Bi PT 
ee > 


Library of the Museum 


OF 


COMPARATIVE ZOOLOGY, | 


AT HARVARD COLLEGE, CAMBRIDGE, MASS. 


The gift 4, anne Je 


Er Ne 


No. 
Vi Dr. fie! Er NER 


Tromsø Museums 


Aarshetter 


VL 


TROMSØ, 
Carl Hansens Bogtrykkeri. 


NN 
. 1888, 


INDHOLD. 


J. Sparre Schneider: Bidrag til en ngiere karakteristik af de 
ved Norges kyster forekommende arter af familien 
Oediceride (med 3 plancher) .......... Bien. 
A. Hagemann: Saltdalens Vertebratfauna ........... se 
Karl Pettersen: Sagvandit — en ny bergatt ........... 
H. Rosenbusch: Über den Sagvandit ............... 
Karl Pettersen: Balsfjordgruppens plads i den geologiske fgl- 
BEETLE AE EN NE 


Side. 


Rettelser og tillæg. 


Pag. 19, 21, 22 og 31 er henvist til afhandlingens Tab. IT 
istedetfor Tab. I. 


Til Saltdalens vertebrater blive at tilfgie Arvicola rufocanus 
Sund., fundet høsten 1885. 


Bidrag til en ngiere karakteristik af de 
ved Norges kyster forekommende 
arter af familien Oediceride. 


Af 
J. Sparre Schneider. 


(Hermed 3 plancher). 


Means jeg i den forløbne vinter (1881—82) var sys- 
selsat med sigtelsen og bearbeidelsen af det i Kvænangen 
indvundne ganske anselige carcinologiske materiale, opstod 
et stedse stærkere og stærkere voksende ønske om at kunne 
faa istandbragt en revisjon af de norske Amphipoder, forelø- 
big de arktiske former, ligesaameget forat faa begrændset slæg- 
terne og fastslaaet sikre og greie artskarakterer som for at 
levere en bearbeidelse i biologisk og faunistisk retning, hvor- 
til bidragene hidtil har været meget sparsomme hos os. 

Uden nogen klar forestilling om foretagendets vanske- 
lighed, med faa literære hjælpemidler og yderst smaa forud- 
sætninger idetheletayet, havde jeg kastet mig in medias res 
og med Axel Boeck’s store værk over dette emne forsøgt 
at bestemme de talrige Amphipoder, der i sommerens løb 
var indsamlede for Tromsø museum, men var efter nogle mere 
eller mindre uheldige forsøg standset foran en ugjennemtren- 
gelig mur. Stærkt fristet til at lade det hele arbeide falde 
besluttede jeg dog som sidste udvei at prøve professor G. 
O. Sars's' aldrig svækkede imødekonimenhed, og be hans vel- 


9 J. Sparre Schneider. 


villige assistance har jeg da senere, med cirka 70 sikkert 
bestemte arter som grundlag, kunnet orientere mig saa no- 
genlunde i den arktiske Amphipode-fauna efterat have un- 
derkastet et større antal af disse en omhyggelig mikrosko- 
pisk undersøgelse og i stor maalestok aftegnet alle ydre en- 
keltheder, den eneste paalidelige vei til en sikker erkjendel- 
se af de hidhen hørende former. 

Vistnok er vort kjendskab til de norske Amphipoder i 
betydeligt mon bleven udvidet ved Axel Boeck’s arbeider 
over disse krebsdyr, specielt hans hovedværk „De skandina- 
viske og arktiske Amphipoder,* resultatet af en mangeaarig 
flittig forskning; men der klæber desværre saa mange mang- 
ler ved det ovenfor nævnte arbeide, at det som haandbog er 
bleven mindre formaalstjenligt og gjør en fornyet bearbei- 
delse til et betimeligt og nødvendigt krav. Uden at ville 
indgaa paa nogen egentlig kritik, hvortil jeg for tiden ikke 
anser mig berettiget, skal jeg kun fremhæve den uheldige 
form, der er givet de teksten ledsagende kobberstukne tavler 
idet figurernes ofte næsten mikroskopiske lidenhed gjør er- 
kjendelsen af saa vanskelige former som f. eks. i Lysianas- 
siderne's familie yderst vanskelig ja næsten umulig ved at 
udviske de karakteristiske træk, hvortil kommer den bekla- 
gelige omstændighed, at forfatteren selv ikke fik lægge den 
sidste haand paa værket, hvorved mange feilagtigheder har 
indsneget sig saavel i tekst som plancher. pa 

I det følgende er forsøgsvis leveret en oversigt over 
familien Oediceride, der nærmest kun er at betragte som for- 
løber for en senere mere omfattende fremstilling af det sam- 
me emne. Den oprindelige plan optog kun de arktiske for- 
mer af familien, men er senere bleven udvidet til alle de fra 
Norges kyster kjendte Oedicerider, da jeg ved prof. Sars's vel- 
villie har været istand til at undersøge ogsaa flere for den 
arktiske region fremmede arter. Af de her opførte 27 arter 
har jeg saaledes kunnet underkaste de 18 en nøiere anato- 


Norges Oedicerider. 48 


misk undersøgelse og tillige afbilde dem; ved de øvrige 9, 
der ikke har foreligget mig in natura, og som er betegnede 
ved f, har jeg delvis gjengivet i sin helhed vedkommende forfat- 
ters diagnose undtagen for Halicreion latipes G. O. Sars, af 
hvilken der samtidig foreligger en udmærket habitusfigur. 
Paa de medfølgende 3 lithograferede plancher har jeg 
forsøgt at fremstille saa vidt muligt korrekte profiler af det 
forreste parti af kroppen, fornemmelig hovedet med det saa- 
kaldte rostrum og følernes skaft, idet disse dele frembyder 
saa let opfattelige og derhos saa konstante karakterer, at man 
med lethed, tror jeg, efter dem vil kunne erkjende de om- 
handlede former uden en i detail gaaende undersøgelse; jeg 
kan kun beklage ikke at have gjengivet det hele skaft paa 
følerne paa de 2 første plancher, i det disse dele ved ngiere 
undersøgelse har vist sig mere konstante i sine forhold, end 
det fra begyndelsen af antoges, ligesom ingen vægt blev lagt 
paa de første par epimerer, der kun blev schematisk antyde- 
de. Planche no. 3, der ogsaa optager felsom og 2det fodpar 
af etpar arter, har forhaabentlig bedre tilfredsstillet de nævn- 
te fordringer. Monoc. tuberculatus paa pl. 2 er indtegnet af 
prof. Sars, der havde eksemplaret til paasyn. 

Som man vil se, er slægtsdiagnoserne for en del un- 
dergaaede en ikke ubetydelig modifikation, ligesom gruppe- 
ringen af saavel slægter som arter tildels er en anden, end 
den af Boeck fulgte; hvorvidt den tilsigtede forbedring i sy- 
stematisk retning virkelig bliver at tillægge noget værd, faar 
senere undersøgelser afgjøre, den naturlige gruppering bliver 
jo altid usikker, saalænge paavisningen af nye former hører 
til dagsordenen. I bygningen af artsdiagnoserne har jeg ude- 
lukkende taget hensyn til egne undersøgelser. 


Tromsø i Februar 1883. 


4 J. Sparre Schneider. 


I. Almindelige bemærkninger vedrørende 


Oediceridernes ydre anatomi. 


I 1865 opstillede prof. W. Lilljeborg i „Bidrag til kån- 
nedomen om underfamilien Lysianassina* etc. Oedicerina som 
6te underfamilie af Gammaride, omfattende slægterne Oedi- 
ceropsis, Oedicerus, Monoculodes og Kröyera, hvilken ordning 
er bibeholdt af Boeck i hans ,Crustacea Amphipoda borea- 
lia et arctica“ (Kristiania Vid. Selsk. Forhandl. 1870), men 
nu forøget med slægterne Acanthostepheia, Halimedon, Aceros, 
Halicreion og Pleustes, af hvilke dog den første ikke vedrø- 
rer vor fauna, medens den sidste af ham senere er bleven 
erkjendt som neppe tilhørende underfamilien, om den end i 
flere stykker røber et umiskjendeligt slegtskab. Prof. G. 0. 
Sars har i sit sidste arbeide: ,Oversigt af Norges Crustace- 
er,“ (Kristiania Vid. Selsk. Forhandl. 1882, no. 18) bibe- 
holdt disse 8 slægter men opfatter forøvrigt familierne noget 
anderledes, end hidtil har været brug blandt tidligere for- 
skere, hvori jeg her følger ham ved at optage benævnelsen 
Oediceridæ for familien, dog med den samme begrændsning, der 
tidligere har været givet den som underfamilie. 

Som vigtigste karakter fremhever Lilljeborg det stærkt 
forlængede 7de fodpar og dettes lange styliforme 6te led, 
og herved erkjendes ogsaa alle hidhen hørende former ved 
første blik, sikrest dog ved bygningen af endeledet, da et 
forlænget 7de fodpar ogsaa findes inden andre familier for 
eks. hos Microdeutopus, Tritropis m. fl. om end ikke i sam- 
me grad som hos Oediceridæ. Dette 7de fodpars endeled, 
der neppe kan tildeles benævnelsen ,klo* (ungvis), viser un- 
der mikroskopet ejendommeligheder, hvortil jeg ikke hos ar- 
ter af andre familier har fundet noget tilsvarende; medens 
det nemlig ialmindelighed vil findes at være mere eller min- 
dre kloformet, er det hos Oediceriderne fuldstændig ret, ey- 
lindrisk, af længde omtrent som 5te led og ganske bygget 


Norges Oedicerider. 5 


som dette med smaa tornknipper langs siderne (nærmest 
kransstillede) dertil med flere lange fjærformede børster 
i den bagre rand og i spidsen forsynet med lange fine men 
enkle børster. Saaledes har jeg fundet forholdet hos alle 
af mig undersggte arter, kun er ikke alle udrustede med 
fjærbørster, og autager dette forhold vil vise sig konstant 
inden familien; desværre er 7de fodpar overordentlig skjørt, 
saa endeledet paa de fleste eksemplarer vil findes mere eller 
mindre beskadiget, som styliformt vil det dog i de fleste til- 
fælde kunne erkjendes. 

Det nære slægtskab mellem alle herhen hørende former 
røber sig ogsaa i de fleste øvrige enkeltheder, og de vigtig- 
ste af disse almindelige karakterer gjengives nedenfor. Hos 
alle de arter, der har foreligget mig in natura, er ogsaa 
munddelene blevne undersøgte; af hensyn til vort aarsheftes 
begrændsede omfang har jeg imidlertid sparet resultaterne 
af disse undersggelser til en senere anledning og i diagno- 
serne kun optaget de mærker, der lader sig erkjende uden 
dissekering, basalledet paa de 4 første fodpar undtagne. 

Caput: Med undtagelse af Aceros og Oediceropsis er 
hovedet stedse uddraget mere eller mindre til et pandehorn, 
„rostrum“, af høist variabel form men mærkelig konstant for 
de enkelte arter, saa selv spæd yngel herved med lethed er- 
kjendes. De sammensatte øine løber som oftest tilsyneladen- 
de sammen og staar snart frem som en knude, snart er de 
ikke mærkbart ophøiede; hos Hal.saussurei har jeg ikke be- 
mærket gine og hos Aceros kun paa et enkelt eksplr. De- 
res pigment gaar fra lysegult til teglrødt, og er hos enkel- 
te arter temmelig uforanderligt paa alkohol. 

Epimera: Den nedre rand paa sidepladerne er stedse 
mere eller mindre rigelig forsynet med fine enkle børster, 
deres form forøvrigt meget variabel, idet 4de plade dog al- 
tid er den største, den lste i sin form mest foranderlig, of- 


6 J. Sparre Schneider. 


test nedentil stærkt udvidet, medens 2den plade er den sma- 
leste, snart oval, snart næsten 4kantet. 

Antenne: Disse legemsdele, der hos de fleste tidligere 
forfattere har været tillagt saa stor betydning baade som fa- 
milie-, slægts- og artsmærker, er efter min erfaring un- 
derkastede saa betydelige individuelle og sexuelle variatio= 
ner, at de i regelen kun kan tillægges et meget underord- 
net værd som karakterer. Deres indbyrdes længde, forhold 
til kropslængden, antallet af led 1 svøberne o. s. v. afgiver 
saa upaalidelige støttepunkter, at jeg overalt saavidt muligt 
har undgaaet at hente karakterer fra følerne. Alene skaft- 
ledenes indbyrdes forhold har vist sig mere konstante, saa 
de har fundet plads i diaguoserne; men ogsaa heri har jeg 
stødt paa saa betydelige variationer, at Jeg kun kan tilraade 
stor forsigtighed ogsaa i anvendelsen af disse kjendemærker. 
livad specielt svøbeledenes antal angaar, gives der vistnok 
en norm for det udvoksede individ, men da en sammensmelt- 
ning af nogle led i utallige tilfælde vil bemærkes, faar man 
nøie sig med at angive antallet hos det for tilfældet under- 
søgte individ, aldrig dog herpaa grunde artskarakteren. Og 
hvad følernes indbyrdes længde angaar, møder man en lige- 
saa stor foranderlighed, hovedsagelig afhængig af alder og 
kjøn. Allerede Kröyer gjør opmærksom paa den stærke ud- 
vikling af de nedre følere hos hannen af flere Amphipoder f. 
eks. Socarnes (Anonyx) vahli paa et vist alderstrin, et for- 
hold, der i almindelighed synes at være bleven lidet paaag- 
tet, af og til omtalt som en „varietet“, medens det i virke- 
ligheden udentvivl er et biologisk træk af stor betydning og 
interesse, men som endnu tiltrænger en grundigere undersø- 
gelse. Saaledes har jeg fundet svøben paa de nedre følere 
hos Pontocrates, Halimedon og mange Monoculodes overor- 
dentlig udviklet, omtrent af hele legemets længde, traadfor- 
met med forlængede led, og antager det er et almindeligt 
forhold inden hele familien, Oedicerus maaske undtagen, lige: 


Norges Oedicerider. 7 


som det er meget almindeligt inden Lysianassiderne. Ret 
karakteristisk for Oediceriderne er følernes udstyr med fjær- 
formede børster, der sider i enden af skaftledene, hos Ace- 
ros ogsaa i svøbespidsen; de synes at mangle hos Mon. lon- 
gicornis, latimanus, Pontocrates, Halim. saussurei og brevical- 
car. Kolbeformige legemer er af og til sparsomt bemærke- 
de, hos de forplantningsdygtige hanner har jeg derimod ikke 
kunnet finde sugekopper, der blandt de øvrige Amphipoder 
vistnok er meget udbredte. i 
Mandibule: Kindbakkerne er i almindelighed korte og 
stærke; den indre bigren er altid tilstede og som den ydre 
gren delt i flere eller færre tænder. Tornerækken har fra 
3 til 9 torne, der er fint sagtakkede eller enkle. Tyggeknu- 
den er hos Monoculodes stor og regelmæssig cylinderformet 
med en cirkelrund tyggeflade, hos Oedicerus forholdsvis liden 
og uregelmæssig, hos Halimedon stor men ujevn, ligesaa hos 
Aceros; hos de 3 sidstnævnte slægter har jeg fundet en lang 
fjærbørste i kanten af tyggefladen, der er omgjærdet af fine 
tender. Den 3ledece palpes 2det led er oftest krummet, 
især hos Halimedon, endeledet er af samme længde eller no- 
get kortere, begge bærer børster, der aldrig er fjærformede 
eller crenulerede. Nogen assymetri er vistnok bestandig til- 
stede navnlig i antallet af tornerækkens torne og især i byg- 
ningen af den indre bigren, der paa den ene kindbakke of- 
test er delt i flere tænder og bred, paa den anden derimod 
smal og kun indskaaret i etpar mere eller mindre stumpe 
tænder. Størst er assymetrien hos Hal. saussurei, der ogsaa 
i de øvrige munddele afviger saa betydeligt fra slægtstypen, 
at den vistnok rettest burde udskilles i et eget genus. 
Maxille 1mi paris: Den indre plade er stor, bredt 
oval, i spidsen med 2 korte børster, hvoraf den øverste sted- 
se er fjærformet, den nederste enkel, kun Oed. saginatus har 
begge fjærformede, og hos Aceros phyllonyx findes 3, der alle 
er fjærformede; hos nogle Halimedon-arter er kun bemærket 


8 J. Sparre Schneider. 


en eneste, enkel børste. Den ydre plades griberand: bærer 
fra 7—9 torne, bvoraf de 2 eller 3 er kortere og gaffelfor- 
mede, de øvrige tildels fint sagtakkede og krummede, den 
nederste er hos de fleste arter længere end de øvrige og 
nedadbøiet. Palpens 2det led naar med spidsen altid frem 
foran tornerekken, er snart udvidet i enden og afrundet, 
snart bredest ved roden og tilspidset, stedse med stærke bør- 
ster i spidsen- og den indre rand, den ydre rand bærer og- 
saa hos uogle arter etpar lange børster. 

Maxille 2di paris: Begge plader er hos de fleste ar- 
ter omtrent lige brede, hos enkelte er den ydre bredest, hos 
etpar arter er den indre bredere („Maxille 2di paris lami- 
nis perbrevibus et latis, interiore latiore qvam exteriore*, 
sec. A. Boeck). Den ydre er stedse længst, begge i spidsen 
afrundede med flere rækker enkle børster; hos alle slægter. 
undtagen Halimedon findes en tykkere fjærformet børste paa 
midten af indre plades indre rand. 

Maxillipedes: Den indre plade er liden, aflang 4-kantet 
eller mere oval, med enkle børster i forreste rand; den ydre 
plade er meget varierende i størrelse, meget stor hos Hak- 
medon, mindst hos Oedicerus („nungvam permagna“, A. Boeck), 
bredere eller smalere halvmaaneformet; forreste rand oftest 
lige, sjelden indbugtet (Mon. borealis og longirostris), hos Ha- 
limedon besat med kortere tænder, hos de øvrige slægter 
med kortere eller længere børster, de længste i spidsen, 
hvor Halimedon ingen bevæbning har. Palpens 2det led er 
rigelig børstebesat i indre rand; 4de led danner en stærk og 
krum klo, hvis spids aldrig viser sig kløvet eller særskilt af- 
sat som hos en mængde andre Amphipoder. 

Gnathopoda: De 2 første fodpar er altid imåbyndet 
mere eller mindre afvigende byggede men frembyder forøv- 
rigt saa stærkt vekslende former, at det bliver vanskeligt at 
fastslaa nogen for alle gjeldende karakter. 1ste par er hos 
de fleste kortere og kraftigere. bygget end det 2det, der navn- 


Norges Oedicerider. 9 


lig hos flere Monoculodes — og Halimedon — arter er for- 
længet og svagt. Fra 4de led eller carpus udgaar en kor- 
tere eller længere hæl, der er stærkt børstebesat og stedse 
er længere og smalere paa 2det end paa lste fodpar; hos 
Oed. lynceus og microps er den paa lste pars carpus næsten 
forsvindende, hos Hal. longimanus danner 2det pars carpus 
ingen hel, Hos Pontocrates norvegicus er hælen sammen- 
smeltet med haanden undtagen i spidsen, hvor den er fri og 
let nedad buet; hos P. haplocheles angiver Boeck hælen at 
mangle, men efter hans figur at slutte antager jeg hælen for 
i sin hele længde at være smeltet sammen med haanden, der 
viser en kort fure mod spidsen nedentil, hvilket ogsaa næv- 
nes i beskrivelsen. Pontocrates afviger tilsyneladende meget 
fra de øvrige slægter ved sin saxformede (,cheliforme*) haand 
paa 2det fodpar, men den slutter sig nøie til Monoculodes, 
især DM. carinatus, hvorfor jeg har skudt den ind mellem 
Monoculodes og Oedicerus. Halimedon fjerner sig mere fra 
Monoculodes og slutter siz i visse henseender til Aceros, og- 
saa i bygningen af de 2 første fodpar. 

Pereiopoda: 3die og 4de fodpar er omtrent lige lange 
og meget ens byggede, i almindelighed kraftige med krum- 
met basalled, 4de pars endeled eller klo længere og bredere 
end paa 3die par. 

5te og 6te par er igjen indbyrdes temmelig ens forme- 
de, 6te dog længere med et forholdsvis mindre udvidet ba- 
salled og rigeligere børstebevæbning paa dette. 

7de par er næsten dobbelt saa langt som noget af de 
foregaaende par, svagt og letbrækkeligt, hvorfor det som of- 
test vil findes at være defekt. Basalledet er bredest oventil 
men veksler forgvrigt mellem omvendt pæreformet, ovalt, 
aflangt—firkantet til næsten kredsrundt. 3die—6te led er 
ialmindelighed omtrent lige lange og forsynede med fine 
kransstillede tornknipper, endeledets bygning er ovenfor nær- 
mere omtalt. a 


10 J. Sparre Schneider. 


Fjærformede børster findes kun sjelden paa de 2 første 
fodpar men tiltager paa de 4 følgende og kulminerer paa 6te 
par, hvis basalled især er rigelig forsynet dermed. 7de par 
bærer kun nogle faa og korte fjærbørster paa basalledet ne- 
dentil paa den indvendige side. 

Pleopoda: Svømmefødderne er 2 grenede, af alminde- 
lig form; jeg har forøvrigt ikke underkastet dem nogen ngiere 
undersggelse. 

Uropoda: Springfødderne, der altid er 2-grenede, er 
smekre og trinde, temmelig sparsomt bevebnede med korte 
torne; grenene er lancetformede, fint tilspidsede, i alminde- 
lighed omtrent af rodledets længde. 

Telson: Halevedhænget er meget karakteristisk for 
denne familie; noget tilsvarende findes kun hos faa af de 
øvrige Amphipode—former, som f. eks. hos Pleustes, Lysia- 
nassa og Normannia. Det er stedse helt, oftest kvadratisk 
eller aflangt 4-kantet, hos enkelte ovalt, spidsen afrundet, 
tvært afskaaret eller let indbugtet; kun hos Monoc. tubercu- 
latus og norvegicus er det noget indskaaret, saa de bagerste 
hjørner bliver spidse (sidstnævnte art er afbildet paa pl. III, 
fig. 20). I den nedre rand findes flere eller færre let affal- 
dende smaa torne, hvis antal og stilling er nogenlunde kon- 
stant for hver art; ved stærk forstørrelse bemærkes flere gan- 
ske smaa langs siderandene, tildels ogsaa inde paa selve pla- 
den. Hos Hal. longimanus har jeg fundet 2 fine fjærbørster 
paa halevedhængets bagre rand. 

Hvad farven angaar frembyder denne familie liden af- 
veksling; endel arter bærer et brunt pigment, der er fordelt 
netformet, som tværpletter eller som tværbaand og er næsten 
uforanderligt paa alkohol, andre er ensformet gulhvide eller 
mere gule, oventil mørkere, og bliver meget snart ganske 
farveløse paa sprit. Oed saginatus er oventil bestrøet med 
gule runde prikker, der staar tættest paa hovedet (ganske 
som hos Socarnes vahli); disse taber sig imidlertid snart, saa 


Norges Oedicerider. 11 


kun den brune farve bibeholdes. Øinene gaar fra lysegult 
til zinnoberrødt; denne sidste farve bleges imidlertid snart 
undtagen hos Hal. brevicalcar, der oftest bevarer øinenes 
stærke pigment uforandret paa’sprit, medens den nerstaaen- 
de Hal. megalops ganske taber sit. 


I. Conspectus generum et specierum familiæ 
Oediceridarum Norvegicarum. 


Gen. I. Oedicerus Kroyer, 1842. 

Caput in rostrum frontale, nunc geniculatum, acumina- 
tum, nunc porrectum et obtusum, productum; oculi aut plani 
aut prominentes, coaliti. 

Antenne plumulis instructæ, flagello antennarum infe- 
riorum maris adulti non prælongato. 

Mandibulæ tuberculo molari sat parvo, forma irregulari. 

Gnathopoda carpo brevi, manu permagna, subcheli- 
formi. | 


I. Oed. saginatus Kroyer. 
(Tab. II, fig. 10). 
1842. Oedicerus saginatus Kröyer, Naturh. Tidsskr. 1 R. Bd. 
IV, 1842 p. 155. 


1865. i å Goés, Crustacea Amph. maris Spits- 
bergiæ, 1865, p. 10, no. 38, tab. 
XXXIX, f. 18. 

1870. DE å A. Boeck, Crust. Amph. borealia et 
arctica, 1870, p. 82. 

1876. Å 4 A. Boeck, De skand. og arct: Amph., 


p. 257, tab. XIII, f. 3. 

