EEE pr Tromsø Museums Aarsheiter. 1901. TROMS®. Tromsepostens Bogtr, — 1902, AN Clays Re UE AN APT SUR m pr De He pas spe Dinesh olka: NO hyeh: Faste Fornlevninger i Tromsø Stitt.) 5. 5 rn I 2. O. Nicolaissen: Undersygelser i Nordlands amt (med en IC) eye reer ee clavate 208 3. J. Wiesner: Beiträge zur Kenntniss des Lichtklimas von Tromsö und des Lichtgenusses der Pflanzen im hoch- arktisehen Gene Rio 66, dhig to 6 od 225 4. ©. Nicolaissen: Tromse Museums tilvekst af oldsager i 1901 241 Professor Oluf Rygh. — Ved Professor Ryghs Bortgang har den norske Ar- kæologi tabt en af sine mest fremragende Videnskabsmænd Ved sine grundleggende Arbeider paa Oldforskningens Om- raade og sit sikre Kjendskab til oldhistorisk Liv har Profes- sor Rygh paa en verdig Maade bidraget til at gjøre Fe- drelandets Forhistorie kjendt og dyrket ogsaa udenfor Fædre- landets Grænser. I de 40 Aar han virkede som Videnskabs- mand og som Universitetslerer, har han udfert mange grun- dige Undersegelser til Berigelse af Kundskaben om den fjerne Oldtid og forøget den arkæologiske Litteratur med mange verdifulde Bidrag. For dem, som har interesseret sig for vort Lands Oldtidsminder, har han veret den kyndige Veileder, hvis Forskninger i Videnskabens Tjeneste beres af en aldrig svigtende Kjærlighed til sit Folks Historie og Liv, og som med en dybtgaaende Indsigt i den forhistoriske Vi- denskab og en klar Fremstillingsevne har givet os Resulta- terne af sin fortjenstfulde Forskning og lagt en sikker Grund- vold, paa hvilken der med Held kan bygges videre efter den af den kyndige Mester lagte Plan. Professor Rygh blev født den 5te September 1833 paa Gaarden Stiklestad i Værdalen, et af de mest navnkundige Steder i vort Lands Historie, og hvortil der knytter sig saa mange af vort Folks historiske Minder og Sagn. Sine Barne- aar tilbragte han dels her, dels paa Nabogaarden, den fra Norges ældre Historie kjendte Gaard Haug, og vokste saale- 1 2 Tromsø Museums Aarshefter 24. — 1901. des op paa klassisk Grund, en Omstændighed, som neppe har været uden Indflydelse paa hans anerkjendelsesverdige Livsvirke. Hans Forældre var examinatus juris, Leusmand Peder Strand Rygh og Hustru Ingeborg Marie Bentsen. Tiden indtil 13aarsalderen tilbragte han i Hjemmet, hvor han modtog sin første Undervisning. De følgende fire Aar gik han i Trondhjems Latinskole, hvorfra han i 1850 dimittere- des med Udmerkelse. I de følgende Aar opholdt han sig i Kristiania, hvor han studerede Filologi og meddelte privat Undervisning i Artiumsfagene, undtagen i 1852—53, da han i Hjemmet underviste sine Brødre. I 1856 tog han filolo- gisk Examen med Indstilling, en Examenskarakter, som kun yderst sjelden er bleven givet. Naar undtages Aarene 1857 —1859, da han dels var Lærer ved Lillehammers lærde Skole, dels ved Nissens Skole i Kristiania, var han senere knyttet til Norges Universitet, først som Docent, senere som Lektor og fra 1866 som Professor i Historie. I dette og føl- gende Tidsrum holdt han Forelæsninger over Oldtidshisto- rien, dels over Nordens og Europas Historie samt over Old- norsk. Allerede ved Begyndelsen af hans Universitetsvirk- somhed havde Fædrelandets Oldtid fængslet ham med dra- gende Magt. Hans Interesse for Norges Arkæologi fik et om- fangsrigt Virkefeldt, da han i 1860 blev Amanuensis ved Universitetets Samling af norske Oldsager og i 1862 Samlin- gens Bestyrer efter Professor Keysers Ded. Arbeidet ved Oldsamlingen, hans arkæologiske Reiser og litterære Produktion gjorde det til en bydende Nødven- dighed, at Bestyrerposten ved Universitetets Oldsagsmuseum blev skilt fra Professoratet 1 Historie. Eiter Forslag fra det akademiske Kollegium oprettedes i 1875 et særskilt Profes- sorat i nordisk Arkæologi, et Embede, hvortil Rygh var OÖ. Rygh. — Faste Fornlevninger. 3 selvskreven, og hvortil han udnævntes !”/, 1875, og som han indehavde til sin Ded. Det er selvsagt, at en Mand med Professor Ryghs Begavelse og store Arbeidsevne maatte blive sterkt benyttet i forskjellige Øiemed. Som Medlem af det akademiske Kol- legium har han oftere arbeidet med stor Dygtighed i dettes Komiteer. Som Medlem af den kongelige Kommission til Revision af Gaardsnavne i den nye Jordmatrikel har han skrevet ,Norske Gaardnavne", hvoraf flere Dele er trykte, og andre er færdige til Udgivelse, et Arbeide der med Rette er bleven kaldt „et litterært Kjæmpeverk". Af , Foreningen til norske Fortidsmindesmerkers Bevaring* var han i lang Tid et virksomt Medlem, ligesaa af Folkeoplysningsselskabet og det norske Oldskriftsselskab. Professor Ryghs store Fortjenester som Arkæolog frem- gaar med overbevisende Klarhed af hans talrige Skrifter om de forskjellige Tidsaldres Oldsager og disses forskjellige For- mer og Ornamentik for Smykker, Husgeraad og Vaaben. Stor Fortjeneste har han ogsaa indlagt sig ved sin ypperlige Ordning af Kristiania Universitets Oldsamling med den strengt gjennemførte systematiske Orden i Samlingens forskjellige Afdelinger, et Arbeide, som Videnskabsmænd er enige om at yde ubetinget Anerkjendelse og Ros, og som i hei Grad let- ter Studiet af denne for Kjendskabet til Fædrelandets Old- tid saa vigtige Samling. Af de talrige Skrifter og Afhandlinger, som er udgivne af Professor Rygh, skal her nævnes endel af hans vigtigste arkæologiske Forfatterskab. Saavel om disse som om hans øvrige Arbeider har Halvorsens Forfatterleksikon neiagtigere Meddelelser. Blandt Biografier af Professor Rygh skal her nævnes Professor L. Daaes interessante og her delvis be- nyttede Afhandling i Skilling-Magazinet for 1880, Nr. 11. Sletnerfundet (Særtryk af Kra. Vid.-Selskabs For- handlinger for 1864). (Kra. 1865). 4 Tromsø Museums Aarshefter 24, — 1901. Skibsfundet fra Tune. Kra. 1867. (Sertryk af den norske Rigstidende for 1867, Nr. 178). Oversat paa Tysk i Illustrirte Zeitung, Nr. 1280, 1868, samt paa En- gelsk. Kra. 1868. To norske Oldsagsfund. (Særtryk af Kra. Vid.- Selskabs Forhandl. 1872). Kr. 1873. Om den ældre Jernalderi Norge. (Særtryk af Aarbeger for nord. Oldk. og Hist. 1869) Kbhn. 1869. Ogsaa oversat paa Fransk under Titelen ,La première période de l’âge de fer en Norvège. Copenhague 1869. Norske Broncelegeringer fra Jernalderen. (Særtryk af Kra. Vid.-Selskabs Forhandl. 1873). Kra. 1874. Om Helleristninger i Norge. (Sertryk af Kra Vid.-Selskabs Forhandlinger 1873). Kra. 1874. Om denyngre Jernalderi Norge. (Sertryk af Aarboger for nord. Oldk. og Hist. 1873). Kbhn. 1877. Norske Myntfund fra det 9de Aarhundrede. (Sertryk af Kra. Vid.-Selskabs Forhandl. 1876). Kra. 1877. Bidrag tilen Oversigt over den skandina- viske Stenalderi Norge. (Sertryk af Kra. Vid.-Sel- skabs Forhandl. 1876). Kra. 1877. Eni Norge funden Spende med Runeind- skrift fra Mellemjernalderen. Af O. Rygh og S. Bugge. (Særtryk af Aarboger for nord. Oldk. og Hist. 1878). Kbhn. 1878. Om Vikingeskibet fra Sandefjord. (Ny ill. Tid. 1880). Ogsaa oversat paa Engelsk. Gravundersøgelser paa Spangereid. (Sær- tryk af Aarsb. fra Foren. til n. Fortidsmindesmerkers Bev. 1879). Kr. 1880. Norske Oldsager ordnede og forklarede af ©. Rygh, tegnede paa Tre af C. Lindberg. Dette store Verk udkom i 3 Hefter med talrige Afbildninger og norsk og fransk Tekst og forelaa fuldt færdigt i 1885, O. Rygh. — Faste Fornlevninger. 5 Om de talrige rosende Anmeldelser, saavel i indenland- ske som udenlandske Aviser og Tidsskrifter, af dette for den norske Arkæologi saa vigtige Verk se Halvorsens Forfatter- leksikon. I samtlige Aarsberetninger fra Foreningen til norske Fortidsmindesmerkers Bevaring findes der i det lange Tids- rum 1866—1899 trykte Arbeider af ham. Disse er dels Af- handlinger om enkelte Oldfund, dels neiagtige Beskrivelser af de forskjellige Oldsager, som aarlig indkom til Universi- tetets Oldsagsamling. Ogsaa i disse Beskrivelser af Old- fund viser han sig som den kyndige Mester, hvis verdifulde Oplysninger skattes heit af enhver Arkæolog. Faste Fornlevningeri Tromse Stift. Fore- laa 1 Manuskript og blev efter Forfatterens Ded udgivet af Tromsø Museum. Tromsø 1901. Det i | | tilfeiede er Sup- pleringer af Bestyreren af Museets Oldsamling. O. Nicolaissen. 6 Tromsg Museums Aarshefter 24, — 1901, Tegn og Forkortelser. Aarstal efter Forfatternavn angiver Aarstallet for den Aarsberetning fra Foreningen til norske Fortidsmindesmer- kers Bevaring“, hvorfra Oplysningen er hentet. Det folgende Tal henviser til Aarsberetningens Sider. Lossius (1882, 1884) henviser til K. Lossius” Indberetninger om de af ham i 1882 og 1884 foretagne arkæologiske Undersegelses- reiser 1 Helgeland, trykte i det kongelige norske Videnska- bers Selskabs Skrifter for 1883 og 1884. Aarsb. 9: nysnævnte Forenings Aarsberetning. B. M. 9: Bergens Museum. besk. 9: beskadiget. Po undet:. Gd. »: Gaarden. Gno. 9: Gaardsnummer. Mja. 9: Mellemjernalderen. N. F. 9: Norske Fornlevninger af N. Nicolaysen. Omkr. 9: Omkreds. Pl. 9: Husmandsplads. Skr. 9: Skridt. Tr. 9: Tromsø Museum. Yj. 9: Yngre Jernalder. Æj. 9: Ældre Jernalder. Bindalens Prestegjeld. Haalop (Gno. 3). Ved Pl. Bjørnskjæret rund Haug ner Seen. Los- sius 1882 p. 56. Paa Haalopneset en Langhaug. Lossius 1882 p. 56. I en Haug ved Gaardens (9: vel Haalopnesets) Nest fordum f. en Broncering. Lossius 1882 p. 56. Horsfjord (Gno. 5. 6). Paa Nord-Horsfjord (Lille-H.) ved Pl. Moen ©. f. Gaar- den 2 runde Roeser. Lossius 1882 p. 56. Ved Nestene paa Pl. Nygaard 1 Langres. Los- sius 1882 p. 56. Opdal (Gno. 7). Ved Husene 2 Hauger, hvoraf den ene ombygget til Kielder. Lossius 1882 p. 56. I et Skar paa Veien til Brudeneset NO. for Gaarden en rund Haug. Lossius 1882 p. 56. Paa Pladsen Gjelsand har staaet en Bautasten, nu nedfalden. Lossius 1882 p. 56. Lysfjord (Gno. 11). Paa et Nes ©. f. Gaarden 2 Hauger. Lossius 1882 p. 56. 8 Tromsø Museums Aarshefter 24. — 1901. Paa Gorsæte en Haug, udgravet til Kjelder. Los- sius 1882 p. 57. Feil (Gno 1215); Paa Store Heil N. f. Husene en Langhang; len- gere oppe 3 svære runde Hauger og en meget stor og bred Langhaug. Et Par Hauger skal findes sendenfor Gaarden paa en flad Sandmo op for et Sagbrug. Lossius 1882 p. 57. Holm (Gno. 14). Paa Langmarken. En rund Haug NV. for Gaar- den. Lossius i882 p. 57. I Holmsviken S. for Gaarden 2 runde Hauger, og i den ene af dem f. ubrændte Ben og Klinknagler. Los- sius 1882 p. 57. I Fantviken S. for Gaarden 2 Langhauger og 1 rund. Lossius 1882 p. 57. I SV. paa en Heide en Rundhaug; paa Sletten strax i NO. 4 Hauger, hvoraf den ene nærmest at kalde en Langhaug. Længere NO, paa en flad Lyngmark i Ud- marken, et Par 100 m. fra Søen 8 runde og 5 lange Hauger (Reser), hvoraf flere og især en af de lange af be- tydelig Størrelse. Lossius 1882 p. BT. Solstad (Gno. 15). 1—200 m. SV. for Gd. og c. 300 m. lige op fra Seen og Kirken 5 runde og 5 lange Sandhauger; flere udjevnede og Jernsager fundne. Lossius 1882 p. 57. Hall (Gno. 16). Ved en PI. S. f. Gd. nogle Hauger udjevnede ; Jernsager f.; et Par Hauger endnu igjen. Lossius 1882 p. 57. O. Rygh. — Faste Fornlevninger. 9 NV. f. Gd. ved Nøstene 2 runde Reser og 1 lang. Lossius 1882 p. 57. Paa Hareodden 1 stor Res. Lossius 1882 p. 57. Skauvik (Gno. 17). Ved Pl. Skauvikstranden 2 runde Hauger med Greft om. Lossius 1882 p. 58. Kalvik (Gno. 24). Liden Res ved Gjærdet V. f. Husene. Lossius 1882 p. 58. Vikestad (Gno. 34). Paa Heiden af Eidet, hvor man ser ned til Vikestad, en opreist Sten, c. 5‘ hei, 2’ bredest, smalere oventil, 4—5" tyk, hvorpaa syntes at vere Spor af Runer. K. Ry gh. Aarsb. 1868 p. 182. Stenen var forsvunden i 1882. Lossius 1882. p. 58. Nedenfor den østligste af Gaardene, c. 50 m. ovenfor Veien en temm. udgravet rund Røs tæt ved en aflang Do. Vestover mod Sommerfjøsene i Smaaskogen 4—5 runde Hauger. Ved Pladsen strax vestenfor udkastet en Haug med en Greft om, i hvis Bund skal have ligget en stor flad Helle. Ved Pladsens Fjøs en temm. stor Ros. Paa Hei- den af Stigningen op til Eidet en Rundhaug paa Sydsi- den af Veien. Lossius 1882 p. 58. Hildringen (Gno. 35). Paa Gronholmneset 2 overgroede Reser. Lossius 1882 p. 58. 10 Tromsø Museums Aarshefter 24. — 1901. Terraak (Gno. 44). Paa Hjarteen skal vere en Res, dog mulig en Ryd- ningsres. Lossius 1882 p. 59. Ved at udkaste en Haug nedenf. Husene f. et Sværd, ikke bevaret. ©. f. Gd. paa en fremspringende Heide ved Elven en til Veifyld halvt borttaget Haug, hvori skal vere i. Jernsager. Lossius 1882 p. 59. Sylten (Gno. 47). C. 400 m. S. f. Husene udkastet Stenrøs med Spor af Kammer. Lossius 1882 p. 60. Horstad (Gno. 48). Paa Høiden mod Skarstad 3—4 runde Hauger, t. høire for Veien, 1 af dem halvt udkjørt til Veifyld med Spor af Kul. Lossius 1882 p. 60. Aunet (Gno. 49). Ø. f. Gd. i Udkanten af Indmarken 3 runde Hau- ger og 1 lang. En 4de rund længere N. udkastet. 2 runde lidt længere Ø. i Skoven (de 4 første vare bestemte til at udkastes). Lossius 1882 p. 61. Skarstad (Gno. 50). Nedenf. Gd. paa Engstykket til venstre for Veien en Haug, der snarest er en gammel Kulmile eller lign., ? len- gere borte flere smaa Hauger, oftest firkantede, vist ikke Gravhauger. Nogle 100 m. SØ. f. Gd. en rund Grav- haug. Lossius 1882 p. 61. Gautmoen (Guo. 51). Rund Haug V.i. Gd. i Lien ovfr. Færgestedet til O. Rygh. — Faste Fornlevninger. 11 Herstadpladsen ; en anden skulde findes længere borte i Moen. Lossius 1882 p. 61. Fuglstad (Gno. 52). V. f. Gd. paa begge Sider af Veien til Gautmoen paa en Granmo 18 runde og 5 lange Hauger, de første tildels store, samtlige noget udgravne; f. Jernsager. Ved Gjerdet nær Sommerfjøset en 2 m. hoi Bautasten; en anden skal ligge omfalden længere nede i Moen. Los- sius 1882 p. 61. | Aabjøra (Gno. 54). Her skal findes 3 Hauger. Lossius 1882 p. 61. Øksningen (Gno. 57). Paa Skraaningen ned mod Søen, c. 70 m. fra denne, efterh. udkastet c. 8 overgroedeRøser, runde og lange, hvorved f. bl. a. en Noglehank, et Sværd og en oval Spende‘ 1 Res igjen, adskillig udkastet i Midten, hvorved i. en Bule i et Kammer af runde Stene m. fl. Overliggere, hvoraf stod igjen en Del, af Maal 1 x 0.6 x 05 m. Lossius 133251. 58. Paa Josheia NV. f. Gd. skal være en stor Røs. Los- sius 1882 p. 59. Er en Stenring af 2 Al. Bredde, 6 Al. indre Tvermaal. Ltn. Dahls Indberetn. til Opmaalingen 1884. Opfor Séaurneset ® f. Gaarden skal være en Res. Lossius 1882 p. 59. I , Aasmarken“ ©. f. Gaarden skal vere 3—4 Reser. Lossius 1882 p. 59. Ved Liholmen paa Øksningen er en Langhaug m. spidse Ender, 28 x 6 AL, c. 1.5 m. h, tydelige Spor af Grøit, lidt gravet i Midten for lenge siden. Ltn. Dahls Indberetn. til Opmaalingen 1884. 12 Tromsø Museums Aarshefter 24, — 1901. Vassaas (Gno. 59). Nedenfor Pl. Gangstoen, c. 50 m. fra Seen, en rund Haug, 75 Skridt i Omkreds og c. 3 m. h. Lossius 1882 p. 59. Paa St. Hanshaugen ovenfor og @. f. Kirkesangerens Huse rund Haug m. Grøft, 70 Skr. Omkr. c. 5 m. h,, noget udgravet i den ene Kant. Lossius 1882 p. 59. V. f. Kirken oppe paa Heideryggen 3 Langhauger, 35, 50, 18 Skr. 1, temm. heie; en af dem dem delvis ud- kjørt til Veifyld, i den Kullag. Lossius 1882 p. 59. Paa Skraaningen mod Seen N. f. Kirken, c. 100 m. fra Seen, 3 lange og 2runde Hauger til Høire for Veien og 1 liden rund til Venstre. En mindre Bauta- sten skal have staaet nær Haugerne og en større læn- gere nede ved Seen; den sidste nu Trin foran Kirkedøren. Oppe i samme Skraaning nærmere Kirken en rund Haug i Ø. ved Gjerdet; mulig opr. flere i dette nu dyrkede Streg. Lossius 1882 p. 59. Paa Spidsen af Grøtneset ligger et 2.2 m. 1. Stykke af en tresidet Bautasten; skal opr. have staaet i Baulien S. f. Gaarden, hvor Resten af den paavistes. Paa samme Odde Grøtneset 2 udkastede Reser. Lossius 1882 p. 59 Å. Helstad (Gno. 60). Paa det øverste af Eidet ud mod Vassaas 1 rund Haug og 1 storstenet Røs. Lossius 1882 p. 60. Ved den nordligste af Gaardene 4 runde Hauger, hvoraf 1 udgravet; skal have indeholdt Jernsager. Los- sius 1882 p. 60. Paa Skraaningen nordover V. f. Landhandler Dahls Huse og ovenfor Nøstet 2 runde Hauger; ved den nedre ligger en omfalden 3 m. lang Bautasten, Lossius 1882 p. 60. O. Rygh. — Faste Fornlevninger. 13 Bangstad (Gno. 61). Her skal vere 2 Hauger. Lossius 1882 p. 60. Kolsvik (Gno. 66). Her skal være 1 Haug. Lossius 1882 p. 60. Sætran (Gno. 92). -Her skal findes Reser. Lossius 1882 p. 62. Skotnes (Gno. 94). 3 Roser V. i. Gd. Lossius 1882 p. 62. Staveen (Gno. 95). Paa ,Skaret* paa Gens Ryg en rund Res. S.1. denne en rund og enlang Res. 2 udkastede run- de Røser paa Udsiden af Øen op under Berget. SV. i. Gd. i Myren paa Veien til ,Odden* staar en trekantet Bautasten, 1 m. hei. Lossius 1882 p. 62. Gaupen (Gno. 96). Paa Risoen ved „Dallagerviken“ 1, mulig 2 Hau- ena losis us 1882) D. 62: Ved Storviken SV. f. Gd. en Res med Kammer sat af store Brudstene, 2.3 m 1. 0.72 m. bredt ved den ene Ende og 0.56 m. langt ved den anden. Paa Nordsiden af Halv- den ved Pl. Forneset et Røser og 2 andre udkaste- de. Lossius 1882 p. 62. 14 Tromse Museums Aarshefter 24 — 1901. Brønnø Prestegjeld. Frilstad (Gno. 26). SØ. î. Husene ved Udmarkens Begyndelse en udkastet Langhaug. V.f. Gd. i Lien ovenfor Elven en rund Haug. Lossius 1882 p. 62. Skaaren (Gno. 30). I en lavtliggende enerbevokset Sandmo nær Seen ©. i. Husene en rund Haug ml. 2 Bergrabber. Paa den syd- lige af disse Rabber en ualm. stor Ros ,Juthaugen*, sam- menkastet paa Toppen. Paa en lignende Knaus strax ovfr. en mindre Res. Længere S. langs Vennesund 3 mindre Reser. Lossius 1882 p. 68. Kvaløen (Gno. 31. 32) Der skal findes flere Hauger baade paa den indre og den ydre Side af Øen. Lossius 1882 p. 63. Sund (Gno. 35). I Skaret SV. f. Gaarden ved Veien til Seen V. f. denne et Par Hauger (i den ene f. Klinknagler). Strax vestenf. ved en Plads en stor hei Haug med en Greit om. N. f. Gd. i Hestaasene en 2.15 m. 1. Bautasten, ved SV. Enden af en meget stor Langhaug, hvori sagdes f. et sammenboiet Skelet, Klinksom og en Ringnaal af Br. S. f. Gd. ved en Elv en rund Haug. I Staviken V. f. Gd. en rund Res c. 100 m. fra Seen. Lossius 1882 p. 63. Vaag (Gno. 36). Paa Pl. Strømmen, nær Mundingen af den fra Hopen O. Rygh. — Faste Fornlevninger. 15 kommende Elv, c. 120 m. fra Elven, opreist Sten 1 m. h, ner 2 runde Hauger. I Ledingsviken NV. derior ligger en 2.45 m. lang sten — tvivlsomt om opr. Bautasten. I Skaret mellem Pl. Einskaret og Buviken ligger en stor rund Res. I en Li paa den anden Side ned mod Hopen en Haug. S. f. Husene paa Hovedgaarden ved Kjeldergravning i en Haug f. Ben. | I NV. f. Gd. ved en Plads en rund Haug. Lossius 16:20 63 1 Hussande (Gno. 38). 2 Røseri Søviken. Lossius 1882 p. 64. Sande (Gno. 39). N. f. Gd. i Udmarken en rund Haug. V. f. Gd. paa den anden Side af en liden Bek har staaet en c. 1 m. hei Sten, nu borttaget. Lossius 1882 p. 64. Steine (Gno. 40). Paa Steinsjøen 3 runde Hauger paa Mortenvollan. Lossius 1882 p. 64. Amundsgjerdet (Gno. 43). Her paa en Odde en Ras. Lossius 1882 p. 64. Vik (Gno. 46). Paa Pl. Halvvegan en Haug. Paa den nordligste Gd. en Do. Paa Gden NV. for Kirken 2 Hauger ved Seen. 16 Tromse Museums Aarshefter 24. — 1901. Paa 2 Heider S. f. Gd. 2 Reser, og paa Heiden ostenf. p. d. anden Side af Kirken 1 Do. Paa Grottemshaugen N. f. Gd. 1 Res. Lossius 1882 p. 64. Semhau (Gno. 47). Ret S. f. Husene ved Kjeldergravning i en Haug af 8—9 Al. Tverm. gjort Æj. Fund ce. 3889—9i,") i et Kam- mer efter Udseende 3 Al. 1. og 2 Al. br, med Sider af runde Stene og dekket med lange, ikke ganske flade Stene. K. Ry gh Aarsb. 1868 p. 182. Lidt længere S. utydelige Omrids af en Langhaug. I det trangeste af Skaret, hvor Veien gaar til Seen fra Gd. mod SV. en rund Res et Par 100 m. SV. f. Gd. Lengere nede paa en flad udyrket Mark stort Grav- felt, begrændset paa begge Sider nedover mod Seen af min- dre Høidedrag. Under det nordre af disse nærmest Gd. en stor Haug, i Udkant f. Mennesketænder, opkastet i Mid- ten, hvor der skal have været en ,Stenmuring*. Mellem denne Haug og den i Skaret skal der have væ- ret en Haug, hvori f. Baadsom. C. 100 m. nedenfor den forrige Haug 2 store runde Do. ved Siden af hinanden, den ene vistnok 5 m. h. — At- ter 100 m. længere nedover 5 runde og 1 lang Haug tæt sammen, den sidste SV.—NØ., 40 Skridt 1. (300 m. fra Søen). Samtlige Hauger med Greit. Lossius 1882 p. 65. Mardal (Gno. 49). S. f. Husene paa en Plads ved et Hjørne af Viken en Gravhaug. 1) Maa være Feil; Fundet er efter Samlingens Katalog gjort paa Sømnes. 0. Rygh. — Faste Fornlevninger. 17 Et Par 100 Skridt N. f. Husene og ligesaa langt fra Stranden midt for Aabningen af Viken 3 store Rundhau- ger i en Række S.—N., omtr. 100 Skridt fra hinanden, alle mere eller mindre udgravne, de to sydligste med Greft!). Ved Østsiden af den nordligste 2 smaa Rundhauger, forbundne med den store ved lave Rygninger, c. 11/, Al. høie og 4—5 Al. Tvermaal. Omtr. 30 Skr. vestenfor den nordligste af de 3 omtalte Hauger i Linie Ø.—V. 2 mindre Rundhauger med Greit og mellem dem som det synes en Langhaug S.—N. / Tet nordenfor den østligste af disse to Rundhauger en Langhaug Ø.—V., 30 Skr. 1. og c. 3 Al. h.?). K. Rygh 1868 p. 182 f. Semnes (Gno. 50). V. i. Gd. flere Hauger udjevnede ved Dyrkning; i en af disse Æj. Fund C 3879—81 gjort. Haugerne laa ce. 200 m. fra Søen. | Ret nedenfor nærmere Søen en Rundhaug og læn- gere i NV. paa en liden lav Odde 2 Langhauger N.—S. og 8 Rundrøser. Henimod 100 m. N. f. disse en rund Res, hvorpaa 1) Den midterste var yderligere gravet 1882, hvorved f. enkelte Ben og en Spydspids af Jern. Den nordligste tildels bortkjørt og de 2 smaa Hauger ved Siden af den forsvundne. Lige ved den sydligste Haug som det syntes Spor af en Rundhaug og enLanghaug (,Lang- kjempa*). Fra den sydlige Haugs Grøft en med rund Sten lagt Hulveit nedover Gjerdet, som antoges gammel. ?) Parallel med denne en anden Langhaug. I en kjedelformet Fordybning ,, Nonsgrava* paa den nedre Side af Veien til Sømhau, strax S. f. Mardal, i den søndre Ende en Rund- haug, hvori Sølvringe f. 3 Mandsaldre siden. Paa Fjeldknatten Buhaugen skal der være en Rundrøs. Lossius 1882 p. 65 f. 2 Då 18 Tromse Museums Aarshefter 24. — 1901. en Bygning; nedenfor ved Seen og parallelt med Stranden en Langhaug, hvori gravet noget, f. et Kranium og en hel Del Baadsem. Paa Somnesoen mindst 1 Haug. Lossius 1882 p. 66 i. Baustad (Gno. 51. 52). N. f. Husene nær Seen 2 Hauger. Lossius 1682 p. 64. Brek (Gno. 55). Paa Saltnesodden Ros, hvori f. en Kjedel og en Glas- perle. Lossius 1852 p. 64. Grøttem (Gno. 58). C. 700 m. V. i. Gd. udkastet en Res, hvori har været Kammer, bygget af 4 Stene med Overligger, 0.5 m. i []. Paa en Plads nær Søen skal findes et Par Hauger. Lossius 1882 p. 64. Roirmarken (Gno. 63). Her skal være en Haug. Lossius 1882 p. 67. Dyngeset (Gno. 68). Ved en Plads paa Sydsiden af den fra Øivandet kom- mende Elv et Par Sandhauger. Lossius 1882 p. 67. Reinfjord lille (Gno. 74). I Udmarken ovenfor Gd. skal der findes 3 Hauger. Lossius 1882 p. 67. O. Rygh. — Faste Fornlevninger. — 19 Trælnes (Gno. 75). I SØ. i Udmarken ved en Torvskjaa en Ros, i hvis Midte en mandshei Bautasten skal have staaet. Paa Syd- siden 2 Roeser paa Bergkoller; i den vestligste f. en oval Spænde. Ved en Plads mellem Kollerne en rund Sandhaug. Paa Nonshaugen lige S. for Husene paa den sydligte Gd. en Res og ved Foden af Haugen 2 runde Hauger nær Søen i SV. Paa Nordsiden 2 Rundhauger ved Husene paa en nylig udflyttet Gd. paa Sletten. Længere N. i Udmarken 1 rund og 1 lang Haug. I V. paa Nøstodden 1 rund Sandhaug lige ved en Plads, udgravet til Kjelder; længere oppe paa Odden en Ros. ; Reser paa Kjerringberghaugen og Langhaugen 1 N. Lossius 1882 p. 67 f. Rodal (Gno. 76). N. f. Gd. lige ved Sommerfjeset i Kanten af Udmar- ken 1 rund og 1 lang Haug. Op for Gd. ved ,OQverpladsen* 1 Rundhaug. Lossius 1882 p. 68. Kraaknes (Gno. 77). Ved den sydligste Gd. mellem Husene og Seen 1 Langhaug parallel med Stranden, med Greft. Paa en Heide Ø. for Gd. en Res. Lossius 1882 p. 68. Efter Nordhuus var der 4 Hauger i Udmarken, den ene meget stor. Aarsb. 1875 p. 241. 20 Tromsø Museums Aarshefter 24, — 1901. Vedal (Gno. 78). Paa Sletten lige under Berget, V. f. Husene paa Ve- dalsmoen, ret op for Krokaaen, en Haug, hvori synes at have veret et langt og smalt muret Kammer. I en Skogmo estenfor skal findes flere Hauger; deraf bemerket 1 ret ned for et Par Torvskjaaer lige ved Veiens nedre Kant, rund med Kammer, noget gravet i Mid- ten, og 1 200 m. længere Ø., ligeledes ved Veiens nedre | Kant, ogsaa rund. I disse Hauger i. Ben, Sværd, Øks og Bule. S. f. Husene paa den vestligste Gd. en rund Haug i flere 100 m.'s Afstand op under Berget. Nedenfor Gd. paa en flad Mo, i adskillig Afstand fra Søen, tæt under Berget I rund Sandhaug ovenfor og 1 nedenfor Søveien, et kort Stykke fra dennes Bøining mod N. I den sidste Haug saaes Kul og er f. Glasperler. Lossius 1882 p. 68. Skomo indre og ytre (Gno. 79. 80). Paa Indre Skomo flere smaa Hauger. Paa Ytre Skomo mange Hauger, hvoraf 1 af bety- delig Størrelse. Lossius 1882 p. 68 i. (efter Nordhuus). Syltren (Gno. 84). Paa Pl. Mølleviken efter Nordhuus en ualmindelig stor Haug Aarsb. 1875 p. 241. Aunet (Gno. 85). 2 store Hauger i Udmarken. Aarsb. 1875 p. 244. Indre Torget (Gno. 90). I et lidet Skar strax ved en stor Myr 4 Rundhau- ger med Greit. O. Rygh. — Faste Fornlevninger. 21 Længere N. i Udmarken ved Skillet mod Nordhus skal der være 2 store Røser. (Nedenfor Husene paa Indre Torget paa Heldingen mod Søen f. en liden emaljeret Guldring). Lossius 1882 p. 71. Jir. Aarsb. 1875 p. 246, hvor- efter der synes at have været flere Hauger tidligere. Ytre Torget (Gno. 91). Paa Skollberget NO. if. Gd. en Res; nedenunder en lignende og mulig 2 Langhauger. Paa Heiden ovenfor Skutstoen 2 runde Roser, i den ene af dem Kjelder; 2 andre udjevnede. SV. for Skutstoen paa den anden Side af Vestvaagen en rund Haug. S. £. Gd. under Berget skal der være en Langhaug. Paa Nylendet en noget udgr. Langhaug; f. Jern- sager. Lossius 1882 p. 72. Tofte (Gno. 93). Paa Toftøen gravet i et Par Røser, der havde været noget nedfaldne i Midten. Lossius 1882 p. 72. Nordhus (Gno. 94). Mange større og mindre Røser i Udmarken. Nordhuus's Beskr. se Lossius 1882 p. 72. Brønnø (Gno. 104). Paa Hausen N.i. Husene paa den sydligste Plads 2 Hauger, hvori ved Kjeldergravning f. ubrændt Lig, Sværd og Spyd. Lossius 1882 p. 69. 22 Tromss Museums Aarshefter 24. — 1901. Salhus (Gno. 105). I Udmarken N. f. Gd. nogle Reser. Lossius 1882 p. 69, jir. Aarsb. 1875 p. 245. Mossem (Gno. 106). I Skavdalen ©. f. Gd. ved Mærket mod Tilrem 2 Re- ser i Bunden af Dalen. TEken SO 1.04.27 Di: Paa Oshaugen V. {. Gd. 2 Do. Ved Kjelderbakken i S. f. Gd. 1 Haug. Paa Svalhausan i V. f. Gd. en stor Res. Raa Melkesletten S. f. Skavdalen 1 Res. Lossius 1882 p. 69. Skarsaas (Gno. 107). I Udmarken flere Gravhauger og Reser. Aarsb. 1875 p. 245. Tilrem (Gno. 108). I Udkanten af Udmarken N. f. Gd. ved en fremsprin- gende Fjeldpynt 5 runde Sandhauger og 2 mindre aflange, alle med Greit. Videre nordover paa Veien til Mo paa en med Birke- krat bevoxet Slette taltes 24 Hauger; der skal vere ad- skillig flere, især nedover fra Veien. Der skal ogsaa her findes 2 firkantede brolagte Pladse, c. 10 m.? Paa den ydre Side af den Tunge, der skyder sig ud for Vaagen ved Markedspladsen, skal vere Reser. Lossius 1882 p. 70. Her omtr. 1000 Skr. fra Markedspladsen en Haug, der synes at vere Gravhaug. K. Rygh. Aarsb. 1868 p. 182, O. Rygh. — Faste Fornlevninger, 23 NF. 676 tales om en Haug her, kaldet Lunderhaugen. Den er Naturdannelse, se Lossius 1882 p. 69. | Mo (Gno. 109). Ved Pl. Motuen SV. f. Gd. 2 store runde Hauger af Sand. ner G. 100 m. V. å. disse en 50 Skr. lang og 30 Skr. bred Haug, mulig Langhaug S.—N., dyb Greft paa ovre Side, af Skjelsand. 30 Skr. S. f. denne en Rundres. Et Par 100 m. lengere S. en Do. Paa Strømøen ved Pl. Hinvolden 3 Hauger udgra- vede (deraf mulig 1 aflang); f. Bryne, Sverd, Øks og Baad- sem i flere Rader som efter en Baad, tildels med Levninger af Tei, i den aflange Haug et Skelet i siddende Stilling, samt en Selymynt. Paa Heiden i S. et Par Reser. Paa Ytre Stremoen yderst paa Spidsen i S. en Res, hvori f. en Benrad. Nordover langs Sundet ligeoverfor Indre Strameen flere Hauger i tæt Kratskov. Paa Knauser oppe paa Høiden 2—3 smaa Roser. Ø. f. Husene paa selve Gaarden (ved Mo) oppe under Fjeldet ved Sommerfjøset 2 Firkanter af c. 1 m. høie Volde, antoges for gamle Grave. Paa Aunlandet NV. f. Gd. skal ligge 4 Reser. Lossius 1882 p. 70 i. Noget S. f. Mo ei langt fra Veien 3 Rundhauger, c. 10 Al. Tvermaal og 2—3 Al. h.; mod SV. henimod Seen nogle af samme Slags i Udmarken. K. Rygh, Aarsb. 1868 p. 182. Lund (Gno. 110). Røser skal findes i Udmarken, Lossius 1882 p. 71, 24 Tromsø Museums Aarshefter 24. — 1901. Hom lille og store (Gno. 112. 113). Paa Lille Horn nær et Kvernhus NV. f. Gd. paa den anden Side af en lille Bæk 2—3 Hauger, noget udgravede, hvori f. ubrændt Lig, Stegepande og Klinksøm, i en Firkant som af en Kiste, Stykker af udskaarne Hvalben m. m. Lossius 1882 p. 71. Vega Prestegjeld. Floa (Gno. 13). Her en Bautasten efter Kraft. NF. 676. Kjul (Gno. 14). Paa Sørkjul 1 Rundhaug med Greft 220 m. fra Gd. og 500 m. fra Seen; urørt, 60 m. Omkr., 4 m. h. Lossius 1882 p. 73. Efter Kraft 1 Bautasten her. NF. 676. Brandsviken (Gno. 26). 1878 udgravet rund Sandhaug med Grøft paa N., V. og S. Side, 250 m. fra Gd. og 300 m. fra Seen; if. en Spydspids C 8885. [Lossius 1882, p. 73]. Præstegaarden (Gno. 38). Rund Haug med Hul i Toppen 500 m. fra Gd. og 200 m. fra Søen, c. 35 m. Omkr. og 3 m. h. 4 m. NØ. derfra en Langhaug. I omtrent samme Afstand SV. en mindre Do. Lossius 1882 p. 73. NF. 676 omtaler „mange“ Gravhauger her 1863. O. Rygh. — Faste Fornlevninger. 25 Velfjordens Prestegjeld. Klimpen (Gno. 8). „I Klumpa* smaa Hauger. Lossius 1882 p. 72 (mon der menes denne Gaard?) Store Hegge (Gno. 28). 1 Gravhaug her efter Kraft, NF. 676, jfr. Los- sius 1882 p. 72. Hilstad (Gno. 29). Paa Præstegaarden og Klokkergaarden skal have væ- ret et Par Hauger. Lossius 1882 p. 72. Nævernes (Gno 56). Her paa ,Storbjørge* en Haug. Lossius 1882 p. 72 (men der menes Storbørja Gno. 75?) Vefsen Prestegjeld. Sørnes (vel langt ude paa Vestsiden af Fjorden). Paa Præstneset V. f. Gd. skal der være nogle Re- ser. Lossius 1884 p. 31. Øren (Gno. 4.) S. f. Gd. ved Sommerfjøset en aflang Forhøining af blot Jord, 13 Skr. 1, 1 m. h, — neppe Gravhaug. Lossius 1884 p. 31, 26 Tromse Museums Aarshefter 24. -— 1901. Utnes (Gno. 197). Paa Neset og vestover langs Stranden mindst 5 Ra- ser. Lossius 1884 p. 31. Holand (Gno. 198). Tet op for Seen ved Nestet paa Holandsjøen 5—6 meget lave, overgroede Røser tvers over en For- sænkning i Linie med Stranden. Lossius 1884 p. 32. Lindset (Gino. 199). Lige ned for Husene paa Pl. Faldet 2 Roser nær Søen; den ene udgravet til Kjelder. Lossius 1884 p. 32. Tjøtta Prestegjeld. Vaag (Gno. 1). Paa Vaagsodden nordligst paa Øen 3 Røser. Lossius 1882 p. 73. Hestun (Gno. 2) Ved Pl. Pundtuven 3 runde Hauger, c. 40 Skr. i Omkr. og 3 Al. heie, med Groft; i den midterste ved Kjel- dergravning f. et Laarben af et Menneske og et forrustet Øxeblad. I en fjerde nærliggende Haug f. 1 Al. fra Toppen et Skelet og et Øxeblad. Nær disse Hauger, der ligger-i indbyrdes Afstand af c. 20 Skridt, endnu 2 skadede Stenhauger. | Ved Skjaaviken, knapt 100 Skr. længere NØ., har der O. Rygh. — Faste Fornlevninger. 27 været 2 Langhauger Ø.—V. tæt ved hinanden, c. 10 Al. 1. og 11/, Al. høie, begge udjevnede til Ager. K. Rygh Aarsb. 1868 p. 183. Ved Husene skal der findes 2 Rundhauger; et Spyd f. ved Kjeldergravning. Lossius 1882 p. 78. Heiholm (Gno. 8—10). 0.4. Gd. i Udmarken en Rundres. N. f. Gd. paa ,Kongenshaugen* mulig 2 runde Re- Sicmse 15/0 s slu sh 1882] p 73. Brødløs (Gno. 11). Mellem Høiholm og Bredles i Udmarken lige ved Stranden endel Hauger, hvoriblandt en temmelig stor, bestaaende blot af store runde Stene. K. Rygh, Aarsb. 1868 p. 188. S. f. Gd. mellem 2 Pladser 2 runde Reser. Ved den nordlige Gd. ved Kjeldergravning gjort Fun- det C 5131. Lige ned for Kaarstuen paa sidste Gd. paa en Berg- hammer ved Seen en udoverkastet Ros. Paa den nordovergaaende Høideryg N. f. Gd. et Par tildels af Vinden skadede Roser. Lossius 1882 p. 73, jfr. K. Rygh, Aarsb. 1868 p. 72. En for 80 Aar siden ganske udgravet Rundhaug 15 Skr. Tvermaal, med Spor af Greft paa den ene Side. Lidt længere N. en 6 Al. Tym. lav rund Res, mulig Gravres (500 Skridt S. f. de sidst af Lossius omtalte udblæste Hauger). K. Rygh, Aarsb. 1868 p. 183. Vevelstad (Gno. 12). Paa Torvhaugen ovenfor Svalviken S.f. Gd, 2 runde Røser. Lossius 1882 p. 73, 28 Tromsø Museums Aarshefter 24. — 1901. Aursletten (Gno. 28). Her skal findes Hauger. Lossius 1884 p. 28. Bennaaen (Gno. 33). Her skal findes Hauger. Lossius 1884 p. 28. Visthus (Gno. 38). Her skal findes Hauger. Lossius 1884 p. 28. Visthus (Gno. 38). Paa , Steinhaugen* ved Søveien skal findes 2 Roeser. Lossius 1882 p. 73. Kvalnes (Gno. 66). N. f. Gd. i Udmarken ovenfor Sommerfjøset strax N. i. Elven (i Vistvaagen) en nærmest firkantet Forhøi- ning af Sten i den flade Myr, neppe Gravhaug. Lig- nende Forhøininger paa Jordstykket ,Faldet* V. i. Husene og Elven. S. f. den næstsydligste Gd. udkastet en stor Røs un- der et Berg; f. en Øxe. Yderst paa Neset ser ud til at være en liden Røs. Paa Østsiden ,Grava*, en langagtig Forheining med Greft omkring og Forsænkning i Midten (mon Gravhaug?). Lossius 1884 p. 27 £. Redeen (Gno. 70). N. paa Øen flere Hauger mellem Gd. og Tangen. Lossius 1882 p. 73, O. Rygh. — Faste Fornlevninger. 29 Tro (Gno. 79). S. f. Troberget paa Sydvestspidsen af Gen en Ras. Lossius 1882 p. 73. Nordbostad (Guo. 80). NØ. f. Gd. 2 Rundhauger ovenfor Seveien under en Bergknat, hvorpaa en Ros. En Do. paa en nærlig- gende Knat. Paa Indmarken ©. f. Gd. i Hauger f. Sværd m. m. N. f. Pl. Rota 2 Roser ved Sommerfjøsene. I Udmarken SV. f. Gd. i en Forsænkning, ,Røsan* 2 Røser. Lossius 1882 p. 74. Myklebostad (Gno. 81). Ø. f. Pl. Foten 3 Sandhauger, alle meget udgra- vede; i en af dem ved Kjeldergravning f. et Sværd. Ved Pl. Linmoen ved Fjøsets Bygning f. et 3.3 m. 1 Kammer, 2 Overliggere; f. Skelet og nogle Jernsager. Ret ned for samme Pl. 3 Roser. Ved Viken S. i. Gd. 2—3 Langhauger 9.—V., dels paa Stranden, dels ner denne, samt 6—8 Rundhau- ger, og 1-2 Firkanter omgivne af Volde, — alt meget udjevnet ved Dyrkning. Lossius 1882 p. 74. Mindnes (Gno. 82). Ø. f. Gd. Res og S. for Gd. 2 Do. paa Fjeldhauger. N. f. Husene en Langhaug parallel med Strandlinien (Retn. N.—S.). Strax V. for denne, 100 m. fra Vandet, en Rundhaug og nedover mod Seen mulig flere (utyde- lige ved Dyrkning). Lossius 1882 p. 74. 30 Tromsa Museums Aarshefter 24, — 1901. Brastad (Gno. 83). I Ervikdalen ved Pl. Ervik en Rundhaug paa den ydre Side af Bekken, ner Seen. Lossius 1882 p. 74. Tjøtta (Gno. 84). V. f. Prestegaardens Huse 2 Sandhauger, lange, Ø.—V, f. en Masse Hesteben (den største 60 Skr lang og OT) 20 m. nedenfor Kirkegaarden en lignende Haug. Paa Kirkegaarden skal have været flere Hauger (etsteds f. et af Sten muret Kammer). I NV. f. Kirken ved Pl. Svarthaugen 6 store, run- de Hauger med Greft, i Linie SØ,—NV. (den største 115 Skr. Omkr. og 6 m. hoi, „Guldhaugen“, gravet paa flere Steder). | Nedenfor mod Seen 2 større og 4—5 mindre Re- ser. N. f. Gjerdevandet 2—3 Rundhauger. Ret V. f. Kirken 3 Roser, de 2 ce. 20 Skr. fra Seen, den 3die lidt længere oppe. | | Paa Sydsiden af Labergshaugen V. 1. Kirken, skal vere nogle Hauger. Mellem Præstegaarden og Hovedgaarden, c. 120 m. fra denne, 2 Bautastene paa hver sin Side af Veien, (den ene, „Lekamoens Kjevle“ 2 >< 032 >< 0.54 m.; den anden, „Ls Bagstehelle*, 2.25 x 1.5 x 025 m). 