u 5 x \ Å å Tromsø Museums Aarshefter. —— eo = > EE 5 eee 2 % 1 å ‘à à Xe) y EN i id FROMSØ TROMSØPOSTENS BOGTRYKKERI 1905—06. Tromsø Museums Aarsheïter. TROMSØ TROMSØPOSTENS BOGTRYKKERI 1905—06. Ed hold. Andr. Noto: Fjeldfloraen mellem Altevand og Kirkesdalen A. B. Wessel: Ornithologiske meddelelser fra Sydvaran- Ser med. Köplanche)yats. Sr. dl ee Hans Kier: Om Tromsesundets fiske (med 4 tekstbille- der of English Summary). [SA 1.33.08. J. Sparre Schneider: Sydheres malakologiske og entomo- forisko- fauna sd PAT ha satay ee 0. Nicolaissen: Arkæologiske undersøgelser i Nordland 10022 (medr2:tekstip,) ss SAS EL —»— Fortegnelse over oldsager indkomne til Tromsø Museum 1902 re re ASF AN, —»— Arkeologiske undersøgelser i Nordland 1904 (med 2 tekstfig.) ........ PAR ee eff —«— Fortegnelse over oldsager indkomne til Tromsø . muserm-190L LES ANSEES. Forfatterne er selv ansvarlige for de i aarsheftet op- _ tagne afhandlinger. & on I Fjeldfloraen mellem Altevand og Kirkesdalen. Af Andr, Notg. Fjeldrekken Alapen-Ruten skiller den egentlige Kir- kesdal fra Maalselvens hoveddal. Kirkesdalen er et tem- melig trangt dalføre med mægtige fjeldrækker paa begge sider: paa østsiden Alapen—Geivvevarre (Graahøgda), pau vestsiden De tre brodre—Sarvesoalgge!) (Rubben). Næ- sten parallelt med Kirkesdalen gaar paa vestsiden af den sidstnævnte fjeldrække Iselvdalen, som paa vestsiden be- grænses af Rundskarfjeld og Njerppetokak. — Tager man opover selve Kirkesdalen, har man ikke nogen nævnevær- dige tverdale i fjeldmassen — fraregnet Mæccevagge (Si- vertskaret) paa østsiden og Evenstadskaret paa vestsiden —, før man kommer til dalens øverste gaard, Bjørkaasen. Her gaar mod øst mellem Graahøgda og Rita—Gerdo- gaissa (Kirkesjordfjeldet) Gæivverieppe-vagge. Paa østsi- den stænges denne tverdal af Bægatamvarre, som er en udløber af det paa østsiden al Graahøgda liggende miæy- tige Moskogaissa. Over Bægatanvarre fører dog Læddo- vagge over til Beinelvdalen (Amtskartet er for dette di: strikts vedkommende temmelig unøiagtigt, ja tildels vild- ‘) Denne sidste fjeldrække er paa amtakartet kaldt Iselvdalsfjeld, 1 2 Tromsø Museums Aarshefter 27. — 1904. ledende; saaledes er ogsaa Beinelvdalen og Rævelvdalen forvekslede med hinanden). Øst for Beinelvdalen ligger de mægtige Langfjeld, som skiller denne dal fra Divida- len. Paa sydsiden af Bægatamvarre fortsætter Gæivveri- eppe-vagge, til den gaar over i sletterne øst for Begatam- javre. Mellem Bægatamvarre og Coardajavre (amtskartets Geivijavre) ligger en lavere høide, Goardavarre. Kirkes- jordfjeldet, der bestaar af 3 afsatser, den høieste sydligst (Jertnagaissa), fortsætter som en heifjeldslette (1300—1500 m. 0. h.) mod øst til Ridagerddo, og mod syd gaar det over i Stallo- og Jertnivarre, der skraaner ned mod Alte- vand. Paa Anavandets vestside minder derimod fjeldpar- tiet (Gaibevarre) mere om det mellem Iselvdalen og Bardo: vilde tinder med alle sprækker og skar fyldte med evig sne og is. Derfor er vegetationen høiere oppe i det strøg meget kummerlig. Fra det østenfor Anavand liggende Luobal Anajavre fører en aasryg over til Vuobmasjavre, som ved en række af smaavand og smaaelve staar i forbindelse med Sara- vuobme. Fra Vuobmas fører en høislette, paa sydsiden al Gaibevarre og vest for Guolasvarre, over til Altevand. De mægtigste af fjeldene i den del af trakten er Guolasvarres østlige del (Kistefjeld) og det nordøst for Anavand ensligliggende Njunnesvarre, begge naaende en høide af henimod 1800 m. o. h. Paa sydskraaningen af Njunnesvarres høieste del er en stor traktformig fordyb- ning, som udfyldes af en vældig gletscher. Gaar vi saa tilbage til Kirkesdalen, hvorfra vi fra Bjørkaasen tog en afstikker mod øst, og følger dalbunden indover, har vi ret imod os et af det arktiske Norges i størrelse mest imponerende og i botanisk henseende mest interessante fjeld, Kirkestinden. Fra selve dalbunden, 100 m. 0. h., hæver fjeldet sig til ca. 1600 m. (længere syd betydelig høiere), den nedre tridjedel gronkledt, men de A. Note. — Fjeldfloraen m. Altevand og Kirkesdalen. 3 øvre to tridjedele, ialfald den mod nordvest vendende del af fjeldet, nøgne, endende oppe i glatte, lodrette vægge. Længere syd, paa vestsiden af tinden, hæver dalbun- den sig terrasseformig opover til en høide af 600 m. Der er da saa pas fremkommeligt, at der er arbeidet en slags kjørevei opover til Jensvoldsætrene, som ligger næsten ved trægrænsen paa sydsiden af Sarvesoalgge. I nærheden af disse sætre forener Sarvesjokka sig med Cunojokka, den øyre Kirkesdalselv. Sarvesjokka kommer vestfra, fra en strupe, hvor Sarvesoalege og Njuolasgaissa gaar over i et vildt, altid af gletschere opfyldt fjeldparti. — Hele den lange dal mellem Kirkestinden og Jertnivarre i øst, Nord- og Syd-Njuolasgaissa og Lihammeren i vest, kaldes af fjeld- lapperne Cunovagge. Denne dal er paa søndre side af vandskillet temmelig vid, men — naar én kommer søn- denfra — indsnevrer den sig et stykke nordenfor vand- skillet til en port mellem næsten lodrette klippevægge, for længere nord igjen at gaa over i et mere vidt og fladere dalføre, den egentlige Gunovagge. Njuolasgaissa, midt mod Kirkestinden, er ogsaa et imponerende fjeld, paa de fleste steder utilgjængeligt, og paa de faa steder, hvor èn kunde kravle et stykke opover, er det livsfarligt at gaa, da der næsten 1 hvert øieblik gaar stenras, enten enkelte stene el- ler flere i følge. Særlig gjælder dette sydsiden af fjeldet, som 1 botanisk henseende saa meget lovende ud. Flere steder paa Kirkestindens vestside var det al den samme grund vanskeligt at gaa. Naar jeg stod nede i Cunovagge, havde jeg den tilfjelds velkjendte lyd af ra- pende sten fra begge sider af dalen. — Dalen mellem Kir- kestinden og Kirkesjordfjeld, Gævletvagge, er altid, især i den sydlige del, fyldt med sne. I midten af august det aar var sne- og ishoiden paa sine steder 400—500 meter, fra dalbunden til sneens overflade, i midten af dalen, og gik i buer opover lil fjeldenes høieste punkter, 1700--1800 4 Tromsø Museums Aarshefter 27. — 1904. m. 0. h. — Kirkestinden blev først besteget i 1889 af nuvæ- rende cand. jur. P. Vigstad og forfatteren, og først efter flere forgjæves forsøg kom vi op til toppen ved at gaa netop paa denne «snebuen». Andre steder var der ikke tale om at komme op til toppen. Ovenpaa er dens nord- lige del 50—100 m. bred og en times gang sydover ganske vandret, lidt efter lidt bredere, og derefter hæver den sig umerkelig et par hundrede meter, overalt bestrøet med op- stauende «skjærheller». Sommeren 1902, da jeg fra midten af juli til 24. au- gust undersøgte ovennævnte distrikt, ‚ar et i botanisk henseende høist uheldigt aar. Den foregaaende vinter var der tilfjelds faldt en ualmindelig mængde sne, og da vaa- ren kom sent, og forsommeren var kold, gik det smaat med snesmeltningen. Som eksempel kan nævnes, at Cuor- dajavre først gik op 11. august, og Bægatamjavre laa helt ishedeekket den 14. august. Det første ligger i en høide af 550 m., det sidste henimod 600 m. 0. h. Ved Vuob- masjavre, 750 m. o. h., var, paa solsiden, Salix lanata netop begyndt at blomstre i midten af august, og jo læn- vere jeg kom hen mod grænsen af Sverige, des mer stod vegetationen tilbage. I Nord Sverige var, som bekjendt, dette aar et stort uaar. — At foretage botaniske undersøgel- ser høiere op end 1000—1100 m. var ikke at tale om, da alt enten var snebedækket, eller berg og mark saa over- rislet af ovenfra kommende isvand, at intet planteliv kunde komme til udvikling. Kun paa Kirkestindens nord- ostkant var der fremkommet lidt liv i midten al au- gust — selv i en høide af 1300 m., da fjeldet der var saa brat, at der næsten ingen sne kunde ligge, hverken der eller ovenfor. Jeg tror derfor, at høiere oppe vil paa flere af disse fjeld findes flere plantearter, end jeg observerede. A. Note, — Fjeldtloraen m. Altevand og Kirkesdalen, 5 Særlig skulde jeg formode, at en plante som Stellaria lon- gipes maa findes paa Kirkestinden. Hvad bergarten angaar, saa er den i neesten hele det undersøgte distrikt i botanisk henseende forsterangs ; lige- til øverste toppe bestod fjeldene kun af løsere lerglimmer- skifere. Moskogaissas sydvestside og Gæivvevarres sydøst- side var isprængt med marmor, og der trivedes naturlig- vis den arktiske vegetation endda bedre. Gaibevarres nordøstside bestod af haardere skifer, hvorfor der, af de sjeldnere arktiske planter, ikke fandtes en eneste. Traktens beliggenhed, temmelig langt fra havet, fjel- denes terrasseformige sider, bestaaende af løse skifer, gav i botanisk henseende haab om et godt resultat. Dette haab blev heller ikke skuffet. Den er i det arktiske Norge en af de bedste bosteder for de kontinental-arktiske planter. Følgende alfabetiske fortegnelse deler jeg 1 2 af- snit: i det første regnes de op, som fandtes paa alle fjeld, i det andre nævner jeg dem, som enten der i trakten var sjeldnere, eller som i det store og hele taget er en sjeldnere arktisk plante. Kun de egentlige fjeldplanter tager jeg med, fraregnet nogle faa undtagelser. I, Folgende fandtes paa alle fjeld : Agrostis borealis Hn., Alsine biflora Wg., Andromeda tetragona L. (almindelig) Antennaria alpina KR. Br., Ara- bis alpina L., Arctostaphylos alpina Spr., Aspidium lonchi- tis Sw., Bartschia alpina L., Betula nana L., Calamagro- stis lapponica Hn. (særdeles talrig i Cunovagges sydligere del), Carex alpina Sw., C. atrata L., 0. Buxbaumü Wg., C. capillaris L., C. lagopina Wg., C. rigida Good., C. rupe- stris All., C. vaginata Tausch., Cerastium alpinum L., ©. trigynum L., Cystopteris fragilis Bernh., Draba rupestris 6 Tromse Museums Aarshefter 27. — 1904. R. Br, Dryas, Equisetum scirpoides Michx., Eriophorum Scheuchzeri Hoppe, Festuca ovina L., Gentiana nivalis L., Habenaria viridis R. Br., Juncus trifidus L., Kobresia scir- pina Willd. (= Xyna Bellardi All.; gik ned til 100 m. 0. h.), Luzula spicata D. C., L. confusa Ldbg., Oxyria di- gyna Hill, Pediculavis lappomica L., Phleum alpinum L., Phyllodoce coerulea Bab., Pinguicula alpina L., Poa al- pina L., P. nemoralis L., P. pratensis L. (i flere former), Rhodiola rosea L., Sagina Linnei Presl., Salix hastata (ikke alm.), S. lanata L., S. glauca L., S. myrsinites L., S. reticulata L., Saussurea alpina D.C., Saxifraga aizot- des L., S. stellaris L. (hovedformen temmelig spredt; un- derformen, se senere), S. cernua L., S. oppositifolia ES: cæspitosa L. (gik langt op i lavbeltet), Sibbaldia procum- bens L., Silene acaulis L., Thalictrum alpinum L., Tofieldia palustris Huds., Trisetum subspicatum P. B., Veronica al- pinu L. IE Alsine hirta Hn.: Begatamvarre; Kirkestinden. Begge steder paa nøgen jord. Talrig ved Hæggevold paa dyrket mark nede i Kirkesdalen. A. stricta Wg.: Kirkestinden; Njuolasgaissa; Bæga- éamvarre; Evenstadskaret; i birkebeltet ovenfor Bjørk- aasen ; ved Lilleeng (se under Deschampsia alpina); talrig ved Hæggevold (sammen med foregaaende), 70 m. o. h. Andromeda hypnoides L.: Mens À. tetragona var tal- rig paa alle fjeld, var denne temmelig sjelden. Jeg saa den kun paa Geeivvevarre og paa Sarvesoalgge. Antennaria carpatica R. Br.: Paa sydsiden af De tre brødre (Isdalstind) i lavbeltet, sammen med Potentilla nivea, Draba nivalis, Carex nardina og Arnica alpina; Kirkes- tinden, mange steder. Af blomstrende individer saa jeg kun et par paa tindens nordostside, 1200 m. o. h., og nogle faa paa sydvestsiden, 800 m. 0. h. Paa det første A. Note. — Fjeldfløraen m. Altevand og Kirkesdalen. 7 af de to sidstnævnte steder fandtes den mest paa glacial- grus, sammen med Salix polaris. Paa tindens vestside vokste den sammen med de samme slags planter som paa De tre brødre; Bægatamvarres hoieste ryg, ogsaa sammen med samme slags planter samt med Poa arctica. Arenaria norvegica Gunn.: Kirkestindens vestside: Gæivvevarre (lavbeltet); Evenstadskaret, ved birkegrænsen ; Lilleeng: (40 m. o. h.); Hæggevold nede i Kirkesdalen, tal- rig paa dyrket mark. Om vaaren risler en del af det vand, som styrter udover Gæivvevarres bratte vestside, over dette jordstykke; derfor vokste der mange høifjelds- planter. Arnica alpina Olin.: De tre brødre, temmelig talrig, men indskrænket kun til et sted; Bægatamvarre ligesaa ; Kirkestindens vestside mange steder. Overalt saa jeg kun rodblade. Asplenium viride Huds.: Sarvesoalgge og Gæivvevarre. Astragalus alpinus L.: Forekom af og til paa de fle- ste fjeld. Talrig saa jeg den kun ved foden af Gæivve- varre. — Straks ovenfor birkegrænsen paa Kirkestindens nordside fandtes en Astragalus, som jeg maa opføre som varietet under denne: var. vittatus nov. var: petala omnia puriter al- bida; legumina cum duobus albis pili-marginibus; foliola elliptica — late obovata. Hvad der giver denne form sit særpræg, er belger- nes to hvide haarrænder, en paa ryg- og en paa bugsi- siden; siderne sorthaarede. Meget faa individer i blomst, men mange i knop; ingen med modne frø. Botrychium boreale Milde: Inderst inde i Kirkesda- len, ved foden af Kirkestinden, ca. 100 m. o. h. Den vokste sammen med B. Zunaria. Enkelte exempl. nær- mede sig meget PB. rutaceum Willd. Braya alpina S. & H.: Sparsomt paa Gæivvevarres 8 Tromsø Museums Aarshefter 27. — 1904. sydside 600 m. o. h. Talrig nede ved Bjørkaasen paa nordsiden af Læddojokka. Er antagelig ved smaabække ført ned fra førstnævnte sted. Kirkestindens vestside, sparsomt, 800 m. o. h. Campanula uniflora L.: Sarvesoalgges østside; Kirkes- tindens vestside, samt ved foden af Moskogaissa. Paa alle 3 steder vokste den sammen med Carex nardina og i en høide af 700—800 m. o. h. Alle steder sparsomt Cardamine bellidifolia L.: Jeg saa den kun ved Coar- dajavrre. Carex aquatilis Wg.: Öunovagge. C. dioica L. paralleloides Lund: Talrig paa my- rene ovenfor Bjørkaassætren. C. misandra KR. Br.: Gæivvevarre; Kirkestinden ; Sarvesoalgge. Alle tre steder meget talrig, men endnu ikke i blomst 20. august. C. nardina Fr.: Temmelig alm. paa de tørrere afsat- — ser fra Gæivvevarres sydvestside og østover langs fjel- det og det med dette sammenhængende Moskogaissa, samt paa dennes udsending mod syd, Bægatamvarre. Ligeledes alm., mest sammen med Arnica alpina, Antennaria carpa- tica og Campanula uniflora; paa Kirkestindens vestside paa mange steder paa lignende lokaliteter. Talrig paa sydsiden af De tre brødre. Sparsommere forekom den paa Njuolasgaissas nordøstside, antagelig fordi der paa de ste der, hvor den der fandtes, var for lidet sol, da dette er en plante, som fremfor alle andre kun holder sig paa de solaabne steder. Paa de fleste steder fandtes den mest fra 600—800 m. o. h.; paa De tre brødre derimod i en høide af 1200 m. C. parallela Somf.: Kirkestinden fl. st.; Cunovagge ; Narvesoalgge. Nede i dalbunden fl. st. talrig langs elven. C. pedata Wg.: Gæivvevarre; Moskogaissa; Kirkes- tinden; Njuolasgaissa; Sarvesoalgge; Njunnesvarre, Paa A, Note, — Fjeldfloraen m, Altevand og Kirkesdalen, 9 lignende lokaliteter som 0. nardina og mest sammen med den. C. pulla Good.: Gunovagges nordlige del ved foden af Kirkestinden. C. rariflora Sm.: Cunovagge. C. rigida Good. f inferalpina Leest.: Saaes paa de fleste fjeld. Øverst paa afsatserne mellem Kirkesdalen og Cunovagge fandtes en form, som gaar ganske over I C. aquatilis. Den vokste i og omkring en vandpyt. De exempl., som vokste paa den dyndede bund, var vanske- lig at skille fra aquatilis; men umerkelig gik den, efter- hvert som den gik op efter pyttens sider, op af vandet og op paa de tørrere steder, over i varieteten inferalpina, og videre bortover den mer og mer tørre mo over i hoved- artens ¢ypica. C. rotundata We.: Gunovagge. C. rufina Dr,? Syd for Moskogaissa, paa et sted, hvor sneen netop var gaaet af, fandtes en hel del tuer af en fjordgammel Carex, som vistnok var denne. Den har før været samlet nordenfor denne bergkjæde, øst for Alapen. C. ustulata Wg.: Gæivvevarre; Sarvesoalgge. Begge steder i birkebeltet. Nedenfor Hæggevold paa hjemme- marken. Alle 5 steder meget talrig. Cerastium Edmonstonü (Wats.) M. & O.: Sarvesoalgge; Gæivvevarre; Kirkestinden ; paa elvebredden nedenfor >jørkaasen, 90 m. o. bh. Tilfjelds blomstrede den næsten ikke det aar, idet sneen paa de steder, den holdt sig, ny- lig var gaaet af, da nysneen kom (22. august). Den fin- des vistnok fl. st. heiere tilfjelds i distriktet, under det da- værende sneteppe. Paa Kirkestindens nordestside i en høide af 1300 m. o. h. fandtes var. cæspitosum Malmer., men kun i knop. Bladene og de halvtomshøie stængler aldeles glatte. Længere nede paa glacialgruset vokste for- mer af Edmonstonit, som gaar over i ©. vulgare In. var, 10 Tromse Museums Aarshefter 27. — 1904. cæspitosum Neum. Stænglerne længere, bladene smalere ~ og kronbladene kortere end hos typica. Af 0. alpinum L. var. lanatum (Lam.) fandtes paa Læddopiggen!) en overgangsform til ©. Edmonstonü. Den er meget tæt tuet, næsten som 0. Edm. cæspitosum, mere tætbladet, og bladene for det meste bredt elliptiske ; bæ- gerbladene ogsaa bredere end hos den almindelige alpi- num. Hele planten tæt filthaaret. Af kjertel- haar kun nogle faa paa bægeret. Dette og tildels haarene paa samme var oftest mørkt lilafarvede. Muligens for- men kunde henføres til C. Edmonstonii formrække; men da exemplarerne var saa unge, at hverken kapsler eller frø var udviklede, faar jeg foreløbig — paa grund af dens haarbeklædning — føre den til alpinum. Rimeligvis er formen en reliktform, som paa dette tørre, exponerte sted har maattet bytte klæder. Denne spids var meget rig paa arktiske planter. C. vulgare Hn. *alpestre Lindbl.: Saaes af og til i birkeregionen. Ovenfor Bjørkaasen var den talrig, men nærmede sig der meget hovedarten. Chamorchis alpina Rich.: Sarvesoalgge; Kirkestin- den ; nedenfor Bjørkaasen, ca. 100 m. o. h. Cypripedium calceolus L.: Talrig ved Bjørkaasen, ca. 180 m. o. h., sammen med Convallaria verticillata, Epi- pactis, Triticum violaceum og Elyna spicata. Cystopteris montana Bernh.: Kirkesjordfjeld; De tre brødre. Deschampsia alpina (L.) R. & S. (= Aira alpina L.): Sarvesoalgges nordskraaning ; Cunovagge ved foden af Kir- kestinden, paa ganske tort morænegræs; paa bredden af 1) En vest for BægaCamvarre enslig staaende skarp spids, ragende ca. 150 m. op over omgivelserne. Toppen naar kun en høide af 800 m. o, h, A. Note. — Fjeldfloraen m. Altevand og Kirkesdalen. 11 selve Maalselven i nærheden af Lilleeng, 40 m. o. h. Na- turligvis ført med elven ned fra fjeldene. Diapensia lapponica L.: Var ikke alm. i trakten. Jeg saa den vistnok paa de fleste fjeld; men paa alle ste- der forekom den sparsomt. Den trives antagelig bedre paa haardere end paa blødere skifere. Draba hirta L.: Spredt i trakten. Af D. hirta — rupestris — incanohirta formgruppe findes i det nordlige Norge en masse endnu uudredede og over ihverandre gaaende former. Hr. rektor Neuman m. fl. opforer D. incanohirta som synonym til D. arctica Vahl. De i det nordlige Norge forekommende former af incanohirta anser jeg imidlertid ikke som D. arctica; thi de svarer ikke fuldt ud til Vahls beskrivelse af samme i Langes »Conspec. Fl. Groenl.« D. incanohirta er en med D. arctica nærbeslegtet og for den vikarierende form. D. subampleæicaulis Mey, D. stenoloba Ledeb. og D. dasy- carpa Mey. er derimod uvæsenlige former, som langfra — slig, som de optræder her — fortjener artsret. D. rupestris R. Br. 3 stricta Lindbl.: Kirkestinden. Sammesteds fandtes en Draba, som vistnok er bastard af denne (eller rupestris) og fladnizensis. D. trichella Fr.: Gæivvevarre. Dette er efter min er- faring en blandt D. hirta’s foranderlige formrække temme- melig konstant form. D. fladnizensis Wulf. (= D. Wahlenbergii Hn.): “androsacea Wg.: Mange steder paa fjeldene, saale- des paa Læddopiggen, Bægatamvarre, Geeivvevarre, Kir- kesjordfjeld. Kirkestinden, Cunovagge og Sarvesoalgge. Paa de 2 sidste steder særdeles talrig. “glabrata Lindbl.: Bægatamvarre; ved Öuordajavre; Cunoyagge. *altaica Ledeb.: Cunovagge og Kirkestinden, 12 Tromsø Museums Aarshefter 27. — 1904. D. fladnizensis X nivalis (= D. brachycarpa Lindbl.): Begaéamvarre ; Cunovagge, ved foden af Kirkestinden. D. nivalis Liljebl.: Sarvesoalgge (1200 m. o. h, tal- rig); Kirkestinden; Cunovagge (talrig); Kirkesjordfjeld (spredt); Bægatamvarre. D. alpina L : Et eneste netop udblomstret individ paa Guolasvarre mellem Ana- og Altevand, ca. 1000 m. o. h. Individet svarer nærmest til D. algida Adams. Trods ivrig søgen, var det umuligt at finde flere, skjønt der, hvor det fandtes, var sneen paa en flade af et par hundrede m? gaaet af; men da det fandtes nær snekanten, er det rimeligt at antage, den findes længere oppe paa fjeldet. D. crassifolia Grah.: Et par smaa sikre individer paa Kirkestindens nordostside, ca. 1350 m. o. h. Paa lignende lokalitet, som den vokser paa paa nordsiden af fløifjeldet ved Tromsø. Der er vel ikke tvil om, at der fandtes mere af den ovenfor; men lodrette, glatte klippevægge et stykke opefter hindrede videre undersøgelse ovenfor. Og- saa rodbladene paa disse individer aldeles glatte. Epilobium alsinifolium Vill.: Jensvoldsætren. E. anagallidifolium Lam.: Op for Bjørkaasen. E. Hornemanni Reich. : Kirkesjordsætren. FE. lactiflorum Hauskn.: Bjørkaasen. Epipactis latifolia Sw.: Bjorkaasen. Den form, som fandtes der, er nærmest intermediær mellem latifolia og rubiginosa. De væsenligste kjende- merker, særlig frugtknuden og arret, svarer dog nærmest til latifolia. Equisetum arvense Li. /3 alpestre Wg.: Il. st. paa fjeldene. Paa vestsiden af Kirkestinden, i en høide af 900 m. 0. h., fandtes den med aks. var. boreale Milde. Kirkesjordfjeld. Denne form er ikke sjelden i det arktiske Norge. E. hiemale L.: Paa sydsiden af Gæivvevarre, À. Note. — Fjeldfloraen m. Altevand og Kirkesdaleu. 15 E. tenellum Krok: Ved foden af Gæivvevarre. Erigeron alpinus L.: Et par steder nede i Kirkesdalen. E. elongatus auct. scand.: Ved foden af Gæivvevarre. E. rigidus Fr.: Former fra Bjørkaasen og Hægge- vold maa føres hid. E. uniflorus L.: Jeg saa den kun ved foden af Geeiv- vevare og paa Kirkestinden. Paa det sidste sted 1300 m. o. h., en form uden stængel. Den blomstrende kurv ned- sænkt mellem rodbladene (f. acaulis). Eriophorum angustifolium Roth.: Jensvoldsætren. E. latifolium Hoppe: Op for Bjørkaassætren. E. vaginatum L.: Gunovagge, i vidjebeltet. Euphrasia latifolia Pursh.: Gæivvevarre. E. minima Jacq.: Fl. st. paa fjeldene. LE. salisburgensis Funcke: "Talrig.paa sydsiden af Læddopiggen. Ki. stricta Host.: Ved foden af Gæivvevarre, Gentiana tenella Rottb.: Ved Lieddopiggen, 700 m. o. h.; Sarvesoalgge 1100 m. o. h.; Kirkestindens vestside, 900 m. o. h. Talrig fl. st. nede i Kirkesdalen, især paa Bjørkaasens slaattemark. Tilfjelds var individerne mindre, mere spredte og havde en mørkere farvetone end de, som vokste nede i dalen. Gnaphalium supinum L.: Jeg sau den kun ved Vangs- sætren. Habenaria albida R. Br.: Sarvesoalgges øst- og nord- side. Paa det sidste sted sammen med H, obtusata. H. conopsea Benth.: Talrig op for Bjørkaassætren. H, obtusata hich. (= Llatanthera obtusata Lindl.): Sarvesoalgges nordside, straks ovenfor birkegrænsen. Spredt. De øverste exemplarer, som saaes, vokste i selskab med Pedicularis hirsuta og P. flammea. Paa Kirkestindens vestside (850 m. o. li.) nogle faa, endnu (11, august) i knop staaende individer. 14 Tromsø Museums Aarshefter 27. — 1904. Hieracium. Jeg nevner kun formerne her. Hvor intet voksested er tilføiet, er de samlede nede i Kirkes- dalen. A. D; Alpina: H. brachyglossum Dt., H. leioglossum Dt., H. leptocranum Dt. (Bjørkaassætren), H. longiramuın Dt., H. microglossum Dt., H. prematurum Elfstr., var. integrellum Dt., H. purpurifolium Elfstr. (Bjørkaas- sætren), H. macrostylum Dt., H. folioliferum Eltstr. (Bjørkaassætren og Kirkestinden), H. Sundbergii Elfstr. (paa de samme steder),. Nigrescentia: H. curvatum Elfstr., H. subcurvatum Elfstr. (fl. st. nede i dalen; Stallovarres sydside), H. amblyglochin Dt., H. bathycephalum Dt. Silvatica & subvulgata: H. cæsiiflorum Almqv., H. cæstifl. 3 subcanitiosum Dt. (en meget konstant form), H. canonigrum Dt. & Joh., H. copholepium Dt., H. ellipticum Dt., H. extracticeps Dt., H. farreatum Dt., H. festiviforme Dt., H. fuscovirens Dt., H. lasiocybe Dt., H. legnodes Dt., H. leucograptum Dt., (en ud- merket form), H. Noteii Dt., H. obtextum Dt., H. oli- gograptum Dt. H. ovatifrons Dt, H. philanthrax Stenstr., H. poliocranum Dt., H. prætenerum Alınqv., H. stenocybe Dt., H. subacidotum Dt., H. subcaudatu- lum Dt., H. subexpallidum Dt. Vulgata: H. involutum Dt. Af gruppen Alpestria Fr. saa jeg ingen. himeligvis kom dette af den kolde sommer. Hierochloa alpina R. & S.: Kirkesjordfjeld—Coarda- javre ; Cunovagge og et stykke opover Kirkestindens vestre side ; Njunnesvarre. Juncus arcticus Willd.: Nede i Kirkesdalen ved elven fl. st.; Jensvoldsætren; Bjørkaassætren; længere oppe 1 Læd- dovagge fl. st.; paa vestsiden af Kirkestinden ned mod Uunovagge. A. Note. — Fjeldfloraen m. Altevand cg Kirkesdalen. 15 J. biglumis L.: Geeivvevarre m. fl. st. J. triglumis L.: Gæivvevarre. Luzula arcuata Sw.: Sparsomt paa Kirkesjordfjeld og Kirkestinden. L. campestris L. ß frigida Buch.: Fl. st. paa fjel- dene, især talrig paa vestsiden af Kirkestinden. L. confusa Lindeb. 5 sudetico-arcuata Rupr.: Sarves- oalgges østside, 800 m. o. h. L. nivalis (Læst.) Beurl. (= L. arctica Bl.): Sarves- oalgge, 1000 m. o. h., spredt over en længere strækning ; Kirkestindens nordside paa afsatser, 800—1200 m. o. h.; særlig talrig paa Kirkestindens sydvestside sammen med L. camp. frigida og Pedicularis flammea. Fleraksede indi- vider af nivalis var skuffende lig frigida; men fraregnet rodbladenes større bredde har nivalis’s i levende tilstand al- tid en eiendommelig blaagrøn (glaucus) farve, som ingen anden Luzula-forms blade har. Fjorstængler paa Gæivve- varre, 1300 m. o. h., var vistnok af denne; Langfjeldenes vestside sparsomt; Njuolasgaissas nordøstside sparsomt. L. parviflora Desy.: Kirkestindens nordside, 1 birke- beltet. L. Wahlenbergii Rupr.: Fandtes paa de fleste fjeld. Især talrig i Cunovagges nordlige del ved foden af Kirkes- tinden. En form, som i alle henseender staar midt mel- lem denne og foregaaende, var meget talrig paa Læddo- piggen. Lycopodium alpinum L.: Saaes af og til paa fjeldene. Oxytropis lapponica Gaud.: Gælvvevare; Beegaéam- varre; Moskogaissa; Kirkestind ; Sarvesoalgge ; alle steder i vidjebeltet. Meget talrig paa slaattemark ved Hæggevold nede i Kirkesdalen. Papaver nudicaule L.: Kirkestindens nordside, spar- somt fra 1000—1300 m. o. h.; Sarvesoalgge, ca. 1000 m. oo o. h. Fjeldformen der er den samme, som findes paa 16 Tromsø Museums Aarshefter 27. — 1904. Dovre, men synes at være noget forskjellig fra de former, som i den nordligste del af Tromsø amt og i Finmarkens amt findes næsten ned til havstranden. P. flammea L.: Geivvevares sydside mange steder op til 1100 m. o. h.; Kirkesjordfjeld—Coardajavre; Sarves- oalgges nordside talrig, tildels ned til birkebeltet; Cuno- vagges nordligere del almindelig paa morænegrus; Kirkes- tindens nord- og vestside almindelig; Njuolasgaissa; al- mindelig fra Bægatanvarre til Anajavre (endog tildels paa myrer) og opover Njunnesvarres vestlige del. At den det aar blomstrede saa talrig, kom vistnok af den varme ef- tersommer 1901. Den 21. august havde den endnu ikke modne frø. I midten af aug. saa jeg paa Kirkestindens vestside en masse nyudsprungne exempl. af den, nær sne- randen 900 m. 0. h., saa jeg antager, den vokser langt opover fjeldet. Fax steder var den det aar udblomstret før 10. august. Pedicularis hirsuta L.: Sarvesoalgge, øst- og nord side, fra midten af birkebeltet og opover til omtrent 800 m. 0. h. Cunovagge og Kirkestinden mange steder; Njun- nesvarres og Langfjeldenes vestside sparsomt. Phaca frigida L.: VI. st. i trakten. Gik ved Bjørk- aasen ned til 150 m. o. h. Poa Balfour Parn.: Ved Evenstadelven, va. 100 m. o. h.; paa store stene i nærheden af husene paa Bjørk- aasen. Paa begge steder talrig. P. flecuosa Wg.: Cunovagge, ved Kirkestindens fod. f. arctica (R. Br): Bægatamvarres og Sarvesoalgges høieste rygge; Kirkestindens vestside (1000 m. 0. h.). End- nu ikke i blomst i midten af august. P. glauca Vahl: Paa nordsiden af Kirkesjordfjeld. f. aspera (Gaud.): Læddopiggen. Potentilla nivea L.: Forekom næsten paa alle un- À. Noto. — Fjeldfloraen m. Altevand og Kirkesdalen. 17 dersogte fjeld. Særlig talrig var den paa Gæivvevarre, Kirkestinden og Læddopiggen. B pallidior Sw.: Gæivvevarre; Kirkestindens syd- vestside. Tydelige overgange fra x til £ saaes ikke. Primula stricta Horn. “obesior Norm.: Et eneste exempl. nede i Kirkesdalen ved Sandeggen kanunculus glacialis L.: "Temmelig sjelden i det un- dersøgte distrikt. Den forekom sparsomt paa Coardavar- res høieste ryg, og ved foden af Kirkestinden, ned mod Cunovagge. R. nivalis L.: Ikke alm. Jeg saa den kun paa Kir- kesjordfjeld og paa Kirkestinden, paa begge steder i en høide af 600—700 m. o. h. R. pygmæus Wg.: Jeg sax den kun paa Coardavarre. Rhododendrum lapponicum We.: Fandtes mer eller mindre talrig paa alle undersøgte fjeld. Særdeles talrig var den paa Gæivvevarres sydside (gik der ned til birke- grænsen) og paa Kirkestindens vestside. Vokste for det meste sammen med Pofentilla nivea. Den var paa enkelte steder udblomstret den 17. juli. Efterhvert sneen gik af tilfjelds, blomstrede den i nærheden af sneranden, ligetil nysneen kom. Rubus arcticus L. gaar 1 Kirkesdalen opover til nedre Sandeggen. Rumex artifolius All.: Talrig i birkelierne ovenfor Bjørkaasen. Sagina nivalis Fr.: Kirkestindens nordostside. Vist- nok fl. st. i trakten, men gjemtes det aar under sneteppet. Salix arbuscula L.: Alm. i trakten. Meget talrig paa elvebredderne nede i Kirkesdalen. S. herbacea L.: Kirkesjordfjeld ; Kirkestind; Guolas- varre. Jeg saa den ikke lavere end 1000 m. o. h. Paa Guolasvarre var dens blade (paa blomstrende exempl.) ikke saa store som en lillefingernegl. 9 18 Tromsø Museums Aarshefter 27. — 1904. S. herbacea >< lapponum : Cunovagge, ved foden af Kirkestinden. S. polaris Wg.: Cunovagge, Kirkestind og Kirkes- jordfjeld. Paa Kirkestindens nordestside, ca. 1300 m. o. h., fandtes 8 herbaceoides Ands. Fraregnet voksemaaden minder denne form meget om S. rotundifolia Trautv. For- men fra Kirkestinden har neesten helkantede blade og al- deles glatte kapsler. Den er efter min mening ikke ba- stard. Saxifraga adscendens L.: Op for Bjorkaasen ; Sarves- oalgges sydside ved trægrænsen. S. nivalis L.: Saaes paa de fleste fjeld, men ingen- steds talrig. S. stellaris L. ff comosa Retz.: Spredt paa fjeldene. De eneste steder, jeg saa den noget talrigere, var paa Kir- kestindens nordside og i Cunovagge. . Stellaria borealis Big.: Ved foden af De tre bredre. Triticum violaceum Horn.: Bjorkaasen og ved Even- stadelven. Begge steder i birkebeltet, talrig. Veronica saxatiilis Scop.: Gæivvevarre; Læddopig- gen; Njunnesvarre ; Kirkestinden ; Njuolasgaissa. Viola arenaria D. C.: Talrig paa Geeivvevarres sydside. V. biflora L.: Denne ellers i det arktiske Norge al- mindelige plante saa jeg kun ved Bjorkaasen. V. suecica Fr.: Jensvoldsætren. Viscaria alpina Don.: Spredt paa fjeldene. Wahlbergella apetala Fr.: Fandtes paa de fleste fjeld. Meget talrig paa Kirkestindens nordside og nede i Kirkes- dalen, ner Heeggevold, paa slaattemark. Af og til nede i dalen paa elvebredderne. Woodsia glabella KR. Br.: Kirkesjordfjeld; Sarves- oalgge; Gæivvevarre; talrig paa Kirkestindens nordside, men for det meste i utilgjængelige kløfter i de lodrette hamre. A. Note. — Fjeldfloraen m. Altevand og Kirkesdalen. 19 Det fremgaar af foranstaaende, at denne trakt er sær- deles rig paa kontinental-arktiske planter. Den kan om- trent sidestilles med Javreoaivve—Guolasjavre (mellem Nord-Reisen og Lyngen). Begge disse trakter er centrer for mange sjeldnere arktiske planter. For sammenlignings skyld anføres i følgende fortegnelse de sjeldnere arktiske planter, som hidtil er observerede paa Javreoaivve og paa Kirkestinden. Jeg antager, at ved en nøiagtig undersø- gelse under gunstigere forhold vil Kirkestinden fremvise en del flere. De med en * merkede planter mangler paa Javreoaivve ( (*) betegner, at vedkommende plante dog findes i trakten), men vokser paa Kirkestinden; omvendt staar de, som vokser paa Javreoaivve, men mangler paa Kirkestinden 1 parentes. Arnica alpina, Antennaria carpatica, Campanula uni- flora, (*) Gentiana tenella, Pedicularis hirhuta, P. flammea, (Armeria sibirica)), (hanunculus sulphureus), *Papaver nu- dicaule, Braya alpina, Draba fladnizensis, (*) D. nivalis, (D. alpina), (*) D. crassifolia, Wahlberyella apetala, (Stel- laria longipes), Cerastium Edmonstonü, Arenaria ciliata, Alsine stricta, (*) A. hirta, (*) Sagina nivalis, Saxifraga stellaris 3 comosa, (S. hieraciifolia), Potentilla nivea, *P. niv. 3 pallidior, Phaca frigida, Oxytropis lapponica, An- dromeda tetragona, Rhododendrum lapponicum, Salix po- laris ß herbaceoides, Habenaria obtusata, “Juncus arcticus, Luzula parviflora, (‘) L. Wahlenbergü, L. nivalis, Carex misandra, CU. pedata, ((*)V. holostoma), (*C. rufina), (()¢C. bicolor), (C. festiva 1), C. nardina, C. parallela, *Kobresia scirpina, (Triticum violaceum), (*) Pow flexuosa, Calamagrostis lapponica, Hierochlou alpina, Woodsia gla- bella, *Botrychium boreale. 1) Vokser i nærheden af Kirkestinden. Ornithologiske meddelelser fra Sydvaranger Af A. B. Wessel. Sydvaranger hører til de i ornithologisk henseende bedst undersøgte distrikter af Finmarken. Allerede i 1866 blev det bereist af prof. Esmark, der herfra blandt an- det ogsaa medbragte en del ornithologisk udbytte. A. G. Nordvi, der har meddelt adskillige oplysninger om Østfin- markens fugleverden (K. Vet. Akad. Ofversigt 1862, Cab. Journ. f. Orn. 1871), har ogsaa en og anden meddelelse, der specielt vedrører Sydvaranger. Det samme gjælder Chr. Sommerfelt, der i sin »Fortegnelse over de i Østfinmarken iagttagne Fugle etc. (Ofvers. af kgl. Vet. Akad.'s Förhandl. 1861 p. 67) meddeler alle indtil 1861 foreliggende observationer af ornithologisk interesse fra Østtinmarken. Senere har prof. R. Collett paa sine 6 Finmarks-reiser mindst 3 gange besøgt Sydvaranger, nem- lig i 1876, 1878 og 1885. De af ham indsamlede facta og oplysninger, der findes indtagne i »Mindre Meddelelser vedrørende Norges Fuglefauna«!) I—IIT, omfatter blandt alt det øvrige ogsaa alt, hvad man til 1892 har vidst om fuglenes forekomst i dette grænsedistrikt. Imidlertid har Sydvarangers fuglefauna delvis været 1) Nyt Magazin for Naturvidenskaberne, Bind 23, 26 og 35. A. B. Wessel. — Ornithologiske meddelelser. 21 gjenstand ogsaa for fremmede forskeres undersogelser, hvilke har beskrevet et større omraade, hvori ogsaa Syd- varanger er indgaaet som en del, saaledes Th. Pleske, som i sin »Uebersicht der Säugethiere und Vögel der Ko- lahalbinsel« efter literaturen anfører, hvad der til 1886 forelaa af oplysninger ogsaa fra norsk Finmarken, og Elis Nordling, der i »Fågelfaunaen i Enare Socken« (Acta Soc. p. Fl. & Faun. Fen. 1898) har indtaget et til- lee af B. Poppius og A. W. Granit, omhandlende »Ornithologiske iagttagelser i Enare, Utsjok og Sydvaran- ger, sommeren 18974. Nogen samlet oversigt vedrørende dette distrikt har hidtil altsaa ikke foreligget, hvorimod A. Hagemann for Alten har leveret en saadan i »Bemærkninger om de i Alten forekommende Vertebrater«’), Jeg har stillet mig som opgave paa de efterfølgende blade for det første at give en udtømmende fortegnelse over de fuglearter, som indtil nu er iagttagne i Sydvaran- ger og for det andet dertil at knytte de iagttagelser, som her vides at være gjort i de senere aar angaaende hver arts optræden, udbredelse og rugeforhold ; de fleste af disse iagttagelser falder i aarene 1898—1904. Selv har jeg lige- fra 1887 leilighedsvis gjort en og anden optegnelse, men først i de nævnte aar har forholdene tilladt mig at offre mere tid og arbeide paa at samle kjendsgjerninger, væ- sentlig knyttet til bestræbelserne for at istandbringe en samling af arktiske fuglearters eg. Endelig har jeg hertil knyttet en redegjørelse for maal- og vegtforhold af alle de fugleeg, som det i denne tid har faldt i min lod at under- søge. Resultaterne er sammenstillet tabellarisk med ud- regning af middelmaal og middelvegt af eggene for hvert 1) Tromsø Museums aarshefter, 20, 1897, 22 Tromse Museums Aarshefter 27, — 1904. kuld'). Jeg maa blot beklage, at materialet, som har staaet til min raadighed, for mange arters vedkommende har været altfor lidet. Da jeg har troet, det kunde være af interesse at kjende de fuglenavne, som de herboende kvæner og lap- per, der udgjor storsteparten af befolkningen, bruger, har jeg tilfoiet dem?) efter det systematiske navn. De norske indvaanere af Sydvaranger kjender saa yderst faa fugle, at de ikke har benævnelser uden for de aller almindelig- ste, hvorimod lapperne og især en del kvæner ved Pasvig- elven kjender en mængde fugle og ved at gjore forskjel paa nærstaaende arter. Tre mænd, der ogsaa i de sidste aar har været be- skjæftigede med studiet af Sydvarangers fuglefauna, nem- lig hr. Helge Lilliestierna (bet. m. L.) og de herrer Schaanning og Koren (bet. m. Sch. & K.) skylder jeg stor tak for de iagttagelser, de har meddelt, og det mate- riale, de har stillet til min raadighed. Sydvaranger i oktober 1904. 1) Af smaaeggene (d. v. s. mindre end eg af Cinclus cinelus) har jeg blot maalt et af hvert kuld og derefter udregnet middelmaalene. Af sterre eg er hvert enkelt maalt. 2) I lappisk udtales $ som sj. CEN: Cuts]: By, as]. n „ ng. I kvænsk udtales u som o. . bo Oo. CoO A. B. Wessel. — Ornithologiske meddelelser. Fam. Turdidæ. 1. Turdus musicus L. (Kveensk: Laulurastas). Forlængst kjendt fra Alten, Porsanger og Laxefjord, forelaa indtil iaar blot en enkelt observation af dens fore- komst i Sydvaranger, nemlig af konservator Sp. Schnei- der i 1892. Sidstleden sommer blev den endelig paavist som rugende her, idet hr. Lilliestierna fandt dens rede med 4 lidt rugede eg ved Tsjoalmejavre i blandet skog af furu og bjerk. Første eg lagt */.. Maal og vegt af dette kuld, Vegt cter. Længde mm. | Bredde mm. See eus TE | S| gals 3 8 A SEES M = A AN E a n = see NE = 38,3 40,5 | 35,5 2 20 D 280 21e 7 215,521 der har ganske normal farve. Redet laa i en bjerk og var bygget ganske som sed- vanligt. Forekommer ifolge Nordling i Enare blot spar- somt og udelukkende i den sydlige del af omraadet, hvor den ruger. 2. Turdus iliacus L. (Kv.: Punasiipirastas. — Lapp.: Soakkerastas). Meget almindelig saavel ude ved kysten, saalangt kratskogen rækker, som i de indre dale med blandet furu og bjerkeskog. Dens ankomst om vaaren falder i mai, tidligere eller senere efter aarets art. Ankomsttiden har jeg noteret for følgende aar: 1887 d.09/man | 1890 d. 4 mar 1893 Å. 11. mai $289, 4 92, ws 1900) 06.5 24 Tromsø Museums Aarshefter 27. — 1904. 1895 d. 29. mai | 1899.d. 28. mai, | 1908 Å. 16 mai 1896 *- 49; > 1900 - 22; >» 1904 = Alias 18008 > 190105. 18:59 1898 112. > 1902 - 18. » Forlader Sydvaranger i slutn. af september eller de allerførste dage af oktober. | | | | Rugetiden falder i juni. I nogle af mig undersøgte friske kuld er første eg lagt: I 1886 28de mai, 1887 27de mai, 1888 Iste juni og 10de juni, 1898 25de mai, 1899 28de juni. Redet lægges undertiden, selv inde i tykke skogen, paa den bare jord, ikke engang indtil noget træ; men oftest ligger det i en grenkløft, paa et gjærde eller en ved- stabel enten ganske lavt nede ved jorden eller 1 å 2 m. over samme. Bygger ofte ganske nær menneskets boliger. Eggenes antal normalt 6; meget sjelden 7, underti- den blot 4. Maal og vegt af 6 kuld eg (35 stkr.): Vegt ctgr. | Længde mm. || Bredde mm. — Er + pet TE) ~~ = 42 += RUE 2812518213 813 , SSE VS ENER s|2|3|3|2 3|=2|2|3 —— I. — 1. Kirkenes %/; 1888, 6 fr. eg |96,6| 29 | 22 || 26 | 28 |23,51119,5| 20 | 19 2. Jakobselv / 1898, 6 - - |27,2| 28 | 25 126,6|27,5| 25 119,38 119,5| 19 3. Pasvigdal /, 1899, 7 - - 125,9] 27 | 25 || 26 | 28 | 25 1119,7| 20 |195 4. Vadsø ?/, 1899, 5 - - 195,8] 28 | 25 |127,8|28,5| 27 |19,1119,5| 19 5. Jakobselv /; 1898, 5 - - 12441 25 | 23 | 25 | 26 124,5118,8119,5| 18 6. Pakanajoki /; 1902, 6 - - |25,4|26,5| 25 [26,6 |28,5| 26 |118,9|19,5|18,5 Redets udv. diameter 13, indv. 8,5, dybde 5,5. Foruden eggenes sedvanlige ovale form, forekommer undertiden en i den spidse ende mere uddragen pæreform. I det hele er der yderst ringe variation baade i form og farve af eggene, | A, B. Wessel. — Ornithologiske meddelelser. 25 Desto mere varierende er fuglenes sang. De heie klare toner, som gaar foran det lavmælte kvidder, hvor- med sangen ender, kan foredrages paa 2 forskjellige maa- der. Enten falder tonerekken fra den høieste til den la- veste tone, dette er det hyppigste, eller den stiger fra den laveste til den heieste, denne maade heres sjeldnest. I den 3die form, som er ganske hyppig her, falder toneræk- ken under afvekslende stigen og senken af tonen. I Ja- kobsely er denne form eneherskende, i Jarfjord forekom- mer den afvekslende med forste. Sangtiden varer indtil henimod midten af juli. 3. Turdus pilaris L. (Kv.: Isorastas. — Lapp.: Bakterastas). Særdeles hyppig overalt; især talrig rugende i øvre Jakobselvdal. I juli 1899 saa jeg paa Vardø et par, der i mangel af skog opholdt sig mellem de med fisk tæt be- hængte fiskehjæller, hvor de skrigende forfulgte maager og andre fredsforstyrrere. Parret havde tydeligvis unger i nærheden. Ankommer til Sydvaranger om vaaren samti- dig med eller nogle dage senere end foregaaende, saale- des i 1894 19%, i 1898 1%,,, i 1900 *%,, i 1901 *%,, i 1902 %4/., i 1903 %,. Til gjengjæld holder den længere ud og forlader os ikke før omkring midten af oktober. Redet, som ikke altid nybygges for hvert aar, ligger i flere me- ters høide over marken. Eggenes antal 6, men ikke sjel- den 7 eller blot 5. Et eg er i de fleste reder afvigende farvet fra de øvrige, idet bundfarven er klarere blaa og de brune flekker færre, større og skarpere, saa de træder klart frem mod bundfarven. Det afvigende farvede eg synes i disse tilfælde at være det sidst lagte. I 6 af mig undersøgte kuld er 1ste eg lagt: 1893 !%, TOR og 5, 18990 901901 1/,01902. 7/4 26 Tromsø Museums Aarshefter 27. — 1904. Vegt og maal af 6 kuld eg (35 stkr.): Vegt ctgr. | Længde mm. | Bredde mm. Kuld. @ | 2 Le | = | salle let TS =]. ee = | © =, | 9. | 8 NE |) 24 SaaS Aalnñn|laäaläa|lv alla |a|z | | | qT. Jakobselv *8/, 1892, 6 rug. eg | 37 | 39 | 34 1/283] 30 | 27 21,7) 22 | 21 Rundvand */; 1898, 6 fr. - | 39 | 42 | 38 130,2|30,5| 30 | 22 |22,51215 T'sjoalmejavre %/; 98, 6 fr. - | 39 | 43 | 38 |29,1129,5/28,5/22,6| 23 | 22 | Gamnesbugt ?*/, 1899,7 - - 135,41 38 | 33 |27,6| 29 125,5121,6| 22 | 21 = sy | = | . - Neiden **/, 1901, 5 rug. - | 41 | 42 | 39 |30,1| 31 |29,5| 22 122,5|21,5 ae R | RES Eee re Pakanajoki /; 1902, 5 fr. - |33,3| 35 |30,5|27,9| 29 | 27 20,5] 21 | 20 Redets udv. diameter 14, indv. 8, dybde 4,5 ctm. 4. Turdus merula L. Ifolge Collett (Mindre Meddelelser 1881—1892) blev en hun indsendt fra Elvenes i Sydvaranger til Tromsø museum vaaren 1887. Siden vides den ikke bemærket. 5. Turdus torquatus L. Udbredt, men sparsomt forekommende. Ruger blot nær havet i bratte skovklædte urer og lier; saaledes be- mærket i Jakobselv, ved Elvenes, indad Langfjorden ind- til Langfjordvandets nordlige ende, ved Neidenelvens ud- løb o. s. v. Kommer undertiden meget tidlig om vaaren, saaledes hørtes den i 1897 nær Bugøfjord synge d. "Yi helt vinterlige omgivelser. Er ellers noteret 1ste gang: 1894 1%/,, 1895 %%,;, 1896 *%/,. Nordling anfører den fra Enare som yderst sjelden. 6. Luscinia suecica L. (Kv.: Satakillinen — Lapp.: Giellavælgza). Forekommer talrig, især langs kysten, hvor skog fin- D oO D, des; selv ude paa den træbare Kjelmo ved Bogfjordens A. B. Wessel. — Ornithologiske meddelelser. 27 indleb har jeg sect den om vaaren 1895 straks efter dens ankomst; den opholdt sig her omkring fiskehjællerne, fra hvilke den sang af fuld hals. Ankomstid: 1887 Eu 1888 %%,; 1892 */,;-1898 27/,, 1894 14,, 1895 **/,, 1897 "7, 19000, 1901 uf 1902 3%,,, 1903 %/.. Drager bort i 1ste halvdel af september. I de af mig undersøgte friske kuld kan Iste eg sees ee lei: 1887 1 1893 27/2, 1899 % Yo å ee 2 1901 |. 8 kuld (48 stkr. eg. Eggenes gjennemsnilsvegt 111 mgr. Største v. 129. Mindste 97 mgr. — — lengde 192 mm. ott al «21, å 17 mm. — — bredde 14 2 ego: „br. 13,5 Eggenes farve er hyppigst græsgrøn med lys-rust- brune flekker spredt over hele overfladen, eller flekkerne er samlede til en ring om den butte ende, undertiden og- saa om den spidse. Sjeldnere staar flekkerne saa tæt, at de delvis skjuler den grønne bundfarve, hvorved farven i det hele gjør indtryk af at være sidienbrnn Kan ogsaa være uflækkede. Kuldene varierer adskillig baade i størrelse og farve, men inden samme kuld mærkes ingen forskjel. 