Rostrum frontale geniculatum, acuminatum, ad finem 
artieuli pedunculi lmi antennarum superiorum porrectum. 
Oculi tuberculum magnum in genu rostri formantes. Epime- 
ra lmi paris parva, apice modice dilatata, angulis æqve ro- 


12 J. Sparre Schneider. 


tundatis, epimeris 2di paris parum latiora; epimera 4ti paris 
subqvadrata, angulo laterali postico fere rectangulari.: An- 
tennæ superiores articulo pedunculi 1mo eadem longitudine 
ac 2do sed duplo crassiore. Antennæ inferiores articulo pe- 
dunculi 4to multo breviore qvam articulo 5to. Pedes 1mi et 
2di paris æqvales, illi tamen multo breviores et debiliores; 
carpo brevi in calcem parvam, fortiter setosam, producto, 
manu magna curvata et lata, plus duplo longiore qvam lati- 
ore, ungve longo et arcuato. Pedes 3tii et 4ti paris validi, 
æqvales, articulo lmo crasso, leviter arcuato, articulo 3tio 
apicem versus dilatato, vix duplo longiore qvam latiore, ar- 
ticulum 4tum 3tia parte superanti, articulo 5to arcuato lon- 
gitudinem præcedentis æqvanti, ungve in pedibus 3tii paris 
longo et angusto, falciformi, in pedibus 4ti paris perlato, fo- 
liaceo, articulo perultimo breviore. Pedes 5ti et 6ti paris 
breves, æqvales, articulo basali perparum dilatato, margine 
posteriore subrecto, articulo 3tio magno, apicem versus dila- 
tato, plumulis numerosis instructo, articulo 4to dimidiam lon- 
gitudinem articuli præcedentis æqvanti, articulo 5to eadem 
longitudine ac 4to, ungve latissimo, recto et obtuso. Pedes 
3tii paris omnino plumulis destituti, articulo basali pedum 
Ati paris duas modo gerenti, pedes 5ti et 6ti paris plumulis 
multis in articulo basali et 3tio ornati, ceteroqvin omnes 
valde setosi. Pedes 7mi paris articulo basali obliqve ovato, 
margine posteriore sinuato, infra plumulis circiter 10 brevi- 
bus instructo, articulo 3tio 4to paulo breviore, margine po- 
stico plumulas 2 parvas gerenti, articulo 5to et 6to eadem 
longitudine ac 3tio, articulo 6to plumulis et spinis brevibus 
instructo. Uropoda ultimi et penultimi paris ramis qvam pe- 
dunculo longioribus. Telson paulo longius qvam latius, api- 
cem versus sat angustatum, infra truncatum et spinulis 2 in- 
structum. Color albidus, dorso fusco-fasciato, capite fuseo 
reticulato, punctis flavo-albidis inprimis in rostro dense va- 
riegato. Longit 20 mm. 


Norges Oedicerider. 13 


Species insignis rostro geniculato et forma gnathopo- 
dorum facillime cognoscenda. Habitat ad Grønlandiam, Is- 
landiam freqvens (Torell), Spitsbergiam (Lovén), Siberiam 
septentrionalem (Stuxberg); ad oras Norvegiæ usqve ad Kri- 
stiansund (von Düben) observata. Specimen singulum ad Ki- 
strand in Porsangerfjord, in Bussesund ad Vardø individua 
10 adulta prof. 5—10 orgyar. ipse legi. 


+ 2. Oed. macrocheir G. O. Sars. 

1879. Oedicerus macrocheir, G. O. Sars, Crustacea et Pycno- 
gonida nova in itinere etc., Archiv 
for Math. og Naturv., 4de bind 1879, 

p. 449. 
In abysso maximo (prof. 1004 orgyar.) ad Stationem 
240 specimina % feminina ab expeditione Norvegica lecta. 
Rostro minimo, obtuse conico et obliqve deflexo, oculo nullo, 
antennarum inferiorum flagello tenuissimo et filiformi, pedi- 
bus lmi paris manu valde elongata et angusta, pedibus 2di 
paris illis brevioribus, manu magna ovata, præcipue determi- 

nata. 


+ 3. Oed. borealis A. Boeck. 
1870. Oedicerus borealis A. Boeck, Crust. Amph. bor. et arct. 
p. 82. 
1876. & A A. Boeck, Skand. og arct. Amph. 
p. 21, tab. XIV, fig. I. 

„Rostrum obtusum, articulo pedunculi Imo antennarum 
superiorum multo brevius. Antenne inferiores articulo pe- 
dunculi 4to crassissimo et parum modo breviore qvam 5to. 
Pedes lmi paris carpo in calcem perlongam et angustam, 
longitudine ferme dimidio manu elongata, oviformi æqvalem, 
producto. Pedes 2di paris calce multo breviore qvam apud 
pedes lmi paris, manu magna, ovata. Pedes 3tii et 4ti paris 
ungve brevi, non perlato. Pedes 5ti et 6ti paris articulo 
4to et 5t0 non prælongatis, junctis vix longioribus qvam ar- 


14 J. Sparre Schneider. 


ticulo 3tio, ungve parum longiore qvam articulo 5to. Pedes 
7mi. paris articulis multo brevioribus et latioribus qvam apud 
species præcedentes (O. saginatus et lynceus). Pedes salta- 
torii non elongati; ultimi paris ramis longitudinem pedun- 
culi superantibus. Appendix caudalis infra rotundata. Long. 
7 mm.“ 

Species mihi ignota, calce carpi lmi paris perlonga, 
flagellis antennarum articulis paucis et pedibus 7mi paris 
brevibus et validis a speciebus ceteris facile cognoscenda. 
Sec Å. Boeck ad oras Grønlandiæ et in Finmarkia semel 
(dubie!) lecta; in mare glaciali Siberiæ septentrionalis a Dr. 
Stuxberg pluries capta, fundo argillaceo. 

4. Oed. lynceus M. Sars 
(Tab. II, fig. 12). 
1858. Oedicerus lynceus M. Sars, Oversigt over norsk-arkti- 
ske Krebsdyr, Forh. Vidensk. Selsk. i 
Kristiania, 1858, p. 143. | 
1865. Oecd. propinquus Goés, 1. cit. pag. 10, no. 39, tab. 
XXXIX, f. 19. 
1870. Oed. lynceus A. Boeck, Crust. amph. bor. et arct. p. 82. 
1876. 5 » A. Boeck, Skand. og arct. Amph. p. 259, 
tab. XIII, fig. 4. 

Rostrum porrectum, magnum, obtuse conicum, articulo 
pedunculi 1mo antennarum superiorum longius. Angulus an- 
terior lateralis capitis sursum hamatus. Oculi fere in apice 
rostri siti, prominentes, lutei. Antenne plumulis longis or- 
nate, superiores articulo pedunculi 2do 1mo multo breviore 
uc duplo angustiore, inferiores articulo pedunculi 4to valde 
setoso, longitudinem articuli 5ti æqvanti. Pedes lmi et 2di 
paris dissimiles, illi parum breviores, articulo basali clavi- 
formi, infra angustato, carpo in calcem minimam et acutam 
producto, manu permagna, ovata, apicem versus dilatata, plus 
duplo ‘longiore qvam latiore; hi articulo basali latitudine 
æqvali, infra leviter dilatato, carpo in calcem angustam et sat 


Norges Oedicerider. 15 


brevem producto, manu magnitudine et forma ferme ut in 
pedibus lmi paris, attamen apicem versus non dilatata, acie 
valde obliqva et longa, magis arcuata. Pedes 3tii et 4ti pa- 
ris æqvales, sat debiles, articulis angustis, articulo basali ar- 
cuato, 3tio vix dilatato, margine anteriore leviter sinuato, ar- 
ticulo 4to dimidiam longitudinem articuli 3tii superanti ea- 
dem longitudine ac 5to, ungve lato, falciformi, articulo pre- 
cedenti multo breviore. Pedes 5ti et 6ti paris longitudine 
postice valde crescentes, sat robusti, illi articulo basali forte 
dilatato, hi articulo basali arcuato, parum dilatato, margine 
posteriore sinuato; articulo 3tio dilatato, infra postice in lo- 
bum producto, articulo 4to dimidiam longitudinem articuli 
antecedentis superanti, 5to longitudine æqvali, ungve perlongo, 
falciformi. Pedes 7mi paris articulo basali subrotundo, mar- 
gine posteriore infra sinuato, articulis 4 ultimis fere eadem 
longitudine, sat dense spinulosis. Uropoda ultimi paris ra- 
mis longitudinem trunci eqvantibus, lmi et 2di paris ramis 
trunco multo brevioribus. Telson oblongo-qvadratum, api- 
cem versus modice angustatum, infra leviter sinuatum spinu- 
lis 2 instructum, angulis rotundatis. Color albidus, dorso 
fusco-variegato, capite fusco-reticulato. Long. 18 mm. 

Species rostro porrecto, angulo laterali anteriore capitis ha- 
mato facillime cognoscenda. Habitat in regione arctica Nor- 
vegiæ fere ubiqve freqvens, præsertim fundo argillaceo et al- 
goso, profund. 15—50 orgyarum occurrens. 

Femina fere adulta supra descripta. 


5. Oed. microps G. O. Sars. 
(Tab. II, fig. 14). 
1882. Oedicerus microps G. O. Sars, Oversigt af Norges Cru- 
staceer. Vid. Selsk. Forhandl. Kristia- 
nia 1882, no. 18, p. 95, tab. 4, fig. 8: 
Rostrum sat parvum, porrectum, obtuse conicum, non 
ultra finem. articuli 1mi pedunculi antennarum superiorum 


16 J. Sparre Schneider. 


porrectum. Angulus lateralis anterior capitis rotundatus. 
Epimera 1mi paris parva, apicem versus eqve dilatata, 2di 
paris oblongoqvadrata, 3tii paris margine inferiore sinuato, 
4ti paris subqvadrata, angulo postico rectangulari. Oculi con- 
fluentes, qvam solito minores et fere plani, in apice rostri 
siti, rubri. Antenne superiores articulo pedunculi 1mo crasso 
et plumulis multis ornato, 2do angusto et illo vix breviore; 
antennæ inferiores articulo pedunculi 4to crassissimo, subar- 
cuato et valde setoso, 5to illo parum breviore sed plus dup- 
lo tenuiore, flagello longitudinem pedunculi æqvante. Pedes 
Imi et 2di paris eadem longitudine et forma fere æqvales; 
illi articulo basali in mediv forte dilatato, carpo brevi calce 
destituto, manu fere triplo longiore qvam latiore, ovata, acie 
arcuata; hi articulo basali non dilatato, carpo in calcem an- 
gustam et arcuatam producto, manu breviore et paulo latio- 
re qvam in pedibus Imi paris, ceterum eadem forma. Pedes 
3til et 4ti paris æqvales, sat debiles, articulis angustis, arti- 
culo 4to dimidiam longitudinem articuli 3tii multo longiore. 
Pedes 5ti et 6ti paris longitudine gradatim crescentes, debi- 
les, articulo basali modice dilatato, articulo 3tio qvam solito 
angustiore. Ungve ped. 3tii—6ti paris longissimo, falciformi. 
Pedes 7mi paris articulo basali sat parvo, parum dilatato, 
longiore qvam latiore, articulo 4to reliqvis breviore (2do ex- 
cepto). Uropoda ultimi et penultimi paris ramis longitudi- 
nem pedunculi æqvantibus, ramis Imi paris, ut solito, pe- 
dunculo multo brevioribus. Telson ovatum, apicem versus 
angustatum, infra æqvaliter rotundatum, apice spinulis 4 in- 
structum. Color dilute albido — fulvescens. Long. femine 
oviferæ 9—10 mm. 

Oed. lynceus affinis, statura minore, rostro parvo, angu- 
lo antico capitis rotundato, forma articuli basalis in pedibus 
7mi paris, colore etc. mox distinctus. Habitat ad oras Nor- 
vegiæ septentrionalis fundo argillaceo profund. 20—80 orgya- 
rum passim haud infreqvens, primum a G. 0. Sars ad Vadsø 


Norges Oedicerider. 17 


detectus, postea a mein freto Tromsøsund nec non in sinu- 
bus Balsfjord et Kvænangsfjord repertus; specimina 3 juniora 
in Ramfjord ad Tromsø prof. 80 org. etiam prof. R. Kossmann 
legit et mihi benigne communicavit. 


Gen. II. Pontocrates A. Boeck 1870. 


Pedes 1mi paris validi, carpo brevissimo calcem longam 
et angustam emittenti, manu ovata, lata. 

Pedes 2di paris debiles, carpo brevi calcem longissimam, 
cum manu partim coalitam, emittenti, manu prælongata, che- 
liformi. 

Ceterum structura ut in Oedicerus et Monoculodes. 


1, Pont. norvegicus A. Boeck. 
@Eabs El, he 15, Lab. III åg 20 & 22) 
1860. Oediceros norvegicus A. Boeck, Forh. ved de Skand. 
Naturf. 8de Mgde 1860, p. 650. 
1863. Kroyera altamarina Sp. Bate, Brit. sessil-eyed Crusta- 


cea, p. 177. 
1870. Pontocrates norvegicus A. Boeck, Crust. Amph. 1870, 
DOL: 


1876, å » Å. Boeck, Skand. og arkt. Amph. p. 
288, tab. XVI, fig. 4, tab. XV fig. 7. 
Rostrum frontale breve, deorsum curvatum, apice acu- 

tum, finem articuli lmi pedunculi antennarum superiorum 
non attingens. Oculi in dorso rostri siti, plani. Epimera 
' 2di paris perangusta, ovalia; epimera 4ti paris infra dilatata, 
angulo postico acuto, margine posteriore sinuato. Antenne 
inferiores maris flagello longissimo filiformi, in femina superio- 
ribus parum longiores; ambo paria plumulis destituta, pe- 
dunculo spinulis et setis numerosis instructo. Pedes Imi 
paris validi, carpo perbrevi in calcem longam producto, manu 
ovata, apicem versus dilatata, acie arcuata hamulis instructa. 
Pedes 2di paris elongati, tenues, carpo brevissimo calcem 
longissimam et tenuem pro parte cum manu san emit- 


18 J. Sparre Schneider. 


tenti, manu cheliformi, fere 5ies longiore qvam breviore, acie 
brevi hamulis instructa. Pedes 3tii et 4ti paris forma et mag- 
nitudine eadem, robusti, articulo 1mo crasso, leviter arcuato, 
articulo 3tio apicem versus parum dilatato, vix duplo longiore 
qvam articulo 4to; articulo 5to longitudinem 4ti eqvanti, ungve 
minimo, acuto. Pedes 5ti et 6ti paris subsimiles, illi tamen multo 
breviores, articulo 4to et 5to brevioribus ac crassioribus; arti- 
culo basali parum dilatato, in illis plumulis paucis in his 
multis et longis instructo, articulo 3tio apice dilatato et setis 
perlongis ornato, articulo 4to et 5to longitudine eadem, ungve 
perbrevi, apice lamina parva rotunda instructo. Pedes 7mi 
paris articulo basali parvo, oblongo—qvadrato, articuli 3tii 
longitudinem æqvanti, articulo 4to—6to longitudine fere ea- 
dem, ultimo spinulis et setis longis instructo. Uropoda ramis 
angustis lanceolatis, ultimi paris ramis multo longioribus 
qvam pedunculo. Telson ovatum apice leviter rotundatum et 
spinulis 8 irregulariter positis ornatum. Long. feminæ ovi- 
feræ 4—5 mm. 

Species supra descripta, qvam in freto Bussesund ad 
Vardø Finmarkiæ fundo arenoso in prof. 5 orgyarum haud 
infrequenter legi, cum Kroyera arenaria Sp. Bate non bene 
congruit et melior ad Kr. altamarina ejusdem auctoris refe- 
renda mihi videtur. Pont. norvegicus A. Boeck verisimile 
etiam ad hanc speciem attinet et non ad Kr. arenaria Sp. 
Bate, qvam a forma nostra distinctam esse credo, nomen ve-. 
tustius Boecki tamen pro specie Norvegica servandum. 


+ 2. Pont. haplocheles Grube. 


1864. Kröyeria haplocheles Grube, Die Insel Lussin etc. p. 72. 
1869. Kroyera brevicarpa Sp. Bate, Brit. sessil-eyed Crust. 
| Vol. II, 1869 p. 508. 
1870. Pontocrates haplocheles A. Boeck, Crust. Amph. bor. 
et arct. p. 92. 


Norges Oedicerider. 19 


1876. Pontocrates haplocheles A. Boeck, Skand. og arct. 
Amph. p. 289, tab. XVI, fig. 3. 

„Rostrum frontale elongatum, deorsum curvatum. An- 
tennæ superiores elongate, angustæ, articulo pedunculi 1mo 
et 3tio longitudine fere æqvalibus, sed 1mo crassissimo ; 2do 
parum longiore. Pedes lmi paris mann elongata, duplo 
longiore qvam lata, in acie dentibus obtusis aut nodis in- 
structa; calce carpi longitudine manum dimidiam æqvanti. 
. Pedes 2di paris manu longiore et angustiore qvam apud spe- 
ciem precedentem, carpo calce destituto. Pedes 3tii et 4ti 
paris angustiores; ungve minuto sed conspicuo. Pedes sal- 
tatorii longiores et angustiores; ramis ultimi paris ferme 
eadem longitudine ac pedunculo. Long. 5", mm.“ 

Species mihi ignota, in Norvegia meridionali raro a G. 
O. Sars et A. Boeck reperta; etiam ad oras Angliæ occurrens, 
primum ad insulam Lussin maris Adriatice detecta. 

. Genus III. Monoculodes Stimpson 1853. 

Antenne valde variabiles, sepius plumulis instructæ ; 
inferiores articulo pedunculi 4to ad basin non dilatato, te- 
nuiore qvam apud Oedicerus, flagello in mari adulto valde 
elongato, filiformi. 

Mandibule tuberculo molari magno, subcylindrico, forte 
prominenti, superficie molari plerumqve circulari. 

Gnathopoda semper ineqvales; Imi paris breviores, 
carpo calce breviore ac latiore, manu brevi et subcurvata, 
Qdi paris longiores et interdum debiliores, carpo longiore in 
calcem longam et angustam producto, manu longiore et sub- 
recta. 

1. Mon. carinatus Sp. Bate, 1855. 
(Tab. II, fig. 4). 
1855. — Westwoodea carinata Sp. Bate, Brit. Assoc. Rep. 1855, 
1859. Oediceros affinis Bruzel. Bidrag til Känn. om Skand. 
Amph. Gammar. p. 93, tab. IV, fig. 
18 (certe). 


20 J. Sparre Schneider. 


1863. Monoculodes carinatus Sp. Bate, Brit. sessil-eyed Crust. 

Vol po. loon 
1870. Monoculodes affinis A. Boeck, Crust. Amph. 1870, p. 84? 

Rostrum latum, valde deorsum curvatum, apice obtu- 
siusculum, ad finem articuli pedunculi lmi antennarum su- 
periorum porrectum. Epimera lini paris lata, subqvadrata, 
Qdi paris parva, oblongo- ovata, 3tii paris eadem forma sed 
duplo majora, 4ti paris subqvadrata, forma solita. Oeuli 
permagni, ovales, forte prominentes, maximam partem rostri 
obtegentes Antennæ plumulis numerosis ornate, superiores 
articulo pedunculi 2do tenui, lineari, longitudinem 1mi fere 
æqvanti, inferiores articulo pedunculi 5to valde elongato 4to 
ferme duplo longiore; flagellis amborum parium tenuibus, 
pauci-articulatis. Pedes Imi paris breves et robusti, articu- 
lo basali brevi, inflato, carpo in calcem brevem et rotunda- 
tam, ad-basin constrictam, producto, manu lata, ovata, acie 
arcuata. Pedes 2di paris elongati, debiles, articulo basali 
angusto, forte setoso, carpo brevi in calcem perlongam et 
tenuem usque ad apicem manus producto, manu qvater lon- 
giore qvam latiore, apicem versus parum angustata, acie sub- 
recta, brevi, ungve sat arcuato. Pedes 3tii et 4ti paris æqva- 
les, articulo basali crasso, leniter arcuato, articulo 3tio infra 
forte dilatato, apice in latere interiore in spinam brevem 
producto, articulo 4to et 5to longitudine æqvali, fortissime 
setosis, ungve minuto, acuto. Pedes 5tiet 6ti paris eqvales, 
breves, longitudine postice gradatim crescentes, articulo 
basali oblongo—ovato, parum modo dilatato, articulo 3tio in- 
fra forte inflato, articulo 4to 5tolongiore et duplo crassiore, 
ungve minuto in ped. 5ti paris foliaceo, in ped. 6ti paris 
acuto, arcuato. Pedes 3tii —Gti paris setis perlongis, ex parte 
plumulis, bene ornatis. Pedes 7mi paris articulo basali sub- 
qvadrato, parum longiore qvam latiore, infra plumulis lon- 
gis instructo, articulo 3tio-6to longitudine fere æqvalibus. Uro- 
poda trunco et ramis fere eadem longitudine, ramo exteriore 


Norges Oedicerider. 91 


inferiore breviore, præsertim in ped. lmiparis. Telson ova- 
tum, apice æqvaliter rotundatum, plumulis et spinulis satlon- 
gis instructum. Color albidus, dorso fusco-marmorato etre- - 
ticulato. Long. 10 mm. 

Species pulchra, forma rostri, oculis magnis ovalibus, ung- 
vibus pedum minutis etc. mox distincta. Specimina plurima ad 
Jæderen Norvegiæ meridionalis fundo arenoso G. 0. Sars 
legit et mihi exemplaria ad scrutationem benevolenter com- 
municavit. Feminam oviferam supra descripsi. 

Mon. affinis A. Boeck vix ad M. carinatus Sp. Bate 
pertinet, verisimile ad M. stimpsoni ejusdem auctoris referen- 
dus est, mihi tamen plane ignotus. Speciem sub eodem no- 
mine ab A. Goös descriptam partim ad M. borealis partim 
ad M. norvegicus (non sine dubio) refero. 


2. Mon. norvegicus A. Boeck. 
(Vas. MT te 5; tab. IH, ig: 20) 

1870. Monoculodes norvegicus A. Boeck, Crust. Amph. bur. 
et arct. p. 84? 

1876. å „ A. Boeck, Skand. og arkt. Amph’ 
p. 267, tab. XV, fig. 5? 

1865. Oediceros affinis Goes, L. c. p. 11, no. 41, tab. XXXIX, 
fig. 21 (pro parte)? 

Rostrum magnum, æqvaliter curvatum, acuminatum, ad 
apicem articuli lmi pedunculi antennarum superiorum pro- 
ductum. Epimera lmi paris apice dilatata, 2di paris magni- 
tudinem precedent. æqvantia, 3tii paris duplo longiora qvam 
latiora, infra æqve rotundata. Oculi ovales, prominuli, magni, 
in basi rostri siti. Antenne maris superiores articulo pe- 
dunculi 2do 1mo duplo breviore, 3tio perbrevi latiore qvam 
longiore, flagello densissime setoso, inferiores articulo pedun- 
culi 4to et 5to longitudine xqvalibus. Antenne feminæ su- 
periores articulo 2do 1mo paulo breviore, 3tio dimidiam 2di 
Jongitudinem asseqvanti, flagello pedunculo breviore, inferio- 


29 J. Sparre Schneider. 


res articulo pedunculi 4to longitudinem 5ti æqvanti. Pedes 
lmi paris validi, articulo basali infra dilatato, carpo dimidi- 
am manus longitudinem superanti, in calcem latam producto, 
manu brevi, curvata et lata. Pedes 2di paris modice elon- 
gati, sat validi, carpo in calcem longam et tenuem usqve ad 
finem marginis posterioris manus producto, manu ter longi- 
ore qvam latiore, latitudine æqvali. Pedes 3tii et 4ti paris 
sat breves, ungve magno, falciformi, longitudinem articuli 
5ti eqvanti. Pedes 5ti et Gti paris longitudine gradatim vix 
crescentes, similes, articulo basali elongato-ovato, modice di- 
latato, articulo 3tio dilatato, ungve perlongo, lanceolato. Pe- 
des 7mi paris articulo basali permagno, elongato-qvadrato, 
margine posteriore recto setis brevissimis instructo, articulo 
4to 3tio multo breviore, 5to fere longitudinem articuli basalis 
asseqvanti. Uropoda 1mi paris pedunculo 3tia parte longi- 
tudinem ramorum superanti, 2di et 3tii paris pedunculo ra- 
mis longitudine æqvali. Telson ovatum, apicem versus an- 
gustatum, infra incisum, angulis fere acutis, spinulis nullis. 
Color albidus, dorso fusco-tesselato. Long. 8 mm. 

Statura minore, rostro æqvaliter curvato et præcipue 
telso apice inciso facillime cognoscenda. Species hic descripta 
non bene cum descriptione et figuris Boecki congruit, fortasse 
diversa et ut species adhuc indescripta constituenda. 

In Tromsøsund raro occurrit, in sinu Kvænangsfjord 
specimina non pauca adulta utriusqve sexus fundo argillaceo 
legi, individua 2 etiam e sinu Langfjord Varangeriæ meri- 
dionalis prof. 50 org. reportavi. 