150 Skr. SØ. f. disse Stene paa østre Side af Kirke- veien 3—4 større Forhoininger, mulig ialfald del- vis Levninger af Hauger (i den ene Kjelder). Strax i NO. herfor under en Aas udjevnet en mindre Haug. Nedenfor henimod Seen, c. 100 m, derfra, NO. for Han- delsmandens Huse en Bautasten ,Lekamoens Emne*, O. Rygh, — Faste Fornlevninger. 31 1.4 X 0.45—0.5 m., trekantet. ©. 800 Skr. NO. i. Kirken paa flad Mark under Berget ner et Sommerfjøs en 4de Bauta- sten, ,Lekameens Spe“ 3 x 0.50—0.55 >< 0.25—0.30 m. Omkring mulig Rester af en Gravplads. Lossius 1882 p. 74 f. (Offerseen (Gno. 85). I Udmarken østover mod Hamnes skal findes nogle mindre Hauger. Paa en Haug strax S. f. Gd. har der været en Res. Lossius+1882 p. 75. Rosøen (Gno. 86). Her skulde være Hauger i Storbugtlien og paa Tes sarhaugen N. derfor. Lossius 1882 p. 74. Alstahaug Prestegjeld. Hamnes (Gno. 1). Strax Ø. f. Gd. paa en liden Knaus 5 Røser. Længere N. ude i Marken 3—4 lignende. I Lien N. f. Gd. under Fjeldet nogle Hauger. VY. f. Husene paa den Plads, der ligger paa Vestsiden af Veien, 2 Røser paa en Bergrab. LOSS TS WIE no MG Skei (Gno. 3). I SØ. ret ned for den nordre Bugt, der begrændser 82 lromse Musenms Aarshefter 24. — 1901. „Jamtneset“, en liden rund Haug et Par 100 m. fra Seen. Østenfor ogsaa 2 runde Hauger. V. f. Gd. i en Birkeskov 6 runde ea mest af Sten, og 1 stor Langhaug. Strax V. for disse paa en Heide med fri Udsigt en li- den Res. Lossius 1882 p. 76. | Alstahaug (Gno 4). Ret op for Husene paa Pl. Klubben i et Dalføre lige ned for Husene paa Pl. Einangen en langagtig For- heining, mulig naturlig. C. 1000 m. V. for Klubben paa den skovbevoxede Hoide ovenfor Veien 5 Roeser paa en Heide. Lossius 1882 p. 76. „Kongsgraven“ paa ,Haugshaugen* SSV. f. Kir- ken, en svær Langhaug, 28 X 18 Skr. efter NF., nu græs- groet og skovbevoxet, stærkt udgravet, endnu 8 m. hei; Hul- let i Toppen c. 90 Skridt i Omkreds. NF. 678. K. Rygh, Aarsb. 1868 p. 184. Lossius 1882 p. 76. Paa Heiden lige ved Gd. SØ. for Kirken skal der være en Røs. ossi us S82 ap nO: Belsvaag (Gno. 5). S. £. Gd. paa „Lille Guruhaugen“ Fundet Æj. (Mosei.?) T 2845—46. Paa ,Smihaugen* skal der være 4-5 smaa Reser, NO. for Gd. Nogle lignende i Udmarken paa nordre Side af Alstahaugvaagen. Lossius 1882 p. 77. Hellesvik (Gno. 6). I Myren N. f. Gd. paa den anden Side af Berget f. 2 O. Rygh. — Faste Fornlevninger. 33 Stene med Skrift paa; indmurede paa forskjellige Ste- der. Noget S. f. Gd. et Par Reser. Lossius 1882 p. 77. Jfr. 1884 p. 28, hvorefter der sandsynlig kun fandtes 1 Sten ved Opdyrkning af Myren ovenior Pladsen Haugen. Skjeggesnes (Gno. 7). I Udmarken SSV. f. Gd. c. 8 Reser. Paa Skjeggehaugen N. f. Gd. 5 Roser. Paa Heiden V. f. Gd. ligeledes 3 Roser ved Soen. I Frøviken ©. f. Gd. 4—5 Hauger udgravne; blot Tomterne igjen. (Fund i den ene). Lossius 1882 p. 77. Paa Skatneset paa Østsiden af Frøviken 2 Reser. Ibid. 7S. Søvik (Gno. 8). Et Gravfelt, begrænset i S. af Kirkegaarden, i Ø. ai Aaringselven, i V. hævende sig svagt over den flade Mark, der gaar nedover mod Søen; Afstand fra denne c. 500 m. Formentlig 13 runde og 7 lange Hauger, SSV.—NNO. af forskjellig Størrelse og Heide, indtil 2—3 m. Alle af Sand, med Groft. I en af de runde en Sten mindst 2 m. 1, mulig oprindelig reist som Bautasten. Nogle 100 m. søndenfor skal oppe i Aaringsdalen være udkastet en Langhaug (f. Ben og et Jernspyd). Paa Valøen 2 Sandhauger. Paa Haugen lige ved Anløbsstedet en Ros. Lossius 1882 p. 78. Den vestligste Langhaug var udgravet 1884; f. ubrændt Lig og Levninger af en Baad(?). Aarsb. 1884, p. 29. 3 34 Tromse Museums Aarshefter 24. — 1901. Gorvik (Gno. 13). Strax N. f. Gd. Langhaug, hvori gravet Kjelder. Lossius 1882 p. 78. Myrvold (Gno. 14). Lige paa Tunet af den nordligste Gd. 2—3 Reser; paa Heiden sendenfor 2 Do. ; Nedenfor Husene 6 Reser;flere udkastede (Fund). Trors’s tule 21882En.78: Steiro (Gno. 15). Paa ,Storsjøhaugen* N. f. Gd. ovenfor Seen en stor Res (Cranium f.). Paa Haugen sondenfor ogsaa en Res. N. f. Gd., ner Grænsen mod Myrvold, 6—7 runde Reser eller Hauger. En af dem ovenfor Veien (f. et Bryne). Lossius 1882 p. 78. Stokka (Gno, 16). I Stokkaviken N. f. Gd., strax S. f. en liden Bek, 4 Rundhauger med Greit om, og 1 lang N—S. c. 100 m. fra Seen. Paa Toppen af Finhaugen, lidt sendenfor, en stor Res. Lossius 1882 p. 78. Alteren (Gno. 21. 22). Paa Sletten N. f. den nordligste Gd. (Østbø) udjevnet 3 store Hauger (Fund Yj.. En 4de rund Res lige bag Fjøset. | Flere Hauger tidligere udjevnede ibid. Paa Rosbergvolden 2 Hauger, ‚„Reshaugerne“, meget udjevnede (Fund Yj.). O. Rygh, — Faste Fornlevninger. 8 Paa et lidet Heidedrag strax vestenfor 2 Reser. Paa Vollan 3 Reser N.f. Gd, snarest Rydnings- reser. NV. paa Odden ved den vestligste Gd. 2 Reser. Lossius 1882 p. 79. Botn (Gno. 29). Her skal vere 3—4 Hauger. Lossius 1882 p. 80. Novik (Gno. 34). I Tingviken V. f. Gd. 6 Roser paa flad Mark, 30— 60 m. fra Seen (Fund Yj.). Lossius 1882 p. 79, jfr. K. Ry gh Aarsb. 1882 p. 84. Stamnes ‘(Gno. 37). Paa det egentlige Nes 310 im, Å Præstegaarden og c. 50 m. fra Soen 5 Roser iS. V. og 9—10 nedenfor lengere V. Under Agerrenen nordenfor mulig 3 lignende. Lossius 1882 p. 79. Sandnes (Gno. 38). mal o Noll sinemen 6 Ep AL la mel 8 Alk me bred og !/, Al. tyk, af grov Stenart, stod paa flad Mark c. 600 m. SV. for Fogedgaarden, blev mellem 1868 og 1882 indmuret i dennes Syllmur; stod paa den gamle Kirkegaard. N. F. 678. K. Rygh, Aarsb. 1868 p. 184. Lossius 1882 p. 79 (K. Rygh antager den mulig for Gravsten fra se- nere Tid, Lossius for Bautasten). Nedenfor Veien ØNØ. for Fængslet en Haug, mest af Sten, paa Skraaningen nær en liden Vik. ios sims). ep, 80. 36 Tromse Museums Aarshefter 24. — 1901. Horvnes (Gno. 39). Paa Horvnesodden skal vere nogle Reser. Lossius 1882 p. 80. Angersnes (Gno. 40). Lidt op fra Seen, paa Sletten strax N. f. de nederste Huse 3 Reser og noget ovenfor 1 Do. Paa NV. Side af Neset paa Stranden 3 Reser. 14de udjevnet. Lossius 1882 p. 81. = Reines (Gno. 41). Omtrent midt mellem Gd. og Seen en Rundhaug paa Sletten. Lossius 1882 p. 81. Ulvangen (Gn. 42). Paa Østsiden af Valen over til Ulvangsoen 7 lave Reser; noget estligere paa Valsletten 2—3 Do. Nedenfor Husene i Ørvikvaagen, paa Berget lige ved Fjorden, 2 Røser, den ene med muret Kammer, 2 >< 0.9 m. (Glasperler f.). Paa ÆEkkeraasen, ved Veien mellem Gaardene, 3—4 overgroede, lave runde Reser; 1 til udkastet ved Opdyrkning til Ager. Lossius 1884 p. 29. Leines (Gno. 49. 50). Noget S. for den sydligste Gaard 2—3 smaa Hau- ger, mest af Sten; tvivlsomt om Grave. Paa Leinesodden udpleiet en Langhaug (Yj. Fund), paa Agerstykket „Resen“. Noget S. f. Husone paa Indre Leines paa Ageren „Skat- ten“ å. en Spydspids af Jern. Lossius 1884 p. 29 i. Q. Rygh. — Faste Fornlevniuger. 37 Forsland (Gno. 68). Nogle Hauger nede ved Elven. Lossius 1884 p. 80 (betvivler stærkt, at de kunne være Grave). Valberg (Gno. 71). Ovenfor Husene paa Nedre Valberg en til Kjelder ud- gravet Haug. Et Par Km. op fra Søen paa ,Resneset* en lav Haug, mulig Gravhaug, lige ved Elvebredden. Lossius 1994 p. 30. Sund (Gno. 77). Paa Bruneset paa Sydsiden af den til Gd, indgaaende Bugt 2 Reser. Paa Brinken overfor 3—4 mindre Do. N. f. Gd. ved Seen paa Østsiden af den fremspringende Hammer et Par Roser, der antages at vere Grave. Lossius 1884 p. 29. Herg Prestegjeld (Nordland). Sørherø (Gno 4). Ved Pl. Storviken i N. 2 Reser. Lossius 1882 p. 81. Nordherø (Gno. 5). Nedenfor Husene paa N. Side af Seveien 1 en San d- haug under Berget Fund Yj. (B. 2222). 38 Tromsø Museums Aarshefter 24. — 1901. I Brunsviken 2 Hauger. Lossius 1882 p. 81. Indre Øksningen (Gno. 8). Ved Skarberget skal der have været 2 Langhauger Ø.—V. ner Seen, Lossius 1882 p. 81. Nordviken (Gno. 27). NV. f. Gd., strax bortenfor den Bergaxel, der stikker frem paa Veien til Skei, 2 Røser paa hver sin Side af Veien. Paa den ene en heldende Bautasten, 1.9 m. h, 0.6 m. br. og 0.32 m. tyk. 7—800 m. V. f. Gd. 2 Røser paa et lavt Berg. Paa Toppen af Buøen skal der være en aaben Grav af Mandslængde. Lossius 1882 p. 83. Solfjeld (Guo. 28). I Gjeltmarken skal findes et Par Hauger. Lossius 1882 p. 83. Sørviken (Gno. 30). I Gorviken 8 Røser og lignende i Udmarken un- der Brattaas. Lossius 1882 p. 83. Skaga (Gno. 31). I Myren NØ. f. Gd. skal vere flere Hauger. Paa Kjeholmen i S. en Ros og paa Storøen i NV. et Par Do. Lossius 1882 p. 84. Breistrand (Gno. 32). Paa Hushaugen skal ligge 3 Hauger. Lossius 1882 p. 83. O. Rygh. — Faste Fornlevninger. 39 Olfoten (Gno. 38). I Udmarken skal findes et Par Hauger. Lossius 1882 p. 83. Hildset (Gno. 41). Et Par Hauger skal findes her. Lossius 1882 p. 83. Gulstad (Gno. 44). Lige ved Husene i S, oppe i en brat Li ovenfor Seen, synes der at have været 10—12 Reser, nu meget ned- groede. N. f. Gd. bag Lillefjeldet en delvis udgravet Haug. Lossius 1882 p. 83. Gjesfjorden (Gno. 45). Paa Gjesfjordøen 1856 30—40 Hauger, de fleste paa Øens østre Kant og ellers paa hver fremstikkende Odde. - Mange af dem aabnede, men ikke ganske udgravne. Nogle af Kamrene kun 1 Kvadratalen, andre indtil 6 Al. 1, 2 Al. br. og 1'/, Al. h. I enkelte 2—3 parallele Kamre ved Si- den af hinanden. I 1 af disse Hauger Æj. Fund 1853 (B. 728—31). N. F. 678 (efter Sogneprest Dometius). I 1868 saaes følgende Kamre: 1) Øverst paa en Haug af Kuppelsten 1 lidet Kammer af større Stene, 3—-4 Al. 1, over 1 Al. br. og c. 1 Al. h.. Bunden græsvoxet (Berg ?) 2) 100 Skr. derfra paa en Knaus det Kammer, hvori Fun- det 1853 blev gjort, 5 >< 17/, Al, over 1 Al. fra Ho- vedenden afdelt ved en Sten tversover (Opgave om yder- ligere Fund her vist upaalidelig). 40 Tromsø Museums Aarshefter 24. — 1901. O9 ) I samme Række, bygget som 2, 8'/, X 1\/, AI, Helle- sider. 4) Mod NV. for lenge siden opgravet, af mindre Stene. 81/, Al 1, S.—N.; ved NO. Hjørne udstikkende paa skraa uden Mellemvæg et Rum, knap 3 Al. 1., firkantet, _ vel 1!/, Al. dybt. 5) Længere V., ligt No. 4, men mindre, knap 3 x 144, X PAU 6) Videre mod V., c. 5 Al, indtil 2 Al. h., Sidestenene bragte ud af Plads. Dy SS IN 8) Ø.—V., meget ødelagt, c. 3 Al. 1., over 1 Al. br. 9) Knap 3 Al. 1., over 1 Al. br. og 1 Al. h., 3 Stene paa hver Side og 1 for Enderne. Her endnu Dekstene over Forenden. K. Rygh, Aarsb. 1868 p. 184 f. Uforandret 1882; mulig flere i den tætte Kratskov. Lossius 1882 p. 83. Berfjorden (Gno. 46). Paa Skarsvolden ce. 300 m. VNV. f. Husene, en større Res og nedenfor og omkring denne 30—40 mindre, til- dels -nu meget lave og nedgravede. De sidste aflange og rundagtige, 5—6 Al. lange og 3—5 Al. brede. Den første 12 Al. i Tvermaal og !/, Al. hei. K. Rygh, Aarsb. 1868 p. 85 og Lossius 1882 p. 83. (Den første tænker paa Muligheden af Rydningsroser). Ved Husene en langagtig Haug, hvis ene Ende er no- get udjevnet. K. Rygh, Aarsb. 68 p. 185. Lossius 1882 p. 83 er i Tvivl, om der har været Haug. Ved Siden (nedenfor den) stod før en ualmindelig hei Bautasten, borte allerede 1868; den sagdes da at være lagt i en Mur, men 1882 at være ituslaaet, og et 3.5 m. langt Stykke af den paavistes lige udenfor Huset. O. Rygh. — Faste Fornlevninger, 41 RØR ro he og Ios sius Fac: En anden Sten skal have staaet ner ved. Paa Klemneshaugen i NO. 2 Reser. Lossius 1882 p. 83. Nordbjern (Gno. 48). Mellem Zinesviken og Nordbjorn i Skaret mindst 7 Reser. I den nordestligste aabent Kammer af Brudstene, mo < 0.82 m. Paa Odden @. f. denne Res 1 Do. og nedenfor 2, den ene med Kammer af Heller, 2.2 x 0.82 m. Stenkreds 80 Skridt i Omkreds, 0.3 m. hei, bygget som et Stengjerde, midt i Skaret. Paa Neset SØ. f. Gd. en Res. Paa Heiden SV. for samme en Do. Lossius 1882 p. 82, Sørbjørn (Gno. 50). N. f. Gd. og nordom et Par Bækkefar 6 smaa Røser. Nede ved Seveien en Ros, hvorpaa en Helade. Paa Bjørsholmen udgravet en Ros (f. et Sverd), mu- beret Par Reser til. Paa Bjørsøen 2 Roser (Yj. Fund). Lossius 1882 p. 82. Teistad (Gno. 52). Paa Traanøen strax i S. skal være en Ros, og 2 paa Stranden nedenfor Husene. N. i Udmarken paa en Bergrab en Røs, c. 200 m. længere N. en Do, begge nedenfor Veien. Videre i samme Retning, nærmere Hæstad ovenior Veien 2 Røser og en Langhaug (?) 42 Tromsø Museums Aarshefter 24. — 1901. Ved en Bæk længere borte 3 Hauger paa Sydsiden og 1 paa Nordsiden. Lossius 1882 p. 82. Skar (Gno. 58). En Sten, 1.9 m. h., 0.8 m. br., 0.20—0.25 m. tyk, nu omfalden midt i Skaret SV. f. Gd., mulig blot Mærkesten. Noget nærmere Gd. en Røs med muret Kammer. SØ. f. Gd. nede under Bergene ved Seen 2 Reser; længere S. noget op for Søen en Do. Strax N. f. Nøstene udjevnet en stor Haug. Ø. ved Sommerfjøset mulig 2 Langhauger. Længere Ø. i Udmarken 8 Røser, mulig flere, tildels meget sammensunkne og overgroede. Et Par mindre Rum, murede af Brudstene, af Mandslængde. I Mølviken under Pladsen Hinviken paa nordre Side af Skaret fra Skar til Holafjorden 2 Sandhauger. OR SIUS WSIS Ws GU ac Aakvik (Gno. 54). Langs Aakvikstranden nordom Husene oppe paa Skraa- ningen under Berget 7 Roser. I Mesterviken lidt lengere N. 6 Roser 1 Rekke, c. 70 m. fra Seen, tildels Groft; flere meget udgravede. Ovenfor i 2—3 Rekker 5 runde og 4 lange Hau- ger Ø.--V, tildels bestaaende af Sand. I Breiviken SV. f. Skagapladsen 3 Hauger af Sand og Sten, ner Seen ved Skaga (Fund Yj.). Lossius 1882 p. 81, jir. 1884 p. 31. Leveen (Gno. 57. 58). Her skal findes Reser, Lossius 1882 p. 82. O. Rygh. — Faste Fornlevninger. 43 Skorpen (Guo. 59). Her skal findes Røser. Lossius 1882 p. 82. Dønnes Sogn. Skei (Gno. 1). Udjevnet endel Hauger, dels af Sand, dels af Sten, i Skaret V. f. Gd. Mulig i det hele 15—20, hvoraf 2 lange. Lossius 1882 p. 84. 9 Hauger, udentvivl af denne Række, nærmere beskre- ven af K. Rygh, Aarsb. 1868 p. 186. Over i000 Skridt ©. f. Skei i Myren en rund Sten- haug, dækket med Jord. Længere Ø. paa en temmelig hei langagtig Fjeldknaus en afdækket Stengrav, af samme Art som paa Gjesfjordøen i Hero Prestegjeld, Ø.—V. KG ay, oh IGG Vaag (Gno. 2). NV. f. Gd. lidt bortenfor Sommerfjøset 8 runde og 6 lange Hauger, alle med Greit. De lange ikke ganske parallele. Lidt længere henne langs Veieu til Glein 1) En storre rund Stenhaug, 10—12 Al. Tvm. og c. 3 Al. h.; Fordybning i Toppen, mulig efter Gravning. 2) En mindre Rundhaug sammenhængende med 1 paa Sydsiden. 3) 3—4 Skr. Ø. f. 1 en mindre Haug, i hvis Top næsten afdækket en Stengrav, c. 4 Al. 1. med en stor Sten for Enden. 44 Tromse Musenms Aarshefter 24 — 1901. Længere borte N. V. for Veien en Res paa en liden Heide. K. Rygh Aarsb. 1868 p. 187 og Lossius 1882 p. 84. Paa Vaagøen i Vaagsvaagen paa en Knaus ved Søen en Stengrav, c. 7 Al, 1, 2—3 Al. br., 1 Al. dyb, opro- det for c. 10 Aar siden af en Skattegraver (f. et menneske- ligt Kjæveben). K. Rygh L c. Mon denne Ø er = Vaagsøen, henfert til Here Preste- gjeld, hvor der efter N. F. 679 i 1856 skulde være flere Hau- ger, 1 nogle af hvilke der var fundet Ben? Relvaag (Gno. 10). Paa Langneset skal der vere en Gravres. Lossius 1884 p. 38. Sigerstad (Gno. 13). Lidt ovenfor Husene en Rundhaug, 12 Al. Tym,, c. 5 Al. h. (i V. langt oppe indrettet en Kjelder). K. Rygh Aarsb. 1868 p. 187. S. f. Gd. langs Stranden 9 runde og 4 lange Hau- ger. Paa Berget høiere oppe en Res. Ved den af K. Rygh omtalte Haug (eller Res) mu- lig 2 andre Reser. Længere N. ved Pl. Vardhaugen en Res paa et Berg. Lossius 1884 p. 37 i. Glein (Gno. 14). Strax indenfor Gjerdet ovenfor Veien en Res. Paa Inderneset Ø. f. Gd. 4 Do. (f. en Stenskaal). „Varhaugen‘“, en svær Ros lige ved Husene paa den næstøstligste Gd. meget bortkjert, men endnu 120 Skridt i Omkreds. Lossius 1882 p. 84, O. Rygh. — Faste Fornlevninger. 45 Kobberdal (Gno. 16). Ø. i. Gd. Ben f. ved Udgravning af en Haug. IN. i Svinviken nogle Hauger (f. en Ravperle og noget Uldtei. Lossius 1884 p. 37. I Hauger f. Skibssøm og Menneskeben. N. F. 681. Sund paa Løkta (Gno. 18). I Bratviken skal være 3 Hauger (f. en Fingerring af Sølv). Lossius 1884 p. 36. Hov (Gno. 19). En for sig selv liggende Samling af Hauger ud- jevnedes 1854 ved Opførelsen af Huse. N, F. 681. 1856 laa ved Hovsbugten i N. flere lave, med Fod- ring omgivne Hauger i en Bue fra Seen opover et Eng- stykke, der mod N. begrænses af Myr og Berg. Den stør- ste 3 Al. hei, udgravedes 1853, hvor da Fundet B. 1027— 1046 blev gjort. .N. F. 681 f. Disse Hauger synes at have været borte 1868. Da fandtes 8 Hauger, hvoraf 1 lang meget stor; ogsaa 2 af de runde meget store. (Nærmere beskrevne af K. Rygh, Aarsb. 1868 p. 187). De fandtes endnu 1884 og siges da at ligge ved Nord- vaagen i Børsviken, ikke langt fra Stranden, paa den vest- lige Side af det tvers over Øen gaaende Eid. Lossius 1884 p. 37. Paa Eidet i Ø. over til Sundsvaagen 4—5 Hauger. _ NV. for Gaarden Vaagen 5—6 Hauger, hvoraf 1 lang (i Forbindelse hermed omtales den Haug, hvori Fundet B. 1027 ff. blev gjort, altsaa mulig identisk med den ovenfor omtalte Haugsamling). Længere N. paa Bergene 4—6 Røser paa forskjellige Steder. 46 Tromse Museums Aarshefter 24. — 1901. Spredt over Troneset SV. for den sydligste Gd. 5 Re- ser. Lossius 1884 p. 37. Husby (Gno. 20). I NV. å. Gd. ved Kariviken en Res. Ved Pl. Osen paa Nordsiden af Elven Rundhaug med Groft. Paa Trælnes À. f. Gd. en Res; mellem dette Nes og Gd. en Haug. Ved Pl. Indergaarden en Haug. Ude i Myren lengere ©. 3 Roser (1 aflang 30 Skr. 1, med Groft), tæt sammen. Længere borte en stor rund Res. Oppe paa Marken tet ved Elven i en Sandhaug f. ubrændte Ben og Sværdet Tr. 122. Lossius 1884 p. 56. Tommeide (Gno. 22). N. f. Husene ned mod Seen 1 lang og 7 runde Hauger, alle med Groft (i 2 af de runde f. ubrændte Ben og Baadsom). | Nærmere Seen en næsten udkjert Ras. Lossius 1884 p. 35. S. f. Gd. i Udmarken en svær Sandhaug med Greft; ude paa Bergene mod Seen et Par Reser. I et Skar ved Veien længere borte en Ras. Lossius 1884 p. 36. Yderst paa Bjornshorde (eller Bjørnsholtet) tæt ved Seen en temmelig vid Res, liggende paa Berget; nu c. 11/, Al. hei. K. Ry gh Aarsb. 1868 p. 186. O. Rygh. — Faste Fornlevninger. 47 Nesne Sogn. Skjeivstad (Gno. 4). Her skal vere en Ros. Lossius 1884 p. 36. Alsoen (Gno. 5). Paa begge Sider af en lang smal Vaag 1 Res paa den vestlige Side og 3 paa den østlige. Lossius 1884 p. 37. Handnes (Gno. 6). Paa en Hoideryg V. f. Gd. ner Seen 3 Roeser og ved Pl. Labugten 1 lang og 1 rund Do. (den sidste udgra- vet til Kjelder). Paa en Lyngmo SØ. f. Gd., henimod Soen, 9 runde og 1 lang Haug (Fund i 1 af de runde 1883). Lossius 1884 p. 35. Handstein (Gno. 8). I Indmarken nordligst paa Øen skal der være et Haug; flere udgravne, i. Jernsager. Lossius 1884 p. 35. Steiro (Gno. 13. 14). Her skal findes en Gravrøs. Lossius 1884 p. 35. Saura (Gno. 18). Ø. f. Husene en Gravros. Inde paa Marken 1 Res udgravet (Ben f.). Fosse på 39: Enga (Guo. 20). Paa PI. Svavingsneset (Svalings- ?) f. udgravet en Haug. Lossius 1884 p. 35). 48 Tromsø Museums Aarshefter 24, — 1901. Huglen (Gno. 21). N. f. Gaardene i Udmarken under et lidet Berg paa fladt Land ner Seen 10—12 Hauger tet sammen, deraf et Par lange. Paa Steinraukneset S. }. Hd. 4 Roser. Lossius 1884 p. 35. Horn (Gno. 22). Paa , Vardehaugen* S. f. Gd. en Res. Mellem Parterne Moen og Baatneset paa Markstykket Teian 2 runde Hauger og en temmelig stor Lan g- haug, parallel med Stranden. Lossius 1884 p. 36 f. Her havde før været en hel Mengde Gravhauger, hvoraf den mindste Del, dog endnu mange, vare levnede i 1856. N. F. 679. | Vik (Gno. 26). Ovenfor Gd. skal være f. Ben i en Ha ug med Kam- mer. Lossius 1884 p. 35. Hauknes (Gno. 34). Her skal være gravet i en Haug. Lossius 1884 p. 34. Myklebostad (Gno. 41). Fundet Kul 1883 i en Haug nær Kirkegaarden. Lossius 1884 p. 34. Mellem Gd. og Kapellet en Rundhaug, ce. 9 Al. Tym. og 2 Al. h.; ved Kirkegaardsmuren en fra Toppen ud- gravet Haug, 4 Al Tvm. Mellem de 2 vestre Gaarde en rund Haug, 5 Al. Tvm, 2 Al. h, hvori noget gravet. K. Rygh, Aarsb. 1868 p. 186. O. Rygh. — Faste Fornlevninger. ed) Præstegaarden (Gno. 57). Her fandtes 1865 et Par Hauger. N. F.679. Mu- lig udgravede til Kjeldere 1884. V. f. Kirken langs Stranden mulig Spor af nogle Hau- ger. Lossius 1884 p. 34. Indre Bardal (Gno. 69). Paa Elvens Østside nær Kaarstuen paa Heldingen mod Fjorden en lav, rund Forhoining med Groft, mulig Gravhaug. Lossius 1884 p. 34 I. Længere nede i en Haug f. et Sværd. ibid. 35. Neppelberg (Gno. 83). I Rørviken paa Veien til Laavong mulig 2 smaa Hauger. Lossius 1884 p. 35. Fagerviken (Gno. 91. 93). Her skal være en Gravrøs, Lossius 1884 p. 35. Finkonna (Gno. 95). Her mulig et Par Røser. Lossius 1884 p. 37 (det er vel dette Sted, som menes ?). Hemnes Prestegjeld. Finneid (Gno. 53). Mulig 1 Haug her. Lossius 1884 p. 33. 50 Tromsø Museums Aarshefter 24, — 1901. Præstenget (Gno. 64). Paa Hundneset S. t. Kirken, V. f. Husene, ude paa Neset 2 Roser, vel = de N. F. 679 omtalte 2 Hauger paa Præstegaarden. Ø. for disse 2 smaa langagtige Forheinin- ger, uvist om Grave. Lossius 1884 p. 33. Gjeitvik (Gno. 66). Her skal være 3 Hauger. Lossius 1884 p. 33. Lurø Prestegjeld. Lovunden (Gno. 1). 1 Røs. Lossius 1884 p. 41. Reløen (Gno. 13). JR 0 Sos sims 1884 p A. Sutternes (Gno. 17). Oppe i et Skar V. f. Gd. en rund Haug af Myrjord, mulig Gravhaug. Lossius 1884 p. 39. Paa Tingvolden skal der være 2—8 græsvoxede Hauger. Lossius 1884 p. 39. Lurøen (Gno. 18). I Udmarken 8S. 1. Gd. langs Veien 6 runde og 3 lange Røser. O. Rygh. — Faste Fornlevninger. 51 I Knarosviken i V. 2 Reser. Ved Kirken har veret 3 Hauger, hvoraf den ene nu er (jir. Aarsb. 1876 p. 39) indtaget i Kirkegaarden og er ud- gravet. Lossius 1884 p. 40. Flere Hauger udgravede og Oldsager der fundne. Aarsb. 1876 p. 38. Indre Ongen (Gno. 20). Paa en Haug lige ved Valen, der skiller Øen fra Lur- gen, en Røs (f. Perler). Lige ved Husene paa den ovenfor liggende Plads ud- jevnet en Røs (f. Jernsager og Perler). | I Udmarken, paa Kjørvikhaugen, skal der være flere Reser (f. et Skelet). Lossius 1884 p. 39, jfr. Aarsb. 1876 p. 39. Sundet (Gno. 24). I Skarnesviken skal der vere et Par Roser. Lossius 1884 p. 40. Klippingvaag (Gno. 25). Nogle Reser (å. en Ravperle). Lossius 1884 p. 39 f. Selnes (Gno. 29). En Res paa Nordsiden af Stokvaagen ligeoverfor Se- husene; et Par Roser paa Sletten nordenfor. Lossius 1884 p. 39. Aas (Gno, 31). En Ros. Lossius 1884 p. 39. 52 Tromsø Museums Aarshefter 24. — 1901. Alderen (Gno. 36). Paa Stauvland 1 Ros (mon = Gno. 40?). Paa Gd. Alderen e. 10 Roser paa Kvasneset. 1 u d- kastet paa selve Gaarden. Paa Røsøen et Par Roser paa et Nes syd paa Øen. F. Jernsager efter Aarsb. 1876 p. 39. I Ørnviken 1 Røs. Lossius 1884 p. 41. Paa Brusøen, ved Alderens Nordside, flere urørte Hauger. Aarsb. 1876 p. 39. Konsvik (Gno. 44. 45). Paa Tunet strax N. f. Konsvikelven 2 Hauger, og omtrent i samme Linie nedenfor 2 Røser. Nordover langs Stranden mere og mindre tydelige Spor af flere Hauger. Lossius 1884 p. 38. C. 100 Skridt N. f. Husene paa Zngvolden 5—6 Ha u- ger, hvoraf flere udgravne. Paa Toppen af det nærliggende Fjeld ud mod Neset har der været en Res. Ogsaa V. f. Husene paa Vestsiden af en Vaag mindst 8 R@seri en Linie ned mod Seen. Lossius 1884 p. 38. Aspdalen (Gno. 46). Paa et Berg ved Pladsen Aspdalsjøen en Res. Lossius 1884 p. 38. Tonnes (Gno. 47). V. f. Husene, halvveis nedover mod Seen, 2 Run d- hauger med Groft; ligeoverfor paa den anden Side af en liden Bek 2 Do. Lidt længere nede udkastet en Rss paa den S. Side O. Rygh, — Faste Fornlevninger, 53 af Bakken; en der staaende Bautasten blev flyttet ned til en rund Haug strax ovenfor Husene paa Pl. Osen; den er 1.3 m. h. og trekantet. Ovenfor Gd. lige under det bratte Fjeld 4 ganske lave Gravhauger, ce. 2 m. Tvermaal, nedfaldne i Mid- ten. Lossius 1884 p. 38 £. Kvarøen (Gno. 48. 49). Paa en Bakkeryg NØ. for Husene paa Indre Kvarøen en Række af 5 Hauger, bestaaende af Sand og Sten. I Nærheden 4 lignende Hauger udgravne (derfra Fundet Tr. 364—368). | Ovenfor disse Hauger paa den nordligste Pynt af Øen en svær Ros, udgravet i Midten (Glasperler f.). Ogsaa S. paa Øen skal der være nogle Hauger, mulig ogsaa paa Ytre Kvarøen. Lossius 1884 p. 40. - Paa det høieste Punkt af Vedøen, strax søndenfor Kvar- gen, en ualmindelig stor Ros. LOS SANG Ins Narsb. 18265 på 38. Hestmoen (Gno. 50). S. f. Gd. paa begge Sider af Søveien har været 4 R ø- ser, alle udgravede (Fund B. 274 og Tr. Aarsb. 1876 p. 46). Lige ved Grendsen mod St. Selsøen i Rede Sogn 2 Reser lige ved Husene paa Pl. Brensmo paa Gens indre Side. Længere N. ved Movikhaugen 4 Roser; paa denne Haugs vestre Side 2 Roser i et Slags Skar. Flere af disse Reser meget gravede (Jernsager f.). Lossius 1884 p. 40. 54 Tromsø Museums Aarshefter 23, — 1901. Rødø Sogn. St. Selsoen (Gno. 2). Her staar ved Sehusene en meget udgravet Res. Henover en liden Heideryg V. f. Husene ved Vester- vaagen 5 Roser noget oppe fra Seen (1 udgravet, med Kammer, hvori Ben). Lossius 1884 p. 41. Tiong (Gno. 59. 60). Ved Soveien skal ligge 2 Roser (f. Ox og Bryne i et Kammer). Lossius 1884 p. 42. Sleipnes (Gno. 66). Her skal vere Roser. Lossius 1884 p. 42. Rodoen (Gno. 74). N. f. Præstegaardens Huse paa Veien til Naustvaagen i et Skar en 1.8 m. hei, oventil spids Sten, c. 2 m. i Om- kreds. Lossius 1884 p. 41. Strax nedenfor en hel Del smaa runde Stenhau- ger (N. F. 683 efter Beretning fra 1863); efter Lossius snarest Rydningsroser. C. 150 Skridt fra den nævnte Sten en rund Grav- haug. Paa Abrahamspladsen mellem Naustvaagen og Selvaa- gen 2 gresgroede Reser og Spor af en 8die. Paa Berget ved Selvaagen skal der have veret Hau- ger. Lossius 1884 p. 41. Flatøen (Gno. 75). Ø. i. Gd. i Skaret Fagervolden Res, hvori f. et Skelet. Lossius 1884 p. 41. 0. Rygh. — Faste Fornlevninger. 55 Nordre Gjereen (Gno. 76). Paa Heimbuøen en Res paa Buøvolden. Lossius 1884 p. 41. Gjerøen søndre (Gno. 77). I et Skar SV. f. Gd, kaldet Vaagen, ved Udkastning af en Røs i. Ben. Lossius 1884 p. 41. Melø Sogn. Bolgen (Gno. 2). Ved den sydlige Gaard ©. f. Husene 5 Forhoinin- ger, hvoraf ialfald 1 og muligens alle ere Gravhauger. Paa Volden c. 20 Skridt fra Husene i S. har der væ- ret en Res (f. et Hestehoved og Jernsager). Lossius 1884 p. 42. Aamnes (Gno. 7). Henimod den nordligste Pynt af Aamnesøen en delvis udkjert Røs paa Sydsiden af en Val, som adskiller et lidet Fjeldparti fra Øen. Lossius 1884 p. 42. Aag (Guo. 14). Her skal være 2 Røser. Lossius 1884 p. 42. Halsosen (Gno. 28). Paa Pl. Slettan skal findes Reser. Lossius 1884 p. 42. 56 Tromse Museums Aarshefter 24. — 1901. Saura (Gno. 35). N. f. Husene paa en Hals eller et Skar en større Res; nedenfor paa Sletten nærmere Gd. for c. 15 Aar siden en Do. udkastet. Lossius 1884 p. 42. Nedre Valla (Gno. 38). V. og NV. for Husene 8 runde Hauger; mulig har der været flere. Ved Siden af 1 af dem en 1.3 m. hei Bautasten. Strax S. f. Gd. paa en Hei en Ras. Lengere S. ved Pladsene 3 Reser paa Berget. Lossius 1884 p. 42. Sandvik (Gno. 48). Paa Sandvikøen skal findes Reser. Lossius 1884 p. 42. Meløen (Gno. 77). Noget SV. f. Kirken paa en liden Heide i Myren 2 Røser. Ø. f. Kirken ,Sjøskaret*, i ©. begrændset af et Nes, der dannes af en indtrængende Vaag. Paa Sydsiden af dette Nes en Bautasten, staaende midt i en rund Haug, 2.06 m. h. Omkring den 6 lignende Hauger. Ved Søhusene SØ. f. Kirken har tidligere staaet en an- den høiere Bautasten, nu ødelagt ved Stedets Opdyrk- ning. Lidt nedenfor den var en Haug. I Nærheden nu 1 rund og 1 lang Haug. Yderst paa Øen S. f. Kirken en Res. Paa Øen Skjerpa skal være en Gravrøs. Lossius 1884 p. 48. 1743 stod i en Dal mellem 2 Fjelde 3 Hauger med O. Rygh. — Faste Fornlevninger. 57 hver sin Bautasten, 3, 3, og 5!/, Al. heie; omkring den første f. Kul og Dyreben, ved en af de andre et Stykke af et Jernsværd. Den største Bautasten efter Kraft om- styrtet nogle Aar for 1835. N. F. 683. Jfr. den neppe synderlig paalidelige Meddelelse i Aarsb. 1869 p. 166. Neverdal (Gno. 49). Paa et Nes V. î. Husene en Røs. Lossius 1884 p. 42. Moen (= Teksmoen Gno. 65 ?). Ovenfor Indmarken en Rundhaug, 50 Skr. Omkr, delvis udgravet. Ø. f. Gd. et Par skadede Hauger. Nicolaissen 1885 p. 20. Paa Grytøen under Teksmoen 3 Hauger, alle opkastede. N. F. 683. Fore (Gno. 67. 68). I Udmarken V. f. Gd. og ved Hornneset et Par ud- gravede Hauger. Ved Einkjonnen en udgravet Rundhaug af Sten, 45 Skr. Omkr. Paa Gaardspladsen tidligere en Bautasten, omgivet afen Stenring. Nicolaissen 1885 p. 20. Dalen (Gno. 70). Her er en 6--7 Al. hei Bautasten og omkring den en Mengde Gravhauger. N. F. 683. 58 | Tromss Museums Aarshefter 24. — 1901. Stenen skulde fremdeles staa 1884 og nordenfor den ved Seen ligge c. 6 Reser. Lossius 1884 p. 42. | Bautastenen staar paa Indmarken, omgiven af en liden Rundhaug, 3.6 m. h, 82 cm. br. (smalere øverst) og 14 em. tyk. Nogle Skridt derfra en anden Rundhaug, gravet. Længere N. nær et Gjerde en helt udgravet Rund- haug. Ovenfor Sehusene ved Reipaaen 3 Rundhauger, alle skadede. Nærmere Stranden flere lange uregelmæssige Forhøininger, ikke Nosttomter. NV. f. Gd. i Udmarken mindst 18 Hauger, dels, i Rad paa en lav Bakke, dels paa Moen indenfor, den stør- ste af 75 Skr. Omkr. De fleste meget skadede. Nicolaissen 1885 p. 18 f. Øisund (Gno. 71). Paa Øren 3 Rundhauger med Greft (2 udgravede). Mod S. en 4de Rundhaug med Greft, Hak i den ene Kant. Nedenfor de sydligste Huse en Rundhaug med Grofit. 4 runde Forhoininger i Nærheden, mulig Ryd- ningsrøser. Nicolaissen 1885 p. 19. Kunna (Gno. 72). S. f. Gd. nær Sehusene ,Kobberhaugerne“, 3 Hauger, den storste 60 Skr. Omkr, næsten edelagt. De to andre ogsaa skadede. Nærmere Gd, ved Stranden 2 Langhauger, begge skadede. Nedenfor Gd. paa en Lyngmo en 50 Skr. 1. Lang- haug, med Greft. Nicolaissen 1885 p. 20. O. Rygh. — Faste Fornlevninger. 59 Gildeskaal Prestegjeld. Grimstad (Gno. 1). © Paa Indmarken 4 Hauger, alle skadede, den største over 60 Skr. Omkr. (f. Sværdhefte). Nicolaissen 1885 p. 14. Vigdel (Guo. 7). Paa Hambuneset N. f. Gd. et Par smaa Rundhau- ger, begge skadede. Nicolaissen 1885 p. 13. Seljeset (Gno. 19). Nær Indmarken N. f. Gd. eu Rundhaug, 34 Skridt i Omkreds. Nicolaissen 1885 p. 13. Finset sendre (Gno. 20). Ovenfor Maliberget 4 Rundhauger, de 2 omgivne af Stenringe. Nicolaissen 1885 p. 13. Dal (Gno. 23). Ovenfor Gd. nær Elven en hei, rundagtig Haug; ovenfor en anden Haug af samme Form. Mon ei Naturdannelser? Nicolaisen 1885 p. 18. Indyr (Gno. 25). Ved ,Gammelgaarden“ (nu ubeboet) en stor Rund- haug, noget gravet. Paa Solvikvolden en noget skadet Rundhaug. Paa Landskogneset i Udmarken 2 smaa Rundhau- ger, den ene udgravet. Mod V. en Langhaug af Sand, 44 Skr. 1., udgravet i Midten, 60 Tromsø Museums Aarshefter 24. — 1901. Paa Langholmen 2 Hauger, over 60 Skr. Omkr., med Groft, begge lidt skadede. Ovenfor Langholmens Eid en meget skadet Langhaug. Paa Natmaalshaugen og Neset nedenfor flere smaa udkastede Reser. Nicolaissen 1885 p. 12. Prestegaarden (Gno. 26). I Udmarken N. f. Gd. ovenfor Stranden 8 Rundhau- ger, skadede. Nicolaissen 1885 p. 12. Sund (Gno. 27). Nogle smaa Rundhauger bortryddede. Nicolaissen 1885 p. 12. Kjelling (Gno, 47. 48). Paa Ostre Kjelling nede mod Sehusene 6 Rundhau- ger, indtil 52 Skr. Omkr., paa en nær oprodede. V. f. disse en delvis udgravet Langhaug. Paa Vestre Kjelling paa Buvolden en Rundhaug med Greft; Fordybning i Toppen. Nær denne mod SØ. en Langhaug, over 40 Skr. 1. SV. for disse 2 Rundhauger, den ene udgravet til Kjelder. SØ. derfor 2 delvis udgravede Rundhauger, med Greit. I Udmarken NV. f. Gd. i Kresjerviken (?) en stor Rundhaug af Sten. Nicolaissen 1885 p. 14 f. Horsdal (Gno. 69). Mellem Horsdal og Hustad paa Moskeneset flere runde Røser, den største henved 60 Skr. Omkr., de fleste udkastede. Nicolaisen 1885 p. 17. O. Rygh. — Faste Fornlevninger. 61 Hustad (Gno. 70). Paa Øen udenfor Gd. ovenfor Stranden en urørt Run d- haug med Greit, udgravet af Nicolaisen uden andet Ud- bytte end Spor af Kul og nogle Ben. Paa Moen ovenfor en stor Rundhaug med Grøft, 80 Skr. Omkr., gravet. Stor helt udkastet Rundhaug. Længer mod S. en mindre Res. Nær de tø første en Rundhaug med Hul i Toppen. Nicolaissen 1885 p. 17 i. Lekanger (Gno. 71). I Udmarken N. i. Gd. en Rundhaug af 46 Skridts Omkr. med Greit, meget hei; udgravet i Toppen. Nogle Skr. derfra en Langhaug med Grøft og For- dybning. Nicolaissen 1885 p. 17. Vaag (Gno. 72). Paa Neset ovenfor Dybviken 2 runde Røser, delvis udkastede. Tet ved Haugens Indmark en liden udkastet Ste n- haug. Paa Zinvoldhaugen en stor udkastet Rundhaug, 52 Skr. Omkr. Ved dens Kant en 1.8 m. lang Sten, mulig en Bautasten. Paa Rabben mod S. 83 udkastede runde Reser. Paa Asphaugen en udkastet Rundhaug. Nicolaissen 1885 p. 17. Maarnes (Gno. 73). Paa Indmarken nær Veien 2 høie Rundhauger, 95 og 90 Skr. Omkr., gravet 1 begge. 62 Tromsø Museums Aarshefter 24. — 1901. Flere mindre Hauger helt borttagne (Ben f. i 1). Længere ned mod Seen et Par mindre Rundhau- ger; Huller i Toppen. I Udmarken nær Korsviken et Par udkastede Røser. Nicolaissen 1855 p. 16 f. Sandvik (Gno. 79). Paa Indmarken nedenfor Høneholten en lav Run d- haug, c. 60 Skr. Omkr. Ikke langt derfra en mindre Haug udgravet til Kjel- der (Menneskeben f.). Nicolaissen 1885 p. 16. Arnoerne (Gno. 81. 82). Paa Busen skal være endel smaa Roser, maaske Gravhauger. Paa Stangholmen under Søndre Arne 5 Rundhau- ger (1 af dem ødelagt), smaa. Nicolaissen 1885 p. 16. Fleina (Gno. 83). Bortryddet Hauger paa Indmarken. Nicolaisen 1885 p. 16. Nordre Fugleen (Gno. 89). Her skal vere en stor rund Haug. Nicolaissen 1885 p. 15. Femris nordre (Gno. 90). I Langhaugen Kjæmpen, nu edelagt, i. Sværd. Paa Einvolden. N. 7. Gd. en stor Haug, 76 Skridt i Omkr., mindst 2 m. h., Greft. Paa en Knat nærmere Søen en udkastet Rundhaug. Ved Pl. Havnen et Par urørte Rundhauger. O. Rygh. — Faste Fornlevninger, 63 Paa Gaashaugen S. f. Gd. og paa en lavere Haug læn- gere S. et Par udkastede Røser. Nicolaissen 1885 p. 15. Femris søndre (Gno. 92). Paa PI. Volden 2 smaa Rundhauger, delvis ud- gravede, og paa Odden nedenfor mod Fastlandet et Par Bøser. Nicolaissen 1885 p. 15. Sandnes søndre (Gno. 91). Paa Nøsthaugen en lav Langhaug, 15 Skr. 1, med stensat Kant, gravet. N. f. denne en lav Rundhaug, omgiven af en Sten- ring. S. f. Husene paa en Bergrab en liden Rundhaug. Nicolaissen 1885 p. 15. Bodin Prestegjeld. Mjelde (Gno. 20). Paa Bremneset N. f. Gd. 2 svære Reser, hvis Si- der ere murede af flade Stene. Mon Vardefundamenter ?. Nicolaissen 1885 p. 8 å. Mulstranden (Guo. 21). Paa et Nes nedenfor Gd. en delvis udgravet Rund- haug. Nicolaissen 1885 p. 8. 64 fromse Musenms Aarshefter 24. — 1901. Skau (Gno. 23). Lille Sjøhaugen, en stor, nu bortblæst Rundhaug, indeholdt flere Stenringe (Yj. Fund, 5—6 Kranier). En mindre Haug paa Indmarken delvis udgravet. Nicolaissen 1885 p. 8. Kløgstad (Gno. 24). Nedenfor Husene bortryddet en Haug. I Udmarken N. f. Gd. nær Skiftningshaugen et Par delvis udgravede lave Rundhauger. Nicolaissen 1885 p. 8. Myklebostad (Gno. 26). Paa Staangen nedenfor Gd. en meget skadet Rund- haug, 82 Skr. i Omkreds, vistnok henved 3 m. høi. Nær de nordligste Huse en ligeledes meget skadet Rundhaug. Sydligst paa Indmarken en Haug 76 Skr. i Omkr. og paa Sjøhaugen en Do. 60 Skr. Omkr., begge stærkt skadede. S. f. Indmarken ved Stranden en Rundhaug. Nicolaisen 1885 p. 7 i. Løp (Gno. 28). Paa Bremneset SV. i. Gd. 2 store Rundhauger, delvis gravede. Paa Sjøhaugen nedenfor Indmarken en Rundhaug, hei, 44 Skr. Omkr., gravet. Længere ned mod Seen 3 sma Rundhauger (1 ndgravet uden Udbytte). Ovenfor Sehusene 3 Langhauger med Greit. Nær disse en større Rundhaug med Groft, O. Rygh, — Faste Fornlevninger. 