6 og 7 eg er det almindelige, sjelden blot 5. I det tidlige aar 1897 saaes ungerne udfløine af redet allerede *%;, i alm. aar sker dette først ved midten af juli maaned. Baade han og hun mader ungerne. Le À 7. Luscinia tithys Scop. Det er interessant at kunne notere denne sydeuro- pæiske fugl fra Sydvaranger. I mai 1902 blev en han skudt af Sch. & K. overst i Pasvigdalen, ved Rajakoski. Tidligere foreligger blot 3 tilfælde af dens forekomst i Norge, alle i de sydligste dele, Christiania, Hvaløerne og Jæderen (Collett: Mindre Med. 1881—1899). 28 Tromsø Museums Aarshefter 27, — 1904. 8. Luscinia phoenicurus L. (Kv.: Leppälintu). Forekommer aarlig i enkelte par, spredt over de skog- bevoksede dele af distriktet, saaledes observeret rugende paa Kirkenes, Elvenes og i Pasvigdalen. Men ogsaa paa Vadse forekommer den ialfald enkelte aar og sandsynligvis ru- gende; fra */,—*/, 1898 hørtes den saaledes hver morgen syngende fra hustagene i denne by. Ankomsttid om vaaren: 1892 ?%,, 1893 *%,, 1897 %%, 1899. 1900 94 (1903 "1; 1904 EE: Bygger gjerne ved eller i husene; saaledes havde i 1899 et par sit rede i et ventilrør i prestegaarden ; et an- det par havde paa Solheim taget en til tørring udhængt komag i besiddelse, deri bygget rede og lagt 3 eg, da det uheldigvis blev ødelagt for dem. Første eg er lagt i 2 kuld fra Kirkenes 1899 */, og 90011 kuld fra øvre Pasvigdal 1%;. Eggenes antal i sidstnævnte 7. Gjennemsnitsvegt 87 mgr. L. 18. B. 14 mm. Redets diameter 10 og 5,5 ctm., dybde 4,5 ctm. 9. Saxicola oenanthe L. (Kv.: Kivirastas. — Lapp.: Crædge rastas). Alm. overalt baade i det indre og ved kysten, til- fjelds og i havets niveau. Noteret Iste gang: 1887 "1, 180500, 1894 °°/,, 1895: 1/2 1896 1, 7189829421900 ey, 1901 02%, 1903 °%,. I et kuld fra Salmijaryi rare 1898 første eg lagt ca. 7/;; 1 et fra Gamnesbugt 1900 */,. Gjennemsnitsvegt af eggene i førstnævnte 137 mer., } 22,5 mm, b. 455 mm. Redets diameter 11 & 7,5 ctm., dybde 4 ctm. A. B. Wessel. — Ornithologiske meddelelser. 29 10. Saxicola rubetra L. Tidligere kjendt fra Maalselven og Alten (Coll). I 1901 fandt Sch. & K. to par rugende i øvre Pasvigdal, ca. 8 mil inde i landet, det ene ved Hestefos, det andet paa Nakholmen i Vagatemsjøen. Det førstnævnte par havde paabegyndt eglægningen d. !%,. Dette kuld paa 6 eg, som nu findes i min samling, havde følgende gjennemsnitsvegt: 117 mer. 1. 19 mm., b. 14,5 mm. Farven er mørk blaagrøn uden flækker. 11. Cinclus cinclus L. (Kv.: Koskiharakka. — Lapp.: Guvikka-garhek). Er ialfald enkelte aar stationær, om den end fore- kommer mindre hyppig om vinteren. I 1904 saaes den %, ved Skoltefos og °°/, ved Harefos i Pasvigelven. Hvor den holder til ved elvenes udløb i havet, dykker den ofte i havvandet. Redet er ikke altid overdækket; hvor den plads, hvor- paa det ligger, danner tilstrækkelig beskyttelse, bygges det aabent. Et rede fundet i Ropelv */, 1902 var saaledes gan- ske aabent og havde en udv. diameter paa 16, en indv. paa 10 ctm., dybde 5 ctm. Det var meget fast sammen- føiet af grove tørre græsstilke og indv. foret med blade af Salix. Indeholdt 5 eg. Vegt og maal af 2 kuld: Vegt ctgr. | Længde mm. | Bredde mm. å ET ar 53 TÅ TTS TF a». [TN (et fa TAA, N SER rd +|+* ms + + HSU AE 2 21312) 23 ENE EEE Sp ieee (Pee | Sin == | ss | à | = = |= || = Aa) | = = = — — = === Ti — a —— = = === — — Jordeguøsk 15/, 1900, 5 fr. eg | 23 | 25 | 22 || 27 | 28 | 26,5) 19 19,5) 19 = 1: | 92 | "Igor = olıgr| Ropelv */, 1902, 5 lidt rug. eg |21,8| 23 | 21 |24,7|25,5| 24 |]18,3]18,5) 18 30 Tromsø Museums Aarshefter 27. — 1904. Fam. Regulidæ. 12. Regulus regulus L. Et hunexplr. saaes d. ”/, 1903 1 bjerkeskogen om. Solheim paa Kirkenes. Den var paa ivrig jagt efter de 1 solskinnet omkringsværmende fluer og lod hyppig here en finpibende tone. Lod sig komme ganske ner. Tidligere observeret af Nordvi ved Mortensnes indenfor Vadsø d. 12/, 1853. Fam. Sylvidæ. 12. Sylvia salicaria L. (hortensis Gm.). Jeg har observeret den to gange 1 Sydvaranger, nem- lig !%/, 1897 ved Skoltefos i Neiden i tæt skog af smaa- bjerk og ?/, 1902 i de tætte saliceter ved bunden af Jar: fjord. Tidligere kjendt fra Porsanger, Tana og Jakobselv i Nordvaranger (Coll.). I 1904 d. °/- fandt jeg dens rede ved Bjørnhaugen i Gr.-Jakobsely. Det indeholdt 5 friske eg og var bygget af grove straa, indvendig foret med brune rotfibre. Det var fæstet til en nedfalden tør gren mellem yppigt ormegræs, hvoraf et blad var indveevet i redet, udv. diam. 130, indy. 80 mm, dybde 43 mm. Eg- genes gjennemsnitsvegt 130 mgr., længden 19,5, bredde 15 mm. 14. Phylloscopus trochilus L. (Kv.: Uunilintu). Almindelig overalt, hvor skog findes, selv om «denne som ude ved kysten blot bestaar af mere eller mindre tæt krat. | | Det første exemplar hørtes: 1887 %/,, 1888 ?°/,, 1889 26; (1898 250 1898: 07; 1894 2, 41805 PSA A. B. Wessel. — Ornithologiske meddelelser. 31 1900 79/55, 1901 %, 1902 *%,. I 1903 hørtes første expl: pas Kirkenes d. °*/,, 11904 d. °*/,. Forlader os atter i første halvdel af september; i 1898 saacs den saaledes "1, for sidste gang. Det hænder ikke saa sjelden, at man hø- rer den synge om høsten, naar veiret er rigtig godt. I nogle undersøgte reder var eglægningen begyndt: 188627, 1898: 1°/,,. 1%, 7. Antallet af eg er 6, 7 eller 8. 3 kuld (20 stkr. eg: Gjennemsnitsvegt 59 mgr. Største v. 63 mgr. Mindste v. 56 mgr. — lengde 15 mm. A l. 16 mm. 3 l. 15,5 mm. — bredde 15 , See 2 DANS Redets omfang indtil 39 ctm., dybden 8 ctm., aab- ningens diam. 7 ctm. 15. Phylloscopus borealis Blas, (Kv.: Parmalintu). Forekommer blot i de varmeste dele af distriktet, Pasvigdalen især omkring Tsjoalmejavre og Jarfjordbun- den samt mellem sidstnævnte sted og Elvenes. Paa Kir- kenes heres den blot en og anden rigtig varm sommer og da ganske enkeltvis. I Neiden og Jakobselv har jeg al drig observeret den. Ankommer sent. Ved Bjørnsund bemærkedes den i 1897 første gang den 12te juni. To sikre kuld eg af denne art har været i min be- siddelse. Det første toges */,. 1892 ved Bjørnsund og in- deholdt 6 friske eg, det andet °/, 1899 ved Storskogen og indeholdt 7 ligeledes friske eg. Redet lægges paa marken, altid i frodig bjerkeskog eller blandskog og adskiller sig fra Zrochilus’s ved, at det er løsere sammenføiet, har blot lidet udviklet tag, idet den one væg er noget høiere end den modstaaende, og indehol- Tromsø Museums Aarshefter 27. — 1904. vs lo der aldrig fjær. Redematcrialet cr torre græsstraa og mosser. Eggene er noget større end érochilus’s, spidsere 1 den ene ende og mere bugede. Farven er hvid med lyserøde flekker, der mest er samlede om den butte ende. Omkring den spidse ende af egget er der enten ingen flekker, eller disse er meget spredte, eller der er blot nogle fine prikker. Først ovenfor eggets midte begynder flekkerne at staa tæt- tere, er tildels sammenhængende og danner en krans. Det andet af de to ovennævnte kuld, taget i Storskogen, havde saaledes alle eg hvide, blot med en fin krans af flekker om den butte pol. Farven skal ogsaa kunne være ganske hvid (L.). Et */, 1904 1 øvre Pasvigdal fundet kuld paa 6 eg havde en middelvegt af 67 mgr., længden 17 mm, bredden 12,5 mm. Et eg næsten ufleekket hvidt, blot med faa svage antydninger til flekker. De øvrige spredt flek- kede om den butte ende. Arten synes at mangle i Enare, idet det af Nord- ling iagttagne individ, som han har opført som Ph. borea- lis, efter beskrivelsen af dets opforsel og sang ikke kan være denne. 16. Calamoherpe schoenobænus |. Bemerkedes ?7/, 1901 i øvre Neiden. Der var 2 han- ner, som sang paa det ivrigste. De holdt sig i tæt birke- og vidjekrat paa en meget sumpig mark ved elvebredden. Sangen bestod dels af en del skjærende, dels af mere klare toner og lignede noget sangen af Luscinia suecica. Den foredrog samme dels siddende i toppen af en busk, dels idet den rask hævede sig 1 veiret og fra en ringe høide pludselig med udbredte vinger kastede sig ned i buskene. Fuglene var yderst livlige, fløi fra træ til træ og smuttede mellem det tætte krat. I slutningen af aug. samme aar À. B. Wessel. — Ornithologiske meddelelser. 33 blev et expl. skudt af Sch. & K. ved Hestefos i ovre Pas- vigdal. I Finmarken tidligere kjendt fra Tana og Porsan- ger. I Enare ruger den sparsomt. Endelig fandtes af hr. Lilliestierna i beg. af juli 1903 dens rede 1 flere expl. dels ved bredden af Tsjoalme- javre, dels paa gen Saarivara i Pasvigdalen. Rederne fandtes paa sumpigt kratbevokset terrain dels feestede til straa dels til grenene i en busk. De indeholdt 5—6 eg; et kuld udmærkede sig ved en afvigende lysegrøn farve. De andre var normalt tegnede. 2 reder havde en udv. diam. af henholdsvis 112 og 103 mm., indv. diam. 56,5 og 59 mm., udv. hoide 69 og 71 mm., indy. høide 44 og 50 mm. Eggenes Gjennemsnitsv. 89 mgr. Største v. 96 mgr. Mindste v. 84 mgr. — — lengde 17,6 mm. 5 l. 15 mm. 24 1. 17 mm. -- — bredde 13,3 , 6186. je BP E291 |. 17. Accentor modularis L. Forekommer i ringe antal rngende i Pasvigdalen (ved Tsjoalmejavre) og i øvre Jakobselv. Er desuden bemær- ket om vaaren paa Kirkenes, hvor den efter ankomsten ofte indfinder sig i haverne. Forste exemplar bemærkedes ee 8007 I to i Jakobselven 1893 fundne reder var første eg lagt 1*/,; 1 et af hr. L. i 1898 sammesteds fundet allerede #7. Eggenes antal 6, undertiden 5. 2 kuld (12 stkr.) eg: Gjennemsnitsvegt 116 mgr. Største v. 117 mgr. Mindste v. 115 mgr. — lengde 20 mm. ‘s ]. 21 mm. Å 119 mm. — bredde 15 , à ta Diy ae LEGE Redets diametre 13 og 6 ctm., dybde 4,5 ctm. Redet lægges almindelig paa en gren tæt ind til stam- men, 2—5 m. over marken, og bestaar yderst af grove græsstraa blandet med nogle tynde bjerke- eller orekviste, + > 34 Tromse Museums Aarshefter 27. — 1904. derefter folger et tykt lag af gron mose, og indvendig er det foret med fine rodtrevler, hestetagel eller renhaar samt med de fine, brune sporehusstilke af Polytrichum ; sjelden forekommer et par fjær i redet. Det af hr. L. i 1898 fundne rede laa mellem et losnet barkestykke og stammen af en bjerk og havde ingen kviste i væggene. Arten har tidligere været observeret i Porsanger af prof. Collett og 1 Sydvaranger af prof. Esmark, som i 1866 erholdt en ungfugl paa Elvenes (Coll.). 18. Lanius excubitor L (Kv.: Mätsähakki. — Lapp.: Skirri). Er ikke sjelden opad Pasvigdalen, men ogsaa obser- veret melem Elvenes og Jarfjord samt paa Kirkenes. °/, 1900 fandt jeg dens rede i Stordalen ved Svartakselvand, temmelig høit oppe paa fjeldet, ovenfor den egentlige bjer- keskog, paa en med furu spredt bevokset myrlændt skraa- ning. Redet laa paa en horisontal furugren ca. 4 m. over jorden og bestod af greesstraa, renhaar og fjær, yderst ind- vævet med nogle fine bjerkekviste og indv. godt foret med rypefjær. Første eg var i de af mig kjendte friske kuld lagt: 1900 °/,, 1902 7; og 78/,. Eggenes antal er 4—6. Vegt og maal af eggene: Vegt. ctgr. |Længde mm. | Bredde mm. a | | 3 Kuld. | © Ir SA OE ar Fe 2 2 =. = = SR = = = ge) = a | 4 TJ © =] 3 8 Pe = 5| 25|2|51 2 sarars a |@2lala| 2,2] aaa | —| | ——] | 1 Stordalen 13; 1900, 4 fr. eg Bek 28 || 28 129,5|27,51119,7| 20 | 19,5 Bjørnsund %/, 1899,4 rug. - | 31 | 33 | 29 127,6| 28 | 27 119,8} 20 |19,5 Pakanajoki 10/, 1902, 5 fr. - | 29,6) 33 | 27 197,7] 29 | 27 | 20 120,3119,5 282) 26 | 201/202) 20 ho «I — Tsjoalmejavre 2/,1902,7 - - |31,7| 33 | 31 Redets diameter er 16 og 8 ctm., dybden 5,5 ctm. À. B. Wessel. — Ornithologiske meddelelser. 35 19. Muscicapa ficedula L. Forekommer temmelig sparsomt rugende i Langfjord- og Pasvigdalen. I 1889 i juni maaned fik jeg saaledes et rede fra førstnævnte sted indeholdende 5 eg. Det var fundet i et hult træ. 20. Muscicapa atricapilla L. Forekommer hist og her i Pasvigdalen, men er ogsaa funden rugende i de tætte bjerkeskoge nær tjordbundene, saaledes fandtes et rede ved Svartakslen i Bøgfjord %%; 1898 med friske eg. Fam. Paridæ. 21. Parus borealisDe Selys Longch. Forholdsvis sjelden i Sydvaranger. °/,) 1900 saa jeg et par paa Kirkenes, og sommeren 1902 blev et expl. skudt af Sch. & K. ved Hestefos øverst i Pasvigdalen. Ogsaa i Enare er den sjelden. 1?/, 1903 fandt hr. Lillie- stierna dens rede paa Saarivara i Pasvigdalen. Det var bygget af enerbast og rigeligt renhaar. Udv. diam. 98 mm., indv. 58,5, udv. heide 51,5, indv. 37. De 9 lidt ru- gede eg havde en gjennemsnitsvegt af 68,3 mgr., lengde 15, bredde 12,1 mm. 22. Parus cinctus Bod. (Kv.: Piistitiainen. — Lapp.: Gecipas). Vor hyppigste standfugl. Den findes overalt, hvor bjerkeskog vokser, men ruger helst i de frodige og tætte skoge i fjordbundene eller opad dalførene, hvor bjerk og furu vokser sammen. Ligner i væsen og optræden meget 36 Tromse Museums Aarshefter 27. — 1904. sin sydligere slegtning Parus major, men er livligere. Indfinder sig om vinteren ligesom denne ved husene for at spise kjød og talg og holder sig da hele vinteren over paa samme sted, indtil parringstiden indtræder. De op- træder altid 2 til 4 sammen. Natten har jeg seet den til- bringe i svalereder paa husene eller i gamle reder af Acanthis linaria. Under redebygningen og i eglægningstiden, der fal- der i sidste halvdel af mai, lader hannen om aftenen om- trent fra kl. 8 til 10 hore sin ensformige, skjærende sang, der lyder som tri-tri-tri-tri, denne strofe repeteres utrætte- lig og med regelmæssige mellemrum. Hannen sidder un- der dette ofte lige 1 neerheden af redet, hvori hunnen op- holder sig, og smutter af og til ind i dette. Parringen foregaar oppe i træerne, hvor hannen med hængende og sitrende vinger nærmer sig hunnen under uafladelig mun- ter kvidren og sang, hvorefter de farer jagende afsted ef- ter hinanden. — Til redeplads tager den gjerne tiltakke med hvilkensomhelst hulning, der kan yde den beskyt- telse, i skogen bruger den helst huller, hakkede af Picus minor, ved husene bygger den gjerne 1 udhængte træhol- ker eller i svalereder under tagskjægget. I 1900 begyndte saaledes redebygningen i et svalerede '*/,, i 1899 1%. I 1902 var første eg i et kuld paa Kirkenes lagt */,, 1 et fra Namdal */,. Dette er forøvrigt usedvanlig sent, i alminde- lig tidlige sommere pleier kuldene ved denne tid at være fuldlagte. Naar eggene berøves den, lægger den om igjen enten i samme eller i et nyt rede. Eggenes antal er 7, 8 eller 9, men en gang har jeg fundet 10. Eggenes gjennemsnitsvegt 75 mgr. Største v. 77. Mindste v. 72 mgr. — — lenede 16.4 mm. à 18a l. 16 mm. —_ — bredde 12,6 b. 13. b. 12,8 Redets udv. diameter 11—12 ctm., indv. diam. 6—7 etm., dybde 4--4,5 ctm. A. B. Wessel. — Ornithologiske meddelelser. 37 I rugetiden ser man altid om formiddagen parret sam- men ude for at søge føde. Forøvrigt mades hunnen af hannen baade paa redet og udenfor samme. 23. Parus ater I. Er af Nordvi bemerket i Sydvaranger (Collet : Mindre meddelelser 1877—1880). 24, Parus major L. Saaes første gang */, 1900 i bjerkeskogen omkring lægeboligen paa Kirkenes. Der var to stykker, som holdt til omkring gaarden indtil begyndelsen af april, da de for- svandt. Fra 11/,, 1901 til ud i febr. 1902 'opholdt et -enkelt expl. sig sammesteds, og i 1903 blev et par skudt af Sch. og K. i øvre Pasvigdal, saa den ruger utvilsomt her. Var tidligere i Norge ikke bemærket nordenfor Salt- dalen. I Enare blot sparsomt bemærket høst og vaar (Nordl.). Fam. Hirundinidæ. 24. Chelidon urbica L. (Kv.: Räystäpääskynen. — Lapp.: Spalfas). Ruger talrig i Sydvaranger fra de indre dele af fjor- dene og opigjennem alle dalfører undtagen Jakobselvens ; dog ogsaa paa sidstnævnte sted ligesom paa enkelte ude ved selve havkysten beliggende, f. ex. Bugønes, viser den sig undertiden om vaaren, men forsvinder atter. Ankomst og afreise. Kommer alm. i slutnin- gen af mai og begyndelsen af juni og forsvinder de sidste 38 Tromsø Museums Aarshefter.27. — 1904. dage af august eller de forste dage af september. Saale- des kom den: 1887 den 9de juni og reiste 25de august. 1888 » 26de mai - » beg. af sept. 2 par først 1/,. 1889 » 23de » 1890 » 30te » 1891 » 2den sept. 1892 » 6te juni - » Ade sept. 1893 » 25de aug. 1894 » Ade » 1895 » 2den » 1896 » ste » 1397 » 27de mai - » 28de aug. 1898 » die sept. 1900 » 30te » 1901 » 2den juni - » 2dde aug. 1902 » 18de » - >» ste sept. 1903 » Iste » 1904 » 2den » Naar der efter deres ankomst om vaaren, indtræder vinterligt veir med sne og kulde, forsvinder de for flere dage indtil en uge og viser sig forst, naar veiret har bed- ret sig. Om hosten forlader de sine rugepladse til for- skjellig tid paa de forskjellige steder. Medens de saaledes i 1901 forlod Kirkenes 25de aug, saaes de 30te aug. i Tsjoalmejavre, hvor de endnu havde unger i rederne og i 1902 forlod de Kirkenes Iste sept. men saaes i Strøms- bugt °/,. Men selv paa samme rugeplads kan afreisen for enkelte par blive forsinket, saaledes i 1888 (se ovenfor) og i 1898, da de sidste forlod Kirkenes */,, men størstede- len nogle dage tidligere. Jeg har lagt merke til, at de par, hvis afreise er for- sinket, er saadanne, som samme aar har bygget sine re- der fra nyt af, medens storstedelen ved sin ankomst fore- A. B. Wessel. — Ornithologiske meddelelser. 39 finder gamle reder, som de blot har at reparere. Jeg tror ikke den udklækker mer end et kuld aarlig her nord. Rugeforhold. Kolonierne vælger til redeplads helst bygninger, paa hvilke de gjerne indfinder sig, naar man blot anbringer en list eller et bret under tagskjægget, hvorpaa rederne kan fæstes. Selv lave lappehus, hvor høiden ikke er stort større, end at man fra jorden; kan naa op til rederne, har jeg seet garneret af svalereder, saaledes f. ex. i Høbugt. Men hyppig bygger fuglene og- saa paa bratte klippevægge i fjordbundene og ved elvenes udløb, saaledes ved Soldaterbugt og Strømsbugt. — I mid- ten af juli er ungerne udklækkede, og man hører deres piben i rederne. I anden uge af aug. flyver de første un- ger ud af redet, saaledes 1891 17%, 1 1901 %, i 1902 først 20/,. — Ubefrugtede eg forekommer hyppig i rederne, og samtidig med at man hører de nyklækkede unger pibe, finder man disse eg udkastede paa marken, hvor de lig- ger sammen med skallerne af de klækkede eg. Naar alle ungerne er udfløine i slutningen af august er fuglene ikke længer at se ved rugepladsen om dagen, men vender tilbage til den hver aften for samlet i en stor flok at foretage flyveøvelser høit oppe i luften og besøge rederne, hvori de hviler sig og sandsynlig ogsaa tilbringer de mørke nætter. 26. Hirundo rustica L. Er ikke fundet som rugende i Sydvaranger. Deri- mod viser den sig de fleste aar i enkelte exemplarer om vaaren baade her og i Nordvaranger for snart at forsvinde igjen. Saaledes saaes i 1889 et expl. paa Kirkenes #/;, i 1894 et expl. i øvre Jakobselv */,, i 1895 et expl. paa Vardø 17/,, i 1897 kom den til Kirkenes */,, 1 1898 saaes to expl. paa Vadsø '/, og i 1900 et par paa Bugønes ?%,. 40 Tromse Museums Aarshefter 27. — 1904. Sidstnævnte forlod stedet efter at have kredset om husene i 3 timer. I 1903 saaes et udmattet expl paa Kirkenes 15/,. I 1900 har fuglen dog sandsynligvis ruget 1 Næsseby ved bunden af Varangerfjorden, da et par ifolge medde- lelse derfra opholdt sig der hele sommeren; en af dem fandtes død og blev hidsendt til undersøgelse. I Enare er den observeret blot 1 gang paa vaartrækket (Nordl.). Fam. Motacillidæ. 27. Motacilla alba L. (Ky.: Valkea västäräkki. — Lapp.: Bæstaragges). Almindelig overalt. De første expl. kom: 1887 °/,, 1888:%,, 1889 21/,, 189017, 1892 27, 1805 eee 1895 * 1896 16/1807, °/,, 1898 12/,, 189977, 13002 72 1901 2%,, 1902 1%,. I 1903 kom et enkelt expl. til Kir- kesnes */,, men de øvrige først 15/,, 1 1904 '/;. Den dra- ger i alm. bort i sidste halvdel af septbr., undertiden dog ikke før i oktober, saaledes saaes den i 1887 endnu 9, i Tsjoalmejavre og i 1898 */,, paa Kirkesnes. Den er i valg af opholdssted og redeplads ikke syn- derlig bundet til menneskets boliger, men bygger ofte langt fra disse 1 skog og mark. I 1897 var eglegningen i et rede fra Skogøen begyndt */,, i 1898 i et rede fra Ja- kobselv %,, i 1900 i et rede fra Kirkenes */,. Eggenes antal er 7. Deres gjennemsnitsvegt i to kuld har jeg fun- det at være 111 og 124 mgr., længden 19,5 mm., bredden 14,7—15,3 mm. I 1897 saaes udfløine unger allerede */,. 28. Motacilla flava L. (Kv.: Keltavästäräkki. — Lapp.: Fiskis cicaé). Alm. paa vaadlændte steder med kratskog, især tal- A. B. Wessel. — Ornithologiske meddelelser. 41 rig 1 Neiden. Ankommer senere om vaaren end foregaa- ende og flyver meget tidligere bort. Første expl. saaes : 1303 25/1894: 57. 189507 1900" 4/,;) 1901 2/3 1902 %: Eglægningen var i et rede fra Neiden 1 1887 begyndt omtr. !#/, og 1 et rede fra Strand i 1895 "/,. Eggenes an- tal i førstnævnte var 6 med gjennemsnitsvegt 104 mer. lengden 18,2 mm, bredden 13,8 mm. 29, Anthus obscurus Lath. Forekommer langs hele kysten, dog ikke meget alm. og blot ved ydre kystrand og den ydre del af fjordene, saaledes paa Bugones, Kimsholmen, Kjelmø og Skogerø. En af vore tidligste trækfugle. */, 1899 saaes den ved Skoltefos i Neiden, altsaa langt inde 1 landet, undersø- gende affaldsdyngerne og spisende af det udhængte kjød. Det var da streng frost. I 1888 saaes de første expl. ?/,, eeo 1896 19, 1901 7, 19020%,... Paa Hanøerne, 3 mil fra Jakobselv, fandtes °”/, 1896 et rede, der inde- holdt 5 noget rugede eg. 30. Anthus pratensis L. (Kv.: Häinäkirvinen. — Lapp.: Moldde-cicas). En af de almindeligste fugle i Sydvaranger ; den fore- kommer saavel ved kysten som inde i landet og op paa fjeldene. Ankomst om vaaren: I 1894 saaes den første gang 1218957 °7/,, 1900222771907 OOS E Kor- lader Sydvaranger i slutningen af septbr.; i 1893 saaes den endnu /,, i 1898 ?%,, 1901 !%,. Eggenes antal i kuldene varierer mellem 5 og 7, hyppigst 6. I de under- søgte reder er første eg fundet at være lagt: 1886 5/,, LES 1892: 29%, 1895 2 ME 8990) 281, 28, 20%. 1901.13. 42 Tromsø Museums Aarshefter 27. — 1904. 10 kuld (56 eg): Vegt & maal. Gjennemsnitsvegt 114 mgr. Storste v. 122 mgr. Mindste v. 106 mgr. — lengde 19,5 mm. l. 20,7 mm. : l. 18 mm. — bredde 147 „ + Joy Lay = bu Redets udv. diameter er 11—12 ctm., den indv. 6—7, og dybden 4,5—5 ctm. Det er bygget af tørre straa, det ydre lag af grovere, det indre af finere; men ikke sjelden er redet indvendig belagt med renhaar, undertiden endog et tykt lag af saadanne. Det er især reder, fundne oppe paa fjeldplateauerne, der indeholder renhaar. Derimod forekommer aldrig hestetagel eller kohaar. Eggenes farve er meget varierende med graa og brune indtll graagrønne og rødbrune flekker paa den lysere eller mørkere bund. Men i det hele taget er det karakteristisk for dem, at flek- kerne er jevnstore og temmelig jevnt fordelt over hele eg- get, ofte saa tæt at bundfarven næsten skjules, dog er de ikke sjelden tættest om den butte ende, eller samlede til en krans her. Korte sorte streger eller afbrudte haarsnirk- ler er heller ikke sjeldne. Dværgeg forekommer undertiden i kuldene. 31. Anthus cervinus Pall. (Kv.: Pellrakirvinen). De forste expl. viser sig om vaaren samtidig med el- ler noget senere end foregaaende art, dog mangler jeg derom sikre optegnelser. I 1892 saaes den ?°/, i Jakobs- elv, i 1894 først ®/,. I 1904 bemærkedes et expl. ved Tsjoalmejavre */,, ved Kirkesnes !”/.. I enkelte aar f. ex. 1901 er den ligesaa talrig som pratensis, men i alminde- lighed ikke saa hyppig. Den er mere bunden til kysten og lavlandet. Dog forekommer den ogsaa et godt stykke op i dalerne, i ovre Neiden f. ex. er den paa de fugtige enge meget almindelig, derimod gaar den i Langfjordda- A. B. Wessel. — Ornithologiske meddelelser, 43 len neppe indenfor Sandnes. Til opholdssted vælger den de mer eller mindre dyrkede, gjerne fugtige græsmarker eller strandenge, ikke de bløde, tuede med salix og dverg- bjerk frodigt bevoksede myrer, hvor Anthus pratensis tri- ves bedst (Thorne). Redet er bygget ganske som Anth. pratensis’s; det er ligesom hint ofte foret med renhaar, men i mange reder, maaske de fleste, findes indvendig flere eller færre heste- tagel eller kohaar, enten alene eller sammen med renhaar. Eggenes antal er 5—6, og eglegningen begynder i forste halvdel indtil midten af juni, i 1898 1 kuld fra Vadse 9de og 10de juni, i 1901 i kuld fra Sydvaranger 15de juni. I modsætning til Anth. pratensis, der forsvinder, naar den opskreemmes fra redet, viser Anth. cervinus sig meget æng- stelig ved redet, idet den ene af parret flyver urolig om fredsforstyrreren under uafladelig udstodelse af en enkelt pibende tone. Det er efter Collett hannen, som viser denne opførsel. [ Enare er arten yderst sjelden. Vegt og maal af 5 kuld (27) eg: Gjennemsnitsvegt 111 mgr. Største v. 112 mgr. Mindste v. 105 mgr. — lengde 19,4 mm. 3 l. 20 mm. å 118 — bredde 144 , = be 145... å b. 142 , I farve adskiller eggene sig fra pratensis’s ved, at bundfarven træder mere frem og er oftest mørkere; flek- kerne er større, mere spredte og uregelmæssig fordelte samt mere forviskede, mere som større sjoller, men indeni disse findes næsten altid flere eller færre skarpe sorte flek- ker, kommaflekker, eller tykke uregelmæssige streger. Haar- snirkler sees ofte ved den butte ende. 32. Anthus trivialis L. Af prof. Collett observeret ved Bjørnsund i 1878, hvor en unge blev skudt. */, 1903 medens marken end- 44 Tromsø Museums Aarshefter 27. — 1904. nu overalt var snedækket, saa jeg et expl. ved Tsjoalme- javre. Det holdt sig paa hustagenes græstorve, som tildels var snefri, og hvorfra den syngende hævede sig i veiret. Det var solskin og stille. I 1904 bemærket */,. Et kuld paa 5 fr. eg fandtes ved Tsjolmesjavre !%;. Middelvegt af eggene 136 mør. længde 21, bredde 15 mm. I Matsjok og Polmak i Tana- dalen var den ifølge Collett talrig i 1885. Ikke sjelden i det sydlige Enare. Fam. Fringillidæ. 33. Emberiza citrinella L. (Kv.: Keltasirkku). I 1896 ?/, blev den iagttaget paa Elvenes og % paa Kirkésnes. Antagelig har den ruget her det aar. I 1898 saaes to expl. paa Kirkesnes #/,. Den er ligesaa sjelden i Enare: 34. Emberiza hortulana L. Ligesom foregaaende yderst sjelden i Sydvaranger, men er dog fundet rugende. I 1888 23de juni fandt jeg nemlig dens rede med 4 friske eg paa Langnes i Lang- fjordvand. Det laa i bjerkeskogen paa marken ved en busk ikke langt fra beboet hus, og var bygget af rod- trevler, indvendig foret med nogle faa renhaar. Dets udv. diameter var 10, indv. 6 ctm., dybden 4 ctm. Eggenes gjennemsnitsvegt 152 mer., længden 20, bredden 16 mm. 35. Emberiza schoeniclus L. (Kv.: Pajusirkku). Meget almindelig paa lavereliggende vaadlændte ste. der med tæt buskvækst. Første exemplar observeredes: 1892 A. B. Wessel. — Ornithologiske meddelelser. 45 018960219007, 1901 */,,°1902 %.- Hannens sang lyder som: tri-tri-tri-tre, hvilket gjentages med regelmæs- sige mellemrum, medens den sidder urørlig inde i buskene og lader sig komme ganske nær. Redet lægges paa mar- ken i tæt krat eller paa en busk og er ofte indvendig. be- klædt med de fine gyldenbrune spirehusstilke af Polytrichum, ligesom rederne af Accentor modularis og Motacilla flava. I de af mig undersogte kuld var eglægningen begyndt: eg 1899, 1901 PA. Gres. Vegt og maal af 4 kuld eg: Gjennemsnitsvegt 125 mgr. Største v. 158 mgr. Mindste v. 122 mgr. — lengde 195 mm. a 1... 20 mm. å l. 185 mm. — bredde 149 „ 2 badso å 7 b. 14.5 ” Redets diameter 12 og 7 ctm., dybde 5,5 ctm. 36. Plectrophanes lapponicus L. (Kv.: Lapinsirkku. — Lapp.: Ruossa-allap). Meget almindelig om sommeren i de ydre dele af di- striktet, hvor den ruger dels i havets niveau dels paa de lave fjeldplateauer, men den gaar ogsaa et stykke op i det indre af landet, saaledes i Neiden. Den holder til paa tuede eller myrlændte steder med frodig buskvegetation og dækkede af lyng, krækling, dvergbjerk og salix. Han- nen flyver fra tue til tue og synger. Sangen istemmer den dels siddende paa en tue, en sten eller et lavt hustag, dels flyvende, idet den efter at være fløien op i luften med. sprikende vinger daler ned paa sit stade. — I de sidste dage af mai pleier den at vise sig i Sydvaranger; 1893 saaes det første expl. saaledes #/,, 1898 %/;, 1900 27%, 1901 '/;, 1902 *1/,, 1904 **/,, og henimod midten af juni maaned begynder eglægningen ; i 1898 var saaledes 1ste cola fl, og %, 10899 77 900 1 og yr 1901 5/, og 2%. Eggenes antal er normalt 5 eller 6, men ikke 46 Tromsø Museums Aarshefter a 1904. sjelden findes 7, og en anden gang blir der blot 4 eg i kuldene. | Vegt og maal af 9 kuld (46) eg: Gjennemsnitsvegt 139 mor. Storste v. 153 mgr. Mindste v. 118 mer. — lengde 212 mm. ON]. 22 "mm; 5 l. 19,6 mm. — bredde 15 , el Mb: a b. 14 Redets diametre 10 og 7 ctm., dybden 4 ctm. Det er lost bygget af torre straa og undertiden lidt mose samt indvendig beklædt med hvide rypefjær. Det lægges altid paa marken ved en tue eller en busk. — Eggene varierer meget baade med hensyn til form og farve. Fra korte sterkt bugede til langstrakte og smale findes alle over- gange. De storre eller mindre redgraa til graagronne for- viskede flekker og sjoller dækker oftest den lysere bund- farve, undertiden er de tættere om den butte ende eller danner en krans om denne. Paa denne sjollede overflade viser sig skarpere, mørkebrune, uregelmæssige smaaflekker og paa de fleste eg ogsaa streger og snirkler. Sjeldnere er sjollerne mindre fremtrædende og lader de mørkebrune flekker og snirkler fremtræde umiddelbart paa den lyse bund. Arten er i Enare observeret blot høst og vaar, ruger: maaske 1 den nordligste del af dette distrikt. 37. Plectrophanes nivalis L. (Kv.: Pulmunen. — Lapp.: Allap). Viser sig i store flokker tidlig paa vaaren og senhø- stes samt ruger 1 enkelte spredte par yderst ved havkan- ten, jeg har saaledes fundet den rugende i Jakobselv, paa Skogerøen, paa Kjelmø og ved Bugøfjordens munding. Den indfinder sig her i begyndelsen af april, under- tiden sees den allerede i marts. Saaledes: 1887 7/,, 1888 ps: 188903 (TE 1898: PBN PER A. B. Wessel. — Ornithologiske meddelelser. 47 De hago) 1900 19501901 2; 21902) å 011903 9, i Tsjoalmejavre, men først ??/, ved kysten, i 1904 '/, ved Tsjoalmejavre. De store flokker holder sig om vaaren, naar de første snebare flekker er begyndt at vise sig, gjerne omkring husene og paa de dyrkede enge i et par uger, hvorefter de forsvinder; i den sidste del af denne tid har hannerne begyndt at synge. Indtræder skarp og langvarig frost i denne tid, slutter den sig endnu nærmere til de menneskelige boliger, gjennemsøger affaldsdyngerne og spiser endog af det udhængte kjød sammen med Parus cinctus og Garrulus infaustus. Om høsten kommer flok- kerne i begyndelsen af oktober, efterat den første sne er faldt, og holder sig 1 til flere uger paa de samme lokali- teter. I 1887 saaledes fra Ode okt.; i 1892 saaes de 3%, i 1902 7, for første gang om høsten. Undertiden over- vintrer den her, men blot et og andet par; i vinteren 1898—1899 bemærkedes hele tiden et par i Høbugt. Ru- ger i ensomme, helt mod nord vendende klippegrøfter og fjelddale, hvor ofte en større eller mindre snefon blir lig- gende udover sommeren. Her lægger den sit rede i en sprek i fjeldvæggen eller under en sten. Eggenes tal er 5—6. Første eg var i et kuld i 1898 lagt */,, 1 1899 1% Ge 2 kuld (10) eg: Gjennemsnitsvegt 145 mgr. Største v. 155 mgr. Mindste v. 152 mer. — lengde 20,6 mm. 4 I. 212 mm. R l. 20 mm, -—. bredde 15,6 , Å Dot: aL We 155 38. Pinicola enucleator L. (Kv.: Käpylintu. — Lapp.: Bacagas-lodde). Er delvis stationær 1 Sydvaranger, dog sees den sjel- den om vinteren. I 1892 saaes et par paa Kirkenes */,, ligesaa */, og i 1901 i begyndelsen af februar traf jeg 48 Tromse Museums Aarshefter 27. 1901. paa et par ca. '/ mil fra Kirkesnes. I 1903 saaes den ved Tsjoalmejavre !*/,, i 1904 */,. Den ruger spredt i de frodige bjerkeskoge omkring fjordbundene, men er blot sjelden funden i de indre dalforer, hvor furuen udgjer hovedbestanden af skogen. Det stemmer hermed, at den 1 Enare ifolge Nordling er temmelig sjelden om som- meren. Den fordrer noget høistammet og tæt bjerkeskog for at trives. Sydligst har jeg fundet den rugende ved Langfjordeid, hvor Skogen er blandet, her fandtes i 1898 dens rede i kort afstand fra beboede huse, forøvrigt er den funden i de tætte skoge om Svartakselvand og ved Sandnes. — Eglægningen begynder i de enkelte aar til meget forskjellig tid; i 1990 toges saaledes et kuld paa 3 friske eg ved Svartakslen 17/;, men 1% sammesteds fand- tes 4 eg med store unger. Sene kuld er dog vistnok ofte omlagte. — Forøvrigt er i de af mig kjendte kuld eglæg- ningen begyndt i 1898 */,, ?Y, og */,, 1 1899 191, 101900 Pa EL På 02s FE Vegt og maal af 6 kuld (22) eg: Vegt mgr. || Lænde mm. | Bredde mm. Kuld EEE vee SUS NESS | ENE s|ı2l2jls | 2| 2,7] @07>2 Sandnes 3/, 1898, 4 fr. eg | 209 | 215 | 205 ||26,2|26,5| 26 || 18 | 18 | 18 Svartakslen 3%, 1898,3 - - | 175 | 180 | 170126,7 |27,2| 26 |116,5116,7| 16 Do. -'8/, 1899, 4 - - |199 | 205 | 195 126,1126,2| 26 |17,8|17,5| 17 Do. 17, 1900, 3 - - | 217) 220°) 210 |25,6|26,1| 25 117,6| 18 117.2 Do. * 1901, 4 1. rug. - | 199 | 210 | 190126,2|26,2| 26 117,61 18 | 17 Do. % 1902, 4 fr. - | 204 | 205 | 200 |/25,4 | 26,2 | 24,8||18,5 | 18,7 | 18,2 Redets udy. diameter er fra 11 til 13 ctm., dybden 4—5. Bestaar yderst af fine kviste især af krækling, indv. af torre straa med eller uden et inderste lag af renhaar, Å. B. Wossel. — Ornithologiske meddelelsor. 19 59. Pyrrhula pyrrhula L, (Kv.: Tuomherra). I begyndelsen af marts maaned 1897 var flere exem- plarer iagttagne ved N. Harjus hus paa østre side af Tsjo- almejavre. Her var ogsaa en han fanget og udstoppet. Var tidligere iagttaget i Varanger af Sommerfelt og i Alten af Collett og Hagemann. 40. Passer montanus IL. (Kv.: Varpunen). Blot observeret i 1898. Hele sommeren og høsten opholdt mindst 5 par sig omkring husene paa Kirkenes. De saaes sidste gang %/,,, saa de har uden tvivl ruget her. Samme aar °/, saacs et expl. paa Bugønes og et par i Bugøfjord. Tidligere kjendt fra Porsanger, Næsseby og Vardø (Collett). I 1904 saaes et par ved Hestefos i juni (Sieh & K.). 41. Fringilla coelebs L. (Kv.: Peipponen). Er funden hækkende ved Tsjoalmejavre %/; 1902 (L.), ogsaa skudt 1 øvre Pasvigdal. I Enare ogsaa yderst sparsomt forekommende. 42. Fringilla montifringilla L. (Kv.: Härkäpeipponen. — Lapp.:. Vintan). I'orekommer almindelig overalt, livor der er nogen- lunde frodig skog, baade ved de indre fjorde og op igjen nem dalene. Indfinder sig her i mai; jeg har noterct føl- gende ankomstdage for de først observerede expl.: 1892 808 1894 9, 1897 i 189807, 19007, 1901 13/., 1902 *°/,, 1904 */,. Forsvinder atter i sidste halvdel af septbr.; 1 1898 saaes deu endnu "7, og 1901 "9. Han 4 50 Tromsø Museums Aarshefter 27. — 1904. og hun bemærkedes i 1900 om vaaren samtidig. Naar der efter deres ankomst indtræffer sterkt snefald og kulde som f.ex. i 1899, søger de i store flokke sammen med Plectroph. lap., Luscinia suecica og Saxicola oenanthe ind til husene, omkring hvilke de færdes paa de bare flekker og paa affaldsdyngerne. I disse flokke har jeg seet 20— 30 hanner, færre hunner. Første eg i rederne har jeg fundet lagt: 1893 1, og 2/,, 1806 %, 1898 1%, og '% 1899 %, % 1% og My 1903 “/, ; 6—7 eg er det almindelige, sjelden 8. Vegt og maal af 6 kuld (37) eg: Gjennemsnitsvegt 128 mgr. Største v. 157 mgr. Mindste v. 121 mer. — længde 19,7 mm. 2 1207 mm! Å l. 18,7 mm. — bredde 149 , å Abeer! AR LU Redets diameter 13 og 6 ctm., dybde 6 ctm. Det er fast sammenføiet af torre straa, mose, spindelvæv og ren- haar, indy. belagt med fjær og renhaar, udv. prydet med en graa og sort lavart, ganske som rederne af Fringilla coelebs : enkelte reder har dog ganske lidet af sidstnævnte prydelse. Eggenes bundfarve er hyppigst gron, sjeldnere rodgraa ; flekkerne dels rødlige sjoller, dels rødbrune, større og mindre brandflekker, dels korte uregelmæssige streger af samme farve. Ligesom hos coelebs findes, men sjeld- nere, en blaa varietet af eggene med sorte flekker mest om den butte ende. 43. Acanthis linaria L. (Kv.: Urpiainen. — Lapp.: Savja-tuvas). Er ikke alle aar stationær i Sydvaranger, enkelte vintre mangler den aldeles, saaledes vinteren 1899—1900, 1900—1901 og 1901—1902. I 1900 saa jeg den første gang 29, 1901 */, 1902 først %/; og 1904 saaes den ved ky- sten først ?%,. Alle disse vintre var strenge og langvarige. Forøvrigt er den almindelig nok overalt. Formen exilipes À. B. Wessel. — Ornithologiske meddelelser. 51 har jeg seet en og anden gang om vaaren. Dens rugetid viser betydelig forskjel de forskjellige aar, maaske sam- menhængende med, hvorvidt den har overvintret eller ei. I 1886 fandtes saaledes nyudklækkede unger *%;, medens i 1899 kuldene først i slutningen af juni var fuldlagte. Men ogsaa samme aar kan eglægningen indtræde til for- skjellig tid. Medens der saaledes i 1886 var unger 1 et rede paa Kirkenes i slutningen af mai, fandtes i Jakobs- elv et rede samme aar, hvor det første eg var lagt 19%. Forøvrigt har jeg fundet første eg at være lagt: 1887 °7/,, 28/., §/, og 7, 1888 *; (samme dag et rede med unger), arse OSs 1898 1%, og 19%, 1899 %%, 095 1%, 1901 *8/,. Egantallet veksler mellem 5 og 6. | Vegt og maal af 9 kuld (47) eg: Gjennemsnitsvegt 71 mgr. Største v. 78 mgr. Mindste v. 64 mgr. — lengde 16,6 mm. 3 l. IS mm. à l. 15,5 mm. — bredde 12,6 , % 21905 a Dae 5 Redets udv. diameter 8—11 ctm., indy. diam. 5, dyb- den 5 ctm. Redeveggen er ofte, men ikke altid udv. støt- tet af en del fine tørre kviste og forøvrigt bygget af straa og vidjeuld, indy. foret med fjær (oftest rypefjær) og en- del renhaar. Fam. Corvidæ. 41. Garrulus glandarius L. Et enkelt individ er ifølge konservator Schneider skudt ved Bosjavre, ca. 6 mil inde i Pasvigdalen, i 1889 (Collett). Den er funden hækkende i Enare (Nordl.). 45. Garrulus infaustus L. (Kv.: Kuukeli. — Lapp.: Guovsak). Stationær og meget almindelig, især kan man om høsten i de store furuskoge i øvre Pasvigdal lrælffe talrige 52 Tromsø Museums Aarshefter 27. — 1904. expl. af den. Dog holder den ogsaa til i ublandet bjerke- skog, baade under rugetiden og især om vinteren. Paa sidstnævnte aarstid indfinder den sig gjerne parvis ved hu- sene, hvor den daglig sees at spise af det udhængte kjød sammen med Parus cinctus, indtil eglægningen begynder at nærme sig, og parrene trækker sig ind i de store skoge. Den 1°/, 1892 hørte jeg hannen producere en ganske svag, kvidrende sang, og det saa ud til at parringstiden var indtraadt. Baade i bjerk- og furuskog har jeg fundet dens rede, altid inde i tykkeste skogen, hvor det er tyst og stilt. Fuglen forholder sig meget stille ved redet, man opdager den liggende paa det, idet man ser den lange hale og hovedet stikke op. Mere end den rugende fugl ser man aldrig i nærheden af redet, den anden mage op- holder sig ikke der, og den indfinder sig heller ikke, naar rugefuglen, efter at være skræmt af, siddende lige i nær- heden istemmer nogle svage skrig. Fuglen gaar ikke af redet, før den formelig tvinges dertil. Eglægningen be- eynder i slutningen af april eller begyndelsen af mai, og eggenes antal er 4, dog ikke sjelden blot 3, undertiden 2. I Enare, hvor arten er talrigere end her, har Nord- ling fundet reder med 5 og 6 eg. I 3 i 1902 fundne re- der var første eg lagt henholdsvis */,, %; og "5. Vegt og maal af 8 kuld (29) eg: | Vegt mgr. | Længde mm. | Bredde mm. Kul EEE AIR El 2 Sila | ays ee : je | REEL Tsjoalmejavre */; 98,4 rug. eg 392 410 380 29,3 30,1 | 28,5 22.3 |22,5|22,2 Rekjirvi 28/, 1902, 3 fr. - |415|425|410|32,8/33,2|32,5|21,9| 22 [21,8 Svartakslen %/, 1902, 4 rug. - | 381 | 385 |3751129,9| 31 | 29 |22,1/22,2| 22 Tsjoalmejavre ?%, 02, 3 fr. - | 313 | 320 | 300 127,2 129,11 25 119,8| 20 |19,7 Kobbefos */, 1902, 3 - - 18661380 |360131,4| 32 | 31 20,1 120,2| 20 Tsjoalmejavre 164 02, 4 - |372 380360 27,6 28,5 |27,1121,8|22,2 21,2 De. . 2/, 1903, 4 rug. - | 387 | 420 | 360|29,2|30,5| 28 |21,9122,5 21,1 Do. “/, 1905, 4 - | 357 | 460 | 350//28,9| 29,0) 25,5||21,4|21,5] 21 A. B. Wessel. — Ornithologiske meddelelser, 53 Redet er enten anbragt mellem en gren og stammen eller midt inde mellem de tætte kviste paa en furugren, fra et par til 5 m. over marken. Dets ydre væg er dannet af flere eller færre sammenviklede pinder af furu eller bjerk ; den indre foring danner en stor, tyk og blød kop bestaaende af ophakket, trøsket træ, renhaar, basttrev- ler, skjæglav samt en overordentlig stor mængde fjær; disse sidste er i de fleste reder af rype, i enkelte af tiur. Den bløde redekops udvendige diameter er 14—18 ctm., den indy. 8—10 etm., dybden 6,5—7 ctm. Redet er aabent. I vinteren 1900 lagde hr. A. Klerek mærke til, at et expl. af denne fugl i Pasvigdalen holdt til i et hult træ. Ved at undersøge hullet fandt han deri to hele døde markmus. Garrulus infaustus samler altsaa maaske for- raad. Eggenes farve er lyseblaa med graa og brune flek- ker, der staar tættest om den butte ende. 46. Pica pica L. (Kv.: Harakka. — Lapp.: Ruoësa-garanas). Stationær men faatallig. Rugende er den blot fun- den ved Tsjoalmejavre og i Neiden. Men udenfor rugeti- den er enkelte expl. seet paa mange lokaliteter saasom i Jakobselv, Jarfjord, Kirkenes, Sandnes og Munkefjord. Den ruger ligesom foregaaende meget tidlig i helt vinter- lige omgivelser. Først sidste vaar 1902 lykkedes det mig at faa dens eg; det var to kuld fra Neiden. Det ene blev taget *°/, og indeholdt 7 friske eg; det andet, som blev taget i mai (maaske omlagt) indeholdt 6 ligeledes friske eg. Rederne var byggede paa sedvanlig maade, i lave bjerketrær og det ene ialfald laa ganske nær beboet hus. I 1902 erholdtes et kuld paa 8 friske eg, tagne i Nei- den ?%/,. Redet uden tag. Udv. diam. 30, indy. 20 ctm,, udv, heide 22, indy. 15 etm. Bestaar af en sammenhen- 54 Tromse Museums Aarshefter 27, — 1904. gende lerskaal, hvori talrige riskviste er fæstede, allerin- derst et tykt lag fine brune rodtrevler. I Enare synes ar- ten at være sjeldnere end i Sydvaranger. Vegt. mgr. | Længde mm. | Bredde mm. | zu | | | | FIA | r =) > oo | += - | . El s 2 3/2 2 3123 E 3 UOTE | ge & = =) & a | | — — | 3 —_ = . ao |E 1 2|3 = |. . 9 N - FE å a | ERA =| SE > 1. Neiden *°/, 1902, 7 fr. eo | 657 | 670 | 640 || 37 |38,5 |35,2124,51 25 [23,5 | | Me kos elr DERE 2. Do. /1902,6 - - 703 735|67538,5| 40 37,5/25,4 26,21 95 , | rente oe lør ) 3 Do. 1, 1903.8 - - | 664] 690] 615||37,.2! 38 |36,1/25;1| 26 124,8 47. Corvus cornix L. (Kv.: Varis. — Lapp.: Vuorais). Lige talrig her sommer og vinter. Eglægningen har jeg fundet at være begyndt: 1894 *%, og *, 1897. 1898 1/;, 1899 19/,, 1902 */,. Eggenes antal er 6. Vegt og maal af 4 kuld eg: Vegt gr | Længde mm. || Bredde mm Kull 3 s 3|3 3 ål |x]å ses es sd søle 2 a => |H12|2 31242 3 = = = = in T= - Kirkenes 5; 1894, 6 fr. eg. 11.35|1,39 129 13 193 115 29 129,2198,3 Do. 2 218996 HU 1,36 1,40 1,25 41,4 43 |40,1/29,9 | 30,5 29,5 Elvenes ?/; 1901, 4 - -. 1108 112 103 41.1 42,5 40 ||27,8; 28 127,5 Ropelv ‘/, 1904, 5 - - . |1,44/1,63]1,29/38,5| 39 |37,51130,2| 31 {29,1 Det indvendige bløde belæg i dens rede bestaar her nord for en væsentlig del af renhaar I Enare forekom- mer den yderst sjelden. 48. Corvus corax L. (Kv.: Korppi. — Lapp.: Garanas). Lige talrig som foregaaende og stationær. Der er flest af den i kystdistrikterne, hvor man undertiden kan A. B. Wessel. — Ornithologiske meddelelser. 55 se flokke paa 50 stkr., og her ruger den paa høie, bratte oftest utilgjængelige klipper. Inde i landet er den mindre hyppig, men ruger ogsaa her i bratte fjeld, aldrig i trær (saavidt jeg har erfaret). Lægger sine eg meget tidlig. Et rede paa Kjelmø indeholdt °®/, 1898 unger, som dog var ihjælfrosne; da disse fjernedes, lagde korpen paany eg; 5 friske eg toges *%, fra dette rede. Et rede i Tsjvalme- javre indeholdt */, 1901 5 eg, 3 dage rugede. I 1902 fandtes et rede sammesteds %/,, 5 sterkt rugede eg. I 1903 (lemænaar) fandtes kuld paa 6 eg. Den forer ogsaa sit rede for en væsentlig del med renhaar. Vegt og maal af 6 kuld (32) eg: | Vegt gr | Lengde mm | Bredde mm : ea 4 | Deere a I812|82|3/8|3|3 28 38 ES | å | Zis|ez |a|2)al a | @ = AIR |A ee == —— === Ze m == = = Kjelmø */, 1898, 5 fr. eg 1.88 1,91 1,84 16.8 48, 2146; 13411312 34 Tsjoalmejavre 0: 5 - - 12,0512,18|1,97|47,5 | 48,7 46, 233,5) 4 5 3 0712.26) 19414707 145; ) 1465 )| 13 3! 35 Doz 2%, 1902, 5 rug: = 12, Do. 6/, 1908, 6 fr..