ARR A ARR RRE ERR RRRERRRER RARE H U " 2 Ø ! mm ; PAPA OR = ) N RAR AAA A Ya HR | ls > | BØNNEN AARS RAMM ! aA RAMM | | | aen | Å em len Ll 1 Æ EF RAV RAMA TT anna Pa Ada: ar ARR-A2ARARAAAAARAAAAM ARR aa MMA AR ARE aan Maanen nm S FN A RRS SARRAR JRARAAA | AnnAnANAAAAR SES Sa RSS ARAARÅ RAARAAA AARS aa aRaASRARARARARARRARAAM mA | Sa ÆD | | AAR A AAARARA Ra AAA AM AAMA RR PNV amme BE ARAAAAAAAZAA anannn FVEVA nnnnanneeee m ARMA RAMA Æ SS ONNA AN AMARMAREER 5 ) National Museum Mémoires de PAcadémie Royale des Sciences et des Lettres de Danemark, Copenhague, Gme série, Section des Sciences, t. IX, ne&1, rå ad Bivi å NS g DAD i 3 Ision. of Fishes, g > sø n? å Spolia Atlantica. ”” Fe Bidrag til Kundskab om — Klump- eller Maanefiskene (Molidæ) af | Søg (est. | (Å | Japetus Steenstrup, og Chr. Litken, | Dr. philos. og medicinæ, Dr. Khilos”, Professor i Zoologi. Professor i Zoologi. Med 4 Tavler og en Del Xylografier og Fotogravurer, D. Kgl. Danske Vidensk. Selsk. Skr., 6. Række, naturvidenskabelig og mathematisk Afd. IX, I ion insr 7 KOGES 2 re Seed 2 sc) CILL 236138 Kjøbenhavn. ag nål ÅL Ioveédkommissionær: Andr. Fred. Høst & Søn, Kgl. Hof-Boghandel. | Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F', Dreyer). | 1898. NSA HU me Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs Skrifter, 6te Række. Naturvidenskabelig og maåathematisk Afdeling. Kr. Smed tkOR Tavler iss0=-850 SEERE ERE ME RE SE RE EET NE 29. Prytz, K.. Undersøgelser over Lysets Brydning i Dampe og tilsvarende Vædsker. 1880..........… ” Boas, J.E. Y. Studier over Decapodernes Slægtskabsforhold. Med 7 Tavler. Réæsumé en francais. 1880 8. Steenstrup, Jap. Sepiadarium og Idiosepius, to nye Slægter af Sepiernes Familie. Med Bemærkninger om lo beslægtede Former Sepioloidea D'Orb. og Spirula Lmk. Med 1 Tavle. Résumé en francais. 1881 i: Colding, 4. Nogle Undersøgelser over Stormen over Nord- og Mellem-Europa af 12te—144e Novb. 1872 og over den derved fremkaldte Vandflod i Østersøen. Med 23 Planer og Kort. Réæsumé en frangcais. 1881. 10. Boas, J.E, V. Om en fossil Zebra-Form fra Brasiliens Campos. Med et Tillæg om to Arter af Slægten HinnitlonseMe des Tay ler Es SI SEES ARB ENS ER NET SPRE SR ARENSE, KSESKSE SEENDE Pd Steen, 4. Integration af en lineær Differentialligning af anden Orden. 1882 ...-.-00m sene ” Krabbe, II. Nye Bidrag til Kundskab om Fuglenes Bændelorme. Med 2 Tavler. 1882 ..........- i: Hannover, å.. Den menneskelige Hjerneskals Bygning ved Anencephalia og Misdannelsens Forhold. til Hjerneskallens Primordialbrusk. Med 2 Tavler. Extrait et cxplication des planches en francais. 1882 I. —— Den menneskelige Hjerneskals Bygning ved Cyclopia og Misdannelsens Forhold til Hjerneskallens Primordialbrusk. Med 3 Tavler. Extrait et explic. des planches en francais. 1884 .......….… å. —— Den menneskelige Hjerneskals Bygning ved Synotia og Misdannelsens Forhold til Hjerneskallens Pri- mordialbrusk. Med 1 Tavle. Extrait et explic. des planches en frangais 1884 2.202 reen. ig Lehmann, 4. Forsøg paa en Forklaring af Synsvinklens Indflydelse paa Opfattelsen af Lys og Farve ved direktessynemMeds i Tavles RE sum el ens franc dis RS SSR SEES SE SKK SER SPRE SSR RES ig mede Pan er ets SS GE annen SR ERR SETS SSR AT SENER RR BEES BESES SEE 20. Warming, Euz, Familien Podostemaceae. 1ste AfhandE ng. Med 6 Tavler. Ræsumé et explic. des planches TURE LAM GRIS RES SINE SET SES SEE SES RE SES EEN EEN eee ERE 3. Lorenz, L, Om Metallernes Ledningsevne for Varme og Elektricitet. 1881 27... keee i: Warming, Cug, Familien Podostemaccae. den Afhandling. Med 9 Tavler. Résumé et explic. des planches STRIK GIS ENS SEERE SEES ERE TER ERE ERE ES ES ES EET NR RDF Chulstenser ko dn. sEBidrasdtil Kundskab om/Manganets Iller 1883 se eee RS ERR le BorensÆlLæskarvespredningensDheoris MIS S3 ae ne EEN ss FE SEE RENEE REDER NE ESS: ” Gram, J.P, Undersøgelser ang. Mængden af Primtal under en given Grænse, Résumé en francais. IS8S4 Åå Lorenz, LL. Bestemmelse af Kviksølvsøjlers elektriske Ledningsmodstande i absolut elektromagnetisk VED TESS FESTE UGE SEEN SETE RE REESE PRESSEN E NEN ERE SNEDE ESSENS ED BE STE ONE OT O ROTE ORD] og ” Traustedt, M. P 4. Spolia atlantica, Bidrag til Kundskab om Salperne. Med 2 Tavler. Explic. des plnncnesgenkitantarsskels ss ESS SEE ESS REESE SEE SER PTE NSSS AES DENE NOE SR SEENDE SE SEE: så Bobr, Chr. Om Utens Afvigelser fra den Boyle-Mariotteske Lov ved lave Tryk. Med 1 Tavle. 1885... 1 Undersøgelser over den af Blodfarvestoffet optagne IItmængde udførte ved Hjælp af ct nyt Absorptio- net eee UP ET AVE RETSS GURRE KE SR RE RREERSE RESEN FRE SEE] SEERE REESE SNERRE ole er so i. Thiele, T.N. Om Definitionerne for Tallet, Talarterne og de tallignende Bestemmelser. 1886 ....-.- bd KENO Tiv SS SS OS ANER SE NEN SENSE SEERE ER SES EEN ODER ERE SEERE 16. feulhenn HSG ÆKerlesnitslærens i Old den SS Er 10. Levinsen, G. M.R. Spolia Atlantica. Om nogle pelagiske Annulata. Med 1 Tavle. 1885..... ere ln Rung, &. Selvregistrerende meteorologiske Instrumenter. Med 1 Tavle. 18852222 ek eee I. Meinert, Fr. De cucephale Myggelarver. Med 4 dobb. Tavler. Ræsumé et explic. des planches en HAD KUSKE SSR EKSP Es NE SERENE, 1" FØE SSR ES SSR NEN SSR ESS RR RENSE 6. (Fortsættes paa Omslagets S.3.) wær Oarded Division of Fisheg, U. S. National Museum VIV £ É ': HSA Spolia Atlantica. Bidrag til Kundskab om Klump- eller Maanefiskene (Molidæ) Japetus Steenstrup, og Chr. Liitken, Dr. philos. og medicinæ, Dr. philos., Professor i Zoologi. Professor i Zoologi. Med 4 Tavler og en Del Xylografier og Photogravurer. D. Kgl. Danske Vidensk. Selsk. Skr., 6. Række, naturvidenskabelig og mathematisk Afd. IX, 1. ORIG Kr — København. Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F, Dreyer). 1898. Ten dh Tore Side Kon onde seere REE SEE SENESTE ET Eee GE 5. BED IS ga REE EEN LEE EEEEEEEESE E EEEEEERR E Sa 9 Første (beskrivende) Afsnit. De ved danske og andre nordiske Kyster indstrandede Kæmpe- Klumpfiske;"deresydre” Formforhold og Artsmærker 2 ss 2 se aen ele ere ere eee erne me eee 16. Andet (kritiske) Afsnit. Om de af andre Forfattere beskrevne Klumpfiske, om Slægterne og Arterne indentoriGruppendissesa Benævnelsen Syn on ym ko S SVEDER ESSEN SE SEES RSS 29. Tredie (biologiske) Afsnit. Om Klumpfiskenes Udbrednings- og Livsforhold, Føde, Snyltere, 0o.s. v. 62. Fjerde (anatomiske) Afsnit. Nogle Optegnelser om de korte Klumpfiskes (Mola-Slægtens) Ben- byeninstortøvrige An atom eee SEERE SENE SEES SE ERE RENSE RES: 82. Femte (udviklingshistoriske) Afsnit. Om Klumpfiskenes piggede Larver, de saakaldte Pallasier, Molacanther, Acanthosømer og Centaurer, deres Omdannelser og Slægtsforskjellighed ........ 95. EU SEERE ES DE HE NREN TE TE TNS ER at SOE ED Er ae EEN SE KENO 103. Foromrd JAledincen til dette Skrift er en dobbelt. I 1862 kom Universitetets zoologiske Museum i Besiddelse af et ualmindeligt stort Exemplar af en Klumpfisk eller Maanefisk (Mola eller Orthagoriscus), som var indstrandet i den sydlige Del af Store Bælt. De nær- mere Omstændigheder ved denne Tildragelse vare følgende: Den 4de November 1862 kom det til Hr. Birkedommer H.V. Fiedlers Kundskab, at der ved Stigsnæs paa Sevedø, to Mile fra hans Bopæl, Sterrede ved Holsteinborg, var opdaget et usædvanligt stort Exemplar af en Fisk, som han efter Beskrivelsen maatte antage for at være en Klumpfisk. Det var umiddelbart efter stærke Storme af Nordvest, som da havde raset i flere Dage efter hinanden. Hr. Fiedler, hvis Interesse for vore Haves Naturhistorie og nidkjære Bestræbelser for Fædrelandets Fiskeri-Auliggender ere saa vel bekjendte, tog strax de fornødne Forholdsregler for at komme i Besiddelse af dette Exemplar, og hans Søn, Hr. Styrmand Fred. Fiedler, paatog sig det ikke lette Hverv at transportere paa Vogn den over 700 Pd. tunge Fisk til Jærnbanen og videre ad denne til Kjøbenhavn for at varetage dens Konservering under Transporten. Alene disse to Herrers Omhu og Interesse for Sagen havde da Museet at takke for, at det allerede den Tde November var i Besiddelse af dette anselige og i flere Henseender mærkelige Stykke og det i en efter Omstændighederne frisk og vel bevaret Tilstand. Der blev strax taget fat paa Skindets Aftagelse — et Arbejde, hvis Møjsomme- lighed allerede den ældste af de Forfattere, der have meddelt Oplysninger om Klump- fiskene, Hippol. Salviani, for mere end 300 Aar siden har tilstrækkelig skildret (Fol. 155 B) — men det lykkedes først efter Maaneders Arbejde at fuldføre Udstopningen og Opstillingen af denne kolossale Form, hvoraf tidligere intet lignende Exemplar fandtes i nogen af vore Samlinger. Lige saa lidt var der den Gang i Litteraturen noget oplyst om, at slige Kæmpe- Klumpfiske nogensinde vare iagttagne ved andre af de skandinaviske Kyster. Hvor meget 6 der end var skrevet om Klumpfiskene, hvor ofte end disse Oceanets i flere Henseender gaadefulde Beboere havde draget Opmærksomheden hen paa sig, naar de viste sig ved Europas og Amerikas Kyster, var det dog langt fra, at denne Fiskeslægt i systematisk Henseende var nogenlunde vel kjendt. Spørgsmaalet om Arterne og Slægterne af denne Gruppe maatte den Gang endnu siges at være aldeles aabent, hvis man ikke hellere vilde kalde det yderst indviklet; der manglede derfor en fast Grundvold for Artsbestemmelsen af en slig usædvanlig Gæst ved vore Kyster, naar man ikke vilde lade sig nøje med en ukritisk Henførelse til det rimeligvis kollektive Begreb: « Orthagoriscus mola Autt.» Udbyttet af de langvarige og temmelig møjsommelige bibliografiske Studier og Undersøgelser, hvortil denne uventede Erhvervelse for vore Samlinger saa at sige nødte os, meddelte den ene af os i al Korthed i det «Kgl. D. Vidensk. Selsk. Overs.» for 1863. Det havde været vor Hensigt snarest muligt derefter at offentliggjøre Afhandlingen i sin Helhed, og Vidensk. Selskab havde dertil bevilget et Udstyr af 4 Tavler. At dette -dog først finder Sted nu, er dels en Følge af mangfoldige mellemliggende Begivenheder, som hindrede os i at lægge den sidste Haand paa Værket; dels ogsaa, at det forøgede Materiale, der efterhaanden blev os tilgjængeligt, her hjemme og i Udlandets Samlinger, som vi tilfældigt eller i delte Øjemed besøgte, bibragte os den Overbevisning, at et af de Resultater, ved hvilke vi havde ment foreløbig at kunne standse — Distinktionen mellem en noget mindre, kortere og højere Form (Mola Retzi) og en større, længere og mindre høj Form (Mola nasus) som forskjellige Arter — næppe var holdbart, et Kesultat, hvortil ogsaa andre senere Forfattere ere komne. Det gjaldt derfor om, ved fortsatte Undersøgelser, hvortil fire senere Strandinger af store Klump- fiske ved danske Kyster og Besøg i andre af Europas Museer ydede os Stoffet, at drage den mest mulige Nytte af det Lys, som fra anden Side muligvis kunde kastes over det hele Spørgsmaal. Den anden Anledning til dette Arbejde var Studiet af de smaa, piggede Mola- Former, hvoraf enkelte Exemplarer efterhaanden vare bragte os af vore intelligente og samlende Søfarendes Net, og hvori vi allerede for mange Aar siden mente at have erkjendt Ungerne til vore store eller kæmpestore Klumpfiskeformer. Den nærmere Redegjørelse for disse Unger og deres senere Omdannelser vandt i Interesse efterhaanden, som det ved Materialets successive Forøgelse gik klarere op for os, at der i det os (umiddelbart eller i fremmede Museer) foreliggende Materiale maatte være Udviklingsformer af begge Hoved- lyper (Mola og Ranzania) indenfor Ilumpfiske - Gruppen. Heri fandt vi da tillige For- klaringen af, at vort foreløbige Resultat — disse piggede Smaaformers Larve-Natur — med en vis tilsyneladende Ret havde kunnet møde Modsigelse, saaledes som det i denne Afhandlings sidste Afsnit nærmere vil blive udviklet. Som Afhandlingen nu offentliggjøres, vil den jo ikke kunne siges at forøge Viden- skaben umiddelbart med mangen ny Kjendsgjerning, men dog forhaabentlig baade bringe en noget større Sikkerhed ind i de ældre, og i det hele en større klarhed ind i Ivund- skaben om Klumpfiskene, end der tidligere har hersket, og endelig yde tilkommende For- skere paa dette Omraade en ny Vejledning, da det ved den vil blive muligt paa en skarpere Maade at stille Spørgsmaalene til Naturen og til Forskningen. I dette Øjemed have vi da ogsaa søgt i Fremstillingen eller i Anmærkningerne til denne at indflette saa mange som muligt af de positive Angivelser om disse Dyr, hvoraf Videnskaben er i Besiddelse, men som nu findes spredte påa mange Sleder i Litteraturen. Vor Tanke dermed var at gjøre denne Afhandling til et saa fuldstændigt Repertorium af Kundskab om denne Fiskeslægt, at fremtidige Forskere kunde indskrænke deres bibliografiske Studier til de enkelte Skrifter og Afhandlinger, som maatte have særlig Betydning for den Side af Sagen, med hvilken de beskæftigede sig, og saa iøvrigt lade sig nøje med de her samlede Angivelser. Des- værre har dette ikke kunnet ske uden at bebyrde Fremstillingen paa mange Steder i en højere Grad, end det af andre Hensyn havde været ønskeligt. Det staar tilbage her at udtale vor Tak til de mange, hvis Forekommenhed har sat os i Stand til at indhente de Oplysninger, som ved et Arbejde af denne Natur ere uundværlige, fordi det er umuligt paa et enkelt Sted og til en bestemt Tid at samle til sammenlignende Betragtning alt det Materiale, som er nødvendigt for at bringe Spørgs- maalene til Afgjørelse. —— Foruden til dem, der have medvirket til Tilvejebringelsen af de Exemplarer af Klumpfiske, som i vor Funktionstid ere komne til Universitetets zoologiske Museum, og som vi alt have nævnet eller ville faa Lejlighed til at nævne i det følgende, henvende vi derfor vor Tak til Bestyrerne af Museerne i Stockholm, Upsala, Gote- borg, Christiania, Bergen, Leyden, Edinburgh og London for Tilladelse til at benytte de i de respektive Samlinger bevarede Specimina; til Konservator Koren, Lektor Thudén, Dr. Alb. Gånther, Prof. Turner, Dr. Dall og Andre for skriftlige Meddelelser og Oplysninger om enkelte Specimina. Flere af dem, hvem vi i denne Sag skylde Tak og Er- kjendtlighed, kunne desværre ikke modtage den: Carl Sundevall, en af Nordens kund- skabsrigeste og mest skarpsynede Zoologer, Auguste Duméri!, Professor ved Museet i Paris, der med stor Liberalitet overlod os de Pariser-Museet tilhørende piggede M/ola- Unger til Undersøgelse, og Entomologen H. Siebke, Konservator ved Christianias fysiologisk- anatomiske Samling. Den Oplysning kan her maaske endnu være paa sin Plads, at Undersøgelserne over Mola-Ungerne og over Klumpfiskenes Fødemidler og flere andre Afsnit særlig have paa- hvilet den ene af Forfatterne (Steenstrup), Udarbejdelsen af de andre særligt den anden (Lutken); men selvfølgelig have vi begge været delagtige i Arbejdet paa alle dets væsent- ligere Punkter for øvrigt. Der er hengaaet flere Aar end paatænkt og end hvad man vil finde naturligt, inden dette Arbejde ser Lyset, og dets endelige Afslutning er tilfaldet mig alene. Der savnedes stadigt Steenstrups Redaktion af det udviklingshistoriske Afsnit over /Mola- Ungerne, deres Forskjelligheder, Forandringer 0. s.v., samt enkelte andre Afsnit, som det var naturligt, at han skulde varetage. De derhen hørende Optegnelser faldt først i mine Hænder efter Steenstrups Død. Jeg har dog ikke fundet det påssende at lade det udgaa under mit Navn alene, saa meget mere som mit Manuskript paa såa mange Punkter havde nydt godt af hans forbedrende Haand og næsten helt igjennem var gjennemgaaet af hans Kritik og derfor ikke burde se Lyset under mit Navn alene. Paa den anden Side mente jeg ikke at kunne overgive til Ilden et Arbejde, der havde kostet ogsaa mig overmaade megen Tid og Arbejde, uden at lade Efterverdenen have nogen Nytte af min Tid og Flid; desuden var det jo allerede oftere antydet, at et sligt Arbejde kunde ventes, og det er heller ikke mange Aar siden, at det endnu fængslede min bortkaldte Lærers og Mesters Interesse. For at simplificere de hyppige Litteraturhenvisninger forudskikke vi nedenstaaende alfabetiske Fortegnelse over de ved Udarbejdelsen af denne Afhandling benyttede Skrifter, med Angivelse af de anvendte Forkortelser, hvor saadanne ere benyttede for at skjelne mellem flere Skrifter af samme Forfalter. De Kopier af ældre Afbildninger af store Klump- fiske, hvormed vi have udstyret det kritiske Afsnit af dette Arbejde, for at lette Forstaaelsen og spare Læseren den Ulejiighed at efterslaa de originale Arbejder, ere udførte ad photo- xylografisk Vej og derfor fuldt paalidelige Gjengivelser af hine Figurers Konturforhold. April 1898. Chr. Liitken. Klumpfiskenes Bibliografi"). Aldrovandi (Ulysses): De piscibus libri quinque. Bononiæ 1613 (pp. 410—14 c. fig.). Alessandrini: De piscium apparatu respirationis tum speciatim Orthagoriset (Novi Commentarii Åcademiæ Scientiarum Instituti Bononiensis t. IN). Bononiæ 1839. Andrews (Wm.): « Orthagoriscus oblongus» (the oblong Sunfish). (Proceedings of the Na- tural History Society of Dublin for 1865—69, vol. V.. 1. pp. 56—61). 1871. Årtedi: Ichthyologia sive opera omnia de piscibus. 1738. Ayres: Orthagoriscus analis (Proceedings of the Californian Academy. Vol. Il. pp. 31 & 54). Barbots und Casseveuves Øeise nach Kongo und Kabinda (Allgemeine Historie der Reisen zu Wasser und Lande oder Sammlung von Reisebeschreibungen, åter Band). 1749. Barlow: A paper concerning the Mola Salviant or Sunfish and a glue made of it. (Phi- losophical Transactions. Vol. XLI). 1740. Bartholin: Historiarum anatomicarum variarum Centuria tertia et quarla. 1657. Beauregard: Contribution a VFétude de I Orthagoriscus truncatus. (Bulletin de la Société des sciences naturelles de VOuest de la France, Nantes, 3éme année, 1893, p. 229— 246, 1 pl.). j Bellamy: Capture of a short Sunfish (Orthagorztscus Mola). (Annals and Magazine of Natural History, Vol. VI). 1891. i Bellingham (O Bryen): Description of a specimen of the Orthagoriseus Mola (Sunfish), caught off the Irish Coast in June 1839 and preserved in the Museum of the Natural History Society in Dublin (Charlesworthb's Magazine of Natural History, new Series, Vol. IV. pag. 235—41). 1840. Beltrémeux: Faune du département de la Charente Inférieure (Annales de Pacadémie de la Rochelle, p. 53). 1864. v. Beneden: Les Poissons des cåtes de Belgique, leurs parasites et leurs commensaux (Memoires de "Académie Royale de Belgique. t. XXXVIIN). 1870. Bennett: Narrative of a whaling voyage round the globe. Vol. Il (pp. 262—64). 1840. ]) Hvor de her opregnede Forfattere citeres i det følgende, sigtes til de her nævnte Skrifter og Steder i disse; hvor flere Værker af samme Forfatter citeres, skjelnes der mellem disse ved Hjælp af de i denne Bogfortegnelse tilføjede Abbreviationer, f. Ex. «Retzius (F. S.]» 9: A. J. Retzius, Fauna Suecica. 1800. D, K. D. Vidensk. Selsk, Skr., 6. Række, naturvidensk. og mathem. Afd. IX. 1. 2 Bleeker: Description et figure d'une espéce insulindienne d” Orthagoriscus (Verslagen en Mededeelingen der kon. Akad. Amsterdam, 2 R., VII. p. 151 c. tab.). 1873. Bloch (M. E.): Naturgeschichte der auslåndischen Fische. Erster Theil. Berlin. 1785 (pp. 75—78, tab. 128). Bonaparte: "Gatalogo metodico dei pesci europei (pp. 87—88). Napoli. 1846. Bonnalere: Tableau encyclopédique et méthodique de la nature. Ichthyologie. 1788. Borlase (W.): The natural history of Cornwall. Oxford. 1758 (pp. 267—68, t. 26). Brunnich (M.T.): Ichthyologia massiliensis. 80. Hafniæ et Lipsiæ. 1768 (p. 8). Canestrini: Fauna d'Italia. Pesci, p. 148—49. Castelnau: Mémoire sur les Poissons de VAfrique australe (p. 75—76). Charleton: Onomasticon zoicon. London. 1668. Cleland: On the anatomy of the short Sunfish (Orthagoriscus mola). (The Natural history Review 1862, p. 170—85, t. V— VI). Collett (R.): Norges Fiske med Bemærkninger om deres Udbredelse. Christiania. 1875 (p. 203—4); 1 Suppl. 1879, p. 101; 2. Suppl. 1893, p. 114. Costa: Fauna del Regno di Napoli. Pesci. tab. 63 & 64. Couch [Acc.]: Account of a specimen of the oblong Sunfish (Orthagoriscus oblongus), taken at Parr in Cornwall and preserved in the Museum of the Royal Institution of Cornwall at Truro (Annals and Magazine of Natural History, Vol. VI). 1841. Couch [L. T.]: Some particulars of the natural history of fishes found in Cornwall (oblong Sunfish, Tetrodon truncatus). (Transactions of the Linnean Society, XIV, 1, p. 88). 1822. Couch [Histr.]: A history of the fishes of the British Islands. Vol. IV (p. 377—82, c. tab.). London. 1865. Cuvier [Tabl.]: Tableau élementaire de Vhistoire naturelle des animaux. Paris. (p. 323—24). 1798 (an 6). Cuvier [R. A.]: Le régne animal distribué d'aprés son organisation. Paris. 1817. (Anden Udgave, 1830). Day (Francis): The fishes of Great Britain and Ireland. Vol. II. 1884, p. 272—77, pl. 148, 149. Dictionnaire des sciences naturelles. T. XXXVI. 1825. Dilwyn (L. W.): Materials for a fauna and flora of Swansea and the neighbourhood. 1848 (p. 16). Domsma (M.): Ontleedkundige Beschryving van eenen Zonne-Visch. (Verhandelingen uit- gegeeven door de Hollandsche maatschappye der weetenschapen te Haarlem. XIl (pp. 413—32, c. tab.). Haarlem 1770. Donovan: The natural history of British fishes. Vol. II (t. 25 og 41 med Text). London 1803. Doumet: Catalogue des poissons recueillis ou observés å Cette. (Revue et Magazin de Zoologie, 1860, p. 408). Duhamel du Monceau: Traité général des péches et histoire des poissons qu'elles fournissent. T. Ile (p, 306—7, pl. 23). Paris 1777. Embleton [Dennis]: On the short Sunfish (Transactions of the Tyneside naturalists field club, 1851—54, Vol. II, p. 110—19, tab. II). 1854. Fleming: A history of British Animals. 1828. Forskål: Descriptiones Animalium. 1775. MRS Francis (G, G.): On the Orthagoriscus oblongus taken in Swansea Bay in the year 1843. (Royal Institution of South Wales. The eight annual report of the council). Swansea. 1843. p..39, c. tab.) Gachet: Note sur I' Orthagortscus spinosus Bl. Schn. (Actes de la Société Linnéenne de Bordeaux, t. V, p. 253). 1832. Gegenbaur: Bemerkungen uber den Vorderdarm niederer Wirbelthiere. Morphologisches Jahrbuch. Bd.IV. 1878, p. 314. Gesneri (Conradi): Historia animalium liber quartus, qui est de piscium et aquatilium animalium natura. (p. 754—36, c. fig.) Tigur. 1558. Gill (Th.): Catalogue of the fishes of the eastern coast of North America from Greenland to Georgia. (Proceedings of the Academy of Natural Sciences of Philadelphia. (p. 57, 1861). Gill (Th.): Catalogue of the fishes of the east coast of North America (p. 792). (Sp. F. Baird: Report on the condition of the Sea fisheries of the South Coast of New England in 1871 and 1872. Washington 1873). Gmelin: Linné's Systema Naturæ. 1778. Gronovius (J. Fr.): Pisces Belgii (Acta Societatis Regiæ Scientiarum Upsaliensis). 1741. Gronovius (L. Th.) [Cat.]: Catalogue of fishes, collected and described by L. T. Gronow, now in the British Museum (p. 164—65). London. 1854. Gronovius (L. Th.) [Cent.]: Animalium in Belgia habitantium centuria secunda. (Acta Helvetica physico-matthematico-anatomico-botanico-medica, t. IV). 1760. Gronovius (L. Th.) [Ichth.]: Museum Ichthyologicum (p. 55). Lugd. Batav. 1754. Gronovius (L. Th.) [Zooph.]: Zoophylacii Gronoviani fasc. primus (p. 50). ib. 1763. Goodsir: On certain peculiarities in the structure of the short Sunfish (Ort/hagoriscus mola) (Edinburgh new philosophical Journal, Vol. XXX; Annals of natural history, Vol. VI, p. 522). 1841. Ginther: Catalogue of. the fishes in the British Museum. Vol. VIII, pp. 317—20 (1870). Ginther: Introduction to the study of fishes, p. 175 (fig. 93—94). 1880. Hamilton: The naturalists library (Jardine), Vol. XXXVII. Ichthyology. British Fisbes, pt. Ik, p. 285. Harting: Notices zoologiques, anatomiques et histiologiques sur I' Orthagoriscus ozodura, suivies de considérations sur Vostéogénése des Téléostiens en général (Naturk. Ver- handel. d. koninkl. Akad. (Deel XI). Amsterdam. 1865. 8 pl. Home: Lectures on comparative anatomy, Vol. VI, pl. L & LI. London. 1828. Houttuyn: Natuurlyke Historie of uitvoerige Beschrijving der dieren, planten en mineralien. 1 Deel, 8 Stuk, pl. 68, fig. 6—7, pp. 493—94. Amsterdam. 1765. Jacob: Observations respecting the Diodon or Tetrodon mola, or short Sunfish of Pennant (The Dublin Philosophical Journal and Scientific Review, Vol. II, p. 443—48). 1826. Jacobæus (Oliger): Museum Regium. Hafniæ. 1696. Jenkins: Description of a new species of Ranzania (R. makua) from the Hawaiian Islands (California Academy of sciences, Vol. V, p. 779—84, 1 pl.). Jenyns (Leonard): A manual of British vertebrate Animals (p. 490—91). Cambridge. 1835. Jonston: Historiæ naturalis de piscibus et cetis libri quinque. 1657. Jourdain: Matériaux pour servir å VFhistoire anatomique du poisson-lune (Orthagoriscus mola). (Comptes Rendus des séances hebdomadaires de V'académie des Sciences. Tome LXXIII, pp. 1225—29). 1871. [/.de Th.|: Description d'un poisson nommé lune ou mole péæché å Brest. (Kozier, Journal de physique, t. XVI, pp. 58—60, pl. Il). 1780. Jumné: Notice sur le cabinet de Mr. L.F. Paret, naturaliste å Slykens-les-Ostende (p. 34). Gand. 1854. Kay (J. de): Zoology of New York or the New York Fauna. Part ill. Reptiles and Amphibia. Albany. 1842 (pp. 330—33, t. 55, fig. 179 og t. 59, fig. 193). Klunzinger (G. B.): «Synopsis der Fische des Rothen Meeres». II. 1871. (Verhand. zool. botan. Ges. Wien, XXI, p. 648). Koelreuter: Piscium rariorum e Museo Petropolitano exceptorum descriptiones continuatæ (Novi Commentarii Academiæ Scientiarum imperialis Petropolitanæ, t. Å. pp. 337—40, tab. VIII, fig. 2 & 3). 1766. | Kolliker: Ueber die Knochen von Orthagoriscus (Verhandlungen dér physik. - medi- cinischen Gesellschaft in Wurzburg, X. Bd., Sitzungsber.). 1860. Krøyer: Danmarks Fiske. 3die Dels anden Afdeling (pp. 731—45). Kjøbenhavn. 1852. La Cépeéde: Histoire naturelle des poissons. Vol. I (pp. 509—19, pl. 22 og pag. 461). Paris 1798. Lafont: Note pour servir å la faune de la Gironde (Actes de la Société Linnéenne de Bordeaux, t. XXVIM, 1% partie, p. 252). 1872. Liénard: Description d'une nouvelle espéce du genre Mole (Orthagoriscus Schn.), dé- couverte å Vile Maurice et nommé Orthagoriscus lanceolatus par M. Liénard (Guérin- Menéneville: Magasin de zoologie, d'anatomie comparée et de paléontologie. Poissons, BIRI DSE ELSE Lilljeborg: Sveriges och Norges Fiskar. 3 Bd. 1891, p. 424. Linné [X|: Systema naturæ, Editio decima (p. 334). Holmiæ. 1758. Linné [Xl]: Systema naturæ, Editio duodecima (p. 412). ib. 1766. Lidth de Jeude: On Orthagoriscus nasus, Ranzani (Notes from the Leyden Museum, Vol. XIV, p. 127—28, I pl.). 1892. —: on a large specimen of Orthagoriscus on the Dutch Coast (Notes from the Leyden Museum, Vol. XII, 1890, p. 189—195, 1 pl.). Loudon: The Magazine of natural history. Vol. V. 1832. Lowe: Supplement to a synopsis of the fishes of Madeira. (Trans. Zool. Soc. Vol. Ill, p- 18). 1849. Malm: Goåteborgs och Bohuslåns Fauna, Ryggradsdjuren (p. 599 og 654). Goteborg. 1877. McIntosh (W.C.): The marine Invertebrates and Fishes of St. Andrews. 1875, p. 183. McCoy: Natural History of Victoria. (Annals and Magazine of Natural History, third series Vol EPS LS 0) Meuschen: Muséum Gronovianum. p.23. 1778. Mitchill [Diod.]: Description of an apparently new species of Diodon (D. cartnatus). (Annals of the Lyceum of natural history of New York, Vol. Il, pp. 264—65, pl. V, fig. 1). 1828. 13 Mitchill [N. Y.]: The fishes of New York, described and arranged. (Transactions of the literary and philosophical Society of New York, Vol. I, p. 471). 1815. Nardo [Bull.]: Sur les genres Mola et Lepadogaster (Férussac: Bulletin des sciences na- turelles et de géologie, t. XIII, pp. 437—38). 1828 (Giornale di fisica, chemia, storia naturale, p. 102 & sequ.). 1827. Nardo [Consid.|: Considerazioni sulla famiglia dei pesci Mola e sui caratteri che li distin- guono (Annali delle Scienze del Regno Lombardo-Veneto, p. 105—12). 1840. Neill: A list of fishes found in the Firth of Forth. (Memoirs of the Wernerian Society, Vol. I). 1811. Nilsson [Prodr.]: Prodromus Ichthyologiæ Scandinaviæ. 1832, Nilsson [S. F.]: Skandinavisk Fauna, fjerde Delen. Fiskarna (p. 697—98). Lund. 1855. Pallas [S. Z.]: Spicilegia Zoologica, fasc. VIII, pp. 39—40, t. IV, f. 7. Berlin. 1770. — [Naturg.|: Naturgeschichte merkwiurdiger Thiere, Ste Sammlung, pp. 41—43, tab. IV, fig. 7. Berlin und Stralsund. 1777. Parlby: Notice of thé capture of Orthagoriscus mola off the Chesilbank, Dorsetshire (Pro- ceedings of the Zoological Society of London f. 1849, t. XVII, p. 6—7; Annals of Natural History, Vol. V, 2d series). 1850. Parnell: Prize essay on the natural and economical history of the fishes, marine, fluviatile and lacustrine, of the river district of the Firth of Forth (pp. 401—3). (Memoirs of the Wernerian Society, Vol. VIN). Pennant: British Zoology. Vol. Ill, pp. 100—2 (1769); fjerde Udgave: 1776—79. Petersen: Nye Bidrag til den danske Hav-Fiskefauna. (Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1884, p. 151—160). Perugia: Elenco dei pesci dell'Adriatico. Milano. 1881, p. 49—50 c. tab. (Panzanza truncata). Plancus (J. Arin.) [A.]: De Mola pisce (De Bononiensi Scientiarum et Artium lostituto atque Academia Commentarii, tomi Ildi pars altera, t. XVII, pp. 297—304). 1746. Plancus (J. Ar.) [B.]: De Mola pisce epistola altera ad Josephum Montium Bononiensem (De Bononiensi Scientiarum Academiæ Commentarii. t. II, pp.331—34, pl. VIII). 1755. Poey (F.): Repertorio fisico-natural de la Isla de Cuba. Tome II (p. 433). 1868. Putnam: On the young of Orthagoriscus mola. (Proceedings of the American Association for the advancement of science, Vol. XIX, pp. 2535—260; The American Naturalist, IV, pp. 629—33).. 1871. Rafinesque-Schmaltz [Caratt.]: Garatteri di alcuni nuovi generi e nuove specie di animali e piante della Sicilia. Palermo. 1810 (p. 17—18). Rafinesque-Schmaltz [Ind.]: Indice d'ittiologia Siciliana (p. 40). Messina. 1810. Ranzani (Camilli) [Disp.|]: Dispositio familiæ Molarum in genera et species (Novi Com- mentarii Åcademiæ Scientiarum Instituti Bononiensis, t. III, p. 63—83, tab. VI). 1889. Ranzani (Cam.) [Resp.]: De piscium apparatu respirationis tum speciatim Orthagorisci (Novi Comment. Bonon. t. III, pp. 359—82, c. tab.). 1839. Ray: Synopsis methodica avium et piscium. 1715. Redi (Fr.): De animalculis vivis, quæ in coporibus animalium vivorum reperiuntur obser- vationes (p. 247, sequ.). Amstdm. 1708 (Italiensk Originaludgave 1684). Retziuns (A. J.) [V. A.]: 7'etrodon mola beskrifven (Kgl. Svenska Vetenskaps Akademiens Nya Handlingar, t. VI, pl. IV, p. 115—21). 1785. Retzius (A.J.) [F.S.]: Fauna Suecica. 1800. Reuvens: Remarks on the genus Orthragoriscus (Notes from the Leyden Museum, vol. XVI, 1894, p. 128—130, I pl.). i Reuvens: Orthragoriscus nasus Ranz.on the Dutch coast (Notes from the Leyden Museum, VOLEKVINET SOT ED SPIRET EDI Richardson [Yarr.]: Yarrell's history of British fishes, 3 th edition. Vol. Il, p. 432—41. London. 1859. Richardson [Ereb.|: The Zoology of the voyage of H. M.S. Erebus and Terror. Ichthyo- logy (p. 52, t. XXX, fig. 18—21). London. 1844—48. Richardson [Sulphb.]: Voyage of H. M. S. Sulphur. Fishes, p. 125, t. 62, f. 10—11. Risso [Ichthyol.]: Ichthyologie de Nice, ou histoire naturelle des poissons du département des Alpes maritimes (p. 60). Paris. 1810. Risso [Eur. Mér.]: Histoire naturelle de 'Europe méridionale. T. IU (p. 173). Rondeletii (Guilh.): Libri de piscibus marinis (p. 424—27 c. fig.). Lugd. 1554. Salviani (Hippolyt.): Aquatilium animalium historiæ liber Imus. Romæ (Fol. 1553—56, etec., fig. 55). 1554. Schlegel et-Temminck: Fauna Japonica. Poissons. 1850. Schlegel: Naturlijke Historie van Nederland. De Vischen. 1869. Schneider: Blochii systema ichthyologiæ iconibus CX illustratum (p. 510—11, tab. 97). Berlin. 1801. Shaw: General Zoology. Vol. V, pl. II, Fishes (pp. 437—40, tab. 175—76). London. 1804. Sibbald: Scotia Illustrata. Pars Il, Sect. 4, Caput 5 (p. 24). 1784. Smith: Annals and Magazine of Natural History. ?d. series, Vol. VIII. 1851. Smitt: Skandinaviens Fiskar. 2 Delen, p. 622—30, Tafl. XXVII, Fig. 4. Stockholm. 1895. Steenstrup og Lutken: Oversigt over det kongl. danske Videnskab. Selsk. Forhandl. 1863, p. 36—43. Storer [Hist.|]: A history of the fishes of Massachusetts. Memoirs of the American Aca- demy of Arts and Sciences, new series, Vol. VIII, pt. II, p. 420, t. 34, fig. 2). 1863. Storer [Kep.]: Report on the Fishes, Reptiles and Birds of Massachusetts (pp. 170—73, pl. 3, f. 1). Boston. 1839. Storer [Syn.]: Synopsis of the fishes of Massachusetts (Memoirs of the American. Aca- demy, new series, Vol. IM). 1846. Stossich, Prospetto della Fauna del mare Adriatico. (Bolletino della Soc. Adr. d. sc. nat. in Trieste. V, p. 36). 1879 [« Orthag. planet rarissimo- O. mola aliquanto piu frequente»]. Stuxberg: IKlumpfisken och hans slåktingar. 1893 p. 269—77 (Djurskisser, några blad ur våre dagars forskning). Goteborg. i Swainson: The natural history of Fishes, Amphibians and Reptiles. (Vol. 1, p. 199, Vol. II, p. 329). London. 1838—39. Swinhoe: A list of the Formosan Reptiles, with notes on a few of the species and some remarks on a fish (Orthagoriscus sp.). (Annals and Magazine of Natural History, third series, Vol. XII, p. 225). 1863. Thompson: The natural history of Ireland. Vol. IV (p. 243). 1856. Traill: Description of a new species of Cephalus, which is proposed to name Cephalus Cocherani, Cochranes Sunfish (Memoirs of the American Natural History Society for 1826—31, Vol. VI, pp. 381—83, t. VI, f. 2). 1832. Trois: Ricerche sulla struttura della Ranzanzia truncata, parte 1, parte 2. (Atti del R. Istituto Veneto di scienze, lettere ed arti, ser. VI, tomo 2, p. 2—38, 39—54). 1884. Turner: On the structure and composition of the integument of the Orthragoriscus mola (The Natural history Review 1862, p. 185—88, pl. VI, Fig. 4—6). Turton: The British Fauna (p. 116). Wahlgrén: Några anteckningar om en stor Klumpfisk, /Zola nasus Raf. (Lunds Univer- sitets Årsskrift, Tome IV), 1868, p. 1—18, 1 pl. Wellenbergh: Observationes anatomicæ de Orthragoriseo mola. Lugd. Batav. 1840. Willughbeii (Franc.): De historia piscium libri quatuor (p. 151—52, Tab. I, fig. 26). 1685. (1743.) Winther: Prodromus ichthyologiæ danicæ. Fortegnelse over de i danske Farvande hidtil fundne Fiske (Naturhist. Tidsskrift, 3. R. 12. Bd. 1879, p. 54—55). Yarrell (W.): A history of British fishes. Vol. II (p. 350—56, c. fig.). London. 1836. (Anden Udgave, Vol. I, p. 462, 1841.) Første (beskrivende) Afsnit. ” De ved danske og andre nordiske Kyster indstrandede Kæmpe-Klumpfiske, deres ydre Formforhold og Artsmærker. Vor Omtale af de ved danske Kyster opdrevne Kæmpe-Klumpfiske ville vi indlede med en Beskrivelse af det ved d'Hrr. Fiedlers Omhu tilvejebragte Exemplar, det første, som faldt i vore Hænder. Af Grunde, som først kunne udvikles i det følgende, benævne vi den Mola rotunda Cuv. (M. nasus Rafin.).. (Tab. I.) Straaletal: PÆRE POEED SENE GEA] D SKAST RD] Formen kån nærmest betegnes som langagtig oval og temmelig stærkt sammen- trykt. Den største Højde, som ligger i Dyrets forreste Tredjedel, omtrent over Brystfinnerne, 1) Hos tre andre ved dansk Kyst opdrevne Individer fandt vi: hosydetefravJyllands vestkyst EPE TØNDE SERRA EGER? — =HRVejle Ej or de EP ES REDE BO SEA ÆNSSEEGE DS SEE) ESSENSEN: DETS RAS SEE GENE Af de Forfattere, som have leveret Beskrivelser af Kæmpe-Klumpfiske, der træde op med Krav paa fuld Paalidelighed, angives disse Tal saaledes: Bellinshant eee ASSER ANSAT GERE GE: Wellenbergh ... 18% 18. rÆ-ÆRB Clean SEES RA TE Sl Tacob rese EA ile 15. 15. 14 Hartins ses re REESE RE Wahlerenereere 122 18 16. 13 | SR 2 05 RTE 12 Malere — 13. 18. 16. 13 | 13. 19: 18. i2: Disse Afvigelser ere ikke store og ligge maaske alle indenfor Virkelighedens Grænser; men iøvrigt maa Straaletællinger af Klumpfiske modtages med desto større Varsomhed, jo større Individerne ere; thi det er, navnlig paa større Exemplarer, umuligt uden en fuldstændig Blottelse af Straalerne ved Finnernes Rod at forvisse sig om deres Antal; og selv da er en Fejltagelse ikke let at undgaa, eftersom enkelte af de korteste og svageste Straaler let kunne overses, f. Ex. den forreste højst ube- tydelige Straale i Ryg- og Gatfinnen, den sidste meget lille Straale i Bugfinnen. Der er derfor ogsaa bagefter — efterat vi havde undersøgt flere Individer — opstaaet Tvivl hos os, om vi have faaet alle Straalerne med paa Sevedo-Klumpfisken: Naar Storer angiver D.: 13. A,: 15. C.: 9, da maa det første og sidste af disse Tal vistnok modtages med Mistro. indeholdes c.1%/8 Gang i den største Længde.") Munden ligger lidt nærmere ved Rygsiden end ved Bugsiden, Gattet lige under det Punkt, hvor Rygfinnens forreste Rand støder til Ryglinien, og Gatfinnen sidder derfor noget længere tilbage end Rygfinnen.”) Begge disse Finner ere vel udskilte fra den tykke, afrundede Halefinne ved dybe, spidse Indsnit, men støde dog umiddelbart op til den.;) Denne er ved Indsnit delt i 10 runde Lapper, af hvilke de midterste ere de største og tydeligste, de øverste og nederste mindre tydelige. 7) Disse Indsnit støttes af Hudknogler, som i Forbindelse med andre Benkorn, der beklæde Hale- finnens Rand, danne ligesom et fast Rand-Beslag om denne.?