%n 1. TIDSSKRIFT FOR mim nwmufim NATURVIDENSKABEN, UDGIVET AP C. FOGH, CHR. LUTKEN og CHR. VAUPELL. ANDEN RÆKKE. ANDET BIND. MED FLERE I TEXTEN INDTRYKTE TRÆSNIT. kjObenhavn. P. G. PHILIPSENS FORLAG. THIELES BOGTRYKKERI. 1860. Indhold af andel Bind. Paf. 1. Om Midlerne til at maale høie Varmegrader. Af Professor C. Holten 1 2. Om de beskrivende Naturvidenskabers nuværende Standpunkt. En Tale af Carl Vogt '. 15 3. Frostsommerfuglene. Af Adjunkt V. Strøm 38 4. Aalekragens Optræden i Omegnen af Roeskilde. Af N. Fritz, Forststuderende 45 5. Jordklodens klimatiske Forhold. Af C. V. Orlamundt' .... 54 6. Koglepalmerne eller Gycadeerne. Af Professor A. S. Ørsted . 121 7. Zoologiske Notitser (1. Gnaveraben (Cheiromys madagasca- riensis). 2. Muruken. 3. Brød af Insektæg. 4. Pungfrøen (Notodelphys ovifera). 5. De ældste fossile Pattedyr. 6. Australnegerne og Marsvinene.) 142 8. De vildtvoxende Træers Udbredning i Danmark. Af Dr. phil. Vaupell 153 9. Om Atomer og Atomtheorien. Af Stud. mag. S. M. Jørgensjen 191 10. Skildringer af Fuglelivet i Mexico. Af H. de Saussure .... 220 11. Opdagelsen af Blodets Kredsløb, et Foredrag holdt i Veterinær- og Landbohøiskoleforeningen. Af Dr. med. Krabbe 258 12. Solvarmen som bevægende Kraft. Af JusteermesterA. Thomsen 271 13. Botaniske Notitser (1. Forklaring af Løvfaldet. 2. Det cali- forniske Kæmpetræ) 279 14. Gorillaen eller Kæmpe-Aben. Ved Dr. phil. Ghr. Lutken . . 289 15. Husmyren paa Madera. Af Professor Oswald Heer i Zurich . 309 16. Lavarterne. Af Cand. theol. Branth . 339 Pag. 17. Prairiehunden. (Efter B. MoUhausen) 365 18. Nogle Træk af Silkeormens Liv tilligemed en Udsigt over Silkeavlens Historie. Af Dr. Lebert i Zurich 369 19. Noget om Biernes Sandser og psychiske Eiendommeligheder. Af Gand. juris S. Bretton 403 20. Jordens Bevægelse i Verdensrummet. Af Lektor P. Freuchen 425 21. En Notits om Bekkasinerne 444 Rettelse til 2den Rækkes 1ste Bind. S. 253 L. 2 f. n.: senere hen læs: snarere. Rettelser til 2den Rækkes 2det Bind. S. 40 L. 8: grøn læs: graa. S. — L. 15: Afvigte Efteraar læs: Efteraaret 1858. S. 164 L. 2: Lanrups: læs Laurups. Varmeangivelserne ere efter det hundrededeels Thermometer; Maal- og Vægtangivelserne ere danske. fiS JUL 1935 Om midlerne til at maale hoie tarinégrader. (Af Prof. C. Holten). Itledens det almindelige Thermometer fyldt med Qvæg- sølv eller Viinaand har faaét en saa overordentlig almindelig Anvendelse til at bestemme Varmegraden, og det saavel i det daglige Liv og ved mangfoldige techniske Arbeider som til videnskabelige Undersøgelser, har det trods alle Bestræbelser hidtil ikke været muligt at tilveiebringe et Apparat, med hvilket den praktiske Mand er istand til at maale heie Varmegrader, det vil sige saadanne, som be- tydeligt overstige Qvægsølvets Kogepunkt. — De Vanskelig- heder, man har havt at beseire, have været af mange forskjellige Arter; men væsenthg var det dog Principet selv, som man maatte famle efter, hvilket vil blive ind- lysende, naar man betænker hvorledes Varmegraden be- stemmes ved Hjælp af Qvægsølvthermometeret. Maale- stokken anbringes nemlig paa dette ved at bringe det først i smeltende Snee, derpaa i Dampe af kogende Vand og paa Thermometerrøret mærke de to Steder, hvor Qvægsølvet i disse Omgivelser bliver staaende. Afstanden imellem de to Mærker er det egentlige Varmemaal, men man plcier at inddele den i ligestore Dele, Grader, hvis Antal er vilkaarligt; men efter Vedtægt bruger man hyppigst enten den af Reaumur foreslaaede Inddeling i 80 eller 1 2 den af Celsius foreslaaede i 100 Dele. I denne Afhandling ville Varmegraderne blive angivne efter Celsius's Maale- slok, der hyppigst anvendes ved videnskabelige Under- søgelser. Er Varmemaalet, Afstanden fra Tøepunkt til Kogepunkt, inddeelt, blive Grader af samme Størrelse af- satte baade under Tøepunktet og over Kogepunktet, og paa saadan Maade kan Maalestokken fortsættes saa langt det skal være. Man seer imidlertid, at Anvendelsen af en saadan Maalestok grunder sig paa den Forudsætning, at ligestore Forøgelser i Varmegrad bevirke ligestore Ud- videlser af Qvægsølvet; men hvorledes skal man over- bevise sig om, at dette virkeligt er Tilfældet? Hvis alle Vædsker udvidede sig i samme Forhold som Varmegraden forøges, maatte to Thermometere, som vare fyldte med forskjellige Vædsker og bragte til ved to Varmegrader at stemme overeens, ogsaa slemme med hinanden ved alle andre Varmegrader; men dette er ingenlunde Tilfældet. Fylder man et Thermometerrør med Viinaand og afsætter efter et Qvægsølvthermometer 0^ og 60^ derpaa, vil Qvægsølvthermometeret angive: O 10 20 30 40 50 60, naar Viinaandthermometeret angiver: O 9,2 18,7 28,5 38,7 49,2 60. De stemme altsaa ikke overeens, og man kan ikke vide, hvilket er det rigtigste. Er nu Usikkerheden allerede stor ved de Varmegrader, som ligge imellem Tøepunktet og Kogepunktet, bliver den naturligviis langt større, naar Qvægsølvet stiger til 200 eller 300^ eller endnu høiere. Vil man anvende Varmens Indvirkning paa andre Legemer, bliver den samme Usikkerhed tilstede navnlig ved de høie Varmegrader, saalænge man ikke har fundet et Legeme, om hvilket man med nogenlunde Sikkerhed kan formode, at det udvider sig jevnt. Et saadant Legeme har man imidlertid i Luften; men vi maae lidt nærmere betragte den Tankegang og de Erfaringer, ved hvilken man har sluttet sig til, at Luften udvides jevnt af Varmen. I en Glasbeholder A, som staaer i P'orbindelse med det bøiede Glasrør BCDE, der forneden er forsynet med en Hane H, bliver indesluttet tør Luft, som holdes afspærret fra den ydre Luft ved Qvæg- sølv, som hældes i Røret. Omgives nu Be- holderen med smeltende lis, kan man ved at tappe Qvægsølv ud igjennem Hanen H eller ved at hælde Qvægsølv ned i Røret DE, bringe de to Qvægsølvoverflader ved B og b til at ligge lige høit, saa at Luften i A er under- kastet samme Tryk som den ydre Luft, hvilket Tryks Størrelse kan sees paa Barometeret. Beholderen A er nøiagtigt udmaalt, og Røret HD inddeelt i ligestore Rumdele, saa at man af Qvægsølvets Stand ved B strax kan see, hvor stort Rum den afkjølede Luftmasse ind- tager. Lad os antage, at det var 3000 Cubik- linier. Man kan derefter borttage Isen og omgive Beholderen og Røret BC med Dampe af kogende Vand, hvorved Luften opvarmes til 100^. Luften i A vil da udvide sig og drive Qviksølvet ned i BC og op i DF, men man kan gjennem Hanen H lade Qvægsølv løbe ud, indtil det atter staaer lige høit i begge Rør ved F og f, og Luften altsaa nu er underkastet samme Tryk som før; man vil da paa Inddelingerne paa Røret BC see, at Luften nu indtager et Rum af 4100 Cubiklinier. Ved at opvarmes fra 0^ til 100^ udvide altsaa 3000 Cubiklinier sig 1100 Cubiklinier, eller Udvidelsen beløber sig til 5^ 1* af det oprindelige Rum. Men man kunde ogsaa have baaret sig anderledes ad. Naar Luften i Beholderen op- varmes og altsaa stræber at udvide sig, kan man ved at hælde Qvægsølv i Reret DE hindre den deri og holde Qvægsølvoverfladen bestandig ved 13. Er nu Luften op- varmet til 100 Grader, vil Qvægsølvet i DE f. Ex. staae til g, og Qvægsølvsøilen bg holder da Ligevægt med den indespærrede Lufts Bestræbelse efter at udvide sig. Var nu det ydre Lufttryk 330 Linier, vilde man finde, at Qvægsølvsøilen har en Høide af 121 Linier, hvilket er Forøgelsen i Luftens Udvidekraft (Tryk), naar Udvidelsen selv forhindres. iVlen i Sammenligning med dét oprinde- lige Tryk, 330 Linier, beløber altsaa Forøgelsen i Tryk 11 . ,., 121 „ sig tU 33^ eller 30, netop det samme Tal, som før blev fundet. iVIan kan nu udføre flere saadanne Forsøg ved forskjellige Varmegrader, saaledes at man ved hver af disse deels lader Luften udvide sig, uden at dens Tryk forandres, deels forhindrer Udvidelsen ved at forøge Trykket, og man vil da finde, f. Ex. Udvidelse i Cubiklinier : .^ååiåå 2200 2750 550,.. . 1100 1650 Forøgelse af Tryk i Linier: 60i 121 18H 242 3300 363. n. 20' Men 550 _^60i _11. 1100 _^121 _^ n. 1650 ^ 18U 3000 330 ' 60 ' 3000 330 30 ' 3000 330 2200 _^242^ U. 3300^ 363 ^ 11 3000 ' 330 15' 3000' 330 " 10* Men heraf følger, al Forøgelsen i Rumfang, naar Trykket bliver uforandret, er det samme som Forøgelsen i Tryk, naar Rumfanget bliver uforandret og begge Forøgelser sammenHgnes med den oprindelige Tilstand. Lader man nu Rumfanget blive uforandret, vil Luften selv slet ingen Forandring undergaae, og Forøgelsen i Tryk bliver da en forøget Virksomhed, som den meddeelte Varme giver Luften. Det er nu høist sandsynligt, at denne Forøgelse i Virk- somhed, netop fordi Luften bliver uforandret, forholder sig som den modtagne Opvarmning; men da Luftens virkelige Udvidelse er af samme Størrelse, maa Luftens Udvidelse staae i ligefrem Forhold til Varmegraden. Skulle Forsøgene udføres, bliver der mange smaa Rettelser at anbringe paa de ligefrem iagttagne Talstørrelser; men disse Rettelser maae vi her gaae forbi. Af det første af de omtalte Forsøg følger, at Luften udvider sig ^ ved at opvarmes fra O til 100^, af de senere, at den udvider sigjevnt, altsaa ^^rp^ for hver Grad; havde man nu ved en vis Opvarmning af Beholderen A fundet, at Luften 803 udvidedes 803 Cubiklinier eller :^^r^, kunde man altsaa deraf slutte, at Varmegraden havde været ^r eller 73^, og saaledes kan det beskrevne Redskab bruges som 'Thermometer. Havde man en anden Gang, naar A var opvarmet, bemærket, at den Qvægsølvsøile bg, som er nødvendig til at forhindre Luftens Udvidelse, havde været 115 Linier og det udvendige Lufttryk ligesom før 330 Linier, vilde Forøgelsen beløbe sig til ^qk e'^er ^ eller 104Lb-^ 1045 T^- " Og Varmegraden havde altsaa været ^' eller 95t5t Grad. Paa denne sidste Maade er det, at et af Pouillet opfundet Redskab, der i det Væsentlige har samme Indretning som det beskrevne, anvendes til et Luftthermometer, og man har ved Hjælp af et saadant Redskab prøvet Qvægsølvthermometeret og fundet, at medens det imellem O og 100^ næsten viser ganske rigtigt, behøves der ved høiere Varmegrader en betydelig Rettelse. Pouillet har ogsaa anvendt det samme Red- skab til at maale meget høie Varmegrader; men Re- holderen maatte da være af Platin og ved et langt snevert Rør staae i Forbindelse med Glasrøret BC, hvor Varmegraden maales; Instrumentet kaldes da et Luftpyrome ter. Pouillet har ved Hjælp af et saadant Luflpyrometer bestemt Smeltepunktet for forskjellige Metaller og fundet følgende Resultater: Tin 230« Visrauth 262" Bly 326« Zink 360« Antimon 432^ Bronze 900« ReentSølv 1000« ReentGuld 1250« Støbejern .... 1100—1200« Staal 1300—1400« Smedejern ... 1500—1600«. Dette Apparat giver al den Nøiagtighed, man for Øiebhkket kan vente at opnaae ved Maaling af høie Varmegrader; men det vil let indrømmes, at det ikke egner sig til Brug ved praktiske Arbeider. Det er skrøbe- ligt og fordrer Anvendelsen af fine Maaleapparater, som i et Værksted snart vilde blive ødelagte, og for at komme til det rigtige Resultat fordres, som allerede er bemærket. Beregning af en Mængde Rettelser, som Praktikeren ikke vilde forstaae at anbringe , ikke at tale om , at man mangen Gang ikke vilde have Tid til at vente til Be- regningen blev færdig. Paa mange forskjellige Maader har man stræbt at tilveiebringe praktisk brugbare Apparater, med hvilke man kunde maale høie Varmegrader, og saadanne Apparater har man kaldt Pyrometere. Det maa dog herved be- mærkes, at nogle ældre Apparater, som bære dette Navn, aldeles ikke kunne henregnes til Pyrometerne ; thi de kunne kun tjene til at vise, at en Metalstang udvider sig naar den opvarmes. Det ældste af de egentlige Pyro- metere er Wedgewoods fra 1782. Det grunder sig der- paa, at Leret trækker sig sammen, naar det udsættes for høie Varmegrader. Man har i dette Forhold hos Leret troet at finde en Undtagelse fra den almindelige Lov, at Legemerne udvides ved Opvarmning; men Tingen er dog en ganske anden. Opvarmes nemlig et Stykke svagt bru-ndt Leer, vil det udvide sig som alle andre Legemer; men kommer Varmegraden til at stige over den, for hvilken Leret under Brændingen har været ud- sat, saa vil det trække sig sammen til et mindre Bum, og denne Rumformindskelse beholder det efter Afkjølingen. Leermassen er da bleven haardere og mindre porøs, og der er altsaa foregaaet en Forandring med dens Be- skaffenhed; man siger, at den er sammensintret. Det er denne Sammensintring Wedgewood vilde benytte til at maale Varmegraden. Han dannede smaa Cylindere af en hvid Leermasse , udsatte dem for en ganske svag Glødning og gav dem derpaa alle een Tykkelse. Blev nu en saa- dan LeercyUnder lagt ind i den Ovn, hvis Varmegrad skulde prøves, sintrede den sammen og var efter Af- kjølingen kjendeligt tyndere end efter den første svage Brænding. For at maale Leercylinderens Sammentrækning anbragte Wedgewood paa en Messingplade to fiirkantede Linealer, saaledes at Mellemrummet imellem dem ved den ene Ende var noget smallere end ved den anden. Cy- linderne bleve efter den første Brænding tildannede saa- ledes, at de kun kunde komme ind i Mellemrummet ved dets bredeste Ende; jo høiere Varmegrad de senere bleve udsalte for, desto længere kunde de skydes ind i Mellem- rummet, og langs ad den ene Lineal var afsat en \Iaale- stok, hvorefter Varmegraden skulde bestemmes. Ved forskjellige Forsøg meente Wedgewood at kunne angive, at Begyndelsen af hans Maalestok svarede til 580^ C. og at hver Grad af hans svarede til 12^ C. De Bedømmelser, Datidens Naturforskere afgave over det nye Instrument, vare meget forskjellige; saaledes optog Saussure det med overordentlig Bifald, medens Brogniart erklærede det for ganske ubrugbart, og denne sidste Dom er desværre den, som den følgende Tid har maattet underskrive. Man for- staaer let, at Sammensintringen maa være forskjellig efter Leermassens Bestanddele og maaskee ogsaa efter dens Fiinhed; naar altsaa Leercylinderne ikke ere nøiagtigt eens, blive Instrumentets Angivelser ganske upaalidelige. Allerede meget snart kunde Wedgewood ikke finde mere af den Leermasse, han oprindeligt havde anvendt, men ban brugte da en anden, som skulde give ligesaa gode Resul- tater. Chemikere som V a u q u e 1 i n, G u y t o n d e M o r v e a u o. fl undersøgte Leercylindere, som vare dem tilsendte fra Opfinderen selv, men fandt, at Mængden af Leerjord i dem snart var 25, snart 55 Procent, Mængden af Kisel- jord snart 64, snart 44 Procent, og det var da umuligt, at saa forskjellige Leermasser skulde forholde sig eens. Efter Forsøg af Guyton skulde V^edgewoods Maalestok allerede begynde ved 270^ C. og hver Grad paa hans Maalestok kun svare til 34^ C, hvilket i ingen Hen- seende svarer til Opfinderens egen Angivelse. Efter V^edgewoods Pyrometer finder man hyppigt Angivelser som 120^ W., hvilket efter den oprindebge Angivelse af Gradernes Værdi skulde svare til en Varmegrad af 280 -i- 72 X 120 eller 9230« G., efter Guytons Angivelse til 270 4- 34 X 120 eller 4350^ C; men om ogsaa den sidste Angivelse er langt nærmere ved Sandheden end den første, er den dog næsten tre Gange saa høi som den høieste Varmegrad, man har været istand til at maale. Man maa deraf slutte , at Lerets Sammensintring skeer desto stærkere jo høiere Varmegraden er, saa at man slet ingen Vægt kan lægge paa Angivelserne efter dette Instrument. Ved de fleste Pyrometere, man har foreslaaet, har man villet benytte Udvidelsen af en Platinstang til at maale Varmegraden. En saadan Indretning benyttede allerede Guyton de Morveau og Brogniart, senere har Dan i e 11 konstrueret et Pyrometer, som grunder sig paa det samme. Platinstangens Udvidelse er imidlertid saa; ubetydelig, at man med blotte Øine ikke er istand til at angive den nøiagtigt, og man har derfor ved disse In- strumenter tilføiet et Viserapparat, der gjør Forandringerne kjendelige. Man lader nemlig den korte Arm af en Vægt- stang trykkes imod Enden af Platinstangen, medens den lange Arm bevæger sig foran en inddeelt Due. Er nu Viserens lange Arm 50 Gange saa lang som den korte, vil Udvidelsen af Platinstangen vise sig 50 Gange for- størret. Det er væsentlig Indretningen af Viserapparatet, som er forskjellig ved de tre nævnte Pyrometere. Ved Guyton de Morveaus var Viseren saavelsom Buen forfærdiget af Platin, saa at det hele Instrument kunde taale at an- bringes inde i en Ovn, men bliver Varmegraden meget høi, ville de finere Dele deraf let blødgjøres og forbøies. Ved Brogniarts Apparat stod Viseren i fast Forbindelse med Platinstangen, men saaledes at denne kunde op- varmes inde i en Ovn, medens Viseren befandt sig uden- for. Derimod traf Daniell en anden Anordning. Platin- 10 stangen var indesluttet i et Hylster af Blyantsdigelmasse (Leer og Graphil), der kun udvider sig meget lidet ved Varmen. Ovenpaa Stangen anbragtes en Prop af uglaseret Porcellain, som blev omfattet af et noget klemmende Halsbaand af Platin, hvorved det bevirkedes, at Platin- stangen ved at udvide sig kunde skyde Proppen frem, medens Gnidningsmodstanden vilde forhindre den fra at glide tilbage igjen. Denne Deel af Apparatet kunde da bringes ind i den Ovn, hvis Varmegrad skulde maales, og ved Hjælp af Viserapparatet, som kunde anbringes paa et bestemt Sted af Hylsteret, kunde man senere maale, hvor langt Porcellainsproppen var skudt frem, og deraf regne sig til Varmegraden. Det er nu vel ingen Tvivl underkastet, at disse Instrumenter jo maae give langt mere paalidelige Resultater end Wedgewoods Pyrometer, men de forudsætte dog, at Platinets Udvidelse staaer i ligefrem Forhold til Varmegraden, hvilket, efter de For- søg, man har anstillet til 3(j0 Grader, kun er lidet sand- synligt; det synes meget mere, som om Udvidelsen bliver stærkere jo høiere Varmegraden bliver, og ved de Varme- grader, hvor Platinet begynder at blive blødt, finder der sandsynligviis store Uregelmæssigheder Sted. Til praktisk Brug egne i ethvert Tilfælde disse Apparater sig neppe, da Viserens Axe og Buens Inddelinger maae være udførte saa fiint, at de hurtigt vilde fordærves ved Værkstedernes Støv og Arbeidernes haandfaste Tag. En vis Petersen har foreslaaet et Luftpyrometer af en meget simpel Indretning. Det bestaaer blot af en Platinflaske, som lukkes med en paaskruet Hætte, der dog ikke slutter lufflæt. Opvarmes denne Flaske i en Ovn, vil Luften, som den indeholder, udvides og en Deel af den blive uddreven. Har nu Flasken antaget Ovnens ti Varmegrad, og man saa hurtigt som muligt lægger den i Vand, vil den afkjøles, den tiloversblevne Luft sammen- trækkes, og Vandet vil trænge ind og fylde det Rum, som den uddrevne Luft oprindeligt indtog. Ved Veining bestemmer man Mængden af det indtrængte Vand og har derved et- Middel til at beregne Varmegraden. Tænker man sig f. Ex. at Flasken rummede 240 Gran Vand ved alminde- lig Varmegrad, at den efterat være bleven opvarmet og bragt i Vand havde indsuget 180 Gran Vand, saa havde J af den Luft, Flasken oprindelig indeholdt, været uddrevet ved Varmen, eller med andre Ord Flasken havde ved den høie Varmegrad kun indeholdt \ af den Luft, som den sædvanligt rummer, saa at Opvarmningen havde været tilstrækkelig til at udvide Luften til det fiirdobbelte Rum, og da den behøver en Opvarmning af 273^ for at fordobble Rummet, seer man, at Flasken i det angivne Tilfælde vilde have været opvarmet til en Temperatur af 2 X 273 eller 546 Grader. Forsøg, som man har an- stillet med dette Instrument, have givet meget tilfreds- stillende Resultater; men uheldigviis fordrer Rrugen af det en stor Omhyggelighed. Navnligt er det af Vigtighed at Flaskens Indre er aldeles tørt, og at Luften, som den indeholder, er aldeles befriet for Vanddampe. Var nemlig Flaskens Inderside overtrukken med en tynd Hinde af Fugtighed, vilde denne fordampe ved Opvarmningen og indtage et Rum , der ved en Temperatur som den før antagne vilde blive omtrent 6300 Gange saa stort som det Vand, hvoraf Dampene ere dannede. Følgen heraf vilde blive, at en meget for stor Mængde Luft vilde blive uddreven og Beregningen vilde give en altfor høi Varmegrad. Lignende Virkning, om end i mindre Grad, vilde foraarsages, naar Luften i Flasken ikke var fuld- kommen tør, og denne Omstændighed gjør Instrumentet ubrugeligt i Praxis. Englænderen Prlncep har slaaet ind paa en ganske anden Vei. For at maale Varmegrader imellem Sølvets og Guldets Smeltepunkter (1000 og 1250 Grader), har han dannet 10 forskjellige Legeringer af disse to Metaller, een som indeholdt 10 Procent Sølv og 90 Procent Guld, een med 20 Procent Sølv og 80 Procent Guld o. s. v. Af disse Legeringer dannes smaa flade Korn, som lægges i Fordybninger af en Leerplade. INaar Varmegraden naaer Sølvets Smeltepunkt, vil et Korn af reent Sølv, hvormed Rækken begynder, smelte, hvad man strax kan see der- ved, at det flade Korn runder sig og antager Draabe- formen. Efterhaanden som Varmegraden stiger, vil det ene Korn smelte efter det andet, og man har derved et Middel til nogenlunde at bestemme Varmegraden. For at maale Temperaturer høiere end Guldets Smeltepunkt, dannede han Legeringer af Guld og Platin, indeholdende 1, 2, 3, .... 99 Procent Platin og fik derved en lignende Maalestok med 100 Trin imellem de to Metallers Smelte- punkter. Men herved er der den Usikkerhed, at Platinets Smeltepunkt er aldeles ubekjendt, og man veed altsaa ikke, hvad hvert Trin betyder. Anvendeligheden af Princeps Pyrometer maa bedømmes ganske forskjelligt efter det Øiemed, hvori det anvendes. Vil man bruge det til at prøve, om en bestemt Varmegrad er naaet, om hvilken man af Erfaring veed, hvor mange af Legeringerne ved den maae være være smeltede, saa er det baade meget beqvemt og tilstrækkelig nøiagtigt, og man kan altsaa ved Hjælp deraf controllere Varmegraden ; men en anden Sag er det, om man tillige vil maale den. For at Instrumentet skulde kunne bruges hertil, maatte det være godtgjort, at ved Legeringerne Smeltepunktet forhøies i samme For- hold, som der tilføies mere af det meest tungsmeltelige Metal; medens Sølvets Smeltepunkt er 1000^, Guldets 1250^, maatte en Legering af lige Dele Guld og Sølv have sit Smeltepunkt ved 1125'^. Et saadant Forhold finder imidlertid ikke Sted i Almindelighed, hvad der tydeligt viser sig ved de mere letsmeltehge Metallers Legeringer. Saaledes smelter Tin ved 230*^, Bly ved 326^; var nu den Regel, Princep har lagt til Grund, rigtig, maatte Legeringer af disse to Metaller, som inde- holdt 26, 30, 37, 47, 64 og 84 Procent Bly have Smelte- punkterne 254, 259, 266, 275, 291 og 311 Grader, imedens directe Forsøg have viist, at de smelte ved 194, 189, 186, 196, 241, 289 Grader, altsaa nogle af dem ved Varmegrader, der endog ligge under Tinnets Smelte- punkt. Samme Forhold finder Sted ved Legeringer af Tin og Vismut, ja man har endog dannet en Legering af Tin, Bly og Vismut, som smelter ved 94^'. Om nu end saa store Afvigelser ikke finde Sted ved Princeps Legeringer, er det dog høist usandsynligt, at deres Smelte- punkter to og to skulde ligge i ligestore Afstande fra hinanden. Langt sikkrere og nøiagtigere er udentvivl en af Pouillet foreslaaet Fremgangsmaade. En Platinkugle ophedes i den Ovn, hvis Varmegrad skal bestemmes. Er den nu ophedet fuldstændigt, bliver den saa hurtigt som muligt bragt ned i et Kar med en iforveien afveiet Mængde af koldt Vand. Platinkuglen vil da afgive sit Overskud af Varme til Vandmassen, hvis Opvarmning, der ligefrem kan maales ved et Thermometer, staaer i bestemt Forhold til Platinkuglens Afkjøling, altsaa til den Varmegrad, den har havt. Uvis Platinkuglen f. Ex. havde veiet eet u Pund, og man opvarmede den til 100° og derefter bragte den i 2 Pund Vand til 10°, vilde Vandet opvarmes til 11,436 Grader. Vandet er altsaa opvarmet 1,436 Grad medens Kuglen er afkjølet S8,564 Grader, saa at Kuglen afkjøles 61,7 Gange saa meget som Vandet opvarmes. Havde man nu ophedet Kuglen i en Ovn og derpaa ved at sænke den i 2 Pund Vand til 10° fundet, at dette var blevet opvarmet til 20°, vilde altsaa Vandet være op- varmet 10 Grader, Kuglen afkjølet 617 Grader og den Varmegrad, den havde havt, vilde altsaa have været 617 -\- 20 eller 637 Grader. Vil man imidlertid opnaae et rigtigt Resultat, maa Beregningen gjøres noget vidt- løftigere, da Forholdet 61,7 forandrer sig noget med Varmegraden , dog ville vi ikke her gaae ind paa saa- danne Enkeltheder. Er Varmegraden , der skal maales, under Rødglødhede, kunde man gjerne istedetfor Platin- kuglen anvende en Kugle af Kobber eller Sølv, men ved høiere Varmegrader, naar disse Metaller enten iltes (ruste) eller nærme sig til deres Smeltepunkt, kommer der andre Omstændigheder med i Betragtning, og man kan da ikke bruge andet Metal end Platin. Heri ligger den væsent- ligste Hindring for Anvendelsen af dette Pyrometer, da en Platinkugle af tilstrækkelig Størrelse er overmaade kostbar. Om de beskriYende Naturvidenskabers nuværende Standpunkt. En Tale af Carl Vogt (holdt i 1847). Ved Bredderne af det deilige Middelhav modtog jeg den for mig saa hædrende Udnævnelse, som idag har ført mig i Deres Midte ! I det første Øieblik forekom det mig, som om jeg kun kunde glæde mig over at see et længe næret Ønske opfyldt; jeg følte mig saa rig, da jeg kastede mit Blik ud over den umaadelige Flade, som i sit purpur- farvede Dyb endnu dølger saa meget vidunderligt; jeg troede, at et heelt Aarti ikke vilde være nok til at for- tælle Dem Alt, hvad jeg der havde seet, erfaret og lært. Men idag, da jeg for første Gang staaer for Dem, forekommer det mig næsten, som om jeg ikke vidste Noget at sige eller at meddele Dem, som om jeg kun kunde tale til Dem om det, som jeg selv ønskede at vide, om det, hvorom jeg selv forgjæves har adspurgt Naturen. Jo mere jeg søger at gjøre mig klart, paa hvilket Standpunkt de zoologiske Videnskaber, som jeg skal foredrage, befinde sig, desto mere fragmentariske forekomme de mig, desto mindre svarer deres systematiske Form, det Stive i de i dem anvendte Grundsætninger til det yppige Liv, som de skulde optage i sig. Jeg troer derfor at burde afbetale en Gjæld, fremfor Alt til Dem, 16 men ogsaa til mig selv, ved kortelig at skizzere Viden- skabens nærværende Standpunkt og antyde de Retninger, som fremtidige Porskninger maaskee ville have at følge. Enhver Tidsalder har sine særegne Bestræbelser, sin eiendommelige Opfattelsesmaade, som meer eller mindre afspeiler si^ ovenalt, i alle dens Beskjæftigelser, i alle dens Ideer. Det ligger ikke i Planen for mit Foredrag idag at udvikle, hvorledes denne »Tidsaand« ogsaa kan erkjendes i Naturvidenskabernes forskjellige Epoker eller hvorledes den, især i senere Tider, skiftede og for- andrede sig ligesaa ofte, som Folkenes Anskuelser i det Hele slog om og antoge en anden Skikkelse. Natur- videnskaberne ere netop Tidsaandens troeste Speil, fordi de tillige ere dens høieste Blomst, fordi de alene af alle Videnskaber yde sikkre Grundlag , hvorpaa man kan bygge videre , fordi de alene i sig indeholde Be- tingelserne for videre Fremskridt, for større materiel og aandelig Lykke. Vi ere nu komne ud over hin ency- klopædiske Tidsalder, da man betragtede Bogormelær- dommen som den naturvidenskabelige Bestræbelses høieste Maal og næsten kun ansaae Naturforskeren for en For- tolker af de af Aristoteles og Linné efterladte Codices. Mere og m.ere bleve de, der studerede de organiske Viden- skaber, tvungne ud i Naturen, i hvis uendelige Skatte de kunde finde Svar paa alle Spørgsmaal, medens Bøgerne kun kunde give en indskrænket Synskreds. Men netop denne Naturens Uendelighed, denne rige Fylde af dens Produkter er det, som gjør, at vore Frem- skridt synes saa uvæsenlige, vor Viden saa ubetydelig. Vi fortabe os i denne uoverselige Skov, der omgiver os, naar vi ikke udstikke faste Linier, sikkre Rettesnore, hvor- efter vi kunne komme til friere Standpunkter, til lyse 17 Pletter, hvorfra man kan see sig om. Vi kunne bestemme disse Retninger, hvorefter Videnskaben rykker frem, vi kunne søge at advare de Yngre mod de Vildspor, som man saa let kan komme til at betræde, vi kunne pege tilbage paa den tilbagelagte Vei og derved opflamme den Fremadstræbendes Mod. Dette er ogsaa efter min Mening i vor Tid den eneste rette Vei til at fremkalde en større Udbredning og grundigere Uddannelse af Naturvidenska- berne og til at erhverve dem nye Tilhængere. Det Færdige, det Afsluttede virker afskrækkende, det tilfredsstiller ikke den stræbende Aand, men støder den tilbage, fordi det efterlader den kold og tom; til det, der er i Færd med at blive til, føler derimod enhver sig tiltrukken, som endnu er sig sin egen Uddannelsesevne bevidst. Enhver vil gjerne have Deel i en Videnskabs Trivsel, Væxt og yppige Ud- foldelse, der ligesom Livet selv iler rask forud, baaren paa Tidens Vinger og selv indaandende Tiden Mod og Kraft til at ile videre frem. Saaledes, mine Herrer, troer jeg, at vi maae opfatte Naturvidenskaberne i vor Tid, fra dette Standpunkt maae vi søge at bedømme deres Fremskridt. Naar det overhoved efter min Overbevisning, er ugjørligt at ville føredrage en Videnskab i dens hele Omfang, saa er en saadan Præ- tension aldeles utænkelig ved Naturvidenskaberne. Her udvikler Videnskaben sig under vore Hænder, hvad vi idag maae erkjende for sandt, bliver maaskee imorgen bevist at være en grov Vildfarelse; med hvert Øieblik forandres ikke alene hele Videnskabens Form, men ogsaa dens Ind- hold. Og vee den, der staaer et Øieblik stille i denne rastløse Færd! Samtiden indhenter ham i samme Øie- blik , som han forsøger at standse ; Strømmen , hvori han svømmede, bruser forbi ham med Lynets Fart, og inden 18 han endnu har havt Tid til at gjøre sig sin Stilling klar, er han kastet op paa Bredden af Bølgerne og efterladt paa det tørre Sand. Dog det er paa Tiden, at vi gaae lidt nærmere ind paa de specielle Videnskaber, som det er lagt paa mine Skuldre at foredrage! Zoologien og dens Hjælpeviden- skaber ere maaskee af alle Naturforskningens Grene mindst istand til at kunne gjøre nogen umiddelbar Nytte; dens Studium har i det hele ikke den mægtige Indflydelse paa Livets Forhold, som Kemien og Fysiken udøve; den staaer endogsaa i denne Henseende tilbage for de nærmere be- slægtede Grene af Naturvidenskaben, Botaniken og Geologien. Jeg hører ikke til dem, mine Herrer, som behandle Nytten, den umiddelbar Anvendelse, som noget, det neppe er Viden- skaben værdigt at tage Hensyn til; jeg tilstaaer tvertimod aabent, at det lærde Kastehovmod, som giver sig ud for kun at ville elske og dyrke Videnskaben for dens egen Skyld, ligger mig fjernt. Jeg misunder Kemien og jeg misunder Fysiken det uvurdeerlige Fortrin, som disse Videnskaber besidde deri, at de gribe umiddelbart ind i det sociale Livs Hjul, og jeg kan ikke skjule, at det vilde være min største Lykke, dersom jeg kunde opdage, paa hvad xMaade Zoo- logien kunde opnaae en lignende praktisk Vigtighed. Jeg maa desværre bekjende, at denne endnu ikke er funden — thi den Smule, som Zoologien hidtil har gjort for at forbedre enkelte Dyreracer, for at skaffe nye nyttige Dyr tilveie eller for at tilintetgjøre skadelige Dyr, vil man dog vel ikke gjøre gjældende? Man har ofte sagt, at Naturvidenskaberne vare kun et Produkt af den nyere Tid, at Oldtiden kjendte dem ikke. Nei Naturhistorien var ikke fremmed for Grækerne, men man forlod snart det lysende Forbillede, som det gamle 19 Hellas havde skabt; man glemte, at den græske Vise kun lod Jordens og Havets Dyr samle ved sin erobrede Elev og kun greb til Kniven for i de forskjellige Former, hvor- under Livet træder op, at finde nærmere Oplysning om Livet selv. Man glemte, at Aristoteles havde iagttaget tro, seet fordomsfrit og fortalt sanddru; Middelalderens Munkevisdom havde ingen Sands for det Simple og Natur- lige, den maatte plumre det klare Vand for i det rørte at fiske efter fantastisk Vrøvl og dogmatisk Vaas. Saa- ledes blev Stagyriten grusomt mishandlet , og forst i den seneste Tid lykkedes det igjen at samle de Perler, som man lidt e ter lidt havde pillet ud af hans Diadem og skjult i skolastiske Indfatninger. Vil De tillade mig at gjøre et langt Spring for flygtig at berøre et Forhold, der tilhører den nærmeste Fortid. Da Middelalderens Skolastikere vendte sig bort fra at iagt- tage Naturen og satte hele deres Skarpsindighed i at fortolke deres naturhistoriske Dibel, Aristoteles, havde de idetmindste den umiskjendelige Fordeel, at den Grund- vold, hvorfra de gik ud, var fremkommen ved at iagttage Naturen; men Naturfilosoferne , hvis Efterkommere endnu dukke op hist og her, dog kun ved Siden af Viden- skaben, manglede endogsaa dette Grundlag, som de i dets Sted søgte i deres egen Hjerne. Med et Par ynkelige Formler om Polaritet, Identitet, Polernes Modsætning og det magnetiske Indifferenspunkt troede man at kunne for- klare Livet og konstruere Verdenshelet med dets Beboere. Istedenfor at overlade Naturen Kritikens Dommersæde, erklærede man iforveien, at den havde Uret, naar den ikke stadfæstede de aprioriske Spekulationer. Man søgte at erstatte ved Fantasi, hvad der manglede i Iagttagelse, og kom saaledes paa Afveie, der førte tilbage bagved Udgangs- 2* 20 punktet. Vi staae endnu for nær ved denne Epoke af Videnskaben, til at jeg \il tillade mig at sige mere om den — det være nok her at udtale, at jeg kun indrømmer den naturfilosofiske Retning en negativ Nytte, nemlig at den ansporede til at gjendrive den. De mangfoldige Theorier, der skjøde op som Ukrud i dens saa stærkt be- vægede Blomstringstid, kunde kun imødegaaes ved den rene Kjendsgjerning, og Naturfilosofiens Bekæmpere bleve derved opflammede til bestandig videre gaaende Forsk- ninger. »Rien n'est aussi obstiné qu'un fait« — »Intet er saa haardnakket som en Kjendsgjerning«, pleie vore Naboer hinsides Rhinen at sige. Naturfilosofiens saa pragtfuldt udpyntede Skib knustes paa Kjendsgjerningens Klippe, og hvo der i dets sidste Tider saae det krydse med sæd- vanlig Fripostighed mellem Klipperne, kunde vel tilraabe det med Digteren: O hvor de seile, de rare Fyre! Hvor vil de strande og splintres i Stumper! Naturfilosofien var en nødvendig Reaktion mod den systematiske Tørhed, som efterhaanden havde listet sig ind i Naturhistorien. Middelalderens Skolastik var gaaet til Grunde under de Heroers Bestræbelser, som skrede foran for Videnskabens Opvaagnen; man var vendt tilbage til Iagttagelsen og fandt i den nye Kilder til Belærelse, som Fortolkernes forslidte Pergamenter ikke kunde yde. Den naive Glæde, hvormed Mændene fra vor Viden- skabs Gjenfødelsesperiode hilste deres Opdagelser, ligner paa en vis Maade Børnenes Jubel, naar de have faaet en ny Foræring, som Enhver i hele Huset skal see og beundre. Mikroskopiens Fader løb ud paa Gaden, for — naar Kokkepigen ikke var ved Haanden — at slæbe 21 den første og bedste Forbigaaende til Mikroskopet og vise ham en ny vigtig Opdagelse. Men denne Naivitet holdt sig ikke længe. Man blev ældre og forstandigere , i det mindste bildte man sig det ind, man begyndte at klassificere og at systematisere. Denne Bestræbelse fandt sin første Lovgiver i den store nordiske Naturforsker Linné. Det var nødvendigt at bringe Orden i dette Chaos, at opstille ledende Principer, at knytte det bekjendte til visse Udgangspunkter, at anvise det sit bestemte Sted i den store Ramme. Det var Linné, der grundlagde disse faste Regler, der opførte den syste- matiske Bygning, hvori man skulde kunne finde sig til Rette med en forhen ukjendt Lethed og Sikkerhed. Men Linné var selv en Mand af Aand, en af hine klartseende Personligheder, der betjene sig af det Middel, der ligger nærmest, for at naae det Maal, de have sat sig, men ikke skjule for sig selv, at det kun er et Middel, men ikke Maalet selv. Linné valgte rigtignok enkelte fremtrædende Karakterer til Kjendemærker og grundede derpaa sin Inddeling, men han kjendte meget godt disse Karakterers relative Vigtighed, og idet han afpassede sin Inddelings Trin derefter, grundede han Ordener og Familier, som man den Dag idag maa lade blive staaende som gyldige. Den dybe Indsigt, som Linné havde havt i det dyriske Liv, gik tabt for hans Efterfølgere. Nu begyndte »Pidskens« sørgelige Herredømme i Naturhistorien, Pidsken, som endnu hænger i Nakken paa saamange af vore Samtidige, uden at det anfægter dem som Manden hos Chamisso, og uden at de ønske en Forandring. Nu begyndte den Tid, da man var fornøiet, naar man havde indregistreret et Dyr i Kataloget, da man lod sig nøie med at vide, hvad Rlassi- fikationsschemaet forlangte, da man kun tog Hensyn til 22 de ydre Karakterer, saasom Haar, Kløer, Tænder, Fjer, Finner og Fødder, og ikke brød sig videre om, hvordan Dyret var bygget indvendig, hvordan det levede og færdedes, eller i hvilket Forhold det stod til andre af Dyrerigets Uovedformer. Nu kom den gyldne Tid for Artskjenderne, disse Videnskabens golde Registratorer, tørre som de Skind, paa hvilke de øvede deres Skarpsindighed, hvis høieste Lykke bestod i at have opdaget en ny Art, deres høieste Ære i at have beskrevet den ! Jeg er langt fra, mine Herrer, at ansee Kjendskabet til Arterne og den nøiagtige Undersøgelse af de ydre Karakterer for noget uvæsenligt. De danne, som Cuvier saa træffende har sagt. Videnskabens ABC, som Enhver maa kjende, der vil lære at læse; de ere Grundlaget for al nøiagtig Forskning, for ethvert videre Fremskridt. Men vi skulle dog hverken blive staaende ved 'ABC en eller ved den Kunst at stave; vi ville læse i Naturens Bog, for- staae det læste og hæve os endnu høiere til en friere An- skuelse af det Forstaaede, til en selvstændig Skabelse af nye Tanker og til flydende Udtryk for det Tænkte. Kalde vi den, som kun kjender Bogstaverne, eller Skuespilleren, som kun gjentager, hvad han har lært udenad, en Mester i Sproget? Nei i Sandhed, det vil intet Menneske gjøre, men den, der kan tumle Sproget som et Instrument, hvis svage og stærke Sider han kjender, som aabner nye Tumle- pladser for Tanken og tillige veed at udtrykke den paa en træffende Maade, der forstaaer at kaste Skjønhedens Klædebon om den nøgne Beenrad, ham ære vi som Sprogskattens sande Kjender, Mester og Velgjører. Naar De vil overføre disse Forhold paa Naturhistorien, vil De forstaae, hvorfor jeg nægter den Navn af Naturforsker, 23 som ikke har hævet sig fra hine Begyndelsesgrunde til et friere Overblik. Mærkelig nok søger man endog i vore Dage at nægte Naturhistorien og Naturvidenskaben overhoved Uet til at afkaste disse Lænker, og selv om man ikke længere kan indespærre den i begyndelsesgrundenes Gangkurv, søger man dog at afskjære den Veien til de fra denne Side i det mindste hidtil udyrkede Marker. Jeg vil forklare mig tydeligere. I deres store Heelhed ere Naturvidenskaberne reent materialistiske, deres Formaal er at udforske Materien i alle mulige Retninger. De ville lære den at kjende, udforske de Love, hvorefter den ordnes og omdannes, saavel i den organiske som i den uorganiske Verden, saavel paa Jorden som i Verdensaltet. Alle Naturviden- skaberne have derfor en stor fælles Grundvold, et fælles Midtpunkt, hvorfra de straale ud i alle Retninger, og hvortil de fra alle Sider vende tilbage igjen. Men dette fælles Tyngdepunkt, uden hvis Anerkjendelse ingen Naturvidenskab vilde kunne bestaae, er Materiens Uforgængelighed, dens evige Varighed. Denne er Grundvolden for den hele Naturkundskab, for al positiv Viden, som vi kunne besidde eller opnaae, uden den er ingen Fysik, ingen Kemi, ingen Fysiologi, ingen exakt Videnskab overhoved mulig. Materien er uforgængelig og derfor ogsaa uskabt, det er umuligt at tænke os en Til- stand, hvor blot dens mindste Atom endnu ikke existerede eller skulde være virkelig tilintetgjort. Det kan forekomme Dem paradoxt, at jeg opstiller en saadan Paastand, og den kan maaskee ogsaa trænge til en nærmere Begrundelse. Vi ere fra Barnsbeen af i den Grad opfødte med Læren om alt det Jordiskes For- gængelighed, om Materiens efemere Tilværelse og dag- 24 lige Tilintetgjørelse, at det er vanskeligt for os at komme ud af Skuffelsen og opnaae Klarhed om dette Punkt. Man har saa tilstrækkelig foreholdt og indbanket os, hvordan Veddet brænder op i Ilden, hvordan Blomsten visner hen paa Marken og vort eget Legeme falder i Støv, at vi ere vante til at tage mod Slutninger af Lignelser, som kun et fuldstændigt Ubekjendtskab med al Naturvidenskab kunde opstille. Det er nemlig kun Formen, hvori Materien træder os imøde, som er forgængelig og kan tilintetgjøres, ja den er endogsaa underkastet en nødvendig Tilintet- gjørelse, men ikke Materien selv, som stedse træder frem igjen med den samme Mængde som fra Begyndelsen af i alle sine talløse Omdannelser. Veddet, Stenen, det dyriske Legeme kunne rigtignok tilintetgjøres, men ikke de Ele- menter (Grundstoffer), hvoraf de ere sammensatte; Kul- stoffet, som træder os imøde i Vedcellen, i Musklerne eller i Kalkspatkrystallen , kan ved at ordne sig paa en anden Maade antage en anden Skikkelse, men som Grund- bestanddeel af Materien kan det aldrig blive ophævet eller tilintetgjort. Det er altsaa kun Materiens Gruppering og Form, dens Kvalitet, hvis De hellere vil udtrykke det saa- ledes, der er hjemfalden til den daglige Ødelæggelse og Tilintetgjørelse, men ikke dens Kvantitet, der altid er ufor- anderUg den samme. Vi anvende, som sagt, hver Dag denne Grundsætning i alle Naturvidenskaberne, paa den støtte vi alle vore Undersøgelser af Materien, med den staaer og falder al vor positive Viden. Der er ikke engang Nogen, der tænker paa at forhindre Anvendelsen af denne Grundsætning eller at angribe den selv. Man ignorerer den, hvilket altid er det bekvemmeste, naar det gjælder om at skaffe af Veien, hvad der ikke lader sig gjendrive. Men Naturforskerne 25 have paa den anden Side endnu ikke tænkt paa at be- nytte denne Grundsætning udenfor de indskrænkede Ene- mærker, som almindelig Vedtægt har anvist dem. Men den Tid vil komme, og hvis jeg ikke tager aldeles feil, er den os meget nær, da Naturvidenskaberne ville kaste denne Grundsætning i Vægtskaalen og drage de Slut- ninger af den, som den tilsteder og uafviselig fører med sig. Det er derfor efter min Overbevisning Naturviden- skabernes Kald at tjene til Grundlag for vor Tids aande- lige Fremskridt i samme Grad som de allerede ere blevne Grundlaget for dens materielle Fremskridt. Begge Slags Fremskridt staae overhoved ikke fjendtligt lige over for hinanden; det er ikke alene Kjøbmandsgods, men ogsaa Ideer, som befordres med Jernbaner, og enhver ny For- deel i Handel og Vandel, i Industri og Landvæsen er ogsaa forbunden med et aandeligt Fremskridt, med en stigende Uddannelse af den frie Aand, som Naturviden- skaberne bære i sig. Med enhver materiel Skranke falder ogsaa en aandelig Lænke, og i denne Retning troer jeg at kunne betragte den Videnskab, under hvis Fane jeg er traadt, som den, der vil have den største Indflydelse paa LMviklingen af de Slutninger, hvortil vor Tid arbeider sig frem. Thi til vore Forskningers Kreds hører Livet, saaledes som det former sig i de organiske Legemer, vi skulle efter bedste Evne bidrage til at løse de Gaader, som det byder os i saa forskjellige Skikkelser; fra det laveste Dyr til det høieste. Mennesket, skulle vi forfølge de Love, der ligge til Grund for Livet selv. De dyriske Legemer ere de materielle Værksteder, af hvis hemmelig- hedsfulde Arbeide Tanken fremtræder som dets sidste og smukkeste Værk, snart i en mere ufuldkommen Skik- kelse som den Organisme, der fødte den, snart i den fuld- 26 endte Skikkelse, der svarer til Mennesket, som den meest fuldendte Form for Materien. Derfor har ethvert af den dyriske og menneskelige Fysiologis Resultater ogsaa sin høie filosofiske Værd, fordi det yder en Basis, et faktisk Grundlag, paa hvilket vi kunne tage sikkert Fod- fæste, medens alle aprioriske Spekulationer kun føre paa Afveie. Og deri ligger netop Forskjellen mellem vor Tids Stræben og Naturfilosofiens, at vi ikke sætte vort System over Kjendsgjerningerne, men lade det fremgaae ganske simpelt af disses Fylde. Forliaabenlig ere vi blevne lige- saa kloge som Archimedes, der ønskede sig et fast Støttepunkt for at løfte Verden ud af sine Uængsler, men ikke gjorde sig den Uleilighed at bygge sine Maskiner førend man havde anvist ham dette Støttepunkt. Jeg har her kun kunnet antyde, hvilke Forventninger vi ere berettigede til at nære om Naturvidenskaberne; Spørgsmaalet er nu, om disse Forhaabninger overhoved kunne opfyldes, og hvorledes navnlig Naturhistorien maa drives for at komme hint Maal nærmere. Jeg vil ikke her gaae tilbage til de Vildspor, som jeg før viste dem i Afstand, men kun søge kortelig at antyde Dem, paa hvad Maade Nutiden efter min Anskuelse maa opfatte sin Opgave. Dette vilde være umuligt at finde sig til Rette i den uendelige Mangfoldighed af organiske Væsener, som om- give os, naar vi ikke stillede sammen hvad der ligner hinanden, og adskilte hvad der ikke har nogen indbyrdes Lighed, for saaledes at skaffe os et Overblik. Denne Be- stræbelse, at anbringe Dyre- og Planterigets Former i et overskueligt System, har fremkaldt de forskjellige Klassi- fikationer, som ere Videnskabens Eie. I Zoologien søgte man ligesaavel som i Botaniken i Begyndelsen at holde 27 sig til ydre Karakterer og at benytte disse strax iøine- faldende Kjendemærker som Grændsepæle mellem de for- skjellige Afdelinger. For Hukommelsen var denne Indret- ning fortræffelig; det saae næsten ud, som om man havde indrettet de zoologiske Systemer til Bedste for Studerende, der forberedte sig til en Exaraen. Man maatte imidlertid snart indsee, at de ydre Ka- rakterer ikke kunde give den ledende Rettesnor for Dyrenes Inddeling, og siden Cuviers Tid forsøgte man paa mange forskjellige Maader at benytte de af den indre Organisa- tion udledte Kundskaber til derpaa at opstille et naturligt System. Ved Anatomiens Hjelp søgte man at udforske hele Dyrets Organisationsplan, og af de paa denne Maade erhvervede Kundskaber uddrog man da Slutninger om Dyrenes indbyrdes Slægtskabsgrad. Det kan ikke nægtes, at ved denne Undersøgelsesmaade fik man de vigtigste Udgangspunkter, at den førte til Opdagelsen af de interes- santeste Forhold, og at den endnu i de fleste Tilfælde er den eneste Ledetraad for den zoologiske Systematik. Den zoologiske Anatomi er baade en væsenlig Green af Zoologien og dens nærmeste Grundlag. Det er umuligt at tænke sig en af disse Videnskaber uden den anden. Men man maa da ogsaa opfatte Anatomien saa- ledes, at dens Behandling tager Hensyn til Dyrenes hele Organisation. I Almindelighed ordner man Fremstillingen af den sammenlignende Anatomi efter Organerne; man tager Mennesket til Forbillede og søger nu at udforske, hvordan dette eller hint Organ er tillempet, uddannet eller hæmmet i sin Udvikling i den hele Dyrerække. Denne Behandlingsmaade giver et Billede af, hvorledes hvert enkelt Organ er uddannet i Sammenligning med Menne- skets, den giver den abstrakte Udviklingshistorie af de 28 enkelte Dele, som sammensætte Menneskets Legeme, og den er i denne Henseende overordenlig fordeelagtig for den, der netop har sat det menneskelige Legemes Byg- ning som det egenlige Maal for sit Studium, men den giver intet Billede af et Dyrs Organisation i sin Heelhed, af Delenes gjensidige Beliggenhed og Anordning eller af deres Sammenstilling til et harmonisk Hele. Til zoologiske Formaal behøves tvertimod en monografisk Opfattelse af de forskjellige Organisationstyper i deres Heelhed. Hvor bred en Grundvold nu end den sammenlignende Anatomi saaledes kan afgive, er den dog ikke bred nok til alle de Fordringer, som Videnskaben stiller til os. Den betragter kun den færdige Organisme, der har naaet Høidepunktet af sin Udvikling; men ethvert Dyr har tillige sin Historie, sin Livsudvikling fra den første Kim til dens Tilværelses sidste Maal. Først Udviklingshistorien kan give os Oplysning om de forskjelhge Faser, som Dyret har gjennemløbet, om de Dyrelegemet sammen- sættende Organers successive Udvikling, om de mang- foldige Forvandlinger, som baade den ydre Form og den indre Bygning har gjennemgaaet, førend Dyret opnaaede sin fulde Størrelse. Vi besidde endnu kun faa Grund- stene til at opføre den sammenlignende Udviklingshistories Bygning, men netop her ligger en vid Mark, fuld af en rig Høst, aaben for os, og jeg tør vel prise mig lykkelig ved at være bleven kaldet til et Universitet, af hvis Med- lemmer der allerede er præsteret saa meget smukt netop i denne den meest tidssvarende af alle fysiologiske Ret- ninger. Allerede nu har den sammenlignende UdvikHngshistorie, hvor fragmentarisk den end er, forandret Zoologiens Grund- lag og gjort os opmærksom paa en Mængde Vildfarelser, 29 som den sammenlignende^ Anatomis indskrænkede Syns- kreds ikke gav os Leilighed til at opdage. Jeg behøver kun at nævne Sommerfuglens Larve og Pupe for paa en Gang at bringe Dem de overordenlige Forandringer for Øie, som et og samme Dyr kan gjennemløbe under sit Livsløb, og jeg behøver kun at sige Dem, at hundreder og tusinder af Dyr gjennemløbe lignende Metamorfoser, for at bevise, at et og samme Dyr paa sine forskjellige Ud- viklingstrin kunde blive opfattet aldeles forskjelligt og ind- ført paa flere Steder under forskjellige Navne. Naar De hertil endnu vil føie, at Metamorfosen kan gaae for sig paa forskjellige Opholdssteder, at Larven f. Ex. ofte lever i Vandet, Pupen i Jorden og det fuldkomne Dyr i Luften, saa vil De indsee, hvilken vedholdende Iagttagelse, hvilken rastløs Forskning og hvilke skarpsindige Kombinationer der hører til at afsløre et enkelt Dyrs Historie og til at fremstille dets forskjellige Udviklingstrin. Men endnu langt vanskeligere bliver denne Opgave, naar Individet selv som saadant gaaer til Grunde i Meta- morfosen, og først gjennem mangfoldige Mellemled den Form igjen kommer frem, hvormed Kredsløbet begyndte. Ved det anførte Exempel om Sommerfuglen, der tidligere optraadte som Pupe, Orm og Æg, er det altid det samme Individ, som forvandler sig. Men naar det Tilfælde ind- træder, at et Moderdyr avler Unger, som slet ikke ligne det, at disse Unger voxe op til Dyr, som igjen i deres Indre avle en Mængde Kim, og at disse Kim først efter flere Omdannelsestrin antage det oprindehge Moder- dyrs Form, saaledes som det virkelig er Tilfældet med overmaade mange lavere Dyr, saa maa man tilstaae, at aliene den sammenhgnende Udviklingshistorie har Ret til 30 at skrive Love for Zoologien og til at bestemme, hvilke Grændser man skal give Artsbegrebet. Det er altsaa ikke alene Kundskaben om de ydre Kjendemærker, ikke alene Studiet af det fuldkomne Dyrs indre Bygning, men fremfor Alt dets Udviklingshistorie, som skal belære os om dets indre Natur, om dels Organi- sation i sin Heelhed, om den Form, hvorunder Livet raader i det. Dyrenes sammenlignende Fysiologi er kun Kesultatet af hvert enkelt Dyrs Udviklingshistorie, og denne maa gaae iforveien, førend vi kunne gjøre os nogen Fore- stilling om, hvorledes Livet opstaaer i en Organisme. Men det er kun om nogle faa Dyr at vi vide det aller- tarveligste i denne Henseende, og man maa have Kjends- gjerninger, førend man kan drage sikkre Slutninger. Da jeg nævnte den sammenlignende Fysiologi, berørte jeg en af vor Videnskabs ømme Steder. Den er uden- tvivl Zoologiens endelige Maal, men endnu ligger den næsten aldeles brak. Vi tale og skrive meget om de Fordøielsesredskaber, Aandedrætsorganer og mangfoldige andre Apparater, som sammensætte Dyrets Legeme, men om den Maade, hvorpaa de samvirke for at frembringe Dyrelivet, vide vi Intet. Menneskets Fysiologi har i den nyeste Tid gjort forbausende Fremskridt, og nogle høiere Dyr have leveret deres Bidrag dertil; men jeg tør vel sige, at vi behøve kun at undtage Hunden, Kaninen og Frøen for at kunne sige, at vi ikke vide det allermindste positivt om Dyrenes Livsvirksomheder eller med andre Ord om deres Fysiologi. At en Krebs, en Bille, en Gople æder og fordøier, det vide vi, men hvorledes de udføre disse Virksomheder, derom have vi ikke engang den svageste Anelse. 31 Den kemisk -fysiologiske Studieretning, som er re- præsenteret saa glimrende her i Gieszen, har endnu ikke baaret nogen Frugt for Zoologien, og for Enhver, der blot vil, aabner sig her den meest udstrakte Mark for hans Virksomhed; thi Alt er her endnu Urskov og udyrket Jord. Havde jeg da Uret, mine Herrer, naar jeg strax i Begyndelsen sagde Dem, at jeg egenlig ikke kunde lære Dem noget, men kun spørge Dem? Kunne vi kalde det en Bygning, hvor kun Stilladset er stillet op, men Grund, Mur og Tag mangle endnu? Men netop den Omstændighed, at der endnu er saa- meget at gjøre, skulde, mener jeg, hæve vort Mod og opflamme os til at virke af bedste Fjlvne for at endelig en ægte sammenlignende Udviklingshistorie og Fysiologi kan blive til, og Zoologien saaledes sikkres den viden- skabelige Rang, der tilkommer den. Hidtil har jeg kun talt om de levende Organismer og deres Studium, men der gives endnu en anden Side af vor Videnskab, som den først i den senere Tid har erobret, og hvis Indlemmelse i Zoologien endogsaa endnu finder talrige Modstandere. Vor Jordklode har ikke altid havt det samme Udseende og de samme Beboere; overalt i Bjerglagene, i Steenmasserne finde vi de tydeligste Vid- nesbyrd om tidligere Tilstande, der ere forskjellige fra de nuværende. Levninger af undergaaede Skabelser, der ere meer eller mindre ulige med den nærværende. Vor Jord- klodes Krønike ligger begraven i dens Indvolde, de os omgivende Bjerglag danne Bladene i den Bog, som vi skulle læse, og Forsteningerne ere Skrifttegnene i den Hieroglyfskrift, som det er opgivet os at dechifl'rere. Nøglen til at forstaae den findes i Undersøgelsen af de os omgivende levende Organismer; ethvert Fremskridt i Kund- 32 skaben om de nulevende Dyr og Planter tillader os tillige at kaste et nyt Blik ind i den Verden, som det er saa vanskeligt at forstaae, men saa tillokkende at undersøge. Ligesom Stumperne af en sønderslagen Vase føier sig sammen under Oldforskerens Hænder, saaledes vil under Palæontologens det ene Stykke, den ene Knogle slutte sig til den anden, indtil endelig det hele Dyr, som for Millioner af Aar siden betraadte den Jord, paa hvilken vi nu vandre om, er staaet op igjen. Det er de Organi- sationslove, som vi have erkjendt hos de levende Dyr, der veilede os ved denne Gjenopbyggelse, ved denne Ny- skabelse — om vi kunne bruge dette Udtryk; ved en klog Benyttelse af disse Love kunne vi føie Skelettets Knogler sammen i deres rette Orden, beklæde det med Muskler og Hud og anvise det den Plads, som det skulde indtage mellem sine Naboer og Slægtninge; og af de eiendommelige Organisationsforhold, som vi erkjende hos denne Skabning, udlede vi igjen nye Udgangspunkter, der gjøre os videre Fremskridt muhge og lede os til endnu skarpere og bestemtere Resultater. Hvor meget der nu end allerede er gjort for Kund- skaben om disse undergaaede Organismer, saa bliver der dog endnu lige saa meget tilbage at gjøre. Her kan Fan- tasiens raske Spring ikke føre Forskeren ud over de Van- skeligheder, som fra alle Sider optaarne sig mod ham; kun ved en grundig og nøiagtig Prøvelse af Organisationens mindste Enkeltheder og ved en omhyggelig Sammenligning med lignende Forhold i den nulevende Verden, kun ved at man med Jernhaand holder fast ved de vundne Re- sultater, om de end ere nok saa ubetydelige, kun ved at man aldeles planmæssig skrider frem fra det ene bestemte Punkt til det andet,- uden at udelade noget Mellemled, 33 kunne vi her komme til Maalet. Fantasien har lavet vore Forfædres — af høilovlig Ibukommmelse — Kæmpe Teuto- l3orch, Fuglen Grif, Lindormen fra Klagenfurt og andre lignende Uhyrer af Knogler, som en koldblodig Under- søgelse har anvist Elefanter, Næsehorn og Krokodiler. Kundskaben om Fossilierne vandt først en videnskabelig Basis, da C u vi er gjorde den specielleste Undersøgelse af de levende Dyr til det Grundlag, hvorfra han gik ud ved sine Sammenligninger. De Resultater, som bleve vundne ad denne nye Vel, ere allerede i og for sig overordenlig betydelige. Tusinder af Forverdenens Dyr, baade af høiere og lavere Klasser, bleve grundigere undersøgte, de væsenligste Eiendomme- ligheder i deres Bygning bragte paa det rene, og de selv indordnede mellem deres endnu levende Slægtninge. Skri- dende frem fra det Bekjendte til det Ubekjendte, opnaaede man ofte tilfredsstillende Oplysninger om de Dyrelevningers virkelige Natur, hvortil der ikke længere syntes at existere noget tilsvarende i den nulevende Verden, og de paa grundige Forskninger og strænge Slutningsrækker støttede Formodninger fandt ikke sjeldent senere den meest glimrende Bekræftelse ved fuldstændigere Opdagelser. Af mere almindelig Betydning vare dog de Slutninger, som man fra de paa denne Maade erhvervede Kundskaber kunde gjøre med Hensyn til vor Planets tidligere Historie. Man erkjendte, at der havde bestaaet et temmelig betydeligt Antal uafhængige Skabelser, som fulgte efter hinanden paa samme Maade paa hele Jordoverfladen; man fandt, at disse enkelte Skabelser vel vare sammen- satte efter de samme Love som den nærværende, men paa forskjelUg Maade, og idet man sammenlignede dem med den nærværende, overbeviste man sig om, at de 3 34 indeholdt Dyr af en desto høiere Organisation, jo yngre en Epoke i Jordens Historie de betegnede. Et umis- kjendeligt Fremskridt fra det mindre fuldkomne til det mere fuldkomne, fra det Gode til det Bedre lader sig altsaa paavise i denne betydelige Gradation af den organiske Udvikling paa vor Jord, og vi kunne med Sikkerhed sige, at der, hvor vi endnu ikke have været i Stand til at paa- pege dette Fremskridt, vil dette skee senere, naar det Grundlag er fundet, som skal tjene til Støtte for Bedøm- melsen af Fremskridtet. Naar vi see, at af Hvirveldyrenes hele store Række existerede i de ældste Tider kun de ufuld- komneste, nemlig Fiskene, at til dem sluttede sig senere Padderne og Krybdyrene, men først længe efter Patte- dyrene og tilsidst Mennesket, naar vi saaledes see Hvirvel- dyrskabningen efterhaanden hæve sig op i Luften fra Van- denes Bund ligesom den af Skummet fødte Anadyomene, saa have vi derved tillige faaet Beviset for, at der ogsaa i den øvrige Deel af Dyreriget maa være en lignende Ud- vikling fra det lavere til det høiere, som vi blot af den Grund endnu ikke ere i Stand til at paavise alle Steder, fordi de lavere Dyrs Udviklingshistorie endnu ikke har kunnet give os den ledende Rettesnor saaledes som for Hvirveldyrenes Vedkommende. Men dette umiskjendelige Fremskridt, der giver sig tilkjende paa alle Steder i vor Jordklodes Historie, og som vi navnlig kunne paavise i Skabningernes Række- følge, skylde vi alene Re volutionsprincipet. I Men- neskeslægtens Historie gives der maaskee et roligt Frem- skridt gjennem en lovmæssig Udvikling; det er ikke min Sag at undersøge dette, det overlader jeg Historikerne og Filosoferne. Men at fremstille Jordklodens Historie er Geologiens og Forsteningslærens Opgave, og disse Viden- 35 skaber kjende ikke nogen rolig Overgang fra den ene Tilstand til den anden uden voldsom Omvæltning af det Bestaaende, uden Tilintetgjørelse af det Gamle , uden en gjennemgribende Revolution. De Skabelser, som bestode engang, levede længere Tid uden væsenlige Forandringer, ganske paa sammme Maade som de havde begyndt; i det hele taget forbleve de stabile og syntes ved de i dem virkende Kræfters Indgriben i hinanden bestemte til at vare længe. Om en Forandring af Tilstanden, om en Fremskriden af Organisationen til et høiere Uddannelses- trin var der aldrig Tale, førend den Katastrofe indtraadte, som uden Barmhjertighed tilintetgjorde hvad der havde Liv, hævede og sænkede Bjerge, forandrede Fastlandets og Havets Grændser og saaledes indledte den nye Tilstand, som skulde dokumentere et nyt Fremskridt. Denne Revolutionsprincipets mægtige Optræden i vor Jordklodes Historie lader sig dokumentere ved altfor mang- foldige Fænomener, til at jeg her kan andet end gjøre Dem opmærksom derpaa og tilbagekalde i Deres Erin- dring, at Geologien egenlig ikke er andet end Jordklodens Revolutionshistorie. Det var ikke forbeholdt vor Tid, som man saa gjerne beskylder for at helde til slige Ideer, at gjøre dette Princip gjældende; vi kunde kun yde vore Bidrag til at bekræfte, hvad der ved Buffon, C u vier, Leopold von Buch og Elie de Beaumont allerede for længe siden var bleven Videnskabens ubestridelige Grundsætninger. Disse Mænd, for hvis Geni vi maae bøie os, selv om vi ikke antage deres Læresætninger uden Prøvelse, disse begunstigede Aander var det forbeholdt saavel at paavise RevoUitionsprincipet i Almindelighed som at lære os at kjende de forskjellige Epoker, hvori hine uhyre Omvæltninger indtraadte og forandrede Jordklodens 3* 36 Udseende. Og De maae ikke troe, at det alene er denne vor lille Planet, som vi beboe, der i denne Henseende har et Fortrin eller staaer tilbage, hvad man nu vil kalde det; Revolutionsprincipet er fælles for enhver Udvikling i den uorganiske og organiske Natur, det hersker paa Jorden som i Himlen, og ligesom den Skabelse, som vi tilhøre, ikke kunde blive til uden en Aabenbarelse af dette Princip, er ogsaa vort Solsystems nuværende Tilstand kun et Re- sultat af dets Virksomhed. Man er vant til at betragte Astronomien som det sidste og høieste Udtryk for det lovmæssige og Firmamentets Orden som urokkelig. Det være langt fra mig at ville træde denne Anskuelse imøde, jeg overlader Oppositionen derimod til dem , hvis Kald det er. Le Verriers Opdagelse af en ny Pianet er uden Tvivl den menneskelige Aands meest glimrende Vaaben- daad i vor Tid, og den er efter Opdagerens egen Til- staaelse fremgaaet af Studiet af de Love , der ligge til Grund for Revolutionen. »Bestandigheden, den faste Norm, Freden ere kun Abstraktioner«, sagde le Verrier i sin Tiltrædelsestale ved Sorbonne; »>de findes intetsteds i Naturen. Der ere Forstyrrelserne og Revolutionerne Reglen«. Til den samme Sætning, som Astronomen her udtaler, fører os Palæontologien, baade den organiske og den uor- ganiske Naturs Udviklingshistorie. Ingensteds er der Frem- skridt uden gjennemgribende Forandringer af detBestaaende, uden Tilinletgjørelse af det foregaaende Trin. Naturen ligner i sin Fremrykning den kjække Erobrer, som brændte sine Skibe bag ved sig, for at gjøre sig Tilbagetoget umuligt. Naar den synes at hvile, er det kun for at samle nye Kræfter til nye Anstrængelser for at forberede nye Omvæltninger. Og vi, som i vort Hovmod saa ofte kalde os Naturens Præster, som anmasse os at kjende Hjulene 37 i Mekanismen, der forblive skjulte for Lægmanden, vi staae bestyrtede og forlegne ligeoverfor denne knusende Sandhed, som vi neppe vove at tilstaae os selv. Vi have nu engang vænnet os til at ansee os selv som det endelige Maal for Jordens Udvikling, til at afslutte vor Historie med os selv, men ved nærmere Betragtning maae vi skamfuldt indsee, at vi kun kunne gjælde for Led af en Kjæde, hvis fore- gaaende Led ligge begravne, splintrede og knuste i den gamle Moder, Jordens, Skjød, i hint Skjød, som ogsaa skal optage Levningerne af den nærværende Skabelse, naar efter dens nødvendige Tilintetgjørelse ved en Revolution der skal opstaae et nyt Liv i fuldkomnere Væsener. Frostsommcrfuglene. Af Adjunkt V. Strøm. Urdet Sommerfugl leder saa ligefrem Tanken hen paa den milde Aarstid, og knytter sig saa naturligt til Fore- stillingen om Solskin og Blomsterpragt, at Benævnelsen Frostsommerfugle synes at maatte i sig selv inde- holde en Modsigelse. Men i det Omfang, hvori Navnet Sommerfugl tages i Naturhistorien, idet det bruges til at betegne alle de Insekter, hvis Vinger ere beklædte med støvlignende Skjæl, passer den gjængse Forestilling om dem som Dyr, der flagre om i Sollyset, kun paa den mindste Deel af dem. Af de hos os (Danmark med Hol- steen og Lauenburg) hidtil bekjendte Sommerfugle er der kun 73 Arter, der henhøre til de egentlige Dagsommer- fugle, medens vi have i det Mindste otte Gange saa mange Aften- og Natsværmere, hvoraf kun nogle faa frivilligt, uden at være opjagede, flyve om Dagen; de allerfleste ere, som Navnet antyder, af Naturen anviste til at sværme om i Aften- eller Morgenskumringen, ofte hele lyse Sommernætter igjennem, for paa Blade og Blomster at søge de Plantesafter, der tjene dem til Næring. Som der saaledes blandt Sommerfuglene er en stor Mængde, for hvem Sollyset ikke har noget Tillokkende, saa er der og blandt disse ikke faa, hvis Fremkomst ikke 39 er bunden til Sommerens Varme, men finder Sted kort efter Aarets Begyndelse eller nærved dets Slutning, paa Tider, da Temperaturen ikke er meget over, ofte endog under Frysepunktet. Dette gjælder især om endeel Arter, som henhøre til en større Gruppe af Natsommerfugle, der paa Grund af Larvernes særegne Bevægelsesmaade har faaet Navn af Maalere (Geomelrae). Medens nemlig de øvrige Sommerfuglelarver foruden de tre Par hornagtige leddede Fødder paa Brystringene i Regelen have 5 Par bløde Baglivsfødder (fire Par paa den sjette til den niende Ring og et paa den sidste), mangle Maalerlarverne de tre forreste Par Baglivsfødder, og da der saaledes er en be- tydelig Afstand imellem de to Sæt Fødder, maae de under Gangen afvexlende bøie og strække Legemet; derved faaer deres Gang Lighed med den JMaaling, der gjøres ved at spænde og samle Fingrene. Det er denne Gruppes Vinter- former, som fortrinsviis have faaet Navnet Frostsommer- fugle; man kjender omtrent et Dusin europæiske Arter, og de fleste af dem findes ogsaa hos os. Naar det første Tøveir begynder at indfinde sig ved den strængere Vinters Slutning, og det smeltede Snee- vand samler sig i Grøfterne, seer man mangen Gang allerede i F'ebruar, men hyppigere i iMarts, endeel smaa graabrune Sommerfugle med et bredt, noget mørkere Tværbaand paa de øverste Vinger, ligge døde eller halvdøde paa Ryggen i Vandfladen. Det er vor tidligste Frostsommer- fugl, Hibernia rupicapraria, som i saa stort Antal har sværmet om Aftenen over Grøftevandet, at mange ere faldne deri uden at kunne komme op igjen. Noget senere finder man en anden lignende Art med længere og smallere Vinger, Anisopteryx aescularia, og samtidig med den opjages i Skovene Hib. progemmaria og leucophaearia, 40 medens den større H. pilosaria, grønliggraat marmoreret med bredt laadent Bryst, sidder stille paa Træstammerne. Henimod Aarets Slutning, sidst i October og i November, komme atter andre Frostsommerfugle frem, Hib. auran- tiaria med brungule Vinger, og H. defoliaria, hvidagtig, graaspettet, med et bredt ujevnt leverfarvet Baand over de øverste Vinger. Endelig sluttes Rækken med Larentia brumata, den hyppigste af dem alle, en lille grøn Sommer- fugl med svage Bølgelinier over de fine Vinger, der endnu i December i stor Mængde flyver om Aftenen i Haver og Skove. Skjøndt disse Insekter kun ere istand til at komme frem af Jorden, hvor de have tilbragt deres Puppeliv, naar der indtræffer Tøveir, kunne de dog uden Skade udholde en temmelig høi Kuldegrad. Afvigte Efteraar den 9de November, da det om Natten havde frosset 8 ^ og et flere Tommer tykt Sneelag bedækkede Jorden, fandt jeg Exem- plarer af de 3 sidstnævnte Arter, især brumata i stort Antal, siddende paa Træstammerne, uden at Kulden i nogen Maade havde skadet dem. Larverne af disse Sommerfugle nære sig af Bladene af forskjellige Træer og Buske, og adskillige af dem fore- komme olte i en saadan Mængde, at de anrette ikke ringe Skade i Skove og Haver. Hos os gjælder dette fornemmelig om Hibernia defoliaria og i endnu høiere Grad om La- rentia brumata. Den førstes Larve er i fuldvoxen Tilstand omtrent en Tomme lang, mørkere eller lysere guulbruun med graa Tværbaand og en bred lyseguul bruimplettet Sidestribe; den findes meest i Skovene, hvor den skader Ege- og Bøgetræerne, men kan undertiden ogsaa ta^e Overhaand i Frugthaverne. Den sidstes, der kun er halv saa stor, grøn med fine hvidagtige Længdelinier, og af kortere og 41 tykkere Legemsform end de fleste IVIaalerlarver, holder sig skjult mellem Bladene , som den spinder sammen om sig med nogle Traade, og danner saaledes et Dække, hvori den sidder i krummet Stilling. Den lever paa næsten alle Slags Træer og Buske, fortærer baade Blomster og Blade, og findes ikke fortrinsviis i Skovene, men ligesaa hyppigt i Haverne , hvor den anretter store Ødelæggelser paa Frugttræer, Rosenbuske o. s. v. Begge komme frem af Æggene omtrent samtidig med de unge Blade, ere fuld- voxne i Juni og grave sig da ned i Jorden, for der at tilbringe Puppetilstanden, der altsaa varer 4 — 5 Maaneder. Da disse Larver ere smaa og ikke meget iøinefaldende, især den sidste, der tillige ved sin skjulte Levemaade unddrager sig Efterstræbelser, og da de heller ikke som adskillige andre skadelige Larver leve sammen i store Selskaber, vilde det ikke være let at indskrænke deres overhaandtagende Mængde, hvis ikke en Eiendommelighed ved de af dem fremkomne Sommerfugle gav os et let anvendeligt Middel mod dem ihænde. Alle Frostsommer- fugles Hunner ere nemlig aldeles ude af Stand til at flyve. Hos 4 af de anførte Arter (rupicapraria, leucophaearia, aurantiaria, brumata) have de kun Antydninger af Vinger i Skikkelse af 4 korte Lapper, og hos de 4 øvrige mangle endog disse aldeles. Forøvrigt have de lange Been og kunne løbe hurtigt og behændigt, saa at de, især de aldeles vingeløse Former, mere fremkalde Tanken om en Edder- kop end om en Sommerfugl. Forat kunne anbringe Æggene paa Bladknopperne, maae de fra Jorden, hvori Puppen har ligget skjult, krybe op af Stammerne og Grenene. Vil man forhindre dem deri, og med det Samme øde- lægge dem, behøver man blot at ombinde Frugttræernes Stammer noget under de nederste Grene med en bred 42 Strimmel Lærred eller Bark, besmurt med Tjære eller en anden klæbrig Substants, og opfriske denne af og til i Løbet af den Tid^ da Sommerfuglene komme frem, altsaa i October og November. Hunnerne ville da under Forsøget paa at komme op i Træet blive hængende i Tjæren og omkomme, Æggene gaae til Grunde og Træerne forskaanes for Larvernes Graadighed. Mod delte Middel har der været gjort en Indvending. Man seer ofte ved andre Arter af Sommerfugle, især Dagsommerfugle, at Hannerne under Parringen flyve om, bærende Hunnerne med sig, og der har været fremsat den temmelig nær liggende Formodning, at dette netop hos disse Arter, hvis Hunner mangle Flyveevnen, maatte være den af Naturen anviste Maade, ved hvilken de lettest kunde komme derhen, hvor de skulle lægge deres Æg. Forholdt det sig virkelig saaledes, vilde den anvendte Umage unægtelig være spildt. Men deels have directe Iagttagelser viist, at Hunnerne virkelig altid selv løbe op af Stammerne, deels har Methoden allerede for læn^e siden været anvendt i Praxis og staaet sin Prøve. Allerede 1769 bleve flere Forsøg dermed prjorte i Sverrig, og om et af disse læses i det svenske Videnskabsakademies Afhand- linger en Beretning, hvoraf her meddeles et kort Uddrag. Den 19de September bleve Træerne i en Frugthave, 597 i Tallet, som i de tre foregaaende Aar vare blevne i den Grad hjemsøgte af Larver , at de ved Sommerens Begyndelse stode aldeles bladløse og følgeligt intet Ud- bytte gave, ombundne med Barkstrimler af en Haands Brede, og de ved Barkens Ujevnhed foraarsagede Aab- ninger tilstoppede med Mos, for at hindre Sommerfuglene fra at søge Vei gjennem dem. Næste Dag bleve de rundt om bestrøgne med Tjære i et Par Fingres Brede, og dette 43 gjentoges omtrent hver tredie Dag for at holde Tjæren klæbrig. Den 23de September fandtes de første Sommerfugle deri, nemlig 3 Hunner af defoliaria (i Sverrig kommer Vinteren, altsaa ogsaa Frostsommerfuglene, noget tidligere end hos os). De følgende Dage steg Antallet overordentligt, som nedenstaaende Liste udviser: Septbr. Octbr. Hunner. Hanner. 