Het à

me:

HARVARD UNIVERSITY

IVETE

LIBRARY
OF THE

Museum of Comparative Zoology

PANDA
“i AG

nie
MY ah

Å
À I 1 (RU FA fr 1 à
Er mA p Å Å
EN N
UN | fa \ AUCH Pu MA
4 ; Kan fl | RAS à
VG] a Pan BIN Å ÿ uA) hake

fl
få
ete AE
ON

hå rat

Tromso Museums

Aarshetter.

"TROMSØ.

| CNN UT
7 TAROT HOT AI
AST

Tromsø Museums

Aarshetter.

26.

1903.

TROMSØ.

TROMSØPOSTENS BOGTR. 1904.

Indhold.

Pag.
1. O. Nicolaissen: Katalog over oldsager i Tromsø

Museum (med plancher) . . 1—178, I—X

2. — Undersøgelser i Nordlands amt 1903 .. 1

3. — Fortegnelse over oldsager indkomne til
romeo Museum 1 1903542 wu. 5 16

4. Sparre Schneider: Lepidopterologiske meddelel-
Ber trap NrOmise (Stilt, sa USER 21

Forfatterne er selv ansvarlige for de 1 aarsheftet op-
tagne afhandlinger.

KATALOG

OVER

KLDSAGER

FIROMSO MUSEUM

VED

O. NICOLAISSEN.

Q
ÄN
Med(7 plancher og tekstfigurer.

TROMSØ.

TROMSØPOSTENS BOGTRYKKERI 1903,

ON accnlineen i Tromsø museum er den nordligste af
det slags samlinger i vort land. Den tæller ikke mange
nummere, hvilket vel heller ikke kan ventes, naar der ta-
ges hensyn til, at samlingen kun har bestaaet i nogle faa
aartier. Dens formaal har især været at mödtage de old-
sager, som maatte findes i landets nordligste dele, Nordland
og Finmarken, og paa faa undtagelser nær tilhører samt-
lige oldsager, som er indkomne til samlingen, de nordlig-
ste amter i Norge. Af de tre tidsaldere, stenalderen samt
ældre og yngre jernalder, er især den første fyldigt repræ-
senteret ved mange og smukt forarbeidede gjenstande fra
den saakaldte »arktiske stenalder«. Fra broncealderen er
intet fund gjort 1 disse nordlige landsdele. I oldsamlin-
gen er ogsaa optaget flere gjenstande, som ikke tilhører
den egentlige oldtid, men middelalderen og tildels nyere
tid. Hertil hører især kirkeinventarium fra nordlandske
kirker. Flere af disse kirkelige gjenstande tilhører mid-
delalderen og har forsaavidt interesse, som de kan tjene
til at vise, paa hvilket standpunkt træskjærerkunsten stod
i hint tidsrum. De fleste af samlingens oldsager er om-
talte 1 aarsberetninger fra »foreningen for norske fortids-
mindesmerkers bevaring;« men da disse beskrivelser er
spredte i forskjellige beretninger fra aarene 1873—1902,
har man anseet det nødvendigt at lade den samlede kata-
log trykke med oversigt over de tidsperioder, hvortil de
forskjellige sager bliver at henføre. For de sagers ved-
kommende, som hører til »uvis tid,« er intet bemerket. —

IV Tromsø Museums Aarshefter 26. — 1902.

Den haandskrevne katalog er ført af overlærer Winther
fra nr. 1—269 og af rektor Horst fra nr. 270—460. De
detaljerede og udtømmende beskrivelser af gjenstande og
fund, hvormed disse 460 nr. er ledsagede, er, saavidt mu-
ligt, indtagne i den trykte katalog, hvis senere del er ført
af underskrevne udgiver.
Følgende forkortelser er brugte:

A. s. = Arktisk stenalder.

/E. j. = Ældre jernalder.

Y. j. = Yngre jernalder.

Aarsb. = Aarsberetning fra foreningen for norske fortids-
mindesmerkers bevaring.

Fornl. = Nicolaysens Norske fornlevninger.

N. O. = Ryghs Norske oldsager.

Mont. = Montelius Svenska fornsaker.

K. t. = Kristelig tid,
Tromsø 1 august 1903.

O. Nicolaissen.

SS

12.

13.

14.

a—d. Fiskekroge af renshorn, den største 9.5
em. lang, de 2 mangler agnorer og krog.

a—c. Fiskekroge af renhorn, lig forrige num-
mer, men mindre.

a—e). Fiskekroge af renshorn med smalere ne-
derdel og lidet fremtreedende agnor; af den ene er
kun stammen tilbage.

a—b). Harpun af renshorn, længde 7 cm,
samt stammen af en lignende.

Pile- eller kastespydspids af renshorn; od-
den afbrudt; 9,5 cm. lang.

a—d). Trekantede spydspidser af renshorn,
den storste 10.7 cm. lang.

a—f. Pilespidser og brudstykker af spydspid-
ser, dels af horn, dels af ben.

a—b. Trekantede spydspidser med kun en
gjenhage, den ene forsiret med paralelle streger paa
de to sider.

Kniv(?) af renshorn, 12 cm. lang, 1.4 cm. bred.
a—b). Skafter, forsirede med streger og prikker ;
det storste 11 cm. lang, 2.2 em. bred.

Sag(?) meget tynd og med smaa tender, 17.2 cm.
lang, smukt forsiret med streger og enkelte prikker.
Et næsten fladt, firkantet stykke ben med et hul 1
midten, 6 em. langt, 2 cm. bredt.

a—m). Brudstykke af renshorn og bengjenstande,

Lo

15.

16.
bre

Tromsø Museums Aarshefter 26, — 1902.

saa sønderbrudte og fortærede, at den oprindelige
form ikke med sikkerhed kan bestemmes.

2 stykker af bjørnetænder. Nr. 1—15 er fra
Kjelmes i Sydvaranger og tilhører formentlig

lappisk oldtid.

Ske af horn, jordfund fra Vardø.
Ske af ben, jordfund fra Trondenes.

18—19. Skeer af horn fra Holmen i Tromsøsu rn

20.

det:

Pilespids af graaliggrøn skifer med gjenhager,
sterkt opbøtet rand efter midten, odden afbrudt 10.5
cm. lang, 3 cm. bred over hagerne. Funden paa

»Skaanlandı Trondenes «Aes

22.

“>
23.

26.

Pilespids af red- og gronflammet skifer med
gjenhager: flad med svagt fremtreedende midtrand,
9.8 cm. lang, sterste bredde 3.5 em. Funden paa
Flakstad i Bergs pgld. i en sandhaug (Aarsb.
1871 pag. 109 og Fornl. 700). A. s.
Spdspids af graalig skifer, 13.3 cm. lang, sterste
bredde 4.8 cm. Funden sammen med f. nr.

Spydspids af graasort skifer, afbrudt ned imod

- roden; siderne er næsten rette og paralelle til nær

>

odden. 13 em. lang og 3 cm. bred. Funden paa
Kongshofmark i Alten 13 m. under græstør-
ven; jordsmonnet dannes her af et lag af muldjord
blandet med smaasten og derunder et lag af større
rullestene; paa grændsen mellem begge lag fandtes
spydspidsen., A. s.

Et stykke graa skifer, 65 cm. langt og 2.2 cm.
bredt, muligens tildannet af menneskehaand.
Hulmeisel af mørkegrøn skifer, længde 7.5 cm.;
eggen 3 cm., bredden i banen 15 cm. Fornesvi-
ken i Trondenes... -Å.'s

. Retmeisel af lysegrøn skifer; rundt tversnit; 21

27.

30.

31.

32.

O. Nikolaisen, — Tromsø Museums Oldsager. 3

cm. lang, eggen 2.5 cm. lang, største tversnit nær eg-
gen 13 cm., fra Stromshavn i Tromsøsundet.
A. 8. LE
Kniv af gron skifer (Afbild. Pl. I, fig. 2), flad,
tynd og meget smuk. Eggen danner en buet linje,
haandtaget en ret vinkel med bladet. Den ydre linje
(eggen og haandtaget) 9 + 15 cm., den indre (ryg og
haandtag) 8 + 4 cm. Bladets bredde fra vinkelens
indre hjørne til det ydre 6 cm. Funden paa Brok-
wiki Trondenes. A. s. |
Kniv af graaligsort skifer; næsten halvparten af
bladet mangler. Nordvik i Trondenes. A.s.
Bøileformet spænde af sølv, lig aarsb. 1897,
I, 11; bøilen forsiret med indslaaede halvmaaner el-
ler tunger. Længde 6.2 cm. Naalen har været spi-
ralformet og har gaaet gjennem et hul i bøilens øvre
ende; saavel den som spiral er borte. Funden i grav-
haug paa Aase i Dverberg sammen med de un-
der 39 nævnte gjenstande. Æ. j.

16 perler af glas af forskjellige farver og størrel-

ser, fundne i en liden gravhaug paa Hundstad i

Kvedfjord.

Boile- og korsformet broncespende, 14 cm. lang,
ender i et ormehoved med store fremstaaende eine;
overst er der et fladt firkantet stykke, og paa hver
af dets tre sider har der været en stor, rund knap,
hvoraf kun den midtre er tilbage. Naalen mangler,
men naaleskeden haves. Den ligner meget aarsb.
1869, II, 14. Hundstadi Kvædfjord. Æ. j.
Broncespende, i det væsentligste lig forrige, men
meget mindre, af 9 cm.s længde. Korset, som er helt
og har alle sine knapper, er 4 cm. bredt. Den ender
i et ormehoved. Findested som ovenfor. Æ. j.
Broncespænde, bøileformet og 9 cm. lang. Den

34,

39.

40.

41.

42.

43

Tromsø Museums Aarshefter 26. — 1902.

er helt forsiret med drageslyngninger og meget hg
aarsb. 1869, III, 15. Findested som forr. nr. ZE. ].
3 stykker af en lerurne, som rimeligvis har været
urtepotteformet ; stykkerne er udsirede med rette, til-
dels hinanden skjærende streger. Sør-Roldnes i
Trondenes 68.1.

Haandsneldhjul af brændt ler, fladt, 4 cm. i
diameter. Findested som forr. nr. Æ. ].

Haandsneldhjul med flad underside; som forr. nr.
En liden rød glasperle. 35—37, fundne i en stor
gravhaug paa Sør-Roldnes.

a—b. 2 gjennemborede kugler af brændt ler,
fundne paa Harstad i Trondenes

a—b. Enegget sverd af jern; den rette klinge er
63.7 cm. lang, mellemkavlen 9 cm. Knappen trekan-
tet, parerstangen 8 cm. lang. Det er afbrækket oven-
for parerstangen, saa at knappen og mellemkavlen
udgjør et stykke. b. Dopsko af jern. Fundne i en
gravhaug paa Aasei Dverberg sammen med et
bryne, flere perler, 2 fingerringe, hvoraf den ene af
guld, samt en spænde. Alle disse gjenstande er bort-
komne. Y. j.

Øks af jern (Afbild. Pl. V, fig. 25); kileformet, 20
cm. lang, bredde over eggen 7.5 cm., over hullet 3.5
em. Den har været i ild. Funden paa Hundstad
WK vædfjord ÆR!

Skjoldbule af jern; dens indre tvermaal er 10
em; meget fortæret, og hele midtpartiet mangler.
Fundet paa Sand. Y. j.

Spydspids af jern, meget fortæret af rust og i
flere stykker. Haukøi Tromsøsundet. Y. j.
Spydspids af jern af almindelig tveegget form
med fal. Bladets længde 14 cm. bredde 2.5 cm.

44.

46.

47.

48.

O. Nicolaissen. — Tromsø Museums Oldsager. . 5

Funden i gravhaug paa SørRoldnes i Tronde
nes. Æ.j.

Blaa glasperle, funden i Gravhaug paa Alteviken
Noam er. aarsb. 1874 MSAEY. 1.

Flere pilespidser(?) og andre brudstykker af jern,
en liden kniv og 1 endnu mindre i en æske.

Bryne, lidet og firsidet. 45—46 fundne 1 gravhaug
paa Stamnes i Sortland. Y. j.
Broncespende, næsten flad og »ligearmet«, rigt
forsiret med drageslyngninger; den har havt 14 løse
knopper, der alle mangler. Dens længde er 14 cm,
bredde ved enderne 5 cm., paa midten 4 cm. Fun-
den paa Hals i Trang. Y. j.

Et fladt stykke hvalben, i den ende udskaaret
med slyngninger og et større hul, saa det ligner et
dyrehoved med bøiet hals og udstrakt tunge.

49—51. Lignende gjenstande, den sidste ufuldendt.

56.

De er fundne i jorden paa Gaard i Kvædfjord.
Nar:

Vevske af hvalben (bensverd) i to stykker, be-
nyttet i de gamle »opstadgogner«. Y. j.

Brudstykker af et stort, tykt kleberstenskar,
fundne sammen med 45 og 46. Y. j.

Spydspids af graasort skifer med gjenhager og
skarp midtrand; 17 em. lang, storste bredde 4.5 cm.
A 8.

Kniv (enegget) af brunviolet skifer, haandtag og
blad danner en stump vinkel. Å. s. 54—55 er fund-
ne paa Korsnes i Talvik.

Tveegget sverd af jern, hul rand i klingens midte;
klingen er 76 cm. lang, 5 cm. bred, mellemkavlen 9
em. lang, knappen trekantet. Y. j.

6 Tromsø Museums Aarshefter 26. — 1902.

57. Spydspids af jern. Bladets længde 19 cm., stør-
ste bredde 5 cm., falen sønderbrudt. Y. j.

58. Wks af jern (skjegøks). Bladets længde er 16 cm.
største bredde 12 cm. Y. j.

59. Tynd jernstang af uvist brug. 56—59 er fundne
i en sandhaug sammen med menneskeben paa Hes t-
manden i Lurø.

60. Brudstykker af et kleberstenskar.

61. Økse af klebersten; gjennem haandtaget er et
hul til at træde en snor igjennem.

62. Brudstykker af stentakke.

63. Flere kljaastene.

64—65. 2 rundagtige stene med rand rundt længderet-
ningen; muligens sænkestene eller vegtlodder.

66. Et fladt stykke ben med 4 indridsede cirkler ved
siden af hverandre.

67. Pren eller syl af horn, skaftet er fladt med indskaarne
streger, en langs hver side og mellem disse krydsstre-
ger. 61—67 fundne i en stor haug paa Kaarvik
i Lødingen (cfr. aarsb. 1874, 101). Yngre jernal-
der eller kristelig middelalder.

68—69. 2 skaalformede broncespænder, den ene
noget defect. De er enkelte med ophøiede ornamen-
ter, har 7 flade cirkler, grundflader for løse ophøiede
knopper, som har været fæstede med smaa stifter.
ARE

70. Ligearmet broncespænde, næsten flad; kun en
tredjedel er tilbage, lig nr. 47. 58—70 fundne paa
Hawmeilberge. Y. 3.

11-72. Tender af hest og svin.

73. Brudstykker af et udskaaret, fladt stykke ben; anta-
gelig af samme form som 48—51.

74. Kt krumt, spidst stykke ben, forsiret med indrid-
sede linjer og smaa cirkler, maaske et beslag til sæletøi.

1

Or

2

a.

O, Nicolaisseu. — Tromsø Museums Oldsager. 7

Brudstykke af et lignende eller maaske belegget
af en sterre kam.

Haandsneldhjul af ben. Nr. 71—76 er fundne
paa Krøtø i Sand i en vid, men ikke hoi grøft
omgivet gravhaug. Y. j.

Nogle sammenrustede jernstumper, fundne sam-
men med 61—67.

En kobberplade; huller i 2 af dens hjørner vi-
ser, et den har været fæstet til noget, muligens et
belte. Dens form er kvadratisk (5 cm.) Forsirin-
gerne paa den synes at fremstille en mand i kamp
med en drage, som han træder paa. Funden i en
gammetomt paa Elde i Kvædfjord sammen med
223—25. Tilhører muligens kristelig tid.

Brudstykke af en skiferspydspids. Odden er
afbrudt, spidsen tyk. gjenhagerne stumpe, midtranden
hei. 8 cm. lang, største bredde 45 cm. Bømar-
keniKvædfjord. À.s.

Spydspids af skifer 11 cm. lang, 2.8 cm. bred fra
Erikstad i Trondenes. Å. s.

Pilespids af sortgrøn skifer med gjenhager og
skarp midtrand. Længde 95 cm., bredden 3.2 cm.
ra Ténvyiki Trondenes. A.s.

Et lidet rundt kar af bronce; af dets 3 fodder
mangler den ene tilligemed et stykke af bunden.
Det er 95 cm. høit, største tvermaal 9 cm.; simpelt,
men smagfuldt forsiret med tungede ører og linjer.
Funden under en grundmur paa Lervaag i Sand.
Ko)

Bøileformet broncespwnde; overstykket danner
en aflang firkant med en fordybning efter længden;
denne ender til begge sider i cirkelformede fordyb-
ninger, 1 hvis midte der er et hul. Bøilen er hei og
aldeles flad ovenpaa; paa begge dens sider er indlagt

86.

88.

89.

90.
JA

Tromse Museums Aarshefter 26, — 1902.

flere forgyldte baand og ligesaa nedenom dens kan-
ter; midt i bøilen er en fordybning, hvori vistnok
en farvet glasperle har siddet. Spænden er et baade
smukt og sjeldent stykke; den ligner Mont. 445.
Dens lengde er 7 cm., største bredde 3 cm. Den
tilhører overgangsperioden til bøileformede spænder
fra yngre jernalder. Funden i en liden haug paa
Hundstad i Kvædfjord. Æ.z.

Perle af rød agat, sleben med ottekantet tversnit.
Findested som forr. nr.

Øks af jern, kileformet, 17.5 cm. lang, eggen 4.5
em., bredden langs skafthullet 2 cm. Funden i en
gravhaug mellem Aarnes og Stornes i Tronde-
nes, YP

Ring til en spænde; dens diameter 3.5 cm. Den er
glat og uden forsiringer. Funden i gravhaug mellem
Aarnes og Stornes (cfr. aarsb. 1874, 98). Y. j.
Haandsaks eller sverdkniv af jern, ret, eneg-
get og spids. Klingens længde 24 cm., største bredde
4 em., tangen 10 cm. Funden i en ager paa Alte-
vikeni' Sand: Y4

Spydspids af jern. Bladet fladt eller lidt hult i
midten. Længde 16 cm. bredden 3 cm; falen 14 em.
lang. Fundet i en ager paa Østnes 1 Bjarkø.
I nærheden er flere store gravhauger, og spydet har
rimeligvis ligget 1 en nu udjevnet haug. Y. j.
Lanse, lang og tynd; bladets længde 32 cm., bredde
4 cm.; tangen, som har været stukket ind 1 et træ-
skaft, er 10.5 em. K. t.

Kaardeklinge. K. t.

Svær spydspids med ring af jern til at holde skaf-
tet fast. Tromsø. K. t.

92—93. 2 jerneylindre, lukkede for begge ender, den

største 15 cm. lang, 8 em. i diameter. Fra Vardø. K. t.

94.
9b.

96.

98.

99.

100.

101.

102.

105.

104.
105.

O. Nicolaissen. — Tromso Museums Oldsager. 9

Jernklump, firsidet af uvist brug.

Spore af jern, funden i en ligkiste; antagelig fra
den tid hollænderne drev hvalfangst i Finmarken.
Sørvær i Finmarken. Kk. t.
Bordkniv; det broncebelagte skaft danner et bil
lede af jomfru Maria med Jesubarnet. Talvik.
K. t.
Spiseske, rundt blad, skaftet, som er ganske tyndt,
ender i en stor med løvornamenter fint udarbeidet
knop. K. t.

Bensverd (vævske) af ben, 84 cm. lang, hvoraf
skaftet 35 cm., har næsten ingen ornamenter og er
fuldstændig helt.

31 perler af brændt ler, røde, gule og grønne.
98—99 fundne i en gravheug af sand nær stranden
sammen med et menneskeskelet paa Sandstrand
i Sortland. Vævskeen laa ved ligets side, per
lerne ved haanden. Y. j.

Sverd af jern, tveegget, klingen ret med hul rand
efter midten, sterkt sammenbøiet fra klingens midte,
mangler knap og en del af mellemkavlen. Klingen
78 cm. lang, 6 cm. bred, parerstangen 9.4 cm.
Sverd af jern, enegget, klingen ret, tyndt og
skrøbeligt, uden hjalt og knap; dets oprindelige
længde antagelig 68 cm., bredden ved tangen 5.5 cm.
Stridsøks af jern, bladet bredt og tyndt, skaft-
hul og hammer borte; bladet 14 cm. langt, eggen
134 em: bred.

Øks af jern, kileformet, men eggen løber ud i et
spidst hjørne, 20 cm. lang, eggen 8 cm.; bredden
ved hullet 2.5 em. og tykkelsen over dette 2 cm.

Et stykke klebersten, maaske af en bolle.

Ske af jern, bladet rundt, 8 cm. i diam., skaftet
ret, snoet, 23 cm. langt.

10

106.

107.

108.

109.

110—

112.

112.

114.

115.

116,

Tromsø Museums Aarshefter 26. — 1909.

Spydspids af jern; bladet kort, rundt og op-
hgiet, 7 cm. langt, 3.5 cm. bredt; falen beskadiget,
diameter antagelig 2 cm.

Triangelformet jernstykke, eg, haandtag eller lig-
nende nu ikke at se med sikkerhed.

Spydspids af jern, ophøjet, langt blad, odden
mangler; antagelig 14 em. lang. oprindelig; bredden
næsten jevn 2.7 cm. Fal og blad uden merkelig ad-
skillelse.

Sverd eller stor kniv, enegget. Eggen sterkt
krummet; det er uden hjalt og knap. Længde 32
cm. ; bredden ved roden 2 cm., ved midten 5 cm.
111. Brudstykker af sverdklinger, den ene tveegget,
den andeu enegget; det første 38 cm. langt, det an-
det 25 cm. 100—111 er fundne paa pladsen Kjæm-
penhaug under Sortland 1 en gravhaug sam-
men med ubrændt lig. Flere skal være indsendte til
univ. oldsamling (c. 3125—35). Y.j.

Kniv af flint, tveegget, kun lidet tilbage af bla-
det; hele stykkets længde 12 cm. Nedenes amt.
Stenalderen.

Brudstykke af et sverd af jern; klinge ret og en-
egget; nærmest ligt aarsb. 1869 V, fig. 36; krum-
mede hjalter og om mellemkavlen en sølvring, som.
nu er borte. Længden af de nu eksisterende styk-
ker er 34 cm. Bredden af klingen 4.5 cm., hjaltet
10.3 cm., mellemkavlen 8 cm.

Øks af jern; lig 102, men noget større; eggen er
ved slid næsten ret, 15 cm., bladets længde 17 cm.,
tykkelso ved skafthullet 3 cm.

En sten, lang og flad med brede hulrender, maa-
ske stykke af et stort kar. 113—15 er fundne i
gravhauger paa Kaarvik i Lødingen. Y. j.
Kniv af graasort skifer, enegget og af smuk form.

O. Nicolaissen. — Tromsø Museums Oldsager. 11

Bladets længde 7.5 cm., bredden 3 cm., eggen sterkt
krummet; skaftet 3 cm. langt. Funden i nyryddet
land i plogdybde paa Stokke i Lødingen. A. s.

117. En kaardeklinge, fundet under et hus i byen,
skriver sig formentlig fra den gamle kirkegaard. K. t.

118—119. Brudstykker af et Broncekar samt et klok-
kelod af klebersten fra Høivaag i Lødingen
(jordfund). K. t.

120. a—b. Kugleformet hengelaas af jern uden krampe.
Kugle af jern, gjennemboret og med tyk kant om-
kring hullet. Storaa i Tysfjord. K. t.

121. Jernstang, 31 cm. lang, omgivet i en længde af
17 cm. af et drevet lag bronce, der danner et haand-
tag eller skaft; i begge ender af dette er der en
kugle af 3.5 cm. tvermaal. Muligens en riddersvøbe.
Fundet i en stenrøs, rimeligvis gravhaug paa Stene
i Bø (cfr. aarsb. 1875, 161). Y. ].

122. Tveegget jernsverd, ret klinge, nu brudt i 3
stykker; klingen har hulrand i midten og er 70 cm.
lang, 5.8 cm. bred, hjaltet 12 cm. langt, 3 cm. bredt,
1.5 cm. tykt paa midten. Kun et stykke tilbage af
mellemkavlen. Fundet i en lav gravhaug af sand
sammen med ubrændte menneskeben og flere oldsa-
ger saasom en jerngryde, en øks og en dolk, disse
dog i saa opløst tilstand, at de ei kunde forsendes.
Fundet paa Tommen i Dønnes. Y. j.

123. Spydspids af smuk, sort skifer med gjenhager
og skarp midtrand, der er kløvet til hver hagevin-
kel; den er 17 cm. lang og 3.9 cm. bred over ha-
gerne. Fundet i en nyryddet ager, kun nogle faa
centimeter under jordfladen paa Saksenvik i Salt-
dalen. A.s.

124. Bøileformet spænde af bronce, kun et brud-

12

125.

126.

129.

130.
121

132.
133.
134.
135.
136.

Tromsø Museums Aarshefter 26. — 1902.

stykke, 6 cm. langt er tilbage. Har maaske lignet
nr. 321 som er korsformet og ender i et ormehoved.
3 stykker af en lerurne, der har veret urtepotte-
formet med svagt udadboiet kant; uden indsætning
af noget, som kunde gjøre den blank og glat.
Langs randen har den havt en rad simple, indtryk-
kede sirater.

Haandsneldhjul af klebersten, 3.6 cm. i
tvermaal. 124—26 er fundne i en gravhaug paa
Nærøi Øksnes. Haugen var bygget af sten med
muret gravkammer, som var dækket af overliggere
og ovenpaa disse kupelsten. Det hele dækket af
grestorv. I haugens bund en sortagtig masse. Hau-
gens lengde henved 3.80 m., heide 1 m. (cfr. aarsb.
1875,.147).. 04.

Fyrstaal, 8.5 cm. langt, 2 cm. bredt, temmeligt
rustent. Fugleberg i Ibestad. K. t.
Haandsneldhjul af klorit, diameteren 4 cm.
fladt paa undersiden, 15 cm. tykt. Rundt hullet
er baade paa over- og undersiden indridsede ringe,
paa oversiden meget dybe. Synsvold i Sand.
RT
Brudstykker af et sverd, tveegget med ret klinge.
Mellemkavlen og halvdelen af hjaltet samt største-
delen af klingen er borte; hjaltet har været krumt.
Ne

Ben og horn af rensdyr.

a—b. Hammer af renshorn og 2 smaa skovle af
samme stof.

Stor, firkantet hvæsesten.

Liden, oval, meget tynd hvæssesten.
Jernstumper, spiger og en jernring.

a—b. 2 stykker messingblik.

Nogle forkullede rester af fiskegarnskavl af

137.

138.

139.

140.

O. Nicolaissen. — Tromse Museums Oldsager. 13

næver. Disse gjenstande 130—136, som tilhører lap-
pisk fortid, er fundne ved Assebakte, Kara-
sjok, 2 mil ovenfor kirkestedet ligeved elven. Ste-
det er en græsbevokset mo, der her danner en lav
forhøining, bevokset med græs og lyng.* Sagerne laa
i et sortagtigt, et par tommer tykt jordlag, ofte rigt
paa trækulfragmenter, aske og sodede kuppelstene.
Laget var etsteds dækket med sand og jord. Stedet
ligger 16 m. over elvens nuværende vandstand.
Retmeisel af flint. Længde 18 cm., bredden i
eggen 6.5 cm., i banen 3 cm., banens tykkelse 2.5
cm. Bredsiderne er slebne, men ikke smalsiderne.
Baahuslehn. Stenalderen.
Øks af haard, sort skifer. Den ene side 12 cm.,
den anden 11 cm. lang; eggen 5.5 em Findested
og tidsalder som f. nr.
Spydspids af skifer, chokoladefarvet, indsprengt
med grønt; odden afbrudt. Den har agnorer og høi
midtrand. 15 cm. lang, største bredde 4 cm., tyk-
kelsen 6—7 cm. Fandtes ved kloakgravning i bispe-
gaarden i Tromsø by. Denne slags skifer vides
med vished at findes i Dividalen (sidedal til Maals-
elvdalen). A. s.
Kniv af skifer, gronlig, vinkelen mellem skaft
og blad meget stump. Eggen danner en ret linje,
indtil den ved spidsen beier sig opad. Haandtaget
tildels afslaaet. Fundet 1 Tennevik, Tronde-
mies. AS.
Hulmeisel af 'skifer, grønsort, 8 cm. lang, eg-
gen 2.5 cm. Funden sammesteds som f. nr. A. s.
Kort sverd eller saks, enegget og ret; bredden
aftager jevnt, indtil den ender i en spids. Fundet
sammen med et menneskeskelet paa LilleSkaan-
and Trondenes. Y.7.

2

14

143.

144.

145.
146.

147.

148.

149.

150.

154.

Tromsø Museums Aarshefter 26. — 1902.

a—f. Renshorn, fundne 0.3 m. under jorden paa
Kjelmø/Sydvaåranser.

Morter af klebersten, firkantet med en rund,
ikke dyb hulning, hvis tvermaal er 7 cm., dybde
1.7 emt Til den hører en glat, rund sten, som pas-
ser til hulningen. Fra Rensaa, Ibestad. K. t.
Nøgel af jern.

Méd (tømmermandsredskab) af jern. 144—46 er
fundne i jorden i en antagelig gammel hustomt;
det er dog længe, siden stedet har været beboet.
Stykke af et enegget sverd; af klingen kun 12
em. tilbage; dens bredde 6 cm., hjaltet 11 cm, langt,
2 cm. bredt og 4.5 cm. tykt. Y. j.

Kileformet oks af jern, meget liden, hammeren
mangler. Bladet 11 cm. langt, eggen lidt krummet
5 em. bred, tykkelsen over skafthullet 3 cm.

Et stykke jern, smalt, fladt, uden eg, lidt sma-
lere i den ene ende, 33 cm. langt, 2.3 cm. bredt.
Spydspids af jern, firegget, 31 cm. lang. Ster-
ste bredde 2.5 cm.; den er ikke hel. 147—50 er
fundne paa Svinøi Bo ii en gravhaug og er mu-
ligens et blandingsfund. Spydet tilhører vistnok
den ældre jernalder. (Cfr. aarsb. 1875, 157).
Klokkelod af Klebersten, fundet paa Øks-
nes prestegaard. K. t.

Ravperle, 1 cm. i diameter, kantet og simpel,
funden ved gravning af kjelder paa Øksnes pre-
stegaard. Y. 7. (?).

Stykke af en kniv af skifer, kun skaftet er i be-
hold, 8.5 cm. langt og 3 cm. bredt. Bladet har dan-
net en ret vinkel med skaftet og har været meget
smalt (1.5 cm.) Fundet paa Alfsvaag i Lange-
NES HALS,

Rør af bronce, lukket i den ene ende af en til

156.

157.

158.

160.

161.

162.

163.

&

OÖ. Nicolaissen, — Tromsø Museums Oldsager. 15
L 1

roret faststobt plade. Roret er afbrudt, nu 8 cm.
langt, 3 cm. bredt, pladen kvadratisk 4.7 cm. Fun-
det i jorden i en gammetomt i Tindsbogeni
Øksnes. K. t.

18 smaa benstykker, fæstede paa en tynd kob-
bertraad; de ser ud til at have tilhort en vifte eller
lign. Fundne i en stenrøs paa Smines i Øksnes.
RK: t |

Perle af glasmosaik, sort med grønne slyngnin-
ger og røde ringe. 1.4 cm. 1 diameter. Funden i
gravhaug paa Strand i Kvedfjord. Y. j.
Paalstav af jern, 11 cm. lang, 6 cm. bred. Fun-
det paa Stene i Bø. Y.j.

Oks af jern, rimeligvis oprindelig af skjegøksform.
Finderen har nemlig ladet den opslibe, hvorved den
har mistet sin oprindelige form. Den er tynd, men
bred, hele længden 17 cm., bladet 11 cm., eggen 12
cm., krum. Funden i gravhaug paa Holmsnes i
Reads eli. j.

Stykke af en bøileformet broncespende
med firkantet swalt overstykke, der udgjør en del
af selve bøilen; den er uden forsiringer. Fundet ;
en gravhaug paa Hundstad i Kvedfjord. Ctr.
aarsb: 1875, 159; | Aus).

Fire stykker messing eller broncebeslag, to
og to har hørt sammen og dannet en halvmaane.
Fundne paa Tennevik, Trondenes. K.t.
Hulmeisel af skifer, graagrøn, temmelig flad;
21 cm. lang, 3.5 cm. i eggen. Findested som f. nr.
AB,

Kljaasten, funden i gravhaug paa Nordvik,
ito m dienes.) Y.-J.

Ror af messing, cylindrisk med 3 fodder, hvoraf
den ene mangler. Rørets længde 3.7 cm.; afstanden

Tromsø Museums Aarshefter 26. -— 1902,

mellem foddernes ender 10.5 cm.; 1 rørets tykke
fodstykke et lidet hul, ligesaa i føddernes ender.
Fundet paa Opmyre i Øksnes. K. t.
Fingerring af sølv, flad og bred med nedhæn-
gende »lov«, saadan som lapperne endnu bruger.
Jordfund fra Trondenes. K. t.

Dyreben af forskjelligt slags, nogle af hest.

a—f. 6 bryner, dels firsidede, dels flade, dels af
den almindelige stenart, dels af en mere blaalig.

En sten, formet nogenlunde som et lod, 5.7 cm.
høi, maaske en synkesten.
a—b. En brændt stenkugle og en flad brendt
sten.

Stykke af en takke af sten.

En sten, nogen lighed med nr. 115, men med kun
en bred og grund hulrand. 17 cm. lang og 6 cm. bred.
Kljaasten eller synkesten, flad, langagtig, hullet
oppe ved den ene ende, og fra dette rundt spidsen
en fure til at lægge snoren i.

Et lidet stykke træ, omtr. halvdelen af en cylinder,
3 cm. høi og 0.7 cm. tyk.

Et firkantet fladt stykke træ ligt øret paa en bøtte.
En træpind, tilspidset i begge ender; midten er
telget flad, og her er et lidet naglehul.

Ske af ben, med næsten rundt blad og kort, tyndt
skaft; bladet er 4.5 cm. langt og 4.7 cm. bredt; i
midten indridset en 5spidset stjerne.

a—b. To stykker tyndt Be formentlig
randbeslag.

2 stykker af en jernkniv med skaft af samme
metal; af form næsten som en bordkniv, men spids
og med rundt skaft.

Skaft og bladstykke afen lignende, men
meget mindre kniv.

179.

183.

184.

185.

186.

187.

O. Nicolaissen. — Tromsø Museums Oldsager. 17

Fladt, firkantet stykke jern.

En rund, tynd jernstang 0.7 cm. tyk, i den ene
ende bøiet til en hempe, den anden ende er afbrudt.
Længden er 14 cm.

Pilespids (?) af jern uden agnorer, tynd og flad
med kort tange, 7.6 cm’ lang.

Saks af jern af almindelig sauesaksform; det ene
blad 16 cm. langt, det andet 17 cm. 165—182 e
fundne i samme haug paa Haarvik i Lødingen
som nr. 60—67 og 77. Haugen blev i 1875 fuld-
stændig udkastet paa Tromsø museums bekostning
under tilsyn af hr. telegrafist Aslachsen. Hans med-
delelse cfr. aarsb. 1875 og flg. Sagerne tilhører en-
ten yngre jernalder eller kristelig tidsalder.
Spydspids af skifer, gulgraa Den har smaa
agnorer, men ingen tange; derimod gaar der fra ro
den af en 3.6 cm. lang fure, hvori skaftet, som har
været kløvet, har ligget. Hele længden 10 cm., bred-
den 3.7 cm. Funden i en myr ved Sandtorv,
Mrondenes. A. s.

Tre stykker af et jernsverd, sandsynligvis tveeg-
get. Knappen borte, hjaltet 9.8 cm. lang og 3 cm.
tyk; klingens bredde 5 cm. Funden i en gravhaug
ved et menneskeskelet paa Erikstad, Tronde-
mes Yr.

Brudstykke af en vævske af ben, det nederste af
skaftet og lidt af bladet. Funden i en stenhaug paa
Harstad, Trondenes. Y: j.

Spydspids af jern, svær og sjelden vel bevaret;
lengden er nu 405 cm., odden mangler; bladets
største bredde 3.3 cm. Falens diameter nær 3 cm.
Fundet ved udjevning af en gravhaug paa Lille-
PFuskevaag, Trondenes. -Y. }.

To smaa perler af ben, fundne i Dodsmands-

18

190.

192.

Tromsø Museums Aarshefter 26. — 1902.

riften paa Hjelmesøi Finmarken, og en fi
skekrog af ben, funden i Vadsø havn Lappisk
oldtid.

Haandsneldhjul af klorit, henved Lem
diameter, er paa hele oversiden forsiret med dybt
indridsede slyngninger og tilhorer efter disse den
yngre jernalder. Bjarkø. Y. j.

Anker af jern, formen noget forskjellig fra det
nu brugelige Ankerets stang 0.86 m lang, er en
flad jernstang, og klørne, der danner en sammen-
hængende, ikke synderlig sterk krumning, 0.69 m.
lang, er ogsaa flade og ender i et fladt, ovalt spidst
blad uden hage. Det er fundet under en helle, 20
m. over havet paa Kovholmen i Alten. Under
hellen fandtes ogsaa spor af træ, muligens af anker.
stokken. Paa samme holme er for 70 aar siden og-
saa fundet et anker. K. t.

Gryde af Kobber ell. bronee med flad hank af
jernblik, har 3dobbelte fodder, 5.7 cm. hoie, rette og
noget spidsere nedentil. Grydens diameter er 25
em.; rundt bugen lidt under midten gaar der 2
smale ophøiede render. Rundt kanten er 10 sæt
smaa afrundede tagger. Fra Mo, Helgeland. K.t.
Kastespydspids af ben, 13 cm. lang, har smaa
gjenhager, men meget stor, tyk og rund tange. 95
cm. lang og 3.2 cm. i omkreds, nedentil skarp og
tilspidset. Odden tveegget og spids. Funden i en
ager paa Nordland i Verge. A. s el vum!
Spydspids af grøn skifer med fine sorte aarer,
store og spidse, meget udstaaende gjenhager og flad
tange; midtranden er kun fremtrædende paa den
ene side, medens den anden er næsten flad. Læng-
den 9.5 cm., bredden over hagerne 3.8 cm. Funden
paa Sandtorv, Trondenes sammen med 183, Å. s.

193.

Je:

198.

199;

200.

201.

202.

O. Nicolaissen. — Tromsø Museums Oldsager. 19

Halvdelen af et haandsneldhjul af kleber-
sten, næsten pæreformet, fundet i gravhaug paa
Sandtorv, Trondenes (se aarsb. 1876, 14). Æ. j. (?).
Haandsneldhjul af klebersten, 2.7 cm. heit,
underfladens diameter 2.8 cm.

Fiskekrog af jern, 20.5 cm. lang med stor ag-
nor. Stangens øverste ende ombeiet til ring til at
feeste snoren 1.

Halvdelen af en saks (sauesaksformet), 1.32 em. lang.
Øre til en gryde eller bolle, dannet af en tyk
og næsten ombeiet jernstang, hvorfra udlober to
tykke, flade, bladformede stykker, som ved kobber-
nagler har været fæstet til gryden. Funden sammen
med sodede og brændte stene og aske paa Gaus-
vik Drondenes:.. Y. ]. ell. kt.

Stykke af et bryne, 12 cm. langt, 3.5 cm. tykt,
2 cm. langt.

Kam af ben, 7.8 cm. lang, rygstykket 2 cm. bredt.
Ryggen halvmaaneformet, den ene endetand og 9 af
dens 28 tender endnu bevarede. Rygstykket har
langs den rette side 2 dybe, brede linjer og i selve
ryggen 2 fine linjer og smaa prikker. Hele kam-
men har været af et eneste stykke og uden noget
belæg.

Stor, sammensmeltet glasklump, enten en stor
perle, eller muligens benyttet som haandsneldhjul;
hovedfarven blaa, 3 cm. i tvermaal.

a. Glasperle, hvidgul, gjennemsigtig, 1.4 em. lang.
b. Ravperle, rødgul, meget liden og flad, 05 cm.
i diameter.

Stykker af en lerurne, farven mørk, brunlig
graa. Af form nærmest lig Bergens olds. 337 (Norske
olds. i Bergens mus. pag. 75). Sagerne fandtes sam-

men med ubrændte ben i en gravhaug, som sand-

bo
S
on

206.

207.

208.

Tromsø Museums Aarshefter 26. — 1902.

synligvis har havt kammer, paa Sandtorv, Tron-
dene. Al. 4:

Oval ring af jern, funden sammen med en hel
del stene 0.75 m. under jorden paa Fjelddal, Lø-
dingen. K. t.

Spydspids af skifer. Uden gjenhager, 10 cm.
lang og 3 em. bred; lidet stykke af odden borte og
lidt beskadiget paa et par andre steder. Hol, Lø-
drmsen As.

Kugle af brændt ler, ægformet og gjennembo-
ret. Trondéns prestegaard. Æ.j.

Fladt, tyndt og firkantet stykke jern, 3.8 cm.
langt og 1.2 cm. bredt, muligens af et beslag. Fun-
den i gravhaug paa Hemmestad, Kvedfjord.
NA]:

Hammer af jern, af form nesten som de nu bru-
gelige; den ene ende hul og flad, den anden spids.
Længden 13.5 cm. tykkelsen 3 cm., bredden i den
hule ende 2.5 em., over midten 3.4 cm., 1 spidsen 1
em. Funden for omtrent 30 aar siden sammen med
en liden skaalvegt, en tang, knive og en skjegøks,
hvilke sager nu er bortkomne, 1 en gravhaug paa
Fuskevaag, Trondenes -Y. J:

Kniv af rød og grøn flammet skifer, enegget.
Bladet danner med haandtaget en vinkel paa 145
em. Længden i Ryggen er 10 cm. og paa samme
side af haandtaget ogsaa 10 cm., eggen 15 cm, og
samme side af haandtaget 1.7 em., over vinkelen
3.7 cm., midt paa bladet 3 cm. Funden i en sten-
røs paa Fuskevaag, Trondenes. A.s,
Nogle af Jern med halvkorsformet kam, 5.5 cm.
lang, funden i jorden i Tromsø by. K. t.
Spydspids af rødlig skifer, brudt 1 fire stykker,
der samtlige haves; den har gjenhager, er 11 em.

211.

212.

213.

214.

216.

217.

218.

O. Nicolaissen, — Tromsø Museums Oldsager, 91

lang, største bredde 4.5 cm. Funden i jorden paa
Krokelven i Tromsøsundet. A.

Et stykke grøn skifer, der synes tildannet af men-
neskehaand, men hvis bestemmelse er aldeles uvis.
Funden i en sandhaug paa Løkvik, Hillesø.
Kugleformet hængelaas af jern, fundet i
en sandhaug paa Furuhavn, Trondenes. K. t.
Jernredskab af usikkert brug, neppe meget gam-
melt; fundet i en ager paa Finvaag i Øksnes.
Kniv af graagrøn skifer, enegget; dens form er
noget eiendommelig, idet dens blad har ikke saa li-
det fremspring bagenfor haandtaget. Eggen 13 cm.
lang. Knivens længde fra odden til fremspringets
spids 12cm. Fundet i samme ager som f. nr. A. s.
Enegget sverd, ryggen ret, eggen ret til ud imod
spidsen; klingen 0.66 m. lang og 5 cm. bred, rve-
gen 0.7 em. tyk, tangen 7 cm. lang.

Paalstav med helt sammensluttende fal, der dog
er afbrudt; det bevarede stykkes længde 11 cm., eg-
gen 5 cm., falens diameter nær 3 cm.

Ljaablad, spidsen afbrudt; dets længde 1 ryggen
39 cm., største bredde 4 cm.

Spydspids; falen strækker sig som et afsmalnende
rør opigjennem bladet i 7 em.s længde; bladets
længde er 25.5 cm., falens hele længde 10 cm., men
har været længere; i den sidder lidt af træskaftet,
gjennemtrængt af rust; falens diameter er 1.7 cm.;
nærmest lig aarsb. 1868, plade III, 21.

Øks; kileformet; dens hele længde er 20 em., bred-
den i eggen, som er lidt krum, 7 cm., lige foran
skafthullet 3 em. 215—19 er fundne ved udgrav-
ning af en sandbanke ved et ubrændt lig og for-
holdsvis vel bevarede. Fra Hestmandoen, Lurø,

Year

221.

226.

- 221.

Tromse Museums Aarshefter 26. — 1902.

Oks af jern; dens lengde i ret linje midtover 17
cm., eggen er svagt buet og 12 cm. lang. Fundet
paa Tromsøen mellem en del stene '/, m. under
fast græstorv. Er vistnok fra senere tid.

Flere benstykker af form som smaa skovle med hul
i skaftets øvre ende. Bladet har en rand langs hver
side og paa det ene stykke er mellemrummet mellem
disse belagt med messingblik. Har vistnok hørt
sammen og ser ud, som om de ved hullerne har
æret trukne paa en snor og udgjort dele af en vifte.
Forskjellige ben af dyr. 221—22 er fundne i
Dødmandsriften paa Hjelmesø i Finmar-
ken og tilhører vistnok lappisk fortid.

To smaa knapper eller perler af ben; fra Kil:
hus, Trondenes.

Øks af jern; eggen løber ud i et meget langt og
spidst hjørne; dens øvre kant er næsten ret, kun
meget svagt opadbuet mod eggen. Hele længden 16
cm., eggens bredde 5.5 cm.; banen 4.3 cm. hei og
2.3 cm. bred.

Kniv af jern; længde 24 cm., hvoraf tangen 5
em. 224—25 er fundne i en gammetomt sammen
med nr. 78 paa Eldei Kvedfjord Kir:
Døbefond af Kalksten; den bestaar af 2 dele:
fod og selve fonten, som har været forenede ved en
stang. Foden bestaar af en ottekantet flade, over
denne en rund skive, hvorpaa hæver sig en ottesi-
det, afskaaret pyramide; foden er 0.4 m. hei og
grundfladens tvermaal 0.58 m. Fonten selv er oven-
paa ottesidet, hulningen rund; dens høide er 0.65
m., dens tvermaal til ydre kant 0.69 m., kanten
om hulningen 12 cm. tyk. Har tilhørt Flak-
stad kirke.

Kleberstensskaal, rimeligvis bundstenen i en

228.

bo
bo
©

230.

234.

.236.

231.

O. Nicolaissen. — Tromse Museums Oldsager. 23

liden gammeldags haandkvern; tvermaal 30 cm. I
den i midten ophøiede bund har der været et hul,
hvorigjennem en jerntap har gaaet. Funden ved
kjeldergravning paa Tovik, Trondeues. K. t.
Synkesten ell. klokkelod, 25 cm. lang, funden
1/, m. under jorden paa Hungeren i Tromsø-
sundet. K. t.

Træbillede forestillende St. Anna med Maria, som
holdt Kristusbarnet paa sit skjod; den sidste figur

er nu borte. Anna har blaa og rød dragt og sidder

i en karmstol, Maria grøn dragt; billedet 89 cm. høtt.
Træbillede, forest. St. Hjeronimus (?) i rød dragt
med bredskygget hat, 1 haanden en opslaaet bog,
ved hans høire fod en bispehue. Hoide 0.84 m.
Bispefigur af træ i forgyldt, med rød foret kaabe
0.80 m. hei.

Bispefigur af tre, redt kaabe med gyldne bræm-
mer 0.63 m. hoit.

Helgenindefigur i red kjortel med gyldne
bræmmer og gyldent bryststykke, nedenunder kom-
mer den grønne underkjortel tilsyne. 0.77 m. høtt.
Mrebillede af Kristus paa Korset 80 em.
høit; har været opstillet i et simpelt aabent skab.
Træbillede af St. Barbara, som holder et taarn i
haanden.

Halveirkelformet billede; omgivet af en tyk,
udskaaret krans, omvunden med røde baand, midt i
den en rød rose. Inde i den er udskaaret en kvin-
defigur i let rød dragt, med en fugl paa haanden og
trædende paa et anker. Billedet skal have tilhørt et
hollandsk skib, som 1 fortiden strandede paa Ande-
nes, og siden er det bleven brugt som kirkeprydelse.
En sort trætavle med indskriften; »I høilofflig
Konning Christian |Den 4 Tid| Denne kierche An-

241.

242.

Tromsø Museums Aarshefter 26. — 1902.

denis ver |haffuer kongl. maij. foged hans vibe oc
hans formands: (Lars bosh oc deris salige høstru|
Maren Traunsdatter hans vibe af grund Ladet op-
bygge og ful ferdig gjøre. Anno 1607. Indskriften
paa tavlens anden side viser, at kirken har været
opbygget paa nyt i Kristian den 6tes regjeringstid.
Maleri delt i to felter, det først opstandelsen, det
øverste himmelfarten.

Maleri, forest. Kristus med evangeliet, Moses med
loven.

Alterskab af træ med dobbelt dør 1.14 m. høtt,
1.33 m. hott; paa dørfløiene er malerier, paa den
venstre udvendig: Kristus forhaanes. Indenfor: Kri-
stus i Getsemane og tornekroningen. Udenpaa den
høire: Kristus tornekrones. Indenpaa: Han hud-
stryges og bærer korset. Inde i skabet har været 4
udskaarne træbilleder; den første fra venstre forestil-
ler: En biskop, 2: Treenigheden, 3: St. Olav træ-
dende paa dragen, den 4de: En mand med panser.
Om flere af disse se N. F. pag. 692 (de her nævnte
nr. 229—32, 235 og 240). De er med stiftsdirektio-
nens samtykke skjænkede til museet. Alterskabet
og flere af billederne hidrører fra den katholske tid.
Samtlige gjenstande 229—240 samt 249—50 (se ndfr.)
har tilhørt Andenes gamle kirke.

Økseblad af jern; hammeren og det ene hjørne
mangler. Bladet tyndt med bred eg, 14 cm. langt,
eggen lidt krummet.

Sverdhefte af jern, det øvre hjalt stort, dannet
af en 8 cm. lang stang, over hvilken en halveirkel-
formet, temmelig flad knap; det nedre hjalt 6.5 cm.
langt; mellemkavlen 9.7 cm. Hele stykkets længde
155 cm, .Funden sammen med f. nr. 1 en gray-

O. Nicolaissen. — Tromsø Museums Oldsager. 25

haug med kammer og dækhelle sammen med

ubrændte ben paa Akerø, Trondenes. Y.

243—44. To skaalformede broncespender; de er

245.

246.

247.

248.

enkelte og den ene beskadiget. Største tvermaal 10
cm., mindste 6 cm. Hempen og naalefæstet sidder i
begge, ligesom enden af den meget grove jernnaal
sidder i den enes fæste; i den anden er odden af naalen
sammenrustet med fæstet; de har havt 7 runde
knopper af et andet materiale, hvilke ved smaa stif-
ter har været fæstede til spænden; alle disse er borte.
Fundne i en gravhaug med ubrændt lig i kammer
paa Akerø, Trondenes. Y. j.

Øks af jern, lig aarsb. 1874, pag. 42, nr. 24; kile-
formet, eggen udløbende 1 et meget langt hjørne
nedad. Længde 19 cm., eggen 10.5 cm., bredden in-
denfor hjørnet jevnt 2.5 cm.

Skaalformet broncespende, enkelt, lavere
end 243, men tykkere; har hempe, men mang-
ler naalefæste. Tvermaal 9 + 55 cm. Forsirin-
gerne lig Mont. 547. Funden sammen med en an-
den nu bortkommet spænde af samme slags i en
gravhaug med kammer og ubrændt lig paa Akerø,
Trondenes.

Broncebeslag til en sverdskede; det danner
et kors, hvis ene arm er lang og tynd og ender i et
dyrehoved, Afbildet i aarsb. 1877, fig. 18.

a—b. 'To halvdele af et sverdhefte af jern be-
lagt med bronce (Afbild. Pl. V, fig. 24); tilsammen
13 cm. lange. Begge hjalter lige lange og ensdan-
nede (8.5 cm.) Paa midten er 3 sterkt ophøiede
ringe med glatte flader imellem, ovenfor og neden-
for er heftet forsiret med 5 brede, af fine horison-
tale linjer dannede baand. Den tveeggede sverd-

klinge fandtes ogsaa, men saa fortæret, at den straks

254.