-'|2,35|2 4812.15 50,0 55 1485 | 134.9) 36 | 34 2512.371213149.6/502 2 49 31. al 35 Do. 27.1903, G 0 = 12 | Kjelmø 5/, 1904, 5 = = 11,86] 1,91) 1,75/|46,4| 48 | 44 | 34,1 34,5 133,9 Fører ligesom foregaaende art især om vinteren næ. sten et sjøfugleliv, idet den opholder sig ved stranden og lever af sjødyr. 49. Corvus frugilegus I. Under den store indvandring af denne art vinteren 1875—1876 naaede dens yderste forposter ogsaa op til Syd- varanger, idet et expl. blev skudt ved Kobbervig i Pas- vigdalen (Collett: Mindr. Medd. 1873—76) i april 1876. 56 Tromsø Museums Aarshefter 27. — 1904, 50. Corvus corone LL. Et par havde i begyndelsen af juni 1904 halvfærdigt rede ved Hestefos i Pasvigdalen, men forlod det. (Med- delt af Schaaning). Fam. Ampelidæ. 51. Ampelis garrulus L. (Kv.: Korvarastas). Mest observeret her om vinteren. I vinteren 1889— 1890 blev 4 expl. skudt ved Pasvigelvens nedre løb, og i 1897 blev fra Sde februar til ud i marts maaned større flokke af den seet ved Tsjoalmejavre. Enkelte aar maa den ialfald ruge i Sydvaranger, thi i slutningen af august 1901 blev en ungfugl skudt ved Hestefos øverst i Pasvig- dalen (Sch. & K.). I Enare er dens rede og eg flere gange fundet. Fam. Alaudidæ. 52. Alauda alpestris. (Kv.: Kellolintu). Heekker i stort antal væsentlig i de ydre mod havet og fjordene vendende dele af distriktet, men gaar ogsaa et stykke op i dalene; jeg har saaledes fundet den i Nei- den. Mest holder den til i havets niveau, men ruger og: saa paa fjeldplateauerne. Den er en af de trækfugle, som opholder sig længst her, nemlig fra begyndelsen af mai til midten af oktober i nogenlunde gode aar. De først ankomne exemplarer er noterede: 1888 ®/,, 1890 ?/,, 1892 28/.,-1893 *%,,- 1894 9, -1895 */,, 1896 °/,, 1897 17118908 A, B. Wessel. — Ornithologiske meddelelser. Di 47 1899 27/,, 1900 *%,, 1901 ®/,, 1902 4/,, 1903 %,. Baade om vaaren, naar den kommer, og om høsten, naar den drager bort, optræder den i store flokke, som i 1—2 uger holder sig paa de flade delvis eller helt snebare marker, gjerne omkring husene og sammen med flokke af Plec- trophanes nivalis, hvilken sidste dog ankommer før og hol- der længere ud. Hannen begynder strax efter ankomsten at synge; den korte, noget knirkende og dæmpede sang foredrager den da altid siddende paa en sten eller en tue. Først se- nere, under rugetiden, er dens sang, som forøvrigt da ly- der ganske som vaarsangen, forbunden med eiendomme- lige flyveovelser høit oppe i luften, idet den hæver og sænker sig. Hannen opholder sig i rugetiden ikke i nær- heden af redet, hvortil den først indfinder sig, naar un- gerne er udklækkede (Thome). Til redeplads vælger den de med vegetation eller spar- somt udstyrede, veirhaarde, tørre rabber ud mod havet el- ler paa det nøgne høifjeld. I Neiden fandt jeg dog dens rede i en lun dal med sparsom bjerkeskog. Redet er dybt nedgravet i gruset eller jorden ved en græstue eller lig- nende, meget løst sammenføiet af tørre græsstraa og mose samt indvendig næsten altid foret med salixraklernes hvide uld; i redet fra Neiden fandtes dog ingen saadan. Ogsaa renhaar indgaar tildels i redets bestanddele. Eggenes antal er alm. 4, dog har jeg i flere reder fundet 5, og i enkelte blot 3. Rugetiden falder noget for- skjellig selv i samme aar, uden tvil beroende paa, at den ofte leggger to kuld. Det har saaledes været tilfældet i 1904, da der omkring Vadsø samtidig *°/, fandtes udfløine unger og friske eg (Thome). I 1900 f. ex. fandtes 1%, paa Skogerøen friske eg og 1%; sammesteds i et andet rede 3 nyklækkede unger. Første eg kan sees at være lagt: 1898 **/,; 1899 7°/,, 1900 13%, 1902 4%/., 1903 1/,.:T Enare 58 Tromss Museums Aarshefter 27. — 1904. observeret mest under vaartrækket, men er ogsaa fundet rugende. Vegt og maal af 6 kuld (24) eg: Gjennemsnitsvegt 172 mer. Sterste v. 183 mer. Mindste v. 163 mer. — længde 22,5 mm. i l. 24 mm. à l. 22 mm. -— ‘bredde 1538 4, Å Ji Mo eg å v.* Mo ” Redets udvendige diameter er 9—11 ctm., indy. diam. 6—7 og dybden 5 ctm. Eggenes farve er hvid med graa eller gule flekker, der staar saa tet, at oftest grundfarven er dækket. Undertiden danner de en krans om den butte ende. Enkelte eg har smaa sorte streger, eller en haar- snirkel ved butenden. 53. Alauda arvensis L. (Kv.: Peltoleivonen). I Juni 1895 havde jeg bemærket den talrig omkring Vadsø, og "/, 1898 fandt hr. Liliestierna dens rede med 4 eg sammesteds. Sommeren 1902 blev den endelig funden rugende ved Hestefos i Pasvigdalen af Sch. & K. Fam. Picidæ. 54. Picoides tridactylus L. (Kv.: Tikka). Forekommer i furuskogene i Pasvigdalen. %; 1900 fandt hr. Lilliestierna dens rede ved Tsjoalmejavre. Det indeholdt 5 friske eg, der havde en gjennemsnitsvegt af 306 mgr., en længde af 24 og en bredde af 19,3 mm. Redehullet var hakket i en bjerk, var 65 mm. i gjennem- snit og 3 m. over marken. A. B. Wessel. — Ornithologiske meddelelser, 59 55. Picus major L. Jeg har seet den en enkelt gang nemlig vinteren 1899—1900 mellem Langfjordvand og Tsjoalmejavre. 56. Picus minor L. (Kv.: Pikku tikka. — Lapp.: Gaihne). Forekommer, dog ikke i stort antal, især i bjerkesko- gene. Om vinteren sees den altid enkeltvis omstreifende og kommer da ofte nær ind i husene; en gang har jeg hørt den hamre paa husvæggen. Den rede har jeg fun- det i morskne bjerkestammer, saaledes i 1900 ved Svartak- selvand et rede, der indeholdt *, 3 friske eg, et andet 17, 5 friske eg. Disses gjennemsnitsvegt er 129 mer., længde 19,2, bredde 15 mm. Det normale antal eg er 6. - 57. Dryocopus martius L, (Kv.: Palokärki). Sees undertiden i furuskogene ved Tsjoalmejavre og længere syd, hvor aspen hist og her vokser frodig, og hvor den er godt kjendt af beboerne. I Pasvigdalen bemærket af Poppius & Granit. Sjelden ogsaa i Enare. Fam. Cuculidæ. 58. Cuculus canorus L. (Kv.: Kiki. — Lapp.: Giekka). Kommer oftest i den første uge af juni. Hørtes saa- . ledes. første gang: 1888 °/,,, 1893 7, 1896 °/,, 1897 7%/,, 1900 /,, 1901 5/;, 1902 først */, (i Neiden) men ved Lang- fjordvand var den hørt allerede °/,, 1903 1/,. 60 Tromsø Museums Aarshefter 27. — 1904. I 1898 lykkedes det hr. Lilliestierna at erhverve 2 reder, hvori eg af denne art. Det ene tilhørte Anthus cer- vinus og indeholdt 4 eg af denne art og 1 gjøkeg. Det toges paa Sandnes 19. Det andet, som toges **/, ved Kirkenes, tilhørte Phylloscopus trochilus og indeholdt 3 eg af denne art foruden et gjøkeg. I Enare har hr. Nord- ling fundet dens eg i rede af Saxicola oenanthe. 1 Neiden fandtes i midten af juni 1903 et gjøkeg i rede af Anthus pratensis Fam. Cypselidæ. 59. Cypselus apus L. Sommeren 1875 blev et expl. fundet dødt i Sydva- ranger kirke og af lensmand Klerck indsendt til universi- tetsmuseet (Collett: Mindr. Medd. 1873—1876). I 1857 observeret af forstmester Barth i Pasvigdalen (Barth: Na- turskildringer og optegnelser) Den hækker i Enare, efter hvad der siges, 1 hoie furuer. Fam. Strigidæ. 60. Strix Tengmalmi Gmel. Mest observeret om vinteren i Pasvigdalen. I okt. 1891 blev paa Elvenes fanget et expl., der havde forvildet sig ind paa husets loft, og vinteren 1899 modtog jeg et expl. fra Tsjoalmejavre. Vaaren 1902 fandtes dens rede med eg i et hult træ i øvre Pasvigdal af Sch. & K. I Enare er den sjelden. !%/, 1903 fandtes dens rede ved Tsjoalmejavre. Redet laa i et hul i en vissen furustub, ca. 3 m. over marken. Hullet hakket af Picus tridactylus. Blot et eg laa ovenpaa det gamle underlag i redet; de øv- rige nedgravne i det; 2 eg friske, 3 noget rugede. À. B. Wessel. — Ornithologiske meddelelser. 61 Gjennemsnitsvegt 0,98 gr. Største v. 107 gr. Mindste v. 0,80 gr. — længde 52,2 mm. å l 54 mm. 3 Je of mn. — bredde 272 , E Dane pe 205 61. Strix lapponica Retz. (Kv.: Pikku huukaja). Forekommer enkelte vintre 1 større antal, nemlig naar der er meget mus i mark og skog, saaledes vinteren 1887 —1888 og 1898—1899. Jeg har blot seet expl. fra Pasvig- elvens med furuskog klædte dalføre. Om sommeren har L. iagttaget ungfugle. ?°/, 1903 fik L. et kuld paa 4 eg, taget samme dag. Det fandtes i et gammelt rede af Bu- fco. 2 eg var friske, 2 i begyndende rugning. Efter det rige mus- og lemænaar 1903 var denne ugle særdeles talrig om vaaren 1904 1 Langfjorddalens og Pasvigdalens furuskoge. I rederne fandtes optil 7 eg. Maalosgvegtaf/6kuld eg (29 stkr:): | ‘ TE In å | Veet gr. | Lænde mm. | Bredde mm. Kuld. aoe ee Wet Le ee Kees In Erler Sera erst Me rg a =) "3 Q a | Si 1.3 = pes Pete l'en ee ENES AE a) DE | = | ni ei à e 2 A I ae Ne Be ENT ae Å less SÅ 2 Tsjoalmejavre %/, 03, 4 fr. eg | 4,64 4,56 4,34 52,5) 54 | 50 | 41,7) 42,5) 41 | do. »/, 1904, 4 - - | 3,68) 4,32) 3,35) 50 | 52,5) 48,5] 40,4! 41 | 39,8 I a = alle | e do. ‘/ 1904, D - | 457) 4.86) 4,07) 55,8) 55 | 52 | 42.5 43 | 49 | || | do. 12, 1904, 3 s.rug. - |4,63| 4,91) 4,49] 52 BLA 50,5] 42,8] 44 | 421 | | | | Vagatem Se 1904. 7 - | 4,46 4,61! 417 >, Dt | 54 || 42,6 43.5! 42 | | | | Langfjorddal 5, 1904, 6 = |4,20) 4,35) 4,10) 53 | 54 | 50,9] 42 | 43 | 41 62. Asio brachyotus Forster. (Kv.: Suopöllo. — Lapp.: Igjalodde). I Sydvaranger har jeg blot seet den under trækket vaar og høst, især var der mange af den i 1898, da jeg 62 Tromse Museums Aarshefter 27. — 1904, bemærkede den paa Kirkenæs i mai og ved Tsjoalmejävre og paa Skogerøen i september. Den viste sig undertiden i smaa flokke paa 4—5 individer. I 1903 fandtes 2 reder af hr. L. ved Tsjoalmejavre */, og #%/,, indeholdende hen- holdsvis 11 og 9 eg. I sidstnævnte var 2 eg sterkt rugede, 2 friske, resten mer eller mindre rugede. Paa den store myr omkring Vadsø saa jeg i mai 1898 et par, der aaben- bart havde rede i nærheden. Hannen foretager 1 rugeti- den eiendommelige flyveøvelser, idet den flyvende i store ringe pludselig lader sig falde et stykke ned gjennem luf- ten og samtidig høres en egen klapprende lyd, som den frembringer med vingerne, som det synes, ved at slaa vingespidserne sammen under bugen. I Enare er den hyppig funden rugende. Maal og vegt af 2 kuld eg. | Vegt gr. Længde mm. | Bredde mm. — FEE — | — ul 3 1 lås 2 303 le å SN 8°) 80 8) SENSE |? 131212 ala |e 13 DEREN Sl å RP al s re D Tsjoalmejavre ??/, 1903, 9 eg | 1,61 1,78) 1,55) 39,9 41,2) 39 31,9 32,5) 31 | | | lee al: So Alle Do. 7/; 1903, 11 - | 1,49] 1,71] 1,41) 38,9] 40,5) 37,3] 81,9] 32,4) 31 63. Bubo bubo |. (Kv.:, Isohuukaja. — Lap.: Skuölffe). Jeg har seet den en enkelt gang. Den er ogsaa kjendt af befolkningen og blandt andet bemærket i Jakobselv. 64. Athene nyctea |. (Ky.: Jänishaukka. — Lapp.: Vilggis skuolffe). I aar, da der er meget mus i marken, forekommer den ogsaa hyppig paa fjeldene vinter og vaar, i andre aar À. B. Wessel. — Omithologiske meddelelser. 63 ser man lidet til den. Den er endnu ikke funden rugende i Sydvaranger. Maal og vegt af 2 kuld eg. | CRE Novaja Semlja % 1905, Geg 5,15 7,09 124604 702 55,2) 44,5) 493) 42 | | | Do. Do. 22/, 1903, 6 - | 4,65] 4,85] 4,23] 58,1) 59.9] 57,4] 44,2] 44,5] 43,8 Vegt gr Længde mm. | Bredde mm. a 3 ie, 1 LE pkt 4 Yi | NE PET ATs à | ge > || ; | — Kuld. = 2 SZ dl La EAN er Ke) = Ke) as ME PO ae) TS kan) Ge) SES NE he 18 gi lire 2 = = se NENNE = EE ENE EN EE ~ 65. Surnia funerea L. ): (Kv.: Pissihaukka). I 1899, da der var temmelig meget mus i marken, forekom denne art i storre antal rugende her. Jeg mod- tog saaledes fra Tsjoalmejavre 2 kuld eg. Det ene, taget 7/5, indeholdt 5 friske eg. Det andet, taget 1$/,, indeholdt 8 eg, hvori store unger. Selv tog jeg !%; et kuld paa 7 i forskjellig grad rugede eg. Det fandtes i Stordalen ved Svartakselvand i tæt og frodig bjerkeskog, og laa paa den øvre ende af en 2—3 m. høi, temmelig tyk og morsken bjerkestamme. Underlaget for eggene dannedes blot af træmuld og nogle faa fjær af fuglen. I 1903 fandt hr. L. 2 reder indeholdende 9 og 8 eg, henholdsvis **/, og 177. Medens hunnen ruger, holder hannen vagt i nærheden, og saasnart den i lang afstand mærker, at nogen nærmer sig, udstøder den sterke skrig og flyver urolig omkring. Hun- nen ligger overmaade fast paa redet; den lader sig rolig betragte lige ved og flyver ikke af, før den tvinges dertil. Baade han og lun flyver skrigende om enhver fredsfor- styrrer og slaar med stor voldsomhed ned efter ham, 64 Tromsø Museums Aarshefter 27. — 1904. Vegt og maal af 2 kuld eg. Vegt gr. | Længde mm. | Bredde mm. EU s 212182 EEE 3 erh 8 S18 | Sl Sara r = = = a |) 24 |? | 2 LE | eure er SS = | ee = Tsjoalmejavre °/, 99, 5 fr. eg | 1,58) 1,64 1,50! 38 | 38 | 57 | 51,7) 52 | 31 = N - >| | € DQ OG All « VED) on = Stordalen 1/, 1599, Trug. - | 1,46) 1,67) 1,52|38,9| 40 |38,5| 31 | 51 | 30,5 Fam. Falconidæ. 66. Circus cyaneus |. I første halvdel af juni 1902 blev 2 expl. i længere tid iagttagne af Sch. & K. ved Hestefos i Pasvigdalen. Den er funden rugende i Enare (Nordl.). 67. Falco gyrfalco l.. (Kv.: Ampumahaukka. — Lapp.: Rievsakfalle). Ruger 1 Pasvigdalen, f. ex. ved indsjoen Tsjoalme- javre. Herfra fik jeg i 1899 et kuld paa 3 eg i netop paabegyndt rugning. Det var taget %.. 7, 1902 tog hr. Lilliestierna et kuld, ligeledes paa 3 eg, fra samme lokalitet. Redet laa i en brat, vanskelig tilgjængelig fjeld- væg, var 63 ctm. 1 diameter, fladt med en liden fordybning to} mose og jord; indvendig var det dækket af smaa fugle- ben, vidjeuld og mose. I nærheden af redet saaes levnin- ger af rype og trost samt af Fuligula clangula og Anas penelope. I 1905 fandtes fuldlagte kuld paa 3 og 4 eg */ 4 og Sy i midten paa ca..6 cim.s diameter og var bygget af grene, À. B. Wessel. — Ornithologiske meddelelser. 65 Vegt og Maal af 4 kuld (13 eg): Vegt Agr. | Længde mm. | Bredde mm. Kuld. Middel Størst Mindst Middel | Størst Mindst | Mindst Tsjoalmejavre 5/; 99, 3 fr. eg 6,89 7,12| 6,54 57,5| 58 | 57 || 46 | 46,5 45,5 Do. 1, 1902, 3 - - | 6,36] 6,55| 6,28 58.4 59,3| 58 | 46,8 47,2] 46,2 Do. c/, 1903, 3 - - | 6,94 7,55] 6,36|60,3| 61 | 60 |47,8| as |47,5 75| 6,46| 61,4] 68 | 60,2| 45,4| 46 | 45 Vaggatem 3/, 1905, + rug - | 6,66) 6, 68. Falco peregrinus L. Synes at være sjelden 1 Sydvaranger. Fra fiskeværet Kramviken i Nordvaranger fik jeg gjennem hr. L. i 1898 et kuld paa 3 friske eg, tagne i juni. Redet laa i en fjeldvæg. Eggenes gjennemsnitsvegt 111 mgr. Største v. 129. Mindste 97 mgr. — — lengde 192 mm. „> 149321. 5 17 mm. — — bredde 14 = ss oDbr Ld: brede: Den skal hække ved Samettivaara ved Pasvigelven. 69. Falco æsalon Tunst. (Kv.: Nuolihaukka. — Lapp.: Cicasfalle). Nest Buteo lagopus den hyppigste rovfugl 1 Sydvar- anger. Forekommer saavel ved kysten som inde i landet. Kommer om vaaren i mai maaned; i 1894 saa jeg den saaledes ?%;, 1898 1$/,, 1902 !?/,, sidstnævnte aar saaes den at jage Flectrophanes nivalis. I 1898 blev et expl. skudt endnu */,. I de éndre skogdistrikter bygger den sit rede i trær eller benytter et gammelt kraakerede, 1 kystdistrik- terne legger den ofte sit rede paa en klippealsats, det be- staar da undertiden blot af en fordybning i jorden under en enerbusk eller lign. Rugetiden falder fra midten af juni til slutningen af samme maaned eller i sene aar ud i juli. 66 T romsø Museums Åarshefter 27. — 1904. Vegt og maal af 6 kuld (29) eg: Vegt Her. Længde mm. | Bredde mm. = — 4 — 4 — pe] : D a © = À © + am Kuld ms | el ee | 2 | 8 le ee TJ & = os Q Ss «= & S = 4 = = 4 at ee 45 a S14) a || +4 | DIS VERRE Pasvigdal 15/; 1900, 5 rug. eg | 1,57) 1,63) 1,51 39,6) 41,0, 88,51 30,7| 32 | 30 Thomaselv 13/, 1898, 5 fr. - | 1,54] 1,61] 1,48) 40,4) 41 | 39,5132,3| 33 | 31 - Tsjoalmejavre °/, 99,4 rug. - | 1,40) 1,45) 1,511 40,2) 42 | 88,5) 30 | 30,5) 30 Bornjekoski 1900, 6 - | 1,59} 1,75) 1,501 38,7| 40,0) 37 ||30,7| 31 | 30 Pakanajoki 1902, 4 fr. - | 1,42) 1,56] 1,33) 41 | 41,1) 41 || 29,8) 30 | 29 Pasvigdal 2%/, 1902, 5 rug. - | 1,47| 1,56) 1,35] 39,5] 41 | 38 || 30,8) 31,5] 30,5 Saarivaara °/, 1904, 5 fr. - | 1,50) 1,57 1,45/40,6) 41 | 40 |30,8| 31 | 30 . Do. /, 1904, 5 - - | 1,55) 1,65, 1,48/39,7) 41 | 49 30,9] 31 | 30,5 4 - - | 1,58) 1,63] 1,55] 41 | 42 | 40 |130,8| 31 | 30.2 Langfjord °/,, 70. Falco tinnunculus L. (Kv.: Punahaukka). Forekommer regelmæssig rugende saavel 1 Nord- som Sydvaranger, væsentlig bunden til kystdistrikterne og de indre fjorde. Kommer som foregaaende i mai maaned og ruger i juni. I 1900 saa jeg den !!/,. Første eg lagt: 18984 18992772: | Eggene legges paa den bare jord mellem buskene paa en klippeafsats, de er 5, sjelden blot 4. I Enare er den ikke observeret. Vegt og maal af 3 kuld (13) eg: Vogt Aer. | Længde mm. | Bredde mm. | | — 42 = 4> + — + ra | a le ENE NS SNE — u =) —- om 3 de = RER =|2|2|32|32|2,A Thomaselv 20; 1898, 5 fr. eg | 1,72) 1,82| 1,57) 39,9) 41,0| 38,5) 31,7) 32 | 31 Skogerø % 1898, 4 - - 1,64 1,72] 1,51] 39.8 40,0| 39,0] 31 | 31 | 31 e | | Le Svartakslen ?5/, 1902, 4rug.- | 1,71) 1,92) 1,60) 40 | 42,5) 38,5 32,1) 34 | 31 aEH À. B. Wessel. — Ornithologiske meddelelser. 6 Forskjellen mellem eggene af denne og foregaaende art kan udtrykkes saaledes: Falco æsalon. Falco tinnunculus. 1. Gjennemsnitsvegten af|1. Gjennemsnitsvegten af eggene 1 hvert kuld er eggene i hvert kuld er mindre, under 1,60 gr. større, over 1,60 gr. 2. Formen i alm. mere lang- |2. Formen mere rund, idet agtig, idet med samme med samme middellæng- middellængde 39,9, bred- de, 39,9, bredden er stør- den er mindre end hos re end hos æsalon, ca. tinnunculus, ca. 30,7. 31,6: 3. Flekkerne er mindre, jev- | 3. Flekkerne er større, mere nere fordelt og lader ofte | uregelmæssige, og lader ikke den lyse bundfarve ofte den lyse bundfarve komme tilsyne. | komme tilsyne. Men der gives mangfoldige overgange, hvor en ad. skillelse er umulig. 71. Astur palumbarius L. (Kv.: Iso koppelohaukka). Ruger i ikke ringe antal i de indre med furuskog be- voksede dalfører. Rugetiden falder i mai, og eggenes an- tal er 4. %, 1902 tog hr. L. et kuld paa 4 fr. eg ved Tsjoalmejavre. I redet, der laa i en furu i °/, af stam- mens høide, fandtes levninger af rype, trost og Anas pene- lope. Det var bygget af tykke grene, basttrevler og bar og rundt om kantet med friske furukviste. 7; 8. å. toges ved Melkefos et kuld paa 4 halvrugede eg. Redet laa i 18 m.'s høide i en furu og var indy. klædt med friske furukviste. Den holder sig ogsaa om vinteren her; den blev saaledes seet i februar 1902 (L). 68 Tromsø Museums Aarshefter 27. — 1904. Vegt og maal af 2 kuld (8 eg): Vegt gr. | Længde mm. || Bredde mm. Kul FEE EET ETE = | SI|ANENSNENEPNENER | | — .-— ar Jaja ja ala ela Bere - å ket Å Å Ne | Tsjoalmejavre 1900, 4 eg . . 5,96 6,20|5,85 58,5! 60 |57,5| 45 145,5 44,5 Do. 8/, 1902, 4 eg |6,26|6,65|6,02|57,85|59,1|56,5|| 45 | 46 |44,5 72. Buteo Lagopus Brunn. (Kv.: Piekkanahaukka. — Lapp.: Biekkan). Hyppigste rovfugl i Sydvaranger, hvor den findes rugende saavel paa fjeldene i de ydre kysttrakter som i de indre skoge. Den er observeret ankommen om vaaren til følgende tider: 1888 %,, 1893 %/,, 1894 5/,, 1895 27, 1898 19%, 1899 *7/,, 1900 */,, 1902 2/,, 1903 medøleje: almejavre, */, ved Kirkenes, 1904 *7/,. Ankomsttiden va- rierer i det hele med vaarens tidligere eller sildigere ind- træden, men naar meget mus er tilstede (f. ex. i 1899), kommer den usedvanlig tidlig selv om her endnu er fuld vinter. Paa fjeldene bygger den sit rede i bratte klippe- 'ægge, i dalene helst i høie furutrær. En helt anden be- liggenhed havde et rede, som fandtes ?°/, 1904 paa Færdes- myren ved Neiden. Det laa nemlig nede paa den flade mark og bestod af en fordybning med høie kviste om- kring og foret med lyng af krækling, græs og en del fjær. Det er omtrent 1 alen i tvermaal, fladt og fast sammen- føiet af kviste; indv. fores det i kystegnene med tørt græs, kræklingelyng etc., i dalene derimod, hvor redet ligger i træ, med den sorte skjæglav, som saa ofte vokser paa tørre furuer. Eggenes antal retter sig efter tilgangen paa føde, i gode museaar findes undertiden 5—6 ja 7 eg i kuldene, I daarlige derimod ofte 3, ikke sjelden blot 2. Det nor- A. B. Wessel. — Ornithologiske meddelelser. 69 male antal er 4. Fuldlagte friske kuld er fundne i 1898 6; Che SIE. ba ke Sun, Ve 1 1899 ak fe ate 1902 ‘pe 1903 #/,. I farve varierer eggene ikke lidet, ogsaa inden- for samme kuld, idet de rødbrune flekker er mer eller mindre udbredte, mer eller mindre intenst farvede. I næ- sten alle kuld er et eg mindre flekket end de andre; det kan være næsten ganske hvidt, medens de øvrige er kraf- tigt flekkede. Der forekommer ogsaa kuld, hvori alle eg er helt hvide eller graahvide. Vegt og maal af 10 kuld (42 eg): Vegt gr. Længde mm. | Bredde mm. Kuld. Ne Els ENE GENE ge) = Ke) he) = rs re - ro raul Speers Sale sree tes oie 221212 21812817 |3 Vadsø */, 1898, 4 fr. eg |4,60| 4,67! 4,52| 52,6| 53,5] 51,5 43.3] 43,5) 43 Kirkenes %/; 1898, 4 - - |4,344,62|3,98| 52 |52,5|51,5|41,8| 43 | 41 Boris Gleb /; 1898, 4 - - |5,55| 5,83| 5,25] 57 | 58 |56,5|46,4| 47 | 46 ov «I Vadsø 15/, 1900, 4 1. rug. - | 5,47! 5,86) 5,15) 56,1[ Høbugt 5/; 1899, 5 fr. - | 5,22) 5,49) 5,16| 55,6) 56 Mennikø /, 1898, 3 - - 15,35|5,55| 5,20) 55,8| 56,5| 55 || a | 44 | 44 DØ 5,5 Svartakslen 27/; 1899, 4 - - | 4,78) 5,17) 4,60) 56,1) 57 | 55 ||45,3| 46 | 45 Tsjoalmejavre 1888, 3 - - | 5,44) 5,78) 5,251 54,8) 55,5) 54 |) 43,7) 44 | 43 Do. 5}, 1902, 5 - | 5,19! 5,90] 4,30159,3| 62 |57,51 44,7 46 | 43, Svartakslen 29, 1904, 6 - | 5,11) 5,98] 479|57,0| 64 |55,1145.3| 47 | 444 ov or 73. Aquila chrysaétos L. (Kv.: Maakotka. Lapp.: Goaskim). Stationer og ikke meget sjelden i øvre del af Pas- vigdalen, hvor den bygger sit rede i høie furuer, enten i toppen eller paa en gren længere nede. Om Vaaren gjør den undertiden skade ved at dræbe og fortære tamrenens kalve. Samme rede benytter den gar efter aar, idet det stadig forstørres, selv om eggene ta- vu Tromsø Museums Aarshefter 27. — 1904. ges fra den. I sidstnævnte tilfælde legger den en gang om igjen samme aar, altid i samme rede. Førstlagte kuld bestaar alm. af 2 eg; omlagt kuld af 1. Eglægningen begynder i midten af april, og der er 3—5 dages mellemrum mellem de to eg. Fuldlagte kuld er fundne tidligst 1°/,, senest !°/;. Nedennævnte kuld fra Sydvaranger og Finland har jeg havt til undersøgelse. Vegt gr. Længde mm. || Bredde mm. Kuld. © | © le | © | 2 | I zen T bon) as) Le) = ge) T - T TS = ‘=I ge Q Ss ge) Q =| = 4 = oS) = — — — a|2|312|212412a|714 Tsjoalmejavre '%/; 00, 1 rug.eg |11,80|11,80 11,80) 69,5| 69,5! 69,5| 54 | 54 | 54 Do. /, 1901, 5 - - 115,05|15,28|14,83| 69,2) 70 | 68,5| 54,5] 54,5] 54,5 Bosjavre ®/, 1901, 1 - - 117,73/17,73 17,73|| 73 | 73 | 73 || 59 | 59 | 59 veiet ny- blæst ! Jorginen %/, 1899, 2 - - 113.18113,85/12,50| 74,5) 75 | 74 | 58 | 59 | 57 58 | 58 | 58 Do. .:%, 1899, 1 fr. -: |14,53|14,89114,53|| 75 | 75 | 75 (samme rede som forrige). Tsjoalmejavre ?'/, 02, 2 fr. eg |15.14115,61114,67(71,75| 72 | 71,5/57,25| 57,5] 57 Det af hr. L. */, 1902 besøgte rede laa 15 m. over marken i *, af træets høide, tæt ind til stammen, var 1,35 m. høit og 1,89 m. i tvermaal. Fordybningen i midten 30 ctm. i tvermaal, 10 ctm. dyb. I redet laa 2 harelabber, fjær af tiur og vildgaas. Paa en aaben plads 100 alen fra redet laa levninger af tiur, hare og gaas. Naar ørnen har eg, forlader den rolig redet, naar træet bestiges, uden at gjøre anfald. 74. Haliaetos albicilla L. (Kv.: Kalakotka). Ruger paa enkelte steder ved kysten, saaledes paa A. B. Wessel. — Ornithologiske meddelelser. 11 Skogerø, paa Holmengraanes og i Kobholmfjord. */, 1900 saaes et par ved Storbugt i Bugøfjord, men er ogsaa seet i jan. og febr. Ogsaa langt inde i landet holder den til Saaledes fandt Sch. & K. i 1902 dens rede med 3 eg ved Rajakoski, aller overst i Pasvigdalen, 10 mil fra havet. Et eg, taget ved Sylfarbugt paa Skogerøen *7/, 1899, veiede 15,02 gr., var 73,5 mm. langt og 58 mm. bredt. 75. Pandion haliaetos L. (Kv.: Kalasääski. — Lapp.: Guolle-falle). Ganske alm. ved de fleste vande og elve i skogtrak- terne, hvor den ruger i hoie trær i juni maaned. 1 rede ved Tsjoalmejavre indeholdt 15/, 1902 3 halvrugede eg. I 1903 saaes den første gang *5/.. Vegt gr. Længde mm. | Bredde mm. Kuld. Middel Sterst Mindst Tsjoalmejavre'5/,02,3rug. eg Do. fe 1900, 0 fr. = >; 3,70 | 6,26], 60 161515821438) 44 1433 7,91!|63,5| 63,5 | 63,5/145,5 | 45,.5/45,5 Fam. Columbidæ. 76. Columba oenas L. Af denne art, der hidtil ikke var observeret norden- for Inderøen i Trondhjems stift, blev et expl. taget af katten paa en boplads paa den norske side af indsjøen Tsjoalmejavre 22de novbr 1903, Indsendtes til universi- tetsmuseet, «I ro Tromsø Museums Aarshefter 27. — 1904. Fam. Tetraonidæ. 77. Lagopus mutus Mont. (Kv.: Kiiruna. — Lapp.: Giron). Overalt almindelig paa fjeldene og forekommer en- dog rugende paa Kjelmøen yderst ved Bøgfjordens mund- ing og omtrent i havets niveau. Enkelte aar skal den op- træde i ganske ualmindelig stor mængde; dette var f. ex. tilfældet i 1861 i Jakobselvens dalføre; om høsten og vin- teren kom daglig store flokke af denne art trækkende fra fjeldene ned i dalbunden for atter om aftenen at begive sig op i fjeldene igjen. Vegt og maal af 1 kuld eg (11 stkr.) Vegt gr. | Længde mm. | Bredde mm. — + = w ~~ = = Aa 2 SIAN Sala rls Sylfarbugt */; 01, 11 fr. eg |1,87|1,44|1,80|143,1| 45 |41,5]]29,9| 30 1295 78. Lagopus albus Gmel. (Kv.: Riekko. — Lapp.: Rievsak). Hyppig overalt i lierne og dalene. Eglægningen be- gynder alm. fra første dage af juni til i sidste halvdel af maaneden temmelig forskjellig selv i samme aar. I friske kuld er saaledes 1ste eg funden at være lagt: 1896 */, og 2900 15, 1902 92%, 02 01808 7, een fundet indtil 17 eg i et rede. A. B. Wessel, — Ornithologiske meddelelser. 75 Vegt og maal af 5 kuld. Vegt gr. Lænde mm. | Bredde mm. Kuld. meer are, pee er — i ro = rn ge] Sed ge] Lo! py) Le) S & =| ge) Q =I ge) a = -_ pe] — -_ 4 .-— 4 + LÅ an! ala aAjlsal2|l>2|a 2, 5 Sandnesdal /; 1896, 8 fr. eg |1,68|1,75|1,56|43,4| 45 |40,5|31,1 31,5 30,5 32 Jakobselv 1, 1896, 7 - - 11,60|1,68|1,49143,5 445| 42 |31,9/32,5| 3 Tsjoalmejavre ?7; 02,8 = - 11,8311,98|1,72143,9144,5| 43 | 32 | 35 131,5 Do. 7 1902, 7- - 11,909,14|1,34145,7|49,2| 41 |31,4| 32 | 30 Do. %; 1902, 11 - - 11,6511,70|1,59140,9| 42 | 40 |29,91380,5| 29 2 19. Tetrao urogallus L. (Kv.: Metso @), Koppelo @) Lapp.: Guféa (4), Goappel (9). Almindelig i den sydlige del af Pasvigdalføret fra indsjøen Tsjoalmejavre sydover, hvor furuen er det frem- herskende skogtræ. Dens nordgrænse falder ved Lang- fjordvandets sydlige ende, 69" 31. — Et 14/, 1902 ved Tsjoalmejavre fundet rede indeholdt 5 friske eg. Disses gjennemsnitsv. 4.06 gr. Største v. 420 gr. Mindste v. 3,57 gr. — — lengde 57,2 mm. å 1. 55 mm. å l. 56 mm. — — bredde 402 , å De A0 5e K b. 40, 80. Tetrastes bonasia L. (Kas: Pyy) Forekommer blot i den sydligste del af Pasvigelvens dalføre, hvor den ved Botsjavre 69° 10’ i vinteren 1900— 1901 blev skudt i betydelig mængde. Den gaar ikke saa langt nord som til Tsjoalmejavre. “/, 1900 fandtes et kuld sterkt rugede eg. Fam. Charadriidæ. 81. Vanellus vanellus L. 1 par saaes af L, i juni 1902 ved indsjøen Tsjoalme- 71 Tromsø Museums Aarshefter 27. — 1904, javre. !!/, 1900 blev et expl. skudt i Næsseby og hidsendt til undersøgelse. S2. Charadrius helveticus L. I slutningen af sept. 1901 blev et expl. skudt øverst i Pasvigdalen af Sch. & K. 83. Charadrius apricarius L. (Kv: Kapustarinta. — Lapp.: Bitos). Meget almindelig. Kommer hid i mai oftest i sidste halvdel af maaneden. Første expl. observeredes saaledes: 1888 *!/,, 1889 */,, 1893 *4,;, 1894 *%, 1899 "MODE 1901 *% 1902 *%;. Tiden mellem ankomsten og eglæg- ningens begyndelse tilbringer den i flokke dels ved stran- den dels paa græsbevoksede flader, saaledes hyppig paa dyr- kede enge. Om sommeren findes den rugende paa fjeld- plateauerne og de store myr- og mosestrækninger ofte i nærheden af kysten. Eglegningen begynder før eller ved midten af juni, første eg er saaledes fundet at være lagt: 16987) 1900 * 1901 Vor 17) 1902) 27% Vegt og Maal af 7 kuld eg (27 sikr): Vegt gr. Længde mm. | Bredde mm. = 215] |» |E JÅ |? Å — === Hobugt °/, 1900, 4 fr. eg |1,59|1,61|1,53|49,2 50,5 | 48 |135,8| 36 135,5 Do. 1 1901, 4 - - 11,62|1,70|1,51/48,9| 51 |47,5135,1| 36 |34,5 Svartakslen 13/, 98 3 - - 11,67|1,74|1,54|153,1 54,5 |51,21136,7 |37,2| 36 Stenskjærnes 14, 01,4 - - 11,75|1,82|1,61154,1| 55 | 53 |35,8| 36 |35,5 Neiden ?21/, 1902, 4 - = |1.5811,6811,48151,2|52,5| 50 34,9] 35 134,5 Saarivaara 10; 1904, 4 - - 11,79|1,82|1,77154,2|55,5| 53 | 35 | 35 | 35 Tsjoalmejavre 27/, 02,4 - - |1,57|1,61|1,53|50,9| 53 | 49 |185,4 36,2 |34,5 A. B. Wessel. — Ornithologiske meddelelser. 15 Den forlader os i slutningen af september, saaledes saaes 1 1893 d. */, store flokke mest bestaaende af unge fugle paa de dyrkede marker ved Kirkenes. 84. Evdromias morinellus L. . (Lapp.: Lafhol). Forekommer hækkende paa fjeldene, men ikke syn- derlig hyppig. Sydvarangers fjelde har ikke meget af den slags vidstrakte plateauer, som den ynder, og som der er saa meget af i Nordvaranger, hvor den derfor er meget almindeligere. Den kommer temmelig sent hid om vaaren. Jeg har seet de første exemplarer: 1892 !?/,, 1897 °5/,, 1902 15}. Den optreeder om vaaren altid parvis eller flere par sam- men og sees ofte sammen med forannævnte art paa de gjødslede enge. Er lidet sky. Den er funden hækkende paa fjeldene ved Svartakselvand og ved Hobugt. Et kuld, jeg har fra førstnævnte lokalitet, er taget '*/, 1898 og indeholdt 3 friske eg. Disses gjennemsnitsvegt 707 mgr. Største v. 730. Mindste v. 670 mgr. 8 — lengde 40 mm. Å ], 41 å 1 39 mm. — bredde 28 , : be 28. b. 28 ” ” 85. Ægialites hiaticula L. (Kv.: Tyllikkä. — Lapp.: Buvvedak). Almindelig overalt langs stranden. Dens ankomst om vaaren falder i slutningen af mai, saaledes er den no- teretzs2n11388,,.%., 18927 49%, 11893270 1894 28/1895; %),, 18008 1897 2/5: 1898, 191900 401901 24/.;. — Den optræder straks parvis paa de steder, den har udseet til hækkeplads, og som hyppigst ligger ved selve sjøstranden men tildels ogsaa et stykke op langsmed elvene, f. ex. ved Jakobselv og Neidenelv. Første eg i rederne er fundet at 76 Tromse Museums Aarshefter 27. — 1904. være lagt: 1887 ®/,, 1900 19%, og *%,, 1901 °%/,. Redet er blot en lav fordybning i den tørre med lavarter bevoksede jordbund noget .ovenfor den egentlige strand eller i selve den med muslingskaller og smaasten dækkede strandbred, straks ovenfor flodmaal. I sidstnævnte tilfælde ligger eg- gene paa smaasten og brudstykker af skjæl. Talrig i Enare. Vegt og maal af 4 kuld eg. Vegt gr. Længde mm.| Bredde mm. Kuld. oie) + ls | 4 | Sirene si 82|2|82 |232|82|2|% zen | SNS aı2|2|3)23|73,2|23 Hobugt '/, 1900, 4 fr. eg | 0,61! 0,62) 0,60] 33,9] 34,5| 33,5 25,4 25,5| 25,0 Skogerø 18/, 1900, 4 - - | 0,62] 0,63| 0,61||35,7| 36,5| 35,0) 24,8] 25 | 24,0 Do. 1/, 1901, 4 - - 10,58 0,59] 0,57||33,5) 34 | 32,81249| 25 | 24,5 Hebust **'; 1900, 4 rug. - | 0,59) 0,61! 0,58 33,7] 34 | 33 || 24,4] 24,8] 24,2 86. Strepsilas interpres L. I mindre antal forekommer den rugende hist og her ved de indre fjordarme og ved elvenes munding. Paa lave, flade sandstrande findes her et å to par, oftest i ko- lonierne af rugende Sterna macrura og Tringa temmincki. Jeg har saaledes truffet den ved Neidenelvens udløb, hvor aarlig 1 eller 2 par holder til paa den store græsbevokste sandslette, paa Skogerønes i Kjøfjorden og ved Svartakslen i Bøgfjorden. Paa Hanøerne, to smaa øer ude i det aabne Nordishav, 3 mil fra Gr. Jakobselv, ruger aarlig flere par. Naar rugningen er begyndt, viser baade han og hun sig overmaade ængstelige ved redet, flyver besøgeren imøde, sætter sig i kort afstand fra ham og lader uafladelig sin høie gneldrende og knirkende stemme høre; lægger man sig rolig ned, vil den rugende fugl efter '—1 time atter A. B. Wessel. — Ornithologiske meddelelser. 11 vende tilbage til redet. Er rugningen ikke begyndt, men et eller flere eg lagte, forholder fuglene sig mere rolige. I den lave fordybning, som danner redet, findes blot nogle sammenskrabede brudstykker af Lichener og torre græs- straa. Eglægningen foregaar i juni, tidligere eller senere; i friske kuld har jeg saaledes fundet forste eg at vere lagt: 1897 !/, (men ?%, fandtes sammesteds i et andet rede 3 nyklækkede unger og et eg), 1893 %, 1 1900 **/, (samtidig to andre mer eller mindre rugede kuld). I 1903 saaes fuglen at være kommen til kysten 1. Vegt og maal af 3 kuld eg. Vegt gr Længde mm. Bredde mm. | ty KE RDS Es Parc | | = = - Eee mers ese meen RS re EN Is +. + Kuld. Su En ee ae SA |2|1318|2|3|3|2 3 DER Be Sukk Bag Neiden % 1893, 4 fr. eg | 0,88) 0,91) 0,85140,25| 41 | 40 29,25) 30 | 29 | | | | IDE Do. %/; 1900, 4 lidt rug. - | 1,02) 1,07) 0,980(42,25| 43 | 40,5) 29,5! 30 | 29 | | Do. % 1900, 4 halvrug. - |0,94| 0,96] 0,92! 40,5] 41,5) 40 || 29 | 29,5) 28,5 87. Hæmatopus ostralegus L. (Kv.: Meriharakka. — Lapp.: Cagan). Indtræffer her i slutningen af april eller begyndel- sen al mai, alt efter vaarens tidligere eller sildigere ind- træden. Saaes saaledes første gang: 1888 */,, 1892 °/,, 1893 1/,, 1894 1%,, 1895 %/,, 1896 %4/,, 1897 *%/,, 1898 2}, 12000225 19015 1002 0,1 1903 2/2, 190472). Den holder til parvis saavel i de indre fjordbunde som ude ved det aabne hav. Eglægningen finder sted fra midten af mai. En og anden gang findes 4 eg i redet. Dette bestaar blot af en fordybning, hvori eggene ligger uden underlag paa den nøgne jord eller, hvor det ligger mellem strandstenene, paa smaa jevnstore glatte stene. Den ru- S Tromsø Museums Aarshefter 27. — 1904. «F ger undertiden ogsaa et stykke op i elvene og ved fersk- vandene. Vegt og maal af 2 kuld eg. | Vegt gy | Læugde mm.| Bredde mm | — =a] : : é 3 5 Kuld. FEE ke NORE ire) 4 Je ré ne] he] 5a T 2 EEE EEE EE | = | | Ss |A BU >= | v = Lille Hans */; 1896, rug. eg | 3,37) 3,62 3,15] 55,5) 56,5) 55 | 40,7} 41 | 40,5 I 1 Bugø ?*/;, 3 lidt „ - |3,19| 3,30 2,98|57,5! 58 ! 56,5] 40,3] 40,5| 40 | Fam. Scolopacidæ. 88. Telmatias gallinago L. (Lapp.: Mækastak). Ikke sjelden i Pasvigdalen, hvor den ruger paa vaade græsmyrer. Men i 1902 fandtes den ogsaa bosat ved Svartakslen 1 Bogfjord, ikke langt fra Kirkenes, ligeledes paa en meget bled græsmyr. I 1898 fik jeg to kuld, hvori Iste eg var lagt henholdsvis %; og '*/,, 1 1902 ligeledes to kuld, hvori 1ste eg var lagt °*/, og 3. I 1903 7*/,. Sidst- nævnte laa i en ordentlig rede, lost sammenbygget af visne straa og blade. Redet laa paa en tue i sumpet, tæt kratbevokset terrain, mellem de divergerende rodskud af en Salix. Vegt og maal af 8 kuld eg (28 stkr.). Vegt gr. |Længde mm.|| Bredde mm. to) . | . . . Kuld. So, #8 |t|le |£ 2 |T #2 & ge) | cf ril rs a Le ge] 2 ge] ae! Q = ze) Q =| TS Q = so) 5 de | Su GI Sal Sea RENNES Wem ii 072) | a Tsjoalmejavre /, 88, 4 rug. eg 0,87) 0,90 0,821 39,6! 41 | 38,5] 29,5! 30 | 28,5 Do. 20/, 1898-3 - - 10,7510,76| 0,74) 39 | 39 | 39 |b9,25] 29,5] 29 Do. 8/, 1898, 3 fr. - | 0,74) 0,75] 0,72] 38.2) 39 | 37,6] 29,3] 29,5] 29 Do. 23/, 1901, 2 - 10.751 0,78] 0.72) 38,5| 39 | 38 1128.5] 29 | 28 Svartakslen 6/; 1902, 4 - - 10,9010,93| 0,86] 39,1) 40 | 38,3 28,9} 29,2| 28,3 Bjørnsund */; 1903, 4 - - 10,76910,785| 0,74) 40,1) 41 |39,1|27,6| 28 | 27 Neiden %/ 1904, 4 - - |0,81/0,825| 0,79 38,6| 40 | 38 |98,5| 29 127,5 Do. %/, 1904, 4 - - |0,82|0,85|0,79|39,1| 40 | 38 |28,2| 28,3] 28 ok A. B. Wessel. — Ornithologiske meddelelser. 89. Telmatias gallinula L. 3 expl. skudt af Sch. & K. i august 1904. Fam. Totanidæ. 90. Tringa alpina L. . Forekommer rugende hist og her baade ved kysten og længere inde i landet, saaledes paa Kjø og 1 Neiden. Redet bestaar af en fordybning udført med visne straa og blade af Betula nana, samt eukelte fjær af fuglen. Fuld- lagte kuld er fundne '?/, 1898. Vegt og maal af 5 kuld eg. Bredde mm. Vegt or. — | Kuld. re es el se ee a EE = Roo |e ee | ne) se ere! 3 A irs hå = > = | = _ m | = + .— A eR a) ee | = Nn|= Vadsø "/; 1898, 4 1. rug. eg |0,47|0,48| 0,45] 34.5] 35 |33,5 249, 25 | 24,5 fo) Zip-Navalok, 4 fr. eg. . . | 0,50 0,52 0,49 35,91 36,5] 35 || 25,6) 26,5} 25 Do. 4 - -. , .0500,51|0,49|37,9|38,5| 37 | 25 | 25 | 25 Kiberg ??/, 1904, 4 fr. eg . | 0,46] 0,48 0,42 33, 34,5 32 244 248! 24 Do. - „ 4 - - . |0,48|0,47| 0,41133,4] 36 | 32 |24,1| 245] 24 91. Tringa minuta Leisl. Den er observeret i Gr.-Jakobselv om vaaren, men det er endnu ikke afgjort, om den forekommer rugende i Sydvaranger. Derimod har fiskeriinspektør Landmark fundet den rugende omkring Vadsø i ikke ringe antal. Ruger ligeledes paa Vestmurmankysten. Et kuld halvtru- gede eg fundne her *%; 1904 havde en middelvegt af 280—290 mer., længden 27,5—28 mm., bredden 20—20,1 mm. Farven er lys gulbrun med store tjærebrune flek- 80 T’romse Museums Aarshefter 27. — 1904. ker, der staar meget tæt om den butte ende, som de næ- sten dækker; faa, smaa og spredte nedenfor midten. Et kuld fra Gamvik, taget °/, 1899 havde følgende vegt og maal: 265—285 mgr., 28—30,4 mm. X 20,5—21,1 mm. 92. Tringa temminckii Leisl. (Kv.: Pikku siipi. — Lapp.: Curnaë). Overalt almindelig saavel ved kysten som opad dal- førene. Den findes rugende saalangt syd som ved Heste- fos i Pasvigdalen, men talrigst er den i de indre fjorde og ved elvenes udløb. Den findes her kolonivis ofte sam- men med kolonier af. Sterna macrura paa flade med spar- somt græs bevoksede nes og sandsletter, helst hvor der ved havets falden dannes en stor fjære, hvori den søger sin føde, saaledes paa Gamøen i Jakobselv, i Jarfjordbund, ved Ropelv, paa Kirkenes, paa Skogerønes, paa Kjelmø, i Høbugt, Neidenelvens udløb, Bugøfjord. Den er talrig og- saa 1 Enare. De første exempl. om vaaren har jeg iagttaget: 1893 2, 1894 39% 1897 9, 1898 14, 1900 PO 190207 Første eg er funden at være lagt: 1887 */,, 1% og 18}, 1898 7, og %, 1899 EN tout 1900 702 Redet bestaar af en lav, aaben fordybning i græs- marken ofte belagt med nogle visne blade eller græsstraa, undertiden er det blot en fordybning i den løse sand. Eg- genes antal er altid 4, men i kolonierne kan det af og til hænde, at man finder 5 eg i et rede; det var f. ex. tilfæl- det med et rede fundet i Gamnesbugt */; 1900. Men her var det af det ene egs udseende tydelig at forstaa, at det maatte være lagt af en anden hun, A. B. Wessel. — Ornithologiske meddelelser. si Vegt og maal af 5 kuld eg (21 stkr.): Vegt gr. Længde mm.) Bredde mm. uld. LE ere re dee ee x s|8l8|3|8j3|3 | å EE EEE NENNE | 2|3|j3|2|3|3|2|3 Vadsø 12/, 1898, . 4 fr. eg | 0,28] 0,29} 0,27|27,5| 28 | 27 ||20,9| 21 | 20,5 Renøsund 1/; 1899, 4 - - {0,258} 0,26) 0,25] 28,5) 29,5] 28 | 20,5] 21 | 20 Høbugt 3/, 1899, 4 - - |0,27/ 0,28] 0,26 29,1) 30 | 28,5) 20,8} 21 | 20,5 Gamnesbugt 27/, 00, 5 - - 10,295! 0,30) 0,29] 26,9! 28 | 26 |) 20,5) 21 | 20 Skogerø 2/; 1900, 4 = - | 0,27| 0,28] 0,26] 27,5) 28 | 27 ||19,9| 20 | 19,5 93. Tringa striata L. (Lapp.: Gadde-birus). Den er endnu ikke funden rugende i Sydvaranger, hvorimod fiskeriinspektor Landmark i 1899 fandt flere reder omkring Vadsø. Vaar, høst og vinter er den deri- mod overordentlig talrig langs hele kysten. Man kan om vaaren se flokke paa mange hundrede individer. Jeg har seet den her ved kysten endnu 13de mai, og 28de aug. har den atter vist sig at vere vendt tilbage did. Da kyst- befolkningen ikke kjender noget til dens sommeropholds- steder, skulde jeg tro, den ikke ruger i Sydvaranger. — Et kuld fra Novaja Semlia, taget af d'hr. Schaaning og Koren, havde en vegt af 0,63—0,665 gr.; lengde 36— 37,2 mm. og bredde 26,5—26,8 mm. 94. Phalaropus hyperboreus L. (Kv.: Vesipéiskynen..— Lapp.: Bavgus). Hyppig rugende ved smaavandene paa fjeldene. Om vaaren straks efter ankomsten i begyndelsen af juni eller slutningen af mai maaned optræder den i smaaflokke. Eglægningen foregaar alm. i 2den halvdel af juni maa- 6 82 Tromsø Museums Aarsheîter 27. — 1904. ned, men i tidlige aar ogsaa i begyndelsen af maaneden. Iste eg var saaledes i et kuld i 1898 lagt ?/,, i 1901 7/,. Vegt og maal af 4 kuld eg (16 stkr.).: Vegt gr. |Længde mm.| Bredde mm. Kuld. se 332133818 al:2|3|3|2|53|=7|j2|3 Kirkenes °*/, 1898, 4 fr. eg 0,31) 0,82) 0,31 30 | 30 | 30 ||21,8| 22 lors Svartakslen 2°/; 00, 4 - - | 0,29] 0,31| 0,26130,4 31 | 30 |21,4| 21,5] 21 Do. %% 1901, 4 ru. - | 0,28! 0,29] 0,27) 29,3] 29,5! 29 | 21,4! 21,5} 21 Do. 7/, 1901, 4 fr. - [0,255] 0,27] 0,24] 28 | 29 | 27 || 20,1) 20,5] 19,5 95. Totanus fuscus L. (Kv.: Musta vikla). Hækker i ikke ringe antal i Pasvigdalen og Lang-- fjorddalen, fra Strand (69° 35%) sydover paa større og mindre myrer omgivne af furu- og bjerkeskog. Findes. ogsaa rugende i Neiden. 1°/, 1898 fandtes et kuld nys-. udklekte unger paa en vaad gresmyr ner Strand. I 1901 fandt K. & Sch. to kuld friske eg ved Hestefos. I disse var lste eg lagt */,.. I 1902 %/,: Tandı Dei kuld klækkefærdige eg ved Tsjoalmejavre. Ligesom andre arter af slægten viser den sig meget ængstelig og paa- trængende, naar den har unger i nærheden, hvorimod den trykker sterkt paa eggene. Eggene har intet lost under- lag, men ligger i en simpel fordybning i mosen. Vegt og maal af 2 kuld eg: Vegt gr. |Længde mm.| Bredde mm. Kuld. glelelldlelelelel¢ 3|2|3|=2|2|Z2|12|72|3 Hestefos 5/; 1902, 4 fr. eg | 1,26) 1,28] 1,22|48,8| 50 |47,533,4| 34 | 33 Vagatem % 1904, 2 - - |1,19) 1,20| 1,18|47,6| 48 |47,9|31,4| 31,8) 31,1 À: B. Wessel. — Ornithologiske meddelelser. 83 Eggenes farve er græsgrøn med store og smaa tjære- brune flekker, der er tættest samlede om den butte ende. 96. Totanus glottis L. (Kv.: Valkea vikla). Temmelig almindelig baade i Pasvigdalen, Jarfjord og Neiden I 1892 blev den seet første gang ?%.. Ru- ger ligesom foregaaende paa myrer omgivne af skog, helst hvor der findes ialfald en del furutrær, ofte ogsaa et stykke op paa fjeldsiderne, ovenfor bjerkeregionen, hvor blot enkelte spredte furutrær vokser. 1%; 1901 fandt jeg saaledes dens rede med 4 friske eg paa en fjeldmyr ovenfor Stordalen ved Svartakselvand. Den rugende fugl trykkede sterkt paa eggene og fløi, da den var opskræmt, lavt henad marken med et sterkt skrig og vendte ikke til- bage. Redet laa ved en træstub og bestod blot i en for- dybning i noget morskent træsmuld med større halvraadne træstykker omkring, hvis farve paa en vidunderlig maade harmonerede med eggenes rødbrune flekker. I fjord- bundene, hvor der ved udfaldet vand ligger en stor fjære blottet, ser man den ofte, f. ex. i Jarfjord, vadende om- kring sammen med de andre vadere. Vegt og maal af 4 kuld (16 stk.): = + = = — LE) å © » 7) © >> D o 2 A Kuld rs 2 | | ro 2 | D | 2 bre TS =) = TS Q =| TD © | A | | à |A. |A A ae Pasvigdalen /, 01, 4 fr. eg | 1,51| 1,60! 1,45] 51,5} 53*| 50 |85,3| 36 | 35 Rekjärvi /6:01, 4 - - | 1,60) 1,61) 1,57) 51,5) 52 | 51 |35,9| 36,5) 35,5 Stordalen *3/, 1901, 4 - - | 1,45] 1,54] 1,38|48,5| 50 | 47 | 33.4] 34,5] 32,5 Tsjoalmejavre ”/, 1901, 4 halvrug. ee . . . « . | 1,48} 1,57] 1,39] 50,5) 51,5) 49,5] 33,9) 34 | 38:5 84 Tromsø Museums Aarshefter 27. — 1904. 97. Totanus calidris L. (Kv.: Punajalka vikla. — Lapp.: Coavéo). Den hyppigst forekommende af slægten og overmaade talrig langs hele kysten og et stykke ind i landet. De første expl. om vaaren viser sig i midten af mai, sjelden allerede i april, saaledes: 1892 ?/,, 1893 "5, 1895 *°/,, 1897 13/, 1900 */,, 1901 *4/,, 1902 '*/,, 1904 17%. Ruger paa myrene helst i nærheden af fjordene, hvor den store fjære yder den et ypperligt furageringsfelt. Det første eg i kul- dene har jeg fundet at være lagt: 1888 °/,, 1898 1%;, 1900 M}, 1901 47, og *. Synes ikke at forekomme i Enare. Vegt og maal af 6 kuld eg (24 stkr.): Vegt gr. Længde mm. || Bredde mm. — + — El — De © er [72] D > [7) © A a Kuld rg 2 rS so 2 ge] so 2 rg S|/S|E|= | EE EV SE So). (2:2 Aa AE NE | Sandnes 1:/, 88, 41. rug. eg | 1,16) 1,20} 1,15) 44,8) 45,5| 44 1(82,1| 33 | 51 Svartakslen 13; 98, 4 fr. - | 1,03) 1,09! 0,96! 42 | 45,5) 4030,3| 30,5) 30 Do. 4 - - 11,13| 1,18] 1,03) 45 | 45,5) 44,5| 81,1| 31,5) 80,5 Do. */, 1901, 4 - - |0,95| 1,01] 0,90) 41,4 42,5| 40 |29,8| 30 | 29: Do. / 1901, 4 - - | 1,20) 1,25| 1,10) 45,3! 47,5| 43,5) 30,6| 31 | 30 Gamnesbugt 27/, 1900, 4 - - |1,06| 1,09) 1,0345,4 47 |445/80,3| 31 | 30 98. Totanus glareola L. (Kv.: Liro. — Lapp.: Uccatovecus). Ikke sjelden paa de store myre nær kysten I. ex. i Jarfjord, i Korsfjord og i Bugøfjord, men ogsaa 1 de indre skogbevokste dale, hvor den i 1901 af Sch. & K. fandtes rugende ved Hestefos (69°). I 1901 var den kommen */,. Den er i vaartiden meget lidet sky, sidder lange stunder urørlig paa en tue og lader sig komme ganske nær. Den har en høi, klar À. B. Wessel. — Ornithologiske meddelelser. 85 fløitetone som »lyi, lyi, lyi, lyie, hvormed den ene svarer den anden bortover myren. 1 kuld friske eg, fundne af hr. L. paa Saarivaara i Pasvigdalen °/, 1903, havde fol- gende dimensioner : Vegt 620—650 mgr., længde 36 mm., bredde 26—26,7 mm. Et kuld fra Neiden !