23. 3 » 25. 1098 » 28. 1200 » 30. 1200 enkelte 2. 1830 mange 4. 2928 — 5. 2196 — 7. 1830 — 9. 3660 — 11. 2928 færre 12. ^») 260 13. 549 225 14. » 332 15. 1647 240 16. » 127 ' 17. 732 188 18. » 124 19. 915 116 I Alt 22716. Hannerne bleve først talte fra den 12te October. At deres Antal er saameget mindre end Hunnernes, hidrører derfra, at deres Fangst er mere tilfældig, da ingen Nødvendighed byder dem at besøge Træstammerne. Fra den 20de Oc- tober ophørte Tællingen; den 24de saaes ingen Hunner 44 mere, men enkelte Hanner vedbleve endnu at vise sig indtil den 6te November. Anslaaes Antallet af de Hunner, som bleve skjulte i Tjæren og saaledes ikke kunde tælles med, til omtrent 6000, faaer man det anseelige Tal af næsten 29000; regner man dernæst for hver af disse, hvad man uden Overdrivelse kan, 250 Æg, befriedes saaledes Frugttræerne for over 7 Millioner Fjender, og det endda kun af den ene Art. Thi ogsaa brum at a ind- fandt sig i temmelig stor Mængde, men over den blev der ikke holdt saa nøiagtigt Mandtal. En senere Beretning melder, at Haven i den paa- følgende Sommer var aldeles forskaanet for Larver, som derimod fandtes i Mængde i N'abohaverne, og at der siden om Efteraaret ikke blev fanget en eneste Frostsommerfugl. Aalckragcns Optræden i Omegnen af Roskilde. Af N. Fritz, Forststuderende. Hvad der især forskjønner Udsigten fra Roskilde mod Nord, er den rige Afvexling at Sø og Skov, som Ros- kildefjorden med sine indskaarne Kyster frembyder. En halv Miil Nordvest for Byen ligger den lille venlige Skov, Boserup, ved en smal Bugt af Fjorden som et Pendant til en anden, noget større, men ikke mindre smuk Skov, Bognæs. Denne sidste bestaaer for største Delen af meget store, knudrede Ege- og Bøgetræer og er derfor Sam- lingssted for endeel paa saadanne Træer levende, mindre almindelige Insekter, som Eghjorten, Eremiten (Trichius eremita Fabr.) og flere større Scarabæus-Arter, ligesom den i det f]ele er temmelig mærkelig i entomologisk Henseende ved sin rige Insektfauna. I de sidste Aar er Bognæs Skov imidlertid ogsaa bleven mærkelig i ornithologisk Hen- seende, idet en Coloni af nordiske, i Danmark heldigviis sjeldne Fugle have udseet den til Bygge- og Yngleplads. Disse Fugle høre til Skarvslægten og kaldes i Alminde- lighed A ålekrager (Phalacrocorax carbo Nils., Garbo cormoranus etc); men de have ligesom de fleste Dyr, der tiltrække sig Befolkningens Opmærksomhed hvor de optræ.de, endeel locale Navne, der hentyde til deres Ud- seende og Levemaade, saasom Søravne, sorte Gjæs, Kor- 46 moraner o. s. v. De høre, ligesom hele Skarvslægten, til en Familie af Svømmefuglene, der benævnes de Aare- føddede og udmærker sig ved at have fire Tæer paa hver Fod, alle forbundne ved Svømmehud. Aalekragen, der kan opnaae en Længde af 1^ Alen, er sort med blaa Glands og har korte, sorte Been, der sidde temmelig langt tilbage, hvorfor Fuglens Stilling i Hvilen er opreist; Næbet er omtrent af det lille aflange Hoveds Længde, tykt ved Roden og ender i en krogformig Spids. Øiets Omkreds og Undersiden af Næbet ere nøgne og i den yngre Alder gule. Vinterdragten er paa Bugen sort, fløiels- agtig. Baghovedet forsynet med lange, smalle Fjer, og den lange Hals hvidbroget. Da den lever af Fisk, navnlig af Aal, er dens Opholdssted her anviist den ved Fjorde og Bugter, hvor Skov og Vand ligge jevnsides. Den dykker behændigt efter Aalene og nedsluger dem først ovenover Vandet, idet den ved et hurtigt Kast vender dem saaledes, at Hovedet altid kommer nedad. Paa Undersiden af Næbet har den en guul, sækagtig, nøgen Udvidelse, hvori den kan gjemme de Aal, som den vil bringe hjem til Beden. Det er en overordentlig paatrængende og skadelig Gjæst, saavel i Skoven som i Fjorden, og er meget vanskelig at blive kvit, naar den først har taget Overhaand. Colonier af disse Fugle have ynglet flere Steder i Danmark, saa- som paa Lolland, ved Nakkebølle i Fyen, i Grevinge Skov, i Odsherred paa Sjælland og flere Steder, men overalt, hvor man har udryddet dem, har man i flere Døgn maattet beskyde dem eller paa anden Maade uophørlig fortrædige dem, førend de have taget Flugten, og om ogsaa man har fældet Træerne og bortskudt Ungerne, ere de Gamle paa flere Steder komne igjen Aaret efter. Deres Rede er 47 meget simpel, dannet af Grene, af Form som en Storke- rede og meget vanskelig at skyde igjennem, da den paa Grund af de opdyngede Levninger af Aal, Excrementer o. s.v. bliver ganske fast. Hunnen maa paa Reden skydes med Kugle. Paa Vandet ere de meget skye og vanskelige at komme paa Skud, da de dykke under allerede i lang Afstand fra Jægeren. I Omegnen af Bognæs gjøre de sig i høi Grad gjæl- dende ved deres Størrelse og Mængde. I Skoven hører man dem overalt, og den Plads, som de beboe, bærer noksom Spor af dem. Seiler man paa Fjorden forbi Skoven, seer man dem svæve omkring i Skarer ovenover Rederne, medens mange flyve fra Søen hjem til Skoven eller omvendt. Ude i Fjorden træffer man enhver Revle tæt besat af dem, som en sort Stribe i Vandet, og af og til seer man en enkelt flyve op fra Vandet, medens andre forsvinde under Overfladen, for atter at komme tilsyne langt borte. Disse Fugle have ogsaa en meer end almindelig Leilighed til at gjøre sig bemærkede, da de skade Fiskeriet i Fjorden, og denne Skade bliver saameget føleligere i Roskildefjord, som et heelt Fiskerleie, St. Jørgensbjerg, skylder Fiskeriet sit tarvelige Udkomme. Dernæst er den Ødelæggelse, de foraarsage i Skoven, hvor deres Reder ere, heller ikke ubetydelig, saavel i forstlig som i malerisk Henseende; thi de Træer, de bygge i, faae et kluntet og uskjønt Ud- seende ved de mange tunge Reder i Kronen og miste alt Løvet, uden dog at faae den mindste Lighed med den ofte maleriske Form, som Træerne i Vestkanten af Himmel- bjergets og Vestjyllands Skove skylde den tærende Vestenvind. Da Aalekragerne kom til Bognæs, toge de tre af Bøge- skovens største og smukkeste Træer i Besiddelse og byggede deri en Mængde Reder. I Begyndelsen tillod Skovens Eier 48 Folk fra Omegnen at gaae i Land med Bøsser og skyde dem ned. Denne Tilladelse lokkede en Mængde Jagt- lystne til, og navnlig bevirkede denne Jagt store Udvan- dringer fra Roskilde By og St. Jørgensbjerg til Bognæs. Jagten var saa tillokkende, da her en daarlig Skytte i Almindelighed kunde faae mere end »en tom Bøsse«, idet man fra Foden af Træerne ganske roligt kunde staae og skyde op paa Fuglene, der sadde paa Grenene, og om ogsaa hvert Skud jog dem bort, kom de dog snart tilbage for paany at tjene til Skive for Jægerne, der netop havde faaet Tid til at lade, medens de vare borte. Der dræbtes mange Hundreder paa denne iMaade, og mange Unger og Æg bleve ødelagte af Drenge og Andre , der klattrede op i Træerne og udtoge dem af Rederne, hvilke de da som oftest reve ned bagefter. Da Fuglene formedelst deres trannede Smag ikke kunne spises, lod man dem i Alminde- lighed ligge nedenunder Træerne, og hvad ikke de levende Fugle udbredte Stank ved deres eiendommelige Søfugle- lugt, forpestede de døde Luften i en utaalelig Grad. Uagtet dette Myrderi formerede Fuglene sig stærkt allerede det første Aar. Om Efteraaret droge de bort, men næste Foraar forraadte de ved deres støiende, øre- døvende Skrig, at de heller ikke dette Aar vilde lade deres Sommerleiligheder i Bognæs staae ledige. Dette Aar blev det forbudt Uvedkommende at komme med Bøsse i Skoven, da Eieren selv vilde jage Fuglene; et Forbud, som da ogsaa af andre Grunde var meget naturligt, da slige nys- gjerrige og af Mordplaner opfyldte Gjæster just ikke be- handle Skoven med de behørige Hensyn; men imidlertid fik Aalekragerne desmere Ro til at yngle og formere sig, hvilken de ogsaa benyttede efter en stor Maalestok, og flere Træer bleve indtagne til Beboelse. 49 En Dag i Forsommeren fik jeg Leilighed til at iagt- tage disse interessante Fugle i deres Hjem, medens jeg alt tidligere havde seet mange omkring paa Fjorden, ja enkelte vidt omstreifende Individer saae jeg ved Frederiksværk og Jægerspriis, der dog ligge et anseeligt Stykke fra Bognæs. Det var allerede seent paa Eftermiddagen, da jeg kom til Skoven, der strækker sig omtrent en halv Miil ud i Fjorden paa en Pynt. Paa den yderste Halvdeel af denne Pynt ligge A ålekrage mes Boliger. Jeg var neppe kommet lidt ind i Skoven, vel endnu \ Miil fra Rederne, før jeg hørte en forunderlig, snorkende, afbrudt Lyd, som om mange raae Stemmer talte høit imellem hinanden. Da jeg ikke før havde hørt Fuglene saa nærved, standsede jeg og lyttede efter, idet jeg endnu nogen Tid tvivlede, om det ikke var Mandsstemmer, jeg hørte; men ved at gaae længere frem, forklaredes Phænomenet snart, da Lyden blev saa stærk og tydelig, at jeg ikke længere kunde være i Tvivl om, at den jo kom fra Kormoranerne. Ved at følge den mig af Lyden anviste Retning, naaede jeg snart Maalet for min Gang. De gamle Fugles Stemme ligner de større Ravne- fugles, men er stærkere og mere vedholdende. Ungerne pibe omtrent som Storkeunger, naar de Gamle komme hjem til dem paa Reden. Gjennem yppigt, i sig selv dunkelt Krat, der endnu formørkedes mere ved de store, løvrige Bøgetræer, var jeg trængt ind til Skarverne — men hvilket sørge- ligt Syn frembød ikke den Plads, hvorover de havde nedsat sig ! — [Jagtet den var bevoxet med nogle af Skovens største Træer, stod den dog ikke i Lysning tilbage for en aaben Skovslette; thi intet Blad modstod Solens Straaler, og 4 50 intet mørkegrønt Dække gjorde Skovbunden hyggelig, da Alt var bedækket af et hvidt Overtræk af Fuglenes Excre- menter. Alle Træerne vare som afpillede, hvilket ikke alene har den mekaniske Grund at Fuglene aftræde Bladene, eller at Rederne knuse dem, men de faldt for største Delen af paa Grund af den ætsende Egenskab, som de halv- flydende Excrementer ere i Besiddelse af. Dette Phænomen er ikke eiendommeligt for Aalekragerne, men sees ogsaa hvor andre Fugle i større Antal samles paa eet eller faa Træer, men disse blive da ogsaa aldeles afbladede lige- som de, hvori Heirerne bygge Rede. Da jeg nærmede mig Rederne, gik jeg saa lydløst, som de nedfaldne og spredte Reder og Knoglerne af de dræbte Fugle tillode mig, for bedre at kunne iagttage Aalekragerne i deres huuslige Ro. Det lykkedes mig ogsaa at komme saa nær, at jeg kunde oversee Pladsen, uden at de opdagede mig. Paa Rederne laae Hunnerne og stak deres gulgraae, lange, krogede Næb frem, og udenfor paa Grenene sadde Hannerne opreiste, støttende sig paa de stive Halefjer, idet de med stolte IVIiner saae sig omkring, som om de glædede sig ved at være Herrer her. De toge sig ret smukt ud i den nedgaaende Sols stærke Straaler ovenover Skoven; men endnu smukkere svævede enkelte Individer hen over Rederne i en let sei- lende Flugt, idet det gule Næb dannede en smuk Mod- sætning til den ravnesorte Krop; ja ved længere at stirre op i Luften, opdagede jeg flere i en saa uhyre Høide, at Øiet neppe kunde finde dem igjen, naar man et Øieblik havde seet bort fra dem. Naar de flyve fra et Sted til et andet, ligner deres Flugt Vildgjæssenes, en tung Flugt med korte Vingeslag; men naar de, saaledes som her, flyve uden noget bestemt Maal, er deres Flugt Hig Storkens, 51 ja den kan næsten maale sig med Glentens i Skjønhed og Majestæt. Fra mit Skjulested talte jeg 9 Træer, der vare be- satte med Reder (mange indeholdt over 50 — 60) og aldeles afbladede. Man hverken hørte eller saae andre Fugle i Nærheden, det skulde da være den lille allestedsnær- værende Musvit, saa at Kormoranerne ikke alene vare de overveiende i Antal, men omtrent Eneherskere paa Stedet. Saalænge jeg holdt mig rolig, gjorde Aalekragerne ikke videre Forstyrrelse i den med Aftenen begyndende Ro i Naturen ; men — nu slog jeg med min Stok paa en Træ- stamme, og da reiste hele Skaren sig med en ubeskrivelig Tummel. Den hele Sværms tunge Vingeslag frembragte en Susen, som om et stærkt Vindstød gik henover Træernes Kroner, og Fuglenes Snorken og Skrigen fyldte Luften og gav Gjenlyd ud over Fjorden og Skoven. Hunnerne, der laae paa Rederne, og ikke vilde forlade Æggene, bleve øiensynlig bragte i en piinlig Forlegenhed, da Frygten og Moderkjærligheden kjæmpede med hinanden. Dog var den Sidste den Mægtigste og holdt dem tilbage , imedens de med en ængstelig Knurren strakte Halsen ud efter de Bortflyvende , som for at bede dem ikke at forlade dem. De Opskræmmede fløi heller ikke langt bort, men kredsede oppe over Rederne, og sloge sig snart til Ro igjen, idet der opstod en ivrig Discours mellem dem og de tilbageblevne Hunner, alt som de satte sig ved. Siden af Rederne. r ^ Fra Trætoppene og Luften søgte mit Øie ned til Skovbunden, just ikke for at møde et meget opbyggeligt Syn. Den var, som omtalt, mere hvid end grøn, og hist og her laae en nedfalden Rede, en halvforraadnet Kormoran, et fuldstændigt Skelet eller deslige, og — hvad jeg i Afstand 52 antog for Snoge — levende, meer eller mindre benyttede Aal, der vare faldne ned fra Rederne. Hvad der imidler- tid var endnu modbydeligere end Synet af denne øde Bund og de dyriske Levninger, var den forpestende Stank, der udbredte sig saavel fra Træerne, som navnlig fra Skovbunden, og som allerede længe iforveien havde mod- taget mig, da jeg kom. Uagtet jeg havde havt Lyst til længere at iagttage disse Fugles Liv, maatte jeg denne Gang forlade dem efter et kort Ophold, da det allerede leed mod Aften. Senere har jeg imidlertid oftere havt Leilighed til at komme i Skoven, og har da seet Ungerne, der let kjendes paa deres hvidlige Bryst og Bug. I den Tid disse endnu ere paa Reden, er Støien større end ellers og vedvarende, da de stadig skrige efter Føde, og de Gamle berolige dem ved deres Knurren, idet de saa hurtigt, som muligt søge at stoppe en Aal ned i Ungernes vidtopspilede Gab. Ved denne Maneuvre tabes endnu flere Aal end i Foraars- tiden, og man træffer derfor flere paa Jorden, ja man vil endog sige, at Mængden af de nedfaldende Aal er saa stor, at de skulle have indbragt Skovfogeden i Bognæs en ikke ringe Fortjeneste. Ved engang at gaae fra Rederne ud til Strandbredden opskræmmede jeg en Mængde Unger, der vare forsamlede i et Træ tæt ved Stranden. Dette Træ var Hgesaa af- bladet, som de, hvori Rederne ere, og ved at følge Strand- bredden, traf jeg flere saadanne nøgne Træer, hvori Ungerne, og maaskee ogsaa de Gamle, pleiede at holde Forsamlinger. Fra Boserup Skov kan man, uagtet man der er over en Fjerdingvei fra Bognæs, tydeligt høre Kormoranernes Støi og see dem i Flokke svæve over Rederne, ligesom 53 Myg over en Sø en Sommeraften. Et stort Held er det imidlertid for Boserup, at den kun støder til Bugten med Naaleskov. Hvis dens Bøgeskov ogsaa naaede Fjorden, vilde de paatrængende Gjenboer vistnok for længe siden have besøgt den og oprettet en Nybyggercoloni der, og man vilde da ved Bugten kunne blive Vidne til en smuk Vexelsang mellem Brødrene paa begge Sider af Vandet. Naar ikke man vil pleie disse Fugle for Jagtens Skyld, er det vistnok meget tilraadeligt, strax naar man opdager dem i Skoven, at gribe til kraftige Forholdsregler imod dem; thi det er kun en lidet trøstelig Opdagelse man har gjort. For at udrydde dem, bør man strax dræbe saa- mange af de Gamle, som muligt og fælde de Træer, de have bemægtiget sig, inden Ungerne ere flyvefærdige; thi om ogsaa de Gamle ere dræbte og Træerne fældede, kunne de undvegne Unger nok næste Aar opsøge Stedet og opslaae deres Bo paa det Sted, hvor deres Vugge stod. ma:^ amn .^iniiilrMd Jordklodens klimatiske Forhold. Af c. V. Orlamundt. Alle de Forandringer, der idelig foregaae i den vor Klode overalt omgivende Atmosphære med Hensyn til dens Temperatur, Fugtighed, Retningen og Hastigheden af dens Bevægelser o. s. v., ere af saa indgribende Vigtighed ikke alene for mange af vort daglige Livs Forretninger, men ogsaa for hele vort aandige og legemlige Velbefindende, og have desuden en saa betydelig Indflydelse paa alle de organiske Væsner, der omgive os, og uden hvilke vi ikke kunde bestaae , at Kundskab om den Maade, hvorpaa disse Phænomener optræde i de forskjellige Verdensegne , vist- nok ikke vil være uden Interesse for dette Tidsskrifts Læsere, og vi skulle derfor i efterfølgende Afhandling give en kortfattet Fremstilling af disse Forhold. Af alle de Phænomener, som falde ind under Be- grebet klimatiske Forhold, er intet af mere indgribende Virkning end Temperaturen, ikke alene fordi den yttrer den betydeligste Indflydelse paa alle organiske Væsner, saa at det hovedsagelig er den, der bestemmer de forskjellige Dyre- og Planteformers geographiske L'd- bredning, men ogsaa fordi alle de andre Phænomener, som Atmosphæren frembyder, ere meer eller mindre af- hængige af den. At Temperaturen nu for Tiden er meget forskjellig i de forskjellige Egne af Jordkloden, at Be- 55 boerne under Æqvator vansmægte under den tropiske Sols glødende Straaler, medens ved Polerne i den største Deel af Aaret Alting stivner af Kulde, er bekjendt nok, men saaledes har det ikke været til alle Tider. Ifølge de ved Undersøgelse af Jordskorpens forskjellige Lag indvundne Resultater, er det utvivlsomt, at Jorden engang har været en smeltet, glødende Masse, der, omgiven af Atmosphæren, som indeholdt alt Vand i Dampform , bevægede sig om- kring Solen i det, efter en omtrentlig Beregning, idet- mindste — 40^ kolde Verdensrum. Ved at udstraale Varme til Verdensrummet afkøledes dens ydre Dele efterhaanden meer og meer og størknede til en fast Skorpe, paa hvilken en Deel af Atmosphærens ved Afkølingen fortættede Vand- dampe slog ned som Hegn. Saalænge den ydre størknede Jordskorpe endnu var saa tynd, at en betydelig Varme- udstraaling fandt Sted igjennem den fra det glødende Indre og forhøiede den omgivende Atmosphæres Tempe- ratur, herskede der overalt paa Jorden et tropisk Klima, idet den fra Solen modtagne V^arme blev en forsvindende Størrelse i Sammenligning med den, der udgik fra selve Jorden; men efterhaanden som Jordskorpen ved fortsat Afkøling tiltog i Tykkelse, formindskedes ogsaa den indre Jordvarmes Indvirkning paa Dunstkredsen, og nu er den saa ringe, at den er for Intet at regne i Sammenligning med den Varme, som Atmosphæren modtager fra Solen, idet den efter Fourriers Beregning ikke engang forhøier dens Temperatur ^^ Grad, og Solen bliver saaledes saa- vel Atmosphærens som Jordskorpens væsentligste Varme- kilde. m/Hii Den Varmemængde, som et givet Sted modtager i Aarets Løb gjennem Solstraalerne , er ikke afliængig af Solens Afstand fra Jorden, thi netop naar denne er mindst, 56 have vi Vinter paa den nordlige Halvkugle; men derimod af den Retning, hvori Solstraalerne falde, og af det Tids- rum, hvori Solen er over det givne Steds Horizont. Da i et hvilketsomhelst Moment altid Jordens ene Halvdeel er belyst af Solen, medens den anden Halvdeel ligger i Mørke, og da Belysningsgrændsen eller Grændsen mellem den belyste og den mørke Halvdeel altsaa hele Aaret igjennem deler Æqvator i to ligestore Halvdele, saa ere her Dag og Nat bestandig lige lange, fordi ethvert Punkt her under Jordens Omdreining om dens Axe i Løbet af et Døgn har en ligesaa lang Vei at gjennemløbe i det lyse som i det mørke Rum. I alle andre Egne af Jord- kloden er Forholdet derimod anderledes. Jordaxens skjæve Stilling til Solen og til det Plan, man kan tænke sig lagt igjennem Jordbanen, er nemlig Skyld i, at Solen, naar Jorden er i Begreb med at gjennemløbe den ene Halvdeel af sin Bane, altsaa i den ene Halvdeel af Aaret, staaer lodret over et eller andet Punkt af den nordlige Halvkugle, og naar Jorden gjennemløber den anden Halv- deel af sin Bane, altsaa i den anden Halvdeel af Aaret, staaer Solen lodret over et Punkt af den sydlige Halv- kugle. De Punkter paa begge Halvkugler, som Solen saaledes til forskjellige Tider staaer lodret over, ligge alle mellem begge Vendekredsene, og deraf kommer det, at Solen i Løbet af et Aar tilsyneladende bevæger sig fra den ene Vendekreds til den anden og samme Vei tilbage igjen. Naar Solen staaer lodret over Æqvator, hvilket altsaa bliver Tilfældet to Gange om Aaret, nemlig sidst i Marts og sidst i September, saa staaer Belysningsgrændsen lod- ret paa denne, skjærer begge Polerne og deler alle Parallelkredsene i to ligestore Halvdele, altsaa ere over- alt paa Jorden Dag og Nat lige lange (see Fig. 1). Men denne Stilling beholder Solen kun i et Døgn, i det næste er den allerede rykket et Skridt nærmere til en af Vende- kredsene. Jo mere Solen skrider frem paa denne Vei, desto mere fjerner Belysningsgrændsen sig fra begge Poler, saaledes at den ene, nemlig Nordpolen, naar Solen staaer imellem Æqvator og den nordlige Vendekreds, Syd- polen, naar Solen staaer paa den anden Side af Æqvator, ligger heelt indenfor den, den anden heelt udenfor. Sam- tidig bliver Forskjellen mellem den belyste og den morke Deel af alle Parallelkredse mellem Æqvator og Polerne med hver Dag større, og ligeledes tiltager den med Af- . standen fra Æqvator, ja Egnene nærmest Polerne ligge enten heelt indenfor eller heelt udenfor Belysningsgrændsen, altsaa bliver ogsaa Forskjellen mellem Dagens og Nattens Længde større med hver Dag og størst nærmest Polen, hvor Solen i flere Døgn enten slet ikke gaaer ned under, eller slet ikke kommer tilsyne over Horizonlen. Naar Solen endelig har naaet en af Vendekredsene, saa ind- træder paa den Side af Æqvator, hvor Solen staaer, den længste Dag, paa den modsatte Side den korteste Dog, og Egnene mellem Polerne og Polarkredsen paa den første Halvkugle have da bestandig Dag, medens de paa den anden Halvkugle have bestandig Nat, fordi Belysnings- grændsens nordligste og sydligste Punkt i dette Moment falder i den nordlige og sydlige Polarcirkel (see Fig. 2). Men denne Stilling beholder Solen kun i et Døgn, i det næste rykker den atter nærmere til Æqvator, For- skjellen paa Dagens og Nattens Længde tager altsaa atter af, og naar Solen igjen har naaet Æqvator, ere de atter lige lange paa hele Jorden. Som bekjendt indtræder den længste Dag paa den nordlige Halvkugle sidst i Juni, 58 den sydlige Halvkugle har altsaa til samme Tid sin korteste Dag. Denne indtræder paa den nordlige Halvkugle sidst i December samtidig med den sydlige Halvkugles længste Dag; og Jevndøgn indtræffer for hele Jorden sidst i Marts og sidst i September. Fig. 1. Fig. 2. S J -J^^H gI ^J^Hj/ L J8 M L j5 Jtf A Nordpolen. B Sydpolen. AB (Fig. 1) og DL (Fig. 2) Belysningsgrændsen. GH Æqvator. EF Krebsens Vendekreds. IK Steenbukkens Vendekreds. CD Den nordlige Polarkreds. LM Den sjdlige Polarkreds. S Solen. Under Æqvator ere altsaa Dag og Nat lige lange hele Aaret igjennem , under Vendekredsene varer den længste Dag og den længste Nat næsten 13^ Time, under den 31te Dredegrad over 14 Timer, i Kjøbenhavn (5.5^' 41' n. B.) næsten 17J Time, under den 67de Bredegrad allerede over en Maaned, under den 78de Bredegrad 4 Maaneder og ved selve Polen et halvt Aar. Jo spidsere den Vinkel er, under hvilken Solstraalerne træffe Jordens Overflade, desto mindre varme de. Da nu under Æqvator Solen to Gange om Aaret staaer i Zenith, og dens største Afstand fra dette i den øvrige Deel af Aaret er liig Vendekredsens Afstand fra Æqvator, altsaa kun 23^ 28', saa falde Solstraalerne her bestandig i en Retning, der kun meget lidt fjerner sig fra den lodrette 59 Linie, og derfor er her Varmen større end i nogen anden Egn og næsten eens hele Aaret igjennem, da Dag og Nat tillige ere bestandig lige lange. I Egnene mellem Æqvator og Vendekredsene kommer Solen ogsaa to Gange om Aaret i Zenith, men begge Gange i samme Halvaar, nemlig Nord for Æqvator i Tiden fra sidst i Marts til sidst i September, og Syd for Æqvator fra sidst i Sep- tember til sidst i Marts, og jo nærmere ved Vendekredsen, desto kortere er ogsaa Tidsrummet mellem begge Gange, saaledes at de under selve Vendekredsen falde sammen, og Solen her altsaa kun kommer een Gang om Aaret i Zenith. Desuden falde i dette Halvaar Solstraalerne mere lodret, da Solens største Afstand fra Zenith er Hig det givne Steds Afstand fra Æqvator eller den nærmeste Vendekreds; derfor er Varmen i dette Halvaar (Sommer- halvaarct) her endnu meget betydelig, saa meget mere som Dagene i det samme Tidsrum ere længere end Nætterne. I Vinterhalvaaret, hvor Solen staaer paa den modsatte Side af Æqvator.^ bliver dens Afstand fra Zenith større, nemlig dens korteste Afstand liig det givne Steds Afstand fra Æqvator og dens største Afstand liig dens korteste Afstand -f- 23° 28' (Vendekredsens Afstand fra Æqvator), følgelig falde Solstraalerne under en spidsere Vinkel, og da tillige Dagene i dette Halvaar ere kortere end Nætterne, saa er Temperaturen lavere end i Sommer- halvaaret. Derfor er Forskjellen paa Aarstidernes Tempe- ratur, skjøndt endnu ikke betydelig, større end under Æqvator og størst under selve Vendekredsen, hvor For- skjellen mellem Solens længste og korteste Afstand fra Zenith er ligesaa stor som udenfor Vendekredsene, nemlig 46'^ 56', medens den stadig aftager med den formindskede Afstand fra Æqvator. Hele Strækningen mellem begge 60 Vendekredsene, der indbefatter de varmeste Egne af Jorden, kaldes den hede Zone eller, fordi den ligger indenfor Troperne eller Vendekredsene, den tropiske Zone. Dens Fladeindhold er omtrent 3,700000 geo- graphiske Qvadratmile. I alle Egne udenfor Vendekredsene kommer Solen aldrig i Zenith , og dens korteste Afstand fra dette om Sommeren er Hig det givne Steds Afstand fra den nærmeste Vendekreds, altsaa f. Ex. for Kjøbenhavn (55^ 41' n. B.) 32^ 13', for Enontekis i Lapland (68° 30' n. B.) 45« 2'. Dens længste Afstand fra Zenith om Vinteren er det givne Steds Afstand fra Vendekredsen paa den modsatte Halvkugle, altsaa for Kjøbenhavn 79° 9', for Enontekis 91 ^ 58'. Solstraalerne falde altsaa hele Aaret igjennem under en Vinkel, der bliver spidsere jo mere man nærmer sig til en af Polerne, og spidsere om Vinteren end om Sommeren. Derfor blive begge Aarstider koldere end i den hede Zone, Sommeren dog mindre, fordi Sommer- dagenes Længde tiltager med den forøgede Afstand fra Æqvator, Vinteren derimod mere, fordi Vinterdagene i samme Forhold blive kortere. Dette er ogsaa Grunden til, at Forskjellen paa Sommerens og Vinterens Temperatur ikke er eens overalt udenfor Vendekredsene, men tiltager med Polhøiden, skjøndt Forskjellen mellem Solens længste og korteste Afstand fra Zenith er den samme, nemlig 46° 56'. Mellem Vendekredsen og Polarkredsen paa samme Halvkugle er Forskjellen paa Sommer og Vinter altsaa mindre end hinsides Polarkredsen, og man kalder der- for hint Bælte af Jordkloden den tempererte Zone, skjøndt denne Benævnelse egentlig kun passer paa dens midterste Deel, da Egnene nærmest Vendekredsene endnu have et meget varmt Klima, og Egnene nærmest Polar- kredsen allerede have meget strenge Vintre. Denne Zone har et Fladeindhold af over 2,400000 g. Q. M. De Egne, der paa begge Halvkugler ligge mellem Polarkredsene og Folerne, ere de koldeste Dele af Kloden med meget lange og strænge Vintere og korte men varme Sommere. De kaldes den kolde Zone og indtage et Fladerum af næsten 384000 g. Q. iM. Dersom nu en Egns Temperaturforhold alene vare afhængige af dens Stilling til Solen i Aarets forskjellige Tider altsaa af den geographiske Beliggenhed, saa vilde det maaskee endda være muligt, saaledes som Haller, Euler o. A. have forsøgt, theoretisk at beregne den Varmemængde, som den modtog i Aarets Løb. Men Er- faringen har lært, at de paa denne IVlaade vundne Re- sultater langtfra stemme overeens med Virkeligheden. Grunden hertil er, at en Mængde andre Momenter, hvis Indflydelse det er umuligt nøiagtig at beregne, indvirke betydelig paa Temperaturen. Hvilke disse Momenter ere, skulle vi i det Følgende antyde. Atmosphæren faaer ikke al sin Varme umiddelbart fra Solen, men modtager en stor Deel ved Tilbage- straaling fra Jordens Overflade af den Varme, som denne har modtaget gjennem Solstraalerne. Men Jordoverttaden er paa forskjellige Steder dannet af meget forskjellige Stoffer, af hvilke nogle meget hurtig opvarmes og ligesaa hurtig slippe deres Varme igjen, andre kun opvarmes langsomt og holde længe paa Varmen. Dernæst er Jord- bunden paa mange Steder bedækket af en tæt V^egetation, der holder Solstraalerne borte fra den, paa andre Steder er den aldeles blottet for Planter, og her ophedes den meget stærkere, især naar den tillige er ganske tør, saa at ingen Fordampning finder Sted. Humboldt fandt 62 saaledes ved San Fernando de \puco i Columbia det hvide, for Plantevæxt næsten ganske blottede Kystsand Kl. 2 E. M. at have en Varme af 52^, 5', medens Luften 18 Tommer over Sandet var 42^ og 6 Fod over det 38^; ellers er i de tropiske Lande i Reglen Jordbmidens Temperatur ikke over 30*^. Da Vandet ved sin For- dampning binder en stor Mængde Varme, bidrage ud- strakte Moradser om Sommeren til at formindske Varmen, og i de kolde Lande, hvor de fryse til om Vinteren, skeer dette i endnu høiere Grad, naar de begynde at tøe op, idet Isen for at smelte behøver 75 Gange saa megen Varme som det samme Qvantum Vand for at opvarmes een Grad. Høie Bjergmasser kunne ogsaa forandre Tempe- raturforholdene, naar de som en Muur standse de fra andre Egne kommende varme eller kolde Vinde, eller fra deres Top kolde Luftstrømme dale ned langsmed deres Skraaninger. At et Plantedække ved at danne et Værn mod Solstraalerne formindsker j Jordbundens Ophedning, er allerede anført, og der maa kun tilføies, at Bladenes Uddunstning ogsaa bidrager hertil. I høieste Grad er dette naturligviis Tilfældet med tætte Skove; naar derfor et Land opdyrkes, altsaa Skovene borthugges, og de stillestaaende Vande afledes og udtørres, saa bhver Klimaet varmere. Paa den anden Side kan vel ogsaa under sær- egne lokale Forhold Skovenes Udrydning gjøre Klimaet strængere, naar nemlig den givne Egn derved berøves sit Værn mod fremherskende kolde Vinde. Man paastaaer saaledes, at Nordamerikas Klima skal være blevet strængere siden Skovene ere bortryddede i saa stor Udstrækning. Men især er det den forskjellige Fordeling af Land og Hav, der yttrer en betydelig Indflydelse paa Tempera- turen. Da et vist Qvantum Vand for at opvarmes til et 63 vist Antal Grader nemlig behøver 4 Gange saa megen Varme som det samme Qvantum Land for at opvarmes til det samme Antal Grader, saa bliver Følgen den, at naar Land og Hav under samme Bredegrad samtidig be- skinnes af Solen, saa vil Landet opvarmes meget hurtigere, altsaa i et vist Tidsrum naae en høiere Varmegrad end Vandet. Grunden til Vandets større Varmefylde er deels Solstraalernes dybere Indtrængen i Vandet, hvorved Varmen fordeles over en større Masse, deels Fordampningen, om hvilken vi henvise til en tidligere Afhandling i dette Tidsskrift ' ). Men paa den anden Side afkøles Vandets Overflade ogsaa meget langsommere end Landets, thi naar de øverste Vanddele blive koldere, forøges derved deres Vægtfylde, de synke følgelig tilbunds og vige Pladsen for de nærmeste under dem, der endnu ikke ved Fordamp- ning og Tilbagestraaling ere berøvede saa megen Varme. Efter nogen Tids Forløb undergaae disse samme Skjæbne som de første, og saaledes fremdeles. Desuden aftager For- dampningen ved den formindskede Temperatur og saaledes ogsaa Varmeforbruget. Denne Vandets Tilbøielighed til at vedligeholde sin Overflades Varme uforandret har til Følge, at Forskjellen mellem Extremerne af Hede og Kulde saavel i Løbet af Aaret som i Løbet af Døgnet er meget mindre paa Havet end paa Landet. Indenfor Vendekredsene har Havets Overflade næsten hele Aaret igjennem den samme Temperatur, og udenfor Vendekredsene afviger den ude paa det aabne Hav neppe nogensinde meer end nogle faa Grader fra den aarlige Middeltemperatur. Denne Eensformighed i Temperaturen meddeler sig til den over 3 B(l. 2. Pag. 289. 64 Vandet hvilende Luft, og gjennem denne til Luften over det tilgrændsende Land, og derfor have alle Landstræk- ninger, der ligge i Berøring "med udstrakte Vandmasser, som det store Verdenshavs Kyster, et mildere Klima end det Indre af de store Fastlandsmasser, idet ikke alene den aarlige Middeltemperatur er høiere, men ogsaa For- skjellen mellem Aarstiderne mindre derved, at Sommeren bliver køligere og Vinteren meget mildere. Jo dybere Kysterne ere indskaarne af store Bugter og Fjorde, desto længere ind i Landet spores Kystklimaet, skjøndt Virk- ningen af Havets Nærhed ikke er saa betydelig ved Kysterne af de store Continenter, fordi den store Masse tilgrændsende Land ogsaa virker Noget i modsat Retning, som paa mindre Øer, der ligge midt ude i Verdenshavet. Ogsaa paa en anden Maade bidrager Havet til at forandre de tilgrændsende Lande-s Temperatur, nemlig ved de store, stadige Strømninger, der deels føre det varme Vand fra de tropiske Have til koldere Zoner, og deels det kolde Vand fra Polarhavene til varmere Zoner. Disse Strømninger, som vi kun i Korthed skulle omtale, da de forstørstedelen ere nølere beskrevne i tidhgere Af- handlinger i dette Tidsskrift i), ere: den kolde antark- tiske Strøm, der fra det sydlige Polarhav løber op til Kysten af Chili og Peru, hvor den midt i den tropiske Zone neppe har 16*^ Varme, medens det omgivende Vand har over 28". Derfor har hele Sydamerikas Vest- kyst heelt op til Peru et meget koldere Klima end Øst- kysten. Æqvatorial- eller Rotationsstrømmen, der sætter tversover det stille Hav og i Begyndelsen er koldere end det omgivende Vand, passerer Øerne mellem Ny- ') Bd. 3. Pag. 140 o. f. Bd. 4. Pag. 36. o. f. 65 holland og Asien, løber gjennem det indiske Hav med en Temperatur, der er 3 — 6^ høiere end det omgivende Vands, derpaa Syd om Afrika, hvor den afkøles noget, op til Guineabugten, hvor dens Temperatur er 1—2° lavere end det omgivende Vands. Nu bøier den sig atter mod Vest, antager igjen efterhaanden det tropiske Havs Varme og sender ved Amerikas Østkyst en Arm mod Syd langsmed Brasiliens Kyst og en anden Arm ind i den mexikanske Bugt. Herfra træder denne sidste atter ud som den be- kjendte Golfstrøm, følger Nordamerikas Østkyst til om- trent 32^ n. B., vender sig derpaa efterhaanden mod Øst og sender ved Azorerne en Arm op langsmed Europas Vestkyst. Paa hele denne Vei formindskes dens Tempe- ralur kun lidt og er bestandig høiere end det omgivende Vands. At Europa har et meget mildere Klima end an- dre Verdensdele paa samme Brede, skyldes fornemmelig den nordlige Arm af denne Strøm, der gaaer heelt op imellem Færøerne og Island, tilligemed de store Indskjæ- ringer af Havet, som findes i denne Verdensdeel, og vel ogsaa den store afrikanske Ørkens Nærhed, hvorom mere senere. Den kolde arktiske Strøm, der fra det nordlige Ishav løber langsmed Kysten af Labrador og Newfound- land med en Temperatur, der er 7*^ lavere end det om- givende Vands, bidrager endmere til at gjøre disse Kyster koldere end Vesteuropa, ja selv koldere end Nordamerikas Vestkyst. Ogsaa de store Isblokke, som løsrive sig fra Polar- isen og drive sydpaa i det atlantiske Hav, hvor man træf- fer dem fra Marts til Juli ved Newfoundland og midt i Oceanet, undertiden ogsaa tæt ved Europas Kyster, have, 5 66 naar de komme i Masse, en betydelig kuldegjørende Ind- flydelse saavel paa Vandet som paa Luften. I et Tilfælde sank saaledes paa et Skib, der endnu var to Sømile borte fra en saadan svømmende Ismasse, Thermometret pludse- lig i Luften fra -\- 4o,3 til + 2o,l, og i Vandet fra + 10^ til + 2°,l. Efterat man havde naaet Isen, viste det i Luf- ten — 2^,1 og i Vandet — 3^,9, og da Skibet var kom- met forbi den sidste Isblok, steg det igjen til -j- 5^,5 i Luften og til -\- 2^,1 i Vandet. At ogsaa Landets Høide over Havets Niveau yttrer en kjendelig Indflydelse paa Temperaturen, er en gammel Erfaring; jo høiere man stiger iveiret, desto mere aftager Varmen. Dersom Atmosphæren overalt var lige tæt og fik al sin Varme umiddelbart fra Solen, saa maatte de øverste Luftlag være varmere end de nederste, fordi Solstraalerne ere mindre svækkede, have afgivet mindre Varme, naar de naae hine, end naar de naae disse. Men Luftens Tæt- hed aftager med den tiltagende Høide, og jo tyndere den er, desto større er dens Varmefylde; dernæst er Udstraa- lingen til det iskolde Verdensrum større fra de øverste Luftlag, fordi de ligge dette nærmere, og endelig kommer den ved Tilbagestraaling fra Jorden erholdte Varme jo meest de nederste Luftlag tilgode. Af de Resultater, man paa forskjellige Luftreiser er kommet til, fremgaaer, at Varmen aftager hurtigere i de lavere Regioner end i de høiere, og at Forskjellen paa Aarstiderne er mindre.') Ofte kunne dog lokale Forhold foraarsage mere eller min- dre betydelige Afvigelser fra denne Regel. Kløfter og snævre Dale f.Ex., der ere saaledes beliggende, at Solstraalerne enten ) See dette Tidsskrift, Bd. 3, Pag. 429. 67 slet ikke eller kun i meget kort Tid af Dagen kunne trænge derind, ere koldere, end de efter Høiden skulde være, og omvendt kunne ogsaa udstrakte Høisletter, navn- lig naar Bunden dannes af Jordarter, som opvarmes let og hurtig, forhøie den ovenover hvilende Lufts Tempera- tur ved den forøgede Tilbagestraaling. Saaledes fandt Hu mb o Id t ved at bestige Vulkanen paa Teneriffa paa den saakaldte Retamaslette, der naaer fra 5,900 til 10,400 Fods Høide, og hvis Bund dannes af Pimpsteens- støv, Temperaturen om Aftenen noget høiere end ved Middagstid i de lavere Regioner. Efter saaledes at have viist, hvorledes Luftens Tem- peratur paavirkes af Landets Beskaffenhed og af Vandet, have vi endnu tilbage at omtale Virkningerne af de Be- vægelser, der finde Sted i selve Atmosphæren. Denne omgiver jo overalt vor Klode, udgjør en væsenlig Be- standdeel af den og følger den ikke alene paa dens Vei omkring Solen, men dreier sig ogsaa tillige med den om dens Axe. Men foruden denne dobbelte Bevægelse, hvori hele Atmosphæren deeltager, bevæge sig ogsaa dens en- kelte Dele i forskjellige Retninger, hvorved der opstaaer Strømninger ligesom i Havet. Mellem disse og Luftens Temperatur finder en Vexelvirkning Sted, idet de frem- kaldes af den forskjellige Varmegrad, som Luften har i forskjellige Egne, og atter, eftersom de medbringe kold eller varm Luft, indvirke forskjellig paa Temperaturen i de Egne, som de stryge henover. De foregaae deels i vertikal, deels i meer eller mindre horizontal Retning, og det er disse sidste, som vi i daglig Tale kalde Vinde. Uagtet der tilsyne- ladende findes ligesaa mange Vinde, som der er Streger i Kompasset, gives der dog strængt taget kun to. I Nær- heden afÆquator, hvor Solen to Gange om Aaret sender 5* 68 sine Straaler ned i perpendikulær Retning og aldrig fjer- ner sig langt nok fra Zenith, til at en betydeligere Af- køling kan finde Sted, og hvor altsaa ved den stærke Til- bagestraaling de nederste Luftlag naae en meget høi Varmegrad, findes en bestandig opadstigende Luftstrøm, idet den opvarmede og derved fortyndede Luft bestandig stiger iveiret for at gjenoprette den forstyrrede Ligevægt. Samtidig hermed fordamper i disse Egne fra det atlantiske, stille og indiske Havs uhyre Flade en utrolig Mængde Vand, der optages af den varme Luft og stiger iveiret med den. Men efterhaanden som denne med Vanddampe svangre, varme Luft kommer høiere op, afkøles den meer og meer, ofte pludselig flere Grader; derved frem- kommer pludselig Fortætning og Nedslag af de medbragte Vanddampe, som foraarsager betydelige Forandringer i Luftens Elektricitet, og saaledes danne sig de hurtigt op- staaende og ligesaa hurtigt ophørende Orkaner eller Tor- nados, der karakterisere Jordens hedeste Zone, som ellers paa Grund af Luftens bestandige Opadstigen synes fuldkommen vindstille og derfor af Søfolkene kaldes Vind- stillets Region. Men ved denne Luftens bestandigeOpadstigen blive de nederste Luftlag meget fortyndede og ere ikke istand til at modstaae Trykket af de tilgrændsende Zoners kol- dere og tættere Luft, som derfor bestandig strømmer der- ind ved Grændserne af Vindstillets Region, og hvis Plads atter udfyldes af Luften fra endnu høiere Breder og saa- ledes fremdeles. Paa denne Maade opstaaer den ene af de to Hovedvinde, Polarstrømmen, der altsaa paa den nordlige Halvkugle er en Nordenvind, paa den sydlige Halvkugle en Søndenvind. Men som vi allerede ovenfor have sagt, deeltager Atmosphæren i Jordens Omdreining ■69 om dens Axe fra Vest til Øst, og denne Bevægelse skeer jo med forskjellig Hastighed i de forskjellige Egne. Ved Jordaxens Endepunkter elier Polerne dreier Luften sig kun om sig selv uden at komme fremad, medens den ved Æquator i en Time tilbagelægger en Vei af over 200 Mile. Tænke vi os nu Polens Luft pludselig flyttet ned til Æqua- tor, saa vil der medgaae nogen Tid, førend den har an- taget samme Omdreiningshastighed fra Vest til Øst som den derværende Luft; den bhver tilbage i Sammenligning med denne, idet Jorden ligesom glider bort under den, og den vil derfor forekomme os paa den nordlige Halv- kugle som en Nordostvind, paa den sydlige Halvkugle som en Sydostvind. Det er disse to Vinde, som i et Bælte paa begge Sider af Vindstillets Region blæse Aar ud og Aar ind med stor Stadighed og ere alle Søfolk bekjendte under Navn af Passatvinde. Den anden Hovedvind, den tilbagevendende Pas- sat, fremkommer derved, at Æquatorialzonens varme Luft under sin Opadstigen afkøles meer og meer, bliver der- ved tungere og begynder at synke, men da den koldere og tættere Polarstrøm danner ligesom en fast Bund under den, flyder den paa dette Luftlag henimod Polerne, og idet den paa denne Vei bliver endnu koldere og tungere, synker den endnu dybere og naaer tilsidst Jordens Over- flade, hvorved den Luft, som Polarstrømmen har bortført fra de koldere Egne, atter erstattes. Den tilbagevendende Passat er altsaa paa den nordlige Halvkugle egenlig en Søndenvind og paa den sydlige Halvkugle en Nordenvind, men da den kommer fra Egne, hvor Luftens Omdreinings- hastighed er større, forekommer den os paa den nordlige Halvkugle som en Sydvestvind og paa den sydlige Halv- kugle som en Nordvestvind. 70 Vi have ovenfor sagt, at Passatvinden paa den nord- lige Halvkugle er en Nordost-, paa den sydlige Halvkugle en Sydostvind. Paa det aabne Hav, hvor ingen Hindrin- ger stille sig iveien for den, er dette altid Tilfældet, men ved høie Kyster hæmmes den ofte eller følger langsmed dem og kommer først paa udstrakte Sletter inde i Landet igjen tilsyne i sin oprindelige Retning. Ogsaa her yttrer den forskjellige Fordeling af Land og Hav sin Indflydelse. Da nemlig i Nærheden afÆquator den nordhge Halvkugle har en større Landmasse end den sydlige, saa bliver Føl- gen, eftersom Landet ophedes hurtigere og stærkere end Vandet, at den varmeste Region, Vindstillets Region, ikke ligger under Æquator, men heelt paa den nordlige Side af denne, og følgehg Grændserne for Nordost- og Sydost- passaten ikke ligge lige langt fra Æquator. iMeest paafaldende er denne Indflydelse i det indiske Hav, hvor den betydelige Landmasse, der indeslutter det mod Nord, ved sin stær- kere Ophedning om Sommeren er Skyld i, at Sydostpas- saten fra April til Oktober fortsætter sig Nora for Æqua- tor, men bliver her paa Grund af Jordens Omdreining til en Sydvestvind. Om Vinteren derimod strømmer den koldere Landiuft ud imod Havet som en Nordostvind og fortsætter sig Syd for Æquator som en Nord vestvind ind- til 10^ S. B. Syd for denne Brede blæser hele Aaret igjennem den regelmæssige Sydostpassat. Det er disse med den største Regelmæssighed hver sjette Maaned om- vexlende Nordvest- og Sydvestvinde, som Søfolkene kalde iMonsuner eller Mussoner.^) Polarstrømmen er naturligviis kold og tung og bringer derfor Barometret til at stige og Thermometret til at falde; ^) Af det malaiske Ord Mussin o: Aarstid. 71 den er tillige tør og bringer derfor klart Veir. Den til- bagevendende Passat er derimod varmere og lettere, og den store Mængde Vanddampe, som den medfører foraarsager Dannelsen af Skyer, Regn og Snee. Det er derfor hoved- sagelig Vindene, der betinge Veiret, og efter dettes Be- skaffenhed kan man inddele Jorden i to ulige Dele, det bestandige og det foranderlige Veirs Region. Saa langt som Passatvindens Indflydelse strækker sig, er Vei- ret meget stadigt. 1 den varmeste Deel af Jorden fra 2 til 4^ n. B. hersker hele Aaret igjennem Vindstille afvex- lende med hæftige, men kortvarende Orkaner og vold- somme Regnskyl. Fra 4 til 10^ n. B. følger en Zone, hvor Forskjellen paa Aarstidernes Temperatur allerede er større, om Sommeren ophedes Luften her endnu næsten ligesaa meget som i den forrige Zone, er derfor i en be- standig opadstigende Strøm og betinger de samme Phæ- nomener. Om Vinteren derimod , hvor den er en Deel koldere, befinder den sig i en stadig Bevægelse henimod den forrige Zone som Passatvind, der medbringer klart Veir. Fra 10 til 20^ n. B. blæser Passaten uafbrudt hele Aaret igjennem med klar Himmel, og der hengaae ofte Aar , hvori der ikke falder en Draabe Regn. Fra 20 til 3oo n. B. betinger Passatvinden om Sommeren endnu be- standig klart Veir, Vinteren derimod bringer varm, men ikke stadig Regn. Her ender paa den nordlige Halvkugle det stadige Veirs Region. De for de forskjellige Zoner angivne Grændser og Veirforandringer gjælde i deres fulde Udstrækning kun for det atlantiske Hav; paa Landjorden er Forholdet, som vi senere skulle see, noget anderledes. Fra 30" n. B. til Polarkredsen strækker sig en Zone, hvor den stadige Kamp mellem den tilbagevendende Passat og 72 Polarstrømmen frembringer et meget foranderligt Veir. Saa- længe Polarstrømmen har Overhaand, er Veiret sædvanlig koldt og tørt. I Begyndelsen er den i Almindelighed en Nordenvind, fordi den Luft, som den da medbringer, ^kom- mer fra de nærmest liggende Egne, der have omtrent samme Omdreiningshastighed som det givne Sted, men efterhaanden som den varer længere, og altsaa medbrin- ger Luften fra fjernere Egne, antager den meer og meer en østlig Retning og bliver tilsidst en fuldstændig Østen- vind. Paa samme Maade er den tilbagevendende Passat, der medfører varmt og fugtigt Veir, i Begyndelsen en Sønden- vind og gaaer efterhaanden over til Vestenvind. At Gan- gen i Vindens Forandringer ikke altid nøiagtig er saa- ledes, ligger deels i den idelige Kamp mellem de to Hovedstrømme, idet der ved Sammenstødet af to Vinde fra forskjellige Retninger og af lige Styrke dannes en tredie Vind, der svarer til Diagonalen i deres Parallelo- gram, deels i lokale Forhold, f. Ex. høie Bjergkjeder, der forandre Vindens Retning. Som vi allerede ovenfor have anført, skyldes Europas mildere Klima tildeels Nærheden af den store afrikanske Ørken. Denne, hvis tørre Sand hele Aaret gjennemglødes af Solstraalerne, er nemlig Skyld i, at Vindstillets Region her skydes meget høiere op imod Nord, saa at den varme tilbagevendende Passat i Europa først kommer ned til Jorden paa langt nordligere Brede end i Asien eller Amerika, eller hvis dette allerede tidligere skeer, at den da i Italien som Sirocco, paa Alperne som Føhn, medbringer en meget høiere Temperatur end andre Steder paa samme Brede. Paa samme Maade for- holder det sig med Samum i Ægypten, ligeledes en Søndenvind, der blæser ind fra Ørkenen og medbringer 73 en utaalelig Hede og Skyer af Sand, der gjør Aandedrættet besværligt og er saa flint, at det efter den orientalske Udtryksmaade endog trænger igjennem Porerne paa en Æggeskal. Dette Phænomen gjentager sig næsten overalt i varme Egne, hvor udstrakte Sandørkener flndes i Nær- heden. Da vi ikke kjende Betingelserne for de enkelte Vindes Varighed og ligesaa lidt formaae tilfulde at vurdere lokale Forholds Indflydelse, saa er det os umuligt at for- , udsige Veiret for denne Zone, og Enhver vil af det Fore- gaaende let selv kunne bedømme, hvilken Tiltro de Veir- spaadomme fortjene, som man hvert Aar opvartes med i Dagbladene. Men trods al tilsyneladende Uregelmæssig- hed have dog anstillede Observationer lært, at i en vis Egn ere de samme Vinde fremherskende hvert Aar, nemlig i hele den tempereerte Zone, paa enkelte ved lokale For- hold bevirkede Undtagelser nær. Vest- og Sydvestvindene, i den tropiske Zone, som ovenfor anført. Østenvindene. I Polarlandene synes Vindenes Ketning og følgelig ogsaa Veiret atter at være færre Forandringer under- kastede end i den forrige Zone, men vi mangle endnu fra disse Egne et tilstrækkeligt Antal nøiagtige Optegnelser til med Sikkerhed at kunne bestemme de i denne Hen- seende herskende Love. Foruden de to Hovedstrømme, den tilbagevendende Pas- sat og Polarstrømmen, maae vi endnu omtale nogle ved Landets og Vandets forskjellige Varmefylde frembragte, regelmæssig afvexlende Strømninger af reen lokal Natur, nemlig de saakaldte Land- og Søvinde, der blæse ved alle tropiske Kyster og paa varme Sommerdage ogsaa ved Kysterne udenfor Vendekredsene heelt op til Bergen. Henimod Middag nemlig, eller paa nogle Steder først 74 Kl. 1 E. M., naar Landet har naaet en høiere Varmegrad end Vandet, strømmer den kolde Søluft ind til Land; der blæser altsaa en Søvind. Dette varer uafbrudt ved til benimod Aften, det vil sige, indtil Landet er saavidt af- kølet, at dets Temperatur er eens med Vandets. Da ind- træder et kort Vindstille, men snart er Landet blevet kol- dere end Vandet, og nu strømmer den koldere Landluft ud imod Havet, der blæser altsaa en Landvind. Denne varer ved, indtil Landet nogle Timer efter Solens Opgang igjen bar antaget samme Temperatur som Vandet; da indtræder atter et kort Vindstille, hvorefter Søvinden paany indfinder sig. Saaledes gaaer det ved de tropiske Kyster uafbrudt bele Aaret igjennem, og selv de smaa Koraløer i Au- straloceanet frembringe efter F'orster trods deres ringe Udstrækning disse regelmæssig afvexlende Luftstrømninger. Grændserne for disse Vindes Udstrækning ere forskjellige efter Landets Størrelse, dog strække de sig sædvanlig kun faa Mile f'a Kysten. Deels disse mange paa Temperaturen indvirkende Forbold, hvis Indflydelse vi ikke nøiagtig kunne beregne, deels den Omstændighed, at et Steds Temperatur i et be- stemt Øieblik ikke alene er afhængig af den Varmemængde, som det i dette Øieblik modtager, men ogsaa af den, det allerede tidligere bar modtaget, hvorfor ogsaa den var- meste Tid af Døgnet ikke er om Middagen, men nogle Timer efter, og den varmeste Deel af Aaret ikke er ved den længste Dag, men nogle Uger senere, ere Skyld i, at vi ikke ad theoretisk Vei kunne faae nøiagtig Kundskab om, hvor- megen Varme hver enkelt Egn modtager i Aarets Løb. Man maatte derfor tage sin Tilflugt til Iagttagelser ved Hjælp af Thermometret, og skjøndt man derved ikke faaer Kundskab om den sande Varmemængde, som et givet 75 Sted modtager, fordi man ikke Aar ud og Aar ind kan iagttage Thermometrets Stand til alle Tider af Døgnet, saa erfare vi dog, hvad der i de fleste Tilfælde er til- strækkeligt, Forskjellen mellem de forskjellige Egnes Tem- peratur, naar blot Iagttagelserne anstilles efter den samme Plan og med paalidelige Instrumenter. Man har nu ved en Række saadanne Iagttagelser fundet, at skjøndt Var- men er ulige fordeelt paa de forskjellige Tider af Døgnet og Aaret, saa har dog et givet Sted i Gjennemsnit om- trent den samme Temperatur hvert Aar. Naar man nem- lig efter en bestemt Plan anstiller et vist Antal Iagttagel- ser hver Dag og af disse beregner hver enkelt Dags Middeltemperatur ved at addere de ved de forskjellige Observationer paa samme Dag erholdte Tal og dividere den udkomne Sum med Observationernes Antal , og naar man dernæst udregner Aarets Middeltemperatur ved at addere alle Dagenes Middeltemperaturer og dividere den udkomne Sum med Dagenes Antal, og man fortsætter dette saaledes i en Række af Aar, saa viser det sig, at de forskjellige Aars Middeltemperaturer kun afvige nogle faa Grader fra hinanden, og beregner man nu endehg paa samme Maade Middeltemperaturen for et større Antal Aar, f. Ex. 20, saa afviger den neppe V^ Grad fra alle andre ligesaa store Tidsrums Middelvarme. Skjondt vi endnu ikke fra alle Egne af Jordkloden have et tilstrækkeligt Antal af saadanne med Nøiagtighed anstillede Observationer, saa have vi dog nok til temme- lig rigtig at kunne bedømme Temperaturforholdene idet- mindste paa den nordlige Halvkugle. For at lette Over- sigten kom Hum boldt paa den sindrige Tanke paa Kaartet at forene alle de Steder, som have den samme aarlige Middelvarme, ved Linier, som han kaldte Is o- 76 thermer. Det viste sig da, at indenfor Vendekredsene er Temperaturen omtrent eens for alle Steder paa samme Brede, idet de isotherme Linier her løbe omtrent paral- iele indbyrdes og med Æquator; udenfor Vendekredsene gjøre de derimod flere meer eller mindre betydelige Bøi- ninger. Sammenligner man nu først Øst- og Vestkysten af hver af de to store Continenter, den gamle og den nye Verden, saa flnder man, at Aarets Middeltemperatur er høiere paa den sidste end paa den første, hvor ikke, som ved Sydamerikas Vestkyst, en kold Havstrøm foraarsager en Afvigelse fra denne Regel. Peking f. Ex. har en om- trent 1^ lavere Middeltemperatur end det næsten 5^ nord- ligere liggende Bordeaux, og i Amerika er Middeltem- peraturen i Nain i Labrador (57^' 10' n. B.) — 3" 6', medens den i Ny Archangel paa Vestkysten (57° 3' n. B.) er -j- 6^ 9'. Dette Forhold skyldes de i den tem- pererte Zone fremherskende Vest- og Sydvestvinde, der tor Vestkysterne ere Søvinde og altsaa stryge over det Varmen forhøiende Hav, medens de for Østkysterne ere Landvinde, og desuden bidrager, som tidligere anført. Golfstrømmen til at forhøie Temperaturen paa Europas Vestkyst og den arktiske Strøm til at gjøre Nordamerikas Østkyst koldere, end den ellers vilde være. Endvidere viser det sig, som allerede tidligere anført, at Aarets Mid- deltemperatur aftager, jo mere man fjerner sig fra Kysten og nærmer sig det Indre af de store Continenter. I Chri- stiania (59^, 55' n. B.) er den saaledes + 5°, 3', i Petersborg (59°, 56' n. B.) kun -|- 3% 8' og i det næsten en Grad sydligere liggende Tobolsk (58", 12' n. B.) endog kun — 2«, 4'. I Kjøbenhavn (55 o, 41' Moskau (550, 45/ „. b.) der- 77 imod kun +40,6' og i Kasan (55^,48' n. B.) 4-1^8'; og ligeledes har i Amerika NyArchangel en lidt høiere aarlig Middeltemperatur end det over 12 Grader sydligere midt inde i Landet liggende Fort Snelling (44^,53' n.B.), hvor den kun er 4- 6°, 6'. Paa Østkysten hæver Mid- deltemperaturen sig atter noget i Sammenligning med Indlandet, dog gjør det nordligste Amerika paa Grund af den arktiske Strøms kuldegjørende Indflydelse en Und- tagelse fra denne Regel, idet f. Ex. Halifax (44^ 39' n. B.) kun har en Middeltemperatur af + 6^,4', der alt- saa er 0^,2' lavere end i Fort Snelling, der dog ligger næsten J Grad nordligere. Man vil ogsaa finde bekræf- tet, hvad vi tidligere have anført, at det vestlige Europa har et meget mildere Klima end de andre Verdensdele paa samme Brede. Enontekis i Lapland (68^, 30'n. B.) har en høiere Middeltemperatur ( — 2^, 8') end det over 11 Grader sydligere liggende Nain i Labrador (—3^,6'), Stokholm (69°, 21' n. B.) har Hdt høiere Middeltem- peratur (+ 5*^, 7') end det over 12 Grader sydligere lig- gende Quebek (46^ 47' n. B.), og i New York (40«, 43' n. B.) er Middeltemperaturen kun + 11", 4', medens den i Rom (41 ", 54' n. B.) er -f- 15^ 3'. Sammenligner man endvidere mellem 28 og 58" n. B. den gamle Verdens Vestkyst med Amerikas Østkyst f. Ex. Neapel (40^ 51' n. B. — M. T. + 16", 6') med New York (400, 43> n p _ m. T. + 11«, 4'), Bordeaux (440, 50' n. B. — M. T. + 13% 9') med Halifax (44% 39' n. B. — M. T. + 6% 4') og Gothaborg (57% 42' n. B. — M. T. 4- 9% 6') med Nain (57% 10' n. B. — M.T. —30^6/)^ saa finder man Forskjellen at være 5 <^, 2', 7% 5' og 130, 2'; den tager altsaa betydelig til fra Syd til Nord. Selv Siberien er varmere end Nordamerika paa 7^ samme Brede, fordi dette ligger aabenl for de om Vinte- ren herskende Norden- og Nordvestvinde, der komme fra Polarlandenes Isørkener, naae heelt ned til de sydligste Fristater og selv om Sommeren ofte bringe Thermo- metret til pludselig at synke tiere Grader. Den aarlige Middeltemperatur aftager altsaa ikke fra Krebsens Vendekreds til Nordpolen i samme Forhold un- der de forskjellige Meridianer, men Isothermerne gjøre to Bøininger, idet de fra Europas Vestkyst løbe i sydostlig Retning til det Indre af Asien, derpaa igjen nærme sig Polen indtil Amerikas Vestkyst, nu atter sænke sig til det Indre af denne Verdensdeel, og derpaa hæve sig noget henimod Østkysten. Enkelte Afvigelser fra denne Regel beroe paa lokale Forhold, saaledes er Middeltemperaturen i Zurich (47«, 23' n. B. 26^ 12' ø. L.) kun 4- 8% 9' og i Genf (46% 12' n. B. 23% 49' ø. L.) + 9% 7', me- dens den i Wien (48% 12' n. B. 34% 2' ø. L.), som baade ligger nordligere og østligere, er -|- 10^ 3', idet de to første Byer ligge høiere, nemlig 1270 og 1218 Fod over Havet. Imellem Æquator og 32 — 33*^ n. B. er Mid- deltemperaturens Aftagen meget ringe, nemlig i Gjennem- snit omtrent 0^1' — 0^,2' for hver Bredegrad. Fra Vende- kredsen indtil Polarkredsen bliver den større, idet den i det vestUge Europa er i Gjennemsnit omtrent 0°, 5' og i det østlige Amerika omtrent 0^, 7' for hver Bredegrad. I det Indre af de to store Continenter bliver dens Aftagen atter mindre, følgelig Afstanden mellem hver enkelt iso- therme Linies nordligste og sydligste Punkt desto større, jo nærmere ved Polen Linien ligger, altsaa jo lavere den Middeltemperatur er, som den angiver, med andre Ord, jo nærmere ved Polen, desto mere aftager Aarets Middel- 79 temperatur fra Vestkysten til det Indre under samme Bredegrad. Paa den sydlige Halvkugle bliver Isothermernes For- hold indenfor Vendekredsen noget anderledes for Syd- amerikas Vedkommende, idet Vestkysten paa Grund af den kolde antarktiske Strøm har en meget lavere Mid- deltemperatur end Østkysten. Udenfor Vendekredsene synes derimod den aarlige Middelvarme at være mindre forskjellig under de forskjellige Meridianer end paa den nordlige Halvkugle, idetmindste fmder der en stor Over- eensstemmelse Sted mellem Capstaden (33^, 55' s. B. — m. T. + 190, 2'), Port Jackson (33^, 51' s. B. — M. T. -f 190, 2') og Buenos Ayres (34«, 36, s. B. — M. T. 4- 19°, 5'). Ved at sammenligne disse Byer med den nordlige Halvkugles paa samme Brede viser det sig ogsaa, at den Paastand, at den sydhge Halvkugle i det Hele skulde være koldere, ikke gjælder som almindelig Regel, dog ere maaskee de sydligste Egne af Amerika paa Grund af Sydpolarisens større Nærhed koldere end nordlige Egne paa samme Brede. For at kunne danne sig en tydelig Forestilling om Temperaturforholdene paa et Sted , er det imidlertid ikke nok at kjende den aarlige Middelvarme , men man maa ogsaa vide, hvorledes Varmen er fordeelt paa de forskjel- lige Aarslider, da man ellers ikke kan forklare sig saa- danne Kjendsgjerninger som, at der ved Trondhjem, hvis aarlige Middeltemperatur er over 3 Grader lavere end Shetlandsøernes, kan trives Hvede, medens denne Kornarts Dyrkning i Skotland ikke lykkes nordligere end ved Inwerness. Sagen er nemlig, at medens Vinteren i Trondhjem er meget strængere (M. T. — 6^) end paa Shetlandsøerne (M. T. + 4^,1'), saa er til Gjen- .80 gjæld Sommeren meget varmere, dens Middeltemperatur nemlig i Trondhjem -j- 20^, 3' og paa Shetlandsøerne 4- 11^5 9' og denne sidste Middelvarme er ikke tilstræk- kelig til at bringe Hveden til Modenhed. Man beregnede derfor ogsaa Middelvarmen af de forskjellige Aarstider, og til at lette Oversigten benytter man ligeledes Linier paa Kaartet, af hvilke de, der forene alle Punkter med samme Sommervarme, kaldes Isot herer, og de, der antyde samme Vintertemperatur, kaldes Isochimener. Disse Linier afvige ligeledes betydelig fra Parallelkredsene. Iso- chimenerne sænke sig fra det vestlige Europa stærkt mod Syd til det Indre af Asien og hæve sig derefter atter mod dettes Østkyst, altsaa bliver Vinteren koldere, jo mere man nærmer sig Indlandet. Isothererne derimod hæve sig mod Nordost fra Europas Vestkyst og sænke sig atter mod Asiens Østkyst, med andre Ord, Forskjellen paa Sommer- og Vintertemperaturen er større i det Indre af den gamle Verden end ved Kysterne. Noget Lignende finder Sted i Nordamerika. Forskjellen er ogsaa større paa Østkysten af de store Continenter end paa Vestkysten, endelig er paa samme Brede Sommerens Middeltemperatur mindre forskjellig end Vinterens og hele Aarets. Mellem Kjøbenhavn og Kasan er saaledes Forskjellen paa Sommerens Middeltemperatur kun 0^, 3', paa Vinterens derimod 13^, og paa hele Aarets 5°, 8'; mellem Bor- deaux og Halifax er Forskjellen 4^8', 10^5' og 7^,5' og mellem Neapel og New York 1^ i', 9° 7' og 5", 2. Paa den sydlige Halvkugle synes Forskjellen paa Aars- tiderne at variere mindre under de forskjellige Meridianer, hvilket uden Tvivl hidrører fra den forholdsvis større Masse Vand, saa at Klimaet faaer mere Kystklimaternes Karakter. 81 For at give Læserne en Oversigt over Temperatur- forholdene, lilføie vi nedenstaaende Tabel. Stædernes Navne. Middelvarme af Sommeren. Vinteren. Melvilles Øen Jakutzk Nain i Labrador Enontekis i Lapland Klosteret St. Bernhard . . . Irkutzk Magerø Uleå Kasan Petersborg Moskwa ♦ . Unalaschka Trondhjem Åbo Quebek Stokholm Halifax i Ny Skotland. . . . Fort Snelling ved Missisippi Ny Archangelsk paa Nord- amerikas Vestkyst Unst, Shetlandsøerne . . . . Danzig Kjøbenhavn Berlin Bergen . . . . » Dresden Utica i New York Edinburg Ziirich Hamborg Basel 4- + + + + + + 1700 10^0 306 0^2 0^1 0^7 1^8 308 4^6 4^0 4^3 4% 5^6 507 6^4 6^6 4- 609 + 705 + 7^6 4- 7^6 4- 8^1 4- S^2 4- 8^3 4- 8^6 + 8^8 4- 8^9 -f 8^9 4- 9^1 4- 4- + 16^2 7^6 4- 12^7 4- 509 + 16^0 4- 6M + 1403 4- 1703 4- 16«0 + 1905 + 1005 + 20^3 4- le^i -1- 20^0 4- 16^3 4- 1702 4- 21^3 4- 12« 4- 11^9 + 1606 4- 17^0 4- 1702 4- 14^8 +• 17^2 4- 20^1 4- 14^6 -i- 1709 + 19^0 4- 17°6 6 4- -1- -1- 82 Stædernes Navne. Middelvarme af Aaret. Sommeren. Vinteren, Fort George ved^Columbiafloden Dublin Boston i Nordamerika . . . . Genf London . . . . Frankfurt a. M Straszburg Wien Ofen Paris Fort Vancouvier ved Columbia- floden Amsterdam . . New York Rochelle Sebastopol . . . . Padua . Nantes . ♦ Peking Bordeaux . . . . Marseille Triest Rom Lissabon : . . . . Neapel . . . Palermo = Funchal Tunis . . . . Algier Sta Cruz, Teneriffa Cairo • . Macao St. Augustin, Florida .... Canton + 4- + + + + 903 9^6 9% 907 9^8 908 909 -f 10^3 4- 1006 + 1008 + 10^8 + 1009 + \\H + 1107 + 1107 + 1203 + 12^6 + 12^8 4- 1309 4- 14^6 -4- UH 4- 1503 -\- 16^3 + 1606 4- 1608 4- I908 4- 2001 4- 2106 4- 2107 + 2202 + 2203 + 2204 4- 2301 4- 1505 + 1503 4- 2005 4- I804 + I607 4- I803 -f 1801 -1- 2007 4- 2104 4- 1704 4- I804 4- 1808 4- 2208 4- 1902 4- 2204 4- 2301 4- 1808 4- 2801 4- 2200 4- 2207 4- 2306 4- 2206 4- 2106 4- 2309 4- 2200 4- 2200 4- 2803 4- 2607 4- 2408 4- 29^5 4- 2802 4- 2705 4- 2802 4- 4- 4- 4 4- 4- 4- 4- 4- 4- 4- i- 4- 4- 4- 4- 4' 4 4 4- 4- 4- 4- 4- 4- 4- 4- 4- 4- 307 400 106 009 302 104 103 004 OO6 303 3^7 207 001 408 106 107 407 203 601 703 507 802 1104 908 11^3 1705 1206 I605 1801 1405 1502 1503 1702 83 ^ ordlig Brede. Stædernes Navne. Middelvarme af Aaret. Sommeren. Vinteren. 19030 29^9 22^35 1305 10^28 Sydlig Brede. 20010 22^56 33055 34^6 42053 5100 Hawayi, Sandwichsøerne . . . Havanna - Calcutta Madras Cumana Port Louis, Isle de France . . Rio Janeiro Capstaden Paramatta, Ny Syd Wales . . Hobart Town, van Diemens Land Falklands Øerne 4- 2400 + 2505 -4- 2604 + 2706 -f 2801 -f- 2507 + 2304 4- 1902 + 18*^0 + 1103 4- 805 + 2507 + 28^5 + 28^5 + 3001 -I- 2900 4- 2805 -1- 260 1 4- 2305 4- 2300 4- 1702 + 1108 4- 2107 4- 2200 4- 1905 4- 2500 4- 2706 4-2300 4- 2007 4- 1408 4- 1208 4- 506 -\- 404 Forholdet mellem de forskjellige Maaneders Tempe- ratur frembyder betydelige Uovereensstemmelser, naar man sammenligner de forskjellige Zoner med hinanden. I Ustjansk (70055 n. B.) er saaledes Middelvarmen af Juli, Aarets varmeste Maaned, 4- I407, af Januar der- imod, Aarets koldeste Maaned, — 3907, Forskjellen alt- saa 5404, i Kjøbenhavn er Middelvarmen af den varmeste Maaned, Juli, 4- 17^4 og af den koldeste Maaned, Januar, — loi, Forskjellen altsaa kun 18 05, og i Cairo have de varmeste Maaneder, Juli og August, en Middel- temperatur af 4- 2909, den koldeste Maaned, Februar, derimod af 4- 1302, Forskjellen altsaa kun I6O7. I Ustjansk hæver Middelvarmen sig kun i de tre Maaneder Juni, Juli og August over Frysepunktet, i Mai er den — 204 og i September allerede — 7^6, i Kjøbenhavn synker den kun i Januar og Februar under Frysepunktet, og i Cairo er den koldeste Maaned een Grad varmere 6* 84 end September hos os og næsten ligesaa varm (een Grad koldere) som den varmeste Maaned i Ustjansk. Med Hensyn til Temperaturens Gang i hvert enkelt Døgn have. en Række Observationer, anstillede paa for- skjellige Steder, viist, at det daglige Minimum indtræder kort før Solens Opgang, Maximum derimod i Reglen mellem Kl. 2 og 3 Efterm. Kun i Polarlandene skal efter Wahlenberg i den Tid, i hvilken Solen ikke kommer over Horizonten, den høieste Temperatur under- tiden indtræde om Morgenen. [ de første Timer efter Solens Opgang stiger Thermometret hurtigst, ligesom det ogsaa falder hurtigst i de første Timer, efterat det har naaet sit Maximum. Forskjellen mellem det daglige Maximum og Minimum er noget større indenfor Vende- kredsene end i den tempereerte Zone, Natten altsaa for- holdsviis koldere, hvilket har sin Grund i, at Dag og Nat i Tropelandene ere omtrent lige lange hele Aaret igjennem. Der finder derfor en stærkere Udstraaling og deraf følgende Afkøling Sted, og denne Udstraaling forøges endnu mere ved den hede Zones næsten bestandig klare Himmel. I den tempereerte Zone er Forskjellen mindre om Sommeren paa Grund af Nattens Korthed og om Vinteren paa Grund af Dagens Korthed, og i Polarlandene er Forskjellen mindst, da Solen om Sommeren i længere Tid forbliver over Horizonten, og om Vinteren i ligesaa lang Tid slet ikke kommer tilsyne. At Varmen aftager med den tiltagende Høide over Havets Niveau, er allerede ovenfor sagt, ligesom Grundene hertil ere antydede ; vanskeligere bliver det derimod at angive Loven, efter hvilken denne Aftagen finder Sted, da vi navnlig for Europas Vedkommende, hvor saa faa beboede Steder ligge i nogen betydelig Høide, endnu mangle en tilstrækkelig Mængde paahdehge Iagttagelser, 85 og da de forskjellige Luftreiser have givet meget for- skjellige Resultater i denne Henseende. Man har vel en Mængde Observationer anstillede af Reisende paa for- skjellige Bjerge og i forskjellig Bløide, men disse kunne ikke benyttes til at udfmde denne Lov, da Erfaringen har viist, at Varmen aftager med den tiltagende Høide i for- skjelligt Forhold paa forskjellige Tider af Døgnet og Aaret. Saussure har saaledes paa Alperne fundet, at Temperaturen aftager om Sommeren i Gjennemsnit een Grad for hver 615 Fod og om Vinteren een Grad for hver 885 Fod, og paa Harzen har man fundet, at den tidlig om Morgenen aftager een Grad for hver 1340 Fod og om Aftenen een Grad for hver 437 Fod. Heller ikke de paa høiere Punkter i længere Tid fortsatte Observa- tioner have hidtil ledet til at udfinde nogen almindelig Lov for Varmens Aftagen med Høiden, da de paa for- skjellige Steder have givet meget forskjellige Resultater. Efter Iagttagelser, anstillede i to Aar ved Hospitiet paa St. Bernhard, altsaa i en Høide af 7660 Fod over Havet, og samtidig dermed i Genf (1218 Fod over Havet) var Aarets Middeltemperatur paa det første Sted — 0^4 og paa det sidste Sted +8^1, altsaa aftager Temperaturen omtrent een Grad for hver 760 Fod. Derimod giver en Sammenligning af Middeltemperaturen paa St. Gotthard i 6438 Fods Høide, hvor den er — 0^8, med Mailands (420 Fods Høide), der er + 1208, en Aftagen af een Grad for hver 442 Fod, og efter Iagttagelser i lidt over to Maaneder paa Ætna ved det saakaldte engelske Huus (9198 Fod) var Middeltemperaturen der + 5^7, medens den i Catania (60 Fod o. H.) var 4-26^8, hvilket giver en Formindskelse af een Grad for hver 433 Fod. Lokale Forhold bidrage vist meget til disse Uovereensstemmelser; 86 saaledes ligger Hospitiet paa St. Bernhard i en Ind- skjæring i Bjerget, der er aaben for de varme Sønden- vinde, og har maaskee derfor en høiere aarlig Middel- temperatur, end det ellers vilde have. PYa Sydamerika, hvor der findes beboede Steder i langt større Høide end i Europa, haves flere Iagttagelser, hvoraf fremgaaer, at Temperaturens Aftagen ikke er eens i de forskjellige Høideregioner, men at den indtil en Høide af 15000 Fod i Gjennemsnit udgjør een Grad for hver 576 Fod. For de enkelte Høideregioner angives Aftagelsen saaledes: Fra O til 3000 Fod 5^ eller 1° for hver 527 Fod. — 3000 - 6000 — ^H — — — 882 — — 6000 - 9000 — 4^1 — — _ 732 — — 9000 - 12000 — 703 — — — 410 — — 12000 - 15000 — 5^5 — — — 545 — Som en Følge af denne Temperaturens Formindskelse i de høiere Regioner ere de Bjergtoppe, der naae over en vis Høide, bedækkede med evig Snee. Den nederste Grændse for denne, Sneelinien, findes naturligviis i forskjellig Afstand fra Havets Niveau efter Bjergets geo- graphiske Beliggenhed. Jo nærmere Bjerget ligger ved Polen, desto længere rykker den ned, derimod naaer den, mærkeligt nok, ikke, som man skulde troe, sin største Høide under Æqvator, men først imellem 14 og 18^ s. B., hvor den paa Andeskjeden findes i over 2500 Fods større Høide end under Linien. Om dette beroer paa lokale Forhold, er mig ubekjendt, men at saadanne kunne have Indflydelse derpaa, fremgaaer deraf, at Sneelinien paa Norges Bjerge rykker længere ned ved Kysten end inde i Landet, fordi Sommeren paa Grund af Havets Ind- virkning har en fortrinsviis lavere Temperatur og derfor heller ikke er istand til at smelte al den i Løbet af 87 Vinteren faldne Snee, hvis Mængde vel tillige er større her paa Grund af det betydeligere Nedslag ved Kysterne. Ligeledes ligger Sneelinien paa Himalayas nordlige Side høiere end paa den sydlige, medens det Modsatte af let fattelige Grunde finder Sted paa alle andre Bjerge. Aar- sagen er, at Thibets udstrakte tørre Høislette, hvis Høide over Havets Niveau vel omtrent er 10800 Fod, ved sin Tilbagestraaling gjør Klimaet mildere paa Bjergets nord- lige end paa dets sydlige Side. Sneelinien rykker ogsaa længere ned, naar de faldne Sneemasser have en meget betydelig Tykkelse, saa at Sommeren ikke kan faae Tid til at smelte dem heelt til Bunden, endvidere naar Sommeren er meget kort i Forhold til Vinteren, naar andre med Snee bedækkede Bjergtoppe ligge i Nærheden, hvorved Temperaturen formindskes, naar Høisletter med fugtig Mosebund, hvis^ Fordampning sluger en stor Mængde Varme, ligge i Nærheden, og endelig naar kolde Vinde ere fremherskende. Derfor er heller ikke Aarets Middel- temperatur ved Sneehnien eens paa de forskjellige Bjerge, men efter Hum boldt i den hede Zone omtrent -\- 1^5, i den tempereerte Zone — 3^6 og i den kolde Zone — 501. Følgende Tabel viser Sneeliniens Høide paa for- skjellige Bjerge. Bjerge. Geogr. Brede. Sneeliniens Høide. Andesbjergene i Quito . Popayan Nevados i Mexiko .... Himalaya Sammes sydlige Side , . 