%) Langs hen ad Forkroppens Side løbe to butte Kjøle eller Længdeforhøjninger, hvilke give Forkroppen et sexsidet Gjennemsnit, men henimod Midten af Kroppens Længde tabe de sig.) Den øverste af dem løber ovenover Øjet og bidrager til at danne den afrundet trekantede Næse eller Snude, som springer frem 1) Forholdet mellem den største Højde og den største Længde er nærmest = 1:1,7, og det samme Forhold fandt vi hos det 10 Aar senere ved Thorø strandede kæmpestore Individ saavelsom hos det mindre fra Vestjylland; hos det senere undersøgte Exemplar (fra Vejlefjord) af omtrent samme Størrelse var Forholdet ikke meget anderledes (omtrent 1:1,6). Ifølge de af andre Forfattere, der have Krav paa Paalidelighed, meddelte Udmaalinger, har dette Forhold hos de af dem beskrevne Kæmpe-Klumpfiske været snart 1:1,7 (Bellinghams) eller 1:1,8 (Storers, Hartings), snart endog 1:2 (Richardsons); dog er herved at mærke, at sidstnævnte Forfatters egen Afbildning kun viser 1:1,7, saaat det vel er sikrere at se bort fra denne Angivelse og blive staaende ved et Forholdstal fra 1:1,6 å 1:1,8 hos den mere eller mindre udvoxne Kæmpe-Klumpfisk. Det vil imid- lertid senere blive omtalt, at Edinburghs Museum besidder en Kæmpe-Klumpfisk, hvor Forholdet virkelig præsenterer sig som 1:2. Homes Figur er for kort og høj, hvorimod gamle Plancus i denne Henseende som i flere andre har truffet det rette. Hos de smaa, «korte» eller «runde Klump- fiske» («Mola Retzii» Ranz.), der, som vi siden skulle se, ere unge Individer af vore Kæmpe- Klumpfiske, varierer Forholdet i Almindelighed mellem 1: 1,5 og 1:1,2; hos de mere langstrakte eller saakaldte «aflange» Klumpfiske (Ranzanierne) er det omtrent som 1 : 2. Dette Forhold er derfor næppe fremstillet aldeles rigtigt paa flere, ellers ret heldige Figurer, f. Ex. Homes, Storers, Wahlgréns, Hartings og Richardsons, som alle lade Gat- og Bugfinne sidde lige ovenover hinanden; derimod er det vel udtrykt paa Plancus's Figur. Dette Forhold er maaske udtrykt vel stærkt paa Storers Afbildning; paa andre Afbildninger af Kæmpe-Klumpfiske derimod næppe stærkt nok. Ved Dissektionen vil man dog finde, at de tre Finner selv hos de allerstørste Kæmpe-Klumpfiske vel ere forbundne med hinanden, men ikke i nogen stor Brede; ved Indtørringen vil denne Forbindelse mellem Finnerne blive tydeligere end paa friske Individer, og den er, synes det, forholdsvis tydeligst hos yngre Exemplarer. Man kunde derfor ogsaa forsvare, med Plancus og Storer kun at regne 8 Indsnit; Belling- ham har 9, Harting 7. Man er i Virkeligheden ofte i Tvivl, om man skal regne 7 eller 9, 9 eller 11, naar de øverste og nederste er meget utydelige. Wahlgrén fremstiller disse Indbugtninger som en Del svagere end vi have fundet dem Kos alle de Individer, som vi have kunnet undersøge i frisk Tilstand, uagtet de to af dem ere af samme eller omtrent af samme Størrelse, som det Wahlgrénske. Ved dette Forhold vilde den her omhandlede Kæmpe-Klumpfisk karakterisere sig selv som en Art af Ranzanis Slægt Ozodura (om hvilken mere i det følgende), hvis denne Slægt i det hele kunde hævdes. Af de tidligere Beskrivere (før 1863) omtale kun Cleland, Bellingham og Wellen- bergh disse Halefinnens Randknogler hos Kæmpe-Klumpfiskene. Rigtig tydeligt fremstilles disse Sidekjøle ikke påa nogen ældre Afbildning; den eneste Beskriver (før 1863), som omtaler dem, især den underste, er Domsma. w & == 5 Ej D. K.D. Vidensk. Selsk, Skr., 6. Række, naturvidensk. og math. Afd. IX. 1. 3 foran og over den lille, runde Mund og giver denne Fisk et karakteristisk, man kunde fristes at sige, næsvist, Fysiognomi; den nederste løber under Øjet hen imod Underkjæven. Den fremspringende Snude!) støttes indvendig af en tæt under Huden liggende og med denne sammenvoxen Hudknogle, der er c.4 Tommer bred og c. 2/2 Tomme høj. I Længde- bæltet mellem Sidekjølene ligge: Munden, Næseborene, Øjet, Gjællespalten i Linie med Munden, Øjet noget højere og under den øverste af hine Forhøjninger, Næseborene to Tommer foran Øjet og Brystfinnen nedad mod den nederste Sidekjøl. Fra disse to Kjøle skraane nu Kroppens Sider nedad og opad, indtil de mødes i den buede, temmelig skarpe Ryg- og Bugkant. Rygkanten danner en Bue fra Rygfinnens Udspring indtil omtrent over Øjets Forrand, hvor den afflades og gaar over i den brede, afrundet-tresidede Næse eller Snude; Bugkanten danner strax nedenfor Munden en lille Bugt indad, men strax derefter en svag Udbugtning, som støttes af en Hudknogle”), der har en langstrakt ægdannet Form og er 4 Tommer lang og 2 Tommer bred, hvor den er bredest; under den, i en Afstand af 2 Tommer findes en mindre rundagtig Hudknogle, c. 1 Tomme høj og lige saa bred, og i Mellemrummet imellem dem, men nærmest ved den øverste, endnu en ganske lille Benknude, omtrent af en Nøds Størrelse,?) Nogle Tommer længere nede i Bugkanten ses endelig to, men endnu mindre Hudknogler. — I Legemets forreste Tredjedel er dets Gjennemsnit sammentrykt sexkantet; derefter er det simpelthen sammentrykt, indtil Legemets Sider, kileformig sammenløbende, endelig mødes i Halefinnens temmelig skarpe Rand. Fiskens største Tykkelse, som falder omtrent over Tindingerne, mellem Øjet og Gjælle- spalten, er henved !/3 af dens største Højde. Øjehulen er aflang, dens Længde er ”/24 af Dyrets Totallængde, dens Højde !/5 mindre.”) Foran Øjet, i den Linie, som kan tænkes at fortsætte Øjets Længdeaxe, ligge Næseborene det ene bag ved det andet; begge ere 3 ]) Denne karakteristiske Tryne eller Snude er antydet paa de fleste ældre Figurer af Kæmpe-Klump- fiske (for hvilke Afbildninger der skal blive gjort nærmere rede i det følgende), men den omtales næsten aldrig i ældre Beskrivelser (naar undtages Bellinghams og Rafinesques); Snude- knogler omtales dog (foruden af Wahlgrén og Harting, som skreve efter 1863) allerede af Gesner, af Ranzani (hos «Ozodura Ursinzi») og Bellingham. Cleland fandt «en stor og flere smaa haarde Plader af ”/2 Tommes Tykkelse i den ud over Munden ragende Forlængelse», hvilket tyder paa en større Opløsning af Tryneknoglen i dens Elementer end almindeligt er. Den eneste ældre Beskrivelse som omtaler denne Hudknogle, er atter Bellinghams. Af de senere kan henvises til Hartings («paa Struben og langs Bugens Midtlinie iagttoges hist og her Ben- stykker af uregelmæssig Form») og Wahlgréns. Om Tilstedeværelsen, Størrelsen og Formen af alle disse Hudknogler, saavel Snudens som Halerandens og Bugkantens, overbeviser man sig iøvrigt først med fuld Sikkerhed, naar Huden aftages, til Dels endog først ved dens Indtørring. 7) Ogsaa hos de senere ved vore Kyster indstrandede og af os undersøgte Exemplarer fandtes flere slige Bug- eller Strubeknogler, af et lignende indbyrdes Størrelsesforhold; men i H. t. Antal og S Størrelse frembyde de iøvrigt betydelige Variationer, dels individuelt, dels afhængige af Fiskens Ud- vikling og Størrelse, hvorom mere i det følgende. 1) Selve Øjekuglens Tværmaal var c. 3!/, Tomme. meget smaa, men det forreste er dog det største, lidt over 1 Tomme langt.”) Gjælle- spalten er kun 4727” høj; Gjællelaagets bevægelige Del begrændses bagtil af en tynd bugtet Rand, fortil af et dybt, buet Indtryk, hvis Krumning vender fortil, saa at det for en løselig Betragtning kunde se ud, som om der var to Gjællespalter, den ene 2!/2” foran den anden.”) Den korte, brede, afrundede Brystfinne udgaar fra en i en dyb Grube påa langs gaaende Ophøjning.?”) Den er beklædt med den samme Hud, som dækker hele Legemet og alle Finnerne; kun i denne Finne kunne Straalerne erkjendes uden Dissektion, paa de andre Steder skjules de ganske af den tykke Hud.%) Ryg- og Gatfinnen ere, i Forhold til de samme Finner hos andre Former af Klumpfiske, snarere at kalde brede og korte end høje og smalle.) Rygfinnen er ubetyde- ligt længere end Gatfinnen; dens Højde indeholdes 2!/2 Gang i 'Totallængden.?) Ved deres Grund og langs med en Del af deres forreste Rand ere disse to Finner temmelig tykke, men blive stadig tyndere ud imod deres Bagrand og imod deres afrundede Spidse; de ere J) Bagved Øjet, mellem dette og Gjællespalten, fandtes hos Sevedø-Klumpfisken påa venstre Side, i 21/» Tommes Afstand fra Øjet, en vandret, to Tommer lang spalteformig, slimfyldt Indkrængning af Huden; paa højre Side ses der ikke Spor til denne Spalte, og den iagttoges heller ikke paa de senere undersøgte Individer. Det bør allerede her bemærkes, at Næsehule og Lugteorgan synes aldeles at mangle; vi have i det mindste søgt den forgjæves paa begge de sidst under- søgte Exemplarer, hvor vi foranledigedes til at se nærmere efter ved at gjøre den lagttagelse, at Næseboret (ligesom hos Bleekers Orthagoriscus oxyuropterus) kun var dobbelt paa den ene Side (højre eller venstre), men enkelt paa den modsatte; og det viste sig da, at de formentlige « Næse- bor» kun vare blinde og lidet dybe Hudgruber, der ikke trængte gjennem Huden og ikke førte ind i nogen Næsehule. Det er selvfølgelig kun påa en saadan urigtig Opfattelse, at Rafinesque's Slægt Diplanchias, som skulde udmærke sig ved at have to Gjællespalter paa hver Side, beror. Ogsaa derom mere i det følgende. Paa venstre Side manglede Brystfinnen ganske hos det her beskrevne Exemplar. Mærkeligt nok var netop det samme Tilfældet med det af Jacob undersøgte Exemplar, hvor der ikke var det mindste Spor eller Ar af Brystfinnen påa venstre Side. Dette er ogsaa udtrykt paa de fleste Afbildninger af Kæmpe-Klumpfiske; ved Indtørringen ville imidlertid, især hos yngre Exemplarer, Straalerne komme til at træde mere frem. 5) Bedst er deres Form gjengivet hos Plancus og hos Harting; paa Storers ellers vellykkede Afbildning er den bleven for skarp og spids. Derimod er Brystfinnens Form ikke heldig hos Plancus, hvilket dog rimeligvis hidrører fra en den endnu i Dyrets Liv tilføjet Beskadigelse. Forholdet var det samme hos Klumpfisken fra Vejlefjord (1878); hos den store fra Thorø (1872) snarere som 1:2,6. Ifølge de i Literaturen foreliggende Udmaalinger af andre Kæmpe-Klumpfiske skulde Forholdet mellem Rygfinnens Højde og Totallængden kunne variere fra 1:2,2 (Wahlgréns) og 1:2,4 (Richardsons fra Scarborough) til 1:25 (Bellinghams), 1:2,6 (Parlbys og Storers, den sidste ifølge Figuren dog kun 1:2,5). Richardsons Figur fremstiller aabenbart Rygfinnen altfor lav i Forhold til de i Texten angivne Maal. Absolut Overensstemmelse kan man iøvrigt ikke vente mellem Forfatternes Maalangivelser, da disse Maal kunne tages saa forskjelligt, f. Ex. enten langs med Finnens Forrand eller midt ned ad dens Sider, enten blot til Furen, som adskiller den fra Kroppen, eller ned i denne. Gatfinnens Højde angives af de fleste lig med Rygfinnens (hvilket ogsaa fandtes at være Tilfældet hos det ved Thorø i 1872 strandede Individ), kun af Parlby og Wahilgrén lidt mindre, som vi i Regelen have fundet det. 2 w Sy s= ( 3" 20 begge ved en dyb Fold adskilte fra Kroppen, og den tilstødende Del af Huden er — vistnok forat lette Finnernes Bevægelser — mindre ujevn, mere blød og forskydelig end andet Steds. Den tykke Halefinne gaar saa aldeles i ét med Kroppen, at Grænsen mellem dem kun antydes ved et Bælte, hvor Huden er tilbøjelig til at rynke sig og i det hele har en lignende Beskaffenhed, som ved Ryg- og Gatfinnens Grund. !) Om Kjæverne skal paa dette Sted kun anføres, at de indvendig, bagved Kjæve- randen, vel ere ru, men aldeles mangle de hos andre Klumpfiske saa stærkt udviklede store og regelmæssige Tandplader eller Tandknuder. Om Farvefordelingen hos det levende Dyr var det vanskeligt at danne sig nogen bestemt Forestilling, da Farven paa de fleste Steder var afslidt, ved Dyrets Skuring mod Sandbunden eller skjult af Slim og -Smuds, som det ikke var os muligt at fjærne uden at medtage Hudens Sølvpigment; dette synes især at have været udbredt over Siderne og Bugen, hvorimod Ryggen syntes at have været mørk brunlig; omkring Øjet fandtes en lys Ring af en Tallerkens Størrelse, tildels afbrudt af nogle fra Øjet straaleformigt ud- gaaende mørke Linier. Paa flere Steder sporedes en Marmorering af mørkere og lysere Brunt, ikke -ulig den, som antydes paa Ranzanis Afbildning af hans Orthagoriscus Alessandrint.?”) 1) Adskillige af de citerede Afbildninger gjengive dette Bælte som meget stærkere udpræget end vi have forefundet det; men det er en Selvfølge, at ogsaa det vil komme til at træde stærkere frem ved Indtørringen. 2) For saa godt som muligt at suplere denne tarvelige Underretning med det vigtigste af, hvad vi ellers have kunnet finde eller faa oplyst om Farven hos de store Klumpfiske, og forat have al denne Underretning samlet paa ét Sted, kan her anføres følgende. Bellingham: «Farven er mørkegraa paa Ryggen, plettet med sølvhvidt paa Siderne, Bugen sølvfarvet, Papillen mørkeblaa, Iris sølvhvid». Storer: «Ryggen mørkegraa, Bugen næsten hvid, højre Side meget mørkere end venstre, begge skidenhvide med Sølvglans; Iris mørkebrun med en indre sølvhvid Kreds.» Har- ting: «Ryggen og Bagkroppen nærmest ved Finnerne mørk, sort, faldende lidt i det violette, Siderne marmorerede med sort, graat og hvidt, Bugen og hele den højre Side gjennemgaaende hvid med Sølvglans. Den indre Del af Iris nærmest Pupillen sølvhvid, dens ydre Del sort.» Et i Goteborgs Museum bevaret Skind (fra Gibraltar) viste, mod Sædvane, endnu Spor til Tegning: det var graat med en Mængde hvidlige Pletter, især paa Sidens nedre Del, hvilke Pletter paa enkelte Steder løb sammen i Længdestriber. Konservator Koren beskriver (i Brev af 7%/,, 64) Farven af den i Bergens Muscum bevarede over halvsjette Fod lange Kæmpe-Klumpfisk saaledes: «paa Hovedet og den største Del af Kroppen kaffebrun med Sølvglans, Bugen derimod mere lysegraa med Sølvglans, Finnerne mørkebrune... Den mørke Pupil omgaves af en guldfarvet Ring; omtrent en Linie ovenfor og neden- under denne Ring fandtes en guldglinsende Plet af en Kirsebærstens Størrelse, forøvrigt var Iris mørkeblaa.… (Om en udfor Gap Mendocino i det stille Hav, c. 50- eng. Mil fra Land harpuneret " Orthag. analis Ayr. hedder det i de Dagbogs-Optegnelser, som Hr. Dall har havt den Godhed at meddele os: Øjnene vare graa og sølvfarvede, og Legemets fremherskende Farver vare de samme. Om en anden, harpuneret nogle Dage efter ud: for S. Francisco: «den var stærkere tegnet (mottled) med hvide Pletter paa Sidernes og Halefinnens graa Bund.» Jfr. ogsaa Prof. Reinhardts Beskri- velse af en atlantisk Kæmpe-Klumpfisk i det følgende. Om Fiskens Kolorit som yngre («+ Mola Retzri») vil Wrights Tavle (Smitt t. XXVII fig. 4) give en god Forestilling. Dyrets Vægt!) udgjorde efter Jernubaneselskabets Fragtbrev 710 Pund. Den ana- tomiske Undersøgelse viste, at det var en Hun. Foruden det her beskrevne, ved Sevedø i November 1862 indstrandede Individ (A), have vi til Dels kunnet undersøge et andet mindre, som et Aarstid senere i December 1863 indstrandede paa Vestjyllands Strand, og for hvis Besiddelse Museet har Hr. Adjunkt Feddersen i Viborg at takke. Da det modtoges, vare Indvoldene udtagne af Fiskerne, som havde fundet det, og selve Skelettet havde lidt en Del ved denne Operation. Nogen Farvetegning var ikke at erkjende, Skindet findes nu udstoppet i Museet. Fiskens Total- længde var lidt over halvfjerde Fod; det Indtryk, som den gjorde paa Beskueren, var ganske det samme som hos det fra Sevedø; Halen havde den samme regelmæssigt i (8) runde Lapper delte Rand, og Halefinnen var ogsaa her ved dybe Indsnit skilt fra de to andre Finner. Snudeknoglen var 2” bred og høj, men Snuden sprang mindre frem end hos det større Exemplar; under Munden fandtes en tredobbelt Benknude, indtagende i det hele en Længdestrækning af c. 5”; den øverste var 3” lang; derefter fulgte med en halv Tommes Mellemrum 2, hver paa Y> Tommes Længde, tæt efter hinanden; 2!/27 længere nede fandtes endnu en lille Knude. Den frie Halerand var ligeledes udstyret med et næsten sammenhængende Beslag af 7 Benstykker. Straaletallet og Hvirveltallet var det samme som hos det Fiedlerske Exemplar. Kjæverne viste bagved Kjæveranden, navnlig paa den til Mund- hulen stødende Del af Underkjæven, en tydelig Besætning med flere Rækker af smaa, fladtrykte, afrundede og afslidte Tandplader. Vi have endvidere senere været i Stand til at undersøge et tredje Individ (B) af 5 Fods Længde, der saaledes ikke gav det fra Sevedø meget efter i Størrelse. Det indstrandede i Oktober 1872 paa Thorø Rev sydvest for Assens, i Lille Bælt, og kom i den anden Uge derefter, ved d'Hrr. Apotheker Lotzes og Brygger Schiøtz's (af Odense) velvillige Med- virkning i Museets Besiddelse. Det stemmede fuldstændigt overens med det fra 1862 i hele sit Fysiognomi, i alle væsentlige udvortes Karakterer og i det væsentlige ogsaa i Maalforholdene. Desværre evnede vi kun at redde enkelte Dele af det for Samlingen. Benknuden i den stærkt fremspringende Snude var med Huden paa omtrent 21/2” høj og 3” bred; c.7” fra Underkjæven fandtes i Bugkjølen en aflang tyk Benknude af 3 Tommers Længde, efterfulgt med et Mellemrum af Y2 Tomme af en Række af 7 større og mindre Benknuder af 7/4—2/4 Tommes Længde, indtagende tilsammen en Strækning af c. 4”. Nogle af disse Knuder stødte umiddelbart op til hinanden eller vare endog ligesom forbundne ved en Søm, mellem andre var der større eller mindre Mellemrum, til Dels udfyldte af 1) En større Vægt er kun opgivet for et eneste Individ (det af Jumné omtalte). Parlbys Individ var 75 engelske Tommer langt 9: 72”8'"” dansk Maal, altsaa en Ubetydelighed længere end vor Kæmpe -Klumpfisk fra Sevedø. Lidt større end denne (6' 2/4") var ogsaa Ranzanis «Ozodura Alessandrinii, og en af de af Gesner omtalte Klumpfiske angives at have havt den kolossale Størrelse af 8 Fods eller 4 Alens Længde. Muligvis er dette dog en overdreven stor Ansættelse. DS DO endnu mindre Benkjærner. Ryg- og Gatfinnen vare ogsaa her ved dybe, spidse. Indsnit adskilte fra Halefinnen, der havde 8 runde Indbugtninger foruden Spor til en øde og 10de øverst og nederst; Halebeslaget var som sædvanligt stærkest udviklet i Finnerandens Bugter. Farven var ikke mere til at erkjende, kun vår det tydeligt, at Sølvovertrækket havde været udbredt over en stor Del af Legemet. Indenfor de fremspringende Kjæverande var Kjæven som sædvanlig ru, og der var her ikke Spor til den Række af fremspringende «Tandplader», som mere eller mindre fuldstændigt indfattede den indre Baggrund af begge Kjæver hos det en Del mindre (c. 3/2 Fod lange) Wahlgrénske Exemplar saavelsom paa det Feddersenske og paa et fjerde ved dansk Kyst indstrandet Exemplar (C), som i November 1878 kom i Museets Besiddelse. Dette var netop halvfjerde Fod langt ligesom det af Wahlgrén beskrevne: det havde den sædvanlige fremspringende Tryne, støttet af en Knogle; denne er 1'/2” høj og 17/4” bred, men ikke meget dyb eller tyk. — Ossifikationen i Bugkanten var ligeledes forholdsvis svag og mindre i Øjne faldende, c. 1%/4” lang; dens Afstand fra Munden c. 5”. Haleranden måa nærmest siges at have 9 Indbugtninger, den nederste rigtignok kun lidet tydelig; Finnebeslaget er vel udviklet. Skjønt de 3 uparrede Finner maa siges at være skarpt ad- skilte fra hinanden ere de dog, nærmere beset, forbundne ved eller gaa ligesom over i hinanden ved en smal Hudbræmme; den underste og korteste af de afrundede Sidekjøle under Gjællespalten og Brystfinnen er ikke lavere end den øvre. Hvirvlernes Antal var ogsaa her 16, naar det Bruskstykke hvormed Rygraden ender regnes med. Undersøgelsen viste, at dette Exemplar var en Hun ligesom det fra Sevedø og det fra Thorø, men Ægge- stokken var forholdsvis lille. Vægten var 153 Pund. Dyret blev fundet dødt eller døende ved Stranden i Vejlefjord, den 2den November 1878, i Tangen, halvt overskyllet af Sandet ved Lavvande. Dens Skelet er udstillet i Museets Fiskesamling. I Oktober 1879 indstrandede en femte stor Klumpfisk (Individ D) ved Kalø, hvorfra den ved Hr. Adjunkt Hoffmeyers velvillige Bistand blev erhvervet for Museet i forholdsvis frisk Tilstand. Det lykkedes derfor her at verificere forskjellige Punkter i denne Fisks Splanch- nologi og at tilvejebringe en Række osteologiske Præparater. Det vil af de nedenanførte Maalinger ses, at dette Individ kun var 7” kortere end det første, ved Sevedø indstrandede, kun 1” lavere, men en Tomme højere fra Finnespids til Finnespids. Det kom hertil i uskadt Stand, naar undtages en lille Beskadigelse af Overkjæven, og at man havde afhugget et lille Stykke af Haleranden for at undersøge Fiskens Spiselighed. De tydelige Halelappers Antal kunde ansættes til 8; Indsnittene mellem de uparrede Finner vare stærkt indskaarne og lappede, uden Tvivl en Følge af ældre Beskadigelser; Bugkanten ualmindelig skarp, den nedre Sidekjøl, under Øjet, ubetydeligt lavere end den øvre. Som det i Reglen er Tilfældet (skjønt vistnok ikke altid) sad Gatfinnen lidt længere tilbage end Rygfinnen. Medens vi paa det i 1878 undersøgte Exemplar kun havde kunnet finde ét Næsebor, der førte ind til 23 en temmelig utyd-lig lille Fordybning i Huden, var det os her ikke muligt at finde noget Næsebor eller Næsehule og Lugteorgan paa nogen af Legemets Sider, hvorfor vi maa an- tage, at Lugteorganet hos denne Dyreform saa tidlig forsvinder (hvis det overhovedet er anlagt), og snart efterlader sig utydelige Spor udvendig, snart slet ingen. Hvirvlernes Anta! var som sædvanlig 16, og den sidste var forbenet som de andre; Halebeslaget vel udviklet. Kjønsorganet var af ret anselig Størrelse og af samme Beskaffenhed som hos de tidligere undersøgte Individer (jfr. senere Omtale af dette Organ). Endelig er her at berette om et sjette Exemplar (E), der indstrandede den 5te Decbr. 1885 ved Riskjær Redningsstation i Nærheden af Fjaltring paa Jyllands Vestkyst, under eller umiddelbart efter den stærke Vesterhavsstorm, som rasede Natten mellem den åde og dte. Som Følge af det efter Anmodning fra Museets Bestyrelse af Indenrigsministeriet udstædte Paalæg til Landets Redningsstationer om at indberette Strandinger af ukjendte eller mærkelige Sødyr, var den fjerde Dagen derefter i Museets Værge. Dets Vægt angives af Jærnbanefragtbrevet til 650 Pund. Den maalte i lige Linie fra Snudespidsen til Hale- finnens mest fremspringende Punkt netop 6 Fod — stemte altsaa i denne Henseende nøje med Sevedø-Klumpfisken; derimod var Afstanden mellem Spidserne af Ryg- og Gatfinnen noget (10”) større. Dette kæmpemæssige Dyr frembød i alle Henseender det sædvanlige Udseende; det kan fremhæves, at Bugkjølen var meget skarp, at Ryg- og Gatfinnen sad nøjagtig lige over hinanden, at det mere bevægelige Hudbælte langs med de uparrede Finners Basis, som fremhæves temmelig stærkt paa flere Afbildninger af Klumpfisken, her er ualmindelig tyde- ligt og skarpt begrænset fra den øvrige større Del af den almindelige Hudbeklædning ; == dette Bæltes Brede er dog forskjellig, fra 2%/3” over Gatfinnen til 11/2" midt for Halefinnen. Indsnittet mellem Halefinnens meget regelmæssige runde Lapper synes at være dybere, selve Lapperne altsaa mere udviklede end hos noget af de tidligere undersøgte Exemplarer ; en af de største Lapper er 7?/3” høj og 25/6” bred; der kan tælles 7 eller 8 slige Lapper, aftagende i tydelig Udvikling fra de midterste og største saavel opefter som nedefter ; da Haleranden er lidt beskadiget i sin allerunderste Del i Nærheden af Gatfinnen, kan det ikke afgjøres om der har været 7 eller 8 ialt eller om der burde angives endnu flere, 10 eller 12; der er nemlig i Halerandens allerøverste Del, nærmest ved Rygfinnen, en Antydning til et Par Smaalapper endnu. Ryg- og Gatfinnens tynde Bagrand er særdeles jævn og regelmæssig, hvor den ikke nu senest ved Strandingen eller Transporten har lidt noget; et Sted er der en ubetydelig Indskæring, hidrørende uden Tvivl fra en tidligere Beskadigelse. Den store Ben- knude i Bugkanten nedenfor Munden begynder 7/2” fra denne. Kroppens nedre Sidekjøl — under Gjællespalten og Brystfinnerne — var ikke meget lavere end den øvre. Begge Næse- bor vare her meget tydelige og laa tæt ved hinanden i Højde med Øjehulens Forrand. Et syvende Exemplar opdrev den 18de Novbr. 1887 ved Slettestrand i. Vester Han Herred og indsendtes af Strandkontrollør Thaning. Det var 5 Fod 2 Tommer langt fra Snudespidsen til Haleranden. Exemplaret var en Han med 2 Testes. Af de 5 Individer fra 1862 (A), 1872 (B), dele vi de nedenstaaende Udmaalinger. 1878 (C), 1879 (D) og 1885 (E) med- Maalene ere reducerede til et gjennem Fiskens " Midtlinie lagt lodret Plan, for saa vidt som de derved vilde blive forskjellige fra de abso- lute Maal. Å. B. C. D. E. Totallængden 2... … SUSER EEN ss so 3/6" D'4) 6' Kroppens største Højde over Brystfinnen .....- 3 Te På [ISTED PAP ERE SME lære JO Afstanden mellem Spidsen af Ryg- og Gatfinnen 6' SY” 503 AS 69 TOR Kroppens største Tykkelse over Tindingen .... 1" 37/2" cC3105 CTS (050 I [LDR il: Kroppens Højde foran Halefinnen ........… DAL STSY VALRY RD) PS] 1592 Bl 210 Afstanden fra Snudespidsen til Gjællespalten . . 1' 97/2” 1485152 1727 173 1781/57 Snudespidsens Fremragning foran Overlæben . . 17/27 C112/28 17/6” ile 13/3 Det opspilede Gabs Højde......-227444… 3 ag 21/2)" Et 37/41 31/3" Sam mes Bue tee ESS SNERRE Bee VAYDSU AJ PSG yo 3 42/3" Afstand fra Snudespidsen til forreste Næsebor. . 6/2" 5/3) 47/8)" S!/2" Afstand mellem det forreste og bageste Næsebor JE 2[4"" ” Sens afasi Afstand fra Snudespidsen til Øjehulens Forrand 87/2” TEL 57/8" 7Slan 10/4” Afstand fra bageste Næsebor til Øjehulens Forraad 2 117," 127474 $ 12/3” Øjchulens Længdetværmaal .....2224444- Pt ly GK 21/2" 17/8" 25/g 2 fan Sammes Højdetværmaal .....-..…- melse 21/8! VER 17/2" RIE 2åkg Pandens Brede mellem Øjnene......:2.…+… i c. 91/2" Te cz10% 1555. Afstanden fra Øjehulens nedre Rand til Bugkanten 1/10” 12 112 JERAL fg 1 Afstanden fra Øjehulens bageste Rand til Gjælle- SPal ten see ERR: 5 STE BTS OL 0 ol ord 9 102 87/2" 53/8" 83/4" 92/3" Afstanden fra Snudespidsen til Rygfinnens Be- gyndelse (i lige Linie! 2 2020 mme mee ege ve ek (y 2 21 /57t 3' 308 Rygfinnens Brede langs med dens Basis ....- AL 119155 107/8" 15837725 se Rygfinnens Højde (midt ned ad dens Side og ned i den Fold, som adskiller den fra Kroppen). . 2" 4" 1/117/2” 1743/,”” AVLE La AS | AE Afstand fra Snudespidsen til Gattet (i lige Linie) 3' 7” sgu 2ÉPAJ VD BEDA EEE ST SÅ BænedentafiGatte rele RSe ES ESKE ESER ig BM DUf St Ugit 1248 Afstanden mellem Gattet og Gatfinnen ..... > 47130 ål VIGE 3" 51/2 Gatfinnensi Brede eee Nee ES SÆRE 1|DEN 1. S3[e"" 1"92 ES SsammestHørdetstæn Een Rerr toro alg DES ES mee 1741/27" 22 ng | ora HalefinnensBrede i"Midten LEES SES SES AS 1124) 9%” 117/2"" 9” (161/2”) Brustiinnensikængdes re SES SEEREN 8" TSK DRLNEJ OG 8 'y2" 81/3" Brystfinnens Brede ved Roden .......….- "> 57/2" og BE EJ PEN 51/2" Brystfinnens største Brede,......--.….… Bud 832 Hale 41 |»)! 7112" SSL EE Gjællespalten støj des ESTERE SEERE 4!" 3/2" 212" 3 lan UT TND Gjællelaags-Lappens Brede ........… EK: PAY PEN SML 17/8"" HE TJ ])) Paa venstre Side vare begge Næsebor ligesom forenede til en Længdespalte af c. "/2 Tommes Længde, der laa c. 17/2 Tomme fra Øjehulen og c. 5 Tommer fra Snudespidsen. laa Næseborene paa venstre Side ganske tæt sammen, paa højre Side iagttoges kun ét. Hos Individet G 2) Maalt fra de forreste af de Rynker, der antyde Grænsen mellem Ryg og Hale; paa Å rimeligvis maalt fra de bageste af disse Rynker. At dette Maal er større hos B end hos A, hidrører vistnok fra, at det bliver noget større, naar det tages paa Finnens øvre Side end paa dens nedre; det maa erindres, at disse Maal ere tagne med mange Aars Mellemrum og derfor i enkelte Tilfælde kunne være tagne lidt forskjelligt, uden at" man har været sig det bevidst Paa lignende Maade maa de ikke stemmende Angivelser for «Længden af Gattet» forstaas: ved B og C er tænkt paa det hele Gatparti, ved A kun paa selve Analaabningen. DO (br | Foruden de danske Individer, for hvilke der saaledes i det foregaaende er gjort Rede, har den ene af os haft Lejlighed til i andre nordiske zoologiske Samlinger at se eller undersøge adskillige lignende Exemplarer af store Klumpfiske, der maatte erkjendes for at tilhøre samme Form. De Optegnelser, som vi saaledes have haft Lejlighed til at gjøre i Museerne i Stockholm, Upsala, Goteborg, Christiania og Bergen, London og Edinburgh, meddeles her i Forbindelse med nogle Meddelelser, som vi allerede tidligere skyldte Dr. Korens og senere afdøde Cand. Siebkes Velvilje. Stockholmermuseets Exemplar var 3/3” langt. De Længderynker, som Huden let danner hos denne Art, ved Indtørring, vare meget tydelige paa dette den Gang ikke udstoppede Skind. Af Halerandknogler erkjendes med Bestemthed 11, der som sædvanligt havde deres Plads i Indsnittene mellem de runde Lapper, hvori Halefinnens Rand er delt, og som her vare særdeles stærkt udviklede i Midten af Finnen, medens de for oven og neden vare mindre erkjendelige; det var ogsaa hos dette Exemplar meget tydeligt, at disse Randknogler forbandtes ved en smallere Benramme, der løber rundt om alle Lapperne og kun savnes mellem de to øverste og de to nederste Randknogler. Ogsaa Indsnittene mellem de uparrede Finner og Halefinnen vare meget tydelige. Snudeknøglen var 15/8” høj og bred. Af de 3 Bugknogler var den øverste 2”, den mellemste 1” og den underste 1/2” lang. Afstanden mellem de to øverste var 1”, mellem den øverste og Munden 3/2”, Kjæverne manglede ethvert Spor af de indre Tandknuder. Exemplarets Oprindelse var ikke bekjendt. Upsalamuseets Exemplar, som er fra Bergens-Kysten, var næsten 4 Fod langt. Halefinnens Bugter saavel som Indsnittene mellem de 3 Finner syntes svagere end hos det stockholmske Individ; døg kan dette vel tildels have været Udstopningens Skyld. Af Hale- randknogler erkjendes kun 7, hvoraf den fjerde fra oven var fælles for 6te og 7de Hale- finnestraale; den disse Knogler forbindende Benbræmme syntes ogsaa at være mindre udviklet end hos Exemplaret i Stockholm. Snudeknoglen havde %/4” i Tværmaal. Bugknoglen var 31/9” lang og sad 8” under Munden; den syntes kun at være dannet af 2 Stykker, dog forblev det uvist, om der dog ikke var endnu et tredje mindre foroven. Til særlige Tand- dannelser indenfor Kjæveranden saaes intet Spor. Gåteborgmuseets Exemplar, hjembragt fra Gibraltar ved Kaptajn Wester- berg, var 2!/> Fod langt. Det besidder den Arten udmærkende Rynkning af Huden, en stor triangulær Snudeknogle, en 1!/2” lang Bugknogle, sammensat af en større og en mindre, stillede tæt sammen, den større øverst, uden noget Mellemrum og uden Spor til en tredje. Halefinnen var temmelig dybt adskilt fra de to andre Finner, stærkt bugtet og udstyret med 8 Randknogler, forenede ligesom med et Beslag langs Kanten, Kjæverne uden Tandknuder o. s. v.!) 1) Senere er Museet i Goåteborg kommet i Besiddelse af ikke mindre end 3 store Exemplarer af Klumpfiske : et fra Udsund i Norge (1875), fundet flydende paa Vandet, 1465mm Jangt, med stor Næseknude, D. 18, A. 16, C. 13, P. 13; et fra Gibraltar (1871). 1080mm Jangt, med Snudeknogle, D. 19, A. 18, C. 17, P. 13; og et fra Sardinien (1872), 925mm langt, D. 20, A. 18, G. 12, P. 13, Næseknude tilstede, 18 Hvirvler. D. K. D. Vidensk. Selsk. Skr., 6. Række, naturvidensk. og math. Afd. IX. 1. 4 Endvidere har Hr. Gonservator Koren ved Bergens Museum, til hvem vi i sin Tid henvendte os med Anmodning om velvilligen at ville meddele os Oplysning om de Exemplarer af Klumpfiske, som maatte være opbevarede i Bergens Museum, haft den God- hed ved Brev af 19. Januar 1864 at oplyse os om, at det nævnte Museum besad 2 Exem- plarer af større Klumpfiske; det største af disse, som blev dræbt den 16. August 1860 af en Fisker i Fjelds Præstegjæld, en Mil sydvest for Bergen, var 5” 7” langt og vejede 480 Pd. «Hovedet sprang frem over Munden i Form af en but kegledannet Snude, der er forsynet med en Knogle, som er 2” bred og 1” 87” høj; i Bugranden findes én Hudknogle, der er 21/2” lang og paa Midten i” bred. Antallet af regelmæssige Lapper i Halefinnens Rand er 11, af Benstykker 10. Bagved de skarpe Kjæverande findes intet Spor af Tandknuder. Det mindre (3 7”) blev fanget i Skogsvaag den 16. September 1839; det har 3 Hudknogler i Bugranden og én Snudeknogle, som er 1” bred og 1/2” høj. Halefinnen, som er delt i 9 regelmæssige Lapper, har 6 Randknogler.”… Den ene af os har senere haft Lejlighed til at se disse Exemplarer i Bergen. Kjæverne havde hos dem begge den samme Be- skaffenhed som hos Sevedå&-Klumpfisken (indvendig ru, uden Pladetænder); Bugknoglen viste sig hos det mindre Exemplar at være delt i 5, 3 større, c. 2 Tommer lange, og 2 smaa, alle adskilte ved Mellemrum og vexlende, 1 større og 1 mindre 0. s. v., tilsammen ind- tagende en Længdestrækning af 8 Tommer (Hr. Korens Beskrivelse har kun taget Hensyn til de 3 større af disse). (Om et senere erhvervet tredje i Bergens Museum opbevaret udstoppet Exemplar har den ene af os (Ltk.) ved samme Lejlighed optegnet Følgende: «det var lidt over 3 Fod langt, havde meget tydelige runde Halelapper med Randbeslag, en Tryneknogle 1/2” bred og 1%/4” lang, en Bugknogle 1Y4" lang og Kjævebevæbningen som sædvanlig med ubetydelige Asperiteter eller «denticuli». Det var fanget i Nordfjord» !). Endelig har den senere afdøde Cand. Siebke, Conservator ved det fysiologisk- zootomiske Museum i Christiania, godhedsfuldt meddelt os Underretning om et Exemplar FL af samme Årt i det nævnte Museum; det er 2” 63/4" langt, Haleranden bugtet, med 9 Benknuder, hvoraf de 7 ere sammenhængende ved smalle Benstriber. [' Munden ingen Benknuder, men Asperiteter bag Kjæveranden. Paa Skindet, som opbevares, findes under Munden to Benknogler efter hinanden, hver 2!/4” lang og 7/s” bred. Hvor- vidt der har været nogen Snudeknogle, kan ikke ses. Hvirvlernes Antal som sædvanlig 16. Det var noget før Jul 1861 ved Storm blevet opkastet påa en af Øerne yderst i Christianiafjord. 1) Ifølge Collett har Museet i Bergen i Løbet af en Snes Aar faaet 6 Exemplarer fra den norske Vestkyst af store Klumpfiske (i dette Tal er næppe medregnet det i Upsala-Museet). Der omtales særligt 2 Expl. fra Nordfjord (1860), Artens nordligste Forekomst, 629 N, B., et fra Halsenø Af Mola nasus (Raf.) findes der i «Museum of Science and Arts» i Edinburgh 2 udstoppede Exemplarer fra «Firth of Forth»; det større af dem stod i 1871 med den urigtige Bestemmelse « Orthagoriscus oblongus, the oblong Sunfish», hvorimod det noget mindre og bedre udstoppede Exemplar var etiketteret « Orthagoriscus mola, the short Sunfish». Det førstnævnte var rigtignok paafaldende langstrakt (Længden omtrent det dobbelte af Højden), hvilket kun tildels kan være Udstopperens Skyld. Der er optegnet om det, at det har forholdsvis korte Ryg- og Gatfinner, en stor Næseknude og en hel Række Strube- knuder. Beslaget paa Randen af Halefinnen er vel udviklet og sammenløbende, dens Bugter lidt utydelige, maaske dog kun en Følge af mangelfuld Præparation. Det mindre Exemplar var en ganske normal «Mola nasus» med Næseknude, Strubeknude, randbugtet Hale med Beslag o.s.v. I «British Museum» i London har den ene af os fremdeles haft Lejlighed til at se 3 Exemplarer af samme Mola-Form: 1) det over 6 Fod lange") Parlby-Fox'ske Individ fra Portsmouth, meget langstrakt af Form, med stærkt bugtet Halerand; Snude- knuden var 4” bred og 3” høj, af Strubeknuder havde det kun én, forholdsvis kort og bred (2!/2” bred og 3” lang), bredest og lige afskaaren oventil, smallere og afrundet nedentil ; 2) et 3/2 Fod langt, irsk Exemplar (foræret af Lord Enniskillen), om hvilket er optegnet, at Halen er meget tydelig lappet, og at Næseknuden er 1!/6” bred og Strubeknuden 2” 17” lang; dens nederste Del var sondret fra det øvrige som en egen lille Knude, og en lig- nende fandtes igjen længere nede; Kjævernes Inderflade var som sædvanlig ru, men uden tydelige Tænder; det samme gjælder om 3) et meget mishandlet Exemplar, 3 Fod langt, fra Adriaterhavet; Haleranden var lappet og udstyret med 7 Benplader; Snudeknuden stor (c. 17/6” bred); der var 2 ligeledes meget udviklede, langstrakte Strubeknuder, men den anden mindre af disse var tvedelt. Det vil af de i det foregaaende meddelte Optegnelser fremgaa, at de forskjellige Individer af denne Klumpfiskeform, som vi enten begge, eller dog den ene af os, have haft Lejlighed til at undersøge i de nævnte nordiske Museer, kun afvige meget lidt og i aldeles underordnede Forhold fra hinanden. De Forhold, hvori de stemmede overens, og hvorved Arten eller Formen i sin nogenlunde udvoxne eller fuldt udviklede Skikkelse formentlig maa kunne gjenkjendes, vare fornemmelig følgende: 1) Den temmelig langstrakte Form, hvis største Højde omtrent forholder sig til Længden som 3:5; turde man stole paa, at enkelte meget store og meget langstrakte Exemplarer ikke ere blevne misdannede ved Udstopningen, skulde Længden endog kunne være det dobbelte af Højden. 2) De to ophøjede Kjøle, som løbe langs henad begge Forkroppens Sider og give denne Del af Legemet et sexkantet Gjennemsnit. 3) Hovedets Fremspring foran og over Munden (Septbr. 1859) (omtales i det følgende), et fra Skogsvaag (Septbr. 1839) (Længe 1770mm, Afstand mellem Finnespidserne 2100mm, altsaa ikke det ovenfor omtalte fra samme Tid og Sted), et paa 1900mm, som fandtes svømmende nær Kysten i 1873. løvrigt henvises til de citerede faunistiske, norske og svenske Skrifter af Collett, Malm, Lilljeborg og Smitt. ])) Gu nther angiver det til 7 Fod, Parlby kun til 6' 3” (eng, Maal). Angivelserne af London-Museets Exemplarers Størrelse i det følgende ere ligeledes efter Gunthers Katalog. Ng i Form af en but, keglédannet Næse eller Tryne. 4) De store Benknuder i Bug- Kjølen nedenfor Munden og i Snudespidsen oven over samme. 5) Den — i det mindste hos fuldtudvoxne Exemplarer — forholdsvis lave og brede Ryg- og Gatfinne, hvis Højde omtrent er %/5 af Totallængden eller ”/3 af den største Højde, men hvis Straaler ikke hos store Exemplarer kunne erkjendes uden Dissektion, lige såa lidt som Straalerne i den tykke Halefinne, som ved dybe Indsnit er vel adskilt fra de tilstødende Finner, men gaar i Eet med Kroppen, og hvis Rand er tydeligt deelt i 8—10 af- rundede Lapper. 6) De Benstykker (6—11 i Tallet), hvormed Halefinnens Rand er udstyret, og som hos nogenlunde udvoxne Exemplarer danne ligesom et sammenhængende Beslag om denne. 7) Endelig Mangelen af de ejendommelige Pladetænder, eller større Tandkunuder, som hos andre Arter eller mindre Former af Klumpfiske ligesom have udsondret sig bagved Kjæveranden af den Kjævernes indre Del bedækkende Tandmasse, i hvilken man, i det mindste hos Individer, der ikke have naaet Artens fulde Størrelse, dog kan finde et større Antal kegledannede «denticuli» differenti- erede. Hudens Besætning med toppede Benkorn, Brystfinnernes brede afrundede Form, til- dels ogsaa Halefinnens Udstyr med Benplader i Randen, vil den foreliggende Form deri- mod have Tilfælles med de mindre men dog typiske Klumpfiskeformer, som hidtil i Al- mindelighed ere blevne sammenfattede med' dem under Benævnelserne « Ort/agoriscus mola» (Lin.), «/Mola rotunda» (Cuvier), « Mola aspera» Nardo eller « Cephalus brevis» Shaw, og som rimeligvis heller ikke ere andet end yngre Former af den samme Årt. Heller ikke i Hvirvlernes Antal (16) eller i Finnestraalernes Antal, som det desuden er vanskeligt at konstatere med Nøjagtighed, er det rimeligt, at der vil findes nogen stor eller væsent- lig Forskjellighed mellem «Kæmpeklumpfisken» og andre beslægtede Former. For Arten (hvad enten vi nu vælge at benævne den Mola rotunda Cuvier eller Mola nasus Raf., for hvilke Benævnelser der senere vil blive gjort Rede), i sin udvoxne Skikkelse, vil den neden- staaende Diagnose, der er udkastet efter Sevedø-Klumpfisken, det første af de Exemplarer, som vi have kunnet undersøge i Kjødet, formentlig vise sig at have almindelig Gyldighed, forsaavidt den ikke skal udvides til- ogsaa at omfatte yngre Tilstande. Thi da maa den ogsaa ganske vist modificeres ikke ubetydeligt. Mola rotunda Cuv. (statu adulto) (AX. nasus (Raf.)). Figura oblongo-ovalis, longitudine summam altitudinem tertia parte bis superante, parte anteriori corporis hexagona, capite antea in rostrum obtusitusculum prominente; pinnæ dorsalis et analis breves, latæ, summæ corporis altitudinis duas fere partes æquantes, cum pinna caudali haud vel vix continuæ; pinna caudalis decies- vel octies-lobata; cutis crassa aspera corpus totum et pinnas omnes obtegit, ita ac radii pinnarum, iis pinnæ pectoralis excep=' lis, haud conspicui sunt; ossicula magna adsunt in margine subjugulari corporis, in margine posteriore pinnæ caudalis nec non in apice rostri. Maxillæ dentibus postimarginalibus nullis vel paåucis minutis. Numerus radiorum: pectoralium 12; dorsalium 17; caudalium 12; analium 14; vertebrarum 16 (abdominalium 8, caudalium 8). Andet (kritiske) Afsnit. Om de af andre Forfattere beskrevne Klumpfiske, om Slægterne og Arterne indenfor Gruppen, disses Benævnelse, Synonymi osv. Gjennemgaar man nu med denne iKa- rakteristik for Øje de originale Beskri- velser og Afbildninger af større Klump- fiske, hvoraf Videnskaben er i Besiddelse, vil man snart overbevise sig om, at den her be- skrevne Form ogsaa i denne sin fuldt udvik- lede, mere eller mindre kæmpemæssige Skik- kelse, er bleven undersøgt, beskreven og af- bildet gjentagne Gange, om end ikke altid paa en saa fyldestgjørende Maade, at enhver Tvivl om Årts-Identiteten skulde: være udelukket. Vi ville derfor først tage de Forfattere for os, hos hvilke vi have fundet vor «Kkæmpe- klumpfisk» beskrevet eller afbildet, oftest under Navnet « Orthagoriscus mola», paa en saadan Maade, at vi ikke have kunnet nære nogen Tvivl om, at det jo virkelig var netop den Art, hvorom her er Talen, som de have haft for sig. Det er saaledes uden al Tvivl den af Wahlgrén Konturomrids af den af Wahblgrén beskrevne store Klump- beskrevne Mola nasus"!), 180 Pund tung, som fisk (Mola rotunda Cuv.). 