*/, 1904, vegt 620—630 mer., længde 35,2—39 mm., bredde 25,1—26 mm. 99. Actitis hypoleucos L. (Kv.: Rantasiipi). Talrig ved alle vore elve. Men forekommer ogsaa ved fjordbundene, hvor den soger sin fode i den store fjære. I Bugofjord saaes den saaledes *'/, 1901. Under flugten, der er meget rask og ledsaget af pludselige zigzak- formige sving, udstoder den stadig sit ængstelige skrig. Eglægningen foregaar i midten af juni, undertiden tid- ligere, undertiden senere. Forste eg findes at være lagt: 1893 18/,, 1898 *%/,. Et rede fundet i øvre Jakobselv ?'/, 1893 indeholdt 4 friske eg og bestod af en fordybning i en lerbakke nær elvebredden foret med vissent lov og mos. Vegt og maal af 6 kuld (22) eg: Vegt gr. Længde mm. | Bredde mm. == — + — + + — 4 ae) ua s|22)3 8181241814 a een er ee le a ala are ei 2 Jakobselv 2"/, 1993, 4 fr. eg | 0,52) 0,53| 0,51) 32,8] 33 | 32 125.4 26 | 25 Svartakslen 13/, 98, 2 - - | 0,541 0,61) 0,471 37 | 37 | 37 |25,3| 25,5| 25 Tsjoalmejavre */ 02, 4rug.- |0,595| 0,61| 0,58 36,4) 36,8) 36 1125,81 26 | 25,3 Do. %/, 1902, 4 fr. - | 0,551 0,59] 0,47134,9| 36,5) 31 125,5! 26 | 24,9 Do. 2/, 1902, 4 - - 10,56/0,585|0,515| 36,5] 37,1) 36 | 27,1! 27,5] 26,7 Do. 9, 1902, 4 - - 10,528| 0,54| 0,50] 36 |36,1| 36 ||25,4| 26 | 25 S6 Tromsø Museums Aarshefter 27, — 1904, 100. Machetes pugnax L. (Kv.: Tokkimus. — Lapp.: Ravgus). Ikke meget hyppig i Sydvaranger. Dog hækker den paa de store myrer i Pasvigdalen, og i rugetiden har jeg ligeledes seet den i Neiden og paa Skogerøen. Forøvrigt bemærkes den mest paa gjennemtræk om vaaren til Nord- varanger. I det sene aar 1893 saaes den '%/, paa fjeldet ved Kirkenes og i det ganske tidlige aar 1898 */; paa my- rene ved Vadsø. Vegt og Maal af 3 kuld eg (12 stkr.). Vegt gr. Bredde mm Kuld. So | ® | © » = [312 E SE À Hestefos °/, 1900, 4 fr. eg 10,93510,960/0,920| 44,2! 45 | 43,5) 30,6) 31 | 30 Nesseby 15% 1901, 4 - - |0,855/0,870/0,830|| 40,2) 41,5) 39 || 28,6) 29 | 28 Zip Navalok 1901, 4 - - 10,890/0,9300,860| 44,4) 45 | 43 29,5! 30 | 29 Neiden 1%/; 1904, 3/, rug. 3 - | 0,93] 0,95| 0,92)| 44,1) 44,3} 44 30.6 31,2] 30,2 101. Limosa lapponica L. (Kv.: Punakuovi). Var indtil 1900 ikke kjendt som rugende i Norge; men prof. Collett var paa ret spor, naar han i sine »Mindre Meddelelsere 1881—1892 siger: »Det kan dog neppe betviles, at saadanne (d. v. s. dens rugesteder) fin- des, sandsynligvis i nogen afstand fra kysten og inde mod de russiske graensedistriktere. Aarsagen til at man ikke for har paatruffet denne art under rugningen, kan neppe være anden, end at denne indtræffer temmelig tidlig, i før- ste halvdel af juni, da endnu adkomsten til de indre di- strikter, hvor den mest holder til, ofte kan være hindret ved is og sne. Thi der, hvor den har sit rede, gjør den A, B, Wessel. — Ornithologiske meddelelser, S7 sig overmaade sterkt gjældende, baade ved sin størrelse og farvepragt og ved sin paatrængende opførsel og sit sterke | skrig. 28); 1900 bemærkede jeg et par ved et lidet fjeldvand nær Skogerønes paa indsiden af den store — mellem Kjø- fjord og Bøgfjord beliggende — Skogerø, altsaa temmelig langt ude i fjorden. Efter parrets opførsel at dømme havde det unger i nærheden, hvilke det dog ikke lykke- des mig at opdage. Samme aar i midten af juni havde hr. Schaaning paa fjeldene ved Strand i Langfjordda- len fundet og fældet et par med 4 dununger. I 1901 **/, bemærkedes et enkelt explr., som holdt til i fjæren ved Høbugt i Korsfjord og */ s. a. fandt jeg paa en stor myr i Neiden et rede med 3 klækkefærdige eg. I første halvdel af maaneden havde hr. L. opdaget to reder paa Saarivaara i Pasvigdalen. Endelig fandtes i 1902 tre kuld, et af mig i Neiden ?/, halvruget, og to af hr. L. ved Tsjoalmejavre '?/,, sterkt rugede. Til rugeplads vælger fuglen de samme store myr- strækninger, paa hvilke Numenius phoeopus ruger i bety- delig mængde, og som bestaar af banker og aasrygge af - brun torv adskilte ved smaa vandsig og damme; dog fin- des den ogsaa paa ganske smaa fjeldmyrer. Redet ligger aabent paa en tue, bestaar blot af en fordybning i denne, hvori. noget løst materiale bestaaende af visne blade og stilke af Betula nana, renlav, en og anden fjær etc. Baade han og hun ruger vekselvis, dog maaske hyppigst hannen. Den ikke rugende fugl holder vagt i nærheden, og naar den ser noget mistænkeligt eller hører spovernes angst- skrig, kommer den flyvende mod fredsforstyrreren, sætter sig i kort afstand og istemmer sit skjærende og ubehage- lige skrig, der lyder som »gahik-gahik-gahike, gjentaget i det uendelige, og den slutter ikke dermed, før alt er frede- ligt igjen. Opholder man sig længere tid paa myren, for- 88 Tromsø Museums Aarshefter 27. — 1904. lader ogsaa den rugende fugl eggene, kommer — tilkaldt ved magens skrig — hen til denne og istemmer den samme koncert. Limosa lapponica er ligesaa agtpaagivende som spoverne, men mere dristig og nærgaaende end disse. Eglegningen begynder de forste dage af juni eller slutningen af mai; saaledes fandt L. et nylagt eg °/, 1901, og omkr. */, er ungerne i almindelighed udklækkede. I 1904 fandtes et kuld friske eg ®°/, og klækkefærdige 1%;. Det normale er 4 eg, men ofte lægges blot 3. Vegt og maal af 10 kuld eg (33 stkr.): Vegt mgr. |Længde mm. | Bredde mm. Kult sis Hz ls | Es | ENE eg =/2|3|3/2|5 Neiden %/, 01, 3 klækkef. eg | 1,65| 1,66) 1,64|53,3| 54 | 53 37,5! 39 | 36,5 Saarivaara "/, 01,3 rug. - | 1,70) 1,95) 1,56) 49,8) 50,5| 48,5) 35,3) 36 | 35 Do: + 5), 1 fr. - | 1,44! 1,44) 1,44151,5| 51,5] 51,5) 35 | 35 | 35 Neiden */; 02, 4 halvrug. - | 2,011 2,10) 1,931 55,5] 57,5) 53 || 38°| 38 | 38 Tsjoalmejavre "7/; 02,3 rug.- |1,79| 1,82] 1,76|50,5| 52 | 48,21 36,5! 36,8] 36,2 Do. 17/1902, 4 halvrug. - | 2,24] 2,32! 2,17|56,3| 57,8! 55 |139,1| 39,9! 39 Do. 5% 1903, 3 fr. - | 1,95) 2,00] 188] 56 | 56 | 56 36 37,51 36,1 Do. 5% 1903, 4 - - [1,985] 2,02) 1,99 55,5) 55,8] 55 | 38 | 38.21 37,5 Do. 5/5 1903, 4 - = 1,972| 203! 1,93 55,8] 56,2 55,2) 37,9! 38,91 37,2 Neiden %/, 1904, 4 - - | 1,92) 1,94] 1,85| 53,2| 54 | 52 [137.21 37,5] 37 Eggenes bundfarve er i almindelighed lys gulgren med mat askegraa flekker jevnt over det hele; ved den butte ende ofte tillige nogle sorte flekker og undertiden en sort snirkel. Andre eg er mere grønagtige med brune flekker tættest om den butte ende. De vil kunne forveks- les med smaa exemplarer af Numenius phoeopus-eg (naar disses gjennemsnitsvegt ikke overskrider 2,24 gr.); men i almindelighed vil Limosa lapponicas eg vere kjendelige ved mattere flekker, samt ved en mere gulagtig bundfarve i modsætning til smaaspovens sterkt grønne. A. B. Wessel. — Ornithologiske meddelelser. 89 102. Numenius phoeopus L. (Kv.: Pienikuovi. — Lapp.: Guskastak). Ruger i stort antal paa alle torvmyrer og paa de nøgne fjeldplateauer. Ankommer i første halvdel af mai; i 1901 var den saaledes kommen 1/,. Eglægningen be. gynder i forste halvdel af juni; forste eg fandtes saaledes ativæreslagts 1900-02 107 1901 %, %; og %. Vegt og maal af 7 kuld eg (28 stkr.): Vegt gr. | Længde mm. | Bredde mm. Kuld Sle s/s ES |I ET SSE SSS Se tis eger ee NS Se = = =—— Høbugt 1/, 1900, 4 fr. eg | 2,23! 2,32) 2,08) 54,4 55,5] 53,51 39,8] 40° | 39 Skogerø 16; 1900, 4 rug. - |2,64| 2,77| 2,47) 57.6] 59,5| 56 || 41,5] 42 | 41 Do. 7/, 1901, 4 fr. - | 2,50) 2,63) 2,27| 56 | 57 |55,5 40,8] 41 | 40 Do. % 1901, 4 - - |2,75| 2,79] 2,72) 58,1 59,5] 57 | 41.4) 41,5| 41 Saarivaara % 1901, 4 - - |1,89) 1,98] 1.821515] 52 | 51 | 36.6! 37 | 36 Do. 1 1904, 4 - |2,3912,53| 2,14 54,9) 55,5! 51,5] 38,9! 39,5) 38 Do. 54 1903, 4 - |2,64] 2,74] 2,48|59,2| 60 | 58,2] 41 | 41,8) 40,8 103. Numenius arquatus. (Kv.: Iso kuovi). Denne art er blot et og andet aar iagttaget paa gjen- nemtræk om vaaren (L). Fam. Gruidæ. 104. Grus grus L. (Kv.: Kurki. — Lapp.: Guorgga). Et par af denne fugl fandtes hækkende paa en umaa- delig stor myr ved Samettijoki paa 69° 24’ i øvre Pasvig- dal *% 1902. Her fandtes ogsaa dens rede med to halv- rugede eg; det var 2 alen bredt og '/, alen heit og bestod 90 - Tromsø Museums Aarshefter.27. — 1904. af græs. Det saa ud til, at redet var benyttet i flere aar. Rundt omkring var bled hengemyr, saa redet var yderst vanskelig tilgjængeligt. Arten var tidligere ikke kjendt som rugende nordenfor Namdalen. De to eg havde en vegt af henholdsvis 17,75 og 17,85 gr., lengden 93,3 og 97 mm., bredden af begge 59 mm. I 1904 blev fuglen bemærket ved Tsjoalmejavre *°/,. Fam. Anatidæ. 105. Anser segetum Gmel. (Kv.: Isohanhi. — Lapp.: Cuonje). Meget almindelig i Sydvaranger, hvor den ruger i de indre dalforer, dog undertiden ogsaa ner fjordbundene. Vaartrækket er observeret: 1892 1?/,, 1893 ?%/,, 1894 10/,, 1897 %/,, 1900 1°/,, 1901 ”/, — det største træk indtraf dog først efter ?/, —, 1902 19%, (i Tsjoalmejavre), 1, (i Kors- fjord), 1903 ®/,. Hosttrækket er seet: 1887 °%,, 1893 9. Den ruger paa myrene og fjeldplateauerne ved elve og vande. I 1902 fandt jeg paa en stor myr i Neiden dens rede ®'/,; det indeholdt 4 friske eg, laa aabent paa marken i nerheden af en liden bæk og bestod blot af fuglens dun, blandet med en mengde visne blade, smaakviste, lav o. s. v. Eggenes antal er undertiden blot 4, men oftest 6, sjelden 7. Vegt og maal af 6 kuld (30) eg: Vegt gr. Længde mm. | Bredde mm. Kult 3 |212|3 82|3|32 |3 SE Ju Ole NS PENSE a|2|212|2|A|8 å = Pasvigelv 1888, 7 tr. eg |13,47| 14 |12,70|82,3| 84 |81,5|56,3| 57 | 56 Vaggatem */; 1900, 6 - 12,61/13,8611,05| 83,2 86.5| 79 | 55 | 56 | 54 Pakanajoki /; 1901, 4 - 119,11112,94111,40176,4| 79 | 73:5) 53 | 53,5) 52,5 Sunjeld 1900, 4 - 12,7513,53112,10| 84,6) 85,5| 83 157,1, 58 |: 55 Neiden */; 1902, 4 fr. - 113,47113,76112,81|83,6| 85 | 81 154,4/°55 |53,5 Do. 1/5 1903, 5 - - |15,13|15,54|14,85|847|186 |83,558,1| 59 157,2 A. B. Wessel. — Ornithologiske meddelelser. 91 106. Anser anser. (Kv.: Merihanhi). Forekommer undertiden om vaaren paa gjennemtræk, og kjendes af beboerne ved Tsjoalmejavre som en fra den foregaaende forskjellig art. 107. Anser erythropus L. (Kv.: Pieni kiljuhanhi. — Lapp.: Uccatuodnjagas). Sees og fældes undertiden i ikke ringe antal om vaa- ren. I 1892 saa jeg den i store flokke i ovre Jakobsely 397, og i 1895 saa jeg */; exemplarer skudte i Næsseby. I 1902 bemærkedes flere explr. paa den store myr ved Bugofjord %1/,, og #/, fandt L. paa Samettivaara 1 Pasvig- dalen dens rede, indeholdende 6 friske eg. Der var ingen dun i redet. Vegt og maal af 1 kuld eg: Vegt gr. Lænde mm. | Bredde mm. — + — 45 u — + Rue s\elelslzeleigl#|3 en DAAE RE NO QUE an ala 2 >33 |A « | 1 = Samettivaara '%/; 1902 . ... zor 8,66] 7,43] 82,7| 84 | 81 1495 503) 48 108. Cygnus musicus Bechst. (K.: Joutsen. — Lapp.: Njuféa). I øvre del af Pasvigelven med dens store vande er denne art ikke sjelden; især om høsten samles den i store flokke. I 1901 blev den ogsaa observeret i de øvre vande af Jakobselvens dalføre. Ved Tsjoalmejavre pleier de før- ste individer om vaaren at bemærkes i marts. I 1888 saa jeg to stkr. ved Elvenes /,, og 1892 saaes den *%/,, 1902 #/,, 1903 ®%, (ved Tsjoalmejavre), *%, (i Bøgfjorden,) 1904 92 Tromsø Museums Aarshefter 27. — 1904. ®%/,.. Den holder sig om høsten i elvene og vandene, saa- længe de er isfri. Et kuld fra Kolahalvøen paa 5 eg havde følgende vegt og maal: Vegt gr. Tite ede mm. Bei mm. se ENE Je EIE | EVEN PE a 37,10: 39,55, 35,60 108,4 dal | 107 || 69,2 | 70 | 68,5 109. Branta bernicla L. 1 exemplar, blev skudt af Sch. & K5% 1904 ved Vagatem. 110. Anas boschas L. (Kv.: - Punasorsa). I Oktober 1900 blev en han skudt i ovre del af Pas- vigelven. Om vaaren i islosningen sees den undertiden flokkevis ude i fjordene mellem de drivende isflag, saale- des fra 3die til 5te mai 1901. 9de juni 1902 saa jeg en flok paa 14 stykker, hvoraf 3 hunner, svømmende paa havet udenfor Jakobselvens munding. 111. -Anas acuta 1. (Kv.: Jouhisorsa). Ikke sjelden i Pasvigdalen og Jakobselv. A. B. Wessel. — Ornithologiske meddelelser. 93 Vegt og Maal af 3 kuld (22) eg: Vest gr. |Længde mm. Bredde mme 1362 LE = = > el has 3 veg JE — + — — - . On kG Duke n ah par D = Kuld et else re ea | 0 SES Ne SE ENE MENS aı2|3/3 2) 22) 2) a/R | | Tsjoalmejavre /, 1897, 8 eg 13,5953,725,4053,1| 55 49,539,5 40 | 88 || 4,26 Pasvigdalen 19; 1902, 6 - |2,97/3,18)2,71)53,354,8) 51)37,5, 38 36,2 2,60 - le rio r 9Q lo" Do. 267, » 8 = |8,3013,50/3,03152,7155,5/50,5B7,5| 38 [37,2] 112. Anas crecea L. (Kaye) Lavi): Meget hyppig overalt paa passende lokaliteter baade inde i dalene og ude ved kysten. I 1894 saaes den første gang 19%. Et *%; 1893 ved Bjørnhaugen i Jakobselv fun- det rede laa paa fugtig grund mellem tæt orekrat og inde- deholdt 8 sterkt rugede eg. Et !f/, 1904 paa F serdesiny- ren ved Neiden fundet rede laa under en overhængende torvbrink skjult af en busk. Vegt og maal af 4 kuld eg: [0 je] = le 8 B JQ Qu © E | 5 © = œ Qu Qu © B B Veet Jo > stile on zi 2 : . ES Kuld. er els Lors la See 3 = = = = re Le) - TS | > ole |; loue [er | ene O0 5 = ae} ran ort + 1 = . = a =} =)213/3|%2 A eee Jakobselv 2/; 93, 8 rug. eg 1.96 2,02,1,81146,8| 48 145,588,7| 34 | 33 || 2,05 Pasvigdalen 7°/; 1902, 6 - |1,8611,88/1,8346,4| 48 145,9183,4342! 33 |) 2,50 Neiden '%; 1904, 8 rug. - [1,8211,5911,66144,9) 47 | 44 182,833,132,4| 2,95 Saarivaara ‘44, , 8 , - LSHLSH 756465 44 183,3133,8| 33 *) Dunens vegt er i dette og følgende tilfælder beregnet saaledes: Den hele masse er veiet (a), derefter er en liden del udtaget og veiet (b). Denne lille portion er dernæst renset omhyggelig og atter veiet (c). Veg- ten af den samlede mængde renset dun faar man saa efter formelen: NE exe: 94 Tromsø Museums Aarshefter 27. — 1904: 113. Anas penelope I. (Kv.: Haapana). Meget almindelig. I 1893 saaes den første gang *%, og i det tidlige aar 1897 %;. Eglægningen foregaar fra første halvdel eller midten af juni. I 1895 var saaledes i et rede første eg lagt !%, i 1902 17; og ™/,. Eggenes an- tal almindelig 9. Vegt og maal af 4 kuld eg (31 stkr.): Vegt gr. |Længde mm. Bredde mm.» = = i A : VE de Kuld. Oo, 8/ else) 8) BIS |$ wile? «= ma | Cl a | ere 2i/ olla & ELLENS ENES NE a|2|/S|a|2|S|2|72|a| 3 _ == Tes Tsjoalmejavre /, 98, 9 fr. eg |3,003.092,946524/53.5) 51 38,9) 39 |37,5] 446 Pasvigdalen */; 02, 6 - - (3,35/3,57/3,13] 56 | 58 | 55 [88,4] 39 375 Tsjoalmejavre 2/, 1902, 6 - |3,21/3,33)3,03/56,5| 58 | 55 |36,9| 38 | 35 Neiden 19; 03, 10 1. rug. - |3,08/3,20)2,95/54,5)56,5) 52 187,5/38,2136,2| 4,21 114. Fuligula fuligula L. (Kv.: Pieni sortti). Har i de senere aar vist sig at være meget alminde- lig i Pasvigdalen, især den øvre del af samme. D'hrr Sch. & K. skjød her baade i 1900 og 1901 talrige exem- plarer ligesom de ogsaa fandt dens rede med eg, saaledes i 1901 to reder ved Hestefos med henholdsvis 9 og 10 eg, af hvilke det første var lagt 9de og 1lte juni. Vegt og maal af 1 kuld eg: Vegt gr. |Længde mm.| Bredde mm. |,» = | ha bass ech len Kuld. CR NT) | 2 D | %| æ || © © rS Ars re 2|S|T Fo | à S|S| 413) 8/2/38) 8] sles a|2|38|3|2 =| a|2 | als a ai : — Hestefos ?°/, 1901, 10 fr. eg |4,68/5,03)4,34) 60,5] 62 | 60 |40,2| 41 [39,5] 2,57 A. B. Wessel. — Ornithologiske meddelelser. 95 115. Fuligula marila L. (Kv.: Iso sortti). Findes i Pasvigdalen, antagelig ruger den der. 116. Oidemia fusca L. (Kaya: = Korn), Meget almindelig. I 1894 saaes den første gang 1°/, i Jarfjord, i 1897 15%; i Neiden. Ruger ved fjeldvandene. I to kuld fra Hangerne var i 1903 første eg lagt henholds- wiser yor *"/.. Vegt og maal af 2 kuld eg (25 stkr.).: Vegt gr. |Længde mm. Bredde mm. Kuld. | Middel Størst Mindst Middel | Størst. Middel Middel Størst Mindst Hanøerne °/, 03, 14 fr. eg 7,94 9,25 6,90170,8. 73 | 67,5) 48,0) 49,5, 46,5 Do. % 03, 12 - - 1|8,12|8,84| 7,15|70,1| 73 |65,2| 48,1| 50 | 46 117. Oidemia nigra L. (Kv.: Merilintu. — Lapp.: Njurggo). Ligeledes almindelig. Vaar og høst sees den i store flokke i de indre fjorde. Saaes i 1897 første gang 15/.. Eglægningen begynder i anden halvdel af juni, underti- den tidligere. I et rede fundet i 1887 var første eg lagt 207,, 1 1898 !%/;. Undertiden forekommer dvergeg i rederne. 6 6 tee) Vegt og maal af 1 kuld eg. —— - — == - Vegt gr. |Længde mm. Bredde mm. Kul Sluldlale 43 1 å NENNE ST Se een | NS |e |: |å å |&|a|3 |» = Kirkenes %/, 87, 6 fr. eg*) | 5,19] 5,35| 5,02] 66,4| 69 | 65 || 43,7 15 43 *) Et dvergeg med vegt 1,85 gr. længde 58 og bredde 28 mm, ikke medregnet. 96 Tromsø Museums Aarshefter 27. — 1904. 118. Clangula glaucion L. (Kv.: Sotka. — Lapp.: Coadge). Ruger i betydelig mængde især i Pasvigdalen. Han- nerne sees vaar og høst i stor mængde i de indre fjorde. I øvre Jakobselv saaes den 3, 1892. Maal-og vegt af 3 kuld eg (28 stkr.: Vegt gr. |Længde mm. Bredde un |s = An, rs a + = ~ — » dn dn Rud: 3 218132 GIS | £ FEL S| 2 221 å | EVE LEA 2|83 2/2) Sse) 2lalal 2 ars - Pasvigdal /, 1899, 9 eg |6,68/7,06)6,15)5 44 |41,5) 4,67 Do. /, 1900, 9 - 16.4117.65/5,86 59 44 u. | Borrojiirvi %/ 1904, 10 - |5,94.6,21,5,52 1 |41,8143,5/40,4 119. Harelda glacialis L. (Kv.: Alli, — Lapp.: Hazza). Lige talrig baade vinter og sommer ved vore kyster. Den tilhører havkysten og fjerner sig aldrig meget langt derfra. Dog har jeg i rugetiden truffet den talrig i fjeld- vandene øverst i Jakobelvdalen, ca. 3 mil fra sjøen. Om vaaren samles individerne i uhyre flokke i fjordene, og især da er det, at hannerne, naar de letter fra sjøen, istem-. mer sin eiendommelige sang, der gjentaget af hundreder af individer lyder som et fjernt orkesters brusen. Flok- kene holder sig sammen i fjordene indtil eglægningstiden nærmer sig, da parrene spreder sig omkring til fjeldvan- dene. Parringen har jeg seet foregaa paa de drivende isflag i fjorden. Fra midten af juni begynder i alminde- lighed eglægningen; 1900 var første eg i et kuld lagt ’%,, 1901 !'/, og i et andet 1%, 1902 %,. . Redet lægges i lyn- gen i nærheden af ferskvand, hvori eggene ligger med Å. B. Wessel. — Ornithologiske meddelelser. 97 dunen som en krans omkring sig. Eggenes antal er 9, undertiden blot 8. Den største del af dunen kommer i re- det, naar de sidste eg lægges. Blandt eggene findes un- dertiden dvergeg. Hækker i mindre antal i Enare. Vegt og maal af 3 kuld eg: | | Vegt gr. |Længde mm.| Bredde mm. ||, 5 Kuld em: ln: : vale ele En Sn ‘ es — a — 3 si 2i\eis] 2/338] 2 sige rer REN PER eal RE ENE] Alin|S/4,/N)/ 2/4) ae) xl 3 Kirkenes !°/, 1901, 9 fr. eg 15,08/8,3012,9554,7| 56 | 53 187,7138,5| 37 || 4,36 Svartakslen 174 01, 6 - - |2,80/2,89|2,70154,2/55,5| 53 187,7| 38 | 37 || 1,80 Korsfjord %/; 1902, 6 - -*)|3,04]3,19|2,90156,2|57,5] 55 186,4] 37 | 35 || 1,57 120. Eniconetta Stelleri Pall. Træffes ofte i de ydre fjorde om vinteren. 121. Somateria spectabilis L. (Lapp.: Buosnjun-havdda). Ligesom foregaaende forekommer den her blot om vinteren og da i de ydre fjorde ofte i store flokke, f. ex. i marts 1902 i Sylferbugt paa nordsiden af Skogergen, og i april 1903 i Korsfjord. 122. Somateria mollissima L. (Kv.: Auhti. — Lapp.: Havdda). Talrig i fjordene baade vinter og sommer. Eglæg- ningen begynder i slutningen af mai; 1896 var saaledes 1 et rede første eg lagt ?%;, 1898 #/, og */;. Forst naar *) Deraf et dvergeg, som ikke er medregnet i middeltallene. Dettes vegt var 1,37 gr., længden 30,5, bredden 25 mm. 7 98 Tromsø Museums Aarshéfter 27. — 1904. det sidste eg er lagt, kommer den meste dun i redet; før er der blot ganske lidet. Eggenes antal almindelig 5. Vegt og maalaf 1 kuld eg: Vegt gr. |Længde mm} Bredde mm.l.» = Kuld 3\elalele!elsl4|elee ; s 2|2|%| 2125 2|3|=e s|ia|lsli=|s|a|z| e| 4128 Le Pe] = = += .— ae + el aa) = a Piet A |) S|a|2) a) © Bugeen ™/, 1898, 5 fr. eg . 19,01/9,568,15/78,981,5/76,5 51.115 50 14,59 123. Mergus albellus L. (Kv.: Ungelo). Den er observeret i øvre del af Pasvigvasdraget, men er vistnok temmelig sparsomt forekommende her, hvor den dog utvilsomt hækker (L.). I begyndelsen af juni 1904 saaes en han ved Hestefos (K. & Sch.). Den skal lægge indtil 13 eg. Vegt og maal af 1 kuld eg: Vegt g a Længde mm. Bredde B Mindst. | B Kuld. Beregnet dunvegt gr. | Storst. al | À Kola 1900, 6 eg . . . . 415/411 4 Ler or Oo © RD — co Ne} wo RD I D «I Med omtrent samme længde og bredde som eggene af Anas penelope udmærker disse sig ved en betydelig større vegt. Farven er ogsaa mere elfenbensagtig end hines. 124. Mergus merganser L. (Kv.: Uukoskelo. — Lapp.: Gussa-goalsse). Synes at være mindre hyppig forekommende i Syd- varanger. 1 kuld eg fra Nesseby havde følgende vegt og maal: À, B. Wessel. — Ornithologiske meddelelser. ES ive: Vegt gr. |Længde mm.| Bredde mm. 2 På R 4 Ku IFÉEPEAFE’ zes See AE EN ess a/e) a) a) ?) a4) 2 [als Nesseby, 10 eg . . . . . 738819 6,01165,5! 70 | 59 164475 424,35 125. Mergus serrator L. (Kv.: Karikoskelo. — Lapp.: Vuokta-goalsse). Meget almindelig. Eglegningen begynder i første halvdel af juni; 1895 var i et kuld første eg lagt %, 1898 %. Redet anbringes gjerne under store stene i vandets umiddelbare nærhed. Eggenes antal er 13—14. Vegt og maal af 1 kuld eg: er. |Længde mm.| Bredde mm. å 81 46 425 Kuld. Beregnet dunvegt gr. | M iddel. Middel. Sterst. Mindst. Hå | | | Strand '8/, 1895, 13 fr. eg . eat 62 |144 Ev CA © Fam. Phalacrocoracidæ. 126. Phalacrocorax carbo L. (Kv.: Merimetso. — Lapp.: Skarffa). Overordentlig talrig langs hele kysten, hvor den ru- ger kolonivis i de bratte fuglefjeld sammen med Rissa tridactyla, Larus argentatus og Uria troile. Den har her sin plads paa de øverste afsatser i berget. Ogsaa om vin- teren sees et og andet exemplar ved de yderste havskjær og fiskevær, men: først i slutningen af marts og begyndel- sen af april blir den hyppigere at se, Rugetiden indtræ- 100 Tromsø Museums Aarshietter 97. — 1904. der i mai; i et kuld, taget 1 1901, var iste eg lagt %,. Blandt de 3—4 eg forekommer nu og da dvergeg. Arten viser sig undertiden ogsaa i Enare (Nordling) og er af Sch. & K. i 1904 seet i ovre Pasvigdal ca. 8 mil fra kysten. Vegt og maal af 2 kuld eg: Vegt gr. |Længde mm.| Bredde mm. Kuld. $ EEE IE EVE 8 2 S|a|=12|2|= 3 |> 3 Skogerøen /, 1894, 4 eg | 6,40) 6,56] 6,17| 67 | 68 | 65 | 41,9| 43 405 Renesund »/, 1901, 4 fr. - | 6,13) 6,85| 5,80] 62,5| 63 | 62 || 39 | 39 | 39 127. Phalacrocorax graculus L. (Lapp.: Raigge-skarffa). Ikke saa talrig som foregaaende. Vegt og Maal af 3 kuld eg: Vegt gr. Længde mm. | Bredde mm. Kuld. | © | à |< | à | à | © | 2 2 ES ÉlS FEE HÅ a|2 18122 5|3 IR IE Skogerøen /, 1894, 3 eg. . | 4,98) 5,18) 4,84160,5| 61 | 50 || 37,3) 37,5) 37 Vardø / 1893, 2 - . . | 4,88] 5,08] 4.671622) 63 | 61,139 7| 40 |39,5 Fam. Laridæ. 128. Rissa tridactyla L. Meget almindelig og udgjer som sedvanlig hovedbe- standdelen af de fugle, som ruger i fuglefjeldene, hvoraf Sydvaranger forresten blot har faa og smaa exemplarer. A. B. Wessel. — Ornithologiske meddelelser. 101 Af saadanne kan nævnes følgende: Et i Korsfjord nær Gamnesbugt, ganske lidet, med kanske ca. 100 individer; 2 paa udsiden af Skogerø ved »Ovnenee, hvoraf det ene er ganske stort og vel besat, tæller antagelig et par tu- sinde individer. I den indre del af Bugøfjord findes 2 og i den ydre 1, sidstnævnte ganske faatalligt. Naar silden støder under land i de indre fjorde om høsten, indfinder denne art sig her i stort antal og forbliver der inde, til fjorden begynder at islægges. Midt paa vinteren sees blot faa exemplarer yderst i havbrynet. Paa fuglefjeldene ind- finder den sig i marts maaned, og i slutningen af denne maaned er disse fuldt besatte. De to — tre eg lægges i sidste halvdel af mai. Arten er observeret midtvinters i Enare, sandsynligvis fordreven did af vinden (Nord1.. Vegt og maal af 4 kuld eg (10 stkr.): Kula s 2 3|3 2 23 å Sere | Soil RS) SNE 5 ie aA? ala @lala|?@ le Skogerøen /; 1898, 2 fr. eg | 3,06) 3,15] 2,98) 58,8) 60 | 57,5] 40,2! 40,5] 40 Do. is 1898, 3 - - | 3,03] 3,10) 2,92] 55,8] 57 40,8} 41,5} 40,5 Varde /5 1898, 3 - |3,20 3,54| 3 | 57 | 58 | 55 | 41,7, 42 | 41 Do. /, 1898, 2 - |3,07| 3,13] 3,01] 58 | 58 | 58 | 40,7] 41 | 40,5 129. Larus canus L. (Lapp.: Baiske). Ruger talrig langs kysten, men tillige mange mil inde i landet, f. ex. i Pasvigelven ovenfor Tsjoalmejavre og 1 Neiden. Den viser sig her i Sydvaranger fra begyn- delsen af mai til slutningen af oktober. Den ruger kolo- nivis eller enkeltvis helst paa smaa holmer i de indre fjorde og i fjeldvandene, men ogsaa paa klippeafsatser, 102 - Tromsø Museums Aarshefter 27. — 1904; Paa Hanøerne, 3 mil fra Jakobselv i det aabne hav, fandt jeg den i 1896 bosat i betydelig mængde. Den havde her mest sit rede paa toppen af de næsten mandshøie pyra- mideformede græstuer, hvoraf der findes saa mange paa disse ger. Eglegningen var begyndt */,. Inde i landet ruger den ofte paa de store torvmyre, hvor Numenius phoeopus og Limosa lapponica har tilhold. I slutningen af mai er gjerne rederne fuldlagte, men man kan ogsaa langt ud i juni finde friske kuld; disse er da antagelig omlagte, idet forste kuld er bleven forstyrret. Vegt og maal af 6 kuld eg (14 stkr.): Vegt gr. Længde mm. || Bredde mm. Kuld. Nese ETES S|S|2 121813 ja ala | |A = - sjukt | Store Hang 2; 96, 3 fr. eg | 2,99] 3.09] 2,80) 57.8] 58,5) 57 | 41 4) 40,5 Do. %/, 96,3 - - |2,90/ 2,95) 2,85] 57,5] 59,5 56,5 41,5 425| 40 Do. %% 96,3 - - |3,80| 3,96! 3,71|61,3| 62,5] 60,5] 43,5] 44,5| 42 Vardø /, 1898, 3 - - |293| 3,07| 2,86] 56,3] 58,5! 53,5| 41,3] 41,5] 41 Hanøerne /; 1903, 2 - |2,81! 3,29) 2,33/50,3) 54 | 46,5/38,5! 41 | 36 Kirkenes */, 1904, 3 - |3,63 3,68] 3,55|59,8| 61 | 59,1 42,7] 43.2] 42,3 130. Larus eburneus Phips. Efter en voldsom snestorm 1%/,—15/, 1903 blev et exemplar skudt ved Tsjoalmejavre, ca. 5 mil fra aabent hav. Den spiste blod paa slagtepladsene. Ved samme tid blev to explr. skudte i Sylferbugt paa Skogereen. Er ob- serveret i Enare. ie 131. Larus argentatus L. (Lapp.: Stuorra lodde). +44 Talrig. Om vinteren er den blot i mindre antal til- stede ved kysten. Paa fuglefjeldene indfinder den sig i A. B. Wessel, — Ornithologiske meddelelser, 103 slutningen af marts eller begyndelsen af april. Paa et større fuglefjeld ved indløbet til Langfjord, hvor hovedsa- gelig denne art ruger, saaledes 1901 *4/,, 1902 %,. Den bygger sit rede dels paa flad mark paa fjeldet og hol- merne, dels i bratte klippevægge, (fuglefjeld), altid kolo- nivis. Men den holder sig ikke udelukkende til havet, ogsaa langt inde i landet f. ex. ved Tsjoalmejavre og endnu længere op ruger den. Den er endog paatruffet i Enare. I tidlige aar begynder eglægningen allerede i april, men 1 almindelighed først i mai maaned, 1887 saaledes 15/., 1901 "/,; men da den lægger om igjen 1 å 2 gange, naar eggene der er meget søgte som fødemiddel, fratages den, kan man finde friske kuld baade i slutningen af mai og ud i juni maaned. Redematerialerne bestaar af kviste af Empetrum, mose og tørt græs blandet med en- kelte store fjær af Larus-arter.. Foruden den normale farv- ning af eggene, forekommer ikke sjelden helt blaa eller blaa med faa sorte flekker i reder sammen med eg af normal farve, Udelukkende blaa eg i et kuld har jeg ikke truffet paa. Den rødflekkede varietet har jeg heller ikke fundet i Sydvaranger. Dvergeg forekommer ikke sjelden. Vegt og maal af 7 kuld eg: Vegt gr. |Længde mm. | Bredde mm. Kul s/s|3|3/»|2|3 23 GE EE en Er EE EE a|2|32a124 12181823 Kobholmene '8/; 87, 3 fr. eg | 6,21} 6,57| 5,96] 70,2| 72,5| 67,5) 46,7| 47 | 46 Hornøen 1898, B= =) 17227551 686) 75 | 77. | 741511 52,| 50 Strømmen "'/; 1902, 3 - - | 6,93] 7,25) 6,32) 73 | 76 | 69 |50,3| 52,2| 48,5 Lofoten 84, 2 rødflekkede - |7,25| 7,27| 7,22|70,8| 71 |70,5|50,5| 51 | 50 Strømmen ?/, 1900, 2 - | 6,59) 6,94| 6,25| 68 | 70 | 66 |49,8| 50,5| 49 Kjelmø 1897 . . . |6,52| 7,36) 6,04| 68 | 77 | 59 ||46,2| 47,5| 45 75 | 75 || 49 | 49 | 49 Ovnene 1/, 1901, 2 ee*) . | 6.52) 6.52] 6,59| 75 *) Deraf 1 dvergeg, som ikke er medregnet. Dette veier 2,01 gr. og er 40 mm. langt og 31 mm, bredt, : 104 . Tromsø Museums Aarshefter 27. — 1904, 132. Larus marinus L. (Lapp.: Gairro). Næsten ligesaa talrig som foregaaende. Den synes at forsvinde fra vore fjorde om vinteren. Ruger paa flad mark paa fjeldplateauerne og holmerne. Midt i mai maa- ned har den gjerne fuldlagte kuld; men eglægningen kan ogsaa begynde i den første uge af denne maaned, og om- lagte kuld kan træffes til midten af juni. Paa det øverste fjeldplateau af Kjelmøen ruger en mindre koloni af denne art. Rederne ligger temmelig spredt, ganske aabent paa marken. De er ca. 05 m. i udvendig tvermaal, 30 ctm. i indv. og bestaar af et mer eller mindre tykt lag af løst sammenhobede kviste af lyng, krækling og tørt græs blan- det med en del store fjær af fuglene. 16de—18de mai 1901 var kuldene fuldlagte her. Eg med blaa grundfarve og enten uden pletter eller med ganske faa saadanne fin- des ikke sjelden. Oftest bestaar da hele kuldet af blaa eg. Den rødflekkede varietet har jeg derimod ikke kommet over her. Første eg er fundet at være lagt: 1887 19%, 1895, *%/,,' 1898 17%, 1901, og 7; 1896 1 19050700 1904 1%/,. Naar eggene borttages, lægger fuglen 2, undertiden 3 gange om igjen, men da færre eg i hvert kuld. Paa en holme i Sylferbugt rugede saaledes i 1904 et par, som havde blaa eg. 1%, toges fra dette rede 3 eg, */, 2 eg, 3/, 2 eg og endelig 1#/, 1 eg. Vegt og maal af 10 kuld eg (30 stkr.).: Vegt gr Kuld. s | $# | hel = Ke] E|8|E£ a|7|3 Smaastrem 1%/, 1887, 3 fr. eg | 8,25] 9,30| 7,41| 80,4) 81,2) 78 [53.21 55 52 Kjelmø ®/, 1895, 3 - - |8,15|8,42| 7,86| 78 | 80 | 75 ||52.7| 53 | 52 Do. /, 1895, 3 - - |8,42|8,61/8,02| 78 | 82 | 73 ||52,3] 53 | 51 Svartakslen 15%, 98, 3 - - |8.02|8,29| 7,62 75,5) 77,5| 74 | 53,3| 53,5| 53 Tromsø 1899, 3 røde - | 8,03! 8,32) 7,81] 78 | 80 | 76 | 53,8| 54 | 53,5 Sylferstrem 31/, 01, 3 blaa - | 7,73! 7,98] 7,44] 74 | 76 | 72 |53,2| 53,5| 52,5 Kjelmø °/, 01,2blaa, 1 brunt - | 7,44! 7,91! 7,05|74,7| 76 | 74 ||53,5| 54,5) 52 Sylterstrøm 22/, 03, 3 blaa - | 7,90) 8.21] 7,63) 79 | 81,5! 77 |53,5| 54 | 53 Bugønes 10/, 1896, 3 fr. - |8,02|8,17| 7,88] 75 | 76,5) 73,5] 54 | 54,5 53,5 Sylferbugt '/; 1904, 9 - - |7.66|7,83|7,58|75,9| 78 |71,7|52,7| 53,5| 52 A. B. Wessel. — Ornithologiske meddelelser. 105 133. Larus glaucus L. Forekommer i de ydre fjorde af Sydvaranger blot om vinteren; den vides ialfald ikke at have hækket her. Derimod hækker den længer ost, paa Murmankysten (Goebel). Fra Jeritik har jeg saaledes et kuld taget *, 1900. Vegt og maal af 3 kuld (7 stk.): Kuld. Mindst Middel Sterst || Mindst Middel Sterst Mindst eg | 9,30) 9,63) 8,89 81,3) 83 |78,5155,3 56 | 55 8,95} 9,01! 8,90] 73,2] 73,5) 73 | 54,8) 55,5) 54,2 | I - | 8,97| 9,22! 8,73] 73,8) 74,5| 7 Beeren Eiland 13; SS, Jeritik 22/, 1900, Do; 1900, DM NN D pe Je) 134. Larus fuscus L. Synes ikke at være saa hyppig ved kysten her som de øvrige Larus-arter; den findes dog rugende blandt an- det paa Kjelmø. Hr. Nordling har fundet dens rede og eg i Enare. Et i slutningen af mai paa Hanøerne fundet rede indeholdt 3 fr. eg, deraf et dvergeg (uden blomme). De to andre veiede 5,11 og 6,22 gr., maalte i længden 64 og 67,5 mm., i bredden 45,5 og 47,5. Dverg- egget veiede 1,79 gr. og maalte 35,5 x 28. 135. Lestris crepidata Banks. (Kv.: Kalapasko (Paskan-piinaja). — Lapp.: Haskil). Trækfugl, der kommer hid omkring midten af mai; 1895 saaes den første gang °1/,, 1901 !%;. Ruger i stor mængde langs hele kysten dels paa fjeldplateauerne paa fastlandet og øerne dels ogsaa paa flade græsbevoksede 106 Tromsø Museums Aarshefter 27. — 1904, nes i havets niveau, saaledes paa den store sandbanke ved Neidenelvens udleb, som det synes altid i nærheden af de rugende kolonier af Sterna macrura og Larus canus. Eggene, som legges aabent paa den flade mark eller paa en torvbanke uden noget lost underlag, er et eller to, hyp- pigst to. Friske kuld har jeg erholdt: 1887 2/,, 1895 *%, 1896 */,; 1900 1°/,, fe les 1901 %/,,. 1 det’senozaueer oo først **/,. Den sortbugede og hvidbugede form har jeg seet sammen om at danne et par. Sidstnævnte er den hyppigste her. Fuglen sees i vore fjorde til ud i oktober maaned; !!/,, 1902 var den saaledes talrig 1 Jarfjord, hvor et større sildeindsig netop havde fundet sted. Foruden den sedvanlige farve forekommer undertiden en rødflekket varietet, af hvilken jeg har erholdt et kuld fra Ropelv. Arten forekommer ikke i Enare. Vegt og maal af 9 kuld (17) eg: Vegt gr. Længde mm. | Bredde mm. Kult. AEE ETEN ETE SEN EEE ENE ENER aıaı232|3 2|=3 = n |A Kjelmø *%/, 1899, 2 tr. eg | 2,94 | 3,03 | 2,85 || 60 | 61,5) 58,5] 43,5] 43,5) 43,5 Skogerø 19/, 1900, 2 - - | 2,67 | 2,73 |2,62|| 56 | 57 | 55 || 40 | 40 | 40 Do. 16; 1900, 2 - - 13,2113,42| 3 |55,8| 57 |54,5/40,5| 41 | 40 Høbugt 19%; 1900, 2 - - | 2,71] 2,72|2,70)) 55 | 55,5] 54,5) 39,8) 40 | 39,5 Skogerø 75/,, 1 rug. - | 2,75 | 2,75 | 2,75 || 57,5) 57,5) 57,51 37,5] 37,5] 37,5 Ropelv 1902, 2 rede - | 2,80 | 2.82 |2,78158,8| 59 | 58,5] 38,8) 39 | 38,5 Skogerø /; 1903. 2 - 19,73 | 2,88 | 2,57 |56,3| 56,5| 56 | 41 | 42 | 40 Do. /s 1903, 2 - | 3 13,10|2,91160,3| 61 | 59,5) 39,5) 39,5) 39,5 Do. / 1903, 2 - |2,95 | 2,96 | 2,94 | 61,8] 62,2] 61,5] 40,6] 41 | 40,2 136. Lestris parasitica L. (Buffoni, Boie). Parvis hist og her sammen med foregaaende og paa paa de samme lokaliteter, dog har jeg aldrig fundet den A. B. Wessel. — Ornithologiske meddelelser. 107 rugende i havets niveau, ofte noget lengere fra kysten. I lemænaar (som i 1903) forekommer den næsten lige saa talrig som Lestr. crepidata. I sin opførsel ved rugepladsen ligner den meget foregaaende. Rugetiden indtræffer til samme tid, men eggenes antal er maaske her hyppigere blot et. En dununge fandtes i begyndelsen af juli 1887 paa en fjeldmyr ved Kirkenes. Den var overalt beklædt med chokoladebrune dun. Eggene ligner meget foregaaendes, men udmærker sig i almindelighed ved større glans. De er i almindelighed adskillig mindre, men kan dog naa samme størrelse som et middels stort af Lestr. crepidata; men i saa fald vil vegten vise sig at være ringere. De gjør mest indtryk af at være slankere, smalere i forhold til længden; men der forekommer ogsaa en kort og mere buget form (se no. 1 og 6 af de nedenfor opførte kuld). Opførsel paa Rugepladsen. Den ruger paa torvmyrene paa fjeldplateauet, og til redeplads vælger den helst toppen af en eller anden torv- banke. Der er intet løst underlag for eggene. Den ikke rugende fugl holder vagt og kommer imod en paa lang afstand. Gaar man saa i den angivne retning, kommer ogsaa snart den anden flyvende imod en med stærke skrig. Lægger man sig stille ned, gjør rugefuglen efter en tid en runde, idet den svæver lydløst omkring; holder man sig fremdeles rolig, varer det ikke længe, før begge tier stille, og den ene gaar paa redet. Er eggene sterkt ru- gede, og man ikke er langt fra redet, vedbliver rugefug- len med sit skrig, endog en stund efter at den har lagt sig paa eggene. Friske kuld er fundne: 1899 ?/,, 1900 1?/, 1908 “Yes “lo og 17/4. 108 Tromso Museums Aarshefter 27. — 1904, Vegt og maal af 10 kuld eg (19 stkr.): Vegt gr. Lænde mm. || Bredde mm. Kuld 2181813 ESS le GS) SS) | te) ll Ge! & ais Q =| Skogerø 2/, 1899, 2 fr. eg |1,90| 2 | 1,80/50,8) 51 |50,5136,5| 38 | 35 Hebugt 1%, 1900, 2 - - | 2,40) 2,45) 2,35] 57 | 57,5) 56,5 36 | 36 | 36 Stonga 2/, 1901, 1 rug. - |2,51| 2,51) 2,51] 59,5] 59,5] 59,5] 38 | 38 | 38 Hobust 6/, 1903, 2 fr. - | 2,35) 2,89! 2,311 56,1! 57,2] 55 | 86.6! 36,8! 36,3 Neiden 19%; 1903, 2 - - |2,31! 2,44] 2,18) 57,1| 57,8! 56,51 37,7| 38,3] 37,2 Do. 11% 1903, 2 rug. - |2,31| 2,31) 2,31) 51,2) 52,3] 50,2) 38 | 38 | 38 Jartjord 16/, 1903, 2 , - | 2,10) 2,13] 2,08) 57,2] 59,5) 55 1136,5| 37 | 36 Saarivaara ‘/, 1903, 2 fr. - | 2,30) 2,36] 2,25] 56,6] 56,8] 56,51 37,9} 38 | 37,8 Do. 12/, 1903, 2 -: - 11,93] 2 | 1,86) 53,5] 54,1) 53 ||86.1| 36,8) 36 Neiden 14% 1904, 2 - - | 2,40} 2,40) 2,40] 61,6} 62,2| 61,11 39 | 39 | 39 137. Lestris pomarina Tem. En enkelt blev seet ved Tsjoalmejavre 1 oktober 1901 (L.). Ifølge Goebel («Zur Ornis Lapplands») ruger den paa Vestmurmankysten. Vegt og maal af 6 kuld eg fra Novaja Semlja: Vegt gr. |Længde mm.| Bredde mm. Kuld. Seles | 33 | å ge) = ge] ge) = TS ge u T SM SRE sa SR last SRE Sa 3 3>»[|S|s å |g Matotschin schar %%; 1903 . | 408 4.20'3,925]| 65,6 66,1 65,2] 44 | 45.9 42,8 Do. » 2 1903 . |4,32] 4,33/4,315| 62,4| 62,9] 61,9] 44,7] 44,9| 44.4 Do. » 8/6 1903 . | 4,50) 4,63/4,375163,65| 63,7| 63,6) 46,3] 46,9| 45,8 Do. » 4% 1903 . |4,64/4,683| 4,59| 62,8! 64,5| 61,2| 46,4] 46,7| 45,8 Do. „3%, 1903 . | 3,37! 3,47|3,276 65 |65,7| 64.4] 43,9] 44,8! 43 Do, » Yq 1903 . |3,47| 3,55] 3,40] 60,7) 61,4| 60 |43,25| 43,3] 43,2 À. B. Wessel. — Ornithologiske meddelelser. 109 Bundfarven paa disse eg, der er indsamlede af Sch. & K., og hvis maal og vegt er meddelt mig af hr. fabrik- bestyrer Thome, er brun, gulbrun, graabrun eller oliven- gron. 138. Sterna macrura Naum. (Kv.: Tirro. — Lapp.: Cærrek). Overordentlig talrig langs hele kysten, hvor den ru- ger i storre og mindre kolonier dels paa flade lyng- eller græsbevoksede nes, dels paa den nøgne sandstrand, dels endelig ved ferskvand i nærheden af kysten, paa fjeldmy- rene og paa holmer i smaavande. Men den findes ogsaa i adskillig mængde langt inde i landet, 4 mil og mer fra fjordbundene, f. ex. ved Tsjoalmejavre og de søndenfor liggende vande af Pasvigvasdraget. I de rugende kolonier træffer man ofte samtidig Larus canus, Tr. temminckit, Lestr. crepidata, Strepsilas interpres og Charadrius hiati- cula. Den er en udpræget trækfugl, som først indtræffer temmelig sent, — slutningen af mai og begyndelsen af juni — og forlader os igjen i midten af september. De første explr. er observeret: 1893 %, 1894 7/,, 1896 *%/,, 18987 2575, 1899 1, 1900 *%, 1901 *%,; 1902 %. BEglæg: ningen foregaar tidligere eller senere i juni maaned, af- hængig dels af vaarens tidligere eller senere indtræden, dels af om rugepladsen ligger længere ude ved havkysten eller længere inde i landet; thi i sidste tilfælde blir den meget senere snebar og skikket til opholdssted for de ru- gende fugle. Første kuld har jeg modtaget: 1896 "/,, 1898 S/,—°1/,, 1900 ?7/,—*/,. Rederne lægges enten i det løse sand ved elvebred- den og bestaar da blot af en udhuling heri, paa den tørre lyngmark ovenfor stranden, paa en torvbanke i en myr eller mellem buskene paa en skogklædt holme. I 110 Tromsø Museums Aarshefter 27. — 1904. : disse sidste tilfælde har eggene til underlag nogle visne straa, pinder, lav og enkelte fjær. Undertiden findes 4 eg i et rede, men det er da oftest tydelig af et egs udseende og vegt, at det tilhører en fremmed hun. Dvergeg fore- kommer af og til. Eggenes antal er hyppigere 2 end 3. Vegt og maal af 10 kuld (23) eg: Vegt gr. Længde mm. | Bredde mm. = > + = 4 + = o + zu s 2|2|8/2|3|83|%|3 = |2|.380= ARENA SE |? |ı2|=|j2 37|2|32 Kjelmø */; 1899, 2 fr. eg |1,005 1,01) 1 39,5 40 | 39 | 29 | 30 | 28 Do. ‘1899, 2 - - 11,14 1,21|1,07|43,2| 44 |42,5|28,5| 98.5] 28,5 Do. %/ 1899, 3 - - |1,141,922| 1 | 41 | 42 | 40,5/29.8) 30 | ‘29,5: Neiden */; 1900, 2 - - 0,945! 0,98] 0,91] 41 | 41 I 41 | 30 | 80 | 30 : Bøgfjord /; 1900, 3 - - | 1,03] 1,09] 0,93 39,8! 40 | 39,5) 30,5] 31 | 307 Skogerønes *3/, 00, 2 - - | 0,85] 0,88) 0,82]'38,3| 38,5) 38 |.28 | 28 | 28.:- - - | 0,95] 0,97] 0,92 40,3] 41,5] 39,5292] 30 | 28,5. . - | 1,08) 1,11] 1,05 41,5) 42 | 41 | 29 | 29.5] 28,5 - - | 0,92! 1,07] 0,77] 40 | 40,5] 39,5] 28,31 28,5) 98° - - | 1,06! 1,08) 1,03] 41,8! 43 | 40,5] 29 | 2951285 Do. */, 1900, Do. 27/, 1900, Bøgfjord ??/; 1900, Do. 25/, 1900; BS ND MIO 09 139. Sterna fluviatilis Naum. Blandt kolonierne af St. macrura kan undertiden og- saa forekomme et og andet par af Sf. fluviatilis. Et kuld eg, tilhorende denne art, blev fundet af Liliestierna paa en holme i Bøgfjorden 7%; 1899. Den rugende fugl blev fældet til konstatering af arten. Eggene der var 3 havde folgende dimensioner: Vegt 0,95—1,17 gr., længde 40—43,5 mm., bredde 29—30,5 mm. Fam. Procellarida. 140. Fulmarus glacialis L. Nærmer sig undertiden vore kyster. 1, 1898 blev saaledes et explr. iagttaget ved Jakobselv (L.). À. B. Wessel. — Ornithologiske meddelelser. 111 Fam. Colymbidæ. 141. Colymbus glacialis L. 1 explr., skudt langt tilhavs af hvalfangere, saaes i mai 1896 hos fabrikbestyrer Bull, Jarfjord. Selv har jeg iagttaget den ved Hangerne ”/, 1896 og Liliestierna ved Kjelmø i marts 1898. 142. Colymbus arcticus L. (Kv.: Tohtaja. — Lapp.: Dovta). Meget almindelig. Kommer hid almindelig forst 1 mai, saaes saaledes 1893 °/,, 1897 */,, 1899 først *4/,. Den ruger ved fjeldvandene, helst paa smaa holmer i samme og et stykke fra kysten eller fjordbundene. De to eg læg- ges paa den nøgne mark lige ved vandkanten i en lav fordybning, til hvilken en rendeformig vei som mærke ef- ter fuglens gang ofte kan sees at føre op. Undertiden har den skrabet sammen en del løse stilke af vandplanter om- kring eggene, men i de fleste tilfælde er der intet spor til rede. Nærmer man sig den rugende fugl, lader den sig lydløst glide ned i vandet og dukker. Eglægningen be- gynder almindelig midt i juni, i sene aar først i juli. Friske kuld er saaledes fundne: 1895 1%/,, 1896 1%;, 1901 16, 1902 ®/,. Rugepladsen synes at benyttes af samıne par aar efter aar. Dvergeg sees undertiden, ligesom der ikke sjelden er stor forskjel paa de to egs størrelser; me- dens et er ualmindelig langt og smalt, er det andet meget kort og bredt (se f. ex. no. 4 af nedenstaaende kuld, der fandtes paa samme plads som no. 6, der ogsaa viser ad- skillig forskjel). 119 "Tromsø Museums Åarshefter 97. — 1504. Vegt og maal af6 kuld eg (12 stkr Vegt or. |Længde mm. | Bredde mm. Kuld. dlelel/eleleislele ae |p OS esate Si(SIEISI|SIEIS/ 8/3 s|2|j3|3 :|3|3 2|3 Strand '/, 1895, 2 fr. eg 110,59 111,1410,05|| 81 815 80 || 52,2] 53 | 51,5 Elvenes '% 1896, 2 - - | 11 |11,31|10,70| 85,3| 87 |83,5|53,5| 54 | 53 Storvand 35/, 1901, 2 - - |9,78!10,10/ 9,46|82,3| 84 |80.5 52,5| 53,5] 51,5 Niejdejavre '% 01, 2 - - 111,26111,29|11,23| 83,3| 87,5) 79 |51,5| 53 | 50 Storskogfjeld ?/; 02, 2 - - |11,08/11,31/10,85]| 82 | 82,5; 81,5) 52,6] 53 | 52,2 Niejdejavre ?/; 02, 2 - - 110,72|11,09/10,35|| 80,1| 82,3) 78 || 51 | 53 | 49 143. Colymbus septentrionalis L. (Kv.: Kaakkuri. — Lapp.: Gakkur). Kommer ligesom foregaaende i begyndelsen af mai og forlader os atter 1 oktober. De forste explr. er iagtta- get: 1893 */,, 1897 4/5, 1899 %7,, 1902 %- (askkersyed fjeldvandene baade langt fra havet og i dettes umiddel- bare nærhed, men er hyppigere paa de sidstnævnte steder og bebor ofte de yderste holmer og ger. Den bruger al- drig noget redemateriale for sine to eg, der lægges paa den bløde, vaade mose, der som et hængedyn opfylder en. kelte vige i smaavandene. Eglægningen begynder til me- get forskjellig tid, fra slutningen af mai til ud i juli maa- ned; friske kuld har jeg saaledes seet: 1888 1%;, 1895 =, 1901.°%, 08501902 A Vegt og maal af 6 kuld eg (12 stkr.): Vegt gr. Længde mm. || Bredde mm. Kuld. 3151313) 2 23 &|3 ce) 8 Kein | STEN ENE ai(2iala;/ais|a4 | Kirkenes 19; 1888, 2 fr. eg | 7,131 7.23] 7,03/ 78,3) 80 |76.5| 47,51 48 | 47 Kjelmø %/, 1895, 2 - - | 6,85) 6,99! 6,64) 73,3] 74,5] 72 45,81 46,5) 45 Stonga %/; 1901, 2 - - 15,81! 6,05| 5,561 71,5) 72,5| 70,5 46,3] 46,5) 46 Skogerø 3/; 1901, 2 - - 6,61 6,91/6.39| 68 | 69 | 67 |45,3| 45,5| 45 Kirkenes 13/, 1902, 2 - - | 6,53! 6,55) 6,51) 70,9! 71,2| 70,5| 45,8] 47,5| 46 Ropelv 1902, 2 - - 8,27|8,80| 7,74) 72,5| 73 | 72 48,1] 49 | 47,2 À. B. Wessel. — Ornithologiske meddelelser. 113 Fam. Alcidæ. 144. Uria troile L. Talrig baade vinter og sommer. Var. briingichi er ikke observeret om sommeren, men er om vinteren kan- ske talrigere end hovedformen. Ruger i fuglefjeldene paa udsiden af Skogergen, og eglegningen foregaar 1 de forste dage af juni, 1896 var saaledes 1 eg lagt */,. Vegt og maalaf 11 eg: Vegt. Længde. Bredde. Homsen oye ts. 4° 4041510807 Ol mm. 54min: Do. aa st. Ho Tell One 15,09 = oF > 55 » Do. JE til An > O0, 49» Do. JOS EN re Blige» Do. DE BD 50. » Do. Unes SSN GS » 40 » Do. kaw 1. AS OPS Got. 3 BU » Skogerø */, 1896. . "411950 82,5 » 50 » Élarnoenr. se de tab Ci DÅ 8800 3 53: "> Do. ee, GET ba 1 Do. Se 1405, 1,804 BOR. > Til sammenligning hidsættes maal og vegt af 4 var. brünnichi fra Nov. Semlja. Vegt 12,45 gr. Længde 80 mm. Bredde 50 mm. » 10,70 = == 17,5 » 275 48,5 » » 111146 - —-- 14 » — 49 » AT LE LE: 7 (RES — 15 » — 47 » 145. Uria grylle L. (Lapp.: Cielkes). Talrig baade sommer og vinter. Ruger i stenurene & 5 8 ved havkanten, og eglegningen foregaar 1 midten eller 5 114 Tromse Museums Aarshefter 27. — 1904. slutningen af juni. Friske kuld: 1898 :5/, 1900 */,, 10027 Vegt og maal af 6 kuld eg (12 stkr.): Vegt gr. | Lænde mm. Bredde mm. Kuld. Middel Sterst = Skogerø /; 1898, 2 fr. eg | 4,11] 4,17] 4,05] 58 | 59 | 57 || 40 | 41 | 39 Horne 1893 2 - - |4,91] 5,02! 