3. Mon. borealis A. Boeck. 
(Tab. II, fig. 3). 
1870. Monoculodes borealis, A. Boeck, Crust. Amph. bor. et 
| Janet p. 88. 
1876. å » A. Boeck, Skand. og arct. Pen: p. 
278, tab. XV, fig. 4 & 6 (pro parte), 


Norges Oedicerider. 23 


1865. Oediceros affinis Goës, L. c. p.11, no 41, tab. XXXIX, 
fig. 21 (pro parte). 

Rostrum magnum, geniculatum, acuminatum, ad finem 
articuli Imi pedunculi antennarum superiorum porrectum. 
Epimera lmi paris apice valde dilatata, permagna, 2di paris 
parva, subqvadrata. Oculi magni, prominentes, in genu rostri 
siti. Antennæ superiores articulo pedunculi Imo longitudi- 
nem 2di tertia parte superanti, inferiores articulo pedunculi 
Ato et 5to longitudine æqvalibus. Pedes Imi paris carpo sat 
brevi, calcem mediocrem emittenti, manu ovata, duplo lon- 
giore qvam latiore, curvata, acie obliqva. Pedes 2di paris 
elongati, carpo in calcem angustam etrectam ad finem mar- 
ginis posterioris manus porrecto, manu ter longiore qvam la- 
tiore, apicem versus angustata, acie brevi et valde obliqva. 
Pedes 3tii et 4ti paris similes, validi, articulo basali curvato, 
infra forte incrassato, 4to brevi dimidiam longitudinem 3tii 
non superanti, articulo 5to elongato 4to fere duplo longiore, 
ungve lato, falciformi. Pedes 5ti et 6ti paris longitudine gra- 
datim modice crescentes, sat debiles, ungve perlongo, falci- 
formi. Pedes 7mi paris articulo basali brevi, pyriformi, mar- 
gine posteriore setis sat longis instructo, infra leviter sinuato, 
articulo 3tio—6to longitudine eqvali, articulo basali parum 
brevioribus. Uropoda ramis pedunculo brevioribus, ramo in- 
teriore et exteriore longitudine æqvali. Telson oblongo— 
qvadratum, apice siuuatum, spinulis duabus instructum. Co- 
lor albidus, dorso fusco-fasciato et maculato. Long. ad 18 mm. 

Species statura majore, rostro geniculato et forma pe- 
dum 3tii—4ti paris ab affinibus facile distingvenda. Habitat. 
ad oras Norvegiæ septentrionalis passim haud rara. Ad Skraa- 
ven in Lofoten (G. O. Sars), in Hammerø Nordlandiæ, ad 
Tromsø vulgaris fundo arenoso et algoso prof. 10—30 org., 
in sinu Kvænangsfjord, in Øxfjord nec non at Hammerfest 
parce (ipse). Specimina adulta raro occurrunt. 


24 J. Sparre Schneider. 


Specimen semiadultum, verisimile masculinum, supra 
descripsi. 


+ 4. Mon. grubei A. Boeck. 
1870. Monoculodes grubei A. Boeck, Crust. Amph. bor. et art. 
p. 85. 
1876. » A. Boeck, Skand. og arct. Amph. 
p. 267, tab. XVI, fig. 1. 

, Rostrum frontale brevissimum. Antenne inferiores ar- 
ticulo pedunculi 4to et 5to longitudine ferme æqvalibus, 4to 
crassiore. Pedes lmi paris manu duplo ferme longiore qvam 
lata et apicem versus angustiore, calce carpi longitudine ma- 
num ferme æqvanti, acuta, Pedes 2di paris manu fere qva- 
ter longiore qvam lata, calce carpi longiore qvam manu et 
in apice acuta. Pedes 3tii et 4ti paris elongati, articulo 4to 
et 5to eadem ferme longitudine, 4to in angulo inferiore an- 
teriore subelongato et setis multis curvatis instructo, ungve 
angusto, acuminato, breviore qvam articulo 5to. Pedes 5ti 
et 6ti paris articulo 4to longiore qvam 3tio. Pedes saltato- 
rii ultimi paris ramo exteriore parum breviore qvam interiore, 
hoc parum breviore qvam pedunculo. Appendix caudalis 
paulo longior qvam lata, infra truncata. Long. 4—5 mm.“ 

Species ut videtur Mon. longicornis affinis, mihi tamen 
ignota, in sinu Kristianiafjord reperta. 


5. Mon. longicornis A. Boeck. 
(Tab. I, fig. 7, tab. III, fig. 18 & 23). 
Rostrum brevissimum, latum, apice acutiusculum. Epi- 
mera Imi et 2di paris forma et magnitudine eadem, oblon- 
go—qvadrata, 3tii paris eadem forma ac præcedentia sed 
duplo majora, 4ti paris magna, subqvadrata, angulo posteri- 
ore producto. Oculi parvi, circulares, plani, in latere rostri 
siti. Antenne plumulis destitute, forte setosæ, superiores 
inferioribus longiores, articulo 1mo magno, crasso, 2do elon- 


Norges : Oedicerider. 95. 


gato, tenui, illo multo longiore, 3tium vix tertia parte supe- 
ranti, flagello tenui 6-articulato, inferiores articulo 4to 5to 
multo breviore, flagello eadem longitudine ac pedunculo, 9- 
10-articulato. Pedes 1mi paris sat debiles, articulo 1mo per- 
.parum dilatato, carpo in calcem longam et tenuem producto, 
mauu subrecta, angusta, bis longiore qvam latiore, acie ob- 
liqva. Pedes 2di paris elongati, debiles, carpo in calcem 
longissimam, pertenuem et arcuatam usqve ad finem manus 
producto, manu fere qvater longiore qvam latiore, ad basin 
dilatato, apicem versus forte angustata, acie parva. Pedes 
3tii et 4ti paris validi, similes, plumulis destitute, articulo ba- 
sali in illis arcuato, modice incrassato, in his recto, infra parum 
dilatato, articulo 3tio infra dilatato, 4tum longitudine vix 
3tia parte superanti, 5to subcylindrico antecedente breviore, 
ungve brevi, styliformi, dimidiam longitudinem articuli 5ti 
æqvanti. Pedes 5ti et 6ti paris debiles, longitudine grada- 
tim crescentes, subsimiles, articulo basali permagno, forte di- 
latato, articulo 3tio sat parvo, infra postice in calcem forte 
setosam producto; articulo 4to et 5to longitudine æqvalibus, 
‘angustis, ungve lato, falciformi, articulo 5to breviore. Pedes 
7mi paris articulo basali magno, subqvadrato, angulo inferi- 
ore postico in lobum producto, articulo 3tio-6to longitudine 
ferme eadem. Uropoda elongata, lmi et 2di paris ramis pe- 
dunculo brevioribus, ultimi paris pedunculo et ramis longi- 
tudine æqvalibus. Telson oblongo-qvadratum, infra trunca- 
tum, angulis leviter rotundatis, spinulis 4 instructum. Color 
nunc albidus, semipellucidus nunc dorso fusco reticulato; 
oculi dilute flavi. Long. 6—7 m. m. 

Forma rostri, antennis superioribus pedunculo prælon- 
gato et structura pedum 2di paris a ceteris primo intuito 
cognoscitur. Ad Haugesund Norvegie meridion. occidentalis 
in uno exemplario a Boeck detectus, in freto Tromsgsund 
fundo arenoso et algoso prof. 10—25 org. passim occurrit, 
specimina 2 in sinu Kvænangsfjord prof. 10 earns argil- 


96 J. Sparre Schneider. 


laceo legi, etiam e Vardø Finmarkiæ orientalis individua 3 
fundo arenoso prof. 5 org. collecta reportavi. 
Femina adulta supra descripta fuit. 


6. Mon. longirostris Goes. 
(Tab. I, fig. 1). 
1865. Oediceros longirostris Goes, 1. c. p. 11, tab. XX XIX f. 20. 
1876. Monoc. longirostris A. Boeck, Skand. og arct. Amph. 
p. 270. 

Rostrum porrectum, prælongatum, apice tumidum, in- 
ferne breviter acuminatum, ad apicem articulo Imi pedunculi 
antennarum superiorum productum. Epimera 1mi paris mag- 
na, apice forte dilatata, 2di paris oblongo-qvadrata, 3tii et 
4ti paris qvam solito minora, sat angusta. Oculi prominen- 
tes, tuberculum rotundum in apice rostri formantes. Anten- 
næ et setis et plumulis parce ornate, superiores pedunculo 
prelongato flagello duplo longiore, articulo pedunculi 1mo 
fere eadem longitudine ac non multo crassiore qvam 2do, 
3tio dimidiam longitudinem antecedentis æqvanti, inferiores 
articulo pedunculi 4to 5to multo longiore et ferme duplo 
crassiore. Pedes 1mi paris sat breves, carpo in calcem bre- 
vem producto, dimidiam longitudinem manus non superanti, 
manu ovata, bis longiore qvam latiore, acie obliqva. Pedes 
2di paris elongati, carpo sat longo, dimidiam longitudinem 
manus ferme asseqvanti, calce brevi ad finem marginis po- 
sterioris manus porrecta, manu ferme ter longiore qvam la- 
tiore, latitudine eqvali, acie obliqva. Pedes 3tii et 4ti paris 
validi, subsimiles, articulo basali arcuato et infra incrassato, 
articulo 4to perbrevi, crasso, 5to elongato, arcuato, ungve 
perlato et longo, falciformi. Pedes 5ti et 6ti paris longitu- 
dine gradatim crescentes, articulo basali sat dilatato, articulo 
4to brevi et lato, ungve maximo falciformi. Pedes 7mi paris 
articulo basali pyriformi, articulo 4to elongato 3tio multo lon- 
giore, longitudinem 1mifere æqvanti. Uropoda ramis longis, 


Norges Oedicerider. 27 


angustis et curvatis, 2di et 3tii paris pedunculo ramis bre- 
viore, ramo exteriore paulo breviore qvam interiore. Telson 
»longius qvam latius, infra truncatum* (Boeck, a me non 
scrutatum). Color semipellucidus, albidus, raro fusco leviter 
variegato (in adultis?). Long. 6—12 mm. 

Species insignis, rostro prælongato et oculis in apice 
rostri sitis facillime cognoscenda, fortasse melius juxta Mon. 
borealis ponenda. Habitat in vicinia oppidi Tromsø rarius, 
specimina pauca prof. 30 org. legi, specimen adultum in sinu 
Ramfjord prof. 80 org. fundo argillaceo prof. R. Kossmann 
legit et mihi benigne communicavit, e sinu Kvenangsfjord 
individua non pauca prof. 10—50 capta anno 1881 domum 
reportavi. In Finmarkia spec. unicum prof. Esmark legit (sec 
Boeck), præterea ad Spitsbergiam passim (Goës). 

Specimen feminineum juvenile supra descriptum. 


7. Mon. packardi A. Boeck, 

(Tab. I, fig. 6). 
1870. Monoculodes packardi A. Boeck, Crust. Amph. bor. et 

arct. p. 86. 
1876. å » Å. Boeck, Skand. og arct. Amph. 

p- 274, tab. XIV, fig. 3. 
Rostrum longum, tenue, deorsum curvatum, apicem ar- 
ticuli lmi pedunculi antennarum superiorum non attingens. 
Epimera lmi paris in lobum obliqve dilatata, 2di paris ob- 
longo—qvadrata precedent. vix minora. Oculi parvi, plani, 
in dorso rostri ad basin siti. Antenne setis perbrevibus et 
plumulis parcissime instructæ, pedunculis elongatis, superiores 
articulo pedunculi 1mo 2do vix longiore sed duplo crassiore, 
inferiores articulo pedunculi 4to et 5to fere eadem longitu- 

dine. Pedes lmi paris carpo longo in calcem latam producto, | 
manu brevi, curvata, apicem versus dilatata, acie obliqva. 
Pedes 2di paris sat breves et robusti, carpo dimidiam longi- 
tudinem manus non asseq vanti, in calcem rectam et tenuem 


28 _ J. Sparre Schneider. 


ad finem marginis posterioris manus porrecto, manu plus | 
duplo longiore qvam latiore, infra leviter dilatata. Pedes 3tii 
et 4ti paris sat debiles, similes, articulo basali arcuato, per- 
parum incrassate plumulis instructo, articulo 3tio non dila- 
tato, margine anteriore leviter sinuato, articulo 4to 5to non 
breviore, ungve magno falciformi. Pedes 5ti et 6ti paris simi- 
les, articulo basali elongato-ovato, parum dilatato, articulo 
3tio infra vix dilatato (articuli reliqvi in specim. scrutato 
desunt). Pedes 7mi paris forte elongati, articulo basali 
permagno, pyriformi, margine posteriore infra sinuato, arti- 
culo 4to breviore qvam 3tio et 5to. Telson ovatum, apicem 
versus leviter angustatum, æqvaliter rotundatum, spinulis 
duabus instructum. Color albidus. Long. circiter 6 mm. 
(usqve ad 12 mm. sec. Boeck). 

Rostro tenui, curvato, forma laminæ caudalis et articuli 
basalis pedum 7mi paris inprimis distinctus. Primum ad Hau- 
gesund a Boeck detectus, specimina nonulla in sinu Kristia- 
niafjord G. O. Sars etiam cepit. Ad Tromsø rarissime reper- 
tus, ind. unicum ipse legi, alterum in Ramfjord prof. 80 org. 
R. Rossmann invenit et mihi communicavit, individua multa 
e sinu Kvænangsfjord prof. 10—50 org. et specimen unicum 
e sinu Langfjord Varangeriæ meridionalis, prof. 50 org. fun- 
do argillaceo reportavi. 

Specimen masculinum fere adultum descripsi. 


+ 8. Mon. tenuirostratus A. Boeck. 
1870. Monoculodes tenuirostratus A. Boeck, Crust. Amph. 
bor. et arct. p. 84. 
1876. å „ A. Boeck, Skand. og arct. Amph. . 
p. 276, tab. XIV, fig. 4. 

- » Rostrum frontale prælongatum, parum modo curvatum 
ultra finem articuli 1mi antennarum superiorum productum. 
Oculi parvi, ad basin rostri frontalis siti, Antenne superio- 
res articulo pedunculi Imo prælongato, 2do parum modo bree 


Norges Oedicerider. 29 


viore et angustiore qvam 1mo. Pedes Imi paris manu lata, 
fusiformi, longiore qvam carpo; calce carpi breviore qvam 
dimidia manus longitudine. Pedes 2di paris manu paullo 
longiore qvam eadem lmi paris. Pedes 3tii et 4ti paris ar- 
ticulo 5to et ungve longitudine ferme æqvalibus. Pedes 5ti 
et 6ti paris prælongati, graciles; articulo 3tio et 5to longi- 
tudine fere æqvalibus; ungve angusto, subcurvato, longitudi- 
nem articuli ultimi æqvanti vel parum superanti. Pedes sal- 
tatorii elongati; iidem ultimi paris ramo multo breviore qvam 
pedunculo. Long. 12 mm.“ | 

Species rostro prælongato, forma gnathopodorum et 
structura ultimi paris uropodorum a ceteris diversa, mihi ta- 
men plane ignota; in sinu Kristianiafjord a Boeck detecta. 


9. Mon. tuberculatus A. Boeck. 
(Tab. I, fig. 8). 
1870. Monoculodes tuberculatus A. Boeck, Crust. Amph. bor, 

et arct. p. 87. 

1876. å » A. Boeck, Skand. og arct. Amph. 
p. 277, tab. XV, fig. 2. 

Rostrum curvatum, acuminatum, paulo ultra finem ar- 
ticuli 1mi pedunculi antennarum superiorum productum. Epi- 
mera lmi paris magna, infra eqvaliter dilatata, 3tii paris 
angusta, duplo altiora qvam latiora; omnia infra densissime 
setosa. Oculi circulares, non prominentes, in latere ad ba- 
sin rostri siti, rubri. Antenne plumulis destitutæ, superiores 
articulo 2do 1mo breviore, infra antice in lobum qvadratum 
producto, articulo 3tio brevi, ab articulis flagelli non distincto. 
Inferiores articulis pedunculi 2 primis ab epimeris lmi paris 
omnino obtectis, articulo 4to et 5to longitudine æqvali, fla- 
gello tenui. Pedes lmi paris carpo lato, dimidiam longitu- 
dinem manus æqvanti, in calcem brevem producto, manu cur- 
vata fere duplo longiore qvam latiore, acie obliqva. Pedes 
adi paris modice elongati, articulo basali margine anteriore 


30 J. Sparre Schneider. 


dense setoso, carpo calcem tenuem ad finem marginis poste- 
rioris manus haud productum emittenti, manu fere ter lon- 
giore qvam latiore, apicem versus nonnihil angustata, acie 
obliqva. Pedes 3tii et 4ti paris similes, sat validi, longitu- 
dine gradatim decrescentes (an monstr.?), articulo basali cur- 
vato, infra forte incrassato (in ped. 4ti paris plumulis nume- 
rosis instructo), articulo 3tio brevi, dimidiam longitudinem 
articuli basalis non asseqvanti, 4to perbrevi et lato, 5to elon- 
gato antecedenti fere duplo longiore, ungve falciformi. Pe- 
des 5ti et 6ti paris longitudine gradatim forte crescentes, ar- 
ticulo basali brevi, curvato et sat dilatato, 3tio in medio non- 
nihil incrassato longitudinem 4ti 3tia parte superanti, 5to 
elongato antecedenti multo longiore, ungve sat brevi, falci- 
formi. Pedes 7mi paris articulo basali brevi, pyriformi, mar- 
gine posteriore sinuato, articulis religvis angustis, spinis lon- 
gis non parce instructis. Uropoda ultimi paris ramis pedun- 
culo multo longioribus. Telson paulo longius qvam latius 
apicem versus modice angustatum, infra incisum et spinulis 
2 instructum, angulis rotundatis. Color dilute luteo-albidus, 
supra saturatiore. Longit. feminæ fere adult. 7'/, mm. 

Rostro curvato, acuminato, oculis circularibus, forma 
gnathopodorum et precipue structura pedunculi antennarum 
superiorum bene distinctus. Primum ad Haugesund Norve- 
gie merid. occidentalis in exemplario singulo a Boeck de- . 
tectus, specimina 2in Tromsgsund et iterum 2 in sinu Kvæn- 
angsfjord fundo argillaceo ipse legi. 


+ 10. Mon. Kröyeri A. Boeck. 
1870. Monoculodes kröyeri A. Boeck, Crust. Amph. bor. et 
arct. p. 86. 
1876. å » Å. Boeck, Skand. og arct. Amph. p. 
272, tab. XVI, fig. 6 (pro parte?) 
, Rostrum frontale longitudine ferme dimidium articu- 
lum pedunculi Imum antennarum superiorum æqvans. Oculi 


Norges Oedicerider: 31 


prope ad apicem rostri acuti siti. Antennæ superiores arti- 
culo pedunculi 1mo et 2do longitudine ferme æqvalibus ; 3tio 
perbrevi. Antenne inferiores articulo pedunculi 4to parum 
breviore, sed latiore qvam 5to. Pedes Imi paris manu ovali; 
carpo paulo breviore qvam manu, calcem brevem, latam et 
setosam emittenti. Pedes 2di paris manu ferme ter longiore 
qvam lata; calce carpi angusta, non ad finem marginis po- 
sterioris manus porrecta. Pedes 3tii et 4ti paris brevissimi 
et latissimi; articulo 4to vix longiore qvam lato, 5to apicem 
versus latiore, in margine antico persetoso, ungve perlato, 
crasso, longiore qvam dimidio articulo 5to. Pedes 5ti et 6ti 
paris articulo 5to ferme eadem longitudine ac ungve lato 
crassoqve. Appendix caudalis longior qvam lata, infra trun- 
cata. Long. 17 mm.“ 

Species mihi ignota, statura majore, forma rostri et 
structura pedum 3tii et 4ti paris insignis; ad Haugesund a 
Boeck detecta prof. 60 orgyarum. 


11. Mon. latimanus Goes. 
(Tab. II, fig. 2.) 

1865. Oediceros latimanus Goös, 1. c. p. 11, No. 43, tab. 
XXXIX, fig. 23. 

1870. Monoculodes latimanus A. Boeck, Crust. Amph. bor. 
et arct. p. 88. 

1876. hå » A. Boeck, Skand, og arct. Amph. p. 
279, tab. XIV, fig. 2. 

Rostrum latum, xqvaliter deorsum curvatum, apicem 
articuli Imi pedunculi antennarum superiorum non attingens. 
Epimera 1mi paris magna, infra forte dilatata, 2di paris par- 
va, oblongo-qvadrata, 3tii paris infra sinuata, 4ti paris mag- 
na, margine posteriore sinuato, angulo postico acuto. Oculi 
magni, oblongi, plani, basin rostri obtegentes. Antenna plu- 
mulis destitute, forte setosæ; superiores articulo pedunculi 
Imo 2do multo longiore et duplo crassiore, 2do 3tii longitu- 


39 J. Sparre Schneider. 


dinem 4ta parte vix superanti, inferiores articulo pedunculi 
4to longitudinem 5ti 4ta parte superanti. Pedes lmi et 2di 
paris sat breves et debiles, hi non multo longiores qvam illi, 
pedes lmi paris carpo magno, calcem latam emittenti, manu 
curvata,: perbrevi, infra dilatata, 2di paris carpo brevi et sat 
angusto, calcem brevem, tenuem et curvatam emittenti, manu 
bis longiore qvam latiore, infra dilatata, ungve forte curvato. 
Pedes 3tii et 4ti paris validi, longitudine gradatim crescen- 
tes, articulo basali curvato, articulo 3tio longitudinem 4ti 
3tia parte superanti, articulo 4to et 5to longitudine æqva- 
libus, ungve sat brevi, falciformi. Pedes 5ti et 6ti paris lon- 
gitudine gradatim forte crescentes, subsimiles, articulo basali 
brevi, sat dilatato, articulo 3tio infra non dilatato, fere duplo 
longiore et crassiore qvam 4to, 4to 5to breviore, ungve lato 
et brevi, falciformi. Pedes 7mi paris articulo basali subqva- 
drato, longiore qvam latiore, margine posteriore sinuato, ar- 
ticulo 4to et 4to longitudine ferme æqvalibus, 3tio breviori- 
bus. Uropoda ramis elongatis, curvatis, ultimi et penultimi 
paris ramis longitudinem pedunculi 3tia parte superantibus. 
Telson breve et latum, qvadratum, spinulis 4 instructum. Co- 
lor luteo-albidus, dorso saturatiore, oculi coccinei. Long. 10 
—12 mm. 

Species rostro lato et structura gnathopodorum in pri- 
mis bene distincta, apparatus cibarius notas multas singula- 
res præbet. Habitat ad oras Norvegiæ septentrionalis passim 
fundo argillaceo; ad Tromsø parce occurrit prof. 25—30 org., 
in sinu Kvænangsfjord ubiqve freqventer lectus, prof. 10—50 
orgyarum, præterea ad Spitsbergiam et Grønlandiam (Goës). 

Specimen feminineum fere adultum supra descripsi. 

Gen. IV. Halimedon A. Boeck 1870. 

Epimera 3tii et 4ti paris permagni, articulum basalem 
pedum plerumqve fere omnino obtegentia. 

Mandibule apice parum modo dentate, palpo articulo 


Norges Oedicerider. 33 


3tio recto, tuberculo molari forma irregulari, sat magno, su- 
perficie molari non circulari. Å 

Maxillipedes lamina exteriore magna, fere ad apicem 
articuli palpi 2di porrecta, margine interiore dentibus instructo, 
apice setis destituta. 

Gnathopoda subeqvalia, par 2dum plus minusve elon- 
gatum ; carpo perlongo, plerumgve longitudinem manus æqvanti 
aut manu longiore, in calcem brevem et rotundatam pro- 
ducto. 


1. Hal. miilleri A. Boeck. 
(Tab. III, fig. 17). 
1870. Halimedon mülleri A. Boeck, Crust. Amph. bor. et arct. 
pe: 
1876. 5 » A. Boeck, Skand. og arkt. Amph. p. 
281, tab. XIII, fig. 5. 

Rostrum longum, porrectum, nonnihil curvatum, infra 
acuminatum, fere ad finem articuli lmi pedunculi antenna- 
rum superiorum porrectum. Angulus capitis anterior acutus 
sursum paulo hamatus. Epimera lmi paris magna, infra 
dense setosa in lobum valde dilatata, 2di paris angusta, elon- 
gato-ovata, ter longiora qvam latiora. Oculi ovales, in dor- 
so rostri apicem versus siti, forte prominentes. Antennæ 
plumulis instructæ, superiores articulo pedunculi 1mo et 2do 
longitudine fere æqvalibus, flagello filiformi, inferiores arti- 
culo pedunculi 4to 5to vix breviore. Pedes Imi paris carpo 
manu paulo longiore, manu parva ovali, acie forte obliqva. 
Pedes 2di paris debiles, forte elongati, carpo angusto longi- 
tudinem manus 4ta parte fere superanti, manu ovali, ungve 
longo et arcuato. Pedes 3tii et 4ti paris elongati, angusti, 
articulo basali modice curvato, infra incrassato et plumulis 
7—8 ornato, articulis reliqvis tenuibus, 4to et 5to longitudine 
æqvalibus articulo 3tio 4ta parte brevioribus, ungve falci- 
formi articulo antecedenti paulo breviore. ce 5ti et 6ti 


34 J. Sparre Schneider. 


paris longitudine gradatim modice crescentes, illi articuli ba- 
sali dilatato. articulo 4to 5to parum breviore, ungve tenui, 
falciformi, articulo antecedenti longiore, hiarticulo basali per- 
parum dilatato, articulo 4to et 5to perangustis, hoc illo 3tia 
parte longiore, ungve falciformi articulv antecedenti nonni- 
hil breviore. Pedes 7mi paris articulo basali rotundato pa- 
rum longiore qvam latiore, margine postico arcuato, articulo 
4to et 5to longitudine fere eadem 3tio paulo brevioribus. 
Telson oblongo-ovatum, infra eqvaliter rotundatum et spinu- 
lis 4 instructum. Longit. feminæ oviferæ 6'/, mm. 