Tromsø Museums Aarshefter 26. — 1902.

gik istykker. Knappen af jern har været belagt med
bronee. Sverdet har saaledes megen lighed med
Worsaae nr. 252. 247—48 er fundne i jorden paa
Indre-Kvars, Lurø. Tegnet i aarsb. 1877, fig. 19.
Maleri paa lærred (Jesu daab), har hængt over
døbefonten i koret.

a—b. En udskaaret due af træ, har hængt over
prædikkestolen. b) Lysholder, dannet af 2 runde
træskiver, hvorigjennem en stor, udskaaret og dreiet
stang, 1 hvis øverste ende en jernkrog. Fra Ande-
nes gamle kirke, se ovenfor nr. 240.
Brudstykke af.en spydfal afsjermmmesr
defekt og forrustet. Det stykke, som haves, maa
være af den nederste del. Stykkets længde 4.5 cm.,
og bredden omtrent den samme.

Fal tilen spydspids af jern, 14 cm. lang, tem-
melig fortæret.

Odden af en jernspydspids, 17 cm. og ind-
til 8 cm. bred; den øvre del mangler. Bladet har
haft hulrand efter midten.

Brudstykke af et spydblad, 11 cm. langt, og
indtil 3.5 cm. bredt; meget forrustet. 252 og 58 sy-
nes at have hørt sammen. Thjøtø. Y. j.
Falen til en spydspids af jern; stykkets nu-
værende længde 12 cm. Træskaftet sidder i falen
og er helt gjennemtrængt af rust.

Spydblad med det øverste af falen; hele
lengden 43.5 cm., bredden kun indtil 3 cm. Træ-
skaftet sidder i falen. Bladet fladt med jevn hul-
rand og jevnt bredt. Disse 2 nummere er langt
mindre forrustede og ødelagte end 253—54 og maa
rettest henføres til 2 forskjellige fund. Fundne paa
Thjøtø nuværende kirkegaard, hvor der altsaa tid-

ligere maa have været gravhauger. 2 stenøkser skal

257.

258.

260.

262.

263.

Q. Nicolaissen. — Tromsø Museums Oldsager. 97

ogsaa veere fundne her, og graveren skal have stodt
paa et af sten muret kammer. Y. j.

Gabestok, hugget af en toumerstok, ottekantet,
men de 4 hjornesider meget smalere. Den ovre del
er udskaaret rund og malet som et ansigt, meget
raat. Tæt under hovedet er fæstet en jernlænke
med halsjern. Fra Thjøtø. K. t.
Haandkvernsten, flad eller lidt konkav paa
den ene side.

Kljaasten, oval og temmelig flad, 13 cm. lang og
indtil 7 cm. bred. Hullet er ca. 3 cm. fra den ene
ende. Nær den anden ende er en fordybning, der
ser ud som et ufuldendt hul.

Brudstykke af et kleberstenskar, 23 cm.
langt og 11 cm. bredt; stykket har været ligeoverfor
karrets bund; den ydre side er sort af sod. Fundne
i en hustomt sammen med 194—97 paa Gausvik,
Trondenes. K.t. ell. y. j.
Haandsneldhjul af mørkegrøn skifer,
næsten halvkugleformet; undersiden flad og glat,
4.2 cm. 1 tvermaal, hoiden 2 cm.
Haandsneldhjul af mørkegrøn skifer,
rundt med flade sider. Diam. 4 cm., høiden 1.4 cm.
Funden sammen med f. nr. i jorden paa Hov, Lø-
danren* Kt. ell, y. 3.

Hulmeisel af graalig skifer, afbrudt ved ba-
nen. Længden 19.5 cm., eggen svagt krummet, 6
em. bred. Bredden øverst 4.5 cm. Den ene bred-
side er næsten flad; den anden har bred og lang,
men ikke dyb hulslibning. Meiselen har smalsider,
der er indtil 2 em. brede. Den er svært ru og ujevn
over det hele, selv i hulslibningen; muligens har
den engang været glat, og ujevnheden kan være

fremkommen ved forvitring; ligner nr. 25, men er

264.

265.

266.

268.

Tromsø Museums Aarshefter 26. — 1902.

meget større og grovere forarbeidet. Funden ved
rydning af uopdyrket land, 10 cm. under jordskor-
pen paa Stokke i Lødingen (Hols s.). A. s
Kristusfigur af træ, ca. 28 cm. hei, smukt
udskaaret. En arm mangler, ligeledes korset, hvor-
til den har været fæstet med trænagler. Klædet om
lænderne har været forgyldt, pergamentet, hvormed
treet er overtrukket, har været malet. Funden 1
Skjærvø kirke bag panelet ved prædikestolen.
Ket.

Kniv af rod- og grønflammet skifer, enegget.
Skiferen af samme slags som i nr. 139. Formen no-
get eiendommelig, idet bladet er meget lidet i for-
hold til haandtaget. Bladets ryg er ret, eggen sterkt
krummet; haandtaget danner en ret vinkel med bla-
det og er 8 cm. langt og nederst 3.5 cm. bredt. Bla-
dets hele længde i ret linje fra od til bag ved haand-
taget er 65 cm., eggen 65 cm. Funden i jorden
paa Adelsborg a Næsseby. As

Nesten egformet, glat sten, dog noget
fladtrykt, morkere paa den ene side, 12 cm. lang og
6.5 em. bred. Funden i en hedensk lappegray, som
var aldeles forstyrret; graven var som sedvanlig
blandt lappiske begravelser fra det tidsrum anbragt
i en stenur. Funden paa Klubhalsen, Vadsø
ped. x
Pile eller spydspids af graagren skifer; har
smaa gjenhager, som er næsten ret indskaarne ; en-
del af odden er afbrudt. Er nu 6.5 cm. lang. Midt-
ryggen hoi og skarp og gaar uden at kloves helt op
til tangen, som er tilspidset og afrundet, da giveron
har benyttet den til griffel. Skal være funden i
omegnen af Trondhjem. <A. s.

Ravperle, flad paa over og undersiden. Diam.

269.

270.

211.

272.

273.

O. Nicolaissen. — Tromse Museums Oldsager. 29

2.4 cm., tykkelsen 1.3 cm. Farven brungul og blank.
Funden paa pladsen Gangstøen under Øvre
Klippingevaag i Luro i en tildels før udgra
vet haug, paa hvilken findes 2 stene af en meget
ualmindelig form. Perlen har formentlig tilhørt en
kjæde, og finderen syntes at fornemme spor af, at
de var »trukne paa en forgyldt snor, som var for-
arbeidet af haar«. Y. j. (?).

Skohorn, 15 cm. langt. Enden udskaaret i en
spids trekant. Hele den konvekse side er tæt besat
med indskaarne cirkler i midten; langs siderne gaar
en bred, grund rand. Fundet i en myr, flere spade-
lag dybt, paa Ørnes i Lure. K. t.

Pile- eller spydspids af rødbrun skifer (afbil-
det i aarsb. 1877, fig. 6). Odden er afbrudt, saa at
dens oprindelige form ikke kan bestemmes. Har
været usedvanlig lang (nu 14.5 cm.) 1 forhold til
bredden. Bredde over gjenhagerne 28 cm. Tangen
har firsidet tversnit, er kort og meget tynd. Fundet
i jorden paa Hals i Vefsen. A.s.

Kniv af graagrøn skifer (afb. i aarsb. 1877, fig.
7). Det afbrudte skaft danner en stump vinkel med
bladet, som har ret ryg, dog lidt ophøiet paa midten.
Eggen ret til 2 cm. indenfor odden, hvor den krum-
mer sig. Bladets bredde 2.5 cm., længden 7.3 cm.
Funden paa Kalfjordeidet i Tromsøsundets
pgd. sammen med 4 andre knive af samme stof og
form, hvilke alle blev bortkastede. A. s.
Sænkesten. Almindelig rund fjæresten med ind-
huggen rand til snøret. Funden i jorden paa Dyrø-
kløven, Tranø.

Fem perler af glas. Den største har form af en
lidt fladtrykt kugle med 3 cm. i diam. og er af

ufarvet glas; to er cylinderformede; den størstes
3

30

274.

275.

277-

278.

279.

Tromsø Museums Aarshefter 26. — 1902.

længde 2.2 cm. De er af flerfarvet glas, røde i en-
derne. De to mindste er af blaat glas med isprængte
røde prikker. Fundne i en før oprodet lav langhaug
paa pladsen Lanesskogen under Risøhavn,
Dverberg. Y. j.

Haandsneldhjul af klebersten, diam. 4.6
cm.; uden forsiringer og noget beskadiget. Jord-
fund fra Hol, Lødingen.

(Gjenstand af støbt malm; den har firsidet bund-
flade, 4.5 cm. lang, 3 em. bred, og fra dennes læng-
ste side gaar plane sideflader op under en vinkel
paa 80°. Tversigjennem de plane sider er et hul,
dannet ved støbning. Stykket har maaske været
brugt til vegtlod og er fundet ved kjeldergravning
paa Stensland, Trondenes.

Smedetang af jern, 8.5 cm. lang, lig de nu bru-
gelige.

Smedetang af jern, mindre og finere arbeidet;
kun den ene halvdel haves.

Stykke af et tveegget Sverdblad med en del af
tangen. Stykket 12 cm. langt, hvoraf tangen 2 cm.
Oppe ved tangen er der paa bladet tydelige spor af
indrehjaltet, som maa være afslaaet under opta-
gelsen. Bladets bredde 4.5 cm., tangens 2 cm.
Stykke af et tveegget sverdblad, smalere end
ovennævnte (4.6 cm. bredt); ogsaa dette stykke hø-
rer til oppe ved heftet; det er 17 cm. langt.

280—81. 2 paalstave af jern, den største 18 cm. lang,

282.

283.

hvoraf falen 10 em. den mindste 13.4 cm. med
sammensluttende fal og krum eg.

Hammer af jern, lig nr. 207, men ikke saa tyk.
13 cm. lang, 2.8 cm. bred.

Hammer af jern, lig f. nr, men mindre dt
cm. lang, 1.8 cm. bred.

284.

289.

O. Nicolaissen, — Tromsø Museums Oldsager. 31

Oks af jern, lig nr. 245, mindre; kileformet
med firsidet tversnit. Længde 17 cm., bredde ved
eggen nu 6.5 em.; bredden nedenfor skafthullet kun
3 cm.

Et jernstykke, 23.5: cm. langt, 2 cm. bredt,
neppe noget redskab.

To mindre jernstykker, sandsynligvis uforar-
beidet jern.
Stykke af en hein. 276—87 fundne ved at grave ;
hustomt inde paa tunet paa Aase i Dverbergs
pgd. Paa gaarden er flere gravhauger, og der er
gjort fund baade fra ældre og yngre jernalder. Y.
Pelle t.

Kniv af graabrun skifer, enegget, noget beskadi-
diget. Har nogen lighed med nr. 214, idet bladet
løber ud bag skaftet og fortil i en meget spids od,
hvis yderste del er afslaaet. Den lidt krumme eg
er nu 9.7 cm. lang, skaftet 5.2 cm. bredt og danner
en ikke meget stump vinkel med bladet. Nu sees
kun dele af den oprindelige eg; thi kniven blev ved
fundet givet børn i hænde, og disse skjærpede
den ved slibning fremme ved odden samt noget læn-
gere bag paa den ene side. Denne slibning, som
ikke har forandret knivens form, kan tydelig skjel-
nes fra den oprindelige ved de grovere striber og
den lysere farve. Fundet i jorden paa Dyrøklø-
ven Tranøpgd! As.

Stykke af et enegget sverd af jern, afbrudt
lige indenfor odden. Ryggen ret, eggen krummet
op mod odden. Længde 33.5 cm., bredde 4.3 cm.
Fundet sammen med skulderbenet af et menneske
pau Brevik 1 Dyerbers, MW.

290. Partisanjern, meget forrustet. Falen er firsidet

291.

bo
Ne)
[RQ

293.

298.

299.

300.

Tromsø Museums Aarshefter 26. — 1902.

og er tilligemed bladet 33.4 cm. langt. Fundet i
fjæren paa Myre i Dverberg. K.t.

Kileøks af jern, meget svær, 25.6 cm. lang. Eg-
gen er 6 cm. lang. Afstanden fra eg til hammer
25.6 cm. Funden paa aasen ovenfor Hagan,
romdenes SY eller:

Sænkesten af hvid marmor med tirsidet tver-
snit, afrundede hjørner og tilspidsede ender. Læng-
de 26 cm. Ca. 25 em. fra midten er der boret hul
gjennem den; fra dette er fure udhugget om nær-
meste spids for snøret. Fundet paa et skjær uden-
for Andenes.

Kleberstensøse, meget liden med skaftet gaaende
ud fra øsens overkant. Øsens hulning er firkantet
8 em. lang og bred.

Garnsten eller vævtyngde af klebersten, flad,
14.5 cm. lang, 11.5 cm. bred.

Garnsten eller vævtyngde af glimmerskifer,
flad og noget større end fre.

Nøgle af almindelig form.

Noget beslagjern samt en med. 293—97 er
fundne i en gammel tomt paa Rensa, Ibestad
af den samme, som har fundet nr. 144—46.

Liden kniv af jern med skaft og blad i et. Kni-
ven er 15 cm. lang, hvoraf bladet halvdelen. Bla-
dets bredde 1 cm. og meget tyndt. Fundet ved kjel-
dergravning paa Servik, Trondenes. K. t.
Enegget sverd, nedlagt i skede. Det er efter opta-
gelsen brudt i 6 dele. Har ikke spor af hjalt og knap,
som saaledes ikke kan have været af jern. Læng-
de fra od til tangens sids 62 em., bredde ca. 4 cm.
Kniv af jern, meget forrustet. Formen lig aarb.
1872, fig. 27, dog noget smalere. Blad og tange til-
sammen 27 cm. bladets bredde 2 cm.

301.

302.

303.

304.

305.

O. Nicolaissen. — Tromsø Museums Oldsager. 33

Kam af ben, forarbeidet af flere stykker med tin-
der paa, som er indføiede 1 et rygstykke, der ikke
dannes af 2 skinner, men er helt med en dyb fure
til deri at indfoie tindestykkerne; disse er fæstede
ved jernnagler. Leengde 16.5 cm. og største bredde
53 cm. Ornamenteringen bestaar især af paralelle
linjer samt runde cirkler med en prik indeni. Lig-
ner meget Mont. 526.

Kam af ben, lidt større end foregaaende, 17 cm.
lang, 5.6 cm. bred. Meget lig f. nr., men rygstyk-
ket bestaar af 2 benskinner.

Harpunspids af ben afb. i aarsb. 1877, fig. 26,
19.5 em. lang med tangen; er spids og smal med
skarp midtrand og gjenhage kun paa den ene side.
Harpunspids af ben, 18 cm. lang, brudt i 2
stykker.

Harpunspids af ben, afb. i aarsb. 1877, fig. 27.
Noget kortere og sværere end foregaaende, 18 cm.
lang, 2.6 cm. bred ved gjenhagen; bladet har midt-
rand kun paa den ene side, og tversnittet bliver saa-

ledes tresidet.

306—312. 7 fuldkommen ligedannede redskaber af ben

313.

314.

(afb. aarsb. 1877, fig. 28), der nærmest ser ud som
klemmer, hvormed toi, ophængt til tørring, fæstes
til snorene. Det længste 12, det korteste 9 cm.
Benredskab, kiledannet (afb. 1 aarsb. 1877, fig 29).
Ske eller liden spade af ben (afb. i aarsb. 1877, fig.
30). Blad og skaft tilsammen 20 cm. Bladet er
ovalt, løvtyndt og uden ornamenter. Paa forsiden
er bladet fladt og rigt ornamenteret, paa bagsiden
lidt afrundet og glat.

Haddeformet redskab af ben (afb. 1 aarsb.
1877, fig. 31). Det er 25.5 cm. langt og svagt buet.
Hein, firkantet af graa sten, meget fin og glat.

34

SLT.

318.

319.

320.

321.

322.

Tromsø Museums Aarshefter 26. — 1902.

2 mindre flintstykker formodentlig horende til
et fyrtøi.
a—c. Tre forrustede jernstykker af ubestemme-
ligt brug, muligens er det ene et ildstaal; det blev
som saa meget andet brudt itu ved optagningen, og
der flod da ifolge beretningen en hvid vædske ud,
hvorom flere formodninger gjorde sig gjældende.
Mulingens har hulningen, hvori vædsken var, dannet
sig under forrustningen.

299—318 er fundne paa Engholmen ved Helgø
i Karlsø pgd. paa et sted, som nu er udlagt til kir-
kegaard, sammen med et menneskeskelet i en lav
gravhaug. Den fuldstændigere beskrivelse af oldsa-
gerne kan læses i aarsb. for 1877, pag. 50 og flg. Y. j.
Lerurne af rodgraa, grov masse; er urtepottefor-
met og lig aarsb. 1874, fig. 16, men uden ornamen-
ter og mindre. Høide 9.9 em., bundens diam. ud-
vendig 72 cm. Oventil er den ved optagningen
bleven meget beskadiget, saa at kanten kun sees
paa 2 steder. Diameteren ved aabningen synes at
have været 10.5 cm.
Nøgel af jern, krogformet med 2 tverhager yderst.
Stammen er noget over 1 cm. tyk og 10 cm. lang
fra enden til krogen. Nøglen har før nedlægningen
været i ild; glodskallen er endnu bevaret paa rin-
gene og stammens ende.
Knivblad af jern med afbrudt tange. Eggen er
ret og bøier sig kun ubetydelig op ved odden, ryg-
gen er fra midten svagt krummet op mod odden.
Oppe ved tangen er levninger af en liden oval jern-
holk. Bladet har glødeskal ude ved odden og er 10
cm. langt og 2 cm. bredt ved holken.
Tre smaa jernstykker, muligens dele af bøile
til en laaghank paa et trækar eller lignende, 319—

323.

324.

325.

O. Nicolaissen. — Tromsø Museums Oldsager. 35

22 er fundne paa Erikstad, Trondenes i en
gravhaug, som er beskreven af adjunkt Winther i
aarsb. 1874, pag. 173, som den »største af de mindst
7 hauger«, der ligger i kreds nedover mod stranden.
I haugen, som udgravedes af gaardmanden, der vilde
lede efter oldsager, var spor af aske og smaa ben-
stykker, som ogsaa syntes brændte, og der skal have
været spor af aske i urnen. Haugen er fast muret
af sten med aaben plads eller kammer uden helle
over i haugens midte; dette rum var 1.24 cm. langt,
0.93 cm. bredt. Over urnen skal have ligget en 31
em. lang helle. A. j.

Jernstykke, yderst fortæret af rust; synes at
maatte være levninger af en kileøks, rimeligvis med
rundt tversnit; overdelen fra hullet er helt borttæ-
ret; stykket er 18.5 cm. langt, tykkest (5 cm.), hvor
skafthullet har været, smalere ned mod eggen, hvor-
af levninger kan sees.

Pilespids(?) af jern, noget forrustet, med tange.
Baade tangen og spidsen synes at have firsidet tver-
snit. Hele pilespidsen 6 cm. lang, deraf tangen 2.5
em. Fra tangen, der er 0.6 cm. tyk, lober spidsen
ud til en bredde af noget over 1 cm., hvorpaa den
aftager 1 sanıme mon mod odden.

Jernstykke, 8 cm. langt, 2.4 cm. bredt, fladt,
ovalt, tykkere paa den ene side end paa den anden,
hvor der synes at have været eg; er enten resten af
en liden kniv med krum ryg eller af et ildstaal.
223—25 er fundne ved udgravning af en haug paa
Kvanholmen under Strengelvaag i Øksnes
pgd. Haugen var 35 skridt i omkreds, temmelig
høi, med tydelig fodkant, muret af kuppelsten uden
kammer. Der var spor af ubrændte ben. Pilespid-
sen laa mod sydøst i haugen, øksen og kniven mere

36

326.

327.

328—

330.
331.
332.

333.

334.

Tromsø Museums Aarshefter 26. — 1902.

centralt. Haugen syntes urort, men gjennem et hul
i toppen havde vandet banet sig adgang. I et par
sammesteds udgravede hauger fantes intet. Y. j.
Skriftestol med pult foran, ganske smukt ud-
skaaret med bladornamenter, blaat og sort farvede.
Over sædet et lidet fremspringende tag.

2 løvebilleder, udskaarne som Chr. VIs navne-
træk; har staaet over kordøren, noget ramponerede
ved forsendelsen.

29. Helgenskabe til tidligere indsendte billeder.
Tavlepengepose med stok og klokke.

Bænk, som har staaet I vaabenhuset.

Heiselaag til døbefonten, pyramideformet
1.9 m. høit med forskjellige bueformede forsiringer
paa siderne. Laaget stod i ældre tider paa døbefon-
ten og blev ved en trinsel i taget heiset op under
daabshandlingen. Senere stod den paa taarnloftet.
Alterdug af rødblomstret tøi med blaa fryndset
bord nedentil, hvorpaa er syet bogstaver af gulbrunt
skind, og der kan nu læses IHESVS MARIA ANNA:
HEIL P. oR. Den laa paa alteret under den hvide,
i senere tid brugte alterdug. 326—33 har tilhørt
Andenes gamle kirke. Se ovenfor nr. 229 og
He Øk nt:

Hulmeisel af grøn skifer (afb. Pl. III, fig. 17
og i aarb. 1878, fig. 31) med mørkere striber. Dens
nuværende længde er 16.5 cm. Den nedre halvdel
er 4 cm. bred, fra midten aftager dens tykkelse og
bredde, saa at den oventil kun er 1.5 cm. i gjen-
nemsnit. Tykkelsen er kun lidet mindre end bred-
den, og hele meiselen er temmelig afrundet. Hul-
slibningen omhyggelig udført. Fundet ved grofte.
gravning paa Høgfors, Trondenes, 66 cm. un-
der græstørven. A. s.

336.

331.

338.

339.

O. Nicolaissen. — Tromsø Museums Oldsager. 37

Kniv af graalig, mork skifer, enegget. Bladet
kort i forhold til skaftet, som staar næsten lodret
midt over eggen, som er 7 em. lang. Af begge spid-
ser lidt afslaaet. Eggen er noget krum. Skaftet er
11.5 cm. langt, maalt fra eggen, og 3 cm. bredt;
dets tykkelse 1 cm. Hele skaftbredsiden samt bladet
er slebne, men ikke skaftets smalsider, som kun er
tilhuggede. Jordfund fra Nedre Harstad, Tron-
denes. Å.s.

Sten, kageformet, flad og rund; har paa den ene
side en indhuggen, afglattet fordybning 1 em. dyb.
I form ligner den enkelte af de 1 sydligere egne
fundne »tilhuggerstene«. Toften, Trondenes.
Stenalder (?).

Hammer(?) af sten med hul igjennem, boret fra
begge sider noget nærmere den ene ende. Den er
14 cm. lang og 10 cm. bred over hullet. Funden i
fjeren paa Riso i Tromsosundet. Stenalder (?).
Kniv af flammet skifer, tveegget (afb. 1 aarb.
1878, fig. 32). Blad og skaft lige lange, tils. 16 cm.
Ved overgangen mellem blad og skaft er den 48
cm. bred. Bladet gaar med rette egger ud i en but
od og er fladslebet med 0.5 cm.s skraaslibning til eg.
Knivens tykkelse er 0.6 cm. Skaftets fladsider samt
bladet er slebne. Ved skaftets ende sees levninger
af en fin, noget krum eg.

Kniv af flammet skifer, enegget, (afb. 1 aarb.
1878, fig. 33). Længde fra skaftende til od 22.5 cm.
Skaftet danner en ubetydelig vinkel med bladet og
er saapas stort, at det afgiver et godt haandtag ; det
er 2 cm. bredt ved enden. 8.5 em. fra skaftenden
begynder eggen. Ogsaa paa rygsiden er bladet
skarpt 11 cm. indover fra odden; paa midten er det
5.5 cm, bredt. Ryggen er svagt krummet mod skaft

38

340.

341.

342.

343.

344.

Tromsø Museums Aarshefter 26. — 1902.

og od. Hele bladet er jevnt slebet og fint poleret,
skaftet ruslebet. 338—39 er fundne ca. 100 fod over
havet i jorden paa Fjelddali Lødingen. Å.s.
Spydspids af mørk, næsten sort skifer. (afb. i
aarsb 1878, fig. 34). Spidsen har tange og modha-
ger og er 11.5 cm. lang, 4 cm. bred, har jevn bredde
til 2.5 cm. fra odden, til hvilken eggen gaar en
smule indbuet ned. Fra en midtryg gaar slibningen
ret ud mod eggene, ved skraaningen mod odden er
den lidt konkav Udeng, Dyrø. As.

Kniv af graagrøn skifer, enegget. Hele stykket
15 cm. langt, hvoraf skaftet 9 cm. Skaftet danner
en vinkel med eggen, der er ret, paa 150°. Eggen
er krum, odden but. Bladets største bredde er 4.5
cm. Ved skaftet synes eggen at have begyndt med
et fremspring, men et stykke er slaaet bort, saa at
den oprindelige form ikke kan sees. Skaftet, som
er 3 cm. bredt, er slebet paa bredsiderne, dog noget
ruere end bladet. Kniven har samme form som nr.
116, som er fundet sammesteds, men udførelsen af
arbeidet er ikke saa omhyggeligt.

Stykke af en enegget skiferkniv; en del af skaf-
tet og bladets ryg, der danner en vinkel paa 100°
med hinanden. Af eggen er intet bevaret. A. s.
Retmeisel af lysgraa skifer; længde 13 cm.
bredden ved eggen 5 cm., øverst 3.5 cm. Tykkelsen
er størst henimod den øvre ende. Tversnittet er fir-
sidet, dog er tversiderne svagt buede mod kanterne.
Eggen er dannet ved slibning fra begge sider, skraa-
ningen er noget sterkere paa den ene side. 341—43
fundne paa Stokke i Lødingen. A.s.
Træbillede af Maria med barnet. Høide 49 em.
Maria har en forgyldt takket krone; overklæd-
ningen er ligeledes forgyldt, hvorimod underklæd-

345.

346.

347.

348.

O. Nicolaissen. — Tromsø Museums Oldsager. 39

ningen, som sees foran paa brystet, nu er malet grøn,
men har oprindelig været forsølvet. Før forgyldnin-
gen har billederne været overtrukne med lærred.
Barnet sidder paa Marias venstre arm; den heire,
hvori hun synes at have holdt noget, er afbrudt.
Træbillede af St. Anna paa et grønt fodstykke
60 cm. høit. Paa venstre arm har Anna en sid-
dende Maria, som holder Jesubarnet paa sit skjød,
og i den høire holder hun et æble, hvorpaa barnet
lægger sine hænder. Hun har hovedet bedækket
med det almindelige hvide veluns, der baade træk-
kes sammen under hagen og falder ud over skul-
drene. Maria har en enkelt blaa klædning og over
ryggen svært udslaaet, forgyldt haar og paa hovedet
en utakket krone. Hovedfigurens bagside er hul,
ansigtet godt udskaaret.

Bispefigur af træ, 65 cm. høi i staaende stilling
uden fodstykke. Den venstre fremstrakte haand er
afslaaet, den høire har holdt en stav, som nu er
borte. Over underklædningen sees en dalmatika,
rød med gule border. Ansigtet er godt udskaaret,
har asketiske træk og er malet.

Træbillede af en prædikende munk, 49 cm,
høit og staar paa et grønt fodstykke. Den venstre
griber om en søile; den høire arm holdes i en ned-
advendt stilling, men haanden er fremstrakt. Den
folderrige klædning skjuler fødderne. Haaret, som
falder i svære lokker over skuldre og ryg, dækkes
øverst af en kalot Hele figuren er nu hvidmalet,
men oprindelig har kun den underste klædning havt
denne farve, medens den øvrige dragt har været for-
gyldt og haaret mørkt.

Marmorbillede, formodentlig af en kvindelig

martyr (Katharina med hjulet) Det er staaende

40

349.

350.

351.

352.

Tromsø Museums Aarshefter 26. — 1902.

og har en høide af 55 cm.; bagsiden er ikke udført.
Ansigtet er kvindeligt som hele figuren, men ikke
særdeles udtryksfuldt. Paa hovedet er en krone.
Den venstre haand holder et hjul paa et kort skaft
trykket ind til brystet, den høire et tveegget sverd i
skede. Under fødderne ligger en kronet, nøgen
mandsfigur, som styrter sig i sit sverd. Kronerne,
haaret, sverdhefterne, skedens dopsko og overklæd-
ningens border er broncefarvede; det øvrige har
marmorets naturlige hvide farve. Disse billeder
(344—48) laa i lang tid i et skab i murvæggen i
Ibestads gamle nu nedtagne stenkirke, men blev
1 1877 af samlingens daværende bestyrer, hr. Horst,
erhvervede for mnseet. K. t

Sten, 38 cm. lang, 16 cm. bred, haard graa skifer.
Har neppe nogen antikvarisk interesse.

To stykker af en bøileformet broncespende;
de danner den bagerste del af spænden. Knap fin-
des kun bag, ikke paa siderne af det flade stykke,
under hvilket der er spor af en jernnaal. Bøilen
har været kort, sterkt buet og uden andre forsirin-
ger end en dyb rand langs siderne. Bruddet skede
ved optagelsen, men tidligere var spændens forpart,
som det synes, affilet.

Jernstykke, 45 cm. langt, 1 cm. bredt af ube-
stemindlig form.

Tre smaa bensplinter, som synes at have været
udsatte for ild.

350—32 er fundne i en gravhaug paa Skjerstad,
Trondenes. Haugen ligger paa en banke omtr.
40 fod over almindelig vandstand, er cirkelrund og
ca. 75 skridt i omkreds; den blev udgravet i 1878,
men var allerede gravet i før, dels i den nordøstlige
kant, dels i den vestlige, hvor et gravkammer laa 1

353.

354.

359.

306.

301.

358—

360.

361.

O. Nicolaissen. — Tromsø Museums Oldsager. 41

dagen, blottet for sine dækstene. Det følgende aar
udtoges hele haugens østre halvdel; men der fandtes
hverken oldsager eller ben i det 7 alen lange grav-
kammer, som var ødelagt ved haugens sammensyn-
ken GE.

Spydspids af jern, 41 cm. lang, hvoraf falen 12
em. Falen har fremspring paa siderne og firkantet
tversnit. Bladet er ovalt, tveegget og har en svagt
ophøiet midtryg og er 5.5 cm. bredt paa midten.
Tverøks ef jern med aaben fal. Lengde 15 cm,
hvoraf falen 7 cm. Bladets bredde ved eggen 6 cm.
ved falen 3 cm. Falen er afbrudt øverst. 353—54
er fundne i en ager paa Nedre-Harstad, Tron-
demes, Y.j.

Stykke af et hellebardjern, halvmaaneformet,
17 cm.-langt. Sama, Trondenes. K. t.
Sænkesten af klebersten, 17 cm. lang med hul
igjennem 6 cm. nedenfor den spidse ende, om hvil-
ken der gaar en fladbundet fure for hullet.
Jernredskab af ukjendt brug, 16 cm. langt, 1
em. tykt. Den ene ende sees at have været til at
stikke i et skaft, den anden deler sig i 2 flade grene,
der rimeligvis begge er afbrudte. 356—57 fundne
ved oprydning af en gammetomt paa Nedre-Har-
stad Trondenes. K.t.

59. 2 perler, den ene af sort, den anden af blaat
glas. Fundne i gravhaug paa Aarnes, Tronde-
mes Y. ]-

Stykke af et bensverd (vævske) af hvalben 34 cm.
langt; det udgjør skaftet og en del af bladet og er
uden ornamenter. Fundne i en ager paa Nord-
koldnes Ibestad. Y. 7.

Pilespids af jern, 12 cm. lang, hvoraf tangen 4 cm.
Bladet er ovalt, fladt og tyndt. Findested som f. nr.

42

362.

363.

304

365.

366.

367.

368.

Tromse Museums Aarshefter 26. — 1902.

Partisan. Skaftet er forsynet med jernholk oven-
og nedentil, er 1.64 cm. langt. Jernet, som er 58
har firsidet tversnit. Ved
skaftet er en tynd parerstang med bladlignende ud-

cm. langt, 1.5 em. tykt,
skjæringer. Fra Sør-Roldnes, Ibestad. K. t.
Partisanjern med fal, 53 cm. langt, hvoraf falen
10 cm. Jernets tversnit er firsidet, falens diameter
4 cm. Ved falen er en parerstang, der paa den ene
side har form af et gjennembrudt hjerte, paa den’
anden side af en halymaane med den konvekse side
mod jernet. Store-Grosnes, Ibestad. K. t.
Sverd, tveegget. Ved -optagelsen brudt i flere
stykker, hvoraf nogle nu mangler. Den trekantede
knap er brudt fra tangen. Hjaltet danner med et
stykke af bladet og sammenrustet jord en ufor-
melig klump. Knap og tange tilsammen 13 cm.
De bevarede stykker af klingen tilsammen 60 cm.
lang, 5 cm bred.
Øks af jern af almindelig form, 18 cm. lang, 9.5
em. bred over eggen, 4.5 cm. under skafthullet, som
ikke er trekantet, dog noget bredere oven- end ne-
dentil, og hvori forrustede rester af træskaftet sidder.
Kniv af jern, brudt i 2 dele, med 10 cm.s langt
blad, bredde indtil 2.5 cm. Det bevarede stykke af
tangen 3.5 cm. Synes at have været nedlagt med
skaft og skede.
Stykker ef en rund skjoldbule, som maa have
havt en diam. af 14 cm. Til denne synes at høre
et par klinknagler.
Træ- og jernstykker; gjennem de fleste træstyk-
ker er spigerhuller.

364—68 fandtes i en gravhaug paa K varø, Lure.
Haugen var rund og 16 m. i omkreds. Sagerne

369.

370.

571.

372.

373.

374.

375.

376.

377.

O. Nicolaissen. — Tromso Museums Oldsager. 43

fandtes sammen med et skelet 2!/, alen under hau-
gens top nedenunder et stenlag. Y. j.

Oks af jern, kileformet. Det indre hjørne løber
mere ud end det yderste. Laengde 17 em., bredde
ved eggen 8.5 cm. Jordfund fra Mo. Y. j. ell. k. t.
Jernøks af almindelig form. Længde 15.5 cm,
bredde ved den fortærede eg 75 cm., under skaft-
hullet 4 em. * Funden i jorden ved en gammel tomt.
Egøen, Lenvik. K. t.

Øks af jern, kun 12 cm. lang, bredde ved eggen
7 cm. under skafthullet 3 em. Øksen har ikke
staaet lodret paa sit skaft, men den indre side danner
en stump vinkel med skaftet. Findested som flg. nr.
Skjægøks af jern, kun 9.5 cm. lang, bredde 8
cm. ved eggen, 2.5 cm. under syafthullet. Det bagre
hjørne er indadløbende og tvert afskaaret, det forre-
ste løber ud i en spids. Øksen synes glødet og be-
nyttet efter optagelsen. Jordfund fra Lekangen,
rane. Y.-1].

Dobbeltøks af jern. Paa den ene side af skaf-
tet tverøks med krum eg, paa den anden alm. øks-
form. Hele redskabet er 16 cm. langt og meget
spinkelt ; eggenes bredde 3 em. Jordfund fra Stang-
mes, Irama, Ki ts

Smedetang af jern, alm. form, brudt i fire styk-
ker. Længde 40 cm.

Hammer af jern, but i begge ender, længde 10
em. Skafthullet fuldsteendig sammenrustet, formo-
dentlig med skaftet.

Bryne eller polersten af ualmindelig haard,
brun og grøn skifer; næsten regulært firsidet tver-
snit og lidt afspidsede ender.

Stykke klebersten, som synes at have været
brugt til støbeform. Der er flere fordybninger i ste-

44

383.

384.

385.

Tromsø Museums Aarshefter 26. — 1902.

nen, men kun en form kan tydelig sees, da stykket
er meget forvitret og ituslaaet. Det redskab, som
har været støbt i den tydelige form, har havt spade-
form med ret afskaaret skovldannet blad. 374—77
er fundne i gravhaug sammen med ben paa Bø,
Dverberg: Vo

Stykker af en tynd, flad slibehelle af sandsten.
Bryne af sandsten, rundt, brudt i to dele.
Senkesten, rund med indhuggen rand om.
Sænkesten, lig f. nr, men noget smalere. 378—
81 er fundne i jorden paa Hals, Trans.
Enegget kniv af gron skifer med brune baand;
form som 339. Hele knivens lengde 12 cm, hvoraf
skaftet 5 cm. Bladet er omtrent jevnt bredt efter
hele lengden (2.5 cm.), hvorved odden bliver temme-
melig but. Bladets ryg svagt buet mod od og skaft.
Skaftet er 1.5 cm. bredt og ikke saa fint poleret som
bladet. Tromsøf(?). A. s.

Retmeisel af lysegraa skifer; lengde 17 em.
største bredde over eggen 2.7 cm ; den smalner
jevnt af opad og synes oventil at have endt i en
spids, men oventil ligesom paa enkelte andre steder
er stykker afslaaede. Er efter hele lengden rund-
slebet, dog temmelig unøiagtigt. Eggen er svagt
buet og dannet ved konveks slibning paa begge si-
der. Strømmen, Tromsøsundet. A. 5s.
Spydspids af lysegraa skifer med tange og ha-
ger; den har været 14.5 cm. lang; et lidet stykke
af odden er afbrudt. Storste bredde over hagerne
3.9 cm., aftager jevnt ud mod odden. Tangen er
2.5 cm. lang, hagerne 1.5 cm. Storste tykkelse 1
em. Jordfund fra Sama, Trondenes. A. s.
Retmeisel af sort, haard skifer; lengde 6 cm,
bredde ved eggen 3.2 cm., øverst 1.8 cm. Meiselen

386.

387.

288.

O. Nicolaissen. — Tromsø Museums Oldsager. 45

er overalt fladsleben og 0.7 cm. tyk. Eggen er frem-
bragt ved jevn slibning fra begge sider; den oprin-
delige slibning kan kun sees ved enderne, den øv-
rige slibning er foretaget af finderen. Fundet i om-
trent 1!/, meters dybde paa bunden af en torvmyr
paa Helgø. A.s. Se aarsb. 1879, pag. 264.
Retmeisel af grønlig skifer. Stykket er nu 12
em. langt, men har oprindelig været længere; et
slag har nemlig brudt meiselen af og flækket af den
ene bredside til 3.4 cm. ovenfor eggen. Bredden er
mindst nede ved eggen, der er sterkt buet; oppe ved
bruddet er den 5. 2 cm. bred. Tversnittet er firsi-
det, mod eggen afrundes dog meiselen saaledes, at
smalsiderne forsvinder. Fundet paa Guldhav,
Maalselven 1 mil ovenfor elvens udløb. A. s.
Spydspids af rødbrun skifer med tange og ha-
ger. Længde 16 cm.; bredde størst over hagerne,
45 cm. Tangen er 3.5 cm. lang, 2 cm. bred. Ha-
gerne er ret indskaarne og staar temmelig nølagtig
ligeoverfor hinanden. Fra hagerne gaar eggene me-
get svagt buede ud mod odden. Lig aarsb. 1877,
fig. 6. Funden ved gravning i en have nær Vadsø.
Aus:

Spydspids af sorigraa kvartsit uden tange
og hager (afb. i aarsb. 1989, fig. 58. Længde 12.4
em., bredde 1.3 cm.; af odden er et ubetydeligt
stykke afslaaet. Denne spydspids er i henseende til
form, materiale og arbeidsmaade ulig de her nord
fundne spyd- og pilespidser. Stenarten er langt
haardere end den almindelige skifer. Spydspidsen

* er lang og smal og ikke tildannet ved slibning, men

ved hugning. Lundenes, Trondenes. Stenal-
deren.

389. Spydspids af grov, graa, temmelig løs skifer

4

46

390.

391.

892.

393.

Tromsø Museums Aarshefter 26. -— 1902.

uden tange, men med en dyb afrundet fure i selve
bladet for skaftet. Længde nu 16 cm., en del mang-
ler. Største bredde over hagerne 4.2 cm. Eggene
er rette, odden temmelig spids. Tykkelsen næsten 2
em. henimod odden. Skaftfuren har været videre
og dybere paa den ene end paa den anden side.
Bjørneraa, Trondenes. Å. s.

Enegget kniv af lys skifer. Blad og skaft til-
sammen 12 cm. langt. Skaftet staar paa bladets
ende. Bladets største bredde er 3.8 cm.; eggen dan-
net ved skraaslibning paa begge sider. Skaftets
bredde 2.8 cm. Kniven er sleben overalt undtagen
ved skaftenden, der er dannet ved et tvert brud.
Har efter optagelsen nogle gange været brugt som
hein. Greta, Trondenes. A.s.

Retmeisel af graagul, løs skifer, 17.5 cm. lang,
3.5 cm. bred ved den nu afslaaede eg. Hele meise-
len er rundslebet, dog meget unøiagtig. Eggen dan-
net ved en lidt konveks, nedover stadig fladere slib-
ning. Bergseng, Trondenes. A.s.
Enegget kniv af graa skifer, 11 cm. lang, hvor-
af skaftet 3.5 cm. Bladets største bredde 4 cm.
skaftets 2 cm. Eggen sterkt buet efter hele læng-
den. Slebet overalt, dog saaledes, at den foreløbige
udhugning kan sees paa bladets ryg. Formentlig
funden ved Stornes eller Aarnes, Trondenes.
A. 8.

Enegget kniv af graa skifer, meget. plump,
men sterk. Skaftet staar næsten lodret paa bladet,
dog nærmere den ene ende. Bladet er nu 10.5 cm.
langt, men baade od og »hæle mangler; eggen lidt
krum. Bladet er ved skaftets forside 5 cm. bredt.
Skaftet er 13.5 cm. langt, maalt helt fra eggen, og
4 cm. bredt, 1.7 cm. tykt. Findested som f. nr. A. s,

394.

395.

396.

397.

398.

QO. Nicolaissen. — Tromsø Museums Oldsager. 47

Hulmeisel af mørk, graa kvartsitisk skifer.
Længde 11 cm., bredde ved eggen 3.6 cm., ved mid-
ten ubetydelig bredere, oventil 3 cm. Meiselen sy-
nes nu meget forvitret, men har været temmelig
fladslebet ; slibningen er lidt konveks paa begge si-
der. Hulslibningen meget svag. Findested som f.
mies MAGIS:

Tveegget kniv af graagrøn skifer (afb. i aarsb.
1879, fig. 59). 16.3 cm. lang, hvoraf skaftet 10 cm.
Skaftet er ikke ganske retløbende med bladet, og for-
men usedvanlig, idet bladet er skilt fra skaftet ved
to tverhak ligeoverfor hinanden. Bladet er ved ro-
den 3.3 cm. bredt, og odden er noget but. Paa den
ene side er efter bladets midte en svag forhgining ;
odden er noget skjæv, formodentlig som en følge af
ujevn haardhed i stenen. Skaftet er omtrent efter
hele. længden 2.2 em. bredt og 0.7 em. tykt; det er
ikke som bladet afpoleret, men ellers omhyggelig
tildannet. A. s.

Enegget kniv af graa skifer; alm. form. Od-
den og et stykke af bladet er afslaaet; men kniven
kan sees at have veret 17 cm. lang. Skaftet dan-
ner kun en ubetydelig vinkel med bladets rette ryg,
men gaar skraat op i en ret linje fra eggen. Bladet
er ved roden 4.5 em. bredt, odden har veeret tem-
melig but. Hele kniven tyndsleben, tykkere fremme

i1 bladet:end.i skaftet. A. s.

Enegget kniv af lysegraa skifer. Længde 11.5
cm. Blad og ryg danner en lidt sterkere krumning
end frg. Eggen er afsluttet mod skaftet ved, at
dette paa undersiden gaar retlinjet, 7.5 cm. langt, op
parallelt med oversiden; skaftet bliver derved over-
alt omtr. lige bredt, 25 cm. A. s. :

Brudstykke af en enegget kniv af graa, blød, let

48

399.

400.

401.

402.

403.

Tromsø Museums Aarshefter 26. — 1902.

forvitrende skifer. Det er 6.7 cm. langt og be-
staar af den største del af bladet med lidt af skaftet.
Siderne er meget forvitrede, eg og ryg bedst beva-
rede; skaft og ryg danner en smuk bue. A. s.
Enegget kniv af graa skifer. Ved optagelsen
er den bleven brudt i 4 stykker, hvoraf 3 indkom.
Længde 15.5 cm. Ryg og skaft danner en smuk
bue. Bladets største bredde er 4 cm., skaftets 2—3,
jevnt aftagende mod enden. Skaftets længde 7 cm.
Hele eggen smukt buet og odden temmelig spids.
Formen smagfuld , arbeidet omhyggeligt. A. s.
Enegget kniv af rødbrun skifer med lysere
flammer. Skaftet staar omtrent lodret paa bladet,
dog i den ene ende. Den meget fint udførte hæl
danner et fremspring paa 0.7 cm. Bladets længde
har været 7 cm., men det er afslaaet, saa at kun
5.5 cm. er tilbage. Dets største bredde 2.5 cm. Skaf-
tet er 9.5 cm. langt, maalt fra eggen og synes af-
slaaet oventil. Hele kniven er tyndsleben og fint
forarbeidet. A. s.

Pile- eller kastespydspids af graa skifer med
tange og hager. Længde 8.8 cm. største bredde
over hagerne 1 cm. Odden er lidt beskadiget, lige-
saa den 1 cm. lange tange. Tykkelsen 0.5 cm. Ha-
gerne sidder ikke ganske ligeoverfor hverandre. A. s.
Pile- eller kastespydspids(?) af lys, gulgraa
skifer; den har sandsynligvis været uden hager
og tange, men ganske bestemt kan det ikke siges,
da den er afslaaet baade ved odden og roden og
mangler eg paa den ene side. Stykket er nu 10 cm.
langt og har ikke været stort længere; bredden maa
have været 1.4 cm. A. s.

Enegget kniv af lysegraa skifer (afb. i aarsb.
1879, fig. 60). Længde 10 cm., hvoraf skaftet 4 cm.

404.

405.

406.

O. Nicolaissen. — Tromsø Museums Oldsager. 49

Bladets bredde omtr. 5 cem., bredest mod odden.
Skaftet og bladets ryg danner en svag bue uden
særlig grænse. Fra den buede eg gaar skaftets un-
derside skraat op i ret linje. Od kan kniven, som
mange lignende, neppe siges at have. Det merke-
ligste ved den er, at man her finder ornamenterin-
ger paa dens ene side, idet flere rader brækkede lin-
jer, meget plumt udførte, forsirer bladet. De to in-
derste rader er de mest fuldendte; oppe ved ryggen
er to, der ikke er forbundne, nede ved eggen er in-
derst et par træk (kfr. Grinsjøspidsen aarsb. 1877 s.
119, Svensk Månadsblad 1874 s. 164, fig. 73). Et
merke ligt et W. er vistnok senere tilkommet.

395—403 fandtes paa LilleSkaanland, Tron-
denes i en bakke, som er brat og stenet; de laa i
spadedybde med nogle alens mellemrum. A. s.
Retmeisel af grøn skifer. Længde 85 cm.
bredde ved eggen 2.2 cm. Den gaar spidst opad og
er helt, skjønt unøiagtig, rundslebet. Eggen er dan-
net ved en plan, 3.3 cm. lang skraaslibning fra
begge sider, adskillig sterkere paa den ene side.
Retmeisel af samme form og stenart som fre.
Længde 8 cm., bredde ved eggen 1.6 cm. Eggen er
her saagodtsom udelukkende dannet ved plan skraa-
slibning fra den ene side, idet paa den anden den
afrundede slibning, der i det hele giver meiselen
dens form, kun er bleven lidt mere flad mod eggen.
404—405 er fundne paa Hov, Lødingen. A.s.
Enegget kniv af lys, gulgraa skifer. Længde
9 cm., hvoraf bladet 6. Skaftet krummer sig lidt op-
ad fra bladets ryg, er ved roden 2.2 cm. bredt og
ender spidst; odden er but. Hele kniven slebet.
Funden omtr. 1.90 m. dybt i jorden paa Sørkil,
Hammerø. A.s,

50

407.

408.
409.
410.
411.

412.

413.

414.

415.

416.
418.

Tromso Museums Aarshefter 26. — 1902.

Stykke af en kleberstensbolle, 145 cm. langt,
8 cm. bredt.

3 smaa stykker af sidestene i en kleberstensovn.
En haard brynesten.

Garnsten eller vævtyngde, gjennemboret.
Hængelaas af jern af gammel form. 407—11
er fundne paa StoreVinje, Dyrø i en gammel
tomt. K. t.

Bankesten af sandsten; den har fordybninger
paa de to mod hinanden vendende sider, hvor bru-
geren har holdt i den, og bærer synlige merker af
brugn.. Diam. 7 cm., tykkelse 6 cm. Jordfund fra
Lundenes, Trondenes.

Senkesten, 22 cm. lang, 65 cm. bred og tyk.
Foroven og forneden afrundet, tversnittet uregelret
rundt; fure rundt stenen. Egøen, Lenvik.
Skaalformet broncespænde, 10 cm. lang, 65
em. bred. Spænden er inddelt i 8 feldter, rigt for-
sirede med slyngninger, og har endvidere været pry-
det med 9 løse knapper, efter hvilken nu kun 6
stifter staar igjen. Under spænden er naalens fæste
og bøile bevarede; den er ellers noget defekt. Fun-
den paa Slagstad, Sand, i en stenrøs, som ikke
er nogen af de i aarsb. 1874, s. 23—24 beskrevne,
men tilhører en gruppe, som ligger paa og om
»Nesthaugen«. To af disse blev i 1879 borttagne;
i den største fandtes kun nogle ben, i den mindre
nævnte spænde. Y. j.

Træbillede af Kristus paa korset, fæstet til en
trætavle, som med sin øvre del er indfældet i en an-
den trætavle med aarstallet 1798.

Maleri paa lerred med motiv fra Lue. 8, 2.
Familietavle, opsat 1763 af presten S. Kildal til
Vaagen.

419.

420.

421.
422.
423.
424.
425.

426.

428.

429,

O. Nicolaissen. — Tromsø Museums Oldsager. 51

Mindetavle over reformatorer, bisper og prester,
opsat af nysnævnte prest.

Billede af en kvinde med et barn paa armen,
skaaret i tre, 84 cm. heit; det staar paa et fod-
stykke under en baldakin, som bæres af soiler.
Neppe et Mariabillede, men vistnok et epitaphi-
um over Kildals hustru, hvis navn, Sidsel Maria
Parelia, er indskrevet paa mindesmerkets fodstykke.
Dobbeltavle med romertal I—X (budene).
Kobberstik fra 1739 (Moses ved tornebusken).
Kobberstik af St. Josef med barnet.
Kobberstik viser Elias, som ravnen bringer føde.
Billede af træ, 72 cm. høit, forestiller sandsynlig-
vis den jødiske yppersteprest. Billedet staar paa et
lidet firsidet fodstykke, har blaa, fodsid underdragt,
rød overkjortel og derover et livstykke, hvorpaa der
foran paa brystet er fæstet en firkantet plade med
12 knapper; paa hovedet en taarnformet tiara. Paa
hver skulder en stor knap. Overleben er skjægløs,
underskjægget rigt og spidst tilskaaret. Venstre
haand fremstrakt med 3 udstrakte fingre, høire stræk-
kes tilside.

Træbillede, 59 cm. høit, paa fødderne støvler,
over den røde underdragt er kastet et blaat over-
stykke, der bæres som toga. Skjæg ligt frg., men
rundt tilskaaret. Høire haand fremrakt med tre ud-
strakte fingre.

Træbillede, 58 cm. høit; paa benene plumpe
knæstøvler ; kjortelen er brun, sammenholdt ved et
om livet knyttet klæde. Derover en rød sid kappe.
Hænderne fremstrakte.

Billede af træ, 59 cm. heit, paa benene knæstøv-
ler, brun underdragt, grøn overkappe. Høire haand
lagt paa brystet, venstre mangler,

430,

431.
432.

433.

434.

435.

436.

Tromse Museums Aarshefter 26. — 1902.

Træbillede 57 cm. Faa benene støvler. Under-
klædningen grøn og sid, holdes sammen om livet
ved en snor med dusker. Disse seks træbilleder lig-
ner hverandre og er vistnok skaarne af samme træ-
skjærer. Ansigterne godt skaarne og udmerker sig
ved et usedvanligt livligt blik, der væsentlig er op-
naaet ved, at kunstneren har indsat en hvid prik i
det sorte af giet.

Himmel over prædikestolen, sekskantet.

Ramme i hvis kant er indfældt nogle tarveligt ud-
førte smaa malerier under glas.

Messehagel af rødt floiel med rigt guldbroderi,
forest. den korsfæstede med Maria og Johannes un-
der korset; har aarstallet 1777.

Trækors, hvorpaa er malet den korsfæstedes bil-
lede (50 cm. heit). Fødderne er lagte over hinan-
den. Ovenover er malet INRI. Under aarstallet
1569 staar: »then XII dagh may døde saligh chri-
stoffer olefssøn bondis. i. suoluer udi Wogesogn udi
lofotten, hves siel gud naade«.