1) Af Beskrivelsen udhæves: Tryneknuden (5 cm.), Strubeknuden (8 cm., sammensat af et større og et mindre Stykke), Hovedets to Sidekjøle eller Valke, de uparrede Finners Adskillelse ved dybe Indsnit i den dem forbindende Hud; i Halefinnens Rand fandtes en dybere Indskjæring omtrent paa Midten, men forøvrigt var den kun «bølgeformig af flere mindre dybe Indskjæringer, ved hvilke der var anbragt (8) større og mindre uregelmæssige Benkjærner. Paa Overkjævens indre Del beskrives og afbildes «en Mængde smaa Tænder», paa Underkjævens «uregelmæssigt stillede smaa rundagtige Tandknuder». midt i Novbr. 1867 var fundet død, opkastet paa et Skær i Nærheden af Fiskerlejet «Traslåfv ved Warberg; ligeledes den af Harting beskrevne og afbildede « Orthagoriscus ozodura"), 158 Kilogram vægtig og henved 1!/> Meter lang, strandet ved Helder den 30. Novbr. 1864; fremdeles rimeligvis den, som Richardson”) afbilder som Type for «the short Sunfish or Molebut» efter et ved Scarborough opdrevet Individ, af 120 Punds Vægt og 3 Fod 5 Tommers Længde. Vi gjenkjende den fremdeles i O. Bryen Bellinghams fortræffelige Beskrivelse?) af en i 1839 ved den irske Kyst fanget Klumpfisk af 196 Punds Vægt og 4 Fods Længde. (Maaske er det dette Exemplar, som er afbildet af Andrews").) Det er endvidere aabenbart denne Form, som ligger til Grund for Rafinesque-Schmaltz's ?) 1) Vi fremhæve her ligeledes : Snudeknoglen (5 cm.), Hudknoglerne under Struben og langs Bugens Midt- linie, Halens 7 Indbugtninger og dens Hudknogler i tilsvarende Antal, Mangelen af Tandknuderne bag- ved Kjæverne osv.; Hudens talrige Længderynker og Hudkammen langs Rygkanten hidrøre formodentlig fra, at Dyret var begyndt at tørre ind, førend det blev beskrevet, og den samme Aarsag kan det maaske tildels tilskrives, at Hudforbindelsen mellem de uparrede Finner ses forholdvis saa tydelig, Snuden var ogsaa mindre fremspringende, end vi have fundet den hos noget af de Exemplarer, vi have undersøgt i Kjødet. En mærkelig Omstændighed ved dette Exemplar var dets Asymmetri; ikke alene saas der en mærkelig Skjævhed i Forkroppen, som især var tydelig udtalt i Hvirvlerne (l. c. t. VII, fig. 1), men ogsaa i Farven: mørk paa venstre, næsten hvid paa højre Side — hvis ellers denne Farveforskjel var ganske naturlig ! Det er allerede berørt, at Afbildningen og de i Texten givne' Maal ikke stemme. Figuren er mindre lang, end den efter Maalene skulde være, og Finnerne, efter disse, tegnede for lave. Halelappernes Utydelighed er paafaldende. «Over Munden er der en bevægelig (?) Snabel, der rager 1 Tomme frem foran Overlæben». «Dens Spids beskyttes af et hvælvet Benskjæl, der ligner et almindeligt Albuskæl». +46 Tommer under Underkjæven er der et andet Benskjold, 2 Tommer langt og 1 Tomme bredt». «Mellem hvert Par af Halens 9 Lapper er der afsat en Benmasse, der hænger fast til Huden; disse Benstykker ere 8 i Tallet og næsten 1 Tomme lange». Afbildningen (som vf ikke have anset det for nødvendigt at gjengive) er ret god; Snude- og Bugknuder ere antydede, Halens indsnit og dens 8 Benplader meget tydelige. Formen er gjengivet altfor lang- strakt, en Fejl, som synes let at indtræde ved Udstopningen, naar man ikke har været saa forsigtig at udmaale Dyret i Forvejen Paa Grund af Værkets Sjældenhed meddele vi her et længere Referat af Diagnosen. XVI. G. Diplanchias. Corpo molto compresso, mascelle ossee intiere (i Modsætning til « Orthragus», de andre Klumpfiske, som antages at have dem tvedelte), due ale pettorali, nessun' ala inferiore; un ala dorsale, un' ala anale ed un" ala caudale /wtbera (d: adskilte med et Indsnit fra de andre Finner), due aperture branchiali da ogni lato. — Oss. Questo nuovo genere é ben distinto dal precedente [o: Orthragus oblongus] a motivo dei caratteri che presentano le sue branchie, mascelle ed ale; differisce pure dal genere Mola (Diodon mola Lin.) [der menes «Pallas», istedenfor «Linné»: de piggede Udviklingsformer] a ragione delle doppie aperture branchiali e dall' esistenza d'un' ala caudale. 48 Sp. Diplanchias nasus. Pid lungo che alto, fosco al disopra, bianchiccio al disotto, naso proeminente. —O ss. Nel tempo della Pescagione delli Tonni questo pesce entra frequente- mente nelle tonnare e si prende con essi; la sua lunghezza é per lo pit di tre a qualttro piedi; 2 El ma alle volte se ne sono visti alcuni grossi' del doppio; il suo aspetto é molto singulare, ed il suo haso proeminente då al suo muso quasi V'apparenza d'una faccia di scimia; ha gli occhi grandi,. bislunghi diagonalmente, T'apertura branchiale anteriore é pid piccola della posteriore, ambi due sono lincare quasi lunulate; il suo nome volgare é Pesce Tamburo. 31 Diplanchias nasus, i hvis Beskrivelse der udtrykkelig fremhæves flere af de mest betegnende Træk, saasom den fremspringeride Næse og den frie, d.v.s. ikke med de andre uparrede Finner umiddelbart forbundne Halefinne; at der tilskrives den en dobbelt Gjællespalte paa hver Side, den ene foran den anden, beror kun derpaa, at Rafinesque har taget den dybe Fure, som fortil begrænser den bevægelige Del af Gjællelaaget, for en forreste Gjælle- spalte! Det er fremdeles uden al Tvivl den Form, som Home!) har afbildet; og, hvor ufuldkommen end den Afbildning er, som Domsma 1770 gav af en Klumpfisk paa c. 200 Pund, som blev fangen paa «Malgas's»”) Rhed, lader dog Beskrivelsen næppe nogen Tvivl tilbage om, at jo denne Forfatter har haft ganske den samme Form for sig som vi. Vi maa fremdeles antage, at det er den samme, som træder os imøde i den Afbildning af en Klumpfisk fra det gode Haabs Forbjerg, som Prof. Burmann havde givet Houttuyn, og som denne har publiceret"). Heller ikke finde vi nogensomhelst Grund til at tvivle om, at det jo er den af Plancus afbildede 400 Pund tunge «Mola alterav, paa hvilken Ranzani senere (tab. synopt. ad pag. 83) opstillede sin nye Art og Slægt «7ympanium planci», idet han — men vistnok fejlagtigt — opfattede Plancus's Beskrivelse af Under- kjæven saaledes, at denne skulde være tvedelt som hos en Tetrodon?). — Det er endelig denne Art, som er bleven anatomeret af Jacob"), Embleton, Wellenbergh og Cleland efter Individer fangne ved de europæiske Kyster; og gaa vi fra disse tvers over Det er aldeles uden Grund, naar man (Risso) i Rafinesques Diplanchias har villet se en Chimæra. (I samme Forfatters «Indice» etc. benævnes den Diplanchias Mola, uden at man ser, hvad Grunden er til denne Ændring). 1) Figuren er for høj i Forhold til Længden. Næseborenes Stilling er heller ikke rigtig angivet. 2) Malaga? Eller den lille Landsby, som nu indtager Carthagos Plads. 3) Formen er nemlig bleven noget for langstrakt. «Snuden stor, haard og fast, ikke ulig Svinets»; «Gjælleaabningerne dobbelte» (altsaa opfattede paa samme Maade som af Rafinesque). «Fra Snuden og Brystet udgaa efter hele Legemets Længde til Halen to store benagtige Ribber, af hvilke den øverste er den længste og bredeste.» Afbildningen er ingenlunde heldig; Brystfinnerne og Gjællespalten ere anbragte meget for langt tilbage, og særlig have Gat- og Rygfinnen faaet en altfor bred trapezoidal Form — alt naturligvis under den Forudsætning, at det er den samme Art, som vi have for os; en Indskrænkning, der selv- følgelig ogsaa gjælder m.H.t. de her fremsatte Bemærkninger om de andre Afbildningers Nøj- agtighed. Plancus's Udtryk om Underkjæven «bissectum, ut dentes duos effingeret» kan tydes som et maaske aldeles tilfældigt Indsnit i Kjæven — et saadant træffes virkelig ikke sjælden hos Klump- fisken — og der er ingen Nødvendighed for at forstaa det saaledes, at Kjæven var fuldstændig tvedelt i Midten som hos en Tetrodon. Exemplaret fanget i Dublin Bay. Den fremspringende Snude omtales; Haleranden havde uregelmæssige Indsnit; Kjævernes Skærerand var ru og uregelmæssig, som om den var «chipped and fractured by trituration» — en træffende Bemærkning, som man oftere har Anledning til at gjøre ved Under- søgelsen af disse Dyr — og deres Indside «tæt besat med uregelmæssige perleagtige Ujævnheder af r= 5 Es Størrelse som store Knappenaalshoveder». Harting. 1865. 1/2 m. Richardson. 1859. 120 ANES RSS HHD IN Al ræR MW Plancus. 1755. 400 Pd. Domsma. 1770. 200 Pd. Home. 1828. Ældre, mere eller mindre paalidelige eller vellykkede Afbildninger af Kæmpe-Klumpfiske kopierede efter de citerede Forfatteres Værker. Atlanterhavet, træder den os imøde i de af Storer!), de Kay og Putnam?) beskrevne amerikanske Klumpfiske ; ved den nordamerikanske Østkyst er den med en enkelt Undtagelse, som siden vil blive berørt, den eneste hidtil iagllagne Form af hele Klumpfiskegruppen. Storer. 1839. De Kay. 1842, 200 Pd. 4/6”, Foruden de anførte Fremstillinger af Klumpfiske, hvilke vi uden Betænkelighed have antaget at forestille en og samme Art, besidder Videnskaben flere Beskrivelser og Afbildninger af Klumpfiske, til dels rigtignok fra en ældre Tid, som vi ikke strax uden videre turde slaa sammen med vor Kæmpe-Klumpfisk, men som paa den anden Side aldeles ikke kunne træde op med gyldig Fordring paa at repræsentere særegne Arter, og som man derfor, hvis man vilde være meget forsigtig, kunde indtil videre lade henstaa som 1) Storers Afbildning (Rep.), hvoraf de Kays (t. 59, f. 193) er en emenderet Kopi, er ret god; dog er Ryg- og Gatfinnen saavelsom Indsnittene mellem dem og Halefinnen tegnede for spidse og skarpe (paa de Kays ere Indsnittene tagne het bort, altsaa den modsatte Fejl begaaet). «Hovedet er fladt over Snuden, som er but og rager omtrent 1 Tomme frem foran Overkjæven.» «Hovedets Sider springe stærkt frem ud fra Kroppen over Øjnene til Gjælleaabningen.… «Halen er delt i 8 Lapper.… «Finnernes Bygning gjør det næsten umuligt at tælle Straalerne». Halefinnen siges rigtignok at være forbunden med Ryg- og Gatfinnen (efr. Figuren !), men dette er rettet i den samme Forfatters senere Arts-Diagnose (Synopsis) og Beskrivelse (History), skjønt det er bleven staaende i Slægts-Diagnosen. Det omhandlede Individ var 4'/> Fod langt og vejede 200 Pd.; et senere beskrevet vejede 500 Pd. Dette Expl. var halvfjerde Fod langt og maalte 5 Fod 4” mellem Finnespidserne. Figuren viser tydeligt den fremspringende Snude og Halerandens brede «Beslag». De uparrede Finner ere ikke adskilte fra hinanden ved Indsnit, og Halerandens Busgter eller Indsnit kun lidet tydelige; om Strube- knuder og om Tandknuder ell. des!. indenfor Kjæveranden oplyses intet. = D, K. D. Vidensk. Selsk. Skr., 6. Række, naturvidensk, og math. Afd. IX. 1. usikre Synonymer til den nævnte Art. Men efter vor Anskuelse, der jo dog alle- rede stølter sig til Undersøgelsen af en ret anselig Række af Exemplarer, er der i Virkeligheden ikke Grund til at anse dem for andet end mere eller mindre uheldige Gjen- givelser af den samme Art. Vi tænke herved især paa de af Salviani, Gesner, Ron- delet, Aldrovandi og Duhamel afbildede A/ola-Former, paa den af Houttuyn under Fig. 7 meddelte Afbildning af en Klumpfisk"), påa Ranzanis «Orthagoriscus Alexandrine» samt paa Swainsons Pedalton gigas. Vi skulle nu skjænke de fleste af disse Fremstillinger en ganske kort Omtale. Salvianis Beskrivelse indeholder ikke noget, som bestemt udelukker Mola nasus Raf.; hans Afbildning (kopieret af Willughby og Jonston) ligner den rigtignok ikke meget, uden netop i Snudens Form, men den er vistnok ogsaa, skjønt smukt udført i kunstnerisk Henseende, meget ufuldkommen i maturhistorisk; der kjendes i al Fald ikke nogen anden Art, hvorpaa den vilde passe bedre. Rondelets Beskrivelse af hans « Orthagoriscus sive Luna piscis» er holdt i saa almindelige Udtryk, og saa vel hans Træsnit som den hos Aldrovandi med Overskriften «Mola Rondeletiv betegnede Træsnits-Figur ere, skjønt maaske ikke ukarakteristiske, dog vistnok saa lidet paalidelige i deres Enkeltheder, åt det næppe vil være muligt med fuld- stændig Vished at sige, om de nævnte Forfattere have haft den samme Form for sig som vi, eller andre mere eller mindre lignende, hvis saadanne maatte findes i Naturen. — Saa længe slige imidlertid ikke ere blevne ligefrem paaviste i evropæiske Have, er der paa den anden Side heller ikke nogen Grund til ikke at henføre disse 3 Forfatteres Klumpfiske til Mola nasus Raf. Det samme gjælder om Gesners 8 Fod lange Klumpfisk fra Venedig”), i hvis Beskrivelse den «haarde Knude paa Panden» udtrykkelig omtales. — Haus meget ufuldkomne Figur har iøvrigt en vis Lighed med Ranzanis Orthagoriscus Alexandrinu. Kunde man tilfredsstillende forklare eller bortforklare de 7 Baand, som paa Duhamels Figur omgive Kroppen, men som slet ikke omtales i Beskrivelsen, vilde selve denne Klump- fisk, paa hvilken Schneider senere opstillede sin O. fasciatus%), uden Vanskelighed kunne føres herhen. Det maatte under alle Omstændigheder være en meget nærstaaende Form, og såa længe ingen saadan er paavist i Naturen, lønner det ikke Umagen at ofre den videre Opmærksomhed. I den ene af de to af Ranzani beskrevne og afbildede Klump- ) Afbildningen viser et lavt kegledannet Horn (Tryneknoglen). Haleranden fremstilles som lige af- skaaren, ikke lappet. De vedhængende Trævler («Vezeln») ere uden Tvivl Peneller. Højden 5 Fod, over Halen 4, mellem Finnespidserne 9 Fod. Hvis vi forstaa Duhamels Text rigtig, er det afbildede Individ taget under Angolas Kyst. Der er en ikke ringe Uoverensstemmelse mellem Afbildningen og Maalene af Finnerne, hvis Højde angives til det halve af Totallængden, hvad den langtfra er paa Figuren. At Schneider beskriver den påa denne Afbildning baserede Art som «corpore sphærico glabro», er ligesaa vildledende som, .at dens Hjem hensættes til «mare septentrionale»v. = 35 Gesner, 1558. Salviani. 1558. e. 100 Pund. 12. Åldrovandi. 1613. Rondelet. i (ÆK y Ældre Afbildninger af Klumpfiske, kopierede efter de anførte Forfatteres Værker. mr86 fiske i Bologna-Museet, hans Ortihagoriscus Alexandrinii, kunne vi heller ikke se andet end et temmelig uheldigt udstoppet Exemplar af Mola nasus Raf.; det er meget stort, over 6 Fod langt"), har Spor til Næseknuden og har den korte og brede, fra den tykke Halefinne vel adskilte Ryg- og Gatfinne, som udmærker den fuldt udvoxne Fisk. At man ikke ser Spor til Halens Lapper og Randknogler, kan have sin Grund i, at Præparatøren har sat sig ud over de med Behandlingen af dette Parti forbundne Vanskeligheder ved at afskjære Huden foran Randknoglerne og saa senere har syt den sammen, hvorved disse Deles karakteristiske Form maatte gaa aldeles tabt; at ogsaa Legemsformen kunde blive forkvaklet, naar det blot gjaldt om at udstoppe saa nogenlunde det aftrukne Skind, og ingen Tegning af Dyret forelaa til Vejledning, er en Selvfølge. (Under de første Forsøg paa at faa Skindet af det store Exemplar fra Sevedø til at slutte sig om den udstoppede Form, have vi haft Lejlighed til at se, hvor let Skindet under Sammentørringen begunstiger Fremkomsten af forskjellige vanskabte Former, der minde stærkt om de her berørte i mangfoldige Henseender). Ogsaa for en Del af det, som tilsyneladende udmærker hans anden Art, Ozodura Ursinii Ranz.”), kan man maaske finde en Forklaring ad lignende Vej; saaledes for den langstrakte Form og Hudfolden langs hen ad Ryggen («dorso limbo auc- tum»); de høje, smalle Finner, som ikke ere adskilte fra Halefinnen, dennes Tyndhed («membranacea pellucida») og ulappede Rand ere maaske ogsaa blevne noget forvand- skede ved Præparationen, men hidrøre vel snarere fra Exemplarets Ungdom (det var nemlig kun lidt over 1!/> Fod langt). Paa Anomalierne i Finnernes Straaleantal kan der næppe lægges nogen Vægt. Det er den tydelige Tryneknogle («tuberculum in discum osseum desinens») og den langstrakte Form, som foranledige os til at omtale denne Form her; ellers vilde det maaske været naturligst at tage den med ved Omtalen af de mindre Klump- fiske-Former, til hvilke vi i det følgende komme tilbage %). Den af Swainson efter Guilding's haandskrevne Optegnelser kortelig karakte- riserede Pedalion gigas Guild. (fra Vestindien?) vilde der, efter den rigtignok meget korte og ufuldstændige Beskrivelse, egentlig heller ikke være noget til Hinder for at tyde som en M. nasus, ja adskilligt i denne tyder endog ligefrem derpaa (den lappede, fra Ryg- og Gatfinne adskilte Halefinne f. Ex.); men Afbildningen (Vol. I, pag. 199) tyder paa en meget mere langstrakt Legemsform, og den Mulighed kunde derfor vel ikke aldeles afvises, ])) Længden 672!/4", Højden 4", Rygfinnen 2'4'/2", Straaletallet angives til P.: 10, D.: 13, A.: 15. 2) Længden 1'6"/4", Højden 11727”, Rygfinnen lige saa lang som Legemets største Højde; Straaletallet angives til: P.: 12, D.: 16, G.: 14, A.: 14. Halens Randknogler 7. (I Gøteborgs Museum findes et udstoppet Exemplar fra Middelhavets Afrika-Kyst, halvtredje Fod langt, hjembragt af Kapt. Prætorius, der minder en Del om denne Ranzanis formentlige Art). 3) Til disse kunde endnu, for Fuldstændigheds Skyld, føjes en Figur i «Museum Regium» (saa slet som muligt, men dog visende den fremspringende Snude) og to i «Histoire générale des vovages», t. X, pl. II, N., XI «Soleil de mer long de 4 pieds et demi» og N. XII fig. 1 «La lune de mer ou poisson d'argent». 37. at der her maaske var antydet en for øvrigt ukjendt «kæmpemæssig» Klumpfiske-Art. Men vi tro rigtignok ikke, at dette paa nogen Maade er sandsynligt. Ved at sammenligne med hinanden den hele Række af ældre Figurer, som vi her have citeret og til Dels gjengivet i IKontur-Kopier, vil man gjøre den noget overraskende Erfaring, at ikke to ligne hinanden saa meget, at man, nåar man ikke kunde støtte sin Kritik til andet end selve Figurerne, Ranzani. 1839. 6”, (Orthag. Alexandrinti.) 16. Ranzani. 1839. (Ozodura Ursinti.) Swainson. 1838. (Pedalion gigas.) turde erklære dem for at forestille den samme Art. Forfatterne have, synes det, såa meget haft Øje for det usædvanlige i disse Fiskes Udseende, at de have været tilfredse, naar deres Figurer blot udhævede dette ganske i Almindelighed, og ikke have lagt Vægt paa, om de forøvrigt vare nøjaglige i det enkelte. Een Figur har ét Forhold godt gjengivet, en anden et andet, men ikke en eneste af de ældre, det vil sige af dem, der'gaa forud for vor Meddelelse i 1863 — med hvilken vi vel tør smigre os med, at en noget skarpere Undersøgelse af disse Dyr tog sin Begyndelse — kan siges at være nogenlunde rigtig i det hele. Og de fleste Beskrivelser lide af tilsvarende Mangler. — Heri maa Undskyld- ningen søges for de Forfattere, der, som Ranzani f. Ex., have villet erkjende altfor mange Arter i de i Litteraturen nedlagte Beskrivelser eller Afbildninger af Klumpfiske; og heri maa vi ligeledes søge vor Undskyldning, hvis det en Gang i Fremtiden muligvis skulde vise sig, at vi havde begaaet den Fejl af modsat Art, at erkjende for faa. — Saa vidt vor egen Erfaring gaar, efter Undersøgelse i frisk Tilstand af syv ved danske Kyster fundne Exemplarer, er den individuelle Variation vistnok i det hele kun ringe; men jo mere vi fra dette vistnok noget lokale Standpunkt udvide Betragtningen til de af andre beskrevne og afbildede Former (og om en Del af de i andre Museer bevarede Kæmpe- Klumpfiske vil det samme gjælde), desto større Indrømmelse nødes eller fristes vi i al Fald til at gjøre den individuelle Variation. — Det har imidlertid stillet sig for os som en uafviselig Nødvendighed at fremhæve og. drøfte alle disse Forskjelligheder, da Spørgsmaalet om Arternes Antal og Begrændsning indenfor Slægten Orthagoriscus eller Mola næppe var rejst, end sige klaret, da disse vore Undersøgelser toge deres Begyndelse og deres fore- løbige Resultater offentliggjordes i 1862 og 63. — At der altid kan blive nogen Tvivl til- bage, skal indrømmes, og vi ville ikke undlade at fremhæve et saadant Tilfælde, som er kommet til vor Kundskab, og hvis Afgjørelse endnu stedse forekommer os noget tvivlsom. Til de Klumpfiske-Former, som vi ikke saaledes uden videre vove al henføre til samme Art som den af os beskrevne, hører nemlig ogsaa én, hvoraf Prof. Reinhardt har haft den Velvilje at meddele os følgende Beskrivelse til Benyttelse og Optagelse i denne Afhandling. Til nærmere Oplysning have vi vedføjet en noget formindsket Kopi af den Kontur-Skizze, som ledsagede Professorens Manuskript. «Den den Juli 1856, paa 447577 nordlig Brede og c. 16” vestlig Længde fra Grw., saa jeg paa Hjemrejsen fra Rio til Kjøbenhavn en stor hvidlig udseende Fisk ligge paa den flade Side lige i Vandskorpen, idet den snart løftede den ene, snart den anden af to store Finner (en Ryg- og en Gatfinne) op af Vandet. Capitainen lod Baaden sætte ud, og Fisken, der tillod den at nærme sig, uden i sin dvaske Døsighed at bryde sig det mindste om den, blev lykkelig harpuneret og saaledes trukket hen til Skibet i Harpunlinen, uden at den prøvede paa at gaa til Bunds, maaske fordi det stærke Blodtab allerede svækkede den for meget. Da den var bragt paa Siden af Skibet, blev dens overordentlige Størrelse først ret iøjnefaldende; den slog lidt med Finnerne og begyndte at synke langsomt i lod- ret Stilling; ved at trække i Harpunlinen var det dog muligt sutter al hæve den, og en Løkke gjordes derpaa fast om Gatfinnen, og en anden om Kroppen. Fire Mand prøvede dernæst at hale Fisken op; det var imidlertid aldeles ugjørligt, der maatte sættes en Tallie påa Fokkeraaen, og først nu lykkedes det med Umage at faa den ombord. Dens Vægt var vist mange Hundrede Pund.» 39 «Det var en til Orllragoriscus - Gruppen hørende Fisk og maaske endog en ægte Orthragoriscus, men den hos denne Slægt (saavidt jeg mindes) tydelige Halefinne, der danner en Bræmme om Kroppens afstumpede Bagdel, og løber i Eet med Ryg- og Gatfinnen, syntes her for saa vidt at mangle, som der udvendigt ikke var Finnestraaler at se, og den kjødfulde Bagrand var beklædt med en tyk og skruppet Hud samt ved uregelmæssige Indkærvninger ligesom udtunget i ulige store og uregelmæssige Tunger, der ganske havde Udseende af at ville findes at være noget forskjellige hos forskjellige individer. Gat- og Rygfinnen sad bag ved Legemets Midte, næsten lige over binanden, Rygfinnen dog lidt mere fortil. Bugfinner fandtes ikke. Fiskens Længde var lidt over 3 Alen, Højden hen- imod 3'/> Fod og Tykkelsen 21 Tommer. Den var graa, plettet og marmoreret med hvide Tegninger, saaledes at påa Ryggen det Graa, og påa Bugen det Hvide var det overvejende, selv Finnerne havde hvide Pletter; helt nede ved Bugen var der lidt Sølvglans paa Huden, men da et tykt Lag Slim bedækkede hele Fiskens Overflade, var Glansen kun lidet synlig, naar Slimet ej skrabedes bort. Huden var overalt meget ru og hvas. Overhuden lod sig ikke skille fra den indre fibrøse Hud, der næsten var bruskagtig og selv, hvor den var tyndest (paa Kroppens forreste Del), havde ikke mindre end 2 Tommers Tykkelse, og sine Steder det dobbelte heraf. Ryggen var kjøl- formig sammentrykt; Kroppen havde uregel- mæssige Længdefurer, 08 Hovedet svulmede Reinhardts Klumpfisk fra Atlanterhavet. 1856. først ud i en stærk Udbugning over Øjnene, 44957" N.Br. 3 Al. 87/2” lang. blev derpaa atter ligesom sammenknebet og bulnede endelig atter ud i en endnu stærkere Convexitet nedenunder disse. Munden var meget lille, væbnet med en benagtig skjærende Rand i begge Kjæver. Uagtet Fisken var saa stor og vist meget gammel, var Skelettet saa godt som aldeles bruskagtigt; alle Knoglerne lode sig uden Vanskelighed gjennemskjære med Kniv.» «Leveren af Farve som kogt Æggeblomme, meget stor; Maven hvilede paa dens højre Side; Nyrerne mørkebrune, liggende meget fortil under Rygraden; under Maven laa et brunrødt Legeme af Størrelse som en stor knyttet Haand, formodenlig Milten. Rogn- sækken som et Barnehoved, kuglerund; om den var enkelt eller bestod af to Halvkugler, der vendte den flade Side mod hinanden, fik jeg ej efterset; Rognen lys orangegul. Maven var tom, indeholdt kun lidt Slim.» 40 UFiskensikænsr det RS SES KONES PEES 32A1 "81720 Gjælleaabningen ERE EESSER av AES Fiskers odense eee EEN 1 USET IE Brysbfinn en ESS EEESEREERRERSE: 1 — 1/9! Fiskens Tykkelse over Gjælleaabningen >» — 21 ” Brystfinnens Længde .....22224… sd TS I BUE? APR SDE ER BR SE SEES ST SAS NESRES SEE BE n— 916! dygfinnens: Længde. 0. 2 BEEN v-30 Øjets iGjenuemsni ter er SER GG atfinnens klæde de SKEER ES 1-54 or FA) Mus Gjælleldase RSS EK ”» — 20/3" «Fisken var meget plaget af Snyltedyr!), en Ikte [7%xstoma Molæ|) sad overalt om- kring paa Huden i stor Mængde; noget sjeldnere var en stor Penella [P. orthagorisci Wr.), der trængte indtil en god Tomme ind i Huden og var fuld af Blod. Paa Gjællerne sad en stor Snyltekrebs [Cecrops Latreillii| og en anden mindre [Læmargus muricatus)] sad i store Klumper paa Bagenden af Kroppen i Indskjæringerne mellem de omtalte Tunger, ved Anus og hist og her påa Kroppen, men her kun enkeltvis; til flere af disse udvendig siddende Snyltekrebs vare Czneras-agtige Cirripeder [Conchoderma virgatum] fastvoxede, og nogle faa af disse vare ogsaa fastvoxede i Mundvigen.» «Fisken var ledsaget af adskillige af de Slags Fiske, Søfolkene kalde «gamle Kjæl- linger», som til Dels fulgte den harpunerede Fisk lige hen til Skibet, og vel ledsage den for al nære sig af dens Utøj; thi ogsaa det af Cirripeder bevoxede Drivtømmer har jeg set fulgt af disse Fiske; de ere sorteblaa, 10—12 Tommer lange, have en meget lang Ryg- finne og en do. Gatfinne, smaa Skjæl, og forekomme mig at være Sciænoider; de findes ogsaa i Middelhavet og ledsage Skibene ofte 8 Dage i Rad fra Havn til Havn.» — AL den af Prof. Reinhardt iagttagne og af ham med sædvanlig Omhu beskrevne Fisk er en med den af os undersøgte meget nær beslægtet Form, kan ikke betvivles; der- imod kunde det nok synes tvivlsomt, hvorvidt det kan antages at være den samme Art. For det første er Formen mere langstrakt (Forholdet mellem Længde og Højde som 1,9 eller næsten 2 til I) end hos noget os nærmere bekjendt Exemplar af Mola nasus, for det andet var den underste Sidekjøl langt stærkere fremtrædende end den øvre, medens det omvendte var Tilfældet hos de af os i frisk Tilstand undersøgte Exemplarer af større ILlumpfiske, eller den nedre var i al Fald ikke mere fremtrædende end den øvre; men mest Vægt ville vi dog lægge paa, at Haleranden ikke var regelmæssig. delt i runde Lapper, men aldeles uregelmæssigt udkærvet, som om den oprindelig havde været lige, men var bleven laset og sønderrevet efterhaanden. Det var maaske ogsaa i og for sig tænkeligt, at denne Halerandens Beskaffenhed, som man ikke træffer saa udpræget”) 7) Navnene paa disse Parasiter ere indskudte af os; Prof. R. hjembragte nemlig Exemplarer af alle disse Snyltedyr. Det bør her bemærkes, at det er de paa Mola rotunda (nasus) almindelige Snyltedyr; og forsaavidt som de kunne yde nogen Vejledning m.H.t. Fiskens Artsbestemmelse, pege de nærmest mod Identiteten. ”) Enkelte uregelmæssige Indsnit findes f. Ex, paa Richardsons og Wahlgræns Figurer; påa begge disse og paa enkelte andre ere Halerandens regelmæssige Indbugtninger desuden paafaldende svagt antydede. 41 påa nogen anden Afbildning eller Beskrivelse, var en Følge af slige tilfældige Beskadigelser ; mén vi kunne ikke andet end give Professor Reinhardt Ret i, at hvad enten disse Be- skadigelser skulde være friske eller gamle, kunde denne Omstændighed vanskelig have undgaaet ham. Der synes altsaa her at foreligge en noget bestemtere Antydning af en muligvis fra «Mola nasus» forskjellig «Kæmpe-Klumpfisk» i Atlanterhavets nordlige Halv- del, end der hidtil forelaa i Litteraturen — en Antydning, der under alle Omstændigheder maa opfordre til en vis Forsigtighed i Tydningen af Forfatternes Beskrivelser og Afbild- ninger, og som kunde styrke Formodningen om, at i det mindste en eller anden af de i det foregaaende citerede og recenserede Fremstillinger af IKæmpe-Klumpfiske muligvis dog ikke ubetinget blev at henføre til Mola rotunda eller /Z. nasus, men i Virkeligheden gjælder en anden nærstaaende Art — Spørgsmaal, som Fremtiden vil afgjøre, for saa vidt de kunne afgjøres. Som sikre Arter, forskjellige fra vor Kæmpe-Klumpfisk, mene vi dog for Tiden hverken at kunne anerkjende denne eller nogen anden af de hidtil omtalte Former. Selv om vi lade disse mere eller mindre tvivlsomme Former, for en Sikkerheds Skyld, ude af Betragtningen, have vi altsaa idenne «Kæmpe-Klumpfisk», som vi allerede have lært at kjende i over en halv Snes ved Skandinaviens Kyster indstrandede Exem- plarer, en Art for os, hvis geografiske Omraade strækker sig fra de norske, svenske, danske og engelske Kyster mod Nord, ind i Middelhavet, mod Vest over til Amerikas Øst- kyst. De sydligere, ned mod det gode Haabs Forbjerg og over mod Brasilien og Vest- indien forekommende Kæmpe-Klumpfiske af et lignende Udseende maatte vi ligeledes, i al Fald foreløbig, henføre under det samme Begreb, i det mindste for den aller største Del. Indskrænke vi Betragtningen til disse Former, vil det Rafinesque'ske «nasus» (1810) som Artsnavn have Prioriteten for det Ranzani'ske « Planci» (1839) (hvilket iøvrigt allerede tidligere af Nardo (1828) var tildelt en anden Klumpfiske- Art), såa vel som for den samme Forfatters « Alexandrinii», som dog her kun kunde komme i Betragtning, for saa vidt som man antager det for aldeles sikkert og givet, at denne Ranzanis Årt er den samme som den her omhandlede, hvilket rigtignok efter vor Mening er det ene sandsyn- lige. — Turde man antage det samme om den Duhamelske, vilde unægtelig den Schneider'ske Benævnelse fra 1801 «fasciatus» faa Prioriteten fremfor Rafinesque's; men dette er dog i al Fald tvivlsomt, og saa længe Identiteten ikke er bevist, er der ingen Grund til at fremdrage et Navn, som antyder en Ejendommelighed (Farvebælterne?), der vistnok kun aldeles som Undtagelse optræder i Øjne faldende hos Mola nasus Raf. Med dette Arts-Navn «anasus» bør altsaa Arten vistnok benævnes, forudsat at ikke andre Klumpfiske-Former. falde ind under det samme Arts-Begreb, og denne Benævnelse er derfor allerede oftere benyttet ved Siden af det Cuvier'ske «rotunda» i denne Afhandling, men uden at der hidtil har været Lejlighed til nærmere at begrunde enten denne Arts-Benæv- D. K.D. Vidensk. Selsk, Skr., 6. Række, naturvidensk. og mathem. Afd. IX. 1. 6 42 nelse eller den anvendte Slægts-Benævnelse, som heller ikke er den sædvanlige; vi komme senere tilbage hertil. Det Spørgsmaal bør nemlig allerførst drøftes og, om muligt, klares, om den ved Europas vestlige Kyster og i Middelhavet forholdsvis hyppigere, men mindre og i Al- mindelighed kortere Klumpfiske-Form, som først blev erkjendeligt og godt beskreven af Retzius!) under Navnet « 7etrodon mola», er den samme Art som hine Kæmpe-Klump- fiske eller ikke. Det forholder sig jo hermed saaledes, at de fleste Faunister og Systema- tikere ikke have holdt disse to Former ude fra hinanden, men, uden at underkaste dem nogen Sammenligning eller Spørgsmaalet nogen Prøvelse, slaaet dem sammen under Be- nævnelsen Orthagoriscus mola L., Mola rotunda Cuvier, Mola aspera Nardo eller Cephalus brevis Shaw; for saa vidt de overhovedet have lagt Mærke til, at Forskjellen i Størrelse ledsages af en Forskjel i Fysiognomi, Karakterer 0. s. v., have de selvfølgelig betragtet den hyppigere og mindre Form som Ungen. til Kæmpe-Klumpfisken. Forskjellen mellem dem er imidlertid, naar man holder sig til typiske Exemplarer af begge Former, — det vil da i det Hele sige til store Exemplarer af den ene Form og smaa af den anden —, saa be- tydelig og saa gjennemgribende i en hel Række af Formforhold og Karakterer, at det med det Materiale, som forelaa os i 1862 og 63, forekom os meget misligt at føre dem hen under det samme ÅArtsbegreb. Naar vi nu, belærte af de Erfaringer, vi i de forløbne 15 Aar have kunnet indsamle, og Skridt for Skridt af disse trængte over mod en anden An- skuelse, udtale os i modsat Retning, er det såa meget mere vor Pligt at anføre alt, hvad der kan tale for den ene eller for den anden Mening. Hvis den mindre Klumpfisks Artsselvstændighed kunde hævdes, vilde den komme til at hedde M. Retzix Ranz., og denne Benævnelse ville vi for Kortheds Skyld benytte i den Drøftelse, som vi skulle følge. Den Bemærkning kan her endnu forudskikkes, at en slig mindre og mere rundagtig Klumpfiskeform foruden fra Europas Kyster er kjendt fra Japans”), Nyhollands?) og Tasmaniens?). For saa vidt vi tør slutte noget 1) Det Retzius'ske Exemplar blev fundet i Øresundet en halv Mil fra Landskrona den S$de Novbr. Længden var 23 Tommer, den største Højde 1'3%/4”7, Rygfinnens 9”, Gatfinnens 88/4"; Straaletallet: D.: 17, C.: 11, A.: 17, P.: 14. Overkjæven beskrives som «lidt kløvet», Underkjæven derimod som hel. Ryg- og Gatfinnen beskrives og afbildes som siddende lige over hinanden og Halefinnen som aftagende i Bredde mod de to andre Finner og svagt bugtet i Kanten; det var aldeles «en Fedtfinne», uden Spor til Straaler, men ved Indtørringen viste det sig dog, at den havde 11 Straaler, og at de 8 midterste af disse endte hver i sit uregelmæssigt dannede Ben. Ryggen var sort, Siderne sølvgraa, Bugen hvid. Mærkelig nok er Retzius den eneste ældre Forfatter, der baade omtaler Halerandknoglerne og Tænderne bag Kjæveranden hos mindre Klumpfiske. Dyrets Vægt var 12 Pund. ”) Det af Schlegel (F. J.) afbildede Exemplar var 2 Fod langt, et andet 34 Tommer. Afbildningen antyder 7 Randknogler i Halefinnen. 3) Den almindelige europæiske «Sunfish» (Orthag. mola) fanges if. McCoy ikke sjælden («not uncom- monly») i Bugten ved Victoria paa Grund af den store Mængde Olie, den yder. 1) Om et Exemplar fra Tasmanien i «British Museum» er følgende noteret: «Længde 420 mm., Finne- m. H. t. disse indopacifiske Klumpfiske af et i «British Museum» opbevaret Exemplar fra Tasmanien, som den ene af Forfatterne har haft Lejlighed til at undersøge, ere de ikke artsforskjellige fra den europæiske mindre Klumpfisk («4/0/a Retztt»). Vi have af denne Form haft Lejlighed til nærmere at studere et Exemplar i Spiritus i det herværende Museum (det af Prof. Krøyer beskrevne"), det ligeledes i Spiritus op- bevarede Skelet af et ved Gilleleje i 1849 fanget Individ, tidligere i Universitetets fysiolo- giske Museum”), samt et lille udstoppet Individ fra Nordsøen, meddelt Universitetets z00- logiske Museum af Hr. Inspektør Kruse paa Samsø). Fremdeles har den ene af os (Ltk.) haft Lejlighed til at se en Snes Exemplarer i Museerne i Stockholm, Upsala, Christiania, Gøteborg, Edinburgh og London, af hvilke de syv vare fra Bohuslåns Kyst og sex fra Norges Kyster, især fra de sydlige; det 13de var det Schagerstrom'ske fra Øresundet. Af de fem i «British Museum» var det ene det ovenfor omtalte fra Tasmanien”). Af de ovennævnte talrige Exemplarer, som vi selv (eller den ene af os) have haft Lejlighed til at se, har intet været korlere end 15/2” og intet naaet en Længde af fulde 24” (et Exemplar fra Plymouth i «British Museum» er 2 engelske Fod). I Sammenligning med vore Kæmpeklumpfiske (mindst halvfjerde Fod) er dette alt- saa en lille Form. Da den er bleven udførlig beskreven af Retzius og af Krøyer (hvilken sidste Forfatter dog ikke omtaler Halerandknoglernej, kunne vi indskrænke os til at ud- hæve dens Forskjelligheder fra de store Klumpfiske (Mola nasus), samt de Variationer, som enkelte mere fremtrædende Forhold ere underkastede. Formen er mindre langstrakt, For- holdet mellem Længden og Højden er omtrent = 2:3 (1:1,5), undertiden dog 1:1,6 eller 1,7, og paa den anden Side efter enkelte Angivelser hos smaa Exemplarer maaske kun RES EDEn underste af Hovedets to Sidekjøle mangler ” ligeledes den fremspringende Tryne samt Forbeningerne i Bugkanten under Munden; ofte mangler ogsaa Snudeknoglen, dog kan der ikke sjælden (hos 13 af 20 undersøgte Exemplarer) findes Spor til en saadan, spidsernes Afstand 670 mm. Halefinnen gaar bredt, uden Indsnit, over i de andre uparrede Finner og har 8 forholdsvis meget store Benplader i den næsten aldeles ikke indskaarne Halerand. Snude- knuden var tydelig, men Strubeknuder manglede. Tandforholdene frembød kun det usædvanlige, at Underkjævens Tandknuder næsten havde samme Skikkelse som Overkjævens og"ikke som sæd- vanlig vare tydelig delte i flere; dog er en slig Deling antydet i de to bageste.» I Transact. New Zeeland Instit. t. XVIII (1885) p. 135 gjøres der Rede for en stor Orthag. mola, som drev paa Land tæt ved Fort Napear. Den var 8 Fod 1'/2” lang, 5 Fod 6” dyb foruden Ryg- og Gatfinnen. Be- skrivelsen af Kjævetænderne fortjener at bemærkes, men vi skulle indskrænke os til at henvise til Texten. 7) 18” langt, 13” højt osv. Se Krøyers Beskrivelse. 2) 19” langt, cå. 13” højt, Finnernes Højde c. 9”. Fem Par Halerandknogler, hvoraf dog det ene er sammenvoxet, altsaa 9 ialt. 3) Fanget paa Torskepilk i Nordsøen, 17” iangt, 24” mellem Finnespidserne; 4 Halerandknogler, en lille Næseknude. 4) For ikke at udelade nogen Oplysning, som muligvis kunde ønskes, meddele vi her de tagne Maal (og 44 eller endog en ret udviklet Snudeknogle af 1/4, %/s indtil Y2” i Tværmaal, ja. for de aller- største endog 2/4”. Ryg- og Galfinnen er højere og smallere end hos den udvoxne M. nasus, ikke ved Indsuit adskilte fra, men umiddelbart sammenhængende med Halefinnen, af de 14 undersøgte skandinaviske Exemplarer (det fåde er det i det følgende særligt omtalte, fra Bergens Museum). I SN II | IV VI VIE VILE SE FRK SIRK | XIV ER Se BESES E S21 E/Sa| 2|/382/S2 | 8 E Z | z FE ES SA SEE | 28 | Spiritus Exemplarer VE SP|23 = | sr 80 | 52 | i Christiania Univ E um | SER ES | 2 E 2 | = Bi) zoologiske Museum. | = | | eve | S E BAGTE TER | har | Mm.|Mm.[Mm.| Mm | Totallængde SE 1 TAJ] 21 18!/» 21" 198/4 20120774 1157/2197 14901550] 550] 200 FI Største Højde. . ..//12”") 11” DEG I2ZE DELES EM LÆRTE HEST AL 10” 111!/271305| 320! 350 330 MS 0S Mel. Finnespidserne | 27% | 277 | » |26%/20) » | 276% | 9443/34 217 | 2744 1680 720| 800| 730 |3'11% Rygfinnens Højde .| 8” | 87 | » | 97 | » | » | 94 |» 1827/27 1210) 230| 250 |2153220|1'2"/4" Sammes Bredde. .