Species forma rostri et laminæ caudalis in primis fa- 
cillime cognoscenda. In Norvegia septentrionali, qvantum 
scio, adhuc non observata, in Norvegia meridionali et occi- 
dentali profund. 50—200 org. sat freqvens; specimina ad 
describenda prof. G. O. Sars mihi benevolenter communicavit. 


2. Hal. longimanus A. Boeck. 
(Tab. III, fig. 16). 
1870. Halimedon longimanus A. Boeck, Crust. Amph. bor. 
et arct. p. 90. 
1876. a » Å. Boeck, Skand. og arct. Amph. 
p. 284, tab. XIII, fig. 6. 

Rostrum acuminatum, plus minusve deorsum curvatum, 
parum ultra medium articuli Imi pedunculi antennarum su- 
periorum productum. Angulus anterior capitis muticus. Epi- 
mera infra parcissime setosa, ceterum structura fere ut in 
specie præcedenti, 2di paris oblongo-qvadrata. Oculi plani, 
rotundi, in dorso rostri ad basin siti. Antenne plumulis in- 
structæ, tenues, superiores articulo pedunculi 2do 1mo pau- 
lo longiore, 3tio dimidiam longitudinem antecedentis æqvanti, 
inferiores articulo 4to et 5to longitudine fere æqvalibus. Pe- 
des Imi paris carpo cordato manu longiore, manu parva, 
 ovali. Pedes 2diparis carpo angusto, valde elongato et calce 
destituto articulo basali non multo breviore, manu angusta 


Norges Oedicerider. 35 


ovali, dimidiam longitudinem carpi æqvanti. Pedes 3tii et 
4ti paris similes, angusti, articulo basali modice curvato et 
infra incrassato, 3tio lougitudivem articuli 4ti 3tia parte su- 
peranti, articulo 4to 5to paulo breviore, unge longo falcifor- 
mi. Pedes 5ti et 6ti paris longitudine gradatim parum cres- 
centes, articulo basali perparum dilatato; illi articulo 4to et 
5to longitudine fere eadem, ungve falciformi longitudinem ar- 
ticuli antecedentis æqvanti, hi articulo 5to elongato et forte 
angustato articulo 4to multo longiore, ungve brevi falciformi 
dimidiam longitudinem articuli antecedentis parum superanti. 
Pedes 7mi paris articulo basali elongato pyriformi, margine 
posteriore leviter sinuato, articulo 3tio 4to plus 3tia parte 
longiore, 5to longitudinem 3tii æqvanti vel paulo superanti. 
Telson breviter qvadratum, paulo latius qvam longius, api- 
cem versus leviter angustatum, angulis subacutis, infra sinua- 
tum et spinulis duabus et plumulis ornatum. Long. ad 9mm 

Structura rostri, pedum 2di et 7mi paris et forma la- 
mine caudalis optime distingvendus. In regione arctica, qvod 
sciam, tantum ad insulas Lofotenses (Skraaven) observatus, 
mihi nondum obvius; in Norvegia meridionali sat freqventer 
oceurrit sec. G. O. Sars, qvi specimina ad perscrutanda mihi 
benigne communicavit. Individuum supra descriptum verisi- 
militer feminineum et vix adultum fuit. 


3. Hal. saussurei A. Boeck? 
(Tab. II, fig. 13). 
1870. Halimedon saussurei A. Boeck, Crust. Ampb. bor. et 
arct. p. 90? | 


1876. 5 » A. Boeck, Skand. og aret. Amph. p. 


283, tab. XV, fig. 1. (pro parte)? 
Rostrum brevissimum, latum et curvatum, angulo ante- 
riore capitis producto etrotundato. Epimera 1mi paris par- 
va, apice leviter dilatata, 2di paris majora, subqvadrata, 3tii 
paris duplo altiora qvam latiora, magna, 4ti paris permagna, 


36 J. Sparre Schneider. 


infra parum dilatata, setis paucis instructa. Oculi coccinei, 
plani, pigmentum in alcoholo mox effluit. Antenne plumu- 
lis destitute, forte setosæ, breves, longitudine fere eadem 
(feminæ), superiores articulo pedunculi 1mo fere duplo lon- 
giore et crassiore qvam 2do, 3tio 2do vix 3tia parte breviore, 
inferiores articulis brevibus et crassis ut in antennis supe- 
rioribus, articulo 3tio fere dimidiam longitudinem 4ti æqvanti, 
duplo longiore qvam latiore, articulo 4to et 5to longitudine 
æqvalibus; flagellis amborum parium in femina 7-articulatis, 
in mari flagello anten. infer. forte elongato. Pedes 1mi pa- 
ris breves et debiles, carpo brevi longitudinem manus æqvan- 
ti, manu parva, ovata, acie arcuata, 2di paris forte elongati, 
sat debiles, carpo manu longiore, in calcem perbrevem et 
rotundatam producto, manu ovata, duplo longiore qvam la- 
tiore, acie obliqva et perlonga, ungve tenui, longissimo. Pe- 
des 3tii et 4ti paris elongati, validi, articulo basali arcuato, 
articulo 4to et 5to perlatis, longitudine æqvalibus, articulo 
3tio vix 3tia parte brevioribus, ungve parvo lanceolato. Pe- 
des 5ti et 6ti paris breves, articulo basali modice dilatato, 
latitudine æqvali, articulis seqventibus ut in ped. 3tii et 4ti 
paris. Pedes 7mi paris breviores qvam solito, articulo ba- 
sali permagno, oblongo-qvadrato, articulo 4to—6to longitu- 
dine fere æqvalibus, articulo 3tio multo brevioribus. Uropo- 
dorum par ultimum pedunculo abbreviato, dimidiam longitu- 
dinem ramorum parum superanti. Telson breve, polygona- 
tum, spinulis 4 instructum. Color dilute flavo-albidus. Long. 
5—6 mm. 

Animal supra descriptum (femina fere adulta) a scru- 
tatore diligentissimo prof. GO. Sars ad Hal. saussurei Boeck 
relatum non bene cum figuris et descriptione Boeckii con- 
gruit, fortasse species propria, Habitu singulari et structura 
apparatus cibarii a genere Halimedon sat remotus, ut mihi, 
videtur melius in genus proprium referendus. Habitat in. 
fundo argillaceo passim: in freto Tromsøsund prof. 30—50 


Norges Oedicerider. 37 


org! sat freqvens, in sinubus Balsfjord et Kvænangsfjord eti- 
am å me non infreqventer repertus, ceterum ad Kristiansund 
nec non in Kristianiafjord lectus sec. A. Boeck. 
4. Hal. brevicalcar Goés. 

a (Tab. II, fig. 11). 
1865. Oediceros brevicalcar Goës, 1. c. p. 11, no. 42, tab. 
"0 | XXXIX, fig. 22. 
1870. Halimedon brevicalcar A. Boeck, Crust. Amph. bor. et 

ARV arct. p. 91. 
1876. » » Ae Boeck, Skand. og arct. Amph. 

p. 287, tab. XV. fig. 3. 

""“Caput magnum, rostro brevi, curvato, ultra medium ar- 
tieuli Ami pedunculi antennarum superiørum producto. Epi- 
mera 3tii et 4ti paris permagna, alta. Oculi coccinei, mag- 
ni, in dorso rostro siti, vix prominuli. Antenne plumulis 
destitute, forte setosi, superiores articuli pedunculi 2do te- 
nui Imo multo breviore, 3tio duplo longiore, inferiores ar- 
ticulo pedunculi 4to paulo breviore qvam 5to (vel ambobus 
longitudine æqvalibus), flagello tenui, 11 articulato (feminæ). 
Pedes 1mi paris carpo longitudinem manus ægvanti, 2di pa- 
ris elongati, carpo longitudinem manus vix asseqvanti, manu 
subrecta, oblonga, acie obliqva Pedes 3tii et 4ti paris de- 
biles, 'articulis angustis, articulo 3tio non dilatato, 5to lon- 
gjore sed? parum angustiore qvam 4to, ungve falciformi arti- 
culo antecedenti breviore. Pedes 5ti et 6ti paris longitudi- 
ne gradatim' erescentes, illi articulo basali forte dilatato, hi 
-— artieulo basali curvato, modice dilatato, margine posteriore 
sinuato; articulo 3tio non dilatato, 4to breviore sed parum 
angustiore qvam 5to, hoc elongato, infra forte angustato, 
ungve longo, falciformi.' Pedes 7mi paris articulo basali pa- 
rum longiore qvam latiore, curvato, margine posteriore levi- 
ter sinuato, articulis 4 ultimis longitudine ferme’ æqvalibus, 
angustis:  Uropoda ramis elongatis, Imi et 2di paris ramo 


38 J. Sparre Schneider. 


exteriore breviore qvam interiore. Telson subqvadratum, 
apice truncatum, spinulis 6 instructum. Color luteo-albidus, 
dorso saturatiore. Long. femine ovifere 5 mm. 

Rostro lato et curvato præcipue cognoscendus (apud 
Goés non bene delineatus). Habitat in fundo arenoso et al- 
goso prof. 5—20 org. passim haud infreqvens; ad Tromsg 
nec non i sinu Kvænangsfjord a me repertus, præterea ad 
Islandiam, Spitsbergiam et oras Scandinavie usqve ad Bo- 
huslen (sec. Boeck). 


5. Hal. megalops G. O. Sars. 
(Tab. II, fig. 9). 
1882. Halimedon megalops G. 0. Sars, Oversigt af Norges 
Crustaceer, Kra. Vid. Selsk. Forhandl' 
1882, no. 18, p. 96, tab. 4, fig. 10. 
Rostrum breve, porrectum, perlatum, inferne breviter 
acuminatum, fere ad finem articuli 1mi antennarum superio- 
rum productum. Epimera lmi paris magna, infra forte di- 
latata, 2di paris oblongo-qvadrata, præcedentibus fere duplo 
angustiora, 3tii paris infra sat dilatata, 4ti paris insuetæ mag- 
nitudinis, margine inferiore usqve ad finem articuli basalis 
pedum producto, latitudine æqvali, angulo antico æqve ro- 
tundato, margine postico leviter sinuato. Oculi flavidi, tuber- 
culum magnum in dorso rostri ad apicem formantes. Anten- 
næ plumulis instructæ, superiores articulo pedunculi 2do 
perangusto, 1mo multo breviore, 3tio longitudinem dimidiam 
articuli 2di æqvanti, flagello filiformi 5—6 articulato, inferio- 
res articulo pedunculi 4to et 5to longitudine æqvalibus, fla- 
gello longitudinem pedunculi fere æqvanti (in femina). Pe- 
des 1mi et 2di paris similes, illi his parum breviores; carpo 
longitudinem manus subcurvate æqvanti. Pedes 3tii et 4ti 
paris breves, debiles, articulis tenuibus, ceterum structura 
fere omnino ut in 4H, brevicalear. Pedes 5ti et 6ti paris 
longitude gradatim forte crescentes, articulo basali elonga- 


Norges Oedicerider. 39 


to-ovato, ceterum ut in specie antecedente. Pedes 7mi paris 
articulo basali obliqve qvadrato, margine posteriore lenissi- 
me arcuato. Uropoda ramis pedunculi lungitudinem æqvan- 
tibus. Telson qvadratum, apicem versus nonnihil angusta- 
tum, angulis rotundatis, infra truncatum et spinulis duabus 
instructum. Color dilute fulvescens, ex fusco et violaceo va- 
riegato. Long. feminæ oviferæ 5'/, mm. 

H. brevicalcar affinis attamen species distinctissima, for- 
ma singulari rostri facillime cognoscenda. Primum ad Vadsø 
Finmarkiæ orientalis a G. O. Sars detectus, postea a me in 
Tromsgsund, Øxfjord, Kvænangsfjord et Langfjord Varange- 
riæ meridionalis sat freqventer lecta; una cum H. brevicalcar 
fundo præsertim algoso prof. 5—20 orgyarum occurrit. Fe- 
minam oviferam supra descripsi. 

Gen. V. Aceros A. Boeck 1860. 

Caput rostro frontali destituto; oculi non coaliti, minuti, 
in lateribus capitis siti ? 

Epimera 3tii et 4ti paris minora qvam apud genera 
precedentia. 

Antenne superiores pedunculo prælongato, flagello bre- 
vissimo. 

Apparatus cibarius structura normali; lamina interna 
maxillarum lmi paris qvam solito magis elongata, apice plu- 
mulis 3 instructa. 

Gnathopoda debilia, sat elongata, forma ut in Halime- 
don, attamen carpo in calcem longiorem et angustiorem pro- 
ducto. 

Pereiopoda valida, 3tii et 4ti paris articulo 3tio forte 
elongato et incrassato, longitudinem articuli 1mi fere æqvanti 
5ti et 6ti paris breves, longitudine gradatim parum crescen- 
tes, articulo 5to brevi, curvato. 

| 1. À. phyllonyx M. Sars. 
(Tab. DI, fig. 18). 
1858. Leucothoe phyllonyx M. Sars, Oversigt over Norsk-arct. 


40. J. Sparre Schneider. 


Krebsdyr, Vid. Selsk. Forh. Kra. 1858, 
p- 148. 
1859. Oediceros obtusus, Bruzelius, re Gammar. K. Ven 
| Akad. Handl. 1859, p. 92, fig. 17. 
(bene delineata). 


1865. a »  Goës, L c.p.11, no, 44, tab. XXXIX, 
| fig. 24. 
1870. Aceros phyllonyx, A. Boeck, Crust. Amph. bor. et arct. 
p. 92. 
1876. å » Å. Boeck, Skand. og arct. Amph. p. 


292, tab. XIV, fig. 7. 

Caput antice muticum, angulo laterali antico acuto, non 
i lobum producto, Epimera Imi paris antice in lobum ro- 
tundatum producta, 2di paris parva subqvadrata, 3tii paris 
qvadrata, angulis acutis, margine inferiore sinuato, 4ti breve 
qvadrata, angulo antico rotundato, postico rectangulari, 5ti 
paris duplo latiora qvam altiora. Oculi nulli visibiles. An- 
tenne plumulis instructe, superiores articulo 2do prelongato 
et angusto, longitudine Imum et 3tium junctos ægvanti, in- 
feriores articulo 4to et 5to longitudine æqvalibus (feminæ). 
Pedes 1mi et 2di paris similes, illi breviores, articulo basali. 
flexuoso, longitudinem carpi parum superanti, carpo in cal- 
cem longam, apice rotundatam producto, manu subcurvata 
vix duplo longiore qvam latiore, infra dilatata; hi articulo 
basali longitudinem carpi tertia parte superanti, carpo cal- 
cem angustam apice acuminatam emittenti, manu subrecta 
bis longiore qvam latiore. Pedes 3tii et 4ti paris robusti; 
illi articulo basali valde curvato infra inflato longitudinem 
articuli 3tii non superanti, 3tio parum dilatato 4to fere tri-’ 
plo longiore, 4to et 5to longitudine æqvalibus, ungve brevi 
foliaceo, lanceolato; hi articulo basali crassiore et minus 
curvato infra non dilatato, ceterum utin pedibus paris pre- 
cedentis, ungve tamen duplo longiore, longitudinem articuli, 
Sti æqvanti. Pedes 5ti et 6ti paris breves, articulo basali 


Norges Oedicerider: 41: 


in illis angustiore, modice dilatato, margine anteriore leviter 
sinuato et plumulis destituto, in his magno pyriformi, mar- 
gine anteriore arcuato et plumulis longissimis ornato; arti- 
culo 4to et 5to fere longitudine eadem, junctis articulum 3- 
tium parum superantibus, ungve lato falciformi articulo 5to 
longiore. Pedes 7mi paris articulo basali elongato pyriformi, 
infra forte angustato, articulo 3tio longiore sed non multo 
crassiore qvam 4to, Uropoda longitudine subeqvalia, ramis 
angustis, lanceolatis setis numerosis instructis. Telson qva- 
dratum, angulis rotundatis, apice sinuatum et setis duabus 
instructum. Color albidus, dorso fusco vel obscure carneo 
leviter tincto. Long. 15—20 mm. 

Habitat ad: oras Norvegiæ et meridionalis et septentrio-. 
nalis, præsertim in regione arctica, fundo argillaceo prof. 
15—300 orgyarum. Ad Tromsø parce, in sinu Kvænangs- 
fjord ubiqve vulgaris etiam in Hammerø nec non in sinu 
Langfjord Varangeriæ ame reperta; specimina juvenilia raro 
occurrunt. Præterea ad Spitsbergiam (Goés) et in mare gla- 
ciali Siberiæ (Stuxberg). 

++ Specimen feminineum fere adultum supra, descripsi. 

Gen. VI. Oediceropsis, Lilljeborg 1865. 
..t „Maxille 2di paris lamina exteriore multo angustiore 
qvam interiore. | 
Caput rostro frontali destitutum. Oculi in lateribus ca- 
pitis siti. 
Antenne superiores perbreves, inferioribus he: bre- 
viores. 
Antenne inferiores articulo 4to prælongato. 
Pedes ultimi paris præcedentibus non duplo ancien 
Reliqva cum genere Oediceros ferme conveniunt.* 


+. Oed. ıbrevicornis, Lilljeborg. : 
1865. Oediceropsis brevicornis, Lilljeborg. On the Lysianas- 
sa magellanica, pag. 19. 


49 J. Sparre Schneider. 


1870. Oediceropsis brevicornis, A. Boeck, Crust. Amph. p. 94. 
1876. ; » Å. Boeck, Skand. og arct. Amph. 
p. 297, tab. XII, fig. 2. 

„Antenn® superiores non ad finem articuli pedunculi 
4ti antennarum inferiorum porrectæ; articulis pedunculi gra- 
datim magnitudine decrescentibus. Antenne inferiores arti- 
culo pedunculi 3tio perbrevi; 4to fere duplo longiore qvam 
5to, et in margine inferiore seta una perlonga et crassa in- 
structo. Pedes Imi et 2di paris ferme eadem forma, sed pe- 
des 2di paris parum majores qvam Imi paris, carpo brevi; 
calce item brevi et infra rotundata; manu permagna, ovata. 
Pedes 3tii et 4ti paris prelongati, angusti; ungve paulo bre- 
viore qvam articulo 5to. Pedes saltatorii Imi et 2di paris 
ramo exteriore parum breviore qvam interiore; ultimi paris 
ramo exteriore ferme eadem longitudine aut parum longiore 
ac articulo pedunculi“. 

Species mihi ignota, ad oras occidentales Norvegiæ a 
W. Lilljeborg et G. O. Sars reperta. 

Halicreion, A. Boeck 1870. 

„Pedes maxillares lamina utraqve minima, palpo præ- 
longato. 

Antenne elongate; superiores articulis pedunculi lon- 
gitudine parum modo decrescentibus et apud marem mini- 
mis; articulis flagelli anterioribus maris coalitis. 

Pedes 7mi paris pedibus 5ti et 6ti paris paulo, non 
multo, longiores. 

Pedes saltatorit 1mi et 2di paris postice ad apicem pe- 
dunculi ultimi paris porrecti. Pedes saltatorii ultimi paris 
prelongati. 

Cæteroqvin ferme ut apud genus Oediceros “ 


+ 1. Hal. longicaudatus A. Boeck. 
1870. Halicreion longicaudatus A. Boeck, Crust. Amph. bor. 
et arct. p. 93. 


Norges Oedicerider. 43 


1876. Haliereion longicaudatus A. Boeck, Skand. og arct. 
Amph. p. 295, tab. XXI, fig. 3. 

„Rostrum frontale longitudine articulum pedunculi lmum 
antennarum superiorum æqvans. Pedes Imi paris carpo per- 
brevi et perlato, calce brevi, lata, rotundata; manu ovata, 
longiore qvam carpo. Pedes 2di paris pedibus lmi paris 
similes, sed longiores et angustiores; manu duplo longiore 
qvam lata. Pedes 3tii—6ti paris ungve perlongo, angusto, 
eadem longitudine ac articulo 5to. Pedes saltatorii ramo ex- 
teriore breviore qvam interiore; ramo 3tii paris exteriore 
longitudine pedunculum ferme æqvanti.* 

Ad oras Norvegiæ meridionalis ab A. Boeck detectus, 
mihi ignotus. —— 


+ 2. Hal. latipes, G. O. Sars. 

1882. Halicreion (?) latipes, G. O. Sars, Oversigt af Norges 
Crustaceer etc. pag. 97, no, 132, tab. 4, 

fig. 10. 
Species anomala vix ad genus Halicreion referenda, epi- 
mera minima et pedum 4 anteriorum structura ad constitu- 
tionem novi generis provocat. Specimen singulum feminineum 
in sinu Varangerfjord Finmarkiæ orientalis G. O. Sars detexit 
et in opusculo supra citato accurate exposuit et delineavit. 


44 


J. Sparre Schneider. 


Eixplicatio tabularum. 


OG SE M GE PÅ OE gm 


Tabula 1ma. 
Monoculodes longirostris Goës. 
M. latimanus Goës. 

M. borealis A. Boeck. 

M. carinatus Sp. Bate. 
M. norvegicus A. Boeck. 
M. packardi A. Boeck. 
M. longicornis A. Boeck. 
M. tuberculatus A. Boeck. 


Tabula 2da. 
Halimedon megalops G. O. Sars. 
Oedicerus saginatus Kröyer. 
Hal. brevicalear Goës. 


. Oed. Iynceus M. Sars. 
. Hal. saussurei A. Boeck. 


Oed. microps G. O. Sars. ; 
Pontocrates norvegicus A. Boeck. ~ 


Tabula 3tia. _ 
Halimedon longimanus A. Boeck. 
Hal. mülleri A. Boeck. 
Monoculodes longicornis A. Boeck, var? 
Aceros phyllonyx M. Sars. 
Mon. norvegicus A Boeck, telson. 
Pontocr. norvegicus A. Boeck, telson cum pe- 
dibus saltatoriis. \ 
P. norvegicus A. Boeck, pes 2di paris, b apex 
manus ejusdem pedis fortius auctus. 
Monoc. longicorms A. Boeck, pes dexter 2di 
paris. 


Lyng's Lith. Ansza LE. 


ME 


74, 6 
Lelimeavit 


| GE 


Lith Anstalt. 


4 Lyng!s 


PNG 7 
EL EE 
FE 

—Z 


IE OI = 
Så SE = 
Vr 


45 


Saltdalens Vertebratfauna. 


Af 
A. Hagemann 
Forstcandidat. 


Saltdalen ligger under 67° N. Br. Fra Bunden af 
Skjærstadfjorden strækker Dalen sig 4 Mil i sydlig Retning 
til Storjord, hvorfra Lønsdalen endnu fortsætter 3 Mil i Ho- 
veddalens Retning, medens Junkersdalen bøier af mod Øst. 
Dalen, som å hele sin Længde gjennemstrømmes af Elven, er 
temmelig smal og paa begge Siber begrændset af maadelig 
løvklædte Fjelde, bag hvilke igjen høiere Toppe hæve sig, 

som i Solvaagtind og Ølfjeld naa en Høide af 4 å 5000 Fod. 
- Selve Dalbunden bestaar af flade terasseformige Afsatser, dels 
opdyrkede og udlagte til Agere og Enge, dels bedækkede 
med frodig Furuskov, som isæri Dalens øvre Partier danner 
større! og mere sammenhængende Moer. Naar undtages det 
lille Fiskvaagvand, kun 1, Fjerdingsvei op fra Søen, findes 
i:Dalbunden ingen Ferskvande og heller ikke findes der 
Myrstrækninger. Saadanne har man derimod, naar man kom- 
mer op i Fjeldene, mange af, skjøndt rigtignok faa af nogen 
større Udstrekning, og her treffer man ogsaa Fjeldvande, 
tildels: ganske betydelige f Ex. Kemaavand, Solvaagvand og 
Viskisvandene, alle. liggende 1 eller ovenfor Birkeregionen: 
Junkersdalen; som fra Storjord bøier i Øst, og som man naar 
efterat have passeret den trange Junkerdalsur, har en fra 
 Hoveddalen noget forskjellig Natur. Den er aldeles flad og 
for en stor Del bedækket med frodige Salix-Kjærr, som i 
Flomtiden tildels staa under Vand. Gjennem Graddisdalen 


46 A. Hagemann. 


fortsættes den til Grændsen, ca. 3 Mil fra Storjord. Kyst- 
strækninger mangler Saltdalen næsten ganske, Fjorden er 
ved Rognan neppe en halv Fjerdingsvei bred. 

