere der Gesteinsanalyse zufolge mit einem Uberschuss von Or über das Eutektikum. Ein Augitbiotitgranit, Osanns No. 24, mit 61.93 9/9 SiOa und 6.11 0 K20; ein Augit- syenit, Osanns No. 352, mit 61.28 9/9 5:03 und 7.70%/9 K20; beide sind Gänge und werden deswegen hier nicht berücksichtigt. — Ein Durbachit, No. 22, mit 51.05 9/9 S:O2 und 7.24 9/9 K20; dieser bildet nur eine ,basische Randzone“, tritt somit nicht als selbståndiges Tiefengestein auf und wird deswegen hier bei der Besprechung der Tiefengesteine ausser Betracht ge- setzt. Auch nicht ein Kugelgranit, No. 261 mit 63.52 09 5:03 und 6.079 K20, wird mit- genommen. — Ein Syenit, No. 345, mit 50.110/6 5:02, 7.470 K20 und 4.47 0 HO, ist ,nicht frisch" und ist deswegen aus unserer Statistik gestrichen worden. Die — meist in den allerletzten Jahren — erforschten Kali-Syenite, wie auch ein sogenannter Orthoklasit, No. 192—196, sind oben be- sprochen. Ferner erwåhnen wir eine Reihe Elåolithsyenite, mit Miascit, Foyait, Sodalithsyenit, Pseudoleucitsyenit, Borolanit usw., meist mit 50—57 °/) SO» und 6—7.5°/)9 AO, einige doch mit noch etwas mehr AO. Diese sind in unserer statistischen Tabelle mitgenommen, aber mit petit gedruckt, weil sie nicht in erster Linie feldspåtige Eruptivgesteine sind. 1 Die sauren (oder granitischen) an Or reichsten Gesteine werden im nächsten Ab- schnitte näher behandelt. 1908. No. 10. ÜBER ANCHI-MONOMIN. U. ANCHI-EUTEKT. ERUPTIVGESTEINE. 65 Auch unter den intermediären Gang- und Decæen-Gesteinen, mit etwa 55 bis 66% S/Oz, gibt es eine sehr bedeutende Anzahl, welche ungefähr 51/2 % A,O enthalten, und welche die Feldspate ungefähr in dem eutektischen Verhältnis führen. — Eine nicht ganz geringe Anzahl der intermediåren, an Feldspaten reichen Gånge und Decken, zeigen noch etwas mehr 420. Unter den Gängen nennen wir beispielsweise Lindöit (Osanns No. 891, nach Brögger, 1894, mit 42.5 Or: 51.5 Ab + 6 An, somit ziemlich genau in dem eutektischen Verhåltnis) und Gautéit (Osanns No. 897, mit 6.56") ÆX20), ferner einige Minetten und Lamprophyre (No. 953, 962) und ein Augitsyenitporphyr (No. 784), die letztgenannten sicher mit etwas Überschuss von Or über das eutektische Or: Ab + An- Verhåltnis. Unter den Deckengesteinen erwåhnen wir besonders einige Porphy- rite (Osanns No. 1446, 1558—1559, 1561—1562, mit etwas mehr Or als das Eutektikum), einige Keratophyre, Orthophyre usw. (No. 1077, 1374, 1393), Ciminit (No. 2238), Vulsinit (No. 2236—2237, mit einem nicht ganz unwesentlichen Überschuss von Or über das Eutektikum), dann auch einige Trachyte. — Überaus die meisten Trachyte enthalten die Feldspate an- nähernd in dem eutektischen Verhältnis; dabei gibt es aber auch einige, die einen Überschuss — obwohl meist keinen sehr beträchtlichen Über- schuss — von Or über das Eutektikum führen. Ich erinnere an das häufige Vorkommen von Sanidin-Einsprenglingen in den Trachyten; ferner verweise ich auf einige Analysen, wie Osanns No. 1426—1429, 1432, 1444 und 1443; die letztere Analyse — mit der höchsten X,0-Menge der in Osanns Werk zusammengestellten Trachyten — enthält die Feldspat- mischung im Verhältnis 55—60 Or: 45—40 Ab + An. Unter den intermediären und basischen Gang- und Deckengesteinen gibt es somit einige mit einem Überschuss von Or über das Eutektikum; dieser Überschuss ist jedoch in der Regel ziemlich gering, und intermediäre (oder basische) Gänge und Decken mit einem bedeutenden Überschuss von Or über das Eutektikum gehören zu den grossen Seltenheiten. Die typischsten Repräsentanten dieser letzteren Gesteine sind die von Washing- ton! erforschten Vulsinite, die jedoch sehr wenig verbreitet sind. In einer ganzen Reihe der an A2O sehr reichen Gang- und Decken- gesteine steckt die A,O-Menge bekanntlich namentlich in Leucit; diese Gesteine, die für die hier vorliegende Untersuchung über das Or : Ab + An- Eutektikum kein direktes Interesse abgeben, sind in unserer statistischen 1 Journ. Geol. 1896. Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1908. No. ro. 5 66 {RAL “VOGT: M.-N. KI. Tabelle mit petit gedruckt und brauchen bei dieser Gelegenheit nicht nåher besprochen zu werden. — Das Resultat dieser Untersuchung ist kurz, dass es eine bedeu- tende Anzahl von an Feldspaten reichen basischen und intermediåren Eruptiv- gesteinen gibt, welche die Feldspate annähernd in dem eutektischen Or: Ab + An-Verhältnis führen. Basische und intermediäre Tiefengesteine mit einem Überschuss von Or über das Or: Ab + An-Eutektikum gehören zu den grossen Selten- heiten; auch sind basische und intermediäre Gang- und Ergussgesteine mit einem Überschuss von Or über das Or: Ab + An-Eutektikum ziemlich spärlich vertreten. Hieraus ziehen wir den Schluss, dass das Or: Ab + An-Eutektikum für die Differentiationsvorgänge in den basischen und intermediären Magmen von hervorragender Bedeutung gewesen ist. Dies erklärt sich daraus, dass die Stammmagmen beinahe überall einen Überschuss von Ab + An über das Or: Ab + An-Eutektikum enthielten, und dass die in die anchi-eutektische Richtung gehende Differentiation in den meisten Fällen abgeschlossen wurde, wenn die eutektische Grenze zwischen Or und Ab + An erreicht wurde. Die „granitischen‘“ Eruptivgesteine, als anchi-eutektische Quarz- Feldspat-Gesteine. Mit der Benennung »granitische« Eruptivgesteine bezeichne ich nicht nur die sauren, überwiegend aus Quarz und Feldspat — oder Feld- spaten — bestehenden Tiefengesteine, sondern auch die chemisch nahe- stehenden Gang- und Deckengesteine. Die Zusammensetzung des »granitischen Eutektikums«, Quarz : Feld- spate nebst etwas Eisenerz und Mg,Fe- oder Mg,Fe-Ca-Silikat, ist in meiner Abhandlung in T. M. XXV besprochen worden. Ich stelle hier zusammen eine Reihe Analysen, No. 197—212 dieses Eutektikums, indem ich die präsumptiv besten oder zuverlässigsten der in meiner eben citierten Abh. in T. M. 1906 mitgenommenen Analysen re- kapituliere. c bedeutet das Erstarrungs-Rest- oder Schluss-Produkt (also das End-Eutektikum) ; d bezeichnet Erstarrungsprodukte auf den eutektischen Linien Qu : Feldspaten in der Nähe des End-Eutektikums. — Analysen von Schriftgranit aus Granitpegmatitgängen nehme ich hier nicht mit, weil diese Analysen nur die eutektische Mischung zwischen Quarz und Feld- spat, ohne Berücksichtigung von ferneren Komponenten !, ergeben (s. T. M. XXV, S. 368). 1 Es wäre möglich, dass unter diesen ferneren Komponenten ursprünglich auch eine Ver- bindung wie etwa H2S/O3 eingehen dürfte, und dass diese letztere Verbindung, die in den pegmatitischen Magmen ganz reichlich vertreten sein dürfte, einen nicht geringen 1908. No. 10. ÜBER ANCHI-MONOMIN. U. ANCHI-EUTEKT. ERUPTIVGESTEINE. 67 Analysen des „granitischen Eutektikums“. | xxv, | 50: Pam py ne. Br ohne || S102 | AbO3| FeaO3 | FeO | MgO | CaO | Na30 | K20 | H20 | Sum. S.377— | HO | | | | | oe ae | | | I | I || Io u | | 197 340 | 73-4 | 72.69 | 15.04 | Sp. | 0.25 | 1.75 | 8.85 | 0:94 | 99.52 198 109c || 74.1 | 73.8 | 12.9 1.0 | | 2.2 | 0.7 | 8.4 | 0.4 | 99.4 199 42c 74.0 | 0.60 | 7.57 | | I — — —— | 200 gic || 73-4 || 72:44 | 16.28 0.20 | 0.59 | 2.12| 6.49| 1.35 | 99.47 201 3002 | 74-4 | 73:57 | 13.80 1.54 | 0.26 | 0.99 | 3.09 | 5-74 | 1-08 | 100.07 202 38c || 73-3 | 72.35 | 13.97 1.29 0.46 | 0.72 | 3.58 | 5:38 | 1.37 | 99.12 203 Are || 72.7 73-05 | 14.67 0.89 0.26 | 0.97| 3.99| 5.11 | 0.91 | 99.85 204 96d || 74.0 || 73.69| 12.46| 1.21 1.75| 0.17] 0.36] 4.47] 4.92 | 0.38 | 100.09 205 38d 74.0 || 73.21 | 12.90 | 2.10 | 0.27| 0.88] 4.83 | 4.75 | 1.04 | 99.98 206 41da | 75.1 | 74.52 | 12.97 2.02 | 0.25| 0.92| 4.26| 4.53 | 0.83 | 100.30 207 37d 74.7 || 73-72 || 12.91 2.37 0.25 | 1.37 | 4.02| 4.45 | 1.36 | 99.45 208 93¢ || 74-9 | 74.40 | 13.91 | 1.89 0.28 | 0.61 | 4.65 | 4.36 | 0.65 | 100.25 209 98c || 74.1 || 73-70] 14.40 | 0.43 1.49 Sp. | 1.08 | 4.21 | 4.43 | 0.61 | 100.39 210 39c || 73-5 || 72.70 13.79 | 1.01 0.65 | 2.07 | 4.93 | 4-33 | 1.10 | 100.48 211 41dı 74-0 || 73.42 | 14.29 | 1.01 | | 0.43 | 1.00 5.61 | 3.19 | 0.84 | 99.79 212 30d 74-8 74:36 | 14.46 | 1.62 0.44 | 1.49 | 6.11 | 1.49 | 0.57 | 100.54 213 | 97c 69.5 || 68.97 | 14.80| 2.32| 0.85| 1.15 | 3.82 | 2.46 | 4.54 | 0.71 | 99.94 In der Kolonne „SiOa ohne HO“ berechne ich die S:O>-Menge nach Abzug von 730. — In einigen Analysen sind 77O2 und MnO bestimmt worden; ich verweise diesbezüglich auf die Originalanalysen. — Mehrere dieser Analysen, wie z. B. No. 198 (109c), sind auf etwas zersetztem Material ausgeführt worden; auch darf man wohl hie und da nicht unwesentliche Analysenfehler voraussetzen. Ich lege nicht so viel Gewicht auf jede einzelne dieser Analysen; der Totalität sämtlicher Analysen — 16 in Anzahl — darf aber eine hohe Bedeutung zugeteilt werden. Die Totalität dieser Analysen, No. 197— 212, besagt, dass das grani- tische Eutektikum, bei Vorhandensein von viel Or oder Or + Ab neben ziemlich wenig An, ungefähr 749 S/O. — und bei sehr viel Ab neben wenig Or und An ungefähr 759 SO, — enthält, ferner etwas F&O;, FeO und MgO (meist etwa 1.59 FeO3 + FeO und 0.25—0.5 %% MgO; diese letzteren Gehalte werden jedoch von der Natur der Komponenten von dem Eisenerz und den Mg,Fe- oder Mg, Fe-Ca-Silikaten in hohem Grade abhångig sein). Ca. 74 "9 S/O. in dem an Or oder Or + Ab reichen Eutektikum entspricht eine Mineralmischung, bestehend aus ein klein wenig mehr als Einfluss auf den Verlauf der eutektischen Kurve zwischen E Ou—Feldsp. zu EQu— Feldsp —c ausüben möchte (cfr. T.M. XXV, Fig. 19). — In meinen früheren Arbeiten habe ich vielleicht ein zu grosses Gewicht auf die Analysen des Schriftgranits von Granitpegma- titgängen gelegt. 68 THAT. VOGT: M.-N. Kl. 30 % Quarz !, etwa 65 °/) Feldspaten und einigen Prozenten Eisenerz und Mg, Fe- oder Mg, Fe-Ca-Silikaten. Bei Vorhandensein von viel An wird die S/O,-Menge des Eutektikums ganz stark herabgedrückt (cfr. die Analyse No. 213). — Wie ich in T.M. XXV erörtert habe, wird die Zusammensetzung des granitischen Eutektikums nicht in sehr wesentlichem Grade durch Druck — von dem in Deckengesteinen bis zu dem in Tiefengesteinen herrschenden Druck — beeinflusst. — Zum Vergleich stelle ich zusammen eine repräsentative Auswahl von Analysen von Graniten. Diese Analysen entnehme ich Osanns Arbeit; ich verweise auf das Numero in dieser Arbeit ?. Ich ordne diese Analysen in drei Abteilungen, a. mit relativ viel X20O und wenig Na0 + CaO; An X20 relativ reiche Granite. SiOz | TiOg| AbO3 | Fe203| FeO | MgO| CaO |NazO | K20 | PO; | H20 | Sum 2T4 | 253 | 78.83 10.88 | 1.63 0.35 | 0.22 | 2.13 | 5.31 0.32 | 99.67 215 | 243 | 77.68 | 0.14 | 11.81] 0.72 | 0.51 | 0.18 | 0.72 | 2.96 | 5.00 | 0.10 | 0.31 | 100.13 216 | 234 77.05 | 0.12 | 12.84] 0.56 | 0.14 | Sp. | 0.57 | 2.81 | 5.52 0.70 | 100,31 217 | 224 | 77.02 11.63 | 0.322 | 1.09| 0:14 1.240 2.85 75.21 0.35 | 99.85 218 | 223) 76:87 Korn 772:521.0:07 0.09 | 0.49 | 2.47 | 5.798 | 0.05 | 0.77 | 99.82 219 | 204 | 76.10 | 0.07 | 12.95 | 0.65 | 0.09| 0.14 | 0.12] 2.36 | 6.50| 0.02 | 0,65 | 99.65 220 | I3I 15.44 0:07) | 72:33 MOON 17.00) 10.52) 8 Sp-2 22.38.7513 1.26 | 101.73 221 | 158 75:44 10.99| 2.33 | 0.93 | 0.25 | 1.24 | 2.72 | 4.98 1.06 | 100.4I 222 | 220 | 75:12 | 0.10 12.66 | 0.23 | 1.40 | 0.05 | 0.82 | 2.88 | 5.75 | 0.03 | 0.82 | 100.26 223 29 | 74.97 | 0.26| 12.58| 0.26 | 1.41 | 0.10 | 0.93 | 2.75 | 5-74 | 0.52 99.52 224 | 196 | 74.87 | 0.05 | 14.27| Sp. | 0.51 | 0.16| 0.48 | 3.06 | 5.36 0.21 | 0.92 | 99.89 225 | 235 | 74.37 | 0.29| 13.12| 0.73 | 0.87 | 0.35 | 1.26 | 2.57 | 6.09| 006 | 0.30 | 100.II 226 | :154 | 74.19| 0.21 | 13.07 | 1.12 | 0.58 | 0.40 | 1.38 | 2.85 | 5.56 | 0.70 100.41 227 | 53 | 74.03 | Sp. | 13.60] 0.09 | 0.95 | 0.15 | 0.30 | 3.71 | 6.14 | 0.27 | 1.17 | 100.41 228 | 223 | 73.51 | 0.18 | 13.28 | 0.94 | 0.97 | 0.05 | 1.1I | 3.79 | 5.22 0.78 | 100.38 220 | 262 | 73.38 | 0.02 | He ON Fonte) | 0.09 | 1.17 | 2.99 | 6.47 | 0.16 | 0.67 | 100.26 230 | 136 | 73.06 | 14.46 | 2.35 | 0.14 0.92 | 3.27 | 5.15 1.17 | 100.52 231 188 | 73.05 14.53 | 2.96 Sp. |-2:061| 1.72) 5.39 0.29 | 100.00 232 51 72.35 | 0.55 | 15.50| 2.49 | 0.24 0.88 0.91 | 1.34 | 5.03 | 0.59 | 100.18 233 106 | 72.15 16.12 | 2.23 | 0.32 | 1.20 | 3.43 | 5.71 0.74 | T01.90 234 | 58 | 71:93 | Sp. | 15.27 | 0.59 | 2.10| 0.46 | 1.60 | 2.61 | 5.30| 0.27 | 0.69 | 100.82 235 | 155 | 71.71 | 0:44 | 12.69| 2.83 | 0.75| 0.68 | 1.71 | 2.58 | 5.42 0.64 | 99.89 236 | 187 | 71.64 | | 15.66 | 2.34 Sp. | 2.70 | 1.58 | 5.60 0.48 | 100.00 237 | 144 | 71.25 | 0.32 | 13.90 | 1.28 | 1.24 | 0.45 | 0.97 | 3.29 | 6.28 0.83 | 99.81 238 | 165 | 69.21 Ifr5:59Nr.081)Mn:201 07814, 1.301272691|.8:92 0.75 99.94 239 | 269 | 68.87 16.62 | 0.43 | 2.72 | 1.60 | 0.71 1.80 | 6.48 | 0.05 | 0.74 | 100.02 240 89 | 68.58 15.67 | 2.95 | I 17 | 2.10 | 2.36 | 5.01 | 0.40 | 1.30 | 99.54 241 21 | 67.70| 9.50 | 16.08 | 5.26 0.95 | 1.65 | 3.22 | 5.78 IOI.I4 242 25 | 63.80 |, 74.25 || 0:79 3 Or KOSS ro er og 1.15 | 99.49 243 | 26 | 62.25 | 0.80| 14.43 | 0.92 | 3.23 | 4.88 | 3.01 | 2.57 | 6.35 1.23 | 100.00 1 Bei den Fig. 5, 10, 11, 12 and 14 habe ich die Eutektika E Qu — 0r und EQu — 40 + An! wie auch das ternäre Eutektikum EQu— Or — 45+ An? nach Abzug der anderen Kompo- nenten, bei 32% 9 Quarz zu 68 0/5 Feldspat angenommen. to In mehreren der Analysen sind MnO, BaO, LO usw. bestimmt worden; die kleinen Gehalte dieser Bestandteile brauche ich hier nicht mitzunehmen. 1908. No. 10. ÜBER ANCHI-MONOMIN. U. ANCHI-EUTEKT. ERUPTIVGESTEINE. 69 b. mit annähernd gleich viel X,O und Na,0 + CaO (oder zutreffender, mit annähernd gleich viel A2O und Na,O + 1/, CaO; s. S. 51); c. mit relativ viel Na.0 + CaO und wenig K,0. Granite mit einem intermediären Verhältnis zwischen K20O und NazO + CaO (9: mit Feld- spaten annähernd in dem eutektischen Or : Ab + An-Verhältnis). TELE HE pe SiOx TiO, | 4h0s Fe303 ee) CaO | NazO K20 | P20; | H20 | Sum. i E == E] [eee = = 244 | 218 | 77.03| 0.13] 12.00 | 0.76 | 0.86 | 0.04 | 0.80 | 3.21 | 4.92 0.44 | 100.55 245 | 108 | 76.20 12.89 | 1.91 | 0.80 | 0.50 | 3.19 | 3.93 1.16 | 100.58 246 | 267 | 76.10 72,95 Sp: | | 0.11 | 0.23 | 2.90| 3.27 | 1.16| 99.72 247 | 219 | 75.92 | 0.05 12.06 | 0.33 | 1.40] Sp. | 0.15 | 4.60| 4.15| | 0.48 | 100.23 248 | 128 75:74 | 0.17 | 13:71 |. 0.55 | Sp. | 1.26| 3.72 | 4.69 | 0.46 | 100.30 249 | 172 | 75.22 11.14 | Sp. | 1.77| 1.08| 1.62| 4.00| 4.52 | 0.15 | 0.50 | 100.00 250 47 | 74-59 12.98| 2.81 | 0.18| 0.09 | 1.52 | 3.77 | 5.25 | 0.25 | 0.53 | 101.97 251 19 | 74.41 13.65 | 0.65 | 0.95 | 0.87 | 1.16 | 2.56 | 3.98 1.50 | 99.73 252 | 211 | 74.00| 0.34 | 12.04 | 0.78 | 2.61| 0.42 | 0.85 | 3.47 | 4.33 | 0.06 0.86 | 99.93 253 93 | 73-40 13.60 | 0.56 | 1.76| 036 | 0.96| 2.64 | 4.31 | 0.30] 1.22 | 99:41 254 100 | 73.40 16.10 | 1.47 | 0.63 | 0.44 | 0.97 | 4.19| 3.18 0.10 | 100.48 255 92 | 72.68 | 16.10 2.19 0.21 | 0.58 | 3.39 | 4.46 0.52 | 100.13 256 | 197 72.57 I5.1I| 0,59 | 1.02| 0.30| 1.65| 3.92 | 4.33 0.47 | 99.96 257 EO) | 72.11 15:85 | 1.63 | 0.69 | 0.83 | 4.85 | 4.23 0.68 100.87 258 | 190 | 72.06 14.83 | 1.28 | 0.64 | 0.13] 1.20 | 4.31 | 5.64 0.65 | 100,86 259 | 182 | 71.90| 0.35| 14.12 | 1.20 | 0,86| 0.33] 1.13 | 4-52| 4.81 | o.ır | 0.60 | 100.35 260 54 | 71.58 | 14.08| 1.40 | 1.27 | 0.93 | 2.01 | 3.31 | 4.85 | 031 | 1.18 | 100.92 261 men | 71.04 15.00 2.93 | 0.39| 1.90 | 3.99 4.59 0.48 | 100.32 262 | 133 | 70.54 74,77 |, 3,70 ‚0.36 | 1.68 | 4.66 | 4.82 0.44 | 99.97 263 | 96 | 70.44 | 15.63] 1.34 | 1.12 | 0,55 | 1:98 | 4.03 | 5.18 | 0.55 | 100.82 264 | 119 | 70.07 | 14.78 | | 3.10 | 0.28 | 2.25 | 4.00 | 4.87 | 0.54 | 99.89 265 | 216 | 69.94 | 0.25 | 15.19 | 1.88 | 0.60 | 0.92| 1.15 | 3.95 | 4.29 | 0.13 | 0.99 | 99.32 266 or | 69.66 16.98 | 2.54 | 0.83 | 1.66 | 3.95 | 4.41 0.55 | 100.60 267 | 189 | 68.40 15.75 | 2.97 | 0.65 | o.12| 1.64 | 4.16 | 5.78 0.48 | 100.58 268 | 232 | 67.12| 0.48 | 15.00| 1.62 | 2.23 | 1.74 | 3.43 | 2.76 | 4.52 | 0.15 | 0.67 | 99.88 269 97 | 66.83 | 16.40 | 3.17 | 1.89] 1.07 | 2.59| 4.65] 4.21 0.51 | 101.32 270| 43 | 65.16 17.99 | 1.66 | 0.39 | 1.94 | 3.32 | 3.97 | 4.53 | 1.32 100,28 271 | 226 | 64.17 | 0.67 | 15.25 | 2.16 | 2.98 | 2.60 | 4.24 | 2.62 | 4.34 | 0.16 | 0.81 | 100.18 An NazO + CaO relativ reiche Granite. pe SiOz | TiO2| A2O3 | Ke203| FeO | MgO! CaO | NazO| K20 | P205| H30 | Sum. Be =] es = | | | | | ana | 214 76.54 | | 13.82] 1.62 0.01 | 0.85 | 4.32 | 2.31 0.20 | 99.67 273 | 206 | 75.78 11.09 | 2.09 0.65 | 0.86 | 6.43 | 1.06 1.82 | 99.78 aga | 192 | 73.47 75:07 2.15 0.12 | 4.48 | 5.59 | 0.38 | 100.26 275 | 191 73:27 | 0.10 | 15.51 | 0.33 | 1.14 | 0.15 | 2.74 | 4.79| 1.66 0.68 | 100.37 276 | 244 | 73.00 16.38 | 0.99 | 0.48 | 2.42 | 4.53 | 1.87 0.52 100,19 277 17 | 72.63 | 0.07 | 13.49| 2.17 | 1.04 | 0.89 | 1.65 | 3.86 | 2.62 | 0.26| 0.54 | 99.26 278 | 103 | 71.57 16.91 | 0.47 | 0.78| 0.46 | 1.22 | 5.56 | 3.79 | 0.29 | 101.05 279 181 70.69 15.20 | 3.76 | 0.45 | 3.31 | 4.69| 2.31 0.56 | 100.97 280 | 502 | 70.36| 0.20| 15.47 | 0.98 | 1.17 | 0.87 | 3.18 | 4.91 | 1.71 | 0.11 | 1.06 | 100,08 281 135 | 70.33| 0.85 | 15.59 | 1.40 | 1.54 | 1.30 3.05 | 4.50 | 1.29 | 100.09 282 28 | 70.28 | 14.93 | 1.42 0.76 | 3.29 | 4.57 | 2.62 | 1.44 | 100.71 283 2 | 69.73 | 15.97 | 1.27 | 1.23 | 0.68| 3.28 | 5.30| 1.76| 0.21 | 0.53 | 99.96 284 | 207 | 69.34 17.25| 2.46 | | 2.28. 13.43 233 0.72 I.17| 99.87 285 5 | 68.11 | 0.07| 15.80| 1.97 | 1.87 | 0.96| 2.43 | 4.41 | 2.80| 0.62 | 0.70 | 99.87 286 | 265 | 67.56 16.39, 1.25 | 1.86 1.48 | 5:07 | 3.54 | 1.77 0.17 | 99.88 287 | 105 | 66.97 17.20 | 3.27 | 1.26] 2.08| 3.94 | 5.48 | 0.69 0.II | 101,00 288 | 208 | 66.84 18.22 | 2.27 | 0.20| 0.81 | 3.31 | 5.14 | 2.80 0.46 | 100,05 289 46 | 65.54 | 19.94 | 1.56 1.44 | 2.01 | 5.80 | 2.43 | | 1.50 | 100.22 290 | III | 65.30 18.15 | 2.22 | 1.15| 2,55 | 5.30 | 2.76 | | 2,44 99.86 291 | 245 | 64.67 | 0.51 | 16.62] 0.51 | 0.76] 2.26] 9.50| 4.10 | 0.34 | 0.12] 0.45 | 99.86 292 | 112 | 64.45 | 16.92 | 3.77 | 2:81 | 1.35 | 5.54 | 2.95 2.08 99.87 70 J. H. L. VOGT. M.-N. Kl. Unter den an X20 reichen Graniten sind die relativ sauren, mit mehr als etwa 72 /9 5:03, in der Natur am reichlichsten vertreten; umgekehrt verhält es sich mit den an VaO + CaO — und zwar namentlich an CaO — reichen Graniten. Aus diesem Grunde habe ich unter den K,O-reichen Graniten ziemlich viele saure und umgekehrt unter den an Wa,O + CaO reichen Graniten ziemlich viele basische Repråsentanten mitgenommen. Ferner gebe ich eine tabellarische Zusammenstellung der Anzahl der in den spåteren Jahren analysierten Eruptivgesteine, mit mehr als 60 %9 SiO». Die ersten Kolonnen auf der beistehenden Tabelle beziehen sich auf die in Osanns Werk zusammengestellten Analysen, indem ich seiner Ein- teilung in Tiefen-, Gang- und Erguss-Gesteine gefolgt habe. Ich habe die Anzahl Gesteine mit z. B. 77.99 bis 77.00 %9 SiOz, 76.99 bis 76.00 !/, SiOz, usw. zusammengezählt. Anzahl analysierte Eruptivgesteine, nach dem ‚SiO3-Prozente geordnet. Nach Osann | Nach Nach Holmquist, 9/9 SiOz Tiefen- ENE å | Washing-| „Die ai von gest. gest. gest. uk ton Schweden“. 85—86 I I 84—85 83—84 2 2 2 82—83 2 2 I 81—82 I I 2 I 80—81 3 3 3 79—80 8 8 5 78—79 I 5 6 4 I 71178 Io 3 7 20 21 3 76—77 16 5 21 42 37 5 15570 17 5 33 55 41 15 HATS 14 5 39 58 44 6 1314 14 7 33 54 43 9) 72—73 27 4 35 66 57 12 71—72 25 5 30 60 45 IT OE 24 3 20 47 34 18 69— 70 21 6 29 56 44 Io 68— 69 20 8 33 61 48 IO 67—68 8 12 14 34 47 12 66—67 24 7 28 61 45 3 65—66 23 6 33 62 50 2 64—65 24 13 24 61 | 52 I 63—64 20 II 23 54 64 3 62—63 14 IO 29 53 44 2 61—62 14 5 31 50 44 4 60—61 12 II 38 61 | 60 2 Eine andere Summation entnehme ich Washingtons Werk, wo be- kanntlich keine Einteilung in Tiefen-, Gang- und Deckengesteine durch- geführt ist. Stark zersetzte Gesteine, chemisch umgewandelte Gesteine (wie z. B. Greissen), Schlie- ren, Kugel-Kerne, -Kalotten usw. sind nicht berücksichtigt. 1908. No. 10. ÜBER ANCHI-MONOMIN. U. ANCHI-EUTEKT. ERUPTIVGESTEINE. 71 Die letzte Kolonne enthält eine Summation der in P. J. Holmquists Arbeit »Studien über die Granite von Schweden« ! zusammengestellten Ana- lysen, hauptsächlich von schwedischen Graniten. Über die Analogie in Bezug auf chemische Zusammensetzung zwischen den meisten granitischen Eruptivgesteinen und dem granitischen Eutektikum. Zwischen den Analysen des granitischen Eutektikums, mit etwas wech- selndem Verhältnis zwischen Or und Ad + An, — von Grundmassen, Zwischenmassen usw. — einerseits und andrerseits den Bauschanalysen der normal entwickelten sauren Tiefen-, Gang- und Ergussgesteine, bei wenig An mit etwa 73—75 "/o S/O, und bei mehr An mit etwas niedriger S/Q,-Menge, gibt es eine auffallend nahe Ubereinstimmung. Ich verweise auf den Vergleich zwischen den Analysen No. 197—212 des Eutektikums und den Analysen No. 222—231 der A O-reichen Granite und No. 247— 261 der Granite mit einem intermediåren Verhåltnis zwischen KO und Na,O + CaO, ferner auf die Analysen No. 274—280 der an Na,O + CaO reichen Granite. Ich finde es überflüssig, eine Reihe von Analysen von granitischen Gang- und Ergussgesteinen mitzunehmen; nur habe ich, aus Griinden, die ich unten besprechen werde, eine Anzahl Analysen von Obsidianen zusammengestellt. Eine auffallend grosse Anzahl dieser Ob- sidian-Analysen stimmen mit den Analysen des granitischen Eutektikums sehr nahe überein; man bemerke die Analogie zwischen den Obsidian-No. 308—309, 316—324, 327—328, 334—336 und den Analysen des graniti- schen Eutektikums, No. 197—212. Diejenigen granitischen Eruptivgesteine, die mehr sauer oder S:O»- reich als das granitische Eutektikum sind, führen durchgängig oder bei- nahe durchgängig verhåltnismåssig wenig #03, FeO und MgO, >: wenig Eisenerz und Mg, Fe-Silikate (in der Regel Glimmer); ferner ist die An- Menge in diesen Gesteinen in der Regel ziemlich niedrig (s. z. B. die Analysen No. 214— 219, 244— 246, 272--273). Andrerseits finden wir in denjenigen granitischen Eruptivgesteinen, die basischer als das granitische Eutektikum sind, ausser der Abnahme von Quarz in der Regel namentlich eine Zunahme von Eisenerz (oder Titan-Eisenerz, nebst Apatit) wie auch von Mg, Fe- oder Mg, Fe-Ca-Sili- katen, dann im grossen ganzen gerechnet — obwohl mit vielen Aus- nahmen — eine Zunahme der Feldspatkomponente An. 1 Bull. of the Geol. Inst. of Upsala, VII, 1906. 72 Jie Ls VOGT: M.-N. Kl. — Die iiberwiegende Menge der granitischen Eruptivgesteine nåhert sich in chemischer Beziehung sehr stark dem granitischen Eutektikum. Eruptivgesteine, und zwar namentlich Gang- und Ergussgesteine, aus- nahmsweise jedoch auch Tiefengesteine !, mit 80°/) SiO, und etwas dar- über, gar bis zu ca. 85% S/0,, kommen freilich vor, sind aber sehr spärlich vertreten; ich verweise diesbezüglich auf die Tabelle (S. 70) über die Anzahl analysierter Eruptivgesteine nach .S/O,-Prozent geordnet. — Auch sind Eruptivgesteine, und zwar namentlich Tiefengesteine, mit 78— 80 %/ SiO; ziemlich selten. Bei 76—78 9 S/O, nehmen die Eruptivgesteine in Bezug auf Anzahl und Verbreitung ganz stark zu. Die grosse Hauptmenge der Eruptivgesteine fallen bei einem noch etwas niedrigeren S/O,-Prozent, nämlich — wie es aus der unten folgen- den Statistik (S. 75) über das Verhältnis zwischen Or und 45 + An in den Graniten hervorgeht — für die an Or oder Or + Ab reichen und an An armen granitischen Gesteine bei ungefähr 72—75 °/) S/O, und für die an An einigermassen reichen granitischen Gesteine bei einem noch etwas niedrigeren S:0,-Prozent. Die Statistik S. 70 über eine Anzahl Eruptivgesteine nach S7Q2-Prozent geordnet muss, wenn man dieselbe zur Beurteilung der relativen Verbrei- tung der verschiedenen Gesteine brauchen will, mit Kritik benutzt werden. Erstens sind die Tiefengesteine in der gesamten Erdkruste in Bezug auf Kubikmasse sehr erheblich verbreiteter als die Gang- und Decken- gesteine. Die letzteren bieten aber in petrographischer Beziehung häufig ein besonderes Interesse dar, und sind deswegen besonders oft analysiert worden. Zweitens nehmen die verbreitetsten Granittypen, am öftesten mit etwas mehr als 70°/, SiOz, häufig sehr bedeutende Areale ein, deren Ausdehnung oft in Hunderten oder gar Tausenden von Kilom.? gemessen werden kann. Diese grossen Areale von Graniten sind in der Regel ziemlich monoton; ferner sind diese Granittypen in quantitativ-chemischer Beziehung schon längst verhältnismässig gut erforscht worden. Bei den aus den späteren Jahren stammenden Untersuchungen hat man sich des- wegen häufig nicht die Mühe gegeben, diese gewöhnlichen, stark ver- breiteten Granite zu analysieren, oder man hat sich von jedem Gebiete nur mit einer einzigen Analyse begnügt. Berücksichtigen wir die Verbreitung der Eruptivgesteine, gemessen in Quadratkilom. der Areale an der Erdoberfläche — oder in Kubikkilom. in I Siehe hierüber unter anderem Loewinson-Lessing, Petrographische Untersuchungen im zentralen Kaukasus. Verh. d. russ. Miner. Ges. LII. 1908. No. 10. ÜBER ANCHI-MONOMIN. U. ANCHI-EUTEKT. ERUPTIVGESTEINE. 73 der Erdkruste, — so darf ziemlich sicher behauptet werden, dass die Granite (Tiefengesteins-Granite) mit durchschnittlich ein klein wenig mehr als 70 °/, SiO, gar so viel wie etwa die Hälfte der Eruptivgesteine der ganzen Erdkruste ausmachen. Jedenfalls trifft dies für Fennoskandia zu. An Fig. 7 versuche ich die Verbreitung der Eruptivgesteine — nicht nach Anzahl Typen, sondern nach Ausdehnung in Quadratkilom. oder Zusammensetzung des granitischen Eutektikums, bei wenig An mit ca. 73—75 "9 SıOa und bei mehr An mit etwas niedrigerem u S:O» Gs 85 80 75 70 65 60% $i02 Fig. 7. Graphische Darstellung zur Erleuchtung der relativen Verbreitung der Eruptiv- gesteine, mit gewisser S:O2-Menge. Kubikkilom. gemessen — mit verschiedener S/O,-Menge graphisch zu er- leuchten, indem die S/O,-Menge auf der Abscisse und die Verbreitung auf der Ordinate abgesetzt ist. Der bemerkenswerte, gewaltige Sprung von Gesteinen mit etwa 70— 75 % (oder etwa 71—74 0) SiOz bis zu Gesteinen mit mehr als etwa 78—80 "/, SiO; ist den vorliegenden Untersuchungen zufolge ganz sicher; der Verlauf der Kurve mag aber in den Einzelheiten etwas fraglich sein. Aus dem vorliegenden Material von Beobachtungen glaube ich ferner den Schluss ziehen zu können, dass Gesteine mit 60—65 / S/O, bei weitem nicht so verbreitet sind wie Gesteine mit 70—75 "/o S:O»; in Übereinstimmung hiermit habe ich ein Maximum bei etwa 70—75 % SiO, gezeichnet, und dann bei etwas niedrigerem S/O, eine Abnahme, was ich, des etwas fraglichen Verlaufs der Kurve wegen, durch eine gestrickte Linie angegeben habe. Falls man die granitischen Eruptivgesteine in zwei Abteilungen tren- nen würde, nämlich diejenigen mit geringer An-Menge und diejenigen mit etwas höherer An-Menge, würde das Maximum in Bezug auf die Verbrei- 74 J. H. L. VOGT. M.-N. Kl. tung der ersteren Gruppe bei etwas höherem S/O»-Prozent fallen als das Maximum der letzteren Gruppe. Die nahe Ubereinstimmung zwischen der Zusammensetzung der quanti- tativ gerechnet verbreitetsten granitischen Eruptivgesteine einerseits und andrerseits der Zusammensetzung des granitischen Eutektikums ist eine Tatsache. Wie diese Tatsache zu erklåren sei, wird unten besprochen. Uber die Analogie in Bezug auf chemische Zusammensetzung zwischen iiber- aus zahlreichen granitischen Eruptivgesteinen und dem „ternären“ granitischen Eutektikum. Mit dem kurzen, aber nicht ganz exakten Ausdruck, dem »iernären! granitischen Eutektikum« bezeichne ich das Eutektikum Qu : Or: Ab+ An, nebst ein ganz wenig Eisenerz, Mg,Fe-Silikat usw. — Um das Verhältnis zwischen Or und 45 + An in den granitischen Eruptivgesteinen im allgemeinen zu erforschen benutze ich eine statistische : Methode: Aus den -- aus allen Teilen der Erde — in Osanns Werk zusammengestellten Bauschanalysen von granitischen Gesteinen berechne ich approximativ das Verhältnis zwischen Or und Ab + An auf Grund- lage der analytisch gefundenen Gehalte von X,0, NWa,O und CaO; siehe die Tabelle S. 75. Ich teile die Gesteine in solche mit mehr als 74/9 SiO2, mit 70.00— 73.99 9/9 SıOa und 66.00—60.99 0/9 SiOz ein; ferner halte ich nach Osanns Angaben die Tiefen-, Gang- und Ergussgesteine 2 auseinander. Für jede Bauschanalyse ist das Verhältnis zwischen den prozentischen Gehalten K20 und Na,O + 1/2 CaO® berechnet worden; und die innerhalb der Rubriken der Prozentwerte 1.00— 0.95 K20 : 0—0.049 NNa2O + 1/2 CaO, 0.95—0.849 K20 : 0.05—0.151 NagO + 1/3 CaO, 0.85—0.749 X20 : 0.15—0.251 NaaO + 1/23 CaO, usw., fallende Anzahl Bauschanalysen sind zusammengezählt worden. — Die ganz überwiegende Menge von K2O und NagO der hier besprochenen Gesteine geht — nur mit einigen spärlichen Ausnahmen — in Or, bezw. Ab hinein; und die überwiegende Menge von CaO geht jedenfalls in den meisten Fällen zum wesentlichen Teil in An ein. — Ausnahmen bilden namentlich die übrigens ziemlich seltenen Na»0-reichen Gesteine, die relativ viel Aegirin oder Natron-reiche Hornblende- Mineralien führen; diese Gesteine — namentlich ein Paar Ganggesteine — sind besonders 1 Ich fasse bei diesem Ausdruck Ab + An als eine Einheit auf und setze die kleinen Bei- mengungen von Eisenerz und Mg,Fe- oder Mg,Fe-Ca-Silikaten ausser Betracht. Die Statistik der Tiefengesteine ist von mir und diejenige der Gang- und Erguss- gesteine auf meinen Wunsch von meinem Assistenten K. Haslum ausgearbeitet worden. lo Zersetzte oder in anderer Weise chemisch umgewandelte Gesteine, ferner Kugeln, Kalotten usw. von Kugelgraniten, Schlieren usw. sind nicht beriicksichtigt. Ctr. die Erörterung oben S. 51. — Der kleine Unterschied, 0.59—0.50 CaU = unge- fahr ein Zehntel der ganzen CaO-Menge eines granitischen Gesteins, mag fir Apatit und Titanit abgezogen werden. 1908. No. 10. ÜBER ANCHI-MONOMIN- U. ANCHI-EUTEKT. ERUPTIVGESTEINE. 75 Statistik über eine Anzahl „granitische“ Eruptivgesteine mit Or : Ab + An-Verhältnis innerhalb gewisser Stufen. ” ” » ” ” ” n ” LA Or | à | O | Te) in a fe) = in in ao in => a a © oe rH A © += 10 SS = a 9 = ö ö ö ö ö ö ö ö ö - | | | | | | | | | | | fo) n in >= In in n n ed ov a 2 n ° + a co Eu 1 © > © p Q me ö ö ö S ö ö ö ö ö ö ö > S Y XN er = = a R R 2 = = + QI I ST n le) n © Q& ise] n in WR n m H Le] a © Q = 2) n ve co a Q ° ö ö ö ö ö ö ö ö ö ö ö | | | | | | | | | | | [0] in n m in in n n m H Lee] = © ox © = © in a m a ° Q ö ö fo) Ar ö ö ö ö ö ö ö a = 3 Tiefengest. I 2 3 5 14 | 23 7 4 £ 2 Ganggest. 2 I I 2 6 8 I = ae Ergussgest. 3 5 8 16 12 20 15 14 8 IO 2 ° 2 a ( Tiefengest. I I I I ô S 5 4 33 7 En oa 2 N 4 Ganggest. I 2 I 8 2 & .c | RZ = \ Ergussgest. I 3 5 22 18 32 16 II 4 3 I = > 2 3! ( Tiefengest. I 3 7 Ta | ere 8 | 2 2 ro Å N 4 Ganggest. I I I 2 Os 3 I & =| a = N Ergussgest. 4 12 12 19 19 8 | 7 I 3 © Summe der Tiefen-, Gang- und Ergussgesteine. Mehr als 74/0 SiOz | 5 19 | 49 | 46 | 22 13 fo || 2 73-99—79.00 - ” | I 69.99— 66.00 - „ | II 20 20 26 11 ag 34 de 2 12 4 20 ET | 41 | 48 19 10 2 I 3 berücksichtigt worden, indem hier, auf Grundlage der in den Originalarbeiten gelieferten Angaben, ein passender Abzug von Na30 gemacht worden ist. Es entspricht ziemlich genau: 0.95 9/9 K20 : 0.05 99 NazO = 0.92 Or : 0.08 Ab 0.85 - — : 0.15 - — 270.79, 0:27 = usw. (siehe die Werte oben in der Tabelle S. 75). Die wichtigste Fehlerquelle bei der Tabelle S. 75 liegt darin, dass die analytisch ge- fundenen Gehalte von K20, NagO und CaO wohl! häufig nicht ganz richtig sind. Eine andere Fehlerquelle ist darin zu suchen, dass etwas KO, nebst ein wenig /VaO, in viele unserer Gesteine namentlich in Glimmer, und dass etwas VaO besonders in viele an Na ,O reichen Gesteinen namentlich in Hornblende- und Pyroxen-Mineralien hineingeht, und dass ferner etwas CaO in gewissen unserer Gesteine, zum Teil in Hornblenden und Pyroxenen steckt I, 1 Über CaO in Apatit und Titanit siehe oben (Anm. auf S. 74). 76 HEL VOGT. M.-N. KI. Wenn man für einen Glimmer-haltigen Granit ein klein wenig X20 für Glimmer ab- zieht, wird hierdurch die Bauschanalyse in den meisten Fällen nicht von der einen Rubrik zu der anderen übergeführt werden. Und wenn eine solche Überführung hie und da statt- finden sollte, wird sie — weil Ks0-haltiger Glimmer namentlich in den an X20 einiger- massen reichen Gesteinen gebildet wird — in den allermeisten Fällen in die Richtung nach den Kolonnen in der Mitte vor sich gehen 1. — In entsprechender Weise verhält es sich E Or-Ab+A Ab An. = saa ++. Mehrals _ : ' m... ' a aerate ' ‘ ! G 1 ' 062 0% 1.oAb-An09 08 07 06 05 04 03 02 01 OAb:An 0 01 02 03 04 05 06 02 08 a9 100r Fig. 8. auch mit CaO, indem Hornblende und Augit (Aegirin hier nicht mit einbegriffen) sich aus- schliesslich oder vorzugsweise in den an CaO einigermassen reichen granitischen Gesteinen findet. — Eine Korrektion wegen Ka0 in Glimmer, CaO (und VaO) in Hornblende-Augit, usw., wiirde folglich die unten besprochenen Maxima der Kurven noch schårfer hervortreten lassen. Dabei ist auch zu berücksichtigen, dass die prozentische Menge von CaO meist ziemlich gering ist. Ein kleiner Fehler bei der Berechnung von CaO zu An ist somit in der Regel beinahe ohne Bedeutung. — Zur Erleichterung der Ubersicht reproduziere ich, nach demselben System wie bei Fig. 6, die Tabelle S. 75 graphisch, indem ich jedoch hier nur die Summe von Tiefen-, 1 Eine Berechnung auf Grundlage der Gehalte von K20, Na>O und CaO in einem Glimmer- Granit gibt beispielsweise 0.68 Or: 0.32 Ab + An. Wenn etwas K20 fir Glimmer ab- gezogen wird, erhalten wir z. B. 0.65 Or: 0.35 Ab + An, also Überführung von der neunten zu der achten Rubrik. 1908. No. 10. ÜBER ANCHI-MONOMIN. U. ANCHI-EUTEKT. ERUPTIVGESTEINE. 77 Gang- und Ergussgesteinen innerhalb der drei Abteilungen: mehr als 74 °/9 SiOs, 70—74 "/o SiOs und 66—70 90 SiOz berücksichtigt habe. Die drei Kurven an Fig. 8 und die drei obersten Kurven an Fig. 6 sind auf Grund- lage desselben Originalmaterials, nämlich der Analysen in Osanns Werk, obwohl nach zwei verschiedenen Arbeitsmethoden, ausgearbeitet worden. Die Statistik S. 75 umfasst für die Gesteine mit mehr als 74/9 SiOz, mit 74—70 und mit 70—66 %/9 SiOx, bezw. 203, 206 und 180 einzelne Gesteinsanalysen. Eine zukünftige entsprechende Statistik, gestiitzt auf noch mehrere Analysen, wird unzweifelhaft das essentielle Resultat nicht beeinflussen. Als Kontrolle der Berechtigung der hier benutzten statistischen Arbeitsmethode dient: Die Summation innerhalb jeder Abteilung, für mehr als 74/0, 70—74 und 66—70 09 SiOz, der Tiefen-, der Gang- und der Ergussgesteine gibt jedenfalls annähernd dasselbe Resultat, mit Maximum der Gesteine an einer gewissen intermediåren Or : Ab + An-Stufe. — Eine scheinbare Ausnahme, jedoch von verhåltnismåssig untergeordneter Bedeutung, finden wir bei den Gesteinen mit mehr als 74/09 S/Oz, indem hier die höchste Anzahl Erguss- gesteine innerhalb der Rubrik 0.45—0.35 Or : 0.55—65 Ab + An, die höchste Anzahl Tiefen- gesteine (und Ganggesteine) dagegen innerhalb der Rubrik 0.55—0.45 Or : 0.45—0.55 Ab + An fällt. Hierzu ist jedoch zu bemerken, dass überaus die meisten der hier vor- liegenden 23 Tiefengesteine bei 0.5—0.45 Or : 0.5—0.55 Ab + An liegen, also ganz nahe der Rubrik 0.45—0.35 Or : 0.55—0.65 Ab + An. Ferner ergibt die Tabelle, dass das Klimax der Verbreitung für die Ergussgesteine nicht in so ausgeprägter Weise wie für die Tiefengesteine an einer gewissen intermediären Or : An + Ab-Stufe fällt; bei den Ergussgesteinen begegnen wir relativ mehrere Gesteinen einerseits mit überwiegend Or und andrerseits mit überwiegend Ab+ An. Dies steht mit der bekannten Tatsache in Verbindung, dass die Differentiation der Ergussgesteine — wie auch der Ganggesteine — im grossen ganzen gerechnet weiter vorgeschritten ist als die- jenige der Tiefengesteine. — Das Klimax der Verbreitung der sauren Eruptivgesteine liegt an- nähernd: für die Gesteine mit mehr als 74 °/) S/O, bei ca. 0.45 Or: 0.55 Ab + An. für die Gesteine mit . . 70—74 - > bei ca. 04 Or:0.6 Ab+ An. für die Gesteine mit . . 66-70 - » bei ca. 0.35 Or: 0.55 Ab + An. Es findet somit eine, obwohl nur ziemlich kleine Verschiebung des Klimaxes statt: die sauersten Eruptivgesteine sind im grossen ganzen relativ am reichsten an K,0, 9: an Or; und bei den etwas mehr basi- schen Gesteinen tritt im grossen ganzen gerechnet eine Abnahme von Or und andrerseits eine Zunahme von Ab + An ein. Auch dies ist eine altbekannte Tatsache, die als Kontrolle der Richtigkeit unserer statistischen Arbeitsmethode betrachtet werden darf. — Die Mehrzahl der »granitischen< Eruptivgesteine kennzeichnen sich durch ein intermediäres Or : Ab + An-Verhältnis; und zwar liegt dieses Verhältnis durchschnittlich gerechnet bei ungefähr 0.4 Or : 0.6 Ab + An. Dieses Verhältnis ist gerade das eutektische Or : Ab + An-Verhältnis '. Die Mehrzahl der granitischen Eruptivgesteine führen somit Or und Ab + An annähernd in dem eutektischen Verhältnis. I Siehe hierüber T. M. XXV, S. 380—394 und oben, S. 50. 78 J. H. L. VOGT. M.-N. Kl. Besonders ausgepragt ist dies bei den mittelsauren granitischen Ge- steinen (mit 7o—74°/9 :S:O3), wo das Klimax der Verbreitung in Bezug auf Or: An + Ab-Verhältnis und das eutektische Or: Ab + An-Verhältnis beinahe mathematisch genau einander decken. Bei den noch saureren Gesteinen begegnen wir im grossen ganzen gerechnet einem kleinen, jedoch nur ganz kleinen Überschuss von Or über das Or: Ab + An-Eutektikum; und andrerseits bei den etwas mehr basischen Gesteinen einem entsprechen- den kleinen Überschuss von Ab + An. — Die Analysen No. 203—209, von Erstarrungsspät- oder Schluss- produkten aus granitischen Eruptivgesteinen, und alle mit annähernd 0.4 Or: 0.6 Ab + An, repräsentieren ziemlich genau das Zernäre granitische Eutek- tikum (Qu: Or: Ab + An nebst ein ganz wenig Eisenerz usw.). Man vergleiche hiermit die Bauschanalysen No. 249—258 der Tiefengesteine (und No. 316—324 der Obsidiane). — Wir haben jetzt durch Tatsachen festgestellt: 1. Die meisten »granitischens Eruptivgesteine führen Quarz und Feld- spat annähernd in dem eutektischen Verhältnis. 2. Überaus zahlreiche »granitische< Gesteine führen die Feldspatkom- ponenten annähernd in dem eutektischen Or : Ab + An-Verhältnis, und im grossen ganzen gerechnet gruppiert sich das Or : Ab + An-Verhältnis der »granitischen< Gesteine ungefähr regelmässig auf beiden Seiten dieses Eutek- tikums. Hieraus ziehen wir den Schluss, dass das ternåre granitische Eutek- tikum einen prådomimierenden Einfluss auf die Differentiationsvorgänge der granitischen Magmen ausgeiibt haben muss. Gemischte saure Gesteinsgånge, Das Studium der gemischten Gänge ! ist in hohem Grade instruktiv, indem man hier im kleinen Massstabe die Differentiationsvorgänge ver- folgen kann. Zur Erörterung stelle ich zusammen die mir aus der Literatur be- kannten und zugänglichen Analysen von gemischten — und jedenfalls einigermassen sauren — Gängen; dabei nehme ich auch mit ein Paar Analysen, No. 296, 297 und 299, von Granit mit Grenzfacies (Salband). a = Salband; b = Zwischenstufe zwischen Salband und Gangmitte; c = Gangmitte. 1 Beziiglich der Literatur der gemischten Gange verweise ich auf die Zusammenstellungen bei F. Zirkel, Petrogr. 1893, I, S. 784—787 und A. Harker, The Tertiary Igneous Rocks of Skye, 1904, S. 197 und folg. 1908. No. 10. ÜBER ANCHI-MONOMIN. U. ANCHI-EUTEKT. ERUPTIVGESTEINE. 79 Gemischte Gesteinsgänge, mit einem anfänglichen Überschuss von Ab + An über das Or : Ab + An-Eutektikum. 293a | 293b | 29301 | 29303 | 294a | 204b | 2 | ee | 61.71 46.54 | 60.16 | 71.51j| 55-79| 75-31| 72.37 0.06 0.20 0.10 AlO3 17.88} 18.52] 16.48| 15.861 16.88] 13.18| 12.82|| 15.97| 13.62| 11.64 Fe203 6.80| 5.91 \ 2.04 | 5.08 3.20 | 8.88 2.09 \ 12.50 2.31 1.42 S102 43:33 47:05 | 58.80 FeO 4.46 3.17 | MAL| | 3.25 | 1.40 1.08 MnO | | | 0.22 | MgO 499 | 4.24) 2.75| X1.10| 9.77 1.03| 0.17 2.22| 0.20 0.52 CaO 7-97 8.42 2.80 | 2.40) 9.54 | 3.89 1.09 | 7.06 | 0.97 1.30 NasO 3-53| 3-53 5:41| 4.66 3-14| 3-42] 4.24 2.21 3.02 4.15 K20 1.02 1.83 TA, SATT 0.63 3.53 | 4:52 1.86 4.07 3.08 H20 3.36) 3.70! 2.79 (2.63) 0.69 1.90 | 1.23|| 2.43 1.48| 4.86 Sum. | 100.69 | 100.23 | 100.35 97.15|| 98.76| 99.56| 99.17|| 100.49| 100.98 | 101.32 FeSz 3.00 Fos 13.15 CO» 4-55 2.92 1.65 P20; 0.59 0.21 Gemischte Gesteinsgänge und granitische Grenzfacieszonen (No. 296, 297) mit einem anfänglichen Überschuss von Or über das Or : Ab + An-Eutektikum. (296a | 296c) || (297a | 2970) 208a 298c SiO» 51.05| 67.70|| 63.25| 68.60| 72.30| 70.40 T1O2 1.76 0.50 0.34 O.II 0.28 AlOs 14.49| 16.08|| 10.37] 16.76|| 15.04 | 15.29 Fe203 4.16|\ 5.26 2.77 0.93 0.64 0.09 FeO 4.31 |f 2.71 0.52 1.28 1.69 MgO 8.16 0.95 9.92 0.79 0.59 0.58 GONE år 1.65 1.24 0.86 1.59 | 1.62 Naz0 1.85 | 3.22 1.55 4.49|| -1.02| 4.09 K20 7.24 5.78 4-90 6.46 4.95 3.89 PO; 0.19|- 0.22 FeS» | 0.13| 0.23 HO 1.05 4.03 0.78| 2.18 273 Sum. 99.24 | 101.14 || 101.08 | 100.19 | 100.02 | 99.51 Gemischte Gesteinsgänge und granitische Grenzfacieszone (No. 299), anfänglich mit einem annähernd eutektischen Or : Ab + An-Verhältnis. (299a | 299c) | 300a | 300c 301a | goIc ; Sp. | 0.65| 0.35 0.35 ABO3 16.40| 15.63|| 10.90| 10.60| 14.00] 13.95 Fe303 3.17| 1.34 9.85 5.77 2.12 1.56 SiO» 66.83 ra 66.50 70.15. 68.05 | 69.00 FeO 1.89 | Tera 2.34| 1.74 3.56 2.38 MnO 0.52 0.55 0.55 MgO 1.07| 0.55 0.60 0.35 0.07 0.14 CaO | 2.59] 1.98 0.64 | 0.72 0.23 0.49 Naz0 465| 4:03| 556| 5.30| 5:45| 5-67 K20 4.21 5.18 4-54 4.09 5.29 Gr P20; | 0.10 Sp. F50 0.51| 0.55 0.20 Sp. 0.05 0.70 Sum. | 101.32! 100.82|| 101.23 | 99.89|| 100.62 | 99.95 80 Je He... VOGT. M.-N. KI. No. 300, von Bygdö nahe bei Kristiania; a, b, cı nach W. C. Brég ger, Zeitschr. f. Kryst. Min. XVI, 1890; ca eine ältere Analyse von Th. Kjerulf; die Bestimmungen von PO; nach J. H. L. Vogt, Zeitschr. f. prakt. Geol. 1893. a, kersantitische Grenzzone, bestehend (nach Vogt, l. c.) aus ca. 2—3 FeS2, 1.4 Apatit, 10—12 Magnetit, 20—25 Glimmer, 60—70 bas. Plag., ohne Orthoklas und Quarz; c aus ca. 0.5 FeS., 0.5 Apatit, 1 —2 Magnetit, 5—10 Glimmer, 40 saurem Plag., 30 Orthoklas, ro Quarz; b = Zwischengestein. — No. 294, von Brefven in Nerike, Schweden; nach K. Winge, Geol. Fören. Förh. XVIII, 1896. a = Olivindiabas, b = Zwischengestein; c = Granophyr. — No. 295, von Cir Mhor, Arran, Schottland; nach J. W. Judd, On composite Dykes in Arran; Quart. Journ. XLIX, 1893. a = Augitandesit (mit 0.450 S); cı = Quarzfelsit; ca — Pechsteinsporphyr. — No. 296 nach A. Sauer, Erl. geol. Karte Baden, Bl. Gengenbach (Osann No. 21—22); a = Dur- bachit, basische Randzone von c, Granitit (Tiefengestein). — No. 297 nach Schalck, ebenda, Bl. Peterstal (Osann No. 19—20); a = randlicher Teil von c, Ganggranit. a: reich- lich Plag., Biotit, etwas Hornbl.; arm an Orthoklas und Quarz. — No. 298, von Kester- thalsrücken, nach K. A. Lossen, Der Bode-Gang im Harz, Zeitschr. d. deutsch. geol. Ges. 1874. a = Hornsteinporphyr des Salbandes; ce = Granitporphyrähnliches Gestein der Gang- mitte. — No. 290, von Topla, Südkärnthen; nach Graber, Jahrb. k. k. geol, Reichsanst. 1897 (Osann No. 96—97); c = Granitit; a = randliche Facies desselben. — No. 300, Grorudit von Grorud bei Kristiania; Brögger, Eruptivg. d. Kristianiagebiets, I, 1894; a, Ganggrenze, bestehend aus ca. 33 Aegirin, 26.9 Or, 29.1 Ab, 12.3 Qu; e, Gangmitte, aus ca. 22.6 Aegirin, 23.7 Or, 28.6 Ab, 0.7 An, 23.6 Qu (0.65 770», usw.). — No. 301, Lindöit aus der Umgebung Kristianias; nach Brögger, 1. c., 1894; a, Ganggrenze, mit ca. 17.5 Arfvedsonit- åhnliche Hornblende und Aegirin; c, Gangmitte, mit ca. 12.5 Arfvedsonit-åhnliche Hornblende. Fur die meisten der obigen gemischten Gånge (und granitischen Grenz- facieszonen) ist festgestellt worden, dass die Differentiation 7 situ statt- gefunden hat; ich glaube ohne weiteres voraussetzen zu können, dass dies für alle obigen Fälle gilt. Das Grenz- oder Salband-Gestein macht in den meisten Fällen nur einen ziemlich kleinen Teil des gesamten Ganges aus; die Zusammen- setzung des ursprünglichen Magmas des Ganges erhält man folglich als Mittel der Analysen des Salbandes und der Gangmitte, indem die letztere Analyse mehrmals so stark wie die erstere wiegt. Ich habe die obigen gemischten Gänge (und Granit-Grenzfaciesgesteine) in drei Gruppen nach dem Or: Ad + An-Verhältnis in dem ursprünglichen Magma der Gesteine eingeteilt: No. 293—295 mit einem anfänglichen Überschuss von Ab + An über das Or: Ab + An-Eutektikum ; No. 296—298 mit einem anfänglichen Überschuss von Or über das Or : Ab + An-Eutektikum; No. 299—301 mit einem Or: Ab + An-Verhältnis in dem ursprüng- lichen Magma annähernd wie das eutektische Or: Ab + An-Verhältnis. — Wie schon längst von verschiedenen Forschern hervorgehoben, zeigt das — der Abkühlungsfläche entlang auftretende — Salband-Gestein der gemischten Gänge im allgemeinen eine Anreicherung von Eisenerz (nebst 770», Apatit! und Schwefelkies) wie auch von den Me, Fe- oder 1 Bezüglich Apatit siehe No. 293. 1908. No. 10. ÜBER ANCHI-MONOMIN. U. ANCHI-EUTEKT. ERUPTIVGESTEINE. 81 Mg, Fe-Ca-Silikaten, und zwar ist diese Anreicherung bei weit vorge- chrittener Differentiation, wie beispielsweise bei No. 293 297 !, sehr be- trächtlich. Dass die Komponenten der Eisenerze usw. und der Mg, Fe- oder Vg, Fe-Ca-Silikate bei der magmatischen Differentiation in die Richtung nach der Abkühlungsfläche hin gewandert sind, liefert uns somit — wie es ja auch von früheren Forschern betont ist — ein schönes Beispiel von dem Bei den drei Gängen No. 293—295, mit einem anfänglichen Über- schuss von Ab + An über das Or: Ab + An-Eutektikum, begegnen wir in dem Grenzgestein einer Abnahme von Or und einer Zunahme von lagioklas; es sind somit hier die Plagioklas-Komponenten, welche nach der Abkühlungsfläche hin gewandert sind. Ferner lenken wir die Auf- merksamkeit darauf, dass das Verhältnis zwischen Ab + An in der Gang- mitte und in der Grenzzone bei allen drei Gesteinen stark verschoben ist, indem die Plagioklase der Grenzzone relativ viel mehr An als Ab wie in ‘der Gangmitte enthalten. Die Differentiation der An + Ab-Komponenten at folglich in der Weise stattgefunden, dass An relativ stårker — und zwar viel stårker — als Ab gewandert hat. Dies gibt uns, indem wir Jaran erinnern, dass die Kombination Ab : An dem Mischkrystalltypus I angehört, eine neue Stütze für den oben in dieser Abhandlung erörterten Differentiation denselben Gesetzen wie bei der Krystallisation gehorchen. — Die ursprünglichen Magmen der drei Gänge (und Grenzfacies- «partien) No. 296—298 zeigen, den Gesteinsanalysen a und c zufolge, einen Überschuss von Or über das Or: An + Ab-Eutektikum; Or ist hier in die Richtung nach der Abkühlungsfläche angereichert worden. Und was endlich die drei Gänge usw. No. 299— 301 betrifft, so finden “wir hier sowohl in der Gangmitte wie an der Ganggrenze Or und Ab + An annähernd in dem eutektischen Verhältnis; das ursprüngliche Magma führte folglich auch Or und A5 + An annähernd in dem eutektischen Verhältnis. Übereinstimmung hiermit hat bei diesen Gängen keine — oder jeden- nur eine ganz geringe — Verschiebung in Bezug auf das Or: Ab + in-Verhaltnis stattgefunden. pr Aus dieser Zusammenstellung ergibt sich, dass die magmatische Wan- derung der Feldspatkomponenten von der Beziehung zwischen dem Or: Ab I Bei den zwei an Eisenerz freien Gängen No. 300 und 301 begegnen wir etwas mehr von Na-reichen Pyroxen- oder Amphibol-Mineralien an der Ganggrenze als an der Gangmitte. Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1908. No. 10. 6 82 JE 5 VOGT: M.-N. KL + An-Verhiltnis in dem Magma und dem Or: Ab + An-Eutektihum ab- hångig ist. — Die Gesteine der Gangmitte miissen, in Ubereinstimmung mit der oben (S. 16) entwickelten Darstellung, eine Bewegung in die Richtung nach einem Eutektikum ergeben; dies tritt in der Tat auch ein. Die urspriinglichen Magmen der hier besprochenen Gånge bestanden zum wesentlichen Teil aus den Komponenten Or, Ab, An und Qu, nebst etwas Eisenerz, Mg,Fe- oder Mg, Fe-Ca-Silikat usw. Der Uber- schuss — über das massgebende Eutektikum — von den letztgenannten Komponenten wie auch von den Feldspatkomponenten sind zum Teil nach den Abkiihlungsflåchen hin gewandert; die anchi-eutektischen Ge- steine der Gangmitte miissen folglich eine Verschiebung der Zusammen- setzung in die Richtung nach dem Zernären granitischen Eutektikum auf- weisen. Die Gangmitte zeigt durchgångig — wenn wir vorlåufig No. 298 und 301 nicht berücksichtigen — verglichen mit der Ganggrenze eine Zunahme, häufig gar eine sehr bedeutende Zunahme von SiO» oder von Quarz; die S’Os-Menge der Gangmitte steigt aber nie höher als bis zu 70 oder ein klein wenig mehr als 70%; d.h. die eutektische Quarz : Feldspat-Grenze ist bei den hier besprochenen Differentiationsprozessen nicht überschritten worden. — Das ursprüngliche Magma des Ganges No. 298, den Analysen zufolge mit 72.30 % S/O, an der Ganggrenze und 70.40°/, an der Gang- mitte, muss ein klein wenig mehr als 709 S’O, enthalten haben; dieses Magma näherte sich somit ursprünglich sehr stark dem Quarz : Feldspat- Eutektikum; in Übereinstimmung hiermit finden wir hier keinen nennens- werten Unterschied in Betreff der S/0,- oder der Quarz-Menge an der Ganggrenze und der Gangmitte. Die Analyse, 298a der Ganggrenze zeigt ca. 2°/) mehr S/O, als diejenige, 298c, der Gangmitte; dies dürfte aber aller Wahrscheinlichkeit nach darauf beruhen, dass die analysierte Probe, 298a, etwas verwittert ist, und dass etwas Alkali durch die Ver- witterung weggeführt worden ist ?. 1 Die Gesteine No. 205 cy und ca, mit bezw. 75.31 und 72.37 0/6 S 0», sind ziemlich stark verwittert (mit bezw. 1.48 und 4.8609 HO); bei dieser Verwitterung ist ziemlich sicher — wie es in Betreff No. 205 cy aus der relativ hohen Al»03-Menge verglichen mit den Mengen von X20, Na20 (und CaO) hervorgeht — namentlich etwas Alkali weg- geführt worden (cfr. T. M. XXV, pag. 377). — Das ursprüngliche Magma des Ganges No. 293 enthielt nur etwa 57 °/o SO», denen nur eine relativ kleine Menge von Ou- Komponente entspricht; die Steigerung der Qu-Komponente in der anchi-eutektischen Gangmitte konnte folglich hier nur ziemlich schwach sein. Die Analyse 298a zeigt viel zu wenig K20, NagO und CaO in Summa, als es der ziemlich hohen 4/303-Menge entspricht. Lo 1908. No. 10. UBER ANCHI-MONOMIN. U. ANCHI-EUTEKT. ERUPTIVGESTEINE. 83 — Unter den drei Gången, No. 293—295 mit einem ziemlich grossen Überschuss von Ab + An über das Or: Ab + An-Eutektikum in dem ur- spriinglichen Gesteinsmagma, zeigt die Gangmitte bei No. 293 auch einen, obwohl ziemlich kleinen Überschuss von Ab + An über das Eutektikum; die Gangmitten bei No. 294 und 295 führen dagegen, insofern man aus den Analysen der etwas verwitterten Gesteinsproben schliessen darf, Or und Ab + An entweder genau in dem eutektischen Verhältnis oder einen ganz geringen Überschuss von Ab + An über das Eutektikum. Bei No. 296—298, mit einem anfänglichen Überschuss von Or über das Eutektikum, führen No. 296c und 297c noch einen kleinen Überschuss von Or. Bei No. 298c sollte, der Analyse zufolge, gar ein ganz geringer Überschuss von Ab + Au vorliegen; hierauf lege ich jedoch wenig Wert, weil das Analysenmaterial etwas verwittert war. Bei No. 299—301, mit einem ursprünglich beinahe eutektischen Or: Ab + An-Verhältnis, ist auch das Or: Ab + An-Verhältnis in der Gangmitte beinahe von eutektischer Natur. — Zur Erleichtung der Übersicht gebe ich eine graphische Darstel- lung über die Beziehung zwischen der Zusammensetzung der Gangmitte und der Ganggrenze, indem ich jedoch nur das Verhältnis Ou: Or: Ab: An berücksichtige; und diese quartäre Kombination teile ich (cfr. S. 45) in zwei ternäre Kombinationen, über Or: Ab: An (Fig. 9) und Ou: Or: Ab + An (Fig. 10). Die Beimischung von Eisenerz, Mg, Fe- oder Mg, Fe- Ca-Silikaten usw. setze ich ausser Betracht; die graphische Darstellung gibt somit nur ein fragmentarisches Bild des ganzen Differentiations- verlaufes. Bei einer zukünftigen, eingehenderen Erörterung wird es das rationelle sein, nicht nur die Gangmitte und die Ganggrenze, sondern auch die Zusammensetzung des ursprüng- lichen Magmas des Ganges anzugeben; bei mehreren der hier besprochenen gemischten Gänge fehlt es aber an Material, um die Zusammensetzung des ursprünglichen Magmas genau zu berechnen. Namentlich weil das Analysenmaterial der hier besprochenen Gang-Grenzen und -Mitten beinahe durchgängig mehr oder minder verwittert war, ist die Berechnung des quantita- tiven Verhältnisses Qu: Or: Ab+ An (= 100%/9, unter Vernachlässigung von Eisenerz, Mg,Fe-Silikat usw.) und von Or: Ab : An (unter Vernachlässigung auch von Quarz) mit ganz grossen Fehlerquellen verknüpft; diese Fehlerquellen haben jedoch keinen Einfluss auf das generelle Resultat. Bei No. 295 nehme ich das Mittel von cy und ca. — Bei No. 298 gehe ich für a und c von derselben S Oy- oder Quarz-Menge aus; bei 298c nehme ich ein beinahe eutektisches Or: Ab + An-Verhältnis an. — Bei No. 301 und bei No. 300 auf Fig. 9 habe ich nur c angegeben. Die Pfeile geben die Differentiation in die Richtung nach der Gang- mitte, d. h. in die anchi-eutektische Richtung an. Bei Fig. 10 sind die Pfeile, von beiden Seiten her, nach dem ternären granitischen Eutektikum (Qu: Or: Ab + An) gerichtet. Dies ist 84 J. H. L. VOGT. M.-N. Kl. uns ein Zeugnis davon, dass das ternåre Eutektikum fiir die Differen- tiationsvorgånge der anchi-eutektischen granitischen Eruptivgesteine von fun- damentaler Bedeutung ist. Bei einigen der hier besprochenen gemischten Gånge, nåmlich bei No. 294, 295, 298 und 299, ist in die Gangmitte das ternåre granitische Eutektikum erreicht oder beinahe erreicht worden. Bei anderen unserer Fig. 9. An Biene aan = cle S 2936 «EN EEE F KN AST KØ EIS EN 295c2,299c LE Or-An Gänge ist die Differentiation weniger weit vorgeschritten, oder das ur- sprüngliche Magma enthielt die Ox-Komponente in so geringer Menge, dass sich eine an Qu sehr reiche Gangmitte nicht bilden konnte. — Ein Vergleich zwischen den zwei Diagrammen, Fig. 9, 10 der magmatischen Differentiation einerseits und andrerseits den mit denselben Koordinaten konstruierten Diagrammen der Krystallisatiom — nämlich für die Kombination Qu : Or: Ab + An Fig. 21 (und 22—25) in T.M. XXV und für die Kombination Or: Ab: An Fig. 18 in T.M. XXIV — ergibt in überzeugender Weise, dass die Differentiationsvorgänge und die Kry- stallisationsvorgänge physikalisch-chemischen Gesetzen gehorchen, welche su demselben Resultat führen. 1908. No. 10. ÜBER ANCHI-MONOMIN. U. ANCHI-EUTEKT. ERUPTIVGESTEINE. 85 Auch verweise ich auf die nahe Analogie zwischen den Analysen No. 92—107 in T. M. XXV (S. 363—365) und den obigen Analysen No. 293—301. Man vergleiche miteinander die No. b bei den ersteren Analysen, fiir basische Aussonderung (und Kugeln) geltend, mit den Ana- lysen No. a, fiir die Ganggrenze, bei den letzteren Analysen; ferner die Analysen No. c, welche bei der ersteren Analysenreihe für Zwischen- Fig. 10. Qu | | | Faust An+Ab masse zwischen Ausscheidungen usw. und für die letzteren Analysen für die Gangmitte gelten. — Dieselben magmatischen Spaltungsvorgänge, die man bei den ge- mischten Gängen oftmals Schritt für Schritt 7 situ verfolgen kann, haben sich auch in den grossen Magmen abgespielt. Die physikalisch-chemischen Gesetze und damit auch das Resultat in Betreff der Zusammensetzung der anchi-eutektischen Magmen sind in beiden Fällen dieselben gewesen. Mit der obigen Darstellung über die sauren gemischten Gänge haben wir so- mit auch die Differentiationsgänge der sauren Magmen in den Lakkolithen, usw. jedenfalls in grossen Zügen erörtert. 86 TEL VOGT: M.-N. Kl. Uber die granitischen Magmen als anchi-eutektische Rest-Magmen. Zufolge der letzten Zusammenstellung, auf Grundlage der Bausch- analysen der Eruptivgesteine, von F. W. Clarke], soll die durchschnitt- liche Zusammensetzung aller Eruptivgesteine annåhernd ausmachen: 570, . - 59.9 % NaO + . 34200 TO ES 1057 > 60 20% Al,O3; . 15.0 - MO; ++ 0.26% F&0; . 2.6 - 250: 0.109 VO EF ti CO; 5 . oe MeO. % 4:1 * Kleinere Verbindungen ca. 0.6 - CaO 5048 \- Summe 100.0 Weil die Granite quantitativ gerechnet eine so überaus wichtige Rolle spielen, dürfte eine zukünftige Berechnung, unter Berücksichtigung nicht nur der Bauschanalysen, sondern auch der Verbreitung der einzelnen Gesteine, wahrscheinlicherweise eine etwas höhere SiOs-Menge ergeben 2. Nach Clarke beträgt die relative Verbreitung einer Reihe der wichtigsten gesteinsbildenden Mineralien der Eruptivgesteine: patie ne eee ae ED TFitanmreraken a ren = Quarz: “5 u. Wege Feldspate: > SEN NE Biotit .. ONE ER EEE Hornblende und Pyroxene . - 168 - / Summe 94.2 9/9 Der Quarz und die Feldspate machen somit in Summa rund 70 "/y (oder ca. 71.5 °/o) der Mineralien der gesamten Eruptivgesteine aus. Ab + An ist im grossen ganzen gerechnet viel reichlicher vertreten als Or 3, — Die Granite sind durchgängig von mehr basischen Eruptivgesteinen begleitet, und zwar führen diese letzteren Gesteine in Summa gerechnet mehr #%0;, FeO, MgO und CaO als die Granite. Diejenigen Stamm- U. S. Geol. Surv. Bull. No. 228, 1904. Siehe T. M. XXVII, S. 160. Siehe T. M. XXVII S. 160; cfr. auch oben S. 34. wo N — 1908. No. 10. ÜBER ANCHI-MONOMIN. U. ANCHI-EUTEKT. ERUPTIVGESTEINE. 