| » | SE EST Sta ; DR KER ETA 550) 5 b00 nERE HRE/7E Gatfinnens Højde. .| 8” | 8” ON KSF ”» Te » | 81/4 |210| 230! 250 |215å220/1'11/2" Sammes” Bredde. HV nr ABI] En ” ” ” 33/4" | » An HED | ” Hr LD Bys tin nen 2 VTS DTT ST on 23] SEA fas ne RD: » ” » » ” ”» ” Halefinnens Bredde" » | ” » sn En mo |D.n » ” 170 90 | 85 81 ” Tryneknogler ...) 0 | 0 | 0 | tg | o | fg 119% 0 É 0 |lille' Spor Spor | 1” Antal af Halerand- | | | | knoslenessrsee Y | 6 | m 2106 BÆR IRES 2 2 1 34 4 9 Straaletallene vare: | I | LER HAVS SAVE | vil IX Rygfinnen . .../ 18 | 17 | 17 |18(19)] 17 | 18 Gatfinnen ir HOR Area 5 17) eks Halefinnen Fe HON 579 I (13(11)! 13 13 Brystfinnen. . . .|| 12 | 12 | 12 (1213) 2 | 12 Foruden de påa denne Tabel optagne Exemplarer i Gøteborgs Museum (VI, VII, VIII) om- taler Malm endnu et fra Strømstad (1866), 515 mm langt og 350 mm højt, med to Benknuder paa Næsen, den ene over den anden, samt et Exemplar fra Middelhavet, 640 mm, med Næseknuder. Wahlgrén omtaler 3 Eyxemplarer i Lunds Universitets zoologiske Museum: A. 450 mm langt, 300 mm højt. D. 17—18, A. 17, P 12. Ingen Tryneknogler eller Benknogler (Kjæverne og disses Tandknuder ere afbildede). B. (Kullen) (noget mindre). D. 17, A. 17, G. 14, P. 12. To Halerandknogler, C. (Kullen, fanget paa Pilk) (noget større end A). D.17, A.17,-C.12, P.13. Nogle trekantede Hudben i Randen af Halefinnen og nogle smaa Benkjærner i Snudespidsen. Fra de norske Kyster omtaler Collett, at Individer ere med kortere eller længere Mellemrum strandede ved de sydlige og vestlige Kyster, i det mindste op til Romsdalen; de i Skagerrak og Christianiafjorden have altid været mindre, ikke udvoxede (herfra undtages dog det, ovenfor S. 26 omtalte fra de yderste Øer i Fjorden), saaledes et i Oktb. 1870, fra Sponvigen udfor Frederikshald (Længde 530 mm, Højde 338 mm, Afstand mellem Finnespidserne 730 mm). 45 hvis Rand enten aldeles ikke er lappet, men heel, eller i det højeste kun viser svage, om end umiskjendelige Spor til BugtningerY. Skjønt denne Arts Randknogler kun undtagelses- vis omtales af Forfatterne, ere de dog altid tilstede, i et Antal af 5—7 eller endog 8, sjældnere 4, 3, 2, eller endog kun 12). De ere trekantede af Form og ikke forbundne med nogen sammenhængende Benramme. Et Hovedkjendemærke for Formen M, Retzx udgjorde formentlig de ejendommelige Tandplader,…som, ……sordnede, regelmæssigt i- flere Rækker, indtage den indre Del af Kjæven indenfor den skarpe Kjæverand, og hvortil der hos M. nasus, efter vor Er- faring, aldrig fandtes noget tilsvarende; skjønt de aldrig savnes hos « A/. Retzii», ere Retzius, Krøyer og senere Wablgrén dog mærkeligt nok egentlig de eneste Forfattere, som be- skrive dem”). At Straalerne have kunnet tælles lettere i Ryg- og Gatfinnen — hos smaa Exemplarer ogsaa til dels i Hale- finnen — er vel en Følge af den ringere Størrelse. Ogsaa under den Forudsætning, at den store og lille Klumpfisk vare artsforskjellige, maatte man nemlig antage, at smaa Exemplarer af «Klumpfisken» vilde forholde sig paa samme Maade i denne Over- og Underkjæven af Mola Retzii, sete indenfra (jfr. Wahblgrén's Af- Henseende, fordi Hudlaget der var tyndere end hos de voxne. Bildning! Fig. 5-—6). Straaletallet fandt vi hos de to Exemplarer, hvor vi bedst havde Lejlighed til at forvisse os om det, at være D. 18, A. 16, C. 13 14,-P. 13... Hvirvelan- tallet var 16 ligesom hos M. nasus. 1 Benbygningen kunde vi aldeles ikke iagttage nogen 1) Disse Bugtninger ere især tydelige paa et af Exemplarerne i Museet i Christiania; smign. ogsaa Retzius's Beskrivelse. Et større halvmaaneformigt Indsnit i Halefinnens Rand ses paa v. Wrights Afbildning og paa det Ekstro m'ske Exemplar i Gøteborgs Museum (mon Originalen hertil?); lige- ledes påa det under N XIV opførte store Exemplar i Bergens Museum, om hvilket mere siden (jfr. S. 48). Det forskjellige Antal, som opgives for disse Dannelser, kan til Dels hidrøre fra, at de egentlig ere dobbelte, to for hver Finnestraale, men ofte saa aldeles sammenvoxne to og to, at de tælles for én. Sjette og syvende Straale foroven konvergere ofte med en fælles Knogle eller Gruppe af 2 Randknogler. — Naar Risso lader Halefinnens bageste Omrids dannes af dens brede Straaler, kan det kun være disse Randknogler, som han har taget for Finnestraalernes i Bredden udvidede Ender. Nilssons (Prodr.) Ord +Maxillæ intus lamellosæ» sigte uden Tvivl hertil. Smlgn. ogsaa Willughby «maxillæ duræ, interius cultri instar acutæ, anterius asperæ velut transversis dentium ordinibus» (Ordene santerius» og «interius» ere blevne forbyttede). Yarrell skriver: «Jeg skylder Hr. Couch Underkjævebenet af en Klumpfisk af betydelig Størrelse. Yderranden af dette Ben, i en Længde af 3 Tommer langs med Forsiden (hvori der ikke er nogen Kløvning) er dækket lige til Kanten med et smalt Emaljebaand; derimod har Indsiden i Nærheden af Midten flere mat-perleagtige Tænder, nøgle af dem tynde og flade, med en skjærende Kant; bagved dem andre, mere cylindriske, korte og temmelig spidse.» Cfr. ogsaa Couch (Histr. p. 379). 46 Forskjel mellem de to Arter. Hudens Beskaffenhed og Bevæbning er ligeledes væsentlig den samme. … Skjønt den mindre Klumpfisk oftere er bleven afbildet, ere de Afbildninger, som man har af den, dog endnu mauadeligere end de, som man hidtil har haft af den store Form. Viere derfor det kongeligesvenske Videnskabernes Akademi i Stock- holm særdeles tåknemmelige, fordi det havde tilladt os at benytte den ypperlige Afbildning, som Hr. v. Wright havde udført til Akademiet efter et i Bohuslån fanget Individ, medens dette endnu var levende eller dog aldeles friskt. Denne Afbildning er gjengivet paa vor Tab. Il. De Angivelser, der foreligge i Litteraturen om, al slige mindre Klumpfiske ere blevne fangede eller ere strandede ved Europas Kyster, ere ikke faa, men svare dog næppe til Fænomenets Hyppighed, da man selvfølgelig ikke har anset det for nødvendigt at optegne ethvert sligt Tilfælde — allermindst paa de Steder, hvor dette indtraadte mindre sjældent. Af de Tilfælde, hvorom Erindringen er bleven nedlagt i Litteraturen, skulle vi her nævne det 1780 ved Brest fangne Exemplar"), det af Smith omtalte fra Haddingtonshire>”), det Plymouth'ske fra 18325) samt de af Borlase «Sunfish from Loo»"), Bloch?), hkissof), Donovan”), YarrellS) og Embleton?) beskrevne eller afbildede Klumpfiske- former, i hvor vel adskillige af disse ere beskrevne saa ufuldstændigt eller afbildede saa ufuldkomment, at Bestemmelsen vilde være noget usikker, hvis Artsforskjellen mellem «+ MM. Retztin og « M. nasus» skulde opretholdes. Som almindelig Regel vil det vistnok bekræfte 1) Længde 17”, Højde 12”, Brystfinnen 27/2”, Ryg- og Gatfinnen 6/2”, Halefinnen 3” (Beskrivelsen i Journ. d. phys. Il. c., forøvrigt efter Willughby). «Vægt 11 Pd., Længde 21”, Højde 13/27, Rygfinnen 9”, Gatfinnen 8!/2”, Halefinnen 2”, dens Straaler ikke tællelige paa Grund af dens Tykkelse. Oventil mørkt blyfarvet; Siderne lysere plettede ; Bugen lysegraa indtil sølvhvid, Finnernes hængselagtige Basis mørkt kjødfarvet; Øjets Omkreds lysere; en straalende Sølvring om Pupillen.» Vægten var 60 Pd.; Længden 2/9”, Højden 22”, Tykkelsen 6”, Ryg- og Gatfinnen 1/3”, Halen 5" bred, 16” høj, Munden 1/2”. Huden sølvagtig, gaaende over i sort mod Ryggen. Det er et af de Exempler, der i H.t. Størrelse staa paa Overgangen mellem «M. Retzti» og « M. nasus» lige- > som Couch's (History, p. 377, pl.) 3 Fod lange (Forholdet mellem Længde og Højde som 3: 5). ES 1) 14 Tommer langt. Afbildningen (som er kopieret hos Pennant) er meget slet. 5) Ogsaa denne Figur (kopieret af Bonaterre og af Shaw, som «Cephalus brevis») ser meget mangelfuld, Ryg- og Gatfinnen meget for korte og glatte. Straaletallet angives til: D. 17, A. 16, GRP SIS: 5) «Cephalus mola » eller «0. orthagoriscus». Længden (600 mm) og Højden siges at være omtrent lige store, Ryggen sortladen, Bugen sølvfarvet. D. 18, A.16, C.18(!), P.12. Der omtales tillige en «Varietet», hvis Bagende er «festonnée» (9: M. nasus Raf.). sEt lille Exemplar af næsten kredsrund Form,» D. 13 (!), A. 16, G. 14, P. 12. Længde 14”, Højde 117/2”, Halefinnens Bredde 2%, Rygfinnens Højde 8”, Gatfinnens 7/2”. Farven oventil mørk graablaa, SSON olivenbrun. Længde 1/9”, Højde 1' 27/2," (Forholdet altsåa. som 1: 1,5), Finnespidsernes Afstand 2' 6”, Tykkelsen 4", Rygfinnens Højde 93/47, dens Bredde 4”, Gatfinnens 9/2" og 4”, Halefinnens 10/2" og 33/4”, Brystfinnens 23/4" og 27/47, D. 17, A.16, C. 14, P, 13. Næseknuden og svage Bugtninger af Hale- finneranden antydes. = si sig, at Vanskelighederne ved at skjelne M. Retzii fra M. nasus voxe, jo nærmere Individerne i Størrelse staa den sidstnævnte. Naar der hidtil, til Trods for de ovenfor udhævede For- skjelligheder, kun rent undtagelsesvis af Ichthvologer og Zoologer er bleven skjelnet mellem disse to Klumpfiskeformer, da har dette utvivlsomt sin Grund i, at kun faa have haft Lejlighed til at undersøge eller rettere til at sammenligne flere Exemplarer og til derved at blive opmærksomme paa de store Forskjelligheder imellem dem. Der gives imidler- tid, som allerede antydet, Forfattere, hvem dette Forhold ikke er undgaaet aldeles, men som ere komne ud over Vanskelighederne ved at antage den mindre Klumpfisk for Ungen til den store; saaledes de engelske Yarrell, Couch, Richardson, Hamilton og Bellingham. Saaledes som Forskjellighederne mellem M. nasus og M. Retzu fra første Færd stillede sig for os ved umiddelbar Sammenligning, maalte denne Formodning, ubevist som den i al Fald hidtil havde været, ikke støttet af nogen videnskabelig Drøftelse, synes os mindre sandsynlig eller rent ud uantagelig. Blot ved at sammenligne de to naturtro Af- bildninger, der ledsage denne Afhandling, vilde den maaske i de Flestes Øjne være til- strækkelig gjendreven; det var den i det mindste i vore, saa længe vi i Museerne under- søgte det ene Individ efter det andet uden at træffe paa egentlige Overgange, og selv om vi fandt Artsmærkerne mindre skarpe, end de fra Begyndelsen havde vist sig, dog stedse uden Vaklen kunde bestemme dem som tilhørende enten Mola Retzzz eller Mola nasus.. Imidlertid stødte vi i Aarenes Løb paa enkelte Exemplarer (rigtignok kun faa), som først vakte Tvivl hos os, om der her i de europæiske Have muligvis skulde existere en tredje Art (Mola Ursinii?), eller om Mola Retzii dog til syvende og sidst kun skulde være Ungen til Mola nasus, som hine ældre engelske Faunister, om end uden dybere Under- søgelse, saa at sige umiddelbart havde antaget. Denne Mening, at M. Retzri kun er et Udviklingstrin af M. nasus, har i den allersidste Tid vundet betydeligt i Vægt derved, at en saa erfaren Ichthyolog som Ginther, der til sit Fiskekatalog har kunnet raade over et temmelig stort Materiale, som har været velbekjendt med den hele Litteratur og lige- ledes med de Grunde, hvorpaa vi tidligere støttede Antagelsen af de nævnte Formers For- skjellighed, havde erklæret sig for den. Den er senere tiltraadt af to af vore skandinaviske Kolleger, d'Hrr. Collett og Malm, i deres Værker over Norges og Bohuslåns Fiske. De omhandlede Exemplarer ere to, et i Bergens Museum og et i Gøteborgs. Vi ville ikke undlade at meddele, hvad den ene af os har haft Lejlighed til at optegne om dem. Det Gøleborgske Exemplar er udstoppet og hjembragt af Kaptain Prætorius fra Middelhavet. Totallængde 2” 6/2”, største Højde 25” (altsaa mere langstrakt end MM. Retzii plejer at være), mellem Finnespidserne 11”, Gatfinnen 10”. Huden havde de sæd- i vanlige Rynkninger paa langs, Tryneknoglen var 17” i Tværmaal, og der fandtes Benknogler, 3 synes det, tæt sammenstillede, men smaa, tilsammen kun indtagende en Længde af 17”; ABN Ryg- og Gatfinnen vare højere og smallere end ellers hos M. nasus, og ligeledes var Hale- finnen tyndere, mere helrandet, dens Randknogler svagere og mindre sammenhængende indbyrdes, selve Finnen ved en bred Hudbræmme sat i Forbindelse med Ryg- og Gatfinne. Desværre manglede Kjæverne, og det kunde derfor ikke afgjøres, om dette Exemplar nær- mest var en ung M. nasus eller en M. Retzri eller, hvad vistnok var det sandsynligste, en Overgangsform mellem begge. — Det bergenske Exemplar opbevares i Spiritus og er dræbt 1859 ved Halsenø og af Kjøbmand J. Smidt indsendt til Museet. Udmaalingerne af dette, næsten 3 Fod lange Exemplar ere givne S. 44 under Nr. 14. Haleranden savner de Indsnit, som ellers udmærke M. nasus, og danner en aldeles jævn Bue, med Undtagelse af et rundt Ind- snit (ligesom påa von Wrights Afbildning), formodentlig dog hidrørende fra en Beskadi- gelse. Halerandknoglernes Antal angiver Dr. Koren til 9. «Snudeknoglen 1” høj og lige saa bred.… Om Bugknoglen er noteret (Ltk.), at den var «tydelig men ikke særdeles stor» ; Kjæverne syntes at forholde sig som hos M. nasus, og navnlig mangle de indre Plade- tænder; men (efter hvad Conservator Koren har meddelt os) har den dog «småa Knude- tænder bagved Kjæveranden.» Hr. Dr. Koren skylde vi ligeledes det Fotografi, hvis Omrids gjengives af vedføjede Figur. Ogsaa dette Ex- emplar tydes vist allerbedst som en Over- En ca. 3 Fod lang Klumpfisk, Overgangsform mellem Mola nasus og M, «Retzii» (Bergens Museum). gangsform mellem M. nasus og M. Retzzi. Hvad der iøvrigt kan tale for denne Anskuelse er følgende: Alle typiske Exem- plarer af M. nasus ere 21/2" lange eller derover, alle typiske Exemplarer af M. Retzix kun 24” eller derunder. Man kjender altsaa forsaavidt ikke /. nasus som ung, og der er i denne Henseende intet i Vejen for, at MM. Retzzi kunde være netop denne Unge. Sammenligner man Maaltallene for en Række Individer af begge Former, vil man vel finde en vis individuel Variation, i Forholdet mellem Højde og Længde, Finnernes Længde osv., én er lidt kortere, en anden lidt længere, én har længere, en anden kortere Finner, men i det hele taget er den større Form forholdsvis længere og mere kortfinnet, den mindre kortere og mere langfinnet. Mellem et Forhold mellen Højde og Længde som 1:1,8 å 1,7 paa den ene Side, og 1:1,5 å 1,6 eller endog 1,7, paa den anden Side, er der jo alle Overgange. — Selv om den typiske M. nasus altid havde Haleranden stærkt bugtet eller 49 lappet (nogen Forskjel er der dog aabenbart i denne Henseende), saa tør man dog heller ikke nægte, at MM. Retzri undertiden kan have den ganske svagt bugtet; jfr. t.Ex. Retzius's og Schlegel's Afbildninger. — Lignende Variationer frembyder Udviklingen af Hale- randknoglerne, hvis Antal vi hos den mindre Form have fundet at vexle fra 1 til 7, hos den store fra 7 til 11. Snudeknoglen synes at være lige saa hyppigt tilstede som mang- lende hos M. Retzi, men kan være tilstede hos meget smaa og mangle hos forholdsvis store Exemplarer af denne Form. Rigtignok savnes Bugknoglerne altid hos MM. Betzii og ere altid tilstede — i forskjelligt Antal og Udvikling — hos M. nasus; men dette kunde forklares derved, at denne Del af Hudskelettet udvikledes forholdsvis sent, først efter at Fisken har naaet en Længde af over en Alen. Vi fandt den jo, ligesom Tryneknoglen, forholdsvis lille og svag hos de mindre Exemplarer af ægte Kæmpe-Klumpfiske. — Vi nødes fil her at antecipere noget af det, der udvikles i de senere Afsnit af dette Arbejde, om Udviklingsforholdene i denne Slægt. Hvis disse ere tydéde rigtigt, er den spæde, nvligt udviklede Klumpfisk dobbelt saa høj som lang, senere bliver den bestandig forholdsvis længere og lavere, men er dog endnu som 1” lang mere høj end lang. Vilde det ikke være aldeles i Overensstemmelse hermed, at det næste Led i Udviklingen var de næsten kreds- runde smaa Molaer, som afbildes f. Ex. af Donovan, Yarrell og Borlase (14”), det følgende de allerede noget mere langstrakte, 17—23” lange, typiske Former af M. Retzwt, som afbildes af Retzius og Wright f. Ex.; og at endelig den forholdsvis langstrakte og kortfinnede, 21/2 til henved 8 Fod lange Kæmpe-Klumpfisk (/M. nasus) er Slutstenen i den hele Udviklingsrække? — «the length increasing with age more than the breadth», som Hamilton udtrykker sig, og som det er Tilfældet med overmaade mange andre Fiske. Som delvis Støtte for denne Anskuelse kan man endelig gjøre gjældende, at det tildels er de samme Snyltedyr, der bebo begge de formentlige Arter, hvorved disses Identitet bliver end mere sandsynlig. — Hvor plaåusibelt dette nu end kan lyde, vil der dog derimod kunne gjøres flere mere eller mindre vægtige Indvendinger. Mindst Vægt lægge vi paa dem, at man af den nærbeslægtede Ranzania truncata kjender Exemplarer med tilsvarende Forskjel- ligheder i Habitus og Dimensioner, uden dog at kunne indordne disse, som det synes, rent individuelle Variationer under en lignende Lov; thi det kunde være tvivlsomt, om Ranzania og Mola ere såa nærbeslægtede, at det kan være tilladt i denne Henseende at slutte fra den ene til den anden. Ej heller anse vi det for noget brugbart Bevis for Arts- forskjelligheden mellem MM. nasus og M. Retzu, at den sidste endnu aldrig er bleven paa- vist ved de amerikanske Kyster og for såa vidt ikke har samme geografiske Udbredelse som hin. Mere Vægt vilde man maaske lægge paa, at Snude- og Bugknoglerne hos M. nasus kunde formodes at svare til og være videre Udviklinger af de hos de piggede Mola-Larver paa de samme Steder forekommende Hudpigge og derfor ikke kunne antages nogensinde at mangle hos yngre Individer af Mola nasus. Men størst Betydning syntes os D. K. D. Vidensk. Selsk. Skr., 6. Række, naturvidensk, og math. Afd, IX. 1. 7 50 dog i denne Henseende Tandknuderne og Tandpladerne hos M. Retzii at maatte have; thi det vilde dog være højst besynderligt, om disse, der ogsaa findes hos Z2anzanta truncata, kun skulde være forbigaaende Dannelser, som atter forsvandt, naar Arten nærmede sig sin fulde Størrelse; vi kunde i det mindste ikke antage dette, inden det blev godtgjort, at det er saa. Vi troede derfor indtil videre at maatte fastholde det Haab, at man i dette Forhold vilde have et ufejlbarligt Kjendemærke og et sikkert Middel til i Tvivlstilfælde at afgjøre, om man har den ene eller den anden Art for sig, og at det ad denne Vej endnu vilde lykkes at udpege den ægte yngre «A/ola nasus» og at paavise dens Forskjellighed fra lige store Exemplarer af M. Retzx, hvor meget de end i andre Henseender maatte ligne hinanden. Her var der imidlertid et Hul i vore Kundskaber, som vi ikke havde kunnet fylde, og hvorpaa vi i særdeles høj Grad ønskede at henlede de Zoologers Opmærksomhed, som maatte være istand til helt eller delvis at raade Bod derpaa. I den sidste Tid have vi imidlertid selv haft Lejlighed til at gjøre et Par Erfa- ringer, der end ydermere maatte svække vor Tillid til de mellem M. nasus og Mola Retzri opstillede Distinktioner. Paa et c. 20” langt Exemplar af Mola Retzii i det anatomiske Museum i Edinburgh troede den ene af Forfatterne (som havde Lejlighed til at se, men ikke til nøjere at undersøge det) at kunne føle en lille langagtig Forhærdelse paa Strube- knudens Plads; men den var i al Fald meget ubetydelig. Det var imidlertid første Gang, vi havde truffet et Spor til denne ellers for «/. nasus» karakteristiske Knude hos en forresten utvivlsom 4. Retzii"). Større Vægt har det imidlertid i vore Øjne, at den samme af Forfatterne endelig i «British Museum» fik at se et Skelet (26” langt), hvis Kjæver syntes — som Ginther ogsaa havde antydet det”) — at antyde en ligefrem Overgang fra /M. Retzii til M, nasus. Der er derom optegnel følgende: «Overkjævens Tanddannelser ere endnu tilstede, men meget mindre tydelige end sædvanligt, som om de vare ifærd med at falde bort. Underkjævens ere ligeledes stærkt afslidte og ligesom i Færd med at 1) Om dette Exemplar er forøvrigt optegnet følgende: «Længde 520mm, Højde 350mm, 0.s.v. Det havde en bred og flad, rudedannet Næseplade af 15mm's Tyærmaal. Halefinnen har kun yderst svage Indbugtninger og er forbundet med de andre ved en 30mm bred Bræmme, men har dog en tydelig Indbugtning der, hvor de dybe Indsnit mellem Finnerne findes hos de større Klumpfiske. I Halefinnens Rand er der mindst 5 tydelige halvmaanedannede Benplader. Der er en tydelig, skarp Kant langs med Ryg- og Buglinien; regnet til Bughulens nedre Rand havde Bugkanten en Højde af 5Omm, Farven var sortebrun, sølvhvid paa Underkroppen; Kinderne fint marmorerede af begge Dele. 1 Underkjæven ses der 4 Rækker af Tandknuder, i Overkjæven de sædvanlige to Rækker af brede Tandrygge. » «The presence of supplementary teeth within the cutting jaws is not a constant character; these teeth » are more or less regular in examples of about 18 inches, but disappear altogether when the indi- vidual has attained to a length of about 3 feet». Den Wellenbergh'ske Klumpfisk havde bagtil i Overkjæven «dentes parvi conici irregulariter positi», i Underkjæven «dentes simplices parvi«. Dette vil svare til, hvad Wahlgrén og vi selv ovenfor have beskrevet hos middelstore Individer, det vil sige hos mindre Exemplarer af de saakaldte Kæmpe-Klumpfiske. == 51 forsvinde. Forrest, nærmest ved Kjæveranden er der tydelige Spor til Tandplader; længere tilbage enkelte isolerede, kegledannede eller butte Tænder. Man maatte endnu regne dette Exemplar til M, Retzxz, men er der noget, der skulde gjøre de to Formers Identitet sand- synlig, da er det dette.» Vi skulle endnu kun tilføje, at vi have søgt hos nærstaaende Fiskeformer efter Exempler paa, at noget lignende der fandt Sted; men skjøndt der gjen- nem Formforandringen hos en Ostracion f. Ex. fra den ganske spæde til den fuldt udvoxne gaar en. lignende Tendens til at udvikle sig stærkere i Længden end i Højden, have vi hverken hos denne Slægt, hos Balistes eller hos Diodon fundet nogen Antydning til, at de indenfor Kjæverandene anbragte Tandknuder med Alderen undergik en lignende tilbage- skridende Udvikling. Vi komme iøvrigt i et følgende Afsnit tilbage til Undersøgelsen af Klumpfiskenes Tandforhold. Som en Omstændighed, hvis Vidnesbyrd gaar i den samme Retning, mod den mindre Klumpfisks Selvstændighed som Art, kan endnu anføres, at naar «MM. Retzwi» er bleven anatomisk undersøgt, har man enten aldeles ikke fundet Generations- organer (Krøyer) eller kun fundet disse i en meget uudviklet Skikkelse (Embleton) ligesom hos yngre Exem- plarer af «MM. nasus», f. Ex. det ovenfor / / omtalte fra Vejlefjord. Identiteten af de to europæiske Mola-Former (Retzwx / og nasus) har saaledes vistnok i en WWW: & N (cz) aldeles overvejende Grad, Sandsynlig- SMST PER 00000067 heden for sig, og Konsekventsen heraf | vil være, at denne Art — som det senere skal vises — bør benævnes Mola rotunda Cuv. Men det er ikke rigligt at fremstille Forholdet saaledes, som om det kun var en forholdsvis større Længde af det hele Legeme og en mere fremspringende Tryne, samt Uddannelsen af en stor Benknude i Omrids af Orthagoriscus lanceolatus, BEL : = denne, som udmærkede den fuldt ud ERE ES SE OENTELETS viklede Form; Omdannelsen omfatter, som vi have set, flere andre Forhold og deriblandt Forhold af stor zoologisk Betydning. Den Art, som Liénard to Gange har haft Lejlighed til at undersøge ved Mauri- tius, og som han har givet Navn af Orthagoriscus lanceolatus, er saa let kjendelig ved sin ra mærkelige Haleform, at den ikke vil kunne forvexles med den Art, med hvilken vi hidtil have beskjæftiget os. Det største af disse to Individer vejede 675 & og maalte 2!/» Meter fra Snude- til Halespidsen. Af Beskrivelsen, hvoraf vi nedenfor meddele et Uddrag), ser man, at den i mange Dele af den indre Bygning har haft megen Lighed med de sædvan- lige, ægte Klumpfiske, til hvilke den uden Tvivl i systematisk Henseende vil slutte sig ganske nøje." Dette Indtryk modtog ogsaa den ene af Forfatterne mere umiddelbart, da 1) Den 24de Maj 1835 blev et 1'/3m langt Exemplar bragt paa Torvet; det var harpuneret i «la baie de la Grande-Riviére», hvor det havde nærmet sig indtil en Dybde af kun 3 Fod. L. havde ofte faaet Exemplarer af «den lille Art med afstumpet Hale», men denne var en ny Art, hvis langagtige Hale har Form som en Hankrabbes. Totallængden fra Snuden til Halew var 17,33, den største Højde 0m,65.. Den var bedækket med en meget tyk Hud, som dog er mindre haard for Følelsen end Hajernes. Ryggen mørkegraa, Finnerne lysere, Bugen sølvfarvet; blyfarvede Pletter saas i hele «Finnens» (Halefinnens ?) Udstrækning: Nogen Grynten lod den (efter Fiskernes Udsagn) ikke høre. L. kunde kun tælle Straalerne i Brystfinnen; de andre Finner vare saa tykke som hos en ung Haj. Vægt 107 f (53,50). Fjorten Sugefiske (Echeneis) sad paa den! Den 7de Februar 1839 blev et uhyre stort Exemplar af samme Art fanget, der næsten var strandet påa Havnens Kaj. De paa Rheden arbejdende Kulier havde ingen Vanskelighed med at bemægtige sig den, men meget Besvær med at hale den op af Vandet; den vejede 337%,50. Den eneste Forskjel var, at Halefinnens mod Kroppen vendende Rand var konvex hos det første, konkav hos det andet Individ. Der meddeles følgende Udmaalinger af disse to Individer: Fra Snuden til Halefinnen ...... 1,33—2,55m | Brystfinnens Bredde. - mrs tes tere 0,00—0,13m — — til dennes Forrand . .. 1,25—1,73 | Fra Snude til Gjællespalte ...... 0,29—-0,43 Halefinnens Længde (Højde?) ..... 0;38—0;81. | 'Gjællespaltens” Højde ES. 0,08—0,12 Højden ved Grunden af Rygfinnen . 0,656—1,1 | Fra Munden til Øjets Forrand . . . . 0,13—0,20 RR atsRyslinnentserks Et ESESE: 0,33—0,84 | Øjespalten (horizontalt) ........ 0,04— 0,07 Bredde af samme ved Grunden ... 0,24—0,46 | Fra Munden til Ryelfinnenees Reese Ses 1,30 Gatfinnenss Længden see KEE 0,35—0,83 | Fra Rygfinnen til Enden af Halefinnen . . 1,00 — Bred emesen es NS 0,19-—0,41 | Fra" Munden: til Gatinnen SE SSR 1,25 Brystfinnenstkænede SEEST 0,13—0,26 | Fra Øjets øvre Rand lige opad. . . . 0,11—0,19 Huden var nøje forbunden med en «bruskagtig» Masse, der «lignede en Skildpaddeskal» og havde en Tykkelse af 0,019 til 0,035», Ved Kogning fik man mod Forventning ingen Olie, men kun smudsigt sort Vand. Skelettet faldt fra hinanden i svampede Stykker uden Vægt eller Fasthed. Tænderne findes ikke, Mellemkjævebenet og Underkjævens Tandstykker ere kun bedækkede med ligesom en Hinde (pellicule), og «der er intet Ben indplantet i Kjæverne» (?). Af Kjævernes Svaghed, Svælgbenenes Mangel paa Fasthed og Tarmens Længde (1?m fra Spiserøret til Endetarmen, 7,3 Gang saa lang som Kroppen fra Snuden til Halens Grund) antager L., at den nærer sig af Tang (?). Maven er meget lille og adskiller sig kun ved et lidt større Rumfang fra Tarmen. Den gule Lever er meget voluminøs; dens to Lapper omslutte Maven, og Galdeblæren ligger paatværs paa Forsiden (?) af Leveren. Gattet 0m,139 foran Gatfinnen. Svælgbenene beskrives som 3 kjødfulde, afrundede, fremspringende Masser, bevæbnede hver med 4 eller 5 lange, bøjelige, vidt fra hinanden stillede Tænder. Gjællespalten er halvmaaneformig, lukket af en tyk.Hud; Gjællerne 4 «Dobbelbuer». D. 24, A. 21, C. 19, P. 17. Støttet paa en meget uklar Beskrivelse af Æggestokken anser L. denne Klumpfisk for vivipar! I Gjællehulen og under Axillen fandtes et Dusin «Lernæer», «der meget lignede Gaimards Planocera» [d: Tristomer], de største Om,230 i Tværmaal og 0m,002 i Tykkelse, runde, med en syvstraalet Stjærne underneden. En Time efterat Fisken var trukket op af Vandet, afgav den gjennem Munden to levende Sugefiske (Echenies), der formodedes at være komne ind i Gjællehulen og derfra ind i Mundhulen, «ligesom Fierasfer indlogerer sig i Søpølsernes Bughule». han i Berliner Museet havde Lejlighed til at se et (endnu ikke monteret) Skind af denne Art fra det røde Hav. Der er om dette optegnet, at der her ikke var noget at opdage af ' Tandknuder eller Tandplader paa Kjævernes Indside. I den seneste Tid er en mindre Klumpfisk med en meget lignende Haleform bleven beskrevet og smukt afbildet af Bleeker efter et 5067” (19!/2 Tomme) langt Exem- plar fra. Amboyna under Navnet O. otyuropterus Y). Han udtaler imidlertid selv, at den muligvis ikke er forskjellig fra O. lanceolatus, hvis Originalbeskrivelse var ham ubekjendt. Han fremhæver Forskjellen i Halens Form, der er mindre lang og spids hos Amboyna- Fisken i »Straaletallet: D./24, 4.21. 0. 19 (= 64), P. 17 (Liénard); D..20; -A: 16,: G: 23 (= 59), P.9 (Bleeker). Han bemærker, at de forskjellige Tal for de uparrede Finner ville til Dels kunne forklares af, at nogle i det ene Tilfælde ere tagne for Halefinnestraaler, i det andet for Ryg- eller Gatfinnestraaler; og at den store Forskjel i Brystfinnestraalernes Antal maaske skal forklares saaledes, at der hos Liénard skal læses ikke 17 men I + 7 — 8. Dette er dog mindre rimeligt, da L. ikke i de andre Finner gjør en tilsvarende Distinktion. Denne Forskjel er ganske vist meget paafaldende, det ene Tal er lige saa meget højere end det normale for Mo/la'erne (12—13), som det andet er lavere. Da Bleekers Angivelse ikke kan være urigtig, synes det at ligge nærmest at forudsætte en Tryk-' eller Skrivefejl hos Liénard, f. Ex. 17 for 7. De mindre Kredse paa Liénards Figur, om hvilke intet bestemt oplyses i Texten, vise sig nu ved Sammenligning med Bleekers Figur at være runde Pletter, omgivne af en lysere Ring. Om de kantede Afdelinger, hvori den iøvrigt ru Hud sondrer sig nærmest ved Halefinnen og paa Bug- hulens Sider, efter Bleekers Beskrivelse og Afbildning (hvilke Afdelinger iøvrigt ere af meget forskjellig Størrelse og Form), virkelig ere karakteristiske for Arten, forekominer os tvivlsomt; lignende ses at fremkomme ogsaa hos M. rotunda, naar Skindet faar Lov til at trække sig sammen. At parallelisere dem umiddelbart med Ranzaniernes mere regel- mæssigt sexkantede Hudskjolde er neppe rigtigt. Halespidsen er, efter Bleekers Beskri- 1) Snudeknude siges udtrykkelig at mangle, og Bugknude omtales ikke. Det maa imidlertid ikke glemmes, at Individet kun er lidet og uden Tvivl ungt, hvis det, som vi antage, er Liénards Art. | Længden til Halefinnen er 380mm, største Højde (over Gattet) 17/2 -Gang i denne Længde, omtrent 2 Gange i Totallængden; Tykkelsen (foran Gjællespalten) 4'/4 Gang i Højden, Hovedets Længde 2!/» og 3/3 Gang i Længden til Halefinnen og i Totallængden, Øjnenes Tværmaal 6'/, og 7 Gange i Hovedets Længde; Halefinnens Længde lidt mindre end Hovedets, c. en Tredjedel. af Totallængden uden Halefinnen, dens Højde ikke det dobbelte af dens Længde; dens Spids har ikke Fjerdedelen af dens Grundlinies Højde, og Brystfinnerne ere ikke halv saa lange som Hovedet. Gjællespalten er højere end Øjets Tværmaal, Gat- og Rygfinnen ere mere end dobbelt saa høje som brede, og, hvor de ere bredest, højere end Legemets halve Højde; med Halefinnen ere de «basi late unitæ». Pau den ene Side iagttages to, paa den anden Side kun ét lille Næsebor. Foruden Halefinnens større lyst indfattede Pletter er der en Gruppe sorte Smaapletter eller Punkter foran og under Gjællespalten. velse og Afbildning, udstyret med to trekantede Benplader, hvilke altsaa ville svare til dem, der danne det mere eller mindre udviklede Halebeslag hos M. rotunda. Maaske ere de tilstede i større Antal hos større Exemplarer. Forudsætte vi, at Liénards og Blee- kers Arter ere identiske, vil denne Klumpfiskeform foruden ved Halefinnens Form være kjendelig ved et større Antal Straaler i de 3 uparrede Finner (mindst 59) end hos M. rotunda (højst 50). Den er hidtil ikke kjendt fra Atlanterhavet; der bør dog i den Anled- ning erindres om, at Lowe siger om den (eller en) ved Madeira forekommende Klumpfisk, at den ikke har Halen afstudset, som det altid afbildes hos den europæiske Klumpfisk, men udtrukken i en kort Spids i Midten — et Udtryk, der synes at pege over mod M. lanceolata. Det kan her bemærkes, at den af Prinsen af Monaco fangede Klumpfisk (see Collett, Résultats des campagnes scientifiques pl. VI) havde Halen paa Midten løbende ud i en Spids, hvad vi ogsaa have fundet hos en Mola-Unge i vort Museum, og det er muligvis et Vink om, at Mola lanceolata ogsaa forekommer i Atlanterhavet, eller at der i al Fald gives en slig Varietet af Mola rotunda. Den af Ayres opstillede O. analis fra Kaliforniens Kyst!) er afbildet meget ufuld- komment; der vilde ikke for os have været nogen Grund til at betragte den som andet end en almindelig « Orthaaoriscus mola», hvis ikke den nordamerikanske Zoolog Dall havde for- sikret os, at den var artsforskjellig fra den ved Nordamerikas østlige Kyster forekommende Form. Dette Spørgsmaal maa vi derfor henvise til Fremtidens nærmere Belysning. Naar vi endelig indtil videre lade ude af Betragtningen de meget smaa pelagiske, piggede Klumpfiskeformer, paa hvilke man har opstillet Slægten MMolacantlus Swains. eller Acanthosoma de Kay, Pallasia Nardo og Centaurus Kaup, og i hvilke vi i det følgende ville lære Klumpfiskeslægtens meget tidlige Ungdomstilstande at kjende, staar kun én Form endnu tilbage at betragte, den fra de hidtil omtalte mest afvigende Klump- fisk: Retzius's Tetrodon truncatus, Mola truncata (Retz.), som Nardo i 1834 med stor Ret opstillede som egen Slægt, Ranzania. Den er afbildet ikke mindre end 9 eller 10 Gange; først 1613 af Aldrovandi (IV, p.413)?) med Overskriften «/Mo/a peregrina», men uden nogen som helst Oplysning om den eller Beskrivelse af den, dernæst 1746 af Plancus (t. 17), 1758 af Borlase («Sunfish from Mountsbay», t. 26, fig. 6)%), 1789 af Lacepéde (t. 221), efter Commerson), 1801 af Schneider (t. 97), 1803 af Donovan (t. 41)5), 1859 1 «Ikke meget sjælden fra Point Conception mod Syd langs med Kysten af nedre Kalifornien». ”) Kopieret hos Jonston. 3) Kopieret af Pennant. 1) Kopieret af Shaw som «Cephalus oblongus». Der synes ikke at være nogen bestemt Grund til, med denne Forfatter, at antage, at Commersons Individ var fra «det indiske Hav» og ikk2 fra Atlanter- havet. Cuvier angiver «Cape» som Artens: Hjem, men heller ikke denne Angivelses Hjemmel er bekjendt; rigtignok findes den samme Lokalitetsangivelse paa et Exemplar i Museet i Edinburgh, men den kan være givet paa Cuviers Ansvar. Kopieret i alle 3 Udgaver af Yarrell. 55 af Richardson (p. 441), 1865 af Couch (t. 246)") og 1866 af Harting efter et kun 2” langt Exemplar, fundet i Maven af en Thunfisk i Atlanterhavet, endelig 1871 af Andrews efter et i 1845 i Nærheden af Waterford i Irland fanget Exemplar af 23/27” Længde”). Det er fremdeles Rissos Cephalus elongatus; det er rimeligvis ogsan den, hvoraf Gronow (p. 50) har beskrevet et meget ungt, kun 3” langt Exemplar.… Lige over for de mange Ranzania truncata (Retz.) (efter Fotografi). Navne, hvormed denne Art træder op), og lige overfor de Uoverensstemmelser, som det ikke er vanskeligt at udpege mellem de citerede Figurer, vilde vi maaske været i Tvivl, om der dog ikke under disse forelåa mere end én Art, hvis vi ikke havde haft det Held, ved Hr. Conservator Conradsens Interesse for Sagen, at erhverve til Museet et udstoppet 1) Efter det i +Annals» tidligere beskrevne Exemplar i Museet i Truro. Mærkelig nok har Couch ikke kunnet iagttage Hudens Afdeling i sexkantede Benplader. Dilwyn p. 16: «Orthagoriscus oblongus Jenyns, the oblong Sunfish» blev taget ved Swansea «On the Sands, near the Infirmary»”; en kort Beskrivelse og Beretning om den er meddelt af Mr. G. G. Francis i «The Report of the R. Institution of South Wales for 1842—43». Maaske er det den til denne Beretning hørende Figur, som Richardson gjengiver p. 441? Det er saaledes Tetrodon truncatus Retz., Mola Planci Nardo, Ranzania typus Nardo, Ortha- goriscus oblongus Schneider, Cephalus varius Shaw, Orthragus Commersoni Raf., Cephalus elongatus Risso, Orthagoriscus elegans og O. Battaræ Ranzani og O. lunaris Gronow. Det almin- deligst brugte Artsnavn er «oblongus», men det maa vige for det ældre Retzius'ske Navn. Schnei- der har rimeligvis kaldet den «oblongus», fordi Gronow (hvis «Zoophylacium» Nr. 185 nævnes) citerer Artedis «Ostracion oblongus»; formodentlig støttede Gronow sig igjen paa Borlase, hvis Ord ere: «dette er Artedis Ostracion oblongus glaber, capite longo, corpore figuris variis ornato»; men efterslaar man Artedis Synonymer, vil det vise sig, at det ikke var Klumpfiské, men Tetrodonter, som Artedi der havde for Øje. Det Schneider'ske Artsnavn kan altsaa ikke vinde Prioritet ved at føres tilbage til Artedi, og man behøver ikke en Gang at gjøre gjældende, at Artedi intet Artsnavn har givet, men kun korte Diagnoser i Fraseform. = & 56 Exemplar fra Tanger og ved dettes Hjælp at overbevise os om, at ingen af de. ovenfor anførte Afbildninger i alle Henseender er nøjagtig, men at nogle paa én, andre paa en anden Maade afvige fra Naturen, ingen af dem dog mere, end at de uden Tvang lade sig henføre til den os foreliggende Form, og altsaa til en og samme Art. Senere Under- søgelser af andre Exemplarer i fremmede Samlinger, deriblandt et 19 Tommer langt og Al c. 8!/> Tomme højt Exemplar, som Professor Joh. Canestrini med særdeles Velvillie har meddelt os til Sammenligning fra Museet i Padova, have kun bestyrket os i denne Anskuelse"). De Ejendommeligheder, som udmærke denne Form i Modsætning til de hidtil omtalte ægte Klumpfiske, ere: den langstrakte og bagtil skraat nedad og fremad afstudsede Legemsform, hvis Højde er Halvdelen eller Tredjedelen af Totallængden ; Hudens benhaarde Fasthed og mere regelmæssige, Ostracion-agtige Sammensætning af smaa, kantede, hyppigst sexkantede Benskjolde; dette Panser ophører ved Finneroden, såa at Finne- straalerne ikke dækkes af Benplader eller større Benkorn, hvorfor deres samtlige Straaler kunne tælles uden stor Vanskelighed; Mangelen af Tryneknogle og af Strubeknogler saa vel som af Halerandknogler; fremdeles de spidse Brystfinner og de talrige (18—20), tæt- stillede Halefinnestraalers Penselform i Spidsen; endelig den mere livlige, dels stribede, 1) Under den Forudsætning, at Universitetsmuseets Exemplar er den samme Art, som alle de ovenfor anførte Afbildninger have haft til Hensigt at fremstille, ville vi, til Underretning for andre, som ville benytte en eller anden af disse Afbildninger, ikke undlade at udhæve, at Kroppens Bagende paa vort Exemplar er mindre skraa end paa AÅldrovandis og Donovans Afbildninger; den sidstnævnte er desuden langt mere langstrakt end det foreliggende Stykke. I disse Henseender er der dog uden Tvivl en ikke ringe individuel Variation; det i «British Museum» opbevarede Exemplar fra Sierra Leone er næsten 3 Gange saa langt (977m) som højt; paa dette er Bagenden ligeledes temmelig skraa, hvorimod Andrews afbilder den aldeles lige. Plancus's Figur er ikke alene den, som bedst stemmer med vort Museums Exemplar, men ogsaa i flere Henseender den bedste; den angiver saaledes temmelig rigtigt Halefinnestraalernes Penselform (kun maa den lille Knude ved Grenenes Udspring tænkes borte); Forholdet mellem Højden og Længden er rigtigt, men Bag- enden er tegnet for lige (at dømme efter de Exemplarer, vi selv have haft Lejlighed til at se), og Brystfinnernes og Hudskjoldenes Form er uheldig. Schneiders Figur frenistiller Hudskjoldene meget større, end vi have set dem. Borlases er selvfølgelig overmaade slet; Commersons og Andrews ere maaske dem, der give den bedste Forestilling om Farvetegningen. Straaletallet angives saaledes D: Å. C. P. af Schneider: 10 18 20 Summa 48, 13 - Risso: 20 16 24 — 60, 14 - Francis og Richardson: 16 16 17 — 49, 14 - Couch: 18 rf 18 — 53; 15 - Andrews: 18 17 19 SNEG 2 13 - Gunther: 17—19 19 18—-22 13—14 Vi have fundet: 18—19 19 18—19 — 56—57, 13 Det samlede Straaletal for de uparrede Finner (533—57) staar altsaa midt imellem det for M. ro- tunda og det for M. lanceolata. Arten synes at være forholdsvis sjælden i Samlingerne; foruden. de 5 ovenfor omtalte have vi kun haft Lejlighed til at se ét lille Exemplar i Museet i Edinburgh og et Par i italienske Muscer. 