I | Hibrary of the Museum OF COMPARATIVE ZOOLOGY, AT HARVARD COLLEGE, CAMBRIDGE, MASS. (ee We The gift of an Unemuse Nordaum 1 No. !2, ogå G Tromse Museums Aarshefter, TROMSØ. Carl Hansens Bogtrykkeri Sv 1882. nr ara. pi Hi Indhold: Pag. W. M. Schgyen: Nye Bidrag til Kundskaben om det arktiske Norges Lepidopterfauna . . . . . . . . . . . 1 Karl Pettersen: Det nordlige Norge under glacialtiden og den- noskafslutning AR SG GEN GA RCE Birgithe Esmark: Land and Freshwater Mollusca in the Arc- tictRegions Of Norway 2 SN Trykfeil og rettelser Aarsheftet IV: Pag. Pag. Pag. Pag. Pag. 42, 12te I. f. 0. havet — les land 43, 7de 1. f n. mod — læs med. . 64, B. cancellata — udgaar. 65, B. viridula er B. trevelyana var. 81, 12te 1. f. n. hvid — les trind. Nye Bidrag til Kundskaben om det arktiske Norges Lepidopterfauna. Af W. M. Schoyen. Il. Saltdalens Lepidopterfauna. I afvigte Sommer, 1881, foretog jeg med Stipendium en entomologisk Reise til Saltdalen, hvorunder det fornemmelig var min Agt nermere at udforske Lepidopterfaunaen 1 dette Distrikt, som ved de dersteds tidligere gjorte Fund syntes at love et godt Udbytte. Ved et mærkeligt Træf besøgtes dette Dal- føre, angaaende hvis Insektverden man tidligere ikke kjendte andet end, hvad der indeholdes i Sognepr&st Sommerfelt’s fragmentariske Fortegnelse i hans Beskrivelse over Saltdalen, i Aaret 1879 i Sommerens Løb af 3 forskjellige Entomologer, den ene efter den anden: en norsk, en tysk og en finsk! Foruden de i min førnævnte ,Oversigt* omtalte Indsamlinger dersteds af Docent J. Sahlberg fra Helsingfors og mig selv, — de sidstnævnte i Slutningen af Mai og Begyndelsen af Juni og de førstnævnte omkring Midten af Juli —, samlede nemlig i Mellemtiden ogsaa, hvad jeg først senere blev vidende om, den tyske Lepidopterolog J. Schilde en kort Tid i Slut- ningen af Juni ved Rognan i Bunden af Saltenfjorden (des- foruden tillige ved Bodg), og har han paa F en vist à W M. Schoyen. — Nye Bidrag til Kundskaben mig den velvillige Imgdekommenhed at tilstille mig til fri Af- benyttelse en detaljeret Fortegnelse over sine derunder gjorte Fund og Iagttagelser, samt derhos ogsaa sendt mig til Paasyn interessantere Explr. af de indsamlede Arter. Hvad Sahlberg’s Fund angaar, da blev kun en Del deraf indtaget i min Oversigt, eftersom jeg nemlig dengang ikke havde Anledning til at gjore mig nermere bekjendt med hele det indsamlede Mate- riale. Ved denne Leilighed er jeg derimod bleven sat istand til at medtage alt det vesentligste af samme, idet nemlig Doktor E. Haglund i Norrkgping, den nuverende Eier af Sahlberg’s paa disse Kanter indsamlede Lepidoptera, god- hedsfuldt har tilstillet mig en Fortegnelse over samtlige af ham fundne Macrolepidoptera og Pyralider. Disse tvende Bidrag har det veret mig saameget kjærere at kunne medtage i den i det folgende leverede Fortegnelse over Saltdalens Lepidoptera, som afvigte Sommer jo som bekjendt var saa uheldig som vel muligt for naturhistoriske Undersggelser overhovedet, hvad der da selvfglgelig forst og fremst bliver fgleligt for Entomologen, som isaa langt hgiere Grad end nogen anden er afhengig af Veiret, hvorfor ogsaa Udbyttet af Sommerens Undersggelser ngdvendigvis maatte blive langt under Forventning. Den ganske usædvanlig sil- digt indtrædende Vaar efter den overvættes strenge og sne- rige Vinter gjorde for det første, at jeg ikke før ved St. Hanstid kunde tænke paa at indflnde mig deroppe for at paabegynde mine Undersøgelser; selv da var det første Ind- tryk jeg fik af Aarstiden, idet jeg St. Hansdag steg iland i Bodø, alt andet end sommerligt: en bidende kold Nordenvind med afvexlende Snefog, Hagl- og Regnskurer holdt nemlig Temperaturen nede paa 2° R. om Morgenen og 5!/,° ved Middagstid, store Snemasser laa endnu i Fjeldene rundt om- kring paa alle Kanter, og Vegetationen stod omtrent en Maa- ned tilbage for, hvad der i almindelige Aar pleier at være Tilfældet, Det værste var imidlertid, at Veiret ogsaa frem- om det arktiske Norges Lepidopterfauna 3 deles vedvarende holdt sig koldt og raat, og om end den idelige Blest, stadig ledsaget af Graaveir og Regn, virkede terende paa Snemasserne i Fjeldene, saa holdtes derved Temperaturen paa et sorgelig lavt Minimum af Sommervarme. Fraregnet nogle faa klare og varme Solskinsdage i Begyn- delsen af Juli samt en og anden mere eller mindre opklarende Dag senere udover, da Solen af og til viste sig, hvilket ved sin Sjeldenhed hilsedes som en ren Begivenhed, var Veiret den hele Tid saa ugunstigt som omtrent muligt og lagde allehaande Hindringer iveien for Undersggelserne. Navnlig maatte mine paatænkte Expeditioner længere indover Fjel- dene mod Balvand, Sulitjelma etc. ganske opgives og ind- skrænkes til kortere Besøg oppe paa Høiderne; thi selv efterat Sneen for største Delen var bortsmeltet, var det kun under ganske heldige Øieblikke, at Insektlivet deroppe kunde iagttages i Rørelse, idet der nemlig stadig herskede en saa kold og stærk Blæst, at der næsten ikke var til at holde ud og intet Liv varistand til at flyve undtagen i enkelte Pauser mellem Vindstødene, naar det traf sig saa heldigt, at Solen samtidig skinnede en kort Stund. Under saadanne chikanøse Veirforholde bliver desværre Regelen den, at man til Beløn- ning for den tunge og anstrengende Klatring opfor de bratte Fjeldsider maa vende omtrent tomhændet hjem igjen, gjen- nemblæst og vaad og med Erkjendelsen af, at mau intet har deroppe at udrette, men gjør bedst i at holde sig nede i Dalen, hvor der ialfald ikke er fuldt saa galt. Under de syv Ugers Tid, jeg tilbragte paa disse Kanter, 25de Juni — 13de August, besggtes flere forskjellige Steder, der undersøgtes saa godt som Tiden og Veirforholdene tillod det. Da Sommeren ved min Ankomst til Dalen viste sig at være mindre langt fremme i de nedre end i de øvre Partier af samme, begav jeg mig strax helt op til Storjord, omtrent 4 Mile fra Fjordbunden og tilbragte den første Tid af mit Opbold dels hos Hr. Forstkandidat Hagemann sammesteds 4 W. M. Schøyen. — Nye Bidrag til Kundskaben (fra hvem jeg allerede forrige Aar havde modtaget en Prøve- sending af de deromkring almindeligst forekommende Lepi- dopterarter, og som ogsaa iaar troligen bistod mig under Fangsten) og dels inde i Junkersdal, den øverste bebyggede Strækning af Dalen, beliggende endnu en Mils Vei længere østover. Herinde var f. Ex. allerede Hæggen begyndt at blomstre og Aspetræerne havde udfoldet sine Blade, hvilket endnu ikke var Tilfældet længere nedover Dalen, omendskjønt „Midsommertid“ jo skulde være forhaanden. Under Opholdet her besøgtes ogsaa 12te—13de Juli Fjeldstuen Graddis ikke langt fra Rigsgrændsen. Dernæst begav jeg mig 16de Juli i Følge med Hr. Hagemann paa en nogle Dages Tur ind til Fagerlien ved den indersfe Ende af Langvandet 1 Skjerstad, hvorfra jeg havde haabet at kunne foretage interessante Exkursioner indover mod Sulitjelma m. v.; desværre mislyk- kedes imidlertid hele Turen saa omtrent ganske formedelst det sørgelige Regnveir, der fulgte os hele Tiden. Det er imidlertid ingen Tvivl om, at dette Steds Omgivelser under almindelig gunstige Sommere ville frembyde et særdeles løn- nende Felt for Undersøgelser, og Adkomsten dertil er for disse afsides Egne at være ganske let: pr. Baadskyds fra Dampskibsanløbsstedet Fuske gjennem Vattenbygdens Dalføre over Nedre Vand og Øvre Vand, derpaa tilfods omtrent en Mils Vei over Fjeldet til den nedre Ende af Langvand, hvor atter Baadskyds kan erholdes indtil den anden Ende af samme. Man er her inde paa den siluriske Formations Ter- ræn med dens bekjendte gode Skifere og har den bekvem- meste og letteste Adkomst, man paa disse Kanter kan ønske sig, saavel til Barfjeld med Myrstrækninger, Vande og Dal- fører imellem som til frodige løvskovklædte Lier omkring overalt. — Ft Par Dages Tur ind til Botnvandet i Øst for Fjordbunden 21—22de Juli begunstigedes af det samme evinde- lige Regnveir, der umuliggjorde næsten alle Undersøgelser. 24de s. Md. begav jeg mig dernæst til Pothus omtrent midt om det arktiske Norges Lepidopterfauna 5 i Dalen, hvorfra den trange Sidedal Evenæsdalen gaar ind mod Øst, gjennemstrømmet af Sauelven, ved hvis Munding Pothus ligger paa den søndre og Evenæs paa den nordre Side. Paa et Par Lappefamilier nær, der har slaaet sig ned omtrent en Mils Vei fra Hoveddalen, er Evenæsdalen først opunder Høifjeldene i en god Mils Afstand fra Bygden be- boet, men her af flere Familier, hvoraf de fleste bo paa Nordsiden af Elven. Herinde i denne afsides Dal er ogsaa et særdeles bekvemt Punkt for Undersøgelser af Høifjelds- faunaen, idet man her har baade store, vidtløftige Myrstræk- ninger af det mest lovende Udseende og tillige Barfjeld med magelig Adkomst lige ved Haanden, medens man fra hvilket- somhelst Punkt af selve Hoveddalføret først efter en høist anstrængende og langsom Klavring opad de overalt bratte Fjeldvægge kan naa saadant Terræn. Faunaen herinde var ogsaa ublandet alpin-arktisk, saavidt jeg under de regnfulde Dage jeg tilbragte derinde, 28de Juli—lste August, fik Anled- ning til at undersgge den. — Fra Evenæsdalen tog jeg 2den August over Fjeldet ned i Junkersdal over Solvaaglien, op- holdt mig derpaa igjen nogle Dage paa hvert af Stederne Storjord, Rusaanæs og Sundby, hvor jeg 12te August aflagde mit sidste Besøg oppe paa Fjeldvidderne, og tiltraadte ende- lig 13de August Tilbagereisen fra Rognan over Bodø og videre Søveien sydover. Hvad Saltdalens almindelige Karakter eller Udseende angaar, anfører Sommerfelt i sin ovennævnte Beskrivelse over samme (hvortil jeg henviser dem, hvem det maatte interessere at erholde udførligere Meddelelser augaaende dette Distrikts Naturforholde m. v. *): ,Hele Præstegjældet kan betragtes *) Den indeholdes i „Det kgl norske Vid. Selsk Skr. i det 19de Aarh.*, 2det Binds 2det Hefte, pp. 1—148. — Et Par feilagtige An- givelser sammesteds skal jeg ved denne Leilighed tillade mig at gjøre opmærksom paa. Pag. 20—21 anføres saaledes, at Solvaag- tinden og Satertinden viser sig at have hængt sammen i fordums 6 W. M. Schøyen. — Nye Bidrag til Kundskaben som en stor Fjeldkleft, hvorind Havet har trengt sig og udvasket den yderste Del, og Elven altid mere og mere ud- hulet den indre. Det bestaar derfor heller ikke af andet end Elvebund og Bredder, og Fjeldsiderne, der indeslutte samme. Jarfaldene, som de her kaldes, eller Elvekanterne, der staa tilbage fra fordum som Terrasser over og bag hin- anden, vidne nemlig noksom om, baade hvorledes Elven lidt efter lidt mere har hulet sig ind og Tid efter anden har flyttet sit Lob fra den ene Fjeldside til den anden. — — Det samme vidner ogsaa Jordbunden selv, der blot bestaar af Elvesand med smaa afrundede Stene, just ligedan som den, der endnu aarlig sees at lægges op paa Ørene 9: de Steder ved Stranden eller Øer, som Elven danner af sit medførte Grus.* Denne eiendommelige Formation med flade Terrasser i forskjellige Høider indenfor hinanden, overalt betegnende tidligere Havniveauer, gjenfindes meget hyppig i disse nord- lige Trakter og danner et karakteristik Træk for samme. Etagevis ligge disse Terrasser ovenover hinanden, dels op- dyrkede til Ager og Eng, og dels bærende Furuskov; kun paa enkelte Steder opimod Fjeldsiderne, f. Ex. ved Midby- Tider og udgjort et eneste Fjeld. Her er Satertinden bleven for- vexlet med Baadfjeldet; det er dette sidste, der ligger ligeoverfor 'Solvaagtinden og fremviser de af Sommerfelt nævnte Eiendomme- ligheder, hvorimod den langt bortfjernede Satertind, der ligger lige inde ved Evenæsdalen, intet har tilfælles med nogen af de nævnte Fjelde. Videre staar p. 5—6, at Saltenelven optager først Kimaaen og dernæst Lønselven. Det er imidlertid Lønselven, der optager i sig Kimaaen, kort før den ved Storjord udmunder i Sal- tenelven. Munch’s Kart er i dette som i mange andre Henseender for disse Trakters Vedkommende aldeles feilagtigt: Kimaaen er her afsat som faldende i Saltenelven omtrent en Mils Vei nedenfor Lønselven. Videre er det paa Kartet som ganske lidet afratte Sol- vaagvand mellem Solvaagtind og Baadfjeld i Virkeligheden mindst en Fjerding langt; indenfor samme ligge flere mindre Vande, Sau- vandene; Satertinden ligger længere mod Øst, osv. osv om det arktiske Norges Lepidopterfauna. m gaardene, optræde større Lerlag, ellers udgjøres Jordbunden hovedsagelig af Grus og Sand og trænger derfor ogsaa meget Regn, hvisaarsag Befolkningen deroppe var langt mere for- nøiet med den forløbne Sommers Veirforholde, end Tilfældet var med mig. Den rigeste Vegetation forefindes overalt langs Foden af og opover Fjeldsiderne, hvilke som før nævnt stige meget brat opad fra Dalbunden i de nedre Partier af Dalen indtil en 5—600 Fods Høide, hvorpaa de skraane langsom- mere op over Trægrændsen; længere op i Dalen hæve de sig oftere med engang lige op til Barfjeldsregionen, hvor ogsaa Birkeskoven forsvinder. Som den høieste Top ansees Sol- vaagtinden, hvis Høide anslaaes til circa 3500 Fod. Baad- fjeldet turde imidlertid nok være næsten ligesaa høit. Spe- ciel Interesse frembyder den imposante og vilde, omtrent en halv Mil lange Fjeldkløft ,Junkersdalsuren* mellem Solvaag- tind paa Nordsiden og Kjernfjeldet paa Sydsiden, hvorigjen- nem Veien fører ind til Junkersdalen. Med Skredene fra den ovenover liggende Solvaagtind, hvilke ikke sjelden aldeles til- stoppe og ufarbargjøre den smale, i Fjeldsiden indsprængte eller opmurede Vei, hvorunder Elven larmende og fossende skummer forbi, nedføres her overalt en Mængde Alpeplanter, der i Blanding med alskens Lavlandsplanter, vild Ribs, Brin- gebær etc. beklæder de af forvitrede Skifere bestaaende løse Skraaninger langs Veien mellem den mest af Birk, Or, Asp, Hæg, Rogn etc. bestaaende Trævegetation, hvorved Floraen bliver særdeles rig og broget, hvad der da igjen betinger en tilsvarende Insektfauna. Et lignende Forhold finder Sted inde i Junkersdalen langs Foden af Baadfjeldet, nedad hvis nøgne og bratte, ubestigelige Væg store Jordskred er gledet ned fra Plateauet paa Toppen, saaledes at man nu finder disse Jordmasser liggende nede i Dalbunden bevoxede med rent alpine Planter. Af efterfølgende Fortegnelse vil sees, at Antallet af de fra Saltdalen kjendte Lepidoptera beløber sig til 233 Arter, 8 W. M. Schøyen. — Nye Bidrag tii Kundskaben et Antal som jeg vistnok ikke tvivler om vil kunne betydelig forgges, ialfald for Microlepidopternes og specielt Tineidernes Vedkommende, naar man kunde samle der en Sommer under heldigere Veirforholde. Imidlertid indeholdes deri i hvert Fald alt det hovedsagelige og mest karakteristiske. Af de af Schneider ifjor fra Beieren noterede 97 Arter gjenfindes alle paa 9 nær i Fortegnelsen fra Saltdalen, og af disse 9 er der heller ingen, om hvis Forekomst ogsaa i Saltdalen der kan være nogen Grund til at tvivle,*) ligesom det paa den anden Side er selvsagt, at mangfoldige af de 145 Arter, som nærværende Fortegnelse har forud for Schneider’s fra Beie- ren og hvoraf de 36 her opføres som nye for vor arktiske Region, ved nærmere Undersøgelser ogsaa ville befindes at forekomme sidstnævnte Sted. Som det er at vente, fremby- der Faunaen en høist uensartet Blanding af fra rent sydlige og indtil de mest udpræget arktiske Arter, de første nemlig tilhørende selve Dalbunden og de sidste Fjeldplateauerne eller ialfald ved Siden deraf kun de øvre, høiere liggende Partier af Dalføret. Det største Procenttal udgjøres af saadanne Ar- ter, hvis Udbredelseskreds strækker sig over Størstedelen af Landet helt fra de sydligste Egne og op i Tromsø og Fin- markens Amter, og som da gjerne under sydligere Bredder forefindes saavel i Lavlandene som mere og mindre høit over Havfladen, medens de, jo længere nordpaa de komme, mere og mere indskrænkes til de lavere Regioner. Dernæst kom- mer en Del mere udpræget sydlige Arter, hvis Nordgrændse falder her i Trakterne af Saltenfjorden eller ialfald neppe stort nordligere; disse ere overveiende mere Lavlandsformer end de foregaaende, og om man end ogsaa af dem kan gjen- finde flere dels paa Skraaningerne af Dovrefjeld og dels paa *) Maaske paa en enkelt Undtagelse nær, nemlig Penth. rufana Scop. Jeg har ikke seet de saaledes bestemte Explrer og er ikke utilbøi- elig til at tro at her kan være skeet en Forvexling med R. arbu” tella L. om det arktiske Norges Lepidopterfanna. 9 andre sydligere Fjeldstrækninger, saa gaa de dog ikke noget Sted op i de egentlige alpine Regioner. Endelig kommer det arktiske Element, der hvad Artsantallet angaar er det faatalligste og som ligeledes kan deles i to Grupper, idet nemlig endel af de herhenhørende, allermest udprægede Po- larboere her under disse Bredder synes at have naaet — eller ialfald nærmet sig — sin Sydgrændse, medens andre, mindre exklusiv arktiske Arter ogsaa forefindes paa Dovre- fjeld eller endog søndenfor samme. Jeg skal dernæst gaa over til at meddele den specielle Fortegnelse over de i det her omhandlede Distrikt forefundne Arter og skal desangaaende bemærke, at der ligesom i den foregaaende Fortegnelse fra Sydvaranger er tilføiet et + ved de Arter, der ikke ere indeholdte i nogen af de tidligere publicerede Fortegnelser over norske arktiske Lepidoptera. Rhopalocera. 1. Aporia crategi L. (?) I Henhold til Pastor Sommerfelt’s Opgave i hans Be- skrivelse over Saltdalen har jeg i min ,Oversigt* indta- get denne Art som forekommende i Saltdalen. Jeg be- merkede imidlertid i afvigte Sommer intet til den, og det turde maaske, naar alt kommer til alt, nok vere vel saa sandsynligt, at den af Sommerfelt under dette Navn opferte Art har veret Hannen af den overalt i Dalen hyppig forekommende, men af ham ikke omtalte Pieris napi, som at han virkelig skulde have haft for sig Apo- ria crategi, der i hvert Fald kun ganske tilfældigvis kunde vere kommet ham ihende i Sammenligning med de mange almindelig udbredte Arter, som han ikke nev- ner. Jeg tror derfor at maatte anse Opgaven tvivlsom, 2, Pieris brassicæ Li. 10 W. M. Schøyen. — Nye Bidrag til Kundskaben Udbredt opigjennem hele Dalen helt ind til Junkers- dal, men kun ganske sparsomt og enkeltvis, intetsteds hyppig. Schilde iagtog den ligeledes kun enkeltvis ved Rognan 22de Juni 1879, hvorimod Sahlberg fandt den almindelig i Dalen i Begyndelsen af Juli s. A. P. napi L. var. bryonie O. Serdeles hyppig overalt, navnlig i Junkersdalsuren, hvor der vrimlede af den overalt i Juni og Juli. Endnu i Slutningen af Juli og Begyndelsen af August iagttoges ikke faa Explrer, især Hunner, sammesteds. Ogsaa i 1879 var den almindelig overalt (Schilde, Sahlberg & ipse). Colias palæno L. var. lapponica Stgr. Af denne Art, som jeg mærkelig nok ikke paatraf no- get Sted under mit Ophold i Saltdalen, har jeg senere fra Forstkandidat Hagemann erholdt tilsendt et Hanexplr., fanget efter min Afreise i August Maaned ved Storjord. 5. C. nastes B. var. werdandi Zett. & 6. OC. hecla Lef. Begge Arter fandtes først af Sahlberg i Juli 1879 paa Fjeldene i Saltdalen, hvor de fløi sammen paa samme Lokaliteter, nemlig 15de—2lde Juli inde paa Fjeldet paa Østsiden af Elven lige op for Sundbygaardene ved Siden af Børaaens Dalføre, samt 25de s. M. paa Toppen af Baadfjeldet i Junkersdal. Jeg fandt iaar ligeledes begge Arter sammen først 8de Juli paa den vestlige, mod Solvaagtinden vendende Skraaning af Baadfjeldet, senere 2den og 6te August ved Siden af Sauvandet læn- gere indover paa den nordvestlige Skraaning af samme Fjeld. Endelig fandt jeg C. hecla alene 12te August paa samme Lokalitet som Sahlberg; C. nastes, hvis Fly- vetid begynder tidligere og ender før hecla’s var her ikke mere at se; det sidste Explr. (fem.) af denne toges 7de August af Hagemann, merkelig nok nede i selve om det arktiske Norges Lepidopterfauna. 11 Dalbunden, nemlig lige udenfor Huset paa Storjord, ri- meligvis nedført fra Fjeldet af Vinden. Flyvepladsene paa Fjeldet var torre Skraaninger og Sletter, beklædte med Empetrum, Betula nana, Salix reticulata, Polygo- num viviparum, Lotus corniculatus, Phaca frigida, Bart- sia alpina, Silene acaulis etc. Det var hovedsagelig Blomsterne af sidstnævnte Planteart, som de begge be- sagte. Nastes var langt skyere og fløi dertil raskere end hecla, hvorfor den var adskillig vanskeligere at fange end denne. Thecla rubi L. Hist og her opigjennem hele Dalen ind til Junkersdal, men sparsomt. Toges ogsaa af Schilde ved Rognan 25de Juni 1879 i et defekt Explr. Polyommatus hippothoé L. var. stieberi Gerh. Iagttoges fra 9de Juli af saavel hele Hoveddalføret opover ind til Junkersdal som ogsaa inde i Evenæsdalen men overalt kun i ringe Antal. De af Schneider i Aars- hefternes forrige Aargang omtalte blaa Punkter paa Bag- vingernes Overside hos de to Hunner fra Beieren findes ogsaa hos nogle af mine Hunner, men mangle hos an- dre, ligesom de ogsaa vise Forskjel i Henseende til Lys- heden af Forvingernes rødgule Farve, idet enkelte ere mere brunlige og derved nærme sig Hovedformen. . P. phleas L. var americanus Å Urb. Ligeledes udbredt, men dog ikke videre hyppig. To- ges ogsaa baade af Schilde og Sahlberg i 1879. Alle mine Explrer har Bagvingernes Underside lysegraa lige- som de finmarkske Individer. — Foruden de tidligere kjendte Findesteder inden den arktiske Region kan vi- dere nævnes Malnæs Sogn i Vesteraalen, hvor Sognepræst Sandberg tog den i 1874. 10. Lycena argus auct. var. egidion Meissn. Jagttoges saavel paa Fjeldet som nede i Dalen tem- 12 11. 