65 Nogle ujevne store Forheininger nedenfor mulig Hauger. (1 af Langhaugerne udgravet af Nicolaissen; å. Skelet af Menneske og Hund samt Kul og Klinknagler). Paa Høiden N. f. Gravene 2 Rundhauger, den ene udgravet. | Paa Skjaaneset N. f. Pl. Gjeitvaag et Par stærkt ska- dede Rundhauger. Nicolaissen 1885 p. 7. Lopsmarken (Gno. 29). Nedenfor Gd. en meget hoi Langhaug med spidse Ender, Sjeaakerhaugen, noget gravet. Ner ved en liden Rundhaug med Groft, gravet i Kanten. Paa Kvitberget en græsbevokset Rundhaug, ligele- des gravet i Kanten. Paa Storvolden en næsten urørt Rundhaug. Lille haugen paa Indmarken. Nicolaissen 1885 p. 6. Byen. Reser ovenfor Byens sydligste Del. Nicolaissen 1885 p. 1. Det er vel de herverende Reser, som menes med den „utallige Mengde af smaa Reser“ paa Hundholmen. N. F. 685. Nermere omtalte af Winther, Aarsb. 1876 p. 39 (kun Levninger igjen af de mange Hauger allerede da). Hernes (Gno. 34—-36). Paa Kalvhaugen N. f. Gd. en gresbevokset Haug med Fordybning i Toppen. | Paa Troldhaugen mod N. en anden Rundhaug, ud- pleiet. D 66 Tromse Museums Åarstiéfter 24. — 1901. I Udmarken langs Stranden paa et Heidedrag 8 Run d- hauger af Sten, den storste c. 70 Skr. Omkr. Alle noget skadede. Ingen Bautasten tilbage; den sidste stod ved en af de nysnævnte Hauger (,Kvitrørhaugen*); den laa nu inde paa 1 af Gaardspladsene, c. 2 m. lang. Nicolaissen 1885 p. 21. Kraft taler om endel Hauger og nær ved dem man- ge Bautastene. N. F. 685. Prestegaarden (Gno. 38). Nede ved Stranden paa denne Gaards og Bodøgaards Grund i Rad 5 runde Hauger, de fleste med Greft 70—50 Skr. i Omkr., paa 1 nær skadede. Mon dette er Levninger af den Samling af Gravhauger, hvoriblandt nogle Skibshauger, der omtales af Blom S. 348 som liggende paa Bodøgaard ? Længere oppe paa Sletten Spor af en Rundhaug. Paa Vaagøen tæt N. f. Husene i Udmarken 3 uregel- mæssige Forhoinger, delvis omgivne af Greft. Syd for Pl. i Kjøndalen nær Vaagølien 3 græsvoksede Rundhauger med dybe Grøfter, gravet i dem alle. Paa Toppen af Skarhaugen ved Vaagøskaret nær PI. Vaagøneset en ujevn kratbevokset Forheining, hvorpaa 2 o m- faldne Bautastene ligge; den største over 4 m. 1, den mindre 2.9 m. SV. for Præstegaardens Huse ved den øvre Ende af en Skogaas, som strækker sig nedover fra Seen, en Rundhaug med Greft. Nicolaissen 1885 p. 1 f. Hunstad (Gno. 41). I Udmarken skal være 3 smaa skadede Rundhau- ger HINE COTE SENS np. 3. O. Rygh. — Faste Fornlevninger. 67 Mørkved (Gno. 42). Paa Neset nedenfor Gd. en Rundhau LAON SE ail Omkr., Greit. Gravet fer og gravet af Nicolaissen, uden Udbytte. Paa Heiden V. f. Lille Lovholten 2 Rundhauger, den ene forstyrret. Nedenfor en urørt Langhaug og en Rundhaug med Groft, gravet. Den sidste udgravet af Nicolaissen, uden Udbytte. Nicolaissen 1885 p. 8. Bertnes (Gno. 43). | I Bertsviken under Lien (Br.-No. 15) en ødelagt Lan g- haug. Nær ved i en udkastet Haug i. 2 Guldringe, tabte. (Betalingsringe 7. Nicolaisseen 1885 p. 4. Fenes (Gno. 44). Paa en Slette ©. f. Gd. har veret flere Hauger, langagtige og runde. Mulig nogle nuverende langagtige F or- heininger i Nerheden ogsaa Gravhauger. Nicolaissen 1885 p. 4. Vik (Gno. 61). Ovenfor Sehusene en lav græsvokset Rundhaug, c. 40 Skr. Omkr., urørt, med Greit. Nicolaisen 1885 p. 4. Løding (Gno. 69. 70). Ved en lav, nu helt udgravet Rundhaug, 25 m. lang, laa tidligere en 2.5 m. 1. tilhuggen Sten, nu borttaget. Nicolaissen 1885 p. 4" 68 Tromse Museums Aarshefter 24. — 1901. Ovenfor Sehusene paa Nedre Loding en stor Run d- haug omtr. 56 Skr. i Omkreds. Nogle Skr. S. f. denne en mindre Rundhaug, Fordybning i Toppen. Nær disse en næsten trekantet Forheining, delvis omgiven med Groft. Nicolaissen L c. Ilstad (Gno. 72). Ovenfor Tommerviken 5 Hauger, runde, den sterste 50 Skr. Omkr. med Hul i Toppen, og 3 Langhauger, tilspidsede i Enderne, alle med Grøft. Kun 2 urerte. Udgravet 1890 af Nicolaissen a) den østligste Langhaug, 13 X 5 m., halvrunde, smalere Ender; tversover Midten mellem Sanden, hvoraf Haugens nedre Del bestod, og et tykt Jordlag et tyndt Lag af Kul og brændte Ben, hvori Perler, Klinknagler og Broncestykker. b) Rundhaug 16 Skr. længere V., 10 x 1 m, fandtes helt oprodet. ce) @. f. Vardehaugen, Rundhaug, muret Kammer uden Dekheller, ubrændt Lig, forstyrret; Oks, Ljaa, Kuiv, Bryne, Kam, Klink- nagler. d) Rundhaug, 28 Skr. NV. f. b), 7 X 09 m., Haul, der naaede ned i Midten af det murede Kammer. Nicolaissen 1890 p. di. Paa Kajersvolden paa Indmarken gjort Fund fra Yj., det ene i en udpleiet Langhaug. Nicolaisen 1885, p. A. 3odønes (Gno. 73). Paa Osstranden nedenfor Osbakken en 57 Skr. 1. Lang- haug, gravet paa flere Steder (Yj. Fund). Ø. f. den i myret Jord en liden urørt Langhaug. Paa Leirosbakken en med Greft omgiven Rundhaug, 60 Skr. i Omkr., delvis udgravet. Nicolaissen 1885 p. 5. O. Rygh. — Faste Fornlevninger. 69 Skaalbunes (Gno. 74). Paa en Rab V. f. Gd. 2 Roser, den ene meget stor og udkastet. Paa Indmarken en Rundhaug, gravet til Kjeldere. Nicolaissen 1885 p. 5. Godeen (Gno. 75). I 1790 saaes her Levninger af flere udkastede Hau- ger. Forsvundne 1885. N. F. 685. Nicolaissen 1885 p. 9. Knaplund (Gno. 76. 77). I Udmarken ovenfor Pladsene ved Saltstremmen flere Hauger. Paa Hovlvoldsleten 2 lave Rundhauger, med Greft, noget skadede. Længere nede en 3die uden Groft, udkastet. S. f. disse paa en Knaus en Rundhaug af Sten. Paa Moen N. f. Vestvikhaugen et Par Rundhauger, den ene udkastet. Paa Gangvolden ovenfor Pl. Ripnes 5 lave Roser. Paa Volden, hvor Kirken bygges, 3 noget skadede Rundhauger. Paa Toppen af Baksundhaugen Mens største Haug, 57 Skr. Omkr., meget skadet. Nicolaissen 1885 p. 9 å. Strøm (Gno. 78). Paa Pl. Hellevik paa Indmarken nær hinanden 3 Rund- hauger med Groft, noget skadede. I Udmarken mellem Strom og Hellevik en delvis ud- gravet Rundhaug. Nicolaissen 1885 p. 10. 70 Tromse Museums Aarshefter 24, -— 1901. Seivaag (Gno. 80). Paa Neset V.f. Bækken mod Strøm en stor Run d- haug af Sten, noget skadet, over 70 Skr. Omkr. Paa en liden Bakke N. f. Elven ner Sohusene et Par mindre, delvis udkastede Rundhauger. Paa Skagen (Br.-No. 5) nede ved Stranden en Lang- haug med spidse Ender, med Groft, delvis stensat 1 Kan- ten; ved dens nordligste Ende staar en kegleformet Sten; lidt gravet i Midten. Paa Rabben ovenfor en svær Rundhaug, over 70 Skr. Omkr., gravet i Toppen. N. f. denne en liden urert Haug. Nærmere Seen mod NV. 2 Rundhauger, begge gra- vede i Midten. Ved Veien til Sehusene en lav græsvoxet Rundhaug med Greft. Nicolaissen 1885 p. 10. Seines (Gno. 81). Paa Kvalvikhaugen NV. i. Gd. et Par Rundhauger af Sten, den sterste noget rodet i Toppen, c. 60 Skr. 1 Omkr. Paa Kraakhaugen nede ved Stranden en mindre Rund- haug af Sten, helt udkastet. Paa Moen N. f. Gaardens Indmark, stor Rundhaug, 23 Skr. Omkr., e. 2 m. hei, urert. Lengere S. 1 Langhaug, 54 Skr. 1. og c. 2 m. h,, noget skadet. S. f. den en delvis udgravet Rundhaug; borttaget en anden (f. en Økse). Paa Sjevolden ovenfor Sohusene en Rundhaug, over 60 Skr. i Omkr., med Groft omkring, noget udpleiet. Ved Skyttehaugen en Langhaug med spidse Ender, noget skadet. Nede ved Stranden S. f. Gd. 3 Langhauger med O. Rygh. — Faste Fornlevninger. | 71 Greft; den ene, ,Troldhaugen*, 60 Skridt lang og vel et Par m. hei. Flere nærliggende rundagtige Forhøiminger maaske Gravhauger. Nicolaissen 1885 p. 10 f. Ersvik (Gno. 82). Her skal i Udmarken være flere runde Ras er. Nicolaissen 1885 p. 11. Kodvaag (Gno. 85). Paa Neset ned for Gd. 1 større og 2 mindre Rund- hauger, udgravede. I Bunesviken ©. i. Gd. flere lappiske Grave. Nicolaissen 1885 p. 6. Tuy (Gno. 86. 88). Nede ved Stranden nogle lave Roser, neppe Ryd- ningsreser (i en af dem Fund Yj.). Paa Langberget mellem denne Gaard og Kodvaag 5 Rundhauger uden Groft, meget skadede. Nicolaissen 1885 p. 5. Gillesvaag (Gno. 92). Paa Indmarken Ø.f. Husene nær Elven en Rund- haug, meget hei, noget udgravet. Nicolaissen 1885 p. 6. Stensøen (Gno. 101). Paa Indmarken ovenfor Sohusene en langagtig For- høining, kaldet ,Risen*, mulig en sammensunken og for- styrret Haug. Nicolaissen 1885 pl: 72 Tromss Museums Aarshefter 24, — 1901. Skaanland (Gno. 112). I en af en stor Ur opfyldt Dalrevne i Knuskdalen skal være flere lappiske Grave. Nicolaissen 1885 p. 6. Skjerstad Presteg jeld. Kvigstad (Gno. 3. 4). Nedenfor Husene „Risgrava“, en uregelmæssig Lan g- haug af Sten. Ovenfor Gaarden paa Stenmoen en forstyr- ret Haug, bygget omkring en stor Sten. Nicolaissen 1883 p. 22. Sjones (Gno. 5). Bautastenene (N. F. 684 efter Meddelelse fra 1748) her forsvundne. Yderst i Graddodden ien Rundhaug af 34 Skridts Omkr. en 1.8 m. hei Bautasten, c. 30 cm. bred og 2 em. tyk. Lidt nordenfor ned mod Stranden 2 Rundhauger, den ene med Hul i Toppen. Lidt i V. et Par næsten urørte Hauger (i den ene gra- vet af Nicolaissen, Hesteben f.). Tæt ved Veien til et Søhus ude paa Neset, en noget skadet Rundhaug og lidt mod V. en næsten urørt. Paa Indmarken en Samling af Hauger*), tildels ret imponerende (i 1 af dem Fund fra Æj.?). *) Ovenfor Søhusene % store Rundhauger (1 65 Skr. Omkr,); længere O, en næsten lige saa stor, lidt gravet og f. Baadsom, Mod V. en 42 Skr. lang Langhaug. Mod S. opover Sletten i Rad fra de 2 O. Rygh. — Faste Fornlevninger, 73 I en liden nu for det meste udploiet Rundhaug Fund NE Er) 552). Her af Nicolaissen udgravet en Rundhaug e. 40 Skr. Omkr., uden Udbytte; ien langagtig Haug, som han ligeledes udgravede, fandtes et Par Jernstykker. (Tr. 553. 554). I Udmarken S. f. Gd., hvor det begynder at skraane ned mod Sjonesviken, inde i Skoven forst en 48 Skridt lang Langhaug; nogle Skr. S. for den en Rundhaug af over 80 Skr. Omkr., med bred og dyb Groft; Fordybning i Top- pen. Lidt ©. for den en Rundhaug, 40 Skr. Omkr., bred Greit, skadet i Toppen. Længere ©. en storre udkastet Haug af Sten. Nogle Skr. V. i. Langhaugen en stor Rundhaug. Nicolaissen 1883 p. 20—22. Nedenfor Veien til Kvigstad en mandshoi Sten paa en lav uregelmæssig Fordybning; deri indhugget et skjevt Kors. ibid 22. Præstegaarden (Gno. 35). Paa Sandneset 1/, Mil østenfor tæt ovenfor Stranden en stor Haug af 70 Skr. Omkr., stærkt udgravet i Toppen. C. 50 Skr. ovenfor mulig en forstyrret Haug. Nicolkarssien 1883 p. 19 i. Rovik (Gno. 44). I Torresviken ©. f. Gd. ovenfor Stranden en noget ska- det Gravhaug med lav Groft om. Nicolaissen 1883 p. 22. førstnævnte mindst 12 større og mindre Rundhauger og 2 Langhauger, flere med Grøft, den største over 70 Skr. Omkr., 3—4 m. h. — Mod V. fra de 2 førstnævnte 2 Rundhauger, S f. dem og parallelt med dem 1 Langhaug; SV. for den sidste 1 Rundhaug og I Langhaug; NV. fra den sidste 4 Rundhauger, 74 Tromse Museums Aarshefter 24, — 1901. Nes (Gno. 50). Ved Tømmerosen NO. f. Gd. 2 Langhauger, den ene over 50 Skridt lang, og et Stykke derfra en større Run d- haug. I Nærheden flere lave Reser, vel Rydnings- reser. Nedenfor Mosneshaugen i en Vik en Haug af 75 Skr. ‘Omkr., delvis udgravet. Nicolaissen 1883 p. 23. Mienes (Gno. 79). Paa en Halve, ,Storøen*, der gaar mod Ø. fra Gd., 4 Langhauger og 8 Rundhauger. En af de storste af de sidste udgravet. Paa Lilleoen, lengere mod ©. og landfast med denne Halve, en sterre noget skadet Rundhaug og ner derved en uregelmessig Langhaug. I en Haug i den ferste Samling f. Heste- og Menneskeben. Nicolaissen 1883 p. 23. Leivset (Gno. 83. 84). Paa Stremoren ved Finneidstremmen 4 Hauger, hvor- af 1 helt, de andre delvis odelagte. I Udmarken ovenfor Indre Leivset skal vere en stor Rundhaug, delvis udgravet. Nicolaissen 1892 p. 4 1. Finneid (Gno. 101). Foruden den N. F. 684 omtalte udgravede Haug er der ovenfor Søhusene 2 Rundhauger, 45 Skr. og 15 Skr., oprodede. I en Rundhaug af Sten tæt nedenfor Veien, udka- stet, f. Fragmenter af Kleberstenskar. O. Rygh. — Faste Fornlevninger. 75 Paa Nestbakken bygget op til en stor Sten en udgravet Rundhaug. S. f. denne Rundhaug, c. 40 Sky. Omkr., opgravet. I Udmarken skal være flere smaa Rundhauger med Hul i Toppen. Nicolaissen 1890 p. 6 å. Erikstad (Gno. 104). Lige ved Veien en Rundhaug og længer mod S. 3 urørte, alle med Groft. Nicolaissen 1883 p. 28. Lund (Gno. 105). Paa Indmarken en liden udkastet Rundhaug, som i N. og S. havde reiste Stene. Nicolaissen 1883 p. 28. Saltdalens Prestegjeld. Langset (Guo. 3). Ovenfor Husene paa Holten en Rundhaug, 32 Skr. Omkr., med Hul i Toppen. | I Bakken nedenfor mod NV. en anden Rundhaug, URSS RE Neo lanssen 1892) ps 2. Soksenvik (Gno. 4. 5). Ved en Elv, som skiller mellem Ytre og Indre S., paa den’ sidste Gaards Grund paa nogle Hamre mellem Gd. og Søen en meget stor Haug lige ved Elven og flere større og mindre Hauger. Aarsb. 1876 p. 39. 76 Tromsø Museums Aarshefter 24. — 1901 Nordfolden Sogn. Valle (Gno. 7). Tet nedenfor en Bakkeskrænt paa Indmarken en Lang- haug med Greit, 34 >< 15 Skr., c. 11/, m., spidse Ender. Nicolaissen 1890 p. 7. Nordfolden (Gno. 10). Paa Gd. en liden Rundhaug, udgravet, bygget tæt op til en liden Bergknat, der dannede de to Sider af Graven (f. et Sneldehjul). Nicolaissen 1890 p. 7. Hjartøen (Gno. 39. 40). Paa Indmarken 2 parallele Forhøininger, 26 Skr. lange, gravet og ploiet i dem; neppe Grave. Nicolaissen 1890 p- 77. Strandaa (Gno. 45). Paa Holbak ovenfor Husene 2 smaa Rundhauger, den sterre skadet. Paa en liden Forheining ner Husene paa Pl. Sandgra- ven ovenfor Sehusene, stod fer en over 2 m. lang Bauta- sten, nu lagt i et Gjerde. De 5 af de efterfølgende 6 Hauger gravede af Ni- colaissen 1892 (ligge i Skibsviken), I en Vik S. f. Søhusene 2 store Langhauger med spidse Ender med Groft. I Ø. en mindre Rundhaug med Greft. Nogle Skr. mod S. 3 Rundhauger med Grøft, gra- vede. Et Stykke NV. for den lave Aas Langhaugen en stor O. Rygh. — Faste Fornlevninger. 71 Rundhaug, 68 Skr. Omkr, meget dyb Groft, udgravet af d. s. 1892. Nærved en større Langhaug med spidse Ender og Greft, udgravet af d. s. 1892. Nicolaissen 1883 p. 19. Alle Haugerne viste sig at have været aabnet tidligere. Nicolaissen 1892 p. 1—3. Os (Gno. 46). Paa Indmarken en storre Rundhaug borttaget. Pav en liden Heide i V. Rest af en Haug. Paa en anden Heide mellem Gd. og Seen en Sten- haug af 44 Skr. Omkr., skadet. Nicolaissen 1833 p. 18. Alsos (Gno. 47). Ovenfor Sildkiphaugerne i Udmarken mellem Alsos og Os paa en Mo en Sten af Bautastenform af over 1 m.s Længde. 10 Skr. derfra ligger en ec. 2 m. lang Sten, vistnok omfalden. I Nerheden mulig Levninger af Hauger. Nicolaissen 1883 p. 18. Kjerringøen (Gno. 49). Paa Lille-Kjerringøen en Gravhaug tæt ved det Sund, som skiller den fra Fastlandet, 43 Skr. Omkr., med Grøft. Gravet i Toppen. Nicolaissen 1883 p. 17, 1892 p. 4. Fjær (Gno. 52). - Paa Indmarken Elrihaugen, 120 Skr. Omkr. og over 2 m. h., aflangrund. 78 Tromsø Musenms Aarshefter 24. — 1901. Paa Vashaugen ved nedre Ende af Nedrevandet 8 H a u- ger, kun 1 af dem aldeles urert; 1 af dem L anghaug. 3 af disse Hauger undersogte af Nicolaissen 1892, ligesaa 1 af Haugerne ovenfor Styrmand Olsens Hus. Nicolaissen 1892 p. 3. Paa Nordsiden af Vandets nedre Ende en enkelt Haug lidt gravet. Paa Aubeinhaugen ©. i. Vandet en større udkastet Rundhaug. N. f. Gd. paa Toppen af Mulsnakken en stor Haus, 58 Skr. Omkr. I Skaret mod NV. en udkastet Stenhaug. Nedenfor Lille Mulsnakken 5 Hauger, gravet i alle. Ovenfor Styrmand Olsens Hus 5—6 Rundhauger. Paa Sjøhaugen 2 større Stenhauger, skadede Nicolaiss en 1892 pill te Steigen Prestegjeld. Brennvik (Gno. 1). Ø. f. Gd. nær Stranden en større langagtig Haug af Sand, vel Gravhaug. Nicolaissen 1883 p. 11. Tro (Gno. 4). I Viken nedenfor Gd. i den ene Kant af en langtig Forheining en Bautasten, 1.7 m. h. og 037 m. bred. Forheiningen mulig en udpløiet Gravhaug. Nicolaissen 1883 p. 10. O. Rygh. — Faste Fornlevniuger. 79 Leines (Gno. 6). V. £. Gd. nær Indmarken 3 udkastede Rundhau- ger; længere nede paa Neset en mindre udkastet Haug. Nedenfor Husene en større og en mindre Haug, i den sidste lidt gravet. — Længere V. en lav Rundhaug af Sand, udgravet. Paa Neset ©. f. Gd. en større Rundhaug med en langagtig Fordybning i Toppen. En mindre Haug ovenfor de østligste Huse. Kammer f. i en for længe siden udkastet Haug. Nieolaissen 1883 p. 10. Grubstad (Gno. 7). Nedenfor et nylig bygget Vaaningshus en sterre Haug, udpleiet; deri f. et Kammer af noget over Mandslængde. I Kanten af Haugen en Bautasten, 1.7 m. h., 0.75 m. bred, med spids Top. Nicolaissen 1883 p. 11. Gylset (Gno. 12). 2 opreiste Stene her under Fjeldet antoges at være Naturens Værk. Nicolaissen 1883 p. 11. Lund (Gno. 26). I et lidet Skar ved Veien til Sohusene en Haug af Sten og Sand, delvis udgravet. Nicolaissen 1883 p. 12. Skaanland (Gno. 46). Paa Neset ©. f. Gd. enkelte Hauger: nærmest Vi- ken nedenfor Sehusene paa en Knat en større forstyrret Haug; i Nærheden 2 Rundhauger og 1 Langhaug. 80 Tromsø Museums Aarshefter 24. — 1901. Nermere Flagsundet 2 mindre og længere SV. 2 større Hauger, den ene med Fordybning i Toppen. Ovenfor Søhusene paa Indmarken en større Haug med dyb Grøt. Nicolaissen 1883 p. 9. Søndre Rotnes (Gno. 62). NO. f. Gd. paa Bjornneset, den sydøstlige Odde af Engeleen, 5 store Hauger ovenfor en liden Vik, alle for- styrrede, i den ene synligt Kammer. Paa Refsneset S. f. Gd. en udkastet Haug. Paa Saltneset en meget forstyrret Haug af 48 Skridts Omkreds. Nicolaissen 1853 p. 7. Nordre Røtnes (Guo. 64). Paa Oddneset N. f. Gd. paa Zinhaugen en Grav- haug paa 68 Skr. Omkr., næsten urørt. Nicolaissen 1883 p. 7. Hakvaag (Gno. 65). Paa Hakvaagneset en større Samling af Hau ger, alle udgravede for længe siden. Paa Indmarken nær Veien en liden nylig udkastet Ea uge (Rule) Ved Gaardens Huse 8—9 større og mindre Hau- ONE ON ass Gm Wess} 10, (0. Haug (Gno. 67). Paa en Vold ovenfor Stranden SO. f. Gd. Haug a 54 Skr. Omkr., 1.5 m. h, liden Fordybning i Midten. Nogle Skridt i SV. 3 mindre Hauger, hvoraf 2 udgravede. Nicolaissen 1883 p. 7. O. Rygh. — Faste Fornlevninger. 81 Berg (Gno. 70). Paa Frumoen NV. f. Gd. en Rundhaug, 53 Skr. Omkr., lav, med Greft (Mja. Fund Tr.). Ved Skillet mellem Berg og Vik paa en Rab ovenfor Stranden 2 store Hauger, af den største kun en Del til- baser Nicolarssen 1883 på 7 I Vik (Guo. 71). Nede paa Vikodden en liden Rundhaug, udkastet Mr) Paa en Heide ©. f. Gd. en lav lidt skadet Haug. Paa Neset nedenfor Valhaugen 3 Rundhauger af Sten, den største 42 Skr. i Omkr., de andre lidt skadede. Nicolaissen 1883 p. 8. Myklebostad (Gno. 72. 73). Paa Moen nedenfor de østligste Huse 3 Rundhauger med et lidet Hul i Toppen. Længere V. en større Haug rundt en stor Sten, ud- kastet. Nedenfor de vestligste Huse nær Strauden flere smaa runde Hauger, mulig Rydningsreser. Nicolaissen 1883 p. 8. Laskestad (Gno. 74), Paa Gjerdet paa Indmarken for over 30 Aar siden ud- gravet en Langhaug af Konfirmanderne. (Skibsfund). Her endnu 4 store Rundhauger og 1 Langhaug; ; de 3 gravet lidt. Nedenfor Præstegaarden en stor Rundhaug, udgravet under Præst Wisløffs Tilsyn. Tæt ved en Langhaug, mulig Gravhaug. “82 Tromsø Museums Aarshefter 24. — 1901. Paa Pl. Mollenskog 5 Hauger (1 udgravet til Kjelder). Nær denne en større Rundhaug. Paa Pl. Steinbakken 3 Rundhauger, de 2 skadede, den ene over 50 Skr. Omkr. Paa den neste Pl. et Par forstyrrede Hauger. Sandsynligvis er der paa Præstegaarden flere Hau- ger. Nicolaissen 1883 p. 2 i. Vaag (Guo. 75). Paa Indmarken ei langt fra Husene 3 Rundhauger, alle lidt gravede. Oppe under Fjeldet en stor og hoi, lyngbevokset R un d- haug, 120 Skr. Omkr., dyb Greft, gravet 1 Toppen. Nicolaissen 1883 p. 3. Steigen (Gno. 77—79). Ner ved den bekjendte Bautasten, paa den anden Side af Veien 3 Hauger i Rad (i den ene i. en oval Spænde og en ornamenteret Benplade). NV. f. Gaarden oppe paa Voldmoerne 3 større Hauger, hvoraf de 2 halvt udgravede. Længere op mod Stciskaret 8—9 græsvoksede Rund- hauger, vistnok endnu flere, næsten allesammen gra- vede i Midten, Kul i. I Udmarken S. f. Gaarden skal være flere udka- stede Hauger. NV. f. Kirken den store ,Sigarshaug*. Paa Hagbardsholmen en større Samling Rundhau- ger og I Langhaug, i de fleste lidt gravet. Her Fundene Tr. 454 ff. I den østligste Kant af en delvis udgravet Rund- haug 1 Ba utasten, 1.5 m. h., 40 cm. br., lidt smalere op mod Toppen. Nicolaissen 1883 p. 14. 0. Rygh. — Faste Fornlevninger. 83 Bautastenen omtales af Kraft som havende en ulæse- lig Runeskrift; 8 Al. hei. N. F. 686. De faa Skrifttegn, som findes paa den, ere ikke Runer men latinske Bogstaver. Aarsb. 1867 p. 115. [Ovenfor Mikkelvaagen 7 Hauger, udgravede i 1897. Flere Fund fra yngre Jernalder. Aarsb. 1897 p. 4 f. O. N.]. [Røsøen (Gno. 82). 6 Rundhauger, 4 udgravede i 1897. F. fra Ay}. RENÉ ICS rope ENONCE [Aangereen. 3 ane en og flere Reser. Aarsb. 1897 i Ol [Leveen (Gno. 84). Bautasten ved en lav Forhøining i Jordsmonnet, 2.11 m. hei, 60 cm. bred nederst, 40 øverst. Tykkelse i Toppen 10 em, nederst 23. Aarsb. 1897. p. 9. O. Nil. Bø (Gno. 86. 87). NØ. for Steigberget, nær Veien fra Steigen, en større lyngbevokset Rundhaug, med en liden Fordybning i Midten. I Udmarken SV. f. Gd., tæt S. for et Par smaa Tjern, en urørt Rundhaug, 60 Skr. Omkr. Et Stykke derfra mod NØ. Rundhaug, næsten lige- saa stor; Fordybning i Toppen. I Graadusan, et Nes SV. f. Gd. paa en Heide en stor udkastet Stenhaug og nedenfor denne, nær Stranden en sterre Samling af udkastede Rundhauger, tildels med synligt Kammer. Lidt østenfor, nær en hei Knat, flere for det meste skadede lyngbevoksede Rundhauger. 81 T-omse Museums Aarshefter 24 — 1901. Nær Gd. nylig en Rundhaug udkastet (muret Ka m- mer med ubrændte Ben). I en lav Sandhaug paa Indmarken f. en Fil. Længere mod SØ. paa Indmark ,Dodmandshau- gerne“ (flere Fund fra Yi.) Nicolaissen 1883 p. 3 i. Eidet (Gno. 89). Had en flad Vold ved GJ. ,Jotelstenene*, 7 i Tal- let, de 6 70—80 em. heie, den 7de kun med Toppen over Jordfladen; 2 af dem omfaldne. | Længere op mod Fjeldet en Haug, 70 Skr. i Omkr., synligt Kammer. Nicolaissen 1883 p. 4 f. Paa Brunver i 2 Hauger gjort Fund (Yj.). Nicolaissen ibid. 5. [Brunvær, en Samling Ver, der dels tilherer Brunnes, dels Eidet. Paa Hestøen 7 Hauger, 1 af langagtig Form, de fleste beskadigede. Paa Fladø 2 af rund Form, i den ene i. Spyd, Hein og Øks. Paa Ke 7 Hauger, 5 af rund Form. AL 1890.02 ON N.]. Mjelde (Gno. 90). Nedenfor Morsteinen 2 Langhauger og 2 Rund- hauger, noget gravede. Længere nede paa et Nes 8 OE ARE de to gra- vede. Nicolaissen 1883 p. Skagstad (Gno. 91). Paa Neset Ø. f. Gd. 5 Hane er, de 2 forstyrrede, alle af Sten. Nicolaissen 1883 p. 5 Î. Hammer (Gno. 93). Paa et lidet Nes ©. f. Gd. en liden nylig udkastet Haug (Yj. Fund, Tr, 543). O. Rygh. — Faste Fornleyninger. 85 - Paa Skogøen (landfast ved Fjæretid) 12 Hauger, over Halvdelen udgravede; 2 Langhauger deriblandt, og i En- den af en af disse en spids Sten reist. Nicolaissen 1888, p. G. | [Paa Skogsen i alt 20 Hauger, flere udgravede i 1896. Tildels rige Fund fra Æj. Aarsb. 1896 p. 1 flg. O. N]. Lund (Gno. 94). N. i. Veien fra Gd. til Seen en stor urørt Rund- haug, ce. 60 Skr. i Omkr., med Groft. 50 Skr. SØ. f. denne Haug en Sten, 23 m. h., 0.6 m. br. paa Midten og lidt smalere mod Toppen. Paa en beboet Holme NV. f. Gd. flere Hauger, lave, af Saud; gravet i dem. Ogsaa paa andre Kanter af Lundøen skal der være e n- ee auger Nicolaissem 18838 p. 8 å Hammerø Prestegjeld. Tysnes (Gno. 1). N. f. Gd. paa den søndre Dukhaug 1 stor Stenhaug, en langagtig 4kant 30 x 14 Skr., stærkt skadet. Paa nordre Dukhaug 3 Rundhauger af Sten, den største af 56 Skr. Omkr., udkastet. Nicolaissen 1886 p. 2 (jfr. Aarsb. 1876, p. 40, hvor lidet troværdige Meddelelser). Titlvik (Gno. 3). Nær den østligste Gd. 6 Langhauger, parvis. Neppe dog Nøsttomter. Nicolaisen 1886 p 2, 86 "Tromsø Means Amhara: 24, — 1901. Tannøen (Gno. 5). Paa Trindøen en Langhaug med halvrunde Ender, C30 << 1 05Skr (herz Der 702) I Steinsviken txt ved Indmarken et Par lave Raser. Paa Nordsjøvolden 4 langagtige Forheininger, tvivlsomme. | I Udmarken skal være flere Rundhaugor af Sten. Nicolaisen 1886 p. 1. Uteid (Gno. 13). Nede ved Stranden nær Veien en udgravet Rund- haug med Groft. | Nedenfor Kirkesangerens Huse en stor udgravet Haug 60—70 Skr. Omkr., lidt langagtig (Fund fra Mja. og Yj. 1 Bergens Museum, 1844). Der stod før ved Haugen en Bautasten af Mandshoide. Nogle Skridt SV. f. Haugen paa den flade Vold 5 rei- ste Stene, de 4 i en langagtig Firkant og den Ste, størst, midt i Firkanten. Ved Haugens Side en liden Langhaug; lidt gravet, f. Kul Nicolaissen 1883 p. 14. Præstegaarden (Gno. 16). Ved Pl. Herset tæt ved Indmarken 3 Hauger @., N. og V. f. Pladsen, udgravede. Nedenfor Husene en langagtig Haug og tæt ved en mindre Rundhaug. Ovenfor Søhusene en liden, for længe siden udkastet Haug; f. Kul. Nicolaissen 1883 p. 14. Sommersæl (Gno. 24). Ø. f. Gd. en udgravet stor Haug, 50 Skr. Omkr. (Ben i Kammer). O. Rygh. — Faste Fornlevniuger. 87 N. f. Gd. en lignende udgravet Haug. Begge af store Stene og Sand. Ude i Sandneset 2 Sandhauger, begge oprodede. Lidt nordenfor 2 Sandhauger, den ene oprodet. Nær Gd. under en Bergknat en større urørt Rund- haug. Flere Røser paa Indmarken borttagne (ovale Spæn- der fundne). | Paa Langaasen S. f. Gd. 3 Rundhauger af Sten, liggende i Rad paa en Bergflade. Nicolaissen 1883 p. 151. Steinsosen (Gno. 25). Paa en Bergrab SØ. f. Gd. udkastet 4 Stenhauger. Nicolaissen 1886 p. 2. Skovold (Gno. 27). I Udmarken mellem Skovold og Steinsosen paa en Heide en i Toppen skadet Rundhaug af Sten, 64 Skridts Omkreds. Paa en ligeoverfor liggende Heide en mindre Sten- haug, nesten helt udkastet. Nicolaissen 1886 p. 2 cf. 1883 p. 16. Brennvik (Gno. 30). Paa en PI. ovenfor Sehusene mange Hauger; flere af dem og deriblandt en stor Rundhaug urerte. (Fund vel Yj.). Længere borte ved Stranden et Par opkastede Run d- hauger. Nicolaissen 1883 P- 9. 88 Tromsø Museums Aarshefter 21. — 1901. Røsnes (Gno. 81). Paa Skraatneset for flere Aar siden en stor Rund- haug af Sten udkastet. Nicolaissen 1883 p. 14. Guradal (Gno. 36). Paa et Nes nedenfor Gd. 2 Stenhauger paa Knau- ser, udkastede. Nicolaissen 1883 p. 14. Egedal (Gno. 40). Nær Pl. Børvik paa Eidet mellem Seen og et lidet Vand en lav Rundhaug paa en Knat. Nicolaissen 1883 p. 16. Kjukkelmarken (Gno. 42). Borttaget en rund lyngbevokset Haug (f. Ben og Eg- gen af en Øks). Nicolaissen 1883 p. 16. Hamnes (Gno. 43). I et Skar nær Veien en liden Rundhaug, gravet. Nicolaissen 1883 p. 16. Fitje (Gno. 44). Paa et Nes et godt Stykke fra Gaarden skal vere et Par sammensunkne Stenhauger. Nicolaissen 1883 p. 16. Serdal (Gno. 50). Her en urørt Gravhaug med Groft. Nicolaissen 1883 p. 13. O. Rygh. — Faste Fornlevninger. 89 Steinslandsfjeld (Gno. 57). Ovenfor Digerneset, der stikker ud i en liden Indso mellem denne Gd. og Vaag ligger „Egilshaugen“, ud- gravet for længe siden (Kammer og ubrændt Lig). Længere fremme ved Vandet en lav Ros, formentlig en udkastet Gravhaug. Ovenfor Gaardens Huse en næsten urørt Rundhaug. Naterolansisemds83 p. 13. Steinsland (Gno. 58). Ø. f. Husene en Haug af 40 Skr. Omkr. Lidt nedenfor en mindre Haug beskadiget. Paa en Slette ovenfor Søhusene flere Hauger (gra- vet i en af dem). Ovenfor disse et Par mindre Hauger og en stor Stenhaug af 60 Skr. Omkr. Paa Hundberget mellem Steinsland og Skutvik et Par udkastede Hauger. Nicolaissen 1883 p. 13. Nes: (Gn0. 59). Ovenfor Husene paa Indmarken en større urørt Haug. I Udmarken S. i. Gd. skal ogsaa være Hauger, for det meste udkastede. Nicolaissen 1883 p. 14. Røsvik (Gno. 64). Her tidligere ødelagt en Gravhaug. Nieolaissen 1883 p. 12. Haukaas (Gno. 68). Nede ved Søen skal der i Krattet være et Par Hau- ger Nicolaissen 1883 p. 14. 90 Tromsø Museums Aarshefter 24. — 1901 Finneen (Gno. 94). Nede paa Gangstivolden flere Rundhauger og en Langhaug, tildels gravede. es Længere V. ogsaa flere Rundhauger, for det me- ste forstyrrede, af Sten. I Udmarken skal ogsaa være Gravhauger. Nær ved Husene en stor urørt Rundhaug. Paa Sandan længer inde paa Indmarken. gjort Fund i en liden Haug (vel Yj.) og i en mindre Haug i. en Økse (Tr.). I nok en Haug med et Skelet ogsaa Fund Yj. (deraf en Celt i Tr.) Paa dette Sted endnu levnet flere lave Rundhauger og et Par Langhauger. Nicolaissen 1883 p. 16 i. Tysfjordens Prestegjeld. Storjorden (Gno. 72. 73). -Kiæmpestenen“, over 2 m. lang, staar stærkt ludende, næsten ned mod Jorden; 13 cm. br. Mulig Bauta- sten. Nicolaissen 1886 p. 3. Leiknes (Gno. 76). Her er ved Skotneshaugen en udkastet Gravhaug (å. Menneskeben og Sværd). Nicolaissen 1886 p. 2 f. Q. Rygh. — Faste Fornlevninger, 91 Evenes Sogn, Stunes (Gno. 4). Her er nede paa Vikneset en liden Rundhaug af 24 Skr. Omkr. Nicolaissen 1886 p. 4. Liland (Gno. 17). Her bortryddet en Haug. Nicolaissen 1886 p. 4 Hekkelstrand (Gno. 60). Her skal findes Hauger. Nicolaissen 1886 p. 3. Pundsvik (Gno. 62). Her skal findes Hauger. Nicolaissen 1886 p. 3, Skaarnes (Gno. 64). Paa en Rydningsplads 1885 udjevnet en Stenhaug, hvori Menneskeben. Paa en lav Heide mellem denne Pl. og Gd. en liden Rundhaug. Nicolaissen 1886 p. 3. Lødingen Prestegjeld. Hustad (Gno. 18). Ovenfor Gd. nær Fjeldet et Par Rundhauger. Nærmere ned mod Gd. en anden Do. I Skutviken V. f. Gd. paa Indmarken en ikke meget 92 Tromse Museums Aarshefter 24. — 1901. hei Langhaug, 32 Skr. lang, med spidse Ender, gravet et Par Steder i Midten. Længere op mod Bakken i Krattet en stor Rund- haug, over 70 Skr. Omkr., med Groft, gravet i Midten. Ikke langt fra i samme Krat en udkastet Rundhaug med Groft. Henover Sletten mod Skaret til Svinøvalen flere smaa lave Rundhauger, hvoraf nogle urerte. S. f. disse en noget skadet Langhaug; et Par langagtige Forhoininger i Nærheden muligt Hauger. Paa den nordligste Pynt af Svinøen en stor Haug af Sten rundt en Knat, udkastet, nedenfor Pynten en anden li- geledes udkastet Haug. I en Ur paa Østsiden af Øen flere Hauger med murede Kamre (nogle over 2 m. 1. og 0.7 em. br.). Paa Skjervoen under Svellingen nogle Rundhau- ger af Sten (1 udgravet uden Fund). Nicolaissen 1886 p. 10. Vaaje (Gno. 14). Nedenfor Kirken ? udkastede Rundhauger. Nogle Skridt vestenfor paa en Knat et Par andre Stenhauger, ogsaa skadede. Nicolaissen 1886 p. 9. Hegstad (Gno, 15). Paa Lahaugen i Udmarken en forstyrret Rundhaug af Sten. Paa Storholmen udenfor (landfast ved Fjære) 4 Sten- hauger, skadede. Paa Svinøen (Br.-No. 6) flere Grave i en Ur un- O. Rygh, — Faste Fornlevninger. §3 der Spandshaugen; kun paa et Par Steder kan endnu Rundhaugformen sikkert skimtes. Nicolaissen 1886 p. 9. Øien (Gno. 16). I en Ur tæt ved Indmarken 2 lave udkastede Rund- hauger, den ene med aabent Gravkammer. I Svartskogen N. f. Gd. en delvis udkastet Rund- haug af Sten, 70 Skr. Omkr., meget skadet. Nær ved en liden urørt Rundhaug. Nærmere Indmarken paa en Hoide N. f. Gd. en udka- stet Rundhaug paa en Bergknat. Ved Skarpstranden i Yderkanterne af en Ur et Par udkastede Reser. Nicolaissen 1856 p. LÅ Ytterstad (Gno. 17). Paa Baatberghaugen Ø. å. Gd. et Par Rundhau- ger af Sten, begge skadede. Paa Stranden nedenfor den vestligste af disse flere Rundhauger (3 beskrevne). Paa Bergrabben ovenfor Kulskogstranden flere Sten- hauger, 4 beskrevne, udkastede; I meget liden Haug med et kun 1.12 m. 1. og 0.4 m. bredt Kammer. Paa Pl Fenes paa Steingravhaugen en noget oprodet Rundhaug af Sten af 50 Skr. Omkr., i den ene Halvdel omgivet af en halveirkelformet Stensetning; mod S. en an- den stor, stærkt skadet Rundhaug af Sten. Her ogsaa en langagtig Røs med spidse Ender, noget oprodet i Midten, vel ogsaa en Gravhaug. 8. å. Steinsgrathaugen en græsvokset udgravet Run d- haug. I Hompskogen en urørt Rundhaug, 38 Skr. Omkr,, stensat Kant. 91 Tromse Museums Aarshefter 24, — 1901. Ved Blaaberhaugen 2 smaa Stenhauger, den ene med aabent Kammer. Nicolaissen 1886 p. 8 ~ I Skaret nordenfor en lav Rundhaug med Groit, urert. I Skaret S. f. Blaaberhaugen 2 Hauger, begge ska- dede, den ene med aabent Kammer. ibid. 8 f. Prestegaarden (Gno. 28). Her har veret Hauger, nu bortryddede. Nicolaissen 1886 p. 7. Paa Rotvær skal være udkastede Hauger. ibid. Pt Par udkastede Røser mellem denne Gd. og Nes mulig Hauger. ibid. Valvaag (Gno. 32). Her skal være en Gravhaug: Aarsb 1876 p. 40. Kjærstad (Gno 33). Paa Gaardens Indmark en langagtig Stenhaug, græs- vokset, skadet (Ager og Kjelder; f. Ben). Nieolaissen 1886 p. 6. Tofte (Gno. 35). Paa Kranneshaugen en stor næsten urørt Rundhaug (f. et Kranium), mellem 2 mindre Rundhau ger. Lidt @ f disse paa en Berghelle en lav liden Haug. Ovenfor Sjøborosen en lav liden Rundhaug (f Ben). Nicolaissen 1886 p 6. Tjeldnes (Gno 36). I Udmarken V. f. Gd. 4 lave Stenhauger, smaa (3 skadede). | O. Rygh. — Faste Fornlevninger, © 95 Et godt Stykke derfra, ogsaa i Udmarken, 3 smaa stærkt skadede Rundhauger. Paa Anklakhaugen i S. en stor Stenhaug, 50 Skr. Omkr., næsten ødelagt. Res paa Vardehaugen, vel Gravros. Nikolaissen 1886 p. 5 i. Odden (Gno. 37). Her skal være flere Hauger. Nicolaissen 1886 p. 5. Miklebostad (Gno. 39). Her skal være adskillige Hauger. Winther 1876 p. 21. Ø. f. Indmarken paa Hesteberget et Par Rundhau- ger af Sten nær sammen, begge meget skadede. Paa Kraakneshaugen Ø. {. Gd. skal vere en Run d- haug med Hul i Midten. Res ved Pl. Rusvik. | Paa Indmarken paa Harevolden en aflang 4kantet Stensætning, 16 Skr. x 15 m og parallelt med denne 2 kortere Stensætninger af samme Bredde (Ø.—V.). Stene staa tæt sammen og rage kun lidet op over Jordsmon- net Ni eolaissen 1886 p. 5. Skarstad (Gno. 42). Paa Storvardhaugen en Rundhaug af Sten, 44 Skr. Omkr., oprodet i Midten. Paa Kranvikhaugen ligeledes en udkastet Rund haug. Paa Jobenhaugen 4 Rundhauger, den største 60 Skr. i Omkr. og meget beskadiget. 96 Tromse Museums Aarshefter 24. — 1901. Paa Indmarken bortkjørt en Haug. Nicolairsen 1886 p. 6. [Paa Havneset 3 Rundhauger, udgravede i 1898. I den ene større ældre Jernalders Fund, bestaaende af en Fingerring af Guld og en do. af Sølv, Perler af Glas og Rav mm. Aarsb. 1898 p. 17. Nord for Jobenhaugen 2 Rundhauger, udgravede samtidig med de tre nysnævnte. Fund fra ældre Jernalder. AS MOD 1 Os INI}, Baroen (Gno. 63). Paa Ængelsocn (Brugs-No. 3). 7 Rundhauger og 4 Langhauger, alle stærkt skadede, nær sammen, alle med dybe Grofter om, da Terrainet er myrlendt. Nicolaissen 1886 p. 7. Kongsvik (Gno. 67). NO. f. Gd. en Haug med et stort Hul. Mulig en Haug under Fjøset paa den østligste Gaard. V.f. Gaardene ved Sommerfjøset en oprodet Haug. Want hier S76) pes: Balstad (Gno. 68). Her skal findes en 2—3 Al. h. Bautasten. Winther 1874 p. 102. Tet ved Husene, 1.86 m. hei over Jorden, 0.26—0.28 m. bred, glat og flad mod V., paa den anden Side mere ujevn. Længere ned mod Seen, paa en liden Knat, 2 min- dre urerte Hauger, lave. Paa en Knat ret nedenfor mindst 1 lidt sterre Haug, mulig ogsaa 2 smaa, alle oprodede. O. Rygh. — Faste Fornlevninger. 97 Vestenfor paa en lav, sumpig Vold mindst 8 run- de græsgroede Hauger af Sand, noget oprodede. Muliget Par til. Winther 1876 p. 17 å. Sæter (Gno. 70). En rund Forhoining af Sten, antagelig Levning, af en Haug. Jernfund Horvik. Winther 1876 p 17. Horvik (Gno. 71). Langs Stranden henimod Sandtorv ligger noget op for Fjæren en hel Mengde Hauger, alle runde Stenhauger, spredte over en betydelig Strækning, nermere Horvik end Sandtorv. Et Par Roser etsteds nærmere Stranden. Lige ved Gaardene mange Hauger, lidt ovenfor Husene nederst paa eller lige under Bergskraaningen; de strække sig bortover til Nabogaarden Kleven*) (ikke i Matri- kulen), ganske lave, men tildels temmelig store Stenhauger ; i to af dem gravet (i begge f. Sværd). Winther 1874 p. 99—101. Paa Kvithella lige under Haarberget (estligst) 8—9 mere eller mindre oprodede Hauger; tildels med synlige Kamre. Winther 1876 p. 17. Fjeldal (Gno. 72). Paa Holtet V. f. Hovedgaardene, ligeoverfor Øvre Sand- torv en stor og en ganske liden Haug, begge for- styrrede. Lidt længere i NO. mindst 2 Hauger, urørte; i Nærheden skal være flere forstyrrede. Winther 1876 p. 16 f. © *) Kleven har tilbørt og tilhører tildels endnu Nabogaarden Sæter. 