481) 61 | 61 | 61 40,8! 41 | 40,5 Skogerø /; 1898 2 - - |4,15|4,51/3,80) 60 | 63 | 57 | 39 | 40 | 38 Bøgfjord %/; 1900, 2 - - | 4,05) 4,35] 3,78] 62,2| 63 | 61,5] 41,5) 41,5) 41,5 Do. /, 1900, 2 - - |3,56!3,63 3,49] 60 | 60 | 60 |38,2| 39 | 37,5 Langfjord 2"/, 1902, 2 - - | 4,23] 4,37|4,10]60,6| 61 | 60.2] 41 | 41 | 4 146. Mergulus alle L. (Lapp.: Ciellas). Blot om vinteren, men da altid i stor mængde i fjor- dene, hvor den helst dykker paa grundt vand. Saaes 1895 */,, 1 Bugefjord og 1902 */,, 1 Korsfjord. 147. Mormon arcticus L. (Kv.: Lunni. — Lapp.: Boftas). Enkeltvis langs kysten vinter og sommer. Mig be- kjendt har den ingen hækkeplads i Sydvaranger, derimod ruger den i stor mængde paa de til Rusland herende Han- ger. Om vinteren forvilder den sig ved uveir og storm undertiden langt ind i landet; et exemplar fandtes saale- des paa isen af Tsjoalmejavre, ca. 5 mil fra aabent hav */, 1901. Paa Hanøerne fandtes i 1896 dens friske eg ?7/,. À. B. Wessel. — Ornithologiske meddelelser. 115 Vegt og maal af 5 eg: Vegt. Længde. Bredde. Hammon 00 205553 or, 64 mm, 45 «mm: Store Hane °”’, 1896 fr. . 450 - 64,5 >» 45 » Do. EON 508. = 2:64 » 46,5 » Do. af 8960" 4200 65 » 435 » Do. 27%. 189001, 4,40 - 63 er 7s 148. Alca torda L. (Lapp.: Halkka). Findes til enhver tid af aaret, dog ikke meget talrig i de ydre dele af fjordene, hvor den hækker paa Skoger- gens fuglefjelde. I 1908 fandtes her 2 halvrugede eg °1/,. Vegt og maal af 10 eg: Vegt. Længde. Bredde. Homaen/ 0.0: oS 10,182 er. 080 mm. 50 mm. Dose... Gs DIO Te Aud DÅ > OP ier ck wate hee 7 a ab SONNE > De NE OAO 18500900 1) 14950003 Dou 7 CS EE I MR TAI AH > Skogero °1/, 1903, RUBAN TU TS ANA Do.” *1/, 1903; nv 85189 +82 » 485 » Elanverne /, 1908 19. ~ 889 -1 30 AUS DEU ME 08,75 SI north AT Das De UN BBA NER are AT hs 116 Tromsø Museums Aarshetter oF, an 1904, Resumé og slutningsbemærkninger. Antallet af de i Sydvaranger iagttagne fuglearter ud- gjør altsaa 148*), hvilket er 53,2 % af alle inden Norges grænser observerede arter, naar disse sættes til 278**); end gunstigere stiller forholdet sig, naar der blot tages hensyn til de rugende arter. Disse udgjør for hele Norge 201; for Sydvaranger 121, altsaa 60,2 °/,. De her ikke rugende arter, som dog hører til Syd- varanger fauna, kan deles 1: a. aarlige besøgere, hvor- til jeg regner følgende: Hirundo rustica, Tringa striata, Eniconetta stelleri, Somateria spectabilis, Larus glaucus, Mergulus alle, Mormon arcticus, og b. tilfældige gjæ- ster, hvortil regnes: Turdus merula, Luscinia tithys, Regulus regulus, Parus ater, Pyrrhula pyrrhula, Garrulus glandarius, Corvus frugilegus, Cypselus apus, Bubo bubo, Circus cyaneus, Vanellus vanellus, Charadrius helveticus, Numenius arquatus, Anser anser, Branta bernicla, Lestris pomarina, Larus eburneus, Fulmarus glacialis, Colymbus glacialis og Columba oenas; a og b tilsammen 27 arter. Af de som rugende opferte 121 arter, er der for 100's vedkommende sikkert konstateret, at de ruger her, ved *) J 1861 satte Chr. Sommerfelt antallet for hele Ostfinmar- ken til 140. **) Usikre arter som Falco rusticolus, Falco islundus og Co- lymbus adams ikke medregnede. A. B. Wessel. — Ornithologiske meddelelser. 117 fund af eg eller unger i speed alder; de resterende 21 maa man efter forekomsten antage heist sandsynlig ruger her, iallefald i enkelte aar. Baade af de sikre og de sandsynlige rugefugle maa man dog antage, at flere ikke forekommer her hvert aar f. eks. Saxicola rubetra, Sylvia salicaria, Calamoherpe schoenobænus, Emberiza citrinella, Emb. hor- tulana, Passer montanus, Fringilla coelebs, Alauda arven- sis, Dryocopus martius, Tringa minuta, Sterna fluviatilis. De klimatiske forhold er i Sydvaranger underkastet saa store forandringer fra aar til aar, at dette maa øve ind- flydelse paa antallet af de i hver rugeperiode tilstedevæ- rende arter. Til stationære og delvis stationære fugle regner jeg følgende 33 arter: Cinclus cinclus (2), Falco gyrfalco, Parus borealis, Astur palumbarius, — cinctus, Aquila chrysaetos, — major, Haliaétos albicilla, Pinicola enucleator (2) Lagopus mutus, Acanthis linaria, — albus, Garrulus infaustus, Tetrao urogallus. Pica pica, Tetrastes bonasia, Corvus cornix, Harelda glacialis, — corax, Somateria molissima, Ampelis garrulus, Phalacrocorax carbo, Picoides tridactylus, Rissa tridactyla, Picus minor, Larus argentatus, Strix tengmalmi, Uria troile, — lapponica, — grylle, Athene nyctea, Alca torda. Surnia funerea, En lignende oversigt som nærværende, nemlig over et enkelt Finmarks-distrikts fuglearter, foreligger i A. H a- gemanns skrift »Bemærkninger om de i Alten fore- 118 Tromse Museums Aarshefter 27. — 1904. kommende vertebratere (Tromso museums aarsh. for 1897*). Herved er der givet anledning til at gjore en sammenlig- ning 1 ornithologisk henseende mellem Alten og Sydvar- anger, der udgjør henholdsvis det vestligste og østligste distrikt i Finmarken. Medens Alten ligger mellem den 23de og 24de længdegrad øst for Greenwich, ligger Syd- varanger mellem den 29de og Slte, men begge distrikter ligger omtrent paa samme nordlige bredde, dog saaledes at, medens i Sydvaranger blot en del af den yderste kyst- strækning (den vestligste) naar op mod den 70de bredde” grad, gaar sidstnævnte i Alten gjennem den inderste fjord- bund, og medens sydspidsen af Sydvaranger naar den 69de breddegrad, gaar det egentlige Alten ikke saa langt mod syd. Altendistriktet ligger altsaa i det hele omtrent en halv breddegrad nordligere. I størrelse er begge di- strikter hinanden jevnbyrdige, Sydvaranger ca. 5000 | ] km., Alten med Talvik ca. 4600 [| km. Hvad tempera- tur- og vegetationsforhold angaar, saa ligner begge distrik- ter hinanden forsaavidt, at begge har store strækninger furuskog og tildels et udpræget indlandsklimat. Men paa grund af den gstligere beliggenhed med aabne fjorde mod nord til en havarm (Varangerfjorden), der ikke direkte paavirkes af Golfstrømmens varmere vand, er dog klimatet langt barskere i Sydvaranger end i Alten. I 1890 f. eks. var middeltemperaturen for Elvenes i Sydvaranger + 0,7° C., medens den for Alten var + 2,1°. Kornet modnes temmelig aarvist i Alten, medens det i Sydvaranger blot i den allersydligste del modnes i gunstige aar. Nedbør- mængden er større i sidstnævnte distrikt end i førstnævnte, *) Suppleret med oplysninger i Collets ,Mindre Meddelelser etc.“ Følgende arter er der udtrykkelig angivne som fundne i Alten, men er dog ikke optagne i Hagemanns fortegnelse: Saxic. rubetra, Sylv. salicaria, Muscicapa ficedula, Vanellus vanellus, Tringa tem- minekt. ù A. B. Wessel. — Ornithologiske meddelelser. 119 for neevnte aar saaledes 399 mm. mod 292. De kolde fugtige havvinde gjør sig paa grund af den store kyst- strækning mere gjældende i Sydvaranger end i det mere indelukkede Alten-dalfore. Naar, som det vil vise sig af sammenligningen, alli- gevel de i Sydvaranger observerede fugles antal overgaar Altens med hele 35 arter, kan det komme deraf, at na- turforholdene i Sydvaranger dog er mere afvekslende og mangeartede med sine mange selvstændige smaafjorde og dale, med sine store myrstrækninger og de talrige vande og elveløb, hvorimod Alten danner et enkelt, mere afslut- tet dalfore med tilhorende fjord. Dette er ogsaa ved store fjeldstrækninger afstængt fra tilgreensende egne, hvorved indvandring af nye arter vanskeliggjøres. Sydvaranger derimod ligger aabent og fladt imod syd og øst, saa ind- vandringen ingen hindring møder. Men den vigtigste grund til, at Sydvaranger kan opvise flere arter af fugle, turde dog maaske blot være den, at det i større grad har været gjenstand for undersøgelser. Et andet landomraade, beliggende omtrent paa samme nordlige breddegrad, men endnu østligere end Sydvaranger, er der ogsaa givet anledning til at sammenligne med. Hr. H. Goebel, der i en række af aar har været bosiddende ved Kolafjorden, har i et lidet skrift »Zur Ornis Lapp- landse (Travaux d. 1. Soc. Imp. d. Natural. de St. Peters- bourg T. XXXIII, fase. 2) givet en oversigt over dei russisk Lapland iagttagne fuglearter. Da han tabellarisk har sammenstillet de observationer, som er gjorte i hver enkelt del af denne store halvø, har det været muligt til sammenligning med Sydvaranger at udvælge de dele, som i nordlig beliggenhed og naturforhold nærmest svarer til samme, nemlig følgende 6, som forfatteren benævner: 1. Vestmurmankysten, 2. Den oceane del af Kolafjorden, 3. Den kontinentale del af samme, 4. Kolaflodbasinet, 5. 120 Tromsø Museums Aarshefter 27. — 1904. Omegnen af Kola og Kola—Tulomadeltaet samt 6. Tulo- mabassinet. Alle disse dele sammenfatter jeg under nav- net »Koladistriktete, der i vest-østlig retning strækker sig fra Grænse-Jakobselv paa omtrent 31° østl. lengde til gen Kildin ost for Kolafjordens munding paa 34° ostl. 1. og i nord-sydlig retning fra Ishavets kyst til byen Kola og de to sondenfor samme i fjorden udmundende dale, Kolaelvens og Tulomaelvens. Den naturlige beskaffenhed af dette omraade er som en gjentagelse af Sydvarangers, talrige smaa fjorde, aabne mod Nordishavet og mod syd gaaende over i frodige med furu og bjerk bevoksede dale. Forskjellen bestaar væsentlig i et noget koldere klimat paa grund af den østligere beliggenhed samt i at dette di- strikt er adskillig sterre end Sydvaranger. Desuden har det foruden furu og bjerk ogsaa sammenheengende gran- skog. Det ligger ogsaa noget sydligere; byen Kola er be- liggende straks søndenfor den 69de breddegrad. Det vil af sammenligningen fremgaa, at Koladisriktet i henseende til antallet af fuglearter stemmer mere over- ens med Sydvaranger end dette med Alten. Endelig har man ved hr. E. Nordlings arbeide »Fägelfaunaen i Enare socken« leilighed til en sammen- ligning med dette umiddelbart til Sydvaranger i syd og vest grænsende distrikt, der har et fuldstændigt indlands- klima og er et stort lavland, gjennemsat af en del lave aaser og opfyldt af talrige indsjøer, blandt hvilke den store Enaresjø spiller havets rolle. Store furu- og bjerkeskoge dækker landet, hvor dette ikke er optaget af myr. Fuglefaunaen her er forholdsvis fattig, men har dog at opvise et par arter, som endnu ikke er paatrufne i Sydvaranger. A. B. Wessel, — Ornithologiske meddelelser, 121 Sammenligning mellem antallet af fuglearter inden de naturlige familier i Alten, Sydvaranger og Koladistriktet samt Enare. Antal arter 1 Fam. | Sydvar- | Koladi- | „ Alten. anger. | striktet. Enare. Turdide Regulide . Sylvidæ Paridæ Hirundinidæ Motacillidæ Fringillide Corvidæ Ampelidæ Alaudidæ . Picidæ . Cuculidæ . Cypselidæ Strigidæ Falconidæ Columbidæ Galline Charadriide . Scolopacidæ . Totanidæ . Gruidæ Anatidæ Mergidæ ‘ Phalacrocoracidæ . Laride Procellaridæ Podicipidæ Colymbidæ Alcide . — — tå JORN == Où © À N © Et © © — Hmmm D 10 À O0 mm N = er SP u vw. = — =] — DB ODA oO TI © PP © — — EN ty © M NN © OO mm à NN 21 À © — — i oe JUN AES DO m m — — — m|ON SO Om vas N ND Ww Cr | — oO) M ND DO DI VIE mr OMDNNBÈ mm nm — | I | — — eel ia — — Sum Tromse Museums Aarshefter 27. — 1904. sımbyna SNUANIS ‘2 snunds sıyyuway ‘9 DIQSOMUAINI DILOT °C DIUSNA ‘QUI ‘FT SNIYSIWOP LIST ‘EL a DIADTIL opunag pins mais "T snauvha Sn) ‘CT ogng On FT Lolo snord "EI snunpunb snyn.ımwd ‘GI punnqioy — ‘TT DIAUMID "QUST “OT SNUDIUOU LISSUT “6 vynyaıhd vynywtig *g solnu SNWI *), vmdva.ım — '9 nmpaor vdvawsnyr °c *Q0u20428 *d2y0u») "F DILDIUYDSE mais ‘eo DAN DIONLVYY 7 DNA SNPANT "TI saunbina snumg ‘e s2107y9 DIOUT ‘G pımdıı opunvgr TI snauvha snor sndn snjasdhp sny.ıwu *doookug SASUIAAD DPNDIP snbapbnaf snasog SNULDPUDID SNIN4IDD £0102J2NUI DJOOUUIT DUDINILOY DIZILIQUT snuravzo — SNANISQO SMF «1210 SNADT «1092QN2%I SNIUDT SAPIN POUL 407U222P syvasog ‘doosonhyg syn DIULISNT DINAIU SNPANT "IODUBIBAPÄg IOFUIOIT eg eR Stee (ost ‘QOJALISIPVIOY LOFULOIT Ivy I198UBIBAPAG ‘IosuBIvApAG IOFUUOIF deu U9NV ‘U9JIY OJ WIT ivy 199UBIBAPÅG “SS : 19[[2Q8) Opuad[ør Je UUSLUOI [IA QUI LOFWAIF ossIp JOI[ JOPYALNSIP OUPUB 01) Op JOJUOI avy IOSUCIGAPAS ‘19748 OF 123 A. B. Wessel. — Ornithologiske meddelelser. sn.t24d0222] SNADT DIQUOUISIY DPIOADIL 2ynm2Q snublig DIVNIADGNS DUPINIT vIYpUDISt DÖULLT DIADUILD SUIPYDJ vorubhd vroonurg 211997 00197 snsm 4197201097 6 'S 3U0.109 SNALOD snu20 nqunjop smnbax snynboy opun.tny DUAIIS SNOUIULI Lasupy sn snin snypnban snau nr smnaunuu 0210 I "EG GG TG "OG "6 'SI “LT sıpoaıqnd sdaopog 1479 ODAIAT Unjing DJUNOD 9 ‘F DIILU49Q DIUDAT pINUnDH $V170DWIJ3T 30402 SNALOD SDU20 DUO) nauinga vIndobrva DIIQUN OPUNLYT sngnbart snynbay SNIVYIAD UOU.LONT 290 snynbaayt spin SNADUNT DUUDUOT — pI2DIDÅ "USIT opuntiy DUAIIS snnaqy» snhrapr 2.999998 DZPIUOINUGT DILDU — pprbynt ombyng nawuoddn), vsourT snosnf SNUDI0T pmunu DUNT, saudioqur SPNSAIUYS snayaajay *PD.LY) DIIDUOG S2180479 T, samaummm — UMS» 0990 -I 124 Tromsø Museums Aarshefter 27. — 1904. Det fremgaar af denne sammenligning, at de arter, som Koladistriktet har fremfor Sydvaranger, for storstede- len er saadanne, som tilhører det østlig arktiske og det heinordiske omraade, som Emberiza rustica, Limicola pyg- mea, Calidris arenaria, Tringa islandica, Pelidna subar- cuata, Cygnus bewicki, Harelda histrionica, medens de, Alten har, men som savnes i Sydvaranger, er mellem- og nordeuropæiske arter, hvis nordlige forposter er naaede lenger frem i vest end 1 ost. Sydvaranger indtager en mellemstilling; paa den ene side har det fremfor Alten en del østlig arktiske arter el- ler saadanne, om hvilke man antager, at de har et østligt træk f. eks. Phylloscopus borealis, Anthus cervinus, Tringa minuta, Totanus fuscus, Eniconetta stelleri, Mergus albel- lus: paa den anden side fremfor Koladistriktet en hel del længer syd hjemmehørende arter f. eks. Falco tinnunculus, Emberiza citrinella, Emb. hortulana, Musc. grisola, Musc. atricapilla, Saxicola rubetra, Sylvia salicaria, Calamoherpe schoenobænus, Parus major, Grus grus. Da indvandringen vel stadig fortsættes, vil fuglefau- naen i de tre nævnte distrikter ogsaa stadig skifte karak- ter, og end mere vil nøiere undersøgelser af disse vidt- strakte omraader forandre vor opfatning af den. Særlig for Altens vedkommende synes mange arter at mangle i fortegnelsen, blot fordi man tilfældigvis ikke er bleven opmærksom paa dem eller har noteret dem derfra f. eks. Anthus obscurus, Pinicola enucleator, Falco æsalon, Strep- silas interpres. Men ogsaa i Sydvaranger kan man endnu vente at gjøre mange interessante fund, da store dele af distriktet endnu er lidet undersøgte; særlig de mere østlig hjemmehørende arter maa man vente leilighedsvis at kunne finde f. eks. Embr. rustica og pusilla, Carpodacus erythrinus, Pelidna subarcuata (den ruger paa Vestmur- mankysten) samt Loxia curvirostra, Hirundo riparia og maaske Sturnus vulgaris. A. B. Wessel. — Ornithologiske meddelelser. D- 125 Sammenligning med Enare viser Sydvaranger fol- gende forhold: Enare har fremfor Sydvaranger. Sydvaranger har fremfor Enare. Nucifraga caryocatactes. Loxia curvirostra (?), Hirundo riparia. Tetrao tetrix. Tringa pygmwa. — subarcuata. p . NS OUR 00 DD st Turdus merula. Luscinia tithys. Saxicola rubetra. Sylvia salicaria. Phylloscopus borealis. Accentor modularis. Muscicapa atricapilla. Parus ater. Anthus obscurus. Emberiza hortulana. Passer montanus. Corvus frugilegus. Alauda arvensis. Bubo bubo. Falco peregrinus. Haliaétos albicillu. Vunellus vanellus. Charadrius helveticus. Strepsilas interpres. Hematopus ostralegus. Tringa minuta. — striata. Totanus calidris. Numenius arquatus. Anser anser. Eniconetta stelleri. Phalacrocorax graculus. Larus marinus. — glaucus. Lestris crepidata. — pomarind. Sterna fluviatilis. Fulmarus glacialis. Colymbus glacialis. Uria troile. grylle. Mergulus alle. Mormon arcticus. Alea torda. Falco tinmmeulus. Regulus reyulus. Columba oenas. Corvus corone, Branta berntela. 196 Tromse Museums Aarshefter 27. — 1904. Tillæg. Indeværende aar har atter bragt en forøgelse paa hele 4 arter til Sydvaranger fuglefauna. Af disse er to nye for Norges fauna idetheletaget og høist paafaldende at træffe under saa nordlig breddegrad, medens de to andre allerede tidligere er observerte langt mod nord, saa det var rimeligt, de ogsaa engang vilde paatræffes her. Alle er de skudte eller modtagne af herrerne Sehaa- ning & Koren. 1. Hirundo daurica, en sibirisk art, der ligner rustica, men har mindre kløftet hale, smaaflekket underliv og rustbrun overgump og kinder. En han blev skudt ved Tsjoalmejavre *!/;. Exemplaret er undersøgt og bestemt af prof. Collett. 2. Melanocorypha calandra, en syd- og mellemeuropæisk lerkeart. En hun blev skudt 19%, ved Hestefos og saaledes ligesom forrige paatruffen inden Pasvigel- vens dalføre. 3. Sturnus vulgaris observeredes i flere explr. 3%, ogsaa i øvre Pasvigdal. 1/; blev et explr. skudt ved Tsjoal- mejavre og et ved Langfjordvand og bragt hr. Lil liestierna. Tidligere observeret indtil Alten, skal en enkelt gang (1881) endog være funden rugende paa Vardø. (Collett: Mindre Meddelelser III). 4. Fulica atra. En hun blev skudt 3; ved Renøen i Bøkfjorden, 1 mil ude i fjorden. Det er ikke første gang, at denne fugl enkeltvis er paatruffet saa høit mod nord, idet (ifølge Collett) et explr. blev skudt ved Vadsø !%,; 1875, ligesaa skal den være funden ved Vardø høsten 1857. | Sydvaranger 1/, 1905. A. B. Wessel. Trykt 30. septbr. 1905. Larus eburneus skudt i det indre af Sydvaranger. vene EE Erg t ESET eds tee ET AP: MERE oe Pag. > Trykfeil. 25, linje 3 ovenfra: 2 les 3. 26, 26, 29, 31, 45, 47, 57, > 3 franeden: Satakillinen, les Satakielinen. 3 > : Giellavælgza, les Giella-vælggo. 11 ovenfra: Guvikka-garhek, læs Guoikka- garhek. 11 » : bredde 15 mm., les bredde 12 mm. 5 » : (Torne), les (Thome). 15 franeden: klippegrøfter, læs klippekløfter. 17 ovenfra: eller sparsomt, læs aller spar- somst. 65, Tabellen for Falco peregrinus gaar wud og iste- den tilføies: V. 3,04—3,78 gr., L. 47,50—51,50 mm., B. 39 —40,50 mm. 68, linje 9 franeden: høie, les tørre. 88, i tabellen staar: mgr., les gr. 96, i midten: Hazza, læs Hanna. 97, > : Buosnjun havdda, les Bursnjun havdda. 104, i tabellen staar: Middel-lengde 78, les Mindste 104, i længde 79. sidste linje: 9 fr. eg, læs 3 fr. eg. Om Tromsgsundets fiske. En oversigt over deres udbredelse og biologi. | (Med 4 tekstbilleder) af Hans Kiær. (With an English Summary). I det hele taget maa der siges at veere nok af fisk 1 Tromsesundet. Hele aaret igjennem fiskes der torsk; om sommeren kommer umaadelige stimer af sild og lodde for. fulgt af masser af sei. Syd paa Balsfjorden, mellem Ram- fjorden og Rystrømmen, kan der saaledes være et intenst liv, baad ligger ved baad, hist og her sees striber af hvide maaser, «maasebruer», i sjøen springer hele flag af sei, og medens sjøen koger og strømskavlen fosser forbi næs og odder, roes baad efter baad med slug, og mangen sei hales sprællende ind i baadene. Samtidig er der kanske endnu mere liv i «maasebrua». Hundredevis af maaser flagrer op og ned gjennem luften eller styrter sig under hæse skrig ned i den salte sjø for i næste øieblik med sild eller lodde i sine kraftige næb at stige tilveirs. Om høsten sees smaa flokke af alke og teist udover NB. Under udarbeidelsen af nærværende afhandling har konservator Sparre Schneider ydet mig god veiledning, hvorfor jeg herved maa bringe ham en hjertelig tak. Fort, 128 Tromse Museums Aarshefter 27. — 1904. sjøen. Skyder man en teist, finder man dens ventrikel fuldproppet med silderester. I sjøens overflade puster nise, en efter en, idet de hvælver sine blanke kropper over vandfladen. Er man heldig, faar man kanske se en hel flok springere, der i kaad livslyst hopper «sjølaust». Smaa hvaler er heller ikke sjeldne, især vaagehval, der jager sil- den paa land og ofte er ledsaget af kolossale flag af ak- ker (blæksprut), der gaar dybt i sjøen og ligeledes forføl- ger silden. Fig. 1. Nordlandsbaad. Men i det sidste aar har fisket slaaet feil, samtidig har store flokke med kobbe og ikke faa hvidfisk vist sig i sundet. Vil man skaffe sig et indgaaende kjendskab til fiske- ne og fiskerierne i Tromsosundet, maa man først og fremst H. Kiær. — Tromsssundets fiske. 129 sage at faa et overblik over naturforholdene i Tromsesun- det og nærliggende farvande. Tromsøsundet staar i øst i forbindelse med havet gjen- nem Grøtsund, mod vest gjennem Rystrømmen, et smalt sund af ringe dyb; endelig aabner der sig mod nord mel- lem Kvalø og Ringvatsø et trangt fjordløb, Kvalsund, der er den korteste forbindelse mellem Tromsøsundet og det aabne hav. Fig. 2. Tromsø med Tromsøsundet. I disse sund gaar der tildels en meget stærk strøm, saaledes gjør strømmen almindelig 5—6 mil i Rystrøm- men, ved springtid op til 8 mil og i Kvalsund 5 mil, me- dens der i det brede Grotsund kun er ubetydelig strøm, y 150 Tromsø Museums Aarshefter 27. — 1904. I Tromsøsundet har strømmen 2—4 mils fart! Disse stærke strømme, der ved ebbe sætter ud og under flod ind fra havet, bidrager naturligvis ved tilførsel af friskt, planktonrigt vand i hei grad til udviklingen af et rigt dyreliv og derigjennem ogsaa til fiskemængdens tiltagen. Men da der drives saa stærkt fiske i Tromsøsundet, vilde alligevel fiskemængden, specielt af torsk, rimeligvis aftage, hvis der ikke var saa rige fiskebanker udenfor ky- Fig. 3. Fisketorvet i Tromsø. sten. Disse banker og ikke mindst Malangsgrunden, der jo ligger ret ud for Kvalsund, horer jo med til de rigeste gydepladse i verden. Fjordene indenfor maa saaledes med nødvendighed rekrutteres af fiskeyngel, der af høst- strømmene føres mod kysten?). 1) Se: Norges land og folk, Tromsø amt 1, pag. 126. ?) Se herom: ‚Dr. J. Hjort, Fiskeri og Hvalfangst. H. Kiær. — Tromsøsundets fiske. 131 Enhver, der har havt anledning til at se det storar- tede torskefiske, der drives af fiskedampere ude paa Svends- grunden og Malangsgrunden, vil indse, hvilke uhyre mas- ser af yngel, der aarlig maa udklækkes derude. Hvis blot en liden brøkdel af denne yngel førtes ind i fjordene og udvikledes der, vilde der blive en overflødighed af fisk. Og fisk er der ogsaa nok af i Tromsøsundet, ialfald i almindelige aar, saaat enhver bonde, der vil fiske uden- for sin gaard, lettelig kan skaffe sig kogefisk og ogsaa en hel del fisk til at hænge paa hjell til tørring. Man ser derfor næsten ved hver gaard rækker med fisk paa hjell. Fig. 4 Fisk paa hjell. Foruden det egentlige hjemmefiske drives ved Tromsø et meget betydeligt byfiske for det meste af fiskere bo- satte i Tromsø by, men ogsaa af bønder fra omegnen. Der falbydes paa Tromsø torv torsk, lyse, sild, rodspivtte, 132 Tromsø Museums Aarshefter 27. — 1904. undertiden stenbit, lysing og sandflyndre, om sommeren sel. Ude fra havet kommer kveite og uer, brosme, lange og stenbit. Sjelden sees laks og ørret paa torvet, en enkelt gang skate, der dog kun benyttes til kreaturfoder. Der fiskes med liner, kastenøter, torske-, flyndre- og laksegarn, delvis laksenøter og større sildenøter, desuden med haandsnøre, slug og dorg. De forskjellige redskabers dimensioner er: Almindelig kastenot, længde ca. 20 m. Torskegarn, 2,5 favne dybt, 30 favne langt (300 masker). Sildegarn, 4,5 favne dybt, 18 favne langt (160 masker). Sildenot, 50—180 favne lange. Seinot (synkenot) 18 favne i hver kant. 6 sildegarn bindes sammen oventil. I sildenøter faaes smaasei, hyse, mindre af smaatorsk ; storsei render igjen- nem. Der fiskes mest med liner paa 30—50 favnes dyb, for størstedelen torsk af alle størrelser fra 20—100 cm. Paa enkelte steder paa dybden udenfor bratte mæler faaes ogsaa adskillig hyse, mest af ca. 40 cm.’s lengde. Der benyttes ca. 1200 (og flere) angler. Som agn bruges mest hesteskjæl (Pecten islandicus), som fiskerne skraber op med skjælplog paa forskjellige grunder. Pecten-banker findes paa flere steder i nærheden af Tromsø, særlig kan næv- nes den store og rige Pecten-banke ved Balsnæs, ca. 1'/, mil syd for byen. Til agn bruges ogsaa fjæremark (Are- nicola piscatorum), undertiden kuskjæl (Cyprina islandica). Der fiskes mest syd og nord for øen paa ruggelbund, det vil sige, hvor der er strøm og saaledes et rigt dyreliv, der lokker fisken. Paa saadanne gode fiskepladse tillader strømmen ikke mudderet, der som fine partikler føres af- sted i havvandet, at afleire sig, og der udvikler sig da paa forhaandenværende stene en rig mængde stenalger, «rug- gel» (Lithothumnion) af alle størrelser, op til et barneho- H. Kjær. — Tromsosundets fiske. 133 veds storrelse. Inde i og paa ruggelen gror der op en overflødighed af fastsiddende dyr saasom søpunge (asci- dier), hydroider, svampe, aktinier («sylter»), muslinger, or- me etc. Fremdeles lokkes der til de beskyttende hulrum inde i stenalgerne (ruggelen) masser af krebsdyr (ræker og amphipoder), slangestjerner, søstjerner og snegler. Grunden til, at torsken holder sig paa saadanne ste- der, som ovenfor er beskrevet, er dels fordi strømmen fø- rer med sig en mængde mindre dyr, der saa at sige dri- ver ind i munden paa fisken, dels fordi der paa stenal- gerne lever en saadan mængde dyr, der, naar de vover sig udenfor de beskyttende hulrum i og mellem stenal- gerne, straks gribes af torsken som et kjærkomment bytte. Ved at skrabe paa saadanne fiskepladse faaes meng- der af stenalger i skraben tilligemed de nævnte dyrearter. Selv paa linerne faaes ofte dyr fra bunden. Som et exem- pel kan nævnes følgende træk med liner, der anføres ef- ter journalen: 23. oktbr. 01. Liner, ca. 1100 kroge, sattes mellem Tromsøens nordspids og Finnæs paa Kvaløen paa ca. 40 favnes dybde. Udbytte: Torsk, endel, længde: 30—50 cin. Hyse, » » : 30—40 » Søstjerner (Asterias rubens), endel. — (Solaster endeca), 2 expl. Ascidier («potetes») Aktinier («sylter») Brun- og redalger Ved at undersøge torskens ventrikel finder man og- saa ofte mange af de ovennævnte dyrearter. Kastenøster bruges til at ringe stim af torsk og dra- ges da i baaden, eller de bruges som landdragningsvad. Der fiskes da enten torsk, som staar i mælen, eller sild, | delvis paa skal af Bucci- | num undatum. om høsten ogsaa smaasei, 134 Tromse Museums Aarshefter 27. — 1904. I løbet af et par aar har jeg af og til fisket med et lidet aalehaandvad af følgende dimensioner: Leengde vase) JOKO crea 12 SO Sækkens længde. >u li 25). sûr Git Dybde ved sækkens aabning . . - Aulie Dybde ved armenes begyndelse . - 0,60 » Maskevidde nas. 219.200 sel 12168 do. 10posendn „IS. TA: dard +76 Aalehaandvad er egentlig et dansk redskab, der først er anvendt her i landet af dr. Hjort paa grund af dets store fiskeevne. Det ligner en kastenot, væsentlig blot med den forskjel at armene ikke er saa dybe som paa kastenoten, og at det har en lang pose paa midten. Det bruges paa samme maade som en kastenot, men kræver nogen øvelse, da posen let vil tulle sig sammen. Her skal efter journalen anføres udbyttet af endel typiske træk med aalehaandvad i Tromsøsundet: 80. mai 1901. Bugten nord for toldboden. Litho- thamniegrus med større og mindre stene. Dybde 10—2 meter. 3 træk: 1 smaatorsk ca. 12 cm. 1 stor rodspætte. 1 Skate (Raja radiata). I sidste træk indeholdt vadet en stor sten og gik del- vis istykker. 1. juni 1901. Bugten syd for Skatøren. 3 trek fra ca. 6 meter mod land. Skjælsand : Rodspætte, 1 expl. paa 58 cm. Torsk, 17 stykker, længde 10—35 cm. Ræker (Hippolyte gaimardii og Pandalus annulicor- nis), endel expl. Rødspættens ventrikel indeholdt 6 større og mindre exemplarer af Priapulus sp. Torskemavernes indhold be- stod af krebsdyr (Amphipoder og Isopoder). H. Kiær. — Tromsøsundets fiske. 135 3. juni 1901. Hukøbund. 2 træk: Skrubbe (Pleuronectes flesus), 2 smaa expl. 5. juni 1901. Fagernæs i Ramfjorden. 2 træk: Skrubbe (PI. flesus) 2 expl.; længde ca. 30 cm. 22. juni 1901. Mælen ved Kalsletten. 3 trek: Torsk, 60 expl., 32—60 cm. Sei, 40 » 12—19 » Rodspætte, 1 expl. ca. 58 cm. Rognkjeks (Cyclopterus lumpus), 1 expl., ca. 4 em, Reker (Hip. gaimardii), mængdevis i forskjellige stor- relser. Ingen havde rogn. Krabbe (Hyas coarctatus), nogle expl., 2—6 cm. Akera bullata, nogle expl., udvoksne. Torskemaverne indeholdt annellider og amphi- poder. En 47 cm. lang torsk havde slugt en mindre torsk paa 12 cm.'s lengde. Trækkene mislykkedes delvis paa grund af strøm. 16. aug. 1901. Thomasjordnæs. 7 trek: Torsk, 8 expl., 27—48 cm. Ser.’ expl., 30 cm. Hyse, 31 expl., ca. 40 cm. Rødspætte, 2 expl., 40 og 50 cm. Mareflyndre (Pleuronectes microcephalus), 1 expl., ca. 40 cm. Skrubbe (PI. flesus), 1 expl., 30 cm Marulk (Cottus scorpius), 2 expl., længde 3,5 og 4 em. Krabbe (Hyas coarctatus), I expl. Eremitkrebs (Pagurus), 3 expl. Sjøstjerner (A. rubens), 2 expl. 19. aug. 1901. Træsletten i melen, 3 træk. Torsk, 27 expl, 30—50 cm. Sei, 27 » 20-31 » » Pi, 100 Nogle ræker og eremitkrebs. 136 Tromse Museums Aarshetter 27. — 1904. Fiskeventriklerne var fuldproppede, indholdet var: Torsk: smaa annellider og crustaceer. Hyse: » — - — Sei: » crustaceer, saaledes Caprella sp. Rødspætte (fra foregaaende fangstdag): smaa og middelstore annellider samt "smaastykker af molluskskaller. 30. aug. Nord for Kragnæs. Fjeldbund med tang. En mængde smaasei saaes 1 sjøen. 2 træk: Sei, 32 expl., 9—13 cm. Torsk, 4 » 6—85 >» Hyeerd ka | » Marulk (Cottus scorpius), et expl., længde ca. 3 cm. Nogle Hippolyte, Pagurus og Hyas. Vadet droges fra 8—0 meter. En mængde smaafisk gik igjennem maskerne Ventriklernes indhold hos 6 smaasei var: 1) Gammarider og delvis isopoder. 2) 1 annelide. 3) 1 middelstor Gammarus locusta og noget ubestem- meligt. 4) 1 annellide. 5 og 6) Ubestemmeligt. 12. juni 1903. Mælen ved Kalsletten, fra forholdsvis dybt vand og op i fjæren: Marulk (Cottus scorpius), 1 expl. Seiyngel, 60—70 expl., 2,5—3,5 cm. Sildeunger, 9 explr., 4—5 cm. Reker (Hippolyte gaimardii) i mængde. 16. juli 1902. Skatoren. 2 trek: Torsk, 45 expl., 30—60 cm. » 350 » 11-2 » Skrubbe (P. flesus), 1 expl., 32 cm. H. Kiær. — Tromsøsundets fiske. 137 Sei, 2 expl., 28 og 40 cm. Torskens maveindhold: 1) de større torsk: tangtrevler, Gammarus, mysi- der, tangsprel, annellider. 2) smaagjedden: amphipoder, smaastykker af kalk- skal, «sli». Skrubbens maveindhold var sort «sli», d. v. s. sli- mede tangtrevler. 17. juli, syd for Skatøren, i bugten ved Stakkevold. Baaden forankredes lidt ud fra land, vadet droges ind i baaden fra ca. 1 favns dyb. 2 træk : Torsk, 4 expl., 25—72 cm. Deres maveindhold var krabber (Hyas), an- nellider, Caprella, tare. Med ruser har jeg foretaget prøvefiske paa flere ste- der i sundet. Det viste sig imidlertid, at de ikke godt kunde bruges paa ruggelbund, da ruggelen satte sig fast i maskerne. Stærk strøm er ogsaa uheldig. De sættes paa følgende maade: I spidsen af inderste pose fæstes i en line en «krabbe», liden dræg eller en større sten. Denne kastes ud og naar den har naaet bunden, roes der kraf- tigt, derpaa hives rusen ud samt en i midten af rusens yderste ring fæstet line, saa næste krabbe, der er fæstet i denne line, hvorpaa sidste line med kagge slippes. Ho- vedsagen er, at der hele tiden roes kraftigt, saa rusen kommer til at staa strakt paa bunden. Man bør helst have 2 ruser. De sættes paa 4—10 favnes dyb med eller uden landgarn. Hvis landgarn bruges, sættes dette enten fra rusens aabning mod land, idet rusen staar langs land, eller ret ud fra rusens aabning. Mit udbytte med disse ruser har været op til 30 torsk pr. gang i en ruse, gjennemsnitlig 6—10 fisk, den- nes størrelse var fra 25—50 cm., ligeledes har jeg faaet 138 Tromss Museums Aarshefter 27, — 1904. flyndre (Pleuronectes microcephalus) paa 33 cm. samt en stenbit (Annarhichas lupus) paa over 1 meters lengde. Endelig skal jeg ogsaa neevne et par exempler paa, hvad jeg har kunnet faa i trawl i dybderenderne. 5. juli 1901. Dybderende fra Fiske i Kalfjorden i retning af Kalfjordens udleb. dybde 70 favne. Trawlens indhold var to sorter flyndre: Hundetunge (Pleuronectes cynoglossus), 4 expl. 21 —41 cm. Gabeflyndre (Hippoglossoides platessoides), 2 expl. 13—15 cm. Reker (Pandalus borealis og andre arter), endel expl. Aktinier, svampe og bryozoer. 26 juli 1902. Dybderende ved den nordlige del af Tromsøen mellem Skatøren og fastlandet. Dybde 40—50 favne. I et trawltræk fiskedes her: Gabeflyndre (Hippoglossoides platessoides), nogle smaa expl., ca. 8 cm. Panserulk (Agonus cataphractes), nogle expl. Ræker, forskjellige arter, nogle expl. Slangestjerner, særlig Ophiura sarsi, store mængder. Sjøstjerner, flere arter, nogle expl. Ascidier | Svampe mængder. Muslinger Aktinier, enkeltvis. August 1903. Dybdekulp mellem Tennæs og Kvit- bergene i Balsfjorden. Talrige trawltræk indeholdt: Hundetunge, mange expl, 5—22 cm. Gabeflyndre, » » 14-35 » Aalebrosme (Lycodes vahli, forma gracilis), endel expl., længde 11—28 cm. Panserulk (Agonus decagonus), mange expl., længde 7—19 em. 'H. Kiær. — Tromsøsundets fiske. 139 Dvergulk (Centridermichtys uncinatus), mængder, 4 —11 cm. Uer (Sebastes marinus), nogle expl., 9—40 em. Skate (Raja radiata), 2 expl., 16—18 cm. Bleksprut (Rossia glaucopis), 1 expl. Reker (Pandalus borealis), 30 liter. Sjøstjerner, orme, muslinger etc. i bøttevis. Paa stranden (littoralen) mellem flod- og ebbegrænse, dog for det meste nærmere ebbegrænsen, kan adskillige fiske findes under stene og tang, hvor de nærer sig af strandens dyr, saasom orme (Nephthys etc.) og tang- lopper (Gammarus locusta) etc. Saadanne fiske er: Tangsprel (Centronotus gunellus), Aalekone (Zoarces viviparus), Tenaur (Gasterosteus aculeatus), Marulk (Qottus scorpius), Rognkjeks (Cyclopterus lumpus), Ringbug (Liparis montagui). Paa sandbund og ganske grundt vand sees underti- den flyndreunger. Det egentlige Tromsøsund mellem Tromseens nord- og sydspids er for det meste grundt. Dybden varierer mellem 10 og 60 favne. Lige ud for byen er der i seil- indlebet ved fjære sjo blot 5 favne vand. Nordenfor byen synker bunden langsomt ned mod dybderenden ved Skatoren, ligesom der ogsaa sondenfor byen mellem gens sydspids og fastlandet er en dybdekulp paa 60 favne. Indover Balsfjorden synker havbunden langsomt ned til 100 å 120 favne ved Stornæs og Svartnæs, medens der længere inde, ved Tennæs, er noget grundere. Det viser sig altsaa, at det forholdsvis dybe parti i Balsfjorden er afstængt fra havet ved tærskler i Rystrommen og Tromse- sundet, hvortil kan regnes Sannessund mellem Tromsøen og Kvaløen, der har omtrent samme dybde som Tromsø- 140 Tromsø Museums Aarshefter 27. — 1904. sundet. Saadanne tærskler har efter dr. Hjorts under- søgelser stor indflydelse paa havvandets sammensætning og temperatur i de indenforliggende dybdekulper. I det følgende skal anføres temperaturen i havoverfladen og bundmudderet i og udenfor tærsklen ved Tromsø samt til sammenligning temperaturen i enkelte andre fjorde. Temperatur i Co Datum. | Lokalitet. #8 gå Anm. aos of aa os | a à >> pe = —_ © 11/, 1902 | Berg, Balsfjord . . . .| 0,3 | 08 | mudder, 60 favne. 20/, 1897 | Drøbak, Kristianiafjord . | 0,8 6,5 || 100 favne. 11/, 1903 | Ramfjord, Tromsø . . . | 53 2,8 | mudder, 80 , 15/, 1903 | Tennæs, Balsfjord . . . 213 29 | mudder, 70 „ 6/, 1902 || Gaasvær, ydre Kvalsund . 7 5 mudder, 160 „ 17/, 1897 | Drøbak, Kristianiafjord .| 20 7 mudder, 50 , 21}, 1900 | Porsanger, ydre del . . 3,5 || 100 favne. Do. , indre del . . — 1911 50442 10/19 1901 | Havet udenfor Vardø . .| 7,7 8,0 bORe Af tabellen kan man se, at bundtemperaturen i Bals- fjorden, som ventelig er, er betydelig lavere end i Kristi- aniafjorden, men ikke paa langt ner saa lav som i den indre del af Porsanger, dernæst at den paa grund af af- standen fra havet og de udenforliggende tærskler er bety- delig koldere end bundtemperaturen ude ved havet. Dog viser den rige fauna paa 70 favne inderst i Balsfjorden, at de udenforliggende tærskler ikke har magt til at hindre enhver cirkulation i vandet paa dybderne inde i fjorden. Paa den anden side synes forekomsten af den arkti- ske fisk Agonus decagonus i Balsfjorden at vise, at tempe- raturen aldrig kan være særlig høi der. Af de foregaaende skildringer fremgaar det, at Tromsø- HM Kiær. — Tromsesundets fiske. 141 sundet danner forbindelsen mellem det aabne hav med dets friske, salte vand og rige, pelagiske dyreliv og en dybt ind i landet gaaende fjord med koldt, stagnerende vand paa bunden og forholdsvis liden cirkulation i van- det. Ude fra havet kommer, som nævnt, masser af mere pelagiske fiske, som torsk, sei, sild og lodde etc. Men og- saa fra dybdekulperne i Balsfjorden som ogsaa fra de ydre fjorde og sund faar Tromsøsundet leilighedsvis tilførsel af forskjellige dybvandsfiske, der for en stor del under den første udvikling lever et pelagisk liv, om end deres æg lægges paa bunden. Som exempel paa saadanne dyb- vandsfiske, der kan forvilde sig til grundere vand eller ialfald i yngelstadiet driver med fjordstrømmene, kan næv- nes Centridermichtys uncinatus og Agonus cataphractes. Bunden bestaar i sundet af hvid skjælsand og litho- thamniegrus, der især udenfor Tromsdalselvens udløb er stærkt opblandet med mineralsk sand. Paa lidt dybere partier") er der ruggel og skjæl. Langs land vokser blæ- retangen og hænger laminarierne i svære flag paa sten og fjeld. Udenfor ebbegrænsen vokser «butare» (Alaria sp.) paa stene og skjæl; i grunde, stenede bugter gror «kobbe- traad» (Chorda filum) 1 glissen bestand. Aalegræs (Zostera angustifolia) har det hidtil ikke lykkedes mig at finde i Tromsøsundet, muligens vokser det i bugter ved Kvaløen samt ved Balsnæs og ude ved havet. Blot inde i Bals- fjorden har jeg seet aalegræs, men her vokser det ogsaa som bølgende undersøiske agre. Jeg har fisket med aale- haandvad i Zosteraen i haab om at finde typiske aalegræs- dyr ligesom i Kristianiafjorden, specielt tangnaale (Sipho- nostoma typhle), men forgjæves. Tangnaalen skal findes helt op til Vardø. Til forklaring af de følgende tabeller skal oplyses, at hver prik betegner et exemplar, og at tallene betegner exemplarernes længde i centimeter. 1) Se ogsaa, hvad Sparre Schneider siger om bundforholdene i Tromsøsundet i: ,Tromsosundets Molluskfauna*. 142 Tromsø Museums Aarshefter 974 1004: Gasterosteus aculeatus L. Stingsild, Tenaur. Begge former (trachurus d gymnarus) findes ved Tromsø ganske almindeligt i brakvands- og ferskvands- dammene i nærheden af fjæren. Udover sommeren og høsten sees ungerne i mængde, væksten fandt jeg at være fra 4—18 mm. i en maaned. Scomber scombrus L. Makrel. Kommer undertiden i ringe mængde ind med silde- stimerne i Nordlands og Finmarkens fjorde og fanges af og til ogsaa i Tromsøsundet, især om høsten. Cottus scorpius L. Marulk. Almindelig overalt i Tromsøsundet paa grundt vand. Varierer stærkt i kulør. Den 14de juni 1903 maalte jeg 40 exemplarer, som var fundne i tangen i den yderste del af fjæren paa Tromsøen. Der kunde af disse tydelig ad- skilles 2 aarsklasser, hvoraf den første havde en gjennem- snitlig længde af 9 cm, den anden en længde af 15 cm. Ingen af exemplarerne var mere end 23 cm. i længde. Det største exemplar, jeg har maalt ved Tromsø, var 34 cm. Dettes maveindhold var: en middelstor Hyas, lidt tang, rygben af en liden fisk, samt endel ubestemmeligt. H. Kiær. -— 'Tromsøsundets fiske. 145 Tabel I. Cottus scorpius. Tromsoen 14de juni 1903 1 tang. Centridermichtys uncinatus Reinh. I Tromsø museum findes nogle faa exemplarer fra Tromsøsundet, hvorhen de rimeligvis har forvildet sig fra dybderenderne i nærliggende fjorde. Det eneste sted, hvor jeg har faaet denne art i traw- len, er den indre del af Balsfjorden paa en dybde af ca. 10 favne. I den dybeste kulp, som findes der mellem Tennæs og Kvitbergene, hvor temperaturen den 15de au- 144 Tromse Museums Aarshefter 37. — 1904. gust 1903 i mudderet i den nævnte dybde fandtes at være 2,9%, synes UC. uncinatus at forekomme i mængde. Saaledes fik jeg i endel trawltræk ca. 85 exemplarer, hvis storrelse varierede mellem 4 og 11 cm. Af den medfolgende tabel sees ikke tydeligt, hvor mange aarsklasser der skal opstil- les. Men naar man betænker, at der ganske sikkert er gaaet en mængde smaa exemplarer gjennem maskerne i trawlen, vil man ikke tvivle paa, at der er 2 aarsklasser, idet forste aarsklasse indbefatter storrelse fra 4—6 cm. an- den aarsklasse maalene 7—11 cm. Exemplarerne mellem 10 og 11 cm. var blot hanner. Hunnerne maalte 7—10 em. I exemplarer fra 8—9 cm.'s længde fandtes store eg ; bugen var meget udspilet. Maveindholdet bestod af rester af amhipoder og annellider samt smaa mollusker (Portlan- dia lenticula og Lunatia grønlandica). Paa tabellen har jeg ved linier antydet, hvordan jeg har tænkt mig de to aarsklasser fordelt efter størrelsen. Tabel II. Cm. Centridermichtys uncinatus. om Qt ron Loge ole Kerr Ed & ©! ©! e e e e e e e e e e e e e e e e e e e ® e e e e ” e e e e e e e e e e e e e H. Kiær. — T'romsesundets fiske. 145 Agonus cataphractus L. Forekommer enkeltvis i Tromsøsundet fra 10—15 favnes dyb og ned til 50 favne, saaledes ved Skatøren, hvor jeg har fanget den i trawlen. Agonus decagonus. Skjønt denne art ikke er fundet i Tromsøsundet, har jeg dog taget den med i foreliggende arbeide, da jeg har fundet den inderst i Balsfjorden og anser det sandsynligt, at den ogsaa findes i Ramfjorden og andre dybdekulper i nærheden af Tromsø. Af den medfølgende tabel synes der at være 2 for- skjellige aarsklasser, der grupperer sig om maalene 7—11 og 14—19 cm. "Fabel IT. Om. Agonus decagonus. | or 19 |. 10 146 Tromsø Museuins Aarshefter 27. — 1904. Sebastes marinus. Uer. Findes hist og her i farvandene omkring Tromsø, saaledes i Ramfjorden, paa 40—80 favnes dybde. De mindste findes paa ca. 40 favne. Ueren holder sig især ved steile bergvægge, men jeg har ogsaa fisket den i traw- len paa mudderbund, nemlig inde i Balsfjorden. Saaledes fangedes 4 exemplarer af storrelsen 9—11 cm. og et storre exemplar paa 40 cm.’s lengde. Smaa exemplarer kaldes af fiskerne her for «berggylte». Carelophus ascanii Walb. Museet i Tromsø besidder et exemplar af denne art, af konservator Schneider optaget med bundskrabe. Centronotus gunellus L. Tangsprel. Almindelig overalt i den littorale region. I midten af mai 1903 indsamledes ca. 400 exemplarer fra stranden i nærheden af Tromsø. Disse maaltes neiagtig. Storrel- sen sees af medfolgende tabel. Som det synes, er der 3 forskjellige aarsklasser, der grupperer sig om felgende maal: 8 cm. 12 cm. 18 cm. Da tangsprellen efter al- mindelig antagelse gyder fra november til marts, maa jo hver enkelt aarsklasse kunne variere temmelig meget. H. Kier. — Tromsøsundets fiske. 147 "Babel IV. Centronotus gunellus. On. Tromsø, midten af mai 1903. Af de indsamlede tangsprel fandtes æg blot hos de storste exemplarer, æggene havde en diameter af indtil 0,5 millimeter. Tidligere, nemlig den 30te april 1901, fandtes eg hos 2 exemplarer af 14,5 og 16 cm.'s længde. Disse æg havde en diameter af 0,08—0,28 mm. Tang- sprellen synes for størstedelen at leve af tanglopper (Gum- marus locusta). Lumpenus lampretiformis Walb. Et enkelt storre exemplar er af konserv. Schnei- der fanget med bundskrabe i Hukobotten 1 september 1885; et ganske lidet er af ham ogsaa taget udenfor Skat- vlrel, 148 Tromse Museums Aarshefter 27. — 1904. Anarrhichas lupus L Stenbit, havkat. Fiskes af og til i Tromsøsundet. Selv har jeg en en- kelt gang faaet stenbit i ruse i nærheden af Tromsø by, nemlig 24de april 1902; dette exemplar havde en lengde af 105 cm. Cyclopterus lumpus L. Rognkjeks. Saavel storre som mindre exemplarer sees leiligheds- vis i vandskorpen, og de er undertiden saa lidet sky, at man kan gribe dem med haanden. I den nederste del af fjæren findes ogsaa af og til rognkjeks, dog for det meste smaa, ligesaa har jeg faaet enkelte i skrabe paa grundt vand (10—20 favne). Liparis montagui Donov. Ringbug, sugefisk. Findes undertiden blandt Laminarier i fjæren. Hvor «butare» (Alaria sp.) bruges til kreaturfoder, følger der, idetmindste ude ved havet, stadig endel individer af denne Liparis med taren ind i foderrummene. De skal i frisk tilstand være skadelige for kreaturerne. Liparis lineatus Lep. Forekommer sammen med foregaaende og vel saa hyppigt. Trachypterus arcticus Brinn. Sølvkveite, vaagmær. Et mindre exemplar af ca. 1 meters længde er for endel aar siden drevet iland ved Tønsnæs og opbevares paa museet 1 Tromsø. H. Kiær. — Tromsøsundets tiske. 149 Lycodes vahlii Reinh. forma gracilis M. Sars. Aalebrosme. Forekommer rimeligvis i mængde paa gunstige loka- liteter i dybderenderne i nærheden af Tromsø. I Ram- fjorden har jeg fundet et exemplar i ventrikelen af en torsk, som blev fisket sammesteds paa 60—70 favnes dyb. Inde i Balsfjorden er den almindelig paa 70 favnes dyb, og jeg har i trawlen faaet endel exemplarer, der i længde varierede mellem 11 og 28 cm. Den medfølgende tabel synes at antyde 2 aarsklasser, idet 1ste aarsklasse maaler 11—18 cm., 2den 21—28 em. Dette stemmer ogsaa med prof. Collett's meddelelser om Norges fiske, idet nemlig L. vahtii efter Collets undersøgelser gyder i løbet af et læn- gere tidsrum. Tabel V. Cm. Lycodes vahlii f. gracilis. 