12. *) W. M. Schgyen. — Nye Bidrag til Kundskaben melig hyppig, dels paa Lyngmarker og dels paa Enge paa forskjellige Steder. Alle Expl.rer fra Fjeldet ere udprægede ægidion, fra Dalbunden nærmest at anse som Overgangsformer til samme. Sahlberg fandt den ligele- des 1 1879, ligesom Schilde fandt baade Larven og Som- merfuglen ved Bodg. L. optilete Kn. var. cyparissus Hb. Sparsommere end foregaaende, toges ligesom denne saavel oppe paa Fjeldplateauet som nede i Dalen. To- ges ogsaa i 1879 af Sahlberg i Saltdalen, samt af Schil- ‘de ved Bodø. L. orbitulus Pr. var. aquilo B. Paa samme Sted som Sahlberg 18de—2ide Juli 1879 fangede denne Art, nemlig paa Plateauet ligeoverfor Sundby, hvor Colias hecla og nastes fløi, lykkedes det mig 12te August at fange et eneste Explr., hvorhos jeg observerede nok et, der undslap. Sahlberg tog den der- hos ogsaa paa Toppen af Baadfjeldet 25de Juli 1879. I Sammenligning med vore øvrige Arter af Slægten ud- mærker denne Art sig ved en særdeles hastig og sur- rende Flugt,*) hvilket i Forbindelse med dens dystre blaagraa Farvetegning og de paa Undersiden hvidflek- kede Bagvinger meddeler den et paafaldende Syrichtus- lignende Udseende under Flugten. Det omtalte Explr., som jeg greb i Flugten, fangede jeg virkelig i den Tro, at det var et lidet og sent udviklet Individ af Syrichtus andromedæ, der paa Skraaningen af Baadfjeldet fandtes sammen med begge Colias-Arterne. Ved nøiere Agtpaa- givenhed opdager man imidlertig naturligvis Forskjellen. Det er endnu ubekjendt, hvilken Plante denne Arts Heri synes den at afvige ganske mærkeligt fra Hovedformen paa Alperne, hvilken skal have en rolig Flugt (smlgn. Frey: Lep. d. Schweiz, p. 16), 13. 14, om det arktiske Norges Lepidoptertauna. 13 Larve lever paa, omendskjont Larven selv er fundet un- der Stene ved Stelvio-Passet i Tyrol af Rogenhofer. L. astrarche Bergst. (agestis auct.) Denne ifjor af Schneider i Beieren forefundne Art to- ges allerede i 1879 fra 10de—20de Juli i Saltdalen af Sahlberg. Iaar fandt ogsaa jeg den i Saltdalen, hvor den i almindelig gunstige Sommere vistnok ikke er sjel- den. Paa Grund af manglende Solskin erholdt jeg kun en Snes Expl.rer fra forskjellige Steder i Dalen i Tiden fra 9de Juli til 10de August. De synes mig ikke at frembyde nogen nævneværdig Forskjel i Udseendet fra søndenfjeldske Expl.rer, om end Størrelsen, som rimeligt kan være, er noget mindre. Schneider omtaler i Aarshefternes forrige Aargang (P. 65) specielt et Explr. fra Kristiania med hvid Omfatning af det sorte Punkt paa Forvingernes Overside. Da en saadan typisk tilkommer de i de nordlige Dale af Stor- britannien optrædende Former af Arten, var. salmacis Stph. & artaxerxes Fb, saa kan man vel betragte saa- danne hos os kun mere undtagelsesvis forekommende Expl.rer som en Tilnærmelse til nævnte Former. L. icarus Rott. (alexis auct.) & ab. icarinus Seriba. Bemærkedes ligesom foregaaende første Gang 9de Juli, da den fløi i friske nyklækkede Expl.rer i Junkersdal, og iagttoges fra nu af gjerne hver Gang der var Solskin indtil min Afreise, men kun i ringe Mengde som Følge af de i alle Henseender saa ugunstige klimatiske For- holde i dette Aar. I almindelige Aar vil den vistnok vise sig langt hyppigere. Sahlberg tog den i 1879 saa- vel i de nedre Partier af Dalen som ved Junkersdal fra Midten af Juli til Begyndelsen af August. Allerede i det sydlige Norge viser denne Art sig langt mere varierende i Udseendet, end Tilfældet er i Mellem- og Sydeuropa, især Hunnerne, der i Henseende til Far- 14 W. M. Schøyen. — Nye Bidrag til Kundskaben vetegningen paa Oversiden, som Wallengren siger, vari- erer snart sagt i det uendelige, alt efter Forholdet mel- lem den blaa og den brune Farves Udbredelse m. v. Det er iøinefaldende, at den blaa Farve bliver mere og mere dominerende under nordligere Breddegrader, lige- som Tilfældet ogsaa er hos argus (f). Enkelte icarus- Hunner kunne deroppe paa arktisk Grund have hele Oversiden aldeles blaa, saaledes som jeg navnlig har fundet det at være Tilfældet hos et sjelden vakkert Pragt- exemplar, fanget af Schilde ved Bodø i Slutningen af Juni 1879, hvilket jeg har haft til Paasyn. Begge Vin. gepar var hos dette Explr. oventil aldeles rent blaa lige- som hos argus mas., Forvingerne med sort Yderkant og ganske svag Antydning til rødgule Pletter i Cellerne 1 b, 2 og 3. samt stærkere sort Bestøvning af Nerverne i Fremkanten; Bagvingerne med sorte Punkter i Yderkan- ten i Cellererne 1 c—5, i 1 c—8 tillige med rødgul Plet paa Indsiden, Celle 7 kun i den inderste Krog blaa be- støvet, forøvrigt sort. Undersiden viste samme Eiendom- melighed som man saa ofte finder hos disse nordlige tcarus, nemlig et delvis reduceret Pletantal. Det synes at være en ligesaa fremtrædende og karakteristisk Egen- hed som den netop omtalte med Hensyn til Hunnernes overveiende blaa Farve, at Pletantallet paa Undersiden her under disse nordlige Bredder viser en afgjort Til- bøielighed til at formindskes, fornemmelig hos Hannerne, idet en større eller mindre Del af Pletterne forsvinde (ab. icarinus). Hyppigst forsvinde de inderste, nærmest Vingeroden staaende Pletter, paa samme Tid som da gjerne ogsaa de øvrige aftage mere eller mindre iøine- faldende i Størrelse og Styrke. Denne Reduktion kan gaa saa vidt, at de fleste eller næsten alle Øiepletterne aldeles forsvinde og den igjenværende Rest kun er gan- ske svagt udviklede eller blot antydede. Et Explr. fra 15. 16. om det arktiske Norges Lepidopterfauna. 15 Junkersdalsuren har saaledes paa Bagvingerne ikke Spor af Øiepletter hverken indenfor eller udenfor Diskstregen, paa Forvingerne kun et Par ganske svage Antydninger af Pletter udenfor samme. Mærkværdig nok gjenfinder man dette samme Forhold paa en saa vidt bortfjernet og saa mange Breddegrader sydligere liggende Lokalitet som Persien, idet nemlig den der optrædende Form af Arten, var. persica, Bien., netop karakteriseres ved „sub- tus punctis subnullis* (Staudinger's Katalog p. 12). Des- værre besidder jeg intet Explr. af denne sidste til Sam- menligning, saa jeg kan ikke afgjøre, hvorvidt vore ark- tiske Individer med stærkt reduceret Pletantal i et og alt falder sammen med den eller ikke. Som andre Findesteder af Interesse kan for denne samme Art nævnes Malnæs Sogn i Vesteraalen, hvor Sog- nepræst Sandberg fandt den almindelig sammen med Pol. phlæas paa de yderste Holmer og Havskjær i Som- meren 1874. L. minima Fuessl. Fandtes inden vor arktiske Region fgrst af Schilde i 1879 ved Bodø, hvor den fra 25de Juni af fii ikke sjel- den sammen med foregaaende, og hvor den Aaret efter ogsaa gjenfandtes af Schneider. 25de Juli 1879 fandt Sahlberg den inde i Junkersdalen, og iaar tog jeg den ligeledes i Saltdalen, hvor den fra 29de Juni af og til over Midten af Juli fløi ganske sparsomt saavel inde ved Junkersdal som nedover Uren. I heldigere Aar er den sandsynligvis hyppigere. Vanessa urtice L. Fløi i overvintrede Expl.rer paa forskjellige Steder i Dalen, fornemmelig hyppig inde ved Junkersdal, Solvaag- lien og i den gvre Del af Uren. Endnu i Begyndelsen af August bemærkedes den i affløine og fillede Expl.rer. Schilde fandt ligeledes overvintrede og afblegede Explrer. 16 ep 18. 19. 20. 17. W. M. Schøyen. — Nye Bidrag til Kundskaben baade ved Bodø og Rognan mod Slutningen af Juni 1879. Til de tidligere kjendte nordlandske Lokaliteter kan vi- dere føies Dvergberg i Vesteraalen, hvor Sognepræst Sandberg observerede den i Juni 1873. V. cardui L. "Denne Art, der (som i det foregaaende omtalt) første Gang ifjor hos os fandtes paa arktisk Grund af Sogne- prest Sandberg, iagttog jeg i et enkelt Explr. 6te Au- gust oppe paa Solvaagfjeldet umiddelbart ovenfor Træ- grendsen. Desværre kunde jeg ikke faa fat paa Expl.ret, men det syntes under Flugten tydelig at vere lysere farvet end sydligere Individer, saaledes som Tilfældet ogsaa er med de af Sandberg i Sydvaranger fangede. Argynnis selene 8. V. & var. hela Stgr. Serdeles hyppig og udbredt overalt under hele mit Ophold i Dalen. Fandtes ligeledes i 1879 af Sahlberg i Junkersdalen, samt af Schilde ved Bodg. A. euphrosyne L. & var. fingal Hbst. Ligeledes udbredt overalt, skjønt ikke fuldt saa talrig som foregaaende, Fandtes ogsaa af Sahlberg i Junkers- dalen og af Schilde ved Bodø og Rognan i 1879. — Baade denne og foregaaende Art toges i Juli 1874 ved Bø Præstegaard i Vesteraalen af Sognepræst Sandberg. A. pales S. V., var. lapponica Stgr. & var. arsilache Esp. Omtrent fra Midten af Juli begyndte Hovedformen at vise sig og fløi senere talrig paa Engene forskjellige Ste- der i Dalen. De indfangede Explrer vise allehaande Overgange mellem den typiske, paa Forvingerne under uplettede Form og den af Staudinger opstillede, samme- steds stærkt sortplettede var. lapponica. En ganske in- teressant Han af sidstnævnte fangede jeg ved Rusaanæs 9de August med delvis udviskede sorte Tegninger paa Oversiden af Forvingerne og stærkt udbredt sort Farve paa Bagvingerne. Arsilache toges paa Myrene indover 21. 22. om det arktiske Norges Lepidopterfanns. 17 mod Graddis og i Evenæsdalen. Ogsaa i 1879 observe- redes Arten hyppig af Sahlberg, hvorhos Schilde fandt den tilligemed Larven ved Rognan. A. freya Thbg. Flei hyppig oppe paa Fjeldene, hvor ogsaa Sahlberg paatraf den i 1879 midt i Juli; afslidte Expl.rer fange- des her iaar endnu 12te August. Ogsaa indover mod Graddis var den ikke sjelden; endog nede i Junkers- dalsuren fandtes enkelte Expl.rer ved Siden af Veien i Juli. Hidtil har denne Art ikke været observeret søndenfor Dovre. I Sommer er den imidlertid fundet paa to for- skjellige Steder ogsaa i det søndenfjeldske, nemlig først af mig i de sidste Mai- og første Junidage paa en Myr i søndre Odalen, hvor den toges i større Antal i friske Expl.rer, og senere af Cand. min. T. Minster 12te Juli i Thelemarken mellem Krokan og Mjøsvandet. Begge Steder ligge omtrent under 60° n. Br. Vedkommende Myr i Odalen, ,Stormyren* under Gaarden Gjersøyen, ligger kun faa Fod over Glommens Niveau og gjennem- skjæres af Jernbanelinien, men har mærkelig nok ikke destomindre et vist subalpinsk Præg, idet Betula nana, om end sparsomt, allerede optræder her. Et Par af de indfangede Hunner afsatte endel Æg paa Vaccinium uli- ginosum og Empetrum, men de deraf udklækkede smaa Larver gik desværre tilgrunde. A. thore Hb. var. borealis Stgr. Bemærkedes første Gang 19de Juli inde ved Langvan- det i Skjerstad, hvor den fløi i nyklækkede Expl.rer, og toges senere i større Antal saavel indenfor Pothus og Evenæs som langs Fjeldsiderne ved Midby, i Junkersda- len etc. paa passende Lokaliteter, d. e. Steder med fug- tig Undergrund, hvor Geranium og Aconitum tilligemed Struthiopteris i yppig Fylde beklæder Jordiniadye imel- 18 23. 24. 25. 26. W. M. Schøyen. — Nye Bidrag til Kundskaben lem den rumtstaaende Birkeskov. Paa saadant Terræn fløi den sammen med selene, og tildels euphrosyne, fra hvilke den dog let skjelnes allerede i Flugten. Den sæt- ter sig gjerne paa Blomsterne eller Bladene af Gerani- um, som jeg er tilbøielig til at antage for at være Næ- ringsplanten for den endnu ubekjendte Larve. Sahlberg paatraf den ogsaa i 1879 sjelden i sidste Halvdel af Juli i stærkt fløine Expl.rer. A. aglaja L. Floi fra Slutningen af Juli af særdeles hyppig paa En- gene nedigjennem hele Dalen, hvor ogsaa Sahlberg fandt den almindelig. 6te August iagttog jeg den ogsaa hgit oppe i Birkeregionen paa Solvaagfjeldet sammen med selene og andre Arter. Pupperne fandtes omkring Mid- ten af Juli under Stene flere Steder, ogsaa inde ved Langvandet. Erebia lappona Esp. Overalt paa Fjeldene, dog kun i ringere Mengde. Ogsaa nede i Junkersdalsuren fløi enkelte Expl.rer. I 1879 meget almindelig (Sahlberg). E. ligea L. Serdeles hyppig overalt paa Enge og Slaattemarker langs Fjeldsiderne fra Midten af Juli af, Explr.ne gjen- nemgaaende mindre end sydpaa, men dog nærmest over- ensstemmende med Hovedformen i Udseende. Ligeledes almindelig i 1879 (Sahlberg). E. disa Thbg. Toges paa Myrer mellem Junkersdal og Graddis 8de og life Juli i tildels endnu ganske friske Expl rer, samt aldeles affigine i de sidste Dage af samme Maaned inde i Evenæsdal. Var tidligere hos os ikke bemærket søn- denfor Alten og Karasjok, men forekommer i Sverige endnu langt sydligere i Umeå Lapmark, f. Ex. ved Wojmsjön, 27. 28. om det arktiske Norges Lepidopterfauna 19 Oeneis norna Thbg. Meget almindelig gjennem hele Junkersdalsuren fra min Ankomst af og til langt ud i Juli; ligeledes inde i Junkersdalen selv og andre Steder. Mine Forsøg med at faa Æg af et Par af de indfangede Hunner mislyk- kedes desværre ganske, og bevirkede forskjellige uhel- dige Omstændigheder — navnlig manglende Solskinsveir — at jeg ikke fik fortsat Forsøgene med flere Hunner. Min i Oversigten (p. 163—164) udtalte Formodning, at Larverne af denne Art samt af bore skulde leve paa Lav- arter i Lighed med, hvad Tilfældet synes at være for et Par nærstaaende Arters Vedkommende (jutta og semidea), er ieg senere kommen bort fra og maa anse det som det sandsynligste, at begge de nævnte Arter leve paa Græs under sin Larveperiode. Den af Schilde (Stett. Ent. Zeit. 1873 p. 182) omtalte for norna eiendommelige aromatiske Duft bemærkede jeg særdeles tydeligt, dog selvfølgelig kun hos Hannerne, idet nemlig denne Duft skriver sig fra de kun hos Hannen forekommende kvastformede Skjæl, ,Duftskjæl*, der dan- ne de bekjendte, ialfald hos friske Hanner saa iøinefal- dende filtagtige Pletter paa Midten af Forvingerne baa- de hos denne og øvrige Arter af Slægten. Parage mæra L. Denne ifjor af Schneider i Beieren fundne Art, der tid- ligere ikke var observeret indenfor Polarcirkelen hos os, viste sig at være særdeles hyppig i Saltdalen. Fra lite Juli af, da jeg fungede det første Explr., fløi den helt til min Afreise i Mængde overalt langs Fjeldvægge og stenede Skraaninger baade i Junkersdalsuren, ved Stor- jord, Mastnæs, Rusaanæs, Pothus, Sundby etc, ligesom jeg ogsaa flere Gange fandt Pupperne fæstede til Klip- pevæggene og klækkede Sommerfuglen af dem. Det betydelige Antal af medbragte Expl.rer synes mig ikke 20 29. $30. W. M. Schøyen. — Nye Bidrag til Kundskaben paa nogen Maade i sit Udseende at fjerne sig saaledes fra søndenfjeldske mera, at der kunde blive Tale om nogen Forvexling med hiera (smlgn. Schneider 1. c., p. 67— 68). Sammenlignede med Individer fra vore syd- ligste Landsdele vise de sig selvfølgelig gjennemsnitlig noget mindre, men f. Ex. i Søndmøre har Arten alde- les samme Udseende, saaledes at det vilde vere umu- ligt at sige, hvilken var hvilken, ifald man blandede Expl.rer fra begge Steder imellem hinanden. Syrichtus andromede Wallengr. Toges i en hel Del Expl.rer saavel i Junkersdalsuren, fornemmelig paa en større Skraaning af løs, forvitret Skifer, bevoxet med Tuer af Dryas octopetala, som oppe paa Fjeldet indover mod Solvaagvandet fra 29de Juni til omtrent midt i Juli. Foruden Dryas saa jeg den ogsaa besgge Blomsterne af Silene acaulis. Sahlberg tog Arten ogsaa i 1879 den 17de Juli i Saltdalen. Anm. S. centaure@ Rbr. turde vel heller ikke mangle paa Fjeldene, omendskjgnt jeg ikke paatraf no- get Explr. af den. Carterocephalus silvius Kn. En hgist interessant Novitet for den arktiske Region. Fandtes fgrst i 1879 af Schilde ved Rognan langs Fo- den af Fjeldet paa den vestlige Side af Fjordbunden © 23de—25de Juni, Aaret efter fik jeg fra Forstkandidat Hagemann tilsendt et Explr. (m.) fra Junkersdalsuren, og iaar fandt jeg den i stgrre Antal baade sidstnævnte Sted og indover Evenæsdalen, fornemmelig blandt Ge- ranium og Aconitum. De indsamlede Expl.rer frem- byde intetsomhelst afvigende fra tyske Expl.rer i min Samling. +31. 33. 33. om det arktiske Norges Lepidopterfauna. 21 Sphinges. Bembecia hyleiformis Lasp. Ligesom foregaaende en heist uventet Novitet for vor arktiske Fauna, tidligere hos os kun observeret ved Nes Verk og Kristiania og i Sverige nordligst i Hel- singland (62° n. Br.). Jeg fandt 2den August et en- kelt, vistnok nylig udklekket Hunexplr. siddende paa en Græsstængel i Junkersdalsuren. Tæt ved stod Brin- gebærbuske, i hvis Marvrgr Larven undergaar sin Ud- vikling. Expl.ret afviger kun deri fra Wallengren’s Be- skrivelse, at Analbgrsten istedetfor gulbrun er blaasort ligesom hos Hannen, blot med enkelte gulagtige Haar indimellem i Midten. Zygena exulans Hoch. & var. vanadis Dalm. Toges i en Mengde Explrer saavel mellem Junkers- dal og Graddis 12te—13de Juli som i Evenæsdalen 30te —3lte, samt oppe paa Sundbyfjeldene 12te August paa Myrstrekninger. Hannerne er fuldstendige vanadis, medens mange af Hunnerne nermest gaa ind under Hovedformen; en lignende Mellemform er det vel, der af B. White er opstillet som den skotske var. subochra- cea (Scot. Nat. I. p. 174). Z. filipendule L. (?) Forekommer ifglge Sommerfelt i Saltdalen. Jeg saa intet til den, men da den jo nu er fundet paa Grete altsaa endnu nordligere, ber den vel heller ikke mangle i Saltdalen. Hvad angaar den af Schneider paa Grøtø forefundne Form, som han har tildelt Navnet var. arctica, og hvor af jeg har faaet overladt endel Expl.rer, da tror jeg neppe, at der er synderlig Forskjel mellem denne og den al- pine var. mannii H. S., hvoraf jeg imidlertid kun be- sidder et eneste og dertil meget gammelt Par fra Gross 22 34. 35. W. M. Schøyen. — Nye Bidrag tii Kundskaben Glockner, fangede af Mann selv, til Sammenligning. Hovedsagen, den tyndere Bestovning, er fælles for beg- ge, og nogen egentlig Forskjel i Pletternes Form og Stilling (NB. meget variable Forhold hos denne Slægt), Vingesnit eller Følehornenes Udseende, saaledes som hos Heinemann angivet for manni’s Vedkommende, kan jeg heller ikke finde hos mine Expl.rer. Bombyces. Nemeophila plantaginis L. & var. hospita S. V. Forekommer i begge Former (med gule og med hvi- de Bagvinger) almindelig udbredt, men Stgrsteparten af Explr.ne var udskjæmt af Regnveiret. Bemærkedes ogsaa 1 1879 hyppig af Sahlberg og Schilde. Formen hospita er den almindeligst forekommende. Sandberg fandt denne Art ogsaa i Bg i Vesteraalen Sommeren 1874. Nest efter Zygænerne er denne Art den mest seigli- vede af alle vore Lepidoptera, ialfald saavidt min Er- faring strækker sig, og det fortjener at fremhæves, at den ogsaa ligesom hine udmærker sig ved en eiendom- melig ildelugtende Vædske af samme Art som Coccinel- la-Arternes, hvilken udsondres paa samme Tid, som Dy- ret anstiller sig dødt, naar man har fanget det. Dog er denne Udsondring her ikke paa langt nær saa stærk som hos Zygæna exulans, hvor Vædsken i Form af gule Draaber pibler frem baade af Følehorn og Fødder al- deles som hos Coccinellerne. Anm. Arctia caja L., fundet som Larve ved Bodø baade af Staudinger 1860 og Schilde 1879, fore- kommer udentvivl ogsaa i Saltdalen. Spilosoma fuliginosa L. var. borealis Stgr. Allerede opført af Sommerfelt som forekommende i Saltdalen. Jeg tog et friskt udklækket Individ paa 36. 37. +38. 39. om det arktiske Norges Lepidopterfauna. 93 en Klippeveg i Junkersdalsuren 5te Juli. Ogsaa ved Bodø er denne Art observeret af Schilde, som i 1879 fandt indspundne Pupper paa den store Myr alle- rede 28de Mai og deraf erholdt det første Explr. ud- klekket 2den Juni. Hepiolus velleda Hb. Et friskt Hanexplr. toges 24de Juli blandt Struthio- pteris ved Pothus. Phymatopus hecta L. Flei i stor Mengde i sidste Halvdel af Juli blandt Struthiopteris, navnlig indover Evenesdalen. lagttoges her ogsaa meget hyppig i Parring paa samme Bregne- art. Sahlberg tog Arten ogsaa i 1879 den 18de Juli. Cossus cossus L. (ligniperda Fb.) Saavel ved Storjord som enkelte andre Steder i Da- len fandtes Birketræerne besatte med Larver af denne saavidt vides tidligere aldrig paa arktisk Grund obser- verede Art. Navnlig ved Storjord havde den i betyde- lig Grad beskadiget flere af Træerne. I de sidste Dage af Juli fangede Hagemann sammesteds ogsaa et Explr. af Sommerfuglen selv. Var tidligere fundet nordligst paa Dovrefjeld. Psyche standfussü H. S, I Junkersdalsuren tog jeg i de sidste Dage af Juli et tomt Hylster med tilhørende Puppeskal, hvilket fand- tes fæstet til en Fjeldvæg, og som af Dr. Heylaerts i Holland, der har haft det til Undersøgelse, er erklæret for at tilhøre denne Art. Tidligere har den kun været observeret i de indre Distrikter af Sydvaranger, men tur- de maaske have en større Udbredelse i vore arktiske Egne. Anm. Saturnia pavonia L., af Schilde fundet ved Bodø 16de Juni 1879 og af Schneider i Beieren Aaret efter, mangler visselig heller ikke i Saltdalen, 24 40. +41. 43. 744. 146. W. M. Schøyen. — Nye Bidrag til Kundskaben Drepana lacertinaria L. Fangedes i 1579 af mig ved Storjord 8de Juni og af Schilde ved Rognan 23de s. Md. Ogsaa iaar havde Hagemann taget den førstnævnte Sted forinden min Ankomst. Harpyia bifida Hb. var. saltensis Schøyen. Fundet af Schilde ved Rognan i to Expl.rer 22de og 23de Juni 1879 (se Entom. Tidsskr., Stockh. 1881, p. 120 & fig. 1). . Lophopteryx camelina L. Toges af mig i et enkelt friskt Hanexplr. i Junkers- dalsuren 5te Juli. Tidligere ikke bemærket i vor ark- tiske Region, men i Sverige allerede forlengst taget 1 Qvickjock. Cymatophora duplaris L. Særdeles hyppig blandt Ore- og Birkeskov overalt i Juli Maaned. Ogsaa Schilde fandt den 22de—25de Juni 1879 i stort Antal ved Rognan blandt Aspetreer. Noctuze. Acronyeta auricoma (S. V.) Fb. Et noget beskadiget Explr. i Evenæsdal 30te Juli, hvorhos en Larve toges ved Rusaanæs 9de August, hvil- ken for Tiden befinder sig i Puppetilstand. _ Schilde fandt først i 1879 denne for vor arktiske Region nye Art i et enkelt Hanexplr. ved Bodg 17de Juni. . Agrotis hyperborea Zett. Kun ‘et Explr. lykkedes det mig at finde af denne Art, nemlig en stærkt fløien Han ved Rusaanæs 10de August. A. baja (S. V.) Fb. Heist overrasket blev jeg ved at paatræffe denne Art saa langt nordpaa og det endog i stor Mengde. Det forste Explr. toges 4de August ved Storjord paa ,Kg- 47. 48. 749. om det arktiske Norges Lepidopterfauna. 