87 magmen, aus denen die Granite abgeleitet sind, waren somit durchgängig ärmer an S/O, als die Granite; in den meisten Fällen führten diese Stamm- magmen ungefähr 60 0, SiO,! (wahrscheinlicherweise häufig ein klein wenig mehr als 60 0, S7Oz; in einigen Fällen jedoch auch etwas weniger als 60 %/9 $:0). Die quantitativ wichtigsten Komponenten dieser Stammmagmen waren Ou, Or, Ab und An; und das für die Differentiation massgebende Eutek- tikum war Ou: Or: Ab + An: Eisenerz : Mg, Fe- oder Mg, Fe-Ca-Sili- kate usw. Die betreffenden Stammmagmen (mit etwa 60 °/9 S/O) führten weniger von der Qu-Komponente als das gerade besprochene Eutektikum (mit etwas über 70% S/O,); dagegen einen Überschuss von Eisenerz, Meg, Fe- oder My, Fe-Ca-Silikaten usw. Uberaus die meisten der Stammmagmen enthielten dabei einen Uber- schuss von Ab + An über das Eutektikum. Nur ganz ausnahmsweise finden wir Stammmagmen mit einem Überschuss von Or; als Beispiel dieser letzteren, äusserst seltenen Fälle verweisen wir auf das von F. Weber (l. c.) beschriebene Gebiet von Kali-Syenit (Analyse No. 192) und anderen Gesteinen zu Piz Giuf in dem Aarmassiv. Nach den kälteren Teilen der Magmen hin wanderten die im Uber- schuss über das Eutektikum vorliegenden Komponenten, also die Eisenerze, die Mg,Fe- oder Meg, Fe-Ca-Silikate usw., dabei in den meisten Fällen Ab + An, in Ausnahmefällen dagegen Or. Die Rest-Flüssigkeit wurde hierdurch an Qu angereichert und näherte sich dabei — gleichgültig ob Ab + An oder Or anfänglich im Überschuss war — der eutektischen Grenze zwischen Or und Ab + An. — Als Beispiel nehmen wir einige Stammmagmen mit einem ziemlich extremen Reichtum von bezw. VaO, CaO und &K2O, nämlich die Stamm- magmen zu den petrographischen Provinzen, bezw. des Kristianiagebiets (sehr reich an Na.O), des Gebiets zu Ekersund-Soggendal (sehr reich an CaO) und zu Piz Giuf (einigermassen reich an K,0). Nach W. C. Brögger: Die Gesteine der Grorudit-Tinguait-Serie (1894) rekapituliere ich »die wahrscheinlichste Zusammensetzung des Stamm- magmas sämtlicher Eruptivgesteine des Kristianiagebiets«; dabei wieder- hole ich hier die obige, freilich nur ganz approximative Berechnung (s. S. 34) des Stammmagmas zu Ekersund-Soggendal: 1 Die magmatische H30-Menge wird bei dieser Berechnung ausser Betracht gesetzt. 88 FH VOGT: M.-N. Kl. Stammmagma des Kristiania- | Gebiets zu Eker- gebiets sund-Soggendal C0 | 64.2 | GEN 7] OEP ETS UG 23.5 Fe303 (mit FeO, MnO). | 3.6 4 MgO. ed KM] 0.8 I Cam 2.0 7.5 Na20 . rates COEUR 7.0 4:5 Kor oa ONE A 4.6 2 TiO3, P305, ZrOz usw. . | 0.6 TiO2 0.5 Summe 100.0 100.0 Bezüglich des K,0-reichen Stammmagmas zu Piz Giuf verweise ich auf Webers Arbeit. Trotz dem bedeutenden Unterschied in Bezug auf die Zusammen- setzung dieser Stammmagmen — wie auch in Bezug auf die Zusammen- setzung der basischen und intermediåren Eruptivgesteine der betreffenden Provinzen — finden wir in allen drei Gebieten, als Erstarrungsprodukte der Rest-Flüssigkeit, granitische Gesteine, welche sich dem Eutektikum Ou : Feldspat sehr stark nähern. Um dies nachzuweisen stelle ich zu- sammen einige Analysen von »granitischen« Gesteinen der betreffenden drei Provinzen. Granitische“ Eruptivgesteine von ” [=] | Ekersund- || | Soggendal | Kristianiagebiet | Piz Giuf 88 | 89 | 302 | 303 | 304 | 305 || 306 307 S103 10.33| 73:47| 70.54| 71.65| 75-74| 7605| 71-25| 7333 710» 1.09| o.12|| Sp or 0.05|| 0.32 Sp. AbO3 |. 15.59| 15.42|| 14.77 | 13:04 ||) 13.07 11.68|| 13.67] 15.90 Fe0O3 1.40 | 0.26 |V 3.70 2.79 | \ 0.55 0.34 1.67 o 06 FeO 1.54| o.67||f | 1-80] 1.05 0.43| 0.21 MgO 1:30) X0:20| 10:36) Sp Sp: 0.29 1.01 Sp. CaO 3051 ras 7.68 Sp: 1.26 0.42 2.41 0.70 NaO | 450| 5.57| 466| 6.30| 3.72 3.79| 4.22] 4.36 K20 | 1-29 | 3.64 | 482| 3.98| 4.69 5.09 | 4.131 ee H0 | neger | 0:44 1.10| 0.46 1.36| 1.14 0.32 Summe| 100.09 | 100.70| 99.97 | 100.66 | 100.30 | 100.54 || 100.25 | 99.71 Bezüglich No. 88, 89 siche oben. — No. 302—305 nach verschiedenen Arbeiten von Brögger: 302, Feinkörniger Aegirin- granit; Löken. 303, Natrongranit; Hougnatten, Laugental. 304, Granit, Lier. 305, Apli- tischer Granophyr, Konerudweg bei Drammen. — No. 306—307 nach Weber: 306 Granit- porphyr; 307 Aplit. Alle diese Gesteine (No. 88, 89, 302—307) sind anchi-eutektische Quarz-Feldspat-Gesteine; und mehrere der Gesteine nähern sich ganz stark dem fernåren granitischen Eutektikum. Dabei merken wir uns, dass die granitischen Gesteine (No. 88, 89) des an CaO sehr reichen Stammmagmas zu Ekersund-Soggendal noch ao 1908. No. 10. ÜBER ANCHI-MONOMIN. U. ANCHI-EUTEKT. ERUPTIVGESTEINE. 89 einigermassen viel CaO führen; auch werden die hiesigen granitischen Gesteine (Hypersthenadamellit, Hypersthengranit) in åhnlicher Weise wie die Labradorfelsen und die Norite desselben Gebiets durch Hypersthen gekennzeichnet. — Und viele der »granitischen« Gesteine des Kristiania- gebiets, wie beispielsweise der Natrongranit No. 303 werden, in ähnlicher Weise wie die prädominierenden intermediären und basischen Gesteine desselben Gebiets, durch Reichtum an NaO0 (zum Teil in Na-reiche Pyroxen- und Hornblendemineralien eingehend) bezeichnet. — Bei der obigen Erörterung erklären sich die in den ersten Kapiteln dieses Abschnittes festgestellten Tatsachen, nämlich dass die meisten »granitischen« Eruptivgesteine sich dem Eutektikum Quarz : Feldspat stark nähern, und ferner, dass überans viele »granitische« Eruptivgesteine eine Zusammensetzung beinahe wie das ternäre granitische Eutektikum ergeben. Dabei muss berücksichtigt werden, dass die Erstarrung der einiger- massen sauren Gesteine sehr häufig stattfand, noch ehe die Differentiation so weit vorgeschritten war, dass das granitische Eutektikum erreicht wurde. Und zwar führen diese Gesteine, mit etwa 65—70 "/9 S/Oz, wie es aus theoretischen Gründen erwartet werden musste, im grossen ganzen ge- rechnet — obwohl, wegen der Komplexität der Differentiationsvorgänge, mit einigen Ausnahmen — etwas mehr Eisenerz und Mg, Fe- oder Mg, Fe- Ca-Silikate wie auch etwas mehr An als die saureren granitischen Gesteine, mit etwa 70—75'/o SiOz. — Die Beobachtungen lehren uns, dass einige, obwohl nur eine pro- zentisch geringe Anzahl der Eruptivgesteine, selbst wenn sie aus relativ Ou-armen Stammmagmen abgeleitet sind, noch etwas mehr Quarz ent- halten, als es dem eutektischen Eutektikum entspricht (s. oben S. 70 und Fig. 7). — Ferner finden wir, dass relativ viele, namentlich von den an SiO» ziemlich reichen Eruptivgesteinen, einen Überschuss von Or über die eutektische Grenze Or: Ab + An führen; schon eine statistische Be- trachtung ergibt, dass diese letzteren, an Ou und Or verhältnismässig reichen Gesteine, in den meisten Fällen von Stammmagmen herrühren müssen, die weniger Or enthielten als es dem Eutektikum Or: Ab + An entspricht. Beispielsweise erwähnen wir, dass in dem Kristianiagebiet, mit einem an Na,O auffallend reichen Stammmagma (s. S. 88), Quarzporphyre, die freilich nicht sehr verbreitet sind, mit einem Überschuss von Or über das Or : Ab + An-Eutektikum vorkommen; siehe z. B. No. 305 (andere Quarzporphyre aus demselben Gebiet enthalten noch etwas mehr A,0 oder Or und weniger Va;O oder Ab). go J; H.'L. VOGT. M.-N. Kl. Bei der in die anchi-eutektische Richtung verlaufenden Differentiation der granitischen Magmen wurde die Spaltung in den meisten Fällen ab- geschlossen, teils an der eutektischen Ou : Feldspat-Grenze und teils ehe diese erreicht wurde. In einigen Fällen ist aber die eutektische Grenze überschritten worden, — und zwar tritt dies namentlich bei den Gang- und Deckengesteinen, untergeordnet jedoch auch bei den Tiefengesteinen ein. Wie diese Überschreitungen der eutektischen Grenze bei dieser mag- matischen Differentiation zu erklären seien, ist eine offene Frage. Die Deutung mag vielleicht (?) darin gesucht werden, dass die ur- sprünglichen Magmen neben den Komponenten Ou, Or, Ab + An, Eisen- erz, Mg, Fe- oder Mg, Fe-Ca-Silikat usw. auch, in mehr oder minder reich- licher Menge, eine Komponente wie etwa SiO; enthielten, und dass ferner diese letztere Komponente bei der Abkühlung nach und nach gespaltet wurde, unter Entweichen von #50. — Auch mögen andere Momente, die noch unbekannt sind, mit in Betracht kommen (cfr. die Be- merkungen oben, S. 17). In den mehr basischen Magmen mögen die Differentiationsvorgänge unter anderem dadurch verwickelter ausfallen, dass die Komponenten KAISi30$ und NaAlSizOs unter gewissen Bedingungen zu der Bildung von neuen Komponenten, wie KA/Si,0, und NaAlSi:0, Veranlassung geben können. Auch in den sauren Magmen mögen entsprechende Verän- derungen des magmatischen Gleichgewichts eintreten; beispielsweise mag in Magmen mit viel Na4A/Si,0,;, und Fe 03 die Komponente des Aegirin- silikats Na/eSisO, entstehen. — Wenn eine eutektische Grenze während der magmatischen Diffe- rentiation überschritten worden ist, mögen neue Spaltungsvorgänge statt- finden. Denken wir uns beispielsweise ein Magma, von der Zusammen- setzung annähernd wie das ternäre granitische Eutektikum, aber mit einem Überschuss von Or, so muss hier eine Spaltung eintreten, einerseits mit Anreicherung von Or und andrerseits mit Annäherung der Rest-Flüssigkeit zu dem ternären granitischen Eutektikum. Über die Eruption der granitischen Eruptivgesteine am Schluss der Eruptionsreihe. Wie es besonders von W. C. Brögger! erörtert worden ist, gehören die granitischen Eruptivgesteine im allgemeinen der letzten Stufe der Erup- tionsreihen an. Brögger hat bekanntlich einen Satz über den Parallelismus 1 Siehe namentlich: Die Eruptivgesteine des Kristianiagebiets, II und II. 1908. No. 10. UBER ANCHI-MONOMIN. U. ANCHI-EUTEKT. ERUPTIVGESTEINE. OI zwischen der Krystallisationsrethe, der Differentiationsreihe und der Erup- tionsrethe aufgestellt. — Wie oben nachgewiesen, entstehen die granitischen Magmen auf dem Schluss-Stadium der Spaltung als Rest-Flissigkeiten bei den weit eingreifenden Differentiationsvorgangen. In einem Magmabassin trennen sich zuerst die »gabbroidalen« Magmen aus, und zwar darf — unter anderem durch die von den gemischten Gången gewonnene Erfahrung — angenommen werden, dass die gabbroi- dalen Magmen sich den Abkihlungsflåchen entlang ansammeln; diese Ab- kühlungsflächen werden im allgemeinen die oberen Teile der Magma- bassins repräsentieren. — Wenn die anfänglich gebildeten gabbroidalen Magmen erstarren — häufig erst nach Injektion nach höher belegenen Teilen der Erdkruste, — mag jedenfalls in vielen Fällen die Differen- tiation des restierenden Magmas nicht so weit vorgeschritten sein, dass die granitischen Magmen fertig gebildet sind. Weil die Komponenten Qu, Or und Ab + An in der Regel die quan- titativ wichtigsten in den Stammmagmen sind, darf man den Schluss ziehen, dass die Abspaltung der Teilmagmen bei den weit eingreifen- den Differentiationsvorgängen in grossen Zügen zuerst der Linie von Ab + An bis Eo, _ 45 + An entlang und später der Linie von Eo, _ 45 + An bis Eo, —o0,— 4b + An Entlang stattfinden wird; siehe die Pfeilrichtung an Fig. 11. — In der Tat lässt sich die Eruptionsreihe des Kristiania- Fig Tr. E Qu-Ab+An Ow /Ab-An E 57.46 “An gebiets in grossen Zügen auf diese Weise deuten. Dabei muss jedoch auch berücksichtigt werden, dass innerhalb der zuerst abgetrennten Teil- magmen fortdauernde Differentiationsvorgånge, unter anderem mit Ab- spaltung von stark ausdifferentiierten Gang- und Ergussgesteinen, statt- finden. 92 JAH Le VOGT. M.-N. KI. — Mit diesem kurzen Abschnitt beabsichtige ich nur die Aufmerk- samkeit darauf zu lenken, dass auch die Eruptionsreihe sich auf physi- kalisch-chemischer Grundlage erklåren låsst. Die Einzelheiten mögen der zukünftigen Forschung überlassen werden. Uber die relative Verbreitung der Gesteine nach dem Ou: Or: Ab + An- Verhåltnis gemessen. Gestiitzt auf die obige Erörterung, und zwar namentlich auf die sta- tistischen Tabellen S.61 und 75, werde ich versuchen die relative Verbreitung der an Feldspat reichen Tiefengesteine graphisch, nach dem dreischenke- ligen Koordinatensystem Qu: Or: Ab + An, zu erleuchten (s. Fig. 12). Die Dicke der Schraffierung gibt die Verbreitung der Gesteine, mit einem bestimmten Ou: Or: Ab + An-Verhältnis an. Pigs 12: ie uals Or-Ab * An Graphische Darstellung zur Erleuchtung der relativen Verbreitung der feldspåtigen Tiefengesteine. Die Granite sind quantitativ gerechnet verhältnismässig am reichlichsten vertreten, und zwar gruppieren sich die Granite um das ternäre Eutek- tikum Ou: Or: Ab + An herum; in der unmittelbaren Umgebung dieses Eutektikums begegnen wir folglich einem Maximum der Verbreitung, was durch eine besonders dicke Schraffierung angegeben wird. 1908. No. 10. UBER ANCHI-MONOMIN. U. ANCHI-EUTEKT. ERUPTIVGESTEINE. 93 Unter den sehr sauren Tiefengesteinen führen gelegentlich einige so viel Or wie etwa 0.75 Or: 0.25 Ab + An; noch Or-reichere und 40 + An- Armere Granite mögen vielleicht vorkommen, sind aber äusserst selten. — Andrerseits sind saure Granite mit weniger als 0.1 Or und mehr als 0.9 Ab + An sehr spärlich vertreten. Unter den Tiefengesteinen mit 66—70°/) S/Oz, ungefähr 16—24 "/o Quarz entsprechend, begegnen wir annähernd gleich starker Vertretung innerhalb der Stufen zwischen 0.45 Or : 0.55 Ab + An und 0.25 Or: 0.75 Ab -+- An, jedoch mit einem obwohl schwach hervortretenden Maxi- mum bei ca. 0.35—0.40 Or : 0.65—0.60 Ab + An. Unter den feldspätigen Tiefengesteinen mit 62—66 % S/O, welche Gesteine meist ungefähr 8—16°/) Quarz enthalten, finden wir (s. die Tabelle S. 61) annähernd gleich starke Vertretung auf den Intervallen zwischen ca. 2.25 A>0 und 5.25 KO, 3: zwischen ca. 0.20 Or : 0.80 Ab + An und ca. 0.40 Or : 0.60 Ab + An. — Bei den Tiefengesteinen mit noch weniger Quarz verschiebt sich das Maximum sehr stark nach der Ab + An-Seite 1. Die graphische Darstellung Fig. 12 ist unzweifelhaft in grossen Zügen zutreffend, selbst w»nn eine zukünftige, auf umfassenderes Beob- achtungsmaterial basierte Untersuchung sie in den Einzelheiten korri- gieren wird. Fig. 12 zeigt unter anderem, dass die grösste Verbreitung der Tiefen- gesteine längs der Achse zwischen Quarz-armen oder Quarz-freien Ge- steinen mit sehr viel Ab + An (und zwar namentlich Am) neben ganz wenig Or einerseits und andrerseits dem ternären granitischen Eutek- tikum (Ou: Or: Ab + An, mit relativ viel Ab und wenig An) verläuft; und ferner, dass Tiefengesteine, ohne oder nur mit einer relativ geringen Ou-Menge, mit bis zu so viel Or, wie es der eutektischen Linie zwischen Eo, — Ab + An Und Eo, — Or — Ab + An Entspricht, ziemlich stark verbreitet sind. Noch Or-reichere basische und intermediäre Tiefengesteine gehören zu den Seltenheiten. — Bei den Gang- und Deckengesteinen ist die magmatische Differen- tiation bekanntlich häufig weiter vorgeschritten als bei den Tiefengesteinen; ich finde es aber überflüssig, dies graphisch darzustellen. Über die Obsidiane. Wir besprechen hier die Liparit-Obsidiane oder die Obsidiane in der eingeschränkten Bedeutung dieses Wortes, und berücksichtigen weder die 1 Die an Feldspat reichen Quarz-freien Tiefengesteine sind durch eine dicke Schraffierung der Linie Ab + An bis Eg, _ 4,4 4, Entlang angedeutet. 94 10 H. L. VOGT. M.-N. Kl. übrigens ziemlich seltenen basischen und intermediären Gesteinsgläser noch die — an AZO reichen — Pechsteine. Wir beginnen mit einer Zusam- menstellung von Analysen von Obsidianen. gesetzten in Osanns Werk. In der Tabelle sind alle die in Osanns Werk, No. 1300—1331 zusammengestellten Analysen von Obsidianen mitgenommen, jedoch mit Ausnahme der ganz abnorm zusammen- Die No. 1302, 1300 usw. in der Tabelle S. 94 verweist auf die No. No. 1322. Ferner nehme ich mit andere, nicht bei Osann veröffentlichte Analysen, aus Washingtons Werk (mit der Bezeichnung W und Pagina-Zahl), aus Rosenbusch’s 1901, S. 281 (mit der Bezeichnung Ros.) und aus Zirkels Petrographie, Gesteinslehre, 1904, 1870 nicht berücksichtigt werden. II, Originalarbeiten hingewiesen. S. 279 (mit der Bezeichnung Zirk.), indem doch åltere Analysen als vom Jahre Bezüglich kleiner Prozente von /30; usw. wird auf die Obsidiane. | | S102 | TiO2| AbO3 | Fe203 | FeO | MnO | MgO | CaO | NaO, K20 | HO | Sum | | | | | | | 308 1302 74:30 | 16.56 | 0.16| 1.35 | 2.62 | 4.32 | 0.23 | 99.54 309 | Zirk. |74.05 12.97| 2.73 | 0.28 | 0.12| 3.88 | 5.11 | 0.22| 09.36 310 | 1300 | 72.35) F3 0720 0.46 | 0.72 | 3.58 | 5.38 | 1.37| 99.12 2311 | Zirk. | 70.01| 17-63| 0.56| o.II | 0.81 | 3.92 | 6.55 | 0.54 | 100.13 N ne | | 312 | Zirk. | 77.00! 13.40 | 1.19 | 1.25 | 3.43 | 3.62 | o.70 | 100.59 313 | 1313 |76.20| Sp. | 13.17| 0.34 | 0.73 | 0.10| 0.10 | 0.42| 4.31 | 4.46 | 0.33 | 100.25 3744 rS200 75.751 012.391 Mo 22125) 0.31 | 0.81 | 4.00; 4.64 | 0.41 | 99.81 315 | 1316 | 75.52! I4.II 1.74 | 0.08 0.10 0.78 | 3.92 | 3.63 | 0.39 | 100.38 316 | 1325 | 75-23 | 12.36| 0.96} 1.24 0.0I | 1.00 | 4.00| 4.62) 0.73 | 100.42 317 1329 | 75.08] 0.03 | 13.63 | 1.35| 0.28| Sp. | 0.17| 1.22 | 3.79| 4.22 | 0.23 | 100.06 ATs LOTS! 74070 13.72 I.OI 0.62 | Sp. | 0.14 | 0.78] 3.90 | 4.02] 0.62 | 99.91 319 | 1305 | 74.53) | 13.60] 2.18 0.28 | 1.03] 3.43 | 4.56| 0.38 | 99.99 320 | 1304 | 74.37 | 12.65 | 2.58 0.20 | 1.22 | 3.87 | 4.57 | 0.24 | 99.70 ea | 321 1324 | 74.05 | 13.85 | | 0.07 | 0.90 | 4.60 | 4.31 | 2.20| 99.98 322 | Ros. | 73.63 | 14.25 | 1.80 | 7.42| (Sp. | 4-61 (4-30) 100.10 323 | 1321 |73.51| | 14.42! 0.46] 1.49 | Sp. | 0.33 | 1.26 | 4.03 | 4.29 | 0.40 | 100.23 324 | 1310 | 73.05 14.67 | 0.89 0.26 | 0:97 | 3.99 | 5:11 | 0:91 | 99.85 325 | 1303 |72.19 12.56| 3.65 | 0.85 | 2.52| 3.35 | 4-41 | 0.48 | 100.0I 326 | W.154 | 75.64] | 12.68| 1.07 0.83 | 4.98 | 3.51 | 1.58 | 100.29 327 | 1323 | 74-01) 0.24) 12.95 | 1.42| Sp. | 0.48 | 0.99 | 5.34 | 4.65 | 0.29 | 100.45 328 | 1327 | 72:70 723.79) 1201 | 0.65 | 2.07 | 4.93] 4-33 | 1.10| T00.48 329 | 1308 |71.14| 0.48 12.98 3.35 0.34 | 1.10| 4.97 | 3.84 | 0.82 | 99.02 330 | 1306 |60.81| 1.06 | 13.85 | 3.21 0.43 | 1.38 | 5.56 | 4.40 99.70 331 | 1307 |67.91| 0.53| 15.17 | 3.92 | 0.55| 1.59| 5.36 | 4.52 99.55 332 | 1331 | 76.19 13.42 | 0.41 Sp. | 1.35 | 4:57 | 2-63] 1.15] 99.72 333,| 233027) 75.36 RTE: | 0-13 Sp. | 0.84 | 4.78 | 2.72 | 1.09| 99.23) 334 | 1309 | 73-40, 0.43 | 12.90 | 3.70 | 0.14 | 2.35 | 3.83 | 2.99 | 0.43 | 100.17 335 | W.156 | 72.71 | 12.80 | 2.64] 1.48| Sp. | 0.10 | 0.58 | 6.50 | 3.87 | 0.48 | 101.16 336 1319 | 72-59, 0.52 | 13.47| 1.58 | 1.32 | 1.05 | 2.12| 4.63 2.52 0.18 | 100.24 337 | 1326 | 76.68 | 14.49 | | 1.09| Sp. | 0.84| 1.53 | 3.92| 1.20 | 0.36 | 100.11 338 | W. 180 | 72.19} [7r2.56102.3.05 2.52 | 4.41 | 3.35 | 1.40 | 0.08 | 100.01 No. 1300, 1302—05, W 180 und Z. 309 stammen aus Italien; 1306—09 aus Island; 1310 aus Teneriffa; W 156 aus Ascension Insel; 1324 und Z. 312 aus verschiedenen Teilen der 1313, 1315, Vereinigten Staaten; 1316, 1319, 1325) 1320, Ros. 1323; 322, W 154 aus Mexico; 1327 aus Ecuador; 1329 aus Chile; 1330, 1331 aus Kamtschatka. Ich ordne die Analysen in Abteilungen, nach abnehmenden Gehalten von X20 und zu- nehmenden Gehalten von Na30 + CaO. Seo 1908. No. 10. ÜBER ANCHI-MONOMIN. U. ANCHI-EUTEKT. ERUPTIVGESTEINE. 95 Weil die Tabelle nicht weniger als 31, aus den verschiedensten Teilen der Erde stammende Analysen umfasst, und weil dabei alle — oder alle pråsumptiv brauchbaren — Analysen aus den obigen Sammelwerken mitgenommen werden, mag die Tabelle als Grund- lage einer statistischen Betrachtung benutzt werden. Ein Vergleich zwischen den Analysen von Obsidianen einerseits und andrerseits von Lipariten, Quarzporphyren und Graniten ergibt, dass die Obsidian-Magmen bei genügend langsamer Abkühlung zu Quarz (eventuell mit Tridymit) und Feldspaten, nebst ganz wenig Eisenerz und Mg, Fe- oder Mg, Fe-Ca-Silikaten usw. hätten erstarren sollen. — In ähnlicher Weise wie die anderen sauren Eruptivgesteine zeigen die Obsidiane durch- schnittlich gerechnet — obwohl mit vielen Ausnahmen — mit abnehmender SiO,-Menge zunehmende Mengen von /e,03, FeO und MgO wie auch von CaO (9: von An-Komponente in der gegenseitigen Lösung). Unter den 31 Analysen fallen die folgende Anzahl Gesteine bei gewissen SiOs-Prozenten: Zufolge der | Zufolge der | Si03-Menge analytisch nach Abzug gefundenen oh BD SOKN | (und: 705 Zwischen 77.00 und 77.99 0/5 SiOz I I ” 76.00 - 76.99 ° „ 3 4 ” 19:00: 75-99 - ” 6 6 ” 74:00 - 74:99 - , 7 6 ” igloo 73-99 - ” 4 6 ” 72.00 - 7299 - ” 6 4 7 71.00 - 71.99 - A | I I ” 19:00, ~- 79-99 - ” | I I ” 69.00 - 60.99 - „ | I I > 68.00 - 68.99 - „ + 67.00 - 67.99 - # I I In der letzteren Kolonne ist bei denjenigen Analysen, wo 7702 nicht bestimmt ist, ca. 0.1 9 7102 von dem Si02-Prozent abgezogen; ferner ist für alle Analysen die Æ20- Menge abgezogen und S:03 (minus 770») auf die Analysensumme umgerechnet worden. Uberaus die meisten Obsidiane führen somit ein .S/O»-Prozent zwischen 72 und 779 S:O,; die meisten Analysen fallen zwischen 73 und 76 °/) SiOx. Vergleichen wir die Analysen von Obsidianen, No. 308—338, mit denjenigen von den eutektischen oder beinahe eutektischen Erstarrungs- Spåt- oder Schluss-Produkten der sauren Eruptivgesteine, No. 197—212, können wir den Schluss ziehen, dass die meisten Obsidiane sich in chemi- scher Beziehung dem Eutektikum Quarz : Feldspat nebst ein wenig Eisen- erz und Mg, Fe- oder Mg, Fe-Ca-Silikat sehr stark nähern. 96 Jo Me! VOGT. M.-N. Kl. — Wir geben jetzt eine Übersicht über das Verhältnis zwischen den Komponenten Or und Ab + An in den Obsidianen, indem wir dieselbe Berechnungsmethode wie oben an S. 75 benutzen. Unter den 31 Analysen ergeben: ı Analyse ungefähr 0.55 Or : 0.45 Äb+ 4n (und keine Analyse noch mehr 07); 3 Analysen zwischen 0.50 Or : 0.50 Ab + 4n und 0.45 Or : 0.55 Ab + An; 14 Analysen zwischen 0.45 Or : 0.55 40 + 4n und 0.35 Or: 0.65 Ab + An, darunter die Hälfte ziemlich genau 0.40 Or : 0.60 Ab + An; 9 Analysen zwischen 0.35 Or : 0.65 Ab + 4n und 0.25 Or : 0.75 Ab + An, darunter die 6 zwischen 0.35 Or : 0.65 Ab + An und 0.31 Or: 0.69 Ab + An; und nur 4 Analysen noch etwas weniger Or und mehr 46 + An. Wir erleuchten das Or: Ab + 4n-Verhåltnis der Obsidiane graphisch, s. Fig. 13, nach derselben Arbeitsmethode wie oben bei Fig. 8. Fig. 13. if re +An 10Ab4n09 08 07 06 05 04 03 02 01 0 Abtn 0 01 02 03 04 05 06 0; 08 09 1o0r Dabei gebe ich eine graphische Darstellung, Fig. 14, über das aus jeder der Analysen No. 308—338 berechnete Verhältnis zwischen den Ou-, Or- und Ab + An-Komponenten in der gegenseitigen festen Lösung der Obsidiane. Ich habe bei der Ausarbeitung von Fig. 14 vorausgesetzt, dass die an Fe 03, FeO, MgO und CaO einigermassen armen Obsidiane mit einem intermediären Verhältnis zwischen K20 und NazO (oder zwischen Or und Ab + An) bei 74.59 SiOa 329 Qu-Komponente enthalten; und bei weniger, bezw. mehr S:02 in der Bauschanalyse entsprechend weniger, bezw. mehr von der Qu-Komponente. — Die Berechnung des Verhältnisses zwischen den Komponenten Or und 4b+ An ist oben besprochen, s. S. 74—77:':— Das Einzeich- nen jedes einzelnen Punktes auf Fig. 14 ist freilich, und zwar namentlich, weil die 1908. No. 10. ÜBER ANCHI-MONOMIN. U. ANCHI-EUTEKT. ERUPTIVGESTEINE. 97 Bauschanalysen wohl nicht alle absolut korrekt sind, mit Fehlerquellen verknüpft; dies beein- flusst jedoch nicht das generelle Resultat. — Die eutektischen Linien Foc En bis Fou — Or — Ab + An habe ich bei 0.42 Or : 0.58 Ab + An und E Qu — 46 + An bis E Qu — or gros und weiter zu Egu ry bei 74.5 %0 S 03 in den Bauschanalysen, entsprechend ca. 32 On-Komponente gezogen. — Die an Fig. 14 wegen Mangel an Platz nicht angegebenen No. der Analysen in der nächsten Nähe des ternären Eutektikums sind No. 316—325 und No. 327 — 328. Die graphische Darstellung, Fig. 13 über das Or: Ab + 4n- Verhåltnis der Obsidiane ergibt, dass die meisten Obsidiane — und zwar noch aus- geprågter als bei den Graniten und Quarzporphyren — annähernd durch Fig. 14. LE Qu-Ab+An das eutektische Or: Ab + An-Verhåltnis gekennzeichnet werden. Und die graphische Darstellung, Fig. 14, über das Qu : Or: Ab + An-Verhältnis der Obsidiane zeigt, dass die meisten Obsidiane sich in chemischer Beziehung um das ternäre granitische Eutektikum herum gruppieren. Man vergleiche die Analysen der Obsidiane No. 314—324 mit den Ana- lysen No. 202—209 von Erstarrungs-Spät- oder Schluss-Produkten annähernd wie die Zusammensetzung des ternären granitischen Eutektikums. — Einige Obsidiane führen einen Überschuss, jedoch meist einen geringen Überschuss, von Ou über dieses Eutektikum; andere einen kleinen Überschuss von Or, Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1908. No. 10. 7 98 J. H. L. VOGT. M.-N. Kl. und wiederum einige einen Überschuss von Ab + An. Der Überschuss von Ad + An ist bisweilen ziemlich gross. — Wir kommen jetzt zu der Frage, weshalb gerade die Obsidiane sich im grossen ganzen gerechnet in so ausgeprägter Weise um das ter- näre granitische Eutektikum herum gruppieren. Ob eine ursprünglich hoch erhitzte Silikatschmelzlösung bei der Ab- kühlung glasig oder krystallin — oder mit Zwischenstufen zwischen diesen Extremen — erstarren soll, ist abhängig von der Zusammensetzung, der Zeit und dem Drucke. Weil ein etwas geringerer oder etwas höherer Druck nur einen ziemlich untergeordneten Einfluss auf die Krystallisationsvorgänge auszuüben scheint I, dürfen wir den Schluss ziehen, dass die Entwicklungsform der Obsidiane, die unter einem relativ geringen Druck erstarrt sind, nicht durch Druck bedingt wird. Von der Zusammensetzung ist — unter Voraussetzung desselben Druckes — abhängig einerseits die Natur der sich ausscheidenden Mineralien wie auch die Lage der Krystallisationskurven (bezw. -flächen), und andrerseits die Viskosität (bei einer bestimmten Temperatur). Von €. Doelter und seinen Schülern ist in einer Reihe von Ab- handlungen teils vorausgesetzt und teils behauptet worden, »dass die »Er- weichungspunkte« der Gläser einer Mischungsreihe eine ähnliche gesetz- mässige Beziehung wie die Erstarrungs- resp. Schmelzpunkte der stöchio- metrisch gleichen krystallisierten Phase aufweisen, z. B. dass das Glas, welches einem Eutektikum entspricht, ein sehr kleines Schmelzintervall hat, ‘dass also ein bestimmter Flüssigkeitsgrad des glasigen eutektischen Ge- misches bei niedrigeren Temperaturen eintritt als bei den benachbarten, ebenfalls glasigen Mischungen« (Citat nach E. Greiner, |. c., S. 49). Dass diese Annahme oder Behauptung von Doelter unrichtig sein müsste, habe ich früher betont; ferner ist kürzlich von E. Greiner, durch eingehende experimentelle Untersuchungen nach einer neuen Arbeits- methode »Uber die Abhängigkeit der Viskosität in Silikatschmelzen von ihrer chemischen Zusammensetzung« ? festgestellt worden, dass »zwischen den Viskositäten der Mischungsreihen MgSi0, : Na,SiO, und CaSiO; : Na, S:03 und dem Schmelzpunkt der Mischungsglieder ein gesetzmässiger 1 Siehe T. M. XXVII, S. 124— 133. 2 Siehe unter anderem Silikatschmelzlös. II, S. 190— 196. 3 Inaug.-Diss. Jena 1907. — Auch verweise ich auf Day und Shepherds Abhand- lung: Die Kalkkieselreihe der Minerale (Amer. Journ. of Sc. XXII, 1906; T.M. XXVI). 1908. No. 10. ÜBER ANCHI-MONOMIN. U. ANCHI-EUTEKT. ERUPTIVGESTEINE. 99 Zusammenhang, wie ihn C. Doelter fir andere Schmelzen angibt, micht gefunden werden konnte«. Doelters Behauptung beziiglich einer generell geltenden Erniedri- gung der Viskositat in der Nahe des Eutektikums muss ausser Betracht gesetzt werden, und die vielen Angriffe, die er und seine Schiiler auf Grundlage der »Schmelzpunkte« oder Erweichungspunkte der Glaser gegen meine Arbeiten gerichtet haben, entbehren jede Begriindung. — In einer graphischen Darstellung Fig. 15 eines binåren Systems, wo Ja—F und 7b—E die Schmelzkurven sind, mag die Kurve Vi — Vi einen bestimmten Grad von Vis- kosität repräsentieren; die Kurve Vs —V, bei einer niedrigeren Tem- peratur ergibt einen noch höheren Grad von Viskosität. In einer ursprünglich hoch erhitzten Schmelzmischung c von viel a neben wenig 6 wird die Schmelzkurve 7a—E erreicht, wenn die gegenseitige Lösung noch eini- germassen diinnfliissig ist; bei ge- nügend langsamer Abkühlung wird in diesem Falle eine Krystallisation a b | RE RER AE von a — nach dem nötigen Grad 700%a 0%a von Übersättigung — eintreten 0%b 700% b können. In einer anderen, ursprünglich ebenso hoch erhitzten Mischung, d, nur mit etwas mehr a als es dem Eutektikum entspricht, wird die Schmelz- kurve Za—E dagegen erst erreicht, nachdem die Zähflüssigkeit höher gestiegen ist. Eine Krystallisation von a fordert in diesem Falle eine längere Abkühlungszeit. — Bei ein und derselben Dauer der Abkühlung mag die Mischung c zum wesentlichen Teil krystallin, die Mischung d dagegen glasig erstarren. Oder mit anderen Worten: Die Zusammen- setzung annähernd wie das Eutektikum befördert bei relativ schneller Ab- kühlung die glasige Erstarrung !. In Systemen mit drei, vier oder noch mehreren Komponenten, die miteinander Eutektikum bilden, wird die Tendenz zu glasiger Erstarrung von Schmelzen annähernd von eutektischer Zusammensetzung noch mehr hervortretend als beim binären System. 1 Cfr. T.M. XXIV, S. 459; XXVII, S. 168. 100 TH Lu VOGN M.-N. KI. Unbewusst hat man schon seit Jahrhunderten in der Glastechnik von diesem Ergebnis Gebrauch gemacht 1. Hierdurch wird auch erklart, dass die Obsidiane im grossen ganzen (oder prozentisch) gerechnet sich so stark — und zwar noch stårker, als es durchschnittlich für die anderen sauren Ergussgesteine gilt — dem ter- nären Eutektikum Qu : Or: Ab + 4n nähern. Dieses Eutektikum muss, weil es ternär ist, eine ganz beträchtliche Schmelzpunkterniedrigung aufweisen. Die Viskosität der sauren Magmen, mit mehr als etwa 65 °/, S/O, ist an und für sich ganz bedeutend, und zwar ist die Zähflüssigkeit besonders hoch bei der relativ niedrigen Tem- peratur in der Nähe des ternären Eutektikums. Weil dazu kommt, dass Quarz, Orthoklas und die sauren Plagioklase ein niedriges Krystallisations- vermögen besitzen, resultiert bei einer — geologisch gesprochen — schnellen Abkühlung ein Glas, ohne oder nur mit ganz winzigen Krystall- ausscheidungen. Dass einige Obsidiane, wie z. B. No. 311, 330, 331, 336—338, nicht ganz unwesentliche Abweichungen von dem ternären Eutektikum ergeben, dürfte darauf beruhen, dass gerade diese Obsidiane relativ besonders schnell abgekühlt sind. — Selbst bei den Obsidianen erkennt man somit die Bedeutung des ternären granitischen Eutektikums. 1 Siehe den Abschnitt „Weshalb ist Glas eine feste Lösung?“ in Silikatschmelzlös. II, S. 165— 169, ferner T. M. XXIV, S. 458— 459. 1908. No. 10. ÜBER ANCHI-MONOMIN. U. ANCHI-EUTEKT. ERUPTIVGESTEINE. IOI Schlussbemerkungen. Durch die obige Erörterung betrachte ich es als festgestellt, dass man die Zusammensetzung der Eruptivgesteine oder mit anderen Worten den Verlauf der magmatischen Differentiation -— unter der Voraussetzung erklären kann, dass diejenigen physikalisch-chemischen Gesetze, welche die Differentiation regeln, zu demselben Resultat führen wie diejenigen, welche für die Phasen flüssig : fest gelten. Die Zusammensetzung der anchi-monomineralischen, aus Mischkry- stallen bestehenden Eruptivgesteine erklären sich durch Anwendung von Roozebooms Gesetzen für die Krystallisation der Mischkrystallkompo- nenten. Und die Zusammensetzung der in der Natur so überaus stark verbreiteten anchi-eutektischen Eruptivgesteine deuten sich durch Anwen- dung der für unabhängige Komponenten — wie auch für Mischkrystall- komponenten mit Eutektikum — geltenden Gesetze. Unter den anchi-eutektischen Eruptivgesteinen habe ich nur diejenigen besprochen, welche durch die Eutektika Or : Ab + An und Qu : Feld- spaten (besonders Ou : Or : Ab + An) gekennzeichnet werden. Diese sind — indem Quarz und Feldspate alles in allem nach Gewicht etwa 70 "9 der gesteinsbildenden Mineralien ausmachen — die quantitativ wich- tigsten. Eine andere sehr wichtige Gruppe der anchi-eutektischen Eruptiv- gesteine sind die gabbroidalen Gesteine, unter denen die meisten sich um das Eutektikum zwischen Plagioklas und Mg, Fe- und Mg, Fe-Ca-Silikaten nebst Eisenerz herum gruppieren. Weil dieses Eutektikum namentlich unter den Mg, Fe- und Mg, Fe-Ca-Silikaten eine beträchtliche Anzahl Kom- ponenten (Mg2.S/0,, FeaSiO,, CaMgSi,0;, CaFeSizO;, Mg. Sis Og usw. usw.) ausweist, setzt das Studium derselben eine lange Reihe Untersuchungen voraus, die noch nicht ausgeführt sind. Ich habe mich deswegen in dieser Abhandlung nicht mit den gabbroidalen Gesteinen beschäftigt. I Einen ganz fragmentarischen Beitrag zur Kenntnis dieses Eutektikums werde ich bald veröffentlichen. 102 PE SLIVOGT M.-N. KI. — Ich habe mich bei dieser Gelegenheit darauf beschrånkt nach- zuweisen, dass die magmatische Differentiation durch Anwendung der fir die Phasen flüssig : fest geltenden Gesetze gedeutet werden darf. Worauf dies wiederum beruht, ist eine offene Frage, die ich der zukünftigen Forschung iberlasse. Dies ist freilich ein grosser Mangel, und mag als ein Einwurf gegen meine ganze vorliegende Arbeit erhoben werden. Ich ziehe es aber vor, diese Frage ganz offen zu lassen, statt jetzt mehr oder minder gewagte Hypothesen zu ihrer Erklärung zu versuchen. — jede wissenschaftliche Klassifikation muss auf einem genetischen Prinzip beruhen. Ist es erst anerkannt, dass sich die Zusammensetzung der Eruptivgesteine aus physikalisch-chemischen Gesetzen ableiten lässt, wird dies dazu führen, dass die Klassifikation der Eruptivgesteine auf die physikalische Chemie basiert werden muss. Namentlich sind hier die Misch- krystalltypen und die Eutektika der prädominierenden Mineralien zu berück- sichtigen. Wir sind aus Mangel an genügenden Vorstudien noch nicht im Stande, eine genetische Klassifikation auf Grundlage der physikalischen Chemie in den Einzelheiten durchzuführen; trotzdem darf man auf den zukünftigen Weg hinweisen. Die physikalische Chemie wird zukünftig für die Petrographie, sowohl in Betreff des Studiums der Krystallisationsvorgänge wie auch in Betreft der Zusammensetzung der Gesteine und damit auch in Betreff der Klassi- fikation, von ähnlicher Bedeutung werden wie die Evolutionslehre für die Zoologie und Botanik. — Die von den amerikanischen Petrographen, Cross, Iddings, Pirsson und Washington vor einigen Jahren (1903) vorgeschlagene »Quantitative Classification of Igneous Rocks« ist eine ganz künst- liche, — nur eine arithmetische, wo man in mehreren Fällen das Haupt- gewicht nicht einmal auf das essentielle bei der betreffenden Arithmetik gelegt hat. Einer der wichtigsten Sätze in dem Fundament ihrer Klassifikation bildet die Behauptung, dass bestimmte »chemical division lines« (l. c., S. 110) bezüglich der Zusammensetzung der Eruptivgesteine fehlen, und dass folglich eine auf chemischer Grundlage basierende Einteilung völlig willkürlich werden muss. Mit dieser Betrachtung bin ich durchaus nicht einverstanden: Die eutek- tischen Linien zwischen den prädominierenden Mineralien sind für die Zu- sammensetzung der verbreitetsten Eruptivgesteine von fundamentaler Bedeutnng; und diese eutektischen Linien liefern uns die chemischen Einteilungslinien, die als Grundlage für eine genetische Klassifikation benutzt werden mögen. 1908. No. 10. ÜBER ANCHI-MONOMIN. U. ANCHI-EUTEKT. ERUPTIVGESTEINE. 103 — Bei ihrer Klassifikation legen die vier amerikanischen Forscher bedeutendes Gewicht auf die zwei Quotienten K20 + Naz 0 und KO CaO Na O Hierdurch trennen sie aber in Betreff der Feldspate — die nicht weniger als rund 60"/9 der Eruptivgesteine ausmachen — Ab und An, die genetisch, zufolge der für die Differentiation geltenden physikalisch- chemischen Gesetze, zusammen gehören, voneinander. Für die an Feld- spat reichen Eruptivgesteine sind somit die Klassifikationsprinzipe nach Ks0 + Na,0 K30 CaO — ae Naz,O nicht nur künstlich, sondern gar irrationell. Natürlich ist hier eine Ein- teilung nach dem Quotienten Ab + An Or : Die intermediåren und basischen an Feldspat reichen Eruptivgesteine werden nach diesem Klassifikationsprinzip in eine Reihe Abteilungen fal- len, unter denen wir die folgenden nennen: 1. Die Anorthosite, nämlich anchi-monomineralische, an Or ganz arme Plagioklasgesteine (mit intermediåren und basischen Plagioklasen); 2. die gabbroidalen Gesteine, nämlich jedenfalls zum wesent- lichen Teil anchi-eutektische Gesteine, um das Eutektikum zwischen Pla- gioklas (Or-arm) und Mg, Fe- und Mg, Fe-Ca-Silikaten nebst Eisenerz gruppiert; 3. Plagioklas-Orthoklas-Gesteine, mit mehr Or als in den obigen Fällen, jedoch nicht mit so viel Or wie es dem Or: Ab + An-Eutek- tikum entspricht, und dabei mit etwas Mg, Fe- oder Mg, Fe-Ca-Silikat usw. ; unter dieser Kategorie gehen die Monzonite, ferner, wenn etwas Quarz vorhanden ist, die Quarz-Monzonite und Banatite; 4. Plagioklas-Orthoklas-, bezw. Eutektfeldspat- (oder Anorthoklas-) Gesteine, mit Or und Ab + An genau oder annähernd in dem eutektischen Verhältnis; dabei etwas Eisenerz und Mg, Fe- oder Mg,Fe-Ca-Silikat, ge- legentlich auch ein klein wenig entweder von Quarz oder von Nephelin (nebst Nosean usw.); zu dieser typisch anchi-eutektischen Gruppe gehören die Pulaskite, Nordmarkite, Larvikite usw. samt zahlreiche Augit-, Horn- blende- und Glimmersyenite, — überhaupt die meisten Gesteine, die in früheren Tagen als Syenite bezeichnet wurden; der Sammelname Syenit möchte für diese anchi-eutektischen Tiefengesteine behalten werden; 104 J. H.L. VOGT. UBER ANCHI-MONOM. ERUPTIVGEST. M.-N. Kl. 1908. No. ro. 5. ferner Gesteine mit etwas mehr Or als das Or: Ab + An-Eutektikum, nämlich unter den Tiefengesteinen die übrigens sehr spärlich vertretenen sogenannten Kali-Syenite, wo der Überschuss von Or über das Or: Ab + An-Eutektikum ziemlich gering ist; 6. zum Schluss sollte eine Gruppe mit ganz überwiegend Or neben wenig Ab + An folgen; wie oben erörtert, scheinen Tiefengesteine von dieser Zusammensetzung gänzlich zu fehlen; dagegen finden sich einige, jedoch nur sehr seltene Gang- und Ergussgesteine von solcher Zusammen- setzung. — Bei einer natürlichen Klassifikation muss man meiner Meinung nach nicht ausschliesslich, wie es die vier amerikanischen Forscher tun, die Chemie berücksichtigen, sondern auch die physikalischen Faktoren, welche die Struktur bedingen, — und zwar in erster Linie die Zeit (Dauer der Abkühlung). — Die Petrographie hat in den späteren Jahrzehnten eine Reihe Stufen durchlaufen, nämlich die makroskopische, die makroskopische und chemische, die mikroskopische, dann die mikroskopische, chemische und geo- logische; wir stehen jetzt am ersten Anfange einer neuen Stufe, die durch die Anwendung der physikalischen Chemie in Verbindung mit den früheren Arbeitsmethoden bezeichnet werden wird. Christiania, 12ten Febr. 1908. Trykt d. ı8de Novbr. 1908. KLINISKE OG EPIDEMIOLOGISKE UNDERSØGELSER OVER DEN AKUTE POLIOMYELIT I NORGE MED SÆRLIGT HENSYN PAA DENS FOREKOMST I AARET 1905 AF PROFESSOR DR. CHR. LEEGAARD MED I4 KARTER OG ET TYSK RESUMÉ VIDENSKABS-SELSKABETS SKRIFTER. I. MATHEM.-NATURV. KLASSE. 1908. No. 11) CHRISTIANIA I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD 1999 Fremlagt i Videnskabs-Selskabets Fællesmøde den ı4de Febr. 1908. A. W. BROGGERS BOGTRYKKERI. Indhold. M litenus forekomst før 1905 . . «4 ales 0, , nee nd P_~mmmelibens forekomst i 1905 . . « . «me tun woes . + . . Ta Dent hiicoide, syeehistorier 6 4 Gans se a we ele eo 6 << wo, oo TB RRL DM en Peds Bret bn one SE M a Ve ei Le ts D. LS DENE I EE Re Du TA Sene neve eden FOG er Musa à taste be Sie aE IE EN th Tek oA MT A ee se se 020 Kris AOE EAR SON TEN ENE ae NETT Bae Le CUT AUS NN SE GE ET: ri ES FEET SE OLE: Mr PN SET å nu 1 LAT ks Fer aa EHRE an EEE RE ni ta le 129 Met AA ke st ei Mit lu dal TR ER ØST å PR SE OR ee Sel en je EP la cas Lae “ae ER SOE ECS ERIS AE Ty pe ea Tse, LANE ae ee er oh ec (OS RPMS ashe Mires SNE >. Yee detergent A is ee cae te TE KE KØ ots «> JA ea ee NO GE AIEEE A RE D A nus onl. å. ter BE Sabon Pie ate ee Stoo TG tel See ORM oe) eis ay ob dae tem PUR eee a, POO es à TE EN EE EET EE bf TANN ST TE Pre AS VE Det, Tan EN DE TO ER ERT I EL EE EE 105 ØRET SE EEE REE BOS 0 TE ETE NE 1 ME Så DE D DS à rer ee SS ne ie nn 796 Feed SUP. ae 2 SR D NN NU 4. à le 1197 Bursialelse Jegemhp overanstrengelse 1 . «0 uw + +, +s 6 , « Faq pe GE > Udbredning Nordlandsfeltet . .... . Trondhjemsfeltet å Det sydlige felt Oversigt Udbredning i snevrere kreds. Overføring. Poliomyelitens kontagium Tysk Resumé . Inkubation, Paa karterne betegner | svære og lette former af poliomyelit (P. 1 og P. 2). (P. 3). @ abortive = © cerebrospinalmeningit. Veie er afsat med rødt. „138 132 ..136 . LA . 145 + 147 . 158 . 164 Poliomyelitens forekomst for 1905. 13 akute poliomyelit synes i Norge at være en gammel sygdom. Det første spor af den findes allerede fra den tid, da vort første medi- cinske tidsskrift nylig var begyndt at udkomme og landets første læge- forening for kort tid siden var stiftet. I mødet i lægeforeningen i Kristiania den 12 septbr. 1842 fremviste Heiberg! en mand, 43 aar gl., hvis ben var aldeles kontraherede, og som desaarsag var nødt til at gaa paa hænderne og nates. Kontrakturen var opstaaet for 20 aar siden efter en akut sygdom. Samtlige muskler var betydelig indsvundne, og kun med møie formaaede han at sætte enkelte af dem i virksomhed. Venstre ben var tyndere, svagere, mindre sensibelt og holdt sig stedse koldere end det høire. Dette tilfælde maa vistnok have været et forsømt tilfælde af poliomyelit, og er dette saaledes, har sygdommen altsaa været her i landet ialfald siden omkring 1820. Næste gang, man i vor literatur finder noget om den, er 1853. I det medicinske selskabs møde den 21 decbr. 1853 fremviste Kierulf? en 24 aar gl. pige, som for et aar siden fik heftige stikkende og flugtende smerter i venstre arm og haand. Smerterne tiltog til en uudholdelig grad og efterlod en paralyse af de fleste muskler paa underarm og haand. Sen- sibiliteten usvækket. Der udviklede sig en betydelig atrofi af alle de lam- mede muskler. Induktionsstrem frembragte kun svage rykninger i enkelte af de angrebne muskler. Under den paafølgende diskussion ytrede Voss, at affektionen anatomisk seet maatte have sit sæde enten i selve rygmarven eller i de forreste redder. Kierulf var væsentlig enig heri. Det kan neppe ansees tvivlsomt, at dette tilfælde har været en polio- myelit. Det er særlig interessant derved, at der er paavist en nedsat ! Ugeskrift for medicin og pharmacie, 1842. ? Norsk mag. for lægev., 1854, side 266. Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1908. No. 11. 1 2 CHR. LEEGAARD. M.-N. KI. faradisk irritabilitet af de atrofierede muskler, og kanske end mere derved, at Voss med anatomens skarpe oie har forudsagt sygdommens sandsyn- lige saede i nervesystemet. Der hengaar nu henved 10 aar, før der paany i vor literatur kan findes noget om sygdommen. I 1862 omtaler prof. Faye! et tilfælde, et lidet barn, som under de kjendte symptomer fik en atrofierende armlam- hed: Faye opforer tilfældet under diagnosen paralysis muscularis atro- phica, synes at opfatte lidelsen som en perifer sygdom og kan intet op- lyse om aarsagen. Jeg skal dernæst fremlægge et hidtil ukjendt og utrykt aktstykke, som tydeligere og klarere end noget andet lærer os at kjende poliomyeli- tens optræden paa en tid, da denne sygdom endnu ikke fandtes i lægernes bevidsthed som et begrændset klinisk og anatomisk billede. Det er en medicinalberetning for 1868 fra søndre Odalen, afgiven af dr. A. Chr. Bull *, som jeg for ganske nylig er bleven opmærksom paa. Beretningen findes i medicinalkontoret, fra hvis arkiv jeg ved medicinaldirektørens vel- vilje har erholdt den udlaant. Den lyder saaledes, forsaavidt angaar den sygdom, det her gjælder: »For Meningitis spinalis acuta behandledes 14, hvoraf 5 døde. Sygdommen begyndte med feber, der dog hos de fleste var ganske let. Derpaa indfandt der sig stikkende, flugtende smerter hist og her i de for- skjellige led og lemmer samt ryggen, og i nogle tilfælde fandtes tillige mere eller mindre udbredt ømfindtlighed for tryk langs columna vertebralis, undertiden alene i cervikalregionen, undertiden kun i det nederste af dorsalregionen. Det næste fænomen var parese eller i enkelte tilfælde fuldstændig paralyse enten af et eller i regelen af flere lemmer, indtræ- dende fra 3 til 4 å 5 dage efter sygdommens udbrud. I et tilfælde var det begge underekstremiteter, der lammedes, i regelen var det et ben og en arm, dels paa samme side, dels krydsvis, i enkelte tilfælde var det kun et lem, ialfald hvor paresen blev mere stationær, thi en ganske kortvarig og høist ubetydelig parese af et andet lem kunde som oftest paavises at have gaaet 1 forveien. Undertiden fandtes ogsaa parese af nakkemusk- lerne paa en eller begge sider. Der var intetsomhelst tegn til en sam- tidig affektion af cerebrum; lidt hovedpine, lidt svindel og en sjelden gang brækning var rigtignok tilstede hos nogle, men maatte nærmest udledes af feberen. Mærkeligt var, at der aldrig i et eneste tilfælde indfandt sig kramper, og ikke heller var der nogen anæsthesi. Urinladningen be- 1 Norsk mag. for lægev. 1862, side 454. * Andreas Christian Bull, f. 1840, for tiden distriktslege i Modums lægedistrikt. Jfr. Norsk mag. for lægev. 1907 no. II. 1908. No. 11. DEN AKUTE POLIOMYELIT I NORGE. 3 standig normal paa en undtagelse nær, hvor der var retentio urinæ. Stol- udtømmelsen ligeledes normal; var der lidt obstructio, blev den af kort varighed. Efter at sygdommen havde varet 4—5 dage, indtraadte der en vending: enten udbredte paralysen sig videre, strakte sig omsider til respirationsorga- nerne, og døden paafulgte under lige til det sidste vedligeholdt fuld bevidsthed, efter at sygdommen i det hele havde varet neppe en uge, — eller ogsaa forsvandt alle fænomener af feber temmelig hurtig, i regelen tillige øm- findtligheden i ryggen samt smerterne, og med undtagelse af den tilintet- gjorte eller svækkede brug af et eller flere lemmer begyndte de syge for- resten at komme sig temmelig snart. Paralysen blev nu for de flestes vedkommende mindre og mindre udtalt og blev som oftest kun en parese, og medens lammelsen i begyndelsen var udbredt til alle et lems muskler, indskrænkedes paresen senere kun til enkelte, saa at der opstod kontrak- tur ved de ikke lammede musklers overmagt. Alle de 9, der overlevede sygdommen, er nu (?!/s 69) paa benene, og de 6 er bleven betydelig bedre udover vinteren; 3 kan derimod kun gaa ved hjælp af krykker. Af de angrebne (8 mænd, 6 kvinder) var de 12 børn, fornemmelig i alderen mellem 4 og 10 aar, samt 2 voxne, nemlig en ung pige paa 15 aar og en ung mand paa 20 aar. Hos disse 2 har paralysen holdt sig mest uforandret. Af de angrebne 12 børn afgik de 5 (4 mænd, 1 kvinde) ved døden, medens de 7 er kommet sig ganske godt. Det synes altsaa, som sygdommen hos børnene enten hurtig har ført til døden eller i modsat fald har efterladt mindre betydelige følger. Det første tilfælde indtraf henimod midten af mai, de 4 følgende i juni, 8 i juli og 1 i august. Ved den tid, da det første tilfælde viste sig, var der netop indtraadt et for aarstiden sjelden varmt veir med 13—16° R. i skyggen, efter at der nogle dage iforveien havde hersket en stærk nordenvind. Hele sommeren udover var der en for denne del af landet usædvanlig hei temperatur, der var vedholdende høiest mellem 8de og 16de juli. Ethvert tilfælde indtraf, medens det var meget varmt i luften, og i den allervarmeste tid 8de—16de juli angrebes 6 eller næsten halv- delen af samtlige angrebne. At den stærke varme saaledes har spillet en stor rolle, tror jeg at kunne paastaa. De fleste af de smaa patienter havde badet sig en dags tid eller saa, før sygdommen brød ud, og ikke alene en, men flere gange om dagen. Om dette maaske kan have medvirket som leilighedsaarsag, er vel lidet rimeligt, men ikke umuligt; for eget vedkom- mende har jeg erfaret, at bader man sig flere gange en og samme dag, er afkjølingen anden og tredie gang meget stærk. 4 CHR. LEEGAARD. M.-N. Kl. At ved denne lille epidemi noget kontagium skulde have været med- virkende, er ikke sandsynligt, thi den optraadte i regelen hist og her paa forskjellige kanter ‘af distriktet, uden at nogen omgang kunde paavises at have fundet sted mellem de angrebne eller deres familier. Jeg vil dog anføre, at paa en gaard blev to børn samtidig angrebne af denne sygdom, og at tillige det tilfælde indtraf to steder, at hvor et barn blev angrebet af sygdommen, blev omtrent samtidig en af dets søskende syge, vel ikke af udtalt meningitis spinalis, tværtimod saa ganske let og ubetydeligt, at den syge efter et par dages forløb var fuldkommen frisk igjen, men da fænomenerne var en let feber, ubetydelige flugtende smerter og for den enes vedkommende tillige en, rigtignok kun en halv dag bestaaende, yderst ringe parese af den ene overarm, tror jeg med bestemthed, at det har været begyndelsen til samme sygdom som den, søsteren eller broderen var angreben af. Da imidlertid fænomenerne var saa ubetydelige, har jeg ikke opfort disse to blandt de 14 nævnte tilfælde.« Under diagnosen meningitis spinalis acuta er der i denne beretning leveret en særdeles smuk beskrivelse af det kliniske billede med sit initial- stadium og sygdommens udgang i varig lamhed eller død, som vi først paa et langt sildigere tidspunkt har lært det at kjende. Det er ogsaa efter mit kjendskab til disse ting den først beskrevne epidemi. Foruden de typiske tilfælde vil det sees, at Bull ogsaa beskriver to abortive, hvilke han sikkert sætter i forbindelse med de første. Med hensyn paa aarsagen lægger Bull en væsentlig vægt paa som- merens varme og den hyppige badning, ialfald som leilighedsaarsag. Selv om han ikke anser det sandsynligt, at sygdommen skulde skyldes et kon- tagium, er denne tanke ham dog ikke fremmed, idet han anfører exempler paa, at flere inden samme husstand er angrebne. L. Faye! omtaler sygdommen i en forelæsning for doktorgraden, og Frantze* har meddelt et tilfælde af poliomyelitis ant. subacuta, som han dog vil have holdt ud fra den akute form og vistnok med rette. Den anden epidemi beskrives af dr. Oxholm i en medicinalberetning fra Mandal 1886”. Det heder i denne: »Endel tilfælde, som ikke har fundet plads paa sygelisten, finder jeg mig opfordret til at berøre nærmere, da baade deres beskaffenhed og om- trent samtidige optræden forekommer mig at være usædvanlig. I de sidste dage af juli og første dage af august fik jeg under behandling 4 og i sep- Norsk mag. for lægev. 1875, s. 335. Sammesteds 1878, s. 581. Tidsskr. f. prakt. med. 1887, s. 193. 1908. No. 11. DEN AKUTE POLIOMYELIT 1 NORGE. 5 tember 1 barn, der led af mere eller mindre udtalte paralyser. Bornene var fra Mandal by og omliggende sogne. Der var i intet tilfælde mere end et barn angrebet i samme hus eller nærmeste grænd. Af de angrebne var 3 gutter, 11/2, 12 og %2 aar gamle, og 2 piger, 4 og 2 aar gamle. Sygdommen var begyndt hos friske børn med hede, rykninger, døsighed, tørst, sjelden brækninger. Efter et par dage gav feberen sig, og der op- dagedes mere eller mindre udtalte paralyser, i 3 tilfælde af den venstre overextremitet, i 1 tilfælde af den venstre underextremitet og i 1 tilfælde af venstre n. abducens. Der var i det tilfælde af paralyse af underextre- miteten ophævet senereflex og i begyndelsen hyperæsthesi; i armpara- lyserne synes sensibiliteten at være noget afstumpet. Reaktionen mod induktionsstrøm var liden, konstant strøm havdes ikke. Blære- og tarm- funktionerne var uskadte, intelligentsen ligesaa, fraseet det første febrile stadium. Efter nogle dages forløb synes almentilstanden at være normal. Lammelserne gik efterhaanden, noget forskjellig hos de forskjellige, tilbage, og nu er der efter vel !/, aars forløb kun lidet at spore af sygdommen. Hos den, hvor underextremiteten var lammet, er denne atrofisk og føres noget usikkert. Af de lammede overextremiteter er en ganske brav uden atrofi, en tilsyneladende lige stærk som før, men meget tyndere end den friske. I det tredie tilfælde er armen stærk i sin helhed, men med atrofi af m. deltoideus, som fremdeles er paretisk. Lammelsen i n. abducens svandt. Foruden disse af mig iagttagne tilfælde har jeg hørt berette om 4 andre omtrent samtidig observerede. I et af disse var en krydset lamhed, af armen paa den ene side og armen paa den anden. I dette tilfælde skal lamheden endnu vedvare.« Det kan ikke ansees tvivlsomt, at der her er tale om en epidemi af poliomyelit, uagtet diagnosen ikke stilles. Om ætiologiske forhold oplyses der intet. Min opmærksomhed blev fæstet paa denne sygdom som et interessant studieobjekt i løbet af 80-aarene. Det kliniske billede var da for de ty- piske tilfældes vedkommende tegnet, og allerede dette var egnet til at vække interessen ved det lys, som denne sygdomsform kastede over læren om rygmarvssygdommene i sin helhed. For den opmærksomme iagttager maatte det ogsaa snart staa klart, at mange af de saakaldte essentielle barnelamheder og de akut optrædende atrofierende spinale lamheder i ungdomsaarene og hos voxne var en og samme sygdom, og at der ikke var nogen grund til at sondre dem ud fra hverandre. Ogsaa det ana- tomiske billede, som findes i de afløbne tilfælde, kjendtes vel, og den hele 6 CHR. LEEGAARD. M.-N. KI. lære om den akute poliomyelit dannede en del af grundlaget for den kli- niske opfatning af rygmarvens fysiologi. I denne aand doceredes ogsaa sygdommen af prof. Winge, som holdt forelæsninger over den i 70-aarene og demonstrerede den paa Rigs- hospitalet i overensstemmelse med tidens tanker. Der var to omstændigheder, som paa den tid i særlig grad bragte mig paa den tanke, at sygdommen ved given anledning burde følges med et vaagent gie. Den ene omstændighed, som var mig paafaldende, var en liden ana- tomisk undersegelse, som jeg gjorde i 1882. Af overlæge dr. Edv. Bull fik jeg i novbr. 1881 en rygmarv til undersøgelse. Han var tilkaldt til sygeleiet af W. Hiorth. Bull's opteg- nelser om tilfældet oversendte han mig samtidig, og jeg hidsætter dem her i uddrag, da jeg før ikke har gjort nogen brug af dem og de forekommer mig at fortjene at blive opbevarede. Edv. Bull's tilf. i uddrag. »Fru S., 27 aar gl., blev pludselig syg den 26 oktbr. 1881 med feber- symptomer, stærk sved, brækninger og rygsmerter. Ubetydelig hoste. Lidt efter lidt indtraadte der en svækkelse af begge ben og venstre arm. Den 31 oktbr. var venstre ben fuldstændig lammet, paa høire bevæ- gedes kun tæerne lidt, og armen var lammet paa enkelte svage bevægelser af haanden nær. I novbr. om morgenen havde hun anfald af aandenød med kvælende hoste og slim for brystet. Om aftenen var pulsen 120—132, blød, R. 40, badet i sved, lamheden uforandret. Lidt cyanotisk. Bevidsthed klar. Be- gyndende liggesaar i sakralregionen. 2 novbr. P. 120—132. R. 32—40. Af og til stærkere aandenød med rallen og cyanose. Høire arm nu ogsaa lammet i skulderen. Aandedreet- tet besværet, talen afbrudt, aander kun med diafragma. Bronkit. Følelsen den hele tid god, urinladning i orden, ingen hudreflexer. Hun døde om aftenen asfyktisk med klar bevidsthed.« Jeg opfattede sygdommen som en Landry's lamhed, og jeg gjorde mig intet haab om at finde noget i denne rygmarv, — det var jo hændt de bedste undersøgere før. Rygmarven blev behandlet paa den maade, som da var almindelig, hærdning i kromsur kali og farvning med pikrokarmin. Fundet beskrev jeg dengang i korthed saaledes: De forreste horn er skrumpne; den graa substans fornemmelig i disse, men tildels ogsaa i det bagerste parti er opfyldt af talrige kjerner og rund- celler; karrene er stærkt udvidede, og hvad der kanske er det mest karak- 1908. No. 11. DEN AKUTE POLIOMYELIT I NORGE. GI teristiske ved det hele, ikke en eneste gangliecelle er nogensteds at op- dage. Det anatomiske billede i dette tilfælde af en akut dødelig poliomyelit i forbindelse med sygdommens eiendommelige kliniske billede kunde alene befæste tvivlen om, at refrigerium og overanstrængelse skulde være den afgjørende aarsag. Den anden omstændighed var den, at jeg efterhaanden personlig lærte at kjende sygdommens tilbøielighed til at optræde i grupper. A. Bulls beretning fra 1868 var mig da ganske ubekjendt og Oxholm's endnu ikke indløben og i den første tid mig ligeledes ubekjendt. Fra Eidsvold, Ski, Laurdal, Gjøvik, Rakkestad fik jeg tilfælde, som vidste at berette om flere indsygnede til samme tid og paa samme gaard. Særlig var dette paafaldende i 1887 i Akershus og Smaalenenes amter. Jeg henvendte mig for at erholde nærmere oplysninger til dr. Scharffenberg paa Mysen og dr. Kloumann i Ski og fik ogsaa af disse herrer velvillig meddelt, hvad de havde iagttaget. Sygdommen blev nærmest opfattet som cerebrospinal- meningit. Tilfældene kunde imidlertid ikke sikkert knyttes til hverandre, og forsøget paa at paavise en virkelig epidemisk optræden maatte fore- løbig opgives. Imidlertid havde Charcot i en forelæsning i december 1888 antydet muligheden af, at sygdommen var infektiøs, og Cordier's I epidemi i juni og juli 1885 paa 13 tilfælde blev bekjendt. Seeligmiiller* og senere Strümpell? havde ogsaa opstillet den hypothese, at poliomyelit skyldtes et infektionsstof. Jeg indsamlede da de tilfælde, om hvilke jeg havde fuldstændige op- tegnelser, ialt 50, og fremlagde resultatet paa lægemødet i Bergen i 18897. Jeg forsøgte der at tegne det kliniske billede af disse 50 typiske tilfælde, fremviste præparaterne af Edv. Bulls akute tilfælde samt af et gammelt tilfælde, der var død paa rigshospitalet. Med hensyn paa ætiologien frem- hævede jeg, at alt peger tydelig i den retning, at vi har med en infek- tionssygdom at gjøre. I 1898 blev der gjort et betydeligt skridt fremad ved Bülow- Hansens og Harbitz’s® undersøgelse. I en arbeiderbolig ved Bryn (Akershus amt) blev 3 søskende syge den 1%1, 13/1; og "4 97. De to første døde under billedet af en akut 1 Lyon médical, janvier 1888. * Gerhardts Handb. d. Kinderkrankh. 1880. 3 Deutsch. Arch. f. klin. Med. Bd. 35. Neurol. Centralbl. 1884, s. 241. 4 Forh. paa det 3die norske lægemøde 1889, s. 80. > Norsk mag. f. lægev. 1898, no. II. 8 CHR. LEEGAARD. M.-N. KL poliomyelit, den tredie led af en abortiv form og blev frisk efter faa dages forlob. Andre syge var der ikke. Foruden den kliniske beskrivelse knytter interessen i dette arbeide sig særlig til den anatomiske undersøgelse, der viste de nu vel kjendte for- andringer i rygmarven, medulla obl. og pons. Forfatterne er ikke i tvivl om, at sygdommen skyldes infektion. De anser det muligt, at infektionsstoffet er af forskjellig art, altsaa ikke et be- stemt, og at det kommer ind i organismen gjennem tarmkanalen. Under paavirkning af Strümpell og Medin! forfægter de læren om, at poliomyelit, cerebral spastisk hemiplegi og polynevrit er infektions- sygdomme af samme eller beslægtet oprindelse. Landry's lamhed staar den akute poliomyelit nær, men danner ikke nogen enhed og formodes ligeledes at kunne betinges i forskjellige infektionsstoffe. I den diskussion, der knyttedes til meddelelsen af disse tilfælde i Medicinsk selskab *, omtalte Johannessen” sine erfaringer, Boeck nævnte to tilfælde — moder og barn — fra Kristiania, og jeg præciserede det standpunkt, som jeg allerede længe havde indtaget, — at den akute opad- gaaende lamhed (Landry), den akute opadgaaende poliomyelit, akut bulbær- lamhed var en klinisk og ætiologisk enhed, der kun skilte sig ud fra hver- andre ved sin lokalisation og ved infektionens intensitet. Polynevrit an- toges ikke at tilhøre denne gruppe, medens encefalit maaske maatte med- gives. I 1899 paa eftersommeren havde jeg anledning til i løbet af kort tid at se 4 syge, der led af poliomyelit, og som alle var fra Telemarken. Jeg erholdt derhos oplysning om, at der fandtes flere tilfælde. Da jeg ansaa det ønskeligt, at denne sag blev undersøgt, indgik jeg den 25de oktbr. 