2n8 180—190 30^ 40— 31°, 4 14760 Fod. 14520 — 14100 — 11700 — 88 Bjerge. Geogr. Brede. Sneeliniens Høide. Himalayas nordlige Side . 15900 Fod. Sierra nevada di Granada 37no 10680 — Apenninerne . . . .... 420—430 8900 — Kaukasus . . . . , * * . . 420—430 9900 — Pyrenæerne . . . .... 420—430 8300 — Schweizer Alperne (nord- Hee Side) . . . 450_4go 8200 — Karpatherne 49010 8000 — Norfires Bierne 6io_g20 østlige Side . . .... 5500 — vestlige Side . .... 4800 — .... 670 3600 — .... 700 3300 — , , , . 710,30 2000 — Islands bjerge . . .... 630—640 2550 — Ligesom de forskjcllige Zoner have en forskjellig Vegetation, hvis Karakteer væsentlig betinges af Temperatur- forholdene, saaledes forandrer ogsaa Plantevæxten paa Bjergene sig med Høiden, saa at der fremkommer flere Vegetationsbælter, som ligge ovenover hinanden, indtil endelig i en vis Høide al Plantevæxt ophører. Bjergets Fod er bevoxet med de samme Planter, som findes i det omgivende Sletteland, men ved at stige høiere op for- andrer Vegetationen sig paa Hgnende Maade, som naar man fra Bjergets Fod reiser op imod Polen paa samme Hemisphære. Dersom Bjerget f. Ex. ligger i den varme Deel af den tempereerte Zone , er dets Fod bevoxet med altidgrønne Løvtræer ligesom Slettelandet i det syd- lige Europa; høiere oppe afløses disse af Løvtræer med 89 affaldende Blade ligesom i det mellemste Europa; der- næst følger Naaletræemes Region, der altsaa svarer til de nordligste Egne af den tempereerte Zone, høiere oppe forsvinde Træerne og der findes kun lave Buske ligesom i de sydlige Egne af Polarzonen; senere forsvinde ogsaa disse, og der findes kun fleeraarige Urter med store Blomster og levende Farver som i den midterste Deel af Polarzonen; tilsidst findes kun Lavarter og endelig for- svinde ogsaa disse som i de allernordligste Egne af Kloden. Der findes altsaa en vis Overeensstemmelse mellem Zoner og Høideregioner. Vel er det, paa enkelte Undtagelser nær, ikke de samme Plantearter, der forekomme i Zonerne og de tilsvarende Høideregioner, men det er dog for- størstedelen Planter henhørende til de samme Familier og meget ofte til de samme Slægter. Dersom man imidlertid heraf vilde slutte til en Overeensstemmelse ogsaa i de klimatiske Forhold mellem Zoner og Re- gioner, saa vilde man tage meget feil. Temperaturen aftager vel med Høiden over Havets Niveau ligesom med Polhøiden, men hermed ophører ogsaa Ligheden. Iagttagelser have nemlig lært, at Varmen paa Bjergene aftager hurtigere med den tiltagende Høide i Sommer- maanederne end i Vintermaanederne, hvoraf Følgen bliver, at Sommeren i de høiere Regioner er forholdsviis koldere, altsaa Forskjellen paa Aarstiderne mindre, hvorimod under høiere Bredegrader jo netop Forskjellen paa Sommer- og Vintertemperaturen bliver større. Dette fremgaaer ikke alene af Saussures Iagttagelser paa Alperne, men ogsaa af de ovenfor omtalte Observationer paa St. Bernhard og St. Gotthard, idet Forskjellen mellem St. Bernhards og Genfs Middeltemperatur om Sommeren var 11 ^6, om Vinteren 10"2, i den varmeste Maaned 12^2, i den koldeste Maaned 9^0, og mellem SL Gollhards ogMailands 90 om Sommeren 17<^4, om Vinteren 10^4, i den varmeste Maaned 18*^2 og i den koldeste Maaned 9^5. Efterhaanden som Sneelinien rykker længere ned henimod Polerne, sænke ogsaa Grændserne for de for- skjellige Vegetationsbælter sig, dog ikke i samme Forhold , men saaledes , at Afstanden mellem dem og Sneelinien aftager, jo nærmere ved Polen Bjerget ligger, som neden- staaende Tabel udviser for Trægrændsens Vedkommende. Bjerge. Geogr. Brede. Afstand melem Træ- grændsen og Sneelinien. Ånderne i Sydamerika . 0« 6000 Fod. Apenninerne 42- -43« 3000 — Schweizer Alperne . . . 46- -48« 2700 — Norges Bjerge 60- -61« 1900 — Laplands Bjerge .... 64- -71« 1500 — Det synes altsaa, at Temperaturen i de høiere Re- gioner aftager hurtigere i Nærheden af Polerne, dog maa herved bemærkes, at Trægrændsen paa de forskjellige Bjerge dannes af forskjellige Arter, der ikke have den samme Haardførhed mod Klimaets Indvirkninger, og der- for er heller ikke Aarets Middeltemperatur ved den eens paa de forskjellige Bjerge, men efter Humboldt under Æqvator -{- 9«7, i Schweiz -j- l^l og i Lapland — 2«5. Vi gaae nu over til at omtale Fugtighe dsmeteo- rerne, der skyldes den bestandig i større eller mindre Grad stedfindende Fordampning af Vandet. Efter sin forskjellige Temperatur kan Luften optage en forskjellig Mængde Dampe, desto flere jo varmere den er, og saa længe den ikke har optaget flere, end den efter sin Yarmegrad kan rumme, ere disse ikke synlige for os og formindske ikke Luftens Gjennemsigtighed, men forøge 91 den tvertimod. Naar derimod to med Vanddampe mættede Luftstrømninger af forskjellig Varmegrad mødes og blandes faaer Blandingen en Temperatur, der ligger midt imellem begge Strømningers, men Luft af denne Varmegrad kan ikke rumme saa mange Vanddampe, som der indeholdes i begge Strømninger tilsammen, en Deel af dem fortætter sig derfor og bliver synlig som Skyer eller Taager, eller, hvis Afkølingen har været endnu stærkere, falder ned til Jorden som Regn eller Snee. Luftens Fugtighedsgrad yttrer ligesom Temperaturen en meget betydehg Indflydelse ikke alene paa Planterne og Dyrene, men ogsaa paa Mennesket, idet f. Ex. mange Sygdomme uden Tvivl skylde altfor fugtig eller altfor tør Luft deres Oprindelse. Det vilde derfor ikke være uden Interesse at kjende den i de forskjellige Egne af Jordkloden, men desværre mangler det hidtil paa et tilstrækkeligt Antal Undersøgelser i denne Retning. Saameget er imidlertid vist , at Luftens Fugtighed aftager fra Æqvator til Polerne, hvilket ogsaa a priori kan sluttes deraf, at Temperaturen og følgelig ogsaa Fordampningen aftager i samme Retning. Under samme Bredegrad er Luftens Fugtighed større ved Kysterne end i det Indre af Continenterne ; i det Indre af Nordamerika f. Ex. er Luftens Tørhed saa stor, at temmelig nærliggende Gjenstande paa Grund af dens derved for- mindskede Gjennemsigtighed antage den samme blaalige Farvetone som fjerne Gjenstande hos os. Man har paastaaet, at Luftens Fugtighed aftager med den tiltagende Høide over Havets Niveau, men om denne Paastands Rigtighed kan der vistnok opkastes Tvivl. Man har rigtignok en Mængde enkeltstaaende Observationer, anstillede paa forskjeUige Bjerge, som bekræfte den, men det fortjener at bemærkes, at disse Observationer næsten 92 altid ere anstillede paa klare Dage, og paa saadanne finder man virkelig oppe paa Bjergene en Tørhed af Luften, hvorom man nede i det lave Land ikke har noget Begreb. Men man erindre, at der paa saadanne Dage følge andre, ja hele Uger, hvor Luften om Bjergtoppene ikke alene er mættet, men endogsaa overmættet med Fugtighed, saa at Bjerget er indhyllet i en Skykappe. Det Sandsynhgste er derfor, at Luftens Fugtighed oppe paa Bjergene er idetmindste ligesaa stor som nede paa Sletten, og dette bekræftes ogsaa ved directe, i længere Tid fortsatte Iagttagelser af Kåmtz. Han anstillede saa- ledes i ni Uger Observationer paa Ri gi og fandt da, at Luftens Fugtighed her i denne Tid i Gjennemsnit ud- gjorde 84,3 pCt. af den til Mættelse nødvendige Damp- mængde, medens den i samme Tid nede i Ziirich kun udgjorde 74,6 Procent, og efter Iagttagelser i elleve Uger paa Faulhorn udgjorde den her 74,4 pCt., medens den til samme Tid i Ziirich var 74,8. Ligesaa vigtigt som det er at kjende Luftens Fugtighed, ligesaa vigtigt er det, navnlig for Plantevæxtens Skyld, at kjende Størrelsen af Nedslaget i Løbet af Aaret, det vil sige Mængden af den i dette Tidsrum faldende Regn, Snee og Hagel. Skjøndt denne langtfra er saa constant som Varmen, saa vise dog nøiagtige Observationer, at den er mindre forskjellig i de forskjellige Aar, end man i Almindelighed troer. I Manchester f. Ex. var det største aarhge Nedslag i otte Aar 41" 2'" og det mindste 32" 6"'; i Mailand i ti Aar det største 46" 7"', det mindste 35". Undertiden kan rigtignok ogsaa Forskjellen være større, saaledes var i Kjøbenhavn, hvis Nedslag udgjør i Gjennemsnit 21" 6"' om Aaret, dette i 1817 næsten to og en halv Gang saa stort, nemlig 50", og i 93 1821 og 1832 udgjorde det kun 16", men dette hører til Sjeldenhederne. Da Nedslagets Middelstørrelse, der beregnes paa samme Maade som Middeltemperaturen ved at uddrage Middeltallet af et større Antal Aars Nedslag, langt mere end Varmen er afhængig af lokale Forhold, som Havets Nærhed, Vindenes og høie Bjergkjæders Retning o. s. v., saa lader der sig vanskelig opstille nogen almindelig Regel for dets Størrelse i de forskjellige Zoner. I det Dele aftager vistnok Nedslaget fra Æqvator til Polerne ; efter Humboldts Beregning er det nemlig med et Middeltal i den tropiske Zone 80" om Aaret, i Nord- amerika mellem 40^ og 45" n. B, omtrent 45", i det sydlige Europa 35 — 40" og i det nordlige endog kun 25", men betydelige Afvigelser fra denne Regel ere heller ikke sjeldne. Saaledes hengaae i det smalle peru- vianske Kystland Vest for Cordillererne fra 5 til 15" s. B. og maaskee længere mod Syd sædvanlig flere Aar, i hvilke der ikke falder en Draabe Regn, men kun Taage nogenlunde vederkvæger den tørstende Jord, og det Samme er Tilfældet i den afrikanske Ørken. I Algier er Regn- mængden mindre end i det sydlige Europa, og det Samme finder vistnok Sted i hele det øvrige Nordafrika paa Grund af Ørkenens Nærhed. Paa den anden Side optræde enkelte Byer i den tempereerte Zone paa Grund af lokale Forhold med en tropisk Regnmængde, saaledes Coimbra med 114" og Bergen med 83". Øer og Kystlande have i det Hele et større Nedslag end det Indre af Continenterne; saaledes falder i England i Gjennemsnit henved 32" om Aaret, i Frankrig 25" og i Mellemtydskland kun 20". Den geographiske Længde synes ikke at have nogen væsentlig Indflydelse paa Nedslagets Størrelse, dog er det 94 i Nordamerika vistnok i det Hele større end i nogen anden Verdensdeel paa Grund af de hyppige, pludselige Omslag i Temperaturen. En lignende xModsætning som den, der gjør sig gjældende mellem den intertropiske og den ektropiske Deel af Jordoverfladen med Hensyn til Vindenes Eensformig- hed og Foranderlighed, gjenfmde vi, som tidligere anført, i disse to Regioner i Veirets Beskaffenhed og som Følge deraf ogsaa i Nedslagets Fordeling paa de forskjellige Aars- tider, og man kan derfor ogsaa efter denne inddele Jord- overfladen i Zoner eller Bælter. Man vil da see, at Grændserne for Regnzonerne omtrent falde sammen med Grændserne for Varmezonerne , eller idetmindste ere parallele med dem, hvilket finder sin Forklaring deri, at Regnens Fordeling hænger nøie sammen med de andre klimatiske Eiendommeligheder. Men ligesom der inden- for Varmezonernes Grændser findes Punkter, der paa Grund af lokale Forhold have en anden Temperatur end den, der tilkommer dem efter deres geographiske Be- liggenhed, saaledes findes der ogsaa indenfor Regn- zonernes Grændser Punkter, hvor lokale Forhold foraarsage en Undtagelse fra den almindelige Regel, og navnlig er det den forskjellige Fordeling af Hav og Fastland, samt den Hindring, som høie Bjergkjeder danne mod visse Vinde, der bevirker disse Afvigelser. Indenfor Vendekredsene hersker i Regnens Fordeling paa Aarstiderne den samme Regelmæssighed som i Vindens Retning. Nedslaget dannes her ved Afkøling af den opadstigende , med Vanddampe stærkt svangrede Luft- strøm, der i de høiere Regioner kommer i Berøring med koldere Luft, som bevirker Fortætning af de med- I 95 bragte Vanddampe. Derfor indfinder Regnen sig i disse Egne paa den Tid, da Heden er stærk nok til at bevirke en stadig Strømmen opad af Luften, altsaa naar Solen staaer i Zenith eller nærmest dette. Da denne Solens Culmination indtræffer i forskjellige Maaneder, eftersom man nærmer sig til Æqvator eller til Vendekredsen, saa indfinder ogsaa Regnen sig i Samklang hermed paa for- skjellige Tider, ligesom ogsaa den Forskjel, der finder Sted efter den forskjellige geographiske Brede med Hen- syn til Længden af Tidsrummet mellem Solens Culmina- tionstider, bevirker en tilsvarende Forskjel i Regnens Fordeling, som vi i det Følgende skulle vise. Denne er altsaa ikke eens overalt indenfor Troperne, men man kan efter de Forskjelligheder, som den frembyder, inddele Strækningen mellem Æqvator og Vendekredsen paa hver Halvkugle i tre Regnzoner. Den første, der er fælles for begge Hemisphærer, svarer til Vindstillets Region og strækker sig fra 3^ s. B. til 5^ n. B. Her findes, som tidligere anført, en bestandig opadstigende Luftstrøm, der medfører Vindstille, som kun af og til afbrydes af foranderlige Vinde. Sædvanlig er her om Morgenen og Formiddagen Himmelen klar; henimod Middag vise sig enkelte Skyer, fra hvilke der, især om Efter- middagen, i kort Tid styrter uhyre Vandmasser ned, led- sagede af heftige Vindstød og sædvanlig ogsaa af Lynild og Torden; henimod Aften forsvinde Skyerne, og Himmelen bliver atter klar. Man kan altsaa ikke i denne Zone som i de to følgende adskille en tør Aarstid og en vaad eller Regntid, men der falder Regn hele Aaret igjennem. Dog er det kun tilsyneladende, at denne Zone saaledes danner en Undtagelse fra de øvrige tropiske Lande, thi i Virkeligheden har Aaret to Regntider, bevirkede ved 96 Solens Culmination to Gange i dette Tidsrum med halve Aars Mellemrum, men da Solen aldrig fjerner sig langt nok fra Zenith, til at en stærkere Afkøling af Temperaturen kan finde Sted, og Luften derfor her bestandig strømmer opad, saa forlænges begge Regntider saa meget, at de gaae over i hinanden, uden at være adskilte ved tørre Aarstider, Da det i de Zoner, hvor Passatvinden hersker, ikke regner, saalænge denne Vind blæser, men Regnen først indfinder sig, naar Heden bliver saa stærk, at Passat- vinden afløses af en opadstigende Luftstrøm, saa er i det Indre af de store Continenter Zonen med Regn i hele Aaret bredere og dens Grændser mere foranderlige, fordi Jordskorpens Opvarmning tiltager med Fastlandets Om- fang, og saaledes Grændserne for begge Hemisphærers Passatvinde skydes længere bort fra Æqvator. I Amerika findes de for denne Zone karakteristiske Regnforhold ikke alene ved Havets Niveau, men ogsaa f. Ex. i Quito {O^U s. B.) i 8900 Fods Høide og i Santa Fé de Bogota (4^ n. B.) i 81 Fods Høide. Ogsaa i Sydhavet og i det indre Afrika gjenfinde vi dem, derimod danner Monsunens Gebet i det indiske Ocean en Undtagelse fra Reglen, hvorom mere senere. I Passatvindenes Region regner det næsten aldrig ude paa det aabne Hav; Himmelen er der næsten altid klar, fordi Opvarmningen af de nederste Luftlag selv i den varmeste Tid af Aaret paa Grund af Vandets af- kølende Virkning ikke er stærk nok til at føre dem saa høit op, at en til Dannelsen af et Nedslag tilstrækkelig Afkøling kan finde Sted. Derfor blæser ogsaa Passat- vinden her uafbrudt hele Aaret igjennem. Paa Fastlandet indtræder derimod i den varmeste Aarstid en Forstyrrelse i Passatens regelmæssige Forløb. Paa den Tid, da der 97 er Vinter, altsaa naar Solen staaer paa den modsatte Side af Æqvator, er Himmelen stedse klar, Passatvinden blæser med stor Regelmæssighed, Luften er tillige meget tør, og Træerne tabe deres Blade. Henimod Foraarsjevndøgn bliver Luften fugtigere, og Træerne begynde at skyde Blade; Passaten aftager i Styrke, og af og til indtræder Vindstille. Snart vise sig store Skymasser paa den Deel af Horizonten, der ligger Æqvator nærmest, det lyner af og til, i flere Timer blæser Vinden i modsat Retning af Passaten, og Luftelektriciteten tager til især henimod Aften, hvilket er et sikkert Tegn paa, at Regntiden nærmer sig. Der danner sig da ved Jordskorpens stærke Op- varmning en opadstigende Luftstrøm, der ledsages af de samme Phænomener, som vi kjende fra den forrige Zone. Himmelen bliver da, i Begyndelsen kun om Eftermiddagen, naar Varmen er stærkest, overtrukken med Skyer, og der indfinder sig Regn, men paa den Tid, da Solen staaer nærmest Zenith, regner det ogsaa om Formiddagen, og mod Slutningen af Regntiden indfinder Regnen sig igjen kun om Eftermiddagen. Natten er i nogle Egne i Almindelig- hed klar, i andre regner det da, undertiden endog meer end om Dagen. Da Regntiden falder sammen med Solens Culmina- tion, og denne i Egnene nærmest Vindstillets Region ind- træder to Gange om Aaret med længere Mellemrum, saa har man ogsaa der to Regntider og to tørre Tider om Aaret. Denne Zone med to Regntider strækker sig paa den nordlige Halvkugle omtrent fra 5^ til 15^ eller 18° n. B. og paa den sydlige Halvkugle fra 3° til 15° s. B. Da Solens Culmination indtræder til forskjellig Tid efter den geographiske Brede, saa indfinder Regnen sig ogsaa i denne Zone til forskjellige Aarstider, og da Tidsrummet 7 98 mellem Solens to Culminationstider i samme Halvaar bliver kortere, jo længere man fjerner sig fra Æqvator, saa er det samme Tilfældet med den til dette Tidsrum svarende tørre Aarstid, medens den anden tørre Aarstid i samme Forhold bliver længere. Dog gives der en Mængde Undtagelser fra disse Regler, deels fordi Passaten ogsaa har Indvirkning paa Regnens Dannelse, eftersom den enten ved at stryge henover en udstrakt Vandflade medbringer en stor Mængde Vanddampe , eller den om- vendt medbringer meget tør Luft, fordi den først har maattet passere tørre Landstrækninger; deels fordi andre lokale Forhold, som høie Bjergkjæder, ogsaa gjøre deres Indflydelse gjældende. I Surinam (5^ n. B.) varer den første Regntid fra April til Juni, den anden fra December til Januar, og den første tørre Tid fra August til November, den anden fra Februar til April. Paa Øen Granada (12^ n. B.) varer den ene Regntid fra Mai til Juli,' den anden indtræffer i November. Paa Nordafrikas Østkyst i Abes- sinien fra 9^ til 15^ n. B. træde de to Regntider mindre tydelig frem, idet det ogsaa her regner af og til i den tørre Aarstid, og paa Afrikas Vestside langsmed Guinea- kysten og i det Indre fra 5° n. B. til Ørkenens Syd- grændse findes ligesomi den følgende Zone kun een Regntid om Aaret, der varer hele Sommeren, hvilket beroer paa, at Vandet i Guineabugten ved denne Landstræknings Sydgrændse paa denne Aarstid ophedes meget mindre end Landet, hvorfor der da bestandig blæser en Sydvest- Monsun ind over dette, som medbringer en stor Mængde Vanddampe, medens om Vinteren Østpassaten blæser uafbrudt ind fra den tørre Sahara. Forholdet her ligner altsaa meget det, der som vi ret strax skulle see, finder Sted i Ostindien, og denne Deel af Afrika, der 99 efter sin Beliggenhed skulde høre til Zonen med to Regn- tider, kommer saaledes iil at høre til den følgende Zone, hvis Grændser her allsaa sænke sig langt mere mod Syd end andre Steder. — Paa den sydlige Halvkugle findes paa Øen Zanzibar (6^ s. B.) to Regntider, den første varende fra Marts til Mai, den anden fra October til December, og det samme gjælder ifølge Livingstone ogsaa om Sydafrikas Indre ligetil 18° s. B. 1 det indiske Hav derimod findes allerede paa Mayotte (13° s. B.) kun een Regntid om Aaret, varende fra November til April, og en tør Tid fra Mai til Oktober. Nærmere Vendekredsene ligger den tredie Zone, der paa begge Halvkugler strækker sig omtrent fra 15° til 25°. Her findes kun een Regntid, der varer næsten hele Sommeren fra det ene Jevndøgn til det andet, altsaa næsten sex Maaneder. Solens Culmination, der indtræffer to Gang ' i dette Tidsrum, viser ogsaa her sin Indflydelse, idet Nedslaget samtidig dermed to Gange naaer sit Maximum. Under denne egentlig tropiske Regntid er tillige Temperaturen høiere end i den tørre Tid, fordi Forskjellea i Solens Stilling i de modsatte Aarstider allerede er stor nok til at frembringe en saadan Modsætning i Temperaluren, at Dannelsen af Skyer og Nedslag ikke er tilstrækkelig til at gjøre Sommeren køligere end Vinteren, hvilket derimod er Tilfældet i den forrige Zone, hvor trods Solens Høide Regnliden er den køligste og kaldes Vinter af Beboerne. Paa den nordlige Halvkugle varer Regntiden omtrent fra Mai til Oktober, dog gives der nogle vestindiske Øer, hvor der paa Bjergenes nordlige Side ogsaa om Vinteren falder Regn, frembragt ved de af Nordost-Passaten medbragte Vanddampe, ligesom der 7* 100 ogsaa i hele denne Zone paa den vestlige Side af høie Bjergkjeder, der standse Passaten i dens Løb, hersker Tørhed, saaledes i Gumana, Central- Amerika, Mexiko o. s. V. Ogsaa blive i en vis Høide over Havets Niveau, især paa Øer, Skyer og Regn hyppigere, saa at det an- givne Tidsrum for Regntiden overskrides. Paa den syd- lige Halvkugle varer Regntiden i denne Zone omtrent fra November til April, og den høie Andeskjæde, der danner en Hindring for Sydost-Passaten, bevirker ogsaa her, at Sydamerikas Vestkyst næsten ganske mangler Regn. I Asien forstyrre, som ovenfor anført, de mægtige Monsunvinde Regntidernes Regelmæssighed, og deres Virkning udstrækker sig til hele den intertropiske Deel af dette Continent. Naar saaledes Sydvest-Monsunen blæser ind over Hindostans Vestkyst, saa tvinges den ved at støde paa Ghatesbjergene til at stige iveiret; herved fortættes de medbragte Vanddampe, og der indtræder næsten hver Dag heftige Regnskyl med Storm og Torden. Paa Østkysten er paa denne Tid Himmelen stedse klar. Naar derimod Nord- ost-Monsunen blæser, altsaa om Vinteren, har Østkysten sin Regntid, og Vestkysten har klart Veir. I det Indre af Halvøen regner det paa samme Tid af Aaret som paa den nærmeste Kyst, men der falder kun enkelte svage Nedslag, saa at Regnmængden her er meget mindre. Udenfor Vendekredsene, hvor Regnen falder mindre regelmæssig end indenfor dem, kan man ligeledes ad- skille tre Zoner paa hver Halvkugle. Nærmest ved Vende- kredsen ligger den subtropiske Zone, hvor det kun regner om Vinteren, og tildeels ogsaa om For- og Efter- aaret, men slet ikke eller i' alt Fald meget sjelden om Sommeren. Idet nemlig den i den tropiske Zone dannede, opadstigende, med Vanddampe rigehg svangrede 101 Luftstrøm som den tilbagevendende Passat glider henimod Polen ovenpaa den koldere og tungere Polarstrøm, af- køles den om Vinteren i den subtropiske Zone saa meget, at der skeer Nedslag af de medbragte Vanddampe, livor- imod om Sommeren den dertil nødvendige Afkøling først finder Sted paa høiere Breder. Samtidig med sin Af- køling under den subtropiske Zones Vinter synker den ogsaa længere ned, og denne Zone danner saaledes i dobbelt Henseende en Modsætning til den tropiske Zone, da det i denne kun regner om Sommeren, i hin kun om Vinteren, og da Nedslaget i denne dannes ved en opad- stigende Luftstrøm, i hin derimod ved en nedstigende. Man antog før, at denne Zone var adskilt fra den forrige ved et Bælte, hvor det aldrig regnede, men nyere Under- søgelser have viist, at dette kun gjælder om Afrika og Arabien, hvis 'Ørkener ere uden Regn. Paa andre Steder findes der tvertimod Punkter, der danne en Overgang fra den ene Zone til den anden, saaledes Bjerget Mauno Loa (13000' høit) paa Sandwich-Øerne (21 ^ n. B.), hvor det regner om Sommeren ligesom i den tropiske Zone, og af samme Grnnd som her, medens om Vinteren, naar Nordost- Passaten rykker nærmere til Æqvator, den til- bagevendende Passat bevirker et Nedslag ligesom i den subtropiske Zone. Denne Zones Polargrændse er meget forskjellig under de forskjellige Meridianer og forandres desuden ogsaa noget efter Aarstiderne ligesom Grændserne for Passaten. Ude paa det aabne Hav findes den paa begge Halvkugler omtrent ved den 30te Bredegrad, paa Continenterne derimod rykker den nærmere til Polerne, fordi Landets stærkere Ophedning om Sommeren gjør, at den tilbagevendende Passat først paa høiere Brede afkøles tilstrækkelig til Fortætning af Vanddampene. I Europa 102 naaer den saaledes omtrent til 45^ n. B., i Asien endog til 50^ n. B. og i Nordamerika til 40^ og 45^ n. B. I samme Forhold som Vinteren bliver længere; jo mere man nærmer sig til denne Zones Polargrændse, i samme Forhold bliver ogsaa den vaade Aarstid længere; saaledes varer denne paa Sandwichs Øerne (21^ n. B.) omtrent tre Maaneder, paa Teneriffa (28^ n. B.) fire Maaneder, fra November til Marts; paa Madeira (32^ n. B.) omtrent fem Maaneder, fra Oktober til Februar, i Algier (36^ n. B.) sex Maaneder, fra Oktober til April, i Athen (38^ n. B.) syv Maaneder, i Rom (41 ^ n. B.) allerede ni Maaneder, og i Milano (45° n. B.) regner det ogsaa om Sommeren, med andre Ord, denne Zone har her naaet sin nordligste Grændse, og den næste begynder. I Europa indbefatter altsaa denne Zone Middelhavets Kyster, saavel de nord- lige som de sydlige, hvor det regner om Vinteren med Sydvestvind, der er den tilbagevendende Passat; Sommeren derimod bringer klart Veir med fremherskende Nordost- vind. Lokale Forhold kunne iøvrigt foraarsage Afvigelser fra denne Regel. I Padua regner det saaledes hyppigst med Norden- og Nordostvind, sjeldnere med Sønden- og Sydvestvind. Dette er dog paa en Maade kun tilsyne- ladende, idet Nordenvinden kun blæser nærmest Jordens Overflade og fremkommer derved, at Søndenvinden, der fører Regnskyerne med, støder mod Alperne og kastes tilbage af disse, saa at den tilligemed Skyerne udbreder sig over den lombardiske Slette som en Nordenvind. — Tydehgst fremtræde denne Zones karakteristiske Egen- skaber i Mellemasien og yttre der en betydelig Indflydelse paa Landets Beskaffenhed. I den sydlige Deel med de milde, regnfulde Vintere lever Plantevæxten op igjen paa denne Aarstid, men under den lange tørre Sommer visner 103 AU hen, Floder og Søer udtørres, og Landet'faaer Karakteer af en Ørken undtagen paa de Bjerge, som rage op over Nordostvinden og derfor i længere Tid nyde godt af Syd- vestvindens Fugtighed, og i Nærheden af de Søer og Floder, hvis Vandmasse er stor nok til at overleve den tørre Sommer. Man seer ofte her, medens Nordostvinden uafbrudt blæser, Skyerne høit oppe drives frem af en Sydvestvind. I den nordlige Deel derimod er Jorden under den lange Vinter udsat for Frost og Snee, kun om Foraaret og Efteraaret glæder Plantevæxten sig ved et kortvarigt Liv, men om Sommeren, naar Sydvestvinden med den længere mod Nord rykkende Sol først paa høiere Breder sænker sig ned, hører Regnen op, og de vidt udstrakte Stepper fremvise en nøgen og udtørret Bund, som kun langsmed Floderne ved kunstig Vanding giver Beboerne en sparsom Afgrøde. Paa Østkysten foraarsage Monsunvinde Afvigelser fra den almindelige Regel; i Nangasaki (32^ n. B.) og i Pekin (40° n. B.) regner det saaledes ogsaa ofte om Sommeren. I Nordamerika synes ved første Blik det subtropiske Bælte at mangle, thi ogsaa i de sydlige Fristater regner det hyppig om Sommeren, endog meer end om Vinteren. Men dette har sin Grund i, at der fra den mexikanske Bugt blæser en stærk, sydlig eller sydvestlig Monsunvind dybt ind i Landet, maaskee heelt op til 45" n. B., og det er denne, der medbringer Sommerregnen , som derfor ogsaa tager af, jo længere man kommer mod Nord. Deraf kommer det ogsaa, at der paa Østsiden af begge Andeskjæderne og imellem dem, i Utah Gebetet fra 35« til 45^ n. B. hersker stor Tørhed. Paa Øerne ved Østkysten derimod og langsmed den californiske Side lige til 45° n. B. er Sommeren tør og Vinteren regnfuld med Sydvestvind. 104 Paa den sydlige Halvkugle findes ogsaa det subtropiske Bælte; men her er det naturligviis Nordvestvinden, der om Vinteren bringer Regn, medens Sydostvinden om Sommeren bringer tørt Veir. Grændserne for denne Zone ere her mindre forskjellige under de forskjellige Meridianer, da Fastlandets ringere Omfang gjor Forskjellen paa Landets og Havets Temperatur mindre. Den strækker sig omtrent fra 25« til 40^ s. B. Efter den subtropiske Zone følger en anden , hvor der falder Regn til alle A årets Tider, frembragt ved Sammenstødet og Sammenblandingen af varmere, fugtige og koldere, tørre, horizontale Luftstrømninger. 1 Europa strækker denne Zone sig vel omtrent fra 45^ til 65« n. B. i Asien fra 50« til 60« n. B. og i Amerika om- trent fra 43« til 60« n. B. Vest- og Sydvestvindene, der hele Aaret igjennem ere de fremherskende i denne Zone, medbringe i Europa fra det tilgrændsende Hav en Mængde Vanddampe, der slaae ned, naar disse Vinde komme i Berøring med den koldere Polarstrøm. Norden- og Nordvestvindene bringe derimod sædvanlig klart Veir, dog viser sig i denne Henseende nogen Forskjel paa Aarstiderne. Om Vinteren skeer nemlig ofte Nedslag ved disse sidste Vinde, idet de da ere betydelig koldere end de fra lavere Breder kommende Søndenvinde. Naar altsaa pludselig en Norden- eller Nordvestvind opstaaer paa denne Aarstid, efterat der i længere Tid har hersket mildt Veir med sydlige Vinde, saa synker Temperaturen hurtig, den i Luften indeholdte Fugtighed fortættes pludselig, Regnen falder ned i store' Draaber, men hører snart op igjen, og Himmelen b iver atter klar. Naar derimod Syd- vestvinden blæser i længere Tid, saa finder Afkølingen langsommere Sted, og det regner derfor vedholdende og fiint. Gaaer nu Vinden om til Vest og tilsidst til Nord- 105 vest, saa vedvarer Nedslaget, fordi det endnu bestandig er den varmere, med Vanddampe svangrede Søluft, der kommer i Berøring med den koldere Landiuft. Gaaer Vinden nu heelt om til Nord , saa bliver Kegnen sæd- vanlig til Snee, men Nedslaget er ikke meer saa ved- holdende, af og til bliver Himmelen klar, og endnu mere er dette Tilfældet ved Nordostvind. Efterhaanden som Vinden vender sig mere mod Øst og Syd, opklares ogsaa Himmelen. Om Sommeren derimod er Nord- og Nordost- vindene paa Grund af Landets stærkere Opvarmning end Vandets varmere end Søvinden, og de medbringe derfor tørt og klart Veir, idet den med den koldere Søvind ind- bragte Fugtighed fjerner sig endnu mere fra Fortætnings- punktet. Naar derimod Sydvestvinden blæser i længere Tid om Sommeren, saa skeer et Nedslag, fordi den kommer fra varmere Egne og al-saa afkøles. V^estkysten af denne Deel af Europa afviger med Hensyn til Ned- slagets Størrelse og dets Fordeling paa Aarstiderne ikke ubetydelig fra Indlandet. Ved Englands Vestkyst ud- gjør saaledes Nedslaget omtrent 55 Tommer om Aaret, ved Østkysten derimod og i det Indre af denne 0 er det allerede sunket ned til 24". Ved Hollands og Frankrigs Kyst er det 25'', i Tydskland kun 20" og i Petersborg og Ofen endog kun 16—18". Dette har naturligviis sin Grund i, at de fra Havet kommende vestlige Vinde, naar de naae det Indre af Landet, allerede have afgivet størstedelen af deres Fugtighed. Et lignende Forhold finder Sted med Hensyn til Regndagenes Antal. I England og det vest- lige Frankrig er det 152 om Aaret, i det Indre af Frankrig kun 147, i Tydskland 141, i Ofen 142, i Kasan 90 og i det Indre af Siberien kun 60. Ogsaa med Hensyn til Aarstiderne er Forskjellen stor. Medens saaledes i det 106 vestlige England Nedslagets Størrelse om Sommeren kim udgjør en Tiendedeel af dets Størrelse om Vinteren, saa ere begge omtrent lige store pna Frankrigs Vestkyst. I Tydskland falder dobbelt saa megen Regn om Sommeren som om Vinteren, og i Petersborg er Nedslaget om Sommeren endnu større i Forhold til Vinterens. Det samme er Tilfældet med Regndagenes Antal, som i det vestlige England er større om Vinteren end om Sommeren, medens denne i det fndre af Siberien har næsten fire Gange saa mange Regndage som Vinteren. Alt dette har sin Grund deels i Vandets og Landets forskjellige Varme- fylde og deels i Skyernes forskjellige Høide om Sommeren og om Vinteren. Om Vinteren er jo Luften over det atlantiske Hav betydelig varmere end over Landet. Naar derfor de med Vanddampe svangrede vestlige Vinde komme i Berøring med Landluften, saa slaaer strax en stor Deel af deres Fugtighed ned, og de blive altsaa desto tørrere jo længere de komme ind i Landet. Dernæst er Skyernes Høide meget større om Sommeren end om Vinteren som Følge af den ved Jordens stærkere Tilbage- straaling til de høiere Luftlag meddeelte større Varme; derfor glide de om Sommeren med Lethed over Bjerg- kjæder, der om Vinteren standse dem og tvinge dem til at udgyde hele deres Indhold af Vand paa Bjergets vest- lige Side. Intetsteds viser dette sig tydeligere end paa den skandinaviske Halvø, thi medens det aarlige Nedslag paa hele Norges Vestkyst er meget betydeligt, saaledes i Bergen 53", udiijør det i Sverrig neppe 20", og medens i det vestlige Norge Sommerens Regnmængde kun ud- gjør tre Fjerdedele af Vinterens, er Forholdet i Sverrig mere overeensstemmende med Europas Indre. Norges Bjerge ere ogsaa Skyld i, at det om Vinteren næsten 107 aldrig regner i Sverrig med vestlige Vinde, men kun med østlige, og et lignende Phænomen bevirkes ved Alperne, der ere Skyld i, at det i det Indre af Tydskland hyppigt regner med Vestenvind, derimod sjelden med Sydvestvind, fordi denne allerede har afgivet sin Fugtighed hinsides disse Bjerge. Ogsaa i Asien og Nordamerika træde denne Zones karakteristiske Egenskaber tydelig frem, og det er dem. der betinge de yppige Skove af Løvtræer, som ud- mærke denne Zone i alle Verdensdele, og som kun trives, hvor der ikke mangler Regn i den Tid, da de voxe. Der findes vel ogsaa Ørkener i denne Zone, saaledes Gobi (fra 40^ til 48^ n. B.) i det østlige Asien, men Ørkenkarakteren fremkommer her ved, at den paa alle Sider er omringet af høie Bjergkjeder, som standse Regnvindene, saa at der kun af og til falder en sparsom Regn. Paa den sydlige Halvkugle begynder denne Zone omtrent ved 40° s. B., og dens Karakteer er tydelig udpræget i Sydamerika. I Sydafrika kan den ikke gjøre sig gjældende, fordi Landet ikke naaer langt nok mod Syd. Endelig findes endnu Polarzonen, hvor intet Nedslag finder Sted om Vinteren paa Grund af Luftens ringe Fugtighed; de egentlige Vintermaaneder udmærke sig derfor i Polarlandene ved klar Luft og Vindstille, ikke alene i det Indre af Continenterne, men ogsaa ved Kysterne. Paa enkelte af disse forekomme dog hyppig Taager. Med Hensyn til Regndagenes Antal er der stor Forskjel paa de forskjellige Zoner. Efter Schouw kan man med et Middeltal anslaae Antallet af Dage, paa hvilke Nedslag finder Sted, i det nordlige Europa til 150—160, i det sydlige Europa til 90—100, og i den hede Zone bliver det endnu mindre. Da Regnmængden desuagtet er størst her, og endnu i det sydlige Europa større end i 108 det nordlige, maa altsaa hvert enkelt Nedslag være meget betydeligere. Hos os falder der i Gjennemsnit kun 1—2 Linier i et Døgn, og et Nedslag paa 1 —2 Tommer hører allerede til Sjeldenhederne» I de tropiske Egne derimod falder der i et eneste Døgn ofte ligesaa megen Regn som hos os i et heelt Aar; paa Khassagohøiene Nord for Calcutta har man saaledes paa en eneste Dag seet falde 25* 6'". Snee er et i den hede Zones lave Land ubekjendt Phænomen og forekommer i den gamle Verden neppe Syd for 30^ n. B. Derimod har man havt Exempler paa, at det har sneet paa de nordlige vestindiske Øer. Udelukker man de Steder, hvor Snee i Slettelandet hører til de store Sjeldenheder, der ofte i flere Aar ikke viser sig, saa kan man i Europa neppe sætte Grændsen syd- ligere end ved 40^ n. B., i det nye Continent derimod vel omtrent ved 30^ n. B. Sneens Mængde tiltager som bekjendt med Afstanden fra Æqvator, og det Samme gjælder om Tiden, hvori den bliver liggende, i Landene nærmest Polen forsvinder den aldrig ganske, men over- lever den korte Sommer paa saadanne Steder, hvor den har samlet sig i større Mængde. Under Wrangels Op- hold i Nishae Kolymsk (68^32 n. B.) i Siberien i 1821 faldt i Sommermaanederne af og til Snee, som dog snart forsvandt igjen, men allerede fra den 22de August tøede den ikke meer. I svensk Lapland falder der undertiden Snee allerede i Augustmaaned, i Reglen dog ikke førend i September, og først midt i Juni forsvinder den igjen. Nedenstaaende Tabel viser det aarlige Nedslags Størrelse paa forskjellige Steder. 109 Europa. Bergen 83" Upsala 25" Stokholm 24" Petersborg 18" Kjøbenhavn .... 21" Edinburg 24" Lancaster 47" Manchester 34" London 23" Haarlem 24" Antwerpen 28" Berlin 19" Prag 12" Olmiitz 25" Wien 16" Genf 28" Paris 18" Bilbao 16" Vittoria 14" Madrid 9" Coimbra 114" Lissabon 30" Mailand 41" 6"' 6"' 7"' 6'" 6"' 6"' 6"' 6"' 6"' 8"' 9"' 6"' 6"' 6"' Rom . Pisa. . Neapel 36" 39" 29' Venedig 33" Afrika. Algier '. 25" 6"' Madera 33" 6"' Senegambien ... 115" Sierra Leone Kysten 84" Asien. Bombai 104" 6"' Calcutta 88" Amerika. Rutland i Wermont 41" Boston 38" Philadelphia .... 45" Charlestown .... 48" Cambridge 47" 6"' St. Louis ved Missi- sippi 32" Trinidad 62" Det Lufthav, der omgiver vor Klode overalt, udøver ved sin Tyngde et Tryk paa alle Legemer, der befinde sig i Berøring med det, og skjøndt vi endnu ikke tilfulde kjende Virkningerne af dette Tryks Forskjelligheder paa de forskjellige organiske Væsener, kan der neppe være Tvivl om, at de ikke ere ganske ubetydelige. Vi skulle derfor med et Par Ord omtale, hvilke Forandringer det er under- 110 kastet i de forskjellige Zoner, hvilket man, som bekjendt, udmaaler ved Hjælp af Barometret. Af dettes Oscilla- tioner til forskjellige Tider af Dagen udregner man paa samme Maade som ved Middeltemperaturen dets Middel- stand for hele Dagen, og af dets Middelstand paa de for- skjellige Dage udregner man atter dets Middelstand for hele Aaret. At Lufttrykket ikke kan være eens overalt, er en Selvfølge. For det Første maa det naturligviis for- mindskes, jo høiere man stiger iveiret, fordi Høiden af den Luftsøile, der udøver Trykket, derved formindskes. Erfaring har ogsaa lært, at dette virkelig er Tilfældet, og at Trykket aftager med den tiltagende Høide i et be- stemt Forhold, saa at man kan benytte Barometret til at maale Høideforskjellen mellem to Punkter. For det Andet maa ogsaa Luftens Temperatur og Fuglighedstilstand ind- virke paa det. I de tropiske Egne er paa Grund af Luftens høie Temperatur Barometrets Middelstand meget lavere end paa høiere Breder. Med et Middeltal udgjør den i Nær- heden af Æqvator omtrent 336 Linier. Fra 10^ n. B. begynder den at stige og naaer sit Maximum omtrent ved 40^ n. B., idet den her udgjør omtrent 338 — 339 Linier. Den tager nu atter af, idet den under 50^ n. B. kun ud- gjør 337 Linier, under 60*^ n. B. 336, og nærmere Polen synes den efter de faa Observationer, man har, endog kun at være 335 Linier. Hvorledes Forholdet er paa den sydlige Halvkugle vides ikke af Mangel paa et tilstrækkeligt Antal Iagttagelser. At Barometerstanden saaledes aftager fra Æqvator til 40" n. B. er ikke vanskeligt at forklare, da den høie Temperatur og Luftens bestandige Strømning henimod Polen fra Æqva- torialzonen maa gjøre Lufttrykket mindre stærkt her end 111 udenfor denne, hvor Passaten bestandig bringer ny Luft til; og at den ved 40^ n. B. naaer sit Maximum, kommer sandsynligviis deraf, at der her ved den bestandige Kamp mellem den tilbagevendende Passat og Polarstrømmen sammenhobes større Luftmasser paa denne Brede. Men hvorfor den nu atter aftager længere mod Nord istedenfor, som man skulde troe , at tiltage paa Grund af Luftens stedse aftagende Temperatur, har man endnu ikke for- maaet tilfredsstillende at forklare. Barometerstanden er ikke eens til alle Tider af Døgnet, som man jo ogsaa ifprveien kunde slutte sig til af Forandringerne i Luftens Temperatur og Fugtigheds- tilstand. I de tropiske Egne, hvor Veiret udmærker sig ved saa stor Regelmæssighed, er det samme Tilfældet med Barometerstanden, endog i den Grad, at man kan benytte Barometret til at bestemme Klokkeslettet uden at feile meer end høist 17 Minuter. To Gange daglig. Kl. 9 eller 9i F. M. og Kl. 10^ eller lOf E .M., naaer den sit Maximum, og to Gange, Kl. 4 eller 4J E. M., og Kl. 4 F. M., naaer den sit Minimum- Denne regelmæssige Forøgelse og Formindskelse af Lufttrykket har Humboldt iagttaget saavel i Havets Niveau som paa en Høide af over 12000 Fod, uden at Storm, Torden eller Regn for- aarsagede nogen Forstyrrelse deri. Ogsaa udenfor Vende- kredsene finder, som Enhver let vil kunne overbevise sig om ved hyppig i Løbet af en Dag at iagttage Barometret, en daglig Stigen og Synken Sted, omtrent til de samme Tider, dog saaledes, at saavel INIaximum som Minimum om Vinteren indtræde senere om Formiddagen og tidligere om Eftermiddagen, altsaa ligge Middag nærmere. Veirets Ustadighed foraarsager desuden her langt flere og større tilfældige Forandringer i Barometerstanden end Tilfældet 112 er i Tropelandene, og disse blive desto større jo mere man fjerner sig fra Æqvator. Ogsaa Forskjellen mellem det daglige Maximum og Minimum aftager med den til- tagende Polhøide. Under Æqvator udgjør den saaledes noget over en Linie, i Hal le (51^29 n. B.) 0,28 Linier og under 70^ kun 0,18 Linier. Barometret angiver altsaa Forandringerne i Luft- trykket, men at det tillige skulde kunne benyttes som Veirprophet, saaledes som almindelig antages, er falsk. Vel hændes det ofte, at der, naar det pludselig falder stærkt, indtræder Uveir, fordi enhver betydelig Forandring af Luftens Tæthed fremkalder heftige Bevægelser i den, hvorved den atter stræber at naae den forstyrrede Ligevægt; og ligeledes er det ofte Tilfældet, at Barometret stiger, naar Veiret atter bliver roligt, men at dets Falden altid skulde tilkjendegive et forestaaende Regnveir, er ikke Tilfældet, hvilket Observationer, der udtrykkelig ere an- stillede for at bringe dette til Vished, have viist. I Padua blev saaledes af 1175 Elegndage kun de 756 forud forkyndte ved Barometrets Falden; ja man har endogsaa hyppig seet, at det under langvarigt Regnveir har staaet høit, og at der da er indtraadt klart Veir, naar det atter faldt. Hvad Luftens Elektricitet angaaer, saa synes den ifølge de anstillede Undersøgelser at være stærkere ved tør Luft end ved fugtig, og stærkere ved kold Luft end ved varm. Efter Schiibler er den sædvanlig svag kort før Solens Opgang, stiger derefter og naaer sit ene Maximum kort efter Solopgang, nu synker den atter til 1—2 Timer før Solens Nedgang, stiger nu igjen, og naaer sit andet Maximum kort efter Solens Nedgang. Saaledes er dens daglige Gang, naar Veiret er klart; er Himlen derimod bedækket med Skyer, eller naar det 113 regner, indtræde mange Afvigelser fra denne Regel. Ogsaa angaaende Luftelektricitetens Forhold paa de forskjellige Aarstider har S ch ubier anstillet Iagttagelser i Tiibingen og fundet, at Forskjellen paa Maximum og Minimum i Sommermaanederne næsten er dobbelt saa stor som i Vintermaanederne, og at denne Forskjel overhovedet til- tager, jo mere Solen nærmer sig til Zenith; derimod er Luftelektricitetens Styrke i det Hele større ved lavere Temperatur end ved høiere, og størst ved streng Kulde. Med Hensyn til Luftelektricitetens Forhold i de for- skjellige Zoner synes det at fremgaae af de Iagttagelser, man hidindtil har, at den er stærkere i den kolde Zone, idetmindste i de lavere Luftlag, end i Nærheden af Æqvator, hvilket jo ogsaa stemmer med, hvad vi ovenfor have sagt, at den er større ved kold og tør Luft end ved varm og fugtig. Man kan vel altsaa antage, at den tiltager fra Æqvator mod Polerne. Angaaende Tordenveirenes geographiske Fordeling ere Optegnelserne endnu for faa, og Phænomenet er for- meget afhængigt af lokale Forhold, til at man med Sikker- hed kan bestemme nogen Regel. Hvor Lufthavet har en flydende Bund, altsaa ude paa det store Ocean, bliver den elektriske Ligevægt sjeldnere forstyrret end i Land- luften , derimod foranledige selv smaae Øer midt i det aabne Hav hyppig Dannelsen af Tordenveir. Det synes, efter de Optegnelser, man har, som om Tordenveirenes Hyppighed staaer i omvendt Forhold til Luflelektricitetens Styrke. Imellem Vendekredsene danner der sig i Hegn- tiden næsten daglig Tordenveir nogle Timer efter Middag, og intetsteds optræde de med en saa frygtelig Voldsomhed som her, hvorom vi hos os slet ikke have noget Begreb. Efterat Himmelen om Morgenen har været klar, bedækker 8 114 den sig ved Middagstid hurtig med Skyer, der ere saa tykke og sorte, at det næsten bliver ligesaa mørkt som om Natten. Umiddelbart før Uveiret bryder løs indtræder sædvanlig Vindstille, og Temperaturen synker meget hurtig.* I Begyndelsen lyner det i Horizonten, og Tordenen høres i det Fjerne, men hurtig nærmer Uveiret sig, Lynene følge Slag i Slag, og Tordenen ruller med en frygtelig Styrke. Sædvanlig opstaaer samtidig en rasende Storm, der bringer Havet til at gaae langt op paa Land, kaster Skibe høit op paa Kysten, omstyrter Huse og an- retter frygtelige Ødelæggelser. Det er disse med Torden og Lynild forbundne Storme, som man kalder Tornados eller Orkaner og i det chinesiske Hav Typhoner. Sædvanlig indtage de kun et lille Rum, i en Afstand af en halv Snees Mile hersker der ikke sjelden fuldkommen Vindstille. 1 Almindelighed medføre de en Forandring i Vindens Retning, undertiden gjennemløber denne i kort Tid hele Compasset. Som anført er det isæ.r i Regn- tiden, at de indtræffe, kun i Vindstillets Region indfinde de sig næsten daglig i hele Aaret. Sædvanlig opstaae de, ligesom hos os, paa den Tid af Dagen, hvor Varmen er størst; kun i det Indre af Continenterne, især i Bjerg- egne, forekomme de ogsaa om Natten, saaledes efter Caillé i Bjergene, der ligge Syd for Saharas vestlige Deel. Paa Mader a synes de hyppigst at forekomme om Vinteren. Paa denne Tid ligger nemlig Grændsen for Nordostpassaten i Nærheden af denne 0, og ved den Kamp, der saaledes opstaaer her mellem den tilbage- vendende Passat og Polarstrømmen, ere elektriske Ex- plosioner hyppige. En mærkværdig Modsætning til de andre Tropelande frembyder den peruanske Kyst, hvor det aldrig lyner eller tordner. 115 ! Hvad Landene udenfor Vendekredsene angaaer, saa har man kun fra faa Steder saadanne Optegnelser, at man kan danne sig et nogenlunde rigtigt Begreb om Torden- veirenes Hyppighed og Fordeling paa de forskjellige Aars- tider. I det nordlige Italien forekomme omtrent 40 Torden- veir om Aaret, hvoraf over Halvdelen om Sommeren, om- trent en Femtedeel om Efteraaret og kun en Tolvtedeel om Vinteren. Rom har omtrent det samme Antal Torden- veir, der ligeledes forekomme hyppigst om Efteraaret og Sommeren. I Palermo derimod er Tordenveirenes Antal i Gjennemsnit kun 13 om Aaret, hvoraf de fleste fore- komme om Efteraaret. Nord for Alperne forekomme Torden- veir fornemmelig i den varme Aarstid og, ligesom ved llegnmængden, finde vi en regelmæssig Forandring i deres Antal og Fordeling paa Aarstiderne, jo mere vi fjerne os fra Atlanterhavets Kyster. Kun Bjergegne gjøre en Und- tagelse herfra, idet Tordenveir der ere hyppigere, især paa Bjergenes vestlige Skraaninger. Ved Atlanterhavets Kyster forekomme omtrent 20 Tordenveir om Aaret, hvoraf om- trent Halvdelen om Sommeren, en Femtedeel om Efter- aaret, og kun en Tolvtedeel om Vinteren. I Tydskland er Tordenveirenes Antal endnu næsten ligesaa stort, men forholdsviis endnu hyppigere om Sommeren og Foraaret, sjeldnere om Efteraaret og meget sjeldne om Vinteren. Længere inde paa den gamle Verdens Fastland aftager deres Antal endnu mere; i Petersborg og Moskou findes omtrent 17 om Aaret, i Kasan 9 og i Irkutzk kun 8; om Vinteren mangle de næsten ganske, over tre Fjerdedele forekomme om Sommeren, og det ringe Antal, der viser sig om Foraar og Efteraar, forekomme ogsaa kun i disse Aarstiders varmeste iVlaaneder. Den skandinaviske Halvø frembyder med Hensyn til Tordenveirene den samme xMod- 8" 116 sætning mellem Kyst- og Continentalklima, som med Hen- syn til Regnens Mængde og Fordeling paa Aarstiderne. Paa Vestkysten ere Tordenveir overhovedet meget sjeldne, i Bergen f. Ex. kun 5 — 6 om Aaret og i Søndmør endog kun 3 eller 4, og de forekomme næsten altid om Vinteren, mindre hyppig om Efteraaret og sjelden om Sommeren. De opstaae ligesaavel efter flere Ugers stærk Frost, som efter langvarigt Tøveir, men i begge Tilfælde komme de altid med vesthge Vinde og foraarsages sandsynligviis ved pludselige Omslag i Temperaturen. Paa Øerne langsmed Kysten ere de stærkest, svagere ere de allerede i det Indre af Fjordene; i Sverrig derimod er deres Fordeling den samme som i Rusland, altsaa Tordenveir om Vinteren saagodtsom ubekjendt, hvorimod de her ere hyppigere i hele Aaret, i Stokholm f. Ex. omtrent 9, hvoraf de fire Femtedele om Sommeren, og de andre om Foraar og Efteraar. Tordenveir om Vinteren synes overhovedet at forekomme hyppigst ved høie, stelle Kyster, derfor ere de ogsaa hyppigst paa denne Aarstid paa Island, Fær- øerne, Øerne ved det nordlige Skotland og ved Nord- amerikas Vestkyst. Længere mod Nord mellem 70 og 75^ n. R. synes Tordenveir at være endnu sjeldnere, idet den vigtigste Betingelse for deres Dannelse, pludselig Fortætning og Nedslag af en stor Mængde Vanddampe , mangler paa Grund af Luftens ringe Fugtighed. Saaledes har Gisecke, som i sex Aar opholdt sig i Grønland under 70^ n. R., i al denne Tid kun bemæ.rket et eneste Tordenveir, og hermed stemme ogsaa andre Reisendes Beretninger. Da Elektriciteten efter al Sandsynlighed spiller en ikke uvigtig Rolle ved Dannelsen af Hag el*), omtale vi ') See forøvrigt dette Tidsskrift Ud, 4 Pag. 289. 117 her med et Par Ord Hagelveirenes Forekomst, saavidt den er bekjendt, skjøndt dette Meteor paa Grund af sin Sjeldenhed er mindre vigtigt i klimatisk Henseende. Mellem Vendekredsene ere Hagelveir meget sjeldne, idct- mindste i Slettelandet. I Cumana er det saaledes ubekjendt, og Hagel, der i Aaret 1721 faldt paa Martinique, vakte der den største Opsigt. I de høiere Regioner er llagel derimod efter Hum boldt og Andre et ikke sjeldent Phænomen, og at det desuagtet mangler i Slettelandet, maa vel altsaa hidrøre fra, at Hagelkornene smelte, førend de naae saa langt ned. Paa høiere Breder forekomme Hagel overalt, hvor det regner. Hagelveirets Hyppighed aftager fra Europas Vestkyst til det Indre af Continentet, og samtidig forandres dets Fordeling paa Aarstiderne. I England er det sjeldnest om Sommeren, hyppigst om \interen, omtrent 45 Procent, medens kun nogle og lyve Procent forekomme om Foraaret og omtrent ligesaa mange om Efteraaret. I Frankrig er det ligeledes sjeldnest om Sommeren, men noget hyppigere om Foraaret end om Vinteren; i Tydskland er det hyppigst om Foraaret, der- næst om Sommeren og sjeldnest om Vinteren, og i Rus- land forekommer omtrent Halvdelen af alle Aarets Hagel- veir om Sommeren, derimod er det sjeldnest om Vinteren og Efteraaret. Luftens Gj ennemsigtighed, der betinger Sollysels Styrke, aftager fra Æqvator til Polerne. Til at maale den benytter man i Almindelighed Saussures Kyano- meter, som angiver Graden af Himmelens blaae Farve, der igjen er afhængig af Luftens Gjennemsigtighed, idet den bliver desto mørkere, jo større denne er. Kyanometrets Middelstand er efter Hum boldt i den hede Zone ved Havets Niveau 23^, i Paris derimod kun 10^. I Nord- 118 amerika er den som tidligere anført, paa Grund af Luftens store Tørhed meget mindre end i Europa. Efter H u m b o I d t tiltager den ogsaa med Høiden over Havets Niveau; han fandt den saaledes paa Andesbjergene i en Høide af 18000 Fod 46*^. Ogsaa blandt Gemsejægerne paa Alperne er det en gammel Erfaring, at Himmelen bliver mørkere blaa, altsaa Luften mere gjennemsigtig, jo høiere man stiger op paa Bjergene. Paa Havet er efter Humboldt Himmelens Farve blegere end i det Indre af Fastlandet. Forøvrig har man endnu kun meget faa Observationer med Kyanometret. Af det Foregaaende fremgaaer, at de Forandringer, der idelig foregaae i vor Atmosphære, staae i den nøieste Forbindelse indbyrdes og gjensidig fremkalde og paavirke hinanden; Varmen foraarsager ved sin forskjellige For- deling i de forskjellige Luftlag Bevægelser i Dunstkredsen, og de derved fremkaldle Luftstrømninger indvirke atter paa Temperaturen ved at føre kold Luft til varmere Egne og omvendt. Varmen fremkalder ligeledes Fordampning af Vandet deels umiddelbart, deels middelbart ved at for- mindske Lufttrykket, hvorved Fordampningen lettes, og ved at fremkalde Strømninger i Atmosphæren , hvorved den Luft, der allerede er mættet med Vanddampe, føres bort og viger Pladsen for mere tør Luft; men til Gjen- gjæld indvirker Fordampningen igjen paa Temperaturen ved at binde en stor Mængde Varme. Ligeledes frem- kaldes Vanddampenes Fortætning og Nedslag ved en For- mindskelse i Temperaturen, men denne modarbeides atter ved selve Fortætningen, idet derved en stor Mængde bunden Varme bliver fri. Luftelektriciteten staaer, som tidligere anført, efter al Sandsynlighed ogsaa i nøieste Forbindelse med alle disse Phænomener. Man vil ogsaa 119 have seet, at Veirets Beskaffenhed i de forskjeUige Egne vel for en Deel betinges ai lokale Forhold, men dog hovedsagelig skyldes den stærke Hede i Vindstillets Region, som foraarsager de to Hovedstrømninger i Atmosphæren, der hist, hvor den ene bestandig hersker, frembringer en næsten bestandig klar Himmel, her, hvor en idelig Kamp mellem dem finder Sted, og hvor snart den ene, snart den anden har Overhaand , gjøre Veiret i høieste Grad ustadigt. Der hersker med Hensyn til Veirforholdene en Mængde Fordomme, der ere gaaede i Arv fra Slægt til Slægt, og for hvis Rigtighed man ingen bedre Grund har end den, at vore Fædre og Oldefædre ogsaa troede paa dem. Der- til hører f. Ex. den Tro , at Maaneskifterne skulde med- føre Forandring af Veiret. Men Maanen varmer ikke saa- ledes som Solen, dens Skin er i denne Henseende uden al Kraft, hvad Indflydelse skulde det da kunne have, om den vender sin lyse eller sin mørke Side mod Jorden? Man vil maaskee indvende, at Erfaringen synes at tale for denne Menings Rigtighed; ja, eftersom Maaneskifterne indtræde hver ottende Dag, saa kan det ikke være Andet, end at Veiret ofte maa forandre sig samtidig med dem, men deraf følger endnu ikke, at det er dem, der frem- kalde disse Forandringer. Og hvor ofte hengaae ikke flere Maaneskifter, uden at Veiret forandres! Desuden vilde det dog være urimeligt at antage, at Maaneskifterne, hvis de virkelig besad en saadan Indflydelse, kun skulde yttre den i vor Zone, og det maatte dog være Tilfældet, thi i Passatvindens Region, hvor Maanen skinner ligesaa godt som hos os, er Himlen bestandig klar, trods alle Maaneskifter. Ligesaa ugrundet er den Tro, at visse Dage, de saakaldte Mærkedage, skulde have en særegen 120 Betydning for Veiret, thi det vilde være aldeles uforklarligt, hvorfor netop disse Dage fremfor andre skulde have en saadan Indflydelse. Ligesaa usikkre, eller rettere sagt, baade bogstavelig og billedlig talt, reent grebne ud af Luften ere de Tegn, hvoraf man har troet at kunne forudsige Veiret længere Tid, endog hele Aar iforveien. Ja, naar et Tordenveir trækker op, saa kjende vi det, fordi Erfaring har lært os, hvorledes en Tordensky seer ud, men det er dog i alt Fald kun nogle Timer, at vor Fremsynethed rækker. Der- imod at forudsige Veiret hele Maaneder eller blot en Uge iforveien, er en Umulighed i vor Zone, fordi det over- stiger menneskelige Evner at forudsee og beregne alle de Tilfældigheder, der kunne indvirke paa Vindenes Retning og Luftens Fugtighedstilstand, og fordi Veiret i de sjeldneste Tilfælde fabrikeres — sit venia verbo — paa selve Obser- vationsstedet, men i langt bortliggende Egne. Det strider dog mod al sund Fornuft at antage, at der i hele Maaneder iforveien skulde vise sig Tegn, hvoraf man kunde forud- see, at der f. Ex. til en bestemt Tid vilde komme Masser af lis svømmende fra Polarhavene og bringe Kulde, eller at den tilbagevendende Passat paa en bestemt Tid og paa et bestemt Sted vilde naae ned til Jorden og bringe varm og fugtig Luft. Dhrr. Veirpropheter have været altfor raske til at slutte »post hoc, ergo propter hoc«, der- fra skrive sig alle disse falske Meninger. Koi^lcpalmcriic eller €;^cadecrne. (Af et Foredrag, holdt i den naturhistoriske Forening Søndagen den 8de Januar 1860). Af Professor A. S. Ørsted. lioglepalmerne gjøre Krav paa vor Opmærksomhed ikke alene ved mange høist eiendommelige og mærkelige P'or- hold i deres hele Bygning, men navnlig ved den Rolle de have spillet i Planteverdenens Udviklingshistorie. De danne nemlig ligesom et heelt Afsnit af det Billede, som Plante- verdenen udfolder for vort Blik, naar vi betragte den fra dens første Fremtræden i de ældste Jordperioder og for- følge den i dens trinvise Udvikling til en bestandig fiild- komnere Skikkelse. Disse Planter, som nu ere indskrænkede til en lille Deel af Jorden, hvor de endda kun have en ringe Udbredning, have i en meget fjern Tid, hvis Afstand fra Nutiden kun kan udmaales ved Millioner Aar*), be- dækket alle Lande, dannet den fremherskende Trævæxt i Skovene — og det er navnlig derved at de faae en saa stor Betydning for os, at de ere som den sidste Best af en fordums udbredt Slægt, at de staae som tilbagelevende Repræsentanter for Jordens Urbeboere og i dette umaade- Jordens Alder er af Physikerne bleven beregnet til omtrent 350 Millioner Aar. 122 lige Tidsrum, medens den ene Plante- og Dyreverden afløste den anden, i alle væsentlige Forhold have vedlige- holdt samme Form og Bygning. J)nf>l.f: Cycas circinalis (Hunplante) i Forgrunden ; fra Toppen af Stammen hænge Frugt- bladene ned ; fra Midten af Kronen skyde tre Blade næsten lodret iveiret med endnu indrullede Smaablade. I Baggrunden sees flere Exemplarer af Cycas revoluta. Naar man seer disse Planter med deres lige, ofte udeelte Stamme, en stor Endeknop og store finnede Blade, skulde man let fristes til at henføre dem til Pal- merne — til disse bleve de ogsaa henregnede af de Botanikere, som først lærte dem at kjende — og dog skulle vi see, at de have langt større Slægtskab med Naaletræerne og tildeels med Bregnerne, saa at de danne et mærkeligt Forbindelsesled mellem disse tre Afdelinger af Planteriget. Koglepalmerne have en stor Pælerod, som trænger dybt ned i Jorden, saa at de allerede herved adskille sig fra Palmerne, hos hvilke Hovedroden snart bortdøer og 123 erstattes af Birødder. Stammen er som oftest meget lav, kun 3—5 Fod høi, oval (Fig. 2) eller cylindrisk; dog opnaaer den hos Slægten Cycas ikke sjelden en Høide af 30 — 40, ja undertiden af 70 Fod (C. Thouarsii paa Madagascar). Den er enten bestandig udeelt eller faaer i en høiere Alder faa galTelformede Grene. Hvad der især giver Stammen et meget eiendommeligt Udseende er en fuldkommen Mangel af Stængelstykker eller saadanne Dele af Stammen, som ligge mellem de paa hinanden følgende Blade — i denne Henseende ligner den de saakaldte Dværggrene f. Ex. hos Frugttræerne, hvor de i Almindelighed kaldes Spore- grene — og dernæst en tæt Beklædning af Bladskederne (kun Slægterne Zamia og Stangeria have nøgne Stammer). Fig. 2. En Hanplante af Stangeria paradoxa, omtrent '/15 af den naturlige Størrelse. Koglepalmerne ere af alle træagtige Planter de, som have den langsomste Væxt. Cycas revoluta er i en Alder af 50 Aar kun 3—4 Fod høi, saa at den ikke engang voxer een Tomme om Aaret i Høide. Paa Japan, hvor denne tu Art især plantes hyppig omkring Klostrene som Symbol paa Udødelighed, skulle de 3 — 400 Aar gamle Exemplarer kun have en Høide af 15—20 Fod; ikke at tale om de Dværgexemplarer, som Chineserne ifølge deres ogsaa paa Havedyrkningen overførte bizarre Smag frembringe ved Konst, og som, uagtet de ere meget gamle, kun opnaae en Høide af 1 Fod. De for Kapstaten eiendommelige Koglepalmer (Encephalartos) synes af alle at have den langsomste Væxt; 2 — 300aarige Planter opnaae kun en FTøide af 5 Fod. Fig. 3. Tversnit af en Stamme af Encephalartos Frederici Guilielmi, tegnet efter et Exemplar som opbevares i den botaniske Haves Museum, 1/5 — l/g af den naturlige Størrelse. Den meget store Marv er adskilt fra Barken ved 4 Lag. afvexlende Ved og Bast, gjennemskudte af Marvstraaler. Yderst en tæt Beklædning af Bladskeder, hvori smalle Korklag (a). Stammen er i den indre Bygning endnu mere af- vigende end i den ydre Form. Ved første Betragtning synes den at stemme nærmest overeens med Palmestammen, da Cellevæv deels som Marv og deels som Bark indtager den allerstørste Deel; men Karbundterne ligge ikke her 125 spredte; de ere forenede i et Vedlegeme, som adskiller Marven fra Barken*), og som i Almindelighed kun bestaaer af et eller to, men hos Cycas af 7 — 8 Lag, der i et Tversnit vise sig som vore Træers concentriske Ringe. Fra disse adskille de sig imidlertid meget væsentlig derved, at de ikke ere Aarringe eller at der ikke dannes een hvert Aar; thi da der hos Exemplarer, som ere over Hundrede Aar gamle, i det Høieste kun findes 7 — 8 Lag, kan man vide, at der maa ligge en længere Aarrække mellem Dannelsen af hvert Lag**). Hertil kommer endnu en anden meget væsentlig Forskjel; Vedlagene ere nemlig adskilte fra hinanden ved et Lag af Bast; hos vore Træer derimod ligge alle Vedlagene sammen for sig indvendig, og alle Bastlagene ere forenede til et sammenhængende Bastlegeme, som ligger uden om Vedet. Med Hensyn til Vedets Sammensætning stemme Koglepalmerne ganske overeens med Naaletræerne; begge adskille sig nemlig baade fra de enkiimbladede og de tokiimbladede Træer derved, at Vedet ganske mangler de egentlige Kar og kun bestaaer af porøse eller med mange smaa punkt- formige Fordybninger forsynede, lange, rørdannede Celler. Medens disse Planter kun have een eller faa normale Knopper, danne de saa meget desto lettere de saakaldte uregelmæssige eller Adventivknopper, som bryde frem paa forskjellige Steder af Stammen, dog især ved Grunden; ligeledes dannes de paa Bladskederne, endog naar disse løsnes fra Stammen — en Egenhed, som giver Anledning til en let og hurtig Formering, og som først blev iagt- taget i den botaniske Have i St. Petersburg, da den store *) Fra Vedet gaae Karbundter gjennem Barken til Bladene og ligeledes findes 1 Marven ofte spredte Karbundter (Fig. 3). ") Hvor lang og efter hvilken Lov er endnu ukjendt. Fie. 4. 126 Oversvømmelse 1824 dræbte de fleste Planter i Drivhusene. Cycadeernes Stammer raadnede, men af hver Bladskede fremkom der en Knop*). Knopperne ere omgivne af een eller flere Kredse af skjælagtige Blade (Knopskjæi) , der alene bestaae af Blad- skeden, da Pladen ikke kommer til Udvikling. Naar Knopperne aabne sig, viser der sig — dog kun hos Cycas — et lignende Forhold som hos Bregnerne, idet Smaabladene ere spiralformigt indrullede (Fig. 4)**). Bla- dene ere altid finnede ligesom hos Pal- merne og ofte meget store, 4—8 Fod lange; hos nogle danne de ved deres regelmæssige Buer en smuk Krone (t. Ex. hos Cycas circinalis , hos Ceratozamia), hos andre staae de stivt og strittende i Veiret (t. Ex. hos Cycas revoluta, hos Encephalartos). — Bladskeden, der er kort og tyk, spiller her en langt vigtigere Rolle end hos de fleste andre Planter; den har nemlig en meget lang og selvstændig Livsvirksomhed. Naar den øvrige Deel af Bladet visner og falder af efter 1—3 Aars Forløb, blive Bladskederne siddende og danne under hele Plantens Liv en tæt Beklædning (Fig. 3), der for Koglepalmerne er af samme Betydning som Barken for vore Træer. Her danner sig nemlig et Korklag, som udbreder Et Stykke af et Blad af Cycas circinalis med indrullede Smaablade. ') Verhandl. zur Beford. d. Gartenb. in Preussen, 3 D. p. 312. *) Hos Bregnerne er ogsaa den fælles Bladstilk ind rullet paa samme Maade, men det er urigtigt, som i Almindelighed angives, at det samme ogsaa finder Sted med Cycadeernes Bladstilk; den er altid ret i Knoppen, saaledes som de frembrydende Blade i Midten af Kronen af Cycas circinalis (Fig. 1) vise. 127 sig over hele Bladskedens ydre Hrudflade og tjener som en heskyttende Hud; og ligesom i Harken de efterliaanden bortdøende ydre Dele ved et Korklag sondres fra de indre, som fortsætte deres Livsvirksomhed, saaledes see vi ogsaa det Samme gjentage sig i disse Bladskeder (Fig. 2 a)*). De unge Stammer — og hos de Arter, der have en meget lav oval Stamme, ogsaa de gamle — faae ved de blivende Bladskeder megen Lighed med Løgvæxterne, og der er ingen Tvivl om, at Bladskederne ogsaa her tildeels have samme Betydning for Planternes Liv som de kjødede Skjæl hos Løgene, nemlig at tjene som Beskyttelse mod de ydre Indvirkninger, navnlig mod den brændende og udtørrende Solvarme. Vi finde dem derfor ogsaa stærkest udviklede hos de Arter, som have hjemme paa de tørre solbeskinnede Høisletter, saaledes navnlig hos Capstatens Encephalartos-Arter. — Den fælles Bladstilk er ofte for- neden besat med Torne, som enten ere regelmæssig stillede i to Rækker (hos Cycas) og da ere omdannede Smaablade, eller spredte uden Orden (hos Ceratozamia), Korken spiller som saarlægende en vigtig Rolle i Planteriget- Den bestaaer af sniaa, flade, tavlcformede Celler, hvis Vægge ere dannede af en anden Subslants (Korksubstants) end de egentlige Celler, hvorved de blive bedre istand til at modstaae de ydre Indvirkninger. Korken breder sig snart over Saarflader, som enten opstaae ved tilfældige Beskadigelser, eller naar Planten af egen Drift skiller sig ved saadanne Dele, som ikke længere ere den til Nytte. Skjærer man en Kartoft'el igjennem og lægger de to Halvdele med Snitfladen* nedad paa en Talerken, vil der inden 8 Dages Forløb have dannet sig et Korklag over hele Snitfladen. Her opstaaer paa denne Maade en ny Skal, som forhindrer Ud- dunstningen, og den saaledes gjennemskaarne Kartofl'el holder sig lige saa læ-nge frisk, som om den havde været ubeskadiget. Naar Bladene falde af Træerne om Efteraaret, breder Korken sig over Bladarrene, og naar de ydre Barklag afkastes, over de til- bageblevne indre endnu friske Dele af Barken. ns i hvilket Tilfælde de ere Udvæxter af Overhuden. Smaa- bladene, hvoraf der ofte findes over 100 Par, ere næsten altid noget nedløbende og tiileddede, saa at de løsne sig fra den fælles Bladstilk og falde af; de ere læderagtige, stive, ofte stikkende, enten heelrandede eller takkede, sjelden med dybere Indskjæringer (Encephalartos). Medens Fig. 5. a et Stykke at et Blad af Ceratozamia robusta, b af Cycas circinalis, c af Stangeria paracloxa. Cycas (Fig. 5 b) og Stangeria (Fig. 5 c) kun have een stor Midtnerve, findes der hos alle de andre mange fine parallele Længdenerver (Fig. 5 a); derimod mangle de i Reglen altid Sidenerver, og man antog heri at have en Charakteer, hvorved man med Sikkerhed kunde skjelne de fossile Bregne- og Cycadeeblade fra hinanden; men da blev man for faa Aar siden bekjendt med en mærkelig Slægt (Stangeria)*) fra Østafrica (Port Natal), hvis Blade ere forsynede med Sidenerver og stemme saa fuldkom- *) Opkaldt efter Dr. Stanger, som først sendte levende Exemplarer af denne Plante til England. Den har først i de senere Aar blomstret i den botaniske Have i Kew ved London, og det viste sig da, at den til Bregnerne (først under Navn af Lomaria coriacea Kunze [1835], senere som Lomaria eriopus) henførte Plante var en Koglepalme. Gurtis's Botanical Magazine 1859. 129 ment overeens med Bregnernes; at man førend Blomster- standen var kjendl, troede at maatte henføre dem til en Art af Bregneslægten Lomarla (L. coriacea)*). Man antager i Almindelighed, at der er en brat Kløft imellem Blomsterplanterne og de saakaldte lavere eller blomsterløse Planter; men en rigtig Tydning af Koglepalmernes i flere Henseender høist eiendommelige . Befrugtningsorganer vil vise, at disse Planter danne det smukkeste Bindeled mellem ovennævnte to store Afdelinger af Planteriget. Koglepalmerne have nemlig ikke egentlige Blomster, men kun Støvblade og Frugtblade, som ere forenede i en kogleformig Støvblad- og Frugtbladstand (Fig. 2, 10, 11). En Blomst er nemlig en Green, der er omdannet paa en egen Maade, har undergaaet en eiendommelig Metamorphose; som alle andre Grene frem- kommer den altid i Hjørnet af et Blad; dette Blad, som er mindre og af en anden Form end de egentlige Blade, kaldes Blomsterblad eller Dækblad. Hos Koglepalmerne derimod dannes der ikke nogen Knop i Hjørnet af Dæk- bladene, men disse omdannes selv til Befrugtningsorganer, enten til Sløvblade eller Frugtblade, eller med andre Ord, hos Koglepalmerne have de til de fuldkomnere Planters Blomster svarende Organer en meget mere enkelt Byg- ning; til en Blomst, der ellers bestaaer baade af en Stængeideel (Frugtbunden) og Blade, svarer her et eneste Blad. Støvbladene ere forenede til en ofte meget stor *) Nogle Botanikere have troet — ja Schacht holder endnu fast ved denne Mening (Lehrb. 2 D. p. 28) — at de ovenfor beskrevne Blade hos Koglepalmerne snarere maatto betragtes som Grene med begrændset Væxt; men der er ikke den fjerneste Grund til en saadan Opfattelse; de forholde sig i alle væsentlige Punkter ligesom Bladene hos andre Planter. 9 130 hvormed de nærmest maa sammenlignes kegleformet Støvbladsland (Fig. 2) og ere baade i Form og Bygning meget forskjellige fra Støvdragerne i en Blomst, De ere meget p. p mere bladagtige og Støvet indeholdes ikke i torummede Støv- knappe, menpaaUnder- fladen fmdes en stor Mængde, oftest to og to eller fire og fire, indbyrdes forenede Støvsække. Frugtbla- dene stemme i Form væsentlig overeens med Støvbladene og bære paa Underfladen to Æg (Fig. 7) — kun hos Cycas er der flere Æg, a Et Støvblad af Cycas Wallichii (?) i naturlig stor- • . , ^J, relse, seet fra Undersiden, b fire Støvsække endnu ^""^ ^^^^® P^^ MOen lukkede, c tre Støvsække aabnede, saa at man seer g[' FrU°"tbladet Da Stovkornene , d et enkelt Støvkorn meget stærkt forstørret. Fig. 7. Æggene her ikke som hos de høiere Blomsterplanter ere indesluttede i en Frugtknude, kakler man den Afdeling af Planteriget^ hvortil Koglepalmerne saavelsom Naaletræerne henregnes, de Nøgen- frøede (Gymnos permæ). Baade Frugtblad- og Støvbladstanden, der altid sidde paa forskjellige Planter, Et Frugtblad af ceratozamiarobu- ere i Reglen dauuede af et Side- sta. Stovbladet af denne Art har næsten samme Form. Skud , meU hOS SlægtCU CyCaS gjælder det kun med Hensyn til Støvbladstanden, hvorimod 131 Frugtbladstanden frembyder et fra alle andre Koglepalmer meget afvigende Forhold. Medens nemlig Frugtbladene hos disse ere de omdannede Dækblade paa et Sideskud, er det derimod her selve Stammens eller Hovedaxens Blade, som omdannes til Frugtblade og det paa den Maade, at den store Endeknop afvexlende frembringer det ene Aar alene Frugtblade og det andet Aar alene egentlige Blade. Begge Slags Blade have ogsaa en paafaldende indbyrdes Lighed; Frugtbladene (Fig. 8) ere kun meget mindre og have istedetfor Smaablade Flige eller tandfor- mige Indskjæringer, af hvilke de midterste bære Æg, Fig. 8, Fig. 9. Et Frugtblad af Cycas re- voluta, '/s af den naturlige Storrelse. Længdesnit gjennem et Frø af Cy- cas Thouarsii, '2 *f '^^^ naturlige Størrelse, a den ydre kjodede Deel af Froskallen , b den indre been- haarde Deel af samme, c den ydre I Deel af Kjærnen, d Frøhviden, e sammenvoxne Kiimblade , f Kiim- knoppen, g Navlen eller det Sted, hvor Frøet har været befæstet til Frugtbladet. Det lille traadformige Legeme i Knden af Kiimroden er hos de fleste Arter meget længere end hos denne. 