95 der“, senere indfandt den sig i Mængde paa samme 9de—10de s. Md. ved Rusaanæs, hvor imidlertid en hel Del af Explr.ne allerede var temmelig affloine. Forin- den jeg ifjor fandt denne Art i Geiranger (62° n. Br.), var den kun observeret 1 de sydligere Dele af vor Halvg, og dens Forekomst paa arktisk Grund var hidtil ukjendt. Explr.ne deroppefra skille sig ikke i nogen Henseende fra mine Expl rer fra Geiranger, medens Individer fra de sydligere Trakter ialmindelighed pleie at vere no- get mørkere farvede; dog er dette ogsaa her underka- stet individuelle Variationer. A. speciosa Hb. var. arctica Zett. Toges i større Antal paa ,Køder* i Slutningen af Juli og Begyndelsen af Angust dels omkring Storjord, fornemmelig ved Indgangen til Junkersdalsuren, og ved Stornæs, dels inde i Evenæsdal. Ved sin lysere Farve og betydeligere Størrelse nærme Explr.ne herfra sig langt mere Hovedformen, end Tilfældet er med de fin- markske. A. conflua Tr. Toges ligeledes i Slutningen af Juli og Begyndelsen af August i mgrkere og lysere farvede Expl.rer dels ved Pothus og inde i Evenesdal, dels ved Storjord og Rusaanæs. Ved Bode fandt Schilde Puppen 29de Juni 1879 og fik deraf Summerfuglen udklekket. Sandberg fandt Arten hyppig sammen med Char. graminis over- alt paa Eugene 1 Dvergberg Præstegjæld i Vesteraalen Sommeren 1873. A. prasina (S. V.) Fb. Ligesom A. baja en ganske uventet Akkvisition for vor arktiske Fauna og saavidt mig bekjendt ikke tidli- gere fundet her i Landet, omendskjgnt den er optaget i Enum. Ins. Norv. (i Henhold til Staudinger’s Katalog). Den toges paa ,Køder* ved Storjord 4de August i et 26 +50. 51. +52. 54. +55, W. M. Schgyen. — Nye Bidrag til Kundskaben enkelt Individ, stemmende med Expl.rer fra Sjælland i min Samling. Dens hidtil kjendte Nordgrændse var Upland i Sverige og Karelen i Finland (60—63° n. Br.) A. occulta L. Toges i et Par Expl.rer ved Storjord i de sidste Juli- og første Augustdage. Ligeledes ny for vor arktiske Region, skjont forlængst fundet i de svenske Lapmarker. Chareas graminis L. Larverne fandtes under Stene ikke sjelden ved min Ankomst til Storjordi Slutningen af Juni. Senere svær- mede Arten særdeles hyppig paa Engene i Solskinnet i Begyndelsen af August, navnlig ved Sundby 11te—13de s. Md. Ogsaa fundet i Dvergberg paa Andgen (Vester- aalen) af Sandberg i 1873. Mamestra pisi L. Et enkelt Explr. toges i Evenesdal 31te Juli. Ny for vor arktiske Region, men tidligere fundet paa flere Steder i de svenske Lapmarker. . M. glauca Ub. I forste Halvdel af Juni 1879 fangede Schilde flere Expl.rer ved Bodg, og iaar tog jeg den saavel i Jun- kersdalsuren paa et Klippestykke 7de Juli som i Eve- næsdal 3lte s. M. M. dentina Esp & ab. latenai Pier. Saavel i 1879 som iaar toges denne Art i Saltdalen, i 1879 allerede 4de Juni, iaar udover fgrste Halvdel af Juli paa forskjellige Steder i Dalen, navnlig inde i Junkersdal. Dianthoecia dovrensis Wk. Fundet af denne tidligere kun fra Dovre kjendte Art oppe i vor arktiske Region var en særdeles interessant Observation, der end yderligere godtgjør det nære For- hold mellem disse Steders Faunaer. Jeg fandt Arten i flere, for største Delen aldeles friske og nyklækkede, 56. 57. 58. om det arktiske Norges Lepidopterfauna 97 mørkt og skarpt tegnede Explrer siddende om Dagen paa Klippestykker et Par Steder i Junkersdalsuren, det første 27de Juni og det sidste, stærkt fløine, 2den Au- gust. Hadena adusta Esp. Toges i en hel Del Explrer paa ,Køder* saavel i Junkersdal som ved Storjord og ved Pothus fra Begyn- delsen til mod Slutningen af Juli. Schilde fandt Arten ogsaa ved Bodø 20de Juni 1879. H. lateritia Hfn. Overordentlig hyppig i de sidste Julidage og udover August ved Storjord, hvor den enkelte Aftener, naar Veiret var mildt og overskyet, indfandt sig i saadan enorm Mengde paa den udhengte ,Koder“, at samme aldeles bedækkedes af Sommerfuglene og frembgd Sy- net af en lig en Bisverm myldrende og over hinanden kravlende Masse af Dyr. Ogsaa ved Rusaanæs var den meget hyppig, dog ikke fuldt saa overveldende talrig som ved Storjord, hvor den rent ud umuliggjorde Fang- sten af mere efterspurgte Arter. De medbragte Expl.rer stemme med den af Schneider i Aarshefternes forrige Aargang leverede Karakteristik af hans Expl.rer fra Grete, hvoraf jeg desforuden besidder Expl rer til Sam- menligning. Allerede i Søndmøre optræder forøvrigt Arten under omtrent samme Udseende. I sidste Uge af Juni fandtes ogsaa flere Larver un- der Stene ved Storjord. De viste sig imidlertid alle inficerede af Snyltehvepse, og istedetfor Sommerfugle udvikledes deraf en Masse Explrer af Microgaster spu- rius Wesm. (2) Anomogyna lætabilis Zett. Et eneste Explr. (m.) af denne tidligere kun i Alten og paa Dovrefjeld observerede Art fandt jeg 26de Juli ved Vasbotnvandet indenfor Evenæs paa et Klippestykke, 28 59. 60. 61. 62. 63. 64. 65. +66. W M Schgyen. — Nye Bidrag til Kundskaben Teniocampa gothica L. & var. gothicina H. S. Begge Former toges af mig ved Sundby 3die Juni 1879. Pachnobia carnea Thbg. Et friskt Hanexplr.toges i Junkersdalsuren 4de August. Cleoceris viminalis Fb. Af en Puppe, som jeg fandt ved Storjord, udkrøb 27de August et forkrøblet Explr, af denne Art. Anarta cordigera Thbg. Et enkelt friskt Explr. fandtes siddende paa Veien i den øvre Del af Junkersdalsuren 30te Juni. A. melaleuca Thbg. Ligesom Sahlberg i 1879 fandt jeg ogsaa iaar denne Art hyppig i Juli Maaned saavel oppe paa Fjeldene som ogsaa langs Veien indover til Graddis o. fl. a. Ste- der sværmende om blandt Lyngen i Birkekrattet, naar Solen skinnede. A. funebris Thbg. Et enkelt Explr. toges paa en Myr inde i Evenesdal 3lte Juli. Har tidligere hos os ikke været observeret søndenfor Dovrefjeld, men er i afvigte Sommer fundet ogsaa paa Fjeldene i Thelemarken af Cand. min. T. Miinster mellem Raudland og Aamotsdal 18de Juli. A. schønherri Zett. Toges i et enkelt Explr. paa Toppen af Baadfjeldet 28de Juli 1879 af Sahlberg. Hypena proboscidalis L. Toges 25—27de Juli i flere Expl. indenfor Evenæs og Pothus blandt de frodige Bestand af Aconitum, Gerani- um og Struthiopteris, der afgav saa yndede Tumleplad- se baade for Argynnis selene og thore, Phymat. hecta m. fl. Ny for den arktiske Fauna; dens hidtil kjendte Nordgrændse var Selbo i søndre Trondhjems Amt, hvor jeg fandt den ifjor. 67. 68. 69. 70. A D om det arktiske Norges Lepidopterfauna. 29 Geometrz. Geometra papilionaria L. Toges 27de Juli 1879 i Junkersdal af Sahlberg og gjenfandtes iaar af mig i Junkersdalsuren 7de og ved Rusaanes 9de August, ligesom ogsaa Hagemann senere fangede et Explr. ved Storjord. Acidalia fumata Stph. Ikke synderlig hyppig omkring Storjord, i Junkers- dalsuren og indover Evenæsdalen i Slutningen af Juli og Begyndelsen af August. Schilde fandt den ogsaa i- Slutningen af Juni 1879 ikke sjelden ved Bodg, Abraxas marginata L. var. nigrofasciata. Fløi almindelig blandt Løvskoven overalt ved min Ankomst i sidste Uge af Juni og senere udover hele Tiden; endnu ved min Afreise 18de August paatræffe- des den ikke sjelden i affløine Individer. Det langt overveiende Antal Expl.rer har den sorte Farve langt mere fremherskende end sydpaa, navnlig helt sammen- hængende sort Tverbaand over begge Vingepar, saale- des som Fig. 544 i Geyer’s Fortsættelse af Hiibner’s Plancheværk viser, og synes dette Artens sædvanlige Ud- seende under disse nordlige Bredder. Samme Form fandtes nemlig af Schilde ogsaa ved Kuusamo i Fin- land (Stett. Ent. Zeit. 1874, p. 72), ligeledes ved Bodø i Slutningen af Juni 1879, samt af Schneider i Beieren i Juli 1880. Den turde saaledes nok fortjene at til- lægges et eget Variationsnavn som den for disse nord- lige Landsdele karakteristiske Form af Arten. Selenia bilunaria Esp. I Juni 1879 overordentlig hyppig, iaar sparsommere blandt Løvtrær forskjellige Steder i Dalen, Af Schilde ogsaa taget ved Bodø i Begyndelsen af Juni 1879, Ploseria pulverata Thbg. 30 +72. 73. 74. 75. 76. 77. 78. W. M. Schgyen. — Nye Bidrag til Kundskaben Toges af mig i enkelte Explrer ved Sundby 30te Mai og i de første Junidage 1879. Biston hirtarius Cl. Et sterkt floiet Hunexplr. af denne aldrig tidligere paa arktisk Grund observerede Art fandtes 12te Juli siddende paa et Klippestykke i Junkersdalsuren. 1Sve- rige er den fundet nordligst i Helsingland. Gnophos sordaria Thbg. Almindelig udbredt, toges paa forskjellige Steder baa- de i Dalen og paa Fjeldene blandt Birkeskov i Juli Maaned. Ogsaa Schilde fangede den i 1879 saavel ved Rognan som ved Bodg i sidste Halvdel af Juni. Psodos coracina Esp. Toges fornemmelig paa Fjeldene, dog ogsaa i Dal- bunden forskjellige Steder i Juli, skjønt her temmelig sparsomt. Pygmena fusca Esp. Hyppigere end foregaaende, observeredes i Mengde saavel nede paa Engene imellem Orekrattet ved Sund- by og andre Steder i Dalen, som oppe paa Fjeldene overalt. Ogsaa fundet ved Bodø 26de Juni 1879 af Schilde. Fidonia carbonaria L. Et enkelt Individ i Junkersdalsuren 30te Juni, hvor- hos et Par affløine Explrer iagttoges paa Solvaagfjel- det sidst i Juli. Schilde fandt Arten hyppig paa Høi- derne omkring Bodø i Begyndelsen af Juni 1879. Ematurga atomaria L. Toges af Schilde baade ved Bodø og Rognan i Slut- ningen af Juni 1879; iagttoges ogsaa af mig blandt Furuskoven paa flere Steder i Juli Maaned. Halia brunneata Thbg. Bemærkedes først llte August, da den fløi i friske Explr. i Furuskoven langs Veien ved Skydsstationen 79. 80. 81. 82. 83. om det arktiske Norges Lepidopterfauns. 31 Almindingen og længere nedigjennem Dalen. Sahlberg tog den i 1879 saavel 18de—20de Juli som 2den Au- gust. Phasiane clathrata L. Udbredt gjennem hele Dalen, toges paa alle de be- søgte Steder helt fra min Ankomst til min Afreise. Ogsaa i 1879 toges den i Juni Maaned i Dalen baade af mig og Schilde, som desforuden ogsaa fangede den ved Bodo. Af Sognepræst Sandberg er den endvidere taget paa Bo Prestegaard i Vesteraalen Sommeren 1874. Anaitis paludata Thbg. & var. imbutata Hb. Toges af Sahlberg i 1879 saavel i Junkersdal 29de Juli som lengere nede i Dalen 2den August; desuden almindelig paa Bodgmyren 4de August. Lobophora carpinata Bkh. Fandtes af mig ved Sundby i Begyndelsen af Juni 1879 og var iaar forinden min Ankomst til Dalen og- saa fanget ved Storjord af Hagemann. Sahlberg tog den i Junkersdal 27de Juli 1879. Lygris prunata L. Enkelte Ekplr. i Junkersdalsuren og ved Storjord i Begyndelsen af August. Et Par af disse udmerker sig ved en eiendommelig brungul Grundfarve paa Forvin- gerne, hvilket giver dem et noget afvigende Udseende. Et Par lignende Explr. fangede Sahlberg i Junkersdal 27de Juli 1879. L. populata L. Begyndte fgrst ved min Afreise at vise sig i enkelte Explrer. ved Sundby 12te August, men er rimeligvis lengere udover Hgsten almindelig hele Dalen igjennem, Junkersdal 24—27de Juli 1869 (Sahlberg). Den mør- ke Aberration musauaria Frr. er foruden de tidligere bekjendtgjorte Steder ogsaa fundet af Sognepræst Sand- 32 +84. +85. 86. 87. 88. 89. 90. W. M. Schøyen. — Nye Bidrag til Kundskaben berg Juli 1873 paa Gaarden Myre i Dvergberg Sogn i Vesteraalen (69° n. Br.). Cidaria ocellata L. Toges i 1879 af Schilde ikke sjelden baade ved Bodø og Rognan i Bunden af Saltenfjorden fra 19de Juni af Ny for den arktiske Fauna; dens tidligere kjendte Nord- grændse hos os var Dovre Præstegjæld og Søndmøre (62° n. Br.). C. bicolorata Hufn. Denne tidligere ikke i vor arktiske Region observere- de Art toges af Sahlberg iSaltdalen 2den August 1879. Samme Maaned tog ogsaa Schneider den ved Fagernæs i Beisfjorden, Ofoten (68° 29’ n. Br.), altsaa endnu et godt Stykke nordligere. C. simulata Hb. Bemærkedes kun i enkelte nyklækkede Individer blandt Enerkrat ved Rusaanes 10de Juli; fløi rimeligvis senere hyppigere, Junkersdal 27—29de Juli 1879 (Sahlberg) C. teniata Stph. Hist og her i Junkersdalsuren og forskjellige Steder nedigjennem Dalen i Juli og August Maaned. Fandtes allerede 18de Juli 1879 af Sahlberg i Dalen. C. truncata Hufn. Fundet af Sahlberg i 1879 og iaar af mig i flere Explr. i Junkersdalsuren, ved Storjord og Rusaanæs i August. Begge Former, truncata og immanata, toges samtidig. Af Schilde ogsaa fundet ved Bodø 30te Juni 1879. C. munitata Hb. Iagttoges kun i ringe Mengde, men udbredt igjennem hele Dalen i Juli og August. Schilde fangede den ved Bodø 24de Juni og Sahlberg 4de August 1879. C. cambrica Curt. Toges første Gang inden vor ieh: Region i 1879 af Schilde i et enkelt Explr. saavel ved Bodø 15de som Silk 92. 93. 94. om det arktiske Norges Lepidopterfauna. 33 ved Rognan 23de Juni. Iaar fandt jeg den temmelig hyppig og udbredt gjennem hele Dalen helt fra min Ankomst til min Afreise iblandt Løvskov, navnlig paa frodige græsrige Steder. C. incursata Ub. Toges i 1879 af Schilde ved Rognan 23de Juni. Jeg fandt den iaar ikke hyppig, men udbredt overalt saa- vel oppe paa Fjeldplateauet som nede i Dalen. C. fluctuata L. Var ikke hyppig, men iagttoges dog paa alle de besøgte Steder helt fra min Ankomst til min Afreise, ogsaa i den sidste Tid i friske Explrer. blandt de ældre og affløine. C. montanata 8. V. & var. lapponica Stgr. Udbredt overalt, skjønt mindre hyppig end denne Art pleier at være, ialmindelighed med temmelig lyst Tver- baand over Forvingerne, dannende en Mellemform mel- lem de finmarkske og sydligere Individer, men ogsaa som udpreget lapponica dog større end i Finmarken. Ogsaa Schilde fandt denne Art i 1879 i Slutningen af Juni baade ved Bodø og Rognan, deriblandt gauske lyse Individer næsten uden al Tegning. Sahlberg tog den ligeledes 10—27de Juli s. A. C. ferrugata Cl. & var. spadicearia S. V. Almindelig udbredt overalt under hele mit Ophold i Dalen. Den typiske Hovedform synes slet ikke at fore- komme under disse nordlige Bredder, hvorimod Arten overalt optreeder 1 en hel Suite af Mellemformer, der aldeles successive gaa over i den saakaldte Aberration spadicearia med lysere i Tverstriber opløst Midtbaand og fuldstendig forbinde den med Hovedarten. Udseen- det er hgist varierende, men stemmer nermest med Freyer’s Fig. 650,2 (som ogsaa Staudinger betegner som en Overgangsform). Schilde tog Arten hyppig fra Begyndelsen af Juni 1879 baade ved Bodg Og Rognan 34 95. 96. 97. 99. 100. W. M. Schsyen. — Nye Bidrag til Kundskaben C. suffumata S. V. Saavel i 1879 som iaar observerede jeg denne Art paa forskjellige Steder i Dalen, iaar indtil langt ud i Juli men ikke hyppig. Schilde faudt den i flere Expl.rer ved Bodø i Begyndelsen af Juni 1879. C. designata Hufn. Kun enkeltvis hist og ‘her i Uren og inde i Junkers- dalen ved Sundby etc. i Slutningen af Juni og udover Juli. ©. dilutata S. V. Udentvivl er det denne Art, hvis Larver i Aaret 1864 ifølge Forstmester Berbom afløvede Birkeskoven i Salt- dalen og efter Udklækningen sværmede ,i en saadan Mængde, at de hvidgraa Sommerfugle ordentlig føg som store Sneflokke omkring Træerne, naar man rystede disse eller kom dem nær,* (Se min Opsats angaaende denne Art i „Archiv f. Math. og Naturv.* B. 3., p. 181). . C. polata Hb. & var. cineraria Schøyen. Hovedformen fandtes midt i Juli 1879 af Sahlberg paa Fjeldet ved Sundby, samt 25de Juli paa Baadfjeldet i Junkersdal. Iaar fandt jeg et enkelt Explr. af den ei- endommelige, af mig i ,Oversigt* etc. (p. 196) som var. cineraria opstillede, ren askegraa Form i Nærheden af Fjeldstuen Graddis 12te Juli. Expl ret, der er alde- les friskt, stemmer aldeles med de finmarkske fra Pors- anger og Sydvaranger. C. cesiata Lang. Begyndte at vise sig 25de Juli, da jeg fandt de første . friske, mørkt og skarpt tegnede Expl.rer ved Evenæs. Senere iagttoges den ikke sjelden, dog heller ikke egent- lig hyppig, overalt. I 1879 almindelig (Sahlberg). C. flavicinctata Hb. Toges af Sahlberg 26de Juli 1879 og gjenfandtes iaar af mig i den nedre Del af Junkersdalsuren i enkelte 101. 102. +103 104. om det arktiske Norges Lepidopterfauna. 35 mere og mindre stærkt fløine Expl rer i Begyndelsen af August Af Sogvepræst Sandberg er Arten derhos ogsaa fundet i Bø i Vesteraalen Aar 1874. Anm. C nobiliaria H. S., der paa Dovrefjeld gjerne findes paa samme Steder som flavicinctata, havde jeg ogsaa ventet at træffe her, og om- endskjønt dette ikke blev Tilfældet, skulde det dog undre mig, om den dog ikke allige- vel skulde findes paa sine Steder i Uren, naar man under heldigere Veirforholde kunde ef- terspore den under dens egentlige Flyvetid sammesteds. C. sociata Bkh. Et enkelt friskt Expl. ved Sundby 20de Juli. Sam- mesteds l4de Juli 1879 (Sahlberg). Schilde faudt Ar- ten flere Gange ved Bodø midt i Juni 1579. C. hastata L. var. hastulata Ub. Var den hyppigst forekommende af alle Geometre baade i Dalen og paa Fjeldene. Flyvetiden varede under mit hele Ophold, dog iagttoges under den sene- re Tid kun affl. ine Iudivider. Schilde fandt den li- geledes i 1879 baade ved Bodg og Rognan, paa sidst- nævnte Sted hyppig i Slutuingen af Juni. C. tristata L. Fandtes i 1879 af Schilde enkeltvis ved Bodø og Rognan i den sidste Uge af Juni. Ny for vor arktiske Fauna, tidligere hos os ikke bemærket nordenfor Dovre. C. affinitata Stph. Toges i enkelte Expl rer fra Slutningen af Juni til mod Slutningen af Juli i Uren, i Junkersdal, ved Stor: jord og Pothus, samt desuden ved Langvandet i Skjer- stad. Sognepræst Sandberg har fundet denne Art ikke 36 105. 106. 107. 108. W. M. Schøyen. — Nye Bidrag til Kundskaben sjelden paa Bg Prestegaard i Vesteraalen Sommeren 1874. C. alchemillata L. (rivulata auct.) Ligesom Schneider ifjor i Beieren fandt jeg iaar og- saa i Saltdalen denne Art i største Mengde. Aller- hyppigst optraadte den forresten ved Fagerlien inde ved Langvandet i Skjerstad 18de Juli, hvor der især vrimlede af den langs Kanterne af Agrene; dens Nx- ringsplanter Lamium og Galeopsis fandtes nemlig her i rigelig Mengde som Ugræs og var tæt besatte af Sommerfuglene overalt. Forgvrigt bemærkedes den ligeledes mere og mindre hyppig paa alle de besggte Steder i Saltdalen helt ind til Junkersdal og Evenæs- dal. C. minorata Tr. Kun ganske enkelte Expl.rer i Junkersdalen 9—10de Juli. Sahlberg tog den ogsaa 10de Juli 1879. C. albulata Schiff, Almindelig og udbredt overalt, flgi hele Tiden un- der mit Ophold i Dalen. Schilde fandt den alminde- lig i 1879 ved Rognan samt ved Bodø fra Midten af Juni, ligesom ogsaa Sahlberg tog den paa forskjellige Steder i sidste Halvdel af Juli. C. sordidata Fb. var. fusco-undata Don, & infuscata Stgr. Af indsamlede Salix-Rakler og Knopper erholdt Schilde i 1879 et Antal Larver, der mod Midten af Juli leverede et Udvalg af overordentlig varierende og pragtfuldt tegnede Sommerfugle af denne Art, fra de mest brogede med rødlige, grøngraa og sortagtige Baand og indtil ganske ensfarvede, mørkt, sortbrune, af Udseende omtrent som mørk Silkedamask. Angaa- ende Larverne, hvis Udseende sees at have været tem- melig forskjelligt fra den af Wilde (Raupen Deutsch- lands p. 445—6) givne Beskrivelse, har Schilde note- om det arktiske Norges Lepidopterfanna. 37 ret folgende: „Dei Raupe ist von Gestalt robust, breit- leibig und ziemlich gleichdick überall. Kopf halbku- gelig, braun, schwärzlich gefleckt. Grundfarbe jung: fast schwarz, nur am Rande der breitschwarzen Rüc- kenfläche und unten an der Grenze des Bauches zie- hen beiderseits feine, oft strichförmig getrennte weisse Längslinien. Grundfarbe erwachsen: Oberkörper, und namentlich deutlich der breite Rücken, schwarz mit mattem Glanz. Bauchseite grau, die unteren Hüf- tenseiten besonders der mittleren Segmente vom Bau- che an bis gegen und um die schwarzen Lüfter je mit einem schwarz zinnoberröthlichen, aufwärts breiteren Fleckenhauch. Löngs der Seite ziehen 3 weisse Linien Die obere, den breiten Rücken scharf abgrenzende, Linie ist am stärksten und fast immer zusammen- hängend markirt. Namentlich auf den vorderen und hinteren Segmenten fliesst sie mit der mittleren feine- ren Linie gfters zusammen, und bildet dann mit dieser ein weisses Band, das seine Zusammensetzung aber durch Långsatome bräunlicher Farbe erkennen: lässt. Die unterste der 3 weisse Längslinien zieht auf der Grenze des Oberkörpers und der Bauchseite. In ihr münden die schwarzen Lüfter und sind in sie von dem Ende der zinnoberröthlichen Fleckenzeichnung der Unterseite oft etwas eingemischt. Das reine Glacé- schwarz des Rückenbandes zeigt sich beim Kriechen der erwachsenen Raupen durch weissliche, schwarz- getheilte Markirung in den Segmentringen unterbro- chen. Seltner findet sich oben innerhalb der dunklen Rückenfläche auf den ersten und letzten Segmenten eine braunrötbliche Einmischung und auch zugleich die Anfänge zweier mattweisser Långslinien. Brust- füsse schwarz, Hinterfüsse hellbraun, Afterklappe und Nachschieber ebenfalls hellbraun, öfters dunkel 38 109. +110. 111. 112. 113. +114. W. M. Scheyen. — Nye Bidrag til Kundskaben streifig gekernt. Die glacéschwarze Grundfarbe nimmt bei grösseren Raupen oft einen kirschbräunlichen Ton an. Diese Raupen lebten im Gemengsel abgestreif- ter Weidenkätzchen eingewiihlt.* C. autumnalis H. Strøm. (trifasciata Bkh ) Saavel i 1879 som iaar fandt jeg denne Art i sær- deles varierende Explrer, der frembyde allehaande Overgangsformer til literata Don. Lignende Expl rer af den forskjelligste Farvetegning indsamledes af Schilde baade ved Bodø og Rognan i 1879 fra 10de Juni af. Iaar tog jeg den ved Sundby, Storjord, i Uren, inde i Juukersdal og Evenæsdal til Slutningen af Juli. Sahlberg tog den l4de Juli 1879. C. silaceata Hb. To Expl rer toges i Junkersdalen 28de Juni og 7de Juli paa fugtige Steder blandt Orekrat. Ny for vor arktiske Region, tidligere hos os kun kjendt fra Oda- len. (De i „Enum Ins. Norv.“ III. p. 109 øverst paa Siden omtalte tre Individer tilhøre nemlig denne Art.) Eupithecia abictaria Gøze. Ved Storjord 8de Juni 1879 og iaar 28de Juni en- kelte Expl.rer; iaar toges desuden ogsaa et Par i Uren 5te Juli og i Junkersdalen 7de s. Md. T. hyperboreata Stgr. Kun enkelte daarlige Fxplrer erholdtes ved Stor- jord. Ulemperne ved det regnfulde Veir var idethele- taget som vanligt allermest følelige ligeoverfor Arter- ne af denne Slægt, der meget snart ødelægges af Reg- net og blive ukjendelige. E pyymeata Ub. Et ganske friskt, nyklækket Par in copula fandtes siddende paa en Klippeblok i Junk2rsdal 6te Juli. E. plumbeolata Haw. Et enkelt Individ toges 7de Juli i Junkersdal. Ny 115. 