Trætavle i rundbueform, 192 cm. høi. Paa et
fodstykke nedentil staar en mandsfigur, udskaaret i
tre, med klæde om lænderne og en kappe fæstet til
brystet med spænde.

Samtlige gjenstande 415—35 har tilhørt Vaagens
kirke, og de fleste er meget yngre end reformatio-
nen, mange fra forrige aarhundrede.

Ornament af træ fra Hasviks kirke, forestiller
brystbilledet af en ridder med lukket hjelm. Over
hjelmen er udskaaret forparten af en hest, hvis ene
forben samt mule er afslaaet. Om riddernes hals
hænger en medaillon eller skuepenge i snor, paa
brystet en sekshjørnet stjerne. Under er skaaret
HANS. KONING (N'ene er dog omvendte). Stykket

437.

438.

439.

440.
441.
442.
443.
444.
445,
446.

447.

O. Nicolaissen, — Tromsø Museums Oldsager. 53

er muligens en efterligning af et vaabenmerke for
Hans Koning, som i den første halvdel af det 17de
aarhundrede var befalingsmand over Finmarken el-
ler Vardohus lehn.

Spydspids af lysegraa, næsten hvid skifer med
tange og hager 14 cm. lang, 43 cm. bred over ha-
gerne. Tangen 3 cm. lang, 2 cm. bred. Hagerne
skraat indskaarne, danner en vinkel paa omtr. 45°
med tangen. Bladets midtlinje ren og tydelig, od-
den afslaaet. Bolo paa Sørø i Finmarken. A. s.
Gjennemboret kugle af brændt ler. Skal efter
finderens udsagn høre til samme fund som nr. 38
a—b. Harstad, Trondenes. Æ.j.

Tveegget sverd med parerstang, tange og knap.
Parerstangen brudt. Længde med knappen 87 em.,
bredde 5.5 cm. under parerstangen. Knappen tre-
kantet, midtfladen hul.

Enegget sverd, mangler knap og parerstang,
længde 89 cm, bredde øverst, 5.5 cm.

Skjægøks, spinkel med usedvanligt langt indlø-
bende hjørne. Længde fra banen til eggen 13 cm,,
bladets bredde ved eggen 15.5 cm.

Spydblad med fal, hvoraf det ene fremspring er
afslaaet. Bladet ovalt, odden og forreste del mang-
ler. Længde 34 cm.

Sigdblad af almindelig form.

Del af bøilen af en saks med et lidet stykke af
det ene blad.

Pilespids tveegget med tange. Længde 9.5 cm,
hvoraf tangen 3.5 cm. |
Pilespids, lig foreg., men tangen afbrudt; bladets
længde 6 cm.

Ring af jern med paasiddende løbenøgle, ydre
diam. 6.5 cm., nøglen 7 cm lang.

453.

454.

ADD.

456.

457.

458.
459.

460.

Tromsø Museums Aarshefter 26. — 1902,

Jernring, lig foreg.; nøglen mangler.

Bøiet Jernstang, synes brugt som hank paa et
let trækarslaag eller lignende. Længde 10 cm.

En mængde klinknagler, tre med paasiddende
hoved og rør.

Stykker af en skjoldbule, som sees at have væ-
ret høi med spids pig, der er afbrudt.

En stor masse forrustede jernstumper, hvoref
de fleste vistnok har været klinknagler; enkelte sy-
nes at have været arme paa tænger eller lignende.
Stykker af et grovt bryne.

Samtlige nr. 439—53 er fundne ved pre af
en ager paa Hundstad, Kvedfjord. Nærmere
fundomstændigheder ukjendte. Y. j.

Tveegget sverd uden knap og parerstang, det har
været nedlagt i skede, hvoraf rester endnu sees; od-
den afbrudt; tangen ligesaa, hele stykket 80 cm.
langt, 6 cm. bredt ved tangen.

Tveegget spyd med fal, 37 cm. langt, hvoraf
bladet, hvis od er afbrudt, 22 cm., bladets største
bredde 3.5 cm. I den af rust sterkt fortærede fal
saaes rester af spydskaftet.

Kniv af alm. form med tange, brudt i flere styk-
ker ved optagningen; odden manglen. 16 cm. lang.
Skjoldbule af yngre jernalders form, istykker-
slaaet. Et stykke af treet sidder i underkanten.
Diam. 15 cm.

4 smaa jernstumper.

Dobbeltknap af bronce, brudt i 2 stykker;
overstykket har været forgyldt med et simpelt fir-
kløverformet ornament.

4 smaa broncestykker, som synes at have hørt
til et beltebeslag med 2 formede sirater mellem pa-
ralelle linjer.

466.

467.

O. Nicolaissen. — Tromsø Museums Oldsager. 55

Nr. 454—60 er fundne i 1879 paa Hagbarthshol-
men ved Stegen; i en grav uden videre forhøi-
ning, men kringsat af stene, og omtr. 0.90 m. dybt
fandtes nr. 451, 56, 59 og 60. Sverdet laa ved ven-
stre side af et vel bevaret skelet, kniven over bry-
stet. De andre 3 nr i en rundagtig forhøining sam-
men med et kranium og flere menneskeben. Y. j.

. 8 cylinderformede glasperler, fundne 1 gravhaug

paa Sellevold, Dverberg. Y.j.

Bensverd (vævske) af hvalben, 91.5 cm. lang, 5.5
em. bred paa det bredeste af bladet.

Skjægøks, 16 cm. lang, 10 cm. bred over eggen;
i skafthullet rester af træskaftet.

Skaalformet broncespende, 10.5 cm. lang, 6 cm.
bred, sprukken efter længden. Den er enkelt og
mangler naal og hempe, overfladen ornamenteret.
Brudstykke af en lignende spænde, hvoraf om-
trent '/, mangler; har havt samme størrelse og form
som foreg.

Nr. 462—65 er fundne paa Tromsøens sydlige
side sammen med de vel vedligeholdte levninger af
2 menneskeskeletter, som laa med hovederne mod
nordøst. Spænderne og vævskeen laa ved det min-
dre skelet, øksen et stykke derfra. Y. j.

Et ufuldstændigt benredskab, maaske en spyd-
eller harpunspids, hvorigjennem et rundt hul. Fun-
den paa Musvær, Tromsøsundets presteg].

Enegget kniv af graa og temmelig haard skifer,
almindelig form og vel vedligeholdt; 13.5 cm. lang,
5 cm. bred, tangen spids, eggen temmelig skarp;
funden 1880 ved veiarbeide paa Tromsøen nær 1
m. under jordfladen i et lag af skjælsand. A. s.

468, En metalske med lidet rundt blad. Skaftets ende

56

469.

470.

471

472.

473.

474.

475.

476.

Tromse Museums Aarshefter 26. — 1902.

er prydet med en kappeklædt menneskefigur; jord-
fund fra Ibestad. K. t.

Brudstykke af et stenredskab, maaske en mei-
sel, paa hvis ene side er indgravet en cirkel. Fun-
det i fjæren paa Lyngseidet, Lyngen. A. s.(?).
Kniv af lerskifer med kort, opadbøiet skaft og
sleben eg; bladet er 7 em. langt, 3.5 cm. bredt;
skaftet 2 cm. langt, 1 cm. bredt. Funden i en sten-
res paa Akerø, Trondenes.

Ringspænde af bronce, forsiret paa den ene
side; enderne slutter med forsirede knopper; største
tvermaal 6 cm. Spænden er bleven brækket ved
optagningen. Funden paa Akerø, Trondenes.
N:

Aflang kugle af brændt ler med hul igjennem.
Nordvik, Trondenes. Æ.j.

Jernøks; fligerne over skafthullet er fortærede af
rust. Fra eg til hammer 21 cm., mellem eggens
hjørner 9 cm., over skafthullet 7 cm. Funden sam-
men med forrustede stykker af ubestemmelige jern
redskaber og en hein mellem sammenlagte stene
paa nyrydningsmark paa Lavolden, Tromsø-
sundet Vi: |
Skaalformet broncespænde, enkel og med fler-
feldtede ornamenter; lidt beskadiget paa den ene
ende. 10 cm. lang, 6 cm. bred. Funden i en tid-
ligere udkastet stenrøs paa indmarken paa Gidsel-
øenilLangsnes s, Øksnes pgd. Paa samme
gaard er de hos Lorange »Norske oldsager i Bergens
museume pag. 194, omtalte oldsager fundne. Y. j.
Kniv af skifer, 11 cm. lang, 2.5 cm. bred. Fun-
den paa Svenningdali Vefsen. A.s.
Meisel af sort skifer 6 cm. lang, 3 cm, bred,
Vefsen. A.s,

477.
478.

479.

480.

481°

Ö. Nicolaissen. — ‘Tromso Museums Oldsager. 57

Polespres af ben Gamer Finmarken.
Broncespænde med vakre forsiringer og sterk
forgyldning; Afbild. Pl IV fig. 22, den har bøile-
form med aflangt firkantet bagstykke; pladen paa
midten er rund; forstykket er delt i 8 arme; spæn-
den er 12 cm. lang, 6.5 cm. bred og er efter optag-
ningen brækket mellem pladen og forstykket. Fun-
den i en stor gravhaug paa Berg, Engeløen i
Stegen, sammen med en hein og perler af glas.
Senere fandtes et lidet stykke af en broncestift. Se
aarsb. 1883. Æ.j.

Enegget sverd; heftet næsten helt fortæret. 68
em. langt, største bredde 4.5 cm.

Tveegget spyd, 22 cm. langt, 5 cm bredt nær-
mest falen.

Brudstykke af en ljaa. 479—81 er fundne under
sammenlagte stene paa Sletten, Dyrø s. Tranø

pede VW]:

482—93. Forskjellige flinteredskaber, saasom : pilespidser

494.

495.

496.

497.
498.

og flere halvtildannede gjenstande fra Jæderen,
sendte fra Bergens museum. Stenalderen.
Brudstykke af en meisel af skifer; den er nu
3.5 cm. lang, 2.5 cm. bred. Funden i jorden paa
Ramfjordnes, Tromsøsundet. A.s.
Spydspids af rød lerskifer, 10 cm. lang, 1 cm.
bred. Fundet i jorden paa Kræmervik, Tromsø-
sundet Aus.

Spyd med tange, maaske harpunspids, 17 cm.
lang.

Buesaks, kun 11 cm. leng.

Liden øks af jern. De 3 sidstnævnte nr. er fundne
1 gravhaug sammen med brændte ben og nogle flade
stenheller, paa hvilke var indridsede streger, paa
gaardens indmark paa Lovik, Dverberg. Y.j.

501.

507.

508.

509.

Tromsø Museums Aarshefter 26. — 1902.

Brudstykker af et tveegget sverd.
Ringspænde af bronce; ringen er oval med
aabning paa den ene side og forsirede knopper i
enderne; dens største tvermaal er 5 cm.; naalen,
hvis ene ende er bøiet om ringen, er 11 cm. lang
og brækket. Funden sammen med f. nr. i en sten-
røs ved siden af en stor sten paa Kvalshausen
paa Vande, Karlsø pgd. Y.j.

Kniv af skifer, 12 cm. lang, største bredde 7 cm.,
funden paa Vandø, Karlsø, for 25 aar siden
sammen med en spydspids, som skal være indsendt
til universitetet. A. s.

Kniv af skifer; 7 cm. lang, 3 cm. bred; skal
være funden i Bø i Vesteraalen. A.s.
Brudstykke af en liden jernøks, jordfund fra
T rane yped. 18.1). |
Broncespænde med halveirkelformet bøile; stør-
ste tvermaal 7 cm.; naalen 7 cm. lang og meget
bred paa midten; funden 1 jorden paa Ytre-Borg-
fjord, Borgei Lofoten. Kj.

Spyd eller harpunspids med tange, 18 cm.
lang, 2 cm. bred. |

Kobberhylster, rimeligvis det nederste af en
sverdbalg, 12 cm. langt, 8 cm. bredt. Funden sam-
men med f. nr. paa Harstad, Trondenes. K..t..
Liden aflang kleberstensskaal, 12 lang, største
bredde 7 cm., muligens en lampe, funden i jorden
paa Fruholmeni Finmarken. K. t.

Sverd med hjalt; tveegget; en del af klingen
mangler. Den tilbageværende del er 27 cm. lang,
1.7 cm. bred ved hjaltet. Indrehjaltet er 11, ydre-
hjaltet 10 cm. langt. Et brudstykke af en sverd-
klinge, muligens resten af nysnævnte sverd.

Oks af jern; 10 cm. bred over eggen, 4 cm. over

o
5

O. Nicolaissen. — Tromsø Museums Oldsager. 59

skafthullet, 19 em. lang fra eg til hammer. Funden
sammen med f. nr. i en stenrøs paa Sandnes
Dyrø, s. Tranø pgd. Haugen havde intet grav-
kammer, heller ikke var der spor af aske eller
breendte ben, men under stenene var jorden blaa-
graa, medens den rundt om var rodagtig. Y. j.

510. Pilespids af skifer, 13 cm. lang, 2 cm. bred.
Funden paa Varmedal, Trondenes. A.s.

511. Bensverd (vevske) af hvalben; 68 cm. langt.
Funden 1 m. under jorden mellem 2 menneskeske-
letter; den er brækket efter optagningen.

512. Et stykke hvalben. Funden et lidet stykke fra
ovennævnte vævske sammen med et menneskeskelet.
Samtlige skeletter laa med hovederne mod ost. Y.j.

513. Oval kvartssten, flad paa siden med et rundt
hul igjennem. 16 cm. lang, 11 cm. bred.

514. Kniv med afbrudt spids.

515. Pilespids med tange og kort bred spids.

516. Pilespids med lang, smal spids og tange.

517. Hagedannet jernredskab.

518. Kort jernstang, ringformet i den ene ende; kun
en del af ringen er tilbage.

519—20. 2 brynestene.

Nr. 513—20 er fundne i jorden paa Kilhus, Tron-
denes. Nærmere fundomstændigheder ukjendte. Y. j.

521. Brudstykker af et kleberstenskar.

522. Tveegget spyd med fal, omtr. 14 cm. langt, 1.3
cm. bredt.

523. Jerngjenstand, formentlig hængelaas med hæn-
gekrampe og forsiringer paa den ene side.

524—525. To firkantede jernstænger med ring i den
ene ende og 2 smaahager i den anden, vistnok nøg-
ler. Fundne paa Harstad, Trondenes, paa et
sted, som kaldes »Toften«, sammen med en mængde

60

528.

Tromsø Museums Aarshefter 26. — 1909.

dyreben, skjælsand og sneglehuse. Y. j.(?). 521—

525 hører til samme fund.

Kniv af skifer. Afbild. Pl. I, fig. 3. Blådeifer

6 cm. bredt, og Knivens hele længde 15 cm. Fun-

den paa Dyrøkløven, Dyro s., Trans ped. A.s.

Pilespids af lerskifer. 9 cm. lang. Findested

som f-nir VA fs.

Bredbladet iansespids med skaftrør eller fal,

hvori nagler, hvormed lansen har været fæstet til

skaftet, sidder; dens lengde er 35 cm., største bredde

bjem.

Tre brudstykker af et svært, bredbladet, enegget

sverd.

En paalstav.

Oks af Jern, 21 cm. lang, 11 cm. bred over eggen,

4 cm. over skafthullet.

Hammer, rund fortil, spids bagtil.

Jernstang, 19 cm. lang; dens ene halvdel er fir-

kantet, den anden rund.

Sænkesten.

Brudstykker af et jernredskab af ubestemmeligt brug.
Nr. 528—35 er fundne paa Engenes i Hillesø,

16 cm. under jordskorpen; redskabernes spidser

vendte i samme retning. Levninger af gravhaug,

ben eller aske fandtes ikke.

Kniv af lerskifer med bredt blad og sterkt krum-

met eg. 18 cm. lang fra spidsen til haandtagets

ende; største bredde 5 cm.

Kviv af skifer, 15 em. lang, 3 cm. bred.

Kniv af skifer, 14 cm. lang, 5 cm. bred; odden

er afbrudt.

Brudstykke af et knivblad af skifer.

Spydspids af graa lerskifer.

Meisel af skifer.

542.

543.

544.

545.

547.

548.

549.

550.

O. Nicolaissen. — Tromsø Museums Oldsager. 61

Meisel af skifer.

Nr. 536—42 er fundne i jorden paa Brokvik og
Fuskevaagi Trondenes. A.s.
Tveegget sverd, sterkt forrustet; det har indre-
hjalt og tange; om der har været ydrehjalt eller
knap, kan nu ikke sees. Dets længde er 62 cm.,
største bredde 6 em. Funden i gravhaug paa H a m-
mer, Engeløen i Stegen.
Spyd; 17 em. langt nedenfor falen, i hvilken end-
nu sees levninger af træskaftet. Funden i en af de
saakaldte »Dodmandshaugere paa Bo i Stegen
sammen med menneskeben. Haugen bestod af sand
og sten uden kammer. Y.j.
Hvælvet bronceplade, 8 cm. lang, 3 cm. bred;
den har været fæstet til en jernring, som er afbræk-
ket ved pladens ender. Stykket er prydet med ara-
besker og har muligens været et beltebeslag eller
lignende. Findested som f. nr. Y. j.

. Pilespids, slerkt forrustet og brækket under op-

tagningen, med fal til skaftet. Fundet i en liden
sandhaug paa samme gaard som de to foreg. Y. j.
Jernredskab med ring i den ene ende, 25 cm.
langt. Stangen smalner af imod ringen, medens
dens anden ende er tyk og plump. Findested som
foreg.

Øks; funden sammen med menneskeben i en grav-
haug af sand paa Finø, Hammerø; den er 11
cm. bred over eggen, 4 cm. ved skafthullet. Y. j.
Paalstav, funden i en lav sandhaug sammen med
menneskeben. Finderen har siden havt den i ild
»for at brænde rusten af«. Falen er aaben paa den
ene kant. Findested som f. nr. Y. j.
Sænkesten af hvid marmor; den er 21 cm.

lang, tilspidset i den ene ende, but i den anden;
5

62 Tromsø Museums Aarshefter 26. — 1902.

igjennem den er et rundt hul, og fra hullet op mod
den spidse ende er der paa begge sider udmeislet en
fure til snoren. Funden under sammenlagte stene
nær stranden paa Nordskot, Stegen.

5bl. Spydspids af jern. Fal og blad tilsammen 36
em. langt; det er bredest paa midten. Eggen gaar
kun fra spidsen op mod bladets midte. Funden sam.
men med en nu bortkastet jernring, formentlig en
skjoldbule, og menneskeben i gravhaug paa Valvik,
Bodø landsogn. Y. j.

552. Pilespids(?) uden eg. Funden sammen med ku]
og menneskeben i gravhaug paa Ljønes, Skjer-
Sita) same Yen ay?

553—54. 1 jernkrampe og en flad jernstang med hage
i den ene ende. Funden i en gravhaug paa samme
sted som f. nr. sammen med ubetydelige rester af
ben V4:

555. Bronceklokke. Funden i en ager sammen med
kul. Tidligere er paa samme sted, hvor der for har
været en nu udoverpløiet forhøining, fundet stykker
af et sverd. Den ligner forresten et lidet broncekar,
og kun et lidet hul i bunden, hvori muligens kolben
kan have hængt, og to smaa fordybninger ved si-
den af hullet minder om klokken; gjenstanden ser
ud til at have været i ild. Skaalvold, Ledin-
gens s, Stegen.

556. Meiselformet redskab af morkegron lerskifer ;
det er 7 cm. langt, henved 2 cm. bredt over eggen,
har rundagtige sider, hvoraf de to udbuede. Fun-
den paa Øhellehavn i Vaagen. A.s.

557. Dolk med indrebjalt, 21 cm. lang, af grebtangen
kun 4 cm. tilbage. |

558. Tveegget spydspids med ophøiet midtrand, 9 cm.
lang. Falen er 9 cm. lang og har 3 huller, hvori

O. Nicolaissen. — Tromse Museums Oldsager. 63

de nagler har siddet, hvormed spydet har været fæ-
stet til skaftet.
Tveegget spydspids; bladet er fladt og 9 cm.
langt. Af den runde fal er kun en del tilbage.
Spydspids, nesten firkantet; skaftholderen er li-
geledes firkantet.

Pilespids med tange, 9 cm. lang.

Liden buesaks; den ene arm brækket paa midten.
Stort knivblad, 20 cm. langt nedenfor tangen, 3
em. bredt.

Knivblad med brækket od, 12 cm. langt.
Knivblad, 8 cm. langt.

Kniv med rundt benskaft; bladet er 9 cm. langt,
skaftet 10 cm. |
Knivblad; tyndt og odden afbrækket, nu 17 cm.
langt, næsten 3 cm. bredt paa midten, smalner af
mod odden.

Krumt sigdblad.

Den forreste del af et ljaablad.

Tre angler af forskjellig størrelse; anglernes øverste
leg er ombøiet til en ring, hvori snoren har været
fæstet.

Flad jernhadde med krog i enderne ; største spæn-
devidde 32 cm.

6 pilespidser, hvoraf en med trekantet og en
med firkantet od.

Filespids, 15 cm. lang fra tangens ende til spidsen.
Pilespids med tange og modhager, 5 cm. lang
fra tangens ende til spidsen.

Pilespids, flad over modhagerne, forresten rund.
Pilespids af lignende form, men kun en modhage.
a—b. Pilespids med bredt blad og tange; odden
er afbrækket 5.5 cm. lang. b. 1 do. med but spids
uden eg og gaar uden afsats over i stilken.

64

578.
579.
580.
581.
582.

583.

584.

585.
586.
587.
588.
589.
590.

591.

592.

Tromsø Museums Aarshefter 26. — 1902.

Pilespids med lidet tveegget blad og lang tange.
Bund af en kleberstensbolle.

Bund og en del af siderne af en urtepotteformet
lerurne.

Rund jernstang, 35 cm. lang af ukjendt brug.

2 jernstenger; den ene er 26 cm. lang, firkantet
og i den ene ende bøiet til en ring. Den anden
rund og vreden paa midten.

Buet fladt jernstykke, muligens del af et sigd-
blad.

I kassen nr. 584: Flere større og mindre søm, der-
af et par klinksom. 4 jernkroge. En trearmet ly-
sestage af jern; armene forenes i en spids til at
feste stagen med. En nogle. En jernhage.
Et slagjern. Stykke af en jernhammer.
Tyndt broncebeslag uden ornamenter.

En storre og en mindre bor.

Halvdelen af et jernmundbid med led paa midten.
4 smaa brynestene.

Sænkesten af klebersten, 35 cm. lang og temme-
lig tyk i den ene ende.

Flad klebersten med 2 huller igjennem, muli-
gens en kljaasten.

To brudstykker af to dobbeltkamme; til begge
sider af benpladen er der med metalnagler fæstet en
rund benstang.

Halvdelen af en rund bengjenstand, muligens
en spillebrikke ; den har flade sider, paa den ene
af disse er smaa ringformede forsiringer.

Nr. 557—92 er fundne paa Harstad i Tronde-
nes 1 fod under jorden sammen med en mængde
ben af hval og kreaturer. Der kan muligens tidli-
gere have været hustomt. Sagerne tilhorer forment-
lig middelalderen.

594.

595.

D96.

597.

598.

599.

600.

O. Nicolaissen. — Tromsø Museums Oldsager. 65

Pilespids af graa lerskifer; dens tange er af-
brudt; den er finsleben og har ophøiet midtrand, er
9 cm. lang og 1 cm. bred. Grete i Helge s.
Karlss pgd. A..s.

6 glas- og mosaikperler; den storste er i diam.
3.5 cm. og 3 cm., den mindste 0.8 cm. Den ene
bestaar af hvidt glas, de andre har blaa farve med
streger og prikker.

Lidet stykke af en sigd.

Nøgle med flad stang uden ring; stangens øver-
ste og nederste del danner en ret vinkel med hin-
anden.

Tre smaa forrustede jernstykker.

Nr. 594—97 er fundne i et gravkammer af større
og mindre stene med opstaaende stene langs kam-
merets sider og ender; det var 250 m. langt og
dækkedes af ? store stene; dets bund var af sand
og kammeret havde retningen no. til sydøst Desu-
den fandtes et kranium, et kjæveben med isiddende
tænder og nogle faa andre ben omgivet af sortgraa
muld. Over jordfladen var ingen haug synlig, men
graven laa 1 en tør, fast vold. Den ene af perlerne
brækkedes af finderen. Bo i Trondenes. Y. j.
To jernhanker, fundne 1 jorden paa Skjer-
stad paa et sted, hvor der tidligere har vnret kir-
kegaard, som nedlagdes i 1759. Hankerne har væ-
ret feestede til ligkister. K. t.

Retmeisel af graa skifer, 10 cm. lang, 4.5 cm.
bred; bredsiderne er buede; eggen afrundet. Fun-
den i en ager paa Ramfjordnes, Tromsøsun-
et. AS: x.

Kristusfigur af alm, 64 cm. hei, uden torne-

krone.

601—602, To bedende kvindefigurer, udskaarne af

66

603.

604.
605.

606.

607.

609,

610.

611.

Tromsø Museums Aarshefter 26. -— 1902.

alm. De er iforte folderige kleder. Underarmene
er fremstrakte, haandflader og fingre berorer hver-
andre, og ansigterne er opadvendte.
Biskopsfigur, udskaaret i ek og 82 cm. hei, ar-
mene mangler. Samtlige billeder har været malede
paa kridtgrund.
Skibsfigur af ek fra 1762.
Pung med skaft og solvbjelde (fattigbosse) aarstal-
let 1786 er indbroderet paa toiet.
Nr. 600—605 er fra Hammerfest kirke. K.t.
Øks, 14 cm. lang, 6 cm. bred over skafthullet, 7
em. bred over eggen. Funden i en ager sammen
med menneskeben paa Østnes, Bjarkø.
Spyd, hvoraf kun en del af bladet er tilbage, som
tiligemed falen er 24 cm. lang og tveegget. Fun-
den i en gravhaug, hvoraf nu kun en del af yder-
kanten er tilbage. Ramberg, Borge. Y. j.
Rund broncering med flade sider; dens ene side
er dækket med drageslyngninger, den anden med
utydelige streger, muligens halvt afslidte »munke-
bogstaver«. Ringens tvermaal er henved 7 cm.
Funden i en gravhaug paa nyrydningsmark paa
Røstnes, Bø. K. t.
2 broncehanker, 1 kljaasten, brudstykker af
et kleberstenskar og et stykke hein. Funden i
jorden sammen med kul og aske paa Vik, Gimsø
s Vaagen. Ke tile):
Rund broncegjenstand; maaske knappen af et
sverd eller dopsko til en sverdbalg; den har flade
sider uden ornamenter og hul igjennem. Funden i
jorden paa Undstad, Borge. Y. j.
Spyd, tveegget. Bladet, som løber ud i en smal

‘ spids, er 24 cm. langt, 5 cm. bredt ved falen, der er

8 cm. lang. Funden under et dybt muldlag nede

612.

613.

614.

615.

616.

617.

618.

619.

O. Nicolaissen. — Tromse Museums Oldsager. 67

paa sandgrunden paa Hadsels prestegaard.
Nest

To brudstykker af et kleberstenskar og to smaa
stykker hein. Funden i gravhaug paa Grund-
tore Hadsel. Y. 4.

»Stetten« af en stenpokal, som for lang tid si-
den fandtes i næsten hel tilstand i jorden paa Sand,
Hadsel. Kun et lidet stykke af skaalen manglede
ved optagningen. Den tilbageværende del er siden
kløvet og gjennemboret, da den er bleven brugt
til lod.

Sverdhefte med stykke af klingen, 10 cm. langt;
indrehjaltet er ret og 10 em. langt: Funden ved
veiarbeide nær en gravhaug paa Leknes 1 Buks-
Me SV EN].

Oval beltesten af hvid kvarts; den har flade
sider og har langs smalsiderne en udmeislet fure for
et jernbaand, som sad om den, da den fandtes sam-
men med flere nu bortkomne oldsager. Stenens
lengde er 10 cm., største bredde 4 cm. Se aarsb.
1884, pag. 2. Strønstad, Hadsel. Y. j.

Spyd, 28 cm. langt med kort tange og but spids ;
dets bredde er jevnt 3.5 cm. F. ved kjeldergrav-
mine paa Undstad, Borge. Y. J: (?):

Bensverd (vævske); storstedelen af bladet mang-
ler; den tilbageværende del er 12 cm. lang, 6 cm.
bred ved skaftet. Bolle, Buksnes. Y.j.

Øks, sterkt forrustet; størstedelen af bladet er af-
brækket; skaftenden har været jernbeslaaet og sid-
der endnu i skafthullet. Øksen er 15 cm. lang, 6
em. bred over skafthullet.

Flad broncegjenstand med 4 smaa huller igjen-
nem, maaske dele af et beslag. I det ene hul sid-
der endnu rester af en liden læderrem. Gjenstan-

68

620.

621.

622.

623.

624.

625.

Tromsø Museums Aarshefter 26. — 1902.

den har været sterre, men er bleven brækket. Fun-
det sammen med f. nr. i gravhaug uden kammer
og uden spor af kul eller ben paa Volden (Bygd)
Sortland) Y.3-

Tveegget sverd; klingen er 78 cm. lang og
brækket i 4 stykker; største bredde ved hjaltet er 7
em. Indiehjaltet er 10 cm. langt, ydrehjaltet 9 cm.
langt. Afstanden mellem begge hjalt, som er tykke
og rette, er 10 cm. Rester af træskeden sidder til-
bage paa klingen.

Tveegget spyd; blad og fal tils. 33 cm. langt,
deraf er bladet 14 cm. langt og har en jevnbredde
af 4 cm.

Liden øks, 13 cm. lang, 5 cm. bred over skafthul-
let, 6 cm. over eggen.

a—b. Kniv, hvis blad er afbrudt nær tangen som
sidder i rustgjennemtrængte rester af et træskaft
samt rester af et knivblad og en hel mængde klink-
søm og smaa rester af ubestemmelige jernredskaber.
4 perler af glas, den ene næsten fortæret; den
anden har hvide bølgelinjer paa sort bund; den
3die er sort med 3 ovale hvide riuge paa siderne; i
midten af disse er en større hvid prik, omgiven af
8 mindre af samme farve. Den 4de er grøn med 4
flerfarvede knopper paa siderne. Perlernes største
tvermaal er 1.5 cm.

Nr. 620—24 er fundne i en for museets regning

udkastet gravhaug sammen. med et menneskeskelet
paa Nap, Flakstad. (Se aarsb. 1884, pag. 20 og
80). 7:
Økseblad, afbrækket under skafthullet, hvor det
er 4 cm. bredt, over eggen 12 cm Nærmere fund-
omstændigheder ukjendte. Funden paa Gape,
Kyedfjord,

626.

627.

628.

633.

634.

635.
636.

637.

638.

O. Nicolaissen. — Tromsø Museums Oldsager. 69

Retmeisel af grøn lerskifer, 8 em. lang, 8.5 cm.
bred. Funden i en ager paa Strømmen, Tromsø-
sundet. À.s.

Knapform af klebersten. Funden i jorden
paa Kræmmervik, Tromsøsundet paa ube-
boet sted.

Kniv af graa lerskifer; bladet er 8 cm. langt,
25 cm. bredt. Funden i jorden paa Finvaag
Øksnes. A.s.

Flere stykker riflede, flade stene.

Tre kljaastene, den ene istykkerbrækket.
Brudstykker af flere kleberstenskar; 2 stykker
af det ene er sammenklinkede med broncenagler;
flere stykker af en lerurne og flere stykker hein.
Tre langagtige kleberstene, de to lange med rund-
agtigt tversnit; den tredje er spids i den ene ende,
tyk i den anden, har nogen lighed med et fugleho-
ved. Igjennem den tykke del gaar et rundt hul,
hvorfra furer er udmeislede til begge sider.

Kort, tveegget spyd med fal, hvori rester af et
brændt træskaft med geirnagle sad, da det fandtes.
Bladet, hvis od er afbrækket, er nu 12 cm. langt, 3.5
em. bredt paa det bredeste.

Skaalformet broncespænde; oval og enkel; den
ene kant er borttæret. Den er henved 10 em. lang,
5 cm. bred.

To haandsneldhjul af klebersten.

To pilespidser, den ene med bredt blad og kort
tange, den anden med smalt blad, ophøiet midtrand
og lang tange.

Hængelaas med en liden jernstang, i den ene
ende har stangen en ring, i den anden en krog;
muligens en nøgle.

Brudstykker af et broncekar,

70

639.

640.
641.

642.

643.

644.

616.

Tromsø Museums Aarshefter 26. — 1902.

Angel, hvis leg (stilk) ender i en ring til at fæste
snoren 1.

Stor jernhakke eller tverøks med bred eg.
Liden hammer, en stump af jernskaftet i skaft-
hullet.

Fire sterkt forrustede knivblade, brudstykke af
en ljaa, brudstykke af indrehjaltet af et sverd,
en vridbor, stykke af et bidsel.

Nr. 629—62 er fundne i en jordbanke ved grav-
ning til grundmuren af et hus sammen med fint
trækul og aske, som laa i et langstrakt lag. Sa-
gerne ser ud til at have været i ild, da jerngjen-
standene har glodeskal. 3 par smaa haandkvern-
stene, som fandtes sammen med dem, er ikke ind-
sendte. Rabben (Klak) Hadsel. Y. j.
Retmeisel af graa skifer, 21 cm. lang, 4 cm.
bred over eggen, som er dannet ved slibning fra
den ene side. Den er rundsleben efter sin hele
længde og aftager i tykkelse opad. Funden i jor-
den paa Andsnes, Malangen. A.s.
Bensverd (vævske). Bladet, hvis spids er afbrudt,
er 30 cm. langt, største bredde er 5.5 cm., haandta
get er rundt og 20 em. langt. Bladet har nogle ret-
linjede forsiringer nærmest haandtaget. Jordfund
ira Borkenes Kvedtjord. "y.

Spyd, tveegget og med afbrudt fal. Bladet er 31
em. langt, 4 cm. bredt ovenfor midtpartiet, smalere
ved falen; mod odden, som er meget spids, aftager
dets bredde sterkt. Partiet ovenfor bladet er tillige-
med det levnede af falen 16 cm. langt. Funden
ved kjeldergravning 1.33 m. under jorden paa
Hawesnes, Pvyerberg pod. Y. :

Rund flad sten med opstaaende yderkanter, maa-
ske understenen af en meget liden haandkvern, hvis

647.

648.
649.

650.

651.

652.

653.

654.

O. Nicolaissen. — Tromsø Museums Oldsager. 71

oversten saaledes har været omgivet af understenens
ophøiede yderkanter. Skidenelv, Tromsøsun-
det.

Skibsfigur med ræer, master, takkelage og rebede
seil; den har aarstallet 1716 og tilhørt Lenvik
gamle kirke.

Kalk med skaal af sølv, fod af forgyldt kobber.
Disk af forgyldt kobber. Saavel kalk som disk er
uden aarstal og vistnok yngre end reformationen.
Prædikestol, udskaaret og malet. I en gammel
kaldsbog for Skjerstad meddeles, at kirken der i
sognet er opført 1633, og at prædikestolen skjænke-
des til kirken af en lehnsmand. Da denne kirke i
1759 blev nedtaget, blev prædikestolen efter befaling
af provst til Bodø, titulær biskop Friis, overført til
Kjærringøens kapel. Det er saaledes omtr. sikkert,
at den nu indsendte prædikestol er den samme, som
tidligere har tilhørt Skjerstad kirke.
Lysekrone af jern med korte lysestager og ned-
hængende, løvformede jernplader.

Nr. 648—51 har tilhørt Kjærringø gamle, nu
nedtagne kirke. K. t. |
Spydspids af graa skifer, 7 cm. lang, største
bredde 3 cm. Funden paa Aaknes i Gratan-
seen. Å Ss.

Ringspende af bronce med naal. Ringens
storste tvermaal 3.5 cm., naalens længde er lig tver-
maalet, og den ender i en fladtrykt plade, som er
snoet om ringen; denne er aaben paa den ene side
og har smaa redfarvede knopper i enderne. Spæn-
den antages at være af finsk eller russisk oprindelse.
Almdal, Vefsen. Y. j.

3 svære jernhanker med zinkplader af en eke-
tres ligkiste fra Sands kirkegaard. K. t,

72

655.

658.

659.

660.

661.

Tromsø Museums Aarshefter 26. — 1902.

Stenøks af graa lerskifer (Afbild. Pl. III, fig.
13), bladet er 16 em. langt, 7 cm. bredt, haandtaget
er 16 cm. langt og 4 cm. bredt. Øksen er af used-
vanlig størrelse og form og ulig de hidtil kjendte
former (afb. i aarsb. 1885, fig. 2). Funden paa Ige-
land, Ibestad. Ars:

Stenøks, 13 cm. lang, 6 cm. bred over skafthullet.
Størst lighed med nr. 31 iN. OÖ. Funden i jorden
paa Mørkved, Bodø landsogn. Siderne ved eggen
er blevet noget beskadigede ved, at finderen har
brugt den til hein. A. s.

Oks af sort sten. (Afbild. Pl. III, fig. 15). Den
er 14 em. lang, 4 em. bred over skafthullet, smalere
ovenfor, tiltager i bredde til nedenfor midten, hvor
den er henved 5 cm. bred; største tykkelse henved
midten 4 em. Den er fint sleben og poleret. Fun-
den i jorden paa Aaselid, Bodø. A.s.

Kniv af grøn lerskifer. Fra haandtagets ende
til bladets spids 16 cm. lang, største bredde 4.5 cm.
Velformet og smukt sleben. Findested som f. nr.
AB.

Hvessesten af hvid kvarts; paa den ene side
er fladen glat og lidt indhul, noget spids mod en-
derne Funden i jorden paa Godones, Bode.
Stenalderen.

Broncenøgel; funden i jorden nærved et sted,
hvor der er fundet andre oldsager, nemlig et sverd,
som nu er bortkommet, samt menneskeben. Nøglen
har størst lighed med N. 0. 454; den er 75 cm.
lang og brækket paa midten ved optagningen. Plad-
sen Volden mellem Sor-Femris og Sandnes,
Gildeskaal. Y.j:

Knivskaft af bronce, med en storre og mindre
menneskefigur paa den ene side. Funden i en grav-

662.

663.
664.
665.

666.
667.

668.

669.

670.

671.

672,

673.

O. Nicolaissen. — Tromse Museums Oldsager. 73

haug paa Skaug, Bodø, men tilhører nyere tid og
maa tilfældigvis være kommen ned i haugen. K. t.
Ringnaal af bronce, lig N. 0. 682, men ringen
er glat. Ringens tvermaal er 3 cm., naalens længde
14 em. Funden i gravhaug paa Finø, Hammerø
og omtalt i aarsb. 1883, pag. 16. Y. j.
Broncehylster, formentlig skede til naalen i f.
nr. og funden sammen med den. Y. j.

Oks af jern, 7 cm. bred over eggen, 16 cm. lang.
Økseblad, 11 cm. langt, 6 cm. bredt over eggen.
Lidet økseblad; skafthullet bortrustet
Spydblad af jern; falen fortæret af rust, og bla-
det sterkt medtaget. Funden sammen med de to
foreg. nr. i en stenrøs paa Husstad, Gildeskaal.
Maye

Oks af jern, 13 cm. lang, 4.5 cm. bred over eg-
gen; lig N. 0. 556. Fundet i en udkastet gravhaug
paa. Seines, Bodø. Y. ].

Klinksøm. Funden i den i aarsb. 1885, pag. 7
omtalle, udgravede langhaug, sammen med skelettet
af et menneske og af en hund samt en mængde
ku 3 gi:

Pilespids af hvidgraa skifer, fint sleben med
ophøiet midtrand, 12 cm. lang, 2 em. bred. Funden
i torvegrøft paa Finkroken, Tromsøsundet.
A. 8.

Oks, 19 cm. lang, 14 cm. bred over skafthullet og
lig N. O. 555.

Brudstykker af et sverd. Funden sammen med f.
nr. paa Svindalen, Dverbergs ped. Y. j.
Altertavle fra Ledingens annekskirke. Paa
det nederste feldt er nadverdens indstiftelse fremstil-
let; paa det øverste Kristus paa korset; paa side-
vingerne udskaarne figurer. Samtlige billeder er rene

74

674.

676.

677.

678.

679.

680.

681.

682.

Tromse Museums Aarshefter 26. — 1902.

karikaturer, og tavlen, der formodentlig er fra for-
rige eller 17de aarhundrede, er uden kunstneriskt
værd. K. t.

Skibsfigur fra Gildeskaal kirke med takke-
lage, reeer og master; aarstal 1782. K. t.
Døbefad af messing fra samme kirke, drevet
arbeide. Formentlig fra første halvdel af forrige aar-
hundrede. Senere tilbagegivet kirken og taget 1 brug.
Maleri med motiv fra aab. 4—5; hovedfigurerne
er delvis forgyldte; det hængte over kordøren i Gil-
deskaal kirke. K.

Kniv af graa lerskifer; (Afbild. Pl. I, fig. 1) en
egget. Størst lighed med N. O. 57, men mere ret
eg og spidsere blad. 8 cm. lang over eggen, skaftet
4 em. langt, 3 cm. bredt. Lille Skaanland,
Trondenes. |A. s.

Kniv af graa skifer; (Afbild. Pl. IT, fig. 5) bla-
det er 10 em. langt, skaftet 5 cm. langt. Størst lig-
hed med N. O. 54, men med meget spidsere ender.
Findested som f. nr. A. s.

Pilespids af red lerskifer (Afbild. Pl. II, fig.
11), lig N. O. 88; tange mangler; 13 cm. lang Fun-
det sammen med de to forrige nr. for flere aar si-
den sammen med flere stensager, som dels skal veere
solgte til Bergen, dels bortkomne. Sammesteds fand-
tes da ogsaa flere, dels istykkerbrekkede, dels ufuld-
forte stensager, som nu er bortkomne. A. s.
Haandsneldhjul af klebersten.. Bo, Tron.
die mes: 01].

Kljaasten af klebersten. Funden i jorden paa
Kilhus, Trondenes

Firkantet klebersten med en dyb inda
over midten; nede i denne er et udskaaret rum,
hvori en kobbermynt fra 1810. Stenen er funden i

683.

684.

685.

686.

697.

O. Nicolaissen. — Tromsø Museums Oldsager. 75

en sobodtomt og har tjent som et slags »grundsten«.
Varmedal, Trondenes. K.t

Retmeisel af graa skifer, 13 cm. lang, 4.5 cm.
bred over eggen, som er sleben; dens øverste del er
derimod usleben og rund og ender i en spids. V ar-
medal Trondenes. A. s.

Retmeisel af red skifer, lig N. O. 17, lidt stna-
lere øverst end ved den slebne eg, hvor den er over
5 cm. bred; lengde 11 cm. Findested som f. nr.
NS:

Retmeisel af graa skifer; form som f. nr. Kun
den ene side er glatsleben. Den er 4 em. bred over
eggen, 7 em. lang. Findested som f. nr. A. s.
Pilespids af red skifer, 7 cm. lang. Funden i
jorden paa Vernes, Thorsken paa Senjengen.
Ar 8:

Altertavle fra Hemnes gamle kirke. Aarstaj
1662. Det nedre felt har nadverens indstiftelse med
plumt udskaarne figurer, som dels er malede, dels
forgyldte. Feldtet omgives af 2 par søiler; øverste
feldt er uden figurer, men har i midten et kors, og
omgives af søiler som det nederste. Sidevingerne har
udskaarne figurer samt flere fritstaaende plumpt til
skaarne engleflgurer. Over nadverbordet er udskaa-
ret i træ den danske adelsfamilie Vinds vaabenskjold :
et sort hestehoved med tøiler i gult feldt samt paa
hjelmen en halv hest, som staar færdig til sprang.
Nederst paa skjoldet er udskaaret bogstaverne: F.
K. W., der formentlig er initialerne i fru Karen Vinds
navn. Hun var datter af den danske adelsmand
Iver Vind til Torpegaard og Helvig Skinkel og gift
med Preben von Ahnen, som var lehnsherre i Nord-
land fra 1646—1669. Om disse egtefolk har skjæn-
ket tavlen til kirken, vides ikke. Ifølge et vistnok

76

688.

689.

690.

695.

694.

Tromsø Museums Aarshefter 26. — 1902.

ugrundet sagn, skal altertavlen være røvet fra Sve-
rige. K.t.

Skaalformet broncespende med dobbelt plade og
vel vedligeholdt. Af størrelse, form og ornamente-
ring er den fuldkommen lig N. 0. 652. Funden i
en stenres (formentlig gravhaug) paa Berg i Tron-
denes. Y.y.

Kirkeklokke fra Kjelvik gamle kirke med ind-
skriften: ano dni. M V.e XXI + (Herrens aar
1521) samt et par ulæselige ord. Nedenunder en ka-
tholsk bispefigur med krumstav og mitra. Klokken
skal i 1826 vere bleven røvet af russerne og ned-
sænket paa Kjelviks havn, hvorfra den senere blev
opfisket.

Kniv af graa lerskifor; af form som nr. 571 N
O., men meget større. (Afb. Pl. I, fig. 4 og i aarsb.
1886). Bladet er 7 cm. langt, 5 cm. bredt. Haand-
taget 13 em. langt, 5 cm. bredt, men brækket paa
midten. Den er det største eksemplar af den form,
som samlingen eier. Hundstad, Kvedfjord. A.s.
Beitel af skifer, ru overflade, 8 cm. lang, 2 cm.
bred. Findested som f. nr. A. s.

4 perler, 2 af glas og 2 af brændt ler. Den ene
glasperle er blaa, den anden grøn. Lerperlerne er
grøn og gul, glasserede.

Brudstykker af et enegget sverd uden hjalt, en
rund sten med udhugget rand rundtom (sænkesten)
samt en hein. Funden sammen med f. nr. i en
stenhaug under tre store stenheller paa Aase, Dver-
berg Mn

Spydspids af rød skifer. Den er 11 em. lang
og 3 cm. bred ved tangen. Funden paa Tømmer-
vik, Senjengen. A.s.

699.

700.

(ROME

102.

105.
704.

O. Nicolaissen. — Tromse Museums Oldsager. vere

Brudstykke af en Retmeisel af graa skifer. Fin-
dested som f. nr. Å. s.

Raat udhulet og tilhuggen gjenstand af træ (ose-
kar (?). Forkullet i enden. Funden i en torvmyr
paa Reine i Vestlofoten.

Blok af træ med to huller igjennem ; funden sam-
men med f. nr.

Kniv af graa skifer. Bladet er 10.5 cm. langt, 3
em. bredt, brækket ved optagningen og af finderen
sammenkittet. Funden i en torvmyr paa Nes, Lø-
dingen. Å.s.

Kniv af rødagtig lerskifer; bladet er 9 cm.
langt, 4.5 cm. bredt. Overfladen har været sleben
men er temmelig ru. Bladet er lidt beskadiget, idet
et rundt stykke paa overfladen er slaaet løst, men
stykket haves. Funden i en torvmyr paa Holm-
stad, Hadsel. A. =.

Øks af vakker, grøn og sort flammet skifer; ste-
nen er temmelig haard Øksen har ikke skafthul;
den har størst lighed med N. 0. 15, er 12 em. lang,
6 cm. bred og fint sleben. Funden i jorden paa
Eqelddal, Lødingen. Å.

un

Knıy at gran skifer, he N. 0. 57, men! meget
større. Dens halvcirkelformede eg er mellem yder-
spidserne 18 cm. lang. Fra eggen til haandtagets
everste ende er den 13 cm. Findested som f. nr.
AS,

Enegget sverdklinge, uden hjalt. Den er 80 cm.
lang, 4 cm. bred og funden 1 gravhaug paa Tan,
Hammerø. (Omtalt i aarsb. 1886 under Tanø).
Knivblad. Funden sammen med f. nr.

Retmeisel af ørøn lerskifer, 14 cm. lang, stør-
> ) >
6

705.

706.

707

708.

709.

710.

TE EG

712.

713.

714.

Tromsø Museums Aarshefter 96. <= 1902.

ste bredde 6 cm. Lig N. O. 19. Funden paa
Kongsvik, Lødingen. A.s.
Enegget sverd, 40 cm. langt, 4 cm. bredt; det var
oprindelig længere, men er af finderen bleven slebet
og hærdet i ild.
Brudstykke af en hein. |
Paalstav af jern. Funden sammen med et af
de to foreg. nr. paa Stokke, Lødingen. Sam-
men med sagerne fandtes et menneskeskelet. Y. j.
Halvt tildannet stenredskab, slebet paa den ene
side med ophøiet midtrand. Stenarten er haard,
graa skifer. Maaske har gjenstanden været bestemt
til et spyd. Stensvik, Lødingen. A.s.
Aare af furutræ, funden i lerlaget under en torv-
myr, som er 81 em. dyb; myren har sandsynligvis
i ældre tider været et tjern. Funden paa Sneisen,
Lødingen.
Jernstumper, brudstykker af en kniv samt af
en lerurne. Funden i gravhaug paa Vikøen,
Sortland. Y 9
8 senkestene, dels med, dels uden hul igjennem.
Stenskaal af granit; i denne en del angler af
ældre form.
To hengelaas, en fil, et knivblad samt to
benredskaber af ubestemt brug.
Liden jernkanon, 31 cm. lang, tvermaal 14 cm.
Nr. 711—14 er med undtagelse af kanonen fundne
ved kjeldergravning under en gammetomt paa
Vardø. »Over fjeldgrunden et lag lys skjælsand
fra 1/,—3 fod dybt. Paa dette lag har været opført
en gamme med jordgulv, ildsted i midten; ca. 2 fod
over dette jordgulv laa et gulv af hellestene; !/, fod
høiere atter et gulv af hellestene, derefter 4 trægulv
over hverandre med 1—2 fods mellemrum. Lidt til

«I
_
=]

122.

O. Nicolaissen. — Tromsø Museums Oldsager. 79

siden, men 21/, fod høiere end det omtalte trægulv
atter et saadant og 1 fod derover en netop nedreven
gamme, opført for en SO aar siden«. Saavel i sand-
laget hvori en hel del hvalben, som i lagene oven-
over fandtes nævnte sager, som vistnok tilhører
middelalderen eller nyere tid.
Etmenneskeskelet i en kasse, der er merket 715.
Kastespyd, ligt N. O. 523, men mere afrundet
ved falen og med smalere spids. Det er brækket
tæt nedenfor falen. Bladets lengde er 20 cm., stor-
ste bredde 5 cm. Kun nærmest falen er en ophøiet
midtrand.

Kam af ben. Den bestaar af 5 stykker, som med
jernnagler har været fæstet til to tverskinner; den
er 15 cm. lang og har megen lighed med N. O.
447; men ornamenteringen er lidt anderledes, idet
der langs den buede overside af tverskinnerne gaar
tre paralelle linjer og ligesaa mange langs den rette
underside. De runde cirkler med en prik i midten
er ogsaa anderledes gruperede, idet der midt paa
Kammen er 9 saadanne, som danner en firkant, og
paa hver side af midtpartiet 4 saadanne, ligeledes i
en firkant.

8 forrustede pilespidser, samtlige lig N. ©. 542,
undtagen ved tangen, som er rund, medens partict
nedenfor tangen er uden nogen fordybning.

Fal af et spyd; hele bladet mangler.

a—b. Hein samt en sten med stumpe ender,
runde sider og glat overflade.
Brudstykker af et par knivblade samt forrustede
jernstykker af ubestemmelige redskaber (i æsken
22 121). |

tedskab af ben af ukjendt brug.

Nr. 715—22 er fundne paa Engholmen ved

80

123.

730.

Tromsø Museums Aarshefter 26. -— 1903.

Helgø, Karlsø, 30 m. fra det under nr. 299—318
beskrevne fund. Skelettet laa med hovedet mod
syd; heinen samt stenen laa under hovedet, spydet
over brystet, kammen paa hovedet. Paa holmen,
der for 18 aar siden er udlagt til kirkegaard, skal
ikke være synlige gravhauger. Over sidstnævnte
fund laa flere store stenheller. Y. j.

Tveegget spyd af graa flint, ligt Mont. 51. Den
yderste spids afslaaet efter optagningen. Det er 15
cm. langt og 4 cm. bredt paa midten og fundet i
en myr, 80 cm. fra overfladen, og 40 cm. fra grun-
den, som bestaar af berg., Spydet har stor interesse,
da det nemlig er sjeldent, at flintesager findes her-
oppe. Røtnes, Stegen. Alm. stenalder.
Bensverd (vævske); 61 cm. langt, 4.5 cm. bredt
og forarbeidet af hvalben.

Brudstykker af et bensverd; kun haandtaget, som
er brækket 1 to stykker, samt et lidet stykke af bla-
det er 1 behold.

Lidet haandsneldhjul af ben, halvkuglefor-
met; dets diam. er 3 cm.

2 ravperler.

3 krystalperler, den størstes diam. er ca. 2 cm.
3 smaa mosaikperler.