4—8 paa hvert Frugtblad. Frøene ere især hos nogle Arter af Cycas meget store — omtrent af et Hønseægs Størrelse — og ligne hos de fleste en Blomme, naar 9* 132 nemlig det yderste Lag af Frøskallen er kjødagtigt, hos andre en Nød, naar det er tørt og træagtigt (hos Ceratozamia). Frøets Kjerne bestaaer af en stor meel- holdig Frøhvide og en i Midten af denne liggende Kiim med sammenvoxne Kiimblade; Riimroden ender i en lang snoet Traad. Cycas revoluta bærer ofte paa een Gang 200 — 250 Frugtblade med 5 — 8 store mønnierøde Frø paa hvert og frembyder da et pragtfuldt Skue*). Af den ovenfor givne Fremstilling af Cycadeernes ydre Form og Bygning vil det sees, at de ingenlunde have saa stor Lighed med Palmerne, som den første Be- tragtning lader formode, men at de i mange Henseender have noget saa Fremmed og fra alle Nutidens Planter Afvigende, at man bestandig mindes om, at de egentlig tilhøre en længst forsvunden Plantevæxt. — Vi skulle nu kaste et Blik paa deres geographiske Udbredning. Man kjender ikke mere end 70 Arter og 8 Slægter**), som næsten udelukkende tilhore Landene indenfor Vende- kredsene og her kun paa faa Steder optræde i saadan Mængde, at de danne noget fremragende Træk i Plante- væxten. — Slægten Cycas, hvis Arter udmærke sig ved en lige temmelig (20 — 70') høi, undertiden gaffelformig grenet Stamme, og som derfor især have Lighed med Palmerne, har fortrinsviis hjemme paa de indiske Øer og paa Kysterne af det indiske Fastland; enkelte Arter naae paa den ene Side til Madagascar (C. Thouarsii^ og paa den anden til *) I denne Vinter har en Hunplante af Cycas revoluta — maaskee den første i Danmark — blomstret i Grev Moltkes Driverier i Bregentved. Hanplanten er meget sjelden. '*) Nemlig: Cycas 12 Arter, Macrozamia 4 A. , Encephalartos 16 A., Zamia 25 A., Ceratozamia 7 A., Dioon 4 A., Stangeria 1 A., Le- pidozamia 1 A. 133 Nordkysten af Ny Holland (C. angulata, C. media), medens Cycas revoluta i Japan gaaer langt udenfor disse Planters egentlige Voxekreds og forekommer endog paa Steder, iivor den paa Grund af den stærke Vinterkulde i nogle iMaaneder næsten mister Bladene. Af Marven af denne Art kan til- beredes et Slags Meel*), der dog er af ringe Betydning som Næringsmiddel. Cycas circinalis, den tidligst kjendte**) af alle Koglepalmer, har hjemme paa Malabarkysten, hvor den kaldes Todda-panna, og paa Ceylon; den voxer (lige- som flere Arter paa de indiske Øer) indenfor det egent- lige Kystbælte, paa de ofte sandede og flade eller jævnt skraanende Strækninger, som danne Overgangen til de nærmeste Høidedrag. De sees vel her ikke sjelden i større iMængde, men altid spredte og blive ofte plantede i Nærheden af Boliger. Den meelstofholdige Frøhvide benyttes som Næringsmiddel, dog kun af den fattigste Deel af Befolkningen. I den sydlige Deel af Ny Holland voxer et Par Arter af Slægten Macrozamia, især i Nærheden af Kysten, mellem 30 — 38 ^ s. Br. , saa at de af alle Koglepalmer fjerne sig meest fra Æquator. — I Africa ere disse Planter ind- skrænkede til den sydligste Deel; man træffer dem her ikke som i Asien og Ny Holland i Nærheden af Kysten, men først paa de indre Høisletter i Capstaten, som ligge omtrent 2000 Fod over Havet. Ligesom den capske Flora i det Hele fremfor nogen anden udmærker sig derved, at alle Planter, af de forskjelligste Familier, have en vis ') Det er urigtigt, som det i mange Skrifter angives, at Cycadeerne levere Sago. Denne eriioldes kun af egentlige Palmer, navnlig af to Arter Metroxylon (Rumphii og læve). ') Rheede: Hortus malabaricus 1682. VM habituel Lighed, alle mere eller mindre noget Lyngagtigt, og ligeledes derv^ed, at Slægterne ere overordentlig artrige, saaledes gjenfmde vi ogsaa disse Forhold hos de capske Koglepalmer, der alle tilhøre Slægten Encephalartos. Deres lave oftest ægdannede, med de træagtige blivende Bladskeder tæt bepandsrede Stammer ere halvt nedsænkede i Jorden ligesom Løgvæxter, og de forholdsmæssig smaa torntandede Blade staae stive og strittende iveiret. De voxe spredte mellem andre Planter; men hver Art har kun en ringe Voxekreds, saa at man alene i den nord- lige Deel af Gapstaten, hvortil de ere indskrænkede, træffer ikke mindre end 16 Arter. Marven benyttes af Kafferne til Tilberedning af et Slags Brød (»Cafferbread«), Udenfor Gapstaten forekommer i Africa kun den ovenfor omtalte mærkelige Stangeria paradoxa (Fig. 2), nemlig i Nærheden af Port Natal. I Amerika finde vi Koglepalmerne næsten udelukkende indskrænkede til de vestindiske Øer og de Dele af Fast- landet, som omgive det store ameri- kanske Middelhav; her voxe navnlig de smaa, kun 2 — 3 Fod høie Zamier, let kjendelige ved deres nøgne Stammer; Zamia pumila forekommer i Florida og Carolina til 35° n. Br. , og en enkelt Art.gaaer i Brasilien til 15—20^ s. Br. Medens Zamierne i Reglen tilhøre det varme Lavland, hvor de forekomme meget spredte, er der et Par Arter i Centralamerika, som gjøre en Und- tagelse herfra. I Veragua i en Høide af 6 — 7000' træffer man nemlig i de fugtige og varm- tempererte Bjergegne to Arter (Z. Lindleyi og Z. Skinneri), Fig. 10. Fragtbladstand af Zamia integrifolia, '/a ^^ ^^^ n^- turli^e Størrelse. 135 som opnaae en Høide af 6 — 7' og paa nogle Steder danne en væsentlig Bcstanddeel af Underskoven. De ere Fig. 11. Fragtbladstand af Dioon eiiule, I/« — 1/7 af •len iiaturliiro Størrelse. af alle Koglepalmer de som gaae høist op paa Bjergene. I Mexico voxe to egne Slægter, nemlig Ceratozamia med tykke cylindriske Stammer, store smukke til alle Sider hidende Blade og lange cylindriske Frugt- og Stovbladstande, der i Enden af hvert Blad have to krogede Torne (Pig. 7) — og Dioon med lave ægdannede laadne Stammer, med talrige stive kamformig stillede Smaablade og store Fruglbladstande (Fig. 11), som baade i Form og Be- klædning have megen Lighed med Stammerne, hvorfra de udgaae. Det er allerede ovenfor bemærket, at Koglepalmerne for Tiden kun spille en underordnet Bolle i Sammen- ligning med tidligere Jordperioder. De udgjøre saaledes neppe mere end yy'^^j af alle Blomsterplanter, men den- gang de vare mest fremherskende paa Jorden , nemlig i Jura-Perioden, udgjorde de over Halvdelen. Den nedenfor (p. 136) staaende Tavle vil tjene til at anskueliggjøre, i hvor stor en Grad Koglepalmerne have deeltaget i de forskjellige Perioders Plantevæxt; her er nemlig givet et Billede af den efter Artsantallet udtrykte relative Deelagtighed af de større Planlegrupper i de forskjellige geologiske Perioders Plantevæxt. Det vil her strax være iøinefaldende, at der i hver af disse er een Plantegruppe, som især har været fremherskende, og at dernæst alle de store Afdelinger af Planteriget ere frcmtraadte i en bestemt Orden, nemlig først de laveste og derpaa bestandig høiere, altsaa ganske 136 0 » B O- S^ » S- S. «> m ^ as S £, |.? S. 1 S H H zr. o ?3 sr -. c« cti en E 5- 137 i samme Orden, hvor de følge efter hinanden i det natur- lige System, hvor man har søgt at ordne Planterne saa- ledes, at man fra de laveste gradviis føres op til de fuld- komneste. Herefter kan hver Periode betegnes, som et eget botanisk Rige : Graavakkeperioden som Løvsporeplan- ternes Rige, Juraperioden som Cycadeernes Rige o. s. f. I Graavakkeperioden, da endnu kun enkelte Øer ragede frem i det umaadelige Hav, som dækkede Jordens Over- flade, have Algerne rimeligviis været de fremherskende Planter. Paa Landet voxede kun Sporeplanter, henhørende til flere nu aldeles uddøde Familier (navnlig ulvefodlignende Lepidodendrer og skovgræslignende Calamiter) og nogle ganske faa Koglepalmer (Noeggerathia) og Naaletræer (Dæ- doxylon), hvoraf man dog kun har fundet meget ufuld- stændige Levninger. 1 Steenkulperioden vare de høiere eller saakaldte Bladsporeplanter meget overveiende, navnlig de nu uddøde Sigillarier og Bregner, men Koglepalmerne og Naaletræerne forekomme allerede i et større Antal, og nu begynde ogsaa de Enkiimbladede (Monocotyledonerne) at vise sig. Plantevæxten vedligeholder væsentlig samme CHarakteer gjennem Triasperioden, saavidt man kan slutte af de faa Levninger fra den Tid; men i Juraperioden viser sig ganske andre Forhold. Nu have Sporeplanterne veget Pladsen for Koglepalmer og Naaletræer, som i For- bindelse med eenkiimbladede Træer danne Skovene. Allerede i den følgende Periode er førstnævnte Plantegruppe stærkt i Aflagende, medens derimod Naaletræernes Antal forøges *) Af dissse ere vel kun eii meget ringe Deel blevne opbevarede, men at de have været tilstede i meget stor Mængde, kan man, som Forchhammer har godtgjort (Oversigt over Vid. Selsk. Forh. 1844), slutte deraf, at de i opløst Tilstand have gjennemtrængt de mægtige Lag af Alunskifer i den silurike Formation og derved bevirket denne Bjergarts Rigdom paa Kul, Svovl og Kali. 138 og en heel ny Afdeling, de Kronløse, fremtræder som de dominerende Planter. I den tertiære Periode komme hertil de høiere Tokiimbladede, de lleeikronede og Frikron- bladede*), og der viser sig allerede da væsentlig de samme Forhold i Plantevæxten, som i den nuværende Periode, kun synes Koglepalmerne at have været endnu mere til- bagetrængte**). Der staaer endnu tilbage at kaste et Blik paa den Periode, i hvilken Koglepalmerne vare de fremherskende Træer i Skovene. Det store Jurahav dækker Jordens Over- flade; kun større og mindre Øer træde frem; ingen af de store Fastlandsmasser er endnu dannet. En eensformig Plante- væxt er udbredt over alle Øer ligefra Æqvator til Polerne; thi det er et gjennemgaaende Træk i disse fjerne Perioder, at der kun findes faa Arter, og at disse over hele Jorden ere de samme; endnu findes der ingen Forskjel i Klima; overalt hersker en tropisk Varme som paa de indiske Øer, og det er nærmest paa disse, at vi endnu træffe en Flora, der har en ikke ringe Lighed med den fra Jura- tiden. Vedføiede Landskabsbillede***) vil tjene til at an- skueliggjøre Plantevæxtens almindelige Charakteer i hiin Tid. Vi finde nu ikke længere saa afvigende Planteformer som de, der dannede Skovene i Steenkulperioden; Cala- miter og de mærkelige Sigillarier med deres architectonisk prydede Stammer ere forsvundne. Planteverdenen er allerede rykket sit Maal et stort Skridt nærmere; de nu *) Allerede i Kridtperioden forekomme nogle enkelte Arter af denne Afdeling. '*) De ere ikke angivne for denne Periode paa Tavlen, da man hidtil kun har fundet Levninger af een, endda tvivlsom Art "*) I formindsket Maalestok efter Unger (Die Urwelt, 14 landschaft- liche Darstellungen). 139 140 fremherskende Koglepalmer, pandanuslignende Træer og Naaletræer ere ikke meget forskjellige fra deres Slægtninge i Nutiden; men om man reiser fra Nordpolen til Sydpolen møder Øiet overalt kun de samme Planteformer, og disses Antal er meget ringe. Plantevæxten har vel en tropisk Charakteer, men der mangler den Mangfoldighed i Former, de pragtfulde Farver, som nu give Sydamerikas og Indiens Skove saa meget Trylleri; thi endnu er der ikke en eneste Plante, som har faaet en saa fuldkommen Bygning, at den omslutter sine Støvdragere og Støvveie med en Krone, Blomstens største Prydelse. Det høie Træ midt i Billedet er en Pterophyllum, den mest udbredte af alle Forverdenens Koglepalmeslægter, der er let kjendelig ved dens bregne- lignende Smaablade, som med en bred Grund ere fast- voxne til den fælles Bladstilk. De store Træer (Podocaria Bucklandi) længst tilhøire have en paafaldende Lighed med de Arter af Pandanus, som ere saa charakteriske for de indiske Kystegne. Stammen hviler paa talrige Luftrødder og i Enden af de gaffeldannede Grene sidde lilieagtige Blade og store kuglerunde PYugter. I Skyggen af disse Træer viser sig Koglepalmen Zamites, liig Nutidens Cycas, med en stor smuk Krone af nedhængende Blade. Under- skoven er dannet af mindre Arter Zamiter og Bregner. i Baggrunden skimtes Naaletræer (Thuites), som nærmest minde om Nutidens Thuia. Den store Monotoni, som charakteriserer Plantevæxten i Juratiden, blev ikke formindsket ved det dengang her- skende dyriske Liv, som tvertimod bidrog til at give Skovene et endnu uhyggeligere Præg. Dyb Stilhed hersker i Skovens Indre, ingen Fugl opliver den med sin Sang, intet Egern, ingen Abe svinger sig i Træernes Grene, 141 ingen Hjort græsser i deres Skygge*). Paa Landet, i Havet, i Luften, overalt, hvor Øiet vender sig, møder det kun frygtelige Krokodiler og andre krokodilagtige Uhyrer, der minde om Lindorme og Drager, Fostre af Menneskets Phantasie. Alle disse Krybdyr vare meget forskjellige fra Nutidens; de fleste vare enten forsynede med Luffer — som Hval øg len, Ichthyosaurus, »Jurahavets kraftige og grusomme Behersker«, i Kropform liig en Delphin, og ligeledes SvaneøglenJ' Plesiosaurus, der har en lang bevægelig Hals — eller med en Flyvehud, udspændt mellem For- og Baglemmerne som Flyveøglen, Pterodactylus, den Tids Flaggermuus**). Millioner Aar ere henrundne siden^ de eensformige Skove af Koglepalmer dækkede Jordens Overflade; mang- foldige andre og fuldkomnere Planter ere traadte i deres Sted. Kun paa saadanne Steder, hvor Klimaet omtrent har samme Charakteer som i Juratiden, ere nogle af deres Slægtninge blevne tilbage — og disse faae netop derved, som alt forud bemærket, saa meget større Betydning for os, at vi ved dem langt bedre end ved de ufuldkomne Levninger, som opbevares i Jordens Skjød, ere istand til at danne os et anskueligt Billede af en Plantevæxt, der alierede fremtraadte i Jordens Barndomsalder og har spillet en saa vigtig Uolle i dens Udviklingshistorie. ') Man har vel fundet enkelte Levninger af Landpattedyr, navnlig i denne Formations yngste. Lag, og af Fugle endog tidligere, men de have spillet en meget underordnet Rolle. Krybdyrene vare saa aldeles overveiende, at man har betegnet dette Afsnit i Jordens Udviklingshistorie som Krybdyrenes Periode, der altsaa falder sammen med Koglepalmernes. ") Paa Billedet sees til Venstre Skelettet af en Hvaløgle, henkastet paa Strandbredden; midt paa Billedet strækker i det Fjerne en Svaneøgle Hovedet iveiret og ovenover svæve Flyveøgler. Zoologiske Notitser. 1. iTlan har længe kjendt lidt til et i Madagaskars Skove levende lille natligt Pattedyr, som er bekjendt i den syste- matiske Zoologi under Navnet Cheiromys madagas- cariensis eller under det den af Opdageren Sonnerat tildelte mere populære Navn Aye-Aye*). Der existerer endnu den Dag i Dag kun to udstoppede Exemplarer af dette Dyr i Pariser-Museet, men intet Skelet, og hverken i London eller i noget af de andre store europæiske Museer er Dyret repræsenteret, uagtet det i videnskabelig Hen- seende maaskee er et af de interessanteste Dyr, der existerer. Man har nemlig ikke kunnet blive enig, om det er en Gnaver eller en Abe; hvor langt disse to Grupper end ellers sættes fra hinanden, kunde man dog ikke nægte, at det frembød mærkelige Ligheder med dem begge, navnlig paa den ene Side med Egernerne, paa den anden Side med Halvaberne eller Makierne, som ligesom Cheiromys ere charakteristiske for Madagaskar, denne eiendommelige 0, der paa Grund af sin Naturbe^affenhed mere fortjener Navn af et Continent; og medens nogle Zoologer opfattede det som et abeagtigt Egern, kaldte andre det tvertimod Navnet skal ikke, som man kunde formode, hidrøre fra dens Skrig, men fra Madagaskernes forbausede Udraab (Ei! Ei!), da Sonnerat viste dem dette selv for dem ukjendte Dyr. 143 en egernagtig Maki, medens andre igjen troede at ramme Sandheden ved at opstille det som en Overgangs- form mellem begge. Vi have rigtignok altid vedkjendt os den Anskuelse, at det væsenlig var en Maki, men at Makiernes Grundform her var underkastet en elendommelig afvigende Omdannelse, især i Tandsystemet; det var navnlig i den Tid, da Tandforholdene spillede saa stor en Rolle i Pattedyrenes Systematik, at Cheiromys, hvis Tænder unægtelig have stor Lighed med Gnavernes, fik sin Plads i denne Orden ifølge det anvendte Princips Consequens. Men deels vil man kunne indvende, at der gives Pungdyr (Vombaten), der have ligesaa stor Lighed med Gnaverne i Tandforholdene og dog utvivlsomt høre til en ganske anden Række af Væsener, deels maa man nu vistnok indrømme, at man ikke saa lidt har overdrevet Tand- forholdenes systematiske Betydning. Kunde man altsaa end ret vel vedkjende sig den Sætning: »Cheiromys er en Abe, ikke nogen Gnaver«, maatte man dog indrømme, at den endnu i mange Henseender var en Gaade, saalænge ikke alle Eiendommeligheder i dens Bygning vare oplyste ved Iagttagelser over dens Levemaade. Den manglende Nøgle til at forklare dens Særheder er dog bleven funden i den seneste Tid, men inden vi gaae over til at med- dele de herom anstillede interessante Iagttagelser, vil en kort Beskrivelse af Dyret være paa sin Plads. Gnaveraben er omtrent saa stor som en Kat og har en tæt uldagtig Pels ligesom visse Nataber, et langagtigt- Hoved med temmelig store, fortil vendende Øine og meget store nøgne Øren; heraf kan man slutte, at den ligesom Halvaberne er i Bevægelse om Natten, og at den maa besidde en meget fin Hørelse. Den har dernæst en lang busket Hale, vel udviklede Lemmer, Bagfødder eller rettere 144 Baghænder af samme Beskaffenhed som Abernes, saaledes at Tommelen har en flad Negl og kan modsættes de andre Tæer, som ere lange og tynde, skikkede til at gribe med og forsynede med smaae Kløer eller spidse Negle. Forfødderne have en lignende Bygning, men en mindre bevægelig Tommel, hvis Klo ikke er forskjellig fra de andre Fingres. Fodformen ligner altsaa paafaldende de syd- amerikanske Egernabers, og der er i det Hele i oven- staaende Beskrivelse Intet, der kunde forhindre den i at tage Plads blandt Abeformerne. Det lidet, som er bekjendt om Beenbygningen — og vi have for nylig havl Leilighed til at udvikle, med hvor meget Held man kan raadspørge den i Spørgsmaal af denne Natur — stemmer endelig ogsaa med denne Anskuelse. Kun Tandforholdet er saa uligt Abernes og saa ligt Gnavernes, at man uvilkaarlig føler sin Tillid til Dyrets Abenatur rokket, saalænge i det mindste som man ikke kan forklare sig denne Afvigelse af dets Levemaade og Fødemidler. Det heed sig, at det levede af Insekter og Frugter, og da det samme jo er Tilfældet med adskillige Aber og Halvaber, indsaae man ikke, hvorfor dette Dyr skulde have faaet Gnavertænderne, naar det ikke var fordi det virkelig var en Gnaver. Man burde maaskee have gjættet, at det havde Gnavertænderne for at bane sig Vei til sin Føde; nu veed man, at det er saa, efterat Iagttagelser af en Hr. Sandwich have givet os Nøglen saavel til det eiendommelige Tandforhold som til en Besynderlighed, vi hidtil have ladet uomtalt, nemlig Mellemfmgerens overordenlige Tyndhed*), om hvilken det Skjøndt den tillige maa kaldes lang, er den dog kortere end Ringfingeren, hvis Tykkelse forholder sig som de andre Fingres. laa nær at formode, at den maatte være uddannet til et eller andet ganske særligt Brug. Men hvilket var dette? Fir. Sandwich besad et Exemplar af dette Dyr, som han pleiede at fere med Dadler og Hananer. En Gang slap han den ud i sin Stue for at iagttage dens Bevægelser og saae den da klatlre om paa Stolene og Bordene og opmærksomt betragte Træet i Møblerne. Af og til lod den høre en eiendommelig Lyd, men det varede noget, inden S. bemærkede, hvorledes den frembragte den. Dyret slog nemlig hurtigt nogle smaa Slag paa Træet med sin lange vibrerende Mellemfmger og lyttede samtidig opmærksomt efter, medens det anstillede denne stethoskopiske Under- søgelse, som engang endte med, at det pludselig gav sig til at søndergnave Gulvet med sine Tænder. Der gik nu et Lys op for S.: de Indfødte havde altsaa Ret, naar de fortalte, at det kan høre Ormene gnave inde i Træet, at det saa gnaver sig gjennem Veddet ind til Ormen, som det haler ud af Ormegangen med sin lange tynde Finger! Det er altsaa blandt Pattedyrene hvad Spætterne ere blandt Fuglene! — For at prøve denne Idees Rigtighed lagde S. nogle ormegnavede Grene ind i Buret til det; det krøb strax op paa dem og undersøgte dem opmærksomt baade med Næse og Øren, idet det bankede paa dem med sin lange Finger og af og til stak forhadte Væsener, der ligesom Ulvene ere hgesaa skadelige, saa- længe de leve, som unyttige efter deres Død«. Indianerne have derimod altid begrebet det meget godt, og Følgen deraf har været en vis Agtelse for denne Fugl, uden at de derfor have gjort den til Gjenstand for en overtroisk Tilbedelse. Europæerne have hgeledes strax vurderet dens Nytte efter Fortjeneste; Spanierne skulle saaledes have acclimaliseret den paa Øen Cuba, hvor den nu lever i stor Mængde; Englænderne have overflyttet den 243 til Jamaica og sat den under Lovenes Beskyttelse, saa at den snart er bleven ligesaa tam der som paa Fast- landet; men den mangler aldeles paa Haiti, hvor dog Negrenes Sorgløshed gjer den mere nødvendig end noget andet Sted. I dette Land blive Æslernes og Hestenes Aadsler derfor liggende midt paa Gaderne og ved Byernes Indgange. Svinet har her faaet det Hverv at rense Jorden for Aadsler; det erstatter Gribbene der i Landet og lever der næsten udelukkende af døde Legemer. Et saadant Fødemiddel meddeler rigtignok Svinekjødet en ubehagelig Smag, men det gjør ikke noget videre Indtryk paa Negerens Gane, og Svinet bliver aUigevel ved at yde de haitiske Kjøkkener næsten al den Kjødmad, som bruges der. At Zopiloten mangler paa San Domingo viser ogsaa, hvor doven denne Fugl er, og hvor nøie den er knyttet til sit Distrikt, siden den ikke engang har kunnet passere det snevre Stræde mellem Cuba og S. Domingo, hvor en uendelig Mængde Føde ligesom venter paa den, uden at den har begavet denne 0 med alle de Velgjerninger, hvortil den er istand. Man seer heraf, hvor urigtig Buffons Formodning er, at den skulde have sat over Verdenshavet mellem Guinea og Brasilien *). Ingen Fugl er mindre reisende end den og besidder i mindre Grad Vandredriften. I Mexiko lever der 2 vel adskilte Arter af Zopiloter, den almindeligere Urubu med sort Hals- og Hovedhud, og Aura' en, hvor de samme Dele ere røde. Den sidst- nævnte er langt mindre udbredt og findes især i de varme og middelvarme Egne; den lever ikke i store Flokke, og dens kortere og stærkere Næb forklarer maaskee dens *) Amerikas og den gamle Verdens Gribbe og Aadselfugle høre til forskiellige Slægter. (Red. Anm.) 244 mere eensomme Væsen. Kun denne Art har jeg truffet i Vestindien. I Mexiko træffer man endelig el Zopilote real, der er sort og hvid, lever eensomt og synes at være temmelig sjelden. Landets Indvaanere betragte den som Zopiloternes Konge og paastaae, at de alminde- lige Gribbe vige ærbødigt tilside og holde sig ubevægelige omkring det Bytte, som den fortærer, uden nogensinde at røre det. Jeg har ikke havt Leilighed til at stadfæste dette Faktum, som iøvrigt forklares let ved den Stærkeres Ret, uden at man behøver at forudsætte nogen vidunder- lig Ærbødighed fra de Svageres Side. 3. Trupialerne. Der findes i Mexiko en Høgeform (Strigiceps histrio- nicus), som fortærer mange Insekter; de Græshoppe- sværme, som til visse Tider slaae ned over Landet, synes at være en udmærket Indtægtskilde for den og at sikkre den et Festmaaltid af første Sort. Den følger disse Insekts- hære, kaster sig midt ind iblandt dem og anretter stort Blodbad mellem dem. Hver Gang man nærmer sig en Græshoppesværm, kan man være vis paa at see et vist Antal af disse Rovfugle i Færd med at jage den. Naar vi om Aftenen tændte Baal omkring vor Leir, slog det aldrig feil, at jeg saae disse Insekter, plagede af Røgen, give sig til at trække forbi, og strax viste ogsaa Høgene sig i Horizonten. Det er ikke sandsynligt, at Fuglene skulde have iagttaget hine ødelæggende Insekter i saa stor en Afstand, men deres Instinkt førte dem ganske naturligt hen imod Røgstøtten, som lettede dem Jagten ved at drive deres Bytte ud af dets Tilflugtssted. Denne 245 Høg er uden Tvivl Menneskets kraftigste Forbundsfælle i dets Kamp mod hin Landeplage, men den Nytte, som den gjør, vilde alligevel være saa afmægtig lige overfor hint Onde, at dette neppe vilde blive afhjulpet paa en følelig Maade, naar den ikke understøttedes af andre Fugle, der rigtignok ere mindre, men ogsaa uendelig mange Gange talrigere. Jeg tænker herved paa disse smukke Sletternes og Krattets Besøgere, denne Byernes, Gaardenes og Havernes mærkelige Befolkning, denne Steppernes Prydelse, disse elskværdige og tamme Fugle, til hvis Lovprisning jeg nu gaaer over, og hvis fortræffe- lige Egenskaber man ikke kan vurdere for høit. Naar Spetterne have forbauset os ved deres sindrige Fremfærd *), naar Kolibrierne forekom os at være Naturens levende Ædelstene , og Gribbene endelig fortjente vor Agtelse paa Grund af deres prosaiske Forretningers ube- stridelige Nytte, er Tru pialen derimod væsenlig Menne- skets Ven og den huslige Arnes trofaste Følgesvend. Ingen Fugleform spiller en større Rolle i Mexiko end Trupialen; Arternes Antal og Individernes Mængde ere saa betydelige, at de overalt smykke Landet raed^ deres pragt- fulde Fjerdragt og fylde Luften med deres gjennem- trængende Skrig. De befolke Havernes Træer, opUve Sandørkenerne og glimre paa Lagunernes Bredder; de ere saaede over de grønne Sumpe, som om det var røde og gule Blomster, og selv i Byernes Gader udfolde de deres metalagtige Fjers glimrende Lysvirkninger. Trupialen er Hjordenes Ven, Planterens Forbundsfælle, Landets Smykke. Halv Landfugl, halv Husfugl bevogter den Boligernes Til- gange og følger Hjordene ud paa Stepperne; kort sagt, ') See »dansk Maanedsskrift« paa ovenfor anførte Sted. 246 den føler sig tilfreds overalt, hvor den er i godt Selskab. Hvilken Deel af Mexiko man end bereiser, træffer man altid Trupialerne forenede i talrige Skarer. Snart spadsere de høist alvorligt omkring, snart kommer en vis Heftighed over dem; deres Tamhed er ligesaa mærkelig som deres Forskjellighed i Farver. De fleste Arter have dog en smuk sort metallisk Fjerdragt, der giver dem saa megen Lighed med Droslerne, at Spanierne have overført dette Navn (Tordos) paa dem; Åndre, de saakaldte Quiscalus- Arter, have en lang Hale og kunde gjerne tages for Skader. Hvad der ofte giver disse Fugle et besynderligt Udseende , er deres ildrøde eller porcellainshvide Øine midt i den kulsorte Fjerdragt. Naar de spadsere foran En, pleie de at see paa ham, idet de nok saa nydeligt dreie Hovedet til Siden, og demaskere herved dette Øie, der danner en saa paafaldende Modsætning til deres sorte Fjerdragt. Ved Indgangene til Byerne hopper Trupialen muntert ved Siden af den Reisende; dens vakkre Væsen erhverver den hans VelviUie, og den ledsager ham ganske tillids- fuldt; paa mange Steder nyder den en saa fuldkommen Fred, at den ikke lader sig nøie med at beboe Byernes Gader, men trænger lige ind i Forstuerne og snapper nok saa dristigt de Smuler, der tabes fra Bordet. Andre mindre Arter, som hgne vore Stære i Form og Fjerdragt, boe i store Skarer omkring Sukkermøllerne, sætte sig paa Træerne , afsøge Gaardene og Møddingerne eller følge Plov- furen for at opsamle de Insekter, som Jernet bringer for Dagen. Hovedpunktet i disse Fugles Levemaade er den Selskabelighedsdrift, der bringer dem til at leve i Flokke som vore Stære, men mere paa Jorden; det er næsten altid paa Jorden, at disse Fugleskarer sætte sig og spadsere 247 omkring, og del er paa Jorden at de søge deres Føde; de opslaae altid deres Residens onnkring beboede Steder, uden Tvivl fordi Møddingerne og Gaardene, hvor der henkastes saameget Affald, let yde dem Underhold. Hverken i de hede eller i de koldere Strøg af Landet er der nogen Bolig, hvis Omgivelser ikke oplives af flere Flokke af disse smukke Fugle. De drive Selskabeligheden saavidt, at de følge Mennesket til de utaknemmeligste Steder; man træffer dem endogsaa i de store Sandsletter, som udbrede sig over Anahuacs Plateau, og fra hvilke al Plantevæxt er forvist i hele 6 Maaneder; Avlsgaardene og Hytterne ligge her i en sørgelig Ensomhed midt i en nøgen, for al Plantevæxt blottet Egn, hvor man vanker om hele Dagen uden at opdage et Træ, der kunde tjene til Hvile for Øiet, og uden at møde et levende Væsen, der kunde oplive den Reisendes nedslagne Sind. De andre Fugle tage Flugten om Efteraaret tilligemed Na- turens Liv og lade Landet øde; kun Trupialerne for- lade ikke denne Egn, hvorover Forbandelsen hviler, men blive ved at oplive Menneskets eenlige Ly med deres muntre Flokke. De spadsere muntert omkring hans Bolig midt i det støvede Sand eller beskrive deres smukke Kredse omkring dets Tag. Uden at give nogen For- trinnet eller vise Foragt mod Nogen, beære de ligesaavel Indianerens Hytte som Hacienderoens antike Portikus med deres Nærværelse; naar Husets Eier gaaer ud, spadsere de gravitetisk ved hans Fod, drille ham med deres røde, hvide eller sorte Øine og gide knap flytte sig for at gjøre Plads for ham. Der er dog ogsaa andre Arter, som maaskee ikke i samme Grad ere besjælede af Selskabe- lighedsdriften ; de holde nok af at leve i Selskab, men forstaae dog ikke at forene sig med hverandre og slaae 248 sig derfor sammen med Flokke af mindre Arter, midt i hvilke man da seer dem spadsere med al den Værdighed, som deres overlegne Størrelse indgiver dem. Enhver af disse talrige Arter har sit særegne Terrain ; nogle foretrække Sandsletterne, andre Udkanterne af Skovene og de aabne Pletter i disse, men man træffer dem aldrig dybt inde i Skovene; atter andre besøge kun de fugtige, sumpige Egne. Her er der rigtignok ingen Hytte, der kan lokke Trupialen til sig; Sletten er nøgen og øde, men det er dog Menneskets Nærværelse, der til- smiler den paa disse Steder. Herhen følger den nemlig med Hjordene, thi overalt, hvor Mennesket eller dets Tjenere have sat deres Fod, veed Trupialen at finde værdi- fulde Efterladenskaber. Paa de fugtige Enge er det især Hornkvægets Skarn, som skaffer den et med dens Smag stemmende Fødemiddel; der samle sig nemlig Fluer, Orme og alleslags Insekter, som yde den et rigeligt og saftigt Foder. Midt paa Høislettens kolde Strækninger, hvis Sumpe egenlig ikke ere andet end dyndede og træ- løse Enge , er Luften opfyldt af de der i tusindvis levende Trupialers besynderlige og gjennemtrængende Skrig; netop de smukkeste Arter synes at have taget Stade der. Det er især Commandøren (Icterus phænicophæus), denne pragtfulde Fugl , saa kjendelig ved sine gule eller røde Epauletter, som danner disse Steders bevingede Befolk- ning. Den lever i overordenlig stor Mængde næsten paa alle fugtige Enge, men man træffer dog ogsaa flere andre Arter der, og til dem slutte sig altid nogle af disse store, sorte Quiscalus-Arter, hvis lange Hale gjør deres Flugt tung og besynderlig. Men disse Fugle forene sig ikke til sluttede Elokke; tvertimod, deres talrige Indi- vider ere spredte over Engenes hele Overflade og søge 249 hver for sig de Væsener, som vrimle i Dyndet. Heller ikke ere de meget tilbøielige til at gaae; efter at have snappet alle de Orme, som de kunne naae, hæver hvert Individ sig med den dem eiendommelige, tunge og uregelmæssige Flugt, udstøder sit skarpe Skrig og flytter sig lidt bort for strax at tage fat igjen. Naar de sidde paa Jorden, ere de saa beskjæftigede med at pikke i Dyndet, at de neppe lægge Mærke til, at Jægeren nærmer sig, og hvis de bemærke ham, søge de ikke at undflye ham ved at løbe, men flyve op uden at gjøre et Skridt. Paa Grund af denne Utilbøielighed til at gaae paa Jorden er Com- mandøren nødt til at flyve op hvert Øieblik, fordi ,den altid meget snart har afsøgt den Kreds, som den kan naae med sit Næb , og derfor tvinges til at skifte Plads. Den sætter sig derfor kun for at flyve op paany, og da den hver Gang flytter sig nogle hundrede Skridt, seer det ud, som om den kun kunde befinde sig vel paa et- hvert andet Sted end det, hvor den netop er. Det er et mærkeligt Syn, en saadan grøn Eng, broderet med røde og gule Prikker og besaaet med utallige Fugle, som uop- hørlig ere beskæftigede med at skifte Plads. Det er en uafbrudt Flyven frem og tilbage af Fugle, der krydse hin- andens Vei i Luften og udstøde deres løierlige Skrig, en virkelig Legen »Bytte Huse« i Luften, hvortil endnu kommer det sjeldnere Syn af Fugle af andre Arter, hvis forskjeUige Maade at flyve paa gjør en behagelig Virkning midt i denne bevingede Flok. Trupialerne ere ikke alene Moradsernes Beboere, men ogsaa Køernes Venner; der er ingen Hjord uden Trupialer, og disse Fugle tage sig de besynderligste Friheder med Hornkvæget. De sætte sig paa Køernes Hals, paa deres Ry© og paa Enden af deres Horn; Køerne og Tyrene 17 250 finde sig i denne Fortrolighed til Gjengjæld for, at Tru- pialerne befrie dem for deres Utøi. I den hedeste Tid af Dagen begrave Tyrene sig i Dyndet ved Lagunernes Bredder for at unddrage sig Solens Hede og Myggenes For- følgelser; kun Næsespidsen rager frem af Dyndet, hvori deres Legeme er begravet, og denne lille levende Kjød-0 tjener ufravigeHg til Fodstykke for en aarvaagen Com- mandør, der strængt bevogter sin Værts Næsebor, til hvilke ingen iMyg skal vove at nærme sig uden øieblikke- lig at blive nappet. Man begriber let, hvor behageligt dette Forhold maa være for begge Parter, og hvormeget denne tause Forstaaelse mellem Pattedyret og Fuglen maa befæste deres naturlige Venskab. Paa den ene Side seer Oxen hellere end gjerne Trupialen, som kildrer den behageligt i Næseborene og beskytter den mod utaalelige Stik; paa den anden Side, hvilken Fordeel er det ikke for Fuglen at finde i. disse Kjød-Øer en med Madding vel forsynet Snare for dets Yndlingsvildt! Hvilken Naturforsker, der betræder disse Egne, kunde vel mod- staae den Fristelse at fælde en af disse prægtige Fugle ved et Geværskud, og hvor forbauset er han da ikke bleven ved at see Jorden svulme under hans Offers lette Legeme og en Dyndbølge hæve sig, der udspyer et Vanduhyre, som haardt saaret styrter sig rasende ind paa den ubetænksomme Angriber! Første Gang Øiet rammes af Synet af en saadan Sumpstrækning, kan man ikke værge sig mod en Følelse af dyb Forbauselse. Denne grønne af Liv og Skrig op- fyldte Slette, stærkt broget af røde, gule og sorte Fugle, der ere i en uafladelig Bevægelse, og mellem hvilke Flokke af røde Skestorke, hvide og purpurrøde Ibisser og Vadefugle af alle Grupper bevæge sig, det er et Syn, der 251 ligner et stort Fantasmagori , et af Naturens Saturnalier, som Mennesket overværer som Tilskuer. Men pludselig forsvinder Solen i Horizonten, Skrigene høre op, Fuglene flyve bort, Synet er forbi og Fortryllelsen hævet; Nattens Hvile har afløst disse livlige Scener, og en virkelig Fe- verden synes at være forsvunden ligesom ved Trolddom. Vi have seet, at visse Former af Trupialer foretrække Sletterne som Opholdssted og leve i Flokke, at andre foretrække Moradserne og forsamle sig her i stort Antal uden dog at forene sig til virkelige Selskaber; men der er andre Former, som ikke synes begavede med denne Selskabelighedsdrift, og hvis Levemaade igjen er en anden. Det er disse temmelig talrige Arter, for største Delen med pragtfuld sort og guul Dragt, der leve spredte i Træerne og Krattet og have faaet Navn af »Baltimorerne«. De udmærke sig især ved den Dygtighed, som de udvise i Opførelsen af deres Afkoms Vugge. Det er især langs med Aaerne og Dammene, at disse smukke Fugle opslaae deres Bo; de vælge fortrinsvis Træer, som omkrandse Vandløbenes Bredder, og ophænge deres Reder paa de Grene, der hænge ud over Vandet; Rederne have Form af en lang Pung med Aabningen paa Siden. Fuglen bygger dem med beundringsværdig Kunstfærdighed af Lianstengler og Slyngplanter, som den væver sammen til et Slags grovt Net, i Bunden af hvilket den lægger sine Æg. Intet er almindeligere end disse nydelige Boliger, som gynge for Vinden over Flodens stille Bølge. Trupialernes Levemaade kunde fortjene et omhygge- ligt Studium og vilde uden Tvivl frembyde meget interes- sante Træk i Henseenjie til de talrige Arters forskjellig- artede Instinkt. Baltimorerne boe parvis ligesom andre eenligt levende Fugle, hvorimod Commandørerne bygge 17* 252 deres Reder i stor Mængde i Sivene. De Arter, der leve i Flokke ville uden Tvivl frembyde mange Besynderlig- heder i deres Redebygning. De selskabelige Fugle sprede sig nemlig ellers i Reglen en Deel af Aaret for at lægge Vind paa deres Forplantning, og deres Samfundsliv er da brudt, næsten opløst; men dette er ikke Tilfældet med Trupialerne. Visse Arter forsamle sig vel flokkevis paa det samme Træ og bedække det med en Mængde Reder, men til min Forundring saae jeg andre blive ved at spadsere skarevis omkring Husene uden at synes at bekymre sig det allermindste om deres ægteskabelige Pligter, som om Naturen slet ikke paalagde dem nogen saadan Forretning. Jeg formodede saa, at naar de gave sig saa god Tid i Parrings- tiden, var det fordi de lagde deres huslige Bekymringer paa andres Skuldre. Hver Art bærer sig vel sagtens ad paa sin Maade: om en af dem i det mindste kan jeg røbe dens hemmelige Veie. Jeg tænker paa en lille sort rødøiet Trupial , lidt mindre end Drosselen, den Art, som oftest forekommer i Selskab med større Slægtninge, og som sandsynligvis er Molothrus æneus. Den bygger ikke nogen Rede, men finder det bekvemmere at opsøge en stor brun Spurvs, der pleier at indrette sin Rede paa Jorden. Idet den spadserer om i Græsset, lurer den paa det Øieblik, da Spurven efter at have lagt Æg flyver bort et Øieblik for at søge Føde, nærmer sig Reden, indkvarterer sig der uden videre og udkaster alle Spurvens Æg med Und- tagelse af et eneste, ved Siden af hvilket den lægger sit eget. Den listige Trupial gaaer saaledes fra Rede til Rede, til stort Afbræk for Spurvene og maaskee ogsaa for flere andre Fuglearter, ødelæggende overalt Bohgens lovmæssige Arvinger og betroende Omsorgen for sit eget 253 Afkom til de plyndredes Ømhed! Efter paa denne Maade at have tilranet sig den Plads og den Omhu, som en vindskibelig Fugl havde tiltænkt sin egen Familie, skal denne nye Slags Gøg — efter indianske Beretninger, der dog synes at trænge til Stadfæstelse — af og til strøife om i Nærheden af Rederne for at vaage over sine Oflfres Opførsel. Spurven, der er mere arbeidsom end klog, ruger det fremmede Æg med samme Moderkjærlig- hed som sit eget, opdrager den unge Trupial, der snart bliver større end den selv, og som den ikke vilde have Evne til at ernære, hvis Snyltegæstens Moder ikke havde været saa forsigtig at opofifre flere Spurve for sin Unges Skyld. Men selv om Trupialerne ere unaturlige Fugle, der mangle den hos Dyr af denne Klasse almindelige Moder- kjærlighed, fortjene de alligevel vor Agtelse i mange andre Henseender, og den Nytte, som de gjøre, burde erhverve dem Menneskets Kjærlighed. Der er maaskee ingen anden Fugleform, der ødelægger en saa betydelig Mængde Insekter, og naar de Græshoppesværme, der ødelægge hele Lande, vise sig, ere Trupialflokkene de første Fjender, som de møde, og som fortære dem med Vellyst og decimere dem uden Skaansel. Selv efterat de have fortæret alt hvad de forraaae, forlade de ikke Stedet uden at med- føre en Græshoppe i Næbet, og det er sandsynligt, at den gradevise Fortynding, som man ofte bemærker i disse Insekthæres Rækker, skyldes disse Fugles Talrighed. For- tjener denne Kjendsgjerning ikke allerede den meest levende Erkjendtlighed fra Menneskets Side, og burde den ikke skaffe disse Fugle en velfortjent Skaansel? Men Mexikanernes Erkjendtlighed er rigtignok meget langt fra at svare til de dem saaledes ydede Tjenester. Uagtet 254 Trupialernes Kjød ikke er synderlig behageligt, myrde de mange af dem for at spise dem og ere saalangt fra at tage dem under deres Beskyttelse, at de kun synes at tragte efter at ødelægge dem. De have med Hensyn til dem den samme blinde Fordom, som saalænge har be- virket de europæiske Smaafugles Ødelæggelse. Under Paa- skud af, at de ligesom Spurvene leiligbedsvis skulle er- nære sig af Korn, afskye de dem ligesaameget som vi have afskyet Spurvene, og de gaae saavidt i deres Raseri mod disse elskværdige Snyltegjæster, at de fælde alle Træerne i Landet, fordi de, som man siger, trække Fuglene til sig. I et Land, hvor Varmen er kvælende, berøver man sig altsaa paa Grund af en tosset Indbildning den Skygge, der kunde mildne Heden; dette 0de- læggelsesprincip , som i det høieste kan undskyldes i de Strækninger af Europa, hvor Kornæderne have altfor stærk en Overvægt, er fra Spanien bleven overført til Amerika, hvor dets beklagelige Virkninger først have medført en total Afskovning af visse Distrikter og dernæst berøvet de fortyndede Fugleflokke, som ere næsten det eneste Værn mod Græshoppelandeplagen, deres Tilflugtssteder, hvorfor denne stærke Fortynding af deres Hækker ogsaa har givet hin Landeplage en ofte farlig Frihed til at udvikle sig *). *) »Jeg har aldrig«, tilføier Saussure, "seet Trupialerne i Mexiko anrette de vidunderlige Ødelæggelser, hvorom Wilson taler i sin amerikanske Ornithologi ; jeg har heller aldrig seet dem slaae ned paa Markerne i virkelige frygtelige Flokke. Det er desuden kun de sorte Trupialer, der leve paa Markerne, Commandørerne beboe næsten udelukkende Sumpene, uden Tvivl paa Grund af Landets store Tørhed. De sumpede Sletter i Mexiko-Dalen og de fugtige Oaser , som man træffer hist og her midt i Anahuacs Sand- ørkener, ere de Steder, for hvilke de vise særlig Forkjærlighed. De komme ikke i sluttede Batailloner som til de forenede Stater, og jeg har aldrig seet Commandørflokkene angribe Kornet; man 255 En Naturforsker , som var bosat nogle Aar i Mexiko og kunde forfølge Fuglene i deres Sysler og Arbeider, ind- byrdes Forhold , Vandringer o. s. v. , vilde kunne hjem- bringe en Række særdeles interessante Iagttagelser over denne Dyreklasses Liv og Færd. I dette Land , hvor Alpernes Rimfrost og Tropernes Hede mødes og krydses, hvor Sandørkener, Naaletræskove , tørre Stepper, Haver og fugtige, uigjennemtrængelige Skove indtage Bælter, der støde umiddelbart op til hinanden, men dog ere aldeles forskjellige , hvilken uendelig Mangfoldighed maa ikke disse modsatte Livsbetingelser medføre i disse Egnes Dyreliv? Modsætningerne i den physiske Natur have til naturlig Følge en tilsvarende Modsætning i den levende Natur, der opliver ethvert af disse Bælter. Hvilken broget Mangfoldighed af Arter tilbyder der sig ikke her til Iagt- tagelse, og hvilke mangfoldige Fremgangsmaader maa der ikke findes hos disse talrige Arter for at lempe efter deres Livsfornødenheder det Stof, der ydes dém af denne saa rige og frugtbare Jordbund ! Mexikos geogiafiske Beliggenhed og dets Klima be- virke, at det tjener til Grændse baade for de nordameri- kanske og de sydamerikanske Fugles Vandringer; efter Aarstiden huser det de førstnævnte eller de sidstnævnte. De der komme fra Syden, finde der det samme tropiske Klima, den samme Fugtighed, de samme Skove, men til- lige ogsaa ved Landets Nordende Grændsen for alle disse Livsbetingelser, og de der komme fra Nord-Amerika, træffe i forskjellig Høide den for dem passende lavere Varmegrad. Derfor kan man under samme Bredegrad tør derfor antage, at Trupialerne i Almindelighed foretrække dyrisk Føde og kun gjøre Fortræd paa de dyrkede Planter, naar der er Mangel paa Insekter«. 256 dræbe Brasiliens Papagøier, Cancromer, røde Ibisser og Heirer, den vilde Kalkun fra de forenede Stater, den kanadiske Sidensvands og Rypen, af hvilke Fugle flere her netop have deres Sydgrændse. Men selv om mange Fugle strømme til fra andre Steder og vælge Mexiko til deres midlertidige Fædreland, udelukker dette ikke, at der er et umaadeligt stort Antal, som er aldeles eien- dommeligt for Landet. Mexiko er netop en af de smukkeste ornithologiske Provindser, som det vilde være muligt at finde, thi af det meget betydeUge Antal af Arter, som Jægeren fælder paa dets sig mod Himlen efterhaanden hævende Trappetrin, er største Delen eiendommelig for Landet*). Men det er ikke alene Arternes Mængde, men ogsaa Individernes Antal, som er saa paafaldende i Mexiko. Nord-Amerikas trekantede Form og isærdeleshed Mexikos, som afsmalner efter en Bue fra Nord til Syd-Ost, be- virker, at der under Vintertrækket opdynges mellem dets snevrere og snevrere Grændser en stor Mængde Fugle, som om Sommeren befolke en langt mere udstrakt Land- strækning, men ved deres Ankomst til Tehuantepec sammen- dynges paa en meget indskrænket Overflade. Papagøierne slaae ned over Landet i utallige Hærskarer og opfylde Luften og Krattet med deres larmende Pludren. Flod- bredderne vrimle af Heirer, Ibis- og Tantalus-Arter af alle Farver, af røde Skestorke, brogede Sporevinger og utallige Vadefugle, som vrimle i Dyndet tilligemed Kai- manerne og sætte deres fine Fodspor i Breddernes Sand ved Siden af Jaguarens og Tapirens. I Søerne bade sig ^) Naar man medtager Guatemala, som i zoologisk Henseende er det samme Land i Henseende til de indenlandske Arter, thi de nord- lige Arter overskride i Reglen ikke Tehuantepec-Isthmen paa deres Træk imod Syden. 257 disse fabelagtige Hærskarer af Ænder, hvoraf hundreder og tusinder ofte dræbes paa en Dag under Hovedstadens Mure. Skovene vrimle af en befjeret Soldateske med rige og pragtfulde Uniformer, der lader Luften gjenlyde af forunderlige og ofte skrækindjagende Skrig. Naar den Reisende ved Nattens Frembrud standser ved Bredden af den øde Sø, der ruller sine tause Bølger under den uendelige Skovs tætte Buer, og indretter sit Natteleie under det uigiennemtrængelige Ly af disse kæmpemæssige Træer, hvis i hinanden vævede Grene skjule Himlens mørke Blaa og Stjernernes Funklen, gjør den besynderlige og uventede Concert af alle Skovens Beboere et eget Ind- tryk paa ham og vækker ved sine uhyggelige Lyde en ubestemt Uro som Frygten for et vildt Rovdyr ikke vilde fremkalde i samme Grad. Men alt som han vænner sig til disse Luftens pragtfulde Beboeres skrigende og uharmoniske Spektakel, vil han ved disse hæse Lyde, disse Bugtaler-Røster, disse korte og gjennemtrængende Skrig, denne sardoniske og kvalte Latter finde noget af den særegne Henrykkelse, som det vilde Liv mellem Vendekredsene saa ofte fremkalder, og det fortryllende Minde derom vil være et af de sidste Indtryk, som ud- slettes i hans Sjæl. Opdagelsen af Blodets Kredsløb. Et Foredrag, holdt i Veterinair- og Landbohøiskole- Foreningen af Dr. med. Krabbe. iTline Herrer! det vil være Dem bekjendt, at Blodet, for at kunne vedligeholde sin Evne til at ernære alle Legemets Dele , efter at have gjennemstrømmet disse maa føres til Lungerne for der at træde i Vexelvirkning med Luften, at det, idet det saaledes afvexlende ernærer og gjennem- aandes, under hele Livet befinder sig i et uafbrudt Kreds- løb, og at det for at erstatte de Tab, som det lider ved de forskjellige Afsondringer, gjennem særegne Aarer optager ny Næring fra de fordøiede Fødemidler i Tarm- kanalen. De Fleste af Dem ville ogsaa have hørt, at det var Englænderen William Harvey, som i Begyndelsen af det 17de Aarhundrede gjorde den store Opdagelse, at et saadant kredsende Løb af Blodet fmder Sted, idet det ved Hjertets taktmæssige Sammentrækninger drives gjennem Aaresystemets forskjellige Afdelinger i en overalt bestemt Retning. Men det turde være Dem mindre bekjendt, hvorledes Harvey lededes til denne Opdagelse, og hvilke Forestillinger man før hans Tid gjorde sig om Hjertet og Aarerne og om Blodets Løb gjennem disse; at de vare urigtige og ufuldstændige, ville De naturligviis let slutte, men det lønner sig vel Umagen at undersøge, hvorledes 259 Kundskaben herom gradeviis udviklede sig, og hvad det var for Vildfarelser, der saa længe vanskeliggjorde den rette Forstaaelse. Det er fornemmelig i Lægevidenskabens Tjeneste, at de Mænd have arbeidet, som have gjort sig fortjente ved anatomiske Undersøgelser, og vi maae ogsaa her gaae tilbage til Lægevidenskabens Fader, Hippokrates, der levede i Grækenland i det 5te Aarhundrede før Christus. Hans Kundskaber i Anatomien vare yderst tarvelige: han kjendte vel Hjertet som et huult, kjødet Legeme og sondrede mellem de hule , rørformede og de streng- formede langstrakte Organer, men ligesom han ingen Forskjel gjorde mellem Nerver og seneagtige Baand, saa- ledes sammenfattede han ogsaa Pulsaarer og Blodaarer tilligemed Udføringsgange for Kjertier under en fælleds Benævnelse. Hans Beskrivelse af Aarernes Forgrening er af den Beskaffenhed, at Cuvier kalder den en anatomisk Uoman, og det skjøndt man allerede dengang følte Patienter paa Pulsen og Aareladning var en Operation, som baade var kjendt og anvendtes af Lægerne. Vi maae imidlertid betænke, at der hos Oldtidens Folk i Almindelighed herskede en stor Afsky for at aabne et menneskeligt Liig, og det var kun i Ægypten, at man ved at balsamere Ligene havde nogen Leilighed til at lære det menneskelige Legemes Bygning at kjende; man maatte forresten holde sig til Dyrene, og de bleve da heller ikke ubenyttede. Henved et ^århundrede efter Hippokrates foretog Aristoteles udstrakte Undersøgelser over Dyrenes Liv og indre Bygning, og hans Skrifter vidne derfor om langt grundigere og nøiagtigere Kjendskab til Hjertet og de for- skjellige Aarer, men ved Siden deraf indeholde de rigtignok ogsaa store Vildfarelser, navnlig hvad Organernes Functioner 260 angaaer. Ligesom Hippokrates kjendte han Pulsen, men han vidste ikke, hvor den havde sit Sæde. Da han fandt Pulsaarerne blodtomme efter Døden, sluttede han, at de vare luftførende Rør, og da han fremdeles vidste, at Luften ved Aandedrættet gik gjennem Luftrøret ind i Lungerne, satte han disse to Omstændigheder i Forbindelse med hinanden og lod Luften fra Lungerne gaae gjennem Hjertet over i Pulsaarerne. Denne almindelig antagne Mening gav Anledning til, at man i Oldtiden brugte en fælles Benævnelse for Luftrøret og Pulsaarerne, et Navn, som vi endnu bruge om disse sidste, nemhg Arterier; kun kaldte man Luftrøret paa Grund af dets ringede Udseende den ujevne Arterie. At Blodaarerne stode i Forbindelse med Hjertet og førte Blod, vidste Aristoteles meget vel, men han antog, at Blodet gjennem dem fordeeltes omkring i Legemet, og dette var en Forestilling, som man længe vedblev at holde fast ved. Lungernes Bestemmelse ansaae han for at være den at afkjøle Blodet, og det er først de sidste Aarhundreders Fremskridt i Chemien, der have lært os, at Aandedrættet netop har den modsatte Virkning til Følge. Da Grækenlands Blomstringstid var forbi, vedblev dog den græske Dannelse at øve en mægtig Indflydelse paa de andre Middelhavslande, og det er i den følgende Tid i Ægypten, at vi finde græske Læger dyrke Anatomien, deels af den forhen nævnte Aarsag, deels fordi Viden- skaberne i dette Land fandt Beskyttelse hos Ptolemæernes Fyrsteslæ.gt. Vi maae navnlig fremhæve Herophilos og Erasistratos som dem, der gjorde betydeligere Frem- skridt i Kjendskaben til Hjertets Bygning og til Aare- systemet. Herophilos gjorde blandt Andet den vigtige Iagttagelse, at Pulsen og Hjerteslaget altid følges ad, og 261 han lagde Mærke til de forskjellige Aarer, hvorved Hjertets høire og venstre Afdeling staae i Forbindelse med Lungerne. Næst efter Aristoteles var det blandt Oldtidens Ana- tomer Grækeren Galen os, som meest bidrog til at udvide Kundskaben om Legemets Bygning, og det var igjen i Ægypten, at han i det 2det Aarhundrede efter Christus fik Lyst til nølere at studere denne ; men han opholdt sig meest i Rom, hvor han stod i stor Anseelse, og han maatte derfor næsten udelukkende benytte Dyr til sine Undersøgelser, fra hvis indre Bygning han undertiden drog vel raske Slutninger om Menneskets. Han gjorde store og vigtige Opdagelser og udviklede i sine Skrifter Anskuelser om Aaresystemets Bygning og Virksomhed, som, skjøndt de i mange væsentlige Punkter vare urigtige, dog for en Deel endnu paa Harveys Tid fandt deres For- svarere. Galenos var den første som paaviste, at Puls- aarerne lige saa vel som Blodaarerne føre Blod, og han beviste dette ved Forsøg paa levende Dyr; ved at aabne Pulsaarerne paa dem, medens de vare levende, viste han, at der kun kom Blod ud af dem; han underbandt dem paa 2 Steder, skar ind i det afspærrede Stykke: de inde- holdt ikke Andet end Blod, og dette Blod var forskjelligt fra det, der fandtes i Blodaarerne. Heller ikke Hjertet indeholdt Andet end Blod, men den Luft, hvormed Lungerne fyldtes ved Indaandingen, blev igjen dreven ud ved Ud- aandingen. Saaledes var den store Vildfarelse rettet, at Pulsaarerne vare luftførende Rør; men der var en anden, som frembød en betydelig Hindring for Erkjendelsen af et Kredsløb. Det var den, at Hjertekamrenes Skillevæg antoges at være gjennemhullet, og at de 2 Slags Blod, som han til- lagde en forskjellig Rolle ved Ernæringen, ad denne Vei paavirkede hinanden. Efter den Theori, som Galenos 262 havde dannet sig, var det nødvendigt, at dette skete, og han antog derfor, at Aabningerne vare der; han forsømte at overbevise sig derom ved at see nøie efter. Leveren er et af de Organer i Legemet, som modtage og igjen afgive meest Blod, og det er intet Under, at man havde ondt ved at finde sig tilrette med de mange Aarer, som staae i Forbindelse med den. Det var naturligt, at Galenos lod den spille en vigtig Rolle med Hensyn til Blodet: han troede, at Blodet ligefrem dannedes der, idet den Nærings- vædske, som Tarmenes Aarer opsugede af de fordøiede Fødemidler, gjennem disse førtes til Leveren, hvor de omdannedes til Blod. Legemet havde efter Galenos en medfødt Varme, som havde sit Sæde i Hjertet; dette meddeelte den til Blodet, der var tilberedt i Leveren og fra denne ført til Hjertet, og Blodet udbredte den igjen gjennem Aarerne til hele Legemet; men for at den ikke skulde bUve for stærk, vare Lungerne anbragte omkring Hjertet for at mildne den ved den indaandede Lufts Kjølighed. Saa vidt var man altsaa kommen i Oldtiden: man havde lært, at kun Lungerne ved Aandedrættet fyldtes med Luft, at derimod Aarerne ikke indeholdt Andet end Blod og fordeelte dette omkring i Legemet; man kjendte Forskjellen mellem de mere tykvæggede Pulsaarer og de tyndvæggede Blodaarer, som førte forskjelligt Slags Blod og begge stode i Forbindelse med Hjertet; man vidste endelig, at Blodmassen fik Næring fra Tarmenes Indhold. Men ved Siden af alt dette var man i sine physiologiske Anskuelser meget paa Afveie og havde ingen Forestilling om et Kredsløb. De Punkter, hvori man især tog feil, vare: Læren om Leverens bloddannende Virksomhed, 263 Strømmens Retning i Blodaarerne, Hullerne i Hjerte- skillevæggen og den medfødte Varme i Hjertet. I over et Aartusinde kom man ikke videre. Man troede paa Galenos, og naar man en sjelden Gang spurgte Naturen tilraads, var det kun for der at finde Bekræftelse paa hvad der stod i Galenos; ja man tilføiede i denne overtroiske Tidsalder endog de urimeligste phantastiske Forklaringer til det, som Galenos havde sagt. Saaledes forklarer Mundinus sig i sin Anatomi, der benyttedes i hele det 14de og 15de Aarhundrede, Hjertets pyramidalske Skikkelse deraf, at dette er Flammens Form , og i Hjertet havd^ jo Legemets Varme sin Kilde. Men endnu paa hans Tid turde man ikke uden videre aabne et menneskeligt Liig; det var Noget, hvortil der udfordredes særlig Tilladelse fra Paven. Imidlertid føltes efterhaanden Nødvendigheden af at undersøge Naturen selv; man kom efter, at Galenos dog undertiden havde taget feil, og da de reformatoriske Bestræbelser i Kirken gave den videnskabelige Forskning overhovedet et nyt Opsving, begyndte med det 16de Aar- hundrede ogsaa i Anatomiens Historie en ny Tidsalder. Galenos havde fornemmelig virket i Italien; det var i Italien, og nu ved de norditalienske Universiteter, at de anatomiske Undersøgelser igjen optoges. Men det var med en vis Ængstelighed og ikke uden Kamp, at man frigjorde sig for Galenos's Autoritet. Han havde omtalt Aabninger i Hjertekamrenes Skillevæg; dem kunde man ikke finde, og man antog derfor, at de maatte være overmaade smaa. Belgieren Andreas Vesalius, Lærer i Anatomi ved Universitetet i Padua og siden Karl den Femtes Livlæge, var den første, der vovede bestemt at modsige Galenos, og han kan siges derved at have 264 grundet den nyere Anatomi. Han paastod, at der ingen Aabninger var, Hjertekamrene vare fuldkommen adskilte. Mange Andre indlagde sig i denne og den følgende Tid Berømmelse ved at arbeide videre i samme Retning som Vesalius , saa at der ved selvstændige Undersøgelser og Dissectioner ikke behøvedes meget mere end et halvt Aarhundrede for at komme til Klarhed om Aaresystemet og Blodløbet. Vi maae især nævne 2 Mænd som dem, der gjorde de største Skridt fremad i denne Retning. Den ene er Spanieren Michael Servetus, Vesa- lius's Samtidige. Han var Læge og levede en Tidlang i Paris, men hans Liv optoges for største Delen af religieuse Stridigheder, og han faldt tilsidst som et Offer for Calvins Forfølgelse: han blev dømt til Døden og levende brændt i Genf 1553. I et Skrift »om Christendommens Gjen- oprettelse«, hvoraf et Exemplar frelstes fra Baalet og med Mærker af Branden endnu opbevares i det keiserhge Bibliothek i Paris, fremsatte han for første Gang den rigtige Tanke, at Blodet gaaer fra Hjertets høire Kammer til Lungerne og fra disse tilbage til den venstre Halvdeel af Hjertet, og at det er i Lungerne, ikke i Hjertet, at Blodet undergaaer en Forandring. Han opdagede altsaa det saakaldte lille Kredsløb, men synes dog kun at være kommen dertil ad Speculationens Vei; thi ved Siden af denne vigtige Sandhed paastaaer han med samme Sikkerhed, at Nerverne ere Fortsættelser af Pulsaarerne. Om Hjertets Virksomhed til at sætte Blodet i Bevægelse havde han ogsaa vrange ForestilUnger; han troede nemlig, at den venstre Side af Hjertet ved sin Udvidning trak Blodet til sig fra Lungerne, Hgesom man ogsaa siden Oldtiden havde troet, at Hjertets Udvidning skete ved en Kraft, der meddeelte sig til Pulsaarerne og var Aarsag til Pulsen. 265 Den anden er Hieronymus Fabricius fra Acqua- pendente i Kirkestaten, der ligesom Vesaiius, en Snees Aar efter ham, virkede som Anatom ved Universitetet i Padua. Allerede Erasistratos havde kjendt de hindeagtige Klapper i Hjertet, som nødsage Blodets Strøm til at følge en bestemt Retning. Paa den Tid, vi nu tale om , bleve flere Anatomer opmærksomme paa, at der ogsaa i adskil- lige Hlodaarer findes lignende Klapper; disse gav Fabri- cius sig til at studere omhyggeligere, og han blev derved opmærksom paa, at de alle vende imod Hjertet. De ville erindre, at man hidtil bestandig havde svævet i den Vild- farelse, at Blodet lige saa vel gjennem Blodaarerne som gjennem Pulsaarerne fordeeltes omkring i Legemet; dette kunde man nu efter Fabricius's Opdagelse ikke mere antage, og man havde desuden uafhængig heraf lagt Mærke til, at naar man sammentrykker en Blodaare, svulmer den paa den Side, der er længst bortfjernet fra Hjertet, Man kjendte nu det lille Kredsløb; man vidste, at Hjertets Halvdele ere adskilte; man vidste, at Blodet gjennem Pulsaarerne strømmer fra Hjertet, og iat dette ikke kan skee i Blodaarerne, — og dog kjendte man endnu ikke det store Kredsløb. Det laae deri, at Klappernes Betydning ikke ret var gaaet op for Fabricius; han troede, at Hensigten med dem var at forhindre, at der samlede sig for meget Blod i de nedre Dele af Legemet og at de paa en Maade bare den Blodmasse, tier var oven- for dem. Det var William Harvey forbeholdt at drage de rigtige og udtømmende Slutninger af alle de Kjends- gjerninger, man efterhaanden havde samlet, og at sammen- fatte det Hele under eet Synspunkt, Kredsløbets. Harvey 13 266 fuldendte sine anatomiske Studier hos Fabricius i Padua, hvor Undersøgelserne af Aaresystemet hørte til Dagens Spørgsmaal, og efter at være kommen tilbage til England foredrog han fra 1615 af i London offentlig i sine Fore- læsninger Læren om Blodets Kredsløb. Han udgav 1628 et lille, men klassisk Skrift »om Hjertets og Blodets Bevægelse«, hvori han, støttende sig til de anatomiske Forhold og til Iagttagelser paa levende Dyr, gjennem en Række af strengt logiske Slutninger beviste de Anskuelsers Rigtighed, som vi endnu hylde den Dag idag. Han begynder med Hjertets Bevægelser, som man især har let ved at iagttage paa koldblodige Hvirveldyr; man kan see, hvorledes Forkamrene først trække sig sammen og umiddel- bart derefter Kamrene; den sammentrukne Deel bliver bleg og blodtom, og det uddrevne Blod kan paa Grund af Klappernes Indretning kun strømme i en bestemt Retning. Han viser, at det ikke er Hjertets Udvidning, der meddeler sig til Pulsaarernes Vægge, men dets Sammentrækning, der bevirker, at den uddrevne Blodmasse udspænder Pulsaarerne og frembringer Pulsslaget; at frem- deles det Blod, der indeholdes i venstre Hjertekammer, drives gjennem Legemspulsaaren og dens Grene ud i Legemet, medens Indholdet af det høire gjennem Lunge- pulsaaren sendes til Lungerne, hvorfra det gjennem Lunge- blodaarerne bringes over i den venstre Afdeling af Hjertet. Man havde hidtil tænkt sig, at Blodet dannedes i Leveren af den fra Tarmkanalen tilførte Næring, og at det derfra førtes til Hjertet; men Harvey indsaae, at der gjennem Hjertet strømmer meget mere Blod, end der paa denne Maade kunde tilføres det; desuden vilde Pulsaarerne udspændes alt for meget af den Blodmængde, der uafladelig sendtes ud i dem fra Hjertet. Det maatte have sit Afløb 267 fra dem og komme tilbage til Hjertet, og dette kunde kun skee gjennem Biodaarerne, hvis Klapper ogsaa netop vare stillede saaledes, at de kun tillode en Strømning i denne Retning. Blodet maatte altsaa lige saa vel fra Legemets øvrige Dele som fra Lungerne vende tilbage til Hjertet for uafbrudt at fortsætte sit kredsende Løb, hvilket Harvey poetisk sammenlignede med Stjernernes Baner paa Himlen og med Vandet, der falder ned som Regn paa Jordens Overflade for igjen at stige op i Dampform og danne Skyer. Det var den rette Opfattelse af det store Kredsløb, der hidtil havde manglet, og som Fabricius, skjøndt den laae nær, havde miskjendt, idet han ikke saae, at der i Biodaarerne maatte være en stadig Strømning af Blodet imod Hjertet. Harvey rettede derfor navnhg Opmærksom- heden herpaa og viste, at naar man paa levende Dyr sammentrykker de store Blodaarestammer, der føre Blodet til det høire Forkammer, bliver Hjertet blodtomt og dets Bevægelser svage, hvorimod Sammentrykning af Legems- pulsaaren har til Følge, at Hjertet overfyldes med Blod. Hermed samstemmede det ogsaa, at naar man lægger et Bind fast om Armen, kan man bringe Pulsen til at standse i den Deel af Armen, der er nedenfor Bindet, medens dens Blodaarer udspændes stærkt af Blod. Naar han endelig overskar Pulsaarer eller Blodaarer, viste der sig Phænomener, der fuldkommen svarede til alle de øvrige Iagttagelser, og Retningen af Blodstrømmen i de forskjel- lige Aarer kunde ikke mere være tvivlsom. Harveys Opdagelse vakte naturligviis uhyre Opsigt, men det var ikke uden Kamp, at den blev almindelig anerkjendt. Først benægtede man Rigtigheden deraf, og da man ikke længere kunde det, søgte Misundere at fra- vriste Harvey Æren derfor ved at paastaae, at det ikke var 18* 268 noget Nyt, ja at Hippokrates allerede havde vidst det. Især var det medicinske Facultet i Paris utilbøieligt til at gaae ind paa de nye Anskuelser, men paa den anden Side fandt de ogsaa deres kraftige Talsmænd, medens Harvey selv. kun blandede sig lidt i Striden. Ikke blot anseete Anatomer forsvarede dem, men ogsaa den berømte Philosoph Cartesius gav dem sit Bifald, og Ludvig den Fjortende oprettede endog med særligt Hensyn til Blodets Kredsløb en egen Lærestol i »Jardin des plantes«. Mod- sigelserne maatte efterhaanden forstumme, og Harvey, der opnaaede en Alder af 80 Aar, havde den Glæde at see sin Opdagelse vurderet paa rette Maade. Harvey havde viist, at Blodet i Organernes Substans maatte gaae fra Pulsaarernes fineste Grene over i Blod- aarernes, men de Veie, ad hvilke dette skeer, kunde han med de daværende Hjælpemidler ikke opdage. Det var først da man lærte at indsprøite Aarerne med en størk- nende Masse, og da man ved Hjælp af Forstørrelsesglas blev istand til at skjelne Dele, som hidtil ved deres ringe Størrelse havde været unddragne Iagttagelsen, at man lærte Haarkarrene, Mellemleddet mellem Pulsaarer og Blodaarer, at kjende. I denne Henseende indlagde i sidste Halvdeel af det 17de Aarhundrede Hollænderne Ruysch og Leeuwenhoek sig store Fortjenester, den første ved sine udmærkede Indsprøitninger af de fineste Aarer, den sidste ved at gjøre dem synlige ved kunstig Forstørrelse og ved at vise, at man i gjennemsigtige Dele, især hos Frøer, kan see Blodet med sine talløse Smaalegemer strømme fra Pulsaarerne over i Blodaarerne,. — et af de smukkeste physiologiske Phænomener man kan betragte. Det kredsende Løb i de Aarer, der føre Blod, var fundet af Harvey. Men endnu var man ikke paa det 269 Rene med, hvorledes Blodet fik ny Næring; man kjendte nemlig kun ufuldstændig det System af Aarer, som vi kalde Mælke- og Lympheaarer. Vel havde allerede Erasi- stratos hos en Geed seet Aarer i Tarmkrøset, der ikke indeholdt Blod, men en mælkeagtig Vædske; men han troede, at det var Mælk, som Geden havde drukket, der ligefrem var gaaet over i Aarerne, og man havde ikke lagt videre Vægt derpaa. Det var gaaet i Forglemmelse, indtil Aselli i Pavia paa Harveys Tid nølere beskrev disse Mælkeaarer, som han imidlertid, hildet i den Tids Fore- stillinger om Leverens Betydning, lod gaae til Leveren. En Snees Aar senere gjorde en fransk Læge, Pecquet, den vigtige Opdagelse, at Mælkeaarerne ikke førte deres Indhold til Leveren, men ad en længere Vei, gjennem den saakaldte Brystgang, umiddelbart over i Blodets Kredsløb. Denne Opdagelse fuldstændiggjordes derved at man fandt, at Brystgangen tillige gjennem særegne Aarer, Lympheaarerne , fra alle Legemets Dele optager en klar Vædske, der er sivet ud fra Haarkarrene og har tjent til at ærnære Delene. Det var den svenske Anatom Ole Rudbeck og vor Landsmand Thomas Bartholin, der havde Fortjenesten heraf. Bartholin, som var en af de ivrigste Forsvarere af Læren om Blodets Kredsløb, indsaae disse Aarers store Betydning for Ernæringen, og det var ikke med Urette, at han i et Skrift om Lympheaarerne 1653 udtalte, at nu var Leveren skriinlagt. Det var Leveren, der siden Galenos's Tid havde været Anstødsstenen, og det var den nøiere Kjendskab til Mælke- og Lympheaarerne der næst Harveys Opdagelse klarede Begreberne om Aaresystemets Indretning 270 og Mechanismen ved Blodløbet, idet Leveren maatte afgive den Rolle, man med Urette havde tildeelt den. Vi have seet, hvorledes de Kundskaber, som vi nu med Lethed erhverve os, ere Resultatet af mangfoldige For- skeres Undersogelser og have arbeidet sig frem gjennem store Vildfarelser, som dog havde deres naturhge Aarsager. Lægge vi Mærke til, i hvilke Lande det var, at de Mænd virkede, som vi have nævnt i det Foregaaende, da giver det os tillige en Antydning af den Vei, Videnskabeligheden har fulgt ved at udbrede sig gjennem de europæiske Lande. Af hvilken indgribende Betydning Opdagelsen af Blodets Kredsløb har været for Lægevidenskaben og for Physiologien, behøver jeg neppe at udmale for Dem; den afsluttede Undersøgelserne af Spørgsmaal, som forhen vare tvivlsomme, men foranledigede tillige nye og bedre be- grundede. SolTarmeii som bevægende Kraft. Af Justeermester A. Thomsen. l/er finder en nøie Sammenhæng Sted imellem de for- skjellige Naturkræfter. Vi kunne ikke længere betragte dem som Kræfter, der i deres Væsen ere grundforskjel- lige fra hverandre, thi de ere kun forskjellige Yttringer af een og samme Grundkraft. Den daglige Erfaring viser os Veien: Stemplet i Dampmaskinen bevæger gjennem Dam- pen sine Mellemled ved de . under Kjedelen brændende Kul, og to Træstykker frembringe ved at gnides mod hin- anden en saadan Varme, at de antændes derved. Her er altsaa fremkaldt Bevægelse ved Varme , og Varme ved Bevægelse. Disse nærliggende Forhold vakte Physikernes Opmærksomhed, og deres utrættelige Iver og fremragende Talenter skyldes det, at det nittende Aarhundrede er blevet beriget med mange og store Opdagelser, der lade os see Naturlovene i et andet Lys. Ørsted, Ampere, og Faraday have lært os, hvor nøie de elektriske, magnetiske og chemiske Kræfter ere knyttede til hverandre. Seebeck har grundlagt Læren om Thermoelektricitelen, og det er En- hver bekjendt, hvilke chemiske Virkninger Lyset frem- kalder i den levende Plante og paa det photographiske Papir. Den ovenanførte Sætning er saaledes godtgjort. Den er beviist ved Forsøg, anstillede i Physikernes og Che- 272 mikernes Laboratorium. Men Forsøgene tjene os kun til at see den enkelte Naturvirkning i dens Reenhed , ufor- styrret af de mange Virkninger, der i Naturen foregaae samtidigt; de tjene os kun som Middel til at opfatte Na- turen selv. Lader os da efterstræbe dette sidste Maal i en enkelt Retning; lader os undersøge, hvorledes Varmen, som Solen sender til vor Jord, her paa Jorden optræder som bevægende Kraft. Reregninger have givet, at Jorden fra Solen i et Aar modtager saamegen Varme, at denne vilde være istand til at smelte Lag af lis, der i en Tykkelse af henved hundrede Fod omgav hele Jorden. Men al Varme virker ikke til Forhøielse af Temperaturen. Jorden meddeler noget af sin Varme til den ovenover hvilende Luft, som varmere end den omgivende stiger tilveirs, hvor den i større Høider udsat for et mindre Tryk udvider sig, hvorved dens Varmegrad bestandig synker. Her have vi Aarsagen til Vindene, som blæse med saa stor Regelmæssighed i Tropeegnene, medens Lovene for deres Revægelser under høiere Rreder ere mere forviklede. Vinden driver Skibene, der vedligeholde Samfærdslen mellem de forskjellige ved Havet adskilte Lande; det er den, der har forvandlet dette fra en Kløft, der adskiller, til en Bro, der forener; den driver Møllerne , der forarbeide de for Menne- sket meest uundværlige Produkter og tjener saaledes Mennesket som bevægende Kraft, den vi imidlertid have lært at undvære og erstatte. Paa saadanne Maader træder Vinden i Menneskets Tjeneste, men den griber ogsaa dybt ind i Naturens Virken. Havet sættes i Be- vægelse, de høie Bølger vælte sig mod Land Aar ud, Aar ind, og deres af Tiden understøttede kraftige Virkning forandrer Landenes Udseende, Træffe de en flad, sandet Kyst, opkaste de en Vold af Sand, som af Vinden 273 hvirles ind over Landet og forvandler det til en Ørken ; er Landet beskyttet af Klipper, arbeide Bølgerne utrættelig ved deres Fod, indtil de overhængende Masser, der miste deres Støttetlader, styrte sig i Bølgernes F'avn; hvorpaa disse atter begynde deres langsomme men sikkre Arbeide. Solstraalerne, der træffe Havets Overflade, kastes deels tilbage til Atmosphæren, deels indsuges de af Vandet og forhøie dets Varmegrad, deels bevirke de en Fordampning. Dampene slige tilveirs med den varmere Luft; i de høiere kolde Dele af Atmosphæren ville endeel af dem atter for- tættes til Vand, men en større Deel føres af Vinden bort til andre Egne. Ved Æqvator have vi en saadan stadigt opadstigende Luftstrøm, som, mættet med Fugtighed fra de vidtudstrakte æqvatoriale Have, udbreder sig mod JNord og Syd, og paa Grund af at den beholder den større Rotationshastighed, som den havde, da den forlod Æqva- tor, i en østlig Retning udbreder sig over den nordlige og sydlige Halvkugle. Den uafbrudt opadstigende Luft- strøm bevirker en Tilstrømning af Luften fra Polerne til Æqvator, en ligefrem Sugning, og da denne Luft har en mindre Rotationshastighed end de Steder, hvorover den bevæger sig, vil den i en vestlig Retning bevæge sig mod Æqvator. Disse regelmæssigt mod Æqvator paa den nordlige og sydlige Halvkugle blæsende Vinde kaldes som bekjendt Nordost- og Sydostpassaten, og ovenover denne Passat er det, at Æqvators fugtige og varme Luft bevæger sig i modsat Retning mod Polerne. Efter- haanden som denne øvre Passat afkjøles, sænker den sig mod Jorden, hvor den da fremtræder som en fugtig regn- bringende Sydvestvind og hyppig vexler med de fra Po- lerne kommende Luftstrømme, der fremtræde som Nord- ostvinde og ved at combineres med de sydlige frembringe Vinde, der blæse fra alle Compassets Streger. 