116. LIT: om det arktiske Norges Lepidopterfauna 39 for den arktiske Region; i Sverige kun anmærket fra Skaane, hos os kun fra Søndmøre, medens den i Finland er fundet temmelig udbredt helt op i nordre Ysterbotten. E satyrata Hb. Er i Saltdalen som overalt ellers den almindelig- ste og mest udbredte Art. Varierer betydelig i Ud- seende og er ofte vanskelig at holde ud fra andre, ligeledes varierende Arter. Schilde fandt den ogsaa i 1879 i sidste Halvdel af Juni baade ved Bodø og Rognan. E. absinthiata Cl. Etpar affleine Expl.rer toges i Junkersdalen 4—6te August. Blev ifjor for første Gang forefunden hertil- lands af Schneider i Beieren. E. indigata Hb. Toges i 1879 ved Sundby og Storjord i Begyndel- sen af Juni, iaar ligeledes ved Storjord og Junkers- dalsuren 26de Juni og 7de Juli i enkelte Expl rer. Jeg besidder af denne Art ogsaa et Explr. fra Oda- len, andre Findesteder i de sydlige Dele af Landet er mig endnu ikke bekjendte. I Sverige er den kun anmerket fra Skaane og Norrbotten, i Finland fra de sydligere Landsdele. At trække nogen bestemt Grendse mellem indigata og altenaria Stgr. ser jeg mig forøvrigt aldeles ikke istand til, og at dømme efter de Expl.rer jeg har seet under sidstnævnte Navn, bestemte af Staudinger selv, maa jeg anse det for tem- melig tvivlsomt berettiget her at opstille to særskilte Arter, saalenge ikke Udviklingen er nermere kjendt. Hvad lod der sig f. Ex ikke faa ud af nye Arter af C. satyrata eller helveticaria, naar man sammenligner et større Materiale af disse fra nordlige Breddegrader med de typiske Former i Tyskland? Jeg tror iudtil videre at turde anse indigata og altenaria for en og 40 W M. Schgyen. — Nye Bidrag til Kundskaben samme Art, og der er aldeles intet paafaldende i, at der viser sig storre Forskjel i Udseendet i det hgie Norden sammenlignet med Mellemeuropa, eftersom jo en saadan Forskjel hos saa mangfoldige andre Arter findes endnu langt mere udpræget end i dette Tilfælde .*) Pyralidina. 118. Scoparia centuriella Schiff. Toges i Juli 1879 af Sahlberg i et Par Expl.rer. Iaar fandt jeg i Junkersdalsuren 2den August en frisk nyklekket Hun og i de følgende Dage flere af Regnet ødelagte Hanner. 119. S. sudetica Zell. Enkelte Expl.rer i Junkersdalen paa Klippeblokke i Begyndelsen af Juli. 120. SS. murana Curt. Ligeledes kun enkelte Expl.rer i Junkersdal og i Uren i fgrste Halvdel af Juli. Baade denne og fore- gaaende toges ligeledes af Sahlberg i Junkersdal i Juli 184.9. 121. Botys funebris H. Strom (trigutta) Esp. 1) Paafaldende forekommer det mig imidlertid, at Staudinger i ,,Stett. Ent. Zeituug* 1861 (p. 401—2), hvor han beskriver altenaria som ny Art, fremhæver castigata Hb. og trisignaria H. 8. som dens nærmeste Slægtninge, men derimod ikke engang nævner indigata eller sammenligner den dermed. I Katalogen af 1871 (p. 199) har den imidlertid faaet sin rette Plads ved Siden af denne sidstnævn- te. Den sammesteds opstillede Formodning om, at Larven skulde findes paa Betula nana (til Forskjel fra indigata, der lever paa Pi- nus sylvestris), synes temmelig vilkaarlig sammenholdt med Udta- lelserne i Stett. Ent. Zeit. (a. St.), hvor kun den negative Oplys- ning gives, at Larven i hvert Fald ikke blev fundet paa Solidago virgaurea, men at forgvrigt hverken Larvens Udseende eller dens Neringsplante kan angives. End om det havde været Pinus syl- vestris, indigata’s sædvanlige Næringsplante ? om det arktiske Norges Lepidopterfauna. 41 Optraadte i en enorm Mengde, navlig inde i Jun- kersdalen og den øvre Del af Uren, hvor der vrimlede af den baade paa Veien og blandt Løvskoven omkring overalt fra Slutningen af Juni til langt udover Juli. Endnu ved min Afreise 13de August havde den ikke ophørt at flyve, men saaes nu dog kun i ringere An- tal og fordetmeste stærkt afflgiet. Den bemærkedes “hele Dalen opover, mere og mindre hyppig. Ogsaa Schilde fandt den i 1879 fra 15de Juni af baade ved Bodø og Rognan, navnlig sidstnævnte Sted 23de s. Md. i stor Mengde. Ikke hos et eneste Explr. hverken fra disse arktiske Egne eller fra det øvrige Norge har jeg endnu fundet den lille hvide Costalplet paa Forvingerne manglende. Det er ogsaa den treplettede Form, som H. Strem be- skriver, medens Linné havde den toplettede for sig. Da Strøm's Beskrivelse er den eldste, maa ogsaa den afham beskrevne her i de nordligere Trakter alminde- ligt forekommende Form blive at anse som Hovedarten. Modsat af, hvad Tilfældet er i Staudinger-Wocik.’s be- kjendte Katalog, maa det saaledes hede: B. funebris H. Strom (trigutta Esp) & var. octomaculata L. Saa- meget mere berettiget bliver det at betragte den tre- plettede Form som Hovedarten, som denne ogsaa i det gvrige Europa er den mest udbredte, medens den egentlige octomaculata L. synes at være temmelig lokal. Dr. Wocke har saaledes meddelt mig, at han kun har paatruffet den i Schlesien, hvor den imidlertid er ene- raadende, ligesom han ogsaa i audre Samlinger kun har seet schlesiske Explrer. Linné beskriver som be- kjendt sin octomaculata fra England; at imidlertid og- saa her den treplettede Forn er den hyppigst fore- kommende synes at fremgaa af Barrett's Notits i „The Enomt. Monthly Mag.“ 1881, p. 69—70, hvor han an” 42 122. 123. 124. 125. W M Schoyen. — Nye Bidrag til Kundskaben gaaende dens Udseende i Wales anfører, at den „is adorned with white spots of unusual, size, the minute white dot usually present on the centre of the fore- wings having become a fair-sized spot, so that the name octomaculalis has almost become a misnomer.* Som Overgangsform mellem begge kan man betragte saadanne Explrer, hvor den lille hvide Prik ovenover de to større næsten (eller endog helt) forsvinder paa Oversiden af Forvingerne, medens den paa Undersiden fremdeles er forhaanden. Larven er af Hartmann fundet paa Bellidiastrum michelii, af Buckler i England paa Solidago virgaurea. B. porphyralis Schiff. Fandtes af Schilde i 1879 fra 15de Juni af ikke sjelden ved Bodø paa græsrige og buskbevoxede Skraa- ninger og af Sahlberg i Junkersdal medio Juli. Jeg observerede kun nogle faa Expl.rar af den. B. purpuralis L. Toges ligeled s af Schilde samtidig med foregaaende temmelig hyppig ved Bodø, sjeldnere ved Rognan. Arten var tidligere ikke observeret i vor arktiske Re- gion, men fandtes ifjor ogsaa i Beieren af Schneider. Mærkelig nok observerede jeg iaar intet Explr. af den. B. ephippialis Zett. Fløi temmelig hyppig paa Baadfjeldet 8de Juli, men desværre var de fleste Explrer allerede ødelagte af Regnet. Et enkelt Iudivid toges ogsaa ved Foden af Fjeldet i Junkersdalen 7de Juli. Schilde tog den i 1879 ogsaa ved Bodø i flere Expl.rer midt i Juni. B. nebulalis Hb. Overordentlig hyppig og udbredt overajt fra midt i Juli og iudtil min Afreise. Talrigst optraadte den paa græsrige Marker blandt Løvskov, men fandtes forøv- rigt paa alskens Terræn, hvad ogsua Scaneidet anfø- 126. om det arktiske Norges Lepidopterfauna 43 rer for Beierens Vedkommende. Sahlberg tog den i Saltdalen medio Juli 1879; Schilde fandt den ligeledes baade ved Bodø og Rognan. B. decrepitalis H. S. Var ikke hyppig, men toges i nogle Expl.rer ved Sturjord, i Uren og inde i Junkersdalen i Slutningen af Juni og første Halvdel af Juli, samt i Evenæsdalen de sidste Dage af Juli. I 1879 tog ogsaa Sahlberg den, hvorhos Schilde fandt den ligesom foregaaende baade ved Bodø og Rognan. 1127 B terrealis Tr. 128 129. 7130. Et Par Expl.rer ved Storjord 26de Juni og Junkers- dal 13de Juli. Ny for vor arktiske Region, hos os observeret nordligst ved Molde. Af Tengstrøm opfø- res den imidlertid som forekommende i russisk Lap- marken. Crambus alienellus Zk. Paa en enkelt liden Myrflek omkring et Kjern lige- overfor Storjord paa Sydsiden af Elven toges 3dic Juli vel et Dusin friske Expl.rer af denne Art, der vistnok hos os har en langt større Udbredelse end hidtil kjendt. Heist lokal er den imidlertid sikkert nok. C pratellus L. Meget almindelig og udbredt overalt paa Enge og Slaaftemarker til mod Slutningen af Juli. Sahlberg fandt den ligeledes i Slutningen af Juli, hvorhos Schil- de tog den ved Bodø. Af Sognepræst Sandberg er den derhos ogsaa fundet i Bø i Vesteraalen i Juli 1879. C. hortuelles Hb. & var. cespitellus Hb. Ligeledes temmelig hyppig i Selskab med foregaa- ende ved Storjord og indover Uren til Junkersdal i Slutningen af Juni og udover Juli. Arten opføres her for første Gang som tilhørende vor arktiske Region, men er tidligere fundet i Bø i Vesteraalen af Sogne- 44 131. 132. +133. 134. 135. 136. 137. 138. 139 140. W. M. Schgyen. — Nye Bidrag til Kundskaben prest Sandberg i Juli 1874, hvorhos Schilde tog den ved Bodø i 1879. C. dumetellus Hb. Toges i 1879 af Sahlberg i Saltdalen 17de og 18de Juli, samt af Schilde i et enkelt Explr. ved Bodg. C. maculalis Zett. Toges kun i enkelte stærkt fløine Expl.rer ved Pot- hus 24de—26de Juli. Sahlberg fandt den ogsaa 20de Juli 1879. C. falsellus Schiff. Denne for den arktiske Region nye Art fandtes af Sahlberg i Junkersdal 27de Juli 1879; ellers ‘hos os kun kjendt fra Kristiania, Gudbrandsdalen og Søndmøre. C. myellus L. Tre friske Exp.lrer toges i Junkersdal ved Foden af Baadfjeldet 9de Juli. Sahlberg fandt den sammesteds 26de Juli 1879. C. margaritellus Hb. Enkelte friske Expl.rer indenfor Pothus 26de Juli var de eneste, der observeredes. Junkersdal 20de— 21de Juli 1879 (Sahlberg). C. furcatellus Zett. & C. culmellus L. Toges begge af Sahlberg i sidste Halvdel af Juli 1879. Pempelia fusca Hb. Et Par friske Expl.rer toges i Junkersdalsuren 14de og ved Pothus 25de Juli, senere endel af Regn for- dærvede paa førstnævnte Sted 5te August flyvende om langs Veien i Regnveir om Aftenen. Catastia auriciliella Ub. Observeredes kun i et Par Expl.rer i Junkersdalen og i Uren i første Halvdel af Juli. Sammesteds 26de Juli 1879 (Sahlberg); Bodø (Schilde). Myelois annulatella Zett (altensis Wk.) 14]. +142. +143. 144. 145. om det arktiske Norges Lepidopterfauna 45 Toges i et enkelt Individ 9de Juli ved Foden af Baadfjeldet i Junkersdal sammen med Cr. myellus og andre Arter. Var tidligere kun kjendt fra Alten og Jakobselv i Sydvaranger. "L'ortricina, Teras maccana Tr. Flere stærkt fløine Explrer toges i 1879 ved Sund- by i de sidste Dage af Mai og de forste af Juni. Tortrix ribeana Hb. var. obscura. Toges først ved Sundby 23de og ved Pothus 25de Juli i et Par friske Individer, senere i Junkersdalsu- ren 1 nogle stærkt fløine og af Regn fordervede Ex- emplarer i forste Uge af August, samt ved Rusaanæs 9de s. M. Ny for vor arktiske Region. Explr.ne ud- mærke sig ved den samme mørke brungraa Farve, som jeg ifjor ogsaa forefandt hos denne Art i Sgnd- møre, og tillader jeg mig derfor at tildele denne Form Varietetsnavnet obscura. T. musculana Ub. Indfandt sig flere Gange paa den for Noctuerne op- hengte „Koder“, saavel i Junkersdal som ved Stor- jord i Løbet af Juli Maaned, men saagodtsom ude- lukkende i slette og ubrugelige, af Regnet gdelagte Expl.rer. Schilde tog den i 1879 ved Rognan og Bodg Ny for vor arktiske Region, men tidligere observeret i svensk Lapmarken. T. ministrana L. Temmelig hyppig og almindelig udbredt, navnlig i Uren og i Junkersdal, fra Slutningen af Juni til Slut- ningen af Juli. Schilde fandt den ligeledes ved Rog- nan og Bodø. . I. forsterana Fb. Enkeltvis i Junkersdal 13de Juli, ved Pothus 24de 46 +146. 147. +148. 149. 150. 151. 152. W. M. Schøyen. — Nye Bidrag tii Kundskaben - til 16de og i Evenæsdalen 28de—3lte s, M: hidtil hos os ikke fundet sgndenfor Dovre, skjønt den uden- tvivl ogsaa forekommer i de sydligere Dele af Landet. T. paleana Hb. var. icterana Froel. Denne for vor arkti ke Region nye Art toges i flere Expl.rer, alle Hanner, i Evenæsdalen omtrent en Fjer- dings Vei indenfor Pothus, hvor den fløi blandt de tætte og frodige Bestand af Aconitum og Struthio- pteris 26—27de Juli. samt senere paa lignende Steder i Junkersdalsuren i første Uge af August. Tidligere var den hos os kun fundet ved Kongsvold paa Dovre i et enkelt Hunexplr. af Dr. Wocke. T. rusticana Tr. Fundet af Schilde ved Rognan i enkelte Expl rer i 1879. T. grotiana Fb. Et enkelt Explr. toges i Junkersdalsuren 2den Au- gust. Ny for den arktiske Region, tidligere hos os kun fundet i Søndmøre. T. rubicundana H. S. | Et enkelt Explr. ved Sundby 22de Juli. Sciaphila osseana Scop. Var fra omtrent midt i Juli af serdeles almindelig og udbredt overalt, som Tilfældet pleier at vere med denne Art. S. penziana Hb. Toges kun i et Par Expl.rer ved Storjord i sidste Halvdel af Juli samt inde ved Langvandet i Skjerstad. Cochylis vulneratana Zett. Ved Fageılien ved den inderste Ende af Langvan- det toges 17de Juli et friskt nyklakket Explr. af den- ne sjeldne Art, der tidligere kun har veret funden paa Fjeldet Gamstenstind ved Alteidet i Fiumarken, samt paa Dovrefjeld. 153. 154. 155. 156. +157. 158. om det arktiske Norges Lepidopterfauna. 47 Anm. C. deutschiana Zett. observerede jeg mærkelig nok ikke; der er dog vistnok ingen Tvivl om, at denne i de arktiske Egne saa almindeligt udbredte Art jo ogsaa forekommer her. C. dubitana Hb. Et Par friske Explr. i Junkerdalsuren 29de Juni og 9de Juli. Penthina sororculana Zett. Udbredt, skjent ikke videre hyppig, toges i flere Expl.rer fra 28de Juni til 6te August i Junkersdals- uren og helt indover mod Graddis, samt inde i Eve- næsdalen blandt Birkeskov. P. sauciana Hb. Toges kun i Junkersdalsuren 19de Juni i et enkelt Individ. P. dimidiana Sodoff. Fandtes først ved Sundby 22de Juli, senere 28—31te s. Md. inde i Evenæsdalen. P. turfosana H. S. Enkelte Expl.rer toges 31te Juli paa en Myr inde i Evenæsdalen sammen med flere af de følgende Arter. At denne Art før har været funden inden vor arktiske Region har ikke tidligere været mig bekjendt. I I. Frey’s „Lepid. d. Schweiz“ (1880) p. 305 finder jeg imidlertid anført, at han besidder Explrer af Arten fra Bossekop i Alten, hvilke vel rimeligvis maa skrive sig fra Dr Staudinger's andet Besøg der i Aaret 1871, hvorom intet har været offentliggjort. Arten vides ellers hos os kun fundet paa Vikersundsmyren paa Modum af Schneider og er vistnok høist lokal i sin Udbredelse. P. arbutella L. Kun et Par Expl.rer toges ved Pothus 27de Juli og i Junkersdalsuren 4de August. 48 W. M. Schøyen. — Nye Bidrag til Kundskaben 159. P. metallicana Hb. 160. 161. Enkelte friske Expl.rer toges i Junkersdalsuren 4de og 7de August samtidig med følgende, dog ikke paa samme Sted. P. nebulosana Zett. Almindelig udbredt overalt. Toges først ved Stor- jord og i Junkersdalsuren enkeltvis i Begyndelsen af Juli, blev senere hyppigere og hyppigere og sværmede i sidste Halvdel af Maaneden i større og mindre Mængde overalt. Ved Sundby fløi den omkring 20de Juli i stort Antal paa fugtige Græsenge blandt Ore- skoven sammen med følgende, inde 1 Evenæsdalen 28de —3lte s. Md. derimod især paa Myrer sammen med bipunctana, schulziana etc. Endnu i Begyndelsen af August toges friske Explrer i Junkersdalsuren. P. sudetana Standf. Fløi som ovenfor nævnt i Selskab med foregaaende ved Sundby og toges ligeledes sammen med den baa- de i Evenesdalen og i Junkersdalsuren, her dog kun ganske enkeltvis, medens jeg paa Gressletterne mel- lem Oreskoven ved Sundby fangede adskillige Expl.rer af den. Som nevnt i min Afhandling om Romsdals Amts Lepidoptera (Nyt Mag. f. Naturv. 1881, p. 46) fandt jeg paa Fjeldet i Geiranger den fuldstændigste Over- gang fra egte metallicana til den her omhandlede Art og maa-anse det som afgjort, at disse tre Former ere Grene fra samme Rod. DetIndtryk, jeg nu 1 Saltda- len fik ved at se nebulosana og sudetana flyve sammen kan kun bestyrke denne Overbevisning, idet nemlig den førstnævnte gjennem gradvis lysere Farvenuancer mere og mere nærmede sig den blegtfarvede typiske sudetana. Omendskjgnt jeg ikke kan sige, at der blandt de medbragte Individer lader sig udpege saa 162. 163. 164. 166. 167. om det arktiske Norges Lepidopterfanna. 49 tilstrekkelig tydelige Overgangsformer i Farven mel- lem begge som de, jeg fandt i Geiranger mellem me- tallicana og sudetana, saa udviser dog den sidstnævn- te saavel i Henseende til Vingesnit som i sin hele Habitus forgvrigt en langt stgrre Lighed med nebulo- sana end med metallicana, og dersom man vil slaa de to sidstnævnte Former sammen under en og samme Art, saa faar man ogsaa tage sudetana med. *) P. palustrana Zell. Toges ved Sundby 24de Juli og paa Myrer i Eve- næsdal 28de—31te samme Maaned. Schilde fandt den i 1879 baade ved Bodg og Rognan. P. schefferana H. S. Sammen med foregaaende paa Myrer i Evenæsdal. P. schulziana Fb. Bemærkedes kun temmelig sparsomt, men alminde- lig udbredt saavel indover Junkersdal mod Graddis som i Evenesdal og o. fl St. Schilde tog den lige- ledes ved Rognan i 1879. P. urticana Hb. Kun i enkelte Expl.rer paa Engene blandt Oresko- ven ved Sundby 20de—23de Juli sammen med felgen- de og andre Arter. P. lacunana S. V. Almindelig og udbredt overalt fra medio Juli af. P. cespitana Hb. Først i de sidste Dage af mit Ophold begyndte denne Art at vise sig, men fløi nu temmelig hyppig saavel i *) Stibiana Gn. synes ogsaa, at dømme efter et Par Expl.rer fra — Østefrige i min Samling, at være en temmelig fordægtig Art, der turde være vanskelig at holde ud fra mange af vore Expl.rer af den her omhandlede Gruppe. Dens Larve er derhos, ligesom su- detana’s endnn aldeles ukjendt. 1 50 168. 169. 170. 171. 172. 173. 174. 175. W. M. Schgyen. — Nye Bidrag til Kundskaben Junkersdalsuren som ved Rusaanæs 9de—10de August i friske Expl.rer. P. bipunctana Fb. Bemerkedes fgrst ved Leifset i Skjerstad 20de Juli og toges senere baade ved Sundby og i Evenæsdalen sammen med gvrige Arter. Aphelia lanceolana Hb. Et enkelt lidet Explr. ved Pothus 27de Juli paa fugtig Gresbund blandt Furuskoven. Grapholitha tetraquetrana Hw. Hyppig blandt Oreskoven i Junkersdal og nedigjen- nem Uren, ved Sundby o. fl. Steder. Ogsaa Schilde fandt den temmelig hyppig i 1879. G. aspidiscana Hb. Flgi temmelig almindelig i Junkersdalsuren under den fgrste Tid af mit Ophold, sidst i Juni og ferst i Juli. I 1879 tog jeg den sammesteds i Begyndelsen af Juni. Steganoptycha ustomaculana Curt. (?) Et sandsynligvis herhenhgrende, desværre beskadi- get Explr. fangedes af mig ved Rognan 29de Mai 1879. S. quadrana Hb. Hist og her i Junkersdalsuren i Slutningen af Juni og Begyndelsen af Juli. S. mercuriana Hb. Toges ligeledes i Junkersdalsuren 8de August. Anm. S. augustana Hb., der i 1879 kiekkedes af Salixblomster ved Bodg af Schilde, mangler vistnok heller ikke i Saltdalen. Phoxopteryx unguicella L. I 1879 fangede jeg Arten ved Sundby og Storjord sidst i Mai og forst i Juni, iaar igjen sidstnævnte Sted i Slutningen af Juni, 176 107. 178. 179. 180. 181. 182. 183. 184. 185. om det arktiske Norges Lepidopterfauna. 51 P. lundana Fb. Toges af Sahlberg i Juli 1879. P. myrtillana Tr. Observeredes kun inde i Junkersdal 9de Juli. To- ges sammen med foregaaende i Slutningen af Juni 1879 ved Bodø af Schilde. "Tineina. Simethis oxyacanthella L. Et enkelt Explr. i Junkersdalsuren 4de August. Taleporia borealis Wk.? I Junkersdalsuren fandtes i Juli enkeltetomme Hyl- stere af en Taleporia, der vel rimeligst turde have tilhørt denne Art, der tidligere er fundet baade i Fin- marken, paa Dovre og ved Kristiania. Solenobia cembrella L. Toges i 1879 ved Sundby i Begyndelsen af Juni og iaar ved Storjord i Slutningen af samme Maaned. Blabophanes rusticella Hb. & var. spilotella Tgstr. Junkersdalsuren og Storjord midt i Juli, samt et Explr. udklækket i Begyndelsen af August. Tinea fulvimitrella Sodoff. Et enkelt friskt Explr. toges i Junkersdalsuren 5te Juli, senere et noget afflgiet ved Pothus 24de s. Md. T. cloacella Hw. Toges i Evenæsdalen sammen med Oecophora simi- lella paa Vinduerne i mit Verelse i de sidste Dage af Juli; ligeledes paa Pothus 26de s. Md. Lampronia prelatella Schiff. Et enkelt Explr. ved Storjord 7de August. Incurvaria pectinea Haw. (muscalella Fr. ?). 30te Mai 1879 toges ved Sundby enkelte Hanner og iaar 27de Juli ved Pothus enHun. Schilde fandt den hyppig paa Birk ved Bodø i Begyndelsen af Juni 1879 ' Our 8 186. +187. 188. 189. 190. [9]. 192. 193. 194. W. M. Schøyen. — Nye Bidrag til Kundskaben I. vetulella Zett. Fandtes i Junkersdalsuren i de første Augustdage blandt Birkeskoven. I. capitella Cl. Ligeledes i Junkersdalsuren, hvor et Par Expl.rer toges 15de Juli og 4de August. Ny for den årktiske Fauna, tidligere hos os kun fundet paa Filefjeld og i Gudbrandsdalen. I. rupella Schiff. Toges i et enkelt, aldeles friskt Explr. inde i Eve- næsdalen 30te Juli. I. oehlmanniella Tr. Ligeledes kun et enkelt Explr. ved Pothus 27de Juli blandt Birkeskov. Nemophora swammerdamella L. Tre Expl.rer ved Storjord 8de Juni 1879. Adela Degeerella L. Toges af Sahlberg i 1879. Tidligere var denne Art ikke observeret inden vor arktiske Region, men i 1880 fandt Schneider den ogsaa i Beieren. Swammerdamia conspercella Tgstr. (ab. obscurior). Et enkelt Explr. toges i Junkersdalsuren 7de August, mørkere farvet end almindeligvis er Tilfældet. S. griseocapitella Stt. Fundet af Schilde i et Par Expl.rer ved Rognan i Slutningen af Juni 1879. Anm. Argyresthia goedartella L. klekkedes af Salix- blomster ved Bodö i 1879 af Schilde. Fore- kommer vel tilligemed flere andre Arter af Slegten ogsaa i Saltdalen. Plutella cruciferarum Zell. Overmaade hyppig og udbredt overalt baade hgit og lavt. 195. 196. 197. 198. 199. om det arktiske Norges Lepidopterfauna 53 P. senilella Zett. (dalella auct.). Hyppig i 1879 i Slutningen af Mai og Begyndelsen af Juni i friske Expl.rer; iaar iagttoges kun faa og fordetmeste af Regn gdelagte Individer paa forskjellige Steder i Dalen. Semioscopis avellanella Ub. Toges ved Storjord 8de Juni 1879 og iaar 1 Slut- ningen af samme Maaued. Psecadia funerella Fb. Ganske eiendommeligt er det, at denne Art, hvis tidligere kjendte Nordgrændse har været St. Petersburg og som, saavidt jeg ved, endnu ikke er obseryeret hver- ken i Sverige, Danmark eller Finland, ligesaalidt som i det sgndenfjeldske Norge, nu er forefundet paa to forskjellige Steder inden vor arktiske Region. Lige- som nemlig Schneider i 1°77 fangede et Explr. 