150 Tromsø Museums Aarshefter 27. — 1904, Zoarces viviparus L. Aalekone, taresprel. Almindelig overalt i fjæren sammen med tangsprel, dog sjeldnere end denne. I midten af mai 1903 indsam- ledes 41 exemplarer, horende til 3 aarsklasser, der grup- perede sig om maalene 6, 13 og 31 cm. Ingen af exem- plarerne var kjensmodne hunner. Umodne eg fandtes hos exemplarer af 13 cm. gruppen, ligesom jeg ogsaa tid- ligere, nemlig 30te april 1901, har fundet æg hos et expl. af 11,5 em.'s lengde. Disse æg havde en diameter af 0,08 —0,28 mm. Tabel VI. Zoarces viviparus. Fm Tromsø, midten af mai. bi oo eeeeeee 27 I Disse 3 expl. fangedes 27de juni. H. Kiær, — Tromsøsundets fiske. 151 Gadus callarias L. Torsk. Almindelig overalt i Tromsøsundet, gyder i april. Efter dr. Hjorts og andres undersøgelser driver de fiskeæg, der gydes inde i fjordene for det meste ud til havs, hvor de udklækkes sammen med de masser af æg, der er gydt af havtorsken paa bankerne. Derpaa driver de nyklækkede torskeunger videre udover Nordhavet, fraad- sende i havvandets rige plankton, indtil dette dør bort udover høsten. Begunstiget af havstrømmene, der til denne aarstid sætter ind mod kysten, søger nu torskeungerne in- stinktmæssig ind mod land for at søge næring blandt kyst- havets bunddyr. Saaledes slaar endel sig ned paa ban- kerne i en dybde af indtil 1 å 200 favne, endel kommer ind til den grunde kyst og lever blandt de vældige tare- masser i skjærgaarden, endelig søger endel med de stærke indgaaende fjordstrømme ind i fjordene. Jeg har fisket torsk i de fleste størrelser med aale- haandvad, saaledes: O-gruppen, 30 aug. 01, 4 expl, 6—8.5 cm., ca. 1, aar 1) —* 16 juli 02, 300. >. d1—25 > - 143 Joe 10070 02040, a) 30-500 909403 OE des 60172 NN SE At mærke er, at jeg, trods talrige træk med aale- haandvad, delvis ogsaa finmasket vad, aldrig har fisket 0-gruppen om sommeren, først i slutningen af aug. maa- ned er det lykkedes mig at fange enkelte exemplarer. Jeg har heller aldrig observeret O-gruppen af torsk om som- meren, medens derimod seiyngel af 3—5 em.’s længde al- mindelig sees ved bryggerne i juni maaned og ogsaa let fanges med finmaskede redskaber. Denne mangel paa tor- _skeyngel om sommeren stemmer ogsaa godt med dr. Tromsø Museums Aarshefter 27, — 1904, Fabel WAT Gadus callarias L. = === = = = 0-gruppe (3 01). de 66 ei jøe søre « + L-ETUppert FP ee 0000 o 2-gruppe (!%,; 02). 3-gruppe (%, 02). H. Kiær. -— Tromsøsundets fiske. 153 Hjorts iagttagelser ianledning torskeyngelens drift til- havs (Fiskeri og hvalfangst p. 49 flg.). Torsk af 1- og 2gruppen fanges derimod hele aaret. Det synes, som om torsken om vinteren staar dybere nede og først om vaaren streifer om i stimer paa grun- dere vand, nogle faa favnes dyb, og delvis holder sig i mængde langs bratte mæler. Ved disse mæler er strøm- men rimeligvis stærk, ligesom der ogsaa i mælerne er et rigt dyreliv bestaaende af smaa muslinger, snegler, orme etc., der ved skrabning faaes 1 mængde. Om vinteren foregaar fisket blot med line, sjeldnere haandsnøre, paa de af fiskerne kjendte fiskepladse. Blot om sommeren og høsten fiskes der med kastenot langs land. At mærke er, at der ved Tromsø ligesom ogsaa i an- dre fjorde nordpaa foregaar et betydeligt sommerfiske af torsk i modsætning til, hvad der er tilfældet i fjordene syd- paa" Grunden maa kanske søges i havets nærhed og det forholdsvis koldere vand i fjordene. Medens tempera- turen i Kristianiafjorden i juli og august varierer mellem 15 og 20 grader, er der samtidig 10—11 ved Andenæs*). lanledning torskens næringsforhold har jeg under- søgt en meengde ventrikler. Foruden hvad jeg har anført herom pag. 134 og 137, skal jeg anføre, hvad jeg har fun- det i ventriklerne hos nogle torsk af længde 60—100 cm. fiskede i Tromsøsundet (Balsfjordens munding) 12te sep- tember 1901. 1. Ventrikel: Hundetunge (PI. cynoglossus), 1 expl., ca. 25 cm, 1) Se herom ogsaa: dr. Hjort, Fiskeri og Hvalfangst p. 53—54. ?) Muligens er temperaturen i Kristianiafjorden for høit ansat; temperaturen ved Andenæs er taget kl. 8 morgen. Se ogsaa tabellen pag. 140, 154 Tromsø Museums Aarshetter 27. — 1904. 2. Ventrikel: sjøpølse (Cucumaria sp.), 1 expl., ca. 11 em., 1 bred annellide, fiskerester. D. —»— : fiskerester. 4. —»— : 1 skal af hesteskjæl (Pecten islandicus), 1 middelstor krabbe (Hyas), 1 stor Pria- pulus, 1 aktinie. a —»— rester af Pecten-skal, 1 Hyas og ubestem- meligt materiale. 6. —»— : sei (Gadus virens), længde 25 cm., fiske- rester. Hos endel torsk paa 25—50 cms længde, fangne i ruser i midten af juni 1902, fandtes ventriklerne fuldprop- pede væsentlig med slangestjerner (Ophiura sarsü). Gadus virens. Sei. I Tromsøsundet mellem øens nord- og sydspids fiskes ikke meget sei, ialfald fiskes der mest nordenfor øen og syd paa Balsfjorden henimod Rystrømmen. I aalehaandvad og finmasket vad har jeg fisket føl- gende størrelser: 0-gruppen, 3—5 cm., 200 expl. ?% 01, —— , 9—13 » 30 » 01, 1-gruppen, 13—19 » 24 » 1% 01, —»— , 20—21 » 27 » 1, 01, 2-gruppen, 28 og 40 cm., 2 expl. !%/, 02. Hertil kommer: 3-gruppen, 80—100 em., der almindelig fiskes med syn- kenot og paa dorg. H, Kiær, — Tromsøsundets fiske, 155 Tabel VIL Gadus virens. Cm. 0-gruppen. 1-gruppen. 1 2 DR RON ISA RO 4 200° ep HO 29 : 27. expl. Det viser sig af de foregaaende anferte maal, samt af den medfølgende tabel, at seiyngel, som i slutningen af juni er omkring 4 cm. lang og ca. 4 maaneder gam- mel, allerede 2 maaneder senere er vokset til ca. 11 cm. I juni maaned det paafølgende aar, da den omtrent er 16 maaneder gammel, har den en længde af 15—17 cm. og i august maaned samme aar en længde af 20—21 cm. 156 Tromsø Museums Aarshefter 27, — 1904, Gadus æglefinus Lin. Hyse, kolje. Fiskes almindelig ved Tromsø paa lidt dybere vand. Selv har jeg forresten fisket hyse i aalehaandvad om hø- sten i bratte mæler paa ca. 4 favnes dybde og lidt dybere, dog blot fiske af ca. 40 cm.'s størrelse. Disses ventrikler fand- tes fuldproppede med smaa annellider og crustaceer. Det synes heraf at kunne sluttes, at hyse af den nævnte stør- relse pleier at staa i mængder ved bratte mæler, hvor den fraadser (eller «syg», som fiskerne siger) i den overflod paa mindre dyr, som findes paa bunden eller bevæger sig over denne. Hyse af den nævnte længde er rimeligvis 21/, aar gamle. Foruden denne aarsklasse har jeg blot en enkelt gang faaet hyse paa 11 cm’s længde (altsaa ca. °/, aar gammel) i aalehaandvad, nemlig 30te august 1901. Gadus merlangus L. Lysing, hvidting. Forekommer sparsomt i Tromsesundet og nærlig- gende fjorde, hvorfra den af og til bringes paa Tromsø torv, hvor den ansees for ringere end torsk og hyse. Molva vulgaris Flem. Lange. Findes sandsynligvis i Finnæsdybet lidt nord for Tromsøsundet paa 70—100 favnes dyb og paa lignende dyb inde i Balsfjorden, ligesom den vel en enkelt gang passerer Tromsøsundet. Konservator Schneider med- deler, at han aldrig har seet fersk lange paa torvet, H. Kiær. — Tromsosundets fiske. 157 Brosmius brosme Ascan. Brosme. Har sandsynligvis en lignende udbredelse som fore- gaaende art. Smaa individer sees af og til paa Tromsø torv; de er fangede paa de sædvanlige fiskepladse. Ammodytes tobianus Cuv, Kril (?), smaasiil. Forekommer i store masser ude ved havet, hvor den efterstræbes af seien og ogsaa i stor udstrækning bruges til agn. Saaledes har jeg fundet halv fortærede smaalisk, der af fiskerne kaldtes «kril» og rimeligvis maa have været A. tobianus, i seiventrikler paa Rebbenæsø. Den findes ogsaa inde i fjordene, saaledes efter al sandsynlighed ogsaa i Tromsøsundet, paa sandbund, hvor den graver sig ned. Selv har jeg aldrig seet den, men hørt omtale, at der i nærheden af Tromsø skal være seet stim af en slags smaafisk, som kan have været A. tobianus. Hippoglossus vulgaris Flem. Kveite. Fiskes paa forskjellige steder i nærheden af Tromsø, saaledes mellem Kalsletten og Balsnes, tildels i store exem- plarer. Hippoglossoides platessoides Fabr. Gabeflyndre. Almindelig paa 40—70 favnes dybde paa mudder- bund. I trawlen har jeg ofte faaet den i dybdekulperne, saaledes ved Skatoren. Af den medfelgende tabel over exemplarer fra Balsfjorden sees der at være 2 aarsklasser, 158 Tromsø Museums Aarshefter 27. — 1904. hvoraf den ene (længde 14—20 cm.) omfatter 117, aar gamle individer, medens den anden bestaar af 21} aar gamle flyndrer (lengde 25—32 cm.) Ved Skateren har jeg 26de juni 1902 fisket exemplarer af 8 cm.’s lengde. Disse var rimeligvis vel aarsgamle, saafremt gabeflyndrens gydetid er marts—april (se Knut Dahls «Beretning» p. 57). Habel xe Hippoglossoides platessoides. Cini ra 1303: H. Kiær. — Tromsøsundets fiske. 159 Pleuronectes platessa L. Rodspeette. Forekommer paa sand- og mudderbund i Tromsø- sundet og nærliggende farvande. Næsten overalt er den udfisket, da der i stor udstrækning er drevet rovfiske med flyndregarn. Der fortælles om, at rødspætten tidligere fo- rekom i mængde, saaledes at der paa kort tid kunde stik- kes en hel del rødspætter med flyndrelod, nu derimod er det forholdsvis sjeldent, at man kan faa oie paa et enkelt exemplar. Ude ved havet klages der over det samme: rødspætten er udfisket. Der er udmærket flyndrebund paa mange steder, men omtrent ikke en flyndre at faa. I aalehaandvad har jeg blot af og til faaet et eller et par rodspætter. I Ramfjorden fiskes der endel rodspætter paa dybt vand med flyndregarn. Dette er mest meget gamle og store exemplarer, der opnaar en ringe pris paa Tromso torv, da de fiskes i den for flyndre uheldigste sæson. Pleuronectes microcephalus Donov. Mareflyndre. Fiskes af og til. I aalehaandvad har jeg undertiden fauel et enkelt exemplar. Pleuronectes cynoglossus L. Hundetunge. Forekommer i dybdekulperne sammen med gabe- flyndre. Under trawlingen i Balsfjorden har jeg, som ta- bellen viser, omtrent blot laael Iste aarsklusse. 160 ‘Tromsa Museums Aarshefter 27. — 1904. Tabel X: Pleuronectes cynoglossus. C Balsfjord august 1903. Pleuronectes flesus L. Skrubbe, sandskrubbe. Almindelig i Tromsøsundet, hvor den af og til fiskes sammen med rødspætten. Den benyttedes tidligere lidet, i senere aar, da rødspætterne aftog, torvføres ogsaa de rin- gere flyndrearter. Pleuronectes limanda L. Sandflyndre. Føres nu og da tiltorvs sammen med de andre flynd- rearter. H. Kjær. — Tromsosundets fiske. 161 Argyropelecus olfersii Cuv. Et enkelt individ paa 5 cm.s lengde vides fanget ved Mjelle udenfor Rystrømmen Iste marts 1898. Exem- plaret opbevares paa Tromsø museum. Mallotus villosus Müll. Lodde. Kommer om sommeren undertiden ind i Tromsøsun- det i store stim forfulgt af seien. Clupea harengus L. Sild. Almindelig overalt fra havet og ind i fjordbundene. I Tromsøsundet fanges den i kastenot, i et kast kan der stænges flere baadladninger sild. Den falder dog saa smaa, at en mængde gaar igjennem maskerne 1 noten. Silden jages ofte af seihval (Balænoptera borealis) og akker (Ommatostrephes todarus) op mod land. Enkelte vintere fiskes adskillig udmærket sild ogsaa paa garn. Der stænges ogsaa storsild, saaledes i Hukøbotten 20de mai 1902. I Ramfjorden er der sild hele aaret igjennem, og der kommer stadig sild derfra til Tromsø. Silden er dog smaa, sjelden større end almindelig garnsild, ca. 20 cm. Der henvises til tabellen, hvor saavel sild fra Ram- fjorden som fra Tromsøsundet er maalt. 12te juni 1902 fiskede jeg endel sildeunger paa 4—5 em.'s lengde, disse var rimeligvis ca. 4 maaneder gamle. De øvrige paa tabellen anførte sild fra Tromsøsundet og Ramfjorden af længde 10—22 cm. var ca. 1—2 aar gamle, for det meste 11}, aar. 11 162 Tromsø Museums Aarshefter 97. — 1904. Tabel XI. Cm. Clupea harengus. 4|,.... Tromsesundet Deo. 12/, 1902. 6 7 8 9 10 .. 11 CRE 12 | - .. 13 eevee taste å TSG Tromsøs FP 16 Nes en sde AN ° Ramfjorden, inderste del, 18/9 01. PA Betre sts 19 |. sa 20 | ; 21 |. à 22 te 23 24 Salmo salar L. Laks. Fiskes sjelden i Tromsesundet. I de nærliggende fjorde derimod bruges laksenøter, og fangsten i disse kan ofte være god. I tidligere aar før teglværket anlagdes, gik der endel laks op i Tromsdalselven. I smaaelvene, der har udløb til den nordre del af Tromsøsundet, fiskes der lidt laks af mindre dimensioner, mest af byens sportsfiskere. KT H. Kiær. — Tromsøsundets fiske. 163 Salmo trutta L. Ørret. Ligesom tilfældet er med laksen fiskes ørret mindre hyppigt i Tromsøsundet end i fjordene omkring. Salmo alpinus L. Rør. Sees undertiden i store stim i Tromsøsundet. Saavel ørret som rør fiskes med garn langs land, dog, saavidt mig bekjendt, ikke saa meget 1 det egentlige Tromsøsund som inde i fjordene, f. eks. Balsfjorden. I Tromsdalselven findes foruden ørret ogsaa en hel del rør, der imidlertid kun opnaar en ringe størrelse. Anguilla vulgaris Turt. Aal. Hører ikke egentlig med til Tromsøsundets fiske, men, da den findes i enkelte vand i Malangen, muligens ogsaa i Kvalsund, er der rimelighed for at den leilighedsvis kan passere Tromsosundet. Lamna cornubica Gm. Haabrand. Skal efter sigende forekomme i Balsfjorden paa 50— 100 favnes dyb. Acanthias vulgaris Risso. Haa. Forekommer sandsynligvis sammen med foregaaende art i Balsfjorden og dybdekulperne ude mod havet, 164 Tromsø Museums Aarshefter 27. — 1904. Enkelte expl. fangede i Tromsøsundet er i aarenes lob indkomne til museet. Laemargus borealis Scoresby. Haakjærring. Ligesom de to førstnævnte haiarter forekommer rime- ligvis haakjærringen af og til i dybderenderne i nærheden af Tromsø. I ældre tider vides den fisket paa flere steder inde i fjordene, hvorom ogsaa nogle holmer, der kaldes Haakjærringholmene, beliggende mellem Tromsøsundet og Kvalsund, vidner. Raja radiata Donov. Skate, rokke. Fiskes af og til paa saavel grundt som dybt vand. Selv har jeg faaet skate i aalehaandvad lige ved Tromsø by paa nogle faa favnes dyb, ligesom ogsaa i trawlen paa 70 favnes dyb i Balsfjorden. Raja batis L. Storskate. Sjelden i den indre led. Et stort expl. (totall. 1,75 m.) fanget i Ramfjorden opbevares i Tromsø museum. Myxine glutinosa L. Piraal. Almindelig i Tromsøsundet. PP CEE 4 Få H. Kiær. — Tromsøsundets fiske. 165 Af de ovennævnte i Tromsøsundet forekommende fiske er følgende at betragte som arktiske”): Sebastes marinus, Mallotus villosus, Centridermichtys uncinatus, Laemargus borealis, Agonus decagonus, Nordeuropæiske er: Cottus scorpius, Brosmius brosme, Agonus cataphractus, Ammodytes tobianus, Cyclopterus lumpus, Hippoglossus vulgaris, Anarrhicas lupus, Hippoglossoides platessoides, Lumpenus lampretiformis, Pleuronectes microcephalus, Carelophus ascanit, — limanda, Centronotus gunellus, — platessa, Zoarces viviparus, — cynoglossus, Gadus callarias, Salmo alpinus, — ceglefinus, Clupea harengus, = -DIirens, Kaja radiata. Molva vulgaris, Almindelig europæiske er: Gasterosteus aculeatus, Anguilla vulgaris, Scomber scomber, Lamna cornubica, Gadus merlangus, Acanthias vulgaris, Pleuronectes flesus, Raja batis, Salmo salar, Myxine glutinosa. — trutta, Mellemeuropæiske er: Liparis montagui, Ammodytes lanceolatus. Pelagiske er: Trachypterus arcticus, Argyropelecus olfersit. *) Se: R. Collett: Norges fiske, 166 Tromso Museums Aarshefter 27, — 1904, Summary. Tromsø Sound in the North of Norway is the sound between the isle of Tromso and the mainland. It is about 7 English miles long and 2—4 miles wide. It is connected with the open sea only by several channels and sounds, of which some are very narrow, and through which a very strong tidal current runs with a velocity of 40—50 miles, and in the Tromsø Sound of 15—30 miles. These strong tidal currents, carrying fresh water, richly filled with plancton organismes, contribute greatly to the deve- lopment of a variety of animal life, and thereby also aug- menting the quantity of fish. Besides this, close outside the coast, large fishbanks are found, which belong to the richest spawningbeds in the world. The fiords inside must thus necessarily be recruited by fry (young fish), which by the sea currents is carried towards the coast!). Fish is also plentiful in the Tromsø Sound in ordi- nary good years, so that every farmer, who will fish out- side his farm, can easily procure fish enough for his hou- sehold and also a good quantity to be hung up for drying.’ Therefore one can see at almost every farmhouse near the water long rows of fish hung up for drying (vide fig. 4). At the fishmarket of Tromsø (vide fig. 3) cod, had- 1) Vide: Dr. Hjort, Fishery and Whaling. H. Kiær, — Tromsøsundets fiske. 167 dock, herring, plaice, sometimes also whiting, sea- eat and dab and during the summer green cod are for sale. From the open sea very often come for sale halibut, Norway haddock, tusk, ling, seacat and skate. Seldom salmon and trout are sold there; they are sent to the great exporting firms at Trond- hjem. The fishing is mostly done with lines upon good fishplaces, where the bottom is hard (Lithothamnion-ground), and the current is strong, and thus a rich animal life that decoys the fish is to be found. In such good fish- places the current prevents the mud, which as fine partic- les is carried away in the seawater to settle. On big sto- nes occasionally large quantities of stone algees (Lithotham- nion) of all sizes, are developed to the size of a child's head. Within and upon the stonealges a superfluity of fixed animals grow up such as ascidians, hydroids, spon- ges, actinians, mussels, worms etc. In addition lots of crawfish (shrimps and amphipods), snakes, starfish, crossfish and periwinkles are in the habit of seeking shelter within the cavities of the stone algæs. The reason why the cod- fish seeks such places is partly because the current carries with it a quantity of smaller animals, which so to say drive right into the mouth of the fish, partly because upon the stonealgæs are living such a multitude of ani- mals, as, when venturing outside the stonealgæs, are immediately caught by the fish as a desirable prey. For fishing in the Tromsø Sound I have used a small eel ground seine of a length of about 30 metres, I will here note the result of some draught with the ell ground seine. 22d. June 1901, — 4 — 0 fathoms, Cod (Gadus callarias), 60 spec., length 32—60 cm. Green cod (G. virens), 40 spec., —. 12—19. .» Plaice (Pleuronectes platessa), I spec, — 58 » Tromsø Museums Aarshefter 27. —1904. Lumpfish (Cyclopterus lumpus), 1 spec., length ca. 4 em. Shrimps (Hippolyte gaimardii), large quantities. Crabs (Hyas coarctatus), some spec., length 2—6 em. Periwinkles (Akera bullata), some spec. The stomachs of the cods contained annelids and amphipods. 30th. August, rocky bottom with seaweed : Green cod Gadus virens), 32 spec., length 9—13 cm. Cod (G. callarias), A AS — 6-85 » Haddock (@. æglefinus), Lue: — 11 » Sea scorpion (Cottus scorpius), 1 spec., — 3 3: 16th. July 1902. Cod (G. callarias), 45 spec., length 30—60 cm. » 200 +. — 11-25 » Flounder (Pleuronectes flesus), 1 spec., — DAS Green cod (@. virens), 2 » , — 28 and 40 » With a little trawl of 7 meters’ length I have fished in the deep channels near Tromse, and as an example as to the result I shall state what I have caught by some draughts in the Balsfiord inside of Tromse: August 1903, depth 70 fathoms. Witch (Pleuronectes cynoglossus), many spec., I. 5—22 em. Black hallibut (Hippoglossoides platessoides), many spec;- . > >... . - 14—85 > Norway aadsek (Sebastes marinus), some “SPE. «1 TE SEN Lycodes vahlii, forma gracilis, many spec., 1. 11—28 » Agonus decagonus, » » , - 7-17 » Centridermichtys uncinatus, » ee Raja radiata, — some » , - 16—18 » Rossia glaucopis, 1 » Shrimps (Pandalus borealis), 30 liters Starfish, worms, mussels etc. bucketfull. The depth in the Tromsø Sound between the north- H. Kiær. — Tromsøsundets fiske. 169 and the south-point of the isle of Tromsø varies between 5 and 60 fathoms. North of the isle of Tromsø the depth is 100 fathoms and southward in the Balsfiord likewise 100 fathoms. The Tromsø Sound and also the Rystream and Sanne Sound between Tromsø and Kvalø, a great island west of Tromsø, are therefore forming a submarine ridge which greatly influences the composition and the temperature of the water in the deep cavities inside. I found thus the tem- perature of the depth of 70 fathoms on the 15th of Au- gust 1903 to be 2,9" C. (the temperature of the surface was 13° C.), while the temperature at sea at a depth of 160 fathoms on the 6th of Septbr. 1902 was 5° C. From the open sea come masses of cod, green cod, herring, capelan and other pelagian fishes, while from the deep channels in the fiords in- and out- side of Tromsø fishes stray through the Tromsø Sound. Sydherø. Et lidet bidrag til kundskaben om den arktiske skjær- | gaards malakologiske og entomologiske fauna. Af J. Sparre Schneider. Efterat Jeg mere og mere har faaet forstaaelsen af, at det er kyststrandens og øernes flora og fauna, som til- slut vil yde de vigtigste indlæg til løsningen af spørgs- maalet om plante- og dyrelivets forhold i interglacial og postglacial tid paa den skandinaviske halvø, har jeg med stadig voksende iver og interesse søgt at udvide mit kjend- skab til naturforholdene i vor vidstrakte skjærgaard og i en række smaapublikationer henledet opmærksomheden paa den overordentlig interessante og vigtige opgave, som her foreligger til løsning. Med det uhyre entomologiske omraade, som Tromsø stifts mere end 100,000 | | kilometer frembyder, har jeg forlængst selvfølgelig maattet opgive enhver tanke paa en systematisk undersogelse, optaget som jeg er med museale gjøremaal og med de bedste arbeidsaar bag mig. Jeg maa derfor nøie mig med leilighedsvis at samle et fragment hist og her, fuldt paa det rene med, at jeg selv aldrig vil faa anledning til at nyttiggjøre disse iagttagelser til en mere sammenhængende bearbeidelse, men noget materiale til en saadan kan jeg da i hvertfald lægge til rette for den, som engang maatte føle sig kaldet til at J, Sparre Schneider. — Sydherøs malakol. og entomol. fauna. 171 forsøge en grundig udredning af disse spørgsmaal, som jo for tiden er særlig actuelle blandt vore naturforskere. Disse faunistiske smaastubber fra vor nordlige skjær- gaard har jeg med forsæt ikke lagret op men publiceret dem, efterhvert som materialet dertil erhvervedes; hver ø udgjør jo for sig en liden afsluttet verden. Hertil kom- mer da, at min publicistiske virksomhed nu nødvendigvis maa concentreres om det rige stof, som en 28aarig flittig samlervirksomhed har ophobet, men som for en større del endnu henstaar ubearbeidet. Naar man har lagt de 50 aar bag sig og dertil faaet en alvorlig knæk paa sin ar- beidskraft, er det sikrest ikke at trække for langsigtige veksler paa sin fremtidige produktivitet. Af denne slags »insulære øiebliksfotografiere, som de nærmest kan kaldes, har jeg tidligere leveret 5, nemlig Grøtø i Stegen, Hillesø, Nordfuglø, Kvalø (Hammerfest) og Vardø. Dertil har jeg bearbeidet kand. Strands co- leopterologiske udbytte fra øerne Alsten, Dønna og Løkta paa Helgeland og i museets »Aarshefter« 26 givet en for- tegnelse over nogle Lepidoptera fra Skomvær ved Røst. Paa Sydherø opholdt jeg mig i 1900 15 dage, fra 25de mai til @de juni, og fandt ly under præstegaardens gjæstfrie tag. Vaaren 1900 var kold og sen, sommeren den regnfuldeste, som man i en mandsalder har oplevet her nord; udbyttet blev da heller ikke efter forventnin- gerne undtagen for Coleopternes vedkommende, men disse dyr kan man jo samle i al slags veir. Skal man forøv- rigt under et saadant flygtigt besøg vente noget større re- sultat af sine undersøgelser, er man nødt til at koncentrere sin opmærksomhed paa visse grupper, og jeg har derfor foruden insekter væsentlig indskrænket mig til at samle land- og ferskvandsmollusker; men har der budt sig noget andet af særlig interesse, har jeg selvfølgelig taget dette med til fyldigere belysning af naturforholdene, 172 - Tromsø Museums Aarshefter 27. — 1904, Here (Sydhere) horer til et stort kompleks af smaager grupperede langt ud i havet nøiagtig under 66de grad, ret. i syd for den store ø Dønna, men udenfor den alminde- lige dampskibsled og ellers lidet mærkbar, lav og flad, som den er. Anlobsstedet benævnes Herøholmen, men hele øen hører under Herø præstegaardsjord. I en forholdsvis ikke fjern tid har hele Herø været havbund, idet det meget flade terræn, som optager det meste af øen, neppe ligger 10 meter over havfladen, og den stolte gamle middelalderske stenkirke, som kneiser paa en haug ovenfor præstegaarden, blir man var paa miles afstand, lenge før man øiner selve Herø. Hist og her reiser sig isolerede fjeldknauser, som da i sin tid har raget op som skjær blandt hundreder af brødre i det yderst urene farvand. Ifølge de geologiske karter er un- derlaget gammel silur, uden at jeg dog herom kan med- dele noget nærmere; en lys kalksten stak paa mange ste- der frem i dagen. Det hele lavland har vel i sin tid væ- ret en stor myr, og endnu optages store strækninger af let dyrkbar myr, som hviler paa skjælsand og ler. Man vil forøvrigt overraskes af de store enge og agre og neppe paa forhaand tænke sig muligheden af herude i den ydre skjærgaard at finde gaarde med nogle og tyve kjør og potetagre med flere hundrede hektoliters afkastning. Et moderne dampmeieri, anlagt efter initiativ af den driftige prest, og som eksporterer sit smør til England, vil fylde overaskelsens maal for enhver, som intet kjendskab har til Nordlands amts mange og store udviklingsmuligheder ogsaa paa jordbrugets omraade. Heller ikke naturskjøn- hed søger man forgjæves. Selve Herø kan jo ikke byde paa andet end »smaapene« situationer, men man har et rigt og storartet fjernsyn til de navngjetne »7 Søstre: i øst, Aakviktinden paa Dønna i nordøst, den høie Vege Vu biais Ed And Dre J. Sparre Schneider. — Sydherøs malakol. og entomol. fatitia. 173 ( Vegac) i syd, men mest levende staar for min erindring den fantastiske Lovunden ret i nord i midnatsolens glod. Angaaende de floristiske forholde ved jeg ikke at henvise til noget arbeide. Man vil forgjæves søge oplys- ger i Normans »Flora arctica«, der kun optager planter nordenfor polarkredsen, medens jeg til det arktiske Norge medregner hele Tromsø stift. Om trævegetationen og navnlig den interessante plantning i præstegaardshaven har jeg skrevet et lidet opsæt i »Naturens« 25de aargang. Herø har selvfølgelig i en svunden tid været skogklædt som alle øer lige ud til havbrynet, paa Vegø findes saale- des endnu en del igjen af den oprindelige furuskog. Nu ser man paa Herø kun en del store enkeltstaaende siljer (Salix caprea) foruden mindre buskformige Salices, samt nogle samlinger af yngre bjerk (Betula ordorata) under de lave aaser paa den nordlige del af øen. Paa den kun ved et ganske smalt sund adskilte Nordherø bemærkedes gan- ske frodige lunder af asp (Populus tremula). Plantnin- gen i haven udgjøres af rogn (Sorbus aucuparia), ask (Fraxinus exelsior), lon (Acer sp), hæg (Prunus padus), balsampoppel (Populus balsamifera) og europæisk lærke (Larix europæa), som alle har opnaaet en respektabel tyk- kelse, om de end er noget lavstammede. Syrenerne blom- strer hvert aar, og de almindelige bærsorter, ribs, solbær og stikkelsbær kommer i almindelige aar til fuld moden- hed. Det mærkeligste var et lidet mandsheit kirsebærtræ, som i 1899 havde givet modne bær. Man vil heraf for- staa, at havedyrkning i de lunere egne af Nordlands amt bør kunne faa stor betydning, naar den kan give tilfreds- stillende resultater paa et saa veirhaardt sted som Hero. Om det høiere dyreliv har jeg ikke gjort nogenslags optegnelser, det laa jo ogsaa udenfor planen med mine undersøgelser ved denne anledning. Selvfølgelig har alle- slags sø- og vadefugle et eldorado herude paa alle disse 174 Tromsø Museums Aarshefter 27. — 1904. holmer og skjær, og uden tvivl hækker her ogsaa et antal landfugle, men jeg mindes kun den almindelige englerke (Alauda arvensis), hvis jublende triller var den forste hil- sen, jeg modtog ved landstigningen. Vi skal da forst se paa Heres land- og fersk- vandsmollusker. Den i host afdede bekjendte mala- kolog professor v. Martens i Berlin har med sin sedvan- lige imødekommenhed undersøgt en del af det indsamlede materiale, som omfatter folgende 16 arter. — Arion subfuscus Drp. En over hele det arktiske Norge lige til Sydvaranger - almindelig udbredt art. Limax agrestis L. I stor mængde i haven under bordstykker. Har samme vidstrakte udbredelse som foregaaende. Vitrina pellucida M. En Vitrina finder jeg noteret, men noget eksplr. med- bragtes dog ikke. Efter al sandsynlighed har det været pellucida, da angelice Beck endnu ikke er bemærket søn- denfor Tromsø. Hyalina hammonis Strøm. Medbragt i en række eksemplarer. Udbredt over hele det nordlige Norge lige til Sydvaranger, paa øerne saavel som 1 indlandsdistrikterne, H. petronella Chrp. Af denne art fandt jeg kun et enkelt lidet eksplr. Har samme udbredelse soi foregaaende. J. Sparre Schneider. — Sydherøs malakol. og entomol. fauna. 175 Conulus fulvus M. Kun medbragt i etpar individer. Den almindeligste og jevnest udbredte af alle vore landsnegle. Vallonia costata Müll. & V. pulchella Müll. Begge arter forekommer altid sammen og syntes at være ganske hyppige paa Hero. Begge har sin hidtil kjendte nordgrænse paa Tromseen og er kun observeret paa nogle faa lokaliter langs kysten. De findes næsten udelukkende, hvor underlaget er kalksten. Trichia (Helix) hispida L. v. septentrionalis Cless. Da denne art tidligere ikke var observeret nordenfor 61—62de grad, var jeg i hoi grad overrasket over at finde den paa Here. Den forekom i meget stort antal i haven, men blev ogsaa bemerket langs stengjærdet omkring kirkegaarden, Det ligger jo nær at tænke sig, at den kan være indført med nogen af dei haven udplantede trær eller buske — hvor ofte følger der ikke æg eller unge in- divider af landsnegle med den jord, som hefter ved rød- derne, — men det er langtfra udelukket, at den har op- rindelig hjemme her som relictform fra en mildere inter- glacial tid. Man kjender jo en mængde analoge tilfælde, særlig fra insekternes verden, og jo længere nord man møder dem, desto mere ionespringende forekommer de en, men i dette tilfælde kan spørgsmaalet kun tænkes løst, naar der bliver samlet landsnegle paa øerne i det nærmere og fjernere nabolag. Om de fra Hero medbragte eksplr. siger v. Mar- 176 Tromsé Museums Aarshefter 27. — 1904. tens: »Entspricht der var. fusca, a. major von Wester- lunde. Cochlicopa lubrica M. Almindelig over hele Tromsø stift til den russiske grænse. Pupa muscorum L. Medbragt i talrige eksplr. »Nähert sich durch die nur schwache Verdickung (Callosität) hinter dem äusseren Rande der Mündung der var. lindstromi Westerl., ohne jedoch ihr völlig gleich zu sein. Diese dundstrami hat We- sterlund zuerst nach Exemplaren aus Sibirien beschrieben, aber im »Katalog der i. d. pal. Region leb. Binnenmollu- sken«, 1890 p. 100 giebt er an, dass sie auch auf den Lo- foten vorkommes. Hidtil kun observeret i kystdistrikterne til Vardo, men kun samlet paa faa lokaliteter. Paa Troms- gen er den meget almindelig. Clausilia bidentata Strom. Forekom ligeledes talrig. Udbredt langs kysten til Rens c. 20 km. nordenfor Tromsø. Succinea putris L. a Medbragt i 3 eksplr. fundne under stene og træstyk- ker paa akeren udenfor haven. Om disse siger v. Mar- tens: »Eine sehr kleine Form aber doch nach der Solidi- tät der Schale zu urtheilen ausgewachsen. Entspricht am besten noch der Form acrambleie Bauden in »Jour- nal de Conchyliologie« Vol. XXV, 1877, p. 151, pl. 7 lig. t Sparre Schneider. — Sydherøs malakol, og entomol. fauna. 177 4, und Kobelt »Fortsetzung von Rossmisslers Iconogra- phie«. Bd. VII, 1880, p. 69, fig. 1657, welche in Frank- reich weit verbreitet ist und wohl auch sonst vorkommt, aber eben als kleine oder junge putris gilt. Har tidligere ikke været paavist som forekommende i Tromsø stift. Den er vistnok opgivet at forekomme i Alten, men denne angivelse beror paa en forveksling med den overalt i det nordlige Norge optrædende S. pfeifferi Rosm. Med sikker- hed er puéris endnu ikke paavist nordenfor 61", og denne omstændighed giver yderligere støtte for min formodning om, at den ovenfor nævnte Trichia hispida ogsaa er en indfødt nordlænding. Limnæa peregra Müll. v. curta Cless. Jeg fandt nogle faa eksplr. i en liden vaarvandspyt med bunddække af gammelt løv. Denne meget variable art er fundet hist og her lige til Sydvaranger. L. (Limnophysa) truncatula M. Kun medbragt i et enkelt eksplr. Ligeledes en over hele det nordlige Norge udbredt art. Pisidium sp. Af denne artrige og vanskelige muslingslægt medbrag- tes etpar stykker af en endnu ubestemt art. Det er selvsagt, at denne fortegnelse ikke omfatter alle species af land- og ferskvandsmollusker, som i virke- ligheden forekommer paa Here, Efter al sandsynlighed findes her ogsaa den store sorte veisnegl, Limax maximus, som af frøken B. Esmark blev funden almindelig paa Grøtø i Stegen, Arion empiricorwm, der gaar op til nor 12 178 Tromsø Museums Aarshefter 27. — 1904, denfor Tromso, den største af vore skalbærende landsnegle, Arionta arbustorum, der har en stor udbredelse hovedsage- lig paa gerne og ogsaa er almindelig paa Lovunden, end- videre de vidt udbredte Patula ruderata og Punctum pyg- mæum, og i de større vande, som jeg ikke fik leilighed til at undersoge lever antagelig en eller anden Planorbis og flere Pisidium. Imidlertid har jeg af erfaring lært, at man maa være forsigtig og ikke slutte for raskt, naturen synes ofte lunefuld. Det virkelige forhold vil rimeligvis vise sig saaledes, at enkelte arter findes paa de fleste eller alle ger, andre hopper over et eller flere mellemled og dukker saa atter op nordenfor, alt efter de mere eller mindre tilfæl- dige aarsager, der har bevirket deres udbredelse. Men alt dette sveever endnu i det blaa, og vore zoologer vilde alene paa dette felt finde rigelig anvendelse for sine kreefter i en uoverskuelig fremtid. : I en af de smaa vandansamlinger i fjeldkløfterne bag kirken fandt jeg store eksplr. af den almindelige heste- igle (Hemopis sangvisuga L.), som er iagttaget flersteds i Tromse amt lige til Tromso, men mig bekjendt endnu ikke er noteret fra Nordland. Sandsynligvis findes her ogsaa en eller anden af de smaa iglearter, hvoraf Glossi- phonia bioculata Bergm. og 6-oculata Bergm., samt Helob- della stagnalis L. af mig er paaviste op til Tromsø høide. Af Myriapoder fandt jeg 3 arter, som adjunkt E. Ellingsen i Kragero har havt den velvillie at bestemme for mig, nemlig Lithobius forficatus L., L. erythrecephatlus Koch og Julus luscus Meinert. De 2 sidstnævnte har tid- ligere ikke været observerede nordenfor Trondhjem, me- dens L. forficatus angivelig skal vere taget i Finmarken af prof. Esmark. Paa den nærliggende Alstenø fandt - Strand Henicops fulvicornis Meinert, som muligens og- saa findes paa Hero, det samme gjælder Geophilus proxi- mus Koch, som jeg har taget flersteds paa kysten op til FÅ PPS ET YS en 1 Sparre Schneider. — Sydherøs malakol. og entomol. fauna. 179 Tromsø. Hero vilde i saafald have 5 af det arktiske Nor- ges 6 arter tusindben — den Gte, Lithobius curtipes Koch har jeg kun taget i Sydvaranger — men denne formod- ning kan jo snart vise sig uholdbar. Hvad nu endelig Herøs insekt fauna angaar, blev der under de ugunstige veirforholde kun liden anledning til. at indsamle stort andet end Coleoptera, jeg skal dog omtale det lille, jeg fandt ogsaa af andre ordener. Diptera har jeg aldrig befattet mig med, kun leilighedsvis af og til samlet nogle, naar intet andet bød sig frem, men de ligger helt udenfor mit kundskabsomraade. Hymenoptera. For bladhvepse (Tenthredinide), af hvilke jeg i aare- nes løb fra Tromsø stift har bragt sammen en betydelig samling paa over 100 arter, var aarstiden vel noget tidlig, skjønt der samtidig med humlerne pleier at vise sig ad- skillige Nematus og Dolerus. I hvert fald har jeg hver- ken noteret eller medbragt et eneste eksplr., men blad- hvepsene er sikkerlig godt repræsenterede paa Herø, saa frodig og mangeartet som vegetationen er. Af myrer (Formicidæ) observeredes 3 arter, nemlig den lille sorte og røde, Leptothorax acervorum F., den al- mindelige sorte myre, Formica fusca L., samt den vel- kjendte tuemyre, Formica rufa L. De 2 førstnævnte er udbredte over hele det nordlige Norge, om de end som myrerne idetheletaget er lidet un- dersøgte her nord, F. rufa derimod er mere lokal og hid- til kun bemærket paa fastlandet i de varmere dalstrøg med furuskog, men endnu ikke funden nordenfor Maals- -elvdalen. Det var mig derfor en stor overraskelse at finde talrige kolonier af denne art helt ude i havbrynet, men 180 ‘Tromso Museums Aarshefter 27, — 1904, det er vel ingen tvivl underkastet, at de i sin tid er ind- vandrede med furuen (Pinus sylvestris), og efterat denne er udryddet, har de da formaaet lidt efter lidt at indrette sig efter de forandrede forholde. Istedetfor barnaale byg- ger de nu sine sinaa tuer af forskjellige slags torre plante- dele, mest vel af lyng og ener, beklageligvis forsomte jeg ganske at iagttage dem noget noiere. Det vil veere af al- lerstørste interesse at faa undersøgt, hvilken udbredelse F. rufa har paa andre af Helgelands øer, og bydes der mig atter en anledning til at komme paa disse kanter, skal jeg forsage at bede paa min forsommelighed. Ved min ankomst til Here, stod de forskjellige Salices i fuld blomstring, saa tiden netop var inde til at samle humler (Bombus), som heldigvis er i humer i al slags veir,-og af disse vakre insekter, som jeg i de senere aar med forkjærlighed har studeret, medbragtes et ganske rigt materiale. Jeg fandt folgende 6 arter, af alle selvføl- gelig kun de overvintrende hunner. Bombus cognatus v. smithianus White. Af denne sjeldne og endnu kun lidet kjendte humle- form havde jeg for nogle aar siden i universitetsmuseets samling blandt de der opstillede agrorum F. fundet en hun, som 1 1868 af prof. Esmark var taget paa Lure under polarcirkelen, og jeg var omtrent sikker paa, at den ogsaa skulde findes paa Hero, ja min udflugt var nær- mest beregnet paa at gjenfinde smithianus. Min forvent- ning blev da heller ikke skuffet. De forste par dage var veiret altfor slet til at samle noget slags flyvende, men præstefruen berettede dog, at hun i kjekkenhaven havde seet en humle, som efter beskrivelsen sikkert maatte være det efterlængtede bytte. Den 5te dag, da de store siljer besøgtes af en mængde humler, lykkedes det mig da en- J. Sparre Schneider. — Sydheros malakol. og entomol. fauna, 181 delig at fange det første eksplr., men desværre var den meget sparsom, saa jeg ialt kun erholdt 6 stykker, medens etpar undslap. De observeredes alle paa Salix-raklerne sammen med andre humlearter. Det har efterhaanden vist sig, at smithianus er udbredt langs vor hele vestkyst fra Jæderen til polarcirkelen, men den er jo endnu kun observeret paa faa lokaliteter, og nærmere undersogelser faar da klargjøre, om udbredelsen er nogenlunde jevn, el- ler om den falder mere sporadisk; med sin store flyve- evne har dog humlerne meget let for at sprede sig over store felter og findes derfor overalt, hvor de for hver art passende naturforhold er tilstede. I afvigte sommer i juli maaned blev den i stort antal samlet paa Vega af hr. LiePettersen fra Bergen; han fandt kun hunner og arbeidere; hannerne havde ved maanedens JO endnu ikke begyndt at vise sig. Udenfor Norge er denne form, mig bekjendt, kun iagttaget paa Shetlandsøerne. I en større afhandling over det arktiske Norges Hymenoptera aculeata kommer jeg i »Aarsheftet« 25 til nærmere at behandle saavel denne som vore andre nordiske humler. B. agrorum F. v. arcticus Acerbi. Bemærkedes ganske talrig. De medbragte eksplr. er alle ægte v. arcticus. Paa Vega, hvor LiePettersen samlede et betydeligt antal sammen med foregaaende art, optraadte ved siden af typiske arcticus ogsaa den halvt melanotiske form, der nærmest svarer til var. 3 hos Schmiedeknecht, og som synes at være den i det centrale og vestenfjeldske Norge almindeligst optrædende form. Den typiske mellem-europæiske agrorum har jeg næsten udeluk- kende fundet i den sydøstligste del af landet. B. agrorum v, arcticus er ganske almindelig overalt op til Tromsø, 182 Tromsø Museums Aarshefter 27. — 1904. B. alpinus L. Jeg fangede et enkelt eksplr. den 6te juni. Det var ganske overraskende at finde denne art i lavlandet saa langt syd, da den endnu paa Tromsø høide væsentlig er alpin. Over hele stiftet men sparsom, i Østfinmarken er den dog ganske almindelig. B. lapponicus F, Observeredes i betydeligt antal. Alle medbragte eksplr. paa ét nær tilhører den almindelige tofarvede form med sort forkrop og helt rødt bagliv, som jeg har kaldt var. lugubris, og kun et har de sædvanlige lyse baand paa thorax (v. praticola); den pragtfulde typiske race med ly- segul basis og abdominalspids forekommer neppe saa langt syd, da den allerede ved Tromsø er forholdsvis sparsom, medens den i Østfinmarken er næsten eneraadende. B. jonellus Kirb. Med terrestris den talrigste af de paa Herø observe- rede humler. Udbredt og meget almindelig over vor hele arktiske region. B. terrestris L. Den almindelige sorte og gulringede jordhumle ud- gjorde grosset i den vrimmel, som paa de faa gode sol- skinsdage belivede de store siljer. Udbredt som foregaa- ende, dog er den i Østfinmarken meget sjelden. At disse 6 arter skulde repræsentere den hele humle- fauna paa Herø anser jeg for lidet sandsynligt, og særlig paafaldende var det, ikke at finde pratorum, som overalt i lavlandet er en trofast ledsager af jonellus. Vel at merke J. Sparre Schneider. — Sydheros malakol. og entomol. fauna. 183 blev den heller ikke fundet paa Vega af Lie-Pettersen. Ved Tromso forekommer ikke mindre end 13 af stiftets 15 humle-arter, nemlig 10 ægte humler og 3 snyltehumler, saa Hero jo burde vere bedre udstyret. Udelukket er hyperboreus, og nivalis lidet sandsynlig, men ovennævnte pratorum samt hypnorum og hortorum og 1 eller 2 snyltere (Psithyrus) kunde man jo vente. For den alene i Saltda- len observerede consobrinus, som ynder de varmere dal- strøg, turde derimod havluften være mindre gunstig, me- dens derimod mastrucatus, som ogsaa hidtil blot er fundet i Saltdalen, til min overraskelse blev fundet paa Vega, dog blot i et enkelt eksplr. Lepidoptera. For sommerfugle var veiret altfor koldt, og jeg fik kun noteret 5 arter, hvoraf de 4 hører til de første vaar- bud paa disse kanter. At dømme efter vegetationen og med erfaring fra andre vel undersøgte lokaliteter i stiftet, maa der paa Hero med smaat og stort forekomme mindst 150 species af Lepidoptera. Saturnia pavonia L. En af de faa vakre aftener, 29de mai, saa jeg paa en haug ovenfor kirken en han af det »lille natpaafugl- giee flyve raskt omkring over lyngtoppene, men den blev desværre skræmt af mit ivrige følge, idetsamme jeg skulde slaa haaven over den, og snart var den ude af syne. En af de ledsagende damer sagde, at hun saa en til der, hvor den første var i begreb med at sætte sig, og dette var utvivlsomt hunnen, som hannen med sin vidunderligt ud- viklede sporsans havde opdaget, Uheldet var saameget 184 Tromsø Museums Aarshefter 27. —1904. beklageligere, som vi ikke før besad arktiske eksplr. af denne art, og desuden er det ikke usandsynligt, at den her ude optræder som en egen klimatrace. Tidligere kun observeret paa etpar punkter i det nordlige Norge, oftest i Sydvaranger, hvorfra vi nylig gjennem. distriktslæge Wessel endelig har faaet et par. Agrotis florida Schm. Af 3 larver fundne under stene og træstykker paa jordet straks udenfor haven erholdt jeg i juli 2 vakre eksplr., han og hun. Hidtil kun i et et enkelt individ ta- get af statsentomolog Schøyen i Snaasen i 1884. Jeg har nærmere omtalt denne art i en liden opsats i museets »Aarshefter« 26, og undlader derfor at komme med yder- ligere bemærkninger. Tæniocampa gothica L. Flere eksplr. observerede paa Salix-rakler samme af- ten, som Sat. pavonia viste sig. - Bemærket paa adskillige lokaliteter op til Alten, saavel i indlandet som langs ky- sten. I Saltdalen er den meget almindelig. I vor arkti- ske region er dette natfly mere variabel end nogen anden norsk sommerfugl, ja det falder vanskeligt at finde 2 eksplr. som er fuldstændig lige. I rent typisk dragt be- sidder vi neppe et eneste individ; de fleste tilhører v. gothicina eller nærmer sig denne mere eller mindre, endel tenderer mod den almindelige gothica. Lobophora carpinata Bkh. Et enkelt hanindivid fandt jeg allerede 27de mai i den nærmeste lille bjerkelund paa venstre side af veien til — J. Sparre Schneider. — Sydherøs malakol. og entomol, fauna, 185 gens nordende. Larven lever paa asp (Populus tremula), men tager vistnok ogsaa tiltakke med Salix, hvor aspen fattes. Almindelig i Saltdalen, men forøvrigt kun en en- kelt gang taget i Sydvaranger. Den er saaledes vidt ud- bredt, men maa være meget lokal, dog er vel dens meget tidlige flyvetid en hovedaarsag til, at den endnu er saa sjelden observere. Larentia autumnalis Strøm. Jeg fangede en enkelt nyklækket han af almindeligt udseende om aftenen 29de mai. Observeret hist og her op til Lyngen. Coleoptera. (De med en asterisk * betegnede arter er nye for vor arktiske fauna). Carnivora. 