Nr. 724—29 er fundne under en hustomt under et
overlag af stene og jord, 30 cm. under jordfladen.
Her har naturligvis været en gravhaug, hvis øver-
ste del er bleven bortryddet, dengang huset bygge-
des. Sagerne fandtes sammen med et menneskeske-
let, som laa med hovedet vendt mod sydøst, fød-
derne mod nordvest. I overkjæven manglede kun
en tand,. Sand, Borge. Y. j.

Halsring af snoet arbeide. (Afbild. Pl. VII, fig.
40); den bestaar af 10 runde, sammensnoede sølv-

731.

132.

133.

154.

135.

136.

O. Nicolaissen. ~- Tromsø Museums Oldsager. St

stænger, hvis ender er fastgjorte i hager, hvormed
ringen kan lukkes. Den ende af hagen, hvori rin-
gens stænger er fæstede, er faldannet og omslutter
saaledes ringens ender. Dens tvermaal 16.5 cm.
vægt 190 gram.

Halsring, flettet af 4 runde sølvstænger med mel-
lemliggende tvundne sølvtraade, dens ender er uden
hager eller anden indretning til at lukkes med;
disse er sandsynligvis fortærede. Dens tvermaal er
18 cm., vægt ca. 155 gram.

Tynd ring af enkelt sølvstang med rundt tversnit ;
har muligens været en liden halsring; har hverken
hager eller anden indretning til at lukkes med.
Firkloverformet hengesmykke, fæstet til en li-
den, i enderne sammenknyttet ring; den har muli-
ligens været fæstet til en halsring; det ene kløver
er afbrækket.

Rund spænde med hægte og naal og ophøiet midt-
parti (Afbild. Pl. VII, fig. 41).

Nr. 730—34 er samtlige af sølv og fundne ved
pløining af nyland paa uryddet mark; der var hver-
ken gravhaug, sammenlagte sten, aske, kul eller ben.
Sagerne laa i gruset omtrent 20 cm. under jordfla-
dene ladvold, Pollen, Lyngen. Y.,.
Kniv af hvidgraa skifer med skarpsleben eg; si
derne er delvis slebne; den er 10.5 cm. lang fra
skaftets ende til eggen, 6 cm. bred over eggen, som
løber ud i to skarpe spidser, medens skaftet staar

: næsten lodret paa eggen. Simavik, Tromsø-

sumdet. A, 3

To smaa fritstaaende menneskefigurer, ud-
skaarne i tre (Adam og Eva). De holder hinanden
i hænderne med den ene, og med den anden haand

82

(0°

740.

744.

145.

Tromso Museums Aarshefter 26. — 1902.

støtter de sie til et imellem dem staaende tre,
Adams haar er forgyldt.

Kristus benedicens, udskaaret i træ. Figuren er
fæstet til en opretstaaende træsøile, hvis nederste
ende er fastnaglet til en liden træblok, hvori er ud-
skaaret menneskefigurer, som knæler. (Kristi him-

melfart). Hovedfigurens haar og skjæg er forgyldt.

To fløie af et alter, hver med en i halvt ophøiet
arbeide udskaaret menneskefigur. |
Nr. 736—38 har tilhørt Dolstad kirke i Vef-
sen og er neppe ældre end fra det 17de eller at-
tende aarhundrede. K. t.
Spydspids af graahvid skifer. Den forreste
del mangler; den tilbageveerende del er 8 cm. lang
og henved 4 cm. bred. I hel tilstand maa den have
havt en længde af omtrent 12 cm. Fundet paa fjel-
det over Løgsletten i Loppens ped. A.s.
9 større og mindre mosaikperler; funden i grav-
haug paa Hadsel sammen med de 4 følg. nr.
samt med 747.
Større samling af glasperler, dels grønne, dels
broncefarvede.
To gronne og en red glasperle samt en liden
klump sammensnoet sølvtraad.
Brudstykker af en grøn glasurne; kun dele af
karrets øverste del er tilbage, og det i saa liden
grad, at størrelse og form ikke neiagtig kan be-
stemmes.
Brudstykker af en spore(?) af sølv.

Nr. 740—44 er fundne sammen i en gravhaug paa
Hadsels prestegaard; nærmere beskrivelse af
haugen haves ikke. Y. j.

Armbaand af bronce (Afbild. Pl. VI, fig. 33);

O. Nicolaissen. — Tromsø Museums Oldsager. 83

størst lighed med N. O. 721 og af samme størrelse,
men med simplere ornamentering.

746. Tre haandsneldhjul af sten saint en storre fir-
sidet perle, ligeledes af sten. Funden sammen med
forrige nr. samt med 748 og 762 paa Hadsels
prestegaard. Y. j.

747. Lidet stykke af en spydspids, flint, ildstaal,
klinksom og et jernbeslag. Funden sammen
med 740 og fig. nr. Sammen med dette et stykke
sort harpikslignende stof, muligens »tætnings-
kite. Y. j.

748. Ravperle af rød farve; den er istykkerbrækket.
Funden sammen med nr. 745, 746 og 762. Y.j.

749. Firkantet pilespids af rødagtig skifer, 7 cm.
lang. Kalsnes, Hadsel. A.s.

750. Pilespids af graa skifer; odden er afbrækket.
Funden paa Skjoldehavn, Dverbergs pgd.
AS,

751. Tveegget sverd af jern med indrehjalt og halv-
rund knap; klingen er 78 em. lang, 6 cm. bred ved
hjaltet. Partiet mellem hjalt og knap mangler.
Funden i gravhaug paa Ongstad, Hadsel.

752. Oks af jern; 10 em. bred over eggen. Størst lig-
hed med N. 0. 559. Funden paa Ongstad, Had-
sel sammen med nr. 758. Y.j.

753—754. To skaalformede ovale dobbeltspænder af
bronce, vel vedligeholdte og af særdeles smukt ar-
beide. Størrelse er omtr. som N. 0. 654, ornamen-
tering og form er fuldkommen lig den. Funden
paa Ongstad, Hadsel. Y. j.

155. Bensverd (vævske) af hvalben, 60 cm. langt.
Findestod som f. nr. Y. ].

156. Haandsneldhjul af klebersten. Findested
som f, nr,

84

158.

Tromse Museums Aarshefter 26. — 1902.

Rund skaalformet spænde af bronce uden forsi-
ringer og sterkt fortæret samt en liden stump af
naalen og en liden ring, som muligens har hørt til
spænden. Findested som f. nr. Y. j.

5 perler af farvet glas. Funden sammen med
den under 752 omtalte øks. Y. j.

759—61. Fire pilespidser af jern; de har tange til

=]
or)
«1

768.

109:

at stikke ind i skaftet. Funden paa Ongstad,
eds
Skaalformet broncespænde; den er enkel og vel
vedligeholdt. Den er af samme størrelse og har
samme slags ornamentering som N. 0. 650 Funden
i gravhaug paa Hadsels prestegaard sammen
med 746. Y. j.
Sverdhaandtag af jern, ligt N. O. 495, 8 cm.
langt mellem hjalt og knap.
Flere glasperler og en mosaikperle samt en
lerperle.
Liden oks af jern.
Jernstang af ukjendt brug.

Nr. 763—66 er fundne sammen paa gaarden V as-
vik, Hadsel SY. 41.
Alterklæde af lintøi, hvori er indvævet (?) or-
dene ora pro nobis beate Thoma. Bogstaverne er
hvide, bunden blaa og rummet rødt, gult eller grønt.
Et hvidt kors paa blaa bund staar i midten af ind-
skriften. Bogstaverne skal ifølge Fornl. s. 684 være
yngre end det 15de aarhundrede. Gildeskaal
gamle kirke. K.t.
Halvmaaneformet skraber af sort skifer. (Afb.
i aarsb. 1886). Den har spidse ender, er 14 cm.

9

lang og 3 cm. bred paa midten. Kalsnes, Had-
gel A.s.

To plader af hvalben med smaa forsiringer paa

174.

TT.

178.

O. Nicolaissen. — Tromsø Museums Oldsager. 35

kanterne. Ukjendt brug. Funden paa Myre, Dverg-
berg sammen med en bjørnklo. Y. j.

Flere jernstykker, deriblandt den yderste od af
et spyd med ophøiet midtrand samt et lidet stykke
af en benkam. Funden paa Raa, Hadsel. Y. j.
Kniv af graa skifer; nogen lighed med N. 0.
57, men haandtaget, som er uslebet, er meget læn-
gere. Den er 10.5 cm. mellem eggens spidser og 14
em. fra eggen til haandtagets øverste ende. Aak-
nes, Dvergberg pgd. Å.s.

Tre smaa broncestykker, muligens af skaftet af
en spiseske.

Spiseske af ben. Funden sammen med f. nr.
pas Haug, Hadsel.

Spyd af jern; bladet ligt N. O. 532, men falen er
uden ornamenter. Bladet er 33 cm. langt.

Spyd, ligt N. 0. 520; bladet er 32 cm. langt og 6
em. bredt.

Stykke af et enegget sverd. Funden sammen med
774—75 paa Indbjørg i Hadsel. Y. j.
Fiskekrog af jern; dens leg er bøiet til en rund
hempe, hvori snoren har været fæstet. Jordfund fra
Ramberg, Flakstad.

Samtlige nr. 740—777 har med undtagelse af nr.
767 tilhørt lehnsmand, cand. filos. E. Roll Gimsø,
som under et fleraarigt ophold i Vesteraalen har
samlet dem og velvillig overladt dem til museet.
De nærmere fundomstændigheder er ukjendte for
flere gjenstandes vedkommende.

Celt af bronce, lig Mont. 152, men eggens spid-
ser er mere udadgaaende. Det indre af falen er
rundt og bempen paa siden er afbrækket. Længden

- mellem eggens spidser er 6.5 am. fra eg til falens

180.

786.

187.

Tromse Museums Aarshefter 26. — 1902.

øverste kant 9 cm. Funden paa Skatvold i
NedreStørdalen. Broncealderen.

Træbillede af ek; det forestiller Engelen Mikael
med en halv menneskelig figur under sine fødder.
Den høire haand er hævet over hovedet’ og i denne
synes han at have holdt et vaaben. Billedet er godt
udskaaret og 71 cm. hoit.

Kristusbillede med tornekrone; korset, hvortil
billedet har veeret feestet, er borte. Malingen har
været udført paa kridtgrund; billedets høide 61 cm.
Krucifiks, plumt udskaaret.

Kvindefigur af tre. Den grontfarvede over-
klædning falder fra issen ned til knæerne. Heen-
derne holdes sammen med fladerne mod hinanden.
Underklædningen er red.

Kvindefigur af tre. Overkledningen falder fra
skuldrene ned til kneerne. Saavel dette som forrige
billede er plumt udskaarne.

Englefigur af ek. Det støtter sig til en søile og
er iført fodsid folderig dragt.

Englefigur af ek. Haaret falder nedover skul-
drene ligesom paa det foreg. billede. Klædedragten
ligner ligeledes. Armene mangler.

St. Elisabet (?) med en kronet kvindelig figur ved
siden. Billedet er af ek og godt udskaaret med fol-
derig klædning, som dækker hoved og pande og
rækker ttl fodderne; det er 58 cm. heit.

Maria med barnet. Figuren er godt udskaaret i
ek, indtager en siddende stilling og har krone paa
hovedet. Haaret falder udover skuldrene. Malin-

gen har været udført paa kridtgrund, er nu afslidt,
undtagen i ansigtet, hvor den er rød og hvid. Bil-
dets høide er 75,5 cm,

O. Nicolaissen. — Tromsø Museums Oldsager. ST

Nr. 779—87 har tilhørt Vero kirke, som i 1799
flyttedes fra Vaagen. 782—84 er neppe fra samme
tidsrum som de ovrige, der vistnok er meget gamle.
Se herom Fornl. 688.

788. Spydspids af graasort skifer; den har tange og
modhager, er tveegget og 12 cm. lang fra odden,
hvoraf det yderste er afbrækket til tangens ende.
Største bredde nedenfor hagerne, af hvilke den ene
er afbrækket, er 3.5 em. Den tilbageværende tange
sidder længere nede end den anden. Hele spydets
overflade er ru og ujevn, og eggene sløve. Funden
i jorden ved Bodø. A.s.

789. I kassen 789 er: 1 øks, 2 hængelaase, 1 lappisk
spiseske af ben samt et jernkrus, muligens krudt-
maal. Funden nær samme sted som det under nr.
711 og flg. beskrevne. Tilhører nyere tid. Vardø.

790. Pren af gulbrun lerskifer; stenarten meget blød.
Saavel form som farve uden sidestykke i den her-
værende oldsamling. Dens længde er 125 cm.
Tversnittet er ovalt og 2.5 cm. + 1.8 cm. paa det
tykkeste, som er nær den tvert afskaarne ende.
Dens tykkelse aftager jevnt mod spidsen. Fra Kir-
kenes i Sydvaranger (afbild. i aarsb. 1877).

191—92. To skaalformede ovale dobbeltspænder af
bronce (Den ene afbild. Pl. VI, fig. 30) af typen
N. O. 657 og ligesom denne 11 cm. lang, 7 cm.
bred. Underpladens kanter er uden ornamenter.
Overpladerne har havt 9 knapper, der alle er borte,
kun stiften staar igjen. De fordybede baand mel-
lem knapperne er indlagte med 3 rader snoet sølv-
traad. Naalene er bortrustede, bøilerne sidder igjen.

793. Rundt, hvælvet laag af bronce, sølvforgyldt paa
begga sider. Diameteren er 22 cm. I yderkanterne
er flere smaa huller og i nogle af disse sidder end-

88

194.

=]
Oo
jez

800.

Tromsø Museums Aarshefter 26.. — 1902.

nu smaa korte nagler, hvormed pladen har været
fæstet til tree eller andet materiale.

Tyk kjæde af bronce, 31 cm. lang med tresidet
tversnit og uden kroge i enderne. Muligens brugt
som smykke.

Rund perle af gront glas; den har flade sider, og
dens største tversnit er henved 2 em. Rundt om
den gaar 2 røde, ligeløbende linjer, og imellem disse
en hvid bølgelinje.

Rund perle af rød lerskifer; største tversnit
1.5 cm.

Kam af ben, 17 cm. lang; den bestaar af flere
stykker, som med jernstifter har været fæstede til 2
tverskinner. Langs skinnernes yderkanter gaar en
enkelt linje. Halvdelen af tinderne mangler.

Kam af ben, hvoraf kun den ene tverskinne og
en del af tinderne er tilbage. Skinnens ornamente-
ring er 6 ligeløbende linjer.

Spade af ben (afb. i aarsb. 1887) med ornamente-
ret skaft og blad; nogen lighed med N. O. 450;
men bladet er halvrundt og ornamenteringen af en
anden slags. Lidt over 12 cm. fra eg til skaftende,
største bredde henved 10 cm. Langs kanterne fra
skaftets bredside gaar en ret linje, og tvers over
skaftet er indskaaret 8 skraa linjer, som skjærer
hinanden paa midten. Rundt bladets øverste kant
gaar 2 ligeløbende linjer, og paa bladets midte er et
ornament. Forsiringen er den samme paa begge
sider.

Bensverd (vævske) af hvalben med 5 smaa ind-
ridsede cirkler paa bladets øverste parti; midt i cirk-
lerne er en liden fordybning. Fra skaftende til blad
er den 84 cm. lang, største bredde 5 cm. Den er
brækket i 2 stykker.

801.

802.

803.

804.

806.

O. Niculaissen. — Tromsø Museums Oldsager. 9
>

Fem jernnagler, muligens tinder i en linhekle (i
æsken nr. 801).
Hvalbensplade af ukjendt brug; nogen lighed
med N. O. 449, men dobbelt udskaaret 1 øverste
kant og rigere ornamenteret. Paa pladens midte er
3 indridsede dobbeltcirkler, langs den øvre kant 5;
rundt udskjæringerne og langs kanten af pladen
gaar en linje, og cirkler findes ogsaa paa udskjærin-
gen. Den er brækket i flere stykker.
I kassen 803 er et menneskeskelet; sammen med
dette er nr. 791—702 fundne i en liden rundagtig
forhøining. Gravens kanter var af sten; den var
fyldt med sand og dækket af et tyndt jordlag.
Skaalspænderne laa ved skuldrene, perlerne ved hal-
sen, kjæden paa brystet, broncelaaget og spaden paa
høire, vævspydet paa venstre side. Ligets hoved
vendte mod nord. Tisnes paa Kvaløen i Tromsø-
gumdet NY. jj,
St. Anna med Kristusbarnet paa høire, Maria paa
venstre arm; billedet er 1.08 m. høit og udskaaret 1
ek. Maria har krone paa hovedet, Annas hovedtøi
dækker en del af panden samt hele halsen.
Kvindefigur af ek, 98 cm. hei med en krukke
i den venstre, et laag i den høire haand. Har fol-
derige klæder og fint udskaaret hovedtei med dob-
belt rad knapper og ved ørerne rosetter, som har
været forgyldte. Haaret falder i dobbelte fletninger
nedover skuldrene.
Kronet mandlig figur af furu. Den er frem-
stillet siddende og er 1.04 m. høi, den holder en
kugle i venstre haand, den høire mangler.

Nr. 804—806 har tilhørt Sands gamle kirke,
de har været malede paa kridtgrund og hule i ryg-

gen. K. t.

90
807.

808

809.

810.

811.

812.

813.
814.

815.

Tromsø Museums Aarshefter 26. — 1902.

Spydspids af sort skifer; den har modhager
og er 11 em. lang fra od til tange, 35 cm. bred over
modhagerne ; ujevnt sleben med svagt ophøiet midt-
rand. A..s.
Spydspids af graagrøn skifer med modhager;
7.5 cm. lang, men omtrent en tredjedel er bortbreek-
ket, 4.5 cm. bred over modhagerne. Fundet ‚sam-
men med f. nr. samt et nu bortkommet stenredskab
(hammer eller øks) paa pladsen Lappevik under
Bærvik i Hadsel. A.s.
Kniv af skifer, plumpt forarbeidet; en del af
haandtag og blad er uslebet; 10 cm lang; bredde
over bladet 4.5 cm., over haandtaget 3 cm. Fundet
i jorden paa Valvaag i Trans. A.s.
Øks af jern; 18 cm. lang fra hammer til eg, 3
em. bred over skafthullet, 5,5 cm. over eggen. Fun-
det ved rydning af nyland sammen med et nu bort-
kommet jernredskab, muligens en paalstav, paa La-
nes ved Eidet i Trang. Y. j.
Kastespydspids eller harpun, lig N. O 525,
men begge modhager er bortbrækkede. Funden i
jorden paa Lekangen, Trang. Y.j.(?).
Kort spydspids med tange og sterkt ophøiede
midtrande. Mellem tange og blad er det ringformet.
Bladet er 21 cm. langt, største bredde paa midten 5
cm., ringen 25 cm. og tangen 12 cm. lang.
Hvæssesten af hvid, haard kvarts.
Rund sten, glat og fladtrykt paa siderne; af samme
stenart som hveessestenen og muligens en sænkesten.
Nr. 812—814, er fundne i gravhaug sammen med
et menneskelet paa Flatset, Hadsel. Stenen laa
ved ligets hoved. Y. j.
Liden broderet alterdug med aarstal 1746 fra
Sands gamle kirke. K. t.

816.

817.

818.

819.

O. Nicolaissen. — Tromse Museums Oldsager. 91

a—b. Kleberstensform, formentlig til stobning
af dolke (broncedolke ?). Den ene halvdel a er bræk-
ket 1 2 stykker, som tilsammen har en lengde af
35 cm.; den anden halvdel, som har mistet spidsen,
er lidt kortere. Tversnittet er ovalt og lidt over 5
em. Stobehulningen er 32 cm. lang og henved 4 em.
bred, hvor formen er bredest, og ligner stenalderens
spyd, og er ifølge prof. Rygh en efterligning af
disse. Kopi udført i tin er skjænket af Kr.a univ.
oldsamling.

Halvdelen af en kleberstensform til støbning
af knive (?), 20 cm. lang. Fundet sammen med f.
mn Jarfjord 1 Sydvaranger i jorden.
Altertavle fra Melø gamle kirke. Den har ind-
skriften: »Anno 1668. Gud. til. ere. oc. kirken. til.
Beprydelse. Hauer. ViBicHe. ottisdatter. Salig.
Elias. CHristoffersen. dene. Foreret.« Tavlens ind-
fatning har mange udskjæringer og rig forgyldning.
Hovedfeltet over indskriften har 3 udskaarne figurer
(Kristus paa korset og to kvinder). Paa hver side
en smukt udskaaret sølle. Paa den øverste gesims
Kristus i midten, og til siderne en mandsfigur med
en nøgle og en bog (St. Peter) samt en mand med
to fiske i haanden. Englehoveder er udskaarne saa-
vel paa tavlens indfatning som paa fløiene. Sagnet
fortæller, at tavlen, som indtil 1868 stod i Melø
gamle kirke, skal være bleven reddet ud af en tidli-
gere nedbrændt kirke. K. t.

a—c. 3 billeder fra korvæggen i Melø kirke
forestiller: Kristus paa korset med en røver paa
hver side. Billederne er plumt udskaarne og tilhø-
rer sandsynligvis samme tidsrum som altertavlen.
Liden kleberstenskop med flad bund og udad-
gaaende sider, hvoraf en del mangler. Funden i jor-

821.

824.

Tromsø Museums Aarshefter 26. — 1902.

den paa Skraalsvik paa Senjenøen. Bjarkø
ped.
Brudstykker af en urtepotteformet lerurne, det

(
udgjor tilsammen henved karrets halve del; urnens

største stykke lidt over 7 cm. hoit; begge stykker
diameter har ved den øverste kant været 11 cm.
Den har været omgivet af horizontale linier, hvis
mellemrum er udfyldte med dybt indgravede punkter.
Kniv, 9 cm. lang; tangen er omgiven af en liden
blyholk, hvori rester af træskaftet. Den har udad-
bøiet eg; men dens oprindelige udseende kan ikke
med sikkerhed bestemmes, da finderen har ladet den
slibe.

Lidet beslag af ben, smykket med indgravede
concentriske ringe og afdelt i 4 smaa feldter, hvert
med 3 indridsede dobbeltringe. Det nederste har
dog kun 2. Sagerne er fundne i en gravhaug sam-
men med de to foreg. nr. og menneskeben. Hau-
gen var bygget af stenheller med et jordlag uden-
om. Korsnesi Helgø s. Karlsø pgd. «Æ.3.?
Tveegget dolk med haandtag og rund knap, hvori
dybe render. Dens hele længde er 34 cm. Bred-
den ved haandtaget 2 cm. Afstanden mellem parer-
stangen og knappen 7.5 cm. Funden ved kjelder-
gravning paa Vardø og tilhører middelalderen.
Dobbeltring af guld. Dens vegt er 35 gram,
indvendige diameter 2 cm., bredde 1 cm. Mellem
begge ophøiede yderkanter gaar et fint opbøiet baand,
lavere end yderkanterne. Den er funden i en af de
i aarsb. for 1883, s. 21 omtalte 2 store gravhauger
ovenfor søhusene. Haugen blev delvis udgravet til
kjelder, var ca. 60 skridt i omkreds og havde muret
gravkammer, hvori menneskeben. LjonesiSkjer-
stad. Ai]:

826.

828.

829.

830.

S3L

832.

«benpaå Skatvik i Trang. Y.j.

MENE ‘ a à Å
O. .Nicolaissen. — Tromsø Museums Oldsager. Gs}

Spyd, ligt N. 0. 520; bladet er 6 em. bredt fra
falen og henimod midten. Hele spydet med fal 46
em. langt og vel vedligeholdt. Funden under en
rund stensætning nær 3 gravhauger paa indmarken
paa Skjerpen i Borge, Lofoten. Y. j.

Stykke af et spyd, sammenbøiet og 22 em. langt.
Saavel falen som en stor del af bladet mangler.
Funden nær f. nr. Y. j.

Liden pilespids af rød lerskifer, odden er af-
brækket, ogsaa paa midten har den været brækket,
men er senere sammenkittet. Det tilbageværende
stykke er 6.5 cm. langt og har tange og modhager.
Skal være funden sammen med 2 andre stengjen-
stande samt aske og ben i et muret gravkammer,
hvilket dog neppe er troligt. Ostad, Borge. A.s.
Haandtag af et sverd med 10 cm. langt indre-
hjalt; ydrehjaltet er 6 cm. langt. Afstanden mellem
begge kun 7.6 em. To brudstykker af bladet, som
har været tveegget, er tilsammen 32 cm. lange. Ind-
sendte sammen med et menneskekranium fra Kila
øNrondenes. i Yi].

Sverdblad med haandtag og indrehjalt; bladet
der er brækket i to dele og mangler od, er 53 cm.
langt og D cm. bredt ved hjaltet. Haandtaget er
4.5 cm. bredt, hjaltet 10 cm. langt. Fundet i jor-
den; paa Kjøbsnesi Tysfjord. Y. j.
Knivblad med tange 20 cm. langt og sterkt ru-
stet. Funden 1 jorden sammen med en fladtrykt
øse af ben nær en gravhaug paa Øisten i Hil-

ulesø.: Y. 1.

Bronceskaft til en dolk eller kniv, 9.5 cm. langt
med halvrund knop. Skal være funden i gravhaug
sammen med brudstykker af et sverd og menneske-

7

836.

831.

R38.

839.

#40.

541.

542.

343.

Trotise Museums Aarshefter 26. == 1902.

Halvkugleformet haandsneldhjul af kleber-
sten 3.2 cm. i tvermaal. Funden i gravhaug paa
Bredvik ai Hadsel. um. 4:

Klinksøm og jernstumper, fundne 1 gravhau-
ger paa samme gaard. Y. ].

Smaa brudstykker af en spydspids samt af et
jernkar, fundne i gravhaug paa Hauge i Had-
Selka:Yi 9

Brudstykker af et jernredskab (enegget sverd ?)
funden sammen med en hein under sammenlagte
stene paa Vanereid (Kokkevolden) Karlsø. Y.j.
Nænkesten af klebersten med hul igjennem
og udhugning for snoren. Funden i jorden paa
Varmedal Trondenes.

Træforsiring til kordøren i Trænens kirke:
2 udskaarne løver. Christian den 7des kronede nav-
netræk og aarstallet 1773. K. t.

Model af en Nordlandsjægt fra samme kirke.
K. t.

Paalstav med fal, 17 cm. fra eggen til falens
øverste Kant, 9 cm. bred over eggen. Funden i en
ager paa Østnes, Bjarkø. Y. j.

Spyd med fal; bladets forreste del mangler. Det
tilbageværende er tilligemed falen 21 cm. langt.
Funden sammen med f. nr. Y. j.

Kniv af grøn skifer med mørkebrune baand fra
spids til skaft (Afbild. Pl. 2, fig. 6). Størst lighed
med N. O. 54. 19 cm. lang fra spids til skaftende,
bladets største bredde 6 cm., skaftet 1.5. Den er
fint sleben og vel vedligeholdt. Funden i jorden i
Langfjord, Alten. A.s. af
Kniv af mørkegrøn skifer, lig N. 0. 58. Kun
delvis glatsleben. Haandtaget 11 em. langt, 2.5 em,

bredt; bladet er kun 5 cm, langt og af haandtagets

ar ze
ee -

844.

845.

846.

847.

848.

849,

850.

851.

O. Nicolaissen. — Tromsø Museums Oldsager. 95

bredde. Sandsynligvis saa lidet ved slid og slibning.
Funden i jorden paa Kongsvik i Sørreisen. A.s.
Kniv af hvidgraa skifer, lig N. 0. 56, men med
bredere blad og spidsere od. Længde fra spids til
skaftende 20 cm., bladets største bredde 7 em.; det
blev brækket ved opspadningen af en torvmyr, hvori
det fandtes 0.8 m. under overfladen. Banen, haand-
taget og tildels bladet er ujevne og ru. Ystelad
(Sletnes) i Karlsø. A. s.

Sænkesten af gneis med isprengt glimmerski-
fer, med hul igjennem og grund udmeisling for sno-
ren, 25 cm. lang. Funden i gamle hustomter paa
Finkirken, Tromsøsundets prestegjeld.
Hængelaas 5 cm. langt, 6.5 cm. bredt, størst lighed
med N. 0. 453. Funden i yderkanten af en grav.
haug, der er ca. 50 skridt i omkreds og omgiven af
en grund, bred grøft, sammen med et par benstum-
per paa Skjerpen 1 Borge, Lofoten. Y. j.
Økseblad af jern, 8 cm. bredt over eggen, 12
em. langt. Y.:J.

Halvkugleformet haandsneldhjul af kleber-
sten. Funden i en stenrøs sammen med endel an-
dre gjenstande, tildels af ben, der er bortkomne, og
med f. nr. paa Tennevik, Trondenes. Y. j.
Hulmeisel af skifer, størst lighed med N. 0.
22; 14 cm. lang, 5 cm. bred over eggen, smalere
opover; kun delvis sleben og raat forarbeidet, bræk-
ket i to stykker efter optagningen af jorden.
Retmeisel af skifer med prenformet haandtag,
125 om. lang, 2.5 em. bred over eggen, delvis lin-
sleben.

Oval sten, 6 em. lang, 5 cm. bred, 3 cm. tyk med
halvrunde sideflader, som paa begge sider har en

rund indboring, som ikke er helt fuldført. Steney

96

892.

l'romse Museums Aarshefter 26. — 1909.

har vist været bestemt til en liden hammer. Fun-
den sammen med de to f. nr. i jorden paa Tenne-
vik Trondenes As.

Lidet brudstykke af et sverdblad samt en hein,
fundet 1 en gravhaug sammen med stumper af
brændte menneskeben. Haugen 36 skridt i omkreds
og 50 cm. hei, uden gravkammer; dens bund var
dækket af en kulrand. Skjerpen i Borge. Y, j.
Spydspids af graasort skifer. Da den ophøiede
midtrand ligger nærmere den ene eg end den an-
den, og dens tange er meget lang, har den nogen
lighed med et knivblad. Bladet er 10 em. langt, 2

cm. bredt, tangen 6 em. lang, 1 em. bred. Opgives

ab” være funden sammen med en til videnskabs-

selskabet i Trondhjem indsendt meisel i et »sten-
skrine, bygget af 4 stenheller med »overligger« og
heller i bunden. I kamret var hverken ben eller
aske; det var 50 cm. langt, 25 cm. bredt og 20 cm.
heit. Indsenderen, P. Jensen, siger bestemt at have
været tilstede, da det fandtes, men det ser ud som
en feiltagelse. Findested som f. nr. Å. s.

Angel af jern med leggens ende bøiet til en ring,
hvori snoren har været fæstet.

Beslag af ben med fire huller igjennem ; har mu-
ligens været brugt til gjænge paa en dør. Funden
sammen med f. nr. i jorden paa Nørøen 1 Fin-
marken.

Oks af jern, lig N. 0. 561, 20 cm. lang 14 em:

bred over eggen, 7 over skafthullets fliger.

Sverdblad af jern; haandtag og ydrehjalt mang-
ler. Indrehjaltet, der er svagt buet og ligt N. O,
501, er 12 cm. langt. Bladet, der mangler od, er
brækket 1 tre stykker, 78 cm. langt og 6 cm.

bredt ved hjaltet, lidt smalere fra midtpartiet og

mA EEE PR Gé ue

nun

858.

859.

860.

864.

865.

O. Nicolaissen, — Tromsø Museums Oldsager. 97

nedover mod den afbrækkede od, hvor det er 4,5
em. Fundet sammen med f. nr. i en lav gravhaug
med muret kammer og helle over, jord udenom og
sand inden i (bragt fra fjæren) sammen med 3 kra-
nier og endel andre menneskeben paa Aalstad,
Engeløen i Stegen. Y. j.

4 lerperler (3 røde og en grøn) fundne af veiar-
beidere antagelig i en gravhaug mellem Skibsfjord
og Myklevik. Hoel s. i Buksnes.

2 spillebrikker, den ene med indgravede punkt-
er, omgivne af concentriske ringe, den anden med
indborrede huller. Nærmere fundomstændigheder
mangler. Holmen i Thorsken.

Enegget sverdblad uden haandtag, 50 cm.
langt, 8 cm. bredt, sterkt forrustet; 2 mindre brud-
stykker har sandsynligvis hørt til bladet. Funden
ved kjeldergravning i en liden forhøining paa
Skraalsvik, Senjenøen i Bjarkøs.. Y. j.
Halv støbeform af klebersten, funden i jor-
den paa gaarden Lekangen, Trang ped.
Spydspids af rødagtig skifer med modhager og
tange, fint sleben med opheiet midtrand, 14 em.
lang, henved 3 cm. bred over modhagerne, nedenfor
2 em. til henimod odden, som mangler den yderste
spids. Funden i jorden paa Lundborg i Maals-
elvenI+A..s:

Skibsmodel fra Hasvik kirke i Finmarken.
Indskrift : »Hammerfest 1778. Edvard Kraft Buchec.
K. t.

Altertavle fra Skjærvø kirke, malet paa træ.
Motiv: Kristus paa korset. Formentlig fra Slut-
ningen af det lide aarhundrede. K. t.

Brudstykke af en retmeisel af sten, 11 cm. lang.
Hele forreste del med eg mangler; det tilbagevæ-

866.

867.
868.

869,

870.

Sl:

Tromsø Museums Aarshefter 26. — 1902.

rende stykke har rundt tversnit og ender oventil ;
en spids; delvis glatsleben. Funden ca. 50 em un-
der jorden paa Badderen i Kvænangen. A. s.
To træstænger, forgyldt paa kridtgrund ; har væ-
ret fæstede til prædikestolen i Loppens kirke og
brugte til lysestager. K. t.

Skibsmodel fra Loppens kirke. K. t.
Fattigbøsse, bestaaende af en broderet pung og bjelde,
fæstet til en stang; fra Loppens kirke. K. t.
Stort laas med kunstig forarbeidet nøgle fra Lo p-
pens kirke. Skal være smedet af en til Finmar-
ken forvist forbryder. K. t.

Oks af sortagtig sten (Afbild. Pl. HII, fig. 14);
størst lighed med flintøksen nr. 6 N. O. og 13 hos
Mont.; men eggen er mindre buet og bladets øver-
ste del ender i en spids. Den er 18 cm. lang, 8 em.
bred over eggen og delvis glatsleben. Ved den ene
smalside er et større stykke borte, som sandsynligvis
har manglet, da slibningen foretoges. Funden ved
oprydning af en potetager i flekken Aucce paa
ven Allasuolo i indsøen Luosgajavre i Kautkeino.
Har paafaldende lighed med nr. 8 1 Aspelins »Suo-
malais- urgrilaisen inuinaistutkinnon alkeita« og er
formentlig af finsk- ugrisk oprindelse. A. s.
Pilespids af red lerskifer med spids tange og
opheiet midtrand, der opherer nedenfor bladets midte,
hvorefter den er fladsleben til spidsen, som er but
og sløv. Den hele længde er lidt over 11 cm., stør-
ste bredde 1,5. Funden ved grøftegravning, 40 cm.
under jorden paa Ramfjordnes i Tromsøsun-
det. ør
Fattigbøsse. (broderet fløielspung med aarstal
1777 og sølvbjelde) fra Hasviks kirke.
Alterskab af ek fra samme kirke, I hovedfeltet

876.

O. Nicolaissen. — Tromsø Museums Oldsager. 99

halvtudvisket billede af en mandsperson, nedenfor
en fugl, hvorunder første led af indstiftelsesordene.
Paa høire fløidør andet led af indstiftelsesordene og
paa venstre Fadervor, alt med forgyldte bogstaver ;
listerne rundt indskriften er ligeledes forgyldte. Tav-
len er formentlig fra det 17de aarhundrede. K. t.
Skelet af et menneske (i kassen nr. 874). Funden
sammen med nedennævnte sager.

Sverd af jern, ligt N. 0. 498. Blad og haandtag
har en længde af 80 em. Bredden jevnt 5 cm. til
henimod odden.

Spydblad af jern ligt N. O. 520 og 45 cm. langt,
falen iberegnet. Saavel bladets vderste spids som
falens øverste rand mangler; største bredde 5 cm.
Kort spydblad med fal, ligt N. O. 531, men uden
sølvindlægning om falen, som er 10 cm. lang, bla-
det 17 em. langt og 5,5 em. bredt nærmest falen ;
et stykke af den ene eg mangler.

878 a—e. 3 pilespidser af jern; nogen lighed med

879.
880.

881.

882.

883.

N. O. 55; men odden er meget længere. 13 cm.
lang. De to mangler den yderste spids.

Sigdblad af jern, 32 cm. langt.

Kort firsidet jernstang, 13 em. lang, muligens en
stempel.

Halvdelen af et eylinderformet benredskab af ukjendt
brug; muligens et haandtag.

a—b. 2 bryner, det ene temmelig slidt, det an-
det 12 em. langt, 4 em. bredt, 3 em. tykt. Samtlige
sager 874—882 fundne under sten og et tyndt jord-
lag ved pløining paa gaarden Balsnes i Tromse-
sundet Y. 4.

Bispefigur omtalt i »Norske Fornlevninger« s.
704. Den har mitra paa hovedet og krumstaven i
høire haand. I den venstre holder den en gjen-

100

884.
885.
S86.

887.

888.

891.
892.
898.

S94.

Tromsø Museums Aarshefter 26, — 1902.

stand, hvoraf kun en del er tilbage. Billedet er af
ek med udhulet ryg og har tidligere staaet over kor-
døren i Maasø kirke.

Evangelisten Mathæus med en engel ved siden.

nes rm Markus med en love.
un Lukas med et okselignende dyr.
—»— Johannes med en fugl. Samtlige fi-

gurer udskaarne i ek har staaet 1 preedikestolens fel-
ter 1 ovennævnte kirke.

a—c. 3 brystfigurer (3 mandlige og en kvinde-
lig) udskaarne i træ. Samtlige figurer har staaet
paa hjernerne af prædikestolen i Maasø kirke.
Trekasse med stang (fattigbøsse) fra s. k.
K. t.

Enegget bensverd (vævske) af hvalben funden i
jorden paa Skjærstad. Haandtaget er afbrækket,
efter at det blev fundet dybt nede i jorden. Det er
61 cm. langt og meget tykt. Y. j.

Rød perle af brændt ler.

Forstykket af en bøilespænde af bronce.
Rund hvælvet spænde af bronce, kun 3 em. i
tvermaal. Saavel hempe som naal mangler. Muli-
gens har der øverst paa spænden været en nu for-
tæret tutulusformet spids. Samtlige Sager fundne i
gravhaug med muret kammer og ubrændt lig paa
Ljønesi Skjærstad. &. j. (?)

Hulmeisel af graasort lerskifer, 16 em. lang,
3 bred og 2 tyk; tversnittet en aflang firkant.
Den øverste næsten spidse ende har paa siden et
indhak, som maa have været der, før gjenstanden
forarbeidedes. De to bredsider helt og den ene smal-
side delvis glatslebne, medens den anden er ru og
kantet. Funden i jorden under en liden trærod paa

Balsnes i Tromsøsundet,

895.

896.

897.

898.
599.
900.
901.
902.
903.

904.

905.

906.

O. Nicolaissen, — Tromsø Museums Oldsager. 101

Stykke af en korstol, der skal have tilhort et i
midten af forrige aarhundrede nedtaget korshus i
Misvær i Skjærstad. Middelaldersk udskjæring.
K. t.

Maria med barnet, udskaaret i træ. Fra lighuset
i Skjerstad kirke, hvor det fandtes sammen med
nedennævnte billede. Begge skal have tilhørt oven-
nævnte korshus. Kk. t.

Hovedet af et kirkebillede (mandsfigur). Skal

- forestille Johannes den «ober. I Skjerstad kaldsbog

fra forrige aarhundrede nævnes et Mariabillede og
Johannes den døbers hoved paa et fad som tilhø-
rende Skjerstad kirke og didkommet fra det ned-
lagte korshus. Da kirken brændte, gik ikke bille-
derne, som laa i lighuset, med. K. t.

Enegget sverd lig N. 0. 499. 45 em. langt, haand-
taget iberegnet, 5 cm. bredt, temmelig forrustet.
Oks, 15 em. lang, 5,5 bred over eggen, 3 over skaft-
hullet, lig N. O. 556.

Paalstav, 12 cm. lang; størstedelen af falen er
bortrustet.

Kam af ben; ornamenteringen lig etuiets paa lig.
18, aarsb. 1887; den bestaar af fire stykker, skin-
nerne er brækkede i tre dele.

Liden krumkniv, 10 cm. lang.

Knivblad uden tange, 10 cm. lang.

Naal (pren) af ben med hul i den ene ende (afbil-
det i aarsb. 1890) 10,6 cm. lang.

Kvartsbryne.

Samtlige nr. 898—905 er fundne sammen med et
menneskeskelet paa YtterstadiLødingen. Y. j.
Stengjenstand af grøn sten, muligens brudstykke af
en retmeisel, 7 cm. lang, 4 cm. bred. Har glatte
flader, men butte ender, som sandsynligvis er af-

907.

909.

910.

JU

912.

913.

914.

91):

916.

Tromsø Museums Aarshefter 26. -— 1902,

brækkede. Funden i jorden paa Ramfjordnes i:

Tromsøsundet. A.s.

Spænde af bronce (Afbild. Pl. VI, fig. 34); 14 em.
lang, lidt over 5 em. bred, paa midten 4. Fuldkom-
men lighed med N. O. 659, der eies af Tromsø mu-
seum og er funden paa Hals i Trang. I hullerne
sidder smaa nagler, hvortil smaa knapper forment-
lig har været fæstede. Naalen mangler; 1 naalgjen-
gen sidder en liden stump tøi, gjennemtrængt af rust.
inkel oval skaalspænde, henved 11 em. lang, 7
em. bred, lidt beskadiget i kanterne. Ornamenterin-
gen lidt forskjellig fra de almindelig kjendte.
Brudstykke af en skaalspænde med ornamente-
ring som foregaaende; begge er af bronce og mang-
ler naal.

Perle af rav, 2 cm. tversnit, lidt fladtrvkt paa si-
derne.

Øks af jern, lig N. 0. 559, men smalere over
skafthullet og med mere slidt og buet blad. 17 cm.
lang, 14 cm. bred.

Fil af jern, 21 cm. lang.

Jernstang, 25 cm. lang med spidse ender og fir-
kantet tversnit; har muligens været et stikkeredskab.
Jernredskab af ukjendt brug, 3 cm. langt, spidst
i den ene, but i den anden endo og uden eg.
Brudstykke af en paalstav, 2 som samt syv rust-
ne jernstykker.

Nr. 907—15 er funden paa Østnes paa Bjarkø
tæt ved en gravhaug sammen med menneskeben
30—40 cm. under jorden. Y. j.

Spydspids af graa lerskifer (Afbild. Pl. II, fig.

8), henved 3 em. bred, 9 cm. lang. Funden i en

torvmyr paa Andammen, en af de yderste ger,
i Helgø sogn. A. s,

i
i
|
i

917.
918.

920.
921.
922.
923.

924.

926.

=<
No)
>

O. Nicolaissen. — Tromsø Museums Oldsager. 103

8 perler af klebersten, de tre meget forbrændte.
Nogle smaa broncestykker, en jernnaal samt flere
klinksom. Funden sammen med f. nr. i gravhaug
sammen med kul og brændte ben paa Eldstad i

Bodø landsogn. Y. j.

Oks. af typen N. 0. 558, 14 cm. bred over eggen,
20 em. lang fra hammer til eg. I skafthullet sid-
der rustede rester af træskaftet, og øksens ene side
er dækket med et af rust gjennemtrængt lag af
grovt toi.
Stykke af en ljaa.
Knivblad, 2 cm. langt.
Hein, 29 cm. lang og meget slidt.
Halvdelen af skinnen til en benkam samt en del
klinksøm.

Nr. 918—23 er fundne i gravhaug paa Eldstad
i Bodø landsogn sammen med ubrændt lig. Y. j.
Haandsneldhjul af klebersten, lig N. ©.
436. Funden i en udkastet gravhaug paa Nord-
Hold“ HB olden.‘Y.].
Haandsneldhjul af klebersten, lig N. 0.
634, 6 cm. i tvermaal; findested som f. nr, men
ikke i gravhaug.
Haandsneldhjul af klebersten, 45 cm. i
tvermaal. Funden paa Sandstrand i Sortland.
Kniv med ornamenteret benskaft. Funden i jor-
den paa Helge.
Enegget sverd med indrehjalt og haandtag uden
knap. Klingen, som mangler od, er 68 cm. lang og
har en jevn bredde af henved 6 em. Indrehjaltet
er ligt N. 0. 509. Fundet paa grunden i en ager,
hvor vandet havde revet mulden bort påå Fineide

i Skjærstad. Y. j.
Biskopsfigur, udskaaret 1 ek, 67 em. hør; hæn-

104

930.

931.

932.

933.

934.
935.

936.

Tromsø Museums Aarshefter 26. — 1902.

derne er afbrækkede. Billedet er godt udskaaret,
ansigtstrækkene skarpe, kappens folder har bræm-
mede kanter. Billedet, der delvis har været forgyldt,
har tilhørt Dyrø gamle kirke, Trane pgd. K. t.
Skraber (»skaveknive) af ben (afbildet i aarsb.
1890). Fundet ved veiarbeide paa Alstadhaug paa
Helgeland. Den laa i en »urne af sten« nede i jor-
den; urnen blev sdelagt. Har smuk ornamentering
i ophøiet arbeide med indgravede smaahuller (et
slags drageslyngninger) og er henved 15 cm. lang,
storste bredde 9 cm. Har muligens veret brugt ved
bagning. Den ligner i ethvertfald af form et slags
kagespader af tree, der i senere tider brugtes ved
bagning af smaa kager, som stegtes paa et fladbrød-
jern SY. ].
Hulmeisel af graa lerskifer, er afbrækket paa
midten; det tilbageværende stykke er 16 cm. langt,
5,5 em. bredt; overfladen er sleben, men kun hul-
ningen og smalsiderne er glatslebne; eggen skarp.
Funden i jorden paa Ramfjordnes, Tromsø-
sundet. As.
Armring af bronce, største tvermaal 8 em, lig
N. O. 719. Ornamenteringen, der er næsten bort-
slidt, synes nærmest lig ovennævnte 719.
Armring af bronce, lig f. nr. saavel af form som
størrelse og ornamentering.
4mosaikperler, den storstes tvermaal 1,5 em.
8 smaa perler af farvet glas.

Nr. 982—35 f. i en ur under torvdække mellem to
store stene (formentlig en grav) paa Bjarkø (Øvre-

gaard Senjen. » Y.$.
3 perler, den ene af blaat glas, noget fladtrykt

-og 1,7 cm. i tvermaal; de andre to er smaa og af

rødbrændt ler.

937.

938.

939.

940.

941.

942.

943,
944.
945.

946.
947.

O, Nicolaissen. — Tromsø Museums Oldsager. 105

Øks, størst lighed med N. 0. 555, 21 cm. lang, 12
cm. bred over eggen: en del af skafthullets fliger er
fortærede af rust.

6 smaastykker af et sølvforgyldt broncebeslag,
formentlig tilhørende en sverdskede.

Brudstykker af et sverd; bladet er brækket i man-
ge stykker, knappen hel; indrehjaltet er en stor rust-
klump.

Nr. 936—939 funden under sammenkastede stene
ved oplægning af jord paa Bjarkø prestegaard i
Deinen.“ Y.1.

3 perler af glasmosaik, den storste 2,5 cm. 1
diameter samt en gron glasperle, omgivet af to rode
linjebaand, hvis mellemrum udfyldes af hvide sik-
saklinjer.

29 perler af glas, gronne og blaa, de fleste ring-
formede, en prismatisk (ottekantet) samt en, der be-
staar af en liden broncering, hvis indre er fyldt med
en sort haard masse (karforringskit).

10 kugleformede perler af broncetraad samt
flere brudstykker af lignende, 2 smaa bronceringe
samt tre smaa broncebeslag til en enderem.

5 smaa ravperler.

7 hvide stenperler.

Haandsneldhjul med konisk form af hvid sten;
den ene side beskadiget. 7 cm. i tvermaal.

Lidet knivblad med tange.

Liden, rund broncespwnde, svagt konisk, med
3,5 em. tvermaal. IFlad i toppen, hvor det runde
felt delvis er fyldt med en haard substans, og hvor
igjennem gaar en liden nagle, som formentlig har
tjent til at feste et ornament eller lign. til spændens
top. Paa den indre side et charnier med rester af

948.

949.

950

951.

- Tromsø Museums Aarshefter 26. — 1902.

en jernnaal, og paa yderfladen, rundt toppen tre
baand af ligelobende streger, nederst to saadanne.
Broncespwnde af samme form, henved 3 em. i
tvermaal. Charnier med spor af rustgjennemtrengt
toi paa indersiden samt naaleskede. Overtladen for-
siret med paralelle punktlinjer. Begge spender maa
henføres til samme slags som de 1 aarsb. f. 1887, s,
55, nr. 100 og i aarsb. f. 1888, s. 172 (fig. 16) om-
talte, undtagen med hensyn til ornamenteringen.

11 Kaurimuslinger (cyprea moneta); muslinger-
nes rygge er bortskaarne for at skaffe aabning for
baandet, hvorpaa musiingerne tilligemed perlerne har
været optrukne. Kaurimuslingens hjemstavn er de
varme lande (Afrika).

Nr. 940—49 er fundne sammen med ryghvirvler
og andre ben af et menneske i jorden paa Ytter-
stad i Lødingen. Paa siderne laa en del sten;
gravens bund var dækket af hvid sand, der har væ-
ret paaført. Det hele var dækket af et muldlag.
Muligens har der tidligere været gravhaug; men da
stedet ligger paa ryddet jord, kan haugens top være:
borttaget. Y. ].

Partisan, 50 cm. lang, fundet 1 jorden paa gaar-
den Vorren i Sands paa Søndmør. K. t.
Oks, 19 cm. lang, 5 cm. bred, lig N. O. 555; eggen
meget forrustet. Fundet 1 udmarken paa gaarden
Kastfjord i Trondenes i en rundhaug som
var »50 fod i omkreds samt 2 fod hei.« Øksen
fandtes sammen med brudstykker af et sverd i hau-
gens bund, dækket af heller og runde stene. Y. j.
Pilespids og skifer, lg N. O..87, 11,5 eu lang
2 cm. bred over midten; funden i fjæren paa Kast-
fjord, Trondenes. A.

Øks af jern, lig N. O. 560, 16 cm. lang, 15 cm.

954.

956.

997.

©. Nicolaissen. — Tromsø Museums Oldsager. 10%

bred over eggen. Funden i jorden paa et nes, hvor
der før har været gravhauger paa den i f. n. nævnte
gard} Yis J:

Brudstykke af en pilespids af skifer, 10 cm.
lang med ophøiet midtrand; tangen samt næsten
hele den ene eg mangler. Fundet i en sandbakke
paa Honningsvaag, Maasø i Finmarken.
Å. 8.

Spydspids af rødagtig skifer, 7,50 cm. langt;
hele den øvre del mangler. Den ene sides overflade
er rundagtig, den anden flad med slebet eg. Finde-
sted som f. nr. A. s.

Bøileformet broncespænde med dyrehoved i den
nedre ende, 14,5 cm. lang. Mest lighed med N. 0.
249, men uden indlagte sølvringe og sølvplade;
grerne er meget høiere (1,5 cm.) Den har havt 3
knapper, hvoraf kun den midterste er tilbage. Over
bøilen gaar to paralelle streger, mellem øine og ører
5. Fundet i en stenrøs i udmarken paa gaarden
Lekangen i Trans pgd. Æ.j.

Kjæip af enertræ. Fundet i en torvmyr 1,5 m.
under overfladen paa Stanglandseidet, Tranø
ped.

Spydspids af flint, 14,5 cm. lang, 4 em. bred,
lig N. 0. 69, men spidsere mod odden. Fundet i
jorden paa Horn i Brønø. S.

Oks, nærmest lig N. O. 557, 20 cm. lang, 8 cm.
bred over eggen, 4 over skafthullet.

Celt (paalstav) med hel fal, 13,5 cm. lang, 6 cm.
bred over eggen.

Meisel (høvljern) 5 cm. bred over eggen, den spidse
ende slutter med en liden bøiet knop.

Ljaablad, lig N. O. 386, men med svagere boi-
ning, 51 cm. langt.

108

963.

964.
965.

966.

967.

JO8.
969.
JU!
oe

SR

Tromsø Museums Aarshbefter 26. — 1902.

Cylinderformet benredskab, tvert afsaget 1 begge
ender, indborret hul i den ene ende, 6,5 cm. langt,
tvermaal 4 em. samt to brudstykker af jernredskaber.
Samtlige fundne i en ager paa nyryddet jord mel-
lem flade stene paa Lekangen i Trang. Y. j.
Skjoldbule med takket rand, 15,5 cm. 1 tvermaal.
Benredskab af ukjendt brug.
Buesaks af jern, lig N. O. 448.