57 dels plettede og marmorerede Tegning (saafremt denne altid er tilstede). Hertil kommer, efter de af Plancus om den indre Bygning givne Bemærkninger, flere Forhold i den indre Bygning, saasom at det tykke, bruskede Hudlag mangler; af Andrews Beskrivelse ") synes det dog at fremgaa, at Panzanza ikke i denne Henseende er forskjellig fra Mola; at Benbygningen ikke er blød og svampet, men haard, næsten som hos andre Fiske, og at Galdegangen ikke aabner sig ind i Maven, men i den forreste Del af Tarmen. Lige over for disse Forskjelligheder — af hvilke dog de anatomiske i høj Grad maatte ønskes veri- ficerede — maa det vistnok billiges, at den udsondres generisk fra de andre Klumpfiske under det af Nardo foreslaaede Navn Ranzania. Ikke desto mindre maa Ranzanierne og Molaerne opfattes som staaende hinanden meget nær. Gjællehulen lukkes ogsaa hos R. truncata af en Klap af ganske lignende Form og Beskaffenhed som hos Mola, og bagved de skarpe Kjæverande findes flere Sæt af Tandplader, ligesom hos den yngre M. rotunda. I Berlinermuseet har den ene af os (Ltk.) haft Lejlighed til at se to Exemplarer, et større c. 2 Fod langt, uden Lokalitetsangivelse, og et mindre, 300rm= (11/2) til Halefinnens Bagrand, fra Mauri- tius. Hosstaaende Skitse af Tandforholdene er efter det mindre af hine to Exemplarer og viser i Overmunden en dobbelt, i Under- munden en firdobbelt Række af Tandrygge eller Tandplader, væsentlig altsaa som hos yngre Mola-Former. Ogsaa hos det større Exemplar kunde flere slige Tværplader af Tandmasse er- kjendes. Paa Padua-Museets (med en Længde af 19 Tommer) ses der 7 i hver Række i Overmunden, de forreste stærkest slidte; Underkjæven mangler desværre. Af «British Museums» to Exem- — Over- og Underkjæven z Se Le å W af Ranzania truncata, plarer viste det mindre (97"", fra Sierra Leone), saa vidt iagttages Selen dene kunde, kun to slige Tandrygge paa den ene og tre paa den anden Side i Overmunden, i Undermunden 3 paa hver Side, af hvilke kun én (den mellemste til venstre) var opløst i 3 særskilte Tandknuder; det større, udstoppede syntes derimod at vise, at disse Knuder og Rygge efterhaanden afslides næsten fuldstændigt. — Paa Mauritius-Exemplaret (i Berlinermuseet) kunde Skjoldenes eller Skjællenes Form meget tydeligt erkjendes; den viser sig langstrakt sexkantet, noget forskjellig paa de forskjellige Steder, og ingenlunde som aldeles regelmæssige Sexkanter. Om den lille Sierra Leone Fisk er det optegnet, at de polygonale Afdelinger i Huden vel vare tilstede ligesom hos de større, men at Hudbeklædningen dog gjør et mere ruskællet Indtryk end senere. 1) «The internal skin covering the body was formed of a pale flesh-coloured tissue — extremely thin beneath the eyes and anterior to the pectoral fins — this internal tissue from the pectoral fins to the tail becomes extremely thick and tough». D. K. D. Vidensk. Selsk. Skr., 6. Række, naturvidensk. og mathem. Afd, 1X, 1, 8 Førend denne Slægt bliver gjenfunden i det stille Hav og den der levende Art sammenlignet med Middelhavets og Atlanterhavets, vil det næppe være muligt at afgjøre, om den Form, som Traill har afbildet under Navn af Ccephalus Cocherani efter en af en ombord i Lord Cochranes Flagskib værende ung Chilener udført Tegning, og hvis Ori- ginal blev funden i Maven af en Bonite eller Albacore paa 13? S. Br. og 81? V. Lgd., er, som Ginther mener, selve Æanzania truncata. Den udmærkede sig især ved en paa- faldende Længde (11/47) i Forhold til Højden (3”), hvis Originalafbildningen i denne Hen- seende har været at stole paa. Senere Bidrag til Kundskab om Æanzania-Slægten ere fremkomne ved Perugias Beskrivelse og Afbildning af en Ranzania truncata, ledsaget af en Afbildning af Kraniet; Exemplaret var 50,10 langt; ved Beauregards Redegjørelse for en Orthagoriscus trun- catus, 07,65 lang, fra Frankrigs Vestkyst (D. OFA TIT C. 20 P513 1 Hvirvler 793105 1Ske= lettet er beskrevet og afbildet); samt ved Jenkins" Beskrivelse og Afbildning af Ranzanzia makua fra Hawaji (næppe som Art forskjellig fra R. truncata). Vi henvise til de citerede Forfattere med Hensyn til nærmere Oplysninger. Klumpfiskenes Familie (//olinæ) bestaar altsaa af 2 Slægter: Ranzanda og Mola. Af denne sidste kjendes med Sikkerhed kun 2 Arter, af den første 1. Dette Resultat af vor Undersøgelse fjærner sig fra begge de to hinanden såa modsatte Anskuelser, som have gjort sig gjældende i Videnskaben, mindst dog fra den nu almindelig gængse, der kun anerkjender én Slægt O!hagoriscus med 2 Arter: O. Mola og oblongus, end fra den i sin Tid af Ranzani fremsatte, der kløvede Klumpfiskene i ikke mindre end 6 Slægter 0217 Arter! Førend vi gaa over til at prøve og gjendrive denne sidste Opfattelse, skylde vi dog at forklare, hvorfor vi forkaste saavel Schneiders Slægtsnavn Orthagoriscus som det Shaw'ske Cephalus og i dets Sted have fremdraget og anvendt det mindre gængse Cuvier'ske Navn Mola (som iøvrigt allerede er foreslaaet af Pallas 1777 og hævdet af Nardo). Det er et ganske simpelt Prioritetshensyn, som har bevæget os dertil. Som bekjendt satte Skaberen af den systematiske Ichthyologi, Artedi, Klumpfiskene i Slægten Ostracion, som hos ham omfattede alle Pectognather med Undtagelse af Balistes, og denne Plads beholde de hos Gronow (Mus. p. 35. Zooph. 50). Linné satte dem sidst i sim Slægt Tetrodon (S. N. p. 334); at han ikke anbragte dem i den umiddelbart efter denne følgende Slægt Diodon, hvor han efter «Tændernes» Antal burde have sat dem, havde rimeligvis sin Grund i, at de mangle de store bevægelige Hudtorne, som han i Slægts- karakteren fordrede for alle sine Diodonter; vi se derfor ogsaa, at da man senere lærte smaa piggede .Mola-Former at kjende, henførtes disse netop (f. Ex. af Pallas p. 39) til Diodon-Slægten under Navnet Piodon Mola, medens de store upiggede Klumpfiskeformer bleve staaende i Slægten 7'etrodon som Tetrodon Mola. Denne uheldige Plads beholdt de 59 lige til Begyndelsen af dette Aarhundrede, f. Ex. hos Bonaterre og Lacépéde. Dog havde allerede tidligere (1785) Bloch (p. 78) overflyttet dem til Diodon, men tillige (hvad Retzius F. S. p. 310 uafhængigt deraf gjentog 15 Ar senere) udtalt sig for, at der burde oprettes en egen Slægt for dem. Dette var iøvrigt allerede sket 2 Aar førend det Retzius'ske Arbejde udkom, idet Cuvier i sin «Tableau élémentaire» (1798, p. 323) havde opstillet disse mærkelige Fiske som egen Slægt og optaget det af Pallas antydede Navn Mola for denne, hvorved han dog, som naturligt var, særligt havde de kortere Former («la lune, Mola rotunda, Tetrodon Mola L.»), eller hvad vi i det foregaaende oftere have betegnet som de ægte Klumpfiske, for Øje. Cuviers Karakteristik af Slægten er i det Hele rigtig, og der er saa meget mindre Grund til at lade dette ældste Slægtsnavn for Klumpfiskene falde, som det ogsaa senere er blevet optaget og hævdet, navnlig af Nardo; selv betegnede Cuvier senere i sin Régne animal I og Il, formodentlig af Uagtsomhed, Slægten med det yngre Schneider'ske Navn Orthragoriscus (1. c. p. 510), der atter er aldeles synonymt med den endnu yngre Shaw'ske Benævnelse Cephalus. Ifølge denne fuldstændige Syno- nymi mellem Benævnelserne Mo/la (Cuv.), Orthagoriscus Schn. og Cephalus Sh. bliver det vilkaarligt og forkasteligt, naar Swainson anvender de to sidstnævnte Slægtsnavne. til dermed at betegne den iøvrigt rigtige Kløvning af Klumpfiskeslægten i to Grupper, der modsvare de to, for hvilke vi nylig have udtalt os, saaledes at han forbeholder Navnet Orthragoriscus for de kortere typiske Former, Cephalus for de lange Klumpfiske (Nardos Ranzanier). Navnet Mola kan såa meget bedre beholdes som Slægtsnavn for de typiske Klumpfiske, som det er forbundet med visse Misligheder at bevare det som AÅrtsnavn for en bestemt Art. Linnés Tetrodon Mola støtter sig væsentlig paa Artedi!), og Typen for Artedis Diagnose er igjen den af Willughby beskrevne Fisk; men denne kan strængt taget ikke siges at være bestemmelig, saa længe man ikke kan forklare Sammen- hængen med de 4 Pandehuller, som Willughby i saa bestemte Udtryk beskriver hos den af ham undersøgte Fisk ?). Foruden denne citerede Linné kun Plancus's første Mola- I «Genera piscium» har Artedi nærmest Willughbys Individ for Øje; derimod ser man af «De- scriptiones specicrum piscium», at han til sin «Ostracion cathetoplateus subrotundus inermis asper, pinnis pectoralibus horizontalibus, foraminibus 4 in capite» dog tillige henførte alle de af ham bekjendte ældre Forfattere beskrevne Klumpfiskeformer med Undtagelse af dem, der repræsentere de nuværende Ranzanier, f. Ex. Aldrovandis »Mola peregrina», som synes med Forsæt at holdes udenfor, skjønt den heller ikke henføres til nogen anden særligt opstillet Art, Hos Linné kom denne Form imidlertid igjen indenfor det fælles Artsbegreb «+ Tetrodon mola» ved Citatet af Plan - 'cus's ældre Afhandling «de Mola pisce». Ved den som Varietet opførte «Ostracion cathetoplateus, subcompressus, pinna dorsi et ani cum cauda continuatis» (Gron. Mus. Ichth. Nr. 125) skal maaske til Dels forstaas den samme Form (Ranzanien); i al Fald blev det senere dertil. ?) «Desuden (92: foruden Næseborene) findes der 4 andre større Huller paa Hovedet; de to forreste ere 11/2" fra Snudespidsen og ligge påa den øverste Del af Hovedet paa begge Sider af den skarpe (de 60 Form (5: Ranzanien), og denne vilde saaledes næstefter Willughbys vel egentlig være nærmest arveberettiget til Artsnavnet, hvis man af Pietet for Linné absolut vilde sikkre dette mod at blive aldeles opgivet; men det er jo netop den, som alle have været enige om ikke at benævne saaledes, men at fjærne den som egen Art fra det egentlige Indhold af Begrebet « Tetrodon eller Orthragoriscus mola Lin.» Som Artsnavn bør «Retzii» vige for «nasus», dels fordi dette er det ældre, dels fordi det er givet den fuldt udviklede, fuld- voxne Form; men begge maa de vige for det Cuvier'ske «rotunda», der, efter at Identi- teten af A/. nasus og Retzii er anerkjendt, bliver den eneste legitime Årtsbenævnelse. Ranzanis Forsøg paa at dele Klumpfiskene i 6 Slægter var højst uheldigt. Disse 6 Slægter karakteriseres paa følgende Maade: Cephalus skulde udmærke sig ved, at begge Kjæverne vare tvedelte som hos en 7etrodon; Tympanomium ved, at dette var Tilfældet med Underkjæven alene; Øzplanchias skulde adskille sig fra de andre og fra alle andre Benfiske ved at have dobbelte Gjællespalter; Særkjendet for 7rematopsis skulde være de af Wil- lughby omtalte 4 gaadefulde Huller paa Panden; Ozodura have særegne triangulære Knokler i Haleranden, « Orthragoriscus» derimod mangler saadanne. De fleste af disse Karakterer ere rent imaginære eller dog højst tvivlsomme. = Hvorledes det forholder sig med Diplan- chias's «dobbelte Gjællespalter», have vi allerede i det foregaaende søgt at forklare; vi have endvidere set, at Halefinnens Randknogler aldrig savnes hos MM, nasus, altsaa rimeligvis — da de jo ogsaa ere tilstede hos yngre Individer af Mola lanceolata — ikke hos nogen typisk Klumpfisk. Disse ere saaledes alle «Ozodurer», eller rettere: Ozodura hører op at være et særligt Slægtsbegreb indenfor de ægte Klumpfiskes Gruppe. — Ligeledes have vi i det foregaaende udtalt os om Underkjævens formentlige Tvedeling hos Plancus's «Mola alterav; det er sandsynligvis kun et i og for sig temmelig uvæsenligt Indsnit i Kjæveranden, saaledes som det ikke sjælden sees hos Klumpfiskene, der har givet Anled- ning til den Misforstaaelse, at Kjævetandmassen her var spaltet som hos en 7'etrodon ; noget saadant kjendes i Virkeligheden ikke, og ligesaalidt kunne begge Kjæver være tve- delte hos nogen Klumpfisk, saaledes som Bonaterre, Risso, Nardo!), Ranzani og Kant; de ere runde; de (to bageste ere større og findes paa Issen 4 Tommer fra Snudespidsen. Disse 4 Huller danne de 4 Hjørner af et Rectangel». Bortset fra disse gaadefulde Huller gjør det Willughby'ske Individ i Henseende til Størrelse (23”), Proportioner (Forholdet mellem Højde og Længde som 1:1,4), den ikke fremspringende Snude 0o.s.v. ganske Indtrykket af en ung M. ro- tunda. (Ifølge Houttuyn opbevares det i Royal Society's Samling i London og er derfor maaske til endnu.) " Afbildningen er en Kopi af Salvianis, men vedkommer ellers ikke Texten. Bonaterre: «les dents ne sont point séparées, c'est plutåt la måchoire qui est fendue en deux»! Risso har først det urigtige »måchoires réunies ou divisées en deux piéces», senere det endnu uheldigere «et des måchoires divisées, chacune en deux dents»”! Selv Nardo (Bull) har endnu «maxillæ osseæ edentulæ divisæ vel non» og karakteriserer endog «MM, asperav (de ægte Klump- fiske i Modsætning til Ranzanierne og + M, hispida», «maxillis indivisis») ved «maxillis bipartitis». Gronow tillægger ligeledes (Zooph.) Ranzanien to spidse, trekantede, meget store, fremstrakte 61 Rafinesque rigtignok alle have antaget det; men ingen af disse Forfaltere synes at øse denne Kundskab af egen Erfaring; det er næppe andet end en urigtig Supposition, som har holdt sig i Videnskaben fra den Tid af, da Linné henførte Klumpfiskene til Slægten Tetrodon, men som i Virkeligheden ikke har nogen faktisk Grundvold. — Hvor vanskeligt det end kan være at bortforklare de 4 Pandehuller hos den Willughby'ske Form, turde det dog være meget dristigt at opstille en egen Slægt paa den, og meget rigtigere er det at lade den henstaa som gaadefuld og ubestemmelig, indtil Sammenhængen kan blive nærmere oplyst. Der er saaledes ikke en eneste af Ranzanis Slægter, som kan bestaa, og hvor langt denne Forfatter overhovedet har været fra at ramme det Rette, ser man bedst deraf, at hans Inddeling aldeles ikke kan bringes i Samstemning med den Kløvning, for hvilken vi (med Nardo og Swainson) have udtalt os, og som vi formentlig have paavist at være den ene rette. Klumpfiskeformen /. rotunda (nasus) figurerer saaledes i mindst 2 af Ranzanis Slægter (7ympanomium og Diplanchias), Ranzania truncata lige- ledes i to (Cephalus og Orthragoriscus), medens omvendt Slægten Cephalus omfatter to saa forskjellige Typer som «C. luna» og 4 C. elongatus» "). At det ikke forholder sig bedre med Ranzanis talrige Arter end med hans Slægter, er allerede en Følge deraf, at han har flere Slægter, end der i Virkeligheden kjendes Arter. Ved at holde sig til — vi fristes til at sige hænge sig i — enhver mere eller mindre betydelig Afvigelse, som han fandt mellem de ham bekjendte Forfatteres Be- skrivelser og Afbildninger, lykkedes det ham at opstille ikke mindre end 17 Arter”), idet saa at sige hvert beskrevet Individ for ham blev Typen for en egen Art — et Resultat, hvis Urimelighed er indlysende af sig selv, men som finder sin Forklaring i den allerede ovenfor berørte Omstændighed, at Beskriverne og Tegnerne, slaaede af det overraskende Tænder i hver Kjæve, og Pennant følger ham heri («to brede Tænder med skarpe Tænder i hver Kjæve»). Rafinesque (Caratt. p. 17) tilskriver sin Slægt «Ørthragus» (svarende til Klump- fiske i Almindelighed, omfattende baade korte Former, O. luna, og lange, O. oblongus og Com- mersomt) «mascelle ossee, ognuna divisa in due denti», upaatvivleligt kun fordi disse Former tid- ligere havde gaaet for at være Tetrodonter, fra hvilken Slægt R. sondrede dem ud, rimeligvis uden at vide, at dette alt var gjort af andre. Naar vi saaledes ere enige med Bonaparte om at forkaste Ranzanis Slægter, da er det rigtig- nok til Dels af andre Grunde end de, som han anfører i følgende Anmærkning: Cephalus Ranz. et Tympanomium Ranz. delenda ob maxillas (Ja!) — Delenda Ozodura Ranz. ob sexum (Nej!), Diplanchias Ranz. est monstrositas (Nej! maa bero paa en Misforstaaelse) — Trematopsis Ranz. ex icone mala (Nej! thi den er slet ikke afbildet). Forsaavidt disse kunne føres tilbage til deres rette Benævnelse, ville Cephalus luna Rz., Tympa- nomium Planci Rz., Diplanchias nasus Raf., Trematopsis Willughbei Rz., Orthragoriscus Retzii Rz., O. Ghini Rz., O. Rondeletii Rz., O. Blochit Rz., O. Alexandrini Rz., O. Redi Rz., O. fas- ciatus Schn. og Ozodura Ursinii Raf. alle blive at henføre til Mola rotunda Cuv. som Syno- nymer, sikre eller usikre til denne. Ranzanta truncata vil paa samme Maade absorbere Cephalus elongatus Risso, Orthragoriscus elegans Rz., O. Battaræ Rz. og O. varius Cuv. Endelig vil «Orthragoriscus aculeatus» Rz. svare til begge Slægters Udviklingsformer. = og abnorme i Klumpfiskens hele Udseende, som oftest kun have søgt at gjengive dette i ubestemt Almindelighed og altfor lidet brudt sig om Nøjagtighed i det Enkelte, Havde Ranzani kjendt eller benyttet Gesners, Houttuyns, Domsmas, Borlases, Dono- vans 0. a. Skrifter, vilde hans Artsliste — forudsat at han vilde have gaaet konsekvent til Værks — uden Vanskelighed kunne være bragt op til det dobbelte Antal. Heller ikke Bonaparte (Cat. p. $817—88) har været heldig i sit Forsøg paa at ud- rede de europæiske Klumpfiske. De inddeles i to Subfamilier: Molinz og Orthagoriscint. Den første deles atter i to Slægter: Molacanthus Sw., hvilken vi her kunne forbigaa, da den er opstillet paa Klumpfiskenes forbigaaende Ungdomsformer, og A/ola (Nardo) med Arten M. aspera; den anden Subfamilie bestaar af den ene Slægt Orthagoriscus med Arterne Weltz, Planci og oblongus. Da der ingen Diagnoser gives, hverken af Slægter eller Arter, kan man kun af de givne Citater og Synonymer slutte sig til, hvad der skal forstaas ved 4 Arter; man vil da komme til det Resultat, at saavel Mola aspera som Orthrago- disse riscus Retzni svare til den yngre Form af M. rotunda, som altsaa hos ham er hensat til to Subfamilier! medens vor Art Panzania truncata træder op baade som Orthragoriscus Planci og som Orthrag. oblongus! Tredie (biologiske) Afsnit. Om Klumpfiskenes Udbrednings- og Livsforhold, Fode, Snyltere 0. s. v. Det vil ikke være uden Interesse nærmere at betragte de bekjendte Klumpfiske- Arters geografiske Udbredning, og hvad der vides om deres Forekomst, særlig ved Europas, Skandinaviens og Danmarks Kyster"). For at begynde med den sjældneste af de 3 Arter, da er M. lanceolata (oxyuroptera) hidtil kun kjendt fra Mauritius, det Røde Hav og Amboyna; dog er der, som tidligere berørt, en enkelt lagttagelse, der taler for, at den muligvis ogsaa er set ved Madeira. Da de to andre Arter ogsaa ere kosmopolitiske i deres Udbredning, er der ikke i og for sig noget urimeligt i, at ogsaa denne Art kunde forekomme i Atlanterhavet; men noget sikkert derom vides ikke. Ranzania truncata har ikke saa stor en Udbredning fra Syd til Nord som M. ro- 1) I Berliner-Museet findes en 4+Ozodura atlantica Tr.… (ao: en Mola rotunda af Middelstøvrelse) etiketteret som værende «fra Grønland». Dette beror dog sikkert paa en Misforstaaelse. 63 tunda. Den har aldrig vist sig ved de skandinaviske Kyster og er selv ved Englands og Middelhavets en temmelig sjælden Gjæst; ved Amerikas Kyst er den kun truffet som spæd Unge eller Larve (Putnam). Udenfor de europæiske Have kjendes den med Sikkerhed fr: Guinea-Kysten og fra Mauritius, og den angives fra Cap. I den østlige og sydlige Del af det Stille Hav synes den ogsåa at være set, Om den virkelig er funden ved Ørken-Øerne og i Moray-Firth (Richardson), er afhængigt af, om ikke her, som stundom ellers, en Forvexling med den store, mere langagtige Form af M. rotunda (M. nasus) har fundet Sted. Derpaa beror det ogsaa, hvilken Størrelse man skal antage det for muligt for Ranzanierne at naa. Det vides ikke, at noget Museum er i Besiddelse af en Ranzania af lignende Dimensioner som de, saa mange ægte Mola'er besidde; men det er vanskeligt af de fore- liggende Angivelser at komme til IKlarhed over, hvor stor Ranzanza truncata kan blive, fordi man i adskillige Tilfælde har Grund til Mistanke om, at større Exemplarer af MM. rotunda (nasus) ere blevne urigtigt bestemte som uden lange Klumpfisk», « Orthagortscus oblongus». Vi have anført et Exempel derpaa fra Museet i Edinburgh, og Grunden dertil er ikke vanskelig at indse. Det er den, at M. rotunda i sin udvoxne, mere langstrakte Skikkelse meget lidt ligner de mest gængse Afbildninger af «den korte Klumpfisk (Orthag. mola)», f. Ex. Donovans og Yarrells. Naar der hos den sidstnævnte Forfatter, under Artiklen «the oblong Sunfish» (9: Æanzanza) berettes (af Couch), at «en Fisker en Gang fik en Klumpfisk af en anden Figur end den sædvanlige», og at den tiltrak sig hans Opmærksomhed ved «de sære Bølgelinier, som den fik efter Døden, men som man ikke saa noget til før denne», da gjælder denne lagttagelse vistnok den ejendommelige Rynk- ning af Skindet efter Døden, som vi oftere have iagttaget hos vore større Klumpfiske, men som ikke godt kan tænkes at finde Sted hos Ranzanien efter dens Bygning af Huden. At det Barlow'ske Exemplar blev taget for en Ranzania (først hos Borlase), har hos en lang Række af Forfattere, navnlig hos engelske Faunister, givet Anledning til, at denne Forms Størrelse er blevet betydeligt overdrevet. Imidlertid tør man ikke antage en slig Forvexling i alle de Tilfælde, hvor der tillægges Ranzanwa en betydelig Størrelse. Plan- cus's Exemplar var kun 18!/>2 Tomme langt, det af Francis omtalte 2 Fod 1'/2 Tomme og over 18 Pund vægtigt, men Schneider's var 2/2 Fod, og Richardson omtaler et paa 3 Fod, fanget i Moray-Firth; Thomson et paa 112 Pund, «som ganske svarede til Shaws Figur». Tør man fæste Lid til Donovans Beretning, at han havde set Huden af et Exemplar, som i levende Live vejede 200—300 Pund? Risso tillægger den endog meget betydeligere Dimensioner end « Cephalus orthagoriscus», men maa herved kun have tænkt paa den mindre Form af M. rotunda, thi han havde af Ranzanien kun set et eneste paa Stranden opkastet Individ, og den Længde, som han angiver for det, gim eller 2 Fod 10!/» Tomme, er endda ikke saa betydelig. Efter alt hvad der foreligger, turde det være 64 sikkrest foreløbig at sætte ca. 3 Fod som den sandsynlige Grænse for denne Arts Tilvæst i Størrelse. Naar der atter her er skjelnet mellem en mindre og en større Form af MM. rotunda (o: M. Retzz og M. nasus), da har dette ved denne Lejlighed en vis Berettigelse, såa som Individer af 2—3 Fods Størrelse synes at være lige saa sjældne at støde påa, som Individer af under 1 Alens og over 1!/2 Alens ere relativ hyppige i Samlingerne og i Zoologiens Annaler. Naar der tidligere i den skandinaviske Ichthyologi var Tale- om Klumpfiske, var det altid den mindre eller yngre Form, som man havde for Øje. Krøyer havde ikke selv undersøgt noget ved dansk Kyst fanget Individ, synes det, men støttede sig med Hensyn til dens Optagelse i sit Fiskeværk til en tvivlsom Notits af Faber og til mundtlige Beretninger af Fiskere og andre. Der kan imidlertid anføres bestemte Vidnesbyrd ogsaa om mindre Klumpfiskes Optræden ved vore Kyster. Iblandt afdøde Pastor Lyngbyes efterladte Papirer, som opbevares påa Universitetets zoologiske Museum, findes en Tegning af en slig Fisk med Paaskrift (dog ikke med Lyngbyes Haand): «en saadan Fisk fandtes død ved Lappen (9: ved Helsingør) paa Bunden af Søen den 30 November (Aarstallet mangler). Dens Couleur er som en Slags Fisk, som der kaldes «Koller»; den er 19” lang og 15” bred, 5” tyk og 26” fra den ene Finnespids til den anden.» Paa et andet Blad anfører Lyngbye selv: «I Efteraaret 1827 blev en saadan Fisk, efter Etatsraad Reinhardts Vidnesbyrd den korte Klumpfisk (Diodon Mola Lin.), forevist i Kjøbenhavn». I Universitetets zoologiske Museum findes Skeletterne af to slige mindre Klumpfiske, af hvilke den ene bærer Mærket «Kronborg %"/11 39», den anden «Gilleleje 1849…; maaske er det sidste et af de fire Exemplarer, som en Gang i Slutningen af Fyrrerne paa én Gang falbødes her i Kjøbenhavn. Nilsson, Wabilgrén, Collett og Malm anføre adskillige Exempler paa, at ogsaa mindre Klumpfiske ere fundne ved Sverrigs og Norges Kyster fra Øresundet til Christianiafjorden. Efter de Oplysninger, som vi have kunnet indhente, op- bevares der i Museerne i Kjøbenhavn, Stockholm, Upsala, Gåteborg, Christiania, Lund og Berlin mindst en Snes Exemplarer fra denne forholdsvis korte Kyststrækning, hvor mindre Klumpfiske altsaa ikke egentlig vise sig sjældent, men heller ikke let ville undgaa at blive bemærkede. Af «Ikæmpe-Klumpfiske» have vi jo allerede kunnet paavise en ikke meget mindre Række af Exemplarer i danske, svenske og norske Museer fra Store og Lille Bælt indtil Indløbet til Christianiafjorden og Bergens-Egnen; foruden de 4 danske Individer, om hvilke der i det foregaaende er aflagt særlig Beretning, er endnu et femte (c. 2 Alen langt) allerede i 1861 strandet ved det nordlige Jylland, ved Blokhusene, af hvilket senere afdøde Branddirektør Carstensen havde den Velvillie at sende Museet enkelte Skeletstykker, blandt andet Underkjæven. Det er altsaa egentlig heller ikke sjældent, at denne ved Størrelse, Bygning og Form lige udmærkede Fiskeform viser sig ved vore Kyster; men i 65 Litteraturen forelaa der ikke en eneste Angivelse om Forekomsten af «ikæmpe-Klumpfiske» ved nordiske Kyster, da Strandingen af Sevedø-Fisken i 1862 foranledigede os til at efter- spore dem andet Steds i skandinaviske Samlinger. Det hele Antal Exemplarer, store og smaa, hvorom der haves Efterretninger fra danske, svenske og norske Kyster, løber op til over 40, og de faldt jo med faa Undtagelser alle i dette Aarhundrede. Det nordligste Findested er Nordfjord ikke langt fra Bergen (627 N. Br.). Fra vore nordlige Bilande (Fær- øerne, Island og Grønland Y)) lyder der ikke nogen Røst ned til os om Fund af Klumpfiske af nogen Art, skjønt de have ydet os saa mangen anden forunderlig Beboer af det dybe Hav. Blandt de Forhold, som udmærke den almindelige Klumpfisk i den fuldtudviklede Skikkelse, er selve Størrelsen et ikke uvæsenligt Moment; der er jo i Litteraturen opbevaret adskillige Exempler paa, åt den kan blive over 6 Fod lang. Fortegnelsen over de Tilfælde, da slige «Kæmpe-Klumpfiske» ere blevne sete eller fangede ved Europas Kyster eller andet Steds, vil kunne faa en ikke ringe Tilvæxt, hvis man ikke vil indskrænke sig til dem, i hvilke de ere blevne omhyggeligere beskrevne eller afbildede, men medtage alle f. Ex. af mindst 3 Fods Længde og mindst 100 Punds Vægt?). Det vil deraf end klarere fremgaa, at ingen Mola-Form hyppigere er bleven antegnet i Zoologiens Aarbøger som fanget eller 1) Se Noten 'S. 62. 2) Salvianis Klumpfisk vejede netop 100 Pund; ligeledes Redis, fanget «in mari Tyrrheno, media hieme» 1674. Barlows, fanget 1730 ved Plymouth, vejede 500 Pund; den lappede Hale omtales. Ved Salcombe fangedes 1799 et 4'/> Fod langt Exemplar, som vejede 300 Pund (Yarrell). Thomp - son omtaler et ved Irland i 1851 fanget Exemplar, som vejede 300 Pd., og et andet paa 642 Pd.; Richardson et fra Pole, som kun manglede 3 Tommer i $ (eng.) Fod, samt et fra Ilfracombe, 5 Fod langt og af 400 Punds Vægt. Jumné omtaler et i Parets Samling paa 736 Pund og 1%,87 langt (det er nu i det kgl. naturhist. Museum i «Bruxelles», hvis Bestyrer Hr. du Bois har haft den Godhed at meddele os saadanne Oplysninger om det, at der ikke kan være Tvivl om, at det er en M. rotunda (nasus), skjønt de ikke oplyse, hvad der skal forstaas ved de «to Horn, det ene 2 Tommer langt, det andet kun halv saa stort». Er det Tryneknoglen og Strubeknoglen, eller som Hr. du Bois antyder de to smaa «incrustations osseuses de la peau, situées Tune un peu au dessus de la bouche et Vautre plus bas sur la poitrine». (Paa Issebenets hornagtige Processer kan der ikke godt være tænkt; thi de ere tre og ikke to). For at slutte denne Opregning af store Klumpfiske, hvis Fangst er bleven omtalt i Literaturen, ville vi endnu anføre, at i Barbots og Casseveuves Rejse berettes, at paa 209 15” S. Br. harpuneredes et 4 Fod langt og 3 Fod bredt Individ; det afbildes i 3dje Bind, T. XI; og at den af Swinhoe omtalte kinesiske Klumpfisk var 5 Fod 6 Tommer lang, 6 Fod høj mellem Finnerne og 187 Pund tung. Bennett saa paa sin Jordomsejling to Exemplarer af c. 2 Alens Længde blive harpunerede i det Stille Hav paa 399 N. Br. og et tredie under Ækvator paa 1672 V. Lgd., 3 Alen langt og 37/2 Alen mellem Finnespidserne. Under «Orthagoriscus mola> omtaler Klunzinger et 165em langt og 117em højt Exemplar som fundet dødt opskyllet paa Stranden, ved det Røde Havs Kyst; Snuden var udtrukken i en næse- agtig, stump Forlængelse, hvilket tyder paa, at det var M. vrotunda (nasus); men Vished for Be- stemmelsens Rigtighed haves ikke, da den bageste Del med Finnerne tildels var opløst. Det var derfor tænkeligt, at det kunde være M. lanceolata, hvis denne Art har en lignende Trynedannelse som M,. nasus; men derom er iøvrigt intet bekjendt. D, K, D. Vidensk, Selsk. Skr., 6. Række, naturvidensk. og math. Afd. IX, 1. y 0058. opdrevet ved Europas kyster end netop denne gigantiske Form, og at for saa vidt vilde denne blive at betragte som Hovedindholdet af Begrebet « Orthagortscus mola» eller « MMola rotunda» i den zoologiske Litteratur. Men ere end slige større Klumpfiske blevne omtalte, beskrevne og afbildede langt hyppigere end de mindre (Artens yngre Former), maa man dog paa ingen Maade deraf uddrage den Slutning, at den mindre Form skulde vise sig sjældnere ved Europas Kyster end «Kæmpe-Klumpfisken»; det modsatte er vistnok snarere Tilfældet, i det mindste taler Erfaringen fra de skandinaviske Landes Kyster tem- melig bestemt derfor, om der end i denne Henseende tilsyneladende er stor Forskjel paa de forskjellige Lokaliteter, f. Ex. mellem Norges Vestkyst, hvor kun den store, og Christiania- fjorden, hvor kun den mindre Form er set. At den større Form kan synes at være en hyppigere Gæst ved visse af Europas Kyster end den mindre, er dog vistnok i Alminde- lighed snarere den naturlige Følge af, åt dens uhyre Størrelse forholdsvis oftere har hen- ledet Opmærksomheden paa den og givet Anledning til, at der langt oftere er bleven ind- sendt Notitser om den til Museer, Tidsskrifter, Blade 0. s. v. end om den mindre paafaldende og i det Hele vistnok mindre sjældne, mindre og yngre Form. Paa den anden Side har man ogsaa i høj Grad overdrevet den Størrelse, som Klumpfisken skulde kunne opnaa. Med Sikkerhed kjender man ikke noget Individ paa over 4 Ålen, hvilket vel kan have haft en Vægt af højst 10 Centner. Den maleriske Beskrivelse, som Lacépéde (p. 510) har givet af en ved den irske Kyst fanget 25 Fod (!) lang Klumpfisk, hvis Flade beregnes til 400 Kvadratfod (!), beror paa en løjerlig Misforstaaelse, hvortil Tvetydigheden af Ordet «Sunfish», der paa dette Sted betegner Kæmpehajen, Brugden (Selachus maæimus) har givet Anledning"). Couch har allerede gjort opmærksom paa Misforstaaelsen, men den kommer dog stundom til Orde endnu i de allersidste Tider, f.Ex. i Embletons iøvrigt fortjenstlige Afhandling. Kan der saaledes end opgjøres en temmelig lang Liste af Exempler paa, at Klump- fiske ere blevne fangede ved Europas Kyster, saa vidner dog paa den anden Side den Omhyggelighed, hvormed man har optegnet saa mange af disse Tilfælde, om, at disse Fiske i Virkeligheden ere forholdsvis temmelig sjældne Gjæster ved det nordlige Atlanter- havs Kyster — Ranzania truncata vistnok meget mere end Mola rotunda — og derom ere 1) Kilden til denne Misforstaaelse er egentlig Borlase, som under Artiklen «Klumpfisk» (Sunfish) citerer Smiths «The ancient and present state of the country and city of Waterford». Men den i dette Skrift omtalte «Sunfish» er væsentlig den omtalte Haj (the basking shark) (i Slutningen af Stykket synes hvalagtige Elementer at være komne ind med). Begge de engelske Trivialbenæv- nelser, der bruges i Flæng, have Hensyn til denne Hajs Forkjærlighed for at sole sig i Vandets Overflade. Skulde ikke en lignende Navneforvexling ligge til Grund for den Angivelse om Klump- fiskens (the Sunfish) Viviparitet, som var at læse i «Annals and Magaz. of Nat. Hist. 4th Series, Vol. IX (1872), p. 328? Skulde det være en eller anden Haj — dog vel næppe Rhnodon — som Vedkommendes Hjemmelsmand havde for Øje? Thi en Klumpflsk gjælder denne Historie sikkert ikke, oder Forfatterne ogsaa saa temmelig enige. Imidlertid maa man heller ikke tænke sig den sidstnævnte Art saa sjælden, at der f. Ex. kunde hengaa Aar, uden at noget Exemplar viste sig ved Europas Kyster. Dette er ingenlunde Tilfældet. Ifølge Richardson!) og Couch fanges der næsten hvert Aar Klumpfiske ved Englands Kyster”), og Thomson meddeler en temmelig lang Liste paa slige Tilfælde ved Irlands Kyster (c. 18 i Aarene 1818—51); v.Beneden3) har i 15 Aar (1855—70) faaet 5 Exemplarer ved Belgiens Kyster — det samme Antal, som i en lignende Aarrække er observeret ved Danmarks — og Lafont beretter, at der hvert Aar bringes 5 eller 6 Exemplarer til Akvariet i Arcachon. Risso (Hist. Ichth.)") og Doumet?) omtale den endog ligefrem som hyppig i Middelhavet. Det er derfor vist- nok aldeles urigtigt, naar man (Krøyer f. Ex.) har udtalt den Anskuelse, at Klumpfisken skulde være hyppigere ved Amerikas end ved Europas Kyst. Efter selve de amerikanske Forfatteres Yttringer”) at dømme synes M. rotunda ingenlunde at være hyppigere der end 7) Richardsons Ord ere: «Det er næppe en sjælden Fisk i vore Farvande, Søfolkene se den ofte i smukt Vejr i Kanalen». Siden anden Udgave af dette Værk udkom, er der i «The Zoologist» bleven anført en halv Snes Exempler paa, at den er bleven fanget ved de engelske Kyster, og der gaar sjælden et Aar, uden at et eller flere Exemplarer blive bragt ind til Plymouths Havn. Donovan taler endogsaa om, at «Hoved-Fiskeriet» (!) af den korte Klumpfisk finder Sted paa Vestkysten af England, især af Cornwall, hvor «den lange Klumpfisk» undertiden findes i Sel- skab med den. Forestillingen om den førstnævnte Arts Hyppighed indskrænkes dog ved den Bemærkning, at et Exemplar af « Tetrodon Mola»v, som viste sig i Bristolkanalen, blev anset for en stor Sjældenhed. sJt was first observed in this country by Sir Andr. Balfour in the Firth of Forth, and no fewer than 8—9 examples have since occurred in that estuary”» Me Intosh omtaler, at den fanges «occasionally» i St. Andrews-Bugten (Skotland). Særligt omtales et fra Oktober 1862, 3 Fod 4 Tommer langt, 4 Fod $ Tommer mellem Finnespidserne. Det største omtrent 1' Meter, det mindste ”/5 Meter langt. Der findes desuden efter samme Forfatter tre Exemplarer i Museet i Bruxelles (det ovenfor omtalte Paret'ske, et 17,20 og et 07,93 langt) samt to i Museet i Brest. 1) Den almindelige Klumpfisk «fanges i stor Mængde ved Nizza». «Den fiskes næsten hvert Aar i stor Mængde». Cand. Winther skrev os til fra Nizza, at den (d. v. s. mindre Exemplarer af 1—1'/: Fods Længde) aarlig i Sommermaanederne bringes paa Torvet 1 å 2 Gange hver Uge, naar Vejret er stille, da de saa fanges drivende om i Vandskorpen, hvor de sole sig. 5) Cephalus orthagoriscus ou poisson-lune, assez commune (å Cette) aux époques de la péche du Thon. — Mole-lune (Orthagor. mola L.) rare, parait accidentellement dans la rade de la Rochelle (Beltréme ux). 5) Mitchill siger rigtignok, at den «ses ofte af Søfolk ved Nordamerikas Kyst», og de Kay, at den fanges «just ikke sjældent» (not unfrequently) langs med New Yorks Kyst; men iflg. Storer (Rep.) er den sikke almindelig i Massachusetts Bay:.2—3 Aar kunne gaa hen, uden at et eneste Exemplar bliver fundet; i andre Aar fanges der saa igjen flere». I sit senere Arbejde (Hist.) angiver han, at den træffes «af og til (occasionally) om Sommeren i Massachusetts Bay». Gill angiver dens be- kjendte Forekomst ved den amerikanske Kyst at strække sig fra New Foundland til Kap Hatteras. Specielt omtalte finde vi kun 5 Exemplarer fra den amerikanske Kyst: et hos Mitchill, c. 4 Fod langt og 200 Pund vægtigt, taget indenfor Sandy Hook, 3 hos Storer (47/2 Fod, 200 og 500 Pund) i hans forskjellige Værker samt det ovenfor omtalte Putnam'ske. Fra Vestindien omtales M. 2 3 rotwunda af Guilding og Poey. 9 ved Europas; Forholdet er snarere det omvendte, og de iagttagne Individer synes alle at have været store. I mange Tilfælde er det antegnet, at det var efter stærke Storme, at de fandtes opdrevne eller strandede ved Kysten; og for det nordlige Europas Vedkommende er dette vistnok endogsaa en Regel, der ikke tæller ret mange Undtagelser. Alt dette tyder paa, at Klumpfiskene ret egenlig ere pelagiske Fiske, saaledes som allerede deres første Beskriver, Salviani!) udtaler det; d. v. s. at det aabne Hav, Oceanet er deres rette Hjem; der leve de rimeligvis i Reglen i større Dybder og komme vel kun und- tagelsesvis op til Overfladen, eller derfra kastes de undertiden af heftige Storme ind mod Kysterne, hvor de saa drive matte omkring eller kastes døde i Land ligesom Vaagmære, Sildetuster, Glandsfiske, «Sømunke» og andre af Oceanets som «monstra marina» i ældre Tider betegnede Skikkelser. Der mangler heller ikke Exempler paa, at de ere sete ude paa selve det aabne Hav; afdøde Kapitain Hygom har meddelt os, at han ofte har set store IKlumpfiske og navnlig én Gang en 13—14 Stykker, hvoriblandt flere meget store, i Mundingen af Kanalen i en Strækning af kun to Mile. Paa sine to næstsidste Rejser havde han den Godhed at notere, hvor mange han saa, og hvor han saa dem; han har paa disse to Rejser i Aaret 1863 i alt set 5 Individer, større og mindre, og de Steder, hvor de iagttoges, laa mellem 40—50? N. Br. og 10--209 V. Lgd.; omtrent midtvejs mellem Azorerne og Portugal traf H. igjen næste Aar et Par Stykker. I det selvsamme Strøg var det, at den af Prof. Rein- hardt i det foregaaende beskrevne Fisk blev fanget”). Kapt. Andréa erindrer at have set dem i Nord-Atlanterhavet paa 30? V.Lgd., dels påa 5372—54P N.Br., dels igjen paa 14” N. Br., ogsaa over imod den amerikanske Kyst, fremdeles i Syd-Atlanterhavet og i Taffel Bay. Over imod den amerikanske Side har Kapt. Hygom derimod aldrig set dem. At de dog ogsaa findes i Nærheden af den brasilianske Kyst, fremgaar deraf, at en stor Klumpfisk, hvis Længde ansloges til 4 Alen omtrent, blev set paa «Galathea»s Jordomsejling den 3die eller 4de Juli 1847, en Uges Tid efter Korvettens Afrejse fra Bahia; Hr. Thornam har meddelt os en i al Hast tagen Skizze af dette Dyr, saaledes som det viste sig i Vandet, 3 hvilken Skizze tydelig nok viser, at det er en Mola af M. nasus Typen”). — I det aabne 1) At det er en pelagisk Fisk, udleder S. ganske rigtigt deraf, al den «allevegne fanges meget sjældent, saa at den kun en sjælden Gang og tilfældigt nærmede sig Bredden» ”) Den «Maanefisk», paa hvis Gjæller (?) Dr. Sommerfeldt tog en Mængde Individer af Læmargus mwrtcatus (Naturh. Tidsskr. I, p- 487), var fanget «i Atlanterhavet», altsaa vistnok ogsaa ude i det aabne Hav. «Den svømmede flere Gange forbi Skibet. Rygfinnen stod oftere lidt ovenfor Vandet». Skitsen an- tyder en Del fra Halefinnen udgaaende Trævler, og Hr. Th. forklarer, at «det saa ud, som om der, voxede Tang paa den» (Peneller?). " Korvetten befandt sig den Gang endnu temmelig tæt ved den brasilianske Kyst, dog var Land, saavidt Hr. Th. erindrede, ikke længer i Sigte. 