Denne Dalens naturlige Beskaffenhed har naturligvis 
sin Indflydelse paa og betinger den der optrædende Fauna 
og har for Vertebraternes Vedkommende især sin Betydning 
for Fuglelivet. Paa Grund af den ubetydelige Havkyst og 
Mangelen paa større sammenhængende Myrstrækninger vil 
man saaledes finde Vadere og Svømmefugle forholdsvis svagt 
representerede især med Hensyn til Individantal, ligesom 
Mangelen paa større, aabne Sletter hindrer forskjellige an- 
dre Fugles Optræden, som man skulde ventet at finde her. 
Det afvexlende Skogsbestand, Furu og Birk, hvori findes ind- 
sprængt Older, Asp, Hæg og Rogn, samt Skovpartiernes Af- 
vexling med Marker og dyrkede Strækninge maa paa den 
anden Side være gunstigt for fleres, og da især for Smaafug- 
lenes Udbredelse, hvorfor man ogsaa vil finde denne Klasse 
forholdsvis stærkest representeret, og deriblandt flere, som 
man ikke skulde have ventet at finde saa langt nordpaa. 

Over Saltdalen har man fra 1827 en ,physisk-økonomik 
Beskrivelse *)* af Pastor S. G. Sommerfelt, hvori for Verte- 
braternes Vedkommende findes en mærkværdig nøiagtig og 
interessant Fortegnelse over de forskjellige af ham her ob- 
serverede Arter. For Pattedyrenes Vedkommende stemmer 
hans Iagttagelser i alt væsentligt overens med mine, ligesom 
jeg ogsaa har gjenfundet de allerfleste af de af ham opreg- 
nede Fugle.**) I Sommerfelts Fortegnelse findes optaget 83 
forskjellige af ham her paatrufne Arter. Af disse har jeg 
gjenfundet de 72 og af de øvrige 11 ere 2, nemlig falco mil- 
vus og podiceps arcticus vistnok feilagtigt opførte, medens 4 
*) Cfr. D. kgl. N. Vidskbs. Skr. i d. 19 Aarh. II B. 2 H. 

*) Bemerkes maa at Sommerfelt var bosat paa Fiskvaag, allerlængst 
nede i Dalen, medens jeg under mit 4-aarige Ophold her har væ- 


ret boende paa Storjord ca. 4 Mil fra Søen, hvad der naturligvis 
*kunde bidrage noget til at Uoverensstemmelser kunde opstaa. 


Saltdalens Vertebratfauna 47 


anføres som ganske tilfældigt paatrufne. De resterende 5, 
som jeg ikke har kunnet paavise her, ere strix aluco, som 
jeg dog ikke vil nægte Muligheden af at kunne forekomme 
enkeltvis nederst i Dalen. Det samme er Tilfældet med pi- 
cus major, sylvia hortensis og numenius arcuatus, medens 
colymbus auritus visseligen nu for Tiden ikke hækker her 
Foruden de 72, jeg har sammen med Sommerfelt, vil i min 
Fortegnelse findes optaget 47 nye Arter, som af mig ere paa- 
trufne her, og naar hertil lægges de 9, som Sommerfelt har 
forud for mig, vil altsaa Antallet af dei Saltdalen paatrufne 
Arter beløbe sig til 128, et ganske respectabelt Antal, naar 
man tager Hensyn til Dalens ikke synderlig store Udstræk- 
ning og til dens Beliggenhed under en saa nordlig Bredde- 
grad. Ved fortsat Undersøgelse vil dette Antal maaske end- 
nu kunne øges ved en og anden mere tilfældig Gjæst. 

Af Fiske har jeg i efterfølgende Fortegnelse kun med- 
taget de faa i Elven ogi Ferskvandene forekommende Arter. 


48 


* 1) 
AE) 
* 3) 
* 4) 
* 5) 

6) 


Å. Hagemann. 


I. Mammalia, 
Chiroptera. 
Vespertilionidae. 
Vesperugo borealis (Nilss.) 

Denne er jevnt udbredt over hele Dalen og sees 
i Juli og August hyppigt omkring Gaardene og om- 
kring Kvæggrindene. 

Plecotus auritus (Linn.) 

Foruden den foregaaende findes i Saltdalen endnu 
en anden Art, efter Bøndernes Udsagn ,lysere og 
med meget længere Gren.“ Jeg har ikke selv faaet 
Anledning til nærmere at undersøge den, men det maa 
uden Tvivl være denne. Flaggermusen kaldes her af 
Bønderne ,Skindpung*. 


Insectivora. 
Soricidae. 
Sorex vulgaris (Linn.) 
Yderst almindelig. 

» pygmaeus (Pallas.) 

Denne har jeg ogsaa oftere paatruffet heromkring, 
hvor den slet ikke er saa sjelden. 
Crossopus fodiens (Pallas.) 

Ganske almindeligt udbredt. 


Glires. 
Muridae. 
Mus decumanus (Pallas.) 

Om denne siger Sommerfelt: ,føres undertiden i 
Mengde hid fra Bergen, men forsvinder igjen efter 
nogen Tid uden at udbrede sig videre". Det samme 
er endnu Tilfældet. Paa Søboderne paa Rognan fore- 


*) De Arter, der forplante sig i Dalen, ere betegnede med * 


* 7) 


er JB) 


* 10) 


* 11) 


Saltdalens Vertebratfauna 49 


kommer den talrigt, og af og til indfinder den sig 
paa de nederste Gaarde i Dalen, hvor den dog ikke 
kan holde sig. 
Mus musculus (Linn.) 
Meget almindelig. 
»  sylvaticus har jeg derimod aldrig paatruffet her. 
Arvicola glareola (Schreber). 

Meget almindelig. Den synes at vere delvis car- 
nivor. Et Individ, jeg havde i Fangenskab, fortærede 
saaledes blandt andet Hovedet af en ampelis garr. 
og Craniet af en arvicola agr. I de Aar, hvor den 
forekommer talrigt, trænger den ofte ind i Madboder 
og Kjældere, hvor den gjør megen Skade og er en 
ubehagelig Gjæst. 

— agrestis (Linn.) 

Endnu mere almindelig end foregaaende; optreder 
enkelte Aar i store Skarer og gjor da megen Skade 
paa Ager og Eng: Alle Slags Arvicola’er kaldes her 


“af Bønderne med et Fællesnavn ,Hater*. 


— amphibius (Linn.) 

Ikke almindelig. 

De øvrige Arvicola’er — ratticeps, rutilus & ru- 
focanus — har jeg aldrig paatruffet her. 
Myodes lemmus (Linn) 

Høsten 1879 indfandt de sig i ade Skarer 


og holdt sig her i Dalbunden hele Vinteren: udover 


til i Marts eller April. Senere har jeg kun paatruffet 
dem ganske enkeltvis til nu i Sommer, da atter en 
Indvandring har fundet Sted, denne Gang dog ikke 
paa langt nær saa stor som den forrige. Under den 
store Indvandring i 79 havde jeg oftere Anledning til 
at iagttage, at tilsyneladende aldeles friske Individer 
pludselig styrtede døde om. Ud paa Vinteren, da 
det blev trangt om Føde, bleve de døde par yider sgn- 


50 


* 19) 


* 13) 


14) 


* 15) 


A. Hageman: 


derrevne af Kammeraterne, som fortærede Indholdet 
af Mavesækken. 

Sciuridae. 

Sewrus vulgaris (Linn.) 

Mangler intetsteds i Furuskoven, men forekommer 

dog ikke i nogen større Mængde. 
Castoridae. 

Castor fiber (Linn.) findes nu ikke mere i Saltda- 
len, men var tidligere almindeligt udbredt og synes 
især at have havt sit Tilhold i Junkersdalen, hvor 
endnu ,Bæverstenen* og ,Bæverosen“ minde om dens 
Tilværelse. 

Leporidae. 
Lepus timidus (Linn.) 

Meget almindelig overalt. Jeg er kommet til det 
Resultat, at Haren ogsaa heroppe under almindelige 
Omstendigheder sætter 3 Kuld om Aaret, det første 
sidst i April det andet først i Juni og det tredie i 
Juli. Om Sommeren ser man mindre til den, da hol- 
der den sig gjerne tilfjelds og først ud paa Høsten 
kommer den igjen ned i Dalen. I Almindelighed sy- 
nes Haren mig her at være noget mindre end den er 
sydpaa. 

Ferae. 
Felidae. 
Felis lynæ (Linn.) 

Denne forekommer ikke stationær i Saltdalen, hvor 
i de sidste 10 Aar ingen Præmie er udbetalt for fæl- 
det Exemplar. Paa de tilgrændsende Fjelde optræ- 
der den dog i enkelte omstreifende Individer, som 
efter Lappernes Udsagn gjør Skade paa Renkalvene. 

Mustelidae. 
Mustela erminea (Linn.) 
Meget almindelig overalt. I 1880 erholdt jeg al- 


* 16) 


* 17) 


* 18) 


19) 


20) 


* 91) 


* 29) 


* 93) 


Saltdalens Vertebratfauna. 51 


lerede den 9de April dens nyfødte Unger fra Junker- 
dalen 


Mustela mvalis (Linn.) 


Kun en Gang ('%/,, 1881) har jeg erholdt et Ex- 
emplar, medens jeg at og til om Vinteren har seet 
dens Spor paa Sneen. 


Marites sylvatica (Nilss.) 

Meget almindelig. 

Gulo borealis (A. J. Retzius.) 

Almindelig. I de sidste 10 Aar eriSaltdalen ud- 
betalt Premier for 10 fældede Exemplarer. Den gjør 
megen Skade paa Renen. 

Lutra vulgaris (Erxleben.) 

Ikke synderlig talrig og neppe nogetsteds stationær 
her. Den forekommer især i Dalens nedre Partier og 
er i dens øvre Dele meget sjelden. 

Canidae. 
Canis lupus (Linn.) 

I de sidste 10 Aar er kun 2 Premier (i 1875) blevne 
udbetalte for fældede Exemplarer. I de senere Aar 
har om Vinteren gjerne et og andet Individ vist sig 
i den store øde Lønsdal, hvor det har fulgt efter Ren- 
flokkene over fra Sverige. 

Vulpes vulgaris (I. E. Gray.) 

Før meget almindelig, synesi de sidste Aar at være 
bleven mere sjelden. 

— lagopus (Linn.) 

Meget almindelig. 

Ursidae. 
Ursus arctos (Linn.) 

I de sidste 10 Aar er udbetalt Premier for 16 i 
Saltdalen fældede Exemplarer. Bjørnen har dog ikke 
noget stadigt Tilhold her, det er mest Vaar- og Høst- 
tiden omstreifende Individer, som blive skudte. Sit 


59. 
94) 
* 1) 
2) 
* 3) 
nr) 
25) 
* 6) 
* m) 


A. Hagemann. 


Vinterleie tager den gjerne paa Svensk Side. Den 
gjør i det Hele liden Skade og er af en temmelig 
fredelig Natur, om end et og andet Individ kan vise 
sig mere ondartet. 
Pinnipedia. 
Phocidae. 
Phoca vitulina (Fabricius). 
Sommerfelt angiver, at den gaar 3 Mil op 1 Elven 
forfølgende Laxen, og det samme er endnu Tilfældet. 


IN. Aves. 
Passeres. 
Turdidae. 
Turdus musicus (Linn.) (Her: Nattergal). 

Meget almindelig i Furuskovene. Den ankommer 

sidst i April eller i de første Dage af Mai. 
— iliacus (Linn.) (Her: Steintrast). 

Almindelig, hvor Localiteterne ere passende. Træf- 

fes undertiden om Høsten i store Skarer. 

— pilaris (Linn.) 

Almindelig. Den overvintrer undertiden i store Skarer. 
— torqvatus (Linn). 

Almindelig udbredt. Den overvintrer enkelte Aar 
her, saaledes Vinteren 1882—83, da jeg EE skjød 
den hele Vinteren udover. 

Luscimia rubecula (Linn.) 

Meget almindelig overalt. Den ankommer i den 
sidste Uge af April, og i milde Vintere har jeg truf- 
fet enkelte Individer her langt ud i Novémber. 

— svecica (Linn.) 

Hækker almindeligt i Birkeregionen. 
— phoenicurus (Linn.) 

Meget almindelig. 


Le 


8) 


* 10) 


* 11) 
* 12) 
* 13) 


* 14) 


Saltdalens Vertebratfauna. 58 


Saxicola rubetra (Linn.) 


Er her en af de mere sjeldent forekommende Smaa- 
fugle. 
-— , oenanthe (Linn.) (Her. Steinsmeek.) 

Meget almindelig. Den ankommer i den sidste 
Halvdel af Mai og opholder sig en Tid lang talrigt 
paa de nypløiede Agere for senere at fordele sig par- 
vis: helst høiere tilfjelds. 

Cinclus aqvaticus (Bechstein) (Her. Strømsparr). 
 Hækker almindeligt ved de høiere liggende Elve- 
drag. I milde Vintere holde enkelte Individer sig her 
hele Vinteren ved de aabne Strømfurer i Elven. Den 
er paa denne Tid ubetinget skadelig for Fiskeyngelen, 
og jeg har selv skudt et Individ, som havde fanget 
og var ifærd med paa Isen at fortære en ca. 2 Tom- 
mer lang Ørredunge. 

Regulidae. 


“Regulus cristatus (Koch.) 


. «Ganske almindelig. Treffes Mk og Høsttiden i 
store Flokker, men synes ud i Januar at begiye sig væk. 
Sylvidae. 
Accentor modularis (Linn.) 
Ganske almindelig, dog ikke af de hyppigst fore- 


kommende Smaafugle. 


Sylvia hortensis (Pennant.) | 
, Angives af Sommerfelt at forekomme i Saltdalen, 


men er ikke af mig gjenfunden. 


Phyllopsevstes trochilus (Linn.) | 
«Meget almindelig overalt. En af de almindeligst 


her forekommende Smaafugle. 


— . abietina (Nilss.) 
Denne forekommer i Dalens øvre Dee ikke saa 
sjeldent hækkende. Jeg har her jevnligt paatruffet 


„den om Sommeren. , Den er, altsaa ikke ubetinget 


54 


* 16) 


17) 


* 18) 


* 19) 


20) 


* 91) 


* 99) 


* 23) 


A. Hagemann. 


bundet til Granskoven, men forekommer ogsaa andet- 
steds, naar Localiteterne forøvrigt ere passende. 
Calamoherpe schoenobaenus (Linn.) 

Almindelig udbredt paa passende Localiteter. Især 
er den talrig i Salixkjærrene i Junkersdalen. 
Lanius excubitor (Linn.) 

Sjelden. Selv har jeg kun en eneste Gang seet 
den. Den 4de April 1881 blev i Junkersdalen et In- 
divid fanget i en Snespurvsnare, efterat det i længe- 
re Tid havde holdt sig deromkring og hakket Hjernen 
ud paa de i Snaren fastnede Snespurve. 

Muscicapa atricapilla (Linn.) 

Meget almindelig. 

—  grisola (Linn.) 
Mere sparsomt optrædende. 


Paridae. 

Troglodytes parvulus (Koch.) 

Kun en eneste Gang 14de April 1883 har jeg er- 
holdt et Individ, skudt i Junkersdalen. 
Orites caudatus (Linn.) | 

Sommerfelt siger: Sees i Flokke sent paa Høsten 
og meget tidligt om Vaaren. Er her derfor formo- 
dentlig hele Vinteren, skjøndt jeg aldrig da er bleven 
den var. Om Sommeren ligeledes kun engang seet 
en eneste. Har derfor uden Tvivl ikke Rede her.* 
Nu er den en af de almindeligst her forekommende 
Smaafugle og fuldstændig stationær. 
Parus borealis. (De Selys.) (Her: Speretit). 

Overordentlig talrig, forekommer om Vinteren i 
uregnelige Skarer, man træffer dem i hver eneste 
Skovdynge, og den er her den almindeligste Meiseart. 
— ater (Linn.) 

Ikke saa talrig som foregaaende, men stationær og 


* 26) 


27) 


* 98) 


Saltdalens Vertebratfauna. 55 


hækkende her i Dalen. Enkelte Vintere synes den 
at forekomme mere talrigt end ellers. | 
Parus major (Linn.) 

Hækker almindeligt her. Holder sig hele Vinteren 
rundt Gaardene. 

— cinctus (Bodd) har jeg aldrig her paatruffet. 
Certhia familiaris (Linn.) 

Saltdalen er formodentligt det nordligste Sted, hvor 
denne normalt forekommer hækkende. Her er den 
ganske almindelig og fuldstændig stationær. Jeg har 
i Juni truftet de flyvedyztige Unger. 


Hirundinidae. 
Hirundo rustica (Linn.) (Her: Saxsvale.) 

Almindelig udbredt. Enkelte Individer har jeg seet 
allerede 11te Mai. Hovedtrækket kommer dog ikke 
før en 14 Dage senere. 

— urbica (Linn.) 

Hækker ikke her. Sommerfelt siger om denne og 
den foregaaende: ,findes ikke her eller i de omlig- 
gende Egne. Derimod har det 2 Gange hendt, at 
begge Slags har vist sig her paa den samme Tid om- 
trent, som Strandsvalerne komme, men bleve her kun 
kort, den ene Gang en halv Dag, den anden Gang 
henimod 2. Det var ikke en enkelt, men flere ifølge, 
altsaa formodentlig paa deres Vandring men hvorhen? 
Paa den anden Side af Fjeldene i Lapmarken findes 
rigtignok h. urbica endnu i Mengde ved Arjeploug 
— om ogsaa ved Qvickjock kan jeg ikke bestemme 
— men der findes ingen h. rustica. Dog har jeg seet 
af begge Slags.* 

— riparia (Linn.) 

Almindelig langs Elven. Ankommer i de sidste 

Dage af Mai, ge 


56 


* 99) 


* 30) 


* 31) 


* 39) 


? 34) 


* 35) 


* 36) 


A. Hagemann. 


Motacillidae. ; 
Motacilla alba (Linn.) (Her: Møkadongskrika) 
ell: —— siri. 

Meget almindelig. Sommerfelt siger, at den kom- 
mer i de første Dage af Mai. I de sidste 4 Aar er 
den ankommet: 1880 den 27de April — 1881 den 
7de Mai — 1882 den 23de April — 1883 d. 22 April. 
Den forlader Dalen i de sidste Dage af September. 

— flava (Linn.) (Her: Gulila.) 

Meget almindelig, hvor Localiteterne ere passende. 
Nogen constant Varietet (borealis) har jeg her ikke 
kunnet paavise. Hætten er om Vaaren gjerne sort, 
men afbleges udpaa Sommeren. 

Anthus pratensis (Linn.) 
Ganske almindelig. 
—  arboreus (Bechstein.) 
Endnu almindeligere end foregaaende. 
Fringillidae. 
Emberitza citrinella (Linn.) (Her: Sissiskiten.) 
Almindelig her hele Aaret rundt. 
—  hortulana (Linn.) 

Denne, som ikke tidligere er bemærket saa langt 
nordpaa, tør jeg ikke med Bestemthed paastaa at hække 
her, men jeg har to Gange, den 29de og 3lte Mai 
skudt Hanexemplarer her med meget store Testes. 

—  schoeniclus (Linn.) 

Sommerfelt siger, at den er temmelig almindelig 
her. Nu synes den at være en af de mere sparsomt 
forekommende Fugle, men indfinder sig dog regelmæs- 
sigt om Vaaren og hækker ogsaa her. 

Plectrophanes mivalis (Linn.) 

Den indfinder sig her i Dalen i de første Dage af 
April, i de forskjellige Aar i høist ulige Mængder, 
og er her det første Vaarbud. Efterat have opholdt 


* 37) 


* 38) 


* 39) 


Saltdalens Vertebratfauna 57 


sig en Maaneds Tid paa de optinende Agere og Græs- 
bakker, drage Flokkene bort, og kun en ringe Del af 
dem hække paa de her omliggende Fjelde. Til Nat- 
tekvarter har jeg seet Flokkene vælge en større lub- 
ben Furu i Nærheden af Skovkanten, hvor hele Flok- 
ken samler sig tæt ind imod Stammen. 
Plectrophanes lapponica har jeg aldrig nogensinde be- 
mærket her. 
Passer domesticus (Linn.) (Her: Korntyven.) 
Sommerfelt siger: ,findes hverken her eller i de 
omliggende Egne, førend man paa Helgeland kommer — 
søndenfor Polarkredsen. Kun paa den ene Gaard— 
Udvig — i Skjerstad Sogn, 1 Mil udenfor Saltdalen 
findes nogle Par, som lenge have holdt sig der uden 
at formere sig. Dog var ogsaa her i Slutningen af 
Mai en eneste, som kun viste sig en halv Dags Tid 
ved Husene og syntes at være 1 Følge med en Gul- 
spurv.“ — Nu er den Standfugl saa langt op i Da- 
len, som Korn dyrkes. I Junkersdalen, hvor ingen 
Kornavl finder Sted, mangler den endnu. 
Fringilla coelebs (Linn.) (Her: Tvinten ell. Noravinds- 
Tv.) Sommerfelt siger, at den viser sig her kun en- 
kelt og sjelden. Nu er den en af de almindeligste 
Sangfugle her og hækker overalt. Den ankommer 
mellem den 21de og 25de April, Hannerne altid no- 
get tidligere end Hunnerne. 
— montifringilla (Linn.) (Her: Ryten ell. Olderryten.) 
Den ankommer hid sidst i April eller i de første 
Dage af Mai og hækker overalt i hver eneste lille 
Skovdynge. I Almindelighed holde Flökkene sig en 
Tid samlede om Vaaren førend de fordele sig parvis. 
Høstflytningen sker mere umerkeligt. En enkelt Ef- 
ternøler har jeg skudt paa en Ager den 6te November, 


* 40) Linota flavirostris (Linn.) 


58 


* 41) 


43) 


A. Hagemann. 


Har kun skudt den under Høsthækket. 
Acanthis linaria (Linn.) (Her: den lille Olderryten.) 
Her af alle Smaafugle vistnok den, der forekom- 
mer i det største Individantal. Den er stationær, om 
end en Del af Flokkene søge bort i den strængeste 
Vintertid. Jeg har her truffet baade den almindelige 
og den langnæbbede Form (a. alnorum Sundev.), men 
ogsaa saa mange Overgangsformer og Forbindelsesled 
mellem begge, at det forekommer mig urigtigt at op- 
føre den sidste som en egen Art. 
Pyrrhula europaea (Vieillot) (Her: Domherren). 
Hekker her sparsomt. Om Vinteren sees den deri- 
mod jevnligt, undertiden meget talrigt f. Ex. 1882—83, 
da den overvintrede her i store Mengder. 
Pimicola enucleator (Linn.) 
Omtales af Sommerfelt, men er ikke af mig gjen- 
funden. 


* 44) Loxia pityopsittacus (Bechstein.) 


* 45) 


Høsten 1881 indfandt den sig her pludseligt i be- 
tydelige Flokke, som holdt sig her hele Vinteren igjen- 
nem og vistnok tildels hækkede udover Vaaren for 
paa Eftersommeren 1882 aldeles at forsvinde. Noget 
samtidigt rigt Frøaar for Furuen fandt ikke her Sted. 
Som Exempel paa dens Graadighed kan anføres, at 
jeg i Madstruben paa et enkelt Individ talte 185 Fu- 
rufrg. Naar man nu i en Furukongle regner 20 til 30 
Frø, kan man skjønne, hvor skadelig denne Korsnæb 
kan blive for Furuens Frøkastning. 

Corvidae. 
Sturnus vulgaris (Linn.) 

Hekker i Saltdalen kun paa et eneste Sted, paa 
Saltnes, ved Elvens Udløb. Smaa Flokke og enkelte 
forvildede Individer træffes dog Vaartiden hele Da- 
len opover, 


* 46) 


* 47) 


* 48) 


* 49) 


50) 


* 51) 


52) 


Saltdalens Vertebratfauna. 59 


Garrulus infaustus (Linn.) (Her: Gofsak). 

Sommerfelt siger, at den er ikke sjelden i Furu- 
skoven. hvor den sees i Flokke paa 2—8 fra Juli til 
October. Nu er den en af de allersjeldneste Fugle 
her. Selv har jeg aldrig seet den, men jeg ved, at 
den undertiden er paatruffet f. Ex. paa Vensmoen, 
paa Jordbrufjeld og i Graddisskovene. 

Pica rustica (Scopoli.) (Her: Sjur.) 

Meget almindelig i Dalens nedre Partier, men sjeld- 
nere længere oppe. Ifjor hekkede dog et Par helt 
op i Junkersdalen. 

Corvus cornix (Linn.) 

Almindelig nede i Dalen, sjelden at se længere 
oppe. Hverken denne eller den foregaaende findes 
her nogetsteds 1 saa stor Mengde, at særegne Udryd- 
delsesmidler for dem synes nødvendige. 

— — corax (Linn.) 
Hækker, men er ikke synderlig talrig i Saltdalen. 
Bombycillidae. 
Ampelis garrulus (Linn.) 

Omtales ikke af Sommerfelt og hekker ikke her. 
Vaartiden har jeg gjerne erholdt et og andet forvil- 
det Individ, og iaar trak i den første Uge af April 
temmelig store Skarer gjennem Dalens øvre Partier, 
medens jeg ellers kun har bemærket den ganske en- 
keltvis. 