474 Møder den varme, fugtige Søndenvind en kold Luft- strøm, vil dens Fugtighed falde til Jorden som Regn. Endeel heraf fordamper og vender saaledes strax tilbage til Atmosphæren; den større Deel siver gjennem den faste Jord, optager dennes opløselige Bestanddele, samler sig til Kilder, Bække, Floder, hvorigjennem Vandet atter vender tilbage til Havet for at foretage den samme Van- dring. Ved Fordampningen blive de fleste opløste Stoffer tilbage, og deres Mængde maa i Aarenes Løb bestandig tiltage paa den faste Jordskorpes Bekostning, som saa- ledes er en uafbrudt Udvaskning underkastet. Flodvandet indeholder tillige jordagtige Stoffer opslemmede, og det desto flere, jo større Flodens Hastighed er. Disse fra Jorden røvede Bestanddele afsætter Floden efterhaanden , og da dens Hastighed aftager, altsom den nærmer sig sin Mun- ding, først de større gruusagtige Dele, længere nede Sandet og tilsidst det fine Leer. Hvor Hoden udmunder i Havet, standses dens Bevægelse af Bølgeslaget, den sidste Rest af opslemmede Bestanddele afsætter sig, medmindre den føres bort af stærke Havstrømninger. Der danner sig en Banke udfor Flodens Munding, Floden deler sig i to Arme, hver af disse Arme gaffeldeles atter, og saaledes fortsættes Deltadannelsen. Landet voxer ud i Havet. Ganges, Nilen, Missisipi frembyder storartede Exempler herpaa. Dette Land indvindes paa Bekostning af de høiere liggende Dele af Jorden. Vi see saaledes, hvor- ledes Vandets mechaniske Kraft virker i samme Retning som dets chemiske Opløsningsevne, bidrager til at ud- jevne Forskjellen mellem Fastland og Hav. Gaae vi til- bage til den første Begyndelse, see vi, at det er Sol- varmen, som denne mechaniske Kraft skyldes, idet den løfter Vanddelene som Damp op i de større Høider, hvorfra de som Regn falde ned paa Jorden, hvorpaa denne 275 deelviis giver efter for deres mechaniske Paavirkning under deres Bevægelse mod Havet; ankomne der have de atter tabt al den meddeelte Bevægelsesmængde. Ved Vinden sættes Havet i Bølgebevægelse, hvis Retning afhænger af Vindens. Bølgerne have, som et Hele betragtet, kun i enkelte Tilfælde en fremadskridende Bevægelse. Dette er derimod Tilfældet ved Strømnin- gerne i Havet. Den samlede Vandmasse bevæger sig her fremad i det omgivende ubevægede Vand, som en Flod mellem sine Bredder. Det er indlysende, at saa- danne Strømninger maae finde Sted. Næsten al den Regn, som falder udenfor Vendekredsene, skyldes de fra Æqva- tor kommende fugtige Vinde. Blev al den faldende Regn liggende, vilde Vandet efter ikke lang Tids Forløb komme til at staae betydeligt høiere om Polerne end vedÆqvator; der maa altsaa finde en Udjevning Sted, Vandet maa atter strømme tilbage til Æqvator, hvorfra det er kommet. At en saadan Vandstrøm holder sig skarpt afsondret fra det omgivende Vand skyldes de els, at Vandet er af en anden Beskaffenhed, indeholder de opløste Stoffer i et andet Mængdeforhold, i hvilket Tilfælde disse to Vand- masser ville forholde sig imod hinanden som to væsentligt forskjellige Vædsker og ikke let blandes; de els at Vægt- fylden er forskjellig. Det sidste kan nu have sin Grund i, at Saltholdigheden er forskjellig, men ogsaa i, at Tem- peraturen er det. Dette er et væsentligt Moment, og om vi end ikke ville paastaae, at det opvarmede Vand ligefrem fremkalder Strømningen, er det dog afgjort, at Vandets Temperatur er af en væsentlig Betydning med Hensyn til Strømmens Skarphed og Udstrækning. Golf- strømmens Vand kommer fra Æqvator og passerer den mexikanske Havbugt, førend det gjennem Floridastrædet tager sit Løb langsmed Nordamerikas Østkyst. Vandet, 276 der er blevet stærkt opvarmet i den mexikanske Elavbugt, beholder endnu paa en lang Strækning en høiere Tem- peratur end det omgivende Hav. Vi see saaledes her, hvorledes Solvarmen ogsaa igjennem Havet medvirker til Bevægelserne paa vor Jord. James Watt indlagde sig en stor P'orljeneste af In- dustrien, da han gav Dampmaskinen en saadan Form, at den med Fordeel kunde anvendes i de fleste Tilfælde, hvor der udkræves et stort mechanisk Arbeide. Tidligere var man udelukkende henviist til Vinden og Vandet som bevægende Kraft, men de vare ikke altid at stole paa. Blev det Vindstille, eller svandt Vandet stærkt paa Grund af ualmindelig Tørke, maatte Fabrikkerne standses. Ingen sikker Beregning kunde anstilles af Fabrikanten over den fremtidige Produktion, og Sømanden kunde bruge Uger til en Vei, som nu ved Dampens Hjælp tilbagelægges i Dage. Med en Dags Nøiagtighed kan man nuomstunder angive Dampskibets Ankomst paa dets Reise over Verdens- havet. Men hvad Forbindelse finder der Sted mellem Sol- varmen og Dampmaskinen? Det er det under Kjedlen flammende Brændmateriale, som ved sin Forbrændingsvarme forvandler Vandet til Damp , der atter ved sin Udvidekraft driver Stemplet frem i Cylinderen, til den ene eller den anden Side, alt efter det Sted, hvor Dampen ledes ind. Brænd- materialet bestaaer af PlantestofTer, som i sin Tid ved Sol- varmens og Sollysets forenede Virkning have levet paa Jorden. Den voxende Plante indsuger Kulsyre, som ved Plantens af Solvarmen understøttede Livsvirksomhed ad- skilles saaledes i sine Bestanddele, at Kulstoffet optages af Planten, medens Ilten udstødes. Forbrændes Planten, da forener Kulstoffet sig atter med Ilten og danner Kul- syre; dette foregaaer paa ethvert Ildsted. Men Chemien 277 lærer os, at der ved Dannelsen af en chemisk For- bindelse udvikles ligesaa megen Varme, som der vil forbruges til at adskille den i sine sammensættende Stoffer. Altsaa ved Forbrændingen af Planternes Kulstof til Kulsyre udvikles der saamegen Varme, som der, medens Planten levede, udfordredes til af Kulsyre at^ udskille dette Kulstof i Planten. Men denne Varme leverede Solen, og vi bave saaledes Ret til at paastaae, at det er Solvarmen, som indirekte er det bevægende Princip i Dampmaskinen. Naar vi brænde Steenkul paa vore Ildsteder, da indvinde vi igjen den Solvarme og det Sollys, som for Millioner Aar siden sendtes til vor Klode; alt Brændmateriale kunne vi betragte som Oplag af Solvarme og Sollys og paa denne Maade er det Solen, der varmer og lyser for os baade Sommer og Vinter, Dag og Nat. I det menneskelige og dyriske Legeme foregaaer der den samme Forandring med Føden som med Brænd- malerialet paa Ildstedet; Føden forbrændes. Produkterne, Kulsyre og Vanddampe, udaande vi. Forbrændingsvarmen giver Legemet dets Egenvarme. Men skal Legemet ar- beide, aandeligt eller legemligt, forbruges der i samme Forbold mere Føde, som Arbeidet er vanskeligere. Istedet- for Varme udvikles altsaa her mechanisk Kraft ved For- brænding af Fødemidlerne, der direkte eller indirekte skylde Solvarmen deres Oprindelse. Naar vi altsaa see bort fra den ringe Anvendelse, der hidtil er gjort af Elektromagnetismen som bevægende Kraft, viser det sig, at Solvarmen altid er den første Aarsag, hvad enten Mennesket benytter Vand, Vind, Damp, varm Luft, Dyr eller Mennesker som bevægende Kraft. Istedetfor nu at kaste et Blik tilbage for under eet at samle de indvundne Resultater, ville vi til Slutning 278 undersøge, hvorledes Forholdene med Hensyn til Be- vægelsesphænomenerne vilde stille sig her paa Jorden, hvis Solen ophørte at sende os sin Varme. Plantelivet vilde ophøre. Dyr og Mennesker vilde uddøe. Ingen Vind vilde suse gjennem Skovens bladløse Kroner, Havets Bølger vilde * lægge sig, og kun Flodbølgen vilde med urokkelig Nøiagtighed fortsætte sin Vandring. Regnen vilde ophøre og Floderne udtørres. Jøklerne vilde paa Grund af Jordens Afkjøling rykke længere ned i Dalene, indtil deres lis- og Firnmarker, som ikke længere erstattedes ved atmosphæriske Nedslag, vare udtømte. Jorden vilde være indhyllet i Taage, dannet ved den med Vanddamp mættede Lufts uafbrudte Afkjøling, lisbjerge flyde ned mod Æqva- tor, indtil deres Kilder vare udtømte, Havstrømningerne en Tid lang fortsættes i de gamle Spor, men sagtne deres Fart og tilsidst komme i Hvile. Et tyndt lislag vilde endelig bedække Havet, men opbrydes ved Flodbølgens regelmæssige Bevægelse, indtil det havde faaet tilstrækkelig Modstandskraft. Alt vilde saaledes være ubevægeligt, dødt, hvis ikke de vulkanske Kræfter vedbleve deres travle Virksomhed og ved deres udspyede Lavamasser for en Tid opvarmede det omgivende Land. Den uafbrudt af- kjølede Jordskorpe vilde trække sig sammen og trykke paa Jordens ildflydende Indre, og dette vilde skaff'e sig Vei deels gjennem Vulkanerne, deels ved Gjennembrud paa de Steder, hvor Modstanden var mindst. Disse Livsyttringer vilde kun være som en Døendes sidste Krampetræ.kninger, thi ethvert saadant Udbrud er et Varmetab, et Krafttab. De vilde blive svagere og tilsidst ophøre, og Jorden vilde da fortsætte sin Bevægelse som en øde, ubeboet, livløs Klode. Botaniske Kotilscr. 1. Forklaring af Løvfaldet*). Li agtet Løvfaldet er en saa vigtig Fremtoning i Planternes Liv og hvert Aar frembyder rig Leilighed til Undersøgelse og Betragtning, saa have dog alle de Forsøg, som Bota- nikerne hidtil have gjort paa at forklare denne Afkastning af Bladene, været lidet tilfredsstillende, og det er først i den allerseneste Tid at det er lykkedes den berømte tydske Planteanatom Hugo v. Mohl at paavise de eien- dommelige Forhold i Bladstilkens indre Bygning, hvori man maa søge den egentlige Grund til Løvfaldet. — Man havde tidligere antaget, at det tynde Korklag (periderma), som beklæder Bladarret eller den paa Grenen ved Blad- stilkens Løsning fremtrædende Brudflade, ved sin Sam- mensætning af mere tykvæggede Celler forhindrede Saf- terne i at stige op i Bladet og saaledes bevirkede dettes Visnen og Løsning; men at Grunden til Løvfaldet ikke kan søges heri kan man vide alene deraf, at mange Planter ganske mangle dette Korklag**) og dog afkaste deres *) Efter: ,,Dle anatomischen Verånderungen des Blattgelenkes, welche das Abfallen der Blatter herbeifiihren, von Hugo v. Mohl. Bo- tanische Zeitung 1860, Nr. 1. **) Det er saaledes navnlig Tilfældet med Fagus sylvatica, Ginkgo blloba, Ulmus campestris, Morus alba, Ficus Carica, Fraxinus ex- 280 Blade; hertil kommer endnu, at dette Korklag hos mange Træer (t. Ex. hos llobinia) dannes hele Maaneder førend Løv- faldet, uden at man kan mærke nogen Forandring paa Bladene. — Det vil være nødvendigt for at forstaae det Følgende først at see hen til den indre Bygning af den ganske unge Bladstilk. Det viser sig da, at hele Blad- stilken og Barken paa Grenen oprindehg bestaae af aldeles eensdannet Cellevæv. Cellerne ere nemlig korte og runde, men denne oprindelige Charakteer beholde de kun i den knudeformig udvidede Deel af Bladstilken og navnlig i det nederste Parti af denne — denne Deel betegner Mohl som det rundcellede Lag — medens de baade i Barken og fornemmelig i den øvrige Deel af Bladstilken blive mere langstrakte. Det rundcellede Lag adskiller sig desuden senere derved, at det antager en mere eller mindre mørk brun Farve, og derved at Meelstofkornene ganske forsvinde i Cellernes Indre, paa samme Tid som de netop optræde i meget stor Mængde i Barkcellerne *). Bladstilkens Løsning fra Grenen beroer imidlertid hver- ken paa Dannelsen af det rundcellede Lag eller paa Korklaget, naar et saadant er tilstede; men den frem- kaldes altid derved, at der foregaaer en Nydannelse i et tyndt Lag af Celle væv, som paa et vist Sted (lidt over det rundcellede Lag) i den nederste Deel af Bladstilken gaaer tvers igjennem denne. Dette celsior, Syringa vulgaris, Catalpa syringæfolia, Paulownia im- pcrialis, Liiiodendron tulipifera, Gercis canadensis o. fl. a. *) Dette Lag har altid en meget ringe Tykkelse. Det er nemlig ;Hi)ISsjelden mere end /^ Linie, som hos luglans, Paulownia, Ailantus, -" ' Gymnocladus, men hos andre bestaaer det kun af faa Cellelag, saaledes hos Populus dilatata og canadensis, Alnus glutinosa, Ulmus, ■' I 'Daphne Mezereum, og kan da let oversees, førend det antager en / : >brun Farve. 281 Lag, som Mohl foreslaaer at kalde Løsningslaget, kommer først tiLsyne henimod Løvfaldstiden*). iVIan seer da Cellerne her blive mere gjennemsigtige og fyldes med en qvælstofholdig Sliim og meget smaa Stivelsekorn, som ellers ganske mangle i alle de omgivende Celler. Snart begynder en Celleformering ved Deelning, og tilsidst løsne Cellerne sig fra hverandre, og saaledes ophører Bladstilkens Forbindelse med Grenen. Hos de fleste Planter dannes Løsningslaget i den nedre knudeformig udvidede Deel af Bladstilken (Ledknuden); kun sjelden over denne, t. Ex. hos Oxalis Acetosella, Rubus odoratus og Cytisus alpinus. — Ved Løsningslagets Dannelse viser sig altsaa en eien- dommelig organisk Proces, som vel har meget tilfælles -med Korkens Optræden, da der i begge Tilfælde foregaaer en Nydannelse af Celler, som gaaer ud paa at frembringe en Grændselinie, hvorved en Deel al Planten, som hidtil har deeltaget i dens Livsvirksomhed, sondres fra den; men der viser sig den væsentlige Forskjel mellem begge disse Dannelser, at medens Korken skal vedblive at danne et mod de ydre skadelige Indvirkninger beskyttende Lag og derfor ogsaa har en til dette Øiemed afpasset Bygning, saa har Løsningslaget alene den Bestemmelse at skille Planten ved en Deel, som ikke længere har nogen Be- tydning for den, og dette Maal naaer den paa den sim- pleste Maade ved Løsningen af den mekaniske Sammen- hæng af de Dele, som skulle adskilles. Imidlertid kan heller ikke her Korken undværes, og den breder sig snart over den ved Løsningen frembragte Saarflade (Bladarret), hvis den ikke allerede er dannet iforveien. — Bladene have vel i det Hele en bestemt Livsvarighed eller en be- *) I Almindelighed i de sidste Uger førend Bladene falde af. 19 282 stemt Tid, naar Løsningslaget dannes, men dettes Dan- nelse er dog meget afhængig af ydre Indvirkninger, frem- skyndes ved en lav Temperatur og ved Tørke og forhales ved de modsatte Betingelser, saa at Bladene t. Ex. hos de Træer, der baade voxe i Danmark og Italien, i sidst- nævnte Land have en længere Livsvarighed, idet baade Løvspringet indtræder tidligere og Løvfaldet sildigere end hos os. — Bladene kunne under gunstige Forhold blive siddende paa Træerne endnu temmelig længe efterat Løsningslaget har dannet sig, men saasnart der indtræder en pludselig Frost, falde de alle af paa een Gang. Dette indtræffer hos os gjerne i den sidste Trediedeel af Oc- tober, og man kan da ofte efter en stærk Nattefrost med stille Veir i den tidlige Morgen endnu see Træerne fulde af Blade, men ved den letteste Luftning begynde disse ligesom at regne ned, og i Løbet af et Par Timer staae Træerne ganske bladløse. Denne pludselige Afkastning af Bladene skeer ganske mekanisk, idet der i Løsnings- laget, hvor Cellerne ere meest saftfyldte, danner sig en tynd lisskive, som, naar Bladet er faldet af, beklæder Bladarret. 2. Det californiske Kæmpetræ*). • Det var kun kort Tid efterat Øvrecalifornien ved Fredslutningen med Mexico var bleven afstaaet til de Forenede Stater, at det blev bekjendt, at man her havde fundet det længe søgte Eldorado. Som ved et Trylleslag *) De udførligste Beretninger om dette Træ findes i Gårdeners Ghro- nicle for 1853, 1854, 1855, Botanical Magazine 1854 t. 4777-78 Flore des Serres et des Jardins V. IX og i Bonplandia 1858. 283 bleve Californiens ensomme Urskove opfyldte med Even- tyrere fra alle Verdens Lande, og Beretninger om mange mærkelige Opdagelser fyldte i lang Tid Bladene. Blandt disse var der ogsaa en (fra 1850), ifølge hvilken en dristig Californier, som var trængt langt ind i Bjergene, havde opdaget en Skov, hvor Træerne havde en saa umaadelig Størrelse , at de ragede som Kæmper over alle andre Skovtræer. Man vilde ikke ret fæste Lid til denne For- tælling, førend den blev bekræftet af mange Andre, som besøgte denne Egn, og snart strømmede saamange Skue- lystne hertil, at en Speculant i Juli 1853 deraf tog Anledning til at opføre et Hotel i »Kæmpetræernes Lund«. De første nøiagtige Oplysninger om dette mærkelige Træ skyldes William Lobb, som af den engelske Handels- gartner Veitch var sendt til Californien for at gjøre Ind- samling af Planter, der egne sig til Dyrkning. Han sendte en Tegning af Træet samt Blade, Frugter og Prøver af Vedet til England, hvor den bekjendte Botaniker Dr. Lindley gav en Beskrivelse af dette Træ, som han til Minde om en af Englands største Mænd kaldte Welling- tonia gigantea. Det californiske Kæmpetræ henhører til en egen lille Afdeling af Naaletræerne (Cunninghamieæ*), som kun har hjemme i de Sydhavet omgivende Lande. Bladene ere meget smaa og have stor Lighed med Enens; Koglen derimod stemmer væsentlig overeens med Fyrrens, fra hvilken den dog adskiller sig derved , at den har 7 Frø paa hvert Frugtblad, medens Fyrren kun har to. — Dette De adskille sig fra de egentlige Naaletræer (Abietineæ) navnlig derved, at Frøene (1—9) ere fastvoxne til Frugtbladene alene ved Grunden, ikke i hele deres Længde. 19* • 284 mærkelige Træ har en meget indskrænket Voxekreds; thi man har endnu ingen sikker Beretning om at det forekommer paa andre Steder end i en lille Dal i Sierra Nevada, hvor Stanislaus og San- Antonio Floderne have deres Kilder, i Landskabet Calaveras, 38^ n. Br. , 120^ V. L., 4 — 5000 Fod over Havet og i en Afstand af om- trent 24 Mile fra Byen Sacramento. Denne Dal er til alle Sider omgiven af sneeklædte Bjerge, og i det Fjerne sees flere høie Toppe, som altid ere bedæ.kkede med Snee. Klimaet er behageligt og sundt; her hersker næsten et evigt Foraar. Smaa Floder med krystalklart Vand danne paa flere Steder maleriske Vandfald og ere rige paa vel- smagende Fisk, medens Skov og Krat ere opfyldte med Fuglevildt. I denne af Naturen begunstigede Egn have Kæmpetræerne deres Hjem. De udmærke sig ikke alene ved deres colossale Dimensioner, men have tillige en meget smuk og regelmæssig Form. Stammen hæver sig som en umaadelig Støtte lodret iveiret til en Høide af over 300 Fod og er som hos Naaletræerne i Almindehg- hed udeelt i Enden og meget tyk i Forhold til Grenene, saa at man let kan forfølge den lige til Toppen; i en Høide af omtrent 100 Fod begynder den regelmæssige ovale Krone. Der er neppe nogen anden Plante paa Jorden, som findes i et saa ringe Antal Exemplarer; thi »Kæmpetræernes Lund« tæller kun 92, saa at det synes som om Naturen har villet erstatte Individernes ringe Antal med deres umaadelige Størrelse, eller maaskee have vi her Exempel paa en Planteart, som er i Begreb med at uddøe. Heldigviis har den amerikanske Forbunds- regjering taget sig af de Tilbageblevne og ved strænge Forbud søgt at standse de Ødelæggelser, som Indianernes Ild og Indvandrernes Speculationsaand havde foraarsaget 285 iblandt dem. Vi skulle her noget nærmere betragte de største og anseeligste blandt disse Planterigets Kæmper. »Skovens Moder« — disse berømte Træer have nu alle faaet egne Navne — har ifølge een Angivelse en Høide af 327, efter en anden endog 363 Fod*) og ved Grunden 31 Fod i Gjennemsnit. Man har borttaget Barken indtil en Høide af 116 Fod; 5 Mand vare i 90 Dage beskjæf- tigede med dette Arbeide. Barken blev afskallet i regel- mæssige Stykker paa 8 Fods Længde, som bleve numme- rerede, saa at de atter kunde sættes sammen. Den blev derpaa først ført over Land og saa paa San Sacramento- floden til San Francisco og herfra paa et lille Skib om- kring Gap Horn til New York. Her blev Barken sat sammen og udstillet i Krystalpaladset; i 1856 blev den sendt til London og har siden den Tid været udstillet i Krystalpaladset i Sydenham, hvor man i dette gigantiske Barkhylster, som har en Høide af 116 Fod, har indrettet et lille Værelse med Borde, Stole og andet Huusgeraad. »Skovens Fader« har allerede i mange Aar hgget henstrakt paa Jorden, men vækker endnu ved sine colossale Di- mensioner Alles Beundring. Stammen har en Længde af 300 Fod og foroven, hvor den er afbrukken ved Faldet mod et andet Træ, har den 18 Fod i Gjennemsnit; be- regner man Længden af den øverste, nu manglende, Deel efter det Forhold, hvori andre Exemplarer aftage i Tyk- kelsen, saa faaer man ikke mindre end 450 Fod som Høiden af dette Træ, der er det høieste af alle Træer paa Jorden. »De tre Gratier« synes at voxe frem af samme Rod og udmærke sig ved deres høie, tynde Stammer; »Herkules«, »den gamle Pebersvend«, »Onkel Toms Hytte«, ') Maalene ere angivne i engelske Fod. 286 »iModer og Søn« o. fl. a. have alle en Høide af omtrent 300 Fod. Et af de største Exemplarer, som havde 96 Fod i Omfang ved Grunden, har man fældet; det var ikke noget let Arbeide og gav 25 Mand nok at bestille i 5 Dage. Barken af den nederste Deel stillede man sammen og dannede paa denne Maade et Værelse, som var stort nok til at rumme et Fortepiano og 40 Stole til Til- hørerne. Den tilbageblevne Træstub er 7 Fod høi og er bleven benyttet baade til Theater og Dandsesalon. Disse Plantekolossers overordentlige Størrelse bliver især iøinefaldende ved at sammenligne dem med andre anseelige Træer eller Bygninger. Et meget anseehgt Ege- træ* med en Høide af 70 — 80 Fod seer ved Siden af Kæmpetræet ud som en lille Busk; men endog de Træer, der komme dette nærmest i Høide, hvortil navnlig høre flere Naaletræer, saasom Araucaria excelsa fra Øen Nor- folk, udmærket ved sin regelmæssige Form, Thuia gigantea, Kærapelivstræet fra Oregons Bjergegne, ligeledes Liqui- dambar Altingia, der paa Java i en Høide af 2 — 4000 Fod danner de prægtige Rassamalaskove , samt Euca- lypterne, de fremherskende Træer i Ny Hollands skygge- løse Skove, hvor deres hvide Stammer, førend de udsende Grene, hæve sig lodret iveiret til en Høide af 100—150 Fod, sfia at de ligne mægtige Muurstøtter — alle disse Træer ere uanseelige i Sammenligning med Kæmpetræet, og dog opnaae de en Høide af 200 Fod eller endog noget mere, men de have forholdsviis tynde Stammer (5—10 Fod i Gjennemsnit). Andre Træer staae derimod med Hensyn til Stammens Omfang ikke tilbage for Kæmpe- træet, saasom Boababen, Adansonia digitata, fra Sene- gambiens Skove og Taxodium mexicanum, hvoraf et Exemplar ved Santa Maria de Ule i Oajaca i Mexico 287 endog skal have 37 Fod i Gjennemsnit, men de have igjen en meget ringere Høide (70 — 100 Fod). Kæmpetræet er saa- ledes det eneste, som forener den største Tykkelse med den største Høide. Dette Træes overordentlige Dimensioner blive ogsaa paafaldende ved at sammenligne det med de anseeligste Bygninger. Det viser sig da, at Egyptens Pyramider ere de eneste, som overgaae det i Høide, medens det naaer op til Toppen af St. Peters Kirken i Rom og rager op over St. Pauls Kirken i London; blandt vore egne Byg- ninger vilde Rundetaarn staae som en Dværg ved Siden af Kæmpetræet og kun naae lidt høiere end det Sted, hvor Kronen begynder. Kæmpetræerne ere ikke alene imponerende ved deres Størrelse, men ogsaa ærværdige ved deres Alder. Lindley har saaledes troet ved at sammenligne dem med andre store Træer, hvis Alder er bekjendt, at kunne tillægge dem en Alder af omtrent 3000 Aar, og de vilde da allerede have været smaa Planter, da Samson forjog Philisterne, eller da Paris bortførte den smukke Helena. Senere Undersøgelser have imidlertid viist, at deres Til- værelse ikke gaaer saa langt tilbage i Tiden. Den nord- amerikanske Botaniker Dr. Torrey har nemlig fundet ved at maale Aarringenes Tykkelse i en Stamme: at det første 1 00 Aarringe maalte 1 7| Tomme i Brede 2det — — — 14 — — 3die — — — 12^ — — 4de — — — 13 — — 5te — — — 16i — — 6te — — — 8i — - 7de — — — 7} — — 8de — — — 11 — — 9de — -- — 10 — — 288 at det 10de 100 Aarringe maalte 11 Tommer i Brede Ilte — — _ iii — _ De følgende 20 Aarringe udgjorde 1 Tomme, saa at en Stamme med et Gjennemsnit af 22 Fod og 6 Tommer ikke talte mere end 1120 Aarringe. Om man nu ogsaa tager i Beregning, at Aarringene blive tyndere jo ældre Træet bliver, saa ville dog de største Kæmpetræer neppe have en Alder af 2000 Aar, og deres overordentlige Størrelse skyldes saaledes snarere en hurtig Væxt end en ualmindelig høi Alder*). Vedet er meget let og, strax efter at det er fældet, hvidligt; senere bliver det rød- brunt og ligner meget Blyantstræ. Kæmpetræet blev først indført i de engelske Haver 1853 ved William Lobb, og endnu i 1854 kostede ganske smaa Planter omtrent 20 Rigsdaler Stykket; nu seer man Exemplarer hos alle Handelsgartnere til en forholdsmæssig lav Priis (2—3 Rdl.). I England trives de fortræffelig i det Frie og have siden 1853 allerede opnaaet en Høide af 9 Fod, saa at de voxe omtrent 1^ Fod om Aaret. De ville rimeUgviis der og i en stor Deel af Europa om ikke mange Aar henhøre til de almindeligste Skovtræer. I Danmark har man, saavidt vides, ikke endnu gjort Forsøg med at plante dem i Friland, men vi tør neppe, efter de Erfaringer man har gjort i det nordlige Frankrig, vente at de kunne taale vor Vinter uden Beskyttelse. *) Det omvendte Forhold finder Sted med et andet Træ af Naale- træernes Familie, nemlig Taxen. Af dette Træ findes der meget tykke Exemplarer, men de største ere dog ikke mere end omtrent halv saa tykke som Kæmpetræerne, hvorimod de ere meget ældre (omtrent 3000 Aar); de voxe nemlig overordentlig langsomt, og Aarringenes Tykkelse er i Gjennemsnit kun tu~t1j Linie. 'li>;;/ Gorillaen eller Kæmpeaben. Ved Dr. pbil. Ghr. Latken. ijn egen Gruppe af Aber dannes af de saakaldte anthro- pomorphe eller menneskelignende, langarmede, haleløse Aber, hvis bekjendteste Repræsentanter ere Chimpansen og Orang-Utangen. Ligesaa ubestrideligt som det er, at Aberne ere den Pattedyrgruppe, som kommer Mennesket nærmest 1 Legemsbygning, ligesaa unægteligt er det, at af Aberne er det igjeh den ovennævnte Gruppe , der kommer Mennesket nærmest i Bygning og Udseende; hvad enten man tog Hensyn til det umiddelbare Indtryk, som de gjøre paa Beskueren, eller til de finere Enkelt- fiédér i deres Bygning, er man altid kommet til det samihé Resultat. Af mange Grunde maatte Leddene i denne Kjede, der paa en saa iøinefaldende Maade for- binder Mennesket og Dyrene, interessere Naturforskerne, og deres Anatomi og Naturhistorie er derfor bleven be- arbeidet af flere af de dygtigste Naturforskere. Desto mere maatte det derfor vække Opsigt, saavel i den viden- skabelige Verden som i Publikum, da det for omtrent 13 Aar siden blev berettet, at man paa Vestkysten af Afrika havde opdaget et liyt l'éd 'i denne fijedé, en ny menneske- Hgnende Abe, der overgik de hidtil kjendte, ja i Grunden ogsaa Mennesket, i Størrelse. Den fik — af Grunde, som senere skulle omtales — Navnet Gorilla (Troglodytes 20 290 Gorilla Savage, Gorilla gina St. Hilaire), og medens vi ventede paa en Leilighed til her i dette Tidsskrift at give en kort Meddelelse om denne mærkelige Dyreform, hvis Opdagelse uden Tvivl er en af de interessanteste zoologiske Aqvisitioner i dette Aarhundrede, er den bleven Gjenstand for ypperlige Afhandlinger af saa be- rømte Naturforskere som Owen, Duvernoy og Geoffroy S t. Hilaire. Støttende os paa disse Undersøgelser skulle vi meddele en kort Beskrivelse af dette Dyr, søge at be- stemme dets Plads mellem de beslægtede Former og give en kort Udsigt over, hvad man veed om dets Leve- maade. Først være det os dog tilladt at meddele nogle indledende Bemærkninger om den Abegruppe, hvortil den hører, og om Gorillaens videnskabelige Historie. De Forhold, som udmærke de anthropomorphe Aber, ere 1) Mangelen af en udvendig synlig Hale saavelsom af Kjæbeposer, i hvilke Forhold de jo nærme sig til Menne- sket, og 2) Armenes overordenlige Længde; de ere nemlig altid længere end Bagbenene, medens Forholdet hos Mennesket som bekjendt er omvendt. Hos de andre Aber (Marekatte, Bavianer o. s. v.) ere Bagbenene lidt længere end Forbenene, og de gaae derfor som de fleste andre Dyr paa alle fire Fødder med Kroppen i en horizontal Stilling. Paa Grund af Armenes Længde faae Chimpansen og Orang-Utangen derimod en ganske anden Gang, med stærkt bøiede Knæ og støttende sig paa Forhændernes Knoer, holdende Kroppen i en skraa, halvt forover boiet Stilling. Dette er nu ganske vist ikke ligefrem en Lighed med Mennesket; tvertimod, vore Forlemmer ere forholds- vis korte og svage i Sammenligning med Baglemmerne; i opreist Stilling naae vore Fingerspidser jo kun tir midt paaLaaret, hos Chimpansen naae de derimod lidt nedenfor 291 Knæet, hos Orang- Utangen lige til Anklerne og hos de saakaldte Gibbonner (Hylobates) — smaae, meget lang- armede, rundhovede Aber fra de indiske Øer — ere de endnu længere. Men man tør dog nok sige, at denne halvt opreiste Holdning ligesom er et Tilløb til iMenneskets heelt opreiste Gang og et nødvendigt Gjennemgangsled, som Naturen ikke har kunnet eller villet undvære, og at forsaavidt medfører dette Forhold dog en vis Tilnærmelse til Menneskets liygningsplan. Af de andre talri^^e, mere eller mindre vigtige Forskjelliglieder mellem Mennesket og disse Aber skulle vi blot endnu udhæve Hjernekassens forholdsvis ringe Udvikling og den dermed følgende lave Pande, den fremtrædende Snude, de store Tænder, de ufuldkomne Forhænder, Legemets fuldstændige Beklædning med en tæt Pels, og at Fødderne ere virkelige Hænder til at gribe med, — i flere Henseender endog fuldkomnere Hænder end Forlemmernes — for at vise, at der endnu var et betydeligt Gab mellem Aberne og Mennesket. Den Form, der kom Mennesket nærmest, var aabenbart Chimpansen (Troglodytes niger), fordi den har de korteste Arme, der ikke ere meget længere end hos Mennesket, de fladeste Negle og en Form af Hovedet, der fjerner sig mindre fra Ungens og derved tillige mindre fra Menneskets Hovedform end Orang-Utangens; den har en sort Haarklædning og beboer det vestlige Afrika (Guinea). Orang-Utangen (Simia Satyrus) har længere Arme og en rødbrun Pels; den er indskrænket til Øerne Sumatra og Uorneo*). Ved Gibbonerne behøve vi ikke at opholde os, *) Spørgsmaalet om Chimpansen og Orang-Utangen ikke hvpi skulle kløves i flere Arter, vedkommer os i al Fald ikke her. 20* 292 da alle ere enige om, at de staae Mennesket fjernere end baade Orang-Utangen og Chimpansen. Der forelaae imidlertid enkelte halvforglemte Efter- retninger om en paa Afrikas Vestside levende, fra Chim- pansen forsiijellig »Skovmand«. Det ældste Vidnesbyrd om denne Art har man troet at finde i Hannos berømte Periplus eller »Jordomseihng« , som den efter den Tids begreber vel fortjente at kaldes. I det 5te eller 6te Aarhundrede før Christi Fødsel udsendte den dengang saa blomstrende carthaginiensiske Republik 2 store Flaade- expeditioner for samtidigt at undersøge Jordens nordligste og sydligste Egne; Hamilco gik mod Nord og synes at have naaet de brittiske Øer; Hanno gik derimod med en Eskadre af 60 Skibe med 30000 (?) Mennesker (Mænd og Kvinder) ombord ud forbi Herkules's Støtter for at grundlægge Kolonier paa Afrikas Vestkyst, hvilket Hverv han ogsaa udførte, men efter 26 Dages Seilads slap Føde- midlerne op, og Expeditionen vendte da om igjen og kom velbeholden tilbage til Karthago, hvor Admiralen nedlagde en af ham selv forfattet Beretning om Togtet i Saturns Tempel. Af denne Beretning er en græsk Oversættelse eller Udtog opbevaret til vore Dage, uden Tvivl et af de Interessanteste Aktstykker i Geografiens Historie. Man har imidlertid været temmehg uenig om, hvor langt Hanno var kommet; efter nogles Mening kun til Cap Bojador, efter andre dog til Cap Blanco; for nogle Aar siden har Dureau de la Malle, Medlem af det franske Viden- skabernes Akademi, søgt at vise, at han maatte have naael Ækvator, og til Bevis derfor har han blandt andet anført, at det tydelig fremgik af Beretningen, at Hanno havde gjort Bekjendtskab med den i de sidste Aar opdagede eller gjenfundne Kæmpeabe , hvis geografiske Udbredning kun 293 strækker sig meget lidt nord for Ækvator. Det hedder nemlig hos Hanno: »Efterat have seilet 3 Dage langs med disse brændende Floder kom vi til en Bugt ved Navn »det sydlige Horn«. Inderst i denne Bugt var en 0 med en Sø, og i denne nok en 0 fuld af vilde Mennesker {avd^Qænoi uygwi)-^ talrigst vare Kvinderne, som vare lodne over hele Legemet, og som vore Tolke kaldte Gorillaer (FoQillag). Vi forfulgte dem, men kunde ikke fange Mændene, de undslap os alle ved deres store Hurtighed og fortrinlige Klattreevne (xQSfipo^dzai ovTsg); tillige forsvarede de sig ved at kaste Steen paa os. Vi fangede kun 3 Hunner, der ikke vilde følge med, men bede og reve deres Bortførere, saa at man blev nødt til at dræbe dem. Vi trak Skindet af dem og bragte dem til Karthago; vi seilede nemlig ikke længere, da vore Levnetsmidler vare slupne op.« Af Plinius vide vi, at disse Huder*) vare opstillede i Junos Tempel, hvor de 2 af dem i det mindste endnu vare at see ved Rarthagos Fald. At de omtalte »vilde Mennesker« eller »Vildmænd« vare store anthropomorpheAber, kan der vel ingen Tvivl være om, men man maa vistnok give St. Hilaire Ret i, at de naturligere henføres til Chimpansen end til den Kæmpeabe, som Op- dageren Savage døbte med det af Hannos Beretning laante Navn »Gorilla«, men hvormed han vel at mærke aldeles ikke vilde udtale, at han ansaae den for at være den af Hanno hjembragte Art**). St. Hilaires Grunde ere følgende: 1) at Chimpansen lever nær ved Kysten, Gorillaen (i den moderne Betydning af Ordet) altid i det Hos Plinius kaldes de Gorgoner. At anvende Navne, laante fra de gamle Forfattere, men af uvis Betydning, som systematiske zoologiske Benævnelser er noget, der har lang Tids Hævd for sig. 294 Indre af Landet, 2) at Chimpansen flygter for Mennesket, hvorimod Nutidens Gorillaer altid uforfærdede gaae løs paa Angriberne, ja end ikke oppebie Angrebet; og 3) at hvis det havde været Kæmpeaben, som Hanno var stødt paa, vilde han udentvivl ikke have talt om »Vild- mænd«, men om Kæmper. Hvor interessant det end vilde være at kunne paavise, at den dristige phøniciske Navigator havde kjendt og hjembragt til Karthago en først i vore Dage gjenfunden kæmpemæssig Abeform, maae vi dog i Sandhedens Interesse give Afkald derpaa og indrømme, at de Dyr, som han traf paa, rimeligvis vare Chimpanser, men at Hanno naaede det tropiske Afrika paa sin Reise, er vistnok i al Fald bevist herved; maaskee var Chimpansens Udbredning dengang større end nu, og han kan derfor have truffet den ikke meget Syd for Cap Blanco. Det første sikkre Vidnesbyrd om den afrikanske Kæmpeabe skyides Batte 11, som efter en besværlig og farefuld Reise i Syd -Amerika og efter at have levet i Fangenskab hos Indianerne i Brasilien blev sendt til Afrikas Vestkyst omtrent 1590 og tilbragte der, navnlig i Congo, 18 Aar under mange Skjæbnens Omskiftelser. Hans Beretning lyder saaledes: »I Mayombas Skove i Kongeriget Loango seer man 2 Slags Uhyrer, af hvilke de største kaldes Pongos*), de andre Enge cos (efter en anden Udgave urigtigt Enjokos)**). De førstnævnte ligne Mennesket ganske nøie, men ere meget større og *) Delte Navn minder om Folket Mpongiié eller Pongué i Nær- heden af Gabon -Floden; her kaldes Kæmpeaben Engéena eller N'dschina, hvoraf Artsnavnet (Gorilla gina St. Hil.). ") Dette Negernavn paa Troglodytes niger er ved at gjengives paa forskjellig Maade snart bleven til Jo ko (hos Buffon) snart »N'tschego« eller »Tschego«. 295 meget høie; deres Ansigt er menneskeligt, men Øinene dybtliggende. Deres Hænder, Kinder og Øren ere nøgne, med Undtagelse af Øienbrynene, der ere meget lange*). Uagtet deres Legeme forresten er temmelig laadent, er Pelsen ikke meget tæl og dens Farve brun. Det eneste, der adskiller dem fra Mennesket, er at Benet mangler Læg.« Battells Pongo er aabenbart de nyeres Gorilla, og dens Hjemstavn, Landet omkring Mayomba Floden, ligger kun 3" 15' Syd for Gabon-Floden, hvorfra de fleste Exemplarer ere komne i den nyere Tid. De senere Reisende i de samme Egne sammenblandede derimod begge Arter af »Skovmænd«; lluffon havde dog Takt nok til at holde sig til Battells ovenanførte Beretning og antog derfor, at der i Afrika fandtes »2 Arter af Orang- Utanger«, som man dengang udtrykte sig, en større og en mindre, og han gav dem efter samme Kilde respektive Navn af Pongo og Joko; Buffon opstillede dem dog kun som 2 ved deres Størrelse forskjellige , »constante Varieteter« eller »Racer« af den samme Art, og den større af disse slog han sammen med den ostindiske Orang- Utang; Navnet Pongo blev derfor senere overført paa den gamle Orang-Utang, og Resultatet af den hele Forvirring var, at den ægte Pongo (Gorillaen) geraadede aldeles i Forglem- melse, uagtet der forelaa fra 1819 en fuldstændig Be- kræftelse paa den Battellske Pongo s virkelige Tilværelse. Bowdich, der i 1817 blev sendt som Gesandt fra den engelske Regering til Aschanternes Land, omtaler nemlig i sin Reisebeskrivelse deels »den afrikanske Orang-Utang, Inchegoen« (Chimpansen), deels »Ingenaen« som den mærkeligste af Landets Abeformer, hvilken Bowdich dog ') Denne Passus af Beskrivelsen er imidlertid urigtig. 296 ikke kjendte af Autopsi, men kun af de Indfødtes Beretninger; de sammenlignede den med »Inchegoen« men fortalte, at den var meget større, i Almindelighed 5 Fod høi og 4 Fod bred mellem Skuldrene. Det var dog først den amerikanske Missionair Dr. Savage, der drog denne Dyreform frem af Forglemmelsen og gav faktiske Beviser for dens Tilværelse*). Da han i Aaret 1847 kom til Bredderne af Gabon -Floden under 0^ 15' N. Br. , saae han hos en anden Missionair, Hr. Wil son, blandt andre naturhistoriske Mærkeligheder Graniet af en »ved sin Størrelse og Vildhed udmærket Abeform c Savage saae strax, at det var »en ny Art af Orang«, men det lykkedes ham kun at komme i Besiddelse af 2 Granier af forskjelligt Kjøn og Alder og af nogle andre Skeletdele; paa dem opstillede han i Forening med Prof. Wymann i Boston sin nye Ghimpanse-Art (Troglodytes Gorilla), idet han, som anført, laante Artsnavnet af H anno s be- rømte Reiseberetning. De af den engelske Marines Officerer, som vare stationerede paa Afrikas Vestkyst, satte sig imidlertid strax i Bevægelse for at skaffe noget Materiale tiiveie til denne nyopdagede Arts Naturhistorie, og endnu i samme Aar kunde Gapt. Wagstaff indsende til Owen 3 Granier af Gorillaer. Da Gabon -Landet, som forhen var et af Negerhandelens Arnesteder, nu er under Frankrigs Beskyttelse og Sædet for en fransk Flaadestation og Fort, var det naturligt, at de franske Officerer og Læger ikke vilde staae tilbage i denne Henseende for de engelske. ') Allerede 1836 var Skindet af en Gorilla -Hun kommet til Museet i Havre; men det var i en meget beskadiget Tilstand og blev derfor ikke erkjendt for hvad det var, men henført til Chim- pansen, som man dengang endnu ikke besad i Europa i udvoxen Tilstand. 297 Hr. Gautier-Laboullay, der allerede i 1846 havde faaet Nys om, al der i Landet fandtes en Abeform, der indgød de Indfødte den allerstørste Skræk, saae sig i 1849 i Stand til at indsende til Museet i Paris et fuldstændigt Skelet samt 2 Cranier, og allerede 1851 kunde Admiral Penaud og Dr. Franquet bringe en ung og en gammel Gorilla- Han til Frankrig, opbevarede i Drændevin; 1856 indkom der ikke mindre end 3 Gorilla- Skind til Pariser -Museet. Enkelte Stykker ere ogsaa komne i Naturaliehandelen, og British Museum og Wiener -Museet besidde allerede ud- stoppede Gorillaer. Blandt de Stykker, der senere ere komne til England er ogsaa et Cranium fra Money- eller Danger Floden, der ligger 40 Mile længere mod Nord. Vor saakaldte Gorillas Fysionomi vil træde os klart imøde af medfølgende fortrinlige Afbildning af Hannen*) ; man vil see, hvorledes dens hele Bygning og Holdning røber den høieste Grad af Muskelstyrke; den er idetmindste 5 Fod og 2" høi**), men da den i SammenHgning med et Menneske af samme Høide baade er meget lavbenet, særdeles langarmet og af en overordenlig Skulderbrede (3 Fod), vil man let see, at den egenlig overgaaer Men- nesket lige saa meget i Størrelse som i Styrke. Den op- reiste Holdning falder den naturligere end Chimpansen og Orang-Utangen, og dens korte og brede Hænder og Fødder røbe en vis Tilnærmelse til Menneskets Legems- form. Særdeles charakteristisk er dens hæslige, vilde, fremstaaende Ansigt med de svære FIjornetænder; de smaae Ører staae i en vis Modsætning til Chimpansens netop temmelig store Ører. Halsen er overmaade kort ') Efter en i Museet i »Jardin des Plantes« i Paris udført Afbildning, *) Efter nogle Angivelser endog over 3 Alen høi. 298 og tyk paa Grun af den stærke Udvikling af nalshvirv- lernes Torntappe for at bære det svære Hoved, Munden er stor, Læberne tykke, Næsen kløftet, Øienbrynene nøgne. 299 Vristen er tyk, Tingrene tykke og opsvulmede, Neglene forholdsvis smaae og temmelig flade. Dens Hudfarve er mørk; paa Ansigtet, under Halsen, under Skulderleddet og tildeels paa Brystet er den nøgen, saavelsom paa Hænder og Fødder; ellers er den dækket med sortebrune stride Haar, hist og her indsprængte medOraat; paa Issen gaaer Farven over i det rødlige; sjeldnere er Haarklædningens Farve mere graalig. Hunnen er mindre*) og mere spinkelt bygget, dens Hoved mere rundt og dens Ansigt mindre fremtrædende. Hjørnetænderne mindre udviklede, og dens lodne Unge seer mere uskyldig ud end man af den gamle Hans modbydelige Fysionomi skulde formode. Selv den er dog ved sit sorte Ansigt (Chimpansens er nemlig rød- ligt) og ved sine smaae Øren let at kjende fra den lige- aldrende Chimpanse. Dens Fædreland, Gorilla-Landet, er en med Skove rigt udstyret Landstrækning i det vestlige Afrika, der strækker sig, gjennemflydt af Floderne Danger og Gabon, fra Ækvator indtil 10 eller 15<^ S. Br. Der hvor Goril- laen træffes i størst Mængde, bestaaer Landet afvex- lende af Bakker, dækkede af høie Træer, og af Dale, bevoxede med grovt Græs og hist og her med Krat. En Mængde forskjellige Frugttræer voxe baade paa Bakkerne og i Dalene, og selv de, der ere Negerne for grove, opsøges og ædes med Graadighed af Gorillaen; og da hver Art har sin Aarstid til at modnes, mangler Skovens grimme Fyrste ikke rigelig Frugt til nogen Aarstid. Af Palme- nødden (Elais guineensis) elsker den høit Frugten og den øverste Deel af Stængelen — Negerne have det Sagn, at deres Forfædre først af den lærte at spise denne *) Forskjellen er efter nogle Angivelser 8—12' 300 saakaldte »cabbage« — ; fremdeles Peberkagetræets (Parinariiim ex el sum) blommeagtige Frugt, Pa- payen (Carica papaya), Bananen (Musa sapientum og paradisiaca), 2 Amomum- Arter og nogle - andre ubekjendte Træer, af hvilke det ene bærer kirsebærlignende, det andet valdnødagtige Frugter, hvilke sidste Gorillaen aabner ved et Slag meden Steen. Sukkerrør og Honning nævnes ogsaa blandt dens Retter; maaskee gaaer en Uede fuld af Æg eller skaldede Unger ogsaa ned med engang imellem. Sin Soveplads eller Rede bygger den som en Hængekøie i et løvrigt Træ ved at sammenbinde dets Grene med Lianernes lange og seige Stængler og tække dem med langt Hø eller med tørre Palmeblade ; denne Elæ^nge- køie*) træffer man i en Høide af 10 til 40 Fod fra Jorden, men aldrig mere end en i hvert Træ. Gorillaen er nemlig ikke noget selskabeligt Dyr; man seer den gjerne parvis eller ledsaget af et Par Unger af forskjeUig Alder. Forældrene sidde da paa en Green, med Ryggen mod Stammen, hvorfor Haarene hos de Gamle gjerne ere slidte af langs nedad Ryggen, og gnave paa en Frugt, medens de unge lege og springe eller gynge sig fra Green til Green, og Skoven gjenlyder af deres Skrig og iMunterhed. Naar den gamle Han træffes alene, er den gjerne be- væbnet med en stærk Stok, som Negerne forsikkre er det Vaaben, hvormed den angriber sin Hovedfjende, Elefanten, som dog ikke gjør den anden Fortræd end at den gjør Indgreb i dens Proviantforraad ; naar Gorillaen derfor opdager *) Efter andre Beretninger skal Gorillaen vel bygge sig en Slags Rede, dækket af et Tag, men ikke fastere end at Regnen med Lethed gaaer igjennem det, hvorimod Chimpansens er vandtæt. Ogsaa Orang-Utangen bygger sig en Hytte i Træerne til Beskyttelse mod Regn og Nattens Kølighed. 301 sin sriablede Rival ifærd med at rive Grenene af dens Yndlingstræer, lister den sig gjennem Krattet og giver den et voldsomt Slag med sin Kølle over den for slige Indtryk meget modtagelige Snabel og driver den derved paa Flugt, brølende af Raseri og Smerte.' — Naar Gorillaen gaaer fra et Træ til et andet, skal den gaae halvt opreist ved Hjælp af sin Stok, men med en vaklende, klodset Gang, eller den gaaer ligesom et Menneske med Hænderne foldede sammen bagved Nakken, for saaledes instinkt- mæssig at tilveiebringe en Modvægt' rhod Legemets Til- bøielighed til at falde forover. Overrasker man den, medens den er paa Jorden, lader den sin Stok falde og giver sig til at løbe paa alle fire, idet den støtter For« hænderne paa Knoerne, i en eiendommelig, skjæv, svingende Slags Gallop til det nærmeste Træ, hvor den oppebier sin Forfølger, især hvis dens Familie er i Nærheden og trænger til dens Forsvar. Ingen Neger har megen Lyst til at nærme sig det Træ, hvori Gorilla- Hannen holder Vagt; ikke engang naSir'*hai!i''éi- bétéBbn'ét' Sti éd én Flint, angriber den erfarne Neger først, men gjemmer sin fld til «it eget Forsvar. Den knækker et Geværløb som et Halmstraa. Gorillaen er den Fjende, som de meest frygte, naar de gjøre bevæbnede Streiflog ind i Skoven for al søge Elfenbeen; komme de uforvarende for nær til en Gorilla-Familie, trækker dens Hoved sig ikke som Løven langsomt tilbage, medens Hunnen og Ungerne flygte, men udstøder sit »Krigsskrig« , et langtrukket »Kh-ah«, der gjenlyder i Skoven, styrter rask frem i il Ahgreb, svinger *)f En 'Iagttager, der har seet en ung Gorilla gaae, siger, at den gik med stærkt bøiedeKnæ, støttende med Forhænderne udenfor og bagved Bagfødderne, idet den skiftevis dreiede sig frem, først til høire, saa til venstre, bestandig halvt om sin ene Side. 302 sig ned til de lavere Grene og kaster sig over den, der er den nærmest; de grønne Øine lyne da af Raseri, og Pandehuden med de strittende Hørstehaar trækkes hurtig frem og tilbage over Øinene, hvilket forøger dens hæslige og skrækindjagende Indtryk. Føler den sig saaret, bibringer den sin Modstander farlige, ofte dødelige Saar med sine skarpe og stærke Hjørnetænder. Naar Negerne liste sig gjennem Urskovens mørke Skygger, blive de undertiden først denne frygtelige Abes Nærhed vaer derved, at en af deres Kamerater forsvinder, løftet op i et Træ, udstødende maaskee et kort kvalt Skrig; faa Minuter efter falder han til Jorden som et kvalt Lig ! Gorillaen har passet sit Snit, udstrakt sin uhyre Baghaand og grebet den Ulykkelige i Nakken, trukket ham op med sig og først ladet ham falde, naar hans Dødskamp var forbi. Dens Styrke gjør den Seiren over Leoparden let, ja sætter den i Stand til at kæmpe med Løven; og da det kun er Hannen, der er forsynet med de uhyre Hjørnetænder, har den aabenbart faaet dem for at kunne forsvare sine Unger og sin Hun. Sandsynligvis slaaes Hannerne ogsaa indbyrdes om Hunnerne. At dræbe en Gorilla er en stor Bedrift, der skaffer dens Udøver en ubestridelig Helterang, og Slaven Frihed og en anseet Stilling i Samfundet. — En kjæk Neger, Anfører for et Elefantjægerkorps, blev op- fordret af Admiral Penaud til at forsøge at bringe en levende Gorilla hjem med sig; »det kunde jeg ikke gjøre, om Du vilde give mig Vægten af hin Høi i Guldmynter«, lød Svaret. Da det endnu aldrig er lykkedes at fange en voxen Chimpanse, maa det ogsaa ansees for lidet rimeligt, at man nogensinde skulde faae en levende Gorilla at see i et europæisk Menageri. — Det smukkeste Træk i dens Charakteer er dens Kjærlighed til sit Afkom; 303 en fransk Naturaliesamler ledsagede et Selskab af Gabon- Negre ind i Gorilla-Skovene og overraskede en Hun med 2 Unger paa et stort Boababtræ (Adansonia) i nogen Afstand fra den nærmeste Trægruppe; hun steg strax ned af Træet med sin yngste Pode paa Ryggen og ilede afsted til Skoven paa alle fire ; efter der at have bragt Puslingen i Sikkerhed kom hun tilbage paa sin ældre Unges gjennem- trængende Skrig, men førend hun kunde komme ned med den igjen, var Tilbagetoget afskaaret; da hun saae en af Negerne rette sit Gevær mod hende, svingede hun sin ene Haand mod ham ligesom for at afbede Skuddet og trykkede Ungen til sig med den anden. Kuglen gik gjennem Moderens Fljerte, Ungen derimod overlevede Reisen til Havre, men døde ved sin Ankomst dertil. Negerne ansee Gorillaen for at være et med dem selv nærbeslægtet Væsen — hvilket dog ikke forhindrer dem i at spise dens røgede Kjød som en stor Delicatesse — men have ikke meden Agtelse for dens Forstand. De lee af den, »fordi den i Regntiden bygger sig en Hytte uden Tag«, og de fortælle, at naar de have forladt deres Natild for at drage videre, kommer Gorillaen ned for at varme sig ved Emmerne, men har ikke Forstand nok til at kaste mere Ved paa Ilden, »den gamle Dumrian«. Uagtet Chimpansen og Gorillaen leve i det samme Land, leve de dog aldrig paa det samme Sted; den svagere maa sagtens vige for den stærkere, men man kjender dog intet Exempel paa en Kamp imellem dem, hvis Udfald da heller ikke kunde være tvivlsomt. Til Overtroen tør man ganske sikkert henregne Negernes FortæUing om, at naar en Gorilla døer, begrave dens Kamerater den under en Dynge af Blade og løs Jord. Ligeledes at de skulde bortføre Negerinderne og 304 beholde dem hos sig i Skovene som Ojenstand for deres Ømhed, om man kan kalde det saa: det er et meget udbredt Sagn, som man hører fortælle paa mange for- skjellige Steder og Tider, deels om Gorillaen, deels om Chimpansen, men man har aldrig kunnet opdrive Beviser for denne vistnok meget unaturlige og usandsynlige Historie. Der er endnu et Spørgsmaal tilbage med Hensyn til denne Dyreform, som det er af en vis Interesse at faae besvaret. Staaer Gorillaen, Chimpansen eller Orang- utangen Mennesket nærmest i Bygning? Er der ved denne Opdagelse føiet et nyt Led til den Kjede, som for- binder Mennesket med Dyreverdenen, eller er Gabet mellem os og Aberne endnu ligesaa stort som før? De ovennævnte Naturforskere, som have studeret Gorillaen specielt, ere ikke enige om dette Punkt; medens de alle ere enige om at stille Orang-Utangen fjernest fra Mennesket, altsaa lavest i Rækken, erklære Duvernoy og Geoffroy St. Hilaire, at Gorillaen maa faae Plads mellem Chimpansen og Orang-[J tangen, uagtet de ikke ere blinde for, at den navnlig ved Haand- og Fod- formen nærmer sig mere til Mennesket end nogen anden Abe; de støtte sig navnlig til, at den har en mere ud- viklet Ansigtsdeel end Chimpansen, altsaa en ugunstigere Ansigtsvinkel , og mere udviklede, altsaa mere dyriske Hjørnetænder. Owen stiller derimod Gorillaen først i Rækken som den, der af alle Aber kommer Mennesket nærmest, og der er altsaa efter hans Mening virkelig føiet et nyt Led ind mellem den kidtil kjendte Dyreverden og Mennesket. Hans Bevisførelse forekommer os aldeles overbevisende, 'og vi skulle derfor søge at gjengive nogle af dens Hovedpunkter. 305 Det er sandt, at Gorillaen har et mere dyrisk Fy- sionomi, et mere fremragende Ansigt og mere fremtrædende Hjørnetænder end Chimpansen, at dens Hjerneskal derfor er forholdsvis mindre, sammenlignet med Ansigtsdelens Omfang, og Ansigtsvinklen ugunstigere. Men deraf tør man som bekjendt ikke dømme noget; Gorillaens, Chim- pansens og Orang- Utangens Unger have forholdsvis en meget større Hjernekasse og en meget mere tilbagetrængt Ansigtsdeel, altsaa en gunstigere Ansigtsvinkel og et mere menneskeligt Fysionomi end deres respektive For- ældre, ja Barnet vilde endogsaa efter denne Maalestok komme til at staae høiere end sine Forældre, Kvinden høiere end Manden, Tingen er, at inden Mælketænderne fældes, har Hjernen allerede naaet sin fulde Størrelse; den voxer nu ikke mere, medens Dyrets Kjæber forlænges for at give Plads for de større og talrigere Tænder af det blivende Sæt, og navnlig for de svære Hjørnetænder, og medens der udvikler sig høie Nakke- og Issekamme for at give Plads og Fæste for de vældige Kjæbemuskler paa Hjernekassens udvendige Side. Vi maae altsaa gaae ud fra andre Sammenligningspunkter; Armenes Længde afgiver strax et saadant. Gibbonerne kunne i opreist Stilling lægge deres Haandflade paa Jorden, Orang-Utangens Forlemmer naae til Anklerne, Chimpansens lidt under Knæet, Gorillaens næsten til Knæet*), Menneskets lidt nedenfor Midten af Laaret. Hos Gibbonerne og Orang- utangen er Overarmen kortere end Underarmen; hos Chimpansen og Gorillaen er det omvendt, og Gorillaen har forholdsvis den længste Overarm af de to, skjøndt ') Mærkeligt nok ere St. Hilaire og Owen uenige om dette Punkt. Ifølge den førstnævnte har Gorillaen længere Arme, der skulde naae til midt paa Skinnebenet, end Chimpansen. 21 306 den er forholdsvis kortere end Menneskets. Ingen anden Abe har saa korte og saa menneskeagtige Fingre som Gorillaen*), og ingen af dem har forholdsvis saa udviklet en Tommel; vor naaer til midt paa Pegefingrens inderste Led eller lidt længere, Gorillaens kun lidt ind paa dette samme Led, Chimpansens og de andre Abers derimod ikke engang til Enden af Mellemhaanden. Skulderbladene ere mere menneskelige end hos nogen anden Abe, og med Bækken- benene er dette i endnu høiere Grad Tilfældet; hos ingen anden Abe bøie de sig saameget fremad at de frem- bringe en virkelig Bækkenhule, eller ere saa brede i For- hold til deres Længde; hos Chimpansen og Orangen ere de endog snarere hule bagpaa end forpaa. Ogsaa ere Bag- lemmerne, hvor korte de end ere i Sammenligning med Menneskets, dog længere i Forhold til Forlemmerne og til hele Kroppen end hos Chimpansen. Hælen er mere fremtrædende. Hælbenet større og af en mere menneskelig Form; dertil kommer, at skjøndt Gorillaens Fod endnu er dreiet lidt indad for, Ugesom i en endnu stærkere Grad hos de andre Aber, at gjøre den skikket til at klattre med, er Dreiningen her dog svagere og Foden altsaa mere skikket til at træde paa end hos Chimpansen, endsige hos Orang - Utangen og Gibbonerne. Ogsaa i Henseende til den store Taas Stilling og Uddannelse viser Go- rillaen en tydelig Tilnærmelse til Mennesket, og den Betydning, som den har for Gangen, er maaskee det meest betegnende Træk i den menneskelige Fods Bygning. O rang-Utangens naaer ikke til Enden af 2den Taas Mellemfodsbeen, Chimpansens og Gorillaens derimod til Gorillaens 3 midterste Fingre ere dog først adskilte fra Midten af det inderste Led. Det samme er Tilfældet med Baghaandens Fingre. 307 Enden af den samme Taas inderste Led, men Gorillaens er tykkere og stærkere; endnu er den dog en ægte Tommel, der danner en Vinkel paa 60^ med den øvrige Fod, og denne er derfor endnu en virkelig Haand. Altid træffe vi den samme Trappestige i Udviklingen: Mennesket, Gorillaen, Chimpansen, Orang- utangen, Gibbonerne*). Vi kunne endnu tilføie, atOwen udførligt påaviser den samme Ue^el med Hensyn til mange Enkeltheder i Hovedskallens Bygning, i hvilken Henseende vi her blot ville fremhæve Mellemkjæbebenets Lidenhed, de fremstaaende Næ s eb een og Øiehu lernes Form som Punkter, hvori Gorillaen afviger fra de andre lang- armede Aber og tydeligt nærmer sig noget til Mennesket. Gorillaen er altsaa den af alle Aber, der kommer Mennesket nærmest, saavel af de levende, som af de fossile. Vi bemærke udtrykkelig dette sidste, da den Tanke ligger nær: Mon der da ikke skulde gives en uddød Abe- form, der igjen udfyldte Mellemrummet mellem Aberne og Mennesket? Hidtil er ingen saadan funden efter Owens Mening. Vi behøve her kun at omtale de fossile Abeformer, der hverken høre til den brednæsede ameri- kanske FamiHe eller ere beslægtede med den gamle Ver- dens Marekatte og Bavianer**); afanthropomorphe Aber ') En Ulsyneladende Undtagelse er der dog . nemlig at skjøndt Mennesket, Gorillaen, Chimpansen og Orang- Utangen alle have det samme Antal af Ryghvirvler ialt, har Chimpansen og Gorillaen dog 13 Brysthvirvler (altsaa ogsaa 13 Ribbeen), Orang -Utangen og Mennesket derimod 12, men de førstnævnte have da ogsaa en Lændehvirvel mindre, og af hvad tidligere er oplyst i dette Tidsskrift om Ribbenenes Betydning vil det frem- gaae, at denne Forskjel ikke har saa meget at sige. ') De indiske tertiære Aber, som hidtil kjendes, høre til Mare- kattene (Semnopithecus), de engelske (fra SufTolk og Essex) til Macacus- Gruppen. 21* 308 har man fundet 2 Former i tertiære Lag i Frankrig; den ene, kaldet Pliopithecus, er efter Owen neppe gene- risk forskjellig fra Hylobates (Gibbonerne); den anden, Dryopithecus, blev rigtignok af Lartet anseet for »at komme Mennesket nærmere end nogen anden levende eller uddød Abeform«, men Owen viser, at man aldeles ikke er berettiget til at drage denne Slutning af de hidtil opdagede Dele af dens Skelet; de tyde tvertimod paa en stor G ih b o n-Form, der overgik de nulevende lige saa meget i Størrelse som den af Dr. Lund opdagede Protopithe- cus i Brasiliens tertiære Dannelser overgik de nulevende Brøleaber. — Det er maaskee heller ikke overflødigt at bemaérke, at der ikke paa Opdagelsen af en endnu mere menneskelig Abeform end de tidligere bekjendte lader sig støtte nogetsomhelst Sandsynlighedsbevis for en Theori, der ligefrem vilde udlede Menneskets Oprindelse fra Aberne og tænke sig Mennesket som en høiere Udvikling af Abeformen gjennem direkte Nedstamning. Tvertimod, de talrige Forskjelligheder mellem Gorillaens og Menneskets Legemsbygning ere aldeles ikke af den Art, at en historisk Overgang mellem dem kan tænkes muhg. Ilusitiyren paa Madera *). Af Professor Oswald Heer i Ziirich. (Af »An die Zurcherische Jugend auf das Jabr 1852«). 1 Insekternes artrige Klasse optræde Myrerne vel med det største Antal af Individer; vi møde dem overalt, i Mark og Have, paa Eng og paa Skovbund, fra Vaar til langt hen i Høst. For det meste see vi kun de vingeløse Arbeidere, m^n i Juli og August krybe ogsaa de vingede Hanner og Hunner frem af Rederne og hæve sig op i Luften i saa store Skarer, at de undertiden vække almindelig Opsigt; dette var navnlig Tilfældet i August 1847. Den 7de August viste sig uhyre Skarer (bestaaende af Myrmica rubra, Formica fuliginosa og F. nigra) i Winterthur; de viste sig fra Kl. 2 til hen- imod Solnedgang i smaa Skyer, som funklede i Solen og naaede op i de høiere Luftlag; Jorden var ganske oversaaet med disse smaa vingede Dyr baade i Byen og i dens Omegn. Den 8de August var Vierwaldstådtersøen mellem Bauen og Fliielen i en lang Strækning næsten *) Om Myrerne ville vore Læsere finde en fortræffelig Artikel af Hr. Bergsøe i dette Tidsskrifts SdieBind; da denne imidlertid meest afhandler Forholdene hos europæiske Arter, suppleres den paa en, forekommer det os, meget interessant Maade af nærværende Artikel, der fortrinsvis har Forholdene i de varmere Egne for Øie. (Red. Anm.) 310 dækket af smaa sorte vingede Myrer (uden Tvivl Formica fuliginosa), saa at man kunde tage 40—50 Stykker ad Gangen op af Vandet. Mange vare endnu levende, andre døde, de vare altsaa ikke skyllede sammen af Vandet, men faldne i det der paa Stedet. Samme Aften bleve store Masser af Formica fuliginosa sete i Ziiricher- søen og fra Schondorf i Wiirtemberg fortælles, at samme Aften trak skylignende Sværme (efter Beskrivelsen af Myrmica rubra) mellem Kl. 3—4 gjennem Egnen; noget lignende blev berettet om den samme Dag fra Solothurn, Freiburg, Dubendorf og Gelterkindern i Basel- land, hvorved det er værd at lægge Mærke til, at alle Sværmene fløi mod Syd. De sidste store Sværme (af M. rubra) saae vi den 11te August paa Toppen af Uetli- bjerget. Lignende Optrin forefalde hvert Aar, men ikke i det Omfang; det afhænger for en stor Deel af Veir- liget. Indtræffer der smukt Veir paa den Tid, da de vingede Myrer forlade deres Pupesvøb, ville de alle sam- tidigt forlade deres Reder og saaledes danne disse uhyre store skyagtige Sværme, men er Veiret ugunstigt, for- deles de paa en længere Tid og falde derfor ikke saa stærkt i Øinene. Det samme er Tilfældet med Olden- borrerne; indtræffer der efter en vaad Aprilmaaned pludse- ligt smukt Maiveir, ville de, i Oldenborreaarene, pludselig træde op i store Masser og forsvinde igjen efter kort Tids Forløb; have vi derimod en regnfuld Maimaaned, fordeles deres Fremkomst paa et længere Tidsrum, og de komme da ikke til at danne saa talrige Skarer. De store Myresværme i August 1847 berettige os derfor ingen- lunde til at antage, at der i dette Aar har været en usædvanlig stor Mængde Myrer, men gjorde det kun ret indlysende for Alle og Enhver, hvor talrigt Myrefolket 311 maa være, naar det kan udsende saadanne Myriader af vingede Inseliter, hvoraf ethvert Par igjen kan grundlægge en ny Stat, og det maa herved ikke oversees, at disse vingede Myrer kun udgjøre den langt mindre Deel af Familien, og at et langt større Antal af vingeløse Individer bliver tilbage i Rederne. Disse Dyr ere ikke alene saa hyppige her i Schweitzes Lavlande, men nogle Arter findes meget høit op i Alperne (indtil 8000 Fod over Havet), ligesom de ogsaa findes høit oppe mod Nord (i Lapland f. Ex. 13 Arter). I de varme Lande ere de rigtignok endnu meget hyppigere, og de optræde der i mangfoldigere Former end hos os; de have altsaa hjemme paa hele Jorden og høre overalt til de hyppigste Dyr, og det samme Forhold fandt mærke- ligt nok ogsaa Sted i Fortiden. Vi kjende allerede 83 uddøde Myre- Arter fra Tertiærtiden, uagtet kun 2 Steder (Oeningen og Uadobøj) hidtil ere nøiere undersøgte; disse Dyr have derfor til alle Tider været et meget betydnings- fuldt Led af de smaa leddede Dyrs Verden , og de maae spille en særdeles vigtig Rolle i Naturens Oekonomi. I Naturen er der en idelig Bevægelse, en uafbrudt Skabelse og Død, og mange Dyreformer af forskjellige Klasser have faaet det Hverv at ødelægge og fjerne de døde Legemer for derved at forberede det organiske Stofs Anvendelse til nye Dannelser. Ogsaa Myrerne have faaet denne Opgave, de bearbeide og tilintetgjøre med en Flid, der er bleven til et Ordsprog, Plante- og Dyrerigets Produkter. Om deres Hoved-Virksomhed end altsaa er en ødelæggende, har den dog tillige en opløsende og opryddende og derved nye Dannelser forberedende Karak- teer, og den er derfor af den største Betydning for Naturens hele Husholdning. Forresten er der megen 312 Skade, for hvilken man har megen Uret i at give Myrerne Skylden, f. Ex. naar man hos os paastaaer, at de gjøre Skade paa Træfrugter og derfor søger at holde dem borte fra Træerne *). Vore Arter gjøre kun Skade paa Træerne, naar de bygge deres Reder mellem Rødderne, og de gaae kun paa Træerne og Planterne overhoved for at samle Blomsterhonning og opsøge Bladlus, hvis søde Saft de slikke. Ind i vore Huse trænge de sjelden, og den Skade de anrette der er virkelig ikke stor; men i varme Lande forholder det sig anderledes, der findes Myrearter, som ikke alene gjøre stor Skade paa de dyrkede Planter, men ogsaa i uhyre Masser trænge ind i Menneskenes Boliger og derved blive til en skrækkelig Landeplage. En af disse Arter havde jeg ifjor Leilighed til at lære at kjende paa Madera. I Begyndelsen for- aarsagede den mig mange Fortrædeligheder ved de Øde- læggelser, som den anrettede i min Bolig, men senere var den mig til megen Fornøielse, da jeg begyndte at iagttage dens Husholdning. Af Madera-Myren (Oecophthora pusilla) **) gives der Hanner, Hunner og 2 forskjellige kjønsløse Former. Den ene (Fig. 3) har et paafaldende stort Hoved, der *) Heri har Forfatteren vel ikke aldeles Ret; gjøre Myrerne end ikke megen Skade i den antydede Retning, saa gjøre de dog nogen. (Red. Anm.) **) Her er det ikke Stedet at gjengive Heers udførlige Beskrivelse af denne nye Slægt og Art; det maa være nok at anføre, at den hører til Myrmicidernes (Stikmyrernes) Gruppe og er nærmest beslægtet med Atta, »Nærbeslægtede Arter ere Myrmica omni- vora L., der er udbredt over det tropiske Amerika, optræder som Landeplage i Ægypten og i den senere Tid har udbredt sig til nordligere Egne, hvor den baade i Kasan og London skal an- rette stor Skade i Boligerne, M. nana i Syd-Amerika og Atta megacephala Latr. fra Isle de France, der som Art er for- skjelUg fra en i Haverne i Piemont forekommende Art, som Losana har givet det samme Navn«. (O. H.) 313 er større end hele den øvrige Krop og giver det lille Dyr et høist besynderligt Udseende; hos den anden (Fig. 4) er Hovedet meget mindre og næsten kuglerundt. De smaa- hovede danne den arbeidende Klasse i Myrefamihen og rig. 1. Hunnen. Fig. 2. Hannen. Fig. 3. Soldat. Fig. 3". En Soldat i Færd med at sønderbide et Stykke Kjød. Fig. 4. Arbeidet Alle Figurerne ere forstorrede omtrent 7 Gange. udgjøie Befolkningens Hovedmasse; vi ville derfor kalde dem Arbeiderne. De storhovede udgjøre derimod neppe Vioo af hele Befolkningen og tjene tildeels til at forsvare Boligen, hvorfor vi ogsaa ville hædre dem frem- for de andre ved at kalde dem Soldaterne. I endnu mindre Antal ere Hunnerne (Fig. 1) tilstede; de ere ikke allene meget større end Arbeiderne, men udmærke sig tillige ved deres glasklare Vinger og glindsende brune Farve. Hannerne (Fig. 2) ere ikke meget større end Arbeiderne og af en kulsort Farve. Hos denne Myreart bestaaer Familien altsaa af 4 Slags Individer, hver med sit eiendommelige 314 Udseende; denne Myrestat har altsaa en høiere Uddannelse end hos vore Arter, hvor der kun forekommer een kjøns- løs Form, de almindeUge vingeløse Myrer. Husmyren lever i meget talrige Selskaber under Stene i Jorden, men ogsaa under Træbark og mellem Husenes Væge. Ligesom andre i Jorden boende Myrer benytte de Stenene som Tag; deres Boliger gaae temme- lig dybt ned i Jorden og ere afdeelte i en stor Mængde Kamre og Gange; de have flere Indgange, som under- tiden ere dækkede og løbe hen under Stenene i Form af Jordrør; ikke sjelden anlægge de deres Reder i de foran Vinduerne og paa Altanerne staaende Blomsterpotter. Man finder dem paa hele Sydsiden af Øen Madera, indtil en Høide af c. loOO Fod over Havet, i usigelig Mængde, især paa varme solaabne Steder. Af 10 Stene, som man vender om paa saadanne Steder, fmdes vel denne Myre under de otte. I Byen Funch al er der neppe et Hus, som ikke huser Millioner af disse Smaadyr, der gaae lige op i de øverste Etager, komme frem i hele Skarer af Revnerne i Væggene og Gulvet og i formelige regel- mæssige Kolonner gjennemvandre Værelserne i alle Ret- ninger. De krybe opad Bordbenene, langs med Kanterne, op paa Bordene, ind i Komoder, Kister o. s. v. , og da de ere yderst smaa, kunne de trænge ind gjennem de raindste Ridser og Huller. Om man end dræber dem i tusindevis, iagttager man ikke nogen Formindskelse af dem; de erstattes ved nye fremrykkende Hære. Kun efter meget heftige Regnskyl, hvorved det strømmevis nedfaldende Vand trængte ind imellem Væggene paa vort Hus, iagttoge vi nogen Aftagen, hvilket vi troede at kunne forklare os derved, at en stor Mængde af dem var druknet. Forresten fandt jeg denne Myre ikke alene 315 paa Madera, men ogsaa i Sevilla midt i Byen i Værelserne i vort Hotel. Dette lille Dyr holder sig ikke til noget bestemt Fødemiddel; i Husene angriber det alle opbevarede Føde- midler, især de søde, Sukker, Honning,. Syrup, Syltetøi, men ogsaa alleslags friske kjødfulde F'rugter. Lader man en Anona, en Citron eller en Apelsin ligge paa Bordet, og der blot er den mindste Aabning paa Skallen, kan man være sikker paa, at den i Løbet af en Time vil være fuld af Myrer, der gaae fra og til i hele Skarer. Er der derimod ingen Aabning i Skallen, saa er Frugten i Sikker- hed; det vilde rigtignok være en let Sag for Myren at gjennembide den læderagtige Skal, men de flygtige Olier, der ere tilstede i den i saa rigelig Mængde, synes at be- skytte den, thi disse Olier virke som bekjendt insekt- fordrivende. Dog synes de at foretrække Kjød for Plante- stoffer og opsøge begjærligt raat og kogt Kjød, men efterstræbe ogsaa Insekter. Jeg havde megen Uleilighed med at beskytte mine Insektsamlinger imod dem; i Be- gyndelsen trængte mange af dem ind i Æskerne og mine møisommeligt indsamlede Skatte bleve ynkeligt lem- læstede af dem, indtil jeg fandt paa Midler til at be- skytte dem. Men de oplede ikke blot døde Fnsekter, de angribe ogsaa de levende. Det er meget pudsigt at see, hvordan disse smaabitte Dyr fange Fluer. Sætter en Flue sig i Nærheden af en Myre paa Bordtæppet, springer Myren strax løs paa Fluen og griber den ved det ene Been. Fluen søger at befrie sig fra sin Fjende og at komme bort, men Myren har klamret sig fast med sine Fødder til Teppet og holder den fast med sine Tænger (Kindbakker), indtil andre Myrer komme den til Hjælp, og saa er det ude med Fluen. Det gaaer især meget hurtigt, 316 naar der er Soldater i Nærheden, da disse springe løs paa Fluen ligesom Katte og strax gnave Vinger og Been af den, saa at den med Lethed kan blive baaren bort af Arbeiderne. Soldaterne^ angribe imidlertid aldrig først, de ere meget feigere end Arbeiderne og slippe ikke sjelden Fluen, naar den gjør meget heftige Bevægelser for at ryste sin Angriber af sig; det har jeg derimod aldrig seet en Arbeider gjøre. Undertiden formaae de ikke at holde Fluen tilbage, f. Ex. dersom den sidder paa en glat Væg eller paa et glat Bord, men derfor give de ikke slip med deres Tænger, men blive hængende ved Fluens Been, naar den flyver bort. Naar den saa sætter sig igjen, søger Myren at holde den fast og at faae Bugt med den ved tililende Kameraters Hjælp. Jeg spærrede ofte Fluer og Myrer sammen i et Glas for at iagttage Kampen imellem dem, og jeg har ofte havt Leilighed til at overbevise mig om, med hvilken overordenUg Haard- nakkethed Arbeiderne forfulgte de omtumlende Fluer, og at forvisse mig om, at et saa uanseligt vingeløst Dyr kunde overvælde et c. 100 Gange større vinget Insekt. General Hardwicke fortæller, at i Indien ere Myrerne Termiternes værste Fjender, og det er ligeledes bekjendt om de brasilianske, at de rense Husene fra disse farlige Gjæster. Jeg har ogsaa selv flere Gange havt Leilighed til at bemærke, med hvilken Iver vor lille Myre faldt over Termiterne Jeg havde skaffet mig en stor Mængde Termiter og anbragt dem tilligemed det Træ, hvori de leve, i en BHkæske med Laag, men gjennem en lille Revne vidste Myrerne at komme ind i Æsken og inden 2 Timers Forløb vrimlede den af Myrer, som næsten havde ombragt alle Termiterne, hvis Antal dog beløb sig til et Par hundrede Stykker. Endnu mærkeligere er det, 317 at selv Faarekyllingerne ikke kunne staae sig for dem. Jeg havde i en Æske et halvt Dusin Stykker af den paa Madera saa hyppige kapske Faarekylling (Gry Hus capen s is) for at iagttage dens Levemaade, og paa hvad Maade den frembragte sin iVlusik. Til min Forbauselse blev jeg snart vaer, at hele Skarer af Myrer krøb ind i den med smaa Aabninger forsynede Æske og angrebe Faarekyllingerne. Disse hoppede uroligt omkring i Æsken, bede ogsaa hele Masser af Arbeidere ihjel, saa at Bunden i Æsken var ganske skjult af de sønderbidte Stumper, men tilsidst maatte de dog bukke under for deres Fjenders Masse og bleve fortærede fuldstændigt med Undtagelse af de hornagtige Dele. Hvor vilde man ikke blive for- bauset, naar man saae Dyr saa store som en Mus gjøre Jagt paa Elefanter og overmande dem, og dog er Faare- kyllingen endnu større i Forhold til Myren end Ele- fanten til Musen. At de leve i en bestandig Krig med Fluerne og andre besværlige Husbeboere, kan man da egenlig kun rose dem for, men de angribe ogsaa nyttige Insekter. Udenfor mit Værelse paa en Altan havde jeg opstillet en Caktus med Cocheniller for at lære disse besynderlige Dyrs Forvandling nærmere at kjende, men snart indfandt Myrerne sig ogsaa her og opaad lidt efter lidt alle Cochenillerne. Dette er en Kjendsgjerning, som det er værd at lægge Mærke til, da vor Myre maa gjøre stor Skade paa Cochenille-Avlen, som i de sidste Aar er bleven af stor Betydning for de kanariske Øer; i det mindste saae jeg den meget hyppig i Cochenillehaverne , hvor man burde udrydde den paa enhver mulig Maade. Rovdyrene pleie ellers at skaane deres egen Art, men mærkeligt nok er dette ikke Tilfældet med vor Myre. I det Haab at lære dens Husholdning nærmere at kjende, 318 bragte jeg 4 vingede Hunner, 2 Soldater og 6 Arbeidere i et tilproppet Glas med en Aabning i Proppen, netop stor nok til at Arbeiderne kunde gaae ud og ind, men ikke de større Soldater og Hunner, som derfor vare nødte til at blive i Glasset, hvori der ogsaa var lagt tilstrækkelig Føde til dem; men snart kom nogle fremmede Arbeidere ind i Glasset, og de gave sig efter nogen Tids Forløb i Lav med Hunnerne og trak omkring med dem ved Vingerne. Da man angiver, at Arbeiderne rive Vingerne af Hunnerne, for at de ikke skulle flygte ud af Rederne, troede jeg i Begyndelsen at kunne forklare mig det paa denne Maade. iVlen Hunnerne bleve ogsaa trukne nogle Dage omkring ved Følehornene og Benene, og endelig fandt jeg Hovederne afrevne og Arbeiderne beskjæftigede med at rive dem aldeles itu og bære de enkelte Stykker ud af Boligen. Mærkeligt nok forsvarede Hunnerne sig aldeles ikke, hvilket dog vilde have været let for dem paa Grund af deres betydeligere Størrelse og stærkere Tænger, men udholdt alle disse Angreb med den største og ubegribe- ligste Resignation. Ja hvad mere var, endogsaaa Sol- daterne bleve angrebne, og en af dem blev dræbt; nogle Arbeidere gjorde sig megen Umage for at bære Hovedet bort og bringe det ud af den lille Aabning i Proppen , men det vilde ikke gaae. Selv Individer af deres egen Art blive altsaa ombragte og opædte, naar de findes under saadanne Forhold, at de ikke længere kunne gjøre nogen JNytte, saaledes som det var Tilfældet med de i Glasset indespærrede Individer. Ikke sjelden saae jeg, at saarede */ Myrer bleve baarne bort af Arbeidsmyrerne , ') Men ogsaa tilsyneladende sunde Individer blive undertiden baarne bort paa denne Maade, og det samme fortæller Ren g ger om 319 som toge dem med Tængerne om Baglivets Stilk. Jeg tænltte mig, at de bar dem tilbage til lieden for at pieie dem, ligesom de jo behandle deres Lnger med den største Omhu, men den ovenfor omtalte barbariske Adfærd gjør det maaskee mere sandsynligt, at de blive baarne hjem til Boligen for at ædes op, naar de ikke længere ere i Stand til at arbeide. Ber hos Myrerne gaaer Alting ud paa den alleromhyggeligste Benyttelse af Stoffet, og dette gaaer saavidt, at de ikke skaane deres egen Art, ja ikke engang deres egne Paarørende, naar den ikke længere kan opfylde sin Bestemmelse. Paa Grund af denne Myrernes slemme Vane er det meget paafaldende, at man træffer nogle fremmede Dyrearter i deres Keder. Snegle, Orme, Larver o. desl. finder man rigtignok sjelden under de samme Stene,- en enkelt Gang et Tusindbeen (Julus), som kun bliver angrebet, naap Reden bUver for- styrret, i hvilket Tilfælde alle Myrearter med stort Raseri kaste sig over fremmede Dyr, som om de ansaae dem for Aarsagen til det dem tilstødte Uheld; Tusindbenene søge da ved heftige Slangebugtninger at befrie sig for de sig ved dem hængende Myrer. Men som egenlige Myre- venner optræde en Skjoldlus og en besynderlig lille Bille (Cossyphodes Wollastonii), der ikke forekommer noget andet Sted. Jeg fandt den først i en Myretue paa Isau-Myren (Oecodoma cephalotes' i Paraguay: »Man seer«, siger han, »meget ofte en Arbeider vende hjem belæsset med en anden, og det er ikke Fanger fra en anden Rede, men de tilhøre den samme Husstand, thi den, der bærer den anden, er ofte mindre end denne. Tillige har jeg ogsaa oftere bemærket, at af 2 Myrer, der vendte hjem, tog den ene den anden og bar den^ naar man saa tager denne Byrde fra den og sætter dem paa Jorden, vandre de begge ganske rolig hjemadtil ad samme Vei«. Noget lignende iagttager man ogsaa hos vore Myrer. (O. H.) 320 Landet, senere paa vort Værelses Altan, hvor en Myre- familie havde sat sig fast i en med Diosma album be- plantet Balle; jeg saae der flere Exemplarer af den til forskjellige Tider ved Indgangen til Reden. Hvorfor denne ganske eiendommeligt byggede lille Bille lever i disse Myrefamilier, formaaer jeg ikke at angive. Man kjender nu allerede et stort Antal Smaabiller, som forekomme i Myretuer hos os; nogle f. Ex. Køllebillen*) blive formelig pleiede af Myrerne, og jeg har overbevist mig om, at naar man forstyrrer Boligen, blive de baarne ned i de dybere Dele af Reden med samme Omhu og Iver. som Puperne; andre blive vel kun taalte uden at spille nogen Rolle i Myrernes Husholdning. Med den ovenfor omtalte Bille synes det Første at være Tilfældet. For at see, hvordan vore Myrer bare sig ad ved Arbeidet, satte jeg, et lille Trækar i en Vandskaal og førte derfra en Traad gjennem Luften til en Liste paa Væggen et Par Fod derfra og derfra nok en Traad til Jorden; denne løb altsaa lodret, den anden vandret. Snart gik Myrerne henad den vandrette Traad til Karret i Vandet, hvori jeg havde lagt et Stykke Kjød. Saasnart de havde opdaget det, toge de det under Behandling, og efter kort Tids Forløb strømmede hele Masser til, i Begyndelsen kun Arbeidere, senere enkelte Soldater i Følge med dem. Soldaterne skjar Kjødet i smaa Stykker, hvorved de trak Bagkroppen til sig og gav den en næsten lodret Stilling ligesom Hovedet; derved fik de et høist besynderligt Ud- seende, da man ovenfra kun saae Mellemkroppen og Issen af Hovedet **). Med de store øxeformige Tænger blev Kjødet skaaret i ganske smaa Stumper, medens det blev *) See dette Tidsskrift, 3die Bd. p. 222. **) See p. 312. Fig. 3'. 