1899 til medicinaldirektøren med en forestilling herom, og der blev med justits- departementets samtykke iverksat en undersøgelse angaaende de i 1899 inden Bratsberg amt optraadte tilfælde af akut poliomyelit. De ind- komne beretninger fra lægerne blev af mig bearbeidede og undersøgelsen offentliggjort i 1901. Der blev paa denne maade indsamlet ialt 54 tilfælde af poliomyelit fra aaret 1899 i Bratsberg amt. Dettes størrelse er 15 183 km.3 med 73 265 indvaanere. Af disse 54 tilfælde var 31 mænd og 23 kvinder, de fleste i alderen o—4 aar og 15—19 aar. Til 24 aars alder var der 45, Nord. med. arkiv. 1896. Norsk mag. f. lægev. 1898, no. 7. wo tw m} Jfr. ogsaa Internat. contrib. to med. lit. Festschr. in honor of A. Jacobi. 1000. 4 Norsk mag. f. lægev. 1901, no. 4. 1908. No. 11. DEN AKUTE POLIOMYELIT I NORGE. 9 alene 9 tilfælde optraadte efter denne alder helt op til 40 aar. 2 døde, 12 helbrededes, de bedrede og blivende invalide udgjorde 40. I ætiologisk henseende samlede alt sig om en infektion med især re- frigerium og overanstrængelse som leilighedsaarsag. Sygdommen op- traadte fornemmelig i sommermaanederne juli—oktober med ialt 45 til- fælde, men der fandtes tilfælde fra april til december. Den optraadte langs de store og daglig stærkt benyttede kommunika- tionslinjer fra Skien til Dalen og derfra videre op veien over Haukelid, overalt med afstikkere til siderne. Paafaldende var det, at den overalt paa sin vei optraadte i smaa grupper. Sygdommen kunde paa denne maade forfølges fra Skotfos ved Skien, hvor den som nævnt begyndte i april, til gaarden Voxlid paa Haukelid, hvor den endte i oktober, som det klart fremgik af det udarbeidede kart. Epidemien gav et sterkt indtryk af, at den var foraarsaget ved et kontagium, der trængte ind i organismen igjennem tarmkanalen og i sjeldne tilfælde ogsaa kanske igjennem andre slimhinder. Inkubationstiden antoges at være kort, endog neppe over 1 døgn. Sygdommen antoges at være smitsom særlig i første uge. Jeg anbe- falede dengang, at den blev undergiven offentlig kontrol, at den syge blev isoleret i et tidsrum, som ansattes til 3 uger, og at der derefter blev fore- tagen desinfektion. Epidemien leverede kun yderst faa holdepunkter for, at poliomyelit, cerebrospinalmeningit, encefalit og multipel nevrit skulde være samme sygdomsform ætiologisk seet, og jeg maatte derfor slutte, at poliomyelitis anterior acuta er en specifik sygdom, fremkaldt ved et bestemt giftstof, der avler denne sygdom og ingen anden. I 1898 og 99 iagttog Looft ! ialt 11 tilfælde af cerebrospinalmeningit, akut encefalit og poliomyelit i Bergen og omegn. Han antager, at disse sygdomme skyldes samme aarsag. Looft og Dethloff? har ligesom senere Geirsvold? paavist en mikrobe. Høsten 1903 optraadte der i Lunner, Hadeland og Land (Kristians amt) en epidemi, beskreven af O. Coldevin* Den omfattede 18 tilfælde i septbr.—novbr., 13 mænd og 5 kvinder, hvoraf 6 døde, 5 helbrededes. I tilslutning til disse meddelte I. Kahrs? to tilfælde, som antoges at staa Med. revue 1900, 5. 100. Sammesteds 1901, s. 321. Norsk mag. f. lægev. 1905, no. 12. ‘ Tidsskr. f. d. norske lægef. 1906, no. 18. 5 Sammesteds 1906, no. 21. Io CHR. LEEGAARD. M.-N. KI. i direkte forbindelse med dem. Coldevin paaviste sandsynlig smitte i 8 tilfælde og udtaler, at sygdommen er smitsom og skyldes et kon- tagium. Kahrs antager, at smitten kan overføres direkte eller ved friskt mellemled. 1904 om høsten var der en epidemi af poliomyelit i Aafjorden, Bjugn (ytre Fosen, søndre Trondhjems amt), beskreven og kartlagt af E. Pla- toul. Der optraadte 20 tilfælde, lette og svære, med 6 dødsfald. Syg- dommen viste sig tydelig kontagiøs og overførtes saavel direkte som ved trediemand. Nannestad® beskriver en epidemi i Fredrikshald og omegn (Smaa- lenenes amt) i juni—oktober 1904. Epidemien omfatter 41 sikre tilfælde samt vistnok endel lette og abortive. 6 døde. Nannestad har ikke i noget tilfælde kunnet paavise direkte smitte. Han anser poliomyeliten for en vel afgrændset ætiologisk enhed og har ikke fundet noget tilfælde, som kunde ligne cerebrospinalmeningit. Dette er, hvad vi med sikkerhed kjender til sygdommens optræden til udgangen af 1904. Sandsynligvis skjuler der sig flere tilfælde af poliomye- lit under diagnosen cerebro-spinalmeningit®. Jeg har samlet de kjendte tilfælde, heri iberegnet Looft's 11 tilfælde, uagtet det kan være tvivlsomt, om alle hans tilfælde hører herhen. Af tabel I vil man se forekomsten i de forskjellige aar fordelt paa amterne. Man maa tage hensyn til, at ma- terialet er rent tilfældigt og ikke viser sygdommens virkelige optræden i vort land. Dog vil man se, at sygdommen baade er gammel og udbredt. I de forskjellige aar er den optraadt i et hoist forskjelligt antal, i enkelte aar i epidemier. Med hensyn paa bedømmelsen af udbredningen til am- terne maa det erindres, at materialet for en del er indsamlet i Kristiania, og at de amter, hvorfra befolkningen paa grund af kommunikationernes lethed har adgang til at søge lægehjælp i hovedstaden, vil komme til at figurere med forholdsvis høie tal. Tilfældene maa samtlige antages at være typiske og de fleste efter- ladende lamhed. Af de 295 opførte er 138 fremmede iagttagelser, hvori iberegnet de 54 fra Bratsberg i 1899. Resten, nemlig 157 tilfælde, er egne iagttagelser dels fra Rigshospitalet, dels fra min private praksis. ! Tidsskr. f. d. norske lægef. 1505, no. 17 og 18. 2 Norsk mag. f. lægev. 1906, s. 400. 3 Jf.r Looft i Nord. med. arkiv ıgor, afd. II. 1908. No. rr. Taner I. DEN AKUTE POLIOMYELIT I NORGE. TI Kristiania Lo] œ a DEN boo BR „ H oH - La [e] - M © + 53 Akershus amt | Lal HR Où ND 16 Smaalenenes amt 41 63 Buskerud umt DE Jarlsb. & Larv. amt Hedemarkens amt 14 I 4 Ri I E I I 2 2 I 4 | 25 Kristians amt 20 24 Bratsberg amt 54 SÅ Nedenes amt Lister og Mandals amt Stavanger amt II Søndre Trondhj. amt 20 Tilsammen AA ww Aan © Til slutning maa jeg nævne en forholdsregel, som ikke alene er af ygienisk betydning, men ogsaa er vigtig i videnskabelig henseende. I rund- skrivelse fra justitsdepartementet af 26 mai 1904 gjøres nemlig embeds- læger og sundhedskommissioner opmærksom paa, at akut poliomyelit kan blive gjenstand for offentlige foranstaltninger. Herved fremmes ogsaa i høi grad vort kjendskab til sygdommen, idet tilfældene bliver anmeldte og der saaledes aabnes adgang til et nøiagtigt studium af dens optræden og ud- bredning. 12 CHR. LEEGAARD. M.-N. Kl. Poliomyelitens forekomst i 1905. Sygehistorier. 1. Kristiania by”. (Figenschou, Heimbeck, Kobro, L. Nicolaysen, Wille, det kommunale sygehus). I. (P. 1). Snefrid Holth, 4 aar, Hesselberggd. 11, blev syg %/3 05. Feber, hovedpine, lidt delirier, mathed, smerter og stivhed i nakken. °%/g mærkedes, at hun ikke kunde staa paa benene. Lamheden udbredte sig til alle 4 lemmer, kun høire haands fingre kunde bevæges. Senereflex tabt. 2. (P. 1. +). Hartvig Johannesen, 11/2 aar, Kristiania, blev syg 138 med feber, brækning. 16/3 sjanglede han ved forsøg paa at gaa. 17/89 begyndte hovedet at sjangle slapt, og 18/g kunde han ikke bruge armene. Brystmusklerne lammedes ligeledes. God Følelse. P. 144, R. 40, T. 38,3. 21/3 P. 128, R. 48. Lidt bevægelse af arme og ben, sensoriet klart. Han døde */9, havde havt lidt kramper tilslut, men var fuldt bevidst. 3 (P. 1). Arla Olsen, 21/2 aar, Mollergd. 47, Kristiania, blev syg midt i august med feber, hovedpine, brækning, hoste. Hun maatte bæres op fra gaarden, da venstre ben ikke vilde bere hende. Efter 3—4 dages forlob blev lemmet ganske slapt. Der konstateredes en parese af hele venstre ben, særlig udtalt i peroneusgruppen, som vedvarede fremdeles i decbr. 4, (P. 1). Syver Herje, 1 aar, Odins gd. 4, Kristiania, havde 2!/g akut Diarrhoe, som snart standsede. Der mærkedes da slaphed og atrofi i benene. Efterhaanden blev begge ben lamme. Denne lamhed svandt i venstre ben i løbet af nogle maaneder, medens høire ben fremdeles i novbr. er paretisk, noget atrofisk og lidt kjøligt. 5. (P. 1). Ivar Pedersen, 13/4 aar, Romsdals gd. 3, blev syg 23 Aug. med feber, kramper og brækninger. ”/s lammedes venstre arm og „noget i venstre vie“. Nogen atrofi. Ingen reflexer. Bedredes noget, men var fremdeles lange efter paretisk i venstre arm. 6. (P. 1). Gudrun Olsen, 11 aar, Bakkegd. 21, blev syg 73/g med flugtende smerter i høire arm, som samme dag lammedes. Hun bedredes, men der blev tilrest en lamhed med atrofi af haandens muskulatur med udvikling af klohaand. 1 falt anmeldt 27 tilf. PR 1908. No. 11. DEN AKUTE POLIOMYELIT I NORGE. 13 1: | (P. 1). Ellen Halvorsen, 21 mdr., Toiengd. 39, Kr.ania, fik 199 feber. 1/5 mærkede moderen, at hun ikke kunde bevæge venstre ben. *y fandtes dette lammet, noget atrofieret, patellarreflex manglede, følelsen god. 8. (P. 1). Wilmer Johansen, 1 aar, Sverdrups gd. 22, blev syg ?19 05 med uro. Næste morgen bemærkedes fuldstændig slaphed af venstre arm og tildels ogsaa ben. Senereflex manglede, følelsen god. %/1 i bedring. Q. (P. 1). Signe Eriksen, 2 aar, Holbergs gd. 2, blev syg 78/9. Feber, hovedpine, slaphed. Allerede samme dag blev hun slap i arme og ben, og der udviklede sig paralyse af begge ben og venstre arm, parese af høire arm. 18/1; var der fremdeles en betydelig parese af begge ben og venstre haand, medens høire arm var god. IO. (P. x, 4). Karoline Edgren, 21 aar, Eckersbergsgd. 6, Kr.ania, blev syg 78/9 med feber, hovedpine, mathed og smerter i kroppen. ?°/g et par brækninger. I løbet af dagen tabte hun mere og mere evnen til at bevæge arme og ben. %/9 kom hertil dyspnoe, nogen nakkestivhed, let urinretention, lamheden tiltog, lemmerne var slappe, patellarreflexer ophævede, følelsen god. Om eftermiddagen et sterkt anfald af dyspnoe, og hun døde 1/59 under kollaps. IL. (P. 1). Thomas Kristiansen, 6 mdr., Jens Bjelkes gd. 8, blev syg 79/9 05 med feber og rykninger. 2/19 tonsillerne røde. ?/jo lammedes venstre ben, 11/59 ogsaa høire arm. %/; 06 fremdeles lamhed tilstede. 12. (P. 1). Asbjørn Rustad, 1/49 aar, Fossveien 15, syg %/9 med febersymptomer. 3/19 høiresidig facialislamhed, /jo lammelse af høire skulder og side. I februar 06 fremdeles let facialisparese samt lamhed af høire musc. deltoideus. NE; (P. 1). Hjørdis Pedersen, 11/2 aar, Vestfold gd. 1, „vred“ i slutningen af septbr. venstre fod, hvorefter hun havde vanskelig for at staa paa den. En maaneds tid senere havde hun „halsbyld“; hun Jaa i ro dage, og da hun stod op, var hun slap i foden. Patellarreflex mangler paa venstre side. I 1906 var venstre lægmuskulatur fremdeles paretisk. 14. (P. 2). Paula Thoresen, 71/2 aar, Sogaden 10, blev syg 194, stærk feber, hovedpine, brækninger, stikninger i benene. 1/5 kunde hun ikke staa paa benene, var paretisk. Ingen tydelige senereflexer. 7/9 reiser sig med besvær, gaar sjanglende. 9 bedre. 15. (P. 3). Margit Thoresen, 31/2 aar, søster til foregaaende, blev syg 15/5. Stærk feber, brækninger, smerter i benene. Der udviklede sig ingen lamhed, og hun var frisk efter et par dages forløb. 16. (P. 1). Marie Olsen, 31/2 aar, Karl 12 gd. 15, Kr.ania, havde en 14 dages tid i forveien havt et par dages diarrhoe, da hun 1949 pludselig blev lam i høire arm og paretisk i høire ben. Dette konstateredes 2/19, og hun var fremdeles /j9 uforandret. Ubetydelig senereflex, god følelse. 17- (P. 1). Edvin Hansen, 2 aar, Lindemans gd., Kr.ania, blev syg 19 med „kramper“ og smerter. 161 blev han slap i høire ben og ved indlæggelsen paa sygehus 2/11 iagttoges en parese af dette ben, slaphed, manglende senereflex og bevaret følelse. 14 CHR. LEEGAARD. M.-N. Kl. Akershus amt. 2. Aker. (Døderlein, Gotaas, Jensenius). 18. (P. 1. +). Marius Hansen, 42 aar, døde ?/5 under betydelig lammelse, respirationslamhed. 10. (P. 3). A.S., gut, 8 aar, Sandviken, Bærum, blev syg 21/9 med feber, uro, brækninger, hovedpine og flugtende smerter i ryg og lemmer, nogen hyperæsthesi, nakkesmerter og stivhed. T. de første 4 døgn omkring 390. Udpræget diffus katarrhalsk angina med dysfagi, svulst og slimafsondring fra slimhinden. Var 1949 endnu medtaget, havde vage smerter i lemmerne og brystkassen. Ingen lamhed. 20. (P. 1). H. S., 11/9 aar, søster til 19, blev syg 1/19 med feber, uro, faryngit, t. 39 %— 39.5 9, — ganske som broderen. Tydelige stærke smerter og ømhed i nakke, krop og lemmer. 4de dag mellemørekatarrh med perforation af trommehinden. ode dag optraadte parese af venstre ben, som konstateredes H/59 og var blivende. 21. (P. 1). Martha Gangeskar, 21/2 aar, Lillestrømmen, blev syg pludselig ca. 7/19 med feber. Et par dage senere mærkedes det, at hun ikke kunde føre benene eller staa paa dem. Almentilstanden bedredes hurtig, og 73/19 kunde hun til nød bringes til at staa et øieblik paa benene. Senere har der været jævn fremgang, især paa venstre side, saaledes at hun 1 kunde gaa med nogen støtte. 93 06 halter ubetydelig. 3. Ullensaker. (B. Bruun, A. Christophersen, Lystad, O. Søberg). 22. (Csm.). Pige, 30 aar, — — — Nannestad, blev pludselig syg 1/g med frysning, hoved- pine, smerter i ryg og tildels benene. ®/g p. 100, t. 39. Stærk hovedpine og smerter i ryggen. Systolisk blæsen over hjertet. °/3 p. 144, t. 40.3. Soporøs. Stiv i nakke og ryg. Ingen lamhed. Døde om aftenen. Opfattet som Csm. En søster død af tæring, som det antoges smittet af manden. 23. (P. 2). Mina Aamodt, 7 aar gl, Gjerdrum, kom hjem fra skolen fredag 18/5, følte sig da uvel, gik tilsengs med febersymptomer og en enkelt brækning. Dette sammen med ømhed og smerter i benene varede 4—5 dage, hvorefter man mærkede vanskeligheder ved gangen. *8/g havde hun ingen feber, men fremdeles smerter i begge ben. Disse var paretiske; kun med god støtte kunde hun saa vidt flytte benene til gang. 9/9 stod hun op og bedredes saa efterhaanden. 2/3; 06 som før sin sygdom. 24. (P. 1). Aug. Folmo, 23 aar, Gardermoen, blev syg 4/9. Hovedpine, svimmelhed, kvalme, /g angina med svælgbesvær, intet belæg. %/9 parese af constrictores pharyngis og uvula, 1} svælger bedre, men er mat i benene. Obstruktion hele første uge. 12/9 indtraadte parese af venstre ben med nedsat senereflex og god følelse. En let atrofi udviklede sig. Havde tildels smerter. 19 gangen fremdeles daarlig, venstre ben slapt og vaklende, knæet hyper- extenderes for hvert skridt. Ea R af musc. peronei og tibialis antic. 72/2 06 uforandret. 25. (P. 2). Ole Mengkrogen, 21 aar, Gardermoen, blev syg 5/9. Feber, hovedpine, svimmelhed, brækning. Han gik oppe hele dagen, men blev slappere og slappere i begge ben og ryggen. 1908. No. 11. DEN AKUTE POLIOMYELIT I NORGE. I5 My parese af benene, ingen patellarreflex, obstruktion. l/9 gangen vaklende og ustø, kan ikke reise sig op i siddende stilling. Han bedredes efterhaanden og fortsatte endog senere sin militære tjeneste, men maatte i novbr. 06 ophøre dermed, da han under gymnastik fik en besværlig læggekrampe, især i venstre ben. Der var da nogen atrofi af venstre laar og læg. Ellers frisk. 26. (P. 2). Eli G., 412 aar, handelssted lige ved Jesseim station, Hovind, Ullensaker, blev syg lg med almindelige febersymptomer og ondt i halsen. 1/9 havde hun vanskelig for at staa eller gaa, men udførte alle bevægelser i sengen. Nogle dage senere konstateredes parese i begge ben. Ved elektrisk undersøgelse fandtes nerverne lidende undtagen venstre mn. peroneus. Følelsen god. 19 lod hun ikke urinen paa 1 døgn. 27. (P. 1). Karl Svendsrud, 25 aar, Gardermoen, blev syg 199 med feber, frysninger og brækning. 19% svigtede høire ben. Smerter saavel her som i høire skulder. 29 gangen slæbende, vaklende, høire fods tæer løftes ikke fra gulvet. Kan kun med største anspændelse reise sig op fra liggende til siddende stilling. Høire arm løftes kun med vanskelighed. Patellarreflexer ubetydelige. */ıı. Der er fremdeles en lamhed af peroneusmusklerne paa høire ben med Ea R. Laa i telt sammen med Folmo eller Mengskogen. 28. Å (P. 1). Johan ©. Holm, 29 aar, Aamodt, blev syg lørdag 16/9 med frysning, hovedpine og svimmelhed. Han laa tilsengs til mandag, da han følte sig bedre. Han var saa oppe 3 dage, men ?1/9 blev han daarligere. Det begyndte atter med frysning, dog ikke saa stærk, hovedpine og stærke smerter i korsryggen og nedover begge ben. Disse varede til lørdag 2/9, da han om formiddagen følte sig bedre, saa han kunde gaa over gaardspladsen. Allerede ud paa eftermiddagen mærkede han, at benene ikke vilde bære ham, og om aftenen kunde han ikke gaa. Smerterne var da væsentlig over. Tilsaaes mandag ”/9. T. 380. Befinder sig noksaa vel, men kan ikke løfte benene, særlig er høire ben umuligt at bevæge. Patellarreflex ophævet paa høire ben, nedsat paa venstre. God hudfolelse. Angiver lidt vanskelighed for urinladning. %/9. Atter noget mere smerter. Lidt ødem paa læggene. Noget albumin i urinen. Han havde deltaget i tømmerflødning og gaaet stadig i vand, til ca. 8 dage før han blev syg. 29. (P. 1). Gut, 7 aar, Aurstad, Nes, Romerike, blev syg 199 med febersymptomer, hoved- pine, smerter i ryggen og nakken. 199 havde han ondt i halsen samt smerter i høire arm, der om aftenen samme dag viste sig lam. 7!/9 var der fuldstændig lamhed af skulderens og overarmens muskulatur, medens haandens og fingrenes muskulatur var paretisk. Følelsen e overalt normal. R To maaneder iforveien var den syge gut med at kjore ho til Gardermoen, hvor to til- _ feelde senere er forekommet. Paa Aurstad ligger 4 gaarde sammen i en klynge, og der er en mængde børn, som stadig tumler sammen. 30. (P. 1). Lars Aalborg, 21/2 aar, Aalborg, Eidsvold, var onsdag 2/5 om eftermiddagen sammen med sin mor i fjøset. Moren gled paa gulvet og faldt overende og fik herunder gutten under sig. Det kunde dog ikke forstaaes, at han paa nogen maade kom tilskade. Om natten begyndte han at ynke sig over smerter i maven og hovedet og var meget hed. Torsdag og fredag var tilstanden uforandret. Lørdag opdagedes det, at han ikke kunde røre venstre ben. 23/4. P. 120, t. 39.3. Hed, svedende. Lidt snue, svælget adskilligt injiceret. Venstre ben fuldstændig slapt. Reflexer mangler. Følelse god. 16 CHR. LEEGAARD. M.-N. KI. 31. (P. 1). Laurits Martinsen, 25 aar, Gardermoen, blev syg 29. Stærk hovedpine, svim- melhed, kvalme, brækning, flugtende smerter i benene. Et par dage senere indtraadte parese i begge arme og venstre ben. 7/19 var begge arme paretiske. 72/2 06 var der fremdeles stærk parese af venstre overarmsmuskulatur med atrofi af hele armen. Kunde ikke sætte sig op. Gangen vaklende. 27/g var han i besøg paa Gardermoen. 32. (P. 1). Harald Rustad, ro aar, Gjerdrum, blev syg 74/9 05. Han blev lam i benene. Han bedredes, men var fremdeles 72/12 svag, ustø og vilde ikke springe, sad helst stille. Han faldt let og maatte hjælpe til med hænderne for at komme op, hvilket dog var be- sværligt. 2/3 06 yderligere bedret, venstre ben hænger igjen, løftes høit op under gangen (steppage), og han har let for at snuble. 2 33: (P. 2). I. E., gut, 7 aar, Gjerdrum, var hanglesyg i ca. 8 dage, da han blev liggende tilsengs 79/9 med de sædvanlige symptomer, deriblandt rheumatoide smerter, saa sygdommen opfattedes som gigtfeber. 519 mærkedes lamhed i begge ben. 2/3 06 helbredet. 4. Høland. (P. Waage). 34- (P. 1). Margit Lang, 5 aar, Høland, blev syg 18/7. Feber, hovedpine, brækning. 2/; indtraadte lamhed af begge ben. Ingen patellarreflexer. Muskelatrofi optraadte senere. Hun bedredes og kunde 914 06 ved at støtte sig bevæge sig selv, men var paretisk. 35 (P. 1. 4). Johan Haaby, 20 aar, boede 5 minutters vei fra Lang, havde for syg- dommens indtræden anstrængende arbeide med tømmerflødning, hvorunder han var udsat for kulde og væde. Sig blev han syg og gik tilsengs om eftermiddagen. Feber, hovedpine, brydninger, en enkelt brækning, smerter i korsryggen, stivhed i nakken. Urolig. Sov daarlig. 1/g først lamhed i benene, saa i armene. 1 t. 38.8. Puls hurtig. Fuldstændig lamhed af krop og lemmer. Løfter kun hovedet fra puden. Ophævede patellarreflexer. Talebesvær, stærk aandenød, obstruktion, retention af urinen. 13/3 døde han med fuld bevidsthed. Sidste dag laa han urørlig i sengen. Smaalenenes amt. 6. Eidsberg. (C. A. Randers). 36. (P. 2). Klara Glaus, 3 aar, Dammen ved Fossum bro, Eidsberg (paa grændsen af Spydeberg) frøs dygtig lørdag 99 og blev syg søndag med feber, hovedpine, brækninger og diarrhoe. Symptomerne bedredes, men søndag 8/19 mærkede moderen, at barnet havde vanskelig for at staa og gaa og ikke kunde reise sig fra siddende stilling uden ved hjælp af armene. 12/19 stivt blik, nogen skjelen indad, som det synes især paa høire vie, gaar vaklende, benene slaar om hverandre, og hun falder let. Reiser sig fremdeles fra siddende stilling med armene. Moderen mener, at ogsaa armene er svagere end før. Udflod fra næsen. Ellers frisk, og fremdeles løs afføring. 3/1; frisk. 1908. No. 11. DEN AKUTE POLIOMYELIT I NORGE. 17 7. Moss. (L. Krag-Torp). . 37: (P. x). Oskar Antonsen Grina, 31 aar, blev */; vaad, frøs og fik smerter i ryg og lemmer. Han gik saaledes hanglesyg henved en uge. 94 skulde han lede sin hest fra havnegangen ind i stalden. Herunder mærkede han, at han ikke magtede at holde tøilen med høire haand. Med venstre haand klarede han det. Han gik da tilsengs. ®1/7 forsøgte han at gaa paa privetet, men maatte sætte sig paa en tømmerhaug nede i gaarden, da benene ikke vilde bære ham, og han maatte hjælpes ind i sengen. lig klagede han over smerter i ryggen og siderne samt begge ben, tildels ogsaa i armene, især høire. Begge ben betydelig paretiske, ingen patellarreflex, haandtrykket paa begge sider meget daarligt, særlig paa venstre. Følelsen god. P. 150. T. 37.5. 1/8. Smerterne vedvarer. Haandtrykket fremdeles svagt. Den eneste bevægelse, han “kan gjøre med venstre ben, er bøining i hofteleddet og bøining og strækning af tæerne. Høire ben kan han bevæge lidt mere. P. 112. T. 37. 2/3. Smerterne mindre. Mener selv, at lamheden bedres. P. 120. T. 36.6. 16/8. Venstre arm kan ikke hæves over horisontalstillingen. Tydelig atrofi af deltoideus. Ellers uforandret. fa NWfg. Kan staa og gaa over gulvet, naar han støtter sig til en stol. Haandtrykket noget kraftigere. Ingen smerter. Indlagdes paa Rigshospitalet 19/13 05, hvor der iagttoges udbredt parese, tildels paralyse i alle 4 lemmer med slaphed, atrofi, meget daarlig elektrisk reaktion, bevaret følelse. Med hensyn til aarsagen oplyses, at flere børn i nabolaget, paa Lundby, Grina, Kvarud o. s. v. havde sygdommen. Den første, som blev syg, var et barn fra Kristiania, som boede paa gaarden Sørli i Spydeberg. 38. (P. 1). Konrad Hansen blev syg omkring %/s. Han klagede over smerter i hovedet, maven og ,for brystet". Heftige rykninger i hovedet, i armene og benene, ledsaget af stærke smerter. 16/3. Paralyse af venstre arm og begge ben. Sensoriet frit. Heftige smerter, skrig og uro. Lumbalpunktion. Efter denne lumbalpunktion holdt smerter og rykninger op. Patienten søvnede og vaagnede fri for smerter. Venstre arm kan endog bevæges frit. Begge ben fremdeles paretiske, høire ben mest. 39: (P. 1). Alf Bjerke, 6 aar, Sundby, blev syz i første uge af august. Han blev lammet i begge ben. /3 begge ben fremdeles slappe. Atrofi. Ingen smerter. l/9. Kan gaa, maar han holder sig fast i bordet og stolen, vil dog helst krybe. 9. Gaar paa gulvet — uden hjælp, men med besvær. Især høire laar og læg atrofiske. Pes valgus er her indtraadt. Det er ogsaa senere gaaet smaat fremad. 40. (P. 3). Søsteren Asta Bjerke, 11 aar, blev syg °/s med frysninger og hovedpine. %/g var hun bedre og oppe. Saa var hun et par dage hanglesyg. °/g var hun paa skole, men kom hjem syg med frysning og hovedpine. Senere har hun ligget. T. 39.2. P. 120. Flug- tende smerter i benene. Nogen rubor i svælget. 12/4. 39.1 — 120. Patellarreflexerne idag ophævet paa begge ben. 13/3. Prikket belæg paa høire tonsille. 36.6 — 84. /g frisk. 41. (P. 1. +). Jens Sundbygrina, 2 aar, blev syg IS Varm, urolig, brækning, diarrhoe. 21/4. Begge ben paretiske, venstre arm ligesaa. Hovedet falder tilbage. Ingen patellarreflex. Stønnende aandedræt. Samme døgn kl. 4 morgen døde barnet af respirationslamhed. Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1908. No. 11. | 2 18 CHR. LEEGAARD. M.-N. Kl. 42. (P. 1). Ester Rodkleven, 11/2 aar, blev syg 18/8 Feber og obstruktion. */3. 36.6. Venstre ben paretisk, slapt. Ingen patellarreflex. 1. Gangen haltende paa venstre ben; dette er tydelig atrofisk. */12. Bedre, men vil fremdeles nødig gaa. 43: (P. 1. +). Alfred Kvarud, 11 aar, blev syg %/8 Han har gaaet meget vaad paa benene og arbeidet anstrængende med at bære torv i sommer. ?#6/$ og ?1/8 orkede han ikke at være med sine kamerater i leg, og nat til ®/g graat han for smerter i hovedet og ryggen. 9/g gik han med besvær ud, maatte hjælpes ind igjen. 30/8. P. 120. T. 39. Parese i begge ben, mest udtalt i høire. Ingen patellarreflex, ingen cremasterreflex. 1/9, Næsten paralyse af begge ben. Betydelig parese i venstre arm. Respirations- besvær. T. 37.5. Klager over store smerter i ryggen og nakken. Salivation, taareflod, røde conjunctive. 2/9. T. 37.2. P. 80. Incontinentia alvi siden igaar. Urinladningen sen og besværet. Bevæger venstre arm lidt mere end igaar. Tibialisgebetet gir ogsaa lidt be- vægelse aktivt. Ved induktionsstrøm faaes en liden, træg kontraktion fra mn. peroneus. Lumbalpunktion. Henved 20 kbem. cerebro-spinalvædske. Respirationsbesværet aftog ikke. Døde samme aften. 44. (P. 2). Henry Hattevig, 13 aar, blev syg %8/g. Feber, hovedpine, smerter i høire side. 1/9. Kan ikke staa paa benene, ingen patellarreflexer. Han bedredes, men blev i novbr. frem- deles snart træt og havde ondt for at ,faa benene med sig". Nogen atrofi syntes da ogsaa at være tilstede. Fremdeles daarlige reflexer. 8. Sarpsborg. (C. A. Borch, H. Løken, N. M. Nilsen, M. Opsand). 45: (P. 2). Olaf Martinsen, 31/4 aar, Brevig, broder til 37 og 38, blev den 11/6 pludselig daarlig med hovedpine og delirier. Det varede i 2 dage, saa var han igjen oven senge, men nervøs og grætten. Nat til 16/7 fik han igjen hovedpine, efterat han den foregaaende dag havde været døsig og søvnig. P. 132. T. 38.5. 19/7. T. 37. Parese i benene; naar han gaar, sjangler han som en fuld mand. Ingen nakkestivhed. I løbet af 14 dage svandt alle symptomer. 46. (P. 3). Hans Martinsen, 6 aar, Brevig, fik 15/; hovedpine, brækning, uro med smerter i ryg og nakke. Puls 132. T. 38.2. 19/7 frisk. 47. (P. 3). Nils Martinsen, 1 aar, Brevig, 16/7. Syg idag, noget dosig. P. 140. T. 38. Belagt tunge; ellers intet at bemærke. 45—47 er søskende. 48. (P. 1. }). Th. Brevigs søn, Karl Brevig, 43/4 aar, husmandspladsen Brevig under Thorsø herregaard, var tirsdag "4/7 med paa fisketur barhovedet. Det blæste lidt. I baaden be: gyndte han at klage over hovedpine og frysning. Da han kom hjem, begyndte han at brække sig, fik stærke smerter og var urolig om natten. Onsdag begyndte han at faa vanskeligt for at staa og gaa, klagede over meget stærk hovedpine, var ganske stiv i nakken og holdt hovedet stærkt bagoverbøiet. Torsdag kunde han ikke røre hverken arme eller ben og urinen gik i sengen. Fredag og lørdag var pulsen næsten ufølbar, og han døde lørdag 16/7, a 1908. No. 11. DEN AKUTE POLIOMYELIT I NORGE. 19 49. (P. 1. t). Th. Brevigs datter Signe, 6 aar, søster til no. 48 sammesteds, begyndte torsdag 13/, at blive dosig og sovnig. Klagede over smerter i hovedet samt i bryst og mave. Ansigtet var meget injiceret, gjentagne brækninger, var urolig, opisthotonus. Ingen lammelser, før hun i løbet af lørdagen begyndte at blive pulsløs og der kom stærk svedning. Døde 16/, i coma. Et par dage efterat disse var døde, optraadte paa nabopladsen (ca. 40 meters afstand) en febril sygdom, som forløb heldig hos alle, men som mindede meget om de to døde. 50. (P. 3). Axel Brevig, 2 aar, broder til no. 49, blev syg 16/7, lidt stiv i nakken, skriger, naar hovedet bøies. T. 38.5. 18/7 frisk. 51. (P.1 +). Klara Langvig, 71/2 aar, fik 4/g hovedpine, og den følgende dag gik hun tilsengs. Og. Smerter ved berørelse, kunde hverken staa eller gaa, men dog bevæge lemmerne i sengen. ?/g var benene aldeles lamme, armene kunde hun røre lidt. Der var nogen besvær ved aandedrættet. 75/9 fik hun et anfald af aandenød, som gik over, men 3/19 fik hun et nyt lignende, hvorunder hun døde. 52. (P. 1). Hans Hauge, 27 aar, Hauge i Time, blev syg 4/g med febersymptomer, hoved- pine og ubestemte smerter. Mandag 7/g optraadte pludselig lamhed af venstre ben. 10/g stærkere smerter i ryggen. 4/9. Slæber stærkt paa venstre ben, patellarreflexer svækkede. 53: (P. 1. 7). Ole Målen, 25 aar, arbeider ved Borregaard, følte sig 10—12 dage uvel med febersymptomer, smerter i lemmerne, lidt hovedpine og i de sidste dage et par løse afføringer. De første dage lidt saarhed i halsen. 17/8 p. go, t. 38.2. 19/3 var pulsen blød og uregelmæssig, t. 37.8, høire arm paretisk, talen lidt utydelig, kunde kun med besvær lukke munden, besværet expektoration. Patellarreflexer svage. Vg. Høire arm næsten lammet, underkjæven hænger slapt ned, kan ikke faa noget slim op, stærk raslen over begge lunger. Har ingen smerter. Aandenød. Sensoriet klart. Knæreflexerne næsten svundne. P, 56—90. T. 37.5. Han døde ?1/g under tiltagende aandenød med fuld bevidsthed. 54- (P. 2). Edvard Grythe, 28 aar, Sarpsborg, fik torsdag 17/8 under arbeide stærke ryg- smerter og den følgende dag feber og hovedpine, saa han maatte holde sengen. Lørdag svandt rygsmerterne. Søndag fik han smerter i venstre laar og leg, derpaa i høire. Han gik alligevel paa arbeide, men benene vilde ikke som før bære ham, og han brugte lang tid til at komme frem og tilbage. Lørdag 2/8 fik han diarrhoe, og senere har han ligget. Smer- terne holdt sig uforandrede. 2/9. Gangen ustø, bredsporet, har ondt for at gjøre vendinger. Paastod selv, at han ingen magt har i næverne. P. 76. T. 36.8. Senere fuldstændig frisk. 55: (P. 1. +). Simen Tanger, 37 aar, Furuholmen i Varteig, kom hjem om morgenen onsdag den %/3 efter 12 timers anstrængende roning. Ud paa eftermiddagen frysning. Vaagnede efter urolig nat °1/g med svære rygsmerter, udstraalende i begge laar, kunde om formiddagen ikke staa paa benene og blev om eftermiddagen helt lam i dem. 1J9. P. 96. T. 38.7. Begge ben lamme, ingen reflexer. 2/9. Døde under lamhed af respirationsmusklerne. 56. (Csm. +). Margit, 4 aar, Sarpsborg. Faderen har lungetuberkulose. Blev syg %/9 med smerter i benene. %/9. Gjentagne krampeanfald i begge ben, som hun trak op under sig. 20 CHR. LEEGAARD. M.-N. KI. Et par brækninger. Puls 110. T. 39. l/9. Ingen kramper eller lamhed, fremdeles smerter i ryg og nakken. T. 30. 199 bedre. 189 paany hyppige brækninger og hovedpine. Hun døde 19/9, som det berettes, ved fuld bevidsthed. 57- (P. 1). Aslaug Kristensen, 1/2 aar, Torp i Borge, havde et par dage været grætten og urolig, da det den ?/jo bemærkedes, at barnet ikke paa vanlig maade kunde sætte benene under sig. Neste dag var venstre ben fuldstændig lammet, medens høire var uskadt. 6/19 ingen forandring i tilstanden. Senere noget bedret. 58. (Csm. +). Hans Johansen, 15 aar, Sarpsborg, klagede 15/19 over hovedpine. 3/19 bleg og mat. P. 64. T. 36.7. 26/10 p. 50, t. 37.5. Mere og mere træt, af og til en brækning. Søvnig. 9/19. P. 50, t. 38.5. Tildels uden bevidsthed, smerter i hoved og ryg. Hovedet trukket bagover, ømhed i nakken og nedover ryggen, urinen gaar i sengen. Venstre arm og ben lammet, følelsen bevaret. 1/ıı p. 54, t. 38.3. Bevidstløs. #11. Coma, p. 60. t. 37-5- Døde 6/1. 59: (P. 2). Adolf Olavesen, 29 aar, Sannesund, blev syg 1/13 med feber og ondt i halsen. Næste dag smerter i benene og over brystet. */ı2 kunde han kun med vanskelighed bevæge sig, og særlig slæbte han høire ben. Nedsat senereflex. Senere fuldstændig frisk. 9. Hvaler. (H. Scharffenberg). 60. (P. 1). Jens Lommerud, 16 aar, Ødemark, fik 54 pludselig stærk hovedpine, nakke- smerter, pirring i benene og blev samme dag svag i begge ben. Næste morgen var han fuldstændig lam i høire ben og stærkt paretisk i venstre. Han indlagdes paa Rigshospitalet 10/, og var fremdeles ved aarets udgang paralytisk i begge ben med slap, atrofisk muskulatur, ophævede reflexer og god følelse. 61. (P. 2). Brynild Nysterud, 27 aar, broder til foregaaende, blev syg %/;5 efter et kort ildebefindende med nakkesmerter, svælgnings- og talebesvær, senere ogsaa parese af benene, saa han §/; ikke kunde staa. 5. Hoiresidig facialislamhed af de nederste grene, ikke af orbicularis oculi. Han bedredes efterhaanden og er senere frisk. Buskerud amt. 13. Modum. (Løvig, Saxlund). 62. (P. 1. 7). Gut, 17 aar, gaarden Ørgenviken, Krødsherred, fik den 7/4 om aftenen et frostanfald med febersymptomer, hovedpine samt smerter i ryg og lemmer. De paafølgende dage udviklede der sig en fuldstændig paralyse af alle extremiteter, der ligesom kroppen var meget slappe. Den sidste dag led han af urinretention. Han døde 1/4 under fuld bevidsthed. Det oplystes, at han, lige før han blev syg, havde været overstadig drukken og havde sovet ude paa marken om natten. 63. (P. 1. f). Gut, 8 aar, Ormerud, 5—6 hundrede meter fra Ørgenviken (No. 62), blev syg den P/; om eftermiddagen efter at have baaret en yngre broder op nogle meget bratte à 1908. No. 11. DEN AKUTE POLIOMYELIT I NORGE. 21 bakker til huset. Han maatte strax gaa tilsengs. Ved lægens besog den %/; var han helt À lammet i venstre ben. Høire kunde han derimod bevæge. Begge arme var paretiske. Han var om for tryk over halshvirvlerne. Han havde noksaa stærke smerter i lemmerne, havde | hovedpine, men var ved fuld bevidsthed. Han døde /;. | 64. (P. 1). Olaf Dahl, 9 aar, Slaatta i Krodsherred, blev syg 25. Feber, hovedpine, træthed. 2%/, lammedes pludselig høire ben, og venstre ben blev paretisk. Patellarreflexer ophævedes. Der indtraadte senere nogen atrofi. ste sygdomsdag var der urinretention. Han bedredes efterhaanden, saa han kunde begynde at gaa efter 2 maaneders forlob. Ved aarets udgang var der dog fremdeles parese og atrofi. 2—3 dage før han blev syg, havde han gaaet barbenet paa vaad og kold mark. An- toges smittet fra Ormerud. 65. (P. 3). Broderen Ingvald, 7 aar, Slaatta i Krødsherred, blev syg 2%/;. Feber, nakkestivhed. Der indtraadte ingen lamhed. Han laa tilsengs i 7 uger og var slap i benene, da han kom op, men er senere fuldstændig frisk. Havde ligeledes barbenet gaaet paa vaad mark og vadet i koldt vand. Antages smittet R fra Ormerud. B 66. (P. 3). Ragna Fosberg, 2 aar, Slaatta, blev syg 2"/; med feber, stivhed i nakke og ryg. Der indtraadte ingen lamhed. Barnet laa tilsengs en uges tid og blev saa frisk. Bor i samme hus som de to foregaaende. 4 67» (P. 2). Eivind Isaksen, 7 aar, Enderud i Krødsherred, blev syg 2/g 05 med feber og nakkestivhed. 3/4 optraadte svag parese i venstre ben. Laa tilsengs 2 uger og blev der- paa frisk. Antages maaske smittet fra Slaatta eller Ormerud. 68. (P. 3). Emil Isaksen, 9 aar, Enderud, blev syg 2/, med feber og nakkestivhed. Laa en uges tid og blev derpaa frisk. Antagelig smittet fra Slaatta eller Ormerud. 60. (P. 2). Hans Althe, 33 aar, nordre Eker, blev syg 7/9 med ildebefindende, feber, ryg- smerter. Dette bedredes snart, og da han ll/y vilde staa op, mærkede han, at benene var Svage. Armene, især venstre, var heller ikke helt bra. Lidt træg urinladning. Indlagdes paa Rigshospitalet 911, var da paretisk i begge ben, kunde dog gaa. Benene var slappe og _tynde, patellarreflexer manglede, følelsen var god. Han udskreves 30/19, idet han vilde | di at optage sit arbeide som lærer. 14. Nes. (Saxlund, Sundt). 70. (Csm. +). Gut, blev syg 14/a med svær hovedpine og rygsmerter, som var meget heftige. Han blev snart soporøs, urinretention, uvilkaarlig afgang af fæces. T. under normen. P. 60-.70. Døde komatøs 17/9. Opfattet som cerebrospinalmeningit. ql. (P. 1). Ragnvald Moen, 4 aar, Moen i Flaa, begyndte 1/3 at klage over hovedpine og tørst; dagen efter frøs han, brækkede sig og fik nakkekrampe. l4/3 lamhed i høire haands 22 CHR. LEEGAARD. M.-N. Kl, fingre, og 16/3 blev han fuldstændig lam i begge arme og ben. Samtidig afgik urin og fæces i sengen. Efter 8 dage svandt feberen. Efter 11/93 maaned bedredes han efterhaanden. Indlagdes 2/, paa Rigshospitalet. Armene var da gode og gutten forøvrig frisk, men begge ben var komplet lamme, slappe, atrofiske med ophævede senereflexer og god følelse. Heri var der ved aarets udgang ingen forandring. Moen ligger ca. 200 m. fra Braaten. 72. (P. 1). Gunbjorg Myhrvad, 18 aar, Frydenlund ved Leknes i Flaa, fik 13/3 ondt i hovedet og feber. Bedredes i løbet af 4 dage og følte sig noksaa vel. ?1/3 fik hun stærke smerter i korsryggen, og samme dag blev hun lam i begge ben. Hun indlagdes paa Rigshospitalet 20/;, var da betydelig paretisk i begge ben, slap, atrofisk muskulatur, ophævede senereflexer, god følelse. Hun bedredes efterhaanden og kunde ved aarets udgang saavidt gaa. 73: (P. 2). Inga Braaten, 10 aar, søster til 74, Braaten i Flaa, blev syg 4/3 med frysning og andre febersymptomer, stivhed og smerter i nakken og ryggen. 193 indtraadte lamhed af begge ben. Skal senere være bleven frisk. Hun havde samme dag, hun blev syg, siddet vaad paa fødderne hele skoletiden. 74: (P. 1). Johan Braaten, 15 aar, broder til 73, Braaten i Flaa, blev syg 16/3 med frysning, hede, hovedpine, brækning, nakkestivhed. 18/3 parese af høire arm, som dog efterhaanden bedredes betydelig. 75: (P. 3). En smaagut fra nabogaarden Sønsteby, lidt længere nord, havde nogle dage i forveien havt febersymptomer og nakkestivhed, men var 78/3 bra. 76. (P. 1). Truls Sønsteby, 6 aar, Sønsteby i Flaa, blev syg ”/3. Feber, nakkestivhed, hovedpine. 26/3 indtraadte parese af høire ben, laarmuskulaturen og gluteerne, som efter 2 maaneders forløb fremdeles var tilstede. Ophævet senereflex, atrofi. 71: (P. 2). Randi Olsdatter, 18 aar, i samme hus som foregaaende, fik 26/3 febersymptomer med lidt hovedpine, nakkestivhed og rygsmerter, stivhed i arme og ben samt smerter i disse. 31/3 bemærkedes svaghed i venstre arm, hvilket varede en uge. Hun blev senere frisk. 78. (P. 1). Lars Udhallen, 26 aar, Gol, havde H/g havt hovedpine og følt sig daarlig. Deltog dog samme dag i en ligfærd paa en nabogaard. Følgende dag reiste han fremdeles daarlig til Gulsvig efter les, 10—12 mil. Kommen hjem 18—19 juni. stiv i nakken, havde hovedpine, var mat og døsig. 19/56 bedre, men smerter over hofterne. 2/4 ,lam i høire fod“, han „sank sammen“. */g var han afebril, paretisk i begge ben, mest i høire, som næsten er paralytisk, ophævede patellarreflexer. Indlagt ‘/j9 paa sygehus i Gol, kunde da gaa med stol i den ene og stok i den anden haand, men var fremdeles ved udgangen af novbr. meget daarlig. Stærk atrofi 79- (P. 1). Margit Loviken, 33/4 aar, havde sammen med moderen ligget hele sommeren paa en ensomt beliggende langsæter uden kommunikation med andre mennesker. %/g flyttede de herfra til hjemsæteren, og barnet var da fuldstændig friskt. Der blev lagt nyt friskt, muligens lidt fugtigt hø i sengen. Næste morgen efter en rolig nat mærkede moderen under paaklædningen, at barnet ikke kunde røre benene. I de følgende 5—6 dage klagede barnet over smerter i benene og vilde ikke have klæder over. Hun tørstede noget og tabte appe- titen. Blev efter en uges forløb frisk, men benene var fremdeles lamme. 9/g konstateredes Å 1908. No. 11. DEN AKUTE POLIOMYELIT I NORGE. 23 total lamhed af begge ben fra sædet til fodbladet. Tæerne kunde bevæges. Muskulaturen var slap, alle reflexer ophævedes, følelsen usvækket. En 11/93 aar gl. søster var frisk. 80. (P. 1). Thora Sandem, 21 aar, Nes, Hallingdal, bor 3 km. længere nord end nr. 79. 5/g gik hun frisk og rask til en fjeldgaard, ca. 3 kvarters gang, særdeles brat og anstrængende vei. Hun overnattede der; det var noget koldt, men hun frøs ikke. Dagen efter gik hun hjem, var sved og varm efter turen, byttede undertøi og gik saa ned for at rispe løv. Hun blev svært varm, fik tørst, hovedpine og ondt i ryggen. 7/9 fik hun en angina paa venstre side og følte sig syg. %/9 fremdeles ondt i halsen, tørstede og var varm. ”/9—ll/9 var hun bra igjen og ude. 12 om morgenen atter ussel med hovedpine. Ved middagstid fik hun frostanfald, hovedpine, hede, tørst, rygsmerter, nakkestivhed, smerter i benene. Om natten stærk sved. '4/) om morgenen mærkede hun, at benene ikke vilde bære hende, saa hun maatte støtte sig til en stol Hun bedredes og der fandtes den 1/59 puls og temperatur normale. I halsen intet abnormt. Let parese af venstre ben som en følelse af svaghed, svær af høire ben, som ikke kan løftes fra underlaget, ikke bevæges i knæet, medens be- vægelserne af fod og tæer er gode. Slap muskulatur, ophævede reflexer, god følelse. Lidt stivhed i nakken og smerter i ryggens nederste del. 81. (P. 3). Søster til nr. 82, Kari, 12 aar, havde, lige før broderen blev syg, hovedpine, rygsmerter, nakkestivhed, hyppige brækninger. 4/10 frisk. 82. (P. 1). Herbrand E. Huso, 16 aar, Hemsedal, følte */9 smerter i venstre laar. De to følgende dage vek i begge ben. Kunde %/g ikke staa paa venstre ben, 78/9 hovedpine og nakkestivhed. 4/59 paralyse af begge ben, ophævede patellarreflexer. En smule nedsat følelse over venstre laar. Laa paa Gols sygehus fra 31/19 til 28/13, da der fremdeles var ud- bredt lamhed. Angiver anstrængelse som leilighedsaarsag. 83. (P. 2). Jakob Dækko, 12 aar, Grøndalen i Hemsedal, nabogaard til 86, fik 27/5 hovedpine og stivhed i nakken, feber, flere brækninger, ondt i ryggen samt smerter i venstre arm og høire ben. Han følte sig vek i disse lemmer og kunde ikke staa. 199 gaar han godt, men muskelkraften i nævnte lemmer er adskillig nedsat. Patellarreflex ophævet. Folel- sen god, En uge før havde en 3 aars gut i huset feber, hovedpine og smerter i høire fod. 84. (P. 2). Anders Viljugrein, 23 aar, Hemsedal, fik 2/y feber, hovedpine, nakkestivhed, senere flere brækninger og smerter i benene. Laa 8 dage, var dog tildels oppe, men var vek og kunde vanskelig staa paa benene. 16/55. Gaar nu godt. Patellarreflex svag, følelsen god. I samme hus har flere børn samtidig været »forkjolet«. Paa samme gaard bor en familie med 8 born. En maaned tidligere var 3 af disse samtidig syge, Kari, 17 aar, i 2 dage med svær hovedpine, især i nakken, Ambjørg, 10 aar, 1 dag hovedpine, lidt hoste, smerter i fødderne, og Karoline, 3 aar, hovedpine 1 dag samt et krampeanfaid, Nogle uger senere i (i novbr.) blev hele barneflokken (8 i tallet) samt faderen paa gaarden Viljugrein, hvor i septbr. 3 af børnene havde let poliomyelit, syge i angina. En af disse fik derefter en akut rheumatisme med smerter, uden hævelse, i forskjellige led, stivhed og ømhed i benene, Kunde ikke staa paa dem. Hun var frisk i 8 dage, fik saa en venstresidig krupøs pnevmoni. I rekonvalescentsen fik hun en endo- og perikardit, som endte dødelig efter 8—14 dage. Paa denne tid indsygnede ogsaa en ældre broder i rheumatismus acutus, 24 CHR. LEEGAARD. M.-N. Kl. 85. (P. 3). Anne Haugen, 10 aar, Hemsedal, havde ondt for at svælge og fik 9/9 svær hovedpine og rygsmerter samt smerter i venstre arm og laar. Et par brækninger. 16/40 feberfri, fremdeles nogen hovedpine. Partellarreflex meget livlig. 86. (P. 1. f Ole Dækko, Grøndalen, 18 aar, Hemsedal, bor meget isoleret, ca. 10 km. fra de foregaaende, nabogaard til 83. 4/19 om middagen pludselig svær hovedpine, ryg- smerter, nakkestivhed. Om natten 2 brækninger. ®/jo kunde han ikke staa paa benene, og begge arme var ganske lamme. Stærkt hed og varm. Døde 6/59. Han havde, lige før han blev syg, været i bygden. 87. (P. 3). Ole Hulebak, 16 aar, Hemsedal, blev syg 13/19 med hovedpine, nakkestivhed, smerter i benene, en brækning. 199 afebril, fremdeles smerter, øget patellarreflex, god følelse. 88. (P. 3). Hans fader angav 1/jo, at han i de sidste dage havde havt nogen hovedpine, stivhed i nakken samt smerter i høire lyske. 19/19 frisk. 80. (P. 3). Gut, 11 aar, paa gaarden Tuv i Hemsedal, nærmeste nabogaard til Viljugrein, fik 22/jo smerter i høire laar og 76/19 i venstre laar. Derpaa smerter i begge knæ- og ankelled samt stærk hyperæsthesi over hele kroppen. Nogen hævelse i leddene og smerter ved be- vægelser. Var febril en uges tid. Tilfældet opfattedes som en akut rheumatisme, men sammenholdt med de øvrige tilfælde paa stedet medgives muligheden af en abortiv poliomyelit. 90. (P. 1. 7). Ivar A. Anfinhaugen af Hemsedal, 29 aar, var fra 4/19 til 99 paa sæteren og kjørte bjælker. ?27/jo klagede han over kvalme og hovedpine, var forkjølet og hostede. 28/19 kjørte han paa skogen efter et las ved, fik senere paa dagen et frostanfald og et lignende næste dag. Nat til 2/59 svær hovedpine, især over panden. ” /10 Smerter i høire ben. Høire fod vilde ikke bære ham, da ham samme dag var sidste tur ude. 90/j9 smerter og stivhed ogsaa i venstre ben. Følelsen var bevaret. Fuld bevidsthed, til han døde samme dag kl. 11 om aftenen, som det antoges af respirationslamhed. 15. Aal, (H. Bruun). OL. (P. 2). Mand, K. H., 32 aar, Ustedalen, fik 27/11 ondt i ryggen og var de følgende dage paa kjøring. 1/52 svigtede venstre ben, og han havde smerter i hofte og knæ. 4/19 var venstre ben lammet, kun foden bevægedes noget. Lidt effusion i knæleddet. God følelse. Senere risk. Sled 27/11 til 90/14 meget ondt under kjøring i surt veir. Jarlsberg og Larviks amt. 19. Hof. (A. Bjerknes). 92. (P. 1). Gut, 12 aar, Strømmen i nærheden af Svelvik, blev syg ll/g efter at have vadet i en elv hele dagen. Han fik først hovedpine, senere paa aftenen smerter i nakken og ryggen og havde antagelig feber. Allerede den 13/3 var han bedre og igjen oppe, havde å 1908. No. 11. DEN AKUTE POLIOMYELIT I NORGE. 25 kun lidt hovedpine. Den H/g følte han sig omtrent frisk og gik efter kjorene paa en havne- gang og græd, fordi han ikke fik lov til at gaa til skoven for at plukke bær. Han blev syg igjen den 15/8 og blev nu liggende. Den l7/g havde han stærk hovedpine, havde smerter i nakke, ryg og hofter og laa med bagoverbøiet hoved. Lidt ømhed for tryk over rygsøilen i lændedelen. Lidt herpes ved venstre mundvig. T. 38.4. Kunde saavidt staa paa benene, men havde en gang ved forsøg faldt overende. 13 t. 37.1. Kun lidt ondt i korsryggen 2 og høire hofte. Høire ben tungt som bly. /s. Feberfri. Kan ikke løfte høire ben i sengen og heller ikke læg og fod ved understøttelse under knæet, men kan staa paa benene. Hedemarkens amt. 21. Solør og Odalen. (Ansteensen, A. Arnesen, E. Boye, Lunderbye, Schjervheim). 93: (P. 1). Oskar Larsen Lund, 6 aar, Lund i Nordre Odalen, blev syg 11/5 med uro, delirier, sved, opkastning og smerter i hoved og ryg. 13/; lammedes venstre ben og tildels krop- muskulaturen. Atrofi indtraadte senere. Ophævet knæreflex, god følelse. Indlagdes paa Diakonhjemmet. I september fremdeles lamhed af venstre ben med atrofi. 94. (P. 1). Ole Olsen Lovberget, 20 aar, broder til 95, Brandval, blev syg midt i august med let feber, smerter i hoved, nakke og ryg, og høire knæ blev stivt, ømt og smertende. 7 dage senere var der her ledsvulst og stærk ømhed. Det lignede en akut rheumatisme. 3 uger senere var høire ben lammet, venstre mindre kraftigt. Patellarreflex manglede paa høire, var daarlig paa venstre ben, tydelig atrofi. I begyndelsen af november fremdeles lamhed med atrofi af høire ben, gaar med stok og stol. 95- (P. 1. t). Morten Olsen Lovberget, 22 aar, broder til 94, blev syg en uge efter sin broder. Da legen saa ham 4 dage senere, var arme og ben lamme, der var nakkestivhed, svælglammelse og urinretention. Han døde faa timer senere. 96. (P. 1. +). Inga Torstensen Moen, 9 aar, fik 14/9 feber med brækning, 15/9 stærk diarrhoe. Hovedet trukket bagover. Smerter i nakke og ryg. Urolig. 16/5 om natten ophørte diarrhoen; om morgenen kunde hun ikke løfte benene. 15/5 konstateredes lamhed af begge ben; dog kunde tæerne og foden bevæges ganske svagt. P. 120. T. 30.8. 18/9 kunde hun ikke be- væge nogen af overarmene; underarm og haand kunde hun løfte. Døde senere. 97- (P. 1. f). Sofie Rønningen, 9 aar, klagede 2/9 over ondt i hovedet. Barnet havde feber og var uroligt om natten. */9 bemærkedes det, at der var noget iveien med høire ben, og der iagttoges da af legen lamhed af dette ben med ophævet patellarreflex. P. 120. T. 37.7. 2/9 lammedes venstre ben og 21/9 høire underarm. Armen blev i sin helhed fuldstændig paralytisk. Venstre arm gik ganske fri. T. var i de sidste dage om aftenen 37.1, om mor- genen 36.4. Pulsen sidste dag 140. Var den hele tid fuldt bevidst, kun uklar en enkelt gang samt de sidste timer før døden. En broder hentede 1/5 et par sko i Ingas hjem (96). 98: (P. 1). Pige, 3 aar, Sletbakken, sammesteds som 99, fik efter opgivende 7/19 frost- anfald med paafølgende hovedpine og nakkestivhed. Følgende dag var nakkestivheden borte. T. 39 og 1/50 tilsyneladende frisk. I løbet af de folgende 8 dage udviklede der sig en venstresidig ansigtslammelse. 26 CHR. LEEGAARD. M.-N. Kl. 99. (P. 1). Pauline Sletbakken, 18 aar, blev pludselig syg 1/19 med frostanfald, hovedpine, nakkestivhed, rygsmerter. Dette varede til 16/56, da hun følte sig frisk, men armene kunde ikke bevæges i skulderleddet, og venstre ben kunde ikke løftes fra underlaget. 19/19 var hun feberfri. Overarmene mangler bevægelser bagud og udad, kan med besvær føres fremad. Venstre ben betydelig paretisk. Reflexerne synes normale, følelsen normal. 22. Hedemarken. (Ansteensen, K. Løken, Røise, Tobiassen, Wergeland). 100. (P. 1). Ludv. Kristiansens datter, 6 mdr., gaarden Opsæteie i Valset præstegjæld (annex til Romedal), Hedemarken, blev syg ?/9 05, idet hun uden forudgaaende mærkbar sygdom pludselig blev lam i arm og ben paa høire side. 7/1 ubetydelig atrofi, musklerne slappe, senereflex ophævet, følelsen god. Høire arm betydelig bedret, benet fremdeles lammet. IOI. (P. 1). Marie Rasen, 19 aar, Romedal, blev %/9 gjennemvaad og frøs stærkt hele dagen under arbeide ude. 1/19 urolig søvn og hovedpine. ”/i9 om morgenen var benene ustø og blev slappere i løbet af næste dag. Blev fuldstændig lam i hele høire ben, og paa venstre ben lammedes laarmusklerne helt, læggens og fodens muskulatur let. Kunde ikke reise sig op i sengen. Ophævede reflexer, god følelse. Senere iagttoges omtrent fuldstændig lamhed af begge ben med atrofi. 102. (P. 2). Konrad Johansen, 21/2 aar, Langseth i Romedal. Forældrene lagde mærke til, at han ca. 5/59 snublede under gang og lidt senere ikke kunde gaa. 12/19 konstateredes en lamhed af venstre bens extensorer. Knæreflex manglede, følelsen god. Nogle dage senere bedredes barnet, og det skal være bleven fuldstændig friskt. 103. (P. 2). Brynhild Simensen, 14 mdr., Haagenrud, Romedal, blev syg 190 med hede- togter og en enkelt brækning. 14/j9 vilde barnet nødig gaa; det satte under forsøg venstre ben udover. Der var tydelig slaphed i fodens og læggens muskler. 14 dage senere mær- kedes atrofi. Knæreflex nedsat, god følelse. I november bedredes hun og er senere frisk. Bor 1 kilom. fra 102. 104. (P. 3). Paa samme gaard var en 3 aars gut samtidig syg med lette febersymptomer, hovedpine og en enkelt brækning uden lamhed. 105. (P. 1). Gut, 5 aar, Krogengen pr. Moelven, Ringsaker, blev syg %/y1 med feber (t. 37-8), smerter i lemmerne og nakken, voldsom slimafsondring fra nese og svælg samt aandenød. ?/14 venstre arm lammet ellers uforandret. °/;; lamheden uforandret, ellers bedre; har vanskelig for at svælge. 106. (Enc.). Helga Kvarbergseie, 2 aar, blev syg 78/4; med sovnighed, brækninger, og om natten indtraadte konvulsioner, der varede i flere timer. P. 160. T. 30.9. 39/34 paralyse i venstre legemshalvdel og fremdeles rykninger sammesteds. P. 150. T. 39.1. 3/19. Lammedes komplet. Følelsen god. Fremdeles smaa rykninger i venstre mundvig. Bevidstheden be- gynder at vende tilbage. P. 112. T. 36.8. 19 helt bevidst. Lamheden i bedring. P. 112. T. 36.3. De første dage var der forstoppelse, senere diarrhoe. Opfattedes som en poliomyelit. For 3—4 uger siden havde alle i huset angina, der ogsaa var udbredt i husene omkring. 23. Søndre Østerdalen, (Karud). 107. (P. 3). Petter Storholtets søn, 5 aar, Storholtet (paa vestsiden af Glommen, i Hof, Solør), Søndre Østerdalen, blev syg %/; 05 med feber, hovedpine, nakkestivhed, brækning, smerter, lidt angina. Fantaserede. Ingen lamhed. Blev frisk. 1908. No. 11. DEN AKUTE POLIOMYELIT I NORGE. 27 108. (P. 3). Broder }il 107, 7 aar, blev syg %/; paa samme maade. Han helbrededes. Typisk tilfælde af poliomyelit optraadte i juni 1904 hos en 3-aarig broder af disse to. 100. (P. 2). Henrik Holtet, 4 aar, Holtet, paa vestsiden af Glommen, Hof, Solør, blev syg 644 med feber; hovedpine, brækning, nakkestivhed, ømhed i ryggen, tør hoste. 16/1 optraadte der parese af høire ben i peroneusomraadet. Nedsat senereflex, god følelse. Helbrededes. I IO. pe (P. 3). Broder til foregaaende, 51/2 aar, blev syg 6/11 med ganske de samme initial- symptomer, men uden lamhed. Helbrededes. TAI (P. 3). Broder til de to foregaaende, 8 aar, blev syg 6/11 under ganske de samme initialsymptomer, kun at han desuden havde lidt diarrhoe. Ingen lamhed. Helbrededes. 24. Tryssil, (Mejlænder). 112. (P. 2). P. Erichsen, 31 aar, Tryssil, blev syg 3/9. Uden foregaaende ildebefindende lammedes han om natten, kunde ikke reise sig op i sengen og ikke staa paa benene. Lem- merne lammedes, mest hoire arm og venstre ben. Ingen feber, men folelse af nummenhed og murren i hele kroppen, især i lemmerne. Følelsen god. Bedredes. Efter 8 dage kunde han sætte sig op i sengen, efter 14 dage gik han nogle skridt med hjælp. I november kun svaghedsfølelse i høire arm og venstre ben. Senere skal han være bleven frisk, 25. Rendalen. (Oxholm, W. Wille). END: (P. 1. 4). Pige, 13 aar, øvre Rendalen, havde i en 8 dages tid været forkjølet og i 3 dage havt hovedpine, saa hun havde holdt sengen, da hun 12/; begyndte at faa aandenød, der tiltog hurtig. Kl. 12 midnat fandt lagen hende liggende med stiv, bagoverbøiet nakke, liden hurtig puls, forhøiet temperatur, meget stærk dyspnoe, ømhed for den mindste be- rørelse, især paa halshvirvlerne. Lyssky. Hun døde 2 timer senere. Tilfældet opfattet som cerebrospinalmeningit. 114. (P. 1). Johan Karlsen, 4 aar, Gunnarstuen, Messelt, blev syg *4/g med feber og ryg- smerter. 7/4 blev begge ben paretiske. Han bedredes, men 14/11 06 var venstre fod frem- deles let paretisk. 115: (P. 1). Brynhild Bergseth, 8 aar, Rendalen, blev syg sidst i august med smerter i nakke og ryg. Hun laa 3—4 dage, havde da feber, men bedredes. 8de dag vilde hun op, men kunde ikke sætte benene under sig. Hun laa nu en maaned. 12/3 06 konstateredes parese af musklerne paa høire læg. Desuden vraltede hun tilhøire. Senereflex nedsat. Lemmet koldt, atrofisk. 116. (P. 1. 7). Gina Tingstad, 16 aar, Ellevold, blev syg ca. 9/9. Feber, brækninger, smerter i hoved, nakke og ryg. 1/9 lammedes saavel over- som underextremiteterne. Senereflex ophevet. Hun døde 3/0. 117. (P. 2). Johan Iversen, 4 aar, Granvikens vogterbolig, 9 km. nordenfor Hanestad st., blev syg ”/10. Feber, nakkestivhed, rykninger, brækninger, saar i munden, obstruktion. Ca. ı uge senere indtraadte lammelse af alle fire lemmer. Han kom sig efterhaanden og var !2/; 06 frisk. 28 CHR. LEEGAARD. M.-N. KI. 118. (P. 1). Ingeborg Engebretsen, 3 aar, sammesteds, blev syg */i0. Feber, brækning, rykninger, saarhed i munden. Blev bedre, men fik atter feber og %/11 nakkestivhed, hyper- æsthesi og obstruktion i 7 dage samt urinretention i 21/ døgn. %/14 opdagedes parese af høire arm og ben. Dette sidste atrofierede. 124 06 var høire arm god, benet fremdeles paretisk. Gaar med hyperextenderet knæ og steppage. Atrofi, ingen patellarreflex. En moster, 15 aar gammel, der hele tiden har været frisk, kom til huset 2/49, Hun havde i september i Kvikne været sammen med Per Motrøens broder (nr. 385). 26. Tønset. (Oxholm, A. Øverland). I 10. (P. 1). E. Simensens datter, 1 aar, Tunheim i Tønset, fik 4/7 feber med brækning og blev nogle dage senere slap i begge ben. ”/i9 var hun fremdeles slap i høire fod. 120. (P. 1). Hans Bubak, 20 aar, Bubak, Kvikne, havde strængt arbeide ‘/7, cyklede en mils vei hurtig den følgende dag, havde 9/; en urolig nat, gik kl. 6 om morgenen fra et hus til et andet og blev kl. 8 lam i venstre ben samt lidt efter i løbet af dagen ogsaa i høire. 19/7 var han fuldstændig lam i venstre ben, høire kunde han bevæge lidt i kn, fodled og tæer. Ophævet patellarreflex, god følelse. *4/7 smerter i høire skulder og nedover armen, kunde ikke strække den fuldt ud. Nogle dage efter det samme i venstre arm. 29/7 var der nogen kontraktur i venstre overarms bøiemuskler, benene uforandrede. 121. (P. 1). Maler Halsets søn, 2 aar, Stai, fik 14/7 feber og brækning, 1/7 lamhed af venstre arm og ben og let parese af høire arm. Urinretention fra 19/7—2/7. Havde 19/7 et kløende udslet i ansigtet med rubor og enkelte papler. %0/; frisk, lamheden paa venstre side ufor- andret. Nogen deskvamation paa underarm og laar paa venstre side. Forældrene havde været i brylluppet paa Veen. Ved pintsetid i første trediedel af juni var der et tilfælde i Kvikne, 9 aars pige, lam i det ene ben. 122. (P. 1). Iver Laplands søn, 10 aar, Taraldsvang, Tønset, fik 168 ryg- og nakkesmerter, feber. 19/3 lam i venstre arm, forbigaaende urinretention. 8/1, lamhed af deltoideus og biceps. 123. (P. 1). Nils Joten, 63 aar, Tolgen, blev syg */ om aftenen efter i et par dage at have været ude og frosset. Frysning, voldsomme smerter i arme og ryg og næste dag i benene. 1/32 blev han kraftløs i armene og ?/j2 i benene. ?/9—7/12 kunde han ikke røre en finger eller taa, og hans maade at tale paa var forandret. 