Zygodactyli. 
Picidae. 
Picus tridactylus (Linn.) 

Meget almindelig og her den eneste nogenlunde 
talrigt forekommende Art. 
— major (Linn.) 

Omtales af Sommerfelt, men er ikke af mig gjen- 
funden, | op 


53) 


54) 


55) 


* 56) 


* 57) 


58) 


* 59) 


* 60) 


A. Hagemann. 


Picus ‘minor (Linn.) 

Kun en eneste Gang, den llte August 1883, har 
jeg her skudt 1 Individ. 
—  martius (Linn.) 

Forekummer yderst sparsomt og kun enkelte Ex- 
emplarer ere her tilvaretagne. 

— canus (Gmelin.) 
Omtales af Sommerfelt, er ikke af mig gjenfunden. 
Cuculidae. 
Cuculus canorus (Linn) 

Meget almindelig saavel i Dalbunden som høit op 

i Birkeregionen. Ankommer omkring Iste Juni. 
Accipiires. 
Strigidae. 

Strix tengmalmi (Gmelin) (Her: Papegøie). 

Meget almindelig og især talrig her under Lem- 
mingaar. Alle de Individer, jeg her har undersøgt, 
have i Ventriclerne havt Levninger af forskjellige ar- 
vicola’er. Vinteren 1879, da den var meget talrig her, 
fangedes den 25de December et Individ paa Kirke- 
loftet paa Rognan. 

— aluco (Linn.) 

Nævnes af Sommerfelt, men er ikke af mig gjen- 
funden her. 

— lapponica (Sparrman.) 

Hekkede Sommeren 1879 i Junkerdalen, hvor Un- 
gerne angaves at gjøre Jagt paa Ryperne. Senere 
har jeg kun en eneste Gang truffet den, nemlig den 
18de Mai 1882, uden at jeg dog fik Fuglen fældet.… 
Otus brachyotus (Forster.) 

Er under Lemmingaar ganske almindelig, men el- 
lers kun sparsomt optredende. I 1879 erholdt. jeg 
et Exemplar langt ud i October. Ivaar hækkede et 
Par i Junkersdalen. Den 22de Mai skjød jeg Hun- 


* 61) 
* 68) 
* 64) 

65) 
* 66) 


* 67) 


Saltdalens Vertebratfauna. 61° 


nen paa Reden, hvori laa det usædvanligt store An- 
tal af 8 Æg. Den 13de lag i Redet kun 2 Æg, den 
18de 5 og den 22de var der 8. 

Bubo ignavus (Forster) (Her: Stenugle ell. Stenjoe). 

Den er her ganske almindelig. Hos alle de Indi- 
vider, jeg her har undersøgt, har jeg i Ventriclerne 
fundet Hareben eller VIA. 

Atheni scandiaca (Linn.) 

Kun sparsomt optrædende paa de her omliggende 
Fjelde. Lapperne angiver, at den jager og dræber de 
spæde Renkalve. 

Surnia ulula (Linn.) (Her: Katugle). 

Den er i Saltdalen den almindeligst forekommende 
Ugleart. Den er en dristig Rovfugl og generes ikke 
det mindste af Dagslyset. De Individer, jeg her har 
undersøgt, have tilfældigvis havt Ventrielerne tomme. 

Falconidae. 
Faleo peregrinus (Tunstall) (Her: Ryphauk.) 

Er her sjelden, skjendt den undertiden hækker. 
—  gyrfalco (Linn.) 

Viser sig kun som en tilfældig Gjæst. 

— aesalon (Tunstall.) 

‘Den almindeligst her forekommende Falkart, gjør 
om Høsten ivrig Jagt efter acanthis lin. og de bort- 
dragende Skarer af fringilla montifr. 

— tinnunculus (Linn.) 
- Langtfra saa almindelig som forekommende hæk- 


ker den her dog paa visse Steder. 


* 68) 


Astur palumbarius (Linn.) 

Er her meget almindelig og hækker mangesteds i 
Furuskoven. I de sidste 10 Aar er i Saltdalen ud- 
betalt Præmier for 104 fældede Exemplarer. Største 
Delen drager bort om Høsten, men en Del overvintrer 
under milde Aar, I Januar 1881 blev saaledes paa 


62 Å. Hagemann. 


Stuetaget i Stornæs et Individ taget i Sax med Rype 
udlagt til Bete. Dette saavelsom de andre Exempla- 
rer, jeg om Vinteren har havt Anledning til at under- 
søge, have alle vist sig at være ældre Fugle, medens 
de yngre regelmæssigen synes at drage bort. Paa de 
øvre Kvistrade af en gammel, høi Furu finder man 
her dens Rede, og i Begyndelsen af Juli har den fly- 
vedygtige Unger. Ved et Rede blev ifjor Hunnen 
bortskudt, og den gjenlevende Han drog da alene Om- 
sorg for Ungerne og forsynede Reden flittigt med 
Mad, udelukkende Ryper, saa rigeligt, at der engang 
laa 6 saadanne paa en Tid. Ogsaa isommer bortskjød 
jeg den 20de Juni Hunnen ved 1 Rede, hvori var 2 
Unger. I Ventricelen fandtes en stor Bolle af Haar 
og Fjær, i Reden ingen Mad. Den 2lde om Aftenen 
laa derimod i Reden 2 Ryper, 2 Ekhorn og 5 arvi- 
cola’er, og den 22de om Aftenen: 3 Ekhorn, alle hele 
og urørte, Baglemmerne af 2 Hareunger, Levningerne 
af 1 Rype, en Unge af tetrao tetrix og 11 arvicola 
agrestis. Hannen forsyner altsaa efter Hunnens Død 
Ungerne rigeligt med Mad. 
* 69) Astur misus (Linn.) 

Næsten ligesaa almindelig som foregaaende. 
Den 5te Juli 1881 undersøgte jeg 1 Rede ved Sol- 
vaagli. Det laa temmelig lavt nede paa en Furu i 
tæt Skov. I Redet laa 3 Dununger, som syntes vel 
forsynede med Mad. Foruden adskillige halvtfortæ- 
rede Ben og Skeletter fandtes der hele og ufortære- 
de: 1 arvicola, 1 turdus pilaris, 2 phyllopsevstes tro- 
chilus og en Unge af parus borealis. Kun Rygfjære- 
ne vare afribbede paa dem. 

* 70) Buteo lagopus (Brunnich.) (Her: Fjeldgleen.) 

I Saltdalen den almindeligst forekommende Rov- 

fugl. Man har paastaaet, at den skulde være en ube- 


* 71) 


* 72) 


* 73) 


74) 


Saltdalens Vertebratfauna. 63 


tinget nyttig Fugl, men dette forholder sig neppe 
saaledes. Hos de talrige Individer, jeg her har havt 
Anledning til at undersøge, har jeg hos de allerfleste 
i Ventriclerne fundet Levninger af Ryper, og der er 
ingen Tvivlom, at Fjeldvaagen foruden Arvicola’er og 
Lemminger ogsaa fortærer en stor Del madnyttigt 
Vildt. For Jægeren er der derfor ingen Grund til at 
spare den. Under almindelige Aar lægger den her 4 
Æg, men isommer, under en begyndende Lemming- 
vandring, fandt jeg 6 Æg i hvert af de undersøgte 
Reder. 

Agvila chrysaetos (Linn.) 

Er her ikke almindelig. For Tiden ved jeg kun, 
at den hækker paa et eneste Sted, nemlig 1 Skaiti- 
flaaget. Haren er her dens hovedsagelige Næring, 
men den generer sig ikke for at tage et Lam, naar 
den kan komme til, og man har oftere iagttaget den 
forsøgende at jage Renen ud for Flaagene. Noget sik- 
kert Bevis for at Ørnen har bortført Smaabørn har 
man ikke herfra, men for 6a 7 Aar siden kom i Berg- 
hulnæs et lidet Barn bort under Omstændigheder, som 
gjør det rimeligt at antage, at Kongeørnen har været 
Røveren. 

Haliaetus albicilla (Linn.) 

Den er her temmelig sjelden og ikke paa langt 
nær saa almindelig som ude ved Havkanten. 
Pandion haliaetus (Linn. 

Ikke synderlig almindelig, men hekker her lige- 
som de foregaaende. 

I Saltdalen er i de sidste 5 Aar for Ørne — uden 
nærmere Angivelse af hvad Slags—udbetalt 15 Præmier. 

Pullastrae. 
Columbidae. 
Columba oenas (Linn.) 


64 


75) 


A. Hagemann. 


Sommerfelt siger, at engang i September viste sig 
en eneste. Af mig er den aldrig paatruffet her. 
Columba turtur (Linn.) 

Den iste October 1881 skjød jeg paa en Ager ved 
Stornæs et ungt Exemplar, og den 14de October 1882 
blev et seldre Hunexemplar skudt i Junkersdalen og 
bragt mig. Begge Gange saaes kun de skudte Indivi- 
der. Den sidste holdt sig et Par Dage, før den blev 
skudt, i samme Trakt og uagtet der den ene Dag blev 
skudt Bom paa den, indfandt den sig dog sammesteds 
den næste Dag. 

Gallinae. 
Tetraonidae. 
Lagopus mutus (L. Montin.) 
Almindelig. 
—  lapponicus (Gmelin.) 

Do., men i de forskjellige Aar i heist ulige Mengde. 
Tetrao tetrix (Linn.) 

Almindelig overalt, skjøndt ikke alle Aar lige tal- 
rig. Jeg har her hørt den spille paa snart sagt en- 
hver Aarstid. Det egentlige Vaarspil begynder i de 
første Dage af April. 

— urogallus (Linn.) 

Meget almindelig, især i de mere afsidesliggende 
Skovpartier. I en enkelt Skovli (Skaiolien) blev iaar 
skudt 7 Tiurer paa Spil. 4de April er det tidligste 
jeg her ved den er hørt spille. 

— urogallo-tetricides (Sundevall.) 

Rakkelhanen er her ikke sjelden og godt kjendt 
af Jægerne: „Den spiller saa underligt* — siger de. 
Næsten hver Vinter har jeg erholdt et og andet Ex- 
emplar. 

— lagopodi—tetricides (Sundevall.) 
Denne har jeg derimod aldrig her paatruffet. 


80) 


81) 


82) 


83) 


84) 


* 85) 


* 86) 


87) 


88) 


89) 


Saltdalens Vertebratfauna. 65. 


Bonasa betulina (Scopoli.) 
Hjerpen findes heller ikke i Saltdalen. 
Grallatores. — 
Charadriidae. 
Charadrius hiaticula (Linn.) 

Ganske almindelig. Hækker ved Fjeldvandene. 
—  morinellns (Linn) (Her: Aakerlomval.) 

Om Vaaren mangesteds almindelig at se paa Ag- 
rene. Hækker ikke saa sjelden paa Fjeldene. 

—  pluvialis (Linn.) (Her: Aakerlo, Kjørvo, Oklo.) 

Langt almindeligere end foregaaende. Ligesom 
denne om Vaartiden at træffe paa Agrene og ud 
paa Sommeren almindelig tilfjelds. 

Haematopus ostralegus (Linn.) 

Ikke sjelden at se i Fjæren ved Rognan. Hækker 
dog ikke inderst i Fjordbunden, men først ‘/, Mil 
udenfor ved Tangodden. 

Scolopacidae. 
Scolopax rusticola (Linn.) 

Ganske almindelig heromkring. Ankommer i de 

første Dage af Mai. 
Gallinago major (Gmelin.) 

Ganske almindelig paa passende Localiteter. 
— media (Stephens.) 

Kun yderst sparsomt forekommende. 

—  gallinula (Linn.) 

Kun en eneste Gang 13de October 1879 har jeg 

her paatruffet et Exemplar. 
Totanidae. 
Tringa maritima (Brünnich.) 

Sommerfelt siger:- „Om Sommeren enkelte i Flod- 
maalet, om Vinteren i Flokke.* — Nu synes den at 
være sjeldnere her. 

Numenius arcuatus (Linn.) 


66 


* 90) 


* 91) 


93) 


* 94) 


95) 


96) 


97) 


A. Hagemann. 


Omtales af Sommerfelt som sparsomt forekommende. 
Selv har jeg ikke seet den her. 

—  phocopus (Linn.) (Her: Gaasbue.) 

Ganske almindelig. Hækker enkelte Steder, f. Ex. 
paa Viskismyrene, i stor mængde. 

Actitis hypolevcos (Linn ) (Her: Sperrevitj, Tittivil.) 

Ankommer hid mellem 21de og 26de Mai og træf- 
fes hele Sommeren meget talrigt langs Elvene. Den 
10de Juli har jeg truffet Dunungerne endnu ikke fly- 
vedygtige. Sidst i August drager den bort. 

Totanus calidris (Linn.) (Her: Klyvja, Kjeld, Rokio.) 

Meget almindelig ved alle Smaavande og Myrpyt- 
ter. Den almindeligst her forekommende Sneppeart. 
—  glareola (Linn.) 

Sommerfelt omtaler, at et Par engang blev skudt 
i Mai. Af mig er den ikke paatruffet her. 

— glottis (Linn.) 
Meget almindelig. 
Gruidae. 
Grus communis (Bechstein.) 

Et enkelt Individ blev for en Del Aar siden skudt 

ved Nordnæs. 
Ardeidae. 
Ardea cinerea (Linn.) 

Den omtales af Sommerfelt som stundom om Vaa- 
ren visende sig paa ,Ørene* d.e. de af Elven opdyn- 
gede Sandgrunde, som blive tørre ved Ebben. — I 
de senere Aar ved jeg ikke, at den er seet her. 

Rallidae. 
Ortygometra crex (Linn.) 

Den omtales ikke af Sommerfelt og findes heller 
ikke nu normalt optrædende i Saltdalen, men for 20 
å 30 Aar siden fandtes den hekkende hist og her i 
Dalens nedre Partier. 


98) 


99) 


100) 
*101) 


102) 


*103) 


*104) 
*105) 


*106) 


*107) 
*108) 


*109) 


Saltdalens Vertebratfauna 67 


Lamellirostres. 
Anatidae. 
Anser segetum (Gmelin.) 

Den hækker ikke her, men viser sig af og til om 
Vaaren som en tilfældig Gjæst. 

— minutus (Naumann.) 

Heller ikke denne hækker her, men treffes lige- 
som den foregaaende nu og da paa Fjeldvandene om 
Vaaren. 

Cygnus musicus (Bechstein.) 

Et og andet Individ er her skudt under Trækket, 
dels i Fjeldvandene, dels ved Søen. 
Anas boschas (Linn) (Her: Blaahals.) 

Ankommer hid i de første Dage af Mai, og er en 
af de almindeligst her forekommende Ænder. 
— acuta (Linn) © 

Her meget sjelden og ikke kjendt af Befolkningen. 
Kun en eneste Gang 28de Mai 1881 har jeg erholdt 
et Exemplar, skudt ved Sundby. 

—  erecca (Linn.) 

En af de almindeligst her forekommende Ænder. 
Hækker især talrigt i Junkersdalen, 

— penelope (Linn.) (Her: Rauskolt.) 

Ganske almindeligt forekommende. 
Fuligula cristata (Stephens.) 

Ikke almindelig her. 

Oedemia fusca (Linn.) (Her: Sværtan.) 

Meget almindelig. Hækker talrigt ved Fjeldvan- 
dene. | 
— migra (Liun.) 

Ikke saa almindelig som foregaaende. 

Clangula glaucion (Linn.) (Her: Stokand.) 

Ganske almindelig. 

—  glacialis (Linn.) (Her: Haval, Anke.) 


68 


110) 


*111) 


#119) 


113) 


114) 


115) 


116) 


117) 


118) 


A. Hagemann. 


Vistnok den talrigst her forekommende Art. Om 
Vaaren træffes den i store Skarer ved Elvmundingen, 
og om Sommeren hækker den almindeligt ved Fjeld- 
vandene. 

Somateria mollissima (Linn.) 
Træffes kun sjelden saa langt inde i Fjorden. 
Mergidae. 
Mergus merganser (Linn.) (Her: Domskrake.) 

Den hækker ganske almindeligt her langs Elven. 
Helt ud i Januar skydes den af og til ved Rognan. 
—  serrator (Linn.) (Her: Skrækan.) 

Endnu almindeligere end foregaaende. 

Steganopodes. — 
Pelecanidae. 
Graculus carbo (Linn.) 
Et Individ blev for en Del Aar siden taget i et 
Laxegarn helt op ved Nordnæs (2 Mil fra Søen.) 
Longipennes. 
Laridae. 
Sterna macrura (Naumann.) 

Kun meget sjelden at træffe inderst i Fjorden. 1881 
erholdt jeg et Exemplar skudt d. 27de Mai ved Drage 
(ca. °/, Mil op i Dalen.) 

Larus canus (Linn.) 

Ganske almindelig at træffe ved Rognan. 
—  argentatus (Brünnich.) 

Træffes heller ikke saa sjelden ved Rognan. 
—  glaucus (Brünnich.) 

Sommerfelt siger: Den eneste af Maagearterne, 
somi lidet Antal holder sig her hele Aaret. Om Vaa- 
ren i den Tid, da Lodden gaar op i Elven, indfinder 
den sig derimod i stor Mengde.“ — Jeg har kun 
paatruffet den ganske tilfældigt nede ved Rognan. 
—  fuscus (Linn.) 


119) 


120) 


121) 


122) 


123) 


#194) 


*195) 
126) 


197) 


Saltdalens Vertebratfauna. 69 


Ganske almindelig ved Rognan. 
Larus tridactylus (Linn.) 

Sommerfelt siger, at den aldrig kommer saa langt 
ind som hid, men nu er den ikke saa sjelden at træffe, 
og om Vinteren fordrives den ofte af Uveir langt ind 
i Landet. I Marts har jeg saaledes jevnligt erholdt 
den her omkring Storjord og fra Junkersdalen. For- 
slaaede og døde Individer findes heller ikke saa sjeldne. 
Catarrhacta buffonii (Boie.) 

Sjelden. Jeg har engang erholdt den skudt ved 
Solvaagvand, ca. 1500 Fod over Havet og 5 Mil fra 
Spen. 

— parasitica (Linn.) 

Viser sig af og til ved Rognan. 
—  pomarina (Temminck.) 

Sjelden. Jeg har kun en eneste Gang erholdt et 
Individ. 

Pygopodes. 
Colymbidae. 
Colymbus auritus (Linn.) 

Den angives afSommerfelt, som hekkende i Fisk- 
vaagvandet, men den har, ialfald i de senere Aar, 
ikke vist sig der, og jeg har heller intet andetsteds 
paatruffet den i Saltdalen. 

Evdytidae. 
Evdytes septentrionalis (Linn.) 

Hækker meget almindeligt ved Fjeldvandene. 
—  arcticus (Linn.) 

Ligesaa almindelig som foregaaende. 

Alcidae. 
Uria grylle (Linn.) 

Viser sig kun meget sjelden saa langt inde i Fjor- 
den og hækker aldrig her. 
— éroile (Linn.) 


70 


A. Hagemann. 


Eudnu mere sjelden end foregaaende. 


128) Alca torda (Linn.) 


*1) 


*2) 


Kun yderst sjelden saa langt inde i Fjorden. 


Tif. Weptilia. 
For denne Klasse har jeg ikke paatruffet nogen Re- 
presentant i Saltdalen. 


IV. Amphibia. 

Sommerfelt siger: „indskrenker sig i disse Egne 
til Frosken, Frøjeh; kun da saameget, at den giver 
os en Overgang til de egentlige Vandbeboere.* 

Det samme er endnu Tilfældet. 

Ranidae. 
Rana temporaria (Linn.) 
Er her den eneste optrædende Art; men findes da og- 
saa 1 saa meget des større Mengde. 


V. Pisces. 

(Her medtages kun dei Elven og i Ferskvandene nor- 

malt optrædende Arter.) 
Salmonidae. 
Salmo salar (Linn.) 

Almindelig i Saltdalselven, hvor den i Lgns gaar op 
til Dordykjedlen og Gamfors, ca. 4!/, Mil fra Sgen, og 
i Junkerdalselven til Storuren. I de to sidste Aar, ef- 
terat Forstvæsenet for Tømmerflødningens Skyld har la- 
det bortsprænge en Del store Stene her, gaar dog en 
ikke saa ubetydelig Del Lax helt op til Junkersdalen 
(ca. 51, Mil fra Sgen.) 

—  eriox (Linn.) 
Ikke synderlig tairig her, og forekommer kun i Elven, 


*3) 


*4) 


Saltdalens Vertebratfauna 71 


i hvis øverste Dele, hvor ikke Laxen gaar op, den bli- 
ver staaende 1 „Forell“-Alderen. 
Salmo Alpinus (Linn.) 


Den er meget almindelig især høiere oppe i Elven og 


den eneste i Fjeldvandene forekommende Art. I flere 
af disse f. Ex. i Kemaavand, forekommer den i stor 
Mængde. | | 
Muraenidae. 

Angvilla vulgaris (Turton.) 

Den findes talrigt i Fiskvaagvandet og træffes ogsaa 
sparsomt paa enkelte Steder i Elvens nedre Løb. 

Disse 4 ere de eneste heri ferskt Vand normalt fore- 
kommende Arter. 


Storjord 17de September 1883. 


A. Hagemann 
Forstcandidat. 


12 


Sagvandit — en ny bergart. 


Af Karl Pettersen. 


Paa en excursion indeværende aars sommer (1883) 
fra bunden af den straks søndenfor Tromsø indskydende Bals- 
fjord opover til Tagvandet stødte jeg lidt ovenfor den øvre 
ende af Sagvandet paa en ejendommelig bergart, der bygge- 
de et par kuppeformige houge. Allerede i stor afstand til. _ 
trak disse houge sig opmærksomhed saavel ved sine skarpt 
markerede former som ved den rødligbrune farve, hvormed 
de nøgne bergflader her traadte frem. Isin ydre fremtræden 
mindede forekomsten her stærkt om Olivinstens forekomsten 
ved Skutvikvandet, ligesom ogsaa den ene af de nævnte kup- 
per skjød sig op fra underlandet i en isoleret liggende keg- 
leformi lighed med den af olivinsten byggede houg Stappen 
ved Skutvikvandet, — om og af noget mindre dimensioner 
end denne. Ved nærmere undersøgelse viste det sig imid- 
lertid at bergarten her ikke dannedes af olivinsten men deri- 
mod af en fra denne helt forskjellig bergart. I brudet viste 
den en lys graalig grundfarve og var sammensat af graalig til 
graalig-grøn Broncit som forherskende bestanddel samt Mag- 
nesit. Denne sidste traadte i regelen frem i kornet tilstand 
med en ren hvid grundfarve, mens den paa sine steder og 
det navnlig ud mod dagfladerne antog en smudsig graa til 
grøn farve og her traadte frem mere krystallinisk udpræget 
med romboedriske gjennemgangsflader. Stenen er rigt ind- 
sprængt med korn af Chrompicotit, der stikke frem saavel 
. fra Bronciten som Magnesiten. Hist og her sees ogsaa smaa 


Sagvandet — en ny bergart. 75 


| 


korn eller lister af pyrit. Den findes endvidere om og spar- 
somt indvokset med blade af glimmer. Grønlig Talk er end- 
videre bemærket nærmest knyttet til Bronciten og antagelig 
som omdannelsesprodukt udgaaet fra denne. | 

Bergarten optræder ulaget og viser en som det sy- 
nes fuldkommen massiv struktur. 

Jeg skal nu gaa over til noget nærmere at omhandle 
de geologiske forholde, hvorunder denne bergart optræder. 

- Landpartierne fra Balsfjordbotten indover danner et 
vidstrakt af lave aasdrag gjennemsat underland eller bækken, 
der rundt om er omgivet af høje fjelddrag. Mod øst begrænd- 
ses bækkenet af et megtigt fjelddrag, der som en fortsættel- 
se af det lange Lyngsdrag fra Balsfjordejdet skyder sig i syd- 
lig retning hen mod Fjeldfroskvandet, — mod syd af det fle- 
re mile lange øformig opskydende fjelddrag Mauken, der her 
skiller Balsfjordbækkenet fra Maalselven. Mod vest begrænd- 
ses bækkenet af Maartindernes vilde fjeldparti og mod nord 
delvis af Sletfjeldets mere monotont byggede drag, der i nord- 
ostlig retning skyder frem som en forgrening fra Maartin- 
derne med stadig aftagende hgjde, indtil det mod Balsfjorden af- 
sluttes i lave aasdrag. Efter de her omhandlede fjelddrag langs 
bækkenets østlige, sydlige og vestlige side stige de højeste 
toppe hyppig op til en højde af omkring 4000’ (1255 m). 
Mod nord er bækkenet delvis aabent mod Balsfjorden. 