Kam af ben med skinner, paaklinkede med jern-

stifter ; en del af kammen mangler. *

Større samling klinksøm, f. sammen med f. nr.

Liden hein. |

Brudstykker af en skjoldbule samt klinksøm.

Oks af typen N. 0. 555, med smalere eg og uden

fliger og linjer over skafthullet.

Benredskab (garverkniv (2). Fundet sammen med

klinksøm samt ben af et menneske og en hest.
964—72 er fundne ved udgravning af gravhauger

paa gaarden Strandaai Kjærringø sogn (se

herom aarsb. f. 1892) og tilhører yngre jernalder.

Klinksøm, fundet i gravhaug sammen med men-

neskeben paa gaarden Fjære, Kjærringø sogn.

Vegtlod af bronce, fundet i en ager paa gaar-

den Nordland i Værøs. I Fe
Spydblad af jern med fal og, geirnagle, 345 em.
langt, største bredde 6 cm. ligt N. O, 522.

Celt (paalstay) med lukket fal, 7 cm. lang.

2 brudstykker af et enegget sverdblad. "
Klinkhammer, 14 cm. lang og meget tynd saa-
vel over hammer som skafthul.
Oks, størst lighed med N. O. 559, men uden fliger

og linjer over skafthullet, 16 em. lang, 10,5 cm. bred!

over eggen.

980.

981.
982.
983.

986.

987.

988.

989.

O. Nicolaissen.’— "Tromsø Museums Oldsager. 109

Stor smedetang, lig N. O. 391, men uden »steng-
sel« og ring i armens ende, 76 cm. lang.
Liden firsidet ambolt, lig N. 0. 392, 11 cm. hei.
Stempelstang, firsidet, 25 cm. lang.
2 jernstænger, respektive 25 og 21 cm. lang.

Nr. 975—83 er fundne i en græsbevokset stenrøs
paa gaarden Sletten, Dyrø s. Tranø pgd. Nr.

479—81 i aarsb. f. 1882 skal være fundne paa

samme gaard, ikke som opgivet i Lien. Y. j.
Oks, 13 cm. lang, 2 cm. bred over hammeren, 7
cm. over eggen. Skafthullet er rundt og udbuet.
Fundet 1 jorden paa Lunkan i Hadsel.
Spydspids af brun lerskifer med modhager, lig
N. 0. 86, men smalner jevnere af mod odden.
Smukt sleben med skarp eg og od, 15 cm. lang, 4
cm. bred over modhagerne. Fundet ved kjeldergrav-
ning paa Kroknes 1 Øksnes. A. s.

Brudstykke af en pilespids af graa lerskifer, kun
omtrent halvdelen er tilstede og er 5, cm. lang,
1,6 cm. bred. Fundet i jorden paa Vattenfjord-
haugen i Gimsø s. Vaagens ped. A. s.

Større samling perler — 99 hele, 3 brækkede —
af ensfarvet glas, blaa, hvid eller rød, 5 er af fler-
farvet brændt ler. |
Liden broncenøgle, brækket i flere stykker, hvor-
af 2 er tilstede; af disse sees, at haandtaget har
havt rund form. Den har nogen lighed med N. O.
454, hvorfra den dog afviger noget i haandtagets
form og ornamentering.

Økseblad, 185 cm. 75 cm. bredt over eggen, 2
over skafthullet. Det har størst lighed med Monte-
lius 263, idet den forreste kant er ret, medens den

mod skaftet vendende kant ikke som nwvnte nu
ra)

110

990.

995.

996.

Tromsø Museums Aarshefter 26. — 1902.

mer har spidser over skaftets sider, men gaar lige
ned mod eggens skjeg.

2 knivblade, det ene brækket, med firkantet
tange, 12 og 14 cm. lang.

Sagerne tilhører formentlig yngre jernalder og er
fundne sammen med to menneskeskeletter der laa
mellem to stenrabber ikke langt fra søen, paa gaar-
den Onø i Lurø paa Helgeland. Sagerne laa
ca. 80 em. under jorden sammen med en del kul.
Ingen haug, men en til begge sider heldende slette,
hvorover en gangsti, dækkede sagerne. Paa gaar-
den fandtes i 1830 endel oldsager, nu i Bergens
museum, N. F. s. 683.

3 smaa broncebjelder, lig N. O. 593, den
ene af samme størrelse, de to andre mindre, alle
uden ornamentering.

Halvkugleformet haandsneldhjul af kleber-
sten, 4,2 cm. i tvermaal og uden ornamentering.
3 riflede perler, den ene af hvidt, de to andre
af blaat glas, lig Mont. 573 og den ene af sterrelse
som denne, de to andre lidt mindre.

il perler af bronee, lidt fladtrykte, de største
brenn 41 tvermaal: hullerne ender i cylinderfor-
mede ror.

6 perler af hvidgraat brændt ler, den sterste 2 cm.
i tvermaal. |
74 perler af blaat glas; de fleste 1 cm. i tver-
maal og samtlige fladtrykte.

11 perler af grønt glas, samt 1 do. af glas-
mosaik; størrelse som f. nr.

. “28 perler af gul farve, for det meste af glas;

paa et par af disse indbrændte runde forsiringer.
Satutlige 128 perler maa have udgjort et smukt
perlebaand.

999.

1000.

1001.

1002.

1003.

1004.

1005.

1008.
1009.

O. Nicolaissen. — Tromsø Museums Oldsager. 111

Ring af broncetraad, hvorpaa 4 perler af
blaat glas.
Braklteatlignende hængesmykke af bronce,
gjennembrudt arbeide, 4 cm. i tvermaal.
Hængesmykke af bronce, firkantet, gjen-
nembrudt arbeide; det hænger i en liden ring af
sølv, hvis ender er knyttede sammen. Til samme
ring er fæstet et par led af en broncekjæde. 2
brudstykker af en lignende kjæde tilhører vistnok
samme smykke, der er 3 cm. langt og bredt.
Hængesmykke af bronce (Afbild. Pl. VII,
fig. 39); rigt ornamenteret, af rund form og har i
den ene kant en ring; 7 cm. i tvermaal og plade-
lignende. Igjennem pladen er 4 smaa runde hul-
ler og ringen, hvis ender er bøiede over hinanden,
stukket i et af disse.
Broncegjenstand, lig toppen af en tutulus-
formet spænde, 6,5 cm. lang.
Broncetraadring samt en do. af sølvtraad,
begge med sammenknyttede ender.
Liden hein, firsidet og med hul i den ene ende,
hvorved den maa have været baaret paa en snor
sammen med andre gjenstande, 6,5 cm. lang.
Holk af ben, 3,5 cm. lang og 3 cm. 1 tvermaal,
ornamenteret som brikken hos Mont. 450.
Buesaks af jern, lig N. 0. 443; begge blade
er bortrustede.
Sigdbladafjern. .
Brudstykker af flere flade jernringe samt 3
hele saadanne; for de sidstes vedkommende er en
derne knyttede sammen; et par klinksøm og el
knivblad.

991—1009 er fundne sammen med et menneske-

skelet, der var dækket af et jordlag uden haug

112

1010.

1011.

1012.

1012.

1015.

1014.

LOLD,

Tromsø Museums Aarshefter 26. — 1909,

over. Perlerne laa indviklede 1 skind og næver,
formentlig en pung. Storsletten i Hillesø
(Aarsb. f. 1888, s. 8).

Kam af ben med skinner, der er paaklinkede
med broncenagler ; skinnerne er prydede med ind-
skaarne tverlinjer. Længde 11,5 cm.

2 Beslag af ben 12 cm. lang, muligens af et
futeral til nysnævnte kam.

a Haandsneldhjul af klebersten, halv-
kugleformet.

b. 2 smaa brudstykker af en benkam, brudstyk- —
stykker af flere smaa broncebeslag. Fundet
sammen med et menneskeskelet 5—6 skridt fra for-
annævnte fund. Begge tilhører yngre jernalder og
er vistnok af karelsk oprindelse.

Tveegget sverd med knap og begge hjalt. Klin-
gen, der brækkedes 1 to dele straks efter optagnin-
gen, er 57 cm. lang, 6 cm. bred. Afstanden mel-
lem knap og hjalt 11 cm. Fundet mellem stene i
en ager paa Sletten i Dyrø s. Trans ped.
Paa samme gaard er de i aarsb. f. 1882 s. 146 og
f. 1892, s. 102 nævnte oldsager fundne. Typen N.
O. 492, men uden broncebelæg og ornament i hjalt
og knap: 4:

Øks af særegen form med skaftholder, der er 14
em. lang og lukket, hvor skaftet paa øksen fæstes
ved kilen. Bladet er fra eg til hammer kun 8,5
em. langt og 4 cm. bredt. Fundet i jorden paa
Ersfjorden i Bergs s. paa Senjenøens yder-
side. 'Y. 4.

Liden pilespids af rød skifer med tange og
modhager ; den forreste del er afbrækket. Den til-
bageværende del er 4,7 cm. lang og knap 1 em.

bred over modhagerne, og saaledes ct af de mind-

1016.

1017.

1018.

1019.

1020.

OÖ. Nicolaissen. — Tromsø Museums Oldsager, 113

ste exemplarer, samlingen eier. Fint sleben med
ophøiet midtrand, der ophører nedenfor modha-
gerne. Fundet paa ovennævnte Ersfjord. A. s.
Liden meisel af skifer, lig aarsb. 1880, fig. 1,
men kun 4,5 cm. lang, 1,5 cm. bred, flad paa den
ene, opheiet paa den anden side, spids i den ene
ende, hvor der er udskaaret indhak for en tynd
snor. Den maa have veeret brugt til udhuling af
smaa træsager og har vist sammen med andre
gjenstande været fiestet til en snor. Mundet for
længere tid siden paa Parakjord (Lyngseidet) i
Lyngen. A.s.

Firsidet, glatsleben sten af en haard, rød stenart,
3,5 em., 1 em.s tvermaal. Den har brudflade i den
ene ende og har saaledes været længere, medens
den anden, der er tvert afskaaret, er finsleben. Od
har den ikke havt, og dens brug kan for tiden
ikke bestemmes. Fundet paa Kilhus i Tron-
denes. |

Solvkjede til et relikvigjemme. Dopperne, hvor-
til relikvikorset har været fivstet, har nogen lighed
med gabende ormehoveder med øine. Korset er
bleven skilt fra kjeden og solgt til en russisk skip-
per. Kjeden er I m. lang og for flere aar siden
indkjøbt i Jarfjorden i Finmarken. Tilho-
rer middelalderen.

Altertavle fra Gimsø kirke 1 Lofoten. Tav-
lens midtfelt har malet billede, motiv: Kristus paa
korset. Tavlen er neppe ældre end fra attende aar-
hundrede.

a—b. To islegger af ben, den ene 26, den an-
den 21 em. lang. Den længste har 2 huller til hæl-
remmen ; den korteste ligeledes 2 til taa-, men kun
et til hælremmen, Den mindste er smukkere for-

114

1021.

1022.

10

3.

Tromsø Museums Aasrshefter 26. — 1902

arbeidet, benet mere glattet, {versnittet næsten kvad-
ratisk. Paa den større er anvendt mindre flid.
Remmerne, hvormed de blev fæstede til foden, har
været ganske tynde. Isleggerne er gjorte af heste-
ben. Fundne i Oslo og indsendt ved herr profes-
sor Rygh. Tilhører middelalderen.

Sverdblad af jern, 68 cm. langt, 5 cm. bredt,
temmelig forrustet og brækket 1 tre stykker. Haand-
taget mangler; kun indrehjaltet, der ligner N. 0.
501, men tyndere, er tilbage. Sverdet er tveegget,
men den paa disse slags sverde forekommende
brede fure langsefter paa begge sider, mangler.
Hjerteformet sten af hvidgraa kvarts. Den
har ikke som beltestenene nogen fure langs kan-
terne til anbringelse af snor eller baand, hvorimod
en »slidfure« paa den ene fladside. Den er ogsaa
længere — 13 em. — end beltestenene; bredden 9
em. Shbeflader rundt stenen. Fundet sammen
med f. nr. i en grav af sten uden haug over sam-
men med skelettet af et menneske paa Helø i
Bjarka 3.7].

Kljaasten, smukt forarbeidet vf kleber; den ene
side flad, den anden smukt hveelvet, 15 em. lang,
11 cm. bred. Den har form af et trapesium. Dens
overside er ornamenteret med to parallelt løbende
linjer langs de tre yderkanter, af hvilke den ene
desuden er smykket med skraa linjer, der skjærer
hverandre, saaledes at mellemrummene bliver rude-
formede. Rundt gjennemboringen sees ogsaa det
sidste slags forsiring. Fundet i Finkongkeilen
i Gamvik s.i Finmarken. Stenens ornamen-
tering maa være meget gammel, da dens kanter og
linjer er sterkt forvitrede.

1024.

1027.

1028.

D

1025.

O. Nicolaissen. — Tromsø Museums Oldsager. Mi

Hellebard eller partisan med firsidet spyd, der
har en længde af 57 em., medens øks og skafthol-
der, der ender i to smale jernplader, har en længde
af 34 em. Skal være fundet paa Akkarnes paa
Grytøi Bjarkø. Et stykke træskaft i falen til-
hører senere tid og er vel indsat af finderen, der
har brugt den til at stikke havskjæl med.

Oks af jern. Det meste af eggen bortrustet.
Skafthullets parti er i to stykker. 17 em. lang.
Jevn bredde til henimod eggen 2,5—4,5 cm. Fun-
det i en gravhauglignende dynge paa Seljustad
Trondenes. Y. j-

Brudstykke af et halvttildannet stenredskab,
formentlig en spydspids. Begge sider er flade uden
ophøiet midtrand, smalsiderne 'uden eg; dens ene
ende er spids; stykket skal oprindelig have været
meget længere, men er blevet brækket, og det til-
bageværende maaske brugt til hein. 8 em. langt,
3 em. bredt. Fundet i jorden paa LilleSkaan-
land i Trondenes. Å. s.-

Pilespids af sort skifer af typen N. O. 83. Den
har modhager og ophøiet midtrand, men odden er
afbrækket. 7 em. lang, 1,5 cm. bred. Fundet paa
Tennevik i Trondenes, hvor tidligere flere
stenalders fund er gjorte. A. s.

Meiselformet øks af sten uden skafthul, 13,5 cm.
lang, 4,5 em. bred over eggen. Saavel smal- som
bredsider er smukt glatslebne. Begge bredsider er
svagt hvælvede og har slibeflader langs vderkan-
terne. Lig flintøksen N. O. 6, men med tversnit
som nr. 11. Skal være funden i Hammerø 1
Nordlands amt. Å.s.

Spydspids af brun skifer med modhager og
kort tange, den sidste vistnok afbrækket, da den

116

1030.

1031.

1032.

1033.

Trumsø Museums Aarshefter 26, — 1902.

ikke har større længde end modhagerne. Typen er
en mellemting mellem N. O. 86 og 88. Den har
flade sider uden ophøiet midtrand, siderne har ikke
skarpsleben eg, overfladen er ru og odden afbræk-
ket. Længde 9,5 cm., bredde over modhagerne 3
cm. Fundet paa Ramfjordnesi Tromsøsun-
det. Al,

Spydspids af graa skifer, 12 cm. lang, største
bredde 3,4 em. Mest lig N. O. 86, men med kor-
tere tange og uden spidse modhager. Paa den ene
side gaar den ophøiede midtrand opover til tangen,
men er meget svag over spydets bredeste parti.
Denne side er helt glat sleben. Paa den anden side
optager midtranden kun halvdelen af spydets læng-
de fra odden og opover; resten er mindre glat.
Opgives at være funden i Ofoten. A.s.

Kniv af skifer, nærmest lig typen N. O. 57, men
med ret eg og et blad, der i forhold til skaftet er
langt smalere end hos nysnævnte type. Kniven er
yderst liden, kun 5,5 em. lang fra eg til haandta-
gets ende og kun 4 cm. bred over eggen, 2 em:
over haandtaget; den ene sides halve flade samt
den andens eg er glatsleben, forresten er overfladen
ujevn og ru. Fundet paa samme sted som nr. 690
(afbild. fig. 4 i aarsb. f. 1886 — paa Hundstad
iKmedfjord Ass

Oks af jern, nærmest lig Mont. 263, indkommen
fra en gaard i Malangen. Nærmere fundom-
stændigheder ukjendte.

Urtepotteformet lerurne af typen N. 0. 370, far-
ven udvendig graasort, indvendig sort, 12 cm. hei,
16,5 cm.s tvermaal øverst; stod næsten hel i grav-
kammeret, men blev efter optagningen brækket i
flere stykker, der nu er sammenlimede; kun nogle

1034.

1035.

1036.

1037.

1038.

O. Nicolaissen. — Tromsø Museums Oldsager. 117

smaastykker ved bunden mangler. Ornamenterin-
gen lig ovennævnte type, men noget rigere; saale-
des har den nedenfor den øverste kant to baand,
hvert dannet af horizontale linjer; baandenes mel-
lemrum er fyldt med skraalinjer; endvidere er den
ene sides ornamentering noget afvigende, idet den
ikke som paa grundtypen bestaar af vertikale, men
horizontale linjer; mellemrummene mellem linje-
baandene fyldes overalt af ziksaklinjer.

Liden remspende af bronce, ringformet og
med naal, 2,5 em. i tvermaal; naalens ene ende er
bøiet om spændens ring ; dens spids er baiet.

Brudstykker af en skjoldbule samt et par for-
rustede jernstykker, maaske dele af et knivblad.
Skjoldhaandtag af jern, lig N. ©. 222, 17
em. langt.

Øks af jern; hele eggen er bortrustet; kun skaft-
hullet, der er rundt og udbuet, samt partiet neden-
for dette, er tilbage. Denne del er næsten rund og
helt ulig de almindelipe øksetyper.

Nr. 1033—37 er fundne paa Stangnes i Trang
pgd. i den i aarsb. f. 1887, s 14 omtalte østligste
rundhaug af de paa Nøsthaugen liggende 4 grav-
hauger. Den havde muret kammer med dækheller,
ovenpaa disse sand og ovenpaa denne igjen heller.
Foruden ovennævnte gjenstande fandtes i kamme-
ret flere ben af ubrændt lig ved hvis hoved urnen
stod; denne indeholdt kun sand. Æ. j.

14 perler af blaat og grønt glas, den største
tøndeformet, 2,3 cm. lang 1,2 em. i tvermaal.
Rundt perlen 1 cm. fra hinanden gaar to paralelle,
hvide linjer, mellemrummet fyldes af to hvide bøl-
gelinjer omkring sort og rødt felt. Den nieststorste

118

1040.

1041.

1042.

1043.

1044.

1045.

1046.

1047.

Tromsø Museums Aarshefter 26. — 1902.

perle har blaa bund med hvide slyngninger, en er
spiralformet.

Underpladen af en dobbelt skaalspænde, af
bronce, halvdelen borttæret, samt brudstykker af
en broncegjenstand og af jern. Funden sammen
med f. nr. og menneskeben af ubreendt lig i grav-
haug paa gaarden Helo i Bjarkø. Y.j.
Hvæssesten af hvidgraa kvarts, 10 cm. lang,
3,5 cm. bred med fure paa den ene side og i en-
derne. Fundet sammen med f. nr.

Underpladen af en skaalspænde, 8,5 cm. lang,
6,5 em. bred, samt overfladen af en do. hvoraf
imidlertid halvdelen er forvitret, begge af bronee.

13 glasperler, hvoraf de to mosaik — af disse
er kun den ene hel — 1,5 cm. lang, 1,3 cm. i

diam. Perlerne er af blaa, rød og hvid farve, 1 er
stangformet. |

Broncesmykke, 2 cm. langt, ligt foden af en
svømmefugl og fæstet til en knyttet broncetraad,
samt rester af toi, gjennemtrengt af rust.

Rester af et par knivblade, samt en hel del
rustne jernstumper. Fundet sammen med de
tre forrige numere og ben af ubrændt lig 1 grav-
haug paa gaarden Helo i Bjarke s.
Jernstumper, hvoraf spidsen af dobbelteggede
knivblade.

Haandsneldhjul af klebersten, 4 cm. 1
diam. og med ophøiede sideflader. Fundet sammen
med ben af ubrændt lig og med f. nr. i samme
gravhaug som 1041—44, men i en anden grav. Y. j.
Urtepotteformet lerurne 13,5 cm. hei og 145 em.
i diam. lig typen N. O. 370, men kanten svagere
udadbøiet og afvigende ornamentering, som neden-
for halsen bestaar af 4 rundt urnen lebende para-

1048.

1049.

1050.

1051.

O. Nicolaissen. — Fromsø Museums Oldsager. 110

lelle linjer, og nedenfor dette linjebaand fire ned-
adgaaende skraalinjer, der omtrent paa urnens
midte skjæres af 4 opadgaaende skraalinjer, hvor-
ved rhombeformede figurer fremkommer, der fyldes
af smaa indtrykte fordybninger af langagtig form.
Urnens ene side er ved en spræk skilt fra bunden,
hvis halve del er fyldt med karforingskit, der og-
saa har tjent til at fæste et fra kanten løsnet stykke
til bunden. Urnen var fvldt med sand og lidt
trækul.

4 broncebeslag til et belte, det ene af form som
rembeslaget hos Mont. 427, men uden ornamenter,
har ved 5 broncestifter været fæstet til læderet og
er 5 em. langt. Det andet og tredie lig fig. 8 cs.
279 i antiqvarisk tidsskrift for Sverige 1869, men
har ingen arm ved buen, medens fladen ved den-
nes anden ende har indgravede linjer langs yder-
kanten; saavel buens ende som pladen har ved
broncenagler været fæstede til læderet. Det 4de be-
slag nærmest lig 429 b. hos Mont., men med de
to arme nedadbøiede og disse forlængede til begge
sider og med broncenagler i yderkanterne.

Stykke af en beltespænde samt en liden ring
af samme slags metal.

Beltesten, der har været omgivet af et jern-
baand, hvoraf kun en liden rest er tilbage, lig N.
O. 155, 12,5 em. lang, 3,5 em. bred paa midten og
af hvidgraa kvarts. En fjerdedel af stenens ene
sideflade er ved et slags kit fæstet til den øvrige del.
Benkam med vinkelbøiet ryg, lig fig. 13 1 aarsb.
f. 1886; den bestaar af 5 stykker, der ved jernstif-
ter er fæstede til to tverskinner af ben, som er pry-
dede med linjeornament og cirkler. Midt paa kam-
mens ryg er fæstet en broncering i bøile. Tinderne

120

1052.

1053.

1054.

1055.

1057.

1058.

Tromsø Museums Aarshefter 26. — 1902.

har været beskyttede ved et futeral af ben med
samme slags ornament som kammen. Kammens
længde er 11 cm.

Pincet af bronce med ring af samme metal
(Afbild. Pl. V, fig. 28). 6,5 em. lang, ornamenteret
med tverlinjer ved bøilen og paa midten.
Øreske(?) af bronce med rundt blad; den har
ikke i den øverste ende ring eller hul, men tre
smaa broncestifter, hvormed den formentlig har væ-
ret fæstet til en rem; længde 5,5 cm.

Lidet broncebeslag, ved jernnagler fæstet til
en trægjenstand, hvoraf endnu rester er tilbage.

2 pile af jern samt halvdelen af en tredje, 12,5
em. lange, samtlige med fal til træskaftet, lig N.
O. 213.

Enegget knivblad samt brudstykke af et jern-
redskab. Fundet sammen med nr. 1047—55 i grav-
haug med muret kammer, hvori skelettet af ubrændt
lig. Urnen stod ved fødderne, beltebeslagene, bel-
testenen, pincetten, øreskeen og kammen ved belte-
stedet, en pil ved skulderen, den anden samt kniv-
bladet ved hovedet. Helø i Bjarkø. Se aarsb.

1189,81 fle.) AB, i.

Kleberstens haandsneldhjul, f. i en ager paa
gaarden Hels, 3,7 cm. i diam. og ligt N. O. 436.
Stensks af en graahvid, haard med sort isprengt
stenart, fint sleben overflade og skafthul paa mid-
ten. Ligner typen N. O. 31, men er meget storre,
15,5 cm. lang, 6,5 cm. i tvermaal gjennem skaft-
hullet ; eggen, der er meget sløv, er ikke buet som
hos nævnte type, men tversiderne om skafthullet
er heller ikke flade men egformede, kruinningen
sterkere. Heller ikke er den eggen modsatte spids
opadbøiet, men slebet saaledes, at eggen ender i en

1059.

1060.

1061.

1062.

1067.
1068.

1069.
1070.

©. Nicolaissen. — Tromsø Museums Oldsager. 121

but spids. Fundet i en ager paa Fladø i Bjarkø
s. og tilhorer skandinavisk stenalder.

Pil med blad og fal, 10,5 cm. lang, lig N. 0. 335,
men med spidsere od og glødeskal, 1 syl samt
nogle rustne jernstumper, fundne 1 gravhaug sam-
men med ben af brændt lig paa Skatvik i Tranø
pod. 3.

Beslag af forsølvet jern, fundet sammen med
ben af ubrændt lig 1 gravhaug paa ovennævnte
gaard.

Stykke af en jernhank, fundet i gravhaug sam-
men med ben paa Visten i Hillesø =.
Kastespyd, 17,5 em. langt, ligt N. O. 525, men
med kun en modhage. Funden i gravhaug paa
ovennævnte gaard sammen med menneskeben. Y. j.
Tre stykker af et sverdblad med indrehjalt, fun-
det sammen med en hein paa Gustad i Mak
nes s. Bø pgd.

Menneskekranium tilligemed andre ben samt
kraniet af en hund.

Oks af jern, lig N. 0. 560, 15 cm. bred over eg-
gen, 21 cm. lang.

Ringnaal af bronce, naalen bøiet om ringen
og 13 cm. lang, ringen 2 em. i tvermaal, lig N. 0.
682, men naalen er smalere og ringen glat.
Brudstykker af en skjoldbule.

Pil af jern, 10 cm. lang, lig N. 0. 551, sammen-
rustet med brudstykke af et jernredskab. 3 pile
uden fal eller tange med bredt blad.

Et lidet knivblad 95 cm. langt.

Sverdblad, tveegget med indre- og ydrehjalt,
brækket i 5 stykker, sandsynligvis før nedlægnin-
gen; mellemkavlen ligeledes brækket, 80 cm. langt.
Et stykke læder hidrører formodentlig fra balgen.

1074:

1072.

1075.

1074.

1075.

1076.

1077.

Tromsø Museums Aarshefter 26. — 1902.

1065—70 er tilligemed skelettet 1064 fundne i
gravhaug med muret kammer paa Lille-Tamsø
i Kistrand i Finmarken og tilhører yngre
jernalder. Finderne var Hemming Adriansen, Ten-
nes og Hans Pedersen, begge af Balsfjorden.
Kastespydspids med fal, lig N. 0. 530; falen
12 og bladet 12 cm. langt; bladets største bredde
3 cm. Fundetien sandbakke paa Fjære i Kjær-
ringe ped. Y. j.

Halvtildannet kniv af skifer, 18 cm. lang, 4 cm.
bred uden haandtag og kun delvis sleben. Ukjendt
findested. A. s.

Mariabillede, udskaaret i ek, 91 cm. heit, med
kronet hoved og folderig kledning. Det lokkede
haar falder lost nedover skuldre og bryst; ryggen
er hul. Haaret har været forgyldt, og klæderne
malede hvide og blaa; saavel forgyldning som ma-
ling er fordetmeste bortslidt Den hgire haand
mangler, i den venstre en tiara udskaaren i ek.
Har tidligere staaet i Trang kirke i Senjen.
Tilhører middelalderen.

Øks af sten, lig Mont. 15, tversnittet næsten
rundt, 15,5 cm. lang, 4 em. bred over eggen. Fun-
det ved grøftegravning paa Lødingen og givet
af telegrafinspektør Lie. Stenalderen.
Hulmeisel af skifer af typon N. 0. 25, 22
cm. lang; kun den ene fladside samt hulningen
ved eggen er glatsleben ; forovrigt er meiselens
overflade og eg ru og kun halvt tildannet. Finde-
sted og giver som f. nr. Å. s.
Haandsmeldhjul af klebersten, 35 cm. i
diam. 2 cm. høit og med flade sider. Fundet i en
ager paa Lekangen i Trans pgd. Y. j.

Eidet kar af klebersten, 5 cm. heit og 5 do. i

1079.

O. Nicolaissen. — Tromsø Museums Oldsager. 123

diam. Størst lighed med nr. 17 1 aarsb. f. 1892,
men med glatte sider og udbuet baand paa midten.
Findested som f. nr.

Hulmeisel af graa flint, 14 em. lang, 3,5 cm.
bred over eggen, der er tvert afskaaren, 2 cm. over
den øverste ende, tversnittet er firkantet, hulningen
samt den ene bredside er glatsleben, den øvrige
overflade usleben. Lig No. 21. Fundet paa grus-
laget under muldjorden paa gaarden Berg 1
Tromsøsundet og er saaledes det nordligste
fund af flinteredskaber, som er kjendt hertillands.
Gave fra H. P. Berg, Tromsøsundet. Almindelig
stenalder.

Npyd med fal, lig No. 522, men noget bredere
blad og uden damascering, 35 cm. langt, største
bredde 5,5 cm. F. i jorden paa Strandaa i

Kjærringø s.

1080 a) Spydspids af grøn skifer (Afbild. Pl. II. fig.

9); smukt sieben med ophøiet midtrand og spids
tange, men uden modhager. Paa den ene side fort-
sættes ikke midtranden helt ud til spidsen, der er
noget but. Længde 16,3 cm., største bredde 2,
em. EF. i jord, som blev opbrudt til ager paa

Elgsnes i Trondenes. Å. s.

1080 b). Hvæssesten af rød skifer, nærmest lig fig.

1081.

40 hos Aspelin; enderne rundagtige, ligesaa smal-
siderne 17,5 cm. lang, 45 cm. bred. F. sammen
med fr. nr. og tilhører samme tidsalder. Aspelins
grundtype er funden i Rovaniemi i det nordlige
Finland.

Mynt af kobber fra keiser August's tid. Aver-
sen har indskriften: M. Agrippa cos. II. Rever-

sen N. ©. og imellem disse krigsguden. Indkommet

Pu»)

194

1082.

1083.

1084.

1085.

1080.

1087.

1088.

1089.

1090.

Tromsø Museums Aarshetter 26. — 1908.

for længere tid siden som gave fra lensmand Strom
uden opgivet findested.

Liden øks af blaagraa skifer, 65 cm. lang, 3,5
em. bred over eggen, lig 1014, men eggen sleben
paa begge sider. A. s.

Hulmeisel af 'gråa skifer, 7 em. lang, jevn
bredde 3 cm.; saavel bred- som smalsider glatslebne.
AS:

Lidet bryne, 8,5 cm. langt, fundet nær begge for-
annævnte numere samt en skiferkniv paa Bjeru-
stad paa gaarden For i Trondenes ved nyryd-
ning. Kniven tog finderen med sig. A. s.

Odden af et skiferspyd, 6,5 cm. langt, fundet
paa Varmedali Trondenes As.

Kniv af skifer, 12,7 em. lang, største bredde 3
cm. Nærmest lig N. 0. 55, men har ikke som denne
fremspring ved haandtaget. F. i jorden paa Va-
skin Promdenes. As.

Fladsidet haandsneldhjul af klebersten,
3,8 em. 1 tvermaal, lig N. 0. 434, men har foruden
hullet tillige ved siden af dette et mindre hul til
traaden. Funden i en ager paa Lundenes i
Prondenesy Your,

Kljaasten af glimmerskifer, 11 cm. 1 tver-
maal med smukt udtungede kanter, f. i kanten af
en langagtig forhøining paa Bessebostad i
Trondenes. “Yeu:

Naal af ben, 13 cm. lang, ølet henimod midten,
stykke af et knivblad med tange. Fundet 1 en
gravhaug sammen med brændte og ubrændte ben
paa Flate i Bjarkø.

Stykke (hul fod) af et lerkar, en klinksøm, et par

spiger samt en liden hein fundne 1 gravhaug paa

1091.

1092.

1093.

1094.

1095.

1096.

1097.

1098.

1099.

O. Nicolaissen. — Tromsø Museums Oldsager. 125

Flatø i Bjarkø sammen med ben af ubrændt
lig samt tre stykker ubearbeidet hvalben.

Halvdelen af et Haandsneldhjul af sten, lig
NO Tt.

Naal af bronce, 65 cm. lang, rundt om den
gaar paralelle linjer; har muligens tilhørt en spænde.
Større brudstykker af en urne af brændt ler, 14
em. i diam., lig N. 0. 370, men med rigere orna-
mentering, der bestaar af linjebaand nedenfor den
udoverbøiede kant; nedenfor disse et baand af
korte skraastreger. Siderne inddelte i felter ved
vertikale linjer som paa nævnte grundtype, men
hverandet feldt fyldt med horizontale, de øvrige
med ziksaklinjer. Funden sammen med de to for-
rige numere 1 gravhaug med muret kammer af
svære stenblokke — kammeret var 2,90 langt, 70
em. bredt — paa Østnes i Bjarkø. Æ.j.
Celt af jern, sterkt fortæret af rust, dens nuvæ-
rende længde 10 em. Har oprindelig været lig N.
O. 151. Kun falen og lidt af bladet er tilbage.
Brudstykker af to spyd med modhager af typen
NisO 210.

Knivblad med skaft samt en hvæssesten af hvid-

graa kvarts.

Talrige brudstykker af forskjellige, sterkt for-

rustede jernredskaber.
Beltesten af hvid kvart (Afbild. Pl. V, fig. 27);
smukt sleben, 11,5 cm. bred, 3 em. tyk med ud-
hugget fure rundt smalside og spidser.

Nr. 1094—98 fundne 1 gravhaug paa Bessebo-
stad i Trondenes. Ai, j.
Brudstykker af en urtepotteformet lerurne, orna-
menteringen nærmest lig nr. 16, plade IV 1 aarsb.

fra foreningen til norske fortidsmindesmerkers be-
9

126

1100.

1101.

1102.

1105.

1104.

1105.

1106.

Tromsø Museums Aarshefter 26. — 1902.

varing f. 1874, dog noget rigere, idet linjebaandene
saavel om halsen som den nedre del af siderne er
fyldte med smaa opretstaaende linjer; feldtet mel-
lem disse partier har rudeformede ornamenter.
Celt af jern med lukket fal; partiet fra eggen
og opover er noget bredere end N. O. 151; læng-
den 15 cm., bredde over eggen 5,5 em.

Liden pincet af bronce 55 cm. lang, brækket
i bøilen, samt to stykker af et knivblad.

Nr. 1099—1101 fundne i en gravhaug paa Vas-
kin i Trondenes sammen med ben af ubrændt
lesen.

Sverdblad af jern, 38 cm. langt, haandtag og
vel ogsaa en del af bladet mangler, ligesaa en del
af eggen bortrustet. Lig N. O. 499.

Oks af jern, 18,5 cm. lang fra eg til hammer, 6
cm. bred over eggen, nærmest lig N. O. 556, men
smalere under skafthullet, der paa den ene side er
sterkt sammenbøiet, ligesom hammeren er smalere.
Ljaablad, 37 cm. langt, ligt N. O. 386, men med
bredere od og svagere krumning.

Liden paalstav af jern med lukket fal; saavel
dele af eggen som af falen er bortrustede; det til-
bageværende 9 cm. langt. Den adskiller sig fra de
almindelig kjendte former derved, at der igjennem
bladet tæt nedenfor falen er stemplet et rundt hul.

Nr. 1102—5 er fundne sammen med skelettet af
ubrændt lig samt af en hund paa indmarken paa
Kvalnes i Borge, Lofoten. Ingen gravhaug
dækkede liget; men den kan muligens tidligere
være bortryddet. Paa gaarden er flere gravhauger
(Se aarsb. f. foren. t. n. fortidsmindesmerkers be-
varing 1884; 3410. Y. 4.

Sverd af typen N. O. 491, brækket nedenfor in-

1107.

1108.

1109.

1110.

1111.

Ö. Nicolaissen. — Tromse Museums Oldsager. 127

drehjaltet, og knappen er fæstet til mellemkavlen.
Afstand mellem hjalt og knap — sverdet har intet
ydrehjalt — er 9,5 cm., den forreste del af bladet
mangler, det tilbageværende er 49 cm. langt, og
længden fra knappens spids til det yderste af bla-
det er nu 67 cm., største bredde henved 6 cm.
Stridsøks med temmelig bred eg af typen N. O.
560. Skafthullet er fortæret af rust, ligesaa en del
af eggen, der er 16 cm. bred. Fundet sammen
med f. nr. paa indmarken paa gaarden Liland i
Vaagens sogn i Lofoten; sagerne laa mellem
lidt aske paa en stor jordfast sten under et 40 cm.
dybt jordlag ; ingen gravhaug over fundet. Y. j.
Sænkesten af kleber, 25 cm lang, rundt tver-
snit og hul i den ene ende til snøret. Fundet m.
1,50 under overfladen af stranden ved murerarbei-
det til en brygge paa Andenes.

Spydspids af sort skifer med tange og mod-
hager af typen N. O. 86. Den forreste del er af-
brækket, og det gjenværende stykkes længde er 10
cm., største bredde 4,5 cm. Har skarpt slebne si-
der og opheiet midtrand. Funden i bunden af
en 63 cm. dyb torvmyr i Dybfjorden i Sort-
land. A. 1s

Oks af typen N. O. 561 med opsats tversover bla-
det og fliger over skafthullet. Eggens bredde 16
cm., lengden fra hammer til eg 20 cm. Den ene
side af skafthullet er beskadiget.

Spydblad med ophøiet midtrand, nærmest lig
N. 0. 520, men noget smalere og kortere; det øver-
ste af falen mangler. Rundt partiet mellem fal
og blad gaar ligeløbende indgravede linjer som paa
spydet N. O. 529. Odden er afbrækket. Den sam-
lede længde af fal og er nu 33,5 cm., største bred-

1112.

1115.

1114.

1115.

100:

HEAT.

1118.

Tromso Museums Aarshefter 26. — 1902.

de 45 cm. F. sammen med fr. nr. ved pløining
paa gaarden Bolla i Ibestad. Y. j.
Haandsneldhjul af klebersten, halvkuglefor-
met, 3,5 cm. i tvermaal, 2 em tykt, fundet i en
ager paa Lekang i Trang. . Y. j.

Om tidligere fund fra denne gaard smlgn. nr.
956 og 959—63 1 aarsb. fra foreningen t. n. for-
tidsmindesmerkers bevaring f. 1892, s. 101.
Haandsneldhjul af klebersten, halvkugle-
formet, 4 cm. i tvermaal, 1 cm. tykt, hgt N. 0.
334.

Liden senkesten af kleber med hul i begge
ender og med en korsformet indskjæring paa den
ene side, 12 cm. lang.

Sænkesten af glimmerskifer med hul og
indhuggen fure for snoren, 26 cm. lang.
Brudstykker af flade stene med riflede sider
samt et brudstykke af et kleberstenskar.

1113—16 er fundne i jorden paa gaarden Blo k-
ken i Sortland. Y. 3.

Korsformet fibula, 10 cm. lang og endende 1 ct
dyrehoved Den er af bronce og brækket i fire
stykker. Lig nr. 6 1 Undsets »Fra Norges ældre
jernalder.« Alle tre knopper er konvekse paa for-
siden; bagstykkets knop er hul, de andre to flade
paa bagsiden. Naalen mangler.

Fibula af bronce, 14 cm. lang, korsformet med
3 knopper og endende i et dyrehoved. Knopperne
runde og hule paa bagsiden. Rundt overstykkets
knop to indgravede linjer, rundt armene en. Baile
og forstykke lig N. O. 249, dog uden anden for-
ziring end baandet over bøilen og den triangelfor-
mede fordybning paa forstykket. Med undtagelse
af hovedets forreste del vel vedligeholdt.

1119.

1120.

1121.

1122.

1123,

O. Nicolaissen. — Tromsø Museums Oldsager. 129

ie

Fibula af bronce, 12 em. lang, brækket over
bøilen, der er delvis fortæret. Den ligner N. 0.
252, har som denne tre knopper og ender i et lig-
nende dyrehoved; bøilens ornamentik kan ikke be-
stemmes, da en del af denne mangler. Knopper-
nes bagside mangler.

Broncefibula, 13,5 cm. lang med tre knopper
og dyrehoved, hvis yderste spids er fortæret. Ar-
menes knopper hule paa bagsiden, bagstykkets rund,
samtlige forzirede med to paralelle linjer. Bagstvk-
kets tre kanter ornamenterede med korte indgra-
vede linjer, forstykket med en triangel.
Tøistump, 6 cm. lang, 4 bred, gjennemtrængt
af rust og oxyd, fundet sammen med ovennævnte
spænder, der har havt naale af jern; saavel disse
som naaleskederne mangler. Fra gravhaug paa
Skogøen mellem Hammer og Lillesæter paa En-
geløen i Steigen. ©. j.

Stor korsformet fibula af bronce (Afbild. Pl. IV,
fig. 18), 16 cm. lang og vel vedligeholdt; den ender å
et dyrehoved og ligner nærmest typen N. 0. 244, men
hovedets ører er længere, og den har arme med
runde knopper, der tilligemed bagstykket nærmest
er lig N. 0. 252; bøilen er ikke udtunget som paa
sidstnævnte type. Ornamenteringen bestaar i smaa
koncentriske ringe samt indgravede korte linjer,
der danner to triangler paa forstykket. Bøilen er
tæt ovenfor for- og bagstykket prydet med korte
tverlinjer og punkter; det sidste slags forziringer
gaar ogsaa rundt knopper, øine og hovedets midt-
parti. Naaleskeden er tilbage; men naalen, der
har været af jern, mangler. Bagstykkets knop er
hul paa bagsiden. |

Korsformet broncefibula (Afbild. Pl. IV, fig.

130

1124.

1125.

1126.

1127.

1128.

1129.

Tromse Museums; Aarshefter 26. — 1902.

19); 14,2 cm. lang, og smukt ornamenteret med
punkterede linjebaand over knopper, bøile og for-
stykke, det sidste forziret med to triangler omtrent
som N. 0. 249, men uden koncentriske ringe paa
pladen. Af samme type som fr. nr., men med en-
kelte afvigelser. Naalen har været af jern og naa-
leskeden smykket med fem linjebaand. Afbildet i
aarsb. f. 1896.

Korsformet broncefibula, 7,5 cm. lang; arme
og bagstykke lig N. O. 253, bøilen derimod ikke
udtunget, men af jevn bredde, og forstykket kors-
formet med kløverbladformet afslutning; knopperne
er halvkugleformede og flade paa bagsiden. To
dybe furer langsefter bøilen; naalen er af jern og
spiralformet. Afbildet i aarsb. f. 1896.

Korsformet broncefibula (Afbild. Pl. IV, fig.
21); form og størrelse som fr. nr., men for- og
bagstykke smykkede med indgravede punkter og
rundt disse en ring; naal og skede mangler.

To smykkenaale af bronce, 5 og 45 cm.
lange, stammen rund, hovedet fugleformet, lig fig.
8 1 aarsb. f. 1878.

Kniv med træskaft og bronceholk, bladet brækket
og 6, 3 cm. langt og meget spidst, største bredde
1,5 cm., skaftet 10 cm. langt.

Kam af ben med dobbeltskinner, de sidste orna-
menterede med linjer, punkter og ringe. Kun halv-
delen af skinnerne og to af tindestykkerne er til-
bage.

Urtepotteformet lerurne, brækket i flere stykker,
der dog, paa et par smaastykker nær, samtlige er
tilstede. Tilhører typen N. O. 376 og 13 cm. hei,
15 cm. i diam. Nedenfor halsen ornamenteret med
en fure, og nedenfor samt ovenfor denne to para-

1150.

Kal.

1132.

1134.

1135.

O. Nieolaissen. — Tromsø Museums Oldsager. 13

lelt løbende linjer. Nedenfor disse 15 felter, skilte
ved en vertikal fure og tre længdelinjer. Felterne
slutter øverst med figurer, der dannes af fire korte
linjer, som skjærer hverandre parvis, og lignende
figurer fylder ogsaa felterne.

Ringspænde af bronce med naal af samme
metal, som er bøiet om ringen, der er hul paa
undersiden, svagt hvælvet paa oversiden, der har
indgravede streger. Diam. 3,5 cm. F. sammen
med 1122—29 i gravhaug paa ovennævnte Skogw.
AAT

Boileformet broncefibula med arme og tre
knopper, 13 cm. lang. Den er brækket nedenfor
bøilen, og den ene arm med tilhørende knop mang-
ler. Ligner nærmest typen N. O. 252, men bøilen
er ikke udtunget, og forstykket med dyrehovedet
smalere, nærmest lig N. O. 249. Knopperne, for-
og bagstykke forzirede med korte streger og smaa
ringe.

Bøilespænde af bronce, 12 cm. lang, af form
som fr. nr. og brækket nedenfor bøilen; saavel for-
stykke som hoved er meget beskadiget.

Liden bøilespænde af bronce, 65 cm. lang.
Den har ikke arme og knapper, men kun et lidet
trekantet bagstykke, hvortil en naal af jern har væ-
ret fæstet. Bøile og forstykke meget smale og for-
vitrede. |

Haandsneldhjul af poleret klebersten, 3,5 cm.
diam. let N. 0.170.

Urtepotteformet lerurne, brækket i mange styk-
ker, hvoraf de fleste tilstede, saa at den ligesom
nr. 1129 har kunnet restaureres. Lig N. O. 376,
13 cm. hei, 16 cm. i diam. To cm. fra overkanten
et baand af smaa fordybninger, saa et linjebaand

132

1136.

1137.

1138.

1139.

1140.

1141.
1142.

1143.

1144.

1145.

1146.

Tromsø Museums Aarshefter 26. — 1902.

af fire linjer, derpaa et baand af indgravede for-
dybninger, og udenfor dette et baand af to linjer,
mellem hvilke fordybninger. Nedenfor disse flere
felter af vertikale og horizontale linjer.

Stykke af et knivskaft af træ med rester af en
bronceholk, en liden broncering samt et lidet stykke
af en broncespænde med naalegjænge og tøistump.
Større samling klinksøm og smaa jernstykker.
F. sammen med 1131—36. Æ.j.
Bøilespænde af bronce med arme, dyrehoved
og knopper. De sidste hule paa bagsiden; 9 cm.
lang og noget beskadiget.

Haandsneldhjul af brent ler (Afbild. Pl. V,
tie. 201204 diem. 1 diam.

Nøgle af jern, brækket i to stykker, ender i en
liden rund krog.

Sigdblad, brækket i fem stykker, 33,5 cm. langt.
En mængde karforingskit samt nogle smaa
stykker af en lerurne. Funden sammen med 1138
—41 i gravhaug paa Skogøen.

Stykker af et svært sverdblad og sammenrustede
jernklumper.

Kvartsbryne samt flere stykker karforingskit.
Funden sammen med f. nr.

Bøilespænde af bronce, 5,5 cm. lang; for- og
bagstykke lige og uden arme eller knopper. Af
typen 318 i »Svenska fornsaker«, men uden grund-
typens fremstaaende punkter paa for- og bagstykke.
Ogsaa lig nr. 189253 i aarsb. for 1895, s. 58, men
med smalere bøile.

Bøilespænde af bronce med arme og knop-
per, brækket over bøilen, som er næsten fortæret.
Den ene arm mangler. Bagstykkets knop er hul,

1147.

1148.

1149.

1150.

1151.

O. Nicolaissen. — Tromsø Museums Oldsager. 133

armens rund paa bagsiden. Det tilbageværende er
9,5 em. langt.
To smaa oreskeer(?) af hronce med huller i
den øverste ende, hvorigjennem en liden ring, 5
em. lange og smykkede med tverlinjer nedenfor
ringhullet. Et stykke af en broncering.
Brudstykker af to lerurner; den ene har havt
hank og er gjort af godt brændt ler. Stykkerne er
for faa til af dem at kunne bestemme størrelse og
form.
Større samling af rustne jernklumper, hvori-
blandt en paalstav, der dog er sammenrustet med
de øvrige stykker, samt klinksøm. 1145—49 fundne
i gravhaug paa Skogøen. A. j.

1117—49 er fremkomne ved udgravninger i Stei-

: gen og omtalte i aarsb. for 1896.

Oks af ældre jernalders form, 17 cm. lang, 5 cm.
bred over eggen, 3 cm. over skafthullet, lig N. 0.
152, men svag runding over skafthullet.

Spyd af jern 24 cm. langt, brækket i to styk-
ker og saa bølet og fortæret, at størrelse og form
vanskelig kan bestemmes. Falen mangler. Fundet
sammen med f. nr. i gravhaug paa Vaag i Stei-
Sei Aus)

Sverdblad af jern, enegget; odden mangler.
Det tilbageværende er 64 cm. lang, jevn bredde 5
emis lie N. 0.498.

Celt af jern, 14,5 cm. lang, 8 cm. bred over eg-
gen, lig N. O. 401, men mere udadgaaende eg.

To par svære bidselringe med tilhørende
mundbid af jern, lig N. O. 572. Det ene par ringe
har flade sider, i det andet par er stammen rund.
Fundet sammen med 1152—53 samt nedennævnte

154

1155.

1156.

VIST:

1158.

1159.

1160.

1161.

Tromsø Museums Aarshefter 26. — 1902.

11591 gravhaug paa Fjetterstadholmen ved
umd i Steigen. Y. 4.

Sverdblad, 75 cm. langt, jevn bredde 5 cm...
ligt N. O. 498 og vel vedligeholdt.

Spyd (Afbild. Pl. VIII, fig. 44); ligt N. O. 519,
med smukke glødeskal over den største del af bla-
det og vel vedligeholdt. Fal og blad tilsammen
45,5 cm. langt, største bredde 6 cm.

Oks af jern, »kileformete, nærmest lig typen N.
O. 556, men smalere nedenfor skafthullet. Fundet
sammen med de to forrige numere 1 gravhaug paa
Hakvaag paa Engeløeni Steigen. Y. j.
Bolle af sten, brækket i mange stykker, lig N.
O. 729 og 20 cm. i diam. Funden i en stenrøs
paa Aalstadi Steigen.

Flere smaa plader bronceblik, beslag paa et
sverdhjalt, fundet sammen med 1152—53 paa Fjet-
terstadholmeni Steigen.

Glatsleben kile af sten. Formentlig bryne fra
stenalderen, 12 cm. lang. Fundet i jorden paa
Meløi Bjarkø.

Broncebillede af St. Christophorus med Kri-
stusbarnet paa sine skuldre. Hovedfiguren, der
staar paa et broncefodstykke, som formentlig har
været fæstet til en større plade eller lign., er 14
em. høi. Den nedre del af ansigtet er dækket af
skjæg, hovedet bøiet lidt fremover og tilhøire. Den
venstre haand støttes med haandfladen mod hoften,
af den høire er kun overarmen tilbage; denne er
noget fremstrakt, og haanden har sandsynligvis væ-
ret støttet til en stav. Det høire knæ er bøiet, ved
at foden sættes frem. Figuren er klædt i en kort
kjortel, der rækker til knærne og bundet om livet

1162.

1168.

1164.

1165.

1166.

1167.

1168.

O. Nicolaissen. — Tromsø Museums Oldsager. 135

med et smalt belte eller reb. Kristusfiguren, der er
faststøbt til hovedfiguren, paa hvis venstre skulder
den støtter sit venstre knee, er 6 cm. hei og iført
en fodsid kjortel; begge armene mangler, og ansig-
tet er meget forvitret. F. i jorden paa Bergsda-
len i Hol s. Buksnes pgd. i Lofoten. Middel-
alderen.

Pibe til en lysestage, fæstet til en ring, alt af
messing.

Beslag af kobber, med flade sider og svag
krumning, 6 em. langt, gjennem den indre kant 5
runde huller.

Skaalformet kobbergjenstand med hul i mid-
ten, ikke ulig en rund skaalspænde, som det dog
neppe har været, 6 cm. i diam.; den ene kant
mangler.

Kleberstensbryne, brækket i 3 stykker, f.
sammen ined Christophorusfiguren og 1662—64.
Spydspids af graahvid lerskifer med tunge, mod-
hager og ophoiet midtrand, smukt sleben med
skarpe sider og spids od. (Afbild. Pl. 2, fig. 7)
18,5 cm. lang, storste bredde over modhagerne 5
cm. med jevnt aftagende bredde henimod spidsen. —
Lig N. O. 88 og omtrent af samme lengde, men
mer end dobbelt saa bred. F. ved ploining paa
flad mark paa Lyngseidet (Klokkergaarden) 1 Lyn-
gen en plogdybde under jorden.