321 fastholdt med begge Forbenene. Arbejderne toge disse ituskaarne Stumper mellem Tængerne og bar dem bort. Hele Rækker gik bort henad den vandrette Traad, og hver havde sin Stump i Munden, men denne Transport blev alene besørget af Arbeiderne, jeg saae aldrig en Soldat bære noget bort; vel gik undertiden en eller anden tilbage over Traaden, men altid uden at tage noget med sig. Snart opdagede Myrerne den lodrette Traad og fandt ud, at de kunde lettere komme ned paa Gulvet ad den end nedad Væggen, og fra nu af gik hele Toget altid nedad denne lodrette Traad og ned paa Gulvet og derfra hen til et Hjørne, hvor de forsvandt gjennem et lille Hul i Væggen. Fra Karret i Vandet gik de altsaa først henad den vandrette Traad til Væggen, hvor de maatte op over en Liste for at komme til den lodrette Traad, der førte ned til Gulvet. Traaden var altid tæt besat med Myrer, hvoraf de, der vare belæssede med Kjødsmuler, stege nedad, de andre opad, og det altid ordnede i Rækker saaledes, at de op- eller nedstigende Rækker ikke vare hinanden iveien. Ofte satte jeg Myrer, som jeg havde hentet i et andet Værelse, i Karret i Vandet, og de fandt rigtignok ogsaa snart Traaden, der førte hen til Væggen, men der spredte de sig saa til alle Sider, hvorimod de andre uopholdelig løb hen til den lodrette Traad. Dette forskaffede mig et Middel til at erfare, om der i mit Værelse kom Myrer fra forskjellige Reder eller ikke. Det viste sig da, at alle de Myrer, som besøgte Karret i Vandet og hentede Føde der, hørte til een Familie og ligeledes alle de, der indfandt sig paa det Bord, hvorpaa Karret stod, men at derimod de, der ødelagde Frugterne i Vindueskarmen maatte høre til en anden Rede. Deraf troer jeg dog ikke, at man tør drage den Slutning, at 22 3^2 en Myrefamilie, som har kastet sig over en eller anden Gjenstand, udelukker andre fra at faae Deel i den; i det mindste har jeg aldrig seet, at de bekæmpede hinanden, hvad vel ellers ikke vilde kunne udeblive. Sandsynligvis bliver ethvert opdaget Fødemiddel betragtet som Fælles- gods, og Enhver faaer saameget deraf, som den kan bringe bort; men har en Rede engang ganske bemægtiget sig en Gjenstand, er det vel rimeligt at de andre holde sig borte derfra og overlade det til den alene. Herved maa man ogsaa tage Hensyn til, at Myrerne aabenbart have en Slags Meddelelsesevne; thi opdager en enkelt Arbeider et eller andet Fødemiddel, varer det ikke længe, inden der viser sig en heel Flok Arbeidere for at tage det under Behandling. Vi kunne ikke forklare os dette anderledes, end at den speidende Arbeider er vendt til- bage til Reden og har hentet sine Kamerater der. Som Følge deraf er det i Reglen Myrer fra den samme Rede, der komme til at deeltage i det samme Arbeide. At Myrerne have Hukommelse, har Huber allerede vist, og den følgende Iagttagelse turde vel ogsaa tale derfor; en af mine Husfæller havde i sit Værelse gjort en lignende Indretning som den ovenfor beskrevne, blot med den Forskjel, at der fra Midten af den flere Fod lange vandrette Traad blev trukket en anden kort Traad til Væggen tæt derved. Myrerne valgte snart den sidste Vei, gik altsaa fra Karret i Vandet indtil midt paa den vandrette Traad og derfra henad den under en ret Vinkel afgaaende Traad til Væggen. Men nogen Tid efter blev denne taget bort; i Begyndelsen bleve alle Myrerne pludselig staaende stille, netop paa det Sted, hvor Side- traaden før var fæstet, og vilde ikke løbe videre henad den vandrette Traad ; de havde altsaa ganske nøie mærket 323 sig, hvor Sidetraaden begyndte, uagtet dette Sted slet ikke var mærket paa nogen Maade; først efter at de i længere Tid havde løbet uroligt frem og tilbage, forsøgte de at komme videre henad Traaden og vandt saaledes hen til Væggen, hvor de forsamlede sig i en Klump, fordi de derfra først maattte søge sig en Vei. Maaskee kan den her meddeelte Kjendsgjerning dog ogsaa forklares ved Myrernes Sporsands; Hunden »sporer« som bekjendt den Vei, som dens Herre fulgte, i meget lange Stræk- niDgér, og Myren besidder maaskee en lignende fin Spor- sands, ved Hjælp af hvilken den med Sikkerhed finder de Veie igjen, som den eengang har gaaet. Som ovenfor bemærket bleve de større Kjødstykker, som laae i Karret, paa selve Stedet pillede i temmelig store Stumper, som en enkelt Arbeider dog formaaede at bære bort; paa lignende Maade bleve ogsua Faare- kyllinger og større Insekter behandlede, men døde Huer, som bleve lagte i Karret, bleve ikke sønderdelte, men baarne hele bort. Forat lære disse Smaadyrs Styrke at kjende, bandt jeg med en Traad 2, 3 eller 4 Stuefluer sammen, og selv dette Bundt af 4 Fluer slæble de først i Veiret opad det lodret opstigende Stykke Træ, hvortil den. vandrette Traad var fæstet, saa henad denne og tilsidst til Hullet i Væggen. Her først bleve Fluerne skaarne itu, fordi Hullet var for lille til at de kunde bringes hele derigjennem. Denne Fluernes Transport over den gjennem Luften spændte Traad var yderst pudsig at see paa; en enkelt Flue blev undertiden kun bortslæbt af 2 Myrer, men ved Knipper paa 4 Fluer vare 6 — 12 Arbeidere beskjæftigede. Flere havde taget fat med deres Tænger forpaa og trak, gaaende baglænds, i Knippet, medens de andre havde taget fat paa den anden 22* 324 Side og skuppede det fremad i lige Retning, idet de selv gik ligefrem og holdt sig fast ved Traaden med deres Been. Flytningen gik altid stødvis; paa hvert Ryk fulgte en kortere eller længere Hviletid. Det samme skeer jo ogsaa, naar vi skulle skubbe en stor Byrde fremad; ere flere Mand om det, bevirker man ved et Opraab (Aa — hoi!), at alle tage fat paa een Gang, saa at de anvendte Kræfter komme til at virke samtidigt. Hos Myrerne var en lignende Samvirkning af Kræfterne umiskjendelig; de bageste stødte til paa samme Tid som de forreste trak, og de gave igjen samtidigt efter og. hvilede et Øieblik ; men paa hvad Maade denne Overeens- stemmelse i deres Handlemaade blev bragt tilveie, var jeg ikke i Stand til at udfinde. Det meest paafaldende var, at undertiden slap de alle paa een nær, som holdt hele Byrden i Ligevægt; her maa der altsaa igjen have været Overeensstemmelse mellem dem, thi aldrig faldt en Flue til Jorden; der var altid En, der holdt fast; havde de alle givet Slip paa samme Tid, maatte Byrden naturligvis være faldet ned. Denne hele Byrde blev alene fastholdt med Tængerne , med Benene klamrede Myrerne sig derimod fast til Traaden; en eneste lille bitte Myre formaaede altsaa, hængende ved en Traad, at holde paa 4 Fluer! Hvilken uhyre Muskelkraft forudsætter ikke dette i Tængerne og Benene! Medens Arbeiderne vare beskjæftigede paa denne Maade med at flytte Byrder, lode de sig ikke let forstyrre i Arbeidet, hvorimod de ellers flygte hurtigt bort, naar man foruroliger dem; løfter man f. Ex. en Frugt, der er fuld af Myrer, i Veiret eller ryster den, saa skynde de sig bort saa hurtigt som muligt, men vende ikke tilbage til Reden, skjule sig kun i Revner eller under en anden 325 Gjenstand i Nærheden, og naar Faren er forbi, komme de frem igjen og tage fat paa Arbeidet. Ved saadanne Leiligheder kan man overbevise sig om, at de ikke see langt. Fratager man en Myre den Bid, som den bærer, vil den lede om den i nogen Tid, idet den løber rask frem og tilbage i Zigzag, men af og til staaer stille og vender Hovedet iveiret. Har man nu lagt den nogle Tommer derfra, vil den ikke gaae lige løs paa den, hvilket vilde være Tilfældet, hvis den kmide see den; men den løber omkring i forskjellige Retninger, og først naar den er kommet den nær paa 1 Tomme, springer den løs paa den og synes altsaa nu at have seet den. Undersøge vi denne Myres Øie, ville vi finde, at det som hos Myrerne overhoved er simplere bygget end hos de fleste andre Insekter og kun bestaaer af et mindre Anlal Smaaøine. For at see, om Myrerne forsøge paa at komme bort over Vand, ophævede jeg oftere den ved Traaden bevirkede Forbindelse mellem Karret i Vandet og Væggen, saa at Myrerne i Karret vare aldeles afskaarne; havde der nu dannet sig en Hinde paa Vandet — hvilket altid var Til- fældet, naar det havde staaet i nogen Tid, og et tyndt Tæppe havde dannet sig af det fine Støv, der faldt ned fra Luften, — søgte de at løbe bort hen over den, og nogle af dem kom ganske godt derfra, da Hinden for- maaede at bære dem, men andre gik igjennem og druknede. Derimod har jeg aldrig seet, at de styrtede sig i en saadan Mængde i Vandet, at deres Lig dannede en Bro, hvilket man fortæller om andre Myrearter, som paa denne Maade komme til de i Vandet anbragte , med Fødemidler fyldte Kar. 326 Nat og Dag fortsætte disse Smaadyr deres Arbeide paa samme Maade; om jeg saae til dem om Dagen, om Natten eller tidlig om Morgenen, altid saae man den samme travle Virksomhed. De synes derfor ikke at holde nogen bestemt Hviletid, i det mindste ikke nogen, der er bundet til Dagstidernes Skifte. Det samme er ogsaa Til- fældet med vore fleste indenlandske Myrer, om hvilke allerede PUnius fortæller, at de arbeide i Maaneskin; men de holde Vintersøvn, hvilket derimod ikke er Tilfældet ved Myrerne i de varme Lande og heller ikke med dem paa Madera; der forekommer ogsaa her en af vore Arter (F. fusca), og den er ogsaa i Virksomhed hele Vinteren igjennem. Husmyren paa Madera skal vise sig omtrent hele Aaret igjennem; Hannerne og Hunnerne komme for- modenlig frem mod Slutningen af Sommeren. Af de førstnævnte kunde jeg kun finde et eneste Exemplar, hvorimod jeg fandt Hunner i mange Reder lige tilNyaar; i de fleste fandt jeg rigtignok ingen, formodenlig fordi de opholdt sig i de dybere Dele af Reden. Hunnerne lægge smaabitte hvide Æg, hvoraf der fremkommer smaa hvide Orme; Puperne ligge frit og ere ikke indesluttede i Svøb som hos vore almindelige Myrer (Formica) (de saakaldte »Myreæg«). Af Soldater træffer man forholdsvis flere i Rederne end i det frie, og de synes derfor for- trinsvis at blive anvendte til at arbeide i Reden og for- svare den, hvorimod Arbeiderne skaffe Fødemidlerne til- veie og sørge for Ynglen; det er idetmindste dem, som bære Puperne bort, naar Reden forstyrres. At Soldaterne dog ogsaa drage ud med Arbeiderne og hjelpe dem med at bearbeide de fundne Skatte, er omtalt i det fore- gaaende. Lacordaire fortæller om T r æ k m y r e n (O e c o- doma cep halotes) i Brasilien, at Soldaterne ledsage 327 Flokkene uden at blande sig i Armeens Gros. Man seer dem tage Plads ved Siden af Kolonnen, marschere fremad, igjen rende tilbage til deres forrige Plads, standse et Øieblik for at see Toget defilere forbi , løbe hastigt frem og tilbage, især naar der er noget i Veien og deres Hjælp behøves. Ja de skulle endog ofte stige op paa Træerne i Nær- heden af iVlarschrouten , stille sig paa Bladenes Rand og fra dette ophøiede Punkt betragte deres Troppers Marsch. Hos vor Madera-xMyre spille Soldaterne ikke saa frem- ragende en Rolle, men marschere altid afsted i samme Række og Geled som Arbeiderne. Alt hvad vi hidtil have fortalt, gjælder kun om een Myreart, nemlig Oecophtora pusilla, »Husmyren paa Madera«. Men der gives i de varme Lande en heel Mængde Arter, som have en lignende Levemaade og der- ved komme i fjendtlig Berøring med Mennesket. I Bra- silien er dette Tilfældet i den Grad, at Indbyggerne kalde Myrerne for Brasiliens Dronninger, fordi de udøve den største Magt i Landet*). En af de største og farligste Arter, som er udbredt over hele det tropiske Amerika, *) I intet andet Land findes der paa den andeii Side saa mange og saa store Pattedyr (Bæltedyr, Myreslugere) og Fugle, hvis Hoved- føde bestaaer af Myrer, som netop i Brasilien. Ogsaa har man udhævet, at de Insekter, som andensteds spille saa stor en Rolle ved at ødelægge skadelige Insekter eller bortskaffe døde dyriske Stoffer (f. Ex. Løbebiller og Aadselgravere). i BrasiUen ere meget tilbagetrængte, og at denne Deel af Naturens Politi næsten ganske er overladt Myrerne. De brasilianske Myrer optræde ogsaa med en til deres store Artsantal svarende Rigdom paa Former og Forskjellighed i Levemaade; nogle bygge saaledes deres Rede paa Stammerne af Jord og Blade eller af Blade og Spindevæv, en Art bygger sin Rede af tørret Heste- og Muldyr- gødning mellem Rørene, andre skulle leve eenligt (ikke i Sel- skaber) og jage andre Insekter paa en Maade, der minder om Edderkopperne o. s. v. (R- A.) 328 saavel Fastlandet som Øerne (f. Ex. Cuba), er den ovenfor omtalte Træk- Myre. Hunnen er større end vor Honningbi, Arbeideren omtrent dobbelt saa stor som vor røde Skov- myre. Den lever i meget talrige Familier i Jorden , hvor den undertiden graver sine Boliger indtil 9 Fods Dybde. Den trækker om i store ordnede Skarer og afblader paa disse Tog ofte i kort Tid Træer og liuske; Rengger fortæller om Isau- Myren, som jeg ikke antager for at være forskjellig fra den, at i en eneste Nat kunde nogle Reders Millioner af Beboere fuldstændig ødelægge hele Plantager af Manioc, Mais, Batater, Meloner, Haveurter o. s. V. Efter hurtigt at have besteget de Planter, som de ville plyndre, sætte de sig paa Kanten af Bladet og udskjære med deres Tænger et Stykke saa stort som en SklHing, hvilket de saa strax bære hjem. Hvis det falder til Jorden, inden de kunne gribe det, hvilket ofte hænder, give de sig øiebhkkelig til Arbeidet igjen uden at gaae ned efter det nedfaldne Stykke. Man hører vel paastaae, at de med Villie kaste disse Stykker ned paa Jorden, for at spare sig selv og deres Medarbeidere den Uleilighed at bære dem ned, men delte er ingenlunde Tilfældet, thi heller ikke de Myrer, der komme fra Reden, agte paa disse Bladstykker, hvormed Jorden er tæt besaaet, men Enhver afbider sig sit Stykke af et Blad , der endnu sidder paa Planten. Efter disse Meddelelser af den nøi- agtige Iagttager Rengger maa man berigtige de tidligere Angivelser, at Træk-Myrerne gjennembed Træernes Blade ved Stilken og lod dem falde paa Jorden, hvor deres Kamerater skulde staae rede til at gnave de nedfaldne Blade itu og bære dem bort*). Afbladningen bliver ofte *) Herved maa dog bemærkes, at af vor berømte Landsmand, Dr. Lunds Iagttagelser (Lettre sur les habitudes de quelques fourmis 329 besørget saa hurtigt, at Træer, som om Aftenen stode i deres hele Bladpragt, næste Morgen see ud som Ris- koste, ja Lund fortæller, at han har seet et Træ blive afbladet paa mindre end en Time. Dr. Delaroux for- tæller om en lignende Art, som 1 Ny-Spanien (Mexiko) undertiden paa een Nat berøvede en Have dens hele Blomsterpragt. En af hans Bekjendte havde anlagt et meget smukt Vinbjerg, men efter 3 Aars Forløb kom Myrerne, og paa een Nat var det berøvet alle sine Blade og forvandlet til en Ørken. Trækmyren opholder sig i Reglen i det frie, men undertiden trænger den i ordnede Skarer som en stor Armee ind i Flusene og gjør der Jagt paa Fluer, Edderkopper, Kakerlaker og alt Slags Utøi *). Hvor nyttig denne deres Virksomhed end er, blive de dog derved saa besværlige, al man ofte bliver nødt til at forlade sin Bolig i nogen Tid. Naar disse Myrer sværme, blive Hunnerne fangede i store Masser og deres afskaarne Bagkrop stegt i Smør og anseet for en du Bresil) synes det at fremgaae, at naar de omtalte Myrer an- gribe et enestaaende Træ, overbide de viriielig Bladstilkene og lade Bladene falde til Jorden, hvor de skjæres itu og bæres bort af deres Kamerater, men at naar de arbeide i tæt Krat, hvor Bladene ikke vilde kunne naae ned til Jorden, og altsaa gaae tabt for dem, udskjære de blot et Stykke og lade sig selv falde ned dermed for at sikkre sig det. Disse vandrende Bladstykker, der skjule Myrerne, som bære dem hjem for at anvende dem i deres underjordiske Redebygning, afgive et mærkeligt Skuespil. (Red. Anm.) *) Expeditionernes Tid falder ifølge Lund i den tørre, paa Insekter fattige Tid, da disse uhyre Myrestater ikke i deres nærmeste Omgivelser flnde Fode nok, men maae foretage store Røvertog for at kunne bestaae, og paa disse Røvertog medtage de da alle de Insekter, de træffe paa. Lund har engang fulgt en saadan Myre- hær paa dens Tog i 5 Dage; de ledsages ogsaa af talrige myre- ædende Fugle, som anrette store Ødelæggelser iblandt dem. Red. Anm. 330 Lækkerbidsken. Nydt raa, siger R engger, ligner den i Smagen en Hasselnød, og naar man rister den lidt eller hælder lidt Syriip paa den , smager den som ristede og oversukkrede Mandler. Trækmyren angriber derimod ikke Mennesker, saaledes som Tilfældet er med nogle andre amerikanske Arter. Dr. Delaroux fortæller om en lille giilrød Art, hvis heftige Bid foraarsager Betændelse og er meget farlig for smaa Børn. Hans eget 20 Maaneder gamle Barn vækkede ham engang midt om INatten ved heftige Skrig, og da han saae efter, hvad det var, var det bedækket med en Mængde Myrer, der havde bidt det saa heftigt, at det om Morgenen var aldeles bedækket med Blærer og i 48 Timer laae i en heftig Feber. Den samme Art var ogsaa slem ved Kyllingerne, og i visse Egne var det derfor meget vanskeligt at holde Høns. Endnu farligere ere dog efter Dr. Delaroux nogle Skov- myrer; i Aaret 1834, fortæller han, blev en ung Mand af anseet Familie, som vilde hvile ud under et Træ paa Veien fra Tampico til Mexiko, overfaldet og fuldstændig opædt af Myrer, saa at man Dagen efter kun fandt hans Skelet og hans Klæder. Et lignende Tilfælde fortæller han fra 1838, ja han selv var nær engang blevet et Offer for disse Dyr; i en Skov ved Tuxpan lænede han sig nogle Minuter til en Træstamme, men paa eengang blev han bidt saa heftig paa hele sit Legeme, at han vilde være bukket under for den voldsomme Smerte, naar ikke 2 Jagtfæller vare komne til og havde trukket Klæderne af ham og saaledes befriet ham for hans Fjender. Ogsaa i Paraguay forekommer en Art Odontomachus, hvis Op- træden sætter Beboerne i den største Angst; R engger beretter, at den pludseUg viser sig i store Skarer og an- griber Mennesker og Dyr; Faarekyllinger , Edderkopper 331 og Græshopper blive strax revne i Stykker af dem. Jeg har seet Mus, siger Dr. R engger, der vare bedækkede af disse Insekter, og som Angsten drev ud af deres Huller, Museunger, som bleve opædte af dem i deres Reder, Øgler ja endog Slanger, der flygtede for dem; de overfalde sovende Mennesker og begnave dem, indtil de vaagne af Smerte. Dr. R engger saae en drukken Mulat, paa hvem disse Dyr, tildeels i Renggers Nærværelse, aldeles bortaad Øienbrynene og Øienhaarene og afgnavede Ansigtshuden indtil det blodige Kjød. To af hans Syge bleve overfaldne i Sengen af disse Dyr, og en af dem døde snart efter, tildeels rigtignok af Forskrækkelse derover. I det tropiske Afrika forekommer der ligeledes nogle Myrearter, som ere yderst besværlige for Mennesket. De nøiagtigste Efterretninger derom skylde viHr. S av age, og de dreie sig om V an d.re- Myren (the driver-ant, Anommaarcens), der findes i Vest- Afrikas Kyststræk- ninger. Det er en lille sort Myre med meget skarpe og spidse Tænger, og de Kjønsløse optræde ogsaa her under 2 Former, en mindre (Arbeiderne) og en større (Soldaterne). De have ikke faste Boliger, men søge Ly i flade Hulninger under Trærødder, fremragende Klipper o. s. V., hvor de finde Skygge. Da de lodrette Sol- straaler dræbe dem, trække de kun om paa skyfulde Dage og om Natten ; overrasker Solen dem under deres Arbeide, bygge de over Stien en Hvælving af Jord, sammen- limet med deres Spyt; ellers danne Soldaterne en Hvælving over Stien til Beskyttelse for Arbeiderne. Blive deres Boliger oversvømmede i Regntiden, danne de en rund Masse, hvori Yngelen og de Svagere ere anbragte i Midten, de stærkere udvendig, og svømme saaledes omkring, indtil de komme paa det Tørre. Kommer et bredt Vand dem i Veien, danne de 332 en Kjede tvers over Vandet, idet den ene tager fat i den anden, og de andre gaae da over paa dem ligesom paa en Bro. Det Samme fortæller man ogsaa om Trækmyren. S. Merian fortæller, at det gaaer saaledes til: den første sætter sig paa et Stykke Træ og bider sig fast deri, den anden griber fat i den første, den tredie i den anden o. s. V., og den saaledes dannede Kjede lader sig nu af Vinden eller Strømmen føre over til den anden Side, og naar den sidste i Kjeden har naaet derover, begynde da flere Tusinde Arbeidere deres Overgang over Broen. Vandre-Myren danner ofte lignende Kjeder fra Træernes Grene til Jorden; deres Føde bestaaer især i Kjød, og de dræbe store Dyr, selv Kæmpeslangen*) (Python nat alensis) er udsat for deres Anfald. De rette deres første Angreb mod Dyrets Øine og overvælde det ved deres uhyre Mængde, naar det lykkes dem at overrumple det. [)e trænge ofte ind i Husene om Natten, og en almindelig Flugt af Rotter, Mus, Øgler, Kakerlaker og andet Utøi melder da deres Ankomst, og man er da nødt til at flygte op af sin Seng og ud i det frie. Blandt de indiske Arter nævnes Formica inde- fessa som Ødelægger af Huse; af Lieutenant Sykes's interessante Iagttagelser om denne Art ville vi fremhæve følgende: Et med søde Sager besat Bord blev sat med Foden i et Kar med Vand, og her blev heldt Terpentin- olie ovenpaa Vandet, saa at det var Myrerne umuligt at komme til Bordbenet. Men Bordet stod saa nær ved Væggen, at de større Myrer kunde naae Bordet med Forbenene ved at holde sig fast til Væggen med Bag- *) Om Myrer i Afrika, see Livingstones Reise (Wøldikes Over- sættelse) I, p. 369, II. p. 42, 156 (Red. Anm.) 333 benene og saaledes komme op paa Bordet. Det blev derfor rykket længere bort, men Myrerne gik saa en halv Alen høiere op paa Væggen end Bordets Plan og sprang derfra over paa Bordet uden nogensinde at springe feil og falde ned paa Jorden mellem Bordet og Væggen. I Ny-Holland frygter man især 2 Eciton- Arter (E. gulosum og forficatum) paa Grund af deres Dyppig- hed og heftige Bid. De udmærke sig ved deres lange Og lige Tænger. Anmærkning til S. 312. Sammenligne vi disse 4 Sæt Individer, som danne Myrestaten hos denne Art, ville vi finde, at Hannen af- viger aldeles fra de andre ved Hovedets Form, hvorimod Hunnen, Soldaten og Arbeideren staae hinanden nærmere ved Munddelenes og Benenes Form og det samme Antal Bagkropsringe ; dog afvige Arbeiderne ikke alene fra Hunnerne ved deres meget ringere Størrelse, men ogsaa ved deres glatte Hoved og savtandede Kindbakker, ved en anden Bygning af Brystet, der hænger sammen med at Vingerne mangle, og endelig ved det andet Led i Bag- kroppens Stilk. I Henseende til Størrelsen og Kind- bakkernes Form og det stribede Hoved danner Soldaten en Mellemform mellem Hunnen og Arbeideren, men paa den anden Side afviger den igjen saa meget fra dem begge ved sit overordenlig store, næsten hjerteformige Hoved og ved Formen af Mellemryggen og faaer derved et ganske eiendommeligt Udseende. Disse Former ere aldeles skarpt adskilte, og blandt de utallige Stykker, som jeg har seet af denne Myre, har jeg aldrig truffet en Mellemform mellem en Arbeider og en Soldat. Af Atta capitata, som jeg har iagttaget i stor Mængde baade 334 ved Sevilla, ved Guadalqvivir og paa mange andre Steder i Spanien, forekommer der ogsaa baade Arbeidere med smaa Hoveder og Soldater med store, men tillige alle Overgangsformer mellem begge. At Soldaterne ikke ere Slaver, røvede fra andre Reder (hvilket Forhold som be- kjendt forekommer hos Amazon- Myrerne), kan man deels see af deres konstante Forekomst baade som Puper og fuld- komne Dyr i Oikofthorernes Reder, hvorimod de aldrig findes for sig alene, deels deraf, at de i alle væsen- lige Dele (Munddele, Been, Følehorn) stemme med Arbeiderne og Hunnerne 2 saa skarpt adskilte Former af kjønsløse Myrer ere endnu ikke blevne iagttagne hos nogen anden Art, men der synes dog at forekomme et lignende Forhold hos mange Arter i sydUgere Lande, kun er det i Almindelighed ikke bleven opfattet rigtigt. Baade hos den ovennævnte Atta-Art og hos de i det foregaaende omtalte Træk- og Vandre -Myrer findes der 2 saa- danne Former, som man ikke bør betragte blot som Varieteter, men som Former, der hver have faaet sin særlige Stilling i Mvrernes Husholdning. Men ogsaa hos flere af vore Myrer finder man ved opmærksom Be- tragtning 2 Arbeiderformer , f. Ex. hos F. herculanea og pubescens, men Forskjellighederne ere ikke saa iøinefaldende som ved de ovenfor nævnte Arter. Det samme finder Sted hos Honningbien, hvor der i den samme Stok findes mindre og noget større Arbeidere, af hvilke hine, efter Huber, sørge for Yngelen, disse der- imod avle Vox. Nu for Tiden antager man i Almindelighed, at de kjønsløse Individer, som findes hos alle Insekter, der leve selskabeligt i større Familier, ere Hunner, som ikke ere komne til fuld Udvikhng, og man blev især ledet til denne Anskuelse ved Ligheden mefiem Arbeiderne og 335 Hunnerne (Dronningerne) og ved den mærkelige Om- stændighed, at der i visse Tilfælde kan opdrages Hunner af Arbeideræg *). Men hos Myrerne er Forskjellen mellem Arbeiderne og Hannerne meget betydelig, ikke alene ere Hunnerne her meget større og have Vinger, men de have tillige en ganske anden Bygning af Bryststykket, og det forekommer mig derfor aldeles ubegribeligt, at alene en forskjellig Føde skulde kunne frembringe saa for- skjelligartede Individer, og at det altsaa skulde være aldeles afhængigt af Arbeiderne, om der skulde udvikle sig en Hun eller en Arbeider af et Æg. Endnu vanske- ligere bliver denne Forklaring ved den anden kjønsløse Form, der er saa forskjellig baade fra Arbeideren og fra Hunnen. Vi maatte da antage, at Arbeiderne kjendte et Middel til at opdrage en Arbeider af det ene Æg og en Soldat af det andet, og det forekommer mig meget usandsynligt. Vi ere vel altsaa nødte til at tilskrive For- skjellen mellem Hunnen, Arbeideren og Soldaten ikke til Myrernes Opdragelseskunst, men til en oprindelig For- skjellighed, der ikke alene er Hunnerne og Hannerne, men ogsaa Arbeiderne og Soldaterne medfødt. Derfor turde vel ogsaa den Omstændighed tale, at man allerede har fundet Mellemformer mellem Arbeidere og Hanner, hos hvilke den ene halve Side var aldeles mandlig, den anden som hos en Arbeider, aldeles som ved de ikke sjeldne tvekjønnede Insekter, hvor den ene Halvdeel er mandlig, den anden kvindelig. Vare de kjønsløse Myrer uudviklede Hunner, kunde der ikke forekomme saadanne Mellemformer, men der maatte oftere forekomme Overgangs- former mellem de Kjønsløse og Hunnerne, men dette er *) See dette Tidsskrift, 2den Rælike, 1ste Bd. p. 165 og følgende. 336 ikke Tilfældet. Jeg veed nok, at man kan indvende mod denne Mening, at der i Dyreriget kun findes 2 Slags Individer, Hanner og Hunner, til hvilke alle Afvigelser kunne føres tilbage, men jeg skal dog erindre om For- holdet ved Generationsskiftet, en Forplantningsform , der jo ogsaa er repræsenteret blandt Insekterne f. Ex. hos Bladlusene, og at der her findes et tredie Slags Individer, de saakaldte »Ammer«, der ere aldeles forskjellige fra de kjønnede. iMed dem maae vi sammenligne de kjønsløse Myrer, hvilke dog ere forskjellige fra »Ammerne« derved, at de ikke som disse formaae at frembringe nye Individer. (O. Heer). Den af Forfatteren her udtalte Tvivl, om de saakaldte »Arbeidere« virkelig ere uudviklede Hunner, maa forsvinde ligeoverfor de nyere Undersøgelser, der have paavist, at »Arbejderne« hos Hvepsene, Myrerne og Bierne virke- lig besidde Æggestokke, ja at de undertiden indeholde Æg; derimod mangle de i Reglen de til Optagelsen og Opbevaringen af det mandlige Befrugtningsstof bestemte Dele, som findes hos de virkelige Insekthunner, eller disse Dele ere dog aldeles rudimentære; der finder der- for ingen Parring Sted, men af de ubefrugtede Arbeideræg kan der dog udvikles Fostre, men dette bliver da, mærkeligt nok, altid en Han *). Det vil være vore Læsere *) Hos de almjndelige Arbejdsbier ere Æggestokkene tomme, men hos enkelte kunne de indeholde nogle faa Æg, og de kunne da — uden Parring — blive Mødre til Droner. Arbeidsmyrer med Æg i Æggestokkene ere heller ikke sjeldne. Derimod ligne Mumiernes og Hvepsenes Arbeidere saa ganske Hunnerne i Hen- seende til Bygningen af deres Kjønsveie og Sædgjemmer, at Leuckart fra det anatomiske Standpunkt anseer dem for at være iigesaavel i Stand til at parre sig og befrugtes som de ægte 337 bekjendt, at denne Formering ved ubefrugtede Æg har faaet Navn af »Parthenogenese«. Det lader sig endnu ikke sige, hvor stort et Omraade denne Forplantnings- maade har i Insektklassen, men det er dog allerede af- gjort, at man ikke af de ovenfor anførte Tilfælde tør slutte, at det kun er Handyr, der kunne fremkomme paa denne Maade. Det antages for vist, at der er Sommer- fugle, der kun existere som Hunner, der altsaa heller aldrig parre sig, og det samme antages at være Tilfældet tf med adskilhge Arter af Bladlus og Skjoldlus, medens der af andre Arter af de samme 2 Grupper bevisligen findes baade Hanner og Hunner. Man har derfor op- kastet det Spørgsmaal, om ikke det Forhold, som man hidtil har tydet som et Generationsskifte i Ordets indskrænkede Betydning, at nemlig visse Bladlusarter gjennem flere Generationer føde levende Unger uden Hanners Mellemkomst, men at der dog tilsidst, inden Vinteren udslukker denne Fremkomst af nye Individer, fremtræder virkelige kjønnede Individer, Hanner og Hunner, hvis befrugtede Æg overvintre — om ikke dette Forhold, hvortil vor Forfatter sigter i sine Slutningsbemærkninger, maaskee ogsaa er at henføre til Parthenogenesen? Denne vilde altsaa her ikke existere alene som hos Grannens Bladlus*) eller sideordnet den sædvanlige Forplantning, Hunner. Da man endnu ikke har fundet Sædvædske i deres Sædgjemme, maa man dog antage, at dette alligevel ikke skeer. Arbeidshumlerne lægge ofte Æg, hvoraf der kun frem- kommer Hanner; ogsaa Arbeidshvepsene lægge Æg, men hvad de blive til, er saavidt vides, endnu ikke iagttaget. *) Den mere kyndige Læser af Leuckarts Undersøgelser over disse Forhold, vil dog sige sig selv, at fordi det er bevist, at Grannens Bladlus forplanter sig flere Aar i Rad par- thenogenetisk, er dermed dog ikke den Mulighed udelukket, 28 338 være sig nu som Regel eller som Undtagelse, som hos (le ovennævnte Hymenopterer , men skiftende med den ligesom f. Ex. hos Meduserne den kjønsløse Formering ved Kim med den kjønslige ved befrugtede Æg. Hvad der taler derfor, er at de levendefødte Bladlus ikke synes at have deres Oprindelse af »Kim«, men af virkelige »Æg«. Forresten har den Antagelse, at »Arbeiderne« ere uudviklede Hunner, lidt en væsenlig Indskrænkning ved Le spe s' Undersøgelser over Termiterne. Vi ville maaskee ved en anden Leilighed meddele vore Læsere en Be- retning om disse mærkelige Undersøgelser for derved at supplere en anden tidligere Artikel i vort Tidsskrift. Her maa det være nok at anføre , at Lespés har paavist de rudi- mentære Æggestokke og Sædstokke baade hos Arbeiderne og Soldaterne og altsaa, at disse deels ere uudviklede Hanner, deels uudviklede Hunner. (Red. Anm.) at der maaskee med flere Aars Mellemrum ganske regel- ma&ssigt kan fremkomme kjønnede Generationer af Hanner og Hunner. Lavarterne. (Af Cand. theol. J. Branth). 1 det daglige Liv betegner man med Navnet Mos en stor Deel lavere Planter, som ere meget forskjellige. Nogle, saaledes som det Mos, der ofte benyttes til Ind- pakning, eller det, som voxer paa Straatage, have en Stængel, tæt besat med smaa grønne Blade af samme Farve som Træernes og de høiere Planters Blade. Det er saadanne Mosser, som Botanikeren forbeholder dette Navn. Derimod gives der en Deel andre, som let adskilles fra disse ved at de ikke have virkelige Blade og aldrig ere grønne, men gule, graablaa eller hvidagtige ; disse hedde Lav *) eller med et fremmed Navn Lichener (af ^sixv^, Udslet, hvilken Benævnelse viser, at man i Old- tiden ikke antog dem for selvstændige Planter, men for sygelige Udsondringer). En af de hyppigste og meest iøinefaldende af denne Afdeling af Planteriget er den gule Skjoldlav (Parmelia parietina), som voxer overalt paa Træstammer, gamle fugtige Plankeværker, ogsaa paa Stene. Den er saa udbredt, at man neppe forgjæves vil lede efter den paa noget ældre fritstaaende Træ, hvis Stammer ofte ere aldeles bedækkede deraf, og derved faae denne Lavs guulgrønne Farve; dette er saaledes Til- fældet i Alleerne omkring Kjøbenhavn. Seer man lidt nærmere paa den, opdager man let, at den paa Lnder- ♦) Paa Svensk hedde de »Laf«, Fleertal »Lafvar«; i Analogi hermed maalte de paa Dansk hedde i Fleertal »Laver« ; men jeg mindes ikke, at denne Fieertalsform er brugt af nogen dansk Forfatter. 23* 340 fladen er hvid og besat med enkelte Trævler, medens der paa Overfladen henimod Midten fordetmeste findes nogle runde ophøiede Skiver af Form som en flad Theekop. Dette er Frugterne; vi kunne ikke kalde dem Blomster, thi Lavarterne staae langt nede i de blomsterløse Planters Række, og med det blotte Øie kunne vi intet see , der kunde ligne Frø. Gjennemskære vi nu lodret Frugten med Løvet, hvorpaa den sidder, enten af denne eller en lignende Lav, og betragte Snitfladen nøie, da see vi øverst et omtrent en fjerdedeel Linie tykt Lag, Frugtlaget, hvor vi endnu ikke kunne opdage noget mærkeligt, men bringes pjg j en lille Deel af dette Lag under en Forstørrelse af et )l Par hundrede Gange, viser det sig som i Fig. 1. Her faae vi Øie paa Forplant- c ningskornene eller Sporerne, der ikke som de høiere d Planters Frø indeholde nogen ab lange traadformige Celler, som om- Klim eller Spire I dC ligge 1 t;ive Sporegjemmerne. s Sporegjemmet. cSporerne de lyse ere umodne, d Hypo- kølleformede Celler, SpOre- theciet, et tyndt Lag, hvorpaa Spore- ' ^ gjemmerne sidde. gjemmemc , 6—8 i hvcr; de lysere Korn ere ikke fuldt udviklede. Saa smaa Frugtens Dele end ere, frembyde de dog under Mikroskopet be- tydelige Forskjelligheder hos de forskjellige Arter, medens de hos hver Art ere uforanderlige eller kun variere inden- for snævre Grændser, og derved bhve af Vigtighed for Arternes Beskrivelse. Sporegjemmerne ere oftest kølle- formede, men forekomme ogsaa cylindriske, ovale eller næsten runde. Antallet af Sporer i hvert er som oftest 6 — 8, men kan ogsaa være 1, 2, 4 eller mange, men aldrig 3 eller 5. Deres Størrelse vexler fra j'^ Linie i 341 Længden (hos Pertusaria), 6aa at de næsten ere synlige med blotte Øine, til ^^^^ Linie. De ere 1 Almindelighed f'g- 2. farveløse elier have et lyst, gTftnUgi Skjær, men fore- komme ogsaa mørkegrønne, lysere eller mørkere brune og heelt sorte. De kunne bestaa af 1, 2, 4 eller flere Celler. Fig. 2 viser, hvilken Mangfoldighed og tillige hvil- ken Symmetri og Regel- a Sporen hos Cladonla, Lecanoraog Pertu- mæSSighed, der findCS i diSSe saria. b Baeomyces. c Sphinctrina. d e f « j - „KoimQVvn^flri f?iia Forskjellige Parmeliaarter. gh Verrucaria »Or Oei UDeVæDneue Iclie i yngre og ældre Tilstand, ik Arter af ,. r^ i -n Leptogium. usyuligc Smaalcgemers Form. Sporen, hvis Bestemmelse det er at formere Planten, og saaledes har samme Funktion som de høiere Planters Frø, ligner i sin Bygning og første Spiring alligevel mere Blomsterstøvet. Ligesom Indholdet af Støvkornet, naar dette falder paa det klæbrige Ar, træder ud i et langt Rør, som trænger ned igjennem Griffelen, saaledes gjennem- bryder ogsaa Sporens Indhold den omsluttende Hud og forlænges til grenede Traade. I disse Traade opstaae Tvervægge, saa at de afdeles i Celler; paa Traadene, som man kalder Forkiim, fremkomme efter nogen Tids Forløb runde grønne Celler, som ligne de grønne Celler, vi finde i Lichenernes Løv. Det vil være Tidsskriftets Læsere bekjendt, at man i den nyeste Tid har forvisset sig ikke alene om Befrugt- ningen hos de blomstrende Planter, men ogsaa hos en Deel af de blomsterløse, navnlig Algerne, og det netop hos nogle af de lavest staaende Alger; vi komme da let til at spørge, om Dannelsen eller Spirekraften af de be- 342 skrevne Sporer hos Lichenerne er afhængig af en fore- gaaende Befrugtning o: en umiddelhar Forbindelse mellem to adskilte Individer eller Organer, som derved danne et Organ, der er i Stand til at udvikle nye Individer af sig. Svaret herpaa maa lyde benægtende, forsaavidt som man ikke direkte har iagttaget nogen Befrugtningsproces; men man har dog hos en stor Mængde Lavarter bemærket eien- dommelige Organer, som sandsynligvis ere bestemte til at spille en Rolle ved Befrugtningen. Tage vi saaledes den paa Stammerne af Popler, Pile og flere Træer almindeligt forekommende Parmelia ciliaris, hvis Løv er graat, men befugtet antager en grønlig Farve, finde vi meget ofte paa dens Løv flere ophøiede mørkebrune Pletter af et Sandkorns Størrelse. Bringes en saadan Plet under Mikroskopet efterat være knuust eller overskaaret, seer man at den indeholder en stor Mængde ovale, næsten gjennemsigtige Smaalegemer, der som oftest i Vand vise en dirrende Bevægelse. De kunne kun bemærkes under en Forstørrelse af flere hundrede Gange, da deres Længde omtrent beløber sig til y^'^j^ indtil ^^^ Linie og deres Brede til j^'^q Linie. Det er endnu værd at bemærke, at de brune Korn forekomme i talrigst Mængde paa saa- danne Individer, der mangle Frugter. Tilsvarende Pletter findes hos mange andre Lavarter, medens dog Formen af de Smaalegemer, som de indeholde, ofte er en anden, f. Ex. krummet linieformig; men deres overordentlige Lidenhed vil altid være til Hinder for med Sikkerhed at iagttage deres Vexelvirkning med Sporegjemmet -eller Sporen, hvis en saadan virkeligt finder Sted. Fra den mikroskopiske Undersøgelse af Befrugtnings- organerne gaae vi over til det vegetative System, som vi have kaldt Løv. Denne Betegnelse passer dog 343 kun paa de færreste, som Parmelia parietina og ciliaris. Mange ere hængende, oprette eller buskagtige, og hos endnu flere reduceres det Underlag, hvorpaa Frugten sidder, til en haard Skorpe. Som Exempler paa Lichener med opret Pig 3 Løv kunne vi nævne Slægten Cla- donia, af hvilke Cladonia pyxidata {Vig. 3) har Form af et Viinglas; den er hvidgrøn og forekommer hyppigt paa Heder, Jorddiger og i Skove. En anden Art af samme Slægt, den hvidgraa Rensdyrlav, Cladonia pyxidata. sFru,ts.aaien. Cladonia raugiferina, som er endnu paa hvis Rand Trngterne sidde, hyppigere, komme vi scuerc tilbage til. Hos Rensdyrlaven ere Stænglerne runde; hos andre oprette Lavarter ere de flade, som hos den bekjendte is- Fig. 4. Cladonia raugiferina. s Frugter, hvormed Grenene ende, lidt forstørrede. landske Lav (Cetraria Islandica). Dens Farve er smudsigt bruun og i Randen er den besat med stive Haar. 344 Naar Lichenernes Løv er skorpeagtigt, er det over- ordentlig fast forenet med sit Tiiheftningssted, saa at man ved at forsøge paa at afrive det kun med Vanskelighed kan faae F'g- 5. enkelte Fragmenter løsnede, og naar man vil opbevare det er man nødt til at medtage et Stykke af Stenen eller Træet, hvorpaa det sidder. Ligesaa udbredt som Parmelia parietina er Lecanora subfusca, der lever paa gammelt Træ, Stene og i Høialperne paa Jord, men dog meest paa Bark; den er temmelig kjendelig som hvid- Lecanora subfusca. a Barken> lige Pletter, hvorpaa der fiudes brune hvorpaa den sidder fast. 1 det hvidlige Løv. s de brune Frugtcr , ligesom Knapper; de ere '^' rt^::.Z:;:t onigWne af en tynd Rand af samme størret. Farvc som Løvet. Hos mange andre Lichener er denne Rand derimod af en anden Beskaffenhed end Løvet og nærmer sig i Farve mere til Frugtskiven. Denne Forskjel er een af de vigtigste med Hensyn til Lichenernes systematiske Inddeling. Betragte vi opmærksomt Barken af en glattere Træ- stamme, f. Ex. et Asketræ, da see vi som oftest, og hos Asken næsten altid, en Mængde sorte halvkugleformede Forhøininger af Størrelse som et Knappenaalshoved og omgivne med en ganske tynd sort Rand. Det er Frugterne af Lecidea enteroleuca, hvis Løv er grønligt go'aat og skorpeagtigt. Disse sorte runde Frugter ere eiendomme- lige for den store Slægt Lecidea, hvis Arter voxe paa Bark og Stene. Paa det laveste Trin af Udvikling finde vi Løvet, naar det udvikler sig under Planternes Overhud, og først siden 345 gjennembryder denne; dette er saaledes Tilfældet med Graphideernes Atdeling, som desuden er let kjendelig paa sine sorte Frugter, der ikke ere runde Prikker, men smalt elliptiske eller linieformede og ofte forgrenede Spalter. De have faaet deres Navn (Graphis, Opegrapha) Fig. 6. •^^^ ^^ deres Frugter have nogen Lighed med Skrifttegn, især med den saakaldte Kileskrift — ogsaa i den Henseende, at deres rette Tydning og Henførelse til velbegrændsede Arter gjør Botanikerne ligesaa mange Vanskeligheder, som For- staaelsen af hiin Skrift volder Archæo- logerne. Graphis scripta med lange tynde 1 og c To Arter af forgreuede Frugtspalter vil man finde paa Opegrapha. ^^^ Barken af næsten enhver Hasselbusk. Hos Graphideerne er Løvet reduceret til det mindst mulige; det bestaaer kun af nogle Lag smaa grønne Celler, som fordetmeste skjules af Overhuden hos de Træer, hvorpaa disse Planter sidde. Hvor Løvet derimod er stærkere udviklet som hos de buskede og bladede Lichener og den største Deel af de skorpeagtige, bestaaer det af tre adskilte Lag. Det øverste Lag hedder Bark- laget (det er ikke nogen Overhud, fordi det ikke har Spalteaabninger); det er dette Lag, som giver Lichenerne deres forskjellige Farve. Det mellemste Lag indeholder en Mængde kugleformede grønne Celler, som man kalder Gonidier. Det nederste Lag hedder Marvlaget, fordi det hos de oprette Lichener, f. Ex. Cladonierne, er det midterste, udenom hvilket de to andre Lag ligge som concentriske IVinge. Dette Lag bestaaer meest af cylindriske Celler, som undertiden forlænges til lange Trævler, der beklæde Løvets Lnderflade med en tættere eller løsere Filt, saa- 346 ledes hos Parmelia parietina, hvor disse Trævler ere hvid- lige; undertiden ere de sorte og give Løvets Underflade denne Farve, f. Ex. hos Imbricaria saxatilis, som har et meget udviklet Løv af en smuk blaa Farve, der ved Befugtning bliver lys olivengrøn. Denne Lav forekommer trods sit Navn hos os meget almindeligt paa Træstammer. De omtalte Trævler kunde man være tilbøielig til at antage for Rødder, men deres Bestemmelse er kun at be- fæste Planten paa dens Underlag, hvad enten dette nu er Jord eller Steen; thi Lichenerne leve i Virkeligheden alene af Luften og dens Fugtighed; man kan see dette deraf, at de samme Arter godt kunne trives paa Bark og paa de haardeste Steenarter, hvis Forvitring er saa ubetydeUg, at der ikke kan være Tale om, at den skulde hjælpe til Ernæringen. Lichenerne behøve blot et Tilheft- ningspunkt for at leve, og dette finde de paa enhver blot lidt ujevn Overflade, ja selv de haardeste og glatteste Legemer som Jern og Glas kunne afgive et Voxested for disse de haardføreste og nøisomste af alle Planter. Det væsentligste og mærkeligste af de tre Lag, hvoraf Løvet typisk er sammensat, er dog det mellemste, som bestaaer af de grønne Gonidier; hos Graphideerne bliver kun dette tilbage, og det spiller den betydeligste Rolle i Lichenernes hple Økonomi, da disse grønne Celler med stor Lethed forplante Arten. Vi kunne nærmest sammenHgne deres Betydning i denne Henseende med Knopperne hos de høiere Planter. Ligesom Knoppen, naar den skilles fra Moderplanten og anbringes enten paa en anden Plante (Podning) eller i Jorden (som Stikling), ikke begynder sin Arts hele Livscyklus forfra, men kun fortsætter den Ud- vikling, hvis første Led tilhøre Moderplanten , saaledes er der ogsaa en tilsvarende Forskjel mellem de Lichener, 347 som fremkomme af de omtalte Knopceller, som vi kunne kalde dem, og dem, der fremkomme af Sporer. De sidste begynde med en Forkiim, som ovenfor er omtalt, medens de Individer, som fremkomme af Knopceller, springe Forkimen over og i Begyndelsen bestaae af flere Knop- celler, som formere sig og tilsidst danne et nyt Individ. Et andet Fænomen , som er hyppigt i Lichenernes Liv, skyldes ligeledes for største Delen Knopcellerne; det er Dannelsen af smaa Støvhobe, som smitte af ved Berøring; de sidde oftest henimod Randen af Løvet, saaledes som man meget hyppigt vil see det hos Parmelia parietina, og bestaae meest af Knopceller, der i Masse bryde frem igjennem Barklaget. Paa de Individer, som ere tæt be- satte med disse Støvhobe, er Fmgtdannelsen som oftest tilbagetrængt. Ikke sjeldent opløses hele Plantens Væv til et giiult, grønt eller hvidligt Pulver, som kan danne et tykt Lag paa Træstammer og Plankeværker; det er en Misdannelse og Opløsning, som ikke er i Stand til at udvikle sig videre; disse Misdannelser benævnes Lepraria, og det er meget vanskeligt i ethvert Tilfælde at afgjøre, fra hvilken Lavart de stamme. Forskjellig herfra er det tynde grønne Støvlag, som f. Ex. forekommer paa Møllerne og Træstammerne paa Kjøbenhavns Vold, og især be- mærkes i fugtigt Veir; derimellem findes vel ogsaa Knop- celler af Lavarter, men dette tynde Overtræk bestaaer dog mest af en Alge, Protococcus viridis, den simpleste af alle Planter, da den kun bestaaer af en eneste rund Celle. Hvis Læseren har fulgt os gjennem Undersøgelsen af disse Planters Bygning og Livsytringer, vil han formodent- lig være mindre tilbøielig til, som det ofte skeer, at ansee i det mindste de skorpeagtige Lichener for Produkter af 348 Forvitring og Opløsning af faste F^egemers Overflade. Disse graalige Pletter med mørkere Linier og Punkter i, ligne i Virkeligheden ofte saa lidet organiske Væsener, at vi ikke kunne tage den Ukyndige hans Mening ilde op. Men naar vi paa enhver større Steen, enhver Træ- stamme, ethvert Bræt, der i længere Tid har været udsat for Vind og Veir, see Lichener, er det ikke saa underligt, om nogen vilde spørge: men fremkomme nu dog ikke disse Dannelser ved en Selvavling under de uorganiske Stoffers Opløsningsproces, eller er det sandsynligt, at de formere sig ved usynlige Dele, der da næsten altid maatte tænkes at svæve omkring i Luften? Vi ville da først hen- vise til Frugternes skjønne sammensatte Bygning, der i det væsentlige er efter samme Mønster ogsaa hos de Arter, som ere saa smaa, at man næsten behøver For- størrelsesglas for at fmde dem, og dernæst svare, at man direkte kan paavise, at Sporerne svæve omkring i Luften. At Luften altid er opfyldt af Støv, seer man lettest, naar en Solstraale falder gjennem et hlle Vindue ind i en mørk Stue. Man kan da kjende Solstraalens Gang hele Værelset igjennem paa at Støvet bliver oplyst af den og sees at svæve omkring. Det, vi kalde Støv, bestaaer vel mest af løsrevne Dele af Planter, Jord, Stene, af vore BoUger, Bedskaber, Meubler, Klæder og vort Legeme selv, der altsammen slides op efterhaanden, men under- søger man Støv under en stærk Forstørrelse finder man netop Sporer deriblandt, om de end udgjøre en forholds- viis ringe Deel deraf. Saaledes fandt jeg paa en renset Glasplade af en Kvadrattommes Størrelse, der om Vinteren laae en 8 — 14 Dage i et Vindue, som ikke var tæt, tre Støvkorn, som jeg med Bestemthed erkjendte for Sporer, det være nu af Mosser, Lichener eller Svampe. Man har 349 fundet Sporer eller andre tydelige Fragmenter af 25 for- skjellige Organismer mellem Støvet paa Glasplader, som havde henligget en Vinter mellem dobbelte Vinduer. Om Sommeren er en stor Deel af de Smaalegemer, som man finder paa denne Maade, vistnok Blomsterstøv, som det kan være vanskeligt nok at kjende fra Sporer. Ligesom der paa den organiske Skabnings laveste Trin gives Organismer, om hvilke det næppe kan afgjøres, om de ere Dyr eller Planter, saaledes er der ogsaa blandt de lavere Planter Arter, om hvilke det er tvivlsomt, til hvilken af de tre bladløse Afdelinger, Lichener, Svampe eller Alger, vi skulle henregne dem, og det falder vanskeligt bestemt at afgrændse Lichenerne fra disse deres nærmeste Slægtninge. Nogle Forfattere kalde dem uden videre for Luftalger og sige, at det vilde være umuligt at adskille en Lav, som voxede i Vand, fra en Alge. Baade Lichener og Alger drage deres Næring ikke fra Tilheftningsstedet, men fra det omgivende Medium, der for hine er Luften, for disse Vandet. Der gives enheel Afdeling af Lichenerne, de saakaldte Sliimlichener, som snart regnes blandt Lichenerne og snart blandt Algerne. Deres Frugter ere som de andre Licheners, men man kan ikke adskille tydehge Lag i Løvet, der ved Fugtighed svulmer op til en sUmet Masse, indeni hvilken der ligge grønne Knopceller i Rækker som Perlesnore. Ved deres Ernæringsmaade adskille Lichener og Alger sig fra Svampene, der kun leve paa og i forraadnede organiske Stoffer, hvis Opløsning de fremskynde; men flere Afdelinger af Svampene, de saakaldte Skive- og Kjærnesvampe, have ganske den samme anatomiske Bygning af Frugterne som Lichenerne og mangle kun de grønne Knopceller. Det Stof, som giver disse deres Farve, Chlorophyll eller Bladgrønt, savnes aldeles hos 350 Svampene. Svampene ere virkelige Snylteplanter, som savne al Evne til selv at berede deres Næring og kunne kun leve af organiske Stoffer; en Svamp kan saaledes aldrig voxe paa Steen, paa aldeles saftløst Træ eller paa Bark, som er ganske frisk og kan modstaae Indsugning. Lichenerne udgjøre derimod i Luften, ligesom Algerne i Vandet, Begyndelsen til al Vegetation, der maa gaae forud for høiere Planters Optræden, og berede det første organiske Stof, som er uundværligt for alle andre Orga- nismer. Uagtet Ligheden i Bygning med Svampene er deres Betydning i Naturens Huusholdning netop den mod- satte, Lichenerne ere Begyndelsen til al Vegetation, Svampene ere Slutningen derpaa, de gaae umiddelbart forud for Opløsning og Forraadnelse. Lichenerne voxe aldrig paa raaddent Træ eller paa opløste organiske Stoffer, have en fast og tæt Bygning, voxe meget langsomt og besidde stor Modstandskraft mod Kulde og andre fjendtlige Ind- flydelser; Svampenes hurtige Væxt er bleven til et Ord- sprog, dog kun for en Deel med Ket, thi Stammen og Hatten, som man i Almindelighed betragter som hele Svampen, er kun en Deel deraf, som rigtignok paa en Nat kan skyde frem af Jorden; deres vegetative System derimod udgjøres oftest af fine Traade, som ikke sjeldent ligge flere Aar i Jorden inden de blive i Stand til at frembringe Stammen. Disse Traade kunne tørres og leve op igjen ved Fugtighed og Varme. I tørre Aar seer man derfor kun faa Svampe, men følger der et vaadt Aar efter flere tørre, da seer man dem myldre frem af Jorden, hvor deres vegetative System har holdt sig under den tørre Tid. I afvigte regnfulde Efteraar viste sig saa- ledes en usædvanlig Mængde Svampe , da det fulgte efter 351 flere tørre Aar, men deres Fremkomst var lige saa vel forberedt, som alt andet i Naturen. Skjønt Lichenerne kunne leve og trives under meget forskjellige Forhold, 1 Kulde og Varme, Lys og Skygge, paa Steen, Bark, Træ, Jord, ved Ækvator og Polerne, undergaae Arterne dog derved betydelige Forandringer, saa at der neppe gives nogen Afdeling af Planteriget, hvor Artsbegrændsningen er saa vanskelig og omstridt. For at vinde Sikkerhed her, er mikroskopisk-anatomisk Undersøgelse ingenlunde tilstrækkelig, men man maa iagt- tage Artens Afvigelser og Forandringer i Form og Farve, i dens Ungdom og Alderdom, under alle de forskjellige Forhold, hvorunder den forekommer, hvilket Arbeide ved Lichenerne netop er særdeles vanskeligt paa Grund af den Langsomhed, hvormed de voxe. Sygelige Tilstande, som de ovenfor omtalte Støvlag, Lepraria, har man før anseet for Arter, inden man iagttog deres Udviklingshistorie, og Fremskridtet i Lichenologien (saaledes kalder man den Green af den botaniske Videnskab, som beskjæftiger sig med Lichenerne) har for en meget stor Deel bestaaet i efter Iagttagelse af Arternes Historie, at sammendrage de ældre Forfatteres Arter, En af de almindeligste især paa umalet Træværk er Lecanora varia, som i Form ligner den ovenfor omtalte og afbildede Lecanora subfusca, men i det hele har tyndere og finere Frugter og en blaa- lig Farve med Anstrøg af guult baade paa Frugtskiven og det skorpeagtige Løv. Naar den i et Par Dage har været udsat for Tørke og stærk Sol, bliver dens Farve rødbruun, men kommer regnfuldt og mørkt Veir, antager den snart igjen sit forrige Udseende. Om Sommeren er den saa- ledes den største Deel af Tiden bruun, men har sin normale Farve om Efteraaret og Vinteren. Naar den 352 bliver ældre, beholder den ofte den brune Farve, og Frugt- skjoldets lysere Rand forsvinder, saa at det vilde være umuligt at gjenkjende den uden Kundskab til dens Historie. Af Former henhørende til denne Art opstillede Acharius, Lichenologiens Fader, 11 Arter, som hans Landsmand Fries i Upsala, Lichenologiens Reformator, sammendrog til een. Een Forfatter opstiller 53 franske Arter af den høist foranderlige Slægt Cladonia, medens en anden kun antager fire Arter for hele Europa. Deraf at man ikke er enig om Artsbestemmelsen følger nu ingenlunde, at der ikke gives faste Arter, men kun endeløse Overgange; det -er netop een af den beskrivende Botaniks høieste Opgaver at udfinde, hvilke Forskjellig- heder, der bero paa en oprindelig forskjellig Organisations- plan, og hvilke der ere fremkaldte ved tilfældige ydre Aarsager; thi et oprindeligt forskjelligt indre Anlæg maa ligge til Grund overalt, hvor vi finde Grændser, som under ingen Omstændigheder overskrides. Disse Grændser eller enhver Arts Spillerum ere for nogle Arter snevre og for andre vide, og de kunne kun findes ved omhygge- lig og nøiagtig Iagttagelse. Det er ikke sjeldent umuligt at afgjøre, hvorhen en given ufuldstændig Form henhører, naar man ikke *kan sammenligne den med andre mere udviklede fra samme Sted. Man finder ofte Lichenernes Frugt uden Løv eller endog Frugter af een Art, som tilsyne- ladende høre til en anden Arts Løv; ikke at tale om, at den ene Art godt kan benytte den anden som Tilhæft- ningssted, hvilket hos nogle endog normalt er Til- fældet, f. Ex. den lille Lecidea parasitica, som dog ikke er nogen virkelig Parasit eller Snylteplante, da Lichenerne jo ikke drage nogen Næring fra det Underlag, de sidde fast paa, men kun fra Luften. 353 For at voxe og trives stille Lichenerne de beskedneste Fordringer, da deres Ernæring er uafhængig af Voxestedet; de behøve kun Lys og Fugtighed, hvilken sidste Fordring tilfredsstilles ved en Temperatur, som ikke altid er under Frysepunktet, thi naar Vandet fryser kunne Planterne ikke optage nogen Næring, og evig Frost sætter derfor en ubetinget Grændse for alt Liv, ogsaa for Dyrenes, som er afhængigt af Planternes. Overalt, hvor man vender Øiet hen. Sommer eller Vinter, seer man Lav- arter paa Jord, Træstammer, løse Stene, Klipper, selv paa Mure, naar de ikke altfor ofte blive hvidtede eller afpudsede; det er saaledes en lille Lecanora vitellina (?), (Artsnavnet anføre vi tvivlende, da dens Selvstændighed som Art og rette Hjemsted i Systemet er meget omtvistet) der giver Sandsteensmurene af Strassburger Munsteren den rødgule Farve. Don samme æggegule Art er hos os meget almindelig paa Brædder og Stene, tilligemed sine nære Slægtninge Lecanora subfusca og varia og lige- saa foranderlig som disse. Naar Træværk ikke males er det for en stor Deel disse tre Lavarter, som overtage den Rolle at beklæde det med deres brogede Farver. De store Granitblokke, som ligge spredte paa vore Marker eller sidde i Steengjærder, have som oftest en plettet Overflade med forskjellige Farver, ikke sjeldent som et koloreret Landkort. Er deres Bedækning graa, skyldes det fordetmeste Lrceolaria cinerea med sorte lidt skaal- formet indsænkte Frugter, eller Lecanora sordida, hvis Frugter ere bedækkede med et graat Støvlag, eller for- skjellige Lecidea'er med de eiendommelige sorte og sort- randede Frugter. Den samme brogede, ofte med sorte Linier begrændsede Bedækning, seer man paa Stammen af vore fleste Træer. Paa en ældre Bøgestamme findes 2é 354 der ikke sjeldent ea halv Snees forskjellige Lavarter, for- uden ligesaa mange Mosser og Halvmosser. En stor Deel af Bøgestammernes Beklædning ud- pi„ 7 gjøres af Pertusaria communis og Wulfenii, hiin med hvidgrønt, denne med lyse- guult skorpeagtigt Løv, og let kjendelige fra de hidtil omtalte Arter ved at deres Frugtskive ikke er aaben, men kun har en fiin Pore, som gaaer ind til den Hule, som er beklædt med Frugtlaget. Frugten ligner derfor en Vorte med een eller reriusana. flere fine Aabninger. Efterseer man nogle Stykker Bøgebrænde, som Barken sidder paa, vil man som oftest snart opdage den beskrevne Pertusaria, enten med Frugter eller med de forhen omtalte Støvpletter, der her ere hvide (eller hos P. Wulfenii svovlgule) og betegne Plantens begyndende Opløsning. For at finde Lecanora subfusca og for det meste nogle flere Lavarter, behøver man ligeledes sjeldent at gaae længere end til at under- søge sit Brændeforraad. Fn anden Lav, som ofte voxer paa Træstammer er Verrucaria nitida med skorpeagtigt, glat, olivengrønt Løv og lukkede sorte Frugter. Ligesom Lichenerne kunne trives paa alle ikke altfor forgængelige Naturgj en stande, saaledes forekomme de ogsaa paa enhver geografisk Brede og paa enhver Høide over Havet, som man hidtil har naaet. Deres Udbredelse er underkastet den samme Lov som Planteverdenens i det Hele, at det største Antal af Arter findes i den hede Zone, men det største Antal af selskabeligt voxende Indi- vider imod Nord. Saavel længst mod Polerne som høiest paa Bjergene findes en Region, hvor Lichenerne udgjøre Vegetationens væsentligste Deel og tilsidst den hele. Dette 355 har sin Grund i at de tage til Takke med Livsbetingelser, som andre Planter ikke kunne nøies med, men vige Pladsen for høiere, men tillige mere fordringsfulde Planter, saasnart deres Mission, at berede Veien for mere ud- viklede Organismer, er fuldendt. Paa enhver nøgen Klippe imellem den evige Snee findes Lavarter, ligesom paa ethvert Koralskjær, der hæver sig op af Oceanet. De modstaae ligegodt Hede og Kulde. Medens de høiere Planter gaa til- grunde, naar de blive fuldstændigt udtørrede, leve Lichenerne op igjen ved Fugtighed, om deres Væxt endog har været standset i Maaneder og Aar. Heden gjør dem tørre og skjøre, men falder der Regn, blive de atter friske og bløde; det er noget lignende, som er Tilfældet med Hjul- dyrene og flere af de saakaldte Infusionsdyr, der kunne udtørres og bUve ganske haarde, i hvilken Tilstand de holde ud indtil de blive opblødte og begynde da at røre sig paany. Hvor skorpeagtige Lavarter hæfte sig paa Klippen , bidrage de til dens Forvitring ved at optage Vand, som trænger ind i de fine Revner, udvider sig ved at blive til lis, og derved sprænger Overfladen. Ved Stenens og deres egen Hensmuldren dannes der saa megen Jord, at først Mosser og dernæst høiere Planter kunne leve. En norsk Digter har nylig smukt skildret, hvorledes det haarde og nøgne Fjeld uagtet Storm og Kulde dog bliver klædt tilsidst. Digteren, som bevæger sig paa den umiddel- bare Anskuelses Gebeet, behøver alene at tage Hensyn til, hvad der gjor Indtryk paa denne, men Naturforskeren kan ikke fritage sig for at tage det mindste med, og han vil da finde, at forud for Eenen, Birken og Fyrren er der gaaet Aarhundreders eller Aartusinders Generationer af Lavarter, som utrætteligt og trofast have beredet Veien for de ædlere Planter. I Høifjeldet overtages dette Arbeide 24" ad6 for en væsentlig Deel af Lecanora ventosa med guulgraat skorpeagtigt Løv og store blodrøde Frugter. Lecanora ventosa hører til de Arter, som have en mere begrændset Udbredelse , da den kun forekommer i høie Bjergegne. Nogle Arter ere bundne til visse Træer og forsvinde med disse, saaledes Biatora rosella og Per- tusaria Wulfenii med Bøgen, og Graphis scripta med Hasselbusken. Hvad Steenlichenerne angaaer er der meget stor Forskjel mellem dem, som beboe Granit, og dem, som leve paa Kalk; de sidste ere som oftest hvidlige, da de let optage Farvestoffer ved Berøring med et farvet Underlag. Saaledes bliver de skorpeagtige Licheners Løv, som voxe paa Bruunkulsandstenen paa Sild, farvet bruunrødt af Jernilte, hvilket gjerne er Tilfældet naar de voxe paa en mere jernholdig Steenart. Ellers høre Lichenerne paa Grund af deres Bøielighed efter Forholdene og Haardførhed til de mest kosmopoUtiske Planter. Nogle skulle gjenfmdes næsten over hele Jorden, som Usnea barbata, Lecanora subfusca, Cladonia rangiférina, Graphis scripta og Verrucaria nitida. Nordamerikas Arter ere for st(3rste Delen de samme som Europas, ligesom der ogsaa i vor Verdensdeel findes omtrent en Trediedeel af Ny Hollands Arter. En Lecidea med svovlguult Løv, som ogsaa hos os voxer hyppigt paa Stene og desuden er kjendelig paa, at dens Skorpe ved Revner kommer til at see ud som et Net, har man fundet paa Toppen af Mont TVosa i Schweiz og paa Toppen af Chimborazo i Syd- amerika, saa at den med Rette fører sit Artsnavn geo- graphica. Men ogsaa under stor Forskjellighed af Klima og alle andre Naturforhold kan man gjenfinde de samme Arter; det er en buskagtig Lav, Stereocaulon paschale, i Farve og Størrelse ikke ulig Cladonia rangiférina, som er den 357 første Beboer af de syditalienske Vulkaners størknede Lavastrømme, og den samme finder man frodigt voxende mellem de aldrig smeltende Sneemasser paa de norske Granitfjelde sammen med Rensdyrlaven, der atter er den første Plante, som fremkommer af sig selv paa den jydske Vestkysts Flyvesand, naar det er lykkedes at dæmpe den vilde Sandflugt. Vi see saaledes tildeels de samme Arter under de meest forskjellige Forhold optræde som Vege- tationens fremskudte Forposter, efter hvilke hele den øvrige Planteverden rykker fremad og tager det erobrede Terrain i Besiddelse, naar det egner sig dertil. Derfor findes der forholdsviis faa Lavarter i de mere frugtbare Lande som i Danmark; thi med deres langsomme Væxt og Trang til Lys blive de snart overskyggede og for- trængte af høiere og hurtigere voxende Planter og maa nøies med saadanne Voxesteder, som de andre forsmaa, indtil Lichenerne have gjort det muligt for disse at voxe ogsaa der, for selv at vige Pladsen. Om end Botanikeren her i Landet ikke finder saa mange af de smukke og store Arter, der i Bjerglande ere hyppige, faaer han trøste sig med, at det er et fordeelagtigt Vidnesbyrd om Landets Frugtbarhed; thi efter hvad her er udviklet vil det indsees, at et Lands Kultur og Produktionsevne staaer i et omvendt Forhold til Betydningen af den Rolle, som Lichenerne spille i Vegetationen. Hvor derimod ædlere Planter ikke kunne groe , der vedblive Lichenerne at være i uforstyrret Besiddelse af Grunden, eller i alt Fald at udgjøre den væsentligste Deel af Vegetationens Masse. Dette er saaledes Tilfældet i Jordklodens nordligste Egne og i en Høide, hvis Klima svarer dertil, f Siberiens næsten stedse frosne Tundraer, paa Island, Grønland^ Spidsbergen, i Lapland, det arktiske 3^ Nordamerika bedække Lichenerne i saa overveiende en Grad uhyre Strækninger, at det væsentligt er dem, som bestemme Vegetationens Eiendommelighed, hvorfor disse Egne og- saa i Plantegeografien betegnes som Lichenernes Region. Vistnok gjøre de Vegetationens Fysiognomi eensformigt, og man fornemmer den haarde Kamp med barske og fjendtlige Naturforhold, men det er dog en stor Forskjel, om Beklædningen udgjøres af skorpeagtige eller busk- agtige Laver. Jeg vil søge at tydeliggjøre denne Forskjel ved at skildre to forskjellige Lichenlandskaber, det ene fra Berneralperne, det. andet fra Sognefjeldet i Norge, begge i en Høide af omtrent 5000 Fod. Naar man drager op ad Haslidalen og er kommen forbi det store Vandfald ved Handeck, hører Skoven op og forsvinder med den lave Dvergfyr. Dalen bliver be- standig vildere og snevrere, saa at den tilsidst ikke er andet end en Steenfure, hvori Aarfloden bruser paa Bunden. Granitfjeldet er saa glat afslebet af Fortidens lisbræer (Gletschere) og de aarlige Sneeskred (Laviner, som de hedde paa Tydsk), at man enkelte Steder, der betegnes som »die hose Seite«, »die helle Platte«, har fundet Anledning til at sætte et raat Rækværk, for at Vandreren ikke , hvis han kom til at glide paa den glatte • skraa Steenflade, skal glide ned i den skummende Flod. Man seer her næsten intet Spor af Vegetation paa den haarde Fjeldside, men det er paafaldende, at hele Fjeldvæggen istedenfor sin sædvanlige graalige Farve har antaget en livlig guul eller guulgrøn , som de fleste Reisende vel uden Betænkelighed tilskrive Stenen selv; men mange vide dog, at den skyldes noget planteagtigt, som af Førerne og i Reisebøgerne kaldes Svovlmos; det er den forhen omtalte Lecidea geographica, der her saa godt 359 som alene har taget Grunden i Besiddelse og umærkeligt arbeider p;ia at nedbryde de »evige Bjerge«. Den bi- drager næsten Intet til at frembringe noget Indtryk af Liv og har saa godt som ingen Betydning i andres Øine end Naturforskerens. Et andet Indtryk af Lichenernes Verden modtager man ved at gaa over den høieste Deel af de skandinaviske Bjerge, Jotiinfjeldene, imellem Gudbrandsdalen og Sogn. Naar man har overnattet i een af de sidste Sætre i Lombs Præstegjeld og tiltræder Vandringen mod Vest over Fjeldet, ere de sidste Birke- og Piletræer allerede forsvundne, men de Steder, hvor der findes en lille Smule Jord, ere bedækkede med et broget Tæppe af mange forskjellige smukke Fjeldplanter. Men ogsaa disse blive sparsommere eftersom man kommer høiere op, hvor der i Fordybningerne af den bølgeformige Fjeldslette ligge uhyre, aldrig aldeles smeltende Sneemasser, fra eller under hvilke der i Reglen strømmer en lille voldsom Elv, som det ofte er vanske- ligt nok at komme over, uden i det mindste at blive vaad, om man end iklie er saa uheldig at glide eller springe feil paa de glatte løse Klippestykker, der opfylde den. Endskjøndt det er i Begyndelsen af August, falder der dog i et Par Timer tæt Snee, som unddrager os Synet af de mægtige lisbræer og Bjergtoppe, som om- give Plateauet, hvorpaa vi befinde os. Hvad der her ikke er skjult af Snee, Elve eller smaa Søer, er bedækket med et tæt Tæppe af buskede Lavarter, som ere saa høie, at de kunne afgive et blødt Leie. Det er især de ovenfor nævnte Stereocaulon paschale, Cladonia rangiferina, Ce- traria Islandica og nivalis; den sidste har sit Navn af at dens Farve er smudsigt hvidblaa ligesom lisbræernes. Desuden finder man paa Jorden Solorina crocea med aao Fie. 8. fladt udbredt Løv, som ovenpaa er olivengrønt og neden- under skinnende safranguult. Siderne af de opstaaende Klipper ere besatte med Lecidea-Arter og Gyrophorer, hvis sortegraa Løv har samme Form som FJladene af den saakaldte Nasturtium (Kapucinerblomsten, Tropaeolum majus), rundt og fastheftet i Midtpunktet, ligesom en bred Tragt. Skjøndt vi her ere omgivne af Snee og lis, frembringes dog et ganske andet Indtryk af Liv og Af- vexling end ved de eensformige Skorpelichener, saa meget mere som de nævnte høiere Arter afgive saa megen Læ og Beskyttelse, at der imellem dem findes flere Alpe- blomster og rigtignok kun tommehøie arktiske Pilearter. Lichenerne ere dog ikke alene skorpeagtige , fladt ud- bredte og oprette, men nogle Arter hænge ned fra Træernes Stammer og Grene, som derved faae et ærværdigt, næsten ud- levet Udseende. Det er især den graa Skjæglav, Usnea barbata, som i Naaleskovene fremkalder dette Indtryk. I Bjerg- skove forekommer under- tiden Usnea longissima, som bliver indtil 14 Fod lang. Sammen med Usnea barbata voxer ogsaa paa Træer og gamle Pæle ofte den sortebrune Bryopogon jubatum, der ligeledes er hængende. Til de almindeligst forekommende Arter paa fritstaaende Træstammer, især Popler, hører den graablaa Ramalina fraxinea, som fordetmeste staaer lige ud fra Usnea barbatn. 