Omtrent midt i bækkenet skyder fjeldpartiet Omas- 
varre sig frem i øst-vestlig retning nogenlunde ligeløbende 
med Mauken og naar en højde af omkring 1700‘ (533 m.) 
I bækkenet ligger paa hver sin side af Omasvarre tvende 
større ferskvande nemlig Sagvandet paa den nordlige side 
mellem Omasvarre og Sletnesfjeldet i en højde af omkring 
300‘ (94 m.) og Tagvandet paa den sydlige side af samme mel- 
lem Omasvarre og Mauken i en højde af omkring 700‘ (220 
m.) Fra øvre ende af Sagvandet fører en færselssti over til 
Tagvandet under foden af Omasvarres anne 


74 Karl Pettersen. 


Det her omhandlede bækken er bygget af lagrækker 
tilhørende den saakaldte Balsfjordsgruppe. Denne dannes af 
grønne kloritiske skifere. Krystallinisk kalksten oftest tem- 
melig smaakornig og af en blaalig sort farve optræder hyp- 
pig inden afdelingen dels som mere underordnede lejer men 
tildels ogsaa i mægtige mere selvstændige partier. Afdelin- 
gens øverste (yngste) led dannes af en smaakornig sandsten, 
der dog hyppig optræder i veksel med kloritiske skifere. Den 
her nævnte sandsten træder dog ikke frem inden det egent- 
lige Balsfjordbækken. 

De bækkenet omgivende høje fjelddrag ligesom ogsaa 
det lavere fra samme opskydende aasdrag Omasvarre ere der- 
imod byggede af lagrækker tilhørende Tromsø glimmerskifer- 
gruppe. Denne er yngre end Balsfjordgruppen og ligger i 
aldersrækken umiddelbart over samme. 

Fra øvre ende af Sagvandet stiger bækkenet langsomt. 

Op imod kulmmationspunktet i en højde af 750* paa 
vej til Tagvandet stikke de ovennævnte af Broncitstenen byg- 
gede houge frem. Hougene ligge, som det vil sees af ved- 
føjede rits 


ow twee 
se D 


i omkring øst-vestlig retning i en indbyrdes afstand af omkring 
180’ (56 m.) og adskilte ved en dyb af løst materiale over- 
dækket indsænkning. Den østligste houg (x) har — seet fra 
den nordlige og vestlige side — formen af en afstumpet keg- 
le, der til disse kanter falder stejlt ned gjennem en højde 
af omkring 70' (22 m.), medens den mod den østlige og syd- 
lige side alene hæver sig indtil omkring 20’ (6 m.) op over 
det her højere stigende underland samtidig som den her 


Sagvandet — en ny bergart. 75 


skraaner mere langslut ned mod dette. I nærheden af hou- 
gens østlige afhæld stikker frem i dagen lagrækker (c) af 
grønne til Balsfjordgruppen hørende skifere, der vise vestlig 
indskyden og saaledes i sin forlængelse vilde skyde ind un- 
der hougens ulagede Broncitsten. Umiddelbar kontakt mele 
lem skiferen og den ulagede sten er forøvrigt ikke at paavi- 
se. Hougen er rundt om fra fod til top bygget af Broncit- 
stenen. Ved basis har hougen et gjennemsnit af omkring 
200° (63 m). 

Den vestlige houg stiger fra sin østlige side fra den 
mellem hougene liggende indsækning temmelig stejlt op. Da 
landet i det hele skraaner noget mod vest, ligger den vest- 
lige houg allerede ved basis noget lavere end den østlige, 
men naar samtidig ogsaa en mindre højde 52’ (16 m.) Den 
optræder ikke i kegleform men danner et mere efter øst- 
vestlig retning langstrakt aasdrag der skraaner langsomt mod 
vest indtil den lidt efter lidt her gaar over i et myrdækket 
underland. Efter hougens sydøstlige hjørne optræder lag af 
en gneisartet skifer (a) underst, denne overlejes igjen af en 
stribet amfibolitisk skifer (b). Disse skiferlag skyde her med 
vestligt eller nordvestligt fald umiddelbart ind under Bron- 
citstenen, der saaledes bygger hougens top og forøvrigt op- 
træder eneraadende fra fod til top langs efter hougens af- 
hæng. Længere frem efter det vide myrdækkede underland, 
der breder sig ud fra hougens vestlige side, fandtes paa et 
sted igjen grønne til Balsfjordgruppen hørende skifere (d) at 
stikke frem i dagfladen med vestlig indskyden. 
| I henhold til de her fremlagte aflæsninger synes Bron- 
citstenen nærmest at maatte være at betegne som en leje- 
formig dannelse. Sees hen til dens optræden i hougen (y), 
saa kunde den slutning maaske her være at drage, at den 
ligger paa grændset mellem Grundfjeldet og Balsfjordsgrup- 
pen, for det tilfælde de gneisartede skiferlag (a) og (b) skul- 
de være at henføre til grundfjeldet. Fæster man sig deri- 


76 Karl Pettersen. 


mod ved forholdene efter hougen (x) saa ligger Broncitste- 
nen her aabenbart over lagrækker tilhørende Balsfjordgrup- 
pen. Det er vistnok saaledes snarest grund til at henføre 
Broncitstenen som et under Balsfjordgruppen hørende led. 
Da grundfjeldet forøvrigt ikke noget andetsteds inden det 
her omhandlede bækken er fundet trædende frem i dagfladen, 
kunde der maaske ogsaa være ikke saa liden sandsynlighed 
for, at de ovennævnte gneisartede skiferstrata (a) og (b), der 
her desuden optræde i et saa højst underordnet forhold, i 
virkeligheden ikke tilhøre grundfjeldet men snarere kunne 
være at betegne som stærkt metamorfoserede til Balsfjord- 
gruppen hørende lag. 

Efter hougen (y) viser bergarten sig i dagen stærkt 
kløftet og i det hele en tilbøjelighed til ud imod dagparti- 
erne at sondre sig i prismatiske former med sidekanter af 
0,3 til 0,6 m. lengde. Forgvrigt ere hougene omgivne af 
udras af større og mindre blokke. 

Professor H. Rosenbusch i Heidelberg, hvem prøver 
af bergarten har været oversendt til nærmere undersøgelse, 
— som han ogsaa velvillig har overtaget, — udtaler sig her- 
om i en foreløbig meddelelse saaledes: 

„I henhold til den kvantitative analyse er silicatet en 
. Broncit af normal sammensætning og med en liden gehalt af 
Al,O,. Carbonatet har sammensætningen 9 Mg. CO, + Fe 
CO, Carbonatet ligesom silicatet ere kalkfri, men indeholde 
derimod lidt Mn. Silicatets spaltninger gaa efter et prisme af 
omkring 92° og endvidere efter de to vertikale pinakoider.**) 

En bergart af denne sammensætning har, saavidt vi- 
des, ikke tidligere været paavist. Den maa saaledes blive 
at betegne med et særskilt navn, og jeg foreslaar derfor 
navnet „Sagvandit“ — efter den lokalitet, hvor den først er 
bleven paavist. 


*) „Se forøvrigt Rosenbusch’s udførligere beskrivelse, der vil findes 
aftrykt i nærværende Aarshefte, som en særskilt afhandling. 


Sagvandet — en ny bergart. 77 


Skjønt bergarten saaledes maa være at betegne som 
en ny art og hidtil i fast berg alene har været paavist paa 
denne enkelte lokalitet, er der dog allerede nu grund til at for- 
udsætte, at den vil kunne findes i hyppigere fremtræden, naar 
opmærksomheden først engang er rettet mod den. Det vil 
maaske i saa henseende komme til at gaa med Sagvanditen, 
som det er gaaet med Olivinstenen. Den første paavisen af 
denne ligger ikke saa særdeles langt tilbage og nu er den 
allerede at opføre som en ingenlunde sjelden bergart. 

Allerede i 1876 havde jeg anledning til paa en befa- 
ting i højfjeldstrakterne i Nordlands amt paa fjeldhøjden 
Slunka at støde paa talrige brudstykker af en med Sagvandi- 
ten i det væsentlige analog bergart. Trods anstillede un- 
dersøgelser lykkedes det mig dog ikke dengang at træffe den 
i fast berg.*) 

Ogsaa i sommer stgdte jeg under en befaring efter den 
ved Tromsø liggende ø Kvalø paa en flytblok, dannet af en 
Sagvanditen lignende sten. Muligheden for, at blokke af 
Sagvandit fra bunden af Balsfjorden i sin tid kan have væ- 
ret udtransporteret til Kvaløeu skal vistnok ikke kunne be- 
nægtes. Stenen i den paa Kvalø fundne blok viste dog et 
fra Sagvanditen noget aivigende preg, saa der ingenlunde 
synes at skulle vere fuld grund til at holde paa en saadan 
forudsætning. Efter al sandsynlighed maa den her omhand- 
lede blok have et andet antagelig mere nerliggende hjemsted. 


Med hensyn til spørgsmaalet om Sagvanditen er af 
eruptiv eller sedimentær oprindelse, saa er der ovenfor frem- 
holdt, at den nærmest synes at optræde som en lejeformig 
dannelse mellem Balsfjordgruppens skiferlag. Ihenhold her- 
til maatte den altsaa være at opfatte som en oprindelig se- 


*) Se notitse herom i Neues Jahrbuch 1876 pag. 515, 


78 Karl Pettersen. 


dimentær dannelse. Imidlertid skal det medgives, at forhol- 
dene ved dens optræden, saaledes som de ovenfor ere frem- 
stillede, ingenlunde ere saa bestemte, at der deraf alene la- 
der sig gjøre at drage mere afgjørende slutninger i den ene 
eller anden retning. 

Da Sagvanditen imidlertid indeholder Magnesit som 
en væsentlig hovedbestanddel, vil det vel paa forhaand være 
givet, at den ikke kan være af eruptiv oprindelse, med min- 
dre den her optrædende Magnesit var et sekundært omdan- 
nelsesprodukt. 

Det vil saaledes blive at undersøge, hvorvidt Sagvandi- 
ten kan antages nu at optræde 1 sin mere oprindelige sam- 
mensætning, eller om den kan have været underkastet saa-. 
danne væsentlige omændringer, at navulig Magnesiten her 
kan været fremgaaet som et omdannelsesprodukt gjennem 
disse. 

Skulde af de to hovedbestanddele den ene være et 
omdannelsesprodukt, saa vilde det vistnok nærmest være grund 
tii at forudsætte, at Brouciter var den mere oprindelige, og 
at Magnesiten var udgaaet fra denne. A. v. Lasaulx frem- 
hæver saaledes i Neues Jahrbuch 1875 pag. 629 ff. blandt 
andet Magnesitforekomsten ved Baumgarten 1 nerheden af 
Frankenstein og omtaler hvorledes her overgangene lade sig 
forfølge fra krystalliniske — hornblende, augit broneit og 
feltspath forende stene — til serpentin og fra denne igjen til 
magnesit, kvarts, kalkkarbonat og jernoxydhydrat som sid- 
ste omdannelsesprodukt. Sees imidlertid hen til Sagvandi- 
ten, saa er i denne intetsomhelst tegn til lignende overgangs- 
forholde at aflæse. Bergarten indeholder ikke spor af ser- 
pentin. Stenen er temmelig tæt og helt igjennem — de ydre 
dagpartier fraregnede — saa ensartet og frisk, at der er li- 
den rimelighed for, at regnvandet kan have trængt sig syn- 
derlig langt ind i samme. Den i regnvandet indeholdende 
kulsyre kan saaledes neppe her have fremkalat nogen om- 


Bagvandit — en ny bergart, 79 


dannelse fra Broncit til Magnesit undtagen i det højeste i de 
ydre nærmest dagfladen liggende partier. Opstigende strøm- 
me af kulsyre vilde vistnok kunne virke langt stærkere paa 
det oprindelige silikats omdannelse. Silikatets omdannelse 
til Magnesit gjennem tilførsel af kulsyre ad den ene eller an- 
den vej maatte imidlertidi ethvert tilfælde have været ledsa- 
get af udskilning af kiselsyre, og om end største delen deraf kun- 
de forudsættes bortført, maatte dog i saa tilfælde spor af fri ki- 
selsyre upaatvivlelig have været at paavise i bergarten. Sag- 
vanditen mangler imidlertid ganske enhver saadan indblanding. 
' Magnesiten antages saaledes her ikke at kunne vere 
fremgaaet som et omdannelsesprodukt af Bronciten. 

Ved Wildkreuzjoch, Zillerthal, findes Magnesitspath 
opfyldt med lysgrgnne asbestlignende traade.*) Efter den af 
H. Bauer foretagne analyse indeholder dette asbestlignende 
mineral 52,4 SiO,, 17,9 FeO, 28,5 Mg. O og staar saaledes 
i kemisk henseende Bronciten eller den jernrigere Hypersthen 
temmelig nær. En overgang fra Magnesit til Broncit kan 
saaledes ikke i og for sig med fuld bestemthed afvises, men 
der er vistnok liden grund til for Sagvanditens vedkommen- 
de, at drage en saadan slutning. Saasnart man naar ind i 
stenen nogle faa tommer fra dagfladen, optræder Magnesiten 
overalt i fuldkommen frisk tilstand, i drummer af en smaa- 
kornig struktur og altid med en ren hvid farve. Magnesi- 
ten synes her aabenbart i det hele at have været fri for de- 
struerende indvirkninger. Først ud mod de ytre dagflader 
træder saadanne frem, men disse pege ikke hen paa nogen 
silification. Her antager Magnesiten, som ovenfor nævnt, en 
grønlig eller brunlig farve og fremtræder her stærkere kry- 
“stallinisk udviklet med udprægede romboedreske gjennem- 
gangsflader. 

Alt synes saaledes nærmest at pege hen paa, at berg- 
arten, som den nu træder frem, viser sig i sin mere oprin- 


*) Allgemeine chemische Geologi von Justus Roth IB pag. 182. 


80 Karl Pettersen. 


delige sammensætning, og at saaledes begge hovedbestand- 
delene maa være at betragte som nogenlunde samtidige ud- 
skilningsprodukter. 

Til lignende slutning kommer ogsaa Rosenbusch. 

Bergarten maa saaledes antages at være af sedimen- 
tær oprindelse, hvad ogsaa de geologiske forholde, hvorunder 
den træder frem, nærmest synes at angive. 

Det er forøvrigt at bemærke, at magnesiaholdige op- 
løsninger og deraf fremgaaede magnesiaholdige bergarter her 
synes at have optraadt forholdsvis stærkest under de ældste 
sedimentære afsætningsperioder og derimod altid sparsom- 
mere gjennem hvert følgende tidsrum. I den ældste her op- 
tredende formationsgruppe, der cr yngre end grundfjeldet, 
nemlig Dividalsgruppen, optræder saaledes hyppig indlejnin- 
ger af dolomitisk sten paa sine steder endog i en anseelig 
mægtighed. Inden Balsfjordgruppen har renere dolomitisk 
sten hidtil endnu ikke været paavist, men de her optræden- 
de kalkstene kunne tildels endnu være ret stærkt magnesia- 
holdige. I den yngre derpaafølgende glimmerskifergruppe 
svinder magnesiagehalten i de her optrædende kalkstenslag 
end yderligere og træder her frem som en vistnok hyppig maa- 
ske endog temmelig konstant indblanding, men dog altid 
hgjst sparsomt. 

Det synes saaledes at være i overenstemmelse hermed 
at Sagvanditen er knyttet til Balsfjordgruppens dybest liggen- 
de niveau. I saa henseende antages der at kunne være grund 
til at sideordne den med den i det nordlige Norge paa fle- 
re steder optrædende olivinsten. Igjennem nærmere under- 
søgelse vil det maaske fremgaa, at ogsaa Olivinstenen nær- 
mest er knyttet til Balsfjordgruppen, og at Sagvanditen og Oli- 
vinstenen saaledes som nogenlunde samtidige dannelser er ud- 
gaaet fra i væsentlige retninger samstemmende forholde. 


81 


Uber den Sagvandit. 


Von H. Rosenbusch in Heidelberg. 


Die Untersuchung der mir vorliegenden Proben von 
»Sagvandit* ergiebt, dass das Gestein in regellos körnigem 
Gemenge vorwiegend aus einem farblos durchsichtigen Mine- 
ral der Pyroxengruppe und einem rhomboedrischen Carbonat 
besteht. Demnåchst betheiligen sich kleine Körner und Kry- 
stalle (Oktaeder) eines im durchfallenden Lichte braunen, im 
auftallenden Lichte tief braunschwarzen Minerals der Spinell- 
gruppe an der Zusammensetzung. Ganz vereinzelt erscheint 
Pyrit, etwas haiifiger und mit einiger Regelmåssigkeit findet 
sich ein farbloser Glimmer; endlich tritt sehr spårlich als Um- 
wandlung des Spinellminerals, niemals selbståndig, eine farb- 
lose Substanz etwa vom Brechungsexponenten des Zirkons 
oder des Titanits auf. Diese Substanz zeigt eine undeutliche 
Spaltbarkeit anscheinend nach zwei Richtungen, ist doppel- 
brechend, zweiaxig mit kleinem Axenwinkel und sehr starker 
Dispersion v — Pf. 

Eine sichere Bestimmung dieses Körpers war bei dem 
vorhandenen Material nicht möglich. 

Diese Gemengtheile sind so mit einander verwoben, 
dass das Spinellmineral wohl als das älteste angesehen wer- 
den muss; das Silikat und das Carbonat durchdringen sich 
gegenseitig derart, dass eine ziemlich gleichzeitige Ausbildung 
beider angenommen werden muss. Besser noch als im Dünn- 
schliff lässt sich dieser Verband der Gemengtheile erkennen, 
wenn man Brocken des Gesteins mit warmer Salzsäure bis 
zur Zerstörung des Carbonats behandelt. 


89 Von H. Rosenbusch in Heidelberg. 


Uber die einzelnen Gesteinselemente konnte Folgendes 
festgestellt werden. 

Das Carbonat erscheint nirgends in krystallographi- 
scher Begrenzung; es bildet den Kitt der übrigen Gemeng- 
theile oder rundliche Körner, die im Silikat eingeschlossen 
liegen. Die Substanz ist sehr homogen; von fremden Bei- 
mengungen darin kann ich nur schwarmartig auftretende 
Flüssigkeitseinschlüsse regelloser Gestalt oder von rhomboe- 
drischer Form anführen. Die Spaltung geht sehr vollkommen 
nach einem Rhumboeder, dessen Flächen jedoch nicht voll- 
kommen eben sind und daher scharfe Messungen nicht ge- 
statten. Die am Reflexionsgoniometer vorgenommenen Be- 
stimmungen ergaben Polkantenwinkel von 106946" bis 107%1". 
Ob diese Unterschiede auf chemische Verschiedenheiten der 
gemessenen Spaltstücke zurückzuführen seien, wurde nicht 
untersucht. Die Winkel weisen auf ein dem Magnesit nahe- 
stehendes Carbonat. Um über die chemische Constitution 
derselben Aufschluss zu erhalten, wurden Stücke des Gesteins 
mit heisser verdünnter Salzsäure (kalt greift dieselbe das Mi- 
neral nicht an) gekocht, bis keine Kohlensäure mehr entwich, 
und ein aliquoter Theil der Lösung auf die darin enthalte- 
nen Metalle geprüft. Dabei ergab sich das absolute Fehlen 
des Ca, sowie das nur spurenweise Vorhandensein des Mn. 
Mg und Fe fanden sich in einem Gewichtsverhältniss, wel- 
ches für das Carbonat zu der Vormel 9 Mg CO, + Fe CO, 
führt. Die optischen Eigenschaften waren die für rhomboe- 
drische Carbonate normalen. 

Das Silikat ist graulich weiss mit schwachem Stich ins 
Grünliche, farblos durchsichtig und stellt sich z. Th. in der- 
ben späthigen Massen, z. Th. in äusserst dünnen Krystallnä- 
delchen dar, die sich zu Büscheln meist annähernd parallel 
oder auch regellos strahlig ordnen, sehr selten anscheinend 
einzeln das Gestein durchziehen. Dieselben durchspicken Car- 
bonat wie Silikat aber nie das Spinellmineral, dessen Kry- 


Uber Sagvandit. 83 


ställchen sie vielmehr in dem geåtzten Gestein halten und tra- 
gen. Es waren also diese Silikatnadeln der zweitålteste Ge- 
mengtheil. Es låsst sich allenthalben sehr deutlich gewahren, 
dass das spåthige Silikat sich in diese Nådelchen ausfasert 
und also beide wohl stofflich identisch sind. 

Eine goniometrische Bestimmung der anscheinend iso- 
lirten Nådelchen war nicht ausfiihrbahr; stets erwiesen sie 
sich als nicht genau parallele Aggregate und lieferten con- 
tinuirliche Lichtbögen ohne einstellbare Reflexe. Die Quer- 
schnitte im Schliff waren immer rundlich oder elliptisch und 
gestatteten keinen Schluss auf die Flächenbegrenzung. So- 
weit das bei solchen Verhältnissen bestimmbar war, lag stets 
eine Elasticitätsaxe in der Längsrichtung dieser Gebilde, was 
in Verbindung mit der Anisotropie der Querschnitte auf rhom- 
bisches System weisen würde. Bei Anwendung von conver- 
gentem Lichte erscheint zwischen gekreuzten Nicols ein dunk- 
ler Balken senkrecht zur Faserrichtung, wenn diese mit ei- 
nem Nicolhauptschnitt coincidirt, selange man in Luft beo- 
_ bachtet. Bettet man solche Fäserchen dann aber in Oel, so er- 
kennt man bei geeigneter Lage derselben, dass die Axene- 
bene parallel der Faserung geht und senkrecht zu dieser eine 
Bissectrix austritt, die einen grossen Axenwinkel halbirt. Dis- 
persion ist nicht zu bestimmen. Mit der Faseraxe fållt die 
Richtung kleinster Elasticität zusammen. Die Nådelchen 
schmelzen nicht allzu schwer an der Bunsen’schen Flamme 
zu einer dunklen eisengefårbten Perle. Sie sind elastisch 
biegsam in ziemlich hohem Grade. 

Das compakte spåthige Silikat schmilzt etwas schwe- 
rer zu derselben Perle, da es nicht gelingt, åhnlich dinne 
Fåserchen abzuspalten. Im Diinnschliff zeigt dasselbe, wenn 
man absieht von den innigst beigemengten Silikatfasern, sehr 
homogene Substanz; nur spårliche Flussigkeitseinschliisse und 
cylindrische Luftporen parallel der Spaltung, sowie Kryståll- 
chen des Spinellminerals wurden wahrgenommen. Querschnitte _ 


84 Von H. Rosenbusch in Heidelberg. 


zeigen die Spaltbarkeit als zwei um 45° gegen einander. ver- 
wendete Quadrate; zu zweien dieser senkrechten Spaltensy- 
steme geht die Auslöschung parallel, zu den beiden andern 
liegt sie diagonal. Am volkommensten ist sie nach einer der 
pinakoidalen Richtungen. In Längsschnitten erscheint nur 
eine Spaltbarkeit und dieser parallel geht die Auslöschung, 
Diese Beobachtungen weisen, auf einen rhombischen Pyroxen 
mit Spaltung parallel &P(110), ooP 96 (010) und coPoo 
(100). In der Prismenaxe liegt die Axe kleinster Elasticitat ; 
im convergenten Lichte zeigen die basalen und ein Anzahl 
der Längsschnitte, dass die Ebene der optischen Axen, deren 
Winkel in beiden Fällen gross erscheint, in der Ebene der 
vollkommensten Spaltbarkeit liege. Ob die Prismenaxe spitze 
oder stumpfe Bisectrix sei, ist im Schliff nicht zu entschei- 
den. — Messungen am Reflexionsgoniometer bestätigen die 
mikroskopische Beobachtungen; sie ergeben ein Prisma, des- 
sen spitzer Winkel mit wechselnden Werthen als zwischen 
87° 34’ und 88° gefunden wurde. Die vollkommenste Spalt- 
barkeit halbirt den stumpfen Prismenwinkel und ist also pa- 
rallel dem Brachypinakoid; doch ist die Spaltfläche etwas 
wellig gebogen unc giebt in Folge davon weniger gute Reflexe, 
als die anderen Spaltungen. 

An einem nach dem Makropinakeid (100) ren 
ten Pröparat wurde der Winkel der optischen Axen in Oel 
zu 112930" bis 113930" in weissem Lichte gemessen; im Na- 
licht ergaben die Messungen 11297, im blauen Lichte 112° 
53°. Die Dispersion wäre also P < v. Die Fårbung der 
Hyperbelsäume war sehr schwach. Die Axenebene liegt pa- 
rallel der Prismenaxe. Pleochroismus ist nichtin merklicher 
Weise vorhanden. 

Nachdem hiermit die Natur des späthigen Silikats als 
eines rhombischen Pyroxens sicher gestellt war und der ne- 
gative Axenwinkel auf einen Bronzit hinwies, war es nicht 
ohne Interesse eine Analyse anzustellen. Dieselbe wurde 


Uber Sagvandit. 85 


nach Bunsenscher Methode an 0,8244 Gramm ausgeführt und 
ergab folgende procentishe Zusammenssetzung: 


SiO, 759,456 
Oe 026 
POE 0849 
MgO — 34.483 

100.389. 