7 98 Tromsø Museums Aarshefter 24. — 1901 Ramstad (Gno. 73). Paa Stokkoen en Rundhaug, delvis udkastet. Nicolaissen 1886 p. 4. Breivik (Gno. 76). Paa Drotneset en Rundhaug af Sten, 40 Skridt i Omkreds, lidt skadet. Nicolaissen 1886 p. 5. Stokke (Gno. 79). Østligst paa Gd. en langaglig Haug 74 Skr. Omkr. og 2 m. h., lidt gravet i Kanten. Nogle Skridt derfra en næsten trekantet Haug, c. 60 Skr. Omkr. | Paa en Rab nær ved et Par nu næsten helt borttagne Gravrøser. Nicolaissen 1886 p. 4. Hol (Gno. 80). Paa Bakken ovenfor Kirken en Rundhaug og oven- for atter en liden Do. Nicolaissen 1886 p. 4 f. Hov (Gno. 81). Oppe paa Øvergaarden lidt SV. f. Husene og overst oppe paa Toppen en lav Haug (50 Skr), og tæt foran den en liden Haug, begge urørte. Bagenfor den første endnu en liden uanselig urørt Haug. Winther 1876 p. 20. Steinsvik (Gno. 82). Lige ved den vestligste Gd. mulig en Haug 1 Kanten af et tuet, kratbevokset Markstykke, hvor der tør være flere. O. Rygh. — Faste Fornlevninger. 99 Paa „Kirkehaugen“ ved en af de estligere Gaarde 4 Stenhauger (beskrevet), alle forstyrrede. Længere oppe i Marken en Stenhaug (36 Skr.), der sandsynlig er Gravhaug. Winther 1876 p. 19 i. Sand (Gno. 83). Sydvestligst en udkastet Haug; længer i NØ. 5 el- ler 6 ien Gruppe, saaledes at de 3 ligger i en med Seen parallel Linie vderst paa en Bergskrænt, de andre i en Linie bag den vestligste. Længere østover langs Tjeldsundet en liden Haug (22 Skr.) paa en liden Bjergtop. Alle for lang Tid siden op- rodede. En gammel Nøstetomt. Winther 1876 p. 19. Ripelen paa Tjeldøen. Her skal findes Gravhauger. Winther 1874 p. 102. Ripelen er et Nes paa Tjeldeen, som maa høre enten til Sand eller til Dragland. Neset er delt 1 2 Fjeldpartier; paa det nordre af disse en større Stenhaug (40 Skr. Omkr.); lidt sendenfor den, op for en liden Vik, en liden Haug, som synes for- styrret (24 Skr. Omkr.). Mellem de to Fjeldpynter længer ind fra Søen en Haug paa 30 Skr. Omkr., forstyrret. Lidt søndenfor og nærmere Søen en liden aldeles forstyrret Haug. Paa den søndre Fjeldpynt 3—4 Hauger paa Rad ned mod Seen, mere og mindre ødelagte; den midterste med Kammer. Winther 1876 p. 18 i. 100 Tromsø Musenms Aarshefter 24. — 1901. | Dragland (Gno. 84). S. f. Gd. skal i Udmarken være en stor udkastet Ste n- haug. Nicolaissen 1886 p. 5. Vaagan Prestegjeld. ~ Kalle (Gno. 7). Paa Gammelgaarden V. f. Gd. tæt nede ved en liden Bek en Rundhaug 56 Skr. 1 Omkr., lidt over 1 m. h. Nicolaissen 1890 p. 8. Gimsø Prestegjeld. Sand (Gno. 3). Paa Indmarken et Par Hauger; den ene 34 Skr. Omkr. med et Søkk i Midten. Paa Pl. Kleven 1.54 m. h. Bautasten, 1 hvis Nær- hed tidligere den i B. M. værende Runesten stod. Længere fremme ved Pladsens Huse 3 Sandhauger med Greit om, udploiede (Sværd f). Mulig ogsaa den c. 1854 f. ,Urne* ogsaa fra en af disse Hauger. .N. F. 689 i. NO. f. Husene en hoi Gravhaug, 73 Skr. Omkr., øræsvokset. S. f. denne en næsten udjevnet Haug og i N. en mindre, ogsaa ødelagt. 30 Skr. S. for disse 3 en {de Haug, 70 Skr. Omkr,, Hul i Toppen. O. Rygh. — Faste Fornlevninger, 101 Paa Sydsiden af Husene en Haug omgivet af en Groft, 48 Skr. Omkr. Nordenfor denne en anden Rundhaug, paa hvis Top en Smedje bygget. Nicolaissen 1884 p. 5 f. Vinje (Gno. 4). V. {. Husene paa B.-No. 10 3 store græsvoksede Hauger med Groft, den storste 66 Skr. Omkr., i Retning N.—S., lidet skadede. I Retning Ø.—V. ligeledes 3 urørte gresvoksede Hauger med Greft, urerte. _ Lengere mod V. ved den næste Parts Huse, væsten parallelt med den første Række, 3 store Hauger (1 urørt). Lengere mod V. 2 Hauger, den ene hel; i den an- den, 74 Skr. Omkr., gravet Kjelder. Nicolaissen 1884 p. 6 i. Saupstad (Gno. 5). NV. f. Gd., ner Stranden, flere Hauger: 1 Rund- haug, 46 Skr Omkr. med et lidet Søkk i Toppen; 6 Skr. fra denne en forstyrret langagtig Haug, og tæt ved denne en Langhaug, 24 Skr. 1., udgravet i Midten. 2 Rund- hauger af den førstes Størrelse: 1 udgravet Rund- heug. Alle med Groft, i Række SØ.—NV. Nicolaissen 1884 p. 7. Hov (Gno. 6). I den vestlige Kant af en lang Bakke, hvorpaa flere af Gaardens Huse staa, sees en i Midten udgravet Langhaug, og Aderkanterne af et Par større Rundhauger, Vel flere Hauger her bortryddede ved Bebyggelsen, Nicolaissen 1884 p. 7, 102 Tromsø Museums Aarshefter 24, — 1901. Vik (Gno. 7). Nede ved Stranden en urort Haug. «Oppe i Bakken nedenfor Gaardens sydligste Huse en Rundhaug, 38 Skr. Omkr., Fordybning i Midten. Paa Sletten nedenfor 2 smaa Hauger, af den ene noget bortploiet. S. for de sydligste Huse ovenfor et lidet Vand en urørt Rundhaug med Groft. Ved Kleivmyren en 25 Sky. lang Langhaug med Grofit. 16 Skr. længere N. en Rundhaug med Hul i Top- pen. Nicolaissen 1884 p 7. Strømnes (Gno. 18). Nær Skolehuset en Haug med Groft. Nær Pl. Stænsvik mellem Laukvik og Strømnes en Bautasten (omtalt Aarsb. 1871 p. 161), nu igjen reist. 2.3 m. h., 0.58 m. br. med spids Top. Paa Kuøen under Laukvik en større og en mindre Haug, den første delvis udkastet. Nicolaissen 1884 p. 5. Gjersvold (Guo. 19). Ovenfor Søhusene 4 Hauger, hvoraf 1 helt udgravet. Paa Stranden mellem denne Gaard og Strømmes 2 Ha u- ger, 1 c. 50 Skr. Omkr, over 1 m. hei, Fordybning i Mid- ten. Den anden mindre, næsten ødelagt. Nicolaissen 1884 p. 4 f. O. Rygh. — Faste Fornlevninger, 103 Borge Presteg jeld. Skjerpen (Gno. 1. 2). Paa Toppen af Brekhaugen SØ. f. Gd. en stor Rund- haug, over 50 Skr. Omkr. Nedenfor denne mod Ø. 3 Langhauger, lidt gravede. I Skovkrattet nedenfor Gd en ødelagt Rundhaug. Nicolaissen 1854 p. 8. Eltoft (Guo. 9). V. f. Gd. paa Indmarken en stor Haug, 70 Skridts Omkreds, c. 3 m. h., lidt gravet i Toppen. Lidt nordenfor en Langhaug, nedsunken i Midten, spidse Ender. V. og S. for Skolehuset 5 større Rund- hauger. Nicolaisen 1884 p. 13. Kraaktoft (Gno. 11). Ved Kjeldergravning f. et muret Kammer uden Dekstene, vel tidligere aabnet. Nicolaissen 1884 p. 12 4. Bjørnsand. Paa Bjørnerøen flere Hauger; flere bortryd- dede, der tildels have havt Kammer. Nicolaissen 1884 p. 12. Mærvold (Gno. 15). Paa Mosbakken 4 Run dhauger, 2 større og I min- dre Langhaug, de fleste urørte, tildels med Groft. Nicolaissen 1884 p. 12. 104 Tromsø Museums Aarshefter 24. -— 1901. Sortland (Gno. 16). Paa Stranden ©. f. Gd. en liden opkastet Rundhaug; tæt ved Gd. en anden, ligeledes udgravet Haug. Nicolaissen 1884 p. 12. Unstad (Gno 17). Paa Indmarken ovenfor de ostligste Huse mange Rund- hauger og et Par Langhauger. Nicolaissen 1884 p. 12. Eggum (Gno. 18). Paa en Moræne S. f. Gd. 2 Rundhauger med Geeft. Længere S. ovenfor Morænen paa Utgarden 15 Run d- hauger, gresvoksede; kun 1 et Par gravet. Nicolaissen 1884 p. 11. Ytre Borgfjord (Gno. 23). Ovenfor Sehusene en urørt Rundhaug og en „Skibs- haug“. Ovenfor Melkeneset en forstyrret Rundhaug og 2 næsten urørte Langhauger. Nicolaissen 1884 p. 8. Bestad (Gno. 24). 8 Hauger, den sterste 42 Skr. Omkr.; de fleste med Greft. Tildels Hul i Toppen; ligge paa Bøstadtøa. Nicolaissen 1884 p. 8. Borg (Gno. 25). Nedenfor Kirken en liden udkastet Rundhaug. Nicolaissen 1884 p. 8. O. Rygh. — Faste Fornlevninger. 105 Rystad (Gno. 26), Her skal være Gravhauger. Nicolaissen 1884 p. 8. Ramberg (Gno. 34). Ostligst paa Indmarken flere smaa Hauger; il bortryddet f. et Spyd (Tr. 607). Nogle mindre Hau- ger ogsaa bortryddede. Nicolaissen 1884 p. 11. Val (Gno. 37). Paa Indmarken flere smaa Hauger. En Lang- haug udgravet for lang Tid siden. Paa Pilneset en lav Rundhaug af 70 Skr. Omkr., Groft. I dens Yderkant har før staaet 4 reiste Stene, c. I m. heie. Ved Siden en ødelagt mindre Rundhaug (f. en Oks). Nicolaissen 1884 p. 10 i. Haukland (Gno. 38). Fer skal være flere Gravhauger. Nicolaissen 1884 p. 11. Sande (Gno. 39). Paa en Ager før en Rundhaug, hvori f. Cranium og Jerneelt. Flere Rundhauger her bortploiede. Nicolaissen 1884 p. 10. Høines (Gno. 41). Et Par smaa Hauger paa Ryggan (Fund Yj. i den ene). Paa Indmarken oppe under Fjeldet en større ud- kastet Rundhaug af Sten, 106 Tromsø Museums Aarshefter 24 — 1901. Paa Boen henimod Po flere smaa Rundhauger, hvori ved Gravning f. Kul. Nicolaissen 1884 p. 10. Kvalnes (Gno. 42). Paa Auran* Øl å. Gd. 5 store Haneememivad NØ.—SV. Den største 75 Skr. i Omkr, og antagelig c. 2 m. h., de andre nær lige store. 2 af dem skadede. Paa Indmarken nede ved Stranden 2 Langhauger gg lL iorsty rretkundhaupg. I Udmarken mellem denne Gaard og Rekdal 3 for- styrrede Rundhauger. Nicolaissen 1884 p. 10. Valle (Gno. 44). Paa Langneset N. f. Gd. en udkastet Haug. S. f. Gd. nær Stranden en Langhaug og 3 smaa Rund- hauger med firøft; den eue med et Hul i Toppen. Nicolaissen 1884 p. IT. Smedvik (Gno. 45. 46). Paa Indmarken V. f. Gaardens Huse en græsvok- set, temmelig hoi Haug, 76 Skr. Omkr., med Grøit. Gravet lidt i dens Top. Tæt ved en mindre udka- stet Rundhaug. N. #. Gd) ner en | Plads\ eisai smaa o6delagte Rundhauger. Nicolaissen 1884 p. 9. Limstrand (Gno. 47). Her skal vere 2—3 Hauger med Groft, et Stykke fra Gd. Nicolaissen 1884 p. 9, O. Rygh, — Faste Fornlevninger. 107 Steiro (Gno. 48). Ner Steiropollen et Par Rundhauger; en helt borttaget. Længere frem paa et Nes en Rundhaug 38 Skridt i Omkreds. Paa en liden Morene ved Alstadpollen 4 Hauger, lave, den største 46 Skr. Omkr. Gravet i et Par af dem. Nicolaisen 1884 p. 9. Elstad (Gno. 50). Paa Indmarken tæt ved Séeiropollen 5 Rundhauger og 1 Skibshaug, alle urørte og med Greit. S f. den sydligste Opsidders Huse 2 Langhauger, skadede i Enderne. Paa Eidet mellem Steiropollen og Hauklandsvandet en udkastet Rundhaug. Nicolaissen 1884 p. 8 i. Knutstad (Gno. 51). Et Stykke ovenfor Strømmen mellem Séeiropollen og Alstadpollen 2 Langhauger tet ved hinanden. Desuden paa Gd. et Par smaaforstyrrede Rundhauger. Nicolaissen 1884 p. 9. Alstad (Gno. 52). 3 smaa Rundhauger, alle skadede. Nicolaissen 1884 p. 9. Bakjorden (Gno. 61). Paa Grytgaarden S. 1. Gd. flere Reser, runde og langagtige, gravede. Paa den Gd. nærmestliggende Ø Rundhaug med aabent Kammer, udgravet. Længere mod ©. en udkastet 108 Tromso Museums Aarshefter 24 — 1901. lignende Rundhaug. N. paa Gen 2 lave Rundhau- ger, delvis aabne Kamre. Paa Sydenden 3 lave udkastede Stenhauger. Paa Vesterøen nordligst en Rundhaug, 45 Skr., ud- gravet i Toppen. 12 Skr. mod S. en lav Rundhaug, Sokk i Midten. ©. f. disse paa Valen liden Rundhaug med aabent Kammer. Sandsynlig er der paa Oerne flere Roser. Nicolaissen 1890 p. 4. Valberg (Gno. 65). Vestligst paa Indmarken en 40 Skr. Rundhaug, ud- gravet i Midten. Et Par nærliggende lave Røser vel ogsaaa Gravhau- ger. Nicolaissen 1890 p. 4. Dal (Gno. 67. GS). Paa de fleste ai Øerne udenfor Gd. Hauger, de fleste med murede Kamre: Haugerne mest smaa. Paa Hestøen: 1. Rundhaug 40 Skr. Omkr., ce. 1.2 m. h., opkastet i Midten. 2. Langhaug 10 X 5 m, uden Kammer, udgravet af Nicolaissen 1890. 3. N. f. disse paa en Knat Rundhaug af 40 Skr. Omkr., udgra- vet af Nicolaissen. 4 Henimod Gens Top Lang- haug med aabent Kammer, vel 2 m. x 47—72 cm. 5. 8 Skr. mod S. ødelagt Rundhaug 60 Skr. Omkr. 6. 18 Skr. mod V. liden uregelmæssig Haug. 7. Tet V. å. denne en Rundhaug med Kammer 1.33 m. X 37 cm., udgravet af Nicolaissen. 8. Paa Skrænten tæt ved udkastet Rund- haug. 9.. Paa Gens sydlige Kant Rundhaug 24 Skr. Omkr., Kammer. 10. Paa Østenden Rundhaug med aabent Kammer, 34 Skr. Omkr. 11. Tæt ved en liden Haug af 26 Skr. Omkr.; Hul i Toppen, hvorigjennem sees O. Rygh. — Faste Fornlevninger. 109 ned i Kammeret. 12. S. å. disse, længere op i Bakken Rundhaug med Knmmer (1.96 m. x 72 em. >< 58 cm.), 32 Skr.Omkreds. Paa Buoen: 1. Rundhaug paa Sydenden, med mu- ret Kammer, udgravet af Nicolaissen, 153 m. X 66 em. x 50 cm. 2. N..f. et lidet Tjern uregelmæssig Haug. 3. Ø.i. denne Rundhaug af 46 Skr. Omkr. 4-6. 3 forstyrrede Rundhauger, lidt nordenior. Paa Bjørnholmen 4 Rundhauger med Kammer, den største af 30 Skridts Omkreds. Paa Lamholmen en Rundhaug af 40 Skridts Om- kreds, udrodet. Nordligst paa Risøen Rundhaug med aabent Kam- mer. En anden noget oprodet i Toppen. Mod V. en stor Rundhaug, meget oprodet, 70 Skr. Omkr., og en liden” Haug, udkastet i Toppen. Sydligst paa Sandøen 3 Rundhauger i Rad Ø.—V,, de to største c. 80 Skr. Omkr., alle forstyrrede. Paa Gens Nordspids et Par udkastede Rundha u- ger. To nærliggende lave Roser vel ogsaa Gravhauger. Nicolaissen 1890 p. 2—4, Horn (Gno. 69). Bautasten, 1.83 x 0.44 x 0.16—0.20 m. Nieolaissen 1890 p. 2 (omtalt allerede af Blom 1827, se N. F. 689). Malnes (Gno. 71). I Udmarken S. f. Gd. et Par udkastede Reser, neppe Gravhauger. Paa Havnholmen (f. Menneskeben) og paa Skjaaholmen 110 Trowisø Museums Aarshefter 21. — 1901. skal vere flere udkastede Roser; paa den sidste Holme har staaet reiste Stene. En 1.44 m. hei Sten paa en Bergknat ? Nedenfor Malnesaasens nordre Kant en lav Rund- haus, c. 40 Skr. i Omkr., næsten urert. Nicolaissen 1890 p. 2. Moland (Gno. 72). Ovenfor Søhusene Rundhaug, 28 Skr. Omkr., stort Hul i Midten. 4 Skr. SV. for denne Haug stod før en Bautasten, OM AUDI 1036 m: 14 Skr. nedenfor en stærkt ludende Sten ved en ure- gelmæssig Forhøining (en Grav ?). Paa Indmarken V. f. Husene flere gresvoksede Hauger, mindre, den største af 36 Skridts Omkreds. Nicolaissen 1890 p. 1. Buksnes Prestegjeld. Haug (Guo. 2). For over 20 Aar siden i en udpløiet Langhaug gjort et Fund. Nær denne 2 lidt skadede Rundhauger. Nedenfor deu østligste Gd. paa en Bakke en lav urørt Rundhaug, 45 Skr. Omkreds, Groit. Nicolaissen 1884 p. 15. Horn (Gno. 3). Overst paa Tahaugen en urort Haug af 56 Skr. Omkr. O. Rygh. — Faste Fornlevninger. 111 Længere V. en større Langhaug med Groft. V. f. denne en mindre Do. Nede ved Stranden nær den vestligste Gd. en udgravet Rundhaug. Nicolaissen 1884 p. 15 i. Balstadøen (Gno. 10). Enkelte udkastede Stenhauger. Nicolaissen 1884 p. 14 f. Jerstad (Gno. 15). Paa Indmarken ovenfor Viken 8 Hauger (4 Lang- hauger beskrevne), med Groft, urerte. I SØ. en delvis ud- gravet Rundhaug. Paa Bakken ovenfor den østligste Gaard 1 urørt Run d- haug. Paa Halsen mellem Øvre og Nedre Jerstad 5 lave Rundhauger med grund Gvøft, i de fleste gravet lidt, og mellem disse en lav rund Forhøining med sten- satte Kanter, 38 Skridt i Omkreds. Nicolaissen 1884 p. 14. Præstegaarden (Gno. 16). Paa Hestneset 2 større Hauger (Omkr. 65 og 50 Skr.) og et Par smaa uregelmæssige Rundhau- gjel. Ved Kleppen tæt ved Kleppageren en Rundhaug med en liden Fordybning i Midten. Inde i Ageren bortpleiet en stor Haug. Paa Trebuneset et Par smaa forstyrrede Hau- ger. I Nerheden af Gammelskolen en stor Rundhaug, udpleiet, stor Groft, 60—70 Skridt i Omkreds. 112 Tromse Museums Aarshefter 24. — 1901. I Nærheden et Par uregelmæssige lange Forhoininger, maaske Skibshauger. | Eu stor Rundhaug, udgravet. Nicolarssien, 18584 p. 186 Kraft taler om „eu stor Del Gravhauger, liggende dels ved Stranden, dels længere borte derfra*. N. F. 689. Donvold (ikke i Matrikulen ; mulig Plads under Præste- gaarden ; ligger nær Storeidet). N. f. Gd. nogle Hauger (7 talte; beskrevne). Nicolaissen 1884 p. 15. Storeidet (Gno. 17). Hauger i Udmarken mellem Storeidet og Denvold, flere af dem meget store, sterkt skadede. Den i N. F. 689 omtalte Bautasten fandtes ikke. | Paa Indmarken stor Langhaug med lidet muret Kammer, bortryddet. Nicolaisen 1884 p. 15. Leknes (Gno. 18). Paa Storhaugen N f. Gd. et Par R undhamu mens ai Sten. Ovenfor Haldsvaagen et Stykke fra Stranden i en lang- agtig Ring 15—16 Langhauger. 10—16 Skridt lange. Et Par udgravede. Nedenfor en liden forstyrret Rundhaug. Nicolaissen 1884 p. 16. Af disse Langhauger 2 udgravede af Nicolaissen 1890, (9 x 3.5 X 1 m., tykt Kullag paa Bunden; 8 X 2.5 x 1.2 m, Kullag i Bunden, hvori en enkelt Klinknagle). Nicolaissen 1890 p. 5. + 0. Rygh. — Faste Fornlevninger. . 113 Bolle (Gno. 20). Paa Burshaugen nær Husene en lav greftomgivet Run d- haug, 50 Skridt 1 Omkreds, oprodet. I Hullet en omfalden Bautasten, 2.38 m. lang. Østenfor denne Haug en lav urørt Rundhaug, 34 Skridt 1 Omkreds. I Nerheden 6—7 Rundhauger og 3 Langhau- ger, alle med Groft, græsvoksede. Nicolaissen 1884 p. 16. Holand (Gno. 21). Nær Stranden „Guldhaug“, udploiet, med Groft. Lengere oppe paa Indmarken et Par Langhauger udpleiede ; i den ene f. en ,Trebandsring*. Ten Rundhaug f. et Spyd. Nicolaissen 1884 p. 16 f. Reppe (Gno. 30). Paa Indmarken nedenfor Husene en lav vid Run d- haug med Groft. Paa Veien til Holand en Rundhaug. Paa Haldshaugen bortryddet Hauger. Nicolaissen 1884 p. 17. Rise (Guo. 32. 33). N. f. Gaardens Indmark Himmelbjørgtoften, der ligner en stor Hustomt og er 34 Skridt lang. Nær denne mod V. 2 urørte Langhauger. Længere nede mod Elven 1 Langhaug og 2 Rund- ger. Nicolaissen 1884 p. 18. 8 114 - Tromso Museums Aarshefter 24, — 1901. Overvold (Gno. 34). Nær Indmarken S. i. Gd. 2 smaa Rundhauger. N. f. Gd., ogsaa ner Indmarken, 1 stor Langhaug med Greft og et Par smaa Huller i Midten. Ner denne en Rundhaug og 1 liden Langhaug (gravet lidt i begge). Nedenfor Bakken en Langhaug og 8 Rundhau- ger, alle med Hul i Midten. Nicolaissen 1884 p. 17 å. Nervold (Gno. 36). N. £. Gd en. lav vid Rundhaug, 94 Skr. Omkreds, Fordybning i Midten. Lidt nordenfor en Langhaug. Desuden en stor rund Haug, helt oprodet i Midten. Nicolaissen 1883 p. 17. Opdel (Gno. 38). Paa Indmarken en større og en mindre Rund- haug, urørte. Paa Høgaasen Ø. fi. Gd. flere smaa og 1 stor Haug af Sten; rodet i de fleste. Paa Aasen længere Ø. 4 store Hauger, den stør- ste 67 Skridt i Omkreds; den ene stærkt udgravet. Nicolaissen 1884 p. 17. | Skulbru (Gno. 39). Paa en Lyngmo Ø. f. Veien en Rundhaug og 1 Langhaug, begge med Grøft, næsten urørte. Paa Indmarken et Par urerte Rundhauger. Paa Bak- ken ovenfor Seen 2 Rundhauger og 2 Langhauger. Den 8die Langhaug ødelagt. Nicolaissen 1884 p. 17: 0. Rygh, — Faste Fornlevninger. 115 Fygle (Gno. 40). Paa en lav Aas SV. f. Gd. 4 store Rundhauger, hvoraf den største 85 Skr. Omkr., og meget hei, er noget oprodet i Toppen. Nicolaissen 1884 p. 19. Storfjord (Gno. 43). Paa Indmarken en urørt Rundhaug, c. 54 Skridt i Omkr, usikkert om Gravhaug. Nicolaissen 1890 p 5. Kangeruren (Gno. 49). Ovenfor den østligste Gd. 6 Rundhauger, den ster- ste c. 40 Skr. Omkr. 1 af dem bygget om en stor Sten. Tæt Ø. f. Huset en Langhaug, 24 X 8 Skr., med Greft, Hul i Midten. 28 Skr. nedenfor denne Rundhaug af 40 Skridts Omkreds, gravet. | Paa den østligste af Øerne udenfor Gd. 4 tildels meget store Stenhauger borttagne. _ Paa en Bakke nær ved en Ager en liden Rundhaug. Paa den vestligste Ø skal være flere Gravhauger. Nicolaissen 1890 p. 5. Sennesvik (Gno. 59. 60). Nordligst paa Indmarken en stor Haug, over 90 Skr. Omkr. og ce. 2 m. hei, lidt gravet paa den ene Side. Nær denne 2 smaa gresyoksede Rundhauger. Noget S. f. disse en anden stor Haug; den ene Kant bortkjørt. : | Paa ,Klubben“ ovenfor Sehusene 6—7 Hauger. Nederst i den ene, der er delvis bortryddet ved Huse- bygning, Kulrand. Paa det lave Fjeldskar Zinangen mod Ramsvik en 116 Tromsø Museums Aarshefter 24, — 1901. stor Rundhaug, urert, hei, 56 Skr. Omkr., langt fra Bo- lig. Nicolaissen 1884 p. 18. Ramsvik (Gno. 65). Paa Pilbakken en græsvokset, urort Haug, Greft og stensatte Kanter. Midt i den en 1.42 m. h. Bautasten, bred, men ganske tynd. I NV. en Langhaug, 28 Skr. 1.; Fordybning i Midten. Paa Baatneset en lidt lengere Langhaug, ligeledes Fordybning i Midten. Nicolaissen 1884 p. 18 å. Berg (Gno. 66). Ner Elvens Udleb i Viken en stor Langhaug, græs- vokset og urert. Nicolaissen 1884 p. 9. Hol (Gno. 68). Paa Holssen (landfast ved Fiæretid) talt 18 Hauger, alle runde Stenhauger, flere med Grøft, de to sterste af Omkr. 48 og 53 Skr. Flere have havt murede Gravkamre. Paa Kuholmen nerved skal ogsaa vere Hauger. Nicolaissen 1884 p. 19. Flakstad Prestegjeld. Ramberg (Gno. 29). Her skal være flere smaa Gravhauger (Beretningens Paalidelighed maaske tvivlsom). Aarsb. 1875 p. 176. Ansees Aarsb. 1884 p. 22 vel med Rette for Natur- dannelse. O. Rygh. — Faste Fornlevninger. . 117 Vareid (Gno. 33). Paa Bakken mellem de ostligste og vestligste Huse flere Rundhauger. Syd f. Gjerdet om Indmarken ogsaa et Par Rund- hauger, den ene helt udkastet. Nicolaissen 1884 p. 21. Sandnes (Gno. 86). Paa Store Sandnes skal vere en stor Haug. Nicolaissen 1884 p. 21. Napp (Gno. 37). Ved Napsholmen mellem Napp og Sandnes talt 20 Rundhauger, den sterste 36 Skr. i Omkr., de fleste mere eller mindre skadede. Nogle tydeligt Kammer. Ved Stranden ©. f. Gd. 4 Hauger af hvilke kun den vestligste var uskadt. Denne udgravet af Nicolaissen 1884, 30 Skr. Omkr. og 1 m. hei. Nicolaissen 1884 p. 20 f. Værø Prestegjeld. Rest. Nogle Roser V. f. Gravosen ligne Gravroser. Nicolaissen 1892 p. 11. Maastad (Gno. 13). Af de talrige Reser ner Gd. kun et Par sikre Gra v- reser. Nicolaissen 1892 p. 8. 118 Tromsø Museums Aarshefter 21. — 1901. Serland (Gno. 14). N. f. Gd. Røstnesvaag ovenfor Torvvaagen en stor Rundhaug af Sten, 58 Skr. Omkr,, 1.4 m. h. 110 Skr. NO. f. denne en anden lignende Haug, 46 Skr. Begge delvis udkastede. Ovenfor disse paa en Morene tæt under Séorfjeldet Levninger af en udkastet Rundhaug; nær derved et aa- bent Kammer uden Forheining omkring. Paa Smaahaugan SV. for Torvvaagen et Par lave Rundhauger, den største c. 50 Skr. Længere V. en helt ødelagt Rundhaug. Paa Sørland N. f. Indmarken paa Bredhelholen en Rundhaug, 28 Skridts Omkreds. 8 Skr. NØ. f. denne en anden Rundhaug, 45 Skr. Omkr., lidt gravet i Midten. Paa Dønvolden ovenfor Aaga en Rundhaug, 40 Skr. i Omkreds, udgravet i Midten. Nærmere mod Østervaagen Rundhaug af omtrent samme Størrelse, udkastet. 38 Skr. V. f. denne Rundhaug med aabent Kammer, 2:36 mor Omer: Længere mod V. imod Vaagens Bund 2 ødelagte Hauger. : | Paa Tyoneset i flere bortryddede smaa Rundhau- ger f. Menneskeben (1 af dem med muret Kammer. Ben af Menneske, Hest og Hund). Paa Kvalnes 2 Røser paa Neset S. f. Gd., mulig Gravhauger. Nicolaissen 1892 p. 7 f. Nordland (Gno. 17). Paa Morenen Molla SO. f. Gd. flere runde Reser, for det meste udkastede, hvoraf 9—10 Gravrøser. Nicolaissen 1892 p. 9 (jfr. Aarsb. 1876 p. 40). O. Rygh. — Faste Fornlevninger. 119 Hadsel Prestegjeld. Kvitnes (Gno. 1). Paa Kartneset S. f. Gd. flere Hauger. Paa Nord- siden af Neset lidt op fra Stranden en urørt Stenhaug, 26 Skridt i Omkreds. Paa Sydsiden af Neset først 3 Hauger, 2 oprodede tæt ved hinanden og nærved en større, lidt oprodet Stenhaug. Hinsides en Hammer en liden lav Haug. Videre 5 Hauger, alle Huller i Midten. I en liden myrlændt Dal paa Sydsiden af Neset en lav, nedsunken Haug, 40 Skridt i Omkreds. | Længere sydover hist og her spredte Hauger, et- steds 2 sammen, aabnede, med Kammer. Paa Østskraaningen af en Berghammer ved en Plads, i en Linie 2 Hauger. | Maaske flere Hauger i dette kuperede og krat- voksede Terrain. Winther, Aarsb. 1875 p. 115 å. Hennes (Gno. 2. 3). Ude paa et Bergnes S. f. Gd. 6 Hauger, hvoraf 4 sterre, rodede. Her har veret flere Hauger. .Bortover mod Kvitnes, nærmere Hennes, ved et Krat ner Stranden 2 Stenhauger tet ved hinanden (forment- lig flere i Krattet her. Winther 1875 p. 115. En regelmæssig formet Bautasten her omtales 1810, Aarsb. 1876 p. 189. Holdeen (Gno. 25). Paa Pl. Valen tet ved Husene 3 smaa Hauger; 1 den ene ved Kjeldergravning f. Menneskeben og Perler. Nicolaissen 1884 p. 1 å. 120 Tromsø Museums Aarshefter 24. — 1901. I Aarsb. 1876 p. 40 omtales Gen — efter Andenhaands- meddelelse — som ualmindelig rig paa Hauger. Aarsb. 1876 p. 40. Stronstad (Gno. 32). Flere Hauger. Winther 1875 p. 114. Paa Indmarken har veret 3 Rundhauger og 1 Lang- haug, nu bortrydddede ; have været meget store. I dem alle f. Kul og en Mengde Klinknagler (flere Fund Æj.). Nicolaissen 1884 p. 2. Sommerhus (Gno. 35). Paa en Pl. N. f. Gaarden tæt nedenfor Husene 2 run- de Hauger, den ene c. 50 Skr. Omkr, lidt skadet. Ovenfor Huset en aldeles ødelagt Stenhaug. IN.3 skadede Hauger, den ene aldeles ødelagt. Paa Stranden henimod Sand et Par forstyrrede Hau- ger. Nicolaissen 1884 p. 2 i. Sand (Gno. 36). Paa Nordsand Hauger. Winther 1875 p. 114. Sandsynlig Hauger paa den herfra til Grundfør gaaende Moræne „Jettens Vei*. Jfr. Grundfør. Winther 1875 p. 114. Østligst paa Gaardens Indmark 3 Hauger, noget ska- dede. V. f. Husene, nær Stranden, 4 store Hauger, hvoraf 1 70 Skr. Omkr. og de andre nær samme Størrelse (i 1 af dem Kjelder). Fundet C 2207 er gjort i en borttaget Haug her. I en liden Haug f. Ben og rustent Jern. Her har vistnok været mange flere Hauger. Nicolaissen 1884 p. 3. O. Rygh. — Faste Fornlevninger, 121 Grundfer (Gno. 37). Bautastenen ,Ræka“, dannet som en Skovl med den tykkere Ende opad. Winther 1875 p. 114. Mellem denne Gd. og Sand en over */, Mil lang Mo- rene N.—S. Hvor denne ovenfor Gd. gjør en skarp Sving ind mod Grundforfjorden, er en lav Haug af 44 Skridts Omkr., delvis udgravet; i denne Haugs Midte staar den oven- omtalte ,Ræka*, bred øverst og smalere nederst, c. 2.42 m. h. og paa det bredeste 1.24 m. bred. Lidt nordenfor paa Morænen en lav oprodet Haug. Nede paa Basaneset er Basahaugen, 56 Skr. Omkreds, oem a= Eula Toppen: Ø. f. Jeviken en større Haug, udkastet 1 Toppen. Tæt V. f. de øverste Huse 2 store Stenhauger, den mindre ødelagt, den største, af 64 Skr. Omkr., urørt. Lidt nedenfor er 3 smaa delvis udgravede. Oi dene ors net Laue med Gratin og flere smaa udkastede. Paa Indmarken mange smaa gresvoksede Rund- hauger og et Par aflange; disse ere dog mulig Ryd- ningsroser. En liden Haug midt mellem Jeviken og Gd. udgra- vet af Nicolaissen; paa Bunden omstrøet nogle smaa Benstumper og Kul. Ovenfor Gaardens Indmark flere smaa Rundhau- ger; I paa 24 Skr. Omkr. udgravet af Nicolaissen. Paa Bunden Kullag, hvori 2 Stykker af et Kleberstenskar og 2 Brynestumper. — I en tredie Haug ogsaa f. Kul. Nicolaissen 1884 p. 3 i. Taen (Gno. 45). Paa Vardehaugen V. f. Gd. ødelagt Rundhaug af Sten. 122 Tromse Museums Aarshefter 24. — 1901. Paa 2 Knauser nær ved har mulig været Roeser. Nicolaissen 1887 p. 2 i. Utbjør (Gno. 46). Her skal være bortryddet nogle smaa Hauger. Nicolaissen 1887 p. 3. Hokland (Gno. 47). Paa Kjørrelliaugen ovenfor Gd. en lav Rundhaug, 56 Skridt i Omkreds, noget gravet. | Nogle Skr. mod NV. en anden Rundhaug, hvori gravet Kjelder. Den svære Dækhelle over Kamret sees. V. f. Gd. en for det meste borttaget Rundhaug. Ø. f. Gd. bortryddet en liden Rundhaug. Nicolaissen 1887 p. 3. Aanstad (Gno. 48. 49). Paa Øen udenfor Gd. skal være nogle smaa Hau- gjer Nac O ASS en 1887 på >: Haug (Gno. 51). Her mange Hauger. Winther 1875 p. 114. Tet ved Indmarken mod S. paa Mæraftashaugen en stor rund Haug c. 100 Skr. Omkr., stort Hul i Midten. SØ. for den en ganske lav, men vid Rundhaug, og en tredie rund Haug, gravet. SØ. for disse Hauger 5 Rundhauger, de 4 i Rad Ø.—V., alle med Hul i Toppen. Paa Skjelsandhaugen 7 Hauger nær sammen, lave, med Greft, alle gravede. Paa Klakhaugen ©. i. Gd. 2 Gravhauger nær Veien, begge stærkt skadede. Nicolaissen 1887 pi 4. O. Rygh. — Faste Fornlevninger. 123 Nicolaissen udgravede 1888 2 af Haugerne paa Mæraftashaugen (i den ene Fund fra Æj.) og 3 paa Skjel- sandhaugen (intet f. uden ubrændte Menneskeben i 2 af dem). Nicolaissen 1888 p. 2. Melbu (Gno. 52). Paa en Val ude ved Sehusene mange Stenhau- ger, tildels opkastede ; i en af dem f. Stykker af et Sværd. Winther 1875 p. 114. Gullstad (Guo. 58). Paa „Hammervolden“ V. f. Gd. nær Seen en opretstaa- ende Sten, 112 m. h, 076 m. br. nedentil og 04 m. oventil. Mulig staaende i Levninger af en Haug. Paa Gullstadøen (landfast i Fjæretid) flere Hauger, mindst 6 i Linie tversover en Vold (beskrevet). Paa en brat Bergknat østlig paa Øens indre Side en oprodet Sten- haug, 50 Skr. Omkr. Paa en anden Bergknat hinsides en liden Myr en lignende Stenhaug. Winther 1875 p. 113 I. Husby (Gno. 54). Paa Engen straks nedenfor Gd. en stor Haug, 40— 50 Skr. Omkr., e. 2 m. h., af Sten og Grus; c. "/, borttaget (å. en Bule og Ben). | Nedenfor har været flere Hauger; her har staaet en Bautasten, nævnt af Kraft (N. F. 698), et Par Ah. Paa en Pl. Iængere ©. Levninger af en udkastet Haug. Winther 1875 p. 113, 124 Tromse Museums Aarshefter 24. — 1901. Ekren (Gno. 55). Lige op under det bratte og heie Field bag for Gd. en aflang Stenhaug, 20 + 8 Skr., opkastet; Kammer; Klinknagler. Maaskeflere Hauger. Winther 1875p. 113. Steilo (Gno. 58). Oppe ved Husene paa en af de nordligste Gaarde Lev- ninger af 1—2 Hauger paa en Knat. Længere i SV. tæt ovenfor Veien en stor Sten- haug, lidt rodet i Toppen. Winther 1875 p. 118. Klakk (Gno. 61). Paa en myrlændt Vold ved Stranden — lige ved „Van- gen* paa Hadsel — et Par Hauger, en af dem 35 Skr. i Omkreds og urett. Oppe ved Hovedveien en liden oprodet Stenhaug. Was lmer 8050. 1180 Præstegaarden (no. 62). Paa Risøen ved NØ.spidsen af Hadseleen findes paa S. Side 5—6 Hauger, mest urørte. Lidt vestenfor dem en høi, spids og smal Sten. Winther 1875 p. 112. Paa ,Vangen“, en kratbevokset Græsvold nede ved Søen Syd for Gd. enkelte Hauger, kun et Par tydelige, men ogsaa disse skadede. Oppe ved Landeveien S. f. Gd. i en Birkeskov Spor af nogle faa Hauger. Winther I ce 112% O. Rygh. — Faste Fornlevninger. 125 Flatset (Gno. 67). Paa Silsandneset NO. i. Gd. en langagtig Haug, 16 >< 10 Skr., med rundagtige Ender, udgravet 1886, hvor- ved f. Tr. 812—814. Paa Pl. Skreden ner Stranden en lav langagtig Res, 34 Skr. Omkr, urørt. Nicolaissen 1887 p. 1 f. Breivik (Gno. 68. 69). Paa Orhaugen nedenfor Gd. 7 Hauger, hvoraf 2 helt eller nesten helt borttagne. Ved en af disse stod en Sten af 2 m. Længde, hvoraf kun !/, over Jorden. Af de andre er en Langhaug c. 20 Skr. 1. med halvrunde Ender og 1 spids Sten staaende i den ene Ende. V. f. Gd. paa Indmarken 2 Rundhauger, af hvilke ialfald den ene er en sikker Gravhaug. Nicolaissen 1887 p. 2. 1 Haug her 1888 borttaget ved Husebygning, 4 Hauger udgravede samme Aar af Nicolaissen, hvoraf 1 Langhaug. De to Hauger V. f. Gd. skulle begge blot vere Ryd- ningsroser. Nicolaissen 1888 p. 1 f. Kalsnes (Gno. 73). Ovenfor Husene ved et Fjøs paa den østligste Gd. 17 Hauger, mest smaa og lave, urørte, af Sten. En 18de borttaget ved Bygning af Fjøset. Lidt nedenfor i Engen en smuk Stenhaug. Et Stykke V. f. denne, en vakker Haug med tyde- lig Fodkjede, begge urørte. Ovenfor den sidste 4—6 Hauger, dels runde, dels aflange, mulig dog Rydningsroser. Ude paa Neset V. f. Gaarden er nogle faa Stenhau- ger, I med tydeligt Kammer (mindst 3 ialt). 126 Tromsø Museums Aarshefter 24. — 1901. Mellem Kalsnes og Vik ved Stranden mindst 1 Sten- haug. Winther 1875 p. 119 å Paa en © tilhørende Gaarden, oprodede Hauger. Winther ibid. Børøen (Gno. 74). _ Adskillige Hauger, alle nær Sydkysten. Paa det yderste Nes paa Sydvestkanten en liden, 24 Skr. vid, udkastet; paa det næste 2 Hauger (32 Skr.); paa et noget bredere Nes straks østenfor 4, hvoraf 2 lange; inderst paa samme Nes ogsaa 2 smaa Hauger af Sten og udkastede. Østover ligeoverfor Stokmarknes flere større Hauger, tildels uskadte. Tæt østenfor en meget gammel Nosttomt heit op fra Seen. Mod Gens SØ. Ende, i Kanten af en Myr, en 1.5 m. h. trekantet Sten, nu heldet op til en jordiast Sten, neppe paa sin oprindelige Plads. Udenfor Myren paa Neset lige ved Seen en Gravhaug. — Mulig flere Hauger her. Winbherds7dp då: Holmsnes (Gno. 75). Paa et Nes nedenfor Gd. iS. 10 Hauger, alle af Sten (1 Langhaug), for det meste liggende 2 og 2. Ved Pl. Skjelsvaagen yderst i V. paa Neset 3 runde, temmeliglave Hauger tæt sammen. I den vestligste nys gravet Kjelder, hvorved fandtes et muret Kammer (i. en Øxe). Paa Holmsnesøen 7 Hauger (beskrevne), alle temme- lig forstyrrede. Winther, Aarsb. 1875 p. 120 å. Sandnes (Gno. 76). Lidt V. f. Nestene V. f. Gd. nede ved Stranden 3 Stenhauger, runde og lave, lidet skadede. O. Rygh. — Faste Fornlevninger. 127 Udefter Stranden henover til Holmsnes med tildels lange Mellemrum 8 Hauger (beskrevne, 2 Langhauger). Uskadede eller lidet skadede. Ligge i flad Myr, af negen Sten. Winther 1875 p. 121. Hov (Gno. 77). Nedenfor en af Gaardene tæt ved Stranden, en liden rund Stenhaug, ved hvilken har staaet 2 smale, spidse Stene, omveltede, 1.25 og 1.75 m. lange. Nedenfor Lundan (Matr.) en svær Stenhaug ai meget store Stene. Straks ovenfor denne, lige ved Veien, en stor Lang- haug, 80 x 11 Skridt, lidt skadede. Winther 1875 p. 121 i. Raa (Gno. 78). Paa et fladt, græsvokset Nes adskillige Hauger, talt 17, de allerfleste af Sten. 1 er af Sand med noget Sten, 80 Skr. Omkr., rund, hei. Ligge temmelig spredt. Ved den store Haug en lav stensat Flade med en spids reist Steni hvert Hjørne, 3.5 x 175 m. Nedenfor den store Haug mod Søen en Langhaug, 15 >€ Fm Ude mod Nesets Pynt 3—4 Stenhauger. Ogsaa op under Berget ved en af de østligste Gaarde et Par dog tvivlsomme Hauger. Winther 1875 p. 122. Skagen (Gno. 81). Tæt ved Veien nær Frubøen længst i V. en meget ty- delig rund Haug og østenfor den flere. 128 Tromsø Museums Aarshefter 24. — 1901. 1 af dem en lidt oprodet smuk Haug af 34 Skr. Omkr. Mulig flere Hauger her. Paa Rygningen af en jevn, sagte skraanende Vold strax V. ft. Skagen 6 Hauger omtrent i en Række (beskrevne). Ved Gd. mindst et Par Hauger, mulig flere. Winther 1875p. 1227. Haukenes (Gno. 82). 2 smaa runde Stenhauger. Winther 1875 p. 123 Jerstad (Gno. 84). Sydligst paa en Vold inde ved Husene paa en af de sydligste Gaarde 9 Hauger, hvoraf 1 Langhaug; ved en af dem en omfalden Bautasten, 1.78 m. I. Længere N., adskilt fra den forrige Flok ved Gaarders Huse og en liden Eng, langs Stranden en meget spredt Flok paa 12 Hauger, de fleste store. Videre nordover hinsides et tæt Krat, hvori mulig Hau- ger, to større Hauger, den ene med en uhyre Sten- blok oppe i den. Langt i N. paa Breineset mindst 3 Hauger ia ved hinanden, hvoraf 1 Langhaug. Deto andre Hauger med Groft. Lige ved Aaen, der danner Skillet mod Sortland, en hei, noget oprodet Stenhaug. Winther 1875 p. 123—125. Holmstad (Gno. 91). Paa Kvasneset N. f. Gaarden 3 Rundhauger nede ved Søen, 1 udkastet helt; I med Gravkammer. O. Rygh. — Faste Fornlevninger. 129 Længere frem paa Stranden 4 delvis udkastede Hauger, runde. Paa en liden Bakke et Stykke fra Seen en lav Ru n d- haug. Nicolaissen 1886 p. 11. Paa Holmstadstranden (Br.-No. 2), N. f. Gd. 4 store Hauger (1 bygget rundt en Bergknat), alle meget oprodede. Nogle Skridt mod N. en lav Langhaug. Yderst paa Grindsbogneset 2 meget skadede Rundhauger. ibid. Grening (Gno. 98). Paa Indmarken en stor Rundhaug med spids Top, 1.5 m. h, 30 Skr. Omkr., mulig Ry dningsres. Nicola isisiem 18506 p. 11. Kvalsøen (Gno. 101). Her skal være Hauger. Winther 1875 p. 119. N. f. Pl. Kvalsøbogen Rundhaug af Sten med Kam- mer, delvis udkastet. Nærmere Husene Rest af en større Rundhaug. Nicolaissen 1886 p. 11. Fleines (Gno. 102). Paa Fleinesskagen langt ude 6 Hauger paa smaa Knatter, alle af Sten, 35—40 Skr. Omkr., høie. Inderst 3 sammen, saa 2 sammen, yderst 1 alene. Inde ved Gd. har været enkelte Hauger (å. Sværd). Winther 1875 p. 119. Paa 2 til Gaarden hørende Øer udenfor Kalsnes ud- kastede Hauger. Winther I. c. 120. 130 Tromsø Museums Aarshefter 21, — 1901. Bø Prestegjeld. Røsnes (Gno. 2). Paa Sandholmens Nordside en Rundhaug, 32 Skr. 1, med aabent Kammer. Tæt ved en aflang Haug, 14 X 7 Skr. med halv- runde Ender og aabent Kammer. Paa Kalvøen paa Sydenden 3 Hauger i Rad, — de 2 noget skadede. Lidt østenfor en meget skadet Rundhaug af 40 Skr. Omkreds. Et Par rundagtige Hauger paa denne Os Øst- side vistnok Gravhauger. Nicolaissen 1887 p. 6 f. Uvaag (Gno. 8). Paa Finnøerne skal være mange Hauger. Winther 1875 p. 164. Paa Vardholmen udenfor Gd. et Par Hauger, hvor- af den ene udkastet. Paa Finnøens Østside en udkastet Haug, 30 Skridt i Omkreds; Kammeret 2 m.1. og 72 em. bredt. Paa Vestsiden af Øen ogsaa en forstyrret Haug. Nicolaissen 1887 p. 6. Ringstad (Gno. 9). Maaske Hauger mellem Ringstad og Pollen. Nieolaissen 1887 p. 6. Ramberg (Gno. 11). Her er Hauger. Winther 1875 p. 161. Paa Remskolten flere smaa lave Rundhauger og et Par af langagtig Form. 0. Rygh. — Faste Fornlevninger. 