11/9 konstateredes komplet facialisparalyse, paralyse af overarmene, parese af underarmene og hænderne, næsten paralyse af begge ben. Hoste. Senere bedret, kan sidde oppe i en stol (1/2 06). Joten ligger i Sornaadalen, 21/ mil vest for Fæmundsøens sydende. Ingen trafik i dalen. Nils's søn kom i august hjem fra exercitie syg, hovedpine, rygsmerter, smerter i benene, halsonde. En uges tid efter hjemkomsten maatte han paa grund af slaphed i benene gaa med krykke. | I november var de fleste paa begge gaarde Joten mere eller mindre syge turvis. De fleste havde hovedpine, halsonde og hoste. En laa i pnevmoni i nabogaarden, og en havde otitis externa. Kristians amt. 27. Hadeland og Land. (E. Hoff, Jahr, Kolbjørnsen). 124. (P. 1). Sina Thomlehagen, 11 aar, Nordsinnen, Nordre Land, havde i sidste uge af juli ondt i halsen og lidt diarrhoe, var hanglesyg og maatte tilsengs 28/7 med feber, hovedpine 1908. No. 11. DEN AKUTE POLIOMYELIT I NORGE. 29 og smerter i ryg og lemmer. Efter 4 dages forlob stod hun op, men var uvel, havde kvalme, et par brækninger, kunde ikke reise sig uden hjælp, og benene vilde ikke bære hende. Desuden smerter i hele kroppen og hyperæsthesi. 3/3, Bevægelserne af fodder og tæer er normale. Strækning i høire knæled heist ufuldkommen. Hun kan ikke strække benet selv liggende. Let atrofi. Gangen er bedret, men hun snubler let og har faldt ved feiltrin, en gang ogsaa, naar hun skulde neie. Især mærkes det ved gang opad bakke. Er bedret saa betydelig, at hun nu kan gaa noksaa langt, blir dog let træt. Samtidig med Sina var flere børn i samme grænd syge paa lignende maade med feber, hovedpine, smerter i lemmerne og efterpaa slappe i knæerne og faldt let overende. Varige lamheder er ikke optraadt. 125. (P. 1). Gut, 5—6 aar, Julius Jensen Buudsnet's søn, indsygnede pludselig 29/7 med feber, sbrækninger og diarrhoe samt klage over smerte i høire poplitæa. Han laa i 8 dage, prøvede i denne tid at staa op, men kunde ikke staa paa benene. Senere begyndte han at krabbe. Ved undersøgelse %/9 var han afebril, bleg, slap. Han gik ved hjælp af stok. Under gangen slængte han høire ben frem, og naar han støttede sig paa det, knækkede det bagover i knæet. Han kunde bøie til ret vinkel i hoften. Det holdes udad roteret. Atrofi af laar og læg, ophævede patellarreflexer, god følelse, kjølig hud. Huset er omgivet af mange husmandspladse, hvor der ingen sygelighed skal have været. 126. (P. 1). Pige, 5 aar, blev pludselig syg *1/; med feber, somnolens og brækning. Næste dag tilsyneladende frisk. Hun slæbte da benene efter sig. 2/g faldt hun i dørtærskelen. De følgende dage kunde hun ikke staa uden støtte, og hun slæbte særlig høire ben langs gulvet. 7/s kunde hun kun ved hjælp af hænderne bøie høire knæ op i sengen, venstre ben var ogsaa svagt. 12/3 var der fremdeles parese tilstede. 127—130. (P. 1). Gudbr. Braaten, 18 aar, Vaslien, Nordsinnen, Nordre Land, fik 1/5 ondt i ryggen og hofterne samt hovedpine, tørst og mathed. Smerterne blev stærkere, saa han 7/9 maatte gaa tilsengs. %9 ondt i halsen, 9 mavesmerter og 1 heftige brækninger. %9 kunde han saavidt gaa over gulvet, °/y var dette umuligt, og særlig var høire ben magtesløst. 10/9 blev ogsaa armene dovne. H/9. P. 96. R. 24. T. 38.2. Nogen rodhed i svælget, intet belæg, ømme kjertler under maxillen. Haandtrykket paa begge sider betydelig nedsat. I begge albueled er flexion god, extension betydelig nedsat. Høire ben: Næsten fuldstændig lamhed af musc. ilio-psoas, quadriceps femoris og extensorerne paa læggen. Pes equinus paralyticus. V. ben: Lamhed af ilio-psoas, parese af quadriceps og fodens strækkemuskler. Paa begge sider bøies tæerne godt, strækkes daarlig. Ingen paaviselig atrofi. Udad til høire for rate ryghvirvel nogen ømhed. (P. 3). Samtidig indtraf 3 abortive tilfælde. 131. (P. 1). Kristian Pighougens datter, 11/4 aar, Skjorliberg, Nordtorpen, fik 1/19 feber, kvalme, smerter og nakkestivhed. 2—3 dage senere blev barnet bedre, men det bemærkedes da, at hun ikke kunde sætte benene under sig. 1%9 var begge ben lamme, kun tæerne paa høire fod kunde bevæges lidt, slappe, begyndende atrofi, ophævede reflexer, ellers nor- male forhold. 132. (P. 1. f). Gut, rg aar, broder til 133, blev syg 78/19 med feber, hovedpine, udtalt nakkestivhed, rygsmerter. Blev bedre og var i slutningen af samme uge paa tømmerhugst. %/10 atter syg paa samme maade, og følgende dag kunde han ikke bevæge underextremiteterne og bækkenpartiet. Armene derimod brugte han. 1/11 fik han pludselig voldsom aandenød, hjertet vilde standse paa ham, sagde han, og han døde et par timer efter, pludselig under en bevægelse. Talen var lidt kludret, ansigtsudtrykket ubevægeligt, bevidstheden bevaret til det sidste. 30 CHR. LEEGAARD. M.-N. KI. 133—135. (P. 2). Pige, 12 aar, pladsen Hullet, V. Torpen, tilsaaes 1/5, Hun havde været syg 8 dages tid med feber, hovedpine, udtalt nakkestivhed, rygsmerter. Hun var ved undersøgelsen feberfri, benene, som havde været meget slappe, saa hun snublede let, var nu kraftigere, dog gik hun noget vanskeligt. Patellarreflex nedsat, især paa det ene ben. 4/11 frisk. (P. 3). I Hullet indtraf 341 to abortive tilfælde, en gut og en pige, som havde ubety- delig feber, men udtalt nakkestivhed og lidt hovedpine. Ellers bra. 136. (P. 1). Gut, 1l/9 aar, Tollofsund, V. Torpen, havde været upasselig henved en uge, og et par dage efter mærkedes en parese i høire ben. 31/59 var barnets høire fod lammet i ankelleddet. Patellarreflex ophævet. 137. (P. 1). Einar Gjerdalen, 2 aar, Gjerdalen i N. Land, blev syg 1 med feber, udbredte smerter og ømhed, udtalt nakkestivhed og ømhed i ryggen. 11/14 blev blev begge ben para- lytiske og begge arme paretiske. Senereflex ophævet. Urinretention i vel 1 døgn. Bedredes. 28. Søndre Valdres. (B. Lange). 138. (P. 1). Syverinde Arnesdatter Espelien, 9 aar, Etnedalen, blev syg 11/11 05. Feber, hovedpine, rygsmerter, nakke- og rygstivhed. Delirerede og ynkede sig. 14/41 lamhed af høire arm og ben. Efter 10 uger begyndte hun at bevæge benet, i marts gik hun uden støtte. Benet atrofisk. Ubetydelig senereflex. Gik fremdeles fremad; armen blev helt god, men der blev en peroneusparese af benet tilrest. 139. (P. 3). Broderen Syver, 11 aar, var samtidig sterkt ,forkjølet" og laa i 2—3 dage. Var oppe og ude igjen i 2 dage, hvorefter der indtraadte feber med frysning og hovedpine samt ondt i halsen. Han fantaserede en og anden gang, især den */j, da læge blev hentet. Han havde den dag en fin afskalling paa brystet. Syg 7—8 dage. 140. (P. 1). Severin Nilsen, 9 aar, Urberg, soskendebarn til de to foregaaende, blev syg 16/; 05. Frysning, hovedpine, lette delirier, smerter i hele legemet, nakkestivhed. Fra 2den sygdomsdag var der smerter ved urinladningen i 3 dage, senere i 8 dage ufrivillig afgang. Obstruktion. 2/j lamhed af begge armene. Paa benene mærkedes intet for efter 14 dage, da han stod op. Høire ben var da svagt. Han bedredes; men høire arm forblev paretisk og tildels stærkt atrofisk, venstre laar og læg lidt atrofisk. 141. (P. 1. }). Sigrid Nilsen, 13 aar, søster til foregaaende, blev syg 194 05. ?1/; adskillig feber. 22/| nakkestivhed, belagt tunge og appetitløshed. Smerter i hele legemet, urolig, lette delirier, anfaldsvis ikke bevidst. Armene laa nu stille. Pulsen var regelmæssig, aftog jævnt i hurtighed og styrke, til døden indtraadte 4 ud paa eftermiddagen. 142—146. (P. 1). Sigrid Espesæt, 4l/9 aar, Espesætlien i Etnedalen, blev syg /2 05. Frost, hovedpine, nakke- og rygstivhed, smerter i ryggen, ondt i halsen, „bevidstloshed“, urinreten- tion, træg afføring. Da hun efter 5 døgn blev bevidst igjen, stærke smerter i arme og ben. Efter 14 dage bemærkedes lamhed af begge ben. Lamheden af venstre ben holdt sig, venstre ben bedredes noget. (P. 3). 4 søskende var samtidig syge med hovedpine og ondt i halsen. En af dem laa tilsengs i 8 dage. Ingen af disse lammedes. 1908. No. 11. DEN AKUTE POLIOMYELIT I NORGE. 31 147. (P. 1). Olaf A. Vold, 1 aar, Vold i Etnedalen, blev syg 7/3 05. Stærk feber, døsighed. Det mærkedes snart, at han ikke sparkede saa livlig med sine ben som tidligere, og venstre ben holdt sig udover vaaren koldere end høire. Kunde ud paa sommeren gaa med støtte, men venstre ben slæbes, og liggende paa ryggen kan han ikke løfte benet. 148—149. (P. 3). Brødrene Per, 5l/2 aar, og Torger, 3 aar, blev samtidig syge med feber, dø- sighed, hurtigt aandedræt. Torger havde noget ondt i halsen. De var begge friske efter 2—3 dage. 150. (P. 1. t). Helga Skaalerud, 17 aar, Molandsaune, Etnedalen, blev syg %/;. Frysninger og hovedpine om aftenen, stod op næste dag og ytrede, at hun var ,døvin" i høire arm, lagde sig derfor igjen. Midt paa dagen kunde hun ikke gribe med høire haand, og M}; var begge arme lamme. Smerter i nakke og ryg. Kunde ikke røre hovedet. Var bevidst og talte kvikt, til faa minutter for hun døde 19/;. Baade en anden pige og hendes søster laa i seng med hende under sygdommen, og der var flere børn fra nabogaarden indom, men ingen af disse blev syge. I5I. (P. 1). Ingrid Bruflat, 3 aar, Bruflat i Etnedalen, blev syg 1/5; 05. Feber, dosighed. Begyndte næsten strax at ville staa paa knæerne i sengen, og efter 2—3 uger, da hun skulde op, kunde hun ikke staa paa benene. Senere er hun bedret, men slæber høire ben, og læggen er atrofisk. I dette hus er der 9 børn og flere tjenere. 3 børn blev syge. 152. (P. 3). Broderen Johan, 11 aar, blev syg 17/5. Maadelig feber, stivhed i nakke og ryg, kunde ikke sidde i sengen. Lidt smerter. Laa i 8 dage, var fremdeles stiv. Efter 3 uger frisk. 153: | (P. 3). Broderen Axel, 3 aar, blev syg samtidig, idet han 3 dage efter hinanden gjen- tagne gange kom ind fra legen ude, lagde sig paa en bænk og sovnede strax ind. Efter 1/y—1 times søvn atter ud, saa ind igjen for at sove efter 1 times forløb. Forresten frisk. 154. (P. 1. f) John Johnsen, 4!/a aar, Bruflat i Etnedalen, blev syg 75/;. Klagede ved middagstider over smerter i nakken og kastede op. Fros om eftermiddagen, men var iovrig vel. 27/5 stærk feber, smerter i nakke, ryg, underlivet og høire arm. P. 160. Nat til 8/5 sov han, men havde jævnlige rykninger i kroppen og ynkede sig. Kl. 4 om morgenen kunde han ikke løfte høire arm. Saa flere gange dobbelt. Nat til 79/5 stærk tørst, trækninger i øienlaagene, kramper i oienmusklerne og smaa anfald af bevidstløshed. Hyperæsthetisk. Venstre ben blev ogsaa paretisk. Døde ®/;. 3 søskende hjemme, ingen af disse syge. 155. (P. 1). Oskar Olsen Viken, 11/4 aar, Bruflat, blev syg 11/7. Feber, urolig. Græd ustanselig i et døgn den 13/7 og sov derpaa i 3 døgn. */7 forstod man, at han ikke kunde bevæge høire arm og venstre ben. Benet blev godt igjen ud paa høsten, men høire arm og haand er lamme og hænger slapt ned. Betydelig atrofi. Er eneste barn. Flere børn fra nabogaardene var inde i huset i sygdommens første dage, uden at nogen af dem blev syge. 32 CHR. LEEGAARD. M.-N. KI. 30. Toten. (J. Frost, Jahr, B. Lund, Schjønsbye). 156. (P. 1). Ingeborg Gjørvad, 24/2 aar, Rud, V. Toten, blev syg *l/g. Tilsaaes 2/9. Feber (39), smerter i alle lemmer. Kunde ikke reise sig op, ikke sidde, rørte ikke benene. Der indtraadte let atrofi af benene. Ingen patellarreflexer. %/4 var der tilbage en parese af høire ben, ellers var hun frisk. Hun var den eneste angrebne af 12 søskende. 157. (P. 1). Magda Hansdatter, 18 aar, Tandberg, ©. Toten, blev syg 1/19 med feber, angina, lemsterhed i ryg og lemmer. Stærk omhed af hele ryggen langs proc. spinosi. 4/19 lam- medes ryg, arme og ben, de sidste fuldstændig paralytiske. Nedsat patellarreflex. Atrofi indtraadte senere. Hun bedredes, men især benene forblev paretiske. 158. (P. 2). Reidar Hveem, 13 mdr., Hveem i Balke sogn, blev syg 15/10. Lette febrilia, forkjølet". 20/10 blev høire arm stærkt og høire ben let paretisk. Nakkestivhed og ømhed. T. 30. P. 130. Gutten helbrededes fuldstændig. 159—160. (P. 3). I samme maaned er tilseet 2 patienter i 20 aars alderen. Feber, hovedpine, smerter i lemmerne og ryggen, omhed langs rygsøilen og hos den ene nakkestivhed. I begge tilfælde gik angina iforveien. Begge friske efter 8 dage. 161. (P. 1). Pige, 7 mdr., blev syg midt i oktober, ,forkjølet". Efter 3 dages forløb op- dagede moderen en parese af venstre læg- og fodmuskulatur, der en maaned senere kon- stateredes af lege. 162. (Enc. 4). Pige, 1 aar, Bergshaugen, Snertingsdalen, havde været upasselig en 14 dages tid, lidt feber, smerter i kroppen, men havde krabbet paa gulvet alligevel, indtil der 2/jo optraadte stærk feber og brækning. Nat til 27/19 blev barnet slapt, og det sov hele dagen. 8/10 var hun bevidstløs med frembugede, stærkt pulserende fontaneller, 120 i min., venstre legemshalvdel lammet, reflexer ophævede, høire paretisk, reflexer nedsatte, svælglamhed, Cheyne-Stokes. Døde. Stavanger amt. 60. Karmøen. (©. H. Dietrichson, E. Jensen). 163. (P. 1). Gut, 8 aar, Karmøen, havde en 8 dage varende angina uden belæg, var herefter ikke frisk, afmagredes og havde ubestemte smerter i kroppen, saa han ikke kunde deltage i leg. 4—5 uger senere, den 22/9, fik han hovedpine, en brækning, frysning. ?6/9 kunde han ikke bruge høire arm; han havde nogle dage forud havt lidt ondt i høire skulder. Samtidig blev hovedet tungt, og han havde vanskelig for at balancere det, det dingler fra side til anden. Armen kunde ikke bevæges i skulder og albueled, lidet i haandled, ikke proneres eller supineres. Fingrene kunde bøies og strækkes lidt. Venstre arm normal. Begge ben stærkt paretiske, kan saavidt løfte dem fra underlaget. Ingen patellarreflex. Følelsen god. Gutten bedredes, og der noteredes den "1/19: Høire musc. deltoideus fuldstændig lammet. Lidt bevægelighed i biceps og i flexorerne. Paresen i benene mindre, kan nu staa en liden stund paa dem uden støtte, kan dog ikke gaa alene, og han falder, naar han skal sætte sig ned. Lidt patellarreflex paa høire side, ingen paa venstre. Kan med sengebaandet sætte 1908. No. 11. DEN AKUTE POLIOMYELIT I NORGE. 33 sig op og sidde i sengen uden støtte. Hovedet holdes ret, og det kan bevæges i forskjellige retninger. 164. (Csm. +). Pige, 15—16 aar, blev syg 77/1; med voldsom hovedpine, brækning. Hun blev snart komatøs, var urolig og jamrede sig. De sidste timer stivhed i begge arme og rykninger. Døde samme dag. Antoges for Cerebrospinalmeningit. 61. Haugesund. (Caspersen). 165. (P. 1). I november anmeldtes en liden gut i Skaare som lidende af poliomyelit med paafolgende lamhed. Gutten blev syg i slutningen af september. Sendre Bergenhus amt. 64. Tysnes. (Fr. Morch). 166. (P. 1). Petter Huse, 6 aar, Ølve, Kvinnherred. 1/9. For 4 uger siden blev han plud- selig syg med feber, begyndende med frysning, hovedpine, smerter i nakken og korsryggen samt lemmerne, og omtrent samtidig mærkedes det, at han ikke kunde bevæge høire arm. Almentilstanden bedredes hurtig, saa han kun laa tilsengs i 4 dage. Sig konstateredes lamhed af høire over- og underarm. Han kunde ikke løfte armen, ikke bøie den i albueleddet, kun ufuldstændig pro- og supinere, derimod bøie og strække haanden og fingrene. Tydelig atrofi af musklerne paa over- og underarm. Ømfindtlighed for tryk paa albueleddet. 65. Indre Hardanger. (J. Olsen). 167. (P. 2). John Gjerstads datter, 14 aar, Gaarden Djønne, Kinservik i Hardanger, blev 1049 syg efter at have været ude og gjætet smaler, — feber, hovedpine, lemsterhed, nakke- stivhed. Efter nogle dages sygeleie optraadte smerter, tildels med rykninger, især i venstre, ubetydeligt i høire ben fra hoften nedover. Efter 3 ugers forløb helbredelse med nogen slaphed under bevægelse af venstre ben. 168. (P. 1. +). Mand, 24 aar, foregaaendes broder, blev syg 18/19 med feber, brækninger, nakkestivhed, næseblødning og angina. Lidt efter lidt optraadte lamhed af begge ben, tildels ogsaa af begge arme, og han døde paa sygdommens 7de dag. Omtrent 100 meter fra J. Gjerstads hus bor Per Johannesen, som har 4 børn i alderen 3—11 aar. Alle disse blev syge 10% med feber, hovedpine, lidt brækning, nogen nakke- stivhed, og 2 havde næseblødning. Efter 2—3 dage var det hele over. Den eldste, en pige, gik imidlertid ud i luften og blev syg paany med den følge, at der indtraadte partiel lamhed af venstre haands bøiemuskler. Der har været jævnlig samkvem mellem børnene paa begge gaarde. 68. Søndre Midthordland. (H. Gade. Kriger). 160. (P. 1. +). Pige, 18 aar, Os, blev syg midt i mai. Feber, tildels delirier, hovedpine, kvalme, brækning, voldsomme smerter i ryg og lemmer, obstruktion. Der indtraadte snart lamhed af lemmerne. Hun døde 6te dag. Vid.-Selsk. Skrifter. 1. M.-N. Kl. 1908. No. 11. 3 34 CHR. LEEGAARD. M.-N. Kl. 170. (P. 1). Ananias Kuventræ, 11 aar, Os, blev syg !/;. Feber, uklart sensorium, nakke- værk, stærke smerter i underlivet og senere i begge ben. 7; indtraadte lamhed udbredt til krop og alle lemmer. Efter nogle dages forløb bedredes armene og kroppen, og lamheden begrændsédes til benene, særlig høire. Samtlige extensorer lamme og atrofiske. Ingen patellarreflex. 7 (P. 2). Ananias Knudsen Øverdalen, 14 aar, Os, blev syg 1/g. Feber, hovedpine, kvalme, brækning, smerter i ryg og lemmer, obstruktion. 3 dage senere lammedes arme og ben, især de sidste. Der indtraadte ingen atrofi, og han blev frisk efter vel en maaneds forløb. 172. (P. 2). Broderen Hans, 21 aar, blev syg "/g. Feber, hovedpine, kvalme, brækning, smerter i ryg og lemmer. Ca. 3 dage senere lammedes arme og ben. Han bedredes og var frisk i september. 173: (P. 2). Inga Engelsdatter Godø, 21 aar, fra Tysnæs, kom paa besøg paa Osøren i Os 22/9 05. Hun blev syg 3/9. Feber, svimmelhed, hovedpine, brækning, smerter i ryggen, obstruktion. 3die dag lammedes benene, og ogsaa i armene føltes nogen „tyngsel“. Efter 2—3 ugers sygdom helbrededes hun. 72. Lindaas. (S. Lange). 174: (P. 1). Gut, 5 aar, havde en uges tid havt lidt diarrhoe, men iovrig været frisk, indtil han 14/9 fik voldsomme brækninger, som holdt ved et par dage. Samtidig stærke smerter i ryggen, underlivet og benene. 71/9 fremdeles smerter i anfald, høire ben fuldstændig lam- met, venstre ben paretisk. Følelsen god. P. 108. T. 36.7. Han bedredes og 11/45 kunde han uhindret bevæge venstre ben, og der var begyndende bevægelighed i høire ben, dog lidet. Fremdeles lidt rygsmerter. 73. Bergen. (Sivertsen. A. Uchermann. O. Vogt). 175: (P. 1). Helene Gundersen, 2 aar, blev syg ”/s. Brækning, ondt i halsen, obstruktion i 8 dage. ”/s lammedes begge ben og der udviklede sig stærk atrofi. Ingen senereflex. Lamheden fandtes fremdeles omtrent uforandret i mai 06. 176. (P. 1). Anton Nilsen, 23/4 aar, blev syg 1/9. Feber, hovedpine, somnolents, smerter i korsryggen, trækninger i ansigtsmusklerne. Midt i september indtraadte fuldstændig lamhed af høire ben, parese af venstre. Ingen senereflex. Atrofi. Sensibiliteten i benene syntes noget nedsat. 177» (P. 2). Johannes Nilsen, 22 maaneder, blev syg 74/9. Feber, hovedpine, smerter og rubor i halsen. 29 indtraadte lamhed af begge bens flexorer og adduktorer. Er senere helbredet. 178. (P. 2). Dagny Brummeland, 1 aar, blev syg 26/9. Nogen feber. 99 lammedes begge ben. Efter en tids forløb nogen atrofi. Er senere helbredet. 179. (P. 1). Trygve Eide, 2 aar, blev syg 73/19. Feber, døsighed, angina. Venstre laar- muskulatur, særlig quadriceps, og læggens muskulatur, men denne lettere, lammedes efter 4—5 dages forløb. Nogen atrofi. Blivende lamhed af quadriceps. 1908. No. 11. DEN AKUTE POLIOMYELIT I NORGE. 35 180. (P. 2). Evalda Nilsen, 15 aar, blev syg */. Feber, hovedpine, svimmelhed. 72/11 lammedes hals-, rygmuskler og overextremiteterne. Senereflex ikke tilstede. Hun kom sig godt, havde “4/2 06 kun lidt vanskeligt for at reise sig i sengen og bruge høire haand til finere arbeider. 181. (P. 1). Oskar Jentoft, 10 maaneder, blev syg antagelig omkring ®/jı. 1 indtraadte fuldstændig lamhed af benene med paafølgende atrofi. Ingen senereflex. Lamheden var blivende. 182. (P. 2). Barn, 8 maaneder, fik høi feber, brækning, uro, naar vides ikke. Et par dage efter sygdommens begyndelse bemærkedes lamhed i begge ben. Denne gik i løbet af ca. 2 maaneder. Nordre Bergenhus amt. 82. Kinn. (R. Lundevall). 183. (P. 1. +). Anton Hauge, 2 aar, blev syg */52 Feber, brækning, gik oppe. ®%/ja blev høire arm paretisk og 91/12 ogsaa venstre samt begge ben. Ingen patellarreflex. Dosig. Herpes labialis. Hoi feber. 4/ 06 lidt hoste. Bronkit. Aandenød. Døde om eftermiddagen, som det antoges af respirationslamhed, med fuld bevidsthed. 184. (P. 2). Ole Bakke, 15 aar, blev syg 2. Smaafrysninger, hovedpine, værk i kors- ryggen og hofterne. Døsig, sov meget. 1/52 paretisk i høire hofte og lidt „rar“ i venstre. Denne sidste blev snart god; men paa høire side kunde han 4/1 06 kun løfte høire laar ubetydelig, kunde dog gaa paa en maade. 185. (P. 2). Rasmus Bakke, 20 aar, foregaaendes broder, følte sig ”/> ikke rigtig frisk, men reiste alligevel ud at fiske. Kom hjem, følte sig uvel, sov meget, klagede 1/1 06 over stikninger, værk og smerter, saa han ikke fik sove, og blev ?/ı paretisk i venstre skulder 4/| fremdeles paretisk. 84, Nordfjordeidet. (Rummelhoff). 186. (P. 1). Pige, 14 aar, gaarden Næss, Eids herred ved Hornindalsvandets vestre ende, havde i september 1—2 dage lidt hovedpine og var uvel. 2—3 uger senere blev hun atter syg med lidt smerter i lemmer og ryg i 2—3 dage. Hun vilde da staa op; men høire ben var da paretisk i knæ og fodled, hun slæbte, og knæet bar ikke. I november konstateredes lamhed som nævnt, ophævet patellarreflex og god følelse. Romsdals amt. 87. Vestre Søndmør. (A. Birck. G. Ottesen). 187. (P. 1). Anne Rasmusdatter Breiteig, 7 aar, blev syg, antagelig i slutningen af august, med feber, søvnighed, smerter i alle lemmer, vaklende gang og slaphed i armene. Hun 36 CHR. LEEGAARD. M.-N. Kl. blev frisk; kun var der 4/, 06 tilbage paa høire haand en ulnarlamhed med betydelig atrofi af de tilsvarende muskler paa haanden og klohaand. 188. (P. 1). Johan Furrevig, 20 maaneder, blev syg 4/9 med hede og uro. 6/5 bedre, sov i 2 døgn. %9 mærkedes ubehjælpsomhed i venstre overarm, og ”/9 hang denne slapt ned. Fingrene og haanden bevægedes godt. 4/1 06 paralyse af venstre skulder og overarm med betydelig atrofi af deltoideus og overarmsmusklerne. Biceps kun paretisk. 180. (P. 1). Elias Johannesen Myklebust, 9 aar, havde 11/9 tørst, brækning og en løs afføring. 13—14/9 faldt omkuld, da han skulde gaa over gulvet. Hed og søvnig. 14/9 kan han ikke staa paa benene. Feberfri. 189. Lam i rygmusklerne og venstre ben, høire ben slapt, paretisk. Reflexer mangler. ®1/ 06. Venstre ben fremdeles lammet, høire ben lidet kraftigt, Atrofi. Disse 3 tilfælde forekom alle i Søvde, nr. 187 og 188 paa hver sin side af den 2 km. brede Søvdefjord og nr. 189 i bunden af fjorden ca. 7 km. fra de to andre. Nogen for- bindelse mellem tilfældene kunde ikke paavises. Der har forekommet i aaret flere tilfælde af facialisparalyse, hvoraf ialfald en med blivende ansigtslamhed. 190. (P. ı). Josefine Rasmusdatter Kvalen, 2 aar, fik 3/9 stærke febersymptomer med bræk- ning, og da feberen efter 3 dage var over, mærkedes det, at hun var fuldstændig lam i begge ben og begge arme. Bevægeligheden bedredes; men hun kan ?1/9 fremdeles ikke løfte arme eller ben. IQI. (P. 1). Ragnvald Rasmussen, 5 aar, foregaaendes broder, fik det 6 dage senere omtrent paa samme maade, men i mildere grad, og lamheden indskrænkede sig til benene. Ogsaa hos ham var der kommen nogen bevægelighed. Der er mange børn i familien. 192. (P. 1). Anton Lauritsen Dalen, 11 aar, boende ı km. derfra, blev syg samme dag som nr. 190 omtrent paa samme maade. Lamheden indskrænkede sig til venstre arm. Han kan 21/9 løfte armen op til ansigtet, har ikke magt i fingrene. Han har den hele tid ligget sam- men med en broder, som er frisk. 193. (P. 1). Carl Moy, 1 aar, boende 1 km. derfra, blev pludselig syg ”/9 med brækning, høi feber og fuldstændig lamhed af begge arme og ben samt halsmuskler. Temperaturen var oppe i 39.8 og gik tredie dag temmelig raskt ned til 37.5. 71/9. Spiser noksaa godt, kan bevæge lidt hovedet, fingrene, samt fodderne. Familien har faaet melk fra Rasmus Kvalen (190), men barnet har kun faaet den kogt. 90. Ørskog. (H. G. Holst). 194-197. (P. 1). Fra Ørskog er anmeldt 4 tilfælde, nemlig en gut, 17 aar, fra Grøde i Vatne samt 3 tilfælde, 2—6 aar gamle, fra Vatne, Skodje og Ørskog, alle i august. Den første døde 3die døgn. Samtlige lammedes. Der har ingen forbindelse været mellem de syge. 92. Ytre Romsdal. (Gunnufsen. Rambech). 198. (P. 1). Gut, 10 aar, gaarden Malme i Indre Frænen, blev syg 73/39. 8/19 opdagede moderen, at han var lam i begge ben. Dette konstateredes næste dag af lægen. 1908. No. It. DEN AKUTE POLIOMYELIT I NORGE. 37 199. (P. 1). Gut, ıl/a aar, Sando i Sando herred, havde i nogle dage været lidt forkjølet med snue og let diarrhoe, da der pludselig 4/11 optraadte feber, brækning, rykninger i kroppen. 614 om morgenen mærkedes det, at han ikke kunde staa paa benene og ikke reise sig op fra liggende stilling. Ingen feber da. Ved undersøgelsen 1/5, var han lam i begge ben; kun var der nogen bevægelighed i fodled og tæer. En pige, 2 aar, paa Stenshavn paa Harø, havde ivaar lignende vage Symptomer. Barnet har siden været lam i høire fod, som hun slænger frem under gangen. Læggen er atrofisk og følelsen bevaret. Der var intet akut stadium; barnet blev pludselig lammet paa en spadsertur. 93. Indre Romsdai. (E. Eide. Chr. Lund. S. Miller). 200. (P. 1). Peter Yterli's søn, 3 aar, Moa, Hens herred, blev syg ca. "9 med feber, hoved- pine, smerter i krop og lemmer. Efter kort tid lammedes han, og 4/19 var venstre arm paralytisk og høire paretisk. 201. (P. 1. 7). Ole Iversen Horsgaard, 24 aar, gaarden Horsgaard i Veo (omtrent midt i Langfjorden), blev syg */9y med kuldegysninger, hovedpine, rygsmerter samt nogen feber, dog ikke værre, end at han gik oppe. En uge senere blev han paretisk i begge ben, hvilket tiltog, saa han 1049 ikke kunde gaa over gulvet uden støtte. Ogsaa hænderne syntes noget slappe og talen besværlig. I høire knæled lidt exsudat. Følelsen god. 199 erholdtes underretning om, at patienten var død. Stedet ligger fuldstændig isoleret, og om samkvem med andre vides intet. 202. (P. 1). Lars A. Bergseth, 15 aar, Nesset, blev syg 2/19. Frysning, hovedpine og smerter i benene. Næste dag brækning, og ved middagstider tabte han bevidstheden. 4/59 fremdeles bevidstløs. Kan ikke svælge. Seigt slim i halsen. Smerter ved passive bevægelser. Sene- reflex nedsat. Urinen gaar i sengen. 4de dag var han saa bra, at han begyndte at gaa oppe, og det mærkedes da, at lægmuskulaturen var lammet. Der udviklede sig atrofi, og 28/12 var lamheden fremdeles tilstede. 203. (P. 1). Ingvald Grøddal, 6 aar, blev syg 1/1; med feber, hovedpine, nakkesmerter, brækning. 15/11 smerter i lemmerne. Benene slappe, og dette tiltog. 1/1; fandtes begge ben paretiske. Knæreflex ophævet. Følelsen god. 9/1; fremdeles paretisk. En 4 aars broder døde ”/4j under febersymptomer og smerter i krop og lemmer. Han havde længe lidt af anfald af diarrhoe. 204. (P. 2). Aslak M. Hanseth, 1 aar, Nesset, blev syg 39/44. Hovedpine og synkebesvær. Brekning. ?/j2 trak han benene op under sig, skreg ved bevægelser. Kunde ikke gaa, benene hang slapt ned. Senereflex mangler. Barnet bedredes, begyndte 194 06 at gaa og antages helbredet. 205. (P. 3). Ingrid Stensvold, 39 aar, Stensvold i Eresfjord, blev syg 73/19. Stærk hovedpine, rygsmerter. Fingrene og benene op til knæerne blev visne og ligesom sover. Dette varede til 919. Helbredet. Opfattedes af legen som poliomyelit i atypisk form. 94, Søndre Nordmør. (B. Boye). 206. (P. 1. +). K., Bøssemager, blev syg i anden halvdel af juli. Han blev indlagt paa sygehus, adskillig omtaaget, talte som paralytiker; nogen parese i ansigtsmuskulaturen. 38 CHR. LEEGAARD. M.-N. Kl. Stærk hovedpine, smertefuld nakkestivhed, lyssky. Høire ben paralytisk, venstre paretisk, senere paralytisk. Urinbesvær, lod dog tilslut urinen selv. Hyperæsthesi over benene. Armene blev efterhaanden paralytiske, ligesaa aandemusklerne. Stigende aandenød. T. ved ind- komsten 38.5, næste morgen 37.5. P. 100. Døde dagen efter indlæggelsen bevidstløs under tiltagende lamhed af respirationsmuskler og hjerte. 97. Nordre Nordmør. (Herlofsen). 207. (P. 2). Peder Smehoug (Bobben), 11 aar, Valsøfjord herred, blev syg i slutningen at juli med søvnløshed, appetitmangel, let angina og smerter i høire laar. Omtrent strax kom der parese i benene, der forværredes i 14 dage. Derefter gik lamheden tilbage, og ved undersøgelse °/g var han frisk. 208. (P. 1). Oline Smehoug, 17 aar, søster til foregaaende, blev 19 syg under lignende symptomer, dog uden angina. Søvnløshed og appetitmangel. ‘7/9. Kan gaa haltende og med høire ben slæbende. Høire knæ kan ikke aktivt bøies og er ganske slapt. Patellar- reflex paa høire side manglende. Følelsen god. De syges far var ved St. Hans tid i Trondhjem paa hestehandel. Gutten blev syg hjemme, pigen paa sæteren. 209. (P. 1). Aug. A. Rote, 17 aar, Aure. /9 fandtes febersymptomer og tilsyneladende almindelig angina uden belæg. 2/19. Idag fremdeles intet belæg og negativt fund i næsen, men snovlende tale, og vædske gaar let op i næsen. Appetitmangel, mathed, afmagring. Siden igaar parese af høire arm; særlig gjælder det loftning af overarmen. Haandtryk mu- ligens noget svagere paa høire end paa venstre side, høire ben muligens noget svagere end venstre. God følelse. 193 06. Fremdeles lamhed af høire deltoideus med betydelig atrofi. Søndre Trondhjems amt. 98. Trondhjem. (Arnfinsen. Brodal. H. Bryn. Sygehuset. Sæthre). 210. (P. 1). Ingeborg Østby, 24 aar, fik 18/4 feber, voldsom hovedpine, rygsmerter og 8 dages tid senere lamhed af venstre overarms og skuldres muskler. Der var ogsaa et forbi- gaaende dobbeltsyn og parese i venstre ben. Lamheden i armen var i oktober uforandret. 2TI. (P. 2). Ingrid Nordseth, 20 mdr., Indherredsveien 67, havde i løbet af en uge været let forkjølet, da hun 917 blev syg med stærke febersymptomer. ?/g bemærkedes parese af venstre ben. De katarrhalske symptomer svandt efter nogle dage, feberen varede en uges tid. 212. (P. 1). Rolf Olsen, 3 aar, fik 3/g feber, og dagen derpaa indtraadte paralyse af venstre og parese af høire ben. 273. (P. 1. f). Aslaug Kohler, 7 mdr., Indherredsveien 23, havde en 14 dages tid grønne, slimede diarrhoer. */g optraadte brækninger, dog ikke særlig hyppig. ®/s t. 38.7. Barnet var tydelig slapt. “/g var alle fire lemmer paretiske. Nederst i begge lunger endel bron- kitiske lyd. 8/g høire ben paralytisk, de øvrige lemmer paretiske. Der udviklede sig en bronkopnevmoni, og hun døde efter et par dages førløb. sn do 22 2 1908. No. 11. DEN AKUTE POLIOMYELIT I NORGE. 39 214. (P. 1). Halfdan Skjølberg, 7 aar, fik S/3 feber, hovedpine, brækninger, diarrhoe, og 11/4 indtraadte lamhed, paralyse af høire ben og parese af venstre arm. 215. (P. 1. ). Søsteren Aasta Skjølberg, 5 aar, fik 1°/g feber, hovedpine, brækning, diarrhoe, smerter i lemmerne, ømhed i muskulaturen. '4/g lammedes begge ben, og hun døde 184. Hun led af bronkopnevmoni. 216. (P. 1. +). Bjarne Arntzen, 21/3 aar, øvre Baklandet 28, blev syg 1/3 med feber og gjentagne brækninger, der gjentog sig følgende dag. 17/89 mærkede moderen, at han var paafaldende slap i benene; han rørte dem ikke, og de faldt slapt ned, naar hun løftede dem. S/g var pulsen liden og utællelig, r. 20, t. 36.8. Begge ben paralytiske, ingen reflexer. Kreefterne tog jævnt af, og han døde ?1/. 277. (P. 1). Ingrid Nordbo, 11/2 aar, fik ca. /g febersymptomer, hvorpaa venstre ben lam- medes. 218. (P. 1). Johannes Halvorsen, 394 aar, Strandveien 15, blev 26/3 syg med febersymptomer, hovedpine, brækninger. *”/g viste der sig tegn til lammelse. 2/3 p. 100, t. 38. Komplet lamhed af høire arm og ben, ophævede reflexer, god følelse. De følgende dage klagede gutten over lidt smerter i ryggen og høire knæ. Feberen holdt sig 3—4 døgn. Han be- dredes efterhaanden, og 199 var tilstanden følgende: Benet er ikke længer lammet, men mangler endnu noget i kraft. Han kan staa paa begge ben, naar han støttes. Høire arm er ligeledes bedret. Han bevæger fingrene, men der er komplet lamhed af over- og under- arm. Muskulaturen noget slap, Følelsen normal. 219. (P. 1). Jorgine Johannesen, 22 aar, fik 2"/g feber, hovedpine, rygsmerter samt et ery- thematost udslet i begge haandflader. 2/9 indtraadte betydelig parese af venstre skulder- muskulatur. 220. (P. 1). Elise Eriksen, ro mdr., fik 29/g feber, brækninger og et par dage senere parese af rygmuskulaturen samt begge ben. 221. (P. 1.). Karla Grilstad, 4 aar, fik 5/9 ildebefindende, %/9 feber, hovedpine og smerter i lemmerne samt %/y parese i kroppens og lemmernes muskler. 1/9 var benene paralytiske, den øvrige muskulatur paretisk. 222. (P. 1. +). Olaf Tangen, 22 aar, fik 1/5 feber, hovedpine, brækninger og smerter i venstre skulder, bryst og ryg. Venstre arm lammedes. 1/9 optraadte parese af høire arm, som senere lammedes helt, urinretention og stivhed i nakke og ryg. Han døde 13/9. 223. (P. 1. +). Marie Wigum, 2 aar, fik 1/9 feber, 11/5 brækninger, smerter i armene og begyndende parese i disse samt 1*/9 ogsaa i nakke og rygmuskler. 13/9 konstateredes para- lyse af disse nævnte dele, parese af begge ben samt kapillær bronkit i begge lunger. Hun døde 14/9, 224. (P. 1). Johannes Brakstad, 32 aar, fik ?!/9 smerter i baghovedet, som ?1/9 blev meget intense, samtidig med at der optraadte rystende frostanfald. 72/9 en enkelt brækning samt dobbeltsyn. Venstre arm blev desuden paretisk. Han bedredes. 40 CHR. LEEGAARD. M.-N. KI. 225. (P. 1). Idar Berg, 11/52 aar, blev ®/, syg med feber, hovedpine, brækninger. 1/4 stærk diarrhoe, smerter i høire haand og ryggen samt stivhed i nakke og ryg. Venstre arm lammedes, og der indtraadte vistnok ogsaa parese i venstre ben. Han led desuden af kapillær bronkit. Bedredes. 99. Strinden. (Bryhni. Nogle faa anmeldte af H. Hartmann). 226. (P. 2). Brynhild Stav, 23 aar, Leinstranden, syg ™4/g med hovedpine og flugtende smerter i kroppen af 1 døgns varighed. 8 dage derefter febersymptomer med hovedpine, stivhed i nakken, vomituritioner, somnolents, svimmelhed, som endnu vedvarer. Hun har tildels været oppe og i arbeide den hele tid. 6/9 bemærkede hun, at hun ikke kunde staa paa høire ben. Kan 13/9 gaa bedre. Senere helbredet. 227. (P. 3). Kristian Sydnæs, 16 aar, Klæbu. I de sidste dage af august feber, hovedpine, smerter i korsryggen og nakken, svindel, nogen skjælven og rykning, somnolents. 17/9 frisk. Ingen lamhed. 228. (P. 3). 1/9. Søsteren, 9 aar, syg idag med febersymptomer. 220. (P. 1. 7). Kari Løvaas, 4 aar, Buviken. Syg 10/9 mavesmerter, brækning. 13/9 tilbage- trukket hoved, lamhed af alle extremiteter. Døde 13/5. Det er muligt, at 2 søskende, 10 og 6 aar, har havt sygdommen i let grad. 230. (P. 2). Gunvald Onsøjens barn, Buviken, blev syg ca. 2. Feber, brækning, nakke- stivhed. Efter 3 dages sygdom let parese i benene. Helbredet. 291: (P. 2). Berit Aune, 8 aar, Buviken, blev syg 28/g pludselig med feber og hovedpine. Efter faa dage optraadte en slappelse i begge ben; hun kunde dog gaa oppe. 7/9 blev hun atter syg, fik feber, hovedpine og nakkesmerter samt rykninger i lemmerne. Let angina. Senere helbredet, saavidt vides. 232. (P. 2). Jon Ølsholms barn blev sygt ca. 24/9 med feber (38.9) og nakkestivhed. Efter 3 dages sygdom indtraadte parese i et ben. Er, saavidt vides, helbredet. 252: (P. 1. +). Ole Braa’s tjenestepige, 26 aar, blev syg 5/8. Hoi feber (40.5), hovedpine, nakke- stivhed. Efter et par dage tildels voldsomme rygsmerter, stivhed i ryggen og omhed langs rygsoilen. Efter 3 dage krydset lamhed af arme og ben. Efter to dages bedring forværre- des hun, og døden indtraadte under respirationslamhed. 234. (P. 2). Ellen Berg, 11 aar, blev syg 8/g. Feber, hovedpine, brækning, nakkestivhed, ryg- og nakkesmerter, obstruktion. Rykning i lemmerne. 3die dag parese i høire ben, led- saget af nevralgiske smerter. /j9 var paresen saavidt mærkbar. 235. (P. 1. ÿ Agnes Grinsø, 2 aar, Byberg, blev syg 7/s. Hun led i 3 dage af stærk feber (10/3 40.2) og søvnighed. Rykninger i lemmerne og udtalt nakkestivhed. Døde 4de dag af respirationslamhed. PNAN Å 1908. No. 11. DEN AKUTE POLIOMYELIT I NORGE. 41 236. (P. 1). Sivert S. Braa, 21/2 aar, blev syg 13/3 med feber. M$ forbigaaende urinre- tention. Var stadig soporos med nakkestivhed og rykninger i lemmerne. 16% parese i begge ben med muskellamhed og smerter ved bevægelser. Senere langsom bedring, dog ikke helbredelse. 237. (P. 1). Ingeborg Braa, 4 aar, foregaaendes søster, blev syg 1/3. Feber, hovedpine, nakkestivhed, brækning. 3die dag lamhed af en arm. Langsom bedring, men ingen hel- bredelse. 238. (P. 2). Ole Skogstad, ca. 8 aar, Skogstadplads, blev syg °/s. Feber, brækninger, Efter 3 dage parese i begge ben. 13/3 bedring. Antagelig ikke varig lamhed. 239. (P. 2). Karen O. Rye, ca. 4 aar, S. Gaustad, blev syg M/e. Feber, hovedpine, bræk- ninger, somnolents, nakkestivhed, smerter i nakke og ryg, rykninger i lemmerne. Let angina. lig var temp. normal. Slappelse i benene med nedsatte patellarreflexer. Efter faa dage frisk. 240. (P. 1. f Anders O. Gaustad, 13 aar, N. Gaustad, fik ®/g et kortvarigt anfald med feber, brækninger og hovedpine. Han var syg 1 dag, hvorefter fuldstændig frisk til M/g, da der kom nyt anfald, med feber, hovedpine, brækning, hvorpaa fulgte nakkestivhed. 1°/g lamhed af høire arm. Han døde efter ca. 5 dages sygdom. 241. (P. 3). Broderen Martin, 11 aar, blev syg !/g med stærk feber og smerter i hoved og nakke. Blev, saavidt vides, frisk uden lamhed. 242. (P. 1). Signe Langørgen, 11/4 aar, pladsen L., blev syg 14/g. Feber, somnolents, nakke- stivhed, rykninger i lemmerne. 4de dag pareser i begge arme og venstre ben med paralyse af begge deltoidei og quadriceps femoris. Ophævet patellarreflex. 2/1, betydelig bedret, særlig venstre arm og ben. I februar 06 lamhed af høire deltoideus; forresten synes hun bra. 243. (P. 3). Søsteren Magnhild blev syg 1/3. Feber med stærk hovedpine. Syg 1 dag, hvorefter frisk. 244. (P. 1). Inga Asp, 6 aar, N. Graneggen, blev syg 1/8 Feber, somnolents, hovedpine, brækning, nakkesmerter, stivhed i nakken, rykninger i lemmerne. Var syg ı dag, følte sig derpaa ganske frisk i 4 dage. Derpaa paany syg ™4/g med samme initialsymptomer. 3die sygdomsdag indtraadte høiresidig facialisparalyse. %/ 06. Fremdeles ansigtslamhed, dog væsentlig indskrænket til kindets muskler. 245. (P. 3). Søsteren Johanne, 7 aar, blev syg */g med hoi feber (39.9), smerter i hovedet, nakke og ryg. Nakkestivhed. Efter 3 dage frisk; dog følte hun 5—6 dage slappelse i begge ben. 246. (P. 3). Søsteren Dagny, 12 aar, blev syg ?/g. Feber med stærke frysninger, brækning. Næste dag udtalt dyspnoe uden noget fysikalsk fund. Efter 3—4 dage frisk; dog holdt . dyspnoen sig endnu 7—8 dage. 247- (P. 1). Randi Graneggen, 11/4 aar, bor paa samme gaard som de 3 foregaaende. Blev syg 198 med feber og obstruktion. Dette varede 1 dag, og hun var saa frisk i 4 dage 42 CHR. LEEGAARD. M.-N. Kl. | %/g indtraadte paany de $amme symptomer, der var ganske lette. Efter 2 dage lamhed af begge ben og høire arm. %/3 06 fuldstændig lamhed af hele venstre ben, parese af høire. Paralyse af høire deltoideus, parese af de øvrige muskler. Udtalt atrofi Ophævede senereflexer. 248. (P. 3). Randis broder, Bjarne, 4 aar, blev syg 19/8. Hoi feber, hovedpine, nakkesmerter og stivhed. Laa en dag, hvorefter frisk. 240. (P. 3). Broderen Tillmar, ro aar, fik 2/8 feber, hovedpine og stærke smerter i nakken. Syg 1 dag. | 250. (P. 3). Kristen Hangeraas, 11 aar, Hangeraas, blev syg 16%. Let feber, smerter i hoved, nakke og nakkestivhed. Efter 3 dages forløb frisk. 251. (P. 3). Broderen Ole, 9 aar, syg 2/s. Feber, smerter i hoved og nakke. Efter 4 dage frisk, dog noget slap i benene. 252. (P. 2). Søsteren Jonette, 12 aar, blev syg ca. */s. Hovedpine, rygsmerter. Efter 4 dage tydelig parese af høire laar samt vistnok ogsaa rygradens muskler. Der viste sig senere en skoliose, som svandt. 7/2 06 fremdeles let parese af høire laars boiemuskler. Ophævet patellarreflex. Antages senere helbredet. 253. (P. 3). Andrea Kongsvik, 11 aar, Kongsvik, blev syg 9/g. Feber, hovedpine, brækning, nakkestivhed, lette rygsmerter. Obstruktion. Frisk efter 3 dage. 254. (P. 2). Søsteren Karen, 12 aar, blev syg 1/g med de vanlige symptomer. g3die dag parese i venstre ben. 7/2 06. Foden flekteres ikke helt og tæernes extention mangelfuld. Antagelig ikke blivende lamhed. 255. (P. 1). Kristine Opland, 41/2 aar, Opland, følte sig ,itu i ryggen" med smerter under bøining. Nogen dyspnoe. 16/3, følgende dag, feber med frysninger, hede og sved, somnolents, nakkestivhed, rykning i lemmerne. Let angina og lidt diarrhoe. 3die dag parese i begge ben, især laarene. 5te dag stærke smerter i benene, der holdt sig i 3 dage. Feberfri efter 4 dage. %/; 06. Kan saavidt gaa, men fremdeles parese i laarenes flexionsmuskler. Disse synes let atrofiske. Langsom bedring. 256. (P. 3). Søsteren Oline, 7 aar, blev syg 2/g. Feber, brækning, smerter i hoved og nakke, rykninger i lemmerne. Efter 2 dages sygdom frisk. 257. (P. 3). Søsteren Jonetta, 11 aar, blev syg 2/8. Feber, hovedpine, brækning. Syg ca. 1} døgn, hvorefter frisk. 258. (P. 3). Faderen Knut, 48 aar, fik 21/8 pludselig frysning med paafolgende hede og stærk hovedpine. Syg ca. 11/2 døgn. 250. (P. 3). Søsteren Randi, 13 aar, fik /s feber med brækninger og let obstruktion, hoved- pine, smerter i nakke og ryg. 4de dag udstraalende smerter i høire ben. Anæsthesi i let grad i dette samt paræsthesier, naar hun bøiede hovedet fremover. Frisk efter 4 dage. 260. (P. 3). Birgitte Berg, 25 aar, tjenestepige hos Knut Opland, fik 21/g akut feber med smerter langs ryggen. Frisk efter 1 dag. 1908. No. 11. DEN AKUTE POLIOMYELIT I NORGE. 43 261. (P. 2). Hermod Opland, 12 aar, paa nabogaarden (handelssted) blev syg !7/g. Feber, lidt hovedpine, somnolents, smerter i nakke og ryg, rykninger i lemmerne, let obstruktion. I} parese af høire ben med smerter. Skal senere være helt frisk. 262. (P. 2). Kristen Vevik, 9 aar, Vevik, blev 21/g pludselig syg med feber (40.2), bræknin- ger, smerter i ryg og nakke samt nakkestivhed. Stærk hovedpine. 3die dag parese i begge ben, der svandt i løbet af 2—3 uger. 263. (P. 2). Søsteren Helle, 12 aar, blev syg 73/3 under samme symptomer, dog mindre ud- talt. 3die dag parese i høire ben, der svandt efter 2—3 uger. 264. (P. 3). Broderen Bjarne blev syg 73/g med samme symptomer. Frisk efter 4 dage. 265. (P. 1). Knut Haugrønning, 4 aar, Haugronning (dampskibsanlobssted) blev syg 2. Feber, smerter i hovedet, let nakkestivhed. 3die dag lamhed i begge ben samt høire arm. 64 06 fremdeles parese i venstre ben, især af strækkemusklerne. Antydning til pes equinus. Atrofi. Høire arm slappere end venstre; betydelig bedret. Liden atrofi. Sene- reflex nedsat. Faar vistnok varig lamhed. 266. (P. 2). Søsteren Magnhild, 11 aar, blev syg 75/g med feber (38.5), obstruktion, smerter i hovedet, nakken, ryggen, venstre arm og senere benene, rykninger i høire arm. Let angina. 3die dag indtraadte pareser. 6/11 bedret, dog fremdeles parese af laarmusklerne paa begge sider. Patellarreflexer saavidt mærkbare. Antagelig ikke varig lamhed. 267. (P. 2). Anders A. Rye, 2 aar. Syg /s med feber, let obstruktion, nakkestivhed. gdie dag lamhed af høire arm og ben. Besværlighed ved vandladningen. 2/1 lamheden omtrent svunden. 268. (P. 3). Mons Øverby, 4 aar. Syg %/9. Feber (38.5), smerter i nakke og ryg. Somno- lents. Rykning i lemmerne, forbigaaende nakkestivhed. Tilsengs i 2 dage, hvorefter frisk. 269. (P. 3). Søsteren Marit, 6 aar. Syg nogle timer senere. Samme symptomer. Syg i 2 dage, derpaa frisk. 270. (P. 3). Søsteren Ingeborg, 12 aar, fik ?1/9 hoi feber med stærk hovedpine. Syg 1 dag. 1 2711. (P. 3). Lars Lovseth, 31 aar, Løvseth, blev pludselig syg ?1/4. Hovedpine, smerter i nakke og ryg med let feber. Efter 1 dag frisk, dog slap i benene. 272. (P. 3). Sønnen Johan, ı aar, blev syg et par dage senere med hoi feber, hvorefter der snart mærkedes en slappelse i benene, idet disse tilsyneladende ikke aktivt kunde be- væges. Frisk efter faa dage. 1 De følgende er ikke komne under behandling. (Bryhni). 44 CHR. LEEGAARD. M.-N. Kl. 273. | (P. 3). Anna Belling, 21 aar, Lovseth. Syg 26/3. Akut feber, brækninger, stærk hovedpine. Syg 1 dag. 274. (P. 3). Kristine Overby, 15 aar, Løvseth. Syg 8/9. Feber med hede og sved, stærk hovedpine. Tilsengs i 2 dage. 275. (P. 2). Einar Lovseth, 6 aar, Løvsethplads, syz ca. 27/8. Feber. Efter 2 dage mærkedes parese i begge ben, kunde dog med nogen vanskelighed gaa. Paresen svandt efter 1—2 uger. 276. (P. 3). Anne Løvseth, 40 aar, S. Løvseth, blev syg ca. ”/9. Akut begyndelse med smaafrysninger og sved. Heftige smerter i nakken. Frisk efter et par dage. 277- (P. 3). Datteren Randi, 6 aar, blev syg samtidig. Feber, brækninger. Syg faa dage. 278. (P. 2). Jenny Haugrønning, 5 aar, N. Haugrønning, blev syg ca. 1/4. Feber, somnolents, brækninger, rykninger i lemmerne, lette smerter i fodderne. 2den dag parese i benene; hun kunde vanskelig gaa uden hjælp. Helbredet efter 4—6 uger. 279. (P. 2). Broderen Karl, 3 aar, blev syg samtidig. Feber, nevralgiske smerter i benene. eden dag parese i benene; kunde saavidt gaa alene. Efter 1 uges forløb kunde han gaa nogenlunde paa fladt underlag og nedover bakke, først efter 4 uger kunde han gaa i trap. Frisk efter 6 uger. 280. (P. 2). Søsteren Karen, 10 aar, blev syg 1!/g. Feber, hovedpine, nakke- og rygstivhed. 2den dag parese i begge ben. Bedredes og er senere frisk. 281. (P. 3). Johan Haugrønning, 14 aar, Haugronningplads. Syg 2/;. Feber, kvalme, som- nolents, hovedpine og udstraalende smerter i benene. Syg 1 døgn. 282. (P. 3). Arnt Byberg, 25 aar, Byberg (anløbssted og landhandleri. Syg 1/8. Feber- symptomer, brækninger, hovedpine. Syg 1—2 dage. 283. (P. 3). Sønnen Niklas, 3 aar. Akut sygdomsanfald med feber, hovedpine og brækninger. Syg ca. 2 dage. 284. (P. 1. f). Gudrun Froseth, 5 aar, Froseth. Syg 7/g med frysninger, hede og svede- togter, hovedpine, obstruktion, angina. Rykninger i lemmerne. Smerter og stivhed i nakken. 4de dag ptosis paa venstre oie og lamhed af venstre haand, derpaa af skuldermusklerne. Tildels stærke smerter i benene. Døde 4/3 under respirationslamhed. 285. (P. 2). Søsteren Berit, 11 aar, syg 12/3 med feber, obstruktion, udtalt somnolents, ryk- ninger i lemmerne, smerter i nakken og hovedet samt benene, nakkestivhed. 3die dag let parese af lægmusklerne. Frisk efter ı uge. YI VP = 1908. No. 11. DEN AKUTE POLIOMYELIT I NORGE. 45 286. (P. 3). Ellen By, 24 aar, By. Syg 4/9, hoi feber, kvalme, hovedpine, smerter i ryggen og benene. Dette varede 1 dag. Følte sig dog bagefter stiv i ryggen. 10/, fik hun nyt anfald med lignende symptomer og brækninger. Syg 1—2 dage. 287. (P. 3). Nella Sagberg, 8 aar, Sagberg. Syg 5/8 Pludseligt sygdomsanfald med feber og stærk hovedpine. Syg 1 dag. 288. (P. 3). Borghild Klepstad, 6 aar, Klepstadhaug, blev ca. 10% en nat heftig syg med feber, brækninger, stupor, delirier, rykninger. Syg 1 døgn. Efter 5 dages forlob nyt anfald med samme symptomer. Efterpaa en tid slap. 280. (P. 3). Broderen Sivert, 4 aar, blev syg samtidig, ca. 198. Feber, brækninger, ryk- ninger i lemmerne, somnolents, omtaaget bevidsthed. Syg kun 10—12 timer. 290. (P. 3). Martin Haugen, 55 aar, Haugen, blev ca. ”/s pludselig syg med hei feber, hovedpine og udstraalende smerter i benene. Disse smerter varede anfaldsvis i ca. 2 uger. 291. (P. 3). Kristine Hoem, 4 aar, Hoem, fik 39 et akut feberanfald med hovedpine og brækninger. Syg 1 dag. 292—295. (P. 3). Arne Langørgen, 5 aar, pladsen L. Syg ca. 99. Feber, voldsom hovedpine, brækninger, let angina. Syg 1 døgn. / Hans søskende Signe, syg 6/9, Hjørdis, syg ‘/9, Regine, syg 9/9, fik samme symptomer, akut feberanfald, hovedpine, brækninger. Hos de to sidste ingen angina. 206. (P. 3). Karen Langørgen, 24 aar, Langørgenplads. Syg ™4/s. Akut feberanfald med stærk hovedpine og brekninger. Syg 2 dage. 297. (P. 3). Riborg Langorgen, 55 aar, sammesteds. Syg 3/3, havde samme symptomer. 208. (P. 3). Karen O. Langørgen, 5 aar, hos Ole L. Syg */s. Akut feber, voldsom hoved- pine, brækninger, somnolents. Rykninger i ansigt, tunge og lemmerne. Syg 3/4 døgn. 200. (P. 3). Ole Langørgen, ca. 7 aar, sammesteds, blev ?l/g pludselig syg med feber, hovedpine og brækninger. Syg 1/2 døgn, hvorpaa ganske frisk. 5 dage senere nyt anfald af samme art. 300. (P. 3). Ole Haugan, 2 aar, Langørgen, blev syg ca. 6/4. Feber, brækninger, hoved- pine. Syg 1/2 døgn, hvorefter frisk. Ca. 12/3 kom et lignende anfald af samme varighed. 301. (P. 3). Broderen Helge, 8 aar, fik 7/8 feber, brækninger, hovedpine. Syg ca. 1 døgn. 46 CHR. LEEGAARD. M.-N. KI. 302. (P. 3). Søsteren Helga fik ca. °/g lette febersymptomer, kvalme og heftige rygsmerter. Syg 1—2 døgn. 303: (P. 3). Karin Brændsel, 23 aar, sammesteds, fik 1/g pludselig kuldegysninger med hede og sved samt kvalme og heftig hovedpine. Syg 11/2 dag. 304. (P. 3). Kristen Skjøstad, 7 aar, V. Valseth, fik ca. 19 pludseligt feberanfald med hovedpine og brækninger. Let angina. Syg ca. 1/2 døgn. 305: (P. 3). Broderen Ole, 13 aar, syg ca. 17/8 med feber og voldsom hovedpine. 306. (P. 2). Berit Høstad, 16 aar. Syg 5/8 Feber med ryg- og nakkesmerter. 3die dag parese i begge ben; kunde saavidt gaa. Helbredelse efter ca. 6 uger. 307- (P. 3). Broderen Sivert, 12 aar. Syg 6/s. Feber, sovnighed, nakkesmerter. Syg 1—2 dage. 308. (P. 3). Søsteren Karen, 9 aar. Syg $/4. Starke febersymptomer, somnolents, heftig hovedpine. Syg 1 dag, derpaa frisk 6 dage. Fik saa nyt lignende anfald. 309. (P. 3). Berit Bodsberg, 10 aar, Bodsberg; havde i august et anfald med feber, bræk- ninger og stærk hovedpine. Syg 1 døgn. 310. (P. 3). Lars Mjøseth, 8 aar, Mjøseth, blev ca. 22/3 pludselig syg med feber og bræk- ninger. Syg ca. l/9 døgn. BITT, (P. 3). Søsteren Lise, 5 aar, blev syg ca. 74/3. Feber og stærk hovedpine. Syg 312. (P. 3). Elisabeth Lerdal, 13 aar, Lerdal, fik ca. l/g lette febrilia med hovedpine, svim- melhed og udtalt somnolents. Nakkestivhed. Syg 3 dage. 313: (P. 3). Broderen Ole, 11 aar, fik ca. 18/g feber, brækninger, somnolents, rykninger i lemmerne, smerter i hoved og nakke. Syg 2 dage. 4 dage senere nyt anfald med samme symptomer. Bagefter slap i benene en tid. 314. (P. 3). Broderen Alfred, 21/2 aar, syg ca. 6/8. Feber, hovedpine, nakkestivhed, ryk- ninger i lemmerne, stærk reflexirritabilitet. Rykningerne blev heftigere, naar han skulde tage efter noget. Nogle dage ud i sygdommen lette pareser i benene; kunde dog gaa. Frisk efter 2—3 uger. 315. (P. 3). Anne Vikan, ı maaned, Brændsel, fik pludselig i august feber og heftige bræk- ninger. Syg 2 dage. _———- — 1908. No. 11. DEN AKUTE POLIOMYELIT I NORGE. 47 316. (P. 3). Ellen Skjøstad, 2 aar, Skjostad, fik om aftenen ”g feber med hovedpine og ryg- smerter. Samtidig slappelse i benene, dog ingen egentlig parese. Syg i 2 dage. 317: (P. 2). Søsteren Odlaug, 12 aar, syg l/9. Let feber, hovedpine, rygsmerter, lidet ud- talt. 2den dag smerter i venstre fod og 3die dag parese i venstre ben. Efter 8 dages forløb frisk. 3 dage senere nyt anfald med samme symptomer og af 8 dages varighed. 318—320. (P. 3). Broderen Jon, 4 aar, syg "/9, søsteren Borghild, 9 aar, syg ll/9 og Aslaug, 6 aar, syg 189. Feber, somnolents, brækning, hovedpine, smerter og stivhed i nakken, rykninger i lemmerne. Syg 1—2 dage. 321. (P. 3). Gunhild Opland, 6 aar, V. Opland, fik ca. 2"/g pludselig feber med brækninger, somnolents og hovedpine. 322—2324. / (P. 3). Broderen Trygve, 3 aar, blev syg 7/4 og Mons og Magnhild #/$ med væsentlig de samme symptomer. 325. (P. 3). Berit Opland, 17 aar (Mons Opland), fik ca. 26% feber, stærk hovedpine. Syg 2 døgn. Bagefter slap i benene. 326. (P. 3). Bjarne Berg, 9 aar, Berg (Audun B.), fik om natten 18/g pludselig stærk hoved- pine med feber. Dagen derpaa var der besværlighed ved vandladningen. 327—328. (P. 3). 2 børn paa Øvre Berg havde været syge omtrent samtidig. Feber, hovedpine, smerter i ryggen og nakken. Syge ca. 2 dage. 329. (P. 3). Inger Hønvold, 8 aar, fik ca. 2/s hoi feber, kvalme, hovedpine, somnolents, delirier, nakkestivhed, rykninger i lemmerne. Syg 3—4 dage. 330. (P. 2). Johan Engan, 6 aar, Engan, fik ca. /s stærke brækninger uden feber og med godt almenbefindende. 3 dage senere feber med stærk hovedpine. Efter 2 dages sygdom (2/8) lette pareser i benene. Frisk efter 1 uge. 331. (P. 3). Broderen Olaf, 12 aar, syg ”/s. Feber, hovedpine, nakkesmerter. Syg i 2 dage. 3 » SYS “1 P 332. (P. 3). Broderen Konrad, 10 aar. 6/4 feber, hovedpine, nakkesmerter. Let angina. Syg ıl/a dag. Bagefter slap i benene. 333: (P. 3). Broderen Mikael, 4 aar. %/g feber, brækninger, hovedpine, nakkestivhed. Syg 2 dage. Bagefter slap i benene. 334- (P. 2). Broderen Bjarne, 1 aar, syg ”/g. Feber med brækninger. Efter 11/2 døgn mærkedes det, at benene var lidt paretiske. Før kunde han saavidt gaa; efter sygdommen varede det 5—6 uger, for han gik. 48 CHR. LEEGAARD. M.-N. Kl. 335: (P. 3). Lars A. Braa, 2 aar, Braa plads ved Engan, fik %/g heftige febersymptomer med brækninger og nakkestivhed. Syg 2 dage. 336. (P. 3). Ole M. Berg, 12 aar, Sondre Berg, fik ca. 3 feber, voldsom hovedpine, som- nolents, smerter i venstre leg. Efter 2—3 dage parese i venstre leg, der svandt efter nogle dage. 337: (P. 3). Ellen Høyem, 10 aar, Høyemsplads, fik 10% pludseligt feberanfald med hoved- pine og brækninger. Syg 2 dage. Bagefter slappelse i armene, der holdt sig ca. 4 dage. 338. (P. 3). Trygve Eggen, 6 aar, Ø. Eggen, blev syg ca. 3. Feber, somnolents, bræk- ninger. Syg 2 dage. Bagefter lidt slap i arme og ben. 339: (P. 3). Karen J. Eggen, 9 aar, V. Eggen, syg ”/s. Akut feberanfald med brækning og hovedpine. Syg ca. 1/9 døgn. 340. (P. 2). Sigmund Haugerhagen, 3 aar, H., syg 1". Fik pludselig stærke smerter i nakken. Ringe feber. Laa ikke tilsengs. 4de dag parese i benene; kunde gaa paa fladt underlag, men ikke i skraaning op eller ned. Han faldt da. Helbredet efter 2—3 mdr. 341. (P. 3): Marit Røstum, 18 aar, R., syg ca. /'s. Febrilia, hovedpine, voldsomme ryg- smerter. Syg 3 dage. 342. (P. 3). Malene Graneggen, 14 aar, pladsen G., syg ca. ”/g. Let feber, hovedpine, smerter i nakke, ryg og benene. Syg i 8 dage. Bagefter slap i benene og blev snart treet ved at gaa. I 2—3 mdr. efterpaa havde hun anfald, hvorunder hun pludselig faldt forover, uden bevidstløshed. Hun reiste sig snart igjen og var lige frisk. Stadig ,lidt rar i hovedet“. Efter 3 mdr. helbredet. 313: (P. 3). Søsteren Oline, 12 aar, syg “4/3. Feber, brækninger, hovedpine, smerter i nakken og benene. Nakkestivhed. Laa i 8 dage, derpaa frisk. 344. (P. 3). Broderen Sivert, 9 aar, syg 7s. Let feber, smerter i hovedet og nakken, somnolents, delirier. Syg ca. 2 dage. 345. (P. 3). Søsteren Ragna, 8 aar, fik 2 feberanfald med hovedpine og brækninger. Syg 2 dage. 340. (P. 3). Olga Asp, 3 aar, V. Asp, fik ”g feberanfald med stærk hovedpine. Syg 3 dage. 347: (P. 3). Broderen Didrik, 12 aar, syg "3. Let feber, stærke nakkesmerter og stivhed. Syg 1 uge; mærkede da, at han var slap i fødderne. 1908. No. 11. DEN AKUTE POLIOMYELIT I NORGE. 49 348. (P. 3). Sigurd M. Graneggen, 9 aar, M. Graneggen, syg 1/4. Hovedpine, nakke- smerter, nakkestivhed. Syg 3—4 dage. Efterpaa ,stiv“ i benene. Frisk efter 1 uge. i 349: (P. 3). Broderen Enok, 5 aar. Syg ™/g. Feber, hovedpine, delirier. Syg 1 dag. 350. (P. 3). Broderen Alvind, 3 aar, syg ™/g paa samme maade. 351. 4 (P. 3). Helle Haave, 18 aar, H., var midt i august et par dage syg, brækninger og ubestemte symptomer. Da dette havde varet et par dage, mærkede hun, at venstre arm ikke kunde bevæges. Efter nogle dage frisk. 352. (P. 3). Marit A. Langlo, 15 aar, N. L., syg først i august. Feber, brækninger, hoved- pine og meget somnolent. Syg 2 dage. 353—354- (P. 3). Brødrene Jon og Arne, 13 og 11 aar, blev samtidig syg med omtrent samme symptomer. 355: : (P. 1). Ole A. Langlo, 1/2 aar, Høyem, syg 16/4. Lidet udtalte initialsymptomer. Plud- selig optraadte lamhed af alle 4 lemmer. Bedredes noget, men der er indtraadt blivende lamhed med atrofi. 356. (P. 3). Marit Stenshyllen, 17 aar, S. (dampskibsanløbssted), fik 8/9 feber, kvalme, svim- melhed, stærk hovedpine. Frisk efter nogle dage. 357: (P. 3). Magnhild Langlo, 8 aar, M. L., syg ™4/9. Stærk feber, brækninger, voldsomme hovedsmerter. Varede 1 dag. 358. (P. 3). Jon O. Stene, 7 aar, N. Stene, syg l/s. Stærk feber, brækning. Syg ca. 1 dag. Derefter mat og slap. 359 (P. 3). Broderen Kasper, to aar, fik 2/g feber, voldsom hovedpine og nakkestivhed. Syg ı dag. 360—361. (P. 3). Broderen Knut, 12 aar, syg 3/g og moderen Ellen, 40 aar, syg 4/8 paa samme maade. Syge 1 dags tid. 362. (P. 3). Sivert Lykken, 10 mdr., Stenslykken, syg °/y. Feber, brækninger, somnolents. Efter 3 dage let parese i benene, der holdt sig 1—2 uger. 363— 364. (P. 3). Knut, 13 aar, og Gunhild Stene, 11 aar, syg ™/g og 4/3. Feber, brækning, hovedpine. Syge 1—2 dage. Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1908. No. 11, 4 50 CHR. LEEGAARD. M.-N. Kl. 101. Reros. (F. Müller). 365. (P. 1). Ernst Tonset, 5 aar, Røros, fik 2/g bronkopnevmoni, som gik tilbage. 1%g feber, hovedpine, uro, lidt tør plevrit paa venstre side. 1%g lidt vanskelig urinladning og ™/g parese af høire samt dagen efter ogsaa af venstre ben. Ingen senereflex. Følelsen god. Urinbesværet varede aftagende i 2 uger. 2/1; fremdeles nogen svaghed i høire ben, ellers bra. 102. Guldalen. (C. Müller). 366. (P. 1. +). John Bergs datter, 13/4 aar, Gaustadløkken paa Høilandet, blev syg 3/5 med feber, brækning, uro. Efter et par dage udbredt lamhed. *%/5 fandtes komplet lamhed af begge ben, parese af kropsmusklerne og overlemmerne. Muskulaturen slap, atrofisk. Ophævede reflexer, god følelse. Laa i en dos. Døde 12; Tilfældene 367—373 betegnes som Melhusgruppen, der har som fælles kommunikations- centrum Melhus station (jernbanestation, landhandlerier, meieri). Tilfældene falder inden et omraade af 3—4 kilom. fra Melhus station paa begge sider af Gulelven med Gimseelven som forbindelseslinje. 