Spydspids af redbrun, flammet skifer, smukt
slebne sider, tange og modhager, skarpe egge og
opheiet midtrand, 11 cm. lang, 4,3 cm. bred over
modhagerne. Tilhører typen N. O. 86, men bre-
dere. F. sammen med fr. nr. A. s.

Ambolt af jern, lig N. O. 393 af form og stør-
relse, tversnittet gjennem spidsen 15,5 cm., heiden

136

1169.
1170.

1171.
1172.

1173.

1174.

1180.

Tromsø Museums Aarshefter 26. — 1902.

15 em Den er for nedlægningen bleven brækket

over midten; men begge stykker er tilstede.
Smedetang af jern, lig N. 0. 390, men uden
afsats paa armene, 19 cm. lang.

Hammer, lig N. 0. 394, 11 em. lang, 3 cm. bred.
Fil, 19 cm. lang, 2 em. bred.

Avlsten af kleber, halvrund form og flad under-
side og en længde af 26 cm. Vertikaltversnittet er
9 cm., det horizontale tversnit 20 cm. over den
mod blæsebælgen vendende kant, men noget mindre
i den ende, som har vendt mod essen, og som vi-
ser sterk indvirkning af ild. Den mod bælgen ven-
dende kant er forziret med 6 indgravede paralelle
linjer, der gaar rundt stenens overside. Hullet for
avlspiben gaar igjennem stenens hele længde og er
sterkt udvidddet for svælgmundingen.
Ljaa af formen N. O. 386, men med svagere
krumning, 55 cm. lang.

Paalstav af formen N. 0. 401, men med lukket
fal, 16 cm. lang, 7 cm. bred over eggen.

Ring af jern, fladsidet, har formentlig været
brugt til paalstavens skaft.

To svære bidselringe af jern med en del af
mundbiddet; stammen rund og ringenes diam.
9 em.

Flere stykker rustent jern, hvoriblandt brudstyk-
ker af en fil samt af et par syle.

Lidet knivskaft af ben; rundt enderne indgra-
vet to linjer, 9,5 cm. langt.

Beslag af ben, 23,5 cm. langt, 4 cm. bredt; over-
fladen prydet med flere paralellinjer; har forment-
lig været fæstet til et træskrin.

To stykker hvalben, det største 19 cm. langt,
begge fladhuggede paa siderne,

1181.

1182.

163.

1184.

1185.

O. Nicolaissen. — Tromsø Museums Oldsager. 137
16 halvkugleformede spillebrikker af hvalben
af formen N. O. 474, samtlige med hul indboret
paa underfladen. Størrelsen er fra 3 til 2 cm. i
diam. Et par er lidt beskadigede.

Samtlige numre 1168—81 or fundne 1 en grav-
haug paa Lund i Steigen. Haugen var bygget
af sten og jord, og sagerne laa sammen med kra-

niet og andre ben af et storvokset menneske. Hau-

?

gen var ca. 90 cm. høi og temmelig vid i om-
kreds. Y. j.

»Arnoldusgylden« fra Geldern. Paa den ene
side indskriften: Johannes Babtista rundt helge-
nen, som staar med korset 1 venstre haand, og en
staaende love. Paa den anden indskriften: Dux
Arnoldus Geldriæ et Julie et comes Zuphaniæ (for-
kortet: “+ Dux. Arnold: Gal. Z. jul. z. comis Z.
Arnold var hertug af Geldern 1433—73. Mynten
er af sterkt forgyldt sølv og funden i jorden paa
Melo i Bjarkø.

Spyd, nærmest ligt N. O. 518, men meget større;
det er nemlig 59, 5 cm. langt, dets største bredde
8 cm. Bladet er fladt uden ophøiet midtrand, og
der mangler lidt af den ene eg. Ligesom grund-
typen har det udspring paa falen, men ingen ind-
trykte linjer. Ved falens øverste rand ovenfor det
ene udspring var fæstet en femknoppet bronceknap
af 1,5 cm. diam. F.i en rundhaug paa Strøn-
stadı Hadsel. Y. i.

Enegget sverdblad; saavel od som haandtag
mangler; det tilbagevierende er 66 cm. langt, 6 cm.
bredt.

Øks, brækket over skafthullet, nærmest lig tegning
nr. 21 i aarsb. for 1889. I hel tilstand har den

1186.

1187.

1188.

1189.

1190.

1191.

1192.

Tromsø Museums Aarshefter 26. — 1909.

formentlig været 20 cm. lang, bredden over eggen
er 8 cm.

Paalstav af jern; storstedelen af falen og en
del af bladet er fortæret af rust. Fundet sammen
med 1184—85 paa Strønstadi Hadsel, men i
en anden grav. Y. j.

Spydspids af graa skifer med ophøiet midt-
rand og modhager, nærmest lig N. O. 86, men med
jevnere bredde. Odden er afbrækket; det tilbage-
værende er, tangen iberegnet, 8,5 cm. langt, 3,5 em.
bredt over modhagerne. Fundet i jorden paa Salt-
viki Ofoten. A. 8.

Vævspyd af ben; haandtaget mangler. Bladet
er 47 cm. langt, 5,5 cm. bredt. Paa den ene side
er der udhulet en meget bred fure. Fundet 1 jor-
den paa Hundstad i Kvedfjord. Y. j.
Medaljon i sølv, tegn for kjøbmændenes ligbæ-
rerlaug paa Bragernes. Adv. Af ormenis spil saa
redis du til Et skelet. Rev. Ihukommelse for efter-
kommerne paa Bragernes A0 1719. Indsendt fra
universitetets myutkabinet.

Oks af sjelden form, 14 cm. lang, 9 cm. bred over
skafthullet, 10 em. over eggen, temmelig udadgaa-
ende paa forsiden mod eggen, nedenfor skafthullet
kun 4 cm. bred. Den ligner ikke de kjendte for-
mer fra oldtiden og tilhører formentlig nyere tid.
Funden i jorden paa Kalsletten i Tromsø-
sundet.

Rund zinkplade fra et ligkistelaag i Gilde-
skaal kirke. Indskriften med blæk og for det
meste ulæselig. Navnet Adelgunde Christiane, født
1769, død 87. Givet af lensmand Olsen Steigen.
Beltesten af hvid kvarts, smukt sleben med
dyb slidefure paa den ene side, 11,5 cm. lang, 3,5

1193.

1194.

1195.

1195.

1196.

BIST.

O. Nicolaissen. — Tromso Museums Oldsager. 139

bred, lig N. O. 155, men uden indfatning. Fun-
den i en myr paa Andgen i Vesteraalen. ®. j.
Dobbeltring af sølv, sterkt forgyldt. Har form
af en spiral med 21/, omgange. Den nederste ende
forestiller et ormehoved, den øverste ormens hale.
Funden i en torvmyr paa Bergsfjordi Fin-
marken, Loppen s. og givet af handelsmand
Buch, Bergsfjord. Kan muligens tilhøre mid-
delalderen.

Korsformet broncespwnde. Bagstykket dannes
af en næsten firkantet plade, hvortil er fæstet tre
runde knopper, der har flade undersider. Rundt
knopperne indgravede linjer. Af fodstykket er det
meste borte. Spiral af broncenaalen mangler. Det
tilbageværende er kun 5,5 cm. langt og 3 em. bredt
over bagstykke og sideknopper. Fundet i gravhaug
paa Røsøen i Steigen og tilhører ældre jern-
alder.

a. Benredskab, ligt en sælepinde, 8 cm. langt,
2 cm. bredt.

b. Lidet beslag af ben, 5,5 cm. langt, ornamen-
teret med tver- og zikzaklinjer, mellem disse op-
høiede punkter.

Mange smaastykker af et eller flere jernredska-
ber samt nogle klinksøm.

Korsformet broncespænde (afbildet Pl. IV, fig.
20 og 1 aarsb. fra foreningen til norske fortidsmin-
desmerkers bevaring for 1896), 10 cm. lang med
tre runde knopper fæstede til bagstykket. Forstyk-
ket ender 1 et dyrehoved (hest) med aaben mund
og fremstikkende tunge; ørene ligger bagover mod
den sterkt bøiede hals. Spiral og naal af bronce.
Bøilen ornamenteret med to længdefurer og tæt ved
for- og bagstykke indgravede tverlinjer.

140
1198.

1199,

1200.

1201.

1202.

1208.

1204.

1205.

Tromsø Museums Aarshefter 26. — 1902.

Korsformet broncespænde, i størrelse, form og
ornamentering fuldstændig lig f. nr. og vel vedlige-
holdt.

Korsformet broncespænde, 9,3 cm. lang, en-
dende i et dyrehoved, der nærmest ligner N. O.
248. Bagstykket er overmaade kort, saa at dets
knop kun er 0,4 cm. fra boilen. Sideknopperne er
fæstede til spiralens stang og ligesom bagstykkets
knop af rund form. Naal og spiral af bronce og
vel vedligeholdt.

Korsformet bøilespænde af bronce, 8,7 cm.
lang. Arme og bagstykker ender i runde knopper,
forstykke i et lignende dyrehoved som nr. 6 i dr.
Undsets »Fra Norges ældre jernalder«. Langs bøi-
len en dobbeltfure adskilt ved smaa ophøiede punk-
ter. Ved for- og bagstykke korte tverlinjer. Spiral
og naal af bronce. Samtlige spænder laa over li-
gets bryst.

To smykkenaale af bronce med liden fugle
formet knop, lig fig. 81 aarsb. for 1878 og mr.
1126 i Tromsø museum, men knopperne mindre.
Rundt midten paralellinjer.

Fireogtyve perler af bronce, deraf en dobbelt,
hver 0,8 cm. i diam., 0,4 cm. tyk samt en perle af
hvidt glas med indgravede punkter, som forment-
lig tidligere har været fyldte med farver.

To perler af rav, den største 1,6 cm. i diam,
den anden lidt mindre.

Liden ring af guld, kun 1,3 cm. i diam. og gjort
af en rund stang. Vegt vel 2 gram. Har forment-
lig sammen med forannævnte to numere udgjort
et lidet collier.

Liden hein, brudstykke af et broncebeslag samt en

1206.

1207.

1208.

1209.

1210.

1212.

O. Nicolaissen. — Tromsø Museums Oldsager. 141

breekket pren af ben og en liden rund sten af red
granit, glat og lidt flad paa de to sider.
1195—1205 er fundne ved udgravning af en grav-
haug paa Rose i Steigen og tilhører ældre jern-
alder.
Kleberstenskjedel med ører og bærehadde af
jern. Karret ligt N. O. 729, men hanken eller
»øret« lig Mont. 654. Bærehadden passer nølagtig
til karrets rand og bestaar af en stang med flade
sider. Størrelsen er 13,5 cm. i diam, 16 cm. hei.
Det er helt med undtagelse af et hul i bunden, der
er tynd og forbrændt og udvendig belagt med et
tykt lag sod. Det laa hvælvet ved en side af gra-
ven.
Oks, 9,5 cm. bred over eggen, 21 cm. lang, fliger
over skafthullet lig N. O. 555.
Spyd med fal; 49 cm. langt, deraf bladet 22; 3
cm. bredt. Uligt de almindelige typer deri, at bla-
det er kort i forhold til den hele længde og partiet
mellem blad og fal har tversnit af en aflang firkant.
Remspænde af jern, meget fortæret af rust.
Funden sammen med de tre foregaaende nr. 1 grav-
haug paa Steigen og tilhører yngre jernalder.
Kleberstenskar, brækket 1 5 stykker, der har
kunnet sættes sammen. Noget af den ene øvre
kant mangler. Lig N. O. 729, men uden jernhank.
a. Sigd, brækket i tre stykker, 15 cm. lang, lig
N. 0. 386 i hækkelen, men bladet mere krumt.
b. En mængde klinksøm, de sidste gjennem
hele haugen, hvori formentlig en liden baad har
været nedsat. Funden sammen med 1210 i grav-
haug paa Steigen. Y. j.
Stor mængde klinksøm, der formentlig hidrører

fra en baad, hvori den døde lar været nedsat, og
10

149

1215.

1214.

1216.

1217.
1218.

1219.

Tromso Museums Aarshefter 26. — 1902,

hvoraf konturer endnu kunde sees i haugens ene
kant i den hvide sand, som tilligemed sten havde
udgjort byggematerialet.

16 spillebrikker af hvalrostand(?), 3—3,8
em, 1 diam., 2 cm. hei. Halvkugleformet, dog af-
sluttes det øverste parti i en liden spids top hos de
fleste. Flere er beskadigede. Fundet sammen med
or en gravhaug paa Steigen sammen med
ben af ubrændt lig og tilhører yngre jernalder.
Kar af bronce med sølvbelæg og overbrettet
kant (Afbild. Pl. VIL fig. 38); 12 cm. i dam 5
em. høit. Ligt Mont. »Svenska fornsaker« 650.
Det har, før det lagdes ned i haugen været meget
brugt og saa slidt i bunden, at en bronceplade er
bleven paaklinket udvendig med broncestifter. For
at gjore udbedringen tæt, er der mellem den oprin-
delige bund og den paasatte plade lagt et lag tei,
der er konserveret ved oxyden og ligner vort al-
mindelige linlærred. I karrets ene side er et lidet
hul, og over dette er den beskadigede kant bleven
paaklinket en bronceplade. Begge de paasatte pla-
der er ikke forsølvede.

Kleberstenskar brækket i mange stykker, der
dog alle fandtes, ligt N. O. 729, men uden hank,
25 em. i diam., 8 cm. heit.

Stor, ringformet glasperle, hvoraf et stykke
mangler; lidet stykke af en kam, hvis dobbeltskin-
ner har været fæstede til tindestykket med jernnag-
ler; et lidet stykke af et broncebeslag, fæstet til
læder og træ.

Liden sigd, brækket i 2 stykker, 15 cm. lang.
Jernnøgle samt 2 stykker af et laas og en del
klinksøm.

En rund liden rød sten, glat og med hvælvede si-

1221.

1222.

1223.

1224.

1225.

1226.

1297.

1228.

O. Nicolaissen. — Tromsø Museums Oldsager. 143

der, samt en granat; begge disse kan dog tilfældig-
vis være komne ned i graven.

1214—19 fundne sammen i gravhaug paa Stei-
gen og tilhører yngre jernalder.
Spydspids af sort skifer, fint sleben med mod-
hager og ophgiet midtrand. Tilhører typen N. O.
88, men bladet bredere i forhold til længden og
tangen længere. 15 cm. lang, største bredde 3,5
em. Funden ved veiarbeide paa en husmandsplads
under Laskestads prestegaard i Steigen og
tilhører arkt. stenalder.
Kastespydspids af jern, det meste af falen
bortrustet. Bladet nærmest ligt N. O. 529, 16,5
cm. langt, 4,5 cm. bredt. Tilhører ældre jernalder.
Rund kugle af sortbrunt voks(?) 3,5 cm. i diam.
Funden i gravhaug sammen med f. nr. paa Mjelde
i Steigen.
Prlespids at fjern, ig N. ©; 5471. 12.5. cm, 2
cm. bred. Fundet i jorden paa Hakvaag i Stei-
gen. Yngre jernalder.
Oks, lig N. 0. 559 (»skjegoks«), men uden linjer
ved hammer og skafthul, 17,5 cm. lang, 9 cm. bred
over eggen.
Fil, 21 cm. lang, 2 cm. bred.
Hein, 17 cm. lang, 2,5 cm. bred og temmelig tynd-
slidt.
Lidet cylinderformet knivskaft af ben, 8 cm.
langt, 1,5 cm. i diam., ornamenteret med tre linje-
baand af dobbeltlinjer; mellem disse tre par dob-
beltlinjer ; mellem disse tre par dobbelte skraalinjer,
der skjærer hverandre over midten og slutter 1 en
ring, i hvis midte et indgravet punkt.
To kileformede redskaber af ben, det længste

144

1229.

1230.
1231.

1232.

1233.

1254.

Tromsø Museums Aarshefter 26. — 1909.

14,5 cm. langt, samt tre stykker ben, delvis forar-
beidede.

Tre naaleformede redskaber af ben, det læng-
ste 14,5 cm. langt, maaske pilespidser.

Pren af ben.

To pilespidser af jern, nærmest lig N. O. 536
og 541, den længste 15 cm. lang.

Firkantet jernstang, 15 cm. lang, et par klink-
søm samt mange brudstykker af forrustede jern-
redskaber.

Et stykke flint samt et stykke grafit af rund
form med flade sider. 1224—33 er fundne i en
gravhaug paa Trindø under gaarden Tannø 1
i Hammerø sammen med ben af ubrændt lig.
I samme gravhaug fandtes i 1885 et sverdblad af
yngre jernalders form, nu i Tromsø museum nr.
702 og beskrevet i aarsb. fra foren. til norske for-
tidsmindesmerkers bevaring f. 1886 s. 1. Indkjøbt
til museet.

Hein med hul igjennem af formen N. O. 425 og
fint slebne kanter. Stenen grøn og rødbrun. Læng-
den 7 cm. F.i jorden paa Nero i Øksnes.
Smukt udskaaret hæksbret fra en skibsmodel,
der har hængt i Hasviks kirke i Finmarken.
Har 5 rundbuede aabninger og over disse en roset,
omgivet af snoede linjer. 23 cm. langt, 10 cm.
høit, malet sort og rødt.

Lidet haandsneldhjul af klebersten, kun 3 cm.
i diam. Ukjendt findested.

Kopi af en guldbraktest, indsendt fra viden-
skabsselskabet i Trondhjem. Originalen funden
paa Hov paa Jøa i Fosnes, Namdalen. Hidrører
fra den tidligste middelalder med billede af keiser
Constans (?)

1238.

1239.

1242.

1243.

1244.

1245.

O. Nicolaissen. — Tromsø Museums Oldsager, 145

To kopier af guldbrakteater, fundne paa Sø-
tvet i Solum, Bratsberg amt og indkommen til
museet for flere aar siden. Om originalerne se
professor Ryghs »Norske oldsager« nr. 220.

Dansk mynt fra det 16de aarhundrede, forment-
lig fra Kristian den Istes tid, lig Schive, tab. XII.
37. Funden paa Kjeianesi Malangen.
Korsformet broncefibula, brækket over beilen ;
til bagstykket er fæstet tre runde knopper; spira-
len er af jern; naalen, der mangler, kan af den
tilbageværende sees at have været af bronce. Spæn-
dens hele længde er 8,5 cm. Af form ligner den
fig. 6 i Undsets »Fra Norges ældre jernalder.» Or-
namenterne er saa medtagne, at de ikke kan be-
stemmes.

Større samling klinksøm, funden sammen med
forrige nr. og rester af ubrændt lig paa Skarstad i
Lødingen. Æ..

Bincerring at guld, 24 cm. i, diam. 7 Cm.
bred, vegt 4 gram Den er gjort af en flad stang,
hvis yderkanter er svagt bøiede indover mod fin-
geren saaledes, at den facetterede overflade bliver
svagt hvælvet. Nærmest lig N. 0. 307.
Kingerring af sølv, 2,1 cm. 1 diam, 4 mm.
bred, vegt 2 gram. Den er gjort af en flad stang,
der er glat saavel paa den indre som ydre side;
begge ringe er uden andre ornamenter end facet-
terne paa guldringen.

189 perler af blaat glas, desuden en tredobbelt
og en flrdobbelt af samme stof og nogle brudstyk-
ker. Enkeltperlerne er tykkest over midten — 4
mm. — med skarpe kanter og 1 cm. i diam. 1
perle er af rødt glasflus.

45 perler af rav samt en del brudstykker af ray-

146

1246.

1247.

1248.

Tromsø Museums Aarshefter 26. — 1902.

perler; flad over- og underkant; tykkelsen forskjel-
lig fra 7 til 2 mm. Farven rødgul.

2 kugleformede mosaikperler, begge noget
beskadige, 2 cm. i diam. Farverne i mosaiken er
røde, grønne og blaa. Nogle smaa stykker kar-
foringskit og et lidet stykke bronceblik.
Haandsneldhjul af poleret klebersten, 4 cm.
i diam., 22 cm. tykt, ligt Montelius 271, men uden
ornamentik.

Kam af ben med dobbeltskinner, der er paaklin-
kede med broncenagler. Skinnerne er ornamente-
rede med dobbeltlinjer langs yderkanten, over mid-
ten og en enkeltlinje ved tinderækken. Flere af
tinderne mangler. I formen lig N. 0. 159. 10,5
em. lang, 6,5 cm. bred.

1249 a—b. Naal af ben samt brudstykker af en do.

1250.

1251.

Det nederste parti har rundt tversnit, det øverste
fladt, og noget er borte. 10 cm. lang, 1,2 cm. bred
øverst. Brudstykkerne af den øverste har kunnet
sættes sammen; den ligner den første, men er
mindre.

Naal af ben, 21 cm. lang og med rundt tversnit,
der er 1,3 em. paa det tykkeste; øiet er 14 cm. fra
odden. Ligner naalen 278 i N. 0., men tykkere
paa midten. Samtlige tre nysnævnte naale er vist
brugte som smykkenaale eller til at holde klæder
sammen med.

Nr. 1242—50 er fundne i en gravhaug (kvinde-
grav) paa Skarstad iLødingen og tilhører ældre
jernalder.

Talrige stykker af to lerurner, den største me-
get tyk og af form som N. 0. 354. Den anden er
istykkerbrækket, at formen ikke kan bestemmes.

1258.

O. Nicolaissen. — Tromsø Museums Oldsager, 147

Den sidste har som ornament nogle indridsede stre-
ger.
Bøilespænde af bronce; har fortil form af et
dyrehoved og ligner i det heletaget de almindelige
af denne form. Naal og spiral, som formentlig
har været af jern, er borte. Længde 8 cm.
Brudstykke af et haandsneldhjul af brendt
ler. Funden sammen med de foran nævnte nr. i
gravhaug paa Husstad i Lødingen og tilhører
ældre jernalder.

1254 a—b. Brudstykker af lerurner fundne i to grav-

1255.
1256.

1257

1259.

1260.

1261.

hauger paa ovennævnte gaard.

Stor dobbeltperle af bronce, 15 cm. i diam.
Knivblad, brækket i to stykker, 9 cm. langt,
funden sammen med fr. nr. og med 1257 i grav-
haug paa Husstad i Lødingen og tilhører for-
mentlig ældre jernalder, hvorimod nr.

— et haandsneldhjul af kleber med flade
sider, 5,5 cm. i diam. og 1 em. tykt, ligt N. 0.
434, formentlig tilhører yngre jernalder; det fandtes
ogsaa et .godt stykke fra de andre. Ved de to
forrige numre var spor af brændte ben.

Vevlod eller haandsneldhjul (?) af klebersten,
3,5 cm. i diam. fladt paa undersiden, ligt N. O.
436. Funden i grav paa Svinøen ved Hustad i
i Lødingen.

Brækket knivblad samt rustne jernstumper, fun-
det i grav sammesteds som forrige nr.

Knivblad med rund tange, 16 em. langt, tangen
iberegnet. 2 cm. bredt; ligt N. O. 407. Funden i
grav sammesteds som foregaaende nr.

Knivblad, 12 cm. langt, 2,5 cm. bredt, ligt N.
O. 407, men med sterkere krumning. Funden i

148

1262.

1263.

1264.

Tromsø Museums Aarshefter 26. — 1902.

grav sammesteds som forrige nr. og tilhører som
disse yngre jernalder.

Nr. 1240—61 er fremkomne ved udgravninger af
samlingens bestyrer, og de nærmere fundomstæn-
digheder beskrevne i aarsb. fra foren. t. n. fortids-
mindesmerkers bevaring f. 1898.
Haandsneldhjul af poleret klebersten, ligt
N. 0. 170, 3,2.cm. i diam., 2 cm. tykt. Funden 1
en ager paa Kringelen i Sortland. Forment-
lig fra ældre jernalder.

Pilespids af brunsort skifer med ophøiet midt-
rand og skarpsleben eg paa to sider, 18 cm. lang,
men kun 1,1 cm. bred og saaledes temmelig smal
i forhold til lengden (Afbild. Pl. 2, fig. 12). Den
har ingen modhager, og den yderste spids mangler.
Den herværende samling har flere af denne form,
men samtlige er meget kortere. Opfisket i 1895
paa 100 favnes dyb i Varangerfjorden, idet
et bunddyr, som havde suget sig fast til pilen var
bleven hængende ved lineangelen. Gave fra lærer
Akre og tilhører arkt. stenalder.

Pren af sort skifer. Nogen lighed med fig. 1 i
aarsb. 1887, men spidsere od og mere afrundet over
haandtaget; ovalt tversnit. Længde 9,7 cm., stør-
ste tversnit 2 cm. Funden ved Jakobselvon i
Vadsø landsogn. Finderen sagde, at saadanne ofte
fandtes i Finland, hvor de gik under navn af
ukonvaja (tordenkile). »Tordenkiler kaldte man for-
resten tidligere flere af stenalderens redskaber, som
ifølge folketroen faldt ned i tordenveir. De sky-
brud som ofte fulgte med tordenveiret, førte i rege-
len grus og jord bort, hvorved stenaldersfolkenes
redskaber blottedes og kom frem i dagen. Tidsal-
der og giver som forrige nr,

1265.

1266.

1267.

1268.

1269.

1270.

O, Nicolaissen. — Tromsø Museums Oldsager. 149

Kniv af graa skifer, lig N. O. 56, men med
smalere blad og mindre. Skaft og haandtag 13
em. langt, bladet 4 cm. bredt. Funden i jorden
paa Aarnes i Trondenes og tilhorer arkt. sten-
alder. Gave fra Hans Nilsen, Grundvasbotten, Tron-
denes.

Brudstykke af et knivblad af skifer. Kun
haandtag og lidt af bladet er tilbage. Har tilhørt
samme type som f. nr. men været mindre. Det
tilbageværende er kun 6 cm. langt. Arkt. stenal-
der og giver som f. nr.

Spydspids af rødbrun skifer, nærmest lig ty-
pen N. 0. 86. Den har ophøiet midtrand og tange,
men meget korte modhager; det forreste mangler,
og det tilbageværende er 105 cm. langt, 4 cm.
bredt. Funden i en torvmyr paa Helø i Bjarkø
og tilhører arkt. stenalder.

Pilespids af sort skifer (Afbild. Pl. II, fig. 10).
lig N. 0. 83, 7,5 cm. lang, 18 cm: bred og fint sle-
ben med tange, modhager og ophøiet midtrand.
Funden i jorden paa Sundsvold i Bjarkø og
tilhører arkt. stenalder.

Hulmeisel af sten; lig N. 0. 23 og tversnit
som den, men noget smalere mod toppen, 12,5 cm.
lang, 2,8 cm. bred over hulningen. Funden i jor-
den paa Hemmingjord i Sørreisen, Tranø, og
tilhører arkt. stenalder.

Kniv af graa skifer; bladet er tveegget, men
forresten af form ligt vore nu brugelige tolleknivs-
blade. Mellem haandtag og blad er der — vel nær-
mest som et slags ornamentik — to indhak. Blad
og haandtag tils. 17,5 cm. langt, 3 cm. bredt. Fun-
den paa Bredvik i Trondenes og tilhører arkt.
stenalder,

150

127

1272.

1274.

1275.

1276.

1277.

1278.

Tromsø Museums Aarshefter 26. — 1902.

Pilespids af brungraa, flammet skifer, næsten
bladformet og med en yderst kort skafttange. No-
gen lighed med N. O. 87, men meget bredere i
forhold til længden. 8 em. lang, 3 em. bred over
midten, slebne sider og spids uden ophøiet midt.
rand. Findested og tidsalder som f. nr.
Haarnaal af ben, flad, ornamenteret paa den
ene side, 16 cm. lang, øverst 2,5 cm. bred; har for
mentlig været brugt som haarpil og tilhører ældre
jernalder. Fundet i en ager paa gaarden Mjønes
i Skjerstad.

Perle af blaat glas, funden i gravhaug paa E n-
genes i Ibestad sammen med brændte ben.
Ældre jernalder (?).

Større samling klinksøm, øks — hvoraf kun
hammeren er tilbage, brudstykker af et ubestem-
meligt jernredskab, fundne i gravhaug paa Aan-
stad i Ibestad sammen med rester af ubrændt
lie JOY NG: |

En jernspids, et rembeslag af jern, en
klinksøm, funden i gravhaug paa Aanstad i
Ibestad sammen med brændte ben. Y.j.
Knap af bly med hemper funden sammen med
nogle smaastykker karforingskit samt brændte og
ubrændte ben i gravhaug paa nysnævnte gaard.
Større samling klinksøm og rester af do. (ca. 80)
samt brudstykker af ubestemmelige redskaber,
fundne i gravhaug paa Hageneset under Mikle-
bostad i Dyrø sogn, Trans pgd.

Økseblad af jern (skjegøks), lig N. O. 559. Bla-
det sterkt fortæret af rust og 16 cm. langt, 19 cm.
bredt over eggen. Fundet i en ager i nærheden af
tidligere udkastede gravhauger i Aanstad i Ibe-
stad, Y. 3:

1279.

1281.

1282.

1283.

1284.

O. Nicolaissen. — Tromsø Museums Oldsager. 151

Kniv af gron skifer, af typen N. O. 54, men
har smalere blad og spidsere od. Den er 15 cm.
lang, største bredde 4,7 cm., smukt sleben og vel
vedligeholdt. Funden ved pløining paa Tjete i
Trondenes og tilhorer arktisk stenalder. Gave
fra lensmand Strøm i Trondenes.
To naale af ben, lig Montelius 78, men uden
gie og spidse i begge ender; den ene 19,5 cm. lang,
den anden 18 em. Fundne i jorden ved Vadsø
og tilhører formentlig lappisk fortid.
Øks af usedvanlig form. Den har intet skafthul,
men ender i en lang tange af firkantet tversnit.
Bladet er meget tyndt og 14 cm. bredt over eggen,
men smalner af mod tangen. Afstanden fra eg til
tange 12 cm., tangens lengde 10 cm. Funden ved
kjeldergravning paa Kastnes i Dyrø sogn.
Spyd med fal af typen N. O. 522, men uden da-
mascering ; bladet har ingen ophøiet midtrand, men
er svagt afrundet. Bladet med fal er 31,5 cm.
langt, største bredde 5 cm. Odden er afbrækket.
Indrehjaltet af et svørd samt flere smaastykker af
bladet. Hjaltet, hvori et stykke af bladet og et
stykke af mellemkavlen er tilbage, ligner hjaltet
N. 0. 508.
Flere klinksøm.

Nr. 1282—1284 er fundne paa gaarden Storslet
i Hillesø sogn i en gravhaug sammen med men-
neskeben. Fra samme gaard hidrerer to tidligere
oldfund, omtalte i aarsb. fra foreningen til norske
fortidsmindesmerkers bevaring for 1893, s. 133.
Sammenlign aarsb. f. 1888, s. 8. Fundet tilhører
yngre jernalder.
Kniv af rødbrun skifer af typen N. 0. 56, men
bladets bredde aftager mere jevnt mod odden. Den

1286.

1287,

1288.

1289.

Tromse Museums Aarshefter 26. — 1902.

er fint sleben med skarp eg. Et stykke af haand-
taget er slaaet af, efterat den var funden. Den er
temmelig stor, 17,5 cm. lang, 47 cm. bred. Fun-
den paa Svartnes i Balsfjorden 16 cm. under
jordfladen og et par hundrede skridt fra sjøen paa
den overste flade af en mele, som gaar brat ned
mod strauden. A. s.

Smuk spende af bronce, 11,5 cm. lang, største
bredde over armene 6 em. Den ligner nærmest ty-
pen N. O. 252 og har bøile og forstykke som denne.
Bøilen er ornamenteret som originaltypen, og for-
stykket har ligesom paa den udgaaende kløftede
fliger og ender i et dyrehoved og foran dette det
øverste parti af et menneskehoved. Det korsfor-
mede bagstykkes arme ender i knopper som paa
originaltypen, men afsluttes øverst ikke som paa
den med en knop, men med et menneskehoved
(Afbildet i aarsb. fra foreningen til norske fortids-
mindesmerkers bevaring f. 1900).

Brudstykke af en kam med ligeløbende dobbelt-
skinner, der er fæstede til tindestykkerne med bron-
cestifter ; stykket er 8 cm. langt og fundet sammen
med f. nr. og menneskeben paa Tysnesi Ham-
merø. Æ.jJ.

Kniv af rødbrun skifer af typen N. 0. 57, men
noget større, 14 cm. lang, 10 cm. bred. Saavel eg
som hæl er sterkt beskadigede, og den har været
baade bredere og længere. Funden i jorden paa
Aandervaag i Ibestad og tilhører arkt. sten-
alder. :
Spyd af redbrun skifer, ligt N. O. 87, 18 cm.
langt, 3,5 cm. bredt; den ene sides eg sterkt beska-
diget. Fundet paa Nordre Berg i Tromsøs
sundet og tilhører arkt. stenalder,

1290.

1291.

1292.

1293.

1294.

1295.

1296.

1297.

1298.

1299.

O. Nicolaissen. — Tromse Museums Oldsager. 153

Dyrefigur af bronce, (fantastisk billede af en
hund), 6,5 cm. høit, 55 cm. langt; funden 2 me-
ter under jorden paa Hadsels prestegaard i Ve-
steraalen. /E. j. Dette og følgende nummer
bliver nærmest at henføre til gruppen 551—559 hos
Aspelin.

Fantastisk dyrebillede af bronce, 75 cm.
langt, 4 cm. høit; funden i jorden paa gaarden
Brænna i Gimsø, Lofoten. Æ.j.?
Mosaikperle af glas, grøn, blaa og rød, 1,5
em. i diam., funden sammen med sverdhjaltet nr.
1306 paa Bø i Borge, Lofoten. Æ.j.
Hulmeisel af sten, fint poleret og med skarp-
sleben eg; 17 cm. lang, 45 em. bred. Nærmest lig
typen N. O. 22. Funden i fjæren paa Vik i
Gimsø. Alm. stenalder.

Økseblad af jern, særegen form, nærmest lig
Aspelin 1655. Skafthullet er dannet, ved at jernet
er bøiet indover mod bladet, hvoraf kun en del er
tilbage. Bladet er 14 cm. bredt. Øksens længde
er 10 cm. Funden i en sandhaug paa Hov i
Gims®. Y.1. |

Oks af typen N. O. 561, men uden afsats, 18 cm.
lang, 11 cm. bred; funden sammen med menne-
skeben paa Hov i Gimsø. Y. j.

Øks af typen N. O. 561 (»kileoks«), 20 cm. lang,
7 cm. bred, funden i gravhaug paa Raa i Had-
BO My]

Rembeslag af bronce samt en red glasper-
le, funden paa Vinje i Gimsø. Y. j.
Haandsneldhjul af ben, 6,5 cm. i diam. og
ornamenteret paa den ene side. Funden i jorden
paa Gimse.

5 haandsneldhjul af klebersten, fundne i

154

1300.
1301.
1302.

1303.

1304.

1305.
1306.

1307.

1308.

Tromse Museums Aarshefter 26. — 1902.

Lofoten. Det ene, hvoraf en del mangler, er fra
Valberg.

Stor kugle af brændt ler. Ukjendt findested. Æ. j.
Spyd med tange, fundet paa Strønstad i Had-
sel, tilhorer formentlig senere tid.

Naal af bronce og angel af jern med den
øverste ende af leggen ringbøiet; fundne i jorden
paa Sandvik i Malnes s. Veseraalen.

2 kaabespænder af sølv samt en liden, hjer-
teformet sølje af samme slags metal, fundet sam-
men med skelettet af en for lang tid siden paa.
fjeldet omkommen finnekone i Vaagan. Nyere
tid.

Bjelde med stangbeslag af sølv. Har været fæ-
stet til fattigbessen, som 1 sin tid tilhørte Gim sø
kirke. Aarstal 1760.

»Sigle« af ben til en haandkvern. Nyere tid.
Broncehjalt til et sverd, ligt N. O. 192. Bron-
cen har veret belagt med sterk forgyldning. Det
bestaar af to plader med nedbgiede kanter og et
mellemstykke. Pladerne er 10,5 cm. lang og 2 cm.
bred. Kanterne er ornamenterede med 6 paralelle
linjer. F. i jorden paa Bø i Borge, Lofoten, sam-
men med mosaikperlen 1292. Sammen med dette
nummer 1 red og en gron perle af glasmasse, fund-
ne i jorden paa samme sted. Al. j. |
6 perler af gront glas samt en mosaikperle og et
lidet stykke af en broncebøile. F. paa Alvestad 1
Borge sammen med flere, nu bortkomne sager,
hvoriblandt en bøilespænde af bronce, et kort spyd
samt brudstykker af en lerurne. Perlernes antal
var oprindelig 110. di. j.

Celt af jern af formen N. 0. 401; men falens ene
kant er beiet over den anden paa redskabets smal-

1309.

1310.

1511.

1312.

1313.

1314.

1315.

1316.

1317.

D

Ö. Nicolaissen. — Tromsø Museums Oldsager. 155

side. Celten er 18 cm. lang, 6 cm. bred over eg-
gen. Funden paa Kvalnes i Borge nær fundet
1102—1105, omtalt i aarsberetning fra f. t. n. f.
bevaring f. 1895, s. 97. Tilhører yngre jernalder.
3 perler af glas, der er sterkt opblandet med
rød farve samt nogle smaabiter af en lerurne. F.
i gravhaug paa Vinje i Gimsø, Lofoten. For-
mentlig ældre jernalder.

Oks af typen N. O. 554, 17 cm. lang, 7,5 bred
over eggen, 6 do. over skafthullet. Funden paa
Wate Gimsø. “Yj.

Mange dels hele, dels brækkede led af en jern-
lænke, der maa have tilhort et baadfeeste.

En større samling klinksom »dreve og smaa
træstykker, gjennamtrængte af rust.

Et par smaastykker af et sverdblad, stykker af
et knivskaft. 1210—1213 er fundne i gravhaug
paa Vik i Gimsø, Lofoten og tilhører yngre jern-
alder.

4 perler af rødt og grøntfarvet glas samt to
smaastykker af en lerurne, fundne sammen med
brændte og ubrændte ben i gravhaug paa Hov i
Gamsø 4.4.

Brudstykke af en lerurne samt et stykke jern,
fundne i gravhaug paa Hov i Gimsø. Æ.j.
Sænkesten med indhuggen fure rundtom, klink-
søm, stykke af en ljaa, en foldekniv. Funden i
gravhaug sammen med menneskeben paa Hov i
Gimsø. Da gravhaugen ligger inde paa gaards-
pladsen og tidligere har været omgravet, er det
sandsynligt, at flere af sagerne, iallefald foldekni-
ven, tilhører nyere tid.

Bøilespænde med naal og spiral, alt af bronce
(AfpildPl. IV, fig. 23); 5,5 fem. lang, dig N. 0.

156

1318.

1320.

1322.

1325.

Tromsø Museums Aarshefter 26,—1909.

442, men spiralbaand og knopper som 241; hører
til de sjelden forekommende former af bøileforme-
de spænder. Fundne i gravhaug paa Hov i
Gimse Æ.j.

Brudstykker af et jernredskab, formentlig af
et spyd, af hvis fal et lidet stykke er tilbage. F.
semmen med f. nr.

Kniv af jern, lig N. O. 405, men med længere
blad. Tange og blad er tilsammen 15 cm. F.
sammen med klinksøm paa Saupstad paa Gimsø.
Se]:

Pilespids af flint, tveegget og bladformet, nær-
mest lig N. O. 97, men med indhak ved bredenden
saavel over eg som sider. 6 cm. lang, største bred-
de 2,5 cm. F. paa StoreMolla i Lofoten. A. s.
Meisel af grøn og graaflammet skifer (Afbild.
Pl. III, fig. 16), smukt poleret, 9 cm. lang, 3,5 cm.
bred. Nærmest lig stenøksen N. O. 14, men min-
dre og af. jevnere bredde samt mere konveks paa
den ene side end originaltypen. Funden i fjæren
paa Stene i Bø Vesteraalen. Arkt. stenalder.
Nøgle af bronce (Afbild. Pl. VI, fig. 36); lig
N. 0. 456; men haandtaget er rundt og ender i en
ring. Størrelse som originaltypen, 9 cm. længde.
Funden i en gammetomt eller snarere i rudimen-
terne af en gravhaug paa Tønsnes i Tromsø-
Bun de te).

Lidet stykke af et okseblad, fundet sammen med
FAE

Spydspids af grøn skifer, 13,5 cm. lang, stør-
ste bredde 2,5 em., lig N. 0. 87, men den øverste
ende har to modstaaende indhak paa egsiden. Fun-
den paa Tønsnes i Tromsøsundet. A.s.
Kniv af rød- og grønflammet skifer, 16 cm.

1326.

1327.

1328.

1329.

1330.

1531.

1332.

EB

0. Nicolaissen. — Tromsø Museums Oldsager. 157

lang, 8 cm. bred, af typen N. O. 56, men med
smalere og spidsere blad. Findested og tidsalder
som f. nr.
Spydspids af hvidgran skifer. Størstedelen af
bladet, som ikke har havt ophøiet midtrand mang-
ler. Det tilbageværende er 6,5 cm. langt, ved brud-
fladen 3 cm. bredt. Funden i jorden paa Storslet
Pel eis 8 8) A. 3.
Tre jernbeslag af ukjendt brug, ringformede 1
den ene ende, klypeformede i den anden. Den ene
side er delvis dækket af bronceblik.
Hengelaas af jern, ligt N. O. 452, 6 cm. langt,
5,5 cm. bredt.
Hein med hul i den ene ende, 13 cm. lang, lig
N. 0. 425. Funden sammen med de to foregaa-
ende numere i gravhaug paa Strømme 1 Bø, Ve-
steraalen, og tilhører yngre jernalder.
Skaalspænde af bronce; den har havt dob-
belt plade, men kun overpladen er tilbage; den er
8,5 cm. lang, 5,5 cm. bred og har 5 symetrisk ord-
nede knopper, der alle er støbte i et med pladen,
som er gjennembrudt arbeide. Spændens ornamen-
tik nærmest lig N. O. 654, men med afvigende en-
keltheder. Funden i en ager paa Strømme, Bo i
Vesteraalen, og tihører yngre jernalder.
Pilespids af ben, særegen form; dens ene side
er egformet med 5 smaa modhager i en gruppe og
4 lignende i en anden. Den er 12 cm. lang, 1 cm.
bred. Funden i den paa gaarden Vang i Lenvik
i aarsb. for 1888, s. 4 omtalte gravhaug sammen
med ben af ubrændt lig. "Tilhører formentlig yngre
jernalder. Kan muligens have været anvendt til
lystring efter fisk.
Spydspids af brun skifer med fordybet midt-
1}

1333.

1334.

1339.

1340.

Tromsø Museums Aarshefter 26. — 1902.

rand; saavel det øverste som det nederste mangler.
Det tilbageværende er 9,5 cm. langt, 1,5 cm. bredt.
Funden i jorden 1 Lerredsfjord i Alten og tilhø-
rer arkt. stenalder.

Kugle af harpiksagtigt stof, 4 cm. i diam. Kug-
lens overflade er inddelt i smaa firkantede felter og
indridsene mellem disse fyldte med et hvidt stof.
Funden 3 alen under jorden i en torvmyr paa
Gaasøen ved Ingø, Finmarken. Ukjendt brug.
Wks, 14 cm. lang, 9 cm. bred over eggen, nær-
mest lig Rygh: N. 0. 555; men eggens ydre kant
mere fremspringende, og fligerne over skafthullet
større. Funden i jorden paa Skjerstad. Y. j.
Retmeisel af grøn skifer, 7,5 cm. lang, 2,3
cm. bred over eggen. Nærmest lig N. O. 17, men
med ovalt tversnit. Funden i jorden paa Tenne-
vik, Trondenes. A. s.

Liden kniv af skifer, 9 cm. lang, største bredde
1,8 cm. af formen N. 0. 54, men meget smalere
blad og mere opstaaende haandtag. Funden i jor-
den paa Bremnes i Sortland. A.s.

Kniv af skifer, nærmest lig N. 0. 54; men
haandtagets ende er nedoverbøiet. En stor del af
bladet mangler og er bleven afbrækket, efterat kni-
ven fandtes. Det tilbageværende er 8 cm. langt.
3,5 cm. bredt. Findested og tidsalder som f. nr.
Spyd af formen N. 0. 522, 31,5 cm. langt, 4 cm.
bredt. Bladets sider delvis fortæret. Fundet i jor-
den paa Holm, Langnes. Y. j.

Spyd af formen N. 0. 532, men uden sølvindlæg
paa falen, 56 cm. langt, største bredde 6 cm. Fun-
det sammen med menneskeben paa Nes i Ham-
mie id, Xe Ve; 7.

Oks, 17 cm. lang, 7 cm. bred, nærmest lig »skjeg-

1341.

1544.

1345.

1546.

O. Nicolaissen. — Tromsø Museums Oldsager. 159

øksen« N. O. 559, men uden fliger over skafthullet
og med smalere blad. Funden sammen med et
spyd, en hein og menneskeben paa Brennvik i
Hammerø. Y. j.

Knivblad med tange, lig N. O. 154, 19 cm. langt,
2 cm. bredt, tangen omgiven af rester af træskaf-
tet. Fundet 1 gravhaug paa Bremnes i Sort-
Kand Ai, |:

Flere smaa sammenstuvede jernstænger, f. sam-
men med f. nr.

Lerurne, brekket i mange stykker, som dog har
kunnet sættes sammen, saa storrelse og ornamentik
kan sees. Den er urtepotteformet og lig N. 0. 370
med parallele linjer nedenfor den overste kant og
vertikale linjebaand paa siden; men mellemrumme-
ne mellem disse udfyldes ikke som paa originalty-
pen med zikzaklinjer. 16,5 cm. i diam. 14 em. hei.
Funden i gravhaug paa Bremnes i Sortland.
tundt den øverste kant gaar et smalt jernbaand.
0]:

Korsformet bøilespænde af bronce med naal af
jern og endende i et dyrehoved 95 cm lang, 4
em. bred. Forstykket ligt N. O. 248, bøile, knop-
per og bagstykke derimod som N. 0. 247, men med
enklere ornamentering. F. sammen med f. nr.
Korsformet bøilespænde af bronce, naal af jern
og endende i et dyrehoved, 8 cm. lang, 4 cm. bred.
Nærmest lig N. O. 247; men forstykket er kort og
kun ornamenteret med nogle tverstreger. F. sanı-
men med f. nr.

Knivblad med tange og holk af jern, 17,5 cm.
langt, 2,5 cm. bredt, ligt N. O. 146. F. i gravhaug

paa Bremnes i Sortland. ZÆE. j.

1549.

1350.

1595.

1354.

Tromse Museums Aarshefter 26. — 1902.

Stykke af et ljaablad, 14 cm. langt. F. sammen
med f. nr.

Urtepotteformet lerurne, brækket i flere stykker;
kun halvdelen er tilstede. 11,5 cm. lang, 10 cm.
hei. Leret har været daarlig brændt, og ornamen-
teringen er næsten borte, men har, saavidt det kan
sees, nærmest været lig N. Os 370.. Funden i
gravhaug paa Bremnes i Sortland. Au, j.
Knivblad med tange (Afbild PI. V, fig. 26), 17
cm. langt, 1,5 cm. bredt, nærmest ligt N. O. 145.
Funden sammen med f. nr.

Haarspyd af ben (Afbild. Pl. IX, fig. I), naal-
formet i den nederste ende, bladformet i den øver-
ste, 20 cm. langt, 3,2 cm. bredt, ornamenteret med
dobbeltlinjer langs bladets yderkant og øverste ende.
Kun den ene side er ornamenteret. Funden sam-
men med f. nr.

Haarspyd, ligt det foregaaende og fundet sam-
men med det.

Naal af ben, 14 cm. lang; rundt naalen indgra-
vede paralelle linjer og hul gjennem den. Funden
sammen med f. nr. (Afbild. Pl. IX, fig. I).

Kam af ben, 13,5 cm. lang, 5,6 cm. bred. (Af
bild. Pl. IX, fig. IV). Den er sammensat af fire
tindestykker og har dobbeltskinner, der er orna-
menterede med to linjer langs den øvre, fire langs
den nedre kant samt indgravede punkter og ringe.
Skinnerne har været fæstede til tindestykkerne med
jernstifter. Saavel kammen som haarspydene og
naalen laa under baghovedet af ubrændt lig og har
tilhørt samme haaropsætning. Graven maa have
været en kvindegrav.

Urtepotteformet lerurne, 17,5 cm. i diam., 13 cm.
hei, brækket i mange stykker; rundt den øverste

1357.

1358.

1359.

1360.

1361.

1362.

1363.

O, Nicolaissen. — Tromsø Museums Oldsager. 161

kant et jernbaand. Ornamenteringen lig N. 0. 373
med slyngede linjebaand og saavel udenom disse
som inde i de elipseformede figurer en mængde
indgravede punkter. Funden i gravhaug paa Brem-
nes i Sortland. Æ.j.
Krog af jern, 10 cm. lang. Funden sammen
med f. nr.
Kort spyd med fal, ligt N. O. 208; odden er al-
brækket. Det tilbageværende er 16.5 cm. langt, 4
em. bredt. Fundet i gravhaug paa Bremnes i
Sortland. A. j.
Glat sten af oval form med slidfurer paa fladsi-
derne; maaske brugt som beltesten. Funden sam-
men med f. nr.
Haandsneldhjul af klebersten, 4 em. i
diam., 2 cm. tykt. Funden i gravhaug paa Brem-
nes i Sortland. Nærmest ligt N. 0. 170. Æ. j.
1341—1358 er fremkomne ved udgravning paa
Bremnesøen i Sortland, udførligere beskrevne i
aarsb. for foreningen til norske fortidsmindesmer-
kers bevaring for 1901.
Halvdelen af en skjoldbule, 14 cm. i diam,, lig
N. 0. 562. Funden i gravhaug paa Nes i Ham-
mere, "Y. ].
Lang Naal (strikkepinde) af ben, 31,5 cm. lang.
Funden i gravhaug pea Nes i Hammerø. Y.j.
Strikkepinde af ben, 30 cm. lang; den ene
ende er adskillig tykkere end naalens øvrige del.
Funden sammen med f. nr.
Tangen af en kniv med en liden stump af
bladet, et par klinksøm og rester af træ, som har
omgivet dem. Funden sammen med f. nr.
Skaalspænde af bronce (Afbild. Pl. VI, fig. 31);

10 cm. lang, 6 cm. bred, smukt ornamenteret med

162

1364.

1365.

1566.

1367.

1368.

1309,

Tromsø Museums Aarshefter 26. — 1902,

knopper og slyngninger som paa N. 0. 650. Char-
nier og naal af jern; den sidste mangler. Funden
i gravhaug paa Brennvik i Hammerø. Y. j.
Brudstykker af en lignende spænde, rester af
jernnaalen samt to store tøistykker, som var fæ-
stede til spænden og gjennemtrængte af rust og
oxyd. Funden sammen med f. nr.

Stor ravperle (Afbild. Pl. VI, fig. 3705 Poeng
diam., 2 cm. tyk. Funden sammen med f. nr.

To perler af ugjennemsigtig glasmasse, udenpaa
dem et beslag af farvet glas, hvide og røde linjer.
1,5 cm. i diam. og flade sider. Funden sammen
med f. nr. |
Smuk dobbelt skaalspænde af bronce (Afbild.
Pl. VI, fig. 32); 11,5 cm. lang, 7 cm. bred af ty-
pen N. 0. 652 og ornamenteret som denne paa den
øverste plade, medens underpladens nedre kant har
en noget rigere ornamentik. Funden i gravhaug
paa Brennvik i Hammerø. Y. j.

Spænde, lig den foregaaende, men lidt beskadiget
i den ene kant. Paa begge er de fordybede baand,
som forener midtknoppen med de paanaglede knop-
per, der nu er forsvundne, fyldte med snoet sølv-
traad. 5 af knopperne er som paa originaltypen
støbte sammen med pladen, de 4 har været paa-
naglede. Funden sammen med f. nr.

Forgyldt ornamentbeslag af bronce af kvar-
dratisk form (Afbild. Pl. VI, fig. 35); 5,5 cm. i hver
kant; den ene side ender i en aflang liden plade.
Midtpartiet er hult paa bagsiden og ca. 2 cm. heit
med svag skraaning indover, saa at beslagets top
er 1,5 em. i tverkant og har en firkantet indfat-
ningsramme, der formentlig har været fyldt med
et eller andet slags stof, maaske rav eller glas. Or-

1370.

1371.

1372.

1373.
1374.

1376.

1377.

1378.
1379,

O. Nicolaissen. — Tromsø Museums Oldsager. 163

namenteringen er i irsk stil, lig hjørnernes orna-
mentering paa N. O. 629. I hvert hjørne af be-
slaget er et lidet hul. Funden sammen med f. nr.
Tøistumper, som fandtes sammen med oven-
nævnte spænder.