1 Maalselvdalen (se Kr.ania Vid. Forh. 1881, No. 2, p. 5) saaledes fandt jeg iaar nok et inde i Junkersdal ved Foden af Baadfjeldet 9de Juli. Depressaria applana Fb. Et overvintret Individ ved Sundby 4cde Juni 1879 og iaar et friskt do. ved Storjord, fundet efter min Af- reise i August Maaned og sendt mig af Hagemann. Gelechia velocella Dup. var. brunnea (an species propria ?) I første Uge af Juli tog jeg i Junkersdal flere friske Expl.rer af en Gelechia. hvoraf jeg allerede paa Inder- gen i nordre Trondhjems Amt havde fundet et Par Stykker 16de Juni nest for, og som nermest stemmer overens med velocella, men skiller sig fra den typiske Form ved stærk rgdbrun Indblanding paa Forvingerne Ogsaa Schilde fandt flere lignende Expl.rer ved Body 1 1879, hvilke jeg har haft til Paasyn, ligesom ogsaa et Par fra Schneider, fundne i Balsfjord 26de Juni s. A. Ifølge Meddelelse fra Dr. Wocke stemmer alle de 54 200. 201. 202. 203. 204. 205. 206. W. M. Schgyen. — Nye Bidrag til Kundskaben af ham her i Landet fundne Expl.rer af velocella, med de tydske, og det turde derfor maaske nok vere et Spørgsmaal, om ikke den her omhandlede, ved sin fremtredende rgdbrune Farveindblanding karakteristi- ske Form med ligesaa megen Ret kunde ansees for en egen Art som blot for en Varietet af hin. Gelechia infernalis H. S. Toges blandt Birkekrat indover mod Graddis i Be- gyndelsen af Juli, samt i Evenesdal i Slutningen af samme Maaned. G. galbanella Zett. Enkelte Expl.rer ved Storjord 5te Juli, Graddis 12te og ved Pothus 26de s. Md. G. tarandella Wk. Denne tidligere for vor arktiske Region kun med Tvivl anførte Art (efter et affløiet Explr. fundet af mig ved Vadsg) fandt jeg i Junkersdalen 5te Juli i et sik- kert Explr. (f), bestemt af Dr. Wocke selv. G. virgella Thbg. (longicornis auct). Flgi i Begyndelsen af Juli i Junkersdal blandt Bir- keskov paa tørre Steder.” Bodø 1879 (Schilde). G. diffinis Hw. Fandtes hyppigere end nogen af de øvrige Arter af Slægten saavel i Junkersdal og i Uren som ved Pot- hus, Evenæsdal, Sundby og paa Botnmyren ved den indre Ende af Botnvandet, helt fra Begyndelsen af Juli indtil min Afreise; i den sidste Tid dog kun i affigine Individer. Bodø 1879 (Schilde). G. lugubrella Fb. To Expl.rer ved Storjord 14de Juli og Sundby 23de s. Md. G. viduella Fb. Toges enkeltvis paa Myrer inde i Evenæsdal ı Slut- pingen af Juli. +207. 208. +209. $210. om det arktiske Norges Lepidopterfauna. 55 G. saltenella n. sp. Ved Sundby fangede jeg 23de Juli paa Engene blandt Orekrattet tre Expl.rer af en, saavidt det kan erfares tidligere ubeskreven Art, som jeg herved føreløbig op- fører under ovenstaaende Navn under Slægten Gele- chia, omendskjent det forekommer mig, at Afvigelserne navnlig i Bagvingernes Nervatur er saa betydelige, at der maaske ber oprettes en egen Slegt for samme. Den skal ved en senere Leilighed blive nærmere be- skrevet. Anm. Et enkelt Explr. af en Gelechia, der hidtil ikke har kunnet sikkert bestemmes, fandt jeg 1 Jun- kersdalsuren 7de August. Dr. Wocke har er- kleret det for en ham ubekjendt Art, medens Dr. Staudinger er tilbgielig til at anse det for G. holosericella H. S., hidtil kun kjendt fra Schweizeralperne. Bryotropha umbrosella Zell. Denne første Gang ifjor af Schneider i Beieren fund- ne Art toges i et enkelt Explr. ved Pothus 24de Juli. Et meget beskadiget Individ, som jeg tog ved Fager- lien ved Langvandet 18de s. Md., hører muligens og- saa hid. Anm. I Junkersdalsuren toges 7de August et stærkt figiet Exemplar af en antagelig Lita-Art, der ikke har kunnet nærmere bestemmes og maa- ske tilhører en endnu ubeskreven Art. Teleia mouffetella Zett. (proximella auct.) Toges i flere Explr. blandt Birkekrat i Junkersdals- uren fra Slutningen af Juni til Begyndelsen af August. Schilde fandt den i 1879 ogsaa ved Bodø. Ny for den arktiske Region. Tachyptilia populella Cl. Efter min Afreise fangede Hagemann i August ved 56 W. M. Schgyen. — Nye Bidrag til Kundskaben . Storjord denne tidligere ikke i vor arktiske Region 211. 212. 213. 214. 215. 216. +217. +218. observerede Art. Fra de svenske Lapmarker er den allerede tidligere anmærket. Pleurota bicostella Cl. Jagttoges forskjellige Steder i Dalen i Juli Maaned. Oecophora stipella L. Ikke sjelden ved Pothus 24—26de Juli, sværmende om Aftenen i den blandede Furu- og Birkeskov. Rog- nan 1879 (Schilde). O. similella Hb. Toges i mange friske Expl.rer paa Vinduerne i mit Værelse i Evenæsdal i de sidste Julidage. Forekom- sten af denne saavelsom foregaaende Art inde i Huse, navnlig nytgmrede, er let forklarlig derved, at Larverne udvikles under Barken af tørre Bartræer og saaledes ofte ville forefindes i Hustømmeret. Anm. Oec. flavifrontella Hb. klekkedes af Schilde fra Larve ved Bodg Juni 1879. Gracilaria elongella L. Saavel i 1879 den 8de Juni som iaar i de sidste Dage af samme Maaned og udover Juli ved Storjord og i Junkersdalsuren. Bodg 1876 (Schilde). Ornix interruptella Zett. Toges i Evenæsdal paa en Myr 28de Juli. O. betulæ Stt. Et enkelt Explr. ved Storjord 6te Juni 1879. Bodø alm. (Schilde). Coleophora serratella L. (migricella Stph.)? Et Ifølge Dr. Wocke antagelig herhenhørende Explr, toges ved Pothus 27de Juli. Ny for den arktiske Region. ©. therinella Tgstr.? | I Junkersdalsuren toges 6te August et lidet Hun-Expir. ligeledes ifolge Dr. Wocke’s Bestemmelse rimeligvis 219. $220. 221. 222. 223. om det arktiske Norges Lepidopterfauna. 57 tilhgrende denne Art, der tidligere inden Skandinavi- ens Grendser kun er anmerket fra Skaane. C. laripennella Zett. Toges i Junkersdalsuren blandt Birkekrat i Begyn- delsen af August. Laverna idei Zell. Denne for vor arktiske Region nye Art fangede jeg i et Par Expl.rer i Junkersdal 9de Juli og i Uren 14de s. Md. Tidligere hos os kun observeret ved Kri- stiania, men er i Sverige fundet ogsaa oppe i Lap- marken. Endrosis lacteella Schiff. Toges saavel i Bodo som ved Sundby i Saltdalen i enkelte Expl.rer. Anm. Fra Sundby besidder jeg et Explr., fanget 23de Juli, af en antagelig Elachista-Art, som imid- lertid ikke har kunnet nærmere bestemmes. Dr. Wocke har erkleret samme for ham ube- kjent. Ved første Øiekast lignende Douglasia ocnerostomella Stt.; vistnok i hvert Fald ny for vor arktiske Region. Lithocolletis rayella L. (strigulatella auct.) Ved Sundby fangede jeg i Begyndelsen af Juni 1879 et Explr., der af Prof. Zeller bestemtes mig om L. alpina Frey (se „Oversigt* p. 226). Da jeg imidlertid senere fra Prof. Frey har erholdt et Par typiske Expl.rer af denne sidstnevnte til Sammenligning, finder jeg, at det omhandlede Individ ikke stemmer med disse, og maa jeg anse det for afgjort, at samme tilhgrer deni vore arktiske Egne udbredte rayella L. Alpina bliver saaledes at stryge af Fortegnelsen. L. spinolella Dup. Fundet af Schilde temmelig hyppig paa Salix caprea ved Rognan i 1879, 58 1224. 1225. 226. 221. 228. 229. W. M. Schgyen. — Nye Bidrag til Kundskaben L. betulæ Is. Ligeledes fundet af Schilde ved Rognan i flere Expl.rer. Ny saavel for vor Fauna som for den ark- tiske Region, i Sverige kun anmerket fra Skaane og i Finland ved Petrosawodsk. Micropteryx sparmannella Bosc. Et enkelt Explr. ved Rognan Juni 1879 (Schilde). Ny for vor arktiske Region, men tidligere anmerket fra de svenske Lapmarker. M. unimaculella Zett. & M. semipurpurella Stph. Begge Arter toges i 1879 ved Sundby blandt Bir- keskov i de sidste Mai- og første Junidage. Pterophorina. Platyptilia gonodactyla S. V. Denne Art foges inden vor arktiske Region fgrste Gang i 1879 i Saltdalen af Sahlberg, derpaa ifjor af Schneider ogsaa i Beieren. lIaar tog jeg flere friske nyklækkede Expl.rer, først ved Fagerlien ved den indre Ende af Langvandet 18de Juli, senere i Junkersdals- uren i Begyndelsen af August, ligesom jeg ogsaa fik den udklækket af en Puppe, fæstet til et Blad af dens Næringsplante Tussilago farfara sammesteds. Dens Forekomst deroppe forekommer mig forøvrigt ikke at have noget saa særdeles paafaldende ved sig, da den tidligere er fundet paa Dovrefjeld, ligesom den ogsaa paa Schweizer- og Tyroleralperne gaar ligesaa høit som den i vore arktiske Egne saa almindelig udbredte P. zetterstedtui. P. zetterstedtit Zell. Især hyppig i Junkersdalsuren, forøvrigt ogsaa ved Pothus, Sundby o. a. St. i Slutningen af Juli og Be- gyndelsen af August. Bodø 1879 (Schilde). 230. +231. 232. 233. om det arktiske Norges Lepidopterfauna. 59 Amblyptilia cosmodactyla Hb. Temmelig hyppig i Junkersdalsuren i Slutningen af Juni og Begyndelsen af Juli. I 1879 toges den alle- rede 9de Juni. Forholdet mellem acanthodactyla og cosmodactyla sy- nes mig hgist problematisk, og blandt de indsamlede Expl.rer er der, som det forekommer mig, temmelig intermediære og tvivlsomme Former, der maake med ligessa stor Ret kunde henføres til førstnævnte Art. Jeg er imidlertid mest tilbgielig til at anse begge disse Former som to forskjellige Farveafændringer af en og samme Art, saaledes som man ogsaa kjender tilsvaren- de Exempler paa hos andre Arter. Mam. dissimilis f. Ex. forekommer jo ligeledes i to hgist forskjellige Dragter, en mgrk og en lys, om hverandre og uden bestemte Mellemformer, uden at man derved har fun- det sig foranlediget til at opstille to Arter. Oedematophorus rogenhofert Mn. Af en Puppe, som jeg fandt fæstet til en Sten i Jun- kersdalsuren i Begyndelsen af August, erholdt jeg 18de s. Md. udklækket et smukt Explr. af denne for den arktiske Fauna nye, tidligere kun fra Alperne og Dovrefjeld kjendte Art. Leioptilus tephradactylus Hb. Toges i flere Expl.rer saavel ved Pothus og i Eve- næsdalen i sidste Uge af Juli som i Junkersdalsuren og ved Rusaanæs i Begyndelsen af August. Denne Art er ogsaa fundet paa Bø Præstegaard i Vesteraalen af Sognepræst Sandberg i Juli 1874. L. osteodactylus Zell. Et Par Expl.rer et Stykke indenfor Pothus 26de Juli. 60 W. M. Schøyen. — Nye Bidrag til Kundskaben- Ved Udarbeidelsen af min tidligere Oversigt over vor arktiske Regions Lepidoptera blev ved en Forglemmelse ude- ladt følgende Art, der bliver at tilføie : Dasychira fascelina L. Ifølge ,Enum. Ins. Norv.* II (p. 36) opbevares paa Bergens Museum en Larve af denne Art fra Karasjok, fundet for flere Aar tilbage. Videre skal jeg her endnu tilføie som nye for vor arktiske Region følgende Arter, hvoraf jeg har haft Anled- ning til at se Explr.er. efter Udgivelsen af nævnte Oversigt. *) Plusia diasema B., fundet i Karasjok Sommeren 1880. Euptthecia tenuiata Hb., ny for vor Fauna, udklækket fra Larver i Salixblomster ved Bodø i Juni 1879 af Schilde. Sammesteds fandt Schilde 24de Juni et ganske eiendomme- ligt udseende, stort Explr. af en Eupithecia, der ikke har kunnet nærmere bestemmes; maaske blot en, i hvert Fald ganske mærkværdig Aberration af E. satyrata. Grapholitha succedana S. V., ligeledes ny for vor Fau- na, toges i et enkelt Explr. ved Bodø af Schilde i Juni 1879. Arten er tidligere anmærket fra den sydlige Del af svensk Lapmarken. 2 Ialt erholder altsaa vor hidtil kjendte arktiske Lepi- dopterfauna ved denne Leilighed en Tilvæxt af 48 Arter, hvorved det samlede Anfal stiger til 373. En Sammenlig- ning mellem Lepidopterverdenen i hele Norge, vor arktiske Region og paa Dovrefjeld (hvis kjendte Fauna ogsaa er ble- ven endel beriget siden Udgivelsen af min Fortegnelse over samme i 1878) vil for nærværende udvise følgende Talstør- relser: *) Af den sammesteds (p. 183) uden nogen nærmere Lokalitetsangivel- se, kun som forefundet i Finmarken ifølge Opgave af Wallengren indtagne Anarta richardsoni Curt. har jeg senere erholdt et Explr. fanget i Porsanger i Juli 1880. IStaudinger-Katalogen op- føres den kun fra Labrador, Grønland og Dovrefjeld. om det arktiske Norges Lepidopterfauna. 61 Hele Norge. Arkt. Region. Dovrefjeld. Rhopalocera . . . 92 46 31 Sphingidæ . . . . 14 2 å este NER 2 Zygænidæ . . . . 4 2 3 Bompyces 3 ore 22 23 Noctus "2°. 9% 1,210 39 43 Geometræ . . . . 188 69 50 Macrolepidoptera 596 182 152 Pyrahdina - . .. 8 34 26 Dortricinay 44. . . 158 63 49 Fineina 3 40025 85 60 Pterophorina . . . 24 9 8 Microlepidoptera 506 191 143 Summa. Lepidoptera 1102 373 295 Overvægten af de heliophile Rhopalocerer ligeoverfor de øv- rige Afdelinger i de nordlige og alpine Trakter viser sig her- af ganske tydeligt. Tage vi som Sammenligningspunkt den mest lyssky Afdeling, nemlig Noctuerne (hvoraf forgvrigt baa- de vort arktiske Gebet og Dovrefjeld teller flere heliopliile Arter, specielt Anarta’erne), saa finde vi, at medens Forholds- tallet mellem Arterne af Rhopalocerer og Noctuer i det gvri- ge Europa er omtrent som 1: 3, saa er det for Norge i sin Helhed som 1: 2,3, for Dovrefjeld 1: 1,4 og for vor arktiske Region endog 1:0,8. Mindre sterkt end Noctuerne aftage de mindre lyssky Geometre i Artantal i Forhold til Rhopaloce- rerne, idet Forholdet mellem disse sidste og Geometrene for hele Norge er som 1:2, paa Dovrefjeld som 1:1,6 og i det arktiske Gebet som 1:1,5. For Microlepidopternes og specielt Tortricidernes og Tineiderne Vedkommende synes det, som om de aftage forholdsvis langt stærkere i Antal under sti- gende Elevation end under de nordligere Bredder, sammen- lignet med de heterocere Macrolepidoptera, idet Dovrefjeld her viser sig uforholdsmæssig underlegent. Hvor overordent- 62 W. M. Schøyen. — Nye Bidrag til Kundskaben lig sterkt forgvrigt Artsantallet af alle Afdelinger af Hete- rocererne reduceres i Forhold til Rhopalocererne under de større Høider over Havet, derpaa kan som et slaaende Exem- pel nævnes Albula-Passet i Graubiindner-Alperne i Schweiz (7,120 Pariser-Fod), der teller omtrent ligesaa mange Rho- palocerer som vor arktiske Region, nemlig 44 Arter, medens der af Heterocerer kun er fundet: 2 Sphinges, 10 Bombyces, 6 Noctuæ (udentvivl findes dog flere af disse), 17 Geometræ, 23 Pyralidina, 24 Tortricina, 24 Tineina og 2 Pterophorina. Efterskrift. Efterat nerverende Afhandling allerede var ferdigtrykt, har jeg modtaget endnu nogle Bidrag til de omhandlede tven- _ de Distrikters Lepidopterfauna, hvilke her maa erholde sin Plads som supplerende Tilleg til ovenstaaende Fortegnelser. I. For Sydvaranger bliver at tilfgie Tortrix lappo- nana Tengstr., fundet af Pastor Sandberg og sendt mig ti] Paasyn. Expl.ret stemmer fuldkommen med et finsk i min Samling, erholdt fra Dr. Tengstrøm. Arten er ny for Skan- dinaviens Fauna og tidligere kun kjendt fra de finske Lap- marker. II. For Saltdalens Vedkommende har jeg netop mod- taget en Sending Lepidoptera fra Forstkandidat Hagemann sammesteds, alle fangede iaar (1882) ved Storjord. Foruden flere allerede tidligere for Saltdalen anmærkede Arter (saa- som Loph. camelina, Geom. papilionaria, Plos. pulverata, Tortr. paleana, Tachypt. populella etc.) indeholdt Sendingen folgende for Distriktet nye Arter af Heterocera, der altsaa blive at tilføie Fortegnelsen : Notodonta dromedarius L., enkelt Explr. m. Lophopteryx carmelita Esp., enkelt Explr. f. Denne Fo- rekomst er særdeles mærkelig. Artens hidtil kjendte Nord, om det arktiske Norges Lepidopterfauna. 63 grændse var Dalarne i Sverige, hvor et Explr. i sin Tid fand- tes af Prof. Boheman. I 1880 fandtes nok et ved Stockholm, hvorhos Arten ellers er observeret nordligst ved Abo i Fin- land, samt ved St. Petersburg. Den er saaledes ny saavel for den arktiske Region som for vor Fauna. Asphalia flavicornis L. var. finmarchica Schøyen. Et enkelt friskt Explr. m, fanget 10de Mai, af samme Udseende som Explr.ne fra Sydvaranger. Hydroecia nictitans Bkh. Et enkelt Individ, m, af sæd- vanligt udseende; ny for den arktiske Region, tidligere ob: serveret nordligst paa Dovrefjeld (Siebke). Endelig kan nævnes, at Sendingen indeholdt et Antal Individer af Tæniocampa gothica, dels af Hovedformen og dels af Varieteten gothicina, men indbyrdes betydelig afvigende og afgivende en smuk Prøve paa denne Arts Variabilitet. Det nordlige Norge under Glacialtiden og dennes afslutning. At Karl Pettersen. > I. Indlandsisens udstromning. Fra det brede sundlgb mellem Kvalgen og fastlandet, fra bvilket Tromsgen skyder op, ferer det omkring 20 km. lange Kvalsund mellem Kvalg og Ringvatsg i nordvestlig ret- ning ud mod det aabne hav. Udenfor Kvalsund rejser sig forskjellige smaa-øer op over havfladen og udenfor disse igjen talrige holmer og skjær efter et temmelig bredt skjærgaards- belte. Lidt søndenfor Tromsøen skjær den henimod 60 km. lange Balsfjord sig ind gjennem fastlandsstrøgene og afslut- tes indad ved et af lavere aasdrag gjennemsat lavlandsparti, der fører opove: til den øvre del af Maalselvens dalføre, og gjennem dennes forskjellige sidedale videre op til grændse- strøgene mellem Norge og Sverige, — saaledes navnlig gjen- nem den lange Dividal. Grændsestrøgene her indeslutte mægtige fjeldpartier med forskjellige tophøjder af opover 5000’ (1569 m.) hgide. De ere gjennemsatte af talrige skar, højfjeldsdale og tildels og- saa vidtstrakte høifjeldsindsænkninger. Her syncs de lokale forholde under glacialtiden at maatte have været særdeles gunstige for dannelsen af mægtige ismasser. Efter Dividalen vilde disse have sit naturlige udløb ned mod Maalselven. Det nordlige Norge under glacialtiden. 65 Den egentlige hovedstrøm er herfra vistnok ført ned efter den egentlige Maalselvdal, men en sidegren kan være bleven afbøjet mere nordligt langs efter fjelddraget Maukens nord- re side og med tilvækst af isstrømme herfra og fra Maar- tindernes mægtige højfjeldspartier være ført ned mod bun- den af Balsfjord. Herfra vilde den samlede strøm under yderligere tilvækst ved tilløb fra de forskjellige højfjeldspar- tier, der til alle kanter omgive Balsfjordens indre del, videre have skudt sig udefter fjorden til sundene langs begge sider af Tromsøen og herfra gjennem Kvalsundet udover skjær- gaardens øer og holmer. Den her saaledes fulgte strømrende har en længde af omkring 19 mil (215 km). Som bekjendt antages den skandinaviske indlandsis som en sammenhængende strøm at skulle have skudt sig langt ud over halvøens grændser. Fra det sydvestlige Norge an- tages saaledes indlandsisen at skulle have skudt sig frem ikke alene udefter fjordene, udfyldende samme helt indtil bunden, men ogsaa at have udfyldt hele Nordsjøen og der- under skudt sig frem helt til England, mens den længere nord ved udskydende skotske isstrømme er afbøjet i mere nordlig retnig over Ørkenøerne og Shetlandsøerne. Paa forhaand maatte der vistnok være al grund til at forudsætte at lignende forholde under glacialtiden ogsaa maa have gjort sig gjeldende efter det nordlige Norge, overalt hvor landets orografiske bygning og konfiguration dertil yde- de gunstige betingelser. Efter hvad man hidtil ved er der intet, som skulde synes at pege hen paa, at glacialtiden har optraadt under strængere former efter landets sydlige del end efter den nordlige. Tvertimod maa forholdet i saa hen- seende, at slutte fra landskabernes geografiske beliggenhed snarere antages at have været det modsatte. Der er ogsaa for- holde at aflæse, der synes at tyde hen paa at glacialtidens ismas- ser idetmindste efter enkelte strøg af det Borate Norge: 66 Karl Petersen. maa have naaet en mægtighed, der ikke staar synderlig til- bage for det sydvestlige Norges mægtigste isstrømme, f. ex. de langs efter Sognefjorden, der opføres med en mægtighed af 17 a 1800 m. Oppe paa højplateauet indenfor Dividalen rejser sig saaledes i nærheden af rigsgrændsen Store Jertas mægtige kegleformige top op til en højde af omkring 5000’ (1569 m.). Fjeldet er bygget af en amfibolitisk skifer. Det har været opgaaet temmelig nejagtig til alle sider. Intetsteds har man fundet granitiske gangpartier at gjennemsætte den amfiboli- tiske skifer. Paa Jertas højeste top fandtes en større gra- nitisk flytblok, efter al sandsynlighed hid transporteret fra det store granitfelt, der breder sig frem i nærheden heraf paa begge sider af rigsgrændsen. Den indlandsis, der saa- ledes har skudt sig ned efter Dividalen, maa antagelig have naaet en mægtighed af opimod 1600 m. Med hensyn til dybdeforholdene, saaledes som de tre- de frem langs efter Balsfjorden, efter sundene langs Troms- øen og videre ud mod det aabne hav, saa variere disse vist- nok stærkt efter de forskjellige lokaliteter, men naar neppe nogetsteds op over 150 favne (900° — 282 m.). Langs sun- dene efter begge sider af Tromsøen ligger den største dybde mellem 20 a 30 favne (120 a 180' = 38 a 56 m.) og en lignende dybde raader efter Kvalsundets østre halvdel. Langs efter Balsfjorden er dybden tildels meget større — ved ud- mundingen saaledes omkring 100 favne (600° — 188 m.). Efter den vestlige del af Kvalsund og udefter mod Risø eg Lyngø ligger dybderenderne mellem 110 a 130 favne (660 a 780° = 207 a 245 m.). Den ringe dybde efter sundene langs Tromsøen og efter Kvalsundets østre halvdel er imidlertid efter al sandsynlighed helt og holdent at tilskrive senere op- fyldninger ved løst materiale. Der synes saaledes at skulle være al grund til at forudsætte at renden langs efter det bele linjeløb fra Balsfjordens indre bund ud til skjærgaarden Det nordlige Norge under glacialtiden. 