367. (P. 2). Ole Hansens steddatter, Olga Hoieggen, 41/2 aar, Melhuskroen ved Melhus station, blev syg 17/74 med lette febrilia. Efter 2—3 dage blev gangen ustø og haltende paa høire fod. %1/7 var paresen aftagen; men hun slæbte fremdeles foden efter sig og blev snart træt. Slap muskulatur, nedsat patellarreflex, god følelse. 368. (P. 2). Ole Grøsseth's datter, 11/2 aar, Gimse, blev syg 18/7 med diarrhoe en dag, derpaa feber og døsighed et par dage, smerter og stivhed i nakken. 23/7 vilde hun ikke sætte benene under sig. 75/7, Begge ben noget paretiske, musklerne slappe, noget atrofiske, patellarreflex ophævet, følelsen god. 14/g frisk, springer omkring, „lidt stiv i høire knæ". Gik vaad paa fødderne, før hun blev syg. 369. (P. 1). Mali Høieggen, 21/4 aar, Høieggen, kusine til 367, blev syg %/; med feber, brækning, døsighed. 27/7 t. 37.5 Ganske apathisk. 29/7 t. 36.6. Stiv i nakken. Begge ben næsten fuldstændig paralytiske. Kan ikke reise sig op i sengen. Armene bevæges godt. Patellarreflexer ophævede, følelse god, ingen aff. paa 5 døgn. 9%/g t. 39.7. Igaar lidt rykninger i v. arm, idag enkelte i v. ansigt. Benene bedre. Fik klyster, hvorefter diarrhoe. 15/8 feberfri. Før hun blev syg, var hun undertiden vaad paa fødderne. 370. (P. 1). Berntine Grande, 21 aar, Rønningen i Melhus, havde et par dage let feber og muskelsmerter og mærkede saa 30/7 om morgenen, at hun havde vanskelig for at komme frem af sengen, og at hun neppe kunde staa. 31/7 t. 37,5. Gaar med stor vanskelighed vaklende og med hyperextenderede knæer, især paa venstre side. Paa venstre ben findes alle muskler stærkt paretiske, paa høire ben mindre. Muskulaturen slap, patellarreflex op- hævet paa v., nedsat paa h. side. 1 frisk, gaar adskillig bedre. Ofte vaad under aannearbeide. 1908. No. 11. DEN AKUTE POLIOMYELIT I NORGE. SI 37T. (P. 1). L. Stendahls datter, Margit, 41/2 aar, Lenen, blev syg */g med feber, hovedpine, et par brækninger, nakkestivhed, smerter i ryggen og benene. °/s p. 136, t. 38.7. Kan ikke reise sig i sengen eller sidde opreist. Begge ben paralytiske, slappe. Patellarreflexer ophævede. Følelsen god. 15/4, Lamheden siges lidt i tilbagegang. ”/4 06 fremdeles be- tydelig parese med atrofi af høire ben. Gik og skrantede nogle uger, før hun blev syg; var ofte vaad paa fødderne. 372. (P. 2). Bernhard Holm, 11/4 aar, Gimse, nærmeste nabo til 368, blev syg ”/g med lidt feber og brækning. %/s. Kviede sig for at gaa; for sprang han livlig omkring. 7/g. T. 37.5, kvik. Benene paretiske, især høire. Ikke at formaa til at gaa paa egen haand. Ledes hun, slæber hun høire fod efter sig. Har vanskelig for at reise sig fra liggende stilling. Patellar- reflex ophævet paa høire side. Følelsen god. 14/3. Bedret, men fremdeles ustø, snubler og falder let. Er senere helbredet. 373: (P. 1. +). Arnt Soreggens son, 11 aar, Søreggen, nabo til 366, klagede et par dage over mathed og rygsmerter og fik saa ‘/g feber, hovedpine og muskelsmerter overalt, især i ryggen og nakken. Et døgn senere indtraadte lamhed. %/g t. 37.2, p. 132. Debil, let cyanotisk; aandedrættet kort, overfladisk. Benene næsten totalt lamme. Kan ikke reise sig. Overlemmerne stærkt paretiske. Muskulaturen stærkt ømfindtlig. Følelsen god. 1/4 døde han. Tilfældene 374—381 betegnes som Raabygdgruppen; de har som kommunikationscentrum Kvaal Station og spreder sig henimod Kvaal fra den nordlige del af Raabygden. Kvaalsbroen over Gulelven er forbindelseslinjen. 374 (P. 2). Rolf Skjetne, 13/4 aar, Skjetne, blev syg 197 med feber og brækning. 2. Ligger mest i en des, vil ikke staa paa benene. Følelsen god. 12/4. Frisk, kan ikke gaa og kun et øieblik staa paa benene. Han er senere helbredet. 375: (P. 2). Iver Rofstad, 44 aar, Langeggen i Raabygden, blev syg ™/; med meget stærke smerter i ryggen og venstre ben samt feber og hovedpine. 27/7 t. 38.0. Let angina. Ømhed langs ryggen og paa benene. 4/8 t. 36.7. Let parese i begge ben. Musklerne slappe, patellarreflex tilstede, følelsen god. Ofte vaad under slaattearbeide. 376. (P. 2). Sammes datter, 13 aar, blev syg 1 med feber, brækning, smerter og stivhed i nakken. 27/7 t. 37.0. Hovedet fixeret. Kan ikke reise sig i sengen, armene let paretiske, høiresidig facialisparese. 4/g ogsaa udtalt parese af begge ben. Patellarreflex tilstede. Fo- lelsen god. Saavidt vides, er hun senere helbredet. 377: (P. 2). Berit Kregnæsflaat, 14 aar, blev syg ca. 4/7 med feber, hovedpine og tiltagende svælgningsbesvær. 78/7 t. 38.5, p. 140, uregelmæssig. Cyanotisk. Kort, overfladisk aandedræt. Har i de 2 sidste døgn ikke kunnet svælge, selv ikke vand; det kommer tilbage gjennem mund og nese. Gangen vaklende uden tydelig parese. 4/8 Svælger lidt bedre, næres mest med sonde. T. 37.5, p. 112. Udtalt parese af alle lemmer. Patellarreflex tilstede. Følelse god. Saavidt vides, er hun senere helbredet. » 378. (P. 3). Lina Granmoe, 19 aar, Hokseggen i Raabygden, blev syg ca. 27/7 med hoved- pine, brækning og smerter i ryg og nakke. 9/7 t. 37.2. Ganske urørlig paa grund af smerter. Ingen parese. 12/4. Har begyndt at arbeide smaat. Opfattet som sikkert abortivt tilfælde. 52 CHR. LEEGAARD. M.-N. Kl. 379. (P. 2). Magne Kvaalsmoen, ı!/a aar, blev syg */g med feber, brækning og nakkesmerter. 44 t. 38.0. Stiv nakke, tilbageboiet hoved. 5/8. Let parese i benene. 1/8. Skal være frisk. 380. (P. 1. +). Ingeborg Kregnæs, 34 aar, Kregnæs i Raabygden, blev syg */s med frost, hovedpine, brækning. °/s t. 39.2, p. 112. Smerter, stivhed i hele kroppen. Parese af høire arm. Høire oie divergerer udad. '1/g t. 37.4, p. 128. Næsten total lamhed at alle fire lemmer og krop. Har vanskelig for at hæve hovedet. Idag ingen dobbeltbilleder. Følelsen normal. Døde 13/5 8 dage før hun blev syg, blev hun gjennemvaad i et regnskyl. 381. (P. 1). Berit Skjerdingstad, 9 aar, blev syg 8/g med lidt feber og hovedpine. ”/g haltede hun paa høire fod. 1/g t. 37.5, p. 132. Benene paretiske, især høire. Kan neppe reise sig i sengen. Patellarreflexer ophævede, følelsen god. Paa forsiden af læggen en del ert- til valnødstore sugillationer. l/s. Høire ben paralytisk, venstre let paretisk. Ellers frisk. T. 36.8, puls 112. Var 1/55 uforandret. Samtidig med disse tilfælde har optraadt flere, som har ytret sig med feber, tildels stærke muskelsmerter og ømhed i muskulaturen, dog uden lamhed. M. gjør opmærksom paa den i forhold til temperaturen høie puls. I forbindelse hermed fandtes i et par tilfælde cyanose. Som leilighedsaarsag opfattes refrigerium. 103. Opdal. (Hagen. I. H. Krefting). 382. (P. 1). Anne Sletbak, 22 aar, Sletbak, Rennebu, fik 3/7 hovedpine, brækninger og rheu- matoide smerter over brystet, 10/7 krampeanfald med bevidstløshed et kvarter. 13/7 bemærkedes komplet paralyse af venstre arm og ben med let anæsthesi og normale patellarreflexer. Nogen nakkestivhed. Apathisk. Febril. 7/8. God bevægelse af venstre arm, har fast haand- tryk. Venstre ben paretisk, let anæsthesi over venstre læg. Ingen nakkestivhed eller smerte, af og til brækninger. 198. Gaar oppe med støtte; fremdeles parese af venstre ben. 2 bræk- ninger idag. 383. (P. 1). Peder Knudsen, 11/2 aar, Kleven, Inset, fik °/; rykninger i lemmerne, feber, lamhed først af venstre, saa af høire ben og nakkestivhed. 1/7. Opisthotonus, skriger ved foroverbøining af hovedet. Begge ben lammede og fuldstændig slappe. Smerter ved pas- sive bevægelser. °/s. Omkring !/7 viste der sig efter moderens sigende et smaat rødt udslet over hele kroppen, hvilket nu er forsvundet. Barnet gaar med nogen støtte under armene. 384. (P. 1). Marit Mjøen, 26 aar, Vollan, Kvikne, blev 12/; syg med mathed, nogen nakke- stivhed, smerter i baghovedet, mindre kræfter i armene. Arbeidede til 21/7, da venstre ben lammedes. 9/7. Venstre ben paralytisk, dog svag bevægelighed i tæerne og nogen flexion i fodleddet. Ophævet patellarreflex, god følelse. 1/8. God bevægelighed af tæer og fod; kan ikke strække knæleddet, men vel bøie noget og adducere i hoften. De øvrige lemmer har intet manglet. p 385. (P. 1). Peder Motrøen, 21 aar, Ulset, Kvikne, var inde hos Hans Bubak, Bubakvang, 107. Han fik 17/7 nakkestivhed, men gik i fuldt arbeide til 2/7, da han fik hovedpine. Nat til °3/7 brækninger, om morgenen paralyse af venstre overarm og parese af underarm og haand, parese af høire arm. *4/7. Paralyse af høire ben, parese af venstre. OO {À 1908. No. 11. DEN AKUTE POLIOMYELIT I NORGE. 53 25/7 p. 80, r. 28. Noget febril, hovedet holdes stærkt fixeret uden bagoverbøining, smerter i nakken og langs rygsøilen ved forsøg paa at bøie hovedet forover. Venstre over- arm paralytisk, parese i underarm og haand, høire arm i sin helhed paretisk, venstre ben paretisk, høire paralytisk, dog findes her abduktion og adduktion i hofteleddet samt svag bevægelse af tæerne. Ingen patellarreflex, god følelse overalt. Urinretention idag. lig. Lamheden uforandret, fremdeles urinretention, maa bruge kateter. 386. (P. 1). Jon Halvorsen Hinset, 36 aar, Vorhaugsæteren, blev syg ”/s. Kortvarig frys- ning (38.0 — 96), tørst, brækning. %/s. Lamhed af alle fire lemmer, undtagen hænder og fødder. I albuer og knæer let bøiekontraktur, hvilken dog let hæves. Alle senereflexer ophævede. 387. (P. 1). Kari Sætrumsmo, 49 aar, Loslokken i Opdal, kom hjem fra sæteren 19/9. 20,, begyndte hun at føle sig daarlig. %/9 p. 84, t. 36.8. Myrekryben i lemmerne, tydelig afstumpning af følelsen paa begge armes radialside fra midt paa underarmen til fingerspidserne. 2 dage senere var det anæsthetiske parti paa armene større. 9 p. og t. som før. Smer- terne tiltaget, har udbredt sig til nederste halvdel af kroppen. Fuldstændig lamhed af alle fire lemmer. 1/; 06. Fremdeles smerter. Bedret, dog er lemmerne endnu paretiske. Sygdommen begyndte med feber og hovedpine. Efterhaanden optraadte paralyse af alle 4 lemmer, som 4/g fremdeles var tilstede. 104. Orkedalen, (Bryhni. I. Hoffmann. A. Richter. E. Støren). 388. (P. 3). Ung mand paa Lillenæve blev for de indtrufne tilfælde paa Næve pludselig syg med frostanfald, meget stærk hovedpine og rygsmerter. Han blev inden kort tid meget søvntung. Dette varede i 3 døgn. Han havde endel rheumatoide smerter i lemmerne og holdt sengen ca. t maaned. Da han kom op, var han saa „mat, at han ikke kunde gaa over gulvet«, dog uden sikker lamhedstilstand. Flere personer paa Lillebuum, Lille Fugelaas, Høilandet, Fjeldheim led i april af stærke smerter og stivhed, lemsterhed og sov tildels meget. Paa Fjeldheim blev ca. 2/4 en hest lam i bagbenene. Rygmarven er sendt veterinær- direktøren. 380. (P. 3). Gaardmand Ole Fugelaas, Høilandet, fik i begyndelsen af marts stærke smerter i fødderne, tilslut saa slemme, at han ikke kunde træde paa dem, i ankelleddet, fodbladet, opover læggene og indsiden af knæet. Knæreflex øget. (P. 3). En 12 aars datter blev syg paa lignende maade i april. 390. (P. 1). Ole I. Fosli, 12 aar, Svartaasen, Høilandet, fik sidst i marts stærk hovedpine, som gik over igjen. 6/4 desuden stivhed i nakken og ryggen, tildels ogsaa i benene. 1/; frem- deles nogen nakkestivhed og rygsmerter. Benene svage, dog kan han gaa. Han hjælper til at flytte benene ved at tage om laaret med hænderne, da det er vanskeligt at faa benene fremmenfor hverandre. Ingen tydelig atrofi, knæreflex nedsat, god følelse. 391. (P. 1. f). Ane Lillenæve, 25 aar, Meldalen, fik 6/4 feber og rygsmerter, blev 7/4 stiv, saa hun ikke kunde røre sig, ikke bevæge arme og ben og ikke vende sig i sengen. Hun var $/4 helt paralytisk og kunde kun med besvær tale. Besværligt aandedræt. P. 72—80, uregelmæssig, cyanose. Reflexer manglede, følelsen god. Døde samme dag af respirations- lamhed med klar bevidsthed. 54 CHR. LEEGAARD. M.-N. Kl. 392. (P. 1. +). Knud Næve, 21 aar, Høilandet, broder til foregaaende og boende paa nabo- gaarden, blev syg */4 med hovedpine og stivhed i kroppen. ‘/4 frostanfald med rygsmerter. %/4 desuden nakkestivhed og parese i et ben med stærke smerter. Inden aftenen lammedes benet helt. Ingen patellarreflex, god følelse. T. 39.2, p. 56. 1/4 lam i begge: ben og senere i krop og arme. Stærk aandenød. Døde 1/4 med fuld bevidsthed. 393: (P. 1). Johanna Grutsæter, 17 aar, Høilandet, fik 7/4 hovedpine og ildebefindende og paræsthesier i høire lag. 11/4 føltes læggen saa tung, at hun neppe kunde faa den med sig. Ingen knæreflex, god følelse. P. 120. Hun bedredes. 73/4 gaar hun godt, men med en slængende bevægelse af foden. Fremdeles ingen knæreflex. 394: (P. 1). Erik Næve, 10 aar, i samme hus som foregaaende, fik 10/4 rygsmerter og mathed i venstre ben, saa han trak det efter sig. Stærk hovedpine og smerter i benene. 18/4, Trekker benet efter sig. Knæreflex stærkere paa høire ben end venstre. 3/4 fremdeles svag i benet; knæreflex mangler her. 395: (P. 1). Olea Kjøbli, 22 aar, Meldalen, blev 11/4 syg med feber og stivhed i ryg, arme og ben. De to paafølgende dage følte hun sig frisk. 14/4 optraadte stærke smerter i ryg og lemmer. 1%/4 lamhed i begge ben med følelsesløshed, hvilken sidste dog svandt næste dag, 15/4 urinretention, 19/4 albuminuri, 22/4 brækninger, forstoppelse. 1/; afreiste hun til Trondhjems sygehus, fremdeles lam i begge ben, ophævede knæreflexer. 396. (P. 3). Sigrid Halvorsen, 36 aar, Buan, Meldalen, blev 1/4 syg med flugtende smerter i begge arme og i høire hofte og leg. 18/4. Lette febersymptomer, hovedpine. Billedet lignede en let ischias. Bedredes og følte sig 2/4 frisk, dog uden fuld kraft i venstre hofte. Hendes børn: Ole, 3 aar, blev syg 1/4, sov meget, var dosig. 18/4 frisk. Einar, 5 aar, blev syg 17/4 med frysning efter et par dages lemsterhed. Sov meget og var 18/4 frisk. To døtre blev ™/4 syge som brødrene, fik diarrhoe. 397- (P. 1). Knud Røe, 12 aar, Eggalokken, Høilandet, fik 11/4, ondt i halsen og hovedet, 18/4 rygsmerter og smerter i benene med lammelser. 6%/; fandtes lamhed af høire ben, atrofi og manglende reflex. 308. (P. 3). Ole Brandaas, 22 aar, Fjeldheim, Meldalen, blev 17/4 mat og fik flugtende, til- dels heftige nevralgiske smerter i kjæverne, ryg, hofter og i begge hænder. Stiv i nakken. Dette vedvarede maaneden ud, og han var !/; fremdeles ikke ganske frisk. 390: (P. 2). Berit Voldmo, 33 aar, Meldalen. 1/4 fik hun lidt hovedpine, følte sig uvel, fik lidt rygsmerter, myrekryben og mathed i venstre ben. 23/4. Benet mat og dovent, ellers bra. Hun var i arbeide paa Fjeldheim, da patienterne der blev syge. 400. (P. 3). Erik Traatlandseggen, 21 aar, Høilandet, broder til gor, blev syg 1/4 med hovedpine og rygsmerter og smerter i knæerne. 6/; meget stærk svindel, saa han vanskelig kunde sidde eller endog løfte hovedet fra puden. Knæreflex svag paa høire, mangler paa venstre side. 2/; frisk. 1908. No. 11. DEN AKUTE POLIOMYELIT I NORGE. 55 401. (P. 2). Arnt Traatlandseggen, 14 aar, Hø landet, blev */4 syg, men bedredes igjen. 30/4 hovedpine, nakkestivhed, lidt smerter i benene. ®/; parese i begge ben, ingen knæreflex. Skal senere være frisk. Broder til 400. 402. (P. 1). Fredrik Bustadhaugen, 16 aar, Sundet, Høilandet, følte sig 195 tung med hoved- pine, nakkestivhed. 16%; slog benene feil. Lidt albuminuri. */5. Begge ben paralytiske. 403. (P. 1). Iver J. Eggalok, 4 aar, Eggalok i Orkedalen, blev syg omkring 2/; med an- givelig angina. Han tilsaaes 10/;, og der var da stark atrofi af høire skulder og overarms muskulatur med betydelig parese. Han kunde ikke løfte armen i skulderen, men underarm og haand var ganske kraftige. Følelsen normal. I januar 06 var tilstanden saavidt bedret, at han kunde føre fingrene til munden. Guttens broder var samtidig angreben i en fod, men skal være fuldstændig helbredet. Gaarden ligger langt fra alfarvei. 404. (P. 1). Jon Jonsen Eggalok, ro aar, Orkedalen, blev syg i sidste halvdel af mai. Venstre ben og begge arme angrebne. 405. (P. 1). Sverre Wettergren, 10 aar, Gisvold, Orkedalen, kom fra Askim paa sommer- besøg til gaarden G. omkring 17. 2/7 blev han angreben af mæslinger, der ledsagedes af en noksaa stærk bronkit. Da denne begyndte at give sig, klagede gutten l/g over, at han var saa magteslos i benene, og et par dage senere ogsaa over smerter i ryggen. Febrilia iagttoges ikke, men har vistnok været tilstede. ?/s iagttoges slap lamhed af benene, og den udbredte sig i de følgende dage til kroppen og armene. Forstoppelse. Atrofi af begge ben og høire arm. Reflexer svundne. Følelse god. Ved guttens hjemreise til Askim i september var tilstanden adskillig bedret. 406. (P. 1). Lars Olsen Rekstad, 17 aar, Rekstad i Borseskogns herred, Orkedalen, blev syg */s. Sygdommen begyndte med høi feber og smerter langs columna samt i lemmerne, let hoved- pine, brækninger og obstipation. ‘/g indtraadte fuldstændig lamhed af høire arm og venstre ben. 193 var armen uforandret, benet i bedring. Ogsaa de øvrige lemmer var slappe. Betydelig atrofi. Følelsen god. 407. (P. 2). Karl Karlsen, 1 aar, Edi, Borsoren, blev syg /s med stærk feber, hovedpine, antydning til nakkestivhed, rykninger i lemmerne. !2/g indtraadte let parese af begge ben med ophævede patellarreflexer og bevaret følelse. Efter 3 ugers forlob helbrededes paresen. 408. (P. 1). Inga Fredriksen, 1 aar, Edi, blev syg 198 med feber, udtalt nakkestivhed, dø- sighed. 11/4 lammedes venstre underarms strækkemuskler samt læggens og fodens strække- muskler paa høire side. Atrofi af benet. Høire patellarreflex ophævet. Følelsen god. Lam- melsen i armen var i december helbredet, i benet fremdeles tilstede. 409. (P. 1. 7). Dorthea Evjen, 68 aar, Evjen, Orkedalen, blev syg 19305 med frysning, feber og smerter i ryg og underlemmerne. Lammelse indtraadte, saavidt vides, 4/g og udbredte sig, til døden indtraadte 2/4. Ved lægens besog 19/g var der total lamhed af benene og delvis lamhed af armene. Reflexer ophævede, forandring af følelsen ikke iagttaget. Blære- lamhed de to sidste døgn. Hun eiede gaarden Evjen, men boede flere uger paa sin sæter Aarlid i Børsen præstegjæld. 56 CHR. LEEGAARD. M.-N. Kl. 410. g (P. 3). Ole Syrstad, samme hus som 413, blev syg ca. 2/3 med pludselig feber, bræk- ning, hovedpine, stærke smerter i nakke og ryg, nakkestivhed, rykninger i lemmerne. Frisk efter 2 dage. Forkjølelse angives som aarsag. 411. (P. 1). Ellen O. Kufaas, 21/2 aar, Borseskogn, Orkedalen, blev syg ca. 21/3 med hei feber, smerter i nakke og ryg samt nakkestivhed. 5,8, 4de sygdomsdag, optraadte lamhed, der udbredte sig til høire arm og venstre ben med paafølgende atrofi. Reflex ophævet, følelsen god. 10/1 fremdeles betydelig lamhed, om end noget bedret. 412. (P. 3). Ole Krogstad, 4 aar, samme hus som 414, blev pludselig syg 2"/s med hei feber, stærk hovedpine og brækninger. Sygdommen varede 2 dage. 2/9 et lignende anfald, der varede 21/2 dag. 413. (P. 1. =). Arne Syrstad, 14 aar, broder til 410, blev syg %/g. Let feber, brækninger, lidt diarrhoe, smerter i hoved, nakke og ryg. Næste dag var han betydelig bedre og har antagelig været symptomfri til l/9, da han pludselig fik samme anfald. I løbet af dagen forværredes han hurtig, — bevidstløshed, udtalt nakkestivhed, besværet aandedræt, cyanose — og han døde om morgenen */y. 414. (P. 3). Ingeborg Krogstad, 10 aar, søster til 412, blev syg °°/g med lette febersymp- tomer, smerter i nakke og ryg. Var syg ca. 14 dage. 415: (P. 1). Elisabeth Gagnaas, 21 aar, Gagnaas i Børsen herred, Orkedalen, blev syg 6/9 05 med feber, brækninger og obstruktion. Nakkestivhed, smerter i nakke, ryg og begge ben; gik dog oppe og begyndte ll/9 at skjære korn. Hun fik da et nyt feberanfald, men gik fremdeles oppe. 14/9 indtraadte lamhed, — parese i venstre laars strækkemuskler samt høiere deltoideus og overarmens bøiemuskler. Der indtraadte en ubetydelig atrofi. Op- hævet patellarreflex, følelsen god. %/,; 06 var pareserne i langsom bedring. 416. (P. 1). Harald Birgersen Handberg, 21/3 aar, Handbergsgjerdet, Børsen herred, Orke- dalen, blev syg 8/y 05 med feber, brækninger, lidt livsyge samt let angina. 11/5 indtraadte lamhed af venstre laars boiemuskler og høire overarms bøiemuskler. Ringe atrofi, venstre patellarreflex ophzevet, følelsen god. 7/ 06 i bedring. AT (P. 1). Bernt Øien, 30 aar, Lundene, Børsen herred, Orkedalen, blev syg ”/9 med feber, hovedpine og flugtende smerter. 7/9 indtraadte let parese af venste biceps brachii og høire quadriceps femoris. Disse syntes hurtig at bedres; men efter 14 dages forløb op- traadte pludselig spastiske symptomer samt tegn paa spinalepilepsi. Han tror at have faaet sygdommen ved at sove middag ude paa marken, liggende paa ryggen, dagen før han blev syg. 418. (P. 1). Julie Arntsdatter, 2 aar, Kjøren, Gjetestrandens herred, blev syg 24/19 med feber, brækning, nakkestivhed. 2/55 lammedes høire arm. Senereflex manglede, følelsen god. I jan. 06 fremdeles slap i armen, dog bedret. En omstreifer var indom døren, nogle dage før sygdommen brød ud. 419. (P. 1. +). Andreas Krangsaas, 56 aar, Børsen, blev efter nogle dages ildebefindende syg 16/32 med feber (39.5), kvalme, svindel. Nat til 18412 lammelse af tungen, tyggemusk- lerne og øsofagus. Døde ud paa formiddagen. Ban la då 1908. NO, IT. DEN AKUTE POLIOMYELIT I NORGE. 57 I 00 ———…—"—…—"…—"…"…"…"…"—" "…"…"— …)…—"—"— ———— 105. Hitteren. (Svendsen). 420. (P. 1. +). Anton Eliassen, 14 aar, Skibnæs, Stromfjorden, Hitteren, blev syg 8/9 med lette rygsmerter, der tiltog, feber, hovedpine, kvalme. 1/9 paralyse af saavel over- som underextremiteter, mest paa høire side. Følelsen god. P. 120, t. 38.7. Ømhed for tryk over ryggens halsparti. Døde 1"/9. 106. Hevne. (Wedøe). 421. (P. 2). Ole Pedersen Eidsvold, 4 aar, Eidsvold i Hevne, blev syg %/7 05 med bræk- ning, hovedpine, hede. Næste dag kunde han ikke bevæge benene som sædvanlig. Disse blev paretiske, ikke helt lammede. Atrofi bemærkedes ikke, senereflex svag, følelsen god. I løbet af 3 uger bedredes han, saa han kunde gaa. Kraften tiltog efterhaanden, og i novbr. var han som før. En omreisende tater var, dagen før Ole blev syg, indom, medbringende et sygt barn. 422. (P. 1). Broderen Peder Pedersen Eidsvold, 11/2 aar, Eidsvold i Hevne, blev syg 4/7 05 med brækning, diarrhoe og hovedpine. 31/7 indtraadte lamhed i begge ben, atrofi kunde ikke bestemt paavises, senereflex manglede, følelsen syntes god. Barnet bedredes og kunde i febr. 06 bevæge sine ben, som dog endnu var slappe. 423. (P. 1). Anders Johansen Lenesbugt, 2 aar, Lenesbugt i Hevne, blev syg ca. 9 Hede, brækning, obstruktion, retentio urine i I døgn. Neste dag lammedes begge ben og venstre arm. Ingen tydelig atrofi, folelsen god. I novbr. kunde barnet gaa ganske bra og bevægede fingrene, men kunde ikke løfte armen i skulderleddet. Moderen har været 2 gange i besøg hos Peder Eidsvold (no. 421 og 422), som er hendes broder, medhavende barnet, sidste gang 6/8. 424. (P. 2). Olga Stavaas, 1 aar, Stavaas i Hevne, blev syg 12/3, Barnet havde været fuld- stændig friskt til den dag, da moderen bemærkede, at Olga var lam i begge ben og venstre arm. Der var fuldstændig lamhed, ingen tydelig atrofi, god følelse. I løbet af høsten an- gives fuldstændig helbredelse at være indtraadt. ll/g kom en nabokone lige fra Peder Eidsvold og tog barnet paa armen. Ca. l/ døgn senere var barnet lammet. 425: (P. 1). Magnhild Stavaas, 5 aar, Stavaas i Hevne, blev syg lt/g med hede, hovedpine og brækning. Næste dag lammedes venstre ben. Ingen atrofi, senereflex tilstede, følelsen god. Urinretention i I døgn. Bedredes, men gik fremdeles ved juletider daarlig. Moderen var 11/8 i besøg paa Eidsvold. Herfra gik hun direkte til 424 og tog barnet paa armen. Senere har baade hun og Magnhild været hyppig i huset hos 424, indtil Magn- hild blev syg. 426. (Csm. +). Peder Andersen Flesvik, 36 aar, Aastfjorden, Hevne, følte sig 15/9 om mor- genen uvel, men arbeidede dog den dag. 15/9 var han ude og prøvede at hugge ved, men maatte tilsengs. Fik brækninger, bevidstheden omtaagedes med afgang af urin og exkre- menter. Ingen lamhed eller krampe. Tilsaaes 16/9, laa da fuldstændig bevidstløs i agoni med udvidede og ulige pupiller. Bevægede arme og ben. Døde 2 timer senere. Ingen kjendt forbindelse med broderen. 58 CHR. LEEGAARD. M.-N. Kl. 427: (P. 1. f Broderen Anders Andersen Rotnes, 13 aar, tjente paa Stolpnes i Aastfjorden, Hevne. Fik 179 hovedpine, smerter i nakke og ryg, frysning. 13/9 indtraadte fuldstændig lamhed af begge ben og høire arm, delvis af venstre arm. Ingen atrofi, god følelse. Døde 4/10 05 „under meningitiske symptomer". 107. Ytre Fosen. (H. Knudtzon. E. Platou). 428. (P. 2). Pige, 5 aar, blev i sommer syg (juni?) — lam i det ene ben, nu fuldstændig frisk (novbr.). Behandledes af fremmed læge. Dette det første tilfælde paa Ørlandet. 429. (P. 1). Anton Kristiansens datter, 6 aar, Skaadal, Bjugn, Ytre Fosen, blev syg 1/g. 1—2 dage senere blev hun lam i venstre arm med bevaret følelse. Efter to maaneders forløb fremdeles paretisk. 430—431. (P. 3). Kristian Hellemsviks son, 5 aar, og datter, 8 aar, Hellemsvik, Bjugn, Ytre Fosen, blev syge ca. $/; med sopor, frost, antagelig feber og ondt i halsen for den enes vedkommende. De blev tilseet 72/7, og det anførtes da, at børnene havde havt ondt for at staa, sjanglede. Patellarreflexer fandtes, følelsen var god. Børnene led da af en bronkit. 432. (P. 1). Jakob Hansen, 5 aar, Mebostad, Bjugn, Ytre Fosen, blev syg 12—13 juli, med feber, brækning og var soporøs. 15—16 juli lammedes begge ben. Senereflexer ikke fuldstændig ophævede, følelsen god. ?1/;, synes venstre ben at være ganske helbredet, men endnu er der en vis parese af høire. 433: (P. 2). Anders Moens søn, 2 aar, Lunden, Bjugn, Ytre Fosen, blev syg 71/7 med hei feber. Nogle dage senere berettedes lamhed — neppe fuldstændig — i høire arm og parese af begge fodder. Vistnok senere helt helbredet. Barnet blev sygt umiddelbart efter hjemkomsten af barnepigen paa Mebostad (no. 432). Hun forlod gaarden omtrent samme dag, som Jakob blev syg. 434- (P. 1. 9). Egil Antonsen Vestvik, ıl/a aar, Vestvik, Bjugn, Ytre Fosen, blev syg 4/s med høi feber, brækning og nakkestivhed, og der indtraadte senere parese af høire arm og ben med normal senereflex. Barnet døde. 435: (P. 1). Hans Staldviks søn, 4 aar, Staldvik, Bjugn, Ytre Fosen, blev syg 12/3 med feber, hovedpine, mavesmerter, brækninger, en næseblodning, rygsmerter. 13—H4/3 blev høire arm fuldstændig paralytisk, venstre paretisk. Følelsen var god. I slutningen af sep- tember var høire arm fremdeles paretisk, medens han iøvrig var frisk. Guttens far opholdt sig hele sommeren paa Skaadal (no. 429). 436—437- (P. 2). Albrigt Erviks søn, 2 aar, og (P. 3) datter, 4 aar, Ervik, Bjugn, Ytre Fosen, blev syge, gutten 15/3, pigen 2/4, med feber, hovedpine og brækninger. Gutten blev 1/8 tydelig paretisk i det ene ben, medens der hos pigen ingen lamhed optraadte. Senereflex normal, Begge helbrededes. 1908. No. 11. DEN AKUTE POLIOMYELIT I NORGE. 59 438. (P. 3). Lovise Olufsdtr. Tinhougen, 11 aar, Tinhougen (Storfosen), Ørlandet, Ytre Fosen, blev syg 15/4 med feber, hovedpine og rygsmerter, der svandt efter 3—4 dage. Ved uforsigtighed gjentog de samme symptomer sig efter ca. 8 dage, og nu kom der tillige lammelse af tungen, saa hun ikke kunde tale forstaaeligt. Efter 3 dages forløb talte hun igjen rent og blev senere ganske frisk. Samtidig var hendes yngre søster syg af samme sygdom, men meget let. Mange abortive tilfælde optraadte samtidig rundt om paa den noksaa vidtstrakte ø. 439: (P. 1). Axel Holmen, Storfosen, 11 aar, Holmen, Ørlandet, Ytre Fosen, blev syg 2/9 med feber, brækninger, hovedpine, ondt i halsen og stærke flugtende smerter i ryg og lemmer. 9 indtraadte fuldstændig lamhed af begge ben og delvis af armene med atrofi og ophævet patellarreflex. Ingen af den syges 5 søskende fik sygdommen. 108. Indre Fosen. (Knutssøn). 440. (P. 1). Karl Olbertsen, 41/2 aar, Neb i Hasselviken, Stadsbygden, Indre Fosen, blev syg 11/47, og 18/7 vilde han ikke staa paa benene, da han knækkede sammen i knæerne. Senere laa han et par uger og jamrede for smerter i benene. Der indtraadte atrofi. 15/g paralyse af begge ben. Der var i sommer flere hundrede mand samlet i Hasselviken (Agdenæs befæstninger), men der kjendes ikke til noget tilfælde af poliomyelit blandt mandskaberne. 441. (P. 1). Andreas Barbo, 22 aar, Hambaara paa den anden side af fjorden (tilhører Agdenæs befæstninger), Ørlandet, Agdenes, Indre Fosen, blev syg 10/3 med frysning, hoved- pine, brækning, obstruktion. 15/8. T. 37.6, ørsker, gjør et tyfost indtryk. Diarrhoe i samme hus. Vidal negativ; ™4/s meldes: blev klar den følgende dag, har forsogt at være oppe. Har smerter i høire ben, som han stikker paa. 26/8. Atrofi af høire sædemuskel. 7/1. Høire ben fremdeles daarligt og meget tyndere end venstre. 442. (P. 1). Anton Kristensen Vaarum, 13 aar, V. i Stadsbygden, Indre Fosen, blev syg Ny med ondt i halsen, hovedpine, brækning samt stærke smerter i lemmerne. 79/9. Har ondt for at reise sig i sengen, stolprer over gulvet med hjælp. 4/19. Smerter i knæer og albuer. 31. Trekker paa foden, naar han gaar; nogen atrofi af høire ben. 443. (P. 1). Reidar Robertsen, 81/2 aar, Staurset i Hasselviken, Stadsbygden, Indre Fosen, blev syg 71/9 med hovedpine, brækning, smerter i smalryggen og et par dage senere i benene, hvor de var heftige og varede 2—3 uger. Han kunde ikke reise sig i sengen uden hjælp og senere ikke reise sig, naar han sad paa huk. Senereflex muligens nedsat, følelsen god, H/y. Gaar nu ganske godt, men er lidt slænget i høire ben. = Nabo til 449. 444- (P. 2). Jenny Pedersdtr., 11/3 aar, Trangsvi (naboplads til Vaarum no. 442), Stadsbyg- den, Indre Fosen, blev syg ca. 22/9 med slaphed af venstre arm og ben; hun vilde ikke gaa. #/9. Armen kan løftes, benet slænger. 4/10. Barnet gaar idag omkring. 60 CHR. LEEGAARD. M.-N. KI. 445: (P. 3). Petrine Haakonsdtr., 41/4 aar, Hæg (nabo til 446), Agdenæs i @rlandet, Indre Fosen, blev syg %/10 med hovedpine, rygsmerter og obstruktion. 7/59 var t. normal. Hovedet stærkt bagoverbgiet, sprætter i sengen ved berørelse. 1049 oppe igjen, tilsyneladende frisk, synes at trække paa høire ben. 446. (P. 2). Julie Jakobsdtr., 6 aar, Hæg i Agdenæs, Ørlandet, Indre Fosen, blev syg ca. 5/19 med frysning, hovedpine, brækning, smerter i ryg og lemmer, obstruktion. ?/jo p. 140, t. 39.5. Doser, lader sig vække og svarer da greit. Venstre oie devierer opad og nedad. 10/19. Afebril. Svindel. Kan ikke staa. Skal senere være helbredet. 447: (P. 1). Olaf Isaksen, 17 aar, Sandmyr i Hasselviken, Stadsbygden, Indre Fosen, blev syg 109 med stivhed i nakke og ryg og 2 dage senere svækkelse i begge ben. Venstre ben lammedes. 14/14. Holder venstre ben stivt i knæet og kan ikke løfte det op paa høire knæ uden at hjælpe til med haanden; han trækker paa foden under gang. Broder til den næste. 448. (P. 1). Marit Isaksdtr., 16 aar, søster til foregaaende, Sandmyr i Hasselviken, Stads- bygden, Indre Fosen, blev syg 30/19 med frysning, rygsmerter og nakkestivhed. 2 dage senere blev hun svag i venstre arm og høire ben med paræsthesier. Nogen atrofi. 1/14. Armen er nu bra; gaar ogsaa godt, naar hun holder høire ben strakt i knæet. Paa Vestvik pr. Fævaag (Ørlandet, Ytre Fosen, ca. 3 kilom. afstand) døde der ihøst en 6 aar gl. gut. 449. (P. 1). Anna Kristiansdtr., 13 aar, Staurset i Hasselviken, Stadsbygden, Indre Fosen, blev syg 31/19 med frysning, hovedpine og brækning, ondt i nakke og ryg. 4 dage senere smerter i begge ben, blev slap i benene og kunde ikke reise sig op i sengen. M/jı. Gaar nu godt, lidt slænget i høire fod. Patellarreflex muligens nedsat. Nabo til 443. 109. Nordre Fosen. (A. Daae). 450. (P. 1). Gut, 8 aar, Roan præstegaard i Roan herred, blev i juli syg med feber, hoved- pine og intense rygsmerter. Efter 2—3 dage optraadte lamhed af begge arme, enkelte ryg- muskler, begge ben samt urinblæren. 14/3 i fuld bedring. 451. (P. 2). Gut, 17 aar, paa en husmandsplads under præstegaarden, Roan, havde nogle dage i juli havt hovedpine og rygsmerter, og det viste sig, at han var paretisk og slap i begge ben. Blev frisk efter faa dage. Denne antages som smittekilde til 450. Han havde været paa arbeide i Melhus, hvor sygdommen har optraadt, og derefter har han havt arbeide paa Roan præstegaard. 452—453: (P. 1). Gut, 8 aar, og gut, 1/3 aar, Ytre Skjervø i Osen herred. Hos begge var sygdommen begyndt ca. ?/g med hovedpine og rygsmerter, og 3 dage senere optraadte lammelser, hos den første i arme, ben og rygmuskler, hos den sidste i høire ben. Begge var l4/3 i god bedring. I Roan og Osen herreder har der udover sommeren optraadt en epidemi af angina catarrhalis, der har gaaet fra gaard til gaard. I de nævnte tilfælde har saadan været tilstede. 1908. No. 11. DEN AKUTE POLIOMYELIT I NORGE. 61 454: (P. 1. +). Gut, 8 aar, Osen i Osen herred, blev syg %/8 med hovedpine og rygsmerter. Var ved undersøgelsen '/g døende, idet begge ben og aandedrætsmuskulaturen var lammet. Døde samme dag. 455: (P. 3). Gut, 6 aar, sammesteds, blev syg 11/4 med hei feber, stærk hovedpine og ryg- smerter. 14/3 var han frisk. 456. (P. 1. +). Gut, 5 aar, Gaarden Osen (nabohuset til de to foregaaende), Osen herred, blev syg sidst i august med hovedpine, brækning og heftige rygsmerter. 3die dag optraadte lammelse af begge arme og aandedrætsmuskulaturen, og han døde samme dag. Han havde ugen iforveien havt angina catarrhalis og blev syg umiddelbart efter at have vadet i søen i koldt veir. 457: (P. 1. 7). Pige, 3 aar, gaarden Stoknæs i Stoksund herred, blev syg de sidste dage af august. Efter forudgaaende angina optraadte de samme symptomer som hos 456. Hun døde under lammelse af aandedrættet efter 2 dages forløb uden lægetilsyn. Hun havde lige før udbruddet været ude tyndklædt i landvindsstorm. 458. (P. 2). Gut, 3 aar, Vik i Roan, blev omtrent samtidig syg umiddelbart efter et vold- somt fald paa ryggen. Efter 3 dages forløb blev først venstre arm lam, derpaa enkelte rygmuskler og høire ben samt kortvarig urinretention. Angina tilstede. 29/9 frisk. 459: (P. 1). Gut, 14 aar, Løvstrand i Stoksund herred, blev syg sidst i septbr. med feber, angina, nakkestivhed, smerter i ryg og lemmer; 4 dage senere konstateredes nogen rødhed i svælget samt parese af begge ben, saa han havde vanskelig for at gaa. En søster var i august død af poliomyelit paa Bynesset, hvor hun var paa aannearbeide. Forældrene var derinde til begravelsen. 460. (P. 1). Gut, 12 aar, nabogaarden til foregaaende, blev syg 8 dage senere, først i oktober. Han havde været inde hos 459, før sygdommen var bleven erkjendt. Det begyndte med høi feber, angina, nakkestivhed, rygsmerter. Der konstateredes af lægen parese i arme, ben og tildels i rygmuskulaturen, rødhed og svulst i svælget, og han klagede over rygsmerter og smerter i hele legemet. Temp. ca. 38. Efter 4—5 dage feberfri. Vaad paa fødderne begge to. 461. (P. 3). Gut, 7 aar, Norbotten ved Skjørnfjorden i Stoksund herred, blev 11/1) anmeldt. Han havde været syg et par dage, hovedpine, nakkestivhed og lidt ondt i svælget. Ellers frisk. 462. (P. 2). Gut, 3 aar, Besaker i Roan herred, blev syg i første halvdel af november (c. 6/11) med feber og ondt i halsen. 4 dage senere slaphed i benene. 13/j} var han lidt paretisk i benene, saa hans gang var snublende, men forøvrig frisk. 62 CHR. LEEGAARD. M.-N. KI. Nordre Trondhjems amt. 110. Stjørdalen. (O. B. Overland). 463. (P. 1. +). John Thomassen Storflors søn, 12 aar, havde ugen forud været med paa tærskning paa flere gaarde, og efter det fik han nogen snue. Han havde ogsaa været med paa ploining. /jo gik han i fjøset for at hakke næper, men maatte forlade arbeidet paa — grund af træthed og ildebefindende, ondt i hovedet og halsen. 1%9 uforandret. 17/59 ind- traadte pareser. 18419 om aftenen: P. 112, r. 28, t. 37.9. Kan ikke sætte sig op i sengen, ikke sidde uden støtte, og alle fire lemmer er paretiske, mest udtalt paa høire side. Høire ben er helt paralytisk. Patellarreflexer mangler, ingen fodklonus, følelsen god. Armene stærkt svækkede, følelsen god. Senere død. En søster klager ved besøget over ondt i halsen og :har temp. paa 38.8. Endnu ingen pareser. 111. Frosten. (I. Cappelen). 464. (P. 2). Martine Sande, 25 aar, Aasen sogn, Frosten, blev syg 19/19. Frysninger, hoved- pine, brækning, delirier. 79/19 ondt i halsen, nakkestivhed. 6/19 flugtende smerter i kors- ryggen og høire ben. 27/19 parese af høire ben, og 1/1 kunde hun ikke reise sig i sengen. Atrofi, ingen senereflex. 16% i god bedring. Senere helbredet. 112. Levanger. (Buck. I. Cappelen. O. Hiorth. Mo). 465. (P. 1. +). Inga Buran, 23 aar, Segtnan, Levanger herred, blev syg omkring 76/7 med hovedpine og lidt smerte i korsryggen. Hun gik i sit arbeide som vanlig. Mandag 1/4, efter om natten at have følt lidt rendsel og mauring i benene, sad hun og melkede, og da hun skulde reise sig op igjen, ,orkede ikke benene hende mere“. Hun maatte heise sig op med armene og krøb op paa sit værelse. Hun indlagdes paa Levanger sygehus 2/g: P. 100, t. 38,5. Kan ikke reise sig i sengen. Venstre musc. pectoral. maj. paralytisk, høire paretisk, begge deltoidei paralytiske, bøier godt i albuleddene, bevæger fingrene godt, men haandtrykket er paa begge sider svagt. Kan ikke reise sig op i sengen. Begge ben paralytiske; kun bevæger hun tæerne godt samt pronerer og supinerer venstre ben. Ingen patellarreflex. God følelse. Lidt albumin i urinen, ingen cylindere. 2/g udtømtes ved lumbalpunktion 10 cm.? klar væske, der ikke gav væxt paa agar, oxeblodserum eller bouillon. Det gik efterhvert nedover; hun klagede over stærke, flugtende smerter i korsryg og ben; der indtraadte dyspnoe og cyanose, og hun døde 9/g. 466. (P. 1). Lovise Hansen], 14 aar, Levanger, blev syg 2/g under et besøg paa Garnæs i Værdalen og kom syg hjem */s. Smerter i maven efter nydelse af bær og næste dag i ryggen. °/g nakkestivhed med rykninger i trapezius ved bøining af hovedet, choreatiske bevægelser i armene og kroppen, skjælven af hænderne. T. 39, p. 100. “/g indtraadte lamhed af bugmusklerne, ileopsoas og quadriceps femoris paa begge sider, lamhed af detoidei og parese af de øvrige muskler paa overarmen med stærk atrofi og tab af senereflexer. 407. (P. 2). Emma Munkrøstad?, 23 aar, Munkeby, Levanger, blev syg 16/g. Ildebefindende, hovedpine, rygsmerter, lette febersymptomer. 17/3 lammedes begge ben; hun kunde ikke staa. Helbrededes efter 3 uger. 1 Kom syg hjem fra Værdalen. 2 Kom syg hjem fra Sparbu. BV dr Oe on Lo 1908. No. 11. DEN AKUTE POLIOMYELIT I NORGE. 63 468. (P. 1. }). Karl Gotaasvold, 2 aar, Skogn, blev pludselig syg 3/9 om aftenen med feber- symptomer og brækninger. 79 om morgenen lamhed af begge ben samt venstre arm. 4/9 ogsaa af høire arm, og barnet døde 19 morgen. Han havde i den sidste tid gaaet meget vaad. 469. (P. 2). Ole Strand, 18 aar. %/9 05. Kom til mig paa mit kontor, men havde ligget nogle dage iforveien med en let feber. Frembød foruden hovedpine væsentlig dyspeptiske symptomer. Jeg har siden erfaret, at der bagefter indtraadte en forværrelse med parese af det ene ben. 470. (P. 3). Emma Husby, 34 aar. 7/9 05, forannævntes søster, bor paa nabogaarden. Besogte mig ogsaa paa kontoret; havde ligget nogle dage med hovedpine og opkastelse, Frembod væsentlig dyspeptiske symptomer. Blev snart frisk. 471. (P. 3). Petter Hoiemsvold, 69 aar. 6/9 05. Ingen feber ved min undersogelse, men muligens en let feber dagen iforveien. Hovedpine, smerter i ryggen. Ingen opkastelse, men smerter i cardia og dyspeptiske symptomer. Obstruktion. Gik i længere tid arbeidsudygtig. 472. L (P. 1). Aasta Skei, 6 mdr., Hotren i Skogn, blev syg 5/9 med feber og døsighed, nogen diarrhoe. $/5 lamhed af venstre arm, bevægeligheden af venstre ben nedsat. 19/9. Barnet er friskt, men lamheden vedvarer. 473: (P. 3). Broderen Harald, 11/> aar, indsygnede 7/9 under lignende symptomer. T. 30. Desig. Ingen diarrhoe, ingen lamhed. 13/9 frisk. } 474- (P. 3). Ida Holaune, r2 aar. 5/5 05. Nabo af no. 469 og 470. Havde ved mit besog ligget en uges tid med hovedpine og opkastelse. Var ved undersøgelsen feberfri, men temmelig slap. Der indtraadte ingen lammelse. 475: (P. 1). Signe Benum, 4 mdr., Ronglanvold, blev syg 72/9 med feber, brækninger, smerter. %/9 paralyse af begge ben og venstre arm, trækninger og stivhed i nakken. %0/9 feberfri. Tilbagevendende motilitet i venstre arm og ben, høire fremdeles paralytisk. Moren havde, de nærmeste dage før barnet blev sygt, Signe med sig i en barnevogn ude paa gjætning. 476. (P. 3). Faren, 32 aar, blev syg 17/9 ox kom syg hjem fra Værdalen 2/9, havde smaa- frysninger, manglende appetit, hovedpine samt smerter langs ryggen og i nakken, diarrhoe, hvorhos han følte sig ,vissen i arme og ben". Efter nogle dage atter frisk. 477: (P. 3). Martinus Rendum, 47 aar. 14/9 05. Stærk feber, nakkesmerter og rygsmerter. Ingen opkastelse, men obstruktion. Smerter i lemmerne. Delirier. Tørre læber. Laa stærkt medtat 11/2 uges tid. Der indtraadte ingen lammelse; men han var i nogen tid bagefter noksaa slap. 64 ; CHR. LEEGAARD. M.-N. Kl. 478. (P. 1. 7). Ragnvald Synstad, 15 aar, Holan i Skogn, blev syg 2/9 med let feber og hovedpine. Efter 2 dage. følte han sig atter vel. 22/9 om aftenen fik han atter frysninger samt rygsmerter, stivhed i nakken og baghovedet, og dette vedvarede. 25/g tillige brækninger. Samme aften lamhed i begge arme, og han kunde ikke staa. 25/9 kom aandenød, stærk sved og, som det syntes, svælglammelse. Døde om aftenen. 18/9 hvilede han sig træt og sved efter arbeidet i marken paa bakken. En søster skal senere være bleven syg. 479: (P. 1). Julie Nikoline Rønning, 2 aar, bor ı kilom. fra 475. Syg 73/9, somnolent, varm, sved, vilde jævnlig kaste op. Læge tilkaldtes 75/9, men poliomyelit konstateredes først 21/9, da der var lamhed af begge ben og venstre arm samt heftige rygsmerter med stivhed. 39/9 nogen bedring. Tilbagevendende bevægelse af armen, men begge ben fremdeles lammede. Fremdeles somnolent og smertefuld. Forud for sygdommen utvivlsomt refrigerium. Disse 2 børn bor i 1—2 kilom.’s afstand fra Karl Gotaasvold (468), der døde af polio- myelit 10/9; men noget samkvem har, saavidt vides, ikke fundet sted. 480. (P. 1). Aagot Støreslien, 2 aar, Skogn, blev syg 1/16, men frisknede efter et par dages forløb til igjen. Hun fik saa paany feber, rygsmerter og /19 lamhed af begge ben. Feberen ophørte efter nogle dage, forøvrig uforandret. 113. Inderøen. 481. (I. Cappelen. S. Jenssen. A. Schnitler. Synnestvedt. Tillisch). (P. 1. f). O. Aa, 18 aar, Bjarkan, Inderøen, havde et par dage følt sig uvel og mat samt klaget over stærk hovedpine og smerter overalt i kroppen. 11/j kunde han bevæge hovedet, men med smerte. Han havde vanskelig for at reise sig op fra stolen, og naar han har reist sig, vil han tumle over tilhøire. Armene løfter han, men det er, som han skulde løfte noget tungt. Patellarreflexer ophævede. Ansigtet rødt, svedende, aandedrættet anstrængt, hurtigt. Pupillerne store, ulige, høire reagerer tregt. P. 140, r. 52. 24. Kan ikke røre sig i sengen. Hovedet slapt, at løfte paa som et dødt legeme, bevæger langsomt og med besvær arme og ben. Aander med diafragma og bugmusklerne, brystet lammet, stærke smerter 1 ryg og lemmer. Urinretention. P. 140, r. 60, t. 39.0. Døde ud paa eftermiddagen. 482. (P. 1. f). Pige L. T., 40 aar, Hægstad, Indergen. ”/». Er i løbet af de 3 sidste dage hurtig bleven afkræftet og paafaldende slap efter et pludseligt anfald af svimmelhed, saa hun holdt paa at trille overende. Dette anfald efterfulgtes af stærk hovedpine, som varede de 3 dage. Idag morges begyndte høire arm at slappes, er */9 om aftenen fuldstændig para- lytisk og venstre i sin helhed paretisk; hun kunde saavidt løfte den fra underlaget. Døde %/2. 483. (P. 2). T. Ks datter, 7 aar, Vist, Sparbu, havde været forkjølet en uges tid, følt sig uvel, havt hovedpine og smerter i læggene. Gik efter 4—5 dage tilsengs, var døsig. Efter 2 dages sengeleie kunde hun ikke staa paa benene. Efter 14 dages forlob, den 21/4, kunde kun ikke staa eller gaa, muskulaturen slap, ingen patellarreflexer. Efter en uges forløb kunde hun staa og ved lidt støtte flytte benene, efter 1 maaned omtrent fuldstændig resti- tueret, dog endnu 4/5 ingen patellarreflexer. 484. (P. 2). A. V.’s datter, 8 aar, Grønnæsby, Inderøen. 25. Blev for 14 dage siden for- kjølet med hoste og snue, var hed og varm og tørstede. Laa 1 dag, var da bedre og stod 7 På 1908. No. 11. DEN AKUTE POLIOMYELIT I NORGE. 65 op. For 8 dage siden blev hun meget syg, fik stærk hovedpine og brækning, blev døsig og tung og fantaserede. Hed, varm, tørstede, svedede. Laa slig i 3 dage, følte sig 4de dag bedre og vilde staa op, men kunde ikke staa paa benene. #/; var benene stærkt paretiske. Hun kunde saavidt staa et øieblik støttet ved haanden, men kunde ikke flytte benene. Patel- larreflexer ophævede. Skal senere være helbredet. 485. (P. 2). K. B.’s søn, 4 aar, Stenkjær. 6/4. Gutten har sovet omtrent uafbrudt i 2 døgn. P. 96, r. 16, t. 38.8. 1! t. 38. Ikke længer somnolent. 1/g t. 37.8. Kan idag ikke staa paa sine ben, men i siddende stilling bevæge dem noget. Muskulaturen slap. Ophævede patellarreflexer. Tilstanden bedredes efterhaanden. Han springer omkring, men har let for at snuble. 486. (P. 1. +). M. Strøm, 22 aar, Tuf, Sparbu, oplyser, at han 10/7 sent om aftenen cyklede voldsomt og hurtigt ca. 12 km., blev stærkt sved og lagde sig uden at bytte undertøi. Han frøs dygtig om natten. 1/7. Ligger tilsengs med voldsom hovedpine, stærk sved, smerter og stivhed i nakken, hovedet ret bagover i puden, rheumatoide smerter i arme og ben. Et par brækninger. Ingen lamhed. Pupillerne stærkt udvidede og slet reagerende. R. 36, t. 39.5. 18/;. Omtrent uforandret; stærke smerter i korsryggen, et par brækninger. Ud paa eftermid- dagen begyndte aandedrættet at blive noget besværet og armene tunge og slappe. M}; kl. 9 form. Stærk dyspnoe. R. 60, t. 37.8. Brystmuskulaturen fuldstændig para- lytisk, armene stærkt paretiske; løfter saavidt underarmene fra underlaget. Pupillerne normale, reagerende. Hovedpine, ryg- og nakkesmerter ophorte. Lammelsen skred nedover til bug- muskulaturen, og han døde fuldt bevidst 197 om morgenen. 487. (P. 2). Hedvig Aasenhuus, 4 aar, Munkerøstad, Levanger, blev syg 14/7 under et op- hold i Sparbu, hvorfra hun kom syg hjem 17/7: Feber, hovedpine, ømhed og smerter i krop og lemmer. Ca. 4de dag parese af musc. quadric. femoris, især høire, med slaphed og nedsat patellarreflex. Sygdommen trak sig i langdrag med af og til recidiverende feber til midt i august. Helbrededes, 488. (P. 1). Emma Tangstad, 6 aar, klagede et par dage over hovedpine og stivhed i nakken og fik saa 14/g feber med hovedpine og brækning. 15/8 mærkedes slappelse af høire ben. 2/8 klagede hun over smerter i ryggen samt i høire hofte og ben. Dette var para- lytisk, senereflexer manglede, og følelsen var god. Venstre ben syntes paretisk, bevægel- serne foregik langsomt og slapt, og senereflexer fandtes heller ikke her. 489. (P. 1). Borghild Hovd, 3 aar, Verran, blev syg 78/g med febersymptomer og hoved- pine. 3—4 dage senere, efterat feberen var over, blev hun „nummen“ i høire arm. 3/9 var barnet friskt; dog var der muligens nogen parese af armen, og senere indtraadte lamhed af benene. Den ”/9 kunde hun fremdeles ikke gaa. 490. (P. 1). Anna Iversdtr., 18 aar, Landstad i Sparbu, blev syg /1 med ubetydelig feber, laa tilsengs 1 dag. Efter et par døgns forløb parese i høire arm. 491. (P. 1). Andreas Landstad, sammesteds, blev syg ?/11 med smaafrysninger, nakkestiv- hed og brækninger. 2 dage senere lamhed af venstre arm, komplet for skulderens og over- armens vedkommende. Reflexer ophævede. Følelsen god. Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1908. No. 11. 5 66 CHR. LEEGAARD. M.-N. KI. 114. Stenkjer. (Batt. Bragstad. I. Bugge. Holland. A. Schnitler. S. Widerøe. T. Wold). 492. (P. 1). Johannes Sivertsen Stigumplads, 18 aar, Stenkjær. Blev syg 2"/g med frost, hovedpine, smerter i ryggen, de paafølgende dage desuden nattesved og 29/g flere bræknin- ger. Samme dag kjørtes han til sit hjem Stigumplads i Sparbu. 9; hovedpine, ondt i kors- ryggen med rendsel i kroppen, nogen nakkestivhed. P. 120, t. 30.5. 3/7. Har befundet sig vel, lidt hovedpine, ingen brækninger. P. 80, t. 37.5. Paretisk i alle fire lemmers og kroppens muskulatur. Armene kan bøies noget i albueleddet samt supineres og proneres noget, kan ikke hæves. Benene bøies ubetydelig i knæleddet, tæerne bøies og strækkes ubetydelig. Kan ikke vende sig i sengen; hovedet kan med synlig anstrængelse vendes noget til siden. Ophævede reflexer. ll/7. I de sidste dage meget stærke udstraalende smerter i arme og ben, ophørte efter faa dage. ?°/. Velbefindende, lamheden lidt bedret. 493: (P. 1. f). Olaus Elli's søn, 11 aar, Elligaard i Stod, har efter et langvarigt kjoligt bad 3/7 ikke været ganske frisk, havt hovedpine og været mat. 7/7 og 8/7 laa han mest og sov; 9/7 vilde benene ikke bære ham, han faldt sammen ved forsog paa at gaa. 1/7, P. ce. go, t. 37.8. Har hovedpine og smerter overalt i kroppen. Der findes parese af samtlige muskler undtagen ansigts- og hovedmuskulaturen; ligger slap i sengen og bevæger kun hovedet samt fingre og tæer ubetydelig. Nogen dyspnoe. Ophævede reflexer, god følelse. Døde U, fuldt bevidst. 494- (P. 1. f Axel Olsen, 19 aar, Stenkjær, blev syg ‘/7 med diarrhoe, smerter i begge ben, ildebefindende. Frisk igjen efter 2 dage. 13/7 atter syg. Om aftenen stærk frysning og smerter i korsryggen, hede, sved, daarlig søvn. 4/7. P. 120, t. 37.7, hed og varm, hovedpine, lidt rygsmerter, obstruktion. 197 morgen: P. 120, r. 24, t. 37.7. Sveder, ingen smerter. Flere brækninger. Aften: P. 120, r. 24, t. 38.8. Benene paretiske, ingen patellar- reflexer, god følelse. 16/7 morgen: P. 120, r. 24, t. 37.8. Begge ben paralytiske. Nogen aandenød. Aften: P. 140, r. 30. Benene som før lamme, armene helt friske; aander kun med brystmusklerne. Senere: Urinretention. 177 morgen: Skuldermusklerne paa høire side paralytiske. Lidt bevægelse i enkelte taamuskler; dette var allerede indtraadt igaar. Frem- deles urinretention. Aften: P. 120, r. 24, t. 37.6. Meget besværet aandedræt, snapper efter luft, slim i halsen. Den hele tid fuld bevidsthed. Urinretention. Død kl. 101/9. 495: (P. 2). Axel Hatling, 31/9 aar, Hatling i Stod, Stenkjær, blev syg 12/74 med let feber og rygsmerter. Der indtraadte parese af benene. Senereflex bevaret. Hyperæsthesi paa benene. Fuldstændig helbredet. 496. (P. 1). Haagen Tiltnæs's søn, 2 aar, Hatling i Stod, blev syg 18/7 med brækning og hovedpine. */7 kunde han ikke staa paa benene. 2/7. P. c. 100, t. 37.5. Begge ben paralytiske, parese af ryggens muskler Ophævede reflexer. %/g. Adskillig bedret, men han kan endnu ikke staa. 497. (P. 1). Pige, 3 aar, Føllingspladsen, Sparbu, blev pludselig syg 21/7 med hovedpine. 23/7 paralyse af høire haand. Moren havde, 5 dage før barnet blev sygt, været paa Stigumpladsen hos 492. 498. (P. 1). Olaf Holtan, 7 aar, Holteplads, Stod, blev syg */; med frostanfald, hovedpine, brækning, lidt rygsmerter og ondt i halsen. P. 104, r. 32, t. 38,2. Injektion i halsen. Kan 1908. No. 11. DEN AKUTE POLIOMYELIT I NORGE. 67 ikke svælge fast mad. ®/,. Halsen bra. Smerter i venstre knæ. Temperatur normal. 1049 lammedes venstre quadriceps femoris og samtlige lægmuskler. Atrofi. Patellarreflex manglede. Følelsen god. 19/40. Væsentlig uforandret. Olaf gik paa skole, hvor et par før havde sygdommen; besøgte den dog ikke efter 21/7. 499. (P. 1). Ludvig Schei, 4 aar, broder til 500, Schei, Stenkjær, blev ligeledes syg i juli, en uge før broderen. Der optraadte stærke brækninger, hovedpine og smerter i hele ryggen. Han var meget syg i 14 dage. 2—4 dage efter sygdommens begyndelse lammedes begge ben. Efter faderens udtalelse er han senere fuldstændig frisk. 500. (P. 1). Harald Skei, 6 aar, Skei (Ogndalen), blev syg i juli maaned med hovedpine og smerter i hele kroppen. Ca. 1 uge efter sygdommens begyndelse lammedes hele venstre ben, det atrofierede og blev koldere, patellarreflex manglede, følelsen normal. %/ var gutten fremdeles paretisk. Paa Namdalseidet og tildels i Beitstaden optraadte i juli, august og september næsten i ethvert hus blandt børn initialsymptomer (febrilia, dedolationer, lettere katarrher), der efter et par dage var forbi og ikke paafulgtes af andre sygelige affektioner. 501. (P. 1). Inga Aasnæs, 26 aar, Aasnæs i Namdalseidet, blev syg 15/8 05. Feber, smerter i ryg og underliv, hovedpine, nakkestivhed, uklar. 18/3. Stærk parese af høire arm og ben, let parese af venstre arm, paralyse af venstre ben med ophævede reflexer og senere atrofi. I den første tid urinretention og obstruktion. Venstre arm fik sin førlighed igjen, lamheden forøvrig bedredes noget, men var ved aarets udgang særlig i benene betydelig. 502. (P. 1). Lina Træbostad, 29 aar, Mork, Namdalseidet i Beitstaden, Stenkjær, blev syg 16/3 med feber, hovedpine, kvalme uden opkastning, smerter i halsen og nakken. 1%g ind- traadte lamhed og smerter i begge ben, betydelig atrofi, ophævet senereflex, god følelse, urinretention i en uges tid. Skal senere være noget bedre. Ca. ?/g blev 2 af børnene paa Mork syge. Den ene, en gut, kom sig fuldstændig efter va. 2 dages sygeleie, den anden, en pige, blev ogsaa ganske frisk efter et par dages forløb, men var lidt slap i sit ene ben og er det fremdeles i slutn. af novbr. 503: (P. 1). Efter prodromer af katarrhal angina med feber og ildebefindende fik gaardmand Rambergs g-aarige søn i august nakkestivhed og lammelse af lemmerne. Armene helbrededes i løbet af en maaneds tid, benene forblev derimod lammede, særlig extensorerne og musc. peronei. 504. (P. 2). Uden forudgaaende ildebefindende fik husmand Elleraas's 8 aar gamle datter 22/g febersymptomer, smerter i begge arme med paafølgende parese. Efter en maaneds tid blev hun igjen nogenlunde bra. 505: (P. 1). Paa Elli i For indsygnede ”/g en 21 aar gammel gut under febersymptomer og blev lammet paa alle lemmer. Forældrene var i begravelse hos 493, der døde 11/7 og begravedes 2/7. 68 CHR. LEEGAARD. M.-N. Kl. 506. (P. 1). Bernh. Eldens søn, 4 aar, Helbostad, Namdalseidet i Beitstaden, Stenkjær, blev syg %/o med feber, hovedpine, opkastning. Nogle dage for havde han gaaet hanglesyg, og man havde mærket, at han havde vanskelig for at gaa paa høire ben. Der indtraadte lam- hed af lægmusklerne paa høire ben med atrofi, ophævet senereflex, god følelse og nogle dages urinretention. Er efterhaanden bedret. 507: (P. 1). Inga Halseth, 12 aar, Halseth i Stod, blev syg 74/9 med nakkestivhed, hoved- pine, smerter i ryggen og benene, starke brækninger i 2 døgn. ‘6/9 lamhed i venstre arm og 2/9 parese i begge ben og høire arm. 21/19. Nogen slaphed i venstre arm og begge ben, ringe atrofi, manglende patellarreflex, god følelse. Arbeider, om end med besvær. 508. (P. 1). Egil Henriksen, 10 aar, Ramberg i Beitstaden, blev syg 1/19 med feber og nogen tonsillær angina. 2 dage senere indtraadte parese i arme og ben med atrofi tildels i disse sidste. Senereflex fandtes, god følelse. I novbr. var armene normale, benene fremdeles noget paretiske. 509. (P. 1). Ole H. Setterplads’s son, 7 aar, Setter, Namdalseidet i Beitstaden, blev syg 4/19 med feber, brækning, hovedpine. Der indtraadte, uden at det bestemt kan siges naar, nogen parese i benene samt lamhed af hals- og rygmusklerne. Senereflex svag, følelsen god. I decbr. var benene gode, men der var endnu nogen lamhed tilstede i rygmusklerne, saa han ikke kunde holde sig opreist, men faldt fremover. Sidste sommer har der over hele Namdalseidet gaaet en epidemi, især blandt børn. Denne har herjet i de fleste familier. Børnene er bleven syge, det ene efter det andet, med feber, hovedpine, opkastning og ondt i halsen samt en tilbøielighed til søvn. Sjelden har sygdommen varet mere end nogle, 1—2, dage. Man siger deroppe, at de, som har kastet op, har gaaet lettest igjennem sygdommen. Da bygden ligger afsides, 3—5 mil fra Stenkjær, er læge sjelden raadspurgt og aldrig tilkaldt. Paa alle de steder, hvor poliomyeliten er konstateret, har denne lette sygdomsform optraadt blandt familiens øvrige medlemmer, især blandt yngre. 510. (P. 2). Hans Olsen Strindmo, 34 aar, Lund i Egge, blev syg 1949 med lette feber- symptomer og rygsmerter. Efter 3 dage kom parese i arm og ben paa venstre side med ophævet senereflex og bevaret følelse. 54; omtrent frisk. 116. Namsos. (Batt, Strand, I. Stang). 511. (P. 2). Inge Jensen Ørsundli, 3 aar, blev syg 13/7. Han var 2—3 dage hed i kroppen, klagede over hovedpine og ondt i maven. Obstruktion. Sov meget, urolig om nætterne. Skal have ,sludret“ paa tungen. Blev snart frisk. 512. (P. 2). Helga Jensdtr. Ørsundli, 9 uger, søster til foregaaende, syg 13/7. Slap i hele kroppen, sov næsten i 2 døgn, venstre arm ubevægelig. Blev frisk efter nogle uger. Begge disse tilfælde er tvivlsomme, men er dog opført. 513: (P. 1. 7). Simon Olsen Terrok, 25 aar, blev syg 22/7 om aftenen med hovedpine og smerter over underlivet. *#/7 blev han lam i fødderne, og denne lamhed skred opover benene, maven og brystet, indtil han døde %/- om formiddagen under fuld bevidsthed. Han havde paa Bersmoen været sammen med en pige fra Snaasen. 1908. No. It. DEN AKUTE POLIOMYELIT I NORGE. 69 514. (P. 3). Alexander Velde Skilliaas, 24 aar, blev syg *//7. Uvel med hovedpine, 29/7 frost, %/, ondt i halsen og 31/7 nakkestivhed og brækning. T. 38.5, p. 108. Lidt rød i svaelget, intet belæg. Blev snart frisk. Han kom, nogle dage før han blev syg, fra exercerpladsen Mosjøen, hvor en fætter var død af Meningit efter 2 dages sygdom. 515: (P. 1). Inanda Skage, 13 aar, Bangsund i Klingen, blev syg ls. Ildebefindende, hovedpine, mavesmerter. Det tiltog i løbet af nogle dage, og der optraadte smerter i ryg, skuldre, hofter og knæer. 2 lamhed af gluteerne paa venstre side. I begyndelsen kunde hun ikke gaa, senere gik hun, men haltede stærkt. Atrofi. Er bedret, men halter frem- deles i april 06. 516. (P. 1). Sigurd Jensen, 11/2 aar, Namsos, blev syg */s med febrilia og et par dage senere nakkestivhed. 