Tveegget sverd med indre- og ydrehjalt og knop
af typen N. O., men halvrund knop som paa 492.
Brækket over haandtaget. Klingen 80 cm. lang,
6,5 cm. bred. Saavel hjalt som knop har været
belagte med bronceblik. F. i gravhaug paa Brenn-
vik i Hammerø. Y.j. Afbild. Pl. VIII, fig. 43.
Stridsøks af typen N. 0. 560, 18 cm. lang, 17
em. bred, spidse fliger over skafthullet. F. sammen
med f. nr.

Stykke af et sigdblad, f. sammen med f. nr.

En mængde klinksøm, f. sammen med f. nr.
1859—74 er fremkomne ved udgravninger og be-
skrevne i fortidsmindesmerkeforeningens aarsberei-
ning f. 1901 samt i Tromsø museums aarshefte f.
S. a.

Stykke af et enegget sverdblad, ligt N. O. 498,
23 cm. langt, 4 cm. bredt. Funden sammen med
menneskeben paa Bremnes i Sortland. Y. j.
Brudstykker af et enegget sverd med trekantet
knop, formentlig af formen N. O. 491, f. paa gaar-
den Storslet i Hillesø sammen med menneske-
ben i-en ager. Y. j.

Brudstykke af en hvalbensplade, 12 cm. langt,
7 cm. bredt og ornamenteret paa den ene side.
Har formentlig lignet pladen N. O. 449 og været
ornamenteret som den. F.i en ager paa Akerø i
Bron dénes uw;

Stykke af et kvartsbryne.

Lidet haandsneldhjul af klebersten. Begge

164 Tromsø Museums Aarshefter 26. — 1902.

de sidste numere fundne i jorden paa Lekangen i
Trane Æ. ].

1380. Dobbeltring af guld; den bestaar af 2 smaa
ringe, hvoraf hver paa den ene side har en plade,
der forestiller en haand. Disse kan lægges saaledes
sammen, at begge hænder forenes, og ringen ser
da ud som en enkelt ring. Dens diam. er 1,7 em,
og den passer saaledes kun for en liden finger.
Funden paa Tromsø gamle kirkegaard inde i
Byen. Det kan være tvilsomt, om den tilhører
middelalderen eller nyere tid.

1381. Angel af gammeldags form. Partiet ved agnha-
gen er rundt, leggen ret; fra leggens ende udgaar
en anden leg, der danner en ret vinkel med den.
Hvor begge legger forener sig med hinanden, er
der paastøbt et stykke bly. F.i en jordhaug paa
Lebesby i Finmarken og tilhører nyere tid.
Saavidt vides, var de slags angler i brug indtil for
et hundrede aar siden.

1382—1383. To guldmynter, fundne sammen med
flere af samme slags paa Bergenhus fæstning.
De er prægede for David af Burgund, biskop i
Utrecht fra 1457 til 1496, som var en uegte des-
cendent af de burgundiske fyrster. Mynterne har
paa forsiden indskriptionen: Sanctus Martin epis.
(Sankt Martin biskop) og paa bagsiden: Moneta
nova aurea Trojectem (Utrechts nye guldmynt).
Sankt Martin var skytspatron for bispestolen i
Utrecht. Fundet er omstændelig beskreven i aarsb.
fra foreningen til norske fortidsmindesmerkers be-
varing for 1900, s. 203 flg. Fra Geldern haves i
Tromsø museum en Arnoldusgylden, præget for
hertug Arnold af Geldren. Den er omtalt i nys-
nævnte forenings aarsberetning for 1896, s. 107,

1384.

1385.

1386.

1387.
1388.
1389.

1390.
1391.
1392.

1393.

1394.

1395.

O. Nicolaissen. — Tromsø Museums Oldsager. 165

Spydspids af brun og grøn flammet skifer.
Formen har nogen lighed med N. O. 87; men den
er meget bredere over midten og i den øvre ende
og uden ophøiet midtrand. 25 cm. lang, største
bredde 5 em. F.1i jorden paa Kilbotten i Tron-
denes. Arkt. stenalder.

Spydspids af graa lerskifer af typen N. O. 86,
men større. Den har ophøiet midtrand og fint sle-
ben eg og flader. Hele den forreste del mangler;
det tilbageværende er 10,5 cm. langt, største bredde
over modhagerne 43 cm. Funden i jorden paa
Vardø. Arkt. stenalder.

Lidet vævspyd af ben, 29 cm. langt, største
bredde 25 cm. Det er det mindste exemplar af
den slags, samlingen eier; vævspydene er ofte op
til 84. cm. lange. F. paa Vaarberget paa
Vardø under en helle sammen med skeletdele af
menneskelig. Y. j.

Sænkesten af kleber.

Kniv af jern med benskaft.

Gjenstand af jern, muligens en nøgle.

Stykke af en kobberplade.

Stort Stykke elg ben samt nogle træstykker.
Liden kvernsten (overligger), brækket i to styk-
ker. Nr. 1887—92 er fundne 1 jorden under et
hus i Tromsø og tilhører formentlig nyere tid.
Pil af jern med modhager, 11 cm. lang, funden
i jorden paa Ljønes i Skjerstad. Y. j.

Ske af ben med ornamenter. Bladet er rundt og
kun 5 cm. i diam. Skaftet 8 cm. langt. Tilhører
det slags, som lapperne før har brugt. Findested
som f. nr.

Naal af bronce med ring i den ene ende, 11
em. lang. Maa vel nærmest henføres til ringnaa-

166

1396.

1397.
1398.
1399.

1400.

1401.

1402.

Tromsø Museums Aarshefter 26. — 1902.

lene — typen N. O. 682; men ringen er meget
mindre, kun 1,4 i diam. F. paa en gravhaug,
hvori der nylig var gravet en del og fundet ben
af mennesker og hest samt stykke af et sverd paa
Mjones i Skjerstad. Y. j.

Smaastykker af to lerurner, den ene har været
ornamenteret, den anden af slet brændt ler, 4 smaa
stykker rustent jern. F.i gravhaug paa Ljønes
Skjerstad MAN:

Større samling klin ksøm.

Liden perle af hvidt glas.

Ligearmet broncefibula (fig. I a og b) med
naal af jern (afbildet i aarsh. f. 1902), 8 cm. lang,
3,5 em. bred. Det ophøiede midtparti er gjennem-
brudt arbeide. Paa endernes fremspring har der
været fæstet knopper, som nu er borte. Den er
ornamenteret og ligner nærmest typen afbildning 6
i aarsh. f. 1890, hvor den af Rygh henføres til de
sidste aarhundrede af den ældre jernalder. At den
tilhører dette tidsrum, skjønt dens form synes at
pege hen paa en senere tid, fremgaar ogsaa af, at
den nedenfor under nr. 1428 nævnte spænde er
fundet sammen med spænder, der utvilsomt til-
hører ældre jernalder. F. sammen med de to for-
rige nr. i gravhaug paa Ljønes i Skjerstad.
Enegget sverdblad, 55 cm. langt, 5,5 cm. bredt.
Det er helt sammenbøiet, og den forreste del mang-
ler.

Stor halvkugleformet sømglatter af mørk glas-
masse, 7,5 cm. i diam., 3,5 cm. tyk, lig N. 0. 446.
Funden i gravhaug sammen med f. nr. paa Ljø-
nest Skjerstad. Y. 7.

Et par smaa brudstykker af en lerurne, der har
været ornamenteret nedenfor den øverste kant,

O, Nicolaissen, — Tromsø Museums Oldsager. 167

tangen af en kniv samt nogle jernstumper. F. i
gravhaug paa Ljønes i Skjerstad. Au. j.

1403. Krog af jern med hempe i den ene ende, 8 cm.
lang, samt et stykke jern. F. i gravhaug paa Lyo-
nes i Skjerstad sammen med kul og brændte
ben. ZÆ. j.

1404. Brudstykke af underpladen af en skaalspænde

| af bronce.

1405. Hein, 9 cm. lang med kul i den ene ende.

1406. Liden paalstav af jern, 8 cm. lang, 5,5 cm.
bred.

1407. Spyd af typen N. O. 527, fal og blad tilsammen
47 cm. langt, 4 cm. bredt.

1408. Bor af jern, 12 cm. lang, samt et par jernstum-
per. Funden sammen med de 4 foregaaende nr.
sammen med ben af ubrændt lig i gravhaug paa
Ljønes i Skjerstad. Y. j.

1409 a). Spyd af typen N. O. 527, blad og fal tilsam-
men 39 cm. langt, 3,5 cm. bredt.

1410 b). Sverd med indre- og ydre hjalt, tilsammen 95
em. langt, bladet 5 cm. bredt. Ydrehjaltet er 7,
indre hjaltet 13 cm. langt; ligt N. O. 502. Det
blev taget helt op af graven, men brækket i to
dele under transporten.

1411 |). Knivblad med tange, 19 cm. langt.

ited). Hein med hul 1 den ene ende, 11 cm. lang.

1413e). Skjoldbule, 15 cm. i diam., 6 cm. hei.

1414 fl. Oks (skjegøks) 18 cm. lang, 12 cm. bred over
eggen, lig N. O. 559.

14159). Pilespids af jern, 10 cm. lang, samt nogel
klinksøm af skjoldet.

1416h). Hein, 26 cm. lang, (a—h afbild. i aarsb. 1902),
nr. 1409—16, er funden i gravhaug paa Ljønes i

168

1417,

1418,

1419.

1420.

1421.

1422.

Tromsø Museums Aarshefter 26. — 1902.

Skjerstad sammen med skeletdele af ubrændt
lig og af en hest og tilhører yngre jernalder.
Lerurne brækket i mange stykker, hvoraf de
fleste er tilstede, saa at karret, der er 12 cm. høit
og har en diam. af 16 cm., — bundens diam. er
10,5 em. — har kunnet sammensættes. Ornamen-
teringen bestaar af to linjebaand rundt den øverste
kant. Det nederste af disse dannes af eleve para-
lelle linjer, de tre mellemste dybere end de andre,
og mellemrummene mellem disse tre udfyldte med
skraastreger. Det øverste baand bestaar af fire
belgelinjer. Karrets sider er prydede med vertikale
linjebaand, hvor ligelobende og bølgelinjer veksler
med hverandre. Bundens underside er ogsaa orna-
menteret med fire linjebaand; hvert af disse be-
staar af fire paralelle linjer, der skjærer hverandre
i bundens centrum. Karret er urtepotteformet og
funden sammen med smaa rester af en bronce-
spænde samt nogle rustne jernstumper i gravhaug
paa Ljønes i Skjerstad. Æ.j.

Perle af blaat glas, funden i gravhaug paa Ljø-
nes i Skjerstad sammen med nogle smaa bronce-
bitter.

Liden øks, nærmest lig Mont. 263, 13 cm. lang,
7 em. bred. Skafthullet mangler.

Spyd med fal; en stor del af bladet mangler. Har
formentlig lignet N. O. 207. Det tilbageværende
er 19 cm. langt, 5 cm. bredt.

Beltesten af hvid kvarts, 11,5 cm. lang, 4 cm.
bred med indhuggen fure om smalsiderne.
Urtepotteformet lerurne, brukket i mange styk-
ker; kun en del er tilstede. Den er 10 em. i diam.
og 12 cm. høi. Rundt hele urnen er indgravet

1425.

1424.

1425.

1426.

1428.

1429.

1450.

1431.

O. Nicolaissen. — Tromso Museums Oldsager. 169

lodrette linjer og rundt den øverste kant en hori-
zontal linje.
Lidet skinnestykke af en benkam samt nogle
jernstumper.

Nr. 1419
nes sammen med skeletdele af ubrændt lig og til-

25 er fundne i gravhaug paa Ljø-

hører ældre jernalder.

16 perler af blaat glas, en er aflang, de øvrige
runde.

Stor perle af mørk glasmasse, 2,5 cm. i diam.
Rundt om den gaar to paralelle røde linjer og mel-
lem disse en zikzaklinje.

Korsformet broncespende, endende i et dyre-
hoved og med knopper paa siderne og enden af
bagstykket, 11 cm. lang, 5 cm. bred. Nærmest lig
typen 1 aarsb. f. 1896, fig. 1, s. 4, men uden orna-
mentering. Naalen har været af jern.

Korsformet broncespænde, 10 cm. lang, lig
den foregaaende. Charnieret i begge er af jern.
Naalen af samme metal mangler.

Ligearmet broncefibula, 8 cm. lang, 3 cm. bred,
af samme type som den ovenfor under nr. 1399
beskrevne spænde. Naalen har været af jern.
iden hein, 9 ém. lang.

1424—29 er fundne sammen med rester af
ubrændt lig i gravhaug paa Ljønes i Skjerstad
og tilhører ældre jernalder.

Hein, 17 cm. lang. F. i gravhaug paa Ljønes i
Skjerstad.

Urtepotteformet lerurne, brækket i mange styk-
ker, som er bleven sammensatte, saa at størrelsen
kan sees, 125 cm. i diam., 8 cm. hei. Den er
uden ornamentering og af slet brændt ler. F. i
gravhaug paa Mjønes i Skjerstad. IE. j.

>)

1433.

1454.

1435.

Tromse Museums Aarshefter 26. — 1902.

Urtepotteformet lerurne, 15 cm. i diam., 11 em.
hei. Rundt den øverste kant gaar et jernbaand,
og urnen er smukt ornamenteret. Øverst er to lin-
jebaand, hvert med fire linjer; mellemrummet er
fyldt med linjer, der skjærer hverandre, saa at
rhombeflgurer fremkommer. Urnens sider er pry-
dede med vertikale linjebaand, hvis mellemrum er
udfyldte med lignende figurer som paa den øverste
kant. Funden i gravhaug paa Mjønes 1 Skjer-
stad og tilhører ældre jernalder. I bunden nogle
smaa stykker karforingskit.

Numrene 1396—1432 er fremkomne ved udgrav-
ninger, udførte af samlingens bestyrer i 1902 og
beskrevne i aarsberetningerne fra foreningen til
norske fortidsmindesmerkers bevaring for 1902 og i
Tromsø museums aarshefter for s. a.

Kaarde med fæste, der dækker haanden. Den
kan vel være omkring et par hundrede aar gam-
mel og er indsendt fra Engenes i Ibestad.
Korsformet fibula af bronce, 12 em. lang og
vel vedligeholdt; den ender i et dyrehoved og er
nærmest lig typen N. O. 249; i sine enkeltheder
har den fuldstændig lighed med fig. 1 i aarsb. for
1896, s. 5. Arme og bagstykke har halvkuglefor-
mede knopper; naalen har været af. jern; ornamen-
teret med linjer ved bøilen og hovedet.

Korsformet fibula af bronce, 8 cm. lang, naa-
len af jern er bevaret; bagstykket, knopper og bøile
lig nr. 2 1 aarsb. f. 1896, s. 4; men forstykket en-
der ikke i en kløverbladformet afslutning som paa
denne, men i et dyrehoved med spids snude og
spidse ører. 4

Korsformet fibula af bronce, størrelse og form

som f. nr., men naalen mangler.

1437.

1438.

1439.

1440.

1441.

1412.

O, Nicolaissen, — Tromsø Museums Oldsager. 1

To smykkenaale af bronce, den ene 7, den
anden 8 cm. lang; stammen er rund, hovedet fug-
leformet, lig fig. 8 i aarsb. f. 1878; men fuglen er
langt vakrere forarbeidet paa disse end paa origi-
naltypen.

Bøilespænde af sølv, 7 cm. lang, nærmest lig
N. O. 255, men uden plade paa bøilens midte. Det
halvrunde bagstykke ender i et lidet kløverbladfor-
met fremspring ; paa siderne af dette er runde frem-
spring. Forstykket ender i et lidet dyrehoved. Naa-
len, som har været af jern mangler.
Hegtespende af bronce med knopper af for-
gyldt bronce, 2 cm. lang, 2 em. bred, lig N. O.
268, men mindre end denne og med kun fire knop-
per, medens originaltypen har 8 saadanne.
Hegtespende af bronce; sterrelse og form
som f. nr.; men denne har kun tre knopper; der
har været 4; men en mangler tilligemed den yder-
ste kant af pladen.

Nr. 1434—40 fandtes i en gravhaug paa llag-
bartsholmen ved Steigen. Graven, der var dan-
net af heller paa de to sider og ved hovedenden
samt i bunden og til dække, var omgivet af kupel-
sten. Sagerne, der laa sammen med et skelet —
over dets bryst, smykkenaalene under hagen — til-
hører de sidste aarhundreder af ældre jernalder og
er indsendt af finderen Jens Johannesen, Steigen,
ved provst Koren.

Lidet udskaaret billede af træ, hel figur, 19,5
em. høit. Høire underarm og haand opadbøiet,
med den venstre fastholdes et klæde, som omslutter
lænderne. Malet blegrødt undtagen haar og klæde,
som er brungult. (Kirkebillede ?).

vedskab af ben, formentlig af et kjøretøi, fun-

‘

1443.

1444.

1445.

1446.

Tromsø Museums Aarshefter 26. — 1902.

den i den gamle kirkegaard paa Vadsø og givet
af Eilert Brodtkorb.

Fugl udskaaret i træ med vinger, der er sammen-
lagte, og neb, der er bøiet ned mod brystet. Bille-
det forestiller pelikanen, som ofte fremstilles med
symbolsk betydning i ældre kirker, og det har i
længere tid været opbevaret i taarnet i Tranø
kirke. Tilhører nyere tid.

Stor rund skaalspænde, 85 cm. i diam., yder-
kanten er flad. Til kanten er fæstet en hempe og
til undersiden naal med charnier, alt af bronce.
Den bøiede stang, hvorom naalen dreier sig, er med
nagler fæstet til pladen, ligesom dot flade stykke,
hvori naalens spids har hvilet, og som svarer til
naaleskeden paa de skandinaviske spænder. Orna-
menteringen ligner nærmest fig. 234 og 238 1 »Finsk
tidsskrift« f. 1895, og speenden hidrører vistnok fra
kareler, som er indflyttede til landet henimod slut-
ningen af yngre jernalder eller i middelalderen.
Den er fundet i Smørfjorden 1 Kistrand i Fin-
marken sammen med et skelet under en bergham-
mer. Skelettet var dækket af sten. Fundet 991—
1009 fra Storsletten i Hillesø sogn, omtalt i aarsb.
f. 1898, s. 133 flg., er vistnok ogsaa af karelsk op-
rindelse. Den ved fundet 991 flg. gjorte henvis-
ning til Aspelin gjælder ligesom tidligere henvis-
ninger den forkortede udgave af hans verk over
finsk — ugriske oldsager. Henvisninger ved be-
skrevne fund fra 1900 og senere gjælder derimod
hans store verk.

Halvkugleformet haandsneldhjul af kleber-
sten, 4 cm. i diam. Ukjendt findested.
Baadformet økse af sten med skafthul, lig N. 0.
35. Typen forekommer nok saa ofte, i 1885 kjend-

1447.

1448.

1449.

1450.

1451.

O, Nicolaissen, — Tromsø Museums Oldsager. 173

tes 30 eksemplarer. Den nysnævnte oks er af fint
sleben skifer og 16,5 cm. lang, tversnit gjennem
skafthullet 3,8 cm., eggens bredde 2,4 cm. Fundet
paa Røkenes i Trondenes og tilhører almindelig
skandinavisk stenalder.

Oks af typen N. 0. 557, -19 cm. lang, 9 cm. bred
over eggen.

Spyd ligt N. 0. 530, men med lidt kortere blad,
der sammen med falen har en længde af 30 cm.,
3 cm. bredt.

Firsidet jernstang, 30,5 cm. lang.

1447—49 er fundne i en gravhaug sammen med
skeletdele (kranium og leggeben) af ubrændt lig paa
pladsen Knarosvik i Lure paa Helgeland. Y. j.
Ringformet spænde af sølv med naal af samme
metal, 7 cm. i diam. Ring og naal er flade; hver
af disses ene ende har en haandlignende afslutning,
der griber om den anden dels afslutning. Den er
af karelsk oprindelse og ligner fig. 241 — tekst
s. 2 — 1 » Finska fornminnesföreningens tidskrift« for
1893. Tilhører middelalderen. Funden 1 jorden
paa Haukøen i Tromsøsundets ped.

Stor Spydspids af brun- og grønflammet skifer
af typen N. O. 86, men meget større; har ophøiet
midtrand og er 17,5 cm. lang, 5 cm. bred over
modhagerne. Funden i jorden paa Røberg, Sørla-
vangen i Trondenes. Arktisk stenalder.

Spydspids af graagrøn skifer af samme type
som forrige nr. Har ophøiet midtrand paw den
ene side, afrundet paa den anden. Den er glat po-
leret og 10,5 cm. lang, 4 cm. bred. Funden 1 jor-
den paa Seines i Bodin og omtalt i aarsb. f. 1883,
s. 11 som bortkommen, men er senere kommen til-

rette. Den kaldes der »pilespidse. A. s.
12

1454.

1455.

1456.

1458.

1459.

1460.

1461.

1462.

1463.

Tromsø Museums Aarshefter 26. — 1902.

Spydspids af rodbrun skifer, samme type som
de to forrige nummere, 7,5 cm. lang, 3,5 cm. bred
over modhagerne Funden i jorden paa Tuv i
Bodin. Arktisk stenalder.

Fattigbosse — floielspung med sølvbjelde fæ-
stet til en stang — fra Gildeskaal gamle kirke.

Der er indsyet initialerne M. 8. B. og aarstallet
UT.

Timeglas fra samme kirke. Der har været fire
glas, men kun de tre er tilbage. Hører formentlig
til samme tidsrum som f. nr.

Lappisk ske af ben; det indvendige af bladet or-
namenteret. Fundet i jorden paa Sortland i
Vesteraalen.

Fin perlestukket hue. Perlerne er hvide, røde og
grønne, er ikke syede fast, men indvirkede 1 strik-
ningen. Den ligner fruentimmerhuerne fra det
16de aarhundrede. Gave fra fru Elise Ellingsen
Sortland.

Spyd, hvoraf kun falen og en del af bladet er til-
bage, 21 cm. langt. Funden i gravhaug paa Sei-
nes i Bodin.

Spyd, hvoraf kun en del af bladet og lidt af fa-
len er tilbage, 27 cm. langt, 4 cm. bredt.

Hein, 17 cm. lang, 4 cm. bred. Funden sammen
med f. nummer ved kjeldergravning paa Seines i
Bodin. Yngre jernalder.

Spyd af typen N. 0. 520, 32 cm. langt, falen ibe-
regnet, største bredde 5 cm. Funden i gravhaug
paa Gildeskaal prestegaard. Y. j.

Stykke af et haandsneldhjul samt jernkrog til
haandtenen. Findested som forrige nummer.
Enegget sverdblad af jern, 72 cm. langt, 6 cm.
bredt, brækket i to stykker; det har formentlig væ-

1464.

1465.

1466.

1467.

1468.

1469.

Ö. Nicolaissen. — Tromsø Museums Oldsager. 175

ret længere; mellemkavlen mangler; men nedre-
hjaltet, der har været prydet som N. O. nr. 510, er
tilbage. Prydelserne i hullerne paa hjaltet mang-
ler og maa være blevne tilintetgjorte paa ligbaalet.
Funden i jorden paa Skagen ved Seivaag i Bo-
(Oly pen ae

Tveegget sverdblad af jern med haandtag, øvre
og nedrehjalt samt knap af jern, der er takket som
N. 0. 507. Hjalt og knap har muligens havt et
tyndt broncebelæg; men dette er i saa tilfælde ble-
vet ødelagt paa ligbaalet. Hjalterne har ikke orna-
menter som paa originaltypen. Bladet er brækket
i 6 stykker, der tilsammen har en længde af 67
em., men har vist været længere, største bredde
5 cm.

Oks af typen N. 0. 561 med afsats og smukt glo-
deskal særlig over skafthullet, 20 cm. lang, 15 cm.
bred. Den er vel vedligeholdt.

Klinkhammer af jern, 11 cm. lang. Ved ba-
nens ene kant er en liden krog.

9

Stor fil af jern, 29 cm. lang, 3 cm. bred. Den

har knopformet haandtag.

Tre smaa heiner, den lengste 11,5 cm. lang,

igjennem den ene har der -været et hul.

Brudstykker af en nøgle samt nogle jernstumper.
1464—69 er fundne i gravhaug sammen med

brændt lig paa Seines i Bodin. Y.j.

Øks af typen N. O. 661, 22 cm. lang, fliger over

skafthullet. —

Sverdblad med øvre- og nedrehjalt og bred fure

langs efter paa begge sider af klingen. Det er bræk-

ket 1 mange stykker, og flere dele mangler; største

bredde 7 em. Fundet sammen med f, nr. og rester

176

1474.

Tromse Museums Aarshefter 26. -— 1909,

af ubrændt lig paa Stangholmen ved Syd-Arnø 1
Gildeskaal Y.g

Naal af ben, kløftformet i den ene ende, 12,5
em. lang; formentlig en haarnaal.

Liden Kam af ben, kun 45 cm. lang, gjort af et
stykke; de fleste tinder mangler. Ornamenteret
med linjer og prikker. Funden sammen med f. nr.
i gravhaug paa Stangholmen ved Syd-Arnø i Gil-
deskaal. A. j.

Liden halvkugleformet spillebrikke af ben,
1,5 cm. i diam.

1475 a—b. To heiner, hver 15 cm. lang, funden sam-

1176.

1478.

1479.
1480.

men med f. nr. og rester af ubrændt lig.
Balance til en liden vegt til at veie guld
og sølv med, 5 cm. lang, 2,5 cm. bred. Naalen,
som har veeret af jern, mangler. Den har har to
arme, der har været feestede til tverstykket ved en.
liden stift og har kunnet bevæges om den. Lig
Aspelin 1492 og 1532. Funden sammen med de
to foregaaende nummere i gravhaug paa Stanghol-
men ved Syd-Arnø i Gildeskaal. Y. j.
Hesteformet broncespænde, 6 em. lang, 4,5 cm.
bred. Naalen, som har været af jern, mangler;
men charnier og spiral er tilbage. Bagsiden er lidt
konkav og naalen har her været fæstet til den
bagerste del af spænden. Formen, saavidt vides,
sjelden i Norge, og saavel denne som f. nr. er for-
mentlig indkomne fra Finland. Funden i grav-
haug paa Syd-Arne i Gildeskaal. Æ. 3. (?).
Stykker af en skjoldbule. Funden sammen med
fv

Stykker af et spyd, sammen med f. nr.
Haandsneldhjul af brændt ler, 1,5 em. i diam,,
ligt Montelius »Svenska fornsakere 431. Funden i

1481.

1482.

1483.

1484.

1485.

1486.

1487.

1488.

O. Nicolaissen. — Tromsø Museums Oldsager. 177

eravhaug paa Røsø ved Syd-Arnø i Gildeskaal.
Wey.

Liden hein, 13 em. lang, funden sammen med
fonr.

Stykke af sverdblad med nedrehjalt af bronce.
Stykket af bladet er nu kun 10 cm. langt, men var
meget længere da det fandtes. Hjaltet er uden for-
ziringer og 10 em. langt, 4 cm. bredt. Funden
sammen med et menneskekranium i en ager paa
gaardparten: Stamberget, Syd-Arnø i Gildeskaal,
og tilhører yngre jernalder.

Plade af zink fra en ligkiste under gulvet i Gil-
deskaal gamle kirke, formentlig fra slutningen af
det 18de aarhundrede. Indskriften ulæselig.
Kaarde med parerplade og knap. En stor del af
bladet mangler; det resterende af bladet er slebet
saaledes, at det ender i en spids. Fra Bodin og
neppe ældre end fra begyndelsen af det 18de aar-
hundrede.

Øks af en haard, sort stenart, 9 cm, lang, 5 cm.
bred, fint sleben med skarp eg. Den øverste ende
er borte. Funden i en torvmyr i 17, meters dybde
under jordfladen i Gjæveluft ved Kvalsund i Ham-
merfest pgd. i Finmarken. Arktisk stenalder.
Skaalspænde af bronce med enkelt plade og
ornamenteret som N. 0. 647. De smaa knopper,
der har været naglede til pladen, mangler her som
paa de fleste fundne eksemplarer. Derimod har
denne spænde, hvad der sjelden er tilfældet, saa-
vel charnier og bøile som naal, der er af jern, i
behold. Længden er 11 cm., bredden 6,5 cm.
Skaalspænde af bronce af samme størrelse og
form som nysnævnte, men uden naal.
Ornamenteret skinne af en benkam, 14 cm.

178

1489.

1490.

1491.

1492.

1493.
1494.

Tromsø Museums Aarshefter 26. — 1902.

lang, 2 em. bred. Den har været fæstet til tinde-
stykkerne med nagler af jern og bronce. Fundne
sammen med de foregaaende nummere i en ager
sammen med skelet af ubreendt lig paa Nord-Rold-
nes 1 Ibestad MY

Stykke af et spyd af redbrun skifer, tveegget ;
den ophøiede rand, som gaar fra tange til od midt
imellem begge egge paa det slags spyd, gaar paa
dette stykke nærmere den ene eg. Stykket er 5,5
em. langt, 5 cm. bredt og fundet ved Sandnes paa
Tromsøen. A.s.

Kniv af skifer, 8 em. lang fra eggen til haand-
tagets øverste ende; eggen er bueformet og 8,5 cm.
fra »hæle til spids. Den tilhører typen N. O. 57
og er funden i jorden paa Vaatvik i Melø paa
Helgeland. Den er meget tynd og har flint sleben
overflade. A. s.

Mosaikperle af glas, diam. 1,5 cm., ornamen-
teret med hvide linjer, som danner rhombeformede
figurer. I hvert mellemrum en stjerne af blaa, rød
og hvid farve. Funden i jorden paa Vaatvik i
Melø. Æ.j.

Brudstykker af to hængelaase samt et lidet
stykke af en lerurne.

4 perler af uklar glasmasse.

Lidet broncesmykke, halvmaaneformet plade,
gjennembrudt arbeide og ornamenteret med krumme
linjer. Paa bagsiden er et charnier, som viser, at
smykket har været brugt som spænde. Længden
er 4 cm., bredden 2,5 cm. Funden i gravhaug paa
Ljønes i Skjærstad og tilhører formentlig yngre
jernalder.

Oversigt over indholdet.

Stenalderen.

Kimivenr 27.28. 55. 112:°116. 140.. 153.. 208. 214. 265.

271. 288. 335. 338. 339. 341. 342. 382. 390. 392. 393.
395. 396. 397. 398. 399. 400. 403. 406. 467. 470. 475.
501. 502. 526. 536. 537. 538. 539. 628. 658. 677. 678.
690. 698. 699. 701. 735. 771. 809. 842. 843. 844.
1031. 1072. 1086. 1265. 1266. 1279. 1285. 1288. 1325.
1336. 1337. 1490.

Spydspidser. 22. 23. 54. 79. 80. 123. 139. 183. 192.

204. 210. 340. 384. 387. 388. 389. 437. 495. 540. 652.
694. 708. 723. 739. 788. 807. 808. 853. 862. 916. 955.
958. 985. 1026. 1029. 1030. 1080. 1085. 1109. 1166.
1167. 1187. 1220. 1267. 1270. 1289. 1324. 1326. 1332.
1384, 1385, 1451. 1452. 1453. 1489.

Pilespidser. 20. 21. 81. 267. 270. 401. 402. 482—493.

510. 527. 593. 670. 679. 686. 749. 750. 828. 871. 952.
954. 986. 1015. 1027. 1263. 1268. 1271. 1320.

Meisler. 25. 26. 137. 141. 263. 334. 844. 383. 385. 386.

391. 394. 404, 405. 469. 476. 541. 542. 556. 599. 626.
643. 683. 684. 685. 691. 695. 704. 849. 850. 865. 894.
906. 931. 1016. 1075. 1078. 1083. 1269. 1293. 1321.
1335.

Økser. 138. 655. 656. 657. 700. 870. 1928. 1058. 1074,

1082. 1445. 1485.

II
Skrahere. 768.
Hammer(?). 337.
Hvæssesten. 659.

Prenne. 790. 1264.
Heraf tilhører nr. 112, 137, 138, 337, 388, 482—
493, 659, 723, 958, 1038, 1075, 1078, 1293, 1445
den almindelige stenalder, alle de øvrige den saa-
kaldte arktiske stenalder.

Broncealderen.

Gelt. 778:
Til lappisk fortid hører formentlig nr. 1—19, 130
—136, 143, 164, 187, 221, 222, 266.

Ældre jernalder.

Skjoldbuler og haandtag. 1035. 1036. 1478.

Spender og beslag af bronce. 29. 31. 32. 33. 83.
124. 159. 350. 478. 892. 893. 956. 1034. 1048. 1117.
1118. 1119. 1120. 1122. 1123. 1124. 1125. 1130. 1131.
1132. 1133. 1138. 1145. 1146. 1194. 1197. 1198. 1199.
1200. 1240. 1260. 1317. 1844. 1345. 1399. 1426. 1427.
1428. 1434. 1435. 1436. 1438 (sølv). 1489. 1440. 1477.

Spydspidser. 43. 150. 1095. 1151. 1221. 1356. 1420.
1479.

Økser. 40. 148. 1087. 1150. 1419.

Sverd. 248. 1143. 1306.

Knive. 321. 822. 1056. 1096. 1341. 1346. 1349. 1402.
Beltestene. 615. 1050. 1098. 1192. 1421,

=

Lerurner. 34. 195. 202. 319. 821. 10833. 1047. 1093:
109921129.21135, 1148. 1251. 1954. 1315. 1343. 1348.
15541396, 1402, 1417. 1429. 14351. 1432.

Perler af glas, bronce og rav. 30. 37. 84. 200. 201.
891. 1202. 1203. 1244. 1245. 1246. 1255. 1273 (?).
1292. 1307. 1309. 1314. 1398. 1424. 1425. 1491.

Haarspyd og naal. 1272. 1350. 1351. 1352.

Haandsneldhjul. 35. 36. 125. 193). 1134. 1139.
1247. 1253. 1262. 1358. 1379.

Kamme. 1051. 1128. 1248. 1287. 1353. 1423. 1473.
Kugler af brændt ler. 38. 205. 438. 472. 1300.
Nogler. 320. 1140.

Naale. 1126. 1201. 1249. 1250. 1437. 1472,
Brynestene. 198. 1205. 1378. 1429.

Ringe af guld og sølv. 825. 1204. 1242. 1243.
Pincetter. 1052. 1101. |

Yngre jernalder.

Skaalformede spender. 68. 69. 243. 244. 246. 414.
464. 465. 474. 634. 688. 753. 754. TDT. 762. 791. 792.
891. 892. 908. 909. 1039. 1041. 1330. 1363. 1364,
1367. 1368. 1404. 1444. 1486. 1487.

Ringspænder. 86. 471. 500. 653.

Ringnaale. 662. 1066. 1895.

Aembaand. 745. 932. 933.

Andre spender og smykker. 47. 70. 733. 734. 907.
947. 948. 999. 1000. 1001. 1002. 1494.

Kamme. 301. 302. 717. 770. 791. 792. 901. 998. 967,
1010. 1488.

IV
Halsringe af selv. 730. 731. 732 (?).

Kjeder. . 794. 1001.

Perler af mosaik, glas, rav, sten og lign. 44. 99.
156. 263. 273. 358. 359. 461. 494. 624. 692. 727. 728.
729. 740. 741. 742. 748. 758. 764. 795. 796. 858. 910.
917. 934. 935. 936. 940. 941. 942. 948. 944. 987. 993.
994. 995. 996. 997. 998. 1038. 1042. 12167 3297:
1865. 1366. 1493.

Knive. 300. 366. 456. 514. 623. 703. 710. 721. 831. 901.
902. 921. 927. 946. 990. 1069. 1256. 1259 12:0
1261. 1819. 1862. 1411.

Spydspidser. 42:57. 88. 106. 108. 186. 218.25. 252
253. 254. 255. 256. 278. 279. 353. 442. 455. 480. 496.
505. 522. 528. 544. 551. 607. 611. 616 (?). 621. 633.
645. 667. 716. 719. 710. 774. 715. 812. 826. 827. 333
841. 876. 877. 975. 1062. 1071. 1079. "A Hz
1183. 1208. 1282. 1338. 1339. 1407. 1409. 1448. 1458.
1459. 1461.

Sverd. 39. 56. 100. 101. 109. 110. 113. 22509006
147. 184. 215. 242. 278. 279. 289. 299. 364. 439. 440.
454. 479. 499. 508. 529. 548. 614. 620. 672. 693. 702.
705. 751. 763. 776. 829. 830. 836 (7). 857. 860. 875.
898. 928. 939. 977: 1013. 1021. 1070710272105
1152. 1155. 1184. 1283. 1871. 1375. 1376. 1400. 1410.
1463. 1464. 1471. 1482.

Økser. 58. 85. 102. 103. 111. 114. 158. 219. 241. 245.
284. 354. 365. 371. 372. 441. 463. 473. 498. 509. 531.

548. 606. 618. 622. 664. 665. 666. 668. 671. 752. 765.

810. 847. 856. 899. 911. 919. 937. 951. 953. 95900

. 979. 984. 989. 1014. 1025. 1065. 1103. 1107. 1110
1152, 1157. 1185. 1207. 1224, 1274. 1278..1294, 1299:

V

1296. 1310. 1323. 1334. 1340. 1372. 1414. 1447. 1465.
1470.

Haandsaks eller sverdkniv. 87.

Paalstave. 157. 216. 280. 281. 530. 549. 707. 840. 900.
915. 960. 976. 1105. 1153. 1174. 1186. 1308. 1406.

Hammer 207.282. 283. 375. 532. 978. 1170.

Pilespidser. 45. 324(?). 361. 444. 445. 515. 516. 546.
552 (2). 636. 718. 759. 878 a—c. 1059. 1223. 1331.
1393. 1415.

Skjoldbuler. 41 367. 451. 457. 964. 970. 1067. 1350.
1413.

Buiymer, 46. 287. 316. 310. 453. 519. 520. 631. 706. 720.
813. 882 a—b. 905. 922. 969. 1005. 1040. 1226. 1234.
1829. 1405. 1412. 1416. 1460. 1475. 1487.

Beslag af ben eller metal. 74. 75. 545. 619. 938,
1179. 1297. 1369.

Dopsko. 39. 610 (?).
Sømglatter af glas. 1401.

Jernstænger og lign. 59. 107. 121. 149. 206. 449.
517. 518. 524. 525. 533. 547. 766. 880. 913. 914. 982.
983. 1449.

Bensværd (vævspyd). 52. 185. 360. 462. 511. 617.
644. 724. 725. 755. 800. 890. 1188. 1386.

Hvalbensplader. 48. 51. 73. 98. 512. 768. 769. 802.
1180. 1377.

Skraber af ben 799. 931.
Bidselmundbid. 447. 448. 1154. 1176.

Kleberstenskar. 53. 104. 115. 377. 521. 612. 820.
1206. 1210. 1215.

VI

Haandsneldhjul. 76. 128 188. 635. 680. 746. 756.
833. 848. 924. 925. 926. 945. 992. 1012. 1046. 1076.
1087. 1112. 1113. 1480.

Urner (brudstykker). 638. 743.
Kljaastene (vævtyngder) 162. 630. 1023.

Ljaaer og sigder. 217. 448. 481. 595. 879. 920. 962.
1003.212102.2112521211082 1212.13:

Harpunspidser af ben. 303. 304. 305.
Skeer 105. 314. 772.:773.
Sakse. 444. 497. 966. 1007.

Klinknagler og søm. 450. 452. 669. 834. 917. 964.
968. 972. 973. 1212. 1274. 1277. 1284. 1312. 1374.

Smedetænger. 276(?). 277 (2). 374. 980. 1169.

Senkestene. 534. 632. 837. 845. 1114. 1115.

Broncekar, 1214.

Angler. 639. 777.

Nogler. 596. 660. 988. 1218. 1322.

Bjelder 997:

Spillebrikker af ben. 1181. 1213. 1474.

Benredskaber af ukjendt brug. 306—313. 943.
963. ;

Broncelaag. 798.

File. 912. 1171. 1225.

Middelalderen og senere tid.
Lanser og spyd. 89. 91. 558. 559. 560, 1301.
Okser. 224. 369(?). 370. 373.
Knive. 96, 177. 178, 225. 298. 563—567. 1388.

Pilespidser. 181. 561. 572—5

Partisaner. 290. 362. 363. 950.

Kaardeklinger 90. 117.

Sakse. 182. 562.

Kleberstenskar og lign. 227. 260, 293. 407. 408.
507. 579.

Haandsneldhjul. 194(?). 261. 262 (?).

broncekar 82. 119 190.

Ring af guld. 1380.

Islegger. 1020.

Dolk. 557. 824.

Spore. 95

Ljaa og sigd. 568. 569.

Skeer. 97. 175. 468.

Senkestene og klokkelod. 118. 151. 167. 170. 171.
228. 294. 295. 356. 413 (?). 589. 711. 1387.

Hængelaas. 120. 212. 411. 713. 1328.
Nogler. 145. 209. 296.

Med (tømmermandsredskab). 146. 297.
Morter 144

Broncebeslag. 160. 176. 585.

Bryner. 166. 409. 588.

Piskekroge. .180. 195. 570. 1302.
Skibsanker. 189.

Sølvkjede. 1018.

Broncespænde. 504.

Spillebrikke(?). 592.

Vil
Gabestok. 257.
Kljaastene. 259. 410.
Skohorn(?). 269.
Fyrstaal. 127.
Rør af bronce eller messing. 154. 168.
Sølvspænder. 1303. 1450
Mynter af guld. 1182. 1382. 1388.

Kirkelige gjenstande.

226. 229, 232—250. 264. 326—333. 344—348. 415—
436. 600. 605. 548-551. 673-676. 689. 736—738. 767.
179-787. 804—806. 818. 819. 863—64. 866—868. 872—73.
883-88, 895--97. 1019. 1073. 1161. 1304. 1443. 1454.

1455.

IX

Fortegnelse

over

atbildningerne med henvisning til teksten.

ew poe

Stenalderen.

PE
Rive ae SINGLES „ou u SENSE NE NOG
SOP COOL ue ee 3 21
TO CON ATT ON NE PS 526
Oars Ome So.) aca CS ree OO)

PLATE
Krim desert ay te oe has tua Nr 087
do. =: do: RON OR 0 AE NN OLD
Spyd - do. se Co ALA RE Lae
do, *- do. ee | Batak cine: se A OLO

do. - do. rae ws iow Weg LOS å

Bilesplds. aie skten ss Wer act eae 1268
do. do: ee Te ee OC
do. =. do, FA doit nul CS

PRATT
WOKS ak SRE så i 2 NT, 655
are sene a 0800
ao Cl One ee ea ern. as 0650
Megen Vives te. el
Hulmeisellar stemt, *, u. ees 380

Ældre jernalder.
PE TV.

Fibula af bronce

dows de; EA IDET
dø. do
do. do

» 21123
» 119%
» 1125

bo
bo

bo
CEA

NN ND ND w Ww ND
CHAD AE

OS

oo GI OG OI

Os tN

x

Pibula af *bronites a. 70: GER

do . a do. . . . . . C D . »

BLV:

Sverdhaandtag af bone . . + . . Nr

Oks af Jern. Mees Ge SPE
Kaiv af Jern SG Se as ee
Beltestem +22 OR NR
Pincet af bronee Asi 5 nn. BRER
Haandsneldhjul af brændt ler. . . . »

Yngre jernalder.
PE VE

Skaalspænde af broncé . > 2 GE

do. - do. STATE On REE

do. - do. ne
Armbaand : do. 4 à
Spænde = GO. CR. TO ©
Beslag =) dO. 128 Cer) ar
Nogle OE |
Perle D :

PLØVTE

Kar af bronee å GSE

Hængesmykke af bronce ~. . ... »

Hålsring af sølv. 2.7... 22 ee

Spænde =: dos Wr. 0... MER
PI TE:

Sverd af jern.

Øks = “do, MS SG GE

Syyd > don FIRE epi Veet GE
Pls IX,

Haarspyd af ben ; ~ Nr

do. CT A ©

Naal -- do. SPE GE

Kam N SE

PE
ont

lieu te

Pr.

Pr.

Pie

Pro ve

gt
er L

Pr. vi,

Pr. vii.

Pix.

Undersøgelser i Nordlands Amt 1903.

Af ©. Nicolaissen.

Bodin Herred.

Seines. Af de i aarsberetning fra foreningen til uor-
ske fortidsmindesmerkers bevaring for 1885, s. 10 fle.
nævnte gravhauger udgravedes følgende:

Paa stranden syd for gaarden :

1. Langhaug, 18,50 cm. lang, 6 m. bred, 1 m. høi, byg-
get af grus og endel sten, bevokset med gras. En
stor fordybning i midten hidrører fra ældre udgrav-
ninger. Der fandtes ben af ubrændt lig.

2. Rundhaug tæt vest for 1.5 m. i diam., 50 cm. høi. I
midten stor fordybning; bygget af grus og sten og
græsbevokset. Intet fandtes.

3. Langhaug tæt nordvest for 2. 11 m. lang, 4 m. bred,
80 cm. hei, bygget af grus og skjælsand. En sænk-
ning i midten viser, at der tidligere har været gravet
i den. Der fandtes flere skeletdele af ubrændt lig.

4. Rundhaug, 30 skridt sydvest for 3, 6 m. 1 diam., kun
lidt høiere end jorden omkring den, oprodet i mid
ten. Der fandtes ben af ubrændt lig samt klinksøm.

5. Stor langhaug, Troldhaugen kaldet, 50 skridt nord-
vest for 4; 42 m. lang, 7 m. bred og 1,80 m. høi,
omgivet af grøft og bygget af grus. I midten en stor
fordybning, hvorfra en hel del grus er bleven udka-

stet til den ene side. Desuden en udgravning 1 den
13

Tromse Muséums Aarshefter 26. — 1902.

ene ende af haugen. Disse udgravninger maa vere
gjorte for lang tid siden. Der fandtes intet af arkæo-
logisk interesse. Denne haug er et slaaende eksempel
paa, at store gravhauger ofte er fattige paa oldsager,
og omkostningerne ved deres undersøgelse staar ofte
i altfor stort misforhold til de negative resultater, som
undersøgelse giver.

Rundhaug, ligger paa Hammervolden et godt stykke
syd for de forannævnte. 6,5 m. i diam., 80 cm. hei
og bygget af sten samt lidt grus. Intet fandtes.

Paa moen nordøst for gaarden:

Stor rundhaug med regelmæssige kanter og helt om-
givet af grøft, 17 m. i diam., 1,80 m. høi, bygget af
grus og sten og helt lyngbevokset. I midten en stor
fordybning, delvis fremkommen ved en udgravning,

som er foretaget for nogle aar siden. Der fandtes 3

meter syd for haugens centrum en stor samling af
brændte ben samt kul, som var dækket af heller og
hvidgraat ler tilligemed følgende gjenstande fra den
yngre jernalder :
a) tveegget sverdblad af jern med haandtag, øvre- og
nedrehjalt samt knap af jern, der er takket som
NO. 507. Hjalt og knap har maaske havt et tyndt
broncebelæg ; men i saa tilfælde er dette bleven
ødelagt paa ligbaalet. Hjalterne har ikke orna-
menter som paa originaltypen. Bladet er brækket
i 6 stykker, der tilsammen har en længde af 67
cm., men har vist været længere; største bredde 5
cm. (1464),
øks af typen NO. 561 med »afsats« og smukke glø-

—
DZ
—

deskal særlig over skafthullet. 20 cm. lang, 15 cm.
bred over eggen. Den er vel vedligeholdt. (1465).

c) klinkhammer af jern, 11 cm. lang. Ved, banens
ene kant er der en liden krog. (1466).

O. Nicolaissen. — Undersogelser i Nordlands Amt 1903. 8

d) stor fil af jern, 29 cm. lang, 3 cm. bred. Den har
knopformet haandtag og er noget bøiet nedenfor
haandtaget. (1467).

e) 3 smaa heiner, den længste 11,5 cm. lang; igjen-
nem den ene har der været et hul. 1468).

f) brudstykker af en nøgle samt nogle jernstumper.
(1469).

Seivaag. Gravhaugerne paa Skagen er omtalte i aarsb.

f. 1885, s. 10. Her udgravedes paa rabben nord for gaar-

den:
L.

Rundhaug, 8 m. i diam., 1 m. hei. Den havde for-
dybning 1 midten og har vist veeret gravet i for. Et
par flade heller, som tidligere har veeret dækstene
over graven, laa nu ude paa kanten. Den er bygget
af sten og delvis deekket af jord. Der fandtes rester
af breendt lig.

Langhaug tet syd for 1. 9,50 m. lang, 6 m. bred
og kun lidet høiere end jorden omkring den. Byg-
get af sten og lidt grus. Den har været aabnet for.
Der fandtes ben af ubrændt lig.

Rundhaug, 70 skridt sydvest for 2. Den ligger paa
en liden berghøide og har uregelmæssige kanter, ca.
6 m. i diam. og 50 cm. hoi, bygget af grus. Intet
fandtes.

Rundhaug, 44 skridt sydvest for 3. 13 m. i diam,
1,60 m. hoi, bygget af sten og kun delvis dækket af
jord. I midten en grund fordybning, hvori der er
vokset trær. Fordybningen hidrører vistnok fra en
gammel udgravning. Der fandtes kun et par ben-
stumper af ubrændt lig.

Rundhaug, ligger ovenfor Nordviken og er 12 m. i
diam., 1,80 m. høi. Den har en stor udgravning i
midten, hvor der er vokset krat. Bygget af sten og

=]

Tromsø Museums Aarshefter 26. — 1902.

delvis dækket af jord. I den ene ende af graven laa
en stor sten som deekhelle, 2,20 m. lang, 50 cm. bred.
Der fandtes i midten en stor mængde brændte ben.
Langhaug ovenfor Stranden, omtalt i aarsb. f. 1885,
s. 10. Den er 30 m. lang, 6 m. bred, 1,30 m. høi.
Der er i de senere tider gravet nok saa meget i den,
tildels nok saa dybt, uden at noget er fundet. I mid-
ten var der en stor ældre udgravning. Den er byg-
get af grus og sand. Paa den ene side er delvis en
fodkjede af sten og i den ene ende en kegleformet
sten. Intet fandtes. Ved gjenlægningen har jeg, saa-
vidt muligt, ladet de ældre udgravninger udfylde.
Rundhaug ved veistien til sjøhusene, 10 m. i diam,
1,30 m. hei, bygget af grus og helt omgiven af grøft.
Fra periferien til centrum var der en dyb grøft, som
vel er fremkommen ved en tidligere udgravning. In-
tet fandtes.

Strom. Foruden de i aarsb. f. 1885, s. 10 omtalte

gravhauger paa pladsen Hellevik er der paa Krigsvoldhau-

gen et par saadanne, som udgravedes :

1:

2.

Rundhaug, 7 m. i diam., 8 cm. hoi, bygget af sten
og delvis dækket af et tyndt muldlag. Paa bunden,
som dannes af en berghelle, kul samt ben af ubrændt
lig.

Rundhaug tæt nord for 1. 6 m. i diam., 80 cm. hei,
bygget af sten og lidt jord. Der fandtes benrester af
ubreendt lig.

Rundhaug paa en liden høide nær veien til Hellevik,
5 m. i diam., 70 cm. hei, bygget af sten og grus. I

bunden brændte ben.

Paa Strøm er der paa indmarken et par runde for-

høininger, som formentlig er gravhauger, og paa Strømvik

er tre lave rundhauger, livoraf den ene er delvis ødelagt.

O. Nicolaissen, — Undersøgelser i Nerdlands Amt 1903. 5

Af tidligere oldfund fra herredet kjendes :

Fra Bodø gaard en øks, nu i Bergens museum (N.
Fornlevninger, s. 685). Paa pladsen Vaagøen under pre-
stegaarden : en benplade, stykker af en kjedel og af et
sverd, en skaalspænde, stykker af en lignende, 2 haand-
ledsringe af messing (bronce?) med forzirede punkter,
nogle naale (haarnaale ?) af messing med store, flade, gjen-
nembrudte hoveder, en kjede af messing, hvoraf er levnet
40 led med en længde af 16 tommer, hvert af cirkelrund
form og bestaaende af en tynd, spiralformet traad ; endvi-
dere endel smaa runde, dreiede stenskiver med hul 1 mid-
ten og nogle mosaikperler (N. F., s. 685).

Fra Jensvold: Stykker af et kleberstenskar samt af
et sverd, nu bortkomne (Aarsb.') f. 1885, s. 3).

Fra Mørkved: Øks af skifer (Aarsb. f. 1885, s. 3).

Fra Bertnes: To ringe af guld, begge bortkomne
(Aarsb. f. 1885, s. 4).

Fra Valle: Spydspids af jern, bortkommen (Aarsb.
f. 1885, s. 4).

Løding øvre: Perle af farvet glas, ikke indsendt til
nogen samling (Aarsb. f. 1885, s. 4).