1. Notiophilus aqvaticus L. Kun medbragt i et enkelt individ. Almindelig over hele Tromsø stift til Sydvaranger. 2. N. hypocrita Spaeth (Putz.). 2 eksplr. sammen med foregaaende. Udbredt som agvaticus men langt sparsommere. Som jeg i en tidligere opsats*) har gjort opmærksom paa, har alle hidtil som pa- lustris Duft. bestemte eksplr. vist sig at tilhøre hypocrita, *) Coleoptera inds, af kand. Embr. Strand i den sydl. del af Nordlands amt ete., Kgl. norske Vid. Selsk. Skrifter 1902, no. 1, 186 Tromsø Museums Aarshefter 27. — 1904. og palustris udgaar derfor indtil videre af vor arktiske fauna. 3. Clivina fossor L: Forekom almindelig paa Hero. Udbredt over hele stiftet, dog hovedsagelig i kystdistrikterne. 4, Dyschirius globosus Hbst. Medbragt i flere individer. Udbredt som foregaaende. 5. Patrobus atrorufus Strøm. Med hensigt indsamlede jeg et større materiale af Patrobus for om muligt at faa større klarhed angaaende forholdet mellem atrorufus og assimilis. Resultatet er da blevet, at formerne paa disse sydlige bredder er saa vari- able og flyder saaledes over i hinanden, at man tilslut bli- ver staaende med endel eksplr., som hverken er fugl eller fisk. Endnu ved Bodø har man temmelig typiske atroru- fus, men i Tromsø og Finmarkens amter optræder efter mit skjøn udelukkende assimilis, der altsaa maa betragtes som en arktisk og alpin race eller udviklingsform af atro- rufus eller omvendt, da assimilis, ligesaa snart kan være urformen. De fleste fra Herø medbragte individer anser jeg for atrorufus, etpar er udprægede assimilis, og da man i almindelighed betragter dem som skilte arter, opfører jeg ogsaa: 6. P. assimilis Chaud. (clavipes Thoms.). Samlet enkeltvis med foregaaende. Et af de almin- deligste insekter i vor arktiske region, J. Sparre Schneider. — Sydherøs malakol, og entomol, fauna, 187 7. Pterostichus strenuus Panz. Syntes at være almindelig. Dette er en mere sydlig art, som nordligst er observeret i indre Malangen (c. 69°), og naar Saltdalen undtages, hidtil udelukkende langs kysten. 8. Pt. diligens Strm, Af denne erholdt jeg kun etpar individer. Udbredt over hele stiftet til Sydvaranger og ligeledes næsten ude- lukkende i kystdistrikterne. 9, Amara aulica Panz. Denne vor største Amara forekom almindeligt. Ud- bredt op i den sydlige del af Tromsø amt til Harstad. 10. A. bifrons Gyll. Af denne meget sjeldne art fandt jeg et enkelt stykke 4de juni. Observeret enkeltvis paa meget faa lokaliteter op til Harstad. 11. A. communis Panz. Medbragtes i flere eksplr. Udbredt til Tromsø. Al- mindelig i Nordlands, sjelden i Tromso amt. 12. Calathus melanocephalus L. Erholdtes i talrige eksplr. Det almindeligste vinge- diekkede insekt i Tromsø stift. 13. Loricera pilicornis F. Blev kun fundet i et enkelt individ. Jevnt udbredt, men aldrig eller sjelden optrædende i større antal, 188 - - Tromsø Museums Aarshefter 27. — 1904. 14. Harpalus luteicornis Duft. Paa en liden holme, »Svinholmen«, i sundet mellem begge hovedøerne fandt jeg 2 eksplr. under stene 31. mai. Udbredt op til Skjerve, men forekommer ganske sparsomt. 15. Dichirotrichus pubescens Payk. I stor mængde i fjæren under opkastet tang, han- nerne i den almindelige arktiske helt sorte race, v. ¢romse- ensis Sp. Schn. Udbredt over hele stiftet, men nordenfor Tromsø alene noteret fra Sydvaranger. Be N — a 16. Bradycellus cognatus Gyll. Et enkelt eksplr. under opkastet tang i fjereu. Lige- ledes udbredt over hele det nordlige Norge. Dens nære slægtning placidus Gyll, der ogsaa er funden mangesteds op til Nordfuglø, men synes at være mere lokal, havde jeg ligesaa snart ventet at finde paa Herø. Den fattes kanske alligevel, da den heller ikke af Strand blev observeret paa de større øer, medens han derimod paa Løkta fandt cognatus. 17. B. collaris Payk. Jeg fandt et enkelt dødt individ 27de mai. Udbredt op til Skjærvø men meget sparsom og hovedsagelig langs kysten og paa øerne. Paa Alsten blev den ogsaa taget af Strand. 18. Haliplus ruficollis De Geer. I smaa vaarvandsdamme fandt jeg 2 eksplr. af denne ~ inden vor arktiske region hidtil kun i Hatfjelddalen be- mærkede art, 4. Sparre Schneider. — Sydherøs malakol. og entomol. fauna. 189 19. Hydroporus erythrocephalus L. Ikke sjelden saavel i den typiske form som især i v. deplanatus Gyll. Udbredt over hele stiftet, men kun samlet paa meget faa lokaliteter. 20. H. melanarius Strm, Medbragt i flere eksplr. Hidtil ikke bemærket i Nord- lands amt; i de 2 nordlige amter er den observeret hist og her. 21. H. obscurus Sirm. Forekom almindelig. Udbredt som foregaaende men temmelig lokal: 22. H. melanocephalus Gyll. Erholdtes ligeledes- 1 antal. Meget almindelig over hele det nordlige Norge. 23. H. nigrita F. (subalpinus Ths. pro p.). Som - foregaaende. Observeret hist og her op til Tromsø, hvor den er særdeles almindelig; forekomsten i Sydvaranger er endnu noget usikker. 24. H. striola Gyll. I stort antal forekom sammen med de ovennævnte arter den form, som jeg holder for Gyllenhalls striola og anser for en fra palustris L. meget distinkt art. Den træffes aldrig i selskab med palustris, som syntes at fattes paa Hers, men den er meget lokal og hidtil kun observe- 190 Tromsø Museums Aarshefter 27, — 1904, ret i Maalselven, hvor den ı enkelte vandsamlinger er me- get talrig, samt paa etpar lokaliteter i Ostfinmarken. 25. Rantus bistriatus Dergstr. Jeg fandt kun 2 individer af denne -forøvrigt over a 8 hele stiftet udbredte og almindelige art. 26. Gaurodytes congener Payk. Adskillige eksplr. af den mindre race al congener, saadan som den forekommer i det nordlige Norge. Jeg fandt ogsaa et enkelt stykke af den udprægede v. lappomi- cus Ths., der synes saa meget differentieret fra hovedfor- men, at den rettest kanske bør opfattes som en distinkt art. Palpicornia. 1. Hydrobius picicrus Ths. I en dam bag kirken erholdtes i meget stort antal en Hydrobius, som jeg nærmest vil henføre til denne art eller varietet. Den arktiske Hydrobius, som er funden paa spredte lokaliteter lige til Sydvaranger har endnu ikke væ- ret gjort til gjenstand for nogen fuldt sagkyndig gransk- ning, men efter min formening er det sandsynligt, at alle eksplr. vil kunne passes ind under den gamle fuscipes som en i form og skulptur meget variabel klimatrace, der for en del vil falde sammen med den af Thomson som egen art opstillede picicrus. %2. Laccobius minutus 1. Blev kun fundet i et enkelt eksplr. Den opføres her for første gang som borger i vor arktiske fauna, idet den i pie Arild Ir ja Set RE arias à - q Sparre Schueider, — Sydheros malakol, og entomol. fauna. 191 hidtil nordligst var bemærket paa Ørlandet (c. 630 449. I Finland observeret lige til Muonioniska (60°). > #3. Anacæna limbata |". Syntes at vere almindelig, da jeg ialt fik 11 indivi- der. Ligeledes ny for Tromsø stift, tidligere nordligt be- mærket i Skogn (63° 39), mens den som foregaaende 1 Finland gaar lige langt mod nord. Slægten har forøvrigt her nord endnu en repræsentant, idet museet fra Hammer- fest besidder en endnu ubeskreven, meget større art. 4. Chætartria seminulum Payk. Medbragt i 3 eksplr. Tidligere kun af prof. Sahl- berg taget i Salten. I Sverige er den ikke bemærket ovenfor 60" n. br. 5. Helophorus viridicollis Stph. (H. planicollis Ths. & æneipennis Ths.). Forekom i stort antal i smaa vaarvandsdamme med bunddække af gammelt løv sammen med de andre her opførte vandbiller. Ved Tromsø er den endnu yderst al- mindelig, længere nord og øst er den alene samlet i Porsanger af Schøyen- I det netop udkomne 4de bind af »Die Käfer von Mitteleuropa« har Ganglbaur slaaet sammen begge de af Thomson opstillede arter og opta- get det ældre navn viridicollis, og derved ialfald befriet mig for den møie, som disse gulbenede Helophorus altid har forvoldt; at en subtilere opfatning vil kunne benytte _Thomsons navne til betegnelse af klimatracer er jo der- ved ikke udelukket. f99 Tromso Museums Aarshefter Ba 1904. 6. H. strigifrons Ths. Sammen med foregaaende, men neppe fuldt saa tal- rig. Hero er den eneste lokalitet, hvor jeg selv har sam- let denne art, som ellers kun er bemærket i Hatfjelddalen og Saltdalen; det er ingen arktisk form, nærmest at kalde subarktisk. Strigifrons er en god fra foregaaende vel ad- skilt art. *7. Ochtebius pygmæus F, Denne lille vandbille forekom 1 stort antal i en dam bag kirkegaardsmuren. Indholdet af vandhaaven tømte jeg paa det glatte berg, som omgav dammen, og naar so- ~ len havde varmet de smaa kryb nogle minutter, begyndte de til min største forundring at tage til vingerne og for- svinde med lynets fart. Jeg vidste jo, at vandbillerne er flyvedygtige, men havde aldrig før seet dem flygte paa dette vis; 2 gange har jeg i Saltdalen fanget Gaurodytes (confinis og nigrowneus) flyvende i solskinnet midt paa da- | gen, men det er vel kun under særegne omstændigheder, at »vandkalve« tager sig en slig flyvetur. Arten er ny for vor arktiske region, idet den tidligere ikke var iagtta- get nordenfor Næsvand i Skogn. 8. Cryptopleurum minutum F. Erholdtes kun i et enkelt eksplr. Forekommer gan- ske sparsomt, men er observeret over hele stiftet til Syd- varanger. | 9. Megasternum boletophagum Marsh, Ligeledes kun et enkelt stykke. Udbredt som fore- gagende men langt almindeligere. J. Sparre Schneider. — Sydheres malakol. og entomol. fauna. 193 10. Cercyon melanocephalus L. Ogsaa paa Hero ‘meget almindelig som overalt i det nordlige Norge, hvor den er slegtens hyppigste art. 11. Cercyon sp. Under 6te juni har jeg noteret en Cercyon som fun- den i kogjodsel, men da eksemplaret kom bort, ved jeg ikke, hvilken art det har tilhørt, sandsynligvis hæmorrhoi- dalis F. eller flavipes F., som begge er almindelig udbredte. Brachelytra. 1. Philonthus cephalotes Gr. Af denne udbredte og meget almindelige art med- bragtes etpar stykker. 2. Ph. sordidus Gr. Jeg fandt kun et enkelt individ. Denne art har tid- ligere været opført som forekommende almindelig over hele Tromsø stift, men myntmester Minster, som har foretaget en omhyggelig mikroskopisk undersøgelse af vort hele materiale, er kommen til det resultat, at sordidus be- sidder vi kun i 5 individer fra Saltdalen foruden dette ene fra Herø; alle de andre, som delvis har været bestemte af prof. Sahlberg, tilhører cephalotes. Strand opfører sordidus saavel fra Vefsen som Dønna, og denne opgave tor være rigtig, men naar han foruden fra Tysfjord ogsaa ~ fra Langø i Vesteraalen kun nævner denne og ikke cepha- lotes, skal jeg tillade mig at bemerke, at jeg har havt Strands explr. fra disse lokaliteter til paasyn og fundet 13 194 - Tromsø Museums Aarshefter 27. — 1904. dem ogsaa at tilhøre cephalotes. At sordidus som en stor sjeldenhed ogsaa gaar lengere nord beviser fundet af et enkelt individ i min have septbr. 1904. Naar sordidus angives at forekomme ogsaa over hele Sverige og Finland, tor jeg altsaa have en vel begrundet formodning om, at opgaverne fra de nordligste land- skaber for største delen er at henføre til den allestedsnær- værende cephalotes. 5. Ph. varius Gyll. Ogsaa al denne fandt jeg kun et enkelt stykke. Ob- serveret hist og her op til Dyrø i Tromsø amt. 4. Ph. (Gabrius) nigritulus Gr. Ligeledes kun et enkelt eksplr.. Udbredt over hele vor arktiske region. 5. Ph. (G.) trossulus Nordm. Af denne erholdtes 5 stykker. Udbredt til Tromsø, hidtil ikke bemærket nordligere. 6. Qvedius molochinus Gr. Jeg fandt kun et enkelt stykke af den ami rødvingede form. Almindelig over hele stiftet. 7. Rhaphirus attenuatus Gyll. Kun et enkelt eksplr. medbragtes. Udbredt og al- mindelig overalt. | J. Sparre Schneider. — Sydherøs malakol. og entomol. fauna. 195 8. Rh. boops Gr. Med foregaaende i 2 individer. Med samme udbre- delse men langt sparsommere end attenuatus. 9. Stenus clavicornis Scop. (boops Gyll.) Erholdtes i flere eksplr. Almindelig 1 de 2 sydlige amter, sjelden 1 Finmarken. 10. St. carbonarius Gyll. Jeg fandt kun et enkelt stykke. En af slægtens al: mindeligste arter, som er observeret over hele den arktiske region. #11. St. nanus Stph. Ligeledes kun et eneste eksplr. Denne art opføres her for forste gang som arktisk, men er dog forlengst fundet her nord, idet det ved nøiere undersogelse har vist sig, at de hidtil som pusillus Er. bestemte eksplr. i vor samling alle tilhorer nanus med morkere ben end den typiske; pusillus bliver saaledes at stryge af vor arktiske fauna. Nanus var ellers hidtil kun iagttaget ved Tromso, hvor den er ganske almindelig. Saavel i Sverige som Finland observeret paa arktisk omraade, medens pusillus ogsaa der kun forekommer i de sydlige landsdele. 12. St. fuscipes Gr. Medbragt i et enkelt eksplr. Lokal og sparsom, men udbredt lige til Sydvaranger. 13. Lathrobium fulvipenne Gr. Denne overalt almindelige art blev ogsaa funden paa Hero, 196 Tromse Museums Aarshefter 27. — 1904. 14. L. longulum Gr. Erholdtes i 6 individer og syntes saaledes at fore- komme ganske hyppig. Tidligere havde jeg alene fundet et enkelt stykke paa Hillesø 1 Malangenfjordens munding og et andet ved Kirkenes i Sydvaranger. 15. Drusilla canaliculata F. Medbragt i flere eksplr. Jevnt udbredt over hele det nordlige Norge. “16. Oxypoda exoleta Er. Jeg fandt kun et enkelt stykke af denne for vor arktiske fauna nye art. Den er forevrigt allerede i 1894 observeret i Saltdalen af Dr. Lysholm, som har over- ladt vort museum et eksplr. 17. Aloconota gregaria Er. Medbragt i et eneste eksplr. Hist og her til Ham- merfest. 18. Acrotona fungi Gr. Af denne overalt yderst almindelige art blev ogsaa fra Herø samlet nogle individer. #19. Homalota (Halobrecta) flavipes Thr. Et enkelt stykke under opskyllet tang. Ny for vor. arktiske fauna, tidligere kun af Dr. Lysholm fundet ved Trondhjem. J. Sparre Schneider. — Sydherøs malakol. og entomol. fauna. 197 20. Atheta atramentaria Gyll. Yderst almindelig overalt i det nordlige Norge i gjød- sel, jeg fandt ogsaa talrige eksplr. paa Hero. 21. A. elongatula Gr. Af denne mere sydlige art erholdtes 7 stykker. Tid- ligere kun observeret i Hatfjelddalen og Salten, 22. A. (Thinobæna) vestita Gr. Kun et enkelt eksplr. under tør tang i fjæren. Ob- serveret lige til Sydvaranger, men udelukkende langs kystranden, da den ikke fjerner sig mange meter fra stranden. 23. A. (Amischa) cavifrons Sharp. Medbragt i 2 individer. Observeret hist og her op til Nordfuglø. 24. A. (Geostiba) circellaris Gr. Kun et enkelt eksplr. Udbredt over hele stiftet til Sydvaranger og ganske almindelig. 25. Oxytelus rugosus F. = Erholdtes i talrige eksplr. Almindelig i Nordlands amt, sparsommere længere nord op til Tromsø, men kun bemærket i kystdistrikterne. 26. O. laqveatus Marsh. Som foregaaende. Udbredt overalt og en af de i størst antal optrædende coprophile rovbiller. 198 Tromsø Museums Aarshefter 27. — 1904. 27, Tachinus rufipes De Geer. Medbragtes i mange eksplr. Observeret hist og her op til Lyngen. 28. T. laticollis Gr. Jeg fandt kun 2 stykker af denne forøvrigt over hele stiftet udbredte og almindelige art. 29, T. collaris Gr. Et enkelt eksplr. Almindelig op til Skjervø, synes | at fattes 1 Ostfinmarken. 30. Tachyponus nitidulus F. Af denne sjeldne art fandt jeg 2 eksplr, Tidligere kun i et enkelt stykke samlet paa Nordfuglø. 31. T. chrysomelinus L. Medbragt i 2 individer. Udbredt op til Tromsø men paa langt nær saa hyppig som under sydligere bredder. *32. Mycetoporus ruficornis Kraatz. (M. brunneus v. bimaculatus Lac.). Blev samlet i 2 eksplr. Ny for vor arktiske fauna, tidligere mig bekjendt kun bemeerket i det sydligste Norge (61° 89. 33. Bryoporus cernuus Gr. v. merdarius OI. Jeg tog et enkelt eksplr. under opskyllet tang paa øens sydvestside. Meget lokal og sjelden op til Talvik. J. Sparre Schneider. — Sydherøs malakol. og entomol. fauna. 199 34. Olophrum assimile Payk. Med foregaaende fandt jeg 2 stykker under tang i fjæren. Jeg er efterhaanden kommen til den erfaring, at assimile her nord er maritim og tillige et høstinsekt, som man helst bør søge i september under tang paa sandbund. Hidtil kun bemærket ved Tromsø. 35. Megarthrus depressus Payk. Et enkelt stykke i halvtor kogjødsel, den almindelig- ste forekomstmaade for denne art, medens simiaticollis og nitidulus en for det arktiske Norge ny art, som jeg har fundet flere steds her nord, helst holder sig til gjærende saft paa bjerkestubber. Depressus er almindelig over hele det nordlige Norge. Clavicornia. 1. Silpha (Oiceoptoma) opaca L. Jeg fandt kun et copuleret par. Udbredt og ret al- mindelig, østenfor Nordkap kun bemærket i Sydvaranger. 2. S. (Phosphuga) atrata L. Forekom almindelig. Udbredt til Alten men meget sjelden i de 2 nordlige amter. “3. S. (Thanatophilus) rugosus L. Af denne for vor arktiske fauna nye og mere syd- lige art tog jeg et enkelt eksplr. under opkastet tang: Den var hidtil nordligst observeret paa Vigten (64° 52°). 200 Tromsø Museums Aarshefter 27, — 1904. 4. Scydmænus collaris Müll. _ Jeg fandt et enkelt eksplr. under en sten. Tidligere havde jeg kun taget et enkelt stykke paa Nordfugle, men Dr. Lysholm har meddelt mig, at han i juli 1900 tog mange eksplr. ved Lakselv i bunden af Porsangerfjord. Ved flittig brug af sigtet vil den vistnok efterhaanden blive paavist paa mange mellemliggende lokaliteter langs _ kysten. Da den i Sverige ikke er bemerket nordenfor 60° og i Finland ikke ovenfor 63° 40’, er dens vidstrakte udbredelse i det nordlige Norge meget paafaldende. 5. Trichopteryx sp. Under Site mai er en Trichopteryx noteret som fun- den i kogjødsel, men noget eksplr. blev ikke tilvaretaget, Det har vistnok været en af de i gjødning almindelige ar- ter, fascicularis Hbst. eller grandicollis Mannh, som begge er meget udbredte her nord. 6. Cytilus sericeus F. Erholdtes i et enkelt stykke. Almindelig udbredt over hele Tromsø stift. Lamellicornia. 1. Aphodius fimetarius L. Almindelig paa Hero som overalt i de 2 nordlige amter, i Finmarken alene observeret i Alten. 2. A. ater De Geer. Medbragt i flere eksplr. Iagttaget hist og her langs kysten op til Harstad, J. Sparre Schneider. — Sydherøs malakol. og entomol. fauna. 201 3. A. punctatosulcatus Strm., v. b. Gyll. Det var mig en overraskelse 1 betydeligt antal at finde en art af undergruppen Melinopterus, af hvilken in- gen repræsentant hidtil var bemærket i den arktiske re- gion. Myntmester Miinster, som har havt endel af mine eksplr. til undersøgelse, erklærer denne arktiske form nær- mest at stemme med var. obscurellus Schilsky, kun skal denne være endnu lidt mørkere med sort »Nebelflecke paa vingedækkerne. Bedst synes den at passe til Gyllen- halls og Thomsons var. b. 4. A. depressus Kugell. Jeg fandt 2 eksplr. af den sortvingede og 1 af den redvingede form, som lengere nord er den hyppigste. Al- = mindelig op til Alten. Vi har her nord endnu 5 species af Aphodius, hvoraf de fleste sandsynligvis ogsaa vil fin- des paa Hero, da de er meget udbredte og almindelige; samtlige forekommer saaledes ogsaa paa Tromsøen. 5. Ægialia sabuleti Payk. Et enkelt eksplr. Almindelig over hele stiftet til den russiske grænse. Xylophaga. 1. Ptinus fur L. Jeg fandt et enkelt eksplr. inden dere. Udbredt overalt. Fungicola. 1. Enicmus minutus L. _ Ligeledes kun et enkelt stykke. Observeret op til Nordfuglø, 202 Tromsø Museums Aarshefter 27. — 1904. 2. Atomaria analis Er. Et enkelt stykke under kogjødsel. Udbredt til Syd- varanger, men kun bemærket paa forholdsvis faa lokaliteter. Serricornia. #1. Corymbites sjælandicus Müll. Af denne for vor arktiske fauna nye art tog jeg et enkelt eksplr. under en sten paa græsmark. | Hidtil var den ikke fundet nordligere end i Snaasen (64° 12. Saavel i Sverige som Finland skal den være fun- den paa arktisk omraade. 2. C. æneus L. Medbragt i 3 eksplr., hvoraf det ene udmærker sig ved en meget pragtfuld blaa farve (var. d. Gyll.); lignende eksplr. er fundne af Strand i Lofoten og paa Hindeen. Udbredt over hele vor arktiske region men meget sjelden - østenfor Nordkap. 9 3. Agriotes obscurus L. Forekom ganske almindelig under stene, især langs veien til meieriet, ialt medbragtes 10 individer. Af Strand er den taget i et enkelt stykke paa Lokta, og anden forekomst inden stiftet er hidtil ikke bekjendt, da den gamle opgave om forekomst paa Tromsøen kun kan bero paa en forveksling af lokaliteter. 4. Cryptohypnus riparius F. - Erholdtes i talrige eksplr. Udbredt og almindelig over hele det nordlige Norge. as J. Sparre Schneider. — Sydherøs malakol. og entomol. fauna. 203 Rhynchophora. 1. Apion sundevalli Schonh. Jeg fandt kun et enkelt stykke, som Münster fo- relobig har henfort til denne art. 2. Otiorrhynchus nodosus F. Denne vor almindeligste og mest udbredte arktiske snudebille blev selvfølgelig ogsaa noteret fra Here. 3. ©. arcticus F. (blandus Gyll.). Som foregaaende; lidt mere kræsen end denne med hensyn til underlaget, men oftest 1 masse, hvor den findes. 4. O. rugifrons Gyll. Kun et enkelt eksplr. Udbredt over hele stiftet til Vadsø, men noget lokal og kun i visse aar optreedende i større antal. Ved Bodø samlede jeg den i stor mængde i mai 1897. 5. Grypidius eqviseti F. Ligeledes kun et enkelt individ. Udbredt og almin- delig over hele det nordlige Norge. 6. Erirrhinus acridulus L. Kun 2 eksplr. medbragtes. Lokal og meget sparsom op til Tromsø. 204 Tromsø Museums Aarshefter 27. — 1904. 7. Rhinoncus pericarpius F. Erholdtes i et enkelt individ 28de mai. Tidhgere havde jeg kun samlet den ved Harstad i juli 1885. Aphidiphaga. *1, Scymnus redtenbacheri Muls. Jeg fandt 2 eksplr. under stene 27de mai og 6te juni. Ny for vor arktiske fauna, hidtil nordligst observeret i i Gausdal (61° 15%). I Sverige kun bemærket til henved 60°, i Finland er den derimod funden helt op paa Kola- halvoen. De i det foregaaende opregnede 100 arter Coleoptera kan ikke give noget klart billede af faunaens sammensæt- ning paa Here, man faar kun et overblik over de væsent- ligste former, som man ved en overfladisk undersøgelse i vaartiden kan paaregne at samle her. Havde jeg anvendt — sigt, som er den eneste rationelle undersøgelsesmethode for at finde alle de smaa arter, skulde listen med lethed være bleven forøget med en halvpart, kanske endnu flere, og naar jeg næste gang aflægger et besøg i skjærgaarden, skal resultatet forhaabentlig blive et ganske andet for Coleopternes vedkommende. Efter al sandsynlighedsbereg- ning antager jeg, at der i virkeligheden paa Hero maa findes omkring 400 species af Coleoptera. Skulde man finde dette overslag overdrevent, kan hertil bemærkes, at jeg efter de 3 første aars indsamlinger i Tromsø nærme- ste omgivelser ikke kunde opdrive mere end 134 arter, men dette antal er nu ved mere og mere rationelle under- søgelser steget til ikke meget under 400, og jeg venter endnu at finde mange flere. Begge felter har omtrent samme udstrekning, men Tromsø byder jo paa langt J. Sparre Schneider. — Sydherøs malakol. og entomol. fauna. 205 storre afveksling i naturforholdene og har en langt rigere trævegetation, men saa ligger Hero næsten 4 grader syd- ligere, og denne omstændighed maa jo tillegges bety- delig vægt. For fuldstændigheds skyld skal jeg ogsaa nævne de 2 fra Hero medbragte Hemiptera. Den ene er Anthocoris nemorum L. (et enkelt eksplr.), samt Coriza sodalis Dougl., der blev fundet i flere eksplr., og som har samme udbre- delse som foregaaende. Tilslut skal jeg omtale et insekt, der leilighedsvis bley nævnt som noget meerkeligt, og som har givet mig meget hovedbrud. Ved det temmelig store vand paa Nordherø skal der nemlig findes et stort blaat, og som jeg forstod, flyvende insekt, men nogen nærmere be- skrivelse fik jeg ikke, og siden kom dyret ikke mere paa tale. Jeg er da kommen paa den tanke, saa lidet rime- ligt, som det end kan synes, at det kan være den pragt- fulde berlinerblaa »vandnymphe« Calopteryx virgo, der som en relictform fra en mildere klimatperiode endnu opliver Herøvandets omgivelser, jeg har Jo under landmol- luskerne i Trichia hispida nævnt et ganske analogt til- fælde og kunde føre flere til fra andre trakter. Cal. virgo er ellers mig bekjendt ikke observeret nordenfor Dovre. I Sverige angives den af Sjøstedt (Odonata, Ent. Tid- skrift 1902, pag. 18) at forekomme til Lapland, uden at nogen bestemt nordgrænse er anført. Arkæologiske undersøgelser i Nordland 1902. Af O. Nicolaissen. Skjerstad herred. Ljones. Gravhaugerne ovenfor Ljønesviken er om- talte i aarsb. for 1883, s. 21. De fleste er bevoksede med skog og krat, og i alle er der store fordybninger, som hid- rører fra tidligere udgravninger. Nogle af disse udgrav- ninger er foretagne i den senere tid, uden at noget vides. at være fundet. Udgravningerne bestaar imidlertid ofte kun af et hul i midten, og jeg fandt det derfor formaals- tjenligt at foretage mere nøiagtige undersøgelser. Der blev begyndt med en af de østligste, der her betegnes med nr. 1. 1. Rundhaug, omgivet af grøft, 6 meter i diam. og 1 meter høi. Bygget af sten og grus og dækket af et tyndt jordlag samt bevokset med lyng og krat. Der fandtes trækul samt smaastykker af to lerurner, den ene af slet brændt ler, samt fire stykker rustent jern, det ene fladt og formodentlig stykke af et sverdblad, det andet spidst. Ældre jernalder (1396). 2. Rundhaug, 24 skridt øst for 1, omgivet af en dyb grøft, 12 meter i diam., 1,50 meter høi, bygget af sten og grus og dækket af et kratbevokset jordlag. En stor, langagtig fordybning i midten hidrører vist fra en ældre udgravning. Der fandtes: 2) b) c) O. Nicolaissen. — Undersøgelser i Nordland 1902. 207 sterre samling af klinksom (1397). liden perle af hvidt glas (1398). ligearmet broncespænde med naal af jern (fig. 1), 8 cm. lang, 3,5 cm. bred. Det opheiede midt- parti er gjennembrudt arbeide. Paa endernes fremspring har der været fæstet knopper, som nu er borte; kun stifterne staar igjen. Den ligner nærmest typen i aarsb. for 1890, afbildn. nr. 6, som af professor Ry gh henføres til de sidste aar- hundreder af ældre jernalder. At den hidrorer fra dette tidsrum synes ogsaa at fremgaa af, at den nedenfor under nr. 1428 — gravhaug nr 9 i Gradodden — nævnte spænde af samme type er funden sammen med spender, der utvivlsomt til- 208 ov on Tromsø Museums Aarshefter 27. — 1904. hører ældre jernalders sidste afsnit, mellemjern- alderen (1399). Rundhaug, 20 skridt sydvest for 1. 18 meter i diam., 2,50 meter høi, omgivet af en dyb grøft og bygget af grus og lidt sten samt bevokset med krat. I bunden et lidet stykke af en lerurne samt et lidet jernstykke. Denne haug er et af de mange eksempler paa, hvor ofte en svær gravhaug kun giver et saare lidet ud- bytte i forhold til de store omkostninger ved udgrav- ningen. Langhaug, 20 skridt øst for 1 og 10 skridt nordvest for 5; 30 meter lang, 8 meter bred, 1 meter hei; fordybning i midten; desuden er der i den senere tid bleven gravet i den ene ende af den. Den er bygget af grus og bevokset med krat samt omgivet af grøft. I bunden kul samt: a) enegget sverdblad, 55 cm. langt, 5,5 cm. bredt; det er helt sammenboiet, og den forreste del mang: - ler. En liden jernkrampe samt nogle smaa jern- stumper (1400). b) stor halvkugleformet sømglatter af mørk glas- masse, 7,5 cm. i diam, 3,5 em. tyk, lig NO. 446. Fundet tilhører yngre jernalder (1401). Rundhaug, 20 skridt sydvest for 4, omgivet af en dyb grøft og 11 meter i diam., 1 meter høi; bygget af grus og sten og bevokset med krat. I midten en stor fordybning, der hidrører dels fra ældre, dels fra en nylig foretagen udgravning. Der fandtes sammen med kul: Et par brudstykker af en lerurne, der har været ornamenteret nedenfor den øverste kant, tangen af en kniv samt nogle rustne jernstumper (1402). Ældre jernalder. Rundhaug med uregelmæssige kanter, ca. 6 meter i O. Nicolaissen. — Undersegelser i Nordland 1902. 209 diam. og ganske lav, for det meste bygget af sten. Intet af arkæologisk interesse. I nærheden af denne er der tre lave rundhauger, ligesom der ogsaa ikke langt fra de førstnævnte 5 er et par smaa og en større rundhaug, der dog alle er mere eller mindre forstyrrede. Den største er bygget af sten, og gravkammeret staar aabent. 7. Langhaug, et godt stykke sydøst for 1 og 2, 12 me- ter lang, 5 meter bred og 80 cm. hei; bygget af grus og en del sten. Paa bunden kul og brændte ben samt en krog af jern med hempe i den ene ende, 8 cm. lang, samt et lidet stykke rustent jern (1408). 8. Rundhaug nede ved stranden i Ljønesviken, omgiven af grøft, 8 meter i diam. og 80 cm. hoi. Bygget af grus og smaasten. I bunden kul samt en del klink- søm. | Gravhaugerne paa Gradodden er omtalte i aarsb. fra Foreningen til norske fortidsmindesmærkers bevaring for 1883, s. 20 tilligemed den i en af haugerne staaende bau- tasten, som ogsaa er omtalt i Aarboger for nordisk old- kyndighed for 1897, s. 65 flg. Haugerne ligger dels nord, dels vest og et par syd for bautastenen. Af disse udgravedes : 1. Rundhaug, 30 skridt nord for bautastenen. - ( meter i diam., 1 meter hoi, bygget af sten og grus og dæk- ket af et jordlag. Den havde en fordybning i mid- ten. Der fandtes sammen med skeletdele af ubrændt lig — kranium, laar- og leggeben — følgende gjen- stande fra yngre jernalder: a) brudstykke af en underplade til en skaalspænde af bronce (1404); b) hein, 9 cm. lang, med hul i den ene ende (1405); c) liden paalstav af jern, 8 cm. land, 5,5 cm. bred over eggen (1406); 14 210 Tromsø Museums Aarshefter 27. — 1904. Fig. 2. d) spyd af ty- Ne pakt pen NO. 527, fal og blad tils. 47 cm. langt, 4 cm. bredt (1407); e) liden bor af — jern, 12 cm. lang, samt et par jern- stumper (1408) ; 2. Rundhaug, 5 meter vest for 1. YO" meter 1 diam., 1 meter hoi, bygget af grus og sten. I haugen fandtes skeletdele af u- brændt lig samt af en hest; den sidste har lig- get henimod, haugens midte, medens man- den og grav- godset har lig- get henimod den ene kant af haugen; det- te har bevirket, at en tidligere udgravning 1 Ö. Nicolaissen.. — Undersogelser i Nordland 1902. 211 haugens midte ikke har bergrt den hauglagte mand og de med ham nedlagte gjenstande (fig. 2) fra yngre jernalder, som bestod af: a) spyd, ligt NO. 527, blad og fal tilsammen 39 cm. langt, 3,5 cm. bredt (1409); b) sverd med indre- og ydrehjalt, tilsammen 95 cm. langt, bladet 5 em. bredt. Ydrehjaltet er 7, indre- hjaltet 13 cm. langt. Ligt NO. 502. Det blev ta- get helt op af graven, men brak under transpor- ten (1410); ) knivblad med tange, 19 cm. langt (1411); d) hein med hul i den ene ende, 11.cm. lang (1412); ) skjoldbule, 15 cm. i diam., 6 cm. hei (1415); f) øks (skjægøks) 18 cm. lang, 12 cm. bred over eggen, lig NO. 559 (1414); g) pilespids af jern, 10 cm. lang, samt nogle klink- som af skjoldet (1415); | h) hein, 26 cm. lang (1416). Sverdet, spydet og kniven samt den mindre hein laa ved den venstre side af skelettet, oksen paa hoire side. Skjoldet har været lagt over den døde. Gjen- standene er afbildede paa vedlagte plade og betegnede med de samme bogstaver som ved beskrivelsen. Rundhaug, 11 skridt nordvest for bautastenen. 7 meter i diam., bygget af sten og lidt grus. Der fandtes føl- gende sager fra ældre jernalder: a) urtepotteformet lerurne, brukket 1 mange stykker, hvoraf de fleste er tilstede, saa at karret, der er 12 cm. heit og har en diam. af 16 em. — bun- - dens diam. er 10,5 cm. har kunnet sættes sam- men. Ornamenteringen bestaar af to linjebaand rundt den øverste kant. Det nederste af disse dannes af elleve parallele linjer, de tre mellemste dybere end de andre, og mellemrummene udfyldte Tromsø Museums Aarshefter 27. — 1904. med skraastreger. Det overste baand bestaar af fire bolgelinjer. Karrets sider er prydede med vertikale linjebaand, hvor parallele og bølgelinjer veksler med hverandre. Bundens underside er ogsaa ornamenteret med fire linjebaand; hvert af disse bestaar af fire parallele, der skærer hver- andre i bundens centrum. I haugen fandtes og- saa nogle smaa rester af en broncespænde samt nogle jernstumper (1417). Rundhaug, 3 meter sydvest for 3. 6 meter i diam., 80 cm. hoi, bygget af sten og skjælsand, der er trans- porteret op fra den nærliggende fjære. Intet fandtes. Rundhaug, 16 meter sydvest for bautastenen. 3,5 cm. i diam., 50 cm. hei, bygget af sten og et tykt jord- lag. Der fandtes en perle af blaat glas samt et par smaa broncebiter (1413). Rundhaug med uregelmæssige kanter, 9 meter syd for bautastenen, 5 meter i diam., 50 em. hei, bygget af grus, sten og jord. Intet fandtes. Rundhaug, 2 meter vest for 4, 7 meter i diam. Byg- get af sten og lidt jord og kun lidet høiere end ter- rainet omkring den. Den saa meget oprodet ud, og stene var kastet ud af haugen til alle kanter. Der fandtes sammen med skeletdele af ubrændt lig føl- gende gjenstande fra ældre jernalder: a) øks, 13 cm. lang, 7 cm. bred) skafthullet er bort- rustet; nærmest lig Montelius 263 (1419); ; b) spyd med fal; en stor del af bladet mangler. Har formentlig lignet NO. 207. Det tilbageværende er 19 cm. langt, 5 cm. bredt (1420); c) beltesten af hvid kvarts, 11,5 cm. lang, 4 cm. bred med indhuggen fure om smalsiderne (1421); d) brudstykker af urtepotteformet lerurne, hvoraf kun omtrent halvdelen er tilstede. Den er 10 cm. O. Nicolaissen. — Undersogelser i Nordland 1902. 213 i diam. og 12 em. hoi. Rundt hele urnen er ind- eravet lodrette linjer og rundt den overste kant en horizontal linje (1422); e) lidet skinnestykke af en benkam samt nogle rustne jernstumper (1423). En bautaformet sten, som laa tet ved haugens kant og vistnok tidligere har staaet, blev nu reist paa haugens top) dens hoide er 80 cm. over jorden. Rundhaug, hvori den ofte forannævnte bautasten staar. Haugen er 75 cm. i diam. og ganske lav, bygget af sten og jord og havde en stor udgravning tæt ved stenen. Der fandtes intet af arkæologisk in- teresse, hvilket vel hidrører fra, at der tidligere ofte er bleven gravet i den. Stenen, der nu havde en sterkt heldende stilling, skal engang have været ned- faldt, men atter opreist. Dens hele længde er 2,85 meter, bredden 30 og tykkelsen 20 cm. Der blev ret- tet paa dens stilling og muret rundt om den i jorden staaende ende, saa at den neppe mere falder om. Dens høide over jorden er 1,80 meter. Langhaug, 30 skridt sydvest for bautastenen, 9 meter lang, 5 meter bred og neppe 50 cm. høi; bygget af sten paa en bergflade. Der fandtes sammen med svage rester af ubrændt lig følgende sager fra ældre jernalder : a) 16 perler af blaat glas, en er aflang og facetteret (1424); b) stor perle af glas, 2,5 em. i diam. Rundt om den gaar to parallele røde linjer og mellem disse en zikzaklinje (1425); c) korsformet broncefibula, endende i et dyrehoved, 11 em. lang, 5 cm. bred; knopper paa siderne og paa bagstykket. Nærmest lig typen i aarsb. fra Foreningen til norske fortidsmindesmærkers be- 214 10. 11. 12. Tromsø Museums Aarshefter 27. — 1904. - varing for 1896, fig. 1, s. 4, men uden ornamen- tering. Naalen, der har været af jern, mangler (1426) ; i d) korsformet broncefibula, 10 em. lang, lig den fo- regaaende. Charnieret har ligesom i den fore- gaaende været af jern, naalen ligesaa; den er bortrustet (1427); e) ligearmet broncespænde, 8 cm. lang, 3 cm. bred og af samme type som den ovenfor under nr. 1399 beskrevne spænde. Naalen har været af jern (1428); f) liden hein, 9 cm. lang (1429). Langhaug, 70 skridt vest for 7. 16 meter lang, 6 meter bred, 1 meter hei. Bygget af sten og grus og delvis omgivet af grøft. Intet fandtes. Rundhaug, 110 skridt vestsydvest for 10. 7 meter i diam., 50 em. høi; bygget af grus og lidt sten. Der fandtes intet. Rundhaug, 10 skridt sydvest for 11, 8 meter i diam., 80 em. hei; bygget af grus og jord og delvis omgi- vet af en grøft. Der fandtes en hein, 17 em. lang (1430). Rundhaug, ca. 100 skridt sydvest for 12. 9 meter i diam. og 1 meter hoi, bygget af sten og jord paa en liden bakkeskraaning. Den er den vestligste af den lange række gravhauger, som fra Gradodden stræk- ker sig op til moerne nedenfor Olderhaugen. Imel- lem de udgravede hauger ligger flere smaa rundhau- ger, der samtlige er mere eller mindre forstyrrede. Denne haug har ogsaa en stor fordybning, som nok hidrører fra en ældre udgravning, då en del sten lig- ger nedenfor haugen, som tidligere maa have ligget inde i den. Der fandtes lidt kul i gruset, men ingen oldsager. 14, O, Nicolaissen. — Undersøgelser i Nordland 1902. 215 Rundhaug, 20 skridt nordost for 11, 6 meter i diam, og 50 cm. hei, bygget af grus og dækket af et jord- lag. Intet fandtes. Mjønes. Gravhaugerne paa denne gaard er omtalte i aarsb. fra Foreningen til norske fortidsmindesmærkers be- varing, 1883 s. 23. Paa halvøen, ogsaa kaldt Storøen, som strækker sig mod øst fra gaarden er talrige gravhauger. Øverst paa skraaningen af Aspehaugen udgravedes: 19 wo Rundhaug, 15 meter i diam., men kun 70 cm. hei; den ligner mere en rund flade end en gravhaug og er helt omgivet af en groft. Den er bygget af grus; men henimod haugens midte adskillig sten, deriblandt to sveere af kuglerund form. Hele bunden var dæk- ket af et tykt kullag. Rundhaug nordøst for 1. 12 meter i diam., 1,50 me- ter hei og bygget af sten og grus. I midten et dybt hul, som hidrører fra en tidligere udgravning. Igjen- nem hele haugen et tykt lag af kul. Rundhaug, 60 skridt nord for 2. 9,50 meter i diam., 50 cm. høi og omgivet af grøft. Bygget af sand og jord og havde et stort hul i toppen. Intet af arkæo- logisk interesse. ; Rundhaug lengere inde paa Aspehaugen. 7 meter i diam., 80 cm. høi, bygget af grus og lidt sten; den havde en stor fordybning i midten. Intet fandtes. Rundhaug, 10 skridt vestnordvest for 4. 7,50 meter i diam., bygget af grus og sten. I midten et grav- kammer af opstaaende heller, 2 paa hver side og en i hver gavl. Kammeret var 1,85 cm. langt, 54 cm. bredt. Hellerne paa siderne var 58 cm. brede. Ved gravens ene gavl fandtes stykker af en lerurne, som har været urtepotteformet uden ornamenter og af slet brændt ler. Den er 12,5 cm. i diam. og 8 cm, hei = de 10. Tromse Museums Aarshefter 27, — 1904. (1431). Kammeret har været aabnet for, og de pla- der, som havde dækket det, laa nu paa forskjellige steder i haugen. Begravelsen hidrører fra ældre jern- alder. Rundhaug tæt syd for 4 7,5 meter i diam., 1 meter høi og bygget af sten og grus. En stor fordybning hidrører fra tidligere udgravninger. I midten et grav- kammer af opretstaaende heller. Flere af disse saa- velsom overliggerne var kastede tilside, da graven tid” ligere har været aabnet. I kammeret fandtes skelet- dele af ubrændt lig samt en istykkerbrukket lerurne, som er urtepotteformet, 15 em. i diam. og 11 em. høi. Rundt den øverste kant gaar et jernbaand, og urnen er smukt ornamenteret med to liljebaand rundt den øverste kant, hvert med fire linjer; mellemrum- met med linjer, der skjærer hverandre, saa at rhombe- figurer fremkommer. Urnens sider er prydede med vertikale linjebaand, hvis mellemrum er udfyldt med lignende figurer som paa den øverste kant; tilhører ældre jernalder (1432). Rundhaug, 20 skridt nord for 5. 8 meter i diam, 50 cm. hei. Ved den ene kant en stor fordybning. Den er bygget af sten og noget grus. Inde i haugen en hel del kul samt nogle rustne jernstumper. Rundhaug, 20 skridt sydøst for 4. 10 meter i diam., 1 meter hei og omgivet af en grøft. Bygget af grus og hvid sand samt dækket af et tykt jordlag. Intet fandtes. Rundhaug, 20 skridt sydøst for 8. 7 meter i diam, 1 meter høi og bygget af hvid sand og et tykt lag jord. Intet fandtes. Rundhaug nedenfor gaarden ved veien ned til sjøhu- sene, 10 meter i diam., 1,50 meter høi og omgivet af grøft. Den har en stor udgravning i midten, som til- «I O. Nicolaissen. — Undersøgelser i Nordland 1902. 21 dels hidrører fra udgravninger i de sidste aar, hvor- ved der fandtes ben. Her fandtes nu nogle klink- søm. Den store aabning, som var midt i haugen paa grund af tidligere udgravninger, blev nu fyldt med torv. Det har ved undersøgelserne vist sig, at gravhau- gerne paa denne gaard har været forholdsvis fattige paa oldsager. Aarsagen hertil er vistnok den, at de fleste er tidligere helt eller delvis bleven udgravede. Skjerstad herred bestaar af Skjerstad prestegjeld samt det tidligere annekssogn Fauske, som nu er blevet eget prestegjeld. Af tidligere oldfund inden herredet kjendes: Paa Mjønes fandtes før 1743 i en gravhaug menneskeben og stykker af et jernsverd!. Paa Furunes fandtes for 1827 et sverd i en ager; det blev igjen nedgravet”. Paa Ljønes fandtes før 1883 i en gravhaug en sten, omgivet af et metalbaand, og i en anden haug en pilespids. Ved udgravning af en gravhaug i 1883 fandtes en jernkrampe og en flad jernstang >. Senere er fra samme gaard ind- kommen til Tromsø museum en i gravhaug funden dob- beltfingerring af guld *, samt en perle og to spænder? og jaar en pil af jern og en ske af ben*. I ottiaarene af forrige aarhundrede fandtes der ogsaa paa Ljønes et par — broncegjenstande (skaalspænder), som indsendtes til museet, men kom bort underveis. Fra Mjones indkom i 1899 et haarspyd af ben fra 1 Norske fornlevninger, s, 684 (Efter Kallske samlinger i det kgl, bi- - bliothek i Kb.havn fol. 212). ' ? Bloms reise i Nordlandene, 3. 350. 3 Aarsb. fra Foreningen til norske fortidsmindesmærkers bevaring for 1883, s. 20 flg. 4 Aarsb. f. 1887, s. 132. 5 Aarsb. f. 1889, s, 92. Se fortegnelse over oldsager, indkomne til museet d, a, 918 Tromsø Museums Aarshefter 27, — 1904. ældre jernalder!, og fra samme gaard er iaar indsendt en ringnaal af bronce?. Fra Fineide indkom i 1890 et sverdblad fra yngre jernalder *. | : Fra Brevik haves i universitetets oldsamling en økse af sten +. Naar den forste kirke er opfort paa Skjerstad, vides ikke med sikkerhed. Bygden nævnes som sogn (»sokn«) 1390, og navnet sogn forudsætter i regelen tilstedeværelsen af en kirke. -Gaardsnavnet Skjerstad, som senere har gi- vet herredet navn, forekommer samtidig. Den T7de no- vember nysnævnte aar udstedte nemlig Gudleik Thorgils- son skjøde paa, at han havde solgs til Botolf Korte »et pundsleie i Breidvik, som ligger i Skjerstad sogn i Salten« (punda leighu j Breidv vik sem ligher j Skirasta sokn i Salte«). Skjødet var udfærdiget paa Skjerstad (petta bref er gjort var a Skirastadom«) og er det ældste dokument — saavidt vides — som er skrevet paa denne gaard. Det er skrevet paa pergament i det oldnorske sprog, og origi- nalen findes nu i det »Danske selskabs samlinger« i Kjø- benhavn og er aftrykt i Diplomatarium norvegicum VI, s. 372. Det lyder saaledes i oversættelse : »Det være vitterligt for alle gode mænd, at jeg Gud- leik Thorgilssøn erkjender med dette mit brev, at jeg har solgt min jord, et punds leie i Breidvik i Skjerstad sogn i Salten til Botolf Korte, til ham og hans arvinger fra mig og mine arvinger til evig eiendom med alle de lotter og lunder, som til har lagt fra før og nu udenom gaar- den og indenom den. Saa erkjender jeg førnævnte Gud- leik ogsaa at have modtaget betaling efter vor aftale, og 1 Aarsb. for 1899, s. 135. Se fortegnelse over oldsager, indkomne til museet d. a. 3 Aarsb. for 1890, s. 136 flg. 4 Ryghs , Norske oldsager* afbildn. 38, to O. Nicolaissen. — Undersøgelser i Nordland 1902. 219 er jeg saaledes fornøiet. Til bekreeftelse herpaa setter jeg mit segl under dette brev, som blev skrevet paa Skjerstad mandagen næst efter allehelgens messe i det andet aar af min værdige herre Eriks regjering, med Guds naade Nor- ges konge, dag og aar som før nævnte. Den trondhjemske reformats af 15891 nævner Skjer- stad som kirkested. Den daværende kirke blev nedtaget omkring 40 aar senere og i 1633 erstattet af en ny, der byggedes udenom den gamle. Denne sidstnævnte kirkes midler blev nogle aar senere forbrugte af den daværende kirkeværge Hans Pederssøn, der opgiver, at han »paa grund af misvekst paa kornet i nogle aar var bleven kir- ken skyldig 145 rdlr.