22/4 indtraadte stærk parese af alle 4 lemmer med paafølgende atrofi. Ophævede senereflexer. Han blev frisk paa en let parese nær af venstre ben. 517- (P. 1). Ole Reitan, 18 aar, Hunn i Skage sogn, blev syg '/s. Hede, hovedpine, svim- melhed, senere brækning og lette rygsmerter. ”l/g indtraadte stærk parese i høire arm og ben, særlig laarmuskulaturen, samt let parese i venstre ben med paafølgende atrofi svarende til lamhedens udbredning. Ophævet patellarreflex. Urinretention fra /s—1//9- °/19 var høire arm næsten fuldt restitueret. Let parese af venstre ben. Høire ben bedret, men fremdeles stærk parese af musc. quadriceps. Er senere yderligere bedret. 518. (P. 1). Selma Sandvik, 22 aar, var fra Kolvereid kommen til Namsos, hvor hun havde opholdt sig 1—2 dage, for hun den !/g blev syg. Hun fik frysning, hovedpine, smerter i høire ben. Var næste dag bra og fuldstændig frisk i 3 dage, hvorpaa de samme symptomer indfaudt sig paany. 73/) lammedes høire ben og et par dage senere ogsaa høire arm. Patellar- reflex ophævet. Atrofi. Armen bedredes efterhaanden godt, benet forblev stærkt paretisk. 519. (P. 1). Odny Val, 3 aar, Namsos. Hun blev syg c. ly med febrilia og sting i brystet (antagelig katarrhalsk pneumoni). Blev nogenlunde frisk. 26/, havde hun nogle dage havt brækninger og var bleven slap i benene, vilde nødig gaa. Et par dage senere var der udtalt nakkestivhed, let opisthotonus og utvivlsom parese af alle 4 lemmer, stærkest paa venstre side med paafølgende atrofi. Hun bedredes, men beholdt en let parese af høire arm og ben. 520. (P. 3). Olav O. Glommen, 9 aar, Overhallen, blev syg %10- Ondt i nakken og svælget. 8410 begyndte han at gaa ustøt. T. 38.3, p. 120. Nakkestivhed, kan ikke reise sig i sengen, svagt haandtryk, svælget rødligt, slimbelagt. 1149 var han bedre, og han helbrededes snart. 521. (P. 1). Sigurd Glømmen, 8 mdr., bor i samme hus som no. 514. Blev syg 19/10. Hoved- pine, søvnløshed, rykninger i ansigt og hænder, let feber. 1/9. T. 37.8, p. 160. Meget søvnig. 16/40. T. 37.2, p. 148. Brækning, træt og slap. 0/59 T. normal, patellarreflexer mangler, høire ben slapt. Høire ben og begge overarme lammedes. Benet bedredes, armene kunde længere tid efterpaa ikke abduceres. Omtrent alle gaardens beboere havde lige forud følt sig uvel. En 9 aars gut havde tydelige symptomer paa poliomyelit; men den skal ikke have efterladt lamhed. 70 CHR. LEEGAARD. M.-N. Kl. 522. (P. 3). Andreas Flasnes, 8 aar, blev syg 4/19. Hovedpine, ondt i nakke og ryg. 31/19 ustø gang, smerter i ryggen og benene. Er senere helbredet. Faderen havde midt i novbr. rygsmerter og rendsel i benene. 523: (P. 3). Johanna Sørsvenning, 36 aar. 72/19 frysning. */19 brækning, rygsmerter, nakke- stivhed. 7/1y treet i benene, særlig i trapper. Senere helbredet. 524. (P. 3). Hanna Skilliaasen, 37 aar, Overhallen, syg /11 med frost og rendsel. 1/5» nakke- smerter og smerter i ryggen. Nakkestivhed. T. 38.2, p. 108—116. Blev hurtig bedre. 525: (P. 3). Anna Grande, 30 aar, Overhallen, blev syg 26/11. Ondt i ryggen, nakkestivhed. Smerter i benene og tildels i maven. Blev nogenlunde bra, men atter daarligere 7/19, især med svimmelhed. Senere frisk. 117. Fosnes. (Fugelli. H. Lie). 526. (P. 1). Laura Glasø, 12 aar, Flatanger, blev syg °/7 med feber, hovedpine og ondt i halsen. De følgende dage udforte hun sit arbeide som vanlig. 12/7 indtraadte smerter i ryg- gen og nakkestivhed samt feber. 15/7 mærkedes svaghed i høire arm og ben. 1/7 havde der været urinretention i 11/2 døgn; var stiv og ubevægelig, og der konstateredes en para- lyse af høire arm og ben samt parese af lemmerne paa venstre side. Senereflex mangler, følelsen god. Lamhed fandtes nogenlunde uforandret i oktbr. 527: (P. 1). Ole Georgsen Mork, 12 aar, Fosnæs, fik 12/59 feber, hovedpine, nakkestivhed, rygsmerter, smerter i lemmerne. 19/49 brækning og 16/49 lidt diarrhoe. Omtrent samtidig blev han vek i benene, men gik fremdeles oppe. 7/19 konstateredes der en svaghed i begge ben og høire arm, men ingen lamhed. 1°/g 06 var der fremdeles en parese af høire haand. Armen forøvrig var god, ligesaa begge ben. 528. (P. 3). En broder blev dagen efter syg paa samme maade, havde lidt svælgbesvær, men blev frisk efter faa dage. 329. (P. 2). Petra Reinholdtsen Høstlandet, 12 aar, Flatanger, fik 19/19 smerter i ryg og nakke, hovedpine, 16/55 vomituritioner og 18/55 en svaghed i benene og, som det syntes, ogsaa en slaphed i armene. Dog ingen lamhed. Senere helbredet. 530. (P. 3). Charlotte Johansdtr. Stamnæs, 12l/9 aar, Flatanger, blev 4/19 syg med feber, hovedpine, rygsmerter, lidt herpesudslet ved høire mundvig, lidt svaghed i høire haand, men ingen lamhed. Tilsaaes 4de dag. Senere helbredet. Alle i huset og i nabolaget oplyses at have havt feber, rendsel i kroppen, rygsmerter, 1908. No. 11. DEN AKUTE POLIOMYELIT I NORGE. 71 531. (P. 2). Jorgen Fløan, 33 aar, Flatanger, blev syg 19 med feber, hovedpine, svimmelhed, kvalme. %/19. Nakkestivhed og vekhed i venstre haand. 1/39. Vek i høire haand og svaghed i begge ben, og næste dag voldsomme rygsmerter, ,tryk paa hjertet*, besværet aandedræt. 414. Svaghed i begge arme, dog ingen lamhed, ligesaa i benene, øgede patellarreflexer, god følelse. Senere frisk. 532. (P. 3). En 3 aars gl. son fik i slutningen af septbr. pludselig feber, opkastning, diarrhoe, laa tilsengs et par dage, og da han skulde stag op, kunde han i begyndelsen ikke staa paa benene, men seg sammen i knæerne. 4/1, gaar han noksaa bra. 533—534: (P. 3). 2 døtre, 6—8 aar, havde omtrent samtidig opkastning, men ikke diarrhoe. Det varede et par dage. Den ene havde ogsaa feber, hovedpine, rygsmerter og næseblødning. 4/1. Begge friske. 535: (P. 1). Borghild Einarsdtr. Høstlandet, Flatanger, nabogaarden til 529, blev syg 2/11 med feber, smerter, fantaseren. %/1, mærkede moderen, at barnet ikke kunde røre venstre arm. Urinretention i 1l/9 døgn. 541 paavistes lamhed af nævnte arm med god følelse. P. 160, t. 38. Nogen bronkit. 536. (P. 1). Einar Høstlands datter, 2l/9 aar, Flatanger, blev syg i decbr. Paralyse af venstre arm med nogen atrofi. Armen var i juli 06 fremdeles lam, særlig muskulaturen paa overarmen. Vistnok den samme som 535. Tilfældet er ikke opført. 537: (P. 1). Elise Georgsdtr. Mork, 13 aar, blev syg ”/2. „Stik og rendsel“ i lemmerne, hovedpine, nakkesmerter, febrilia, rygsmerter. 21/52. Lidt urinbesvær. Der indtraadte svag- hed i venstre haand og høire ben, hvilket hun ikke kunde løfte strakt op fra underlaget. Atrofi udviklede sig. 15/8 var haanden fremdeles noget svag og atrofisk, benet ligeledes svagt, og hun haltede. 118. Kolvereid. (Riising). 538. (P. 2). Knut Pettersen Finne, 9 aar, Finne i Kolvereid, blev syg 2/g. Feber, hoved- pine og søvn. %/g. Lidt hoste. Bedret. Nakke og ryg bagoverbøiet, yderst ustø i benene, falder let. Begge ben lidt paretiske med ophævede patellarreflexer. I et par dage var urinladningen vanskelig. I slutn. af august fremdeles daarlig kraft i benene. 539: (P. 2). Søsteren Jørund, 2 aar, blev syg 3/s. Feber, sopor, opisthotonus, smaa pupiller, brækninger, rykninger i ansigtet og armene, obstruktion. Lidt hoste. Begge arme og ben lammedes. Ophævet senereflex. 24. Venstre haand og fod bedredes snart, og sidst i august skulde hun kunne gaa. 540—542. (P. 3). Tvillingerne Thrine og Marie, 5 aar, foregaaendes søstre, blev syge 4/, med feber og dosighed. De blev friske efter 3—4 dage. j Sygdommen optraadte et par dage efter, at der paa gaarden havde ligget en fantefamilie natten over. Der var flere born paa gaarden; disse blev ikke syge. 72 CHR. LEEGAARD. M.-N. Kl. En ca. 40-aarig mand i nabostuen havde ogsaa været daarlig med feber, døsighed og den værste ,gigtrendsel" i ryg og lemmer, han nogensinde havde havt. Han fik ingen lamhed, og sygdommen varede kun ca. 3 dage. 543: (P. 2). Blikkenslager Karlsens barn, 5 aar, Remmastrømmen, blev syg midt i juni med feber og døsighed. Barnet blev tydelig paretisk i den ene fod, men er senere vistnok helbredet. Moderen fortalte, at hun, 2—3 dage før barnet blev sygt, havde været indom paa Finne, hvor da alle 4 var syge. 544. (P. 1). Aslaug Helmersen Smedvik, 5 aar, Smedvik, Nero, blev syg 1/6. Feber, hoved- pine, brækning, rygsmerter. ?lg mærkedes parese i benene, og ™4/g var disse paralytiske. Reflexer ophævede. */; 06 fremdeles lam med betydelig atrofi. 545: (P. 2). Jenny Johannesen Smedvik, 3 aar, Nero, blev syg 2/4 med feber og smerter i benene. Efter 5 dage parese i begge ben. ‘%/4 indtraadte strabismus convergens. Reflexer ophævede. 2/4 06 oplyses det, at hun er helbredet. 546. (P. 1). Margit Olsdtr. Maro, 21/3 aar, Maro paa Nero, blev syg °/. Feber, brækninger, smerter i benene. Disse, især venstre, blev 2 paretiske med ophævede reflexer. 27/41 06 høire ben normalt. Venstre slæber hun, og der er betydelig atrofi, særlig af læggen. Marø er nabogaard til Smedvik. 547: (P. 1). Asbjørn Gustavsen Lillearnø, 2 aar, Nærø, blev syg 1/7. Let feber, nakkestiv- hed. Efter 2—3 dage parese af benene. 5/7 paralyse af begge ben med ophævet senereflex og senere indtrædende atrofi. I mai 06 fremdeles lamhed. Bedstemoderen, der pleiede gutten, havde midt i juni været paa Smedvik (no. 545), og forældrene havde været i selskab der 4/¢. 548. (P. 1). Aslaug Klingen, 7 aar, Melstad i Kolvereid, blev syg 19%. Feber, søvnløshed, smerter. 71/7 lammedes venstre arm og rygmusklerne, begge fodder blev paretiske. I slut- ningen af august komplet lamhed af venstre arm, forøvrig parese, der dog syntes i bedring. I 3die sygdomsuge optraadte der pludselig hæmaturi, der strax svandt. Paafolgende dag indeholdt urinen ingen abnorme bestanddele. Der optraadte ligeledes en plagsom kløe. Antoges smittet fra Finne. 549: (P. 1. $). Julius Flosand, 41 aar, Flosand, Nero, blev syg *1/7. Feber, voldsom hoved- pine, nakkestivhed. 2/g indtraadte lamhed. 5/8. Kan saavidt røre armene, kan ikke gribe noget med hænderne. Kan ikke reise sig i sengen. Har aandenød. Han døde 19/g under tiltagende aandedrætsbesvær. 550. (P. 1). Sigrund Gulbrandsen, 10 aar, Lerbogen, Kolvereid, blev syg c. 3/g. Feber, stivhed i nakke og ryg. Obstruktion. 1°/g parese af begge arme, ben og rygmuskler. Talen vanskelig. Patellarreflexer ophævede. Smitte mulig fra 548. 1908. No. 11. DEN AKUTE POLIOMYELIT I NORGE. 73 551. (P. 1). Magda Bredesdtr. Sandnæs, 18 aar, Sandnæs, Nærø, blev syg 3/g. Feber, hoved- pine, brækning. °/g smerter i fodderne, der lidt efter lidt blev lamme. Høire ben blev fuldstændig lammet, venstre meget paretisk. Senereflex øget. Ved aarets udgang frem- deles lam. Hendes husbond færdes meget om og har nok havt anledning til at bringe smitte med sig. Hans 2 sønner havde, 2—3 dage før Magda blev syg, været lidt daarlige med ubestemte symptomer. 992: (P. 1. 7). Torleif Lundring, 7 aar, Nero, blev syg 7"/g med feber og brækninger. 29/g lammedes bryst- og svælgmuskulaturen. Det var ham absolut umuligt at svælge, og han døde ?/ under kvælningssymptomer. 553: (P. 1). Janna Edvinsdtr. Flosand, 21/2 aar, sammesteds som no. 549, blev syg %/g med let feber, dosighed. 51/4 efter 12 timers forløb lammedes begge ben. Patellarreflex ophævet. %/3 06 fremdeles betydelig parese; særlig slæbes høire ben stærkt, med atrofi. 119. Vikten. (Rising). 554 (P. 2). 8/g. Petra Pedersen, 61/2 aar, Korsvik, Lovo, syg i 4 dage med feber, bræk- ninger, nogen nakkestivhed og lidt ondt i halsen. Idag er feberen mindre, men siden igaar er armene noget paretiske, og ligeledes er kraften i benene noget nedsat. Senereflexer op- hævede. 2 dage senere fik hun stærke smerter, mest i armene; hun ynker sig og skriger ustanselig. Dette varede i c. 36 timer, hvorefter hun raskt kom sig. 3 uger senere kunde hun gaa, og nu (2/9) kan hun bruge sine hænder næsten som for. . 555: (P. 1.$). /s. Sigurd Kvavle, 6 aar, Vikestad, syg i 2 døgn med febersymptomer, brækning, nakkestivhed. Fik inat synkningsbesvær og kvælningsanfald. P. 120, r. 36. Slimrallen i 4 halsen, cyanose. Han kan selv ikke synke vand, ingen angina, hovedet tilbagebøiet, har en egen skjælven i underkjæven, armene paretiske. Sensoriet frit. Døde samme dag. > | 556. (P. 2). */. Peder Nikolaissen Flerengstrand, 12 aar gl., syg i 8 dage med feber, lette brækninger, hovedpine, stærke rygsmerter. Nu t. 37.8, p. 100, smerter i nakken, ryggen og laarene, let parese af benene, -kan ikke reise sig i sengen, ophævede senereflexer. 29/9. Lamheden svunden. 557: (P. 1). Peter Busk, 14 aar, Solsem, Leka, blev syg 2%/s. Feber, hovedpine, smerter og stivhed i nakken, brækning. "gs lammedes høire ben og venstre arm. Ingen patellarreflex. Senere atrofi. Høsten udover gik han med krykke. 11/4 06 gik han uden at halte; men der var fremdeles en følelse af svaghed i de lammede lemmer. Var, strax før han blev syg, i Vikten (Løvøvaagen). 558. (P. 2). Thora Svendsen, 11/2 aar, Solsem, Leka, blev syg 12/9 05. Feber. 15/5 lammedes høire ben nedenfor knæet. Ingen patellarreflex. */; 06 syntes hun helbredet. Nabo til Peter Busk. 559: (P. 1). Bernt Helgesen Utbjø, 20 aar, matros paa en galeas fra Haugesund, fik 73/9 feber, brækning, nakkestivhed. /y kunde han vanskelig bevæge benene. 2/9 var disse paralytiske, uden senereflex, og der var urinretention. %/9 lammedes høire arm og ligeledes tildels venstre og rygmusklerne. Galeasen laa, da han blev syg, i Rørvik. Et par dage iforveien var den kommen fra Skei paa Leka. 74 CHR. LEEGAARD. M.-N. Kl. 560. (P. 1). Peder Jensen Skraaen, 14 aar, Leka, blev syg 4/9 med feber, hovedpine, nakkestivhed, smerter i ryggen og venstre ben. 5/9 diarrhoe. ?27/g lammedes benene. 19/49. Har nu nogen bevægelse i høire ben, men venstre er endnu betydelig paretisk. Paa høire nedsat, paa venstre ophævet patellarreflex. 7/g var høire ben godt, venstre fremdeles lammet og atrofisk. 561. (P. 1). Thora Emilsdtr. Madsø, 11/2 aar, blev syg ‘7/10 med stærk feber, nakkekrampe (hovedet stod bøiet i næsten ret vinkel bagover), stærke smerter. Efter 3—4 dage, 199, var høire ben næsten - fuldstaendig paralytisk, venstre noget paretisk. 39/19. Fremdeles lam, dog lidt bedre. Senereflexer ophævet. Senere atrofi. 197 06. Betydelig bedring. Høire fod indtager valgusstilling. Manden var paa Namsos under Mobiliseringen og kom hjem, samme dag barnet blev sygt. Ellers har ingen af husets beboere været udenfor gaarden siden ivaar. 562. (P. 2). Hansine Pettersen, 56 aar, Solsem, Leka, blev syg c. 4/19. Feber, hovedpine, flugtende smerter i høire arm og ben. C. ®/jo lammedes disse lemmer. Ingen senereflex. Bedredes. 2/4 06 klagede hun kun over nogen træthed under gangen, var ellers frisk. Nabo til de to foregaaende. Dr. Rising har det indtryk, at der ikke har forekommet abortive tilfælde, eller ialfald meget faa. Gaarden Solsem, det eneste sted, hvor poliomyelit tidligere er iagttaget paa Leka, ligger paa øens sydende, Skraaen paa nordpynten. Solsem og Skraaen har forbindelse ved en 20 kilom. lang vei, langs hvilken der ligger en række større gaarde, uden at der paa nogen af disse er iagttaget poliomyelit. Madso er en ø paa østsiden af Leka, nærmere gaardene Skei og Huseby, der igjen ligger 15 km. fra Solsem. Nordlands amt. -121. Alstahaug. (G. Winge). 563. (P. 1). Sigurd Knutsen, 18 aar, Søvik i Alstahaug, blev syg ”/g med feber, hovedpine, brækninger, og 1/g blev han lam, først i høire ‘ben, saa samme dag i venstre ben og senere i begge arme med atrofi, ophævede reflexer og bevaret følelse. Fra 1!/g—?!/g urinretention. Blev syg i Dunderlandsdalen. 124. Lurø. (Glatved). 564. (P. 1). Gut Edvin Johannesen, 17 aar, gaarden Kvalvik i Tjongsfjorden, Rode herred, Lurø, laa i vaade underklæder om natten med lidet over sig paa et trækfuldt loft efter at have gaaet i slaatten i regnveir. Han frøs meget. Nogle dage senere, den 21/8, blev han syg med feber, hovedpine og brækning. Efter 2 døgns forløb optraadte lammelser. 5te døgn var der lamhed af høire facialis, hals- og rygmuskler, begge arme og det ene ben. Svælg og tunge var ligeledes angrebne. Familien lever meget isoleret. ra 1908. No. 11. DEN AKUTE POLIOMYELIT I NORGE. 75 565. (P. 1. +). Gut, 18 aar, gaarden Strand i Sørfjorden, Rado herred, blev syg med feber- symptomer og hovedpine, men var efter nogle dage bleven frisk, saa han en dag skulde hjælpe til ved en seiltur. Under denne frøs han meget, var tyndklædt. Samme kvæld fik han voldsom hovedpine og rygsmerter. Lamhed indtraadte efter 1l/2 døgn, og da lagen saa ham 4de døgn, var han lam over hele legemet med undtagelse af endel af halsmuskulaturen. Han døde nogle timer efter, at lægen havde seet ham. Lægen oplyser endvidere: Tidlig ihøst tilsaa jeg i Sørgrænden en ung kone, der led af nogen hovedpine, tilbøielighed til brækning og en vis nakkestivhed, uden lamhed. Til- standen havde varet flere dage. Hun har senere erklæret, at der er nogen svækkelse i benene, men at hun ellers er frisk. Desuden har jeg i Sørfjord hørt omtale epidemier af almindeligt ildebefindende med nogle dages feber og hovedpine, men uden paafølgende lamhed. Der forekom i distriktet et vistnok ganske betydeligt antal abortive tilfælde. Saaledes havde i et hus alle børnene, 6 i tallet, fra 10— 20 aar, været syge af febersymptomer, en- kelte lidt ondt i ryggen; men kun en halvvoxen pige viste sygdommens natur, idet hun fik en parese af det ene ben, som holdt sig ialfald en tid. Der findes ogsaa andre saadanne tilfælde. Epidemien antages at have været adskillig udbredt i Sørfjord i Rødø; men da den første forskrækkelse var over, kom tilfældene ikke til nogens kundskab. 126. Bodø. (I. Lund). 566. (P. 1. 7). Martin Johnsen, 8 aar, Gillesvaag, Bodin, blev syg "jg med smerter øverst i ryggen og opover i nakken og hovedet, anstrængt aandedræt. 1/4 lammedes arme og ben; kun fingrene kunde han bevæge lidt. Følelsen var god. Døde 143. 567. (P. 1). Marcelius Sivertsen, 7 mdr., Vaakø i Helligvær, brystbarn. Han blev "4/39 uvel og kastede nogle gange op brystmelken. 19/19 indtraadte en slap lamhed af venstre ben med ophævede reflexer og bevaret følelse uden sygelige symptomer forresten. 568. (P. 2). Ally Martiniussen Løding, 3 aar, Løding i Bodin, blev syg 10/14 05 med feber, hovedpine, brækninger, som svandt 1/1}, da halsens og kroppens bøiemuskler, hofteleddets og knæleddets muskler paa begge sider lammedes. Senereflex ophævet, følelsen god. / i bedring. 1/7 06. Senere vistnok helbredet. 569. (P. 2). Esther Løding, 6 aar, Nedre Loding i Bodin, blev syg !%/ıı med feber, hoved- pine, nakkestivhed, smerter i lemmerne, brækning, træg afføring. 19 bemærkedes antyd- ning til parese i høire underlem (quadriceps femoris) samt 73/1; ogsaa lidt slaphed i høire skulders muskulatur. Ophævet senereflex, god følelse. Senere frisk. Disse to bor c. ı km. fjærnet fra hverandre. 570. (P. 1). Borghild Larsen, 19/12 aar, Nedre Løding, Bodin, blev syg 11 med feber, bræk- uing, nogen hoste samt, som det syntes, nakke- og rygsmerter. 1/1; lammedes laarmusklerne i nogen grad paa begge sider. Senereflex ikke paaviselig, god følelse. Bor et bøsseskud fra foregaaende, 76 CHR. LEEGAARD. M.-N. Kl. 571. (P. 1. +). Broderen Sigvald, 13 aar, Nedre Loding, Bodin, blev syg 20/1; med feber, svimmelhed, brækning, nakkestivhed og rygsmerter. 214 lammelse af underextremiteterne, høire arm, høire side af kroppen, venstre skulder og overarm. Høire pupille lidt mindre end venstre; begge reagerer trægt. Klar bevidsthed. Aandedrættet yderst besværet, synes kun at foregaa ved hjælp af diafragma og venstre brysthalvdels muskler. Høire lunge¥synes han ikke at aande med, idet her kun høres enkelte ronchi og blæsen, ikke cellerespiration. P. 96, t. 37.5. Ophævede reflexer. Døde 24/1}. 128. Skjerstad. (Bjerregaard). Ege? (P. 2). Borghild Hansen, 23 aar, Øvre Misvær i Skjerstad, blev syg c. 10/3. Feber, pludselig stærk hovedpine, smerter i nakke og ryg. Hun laa ı uge, var oppe lidt, men blev syg igjen og værre end før. Laa 14 dage. Der indtraadte parese af begge ben; hun „drog disse efter sig“ en tid, men er senere frisk. 573: (P. 1). Sønnen Hans, 1 aar, blev syg samtidig med feber, hovedpine og rygsmerter. Et par dage senere blev han lam i høire arm og venstre ben. Lamheden antages blivende. 574: (P. 1). Ida Berndine Hansen, 19 aar, Øvre Misvær, blev syg 18/9. Feber, brækninger, smerter i hoved, ryg og fodder, obstruktion og forbigaaende urinretention. 23/2 lammedes høire arm og venstre ben med paafølgende atrofi. Venstre arm og ben paretiske. Bedredes noget; men der er sandsynligvis blivende lamhed. 575: (P. 1). Brodersønnen Haakon Hansen, 7 aar, bor i samme hus som foregaaende. Han blev syg 18/9. Feber, hovedpine, delirier. Han laa 14 dage, klagede over smerter i fodderne, og da han skulde op, mærkedes det, at han ikke kunde gaa eller staa paa høire fod og løfte den. Er i decbr. fremdeles svag i foden og trækker den efter sig. 576. (P. 2). Broderen til 575, Kristen, 8 aar, blev syg 14/3. Stærk frysning, hede, hoved- pine og smerter i kroppen. 18/3 mærkedes det, at høire arm var svag; han kunde bevæge den, men ikke bruge den som den anden. Han kom sig snart. 577: (P. 3). Agnes Hansen, 5 aar, Øvre Misvær, blev syg 3/2. Feber, hovedpine, forstop- pelse, smerter i ryg og ben. Hun var oppe og ude efter 8 dage, men blev atter syg, idet smerterne paany indfandt sig. Laa nu en uge; senere frisk. De 2 første bor i samme hus, 574—576 i et andet og 577 i et tredie imellem disse. Det er nabogaarde, som ligger faa skridt fra hverandre. Stadig omgang saavel mellem voxne som børn. 578. (P. 2). Haakon Emil Hansen, 1 aar, Nedre Vestbotn, blev syg 2/2 Feber og ondt i hovedet. Omtrent 8 dage senere kunde barnet ikke staa paa venstre fod; før gik han godt. I mai frisk. En søster, som tjente i huset hos no. 572, selv frisk, aflagde 19/9 et besøg i sit hjem paa Vestbotn. Dagen efter blev Haakon syg. 1908. No. 11. DEN AKUTE POLIOMYELIT I NORGE. TR 579: (P. 1. En kone paa Furnes blev syg i begyndelsen af august, efterat hun var bleven kold og vaad. Blev lam i benene. 580. (P. 1). Anna Olsen Strønsnes, 16 aar, Valnæsfjorden, blev syg 4/9. 7/9 konstateredes der feber samt slap lamhed af begge ben. 581. (P. 1. t). Andreas Setraas’s datter, 11/4 aar, Skjonstaa, Sulitjelma, blev pludselig syg 3/19, blev efterhaanden daarligere. 4/19 indtraadte lamhed af høire arm. 5/19 konstateredes maadelig feber samt den nævnte lamhed. Barnet døde 5/10. 129. Steigen. (Fodstad). 582. (P. 1). Mand, 26 aar, Dypingspollen i Steigen, fik 21 smerter i høire side af bryst og ryg, 4/12 feber, hovedpine, nakkestivhed og smerter i lemmerne. ®/j2 urinretention, ob- struktion; svag i begge ben og høire arm. %/j2 høire arm paretisk, særlig deltoideus og biceps; kan ikke reise sig i sengen; benene stærkt paretiske, patellarreflexer mangler, kostalt aandedræt. Senere bedret; men endnu i febr. 06 var der udbredt lamhed. 583. (P. 1. 7). Jentoft Bertenssen Strømfjord, 23 aar, Strømfjord i Sagfjorden, blev syg 6/12 med feber, hovedpine, værk i hele kroppen. »/ja udbredt lamhed; kunde ikke reise sig i sengen, ikke sidde, ikke røre benene synderlig, ikke løfte armene helt. 1943 atter svære smerter, svælgningsbesvær. H4/j2 uforandret; tungt aandedræt. Patellarreflex ophævet. Døde 1—2 dage senere. Sidst i novbr. havde han været paa Saur i Leinæs. Sønnen der var i begyndelsen af novbr. kommen hjem fra Mo i Ranen, hvor han havde havt Poliomyelit. I et par gaarde paa Strømfjord var der 4 andre, som samtidig blev syge, folk i 20-aars alder. De havde nakke- og rygværk, ondt over maven, feber, tildels brækning. Friske efter 2—3 dage. 130. Hammerø. (P. Hansen). 584. (P. 3). Ole Andersen Strømfjord. 62 aar, havde 2/12 feber, stærk hovedpine, snue, rygsmerter. 29/19 bedre. Han havde flere gange været inde hos Jentoft Bertenssen (no. 583) under dennes sygdom. s85 585. (P. 1). Sofie Fredriksen, 23 aar, Vasvik, c. 2 kilom. fra Strømfjord, havde 22/5» stærk 29 / feber, hovedpine, nakke- og rygsmerter, brækninger. 12 var hun lam i begge ben. 131, Lødingen. (H. Daae. Søyland). 586. (P. 3). Helmer Karlsen, 14 aar, Finviken, syg 15/3 med hovedpine, lemsterhed, mathed, hede, lidt ondt i halsen, saa han havde lidt synkningsbesvær. Var i 2—3 dage noget svag i høire ben. Har gaaet oppe hele tiden. 26/3. Velbefindende. Ingen lammelser. 78 CHR. LEEGAARD. M.-N. Kl. 587. (P. 1). Eberg Pedersen, 9 aar, blev syg '/g med febersymptomer, nakkesmerter, svælg- ningsbesvær. Laa tilsengs i 2 dage; havde da lidt smerter i benene, som ogsaa var øm- findtlige for berøring. Han har siden gaaet oppe. 26/3. Fremdeles daarlig appetit, lidt nakkesmerter. Halter en smule paa venstre ben. Begge ben blir snart trætte, naar han gaar. l/9. Velbefindende. Parese af musc. quadriceps sin. 588. (P. 1). Sverre Jensen, 4 aar, blev syg den !/g med hovedpine og let svælgningsbesvær. 16/8. Stærke febersymptomer og smerter i kroppen. I løbet af faa timer indtrædende lammelse af nakkens, kroppens og underextremiteternes muskulatur. Han kan ikke vende sig i sengen. Græder, naar man rører ved ham.. 26/8. P., r., t. normal. Lamhed af nakke- og rygmuskler. Parese af musklerne paa bryst, overarm og laar. Den lammede muskulatur er ømfindtlig, selv for let tryk. 1/9. Kan nu vende sig i sengen. Fremdeles parese af laarenes muskulatur. 580. (P. 3). Josefine Jensen, 13 aar, syg 16/4 med ubetydeligt svælgningsbesvær. 1/8. Intet svælgningsbesvær, derimod lidt hovedpine. 18/8 v. Stærke febersymptomer, braekning, hovedpine, smerter i hele kroppen, men kun ubetydelig ømhed. Ingen lammelser. Laa tilsengs et par dage. Har siden gaaet oppe og været frisk; dog holdt der sig nogen tid ømhed af musc. crurales paa begge ben. 590. (P. 1). Marie Jensen, 14 aar, blev syg }8/g. Ubetydeligt svælgningsbesvær, som hun dog tror at have følt et par dage. 1°, stærke febersymptomer, hovedpine, smerter i hele kroppen og stærk ømfindtlighed. 2/4 vaagnede hun om morgenen med total lamhed af nakke, krop og extremiteter. Febersymptomerne vedvarede de følgende dage. 26/8 p. 120, r. 40, t. 38.8. Ingen svulst af tonsillerne. Der er fuldstændig lamhed af krop, skuldre, bækken- og laarmuskler, parese af lægmusklerne, paralyse af radialismusklerne, medens hun kan bevæge fingrene. Det er ligt paa begge sider. 1/9. Befinder sig vel, lamheden uforandret. 591. (P. 3). Antoinette Karlsen, 9 aar, blev syg den */g med mathed, appetitloshed, hoved- pine, nakkestivhed, ondt i halsen. Har gaaet oppe. 26/8. Velbefindende. P., r., t. normal. Idag ikke ondt i halsen. Tonsillerne er lidt svulne og injicerede. Udbredt over hals, krop, underliv, overarm og laar findes et roseola- exanthem, bestaaende af morbillilignende, svagt ophøiede flekker, der staar noksaa tæt med normal hud imellem. De enkelte flekker er mere eller mindre rundagtige med takket rand, 3—7 mm. i diameter, ikke kløende eller afskallende. Har intet medikament brugt. Udslettet svandt paafølgende aften. 592. (P. 3). Gut, 5 aar, syg ”/g med appetitløshed, mathed. Ikke angina. */g frisk. 593: (P. 3). Pige, 8 aar. 76/g. I nogle dage uden appetit. Er bleg, gaar oppe. 1/9 befinder sig vel. 594- (P. 3). Pige, 9 aar. 8g og l/9 ganske som foregaaende. rå?» 1908. No. 11. DEN AKUTE POLIOMYELIT I NORGE. 79 595: (P. 3). Ingvald Ingvaldsen, 10 aar. 1/9. Han har i de 2 sidste dage været mat, uden appetit, følt stikken i lemmerne, havt en let angina med let prominerende, lidt injicerede tonsiller. Intet exanthem. P., r., t. normal. 596. (P. 1). Gut, 18 aar, Kjøbsvik, Tysfjorden, blev syg den lj9 med febersymptomer, hovedpine, brækning, smerter i korsryggen. Den 2/9 blev han lam i begge arme. Lægen besøgte ham den %/9 og fandt da: Puls 108, resp. 28, t. 38.4. Sensoriet klart. Kan ikke løfte hovedet fra puden, venstre arm fuldstændig lam, høire kan han saavidt løfte fra under- laget, haandtrykket svagt. Ingen svækkelse af benene. f/9 morgen: P. 80, r. 24, t. 36.5. 597: (P. 1). Pige, 3 aar, Valle i Efjorden, blev syg °/ med mathed, appetitløshed, døsighed, hede i kroppen, lidt svedning. Den 9 fandtes p. 148, r. 28—32, t. 39.1. Ubetydelig svulst af tonsillerne. Synes ikke at have smerter, ingen lammelse. 12/9 fandtes parese af begge underextremiteter. Barnet kunde staa og flytte benene lidt, naar det blev støttet under armene, men kunde ikke gaa. Forøvrig velbefindende siden 11/5. Forældrene paastod, at de selv og alle husets folk i de sidste 3 uger havde holdt sig hjemme paa gaarden og ikke modtaget besøg af andre end nærmeste naboer, specielt ikke havt forbindelse med nogen fra Finvik, som desuden ligger en mils vei fra Valle. 598. (P. 1). Pige, 12 aar, Skarstad (ved mundingen af Ofotenfjorden, paa sydsiden, 6—7 km. fra Finvik), blev pludselig syg °/9 med heftig hovedpine, særlig i nakken, mathed og appetitløs- hed. 1 om eftermiddagen fryse- og hedetogter, smerter i nakken og benene. Den ™/y fandtes: T. 37.3. Ubetydelig svulne tonsiller. Muskelømhed. Kunde med møie vende sig i sengen. Ingen aktiv bevægelighed i hofteleddene, derimod nogen i knæleddene. Baade patienten selv og hendes søskende havde gjentagne gange været ærinder til Finviken i den senere tid, sidste gang angivelig den 6/9. Finviken ligger c. 3/4 mil indenfor Ofotenfjords munding paa sydsiden af fjorden. Det er en isoleret grænd med c. 7—8 km.’s afstand til nærmeste gaard. Der er kun 5 familier i 4 huse. Sygdomstilfældene forekommer i 3 huse, nemlig i Anton Ingebregtsens hus, no. 586, 501, 592 og 595. Her var der endnu 3 børn, som ikke angrebes. Peder Antonsens hus, no. 587, 593 og 594. Her var der desuden et aarsgammelt barn, som ikke angrebes. Jens Nielsens hus, no. 588, 589 og 590. Her var der desuden en 15-aarig gut, som ikke blev angreben. No. 587, 593, 594, no. 586, 591, 592 og no. 588, 589, 590 er søskende. Disse huse ligger nær hverandre. Omtrent 2 kilom. længere borte bor en husmand, hvis familie gik fri. Anton Ingebregtsen modtog den 4/g besøg af 2 kvindelige slægtninge fra Bredvold i Raftsundet. Besøget varede til 11/4. Disse to var selv friske, men havde en mindreaarig broder, som laa syg hjemme af en ukjendt sygdom (no. 670—677). 132. Ofoten, (N, Astrup). 599. (Csm. +). Adolf Nilssens son, 7 aar, Narvik, blev syg 72/49 med ondt i øinene og brækning. Neste dag noksaa bra. 74/19 vaagnede han kjæk; men ud paa formiddagen blev han urolig, jamrede for hovedet og blev bevidstløs. Arme og ben stærkt bøiet. Alle reflexer stærkt forøget. Han døde samme dag. Opfattet som cerebrospinalm. 80 CHR. LEEGAARD. M.-N. KI. 600. (P. 1). Hans Lorentsen, 27 aar, Øijord, blev paa en tur 1/8 pludselig syg med feber, hovedpine, dedolationer .og smerter. Der udviklede sig en tydelig parese af begge ben, især høire, hvor foden var ganske uden bevægelse. Patellarreflex ophævet. Ogsaa hofterne svigter, kan ikke staa uden støtte. 135. Østlofoten. (Andreassen. T. Berg). 601. (P. 2). Joachim Jensens søn, 11 aar, Vattenfjordeidet, Gimse, blev syg 19/3. Frysning og svælgbesvær. Næste dag lammedes særlig gluteerne og lægmusklerne paa begge sider. Der indtraadte nogen atrofi. Saavidt vides, er han senere frisk. Moderen og alle børnene i huset var „forkjolede“. 602. (P. 1). Pige, 12 aar, Laukvik i Gimsø, syg c. 20 marts af en akut sygdom med lam- hed. Da lagen saa hende den ?/;, var der fuldstændig lamhed af begge ben, ingen reflexer, god sensibilitet. 603. (P. 1. 7). Gut, 9 aar, Laukvik, blev samtidig syg og døde efter 11/2 døgn. 604. (P. 1). Oluf Johansens datter, 8 aar, Laukvik, Gimsø, blev syg 29/3 med frysning og brækninger. Næste dag lammedes venstre lag. Der indtraadte atrofi, og lamhed af peroneus- musklerne synes blivende. 605. (P. 1). Kristian I. Gravermarks 7-aarige datter, Gimsø, blev svg ™/; med febersymp- tomer. ?2/; lammedes venstre arm. Der indtraadte atrofi, og lamheden synes blivende. 606. (P. 1). Pige, 11 aar, Kjellerneset under Digermulen, blev syg 13/8 med feber, bræk- ninger og smerter i ben og ryg. Var 19/g afebril, men havde fremdeles smerter. Obstruk- tion. Begge ben var fuldstændig lammede, slappe, ingen reflexer. ®/g havde en gut (no. 620) fra Brakset i Hadsel været paa besøg. 607. (P. 1). Gut, 12 aar, Kabelvaag, blev syg i slutningen af august. Feber, delirier, hovedpine, breekning, tilbagebøiet nakke, smerter i ryg, arme og ben. 3die døgn lammedes høire side, arm og ben. Han bedredes. Armene er i juli 06 gode; men han kan frem- deles ikke gaa. 608— 613. (P. 3). 6 soskende var alle syge nogenlunde samtidig. Symptomerne var de samme som ovenfor nævnt, kun at de ikke blev lamme. Friske efter 3 døgn, 4de døgn var de oppe og ude. 614— 6109. (P. 3). Af Nils Andersens g børn, Svolvær, blev de 6 syge sidst paa sommeren, noget senere end tilfældene i Kabelvaag. Feber, hovedpine, brækning, bagover bøiet hoved. De blev alle friske efter nogle døgns forløb. wen — — — aS 1908. No. 11. DEN AKUTE POLIOMYELIT I NORGE. 81 136. Hadsel, (Thode. Blom-Bakke. Berg). 620 1. (P. 1). Martin Aas's søn, Reidar, 3 aar, Brakset, blev syg 1/g. Feber, stærk sved, delirier, hovedpine, døsighed, smerter med stivhed i nakke og ryg. Obstruktion. Armene var krøket op mod brystet, benene bøiede i hofter og knæer i 1l/9 uge. Ømhed i lemmerne, der ikke kunde rettes ud. Saavel over- som underlemmerne blev lamme. Han kunde ikke tage en kop. Han laa i 3 uger. Hænder og arme bedredes først. Benene vilde ikke bære ham, da han kom op. Han rullede sig bortover gulvet en 8 dages tid. Efter 6 uger gik han alene, senere jævn fremgang, men er fremdeles i juli 06 slap og falder af og til. Han blev pludselig syg under en baadtur til Digermulen og blev baaret sovende iland. 621. (P. 3). Faren havde ugen iforveien været i Andenæs og havde lette symptomer. 6222, (P. 1). Leonard Winters son, 12 aar, Grundfor, lider af lamhed i benene. 623. (P. 1). Anton Eriksens datter, 2 aar, Grundførfjord, blev syg 19/8. Feber, hovedpine, døsighed, brækning, diarrhoe. "lg. Holder sengen, ingen lamhed. Senere tic douloureux, ptosis og paralyse af høire læg. 624. (P. 1. f. Kaurin Antonsen, 13 aar, Grundfør, fik 1/g hovedpine, nakkestivhed og smerter i arme og ben. 21/3. Total lamhed af arme og ben, retentio urine. Følelsen god. Døde jg. 625. (P. 3). Søsteren, 6 aar, blev samtidig syg under samme symptomer. Frisk efter et par dage. Forøvrig har en række børn i nabohusene været syge med de samme symptomer, men uden eftersygdom. 626. (P. 1). Hanna Nilsen, 17 aar, Sand, blev syg l/9 med feber, hovedpine, smerter i nakke, ryg samt venstre ben og fod, diarrhoe. Efter nogle dage bra. En uge efter syg- dommens begyndelse skulde hun vaske et gulv, og strax efter optraadte lamhed af venstre arm, som holdt sig. 627 — 636. (P. 3). Paa Sand optraadte der en række lignende tilfælde med feber, hovedpine, kvalme, brækning, smerter i nakken og lemmerne, men uden lamhed. De fleste havde angina. Kjendt er Sigurd Konradsen, 14 aar, Amalie u 11/2 Karen — 11/2 Jensine Arnesen, 9 Harald —— 2 ” Hanna — 17 - blev samtlige syge i midten af august. Thora Rist . 3 - syg 3/o. Thora Sand II - „ Allg. Aasta Nikolaisen, 13 : ie: Engelhard Rist 12 „ Ale. (P. 1). Af alle disse blev alene Hanna Arnesen lam i venstre arm og fod. 1 Østvaagø, sydsiden, 2 Østvaagø, paa nordsiden, fra vest mod øst. Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1908. No. 11. 6 82 CHR. LEEGAARD. M.-N. Kl. 637—642. (P. 3). Paa Sommerhus var der i slutningen af august 6 lignende lette tilfælde hos Johan Pedersen, Martin Henriksen og Gunnar Olsen, 3 af hvert kjøn. 643. (P. 3). Robert Andreassens søn, Rolf, 12 aar, Strønstad, blev syg i de sidste dage af juli. Feber, hovedpine, delirier, smerter i nakke, ryg og høire overarm. Var frisk nogle dage, men fik tilbagefald. Herpes labialis. 13/9 frisk. 644. (P. 2). Martin Tikkensens datter, Helene, 4 aar, Strønstad, fik sidst i juli stærk hoved- pine, brækning, tilbagebøiet hoved og smerter i benene. Venstre ben laa i bøiestilling. Hun laa i 14 dage. Da hun kom op, kunde hun ikke gaa paa benene, men krøb paa knæerne. Hun havde ogsaa i den første tid et eget kast med hovedet, naar hun skulde se op. 13/g frisk. 645—652. (P. 3). Nils Axelsens 3 børn, Strønstad, havde ondt i halsen, hovedpine, urolig søvn, nakkestivhed, rykninger. Herpes labialis. Det gik op og ned i 3—4 uger. Ingen efter- sygdom. Det samme var tilfældet med naboens 5 børn. 653. (P. 3). Olaf Antonsen, 16 aar, Strønstad, blev syg 4/9. Feber, hovedpine, nakkestivhed, smerter i nakke, arme og ben, ømhed langs rygsøilen. Kernig tilstede. Patellarreflex nedsat. Blev frisk efter 8 dage. Han kom fra Østnesfjorden, hvor hans brødre havde sygdommen. 654- (P. 2). Anton Monsens søn, Jens, 9 aar, Fiskebøl, blev syg 1/g med feber, hovedpine, ondt i nakke og ryg, diarrhoe, svælgbesvær. 3/g t. 38.2, p. 136. %/s. Har vanskeligt for at gaa, slæber med høire fod og snubler. Patellarreflex lidt øget. 11/4. Kan ikke gaa. T. 37.2, p. 120. 19/3. Høire laar og leg atrofisk. 13/9. Frisk. 655- (P. 3). Broderen Einar, 3 aar, havde i 3—4 dage ondt i hoved og nakke. 656. (P. 3). Lars Monsens datter, 4 aar, Fiskebøl, blev syg 7/s. Hovedpine, ondt for at baie sig, Kernig tilstede. 11/g frisk. 657. (P. 3). Kristian Olsens datter, Kristine, 2 aar, Falkfjord, blev syg 7/7. Frysning, mave- og rygsmerter, smerter i lemmerne, ømhed i ryggen. Ligger bagoverbøiet, har ikke kunnet gaa, efter at sygdommen begyndte. 1/;. Ingen feber. Mavesmerter, benene spastisk bøiet i hofter og knæer. Smerter ved at rette dem ud. 4/7. Bedre, begyndt at gaa. 658. (P. 1). Alfred Hansens datter, 10 aar, Myrland, fik i slutningen af juni hovedpine og diarrhoe med smerter i underlivet og ømhed i høire side. Fra 4/7 hovedpine og smerter i høire albue. 15/7. Kan ikke sætte sig op i sengen, gangen besværlig, høire arm paretisk. Herpes paa forskjellige steder, nu indtørret. Kunde i septbr. fremdeles ikke løfte armen. 659. (P. 1). Jentoft Olsens datter, Anna, 9 aar, Nilsvik, blev syg 198. Hun havde i 14 dage feber og svære smerter; hun maatte vendes hvert øieblik, og der maatte holdes vagt over hende. Hovedet holdtes stivt bagover. Hun lammedes paa arme og ben; kun fingrene kunde hun bevæge. Efter 14 dage tog hun efter drikke. Efter 3 uger kunde hun sætte sig op. Alene gik hun først efter 6 uger. Siden har der været jævn fremgang. I juli 06 var der steppage paa høire ben, og dette var atrofisk. 1908. No. 11. DEN AKUTE POLIOMYELIT I NORGE. 83 660— 662. (P. 3). 3 søskende var døsige, en havde nakkesmerter og laa et par døgn. 663. (P. 1. +). Alfred Schultz's barn, 1 aar, Holdøen, blev syg %/7 med febersymptomer og brækning. %7. Hovedet dinglende, total lamhed af arme og ben. Diarrhoe. Død 12/.. 664. (P. 1). Martin Olsens søn, Erling, 2 aar, Holdøen, blev syg i begyndelsen af juli med feber, urolig søvn og hyperæsthesi. Efter 3 døgn lamhed i skulder og hofteled. 7/7. Kan ikke reise sig op fra gulvet og ikke føre haanden til munden. Gangen ustø, vaklende. Ophevede patellarreflexer. 13/9. Læggene slappe, atrofiske, ellers frisk. Flere søskende var samtidig syge med de vanlige lette symptomer og blev hurtig friske. Desuden var der vistnok flere i nabolaget. 665. (P. 1). Ole Olsens datter, Ragnhild, 5 aar, Holdøen, fik i begyndelsen af juli feber, uro, hovedpine, nakkestivhed, bagoverbøiet hoved, hyperæsthesi. 3die døgn optraadte lamhed af venstre overarm; hun kunde ikke løfte den over hovedet. 1/9. Patellarreflexer ophævede, slap og atrofisk i læggene, løfter nu armen. 75/7. Endnu nogen parese. 666. (P. 2). Jentoft Ristads datter, Aslaug, 2 aar, Brotø, blev syg 9/9. Fik feber, hovedpine, døsighed, svære smerter med ømhed over ryggen, brækning og blev 6/9 lam i venstre fod og haand. Hun kunde ikke staa og ikke gribe. Efter flere ugers forløb kunde hun gaa og bruge haanden. Er senere frisk. 667. (P. 3). Paa samme sted fik en gut senere ondt i hovedet og ryggen, men kom sig snart. 668. (P. 1). Ludvig Hansens datter Marit, 1 aar, Gunnarsjaa, blev syg ?/g. Feber, døsighed, stivhed i fødder og nakke. Blev lam i begge ben første dag efter faa timers forløb. I juli 06 fremdeles paralytisk i høire og stærkt paretisk i venstre ben. 6691. Folk fra Raften beretter, at der i egnen skal vere optraadt tilfælde som de nedenfor beskrevne lette helt fra april maaned. (P. 1). Iver Gabrielsens pleiedatter, 7 aar, Raften, har et par gange isommer og ivaar været syg nogle dage ad gangen med hovedpine, brækning og hoste, sidste gang 9/7, da hun laa i 2 dage. Den 19%; fik hun feber med hovedpine, laa 4—5 dage og havde de sidste 2—3 døgn smerter i venstre arm og haand samt ben og var øm. Hun haltede. Den #/, var hun døsig, og der var liden rede at faa paa hende. T. 37, p. 160. Der var tilsyneladende indskrænket bevægelighed i venstre arm. Der var ømhed over venstre skulder, haandled og venstre ben, særlig knæ og hæl, samt over underlivet. S/g var hun i bedring, men fremdeles noget paretisk i armen. 670. (P. 3). Anton Olsens kone, 30 aar, Raften, blev syg “4/7. Hun fik feber, hovedpine, rygsmerter og diarrhoe. %/g var hun oppe og nogenlunde frisk. I Hinnø, vestkysten fra Raftsund nordover. 84 CHR. LEEGAARD. M.-N. KI. 671—675. (P. 3). Hendes 5 børn var alle syge en stund for St. Hans i ca. 8 dage med feber, hovedpine og rygmerter. En 2-aars gut var mest syg. Han kunde ikke gaa før længe efter. 676. (P. 3). Andreas Olsens datter, 8 aar, Raften, synes at have havt meningit. Hun var S/g frisk. 677- (P. 3). Broderen, Hjalmar, 2 aar, var samtidig syg 2—3 dage. Feber, hoste, mavesyge. 678—682. IP. 2). I Ingelsfjord var der flere tilfælde, nemlig Einar Arentsen, Ingelsfjord, 3 aar, syg 11/5. Søsteren Laura, 14 aar, syg ll/s. Broderen Peder, 4 aar, syg 11/8. Laurits Olsens datter, 3 aar, syg 11/g. Andr. Andersens søn, 8 aar, syg 19/s. De betegnes som tilfælde af akut optrædende pareser, som svandt hurtig. 683. (P. 1). Martin Jensens datter, Anna, 10 aar, Sommerset, blev syg i august. Feber, hovedpine, nakkesmerter, brækning, smerter i høire fod. 3die døgn lammedes høire ben. I juli 06 fremdeles komplet lamhed af høire knæ- og fodmuskler. Hun gik med hyper- extenderet knæ og steppage. 684 —686. (P. 3). Johan Madsens 3 børn, Storaa, nemlig Elliot, 8 aar, tilsaaes 3/g. I de sidste 11/2 døgn havde han været meget syg, saa man ikke troede, han skulde leve natten over. Han var bevidstløs, rigid med bagoverbøiet hoved. T. 38.2, p. 120. ®/g havde han besvær med urinladningen, men var ellers bedre. Dagny, 6 aar, tilsaaes samtidig; nakkestivhed. T. 38.0, p. 150. Anni, 2 aar, var mindre syg. Kernigs symptom tilstede. ı gut ikke angrebet. 687. (P. 3). Magnus Andersen, 35 aar, Storaa, tilsaaes 63. I en uges tid havde han lidt af hovedpine, været døsig og havt smerter rundt om i kroppen. Ingen nakkestivhed. 688. (P. 3). Hans ro-aarige barn havde inden 4/g havt hovedpine, været døsig og havt smerter i nakke og ryg. Barnet var %/g friskt. 689. : (P. 1). Eilert Bloms 3-aarige datter Magdalene, Helgenæs, blev syg 7/7, fik feber, brækning og smerter i høire fod. Denne lammedes 3die døgn. Hun bedredes noget. Ved undersøgelse i juli 06 vraltede hun tilhøire, gik med hyperextenderet knæ og lidt steppage. Nogen atrofi. 690—602. (P. 3). Peder Kristensens 3 børn, Helgenæs, blev samtidig syge med hovedpine, døsig- hed og kvalme. En havde smerter i benet. Blev friske. 693. (P. 3). Fredrik Martiniussens søn Normann, 9 aar, Lunkan, blev syg 18/4. Han var i 2 dage hanglesyg, fik derpaa hovedpine, brækning og rystninger. 4de—ste døgn optraadte nakkestivhed og smerter i benene. Snue. I hele første uge var han døsig og søvnig. Laa tilsengs 1l/9 uge. I den første tid efter dette akute stadium havde han ondt for at , 1.50 7% qde > 75 > 5te = > 25 13 1908. No. 11. DEN AKUTE POLIOMYELIT I NORGE. 119 7de sygdomsdag hos 15 syge 8de — » 12 » gde = 9 1ode — : 4 Oftest altsaa er lamheden indtraadt 4de sygdomsdag, dernæst 3die og aden, sjeldnere ste, 6te og iste samt efter 7de dag ganske faa. Naar initialstadiet har været lidet udtalt og derfor ikke bemærket, har lamheden tilsyneladende kunnet optræde pludselig. I de tilfælde, hvor lamheden er indtraadt sent, har initialstadiet ofte været afbrudt. Lamheden er efterhaanden bedret, har begrændset sig og har efter- ladt en blivende rest. Alle disse syge har sin blivende mangel, der er mere eller mindre følelig, alt efter lamhedens udbredning og grad. Disse folk er altsaa helt eller delvis invalider, og deres evne til selv at erhverve det fornødne til sit livsophold vil oftest være tabt helt eller delvis. Dog er jeg tilbøielig til at tro, at forholdet ikke stiller sig fuldt saa ugunstigt, som det synes at fremgaa af tallene, da dels iagttagelsestiden er for kort til at bedømme den endelige og for altid blivende mangel, dels er i mange tilfælde lamhedens udbredning ikke større, end at den syge maa antages at kunne hjælpe sig. Lamhedens udbredning i 311 tilfælde, hvor den nogenlunde sikkert kan bestemmes, vil fremgaa af tabel III (S. 120), hvor det endelige resultat er opført saa neiagtigt som muligt. Ved »arm<, »ben< o.s.v. forstaaes det hele lem eller kun en del af det, en muskelgruppe eller muskel. Flere af disse syge er vistnok senere bedrede, medens hos nogle enkelte lamheden maa antages at have været mere udbredt end opført. Det vil heraf sees; at benene alene har været mest udsat, dernæst arme og ben, derpaa armene alene. Legemets øvrige muskler optraeder med forholdsvis smaa tal. Det er ikke min opgave her at omtale disse lamheder fra et generelt klinisk standpunkt, noget, hvortil materialet forøvrig heller ikke giver anledning. Forsaavidt er lamheden ved poliomyelit vel kjendt. Atrofi nævnes gjerne af lægerne. Senereflexer har oftest været svundne eller nedsatte. Følelsen har været uskadt, og der er ikke optraadt liggesaar. I det hele det vanlige billede af den slappe atrofierende lamhed. 120 CHR. LEEGAARD. M.-N. KI. Tabel III. Høire facialis | 2 2 = 0.64 "/9 Høire arm | 21 Venstre arm 21 Begge arme | 4 46 = 14.8% | Hoire ben 1256 Venstre ben. JG JG NE STE NE | 44 Begge ben | 81 181 = 58.2% Facialis, hgire arm I Facialis, krop, begge arme, et ben. I Facialis, begge arme, begge ben I Ptosis, høire ben . | I 4 = 1.28% Høire arm, høire ben 7 | Høire arm, venstre ben 9 Høire arm, begge ben 5 Venstre arm, høire ben. 4 Venstre arm, venstre ben. 8 Venstre arm, begge ben 6 Berrefame Javon [eG 5 1S ENE I Begrekarme Ayenstzenben 6 Gh 4. RC 6 5 6 oF I Besge ‚arme, begge pen! Gp ae eee 17 58 = 18.650) Kropwbepgerarmen fac gst ER EE 2 Krop, begge ben . Krop men aim Dee sen DER tin an ace: ea nn I Rs, We Gini, lee eile 6 OS c à 8 à I 20 = 6.43% an Dode er 84. Initialsymptomerne har for disses vedkommende veeret i alt vaesentligt, som det i det foregaaende er skildret. Lamheden har hyppigst været tem- melig udbredt, har omfattet lemmerne og kroppen, og døden er indtraadt under respirationslamhed med aandenød, der har været et fremtrædende tegn. Kun i et tilfælde anføres hjertelamhed. Sygdommen synes i disse tilfælde lokaliseret til de høiere og høieste kjærner. Saaledes nævnes ulige pupiller, dobbeltsyn, lamhed af de lige oienmuskler, ptosis, lamhed af svælgmusklerne, øsofagus, tyggemusklerne, ansigtsmusklerne, tungen, taleorganerne, dinglende hoved. Samtidig her- med har i de fleste tilfælde ogsaa lemmer og krop været lammet; men RI ET POE "AY à SA, D 1908. No. 11. DEN AKUTE POLIOMYELIT I NORGE. 121 i endel tilfælde har lidelsen været begrændset til disse høit liggende kjærner eller samtidig kun angrebet f. ex. en arm. I et enkelt tilfælde anføres endog »ingen lammelse« og i et par kun respirationslamhed. Det synes saaledes, som sygdommen allerede fra begyndelsen af kan lokalisere sig i de vitale centrer, og udgangen er dermed givet. Urinretention har ikke været sjelden, inkontinens anføres kun en enkelt gang. De fleste er døde under fuld bevidsthed. I et par tilfælde anføres ubevidsthed eller dosighed og i et enkelt »meningitiske symptomer. Bronkopnevmoni opføres i et par, kapillær bronkit i et tilfælde. Hos nogle har forløbet været afbrudt. Den syge har først været syg nogle dage og er derpaa bleven tilsyneladende frisk. Efter faa dages forløb er sygdommen atter optraadt med de samme symptomer og har nu taget et regulært forlob med lamhed, der har udbredt sig indtil dødens indtræden. I tabellen over dødsdagen er denne regnet fra sygdommens første optræden. Døden er indtraadt: se een GS . 5 GK se 2det — » Fe Ni 9 EE IRRE ade — » = ee SAN Se. — » Kr ER. 7 6te. — » fi «> 6 8de — >» 4 ode — » 4 1ode — » 2 IIte — » STE I 12te — » JE I pod, — >> DOG Se Bader + . va ee ıste uge hos 2 2den — >» 2 3die — » 5 4de Pier » I ubekjendt » 5 122 CHR. LEEGAARD. M.-N. KI. De lette former af akut poliomyelit. (P. 2). Af P. 2 er opfort 155 tilfælde. Symptomerne er de samme som for P. 1 nævnt. Kun er der den forskjel, at lamheden, der har været mere eller mindre tydelig udtalt, ofte kun som en mathed, en svækkelse i bestemte legemsdele, er svundet i løbet af kortere eller længere tid, saaledes at de syge ikke synes at have nogen blivende mangel. Man maa dog erindre, at en mangel, selv om den ikke kan iagttages i den første tid, dog kan vise sig at være tilstede, naar der stilles fuldt krav til vedkommende legemsdels kraft. Det kan derfor hænde, at ikke alle disse 155 syge er helt helbredede, om de end ikke kan ansees at være invalide i den for- stand, at deres arbeidskraft i fremtiden er væsentlig indskrænket. Af 118 kjendte tilfælde optraadte lamheden Iste sygdomsdag hos . . . 9 2den -- » te, 3die = » RARES 4de —- » Se 20 5te —— » Lune 120 6te — » KG) 7de — » Je A eS öde — » AL AE ode == » ER: 5 rode — > Ne LE 1 Ite — » Seria at MERE De abortive former af akut poliomyelit. (E23): Af P. 3 er opfort 358 tilfælde. Dette antal kan ikke end tilnærmel- sesvis være det rette, idet en stor mængde sikkert maa være undgaaet lægernes opmærksomhed, kanske ogsaa de syges egne omgivelsers. Det kliniske billede af disse former er i sin almindelighed karakteri- seret ved de symptomer, som er eiendommelige for begyndelsesstadiet i de svære og lette former. Sygdommen udgaar, naar dette er endt, i hel- bredelse, uden at nogenslags egentlig lamhed er optraadt. En kortvarig slappelse eller mathed i lemmerne nævnes dog ikke saa sjelden. 1908. No. 11. DEN AKUTE POLIOMYELIT I NORGE. 123 Sygdommen begynder gjerne pludselig med feber, smaafrysninger med en temperaturstigning til omkring 38° eller høiere, lige op til 39.5”, og en puls over 100, indtil 130— 160. Hovedpine og døsighed, ofte langvarig søvn er hyppig, i enkelte til- fælde urolig søvn eller delirier. Kvalme og brækning, selv meget vedholdende, er hyppig, og for- stoppelse er almindelig. Stivhed i nakke og ryg, ligetil opisthotonus og bagover bøiet hoved, muskelrigiditet i lemmerne, kontraktur i arme og ben; Kernigs symptom nævnes ikke sjelden, især fra Hadsel lægedistrikt. Rykninger i ansigt, arme og ben optræder ogsaa, dog kun enkeltvis. Smerter har været sædvanlig som værk eller flugt, udbredt til hoved, nakke, ryg, lemmer. Omhed langs rygsøilen eller andetsteds og, hyper- æsthesi har man kunnet finde. Patellarreflexer har vist et vexlende forhold, oftest lidet udtalte eller ophævede, undertiden anføres de at være øgede. Ondt i halsen, angina og svælgbesvær er ofte iagttaget. Herpes labialis er af og til optraadt. I et tilfælde nævnes bronkit og plevrit med meningokokker. Sygdommen har kunnet opstaa pludselig og bar taget fart i de faa dage, den har varet, og er derpaa hurtig gaaet over i helbredelse. Varig- heden har oftest været 2—4 dage eller noget længere, op til en uge. I endel tilfælde har den syge efter det akute stadium gaaet over i en rekonvalescens, hvori mathed har været et fremtrædende symptom og fuld helbredelse først er indtraadt efter et par ugers forløb, undertiden først efter en eller flere maaneder. Undertiden har der været afbrydelse, saaledes at den syge efter nogle dages sygdom tilsyneladende er bleven frisk, men saa igjen efter nogle dage har faaet tilbagefald. Forlobet har i disse tilfælde gjerne været protraheret. Tildels er det saaledes gaaet op og ned i løbet af 3—4 uger. Billederne inden denne gruppe varierer meget. Det billede, jeg har tegnet, er det fuldt udviklede; men der findes mange syge, hos hvem syg- dommen kun er antydet ved et let ildebefindende, nogen hovedpine med eller uden en ganske let febril tilstand, der neppe mærkes. Disse tilfælde, der maa antages at være hyppige, varer ganske kort, en dags tid, ofte mindre, eller to dage, hvorefter barnet er friskt og muntert som for. De tydes let som en forkjølelse, en let influenza, en ubetydelig halskatarrh, maaske maveuorden eller deslige. 124 CHR. LEEGAARD. M.-N. Kl. Mellem disse letteste og de tydelig udviklede abortive former er over- gangen jævn og umærkelig, og man vil blandt de mange sygehistorier finde former, der antyder denne overgang. Alle de abortive tilfeelde er helbredede, saavidt vides. Sygdommens prognose angives noget forskjellig af de forskjellige forfattere. : At saa maa ske, vil let fremgaa af mine tabeller. Man vil finde, at de forskjellige former ikke staar i noget bestemt forhold til hverandre i de forskjellige distrikter, hvoraf følger, at invaliditetsprocenten (= antallet af P. x i forhold til P. 2 og P. 3) vil vexle, eftersom man studerer def ene eller andet distrikt. Paa samme maade forholder det sig med morta- litetsprocenten. I et distrikt dør der forholdsvis mange af de angrebne, i et andet faa, hvilket leder til, at dødelighedsprocenten bliver stor i det første, liden 1 det sidste. Et paalideligt udtryk for sygdommens prognose faar man saaledes først, naar store tal lægges til grund for beregningen. I min tabel er opført af Pin = TO Foo stiltzelde Pre sick BASS == På ESS Døde NE Med hensyn paa beregningen af invaliditets- og mortalitetsprocent tror jeg det foreløbigt er klogt alene at lægge P. 1 og P. 2 til grund, da an- tallet af disse saavelsom diagnosen tør antages at ramme det sande for- hold med meget stor sandsynlighed. Antallet af P. 3, maaske ogsaa til- dels diagnosen af de abortive tilfælde, rummer meget større usikkerhed. Om alle angrebne kunde findes frem, og opføres, vilde tallet uden tvivl været betydelig høiere. Udelukkes P. 3, skulde altsaa af samtlige P. I kunne opføres med 73.13 °/, nemlig overlevende (invalide) 58.57 °/o døde: oe aren ee ASSO Pa see Ne Af disse tal, som jeg maa antage er saa rigtige, som de for tiden kan erholdes, vil det med en sørgelig klarhed fremgaa, hvilken ondartet 1908. No. 11. DEN AKUTE POLIOMYELIT I NORGE. 125 sygdom vi her staar overfor, langt mere ondartet end nogen af vore almindelige infektionssygdomme. I virkeligheden udgaar kun 26.87" i fuld helbredelse, uagtet man ogsaa for disses vedkommende kan have sine tvivl, om tallet ikke efter læn- gere tids iagttagelse af de syge vil vise sig at være for høit. De øvrige enten dor eller blir helseløse for livet. Mortalitetsprocenten 14.56 °/) maa siges at være forholdsvis høi. Det mørkeste blad i denne sygdoms historie er dog de 58.579 (invaliditetsprocenten), der paa grund af sin lamhed, vistnok vexlende mellem fuldstændig hjælpeløshed og let legemsfeil, fører ulykke ind i den syges og hans families liv og bebyrder den private og det offentlige med ofte betydelige udgifter. Hvis P. 3 tages med, maa disse tal reduceres til omtrent det halve, idet det samlede antal af P. 3 vistnok uden overdrivelse kan ansættes til ligesaa mange som P. 1 og P. 2 tilsammen. Det har sin interesse her at sammenligne med epidemien i Bratsberg amt i 1899, naar det udregnes paa samme maade. Der helbrededes 22.22 0/5, invaliditetsprocenten var 74.08, medens mortalitetsprocenten var 3.70. Det forste tal staar i god overensstemmelse med forholdene i 1905; mortaliteten var liden, hvorved invaliditetsprocenten bliver forholdsvis hei. Her maa der tages hensyn dels til det lille tal, 54 angrebne, og ikke mindst til mortalitetens vexling i de forskjellige epidemier og landsdele. Af cerebrospinalmeningit I er opført 15 tilfælde, hvoraf ro døde. Alle er efter min anskuelse tvivlsomme. Feelles for disse er bevidstloshed og tildels kramper; men iovrig lader der sig ikke tegne noget klinisk billede af dem. Det er sandsynligt, at det dels har været tilfældige hjernesyg- domme af forskjellig art, dels kan det maaske have veeret poliomyeliter af intens infektion, saaledes at bevidstheden er omtaaget og døden indtraadt, for lamhed har faaet tid til at udvikle sig eller er bleven bemeerket. Dedsfaldenes forholdsvis store antal er i saa henseende betegnende. Af encefalit? er kun opført 2 tilfælde, hvoraf 1 død. I begge tilfælde var der hemiplegi. Ogsaa disse tilfælde synes ganske usikre. De tilfælde, der er opført under disse diagnoser, er saa usikre, har fremkommet i saa ringe antal og saa spredt, at jeg ikke har kunnet til- lægge dem nogen betydning. De er derfor ikke medtagne i min frem- stilling af poliomyelitens forhold. 1 No. 22, 56, 58, 70, 164, 426, 599, 735, 771, 772, 816, 828, 829, 922, 938. ? No. 106, 162. 126 CHR. LEEGAARD. M.-N. KI. Jeg gaar dernæst over til at omhandle Ætiologiske forhold saavidt de fremgaar af det foreliggende materiale. Kjøn. Af P. 1 og P. 2 tilsammen kjendes kjønnet for 564 tilfælde. Af disse var 321 (ca. 57 %) mænd og 243 (ca. 43 °/o) kvinder, altsaa et tydeligt overskud af mænd. Dette synes at være et almindeligt forhold, uden at det er let at forklare af hvilken grund. I epidemien i Bratsberg var der ligeledes overskud af mænd, og det samme nævnes af Johannesen. Ogsaa hos andre forfattere gjenfinder man lignende tal. Det samme er tilfældet med P. 3, naar man lægger de kjendte tilfælde til grund. Af 273 syge, hvis kjøn er anført, var 151 mænd og 122 kvinder, omtrent altsaa samme forhold som ovenfor nævnt. Man finder et lignende forhold for de dødes vedkommende. For 83 døde er kjønnet kjendt. Af disse var 54 mænd og 29 kvinder. Det fremgaar heraf, at der angribes flere mænd end kvinder, og at der dør flere mænd end kvinder omtrent i samme forhold, saaledes at morta- litetsprocenten for de to kjøns vedkommende bliver nogenlunde den samme, muligens med en noget høiere procent for mændene end for kvinderne. Alderen fremgaar af tabel IV, hvor de tilfælde, hvis alder kjendes, er opført. Den udviser samme forhold, som allerede er vel kjendt. Mest udsat er de 5 første leveaar; senere aftager tallene temmelig jævnt. Men ungdoms- aarene igjennem helt op til 30-aars alder optræder sygdommen. Det kan neppe siges, at nogen alder er helt uimodtagelig for den. Vistnok meget sjelden angribes nogen efter de 30 aar; men sygdommen forekom- mer af og til endog helt op til over de 60. For de dødes vedkommende var forholdet i alt væsentligt det samme, idet der nemlig af 84 i aldersgruppen o—4 aar . . . døde 20 — 5-9 "2a. 750.097 478 = Id Eg es Gr — 15— 1932. ESTEN era at a 20=24 re Nr == 25-20 ET — 30 og derover 2.7» ? å hå dreg 1908. No. 11. DEN AKUTE POLIOMYELIT I NORGE. 