131 Paa Trætholmen NO. f. Gd. en opkastet Langhaug med 4 m. . Kammer (mulig oprindelig 2 adskilte Kamre). Paa Holmen flere Røser. Paa Buoens østlige Side en lav Langhaug med uty-. deligt Omrids. Vestligst paa denne Ø 5 Rundhaugeri Rad, indtil 40 Skr. Omkr., (skadede). Nogle Skr. østenfor parallelt med denne Rad 2 Langhauger, hvoraf den største er 20 Skr. lang og ved sin Ende har en Rundhaug (alle delvis ud- gravede). Sendenfor flere oprodede Roser af uregelmæssig Form. Nordligst en Samling af 10 Hauger, hvoraf 2 af langagtig Form, gravet 1 alle, alle med Kamre. Paa Sandholmen et Par Langhauger; ved den enes Ende en lav spids Sten; delvis udgravet, K a m- mer. Paa Hognværet flere udkastede Røser. Nicolaissen 1887 p. 51. Snarset (Gno. 12). Paa Bakken S. f. Gd. en stor, noget oprodet Ru n d- haug af Sten, c. 70 Skr. Omkr. Marken om den først ny- lig ryddet. Østenfor den paa en Bergknat en mindre Røs. ~ Nicolaissen 1887 p. 5. Prestegaarden (Gno. 14). Paa Korsneset, tvers over det, en Rekke af 7 Hau- ger, 1 meget stor, tildels sterkt beskadigede. Lige op under den ostligste Haug ned mod Seen 3 lave Hauger i en Halvkreds (to af dem ovale). 132 Tromsø Museums Aarshefter 24 — 1901. Indenfor paa Neset paa en flad Græsvold 3 runde og 1 lang Haug, lave og smaa, men urerte. Meliem Præstegaarden og Klokkergaarden, strax NO. for Kirken, i Engen flere runde græsgroede Hau- ger, maaske Gravhauger, langs Stranden. Ved Hjørnet af den gamle Kirkegaard en lignende sterre. Paa Boholmen 3 tydelige Hauger af Sten og vi- dere mindst 1 græsgroet Haug. Winther 1875 p. 163. Maarsund (Gno. 15). I en Eng nær Husene flere Hauger (talt 6, be- skrevne). Ude paa Neset Ø. f. Gd. en meget stor Rundhaug, med Groft, meget oprodet. Ude-paa Neset ved en fra S. indskjærende Vik mindst 6 Hauser, alle forstyrrede. Her har vist været flere. Paa Berget i ©. f. Viken en vakker Haug og tæt ved den en liden ødelagt. Udover Neset V. f. Gd. tvivlsomme Spor af Hau- ger. Winther 1875 p. 162 1. Steinsvik (Gno. 16). Nær Roden af Vikens østre Nes og tæt ovenfor Gd. mindst 10 Hauger i 2 Linier, delvis forstyrrede; 3 ai dem ovale. Winther 1875 p. 162. Steine (Gno. 17). Paa Galgeoen, en lav smal Holme tæt ved Land, talt 50 Hauger i 3 Grupper, flere Langhauger, af meget forskjellig Størrelse; overalt synes at have været Kammer, de allerfleste forstyrrede. O. Rygh. — Faste Fornlevninger. 133 Paa Øvre Steine ved en Vik nedenfor en Plads en del - Hauger, utydelige. Vestenfor Pladsen paa et Nes mellem Ovre og Nedre Stene flere Hauger, ligeledes utydelige og usikre. Winther 1875 p. 161 f. 5 Skagen (Gno. 18). Et Par Hauger. Winther 1875 p. 154. Vinje (Gno. 19). Paa Vinjes Grund, men nærmere Kleppelvens Huse, strax søndenfor Elven Hauger paa Brinken af en mod Søen jevnt skraanende Græsbakke, tæt ved Veien; ialt 12 Hau- ger (beskrevne). Paa Fruneset strax V. f. Vinje endel Hauger; nær Spidsen 6 Stenhauger i en svagt buet Linie over Neset, alle udkastede; lidt nedenfor disse en liden forstyrret Haug og omtrent oppe paa Nesets hoieste Punkt en eller 2 Hauger, forstyrrede. Ved Nesets Rod paa en flad Vold 1—2 Hauger heni- mod den vestre Kvst og over mod Østsiden 6 større Hauger tæt sammen, lave, men tydelige og smukke; den største, 50 Skr., oprodet i Midten. Paa Langoens sydvestligste Nes nu kun et Par Hau- ger synlige, men her har været flere. Winther 1875 p. 154—156. Lilleøen (Gno. 20). Tyivlsomme Reser. Winther 1875 p. 161. Gauk-Værøen (Gno. 21—24). Paa Været paa Øens østre Side nede ved Stranden 2 større Stenhauger; under en Berghammer ovenfor en 134 Tromsø Museums Aarshefter 24. — 1901. endnu større Haug, udkastet i Midten, og ved Siden en utydelig urørt Stenhaug. Mulig flere Hauger her. Winther 1875 p. 160 i. Svinøen (Gno. 25). Her ialt ec. 150 Hauger, dels spredte, dels i større og mindre Flokke, for det meste udkastede (beskrevne). Paa Svinøkalven en Mængde Hauger paa dens indre (sydestre) Side (tildels meget store; beskrevne). Paa Sørholmen, en høiere liden Ø tæt S. f. Svinøen, flere Hauger, de fleste 1 en Flok paa Haugens Østkant. Tæt ved Nordpynten en overmaade stor Haug. Mange af disse Hauger med Kammer. Winther 1875 p. 156—160. Fjærvold (Gno. 28). Paa Fjærvoldstranden paa en Moræne, hvorover Veien gaar, mindst 8 Hauger, de fleste forstyrrede. Winther 1875 p. 154. Føre (Gno. 29). Mellem denne Gd. og Forøen paa begge Sider af Veien mindst 6—7 Hauger, — maaske flere. Winther 1875 p. 154. Forøen (Gno. 80). Et Stykke N. f. Gd. og lige ved Hovedveien flere Hauger paa begge Sider af Veien; blandt dem en 45—50 Skr. Omkr., urørt og smuk. | Længere S. og nærmere Gd. ogsaa nogle Hauger. Winther 1875 p. 158 i. O. Rygh. — Faste Fornlevninger. 135 Stromme (Gno. 37). Paa flad Mark ved Veien strax N. f. Gd. flere Hau- ger. Paa ostre Side af Veien her D, hvoraf en stor (53 Skr. Omkreds), men lav Haug. Paa den anden Side af Veien nærmere Gd. mindst 5 Hauger; længere inde paa Sletten, som det synes, endnu flere. | V. f. Gd. henimod Strømsjøen en lav, lidt oval Haus. Mange Hauger her odelagte ved Rydning. Winther 1875 p. 192. Søberg (Gno. 39). Omkring Husene 4 Hauger (3 af Sand med Groît, 1 af Sten). 1 tet ved udgravet til Kjelder (f. Sværd). I Nerheden for 25—30 Aar siden ved Bygning af et Fjøs borttaget en Stenhaug. Længer ude under Fjeldet flere Hauger, mest øde- lagte. I en af dem Kammer. Paa en liden Vold mellem 2 Bergknauser 4 smaa lave Hauger. Yderst en hei, oprodet Stenhaug og mulig Levnin- ger af flere Hauger. Winther 1875 p. 153. Skaarvaagen (Gno. 40). Her skal være ikke faa Stenhauger. Winther 1875 p. 153. Skaalbrekken (Gno. 44). Lige ved Veien en lidt oval Stenhaug, oprodet i Midten. Winther 1875 p. 150 i. 136 Tromse Museums Aarshefter 24, — 1901. Gustad (Gno. 45). Her er Hauger. Winther 1875 p. 151. Nyke (Gno. 49). Her skal være mange Stenhauger paa ,Krigsne- set“. Winther, Aarsb. 1875 p. 150. Hovden (Gno. 50). Paa Finbogsanden SV. f. Gd. ved en liden Vik 2 Hau- ger paa en liden Haug V. f. Viken, lave og ikke store. Ostenfor, mellem Finbogsanden og Grindviken paa et lidet Hoidedrag, der gaar lodret paa Stranden, 5 Hauger, næsten urørte. Ved Grindviken paa et fladt Sandeid mellem denne Vik og en fra N. indtrængende aaben Vaag mindst 17 Hau- ger, sandsynlig 21 (beskrevne). Paa Eidets Nordside mindst 3 Hauger i Række. Henover mod Malnes paa et Jorde 3 smaa Hauger, mulig flere, adskillige ødelagte ved Rydning. Winther 1875 p. 149 1. Malnes (Gno. 51). Lidt indenfor Gd. Hauger (mindst 2). Winther 1875 p. 150. Grimstad (Gno. 57). Her mindst 1, sandsynlig flere Hauger. Winther 1875 p. 150. O. Rygh, — Faste Fornlevninger. 137 Øksnes Prestegjeld. Sunderøen (Gno. 2). Ved NV.spidsen 3 Hauger paa en liden Knat, den ene med en reist Sten, c. 1 m. hei, som mulig er Bautasten. Nermere Husene en meget stor, spids-keglefor- mig Haug. Paa Gens søndre Del flere Hauger, spredt liggende (beskrevne 7). Winther 1875 p. 144 f. Andsletten (Gno. 3). Paa Andsletoerne flere Hauger. Paa den yderste af dem, Nongen, 9 Hauger paa Nordenden, de fleste uskadte. Længere sydover paa Holmens Østkyst flere Hauge r, hvoraf 1 maaske har havt en Bautasten. Paa en Bergskraaning vderst i Ost en aldeles forstyrret Haug, og paa Sydpynten ogsaa nogle. Paa Nonøen ialt 18 Hauger. Paa den lille Kjerringholme mindst 2 Hauger, den ene ødelagt, med Kammer. Paa Slaatterøen S. f. Nonøen 8 Hauger, mest uskadte. Winther 1875 p. 145 i. Nærøen (Gno. 10). Paa Vestkysten 6 Hauger, de 4 i Række paa Brin- ken af en Rab, de 2 nede paa Skraaningen ved Stranden. Alle udkastede. Kammeri 1. (Fund Æj.). Tet ved denne Flok en urørt, lynggroet Haug. Ude paa et lidet Nes søndenfor en forstyrret Do. Omkring Øens Sydspids 3 Hauger paa Vestsiden og 1 paa Østsiden; i den sidste en meget svær flad Helle synlig. 138 Tromse Museums Aarshefter 24, — 1901. N i. Gd. paa Østkysten en udkastet Haug. Vvnulier 1805 på 47. Finvaag (Gno. 11). Paa Finvaagøen flere Hauger udkastede. Paa Finvaagholmen mulig ogsaa Hauger. Winther 1875 p. 146. Paa Leirbogneset, langt fra Gd, 3 Rundhauger, nær sammen i Rad N.—S, gravede. Nicolaissen 1890 p. 8. Kirkevik (Gno. 12). Paa Nærøens NV.pynt flere, mest smaa og forstyr- rede Hauger. Winther 1875 p. 146. Børøen (Gno. 28). Her skal være Hauger, for det meste udkastede. Wamberls5p. 143: Austringen (Gno. 25). Paa en Bergrab 3 Hauger sammen, deraf 1 Lan g- «haug, 15 x 6 Skridt. Paa et Nes længere N. en Haug. Won slør 1875 jp, 0 Paa Holmen udenfor Gd. c. 20 Hauger, vanskelige at skille fra Lyngtuer, tildels spredt liggende. Kammer I I af dem. Wintherl.c. Paa Bjørnerøen ved Dyreens Østkyst, maaske hørende til denne Gd., skal være Hauger. Wintherl.ce. 142. ©. Rygh. — Faste Fornlevniuger. 139 Dyrøen (Gno. 26). Paa ,Slaattebakken* under Fjeldet 8 Hauger i en Rad, tildels skadede. Paa en Bakke lige ved Husene 2 Hauger, 44 og 24 Skr. vide. Tæt ved maaske 1 til. Alle lave med Grøft. Winther 1875 p. 14i. Barkestad (Gno. 27). Paa et Nes maaske nogle faa Hauger. Winther 1875 p. 141. Sandset (Gno. 34). NV. f. Gd. ved Seen en liden Slette, „Orlogsmyren“ ; paa 2 smaa Nes ved denne Slettes NV. og SØ. Kant re- spektive 2 og 3 Stenhauger, noget skadede i Midten. Paa et Nes SØ. f. Gd. ogsaa et Par skadede Hau- ger. Aarsb. 1876 p. 41. Langøen (Gno. 36). Langs Stranden paa Gens nordre Halvdel, dels paa smaa Volde, dels i Myren, mindst 14 Hauger (be- | skrevne), deraf et Par med synligt Kammer. Paa Sandholmen tæt ved Øens Nordende endel Hau- ger; ligesaa paa en ved Fjære landfast Holme strax S. f. Cae Winther 1875 p. 19214. Hjellsand (Gno. 42). - Paa Hjellsandøen findes 4 udkastede Reser, to sammen paa NV.kanten og to sammen paa Østkanten. Paa en myrlændt Banke, der strækker sig midt over Øen, 2 større Hauger. Winther 1875 p. 140. 140 Tromsø Museums Aarshefter 24. — 1901. Sersand (Gno. 48). Her skal vere mange Hauger, i en Rad langs den stenede skraa Strand. Winther 1875 p. 140. Tilset (Gno. 48). 3 Hauger paa en Bakke op under det bratte Field strax S. f. Gd., de 2 forstyrrede. Lengere S. ovenfor Stranden 2 udkastede Hau- ger. Mulig flere Hauger her. Winther 1Ss%5 pr 188: Præstegaarden (Gno. 49). Paa Svinøen, paa Nordkanten, ligeoverfor Kirken 15— 16 Hauger, langs Stranden og opover paa et smalt Eid over Øen (beskrevne). Ved en liden Vik længere SV. paa Øen en udkastet Haug paa en Bergknat og ned imod Søen 5 saadanne. Ved en liden Vik paa Sydkanten et Par Hauger, den ene aldeles oprodet; mulig endnu en Haug til. Paa Skjevelneset strax V. i. Præstegaarden 2 udka- stede Hauger. I Nærheden siges 10—12 Hauger udkastede. Paa et Nes strax vestenfor ogsaa en Haug. Wa mr hen te Tops Smines (Gno. 50). Paa et Nes V. f. Gd. en enkelt oprodet Sten- haug. 0.1. Gd. paa et Nes i „Kjelderbakken* en udkastet Haug (Lerurne f.). Strax V.f. Kjelderbakken ned mod Fjorden en temme- lig stor, lav, men urort Haug. 0. Rygh. — Faste Fornlevninger. 141 I en Potetager strax ©. f. Kjelderbakken har der vist været flere Hauger (Fund) I samme Agers Kant en lav, mindre Haug. Ude paa Holmerne i Romsetfjorden skal være Hauger. Winther 1875 p. 136 å. Sommersen (Gno. 64). Paa Reinsens vestre Strand 15—16 Hauger nede ved Seen, alle udkastede, tildels ret store; Kammer saaes i 1 af dem, muret. Der er sikkert flere Hauger blandt Lyngtuerne (mindst 5—6). Paa en Banke NO. for dette Felt lidt op fra Seen 3 mosgroede kegleformede Tuer, temmelig store. Paa Ostkanten af samme Banke et Par lignende og inde paa Banken 2 mindre. Nordlig paa Gen ved Husene har veret Hauger. Paa Øens østlige og sydestlige Kyst mange Hauger. Winther 1875 p. 139 å. Paa Myreholmen, mellem Sommereen og Myre, skal være en stor Mængde Gravhauger, Haug ved Haug overalt; f. Ben. Aarsb. 1876 p. 40 i. Stø (Gno. 72). Paa Lyngøen 9—10 Stenhauger i et lidet Skar ned mod Stranden, alle temmelig smaa og lave, og paa en enkelt nær meget oprodede; i den ene Kammer, Paa Benøen skal være endnu flere Hauger i en lang Rad paa en Vold ved Søen, af Sten. Vinker M875Np. 135. Husjorden (Gno. 73). Lige ved Gd. nogle lave runde græsgroede Stenhauger. 142 Tromsø Museums Aarshefter 24. — 1901. I en stenfri Myr strax @. f. Gd. vistnok en Sten- haug. Winther 1875 p. 134 f. Strengelvaag (Gno. 76). Paa Kvanholmen fuldt af runde og aflange Hauger med Groft om (som det sagdes, ogsaa 3- og 4kan- tede). | Ogsaa paa andre af Gaardens Øer skal der vere H a u- ger. Winther 1875 p. 134. Undersogt af Horst, der paa Kvanholmen kun fandt 8 sikre Hauger (beskrevne), for det meste udgravede. 2 undersøgte af Horst og i den ene f. ubetydelige Jernsager. Paa Lille Kvanholmen en ubetydelig Rundhaug. Paa Øen inde ved Strengelvaag, paa det Nes, som stræk- ker sig mod Gaarden, 2 forstyrrede Hauger. Paa Medværene N. f. Kvanholmen skal ligge nogle ødelagte Hauger. Horst 1878 p. 41—43. Gisløen (Gno. 77). I Indmarken ved Husene SØ. paa Øen 2 store Hau- ger udkastede (hvori de i Bergens Museum bevarede Fund gjorte). Langs Øens østre Strand sandsynlig flere Hauger, ligesaa paa Nordkysten. Paa Sydvestpynten af Øen skal der være mange Stenhauger, kun for en ringe Del udkastede. Winther 1875 p. 133 i. Meloen (Gno. 79). Mindst 3 Hauger paa en mod Soen. udstikkende Fjeldknat, utydelige. Længere ude flere Hauger af Sten, tildels usikre. Winther 1875 p. 138. O. Rygh. — Faste Fornlevninger, : 143 Alsvaag (Gno. 81). Paa Toft (der vel horer herunder) skal vere flere Hauge r. Mellem Alsvaag og Meleen langs Stranden Hauger paa flere Steder, dels enkeltvis, dels i smaa Grupper. Paa Alsvaags Grund paa en af smaa Knatter opfyldt Mark N. f. Gd. nogle Hauger, mindst 3, dels paa, dels opunder Knatter. Winther 1875 p. 132 i. Holm (Gno. 84). Her skal være flere Hauger, for det meste opro- dede. Winther 1875 p. 132. Sortland Prestegjeld. Kjerringnes (Gno. 3). | Paa et lidet Bergnes V. f. Gd. 4 Stenhauger, op- rodede (1 stor). Paa den lave Kjerringnesø endel Hauger spredte paa Øen, af Sten, alle oprodede. Winther 1875 p. 116. Blokken (Gno. 8). Paa en liden Ø under Gd. findes Hauger. Wornthen dS’) på 116: Rise (Gno. 11. 12). Her er maaske et Par Hauger, meget utydelige. Winther 1875 p. 125. 144 Tromsø Visens Aarshefter 94, = 1901. Holand (Gno. 12). Nede ved Seen 5 Hauger tæt sammen (1 Lang- haug). Længere N., ved en Bek lige ved Nøstene, en græs- groet, udkastet Stenhaug. Lige N. f. Nostene 5 middelsstore Hauger (1 Langhaug). Winther 1875 p. 125. Å Bø (Gno. 13). Fra S. først 6—7 Hauger paa en liden Bergrab, tæt ved Holandsskillet, beskadigede. Videre mod. N. 2 smaa urørte Hauger. Lidt oppe fra Veien en ødelagt Stenhaug, hvis Sten var anvendt til Grundmur for et der staaende Hus; nær ved et Par utydelige Hauger. Fremdeles nordover 6—7 lave Hauger, tildels be- skadigede ved Anlæg af en Vei (1 Langhaug). Nær Nøstene 9 Hauger, lidt op fra Søen i en Eng lige ved Veien (5 Langhauger), Flere Hauger ødelagte her. 3 nøgne Stenhauger (den nordligste Lang- haug). Ned for Gaardens nordligste Huse 3 nøgne Stenhau- ger i en Linie, alle oprodede. Winther 1875 p. 125—127. Sortland (Go. 15). Paa Pl. Kjæmpenhaug nu kun 1 Haug tilbage. Paa Pladsen sondenfor en noget oprodet Haug. Ved Pl. Selnes N. f. Gd. flere runde Hauger og 1 tilsyneladende 4kantet, kvadratisk (9 x 9 Skridt), af Sten. Winther 1875 p. 127 å. O. Rygh. — Faste Fornlevninger. “145 Efter Kraft var der paa Sortland flere smaa Hauger med Spor af Udgravning. N. F. 691. Aanstad (Gno 16). Paa Aanstadsjøen tæt ved Nostene Levninger af 9 Hauger tet sammen. Oppe i Engen tet ved Forhoininger, mulig Levninger arkaueer Winther 1875 p. 128. Bygd (Gno. 17). Nede ved Stranden i Engen 3 lave græsgroede Hauger af Sten, 34—38 Skridt. Lige ved dem en meget tydelig Nosttomt. Paa Bygdneset, hvor Kysten bøier af mod V. en ud- kastet rund Stenhaug, 46 Skr. Winther 1875 p. 128. Sandstrand (Guo. 18) Paa Bergrabberne Ø. f. Gd. nogle faa udkastede Hauger af Sten, spredt. Tet ved Gd. paa den flade Strand endel græs- klædte Sandhauger (i en af dem f. ved Skelet Væv- ske og Perler). Winther 1875 p. 128. Paa en Bergrab V. f. Gd. 3—4 Hauger, alle udka- stede; Kammer ialfald i en af dem. Winther ibid. Jennestad (Gno. 19). Paa Østsiden af et Nes 3 Stenhauger; de 2 ud- kastede, byggede ind til en Bergvæg saaledes, at den har været brugt som Kammerets ene Væg. Paa den vestre Side af dette Nes og videre vestover 6—7 Hauger, de fleste forstyrrede. 10 146 Tromsø sans Aarshefter 24, — 1901. Paa et fladt, smalt Nes, paa hvis Pynt Søboden staar, 3 Hauger, hvoraf 1 Langhaug, 20 x 7 Skridt, alle oprodede. Lidt vestenfor nogle Hauger, hvoriblandt en oval Haug, 17 x 7 Skr. De andre runde, ligeledes urørte. Alle af Sten og overgroede. Winther 1875 p. 128 å. Vik (Gno. 21). Et Stykke N. f. Gd. ved Seen først 7 Hauger paa en flad Græsvold, deraf 2 Langhauger med spidse En- der, alle af Sten. Længere i N. paa et Bergnes 6 Hauger af Sten, me- get skadede (beskrevne). 8 ligge samlede længst fremme paa Neset. Paa en Pynt strax nordenfor 5 Stenhauger, alle forstyrrede paa 1 nær. Paa Vikøen 18 Hauger, alle runde Stenhauger, de fleste paa Øens Høideryg. Winther 1875 p. 1:9 å. Gravet i 4 Hauger paa Vikøen 1886 uden synderligt Udbytte. Nicolaissen 1886 p. 11 å. Gaasbel (Gno. 22). Gravhauger skal findes paa et Par Steder, nogle V. f. Gd. nær Seen, de fleste lige ned for Gd. ved Seen. Winther 1875 p. 130. Nævernes (Gno. 23). Nogle Hauger skulle findes paa Gaarden. Winther 1875 p. 180. Roksøen (Gno. 26). Her maaske Hauger. Winther 1875 p. 118. O. Rygh. — Faste Fornlevninger. 147 Stamnes (Gno. 27). Ude paa Neset, nede paa dets vestre Strand 3—4 Hauger nogenlunde i Række. Lige op for den nordligste af disse en stor, vakker Stenhaug paa en liden Berg- heide, 21 Skr. Omkr. Nordenfor 2 Hauger af Sten, den ene paa et Berg, den anden lidt bagenfor og lavere (be- skrevne). Yderst paa Neset paa dets hoieste Punkt en betydelig Haug af Sten. Østenfor henimod Gd. maaske flere Hauger, hvoraf 2 synes at være Langhauger. Paa Neset Ø. f. Gd. mindst 2 Hauger (den ene af Sand). Paa en Plads S. f. Gd. Hauger. Winther 1875 p. 117. Reinsnes (Gno. 28). Paa et Nes S. f. Gd. sandsyrlig Hauger, skal for en Del vere udkastede. Paa Reinsnesgen sikkert 1 Haug, sandsynlig flere. Paa Skilleberget mellem Reinsnesoen og Stamnes 2 ud- kastede Hauger; lidt nordenfor paa en brat Bergrab en noget oprodet Stenhaug. Winther 1875 p. 116 i. Dverberg Presteg jeld. Lille Sandnes (Gno. 1). Paa Veien til Store Sandnes en lay rund Haug, der ved nylig foretagen Udgravning nærmest gav Indtryk af ikke at vere Gravhaug. Horst 1878 p. 36. 148 Tromsø Museums Aarshefter 24. — 1901. Aaknes (Gno. 4). Paa Neset Nordklubben ved en Husmandsstue nogle Rundhauger; flere ødelagte. — I en af disse f. muret Kammer af Mandslængde (Skelet, Dolk med Benskait og Parerstang, Spydspids, Benkam, sammenfoiet med Broncenag- ler — vel Fund fra ÆJ].). Yderst ude paa Neset en liden lav udkastet Rundhaug. Paa Enden af Høgraet en i Toppen gravet Haug. Nordligst paa Gd., paa Litlerae, en Haug af Muld, Hul i Midten. Horst 1878 p. 35 i. Sørmjele (Gno. 6). N. i. Gd. paa Sletten 13 Hauger (i et Par ai dem f. Skeletter; beskrevne). Ude paa Sforneset ret ud for Gaardens nordligste Hus- mandsplads en Rundhaug, 44 Skr. Omkr., men lav, med Groft. Paa Nordsiden af Husmandsstuen 3 Rundhauger, der synes at være Gravhauger (2 af dem urerte). Horst 1878 p. 34 1. Bo (Gno. 7). Talt 25 Hauger i Indmarken, alle runde, de fleste tilsyneladende uskadte; Mængden af dem med Groft. 18 af dem laa paa Br.-No. 8. Ovenfor Husene paa Br.-No. 13 to og nedenfor dem 3 Hauger. Ovenfor Husene paa No. 4 og No. 10 to lave Rundhauger, ødelagte ved en Sti. Under Fjøset paa No. 10 skal være 2 Hauger; paa samme Part er odelagt 2 (i begge f. Skeletter og i den ene Bryner). Paa No. 11 (2) udgravet en Haug (f. Skelet, Fragment af Sværd og Bryne). O. Rygh. — Faste Fornlevninger. 149 Paa Veien til Bjarnskind skal ligge 2 store Rund- hauger lidt op i Landet. Horst 1878 p. 33 å. Noss (Gno. 8). Lidt S. f. Gd. paa et stenet Rab 2 betydelige Rundhau ger, ødelagte. Noget S. f. Hundhammeren, der danner Grændsen mod Bø, 30—40 mindre Røser i Udmarken, tvivlsomme. Lige S. for Skittenbakken 3 svære Rundhauger i en Rekke N.—S. (1 af dem uret). Noget sydligere 2 meget store Hauger, rodede. Horst 1878 p. 32 i. Risøen (Gno: 9). Paa den yderste af de to Holmer udenfor Risøhavn en oprodet Haug. Horst 1878 p. 37. Paa Pladsen Lanesskogen under Risehavn flere lave uanselige Hauger, de fleste langagtige (Fund i Re): Bjørnskind (Gno. 10). Nedenfor den østligste Gd. ved Tranesvaagen paa et Lyngra 3 store Hauger i Rad V.—Ø. (beskrevne). Ro- dede. N. f. Gd. under Fjeldet, 5 smaa Hauger, hvoraf 3 aflange (kun 1 urørt). Horst 1878 p. 37 1. Tranes (Gno. 11). Paa Høistakneset ved Tranesvaagen en urert Rund- haug og en udgravet Do. Horst 1878 p. 37. 150 - Tromsø Museums Aarshefter 24. — 190 . Lovik (Gno. 20). Nogle Hauger N. f. Husene ved Risesundet (5 be- skrevne, alle forstyrrede). Ret S. f. Gd. i Bunden af Loviken en liden udgravet Rundhaug (f. ubrændt Ben og en Spydspids). Paa et Nes S. f. Ødegaardens Indmark 4 temmelig uanselige Hauger. Noget N. f. denne Gd., i Dragsko- ven, en meget sver Haug, tvivlsomt om Gravhaug. Horst 1878 p. 39. Aase (Gno. 21). Paa et Nes S. f. Gd. 3 Hauger tversover N.—S., den ene en Langhaug (beskrevne). Inde paa Gd. ved Mathias Ingebrigtsens Huse (Br.-No. 12) 3 runde Hauger i 3kant lige ved hinanden, ner Seen (beskrevne). Hvor Mikael Nilsens Stue staar (Br.-No. 6), udkastedes for 13—14 Aar siden en Haug (f. Skelet med Sværd). Paa Ole Mentsens Grund (Br.-No. ?) 10, mest ode- lagte Hauger. I en af disse f. Sølvspænder fra Mose- fundstiden i Tr. | Mellem et nylig bygget Hus og Veien 2 Langhau- ger, 14 Skr. lange, 3—4 Skridt brede, skadede. Lidt N. f. Ole Mentsens Stue i en Rad nordefter pa- rallelt med Stranden, ce. 100 Skr. fra denne 3 Hauger (be- skrevne), hvoraf den midterste en Langhaug. Eors i 1876) per: Aa (Gno. 22). Lidt S. f. Gaarden, paa Sydsiden af en liden Elv 3 Reser, lave og sammensunkne. Ude paa Aaholmen skulde i en Res været f. lidt Aske og Kul mellem 2 smaa, mod hinanden reiste Heller. O. Rygh. — Faste Fornlevninger, 151 Paa Ole Martinus Nilsens Grund (Br.-No. 1) 3 Hau- ger, hvoraf ialfald den ene synes at være en Gravhaug (de to andre mulig Rydningsrøser). Paa Neset Hundholmen N. f. Gd. Tomter og mulig et Par smaa Hauger. Horst 1878 p. 17—19. Sellevold (Gno. 25). Lidt N. f. den sydligste Gd. paa Valneset en stor Rundhaug, ødelagt. Før ogsaa nogle mindre Røser he Horst 1878 p 19. Myre (Gno. 26). Lige N. f. den sydligste Gd. 23 Hauger (beskrevne), deriblandt dog et Par tvivlsomme, de fleste forstyrrede. 1 Haug borttaget, en stor Rundhaug, hvori ubrændte Ben af Menneske og et større Dyr, angivelig Okse, samt et Mundbid. Fra den lengere N. liggende Bakke, hvorpaa de fleste af Gaardens Huse ligge, udgaar „Raet“ mod N., bvorpaa flere Hauger, enkelte sikre Gravhauger (mindst 6; be- skrevne). Paa Skraaningen ned mod Seen ogsaa adskillige smaa Forhoininger, der dog neppe ere Grave. Vestenfor dette Ra 2 Langhauger (den ene ogsaa omtalt Aarsb. 1875 p. 176). - NV. for Husene paa Nerhorengen en baadformet stensat Flade. Lidt N. f. Gd. paa en Plads i Rad vestenfor Huset 3 Rundhauger. Ved Bygning af Pladshusene udgroves et Par Hauger (å. flere Skeletter i samme Haug, adskilte ved Græstorv, og et Mundbid). Horst 1878 p. 19—22. Paa Myre skal være (N. F. 691 i.) en Stenkreds, be- staaende af flere concentriske Ringe af tætliggende Stene. Ikke gjenfundet af Horst. 1.32 Tromsø Museums Aarshefter 21. — 1901. Dverberg (Gno. 27). Paa en Plads sydligst 4 Rundhauger, hvoraf 2 ud- gravne (f. ubrændte Ben og en Spydspids). Paa Kirkesangergaarden S. f. Husene 4 smukke Rundhauger med Grøfter om (beskrevne). 100 Skr. nærmere Kirken 6 Rundhauger ved en Potetager,-1 af dem udgravet til Kjelder. Mellem en ostligere liggende Potetager og Kirken 1, kanske flere forstyrrede Hauger (her i. Sværd og Økse). Lige foran Kirkens Hovedindgang Spor af en 10 Skr. lang Langhaug. Lige V. for denne Haug en Rundhaug c. 10 Skridt fra Kirkedoren. Lige indenfor en udkastet Rundhaug. Lige N. f. Kirkevæggen en lav Rundhaug. Paa Nordkan- ten af det Nes, hvorpaa Kirken ligger, en tildels udkastet Rundhaug. Horst 1878 p. 22—24. Paa Præstegaarden NV. for Husene en Mængde Hau- ger i Engen, neppe nogen af dem Gravhaug. Nordenfor den gamle Kirkegaard mange Hauger, alle forstyrrede (et Par Langhauger med spidse Ender); deraf udmærke sig 3 Rundhauger, c. 3 Alen høie med Broer over Grøften i N. og S. Fra den nordligste af de sidstnævnte Hauger til Skut- neset 6—8 lave, forstyrrede Hauger tæt ved hinan- den, deriblandt spidsendede Langhauger. Paa Skutneset c. 15 Hauger (2 Langhauger), de fleste oprodede. Paa Veien til Saura paa Bogjen N. î. Stokkelven en Røs midt i en Myr, udkastet delvis. Paa ,Kufora* S. f. Saura 6 lave Rundhauger af Sand. Horst 1878 p. 24—26. O. Rygh. — Faste F omlevninger. 153 Saura (Gno. 28). N. f. Gd. paa Stranteneset 5 smukke Rundhauger efter hinanden S.—N. (beskrevne) (4 af dem urørte). Paa Nordkufora en vid og lav Rundhaug med Groft, udgravet. Horst 1878 p. 26 f. Kvalnes (Gno, 29). 1 Rundhaug S. f. Gd. tilvenstre for Veien. Horst 1878 p 27. Ramsaa (Gno. 30). Her skal være nogle Gravhauger ovenfor Gd. oppe ved Elven. Horst 1878 p. 27. Breivik (Gno. 31). Ved den nordligste Gd. for en Tid siden en Grav- haug helt borttaget (f. ubrændte Ben og 2 Sværd). Ude paa Breivikneset et Par Røser i Udmarken. I Udmarken henimod Skarstein en svær Rundhaug, dyb Greit, nylig udkastet. Horst 1878 p. 27—29. Nordmjele (Guo. 34). Paa et Lyngra nedenfor det nordestligste Hus Levninger af en meget spids Langhaus. : Længere Ø. paa samme Ra en Rundhaug. Mellem Husene paa Br.-No. 18 4—5 nu forsvundne Hauger (f. Skelet). Lige indenfor Elven paa Anton Pedersens Grund bort- ryddet en Rundhaug (Skelet). I Lillelandsbugten S. {. Leirviken skal ligge en ikke ubetydelig Haug med Groft; Hul i Toppen. 154 Tromsø Museums Aarshefter 24. — 1901. Paa Æggoen udenfor Gd. 8 Hauger, lidet forstyrrede (beskrevne). Horst 1878 p. 29 1. Stave (Gno: 36). Paa Kvernneset S. for Chr. Heggelunds Huse og lige ved disse Huse talt 17 Hauger (herfra det i B. M. beva- rede Fund fra Æj. No. 570—575) (beskrevne). Horst 1878 p. 31 å. Bleik (Gno. 39). Paa Riseraet lidt N. f. Gd. en Rundhaug, 27 Skr, 1 Omkreds, med Groft. Lidt nordenfor, øst under Fjeldet, paa „Bombakraet“ en smuk Rundhaug med Groft og Vold. „Vest under Fjeldet* skal ogsaa findes en Haug. Horst 1878 p. 18 1. Andenes (Gno, 40—59). V. for Fjeldet Mærket sondenfor Bækken fra Mærkes- vandet 6 Rundhauger (beskrevne), den ene med en dyb Groft, som havde Broer i N. og S. _ Lidt S.1i. Øvre Mærket N. for Moerkeselven 3 store Rundhauger i Rad N.—S., omgivne af en Vold, der dan- ner en Firkant, 31 Skr. lang og 10 Skridt bred. Nogle Skr. sondenfor en Haug med Vold omkring. Et Par Skridt sen- denfor hen mod en brat, men lav Fjeldveg 2 Rundhau- ger sammen indenfor en Vold ligesaa hoi som Haugerne. Noget længere S. paa et lidet Heidedrag lige Ø.i. Gjertrudshaugen to forstyrrede Rundhauger. Paa Klevens Grund 6 Rundhauger (beskrevne), den største med Groft og hei Vold om, OÖ, Rygh. — Faste Fornlevninger, 155 I Spandet, et Eid paa en liden Halve, flere gamle Tom- ter og en Rundhaug af 24 Skridt i Omkreds. Horst 1878 p. 10—13. Haugnes (Gno. 60). Paa et Nes, der lober ud i Havet i nordøstlig Retning, „Bauteneset*, 16 Hauger (beskrevne). Sondenfor Bækken Bauta og paa Bautevolden ved den en Sten, der antoges at være en omfalden Bautasten (om- talt af Coucheron som omfalden). Horst 1878 p. 8 f. Fiskenes (Gno. 61). Paa Buhaugen inde paa Gaarden borttaget en Haug. Ved et af Gaardens Fjøs længere N. er der 1 eller 2 mindre Hauger. Horst 1878 p. 6. Skarstein (Gno. 62). Adskillige Hauger S. f. Gammelgaarden omkring den sydligste Opsidders Huse (Br.-No. 2), dels paa en tør Pall S. f. Lilleelven (4 Stykker), dels lidt ©. og N. f. Hu- sene. Her en Haug med Vold omkring lige bag Huset og i N. for dette 9 Hauger uden Vold, hvoraf 2 Langhau- ger (beskrevne). 2 oppe paa et heit Lyngra V. f. Gd. De sidste nylig forstyrrede; havde lange Hellekamre med ubrændte Ben; ved det ene Skelet laa et Sværd, enegget, med Hjalt, og et Bryne. Haugerne S. f. Lilleelven have en Groft og udenom den en Vold, der er lige saa hoi de lave Hauger (beskrevne). . Horst 1878 p. 4—6. 156 Tromsø Museums Aarshefter 24. — 1901. Kvæfjord Presteg jeld. Gapeen (Gno. 4). Her skal vere Hauger, hvori f. Menneskeben. Winther 1874 p. 109. Haugerne findes paa Halsen af Finneset i Kanten af den dyrkede Mark. Aarsb. 1875 p. 177. Reinstad (Gno. 5). Her skal vere Gravhauger. Winther 1875 p. 160. Bjørneraa (Gno. 7). Et Par Hauger paa en Vold lige ved Veien udenfor Gaarden. Winther 1875 p. 166. Gunnesdal (Gno. 8). Oppe paa en Høide ovenfor Gd. flere lave, meget smaa Hauger. Lige ind paa Husene i en Eng 18—20 smaa græs- groede Hauger; tvivlsomt om Rydningsrøser, da de ere ualmindelig heie og toppede. Winther 1875 p. 169. Reikenes (Gno. 10). Paa en Bergknat lidt udenfor Gaarden mindst 1 sik- ker Gravhaug af Sten. Winther 1875 p. 165. Refsnes (Gno. 30) Her skal findes 4—5 urørte Hauger. Winther 1874 p. 110. O. Rygh. — Faste Fornlevninger. 157 Hemmestad øvre & nedre (Gno 32. 33). Paa en flad Vold ved Søen under Øvre Hemmestad en 9 (2.95 m) h. Bautasten, meget smal og aldeles spids. Lige foran den en Gravhaug, 45 Skr. vid og 21/, Al. hei, med Grøft, urørt. Winther 1874 p. 199. Tæt ved 2 andre lidt mindre Hauger. Her er 6 Hauger; desuden flere smaa lave Hauger af Sten indover langs Brinken, 6—8 i Tallet, dels runde, dels af- lange, alle helt eller delvis forstyrrede. 3 af de førstnævnte Hauger udgravedes 1876. I en af dem et ubrændt Lig og et lidet Jernstykke. I en anden Haug ligeledes et meget stort Kammer, 3.8 m. 1, muret. Et godt Stykke sondenfor Øvre Hemmestad i Udmarken skal være en Stenhaug, der antoges for Gravhaug. Paa Nedre Hemmestad rimeligvis 2 Hauger inde mellem Husene. Muligflere Hauger her. Winther 1876 p. 33-33. Udover mod Nedre Hemmestad en udgravet Haug (f. en Spydspids og et Benredskab). Indenfor alle disse Hau- ger, over mod Søhusene, flere ,Russegrave*. Oppe paa Gd. ved Fjøset en Knat, paa hvis Top en gammel Stenmur, hvorved dannes en Flade paa Toppen. I Grundmuren under Fjøset maaske en Bautasten. Winther 1874 p. 109 f. Øines (Guo. 35). Paa en flad Vold, kaldet Leifet, strax indenfor Gaarden, utydelige Levninger af en Haug. Længere bortover en om- falden 61/,/ 1. Bautasten. Lige ved den en 45 Skr. vid Stenhaug. Noget ost- ligere flere Hauger 1) 60 Skr., Mandsheide, urørt. 2) 158 Tromse Museums Aarshefter 24. -- 1901. 24 Skr. vid, lige ved 1. 3—4) 2 c. 40 Skr. vide i kort Af- stand fra de forrige, tæt sammen. De 3 sidste skadede. Winther 1874 p. 108. Bautastenen fandtes reist 1875. Winther 1575 p. 170. En af de to sidste Hauger udgravet 1876; var 60 Skr. i Omkr. og ce. 3 m. dyb; den viste sig før at have været ud- kastet lige til Kamret; intet fandtes. Der var 3 ordentlig lagte Mure indenfor hinanden i Haugen. Kamret af Heller, smalt, omtrent af Mandslængde. Spor af ubrændt Lig. ‘ Oppe paa Heiden, ,lige op for de midtre Hauger paa Leitet*, 2 smaalavere Stenhauger, oprodede. Winther 1876 p. 31 f. | Skaar (Gno. 37). Her en med Græstorv bedækket Stenhaug. Aarsp. 18792p2 127. Vebbestad (Gno. 39), Lige ved Gaarden mod Hundstad Levninger af en me- get stor Stenhaug, hvori skal være f. en for 4 Spd. 1 Kristianssund solgt Guldring. Winther 1874 p. 108. Længere inde paa Vebbestad utydelige Spor af en Haug. Winther Le. Hundstad (Gno. 40). 6—8 Stenhauger?) smaa, liggende tæt sammen i Række temmelig ner Seen paa en Vold nedenfor den nord- ligste Gaard, alle helt borttagne. Deri de i Tr. beva- rede Sager fra Æj. Winther 1874 pa 107 0. Rygh. — Faste Fornlevninger. 159 Nedenfor den 3die Gd. fra ©. i Heide med de først an- forte Hauger en Nosttomt, og nedenfor den Hauger. (Heiere oppe, omtrent midtveis mellem Nosttomten og Gaardens Huse, eu stor Hustomt). Plere Hauser sagdes udkastede. Bag de førstnævnte Hauger 3 Hauger eller bro- lagte Pladse, i en Række bag hinanden op fra Soen. 1 af disse udgravet 1875, hvori f. Levninger af Kul og 2 ubrændte Lig; ved det mindste af disse Rest af en Æi. Broncespende. Winther 1874 p. 107; 1875 p. 169. Der var ialt 4 saadanne brolagte Pladse. Winther udgravede 1876 to. I dem begge fandtes Re- ster af et ubrændt Lig; i den ene tillige Kul. Winther 1876 p. 28 i. Paa en anden Gd. lige paa Øens Sydspids 3 lignen- de Grave tæt paa hinanden (i en af disse f. et tabt Sværd). Lige ved disse Hauger, tæt nede ved Søen, en liden flad rund Haug, noget mindre, udgravet af Winther 1876 uden Udbytte. En liden lav Haug paa Skrænten af Fjeldet over den næstøstligste Gd. ligeledes udgravet uden Udbytte. Winther 1874 p. 108, 1876 p. 27 i. Omkring Sydspidsen længere V. flere Stenhau- ger, tildels oprodede. Paa en Vold 3 temmelig nær hinanden, længere V.*) op under Fjeldet ogsaa 3°), paa en mod Søen skraanende Vold 2, 1 øverst ved Veien og 1 ret ned for den ved Søen. Winther 1874 p. 108. ») Haugerne vare 7 i Tallet, liggende i en Række ned mod Soen fra den nederste af de brolagte Pladse. Paa Nesets NO. Afhang i en lignende Res f. et tveegget Spyd. Her paa en liden Vold nede mod Søen en liden lav aldeles overgroet Haug med Greit. Nede ved de udkastede Roser, i Nærheden af den ne- 160 Tromso Museums Aarshefter 24. — 1901. derste Flade, endnu endel lignende Grave, beva- rede, meget lave og utydelige. Winther 1876 p. 29. ?) Winther udgravede 2 Hauger her (der er ialt 4) uden Udbytte. Winther 1875 p. 168 4. Lige op under Fjeldet strax udenfor disse Hauger, har været 6 Stenhauger, forstyrrede.- De 2 have havt Kamre, 2 og 2.32 m. lange, - af Heller. — Paa en brat skraanende Vold lige ned for disse Hauger endnu 2 til. Mange Hauger ødelagte her. Winther 1876 p. 307. 3) Strax vestenfor disse 3 Hauger, mellem disse og de 2 derefter nævnte, har der været en lav, græsgroet, no- get aflang Haug, med 4 smaa spidse reiste Stene, 1 i hvert Hjørne (1 af disse endnu staaende*). Winther 1875 p. 167. Vik (Gno. 48). Paa Veien mellem denne Gd. og Vikeland mulig Spor af en Langhaug med en reist Sten i hver Ende. Winther 1874 p. 107. Ved nyt Besøg bestyrkedes Opfatningen af at dette er en Haug. Lige ved denne Haug en stor, med Birkekrat bevoxet Haug paa en Fjeldknat. Her en Sten, mulig en omfalden Bautasten (mulig to saadanne her). I Nærheden et Par Hauger, der mulig tør være Gravhauger. Winther 1875 p. 166 f. Paa Vik, lige ved Veien paa den første Gd., en liden rund Haus. Winther 1874 p.10%: Gaare (Gno. 51. 52). Ovenom denne Gd. og Strand flere Gravhauger liggende spredt paa smaa Volde eller Knauser i Fjeldet. *) Var borttaget 1876. Winther 1876 p. 30. O. Rygh. — Faste Fornlevninger: : 161 Paa en liden jevntskraanende Vold ovenfor Strand 6 Hauger, 2 og 2 sammen. Længere ind, ovenfor Gaare, paa en Skraaning en meget stor Haug. Noget heiere oppe i Fjeldet en lignende. Længere inde paa Eidet skal der findes en meget stor Haug. Winther 1874 p. 106. Strand (Gno. 53). Gravhauger i 2 Rader, den nederste af 4—5 Hau- ger, alle udkastede, c. 30 Skridt, en Snes Favne fra Søen; den øverste strax ovenfor af 3—4 Hauger, aldeles borttagne ved Rydning. Strax ovenfor, lige ved et Nøst, en større Haug, delvis udgravet. Winther 1874 p. 106; 1875 p. 166. En Bautasten laa i et Gjerde (Sognepræst Berneri N. F. 694). Raa (Gno. 54). Enkelte Hauger. Winther 1874 p. 105. Paa Altona, bortbygslet fra Præstegaarden, mindst 1 Stenhaug. Winther 1874 p. 105. Efter 1875 p. 166 Levninger af 2 Hauger. Paa Kirkegaarden, lige ved den sondre Kirkegaardsmur, en 4/, Al. h., smal og spids Bautasten. Winther 1874 p. 106. Huseby (Gno. 55. 