Das zur Analyse verwandte Material bestand zum weit- 
aus grössten Theile aus dem spåthigen Silikat, war aber kei- 
neswegs frei von den faserigen Aggregaten. Es deutet daher 
auch die chemische Zusammensetzung auf stoffliche Identi- 
tät beider Silikate. — Vergleicht man nun den Bronzit aus 
dem Sagvandit nach den Beziehungen zwischen Eisenoxydul- 
gehalt und Winkel der optischen Axen mit der von Tscher- 
mak aufgestellten Tabelle (Tschermak Mineral: Mittheil. 1871, 
pag. 18) so fügt sich derselbe in erwünschter Weise in die- 
selbe ein; er gehört zu den positiven Bronziten und stellt 
sich zwischen den Bronzit von Kraubat (FeO + MnO = 
9 85 0, negativer Axenwinkel 106951") und den von Leiper- 
ville (FeO + MnO = 5.77 9/,, negativer Axenwinkel 19239385. 

Das Mineral der Spinellgruppe hat ziemlich stark me- 
tallischen Habitus, ist aber nicht magnetisch und giebt die 
Chromreaction in den Perlen. Dasselbe gehört also in die 
Chromit-Picotitreihe. Das specifische Gewicht wurde zu 4.843 
im Pyknometer gefunden, wonach wohl Chromit selbst anzu- 
nehmen ist. - 

Ein mit dem Sagvandit durchaus identes Gestein ist mir aus 
der Literatur nicht bekannt Das nächst verwandte Vorkom- 
men dürfte wohl jenes sein, welches W. Schulz (Descripcion 
geognostica del Reino de Galicia, Madrid 1835 pag. 16) un- 
ter dem Vulgärnamen Doelo von S. Jorge de Moeche, 3 Mei- 
len O von Ferrol erwähnt und als hellen Serpentin bezeich- 
net. Nach seiner geognostischen Karte der genannten Pro- 
vinz gehört das Gestein zweiffellos dem Gneis des Grundge- 


86 Von H. Rosenbusch in Heidelberg. 


birges an. Die petrographische Beschreibung wurde von I. 
Macpherson in seinen Apuntes petrograficos de Galicia (Anal. 
de la Soc. Esp. de hist. nat. Madrid X. 1881 pag. 53) gege- 
ben. Nach diesem Autor besteht der Doelo aus nur spuren- 
weise Kalk enthaltendem Giobertit, einem farblosen Talkmi- 
neralin Fasern und Faseraggregaten, aus Chlorit und Mag- 
netit. Die drei letztgenannten Gemengtheile scheinen nicht 
genauer untersucht worden zu sein. Die Vermuthung liegt nahe, 
dass hier Umwandlungsproducte von Bronzit oder dieser z. 
Th. selbst vorliegen. 


87 


Balsfjordgruppens plads i den 
geologiske følserække. 
Af 


Karl Pettersen. 


I en tidligere offentliggjort afhandling*) „Det nord- 
lige Sveriges og Norges geologi*, i hvilken der til slutning le- 
veres en foreløbig skematisk oversigt over de her optræden- 
de geologiske bygningsgrupper, var deri ikke medtaget den 
saakaldte „Balsfjordgruppe“. „Om dennes plads — heder 
_ det nemlig der — vover jeg endnu ikke at udtale mig med 
mere bestemthed, men forbeholder mig senere at komme til- 
bage til behandlingen af dette spørgsmaal*. 

Det er dette hul i den tidligere leverede oversigt, jeg 
her skal søge at udfylde 

Balsfjordgruppen dannes af lagrækker af grønne klo- 
ritiske skifere og mild lerglimmerskifer med indlejninger af 
lyse og mørke kalkstene. De sidste kunne desforuden her 
ogsaa paa sine steder optræde i mægtige mere selvstændige 
masser. Hertil kommer endvidere lagrækker af hvid eller 
gulagtig til brunlig sandsten, der i veksel med underordnede 
lag af kloritisk skifer eller lerglimmerskifer optræder som 
gruppens yngste led. Konglomeratartede dannelser kan paa 
sine steder findes optrædende inden sandstensafdelingens la-. 
veste niveau. 

Balsfjordgruppens lagrækker bygger fjeldgrunden efter 
strøgene om de indre partier langs Balsfjorden dels efter 


*) Archiv for Math. og Natury Bd, UT Kristiania 1878. 


88 Karl Pettersen. 


det anseelige Balsfjordbækken*), der fra Balsfjordbunden bre- 
der sig ind over indlandstrakterne, dels langs efter fjorden 
paa begge sider til udforbi Svartnes ved fjordens østside og 
Malangsejdet ved den vestlige side. Efter Balsfjordbækkenet 
optræder eneraadende gruppens ældste afdeling nemlig de 
grønne kloritiske skifere og lerglimmerskifere, medens læn- 
gere udefter den egentlige fjord gruppen taarner sig op i 
mægtige fjeldpartier, i hvilken sandstenen bygger de højere 
liggende niveauer. Ved fjordens vestlige side i nærheden af 
Balsfjordens kirke rejser sig saaledes den omkring 3000’ høje 
af sandsten byggede Natmaalstind, og langs den østlige side 
forskjellige ligeledes af sandsten byggede fjeldtoppe saaledes 
Lavangstind og Ørnestind. 

Ved de høje fjelddrag, der mod øst, syd og nord om- 
giver Balsfjordbækkenet, finder Balsfjordgruppen her overalt 
sin begrændsning, idet disse fjeldmasser helt ere byggede af 
lagrækker, tilhørende Tromsø glimmerskifergruppe. Paa sam- 
me maade finder Balsfjordgruppen ligeledes sin begrænds- 
ning mod nord, idet dens lagrækker her paa begge sider af 
Balsfjorden afløses af glimmerskifergruppen. 

Allerede i mit første indlæg**) vedrørende disse egnes 
geologiske bygningsforholde blev Balsfjordgruppen opstillet 
som en egen formationsgruppe, trods det at der ikke fore- 
laa saadanne aflæsninger, der med afgjørende bestemthed 
pegede derhen. Afdelingen traadte vistnok frem under saa- 
danne særlige forholde, at en udsondring maatte synes be- 
rettiget, men der var dog ikke gjort saadanne aflæsninger i 
grændsestrøgene mellem Balstjordfeltet og glimmerskiferen, 
at det gjensidige aldersforhold deraf lod sig bestemme. 

Det gjaldt altsaa i saa henseende i henhold til hvad 


*) Cfr. foranstaaende afhandling „Sagyandit“ hvor Balsfjordbækkenet 
vil findes nærmere omhandlet. 
**) - Trondhjems Vidensk. Selskabs Skrifter 5 Bd. 1868. 


Balsfjordgruppens plads i den geologiske fglgerekke. 89 


der forelaa at søge det gjensidige aldersforhold nærmere fast- 

sat. I mangel af direkte aflæsninger vedrørende dette puukt, 

var der navnlig to forholde, som her syntes at maatte blive 

at tillægge nogen vægt, nemlig: . 

1) at ikke alene de til Balsfjordafdelingen henførte skifer- 
dannelser men ogsaa de inden samme optrædende kalk- 
stene viste sig i langt mindre grad metamorfoserede end 
de til glimmerskifer-gruppen hørende lagrækker, 

- 2) at Balsfjordafdelingen byggede fjeldgrunden inden et 
vidt udstrakt omraade, der i orografisk henseende nær- 
mest var at betegne som et stort bækken rundtom om- 
krandset af høje af glimmerskifer byggede fjelddrag. 

Idet man gik ud fra den forudsætning at den stærkest 
fremskredne metamorfose pegede hen paa et ældre alders- 
trin, droges deraf den slutning at Balsfjordskiferen var yngre 
end glimmerskiferen, og at den første som saadan var afsat 

i et inden glimmerskiferens omraade foreliggende bækken. 

Eftersom undersøgelserne naaede udover et videre og 
videre omraade, opstod der imidlertid stadig nye betænke- 
ligheder med hensyn til berettigelsen af den saaledes opstil- 
lede følgerække. Og navnlig gjorde saadanne sig stærkt gjel- 
dende, da det senere lykkedes at paavise at den saakaldte 

Dividalsgruppe var ældre end glimmerskifergruppen.*) Af lig- 

nende hensyn, som de, der vare blevne gjort gjeldende for 

Balsfjordgruppen, var ogsaa Dividalsgruppen tidligere bleven 

opført som en formationsgruppe yngre end glimmerskiferen. 

Forat vinde fuld klarhed i de 1 saamange retninger 
indviklede forholde, vedrørende det nordlige Norges geologi, 
var det af væsentlig betydning om spørgsmaalet om Bals- 
fjordgruppens relative aldersplads kunde finde sin endelige 
løsning. 

En række af excursioner har i den anledning været 


*) Cfr. „det nordlige Norges og Sveriges geologi." 


90 Karl Pettersen. 


foretaget i strøgene om det ovennævnte Balsfjordbækken, og 
derunder har opmærksomheden navnlig været rettet mod 
bækkenets randpartier, langs foden af de høje af glimmer- 
skifer byggede fjelddrag, der omkredse bækkenet. Ihvorvel 
jeg ogsaa derunder mer og mer bestyrkedes i en forudsæt- 
ning om at Balsfjordgruppen i virkeligheden maatte være 
den eldste, lykkedes det dog ikke herfor at skaffe tilveje 
fuldt afgjørende vidnesbyrd. Fra Balsfjordbekkenet vendte 
jeg mig saa til det udenfor liggende Malangejde, — et dybt - 
indskaaret ejdefar, der fra Balsfjorden transversalt fører over 
til Malangen. Grændsen mellem Balsfjordgruppen og Glim- 
merskiferen er nemlig her at søge efter dette ejde. Heller 
ikke her var der at gjøre saadanne aflæsninger, at det gjen- 
sidige aldersforhold mellem de nævnte grupper deraf lod sig 
bestemme. Der stod nu alene tilbage at undersøge forhol- 
dene efter fjordens østlige side. 

Noget indenfor midtpunktet af fjordløbet afbrydes 
fjeldrækken langs fjorden ved det lave transversalt indskaar: 
ne Lavangsejde, der fra Balsfjord fører over til Sørfjorden. 
Nærmest ejdet ved sammes nordlige side skyder frem høje 
fjeldpartier, indbyrdes adskilte ved dybt indskaarne dalløb 
eller fjeldskar. Sydligst ligger Ørnestindens drag og straks 
nordenfor Lavangtindens fjeldparti. Nordenfor Lavangstin- 
den rejser sig Svartnestinderne, der skyde sig nordover som 
et udpreget kjededrag og her efter et lob af omkring 7/, mil 
i en stejl afsats gaar over i en lavere aasryg, som fortsætter 
nordover i samme retningslinje som kjededraget, indtil det 
her afsluttes ved den transversalt indskaarne Ramfjord. Mod 
øst falder Svartnestindernes højdrag fra den øverste kamhøj- 
de i lodrette styrtninger ned mod den fra nord indskydende 
Andersdal. Denne afsluttes indad i en højere liggende bot- 
tendannelse, der omkredses af høje fjeldpartier nemlig Svart- 
nestinden mod vest, og Laxvandtindens mod syd og øst. 

Ørnestindens og Laxvandtindens fjelddrag ere begge i 


Balsfjordgruppens plads i den geologiske følgerække. 91 


strøget langs Balsfjorden fra fod til højeste top byggede af 
Balsfjordgruppens skiferstrata og sandsten. Lagrækker til- 
hørende denne gruppe bygger ligeledes den sydligste del af 
Svartnestindernes drag. Længere nord afløses Balsfjordgrup- 
pen af Tromsø glimmerskifergruppe, der herfra optræder ene- 
raadende nordover til dragets endelige afslutning mod Ram- 
fjord. 

Under en tidligere befaring var jeg heri strøget mel- 
lem gaardene Svartnes og Storbugt fra Balsfjordfeltet kom- 
met over i glimmerskiferens afdeling, uden at der dog der- 
under var anledning til nærmere at fastsætte grændeslinjen. 

For om muligt at faa grændseforholdet opklaret, tog 
jeg saaledes først hen til gaarden Svartnes, steg derfra op 
imod den sydligste og højeste Svartnestind ca. 1200 m. h. 
og fandt jeg fjeldgrunden her overalt bygget af lagrækker 
tilhørende Balsfjordgruppen. Den knap tilmaalte tid hindre- 
de mig fra at naa op til øverste højde, men saavidt forhol- 
dene kunde iagttages nedenfra, var Balsfjordgruppen eneraa- 
dende op til top. Grændsen fandtes saaledes ikke her, men 
maatte blive at søge længere nord. Paa en følgende excur- 
sion steg jeg derfor i land ved gaarden Stornes beliggende 
omkring 12 km. nordenfor Svartnes, søgte derfra opover til 
højeste aasryg, fulgte aaskanten indover og naaede herfra 
det nordlige afheld af Svartnestindernes højdrag. Dette blev 
besteget, højderyggen fulgtes ‘sydover til hgjeste Svartnestind, 
hvortil dog adgangen herfra stængtes ved et dybt fjeldskar. 
Fjeldgrunden her dannedes overalt af glimmerskifer, der efter 
kammen, hvorfra fjeldpartiet langs sin østlige side i lodrette 
styrtninger faldt ned mod Andersdal, viste en strøgretning 
af 30° med nordvestligt fald. 

Det lykkedes saaledes heller ikke her at faa spørgs- 
maalet udredet. 

Da Balsfjordgruppen imidlertid som før nævnt bygger 
den sydlige Svartnestind, glimmerskiferen derimod den nord- 


99 Karl Pettersen. 


lige del af højdraget, maatte der paa forhaand være adskil- 
lig grund til at forudsætte at der langs de øvre partier af 
Andersdal, hvor Svartnestindernes sydlige og nordlige partier 
gaar over i en eneste sammenhængende fjeldvæg, der skyder 
op i nøgne udækkede styrtninger, vilde være anledning til at 
gjøre saadanne aflæsninger, der kunde kaste fuldt lys over 
det gjensidige aldersforhold mellem glimmerskiferen og Bals- 
fjordafdelingen. Da det imidlertid var ugjørligt fra Svart- 
nestinderne at naa ned til Andersdal, maatte nærmere under- 
søgelser i denne blive at henskyde til et følgende togt. 

Nogle dage derefter søgtejegi den anledning op igjen- 
nem den smukke dybt indskaarne Andersdal. Glimmerskife- 
ren fandtes her overalt eneraadende. Først op mod dalens 
afslutning henimod dens overgang i den førnævnte bottenlig- 
nende dannelse bemærkedes imidlertid i elvelejet alt hyppi- 
gere og hyppigere brudstykker af Balsfjordgruppens skifere 
og sandstene, saa det heraf allerede var øjensynligt at man 
nærmede sig Balsfjordafdelingen. Endelig stænges den egent- 
lige dal ved en nogle hundrede fod høj væg, hvorfra føres 
op til nævnte botten. I denne væg traadte frem lagrækker 
tilhørende Balsfjordafdelingen, hvilke under vestligt fald skjød 
sig ind under glimmerskiferen, der som før omhandlet under 
30° strøgretning og med vestligt fald optraadte i kammen ef- 
ter Svartnestinddragets nordlige afdeling. 

Hermed var altsaa spørgsmaalet om det relative al- 
dersforhold mellem glimmerskiferen og Balsfjordafdelingen 
endeligen besvaret. 

Jeg har noget omstændeligen omhandlet disse forun- 
dersøgelser, for derunder at vise, med hvilke vanskeligheder 
geologiske undersøgelser her kunne være forbundue paa grund 
af de stærkt sønderrevne forholde, hvorunder fjeldmassen 
træder frem inden denne del af det nordlige Norge. Men 
paa den anden side vil netop disse dybe indskjæringer, der 
i saa stort maal til alle kanter gjennemsætte fjeldmassen, 


Balsfjordgruppens plads i den geologiske følgerække. 93 


igjen kunne yde gunstige betingelser for saadanne undersø- 
geisers fremme gjennem de mange udmærkede profiler, der 
her kunne være at paavise. 

Ligesom glimmerskiferafdelingen er ogsaa Balsfjordaf- 
delingen karakteriseret ved hyppige indlejninger af krystal- 
linisk kalksten. Der kunde saaledes vistnok være grund til 
at forelægge sig det spørgsmaal, om man ikke her ligesaå- 
snart kunde have for sig tvende større afdelinger inden en 
og samme hovedgruppe som tvende helt adskilte grupper. 
De saa højst forskjelligartede forholde, hvorunder disse afde- 
linger træde frem i landskabernes orografiske bygning — de 
afvigende petrografiske forholde, der her træder frem ikke 
alene inden afdelingernes skiferdannelser men ogsaa i de til 
samme knyttede kalkstensforekomster -— og endvidere den 
omstændighed at lagstillingen inden disse afdelinger idet hele 
viser en temmelig stærkt fremtrædende divergentse, — alt 
dette synes snarest at tyde hen paa berettigelsen af en fuld- 
stændigere udsondring mellem glimmerskiferen og Balsfjurd- 
afdelingen. I henhold hertil antages den sidste at burde 
blive at opstille som en egen, fra glimmerskiferen udskilt mere 
selvstændig gruppe, der saaledes i aldersrækken bliver at op- 
føre umiddelbart foran Tromsø glimmerskifergruppe. 

Samtidig er der imidlertid et andet spørgsmaal, der 
ligeledes fordrer sin besvarelse, nemlig fastsættelsen af al- 
dersforholdet mellem Balsfjordgruppen og Dividalsgruppen. 
Ligefremt at besvare dette spørgsmaal mere afgjørende, lader 
sig fortiden ikke gjøre, da lagrækker tilhørende den utvivl- 
somme Balsfjords- eller Dividalsgruppe hidtil ikke er paavist 
i mere umiddelbart sammenstød. Tidligere har jeg oftere 
følt mig tilskyndet til at knytte disse to grupper nærmere 
sammen som mer eller mindre sideordnede led under sam- 
me hovedgruppe. Der er imidlertid flere forholde, der synes 
at skulle tale mod en saadan sammenslutning. Dividalsgrup- 
pen er saaledes karakteriseret ved hyppige indlejninger af 


94 Karl Pettersen. 


dolomitartet sten, men mangler derimod ganske indlejninger 
af krystallinisk kalksten. Lige det omvendte er forholdet 
i saa henseende inden Balsfjordgruppen. Dolomitartede ind- 
lejningerm angle her ganske, krystalliniske kalkstene ere deri- 
mod hyppig forekommende, og paa sine steder endog i mæg- 
tige masser. Netop ved sine hyppige kalkstensforekomster 
synes det at Balsfjordgruppen danner som et overgangsled mel- 
lem Dividalsgruppen og Tromsø glimmerskifergruppe, og altsaa 
i aldersrækken at maatte blive at opføre imellem de to sidst- 
nævnte grupper. 

Balsfjordgruppen optræder i det hele som en ret frem- 
trædende bygningsdel inden det nordlige Norge, hvorvel i 
saa henseende vistnok langt mere underordnet end Tromsø 
glimmerskifergruppe. Mest udbredt og mest karakteristisk 
præget optræder den inden de her omhandlede strøg efter 
de indre partier om Balsfjord og Malangen, — hvorfor og- 
saa gruppens navn er hentet herfra. Fra Balsfjorden breder 
gruppen sig over Laxvandejdet nordefter langs Sørfjorden 
og Ulfsfjorden, hvor den imidlertid alene optræder i smalere 
baandstriber i de lavere niveauer langs den mægtige af Saus- 
suritgabbro byggede Lyngskjæde og her i umiddelbart kon- 
takt med gabbroen. De paa Renø og Ringvatsø optrædende 
lagrækker af kloritiske skifere, lerglimmerskifere og kvart- 
sitiske skifere, der tidligere*) have været opførte som led 
under Dividalsgruppen, er jeg i henhold til de i sidste som- 
mer gjorte iagttagelser nu mere tilbøjelig til at henlægge 
under Balsfjordgruppen. Lagrækker tilhørende denne gruppe 
er endvidere at paavise paa forskjellige steder inden Maals- 
elv, Bardo og Salangen. Endvidere træder gruppen frem over 
den nordostlige del af Hindø, over Ofotejdet samt over Ba- 
langsejdet, — mellem Ofoten og Tysfjord. Ogsaa langs den 


*) Oft. Bidrag til de norske kyststrøgs geologi. Arkiv for Math. og 
Naturv. 7 Bd. Kr. 1882. 


Balsfjordgruppens plads i den geologiske følgerække. 95 


nordlige side af Saltenfjord noget indenfor Bodø optræder 
lagrækker af mildere skifere, der antages nærmest at kuune 
være at henføre til denne gruppe. I Vest-Finmarken — saa- 
ledes i strøgene om handelsstedet Komagfjord paa fastlandet 
mod Vargesund — optræder ligeledes lagrækker, der snarest 
synes at kunne være henføre til denne gruppe. 

Naar fraregnes de høje fjeldpartier, der i strøgene ved 
Balsfjorden stiger frem ved gruppens afslutning mod nord, 
bygger gruppen forøvrigt i regelen lavere liggende landpar- 
tier, gjennemsat af mildt formede aasdrag. De frugtbareste 
og af naturen heldigst udstyrede strøg inden Tromsø amt ligge 
ogsaa ind under denne gruppe. 

I det saaledes Balsfjordgruppens plads i den geologiske 
følgerække hermed er fastsat, vil denne for det nordlige Nor- 
ges vedkomende — den væsentligste del af Tromsø stift heri 
indbefattet — blive i orden ovenfra nedad at opstille i over- 
ensstemmelse med efterstaaende oversigt: 

VII. Kvartertidens dannelser. 
VI. Andgens jura—afdeling. 
V. Yngste hojfjeldsgruppe, 
glimmerskifer, grafitskifer, kornblendeskifer m. m. 
IV. Tromsø glimmerskifer—gruppe. 
b. Glimmerskifer med kalkstensindlejninger. 
a. Kvartsit. 
II. Balsfjordgruppen, 
c. Sandsten, 
b. Konglomerat, 
a. grønne kloritiske skifere, lerglimmerskifer med 
hvide og mørke kalkstene. 

IL. Dividalsgruppen, 

c. glimmerskifer, lerglimmerskifer, grønne klori- 
tiske skifere med indlejninger af dolomit, 

b. Kvartsskifer, 

a. grønne og sorte lerskifere. 


96 Karl Pettersen. 


I. Urberget. 

d. Vest Finmarkens graa glimmergneis, 

c. Granat-gneis (Seiland), Vest-Finmarken, 

b. gneis med gneis-granit 

a. Tromsgsundets kvartsfri hornblendegneis med over- 

gang til syenitartet sten. 

Med hensyn til de her omhandlede hovedled skal be- 
mærkes at gruppen V (yngste højfjeldsgruppe), er — nærmest 
i henhold til de i svenske grændsestrøg af svenske geologer 
gjorte aflæsringer — opstillet som egen gruppe uden at der 
dog endnu fra det nordlige Norge foreligger ligefremme vid- 
nesbyrd for berettigelsen heraf. Der vil altsaa her udfordres 
nærmere undersøgelser for bestemtere at kunne godtgjøre at 
de lagrækker, der ere opførte under denne gruppe, bør blive 
at udskille fra glimmerskifergruppen. Paa forhaand er der 
dog meget, der synes at skulle tale til fordel for en saadan 
gruppeinddeling. Lagrækker, der ere indordnede under den- 
ne gruppe, optræde i højfjeldspartierne i grændsestrøgene 
mellem Bardo, Salangsdal og svensk Lapmark tildels ogsaa 
efter højfjeldspartierne mellem Salangen og Ofoten. 

Med hensyn til underafdeling I a. (Tromsgsundets horn- 
blendegneis) skal fremholdes at denne, der træder frem i et tem- 
melig bredt bælte, der transversalt gjennemsætter Tromsøsun- 
det, ikke mer umiddelbart støder sammen med gneisen og 
gneis-graniten (I b.), saa den indbyrdes plads i følgerækken 
deraf direkte lader sig bestemme. Et bredt sund skiller mel- 
lem afdelingerne her. Foreløbig er jeg dog for denne afde- 
lings vedkommende mest tilbøjelig til at holde paa den her 
opførte ordensplads. Denne afdeling agtes forøvrigt senere 
gjort til gjenstand for mere omfattende undersøgelser. 

Naar Andgens juraafdeling fraregnes, have samtlige 
grupper fra V nedover hidtil vist sig fossilfri. Disse forskjel- 
lige gruppers absolute aldersplads lader sig saaledes for ti- 
den ikke med sikkerhed bestemme. 


Balsfjordgruppens plads i den geologiske følgerække. 97 


Det er forøvrigt et ret mærkeligt forhold at fra Divi- 
dalsgruppens ældste led opover til glimmerskifergruppen op- 
træder skiferdannelserne her gjennemgaaende stærkere og 
stærkere metamorfoserede, jo højere de naa op i følgerækken. 
I glimmerskifergruppen er saaledes metamorfosen stærkest 
fremskredet. Metamorfosen har saaledes her aabenbart vir- 
ket stærkere i højere liggende endidybere liggende niveauer. 

Man skal sluttelig tilføje at der gjennem den her frem- 
lagte skematiske oversigt antages at være givet de første nød- 
vendige forudsætninger for udarbejdelsen af en i de væsent- 
lige hovedtræk korrekt kartlægning af det nordlige Norges 


geologiske bygningsforholde. 


AA 


3 2044 106 298 938 


+