127 Tabell TV: — Alder | P.ı | Rs P. 3 Csm Enc 0—4 144 60 64 I 2 59 82 33 92 | 3 10—14 55 30 55 = 7 15— 19 44 8 ES: | 3 20— 24 26 8 9 I 25—29 17 5 2 | 30—34 6 6 5 I | 3539 Au | Jo) T | 40—44 3 2 Sr I 45—49 I 4 | 50—54 | 55—59 | I 2 | 60— 64 2 | I 65—69 I | 383 153 258 | 12 | 3 Arvelighed og foregaaende sygdomme spiller ingen rolle. Der meddeles herom intet. Det samme gjælder aar- sagsmomenter som tuberkulose, syfilis og alkoholisme. Forkjølelse og legemlig overanstrængelse viser sig derimod ogsaa denne gang at være af betydning enten hver for sig eller begge tilsammen. Dette fremgaar tydelig af de nedenfor anførte tilfælde. Væde enten alene af fødderne eller af det hele legeme, gang med bare ben paa vaad og kold mark, vadning i vand, regnskyl, lang- varige bad, hvile ude paa marken, tildels i drukken tilstand, er aarsags- momenter, som vel kjendes fra tidligere tid. Selv om de kun er at anse som leilighedsaarsager, kan man dog ikke frakjende dem en betydning. No. 28 (P. 1) havde deltaget i tømmerkjøring og gaaet stadig i vand til ca. 8 dage, før han blev syg. No. 48 (P. 1. f) var barhovedet med paa en fisketur. Det blæste lidt. I baaden be- gyndte han at klage over hovedpine og frysning. No. 62 (P. 1 +) havde, lige for han blev syg, i overstadig drukken tilstand sovet ude paa marken om natten. No. 64 (P. 1) havde, 2—3 dage før han blev syg, gaaet barbenet paa vaad og kold mark. No. 65 (P.3) havde ligeledes gaaet paa vaad og kold mark barbenet og vadet i koldt vand. No. 73 (P. 2) havde, samme dag hun blev syg, hele skoletiden siddet vaad paa fødderne. No. 92 (P. 1) blev syg efter at have vadet i en elv hele dagen. No. 368 (P. 2) gik vaad paa fødderne, før hun blev syg. No. 369 (P. 1) ligesaa. No. 370 (P. 1) var ofte vaad under aannearbeide. No. 371 (P. 1) var, før hun blev syg, ofte vaad paa fødderne og gik nogle uger og skrantede. 128 CHR. LEEGAARD. M.-N. Kl. No. 375 (P. 2) var ofte vaad under slaattearbeide. No. 380 (P. 1. +) blev gjennemvaad i et regnskyl, 8 dage før hun blev syg. No. 410 (P. 3). Forkjølelse angives som aarsag. No. 417 (P. 1) tror at have faaet sygdommen ved at sove middag ude paa marken liggende paa ryggen, dagen før han blev syg. No. 456 (P. 1. +) blev syg umiddelbart efter at have vadet i søen i koldt veir. No. 457 (P. 1. +) havde lige før sygdommens udbrud været tyndklædt ude i kold landvindsstorm. No. 468 (P. 1. +) havde i den sidste tid, før han blev syg, gaaet meget vaad. No. 493 (P. 1. t) har efter et langvarig kjøligt bad 3/7 ikke været frisk. Lamhed ind- traadte 9, og han døde 2 dage senere. No. 565 (P. 1. +) skulde en dag hjælpe til paa en seiltur. Han var tyndklædt, frøs meget og blev syg samme aften. | Hvad der er nævnt om forkjolelse, gjælder ogsaa om legemlig over- anstrængelse. Maaske spiller ogsaa her refrigeriet en rolle, idet der hos disse syge oftest har været stærk sved med paafølgende afkjøling. Dette synes i det hele at være saa hyppig. Jeg anfører følgende exempler. No. 55 (P. 1. +) kom hjem om morgenen efter 12 timers anstrængende roning og blev syg paa eftermiddagen. No. 63 (P. 1. f) blev syg om eftermiddagen efter at have baaret en yngre broder op nogle meget bratte bakker til huset. Han maatte strax gaa tilsengs. No. 82 (P. 1) angir anstrængelse som leilighedsaarsag. No. go (P. 1. 7) var fra 24de til 27de okt. paa sæteren og kjørte bjælker og blev syg om aftenen. 28de okt. kjørte han paa skogen efter et les ved og fik saa frostanfald. No. 478 (P. 1. f) var træt og sved efter arbeidet, hvilede sig paa bakken og blev syg 2 dage senere. No. 486 (P. 1. f) cyklede sent om aftenen voldsomt og hurtig 12 km., blev stærkt sved og lagde sig uden at bytte undertøi. Han blev syg omtrent et døgn senere. De neden anførte tilfælde danner exempler paa legemlig overan- strængelse 1 forening med kulde og væde som leilighedsaarsag. No. 35 (P. 1. +) havde før sygdommens indtræden anstrængende arbeide med tømmer- flødning, hvorunder han var udsat for kulde og væde. No. 80 (P. 1) gik en dag frisk og rask til en fjeldgaard, ca. 3 kvarters gang, særdeles brat og anstrængende vei. Hun overnattede der; det var noget koldt. Dagen efter gik hun hjem, var sved og varm efter turen, byttede undertøi og gik ud for at rispe løv. Derpaa blev hun syg. No. or (P. 2) sled flere dage meget ondt under kjøring i surt veir og blev syg. No. ror (P. 1) blev gjennemvaad og frøs stærkt hele dagen under arbeide. Følgende dag blev han syg. No. 120 havde strængt arbeide 77, cyklede en mils vei hurtig og blev syg næste dag. Aarstid Sygdommen er forekommet i alle aarets maaneder, begyndende med ganske smaa tal i aarets første maaneder og langsomt stigende. Fart har den først taget 1 juli, har naaet sit maximum i august og er nu atter gaaet jævnt tilbage. Dette fremgaar af tabel V, hvor kun P. 1 og P. 2 er opført. 1908. No. 11. DEN AKUTE POLIOMYELIT I NORGE. 129 Tabel V. > K a] |. Mmristiania . . + » 7| 9 | | | 6 7) al 1 | 16 Aker. >. . ı 2 | I} 2 ES Ullensaker. . . . oa | I| 10 | [9 4 4 | Høland . . . . . I r| 1 2 6 | Eidsberg . . . . I I 1 Mey Moss... . . . 6 : 2,6 7 8 Sarpsborg. . . . Ne 3 THe alles I Ty | (Ce) 9 Hvaler . . . . . 2 on: 2 3 | Modum . . . . 5 BGN 07 I 5 me ...... 9 5 6 I I 4 2 14 Bere, . ++... I I I EEE I I I ar | Solør og Odalen. EE I 2| 2| à 7 22 | Hedemarken. , sik 3 male 5 Søndre Østerdalen I I I Siayssil . . +... I I! I Rendalen . . . . alexa sine 6 Memset |... + ++ Allee oo 3| I I 5 Hadeland og Land Gil x BA 9 S: Valdres. . . AG Tiled 3 I 9 Moens 20. ER I 3 4 Karmøen . . > 1 I I Haugesund . . . I I I MvSnest. 24 ++ I I 1 Sondre Hardanger rl ı 2 2 Sondre Midthordl. 3) 2 2 2| I 5 gags, .-: ... I I I Bergen... 3! I 3 Tie 1! 8 JD > a 3 3 Nordfjordeid . . . I I V. Sondmer . . . Alene 1 6 7 Bl Ørskog . . .-.. I 2 4 4 92 | Ytre Romsdal . . 2 | ri x 2 93 | Indre — è 5 2| I 2 5 mo4 | S. Nordmer... I I I 97 | N. = ae 2 I reg | 8 3 98 | Trondhjem . . . | 7| 9 il» | 95 16 | 99 | Strinden . . . . || 13] 223 I} 38) 3 37 Meer | Røros. . . . .. I I = mo2 | Guldalen .... Al TT I 8| 6 15 på 1 r ubekjendt. 2 3 ubekjendt. 3 2 ubekjendt. Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1908. No, 11. Kr.a by Akershus amt Smaalenenes amt Buskeruds amt Jarlsb. og Larv. amt Hedemarkens amt Kristians amt Stavanger amt S. Bergenhus amt N. Bergenhus amt Romsdals amt S. Trondhjems amt 130 CHR. LEEGAARD. M.-N. KI. | wl lu å ë No. | Distrikt SIDE É 3 i = a] Ex Ep å sS|E| gl | E| M |S e a ay es Ss Sain ]O;a! a LE] 0 mda aOpdal; . . . 2 3| 3 Alle amie a 6| S. Trondhjems amt ToAs|eOrkedaleni, 20% I5| 8 1 8 3 om I | 23 = TOS) | eteren iss I I I = nS) | IEIENINES GG erde 4 2 EN Veil 6 — FOG Metre rosene ul. 6a oe alt 8 u 108 | Indre — .. 5 4 | le NE 9 i 109 | Nordre — NES IO I 2 6 er AT NT II = 110 | Stjørdalen. . .. I I 1} N. Trondhjems amt ere RaSten so. ae. dd: I I I å 112 | Levanger 5 0 00 fal ery ml ei) Sila 9 ur ria | Ihngerdeean 0 A GEN GE ni il) GE = 2 II = rit | SEM Gea il. wall) 5 hl Gy) ENE 19 aT POMMNAMSOS sche 1. 4 5 ye ME 9 = Tr MN OSMES! Glin bee sn AE I By | & — 118 | Kolvereid u.å 0 4| 8 | 6 3) 4 13 oi i 119 | Vikten do bod Su di | 4| 3 2 9 Ca : 121 | Alstahaug . . . . I I ı| Nordlands amt ran Mura se oe 2 PINE a « 126 | Bodø. 3 3 I I| 4 6 = : 1287 u. skjerstade Ga Ble EG 5 u a] ad] a 9 = À Teo RSICIR EE 0 2 ge 2 2| aa h 130 | Hammero.... |i I | I I = ran || Ube Ghia Go ho al © | IE 6 — p 185 || Otra 5 4 58a 6 I I I — 351 5@stlofoten. =. au AN 4 I 2 7 —— nag) || Jsleckell 6 5 45 5 6 40} 30 | | al I5| 40] 7 3| 3| 12|| 72 = regi Sottland |. - 9 9° | HEEN BEN ANER — 142 | Lenviken 6 5 I 3} 2| 2*| 11| Tromsø amt 143 | Maalselven 4 A| 2 2) 4 8 = 144 | Balsfjorden ol 8 le 7 14 — ; 145 | Tromsø. Se Gil ae 8 = | TOP leva Giles ee GA A a a x IO == 147 | Karlsø 3 a | | 2 4 — el | Slalom 2 2 Te ea 4 = | 151 | Hammerfest . . oe SE 7| Finmarkens amt mai etebesby rn. 3: I | I 1 = DES || TOM Sn I I I I (ne = ga Madsen. alet: | | I FAG åg == | 318| 245 || 4| „| rg| 11| 75] 16 741182|106| 75) 44| 23 1577 563 570 ubekjendt: 14 ubekjendt: 7 577 577 1 2 ubekjendt. 2 1 ubekjendt. 3 5 ubekjendt. 4 3 ubekjendt. 1908. No. 11. DEN AKUTE POLIOMYELIT I NORGE. 131 Som det sees, er temmelig noie 50 °/o af samtlige tilfælde optraadt i august og september, mellem 25 og 30 °/, i juli og oktober tilsammen og de øvrige 20— 25 "/9 fordelt paa de resterende 8 maaneder saaledes, at der paa de 2 sidste maaneder falder omtrent samme antal som paa de 6 første. Aarstidens betydning fremgaar af antallet af tilfælde inden de enkelte distrikter ogsaa af udbredningen i landet. Heraf faar man et godt indtryk, naar man undersøger de angrebne lægedistrikters antal for hver maaned. Det viser sig da, at sygdommen optraadte i Januar I" 9. 2 lægedistrikter februar 1200. «3 — Hans urn 5 — Spre rd Len À — mai TO — juni VJ — juli or NE —- august - 49 — september A "9 AT — oktoperh 5954 +36 — novembers 15 723 — december +15 — For P. 3 falder tiden sammen med P. 1 og P. 2. Udbredning. Et almindeligt overblik over sygdommens udbredning i landet vil man erholde ved at kaste et blik paa kart XIV. I store træk har den forekommet fra den sydligste del i Smaalenene og nordover 1 de østlige lægedistrikter op til det trondhjemske, hvor den i de to Trondhjemsamter har fundet en betydelig udbredelse. Foruden denne nordgaaende brede stribe gaar der en anden, sma- lere, mod vest, omfattende distrikter i Kristians, Buskeruds og Søndre Bergenhus amter. Disse to striber samler sig hovedsagelig den første om jernbanen fra Kristiania til Trondhjem, den sidste om baneanlægget over til Bergen. Disse to færdselsveie er afsat paa kartet med punkteret linje. Desuden optræder der tilfælde i endel kystdistrikter, mindre frem- trædende og spredt langs kysten fra Trondhjem nedover til Karmøen, mere fremtrædende nordover, hvor især distrikterne i den nordlige del af M.-N. Kl. 132 CHR. LEEGAARD. Nordlands amt og Tromsø amt er stærkt belastede, medens sygdommen forøvrigt optræder mere spredt. De amter, som ligger søndenfor den vestgaaende stribe, nemlig Brats- berg, Nedenes, Lister og Mandal samt Stavanger er paa to tilfælde nær i det sidste gaaet helt fri. Nordenfor denne stribe, mellem denne og Trondhjemsudbredningen, er der ligeledes en stor fri landsdel, bestaaende af næsten hele Nordre Bergenhus amt og storstedelen af Kristians amt. Naar man ser denne udbredning og man erindrer sig de store færdsels- veie i vort land, ligger det nær at slutte, at det er langs disse, sygdom- men har trængt sig frem. Fra landets sydlige del samler tilfældene sig om Trondhjemsbanen og Bergensanlægget. Fra Trondhjem følger sygdommen kystlinjen mod syd og nord, ført afsted ved den livlige dampskibsforbindelse, som her findes paa alle kanter. Sygdommen har tydelig sin indlandslinje og sin kystlinje. Ser man hen til tilfældenes antal, vil man finde, at der er tre knude- punkter, hvor sygdommen er optraadt tættest. Det nordlige knudepunkt samler sig om Hadsel og Sortlands lægedistrikter, det mellemste om Strin- den og Trondhjem, det sydlige om Kristiania eller Nes lægedistrikt. For kortheds skyld vil jeg kalde disse for Nordlandsfeltet, Trondhjemsfeltet og det sydlige felt. Nordlandsfeltet omfatter de tre nordlige amter, Nordlands, Tromsø og Finmarkens amt. I tabel VI (s. 133) vil man finde lægedistrikterne ordnede efter antal tilfælde (P. 1 og P. 2) samt efter tidspunktet for første tilfældes optræden. Inden dette felt rager den epidemi op, som herjede i Østlofoten, Hadsel og Sortlands lægedistrikter, og som er den største hidtil iagttagne i Norge. Da forekomsten inden disse tre distrikter tydelig hører sammen, behandler jeg den her under ét og betegner epidemien med det navn, den allerede har erholdt af Geirsvold, nemlig Vesteraalsepidemien, der omfattes af Peer me tt. P: 2 ee 0 + cor PGA ENE Cm KE tilsammen ialt 251 tilfælde med 12 dødsfald. à See, ; 1908. No. 11. DEN AKUTE POLIOMYELIT I NORGE. 133 Tabel VI. Lægedistrikterne ordnede efter antal tilfælde. | efter første tilfældes optræden. =: —| | en No. Distrikt fears | No. Distrikt en = — å | —— Br —— 136 | Hadsel. . . . . . .| 7a | 128 | Skjerstad . 10/9 Be Sortland 12, +03 23 | 135 | Østlofoten 19/3 144 | Balsfjorden . 2 u... 14 1122736) | EH2dse se eer ec Juni 182 | ÉENVIRKEN os 4: IT 737 KE ohne pe ot ‘Juli mee Lyngen ©. on .... | 10 | 249 | Lenviken , «SVS SKP Gel 128 Skjerstad . 9 | P55 ele lancut sa cen Sr: | 1/8 143 | Maalselven gi! ør Alstahaue we; um. De 145 | Tromsø 8 Vs Bodd ser ig 135 Østlofoten. 7 | 143 | Maalselven u...) | Ys 151 | Hammerfest . Jar | Eodingen’. de | 158 126 Bode 6 | ra | Ostens 2 aes Ne: | 19/g 131 | Lødingen . 6 124 (Eva) Een. 21/8 147 | Karlso . 4 fas) TEA M 2900 2/9 Bam SKjeIVS nn... 3 à 2 | 4 | 7462 BI St M le: 2/9 124 | Luro | 2.40.1749 Kars by ck Me ay 8/9 129 Steigen 2 15%, | Wadden sr a a tes | Tanen . 2. + ||| “244 | Balsfjorden ne SE 30/9 Be Aistahaue >. 2 à. . ı 14248 | Skjerve ES ER 30/9 rao) Hammerø . . >. . | . | r | 151 Hammerfest . | 4/ TET ks | 13 lee 98/ irondhjem= erase. 18/6 109 | Nordre Fosen . . . . Il | 114 | Stenkjærs eater UE lg 113 Indergen II | TOS) MOPDAAl NTE er: 8/7 108 | Indre Fosen . 9 117: LEosneS ies NS, Ir 112 | Levanger . 9 108 | Indre Hosen. . sao. 11/7 116 | Namsos 9 | 116 i Namsossete RE: 13/7 119 | Vikten. 9 | x22 | Levanger urt 26/7 107 | Ytre Fosen 8+ 11 99 | Strmdeni Mk Me 28/7 117 | Fosnes. 7 100, | Hevnie ss) a ee. te ens 30/7 103 | Opdal . 6 109 || Nordre Rosen: Juli 106 | Hevne . 6 od Røresto aie Vatn 16/g Ber Rorosı sis LE, oo. I TIO | Vikten ruge ka 19/8 103 | Hitteren I 105 | Flitteren eo 2. 8/9 Mio Stjørdalen. . . . . . I | 110 | Stjørdalen. . . . . . 5/19 MRRNINÈTOSÉEN . 4. 4 I | LITE Rrosteng 9 19/19 212 | fleste tilfeelde sig i Meldalen, medens man har enkelte spredte opover mod Orkedalen og paa Heilandet. E. Støren oplyser om denne epidemi, at den optraadte paa Svart- aasen Iste—6te april, paa Lillenæve 6te april, paa Stornæve 7de april. Disse to sidste døde, og der holdtes gravøl med gjester fra Meldalen og Høilandet. Paa nabogaarden til foregaaende fandtes sygdommen 7de— ı2te april. Til Fjeldheim kom den rite april og varede sandsynlig til 17de. Hermed standsede epidemien mod syd. Nordover kom den rite april til Eggaløkken, hvorfra den kan være bragt til Traatlandseggen, hvor der optraadte tilfælde 19de og 24de april. Endelig optraadte den rate mai paa Sundet, 5 km. borte. 1 Tidsskr. f. d. n. lægefor. 1906, no. 7. 138 CHR. LEEGAARD. M.-N. Kl. Støren har ikke kunnet paavise noget tilfælde af direkte overforelse fra syg til syg og slutter derfor af sine iagttagelser, at sygdommen ikke eller ialfald meget sjelden overføres fra den angrebne, og at der ikke foreligger noget holdepunkt for antagelsen af et kontagium. Han er tilbøielig til at søge aarsagen i drikkevandet og tænker sig muligheden af, at smittestoffet er tilført dette med luftstrømninger, hvorved den store udbredning kan forklares. Anstrængelse som leilighedsaarsag forklares derved, at den, der har tungt arbride, drikker meget. Med dette syn paa sygdommens aarsag ansees isolation uheldig. Selvfølgelig kan denne epidemi være udgangspunktet for andre til- fælde i denne landsdel; men da den med hensyn paa tiden staar saa alene, idet de tilgrændsende distrikter først angribes flere maaneder senere, synes det sandsynligt, at den danner en isoleret epidemi. Det forekom- mer derfor ogsaa rimeligt, at de tilfælde, som forekom i Orkedalen senere paa aaret, 1 august til december, tilhører næste gruppe. Denne omfatter naturlig de distrikter, der grændser til Trondhjems- fjorden helt fra dens udløb og op til Stenkjær og Beitstaden. (113) Inderøens distrikt, beliggende paa begge sider af fjorden imel- lem Levanger og Stenkjær, er det først angrebne, idet der her allerede fra første halvdel af januar findes sikre tilfælde, fornemmelig begrændset til Inderøens herred paa halvøen, der stikker frem mellem Trondhjems- fjord og Beitstadfjord. Tilfældene optræder med ringe antal spredt helt ud til november. I juni optræder tilfælde i (98) Trondhjem og (114) Stenkjær, resp. 16 og 18. Tilfældene i Trondhjem kan ikke sikkert forfølges; derimod har de, der optraadte i Stenkjær lægedistrikt, adskillig interesse. Disse tilfælde danner en gruppe, som allerede af Geirsvold er benævnt Snaasenepidemien, der især er optraadt i Sørbygden ved Snaasen- vandets bund i juli maaned. Denne epidemi henledede først opmærksom- heden paa udbredningen inden det Trondhjemske. Noget senere paa aaret optraadte tilfælde paa Namdalseidet, hvor forbindelsen over til Namsos findes. I juli maaned udbreder sygdommen sig til de søndenfor Inderøen lig- gende distrikter (112) Levanger og (99) Strinden. I det først nævnte forekommer der nogle tilfælde, væsentlig i Skogn herred, dels nær kysten, dels spredt langs jernbanelinjen. I det sidst nævnte hærjede sygdommen med en ondartethed, som ikke giver Vesteraalsepidemien synderligt efter. Efter den landsdel, hvor sygdommen forekom mest udbredt, kalder jeg epidemien 1908. No. 11. DEN AKUTE POLIOMYELIT I NORGE. 139 Bynesets epidemi, der omfatter (99) Strindens lægedistrikt samt af (104) Orkedalens de fra august forekommende tilfælde i Børsen og Børse- skogn. Epidemien er med stor omhu studeret af dr. Bryhni. Saa bety- delig den end efter hans undersøgelser har været, har der dog vist- nok været et adskillig større antal angrebne, særlig af abortive former, idet hele den østlige del af Byneset ikke er bleven undersøgt. Denne epidemi slutter sig selvfølgelig snevert særlig til tilfældene i Trondhjem. Epidemien rasede stærkest i august maaned, ialt med henved 200 tilfælde af de forskjellige former og 9 dødsfald. Bryhni anfører, at epidemien optraadte voldsomst i begyndelsen. Samt- lige dødsfald paa Byneset, 4, indtraf i dagene l/3—1%. Eftersom epide- mien udbredte sig videre nedover, blev forløbet mildere. Saavel Byneset som Børsen og Børseskogn har hyppig og livlig trafik paa Trondhjem og indbyrdes. Paa Byneset er der flere smaacentrer for trafiken med dampskibsanløbssteder, handelssteder og Ign. Gaardene lig- ger her saa tæt, og samfærdselen er saa livlig, at muligheden for smitte- overførelse omtrent i alle tilfælde har været tilstede. H. Bryhni) har nøie studeret denne epidemi saavel fra klinisk som fra ætiologisk standpunkt. Særlig for at komme ind paa sygdommens smitte- forhold har han foretaget undersøgelser i Byneset for at faa oplysninger om de talrige abortive former. Disse har han indhentet personlig paa hver enkelt gaard. Disse abortive tilfælde var særdeles hyppige og op- traadte til samme tid og side om side med de alvorligere former. Der findes ofte ved disse en slappelse af lemmerne, især benene, og han har kunnet forfølge alle overgangsformer fra de letteste til de sværeste tilfælde. Om smitsomheden udtaler han, at det synes vanskeligt at forklare sig en saa stor og hurtig udbredelse af en epidemi uden at antage sygdommen smitsom. For ca. 40 patienters vedkommende foreligger mulighed for smitteoverførelse fra syg i samme hus, og han ansætter herefter inkuba- tionen til 1—3 døgn. Direkte smitteoverførelse kan kun i de færreste tilfælde paavises, hvis man kun tager hensyn til de alvorligere tilfælde. Hvis ogsaa abortive og lette tilfælde tages med i betragtning, er der dog en mulighed for, at syg- dommen kan være udbredt ved smitte, direkte eller indirekte (skoler, han- delssteder o.s.v). Jordbunden og drikkevandsforholdene antages at have været medvirkende til, at epidemien i Byneset fik saa stor udbredelse. Drikkevandet er slet, væsentlig overfladevand. I Tidsskr. f. d. n. lægefor. 1906, nr. 4. 140 CHR LEEGAARD. M.-N. KI. Den væsentligste del af Børsen herred dannes af Børselvens dalføre, der ca. 8—9 km. fra udløbet, Børsøren ved Trondhjemsfjorden, udvider sig og danner Børseskogns herred. Næsten alle indvaanere i disse to herreder har sin trafik ned til anløbsstedet Børsøren. Dette samt et stort møllebrug i Buviken er et centrum fælles for disse distrikter. I (102) Guldalens lægedistrikt har vi Melhusepidemien, ikke saa betydelig, men særlig interessant ved sin udbredning. Sandsynligvis hænger denne nøie sammen med den fore- gaaende og med Trondhjem. Tilfældene forekom omkring de to jernbanestationer Melhus og Kvaal og opfores af dr. C. Miller som Melhusgruppen og Raabygdgruppen. Den første har som fælles centrum Melhus station med jernbane- station, landhandlerier og meieri. Tilfældene (no. 367—373) falder inden et omraade af 3—4 km. paa begge sider af Gulelven med Gimsebroen som forbindelseslinje. Den sidste (no. 374—381) har Kvaal station som centrum og spreder sig henimod Kvaal fra den nordlige del af Raabygden med Kvaalsbroen over Gulelven som forbindelseslinje. I (106) Hevne optraadte en liden epidemi og nogle faa spredte tilfælde i juli og august, de fleste i nærheden af Rovandet, hvorfra vei fører øst- over til Orkedalen. Det synes da sandsynligt, at tilfældene i Hevne knyt- ter sig naturlig til de ovenfor omtalte epidemier. Maaske er det samme tilfældet for det ene tilfælde, som forekom i (105) Hitteren i september. Til distrikterne (110) Stjørdalen og (111) Frosten er sygdommen først kommet i oktober med kun et anmeldt tilfælde i hvert. | Langs kysten kan sygdommen med lethed forfolges, optrædende i juli til oktober. Paa nordsiden af Trondhjemsfjorden ligger (108) Indre Fosen, ud imod Frohavet (107) Ytre Fosen og nordenfor dette distrikt (109) Nor- dre Fosen, alle med et forholdsvis lidet antal tilfælde, samt endelig (117) Fosnes, hvor sygdommen optraadte noget senere paa aaret. I (116) Namsos lægedistrikt er sygdommen optraadt væsentlig langs Namsenelven østover til Grong. Disse tilfælde kan staa i forbindelse med Snaasenepidemien eller over Namdalseidet være komne sondenfra. De nordligste distrikter er (118) Kolvereid og (119) Vikten. I Kol- vereid optraadte sygdommen forholdsvis tidlig, i Vikten noget senere paa aaret. E. Rising) (Vikten) har seet meget faa abortive tilfælde og ingen 1 Tidsskr. f. d. n. lægefor. 1906, no. 4. vr Pu "Var 1908. No. 11. DEN AKUTE POLIOMYELIT I NORGE. I41 angina hos sine syge. Han kan ikke give theorien om smitte sin tilslut- ning og anforer, at smittestoffet maa vaere yderst svagt, om det virkelig er overforbart. Han antager, at jordbunden paa en eller anden maade maa spille en rolle, hvad han dog kun fremsætter som en tanke. Han anser ikke sygdommen for at være direkte kontagiøs. Naar der tages hensyn til, at sygdommen ikke spreder sig skridt for skridt, men forplanter sig med en vis uregelmæssighed, saaledes at et fjærntliggende sted let kan angribes før et udgangspunktet nærmere lig- gende, vil man se, at man let og naturlig kan forfølge sygdommens gang i de to Trondhjemsamter. Der er endnu to distrikter igjen, beliggende inde i landet. Et enkelt tilfælde i (101) Røros har liden interesse. Derimod fortjener (103) Opdal opmærksomhed ved brylluppet paa gaarden Veen i Kvikne, hvorfra syg- dommen spredtes. Dette bryllup vil senere blive omtalt til belysning af inkubationen. Ogsaa i (100) Selbu og (115) Grong har der været enkelte tilfælde, som imidlertid er anmeldte fra andre distrikter. Sygdommen er saaledes optraadt i samtlige distrikter i begge Trond- hjemsamter. Det sydlige felt, der omfatter de øvrige angrebne amter søndenfor Trondhjemsamterne, danner ingen enhed, men henfalder i flere grupper. Der kan udskilles en søndre gruppe, indbefattende særlig Smaalenene, hvortil jeg vilkaarlig føier Kristiania og Akershus. Dernæst en østlig gruppe, omfattende Hedemar- kens amt, den nordgaaende stribe langs Trondhjemsbanen, og til denne hører vistnok ogsaa Opdal, som før er nævnt. Endelig en vestlig gruppe, striben langs Bergensbanens anlæg, omfattende dele af Kristians og Buske- ruds amter. Tilslut føier jeg hertil en kystgruppe, der omfatter amterne Romsdalen, Nordre og Søndre Bergenhus samt Stavanger. I tabel VIII vil man finde tilfældene saaledes ordnet med hensyn paa antal og tid. 142 CHR. LEEGAARD. M.-N. Kl. Label Vill a. Sydlig gruppe: Lægedistrikterne ordnede efter antal tilfælde. | efter første tilfældes optræden. | | ee Antal eee Forste No: Distrikt. tilf. No. Distrikt. tilfælde. I | Kristiania Gua. Moksa co TO | ÉIVAlER a... See CR 30/4 8 Sarpsborg mult . >. JG 16 7 MOSS CLAIR å D ACTE 7 Høland 1-2 SE 18/, Aker ia land Poe] MOSS SL tlie GIN Al, Bel Ullensaker. =... ns Ae oll rr || 1 Koristianiial tic.) te) OE 6/g 4 3 Wilensaken Pre Su FEE 18/5 Oma EEIValer fun ne ee RIES 2 Aker UN. + + Lee SE PU GE db Er 6 9 Sarpsborg +41 =". Sone: ee TO 8 4 7 roland ice sol Sk Eidsberg . 4 . GE b. Østlig gruppe: | | | 21 | Solør og Odalen... .. au ig | 21 | Solør og Odalen . . . . . . 11/; 25 Rendalen 6 | 26 | lonsét AC UE 4/7 23% | Hedemarken sia co 512 | Rendalen «45% 2.0 „een 9/g | 264 Elanset; Sr u GENE 5 æg 7 AMI SSL favn, SE CURE 3/9 23 | Søndre Østerdalen . 1 | 22 | Hedemarken. ; . . . . - . 5/9 age Dryssil 1 SSG | dg NSøndrer Østerdalen (AG SE 6/11 1 | | | c. Vestlig gruppe: | | Ge Sn ee ae ee DI = 14, | NeS 4. ue an] tr 28 Sandee: Valdres |. Ul er 27 | Hadeland og Land . 9 || 14 9) Nå. 40 5800 oe 28 | Søndre Valdres . , . 9. || 13 Mod SR un 13 | Modum . 5 | 27 | Hadeland og Land , . . .. 28) 30 | Toten, 4 | 19 | Hot ks lg LS Sal sae EE ert Inde ee De I | 36 || Toten. 25 TSR Oe LE (0) a ee I | I5 | ye M Er air | c qi å ERE i EE NE DEN AKUTE POLIOMYELIT I NORGE. 143 1908. No. 11. d. Kvstgruppen. Lægedistrikterne ordnede efter antal tilfælde. efter første tilfældes optræden. No. Distrikt. “il. | No. Distrikt. en - ae == | = Se ee 13 | Bergen. . . . . . . -| 8 || 68 | Søndre Midthordland . . .| Mai 87 | Vestre Sondmor . ESA 7 | 94 | Søndre Nordmør. . . . . Juli 68 | Sondre Midthordland . . . 5 | 97 | Nordre AA AN Juli 93 | Indre Romsdal SL OAs: FL yanesı :2) un Fs 15/g 90 | Ørskog . 4 | ra IN Bergen aa nr ieee EE. 22/3 emne 25 20 as 0 3 S74) Vestre(Sønrdnmør ER Aug. 97 Nordre Nordmør. 30 112 005, OCS pr Pa Er eer ie Aug. 65 | Indre Hardanger 2 | qa: \Slbindaas 7... anne EE: 4/9 92 | SirerRomsdal’ . 5 . 2% 2 | 84 | Nordfjordeid . . : . . . | 4/9 Meal Karmeen . . . . . | 2 | 93 | Indre Romsdal . . : : . 2/9 D augesend ©. : . .. :| x | 60: | Karmøen . 1. sie. 2/9 64 | SES ba i 1 | 65 | Indre Hardanger ... . 10/19 72 Medaas. 12000 1 | où | Ytre Romsdal © | #4 Nordfjordeid. 2. - Le mor |LÉAaNSeSndE ta) ER Nov. 94 | Søndre Nordmør . . . . I 82 | Kinn. 27/12 a. Sydlig gruppe. Inden denne danner (8) Sarpsborg et midtpunkt. Her er opført ialt 15 tilfælde, hvoraf P. 1 og P. 2 tilsammen 10, P. 3 : 3 og Csm. : 2 til- feelde. Sygdommen har her været meget ondartet, idet omtrent halvparten, nemlig 7, døde. Dette skyldes tildels Brevigsepidemien, der optraadte fra !!/, til *s paa pladsene Brevig og Langvig paa halvøen Torsnes. Paa Brevig optraadte den i to familier, i den ene 3 søskende (no. 45—47), i den anden ligeledes 3 (no. 48—50), hvoraf 2 døde. Paa nabopladsen optraadte der faa dage senere en febril sygdom, som forløb heldig, antagelig abortive tilfælde. Pladsen Langvig, hvor der i august døde en pige, ligger 2 kilometer fra Brevig. Som jeg senere vil nævne, er der en mulighed for, at sygdommen herfra er over- ført til Kvikne. I distriktet forøvrig har sygdommen optraadt spredt. Til (7) Moss lægedistrikt synes sygdommen indført fra Kristiania, idet et barn herfra, som boede paa gaarden Sørli i Spydeberg, var den første, som blev syg. Noiere oplysninger savnes dog om dette tilfælde. Sygdommen optraadte i Moss noksaa samlet og har udbredt sig i sydlig retning. 144 CHR. LEEGAARD. M.-N. Kl. I de øvrige distrikter var der spredte tilfælde. I (3) Ullensaker an- greb den paa Gardermoen teltkamerater, og den synes ogsaa udbredt herfra. I Kristiania er der anmeldt 27 tilfælde. Af disse er 16 ledsaget af syge- historie, hvorfor dette tal af mig er opført, uagtet der altsaa har været flere. Sygdommens optræden i Kristiania er beskrevet af dr. Ustvedt 1. b. Østlige gruppe. Allerede i mai optraadte sygdommen i (21) Solør og Odalen, og for- øvrig forekom den med faa tilfælde spredt i de øvrige distrikter. Dette er let forklarligt i denne landsdel, hvor færdselen foregaar saa livlig i alle retninger. (26) Tønset staar sandsynligvis i forbindelse med (103) Opdal ved brylluppet paa Veen. Større interesse har den c. Vestlige gruppe. Allerede tidlig paa aaret optraadte sygdommen her med et forholdsvis stort antal tilfælde i Etnedalen i (28) Søndre Valdres. Det er ikke usand- synligt, at en forplantning herfra er skeet til (27) Hadeland og Land, medens forbindelsen med (13) Modum og (14) Nes kanske kan være tvivlsom uden dog at ligge udenfor mulighedens grændse. Paa alle disse steder har der været epidemier. Den største og eien- dommeligste er Nesepidemien fra østsiden af Krøderen op igjennem hele Hallingdal med ialt 30 tilfælde, nemlig 8 i Modum, 21 i Nes og 1 i Aal. Sygdom- men begyndte i mars paa Moen i Flaa, hvorfra den har forplantet sig i sydlig retning til en række gaarde paa østsiden af Krøderen. Herfra synes den forplantet lidt efter lidt op efter dalen. Epidemien er nøie stu- deret af dr. H. Sundt, som anfører, at forkjølelse og legemsanstrængelse synes at have været prædisponerende enten til sygdommens opstaaen eller til dens forværrelse. Smitsomheden synes ikke at have været stor. Smitte- stoffet forekommer nærmest at have svævet over bygden og saa slaaet ned hos en eller anden, der paa grund af forkjølelse, legemlig anstrængelse eller Ign. har været disponeret. Poliomyeliten har i et tilfælde efterladt en endokardit. 1905 var et udpræget pnevmoniaar i Gol og Hemsedal, ialt 47 tilfælde mod 6 i 1904. Ogsaa herpes zoster er optraadt relativt hyppig, tildels med flere tilfælde samtidig paa nabogaarde. 1 Forh. i d. med. selskab. Norsk mag. 1905, no. 12 ff. Na SALO AR Å 1908. No. 11. DEN AKUTE POLIOMYELIT I NORGE. 145 Paa gaarden Huso i Hemsedal, hvor der i sept. var 2 poliomyelit- tilfælde, døde en voxen broder af de syge i april af akut gul leveratrofi, der forløb som en svær infektionssygdom med frysning o.s.v. Fra (27) Hadeland og Land er anmeldt ialt 14 tilfælde, fornemmelig i Torpen, et ret betydeligt antal inden et begrændset omraade, med for- bindelse ned til Odnes og herfra med Valdres og distrikterne ved Rands- fjorden. Dr. E. Jahr oplyser, at der skal have været flere tilfælde af sand- synligvis abortiv poliomyelit i Torpen. Saaledes var der efter opgivende 3 tilfælde paa Erstadszeteren i slutningen af september, 3 gutter 7—11—13 aar gamle; disse havde feber, hovedpine og lemsterhed i hele kroppen, senere fik de vanskeligt for at gaa, men blev aldeles friske. En søster af disse var paa besøg i Skjørlien, da gutterne var syge, og en tid efter (ca. 2/9) blev hendes sengkamerat, en 14 aar gammel pige Mathilde i Skjørlien, syg med lignende symptomer. Hun havde havt nakkestivhed, og høire ben var saa svagt, at hun ikke kunde løfte det uden ved hjælp af hænderne. Er senere frisk. Mathilde passede en dag, hun var syg, Kri- stian Pighaugens datter i Skjorliberg (no. 131), som blev syg 1/19. Derfra er smitten sandsynlig kommen til Gjerdalen. Sygdommen synes kun at smitte i de aller første dage af sygdommen. Mathilde flyttede nemlig "9 til Jøronlihaugen, og der er ingen bleven syge. Bakteriens virulens antages hurtig at aftage i intensitet. Omtrent paa hver gaard skal der i september og oktober have været tilfælde med feber, nakkestivhed, hovedpine, delvis ondt i halsen, smerter i lemmerne. Sygdommens optræden har forøvrig været spredt. d. Kystgruppen har kun det eiendommelige ved sig, at sygdommen er optraadt meget spredt og uden nogensteds at samle sig til epidemi. Desuden har tilfældene i det hele forekommet senere paa aaret, fra juli til december. Alene (68) Søndre Midthordland danner herfra en undtagelse, idet et par tilfælde fandtes i dette distrikt allerede i mai. Oversigt over udbredningen. Naar man skal søge at danne sig et overblik over sygdommens op- staaen og udbredning, maa man erindre, at den i en lang aarrække har forekommet i vort land, og at den har optraadt ikke blot spredt, men og- saa med flere aars mellemrum i større og mindre epidemier paa forskjel- Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1908. No. 11. 10 146 CHR. LEEGAARD. M.-N. Kl lige steder. De vigtigste og bedst kjendte er epidemien i Sondre Odalen i 1868, sandsynligvis i Smaalenene i 1887, i Bratsberg i 1899, i Lunner i 1903 samt i Bjugn og Fredrikshald i 1904. Det smittestof, der forvolder denne sygdom, lever altsaa i landet paa mange steder og er vistnok adskillig mere udbredt, end vi hidtil har antaget. Paa denne maade kan det forklares, at sygdommen i 1905 er optraadt paa forskjellige kanter af landet. I det trondhjemske har vi et udgangspunkt fra foregaaende aar i epidemien i Bjugn, Ytre Fosen. Det første tilfælde viste sig allerede i januar i Inderøen, og om Bjugn er kilden, er det ogsaa rimeligt, at smitte- stoffet er spredt andetsteds hen. Resultatet har ialfald været, at samtlige distrikter i begge Trondhjemsamter er inficerede, og at sygdommen her har faaet en hidtil ukjendt udbredning. Fra Trondhjemsamterne maa sygdommen antages at være bragt nord- øver, først til Østlofoten, Hadsel og Sortland og derpaa videre til en hel række distrikter i de tre nordligste amter. Medens jeg maa antage, at sygdommens udbredning i hele denne del af landet danner et hele, er dette ikke tilfældet med den sydlige del, den, som jeg har kaldt det sydlige felt. Vistnok kan endel tilfælde ogsaa her være opstaaet fra det store centrum i det trondhjemske, men forøvrig maa sygdommen her ansees som selvstændig. I 1904 havde vi epidemien i Hvaler, og i 1905 blomstrede sygdommen op i det tilgrændsende Sarpsborg, hvorfra den med lethed kan være spredt ud over Smaalenene. Ogsaa i Kristiania har vi hvert aar tilfælde, og herfra føres let syg- dommen ud i landdistrikterne. Det er nævnt, at import fra Kristiania i 1905 sandsynlig skede til Spydeberg. Endelig har vi vistnok en selvstændig optræden i Søndre Valdres, da det vel neppe er tænkeligt, at disse tilfælde skulde staa i nogen direkte forbindelse med Lunnerepidemien i 1903 og jeg forøvrig ikke har kunnet finde nogen sandsynlig kilde. Fra Søndre Valdres kan sygdommen været overført til Hadeland og Land, medens den til Modum, Nes og Aal kanske er kommet andetsteds fra. Dog er der mange overgange fra Valdres til Hallingdal, saaledes at en sammenhæng er vel tænkelig. Tilfældene inden kystgruppen kan ikke opfattes som selvstændige, idet de let forklares som forplantede væsentlig fra det trondhjemske, dels og- saa kanske landværts fra de østlige distrikter. Naar sygdommen saaledes i 1905 er opstaaet paa flere forskjellige kanter af landet, har bredt sig ud over store dele af vort land som spredte 1908. No. 11. DEN AKUTE POLIOMYELIT I NORGE. 147 tilfælde og i epidemier fra ganske smaa til foruroligende store, maa det sluttes, at der det aar har været omstændigheder tilstede, der ikke alene har vakt smittestoffet tillive, men ogsaa har fremmet dets vext som aldrig for. Disse omstændigheder, som har gjort aaret saa rigt for poliomyelit- høsten, har ikke alene været tilstede i vort land. Ogsaa i vort naboland Sverige blomstrede sygdommen i den sydlige og mellemste del ligesaa rigt som i Norge. Det maa altsaa antages, at der har været forhold fælles for hele den skandinaviske halvø, som har været aarsag til sygdommens store udbredning. Hvori denne store aarsag, fælles for saa store landstrækninger og for en befolkning, der lever under vidt forskjellige forhold og vilkaar, bestaar, kan man ikke for tiden forstaa. Den har fra gamle dage faaet et navn »constitutio epidemica« eller »genius epidemicus«, og med dette navn maa vi ialfald foreløbig lade os noie. I 1906 gik sygdommen betydelig tilbage. Ialt er der anmeldt 174 tilfælde af P. 1 og P. 2 tilsammen, hvoraf 51 tilfælde i Kristiania. For- øvrig optraadte sygdommen spredt tildels som en fortsættelse fra 1905. De fleste tilfælde falder paa august og september med 84, dernæst kom- mer juli og oktober med 36, saa januar til juni med 34 og endelig no- vember og december med 20. I februar var der i Hadsel paa Langøen 18 tilfælde, som en direkte fortsættelse fra det foregaaende aar. Desuden var der smaa epidemier i lægedistrikterne Drammen og Faaberg, omfattende 22 og 12 tilfælde. Af de 174 anmeldte døde 11, altsaa en mortalitet af kun 6,32 9. Af csm. er anmeldt 7 tilfælde spredt omkring i landet. Af disse døde 6. Skulde disse være meget akut forløbende poliomyeliter, vil mor- taliteten tilsammen regnet komme op i 9 å 10 0, altsaa fremdeles meget ringere end i 1905. Udbredning i snevrere kreds. Overføring. Inkubation. I det foregaaende er det omtalt, hvorledes sygdommen har udbredt sig over de forskjellige landsdele, og hvorledes den paa flere steder har samlet sig i lokale epidemier, hvis størrelse og udbredning er meget vexlende. Inden en familie, en husstand eller inden beboerne af et hus er det samme hyppig tilfældet. Der angribes flere individer af de forskjellige 148 CHR. LEEGAARD. M.-N. Kl. former enten samtidig, hvad der er det sjeldneste, eller med et mellemrum, der varierer fra en eller faa dage op til nogle uger, rent undtagelsesvis længere. Af tabel IX (s. 154 ff.) vil det fremgaa, at dette meget hyppig er tilfæl- det, ligesom ogsaa dagantallet mellem forst og sidst angrebne er anfort. Ta- bellen behøver forøvrig ingen forklaring. Men det er ikke altid saa. Om infektionen er kommen til en grænd eller har slaaet ned i en familie, saa behøver derfor ikke flere at blive angrebne, om samlivet er nok saa intimt. Saadan anledning til smitte under sygdom er ikke sjelden, men neppe saa hyppig, som at flere sygner ind. Jeg anfører nedenfor endel exempler, hvoraf det vil fremgaa, at selv de, der deler seng med en syg, meget vel kan undgaa sygdommen. No. 29 (P. 1), Aurstad. Her ligger 4 gaarde sammen i en klynge; der er en mængde børn, som stadig tumler sammen. Kun denne ene blev syg. No. 125 (P. 1). Huset er omgivet af mange husmandspladse, hvor der ingen sygelig- hed skal have været. No. 150 (P. 1. f). To andre piger laa i seng med hende under sygdommen, og der var flere børn fra nabogaardene indom, men ingen af disse blev syge. No- 151 (P. 1). I dette hus er der 9 børn og flere tjenere. 3 børn blev syge. No. 154 (P. 1. +). 3 søskende hjemme. Ingen af disse blev syge. No. 155 (P. 1). Flere børn fra nabogaardene var inde i huset i sygdommens første dage, uden at nogen af dem blev syge. No. 156 (P. 1) var den eneste angrebne af 12 søskende. No. 192 (P. 1) har den hele tid ligget sammen med en broder, som er frisk. No. 439 (P. 1). Ingen af den syges 5 søskende fik sygdommen. No. 896— 897 (begge P. 2). Husstanden er 3 voxne og 5 børn, hvoraf kun 2 blev syge. No. 940 (P. 1. f) og 941 (P. 1). Af 5 søskende blev kun disse to Syge. No. 945 (P. 1). Ialt 8 børn i familien. Kun det ene blev sygt. Maaden, hvorpaa sygdommen overføres, samt dens inkubation er af største betydning. Jeg skal behandle disse spørgsmaal underet, idet jeg saavidt muligt har søgt at ordne stoffet oversigtlig. Der er ikke mange exempler at finde paa direkte overførelse fra syg til syg, og flere er tvivlsomme. No. 423 (P. 1) blev syg c. 88. Hans moder var 2 gange i besøg i huset, hvor 421 (P. 2) blev syg %/ og 422 blev syg samme dag, medhavende barnet, sidste gang %/s. Inkubation 2 dage. Smitten er antagelig skeet i slutningen af første uge. No. 584 (P. 3), syg 2/19, havde flere gange været inde hos 583 (P. 1. +), syg 6/19, under dennes sygdom. Inkubationen kan her høist have været 16 dage. No. 598 (P. 1), syg 9/9. Saavel hun selv som hendes søskende havde gjentagne gange været i ærinde til Finviken, sidste gang angivelig 6/9. Tilfældene i Finviken optraadte i tiden 15/g—29/g (no. 586—595). Inkubationen kan her være mindst 3 og høist 24 dage. Sygdommen er overført senest i 3die uge. No. 776 (P. 2), syg %/s, na Ade EE), viet Bin, pl ae Pa), 538, havde været i besøg paa Husby, ugen før sygdommen optraadte der, og reiste hjem 2*/7. — hud 1908. No. 11. DEN AKUTE POLIOMYELIT I NORGE. 149 Syge paa Husby var: No. 759 (P. 2), syg 1/8. " 760 IB: ale; 4/8. DOUCE a); Yh. Inkubationen skulde da vere 10—12 dage. Imidlertid reiste 776 did igjen ®/- og kom hjem igjen 1/8. Inkubationen skulde, om hun var smittet paa dette sidste besøg, være 7 dage. Ifald hun derfra den 1/4 har ført smittestoffet med sig og overført det paa sine to søskende, vilde ogsaa for deres vedkommende inkubationen være 7 dage. No. 776 var ®/g i besøg hos 790, der blev syg c. 1/8 Er hun smittet der, maatte inkubationen være meget kort, da hun blev syg samme dag. 2 dage senere blev hendes søskende syge. Tilfældet 790 anser jeg dog usikkert. No. 924, Severine Sørensen (P. 3), syg 7/9, kom uvel fra Tromsø til Andreas Karlsen, Karlsø, hvor hun logerede. I dette hus logerede ogsaa no. 927, Kristian Mikkelsen (P. 1). Han reiste derfra 9 og blev syg 99. Sandsynlig inkubation 6 dage. No. 31 (P. 1) var "73 i besog paa Gardermoen og blev syg 22/9. Paa Gardermoen laa no. 24 (P. 1), syg 4/0, mess (Pa. er PI nn under militærøvelserne i telt sammen. Er 31 smittet paa Gardermoen, maa inkubationen sættes for ham til 26 dage. Ifald 24 har paaført sine to teltkamerater sygdommen, er inkubationen for disse mindst I og 11 dage, og 24 har smittet 25 anden sygdomsdag. Naar 27 er smittet, er uvist. No. 29 (P. t), syg 18/9. kjørte i juli hø til Gardermoen. Ifald han ikke senere har havt samkvem med de ovennævnte, hvilket er rimeligt, skulde der medgaaet et tidsrum af 7—8 uger før sygdommens udbrud. ; No. 405 (P. 1) reiste paa sommerbesog fra Askim til Gisvold i Orkedalen, hvor syg- dommen paa den tid fandtes. Han ankom omkring 177. Han blev angreben af „meslinger“ 20/2 og blev: paretisk 1/3. Hvorledes han er paaført sygdommen, er uvist. Inkubationen maa sandsynligvis sættes kort, til 3 dage eller noget mere. Jeg skal her omtale brylluppet paa gaarden Veen i Kvikne, hvor der har fundet overføring af sygdommen sted, dels direkte, dels ved friskt mellemled. Den 25de juni var der stort bryllup paa gaarden Veen i Kvikne. Tilstede i brylluppet, der varede i 2 dage, var over 120 gjæster, hvoraf flere børn, fra Rennebu, Inset, Kvikne og Tonset, flest fra Kvikne. “Des- uden var der 2 gjæster søndenfra, nemlig lærerne Y. fra Torsnes i Sarps- borg lægedistrikt og H. fra Ørje i Eidsberg. Blandt gjæsterne var No. 120, Hans Bubak (P. 1), der blev syg °/;, samt No. 385, Peder Motrøen, Ulset (P. 1), som blev syg 1. Peder be- søgte Hans Bubak, dagen efter at denne blev syg, den 19%. Flere af gjæsterne blev, saavidt vides, ikke syge. Derimod maa ogsaa de følgende sættes i forbindelse med dette bryllup. 150 CHR. LEEGAARD. M.-N. Kl. No. 382, Anne Sletbak (P. 1), der blev syg 3/7, var ikke selv gjæst, men en pige fra nabogaarden Sundset var der, og Anne havde veeret paa denne gaard for at hente post. Paa Sletbak er der butik. No. 383, Peder Knudsen Kleven (P. 1), syg °/7. Hans forældre var i bryllyppet og kom hjem "7. No. 384, Marit Mjøen, Vollan (P. 1), syg !/;. Marit var selv ikke gjæst, men datteren paa Vollan var der. No. 121, Maler Halset’s søn, Stai (P. 1), syg 14/7. Forældrene var tilstede 1 brylluppet. Sygdommen synes tydelig at være spredt om ved dette bryllup. Det første iagttagne tilfælde i Tønset lægedistrikt optraadte */;, og det første i Opdal var den ovennævnte Anne Sletbak, der blev syg 37, begge altsaa efter brylluppet. Hvorledes og ved hvem gjæsterne er bleven smittede, kan ikke af- gjøres med fuld sikkerhed. Der er to muligheder, nemlig: 1. Paa gaarden Skogstad i Kvikne var der ved pintsetider, altsaa i slutningen af mai eller begyndelsen af juni, et tilfælde af poliomyelit, som ikke kom under behandling, formentlig den under no. 121 nævnte pige, som blev lam i et ben. En mand fra nabogaarden til denne Skogstad- gaard, hvor tilfældet optraadte, var en af gjæsterne og har muligens ført smittestoffet med sig. 2. I Sarpsborg lægedistrikt optraadte første tilfælde, no. 45, Olaf Martinsen (P. 2), den 1!!/, paa pladsen Brevig. Paa Brevigpladsene op- traadte derefter flere tildels alvorlige tilfælde i ıste halvdel af juli og paa den nærliggende plads Langvig i begyndelsen af august. Flere af børnene fra disse Brevigpladse gik paa skole, dog ikke nogen af dem, der senere blev syge. Læreren, som selv ikke har været paa Brevig, reiste fra sit hjem 18/,, kom til Kvikne ?1/, og var med i brylluppet. Som man ser, er der en mulighed for, at sygdommen paa denne maade har fundet vei fra egnen ved Sarpsborg til Kvikne. I begge tilfælde maa smittestoffet være bragt til Veen ved friskt mellemled. I brylluppet kan altsaa no. 120, Hans Bubak, og no. 385, Peder Motrøen, være smittet. De øvrige, som blev syge, maa være tilført sygdommen senere ved friskt mellemled. Udgaaende fra brylluppet %/; vil inkubationen for no. 120 være 14 dage, » 385 — 22 = Lt st. ES En | 1908. 1e. 75 0 à DEN AKUTE POLIOMYELIT I NORGE. 151 Det maa dog bemærkes, at no. 385 besøgte no. 120 den 10%. Ifald han er smittet paa dette besøg, maa inkubationen for hans vedkommende sættes til 7 dage, ikke til 22. Under samme forudsætning har no. 120 paa sygdommens 2den dag overført sygdommen til 385. For de øvrige, som er smittet ved friske mellemled, kan inkubationen for no. 382 sættes til høist 8 dage » 383 == » — II — » 384 — » — | 17 — » 121 > le — Ulige hyppigere end om direkte smitte forefindes beretninger om overforing ved friskt mellemled. No. 97 (P. 1. +), syg 7/9. Broderen hentede 199 et par sko i Inga's hjem (no. 96, P. 1. f, syg 14/9). Inga har altsaa 2den sygdomsdag ved friskt mellemled smittet no. 97. Inkubation høist 7 dage. No. 118 (P. 1), syg 40. Mosteren havde i septbr. i Kvikne været sammen med en broder af Per Motrøen (no. 385, P. 1, syg 17). Hun kom til huset ”/19. Per har altsaa da været omtrent i 2den maaned. Naar overføringen til no. 118 er skeet, kan ikke bestemmes; men inkubationen kan have været lang, indtil 26 dage. Man synes ialfald her at have en overføring fra brylluppet i Kvikne, og rækkefølgen vil have være denne: No. 120, Hans Bubak (P. 1), syg 9/7, var i brylluppet paa Veen i Kvikne. Overfører til no. 385, Per Motroen (P. 1), syg 177. Per besøgte Hans 107, var dog selv tilstede i brylluppet. Videre til Pers broder, frisk, og til no. 118, Ingeborg's moster, frisk, og fra hende endelig til Ingeborg, der blev syg ”/o. No. 424 (P. 2), syg 128. En nabokone kom dagen iforveien lige fra Peder Eidsvold (no. 421 og 422) og tog barnet paa armen. 1/» døgn senere var barnet lammet. Inkubation under 1 døgn. Sygdommen er overført omtrent midt i 2den uge, antagelig tate døgn. No. 421 (P. 2). En omreisende tater var, dagen før Ole blev syg, indom, medbringende et sygt barn. Taterfamilien har maaske bragt sygdommen til Eidsvold (No. 421— 425). Inkubation isaafald c. 1 døgn. No. 425 (P. 1), syg 4/3. Moderen var "/g i besøg paa Eidsvold, hvor da 421 og 422 var syge fra %/;. Herfra gik hun direkte til 424 (P. 2), syg !°/s, og tog barnet paa armen. Inkubation 2—3 dage. Dog har baade moder og den syge datter i disse dage hyppig været i huset hos 424, saaledes at inkubationen har været kortere. Sygdommen er overført 12te—13de døgn. Eidsvoldsepidemien skulde saaledes have udviklet sig paa følgende maade: Taterfamilien kan have bragt sygdommen til Eidsvold, hvor no. 421 (P. 2) og 422 (P. 1) begge blev syge 9. Herfra er no. 424 (P. 2), syg 12/8, bleven smittet ved friskt mellemled og no. 423 (P. 1) og 425 (P. 1), syge 8g og 4/g, ved friskt mellemled eller direkte. No. 433 (P. 2), syg 71/7, antages smittet fra 432 (P. 1), syg 12te—13de juli, ved en barnepige, som forlod gaarden samme dag, altsaa ved friskt mellemled. Sygdommen har smittet 1ste døgn, og inkubationen antages at have været 7—8 dage. 152 CHR. LEEGAARD. M.-N. KI. No. 435 (P. 1), syg 18. Faren opholdt sig hele sommeren paa Skaadal (no. 429, P. 1, syg 1/6). Smitte ved friskt mellemled. No. 476 (P. 3), syg 17/9 kom hjem 20/9. Datteren 475 (P. 1) blev syg 22/0. Inkubation 2 døgn. P. 3 overføres 3die døgn direkte til P. 1. No. 497 (P. 1), syg 4/7. Hendes moder havde, 5 dage før barnet blev sygt, været paa Stigumplads hos 492, syg 71/6. Inkubation 5 dage. Sygdommen overføres rode døgn ved friskt mellemled. No. 543 (P. 2), syg med. juni. Moderen havde 2—3 dage iforveien været indom paa Finne, hvor da no. 538—542 (P. 2 og P. 3) var syge. Inkubation 2—3 dage. Sygdommen overføres antagelig i begyndelsen af 2den uge ved friskt mellemled. No. 547 (P. 1), syg 1/7. Bedstemoderen, der pleiede gutten, havde midt i juni været paa Smedvik hos no. 545 (P. 2), syg 22/6, og forældrene havde været i selskab der 74/g. Hvis sygdommen er overført ved forældrene, bliver inkubationen 6 dage. Den er da overført 2den dag ved friskt mellemled. No. 578 (P. 2), syg 22. Søsteren, som tjente i huset hos no. 572 (P. 2), syg 10/9, var i besøg i sit hjem 193. Inkubation 1 døgn. Sygdommen er overført antagelig ode døgn ved friskt mellemled. No. 586 og ff., Anton Ingebregtsen, i hvis hus no. 586 (P. 3), 591 (P. 3), 592 (P. 3), 595 (P. 3) blev syge, havde fra 4/s—11/g besøg af 2 kvindelige slægtninge fra Bredvold i Raft- sund. Disse havde en lide nbroder, som laa syg hjemme af en ukjendt sygdom (jfr. no. 670—677)- Sandsynlig inkubation 11 døgn. Overførelse ved friskt mellemled. Finviksepidemien hænger saaledes formentlig sammen med Vesteraalsepidemien. I flere tilfælde omtales smitte, uden at det kan siges, hvorledes og naar denne har fundet sted. No. 37. Sygdommen antages muligens overført til Moss lægedistrikt ved et barn fra Kristiania, som boede paa gaarden Sørli i Spydeberg. Dette barn var første tilfælde. Der savnes nærmere oplysninger herom. No. 193 (P. 1), syg 79 antages smittet fra no. 190 og 191 (ved melk ?), begge P. 1, syge 3/9 og 99. No. 399 (P. 2), syg 194: maaske smittet fra Fjeldheim, hvor hun var i arbeide, da patienterne der blev syge (no. 395, P. 1, og 398, P. 3, syge 11/4 og 174). No. 418 (P. 1) smittet muligens ved en omstreifer, der var indom, nogle dage før syg- dommen brød ud. | No. 451 (P. 2), syg i juli, var paa arbeide i Melhus, hvor sygdommen optraadte samme maaned (jfr. Guldalens lægedistrikt no. 367 ff.), og antages at være smittekilde til no. 450 (P. 1), syg ligeledes i juli. No. 459 (P. 1), syg sidst i septbr. En søster døde i august af poliomyelit paa Byneset (Strindens lægedistrikt), hvor hun var paa aannearbeide. Foreldrene var derinde til be- gravelsen. No. 466 (P. 1) blev syg under et besøg paa Garnes i Værdalen ”/g og kom hjem til Levanger 5/8. | No. 498 (P. 1), syg 2, antages smittet paa skolen. No. 514 (P. 3), syg 24/7, er muligens smittet paa exerserplads. No. 538—542 (P. 2 og P. 3) blev syge 2/g—4/s, et par dage efter at en taterfamilie havde ligget paa gaarden natten over. 1908. No. 11. DEN AKUTE POLIOMYELIT I NORGE. 153 Fra disse antages smitten overført til no. 548 (P. 1), syg 167, og fra denne til no. 550 (P. 1), syg c. 3/g. No. 559 (P. 1), syg 73/9, matros paa en galeas, kan tænkes at have været god smitte- kilde. Galeasen havde i løbet af kort tid anlobet en række forskjellige steder. No. 557 (P. 1), syg 2, er vistnok smittet i Vikten, Lovovaagen. No. 123 (P. 1), syg 77/13. Sonnen kom i august syg hjem fra exersitsen. No. 620 (P. 1), syg 1/s. Hans fader (P. 3) havde ugen iforveien været i Andenes og havt lette symptomer. No. 606 (P. 1), syg 13/4. En gut fra Brakset i Hadsel (jfr. 620, P. 1, syg 18) havde været paa besøg %/g. No. 653 (P. 3), syg “4/9, kom fra Østnesfjorden, hvor hans brødre havde sygdommen. No. 853—855 (alle P. 1), syge i oktober, antages smittede ved en omreisende abonnent- samler fra Helgeland. No. 882 (P. 1), syg 21, antages smittet fra Balsfjorden ved sin bedstemoder som mellemled. No. 925 (P. 1. +), syg 17/99, er muligvis smittet fra Torsvaag. No. 927 (P. 1), syg 310. Sygdommen synes overført fra Tromsø paa forskjellig maade. Der omtales ogsaa tilfælde, hvis forbindelse med andre lignende er gaadefuld. Disse tilfælde maa selvfølgelig optages med forsigtighed, da et samkvem kan have fundet sted, selv om man ikke forstaar hvorledes. Mellem no. 187, 188 og 189 (alle P. 1), der bor ved Søvdefjorden, har der, saavidt vides, ingen forbindelse været. No. 201 (P. 1. fl. Stedet ligger fuldstændig isoleret, og om samkvem med andre vides Yntet. No. 403 (P. 1). Gaarden ligger langt fra alfarvei. No. 564 (P. 1). Familien lever meget isoleret. No. 597 (P. 1). Forældrene paastod, at de selv og alle husets folk i de sidste 3 uger havde holdt sig hjemme paa gaarden og ikke modtaget besøg af andre end nærmeste naboer, specielt ikke havt forbindelse med nogen fra Finviken, som desuden ligger en mils vei borte. Forøvrigt er der mange exempler paa tilfælde, optrædende i afkroge uden kjendt for- bindelse eller spredt uden gjensidigt samkvem. Et udtryk for inkubationen vil man kunne erholde foruden paa den i det foregaaende anvendte maade ogsaa ved at undersøge tidsafstanden mellem første og sidste tilfældes optræden i en familie eller husstand. Vistnok kan alle være inficerede paa samme tid og fra samme kilde, men have forskjellig inkubationstid; men sandsynligheden taler dog for, at et medlem af familien eller husstanden først er inficeret og derpaa har overført syg- dommen paa de øvrige. Jeg har derfor samlet endel af de tilfælde, hvori flere inden en familie eller husstand er angrebne. Disse er indklamrede. Hvor en klammer ikke findes, betegner dette, at tilfældene er forekommet i samme hus. Det vil ogsaa af tabel IX sees, hvor hyppigt det forekommer, at en familiekreds rammes og at alle sygdommens former optræder om hverandre. 154 GHR. LEEGAARD. M.-N. Kl. TabekI AX Tidsafstand Tidsafstand mellem første mellem første og sidste til- og sidste fælde | tilfælde No. 14..P.2 syg Bho)y| No. 147... P. x 'syg Ya. M - 3 døgn ay | PTS ee it ae LA Sree. å gt o døgn = | No. 24..P.1 syg 4/9 }! » -149++P.3 » ‘8 ?| - 5/ | | EN I 79 er No. 151 . . P. x syg M}; | 15 | 71 sr boy oe pe ee ME | ORT No. 49.-P. if sys | „ — MES or „| Te en role {| | | No. 167 ..P.-2 syg "joy | 5 30/, ) | acl 2 an SET ee 268 Pots hof gg ae, | 25 J | | No. 190..P. 1 syg 3/9 V| No. 64... „BP. 2. syg yy ; | CRE a ee EE 0/00 ” 65 2 le 3 ” 20; | i a | | | MEG OP SS SUS No. 214... Pi I Syg ds gi — Eg | „ 225 Port, 10% No. 73..P. 2 syg 14a N à IG | Feu net EE Jå No. 236... P. I syg Big N Å Nos "76: . 5 Pia ye 24 nm 237 Pat 47 Sis ae 26 / / A ae 5 Nor aya "Pr Sys + Mr No. 8r..P.3 vg %YV| | ET 252 Pa, Es 6/ | Mie EN No- 253 ++-P3. SES NE No. 140 .. P. 1 syg 164 À » 254 P.2 7, Mg Qi 2 — | 18 ” I4I 3 der Tf ” 1 No. 255 P. ı syg 16/5 | No: 142 .. P. x -syg % „ 256 PB ar ea ” 143 . å 3 » 3/2 ” 257 1m 3 ” 2/8 7 as ” 144 5 der 3 ” 3/9 eo = ” 258 P 3 ” 21/8 ” 145 + . P. 3 ” 3/9 ” 259 12 5 ” 23/g | Es Cu ln. à » 260 PE Pa Laa i samme telt paa Gardermoen. 1908. No. 11. DEN AKUTE POLIOMYELIT I Pao Soy yy oy OW NS Mg DO Ny Ue Ne gg a mellem første og sidste til- POSES TO: OO ge GE. a el Find RO ir ee con 1 + Le Ed et Le v de al mg on ge gt ee em NORGE. wo Q Tidsafstand mellem første og sidste til- 156 CHR. LEEGAARD. M.-N. KI. Tidsafstand Tidsafstand mellem første mellem første og sidste til- og sidste til- | fælde fælde == på: | No. 472..P.1 syg 4/9 || No. 699... P. ı syg %/g | | 2 degn : pedis EE | > TOO PG EE | » alent ean! ie ele Nov 514... Pa ‘sys AUG | ay 3 Is 7 dogn io 702 ås] 3 19/, SAT cas 0e We | 4 4 | 5 | ” 793 . BE 3 ” 19/g | No 527 . IR, I syg 12, 10 | = N 704 2 P. 3 = 19/5 ENE | No Nora 3 syg 31/3 | 9 SE 538 ü P, ¥ SYS “Is ” SET 7 RP. 3 ” 81/8 | Oo — 3/, » 539..P.2 4 ‘6 eld EN NE » 540 . 2 3 ” 4/6 | N P en | oO I LS BSS Q » 541 «+ . på 3 ” Ale | 115 ys /8 oes ” 716 . Je, 2 ” 21/8 No So Fur syr a | She ay No. 72 AB, er, aa oa > samtidig o — no VES sally oa No. 572..P.2 syg 1%a | > 10/ AE No. 729 . . P. 3 syg %)| Se om Se |. oor | ” 730 . Pi 3 ” 81/8 | No. 574... Pst Syg Bian) x Å å N | ©: TI: ae? Ss (wi | » 575 Pt 8) 73 ys en FE | 26 = 732 2 på 2 "ly 0570 P. 2 » 143 J ” 6 Så No JP: s 25 | No. 586 P.3 syg Ve po Å 3 syg å Pees. | 25/, » 591 pe 3 ” “sf TS TE Bad 2 19 EN EN No. 759 ..P. 2 syg 18)! » 595 IE 3 » 30/8 100 SE. ” 4/8 Ts ed | : P. ; 8/ | No 587 P I syg 15/8 ” 761 3 7 /8 p 593.-F.3 4 “st Se Nov 974 1-30 78 7/5\\ » 594 P 3 ” 26/5 | pp de . JER I ” 8/g J No. 588 P. 1 syg 158) No. 7760 „ E.t2 Ysye = “5 oy See) Sane cml SU so = Mh) idee 2 oe 2 — ” 590 le I ” 18/8 ” 778 « P; I ” 8/g No. 624 Peer, oe No: 770. - P. syg 2/s) | g/ | o > 8 ” 625 P 3 ” 19/3 ” 780 . B. 3 ” /s 7 i mallee ee ea No. 627 Pia Der = (8 11628 P. 3 samtidig | Ol cz No. 783... P. 3 syg pe K 4 629 2 E 3 | ” 784 . På ” 11/3 | No 02 FES No 785 6 o lee | ” 631 PA 3 samtidig Oo La * 786 ; P. 3 | py 632 PG | » 787 ».P.3 samtidig o — No. 687 és sys DE ee na le © | m 688 P 33 ” Ag ” 789 , ER 3 | a 1908. No. 11. DEN AKUTE POLIOMYELIT I NORGE. 