67 under glacialtiden har optraadt med nogenlunde jevne ens- artede dybdeforholde. Under forudsætning af at havstanden under glacialtiden kan have staaet omkring 600’ (188 m.) hgjere end nu, saa vilde den her omhandlede rende paa den tid ikke nogetsteds have haft en større dybde end 900° + 600° — 1500’ (470 m.). En efter denne rende udskydende isstrøm, der som ovenfor vist kan have haft en mægtighed af opimod 1600 m., maatte antagelig 1 sit lob udad have skudt sig frem efter rendens bundflade og efter al sandsyn- lighed med en ikke ringe bevegelseshastighed. Har isstrgmmene fra det sydvestlige Norge altsaa som forudsat skudt sig frem vestover, udfyldende ikke alene fjor- dene men ogsaa hele Nordsjgen ligetil bunden, saa maa der vere al grund til paa forhaand at forudsætte at lignende forholde under glacialtiden har raadet efter den her om- handlede rende. Men i saa tilfælde maatte stærke spor efter denne is- strøm være at paavise langs efter den hele linje fra Bals- fjordens indre bund ud mod skjærgaarden. Forholdene, som de her ere aflæste, synes imidlertid i saa henseende at skulle pege i en ganske anden retning. Disse skulle her søges nærmere fremstillede, idet man derunder skal følge linjen efter retning udenfra den aabne kyst indefter. Udenfor Kvalsund i omkring 11 km. afstand fra sam- mes udmunding mod det aabne hav rejser sig den lille Risø, mod syd, vest og nord omgivet af et stort antal af smaa-øer og holmer. Risø naar en højde a 320° (100 m.). Den dan- nes af et i nord-sydlig retning opskydende aasdrag, der mod vest falder stejlt ned mod sjøen, mod øst derimod noget sva- gere, saa der her gives plads for et noget bredere underland, fra hvilket forskjellige isoleret liggende smaakupper stiger op. Flere af dissa smaakupper ere ved lavtliggende sand- sletter knyttede til hovedøen og har efter al sandsynlighed 68 Karl Pettersen. i en nærliggende tid dannet mere selvstændige holmer. Af de noget større smaa-øer, der omgive Risø, er navnlig at mærke Ljøsø, der naar en højde af omkring 120’ (38 m.) og Sandvær længst mod nord, der naar en højde af 160’ (50 m.). Sandvær bygges af et smalt aasdrag, en kamformig ryg, der skyder frem i nord-sydlig retning og mod vest falder stejlt ned mod sjøen, mod øst mod et bredt af myr og allu- nium bygget underland. Af de talrige holmer, der forøvrigt omgive Risø, er flerheden af et helt ringe fladeindhold og stige 1 regelen kun faa fod op over havfladen. Naar sjøen her gaar hgjt og med stærke brændinger, saa vil havsprøjten kunne slaa over flerheden af disse. Bergarter, der bygger denne øgruppe, dannes af en haard gneisartet sten med hyppige overgange til en mer eller min- dre ren granit. Bergarten er med alle sine petrografiske afændringer og forskjellige overgangsformer nærmest at be- tegne som en granitartet gneis (disse landstrøgs saakaldte gneis-granit). Strøgretninger inden den her optrædende gneis- afdeling kan vistnok efter de forskjellige lokaliteter variere noget men er dog i regelen at sætte omkring nordsydlig med stejt østligt fald. Paa grund af strukturforholdene maa denne bergart være ikke alene i høj grad modtagelig for indvirkningen af sku- rende og afglattende kræfter men tillige besidde betingelser- ne for i lang tid at kunne bevare den engang modtagne af- glatning. Skulde altsaa indlandsisen her, paa samme maade som forholdet antages at have været langs efter det sydvestlige Norge, i sin tid have skudt ud efter fra Kvalsund, saa maatte der være al grund til at forudsætte at der efter Risø-grup- gen maatte være at paavise stærke spor efter denne dens tidligere optræden her. Sporene efter en tidligere glaciation kunne stikke frem Det nordlige Norge under glacialtideu. 69 i berggrundens afglatning, i skuringsstriber, i flytblokke og i morænegrus. Med hensyn til berggrundens afglatning, saa er en saa- dan vistnok hyppig at bemærke navnlig efter de talrige smaa- holmer, der skyde frem efter Risøens sydlige og sydvestlige side. Den haarde gneis-granitiske bergart stikker her efter de lavest liggende niveauer i regelen frem med udækkede dagflader, højere op kunne de tildels ogsaa men i det hele dog sparsomt findes overdækkede med løst materiale. Af- glatningsfænomener ere her meget hyppig at paavise efter de lavest liggende niveauer, der enten ligge ind under det egentlige litoralbælte og saaledes ved højt vande under hav- spejlet, eller ogsaa blot hæver sig nogle faa fod over højt- vande, saa havsjøen kan pidske op over samme. Inden høje- re liggende niveauer vil mere fremtrædende afglatning kuns sjeldnere være at paavise. Her har stærke destruerende kræf- ter øvet sin indvirkning paa de tidligere afglattede dagflader. De talrige kolonier af sjøfugle, der have sit tilhold om Risø- ens fuglevær og have et stadigt tilflugtssted paa disse smaa- holmer, bidrage vistnok ganske væsentlig til dagfladernes de- strueren. Flere omstændigheder synes imidlertid at pege hen paa at den her omhandlede afglatuing ikke kan være at henføre til glacialtidens isskuringer men at de maa være af en langt senere oprindelse. For det første kan det synes lidet rimeligt at glacialti- dens stærke afglatninger, der gjennem saa umaadelige tids- rum maatte være blevne bevarede under havfladen under fjeldgrundens langsomme stigning, her saa hastig skulde kunne ligge under for destruerende kræfter, at de sporløst udvidskes, saasnart de glattede dagflader naa noget op over havfladen. Denne hastige destrueren synes snarere at skulle pege hen paa at afglatningen i virkeligheden maa være at henføre til mere kortvarige indvirkninger. Den afglatning, som er at 70 Karl Pettersen. paavise efter de her omhandlede strgg og som i det hele heller ikke er synderlig sterkt udpreget, synes ogsaa ner- mest at skulle pege 1 den retning. Dernest vil afglatningen efter de lavere niveauer af de her omhandlede holmer i regelen vere at paavise netop ef- ter de partier af samme, der ligge mest udsat for havsjøens brydninger. Afglatningen fremtræder mere sparsomt til de kanter der ligge mere i ly for havsjøen, selv om disse punk- ter ligge saaledes til, at de maa forudsettes mere direkte at kunne have veret underkastet indvirkningen af i sin tid udskydende isstrømme. De afglatningsfænomener, som her ere at iagttage, maa saaledes utvivlsomt vere at tilskrive havsjgens stadige arbej- de. Under sine brydninger i litoralbeltet forer denne med sig finere og grovere skuringsmateriale. De saakaldte stød- og læ-sider, som ogsaa her kan være at iagttage mere eller mindre udpregede, antages paa sam- me maade at maatte vere at henføre til havsjøens dels bry- dende dels afglattende virksomhed. Der antages forgvrigt at kunne vere grund til at forud- satte at ,læ- og stød-sider* i det hele i noget for stærk grad ere blevne tagne til indtægt for glacialtheorien. Skuringsstriber har intetsteds været iagttaget over Rise eller omgivende ger og holmer. Naar isstrgmmen fra den sydlige del af den skandinavi- ske halvø skulde have ført blokke fra den svenske og norske fjeldgrund over til den mellemeuropæiske slette, til England, til Ørken-øerne og Shetlandsøerne, saa maatte en isstrøm, der skjød sig udefter Balsfjorden og videre efter den oven- for angivne vej udgjennem Kvalsund, upaatvivlelig her have arbejdet paa samme maade og strøet ud langs efter sin vej fremmede flytflokke. Saa er imidlertid ikke forholdet ud mod kyststrøgene her. Over Risø med omliggende smaa-øer og holmer har der ikke være at paavise flytblokke, hvis oprin- Det nordlige Norge under glacialtiden. 71 delige hjemsted kunde vere at henlægge til indenforliggende strøg langs denne linje. Vistnok skal i saa henseende ikke lades uberørt at berggrunden langs efter Balsfjorden og udover om Troms- gen for en væsentlig del er bygget af skifrige bergarter som glimmerskifer med indlejninger af krystallinisk kalksten, af kvartsiter, sandstensagtige skifere og tildels ogsaa mildere lerglimmerskifer. Saadanne bergarter maa i høj grad være udsat for opsmulring og søndermaling under en længere transport. At der her ganske mangler flytblokke af saadanne bergarter kunde saaledes delvis søge sin forklaring heri. Imellem flytblokkene, der findes udstrøede over den mellem- europæiske slette og hvoraf størsteparten vistnok dannes af haarde masiver, findes imidlertid ogsaa blokke af skifrige bergarter, der antages at kunne være didtransporterede fra Skandinavien*), Har disse kunnet modstaa de destruerende indvirkninger under den lange transport, saa maatte et lig- nende tilfælde have kunnet raade her, hvor transportvejen er forholdsvis saa kort. Men hertil kommer at der mellem dis- se lagrækker af noget mildere bergarter, der bygge fjeld- grunden efter linjen langs Balsfjorden udover, dog ogsaa fin- des i hyppig veksellejning lag af haardere bergart saasom gneisartede dannelser, endvidere af massive amfiboliter og eklogiter. Enkelte større og mindre partier af massiver kan ogsaa bryde frem langs efter denne linje, saaledes Saussurit- gabbro ind imod bunden af Balsfjorden. Dette er bergarter, der maatte have kunnet afgive et materiale, der i høj grad egnede sig for at modstaa de stærkeste destruerende indvirk- ningor under en endog forholdsvis lang transporttid. Den fuldstændige mangel af fremmede flytblokke over Risø med tilliggende øer vil, som det synes, kuns vanskelig *) Cfr. Erratische Gesteine aus dem Herzogthum Bremen von Henr, Otto Lang, Göttingen 1879. Om de glaciale dannelser paa den nord- europæiske slette af Amund Helland, Ark, for Math. og Naturv. 4 Bd, 72 Karl Pettersen. kunne lade sig forene med en forudsætning om at sammen- hængende isstrømme fra fastlandspartierne ere naaede hidud. Morænegrus er heller ikke paavist over de her omhand- lede øpartier. Idet der saaledes her ikke er at paavise nogetsomhelst spor efter tidligere isbedækninger, kan den være al grund til med bestemthed at forudsætte at strømme af indlandsis under glacialtiden i ethvert tilfælde ikke kan være naaet ud til disse kyststrøg. I forbindelse hermed skal man lidt nærmere fæste sig ved et andet forhold, som der her har været anledning til at aflæse. Straks nordenfor Risø rejser sig den omkring 1300‘ (407 m.) høje Sandviks-ø. Efter øens østlige side straks nordenfor gaarden Mjølvik optræder over det smale underland udbred- te samlinger af skjælførende sand. Fra underlandet fortsæt- te disse opover under temmelig stejle skraaninger til en højde af omkring 200' (63 m). I disse højere liggende niveauer er sanden i ethvert tilfælde højst fattig paa indblandet skjæl. I en højde af 180" (56 m.) lykkedes det dog at finde enkelte brudstykker af skjæl under forholde» der syntes at tyde hen paa at skjælresterne mere oprindelig maatte tilhøre sandaf- lejningen. I saa tilfælde synes her at skulle foreligge vid- nesbyrd for at kyststrøgene i det hele ogsaa maa have været forholdsvis tidligere fri for den postglaciale tids lokale glet- schere end de indenfor liggende strøg. Efter Tromsøen og strøgene der omkring stige skjælførende sandlag intetsteds højere op end til omkring 40' (13 m). I lermælerne efter elvelejerne her ere fossile skjæl intetsteds at paavise til større højde over den nuværende havflade end til opimod 120’ (38 m). Tromsøen har imidlertid paa den tid, da havfladen i forhold til den faste fjeldgrund stod omkring 40 m. højere end nu, været stærkt overdækket med lokale gletschere, me- dens de udenfor liggende kyststrøg samtidig maa have været Det nordlige Norge under glacialtiden. 73 fri eller forholdsvis dog langt mere fri for saadanne. Betin- gelserne for udviklingen af en rigere mollusk fauna har saa- ledes tidligere været tilstede ude mod kyststrøgene end efter de indre sundløb. Det synes heraf at skulle fremgaa at un- der overgangen fra den glaciale til den postglaciale tid har det mildere klima bredt sig frem i retning fra kysten ind- over, men som det synes overordentlig langsomt. De ytre kysttrøg har i saa henseende haft et forholdsvis endog meget stærkt forsprang. Dette falder ogsaa ganske sammen med forholde, der nærmere skulle blive omhandlede i næste afsnit II. Fra kyststrøgene skulle vi nu vende os til de indenfor liggende strøg efter den omhandlede linje. Vi skulle der- under navnlig fæste os ved den lille ø Tromsø, hvor der i saa henseende har været anledning til nærmere at undersøge forholdene. Tromsøen har en længde af omkring 11 km. og naar en højde af omkring 500’ (157 m). Den ligger lige i løbet for den isstrøm, der i sin tid skulde have skudt sig ud fra Balsfjorden og som i saa tilfælde efter øens langsider maa have spaltet sig i tvende sideløbende forgreninger, der igjen ere bøjede sammen fra øens nordlige afslutning. Den vil saaledes have lagt overordentlig heldig til for at glacialti- dens udskydende isstrømme her skulde have kunnet afsætte sine spor. I virkeligheden vil der ogsaa være faa punkter at paavise efter det nordlige Norge, hvor der foreligger saa mange og saa bestemte vidnesbyrd om en tidligere glaciation, som tilfældet er over denne i geologisk henseende i flere ret- ninger mærkelige ø. Under de første foreløbige undersøgel- ser her vil tanken ogsaa snarest ledes hen til forudsætnin- ger om, at de glaciale mærker nærmest maa være at henfgre til strømme af indlandsis, der fra Balsfjorden have skudt sig udefter. Øen er nemlig saagodtsom overalt over den sydlige forholdsvis største del langs efter langsiderne som efter høj- departierne dækket med flere fods mægtige lag af moræne- 74 - Karl Petteesen. — grus (grundmoræner). Gamle morænevolde stikke frem paa forskjellige steder. Endvidere findes fremmede flytblokke udstrøet langs efter øens sider i et overordentlig stort tal. Skuringsstriber ere ligeledes at paavise paa flere steder langs efter litoralbæltet eller efter de samme nærmest liggende niveauer. Nærmere undersøgelser ville dog stille disse her nævnte forholde i en anden belysning. Med hensyn til morænegruset (grundmorænerne) saa vi- ser det sig at flerheden af de i samme indlejede større og mindre stene og blokke tilhøre selve øens fjeldgrund. Efter alt, hvad der hidtil er iagttaget, vil mellem disse ikke være at paavise saadanne, der med mere bestemthed kunne anta- ges at være tilførte fra lengere bortliggende udenfor gens omraade liggende steder. Grundmorænerne her maa efter al sandsynlighed være at tilskrive lokale gletschere, der i sin tid vistnok efter en forholdsvis stor maalestok har dækket Tromsøen, men dog ingenlunde mere sammenhængende. De forskjellige morænevolde, der skyde frem navnlig efter øens midtparti fra hojdepunkterne ned til en højde over havfladen af omkring 160' (50 m.), ere ogsaa aabenbart udgaaede fra saadanne lokale gletschere. Med hensyn til de saakaldte skuringsstriber, der paa forskjellige steder træde frem efter de lavest liggende ni- veauer, saa er disse nærmere omhandlede i et tidligere offent- liggjort arbejde. Der søges dersteds paavist at de maa være dannede i det nuværende litoralbælte. Fremmede flytblokke, saaledes navnlig dannede af for- skjellige granitiske afændringer, findes som nævnt i stort an- tal her men alene knyttede til de laveste niveauer fra den nuværende havflade op til en højde over samme af opimod 120° (38 m.). Disse blokke ere imidlertid, som nærmere skal paavises nedenfor under afsnit II, ikke tilførte efter retnings- Lnjen fra Balsfjorden men derimod fra de udenfor liggende Det nordlige Norge under glacialtiden. 75 landstrøg og derfra utvivlsomt tilførte ved svømmende is. Den højde, til hvilken de ere at paavise, vidner ogsaa for at transporten af disse fremmede granitiske blokke først kan være paabegyndt i et tidsrum, da glacialtidens mere sam- menhængende isbedækninger allerede forlængst maa have været brudte. Strøgene langs Balsfjorden ere imidlertid for en stor del byggede af lignende krystallinisk skifrige bergarter som de, der bygge Tromsøen. Forsaavidt lader det sig vistnok ikke gjøre med fuld sikkerhed at kunne afvise en forudsæt- ning om, at der mellem rullestensblokkene i morænegruset ogsaa kan være indblandet saadanne, der kunne være tilførte fra indenfor liggende strøg. Der er dog et andet forhold, der i saa henseende antages at skulle stille spørgsmaalet frem i en klarere belysning. Imellem de bergarter, der op- træder i strøgene om Balsfjorden, er ogsaa som ovenfor nævnt en Saussuritgabbro, der i partierne ved fjordens indre af- slutning optræder dels i enorme masser byggende et vidt- strakt megtigt fjelddrag, dels i forskjellige fra det store gabbrodrag mere udskilte smaapartier. Saussurit-gabvroen her danner en overordentlig sejg bergart, der i hej grad maatte egne sig til at modstaa de destruerende indvirkninger under en længere transport. Skulde en sammenhængende isstrgm i sin tid have skudt ud efter Balsfjorden, skurende hen over sammes bundflade, saa synes det ikke at skulle vere tvivlsomt at større og mindre brudstykker af Saussurit- gabbro jo maatte vere bleven fort ud med isstrgmmen og nu vere at finde i stort maal udstrgede langs efter dens vej. Og navnlig maatte saadanne vere at paavise efter Tromsgen, der i saa hensende mere end noget andet punkt efter strgmlinjen har lagt heldigen til for at modtage blok- ketransporten. Trods omhyggelige undersggelser er der imidlertid hidtil ikke lykkets paa Tromsg hverken mellem de løse fritliggende blokke eller i glacialgruset at paavise 76 Karl Pettersen. endog et eneste brudstykke af Saussurit-gabbro. Der anta- ges saaledes at maatte vere fuld grund til at forudsætte at isstrømme, der maatte have skudt sig ud efter Balsfjorden, i ethvert tilfælde ikke kan være naaet ud til Tromsøen. Er denne slutning rigtig, saa vil spor efter Balsfjordens isstrøm naturligvis heller ikke være at paavise efter linjelø- bet udenfor (nordenfor) Tromsø saaledes hverken efter Kval- sund eller efter de to andre løb, som strømmen kunde have fulgt paa sin vej ud imod havet, — nemlig efter Langsund og Grøtsund. Vistnok har det efter disse forskjellige sund- løb ikke været anledning til i saa henseende at anstille mere særlige undersøgelser. Efter det indtryk, jeg har modtaget _ fra mine forskjellige gjentagne befaringer langs efter disse strøg, tror jeg dog med megen bestemthed at kunne udtale at der heller ikke her skal være at paavise flytblokke, hvis oprindelige hjemsted maa være at henlægge til indenfor lig- gende strøg. Vanskeligere vil det for tiden være at drage bestemte slutninger i saa henseende om forholdet efter strøgene in- denfor Tromsø altsaa efter den egentlige Balsfjord. Under forskjellige tidligere befaringer her har opmærksomheden ikke været rettet mere direkte mod dette spørgsmaal. For et par aar tilbage opgik jeg imidlertid — visnok i et andet øjemed, — lange strækninger langs Balsfjordens ytre halv- del fra udmundingen ind til Malangsejde. Efter alt, hvad jeg kan mindes, har jeg heller ikke efter denne strækning, der paa det nærmeste omfatter fjordens halve længdeløb, bemærket flytblokke, der maatte forudsættes udtranspor- terede fra fjordens indre del. Jeg tror i henhold hertil paa forhaand at kunne have al grund til at forudsætte, at glacialtidens sammenhængende isstrømme i intet tilfælde kan have naaet udenfor det anseelige indsjøformige bassin, der danner fjordens indre del. Om de forøvrigt har udfyldt dette, faar indtil videre henstaa uafgjort. Det nordlige Norge under glacialtiden. 77 I henhold til den her leverede fremstilling antages der saaledes med al bestemthed at kunne drages den slutning at fastlandsisen under glacialtiden ikke kan have skudt sig efter den her omhandlede linje efter sundløbene ud mod det aabne hav. Der antages endvidere at vere al sandsynlighed for at den heller ikke kan have skudt sig frem efter den egentlige Balsfjord. Denne slutning vil antagelig være afgjørende ligeoverfor besvarelsen af spørgsmaalet om dannelsen af sunde, ejder og for en væsentlig del ogsaa med hensyn til spørgsmaalet om fjorddannelsen langs efter det nordlige Norge. Det vil saaledes heraf fremgaa at sundene om Tromsø- en, Kvalsund, Langsund og Grøtsund i ethvert tilfælde Ikke kunne være dannede ad glacial vej. Sundene efter det nordlige Norge ere imidlertid aaben- bart udgaaede som resultater af ensartede kræfter og maa tillige med hensyn til oprindelse i det væsentlige være sam- tidige. Den her her fremholdte slutning antages saaledes at maatte blive at gjøre gjeldende for sunddannelsen efter det nordlige Norge i sin hele almindelighed. Ejderne ere med hensyn til oprindelse paa det ngjeste knyttede til sundene. Den slutning, der er draget for sund- dannelsen, maa saaledes ogsaa gjelde for ejdedannelsen. Med hensyn til fjordene efter det nordlige Norge saa kunne disse i orografisk henseende vere at udsondre i tven- de hovedklasser nemlig: Sundfjorde og Bottenfjorde. Ved ,Sundfjorde forstaaes saadanne fjorde, der indad ere lukkede ved et lavt ejde, der skiller enten mellem bun- dene af to mod hinanden løbende fjorde, eller mellem den enes bund og den andens langside. I en nærliggende geo- logisk tidsperiode, da havstanden skyllede over ejdet, har to saadannede fjorde dannet et sammenhængende sundløb. Ved Bottenfjorde forstaaes saadanne fjorde, der indad afsluttes ved det egentlige højfjeld, eller hvis indre hund 78 Karl Pettersen. gaar over i fjelddale eller skar, der føre op til det egentlige højfjeld. Enkelte fjorde kunne optræde som en sammensætning af begge former, idet de indad afsluttes ved en i regelen forholdsvis kortere Bottenfjord, medens de udenforliggende partier ere dannede af tidligere sundløb. Den store flerhed af fjorde, der i strøget frå Salten nordover mod Alten skjær sig ind efter fastlandsstrøgene, danner udprægede sundfjorde. Som oprindelige sunde ere de dannede samtidig med de nuværende sundløb og ved ensartede kræfter. Med hensyn til Bottenfjordene, som forøvrigt efter de her nævnte strøg optræde efter en forholdsvis højst under- ordnet maalestok, saa vil dermed spørgsmaalet med hensyn til disses dannelse ikke hermed være besvaret. Forudsæt- ningen om at disse kunne være dannede ved erosion skal ikke kunne afvises. For enkeltes vedkommende synes der ogsaa 1 ethvert tilfælde at kunne være grund til noget be- stemtere at fæste sig ved en saadan forudsætning. Ligesom fjordene vil ogsaa dalene efter det nordlige Norge kunne sondres i tvende hovedklasser nemlig saakaldte Sunddale og Fjelddale De første ere under fjelgrun- dens stigning gjennem kvartærtiden dannede af oprindelige sundløb, de sidste ere mere typiske daldannelser, indskaarne i høifjeldsmasser enten som mere selvstændige dalfører eller ogsaa som sidedale. Lignende kombination som ved fjordene kan ogsaa her finde sted mellem de to nævnte hovedklasser af dale. Med hensyn til spørgsmaalet om oprindelse og dannelse, saa er Sunddalene at sammenstille med sundene. Hvad Fjelddalene angaar saa vides intet til hinder for at de til- dels kunne være dannede ved erosion. Det nordlige Norge under glacialtiden. 