69 Ocean er det fremdeles, at man gjentagne Gange har fanget de spæde, piggede Unger af Mola og Ranzania — de saakaldte Molacanther, Acanthosomer, Centaurer eller Pallasier — i Overfladen af Vandet, paa samme Maade som man der — efter de Erfaringer, som vi netop her påa Universitets-Museet have haft saa rig Lejlighed til at gjøre ved de Indsam- linger af pelagiske Havdyr, som have fundet Sted til dette ved forskjellige Søfarendes Velvillie og Interesse — kan fiske ogsaa megen anden Fiskeyngel saa vel som Yngel af Krebsdyr (Amphion, Plhyllosoma, Alima, Erichthus, mangfoldige Former af Krabbelarver 0. s. v.) g andre Dyreformer i stor Mængde i Overfladen, medens selve de udvoxne Former maa antages at leve i Dybet"). Det vil fremgaa af, hvad her atter er anført, at Mola rotunda sandsynligvis har en meget stor geografisk Udbredning, over alle varme Have og højt op i de middelvarme, næsten til Grænsen af de kolde, til Ny-Englands, Norges, Japans, Tas- maniens og Kaliforniens Kyster, med mindre det skulde bekræfte sig, at den kaliforniske Art er en anden, end der træder op i den vestlige Del af det stille Hav>). Hvad der i Tidens Løb er blevet optegnet om Klumpfiskenes Levemaade og Adfærd, er saa lidet, at vi for at sætte Læseren i Stand til at skaffe sig et selvstændigt Indtryk deraf foretrække at meddele de Notitser, som vi derom have kunnet samle, i kronologisk Orden, trods deres noget trættende Ensartethed, fremfor at søge at sammen- drage dem i et almindeligt Billede. Naar Salviani (fol. 156 A). saaledes skriver: «den lever ikke blot af Fisk, men ogsaa af Krebsdyr og Skaldyr, hvilke den let knuser med sine stærke Tænder», er det vistnok tvivlsomt, om han øser denne Kundskab af en bestemt lagttagelse, f. Ex. en Undersøgelse af det beskrevne Exemplars Maveindhold, eller om det kun er en af Kjævernes Beskaffenhed uddragen Slutning, som jo nok kunde have en vis Sandsynlighed for sig; den umiddelbart efter følgende Angivelse: «ligesom andre Bruskfiske føder den levende Unger», er i al Fald aabenbart kun en saadan Gisning, støttet paa dens formentlige Bruskfiske- eller Cetacé-agtige Natur. Redi (p. 249) fandt i Maven og Tarmen af den af ham undersøgte Klumpfisk kun «en hvid Grød» (TParmslimen) uden Spor til Føde eller Exkrementer; derimod fandt Plancus (A, p. 300) Tang («Musci fucique alii marini») i Maven og Tarmen af Ranzanien. Brinnich (p. 8) er den første, som beretter, hvad senere ofte er iagttaget, at man kan træffe disse Dyr flydende paa Havets Overflade, ligesom sovende: en Matros sprang overbord og greb Fisken, der ikke bemærkede, at Skibet nærmede sig. Domsma saa den svømme meget langsomt forbi Skibet, tæt ved Overfladen, i stille varmt Vejr; i Maven og Tarmen fandt han lige- ]) Med Hensyn til Findestederne for disse Individer henvises til det udviklingshistoriske Afsnit af denne Afhandling. i 2) De «Diodonter» («+ Diodon nootkensis» Dies), paa hvilke Martiniére og Chamisso og Eysenhardt toge de for Klumpfiskene karakteristiske Tristomer og Peneller, mellem Nootka og Monterey, vare selvfølgelig Mola-Former, rimeligvis M. rotunda eller M. analis. 1 ISS som Redi kun Indvoldsorme. Duhamel meddeler en Beretning fra en Hr. Gautier i Narbonne, ifølge hvilken «de svømme langsomt og ligesom vuggende sig fra den ene Side til den anden; de ere meget frygtsomme, og naar de se en Baad eller en anden Gjenstand, lade de sig falde til Bunds som en Sten». Det af Retzius beskrevne Exemplar fandtes «liggende stille paa Vandfladen». Donovans Angivelse, at den lange Klumpfisk (Ran- zanien) lever af Skaldyr, Smaakrabber o.s.v., «da Brudstykker af disse Dyr findes i dens Mave», synes at vidne om en ligefrem lagttagelse i denne Retning. Rafinesque beretter om M. rotunda, at paa Thunfiskets Tid gaar den ofte ind i «Tonnaraen» og fanges tillige- med Thunfiskene. Neill (p. 546) anfører om et i Firth of Forth fanget Exemplar: «Fiskerne fortalte mig, at da de bleve den var, svømmede den langsomt afsted sideværts («sidewise») med sin Rygfinne ofte ragende op over Vandet. Det syntes at være en dum og sløv Fisk; den gjorde ingen eller kun faa Forsøg paa at undslippe, men tillod en af Matroserne at stikke sin Haand ind under den og løfte den op i Baaden». Mitchill (p. 472) beretter, at Søfolk have en overtroisk Skræk for dem og kun sjælden forstyrre dem, samt at man har lagt Mærke til, at smaa Fiske ledsage dem ligesom Løodsfiskene ledsage Hajerne. BRisso har den i og for sig interessante Bemærkning, at «Hunnen er lidt forskjellig fra Hannen», men desværre siger han ikke hvori. «De holde meget af at hvile paa Vandets Overflade, og det er i denne lethargiske Tilstand, som Fiskerne kalde Søvn, at de bemægtige sig den.” Ligesom andre Forfattere (Rafinesque, Doumet) omtaler han, at det er i Selskab med Thunfiskene, at de fanges (i «Mandraguen»). Som Tiden for deres Fangst nævnes Foraaret og Sommeren. (I det nordlige Europa er dette tildels anderledes; der er det jo især om Efteraaret og Vinteren, at de fanges, saaledes som f. Ex. de af Thompson meddelte lagttagelser og de, man har haft Lejlighed til at gjøre ved Skandinaviens Kyster, bevise. Imidlertid anfører ogsåa Couch, at de især i de varme Maaneder træffes ved Englands Vest- og Sydkyst, og at det kun er undtagelsesvis, at enkelte have forsinket sig indtil ud paa Efteraaret.) Yarrell mener, at naar de ses ved Englands Kyster, have de i Almindelighed gjort Indtryk af at være døde eller døende og fløde i denne Tilstand paa den ene Side; han aftrykker dog tillige en Med- delelse af Couch, ifølge hvilken Klumpfiskene skulde være at betragte som omstrei- fende Dyr, der rimeligvis holde sig til Bunden og leve af Tang (?), men i stille Vejr stige til Vejrs og ligge, maaske sovende, med Hovedet og selv Øjnene over Vandet, flydende med Strømmen. C. kjender dog Exempler paa, at de have gjort kraftige, men kejtede Forsøg paa at slippe bort ved at krumme og bevæge sig i forskjellige Retninger. Storer beretter, at «dens Bevægelser ere meget træge, og at den svømmer nær ved Havets Overflade.» «Maven og Tarmen indeholdt kun en tynd Slim». Bellingham for- tæller, at det af ham beskrevne Individ blev fanget ved den irske Kyst den 29de Juni 1839 ved at en Løkke blev kastet om det, medens det tilsyneladende sov paa Havets Overflade ; da det blev grebet, gjorde det flere forgjæves Forsøg paa at slippe bort og pladskede Vandet rasende om sig, kastende det i stor Mængde med sin Hale.» «Maven og Tarmen indeholdt kun nogle Brudstykker af Koralliner samt en Mængde klæbrig Vædske». Bennett er en af de faa, der have haft Lejlighed til at undersøge aldeles friske Klump- fiske, og den eneste, der meddeler nogen positiv Oplysning med. Hensyn til, hvad de leve af; i de to, der harpuneredes i det stille Hav paa 39” N. Br., «medens de svømmede mage- ligt, som det saa er deres Vane, med Rygfinnen løftet højt op over Havfladen», «var Ma- vens Indhold smaa røde Blæksprutter». Denne sovende Tilstand, hvori de ofle ses flydende paa Vandet, sætter B. i Forbindelse med særegne Indretninger til Øjets Beskyt- telse"). Af Liénards Beretning (om M. lanceolata) kan udhæves, at paa det ene Exemplar sad der 14 Sugefiske (Echeneis), medens det andet, en Time efter, at det var trukket op af Vandet, afgav gjennem Munden 2 levende Sugefiske, som formodedes at være komne ind i Gjællehulen og derfra ind i Mundhulen. Bellamy meddeler, at under deres Arbejde paa Søen bleve nogle Fiskere forbavsede ved at se en Klumpfisk nær ved Overfladen; en af dem stak da en Hage ud, hvortil Dyret under sine legende Bevægelser næsten strax kom til at hænge fast, da Hagen gik ind i dens Bug. «Hvad Maven indeholdt, kunde ikke bedømmes.” Et af de livligste Individer, som nogensinde er bleven omtalt, er det, som Parlby beskriver: «I Begyndelsen af Juni 1846 saas den næsten daglig, undertiden sejlende langsomt frem og tilbage med sin halve Rygfinne over Havets Overflade, under- tiden bevægende sig med stor Hurtighed, spillende omkring og pladskende Vandet eller pustende som en Hval eller Spækhugger (?!). Da den i Almindelighed gik frem og tilbage mellem Makrelen og Kysten, tilskrev Fiskerne denne usædvanlige Gjæsts Nærværelse deres Uheld med Fangsten, da Stimerne ikke vilde forlade det dybe Vand. Dagen efter at den var fanget, fangede de derfor over 30,000 Fiske! Fangsten fandt Sted den 13de Juni som en Følge af, at den svømmede lige midt ind paa den udspændte Netlinie. Da den var bleven indviklet i den første, anstrængte den sig saa kraftigt, at den brød igjennem, og det lykkedes kun at fange den ved Hjælp af det ydre Net og ved c. 40 Mands Samvirken, 1) B. bemærker herom: «Klumpfiskens Øje er stort og besidder følgende mærkelige Ejendommelighed: dets Bindehud er hvid og tyk, men kun løst hæftet til de underliggende Dele og ligger i Ringfolder ; bagved den og rundt om Øjeæblet er der en Sæk med en geléagtig Vædske, der udfylder den bageste Del af den rummelige Øjehule. Føler Fisken sig urolig for sit Øjes Sikkerhed, f. Ex naar et fremmed Legeme nærmer sig det eller rører ved det, trækker det Øjeæblet ind i Øjehulen; den geléagtige Vædske bagved drives derved fremad, udspiler Bindehudens løse Folder og beskytter og bedækker derved Øjet paa en meget virksommere Maade end Pattedyrenes Øjelaag. De levende Exemplarer, som vi: fangede, anvendte dette Beskyttelsesmiddel for Øjnene, saa ofte disse bleve berørte eller de nærliggende Dele trykkede.» Hr. Dall gjør i de Dagbogsoptegnelser om en ud for S. Francisco harpuneret «Orthag. analis», som han har haft den Godhed at meddele os, en Bemærkning, der stadfæster Bennetts: «Den besidder den Evne at kunne trække sit Øje tilbage og bedække det med en tyk, blød (pulpy) Hinde». T2 hvem det tilsidst lykkedes at trække den i Land paa Chesil-Banken; selv da var den saa stærk, at den smækkede Smaastenene omkring sig som en Hagelbyge. Den døde efter 3 Timers Forløb efter at have udstødt hæslige Suk, ligesom en døende Hest». Schlegel beretter (efter Burger), at ved Japan fanges Klumpfisken af og til om Efteraaret i de for Boniterne udstillede store Net, som den som oftest river itu. Ogsaa det af Smith omtalte Stykke blev fanget af nogle Fiskere, «medens det svømmede eller flød nærved Søens Over- flade». Krøyer fandt i det af ham undersøgte Exemplar «Tang, især Zostera», men tillige «adskillige Fiskeskjæl samt enkelte Stumper af Sertularier og Opniurer». Embleton fandt ikke i Fordøjelseskanalen af den af ham undersøgte mindre Klumpfisk andet end den sæd- vanlige flødeagtige Slim. Den var taget i September Maaned af en Fisker, der fandt den endnu levende, liggende paa Siden, paa Overfladen af Vandet. Paa det af Thompson omtalte Exemplar, som i 1851 blev fanget ved Irland, henledtes Opmærksomheden ved, at — som det oftere er iagttaget — en af Finnerne ragede op af Vandel: «it struggled desparately when attacked». Ifølge Richardson kan man nærme sig dem med en vis Forsigtighed i en Baad, naar de flyde sovende paa Overfladen i smukt Vejr. Et Exemplar af «den lange Klumpfisk» (Ranzanza) (det fra Swansea Bay, 1843) havde i Maven «nogle faa knuste Skaller» «and some decomposed matter». Det af Swinhoe noget oppe i Tamsuyfloden iagttagne Individ flød nær ved Vandets Overflade, bevægende sig langsomt afsted, baskende med sin Rygfinne. «Det maa have været sygt, thi da en Baad kom hen til det, gjorde det ingen Modstand, men lod sig tage fat paa ved Finnen og et Reb slaa rundt om sig.… «Maven var tom.… Da det blev fanget, sad der flere Sugefiske paa dets Hud. Couch anfører et Exempel paa, at en Klumpfisk er blevet fanget ved Mad- ding paa en Krog, men i Almindelighed opdages den flydende paa Overfladen, tilsyne- ladende sovende, med Hovedet indtil under Øjnene over Vandet, eller liggende dovent paa Siden, saa at Fiskerne kunne nærme sig den uden at forstyrre den; men vækkes den, anstrænger den sig svært for at undfly. C. anfører et Exempel paa, at den efter at være «laid hold off with a gaff» nær havde trukket en stærk Mand overbord og tog Hagen med sig, da den gik til Bunds. I Regelen undslipper den dog langs med Overfladen, ofte meget hurtigt, saa at en Robaad f. Ex. ikke er i Stand til at indhente den. Dog er det ikke altid, maaske ikke en Gang ofte, at de slippe bort; naar de fanges, lade de ofte høre Lyde, der beskrives som en stærk ængstelig Aanden eller som et Svins lydelige Grynten. Efter at en Fisker havde haft en i sin Baad en halv Time, kastede han den igjen i Søen, og den for då afsted med Pilens Hurtighed. En ung Klumpfisk (18 Tommer) blev fanget med Line «in whaffing» udfor Jersey. En Gang har man fundet Tang, en anden Gang Brudstykker af Koralliner i dens Mave, og Carus(?) siger om en, som han saa ved Scilly- Øerne, at den havde en Rur («barnacle») i. Munden; «men i Reglen findes kun Slim i dens Mave.… Om den «lange Klumpfisk» anfører C. kun, at den ikke soler sig paa Søens 73 Overflade, saaledes som den korte, og at man har fundet Krebsdyr i dens Mave. Har- ting fandt i Fordøjelseskanalen kun et amorf, slimet Stof, hvori den mikroskopiske Under- søgelse ikke viste Spor af noget Fødemiddel; og Wahlgrén fandt i dens Mave en god Haandfuld for største Delen ganske friske Havplanter (Alger og Bændeltang), der syntes at være blevne rykkede op fra Havbunden i større eller mindre Totter, og desuden nogle smaa Krebsdyr og Bløddyr (Modiola, Lacuna) samt en lille Søstjerne, hvilken sandsynligvis var fulgt med Havplanterne. Collett fandt «talrige Meduser» i Maven paa et af ham i frisk Tilstand undersøgt meget stort Individ, og Malm bevidner, at Klumpfiske, ham vitter- ligt, aldrig ere fundne levende ved Sverrigs Vestkyst, men kun som døde, opkastede paa Land eller flydende paa Havfladen. Hvad vi til disse i det Hele meget tarvelige Efterretninger kunne føje af egne Iagttagelser eller andres Meddelelser, er heller ikke meget. Da de fleste af hine lagt- tagelser ere anstillede paa Dyr, der enten vare strandede eller dog komne i en for dem unaturlig Nærhed af Kysten og det lave Vand, har det ikke været os uden Interesse af Capt. Hygom at erfare, at de ikke te sig anderledes i det aabne Hav; de bevæge sig der altid langsomt og trægt paa Højkant eller i en skraa, næsten horizontal Stilling, med Rygfinnen, som bevæges afvexlende til den ene og til den anden Side, noget op over Vandet; eller de ligge helt paa Siden i Overfladen af Vandet, og Capt. Andréa, der navnlig har haft god Lejlighed til at iagttage en, som langsomt passerede forbi hans Skib i Tafel Bay, beskriver dens Færd paa lignende Maade: de bevæge sig altid meget lang- somt, men paa skjøns, med Rygfinnespidsen over Vandet, og førende Kygfinnen skiftevis til højre og venstre, («Slingerfiske» er derfor en Benævnelse, hvorunder man stundom hører Søfarende omtale denne Dyreform.) Hvorledes det af Prof. Reinhardt iagttagne Individ teede sig, er omtalt i det foregaaende. Hr. Dall har meddelt os den interessante lagttagelse, at han i en i det Stille Hav udfor Cape Mendocino, 50 engelske Mile til Søs, dræbt Klumpfisk (Orthag. analis Ayr.), som blev harpuneret fra selve det Skib, paa hvilket han befandt sig, fandt, at Føden hovedsagelig havde bestaaet i nøgne og skalbærende Vingesnegle (Pneumodermon pacificum Dall og en Cleodora-Art. Det var henimod Aften, at flere Individer observeredes, og et af dem blev harpuneret. Hr. D. fremhæver dens mærkelige Sejglivethed, at den bruger sine Bagfinner (Ryg- og Gatfinnen) som asculls» og stiger og synker uden Vanskelighed i Vandet. Den største af de Klumpfiske, som ere komne til Museet i Bergen, blev bemærket af en Fisker den 10de August 1860, liggende paa den ene Side i Havfladen; ved Hjælp af Baadshagen indbragtes den, uden at den gjorde nogen betydelig Modstand, til Stranden, hvor den efter kort Tids Forløb døde (Dr. Koren). Det ved Thorø i Oktober 1872 inddrevne Individ udstødte en Vandstraale af Gabet mod en af Bjergerne, saa at han nær var gaaet bagover». Hverken i dette eller D. K. D. Vidensk. Selsk. Skr., 6. Række, naturvidensk. og math, Afd. IX. 1. FÅ 10 T4 i det tidligere individ fra Sevedø fandtes. der i Munden og Maven andet end Tang, især Bændeltang; Levninger af spiste Dyr iagttoges hverken i Maven eller i Tarmen. Det vil ses, at for såa vidt der overhovedet er fundet noget i Mola'ernes og Ran- zaniernes Tarm eller Mave, uden Slim og Indvoldsorme, har det i de allerfleste Tilfælde været Havplanter, Alger eller Bændeltang, stundom med enkelte levende Dyr af for- skjellig Art, der maaske kun tilfældigt ere fulgte med Tangen. De fleste Zoologer synes derfor ogsaa at være af den Mening, at Klumpfiskene ere herbivore, tangædende Dyr, en Mening, som vi rigtignok aldeles ikke kunne tiltræde, men tværtimod anse for en ube- rettigel, noget overilet Slutning af den ubestridelige Sandhed, at man i mange Tilfælde har fundet deres Mund og Mave fyldt med Tang af forskjellig Art. Men i alle disse Til- fælde har Fisken været udenfor sin sædvanlige Livssfære, befundet sig under abnorme Forhold, som oftest død eller med meget svagt blussende Livslys. Den Antagelse er der- for tilladelig, at Fisken efter tilfældigt, f. Ex. ved Storm, at være kommen udenfor det Havbælte, som er dens rette Hjem og yder den sin tjenlige Føde, ude af Stand til at finde eller skaffe sig denne, griber, tvungen af Hunger, til et Fødemiddel, der er den alt andet end tjenligt. Thi som et saadant kan man ikke betragte den friske eller raadne, utyggede Tang, som fyldte Maven paa flere af de af os undersøgte Individer, aller mindst for et Dyr med den for dette ejendommelige Organisation af Fordøjelseskanalen — den lille Mave, ind i hvilken Galdegangen aabner sig, med den villøse, tarmlignende Karakter 0.s.v., hvorom vi henvise til Anatomernes Beskrivelser og til denne Afhandlings næste Afsnit. Der har da heller aldrig været Spor til, at Planteføden var undergaaet nogen For- døjelse, saa lidt som til Dannelse af Exkrementer, bestaaende af ufordøjelige Planterester ; Svælg og Mund have været fyldte dermed, men til liden eller ingen Nytte for Fisken. Paa den anden Side vil det erindres, at de eneste, der have haft Lejlighed til at undersøge aldeles friske og friskdræbte Individer med et Indhold i Maven paa selve Havet, nemlig Bennett og Dall, have fundet en ganske anden Slags Føde i den, nemlig Blæksprutter og Vingesnegle, altsaa dyrisk Føde. Om deres normale Fødes sandsynlige Beskaffenhed gjør Embleton, støttet paa sin Undersøgelse af Fordøjelseskanalens Bygning, nogle i Hovedsagen meget rigtige Bemærkninger, af hvilke vi her ville gjengive det væsentligste. Efter at have vist, at det for Tarmen betegnende hos denne Fisk «fortsætter sig ualmin- deligt højt op, saa at det berøver Maven en Del af dens Specialitet og indskrænker Mave- Fordøjelsen til det mindst mulige», bemærker han, «at naar man skal dømme efter Formen af Munden, Tænderne og Tungen, skulde man formode, at Klumpfiskens Føde maa være blød, let at faa fat i, ikke voluminøs men af en vis «sapidity»; af Mavens tarmlignende Beskaffenhed, af Tilstedeværelsen af Tarmtrevler i selve Maven, af den Omstændighed, at Galden udgydes i denne, og at der hverken er nogen Maveportklap [dette er dog ikke ganske rigtigt] eller Mavespytkjertel tilstede, er der endvidere Grund til at antage, at Føden «] HA er af en saadan Beskaffenhed, at den ikke kræver megen Opløsning eller Fordøjelse, men i det mindste for en Del vil kunne blive opsuget (absorberet), saa snart den er slugt. Bygningen af Slimhinden i den øvrige Del af Tarmrøret viser, at dette er et for Opsugning særdeles stærkt organiseret Apparat, men det er ikke særdeles langt og har ingen af de Komplikationer, som man træffer hos mange Fiske. Naar alt dette tages i Betragtning, maa deraf sluttes, at Klumpfiskens Føde ikke bestaar af Tang, men af nøgne eller tynd- skallede Bløddyr, smaa fine Krebsdyr eller Rognen af disse eller af Fiske. Denne Slags Føde vil den let kunne finde mellem Klipperevnerne paa Bunden af Havet, hvor den efter al Sandsynlighed har sit Tilhold.” Hvor rigtigt end alt dette i Hovedsagen monne være, tro vi dog ikke, at den endelige Slutning, hvormed E. afslutter sit Ræsonnement, er aldeles rigtig; hvor godt han end har sigtet, tro vi dog, at han maaske har skudt en lille Smule forbi Maalet. Et Forhold, som ved Siden af det, Dr. E. har fremdraget, maa komme i Betragtning ved Bedømmelsen af disse forunderlige Fiskes sandsynlige Føde og Levemaade i det Hele, er den stærkt slidte Tilstand, hvori man altid finder Kjæverne, især paa ældre Individer, og det stærke Bortslid af Tanddannelser, som finder Sted under hele deres Væxt og Udvikling. Hverken Tangæden eller Fortæren af Meduser, mindre Krebsdyr, Blæksprutter eller Vingesnegle er i Stand til at forklare dette stærke Slid; dertil synes at maatte kræves en Føde af en sejgere eller paa sin Vis haardere Beskaffenhed. I samme Retning peger vistnok den ejendommelige beskyttende Bevæbning af Mundhulen, Gjælle- hulerne og selve Gjællerne, som vi i et følgende (anatomisk) Afsnit ville faa Anledning til at beskrive noget nærmere. — Desværre veed man for lidet om, hvad beslægtede Fiske, f. Ex. Diodonterne, leve af, til deraf at kunne hente nogen Vejledning i det foreliggende Spørgsmaal. Med disse Forhold for Øje stræbte vi, da Tilfældet gav os en tredie af disse Skabninger i Hænde, med sine Indvolde i urørt Tilstand, saa vidt Forholdene tillode det at undersøge, hvilke finere Rester af Føde, der muligvis kunde findes i Tarmslimen, som Vidnesbyrd om, hvad Dyret havde fortæret, førend det lige mod Slutningen af sin Livsbane kom paa den for det sikkert lidet lystelige, vegetabilske Diæt. Det væsentligste Indhold, som Steenstrup fandt ved sine gjentagne Undersøgelser af Mola-Tarmene, var, efter hvad jeg erindrer, at han meddelte mig — jeg var forhindret i at tage en mere aktiv Del ” i disse Undersøgelser, og jeg har ikke fundet nogen Optegnelse derom — en Del Hype- riner. Men senere er nu kommet den mærkelige Erfaring af Grassi i hans Afhandling «The Reproduction and Metamorphosis of the common Eel (Anguilla vulgaris)» (Proc. of the Royal Soc. Vol. LX, Nr. 363), at den i Messinastrædet til visse Tider almindelige Orthago- riscus mola — altsaa en Mola rotunda, formodentlig som yngre — indeholder i Mængde det saakaldte Leptocephalus-Stadium af den almindelige Aal, saa at dens Mave eller Tarm er det sikreste Findested for denne hidtil næsten ukjendte Aaleyngel (L. brevtrostris). Man kunde synes, at dette Resultat er en ligefrem Bekræftelse paa Dr. Embletons Hy- 10” 76 pothese, om hvilken vi ovenfor udtalte, at vi ikke kunde skænke den vort fulde Bifald. Det bekræfter den unægteligt, for saa vidt den viser, at Klumpfiskene virkelig kunne tage slig Næring til sig; af andre Kilder vide vi jo, at visse Bløddyr ligeledes kunne tjene dem til Føde, og for saa vidt har Dr. Es Anskuelse staaet sin Prøve. Men skjøndt disse vore Undersøgelser altsaa dog gav dette Resultet og navnlig viste, at Tarmslimen kan skjule Rester af tidligere Maaltider, der let overses ved et mindre indtrængende Eftersyn af Fordøjelseskanalen, er dermed Gaaden vel ikke løst. Vor vildfarende og i nogen Tid om- drivende eller omflakkende Klumpfisk kan godt have slugt en Stime I[lyperiner, som den mødte paa sin Vej, uden at dette, saa lidt som de Meduser, Vingesnegle, Blæksprutter og Aalelarver, andre have fundet i den, behøver at være dens naturlige Føde. At Dyr med en saa lille Mund og saa svag Bevægelsesevne skulde ernære sig paa lignende Vis som Makrel- eller Silde-agtige Fiske, er højst usandsynligt. Det er utænkeligt, at de paa denne Maade skulde kunne faa den Føde, de behøve, i tilstrækkelig Mængde, og Beskaffenheden af dens Kjæver, disses Slid 0o.s.v. lader sig aldeles ikke bringe i Forbindelse dermed. At vor sidst undersøgte Klumpfisk havde fyldt sig fornemmelig med den raadne Tang, som samler sig paa de rolige, dybere Steder i vore lave Have og Indvande, og at den ligesom Wahlgréns havde taget denne til sig i Totter, kan dog maaske give et Vink om, at det egentlig er det kalk- og kiselrige Bunddynd med dets Indhold og indblanding af andre Organismer, som udgjør deres naturlige Føde. Kjævens, Mundhulens og Fordøjelses- kanalens Beskaffenhed synes os at stemme særdeles vel med denne Hypothese; men denne er endnu ikke støttet af positive lagttagelser. Fortsatte Undersøgelser af Tarmslimen hos friske og friskdræbte Individer, anstillede paa selve Oceanet, ville muligvis kunne afkræfte eller bekræfte denne Gisning, som vi kun give for, hvad den er: den Formodning, over mod hvilken vore Overvejelser af de hidtil for Dagen komne Kjendsgjerninger mere og mere have trængt os, men en Formodning, som endnu kun kan fremtræde i meget ube- stemte Omrids. Det er maaske efter vor Hypothese vanskeligt at forklare, at Langhalse (Conchoderma) gjentagne (2) Gange have kunnet fæste sig paa Kjævernes Indside og udvikle sig der (hængende ud af Munden, forudsætte vi). Men hvilken anden Hypothese frembyder ikke lignende eller større Vanskeligheder? Dette er ikke den eneste Gaade, som Klumpfiskenes Naturhistorie endnu byder os. At de, skjønt rimeligvis hørende hjemme i selve Dybet, stundom eller ret hyppigt komme op til Overfladen, har sin Analogi hos mange andre Dyreformer, saa vel Fiske som Blæk- sprutter, Krebsdyr 0.s.v. Og i nogle af de Tilfælde, hvor de ere fundne døde eller halv- døde ved Stranden eller i Indvige og Fjorde, kan man forklare sig deres abnorme Tilstand derved, at de tilfældigt vare komne under Naturforhold, som ikke bøde dem den Forplej- ning, hvortil de vare vante, og >» som deres Natur krævede, at de derfor vare matte af lang- varig Sult eller døde Hungersdøden. Men i mange andre Tilfælde, hvor de ere fundne 77 lige saa eller næsten lige saa dvaske eller kraftes- og hjælpeløse, liggende eller drivende, «sovende», paa Havets Overflade, er denne Forklaring ikke anvendelig. Hvad er det da, — naar det ikke er Storm eller andre Tilfældigheder — som hvert Aar bringer et vist Antal af disse sløve og forholdsvis hjælpeløse Kreaturer, større eller mindre, ældre eller yngre, til Europas, Amerikas, Asiens 0.s.v. Kyster, for der at ombringe dem? I de ikke talrige Tilfælde, hvor de ere blevne nøjere anatomisk undersøgte, have de vist sig at være Hunner, men uden Kjendetegn paa, at det Tidspunkt, da Æggene skulde afsættes, var meget nær. Rigtignok angives enkelte Exemplarer [f. Ex. den Ekstråm'ske Mola og Ranzanien fra Swansea Bay (1843)| at have været Hanner; men der kan ikke lægges megen Vægt paa disse Angivelser, naar de ikke bilægges med en Beskrivelse af Sædstokken; en saadan er aldrig givet, og det er ingenlunde rimeligt, at Æggestokken, naar den ikke er bleven aabnet og nærmere undersøgt, men blot bedømt efter sit ydre Udseende og Form, kan være bleven taget for en Sædstok. Ogsåa dette er et af de Punkter, som ved frem- tidige Undersøgelser bør paaagtes !). Om nogen regelmæssig Fangst af disse Fiske kan der ikke være Tale, og deres Anvendelighed i Menneskelivet er saa ringe, at vi kunne gaa let hen over det lidet, som herom kunde siges, nemlig at Kjødet (Musklerne, ikke det brusket-gelatinøse Hudlag) kan spises og Leveren give rigelig Olie”). Derimod skulle vi endnu i al Korthed omtale to Egenskaber, som man fra gammel Tid, men rigtignok aldeles med Uret, har tillagt disse Fiske. Den ene af disse Egenskaber er deres formentlige Lysevne, som endog har foran- lediget Ehrenbergh («das Leuchten des Meeres») til at give Klumpfiskeslægten Plads blandt de selvlysende Dyr, ikke at tale om, at den omtales af forskjellige andre For- fattere som en dem tilkommende almindelig Egenskab. Rigtignok er det iagttaget flere Gange af troværdige lagttagere (Salviani, Rondelet, Harting), at den døde Fisks indre Dele lyste i Mørke, en Egenskab, som vel alt dødt Fiskekjød besidder; at den levende Klumpfisk derimod skulde lyse i Vandet, som man ikke sjælden synes at antage — Blumenbach (Naturg. S. 276) udleder endog Navnene «lune de mer» og «Sunfish» af denne Evne eller Egenskab — derfor have vi ikke fundet nogen eneste positiv lagt- tagelse. Harting iagttog heller ingen Fosforisering hos den døde Fisk, saa længe den var hel; derimod lyste Skelettet og Indsiden af den aftrukne Hud stærkt. Rigtignok lader Risso dem ikke alene lyse stærkt, men veed ogsaa at forklare , hvordan dette Lys frem- kommer, nemlig «ved en Udsvedning gjennem Hudens Porer af et lysende Stof fra det 1) Det af Museet sidst erhvervede Exemplar (indstrandet ved Slettestrand i Vester Han-Herred, 24. Nov. 1887) var dog et hanligt. 2) Bennett kalder Kjødet (som han ikke forvexler med det indre Hudlag) fint og hvidt og siger, at det afgiver en sund og velsmagende Føde, der i Smag og Beskaffenhed ligner Rokkekjød. Han til- føjer, at Søfolk sætte megen Pris paa dens Leverolie som et udvortes Middel mod Forstuvninger, Stød, Gigtsmærter 0. s. v. underliggende Lag», men hans hele Udtalelse forekommer os mere at ligne en paa løse Traditioner og Suppositioner opstillet Theori end en paalidelig Kjendsgjerning. — Det fore- kommer os utænkeligt, at der ikke skulde foreligge mere bestemte Beretninger om, at man havde set disse store, lysende Skiver bevæge sig gjennem Vandet, hvis de virkelig vare selvlysende som Pyrosomerne f. Ex. Men efter saadanne Beretninger have vi for- gjæves søgt. Den anden Egenskab, som Traditionen vil hævde dem, er en stor Olierigdom eller Fedme. Den ene Forfatter efter den anden!) udtaler sin Forundring over, at han ved Kogningen hverken fik Tran eller Olie af den. Vildfarelsen synes oprindelig at være opstaaet ved den overfladiske Lighed, som Hudens tykke Inderlag i frisk Tilstand har med et Spæklag, ja den har endog forledt enkelte, især ældre Forfattere, til aabenbart urigtige eller i al Fald unøjagtige og vildledende Angivelser i denne Retning. Sandheden er, at hverken deres Hud eller Kjød er fedt, hvorimod den store Lever er overordentlig fed og olierig. Rigtignok omtaler ogsaa i den seneste Tid Mc Coy, at man i Nyholland fanger Klumpfisken for at tilvirke Olie af den, men han siger ikke noget om, hvor i Legemet denne Olie indeholdes, og der kan næppe være Tvivl om, at det er Klumpfiskens «Lever- tran», hverpaa der tænkes. Der er endnu to Ejendommeligheder, som man har tillagt Klumpfiskene, og som her skulle berøres i Forbigaaende; den ene er det Farveskifte, som Duhamel omtaler saaledes: «Idet den kom op af Vandet, var den hvid, men den skiftede hvert Øjeblik Farve, undertiden gik den hvide Farve over i blaat med røde Pletter, til andre Tider syntes den brun, spillende snart i det Blaa, snart i det Røde». Andre lagttagelser af dette Fænomen haves næppe. Den anden er den gryntende eller sukkende Lyd, som flere Forfattere (f. Ex. Rondelet, Duhamel, Parlby) have hørt fangne Klumpfiske udstøde, og som man derfor lige saa lidt tør frakjende dem som enkelte andre Fiske af Pectognathernes Familie; Duhamel har vel endog tildels deraf taget Anledning til at kalde dem «Søgrise» (Porc de mer), hvortil dog ogsaa Trynen og den formentlige Fedme kunde give ham Anledning. Vi ville slutte dette Afsnit med nogle Bemærkninger om Snyltedyrene hos Klumpfiskene ”). Det er bekjendt nok, at den almindelige Klumpfisk (/ola rotunda) er 1) Jfr. Rondelet, Barlow, Plancus, Lacépéde, Bellingham, Liénard, Storer. %) Nærmere Oplysning om Klumpfiskens Snyltedyr vil man, foruden hos de nedenfor nævnte Forfattere, finde hos Krøyer (Danmarks Fiske 3. Bd, S. 745 og Naturh. Tidsskr. I, 1837), Diesing, v. Be- neden og Olsson. Det er naturligt, at i mange Tilfælde have Klumpfiskenes Beskrivere ikke be- tegnet de fundne Snyltere rigtigt eller med tilstrækkelig Bestemthed, men man vil dog i Alminde- lighed kunne slutte sig til Sammenhængen. Penella'en, der er beskrevet af Perceval Wright under Navnet P. orthagorisct, omtales saaledes af Storer som «PP. sagitta» — han iagttog den især i Nærheden af Finnernes Basis, med Conchoderma virgatum —, og Kneeland & White (Proc. Boston Soc. VI, 1859, p. 396 og 404), der fandt den i stor Mængde omkring Ryg- og Gatfinnnen, stikkende 1—2 Tommer dybt i Kjødet, benævne den «P, filosav; paa den sad ligeledes talrige Exemplarer af stærkt plaget af — eller i det mindste stærkt befængt med — Parasiter, og der er Grund til at antage det samme saavel om M. analis, hvis denne ellers er forskjellig fra MM. rotunda, som om AMola lanceolata. Derimod kjendes der endnu slet ingen Parasit hos Panzanza truncata,. saa vidt os bekjendt. Mola rotunda nærer ikke mindre end 5 Arter af Snylte- krebs og mindst 10 Arter af Indvoldsorme, og de fleste af disse Snyltere forekomme saa vidt vides kun paa Mola'en. Paa Huden lever en stor Tristom (7ristoma cephala R.), «Cineras vittata» (9: Conchoderma virgatum). løvrigt mangler der endnu en nærmere Sammen- ligning mellem Klumpfiskens Penella og de paa andre pelagiske Dyreformer (Sværdfisk, Flyvefisk, Hvaler — P. filosa, exocoeti, chænoceti, balænopteræ) levende Former, som kunde besvare Spørgs- maalet om deres Artsforskjellighed paa en afgjørende Maade. Wright fandt de tre 7 Tommer lange Exemplarer, hvorpaa han opstillede Arten, paa begge Sider af Rygfinnen af en ung Klumpfisk; den «Lernæ», som Bennett fandt nedfæstet i Øjets Bindehud, var muligvis det samme Dyr; i al Fald kjendes ingen anden Mola-Parasit, paa hvilken der snarere kunde tænkes. De udenpaa Huden paa forskjellige Steder af Legemet forekommende Tristomer («7'. coccineum») omtales af Storer, Bellingham, Bellamy, Wright og Mc Intosh; i de mærkelige «Lernæer», som Liénard fandt i Gjælle- og Axelhulen (hos Mola lanceolata), gjenkjender man ligeledes let Tristomernes Slægt. At Cecrops Latreillii lever paa Gjællerne, hvor vi stadig have fundet den, angives ogsaa af Storer, Bellamy, Lafont og Embleton; sidstnævnte fandt kun 2—3 Exemplarer paa Gjæl- lerne. Naar Kneeland angiver at have fundet »Cecrops Latreillii» paa Huden af en Klumpfisk, antage vi det derfor for givet, at der er skjet en Forvexling, og at det, forudsat at de virkelig sad paa Huden, har været Læmargus muricatus. At paa den anden Side denne Art ikke, som det angives af Krøyer (Naturh. Tidsskr. I, p. 487), findes paa Gjællerne, hvor den heller ikke senere er funden af nogen, men paa Huden, er oplyst ved Reinhardts ovenfor meddelte positive Iagt- tagelse; Krøyers Bemærkning om de store og vel udviklede Individer af «Cineras vittata» (Con- choderma virgatum), som fandtes paa den samme Læmarg ligesom paa Reinhardts, turde vel ogsaa sælte det saa temmelig udenfor al Tvivl, at disse Snyltekrebs ikke havde deres Plads i Gjælle- hulen. De «store Fiskelus», som sad «udenpaa Huden i Nærheden af Gjællerne» hos den af Swinhoe omtalte store Klumpfisk, og den store Oniscus, som Bennett fandt siddende paa Struben, vare derfor rimeligvis ogsaa Læmarger, medens den «mærkelige Snyltekrebs», som Bellingham fandt paa Gjællerne, selvfølgelig var Cecrops'en. Vi ville dog ikke undlade at bemærke, for om muligt at skærpe Opmærksomheden for disse Forhold i Fremtiden, at efter Dr. Korens Meddelelser til os fandtes hos den store i 1860 fangede Klumpfisk «paa den nederste Del af Halefinnen flere Exem- plarer af Cecrops Latreillii og Læmargus mwricatus». Naar Lafont skriver: «les Argules se logent sur la peau avec les Caliges et une quatritme espéce, que je n'ai pu encore déterminer», maa hans «Ærgulus» vistnok tydes som Læmargus; hans fjerde Art kunde være den tredie endnu kun ufuldstændigt kjendte Pandarus-Form. Storer omtaler STænier» i Tarmen og «Cysticerker» i Leveren, medens Bellingham rigtig har bestemt dem som Bothriocephalus microcephalus og Anthocephalus elongatus og tillige nævner 2 Distom-Arter i Tarmen og D. contortwum paa Gjæl- lerne. Foruden den nævnte Bændelorm fandt Wahlgrén Distoma macrocotyle D. og nigroflavum R. i Mave og Tarme. Vanskeligt synes det at være at tyde den Snylter, som Swinhoe fandt i Bug- hulen: en lang, gul Bændelorm «med talrige smaa, gule og sorte Snyltemaddiker, der lignede Marie- hønsenes Larver, fæstede til forskjellige Dele af sig». Me Intosh fandt talrige Exemplarer af «Gymnorhynchus horridus» i Musklerne og iagttog to Saar paa Halen, af hvilke det blev ham sagt, at Fiskerne skulde have udtaget to «igleagtige» Dyr, som formodes at have været Pontobdeller (?). Embleton traf mellem Tarmbugterne to farveløse, halvgjennemsigtige, Hydatide-lignende Indvolds- orme af omtr. 1'/2 Tommes Længde. Af Hr. Dalls ovenfor citerede Dagbogsoptegnelser ses, at «Orthag. analis» huser mindst 5 Arter af Snyltere paa sin Hud, sine Gjæller, i sin Mave 0. s. v. den samme eller en eller to nærstaaende paa Gjællerne (7ristoma rudolphianum [coccineum, maculatum, Molæ] og papillosum); der er der ogsaa fundet en lille Distom (ID. contortum Rud.) "). Snyltekrebsen Zæmargus muricatus Kr. synes især at sidde paa det blødere Hudbælte, som forbinder Halefinnen med Kroppen, men forekommer ogsåa andet Steds paa denne. Ogsaa en Kaligin (Lepeophtheirus monacanthus Hell.) er iagttaget paa Huden af Klumpfisken, den samme eller en anden Art paa dens Gjæller”). I Huden har en stor Penella (P. orthago- risci Wright) ofte Sæde. Paa Gjællerne sidder den store med Læmargus nær beslægtede Cecrops Latreilli ofte i stor Mængde. Tilstedeværelsen paa Huden af en tredie Pandarin- form antydes af Gouch (Hist. p. 380, den midterste Form B med de lange Æggetraade) ; maaske kan den sammenstilles med den af Krøyer (Naturh. Tidsskr. I, p. 496, t. V, fig. D) som en formentlig Udviklingsform af ZLæmargus muricatus beskrevne Snyltekrebs. En Cirriped, Conchoderma virgatum — et af de mest karakteristiske pelagiske Dyr, der ogsaa sætter sig paa Finhvalens og Sværdfiskens Peneller, paa Skibe, Drivtømmer 0. s.v. — sidder ofte paa Penellerne eller Læmargerne, undertiden paa selve Fisken, f. Ex. i Mundvigene, som Reinhardt iagttog det. (De to c. 2 Tommer lange Individer af Slægten «Lepas», som vare fæstede til Indsiden af Næbet eller Kjæben paa det Jacob'ske Exemplar, og i hvis Tilstedeværelse paa dette Sted den nævnte Forfatter ser et Bevis paa, at Dyret ikke kunde have brugt sine Kjæver til at tygge haarde Ting, har sikkert tilhørt hin Conchoderma- Art.) 1 Rygfinnemusklerne er der fundet en uudviklet Bændelorm (Gymnorlynchus reptans eller horridus) og en særkjønnet Ikteform (Distomum Okenu Kåoll.). Leveren kan være aldeles gjennemvævet af talrige Blærebændelorme (Anthocephalus elongatus), der ogsaa kunne have Plads i Tarmkrøset, og Fordøjelseskanalen indeholder Bændelorme (Bot/ræocephalus microcephalus) ofte i stort Antal, 2 Distomer (Distoma macrocotyle og nigrojlavum) og maaske en Ascaris (A. orthagoriset); naar hin Bændelorm ogsaa opgives fra «Gjællerne», er dette vel at forstaa saaledes, at de ere komne ud i Gjællehulen ved en Opgylpning fra Maven, efter at Fisken er fanget eller strandet. De af disse Snyltedyr, som vi selv have iagttaget, vare langt hyppigere paa eller i de kæmpestore Individer af Klumpfiske end paa de kun halvstore, og alle foreliggende Erfaringer tyde paa, at disse Fiske ere endnu svagere besatte med indre og ydre Snyltere som yngre?) (Mola Retzti); at Snylternes Antal og 1) I «Notes on trematode parasites of fishes» (Proced. of the Unit. St. Nat. Museum, Vol. XX, Nr. 1133, 1898) nævner Prof. Linton 5 Arter fundne paa Mola mola, nemlig Tristomum rudolphianum Dies. (coccineum Duj.), Distomum macrocotyle Dies., D. contortum Rud., D. nigroflavum Rud. og en ny Art, D. foliatum nm. sp. Couch (Hist. p. 380) har en utydelig Afbildning af en Caligus af Mola'ens Gjæller, og paa dette Sted fandtes der ogsaa en Caligus-Art paa et i Christiania Fjord fanget Exemplar. Den af Heller beskrevne Art siges derimod at være taget paa Huden, og der angiver Lafont jo ogsaa at have fundet en Calzgus. ' 3) Det lidet, Embleton anfører om Indvoldsorme hos den af ham såa omhyggeligt undersøgte mindre Klumpfisk, synes ogsaa at antyde, at de kun i ringe Mængde have været tilstede. W 00 - Mangfoldighed tiltager med Alderen og Størrelsen, er jo iøvrigt baade i og for sig rimeligt og tillige ikke uden Analogi med, hvad man kjender hos andre Fiske. Imidlertid have vi bestemte Erfaringer for, at PFenella'en, Cecrops Latreillii og den paa Gjællerne levende Caligus allerede forekomme hos mindre Klumpfiske («/. Retziz»). Hos Sevedøfisken fandtes der ikke mindre end 60 Cecrops Latreillis paa Gjællerne, ikke faa Penella-Hoveder i Huden, Anthocephaler i uhyre Mængde i Leveren og overmaade mange Bothriocephaler i Maven og Tarmen; Thorøfisken husede 104 Cecrops (40 Hanner og 6% Hunner) paa sine Gjæller, og i sine Indvølde begge de nævnte Bændelormformer, Leverens dog ikke i saa stor Mængde; hos det af Hr. Feddersen oversendte Exemplar var der 13 Cecrops'er samt nogle Di- stomer paa Gjællerne og Spor af Peneller i Huden; det fjerde bar 8 Cecrops'er (lige mange Hanner og Hunner) og husede nogle Anthocephaler i Leveren. Det femte (1879) havde 37 Cecrops (17 Hunner, 20 Hanner) paa sine Gjæller (de fleste i den venstre Gjælle- hule) og et større Antal Anthocephaler i Leveren. Baade paa dette Individ og paa de tre foregaaende ses der langs ned af det bløde Hudbælte paa Grænsen af Krop og Hale mere eller mindre talrige og tydelige Mærker, formodentlig af Læmargus. Af selve denne Parasit forefandtes derimod, som maturligt var, ingen paa de ikke aldeles friske Exemplarer, som vi have haft Lejlighed til at undersøge, lige saa lidt som nogen Tristom. Da den i 1879 ved Kalø opdrevne Klumpfisk forevistes i Aarhus, fandtes der dog endnu paa dens Hoved to Snyltere, som bjergedes af Hr. Adjunkt Hoffmeyer og viste sig at være 77ristoma cephala og Caligus. Tristomer og Læmarger vare begge tilstede hos den af Reinhardt i frisk Tilstand undersøgte Klumpfisk foruden Penellen, Conchoderma virgatum og Ceécrops'en påa Gjællerne. Cirripeden kan selvfølgelig ikke henregnes til Klumpfiskens egentlige Snyltere, saa lidt som de Hydrozoer, som ere blevne fundne voxende paa Cirripeden og paa Penellen!). Det samme gjælder naturligvis om de Sugefiske (Æcheneis), som flere (Liénard, Swinhoe) have iagttaget i dens Gjællehule eller siddende uden paa den, og om hvilke desværre intet nærmere er bekjendt. Det vilde være meget interessant at erfare, hvad det er for en, bekjendt eller ubekjendt, Art af Æcheneis, som har indgaaet dette mærkelige Gæstevenskab, om det er en af de Arter, der vides at frekventere andre pela- giske Fiske (Hajer, Sværdfiske), eller en for Mola-Slægten ejendommelig «Bordgæst». I Henseende til sine virkelige Parasiter frembyde Mola'erne Analogier med begge de nævnte Grupper; med Sværdfiskene ved sine Tristomer og Peneller, med Hajerne ved sine Pandariner især. 1) Paa Penella'en og Conchoderma'en fandt Kneeland « Laomedea geniculata». Denne Bestemmelse er dog næppe rigtig, da Agassiz beskriver den paa Klumpfiskens "Penella levende Hydroide — som han kun kjender fra dette Voxested — som Encope parasitica, D. K.D.Vidensk, Selsk. Skr., 6. Række, naturvidensk. og mathem. Afd. IX. 1. 