157 Tidsafstand Tidsafstand ‘mellem første mellem første og sidste til- og sidste til. fælde | feelde = = — = — = —-—- — — — — = — — — —— — — ———— - No. 796 .. P. 3 syg 31/1 | å No. 837 .. P. 3 syg Et N 2 dogn 5 døgn ” 797 . Fe 3 ” 2/3 : ” 838 . P; 3 ” 18/8 x . momsrs . . P. 2 Re No 8500 bar | samtidig o — » 814..P. 3 ny 40e bod | z samtidig ? Sr Movessr .. P: x n 841 P. 3 moos... P. 2 PU AE ne 842 P. 3 | | 10/,5) | No. 833 ..P. 1 syg 1% No. 884 ..P. 1 syg th eae ts | > 2 ” 834 . på ti ” 18/4 885 à i = u. 112 | Ds Per |, 2} I op No. 896... P. 2 syg #/10 | ; ” 836 . På 3 ” 15/g | | ” 897 . Pra ” 1/11 | Af de exempler, jeg i det foregaaende har nævnt paa overforing direkte og ved friskt mellemled, fremgaar det, at sygdommen oftest over- føres i de første 3 døgn, men at den kan overføres i de første 3 uger. Inkubationen skulde ifølge disse samme exempler oftest være 1—3 døgn. I omtrent ligesaa mange tilfælde skulde den kunne ansættes til 6—8 døgn. Sjelden forekommer høiere tal, og naar der enkeltvis opføres op til 3 uger og derover, lige til 7—8, maa det antages, at den anførte smitte- kilde ikke er den rette. Undersøgelsen af tabellen over først og sidst angrebne inden en fa- milie, husstand eller i samme hus viser, naar de samtidig syge sættes ud af betragtning som formentlig samtidig smittede udenfra, følgende tal: Syge med 1 døgns mellemrum 8 gange » » 2 » — 16 » » » 3 » — 12 » » » 4 » ——- 3 » » » 5 » _— 5 » » > 6 » — 3 » » » 7 » — 5 » » » 8 » — I » » » 9 » — I » » » IO » u I » » PAL TT » aa 3 » 158 CHR. LEEGAARD. M.-N. Kl. Syge med 20 døgns mellemrum 1 gang » » 25 » = I » » » derover — 220 Disse tal skulde repræsentere de høiest mulige tal for inkubationen. Med hensyn paa de høiere tal maa det bemærkes, at børneflokken kan være smittet efterhaanden, saaledes at her kan være en kortere inkubation, end det synes. Imidlertid fremgaar det med al ønskelig tydelighed, at et mellemrum af 2—3 døgn er det ubetinget hyppigste; derefter kommer 1 døgn, medens større tidsafstand er sjelden. Som man ser, stemmer inkubationens varighed efter disse to beregnings- maader godt overens og maa ansettes til 1—3 døgn, hyppigst 2—3. Dette resultat stemmer ogsaa med det af Bryhnil anførte, 1 —3 døgn, samt den af Wickman* opførte inkubation for Sveriges vedkommende, i almindelighed 1—4 døgn. Poliomyelitens kontagium. I det foregaaende har jeg fremlagt de kliniske og epidemiologiske kjendsgjerninger, hvorpaa vor kundskab om poliomyelitens aarsag og op- træden maa bygges. Der er vel ikke nu mange, som tvivler paa, at vi her staar overfor et kontagium med vel karakteriserede egenskaber. Det ligger ikke langt tilbage i tiden, at tanken paa et kontagium vilde være anseet fuldstændig grundløs og urimelig. Det har derfor sin inter- esse 1 en kort sum at se, hvorledes denne tanke i den nulevende genera- tions tid har trængt sig frem til klar overbevisning. Den første, som har benyttet ordet kontagium i forbindelse med denne sygdom, er A. Chr. Bull i 1868; men han anser dette ikke sand- synligt. Selv fik jeg mine tvivl i begyndelsen af ottiaarene, men vovede først 11889 i Bergen at udtale, at poliomyelit var en infektionssygdom, og fandt 1 Tidsskr. f. d. n. lægefor. 1906, no. 4. 2 Om den s. k. akuta poliomyelitens upptrådande i Sverige 1905. Stockholm 1907. 5. fi ET Oe ae EE sl 1908. No. 11. DEN AKUTE POLIOMYELIT I NORGE. 159 støtte i Cordier's epidemi. Om smittestoffets egenskaber kunde endnu intet meddeles. Fra den tid lærte jeg de studerende dette, og i 1898 er Bülow Hansen og Harbitz ikke i tvivl om, at vi har med en infektionssygdom at gjøre. I 1901 turde jeg i beskrivelsen af epidemien i Bratsberg amt pege paa et kontagium med kort inkubation som aarsag og paa smitteevne i første uge af sygdommen. Paa grundlag af erfaringer fra denne epidemi blev offentlige foranstaltninger mod sygdommen indførte. I 1903 udtaler Coldevin, at den skyldes et kontagium; Kahrs er enig heri og nævner overføring saavel direkte som ved friskt mellemled. I 1904 erklærer Platou den tydelig kontagiøs, medens Nannestad ud- taler sig forsigtig, idet han ikke har kunnet paavise direkte smitte. Sygdommens forekomst i 1905 maatte selvfølgelig i høi grad paakalde lægernes opmærksomhed. Det offentlige sundhedsvæsen maatte tage sit standpunkt, og et godt udtryk for den officielle opfatning er dels de prak- tiske forholdsregler mod sygdommen, som antoges fornødne, dels de syns- punkter, der blev fremførte i Geirsvolds foredrag i Medicinsk selskab, hvori han ogsaa fremlægger sine undersøgelser af sygdommens bakterio- logiske forhold. Men alle landets læger sluttede sig ikke til denne betragtningsmaade. Endel forholdt sig tvivlende, og anderledes kunde det ikke være, da mange kun havde iagttaget spredte og faa tilfælde, kanske endog i afkroge ‘af sit distrikt. Man faar et klart indblik i uoverensstemmelserne ved at læse den diskussion, der blev holdt i Søndre og Nordre Trondhjems amtslægemøde den 18de december 1905! af læger fra Trondhjemsdistrikterne, hvor de forskjellige anskuelser fik sit udtryk. Sammenstilles tidligere erfaringer med de fra 1905 indvundne, kan der neppe længere herske nogen begrundet uenighed om, at sygdommen er kontagios. Enhver diskussion herom maa efter mit skjøn forstumme. Sygdommen overføres hyppigst i de første 3 døgn, men er overførbar i de første 3 uger, og inkubationen er 2—3, høist 4 dage. Den kan over- føres direkte; hyppigst sker det dog ved friskt mellemled, bacillebærer, og rimeligvis spiller desuden de abortive tilfælde særlig hos børn en stor rolle for udbredelsen. Hvor samfærdselen er livlig, og hvor gaardene ligger saa tæt, at børnene fra den ene leger med børnene fra den næste, der udbreder sygdommen sig jævnt og sikkert langs færdselslinjen. Men 1 Tidsskr. f. d. n. lægefor. 1906, no. 4. 160 CHR. LEEGAARD. M.-N. Kl. den kan ogsaa overføres lange veie fra den ene landsdel til den anden. Paa denne maade opstaar husepidemier, epidemier i en grænd eller i større omkreds. Desuden har vi spredte tilfælde, ofte uden at man kan forstaa, hvorledes disse skulde være paaført sygdommen. Men dette er ingen grund til at nægte kontagiositeten; thi vi finder jo det samme for andre infektionssygdommes vedkommende. Den udbredes ved skoler, bryllupper og begravelser, fra handelssteder og meierier, exerserpladse, ved besøg, omvankende tatere og abonnent- samlere, maaske endog ved forsendelser. Som rimeligt er, vil mange om- stændigheder, der griber ind, let undgaa opmærksomheden. Kontagiet overføres hyppigst ved personer og følger kommunikatio- nerne. Om det ved fødemidler, vand og lignende kan tilføres organismen, er rimeligt, ialfald for enkelte tilfældes vedkommende; men regelen er den, at det ikke kan antages at være bundet til et saadant vehikel. Besynderligt er det, at landsbygden især rammes, og at de store byer for en stor del gaar fri. Aarsagen hertil er det for tiden vanskeligt at forstaa. Man synes enig om, at sygdommen ikke kan ansees for meget kon- tagies, idet antallet af angrebne inden et begrændset omraade i regelen ikke er meget stort. Blandt folk, der lever det intimeste samliv, rammes den ene, medens den anden gaar fri. Kontagiets indgangsport synes fortrinsvis at være næse-svælgrummet, . men kan vistnok ogsaa være tarmkanalen. Inden samme kreds opstaar de forskjelligste former, fra de letteste til de sværeste med alle overgangs- former. Der synes at være den eiendommelighed, at sygdommen paa forskjellige steder optræder med en forskjellig ondartethed, saaledes at mortalitet og invaliditetsprocent varierer meget. Paa et sted er de abor- tive tilfældes antal stort, paa et andet lidet. Det synes at være saa, uagtet man maa forudsætte, at disse let undgaar opmærksomheden og derfor ikke omtales. Kontagiets biologiske egenskaber iøvrig, forsaavidt de kan fremgaa af en klinisk og epidemiologisk undersøgelse, dets vext i sommermaanederne og dets dvale i vintertiden og andet, vil fremgaa af det foregaaende. Til dets karakteristik er det i hei grad interessant, at der ogsaa 1 Sverige i 1905 var en udbredt epidemisk optræden af sygdommen. Genius epidemicus hjemsøgte ei alene Norge, men hele den skandinaviske halvø. Ved Kgl. Majestæts naadige brev af 25de august 1905 bestemtes det, at den akute poliomyelit skulde ligestilles med endel andre infektionssyg- domme og saaledes anmeldes. PE EK DET 1908. No. 11. DEN AKUTE POLIOMYELIT I NORGE. 161 Omtrent 1000 tilfælde blev paa denne maade kjendte, og de er bear- beidede paa mønstergyldig maade af Ivar Wickman.! Jeg skal i korte track meddele de resultater, hvortil Wickman er kommet. Ogsaa i Sverige er sygdommen endemisk. I 1905 hjemsøgtes særlig den sydlige og mellemste del af landet. Sygdommen forekom spredt, eller den optraadte i mindre epidemier, dannede »fokus« og »grupper<. Wick- man mener dog, at der i virkeligheden neppe forekommer spredte tilfælde, idet hvert enkelt maa antages at være bundet til et foregaaende. Om det ene store fokus staar i forbindelse med det andet, lader Wickman ubesvaret. Sygdommen er kontagiøs, spreder sig i vide kredse ofte stjerneformig og følger færdselsveiene. Direkte eller indirekte kontakt har fundet sted mellem næsten samtlige angrebne personer. Den overføres direkte og ikke sjelden ved friskt mellemled. Fra smittestandpunkt er de abortive former de farligste, fordi de syge gaar frit om. De fleste mennesker er i det hele lidet modtagelige, og heraf for- klares hyppigheden af de spredte tilfælde. Befolkningens størrelse og tæt- hed er ikke det afgjørende for sygdommens udbredning. Wickman afviser vand og melk som smittebærere, har dog som en undtagelse troet at se overføring ved melk. En tegning synes engang at have overført den. Han har iagttaget den udbredt fra skole. Inkubationen sættes til 1—4 døgn, og mortaliteten, som veksler meget paa de forskjellige steder, er gjennemsnitlig 12,2 °/). Af vel 1000 tilfælde er 588 mænd og 437 kvinder, og sygdommen har optraadt med de fleste tilfælde i august, forøvrig i alle aarets maaneder. Som man ser, gaar erfaringerne i Sverige i alt væsentlig i samme retning som de, vi har fra Norge. Der har tildels været forskjellige meninger, om poliomyelitens konta- gium alene fremkalder det kliniske billede, som betegnes ved poliomyelit i dens forskjellige former, eller om ogsaa den epidemiske cerebrospinal- meningit og muligens visse former af multipel nevrit ætiologisk er knyttet til det. I |. c. og Beiträge zur Kenntnis der Heine-Medinsche Krankheit. Berlin 1907. Vid.-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1908. No. 11. 11 162 CHR. LEEGAARD. M.-N. Kl. I henhold til mine tidligere iagttagelser har jeg allerede lange været af den anskuelse og udtalt det under beskrivelsen af Bratsbergepidemien i 1899, at poliomyelit er en specifik sygdom, og at dens kontagium avler denne sygdom og ingen anden. Ved min undersøgelse af poliomyelitens optræden 1 1905 har jeg, som det af det foregaaende vil fremgaa, ikke fundet noget, der kunde begrunde en anden opfatning. Jeg er derfor fremdeles af den opfatning, at polio- myelit og epidemisk cerebrospinalmeningit er sygdomme, som med hensyn paa sine aarsagsforhold er helt forskjellige. Heri er ogsaa sikre iagttagere enige. Nannestad,! som har havt rig anledning til at iagttage begge sygdomme, og ligeledes Wickman? afviser begge temmelig bestemt hy- pothesen om disse sygdommes nære slægtskab. Jeg kan ogsaa her tilføie, at jeg aldrig har seet tilfælde, som kunde antages at være akut polynevrit, altsaa uden lokalisation i rygmarven, opstaa i direkte tilknytning til poliomyelittilfældene. Det samme gjælder akute myeliter med det kjendte spastiske sygdomsbillede, der tyder paa en transversel eller uregelmæssig spinal udbredning. Hvis poliomyelitens kontagium kan fremkalde en ence- falit, saa er dette ialfald en meget sjelden foreteelse. Uagtet man saaledes kommer til den slutning, at poliomyelit er en specifik infektionssygdom, der er fremkaldt ved et ganske bestemt konta- gium, saa maa vi dog erindre, at nutidens kliniske billede poliomyelit ikke er det samme som fortidens, og at man heri let finder forklaringen til, at at der har fundet nogen uklarhed sted. Nutidens kliniske billede rummer inden sin ramme først og fremst de typiske former med sine afskygninger, eftersom de forløber mere eller mindre akut, efter lokalisation inden spinalaksen, og eftersom de har til- bøielighed til begraendsning eller fremadskriden i opad- eller nedadgaaende retning. Dernæst rummer det de lette former, der udgaar i helbredelse, men hvor ogsaa de nævnte forhold kan medføre forskjellige billeder, selv om dette sker mindre udpræget. Endelig omfatter det de abortive former fra de letteste til de sværere, dog uden egentlig lamhed. Alle disse former kan erholde en egen farvning, eftersom meningeale irritationssymptomer er fremtrædende eller helt mangler, eftersom ekcen- triske smerter findes udprægede eller ikke, og endelig eftersom de ledsages af cerebrale symptomer af let og forbigaaende art eller saadanne helt Savnes. wp m= PIG 1908. No. I1. DEN AKUTE POLIOMYELIT I NORGE. 163 At disse vekslende billeder uden den kliniske forstaaelse af polio- myeliten, som vi har erholdt særlig ved epidemien af 1905, har ledet til diagnostisk usikkerhed og uklarhed, er ganske indlysende og fuldt forklar- ligt. Men efter mit skjøn maa studiet af sygdommens forekomst og op- træden i dette aar hæve al tvivl og fjærne al usikkerhed. Trykt den 24de Marts 1909. Resume. Die akute Poliomyelitis in Norwegen, besonders im Jahre 1905. Von Prof. Dr. Chr. Leegaard. Die akute Poliomyelitis ist sicherlich eine alte Krankheit in Norwegen. Der erste Fall, den ich in unserer Literatur habe finden können, stammt ungefähr aus dem Jahre 1820. Er wurde im Jahre 1842 von Heiberg! im ärztlichen Verein zu Kristiania vorgezeigt. Im Jahre 1853 zeigte Kjerulf? in der Medizinischen Gesellschaft einen Fall vor. Im Jahre 1862 bespricht F aye? einen ähnlichen. Der wichtigste Beitrag aus dieser ålteren Zeit stammt aus dem Jahre 1868, indem A. Chr. Bull* in seinem Medizinalbericht jenes Jahres eine Epidemie in Söndre Odalen beschreibt. Es traten in den Monaten Mai bis August 14 Falle (8 Manner, 6 Frauen) mit 5 Todesfallen auf. Ausserdem hat er 2 abortive Fålle gesehen, die er mit der Krankheit in Verbindung setzt. Bull gibt dem Gedanken an ein Kontagium Raum, findet ihn aber unwahrscheinlich. Soviel ich weiss, ist dies die erste beschriebene Epidemie. L. Faye® erwähnt die Krankheit im Jahre 1875, und Frantze® beschreibt einen Fall im Jahre 1878, der jedoch seiner eigenen Ansicht nach nicht hierhergehört. Die von Oxholm” im Jahre 1886 erwähnte Epidemie aus Mandal, 9 Fälle, ist wohlbekannt. 1 Ugeskr. f. med. og pharm. 1842. 2 Norsk mag. for lægev. 1854. S. 266. 3 Ebendaselbst 1862, S. 454. 4 Ebendaselbst 1907, No. rr. 5 Norsk mag. for lægev. 1875. S. 335. 6 Ebendaselbst 1878, S. 581. "Tidsskr. f. prakt. med. 1887. S. 193. 1908. No. 11. RESUME. 165 Im Jahre 1881 bekam ich von Edv. Bull das Riickenmark eines - Patienten, der nach wenigen Tagen Krankseins an akuter Poliomyelitis gestorben war. Die Präparate wurden auf der ärztlichen Versammlung zu Bergen! im Jahre 1889 vorgezeigt. Im Laufe der 80er Jahre hatte ich ausserdem Gelegenheit die Neigung der Krankheit, in Gruppen auf- zutreten zu erfahren — besonders in den Distrikten um Kristiania. Dies brachte mich auf den Gedanken, dass die Poliomyelitis infektiös sein müsse, was übrigens kurz vorher auch von anderer Seite angedeutet worden war. Ein bedeutender Schritt vorwärts wurde im Jahre 1898 gemacht durch die Untersuchungen von Bülow-Hansen und Harbitz? bei 3 Fällen, die in einer Arbeiterwohnung bei Bryn auftraten. Die genannten Forscher sind danach nicht länger im Zweifel darüber, dass es einen In- fektionsstoff gibt, und sie nehmen an, dass dieser durch den Darmkanal in den Organismus gelangt. Der Gedanke an ein Kontagium entstand und wurde noch mehr be- festigt durch die Epidemie in Bratsberg im Jahre 1899, die 54 Fälle in der Zeit von April bis Dezember umfasste, 2 starben, ı2 wurden geheilt und 40 gebessert. Ich schätze die Inkubation ganz kurz, und es ist anzunehmen, dass die Krankheit besonders in der ersten Woche ansteckend ist. Die Epidemie ist im Jahre 1901? von mir beschrieben worden. Später hat Looft* in den Jahren 1898 und 99 in Bergen eine Epidemie von ıı Fällen von Cerebrospinalmeningitis, akuter Encephalitis und Poliomyelitis beobachtet, und Looft und Dethloff haben gleichwie Geirsvold® später eine Mikrobe gefunden. Schliesslich hat Coldevin’ im Jahre 1903 in Lunner eine Epidemie von 18 Fällen mit 6 Todesfällen beobachtet, wozu 2 Fälle von Kahrs* kommen. E. Platou® hat im Jahre 1904 eine ähnliche Epidemie von 20 Fällen, gleichfalls mit 6 Todesfällen, in Bjugn beobachtet, und Nannestad!" in demselben Jahre eine Epidemie von 41 Fällen in Hvaler. Von diesen starben 6. Coldevin, Kahrs und Platou nehmen ein Kontagium an, Nannestad spricht sich nicht so deutlich aus. 1 Forh. paa det 3die norske lægemøde 1889, S. 80. 2 Norsk mag. f. lægev. 1898, No. 11. 3 Norsk mag- f. lægev. 1901, No. 4. 4 Med. revue 1900, S. 109. Ebendaselbst ıgor, Side 321. Norsk mag. f. lægev. 1905, No. 12. Tidsskr. f. d. n. lægef. 1906, No. 18. Ebendaselbst 1906, No. 21. 9 Tidsskr. f. d. n. lægef. 1905, No. 17 u. 18. 10 Norsk mag. f. lægev. 1906, S. 409. 166 CHR. LEEGAARD. M.-N. Ki. In Tabelle I sind die bis zum Ende des Jahres 1904 bekannten Fålle gesammelt. Von den angeführten 295 Fällen sind 138 fremde und 157 meine eigenen Beobachtungen. Es wird hieraus hervorgehen, dass die Krankheit sowohl alt wie verbreitet ist, und dass sie auch früher in Epidemien aufgetreten ist. Eine Massregel, die in hohem Grade dazu beigetragen hat, unsere Kenntnis der Krankheit zu erweitern, ist die, dass die Poliomyelitis infolge des Rundschreibens vom 26. Mai 1904 Gegenstand öffentlicher Veran- staltungen werden kann. Im Jahre 1905 zeigte es sich bald, dass die Poliomyelitis mit einer bisher unbekannten Verbreitung in unserem Lande auftrat. Die dem Rund- schreiben vom 28. August 1905 zufolge von einer grossen Anzahl von Ärzten eingelaufenen Anmeldungen sind mir zur Bearbeitung übertragen worden. Für den mir dadurch erteilten ehrenvollen Auftrag spreche ich dem Herrn Medizinaldirektor Holmboe meinen verbindlichsten Dank aus. Die Fälle habe ich in folgende Gruppen geordnet: Fälle von typischer Poliomyelitis mit Ausgang in Tod oder dauernde Lähmung (schwere Formen = P. ı). Hierher gehören ausser der gewöhn- lichen Form polyneuritis- und meningitis-ähnliche Fälle, akute Bulbärparalyse, Landrysche Paralyse, aufsteigende Lähmung und andere. Fälle von Poliomyelitis mit Lähmung, aber mit schliesslicher Genesung (leiehte Formen = P. 2), Fälle ohne Lähmung von kurzer Dauer und mit schliesslicher Genesung (abortive Formen = P. 3). Fålle von vermeintlicher Cerebrospinalmeningitis (Csm.). Falle von vermeintlicher Encephalitis (Enc.). Sie sind ausserdem mit Rücksicht auf das Vorkommen in den verschie- denen Distrikten und mit Rücksicht auf die Zeit geordnet worden. Es sind demnach im ganzen 952 Fälle eingesammelt, von denen Po is, 4222B alle PS2 RSS PL SSS Esm.: TU Ene: a Dies ist jedoch nicht die ganze Anzahl, indem man annehmen muss, dass besonders von den leichten und abortiven Formen (P. 2 und P. 3) bedeutend mehr vorgekommen sind. 1908. No. 11. RESUME, 167 Die schweren Formen. (PAT Von diesen sind 422 Fälle angeführt, von denen 84 starben. Vorläufer der Krankheit sind nur verhältnismässig selten vorhanden gewesen wie Unpässlichkeit während einiger Zeit, zum Teil begleitet von katarrhalischen Symptomen. Im allgemeinen ist die Krankheit plötzlich eingetreten, meistens mit leichtem Frost, schnellem Puls, Kopfschmerz, Mattigkeit, teils leichten Delirien, Appetitmangel, Erbrechen und Stuhlverstopfung. Dieser Zustand hat meistens 2—4 Tage gedauert, und das Fieber scheint lytisch geschwun- den zu sein. Neben diesen Symptomen ist oft Nacken- und Rückenstarre vorhanden gewesen, Steifheit der Glieder, zum Teil starke ausstrahlende Schmerzen, Par- und Hyperästhesien und kurzdauernde Harnverhaltung. Nasen- und Rachenkatarrh, Husten und Diarrhöe sind in einigen Fällen vorhanden gewesen, ebenfalls Gelenkschmerzen sowie ein leichter fleckiger oder papulöser Ausschlag und etwas Herpes labialis. In nicht wenigen Fällen ist dies Stadium unterbrochen gewesen, indem nach wenigen Tagen Krankseins anscheinende Besserung eingetreten ist. Aber nach 2—4 Tagen sind die Symptome wieder erschienen. Lähmung ist meistens am vierten Tage der Krankheit eingetreten, seltner am 5 und 6 ten. Sie erstreckte sich bei ca. 58 °/) auf die Beine, auf die Arme bei ungefähr 15 °/,, auf Beine und Arme bei reichlich 18 ®/,, auf Rumpf und Beine bei 6—7 "/p- Was die Gestorbenen betrifft, so war das Bild dasselbe, nur hat man in diesen Fällen Symptome aus den höheren und höchsten Kernen mit Lähmung der Augenmuskeln, Rachen- und Kaumuskeln, Gesichtsmuskeln, der Zunge ausser der gewöhnlichen Verbreitung der Lähmung. Der Tod erfolgte gern asphyktisch bei vollem Bewusstsein, gewöhnlich nach Verlauf von 2 bis 6 mal 24 Stunden, jedoch auch später. Die leichten Formen. (P- 2) haben im ganzen denselben Verlauf genommen, nur dass die Lähmung nach und nach in Heilung übergegangen ist. 168 CHR. LEEGAARD. M.-N. KI. Die abortiven Formen. (P. 3). Es sind 358 Fälle aufgeführt, eine Zahl, die jedoch kaum mehr als annäherungsweise richtig ist. Das klinische Bild entspricht einigermassen dem Anfangsstadium der schweren Formen und nimmt seinen Ausgang in Heilung ohne eigentliche Lähmung. Es fängt an mit leichtem Schüttelfrost, beschleunigtem Puls, Mattigkeit, anhaltendem Schlaf, Übelkeit, Erbrechen, Steifheit in Nacken, Rücken und Gliedern, Schmerzen mit Empfindlichkeit des Rückens und Hyperåsthesie, leichten katarrhalischen Symptomen. Dies dauerte 2—4 Tage oder etwas länger, worauf alles verschwand. In einzelnen Fällen war der Kranke lange hinterher matt und entkräftet Auch in diesen Fällen hat eine Unterbrechung stattfinden können. Innerhalb dieser Gruppe kommen viele Abstufungen vor, von den leichtesten Fällen bis zu recht ernsthaften. Die Prognose der Krankheit stellt sich wie folgt, wenn die abortiven Fälle, deren Anzahl unsicher ist, ausgeschlossen werden. Poot — gs Iahlervon P.22 ==) 26,87 06 starben: 14,56. also ein Heilungsprozentsatz von nur 26,87, ein Invaliditätsprozent von 58,57 °/o und ein Mortalitåtsprozent von 14,56 °,. Nimmt man P. 3 in die Berechnung mit, werden diese Zahlen auf ungefähr die Hälfte reduziert werden müssen. Es geht aus diesen Zahlen hervor, dass die Poliomyelitis zu einer unserer bösartigsten Krankheiten gerechnet werden muss. Von Cerebrospinalmeningitis sind 15 und von Encephalitis 2 Fälle aufgeführt. Diese sind indessen so unsicher und sind so zerstreut vorge- kommen, dass man ihnen keine Bedeutung beimessen kann. Ursachsverhältnisse. Von P. ı und P. 2 zusammen kennt man das Geschlecht bei 564 Fallen. Von diesen waren 321 Männer (57 "/9) und 243 Frauen (43 %). Für P. 3 macht sich dasselbe Verhältnis geltend. i 1908. No. 11. RESUME. 169 Die meisten Angegriffenen sind im Alter von o—4 Jahren. Später nimmt die Zahl gleichmässig ab und nach dem 3osten Jahre ist nur eine Minderzahl. Es gibt Kranke ganz bis über das 6ote Jahr. In betreft der Gestorbenen finden wir dasselbe Verhältnis wieder. Erblichkeit und vorhergehende Krankheit spielen keine Rolle. Erkältung und körperliche Überanstrengung werden dagegen nicht selten als deutliche Gelegenheitsursache genannt. Mit Rücksicht auf die Jahreszeit so sind ziemlich genau 50 "9 såmt- licher Fälle in den Monaten August und September aufgetreten, zwischen 25 und 30") im Juli und Oktober zusammen, und die übrigen 20—25 0 sind auf die übrigen 8 Monate verteilt und zwar so, dass auf die beiden letzten Monate des Jahres ungefahr ebenso viele Fallen wie auf die 6 ersten. Verbreitung und Ubertragung. In grossen Ziigen ist die Krankheit aufgetreten vom siidlichsten Teile in Smaalenene längs der Eisenbahn nach Trondhjem bis hinauf zu den beiden Trondhjems Ämtern, deren såmtliche årztlichen Bezirke angegriffen sind. Westwärts lässt sie sich im grossen ganzen längs der Anlage der Bergensbahn verfolgen. Im übrigen findet sie sich wesentlich in Meeres- distrikten nordwärts bei zu den nördlichsten Landesteilen und südwärts bis Karmeen. Im ganzen bekommt man den Eindruck, dass die Krankheit genau den Verkehrswegen folgt. In den nördlichsten Ämtern ist die Krankheit am meisten verbreitet aufgetreten in den ärztlichen Bezirken Hadsel und Sortland. Es sind hier im ganzen 251 Fälle aufgezählt worden (P. 1: 72, P. 2: 30, P. 3: 143, Csm. 6). Diese Epidemie von Vesteraalen nahm ihren Anfang im östlichen Teil von Lofoten im März, in Hadsel im Juni, in Sortland im Juli und dauerte bis zum Dezember mit Kulmination im August. Die ersten Fälle finden sich in Gimsö und beim Raftsund. Von hier hat sich die Epidemie verbreitet über die Nordseite von Östvaagö und weiter längs der Westseite von Hinnö. Über Holdöen ist sie nach Had- selöen hinübergegangen und hat sich hier in westlicher und östlicher Richtung verbreitet. Von hier aus lässt sie sich wiederum nach Langö hinüber verfolgen, wo sie im Jahre 1906 mit einigen Fällen fortsetzte. In einer Reite von Distrikten trat übrigens die Krankheit mit verhält- nismässig wenigen Fällen auf. In Lödingen trat eine kleine Epidemie auf, die Finviksepidemie, im ganzen ıo Fälle in 3 Häusern. Die Krankheit scheint vom Raftsund dorthin gekommen zu sein. 170 CHR. LEEGAARD. M.-N. Kl. Im nordre und sendre Trondhjems Amt fand sich die Krankheit in sämtlichen ärztlichen Bezirken. Wie es scheint steht hier die Epidemie in Meldalen, von Stören! beschrieben, ziemlich isoliert. Von Anfang März bis Ende Mai wurden auf einem begrenzten Gebiet 18 Fälle beobachtet. Innerhalb der an den Trondhjemsfjord grenzenden Distrikte traten sichere Fälle schon im Januar auf in Inderøen und im Juni in Trondhjem und Stenkjær. Im letztgenannten Distrikt trat im Juli die Snaasenepide- mie auf. Besonders ist jedoch die Byneset-Epidemie in Strinden und Orkedalen zu bemerken. Sie raste am stårksten im Monat August mit gegen 200 Fallen der verschiedenen Formen und 9 Todesfållen. Dr. Bryhni? hat diese Epidemie genau studiert. Von hier aus låsst sie sich bis Hevne verfolgen. In Guldalen kam die Melhusepidemie mit einer weit geringern Anzahl von Fållen vor in der Nåhe der beiden Eisenbahnstationen Melhus und Kvaal. Ferner låsst sich die Krankheit verfolgen långs der Kiste bis indre, ydre und nordre Fosen nebst Fosnes, bis Namsos sowie Vikten und Kolvereid. In dem siidlichen Teile des Landes ist besonders eine kleine, bösartige Epidemie zu merken, die Brevigsepidemie zu Torsnes im årztlichen Bezirk Sarpsborg. Von 15 Fallen im Juni bis August starben 7. Ausserdem gab es die sogenannte Nesepidemie von der Ostseite des Kröderen an durch ganz Hallingdal mit im ganzen 30 Fållen. Die Krankheit fing an im März in Flaa, ging erst südwärts und verbreitete sich darauf nach Norden mit vielen Fållen im Hemsedal. Ubrigens sind einige Falle, besonders in Valdres, zu Anfang des Jahres vorgekommen, in Hadeland und Land etwas spåter, in Kristiania sowie in einigen andern Distrikten mit geringer Anzahl. In den Küstdistrikten südlich vom Trondhjemsfjord ist die Krankheit in der letzten Hälfte des Jahres sehr vereinzelt vorgekommen. Innerhalb einer Familie oder eines Hausstandes werden oft mehrere Individuen von den verschiedenen Formen angegriffen, entweder gleich- zeitig oder meistens mit einem Zwischenraum von wenigen Tagen bis zu 1 Tidsskr. f. d. n. lægefor. 1906. No. 7. 2 Tidsskr. f. d. n. lægefor. 1906. No. 4. 1908. No. 11. RESUME. LAS einigen Wochen. Doch brauchen nicht mehrere angegriffen zu werden, selbst wenn der Verkehr auch noch so intim ist. Von direkter Übertragung von dem einen Kranken auf den andern hat man nicht viele Beispiele. Ungleich häufiger erfolgt die Verpflanzung der Krankheit durch ein gesundes Zwischenglied. In mehreren Fällen wird Ansteckung erwähnt, ohne dass es sich sagen lässt, wie und wann diese stattgefunden hat. Es werden auch Fälle erwähnt, deren Verbindung mit andern ähnlichen rätselhaft erscheint. Es ist anzunehmen, dass ein Verkehr. stattgefunden haben kann, selbst wenn man nicht versteht, auf welche Weise. Die Krankheit wird meistens in den ersten 3 X 24 Stunden übertragen, sie kann aber auch in den ersten drei Wochen übertragen werden. Die Inkubationszeit lässt sich zu 1—3 Tagen (24 Std.), am häufigsten 2—3 Tagen ansetzen. Diese Zahlen stimmen mit denen von Bryhni (1—3) und Wickman! (1—4) überein. Das Kontagium der Poliomyelitis. Im vorhergehenden habe ‚ich die klinischen und epidemiologischen Tatsachen dargelegt, worauf unsere Kenntnis der Ursache und des Auf- tretens der Poliomyelitis gebaut werden muss. Es gibt jetzt wohl nicht viele, die daran zweifeln, dass wir einem Kontagium mit wohl charakteri- sierten Eigenschaften gegenüber stehen. Es ist noch nicht so lange her, dass der Gedanke an ein Kontagium als völlig grundlos und unwahrscheinlich angesehen worden wäre. Es dürfte daher von Interesse sein, in kurzem Zusammenhang zu sehen, wie sich dieser Gedanke bei der jetzigen Generation zu klarer Überzeugung entwickelt hat. Der erste, der das Wort Kontagium in Verbindung mit dieser Krank- heit gebraucht hat, ist A. Chr. Bull im Jahre 1868, aber er sieht es nicht als wahrscheinlich an. Ich selbst bekam Zweifel Anfang der 80er Jahre, wagte aber erst im Jahre 1889 in Bergen auszusprechen, dass Poliomyelitis eine Infektions- krankheit sei und fand in Cordiers Epidemie eine Stütze. Über die Eigen- schaften des Ansteckungsstoffes konnte noch nichts mitgeteilt werden. 1 Om den s. k. akute poliomyelitens uppträdande i Sverige i 1905. Stockholm 1907. 172 CHR. LEEGAARD. M.-N. Kl. Von der Zeit an lehrte ich die Studierenden dies, und im Jahre 1898 sind Bülow Hansen und Harbitz nicht im Zweifel, dass wir es mit einer Infektionskrankheit zu tun haben. Im Jahre ıgor durfte ich in der Beschreibung der Epidemie im Amte Bratsberg auf ein Kontagium mit kurzer Inkubation als Ursache und auf Ansteckungsfähigkeit in der ersten Woche der Krankheit hindeuten. Auf Grundlage von Erfahrungen aus dieser Epidemie wurden öffentliche Ver- anstaltungen gegen die Krankheit eingeführt. Im Jahre 1903 spricht Coldevin aus, dass sie von einem Kontagium herrühre, Kahrs ist darin einig und nennt sowohl direkte Übertragung als auch durch ein gesundes Zwischenglied. Im Jahre 1904 erklärt Platou sie als deutlich kontagiös, während Nannestad sich vorsichtig äussert, indem er keine direkte Ansteckung hat nachweisen können. Das Vorkommen der Krankheit im Jahre 1905 musste selbstverständ- lich die Aufmerksamkeit der Ärzte in hohem Grade in Anspruch nehmen. Das öffentliche Gesundheitswesen musste seinen Standpunkt nehmen, und ein guter Ausdruck der offiziellen Auffassung [sind teils die praktischen Massregeln gegen die Krankheit, die als notwendig angenommen worden, teils die Gesichtspunkte, die in Geirsvolds Vortrag in der Medizinischen Gesellschaft zum Vorschein kamen, bei welcher Gelegenheit er auch seine Untersuchungen über die bakteriologischen Verhältnisse der Krankheit darlegte. Aber nicht alle Ärzte des Landes schlossen sich dieser Betrachtungs- weise an. Einige verhielten sich zweifelnd, und anders konnte es ja nicht sein, da viele von ihnen nur zerstreute und wenige Fälle, vielleicht sogar an abgelegenen Orten ihres Bezirks, beobachtet hatten. Man erhält einen klaren Einblick in die Nichtübereinstimmungen, wenn man die Dis- kussion liest, die am 18 Dezember 1905! gehalten wurde gelegentlich der Ärzteversammlung in Sondre und Nordre Trondhjems Amt, an der Ärzte aus den Trondhjemschen Bezirken teilnahmen, und wo die verschiedenen Anschauungen ihren Ausdruck fanden. Vergleicht man frühere Erfahrungen mit den aus dem Jahre 1905 gewonnenen, so kann schwerlich eine begründete Uneinigkeit darüber herrschen, dass die Krankheit kontagiös ist. Jede Diskussion hierüber muss nach meinem Erachten verstummen. Die Krankheit wird am häufigsten in den ersten 3 X 24 Stunden übertragen, ist aber in den ersten 3 Wochen übertragbar, und die Inkubationszeit beträgt 2—3, höchstens 4 Tage. Sie lässt sich direkt überführen, am häufigsten geschieht es jedoch durch ein 1 Tidsskr. f. d. n. lægefor. 1906 no. 4. 1908. No. 11. RESUME. 278 gesundes Zwischenglied, einen Bazillenträger, und wahrscheinlich spielen ausserdem die abortiven Fälle, besonders bei Kindern, eine grosse Rolle für die Ausbreitung. Wo der Verkehr lebhaft ist, und die Wohnungen so dicht liegen, dass die Kinder aus der einen mit denen der andern spielen, verbreitete sich die Krankheit gleichmässig und sicher längs der Verkehrs- | linie. Aber sie lässt sich auch auf weite Strecken von dem einen Teil des _ Landes nach dem andern übertragen. Auf diese Weise entstehen Haus- | epidemien, Epidemien in einem kleineren oder grösseren Umkreise. Ausserdem haben wir zerstreute Fälle, ohne dass man verstehen kann, wie sich diese die Krankheit zugezogen haben. Aber dies ist kein Grund, um die Kontagiosität zu leugnen, denn wir finden ja dasselbe in betreff anderer Infektionskrankheiten. Sie wird übertragen durch Schulen, Hochzeiten und Begräbnisse, von Handelsplatzen und Meiereien, Exerzierplatzen, durch Besuch, umher- streifende Personen, vielleicht sogar durch Versendungen. Natirlich werden viele Umstande, die eingreifen, leicht der Aufmerksamkeit entgehen. Das Kontagium wird am häufigsten durch Personen übertragen und folgt den Kommunikationen. Ob es durch Nahrungsmittel, Wasser und dergleichen dem Organismus zugefiihrt werden kann, ist wenigstens in betreff einzelner Fålle wahrscheinlich, aber in der Regel ist nicht anzunehmen, dass es an ein solches Vehikel gebunden ist. Sonderbar ist es, dass speziell die Landdistrikte betroffen werden, und dass die grossen Stådte zum grossen Teil verschont bleiben. Die Ursache hierzu zu verstehen ist zur Zeit schwierig. Man scheint darüber einig zu sein, dass die Krankheit nicht als sehr kontagiös angesehen werden kann, indem die Anzahl der Angegriffenen innerhalb eines begrenzten Gebiets in der Regel nicht sehr gross ist. Unter Leuten, die im intimsten Verkehr leben, wird der eine betroffen, während der andere verschont bleibt. Die Eingangspforte des Kontagiums scheint vorzugsweise die Nasen— Rachenhöhle zu sein, kann aber auch gewiss der Darmkanal sein. Inner- halb desselben Kreises entstehen die verschiedensten Formen, von den leichtesten bis zu den schwersten mit allen Übergangsformen. Es scheint die Eigentümlichkeit zu herrschen, dass die Krankheit an verschiedenen Orten mit verschiedener Bösartigkeit auftritt, so dass Mortalität und Invali- ditätsprozent sehr variieren. An einem Orte ist die Anzahl der abortiven Fälle gross, an einem andern gering. Dies scheint so zu sein, trotzdem man voraussetzen muss, dass diese Fälle leicht der Aufmerksamkeit entgehen und daher nicht erwähnt werden. 174 CHR. LEEGAARD. M.-N. KI. Die biologischen Eigenschaften des Kontagiums im übrigen, insofern sie aus einer klinischen und epidemiologischen Untersuchung hervorgehen können, sein Wachstum in den Sommermonaten, sein Ruhen in der Winterzeit und sonstiges wird aus dem Vorhergehenden hervorgehen. Zu seiner Charakteristik ist die Tatsache in hohem Grade interessant, dass auch in Schweden im Jahre 1905 ein verbreitetes epidemisches Auftreten der Krankheit stattfand. Genius epidemicus suchte nicht allein Norwegen heim, sondern die ganze skandinavische Halbinsel. Durch gnädiges Schreiben Seiner Königl. Majestät vom 25 August 1905 wurde bestimmt, dass die akute Poliomyelitis einigen andern Infektions- krankheiten gleichgestellt und somit angemeldet werden sollte. Ungefähr ı 000 Fälle wurden auf diese Weise bekannt, und diese sind in mustergültiger Weise von Ivar Wickman! bearbeitet worden. Ich werde in kurzen Zügen die Ergebnisse mitteilen, zu denen Wick- man gelangt ist. Auch in Schweden ist die Krankheit endemisch. Im Jahre 1905 wurde besonders der südliche und mittlere Teil des Landes heimgesucht. Die Krankheit kam zerstreut vor, oder sie trat in kleineren Epidemien auf und bildete »Fokus« und »Gruppe«. Wickman meint jedoch, dass in Wirklichkeit kaum zerstreute Fälle vorkommen, indem anzunehmen ist, dass jeder einzelne an einen vorhergehenden gebunden ist. Ob der eine grosse Fokus mit dem andern in Verbindung steht, lässt Wickman unbeantwortet. Die Krankheit ist kontagiös, zerstreut sich oft sternenförmig in weite Kreise und folgt den Verkehrswegen. Direkter oder indirekter Kontakt hat fast zwischen sämtlichen angegriffenen Personen stattgefunden. Sie wird direkt oder nicht selten durch ein gesundes Zwischenglied übertragen. Vom Ansteckungsstandpunkt aus betrachtet sind die abortiven Formen die gefährlichsten, weil die Kranken frei umhergehen. Die meisten Menschen sind im ganzen wenig empfanglich, und hieraus erklärt sich die Häufigkeit der zerstreuten Fälle. Die Anzahl und Dichtig- keit der Bevölkerung sind von keiner entscheidenden Bedeutung für die Verbreitung der Krankheit. Wickman weist den Gedanken an Wasser und Milch als Ansteckungs- träger zurück, glaubt jedoch als eine Ausnahme Übertragung durch Milch beobachtet zu haben. Eine Zeichnung scheint sie einmal übertragen zu haben. Er hat beobachtet, dass sie von einer Schule verbreitet wurde. Die Inkubationszeit wird auf 1—4 Tage angesetzt und die Mortalität, die an den verschiedenen Orten sehr wechselt, beträgt durchschnittlich 1 1. c. und Beiträge zur Kenntnis der Heine-Medin’schen Krankheit. Berlin 1907. be. est WS Pr wre 175 1908. No. 11. RESUME. 12,2 "9. Von reichlich 1000 Fällen sind 588 Männer und 437 Frauen, und die Krankheit ist im August mit den meisten Fällen aufgetreten, im übrigen in allen Monaten des Jahres. Wie man sieht, gehen die Erfahrungen in Schweden im wesentlichen in dieselbe Richtung wie diejenigen, die wir aus Norwegen besitzen. Es herrschen zum Teil verschiedene Meinungen darüber, ob das Kon- tagium der Poliomyelitis allein das klinische Bild hervorrufe, das mit Poliomyelitis in ihren verschiedenen Formen bezeichnet wird, oder ob auch die epidemische Cerebrospinalmeningitis und möglicherweise gewisse Formen multipler Neuritis ätiologisch daran geknüpft seien. Meinen früheren Beobachtungen gemäss bin ich schon lange der Ansicht gewesen -— und habe dies bei der Beschreibung der Bratsberg- epidemie im Jahre 1899 ausgesprochen — dass Poliomyelitis eine spezifische Krankheit ist, und dass ihr Kontagium diese Krankheit erzeugt und keine andere. Bei meiner Untersuchung über das Auftreten der Poliomyelitis im Jahre 1905 habe ich, wie aus dem Vorhergehenden ersichtlich, nichts gefunden, was eine andere Auffassung begründen könnte. Ich bin daher nach wie vor der Meinung, dass Poliomyelitis und epidemische Cerebrospinalmenin- gitis Krankheiten sind, die mit Rücksicht auf ihre Ursachenverhältnisse ganz verschieden sind. Hierin sind auch sichere Beobachter einig. Nanne- stad!, der reichliche Gelegenheit gehabt hat, beide Krankheiten zu beobachten, und gleichfalls Wickmann? weisen beide die Hypothese über eine nahe Verwandtschaft dieser Krankheiten ziemlich bestimmt zurück. Ich kann hier auch hinzufügen, dass ich nie Fälle, die sich als akute Polyneuritis, also ohne Lokalisation am Rückenmark anschauen liessen, in direktem Anschluss an die Poliomyelitisfälle habe entstehen sehen. Dasselbe gilt für akute Myeliten mit dem bekannten spastischen Krankheitsbild, das auf eine transverselle oder unregelmässige spinale Verbreitung deutet. Wenn das Kontagium der Poliomyelitis eine Encephalitis hervorrufen kann, so ist dies wenigstens eine sehr seltene Erscheinung. Trotzdem man somit zu dem Schluss gelangt, dass Poliomyelitis eine durch ein ganz bestimmtes Kontagium hervorgerufene spezifische Infektions- krankheit ist, so müssen wir doch bedenken, dass das klinische Bild DD — ie) Q 176 CHR. LEEGAARD. M.-N. Kl. Poliomyelitis der Jetztzeit nicht dasselbe ist wie das der Vorzeit, und dass man hierin leicht die Erklärung dafür findet, dass eine Unklarheit statt- gefunden hat. Das klinische Bild der Jetztzeit umfasst innerhalb seines Rahmens zunächst die typischen Formen mit ihren Abschattungen, je nachdem sie mehr oder weniger akut verlaufen, je nach der Lokalisation innerhalb der Spinalachse, und je nachdem sie Neigung zeigen zur Begrenzung oder zum Fortschreiten in auf- oder absteigender Richtung. Demnächst umfasstt es die leichten Formen, die ihren Ausgang in Heilung nehmen, wo aber auch die erwähnten Verhältnisse verschiedene Bilder bewirken können, selbst wenn dies weniger ausgeprägt geschieht. Schliesslich umfasst es die abortiven Formen, von den leichtesten bis zu den schwereren, jedoch ohne eigentliche Lähmung. Alle diese Formen können eine eigene Färbung erhalten, je nachdem meningeale Irritationssymptome hervortretend sind oder ganz fehlen, je nachdem sich exzentrische Schmerzen ausgeprägt finden oder nicht und schliesslich, je nachdem sie von cerebralen Symptomen leichter und vorübergehender Art begleitet sind oder solche ganz fehlen. Dass diese wechselnden Bilder ohne das klinische Verständnis der Poliomyelitis, das wir besonders durch die Epidemie von 1905 erhalten haben, zu diagnostischer Unsicherheit und Unklarheit geführt haben, ist ganz einleuchtend und vollständig erklärlich. Aber meines Erachtens muss das Studium des Vorkommens und Auf- tretens der Krankheit in genanntem Jahre allen Zweifel heben und jede Unsicherheit entfernen. Gedruckt den 24. März 1909. = SR BA. eder Askim gl LÉ 25 25 7. Moss. 3 h 5 Km. Authografi Kr:a. lith. Aktiebolag. \ » | K } 176 Poliomy: man hie gefunder Das zunåchst mehr oc Spinalac Fortschr es die I auch die wenn d abortivel eigentlic Alle meninge nachdem schliess] voriiberg Das Poliomy: haben, ganz ein Abe tretensi Unsicher Gedruckt den 24. März 1900, ieee Ue 13. Modum £ 14 Örgenviken 2 Ormerud = 23-27 Slaatty 14 Nes 27 Hadeland og Land 28. Söndre Valdres 05 mysen va osier 1240" å 2 à RTE au as LR ri a eid bal SAN . à: ET EAS CR PEDER" TE KART Iv. ) jeitestrande 7 Orkedalsören 14 Aaslıd / Orfedalen + æ 8 Gusvo ! #1 ANT Ib = 4 1% | II Borseskkan | Eggalok & 4 102 ( a { } i | ) H 6 3 gr N (dy € San / y N | f ) ( | J #1 Sundeo 41 (A ;> ly ; EN > ER S \ ) lf SS Spork Syd - \ =. / : be [ MELDALEN Sie å fraatana I} Dy fi gene 5 Eglokme: J Sy a 4 1 Svar agen ) | Hs $ Lille Buan ) N ps I oe: Th : SE re 98. Trondhjem 99. Strinden. 7 \ £ NN Te ee \ +08. Guldalen 4 4 2 a + 5 6 7 8 9 40 Kilometer \ 104 Orkedalen ee PSN KA zu, Å ons > ENGL. | ka NÆR MATTE WENN“. AN, | å AL VE | å A NIET RE ( dre NE | it AT vr - nn | ar i a" rv / Storfosen a Le 107. Ytre Fosen 108. Indre Fosen Stadsbygden EE a 07 0 Kilometer À K EN SEEN EHER ER vr RE Test VER TN å der NSA x : N «4 Nordbotten Stokoen Ss VYug 109. Nordre Fosen. N 7 8 40 Kilometer. Ne 1 4 £ = J ff De 2 Kilometer Beit haden — = il ru KART VIL av ae w Q 14 KART IX. 147. Fosnes. or 2 3 De 2 8 2 40 Km. id : N mw À LL + << 2 De En 2 LA Oversigtskart over SONDRE 06 NORDRE TRONDHJEMS AMTER ——————=—==———- 1 Meraker Stjördalen 110 in ar 1. mus —— 5 : a — NN du ‘ 100 % 4 + > på x = 3 % KART XT. sphere x Vessrastete tett ., . *. wart x + * * + + * + * + + + * + + + . SØNDRE TRONDHJEMS AMT: 98. Trondhjems stadsfysikat 99. Strinden 100. Selbu 101. Röros 102. (uldalen : 103. Opdal 10% Orkedalen 105. Hitteren 106. Henne 107. Ytre Fosen 108. Indre de 109. Nordre de NORDRE TRONDHJEMS AMT: 110. Stjördalen 111. Frosten 112. Levanger 113. Inderöen 114. Stenkjær 115. Grong 116. Namsos 147. Fosnes 118. Kolvereid 119. Vikten Yee Mie b å r Sr fl N N U —~ { eset / = = ee = 4 eee 136. Hadsel 137. Sortland. À | Q > FOREKOMSTEN POLIOMYELIT (Pot oe Fe) I NORGE I 1905. Antal Tilfælde pr. lægedistrikt. FOREKOMSTEN POLIOMYELIT (P.1 og P. 2) I NORGE 1 1905. Antal Tilfælde pr. lægedistrikt. Fortegnelse 1. Kristiania (By). 80. Lyngdal. Akershus Amt 51. Vanse. 2 Aker. 52, Flekkefjord. 3. Ulensaker. Høland. Buskernd Amt 10, Drammens Stadef, to et sure Dergenhus 12. Ringerike. At Li LEDE 62. Indre Bøndbordi Le FS um — a 64, Tynes. ne 65, Indre Handanger. AGO Wye — Jarleborg og Larvik BT. Vom, Amt 68, Sondre Midthordl. 18. Tønsberg: 69. Nordre — 19, Hot 10, Ostarven. 20. Larvik Hedemarkens Amt. 21. Solør og Odalon, 22. Hedemarken 23. Sondre Østerdalen. M. Trysil: 25. Rendalen 26. Tonset. Erisiisns Amt 2. Hadeland og Land. 28. Sondre Valdres. 2. None — 30. Toten. a1. Kaaber; 9. Ringebu #3, Yiro Nordfjord. 53. Lom. 84. Nordfjordeldet. 3. Lege. 35. Gloppen. Brateborg Amt 36. Iodviken. en Komsdels Amt el ‘Yeatro Sondmor. 37, Bolten Ce = 5%, Bauland 3. Kriteaala CES Prakog- 40, Laardal. see Nordre Sendmar, SRRPSSEESES å F E E EL LE Sondre Nordmør. 48, Voie, — ‚Sandalen, EEE Barandalen. 4. Ene. Nordre Nordmar. eee Sondre Trondhjems Lister og Mandal Amt. Amt 98, Trondhjoms Stade AT. Kristiansands fyrikat, Stadefyaikat. — 99, Strinden 48. Oddernes. 100. Balbn, 49. Undal 101. Boron. over Lægedistrikter 102. Guldalen. 108. Opa 104. Orkodalen 108. Hittereo 106. Heras 107. Ytre Poson. 108. Indre — 109. Nordre — Nordre Trondbje amt 110, Stjomdalen. 111. Frosten. 112, Levanger. 118. Inderøen. 114. Stenkjær. 118. Grong. 116. Namsor 11. Rosnes 18. Kolvereid 119. Vikten, Nordlande Amt 120. Brenne 121. Alstahaug 122. Veten 193. hanen 124. Lurs 125. Gildeakaat 196. Dodo, 127. Folden 128. Skjerstad. 199. Steigen 180. Hammere 181, Lødingen. 19, Ofoten 139. Flakstad 194, Busnes 198. Ostlofoten 136. Hadsel 187. Borland Tromsø Amt. 138, Trondenen 139. Ibbestad 140. Trane 141. Berg, 142. Lenvikes. 143, Maalsalven 144. Balefjonion. 146. Tromse. *146, Lyngen 141. Karlso 148, Skjerrø Finmarkens Amt 149. Alten. EINE MISSBILDUNG BEI DEN CETACEEN VON GUSTAV GULDBERG PROFESSOR DER ANATOMIE, CHRISTIANIA MIT 1 TAFEL (VIDENSKABS-SELSKABETS SKRIFTER. I, MartH.-NATURvID. KLASSE. 1908. No. 12) UDGIVET FOR FRIDTJOF NANSENS FOND CHRISTIANIA IN KOMMISSION BEI JACOB DYBWAD 1908 uf F i - i . p af HYEN ERNST GE ‘ 1 | > FÅ ‘ | 5 | ' | : ' 3 i ei % A ji x HR; Fremlagt i den hist.-filos. Klasses Mode den 24. April 1908. A. W. BRØGGERS BUCHDRUCKEREI | 3 0 ib Fe p FELE Hi Sait den klassischen Untersuchungen des bekannten danischen Forschers, Professor Eschrichts, vor mehr als 60 Jahren, sind die Foeten von Wal- tieren ein sehr beliebtes Studienmaterial geworden, und im Laufe des vorigen Jahrhunderts sind wohl unzweifelhaft mehrere Hundert Cetaceen- foetus beobachtet worden, indem solche nicht allein vielen bewährten wissen- schaftlich gebildeten Leuten vor Augen gekommen sind, sondern auch die Walfischfänger selbst haben immer mit Interesse und mit einer gewissen Sachkenntnis die Foeten und Jungen dieser Tiere beobachtet. In Anbetracht der verhältnismässig grossen Zahl von Exemplaren, die jährlich unter die Augen von im Allgemeinen guten Beobachtern kommen, könnte man glauben, dass grössere Deformitäten und noch mehr Miss- bildungen aufgefallen wären, wenn sie vorkämen. Man hört jedoch nichts davon. Unter den jetzigen norwegischen Zoologen sind Fälle von Miss- bildungen bei den Cetaceen nicht bekannt. In der Literatur sind auch die sehr wenig vorkommenden Deformitäten åussert sparsam erwähnt. P. I. Van Bemden! beschreibt zwar bei dem Pottwale (Physeter macrocephalus, L) einige Unterkiefer mit einer eingebogenen vorderen, zahntragenden Partie, wovon er auch eine Abbildung liefert; vier solche deformierte Unterkiefer (maxillaires inférieures de Cachalots infléchis ou recourbés)sind nach seiner An- gabe aufbewahrt (in dem Museum von New York, London und Paris). Ebenso gibt Prof. Dr. W. Kükenthal in seinem bekannten und inhaltreichen » Ver- gleichend anat. u. entwickl. Untersuchungen an Waltieren (1893 Seite 242; und Fig. 48 u. 50 ı Taf. 19) die Abbildung eines Finnwalfoetus, der eine deformierte Gestalt des Vorderkopfs zeigt, wo der Oberkiefer eine stärkere und der Unterkiefer eine weniger starke Incurvation besitzt. Eine starke Deformität des Kopfes und der vorderen Körperpartie zeigt auch der von Nansen und mir? beschriebene kleine Embryo (8 mm. Länge) von Lageno rhynchus acutus, I. E. Gray (Delphin), bei welchem eine Hem- mung der Entwicklung des Kopfes wahrscheinlich schon eingetreten war. 1 Osteographie des Cétacés etc. Paris 1880, pag. 319. PI. XIX fig 10. 2G. Guldberg and F. Nansen: On the Development and structure of the whale, Part I. On the Development of the Dolphin, Bergen 1894. Vid-Selsk. Skrifter. I. M.-N. Kl. 1908. No. 12. 1 4 GUSTAV GULDBERG. M.-N. KI. Die Beschreibung einer weiblichen Missbildung bei den Cetaceen ausser den obengenannten Deformitåten habe ich jedoch nicht in der Literatur gefunden, so weit diese mir zugånglich gewesen ist. Um so mehr scheint mir daher der im folgenden besprochene Fall erwåhnenswert, da dieser an und fiir sich eine gewisse Seltenheit in Form und Gestalt darbietet. Fer- ner muss bemerkt werden, dass die Foeten von Myoptera relativ seltener beobachtet worden sind. Im Monat Juni 1907 bekam ich von dem norwegischen Capitain C. A. Larsen ! (aus Sandefjord), der vor einigen Jahren eine Station fiir Walfang auf Siid-Georgien im Siidlichen Atlantischen Meere gegriindet hatte, einen 70 cm. langen Foetus weiblichen Geschlechts von dem »Buckelwale«, Megaptera boops, Fabr. (norwegisch »Knelhval«, englisch »Humpback«, zu der Familie Balaenopteridae gehörend), den man aus einem auf die Station gebrachten Buckelwale ausgeschniten hatte. Das sonderbare Aussehen dieses Foetus hatte die allgemeine Auf- merksamkeit der Fangleute erregt, und niemand unter ihnen konnte sich erinnern, eine Missbildung unter den Walfoeten, die ja so häufig von diesen Leuten gesehen werden, beobachtet zu haben. Im folgenden werde ich nun die eigentümliche Verunstaltung dieses Foetus, die hauptsächlich den Vorderkopf betrifft, näher beschreiben und auseinandersetzen, indem ich auf die beigefügten Abbildungen hinweise. Die Grösse dieses missgebildeten Foetus ist relativ gering, indem die Länge in gerader Linie vom vorderen stumpfen Kopfende bis zur Median- spalte der Schwanzflosse 70 cm. misst, längs der Bogenlinie des Rückens aber 74 cm. Der grösste Umfang vor dem Nabelstrange misst 64 cm., der grösste dorsoventrale Diameter 261/, cm., derselbe am Schultergelenke ungefähr 21'/, cm. Die Länge des Schwanzteils 9: vom Anus bis zum Medianausschnitte der Schwanzflosse 20,2 cm. Der dorsoventrale Diameter am Anus zeigt 8,5 cm. und die Breite der Schwanzflosse beträgt 221} cm. Der Sitz des Nabels liegt ungefähr 32 cm. vor der Schwanzflosse, und der Diameter des Nabelstranges beträgt 3 cm. Wenn man nun bedenkt, dass das neugeborene Megapterajunge ungefähr 5 Meter (ca. 15 Fuss) in der Länge misst, so besitzt dieser Foetus kaum !/, der Lange des Neugeborenen. Was in Bezug auf die Formabänderung am meisten auffällt, ist der ! Herr Capitain Larsen hat bei mehreren Gelegenheiten sein grosses Interesse für die wissenschaftliche Erforschung der Cetaceen gezeigt, wofür man ihm zu grossem Dank verpflichtet ist. 2 Gustav A. Guldberg; Zur Biologie der Nordatlantischen Finnwalarten in Zoolog. Jahrbücher, Bd. II, 1886. EEE GE 1908. No. 12. EINE MISSBILDUNG BEI DEN CETACEEN. 5 Teil des Körpers ungefähr normal erscheint. Statt in eine flachkonische, nach vorn zugespitzte Schnauze, 9: Ober- und Unterkieferpartie, auszulaufen, endet der Kopf wie schroff abgeschnitten, nur wenige Centimeter vorn von dem Mundwinkel; der dorsoventrale Diameter misst hier 187 mm. Anstatt des Oberkiefers findet man eine sonderbare nach oben und hinten um- gebogene konische Bildung, die den embryonalen Stirnzapfen repräsentiert; dieser erstreckt sich hier nicht nach vorn, sondern verläuft erst nach oben, und dann nach hinten, auf der Stirne des Kopfes liegend, eine schwach S förmige Krümmung bildend und ungefähr 5 cm. in der Länge messend. Oben an der Basis dieses Stirnzapfens, teilweise von diesem bedeckt, sieht man die dusseren Nasenlöcher, die fast quer mit schwacher Konvergenz zur Längenachse liegen. Gegen das zugespitzte, gekrümmte Ende des Stirnzapfens erscheinen kleine höckrige Erhabenheiten (Siehe Tafel), die auch an der Basis desselben zu sehen sind; solche rundlichen Erhabenheiten sind bekanntlich charakteristisch für Myoptera und tragen oft ein kleines Härchen in der Mitte. Wegen der fehlenden Entwicklung des Oberkiefers und des damit zusammenhängenden Mangels an Orbita sitzen die Augen vorn und ganz nahe einander, während sie normaler Weise an der Seite und ganz nahe, über und hinter dem Mundwinkel situiert sein sollten. Auf diesem Foetus aber wenden die beiden Augåpfel nach vorn und etwas nach aussen und nach unten, an kurzen Stielen befestigt, die an der Basis nur 12 mm. von einander entfernt sind. An der Wurzel der Augenstiele, die ungefähr 9 cm. unterhalb der oberen Konturlinie des Rückens entfernt sind, bemerkt man die Anlage der Augenlider als kleine niedrige Haut- duplikaturen, während die gestielten Augen mehr als 3 cm. hervorragen. Die beiden bulbioculi sind elliptisch und ovoid geformt; der rechte Bulbus, der nur wenig grösser ist als der linke, zeigt den längeren Diameter von 28 mm. Länge, und den kleinern von 23 mm. Länge. Man bemerkt eine elliptische Cornea, und die »Conjunctiva bulbi« setzt sich als dünne cutane Membran über den Bulbus und den Augenstiel bis zur Anlage des Augenlides fort. Während die vordere Begrenzung des Kopfes von der Umbiegungs- stelle des Stirnzapfens fast vertikal bis zu den gestielten Augen ventralwärts "herabfällt, eine flach gewölbte, schmale, vordere Kopfwand bildend, beginnt weiter unten von der Basis der Augenstiele der Mundeinschnitt oder die Mundbucht, die sich 5 bis 6 cm. schräg nach hinten und unten einschneidet, indem diese an den Seitenflächen etwas weiter nach hinten geht als in der Medianlinie. 6 GUSTAV GULDBERG. M.-N. KI. Unten wird die Mundbucht von dem verkürzten, ca. 6!/, cm. langen. Unterkiefer begrenzt, dessen verkrüppeltes, knorpeliges Skelett man durch die Weichteile leicht palpieren kann. Die Breite des Unterkiefers mit den Weichteilen ist vorn kaum 2 cm. und an der Basis (9: an den Mund- winkeln) kaum 5, welche Dimensionen auf eine starke Hemmung in der Entwicklung weisen. Die Verbindung des Unterkieferskeletts mit dem Kopf- skelett scheint ganz weich und schlaff zu sein. Die äussere Haut an den Seitenflächen und teilweise die Haut der Mundfläche zeigt die für die Species Megaptera charakteristischen kleinen runden Erhabenheiten von teils kreisrunder, teils ovaler Form und von 2 bis 3 mm. im Diameter. Die Höhe der Unterkieferpartie, vom Mund- winkel vertikal bis zur Ventralflache der Unterkieferweichteile gemessen, beträgt ungefähr 81/, cm.; von hier ab hebt sich die schmale Ventralfläche rasch hinauf zur Spitze des Unterkiefers (Siehe Fig. ). Was noch mehr die Deformitäten dieser verunstalteten und rudimentär entwickelten Kieferpartie erhöht, ist das totale Fehlen einer Kommunikations- öffnung zwischen der Mundbucht und dem Pharynx. Die Mundbucht — oder Mundhöhle, wenn man sie so nennen will — endet nämlich blind nach hinten, indem die Haut (resp. Schleimhaut) ganz einfach und ohne Veränderung ihres Charakters von der Aussenfläche auf die Mundhöhlen- fläche des Unterkiefers und von dieser auf den Gaumenteil des Oberkiefer- teils hinüberzieht und dann weiter hinauf zwischen den Augenstielen vorbei nach dem nach oben gerichteten Stirnzapfen in die äussere Haut sich fortsetzt; der Stirnzapfen repräsentiert gewissermassen den Ober- kieferteil des Vorderkopfes, indem dessen Gaumenflache zur vorderen Grenzfläche des Kopfes verwandelt worden ist. Von der Zunge sieht man auch michts, indem die Mundhöhlenfläche des Unterkiefers keine Andeutung zur Anlage dieses Organs zeigt. In Bezug auf die übrigen Formenverhältnisse des Körpers finde ich keine Anomalien. Die kleine, winzige Ohröffnung findet sich ungefähr in der Mitte zwischen dem Augenstiel und dem Schultergelenk. Die relativ sehr langen, schwertförmigen, mit teilweise wellenförmigen Rändern versehenen Vorderflossen, welche 22!/, cm. dem vorderen Rand entlang messen, haben die für die Species eigentümliche Gestalt und Grösse — 1/, bis 1/3 der Körperlänge —. Die kleine Riickenflosse, an der Basis 4'/; cm. lang und an der höchsten Stelle 2 cm. hoch, liegt hinter der Vertikallinie durch den Nabel, näher derjenigen durch den Anus. Die für die Familie der Balaenopteriden charakteristischen Bauchfurchen sind vorhanden, obgleich noch nicht stark entwickelt; sie reichen nach vorn Er en Tak 1908. No. 11. EINE MISSBILDUNG BEI DEN CETACEEN. 7 nur bis zu einer Linie, die man vertikal und dorsoventral durch das Schultergelenk ziehen kann. An der Ventralfläche des Unterkiefers be- merkt man auch einige kürzere und seichte Furchen. Der Schwanzteil war wie gewöhnlich bei den Cetaceenfoeten seitlich nach vorn umgebogen; ausserdem zeigt sich eine gewisse ventrale Schwanz- krümmung. Der relativ dicke Nabelstrang zeigt die gewönliche cetaceenartige An- ordnung der Gefässe, nämlich zwei Nabelarterien und zwei Nabelvenen, die sehr dickwandig sind und mit vielschichtigen inneren circulären und schwächeren längslaufenden Muskelfasern versehen sind. Ausserdem be- merkt man an Querschnitten in der Peripherie zwischen beiden Arterien den Querschnitt des Atlantoiskanals, mit deutlichem Epithel ausgekleidet. Dagegen hat man keine Spur von einem Canalis omphalo mesentericus, da dieser sehr frühzeitig reduciert wird |. Obgleich der Rumpfteil dieses im Vorderkopf missgebildeten Foetus ganz normal in Bezug auf die äussere Form erscheint, macht doch der Körper dieses Foetus im Allgemeinen den Eindruck von Abgestumpftheit und Verkürzung, weil die Kieferpartie rudimentär entwickelt und missgebildet ist, und dies ist ja umsomehr auffallend, wenn man ihn mit einem normalen Megapterafoetus vergleicht, bei welchem die Kieferpartie, selbst bei viel kleineren Entwicklungsstadien, einen relativ grösseren Teil der Körper- länge einnimmt. 1 Cfr. meine Arbeit über die Entwicklung der Delphine, I. c. Gedruckt 15. Septbr. 1908. 1 ri a er LG AV sn a AV Ar VAT ae 2 ; SEE u. % a Mii HUA PARU AT eso ge Å | p | 4 ‘it + T Je ce 0 ih sl haa pit Nei HH PT ; LE Felg nr i Å | + er Mr Ve kp 4, i ros: L 96 (1158 ER PT 14 a if gr > i 6 5 på 1,39 i * gg ' + Le | Å x gi t “#41 | J rid « Å Ly AAMT OAL LANSICL VUES ODUHAUETIJ. VIp.-SELSK. Skr. I. Martu.-Naturv. Ku. 1908. No. 12 PE Seiten Ansicht. À HR À Å ni EN \ IN i Å N vy NAG af NAT» NAN 10 Ay ae vie > . SÅ = > 2 dn yeh NET ; 6 4 Di es ÿ of FOG He ve sn" ¥ + Id Ill il LR “u \ 5 225 u 7% \ W À Å : | + AA Å \ ‘ \ a 1 : I Å Let LÅ p a à vs À HÅ : KE Å Vi À « i (AA KG avs == 4 i. + 1 Li AU A å } AM ar * ny VAN à på v I hr a SN KAN | AE AN Me Hå Di ns eee en nen