79 I henhold til den i foranstaaende afhandling leverede fremstilling skulle forholdene under glacialtiden efter det nordlige Norge i ganske væsentlig grad have afveget fra de, der antages samtidig at have raadet over den sydlige del af den skandinaviske halvø. Disse saa afvigende slutninger sy- nes med uødvendighed at skulle pege hen paa et af de to: 1. enten maa glacialtiden have optraadt langt strængere eller stærkere udpræget efter den sydlige del af halvøen, end tilfældet kan have været efter den nordlige del, 2. eller der maa være at forudsætte at de i saa hense- ende uddragne slutninger til den ene eller anden kant kunne være byggede paa falske eller skjævt udtydede forudsætninger. Hvad det første punkt angaar, saa er der allerede oven- for fremholdt at alt paa forhaand synes at skulle pege hen paa at der under glacialtiden i det væsentlige maa have raa- det nogenlunde eusartede forholde over hele den skandina- viske halvø. Har indlandsisen efter det nordlige Norge ikke mægtet at skyde sig udefter fjordene og sundene til de egent- lige kyststrøg, skurende hen over undergrunden, saa er der liden rimelighed for at den vil have kunnet det langs efter halvøens sydlige del. Og omvendt, — har forholdet i vir- keligheden været dette efter halvøcns sydlige del, saa er der al rimelighed for at indlandsisen ogsaa efter det nord- lige Norge maa have skudt sig ud til kyststrøgene og videre frem — skurende havbunden — saalangt som dybdeforholdene derfor ikke vare til hinder. Man nødes derfor som det synes til at forudsætte at der her er draget fejlagtige slutninger til den ene eller anden kant. Med hensyn til de resultater, hvortil man er naaet frem i denne afhandling, saa vil der i saa henseende vistnok kunne synes at skulle være grund til at fremkomme med den indven- ding, at disse slutninger — selv om de forøvrigt skulde er- kjendes for berettigede for de her omhandlede strøgs ved-. 80 ‘Karl Pettersen. kommende — dog ikke kunne vere at gjøre gjeldende for strøgene efter det nordlige Norge i sin hele almindelighed, forinden de ere bekræftede gjennem mere omfattende un- dersøgelser. Imidlertid skal i saa henseende fremhæves, at de i den- ne afhandling ombandlede strøg allerede omfatte et ganske anseeligt fladeindhold. De indeslutte saaledes render efter sammenhængende fjorde og sunde af opimod 120 km. læng- de. De omfatte tillige kyststrøg af omkring 90 km. længde. Hertil kommer at den her omhandlede rende i henhold til de orografiske bygningsforholde synes at maatte have lagt overordentlig heldig til som afløbskanal for indlandsisen. Den skjær sig ikke alene dybt ind gjennem fastlandet men er tillige umiddelbart knyttet til vidstrakte indlandsstrøg, der har ejet særdeles gunstige betingelser for dannelsen af mæg- tige ismasser. Har indlandsisen altsaa ikke mægtet at skyde sig ud efter denne rende, saa er der visselig liden sandsyndsynlig- hed for at der efter det nordlige Norge i strøget fra Salten nordover mod Nordkap skal kunne være at paavise nogen anden rende, hvorefter indlandsisen skurende undergrunden skulde være ført ud til de egentlig kyststrøg. Ser man paa den anden side hen til den sydlige del af den skandinaviske halvø, hvor indlandsisen skal have udfyldt ikke alene halvøens fjorde men ogsaa Nordsjøen og Øster- sjøen, saa synes dette at skulle forudsætte forholde saa over- vældende storartede, at de vistnok maa egne sig til allerede paa forhaand at vække en stærk tvivl om deres berettigelse. Nedslagsdistriktet, hvorfra disse umaadelige ismasser skulle være udgaaede, staar maaske heller ikke i noget ganske ri- meligt forhold til disse. Det skal i saa henseende heller ikke lades ud af betragtning af noget tilsvarende, saavidt vides, ikke er at paavise nogetsteds inden den del af den arktiske zone, der for tiden ligger under den stærkeste glaciation. Det nordlige Norge ander glacialtiden. sf Polarbekkenet er efter alt, hvad man ved, eller med rime- lighed kan forudsætte, — enkelte snevrere begrændsede lo- kaliteter längs kystliijérne fraregnede — intetsteds, selv hvor dybdeforholdene i saa henseendé skulde synes guustige, udfyldt med ismassér, der skuré hen over havbunden. Her er havisen tvertimod i stadig drift. Hvorledes forholdene i sda henseende kan optræde efter den antarktiske zone, der for tiden antages at ligge under en stærkere glaciation end den arktiske, er forøvrigt et spergsmaal, der endnu ikke ladér sig besvare med mere be- stemthed. Frå denne zone foreligger der neppe heller saa- danne aflæsninger, der mere ligefrémt pege i omhandléde rétning. Forudsætningen om at isstrømme fra den skandinaviske balvø hår bredt sig ud over Østersjøen og Nordsjøen til den mellémeuropæiské slette, til England, til Ørkenøerne og Shet- landsgerne kan saaledes vistnok for tiden ikke være at op- stille som nogen videnskabelig kjendsgjerning. H. Granitiske flytblokke i Tromsø omegn Imellem de løse blokke og stene, der i saa rigt maal ere at træffe efter disse strøg dels nedgravede i sand og aur eller i gamle morænevolde, dels udstrøede over dagfladerne, har den forholdsvis største del sin oprindelse fra den nær- mest liggende faste fjeldgrund. Disse ville ogsaa — som det allerede påa forhaand vil være grund til at forudsætte — være at paavise efter de forskjelligste niveauer. De udgrav- ningsarbejder, fra hvilke de ere udgaaede, have jo været i uafbrudt virksomhed ned til vor tid. Egentlige flytblok- ke, transporterede til sit nuværende sted fra fjernere lig- gende punkter, optræde imidlertid ogsaa i serdeles stort tal efter de strøg, som her skulle være gjenstand for nærmere 82 Karl Pettersen. omtale. Disse synes dog i det hele her nærmest at være knyttede til mere bestemt afgrændsede niveauer. Af disse fremmede flytblokke dannes den stærkt over- vejende del af granitisk sten. Opmærksomheden henledes ogsaa stærkt paa disse ikke alene paa grund af den saa hyp- pige forekomst men ogsaa paa grund af de forholdsvis saa anseelige dimensioner, hvorunder de i regelen optræde. Et stort antal af dem naa saaledes en størrelse af fra en halv til opimod en kubikmeter og tildels ogsaa derover. Disse blokke ere oftest om ikke altid stærkt afrundede uden dog at vise stærkere afglatning. Skuringsstriber ere al- drig bemærkede paa samme. De granitiske flytblokke ere som nævnt knyttede til et bestemt niveau nemlig det, der ligger mellem den nu- værende havlinje opad til en højde over havfladen af om- kring 120’ (38 m). Her optræde de dog i stort tal indtil højderne af 90’ a 100° — mere sparsomt i de paafølgende højere liggende 20 a 30”. Opimod denne højde vil de her saagodt som overalt være at paavise. I højere liggende niveauer vil man derimod forgjæves søge efter saadanne. Grænd- selinjen opad synes i det hele at være temmelig skarpt be- tegnet. Blokkene ville vistnok ikke overalt være at paavise netop til denne højde. Paa den anden side foreligger der lange linjer, efter hvilke granitblokkene ere samlede i stort tal til opimod denne højde, for her med engang at standse. For- holdet er her saa skarpt betegnet, at opmærksomheden nødven- digvis maa henledes herpaa. Men ogsaa paa mangfoldige andre steder, hvor blokkene kunne findes mindre regelmæssig fordelte, ville de højest liggende ofte være at paavise i en højde, der paa det nærmeste falder sammen med den nysnævnte af 120° (38 m.). I saa henseende treder forholdet som det ‘synes ret bestemt og lovmæssigen frem. | Det bør forøvrigt ikke lades ubemerket at den nævn- Det nordlige Norge under glacialtiden. 83 te grændselinje af omkring 120’ 0. h. paa det nærmeste svarer til niveauet for den i fast berg indgravede strandlinje, som her, i særlig grad stærkt udpræget, er at følge milevidt saa- ledes navnlig efter Kvalø (den saakaldte Mjellelinje *) og hvor- af længere brudstykker ogsaa ere at paavise paa selve Tromsøen. I løbet af sidste sommer har dette forhold været gjen- stand for nærmere undersggelser. Jeg har derunder nøjag- tigen eftergaaet begge langsiderne af den omkring I mi (11,5 km.) lange 5 Tromsø. Herfra ere undersøgelserne strakte videre efter sundløbene langs begge sider af Tromsøen, — mod syd til landpartierne om udmundingen af den omkring 1 mil søndenfor Tromsø indskydende fjord Balsfjord. Medens blokkeforekomsten altsaa opad vil findes be- grændset saaledes som ovenfor nævnt, vil der derimod med hensyn til forekomsten nedad rimeligvis ikke være at paa- vise nogen lignende grændselinje. Tvertimod er der ved at se hen til den maade, hvorpaa blokketransporten har fundet sted, — hvilket spørgsmaal nedenfor nærmere skal søges be- lyst — være al grund til at forudsætte, at de vil være at finde udstrøede helt ned til bundfladerne af de her omhand- lede sundløb. De ere i ethvert tilfælde at paavise ned til de lavest liggende niveauer af littoralbæltet. Navnlig vil der inden dette bælte ofte være at paavise samlinger af store flytblokke, ordnede i rækker efter midlere havstandslinje (lin- jen for omkring halvfalden vand). Ogsaa paa den 2 a 3 mil nordenfor Tromsø liggende ø Renø fandtes under en tidligere befaring efter strækningen fra Finkroken ved øens sydende nordover til mod Grøtnes et stort antal granitiske flytblokke udstrgede efter de lavest liggende niveauer. Til hvilken høj- de over havfladen flytblokkene her naaede op, blev ikke nær- mere undersøgt, da opmærksomheden dengang endnu ikke var henledet paa omhandlede forhold. Jeg tror dog at have *) Cfr.: „Terrasser og gamle Strandlinjer“ Tromsø Mus. Aarsh. II] 1880, 34 Karl Pettersen — al grund til at forudsætte at forholdet i saa henseende og- saa her skal findes ganske i overenstemmelse med, hvad til- fældet er paa Tromsøen. Naar enkelte partier af Kvalø og Ringvatsø fraregnas, saa vil fjelderunden efter de her omhandlede strøg intetsteds findes bygget af granitisk sten. Heller ikke vil der efter disse vere at paavise granitartede gangpartier, fra hvilke disse granitiske flytblokkes udspring kunde vere at udlede. | Det skal vistnok medgives at der endnu udfordres en række af mere sammenhængende undersøgelser, forinden det lader sig gjøre med mere afgjørende sikkerhed at besvare spørgsmaalet om det oprindelige udgangspunkt for disse gra- nitiske flytblokke. Navnlig kunde det være af interesse nær- mere at forfølge forholdet indefter Balsfjorden og Malangen Sagen agtes ogsaa fremtidig gjort til gjenstand for mere om- fattende undersøgelser. Efter hvad der foreligger antages der imidlertid allerede nu i saa henseende at kunne drages ret paalidelige slutninger. Det nærmest liggende granitfelt, der er at paavise ef- ter fastlandsstrøgene, ligger højt op i Dividalen, — en side- dal, der fra det øvre af Maalselvdal skjær sig i sydlig ret- ning indtil grændsestrøgene mod Sverige i nærheden af det store fjeldvand Altvandet. Om andre granitiske partier efter indlandsstrøgene antagesder i ethvert tilfælde ikke her at kunne blive tale. _ Dividalens granitfelt ligger i en afstand fra Tromsgen af omkring 11 mil (124 km.) Nærmere de her omhandlede strøg ligger kyststræk- ningens vidt udbredte gneis—granitiske felt, der blandt andet ogsaa optræder stærkt udbredt over den store straks vesten- for Tromsøen liggende Kvalø. Fra et af disse granitiske felter maa flytblokkene have sin oprindelse. Skulde Dividalen være at sætte som det oprindelige Det nordlige Norge under glacialtiden, 85 hjemsted, maa altsaa transporten vere foregaaet i retning fra indlandet ud mod kysten. Skulde Kvaløen derimod være hjemstedet, maa transporten være foregaaeti modsat retning altsaa fra kysten indefter. Vi skulle nu fæste os ved enkelte forholde, der kunne tjene til at kaste nærmere lys over dette spørgsmaal. Se vi hen til de granitiske flytblokkes petrografiske habitus, saa dannes en stor del af disse aabenbart af af- ændringsformer, der gaa ind under kyststrækningens stribede gneis-granit. Paa den anden side er dog mellem dem hel- ler ikke saa ganske faa at paavise, der i petrografisk hen- seende synes at staa noget fjernere fra gneis-graniten og der- imod mere at ligne den mere typisk udprægede indlands- granit. Ved første øjekast skulde man saaledes maaske nær- mest ledes til at drage den slutning, at flytblokkene kunne være tilførte ad begge de nysnævnte veje, — paa den ene side fra indlandsgraniten i retning udad, paa den anden side fra kystgraniten efter retningen udenfra indad. | I saa henseende skal dog her fremholdes at kyststræk- ningens gneis-granit kan petrografisk variere overordentlig og at den derunder meget hyppig kan findes gjennemsat af eller gaaende over til renere præget granit. Trods de til- dels stærkt afvigende petrografiske afændringsformer, hvor- under de granitiske flytblokke kunne optræde i Tromsø om- egn, antages der ikke heri at skulle ligge nogen afgjørende grund for at afvise en forudsætning om at flytblokkene i det hele og store dog i virkeligheden kunne have sit udspring fra gneis-graniten. Der er paa den anden side endvidere flere omstæn- digheder, der synes at skulle vidne mod berettigelsen af en - forudsætning om at flytblokkene kunne være hidførte fra Di- vidals graniten. Skulde nemlig blokke herfra være førte ned til Tromsø- 86 Karl Pettersen. en og tilliggende sundløb, saa maatte dette vere skeet efter en af folgende to veje, 1) enten fra Maalselvens øvre del over aasdragene ned til bunden af Balsfjord og derfra videre udover mod Tromsgen, 2) eller nedefter Maalselvens dalfgre til bunden af Ma- langen og derfra udefter denne og videre efter sund- løbet, der herfra mellem fastlandet og Kvaløens syd- side fører i østlig retning ind mod Tromsøen. I saa henseende skal fremholdes: Granitfeltet i Dividalen stikker her frem med sin vest- lige grændselinje i en højde over havfladen af omkring 600 (188 m.). Divielven munder ud i Maalselven i en hgjde over havfladen af omkring 250 (78 m). Bunden af Balsfjord er derimod afstængt fra Maalselvdalen og saaledes ogsaa fra Dividalen ved et højere fjeld- eller aasdrag, efter hvilke de dybeste indsænkninger over til Balsfjorden ligge i en højde af omkring 500‘ altsaa omkring 250’ (78 m.) højere end Divi- elvens udløb i Maalselven. Skulde blokkene fra Dividalen være ført ned til bun- den af Balsfjord, maatte de altsaa være skudt frem over høj- depassager, der havde lagt omkring 250’ højere end Diviel- vens udløb i Maalselv. Hvorvel det paa forhaand vistnok maatte være mest rimelighed for at forudsætte at Dividalens isstrømme skulde have fulgt Maalselvdalen nedover, vilde en forudsætning om, at en sidestrøm derfra ogsaa kunde have skudt sig op over de pævnte højere aasdrag ued til bunden af Balsfjorden, vel ikke med fuld bestemthed kunne afvises, Dette forudsat maatte dog granitiske flytblokke, der fra Di- vidalen var ført ned ad denne vej, i ethvert tilfælde ved bunden af Balsfjorden have været at paavise i en større høj- de end til omkring 120’ o. h. Hvorvidt granitiske flytblokke — og i saa tilfælde til hvilken højde over den nuværende havstand — ere at paa- Det nordlige Norge under glacialtiden. 87 vise ved bunden af Balsfjord, skal vistnok ikke kunne siges med fuld bestemthed. Heller ikke her har opmærksomheden under tidligere befaringer været rettet mod dette spørgsmaal. Der antages dog at være grund til at forudsætte at de her ved nærmere undersøgelse ville findes ganske at mangle. Vare granitiske flytblokke imidlertid ad denne vej ført ned til Balsfjorden, saa maatte de — at slutte fra den høj- de, til hvilken de findes optrædende ved Tromsø — derfra senere være ført ud ved drivis. Transportens første begyn- delse skriver sig nemlig fra en tid, da den egentlige glacial- tid forlængst var afsluttet, og de sammenhængende isbedæk- ninger brudte. Men i saa tilfælde maatte der vel være at forudsætte at flytblokkene vilde være at paavise i størst mængde langs efter Balsfjordens sider og i stedse aftagende maalestok efter retningen fra Balsfjordbunden udover mod Tromsø. Heller ikke i saa henseende foreligger der de nød- vendige aflæsninger langs efter Balsfjordens sider for herom at kunne drage fuldt afgjørende slutninger. Undersggelserne ere imidlertid som tidligere nævnt udstrakt indefter til de ytre partier langs Balsfjorden om dens udmunding og forhol- dene vidne her som det synes med bestemthed mod en for- udsætning som nysnævnte. Langs efter siderne af Balsfjor- dens ytre løb ere vistnok granitiske flytblokke at paavise men i det hele efter et langt fattigere forholdstal end over Tromsø- en. Det er netop efter den sydlige halvdel af denne ø at flytblokkene efter disse strøg |optræde med det største tal. At der mellem flytblokkene paa Tromsøen ikke er at paavise blokke eller brudstykker af Saussuritgabbro, der som tidligere nævnt bryder frem i enorme masser i strøgene om Balsfjor- den, synes ogsaa med afgjørende bestemthed at vidne for at nogen blokketransport fra Balsfjorden udefter ikke kan have fundet sted. Forholdene synes her saaledes nærmest at pege hen paa at transporten er foregaaet i retning fra kysten ind- efter, - | | | 88 _ Karl Pettersen. Der antages saaledes at maatte vere al grund til at afvise forudsætningen om at granitiske flytblokke fra Divida- len kunne være førte ud til Tromsø over Balsfjorden. Mere rimelighed kunde der paa forhaand være for en forudsætning om at transporten var foregaaet nedefter Maals- elven. Skulde denne vej imidlertid være fulgt, maatte gra- nitiske flytblokke antagelig være at paavise ud efter Malan- gens sider og ogsaa her efter en aftagende maalestok i ret- ning indenfra udmod Tromsøen. Ogsaa her mangle vistnok mere omfattende detailundersøgelser. Imidlertid antages der dog med temmelig sikkerhed at kunne være at forudsætte at granitiske flytblokke kuns sparsomt ville vere at paavise langs efter Malangen fra Maalselvens udløb ud mod indløbet til Gisund paa den ene side, og paa den anden side til sun- det, der i transversal retning fører mellem Kvaløens sydside og fastlandet østover mod Tromsøen. | å Det oprindelige hjemsted for de granitiske flytblokke i Tromsø omegn maa saaledes blive at henlægge til kyst- strøgenes gneis-granitiske felt og da nærmest til de partier af samme, der bryder frem over den vestenfor Tromsø liggende Kvalø og delvis ogsaa over Ringvats-ø. Og denne forudsæt- ning vil yderligere støttes derved at et stort antal af flyt- blokkene, at slutte fra vedkommende bergarts petrografiske egenskaber, utvivlsomt tilhører kyststrækningens gneis-granit og at der paa den anden side heller intet afgjørende synes at være til hinder for ogsaa at henføre til denne de blokke, der i petrografisk henseende synes at afvige mere fra sam- me. Som før nævnt indeslutter nemlig | gneis-graniten en rekke af petrografiske afendringsformer. | Den største højde, hvortil flytblokkene ere at paavise i omegnen om Tromsø, angiver at transporten maa være fore- gaaet efter afslutningen af den egentlige glacialtid, — alt- saa i et tidsafsnit, da glacialtidens sammenhængende le dækninger være ganede over til mere eller mindre spredte Det nordlige Norge under glacialtideu. 89 helt fra hinanden udsondrede rester. Under saadanne for- holde kan blokke-transporten fra Kvalø indefter mod Tromsøen alene være foregaaet ved hjelp af svømmende is. Den høj- estliggende linje, til hvilken blokkene langs sundene her fin- des afsatte, vil saaledes angive den højde, hvortil havfladen stod ved begyndelsen af blokke-transporten. Da blokkene imidlertid oftere ere at paavise i størst mængde noget ne- denfor denne højest liggende grændselinje, synes dette at skulle angive at blokke-transporten har foregaaet raskest noget senere end begyndelsesperiodens indtreden. Muligt attrans- porten forøvrigt i det væsentlige bar været indskrænket til et forholdsvis mere kortvarigt tidsafsnit. De lokale forholde efter Kvalø synes ogsaa i sin tid i høj grad at skulle have begunstiget en endog storartet blokketransport. Kvaløens fjeldmasse er nemlig gjennem fjorde og ej- der stærkt udstykket. Fra nord skjær sig saaledes ind den lange Kalfjord, der skyder ligeforbi Blaamandens mægtige af gneis-granit byggede fjeldpartier og fører ind til Kalfjord- ejdet. Dette er et ganske lavt og kort ejdefar, der fra bun- den af Kalfjorden fører over til det mellem Kvalø og Tromsø liggende sund, Vestersund. Midt paa Kalfjordejdet rejser sig det omkring 350’ (110 m.) høje aasdrag Ejdehougen, der deler ejdet i tvende ligeløbende sidegrene. Fra vest skjær Ersfjord sig ind til det 2 km. brede og omkring 130’ (41 m.) høje Ersfjordejde, der udskiller Ersfjorden fra Kalfjordens indre del. Fra Kvaløens sydvestlige side skjær endvidere Katfjord*) sig ind i østlig retning og fra bunden af samme fører det 11 km. lange mellem høje fjeldvægge dybt ind- Kalfjord og Katfjord ere altsaa to forskjellige fjordløb, der ikke maa sammenblaudes — hvilket navnligheden let kan foranledige. Forøvrigt henvises til det til afhandlingen ,,Terrasser og gamle standlinjer** knyttede kart. Tr. Museums Aarshefte III 1880. Dette kart omfatter et større parti af de her omhandlede strøg. 