56). 1 Haug. Winther 1874 p. 105. Paa Borkenes Levninger af en Gravhau 8 tæt ved Udhusene nede ved Søen. Sammesteds mindst 2 Hauger paa en Eng neden- for den til Kirken førende Vei, lave og græsgroede. Winther 1875 p. 166. 11 162 Tromsø Museums Aarshefter 24. — 1901. Paa Nordre Raa (Øvre Huseby), lige under Borkhau- gen, et lidet brat Fjeld lige ved Fjorden, paa en jevnt skraa- nende Græsvold 2-3 cirkelrunde, lave græsgroede Hauger af Sten med Greit. Paa Borknes paa Borkhaugen (den nen ?) strax indenfor Gd, 1—2 Hauger, hvoraf nu kun Levninger. Winther 1875 p. 4 Trastad (Gno. 58). Lige foran den nuværende Hovedbygning for 25—30 Aar siden udkastet 3 store Stenhauger. Winther 1875 p. 166. Ovenfor Gd. en stor Stenhaug, rimelig Gravhaug, hvoraf taget Veifyld. Winther 1876 p. 4. Dale (Gno. 59). Paa Dalneset adskillige nu udkastede Hauger, blot live enn ae Wetenet cern leo nm Å Utstrand (Gno. 60). Lige ved Stranden en Bautasten, 3%/, Al. h, flad paa de to temmelig brede Sider og tildels næsten skarp i de to andre. Lige ned for den yderste Gd. en stor Stenhaug med Fordybning i Toppen (60 Skr. Omkr., betydelig for- styrret). | Høiere oppe, ved Siden af Bygdeveien, 3 Stenhau- ger, den største af 40 Skr. Omkr., næsten jevnede ved Bort- tagning af Sten. 2 lignende, men uskadede Stenhauger paa en Fjeldhammer ovenfor GÅ. 0. Rygh. — Faste Fornlevninger. 163 I Hagen udenfor Gd. flere smaa Hauger. Winther 1874 p. 105; 1876 p. 4. Efter Sognepræst Berner stod Bautastenen i en Grav- haug. N. F. 694. Elde (Gno. 61). I Udmarken, et Stykke indenfor Gd., flere Haug e ib, alle nede ved Seen oppe paa eller lige under smaa Knatter, spredt bortover en lang Strækning (beskrevet 2 Styk- kor). Nærmere Husene paa ældeneset, mest paa Fjeldknau- serne mellem Agrene yderst ude c. 13 Hauger, hvori- blandt nogle meget store (beskrevne). Winther 1876 p. 4-6. Trondenes Prestegjeld. Sør-Roldnes (Gno. 1). . Et Par store og høie, men oprodede Hauger. Aarsb. 1875 p. 177. Haugerne ligge paa den vestligste Odde nede ved Seen, ei langt fra Gaardens Huse. Oprindelig 3 større Hauger, omgivne af flere mindre. Af de store 2 for mange Aar siden bortkastede og Stenen bortført (i 1 af dem Fund AB}... Begge disse Hauger havde havt Kammer. Aarsb. 1876 p. 41. Steinsland (Gno. 12. 13). Paa Neset Nordhaugen 2 smaa Roser. Paa Langkvitneset mellem Steinsland og Kvitnes en 164 Tromse Museums Aarshefter 24 — 1901. stor, smuk Haug helt ude paa Odden, 48 Skr. Omkr., del- vis udkastet. Horst 1878 p. 46. Skaanland (Gno. 15. 16). Paa Store Skaanland Br.-No. 15 2 Reser, hvoraf ial- fald den sydligste ser ud til at være en Gravres. Paa Br.-No. Sen oprodet Rundhaug. Paa Br.-No. 9 en liden Rundhaug udgravet ai nogle Aar siden. Paa Lille Skaanland Br.-No. 7 for 4 Aar siden op- brudt en Haug, hvori f. ubrændte Ben, Stykker af et Jern- sverd og 2 Bronceringe (maaske Armbeiler). Paa Br.-No. 13 for nogle Aar siden udtaget en lav uan- selig Haug med Skelet og en Sværdkniv (Tr.). Paa 2 andre Parter paa den ene en Rundhaug og paa den anden en spids Langhaug. Paa Djuphavn, paa begge Sider af Stien, som fører ned fra Husene, 4 Hauger (1 uret). Op mod Fjøset Rest af en Stenhaug. C. 50 Skr. N f. Husene en Stenhaug. Mulig alt dette kun Rydnings- reser. Horst 1878, 44—-46. Sandtorv (Gno. 27). 8—9 Hauger tæt N. f. Øvre Sandtorv, hvoraf nogle blev udgravet af Winther 1876. Kun i den ene gjort Fund, fra Æj. (Tr. 198—202). Et Stykke S. f. Gd. oppe i Skoven under Haarberget mulig 1—2 Gravhauger af Sten. Nordenfor den store Flok ved Skillet mellem Øvre og Nedre Sandtorv for et Snes Aar siden udkastet en Haug med Kammer, hvori Skelet. Winther 1876 p. 24— O. Rygh. — Faste Fornlevninger, 165 Aarbogen (Gno. 28). 3—4 noget tvivlsomme Hauger ved Stranden lidt N. f. Gd. Winther 1876 p. 14. Haukebø (Gno. 29). Ved Stranden et Stykke N. f. Gd. en ret betydelig, ikke hei Haug af Kuppelsten; mulig et Par til i Nerheden, Winther 1876 p. 14. Gausvik (Gno. 30). Her skal findes Gravhauger. Winther 1874 p. 99. Oppe ved de sydligste af de øvre Gaarde et Par Hau- . ger. Nordover fra Gd. langs Stranden ialfald et Par Hau- g er. Paa Parterne Lilleengen nede ved Stranden 1 stor smuk Rundhaug, 60 Skr. Omkr., lav. Tæt ved denne 4 Hauger ien Linie ned mod Seen, den øverste temmelig stor. — Disse Hauger lige ind paa Husene. Strax N. f. Husene ovenfor en Eng, lige i Kanten af Smaaskoven, 4—5 smaa Hauger eller Hauglevninger i en Række bortover; nedenfor dem i Engen en lidt større Haug med Hul i Midten. Winther 1876 p. 13 1. Leikvik (Gno. 33). Paa Leikvikholmene skal findes Gravhauger. Winther 1874 p. 99. Haugerne findes paa Nordkanten af den nordligste Holme, 51i Tallet, Huller i Midten. WET Ts em ton dis 166 Tromse Museums Aarshefter 24. -— 1901. Voldstad (Gno. 34). Paa en jevn Vold ,Skuven“ c. 1000 Skr. S. f. Gaarden 5—6 Hauger ner Seen ved en liden fra S. indgaaende Vik, — 1 af dem stor. Winther 1876 p. 13. Fauskevaag (Gno. 35. 36). Her skal findes Gravhauger. Winther 1874 p. 99. Her kun 1 Haug levnet paa ,Klubneset* mellem Store og Lille Fauskevaag; gravet i den, hvorved f. et ubrændt Lig nedlagt i en Fordybning i Fjeldet, dækket med en Helle. 1—2 usikre Spor af Hauger. Haug nedenfor et af Husene udgravet, laa paa et Fladberg ovenfor en liden Bek; Kammer med ubrændt Lig, hvorved f. en Skjeggøks. Winther 1876 p. 11 f. Halsebe (Gno. 39). Her skal vere 4—5 Hauger; i en af dem f. ubrændte Ben. Winther 1876 p. 11. Nordvik (Gno. 44). Her skal vere Hauger. Winther, Aarsb. 1875 p. 171. Mindst 1 Haug i Behold endnu. Aarsb. 1875 p. 177. Mekile (Gno. 51). Strax sondenfor den lille Elv, som skiller mod Kanne- bogen, oppe 1 Smaaskogen, en mindre oprodet Stenhaug og tet ved paa en Knat en liden aldeles forstyrret Haug. Winther, Aarsb. 1876 p. 11, O. Rygh, — Faste Fornlevninger. 167 Stangnes (Gno. 54. 55). Paa Nordre Stangnes, ved Nesets nordligste Pynt, et Par Stenhauger, mulig dog Rydningsrøser, da de ligge lige i Kanten af en Ager. Paa Søndre Stangnes, strax nordenfor det lille Nes, der danner Grændsen mod Kannebogen, skal der være nogle Hauger (endel af dem undersegte for nogle Aar siden af Dr. Høegh). Winther 1876 p. 11 De sidstnævnte Haugers Antal er 4. Aarsb. 1879 p. 295. Gansaas (Gno 56). Paa Øvre Gansaas skal findes en større Gravhaug. Aarsb. 1875 p. 177. Harstad (Gno. 58—60). Heit oppe i Udmarken i en Myr ved det lille Grund- vand en stor, cirkelrund Sandhaug, af c. 75 Skr. Om- kreds, 6—7 Al. h., jir. Aarsb. 1875 p. 170. Paa Seljestad ved Stranden af Gansaasbotn, paa „Mand- aakeren“ flere smaa, ganske lave Reser, dels paa Fjeldet, dels paa en liden Græsvold; neppe norske forhisto- riske Grave, mulig Russegrave. Winther 1874 p. 95 i. Sama (Gno. 62. 63). Ved Kvæfjordveien ved Pl. Aasenden lige véd Husene en Jordhaug, delvis taget til Fyld, hvorved å. flere store Stene i Midten, opsatte som til en Skorstensmur. Winther 1874 p. 94 f, | 168 Tromse Museums Aarshefter 24, — 1901. Præstegaarden (Gno. 64). Marken nordover fra Gd. aldeles oversaaet med ganske smaa runde, gresgroede Forhoininger, mulig Hau- ger. Strax SV. for Præstegaarden ved Vandet Logen oppe paa en skovbevoxet Knaus en vid, men lav Haug (c. 65 Skr. Omkr.) af tildels svære Stene. Paa Kraakeneset ©. I. Præstegaarden paa en Bergknat paa den søndre Kant Levninger af en stærkt gravet større Haug. Nær denne Haug, lidt længere ind, paa en Fjeldknat en helt udkastet Haug. Nærmere Seen udover mod Pynten en tredie ud ka- stet Haug. Herude skulde være mindst 1 Haug til. Winther 1874 p. 94. Ved Altevaagen paa den lave, græsklædte Strand længst N. en stor Nøsttomt, 40 Skr. 1. og 10 Skr. br. Lidt senden- for en mindre Nesttomt i samme Heide. Derefter en liden rund Haug, saa en Langhaug med spidse Ender og en liden rund Haug, — de to sidste meget forstyrrede. Oppe paa et Fjeld S. f. Logen skulde være f. en rund i Midten sammensunken Stenhaug (mon Gravhaug ?). Paa Kraakeneset skulde ogsaa ligge nogle Hauger paa den ydre Kyst paa en liden Vold nær Nordspidsen. Winther 1876) p. 97. Viken (Gno. 77). Ved Bunden af Vaagen paa den heie Bred af den lille Aa, som falder ud ved Gd. (altsaa mulig ikke paa dennes Grund) en ganske lav Haug, overgroet og utydelig, tilsyne- ladende firkantet. Winther 1874 p. 97. O. Rygh. — Faste Fornlevninger. 169 Ovenfor denne Haug, lige op under Aasen, adskil- meeeta user: Winther 1875 p. 1, im. 1879 p. 177. Gamnes (Gno. 78). Haug, hvori gravet lidt for nogle Aar siden. Aarsb. 1875 p. 177. Ervik (Gno. 79). Lige foran Husene paa hver sin Side af Veien 2 store Hauger, som nogle antog for Levninger af Gaardens gamle Portstuer. Winther 1874 p. 97 i. Paa Pladsen Sjøvolden en større Haug, hvori gravet. Aarsb. 1875 p. 177. Aarnes (Gno. 82). Ved Aarnesviken skal endnu findes flere urørte H a u- ger. Aarsb. 1875 p. 177. Stornes (Gno. 88). Mellem denne Gd. og Aarnes for længere Tid siden udgravet flere runde Røser med Hellekamre, noget over Mandslængde, tildels noget bredere i Hovedenden; ubrændte Lig. Winther 1874 p. 98. Harbakken (Gno. 89). Paa en Vold ved Vandet flere Hauger. For 20— 30 Aar siden udgravet en større Haug med Grøft. Deri under en Helle et svært Skelet med Oldsager. Winther 1874 p. 108 å 170 Tromss Museums Aarshefter 24, — 1901. Erikstad (Gno. 90). Lige ved Husene nedover mod Stranden mindst 7 Hau- ger i en Kreds, den største i Midten, — ligge paa en Græs- vold paa Nordsiden af Fjordbunden. Ligeoverfor paa en mere stenet og uryddet Vold lige- ledes endel lignende Hauger, — alle ubeskadigede. Udenfor Erikstad paa en ter og uryddet Vold, hvor Søhusene staa, flere, (7—8) smaa Roser — Russegrave? Levninger her ogsaa af en storre Gravhaug af Sten. Blottet sver Helle i Midten. Winther 1874 p. 103, jfr. 1875 p. 177. Ubrændt Lig f. under en Helle i en Stenhaug tæt ved den lille Elv, der falder ud i Fjordbunden, og lige ved El- ven. Aarsb. 1876 p. 42. Indre Elsnes (Gno. 92). Lige ved Husene paa en flad Vold 3 svære Sten- hauger. Vidde c. 60 Skr, Heide 3—4 Al. Alle med _ Fordybning i Toppen. Ner den inderste Haug en Dobbeltring af Stene med et Par Alens Mellemrum. Winther 1874 p. 104, jfr. Aarsb. 1871 p. 161. Ytre Elsnes (Gno. 96). Her skal findes en meget stor Stenhaug. Aarsb. 1871 p. 161. Gryte (Gno. 97). Stort Gravfelt, dog de allerfleste Grave helt eller delvis oprodede. N. i. Gd. paa en Teig ved Seen 3 Hauger, de 2 sammen, — runde, lave Stenhauger. Lige nedenfor og lidt N. f. de nordligste Huse 7 Ha u- O. Rygh. — Faste Fornlevninger. 171 ger, de 6 i en Rekke S.—N. og den 7de nede ved Fjæren, = blandt disse en stor Haug med Synk i Toppen. | S. f. Gd. tet ved Husene 3 urorte Hauger. Paa Øens sydvestre Nes, der er spaltet i 3 Dele ved smale Viker og Fordybninger : a) paa det vestre Nes 10 spredte Hauger (nermere beskrevne). b) paa det midtre Nes 9 spredte Hauger. Mellem disse to Nes en mere ter og stærkere skraa- nende Fordybning, hvor 3 Hauger i Linie tæt ved hin- anden. c) paa det østre Nes 3 Hauger. Længere ©. ovenover „Melkeneset“ en stor, urørt Haug. Paa et Par af Holmerne V. f. Greta skal være ikke faaforstyrrede Hauger. Winther 1874 p. 111—113. Alvestad (Gno. 98). Lige ned for Gd., adskilt fra den ved en dyrket skraa- nende Vold ligger Veneset, hvor 9 mere eller mindre forstyrrede Hauger (beskrevne). Winther 1874 på 113. Vaskinn (Gno. 100). En Mængde store Stendysser og mindre Hau- ger paa et Nes. Aarsb. 1875 p. 178. [Paa Gaarden 11 Rundhauger, de fleste mere eller mindre beskadigede, samt nogle smaa Roeser, der maaske er fremkommet ved Rydning. En af Haugerne udgravet i 1895 med Fund fra ældre Jernalder. Nær Gravfeltet en li- den Bautasten, 80 cm. hoi. Aars 1895 p JAPON: 172 Tromse Museums Aarshefter 24. — 1901. [Varmedal (Gno. 101). Paa Gaarden er 9 Gravhauger af rund Form. 4 udgravede i 1895. I den ene ubrendt Lig, i de andre Kul, Aske og brændte Ben. i Paa Gaarden er fundet flere Skifersager fra arktisk Stenalder. Aarsb. 1895 p. 6. O.N.). [Bjørneraa (Gno. 102. 103). To Rundhauger, den største 50 Skr. i Omkreds. Anse lens Gi ONE [For (Gno. 104. 105). 2 Rundhauger, den ene 70 Skridt i Omkreds. Nær denne tre mindre lave Reser, maaske fremkomne ved Rydning. Aarsb. 1895 p. 5. O.N.. Lundenes (Gno. 106). 5 Hauger lidt ©. f. Husene paa et berget, men lavt Nes, — de 3 i en Række ud over Neset (beskrevne). Paa en Bergknat tet S. f. Husene, ved et Stabur, Levninger af 1—2 Hauger. Paa Kjeøen Hauger paa Øens Nordspids opefter en temmelig brat lyngbevoxet Skraaning, 4 i Tallet (den øver- ste en Langhaug, 20 X 11 Skr.), alle oprodede. Winther 1876 p. 8 å. [Bessebostad (Gno. 107). Dels i Udmarken, dels paa Gaardens Indmark 17 Hau- ger, deraf 1 af langagtig Form, samt nogle mindre For- heininger, muligens Begravelser. Flere udgravede i 1895; i den ene Fund fra ældre Jernalder Aarsb. 1895 p. 4f O. N.]. O. Rygh. — Faste Fornlevninger. 173 Aakerøen (Gno. 108). Her er Gravhauger. Aarsb. 1875 p. 177. Nogle større og mindre Stenhauger, hvorai flere udjevnede (murede Kamre, ubrændte Lig). Flere endnu ei udgravede Hauger. Aarsb. 1876 p. 42. Kjøtta (Gno. 109). 4—6 Hauger omtrent midt paa Øens vestre Kyst nær Søen. Winther 1876 p. 7. Bjarkø Prestegjeld. Senjehesten (Gno. 4). Paa en Knat nær Gd. 2 Rundhauger nær sammen c. 40 Skr. Omkr., begge meget forstyrrede. Øst f. Gd. skal der være et Par udkastede Re- ser i Udmarken. Paa Mellemviken (Br.-No. 9) en stor rund Res af 47 Skr. Omkr., i en Ur, men adskilt fra denne ved en bred Gang, Paa en Pl. nær Handelsstedet Skrolsvik en Ru n d- haug af Sten c. 40 Skr. i Omkr., lidt skadet. Nicolaissen 1887 p. 11 4. [Melo (Gno. 7). 2 Rundhauger og 1 Langhaug, alle beskadigede, samt en lav Stenmur, muligens Vægge af et Gravkammer. Aarsb. 1894 p. 5 f. O.N.]. 174 Tromse Museums Aarshefter 21. — 1901. Kretteen (Gno. 8). Udgravet en Haug med Greft om, hvori f. Tender af Hest og Svin (?), samt nogle Hvalbensager. Tr. (Aarsb. 1874 p. 41 no. 12. 122) |Paa Gaarden er foruden den nysnævnte 3 beskadigede Rundhauger. Aarsb. 1895 p. 1. O. N.]. [Flatoen (Gno. 9). 2 Rundhauger, begge udgravede i 1895. I begge Fund fra yngre Jernalder. Paa Gaarden tidligere fundet en Stenoks. Aarsb. 1894 p. 5 og 1895 p. 1 i. ON. [Helløen (Gno. 10). Paa Gaardens Indmark og uærmeste Omgivelser er 12 Gravhauger, den ene af langagtig Form. I Udmarken 5 Rundhauger. 1894 udgravedes 5 med Fund fra ældre og yngre Jernalder. Tidligere udgravet 2 med Fund af Old- sager og Menneskeben. 1895 udgravedes 2, uden at noget nævneværdigt fandtes. Aarsb. 1894 p. 1 1. og 1895 p. 2. ON Viken (Gno. 14). Nede ved en liden Vik, lige under det bratte Fjeld paa den trange Strand 2 smaa, runde Stenhauger, den ene lagt paa en Platform af Sten afc. 1/, Al. Heide, be- skadigede. Oppe paa Fjeldheiden lidt S. f. Gd. en tvivlsom Lev- ning af en Res. Winther: 1874 p. 121. O. Rygh. — Faste Fornlevninger. 175 Nergaard (Gno. 15). Ved Vaagen lige under Nergaards Huse 7 smaa Sten- hauger, de 4 i Linie ved Veiens nedre Kant, den Ste ret ned for den nordligste, de 2 i Linie ved Veiens øvre Kant (mulig dog Rydningsroser). Lige bagenfor Gaardens Huse ved en Bek, omflydt af denne paa 2 Sider en stor og hei Haug, „Smedjehau- gen ;“ tvivlsomt om det er en Haug. Winther i874 p. 118. Tet ved Gd. skulde være en Kreds af flere con- centriske Stenringe 15 Al i Tvermaal, efter Co u- cheron. | N. FE. 699 f., ei omtalt ai Winther; se dog Aarsb. 1874 p. 125. Den skulde vere 30—36 Al. 1 Omkr. og ligge et Stykke Ver &d. Aarsh. 1869" på 167. Efter Aarsb. 1868 p. 188 f. skal der ovenfor en Bugt, som gaar ind et Par Stenkast V. f. Nergaardshavn, i en Dal findes en stor Haug og lidt længere oppe en Bauta- sten. Østnes (Gno. 16). Nedenfor Husene, midtveis fra Seen i ret Linie ned mod denne, N.—S., 3 store Hauger af Sten, noget ro- det i dem alle. Østenfor disse, paa Heldingens østre Skraaning 3 Lang- hauger, de 2 i Linie parallelt med Seen, den tredie bag den sydligste ; i den ene en hei Sten i den ene Ende. Bortefter Stranden ,Russegrave*. Strax V. f. Husene 5 store Hauger i ret Linie ned mod Søen, neppe Gravhauger. Mod V. en enlig større Haug, adskillig oprodet. Oppe under Fjeldet ©. f. Gd. ved Stien til Nergaards- 176 Tromss Museums Aarshefter 24. — 1901. havn en mulig Levning af en Haug (eller Gamme ?). Nær- mere Husene en sikker forstyrret Gravhaug. Winther 1874 p. 117 å. [3 af Haugerne udgravede i 1895; i den ene Fund fra ældre Jernalder. Aansh. 1895 på 22% KON! Overgaard (Gno. 17). Lige nordenfor Husene en Bautasten, 3Al.h, '/, Al. br. og ligesaa tyk ved Foden, ,Pila*. Ved Siden har staaet en anden, lidt hoiere, nu istyk- kerslaaet. Paa et Plateau umiddelbart op for Husene i V. 9 run- de brolagte Pladse (Stedet kaldes ,Frihaugen*). Paa en flad Græsvold nede ved Kvernsund, lige ved Stranden, i skraanende Terrain 8 Hauger, hvoriblandt 2 meget store. Omkring dem alle Greit. Jir. Aarsb. 1869 p. 167. Paa den stenede Strand langs Kvernsund henimod Vest. nes enkelte Hauger, paa 1 Sted 3 Langrøser og lige ved, vestenfor og lidt høiere op 2 runde Røser. Et Stykke nærmere Vestnes 2 runde Røser og ved Siden af den ene en Langres. Vestenfor og lige ved denne at- ter 2 runde Raser. Winther 1874 p 119 å Tæt ved Øvergaard skal være en Kreds af flere concentriske Stenkredse. CoucheroniN. F. 700. Ved den „sendre Havn*, som vel maa vere her, ligge ce. 6 runde Stensetninger, 3 med Baadform, » cen største 38 >< 8—10 Skr., efter Aarsb. 1868 p. 189. I en stor Haug her skal have veret et ganske trangt Kammer. Ibid. O. Rygh, — Faste Fornlevninger. 177 Vestnes (Gno. 18). Paa en flad stor Vold vestover fra Gd. og det langt ud- over skydende lille Nes langs Stranden 18 Hauger (nær- mere beskrevne). Oppe paa Fjeldet ret ovenover denne Vold 2 Hau- ger, den ene ved Gaardens Huse. Winther 1874 p. 120 i. Leirvaag (Gno. 19—20). Endel smaa lave Røser paa stenede Volde eller Knatter ned mod Søen, paa Nordre Leirvaag mindst 6, et Sted to sammen, den ene udgravet uden Fund, Hellekam- mer. Paa et andet Sted 3 sammen, den 6te alene, nede ved Søen. Alle skadede. I Søndre Leirvaag Hauger paa en stenet Vold et Stykke S. f. Gd. hinsides en Hammer, aldeles forstyrrede. Winther 1874 p. 121. [Horsevik (Gno. 24). 6 Rundhauger, samtlige beskadigede; de største 80 Skridt i Omkreds. En udgravet i 1895. Fandtes Menne- skeben og et Stykke rustent Jern. Nas 1895 på 32 ON]: [Fenes (Gno. 25. 26). 1 beskadiget Rundhaug, 40 Skridt i Omkreds, samt Segmenter af en anden af samme Form. Aarsb. 1895 p. 3 O. N.]. [Skjellesvik (Gno. 27). 2 Rundhauger, begge beskrevne. Aarsb. 1895 p. 4. ©. N.]. 178 Tromsø Museums Aarshefter 24, — 1901. Nordsand (Gno.' 28). Paa en stor, sagte skraanende Slette ved den forrige Kirke, der vender mod en Vaag i NV, en hel Del Hau- ger, der dog vare vanskelige at skille fra de mange her fore- kommende Bergknatter (7 sikre). Ude paa den Heide, der begrændser Sletten og Vaagen mod V., og tæt ved Husene paa en Plads 4 Hauger, de 3 i Linie. Winther 1874 p. 114 i. Sersand (Gno. 29). S. f. Gd. henimod Altevik, ,Gaphaugen“, en meget stor Haug. Længere i S. paa ,Trættevoldene“ skal findes flere Hauger. Winther 1874 p. 115. Altevik (Gno. 30). Lang, smal, meget lav Ros paa en Fjeldknat. Alene f. en Glasperle. Winther 1871 p. 115. Slagstad (Gno. 32). Ude paa det ostligste Nes 2 Hauger paa de to heie- ste Punkter. Længere inde paa 2 Steder 2 og 2 Hauger tet sammen, smaa og lave, men urorte. Paa „Middagshoiden“ indenfor Gd. 2 lignende Hau- ger og maaske flere. Paa Gangerholmen udenfor Gaarden skal findes Gra v- hauger. Paa Langnes, Sandsoens Nordspids, skal findes en stor urert Haug. Winther 1871 p. 115 4. O. Rygh. — Faste Fornlevninger. ~~ 179 Ibbestad Prestegjeld. Roldnes nordre (Gno. 99). En lav Rundhaug i Indmarken paa Br.-No. 19, al- deles udgravet; Spor af Kamre. Helt ude paa Neset en lav Rundhaus, lidt ode Paa Kalkberget paa Nordsiden af Neset en udkastet Haug. Horst 1878 p. 50. Aanstad (Gno. 103). Paa Vardehaugen ved de sydligste Huse for længere Tid siden udgravet en Haug med et lidet Kammer (f. Smaaben, Bryner og Jernrusk). C. 15 Skr. nordenfor en cirkelrund Stenlxg- ning med store Stene i Kanten, 50 Skr. Omkr. S. f. Gd. nogle Hauger paa Kleven (3 Hauger, hvoraf 1 tvivlsom, og 2 runde Stenlægninger) Her skal før ogsaa have staaet en Sten af 21, AT Længde. Horst 1878 p. 53 f. Laupstad (Gno. 108). Paa Br.-No. 8 staar en Sten, 44“ h., 12” br. og 4—5” tyk. Horst 1878 p. 52. Engenes (Sno. 107). Nogle Hauger, dels paa Neset V. f. Husene, dels inde paa Gaarden, dels i Busseviken sondenior (beskrevne). Paa det første Sted talt 4, paa det andet 2 (den ene Langhaug), paa det tredie 7. kors 1873 p. ol å. fir 1875.på 178. 180 Tromse Museums Aarshefter 24. — 1901. Aandervaag (Gno. 108). Spredt paa Neset, der skiller Stremmen fra Fjorden, næsten helt ude fra Odden til ind paa Husene Gravhau- ger, mindst 24, alle uskadte, alle af nøgen Sten. (1 Langhaug), (beskrevne). Winther 1876 p. 21—28. Der findes nogle faa Røser til, en helt ude ved Neset mod Strømmen og et Par helt inde mellem Husene. Horst 1878 p. 54. Dyrø Sogn. Finland (Gno. 3). En 871,” lang Bautasten, som har staaet her, lagt i en Syllmur. Horst 1878 p. 59.. Miklebostad (Gno. 25). Paa Hageneset (er Dyrøens Sydspids) (Udmark) 8 Hau- : ger, alle udgravede (beskrevne). Horst 1878 p. 55 I. Johannesen 1879 saa 6 Hauger paa Hageneset, hvoraf 1 rund og 6 rektangulære. Han angiver tildels Be- liggenheden anderledes end Horst. Aarsb. 1875 p. 178 tales ogsaa om en kredsformet Stensætning. Djupvik (Guo. 33. 34). Paa Klubbeneset en Haug S. f. Husene, ovenfor Veien, Rundhaug, udgravet, 4 Al. 1. Kammer. Horst 1878 p. 59. O. Rygh. — Faste Fornlevninger. 181 Espejorden (Gno. 35). Ovenfor Husene ved Veien til Skogshavn en Sten- haug, der ser ud til Gravhaug. Horst 1878 p. 59. Dyroklauven (Gno. 36). Paa Finhaugen ret ned for Gd. en Ros i Udmarken. Horst 1878 p. 58 f. Russevaag (Gno 39). Paa en Myr ovenfor Gd. ,Kjempehaugen“, en stor langagtig Haug, antagelig Naturdannelse. Nicolaissen 1888 p. 4. Berg (Gno. 40). Paa „Elvesletten* en svær Rundhaug, oprodet mu- ret Kammer f., hvori bl. a. et Stykke af et Sværdheite. Ved en ny Gravning paa andet Sted i Haugen ligeledes f. et Kammer, 3—4 Al. 1.; deri f. et Sverd. Længere ned mod Seen ved Elven en liden Lang- haug. S. f. Elven oppe i Bakken en Bautasten, 2 Al. 20” h., 18—24” br., 83—4” tyk. Horst 1878 p. 57 i. Lille Vinje (Gno. 41). 3 smaa Hauger nede ved Soen, næsten i Fjæren, 1 3—4 Skr. ovenfor den nordligste af dem, 2 endnu lidt længere op. Horst 1878 p. 57. Johannesen 1879 anfører 8 Hauger paa Nordre (d. e. Lille) Vinje. 182 Tromse Museums Aarshefter 24, — 1901. Trang Sogn. Valvaag (Gno. 6. 7). Paa den øverste Gd. paa Indmarken en tvivlsom Run d- haug. Nicolaissen 1887 p. 14. ; Lekangen (Gno. 8). I Udmarken NO. f. Gd. paa Brenna 3 Rundhau- ger, ganske smaa. Tæt N. f. Indmarken nedenfor Vardehaugen 5 Run d- hauger dels paa en Rab, dels i Krattet nedenfor. Paa Nosthaugen 2 Rundhauger, begge meget ska- dede. I en bortryddet Rundhaug. f. Menneskeben. Nicolaissen 1887 p. 14. Stangnes (Gno. 9). Paa Nosthaugen paa Indmarken 4 Rundhauger i Rad V.—@., alle skadede undtagen den østligste. Inde ved Husene en Ru ndhaug 40 Skr. Omkr. En anden Rundhaug tet ved bortryddet. Paa Sletten mellem Husene og Kjosen 3 Rundhau- ger, synes urørte. En Gravhaug ved den østligste Gd. nu aldeles bort- ryddet. En ved den staaende Sten nu indlagt i en Syll- mur, 2.34 m. X 52 cm. X 30 cm.; der var Kammer. Nicolaissen 1887 p. 14 i. Hofsøen (Gno. 10). (Halve). Tet V. f. Indmarken paa Brænhaugen en lav Rund- haug af Sten, 28 Skr. Omkr. O. Rygh. — Faste Fornlevninger. 183 Et Par lave Roser lengere S. mulig Grave. S. 1. Eidet paa Møllehaugen 2 lave Rundhauger, den ene udkastet. Paa Heiden ©. f. Langmyren 3 Hauger i Rad, den sydligste 27 Skr. Omkr., aabent Kammer. Den mellemste udgravet af Nicolaissen uden Udbytte. Nærmere Hoidedraget S. f. Halveens Eid 3 Rund- hauger i Rad, de 2 nær sammen. Den sterste 38 Skridt i Omkreds, næsten hel, de andre ødelagte. Paa Eidets sydligste Skraaning en Rundhaug med Greit, gravet, 34 Skr. Omkr. Nicolaissen 1887 p. 15 i. Hals (Gno. 11). Paa Pl. Halsneset (Br.-No. 5) paa Indmarken ligefor Hofsøen en lav Ru ndhaug med dyb Grøft, 32 Skr. Omkr. N®.f. Pl. i Skoven en lav Rundhaug af Sten, byg- get omkring en storre Sten. Ved Storsletten ©. f. Gd. en udgravet Rundhaug. Nake ol arssren 1887 p. 16 Aa (Gno. 12). V. f. Gd. et Par smaa Rundhauger inde i Krattet, den ene udkastet. Vel er der flere. En rundagtig Haug ved Finelven, 50 Skr. Omkr. og 2 m. hei, maaske Naturdannelse. Nieolaissen 1887 p- 12. Frovaag (Gno. 15). I Udmarken ©. f. Gd. i Dannemandsviken en lav no- get oprodet Haug af 30 Skr. Omkr. Nicolaissen 1887 p. 13. 181 Tromsø Museums Aarshefter 24. — 1901. Eidet (Gno. 16). Østligst paa Indmarken ovenfor Sohusene paa en lav Heide 10 Rundhauger, de Si Rad S.—N,, tildels ska- dede og tildels store (beskrevne). Nær de sydligste Gaarde flere uregelmæssige Forhei- ninger. Vestligst paa Indmarken holdt man paa at bortrydde en større Rundhaug. Nicolaissen 1887 p. 18. Paa Laneset nedenfor Husene en Stenhaug, 50 Skr. Omkr. Ovenfor Husene paa en Rab 2 smaa Reser. Nede paa Øren en lav Langhaug, 20 Skr. 1, og tæt ved Levninger af en liden Rundhaug. NicolaisstenMbid ep Sr Præstegaarden (Gno. 18). Tet SØ. i. Indmarken 3 Rundhauger med store Huller i Midten, de 2 usikre. NV. for Husene paa Indmarken temmelig hei Rund- haug, ©. 70 Skr. Omkr., Hul i Toppen. Paa Furøen skal være en stor udkastet Rundhaug. Nicolaissen 1888 p. 2 i. Paa Refsnes er paa Eidet i Udmarken en Rundhaug 50 Skr. i Omkr., stor Fordybning i Midten. Nicolaissen ibid. p. 3. Skatvik (Gno. 19). Ovenfor Nøstneset 3 Ru ndhauger Ø.—V., gravede (beskrevne; de to have i den østlige Kant en spids Sten af 1/, Al. Heide). V. fi. Indmarken i Krattet 5 Hauger S.—N. (be- skrevne, 2 Langhauger, den ene med en 50 cm, hei Sten i nordre Ende). O. Rygh. — Faste Fornlevninger. 185 S. f. Elven ner Stranden en meget oprodet Sten- haug, ce 50 Skr. Omkr. Nicolaissen 1888 p. 3 f. Rubbestad (Gno. 37). Ovenfor Søhusene 3 smaa lave Rundhauger. Paa Bakken SV. f. disse 4 Reser, hvoraf 2 utvivlsomt Hauger, forstyrrede. 2 Røser paa en Knat længere .V., vel ogsaa Grave. Nedenfor den nordligste Gd. et Par smaa Forhøinin- ger paa en Vold nedenfor Husene, tvivlsomme. Nicolaissen 1888 p. 4. Berg Prestegjeld. Steinfjord (Gno. 5). Paa Nastbakkullen en liden lav Rundhaug, 20 Skr. Omkr. Paa Gammelgaarden, N. f. den nuverende Gaard, en Rundhaug af 30 Skr. Omkr., Hul i Toppen. Paa Yiternest 2 Rundhauger, 36 og 30 Skr., tæt sammen, begge nedsunkne i Midten. Nogle Skr. N. for disse en lav urert Rundhaug og en anden, som er oprodet. Nicolaissen 1878 p. 7. Skaland (Gno. 10). Paa Indmarken en lav Rundhaug, 40 Skr. Omkr,, meget oprodet; Kammer. En større Haug bortryddet ved Opforelsen af Hus (Spyd f.). Nicolaissen 1887 p. 8. 186 Tromse Museums Aarshefter 24. — 1901. Gryllefjord (Gno. 22). Ved Korset V. f. Gd. et Par runde Reser, hvoraf den største, nær Stranden, af 80 Skr. Omkr. og urett. Paa Indmarken et Par Forhøininger, vel Levnin- ger af Rundhauger, hvorpaa har været opsat senere nedrevne Huse. Nicolaissen 1887 p. 8. | Grundfarnes (Gno. 29). Ø. f. Gd. inde i Grundfarbotn paa Nordsiden af Elven en Rundhaug, 62 Skr. Omkr., temmelig hei, udgravet ; Toppen. | Paa Elvens Sydside 3 Hauger i Rad, den største 36 Skr. Omkr., den sydligste langagtig med afrundede Ender, alle med Greft og udgravede i Midten. Ovenfor Gaarden en større Samling Rundhauger,' 3 i Rad V.—Ø. a) 32 Skr. Omkr., bygget omkring en stor Sten. b) 50 Skr. Omkr, skadet. c) ødelagt. Ø. for disse 2 Hauger nær sammen. Ovenfor disse paa en Moræne en Rundhaug 58 Skr. Omkr. Af 1 Rundhaug kun Spor tilbage. Ovenfor den østligste Gd., Nøstneset, 4 Rundhauger i Rad, den største 40 Skr. i Omkr., alle gravede. Paa Sydsiden af Fjordbunden skal være Hauger. Nicolaissen 1887 p 9 å. Kaldfarnes (Gno. 30). V. £ Gaardens Huse paa Indmarken 4 Reser, paa en Rab, udkastede i Midten. Paa Østsiden af Gd. 2 Rundhauger, den største 40 Skr. Omkr., begge oprodede. | Et Par oprodede Reser paa Ævejorden mulig Grav- hauger. Nicolaissen 1887 p. 10, O. Rygh. — Faste Fornlevninger. 187 Meby (Gno. 31). I Udmarken mellem denne Gd. og Kaldfarnes flere ud- kastede runde Roser. Nicolaissen 1887 p. 10. Sifjord (Gno. 34). Nedenfor Gaardens Huse og ovenfor Skjaaneseé en Rundhaug, 50 Skr. Omkr., 1.5 m. h., med Groît, Hul ! Toppen. I dens Kant for en senere indmuret Bautasten, 1.32 m. h., 49 em. br. og 20 em. tyk. Et Par Skr. nedenfor Haugen en lav urert Rund- haug, 30 Skr. Omkr. og nær denne en 3die, lidt større, med Sekk i Midten. Nicolaissen 1887 p. 10. Efter Opmaalingsindberetning var der ved Bunden af Sifjorden 6 Rundhauger, alle med Spor af Gravning, lig- gende i 2 parallele Rader. Aarsb. 1873 p. 142. Vikan (Gno. 36). I Laviken N. f. Gd. flere smaa udkastede Røser (f. Ben og Fragmenter af Lerurner). Nieolaissen 1887 p. 10. Leikvik (Gno. 37). Paa Indmarken ovenfor Husene en Rundhaug, græs- vokset, oprodet i Midten. Sydligst paa Indmarken 2 større Rundhauger, 56 og 50 Skr. Omkr., begge meget rodede. Nicolaissen 1887 p. 11. 188 Tromsø Museums Aarshefter 24. — 1901. Hillesø Sogn. Grepstad (Gno. 2). Nederst paa Rishaugen ©. f. Gaarden en Rund- haug af Sten, 50 Skr. i Omkr., med stensatte Kanter, opro- det i Toppen. Ovenfor Gaardens østligste Huse sydligst en Rund- haug af 45 Skr. Omkr., opkastet i Midten, mod V. derfor en af 30 Skr. Omkr, ligeledes opkastet i Midten. Desuden 5 andre Rundhauger med tildels usikre Omrids, den ene bygget rundt om en stor Sten. Kaldes „Russegravene“, vist ikke rigtigt. Paa Storsteinneset V. f. Gd. en aldeles ødelagt Run d- haug af Sten. 3 lave Roeser paa en Slette nærved mulig Grave. Nicolaissen 1888 p. 8. Sandvik (Gno. 3). I Udmarken mellem Sandvik og Grepstad -ved Enden af en ,Molbakke* en delvis udkastet Rundhaug. Nicolaissen 1888 p. 7. Buvik (Gno, 4, 5). Paa Stranden S. f. Gd. 8 smaa Ru ndhauger, gra- vet 1 den storste. | Paa Voldelvrabben mellem de sydligste og nordligste Gaarde 3 lave Rundhauger, og paa en Bergknat nær den nordligste Gaard en ødelagt Rundhaug. Nicolaissen 1888 p. 7. O. Rygh. — Faste Fornlevninger, 189 Torsnes (Gno. 6). Paa Marsletten paa Rotvikhaugen en rund Røs; en anden paa Baaneset af 44 Skr. Omkr. Begge ødelagte. Nicolaissen 1888 p. 7. Brensholmen (Gno. 7). Paa Søvikhaugen en stor Rundhaug af Sten, Hul i Midten, 50 Skr. Omkr. Angives for Vardetomt. Nicolaissen LESS ID. 7% Austein (Gno. 8). Paa Indmarken ©. f. Husene ner Elveosen 2 Rund- hauger af 40 og 30 Skr. Omkr., begge med Greft, den ene med Hul i Midten. Tet i V. 2 Nesttomter eller mulig Langhauger. Paa Kirkesteinbakken en lav urort Rundhaug af 64 Skr. Omkr., og tet ved en anden stor Rundhaug, med en liggende Sten, som antagelig er en omfalden Bautasten. NO. herfor 2 uregelmæssige Forhøininger; i den ene f. Kniv og en „fladtrykt Ose af Ben“. S. Ï. Gd. langt fra Stranden en dyb og bred Tomt af Udseende som 2 Langhauger, hvis Ender forbindes med en lav Jordvold. — Nicolaissen 1886 p. 6 å. Storsletten (Gno. 9). Paa Storvolden O.£. Gaardens Huse en Ru ndhaug med Greft, 50 Skr. Omkr., gravet. Lengere ned paa samme Indmark skal være et Par smaa Rundhauger. Nicolaissen 1888 p. 6. 190 Tromse Museums Aarshefter 24, — 1901. Haagen (Gno. 25). I en ,Grav“, formentlig en oprodet Haug, f. Menne- skeben. Nicolaissen 1888 p. 6. \ Tusseen (Gno. 27). S. f. Gd. en liden halv udgravet Rundhaug ff. et kort og et langt Sværd). Ved Siden borttaget et Par smaa Rundhauger. Paa Bø N. paa Øen skal være en liden Rundhaug af Sten. Nicolaissen 1888 p. 5. Sommerøen (Gno. 28). I Steinviken NØ. f. Gd. en Rundhaug med Greit, 44 Skr. Omkr., 60 cm. h., næsten urert. Midt paa Sletten i samme Vik en anden Rundhaug med Groft, udgravet i Kanten, 72 Skr. Omkr., men ikke op- høiet over den omliggende Mark. Nicolaissen 1888 p. df. Botn (Gno. 37). Paa Lillenes (Br.-No. 8. 10) en Rundhaug, 30 Skr. i Omkr., f. Ben. Sydligst paa Gd. en halveirkelformet Haug med spids Top. Nicolaissen 1888 p. 5. Ko Sand (Gno. 38). Tet N. f. Gaardens Indmark 4 lave Hauger af rund- agtig Form. | Paa Sandneset en liden tuelignende Rundhaug, hvori f. Menneskeben, dækkede af en Helle, der nu staar opreist 1 Haugen. Nicolaissen 1888 p. 5. ? Ô. Rygh. — Faste Fornlevninger. - 191 Lenviken Sogn. Skarsvaag (Gno. 94). Paa Klubben ©. f. Gd. en liden udoverkastet Ru n d- haug. Nicolaissen 1888 p. 4. Vang (Gno. 95). Paa Vardneset N. f. den nordligste Gd. en rund græs- vokset Haug, over 50 Skr., Hul i Toppen. Nedenfor en langagtig Forhøining — Haugrest ? Nicolaissen 1888 p. 4. Maalselven Prestegjeld. Ved Dødmandsvand f. en cirkelrund Indsænkning, 5 Al, Tvermaal, oprindelig forsynet med en Tagbedækning af Birkestænger og Never. Ikke stenomsat omkring og i Bunden. | K. Pettersen i Aarsb. 1869 p. 168 f., jfr. 1871 p. 162 f. D smaa Stenhauger paa en Ø i Altevandet. Aarsb. 1873 p. 142. Jfr. 1875 p. 246 f., hvorefter det Synes, som om disse Reser er af temmelig ny Oprindelse. 192 Tromse Museums Aarshefter 24, —1901. Tromsøsundets Prestegjeld. Lauksletten (Gno. 54). V. f. Indmarken Troldtoften, en næsten rund Sten- haug, ec. 50 Skr. i Omkr, tæt ved en Bergrab, ødelagt. Naeolaustsen 1838 p. 9: Mielde (Gno. 55. 56). Paa den næstvestligste Gaards Indmark i Nordre Mjelde en liden Rundhaug, 22 Sk. I Nerheden flere lignende udpleiede. Nircolarssen 1888 pr ct Sandnes (Gno. 96) paa Vengsoen. S. f. Gd. tæt ved Indmarken 5 smaa Rundhau- ger, vel Grave. Nicolaissen 1888 p. 9. Sandvær (Gno. 100). Her skal være Hauger; der taltes om en Rundhaug med Kammer, hvori f. Ben. Nicolaissen 1888 p. 9. Lyngens Prestegjeld. Paa Hoifjeldsletten om Kaafjorddalen f. et Par cirkel- runde Indsænkninger. K. Pettersen i Aarsb. 1869 p. 168. Ved Koltajavre nær Rigsgrændsen en gravhauglig- nende Haug af Sten og Jord. Aarsb. 1873 p. 142. Ô. Rygh. — Faste Fornlevninger. 193 Karisg Sogn. Kvalshausen (Gno. 31). Ø.f. Indmarken tæt ved en stor jordfast Sten en Run d- haug, hvori Fundet Tr. 499 f. (Yj.). Nicolaissen 1888 p. 10. 3 Hauser i Bred Ø. f. Husene. I Ørnnesbugten nogle Hauger (il af dem i. et Ser Horst 1879. Aarsb. 1888 p. 11. Vanstuen (Gno. 33). SV. paa Kjeglens Indmark en Rundhaug tæt oven- for Gangstien, 50 Skr. Omkr, noget oprodet. Nicolaissen 1888 p. 10. Paa Lanesoren paa Kanten af Molrabben ovenfor Se- veien 8 Hauger, 2 smaa runde og 1 liden Langhaug med en Fure langsefter, 9 x 6 Skr. Roms 1879, Aarsba 1888 p. VI. Kvitnes (Gno. 35). Paa Indrevolden S. 1. Gd. 4 Hauger, alle gravede. Tvivlsomme? Horst 1879. Aarsb. 1888 p. 11. Buresund (Gno. 42). Paa Burøen skal efter Kraft være flere stenomsatte Grave (ci. Skjervø No. 49). N. F. 702. Skorøerne (Gno. 39). Paa Jepnes paa Store Skorøen en af Sten muret utvivl- som Haug, 20 Skr. Omkr., med et stort Hul. Ligeved et gravet Hul af 15 Skr. Længde, maaske en udgravet Haug. 13 194 Tromsø Museums Aarshefter 21. — 1901. Lige N. f. den nordligste Gaards Huse er 3 Reser; adskillig gravet 1 den midterste. Horst 1879. Aarsb. 1888 p. 12. Eiter Kraft var der paa Skore flere runde eller firkantede stensatte Grøfter af forskjellig Ster- relse;ien af dem varf. et Sverd og en Hoved- skalle. N. F. 702 (vel Grave af samme Art som de ved Skjervo No. 49 omtalte). Skibsfjord (Gno. 41). Paa Gammelgaarden 2 Rundhauger, 30 Skr. Omkr., udgravede uden Fund. Nicolaissen 1888 p. 10. Helgø Sogn. Vannereidet (Guo. 2). Paa Korsnes (70° 10’) (Br.