1 Løvet, s Frugten. 361 Stammen ligesom Evernia prunastri, der paa Underfladen er hvidlig. Uchenernes Betydning i Naturens Huusholdning saae vi var at berede Veien for høiere Planter, hvorved fle indirecte ogsaa blive af Vigtighed for Mennesket, men flere ere dog til mere umiddelbar Nytte. Her maae vi først nævne Cladonia rangiferina, som i det nordligste Europa bedækker uhyre Strækninger. For Laplænderne og Samojederne er den af samme Betydning , som Korn- og Græsarterne for os, idet den betinger deres Leve- maade og hele Existens. Rensdyrene leve nemlig for- nemmelig af denne Plante, hvilken de, som bekjendt, om Vinteren forstaae at finde under Sneen. Ogsaa hos 08 kommer den til lignende Anvendelse; i Halvøens Hedeegne, hvor Faarenes Vinterfoder tildeels bestaaer af Lyng, er den vel kjendt under Navn af Hvidmos, og man vælger fortrinsviis at afmeie de Steder af Heden, hvor den forekommer i Mængde mellem Lyngen. For Anti- loperne i Afrikas Ørkener ere flere Lavarter en kjær- kommen Næring. Andre Arter tjene endog tii Næring for Mennesker; saaledes kan den islandske Lav (Getraria Islandica) knuses og blandes i Meel, men bliver dog oftere kogt, hvorved den forvandles til en Gelee, som er anseet for et af de bedste Lægemidler i Brystsygdomme. Nogle Steder, som i Islands Kystegne, samles den i Mængde, deels som Næringsmiddel og deels for at udføres som Lægemiddel, men dens langsomme Væxt gjør, at den paa samme Sted kun kan høstes hvert tredie Aar. Dens nærende Egenskaber beroe paa et eget Stof, Lavstivelse (Lichenin), som findes i større eller mindre Mængde hos alle Lichener; de inde- holde tillige et Bitterstof, Getrarin, som, naar de skulle 302 spises, kan uddrages ved at lægge dem i svag Lud. I den amerikanske Polarzone findes Gyrophorer i Mængde, som ligeledes tjene til Næring for Eskimoerne og under- tiden tillige for Nordpolexpeditionerne. Men den mærke- ligste spiselige Lav er dog i en vis Henseende Mannalav (Parmelia esculenta), som findes i Orienten og Nordafrika. Denne Lav er vandrende, thi den er saa løst fastheftet, at den løsrives af Vinden, som flytter den i stor Mængde fra eet Sted til et andet, uden at det skader dens Væxt. Nyere Reisende berette om flere saadanne Mannafald, der have bedækket Jorden tommetykt og afgivet Næring for Mennesker og Dyr i længere Tid. Den er af en graalig Farve, meget nærende og giver et hvidt, men smagløst Meel. Hvor Vinden har ført den hen i Mængde, er det intet Under, om den synes at være falden ned fra Himlen. Om saadanne betydelige Mannafald har man Beretninger fra Lilleasien, Krim, Persien, Nordafrika, hvor en militair Expeditinn i 1847 i flere Dage levede af denne Lavart. Hvem kommer ikke til at tænke paa, om denne Lav ikke skulde have spillet en større Rolle, hvor Mannaen omtales i anden Mosebog, end de gummiagtige Korn, som udsvede af Manna-Asken og flere Buske, da Mængden af den sidste Manna altid er meget ringe? I Lægevidenskaben fandt Lichenerne forhen en langt større Anvendelse end nu, imod Feber, Orm og flere Sygdomme. Den største danske Lav, den grønlige Sticta puimonaria, som voxer paa Træstubbe, har sit Navn af at den er bleven anvendt imod Lungesygdomme, fordi man fandt en ydre Lighed mellem dens hullede, netagtige Form og Lungernes; thi en saadan Lighed ansaae man i Middelalderen for at tilkjendegive et Slægtskab til den Legemsdeel, med hvilken man fandt Lighed. Paa Grund 363 af denne Arts virkelige bitre Egenskaber er den bleven anvendt til 01 istedenfor Humle. I teknisk Henseende blive Lichenerne af Vigtighed ved de Farvestoffer, som de indeholde. Orseille og Lakmus faaes især af en graa busket Lav med trinde Grene, Roccella tinctoria, som voxer paa Klipperne ved Middel- havet og det atlantiske Hav. Især levere de canariske Øer en overordentlig Mængde heraf. Til Tilberedelsen af disse Farver benyttes dog ogsaa Lecanora-Arter (især L. sordida og parella), af hvilke der udskibes en Mængde til Holland fra de svenske Skærgaarde. Næsten alle Lichener kunne bruges til Farvning, hvilket dog hertillands er ubekjendt, medens Almuen i Sverrig aarligt forbruger store Masser dertil. Tilsidst maae vi endnu berøre den Skade, som Lichenerne kunne gjøre ved at overklæde Træernes Grene. At de udsuge Træernes Safter, som nogle mene, er aldeles ugrundet, da de, som oftere er fremhævet, kun hente deres Næring fra Atmosfæren. Dog er det ikke uden Grund, at man ikke holder af at see Træskoler eller unge Frugttræer »mosbegroede« , som det altid hedder. Thi for det første er det et Vidnesbyrd om en Svaghedstilstand hos unge Træer og Grene, at deres Omfang ikke voxer og udvider sig hurtigere, end at de langsomt voxende Lichener kunne trives godt derpaa, Nogen kraftig Livsvirksomhed og Stofvexel kan der ikke være tilstede i de Dele, som ere bevoxede med Lavarter. End- skjøndt Lichenerne her væsentligt kun ere Kjendetegn paa en allerede tilstedeværende Kraftløshed og ikke dens Aarsag, kan man dog langtfra mene, at de skulde gavne Træerne ved at beskytte dem mod Vinterkulden; de 364 bidrage endnu langt mere til at destruere Barken, hvor- paa de gro, end de gjøre det ved Stenene. Ikke alene afgive de et Skjul for skadelige Insekter, men de optage en Mængde Fugtighed, hvorved Barken lettere raadner i mildt Veir, og sprænges naar Vandet udvider sig i Frost. Desuden fastholde de Støv og Ureenlighed, som samler endnu mere Fugtighed. Prairiehunden. (Af »Wanderungen durch die Prairien und Wiisten des westlichen Nord-Amerika« von Balduin Mollhausen). Hit af de mærkværdigste levende Væsener, som findes paa Prairierne og de høie med Sandsteenstavler beklædte Landstrækninger, er ubetinget Prairiehunden (Arctomys ludovicianus Aud.), der i Virkeligheden ikke er Andet end et Murmeldyr. De gamle kanadiske Trappers *) kaldte den først »petit chien«, hvortil den Larm, som den pleier at gjøre, og som ikke er en lille Hunds Gjøen ulig, vel har givet den første Anledning; heraf opstod Navnet Prairiehund, der ogsaa har holdt sig til den Dag idag. Til hvilken utrolig Udstrækning disse fredelige Jordbeboeres Kolonier ere voxede, derom kan man bedst overtyde sig, naar man uafbrudt i hele Dage vandrer omkring imellem smaa Høie, hvoraf hver betegner en Bolig for to eller flere saadanne Dyr. De enkelte Boliger ligge sædvanligt i 15 til 20 Fods Afstand fra hverandre, og enhver hlle Høi, der hæver sig foran Indgangen til dem, maa bestaae af et godt Vognlæs Jord, der lidt efter lidt af Beboerne er bleven befordret til Dagens Lys fra de underjordiske Gange. IVlange have een, andre derimod to Indgange; en fast- traadt Sti fører fra den ene Bolig til den anden, og ved Synet af dem bliver den Formodning levende, at et inderligt Venskab maa herske mellem disse livlige smaa Dyr. Ved Valget af Stedet til Anlægget af deres Byer *) Amerikansk Navn for Bæverfangere og Pelsjægere. synes et kort, kruset Græs at bestemme dem, hvilket i Særdeleshed trives paa høiere liggende Sletter og foruden en Rod udgjør disse Dyrs eneste Næring. Endogsaa paa Ny-Mexikos Høisletter, hvor i mange JMiles Omkreds ikke en Draabe Vand er at finde, gives der velbefolkede Re- publiker af denne Art, og da i den Egn ingen Regn falder i flere Maaneder igjennem, og man, for at naae Grundvand, maatte grave over 100 Fod dybt, saa maa man næsten antage, at Prairiehundene ikke behøve noget Vand, men nøies med den Fugtighed, som en stærk Dug Tid efter anden lader tilbage paa de fine Græsstraa. At disse Dyr holde Vintersøvn, er vel ikke at betvivle; thi de anlægge ikke noget Forraad af Levnetsmidler for Vinteren; Græsset om deres Huler hentørrer ganske om Efteraaret, og Frosten gjør Jorden saa haard, at det vilde være umuligt for dem ad sædvanlig Vei at forskaffe sig Næring. Naar Prairiehunden føler Sovetiden nærme sig, hvilket sæ^dvanligt skeer i de sidste Dage af Oktober, lukker den alle Udgange paa sin Rolig for at beskytte sig mod den kolde Vinterluft og overgiver sig da til Søvnen for ikke igjen at vise sig over Jorden, førend de varme Foraarsdage vække den til nyt og muntert Liv. Ifølge Indianernes Udsagn aabner Prairiehunden mangen- gang i endnu koldt Veirlig Dørene paa sin Rolig; men dette er da at ansee som et sikkert Kjendetegn paa, at varme Dage snart kunne ventes. En lille Jordugle (Athene hypogea Ronaparte) er Medbeboer af disse underjordiske Kolonier; den lever paa den fortroligste Fod med de smaa Firbenede, dog finder man sædvanligt kun Uglen i saadanne Huler, som ere forladte af deres oprindelige Residdere. Prairie- Klapperslangen bliver ligeledes ofte trufi'et i saadanne 367 Byer, en Forekomst, som har givet Anledning til den vildfarende iMening, at et venskabeligt Forhold bestod mellem Dyr, der dog efter Maturens Lov maatte staae fjendligt overfor hinanden. Vistnok lyder fra mangen Hule det giftige Krybdyrs uhyggelige Raslen den forskende Reisende imøde, dog er det Boliger, som allerede længe have været forladte, eller hvis Beboere ere blevne for- tærede af den ubudne Gjæst. Et mærkværdigt Syn frembyder en saadan Koloni, naar det lykkes, upaaagtet af Vagtholdet, at naae hen i dens Nærhed. Saa vidt Øiet rækker, hersker et bevæget Liv og en rastlos Virksomhed: næsten paa enhver Høi sidder det lille gulbrune Murmeldyr opreist som et Egern; Halen, som staaer i Veiret, er i vedvarende Bevægelse, og til en formelig Summen forene sig de fme, gjøende Stemmer af mange Tusinde. Nærmer Beskueren sig paa nogle Skridt, saa kan han høre og adskille de dybere Stemmer af de ældre og mere erfarne Individer; men snart er ligesom ved et Trylleslag alt Liv forsvundet fra Overfladen. Kun hist og her rager ud af Aabningen paa en Hule Hovedet af en Speider, der ved vedholdende, udfordrende Gjøen advarer sine Paarørende om den farlige Nærhed af et Menneske. Lægger man sig da ned og iagttager uden at bevæge sig og taalmodigt den nærmeste Omgivelse, saa vil om kort Tid Vagten indtage Pladsen paa Høien foran sin Dør og ved uafbrudt Gjøen sætte sine Kammerater i Kundskab om Farens Ophør. Den lokker derved den ene efter den anden fra de dunkle Gange op paa Overfladen, hvor disse selskabelige Dyrs uskyldige Virksomhed snart begynder paany. Et ældre Medlem af meget sat Ydre aflægger da vel et Besøg hos Naboen, der venter ham paa sin Høi i opreist Stilling med logrende 36S Hale og gjør Plads for Besøgeren ved sin Side. Begge synes nu ved afvexlende Gjøen gjensidigt at ville med- dele hinanden ligesom Tanker og Følelser; i bestandig ivrig Underholdning forsvinde de i Boligen, men komme efter et kort Ophold atter tilsyne for i Forening at til- træde en Vandring til en fjernt levende Paarørende, som efter gjæstevenlig Modtagelse tager Del i Spadsereturen; de møde Andre , korte , men lydelige Hilsener finde Sted, Selskabet adskiller sig, og Enhver slaaer ind paa den Vei, der fører til hans egen Bolig. I hele Timer kunde man uden at trættes betragte det vedvarende vexlende Skuespil, og det kan ikke undre, naar Ønsket bliver levende om at forstaae Dyrenes Sprog for at kunne blande sig imellem dem og belure deres Underholdninger. Uden Frygt søger Prairiehunden sig en Vei mellem Fødderne paa de omvandrende Bøfler, dog behøver Jægeren i sit Baghold kun at bevæge sig uforsigtigt, og sky og frygtsomt flygter Alt ned i de dunkle Gange. En let Gjøen, som lyder dumpt op fra Jordens Skjød, saavelsom et Antal af smaa forladte Høie forraade da alene den saa rigt befolkede Stat. Kjødet af disse Dyr er velsmagende, dog er Jagten paa samme vanskehg og saa sjelden kronet med Held, at man sædvanhgt ikke i anden Hensigt gjør Forsøg paa at nedlægge et end for at tilfredsstille Nysgjerrigheden. Da Prairiehunden næppe naaer Størrelsen af et stort Egern, vilde der ogsaa høre for mange Exemplarer til at skaff'e et lille Selskab et tilstrækkeligt Maaltid, og mangt et dræbt Dyr ruller desuden dybt ned i de næsten lodrette Huler, førend det lykkes at gribe det. Nogle Tra^k af Silkeormens Liv tilligemed en Udsigt over Silkeavlens Historie. Af Dr. Lébert i Zurich. (Bibliothéquo universerselle de Geneve, Juni 1857). tit af de Særkjender, hvorved Mennesket skiller sig fra de andre levende Skabninger, er aabenbart Evnen til ret at kunne gjennemtrænges af Beundring over Naturen. Heri bestaaer endogsaa en af hans reneste og ædleste Nydelser, og derfor see vi ham ogsaa ofte yde saadanne Gjenstande, der enten gjennem Synet eller gjennem For- standen tiltrække sig hans Opmærksomhed , guddommelig Dyrkelse. Snart see vi saaledes Stjernerne blive Gjen- stand for en naiv Tilbedelse, snart at hele Folkeslag vælge sig enten nyttige Dyr eller andre synlige Gjen- stande paa Jorden til deres Guder; og naar vi gjennem- gaae den menneskelige Aands Udviklingshistorie, hvor- mange Grader fmde vi da ikke imellem hin Afgudsdyrkelse og vore nuværende Skolers Pantheisme? Blandt de mere dannede og mere oplyste Mennesker er der kun Faa, som ikke blive bevægede ved Synet af de Naturskjønheder, der omgive os. Hvem kan saaledes betragte enten en stolt Bjergegn eller vore smaa Indsøer med deres stille Vande og deres smilende Bredder, hvem kan see Solen gaae ned over det uhyre Ocean, uden at 25 370 modtage et paa eengang alvorsfuldt og behageligt Indtryk deraf? Og hvormeget større bliver ikke denne Nydelse, naar vi, ved Siden af de poetiske Indtryk, som Synet af Naturen fremkalder i os, anstille nølere Undersøgelser over den, for desbedre at lære den at kjende! Hvormange ophøiede Tanker vaagne ikke hos os, naar vi i en stjerneklar Nat lade Øiet glide hen over Himmellegemerne, der svæve i det uendelige Rum over vore Hoveder, og hvormeget mere er dette ikke Tilfældet, naar vi betragte dem igjennem Teleskopet, der stiller os deres Glands saameget nærmere! Paa den anden Side vil [Mikroskopet aabenbare for vort forbausede Blik hidtil ukjendte Verdener af Dyr og Planter i hele deres Liv og Skjønhed, og hvad er da selv det m^est vidunderlige og meest tillokkende af vore Fee- Eventyr i Sammenligning med denne paa een Gang saa simple og saa skjønne Virkelighed? Hvor store og mægtige Virkninger der kan frembringes af smaa usynlige Væsener, lære vi at forstaae, naar vi see, hvorledes hele Bjergkjæder dannes paa Bunden af Havet ene og alene af de smaa Kalkdele, der lidt efter lidt udsondres af Polypernes Legemer, og som senere i Skikkelse af Øer hæve sig op over Vandets Overflade og hurtig bedækkes med Palmer, Kokostræer og en heel tropisk Vegetation. Og hvilken Uendelighed af skjønne og lærerige Billeder fremstiller der sig ikke for vort Blik, naar vi undersøge Levningerne af Fortidens Skabninger! Vi see da, for at blive ved Schweiz, snart Indiens Skove, snart Lias-Havets smilende Kyster, snart, skjult inde i Klippemasserne, de sidste Spor af umaadelige Brægnetræskove eller af Dyr fra Havenes Dybder, snart endelig ved Siden af hinanden 371 den arbeidsomme Myre og den prægtige Guldsmed, kort sagt: alle de forskjellige Væsener, der findes i Jorden, i Søerne og i Havet. Uden at granske saa dybt i Videnskabens Rige have de Fleste iblandt os vistnok mere end en Gang med dyb Beundring fulgt Sommerfuglens Udvikling ligefra det lille Æg indtil sidste Forvandling, hvorved det smukke Insect fremkommer, som en Digter saa sandt har lignet ved en Blomst med Vinger paa. Men en endnu langt større Opmærksomhed fortjener Silkeormen. Lad os da prøve paa at undersøge dens Liv, især med Hensyn til selve Silkens Dannelse. Derfra ville vi gaae over til at betragte de Sygdomme, der kunne ramme den, og som kunne ud- øve en saa betydelig Indflydelse paa hele Landstrækningers Velvære og Velstand; og efter at have meddeelt nogle Oplysninger om de Forsøg, der hidtil ere blevne gjorte for at erhverve Silke af andre Insecter, ville vi slutte med en kort Udsigt over de vigtigste Dele af Silkedyrk- ningens Historie , dens tiltagende Udbredelse og dens første Begyndelse i Schweiz. Om Silkeormens Udvikling og Silkens Dannelse. Der er vistnok kun meget faa Mennesker, som naar de see et glimrende, rigt farvet Stykke Silketøi, gjøre sig nogen Forestilling om de Vanskeligheder, der have været forbundne med dets Tilvirkning, eller kjende Noget til den Taalmodighed , den stadige Opmærksomhed og de talrige Processer, der have været nødvendige for ved Be- nyttelse af en chinesisk Sommerfugls Larve at vinde dette skjønne Industriproduct af Morbærtræets Blade. Nogle nærmere Oplysninger om denne mærkelige Forvandling turde derfor ikke være overflødige. 25* 372 I China have Morbærbladene i flere Aarhundreder været anseete som den eneste passende Næring for Silke- ormene, og fra disse Egne synes baade Træet og Insectet oprindelig at skrive sig, om der end af først- nævnte meget langt tilbage i Tiden har existeret en egen Art i Lilleasien, hvorfra den snart udbredte sig i Græken- land, navnlig i Peloponnes. I det ottende Aarhundrede førte Araberne baade Planten og Silkeormen til Spanien. Ved Koger den Andens Foranstaltning blev den første bragt til Sicilien, og ved Dandolo kom den til Venedig. Nogle franske Riddere, der havde deeltaget i Erobringen af Neapel og vare blevne bekjendte med de herlige Resultater, man kunde vinde ved Dyrkningen af denne Plante, førte den henimod Slutningen af det femtende Aarhundrede med sig til det sydlige Frankrig, og for henved fyrretyve Aar siden kunde man endnu i Allan, tæt ved Montélimart, see det første Morbærtræ, der var bleven plantet i Frankrig. Det vilde føre os for vidt her at opregne Alt, hvad der er at iagttage, naar man vil oprette en Morbærplan- tage og skjænke den den tilbørlige Pleie. Vil man have Bladene bragte til den høieste Grad af Udvikling, maa Dyrkningen skee nøiagtig efter visse bestemte Regler. De almindelige Sorter frembringer man af Frø og Af- læggere, som man da senere forbedrer ved Podning; men gjentagne Omplantninger og en stadig Pleie i et vist Antal Aar ere nødvendige Betingelser for, at Bladene kunne benyttes som Næringsmiddel. Hertil anvender man flere forskjellige Sorter, hvoraf man vælger de bedste til de seneste Udviklingsstadier. Det hele maa være af- passet saaledes, at Bladene skyde frem paa samme Tid, som Larverne bryde ud af Ægene. 373 Et lille graagrønt Æg, neppe saa stort som et Knappe- naalshoved, prydet med smukke, mørke, ofte stjerne- formede Aftegninger, er det første Produkt. Det er om- givet af et Hylster, der er haardt nok til, at Æget ufor- styrret kan blive liggende deri, indtil Bladene ere brug- bare som Næringsmiddel. Naar man opbevarer Ægene paa et tørt og køligt Sted, kan man efter eget Godt- befindende faae deres Udvikling til at gaae langsommere for sig, ligesom man omvendt ved Varmen kan fremskynde Udviklingen betydelig. Naar det beleilige Øieblik er kommet, flytter man lidt efter lidt Ægene over i en høiere og høiere Varme- grad, der dog ikke gjerne maa overstige 25° C. Naar de paa denne Maade ere blevne holdte i en gradvis til- tagende Varme i ti til fjorten Dage, begynde de at blive lysere i Farven, de smaa Larver, der nu ere omtrent en Linie lange, komme graagrønne frem af Hylsteret, og ved deres raske og livlige Bevægelser give de ligesom selv tilkjende, at det Øieblik nu er kommet, da de maae have god Næring, et for deres Hvile passende Opholdssted samt Luft og Lys, hvis hele Foretagendet skal lykkes- Man maa helst passe, at dette Øieblik indtræffer i den sidste Halvdeel af Mai Maaned, da Foraaret allerede er saa langt fremskredet, at man ikke længer behøver at frygte for Frostveir, og da hele Naturen ligesom lever op paany. ■ Efter to til tre Dages Forløb er hele Yngelen kommen frem; hvad der kommer efter den Tid, bar ikke stor Værdi mere, og allerede nu maa man see til, at Luften er reén og ikke altfor tør, og at Ormene ikke ere umiddelbart udsatte for Solens Straaler. Det er af yderste Vigtighed, at man sørger for bestandig at holde de Larver, der ere lige gamle, paa de samme Hylder; thi blot ved 374 at lade Larver, der ere komne frem om IMorgenen, blive sammen med dem, der ere komne til samme Dags Aften, kan man afstedkomme betydelig Skade. Over Larverne lægger man nu Papir, der er forsynet med Huller, og som særlig fabrikeres til dette Brug; i Frankrig er det kjendt under Navn af »papier Marly« ; Larverne krybe af sig selv op igjennem det og træffe nu paa Morbærbladene, som man foreløbig har lagt der til deres Næring. De første Blade man giver dem, maae være spæde og fine, og Varmen maa i denne Periode ikke være under 15^0. og ikke over 2.') — 27| ^ C. At der er en god Luft i Localet, er saameget vigtigere, som Ligegyldighed i denne Henseende let kan fremkalde Sygdomme, der da udvikle sig med stor Hurtighed og foraarsage en betydelig Døde- lighed foruden andre alvorlige Ulemper. Man kan ansæ>tte Varigheden af Larvens Liv til tredive eller een og tredive Dage; de yderste Grændser ere fra fire og tyve til fyrretyve Dage. Dette Tidsrum falder i fem Perioder, i hvilken Larven gjennemgaaer fire fuld- stændige tludskifter. I de første Dage æder den og kryber omkring, og man kan see den voxe og udvikle sig. Efter derpaa at have hørt op at tage Næring til sig, falder den hen i en Slags Dvale ; den bliver ligesom stiv, med den forreste Deel af Kroppen dreiet opad, men holder sig godt fast med de bageste Fødder; den har imidlertid spundet sig ind i et Net, der holder den tilbage, saa at den, for at skille sig af med den gamle Hud, blot lader denne blive hængende paa del Sted, hvor den havde sat sig fast, og derefter med Lethed selv kryber ud. Man maa sørge for, at det syge Dyr paa dette Tidspunkt holdes frit for enhver Bevægelse, og at Luften er meer end sædvanlig reen og varm. Ved denne Leiiighed er 375 det endnu muligt at oprette tidligere begaaede Feil, nemlig ved at skyde de Insecter ud, som man maatte have for- sømt at tage bort i rette Tid; thi da de Larver, der ere lige gamle, ogsaa samtidig gjennemgaae deres første Hud- skifte, har man heri en meget værdifuld Veiledning til hin vigtige Operation. Af de fem Perioder ere de tre første de korteste og vare omtrent fem Dage; den fjerde er noget længere, og den femte varer indtil Larvens Forvandling til Pupe eller otte til ti Dage. Man har bestemte Forskrifter at følge baade med Hensyn til Opstillingen af de Hylder, hvorpaa Larven skal lægges i dens forskjellige Alder, og med Hensyn til den særegne og regelmæssige Maade, hvorpaa Reenligheden bør holdes vedlige; men det vilde være for omstændeligt at anføre dem her. Det er blandt Andet af megen Vigtig- hed, at Maaltiderne ere regelmæssige, og at selve Nærings- midlerne vælges med Skjønsomhed; saaledes behøves der i den første Periode ikke mindre end ti eller tolv, og i de sidste Perioder syv til otte Maaltider i hvert Døgn. For at give en Forestilling om den uhyre Mængde Blade, der fortæres paa denne Maade, vil det være tilstrækkeligt at bemærke, at en Yngel, fremkommen af 1 Lod Æg, bruger 1000 Pund, nemlig i den første Periode 5, i den anden 12, i den tredie 45, og i den sidste før Forvand- lingen-næsten 800, altsaa paa lidt nær fire Femtedele af det hele Qvantum. Alene i Løbet af den sidste Dag for- tære Larverne henved 100 til 150 Pund og frembringe da ogsaa under Spisningen en Støi, der lyder, som om- man hørte en stærk Hegn falde. Naar Larven har naael sin fuldkomne Størrelse, er den omtrent tre Tommer lang og af en kjøn hvidgul 376 Farve; paa begge Sider af dens Krop, der er deelt i tolv Ringe , sidder der en Række Huller med sort Rand, gjennem hvilke den drager Aande ; paa den forreste Deel af Kroppen har den tre Par Fødder, der ere forsynede med krogede Smaakløer og bevægelige som Fingre, og paa Bagkroppen fem Par bløde Fødder, der ere omgivne med en Krands af smaa, fine og spidse Kroge; disse kunne trækkes ind ligesom Kattens Kløer, og ved Hjælp af dem kan Larven klamre sig fast til en hvilkensorahelst Gjenstand. Ovenpaa denne overordenlige Graadighed holder den op at æde henimod den niende eller tiende Dag i den sidste Periode. Urolig og med træge Bevægelser slæber den sig frem for at udsøge sig et beleiligt Sted til sin Omdannelse, og naar den da har fundet en bekvem og hensigtsmæssig Plads paa det Stillads, som til den Ende er bleven opstillet for den efter visse bestemte Regler, begynder den paa at spinde sin Cocon. Hertil bruger den Silketraade, der komme frem igjennem Munden, og ved en uafladelig omdreiende Bevægelse med den forreste Deel af Kroppen forarbeider den af en jevn Traad paa mere end 1600 Fods Længde det fine Væv, hvoraf den ægformede, gule eller hvide Cocon bestaaer. 1 Løbet af tre eller fire Dage er dette lille frivillige Fængsel, som Størstedelen af Larverne ere bestemte til ikke i levende Live at komme ud af, gjort færdigt, og indeni det er det, at Fangerne tilsidst efterlade deres sidste Hud; thi det er i denne ubevægelige og lidet anselige Cocon, at den sidste Proces gaaer for sig, nemlig den vidunderhge For- vandling, der fremkalder Beundring hos den almindelige Iagttager, og i en langt høiere Grad endnu hos Natur- forskeren, der følger alle dens Enkeltheder. 377 Efter atten til tyve Dages tilsyneladende Rolighed er den mærkelige LMvikling fuldendt ; uafbrudt er der imidlertid blevet arbeidet derinde paa det dyriske Stofs Forvandling, og af den krybende Orm er der nu blevet et smukt vinget Insect. Sommerfuglen gjennembryder først sin gamle Pupehud og derpaa Coconen, der fore- kommer 0 8 saa haard, og som vi ikke kunne trænge ind i uden at klippe den op med en Sax. Dette skeer -paa den Maade, at den fugter Coconen med en Vædske, hvor- med den er forsynet, og hvorved den haarde Skal bliver saaledes blødgjort, at Dyret med Lethed kan trænge der- igjennem. Derefter voxe Vingerne frem, og vi have nu for os en hvidgraa, med takkede Vinger og to meget smukke, kamdannede Følehorn forsynet Sommerfugl, der i Et og Alt er saa forskjellig fra de europæiske, at man strax ved første Øiekast bliver dens fremmede Oprindelse vaer. Den meest iøinefaldende Varietet af dette Insect, der forøvrigt udmærker sig mere ved sin Eiendommelighed end ved egenlig Skjønhed, er zebrastribet og adskiller sig fra de andre derved, at alle Ringene paa Kroppen ere omgivne af smaa sorte Rande. Af hvert Par Sommer- fugle faaer man i Gjennemsnit 500 Æg; der behøves alt- saa forholdsvis faa til Forplantningen, og man kan saa- ledes benytte den største Deel af Coconerne til Silke- fabricationen. Da de Coconer, hvoraf der er kommet Sommerfugle ud, ikke levere nogen fin og jevn Silke, ødelægger man næsten alle Puperne, førend de bryde ud, enten ved Hjælp af varme Vanddampe eller, som man har gjort i de sidste Aar i Frankrig, ved en Fordampning af Steenkulsolie. Men hvor og paa hvad Maade dannes nu den Silke, hvorved Coconen fremkommer? 378 Del Indre af Larven frembyder en langt fuldkomnere og langt mere sammensat Bygning, end man skulde vente at finde i en saa uanselig lille Orm. Kjertierne, der af- sondre Silken, ere uimodsigelig de mærkeligste af disse Organer, og skjøndt de ogsaa findes hos mange andre Insecter, ere de dog intetsteds bragte til den Grad af Fuldkommenhed som i Silkeormens Larve. Det er smaa bugtede Gange, der ligge paa begge Sider af Kroppen og ere omgivne af en uendelig Mængde Luftrør. Den bageste Deel af dem ender blindt og udsondrer en temmelig tyndt- flydende Vædske , hvis Bestemmelse er at levere den egenlige Silkesubstans; dette Parti bliver bredere opad, og hele Organet ender fortil paa begge Sider med en tynd og fin Udførselsgang , der udmunder i Insectets Mund og fører Silketraaden ud, dog først efterat en lille Sidekjertel har leveret en klæbrig Vædske, der blander sig med den og gjør den mere bøielig. Det er først, naar denne gjennemsigtige Vædske er traadt i Berøring med Luften, at den stivner og bliver til en Traad. Da denne samtidig er bleven dannet i de to Gange, udgjør den strax fra Begyndelsen af en dobbelt Traad, i hvilken to Elementer, som kun kunne skilles fra hinanden ved en alkalisk Vædske, ere nøie sammensmeltede. Ved denne Dobbelthed i Dannelsen forklares de smaa Knuder, der findes i den rene Silke, og som opstaae, naar de to Traade ikke slutte nøiagtig til hinanden ; de foranledige ofte store Vanskeligheder ved Spindingen af Silken. Den enkelte Traad har en Brede af y^^ Linie, og den dobbelte Traad , der benyttes til fabrikmæssig Behandling, en Brede af ^'^ Linie; der vilde altsaa behøves 720 saa- danne Traade for at opnaae en Brede af een Tomme. De ere imidlertid meget elastiske og lade sig strække 379 saaledes, at man kan gjøre dem en Fjerdedeel længere eller meer; da de derhos ikke krybe ind igjen efter at være trukne ud, benytter man blandt andre Midler ogsaa dette til at gjøre Silken finere. Deres Styrke er for- bausende; en eneste raa Silketraad kan bære en Vægt af halvandet Lod uden at gaae istykker, og dog er selv den fineste af disse Traade allerede i og for sig et sammen- sat Product. Den bestaaer af en gelatinøs Substans, nemlig Silkelimen, af en fast Substans, af en eiendommelig flygtig Olie, der er uopløselig i Vand, af en fed Substans, der ligner Vox og er opløselig i Alkohol, og endelig af selve Silkesubstansen, der udgjør den største Deel af Sammensætningen. Nedenfor meddeles en Analyse efter Proust og Mulder. 100 Dele indeholde, ifølge Proust Mulder Silketrevler (Fibrin) .... 74,28 Silketrevler .... 53 Lim 21,00 Lim 20 Farvestof 4,00 Albumin 24 Flygtig Olie 0,22 Farvestof . . . 3 til 4 g Vox og Fedt . 0,50 100,00 Det gule Farvestof, der nævnes i denne Analyse, forekommer ikke i den hvide Silke, der er langt smukkere og sjeldnere end al anden Silke. Man har ogsaa tilveie- bragt røde og blaae Coconer ved at fodre Larverne med F(rap og' Indigo. Der behøves en " stor Mængde Coconer for at frem- bringe et Stykke Silketøi. Et Lod Æg bestaaer af omtrent 19 til 20,000 Stykker, hvoraf en betydelig Deel selvfølgelig ikke kommer til fuldstændig LMvikling. Der gaaer 200 til 300 Coconer paa 1 Pund, og først ni til ti Pund give 1 Pund raa Silke; de bedste Coconer ere de af Middel- 380 størrelse. De store Coconer fra Frioul og det sydlige Frankrig, der have været at see paa Pariser -Udstillingen, levere en meget grov og ujevn Silke. Den smukkeste og fineste Silke vindes af den hvide Cocon, der kaldes Sina, en egen Varietet, der i Aaret 1772 første Gang blev ind- ført i Silkeavlen i det sydlige Frankrig af Mathon de Fagére. Vi ville nu kortelig undersøge nogle af Silkeormens vigtigste Sygdomme. Vor Opmærksomhed er fornylig bleven særlig henvendt herpaa i Anledning af en Epidemi, der lignede Muscardinen og ødelagde Tusinder af vore al- mindelige Fluer. Om nogle af Silkeormens Sygdomme samt om deres Ind- flydelse paa Industrien. Silkeormene ere udsatte for en Mængde skadelige Indflydelser , der lægge Hindringer i Veien for deres Udvikling. Først og fremmest staaer deres Skjæbne i en inderlig Forbindelse med Morbærtræets, saaledes at t. Ex. en seen Frost om Foraaret er nok til at ødelægge hele Kuld eller endog kan gjøre det nødvendigt for Eier- manden selv at dræbe de unge Larver, hvis han ikke vil see dem omkomme langsomt af Hunger og Sygdom. Stundom hænder det, at Bladene, efter længe at have været smukke og friske, paa eengang bedækkes med Rust- pletter, blive tørre, rulle sig sammen og saaledes kun af- give en meget usund og utilstrækkelig Næring for In- secterne. Det er netop denne Morbærtræets sørgelige Sygdom, der i de sidste Aar har givet Anledning til saa- mange Klager i Frankrig, og som ved den Dødelighed, den udbredte iblandt Larverne, har foraarsaget en saa ussel Høst. 381 Selv om Fødemidlerne i enhver Henseende ere gode, er dog den næsten drivhusagtige Pleie, der maa ydes Ormene , forbunden med mangehaande Vanskeligheder. Den mindste Uagtsomhed , en for høi eller for lav Tem- peratur, Mangel paa tilstrækkelig reen Luft, Uregelmæs- sighed i Maaltiderne, Ligegyldighed enten med Hensyn til Hyldernes Pasning eller til den strenge Afsondring af de samtidig fremkomne Larver, hvortil ovenikjøbet det be- leilige Øieblik nøie maa tages iagt, — alt dette kan med- føre de alvorligste Følger. Og selv om det nu lykkes at undgaae alle disse Skjær, er Larven dog endnu ligefuldt udsat for en Mængde for- skjellige Sygdomme. At beskrive dem alle, vilde føre os for vidt; vi ville derfor indskrænke os til her at beskrive to Sygdomme, der allerede i og for sig ere tilstrækkelige til at ødelægge mangen en Høst. Den ene af disse Sygdomme foraarsages af en Svamp, der kaldes Mucardina eller Calcino; den anden, der er endnu farligere, og som for nylig har anrettet store Øde- læggelser, ville vi kalde Silkeormens Udartning. Alle organiske Væsener ere udsatte ikke alene for den Indflydelse, som Ernæringen og enhver ydre Vold kan udøve, men ogsaa for den ofte uheldbringende Indvirkning af Klimaet og Atmosphæren ; derved avles Epidemier, som til forskjellige Tider komme igjen og anrette større eller mindre Ødelæggelser paa deres Vandring. Saaledes have vi i de sidste Aaringer seet disse Factorers skade- lige Indflydelse ikke blot paa Menneskene, men ogsaa paa de forskjelligste Kulturprodukter, saasom Kartoflerne, Vinstokken , Sæden , Silkeormene osv. Hvad er nu Grunden hertil, og hvilke Midler have vi derimod? Nu for Tiden er Videnskaben exclusiv, Enhver har sin egen 382 bestemte Maade at gaae frem paa, som han ikke gjerne forlader; den videnskabelige Stræben efter at lære Natur- phænomenerne at kjende troer den Ene kun at kunne gjøre Fyldest ved Anvendelsen af Forstørrelses-Redskaber, en Anden ikkun ved chemiske Operationer, en Tredie ikkun ved Hjælp af Physiken og mathematiske Beregninger, en Fjerde endelig blot ved anatomiske Dissectioner. Ved saadanne nøiagtige Undersøgelser og en grundig Iagttagelse vindes der ganske vist uomstødelige og høist mærkelige Resultater, der gjøre den menneskelige Tænkning megen Ære; men man er altfor tilbøielig til at glemme, at det i den levende Natur hverken er Atomernes Forbindelse, de chemiske Stoffer, de physiske Loves Virksomhed eller de forskjellige Organers Bygning, der i og for sig og som enestaaende Elementer udgjøre Livet, og man falder der- ved i den samme uheldige Vildfarelse, som Mephistopheles spotter, naar han raadede Naturforskerne først at be- røve de levende Væsener Livet og saa bagefter studere dette ved en Sammenligning imellem de enkelte løsrevne Dele, hvis Undersøgelse da vilde falde ulige lettere, naar det Baand, der holdt dem sammen, saaledes først var overskaaret. I Livet som i Naturen hersker der den inderligste Forbindelse imellem Kræfterne og Bevægelsen, og det er alene ved en fælles Virksomhed af dem begge, at der fremkommer en saa fuldkommen Organisation som den, vi beundre i de levende Væseners Liv; en Organisation, hvis Enkeltheder vi vel kunne underkaste en Undersøgelse, men som vi aldrig vilde formaae at- skabe, hverken ved Hjælp af Videnskabens Lys eller ved kunstige Processer; og hvoraf vi ikkun formaae at opfatte visse enestaaende Phænomener, medens dens egenlige Væsen endnu er en 383 dyb Hemmelighed for os, hvis Studium ikke fører til Andet end til at tvinge den oprigtige Iagttager til at tilstaae sin Uvidenhed. Derfor bør vi ogsaa uophørlig stræbe efter at naae op til den philosophiske Betragtningsmaade, ifølge hvilken Enkelthederne ikkun have Betydning som løsrevne Stykker af det tlele, og for hvilken den enkelte Videnskab ikke er Andet end en Deel af det hele store Omraade af den menneskelige Viden. Ligesom man for Kartoflernes og Vinstokkens Vedkommende har tillagt Snylteplanternes Indflydelse en altfor exclusiv Betydning som Sygdomsaar- sag, saaledes er den samme Anskuelse, endog i en endnu mere ubetinget Grad, bleven gjort gjældende, hvad Dyrenes Sygdomme angaaer. Vi benægte ganske vist ikke deres Indflydelse; deres skadelige Indvirkning er desværre ingen Tvivl underkastet, og man kunde godt sammenligne dem med Flydraen med de hundrede Hoveder, der bestandig voxe ud igjen, saa uendelig udbrede deres Spirer sig, hvor de først engang have sat sig fast. Men hvorfra faaer Jordbunden den Egenskab, som er nødvendig for, at denne levende Skimmel skal kunne udvikle sig, og hvad er paa den anden Side Grunden til, at den igjen for- svinder, ofte netop i det Øieblik, da Spirerne ere aller- talrigst tilstede? De Aarsager, der her gjøre sig gjæl- dende, ere langt almindeligere, end man ved første Øie- kast skulde formode. En betydelig Forandring i Aarstidernes sædvanlige Eiendommeligheder, ualmindelig milde Vintere, usædvanlig fugtige Foraar, en altfor hurtig og altfor rigelig Væxt, foranlediget ved usunde Safter, der paa Grund af For- andringer i Jorden eller i Planten endnu ikke have naaet deres fulde Kraft, alle disse og endnu mange flere Mo- menter have ganske vist deres Andeel i disse Menneske- 3S4 hedens store Plager og bør derfor ikke forbigaaes med Taushed , navnlig naar man vil gjøre sig en rigtig Fore- stilling om disse alvorlige Sygdommes Udbredelse og Følger saavelsom om de Midler, hvorved det kan blive muligt at modarbeide dem. Muscardinen — hvis Navn skriver sig fra et Sukker- hus i det sydlige Frankrig, medens det italienske Navn calcino hidrører fra det kalkagtige Udseende, som Larverne antage i denne sygelige Tilstand — er en Sygdom , der har været kjendt i lang Tid, og som hyppig og paa mange forskjellige Steder har anrettet umaadelige Ødelæggelser iblandt Silkeormene. Rimeligvis er den ligesaa gammel som selve Silkeormene; i Aaret 1570 findes den beskrevet i et Digt af Hannibal Guasco. I sine klassiske Efterret- ninger om Silkeormens Dyrkning (Paris 1763) giver Boissier de Sauvages en god Beskrivelse af den og for- klarer, hvorledes den i ældre Tider er bleven forplantet fra Piemont til det sydlige Frankrig. Senere har den været Gjenstand for talrige Undersøgelser baade af Natur- forskere og af Forskjellige, der have anlagt Etablissementer til Silkeormenes Opklækning. Snart troede man, at den bestod i en kalkagtig Forhærdelse, der var en Følge af Blodets mineralske Afsondringer, snart igjen at den paa Grund af sin store Smitsomhed kun kunde være foraar- saget af Svampe. At denne sidste Anskuelse var rigtig, fremgik af grundige Undersøgelser, som Marquis Balsano Crivelli og Doctor Carlo Bassi i Aaret 1835 anstillede i Lodi. Den eiendommelige Svamp, der fremkalder Mus- cardinen, er siden den Tid almindelig bleven betegnet med Navnet Botrytis Bassiana. Larver, der dog allerede ere meget alvorlig angrebne af denne Sygdom, kunne endnu kort Tid, førend de omkomme, see fuldkommen 385 friske og endog sundere ud end de andre, og synes da endnu at berettige til de bedste Forhaabninger; men den nærforestaaende Død har dog allerede bebudet sig ved visse bestemte Kjendetegn , som kun kunne opdages igjennem Mikroskopet. Ved dettes Hjælp bemærker Naturforskeren i Blodet smaa Svampspirer, som udvikle Skud og et stadig tiltagende Antal af Sporer, hvorved Blodet mere og mere inficeres og tilsidst fuldkommen absorberes for at tjene til Snyltevegetationens Ernæring og Væxt. Den angrebne Larve, der i Begyndelsen ikke viser noget sygeligt Symptom, falder med eet sammen og an- tager en let rød Farve, Kroppen bliver blød og slap, og det seer ud, som om der skulde indtræde en hurtig Op- løsning ; men til sin Forundring seer man snart , at der fra alle AandehuUerne træder et Net af overordenlig line, sølvhvide Traade frem. Efter kort Tids Forløb have disse udbredt et Lag af hvid Skimmel over hele byrets Krop, som imidlertid er blevet kortere, krumbøiet og steenhaardt. Undertiden skeer det ogsaa, at de syge Larver lukke sig inde i deres Cocon, og først derinde er det da, at Sygdommen naaer sin fuldstændige Udvikling. Seet under Mikroskopet bestaaer det laadne Svamplag af en utallig Mængde forgrenede , meget smukke og fine Traade, hvis Brede neppe udgjør ^^^ Linie. Ved den yderste Ende af disse Traade saavelsom paa det Sted, hvor Grenene skyde frem, sidder der en Mængde smaae runde Legemer, der ikke ere mere end yi^ Linie brede; det er Plantens Frø. Fra hver enkelt af disse Spirer kan Sygdommen opstaae og udbrede sig i det Uendelige; naar Vinden fører dem med sig, kunne de endog flyve langt 26 386 bort og inficere andre Silkeorme-Anlæg, som da i kort Tid blive ødelagte. I Reglen kan man antage, at der fra det Øieblik, da Spiren før*t opstaaer, og indtil Larvens Død, neppe hen- gaaer meer end en Uge. Forøvrigt er denne Sygdom ikke eiendommelig for Silkeormen ; thi den er bleven iagt- taget hos mange andre Insecter. Saaledes erindrer jeg i Aaret 1826 i Berlin at have samlet en Mængde Larver af en smuk Natsværmer, der almindelig gaaer under Navn af den sorte Bjørn (Euprepia villica), og som jeg havde haabet at faae opklækkede; men paa eengang døde de alle for mig, efter at være blevne først bløde og slappe og derefter haarde og skjøre samt overtrukne med en kridhvid, skinnende Skimmel. Man har flere Gange over- ført Spirer paa andre Dyr, og jeg har selv gjort det samme Forsøg, der fuldkomment er lykkedes, ved Ind- podning paa forskjeilige Insecter. Men hvis disse Spirer ere nødvendige Betingelser for Udviklingen af Mucardinen, er det paa den anden Side ogsaa en uundgaaelig Betingelse, at Larven maa afgive et passende Terrain for den, hvad enten Dyret allerede er bleven sygt af Mangel paa den tilbørlige Pleie, eller der i Beskaffenheden af dets Næringsmidler har været en præ- disponerende Aarsag tilstede. Jeg troer derfor ogsaa at kunne paastaae, at Hyppigheden af denne Sygdom i Reglen maa tilskrives Mangel paa tilstrækkeligt Tilsyn og tilbørlig Pleie, ligesom der jo ogsaa i vore Hospitaler kan opstaae en betydelig Dødelighed, saasnart man enten forsømmer at sørge for frisk Luft eller paa anden Maade lader det mangle paa Omhyggelighed. Mangfoldige Midler ere blevne foreslaaede saavel til at forebygge som til at modarbeide Muscardinen. Blandt 387 de med størst Omhu anstillede Forsøg synes Johannys's fortrinsvis at frembyde Interesse. Af 4000 inficerede Æg vaskede han 1000 med tyve Gange fortyndet Vinaand, 1000 med en ligesaa svag svovlsuur Kobberopløsning og 1000 med en paa samme Maadé fortyndet Opløsning af salpetersurt Blyilte, hvorimod han slet ikke gjorde Noget ved det sidste Tusinde. Af de første 3000 mistede han ikke flere Larver, end der sædvanlig døer under normale Forhold, men derimod Halvdelen af dem, der vare for- blevne uden Behandling. Bobinet havde forresten for længe siden erklæret, at en omhyggelig og regelbunden Pleie var det bedste Middel til at forebygge Sygdommen. I den senere Tid har Enken Moussarat indtrængende an- befalet en ny spccifisk Kurmethode , der hovedsagelig bestaaer i Røgning med Svovldampe og navnlig med Svovlsyre. I en kort, men indholdsrig Meddelelse, som Guérin-Méneville den 9 Januar 1859 har gjort det agro- nomiske Selskab i Paris, fmdes fuldkommen rigtig be- mærket, at om adskillige Røgninger end kunne være gode og navnlig tjenlige til at ødelægge Svampspirerne, er det dog ikke i disse Spirer alene, at man -maa søge Syg- dommens egenlige Rod, og at det sikkreste Præservativ bestaaer i en streng Iagttagelse af de almindelige hygieiniske Regler, hvorfor man bør lade sig det være magtpaaliggende at vælge fuldkommen sunde Æg, at passe dem omhyggelig og sørge for deres hensigtsmæssigste Udrugning i et godt luftigt Lokale, hvor man maa undgaae Lufttræk og enhver pludselig Temperaturvexel; at forskaffe Larverne rigelig Plads, og endelig med Omhu og Stadighed at sørge for Reenlighed og god Næring. Ved at følge disse Raad vil man allersikkrest naae det forønskede Resultat, og langt vigtigere end ethvert Specificum imod Muscardinen vilde 26* 388 det \ære, hvis man kunde finde paa et Middel til at mod- arbeide den Uvidenhed, den gamle Slendrian og de For- domme , der endnu findes hos Eierne af Silkeorme- Etablissementer. I de sidste Aar har Erfaringen tydelig godtgjort dette i Lombardiet, hvor Calcinoen nu ikke længere er nogen synderlig farlig Fjende, siden man har lært øieblikkelig at tiiintetgjøre de syge eller mistænkte Larver, at anvende Røgninger overalt hvor der er Anled- ning dertil, og at lede Opklækningen i Overeensstemmelse med Fornuftens og Erfaringens sundeste Principer. At der imidlertid for at modvirke Klimaets Indflydelse hører Mere end en blot Forbedring af Methoderne til, derpaa har man faaet et Bevis i en ny Sygdom, gattine eller idropisia della farfalla, der nu i nogle Aar har ud- bredt sig mere og mere, og som ifølge Resultatet af de Undersøgelser, jeg fornylig har anstillet tilligemed Professor Frei, med en almindelig Benævnelse kan betegnes som en Udartning af Silkeormen. Allerede de unge Larver angribes af denne Sygdom. De antage en smudsig-gul Farve og blive over hele Kroppen bedækkede med smaa sorte Prikker eller Pletter; Hornet paa Bagkroppen og nogle af Fødderne skrumpe ind og blive sorte. I de første Perioder af Hudskift- ningen omkomme de i stor Mængde, og de, som bhve fuldvoxne, ville ikke rigtig tage Næring til sig, spinde kun langsomt deres Cocon og omgive sig ofte med et tyndt og blødt Spind, i hvilket de lægge sig til at døe. Drive de det saa vidt, at der frembringes en god Cocon, kommer der siden ikke Andet ud af den end et ufuldkomment og vanskabt Væsen, der med sin tykke Krop, med sine op- svulmede Ringe og sine langsomme Bevægelser kun synes at være en Carricatur af Insectet i dets sunde Tilstand. 389 Farven er ikke længere reen, men smudsig gulgraa, hist og her med sorte Stænk. I det første Aar kan man endnu faae et taaleligt Sæt Æg, i det andet Aar kommer der allerede kun meget faae, og i det tredie bliver der slet ingen. Sygdommen udvikler sig altsaa ^jennem flere Ge- nerationer, idet den bestandig tiltager i Styrke, og antager tilsidst Characteren af en formelig Udartning af Insectet. Det er som en lldsvaade, der ødelægger hele det Indre af et Huus, førend Luerne bane sig en Udvei og bringe hele Bygningen til at styrte sammen. Ifølge de Undersøgelser, som Professor Frei og jeg have anstillet, er Blodet, hvis sygelige Tilstand bestandig tager til baade igjennem Cocon- og senere gjeunem Sommerfugle -Stadiet, mørkt, brunt og faaer, naar det bliver tørt, megen Lighed med Beg. I alle de mest isolerede Dele af Insectets Krop, saasom i det Indre af Øiet, indeholder det en utallig Mængde smaa ovale Planter, der ere omtrent y^^^y^ Linie brede og henved dobbelt saa lange; de beslaae oprindelig af en eneste Celle, men ved Deling mangfoldiggjøres de i det Uendelige. De indre Livsredskaber ere vel endnu urørte, men man begriber let, at hele Organismen maa lide ved en saadan Overflod af Snyltevæxter, der til Brug for deres egen Udvikling lægge Beslag paa alle Dyrets Ernæringssafter. Ved en Række chemiske Iagttagelser ere vi komne til den Over- bevisning, at disse Snyltegjæster utvivlsomt ere af en reent vegetabilsk Natur. At Sygdommen er i høieste Grad øde- læggende, er ligesaa lidet nogen Tvivl underkastet, men om den omtalte lille Plante er Aarsag til den, eller om den blot er en Følge af Sygdommen, det see vi os ikke istand til at afgjøre. 390 Vi underskrive fuldkommen den interessante Med- delelse, som Guérin-Méneville har gjort os, og antage med ham, at de almindelige Forstyrrelser i Henseende til Climaet atter her have en meget væsenlig Betydning. Al- lerede en mild Temperatur om Vinteren har til Følge, at Ægene komme for tidlig til Udbrud, og af samme Grund dannes Saften i Morbærbladene før Tiden og bliver følgelig ufuldkommen. Man kommer derved til at opføde svage Larver med usunde Blade, og Mere behøves der ikke for efter nogle Generationers Forløb at bevirke Insecternes Udartning. Saaledes har Sygdommen i de sidste Aar raset i alle Norditaliens Sletter, i det sydlige Frankrig og i Spanien, medens derimod Silkeorme-Anlægene paa Steder, der have en høiere geographisk Beliggenhed med koldere Vintere og rigeligere Luftstrømninger , ere blevne forskaanede, hvilket t. Ex. har været Tilfældet paa de høitliggende Dele af Cevennerne og Departementet Ardéche i Frankrig saavelsom i de nordlige Egne af Preussen, Polen, Sverrig, osv. I alle disse Lande see vi tillige, at Plantesygdom- mene ligeledes have været baade mindre hyppige og mindre udbredte end i sydligere Egne. — For at give en Fore- stilling om de Ødelæggelser, der kunne anrettes af den Sygdom, vi her omtale, skulle vi anføre, at Productionen af raa Silke i Frankrig har været knap en Femtedeel af, hvad den er i et Middelaar, i Spanien en Tiendedeel, i Italien en Trediedeel, og paa flere Steder endog langt ubetydeligere endnu. Af alt det Anførte fremgaaer, at man ikke kan gjøre sig noget Haab om at modarbeide denne Sygdom og Climaets Indvirkninger anderledes end ved deels at flytte Silkeorme-Anlægene til mere nordlige Lande, hvor man 391 ikke har Andet at frygte for end en seen Foraarsfrost, som man lettere kan værge sig imod; deels ved at an- skaffe lutter nye Æg, som maae hentes fra fjerntliggende, endnu ikke smittede Steder; deels ved at tilintetgjøre alle de syge Dyr, som maatte vise sig; deels endelig ved om- hyggelig at desinficere Larvernes Opholdssted, saaledes at enhver Slags Smitte holdes borte fra de nye Æg. Det er nok Umagen værd at anstille disse Forsøg 1 thi af det, som vi ovenfor have sagt, vil man see, at det gjælder om at modarbeide en sand Plage for Menneskeheden, en Plage, der i kort Tid kan forarme hele Landstrækninger, og som man derfor med Rette kan regne iblandt de meest fordærvelige offentlige Ulykker. Ligeoverfor en saadan Udsigt til Silkeormenes Øde- læggelse ledes man ganske naturlig til at undersøge, hvilke andre Insecter der kunne anvendes til Silkefabricationen. Til en saadan Undersøgelse, der for Øieblikket er mere paatrængende nødvendig end nogensinde før, kan man hente en rig og gavnlig Erfaring fra fremmede Lande, ligesom Naturhistorien her afgiver en sikker Grundvold at bygge paa.*) Allerede gjennem flere Aarhundreder har man i for- skjeUige Egne af China og Cochinchina fabrikeret smuk og stærk Silke af Traade, der leveres af andre Insecter end dem, man ellers sædvanlig benytter. Ifølge de lærde Undersøgelser, som Humboldt har anstillet, fabrikeredes der Silkestoffer i Mexico, allerede førend Spanierne er- obrede Landet, og de sidste Reisende, der ere hjemkomne fra nylig opdagede Lande i det Indre af Afrika, have af- givet lignende Beretninger. *) See heroin ogsaa dette Tidsskrifts 1ste Række, 3die Bd. p. 11. 392 En Sommerfugl af Slægten Saturnia, hvoraf der over hele Jordkloden findes meget store og meget smukke Former, synes at indeholde alle Betingelser for en Dyrk- ning, som man forsaavidt kunde kalde vild, som den fore- gaaer paa Buskvæxter under aaben Himmel. Af en meget interessant Afhandling om denne Gjenstand, der skyldes Dr. Chavannes i Lausanne, erfarer man, at der for Øie- blikket allerede kjendes firsindstyve Arter af Saturnia, hvoraf nogle danne en Cocon, der er saa stor som et Dueæg, men temmelig uredt og derfor noget vanskelig at spinde. China og Indien ere rige paa lignende Former; blandt dem udmærker sig den største Sommerfugl, man kjender, nemlig S. Atlas, der tæller næsten ni Tommer fra den ene Vingespids til den anden, og som findes i Indien, Thibet og Decan; af dens Larve vinder man en stærk og meget solid, graa Silke. — I China, Bengalen og. det indre af Afrika forekommer Saturnia cynthia, der i de sidste Aar er bleven opelsket i Algier, Italien, Frankrig og Schweiz; paa den iblandt andre grunder man, navnlig i Turin, de største Forhaabninger. Denne Sommerfugls Larve, der lever paa Ricinusplanten (Christpalmen), Pile- træet og Asketræet, har allerede længe forsynet China med en Silke, der endnu ikke er bleven benyttet som Udførselsartikel. — Saturnia mylitta, der findes paa de molukkiske Øer og i en stor Deel af Bengalen, laver lige- ledes en meget god Silke, der gaaer under Navn af Tussah-Silke; Larven lever blandt Andet ogsaa paa Ege- træer, hvilket berettiger til at vente gode Resultater af de Forsøg, som man aUerede har anstillet med den i Frankrig og i Schweiz. Dens Silke er solid og ingenlunde vanskelig at spinde, og hver Cocon leverer i Lod, den høieste Vægt man endnu har opnaaet. — Saturnia Pernyi, der ligner 393 den foregaaende Art , forsyner det nordlige China og Manschuriet med en Silke, som nu i mange Tider har staaet i stor Anseelse hos den derværende Befolkning. Det Samme gjælder om Saturnia assamentis, der findes i hele Omegnen af Athen. Ikke mindre rigt er Afrika, hvorfra man allerede har tredive betijendte Arter, som imidlertid endnu kun ere lidet benyttede. Dog anvendes Saturnia comata og S. mimosæ til Fabrikationen; de findes begge paa Øen iMadagascar. Sydamerika er ikke meget rigt paa Arter, men de, der findes, ere meget store og meget givtige. Saaledes forekommer der i Omegnen af Rio Exemplarer af S. aurata der ere næsten hgesaa store som S. Atlas, idet de nemlig tælle omtrent syv Tommer fra den ene Vingespids til den anden, og som spinde en Cocon af halvtredie Tommes Længde og en Tommes Brede, hvoraf man erholder en solid, smuk og fuldkommen hvid Silke. — I Mexico fore- kommer der to Arter, hvoraf man endog træffer den ene, Saturnia orbignyana, i selve Byen Mexicos Gader; af den have de første Indbyggere formodenlig faaet deres Silke. Blandt Nordamerikas Arter er Saturnia cecropia, der i Reglen findes i alle Samlinger, kun lidet anseet, hvor- imod S. polyphemus faaer en stor Betydning derved , at den lever paa Pile- og Egetræer; dens Coconer have en saa stor Lighed med vore egne, at de første franske Ud- vandrere, der kom til Florida, en kort Tid hengave sig til det bedrageriske Haab, at det var den æ.gte chinesiske Silkeorm, som de her havde gjenfundet. — De australiske Arter, som man indtil nu har lært at kjende, ere endnu ikke blevne benyttede. 394 Man maa haabe, at det franske Acclimatiseringsselskab og kyndige Naturforskere , der staae i directe Forbindelse med de driftigste og mest oplyste Silkeorme-Eiere, ville fortsætte de heldige og yderst værdifulde Forsøg, der ere blevne begyndte i Løbet af de sidste Aar, ligesom det ogsaa tør forventes, at Fabrikanterne ville vide at over- vinde de rent mekaniske Vanskeligheder ved Spindingen. Atter her kan man altsaa kun for saavidt imødesee et gunstigt Resultat, som der bliver arbeidet med Udhol- denhed og Alvor, og man kan ikke noksom advare imod det dobbelte Skjær, hvorpaa industrielle Opfindelser kun altfor ofte strande, nemlig paa den ene Side at hengive sig til overdrevne Forhaabninger, og paa den anden Side for tidlig at forfalde til en Modløshed, der i ethvert For- søg af den her beskrevne Art vilde være aldeles util- givelig. Udsigt over Silkedyrkningens Historie. Ifølge en gammel Tradition fra Confucius's Bøger, der sætter Silkens Opdagelse henved 4450 Aar tilbage i Tiden, bleve de første Larver opklækkede i Aaret 2600 f. Chr. i en chinesisk Prindsesse Si-ling-ki's Palads, som deels ved sit eget Exempel og deels ved yderligere Anvisning ud- bredte den nye Fnduslri iblandt sit Folk. Med Rette bliver hendes Minde derfor ogsaa holdt høit i Ære hos Chi- neserne, og endnu den Dag idag begynde de aarlige Mark- og Silkedyrkningsarbeider bestandig med store For- lystelser, under hvilke hendes Navn bliver udraabt og hendes mægtige Beskyttelse paakaldt. Efter det af hende givne Exempel er det endnu bestandig Fruentimmerne, til hvis Omsorg Silkeormenes Opklækning bliver betroet i China. Det er høist sandsynligt, at Spindingen og Væv- 395 ningen af Silken ligeledes skrive sig fra samme Tid, og hvor vi senere hen i Oldtiden finde Silken omtalt, er det mere med Hensyn til den Handel, der blev dreven med den, end til selve Fabrikationen. Først have Phoenicierne og senere Araberne været i udelukkende Besiddelse af denne Handel, hvortil Materia- lierne hentedes fra China alene. I det gamle Testamente er der ved forskjellige Leiligheder Tale om Silkestoffer. Af Grækerne kjendtes Silken oprindelig kun som Handels- vare; dog spandt man allerede tidlig Coconer paa Øen Cos, hvoraf Benævnelsen: coiske Klæder. Disse udmærkede sig ved Stoffets Finhed og Gjennemsigtighed, hvorfor de ogsaa ofte bleve fordømte som usædelige af Oldtidens Moralister. Romerne gik ikke meget med Silketøi; hos dem brugtes derimod temmelig almindelig Stoffer af Halv- silke, der bleve vævede i Rom, selv i vicus tuscus paa Martials Tid. Keiserne prøvede paa mange forskjellige Maader, men bestandig forgjæves, at træde i Forbindelse med China for delte kostbare Produkts Skyld. Som et Exempel paa stor Ødselhed berettes blandt Andet, at Heliogabel og Caligula have baaret Klædninger heelt af Silke, og paa den anden Side fremhæver Flavius som et Mønster paa Klogskab, at Keiser Aurelian modstod sin Gemalindes Bønner om, at han skulde give hende en Kjole af dette Stof. Nuomstunder vilde et saadant Afslag vist- nok blive ganske anderledes bedømt. Historieskriveren Ammianus Marcellinus giver i Aaret 360 efter Christi Fødsel noget nærmere Oplysninger om denne Plandel med Chineserne og fortæller, at disse om- hyggehg undgik enhver Forbindelse med Fremmede, at de, naar Kjøbmænd nærmede sig deres Grændser, op- stillede deres Betingelser med den største Tilbageholdenhed 396 og aldrig tillode Nogen at faae Indblik i Hemmelighederne ved deres Industri, og at de havde fastsat Dødsstraf for Enhver, der prøvede paa at føre Æg eller Larver ud af Landet. Der hengik henved tre tusinde Aar, førend Silke- dyrkningen banede sig en Vei udenfor den store chine- siske Muur. Da var det, efter hvad der berettes af Pro- copius af Cæsarea, at to Medlemmer af St. Basilius's Orden, der havde opholdt sig længe som Missionærer i China og der grundig studeret Silkeavlen, tilbød Keiser Justinian at indføre Silken i Conslantinopel imod en pas- sende Godtgjørelse. De vendte ogsaa tilbage til China over Persien, og i Aaret 552, efter at have udstaaet utal- lige Farer og Gjenvordigheder, bragte de hjem med sig til det keiserlige Hof nogle Silkeormeæg, som de havde holdt skjult i hule Bambusrør. Fra denne ringe Begyn- delse skriver sig altsaa, mere end tretten Aarhundreder tilbage i Tiden, den første Kilde til en talrig Folkemængdes Velstand og Velvære. I Constantinopel nøde Silkeormene ogsaa det Privilegium ikke at komme udenfor det keiser- lige Palads. Her gave Munke nu Undervisning i at spinde Coconer, fra alle Kanter forskrev man duelige og vind- skibelige Haandværkere , og snart udviklede der sig en blomstrende Industri, der meget hurtig udbredte sig over hele Grækenland og de joniske Øer. Da Araberne i Be- gyndelsen af det ottende Aarhundrede bemægtigede sig Spanien, toge de denne nye Industrigreen med sig derhen. Men det var først henimod Slutningen af det tiende Aar- hundrede, i Aaret 988, at det første Morbærtræ med megen Høitidelighed blev plantet i Mellemeuropa, nemlig i Abbediet Braunweilers Have af Landgrev Hermann, i Anledning af hans Giftermaal med Keiser Otto den Tredies Søster. 397 I Italien blev Opklækningen af Silkeorme indført i det tolvte Aarhundrede. Kong Boger den Anden af Sicilien havde fra sine Krige hjembragt nogle Fanger, der her grundlagde de første Silkeorme-Anlæg. Ogsaa i Calabrien bleve saadanne tidlig anlagte. — 1 Lombardiet og Piemont fik Silkedyrkningen en ganske anden Oprindelse. Den blev indført der i Aaret 1204 af Dandolo, Doge i Venedig, som i en Alder af 95 Aar plantede Hepublikens Faner paa Constantinopels Taarne, og som, efter at være vendt hjem igjen fra sin Erobring, bragte Silkeavlen med sig til sit Fædreland. Derfra udbredte den sig hurtig over hele Norditalien , og allerede i Aaret 1 370 er Silkeorme- larven bleven besungen af Bonafido Paganino i et Digt, som han kaldte »Tesoro di ruslici«. IVIen saa kostbar var Silken endnu paa den Tid, at Historien udtrykkelig nævner, hvem der dengang gik klædt i Silke eller Fløiel. — Vi have allerede omtalt, hvorledes franske Riddere henimod Slutningen af det femtende Aarhundrede indførte Silke- avlen i Languedoc og Dauphiné. Den gjorde imidlertid saa ringe Fremskridt her, at man trods Frants den Førstes Opmuntring dog for en stor Deel endnu under hans Regering benyttede Silkestoffer, der kom fra Italien eller Spanien. Det var først henimod Midten af det sextende Aarhundrede, at Fabrikationen i Lyon hævede sig til en vis Betydning; som de, der paa den Tid særlig og med meget Held sysselsatte sig med den, maae nævnes Tronchet i Omegnen af Nlmes og Olivier de Serres. Under Henrik den Fjerde blomstrede den stærkt op paa Grund af den Beskyttelse, som Kongen ydede den; Dyrkningen af Mor- bærtræet udbredte sig over en stor Deel af Frankrig, og fra nu af vedblev den at have sit Midtpunkt i Lyon. linder den franske Revolution var den stærkt truet ; 398 Nationalconventet udtalte en Fordømmelsesdom over Silke- dyrkningen, og de uforstandige Anordninger gik endog saa vidt, at der udgik Ordre til at rykke Morbærtræerne op med Rode for, som det hed, at tilintetgjøre denne skammelige Luxus. Saaledes havde selv den stakkels Silkeorm sin Rædselsperiode. I Tydskland see vi, at der henimod Slutningen af det sextende Aarhundrede blev foretaget en heel Række utrættelige Forsøg paa at opklække Silkeormens Larve selv i de Klimaer, der dog skulde synes at være den mindst gunstige. Magdalene Elisabeth, en Datter af Joachim den Anden, Churfyrste af Rrandenburg (1595), begunstigede denne Industri, som siden med megen Kyndighed og Er- faring blev udøvet der i Landet af de franske Emigranter, som efter Tilbagekaldelsen af det nantiske Edikt i temmelig talrig Mængde nedsatte sig i Mark Brandenburg. Det vilde føre os for .vidt her enkeltvis at gjennem- gaae alle de Forsøg, der efter den Tid bleve anstillede i de forskjellige Lande. Vi indskrænke os derfor til at be- mærke, at Peter den Store selv gjorde et Forsøg i det nordlige Rusland, og at Ludvig den Sextende fra Sinaraca i China forskrev endeel fuldkommen sunde Æg, som han uddelte iblandt de bedste franske Opklækkere. I Schweiz staaer Indførelsen af Silkedyrkningen i nøie Forbindelse med den religiøse Reform, der fandt Sted i det sextende Aarhundrede; thi det er Udvandringen fra Locarno, Landet har at takke for denne Velgjerning. Neppe var en bedre Fremtids Morgenrøde dukket op over den smukke itaUenske Himmels Horisont, f&rend allerede Frygten for en Indskrænkning af Pavens og det romerske Hofs aandehge og verdslige Overvægt traadte istedenfor Ønskerne om en Forsoning og om en indre 399 Forbedring af deu katholske Kirke. Den 21de Juli 1542 udstedte Pave Paul den Fjerde den berømte Bulle imod Jijættere, og til Inqvisitionens Omsorg blev det betroet at skaffe Modstanderne ryddede af Veien. De Lunkne og Svage fornægtede skammelig deres nye Lære, Adskillige unddroge sig Forfølgelserne ved Flugten, men de Stærkeste og Modigste lode sig hverken skræmme ved Trudslerne om en vanærende Død eller med Udsigten til at blive levende begravet i de italienske Fængsler. I den korte Tid, den religieuse Fordragelighed havde varet, havde Reformationens Grundsætninger ogsaa fundet Veien til en Deel af det italienske Schweiz og navnlig vundet varme Tilhængere blandt Locarnos Indbyggere. I denne yndige By, der ligger ved Lago Maggiores Bredder, boede dengang de gamle , navnkundige Familier Duni, Maggiora , Muralto og Orelli. Medens flere af disses meest udmærkede Medlemmer med Iver antoge den nye Lære, viste derimod Biskoppen af Como og Amtmændene i Schweiz's katholske Cantoner sig som dens heftigste Modstandere. Den 5te August 1549 blev en geistlig Con- ferencé bragt istand imellem de to Partier under Præsidium af Amtmand Wirz af Unterwalden; men da Katholikernes Forkæmper syntes at nærme sig et Nederlag, lod Gouver- neuren Prædikanten Beccaria gribe. Dette gav Anledning til en stor Tumult, der endte med, at Fangen blev befriet af Locarnos Ungdom. Triumphen varede imidlertid kun kort; Beccaria maatte flygte, og den almindelige For- følgelse begyndte. Nicolao Grecos uskyldige Hoved faldt for Bøddelens Øxe, og for at undgaae de Efterstræbelser, hvorfor de uophørlig vare udsatte fra Milano og Como, maatte den nye Menigheds Medlemmer henimod Slutningen af Aaret 1 554 bekvemme sig til at forlade deres Fædreland. \ 400 Den 3die Marts 1555 fandt den første Udvandring Sted, idet 93 af disse Mænd droge ud under Anførsel af Thadeo Duno , Martino Muralto og Giovanni Muralto. Deres Exempel blev snart efterfulgt af mange Andre, som, da Alperne endnu laae bedækkede af en dyb Snee, først søgte hen til Roveredo. De vilde til Zurich, der gjæstfrit havde tilbudt at modtage dem, hvad der fortjener saa- meget mere Paaskjønnelse, som en stor Mængde Offere for Religionsforfølgelserne allerede fra forskjellige Lande havde søgt et Tilflugtssted i denne By, hvis industrielle Hjælpekilder dengang vare meget indskræ.nkede. Foraaret kom snart, og allerede i de første Dage i Mai, paa en Tid da Overgangen over Alperne endnu er forbunden med utallige Farer, saae man den lille Coloni vandre over St. Bernhard til Chiir. Fulde af Mod og For- trøstning tilbagelagde de Veien over Bjerget, og uden at Nogen af dem blev syg, uden at miste Noget af deres talrige Bagage, ankom de efter syv Dages lykkelige Heise til Ziirich , hvor de holdt deres Indtog den 12te Mai, og hvor en forekommende og hjertelig Modtagelse blev dem lildeel. Flere af disse ædle Udvandrere kjendte af Erfaring Silkedyrkningen, og det blev dem nu saameget lettere at fortsætte denne Industri i deres nye Hjem, som ziirichske Kjøbmænd allerede i det trettende Aarhundrede havde ladet Silke komme fra Lombardiet og benyttet den til Fabrikationen af Baand, Slør og andre Handelsartikler; men siden havde de urolige Krigsaar i det fjortende og femtende Aarhundrede tilintetgjort hele denne Vindskibe- lighed, som først ved den locarniske Colonies Virksomhed igjen blev til en Velstandskilde, der Ira denne velgjørende Udvandrings Tid har været i bestandigt Tiltagende. Den 401 nye Kunst udviklede sig strax meget betydelig, og det er værd at lægge Mærke til, at Pariso Appiano, der anlagde det første Fløilsvæveri, anholdt om Tilladelse til at paa- trykke de Tøier, der udgik fra hans Fabrik, Staden Zflrichs Vaaben, for derved at give sine Varer en større Værdi, en Tilladelse , som ogsaa beredvillig blev ham givet. Brødrene Zanino og Mario Desozzo fulgte snart hans Exempel og grundlagde blomstrende Fløil- og Taftfabriker, i hvilken Anledning de endog forskreve dygtige Haand- værkere fra Italien. Ved Aloisio Orello og Vangelista Zanino udvidede en gros Handelen sig saaledes, at Ronco, Besozzo, Castiglione og Zanino i Aaret 1557 kunde danne et med fortræffeligt Localkjendskab udrustet Handels- selskab, der directe gjorde sine Indkjøb i Milano og Venedig. De første Forsøg paa at opklække Silkeorme i selve Landet skyldes ligeledes den locarniske Coloni. I Aaret 1568 gav nemlig Raadet i Ziirich sit Sam- tykke til, at den ældste af Brødrene Zanino til Grund- læggelsen af en Morbærplantage maatte faae fri Raadighed over en Eng i Sellnau tæt ved Byen , samt at desforuden ogsaa et Huus og en Have, ligeledes uden -Betaling, maatte overlades ham til Anlæggelsen af en Silkefabrik. Desværre blev denne vindskibelige Mand paa en af sine Reiser til Italien indviklet i alvorlige Stridigheder, der havde tilfølge, at han faldt i Hænderne paa Inqvisi- tionen og efter langvarige Underhandlinger ikkun fik sin Frihed igjen for at døe i den dybeste Armod, i Aaret 1602. Alle de Bestræbelser, der bleve gjorte for at skabe og udvikle Silkeindustrien, vare fra den første Begyndelse blevne begunstigede og beskyttede af de adelige Familier, der stode i Spidsen for den locarniske Coloni; baade Nabostaterne og fjernere liggende Lande vænnede sig 27 402 snart til at hente deres Tøier fra Zi'irich, og den gjæstfrie og venlige Modtagelse, der var bleven de Landflygtige til Deel, blev til en bestandig rigere og rigere Velstandskilde for den By og den Egn, der havde aabnet dem et sikkert Tilflugtssted. Lad os slutte med det Ønske, at denne skjønne Industri endnu længe maa give Arbeidsomheden en rig Næring og forøge Velstanden hos den Befolkning, som omgiver os; og gid Videnskaben og Erfaringen, der daglig træde i nølere Forbindelse med hinanden, end yderligere maa forøge denne Velstandskilde ved at mangfoldiggjøre og forbedre dens kostbare Frembringelser! 