Fra Elstad: Brudstykker af et kleberstenskar samt
haandtaget af et sverd; bortkomne. 2 yngre jernalders
fund, bestaaende af: 8 perler af klebersten, en jernnaal,
øks, kniv, skinner til en benkam samt klinksøm (Aarsb. f.
1890, s. 6).

Fra Godønes: Brudstykker af en kobbergjenstand
samt en kleberstensbolle ; bortkomne (Aarsb. f. 1885, s. 5).

Fra Tuv: Brudstykker af et sverd; bortkomne
(Aarsb. f. 1885, s. 5). En spydspids af skifer?).

1) Henvisningen til ,,Aarsb.* gjælder her som overalt aarsberetnin-
gerne for Foreningen til norske fortidsmindesmerkers bevaring*.

2) Se under fortegnelsen over oldsager indkomne til Tromsø mu-
seum 1903.

6 'Tromsø Museums Aarshefter 26. — 1902.

Fra Gillesvaag: Oks, spyd og kniv; bortkomne
(Aarsb. 1885, s. 6).

Fra Aaselid: Kniv af grøn skifer og øks af sort ski-
fer (Aarsb. 1885, s. 6).

Fra Klokstad: Sverdhefte samt en skaalvegt af
sølv (?), bortkomne (Aarsb. 1885, s. 6).

Fra Skaug: 2 skaalspænder, en naal af guld (?),
klinksøm samt et spyd, bortkomne (Aarsb. 1885, s. 6).
Knivskaft af bronce fra senere tid.

Fra Valvik: Et spyd (Aarsb. 1883, s. 21).

Fra Skagen ved Seivaag: Sverd med nedre hjalt fra
yngre jernalder.)

Fra Seines: To spyd samt en hein!). En øks (Aarsb.
1885, s. 11). En spydspids af skifer! En do., bortkom-
men (Aarsb. 1885, s. 11).

Hvor ikke anderledes er bemerket, er fundene ind-
komne til Tromsø museum.

Fra Bodø by: Spydspids af skifer (Aarsb. 1887. s.
129):

Kirken i Bodin er opfort 1 middelalderen, men i den
senere tid'saa forandret, at kun lidet er tilbage af den op-
rindelige kirke, som antagelig byggedes i det 13de aar-
hundrede. Den var opført af graasten og var oprindelig
en langkirke med huggen kleberstensindfatning omkring
nogle af dørene. Rundt skibet og koret var der »en frem-
springende fod med afskraanet overkant og ved skibets
nordre indgang kapitellist med afskraanet underkant«*). I
1785 og 1786 blev der mod syd tilbygget en fløi, og i slut-
ningen af det 19de aarhundrede blev større partier af kir-
ken nedtagne og erstattede med nye mure. Det gamle
murverk var meget tykt, fyldt med mørtel og saa fast, at
stenene vanskelig kunde løsnes fra hverandre.

1) Se fortegnelse over Tromsø museums tilvekst af oldsager f. 1975,
2) Nicolaysen , Norske fornlevninger*, s. 84,

O. Nicolaissen. — Undersogelser i Nordlands Amt 1908. yi

Af prester til Bodin i den katolske tid nævnes 1321
sira Erlend') og 1432 Jon Niclissøn*).

Af kirkens inventar hidrører fra den katolske tid
nogle billeder paa prædikestolen, nemlig St. Kristoffer med
barnet, St. Anna med Maria paa det ene knæ, Jesusbar-
net paa det andet, en biskop og en helgeninde i nonne-
dragt. Fra 1666 nævnes »en messehagel af gyldenstykke
med baldyret krucifiks og et alterklæde af gul silkedamask,
skjenkede af lensherre Frants Kaas’s*) frue Anna Hunder-
mark«*). Samtidig var der i kirken »en god altertavle
med alterens sakramentes bønner stafferet, foræret af Hart-
vig Bilde«%. Denne altertavle blev i 1670 erstattet af en
anden, som endnu bruges. Den er prydet med udskaarne
søiler og billeder af Kristus paa korset og røverne, Johan-
nes og Maria samt af Nadveren.

Lysekronen i koret har indskriften: Herr Jesper An-
dreas Kolderup, sognepræst til Bodøen og hans Hustru
Susanna Kaastøl Rosenving, Anno 1766.

En lysekrone i skibet har følgende indskrift: Soren-
skriver i Salten Herr Claus Ursin Schøning og hans Hu-
stru Else Sofia Aagom. Anno 1767.

Den tredje lysekrone har denne lange inskription, der
ikke stiller giverens lys under en skjeppe:

Foræret til Bodø kirke af velædle Herre Nicolai Chri-
stian Friis*) Biscop Consistorialasessor Vicarius og Qvæstor
for den nordlandske Mission og Sognepreest til Bodøen
samt hans Frue Sophia Monnicen Kolderup Ao 1764. Til
denne Krone at holde med lys de 3 store fester nye aar

3) Dipl. Norv. II, s. 124.

2) Sammesteds V, s. 434.

3) Frants Kaas var lensherre over Nordland fra 1618 til 1638.

4) Nicolaysen „Norske stiftelser III“, s. 825.

5) Lensherre over Nordlandene i begyndelsen af det 17de aarhundrede.
6) Den bekjendte sogneprest til Bode, titulær biskop Nils Kriis.

Q Tromsø Museums Aarshefter 26. — 1902.

og Hellig 3 Kongers dag samt St. Hans og Maria Besø-
gelsesdag, Christi Himmelfartsdag og Maria Bebudelsesdag
givet tillige 8 Kiør, som stedse skal være under de efter-
kommende sognepræster paa Bodøen deris forsorrig og de-
ris Afgift til bemeldte brug anvendes saalænge Kirken og
Gudstjenesten holdes paa Bodøen.

I kirkens østre mur er der indmuret en stor ligsten,
paa hvilken er -fremstillet en geistlig mand 1 basrelief.
Den er ifølge indskriften mindesmerke over presten »Hans
Lauritsen Blix, sogneherre til Baade menigheder« fra 1618
til 1666. Han skal ifølge sagnet have været en overmaade
rig mand og myndig herre, som regnede sin slegt fra
gammel norsk adel. Til kirken havde han »skjænket et
messingbækken til funten«.

Bodin kirke var i tidligere tid meget rig paa jorde-
gods. I 1661 eiede den 17 vog alene og sammen med
mensalgodset 127 vog, 2 bpd. og 6 mk. Som godtgjørelse
for den ophævede fisketiende blev der ved resolution af
117, 1853 tilstaaet den aarlig af tiendefondet 160 spdlr. (kr.
640,00)

Gildeskaal Herred.

Søndre Arno. Gravhaugerne paa Stangholmen er om-
talte i aarsb. 1885, s. 16. Disse udgravedes.

1. Rundhaug, 8 m. i diam., 1 m hei, bygget af sten og
delvis dækket af jord. Den ligger paa en bergflade
øverst paa holmen og saa urørt ud. I midten skelet
af ubrændt lig 60 em. under jordfladen.

2. Rundhaug, 20 skridt syd for 1, 6,50 m. i diam. og
delvis omgivet af grøft, kun lidet høiere end terrænet
omkring den, bygget af sten og dækket af jord. Der
fandtes sammen med rester af ubrændt lig følgende
gjenstande fra yngre jernalder:

O. Nicolaissen. — Undersogelser i Nordlands Amt 1903. 9

a) øks af typen NO 561, 22 em. lang, 16 cm. bred,
fliger over skafthullet (1470).

b) sverdblad med øvre- og nedrehjalt og bred fure
langsefter paa begge sider af klingen. Det er
brækket i mange stykker og flere dele mangler;
største bredde 7 cm. (1471).

Langhaug, tæt syd for 2, 6 m. lang, 8 m. bred, kun

* lidet høiere end jorden omkring den, bygget af sten

og jord. Intet fandtes.

Rundhaug tæt syd for 3, 8 m. i diam., Im. hei Da

den ligger paa en bjergknaus, ser den høiere ud,

end den i virkeligheden er. Bygget af sten og jord
og græsbevokset helt til toppen. Rundt nesten hele
yderkanten en fodkjede af sten. Intet fandtes.

Rundhaug, 8 skridt sydvest for 4, 8 m. i diam., 1 m.

hei. Bygget af grus og sten, dækket af jord og græs-

bevokset. Ligger som den forrige paa en bergknaus.

Der fandtes sammen med størstedelen af et skelet af

ubrændt lig følgende gjenstande fra ældre jernalder:

a) naal af ben, kløftformet i den ene ende, 12,5 cm.
lang, formentlig en haarnaal (1472).

b) liden kam af ben, kun 4,5 em. lang, gjort af et
enkelt stykke; de fleste tinder mangler. Ornamen-
teret med linjer og prikker (1478).

Rundhaug, 7 skridt nordvest for 5, 6 m. i diam., 1

m. høi, bygget af sten og grus og dækket af jord. I

midten optaget en del sten, som var bygget til en li-

den varde paa haugens top; der fandtes sammen med

nogle smaa benrester :

a) liden halvkugleformet spillebrikke af ben, 1,5 cm.
i diam. (1474).

b) to heiner, hver 15 em. lang (1475 a—b).

c) ballance til en liden vægt til at veie guld og sølv
med (fig. 1), 5 em. lang, 25 em. bred. Naalen,

10 Tromse Museums Aarshefter 26. — 1902.

som har været af jern, mangler. Den har to arme,
som har været fæstede til tverstykket ved en liden
stift og har kunnet beveeges rundt om dem. Lig
Aspelin 1492 og 1532 og dele af NO. 476 a. (1476).
Paa Skaugholmen udgravedes :
Rundhaug, 7 m. i diam., 80 cm. hoi, bygget af sten
og lidt grus med et tyndt, lyngbevokset jorddække
-over, Den ligger paa en bergflade. I midten en grav
af opreiste heller, men ingen overligger. Formentlig
har den været aabnet før. Intet fandtes.
Paa Skaugholmen udgravedes:
4 1. Rundhaug, 7 m. i diam, 1
m. høi, bygget af sten med
muret grav, som har været
dækket af heller. Disse var
oprevne, saa at størstedelen
af kammeret stod aabent og
for det meste var fyldt med
sten og grus; deri fandtes:
a) hesteformet spænde af
bronce (fig. 2), 6 cm. lang,
4,5 em. hei; naalen, som
har veeret af jern, mang-
ler, men charnier og spi-
ral er tilbage. Formen
er, saavidt jeg ved, sjel-

den i Norge og forment-

Fugl:

lig indkommen fra Fin-
land. Bagsiden er lidt konkav, og naalen har her
været fæstet til den bagerste del af spænden (1477).
b) stykker af en skjoldbule (1478).
c) stykker af et spyd (1479). Fundet tilhører forment-
lig ældre jernalder.
2. Rundhaug, 90 skridt vest for 1, 450 m. i diam., 50

O. Nicolaissen. — Undersøgelser i Nordlands Amt 1903. cal

em. hei; bygget paa en bergflade af sten og jord.

Intet fandtes.

Sydligst paa Krinsandhaugen er en langhaug, 8,50
m. lang, 6 m. bred, 1 m. hoi, bygget af sten, kun delvis
dækket af jord. Adskillig oprodet i midten og endel sten
væltet nedover berghammeren nedenfor. Det murede grav-
kammer opbrudt. Intet fandtes.

Fig. 2.

>

Paa Røsøen udgravedes :

1. En stor haug af næsten rund form, 12 m. i diam.
paa det bredeste, 10 paa det smaleste. Yderkanterne
er af sten og paa den mod sjøen vendende side over
1 meter høi. Hele det indre parti er derimod meget
lavere og bestaar af en jevn flade af jord og sten.
Der fandtes sammen med kul:

a) lidet haandsneldhjul af brændt ler, 1,5 cm. i diam.,
ligt Montelius »Svenska fornsaker« 431 (1480).
b) liden hein, 13 em. lang (1481).

12 Tromsø Museums Aarshefter 26. — 1902.

2. Liden rundhaug, 10 skridt vest for forannævnte. Kun
3 m. i diam. og lidet høiere end jorden omkring
den; bygget af sten og dækket af jord. Intet fandtes.
Af tidligere oldfund inden herredet kjendes :

Fra Gildeskaal prestegaard: Et spyd, haandsneld-
hjul af klebersten samt krog til haandtenen’).

Fra Sor Arno: Stykke af et sverdblad med bronce-
hjalt’).

Fra Finset: En stenkniv, nu i videnskabsselskabets
oldsamling (Aarsb. 1885, s. 13).

Fra Femris: Nogel af bronce fra yngre jernalder
(Aarsb. 1885, s. 15). Et sverd og en hein skal være ind-
sendte til Bergens museum.

Fra Kjelling: Ring af bronce, sverd og spyd, nu i
universitetets oldsamling (Aarsb. 1885, s. 14). |

Fra Vaag: Sverd, bortkommet (Aarsb. 1885, s. 17).

Fra Hustad: Tre økseblade og en spydspids. Yngre
jernalders fund (Aarsb. 1885, 3. 18).

Gildeskaals nuværende kirke er en langkirke, opført
af tømmer 1881. Den gamle kirke, som er opført af kalk-
stenskvadre, sandsynligvis i det 12te eller første halvdel af
det 13de aarhundrede, staar endnu, men var i nyere tid
bleven noget forandret, idet skibet var bleven udvidet mod
syd og begge gavle ombyggede. »Korbuen og alle vin-
duer er forandrede undtagen et rundbuet i korets gavl;
døraabningerne paa skibets nordside og korets sydside er
indvendig firkantede, udvendig rundbuede uden profiler«*).

Kirken brændte 1710, da taarnet antændtes ved lyn-
ild; da den senere opførtes, tilbyggedes det søndre skib.
Af kirkens inventar reddedes kun lidet; deriblandt var et
alterklæde fra den katholske tid med indskriften: ora pro

1) Se fortegnelse over museets tilvekst at oldsager for 1903,
?) Norske fornlevninger, s. 684.

O. Nicolaissen. — Uudersøgelser i Nordlands Amt 1903. 13

nobis beate Thoma. Ordene er indvirkede med »smaa bog-
staver, yngre end det 15de hundreaar, men af middelmaa-
dig form; bogstaverne er hvide, bunden blaa og rummet
mellem bogstaverne rødt, gult eller grønt; i midten af ind-
skriften er der et blaat rum med et hvidt kors, som i
midten har en rund, rød plet; i hvert hjørne sees en rose
og mellem og ved enden af de øvrige ord liljer og roser«)).
Alterklædet er senere indkommet til Tromsø museum.
Katalognumer 767.

Kirkens inventar før branden :

»En kalk og disk af sølv, forgyldt. Koræret af vel-
byrdig hr. amtmand Frants Kaas og hans hustru Anna
Hundermark, som deres adelige vaaben udviser*).

En liden gammel forgyldt kobberkalk og disk med
forgyldt kobberfod.

En halvslidt messehagel af atlask. Foræret af Johan
Schrøder og hans kjæreste Karen Stefensdatter*).

En halvslidt messeskjorte. En vinkande af tin.

Regis Frider. Secund. dansk bibel.

Magister Hans Thomassens salmebog, gammel og
forslidt.

Fire gamle kobberlysestager.

Trende messinglysekroner, af hvilke den største er
med 10 armer, den anden med 6 hele piber og de andre
fordærvede, den tredie ikkun med 2 hele piber og de an-
dre forslidte.

Et messingbækken udi funten, vel gammelt.

Tvende klokker udi taarnet. Tvende alterduger, den
ene af damask, vel forslidt, den anden af drejel, næsten

udslidt.

1) Norske fornlevninger, s. 684.

*) Se anmærkningerne foran under Bodin kirke.

3) Han var handelsmand i Sør Arnø, hustruen datter af prest til
Gildeskaal Steffen Hansen.

14 Tromsø Museums Aarshefter 26. — 1902.

Et halvslidt alterklæde af rødt klæde, foræret af salig
Dorothea Steffensdatter. |

Et pergamentregister, paa hvilket kirkens og prestens
jorder findes antegnede.

Walchendorfs gamle munke missal, udi hvilken kir-
kens og prestegaardens inventar findes antegnede.

Et indbygd daabssted, foræret af Nils Jonsen, Hoster-
mark og hans hustru Karen Olufsdr. Humble.

Et torklæde af grønt . . . med indsyede roser i hjør-
nerne, som bruges over kalk og disk, foræret af Magda-
lena, salig hr. Peder Mentzon'). :

En messing lysearm med to piber, opsat paa drædi-
kestolen, foræret af Johan Schrøder og hans kjæreste Ka-
ren Steffensdatter. |

Et træverk om alterfoden, overstroget og overdækket
af klede, foræret af samme.

En ny dug paa alteret af drejel med smaa kniplin-
ger omkring, foræret af Dorthea Schrøder.

En tavle, som klokkeren bruger til de fattiges penge
at indsamle, foræret af Even Johansen, Trundhjemborger,
og hans kvinde.

En ny alterbog og ritual.

Saaledes findes Gildeskaal kirkes ornamenter at have
været, førend den aaret 1710 blev lagt i aske af tordenild,
der om nattetid antændtes først 1 taarnet«.

Af inventar, der er anskaffet efter branden og tildels
er overført til den nye kirke, kan merkes:

Prædikestolen, skjænket af ovennævnte handelsmand
Johan Schrøder, Sør Arnø og hustru 1712%). Den blev,
først 20 aar efter at den nye kirke var tagen i brug, over-
ført til denne, efter at den ved pastor Magelsens foran-

1) P. M. Darre, prest til Gildeskaal, ded 1688.
*) So ,Prædikestolen i Gildeskaal kirke" af provst N. Magelssen.

O. Niculaissen. — Undersøgelser i Nordlands Amt 1903. 15

staltning var bleven vakkert oppudset. Fra ovennævnte
Schrøder hidrører ogsaa som gave en alterkalk af sølv
samt en lysekrone, søm endnu bruges. Han forærede og-
saa en alterdug af rødt klæde med sølvsnor omkring samt
en messehagel.

Altertavlen"), der er overført til den nye kirke, er fra
1713 og foræret af Hans Bruun, prest til Gildeskaal, død
1723, og hans hustru Karen, datter af Peder Mentzøn
Darre, prest til Gildeskaal. Bruun forærede endvidere al-
terdisken af sølv, en liden sølvkalk til brug ved sognebud,
de to store alterstager, to lysekroner, en ny kirkeklokke
samt et dobefad?). Hans søn, Peder Bruun, der ogsaa var
prest til Gildeskaal, forærede til kirken et maleri, der hang
over korbuen og senere er indkommet til Tromsø mu-
seum?), samt et timeglas, en messeskjorte, en alterbog og
et nytestamente.

Kirken eiede tidligere adskilligt jordegods. Saaledes
nævnes Dal, Indyr, Finset, Osen, Novik og Nord Femris;
disse gaarde mageskiftedes 1 1633 med lensherren Frants
Kaas*). For afsavn af fisketiende blev der ved resol. af
15/, 1854 tilstaaet den 1 tiendegodtgjorelse 170 spdir. (680
kroner). |

1) Om denne se provst Magelssens „Altertavler i Gildeskaal kirke*.
Fra disse to skrifter, der er trykte i Bodø 1898 og 1902, er flere
af oplysningerne om kirkens inventar efter branden hentede.

*) Debefadet blev i 1885 indsendt til Tromsø museum (Aarsh. 1885,
s. 138), men atter tilbagegivet kirken 1902, oppudset og taget i
brug.

3) Aarsb. 1885, s. 138 flg.

‘) Norske rigsregistranter for 1635.

Fortegnelse over Oldsager, indkomne til
Tromsø museum i 1903.

Af O. Nicolaissen.

1. Øks af typen NO. 557, 19 cm. lang, 9 cm. bred over
eggen (1447).

2. Spyd ligt NO. 530, men med lidt kortere blad, der
sammen med falen har en længde af 30 cm., 3 cm.
bredt (1448).

3. Firsidet jernstang, 20,5 cm. lang (1449). 1447—49 er
fundne i en gravhaug sammen med skeletdele (hjer-
neskalle og lægben) af ubrændt lig paa pladsen Knar-
osvik i Lurø paa Helgeland og tilhører yngre jern-
alder.

4. Riugformet spænde af sølv med naal af samme ma-

tal, 7 cm. i diam. Ring og naal er flaade. Ringen

er delt i to lige dele; hver af disses ene ende har en
haandlignende afslutning, der griber i den anden dels
afslutning. Spænden er af karelsk oprindelse og lig-
ner fig. 241 — tekst s. 2 — i »Finska fornminne-
föreningens tidskrift« for 1903. Den tilhører middel-
alderen og er funden i jorden paa Haukøen i Tromsø-

sundets pgd. (1450).

Stor spydspids af brun og grøn flammet skifer' af ty-

pen NO. 86, men meget større; har ophoict midtrand

2—
~

og er 17,5 cm. lang, 5 cm. bred over modhagerne.

10.

11.

13.

14.

O. Nicolaissen. — Undersegelser i Nordlands Amt 1903. Vi

Funden i jorden paa Røberg, Sørlavangen i Tronde-
nes. Arktisk stenalder (1451).

Spydspids af graagrøn skifer af samme type som for-
rige nr. Har ophøiet midtrand paa den ene side, af-
rundet paa den anden. Den er glat poleret og 10,5
em. lang, 4 cm. bred. Funden i jorden paa Seines i
Bodin og omtalt i aarsb. f. 1883, s. 11. Den var den-
gang bortkommen, men er senere kommen tilrette ;
den kaldes »pilespids« paa anførte sted. Arktisk sten-
alder (1452).

Spydspids af rødbrun skifer, samme type som de for-
rige to numere, 7,5 cm. lang, 3,5 cm. bred over mod-

. hagerne. Funden i jorden paa Tuv i Bodin. Ark-

tisk stenalder (1458).

Fattigbøsse — fløielspung med sølvbjelde fæstet til
en stang — fra Gildeskaal gamle kirke. Har ind-
syede initialer M. S. B. og aarstallet 1777 (1454).
Timeglas fra samme kirke. Der har været fire glas,
men det ene mangler. Hører formentlig til samme
tidsrum som fr. numer (1445).

Lappisk ske af ben; det indvendige af bladet orna-
menteret. Funden i jorden paa Sortland i Vesteraa-
len (1456).

Fin perlestukket hue. Perlerne, der er hvide, grønne
røde, er ikke syede fast til tøiet, men indvirkede i
det under strikningen. Den ligner fruentimmerhuerne
fra det 16de aarhundrede. Givet af fru Elise Elling”
sen, Sortland (1457).

Spyd, hvoraf kun falen og en del af bladet er tilbage,
21 cm. langt. Fundet i gravhaug paa Seines i Bodin
(1458).

Spyd, hvoraf kun lidt af falen og en del af bladet
er tilbage, 27 cm. langt, 4 cm. bredt (1459).

Hein 17 cm. lang, 4 em. bred. Funden sammen med
14

18

16,

17.

18:

20.

Tromsø Museums Aarshefter 26. — 1902.

forrige nr. ved kjeldergravning paa Seines i Bodin.
Yngre jernalder (1460).

Spyd af typen NO. 520. 32 cm. langt, falen ibereg-
net, største bredde 5 cm. Fundet i gravhaug paa Gil-
deskaal prestegaard. Yngre jernalder (1461).

Stykke af et haandsneldhjul af klebersten samt jern-
krog til haandtenen. Findested som f. nr. (1462).

Enegget sverdblad af jern, 72 cm. langt, 6 cm. bredt,
brækket i to stykker; det har formentlig været læn-
gere; mellemstykket mangler; men nedrehjaltet, der
har været prydet som NO. nr. 510, er tilbage. Pry-
delserne i hjaltets huller mangler og maa være blevne
tilintetgjorte paa ligbaalet. Fundet i jorden paa Ska-
gen ved Seivaag i Bodin. Yngre jernalder (14638).
Numrene 1464—1481 er fremkomne ved udgrav-
ninger i Bodin og Gildeskaal og tidligere omtalte i
denne bog under »Undersøgelser i Nordlande.
Stykke af et sverdblad med nedrehjalt af bronce.
Stykket af bladet er nu kun 10 cm. langt, men var
ved optagelsen meget længere. Hjaltet er uden forsi-
ringer og 10 cm. langt, 4 cm. bredt. Fundet sam-
men med et menneskekranium 1 en ager paa gaard-
parten Stamberget, Syd-Arnø i Gildeskaal og tilhører
yngre jernalder (1482).
Plade af zink fra en ligkiste under gulvet i Gilde-
skaal gamle kirke. Formentlig fra slutningen af det
18de aarhundrede. Indskriften ulæselig (1488).

Kaarde med parerplade og knap. En stor del af bla-
det mangler. Det resterende er slebet saaledes, at det .
ender i en spids. Fra Bodin (1484).

Øks af en haard, sort stenart, 9 cm. lang, 5 cm. bred,
fint sleben med skarp eg. Den øverste ende er borte.
Lig NO. 8. Funden i en torvmyr 1'/, meter under

23.

24.

25.

26.

21.

Ô. Nicolaissen. — Undersøgelser i Nordlands Amt 1903. 19

_jJordfladen i Gjæveluft ved Kvalsund i Hammerfest

pgd. i Finmarken. Stenalderen (1485).

Skaalspænde af bronce med enkelt plade og orna-
menteret som NO. 647. De smaa knopper, der har
været naglede til pladen, mangler her som paa de
fleste fundne eksemplarer. Derimod har denne spæn-
de, hvad der sjelden er tilfældet, saavel charnier og
bøile som naal, der er af jern, i behold. Længden
er 11 cm., bredden 6,5 cm. (1486).

Skaalspænde af bronce af samme form, størrelse og
med samme slags ornamentering, men uden naal
(1487).

Ornamenteret skinne af en benkam, 14 cm. lang, 2
cm. bred. Den har været fæstet til tindestykkerne
med nagler af jern og bronce. Funden sammen med
de to foregaaende numere i en ager sammen med
skelet af ubrændt lig paa Nord-Roldnes i Ibbestad og
tilhører yngre jernalder (1488).

Stykke af et spyd af rødbrun skifer, tveegget. Den
ophøiede rand, som gaar fra tange til od midt i mel-
lem begge egge, har paa dette stykke gaaet nærmere
den ene eg. Stykket er 5,5 cm. langt, 5 cm. bredt
og er fundet ved Sandnes paa Tromsøen. Arktisk
stenalder (1489).

Kniv af skifer, 8 cm. lang fra eggen til haandtagets
øverste ende; eggen er bueformet og 8,5 cm. lang fra
»hæle til spids. Den tilhører typen NO. 57 og er
funden i jorden paa Vaatvik i Melø paa Helgeland.
Bladet er meget tyndt og har flnt sleben eg og over-
flade. Arktisk stenalder (1490).

Mosaikperle af glas, diam. 1,5 cm., ornamenteret med
hvide linjer, som danner rhombeformede figurer. I
linjernes mellemrum en stjerne af blaa, rød og hvid

20

Tromsø Museums Aarshefter 26. — 1909.

farve. Funden i jorden paa Vaatvik i Mele. Ældre
jernalder (1491).

Brudstykker af to hængelaase samt et lidet stykke af
en lerurne (1492).

4 perler af uklar glasmasse.

Lidet broncesmykke, halvmaaneformet plade, gjen-
nembrudt arbeide og ornamenteret med krumme lin-
jer. Paa bagsiden er der et lidet charnier, som viser,
at smykket har været brugt som spænde. Længden
er 4 cm., bredden 25 cm. Fundet i en liden grav-
haug paa Ljones i Skjerstad og tilhører formentlig
yngre jernalder.

Lepidopterologiske meddelelser

fra Tromsø stift.
Af
J. Sparre Schneider.

I. Lepidoptera fra Skomvær i Lofoten.

Naar man i vakkert veir fra Bodø styrer ud over
Vestfjorden mod Lofotvæggens herlige scenerier, har man
længst i vest adskilt fra den kompakte mørkeblaa væg
den ensomme Værø, men er luften rigtig sigtbar og af-
standen passende, stiger en liden blaa hump op af havet
endnu en snes kilometer længere ude, og den lokalkjendte
eller kartet vil fortælle dig, at dette er det »sagnomvæ-
vede« Røst, Lofotgruppens yderste forpost mod sydvest.

Om Røst er der skrevet forskjelligt baade i gammel
og nyere tid, jeg nævner den skibbrudne italiener Quiri-
nis beretning om sit ophold der i 1432 og Schulzes livlige
skisse i hans fortræffelige bog »Fra Lofoten og Solør,
der fortæller om de primitive forhold herude for 50—60
aar siden. Nu praktiseres ikke længere kommunismen paa
Røst; de forbedrede kommunikationer vender op og ned
paa alt, og de nuværende indvaanere, som driver Norges
fiskerigeste havbanker, har alle betingelser for at følge
godt med i den almindelige udvikling.

Zoologer har vist ikke ofte sat sin fod pva Røst, og
jeg erindrer ikke at have seet nogen slags publikationer

22 Tromsø Museums Aarshefter 26. — 1902.

over øgruppens landfauna, i hvert fald er hidtil intet
kjendt om dens insektverden, ligesom Vestlofoten forøvrigt
i entomologisk henseende er fuldstændigt mørkt land.

For nogle aar tilbage sendte min ven statsentomolog
Schøyen mig en liste over 10 arter Macrolepidoptera,
som af hans fætter fyrforvalter Schøyen i 1891 og 98 var
samlede paa Skomvær fyr, som ligger paa en af de yder-
ste holmer ca. 15 kilometer sydvest for hovedøen Røst, og
senere har jeg fra samme lokalitet faaet en liden samling
sommerfugle fangede i 1896 og 98, som statsentomologen
velvilligst har overladt Tromsø museum. Denne sidste
sending indeholdt yderligere 5 arter, som ikke var repræ-
senterede i den første, saa der nu i alt er kjendt 15 arter
Macrolepidoptera fra Skomvær. Dette er jo visselig et
meget sparsomt materiale, men den lille samling fremby-
der alligevel den høieste interesse, ligesaameget for sit ind-
hold som for lokalitetens skyld, vort kjendskab til skjær-
gaardens insektverden er jo endnu saare indskrænket, og
selv det mindste bidrag har her sit værd.

Om Skomværs beliggenhed vil kartet give besked.
Holmen er ikke stor, men saa høi, at den yder fuld be-
skyttelse for fyrbygningerne, om havet er aldrig saa op-
rørt. En af mine herværende venner, som for nogle aar
siden besøgte Skomvær, meddeler at holmen for en del
er græsbevokset, og at han saa en ko græsse der. Dette
forklarer jo forekomsten af saa forholdsvis talrige Lepi-
doptera paa Skomvær — i virkeligheden lever her selvføl-
gelig det flerdobbelte antal — men det er forøvrigt bekla-
geligt, at jeg intet yderligere kan meddele om vegetations-
forholdene, da der foreligger 2 arter, som forudsætter til-
stedeværelsen af træagtige planter, hvilke man mneppe
skulde have ventet paa et af de yderste havskjær af saa
ringe udstrækning. Disse 2 arter er Cidaria dilutata, hvis
larve normalt lever paa bjerk (Betula), men ogsaa tager

S. Schneider. — Lepidopterologiske meddelelser. 23

tiltakke med andre løvtrær, og Tephroclysta (Eupithecia)
sobrinata, som lever paa ener (Juniperus). Der maa alt-
saa paa Skomvær findes nogen krybende eksemplarer af
de nævnte træslag, hvis man da ikke vil antage, at de
nævnte species af vinden er hidfort fra en af de større
øer i gruppen. De andre arter lever alle paa urteagtige
planter og er for største delen meget polyphage.

Som man ser indeholder fortegnelsen kun Macros, og
med undtagelse af Mamestra brassice er alle tidligere
kjendte fra det arktiske Norge. To arter, Agrotis conflua
og Cidaria munitata, optræder i paafaldende varieteter;
jeg har dog ikke anledning til at se de i 1891 og 98 ind-
sendte eksemplarer og anser det for sandsynligt, at man
blandt et rigeligere materiale vilde have fundet flere frem-
trædende klimatvarieteter.

Lycæna icarus Rott.

Et haneksemplar af almindeligt udseende etiketteret :
»Skomver, Røst 17de juni 1897«. Arten har en meget
stor udbredelse i de 2 sydlige amter op til Tromsø høide,
men rimeligvis gaar den med Lotus corniculatus, som
vistnok i det arktiske Norge er larvens næringsplante,
endnu noget længere mod nord og helst da paa nogen af
øerne. I Tromsø amt er den tidligere kun bemærket ved
kysten, indtil jeg i august 1898 tog den paa 2 lokaliteter
i Maalselvdalen til 40 kilom. fra søen. Da jeg har sam-
let i dette dalføre i 27 sommere og kun seet den ved
denne ene anledning, ser det næsten ud til, at den først
nylig skulde være trængt op i indlandet her.

Agrotis primulæ Esp. v. conflua Tr.

I den sidste indsamling staar 5 eksplr. (3 4 2 9),
deraf de 2 afslidte næsten til ukjendelighed, de 3 har væ-

24 Tromsø Museums Aarshefter 26. — 1902.

ret aldeles friske. De er alle indbyrdes meget forskjellige,
som arten jo overhovedet er meget variabel, især paa ark-
tisk omraade, men jeg kan dog i vor samling af 34 styk-
ker fra Tromsø stift ikke finde et eneste, der har ganske
samme udseende. De 2 er som nævnt saa affløine, at der
ikke kan siges andet om dem, end at de begge har mørk
udfyldning mellem ring- og nyreplet og en mørk plet foran
den første, hvad der er temmelig normalt for den typiske
primulæ, men yderst sjelden sees hos conflua. Dette sam-
me er tilfældet med 2 af de gode eksplr., medens det 3die
viser det normale forhold; dette sidste er forøvrigt yderst
aberrant farvet, idet der i forvingernes ydre 4depart staar
et skarpt begrænset mørkt tværbaand med et lyst ovalt
punkt for hver vingeribbe. Størrelsen er den normale.
Paa Island fandt Dr. Staudinger conflua i stor mæng-
de og i de utroligste farvevarieteter lige til helt kulsorte,
og her vil man vist finde eksplr. lig dem fra Skomveer,
men at holde ud nogen bestemt lokalrace lader sig ikke
gjøre, hvor neppe 2 individer er hinanden indbyrdes lige.

Charæas graminis L.
Den første sending indeholdt 3 eksplr., den anden et
enkelt hunindivid. Arten er udbredt overalt til Porsanger.

Mamestra brassicæ L.

Et velkonserveret haneksplr. af aldeles typisk ud-
seende fanget 10de juli 1896. Ny for vor arktiske fauna
og et meget overraskende fund, da brassicæ tidligere ikke
var bemærket nordenfor 60° 50° og ikke med sikkerhed
vestenfor fjeldryggen.

M. glauca Hb.

Ligeledes et enkelt godt eksplr. (2) mærket 28de mai
1896. Det tilhører den lyse typiske glauca og er meget

S. Schneider. — Lepidopterologiske meddelelser. 25

~

skarpt tegnet, medens vore 5 andre arktiske stykker alle
gaar ind under den mørke ab. lappo Dup. Glauca er fun-
den hist og her over hele Tromsø stift lige til Sydvaran-
ger, men ganske enkeltvis.

Hadena maillardi H. G.

I den første sending forefandtes 3 eksplr. Disse har
jeg altsaa ikke seet og ved derfor ikke, om de tilhører
den form af maillardi, som forekommer ved Tromsø, og
som antagelig er identisk med v. schildei Stgr., skjønt den
er betydelig mindre end den typiske maillardi, eller om
det er samme form, som jeg har fundet i Bardodalen og
anser for at være en distinkt art, der skiller sig baade
ved sit udseende og ved en forskjellig flyvetid (ca. 1 maa-
nod tidligere). Denne sidste har jeg anseet for den
ægte exulis Lef, men af mangel paa materiale henstaar
dette spørgsmaal fremdeles uafgjort. Jeg har herom udtalt
mig i »Entomologisk Tidskrift« for 18951) samt i »Tromsø
Museums Aarshefter« no. 23°), hvilke notiser med forskjel-
lige af mine andre publicationer er bleven upaaagtede af
Staudinger & Rebel.

Lygris populata L.

Et enkelt eksplr. i den første sending, hvilket jeg
altsaa ikke har seet. Almindelig over hele Tromse stift.
Larven er i Alten af Dr. Staudinger taget paa Salix,
og paa samme veekst er den ogsaa fundet af mig, ellers
angives næringsplanten almindeligt at være Myrtillus.

1) En entomologisk udflugt til Bardodalen og Altevand i juli 1893,
?) Tillæg til Tromsø og omegns Lepidopterfauna,

26 Tromsø Museums Aarshefter 26. — 1902.

Larentia immanata Hw.

Ligeledes kun et enkelt stykke i første sending. Mere
og mindre hyppig udbredt op til Alten, den er dog ikke
samlet paa særdeles mange lokaliteter.

L. munitata Hb. v. luteata n. var.

Tilsammen i begge sendinger 8 eksplr., hvoraf 4 (alle
då) nu foreligger. De er gjennemgaaende meget smaa (vin-
gefang 22 mm. mod almindeligt 25—27 mm.) .og 3 af
dem udmerker sig ved en eiendommelig lys brungul
farvetone med lyst indfattet midtbaand, som jeg aldrig har
seet hos noget hanindivid blandt de mange hundreder,
som jeg i aarenes løb har havt mellem hænder, men vel
hos en og anden hun, og som synes at berettige til anta-
gelsen af et eget varietetsnavn, hvis denne form skulde
vise sig at være konstant. Den af Christoph som var.
pauperrimata fra Caucasus og Turkestan beskrevne form
synes efter diagnosen i Staudinger & Rebels nye
katalog at komme den her foreliggende meget nær, men
kan vel neppe være identisk. Det 4de af mine eksplr. er
mindre vel konserveret og nærmer sig mere den typiske
munitata. Arten er talrig overalt i det arktiske Norge.

L. fluctuata L.

Et enkelt eksplr. i første og 2 i anden sending. De
2 foreliggende stykker (4 9) udmærker sig ikke i nogen
henseende fremfor andre arktiske individer. Udbredt over
hele stiftet til den russiske grænse men hyppigere 1 kyst-
distrikterne end i indlandet.

L. dilutata (S. V.) Bkh.

I første sending et enkelt stykke. Udbredt overalt og
i visse aar optrædende som et skadedyr for bjerkeskogen.

S. Schneider. — Lepidopterologiske meddelelser. 97
L. cæsiata (S. V.) Lang.

Som foregaaende. Et af de almindeligste insekter i
det nordlige Norge.

L. sordidata F.

Ligeledes kun et enkelt individ i første sending. Ud-
bredt op til Alten men observeret paa forholdsvis faa lo-
kaliteter. Larven her nord hidtil kun funden paa Salix,
fra sydligere bredder opgives Alnus og Myrtillus som næ-
ringsplanter.

Tephroclysta (Eupithecia) sobrinata Hb.

Et enkelt stykke i første sending. I den nye store
katalog af Staudinger & Rebel anføres angaaende
dens udbredelse: »Europa c. et s. (excl. reg. pol.),« skjønt
den forlængst er publiceret som et arktisk insekt, der
nordligst af mig er fundet ved Fagernes i Ofoten (c. 68°
18°) sidst i august 1879.

Parasemia (Nemeophila) plantaginis L.

Et enkelt eksplr. (4) af ab. hospita Schiff., som her
nord er langt talrigere end den typiske form og til sine
tider 1 visse egne optræder omtrent eneraadende. Udbredt
over største parten af Tromsø stift.

li. Om 6 for det arktiske Norge
nye Noctuider.
Jeg benytter her anledningen til at indføre i vor

arktiske fauna nogle arter, om hvilke jeg længe har havt
kundskab uden hidtil at have fundet nogen passende lei-

98 Tromsø Museums Aarshefter 26. — 1902.

lighed til deres publication; 3 af dem har jeg dog allerede
leilighedsvis nævnt i tidligere opsatser.

Agrotis pronuba L. ab. innuba Tr.

Nys afdode telegrafbestyrer Smith, som i mange
aar var bosat i Porsanger og leilighedsvis gav sig af med
at samle sommerfugle, indsendte til vort museum et me-
get vakkert eksplr. (4) taget ved Kistrand 24de september
1892. Det tilhører den lyse form af ab. innuba og ligner
i alle enkeltheder et af vore eksplr. fra Stockholms skjær-
gaard. Vingefanget er 56 mm. Den sene flyvetid kan
synes paafaldende, men dels var sommeren 92 usædvanlig
sen og kold, og flyvetiden vil jo gjennemgaaende falde
noget senere her nord end under gunstigere himmelstrøg ;
den er dog ogsaa ved Bergen funden i september. Arten
var hidtil ikke funden nordligere end i N. Trondhjems
amt under c. 64° n. br. af Schøyen, medens den i Sve-
rige if. Aurivillius ikke er observeret ovenfor Upland
(c. 609).

A. florida Schm.

I de sidste dage af mai og begyndelsen af juni 1900
fandt jeg 3 mig ubekjendte meget træge Agrotis-larver un-
der stene paa Sydherø paa Helgeland (66") og opfødte dem
med grees. Den ene døde, men de 2 andre voksede hur-
tigt, forvandlede sig lykkeligt til pupper, og under mit
ophold i Maalselvdalen fremkom 2 vakre eksemplarer, en
han 10de juli og en hun allerede den Iste. Størrelsen er
32 og 34 mm., hunnen er noget mørkere end hannen, |
med mere markerede tværbaand og næsten sort udfyld-
ning mellem ring- og nyreplet. De stemmer godt med 3
danske eksplr., som jeg i sin tid har faaet af Bang
Haas, medens 2 tyske individer, som er sendte med be-

S. Schneider. — Lepidopterologiske meddelelser. 20

tegnelsen florida synes mig lidet forskjellige fra den typi.
ske rubi View. Arten var tidligere hos os kun i et enkelt
eksplr. taget af Schøyen i Snaasen under 64° 2°, i Sve-
rige alene 1 Skane. Jeg anser det for sandsynligt, at den
er udbredt over hele den søndre helgelandske skjærgaard.

Pachnobia rubricosa F.

I planteskolen ved Storjord i Saltdalen fangede jeg 2
noget afløine eksemplarer 15de mai 1897 paa Salix-rakler
sammen med talløse Teniocampa gothica. Det er han og
hun, begge af samme størrelse (32 mm.) altsaa forholdsvis
smaa, grundfarven sortgraa uden spor af rødbrun iblan-
ding og med meget tydelig ringplet. Udseendet er saale-
des ret eiendommeligt, og her foreligger vistnok en ud
præget nordlig klimatrace, men med kun disse 2 ikke
ganske tilfredsstillende konserverede stykker for oie vil jeg
overlade daabshandlingen til andre, hvis specialitet det er
at belæsse nomenclaturen med nye og ikke altid paakræ-
vede navne !

Hadena gemina Hb. ab. remissa Tr.

Ved Storjord i Saltdalen fandt jeg i mai 1897 under
stene paa græsbund nogle larver af den der almindelige
H. lateritia, men til min store overraskelse fremkom der
bte juli af en af pupperne et særdeles vakkert eksplr. (3)
af gemina, hvis larve altsaa paa en for mig uforklarlig
maade havde undgaaet min opmærksomhed. Eksemplaret
stemmer noie med østerrigske stykker i vor samling. Ar-
ten var hidtil hos os kun observeret paa faa lokaliteter i
det sydlige Norge op til 60° 14, medens den i Sverige er
funden helt op i Østerbotu.

30 Tromso Museums Aarshefter 26. — 1902.

Xanthia fulvago L. ab. flavescens Esp.

Forholdet ved fundet af denne art er ganske det
samme som ved foregaaende nævnt. I juni 1898 samlede
jeg ligeledes ved Storjord i Saltdalen endel Salix-rakler
med iboende ganske unge larver af Larentia sordidata,
som jevnlig fik sit foder uden at jeg forøvrigt skjænkede
dem nogen speciel opmerksomhed. Da jeg efter hjem-
komsten tog pupperne op af bundfaldet i glasset, kom der
ogsaa frem en mig ubekjendt natfly-puppe, som 83lte juli
leverede et nydeligt haneksplr. af ab. flavescens, paa et
haar lignende vort eneste stykke af denne form (fra Stock-
holms skjærgaard), som jeg for mange aar siden har faaet
af W. Meves. X. fulvago var tidligere hos os nordligst
observeret i Romsdals amt under 62" 30’, i Sverige er den
funden noget længere mod nord.

Herminia tentacularia L.

I forste uge af juli 1879 tog jeg ved Nyborg i Nord-
varanger en sommerfugl, som uden nærmere undersogelse
blev anseet for Acid. fumata og i mange aar henstod
upaaagtet og upræpareret. Da jeg’ engang tilfældigvis
stødte paa dette eksplr. og spilede det op, viste det sig til
min største overraskelse at være en god $ af Herminia,
og feiltagelsen er forklarlig derved, at de lange palper var
bleven afrevne, hvorved ligheden med hunnen af Ac. fu-
mata blev ganske skuffende. Eksemplaret tilhører den ty-
piske Zentacularia og stemmer aldeles med vor eneste ?
fra Kønigsberg. Arten var tidligere ikke funden norden-
for c. 64° i Nordre-Trondhjems amt og hovedsagelig kun
som v. modestalis Heyd. Anførselen i Schøyens hoved-
fortegnelse af 1893 om forekomst i Finmarken refererer
sig til det her omtalte eksplr.

S. Schneidet. — Lepidopterologiske meddelelser. 31

Ill. Nye findesteder for arktiske
Lepidoptera.

I det folgende har jeg samlet nogle spredte observa-
tioner over mere interessante nye forekomster, som ikke
for har været publicerede og ikke vil finde plads i plan-
lagte arbeider. Af det store lepidopterologiske materiale
fra min 27aarige samlervirksomhed i Tromsø stift hen-
staar nu ubearbeidet alene de vidloftige observationer fra
Maalselvens dalføre, som vil finde plads i et specialarbeide,
samt endel supplerende iagttagelser over Saltdalens Lepi-
doptera, som ved given leilighed skal komme til offentlig-
gjørelse. Jeg aflægger herved min forbindtlige tak til di-
striktslæge Wessel for den imødekommenhed, hvormed
han har stillet sine iagttagelser til min raadighed.

Lycæna eumedon Esp.

En meget afloien og aberrant tegnet 9 tog Wessel
i Nejden i Sydvaranger 14de juli 1896. Den var tidligere
inden Tromsø stift alene funden i Vefsen og Hatfjeldda-
len af kand. Strand, medens den i Sverige forlængst er
observeret til Ovre-Tornea under 66° 44".

Pheosia (Notodonta) dictæoides Esp. v. frigida Zett.

Af Wessel taget paa Kirkenes i Sydvaranger i et
nyklekket haneksplr. 22de juni 1898. Tidligere kun af
skoginspektor Hagemann funden i Saltdalen, hvorfra
hvort museum i 1897 ogsaa har faaet et par. Den optræ-
der 1 den arktiske region kun i den morke form, der alt-
saa er en konstant klimatrace.

39 Tromsø Museum: Aarshefter 26. — 1902.
Dasychira fascelina L. var.

I mai 1895 fik jeg af en engelsk ornitholog Mr. Pear-
son, et halvt snes larver tagne paa Havne, Helgeland,
men det lykkedes mig kun at bringe den ene til forvand-
ling, de fleste døde som pupper. Der fremkom 15de juli
en meget liden hun (38 mm.), som ved meget skarpe sorte
tværbaand paa lys bund (ogsaa fremtrædende paa under-
siden) afviger meget fra typiske sydligere fascelina og alt-
saa tenderer i modsat retning fra v. obscura Zett., men om
her foreligger en egen klimatrace eller kun en tilfældig
aberration, faar et rigere materiale afgjøre. Tidligere var
den kun som larve taget i Karasjok i Osttinmarken.

Stilpnotia (Leucoma) salicis L.

Indsendt i flere eksplr. (4 4) fra Kistrand i Porsan-
ger 1896 af telegrafbestyrer Smith. Tidligere 1 det ark-
tiske Norge kun kjendt fra Sydvaranger, hvor den oftere
er lagttaget.

Trichiura cratægi L. v. ariæ Hb.

En larve fandt jeg i Sortland paa rogn (Sorbus au:
cuparia) og fik af den udklækket en meget mørk han
18de mai 98. Spredt ud over hele Tromsø stift men over-
alt kun funden ganske enkeltvis; alle mig bekjendte
eksemplarer er opfødte af larver, ingen er tagne som fuld-

komment insekt.

Anarta staudingeri Aur. (schoenherri Stgr.)

Dr. Wessel har fundet et enkelt eksplr. ved Ja-
kobselv i Sydvaranger. Hermed er alle vore nordiske
Anarta paa richardsoni user paaviste i dette insektrige di-

S. Schneider. — Lepidopterologiske meddelelser. 33

strikt. Arten var hidtil kjendt fra Porsanger, Alten og
Saltdalen og er kun samlet i faa eksemplarer.

Geometra papilionaria L.

Ved Strømsmo i Bardo under c. 689 45’ blev et par
in copula taget af professor Lagerheim i august 1900;
den er i 1902 og 1904 ogsaa observeret af mig ved Nord-
mo i Maalselvdalen endnu nogle mil nordligere til lidt
over 69°. Skjont den allerede for over 20 aar siden af
Schøyen er publiceret som arktisk beboer (fra Saltdalen),
er den i Staudinger & Rebels katalog fremdeles eks-
cluderet fra den arktiske region, ligesom der overhovedet
i dette arbeide lidet er taget hensyn til den norske lepi-
dopterologiske litteratur.

Lobophora carpinata Bkh.

Et enkelt stykke (4) har Wessel fundet paa Kirkenes
i Sydvaranger 10de mai 1897. Tidligere kun kjendt fra
Saltdalen, hvor den er almindelig, jeg har senere, i juni
1900, ogsaa taget et enkelt eksplr. paa Sydherø i søndre
Helgeland.

Tephroclysta (Eupithecia) venosata F.

Et enkelt stykke (4) tog jeg i Sortland tæt ved kir-
kestedet og faa meter fra seen lite juli 1897. Er nu iagt-
taget paa 4 vidt adskilte lokaliteter, idet den i 1898 ogsaa
skal være funden ved Kaafjord i Alten af T. A. Chap-
man.

Sesia scoliæformis Bkh.

Ved Storjord i Saltdalen fangede jeg 2 ganske gode

eksplr. (4 2) 20de og 23de juli 1899, medens et 3die und-
15

34 Tromse Museums Aarshefter 26. — 1902.

slap. De besogte blomsterne af en Umbellifer, saavidt min-
des karve (Carum). Tidligere kun observeret ved Tromsø
og i Maalselvdalen. Jeg har i et tilleg til Tromsø Lepi-
doptera') allerede nærmere omtalt disse arktiske eksempla-
rer, som synes at afvige fra den sydligere scoliæformis,
men jeg har ikke nok sammenligningsmateriale til at ud-
rede dette Spørgsmaal.

Sesia spheciformis Gern.

Af dette vakre insekt fangede jeg 10de juli 1899 10
meget fine eksemplarer sværmende i varmt solskin midt
paa dagen omkring lavt krat ved turisthytten, som ligger
paa en aas nogle kilometer indenfor Bodø. Af Strand
blev den i 1900 taget noget nordligere, nemlig ved Storaa
i Tysfjord.

Sesia culiciformis L.

Dr. Wessel har samlet 2 eksplr. i Sydvaranger, nem-
lig et paa Kirkenes 24de juni 1896 og et ved Elvenes 4de
juli 1898.

Botys purpuralis L.

I juli 1889 fangedé jeg et enkelt individ i Skogshavu
paa Dyrø under 69° 5". Tidligere kun observeret i Saltda-
len og ved Bodø. Den angives rigtignok at være funden
i 1898 af T. A. Chapman i Kaafjord i Alten, men jeg
anser det for givet, at han har forvekslet den med porphy-
ralis Schiff, som er almindelig i Altens distrikt Vi har
før havt erfaring for, hvilke merkelige feiltagelser de en-
gelske entomologer har begaaet, som uden ethvert kjend-

1) Tromsø Mus. Aarshefter 23, 1901,

S. Schneider. —- Lepidopterologiske meddelelser. 35

skab til baade norsk fauna og litteratur leilighedsvis har
samlet i Norge og herover publiceret, og der er i forteg-
nelsen over Chapmans indsamlinger baade af Lepido-
ptera og især Coleoptera en hel række arter, som efter mit
skjøn absolut maa være feilagtig bestemte.

Trykt 18de oktober 1904.

AE å ae tal

raden

ide:

nl =
5 re .
GHA? beni’
Lu 5
re | ?
[7 de å
-
+
3
N
Ny
~ 3
—— SA À
= = tds
Å KE
+
å
.
,
4
* =
2

i
Fr
*
spl 14 VEN
å tee
i NE :
EL SE He SØN ah
he P
w |
151 QUE ‘
i) 4 ety
UE: LE ;
Aeg
“
hå
i
‘
7 i
og
Le
+.
-
i
a
7 = pi
AP å

ou
=