90 Karl Pettersen. | skaarne Katfjordejde over til Kalfjordens indre parti. Paa den tid, da den faste fjeldgrund i forhold til havfladen laa omkring 120’ lavere end nu, laa Kalfjordejdet omkring 100’ (31 m.) under havfladen og Ersfjordejdet naaede delvis alene nogle faa fod over havfladen. Fra disse forskjellige indskaar- ne drag vilde under stærkere vestlige strømsætninger mas- sen af de paa drivisen svømmende blokke samles ind mod bunden af den nuværende Kalfjord. Igjennem Kalfjordejdets daværende ved Ejdehougen udskilte tvende strømrender vilde de føres frem indtil Vestersundet, og derfra videre østover, fordelende sig efter omstændighederne i de forskjellige ret- ninger efter sundløbene om Tromsøen. Efter det lange Kval- sund, der mellem Kvalø og Ringvatsø fra havet fører ind til de indre sundløb, laa en anden nordligere rende aaben for blokketransporten. Efter denne vej kan saaledes flytblokkene navnlig være bleven tilført Renøen. Sees hen til de orografiske forhold, saaledes som dis- se her ere fremstillede, skulde der imidlertid paa forhaand synes at maatte være grund til at forudsætte, at blokketrans- porten saavel ind efter Kvalsund, som efter Kalfjordejdet maatte være paabegyndt allerede en rum tid i forvejen og at de granitiske flytblokke i Tromsø omegn saaledes maatte have været at paavise i mindst et par hundrede fods højere liggende niveauer, end tilfældet i virkeligheden er. Som al- lerede ovenfor paavist, har nemlig glacialtidens sammenhæn- gende isbedækninger saa tidligen været brudt, saa alene større eller mindre rester laa igjen i de talrige og vistnok endnu forholdsvis anseelige lokale gletschere. Saa tidlig maatte nemlig blokketransporten, uhindret af fra fastlands- strøgene udskydende sammenhængende isstrømme, have kun- net foregaa ogsaa i retning østover saavel efter Kalfjordej- dets som Kvalsundets aabne render. Naar saa imidlertid, efter hvad der fremgaar af flyt- blokkenes optræden i Tromsø omegn, ikke kan have været Det nordlige Norge under glacialtiden. 91 tilfælde idetmindste ikke uden efter en hgjst forsvindende maa- lestok, saa ligger heri som det synes et aabenbart vidnesbyrd for at der forst paa den tid, der svarer til det hgjeste niveau, hvori flytblokkene optræde, indtraadte særlige forholde, der begunstigede den indadførende transportstrøm. Ere blokkene imidlertid, hvad der vel maa være at sætte som givet, ind- transporterede ved svømmende is, saa maa strømsætningen utvivlsomt have veret væsentlig bestemmende for transpor- tens retningsløb. Ved det tidspunkt, der betegnes ved den begyndende transport gstover, maa altsaa særlige forholde være indtraadte, der have fremkaldt en stærkere strømsæt- ning i retning fra kysten indefter. Der er i virkeligheden ogsaa forskjellige forholde, der synes at skulle pege i denneretning. Det er saaledes aaben- bart at Golfstrømmen, der under glacialtiden maa have været afstængt fra vore kyster, i en forholdsvis nærliggende tidspe- riode er bøjet ind mod disse efter et noget stærkere maal. Som bekjendt har der nemlig i tidligere afsnit af kvar- tærtiden langs vore kyststrøg raadet en fuldstændig arktisk havfauna. Lidt efter lidt er denne imidlertid bleven mer og mer indblandet med sydligere former, og denne indblanding har senere uafbrudt foregaaet ned til vor tid, ligesom den fremde- les antagelig er i fuld virksomhed. Mere ublandede rester af denne oprindelige arktiske fauna er imidlertid endnu at paavise efter de inderste partier af forskjellige af vore dy- bere indskaarne fjorde, men ogsaa disse rester ere antagelig i stadig tilbagerykning. Denne saaledes efter vore kyster stadige tilbagetræn- gen af den oprindelige arktiske og fremtrængen af en sydli- gere havfauna maa naturligvis være betinget af indskydende strømsætninger af søndenfra kommende varmere havvand. Saalænge den arktiske fauna endnu var eneraadende, maatte disse søndenfra kommende strømsætninger have været helt afstængte fra de her omhandlede kyststrøg. Fra det øjeblik 92 F _ Karl Pettersen. af at adgangen hertil aabnedes for disse, begyndte en syd- ligere fauna at trenge sig frem. I den her omhandlede blokketransport, der er paabe- gyndt paa en tid, da havfladen i forhold til den faste fjeld- grund laa omkring 100’ hgjere end nu, har man aabenbart en nermere bestemmelse for tidspunktet for denne svingning i strømsætningen. Der er imidlertid ogsaa et andet forhold at aflese, der synes at skulle pege i samme retning. Som bekjendt opskylles der langs kysterne af det nord- lige Norge ligesom ogsaa efter de nordenfor liggende polar- strøg, saalangt Golfstrømmen lader sig forfølge, stadigen brudstykker af pimpsten. Opskyllet pimpsten er imidlertid langs det nordlige Norge ikke at paavise til hvilkensomhelst højde, men alene indskrænket til de lavere liggende niveau- er. Den øvre grendselinje for forekomsten af opskyllet pimpsten synes ogsaa mærkelig nok paa det nærmeste at skulle falde sammen med den øvre grændselinje for de gra- nitiske flytblokkes optræden i Tromsø omegn og vil i ethvert tilfælde neppe overstige denne.*) *) Se herom nærmere i „Arktis“ ‚Archiv fra math. eg naturvidenskab. 6 B. Kristiania 1882. Tromsø 2 December 13882. Land and Freshwater Mollusca The Arctic Regions of Norway by Birgithe Esmark. Of late years naturalists have turned their attention, with steadily increasing interest to the arctic regions. The northern parts of Norway have also freqvently been visited; not only Norwegian men ofscience, but foreigners go north- ward in the short summer time, being sure to find much of interest, and being likely to make discoveries of objects new to science. It is however chiefly the vertebrata, insects and the lower marine animalcule, that have been the subjects of investigation, while the extra-marine Mollusca until recently were entirely disregarded. It is true that some Swedish Zoologists have picked up a shell here and there; the Swedish expedition to Jeni- sei 1875 collected land and freshwater shells on Hindg in Nordland and on Reng a little to the north of Tromsg in Finmarken; Mr. R. Collett of the University of Christiania, has also brought some from his travels. I too have recei- ved a few specimens from friends; but all that has been done, has been done unsystematically, so to speak in pas sing by. Since Tromsg established its own museum, a few years ago, the superintendent, Mr. Schneider, has made a good 94 Birgithe Esmark. beginning of collections of land and freshwater Mollusca, and especially made his researches on Tromsgen, which from its rich vegetation and thick woods, is a particularly svitable habitation for snails and slugs. The results have however been as yet very small in species, and cannot give any com- plete idea of what is to be found, but will still have an in- terest for Malakologists, as tending to aid in forming an es- timate of the geographical distribution of the extra-marine Mollusca. The Mollusca that have been collected for the muse- um of Tromsø, have been sent to me by Mr. Schneider, for examination. I have also sought to gather information from those who are in possession of shells, and from the works mentioned below. As Tromsøen has been most examined and is a wel defined field of research, I shall give the description of thel geological formation of the island, which I take from Mr. Schneiders article in the ,, Tromsø Museums Aarshefte II, 1879“. „Ihe most southerly twothirds of Tromsgen consists chiefly of mica-schist with frequent layers of a crystal-grai- ned grey limestone; a fine-grained greenstone frequently crops out, which, especially on the south side of the island goes over to a completeeklogit. Greenstone like formation rich with garnet appear also in the limestone in layers or mas- ses and also a crystalline rock, consisting of hornblende with quartz and feldspar studded with garnet. The most northern portion of the island, north af a line drawn be- tween Sandnæs on the westside and Brevik on the eastside“ — and thus to the north of the town of Tromsø — „con- sists chiefly of grey gneis and hornblende-gneis, whill here and there a conspicuous ligth coloured rock consisting of hornblende and a white feldspar projects. Limestone is not found in this part of the island. The ,Fløifjeld* with ,Tromsødalen* across the sound from Land and Freshwater Mollusca. 95 Tromsø, consists of mica-schist and grey limestone. The in- vestigated parts of Tromsgen are mostly covered with gla- cial sand, gravel and pebbles.“ Joachim Frieles work „Norges Land og Ferskvands Mollusker“, I have had to leave out of consideration, as, al- though the author mentions species „which are to be found over the whole country,“ he fails to specify any locality or give any proofs of their really having been found. Professor G. O. Sars has in his „Mollusca regionis arc- tice Norvegiæ, 1878.“ Margaritana margaritifera L. Limnea peregra Müll. Succinea putris L. Hyalina hammonis Strom Arionta arbustorum L. The Mrg. margaritifera and L. peregra, are taken from Friele, and should be excluded had not subsequent research proved their existence. Suc. putris is said by Westerlund to have been found in var. trianfracta, by Zetterstedt at Alten in West-Finmarken. Sars has admitted Hyal. hammonis from Westerlunds „Fauna Sveciæ, Norvegiæ,* where he speaks of a Hyalina from Finmarken in the museum of Upsala, and which he considered to be this species; I find however (Prof. Lilljeborg having with his accustomed kindness sent me the shell for examination) that E. v. Martens’s supposition is cor- rect; it is not Hyal. hammonis but Hyal. petronella Chrp. In ,Bidrag til Norges Land og Ferskvands Moll.“, Nyt Mag. f. Naturv. 1879, I have given the following five species, of which the two first mentioned, were known from other localities, Arionta arbustorum Hyalina petronella Conulus fulvus Cochlicopa lubrica 96 — Birgithe Esmark. Succinea pfeifferi. In Sitzungs- Bericht d. Gesellsch. naturf. Freunde, No. 2, Berlin 1881, E. v. Martens stated that he the previous summer, had received the following Mollusca from Bodg and Mo in Ranen in Nordland: Vitrina pellucida Hyalina radiata » petronella » fulva Punctum pygmeum Patula ruderata Helix pulchella » arbustorum Cionella lubrica Balea perversa Clausilia rigricans Pupa muscorum » alpestris Succinea pfeifferi. He compares these with the previously discovered spe- cies and finds 14 sp. from Nordland and 8 from Finmarken, including Marg. margaritifera and L. peregra, which as be- fore mentioned, must be admitted. Westerlund has subsequently in his „Malakologiska bidrag“, Stockholm 1881, added for the northern Norway. Vitrina angelice Succinea contortulus which were found by the Swedish „Jenisei expedition“. In „Die Pisid. d. südl. Norwegens, Malak. BL N. F. V. B, I have mentioned Pis. nitidum also from Andenæs on Andg in Vesteraalen. The total number would thus be 20, of which 15 in Nordland and 10 in Finmarken, 5 are common for both provinces. Land and Freshwater Mollusca. 97 Several of the species are found far north; B. per- versa has been found on Hammerø (68° 15’ N.) by Mrs. Gylche. That Pat. pygmea is found at Vardø (70° 20 N) is of very great interest, as showing how very far to the north Mollusca are distributed along our coasts where the temperature never sinks so law as in the interior of the coun- try. Westerlund (Sibir. Land ock Ferskv. Moll.) mentions— according to G. Gerstfeldt — Kultuk at the lake of Baikal as the most northern locality in Siberia for P. pygmæa and Luleä Lapmark in Sweden. Clausilia bidentata lives even on Tromsgen, where Pupa alpestris also is to be found. L. truncatula is very common on Tromsgen, espe- cially in slender forms. All the information concerning the habitation of the Mollusca I owe to Mr. Schneider, as I have not personally made any of these collections. Arion Fer. A. empiricorum Fer. var. albus. A young specimen from Tromsdalen. A. subfuscus Drp. Common on Tromsgen. The co- lour of specimens from the museum of Tromsg is very dark brown, and goes in one case evenly over into the side — bands, while in another these are well defined. A very large specimen is from Andenæs on Andg. Miss Moller has brought me two specimens from Stangenæs at the mouth of Tana - river, which are of a light brown colour on the back. Limax Lister. L. agrestis L. Very common on Tromsgen; Mr. Schnei- - der has found it to the middle of October; but scarcely any of the specimens found exceed 25 m. m. in length. The colour is uniform light brown, A 1 98 Birgithe Ksmark. Vitrina Drp. V. pellucida Mill. Tromsgen. V. angelice Beck. On Tromsøen under stones. At Vardg under stones a few feet above the sea-level. Hyalinia Fer. H. hammonis Strom. Pretty shells and very glossy, the largest has 3,8 m. m in diameter. Common as well south as north on Tromsgen. From Maalselven by Oollett. H. petronella Chrp. In Septb. found at Brevik on Tromsgen. The greenish tinge is paler than in shells from the south of Norvay. Conulus fulvus Mill. Common on Tromsgen. -Horng by Vardø together with Vitr. angelica. Helix Linne. Patula harpa Say. Of this pretty little Mollusk Schneider has in Juli found two dead specimensin the stem of a decayed birch- tree, at Kirkenæs in South-Varanger. It was first found in North-America, later in the country of Amur, but not yet in Siberia, while in Finland it goes as far as the shores of the arctic ocean. P. pygmea Drp. Only one shell together with Pupa muscorum from Hornø by Vardø. P. ruderata Stud. Common on Tromsgen; on ,Fløi- fjeld* not higher than 60 m. Elvenæs in South-Varanger. Vallonia pulchella Müll. ,Solbakken* on Tromsøen, not common. Vallomia costata Mull. Together with the previous species. Eulota frutieum Mull. In the collection at the mu- seum of Christiania is a half-grown specimen from Lofoten, but without any locality specified. Arionta arbustorum L. Since I in „Nyt Mag. f. Na- turv. 1880“ mentioned that I only had light coloured shells from Tromsø, I have later also got two brown ones. One Land and Freshwater Mollusca. 99 shell from „Fleifjeld“ is brown with a greenish tinge. It is thus evident that in Norvay, it is no rule that the brown colour of the shells becomes lighter asthe go farther north- ward any more than by rising in altitude. It is said, that it was once found in great numbers in Tromsdalen It is known with certainty, that it lives very high up on „Troms- dalstind*, but I have not yet seen any specimens. var. alpestris. Together with Eul. fruticum from Lo- foten, at the museum of Christiania. var. morbosa—albina Rosm. Trang in Hammerø. Pupa Drp. P. muscorum L. Verry common on Tromsgen, espe- cially where limestone prevails. Unidentata is only one out of 48 shells. From Hornø at Vardø are collected 24 full- grown specimens, only two are unidentata. P. inornata Mich. var. Gredleri Cles. Only one shell from the lime- stone quarry, behind the parish church on Tromsøen. Abun- dantly under stones on Horng at Vardg. P. alpestris Ald. A large, glussy, dark brown shell from Brevik on Tromsgen. P. arctica Wallenb. Shell dark horncolour, the tooth on the pillar lip is small, on some specimens itis vanished; none of them have any tooth inside the outer lip. This species is new to Norvay. Mr. Schneider found it this summer under stones together with P. Gredleri on Hornø at Vardø. Wallenberg found it first in Luleå Lapmark, Miller and Mørch mentions it from Greenland as P. hoppet Ås it is found many places in Sveden, is it most likely to bee found in other localities; this time it was only by chance it was found. Cochlicopa Risso. C. Jubrica Müll. Common everywhere on Tromsøen. 100 Birgithe Esmark. Balea Brid. B. perversa L. The museum of Tromsg has a half- grown specimen from Trang in Hammerg. Clausilia Drp. Cl. bidentata Strom. On the southern parts of Tromsgen. var. septentrionalis. Tromsgen, and Trang in Ham- merg (Mrs. Gylche). Valwata Müll. V. piscinalis Müll. The colour is in halfgrown speci- mens greenish, on fullgrown ones it goes over to yellowish grey or yellowish brown. The largest shell has 6 m. m. in diameter, the hight 4m. m. One shell is scalari-form, the foremost half of the last whorl is separated from the prece- ding, and bent downward. Very common at „Bjerkeng“ by Fjeldfrøskelv, a tributary to Maalselven, in the soft muddy bottom together with L. ovata. Fjeldfrøskelv runs very slow, every where in a bed of quartz-schist and quartzite and therefore contains but very little calcium. Limnea Drap. L. stagnalis L. At ,Gadde-luobbal“ (,Katalombola“), Pasvik river in South-Varanger. L. ovata Drp. Very thin shells, colour light, greyish yellow or brown. The spire in most of them very long; the whorls very convex. It is very common i Fjeldfrøskelv, „empty shells ar found by thousands on the bottom together with,“ V. piscinalis. One small form from, ,Præstvand“ on Tromsgen. L. mucronata Held. I know no other species to which to refer this form. It is well distinguished from L. ovata, by its high and slen- der spire, and very convex whorls. The shell is thinner than specimens from Clessin as it lives in water containing Land and Freshwater Mollusca. 101 very little calcium. Most of them have the upper whorls more os less gnawed. The colour is light brown. Together with the preceding species. L. palustris Müll. var. fusca C. Pf. Very common where it occurs in Fjeldfrgskelv. The form is somewhat elongated conic, and resembles Clessins figure in Deut. Exc. Moll. Fauna. The largest has the hight 17 m. m. and br. 8,5 m. m. The up- per whorls are mostly gnawed, the last with sculpture as iu L. stagnalıs. | var. turricula Cles. Frequent in the same river as the preceding one. Both varieties are found in ,Langkjosen*, only on the tufts of carex, just then overflowed with water. Single specimens are found in a closed creek by Fjeldfrøsk bridge, as well as in a creek in Maalselven. In both the last places under similar circumstances as in ,Langkjosen“, L. peregra Müll. All the shells collected seemed to have been dead, the were thin and brittle, the whorls con- vex; the color greyish yellow. It must be referred to Kobelts figure 1493 Iv 149 in Rossm. Iconog. BV. The largest shell has only the last 17, whorls left. The hight of the mouth 11,5 m. m., which makes it probable that the hight of the shell have been between 16—17 m m. All the shells have marks of gnawing, especially the upper whorls with hollows and furrows „Is found in great numbers in ,Stenvand“, a mountain lake, in a bed of limestone, in Salangen.“ L. truncatula Mill. In a ditch on Sgrstranden by Tromss. In a limestone quarry north of the town. var, ventricosa. The shell thin and brittle, the colour yellowish brown, somewhat glossy, the whorls distinctly trun- cated as in éypica. Moen in Maalselven. var. microstoma (Mal. Bl. 1879, Tr. If, F.3). The shell firm and solid, dark redish brown, several specimens have on the inner lip a thin redish calcareous layer. The colu- 102 , Birgithe Esmark, mellar fold is less reflected than is general, whereby the um- bilicus becomes more visible. From the limestone quarry by Tromsg. By the quarrying of stone wanted for building pur- poses, cavities have been formed. These have gradually been filled with water, though having no communication with any rivulet. It would therefore be difficult to account for, how L. truncatula could be found there, if the enigma could not so easily be solved by recurring to the grallatores and an- seres among the birds as transporters. When the birds swim and walk about the shores, among reeds and grass, and in mud, eggcapsules and animals can easily stick to their legs and thus by the birds be carried from one lake to an other. var. Schneideri m. Shell dark brown with a redish tinge, turreted, the ridges are in fullgrown specimens indistinct in spiral diree- tion; young shells transparent, fullgrown ones opaque, many of them bleached and all more or less gnawed. Whorls 6, convex, rapidly increasing in breadth, the last bowed down towards the mouth, and more (a. b.) or less (c.) truncated; suture deep; mouth eggshaped, rather acute—angled aboye; columella a little obliqve; the outer lip is fastened very much to the left on the penultimate whorl, almost meeting the inner lip, the latter is not folded on the columella, which makes the umbilicus free. It was found Sept. 11th, very numerous on ,Fløifjeld* about 500 m. high in a shallow dike, only 33 cm. deep, but also by hundreds quite dry under stones, and bored down in the moist sand where the water was dryed up. Land and Freshwater Mollusca. 108 Planorbis Müll. Pl. borealis Loven, One shell from Varangerfjord be- longs to the museum in Upsala. Margaritana Schum. M. margaritifera L. At the museum in Tromsø there are specimens from ,Græsmyrvapd* on Senjen island, and from „Borge* in Lofoten. It is also found in South-Varan- ger, and Berlevaag in East- Finmarken. In Øxfjord at Mr. Buck’s I was informed that in Karasjok river it is very com- mon, and not unfrequently with pearls. Until now the total number of species found is 35. Of these are 17 sp in Nordland, 27 in West-Finmarken and 14 in East-Finmarken*). 14 species are common for Nordland and West-Finmarken, 9 tor Nordland and East-Finmarken, 9 for West- and East-Finmarken. A table of the species with their habitation in diffe- rent provinces is added. å s| 8 ame of species a SH Eine Arion empiricorum VGS se subfuseus . =. Lu Sun ee | ER lig Limax “agrestis 25226 Ne GT Vitrina pellucida . , . . . . . | —|— | , | 2 #1 angelieæ += un re NE his Hyalinia hammonis . . . . . . .| — | — | , | 2 Si. petronella 2: ew | a 8 Conulus fulvus . «FV SEN VS Batulasharpay., was Sv el GSA ene EN” » Tuderata. . . Fv «sv | |=| 8 Vallonia pulchella . . Ls 1} mf —] , | 9 å COSTA AN ne a == 1 Evlota fruen NS, 5 LE Arionta arbustorum . . . . . . .|—|—|—13 Bupa.museorum. =. „al, oil) 3 *) East-Finmarken called by E. v. Martens „North coast“, a zeug 104 Birgithe Esmark. Name of species East- Finmarken West- Finmarken "© = LA — T = S Z RR EMOUICA se ae te Cochlicopa lubrica . Balea perversa Clausilia bidentata . NE Succineaputrisi: an . 2. 5 pleier ’ . » Contortulus Valvata piscinalis . Limnæa stagnalis = ovata =, mucronata N palustris » peregra » truncatula . Planorbis borealis à Margaritana margaritifera Pisidium nitidum Pupa normata ee en eau eer Dur » alpestnis ne non ee, AR | | ee a Ma ee nn Ta ne, | | | [ss | bei CD bi bed ed od fk ford fond ford fred ford ford DI DD Pt AD DO aa AAN 3 2044 106 298 920 | å Date Due