-No. 8) i en liden Run d- haug paa en Vold mellem begge Gaarde Fund med urte- potteformet Urne Tr. 821—823. S. f. Gd. 2 opkastede Reser. Paa Kokkevolden (Br.-No. 1. 3) ©. f. Husene 2 smaa udgravede Hauger. Nicolaissen 1888 p. 10. Paa Korsneset en 18 Skr. vid lav Stenhaug lige N. f. Husene (mon ikke = den ovennævnte ?). Horst 1579. Aarsb. 1888 p. 11. Hamre (Gno. 3. 4). Paa Indmarken ©. f. Husene mellem gamle Hustomter en urort Rundhaug. Nicolaissen 1888 p. 10. RO: Ryeh. — Faste Fornlevninger. 195 Helgøen (Gno. 33). Udenfor Kirken paa en Rab nogle Hauger, der Synes sammenlagte. En Masse gamle Tomter, ikke alle Gammetomter. Paa Tyveholmen 2 Roser af Fjæresten paa NØ.siden mod Engholmen, 20 og 16 Skr. Omkr. Horst 1879. Aarsb. 1888 p. 11. Skjervø Prestegjeld. Kaagen (Gno. 49). Paa Indmarken paa den nordligste Gaard 3 Grave medflade opstaaende Stene langs Kanterne, den største €. 3.5 > 1.5 m.; de andre lige saa brede, men kortere. Jfr. om dette Slags „Grave“, Aarsb. 1889 p. 3; 1868 p. 189. Paa Bugten (Br.-No. 4) en lignende Grav, og langs Kaagens Østside paa Stranden flere lignende Siem san he Grane Nicolaigsyen: 1889p. >. Paa Simavaag (vel under denne Gaard, ialfald paa denne Ø) 2 lignende Grave med Heller langs Kan- terne i Ænnesbugten NO. f. Gd, den største over 2 m. X 1.5 m. I en af dem er ved Gravning f. en Bund af Heller, belagt med et tykt Lag Kul. I Skilbugten tæt ved en lignende Grav. Nicolaissen 1. G. 196 Tromsø Museums Aarshefter 24. — 1901. Grundfjord (Gmo. 57). Paa Indmarken flere af de helleomsatte Grave f. (cf. Gno. 49). Enkelte af dem have her halvrunde Ender. Nicolaissen 1889 p. 2 i. Tidligere bemærkede af K. Pettersen 1868. Han beskrev dem som 4 Al. 1, 2—3 Al. br, omsatte med 2*/, Kvarter hoie kantsatte Stene, indsenkede. Ved Gravning fandt han i 1 af dem 1 Kvarter dybt Gulv af Heller. En Fjeldfin paastod, at lignende Indsænkninger fandtes i Indlandet; han forklarede dem som gamle Boliger, hvilket ogsaa Pettersen antager. Aarsb. 1868 p. 189 i. Aarvik (Gno. 64). Her flere helleomsatte Grave (ci. Gno. 49). Nicolaissen 1889 p. 2. Rækvik nordre (Gno. 65). Her mange helleomsatte Grave (se Gno. 49). Nicolaissen 1889 p. 2. Nygaard (Gno. 66). Paa Leksletten, mellem den og Nygaard, to lave Rundhauger med Søkk i Midten. Nær Søhusene 6 Grave med stensatte Kanter (jfr. No. 49). I en af dem f. i Bunden Kul og smaa brændte Benstumper; de ere et Par m. lange, tildels lidt over. Nicolaissen 1889 p 2. Nikkeby (Gno. 68). Paa Indmarken et Par Grave af samme Slags som de under Br.-No. 49 omtalte; Kanthellerne nu bortrevne. Nicolaissen 1889 p. 3. O. Rygh. — Faste Fornlevninger, 197 Loppen Prestegjeld. I Rosmaalviken S.i. Gd. (Loppen) en stor Ros med en svær Fordybning i Midten, vist en ødelagt Haug, neppe en Rest af et hollandsk Trankogeri, som almindelig antaget. N. f. Husene paa Hettekjeilen en Rundhaug, 26 Skr. i Omkr., delvis omgiven af Groft, med dybt Hul i Toppen. Nogle Skridt nordenfor Grav med Heller langs Kan- terne (jir. Skjerve 49), over 2 m. x 1 m, græsvokset i Mid- ten. S. f. denne en anden Grav af samme Slags. Paa Skalmes i Frakfjorden tæt ved Gd. et Par lignende Grave; her omtales i N. F. 708 ,flere Gravhauger“. Løksletten. Paa Indmarken en stor Grav, hvori for flere Aar siden f. et Bryne; Hellerne langs Kanten nedtagne. Paa Øren paa Indmarken flere Grave, hvis indre Kanter ere dækkede af flade Heller. 5 af Gravene ligge i en langagtig Forhøining et godt Stykke fra Stranden. Flere saadanne Grave mellem Øren og Bogen (N. F. 703). Paa Bogens Indmark ligesaa. Hasvaags Kirke flyttet til Hasvig formentlig i Be- gyndelsen af forrige Aarhundrede*); af Kirketomten skal endnu sees Rester. Af Kirken paa Sørvær skal nu intet Spor findes. Nicolaissen, Aarsb. 1889 p. 4—5. Spor af Kirke paa Bole paa Soroen. Nicolaissen, Aarsb. 1889 p. 9. *) 1712 (J. Qvigstad). 198 Tromsø Museums Aarshefter 24. — 1901. Talvik Prestegjeld. Aargen. Kirke bygget her efter Rescript 1%, 1691. Efter Aarsb. 1889 p. 5 maa den antages at vere kom- met istand, Nicolaissen 1889 p. à f. Hammerfest Presteg jeld. Mefjord. N. ©. paa Sereen, Spor af Kirken, der an- tages nedtaget i Begyndelsen af 17de Aarhundrede og aflest af Hammerfest Kirke. Nicolaissen 1889 p. 6. Der skal vere Spor af Kirke paa Sandoen paa Nord- siden af Sørøen. Ibid. 9. Maasø Prestegjeld. Om formentlige Begravelser fra hedensk Tid paa Rolfsohavn i en liden Bugt SØ. f. Gd. (i hvert Hjørne en opreist Sten, som ikke ragede op over Jordfladen), lave Forhøininger, se Nicolaissen, Aarsb. 1889 p. 6. Tufjord. Tomt af den gamle Kirke, 11 x 6 m. Antages nedlagt før Reformationen. Ingøen. Kirken flyttet til Maasøen efter Rescript 20). 1746; den nuværende Kirke opført paa en anden Tomt. Hjelmsøen. Kirken sløifet efter samme Rescript; stod ved Kjeila; Levninger baade af den og af den paa Kir- keneset anlagte Kirkegaard. O. Rygh. — Faste Fornlevninger. - 199 I Nærheden Daumandsriften (Fund i Tr.). Havasund. I Storviken V.f Gd. en lav Rundhaug, 36 Skr. Omkr., dyb Grav i Midteu. Nær denne en lav Forheining, hvori en dyb Grav, i hvis Kanter sees en Kulrand. I nogen Afstand 2 Grave, den enes Kanter indvendig omgivne af flade opstaaende Heller. I Garpbugten flere dybe Grave uden Haug og uden stensatte Kanter. Stappen. Kirken nedlagt efter Rescript °°/, 1746, Tomten utydelig; Stedet nu ubeboet. Tunes paa Magerøen; Kirke, nedlagt formentlig for et Par Aarhundreder siden, har efterladt en utydelig Tomt. Kir- kegaarden brugt længe efter Kirkens Nedlæggelse. I Lille eller Ytre Skarsvaag Tomt efter en Kirke, nedtaget 1748; skal være bygget istedetfor den nedlagte Kirke paa Helnes. Helnes; svage Spor af Kirke, nedlagt sandsynlig i 17de Aarhundrede. Paa Kirkeholmen ved Nordre Honningsvaag skal have staaet en Kirke, der siges ødelagt af Russerne; blot Re- ster af Kirkegaardsmuren synlige. I Opnan Syllmur og Kirkegaardsindhegning efter en Kirke, som eksisterede endnu i Slutningen af 17de Aar- hundrede. Nicolaissen, Aarsb. 1889 p. 6—9. Lebesby Prestegjeld. Skjøtningberg Kirke antagelig nedlagt i 17de Aar- hundrede?); ingen Tomt at se. 1) stod endnu i 1683 (J. Qvigstad), 200 Tromsø Museums Aarshefter 24, — 1901. Kjøllefjord Kirke omtalt 1698*), mulig traadt i Ste- det for den paa Skjøtningberg. — I den bevares en malet Altertavle fra 1662, der skal have tilhørt Omgang Kirke. Paa Indmarken i Kifjord S. if. Kjøllefjord flere af. de med Heller omsatte Grave (cf. Skjervø 49). Nicolaissen 1891 p. 31. Tanen Prestegjeld. Hop. Her skal, i Ytre Hop, have staaet Kirke i 17de Aarhundrede; intet Spor nu. Omgang. Her skal ikke være Spor at se af den mlt Kirke, sandsynlig nedtaget i Begyndelsen af 18de Aarhun- drede; dog Rester af Kirkegaardsmuren. Kvitnes. Bautastenen nedrevet; over 1 m. I. og c. 50 cm. bred. I Bukkekjeilen mellem Tanahorn og Kvitnes skal findes flere helleomsatte Grave (cf. Skjervø 49). Paa Kjølnes flere Grave af samme Slags, talt 9. Den største 3.28 >< 1.6 m, Dybde 70 cm., fyldt med Grus, Jord og Smaasten, der naaede næsten helt til Jordfladen. Bunden omhyggelig dækket med flade Heller; ovenpaa disse et tyndt Kullag. En anden lignende Grav, 2.7 x 2 >< 0.45 m. udgravet med samme Resultat. Lignende Grave skulle findes paa et Nes ligeover- for Veines i Kongsefjorden. Tanens ældre Kirke, opført c. 1720, har staaet læn- gere nede, ligeoverfor Guldholmen. Nicolaissen 1891 p. 4—6. 2) Den nuværende Kirke er opført i 1736; et Kapel i Kjøllefjord omtales 1683 (J. Qvigstad). O. Rygh. — Faste Fornlevninger. 201 Vardø Prestegjeld. Makur. Nu kun Levning af den sidste Kirke, opfert Gad. I Syltefjord inde ved Bunden af Nordfjorden flere rundagtige Hauger, der dog maa vere Naturdannelser. I Havningberg er i Nedre Kvanvik en af de helleom- satte Grave. Ytre Kiberg havde Kirke efter Reformatsen og til 1747; utydelige Levninger. Paa Langbunes ovenfor Stranden 2 af de ovenfor om- talte helleomsatte Grave. Nicolaissen 1891 p. 6 å. Ved Kramvik nogle Lappegrave, af Stendynger. NEES OD: Vadsø Prestegjeld. Langs Stranden mellem Skallelven og Komagnes 3 hel- leomsatte Grave (cf. Skjervø 49). V. f. Krampenes langs Stranden paa en halv Mils Strækning flere lignende Grave, ikke langt fra Flod- maalet. I den ene skal være f. en Stenmeisel. I Udmarken ovenfor Vadsø By en stor rundagtig Hau g, vistnok Naturdannelse. — Bautastenen (N. F. 706) staar fremdeles; Stenringene borte (kun de 3 inderste vare endnu tydelige efter N. F.). Ø. og V. for Paddeby i Urerne talrige lappiske Grave, — et Par kupelformede, byggede som norske Hau- ger og med muret Kammer. Ved Klubben findes et Stykke ovenfor Stranden i en 202 Tromsø Museums Aarshefter 24. — 1901. Ur, hvori mange lappiske Grave, en noget heldende reist Sten, c. 2 m. h., 40 cm. br. Nico haute seme SIEHE: I 1694 omtales en Mængde lappiske Gravei Uren mellem Vadse og Andersby. De med Senetraad sammen- syede Ligsveb af Never omtales. N. F. 706. Gamle Lappegrave i Ur ved Saltjernet (indenfor Store Ekkerøen). N. F. 706 i. Nesseby Prestegjeld. Stenringen paa Fugleberget nær Perlarsaviken. Mulig en Vardetomt. Flere af de lappiske Grave her neppe over 100 Aar gamle. Paa Angsnes opførtes 1719 „Varanger Kirke”. Nedrevet 1746 og det følgende Aar gjenopført udvidet paa Nesseby. Mellem Lille Angsnes og den reiste Sten henimod Big- ganjargga en lav Rundhaug af Sten og Jord, af Udseende som en Gravhaug. Nicolaissen 1891 p. 9 f. Ved Klubviken østenfor Mortensnes flere lappiske Grave i Uren, ligesaa ostligere under Klubfjeldet. Bautastenen paa Mortensnes og dens Stenringe Nord. Tidsskr. f. Oldk. I 417 ff. (flere Citater der). Keil- haus Reise p. 15. N. F.707. Illustr. Nyhedsbl. 1858, No. 51. Lappegravene omkring Mortensnes. Oversigt over Danske V. Sk. Forh. 1858 p. 120—134 1855 p. 191—199. Ved Nesseby Lappegrave i Ur. Paa Skjaaholmen en Mængde Lappegrave, anlagte O. Rygh. — Faste Fornlevninger, 203 1 Jorden, af yngre Slags, men paa Holmens Ostende i de derverende Flau eldre Lappegrave. Ved Rapnjask paa Angsnes flere gamle Lap pe- grave. Bautasten noget indenfor, og 1 Nerheden en gam- mel Lappegrav. Ovenfor Karlebotn Lappegrave i Form af kegle- dannede Stendynger. N. F. 708 ff. Sydvaranger Presteg jeld. Ved Svartakselvandet skal der vere gravet i de to gravhauglignende Stenhauger (N. F. 710) og fundet vist- nok Jern. I Dalen ovenfor Karpelven en lignende Haug, gravet uden Udbytte. Lappiske Grave i Holmengraafjorden ? Et Stykke ovenfor Jakobselvens Munding i en liden Dalkjedel en Rundhaug af Sten af 40 Skr. Omkr. Paa Kjøøen ved Kjofjorden talrige Grave i en Ur (tildels nedlagt i Pulk). Nicolaissen 1891 p. 10—12. ET 3 LEE Aa Undersøgelser i Nordlands amt 1901. Af 0. Nicolaissen. (Med en planche). Sortlands herred. Gravhaugerne inden bygden er omtalte i Winthers indberetning’) samt i aarsb.?) for 1886, s. 11 flg. og for 1898, s. 8. Foruden disse findes der ogsaa paa Bremnesøen endel gravhauger, som i indeværende aar er undersogte. Udgrav- ningerne og resultaterne vil blive beskrevne i det følgende: Bremmnesøen ligger ved herredets nordligste gaard, Brem- nes, som den hører til, paa den vestlige side af Sortlands- sundet og er ved lavvande landfast med Langøen. Paa øen, som er ubeboet, findes talrige gravhauger, som ikke tidligere har været beskrevne. Af disse udgravedes østligst paa een: 1. Rundhaug, 5 meter i diam., I meter høi, bygget af grus og sten og dækket af et jordlag, delvis omgivet af grøft. Under stenlaget fandtes sammen med skeletdele af ubrændt lig, der var dækkede af flade heller, følgende sager fra ældre jernalder: a) Knivblad med tange, lig NO 154, 19 cm. langt, 2 1) trykt i aarsb. for 1875, s. 116 flo. og s. 125 flo. 2) aarsb. betyder i denne indberetning ,,aarsberetning fra fore- ningen til norske fortidsmindesmerkers bevaring". 205 2. Tromsø Museums Aarshefter 24, — 1901. em bredt; tangen omgiven med rester af træskaftet (1341). b) Flere smaa sammenrustede jernstænger (1342). Rundhaug, 27 skridt est for 1. Bygget af sten paa en bergknaus og ca. 5.50 i diam. Liget har ligget i en li- den kleft i bergknausen, og graven maa tidligere have veret aabnet. Intet af arkæologisk interesse fandtes. Vestligt paa een er ovenfor „Klokkestenstranden“ en sterre samling gravhauger; samtlige er omgivne af dybe grof- ter; 2 har lang form, de andre er runde. De ligger i ret- ning nord mod syd. Den nordligste udgravedes forst og be- tegnes her med nummer 1. 1. Rundhaug, 8 meter i diam., 1 meter hei, bygget af grus og lidt sten og dækket af et tykt jordlag. I midten en dyb grav, der hidrerer fra en ældre udgravning. I bunden skeletdele af ubrændt lig samt et stykke harpix- agtigt stof til kartætning. Langhaug sydvest for I og kun skilt fra denne ved en grøft. Den er 11 meter lang og 4 meter bred. I mid- ten var en stor fordybning, der vel hidrører fra tidli- gere udgravninger. Den er bygget af store stene og grus og dækket af et jordlag. Der fandtes sammen med ben af ubrændt lig, der laa i retningen nord mod syd, følgende sager fra ældre jernalder: a) Lerurne, brækket i mange stykker, som dog har kun- net sættes sammen, saa størrelse og ornamentik kan sees. Den-er urtepotteformet og lig NO 370 med parallele linjer nedenfor den øverste kant og verti- kale linjebaand paa siderne; men mellemrummene mellem disse udfyldes ikke som paa originaltypen med zikzaklinjer. Urnen er 16.5 em. i diam., 14 em. hei, og rundt dens øverste kant gaar et smalt jern- baand (1343). b) Korsformet beilespænde af bronce med naal af jern go O. Nicolaissen. — Arkæologiske undersøgelser. 207 og endende i et dyrehoved; 9.5 em. lang, 4 cm. bred. Forstykket ligt NO 248, bøilen, knopper og bag- stykke derimod som NO 247, men med enklere or- namentering (1344). c) Korsformet beilespende af bronce, naal af jern og endende i et dyrehoved, 8 cm. lang, 4 cm. bred. Nermest lig NO 247; men forstykket er kort og kun ornamenteret med nogle tverstreger (1345). Rundhaug, 2 skridt syd for 1. 8 meter i diam, bygget af sten og grus, dækket af et tykt jordlag. I midten en stor fordybning, som vel hidrerer fra en tidligere udgravning. I midten nogle skeletdele af et ubrændt lig samt fra ældre jernalder: a) Knivblad med tange og holk af jern, 17.5 cm. langt, 2.5 em. bredt, ligt NO 146 (1846). b) Stykke af et ljaablad, 14 cm. langt (1347). Langhaug, 6 skridt sydøst for 3. 16 meter lang, 4.60 meter bred. En stor fordybning i midten. Muret kam- mer med dækheller, to af disse opbrækkede. I kamme- ret skeletdele af ubrændt lig samt a) Urtepotteformet lerurne, brækket i flere stykker; kun halvdelen er tilstede, 11.5 cm. i diam., 10 cm. hei. Leret har været daarlig brændt, og ornamenteringen er næsten borte, men har, saavidt kan sees, lignet ornamentet paa NO 370. Den havde staaet ganske nær ligets hoved (1348). Knivblad med tange, 17 cm. langt, 1.5 cm. bredt, nærmest ligt NO 145 (1349). Haarspyd af ben (afbild. fig. I), naalformet i den ne- b 2 C SS derste ende, bladformet i den øverste; 20.2 cm. langt, 3.7 cm. bredt og ornamenteret med dobbeltlinjer langs bladets yderkant og overste ende. Kun den ene side er ornamenteret (1350). -d) Haarspyd (afbild. fig. IT), ligt foregaaende no. (1351). 208 6. =I Tromsø Museums Aarshefter 24. — 1901. e) Naal af ben (afbild. fig. IIT), 14 cm. lang; rundt naa- len nogle indgravede parallele linjer og hul gjennem © den (1352). f) Kam af ben (afbild. fig. IV), 13.5 em. lang, 3.6. enn: bred. Den er sammensat af 4 tindestykker og har dobbeltskinner, der er ornamenterede med to indrid- sede linjer langs den everste kant, 4 langs den nedre samt indgravede punkter og ringe. Tindestykkerne har været fæstede til skinnerne med jernstifter. Saavel kammen som haarspydene og naalen laa tet under baghovedet, og samtlige gjenstande maa have tilhort samme haaropsetning. Graven maa have været en kvindegray (1353). Langhaug, 14 skridt syd for 4, 10 meter lang; 5 meter bred, 1.50 meter hoi. Stort hul i midten, der viser sig at hidrere fra tidligere udgravninger; bygget af sten og grus. Der fandtes skeletdele af ubrændte lig og ved fodenden af graven felgende ældre jernalders gjenstande: a) Urtepotteformet lerurne, brækket i mange stykker; rundt den overste kant har der gaaet et jernbaand. Den er 17.5 cm. i diam. og 13 cm. hei. Ornamen- teringen lig NO 373 med slyngede linjebaand, og saavel udenom disse som inde i de ellipseformede fi- gurer en mængde indgravede punkter (1354). b) Krog af jern, 10 cm. lang, 2.5 cm. bred overst (1355). Rundhaug, 6 meter i diam., 16 skridt syd for 5; byg- get af førus og sten og dækket af et jordlag. Skjent den saa urørt ud, indeholdt den dog intet af interesse. Rundhaug, 10 skridt sydvest for 6. 7 meter i diam., 1 meter hei. Et lidet hul i midten. Intet fandtes. Oval form, 7 meter lang, 4 meter bred; stor fordybning i midten og bygget som de foregaaende. Der fandtes brudstykker af en hjerneskalle af ubrændt lig. Rundhaug med uregelmæssige kauter, 70 skridt syd for Q, Nicolaissen. — Arkæologiske undersøgelser. 209 8. 6 meter i diam., bygget af en stor mængde sten og grus, som var dækket af et tyndt jordlag. Der fandtes : a) Kort spyd med fal, ligt NO 203; odden er afbræk- ket. Det tilbageværende er 16.5 cm. langt, 4 cm, bredt (1356). _ b) Glat sten af oval form med nogle smaa slidefarer paa siderne ; maaske brugt som beltesten (1357). Nord for disse 9 ovenfor beskrevne og nu undersogte gravhauger er 3 andre middelstore rundhauger, den ene nær stranden, de to andre ovenfor. Men alle tre er saa oprodede, at nogen undersøgelse af dem ikke fandt sted. Paa høidedraget sydvest for ,Tretuverne* er flere grav- hauger. nr. 1. Den ostligste, som udgravedes forst, betegnes her med Rundhaug med usikre kanter, 5 meter i diam. og meget lav og oprodet; en del af gravkammeret stod aabent. Intet fandtes. Rundhaug, 12 skridt vest for 1. 3 meter i diam. Kun synlig som en liden tue, der rager op over terrænet. Bygget af et tyndt stenlag og dekket af jord. I gruset under stenene fandtes : a) Haandsneldhjul af klebersten, 4 cm. i diam, 2 cm. tykt; formentlig fra ældre jernalder, da det nærmest er ligt NO 170 (1358). Rundhaug, 3 skridt vest for 2, lig den forrige 1 størrelse og bygning. Intet fandtes. Langhaug tæt vest for 3. 7 meter lang, 8.50 meter bred og ligesom de forrige meget lav. Bygget af sten og grus. Intet fandtes. 10 skridt vest for 4 er en udoverkastet rundhaug, der har været bygget rundt en stor sten og er 30 skridt i omkreds. Langhaug, 8 meter lang, 4 meter bred, 50 skridt nord- 14 210 Tromse Museums Aarshefter 24. — 1901. vest for 4 Hul i midten, der hidrorer fra tidligere ud- gravninger, saa at gravkammeret delvis stod aabent. Kammeret 2.90 meter langt, 60 cm. bredt. I bunden kul. Paa toppen af Hestbergene er to gravhauger, som ud- gravedes : 1. Rundhaug, 6 meter i diam., 1 meter hei og bygget af store og smaa stene. Intet fandtes. 2. Rundhaug, 4 meter i diam., 12 skridt sydvest for 1; bygget af sten. 3 store heller dekkede gravkammeret, hvis ene ende stod aaben. Intet fandtes. Nordligst paa gen ovenfor Silsandnesset er 4 gravhau- © ger. Den ostligste, som ligger et godt stykke fra de andre, har rund form og er meget oprodet. Den sydligste har rund form og er 8 meter i diam., 1 meter hei. Der var i dens top en stor fordybning, som hidrører fra en ældre udgrav- ning. Den udgravedes, men intet fandtes. Paa Valstranden er 4 gravhauger ; de tre sydligste lig- ger ner hverandre. To af de sydligste udgravedes. 1. Langhaug, 6 meter lang, 350 meter bred. Paa midten en stor sten, som saa ud til at have staaet tidligere. Den har i ethvert fald ikke været overligger 1 noget gravkammer. Den er 15 meter hei, 40 em. bred og blev reist paa haugens top. Haugen, som udgravedes, uden at noget fandtes, var bygget af sten. 2. Rundhaug, 7 skridt sydfor 1. 3 meter i diam. og byg- get af sten og lidt jord. Intet fandtes. | Foruden de ovennævnte gravhauger, hvoraf 21 er un- dersogte, er der paa oens nordside omtrent midt imellem dens estiigste og nordligste spids et par rundhauger af sten; de er deivis udkastede. Ialt talte jeg paa denne forholdsvis lille ø ca. 30 gravhauger, og gravfeltet maa saaledes kaldes temmelig rigt. Af de fundne gjenstande fremgaar med sik- kerhed, at begravelserne skriver sig fra den ældre jernalder. O. Nicolaissen. — Arkæologiske undersøgelser. 211 De fleste af gravhaugerne er jo allerede for lang tid siden forstyrrede, og der kunde saaledes ikke ventes rige fund. Men flere af de fundne gjenstande er dog i mange henseen- der interessante og viser, at der ude paa Vesteraalens øgruppe, som ligger langt fra fastlandet, ogsaa i et tidsrum, som lig- ger 12—13 aarhundreder tilbage i tiden, levede et folkefærd, som var delagtig i den tids kultur og fulgte dens begravel- sesskikke. Af oldsager, som tidligere er fundne inden herredet, skal her nævnes de vigtigste: Paa Gaarden Bø fandtes i 1835 et tveegget sverd af jern, nu i Bergens museum’). Paa pladsen Kjæmpenhaug under Sortland fandtes i en gravhaug 1 eller før 1863 et tve- egget sverd eller kniv, stykker af to lignende, 2 tveeggede spydblade, 2 økser, en paalstav, et ljaablad, stumper af det førstnævnte sverds balg samt stykker af en kleberstensskaal sammen med et menneskeskelet, nu i Universitetets oldsam- ling*). Fra Gaarden Sandstrand: Vævspyd af hvalben og 31 perler af forskjelligfarvet glas?). Fra pladsen Kjæmpenhaug under Sortland: Enegget sverd, tveegget sverd, en stor kniv eller sverd, brudstykke af en sverdklinge, brudstykke af et enegget sverd, trekantet øks, kileformet øks, et stykke klebersten, maaske af en bolle, ske af jern, en spydspids med kort blad, et spyd med langt blad samt et stykke jern*). Fre Volden (Bygd): Øks af jern samt et lidet bronee- beslag?). 1) Nicolaysen ,,Norske fornlevninger“, s. 691. 2) Sammesteds, 3) Aarsb. f. 1874, s. 42. Hvor ikke anderledes er angivet, opbe- vares fundene i Tromse museum, 4) Aarsb. f. 1874, s. 43, 5) Aarsb. f. 1884, s. 80. 212 Tromsø Museums Aarshefter 24. — 1901. Fra Vikøen ved Vik: 3 smaa stykker af en lerurne, et knivblad og stumper af et jernredskab*). Fra Blokken: Haandsneldhjul af klebersten, 2 sænke- stene og brudstykker af et kleberstenskar?). Fra Sortlands gaard: Flintdolk*). Fra gaarden Kringlen: Et haandsneldhjul*). Fra gaarden Bremnes: 2 knive af skifer samt et stykke af et enegget sverdblad*). Sortlands kirke nævnes, saavidt vides, første gang i 1381, da presten til Hadsels kirke, Ogmund Olavsson, som tillige var kannik ved Trondhjems domkirke, i sit testamente af 18de februar 1881 skjænker gaver til forskjellige af Ve- steraalens kirker, deriblandt ogsaa til kirken paa Svortuland (Sortland), som dengang og indtil midten af det 19de aar- hundrede var annekskirke til Hadsel). 27 aar senere synes kirken at have tiltrængt nogen hjælp, og i den anledning ud- stedte da erkebiskop Eskell i Nidaros i forening med titulær biskop Berthold til Garde paa Grønland et afladsbrev for dem, som besogte Kirken og der forrettede sin andagt’). Afladsbrevet, som er affattet paa latin og dateret 29de au- gust 1408, gjengives nedenfor i fri oversættelse: s Svartland. Til alle sønner af den hellige moder kirken, som kom- mer til at se dette brev, sender Eskill, af Guds naade erke- biskop i Nidaros, og Berthold, af den samme naade biskop 1) Aarsb. 1886, s. 12. ) Aarsb. 1896, s. 105. ) Aarsb, 1890, s. GS. 4) Aarsb. 1898, s. 10. 5) Se fortegnelse over oldsager indkomne til Tromsø museum for 1901. 6) Dipl. norv. II, nr. 468. 7) Dipl. norv. XIII, nr, 67, O. Nicolaissen. — Arkæologiske undersogelser. 213 til Garde*), sin hilsen med stadig kjærlighed til Herren. Eiterdi de kristtroende bør anspores til at aflægge løfter til meddelelse af indulgenser, til gudsdyrkelsens fremme og sjæ- Jenes hjælp, saa, idet vi stoler paa de hellige apostles Peter og Paulus's autoritet og den salige konge og martyr Olavs fortjeneste og forben, tilstaar vi alle i sandhed angrende og absolverede, som besøger den hellige erkeengel Michaels og Dionysius's kirke paa Sortland i vort erkestift eller rækker den en hjælpsom haand eller gavner den ved gudelige gjer- ninger, eller som med gudfrygtige øvelser gaar rundt kirke- gaarden og for de hensovede, som hviler der, læser Fadervor eller engelens hilsen, saa ofte som og naarsomhelst de opfyl- der alt eller noget af førnævnte ting — 40 dages aflad, idet vi tilgiver dem i Herren. Dagene, paa hvilke kirken skal be- søges, er følgende: Herrens fødselsdag og omskjærelsesdag, helligtrekonger, paaske, himmelfartsdagen og pintse, trinitatis og følgende sondage, den hellige jomfru Marias festdage, begge dage for det hellige kors*), Sankthansdag, mindedagene for de hellige apostle Peter og Paulus og for de andre apostle og evangelisterne, begge festdage for den heilige martyr og konge OQlav?), Laurentiusdag*), festdagene for den hellige Mi- chael®), som er nævnte kirkes skytspatron, og Dionysius’), for de hellige jomfruer og martyrer Katharina og Margretha’), for de hellige biskoper Martin og Nicolaus’), Maria Magdale- nas dag”), kirkens indvielsesdag, allehelgensdag og andre hel- 1) paa Grønland. 2) korsmesse om vaaren ov høsten, 3dje mai og 14de september, 3) 29de juli og 3die august. 4) 10de august. 5) 29de september. 6) 3die oktober. 7) 25de november og 20de juli. %) 11te november og 6te december, 9) 22de juli. 214 Tromse Museums Aarshefter 24, — 1901. ligdage, som ikke ovenfor er nævnte. Givet paa ovennævnte sted Johannes den debers halshuggelsesdag!). Som vidnes- byrd paatrykker vi vore segl*. Paa afladsbrevets bagside staar: Pro ecclesia Suorto- lando: For Sortlands kirke. - Fra dette tidsrum findes i Sortlands kirke et billede, udskaaret i træ. Det forestiller en ridder, der træder paa en drage; den ene haand, som formodentlig har holdt et sverd, mangler. Da helgenen ikke fremstilles med krone, kan det ikke forestille Olav den hellige, der ofte i norske kirker fremstilles med dragen under fødderne. Billedet forestiller udentvil Kirkens skytspatron, erkeengelen St. Michael, der jo oftest har dragen under sine fodder som attribut Billedet er malet rødt og blaat. Endvidere findes en alterkalk med disk, der hidrerer fra den senere middelalder. Kalken har følgende indskrift med minuskelbogstaver: jhesus. maria. st. Mikael”). Kalken er for nogle aar siden bleven restaureret. Den mindste af kirkens klokker tilhører ligeledes den senere middelalder. Den har indskriften: Maria es minen nam, gemacht zur Zaer MCCCCLXXVP). (Maria er mit navn, forfærdiget i Zaer 1476). En anden klokke fra omtrent samme tidsrum blev af den daværende kirkeeier i den første halvdel af det 19de aarhundrede udtaget af kirken, formentlig for at erstattes af en større. Den er senere brugt til mad- klokke i Vaagan i Lofoten. Isommer besøgte jeg stedet; men da klokken hænger udover meningen af et heit hus, er adgangen til den meget vanskelig, og indskriften kunde saa- ledes kun delvis læses. Den er affattet paa latin med smaa bogstaver. Jeg haaber senere at kunne give en fuldstændigere meddelelse om den. Saavel denne klokke som de nysnævnte sager fra Sortlands kirke, kalk og disk undtagen, vil søges 1) 29de august. 2) Aarsb. f. 1887, s. 151. 3) Norske fornlevninger s. 691. O. Nicolaissen. — Arkæologiske undersøgelser. 215 erhvervede for Tromso museum. Kalken og disken er nem- lig overførte til den nye kirke, der isommer er indviet, me- dens træbilledet og klokken fremdeles hænger i den gamle kirke, som om kort tid vil blive nedtaget. Denne kirke er opført i 1803 og er en trækirke i almindelig korsform og med siddepladse for 300 mennesker. I samtlige tre korsfløie er der gallerier samt et pulpitur paa den nordre væg ved koret. Altertavlen er fra slutningen af det 17de aarhundrede og har nogle faa udskjæringer uden synderlig kunstnerisk værd. I midtfeltet er der indsat en tavle, der tidligere har hængt i koret; den har følgende indskrift : „Dette foræret til Sortlands kirke af Søren Persen og Maren Christensdatter Ao 1757“. | Maleriet paa tavlen forestiller Jesus paa korset. Paa prækestolen, der formentlig hidrerer fra samme tidsrum som altertavlen, er udskjæringer i tre af de fire evangelister. Over prækestolen er en ,bimling* af tre. En lysekrone ai messing har folgende indskrift: „Dene lyse crone er til Guds ere og kirkens zirat foræret af Sr. Seren Pedersen Asck og hans hustru Maren Christensdatter Asck og ved Hr. Johan Diderick Sinning som komisionarius udi Bergen ladet forfer- dige af Frid: Hesselgrün Ao 1758“. Efterat kirken, der tidligere tilherte det nordlandske kirke- og skolefond, var bleven solgt til private i tyveaarene af det 19de aarhundrede, foretoges ingen væsentlige foran- dringer med den. Henimod aarhundredets slutning kjebte menigheden den; men da den nu var bleven altfor liden og utidsmæssig, er en ny kirke opført og taget i brug. Af æl- dre gjenstande eller inskriptioner i kirken kan jeg ikke huske at have seet andre end de ovennævnte samt en liden malet tavle, der viser kirkens opførelsestid, med følgende indskrift: „Aar 1803 er Sortlands kirke af ny opført og dens byg- ning paa det nordlandske kirke- og skolefonds regning beser- get af handelsmand Abel Ellingsen paa Sortland*, Tromse Museums Aarshefter 21, — 1961. Hammers herred. Gravhaugerne i Hammerø er omtalte i aarsberetninger for 1883, s. 12 flg. og for 1886, s. 1 flg. Af disse udgrave- des flere paa Gaardene Nes og Brennvik. wo | no Nes. Paa Stromneset syd for gaarden udgravedes: Langhaug, 9 meter lang, 6 meter bred, 50 cm. hei, byg- get af sten og grus paa en bergflade. Intet fandtes af arkeologisk interesse. Rundhaug, 60 skridt sydvest for 1. 4 meter i diam, 50 cm. hei, bygget af sten og jord. Intet fandtes. Rundhaug inde i krattet, ca. 300 skridt østnordøst for 2. 10 meter i diam., 2 meter hei og omgivet af en dyb grøft, bygget af sand og jord. Intet fandtes. Rundhaug omtrent 200 skridt vest for 3. 11 meter i diam. og ca. 2 meter høi; bygget af sand og grus og bevokset med krat. En stor fordybning henimod midten hidrører formentlig fra tidligere udgravninger. Intet fandtes. Rundhaug 50 skridt vest for 4, 13 meter i diam., 1.50 m. hei, bygget af sten og grus og bevokset med skog. Havde en stor fordybning i midten. Intet fandtes. Rundhaug, 12 meter i diam., 2 meter hei, ligger nær sjøen i Kubergskogen. Havde en stor fordybning i mid- ten. Bygget af sand og grus og omgiven af en greit. Der fandtes a) Halvdelen af en skjoldbule, 14 cm. i diam., lig NO 562 (1559). Yngre jernalder. Langhaug paa Neshaugen nordvest for handelsmand Nor- manns huse, 18 meter lang, 6 meter bred, 1.50 meter hei med en stor fordybning i midten. Bygget af sten og sand. 70 em. under jordfladen fandtes skeletdele af ubrændt lig samt | O. Nicolaissen. — Arkæologiske undersøgelser. 217 a) Lang naal (til strikning) af ben, 31.5 cm. lang (1360) (yngre jernalder ?). b) Lignende naal af ben, 30 cm. lang; den ene ende er adskillig tykkere end naalens øvrige del; nogle rustne jernstumper (1861). c) Tangen af en kniv med en liden stump af bladet, et par klinksom og rester af træ, som har omgivet dem. (1362). Paa strækningen mellem Stromneset og gaarden er der ialt 9 rundhauger; de ligger inde i kratskoven og er tildels meget store. Den sterste, som ligger nærmest gaarden, er 30 meter i diam.; de andre er af forskjellig sterrelse, nogle 14, andre 10 meter i diam. Hoiden er forskjellig, 2.50— 1.50 meter De fleste er omgivne af dybe greiter og ser noksaa hele ud. Men da fyldet i dem for det meste er les, hvid sand, er der vist ofte ned igjennem tiderne blevet ro- det i dem og gravgodset derved ødelagt eller borttaget. An- derledes kan ikke den næsten totale mangel paa gravgods forklares i de fleste af dem, som nu udgravedes. Inde paa den opdyrkede mark nær handelsmandens hus er der tre lave hauger, den ene temmelig vid. Der er ogsaa flere bleven udgravede og oplagte til ager og eng, og i dem er der fun- det oldsager, saaledes et større fund, nu i Bergens museum?) ; et andet fund gjordes ved udgravninger, udførte af den be- kjendte maler Gunnar Berg, og bestod af øks, sverd og skjold- bule; et fund omtalt i aarsb. for 1883, s. 14, samt et spyd af yngre jernalders form, nu i Tromsø museum og omtalt under fortegnelsen over museets tilvekst i 1901. Paa Hundsoen syd for gaarden er talrige gravhauger; jeg talte 10; men der er formodentlig flere. De fleste lig- ger paa eens vest- og sydside; den største er 12, den næst- største 10 meter i diam., og flere er omgivne af grøfter; 1) Aarbog for 1896 fra Bergens museum, nr. VII, s. 14 flg. 218 Tromse Museums Aarshefter 24. — 1901. men de Heste er adelagte for lang tid siden. Nogen udgrav- ning har der ikke fundet sted i mands minde. Brennvik?). Gravhaugerne paa gaarden er omtalte i aarsberetning for 1883, s. 15. Siden er flere bleven udgravede der, og i : en fandtes stykker af et spyd, en hein og en oks sammen med menneskeben. Øksen er endnu i behold og ophevares nu i Tromso museum, under hvis tilvekst for 1901 den vil blive omtalt. Af gravhaugerne, hvoraf de fleste ligger paa et lavt hei- dedrag paa pladsene ovenfor søhusene, udgravedes følgende: 1. Langhaug, 15 meter lang, 4 meter bred, 80 em. høi, bygget af sand og et tykt jordlag. Intet fandtes. Rund, 30 skridt syd for 1. 5 meter i diam. og kun ubetydelig høiere end jorden omkring den. Bygget af sand og jord; intet fandtes. 3. Rundagtig form, men kanterne usikre, 12 skridt syd for 2. 4 meter i diam. Bygget af sten og grus med en fordybning i midten. Ingen levning af brændt eller ubrændt lig. I midten et stort stykke ubearbeidet hval- ben samt følgende sager fra yngre jernalder: a) Skaalspænde af bronce, 10 cm. lang, 6 em. bred, smukt ornamenteret med knopper og slyngninger som paa NO 650. Charnier og naal af jern; den sidste mangler (1363). Brudstykker af en lignende spænde, det største om- trent en tredjedel, rester af jernnaalen samt to store toistumper, den største 8 cm. lang og 4 em. bred; bevarede ved at være bleven gjennemtrængte af oxyd og rust fra spenden og dens naal (1364). - bo b Nr bed — Gaardsnavnet skrives ogsaa Brændvik, O. Nicolaissen. — Arkæologiske undersøgelser. 219 :€) Stor ravperle, 3.5 cm. i diam., 2 cm. tyk; i hullets ene kant er der slidfure efter snoren, hvorpaa den den har hengt (1365). d) To perler af ugjennemsigtig glasmasse; udenpaa dem et beleg af hvidt og redfarvet linjeformet glas; 1.5 cm. i diam. og med flade sider (1366). Rundhaug, 6 meter i diam. og ganske lav, 20 skridt nordvest for 3, bygget af grus og en mængde sten. I midten skeletdele af ubrændt lig samt felgende sager fra yngre jernalder: | a) Smuk dobbel skaalspænde af bronce, 11.5 em. lang, 7 em. bred af typen NO 652 og ornamenteret som denne paa den øverste plade, medens underpladens nederste kant har en noget rigere ornamentik. Char- nieret af bronce er tilbage, medens naalen, der har været af jern, mangler (1367). Spænde, lig den foregaaende, men lidt beskadiget i den ene kant. Paa begge spænder har de fordybede baand, der forener midtknoppen med de paanaglede b N knopper, der nu mangler, været fyldte med snoet selvtraad, hvoraf endnu en del er tilbage. 5 af knop- perne er som paa originaltypen stebte sammen med pladen, de 4 har været naglede til den og mangler nu. Over- og underpladen har ved smaa stifter væ- ret fæstede til hinanden, og de snoede solvtraade har været trukne igjennem overpladens huller, saa at de kommer frem saavel paa pladens over- som under- side (1368). Forgyldt ornamentbeslag af bronee af kvadratisk form, 4.5 em. i hver kant; den ene side ender i en aflang liden plade. Midtpartiet er hult paa bagsiden, ca. 2 em. heit med svag skraaning indover, saa at besla- gets top er 1,5 cm. i hver kant og har en firkantet indfatningsramme, der formentlig har været fyldt med © Ss 220 «I 10. Tromsø Museums Aarshefter 24. — 1901. et eller andet stof, maaske rav eller glas. Ornamen- teringen er i irsk stil, nærmest lig hjørnernes orna- mentering paa NO 629. I hvert hjerne af beslaget er et lidet hul (1369). d) Tre toistumper, som fandtes sammen med skaalspæn- derne, gjennemtrængte af rust og oxyd (1370). Rundhaug, 5 meter i diam., tæt nordøst for 4. Kun li- det høiere end terrænet omkring den. Bygget af sand og dækket af et jordlag. Intet fandtes. Langhaug tæt vest for 5. 