11 Fjerde (anatomiske) Afsnit. Nogle Optegnelser om de korte Klumpfiskes (Mola-Slægtens) Benbygning og ovrige Anatomi. Til Kundskaben om Klumpfiskenes indre Bygning er der efterhaanden fremkommet saa mange gode Bidrag, at vi derom — navnlig efter Wellenberghs osteologiske Be- skrivelse og Wahlgréns Undersøgelse af de bløde Dele — ikke have meget væsentlig nyt at meddele. Da Wellenberghs Fremstilling imidlertid er efter et tørret Skelet og derfor lader adskilligt tilbage at ønske, have vi anset det for nødvendigt at meddele en efter friske Skeletter udført Afbildning (Tab. Il) og at ledsage denne med en kort beskri- vende Text. Og for at Læseren saa ikke altfor meget skal savne et Omrids af en Skildring af Indvoldene af denne ualmindelige Fiskeform, ville vi heller ikke her undlade at meddele, hvad vi derom i al Korthed have haft Lejlighed til at optegne. Det vil let forstaas, at den anatomiske Undersøgelse aldrig har kunnet blive saa dybtgaaende, som vi kunde have ønsket, af den simple Grund, at den altid maatte besørges saa hurtigt som muligt, inden de i Reglen ved Ankomsten ingenlunde friske, kolossale Dyrs Opløsning skred saa vidt frem, åt Bløddelenes længere Bevaring blev umulig; og ofte er den knapt tilmaalte Tid bleven yderligere indskrænket ved Embedsgjærning og andet uopsætteligt Arbejde. Under- søgelsen af mindre Exemplarer vilde i mange — men ikke i alle — Henseender være et mere taknemmeligt Arbejde; saadanne have desværre ikke tilbudt sig. Vort Haab ogsaa at kunne drage de lange Klumpfiskes (Ranzaniernes) indre Bygning ind i vore Undersøgelser er desværre ligeledes strandet, skjønt vi intet Middel have ladet uforsøgt for at komme i Besiddelse af det dertil fornødne Materiale og havde haabet, at. vort Arbejdes sene Publikation i det mindste skulde have medført den Fordel, at ogsaa denne Lakune var bleven udfyldt. Mundhulen er beklædt med en Hud, som er ru af smaa Benkorn eller Hud- tænder; denne Beklædning har ogsaa Tungen, der er stor, flad, afrundet fortil og brat afskaaren paa Siderne; gjennem Gjællespalterne fortsætter denne mere eller mindre tætte Beklædning med Grupper af fine Asperiteter sig ind i de to lange, sækformige Gjællehuler, disse Mundens Sidehuler, hvis indre, mod Gjællerne vendende Vægge have den selv samme ru Karakter, ja denne kan endnu meget tydelig spores i den korte Kanal, hvorigjennem Gjællehulen staar i Forbindelse med den ydre Gjælleport. Paa Gjællebuernes mod hinanden vendende Sideflader findes der nogle faa større, til Dels forbenede spidse Papiller, som dog kun tilhøre Huden, ikke sidde fast paa Benet. Gjællerne ere meget store, fire i Tallet, foruden en Bigjælle, som paa Gjælle=' hulens Forvæg strækker sig et Stykke ned, parallelt med Gjællerne, men kun naar omtrent 83 ne til Midten af disse. Hver Gjælle bestaar som sædvanlig af to Rækker spidse Blade; hvert Gjælleblad er støttet af en tynd Benlamel, og dennes Kanter ligesom hos Sværdfiskene ind- fattede af en tynd, ru Benskorpe, dannet af en tæt Beklædning med de før omtalte Ruheder eller Hudtænder. Da dette Beslag beklæder alle de enkelte Gjælleblades frie Rande, er selvfølgelig den hele Gjælle beklædt dermed, og samtlige Gjæller vende slige skorpeklædte eller ligesom pansrede, ru Flader mod hinanden eller mod Gjællehulens ikke mindre ru Vægge. Hvert Sæt Gjæller ligger, som allerede antydet, indesluttet i en forholdsvis snæver, næsten fuldstændig lukket Sæk, som aabner sig udad gjennem den forholdsvis lille Gjælle- spalte og indad i Munden gjennem fire ligeledes forholdsvis smaa Spalter. Den enkelte Gjælle er kun ved et forholdsvis mindre Stykke ophængt til sin Gjællebues Midtstykke. Oven- og nedenfor dette Punkt ere de fæstede med deres adorale (øvre) Rand til Gjælle- hulens øvre Væg, tæt ved Siden af hinanden. Da Hjærtet er blevet meget detailleret beskrevet af andre, vil det være nok at anføre, at der ved Hjærtekamrets forreste Ende findes 4 va/vulæ semilunares, paa Grænsen mellem Hjærtekammer og Forkammer ligeledes 4 og mellem sidstnævnte og Blodaaresækken (Sinus Cuvieri) 2. Det er fra andre Forfattere (navnlig fra Goodsir, Cleland og Turner) noksom bekjendt, at der under hele Huden hos Klumpfiskene — d.v.s. hos Gruppens kortere, typiske Former, Slægten Mola f. Ex. — ligger et tykt Lag af en ejendommelig, snehvid, haard og sejg, tæt og homogen, bruskagtig Masse, og at denne, som nærmest maa henregnes til Huden eller det subkutane Bindevæv, ligesom har fortrængt Fiskenes sædvanlige store Sidemuskler, saa at Muskulaturen her er indskrænket til Rygradens, Finnernes, Gjællernes og de andre sig umiddelbart til Skelettet sluttende særlige Muskelpartier. Hvor dette Lag er tykkest, f. Ex. under Bughulen, mellem denne og Bugkanten, midt paa Kroppens Sider eller i Nakkeregionen, kan det hos store Exemplarer have en Tykkelse af over 3, indtil henimod 4 Tommer; tyndest forholdsvis (kun 1 Tomme hos de samme Exemplarer) viser det sig under Brystfinnerne. Da Sidemusklerne mangle, ligger Bughulen med alle dens Indvolde fuldkommen blottet, saasnart dette tykke Lag er taget bort. Særligt iøjnefaldende er Leveren, en stor, lysegul, meget olierig, fast Masse, som indtager den større øvre Del af Bughulen i dennes hele Længde. Dens Form beskrives bedst som saddelformig eller dannet af to store Lapper, en højre og en venstre, som fortil gaa over i hinanden med en jævn Bøj- ning; dens øvre Rand er tyk, dens nedre skarp; hos de større Exemplarer var den 17—18 Tommer lang, 11—12 Tommer høj, c. 3 Tommer tyk (9: begge Lapper tilsammen, eller fortil, hvor de gaa over i hinanden). Hos den sidst undersøgte store Klumpfisk viste det sig, at den højre Leverlap var meget mindre end den venstre, ikke halv saa stor som denne; om de tidligere undersøgte er noget lignende ikke optegnet; hos Sevedø- 1 Uj 84 Klumpfisken iagttoges derimod inden i Leverens Bugt en tredje, forholdsvis lille Leverlap. Der har ogsaa den store Galdeblære!), der hos store Klumpfiske kan være saa stor som en eller to Knytnæver, sit Leje; ligeledes, mellem Galdeblæren og Maven, tæt op til begge, Milten?), en oval Kage, 3—4 Tommer i Tværmaal hos de større. En nedentil fingertyk og temmelig tykvægget Galdegang, 5—6 Tommer lang hos større Exemplarer, aabner sig tilsyneladende midt ind i selve Maven, 4—5 Tommer fra dennes forreste Grænse. Galdegangen har indvendig ophøjede, uregelmæssigt forløbende Tvær- og Længde- folder, som i dens distale, videre og tykkere Del udvikle sig til et tæt og fyldigt Klappe- udstyr, som vil kunne forhindre Vædskens Tilbagetræden i Galdegangen. Svælgrøret er meget kort, dets Grænse fortil og bagtil skarpt angivet ved den iøvrigt ikke lige, men uregelmæssige Linie, hvormed dets indre Beklædning skiller sig fra Mavens eller Mundhulens. Maven, der er helt dækket af den venstre Leverlap, er meget lille, kun lidet videre end Tarmen; betragtes den udenfra, vil man anslaa dens Tværmaal til højst 4—6 Tommer hos store Klumpfiske, dens Længde til 9—11 Tommer; men dette sidste Maal er aldeles ubestemt, thi den gaar i Virkeligheden aldeles jævnt, uden nogen indre eller ydre Grænse, over i Tarmkanalen. Denne er meget lang, 4—5 Gange saa lang som hele FiskenZ) (14 og 12 og 11'/6 og 7Y3 Alen hos vore tre største Klump- 1) Galdeblæren frakjendes Klumpfiskeslægten af Krøyer; allerede Plancus og Willughby nævne den imidlertid og anføre rigtigt, at Galdegangen aabner sig ind i selve Maven, «ikke langt fra dennes øvre Munding» eller «midt ind i den». Jfr. ogsaa Embleton, Cleland og Wahlgræn. Jacob er den eneste af dem, som have anatomeret en Mola, som i Henseende til Galdegangens Udmun- dingssted er kommet til et tilsyneladende forskjelligt Resultat; han hævder, at den aabner sig ind i Duodenum (om end umiddelbart bagved Grænselinien mellem Maven og denne), og at denne over- hovedet er vel adskilt fra den egentlige Mave. Dette sidste er ganske vist ikke rigtigt; derimod er det selvfølgeligt, at naar man hævder, at Galdegangens Indmunding altid markerer Grænsen mellem Mave og Tarm, bortfalder hvad ovenfor er sagt om dens Indmunding i selve Maven hos Klum- fisken, og som «Mave» kan man da kun tyde det korte Stykke, som ligger foran dette Punkt, mellem det og Svælgrørets bageste Grænse; men dette gaar aldeles uden indre og ydre Begræns- ning over i, hvad man her maa kalde den forreste udvidede Del af Tarmen, og Konsekvensen heraf er maaske, at man aldeles maa frakjende Klumpfisken Mave og sige, at Galdegangen aabner sig midt i det forreste udvidede Parti af Tarmen, som fortil støder til Svælgrøret. 7) Milten omtales allerede af Gesner og Plancus og beskrives nærmere af Cleland, Embleton, Harting, Wahlgrén og Jourdain. Plancus og Embleton angive udtrykkelig, at en Pan- creas mangler. 2) Totallængde Tarmlængde Forhold AE ESS TÅ 336” æg De 64" 288” 1:4,5 BERSESES: 60/2” 268” 1548 (aL aL dyd 42" 176” 1:42 Andre Forfattere have fundet Forholdet at være 1:3,6, 1:3,8, 1:4,3.. Gfr. Ha vtinetlscspslGAde her ovenfor anførte Maal, der selvfølgelig ikke kunne være fuldt nøjagtige, antyde en med Alderen forholdsvis tiltagende Længde; thi Forholdstallet med Fiskens Totallængde er i de fire Tilfælde: 1:4,77,:1545, 1:48 0g 1: 492. fiske); nærmest ved Maven er den videst (c. 2!/3”), men den aftager derfra langsomt i Vidde (18/4) indtil henimod Slutningen, hvor den atter udvider sig noget (2!/2"); to Tommer i Tværmaal kan altsaa sættes som dens (ydre) Gjennemsnitstværmaal hos store Exemplarer. (Hos den kun middelstore Vejle-Klumpfisk var hele Fordøjelseskanalens Længde kun 7/4 Alen; men den var næsten lige såa vid som hos de større, 1/4” hvor den var snævrest, c.2” i Tarmens forreste, 2!/5” i dens mest opsvulmede sidste Del, foran selve Endetarmen.) 2/44 Fordøjelseskanalens, baade Mavens og Tarmens, Vægge ere meget tykke (c. ”/3”) og musku- løse; naar den tykke, gulagtige eller hvidlige, flødeagtige Slim, som beklæder den indvendig, fjernes, ser man, at den i største Delen af sin Længde er læt udstyret med store, blad- agtige 4«Villi», som fortsætte sig uforandrede helt op i Maven, indtil forbi Galdegangens Indmunding, men derfra efterhaanden tabe sig i Slimhindens tætte Retikulation, som rækker lige til den skarpe, men uregelmæssige Grænselinie mod Svælgrøret. Det kunde, som antydet, derfor med større Ret siges, at disse Fiske ingen virkelig Mave besidde. men kun Tarme. Hos et af vore Exemplarer (det fra Vejlefjord) iagttoges dog en Kingfold c. 8” nedenfor det Punkt, som ellers vilde kunne gjælde for den omtrentlige Grænse mellem Mave og Tarm; hos de andre savnedes den. Derimod findes der stedse, synes det, en Ringfold, 11—12 Tommer fra Gattet. Tarmens Bugtninger — der ingenlunde ligge aldeles ens hos forskjellige Individer eller i al Fald hos Individer af forskjellig Størrelse — sam- menholdes af et forholdsvis stærkt Krøs. De lange og smalle Nyrer, der hos store Exemplarer have en Længde af 11—12 Tommer, ligge udenfor Bughinden, i den øverste Del af Bughulen, langs med begge Sider af Rygraden, fra Hjærnekassen til Udspringet af den Ben- og Muskelvæg, som bagtil be- grænser Bughulen. Urinlederne udgaa fra Nyrernes bageste Ende, have en Længde af c. 7” hos store Exemplarer og forene sig til én noget bagved Midten af deres Længde. Den meget store Urinblære — c. 13” lang hos store Exemplarer i oppustet Tilstand — udfylder Mellemrummet mellem Ben- og Muskelvæggen bagtil; for neden gaar den over i en (c. 8” lang) Uringang, der følger Æggestokkens Bagside og Æggelederen og aabner sig igjennem den forholdsvis snævre Urogenitalaabning et lille Stykke bag ved Galtet. Den uparrede, ovale Æggestok, der kan være 5—7” lang og henved 57 bred, har sit Leje dybt nede i Bughulen, mellem Tarmens Bugtninger, i Reglen ganske skjult af disse; den er omsluttet af en temmelig tyk, hvid, næsten seneagtig Hud, som ogsaa danner den kortere eller længere, kraftigt byggede, c. 5” lange Æggeleder, der følger Uringangen og aabner sig tilligemed denne i den ovenfor omtalte Urogenitalpore. Aabnes Sækken, viser den-sig opfyldt af en gul eller gulrødlig, fliget og grynet Masse, som dog hører op efter en bestemt Linie noget ovenfor Sækkens nedre Ende. Dens Gryn — de uudviklede Æg — ere saa smaa, at de næppe iagttages med blotte Øjne og derfor ere tilstede i en aldeles uhyre Mængde. Nogen meget kjendelig Forskjel i Organets eller dets Indholds Udvikling have de af os undersøgte store eller middelstore Klumpfiske ikke frembudt"). (Nogle orienterende og refererende Oplysninger om, hvad der tidligere, især af ældre Forfattere, er meddelt om Klumpfiskenes Bløddele, kunde maaske her være paa deres Plads. Disse Dyr omtales kun sjældent i zootomiske Haandbøger — selv i det berømte «Catalogue of the Hunterian Museum» søgte vi forgjæves Oplysning om noget Præparat til denne Slægts Anatomi — hvad enten saa Grunden dertil er, at Præparater til denne Slægts indre Byg- ning ere sjældne i Museerne, eller at man har betragtet denne Dyreform som noget saa extraordinært, noget i den Grad staaende udenfor Reglerne, at det syntes mindre nødven- digt at tage Notits af den i Lærebøgerne. De fuldstændigste Oplysninger om Klumpfiskenes Anatomi skyldes Cleland, Harting, Wablgrén, Turner, Embleton og Jacob. Wellenbergh har (foruden Skelettet) beskrevet Tarmkanalen og Hjærtet; dette sidste beskrives udførligt af Embleton og Wahlgrén, Hjærnen af Harting. Storers og Bellinghams Notitser om den indre Bygning indeholde ikke noget, som ikke allerede var bekjendt i Forvejen; naar den sidstnævnte, hvis Beskrivelse iøvrigt kan fortjene at be- nyltes, beskriver «Urinblæren» som «stor og tyk», dens Inderflade som «foldet», vækkes der en vis Mistanke om, at han har taget Æggestokken (som ikke omtales) for Urinblæren ; og Harting har uden Tvivl Ret i, at det er det samme Organ, som Swinhoe beskriver som en «tyk, kjødfuld Blindtarm». Krøyer har ogsaa givet en udførlig Beskrivelse af Indvoldene. Den bruskagtige Kjøl, som «danner Bughulens underste Væg, og som Tar- men gjennemborer for at aabne sig udad», er selvfølgelig kun den Del af Huden og den under samme liggende faste hvide Masse, som begrænser Bughulen forneden og danner en mere eller mindre bred Bræmme mellem Indvoldshulen og Bugkanten. Hos det under- søgte (ungdommelige) Exemplar fandtes ikke Spor til Generationsorganer — en ikke uvigtig Bemærkning, hvis den er bogstavelig rigtig. Allerede Home har iøvrigt afbildet Ægge- stokken af en Klumpfisk; det var altsaa ikke aldeles rigtigt, naar K. angav, at vend ikke om Formen og Beskaffenheden af Kjønsredskaberne har man nogen Kundskab». Dette gjaldt — men gjælder rigtignok tildels ogsaa endnu den Dag i Dag — kun om de mandlige Kjønsredskaber ”). Willughbys (Rays) Angivelser («vasa seminalia [seu uteri, seu testes] exigua, longa, prope ånum sita) angaa rimeligvis de uudviklede eller umodne Kjønsredskaber (jfr. Embletons Beskrivelse af disse) og ere under alle Omstændigheder altfor ubestemte til at komme i videre Betragtning. W. (R.) giver iøvrigt en temmelig udførlig og ret god Fremstilling af den indre Bygning. Af de andre ældre Forfattere har allerede Salviani nogle Bemærkninger derom, dog kun med Hensyn til den under Huden liggende faste bruskagtige Masse og Leveren. Rondelet siger blot, at de indre Dele ere sammen- knugede paa Grund af den rundagtige Form, som Legemet har faaet. Naar det i den af Gesner publicerede Beskrivelse, som ledsager den ham af en fransk Adelsmand meddelte Afbildning af en Klumpfisk, hedder: «in imo intestini (ved den bageste Del af Tarmen ?) glomus quidam crat ex nervis quasi contusis instar fidium contusarum», vil det vel være !) Smign. Hartings og Wahlgréns Beskrivelse af dette Organ. Hos den af W. undersøgte Klump- fisk var det ikke større end et mindre Hønseæg, og dets nederste Del var tomt, men det havde ogsaa her en lang (10em) Æggeleder. Det S. 23 omtalte hanlige Exemplar fra Slettestrand blev — formedelst indtrufne Hindringer — ikke underkastet nogen nøjere anatomisk Undersøgelse, hvorimod Sædstokkene opbevaredes. De to 2 Testikler ligge tæt op til hinanden, saa at de tilsammen danne et ægformet Legeme, 6!/4" langt og 47/4" bredt; den ene er noget større end den anden. De omsluttes af en sejg Peritonealhinde. I den aabnede Testis ses under Lupeforstørrelse dichotomisk grenede Sædkanaler; Sædlederne forene. sig strax ved Sædstokkenes nedre Ende. I det Ydre var dette Exemplar ikke til at skjelne fra de ved vore Kyster tidligere indstrandede Hunner. temmelig voveligt at tolke det her antydede Organ, («glomus») som Æggestokken, skjønt det ikke er let at indse, hvad det ellers skulde være, Ogsaa Redi har nogle Oplysninger om Maven og Tarmen. De vigtigste anatomiske Oplysninger fra en tidligere Tid finde vi imidlertid hos Plancus, som til den Dag idag er den eneste, der har været saa heldig baade at kunne undersøge anatomisk en typisk Mola og den mere afvigende Ranzanza (truncata).. Om denne sidste, som P., (desværre) undersøgte først, hedder det, at Galdeblæren aabner sig med en stor Kanal, som har en af mange Klapper indsnævret Aabning, ind i Duodenum, hvorimod den hos Mola (rotunda) udtrykkelig siges at aabne sig ind i selve Maven, som vi (og andre) jo ogsaa have fundet det. Endvidere faar man det Indtryk af P.'s to Afhandlinger, som rigtignok ere skrevne med 20 Aars Mellemrum, at Huden hos Ranzanien maa savne det bruskagtige Underlag, der fandtes hos de ægte Mola'er. Dette Lag veed P. nemlig meget godt at skjelne fra det egentlige Kjød, som udtrykkelig siges kun at være tilstede i ringe Mængde og at sidde fast til Rygraden og de andre Knogler. Skelettet skildres endelig hos Mola rotunda som «bruskagtigt ligesom Rokkernes», medens det hos Ranzania beskrives som haardt. Da ingen senere Forfatter har oplyst Ranza- niernes indre Bygning med Undtagelse af Beauregard (Benbygningen), er det ikke uvig- tigt at fastholde disse anatomiske Forskjelligheder til nærmere Prøvelse. Naar P. formoder, at det af ham undersøgte Individ af Å. truncata var en Hun, fordi «af de to ydre Aab- ninger førte den ene ind i en oval, torummet (?) Blære, som indeholdt en kjertelagtig Masse, hvori der maaske var ufuldkomne Æg», synes det virkelig at være Æggestokken, som her første Gang erkjendes som saadan. I det Hele maa man indrømme P.s Arbejde en høj Rang for sin Tid. Domsma førte ikke Kundskaben om den indre Bygning meget videre ; hvad der findes om det samme Æmne hos Lacépéde (tildels efter Notitser af Cuvier), er ligeledes ubetydeligt.) Det lykkedes os ikke, samtidig med at Skindets Aftagelse, Præparation og Udstop- ning maatte varetages, at konservere det bløde og svampede Skelet af Sevedø-Klumpfisken saa godt, at vi derpaa alene turde vove at begrunde en Fremstilling af denne Arts Ben- bygning. Derimod have vi senere kunnet undersøge Benbygningen paa nogle til Dels yngre Exemplarer af samme Art, som i Aarenes Løb ere drevne op paa vore Kyster. Herpaa er den følgende Beskrivelse grundet, men vi have tillige kunnet benytte et af af- døde Adjunkt Lorentzen fortræffelig præpareret Skelet af den mindre Klumpfisk («/Mo/la Retzii»), hvilket tidligere opbevaredes i Spiritus i Universitetets fysiologiske Museum. De to Træk, som falde mest i Øjnene ved Betragtningen af et Klumpfiske- Skelet"), ere Knoglernes bløde, svampede, trævlede og vandfyldte Beskaffenhed og 1) Klumpfiskenes Benbygning er iøvrigt tidligere beskrevet af Goodsir, Cleland og Wellenbergh, udførligst fremstillet af denne sidste. Enkelte Notitser findes dels hos flere andre Forfattere, der mere have ofret Klumpfiskens bløde Dele deres Opmærksomhed, dels spredte i Dareste og Hollards Afhandlinger over Pectognathernes Anatomi i «Annales des sciences naturelles, Jéme série, t. XII og XIV, og 4éme série, t. VIII; til Dels ere de urigtige, som naar Dareste (1. c. XII, p. 76, XIV, p. 112) lader Operculum og Suboperculum kun danne ét Stykke, eller naar Hollard (VIII, p. 285—311) lader de forreste Rygtorne være «fordoblede», hvilket ikke er skikket til at give en rigtig Forestilling om Forholdet, eller naar samme (p. 304 og 312) tillægger Klumpfiskene et eget Urohyale. Krøyers Beskrivelse, der aabenbart er udført efter et tørret Skelet, er i flere Punkter ikke heldig. Det hedder saaledes: «Knoglerne, især Hovedets, smelte tildels saaledes sammen, at det bliver vanskeligt at betegne deres Grænser og Form med Nøjagtighed» — hvilket maa fremkalde næsten lige saa urigtige Forestillinger om Forholdet, som naar det hedder, at «Mellemkjævebenene ' 88 den store Rolle, som Bruskmasser spille i visse Dele af Skelettet. Ved Indtørring for- svinde disse Bruske aldeles, og Knoglerne forvandles til en lignende, men endnu mere let, porøs og yderst skjør Masse som hos Lophius; Slægten Ceratias, af hvis Skelet den ene af os ved en anden Lejligbed har givet en detailleret Fremstilling, kommer i disse Henseender Mola'ens meget nær. Et tørret Skelet vil derfor kun give en meget ufuld- kommen Forestilling saa vel om Klumpfiskenes som om Dybhavstudsefiskenes Benbygning. Kroppens Skelet bestaar kun af i) Hvirvlerne med deres Forlængelser og 2) Straalebærerne med Finnestraalerne. Ribben mangle som bekjendt. Hvirvlerne ere 16 i Tallet; de 8 første have kun øvre, de 8 sidste tillige nedre Forlængelser; dog undtages den allersidste, som hverken har øvre eller nedre Forlængelser; Tvertorne mangle de alle. Den sværeste af dem er den Øde, derfra aftage de i Styrke og navnligen i Højde bagtil; den Iéde er næsten saa lang som låde og låde tilsammen. De øvre Buer med Rygtornene udspringe i største Delen af Rygradens Længde med en meget bred Basis, saa al de fuldstændig lukke Rygmarvskanalen foroven; dog undtages herfra de 3 sidste (13de—15de Hvirvel). Paa de fire første Hvirvler ere de meget lave, derefter blive de pludselig baade høje og brede og gribe ind mellem Straalebærerne; paa den første Hvirvel vende de fortil og gribe ind i Nakkehvirvlen; påa den anden vende de baade fortil og bagtil, paa alle de følgende mere eller mindre skraat bagtil med Undtagelse af den sidste (I5de), hvor den atter vender fortil. Paa de 3 første Hvirvler ere de adskilte i Midtlinien. Af nedre Buer og Bugtorne findes der 7, af hvilke de to forreste nedad vende Spidserne mod hinanden og slutte sig til den store Knogle, som begrænser Bughulen bagtil; de følgende ere rettede lidt skraat bagud, de sidste næsten lige nedad; deres Længde er det dobbelte eller tredobbelte af Rygtornenes. Rygfinnens Straalebærere ere 14 i Tallet og gribe ind mellem Hvirveltornene fra den åde til den låde Hvirvel; med Undtagelse af den forreste, der har en afvigende Form og er helt sammentrykt, bestaa de andre af et næsten trindt, i Retningen forfra bagtil noget sammentrykt Skaft og et i den modsatte Retning sammentrykt Blad; disse bladformige Stykker ere forbundne dels med hinanden, dels med Hvirveltornene og danne saaledes en lodret Benvæg fra den 5te til den 14de Hvirvel. De aftage i Styrke i Retningen forfra bagtil. Gatfinnens Straalebærere ere 9 eller maaske egenlig 10, da den første vel bagtil ere sammenvoxne med Ganeben, Næseben og Plovskjærben». Det er fremdeles urigtigt, at «Mellemgjællelaaget mangler aldeles», og naar det hedder, at «Rygraden tæller 17 Hvirvlerv, er rimeligvis Nakkehvirvlen regnet med blandt Rygradens Hvirvler — en Fejl, som ogsaa andre (f. Ex. Embleton) synes at have begaaet, og som let kan begaas, naar Hovedskallens Analyse ikke føres videre. Vi skulle iøvrigt ikke indlade os paa i det enkelte at fremhæve og udrede de Punkter, hvori vore Forgjængeres osteologiske Beskrivelser og Fremstillinger kunde trænge til Berigtigelse eller Supplering; de ville fremgaa indirekte ved en Sammenligning med vore Angivelser. 89 maa regnes dobbelt; den danner en stor, tyk, cylindrisk Knogle, som foroven er forbunden med Øde og 10de Hvirvels nedre Buegrene og forneden ligesom deler sig i to Rødder. De andre 8 ere omtrent lige store, af lignende Form som Rygfinnens, men betydelig længere. Halefinnens Straalebærere ere 129 i Tallet; 6 af disse ligge over, 6 under Ryg- raden, den 6te fra oven umiddelbart ovenpaa den sidste Hvirvel; deres Anordning er straaleformig, saaledes at den første og 12te indtage en næsten lodret, 6te og Tde en næsten vandret Stilling; af Form ere de temmelig tynde og spinkle, noget tykkere ud mod deres ydre Ende, af Længde meget forskjellige; den nederste (1?te) saaledes yderst kort; l0de og Ilte ere næsten S-formig krummede; med deres indre Ender støtte de sig til Rygfinnens låde og Gatfinnens Øde Straalebærer, samt til flåde og 15de Hvirvels Rygtorne og til Iådes Bugtorn. At den 7de Halefinnestraalebærer er dobbelt (Y-formig), er uden Tvivl kun en tilfældig Anomali, begrundet i en Sammenvoxning af 2 Straalebærere, hvorved disses Antal altsaa vilde stige til 13. Forbindelsen mellem Finnerne og de til Støtte for dem tjenende Knoglepartier sker nu paa den Maade, at Rygfinnens Straalebærere foroven ere fast forbundne med en lang Bruskpude, der kan betragtes som dannet ved en Sammensmeltning af Straalebærernes Bruskender; denne Bruskpude danner med Rygfinnens tilsvarende Bruskgrund en meget bevægelig Ledføjning. Paa selvsamme Maade ere Gatfinnen og dens Straalebærere forbundne med hinanden. Langs hen ad de omtalte Bruskpuder er der en Række dybe Riller, hvorigjennem Muskelsenerne gaa fra Straalebærerne og Hvirveltornene ud til Finnerne. Paa lignende Maade forholder det sig med Halefinnen, kun ere dennes Straaler jo ligesom spredte over en langt større Strækning end de andre Finners, dens Elementer ligge derfor mere fjernede fra hinanden, hvilket har tilfølge, at Straalebærernes Bruskender ikke egenlig danne en sammenhængende Bruskpude, men en buet Række af 13 sig til hinanden slut- tende Bruskknuder, der ligesom forbinde de ovennævnte sammenhængende større Brusk- puder (Rygfinnens og Gatfinnens) med hinanden og i Forbindelse med disse danne den Linie, som adskiller den bevægelige og den ubevægelige Del af Klumpfiskens Legeme. Til Straalebærernes 13 Bruskknuder svarer heller ikke en sammenhængende Bruskgrund for Halestraalerne, men en Halvkreds af 13 tykke Bruskknogler; hver af disse — med Und- tagelse af den, der svarer til den 7de Straales øvre Grene — bærer paa sin Spidse en smækker Halefinnestraale, hvis 2 Sidehalvdele, som let spaltes fra hinanden, forneden gabe fra hinanden for at optage den store Bruskkegle mellem sig. Af Finnestraaler taltes 18 i Ryg- og 16 i Gatfinnen; den forreste er meget kort, og der vil vistnok undertiden kunne være Tvivl, om den skal regnes for en selvstændig Straale eller ikke; de forblive udelte til den femte, men de følgende opløse sig ude imod Spidsen paa en egen Maade ligesom i en flad Pensel af Smaagrene; endnu den sidste D. K. D. Vidensk. Selsk. Skr., 6. Række, naturvidensk. og math. Afd. IX. 1. 12 korte Straale i Ryg- og Gatfinnen viser denne Penselform, derimod savnes den i alle Hale- finnens Straaler, som ere simple og udelte. Disse støde med deres ydre Ender umiddel- bart op til de i Halens Bugter liggende Hudknogler, saaledes at der til hver af disse svarer en Straale; herfra undtages kun de øverste og nederste Straaler, hvor Hudknoglerne ikke ere tydeligt udviklede, og den 6te og 7ende Straale, som kun have een, rigtignok meget stor Randknogle tilfælles. — Ligesom hver af Halefinnens Straaler rider paa en stor Brusk- kegle, saaledes har ogsaa hver af de andre Finner sit Bruskparti, liggende i den mod Kroppen vendende Del af Finnen, mellem Straalernes to Sidehalvdele; et Gjennemsnit af denne Del af Finnen vil da vise os paa hver Side Straalernes Sidehalvdele og mellem dem den til hver Straale hørende Bruskkile eller Bruskkegle, hvilke tilsammen danne den ovenfor omtalte Bruskgrund, hvorved Finnen er forbunden med Straalebærernes Bruskpude. Hovedets Skelet beskrives bedst ved at dele det i følgende Afsnit: a) Kraniet; b) Over- og Underkjæven; c) Tindinge-.og Gjællelaagspartiet; d) Tungebuen med Gjælle- buerne; e) Skulderbuen med Brystfinnerne. a) Kraniet er bagtil, hvor det er bredest, næsten lige saa bredt, som det er langt, men løber derfra temmelig spidst til fortil, saavel fra Siderne som ovenfra nedad. Hjerne- hulen er kun liden. Hvor det er bredest, har det paa sin øvre Flade ligesom 3 Horn d.v.s. 3 fremspringende, bagtil bøjede Forlængelser, en i Midten og en påa hver Side, lidt tilbage. Kraniets forreste Afsnit dannes af de to store Pandeben (Frontalia principalta) (1), det foran disse liggende uparrede Siben (Æt”rmoideum) (3); de i Vinklerne mellem dette og Pandebenet anbragte Forpandeben (Frontalia anteriora) (2); det kolossale, kjølformede Kileben (Sphenoideum) (6), som strækker sig helt hen under Kraniets Grund- flade ligefra Nakkebenets Grunddeel indtil hen under Sibenet; det ligeledes uparrede, tandløse, tverstillede Plovben (Vomer) (16), som ligger under Spidsen af Kilebenet. Ganebenene (Palatina) (22), hvis ene Green forlænger sig hen paa den ydre Side af Kilebenet og slutter sig fast til dette, medens den anden fortsætter sig nedad og umiddel- bart over i Underkjævens Ophængningsbue. Mellem Kilebenet forneden, Pandebenet for- oven, Sibenet fortil, det øvre Kileben (15) og Kilebensvingerne (14) bagtil dannes Kraniets Midtvæg af en Bruskplade, som er en Fortsættelse af den Brusk, der adskiller visse af Hjernehulens Knogler. Ledfladen med Overkjæven dannes af Ganebenene; Sibenet og Plovbenet ere kun ved Baand forbundne dermed. Kraniets bageste Afsnit dannes af Nakkebenets Grunddel (Basilare occipitis) (5), der, som hos de fleste Fisk, ligner en Hvirvel saameget, at man let kan komme til at begaa den Fejl at regne den for den første Hvirvel; foroven er den noget spaltet for at give Plads for Iste Hvirvels Forlængelse (1). Foran det ligger — adskilt derfra ved. en Brusk — i Rygfladens Midtlinie det saakaldte øvre Nakkeben eller Mellem-Isse- 91 ben (Sguama occipitis s« Interparietale) (8), hvilket udskyder det midterste og forreste af hine tre Horn; påa hver Side af dette, bagtil, et temmelig stort Side-Nakkeben (Ocerpitale laterale) (10), fortil et Isseben (Parietale) (7), bærende de to bageste og yderste af hine tre Horn. Længere ude paa hver Side af disse igjen, men endnu bagved de store Kæmpe-Klumpfiskens Kranium set Længdesnit af Kæmpe-Klumptiskens Hjernekasse. til ovenfra. højre af Midtlinien. I denne og de øvrige Figurer af Benbygningen ere de bruskede Dele punkterede; Snitfladerne ere udformede ved Skravering. egenlige Pandeben ligger Bagpandebenet (Frontale posterius) (4), hvis frie Bagrand er dybt udhulet, og bagved- dette, støttende sig til det og til Sidenakkebenet, det anselige, frit fremragende saakaldte Vorteben eller Tindingeben (Mastoideum s. Temporale) (12), hvis Bagende ligger i Linie med Grændsen mellem iste og den Hvirvel. Under Bag- pandebenet og Sidenakkebenet ligger paa hver Side af Hovedet et Klippeben (Petrosum) (13). Til at danne Hjernehulens Vægge bidrage endnu et uparret saakaldet forreste (øvre) Kileben (Sphenoideum anterius) (15) og en saakaldet Kilebensvinge (A/a Sphenoidet) (14) mellem hint og Pandebenet paa hver Side. b) Kjævernes Lighed med Skildpaddekjæver er bekjendt. Overkjæven bestaar af 3 Knogler: et uparret Mellemkjæveben (17) og 2 i samme ligesom indskudte og ved Sømme fast og ubevægeligt med det forbundne Overkjæveben (18), som artikulere med Ganebenene; Underkjæven ligeledes af 3 Stykker: et uparret (Dentale) (34) og — paa hver Side — et med dette meget nøje forbundet Stykke (Angulare eller Articulare) (36), paa hvilket Ledfladen med Tindingebuen findes. — I den Tandmasse, som beklæder en Del af Mellemkjævebenet og af Underkjævens Dentalstykke, maa man egenlig skjelne ; ås Skizze af Kæmpeklumpfiskens Hoved set fra Siden, mellem 2 Partier: det, som beklæder de skarpe Kjæverande, og det, som danner det ru, ligesom af talrige Tandgryn bestaaende Parti bagved samme. c) Tindinge- og Gjællelaagspartiet bestaar af følgende Knogler: 1) et anse- ligt Ledben (Quwadratura) (23) forbundet langs med sin øvre Rand, lidt bevægeligt, med Klippe- (13), Bagpande- (4) og Vortebenet (12); 2) det lige saa anselige Forgjællelaag (Præoperculum) (30); 3) det formentlige Bikindben (Quadrato-jugale) (26), som danner Ledfladen mod Underkjæven; de 4 med Bruske supplerede Knogler, som forbinde Forgjællelaaget og Bi- kindbenet med Ganebenet, og som benævnes Tverbenet (Transversum, 24), Vingebenet (Pterygoideum, 25), Tympanale Cuv. (27) og Symplecticum Cuv. (31). Deres indbyrdes Stillingsforhold vil bedre fremgaa af Afbildningen end af en lang Beskrivelse. Højst mærke- ligt forholde de egentlige Gjællelaagsben sig: de ere alle tilstede, men dels saa smaa, dels saa skjulte, at man let overser dem; det øvre (Operculum) (28) er frit ind- leddet påa Bagranden af Kvadratbenet; de to andre (Suboperculum, 32, og Interoperculum, 33) ere aldeles griffelformede og danne tilsammen kun to forbenede Dele af en lang Sene, som ligger skjult paa Indsiden af Forgjællelaaget og forneden fæster sig paa Underkjævens Vinkel, medens dens øvre, i en Vinkel bøjede Ende, lægger sig hen under det øvre Gjælle- laags nedre Rand. d) Tungebensbuen er kort, men temmelig høj; den bestaar af 5 Stykker paa hver Side; et meget lille (Styloideum, 29), som er indleddet paa den indvendige Side af Tindingebuen ved Enden af Forgjællelaaget; 2 Sidestykker (37—38), et bageste mindre (37) og et forreste større (38), til hvilket er indleddet 6 (dette Antal er sikkert konstant, uagtet Embleton angiver det til 5) Gjællehudstraaler (43), hvilke aftage i Længde vg tiltage i Styrke i Retningen ovenfra nedad; deres frie Ender slutte sig til Skulderbuens Forrand; dog undtages herfra den øverste, som ikke naar hen til Skulder- buen; fremdeles 2 mindre forreste Stykker, det ene over det andet (39 og 40), forbundne med hinanden og med det større Sidestykke ved Brusk. — De uparrede Tungebens- stykker (ossa lingualia, 41, 53 og 54) ere 3 i Tallet, forbundne indbyrdes ved Bruske ; det forreste (41) har en lodret nedstigende Del, hvormed det artikulerer med Tungebens- buerne. — Gjællebuerne ere 5 i Tallet; de 2 forreste ere indleddede paa de Bruske, som forbinde iste og det og det og 3die Tungebensstykke. De 3 andre slutte sig paa lignende Maade til den Brusk (55), som ligger bagved det sidste af Tungebensstykkerne. Hver enkelt Gjællebue bestaar af 2—3 Knogler, med Undtagelse af den femte (56), som kun bestaar af 1; Ende- stykkerne af hver af disse Knogler ere bruskede. Den første Gjæl- lebues underste Stykke er flad- trykt (57), det mellemste (58) sam- mentrykt, men bredt udhulet bag- paa; det øverste (61) smækkert, Tungebenspartiet med Gjællebuerne. 