403 Noget om Biernes Sandser og psychiske Eiendomme- ligheder. Af Cand. juris S. Bretton. Uer gives maaskee ingen Dyreklasse, hos hvilken Sand- serne ere udviklede til en saa overordentlig høi Grad af Fiinhed og Skarphed, som hos Insecterne. — Det er disse Sandser, der selv i betydelig Afstand underrette Insectet om Tilstedeværelsen af et eller andet det tjenligt Føde- middel, og vi see derfor, at de hurtig indfinde sig i Mængde, hvor saadanne Fødemidler ere tilstede eller henlagte, for at erhverve det Fornødne til Livets Op- hold. Hvor søde Sager findes , samle sig Fluer , Myrer og Gedehamse, ved Gjødning træfi'er man og- saa stedse en Mængde Gjæster , under Aadselet for- raader Aadselgraveren sin Nærværelse ved dettes Be- vægelse samt ved en eiendommelig skrattende Lyd osv. Men hos intet Insect ere Sandserne og den Brug, der gjøres af dem, mere mærkelige end hos Bierne, fordi de der findes forenede med Noget, man næsten kunde kalde Intelligents. Som hos de fleste andre Insecter, er Lugten meget fiin hos Bierne , saa fiin , at man selv i en Afstand af i Miil kan hidlokke dem ved at slille Honning i et aabent Vindue. — Hvor Sædet for Lugte- sandsen er, veed man ei med fuldkommen Bestemthed; 27* 404 men at det er i eller dog i umiddelbar Nærhed af Føle- hornene tør man sikkert antage; thi vi see stedse Føle- hornene i en saadan Bevægelse mod den Gjenstand, hvis Lugt Bien undersøger, at det synes utvivlsomt, at de ved Hjælp af disse modtage Indtrykket. Stikker man saaledcs Fingeren hen mod Flyvehullet af en Bistade, vil en eller flere Bier af Vagtholdet øieblikkelig begive sig hen imod den med et eiendommehg opkiltret Udseende, der giver Indtrykket af, at de ere beredte til med væbnet Magt at imødegaae enhver truende Bevægelse. Holder man Fingeren stille, ville Bierne nærme sig den heelt; Følehornene ere i en livhg famlende, ligesom snusende Bevægelse. Er det Bivogterens Haand, vende de, efter ved Lugten at have overbeviist sig herom, lige saa hurtigt og beroHgede til- bage,— er det en fremmed Haand, ville de, hvis de ere i stridbart Humeur, maaskee betragte den som Fjende og angribe. Et andet Tegn paa, at Følehornene ere Lugte- organets Sæde, har man deri, at Følehornene paa For- kroppen af en Bi, som man har skilt ved Bagkroppen, endnu i Dødstimen ville dreie sig efter, en med Honning besmurt Finger og Snabelen udstrække sig efter den til- budte Honning. Omvendt tager en Bi, naar man har be- røvet den Følehornene, ingen Notits af den Honning, der bydes den. Man indespærrede en Deel Bier under et Staaltraadsgitter; nogle af dem havde man berøvet det ene Følehorn. Holdt man nu en i Honning dyppet Pind henimod dem, strakte samtlige Bier Snabelen ud igjennem Gitteret og sugede Honning. Man gjentog Forsøget med Bier, der vare berøvede begge Følehornene; disse Bier søgte ikke mere Honningen. Disse Forsøg bleve gjentagne over 100 Gange og gave stedse samme Resultat, og det var derhos tilstrækkeligt blot at skjære Enden af Følehornene. 405 Ligeledes ophøre Bierne at pleie og overhovedet at ved- Jijende sig deres Dronning, naar man berøver dem Føle- hornene. Men det er ikke alene til at opspore Næring, at Bierne anvende deres fine Lugt. Ligesom Sproget hos Mennesket er det Middel, hvorigjennem Individerne er- kjende sig som hørende til samme Nation, saaledes skeer dette i Biernes lille Stat igjennem Lugten. Ethvert enkelt Bistade har sin eiendommelige , naturligyiis ikke for vore grove Såndser skjælnelige Lugt, som rimeligviis hidrører fra Stadets Moder, Dronningen. Da kun Indbyggerne af et og samme Stade have fælles Interesser, medens for- skjellige Bifolk ikke tage i Betænkning, naar Leilighed gives, at udplyndre hverandre, er det af yderste Vigtighed for hver af disse smaa Nationers Existents at sikkre sig imod, at Andre end de, der kunne legitimere deres Ind- fødsret, erholde Adgang til Kuben, og der findes derfor ved ethvert Stade, der er i normal Tilstand, et stadigt Vagthold ved Flyvehullet, der foruden at afholde Gede- hamse, Humlebier, Fluer o. s. v. fra at trænge ind i Stadet, navnlig skal overbevise sig om, at de hjemkomne Bier virkelig høre til Stadet — altsaa et fuldkomment Fremmed- politi. Dette Vagthold er saa beundringsværdigt, at det fortjener nærmere Omtale. Det vedligeholdes uafbrudt i den varme Aarstid Nat og Dag. Om Dagen er det, som anført, for at hindre de omtalte Fjender fra at trænge ind i Stadet; Myrer, som de ei kunne naae med Braadden, søge de at drive paa Flugt ved at gjøre stærk Blæst med Vingerne , og dette Middel hjælper i Almindelighed. Uagtet nu Vagten stadig er paa sin Post, hænder det dog ikke sjelden , at fremmede Bier komme ind i Stadet. Dette foraarsages deels af den stærke Trængsel i Flyve- 406 hullet, deels derved at Bierne ved at søge Næring sammen paa Markerne og ved den derved ofte stedfindende nær- mere Berøring erholde samme Lugt og saaledes ikke mere kunne adskilles. Det er i denne Henseende meget farligt at give sine Bier Foder i fri Luft. Men uagtet fremmede Bier saaledes uhindrede kunne slippe ind i Stadet, have de dog sjelden nogen Gavn heraf. Naar man især om Foraaret og Efteraaret betragter Staderne i en Bihave, vil man næsten ved ethvert Stade kunne blive Vidne til et Syn, der ofte seer meget pudsigt ud. Et Par Politibetjente komme slæbende ud med en mod- stræbende Delinqvent, som de med Kjæberne fastholde enten i Benene, Vingerne eller Haarene; den anholdte Bi rækker Snabelen op for med den stjaalne Honning at be- stikke sine Forfølgere eller dog formilde dem. I Alminde- lighed slipper den med Livet ved at slide sig løs, men man kan baade paa Vingerne og Haarene spore den ilde Medfart. Denne lille Scene fremkaldes paa følgende Maade: Den Bi, der er sluppen ind uden at anholdes af Vagten, suger sig fuld af Honning for at bringe den hjem til sin Kube, men idet den vil ud, bliver den attraperet af Vagten, der kan lugte Contrebanden, og vel veed, at det umuligt kan forholde sig rigtigt, naar en Bi vil passere udefter med fyldt Honningmave. Omvendt lader Vagten selv fremmede Bier passere ind, naar de ere lastede med Honning, fordi den skjønner, at saadanne Bier begjære at optages som Indbyggere, det være sig fordi deres eget Stade er gaael tilgrunde eller er flyttet bort. Ja, selv Ilden Honning blive fremmede Bier indladte , naar de komme til Stadet i samme Hensigt , hvilket er let kjendeligt paa deres hele Opførsel, idet Rovbierne røbe 407 deres onde Samvittighed ved deres ængstelige Flugt og ved uden at berøre Flyvebrædtet i stor Skynding at skyde fra oven lige ind ad Flyvehullet. Nattevagtholdet er især for at forhindre Muus og Voxmøl fra at trænge ind i Stadet. De vagthavende Bier løbe med en sagte Murren frem og tilbage paa Flyve- brædtet. Bemærke de Fare, gaae de ind ad Flyvehullet og vende tilbage med Forstærkning. Dette Vagthold er ogsaa af Indflydelse paa Kubens Vel om Dagen. Man vil nemlig ved at besøge sin Bistand i Mørkningen blive op- mærksom paa , at enkelte Bier flyve omkring , efterat Staderne ellers ere gaaede til Ro. Disse Bier ere Speidere, der undersøge, om alle Stader ere i Orden, og navnlig om Flyvehullet er besat med Vagt, om Stadet ikke er viserløst osv. , og det er aldeles sikkert, at der næste Dag vil blive forsøgt Angreb paa et Stade, der ikke be- findes i fuldkommen Orden. Et saadant Vagthold er iøvrigt ikke noget for Bierne alene characteristisk. Jeg havde været saa heldig at faae en Hvepserede, som jeg til Iagttagelse opstillede i mit Sove- kammer, hvor Vinduet Nat og Dag stod paa Klem. De i Reden værende gamle Hvepse fløi bort til deres tid- Ugere Opholdssted , og kun Dronningen og nogle faa unge Hvepse bleve tilbage. Da der var megen utildækket Yngel, maatte jeg fodre stærkt i Begyndelsen, og de faa Arbeidere vare i en anstrengende feberagtig Virksomhed for at kunne gjøre Fyldest. Desuagtet udstillede de strax- en Skildvagt om Natten, hvis Patrouilleren udenpaa det Papir, hvormed jeg havde omgivet den over Reden satte Glas- klokke, var lydelig at høre, ligesom jeg ogsaa i de lyse Nætter uden Vanskelighed kunde iagttage den. Da efter 408 et Par Dages Forløb endeel af den tildækkede Yngel var udløben, forøgedes Vagtholdet*). Da Bierne, som berørt, kjende hverandre paa Lugten, er det naturligt, at det ogsaa fortrinsviis er med denne at de kjende deres Dronning. Det er derfor nødvendigt, naar man har havt en Dronning ude af Stadet, at iagttage stor Forsigtighed, for at hun ikke skal antage en fremmed Lugt, da hun derved udsættes for at blive dræbt af sine egne Undersaatter. Jeg attraperede saaledes engang en ung Dronning, der just vendte tilbage fra sin Befrugtnings- udflugt. Jeg fangede den paa Flyvebrædtet for at vise den til nogle Bekjendte. Da jeg atter vilde give den til- bage til Stadet, kunde jeg ikke uden endeel Besvær faae lidt Honningvand til at bestænke den med, for at borttage den Lugt, den maatte have modtaget af min Haand, og besluttede derfor, at forsøge, om Bierne vilde modtage den; dog turde jeg ikke strax lade den løbe ind af Flyve- hullet, men vilde først forsøge om Bierne endnu vilde kjendes ved den. Jeg aabnede derfor Haanden i Nær- heden af Flyvehuliet, og strax samlede sig paa min Haand en Kreds af Bier omkring Dronningen , hvoraf nogle fodrede den, medens samtlige de andre stode rundt og sUkkede den især paa Baglivet, en Maade hvorpaa Bierne i Almindelighed vise Dronningen deres Kjærlighed, og som har bragt en gammel ellers udmærket kyndig dansk Bi- avler," Esaias Fleischer, til vel at antage Dronningen for Det var af megen Interesse at faae paalidelige Iagttagelser om Insecterne sove. At Insecterne, og navnlig da Bierne, trænge til Ro, troer jeg maa antages, da de forholde sig meget stille om Natten og blive gnavne, naar man forstyrrer dem. Dog har jeg oftere bemærket, at de i Løbet af Natten have bygget ikke ube- tydelige Stykker Voxtavler. 409 (len eneste Hun, men Arbeiderne for Hanner, fordi, som han siger, »disse Kjærlegn mere ligne Forliebtes Caresser, endYttringer af Ærbødiglied imod den fælles Moder«. Da jeg saaledes troede uden Fare at kunne lade den løbe ind i Stadet, satte jeg den paa Flyvebrædtet, men da den nærmede sig Flyvehullet, foer en af Vagten ud imod den og stak den under Vingen. Bierne samlede sig nu hjælp- somme om den, men Stadet viste sig viserløst næste Dag. Ligeledes kunne Bierne lugte, naar man har deres Dronning i Haanden, og Bierne af dette Stade stikke En aldrig, saalænge dette er Tilfælde, rimeligviis fordi de frygte for, at man skal lade deres Dronning lide for den Overlast, de tilføie den, der har hendes Liv i sin Haand. Det er endelig for en stor Deel ved Hjælp af Lugten at Bierne lære deres Vogter at kjende. Det er ofte hændet mig, at flere Bier, naar jeg temmelig hurtigt har aabnet for Stadet, i Vrede have styrtet sig over min Haand og have mærket mig ganske fiint med Braadden, saa at jeg kun har følt det som et Knappenaalsstik, og dette har sikkert sin Grund deri, at de, ved at komme nær nok til Haanden, igjennem Lugten lære dens Eiermand saa betids at kjende, at de endnu kunne holde inde med Stikket i rette Tid. Til Oplysning skal jeg kun bemærke, at det næsten er utroligt, hvormeget den, der daglig omgaaes Bierne, ustraffet kan byde dem. Kun maa man ikke op- irre dem ved ufornuftig Behandling og især vogte sig for at besvære deres fine Sands med nogen Lugt, der er dem forhadt, t. Ex. Bigift, Løg, Malurt, Sved eller Aande. Synet er ligeledes overmaade skarpt hos Bierne. Organet er 2 sammensatte , langagtig runde Øine paa Siderne af Hovedet og 3 i en Trekant ovenpaa Hovedet siddende enkelte Øine. Disse sidste ere nødvendige for 410 Bierne for at kunne finde deres Kuber. Reaumur har gjort Forsøg med at overstryge disse Øine med Fernis, og det har da viist sig, at de ikke kunne finde hjem. Mellem Facetterne paa de sammensatte Øine rage en Mængde lange stive Haar frem, som sikkert ere bestemte til at beskytte Øinene*). Mærkelig er den Formsands, hvoraf Bierne ere i Besiddelse. Efter engang at have taget deres Kube i Øiesyn, kunne de kjende den mellem hundrede andre, der for vore Øine have ecns Udseende. Naar Bierne derfor foretage deres første Udflugt, seer man dem holde sig i Luften i nogle Øieblikke med Hovedet vendt mod Kuben for at indpra^ge sig Udseendet af deres Hjem ; de flyve derpaa saa langt bort, at de ikke kunne øine Kuben, og desuagtet finde de med fuldkommen Sikkerhed den lille Port til deres Bolig. Det Samme er Tilfældet med Dronningen paa hendes Bryllupsudflugt. Forandrer man Boligen noget under deres Fraværelse og navnUg i Nærheden af Flyvehullet, (thi det er især dette de tage Mærke af) , seer man den hjemvendende Bi kredse studsende omkring Indgangen, og det er ikke sikkert, at den vil beqvemme sig til at gaae ind. Det er ligeledes med en forbausende Virtuositet, at Bierne formaae at opdage de mindste Aabninger, hvor de kunne have Fordeel af at benytte dem. Naar Bierne t. Ex. ville stikke, skulle de sikkert finde enhver nok saa liden Aabning, hvorigjennem de kunne trænge, og de vedblive at kredse omkring (naar man har beskyttet sig med Bihætte) til de med Fordeel kunne anbringe Braadden, medmindre de ere æggede til blindt Raseri ; isaafald *) Gode mikroscopiske Tegninger af Biernes Øine findes hos Swammei- dam, Tab. XX, i hans »Biblia natuiæ« samt hos Reaumur: »Histoire physical-économique des abeilles«. 411 stikke de ogsaa i Klæderne. Et mærkeligt Undtagelses- tilfælde er dog engang hændet mig , idet en halv Snees irriterede Bier foer imod mig og stak mig, skjondt mit Ansigt var fuldkommen ubedækket, alle i Hatteskyggen, medens min Medhjælper fik ligesaamange i Ansigtet. Jeg kan kun forklare mig det af den Respect Bierne vise den, der daglig omgaaes dem sindigt. Ligeledes vide de at finde enhver Sprække i et fremmed Stade og skulle ikke om Foraar og Efteraar forsømme Leiligheden til at for- søge et Rovangreb mod dette Stade. Under deres Arbeide inde i Kuben benytte Bierne derimod ikke deres Syn, men forsøge tvertimod at ude- lukke Lyset. Har man saaledes givet dem en Bolig af Glas, forsømme de ikke at overklistre Ruderne for at dæmpe Lyset saa meget som muligt. Ligesom adskillige Arter Lugt ere Bierne ubehagelige, saaledes ere ogsaa visse Farver dem forhadte og navnlig den sorte, hvorimod omvendt den brune er deres Ynd- lingsfarve. Hvor ubehagelig den sorte Farve er dem, har jeg dagligt havt Leilighed til at bemærke, idet min Bi- vogter næsten stedse blev ledsaget af 2 smaa Hunde, den ene sort, den anden rødbrun. Skjøndt aldeles sagesløs kunde den sorte Hund ikke vise sig paa Pladsen uden at blive anfaldet, medens den anden gik fuldkommen uan- tastet omkring. Jeg antager det ogsaa for utvivlsomt, at Bierne kjende deres Vogter ligesaameget igjennem Synet som igjennem Lugten*. Endnu skal jeg her kun berøre et Factum, der, skjøndt af en mere passiv Natur, dog nærmest staaer i Forbindelse med og bør omtales sammen med Syns-Indtrykkene. Et fuldkommen paalideligt Øienvidne har fortalt mig, at han 412 har seet en Skrubtudse sidde under en Bistade med aaben Mund og med Øinene heftede paa de hjemvendende Bier, og at disse, efterat have kredset i nogen Tid, ere fløine lige ind i Munden paa den — , at dens Øine altsaa skulde have samme magiske Tiltrækningskraft, som det fortælles, at Klapperslangens Øine har paa Smaafugle, samme Virk- ning maaskee, som Svimmelen har paa Mennesker. For Hørelsen har man endnu ikke med Sikkerhed kunnet paavise noget Organ. Nogle antage dens Sæde ved Roden af Følehornene. Man har tidligere villet ganske frakjende Bierne denne Sands , men det er uden for al Tvivl, at de kunne modtage Lydindtryk, der hos dem fremkalde visse bestemte tilsvarende Fornemmelser og Afifecter. Saaledes gjør en vred Bies Summen ogsaa de andre vrede, og en Bies Angstraab (om jeg saaledes maa kalde den Lyd, en Bi, som er fangen i Haaret, eller som man holder i Vingen, giver fra sig) bringer de Andre i Harnisk og til at ile den til Uudsætning; nogle Biers glade Brusen bringer strax samtlige Bier til at istemme Glæden osv. Gjør man lidt Allarm om Aftenen udenfor en Kube, vil man strax see nogle Bier komme ud og see sig om efter hvad der er paa Færde. Da Biernes Legeme er ganske gjennemvævet med fine Forgreninger af Aanderørene, og derfor meget let afficeres ved enhver Luftrystelse, er det maaskee ikke umuligt, at de saa at sige høre med hele Legemet, at de altsaa nærmest igjennem Følelsen, ved de forskjelligartede Luft- zittringer, i denne Henseende komme i Rapport tfl Yder- verdenen. Som noget hermed analogt kan maaskee op- stilles den Evne, Bierne have til forud at mærke Foran- dringer i Veiret. Dette skeer sikkert ogsaa igjennem de forgrenede Luftrør, og at det er en fra den simple Følelse 413 noget forskjelllg Sands, forekommer mig at fremgaae deraf, at Bierne ikke indrette deres Opførsel eens efter det samme Indtryk. Er Veiret t. Ex. godt om Morgenen, men Bierne kunne mærke, at det ikke vil holde sig, flyve de slet ikke ud: indtræder derimod de for Bierne kjende- lige Symptomer paa Veirforandring først senere, efter at de ere begyndte at flyve ud, blive de ikke hjemme, men arbeide tvertimod med kjendelig Hast og stikke da tem- melig hensynsløst alt, hvad der stiller sig iveien for deres Flugt. Derimod har Følesand s en et for insecterne sær- eget Organ i Følehornene. Disse ere leddede, traad- formige, meget bevægelige Legemer, der ere befæstede paa Biens Hoved imellem Øinene. Foruden, som ovenfor anført, maaskee at være Sædet for Lugtorganet, benyttes de ideligt til at undersøge ved Beføling og ere Bierne uundvær- lige Redskaber til Udførelsen af deres Voxbygningsarbeider, da de ligesom Hænderne hos den Blinde under dette Ar- beide, der skeer fuldkommen i Mørke, maae vicariere for Synet. At de spille en saadan Rolle som Stedfortrædere for Øiet, synes at fremgaae af Dronningens Adfærd, naar man skjærer Følehornene af hende. Hun ophører da med at afsætte Æggene i Cellerne, men lader dem falde, naar de trænge hende for haardt, og løber ligesom fortumlet planløst omkring i Stadet og søger tilsidst ud af Flyve- hullet, sikkert fordi Lyset nu er hendes eneste Veileder. Om Bierne ikke ved Læsioner skulde føle saa betyde- lige Smerter, som t. Ex. et Menneske i lignende Tilfælde, er vist meget tvivlsomt. Det at miste Braadden troer jeg, i Modsætning til hvad der af Andre er bleven yttret, for- aarsager Bien en fortvivlet Smerte, at dømme efter den Lyd og det Raseri, hvormed den vedbliver at tørne imod 414 sin Fjende, ligesom ogsaa Lyden af en Bi, der brænder ^ sig paa Røgapparatet, er meget klagende. Omvendt er det mærkeligt, at en Bi, der er skilt ved Bagkroppen, som tidligere omtalt endnu i denne Tilstand tænker paa at suge Honning*). Dette om Sandserne og hvad dermed staaer i For- bindelse. Jeg gaaer nu over til at anføre adskillige mærkelige Yttringer af det sjælelige Liv hos Bierne (forsaavidt jeg ikke allerede tidligere leilighedsviis har om- talt dem), Yttringer, der ikke kunne Andet end vække vor dybeste Beundring for den Kraft, der har nedlagt saameget hos dette lille kløgtige Insect — »disse vittige Fluer«, som en anonym Forfatter i Dansk og Norsk oeconomisk Magazin for 1777 kalder dem. Hvad der her først falder i Øinene , er den Agtelse, Ærbødighed og Kjærlighed, som Bierne vise deres fælles Moder Dronningen. De fodre den, kjærtegne den og vige Plads for den, hvor den bevæger sig frem. Miste de den, udstøder hele Folket høie Klagetoner og løber ængsteligt søgende hele Natten igjenn'em i og udenpaa Kuben. Omvendt yttre de en jublende Glæde, naar de atter faae hende eller en anden Dronning, og denne Over- gang er saa vidunderlig pludselig, naar det skeer om Af- tenen , at det har sat mig og dem , der have været til- stæde ved saadan Leilighed, i stor Forundring. Det har ligeledes forskaffet mig megen Fornøielse at see, hvorledes et Folk, som jeg havde berøvet Dronningen, med glad Brusen strømmede ud af Kuben for at hilse paa deres ") Entomologerne ere vistnok i det hele af den bestemte Mening, at Insekternes Sensibilitet ere meget ringe, og vide at anføre mange Erfaringer som Beviis for denne Paastand. (Red. Anm.) 415 Dronning, som jeg havde stillet som Fange paa Flyvebrædtet I denne Henseende skjelne Bierne sig væsentlig fra Hvep- sene, thi jeg kunde ikke ved at berøve dem Dronningen bemærke noget Tegn paa Uro eller Bedrøvelse eller om- vendt paa Glæde ved at faae hende tilbage, løvrigt traf de ligesom Bierne under lignende Forhold Anstalt til at op- klække sig en ny Dronning af den forhaandenværende Yngel. Bierne tage ikke i Betænkning selv at lide Døden, naar de derved kunne redde Dronningens Liv, og man finder derfor ofte Dronningen ilive , medens hele Folket er dødt af Hunger, og dette grunder sig ikke paa en større Livskraft (hvoraf Dronningen iøvrigt i andre Henseender er i Besiddelse), thi den kan netop ikke taale at være uden Føde saalænge som Arbeidsbierne. Et andet Exempel paa Op o ffr el se fortæller Reaumur i sin »Histoire physical- économique des abeilles«. Nogle af Hunger og Kulde skindøde Bier og en skindød Dronning, som ikke engang var deres egen, søgte han at kalde tillive ved at opvarme den i et Glas. »Jeg bemærkede med Fornøielse, siger han, at 4 eller 5 Bier, saasnart de vare komne lidt til Kræfter, stillede sig rundt om Moderbien, som om de vare rørte over dens Tilstand og vilde yde den den nødvendige og nyttige Hjælp. De slikkede den uafbrudt med Tungen og vel at mærke efterhaanden paa forskjellige Steder af dens Legeme. Medens de anvendte al denne Omhu og Møie paa en Fremmed, brød de dem slet ikke om deres gamle Kammerater, som dog laae døde eller døende lige i Nær- heden. Endelig syntes de at opnaae det forønskede Haab om Moderbiens Gjenoplivelse. Efter 1 a 1^ Qvarteers Forløb iagttog jeg en lille Bevægelse af en af dens For- fødder, hvilken Bevægelse kort derefter blev gjentaget. 416 Kort derefter bevægede den en anden Fod lidt. Neppe havde den givet det første Livstegn fra sig, saa hørtes i Glasset en Summen, medens tidhgere ii^ke den ringeste Lyd havde været at mærke. Nogle Personer, der vare lios mig og saavel som jeg ønskede atter at see Dron- ningen ilive, bleve rørte over denne Summen, der fore- kom os langt gladere end den sædvanhge Summen. De kaldte den Alle en Glædes-Sang.« Esaias Fleischer beretter efter Madame Vicat, at Bier, der ere blevne badede og derved blevne skindøde, strax ile til for at hjælpe Dronningen tilrette, saasnart de blot selv kunne røre sig. Til denne Omhu for Dronningen hører ogsaa det tidligere omtalte Factum, at Bierne ikke stikke, medens man har deres Dronning i Haanden. Ganske anderledes er Biernes Opførsel imod en fremmed overflødig Dronning. Skjøndt Huber benægter det, er det dog sikkert, at Bierne ofte uden Skaansel dræbe den, men man seer ogsaa lige saa hyppigt, at de bruge den Fremgangsmaade med hende, som han har iagttaget. Bierne indeslutte hende da i en tæt Klump og qvæle eller udhungre hende paa denne Maade. Dette Nøgle er saa fast, at Bierne ikke adskilleS; ved at man triller det eller lader det falde. Bierne i Nøglet ere overordent- lige ophidsede, og saasnart man blot rører ved det, give de en hvislende Vredeslyd og alle Braadde fare ud og vende sig imod Dronningen. Jeg havde ifjor Foraar rigelig Leilighed til at iagttage dette Phænomen, da forskjellige Bifolk i et Par varme Foraarsdage forlode deres Boliger og kastede sig paa andre Kuber. Dronningerne reddede jeg ved hurtigt at vælte Klumpen i en Skaal Vand og derved bedøve Bierne. Det er i denne Henseende Tegn paa et høit udviklet Instinkt, at Bierne, naar den frem- 417 mede Dronning er indespærret i en Viserhylte, pleie og fodre den; de maa altsaa have Erkjendelsen af, at en indespærret Dronning ilii^e kan medføre nogen Uorden i deres Stat. Det er overhovedet en Regel, at der kun kan være een Dronning i et Stade og Dronningerne nære derfor en afgjort Uvillie imod hverandre. Kommer der en fremmed Dronning ind og hun ikke bliver anholdt af Arbeidsbierne, ville begge Dronningerne kæmpe om Herredømmet. Huber har iagttaget flere saadanne Kampe og Biernes Adfærd under samme, og her røber sig atter et mærkeligt Instinkt baade fra Dronningens og Biernes Side. Naar nemlig Dronningerne under Kampen komme til at Vende Bug mod Bug, saa at Faren er lige stor for begge Parter, flygte de forfærdede fra hinanden. Bierne holde dem da fast ved Benene og tvinge dem til at begynde Kampen paany, der da i Almindehghed ender med den Enes Død. Ligesom Bierne viser Dronningen aldeles ingen Skinsyge mod en fremmed indespærret Dronning, ja hvad der er endnu mærkeligere, man har iagttaget, at undertiden har der sam- tidig med den unge frugtbare Dronning i en Afkrog af Kuben levet en gammel paa Grund af Alder ufrugtbar bleven Dronning ligesom paa Aftægt. Det er den samme Skin- syge imellem Dronningerne, der fremkalder de saakaldte Eftersværme. Naar man 9de Dagen efter Forsværmen om Aftenen kommer til en Kube, vil man i Almindehghed al- lerede i nogen Afstand høre en fiin Lyd: tut tut, og lægger man Øret til Stadet, vil man høre en anden Lyd: qva qva. Bønderne kalde dette, at Bierne raabe ud, og kjende det som et sikkert Forvarsel om Sværmning næste Dag. Den førstnævnte Lyd skriver sig fra den unge Dronning, der først er løben ud af en af de samtidig med Foraværmens 28 418 Afgang ansatte mange Viserceller. Saasnart den nemlig er løbet ud, søger den strax at ødelægge sine Medbeiler- inder i de andre Viserceller ved at sænke Braadden igjennem Cellens Laag, men naar Bierne ere sværmeiystne forhindre de hende heri. Da er det, at hun lader disse Toner høre, medens den eller de til Udløb modne Dron- ninger i Cellerne give den anden Lyd fra sig, der sikkert skriver sig fra Frygt eller Skinsyge. En saadan Tutten har man iøvrigt i den nyere Tid ogsaa hørt af unge Dronninger, naar man atter satte dem ind efter at have havt dem enten ude eller indespærrede. Maaskee turde der dog være noget Sammenhæng imellem disse under tilsyneladende forskjellige Omstændigheder fremkomne Af- fectyttringer, da det jo vel kan tænkes, at den unge Dron- ning ad denne Vei vil prøve sig frem, om den er ude- lukkende Herskerinde. Biernes Opførsel mod Dronningen er ogsaa meget mærkelig. I den Tid, hvori Sværmene komme, og de altsaa ere nødvendige til de unge Dronningers Befrugtning, have Dronerne frit Leide til at gaae ud og ind ad hvilket- somhelst Stade, men naar Sværmetiden er tilende, stænges alle Indgange for dem, og Bierne kaste dem ud af Kuben paa en meget uskaansoni Maade. At de bruge Braadden imod dem, har jeg aldrig seet*). Kun viserløse Kuber beholde deres Droner, fordi de erkjende deres Nødven- dighed til at befrugte den unge Dronning de haabe paa. iMen fra det Øieblik, de have faaet en frugtbar Dronning, lukkes ogsaa dette Asyl for dem. Det er et comisk Syn at see Dronerne sorgløse og tillidsfulde skynde sig ind i en saadan Kube, hvis Viserløshed man har afhjulpet, for *) At dette dog undertiden skeer indeni Kuben, har Huber iagttaget. 419 strax forsagte og ilde tilredte at søge ud igjen, bestræbende sig for blot at redde sig fra deres ubarmhjertige For- følgere. De omkomme da i Almindelighed af Hunger og Udmattelse. Som alt tidligere berørt, søge Bierne at plyndre frem- mede Stader paa de Aarstider, hvor Naturen endnu ikke byder tilstrækkelig Næring. Jeg omtalte ligeledes, at de om Aftenen udspeidede de Stader, paa hvilke et Overfald lettest vilde kunne iværksættes , men ogsaa om Dagen speide de efter Leilighed til Røveri, og saasnart de have faaet Magten over det angrebne Stade, forandre de ganske Opførsel. De flyve nu med stor Dristighed og mandstærke med en eiendommelig klingende Flugt, og her indtræder nogle i flere Henseender høist interessante Tilfælde. Denne glade klingende Lyd lokker nemlig Røvere fra andre Stader til, men de Bier, der have begyndt Udplyndringen, ville ikke dele Byttet med andre*). Man seer derfor en stærk Kamp i og udenfor Kuben, saa at man skulde tro, at det Huber iagttog noget ganske Lignende med en Humlqredes Be- boere. »Jeg har, siger han, i en knap Tid seet Bier udplyndre en Humlerede, som jeg havde opstillet i en halv aaben Kasse i Nær- heden af en Bistand. Nogle Humler vedbleve, uagtet det deres Bolig tilstødte Uheld, at samle Honning ind; men Bierne fulgte med dem, vendte tilbage til Reden med dem og forlode dem ikke, førend de havde fravendt dem Udbyttet af deres Høst; de slikkede dem, rakte Sabelen ud imod dem og forlode dem ikke før de havde fralistet dem den søde Saft, som de skjulte i sig. De for- søgte ikke at dræbe det Insekt, der fodrede dem; ingen Braad kom tilsyne, og Humlerne vænnede sig saaledes til denne Brand- skatning, at de udleverede deres Honning og igjen fløi ud for at samle. Denne ganske nye Huusholdning varede i meer end 3 Uger. Der blev ogsaa lokket nogle Hvepse til, men de for- stode ikke at gjøre sig saa gode Venner med Redens Eiermænd. Endelig bleve Humlerne kjede af det og kom ikke mere hjem, da saae man heller ikke længere noget til Snyltegjæsterne.« 28* 420 udplyndrede Stade værgede sig lappert, medens det alt for længe siden har opgivet alt Forsvar. Men denne Kamp er ikke af lang Varighed, thi begge Parter indsee, at det er fornuftigere at dele Byttet end at spilde Tiden med unyttig Strid. Et andet ligesaa mærkeligt Phænomen er det, at de angrebne Bier, naar de have opgivet Haabet om at kunne afslaae Angrebet, gjøre fælles Sag med Røverne, udplyndre deres eget Stade og drage ind til Røverne. Men ikke alene med Vold, ogsaa paa en mere underfundig Maade drive Bierne dette Uvæsen. Naar Bierne nemlig suge Honning af Boghveden, falde de ofte ved Hjem- komsten udmattede til Jorden foran Stadet og kunne ikke komme op før næste Dag. Heraf benytte andre Bier sig; de begive sig ned til de Udmattede og lade sig række den Honning, der nedtynger dem , hvilket Bierne isaafald gjøre for blot at kunne flyve op igjen. Det er ogsaa en besynderlig Kjendsgjerning, at Bierne lade sig imponere, hvad jeg mangfoldige Gange har havt Leilighed til at iagttage ved at skjære Voxbygningen ud af Straakuber. 1 Begyndelsen maa man yderst varsomt undgaae at støde Kuben, da Bierne forbittrede hævne denne Vold, men har man først taget et Par Tavler ud, blive Bierne forlegne; man kan da ryste Tavlerne løse i Kuben ved stærke Stød, hælde Bierne ud eller feie dem ud med en Pennefjer, kort sagt behandle dem aldeles som fuldkommen Værgeløse. De tye da ofte til den, der har gjort dem husvilde, og jeg har været oversaaet med saa- danne Bier, ja selv heelt indenfor Klæderne have de ganske fredeligt søgt Tilflugt. Bierne taale ingen Borgere i deres Stat, der ei ere arbeidsføre. Kommer derfor en Bi mangelfuld til Verden, bliver den kastet ud af Kuben. Jeg har forsøgt atter at 421 bringe en saadan udkastet Bi ind i Stadet, men det varede ikke et Minut, førend den atter blev transporteret ud. Da Bierne ellers nære stor Kjærlighed for Ynglen og de lige udkrøbne unge Bier, vilde jeg forsøge, hvorledes et fremmed Stade vilde tage imod den og lagde den derfor tæt foran Flyvehullet. En af Vagtholdet begav sig ud til den og trak den med ind, men efter et Par Sekunders Forløb kom den styrtende ud med den i Raseri, gjennem- borede den med Braadden og fløi bort med den. Kort efter kom den tilbage med et Stykke af den bløde unge Bi spiddet paa Braadden. Jeg tænker, at den dobbelte Forbittrelse over at have trukket en fremmed Bi og det ovenikjøbet en Krøbling ind i Stadet har bragt den i saa stor Affect. Sværmningen og Tilberedelserne til den ere en meget interessant Aet. Naar Tiden nærmer sig, udsendes Spei- dere, der skulle opsøge Bolig til den nye Coloni. Naar de have fundet en saadan, rense de den omhyggelig og indrette den overhovedet saa godt som muligt. Naar Kuben da er moden til Sværmning, hører man en eien- dommelig Lyd, den saakaldte Sværmelyd. Ingen Bier flyve ud paa Arbeide. Have de poset (hvorved forstaaes, at Bierne i Mængde leire sig udenpaa eller nedenunder deres Kube), trækker hele Klumpen sig ind i Stadet. Snart løbe de masseviis ud af Flyvehullet og snart ind igjen, indtil pludselig Alt bliver roligt. Men denne Ro er Kjendetegnet paa Sværmens Komme. Med en utrohg Hurtighed styrte de ud af Flyvehullet og opfylde Luften med stærk Summen. Ved Eftersværmene kjendes som berørt Sværmens Komme allerede Aftenen forud ved Dronningens Tutten. Ander- ledes er Biernes Opførsel, naar Sværmen vil forlade den nye Bolig, man har givet dem. Medens de Sværme, der 422 bestemme sig til at blive, strax næste Morgen efter deres Fatning begynde at arbeide, forholder en saadan Sværm sig fuldkommen rolig, indtil den pludselig uden foregaaende Varsel bryder ud. Denne Beslutning at forlade deres nye Hjem kan deels grunde sig i at Boligen ikke behager dem, deels i utæmmelig Sværmelyst. I sidste Fald forføre de ofte andre Stader til Sværmning. En saadan Durch- løber-Sværm sværmede for mig ud af den den anviste Bolig. Jeg fattede den atter i enStraakurv; den sværmede strax ud igjen, blev paany indfattet i en anden Straakurv og dertil dygtig bestænket med Vand. Efter et Qvarteer begyndte den, uagtet den var tilbundet, sat køligt og dertil bestænket med Vand, atter at komme i en saadan Sværme- uro, at jeg frygtede for dens Undergang, hvis jeg ikke løsnede for den. Den gav sig da ifærd med at sværme idelig bestænket med Vand og forhindret ved Lagenets Folder, hvad jeg forsætlig havde gjort for at fange Dron- ningen ved den langsomme Sværmning , hvilket ogsaa lykkedes mig. Jeg holdt den indespærret i en Viserhytte i Haanden, for at faae Sværmen til at sætte sig paa min Arm og derved spare mig Uleiligheden med Indfatningen, men den forlod sin Dronning og gik ind til det Stade, der var Nabo til dens forladte Bolig, en Sværm, der havde bygget i 3 Dage. Denne blev forført til at sværme Dagen efter; den dobbelte Sværm blev fattet i Straakurv, forlod strax efter denne og kastede sig paa 2 Nabostader. Dagen efter sværmede disse 4 Stader som een Sværm og kunde ikke mere rummes i min største Straakurv. De bleve bragte ind i en stor Trækasse, for at de om muligt Natten over kunde dele sig i flere Folk, hver omkring sin Dron- ning. Da dette ikke skete, maatte jeg selv iværksætte Delingen. 2 af disse nye Folk sværmede bort Dagen 423 efter; det tredie gik ind i et Nabostade, forsøgte atter at forføre dette, men da dette ikke lykkedes, vendte de til- bage til det og forbleve der. Sluttelig skal jeg endnu kun omtale Biernes Evne til at kunne meddele sig. Jeg har i det Foregaaende om- talt forskjellige Lyd, der udtrykke og vække tilsvarende Af- fecter hos Bierne: de unge Dronningers Tutten og Kvækken, Biernes Klagelyd over Dronningens (eller stundom Ynglens) Tab, deres Jubel, naar de atter faae Dronning, og den dermed eenslydende Glædesyltring, naar man, efter at have havt dem ude af Stadet, atter lader dem slippe ind, samt om Aftenen, efter en Dag med godt Træk, Røvernes klin* gende Flugt, Sværmelyden, Vredeslyden om en fremmed Dronning, Smertelyden ved Tabet af Braadden, Vagtholdets sagte Murren og flere andre Stemmelyd, som man ofte har Leilighed til at iagttage. Blæser man Røg ind i et Stade, hører man ligesom en bedende Lyd; aander man derimod ind i Stadet eller forstyrrer dem om Aftenen eller i Regnveir, give Bierne en gnaven Hvislen, banker man om Aftenen paa et sundt Stade, høres et kort dybt Vredes- brum osv. Den Bi, der stævner ind paa En for at stikke, summer med en saa skarp og distingueret Lyd, at dens onde Hensigt ikke kan miskjendes, og man kan ved at blæse Røg paa den let høre Overgangen i Tonen, der bUver be- tydelig nedstemt. Blandt Bier, som man i kølige Aftener har taget ud af et Stade, har jeg af og til hørt en Slags Klagelyd, ikke ulig det klagende Pip, en Kanariefugl giver fra sig, naar man griber den med Haanden, og som sikkert hidrører fra Kuldens ubehagelige Indvirkning paa den Bi, der klager sig. Esaias Fleischer omtaler sluttelig en vis udfordrende Lyd, som Bierne skulle frembringe før deres Kampe. Alle disse Stemmefrembringelser kunne vi iagt- 424 tage med vore Sandser, og det kan da ei undre os, at Bierne ogsaa kunne modtage og forstaae Indtrykket af dem. Men hvorledes skeer den Meddelelse , hvorved Bierne komme til Kundskab t. Ex. om, at Sværmen vil forlade sin nyanviste Bolig? Man hører ingen Lyd, og dog blive Bierne som efter fælles Aftale hjemme. Hvorledes under- rette Speiderne de andre Bier om , at de have fundet og istandsat en Bolig for den kommende Sværm, og hvor- ledes falde just enkelte Bier paa at udføre dette Arbeide? overhovedet hvorledes blive Bierne enige om at fordele Arbeidet imellem sig, saa at ikke alle samtidig hente det Samme? Hvorledes underretler Rov-Speiderne deres Kam- meter om de Steder, der kunne angribes cum spe suc- cessus? Hvorledes underretter en Bi de Andre om, hvor den har fundet en rig Honningkilde? thi man seer dem stedse vende tilbage med Kammerater. Hubert har an- stillet en Deel Forsøg, hvorefter Følehornene synes at spille en Rolle ved mange Meddelelser, men atter her standse vi da ved et Hvorledes, ligesom mangt et andet ubesvaret Hvorledes aabner en viid Mark for Iagttagelser over dette lille Dyrs vidunderlige Instinkt. Jordens Bevægelse i Verdensrummet. Af Lector P. Freuchen. K-un lidt over tre Aarhundreder ere henrundne siden Copernicus (1543) offentliggjorde det Resultat, hvortil han ved tre og tyve Aars utrættelig Forsken var kommet: at Jorden i 24 Timer dreier sig om sin Axe og at den i Løbet af et Aar bevæger sig rundt omkring Solen. Først efter haarde Kampe og megen Modstand seirede Sand- heden, og endnu næsten hundrede Aar efter Copemicus's Død maatte Galilæi tvungen af Inkvisitionen i Rom knæ- lende afsværge sine »Vildfarelser« og erklære, at Jorden stod stille. Det er nu anderledes; enhver veed, at Jorden be- væger sig, og de følgende Linier indeholde for saa vidt ikke noget, der er nogen af Tidsskriftets Læsere nyt; de ere kun skrevne i den Tanke, at manges Viden indskrænker sig til Resultatet og at en kort Fremstilling af de Grunde, der føre os til dette, ikke vilde være aldeles overflødig. Astronomien er som enhver anden Green af Natur- videnskaben en Erfaringsvidenskab; det er den omhygge- lige Iagttagelse af de Fremtoninger Himmellegemerne byde 08, der maa føre til den rette Erkjendelse af Forholdene. Det er her Himmellegemernes Bevægelser , der skulle 426 undersøges, og det gjælder da navnlig om ved Iagttagelse at bestemme deres Baners Form og den Hastighed, hvor- med de bevæge sig i Banens enkelte Punkter. Allerede ved den simpleste Iagttagelse af hvad der foregaaer paa Himmelen blive vi opmærksomme paa en storartet Bevægelse. Om Dagen see vi Solen staae op i Øst, hæve sig høiere og høiere over Horizonten, idet den tillige flytter sig imod Syd, hvor den naaer sit høieste Standpunkt (culminerer), og derpaa bevæge sig videre mod Vest dalende ned mod Horizonten, under hvilken den til- sidst forsvinder. See vi paa Stjernerne en klar Nat, da see vi den samme Bevægelse, kun med den Forskjel, at nogle af dem aldrig dukke under Horizonten, men over den fuldende et fuldstændigt Kredsløb. Til et nøie Kjend- skab af den Bane, hvori en Stjernes Bevægelse foregaaer, er det imidlertid nødvendigt nøiagtigt at bestemme de Steder paa Himlen, igjennem hvilke, den passerer og at maale den Tid den bruger saavel til at flytte sig fra et Sted til et andet, som til at gjennemløbe den hele Bane. Undersøger man dette for en hvilkensomhelst Stjernes Vedkommende, saa kommer man til det Resultat, at Banen har en nøiagtig Kredsform, saaledes at nogle Stjerner til- bagelægge hele Kredsen, andre en større eller mindre Deel af den over Horizonten; og, med Hensyn til Tiden, at den bruger nøiagtig lige lang Tid til at tilbagelægge lige store Dele af Banen, at altsaa Bevægelsen er fuld- kommen ensformig, hvoraf da igjen følger, at den altid vil bruge samme Tid til at gjennemløbe den hele Bane. Og sammenligner man de forskjellige Stjerners Bevægelser, saa viser det sig, at de (med nogle faa Undtagelser, som vi senere komme til at berøre), alle have den samme Om- løbstid, at Banerne ere parallele og alle have deres Midt- 427 punkter beliggende i en ret Linie, som vi kunne tænke os dragen igjennem det Sted, hvor vi 'staae, til et Punkt paa Himlen, der ligger nær ved Polarstjernen. Den rette Linie kaldes Verdensaxen; de Punkter, hvor den træffer Himlen, kaldes Verdenspolen, saaledes at den, der er over vor Horizont kaldes Nordpolen, den modsatte Sydpolen. Polarstjernen, som for den overfladiske Iagttagelse synes at staae ganske stille, bevæger sig i Virkeligheden om- kring Nordpolen i en ganske lille Kreds; fjerne vi os fra Nordpolen blive Kredsene større og større, indtil vi ved de Stjerner, der staae ligelangt fra Nord- og Sydpolen, saa- ledes som det paa det nærmeste er Tilfældet med Stjer- nerne i Orions Bælte, finde den største Kreds, hvorefter de igjen aftage henimod Sydpolen. Samle vi alt, saa føres vi umiddelbart til den Anskuelse, at Stjernehimlen som et Hele dreier sig omkring Ver- densaxen i Omdreiningsretningen fra venstre til høire med en jevn Bevægelse, der ikke er underkastet nogen Foran- dring i Tidernes Løb. Rette vi en Kikkert, som er saaledes anbragt paa et Stativ, at vi kunne give den en hvilkensomhelst Stil- ling og derpaa klemme den fast, imod en eller anden Stjerne , saa vil Stjernen med aldeles regelmæssige Mellemrum af 23 Timer 56 Minutter og 4 Sekunder, atter vise sig i Kikkerten. Rette vi derimod Kikkerten mod Maanen, saa ville vi faae at see, at der vil for- løbe betydelig længere Tid, henimod 25 Timer, inden den atter staaer lige ud for Kikkerten. Denne For- sinkelse tyder hen paa, at Maanen, foruden den dag- lige Omdreining fra venstre til høire , som den har fælleds med de andre Himmellegemer, har en egen Be- vægelse i modsat Retning, hvilket da ogsaa tydelig viser 428 sig derved, at den, medens den en Aften staaer noget vest for en eller anden Stjerne, den følgende Aften er rykket den nærmere eller endog er passeret forbi den og staaer øst for den» Ved denne Bevægelse løber Maanen Himmelen rundt i 27 Dage 7 Timer 43 Minutter og 11^ Sekund, saaledes at den efter denne Tids Forløb atter staaer paa samme Sted i Forhold til Stjernerne. Nøiagtige Undersøgelser have vist, at Maanens til- syneladende Størrelse er forskjellig paa forskjellige Punkter af dens Bane, at altsaa dens Afstand fra Jorden er for- anderlig, idet den er Jorden nærmest, naar den viser sig størst, og fjerner sig altsom dens Størrelse aftager. Af den regelmæssige Maade, hvorpaa denne Forandring i Afstanden foregaaer, kan man slutte sig til, at Banen er en Ellipse, i hvis ene Brændpunkt A Jorden staaer*). Maanens Hastighed er forskjellig paa forskjellige Punkter af Banen, den er størst naar den er Jorden nærmest i P og aftager efterhaanden som den fjerner sig fra Jorden, indtil den bliver mindst i den største Afstand 7, og der viser sig her den simple Lov, at naar to Udsnit som MAN og BAS ere lige- tig- 1- store, saa bruger Maanen lige lange Tider til at gjen- nemløbe Banestykkerne *) Ellipsen er en Linie, i hvil- Summen af Afstanden fra et hvilketsomhelst Punkt M til to Punkter A og B (Brænd- punkterne) er den samme som Summen af Afstanden A og B til hvilketsomhelst andet Punkt N. 429 MIS og RS, medens disse kunne have en temmelig for- skjellig Længde. Den Tid, som Solen bruger til at fuldende sit daglige Løb omkring Jorden er heller ikke den samme, som vi finde for den store Masse af Stjerner, men 3 Minutter og 56 Sekunder længere. Solen har altsaa ogsaa sin egen Bevægelse paa Himmelen, som ligesom Maanens foregaaer i Retningen fra høire til venstre. Da det stærke Lys Solen meddeler Luftkredsen gjør det umuligt med uvæbnet Øie at see Stjernerne saalænge Solen er over Horizonten, kunne vi ikke saaledes som ved Maanen umiddelbart see at Solen forandrer Plads imellem Stjernerne fra Dag til Dag. Middelbart kunne vi derimod slutte os til det, naar vi lægge Mærke til, at forskjellige Stjerner culminere ved Midnatstid til de forskjellige Tider af Aaret og altsaa staae lige over for Solen paa Himmelen. Saaledes culminerer ved Midnat sidst i December Sirius, midt i Januar den østligere Procyon (i den lille Hund); omtrent den 20de Fe- bruar den endnu østligere Regulus (i Løven). Ved en Undersøgelse af Solens Bevægelse, der svarer til den vi have omtalt ved Maanens, kommer man til et aldeles lig- nende Resultat; Solen synes at gaae i en Ellipse, i hvis ene Brændpunkt Jorden staaer; den gjennemløber sin hele Bane i 365 Dage 6 Timer 9 Minutter og lOjV Sekunder, saaledes at den efter denne Tids Forløb staaer paa samme Sted af Himmelen i Forhold til Fixstjernerne. Bevægelsen i Banen er imidlertid ikke jevn, Hastigheden afvexler efter de samme Love, som gjælde for Maanens, og er altsaa størst naar Solen ved Nyaarstid er Jorden nærmest, mindst naar den i de første Dage af Juli er længst borte. Medens Maanens og Solens Baner ere Ellipser, der nærme sig meget til Cirklen, have Planeternes Baner, 430 saaledes som de vise sig fra Jorden som Standpunkt, langt mere forviklede og besynderlige Former, saaledes som det strax vil sees af et Exempel. Jupiter bevægede sig i Juli og Begyndelsen af August 1860 fra høire til venstre imellem Stjernerne med en Hastighed, der omtrent var en Fjerdedel af Solens; i Løbet af Efteraaret aftog Hastig- heden, saaledes at den sidst i September var tre Fjerde- dele og først i November Halvdelen af hvad den havde været i Juli. Hen i December bliver Bevægelsen næsten ganske umærkelig, der indtræder en Stilstand, som er en Overgang til en fuldstændig Forandring i Retningen. Endnu i December indtræder denne Forandring — Jupiter vender om og gaaer fra venstre imod høire tilbage, næsten samme Vei som den er kommen. Tilbagegangen bliver raskere og raskere indtil Midten af Februar 1861, uden dog at uaae mere end omtrent Halvdelen af den Hastighed Planeten havde i Juli; derefter sagtner Farten og i April indtræder der atter en Standsning, en ny Over- gang til Forandring i Retning. Jupiter vender atter om og begynder at gaae fra høire til venstre. Hastigheden voxer effcerhaanden indtil den naaer sit høieste i September, hvorefter det hele her beskrevne Spil med Fremgang, Standsning, Tilbagegang, Standsning og atter Fremgang regelmæssig gjentager sig, saaledes at Jupiter efter en Bevægelse fra høire til venstre, der varer omtrent 278 Dage, i Løbet af de følgende 121 Dage gaaer i modsat Retning. Paa denne Maade bruger Jupiter henved 12 Aar til at vandre Himmelen helt rundt. Betragter vi Jupiter igjennem en Kikkert, som er til- strækkelig forstørrende og klar til at vise den som en lysende Skive, saa ville vi snart finde, at dens Størrelse er foranderlig og altsaa ogsaa dens Afstand fra Jorden, 431 som aftager i samme Forhold som Størrelsen tiltager. Ved Maaling af Størrelsen paa forskjellige Punkter af Banen kan man, ligesom det skete for Maanen og Solen, be- stemme de tilsvarende Afstandes forholdsvise Størrelse og derefter tegne et Billede af Banen. Hosstaaende Figur fremstiller saaledes Jupiters sløifeformede Bane fra 4de August 1860 til Iste Septbr. 1861 med vedføiede Datoer for en Del af Punkterne ; Cirkelen er Solbanen, lige- ledes med vedføiede tilsva- rende Datoer og i Midten staaer Jorden /. Det sees strax, at Jupiter har sin største Haslighed i Retningen frahøire til venstre naar den er fjernest fra Jorden og at dette netop er Tilfældet, naar Solen staaer imellem begge, medens dens største Hastighed i tilbage- gaaende Retning falder sammen med dens mindste Afstand fra Jorden og med at Solen og Jupiter ere hinanden mod- satte paa Himmelen. Jupiter synes at være størst naar den culminerer ved Midnat.*) *) Det vil være let i de kommende Vinter- og Foraarsmaaneder at følge Jupiters Gang ved at iagttage dens Stilling til den klare Stjerne Regulus i Stjernebilledet Løven. Ved Stilstanden i De- cember staaer Jupiter ganske lidt vest for Regulus, fjerner sig derpaa fra den indtil i April, vender om og nærmer sig atter, saaledes at den passerer ganske tæt forbi Regulus den 19de Juli. Sidst i December staaer Regulus op næsten lige i Øst omtrent Kl. 9 om Aftenen; den 20de Februar culminerer den ved Midnat. 432 Iagttagelser af Mars, Saturn, Uranus og Neptun saavel som af de mange smaae i den senere Tid opdagede Pla- neter give ganske lignende Resultater, kun at Tiden for det fuldstændige Omløb paa Himmelen er forskjellig, for iMars omtrent 22^ iMaaned, for Saturn 29^ Aar, for Uranus 84 Aar og for Neptun 164 Aar. Venus og Mercur have ogsaa afvexlende frem og tilbagegaaende Bevægelser med mellemliggende Stilstande, men frembyde dog nogle meget væsentlige Forskjelligheder fra de andre Planeter. Vi see dem snart tilvenstre for Solen som Aftenstjerner, snart tilhøire for den som Morgen- stjerner; men Venus kan i det høieste være omtrent 3 Timer, Mercur omtrent 1^ Time paa Himmelen efter Solens Nedgang eller før dens Opgang; ingen af dem fjerner sig saaledes synderlig fra Solen og de komme aldrig saaledes som de andre Planeter til at staae i lige modsat Retning af Solen (i Opposition); begge svinge paa en Maade frem og tilbage om Solen, og denne synes at føre dem med sig rundt omkring Jorden. Kikkerten viser os et andet meget vigtigt Forhold ved disse to Planeter. Iagttage vi Venus , naar den som Morgenstjerne med voxende Hastighed i Retningen fra høire til venstre nærmer sig Solen, saa viser den sig som en lille, ganske rund lysende Skive; den forsvinder i Solens Straaler nær ved dens vesthge Rand, men kommer kort Tid efter igjen frem som Aftenstjerne lidt fra den østlige Rand, atter som en fuldkommen rund Skive, og nu fjerner den sig fra Solen. Efterhaanden voxer Skivens Størrelse mere og mere, men tillige bemærker man, at Skivens Form for- andres paa den fra Solen vendte Side, Lyset forsvinder efterhaanden fra en større og større Del, og Venus gjen- nemgaaer den samme Række af Formforandringer som 433 Maanen fra Fuldmaane til Nymaane. Bevægelsen bliver under dette tilbagegaaende, og i den stærkeste Tilbagegang forsvinder det ringe endnu oplyste Stykke af Planeten i Solstraalerne, eller, hvad kun sjeldent skeer (9de December 1874, 6te December 1882 og derpaa først 8de Juni 2004), Venus gaaer som en sort rund Plet henover Solskiven, passerer altsaa imellem Jorden og Solen og er da tillige størst. Den bliver-derpaa igjen Morgenstjerne, idet den fjerner sig fra Solen, aftager i Udstrækning, men fyldes efterhaanden ligesom Maanen fra Nymaane til Fuldmaane. De selvsamme Fremtoninger see vi hos Merkur, men dennes Gang over Solskiven indtræffer langt hyppigere.*) Vi have her en Række af Bevægelser for os: det hele Verdensalts daglige Omdreining, Maanens og Solens Løb omkring Jorden i Ellipser, Planeternes Gang i besynderligt slyngede Baner. Spørgsmaalet er da, om Jorden virkelig staaer stille som Verdens Midtpunkt, om hvilket alt dreier sig, saa at alle Bevægelser virkelig foregaae saaledes, som de vise sig for os; eller om Jorden selv er i Be- vægelse, og da de ved Himmellegemerne iagttagne Be- vægelser dels kun ere Afspeilinger af Jordens, deels ere frembragte ved Samvirken af virkelige Bevægelser med Jordens. 1 den græske Oldtid er det først iblandt de alexan- drinske Philosopher at vi finde egentlige Astronomer, der byggede paa virkelige Iagttagelser. Aristarch fra Samos (c. 250 f. C; anede idetmindste den rette Sammenhæng, Merkur gaaer over Solskiven den 12te November 1861 om Mor- genen; Indtrædelsen ved Solens østlige Rand skeer Kl. 6 og 6 Min. efter Kjøbenhavns Tid, vil altsaa ikke kunne iagttaces her i Landet, da Solen først staaer op omtrent Kl. 7^. Udtrædelsen skeer Kl. 10 og 9 Minutter. 29 434 idet han antog, at Jorden bevægede sig i en Cirkel, i hvilken Solen stod noget udenfor Midtpunktet, og at den tillige dreiede sig om sin Axe. Men hans Mening vandt ikke Bifald, Forestillingen om Jorden som Hovedlegeme og Verdens Midtpunkt var altfor rodfæstet ; og under den fuldstændige Uvidenhed om de andre Himmellegemers Afstand og Størrelse samt om Bevægelsens Naturlove, var der egentlig ikke noget besynderligt deri. Claudius Ptolemæus, som levede under Hadrians og Antonius Re- gering , var egentlig den første , der forsøgte at bringe alle Bevægelserne i et System. Han antog bestandig, at Jorden stod fuldkommen stille og at alle Bevægelserne fore- gik udenfor den ved Sphærernes Omdreinig. En altom- fattende Sphære førte Fixstjerner, Planeter, Sol og Maane rundt omkring Jorden i 24 Timer. Andre Sphærer førte Solen og Maanen rundt i Kredse, hin i Løbet af 365^, denne i 27^ Dage, og for at kunne forklare Forandringerne i disse Himmellegemers Afstande og Hastigheden antog han, at Jorden stod udenfor Kredsenes Midtpunkter. Lige- overfor Planeternes underlige Gang vare enkelte Cirkel- bevægelser aldeles ikke tilstrækkelige; Ptolemæus tillagde dem derfor en dobbelt, idet han antog, at hver Planet bevægede sig med uforanderHg Afstand om et Punkt, der atter, Hgesom Solen og Maanen, førtes af den for Planeten egne Sphære i en excentrisk Cirkel om Jorden, saaledes at Planeternes Gang om Jorden lignede den Bevægelse vi nu vide, at Biplaneterne have om Solen. Da Ptolemæus's dobbelte Kredsbevægelse ikke engang var tilstrækkehg til at forklare Iagttagelserne, forøgede man Antallet af Kred- sene, uden dog at kunne naae Maalet. Kun een egentlig Forbedring af Systemet finde vi; Merkurs og Venus's be- standige Gaaen frem og tilbage paa begge Sider af Solen 435 ledede til den Antagelse, at de virkelig bevægede sig i Cirkler omkring denne og af den førtes rundt omkring Jorden som en Slags Følgesvende, medens de andre Pla- neter gik rundt paa deres egen Haand. De Beregninger, som i Oldtiden bleve gjorte af IVIaanens og Solens Af- stande vare høist mangelfulde og om Planetafstande havde man aldeles ingen Forestilling; man sluttede sig imidlertid af Omløbstiderne til, at Ordenen hvori de om Jorden kred- sende Himmellegemer fulgte paa hverandre maalte være følgende: Maanen, Solen ledsaget af Merkur og Venus, Mars, Jupiter og Saturn. Den græske Videnskabelighed sygnede efterhaanden hen, og den Civilisation, der fra Grækenland var spredt over alle Middelhavslandene, kvaltes af de vilde kraftige Folkesværme, som væltede alt det bestaaende og først maatte gjennemgaae en langsom LMviklingsperiode inden de modnedes til at være Bærere for en ny og sundere Cultur. Astronomien udartede i denne det aandelige Mørkes Tidsalder, den traadte aldeles i Overtroens og Bedrageriets Tjeneste som Stjernetyderkunst. Heldigt var det, at Araberne opbevarede de Skatte, som Oldtiden havde efterladt; men noget betydeligt Fremskridt var der ikke. Om end enkelte mere klartseende Mænd ikke ret kunde finde sig tilfredsstillede ved det ptolemæiske System, saa vare de dog ikke istand til at sætte noget bedre istedet. Endelig brød Lyset igjennem, Videnskaben gjenfødtes, ogsaa Astronomien fik sin Reformator i Nicolaus Coper- nicus, en Polak, født i Thorn den 19de Februar 1472. Lige fra sin Ungdom studerede han med Iver Astronomien og saae snart, at det ptolemæiske System ikke kunde løse de Gaader, som Planetbevægelserne stillede, selv om man, 436 som hans Samtidige Fracastor, gik saavidt, at man gav Jupiter en Bevægelse styret af 11 paa iiinanden rullende Cirkler og Saturn en lignende med 17. Der var en Grund- feil i Systemet, et helt andet maatte sættes i Stedet, og Copernicus gjorde det, idet han stødte Jorden ned fra dens Værdighed som Hovedlegeme og satte Solen i dens Sted. Efter hans System er Solen altsaa Bevægelsernes Midtpunkt, den staaer stille og om den gaae Planeterne, hvoriblandt Jorden, i excentriske Kredse i følgende Orden : nærmest ved Solen Merkur, derefter Venus, Jorden, Mars, Jupiter og Saturn. Andre Planeter vare paa den Tid ikke kjendte. Kun Maanen beholdt sin gamle Bevægelse om Jorden og blev saaledes paa den Tid den eneste Planet af anden Orden, medens Kikkerten ikke hundrede Aar efter viste aldeles lignende Følgesvende ved Jupiter og senere ved de andre fjernere Planeter. Istedenfor hele Verdensaltets Dreining i 24 Timer ved den almindelige alt omfattende Sphære satte han Jordens Omdreining om en Axe i den samme Tid, men i modsat Retning ; saaledes at Axen bestandig peger mod det samme Punkt i Verdensrummet og altsaa under Jordens aarlige Omløb om Solen bestandig beholder den samme Stilling. At denne Forklaring af Himmelens daglige Omdreining er aldeles fyldestgjørende, er saa let at indsee, at det ikke behøver nogen nærmere Udvikling; det er ogsaa indlysende, at den i sin Simpelhed er rimeligere end Antagelsen af det samtidige Omløb af samtlige Himmellegemer med deres meget store og meget forskjellige Afstande, der forudsætte ganske overordentlige Hastigheder. Imidlertid er den større Simpelhed og Rimelighed ikke saa afgjørende, at der jo maatte være en Trang til at faae bestemtere Be- 437 viser. Passaternes Dreining, faldende Legemers Afvigen mod Øst og endelig Dreiningen af Pendulets Svingnings- plan have leveret dem, men da disse Forhold tidligere have været afhandlede i Tidsskriftet behøve vi blot at henvise dertil.*) Vor berømte Landsmand Tyge Brahe, som i det hele ikke kunde gaae ind paa det copernicanske System fordi det stod i Strid med Bibelens Ord, frem- fremsatte saavelsom flere andre Astronomer en Mængde Indvendinger imod det, af hvilke vi her blot ville anføre et Par, som vidne klart om hvor urigtige de physiske Begreber vare selv hos Datidens største Mænd. »Jorden, sagde Tyge Brahe, er en grov, svær og til Bevægelse uskikket Masse; hvorledes kan da Copernicus gjøre en Stjerne af den og føre den rundt i Luften?« »Naar man kaster en Steen ned fra Toppen af et Taarn, saa kunde den ikke falde ved dets Fod hvis Jorden havde bevæget sig i Mellemtiden, men maatte falde ligesaamange Fod vestUgere som Dreiningen i den samme Tid beløb sig til;« man yar dengang ikke paa det rene med, at Stenen i det Øieblik den begyndte at falde maatte have samme Hastighed i Dreiningsretningen som det Sted, hvorfra den kom, og beholde denne under hele Faldet, saaledes at Forholdet maatte blive lige det modsatte af hvad Tyge Brahe antog, — Stenen maatte falde noget østlig, saa- ledes som Forsøgene ogsaa have vist at den gjør det. At Solens og Planeternes Bevægelse efter det coper- nicanske System, iagttagne fra Jorden, maa antage de i det foregaaende omtalte Former, vil kunne indsees ved ') Første Bind for 1854, p. 182: Anskueligt Bevis for Jordens Om- dreining. 438 Betragtning af hosstaaende Figur, hvor S er Solens Plads, den mindre Cirkel Jordens Bane, der gjennemløbes i den ved Talfølgen beteg- nede Retning, og Brud- stykket af den større Cirkel et Stykke af Jupiters Bane ; Tallene i de to Baner an- give Jordens og Jupiters samtidige Stillinger. Idet Jorden, uden at vi have nogensomhelst Fornem- melse deraf og uden at efterlade sig nogetsomhelst Spor, gaaer paa sin usyn- lige Vei fra 1 til 2, fra 2 til 3 og saaledes videre, komme vi til at see Solen i de forskjellige Retninger paa Himmelen fra 1 over S henimod 7, fra 2 over .S" imod 8, fra 3 over is' imod 9 og saaledes videre, saa at det faaer samme Udseende som om Jorden havde staaet stille i S og Solen havde bevæget sig fra 7 til 8, fra 8 til 9 o. s. v. For at faae Jupiters tilsyneladende Bane saaledes som den maa fremgaae af Planetens og Jordens samtidige Be- vægelser, kunne vi tænke os Jorden forskudt fra enhver af dens Stillinger i 1, 2, 3 osv. ind til Cirkelens Midt- punkt i iS og en lige saa stor og parallel Forskydning af Planeten fra dens tilsvarende Stillinger , saaledes som det er antydet paa Figuren; det er da let at indsee, at Jupitersbanen netop maa antage den tidligere om- talte Sløifeform. Af selve de virkelige Baners indbyrdes Stilling sees det ogsaa, at Planeten er længst borte fra 439 Jorden naar begge staae ved 1, saaledes at Solen er lige imellem dem, og at de ere hinanden nærmest naar Jorden er i r, Jupiter i /, i modsat Retning af den, hvor Solen staaer. Naar Jorden bevæger sig i Nærheden af 1 og 2 har dens Bevægelse netop den modsatte Retning af Jupiters paa samme Tid; det maae vise sig som en tilsyneladende For- øgelse af Jupiters Hastighed i Retningen fra høire til venstre. Naar Jorden bevæger sig imellem 7 og 8 gaaer den i samme Retning som Jupiter, men den løber stærkere; Jupiter bliver tilbage og synes at gaae fra Øst til Vest, fra venstre til høire. Paa Overgangen imellem 5 og 6, saavelsom imellem 9 og 10, flytte Jorden og Jupiter sig omtrent lige meget i samme Retning, Jupiter synes derfor en ganske kort Tid at blive staaende omtrent paa samme Sted af Himmelen. Hvad der er sagt om Jupiter kan ligefrem anvendes paa de andre Planeter med (Jndtagelse af Merkur og Venus. Men for disses Vedkommende er det let at indsee, at de, naar de sete fra Solen have en Bevægelse fra Vest imod Øst eller fra høire til venstre, ved at iagttages fra Jorden, naar de med deres større Hastighed passerer imellem den og Solen, maa synes at gaae fra venstre til høire. Copernicus saae at det maatte følge af hans System, at Venus og Merkur paa forskjellige Punkter af deres Baner viste sig med forskjellig Skikkelse ligesom Maanen, idet de som mørke Legemer kun ere oplyste af Solen paa den ene Halvdeel, som vender imod den, og som altsaa under Omløbet snart heelt, snart halvt, snart aldeles ikke vender imod Jorden; Kikkerten viste senere, at det virkelig forholdt sig saa og gav derved et stærkt Bevis for Systemets Rigtighed. Copernicus's Geni var stærkt nok til at bryde med Forestillinger, der havde Aarhundreders Hævd, Bibelens 440 Ord og, hvad der igrunden gjaldt lige saa meget, Aristo- teles's Autoritet for sig; han rokkede ved Jorden og bragte Astronomien ind paa det rette Spor. Kampen kom han ikke til at stride med i; han havde netop paa sit yderste den Glæde, at modtage et Exemplar af det Værk »de revolutionibus orbium coelestium«, hvori han havde ned- lagt Resultatet af sine Forskninger: Systemet og Anvisning til dets Brug ved den praktiske Astronomi. Tyge Brahe vilde ikke anerkjende det copernicanske System; derimod opstillede han et nyt, hvorefter den fuld- kommen stillestaaende Jord var Verdens Midtpunkt, om hvilket Solen gik i Løbet af et Aar, førende samtlige Pla- neter rundt med sig, medens disse igjen med forskjelhge Omløbstider gik rundt omkring den; og derhos beholdt han fra de gamle Systemer den daglige Omdreining af hele Himmelen. Men hans egne Iagttagelser, de fortrin- ligste Verden endnu havde seet, bidroge mere end noget andet til at bekræfte Rigtigheden af Copernicus's Hypo- these; i Keplers Hænder førte de til en fuldstændig Udvik- ling af det copernicanske System. Johan Kepler, født i Weil i Wiirtemberg i 1571, arbeidede med en mageløs Utrættelighed, kjæmpende med de største Hindringer af forskjellig Art, paa en nøiagtig Bestemmelse af Jordens og de andre Planeters Bane og kom endelig til det Re- sultat, som er kortelig sammentrængt i de tre keplerske Love, nemlig: at samtlige Planeter bevæge sig i Ellipser, i hvis ene Brændpunkt Solen staaer, at Planeterne bruge lige lange Tider til at gjennemløbe to Buer af Ellipsen, hvis tilsvarende Udsnitsflader ere ligestore, saaledes som vi ovenfor saae at det var Lov for Maanens og Solens (Jordens) Bevægelse, samt endelig, at Forholdet imellem Kvadrattallene af Omløbstiderne for to Planeter er det samme 441 som Forholdet imellem Cubiktallene af deres Afstande fra Solen, saaledes at en Planet, hvis Afstand fra Solen var 5 Gange saa stor som Jordens vilde bruge til sit Omløb et Antal Aar, hvis Kvadrattal var 5 X 5 X 5 eller 125, altsaa noget over 11 Aar. Medens Copernicus angav Systemets Grundtræk og Kepler fuldstændigt gjennemførte det og angav Reglerne for Bevægelserne, paaviste Isak Newton (født 1642) Grundene til dem. Han viste, at den absolute Betingelse for saa- danne Bevægelser var en fra Centrallegemet udgaaende Tiltrækning, der netop er af selvsamme Natur som den Tiltrækning Jorden udøver paa alle Lej^emer, og som vi kalde Tyngden*), i Forbindelse med en engang for alle given Bevægelse i en Retning, der ikke faldt sammen med Tiltrækningens. .; yguiiJ »i»ii^ lu^vvi Denne Tiltrækning er almindelig, ethvert Legeme Må- øver den paa ethvert andet, og Jorden paavirkes derfor ikke blot af Solen, men ogsaa af Maanen og de andre Planeter, skjøndt i en langt ringere Grad. Følgen deraf bliver Afvigelser fra den regelmæssige Gang i Ellipsen, som imidlertid ere temmelig ubetydelige. Copernicus og Kepler kjendte endnu ikke Solens virkelige Afstand fra Jorden, og selv paa Newtons Tid var denne Størrelse kun høist unøiagtig bestemt; senere nøiagtige Bestemmelser have vist, at dens Middelværdi er 20,359,000 Mile, 24,047 Gange saa stor som Afstanden fra Jordens Midtpunkt til dens Overflade. Jorden kan alt- saa komme til at staae paa Steder i Himmelrummet, der ere ijernede mere end 40 Millioner Mile fra hverandre; og man kunde da vente, at dette maatte have nogen Ind- ") Derom kan eftersees Tidsskriftets 1ste Btnd 1854 p 136 S. 442 flydelse paa den Stilling Stjernerne indtage mod hverandre; det blev ogsaa anført som en Grund, der talte imod det copernikanske System, at ingen saadan Indflydelse var kjendelig, og det havde endog vakt Betænkeligheder hos Copernicus selv. Han saae dog , at Grunden maatte ligge i, at selv de nærmeste Fixstjerner vare saa langt borte, at de 40 Millioner Mile forsvandt ved Siden af deres Afstande. Senere er det imidlertid ved Hjælp af de fortrinligere Instrumenter og de forbedrede Observations- methoder lykkedes at paavise den omtalte Indflydelse og saaledes at finde et sikkert Bevis for Jordens Bevægelse samtidig med at man fandt, at Afstanden til en af de nærmeste Fixstjerner, a Centauri, var omtrent 220,000 Gange saa stor som Jordens Afstand fra Solen, saa at Lyset vilde bruge 3^ Aar til at naae Jorden fra denne Stjerne. Det blev i det Foregaaende sagt, at Jordaxen be- standig under Omløbet om Solen pegede mod det samme Punkt paa Himmelen. Der foregaaer dog fra Aar til andet en ganske lille Bevægelse af Jordaxen, der i Aarenes Løb samles op saaledes, at Verdenspolen i et Tidsrum af omtrent 25,000 Aar beskriver en Cirkel paa Himmelen. Følgen deraf er iblandt andet, at Polarstjernen vil tabe Retten til at bære sit Navn, som vil gaae over paa andre Stjerner., saaledes at Vega i Lyren om 12,000 Aar vil være Polarstjerne. Den Svingning af Jordaxen, som viser sig paa denne Maade, har sin Grund i Solens og Maanens Tiltrækning paa den Deel af den fladtrykte Jordmasse, der gjør at den høiner sig fra Polerne til Ækvator. Ogsaa dette Resultat af den almindelige Til- trækning lader sig ligefrem beregne efter de af Newton opdagede Tiltrækningslove og giver saaledes et nyt Bevis 443 paa det hele fuldstændige Systems Rigtighed, forsaavidt der endnu kunde være Behov for et saadant. Endnu er der Sandsynlighed for at Solen med hele sit Følge af Planeter og Biplaneter har en Bevægelse i Verdensrummet; den synes at hevæge sig henimod et Punkt omtrent midt i Stjernebilledet Hercules; men hvor IMidtpunktet for dens Bevægelse ligger, hvilke Dimensioner dens Bane har og hvormange Billioner af Aar den bruger til sit Omløb, er det forbeholdt de kommende Tider at udforske. Nutiden kan kun samle Materiale til disse stor- artede Undersøgelser. 444 En Notits om Bekkasinerne. ITlan har længe været uvis om, hvorledes B ekkas i nen (Scolopax gallinago) frembragte sin eiendommelige summende Lyd, indtil Conservator iMewes i Stokholm for nogle Aar siden opdagede Sammenhængen. Den ydre Styrefjer (Halefjer) har nemlig en særegen Bygning, et stivt Skaft og lange buede Straaler, som ved at føres raskt igjennem Luften åabenbart maae sættes i en bestemt svingeide Bevægelse. iM. fandt nu, at naar han tog disse Fjer ild af Fuglens Hale og førte dem raskt igjennem iiufteri i den Stilling, som de maatte indtage under l'lugtien, kunde han eftergjøre hin Lyd, som vel at mærke kun høres, naar Bekkasinen flyver, kun naar den kaster sig ned med spredte Halefjer, aldrig naar den flyver op med samlet Hale, og som ofte høres samtidig med dens Skrig. Ved at blæse paa disse Fjer kan man frembringe den samme Lyd, men naturligvis svagere; ogsaa hos Hunnen er den svagere, da de paagjældende Fjer der er mindre, men forresten have den samme Form. Ved at eftersee iMuseets udenlandske Arter af samme Slægt, fandt M. lignende Fjer hos adskilHge af dem, ja endogsaa flere end hos vor almindelige Bekkasin, 4 eller 8 paa hver Side , og hos hver Art med en eiendommelig Til- lempning af Formen, hvoraf man uden Tvivl tør slutte, at hver af disse Arter frembringer sin noget forskjellige Lyd under Flugten. Derimod viser Skovsneppen (S. rusticola) og den lille Bekkasin (S. gallinula) intet Spor til saadanne musicerende Halefjer og man har heller ikke hos dem iagttaget en saadan særegen Lyd ; Halen er her stum (c. ■ :;.] JBjS JUL 1935