7 meter lang, 4 meter bred og bygget af sand og grus og dækket af et jordlag. In- tet fandtes, Rund, 6 meter i diam., 6 skridt vest for 6. Lay og bygget af sten, grus og sand og dækket af et jordlag. Intet fandtes. | Rundhaug, 6 skridt sydvest for 7. Usikre Kanter. 4.50 meter i diam. Bygget af sand og jord. Intet fandtes. Langhaug, 4 skridt nord for 8. 8 meter lang, 4 meter bred; kanterne er forresten usikre. Bygget af sand og grus og dækket af et tykt jordlag. Intet fandtes. Rundhaug tæt nord for 9. 6 meter i diam., 1 meter hei. Bygget af sand og dækket af et jordlag. Der fandtes sammen med skeletdele af ubrændt lig (halve hierneskallen) følgende sager fra yngre jernalder: a) Tveegget sverd med nedre- og evrehjalt og knap af typen NO 490; men knappen er halvrund som paa 492. Brækket over haandtaget. Klingen 80 cm. lang, 6.5 em. bred. Saavel hjalterne som knappen har været belagte med bronceblik (1371). b) Stridsøks af typen NO 560, 18 cm., 17 em. bred og med spidse fliger over skafthullet (1372). c) Stykke af et sigdblad, 19 cm. langt (1373). d) En mængde klinksom. Disse maa hidrere fra en li- den baad, hvori liget har veret nedsat (1374). 1J. 13. 14. 15. 16. O. Nicolaissen. — Arkæologiske undersøgelser. 221 Rundhaug tet vest for 10, 4 meter i diam., 8 cm. hei. Oplagt af sand og dækket af et jordlag. Intet fandtes. Ti skridt nordvest for 11 er en rundhaug, som for en del aar siden er bleven udgravet, uden at noget fandtes. Nær denne fandtes ved rydning at jorden til ager skeletdele af et menneskelig. I nærheden af den med nr. 1 betegnede langhaug fandtes tæt ved Kristian Kristensens hus de ovenfor nævnte oldsager, øks, hein og et stykke af et spyd. Rundhaug, ligger tæt ovenfor Makosen, er 6 meter i diam. og bygget af sten og grus. Hari midten havt kammer, som stod aabent, da der tidligere har været gravet i den. Intet fandtes. Rundhaug, 30 skridt nord for 10. 7 meter i diam. Bygget af større og mindre sten. Intet fandtes. Langhaug, 11 meter lang, 4 meter bred, 1 meter hei. Bygget af sten og dækket af et tyndt jordlag. Den lig- ger tæt ved husene paa en plads nord for elven. I bunden trækul. Langhaug tæt nord for 14. 10 meter lang, 3.50 meter bred; bygget af sten og grus og dækket af et jordlag. Intet fandtes. Firkantet jevn flade med en liden rund forheining paa midten. Fladen er 9.50 m. i hver kant, 60 em. hei og har overalt stensatte kanter. Den er bygget af sten og grus og bevokset med lyng og krat. At den er oplagt af mennesker, er sikkert nok; men den har neppe væ- ret brugt til begravelsessted. : - Røstnes. Paa Busen sydvest for gaarden er paa nord- siden ovenfor en græsvold flere gravhauglignende forheinin- ger, de fleste runde, men uden skarpt afgrænsede kanter, og ingen er omgiven af greft. En har langagtig form. De er, saavidt jeg kunde se, bygget af grus og dækkede af et jordlag. 599 T romsø Museums Aarshefter 94, 7919013 Øst for gaarden er paa eidet syd for Bogen et par ud- overkastede rundhauger af sten. Af tidligere kjendte oldfund inden herredet skal her nævnes de vigtigste : Et sterre fund fra gaarden Uteide opbevares nu i Ber- gens museum og bestaar af følgende gjenstande: Et oxeblad, et enegget og et tveegget sverd, et spyd- blad, en pig med fal til skaft, en pilespids, et knivblad og en paalstav, alt af jern; en glasperle, en brynesten, stykker af et læderbelte med messingbeslag og indfattet beltesten samt 3 runde, forgyldte metalknapper, 1/, tomme i tvermaal paa oversiden, rundt om forsynede med en af slynger omgi- ven harpe, men paa under- eller bagsiden med en firkantet nitnagle samt en liden guldring’), Paa gaarden Stensland fandtes en nu bortkommen ring”). Paa gaarden Sommersel fandtes i en gravhaug endel broncegjenstande, som nu er bortkomne, deriblandt to skaalspænder”). Paa Kyllingmark forreste del af en øks, der kastedes bort. Paa gaarden Fino er i sin tid fundet 4 paalstave, en øks, et sverdhefte, en hein, en ringnaal af bronce samt et ror af samme slags metal, maaske futeral til spenden. Øksen, den ene paalstav samt ringnaalen og broncerøret er opbevarede i Tromsø mu- seum, de andre sager er bortkomne®). Sagerne tilhører yngre jernalder. Fra Trindøen under gaarden Tanø haves i Tromsø museum følgende gjenstande fra yngre jernalder: Enegget sverd, et knivblad, øks, fil, hein, knivskaft, pren af ben, flere ubestemmelige redskaber af jern og ben, to pile af jern samt et stykke flint*). Fra stenalderen haves fra et 1) Norske fornlevninger, s. 686 fig. 2) Aarsb. f. 1883, s. 13. 3) Aarsb. f. 1883, s. 17. 4) Aarsb. f 1888, 15. 17, 5) Aarsb. f. 1883, s. 16 flg. og for 1885, s. 138. 6) Aarsb. f. 1886, s. 1 og 125 og for 1897, s. I2. O. Nicolaissen. — Arkæologiske undersagelser. 223 ubekjendt findested paa Hammerø en meiselformet øks af sten, nu i Tromsø museum’). Fra Tysnes kjendes følgende, nu bortkomne fund: En „pokal‘‘ af sten, en spydspids samt en hein?). Fra samme gaard en broncespænde fra mellemjernalderen, samt brud- stykke af en kam, nu i Tromso museum’). Saavidt vides, findes ikke andre oldtidsminder inden prestegjeldet end gravhaugerne. Samtlige kirkebvgninger i bygden har jo været af træ, og af de ældste er der ikke nogen levning tilbage. I den forrige kirke, som nedtoges for en del aar siden og opfortes igjen som kapelkirke i Sag- fjorden i Hammerø herred, hang der et stort krucifiks med en latinsk inskription ; indskriften meddelte, at det gamle billede var bleven restaureret i slutningen af det 18de aar- hundrede. Formentlig er dette billede bleven ophængt i den for flere aar siden opforte kapelkirke. Ligesom i flere andre af Nordlands bygder havde og- saa presterne i Hammergen i ældre tider jægter, hvormed de seilede til Bergen. Da Hammerg tidligere horte under Steigen som et vicepastorat, skulde ifølge den trondhjemske reformats af 1589 presterne til Steigen og Hammerg have tilladelse til at reise til Bergen i kjobstevnen hver andet aar, og den hjemmeværende prest skulde da betjene den andens embede. Om Nils Schjelderup, der var prest til Hammergen fra 1702—1742, fortælles der, at han havde en jægt, der var bleven saa gammel, at Hammerøværingerne ikke vovede at sende sine fiskevarer til Bergen med den og derfor negtede at bjælpe til med at sætte den ud. En son- dag sendte de nemlig klokkeren ind til presten med den melding, at ingen vilde sende sine varer med et saa skrø- 1) Aarsb. f. 1893, s. 137. 2) Aarsb. f. 1883, s. 17, 3) Aarsb. f. 1900, s. 260 flg., hvor spænden er afbildet, 294 Tromsø Museums Aarshefter 24. — 1901. beligt fartøi; jægten var jo baade raadden og lek. Da, for- tælles der, gik Schjelderup ud til sine sognebgrn og gav dem det myndige og fyndige svar: „Jeg er eders prest, derfor skal I hore mig; jeg er eders provst, derfor skal I adlyde mig; men som jeres skip- per befaler jeg“. Og saavidt man ved, blev befalingen lystret, og jæg- ten kom i god behold hjem igjen. ESS Beiträge zur Kenntniss des Licht- klimas von Tromsö und des Lichtge- nusses der Pflanzen im hochark- tischen Gebiete. Von Professor J. Wiesner (Wien). Seit Jahren mit dem Studium der Wirkung des Lich- tes auf die Pflanze beschäftigt, versuchte ich die chemische Lichtstärke und den Lichtgenuss der Pflanzen in allen Zo- nen der Erde zu bestimmen. Nachdem ich diese Unter- suchungen längere Zeit hindurch in der gemässigten Zone betrieben, setzte ich sie dann im tropischen und subtro- pischen Gebiete weiter fort. Zuletzt führten mich diese Studien nach dem hohen Norden. Ich hielt mich durch einige Zeit (Mitte Juli—Mitte September 1897) in Norwegen und Schweden, ferner in der Adventbai (Spitzbergen) auf. In den nachfolgenden Zeilen gebe ich eine Ueber- sicht der wichtigeren meiner diesbezüglichen Untersuch- ungsergebnisse, in erster Linie diejenigen, welche ich in Tromsö selbst gewonnen habe. Diese Uebersicht zerfällt in drei Theile; der erste be- trifft das photochemische Klima von Tromsö, der zweite den Lichtgenuss der dortigen und der hochnordischen Ge- wächse, der dritte beschäftigt sich mit der fixen Lichtlage der Blätter der hochnordischen Gewächse. Meine Unter- ; 15 996 one Museums Aarshefter 24. — 1901. suchungen tiber das photochemische Klima im arktichen Gebiete sind bereits veröffentlicht!); meine Studien über den Lichtgenuss der Pflanzen im arktischen Gebiete wer- den in extenso im 109. Bande der Sitzungsberichten der kaiserl. Akad. der Wissenschaften in Wien publicirt wer- den. (Inzwischen auch schon veröffentlicht). Wenn ich an dieser Stelle meine Resultate im Aus- zuge?) mittheile, so beabsichtige ich damit, den norwegi- schen Naturforschern, insbesonders den zu Studienzwecken in Tromsö weilenden, Gelegenheit zu geben, meine For- schungsergebnisse kennen zu lernen, und zu weiteren dies- bezüglichen Untersuchungen anzuregen. I. Beobachtungen über die chemische Intensität des gesammten Tageslichtes in Tromsö. (Geogr. Breite 69° 38’) 1897. Tag und Sonnen- | Bewöl- | samle Stunde. | höhe. | kung. | 18 Aug. 3 h 45 p | 232 2102 Nee ee en 15). 0.180“) 4 SE OS 0.225 4 2 223.26 B. 9 |S. 3—4| » 0.225 8 or i SO OOS. 1) Denkschriften der kaiserl. Akademie der Wissensch in, Wien Bd, 67 (1898). ?) Einzelnes ist in diesem Aufsatze, der Verständlichkeit halber, ausfiihrlicher als in den beiden oben genannten Abhandlungen ausgedriickt, und manche Bemerkung ist mit Riicksicht auf den besonderen Zweck in die vorliegende kleine Abhandlung eingefiigt worden. 3) SO bedeutet, dass die Sonne so vollständig mit Wolken bedeckt ist, dass man sie nicht einmal als Schein sieht, S 1 Sonne als Schein sichtbar, S 2 Sonnenscheibe schon sichtbar, S 3 schwach umflort, S 4 vollstiindig frei. “) Die Intensität ist ausgedrückt in Bunsen-Roscoe'schem Maasse, J. Wiesner, — Lichtklima von Tromsö. 227. Tag und Stunde. 19Aug. 8 a. 3 10 11 12 Mittag eed 5,p. 2 2730 bis 4 50 5 lh jo. 5 D: m. D 30 6 7 20 Aug. 6 h 40 a 7 12) 1 35 8 9 9 2 23 3 9 D 10 10730 12 Mittag 12 2 p. Sonnen- höhe. DI Da 26 16 29 51 32 10 MH Æ - Aa MH «I vo Ol — Hi na rt a HS Oo OL KO FSH NO) How Em EEE ni © Bewöl- kung. 10 10 10 10 ed — eS PR DO 9 © OL a T Tr Qu Or (oP) On DT et m ere Sonne. DG th Rh RT un Des SsSesses AR >; (op) nm mn RN wo fe CO 0 m Pe HB BR m ) på ) på S | + | | > SM me bo S I L Intensität. 0.052 0.062 0.132 0.173 0.142 0.065 0.075 0.228 0.259 0.292 0.311 - 0.276 0.318 0.360 0.460 0.181 0.466 - 0.352 0.536 0.305 0.245 0.181 0.150 998 Tromsø Museums Aarshefter 24. — 1901. | & Tag und Stunde. gr AJ Sonne. |Intensitåt. öhe. kung. | 20 Aug. 5 h. 16058 |B. 7 |S.1 0.110 6 am | Si 0.079 VO Re MB 0.8.0 0.021 9 vo | BAO | 0 0.001 21 Aug. 8 a. 31.15. I Be 10080 0.128 9 2 Mh ie 30 |S. © 0.129 eh eee 210) 250 ar 81 Si 12 Mittag | 32 22 | B. 10/8. 1 0.318 Een See os 0.254 2 1 29 96 |B. 9 18.0 0.198 3 26 14 Må 518. 4 0.395 6 11 28 1B. 101 600) 0.063 7 617 LB. 9,800 0.041 8 1 48 |B. 8|8.0 | 0.014 8 30 05 1B. 1018 00 ne ee oa. | 0.379 9 2 22 |B. 018.4 0.432 10 98 54 |B. 0 |8.4 0.458 10 30 30-3 (BOSE 0.470 11 Da 0.480 1.2280 81 DNS 0.500 NE | G3. 2 18, 0 |S, 2 0.510 bal 50 45 Mk MONS 0.495 112530 250.90. SB So Si 0.588 3 25 89 Be 0.179 MG 5 4 BG 6 0.368 5 Bag MB GIS 1 0.116 6 11 8 1B. 6 18.08 11 003 7 os Oen 0.018 J. Wiesner. — Lichtklima von Tromsö. 220 en Tag und Stunde. 8 9 23 Aug. 8 a. 9 10 1022730 11 1 30 12 Mittag 1227 30:p. 1 i 30) 2 3 5 6 7 24 Aug. 8 a. 9 3 10 11 12 Mittag 12 Sup: 1 2 6 7 8 25 Aug. 12 Mittag Sonnen- höhe. 3° 47° 150 1.50 D DD ND © © SN O vo & 7 re HR © Ot bO Uo) ON. Ro EI © PR |— Or KH bo 9 ww DD d HS å OSS © ON DO DD DO ESN 0 89 BD ct PS Sy ey Es fo Oo © On R HH HH HH Eee ee Bewöl- kung. |--— S ee a © © 1 D m À © © © © © © © MH m Hi be So © Sonne. | Intensität. | 5. 0 | 0.015 5. 0 0.007 S. 0 unmessbar S. 4 0.353 S. 4 0.422 S.4 0.463 S. 4 0.422 5. 4 0.508 S. 4 0.508 S. 4 0.483 S. 4 0.525 5. 4 0.488 SÅG 0.395 St à 0.408 S. I 0.175 S. 2—3| 0.134 S. 2 0.075 SO 0.043 S. 0 0.138 Sl 0.161 S. 0 - 0.124 S. 2—3| 0.450 Ss. 2—3| 0.412 8. 34 0.488 Ss. 0-1) 0291 S. 0 0.165 80 0.012 So 0 0.004 S. 0 unmessbar S. 0 0.082 930 Tromsø Museums Aarshefter 24. — 1901. Durch Vergleich der für gleiche Sonnenhöhen bisher in der Adventbai und in Tromsö angestellten mit frühe- ren von mir an anderen Orten angestellten Beobachtungen ergiebt sich, dass die chemischen Lichtintensitåten in Tromsö höher als in Wien, aber geringer als in der Ad- ventbai sind. Es wurde aber auch constatirt, dass im hochnordischen (Gebiete (Adventbai, Tromsö) bei gleicher Sonnenhöhe und gleicher Himmelsbedeckung die chemi- sche Intensität des gesammten Tageslichtes durchschnitt- lich grösser ist als in Wien und Cairo, hingegen kleiner als in Buitenzorg (Java). Da mit zunehmender Sonnenhöhe die Unterschiede in der chemischen Lichtintensität an verschiedenen Erd- punkten abnehmen, so ist es begreiflich, dass bei den höchsten zur Beobachtung gekommenen Sonnenhöhen auch in Tromsö die genannten Unterschiede geringer sind als bei niedrigeren. Das Lichtklima des hochnordischen Ve- getationsgebietes ist durch eine relativ gros se Gleichmässigkeit der Lichtstärke ausge zeichnet, welche bis jetztin keinem anderen der untersuchten Gebiete beobachtet wurde. Diese grosse Gleichmåssigkeit spricht sich zunächst in den niederen Maximis und hohen Minimis der Intensität des gesammten Tageslichtes aus, welche wieder in dem des täglichen Sonnenstandes ihren Grund haben. Es steigen vom Frühling bis Sommer die Tageslichtsummen im hoch- arktischen Vegetationsgebiete viel langsamer und fallen vom Sommer bis Herbst viel langsamer ab, als in mitle- ren Breiten. Auch kommt im hohen Norden die Stärke des (mitleren) Vorderlichtes jener des Oberlichtes so nahe wie in keinem anderen Vegetationsgebiete. Die Stärke des Zenithlichtes ging in der Beobachtzeit in maximo nicht viel über das doppelte des (mittleren) Vorderlichtes hinaus, J. Wiesner. — Lichtklima von Tromsö. — 931 während beispielsweise in Wien schon im Mai (zu Mittag) das Zenithlicht mehr als viermal so stark ist als das (mitt- lere) Vorderlicht. Es steigt bei vollkommener Himmelsbe- deckung in keinem anderen der untersuchten Vegetations- gebiete die Lichtstärke mit zunehmender Sonnenhöhe so gleichmässig als im arktischen. Noch möchte ich nicht unerwähnt lassen, wenn es auch im Grunde selbstverständlich erscheinen mag, dass an den arktischen Vegetationsgrenzen der Norden um Mit- ternacht am stärksten beleuchtet ist, welcher Umstand be- greiflicherweise ebenfalls zum Ausgleiche der Lichtstärke beiträgt. A Mit Rücksicht auf die Bedeutung des Lichtes für die Ve- getation und der vielfachen floristischen Uebereinstimmung der alpinen Region und des arktischen Gebietes dürfte folgende Parallele zwischen dem Lichtklima der alpinen Region und des arktischen Gebietes willkommen sein. 2 Da mit steigender Seehöhe für Orte gleicher geogra- phischer Breite — gleiche Sonnenhöhe vorausgesetzt — die Lichtintensität und somit auch für gleiche Lichtdauer die tägliche Lichtsumme zunimmt, so scheint sich eine gewisse Annäherung des arktischen Lichtklima an das der alpi- nen Region zu ergeben. | Es liegen in dieser Richtung noch keine zusammen- hängende Beobaehtungen vor, allein die bis jetzt erworbe- nen Kenntnisse lehren, dass das Lichtklima des h ö- hen Norden von dem Lichtklima der Alpen fin mittleren Breiten) total verschieden ist, dass also beispielsweise Dryas octopetala oder Silene acau- lis sich in der Adventbai unter ganz anderen Lichtver- hältnissen entwickelt, als etwa in den steirischen oder oberösterreichischen Alpen. Es ist zunächst selbstverständlich, dass die Intensität des Sonnenlichtes in der mitteleuropäischen Alpenregion $32 Tromsø Museums Aarshefter 24. — 1901. zur Zeit des höheren Sonnenstandes beträchtlich höher sein muss, als im hochnordischen Gebiete, und zwar nicht nur wegen der beträchtlich grösseren Sonnenhöhe in der er- steren, gegenüber der letzteren (in der Adventbai beträgt die grösste Sonnenhöhe etwa 35°, während sie in Mittel- europa im Durchschnitte mehr als 60° beträgt) sondern auch wegen der mit der Seehöhe zunehmenden Lichtstärke. Aber die nordische Tageslänge compensirt keinesfalls die zur Vegetationszeit in der alpinen Region herrschende Lichtstärke; thatsächlich sind zur Vegetationszeit die Tagesliehtsummen in den mitteleuropäischen Alpen grösser - als im hohen Norden. Im März und October, wenn bei uns (in Wien) der mittägliche Sonnenstand so hoch ist, wie im Juni in der Adventbai, ist daselbst die Tageslicht- summe noch grösser als dort; aber im Beginne der al- pinen mitteleuropäischen Vegetationsperio- de (April-April) und am Schlusse derselben (August—September) ist die Tageslichtsumme in den Alpen bereits grösser als an der arkti- sehen Vegetationsgrenze am 21. Juni. Vergleicht man das zur Vegetationszeit herrschende Lichtklima des arktischen Gebie- tes mit dem der alpinen Region (in mittleren Breiten) so erkennt man, dass das letztere nicht nur durch grössere Lichtstärke sondern auch durch grössere Tageslichtsummen von dem ersteren sich unterscheidet. Wegen der geringen Zahl der bisher im hohen Nor- den und in der alpinen Region angestellten lichtklimati- schen Beobachtungen lassen sich die betreffenden Unter- schiede in der Lichstärke und in den Tageslichtsummen noch nicht zahlenmässig ausdrücken. Dass diese Unter- schiede aber sehr gross sein müssen, ergiebt sich einerseits schon aus den grossen Differenzen der höchsten mittägli- J. Wiesner. — Lichtklima von Tromsü, 233 chen Sonnenstiinde, sondern auch aus den in mittleren Breiten mit fortschreitender Tageslinge im Vergleiche zum arktischen Gebiete rasch zunehmenden Tageslichtsummen. II. Zur Kenntniss des Lichtgenusses der Pflanzen im arktischen Gebiete. Unter Lichtgenuss (L) verstehe ich das Verhältniss der Lichtintensität am Pflanzenstandorte zur Intensität des gesammten Tageslichtes, in chemischer Lichtintensität aus- gedrückt!). | Unter relativem Lichtgenuss ist das Verhältniss dieser beiden Lichtstärken gemeint in der Form +; z. B. Ib = _- heisst, dass es an einem bestimmten Orte und zu einer bestimmten Zeit oder an einem bestimmten Orte und zu jeder Tageszeit, die Lichtstärke, welcher eine bestimmte Pflanze ausgesetzt ist, den fünften Theil der Lichtstärke des gesammten Tageslichtes beträgt. Unter absolutem Lichtgenuss verstehe ich die der Pflanze zukommende Lichtstärke, ausgedrückt in einem bestimmten Einheits- maase. Als Einheitsmaas benutze ich die bekannte Bun- sen — Roscoé'sche Einheit. Ich führe ein leichtverständliches Beispiel an, wel- ches sich auf Befula nana bezieht. 1) Über die hierbei befolgte Methode s. hauptsächlich meine Ab- handlung: „Untersuchungen über den Lichtgenuss der Pflanzen mit Rück- sicht aut die Vegetation von Wien, Cairo u. Buitenzorg (Java)*. Sitz- ungsberichte der Wiener Akademie d. Wissensch. Bd. 104 (1895). In wie weit aus der chemischen Lichtstärke auf die Lichtstärke im Allgemei- nen (approximativ) geschlossen werden kann, zum Zwecke der Kenntniss des Lichtklimas und des Lichtgenusses der Pflanze, ist in der genannten und in der eingangs citirten Abhandlung auseinandergesetzt. 234 Tromss Museums Aarshefter 24 — 1901. Geogr. Breite. Relativer Absoluter ee (approximativ). Lichtgenuss. Lichtgenuss. Adventbal. EN 78° = 1 0.750 roms EE GOL 1 bis 5 0.850—0.386 Krisvama ee 20590 1 os — 1.150—0.338 Man ersieht aus diesen Zahlen, dass allerdings an all den drei genannten Orten Betula nana im vollen Tages- lichte vorkommt. In der Adventbai ist aber, wie man er- kennt, das gesammte Tageslicht zur Existenz der Pflanze erforderlich; Maximum und Minimum fallen hier zu- sammen, und die ausgedrückte Lichtstärke entspricht (an- genåhert) dem Maximum der Tagesbeleuchtung. In Tromsö ist der Bedarf dieser Pflanze an Licht schon geringer (0.886) und in Kristiania noch geringer (0.338). Es wird also nicht nur der relative sondern auch der absolute Lichtbedarf (untere Grenze des Lichtgenusses) desto grösser, je höher die geographische Breite ist (bei gleicher Seehöhe). Der grüsste Lichtbedarf fållt mit der arktischen Verbreitungsgrenze der Pflanze zusammen. Es ist klar, dass dieses Maximum (relativ ausgedrückt) den. Werth 1 nicht übersteigen kann. Ein weiteres sehr einleuchtendes Beispiel über den Zu- sammenhang von geographischer Breite und Lichtgenuss bietet Sorbus aucuparia. In Hammerfest betrug der Licht- -genuss des Bäumchens 1 — —. Aber in Tromsö liegt der 1.4° . . 1 Lichtgenuss zwischen 1 und >, tremsten Falle, nämlich auf gutem Boden, zwischen 1 und il . . . . >. In Gothenburg constatirte ich einen Lichtgenuss von 1 . oder 1 und „, um im ex- 1 B + 1 — ;. Berechnet man den absoluten Lichtgenuss für 2 den hellsten Tag des Jahres, so beträgt die untere 2) Näherungsweise berechnet für den 21. Juni 12 h m. unter Zu- grundelegung der Beobachtungen für andere Zeitabschnitte, klaren Himmel vorausgesetzt, : grå -J. Wiesner. — Lichtklima von Tromsö. 235 Grenze des Lichtgenusses in Hammerfest beiläufig 0.6, in Tromsö 0.3, im äussersten Falle 0.15, und in Gothen- burg 0.09. | Beachtet man die Werthe für die untere Grenze des Lichtgenusses (Lichtbedtirfniss) im Zusammenhalte mit der geographischen Breite, so kommt man zu dem inter- essanten und wichtigen Resultate, dass der Lichtbedarf der Pflanze gegen ihre polare Verbreitungsgrenze nicht langsam und allmälig, sondern rapid fortschreitet, und dass sie dort endlich das ganze Tageslicht für sich in Anspruch nimmt, falls ihre Existenz nicht bedroht sein soll. Acer platanoides, welcher Baum um Wien einen Lichtgenuss von 1 — = aufweist, bot im Norden ein viel niedriger gelegenes Minimum. In Drontheim fand ich dasselbe — se In Tromsö erhält sich dieser Ahorn, soviel ich gesehen habe, nur bei einem unter - gelegenen Licht- genussminimum, existirt also zwischen 1 und =. Berech- net man diese Werthe für den hellsten Tag von Wien und Tromsö in Bunsen — Roscoe’schen Maasseinheit, so erhält man für Wien 1.5 bis 0.027, für Tromsö 0.85—0.160. Das Lichtminimum ist somit in Tromsö etwa sechs mal so gross als in Wien. Es wurden von mir im hohen Norden noch andere Holzgewächse in der genannten Richtung untersucht, wo- bei im Wesentlichen die selben Endresultate gefunden wur- den. Etwas abweichend verhielt sich Betula pubescens. In Hammerfest fand ich den Lichtgenuss dieser Birke = 1 Gu ere Jonte på . . Dé sos ın Promso le = sogar +, in Drontheim 1 1 . 1 . L = und Eten 1 5 und 1 Das abwel- chende Verhalten ist wahrscheinlich in der starken Varia- tion dieses Baumes und in seiner Neigung zu Bastard- bildung begründet. . : Meine früher angestellten Beobachtungen haben ge lehrt, dass der Lichtbedarf (untere Grenze des Lichtgenus- 236 Tromse Museums Aarshefter 24, — 1901. ses) der Gewächse nicht nur mit der geographiserhen Beite sondern auch mit der Seehühe zunimmt, so dass ich schon früher den durch meine nordischen Beobachtungen weiter bestätigten Satz aufstellen konnte, dass das Lichterfor- derniss der Pflanzen ein desto grösseres ist, je kälter die Medien sind, in welchen sie ihre Organe ausbreiten. Das oben bereits erwähnte rapide Steigen des Licht- erfordernisses der Pflanzen bis zum möglichen Maximum (= 1) an der arktischen Grenze hat seinen Grund in dem steigenden Wärmebedürfniss und in der nach Norden zu abnehmenden Lichtstärke. Ich habe im hohen Norden auch den Lichtgenuss kraut — und staudenartiger Gewåchse in meine Untersuchun- gen einbezogen und bin zu dem Resultate gelangt, dass derselbe an der arktischen Vegetationsgrenze nahezu das mögliche Maximum erreicht. Ich führe als Beispiel Tarax- acum officinale an, welches ich wohl nicht in der Advent- bai, wohl aber im Troldfjord beobachtet habe. Ich sah dasselbe dort nicht anders als volkommen frei exponirt. Nach meiner Wahrnehmung weist dasselbe also an der ge- nannten Localität wenigstens angenähert den höchstmög- lichen Lichtgenuss (= 1) auf. Nun ist bei uns in Wien, wo ich die Pflanze genau beobachtet habe, ihr Lichtgenuss wohl auch gleich 1, aber je nach der Jahreszeit sinkt der- selbe, im Hochsommer bis auf = Es wäre nicht uninter- essant, wenn in Tromsö Taraxacum officinale in Bezug auf den Lichtgenuss und zwar im Verlaufe der Vegetationspe- riode geprüft werden würde Die Pflanze kommt dort wohl nicht selten vor’), und wenn es sich bloss um den relativen Lichtgenuss handelt, so macht die Sache gar keine Schwierigkeit. 1) Norman, Florula Tromsöensis. Tr, Mus. Aarghefter, 1892, p. 104, J. Wiesner. — Lichtklima von Tromsö. 237 III. Zur Kenntniss der fixen Lichtlage der Blätter im arktischen Gebiete. Die Blätter der meisten Pflanzen nehmen. im Lichte während ihres Wachsthums eine bestimmte nach Beendigung des Wachsthums sich nicht mehr verändernde Lage ein, welche nach meinem Vorschlage »fixe Lichtlage« genannt wird. Diese fixe Lichtlage hat gewöhnlich eine Beziehung zum Lichteinfall, und solche Blätter nenne ich »photome- trische«. Seltener kommt es vor, dass eine solche Bezieh- ung zum Lichteinfall nicht besteht (Pinus silvestris, oder um eine nordische Pflanze zu nennen: Cassiope tetragona). Blätter dieser Art nenne ich »aphotometrische«. Das photo- metrische Blatt ist nach meiner Terminologie entweder »euphotometrisch« oder »panphotometrisch. Das eupho- tometrische sehr lichtempfindliche Blatt ist dadurch ausgezeichnet, dass es sich genau senkrecht auf das stärk- ste diffuse Licht des ihm zufallenden Lichtareals stellt. Die Blätter der Schattenpflanzen und die inneren Blätter der Laubkrone aller schattigen Bäume sind euphotometriseh. In der gemässigten Zone kommen Pflanzen mit euphoto- -metrischen Blättern ungemein häufig vor. Unter panpho- tometrischen Blättern sind solche Blätter zu verstehen, welche sowohl auf diffuses als auf direetes Sonnenlicht rea- giren, ersteres reichlich zu geniessen, letzteres aber z. Theil abzuwehren trachten. Schattenarme Bäume (Pappeln, Birn- baum und andere Obstbäume) besitzen durchaus panpho- tometrisches Laub. Bei vielen Bäumen kommt es aber vor, dass die äusseren Blätter pan — die inneren euphoto- metrisch sind. Das panphotometrische Blatt unterscheidet sich von dem euphotometrischen gewöhnlich dadurch, dass es (zumal in südlichen Gegenden) stark nach abwärts ge- richtet ist und von hoher Sonne kommendes Licht deshalh 238 Tromss Museums Aarshefter 24. — 1901. nur sehr geschwächt aufnimmt, oder (zumal in mittleren Breiten) gekrümmt oder winkelig (V) gebogen ist, und in beiden Fällen nur einen Theil des auffallenden Sonnen- lichtes aufnimmt. Das panphotometrische Blatt kann aber auch eben ausgebreitet sein (bei armlaubigen Pappeln), es ist dann dadurch charakterisirt, dass es nicht senkrecht auf dem stärksten diffusen Licht seines Lichtareals steht, son- dern dieser Lage sich nur mehr oder weniger nähert. Im hocharktischen Vegetationsgebite bildet das pan- photometrische Blatt die Regel, und zwar in seinem Über- gange zum aphotometrischen. Auch aphotometrische Blät- ter werden dort ausgebildet, z. B. an Cassiope tetragona, Halianthus peploides u. a. Euphotometrische Blätter bil- den die Ausnahme. Als Beispiel führe ich Salix polaris an, deren Blätter gewöhnlich, nämlich bei vollkommen frei- er Exposition panphotometrisch sind, wenn die Pflanze aber nur einen Theil des Himmelslichtes bekommt, so rich- ten sich ihre Blätter sehr genau nach dem stärksten Lichte, indem sie sich auf dasselbe senkrecht stellen. Kommt das stärkste Licht vom Zenith, so stellen sich die Blätter horizontal. An vertical abfallenden Bachufern oder sonst so situirt, dass die Pflanze auf das Vorderlicht angewiesen ist, stellen sich die Blätter vertical zu diesem, unter Um- ständen factisch auch vertical. Auch die Blätter von Papa- ver nudicaule werden bei beschränktem Lichtgenuss eupho- tometrisch. Bei diesen Pflanzen sieht man, dass sie unter gewöhnlichen Verhältnissen, selbst bei der geringen Licht- stärke des hocharktischen Gebietes einen Lichtüberschuss’ empfangen, also eine Einschränkung des Lichtgenusses ver- tragen. Ein gleiches gilt für die Pflanzen mit aphotome- trischen Blättern, welche das Licht nicht stark auszunützen vermögen, und auf einen Lichtüberschuss angewiesen sind. Als Beispiel nenne ich Cassione tetragona, bei welcher oft das halbe Laub fast unbeleuchtet ist, wenn nämlich die. J. Wiesner. — Lichtklima von Troms. 239 Sprosse niederliegen. Regel ist aber für das hocharktische Gebiet, das die Pflanze an der Grenze ihres Lichtgenusses angekommen ist, der ihrem Lichtbedarf entspricht, so dass sie keine Einschränkung der Beleuchtung verträgt, wofür die an der arktischen Vegetationsgrenze angelangte Betula nana (Lichtgenuss = 1) als einleuchtendes Beispiel dienen möge. In Tromsö wird das euphotometrische Blatt schon håufi- ger. Während Sorbus aucuparia in Hammerfest nur panpho- tometrisches Laub hervorbringt, wird dasselbe in Tromsö häufig schon euphotometrisch. Hier sinkt ja schon das Max- imum des Lichtgenusses, wie wir gesehen haben, bis auf 1}. Die innerhalb der Laubkrone befindlichen Blätter stellen sich horizontal, reagiren also auf das für sie stärkste diffuse Licht, das Zenithlicht. Ähnliches habe ich auch an Betula pubescens beobach- tet. Während nämlich die in Hammerfest vorkommenden Båumchen panphotometrisches Laub besitzen, findet man in Tromsö an dichter belaubten Bäumen schon den scharf ausgesprochenen euphotometrischen Charakter der Blätter. Betula verrucosa habe ich an ihrer Nordgrenze in Scan- dinavien und selbst weiter südlich (z. B. in Hamar) nur mit panphotometrischem Laube gefunden. Weiter südlich kann sie sich dichtlaubig entwickeln und bildet dann auch schon euphotometrisches Laub aus, nämlich im Inneren der Baum- krone. Wien, Herbst 1900. ye — Tromsø museums tilvekst af oldsager i 1901. Af O. Nicolaissen. Spydspids af brun skifer med fordybet midtrand; saavel den øverste del som spidsen mangler. Det til- bageværende er 9,5 cm. langt, 1,5 cm. bredt. Funden i jorden i Lervedsfjord i Alten i Finmarken. Arktisk stenalder (1332). Kugle af harpiksagtigt stof, 4 em. i diam. Kuglens overflade er inddelt i firkantede felter og indridsene mellem disse fyldte med et hvidt stof. Funden 3: alen under jordfladen 1 en torvmyr paa Gaaspen, Ingo i Finmarken (1333). Ligner kuglen 1222 1 Tromsø museum, omtalt 1 aarsberetningen fra fore- ningen til norske fortidsmindesmerkers bevaring 1897, s. 8 b, og funden i gravhaug paa Mjelde 1 Steigen sammen med en spydspids fra yngre jernalder. Oks, 14 cm. lang, 9 cm. bred over eggen, nærmest. lig Ryghs »Norske oldsager« nr. 555; men eggens ydre kant er mere fremspringende, og fligerne over skafthullet større. Funden i jorden paa Skjerstad 1 Salten. Yngre jernalder (1334). Retmeisel af grøn skifer, 7,5 em. lang, 2,3 cm. bred STIG 242 oO =! 0,0) 10. tae Tromsø Museums Aarshefter 24 — 1901. over eggen, nermest lig NO 17, men med ovalt tver- snit. Funden 1 jorden paa Tennevik 1 Trondenes. Arktisk stenalder (1335). Liden kniv af skifer, 9 cm. lang, storste bredde 1,8 cm., af formen NO 54, men meget smalere blad og opretstaaende haandtag. Funden i jorden paa Brem- nes 1 Sortland. Arktisk stenalder (1336). Kniv af skifer, nærmest lig NO 54, men haandtagets eude nedoverbøiet. En stor del af bladet mangler og er bleven afbrækket, efterat kniven var funden. Det tilbageværende er 5 em. langt, 3,5 em. bredt. Finde- sted og tidsalder som forr. no. (1537). Spyd af formen NO 522, 31,5 em. langt, 4 em. bredt. Bladets egge delvis fortærede. Fundet i jorden paa Holm, Langenes s. Øksnes ped. Yngre jernalder (1338). | Spyd af formen NO 532, men uden sølvindleg paa falen, 56 cm. langt, største bredde 6 cm. Funden i jorden sammen med menneskeben paa Nes 1 Ham- merø. Yngre jernalder (1339). Oks, 17 cm. lang, 7 cm. bred, nærmest lig »skjegok- sent NO 559, men uden fliger over skafthullet og med smalere blad. Funden sammen med et spyd, en hein og menneskeben paa Brennvik i Hammerø. Yngre jernalder (1340). Nr. 1341—1374 er fremkomme ved udgravninger paa Brennvik i Hammerø og beskrevne tidligere i denne bog under afsnittet: »Undersøgelser i Nord- lands ami. Stykke af enegget sverdblad, ligt NO 498, 23 cm. langt, 4 em. bredt. Funden sammen med menneske- ben paa Bremnes i Sortland. Yngre jernalder (1375). Brudstykker af et enegget sverd med trekantet knap, formentlig af formen NO 491. Funden i en ager en De ee Ea bb ini 16. 17% I O. Nicolaissen. — Tilvekst af oldsager. 245 paa gaarden Storslet i Hillesø sammen med menne- skeben. Yngre jernalder (1376). Brudstyke af en hvalbensplade, 12 cm. langt, 7 em. bredt og ornamenteret paa den ene side. Har for- mentlig lignet pladen NO 449 og været ornamenteret som den. Fundet i en ager paa Akerø 1 Trondenes. Yngre jernalder (1377). Stykke af et kvartsbryne. Fundet i jorden paa Lek- angen i Tranø pgd. Ældre jernalder (1378). Lidet haandsneldhjul af klebersten. Findested og tidsalder som pr. nr. (1379). Dobbeltring af guld; den bestaar egentlig af to smaa ringe, hvoraf hver paa den ene side har en plade, der forestiller en haand. Disse kan lægges sammen saaledes, at begge hænder forenes, og ringene ser da ud som en enkelt ring. Dens diameter er 1.7 em. og den har saaledes passet kun til en liden finger. Funden i Tromsø gamle kirkegaard inde 1 byen. Det kan være tvilsomt, om den tilhører middelalderen el- ler nyere tid (1380). Angel af gammeldags form. Partiet ved agnhagen er rundt, leggen ret; fra leggens ene ende udgaar en anden leg, der danner en ret vinkel med den forste. Hvor begge legger forener sig med hinanden, er der paastobt et stykke bly. Saavidt vides, var det slags angler i brug indtil for et hundrede aar siden. Fun- den i en jordhaug paa Lebesby i Finmarken (1381). To guldmynter, fundne paa Bergenhus fæstning. De er pregede for David af Burgund, biskop af Utrecht fra 1457—1496, som var en uegte decendent af de burgundiske fyrster. Mynterne har paa forsiden: Sanctus Martin epis. (Sankt Martin bis(kop) og paa bagsiden: Moneta nova aurea Trajectem. (Utrechts nye guldmynt). Sankt Martin var skytspatron for 244 It), 20. Tromsø Museums Aarshefter 24. — 1901. bispestolen i Utrecht. Fundet er beskrevet 1 aarsbe-- retning fra foreningen til norske fortidsmindesmer- kers bevaring for 1900, s. 203 fig. (1382—1383). Fra. Geldern haves i Tromsø museum en Arnoldusgylden, preget for hertug Arnoldus af Geldern. Den er om- talt 1 aarsberetning fra foreningen til norske fortids- mindesmerkers bevaring for 1896, s. 107. Spydspids af brun og gron flammet skifer. Formen. - har nogen lighed med NO 87; men den er meget. bredere over midten og i den ovre ende og uden op- høiet midtrand. 25 cm. lang, største bredde 5 cm. Funden 1 jorden paa Kilbotten i Trondenes. Ark- tisk stenalder (1384). Spydspids af graa skifer af typen NO. 86, men større. Den har ophøiet midtrand og fint sleben eg og flader. Hele den forreste del mangler; det tilbageværende er 10,5 em. langt, største bredde over modhagerne 4.3 em. Funden i jorden paa Vardø og givet af sam- lagsbestyrer Dahl, Vardø. Arktisk stenalder (1385). Lidet vavspyd af ben, 29 cm. langt, største bredde 25 em. Det er det mindste exemplar af det slags redskaber, samlingen eier. Vævspydene er ofte op til 84 cm. lange. Fundet paa Vaarberget paa Vardø un- der en helle sammen med skeletdele af menneskelig. Tilhører yngre jernalder og givet af samlagsbestyrer- Dahl (1386). x ER ak LOU 06 297 179 ae age Shi" Sete eo en i im En EEE br oe a Sie re meg drit PE | of >