94 kroget og indleddet paa det øvre Svælgben (62). I den anden Gjællebue have Stykkerne en lignende Form; kun er det underste (57') forsynet med en under en næsten ret Vinkel udgaaende Forlængelse, der lægger sig hen under det tilsvarende Stykke af den første Bue. Paa den 3die Bue er det underste Stykke reduceret til en lille Bruskknude (57”), hvorfra der udgaar en lignende, om end lidt smækrere og længere Forlængelse; det øverste Stykke er her kortere og kraftigere, hvilket i endnu større Grad er Tilfældet med den ide Gjællebue (61””), hvor det underste Stykke ganske mangler. — Den Ste Gjælle- bue (nedre Svælgben) er reduceret til Mellemstykket alene (56); dette er buet, noget sammentrykt, uden den Udhuling bagpaa, som udmærker de egenlige Gjællebuer, (men som allerede paa 3die og 4de er forholdsvis svag), samt aldeles tandløs. Det / øvre Svælgbensparti dannes af 4 bruskede Stykker paa hver Side; de 3, som svare til 2den, 3die og 4de Bue (62— 62”), bære paa deres nedre Rand en Række af 5—8 lange, Underste Stykke af 2den og die —Smækre, spidse Krogtænder (foruden nogle mindre Erstatnings- ECT GEuG: tænder), forsaavidt som den forreste Række ikke mangler, saa at der kun er 2 Rækker istedetfor 3. Det forreste Bruskstykke (59), som svarer til Iste Gjællebue, er som sædvanligt tandløst og tjener som Bærer for det Hele. e) Skulderbuen bestaar af følgende Ben: 1) et langt, noget buet, udelt Skulderblad (Scapula, 47), som dels hviler Et øvre Svælgben med dets Tænder. P22 Vortebenet, dels paa Nøglebenet; 2) et overordentlig stærkt udviklet Nøgleben (C/avicula, 48), hvis øvre tykkere Del udsender to Forlængelser, en, der vender mere indad, og en, der vender mere udad; paa den sidst- nævnte hviler Skulderbladet; dets nedre Del er for største Delen fladt og sammentrykt, udhulet paa sin ydre Side for at give Plads for Muskler. 3) Ravnenæbsbenet (Coracoz- deum, 49) bestaar af 3 meget ulige store Grene; den øvre slutter sig med sin øvre Ende til Skulderbladet og til Nøglebenets øvre Del; af de to andre lægger den ene sig paa den ydre Side af Haandroden, medens den tredie rager frit bagud. 4) Armen repræsenteres af en lang, flad Knogle (51), der ligger langsmed og bagved Nøglebenets nedre Del; 5) Haandroden bestaar af en Række af 4 timeglasformede Knogler (64); paa den Brusk, som indfatter disses øvre Rand, er Brystfinnens bruskede Grund indleddet. Den tæller [2 Straaler, hvoraf de 10 ere penselformigt kløvede i Spidsen. Femte (udviklingshistoriske) Afsnit. Om Klumpfiskenes piggede Unger eller Larver, de saakaldte Pallasier, Molacanther eller Acanthosomer og Centaurer, deres Omdannelser og Slægtsforskjellighed 0. s. v. (Efter afdøde Prof. Steenstrups Optegnelser.) Hertil Tavle IV, I det Foregaaende have vi omstændeligen søgt at gjøre Rede for de kun meget faa (3—4) Arter af Klumpfiske, som vi efter store, det vil sige: helt- eller halvvoxne, Indi- vider hidtil have kunnet erkjende eller have troet at kunne hævde som virkelige Arter; og i denne Redegjørelse have vi tillige søgt at oplyse, hvorledes de i Litteraturen under mange Navne tidligere beskrevne og afbildede Former, efter vor Opfattelse, blive at hen- føre til disse faa Arter. — Der staar da tilbage for os nærmere at forklare det væsenlige Hovedpunkt af vor første korte Meddelelse til Selskabet (1863), at vi til disse samme Arter mente tillige at maatte henføre som meget småa Ungdomsformer samtlige de piggede Klumpfiske, der hidtil vare blevne betragtede som en Slags Dvergmolaer og — efter Swainson og Andre — som Repræsentanter for en egen Slægt af Klumpfisk, hvilken B (ej le) netop paa Grund af det piggede Ydre havde faaet Navnet Molacanthus Swains. (= Palla- sta Nardo = Acanthosoma deKav). Selv herved bleve vi dog ikke staaende dengang; men vi forelagde Selskabet, en Række Figurer af nogle meget mindre og, man kunde næsten fristes til at sige, aldeles bizarre Fiskeskikkelser, i hvilke man langtfra ikke skulde have anet at have endnu tidligere Tilstande af bekjendte Klumpfiske for sig. Den enkelte Gang, man havde stødt paa en slig Form, var den lille Fisk bleven betragtet som en kuriøs Art af Ostracion-Slægten, og siden er den bleven opfattet som en egen Slægt: Centaurus Kaup. Men disse saa fremmede Skikkelser maa vi senere omtale for sig. Tage vi altsaa nu først frem for os vore piggede Dvergmolaer, Molacanthus, Swains., saaledes som vi paa Tavle IV, Fig. A, B og C finde dem fremstillede i gode Figurer, noget forstørrede, og sammenholdes disse Figurer med hinanden, da træder det baade let og klart i Øjet, at de sondre sig i to Grupper. Den ene af disse, Fig. A og B, har en mere regelmæssig høj-oval Skikkelse, den anden, Fig. C, er af et mere femkantet Omrids, og denne Tvedeling formene vi ikke hidtil at være kommen til sin Ret. I de samme to Grupper, maa det nemlig her strax bemærkes, falde ogsaa alle de hidtil i den zoologiske Litteratur givne Figurer af de smaa piggede Molaer, og træffe vi en enkelt Gang en Beskrivelse af dem, der ikke er understøttet af Figurer, viser ogsaa 96 denne ligesaa bestemt hen til én af de samme to Former, under hvor forskjellige Navne end Afbildningerne og Beskrivelserne maatte være givne. Et sammentrængt kronologisk Overblik over de Årts- og Slægtsnavne, hvorunder de iagttagne Individer af disse to Grupper have været omtalte i forskjellige Værker og til forskjellige Tider, vil her være paa sin Plads. Høj (bentas Aar Artsnavne | Slægtsnavne Forfatterne ovale |gonale| 5 x 1766 | Aculeata Mola Koelreuter: Nov. Comm. Petropol. t. X, p. 337, t. VIII, f. 2, 3. x 1839 | Aculeatus Orthag. Ranzani: Nov. Comm. Bonon., t. II], p. 63. x 1828 | Garinatus Diodon | Mitchill: Ann. Lyc. New York. II, p. 265, pl. 5, fig. 1. x 1842 | Garinatum | Acanthosoma| DeKay: Zool. New York, Fishes, p. 330, pl. 55, fig. 179. x 1801 | Hispidus Orthag. Schneider: Blochii Syst. Ichthyol p. 511, efter Pallas's | | Figur. x 1828 Hispida Mola Nardo: Bull. .sci. nat. et géol., t. XIII, p. 437. x 1770 Mola Diodon Pallas:"SpecuZools VIIs poter x | TTSE Mola Diodon Gmelin: Linn. Syst. Nat., p. 1452; den store Mola stillede | Gmelin til Tetrodon. x. | 1870 | Mola junior Orthag. Putnam: Proc. Amer. Åssoc., vol. XIX, p. 256, fig. 3. X 1804 | Palasianus Cephalus Shaw: General Zoology, Vol. 5, p. 440. x Palasii Molacanth. | Putnam: 1.c., fig. 1. i x 1829 Spinosus Orthag. Bloch Schneider? Cuvier: R. Anim. II, p. 370. 1848 | Boops Ostracion ! Richardson: Voy. Sulph. Fishes, p. 52, pl. 30, fig. 18—21. X" | 1832 'Spinosus var Orthag. Gachet: Act. Soc. Lin. de Bordeaux, V, p. 253. x 1894 | Orthag. Reuvens: Not, Leyden Mus. vol. XVI, p. 128, pl. 5. | Af denne Oversigt vil det strax ses, at det overvejende Antal af de i Litteraturen givne Figurer og Beskrivelser angaar den høj-ovale Form, og kun et Par den fem- kantede eller pentagonale. Det omvendte Forhold frembyder det Materiale af disse Smaaformer, der har foreligget os in natura til Undersøgelse, og for hvilket vi fornemlig have at takke vore udmærkede Samlere, Skibskaptajnerne W. Hygom, Dbmd., R. Dbg, og A. Andrea, R. Dbg. Af den høj-ovale Form have vi nemlig under Udarbejdelsen kun haft de to Individer, der ere afbildede Tab.1V, Fig. A ogB; disse have under hele Ud- arbejdelsen været os udlaante fra Pariser-Museet, en saa meget des større Forekommenhed fra dettes Side, som vi lige til den allersidste Tid ikke have kunnet erhverve os noget- somhelst andet Exemplar af denne Form til de i flere Retninger nødvendige umiddel- bare Sammenligninger dels nemlig med den femkantede Form, dels med ældre Tilstande. Men have vi end ikke her påa Stedet. kunnet have ved Håanden andre Individer ag af denne høj-ovale Form, have vi dog begge paa vore Rejser, om end mere i Forbigaaende, i fremmede Museer haft Lejlighed til at undersøge saadanne og dér drage de fornødne Sammenligninger imellem de to Former; saaledes i British Museum, i Museum Godeffroy 0.s.V.; derved have vi overbevist os om det vigtige Forhold, at samtlige de i Museerne af os sete Individer ogsaa tilhørte hine to Grupper, og ingen. anden. — Det Antal af Individer, paa hvilke vi nu støtte vor Opfattelse, vil af begge Grupperne tilsammen ikke udgjøre færre end 20. Med de nævnte tvende let opfattelige Forskjelligheder i disse Smaaformers Om- rids lader en fortsat Betragtning og Undersøgelse os efterhaanden erkjende, at visse Ejendommeligheder i det øvrige Ydre ere nøje forenede, og med disse atter andre i den indre Bygning. Idet vi for Øjeblikket maa anse det rigtigst at holde os alene til de af os in natura undersøgte Individer og idetmindste foreløbig se aldeles bort fra Litteraturen, baade dens Texter og Figurer, have vi af saadanne Ejendommeligheder i det Ydre at bemærke følgende: A. Den høj-ovale Form. B. Fig. A og B. Den femkantede Form. Fig. C. Kroppens Omrids høj-ovalt, med buede Ryg- og Buglinier, og høj-femkantet, med vinklet Buglinie og Bugkanten ledsaget af en Række stær- Bugkanten med meget svagt fremtrædende kere, piggede Knuder, Knuder, Bagranden lige afskaaret. Bagranden skraat afskaaret. Ryg- og Gatfinne med tykhudet, korn- eller torndækket Rod. med tyndere og jævnere Hud over Finne- roden, der ikke er tæt pigkornet og tillader disses Straaler at tælles igjen- nem den. Piggenes Form, Størrelse og Stilling. Piggene korte, massive, med stærk Rod, fler- Piggene mere langstrakte, men svagere, fire- hjørnede, og kun i den yderste Spids hjørnede og med mindre tyk Kod, omtr. firehjørnede, påa Panden en uparret lille Pig (1), påa Panden en uparret meget lang Torn (1), over Øjet store Pigge (16), parrede, Underkjævevinklens Pig (8) stærk, Bringepiggen (5) lille, men stærk. D. K. D. Vidensk. Selsk. Skr., 6. Række, naturvidensk. og mathem. Afd. over Øjet meget smaa, næppe erkjendelige parrede Pigge, Underkjævevinklens Pig (8) meget svag, Bringepiggen (5) en meget lang Torn. 1x51: 13 Så Dersom vi nu afveje den Sum af Forskjelligheder, som hver af de to Former i det Ydre frembyder, mod de Karakterer, der tilkomme de ovenfor af os erkjendte Arter af Klumpfiske, da vil det blive umiskjendeligt, at den høj-ovale Form, med dens tykke, stærkt kornede Finnerod saavel paa Gat- som Rygfinne, og med dens ringe Antal af kun 13 Straaler i Halefinnen, 0. s. v., bestemt slutter sig til den egentiige Mola eller Orthagoriscus og ligesaa bestemt fjerner sig fra Ranzania-Forholdene. Omvendt viser det sig lige saa klart, at den pentagonale Form ved sine' glatte, finthudede Finner, der lade os forfølge Straalerne og disses Deling næsten lige ned til Kroppen, fremdeles imed det store Antal af mindst 19 Straaler i Halefinnen, netop det samme Antal som hos Ranzarza, bestemt gjengiver Forholdene ved denne Slægt, — Denne Parallelisme imellem disse to Grupper af smaa piggede Klumpfiske og vore to Hovedformer eller to Slægter af store Klumpfiske (Mola Cuv. og Ranzania Retz.) tillader os ikke vel nogen anden Opfattelse end den, at enten er der indenfor hver af disse to Slægter en lille pigget Dvergart, eller at det er kun smaa Unger af disse to Slægter, vi hidtil have haft for os. Dette Sidste, at de smaa piggede Molaer, hvilke man dengang almindeligen be- tragtede som en særegen Slægt: Molacanthus, Sw., Pallasia, Nardo, Acanthosoma, deKay, kun vare Unger af de bekjendte Molaer, var det, vi allerede i vor første Meddelelse anførte som Resultat af vore da udførte Undersøgelser, om vi end ikke vovede at henføre dem til bestemte Arter, men dette Skridt have vi forlængst ment at kunne gjøre fuldt ud. Vi henføre nemlig de høj-ovale Pigmolaer som Unger ikke blot til den egentlige /ola-Slægt, men til Arten Mola rotunda, og de femkantede mere langtornede Pigmolaer som Unger til Ranzania-Slægten og navnlig til Ranzanza truncata. Til Begrundelse af denne Sammen- kjædning, idetmindste til bedre Forstaaelse af den, skulle vi nu her fremhæve følgende Forhold, idet vi begynde med de i Videnskaben længst og bedst bekjendte Pigmolaer, de høj-ovale. Skjønt det netop var den betydelige Forskjel i den ydre Form, det store Misfor- hold nemlig imellem Længden og Højden, der lige saa meget som det besynderlige, paa visse Steder optrædende Pig-Udstyr, gav disse Smaaformer det mest fremmedagtige Ud- seende fra de egentlige Mola-Former, og som derfor har været til størst Anstød for den Betragtning, at de kunde være Ungdomsformer til disse, saa er det dog just i disse For- hold, vi nu maa søge Sammenkjædningen med de større Mola-Former, efterat nemlig Gangen i disses Væxt, fra qvart- eller halvstore Individer til helt udvoxne, er bleven -os bedre bekjendt. I det Foregaaende er det jo ved mange Exempler paavist, at de meget store Individer have haft en større Længde i Forhold til deres Højde end de middelstore Indi- vider, saa at Højden for disse sidste altid udgjorde en større Brøkdel af Længden; lige- ledes, at af de middelstore Individer, hvilke vi i vor forrige Meddelelse paa Grund af den korte Form og af Tandudstyret inde i Munden ikke havde vovet at forene med de meget Banen store, men da endnu holdt som en mulig anden Art under den ældre Benævnelse Mola Retzii, havde de mindre Individer en Højde, der omtrent kunde maale sig med Længden, saa at et næsten kredsrundt Omrids tilkom disse Former. — Vort lille i Spiritus opbe- varede Exemplar af 14 Tommers Længde viste f. Ex. en Højde af 11 Tommer, og Yarrells endnu mindre Exemplar havde en egentlig Kroplængde af 12” og en Højde af 11Y2”, — Dersom vi nu altsaa lade den Gang i Udvæxten, som Dyret bevisligen har gaaet fra én Fod til en Længde af 3—4—5—6 Fod, være det naturlige Udtryk for den Retning, Dyrets Væxt har taget fra det var lille af, og indtil det naaede en Længde af henimod én Fod, saa maa det blive en Selvfølge, at Fiskene paa %/4, 2, "74 og Ys Fod maa have haft en i Forhold til Længden desto større Højde, jo kortere eller mindre de vare, altsaa en Højde, der efter Dyrets Størrelse mindre eller mere maatte overgaa Dyrets Længde. Men dette Forhold er det jo, der saa karakteristisk træder frem for vore smaa høj-ovale Pig- molaer i Almindelighed, og tillige saaledes, at vi selv i de faa individer af forskjellige Dimensioner, vi kjende af dem, kunne se en kjendelig større Tiltagen i Længden med Væxten. Vore to afbildede Exemplarer have ide og 20mm i Længde og 187= og 25!/2mm i Højde, og Højden overgaar altsaa Længden med !/4 eller Y5. Det samme Forhold kunne vi gjenkende i Maalingerne af Individer af lignende Størrelse (Pallas's, Koelreuters o. fl); men det ene meget større Individ, som omtales af Pallas, og hvilket tillige er be- skrevet og afbildet i naturlig Størrelse hos Koelreuter (fig. 3, tab. VIII), viser en Længde af 457” og en Højde af 48r7m, og Højden overgaar altsaa nu Længden kun med !/15. Det kan derfor ikke undre os, at der om dette større Exemplars Omrids kan bruges det samme almindelige Udtryk, som længe har været brugt om de mindre af de qvartstore: næsten kredsrund (om Yarrells ovennævnte lille Stykke hedder det f. Ex. «being almost round»). Men en Ændring af Kropomridset i denne Retning efter Alderen kan heller ikke længere være saa paafaldende, som den var forhen. Vi kjende nu hos flere Fisk ganske betydelige Forandringer i Længdens og Højdens gjensidige Forhold efter den tiltagende Væxt, og indenfor selve den Orden af Fiskene, hvortil Klumpfiskene høre, Pectognatherne, kunne vi f. Ex. i vort Museum paavise en aldeles parallel Formrække for Ostracion cubicus. Hos den ældre, 14/2” lange er Kroppen mere end 3 Gange saa lang som høj, hos den yngste, %/4" lange kun" 1/2 Gang saa lang som høj. Det var jo imidlertid ikke alene den afvigende høje Kropform, der udprægede disse smaa Molaer som formentlig selvstændige Former, egne Arter og Slægter; det var tillige deres stærke Udrustning med Pigge eller Torne, noget, der jo ogsaa har fundet sit Ud- tryk baade i flere af de dem tillagte Artsnavne: aculeatus, spinosus, hispidus og det af Swainson for dem valgte Slægtsnavn Molacanthus og deKay's senere Navn 13" 100 Acanthosoma (se foran S. 54). Vi maa derfor ogsaa kortelig omtale disse Pigges Forhold hos Fiske af forskjellig Alder. For bedre at overse Piggenes eller Tornenes Stilling og Ordning maa vi, idet vi henvise til Figurerne AÅ og B paa Tab. IV, først gjøre opmærksom paa, at de hæve sig frem af den almindelige ru og smaapiggede Beklædning dels i Dyrets Midtlinie, dels paa Krop- siderne. I Dyrets Midtlinie paa Rygsiden have vi fire, betegnede paa Figurerne med Tallene 1—4; den første staaende mellem Øje og Mund, de tre andre omtrent ligelig i Afstand fra hinanden i en Linie fra Nakken til Grunden af Rygfinnen. Nedad paa Bugranden springe 3 Torne stærkt frem fra den øvrige med Knuder og Smaapigge besatte Rand; de ere mærkede paa Figurerne med 5, 6 og 7; den midterste, 6, staar nærmere ved den forreste, 5, end ved den bagerste, 7. — Paa Dyrets Sider ere især 4 at mærke, der paa hver Side indtage en svagt bøjet Længdelinie fra Underkjævevinklen og hen under Brystfinnen, lidt længere tilbage end denne; de ere paa Figurerne betegnede med 8, 10, 12 og 14 paa højre Side, medens de hertil svarende ulige Tal 9, 11, 13 og 15 ere tænkte forbeholdte til Tornene paa den venstre Side; de andre 4 danne en højere liggende og mere buet Linie fra omtrent midt mellem Øjnene og hen over Brystfinnen, og disse ere betegnede paa samme Maade 16, 18, 20 og 22 paa den højre Side, idet de hertil svarende ulige Tal 17, 19, 21 og 23 ere tænkte forbeholdte til Tornene paa den venstre Side. De samme fremragende Pigge og Torne gjengives endnu paa det af Koelreuter aftegnede, af Pallas allerede omtalte, dobbelt saa store Exemplar af 2 Tommers Længde; dog er det umiskjendeligt, at de ikke ere voxede i Forhold til Dyrets tiltagende Vært, og herved kunde det allerede ligesom antydes, at de paa noget større Individer ville maaske være endnu langt mindre i Forhold til Hudens almindelige Ruheder. Dette maa vi ogsaa hævde virkelig at forholde sig saaledes; thi endnu påa vore foran omtalte kortere Individer af Klumpfisken kunne vi virkelig imellem Sidens ru Bedækninger paavise dem som lave stjerneformige Plader nøjagtig paa de Punkter, hvor Piggene sidde hos vore aftegnede Unger. Ja endnu paa langt større Individer have vi mellem de større og ru Hudben- knuder kunnet bestemt udpege ved særegen Form dem, der før havde baaret Piggene. Der kan derfor ingen Tvivl være om, at de som Unger have haft Pigge paa de samme Steder, og at der i Tornudstyret ikke kan søges nogen ÅArts- eller Slægtsberettigelse for disse Smaaformer, ligesaalidt som en saadan Opfattelse fandt Bestyrkelse i Kropomridsenes store Forskjellighed. Vi komme nu til den anden Række af Pigmolaerne, den femkantede i Omridset, den, i hvilken vi mene at have Ungerne af Ranzania truncata for os (Fig. C). De af den tornklædte men jævnere almindelige Beklædning fremtrædende Pigge ere ogsaa her ordnede dels i Ryg- og Buglinien, dels paa Siderne i noget bøjede Længderækker. Piggene, der paa visse Sider forlænge sig til lange, spidse, firehjørnede Torne, indtage endogsaa saa tilsvarende Pladser til dem, som vi have omtalt hos den fore- gaaende Form, at vi kunne til lettere Sammenligning betegne hver af dem med samme Tal. I Ryglinien træde fire Pigge i Øjnene (1—4), hvoraf den største, stillet saa at sige midt imellem Øjnene, er stærkt forlænget, ligesaa den tredie. — I Buglinien ere tre Pigge (5, 6, 7), hvoraf navnlig 5 er tornagtig forlænget. I Længdelinien hen under Finnerne er der; fire paa hver Side (8, 10, 12, 14, og 9, 11, 13, 15), og af disse er 12 (13), der sidder næsten lige under Brystfinnen, tornagtig forlænget. I den krummede Linie over Brystfinnen mærke vi især tre (18, 20, 22 — 19, 21, 23), hvilke vel ikke alle ere lige store, men hvoraf dog ingen forlænger sig til en Torn. Den som 16 betegnede Pig i denne Linie er saa lille, at den næppe nok træder ud af den øvrige Bedækning. — Medens altsaa Arten stemmer med foregaaende i den almindelige Fordeling af Piggene, endog saaledes, at vi som anført have kunnet betegne med samme Tal de til hinanden i Stilling svarende Pigge, saa afviger den derfra i Piggenes Form og Bygning; de have nemlig, som oven antydet, en straaleformig ribbet Roddel, der næsten pludselig gaar over i en udtrukket Spids, og denne Spids er med fremtrædende Kanter og de imellem disse liggende Flader ligesom udhulede; fremdeles forlænger denne Spids sig hos de uparrede Pigge 1, 3, d5 og hos de parrede Pigge 12, 13, ialt altsaa hos fem, til en meget langt udtrukket, firehjørnet Torn, med udhulede Sideflader (Fig. C". Ved en ringe Tilvæxt af Dyret i Længden skjønnes disse forlængede Torne at blive noget kortere, navnlig 3, 12, 13, og kun 1 og 5 have endnu en betydelig, Overvægt, og en Forsvinden af Tornene og Formindskelse af Piggene forberedes altsaa kjendelig med Dyrets Antagelse af en noget længere Form (smilgn. Fig. D). I Fig. E af 2/2” Længde og 175” Højde have vi en meget mere langstrakt Form ; Piggene i de to Længdelinier ere blevne forholdsvis meget smaa, men endnu meget kjende- lige og paaviselige; i Ryglinien have de løsnet sig, men deres Pladser ere kjendelige, og undersøger man Bugranden med en Lupe, er det jo ogsaa let nok at paavise deres forrige Plads. — Ligesom altsaa dette Individ fjerner sig fra de noget yngre i Formen, saaledes ogsaa i det svindende Pigudstyr, og efter denne stærke Aftagen, under disse ringe Grader i Tilvæxt, vil det ikke undre os, om Sporene af disse Pigge ikke have kunnet paavises hos de større tørrede Individer af Ranzania, vi ovenfor have angivet at have undersøgt, saaledes som det var lykkedes os med de egentlige Molaer af samme Størrelse. Men det maa dog derved erindres, at Piggene relativt ere baade større og massivere byggede hos den egentlige Mola-Gruppe. At imidlertid Piggene dog endnu holde sig noget udover den af os her aftegnede Størrelse, godtgjør det af Prof. Putnam aftegnede Exemplar i Proc. Americ. Assoc., p. 256. — Vel regnede Prof. P. dette og de tre andre med det fangede Individ som en yngre egentlig Mola, og satte ikke blot den som saadan ind i den almindelige Mola's Udviklingsrække, men men skjød af denne Grund just Pigmolaen, Molacanthus, som yngre Udviklingstrin ud af denne Række. Deri har Prof. Putnam altsaa gjort en dobbelt Fejl, efter vor Mening, og såa meget lettere bliver det os nu forstaaeligt, at han ikke har kunnet gaa ind paa den Sammenstilling, vi havde gjort. Det er aabenbart, at paa den ene Side har den hele Række af Former som dem, vi have haft til Raadighed, og som gjøre den umiddelbare Overgang imod hans Form, været Prof. Putnam aldeles ubekjendt, paa den anden Side har han ikke vidst, i alt Fald ikke erindret det, at allerede i Petersburg-Akademiets Skrifter en to Tommer lang egenlig Pigmola var kjendt, hvilken påa en langt naturligere Maade vilde tilbyde sig som Ungdomsform af Mola. Saavel af Figuren, som af Texten: «there are five singular naked spaces on each side, three of which have a raised granulated margin, and there is a similar raised space just in front of the dorsal fin» (S. 259), kan man erkjende, at sidstnævnte er Rest af Tornen 4, og:de' 5 paa Siderne. ere efter Putmam's Tegning 11,13; 15 -0g:10, 12, 14 samt "21523108 120, 22 Sammenkjædningen tillader aldeles ikke nogen Tvivl. Foruden de Afbildninger af Mola- og Ranzania-Yngel, som ere optagne paa Tab. IV Fig. A—E, have vi endvidere dér optaget en Række Afbildninger (Fig. F, G, H) af Atlanterhavets endnu spædere Yngel, der svarer til, hvad der er bleven betegnet i Litteraturen som Ostracion- Unger eller Kaups Slægt Centaurus. De fleste af disse pelagiske //ola- Unger ere efter af- døde Steenstrups Mening netop 7/2anzania-Unger, men sikkert at trække Grænse mellem dem og de ægte Mola-Unger er vistnok for Tiden umuligt og maa vente til senere Undersøgelse og Drøftelse af nye Indsamlinger af disse. mærkelige pelagiske Unger, der i al Fald føre Kundskaben om de mere eller minlre kæmpemæssige Klumpfiskeformer. tilbage til de tidligste Stadier. Chr. Lirtken. Tavleforklaring. Tab. I. Kæmpe-Klumpfisken (Mola rotunda, Cuv.). En meget formindsket Gjengivelse af et i November 1862 ved Sevedø i Store Bælt indstrandet 5 Fod 11 Tommer langt Exemplar, set fra venstre Side og lige forfra. Tab. II. Kæmpe-Klumpfisken (Mola rotunda, Cuv.). Skelet af et 3 Fod 6 Tommer langt Exemplar, fundet dødt ved Stranden i Vejlefjord den 2. November 1878. i Tab. III Kæmpe-Klumpfisken (Mola rotunda, Cuv.). Et yngre, omtrent 17/2 Fod langt Exemplar. Efter v. Wright's Figur. Tabklv: Fig. A, B, C og D. Klumpfiskenes piggede Unger (= Molacanthus, Swainson; Pallasta, Nardo; Acantho- soma, deKay). g Fig. ÅA og B. Unger af Mola rotunda, Cuv., forstørrede 1'/2 Gang. Originalexemplarerne til disse Figurer findes i Pariser-Museet. Fig. G. Unge af Ranzania truncata, (Retz.), forstørret 17/2 Gang. Fanget paa 272 N.B. 259 V.L. Fig. C'. En af de lange Torne af foregaaende Exemplar, forstørret $ Gange. Fig. D. En lidt større Unge af Ranzania truncata, (Retz.), forstørret 1!/2 Gang (Pig 5 har været brudt). Fra Museet i Paris. Fig. E. Et endnu ældre Ungdomsstadie af Ranzania truncata, (Retz.), fremstillet i naturlig Størrelse. Ud- taget af Maven paa en udfor Azorerne fanget Dolfin. Fig. F, G og H. Ganske spæd Yngel af Klumpfiske (Ranzania ?) (= Ostracion pull. autt.; Centaurus, Kaup), alle forstørrede 12 Gange. Tagne i Atlanterhavet (Originalstykket til Fig. G paa 27? 12' N.B. 339 V.L., til Fig. H paa 232 40' S.B. 579.40' V.L.). Samtlige Figurer paa denne Tavle have Piggene numererede paa tilsvarende Maade. 1, 2, 3 og Å: Pigge paa Rygsiden i Dyrets Midtlinie; 5, 6 og 7: Pigge paa Bugranden; 8, 10, 12 og 14: Pigge i den nedre Række paa Dyrets højre Side; 16, 18, 20 og 22: Pigge i den øvre Række paa Dyrets højre Side. . Linie Trykfejl og Rettelser. fra oven: Meneneville, læs Méneville. - — : Tympanium, læs Tympanomium. - — : Sætningen «hvor kun den mindre Form er - neden: 24. Novbr., læs 18. Novbr. set» udgaar. Sidensk.Selsk. Sker, CM. rral… rat). AfA.LE, 4. Jabd. Sj Tiykthos V Winkel & Magnussen Mold rolzinda (uo. 71921 NT RIV UPP =FDU SYD LYS YSQPS HS UP PIN TH Ga K.D. Vidernisk. Selsk. Skr. OR, nat.—math Afd: LX, 1 7ab. TI. Mola roturda Gæ Jun. ÆD Vidensk Selsk. Skr,6€ R.,nat-math.Afd.dÆ1. Tab. fax Kleinsorg Impr E ] Å ice (Forts. fra Omslagets S.2 XV, med 25 Tavler. 1886—8S Boas, J.E. V. Spolia Atlantica. Bidrag å Pteropvdernes Morfologi og Systematik samt til KUBUSkADen om deres geografiske Udbredelse "Med S Tavler. Ræsumé en franmcais: ASS ORE SEE ES SEES Lehmann, Å. Om Anvendelsen af Middelgradationernes Metode paa Lyssansen. Med i Tavlc. 1886 Hannover, A. Primordialbrusken og dens Forbening i Truncus og Extremiteter hos Mennesket før Fød- Selene Ex bra ens ik GIS SENSE TE RES ES ae el REE EEN SE EEN ERE Litken, Chr. Tillæg til «Bidrag til Kundskab om Arterne af Slægten Cyamus Latr. eller Hvallusene». Mede c visse Resume enkfran cars: AUS SENSE rar SERENE Eee NE ER -— Fortsatte Bidrag til Kundskab om de arktiske Dybhavs- Tudsefiske, særligt Slægten Himantolophus. Med 1 Tavle. Résumé en francs telser SS SES — Kritiske Studier over nogle Tandhvaler af Slægterne Tursiops, Orea og Lugenorhynchus. Med 2 (avler ER esumekensfrancals ETS ST ears Ret le lene ERE ER Koefoed, E. Studier i Platosoforbindelser. 183S$8$ Warming, Eug. Familien Podostemaceae, 3die Afhandling. Med 12 Tavler. Résumé et explic. des planches en francais. 1S$S8S RVÆæ medkit kravler Toe ISK Or SELS 89-01 so SD ESS TD ENA DE Er R Latken, Chr. Spolia atlantica. Bidrag til Kundskab om de tre pelagiske Tandhval-Slægter Steno, Del- plunus og Prodelphinus. Med 1 Tavle og 1 Kort. Résumé en francais. 1889.....222-2+…x YValentiner, H. De endelige Transformations-Gruppers Theori. Résumé en frangais. 18589 ........- Hansen, H.J. Cirolanidæ et familiæ nonnullæ propinquæ Musei Hauniensis. Et Bidrag til Kundskaben om nogle Familier af isopode Krebsdyr.. Med 10 Kobbertavler. Réæsumé en francais. 1890..... Lorenz, L, Analytiske Undersøgelser over Primtalmængderne.. 1891 ......2200eeee eden enee KV Sme das Tavler 1890-92 eg he TEE SER ne RL TRE EN ERR NREN ARR Lorenz, L. Lysbevægelsen i og uden for en af plane Lysbølger belyst Kugle. 1890 .....222224% Sørensen, William. Om Forbeninger i Svømmeblæren, Pleura og Aortas Væg og Sammensmeltningen deraf med Hvirvelsøjlen særlig hos Siluroiderne, samt de saakaldte Weberske Knoglers Morfologi. Med as SSG HNG FRU DEGESERR SEE SER REE SEE ESS DEERE ST TE STESO Warming, Eug. Lagoa Santa. Et Bidrag til den biologiske Plantegeografi. Med en Fortegnelse over Lagoa Santas Hvirveldyr. Med 43 Illustrationer i Texten og 1 Tavle. Résumé en frangais. 1892..... REE ÆT avler TRO DE ER ES EEN ERE Ls Gram, J.P, Studier over nogle numeriske Funktioner. Résumé en frangais. 1890....222240444… Prytz, K. Methoder til korte Tiders, særlig Rotativnstiders, Udmaaling. En experimental Undersøgelse. Neden mear serene extens AR ODS SERENE SANNE SS ARER Sae er SEM SE MENS RØNDE EESE Petersen, Emil. Om nogle Grundstofters allotrope Tilstandsformer. 1891 2.222 e ere eeee Warming, Eug. Familien Podostemaceae. 4åde Afhandling. Med c.185 mest af Forfatteren tegnede Figurer i 34 Grupper. Réæsumé et explicativn des figures en frangais. 1S91 222220 e eee rene Christensen, Odin T, Rhodanchromammoniakforbindelser, (Bidrag til Chromammoniakforbindelsernes Kemi. FT, NET et Ra SET SENGE SES SKE MERE SES ES SIDE EET SE SUE HSA SES ESSEN STE SR SÅ BET 576 . Lutken, Chr. Spolia Atlantica. Scopelini Musei Zoologici Universitatis Hauniensis. Bidrag til KURCE kaD om det aabne Havs Laxesild eller Scopeliner. Med 3 Tavler. Réæsumé en frangais. 1892 ..... Petersen, Emil. Om den elektrolytiske Dissociationsvarme af nogle Syrer. 1892 ....22rrre er kr. Petersen, 0. G. Bidrag til Scitamineernes Anatomi. Résumé en francais. 1893 .....2.…… SEES Litken, Chr. Andet Tillæg til «Bidrag til Kundskab om Arterne af Slægten Cyamus Latr. eller Hval- lusene». Med 1 Tavle. Résumé en frangcais. 1893 ..22-220 eee nee JOR 2 sæ Petersen, Emil. Reaktionshastigheden ved Methylætherdannelsen. 1894..222200044e SEE SEN: FE SETS MES! Tavler SOS OS as Eee Meinert, F. Sideorganerne hos Scarabæ - Larverne. Les organes latéraux des larves des Scarabés. Med 3 Tavler. Résumé et explication des planches en francais. 1895 22222 eee ere eee Petersen, Emil. Damptryksformindskelsen af Methylalkohol. 1896...222242++ ES EET D SAs Buchwaldt, F, En mathematisk Undersøgelse af, hvorvidt Vædsker og deres Dampe ile have en fælles Tilstandsligning, baseret paa en kortfattet Fremstilling af Varmetheoriens Hovedsætninger. Résumé EN SIFaD GRISE ENS O GIESSEN ERE SLED SE LKANS ESS SEERE HE SE SEER ER SES ENES Bloc, SOL GED WarnnetEurstHalofyt Stier N 1 8OT an see ele sr se anal ea S ar tel kel ker ere fan fe egne lee SE a HERE Johannsen, W. Studier over Planternes periodiske Livsyttringer. 1. Om antagonistiske VikeBinheder Stofskiftet, særlig under Modning og Hvile 1897 220 eee ker SEER NE SE i Nielsen, N. Undersøgelser over reciproke Potenssummer og deres Anvendelse paa Rækker og Integraler. 1898. 10. 13. w Zoologiske og anatomiske Skrifter udgivne af det Kgl. danske Videnskabernes Selskab (udenfor Skrifternes 6te Række, se Omslagets S. 2—3): 7 Bergh, R. Bidrag til en- Monographi af Marseniaderne, m 5 Tavler. 53... eee eee RINA RR — "AnatomiskeBidrag-til.Kundskab. om Æolidierne,, m: "9. Tavler. 64 2 2 ae es ere en sele mere Eschricht, D, F, Anatomisk-physiologiske Undersøgelser over Salperne, m. 6 Tavler. 41...... ar lok geD 2 —— Undersøgelser over Hvaldyrene. Afhandling 1-6, m.16 Tavler. 44—48 ...…… EL ser = 1 SICERE =—==0mGangesdelpbinen, sm. 3 Tavler SIS SEES ERE NEEDS RESENS SEERE TT RR ET ENE Esebrichtz&" Reinhardt "Om Nordhvalen,”m: 6; Tavlerisk Gi te ESKESEN ENES RER ER RSS SER SEERE Ni TavlershilYOpkysning ”om"Hyaldyrenesf Bygning "MSF orkan GS SES ES DE DN ER Hannover, Å. "Mikroskopiske Undersøgelser af Nervesystemet, m.7 Tayler. 42 ...20000 me me eee eter ne =—HOmBruskens "førstes Dannelse os Udviklingen PT ayler GÆS ESS SE SERENE SE SERRA —— Jagttagelser "over indkapslédexIndvoldsorme hos Frøen, m. 2. Tavler. 465. see mee ele em eee see — lipithelioma cylindraceum, foliaceum tog" os uns ms 2 avlere esse REESE RER ENG ENS ENER KEE == Om Bygningen! og. Udviklingensaf "Skjæl oz Pigge hos Bryuskfisk; mi. 4 Tavler. 67 SEER ES SER SESRESE == Ølels,Nethijnde, my 6 xp dessplanches” ens franc SÅ SES RES KERNE Een —— Primordialbrusken og dens Forbening i det menneskelige Kranium før Fødselen, m. 2 Tavler. Explic. den planker er frane. 2780 spe RRS 2 er ha ae ander sane TE RE SEN ce ore) Te ME Re REDE ae SNRER Es FRNRES a ERE EE Krabbe, HM. Helminthologiske Undersøgelser i Danmark og paa Island, m. 7 Tavler. 65.......222244 vene — Bidrag til Kundskab om Fuglenes Bændelorme, m. 10 Tavler. Résumé en franc. 69.....222224… L Lutken, C.F, Additamenta ad historiam Ophiuridarum. 1—III, m. 7 Tavler. Résumé en franc. 58—69 —— Bidrag tilKundskab om Arterne af Slægten Cyamus Latr. eller Hvallusene. m. 4 Tavler. Résumé en franc. 73. —— Velhas-Flodens Fiske, et Bidrag til Brasiliens Ichthyologi, m. 5 Tavler. Synopsis Latina. 75..7....- —— Til Kundskab om to arktiske Slægter af Dybhavs- Tudsefiske: Himantolophus og Ceratias, m. 2 Tavler. BESES, SEA EH TAS Rent SENERE SAL SEES SENSE SR ESRESETEE SETE SEERE EEN NE DE — Spolia Atlantica. Bidrag til Kundskab om Formforandringer hos Fiske under deres Væxt og Udvikling, Doo Rates BES EESTI SUR eN DE Te aka see EET eee es SENE SEERE AE SR ETERRERRENDEE Meinert, Fr: "Bidrag /til”de danske "Myrers Naturhistorie, m.3 Tavler. 60 202 se mee er eee eee eee Brosch: AVS Nols nye en halonsters ens layer 47 28.5 8S ger a JERS SS Re EN UNE ERE EEN STENE ERR Relnbardt, J. "Beskrivelse af-nogle nye; Slangearter, m. 3 Tavlgr. 43 2 2220000 eee de ede er eres hele == Mephitise Wester manet nytsStinkdyr fra Brasilien, m 1 /Tåyle… "57 se ro eee ES STR BER — Bidrag til Kundskab om Kjæmpedovendyret Lestodon armatus. m.3 Tavler. 75.220200 eee nere — Kæmpedovendyr-Slægten Coelodon, m, 5 Tavler. Résumé en franc. 78. ....... JE OOS ERE Se se BE — Beskrivelse af Hovedskallen af et Kæmpedovendyr, Grypotherium darwinii, fra La Plata-Landenes plejsto- cene: Bimmer um erlavlerse Résumélenifranes | TIN SABEL SE SEN SE RE ARE REESE kz Reinhardt & Prosch. Om Sciadephorus Målleri, HT! KUN FO VRE YO SRS RRS ES REESE SEERE TERE SEES ARS Es rEN søs Schjedtey; JSCSEGorofocarogSpirachtha, mm? Baner SAs are me rer EEN RENEE: Steenstrup, Jap. 'Rhizochilus-antipathum, ;m/4 avle: 537. 2. 2 se se se ede Es se neste VK res . —— Hectocotyldannelsen hos Octopodslægterne Argonauta og Tremoctopus, m.2 Tavler. 536 .....22.+… —— Hemisepius, en ny Slægt af Sepia - Blæksprutternes Familie, med Bemærkninger om Sepia=Formerne i Almindelighed, m.2"Taylers "RÉsum ken ran Er ENE RR —— Spolia atlantica. Kolossale Blæksprutter fra det nordlige Atlanterhav, m. 4 Tavler. 98......…+… ES Steenstrup & Litken, Bidrag til Kundskab om det aabne Havs Snyltekrebs og Lernæer, m. 15 Tavler. 61... Å me må hy mm i d » g n , z ure ør . ” "Ad ( | Å ( g ( EHertE ere gt ; HF ERR Cd Cc H CTC, '« C TIE i ( ( CI CeTT C ae al « add "dg UCITE We | ae c Care ar (Ce Cc «ul (ge tet ( (eR LAK € « [| € æt [TT TANTE LET ER ORE TRE e: Ce ec c CC ( é CET € -d ag UAETET € ( ( g É (aKC — ei WT (CT HU e Cure i al rat te g | (OT TUT UT Cc . (( (Cl ( «i I | NE ag el : j a ca Eco T Ul (ad g ci , s g « NA anabllelelalg annan er ER - man na AAR aannn Rå nine dda ale ra ARRENE VA aan æa DUGE VS nm åddade a « « Ce Ce (4 c ( ( ( K ( CR C (md CT CT | | PR FR FR L SQ FVÆN | ÆR aa ren ÅRA FRRRAR JSFN CC SMITHSONIAN INSTITUTION LIBRARIES i Nl an ||| 9088 00070 6234 CNN A Men mer ble 3 i FAREN AN DAN ERNA SR re SAL AN BYEN i be: BEN i, en inte Fra ed Et Fre ei fl tyre SÆAUA NJ ERE RNND UN? i SND il ERIK , AMEN AEND . 34 brus RL, 3 LEM SEERE FARtID BSK ÆREN ME DLG HR DE Fr vi HEDDE SER FE SEE net Lrihe in UK T i 53 me tå MINDS 0 MR bg: NG ; ing KK be SR tøR nm rn g HR HER, : NØ '-p å NA re CSA 64) fetslaleik: TEDE fø lg iik Kr ye ADDA SE Adelen itygt HOLTLE 240 lyt ng AGES Blpv ror NER NVE SENGE et Het . fe fre RER KAR KOLDE Eng Sne NVE NER BNG FÅ rende FEE ERE rn: HR fyr åt ly igidsr ses tse ge HR LS KA UN rn HK SLAN MMI 5% MUR 3 i UNS Nets BMA STAR £ Hd KOM i SØE BEN EM BAN rielyg BE YDE San ad vi Hg FE NSSØLAN ; EN De [S Ø MÅ 'Ø t ag Wij ARR el, hes he HE Eder] ESSAYS USR Bie NREN fg: Mitirs dine: ne Bad SHBLKS Ab: LAS rd HA at Uaul RES TNMER Frta rss VHG Hrnrddbrentivs He Ge ne nen UN klos Verde AT GSÅ el AAL EON AL SNAK i ik (Al ul: NG 11 INNER sank? HR UK Frat st ulv UDE ink U ENG ig (2 Al ( KN bebr Rive d An el Heks EEG ig AM lyderne MAATTE, AA SANS SEAN THAGGNR LED Big GERD REN fa, Hun BET, MM LODGE KEN a) iv åz. FNDDS NI HR! SIK FAD i sk AN es RED OU DU te Øg! MON N BEDE Bee i: SES ENDEREG EIN Bra: rn LLR IrS AE zar PUT ESS KG ek Aa FAN GEN OMEN HG Hg: HVALPURRRNG i arket UDENAD EN HASS FRNGENTNS NE TØR ERLBES FAN N (SKKSKES dan geg KE HE. SNS AR may Nun RONS HNG TELT SEN N URL DNN et Man MBE Her NE eg VER SES sed i, SEE RER i VRE ES t NR: FACTS ARK SARA EG RAD FAT RLER i EGN ry bla UNS feel KRANS var FAN ENSGS 4: ter EAN KAF SNOR ryg EN RE Fa es SMÅ Arte, SNOR i er ege hr aner trade ri ed ke SGD ab Hurst FLS BA HEDDER RRS ør Hø HD hen DRs Abt Keenen Aben idag FEM MG, KAREN SSS TES Ang 2 Du na: vr IDE SATSE da MASS ES GAM ty i BR ge p5 0 pg Ud YES BEEN MER, rn Aeg y] CR RESTAPN eV LÅ SINE KALØ Feer reer E Res beø ET SELE 4> (78404 rene BLK er SALIGE fe i ill (ter FRÆK frit: Holsøe Are K BEN dt: ydre) BH ne: Men rt hurt ded) lt pl HH HR SEN nen 4; Al FRR BA be ber Min sten ik ER sl HARER EEN Øe LD re ide rW RER MS MA EEN Ban FFD inn SAR ne» an Hs SL 2 FAN ng i BYLSGEN hegn ERE ; RENTERNE erne IE SEE frø DA mi) PN Devon ran dn tørd KYSSE ln "øre BM Ns HR mn aa Arhat ter tj (ART ferge: Tugt ud nbbskenlg D i rets bvune Varer MU nt: EM i sgpedt DEERE Ea GATE! van (Ra FAN Hd As AU Va [ES Da RESTER KER yt ofed lå LANE syd Nå Dan rd ALT DA LA TESS På iån rtbrtl ege SME: sml MW VLR SAR PirD , NPEKVE Ft hk: i ALE AR rele (SKAG Fast AIDS 4 BTN EUELE BRU ERROR: i ANGSLEDR aA FN. SD HUN Metavar FE DEAR KUR FSA REN fy YLD Abit: (0 BENN Es i SEM MIA 0) SATS (i vlysilers DE NG ØVE or rr anger 0 FN RK Vig HNG: HOMME R FRUE ERR! mi, UN BMS, hue: åt få ba! rv Mk rn vas å / Ain An Fa FAN UREN DDRS "hø 0 MEDER, ny ek NN br UV KN ya E re Abe el ANDDR W i BONES NS AHA LER VEDSN LIL ik DE te DE SKS REE Ab: ke EA TE SDR hd nn MUS SAEEG LSRNN Fil be: [ gt Gt ye NE R Ét tk ERE RAR FRA nIKLyG pl) Ih AD gu En LLYYTN HEN ANS un y HARD er esGly inde luk] min At LAN ANNO ER: ROD vi tå BOT ENG BAR Mrk MD MTVS AA DD em fag BASS KN AS) Hut FLENKE y LYNN: BUND NRG TE my AAR VÆNNE sal) Hr nen NONNE i TØVUS AN Båg cu d VOR KEN gs VA f Ad (HENAN År HRM OT BER -D er ADLU NG HS Ov HLN (GK brogt, GKGTEN PR ru te fr beg Al VH NR ! HUN TD (; ANG (GÆS LN AN HAN i Åre å: RVGAMAS mal CC; An al DE her DDA DLT HLA NA DAMN HER sr ap køn nen arr fru md FA at USL ESKE ÆT BØD Mr BGN SAP KEND Sr FSR ti Ben ber RT, eyes ”