«. Til vederlag for dette beløb maatte han afstaa sin gaard »Ruggeland«*, som skyldte 21} vog og laa i Bodø prestegjeld, og den norske adelsmand Ove Bjelke, som dengang havde Salten, Senjen og Andenes som len, fik en i skarpe ordelag affattet kongelig paamin- delse om at paase, at kirken ikke led noget tab, og at alle, som havde været med at indsætte en saadan ombuds- mand, skulde være ansvarlig for det tab, som kirken maatte lide, hvis ikke salget af gaarden dækkede den for- brugte sum. Den i 1633 opførte kirke blev da brugt, indtil der i 1759 opførtes en ny kirke; til denne blev der brugt adskilligt af tømmeret i den nedtagne kirke, saa at kun det søndre og nordre kors var opført af nye materia- ler. Til kirkens opforelse paalagde den daværende sogne- prest til Bodø Nils Friis — Skjerstad var dengang vicepa- storat under Bodø — hver gaardbruger i Skjerstad at yde 6 dages arbeide eller ogsaa en rigsort pr. dag samt des- 1 Kel. norske videnskabsselskabs skrifter i det 19de aarhundrede I, s. 417. Navnet er vist feilskrift for Haugland i Skjerstad herred, som den- gang hørte til Bodø prestegjeld. 3 Norske rigsregistranter for 1646, 8, s. 382 fle. "EN: 290 Tromse Museums Aarshefter 27. — 1904. uden tre rigsdaler til kirkens bygning og fire mark til dens inventar, og hver lap og inderst skulde betale en rigsdaler. Trods disse forholdsvis store ydelser beregnede han alligevel missionskassen en udgift til kirkens opforelse af 1400 rigsdaler, hvoraf intet blev brugt. Sogneprest Friis, der tillige var titulærbiskop — titelen var kjøbt for den forholdsvis betydelige sum af 8000 rdlr. — indehavde ogsaa stillingen som kasserer for missionsfondet, det nu. verende nordlandske kirke- og skolefond. Flere af de nordlandske kirker tilhørte dette fond, og for at være fri for alt ansvar i anledning af disse kirker og undgaa til- tale maatte han gaa ind paa at betale 16000 rdlr. til mis- sionskassen !. Den i 1759 opførte kirke stod til 1848, da der opfør- tes en ny, der brændte i 1873. Den nuværende kirke er bygget i 1877 og kostede 92000 kroner. Samtlige disse kirker, ialt fire siden reformationsaarhundredet, har været træbygninger. Den gamle fisketiende, som tilfaldt kirken, blev ifølge resolution af 18. 2. 1854 afløst af en tiende- godtgjørelse af 340 spdlr. (1360 kroner) aarlig. Skjerstad herred, der tidligere indbefattede foruden de nuværende prestegjeld Skjerstad og Fauske tillige og- - saa Saltdalen, som i 1651 blev et eget prestegjeld, havde i 1589 150 bønder og 15 husmænd. Folkemængden i de tre nysnævnte prestegjeld skulde efter almindelig bereg- ningsmaade dengang have udgjort tilsammen 825 menne- sker. I det nævnte tidsrum betjentes kaldet af huskapel- lanen hos presten i Bodø, Mogens Olsen, som roses for »sin fremfarne gode tjeneste, som han i sit kald gjort haver, og sin besynderlige vellærdhed og troskab«*. Pre- stegjeldet hørte indtil 1770 som et vicepastorat under — 1 Samlinger til det norske folks sprog og hist. 5, s. 666. — 2 Kgl. norske videnskabsselskabs skrifter i det 19de aarhundrede LE 418, å O. Nicolaissen. — Undersøgelser i Nordland 1902. 291 Bode, men havde egne prester, der boede paa Skjerstad. Den største del af de geistlige indtægter var dengang fi- sketienden; men denne gik til Bodøens prest. Vicepasto- ren paa Skjerstad oppebar derimod offertold, kirkegang, udfærd — denne sidste ydelse erlagdes ved enhver bondes eller hans hustrus død og bestod af en ko eller dennes værd — samt brugte prestens jord paa Skjerstad, som skyldte 2 vog og 2 pund. Af inventar, som tilhørte den i 1759 nedtagne kirke, og hvoraf enkelte ting gik over i senere kirker, kan ifølge kirkens regnskab af 1652 nævnes altertavlen, som »Iver Sivertsøn og lensmanden i Salten, Jacob Villumsen, havde ladet bekoste i Bergen, hvorfor i arbeidsløn til billedsni- deren er givet 50 rdlr., hvilken tavle de siden til kirken forærede, medens de for samme tavle at staffere er givet til kontrefeieren i Bergen, Elias Fugelschoug, 35 rdlr.« Lensherren Preben von Ahnen”! havde -givet »et alter- klæde af rødt klædee, og fru Anna Hundermarck ? »et al. terklæde af silkedamask med hvide silkefryndser«. Oven- nævnte lensmand Villumsen havde desuden givet til kir- ken »en messinglysekrone med fire arme. Orgel blev i 1840 skjænket tii kirken af Kristine Frediiksen Ljønes, enke efter Hans Fredriksen Ljønes. Det kostede 400 spdlr. (1600 kroner) og brændte ved kir- kens brand i 18735. 1 Om Preben von Ahnen, Nordlands sidste lensherre, se Bricka , Dansk biografisk. lexicon“ I, s. 159 flg., „Samlinger til det norske folks sprog og bistorie* II, s. 512, Kraft , Historisk-topografisk beskrivelse over Norge“ II, s. 748, Hagemann ,Blandt lapper og bumænd“ s. 300, og min „Fra Nordlands fortid* I, s. 78. „Norske rigsregistran- ter“ for 1643 1670. Han var lensherre fra 1643 til 1659. Anna Hundermarck var gift med Frants Kaas, som var lensherre i Nordland fra 1618 til 1638. 3 Nicolaysen „Norske stiftelser“ III, s. 824 fle. w 999 Tromsø Museums Aarshefter 27. — 1904. Ifelge den i kaldsbogen optagne kirkestol over »kir- kens ornamentere havde Skjerstad kirke i 1770 følgende inventar: > Til høitidsklæder en rød fløiels med guldsnore besat messehagel, foræret af biskop Friis, hvis tilligemed hu- struens navn, Sophie Møinichen Kolderup, derpaa. En fin lerrets alterdug af Hans Jakobsen, tilsidst boende paa Strøm i Bodø fjerding, foræret saaledes, at han eftergav fragten af hans halve jægt for bord fra Ra- nen at føre til kirken, som var 6 rdlr. Hans navn er derpaa syet. En ny fin messeserk af Helge Olsen Knurvik, - hvis tilligemed hustruens, Ingeborg Hansdatter, navn staar der- paa, foræret paa samme maade i at eftergive den anden halve fragt af samme jægt, han og eiede. tilligemed Hans Jakobsen som nævnt. Et høirødt med sølvkniplinger bremmet fint alter- klæde, foræret af forrige lensmand Hans Pedersen, Kvik- stad, hvis tilligemed hustruens navn er syet derpaa. De sedvanlige alterklæder, en rød plydses messehagel med en smal guldtresse bremmet, en gammel slidt, dog hel messeserk, en gammel alterdug og et gammel rødt al- terklaede!. | En gammeldags ud- og indvendig forgyldt salvkalk med et lidet støbt krucifiks fæstet til foden. En soly oblatæske foræret af skipper Isak Jakobsen, hvortil givet 10 rdlr. Et par store og gamle malmstager til vokslysene. Et par mindre messingstager med kant omkring af mig? til kirken foræret og hidindtil med tællelys til hver juleheitid forsynet af Hans Helgesen Moen. 1 Det er vistnok det alterklæde, som at ovennævnte «von Alınen foræ- redes til kirken. 2 Presten Hagerup, sogneprest til Skjerstad 1761—1770, senere stifts- provst i Trondhjem. x N På Ô. Nicolaissen. — Undersøgelser i Nordland 1902. 993 En ny skjon klokke, som er bteven omstobt af den forhen mindre, men sønderbrudte klokkes malm og har felgende paaskrift: »Me fecit Conrad von Aach Berg: 1760. Hr. biskop Friis har ladet stobe denne klokke til Schiærstad kirkes. — Med den klokke har det følgende sammenheng: Almuen, som eiede den, da den fordum var den mindste klokke, vilde selv have ladet den om- støbe; men biskop Friis vilde og forstaa dette som alt an- det og lovede almuen, at naar de betalte de ovenmeldte 3 rigsdaler* hver mand, da skulde den nye klokke være dermed betalt og høre den til, hvorfor han og forsikrede at ville give dem sin haand, som siden ikke er skeet. Al- muen, som fortrød, at dette ikke engang var nævnt uden- paa klokken, vilde have guldsmeden Erik With Venset op at sætte dette paa klokken; men han var for svag til at komme op 1 taarnet. En gammel, skjøn, mindre klokke, som var i den gamle kirke den største og har følgende paaskrift: Jacob Noterman in Heydelberg im Jaer CLOLOCLI gos mich. — Denne klokke vilde biskop Friis paastaa at høre kirken og ikke almuen til; men almuen beviste med sagn mand efter mand, at skipper Villum Nilsen Rybergs fader lod den paa almuens vegne omstøbe og derved forblev det. Derfor bruger almuen disse tvende klokker ved lig- og brudefærd uden at erlægge noget til kirken 2. En liden lysekrone af messing hængende i det nordre kors har folgende paaskrift: Her Johanes Hagerup og Madame Anna Schiclderup haver anno 1716 foreret denne Krone til Schiærstad Kirke. — Den har 7 enkelte arme. 1 Se ovenfor om den i 1759 opforte kirke. ? Som note er tilfoiet: ,Forannævnte mindre klokke gik 1776 istyk- ker, da almuen bekostede den omstebt i Bergen, og br. Lars Elling- sen besergede det og gjorde forskud, som siden igjen efter ligning blev ham betalt. Test: Fabricius. 294 Tromsø Museums Aarshefter 27. — 1904. En stor og den største lysekrone, hængende midt i kirken, foræret af skipper Lars Ellingsen Levset, hvis til- ligemed hans hustrues navn Maren Madsdatter staar der- paa. Denne krone har han bekostet med 70 rdir. — Af en senere prest Erik Drejer er anført: »Proprietær Lars Ellingsen Levset givet en liden sølvkalk og disk til sogne- bud i aaret 17804. En mindre lysekrone hængende i det søndre kors har følgende paaskrift: Anno 1723 er denne Krone foræ- ret af Hans Johans: Kloker til denne Kirke og hans Kiæreste Malena Hartvigsdatter. Hartvig Hans: Margre- tha Hansd: Jens Peders: og Maren Hansd: Johannes Peders: Ingeborg Hansdatter. Denne krone forærede, som meddelt er, sal. Hans klokker; men da hans kone døde, paastod ovenstaaende arvinger at ville have eller rettere skjenke hver sin del i kronen til kirken, hvorfor at lade og deres navne sætte derpaa. Biskop Friis lod den repa- rere med 2 a 3 nye arme at sætte paa den. Ikke desto- mindre paalagde han hver gaardmand i Vattenbygden og Bredvik og ved medhjælpere indkrævede 4 mark. En større lysekrone af nye og ophængt i det vestre kors har følgende paaskrift: Forskrevet af biskop Nico- lai C: Friis og bekostet af Misværfjordens almue fra Skjer- stad til Evenset og af samme almue aarlig forsynet med lys under deres medhjælpers opsyn, alt til dette Guds hu- ses prydelse at hænge i det vestre kors i kirken. Anno 1760. — Til denne krone blev der paalagt hver mand i Misværfjorden alt ud til Evensæt at betale og indkræve 4 mark. En ligesaa stor og ny lysekrone, hængende udenfor kordøren har ingen paaskrift. En ligesaa stor og ny do. uden paaskrift hængende i koret. Til disse kroner har den øvrige del af almuen paa samme maade contribueret. O. Nicolaissen. — Undersogelser i Nordland 1902. 225 Et smukt udstaferet skib hængende i det vestre kors er af skipper Lars Ellingsen til kirken foræret og be- kostet, ligesom og skipper Villum Nils: Ryberg Oldereide har lovet at gjøre et lignende til taknemlig erindring for hans 52 aars egteskab med sin hustru Inger Pedersdatter. Kordøren bygt og stafferet skal skipper Jakob Hans: paa egne og hustrus vegne, Lisbet Hansd: have bekostet og dertil givet en betydelig sum penge, som deres nu af- gangne son Hans Jakob Strøm til biskop Friis har erlagt. Prædikestolen, bygt og stafferet for Villum Nils: Ry- berg og hans søn Peder Villums: Mjønes ligeledes beko- stet og erlagt efter sigende 50 rdlr. til biskop Friis. Stolestaderne i kirken, da har sognets skippere fauet laasede stole for eftergivelse af fragt for de til kirken førte materialier, for eks. Lars Ell. tømmer af Beieren, Villum Nils: tagpander fra Bergen etc. Dog klager Misværingerne over de høie og brede karme pea disse stole til at hindre dem i gudstjenestens beskuelse, hvorpaa faar at raades bod. Sal. Helms! skilderi hængende ved prædikestolen, men kan ikke andet end være ham uligt, eftersom det af en maler Gotfried blev kopieret, da han var død. Kirkens indvendige maling, hvortil hører den gamle altertavles ? oppudselse og staffering 1 Bergen, har almuen ikke været paalagt at betale uden forsaavidt meldt om prædikestolen, kordøren og lukte stole. Maleren Rolset skal dog have erklæret, at han af biskop Friis fik neppe farverne end sige arbeidet betalt; men til kirkens udven- dige maling, som forrettedes ved en fra Bodøen værende halv lap og halv bumand, blev hver gaardmand paalagt at erlegge en kande tran, hvoraf to tønder skal være til- 1 Vincent Helm, prest til Skjerstad 1747—53. 2 Givet af ovennævnte lensmand Jakob Villumsen og Iver Sivertson før 1652, 15 2 226 Tromse Museums Aarshefter 2h. + 1904. overs og ved biskopens drenge om natten udført til Bod- gens. Desuden nævnes »tvende boger, som er Brochmands postil og en af hr. Helm -efterladt alterboge samt en sort floiels tavlepung, givet af forrige lensmaad Jochum Peder. sen Schieldrup, samt en bibel, givet af presten Fabricius. Foranstaaende inventarliste er hentet fra en gammel kaldsbog i Skjerstad. Denne bog er paabegyndt af oven- nævnte prest Hagerup og af ham fort til 1770, senere af de folgende prester. Den har tidligere været benyttet af herr skoginspektor Hagemann i hans bog »Blandt lapper og bumænde samt hans »Series pastorums i Skjerstad, trykt i »Personalhistorisk tidsskrifte 3 R., 1 B., s. 167, og af mig i »Sagn og eventyr fra Nordlande 2den samling. Samtlige inventargjenstande, som havde tilhørt de ældre kirker i Skjærstad, og hvoraf de fleste var skjæn- kede til kirken, ødelagdes ved kirkens brand i 1878. Af andre kirkelige bygninger inden herredet kjendes det saakaldte korshus i Misvær. Gaarden Misvær ligger ved bunden af Misværfjorden, og korshuset har forment- lig staaet i nærheden af den saakaldte »Korshusmyrene. Det omtales ikke i den Trondhjemske reformats af 1589, men kan jo muligens have eksisteret allerede 1 den ka- tholske tid. I begyndelsen af det 18de aarhundrede »be- stod det kun af fire temme vægge, der i senere tider ei blev brugt til andet end til at sætte lig og holde evange- lielæsninger i, naar man om vinteren for isens skyld blev hindret fra at komme til kirken. Dette hus beskrives af stor ælde og var blandt andet prydet med mange billeder. hvoraf tvende længe opbevaredes i Skjerstad kirke, nem- lig Jomfru Marias med barnet paa armen og Døberens hoved, liggende paa et fad, hvoraf man har villet slutte sig til, at denne St. Hans i de katholske tider var Saltens eller idetmindste Skjerstads skytshelgen. Dette korshus Ö. Nicolaissen. — Undersogelser i Nordland 1902. 297 tjente da til at læse messe 1 for de af isen indespærrede misværinger og maaske ogsaa til andet særdeles brug, der lenge forplantede en slags overtro, som omsider bevægede sognepresten, hr. Kiel Stua, der betjente kaldet fra 1720— 1725, til at lade det nedrive’. I dette korshus skal og lenge vere bleven opbevaret et meget kunstigt udsyet halstørklæde, forfærdiget af og fundet efter en svensk pige, som en juledags morgen kom bort i isen paa Skarsvandet« ?, Da korshuset for ca. 180 aar siden var nedrevet, blev der af dets tømmer opført et stabbur paa Mohus, nabo- gaard til Misvær. Stabburet staar endnu; dets gamle tøm- mer vidner om høi ælde, men ser ud til at kunne holde ud endnu en stund. Huset er 5!/ı alen langt, 5'/2 alen bredt (korshuset angives i kaldsbogen at have været »bve- get 1 en firkante) og henved 3 alen høit under raften. Det er upanelet baade ind- og udvendig. Indvendig er væggene malede med arabesker i hvide, brune og sorte farver. En af tagfjælene er udskaaret med cirkler, som skjærer hverandre. — Det ovenfor omtalte Mariabillede opbevaredes i Skjerstad kirke. Da denne blev nedrevet og en ny opført i 1848, lagdes billedet ind i et lighus paa kirkegaarden og undgik saaledes at tilintetgjøres ved kir- kens brand. I 1890 indkom det til Tromsø museum. Det er 52 cm. høit og af ek. Det har været malet paa kridt- erund; men det meste af malingen er bortslidt. Hovedet af en helgenfigur, der opbevaredes paa samme sted som Mariafiguren og indkom til museet sammen med den, er sandsynligvis det »Døberens hovede, der omtales i oven- nævnte kaldsbog. Det er 48 cm. høit og forestiller hove- 1 „Hans nidkjærhed lod og nedrive det lighus ved Misvær gaard, hvor- om ventelig nogen overtro havde heftet". Skjerstad kaldsbog. ? Ovenstaaende citat er hentet fra Skjerstad gamle kaldsbog. Det er tidligere anført af hr. A. Hagemann i hans bog „Blandt lapper og bumænd* s, 6 flg. 928 Tromsø Museums Aarshefter 27. — 1904. det af et dødt menneske. Øinene er lukkede, munden er halvt aaben og tænderne bare. Det kan neppe have ligget, men maa have staaet, da der paa halshvirviens plads er anbragt hul for en tap af træ, som har gaaet ind i hovedet og fæstet dette til en underliggende plade. An- sigtet er malet med rødt, haar og skjær med sort paa kridtbund. Ligeledes indkom ryggestykket til en korstol. Det er udskaaret paa den ene side og 53 cm. høit, 55 cm. bredt. Det er blevet opbevaret paa gaarden Sand og skal have tilhørt samme korshus !. En stor del af herredets gaarde maa have været be- boede før kristendommens indførelse, mange endog i den ældre jernalder. Bygderne omkring Skjerstadfjorden dan- ner forsaavidt en undtagelse fra de fleste af de nordland- | ske fjordbygder. Ifølge hidtil gjorte iagttagelser ser det nemlig ud til, at der heroppe i den hedenske tid kun har fundet bebyggelse sted langs fjordenes mundinger og paa øerne samt langs sundene mellem øerne og fastlandet. I Skjerstad derimod har flere af de gaarde, som ligger inde ved fjordbunden, været beboet allerede i vikingeperioden. Aarsagerne hertil kan have været forskjellige. Den be- kjendte Saltstrøm mellem Saltenfjord og Skjerstadfjord udmerker sig ved sin rigdom paa fisk, og allerede tidlig maa en kystbefolkning, hvis hovednæringsvei dengang som nu var fiskeri, have fæstet bopæle i det omliggende distrikt. Fjorden er i det hele taget forholdsvis bred, og ved dens strande er adskilligt dyrkbart land, medens der i de ved fjordbunden liggende dalfører har været og er tildels endnu adskillig furuskov, saa at man ikke alene har kunnet skaffe tilveie adskillig af det bygningstømmer som brugtes i herredet, men ogsaa bygget fartøier og baade. Saltstrømmen, som var og er saa vanskelig at pas- 1 Aarsb, f. 1890, s. 135. O. Nicolaissen. — Undersogelser i Nordland 1902. 229 sere for dem, som er ukjendte med farvandet, ydede og- saa en naturlig beskyttelse mod dem, som i fiendtlig hen- sigt vilde gjeste fjordbygdens beboere. Flere af herredets gaarde emtales i den sene middel- alder som helt eller delvis tilhørende erkebiskopsstolen i Nidaros. Aslak Bolts jordebog, som er affattet efter for- anstaltning af erkebiskop Aslak Bolt, der var den norske kirkes primas fra 1482—1449, nævner følgende: Mjønes, Nørstad (Nørdrastad), Høgset (af Hegsetre), Sand (af Sande), Nedre Breidvik (Breiduik nædra), Fauske (af Fauskom), Klungset (af Klungersætre), Furnes (af Furonese), hvoraf Herlaug Holmstenssøn havde givet 3 spand. Holstad (af Holixstadom), som Olav Niclisson solgte til (erkebiskop) Eskill. Indre Fauske (af jndræ Fawska), hvoraf en del var skjænket til erkebiskopsstolen af Guttorm Olavssøn og Torstein Thoralvssøn med deres arvingers samtykke. Nes (af Ness), hvoraf en del var givet som bod til erkebispen Aslak Bolt af Einar Steinulfssøn for hans leiermaal med to søstre. eh Fortegnelse over oldsager indkomne til Tromsø museum 1902. Af O. Nicolaissen. Sænkesten af kleber (1387). Kniy af jern med benskaft (1388). Jerngjenstand af særegen form, maaske en nøgle (1389). Stykke af en kobberplade (1390). Et stort stykke elgben samt nogle træstykker (1391). 1387—1391 er fundne i jorden under et hus i Tromsø by og tilhorer middelalderen eller nyere tid. Kvernsten (overligger) brukket i to dele, fundet paa samme sted som de foregaaende numere (1392). Pil af jern med modhager, 11 cm. lang, fundet i jor- den paa Ljones i Skjerstad (1393). Yngre jernalder. Ske af ben med ornamenter. Bladet er rundt og kun 5 em. 1 diam., skaftet 8 cm. langt. Tilhører det slags skeer, som lapperne for har brugt. Findested som fr, nr. (1394). Naal af bronce med ring i den ene ende, 11 em. lang. Maa vel nærmest henfores til typen NO. 682; men ringen er meget mindre, kun 1,4 em. i diam. Fun- det paa en gravhaug, hvori der nylig var gravet en del og fundet ben af menneske og hest, paa Mjønes i Skjerstad. Yngre jernalder (1395). 10. a8 13. 14. 15. O. Nicolaissen. - Oldsager, indkomne til Tromsø museum 1902. 231 Numrene 1396—1432 er fremkomne ved udgrav- ninger paa Ljønes og Mjønes i Skjerstad 1902, ud- førte af samlingens bestyrer og tidligere beskrevne i denne bog under afsnittet »Undersøgelser i Nordlande. Kaarde med fæste, der dækker haanden. Den er neppe mere end et par hundrede aar gammel (1433). Fra Engenes i Ibestad. Korsformet fibula af bronce, 12 cm. lang og vel ved- ligeholdt; den ender i et dyrehoved og er nærmest he typen NO 249. I sine enkeltheder er den aldeles lig fig. 1 i aarsb. f. 1896, s. 4: Arme og bagstykker har halvkugleformede knapper; naalen, der har været af jern, mangler; ornamenteret med linjer ved bøilen og hovedet (1434). | Korsformet fibula af bronce, 8 cm. lang, naalen af jern er bevaret; bagstykke, knopper og bøile lig nr. 2 ji aarsb. f. 1896, s. 4; men forstykket ender i et dyrehoved med spids snude og spidse ører, ikke i en kløverbladformet afslutning som paa nysnævnte nr. (1835). Korsformet fibula af bronce, størrelse og form som fr. nr.; men naalen mangler (1336). To smykkenaale af bronce, den ene 7, den anden 8 em. lang; stammen er rund, hovedet fugleformet. Lig fig. 8 i aarsb. f. 1878; men fuglen er langt vak- rere forarbeidet paa disse end paa originaltypen (1437). Bøileformet spænde af sølv, 7 cm. lang, nærmest lig NO 255, men uden plade paa bøilens midte. Det halvrunde bagstykke ender i et lidet kloverbladformet fremspring. Paa siderne af dette er runde fremspring, Forstykket ender i et lidet dyrehoved. Naalen, som har veeret af jern, mangler (1438). Hegtespænde af bronce med knapper af forgyldt bronce, 2 cm, lang og lige saa bred, lig NO 268, men 17. 18. 19: 20. Tromse Museums Aarshefter 27. — 1904. mindre end denne og med kun 4 knapper, medens originaltypen har 8 saadanne (1439). Hegtespænde af bronce; størrelse og form som fr. nr., men her er kun 3 knapper; der har været 4; men en mangler tilligemed den yderste kant af pladen (1440). Nr. 1834—1340 fandtes i en gravhaug paa Hag- bartsholmen ved Steigen. Graven, der var dannet af heller paa de to sider og ved hovedenden samt i bun- den og til dække, var omgivet af kupelsten. Sagerne, der laa sammen med et skelet — over dets bryst, smykkenaalen under hagen — tilhører de sidste aar- hundreder af ældre jernalder og er indsendt fra fin- deren Jens Johannesen, Steigen ved provst Koren. Paa Hagbartsholmen er tidligere optaget to oldfund fra yngre jernalder; de indkom til Tromsø museum i 1880 og er omtalt i aarsb. f. s. a., s. 281 flg. Redskab af ben, formentlig af et kjøretøi, fundet i den gamle kirkegaard paa Vadsø i Finmarken (1442). é Fugl, udskaaret i tre med vinger, der er sammen- lagte, og neb, der er beiet ned mod brystet. Billedet forestiller pelikanen, som ofte fremstilles med sym- bolsk betydning i ældre kirker, og det har i længere tid været opbevaret i Taarnet i Trang kirke. Tilhø- rer nyere tid (1443). Stor rund skaalspænde, 8,5 cm. i diam. Yderkanten er flad. Til kanten er fæstet en hempe og til under- siden naal med charnier, alt af bronce. Den bøiede stang, hvorom naalen dreier sig, er ved nagler fæstet til pladen, ligesom det flade stykke, hvori naalens spids har hvilet, og som svarer til naaleskeden paa de skandinaviske spænder. Ornamenteringen ligner nærmest fig. 234 og 238 i »Finsk tidsskrifte f. 1898 og spænden hidrører vistnok fra kareler, som er ind. flyttede til landet henimod slutningen af yngre jern- O. Nicolaissen. - Oldsager, indkomne til Tromsø museum 1902. 233 alder eller i middelalderen. Den er fundet i Smør- fjorden i Kistrand i Finmarken sammen med et ske- let under en berghammer. Skelettet var dækket af stene (1444). Fundet 991—1009 fra Storsletten i Hil- less sogn, omtalt i aarsb. f. 1893, s. 133 flg., er vist- nok ogsaa af karelsk oprindelse. Den ved fundet 991 gjorte henvisning til Aspelin gjælder ligesom tidligere henvisninger den forkortede udgave af hans verk over finsk—ugriske oldsager. Henvisninger ved be- skrevne fund fra 1900 og senere gjælder derimod hans store verk. Halvkugleformet haandsneldhjul af klebersten, 4 cm. i diam. Ukjendt findested (1445). »Baadformete økse af sten med skafthul lig NO 35. Typen forekommer nok saa ofte — i 1885 kjendtes 30 fundne eksemplarer. Den nysnævnte øks er af fint sleben skifer og 16,5 cm. lang, tversnit gjennem skafthullet 3,5 cm., eggens bredde 2,4 cm. Fundet paa Røkenes i Trondenes og tilhører almindelig skan- dinavisk stenalder (1446). Arkæologiske undersggelser i Nordlands amt 1904. Af - 0. Nicolaissen. Bo herred. Gravhaugerne inden bygden er omtalte hos Kraft i hans »Topografisk-statistiske beskrivelse over Norge« VI, s. 438, Bloms »Reise«, s. 350 og i »Norske fornlevningere, s. 690. Paa anførte steder er det dog kun gravhaugerne paa et par gaarde, som nævnes. En fyldigere beskrivelse af fortidsminderne paa flere af herredets gaarde findes i aarsb. for 1885, s. 148 flg. samt for 1887, s. 5 flg. Paa et par gaarde i annekset Malnes findes ligeledes gravhauger, nemlig paa Nyke og Aasan. Nyke. Paa »Krigsneset« og østover paa indmarken er 5—6 sikre hauger; men de fleste er helt eller delvis “ udkastede, saa at kun segmenterne er tilbage. Den stør- ste af dem, den saakaldte »Thinghaugen«, er ca. 80 skridt i omkreds og har været 1—2 meter høi; da den ligger paa et høit punkt, har den taget sig nok saa godt ud; men nu er den gjennemgravet og et hus bygget ovenpaa den. Ved udgravningen til hustomt fandtes kun et saa- kaldt »kvartshryne«. Men det er sandsynligt, at der lenge før har været gravet i den. Paa »Nykraete, en vældig moræne, som langs stran- O. Nicolaissen. — Undersøgelser i Nordland 1904. 235 den strækker sig et godt stykke nordøst for gaarden, er der flere smaa udkastede stenrøser samt en stor rundhaug, 11 m. i diam. og mellem 1 og 2 meter høi. Den er helt udkastet, og hverken i den eller i de mindre røser er der spor af noget muret kammer. Nordøstligst paa »raete tæt nedenfor Ravandet er tre rundhauger; i dem alle er der gravet lidt. Paa gaarden skal der for en tid siden være fundet en betalingsring, hvis »omgange« blev loddede sammen. Ringen blev senere solgt til en guldsmed i Bergen. Aasan. Paa Husøen, som kun ved et smalt sund skilles fra gaarden, er flere gravhauger. Nær sjøhusene ligger 5 rundhauger, byggede af sten og delvis udkastede; i en af disse er fundet menneskeben. Paa en liden vold nord for disse er en udkastet langhaug, og paa en berg- knaus tæt vest for husene er rudimenter af to udkastede rundhauger. Udgravninger. Svinøkalven, en holme, som i ebben er landfast med Svinøen, har et forholdsvis rigt gravfelt. Gravhaugerne her saavelsom paa Svinøen er omtalte i Winthers afhand- ling, trykt i aarsb. for 1875, s. 156 flg. De forekommer her i saa stort antal som paa faa andre steder i Nordland. Skade kun, at de fleste er ødelagte og gravgodset bortta- get. De er byggede af sten, ofte af svære blokke med murede gravkamre; disse har været dækkede af flade over- liggere. Flere af gravene er dannede saaledes" at bunden af graven ligger dybere end jorden omkring den; man har nemlig gravet en grund grav; efterat der saa var mu- ret omkring denne, blev liget lagt ned og dækket af hel- ler, og over graven byggedes saa en større eller mindre haug; men i nogle af gravhaugerne ligger bunden af gra- ven høiere oppe i haugen end jordfladen omkring den, 236 Tromsø Museums Aarshefter 27. — 1904. oftest dog i niveau med terrenet omkring gravhaugens fod. Haugens ydre er i de fleste tilfælde kun den negne, mosgroede sten. Undertiden danner haugens nederste parti en skarp »fodkjede», undertiden en svag skraaning. Til hvilken tidsperiode hører nu disse gravhauger, og til hvilket folkeslag hørte de mænd, som byggede dem, og de hedenfarne, for hvem gravhaugen var den sidste bolig. Svaret kan ikke være saa særdeles vanskeligt; ved at sam- menligne det fundne gravgods med oldsager fra andre ste- der i vort land og fra andre skandinaviske lande vil man finde, at de fleste af sagerne kan henføres til den ældre jernalder, og da ikke til den senere del af denne, der af- sluttedes ved vikingetiden, ca. 800 aar efter Kr., men til den tidligere del af denne, der afsluttedes omkring det femte og sjette aarhundrede af vor tidsregning. De for- holdsvis talrige spænder, der saavel her som paa Svinøen optoges af gravene, ligner spænderne fra folkevandringer- nes tid og mosefundstiden. Specielt er ligheden størst med Müllers »Vor Oldtid«, fig. 223, Almgren »Nordeuro- päische Fibelformen« gruppe 6, fig. 164, 180 og 178 samt Rygh, fig. 244, men med finere bøile end sidstnævnte type. Folket, som har boet herude og der fundet sit sidste hvi- lested, har været nordboere af den germaniske race, det samme slags folk, som den dag i dag bygger og bor i denne del af vort fædreland. Gravhaugerne og fundene paa Svinøkalven beskrives i det følgende: 1. Rundhaug, ligger blandt de sydligste paa øen og er 9 m. i diam., 2 m. hei, bygget af sten uden noget kammer. Der var gravet i den for, og kammeret kan saaledes være blevet ødelagt. Intet af arkæologisk interesse. 2, Rundhaug, ligger i gruppen midt paa ven et godt stykke fra 1. Den er 10 m. i diam. og to meter høi, à på ae N o D Ö, Nicolaissen. — Undersøgelser i Nordland 1904, 237 bygget helt af sten med muret kammer, der delvis stod aabent. I bunden af graven fandtes: a) betalingsring af guld, 3!/; omgang, 2 cm. i diam. vegt 84/2 gram fint guld. Lig NO 183 (1500). b) ringspænde af bronce; lig fig. 10 1 aarsb. f. 1875 og har som den fremspring paa ringens ene kant til at feeste den til remmen med. Den er mindre end originaltypen (1501). c) bøilespænde af bronce; kun bøilen med spiral og lidt af forstykket er tilbage (1502). Ældre jern- alder. Rund, 8 skridt nord for 2. 4 m. i diam. og kun li- det høiere end jorden omkring den. Muret grav, der stod aaben, og i den skeletdele — hjerneskalle — af ubreendt lig samt rustne jernstumper og brudstykke af et knivblad, som i museets katalog er sammen med brudstykker af en kniv fra næste haug opført som nr. 1550. Rund med uregelmæssige kanter, tæt nord for 3. 4 m. i diam. og lav ligesom den forrige; muret grav, som stod helt aaben; i bunden brudstykker af en kniv. Rund, 20 skridt nordvest for 2. 3.50 m. 1 diam. og meget lav, bygget af sten med muret kammer, der delvis stod aabent, og flere af dækhellerne var tagne bort. Der fandtes: a) naal af bronce (1505). Rund; :30- skridt nord for 2. 8 m. i diam. -1,50-m. høi, bygget af sten; størstedelen af gravkammeret aabent. Der fandtes nogle rustne jernstumper samt benrester af ubrændt lig. . Rund, tæt syd for 2. 7 m. i diam., 1,50 m. hoi, byg- get af sten og havde aabent gravkammer; samtlige dækstene var borttagne. Der fandtes: a) bøilespænde af bronce med naal og spiral af sam- 10. 11, Tromsø Museums Aarshefter 27. — 1904. me metal, vel vedligeholdt. Lig NO. 243, men bøilen er smalere som paa spænderne 164, 170 og 178 Taf. VII hos Almgreen: »Nordeuropåische Fibelformen«. Den er 5 cm. lang (1504). b) naal af bronce, 7,4 cm. lang, spids i den ene, but i den anden ende, som to centimeter nedover er ornamenteret med indgravede cirkler, der vel og- saa har tjent til at hindre naalen fra at glide ud af tøiet. Antagelig har den været brugt baade som smykke- og spændenaal (1505). c) naal af bronce, 6,9 cm. lang og lig fr. nr. (1506). d) naal af bronce, 6,5 cm. lang og lig fr. nr. (1507). e) naal af bronce, 6,4 cm. lang, lig fr. nr. (1508). Fundet tilhorer ældre jernalder, Rund, ner ved 7. 7 m. i diam., 1,40 m. hei, bygget af sten med muret gravkammer, der delvis stod aa- bent. I graven fandtes skeletdele af ubrændt lig samt a) jernredskab med hul i den ene ende, 6 cm. langt, formentlig et ildstaal (1509). b) bøilespænde af bronce med naal af samme metal, 7 cm. lang, af typen 164 hos Almgrsn i hans ovenfor citerede verk (1510). 44. j. Rund, 4 skridt syd for 8. 8 m. i diam., 1,50 m. hei, bygget af sten med muret kammer, der stod helt aa- bent. Der fandtes: a) haandsneldhjul af kleber med flade sider, 4 cm. i diam., 1,5 em. tykt (1511). Rund, 8 skridt sydvest for 9. 6 m. i diam, 1 m. hei, bygget af sten med muret kammer, der stod helt aabent. I gravens bund fandtes flere stykker karfo- ringskit, opfert i katalogen sammen med karforings- kit fra andre grave som nr. 1551. Imellem denne og forrige haug ligger to helt udkastede rundhauger. Rund, 10 skridt nordvest for 10, 5,5 cm. i diam., 80 12. 14. 15. Ö. Nicolaissen. — Undersogelser i Nordland 1904. 939 cm. hei, bygget af step og næsten helt udkastet; gravkammerets sider udrevne. I bundens grus istyk- kerbrækket tange af et knivblad, opfort i katalogen som nr. 1552. Rund, 5 skridt syd for 11. 10 m. i diam., 1,50 m. hei, bygget af sten og oprodet saavel i midten som i kanterne. Det murede kammer var fyldt med sten, som var taget fra andre steder i haugen. Inde i det fandtes sammen med skeletdele af ubrændt lig — stykker af hjerneskallen med overkjæve og isiddende tænder — samt rustne jernstumper: a) brudstykker af en lerurne, ornamenteret med ver- tikale linjebaand, hvoraf enkelte er ophøiede og træder skarpt frem fra overfladen, samt nogle cirkler, dannede af indtrykkede punkter. Stor- relse og form kan ikke nøiagtig bestemmes af de tilstedeværende rester (1512). b) bøilespænde af bronce, endende i et dyrehoved, 5,5 cm. lang; bagstykket ender i en liden knop; naalen mangler. Nærmest lig NO. 248; men bag- stykket er smalere, og heller ikke er der paa bag: siden noget hul for spiralen (1513). ZE. j. Rund, 8 skridt vest for 12 og adskilt fra denne ved to bergknauser, 6 m. i diam. og 1 m. hei, bygget al sten med muret kammer, der var næsten helt aabent. nogle smaa rustne jernstumper. Rund, 4 skridt syd for 13. 6 m. i diam. og 1,50 m. høi, bygget af sten med muret kammer, der stod helt aabent. Skeletrester af ubrændt lig. Rund, tæt nordvest for 4.5 m.i diam., 1 m. hei, bygget af sten og oprodet i midten. Der fandtes sam- men med skeletdele af ubrændt lig samt smaa jern- stumper: a) lidet broncebeslag med ring af samme metal; be- 940 Tromsø Museums Aarshefter 27. — 1904. _ slaget, som med stifter har været fæstet til en læderrem, er beiet paa den ene kant om ringen; begge dele er tilsammen kun 3 cm. langt (1514). 16. Rund, tæt vest for 15. 4 m. i diam., 1 meter hei, bygget af sten med muret kammer, som stod aabent. Intet fandtes. 17. Rund, tæt vest for 6. 8 m. i diam. og 1,50 m. hei, bygget af sten med muret kammer, der stod helt aa- bent, ligesom en stor del af haugen var helt udover- kastet. I bunden en hel meengde kul, en liden jern- stump samt et lidet stykke af en lerurne. 18. Rund, 6 skridt nordøst for 17. 5 m. i diam. og ube- tydelig høiere end jorden omkring den. Utydelige kanter og meget oprodet. Brudstykker af jernredska- ber, odden af et spyd og spidsen af en kniv, der i katalogen er opført som nr. 1955. Svinøen. Af de paa denne gaard i stor mængde fore- kommende gravhauger udgravedes følgende 3, der ligger paa øens nordvestside og i aarsb. f. 1875, s. 157 flg. er botegnede med 4. De ligger øverst i gruppen og udgra- vedes i saadan orden: 1. Rundhaug, 7 m. i diam., 1 m. hoi, bygget af sten og lidt jord. I midten muret kammer, dækket af flade heller og aabent i den ene ende. I bunden nogle smaa benstumper. : 2. Rund, tæt sydvest for 1. 8 m. i diam. og 1,50 m. hei, bygget af sten med muret kammer, der ligesom i den forrige haug ligger tæt under jordfladen. Det stod delvis aabent, idet en bred dæksten var taget bort. Intet fandtes. 3. Rund, 16 skridt nordvest for 2. 6 m. 1 diam. og ganske lav. Bygget af sten med muret grav, der del- vis stod aaben. Intet fandtes. O. Nicolaissen. — Undersogelser i Nordlands amt 1904. 241 Paa sydsiden af øen er en større samling af grav- hauger; de betegnes i ovennævnte aarsberetning for 1875 med tallene 5, 6 og 7. Siden denne fortegnelse blev trykt, er mange af de i den nævnte hauger bortryddede, især af gruppen I. Der udgravedes: 1: Rundhaug, ligger nær en bergknat og er 6 m. i diam,, 1,50 m. hei, bygget af sten med muret kammer, der var dækket af flade heller og aabent i den ene ende. Sammen med lidt karforingskit fandtes: a) bøilespænde med naal af samme metal, 5,5 cm. lang, lig ovennævnte originaltype hos Almgren, Miiller og Rygh (1515). b) bøilespænde af bronce med spiral, af form og stør- relse som f. nr. Naalen mangler (1516). c) bøilespænde af bronce, 5 cm. lang; naalen mang- ler (1517). d) bøilespænde af bronce, lig f. nr. af form og stør- relse; naal og spiral mangler (1518). e. to smaa perler af blaat glas samt halvdelen af en stor perle af samme stof; denne sidste har været 2,5 cm. i diam. (1519). f) stykke af et broncebeslag, 2 cm. langt; har ved broncestifter været fæstet til en rem (1520). Æ.j. Langhaug tæt øst for 1. 11 m. lang, 5m. bred, byg te get af sten med delvis aabent kammer. Lidet stykke af et kranium. Rundhaug, 9 skridt vest for 1 og adskilt fra denne ved en liden rundhaug med aabenstaaende grav. Den ligger tæt vest for den under 1 nævnte bergknat, er 6 m. i diam. og 1,50 m. høi. Bygget af sten med muret kammer, hvori dækhellerne var styrtede ned. Der fandtes: a) ring af sølv, 2,3 cm. i diam., maalet fra perife- 16 949 Tronise Museums Aarshefter 97, — 1904. rien, og ornamenteret med en linje af punkter langs hver yderkant (1521). à b) ring af samme metal og størrelse som f. nr., men saa tynd og skrobelig, at den gik istykker ved optagningen ; stykkerne er siden sammensatte. c) bøilespænde af bronce med spiral og naal af samme metal, 7,3 cm. lang, type som 1504 og 1515—1518 (1523). d) bøilespænde af bronce med spiral; naalen mang- ler. 5,6 cm. lang og lig f. nr. (1524). e) -beilespeende af bronce uden naal og spiral, 5 cm. lang og lig de f. nr (1525). f) boilespænde af bronce, 5 cm. og lig de f. nr.; naal og spiral mangler (1526). g) naal af bronce, 5 cm. lang og brækket 1 to styk- ker (1527). h) stykke af en krumkniv, 13 cm. lang, 2,5 cm. bred (1528). Rund, 14 skridt nordest for 3 og adskilt fra denne ved en helt udoverkastet rundhaug. 4,50 m. 1 diam., 1 m. hei, bygget af sten med muret kammer, der delvis stod aabent. Benrester af ubrændt lig samt nogle smaa jernstumper. Rund, tet vest for 4. 6 m.i diam, 1,50 m. hai, bygget af sten med delvis aabent kammer. Der fand- tes sammen med skeletdele af ubrændt he: a) boilespænde af bronce med spiral og naal af samme metal, lig typerne 1515—1518, 5,7 cm. lang og vel vedligeholdt (1529). b) bøilespænde af bronce; naalen mangler, 4,5 cm. lang og lig f. nr. Til Spiralen har været fæstet en ring og til denne en kjede af smaa bronce- ringe, hver paa to omgange; mange af ringene er istykker (1550). Ö. Nicolaissen. — Undersøgelser i Nordlands amt 1904. 243 c) bøilespænde af bronce uden naal og spiral; lig f. nr. og kun 4 cm. lang (1551). 6. Tæt vest for 5. Er af halvrund form, idet den er bygget tæt ved en berghammer, saaledes at kamme- rets ene væg støtter sig umiddelbart mod berget. Haugens radius er 4 m. og høiden 1,50. Kammeret stod delvis aabent. Der fandtes nogle ubetydelige benrester samt nogle smaa jernstumper. 7. Rund, bygget sammen med den østligste kant af 3 og nævnt ovenfor sammen med den. 5 m. 1 diam, Kammeret aabent og med retning nord—syd, me- dens kammerets retning i haugen ved siden af var øst—vest. Intet fandtes. 8. Rund, 18 skridt sydøst for 1, bygget af sten og del- vis dækket af jord, der var lyngbevokset. 7 m.i diam. og noget over 1 m. høi. En stor aabning i midten maa hidrøre fra en tidligere udgravning, der dog ikke kan have naaet ned til bunden af graven, der laa ca. 1,50 m. under haugens top. Ordentligt gravkammer var der ikke nu; men der har vist tid- ligere været et saadant, som er blevet bortrevet ved en tidligere udgravning. Der fandtes: a) fingerring af guld, 2,2 cm. i diam., vegt 2,5 gram, glat og af meget lys farve (1532). b) 45 perler af grønt glas, alle af samme form og størrelse, 1,7 cm. i diam. og 5—7 dm. tyk paa midten, siderne konvekse og kanterne skarpe (1533). c) ring af sølv, 2,5 cm. i diam. og ornamenteret som ringen 1521 (1534). d) halvdelen af en sølvring, tynd og brækket i to stykker (1585). e) naal af bronce, 3,5 cm. lang (1536). Æ. J. 9, Rund, 4 skridt øst for 8. 6 m. i diam., 1,50 m. hoi, 244 Tromsø Museums Aarshefter 27. — 1904, bygget af sten; kanterne dækkede af jord og en stor udgravning i midten. I bunden benrester af ubrændt lig og jernstumper. å 10. Rund, tæt syd for 1. 6 m. i diam., 1,50 m. høi, byg- get al sten. Næsten halvdelen af haugen var udover-- kastet lige til bunden. Intet fandtes. | 11. Rund, tæt øst for 10. 5 m. i diam., og 80 cm. hai, bygget af sten og med aabentstaaende gravkammer. I bunden skeletdele af ubrændt lig. 12. Rund, 18 skridt nord for 10 paa bakken ovenfor 9 og 10. 6 m. i diam., 1 m. hei. Bygget af sten, som var dækket af græsbevokset jord. I midten en stor udgravning. Intet fandtes. 15. Rund, tæt nordvest for 2. 4 m. i diam., 1 m. hei, bygget af sten med muret kammer, der stod helt aabent, og alle dækstene var borte. Intet fandtes. Samilige undersøgte gravhauger saavel paa Svinøen som paa Svinøkalven er restaurerede. De, som før stod med store aabninger og forreven overflade og top, er nu hele og bragte tilbage, saavidt muligt, til sin oprindelige form. Den store mængde, som jeg ikke fik undersøgt, og som tidligere har lidt en saa slem medfart af »skattegra- vere«, at fremtidige undersogelser ser saa temmelig haab- løse ud, er derimod aabne og forrevne eller udoverkastede. — De store huller i dem, som ligger paa dyrket mark, er delvis fyldte med sten, som er bortryddet af marken. Vinje. Gravhaugerne paa Vinjo er omtalte i aarsb. F, 1875, s. 154 flg. Af dem, som ligger paa Fruneset, ud- gravedes 6, uden at oldsager fandtes. 1. Rundhaug, hører til den klynge, som ligger øverst paa neset, og som bestaar af 6 hauger af forskjellig størrelse. Den er 7 m. i diam. og kun lidet høiere — end jorden omkring den, bygget af sten uden muret » de O. Nicolaissen. — Undersøgelser i Nordlands amt 1904. 245 grav og dækket af et tyndt jordlag. Intet af arkæo- logisk interesse. Rund, tæt vest for 1. 6 m. i diam. og lav samt om- _givet af grøft. Den er bygget af grus og dækket af jord og havde en stor fordybning i midten, der vel hidrører fra tidligere udgravninger. Intet fandtes. Rund, 20 skridt nordvest for 1 og adskilt fra denne ved en stor udkastet rundhaug. 6,50 m. i diam., 80 cm. hei og omgivet af grøft, bygget af flade heller og grus. I midten en stor fordybning efter en ældre udgravning. Intet fandtes. Rund, ligger paa en bergknaus og er den østligste af de gravhauger, som ligger i en bue længere nede paa neset. Den er 6,50 m. i diam., 1 m. høi, bygget af sten og grus. Der var gravet noget i midten og i den ene kant, og en del sten kastet ud af den og ned over berghammeren. Den har været bygget rundt en fast bergknaus. Der fandtes nogle benstumper i midten. Rund, 25 skridt vest for 4 6 m. i diam., 1 m. hei og bygget af sten. I midten en aabning efter en ældre udgravning. Intet fandtes. Rund, 6,50 m. i diam., 80 cm. høi, bygget af sten og lig- ger for sig selv nederst paa neset nær nogle gamle nøst- tomter. Intet fandtes. Samtlige hauger restaureredes. Stene. Paa Jægtøen eller Galgeøen, som den: ogsaa kaldes, er en større samling gravhauger, omtalte i aarsb. £. 1875, s. 161 flg. Af disse udgravedes: E Rundhaug, sydligst i den sydligste gruppe af grav- hauger. 6 m. i diam., 1,20 m. høi, byggot af sten med muret gravkammer, der var dækket af store stene. I gravens bund sand og grus, hvori fandtes skelet af ubrændt lig samt a) kam af ben, sammensat af 5 tindestykker, hvori 246 Tromsø Museums Aarshefter 27. — 1904. samtlige tinder er tilstede. Den har dobbeltskin- ner, der er ornamenterede med to indridsede lin- jer langs den overste, to langs den nederste og to henimod skinnens midte samt indgravede punk- ter i tre grupper mellem det øverste og mellemste linjeparti. Der er fire punkter i hver af side- grupperne, 6 i den mellemste, der er noget læn- gere oppe end de to andre. Kammen er 12 cm. lang, 5,5 cm. bred og med undtagelse af enkelte afvigelser ved ornamenteringen fuldstændig lig kammen fra Bremnes i Sortland, afbild. i aarsb. fra »Foreningen til norske fortidsmindesmerkers bevaringe f. 1901, s. 92 og i planchen til Tromsø museums aarshefte s. a. (1537). haarspyd eller haarnaal af ben, naalformet i den nederste ende, bladformet i den øverste. Langs yderkanterne paa bladets ene side gaar to indgra- vede linjer. Længde 17,2 cm., 2,5 em. bredt øverst. Ligt de i forrige nummer citerede afbildninger (1538). | haarspyd eller haarnaal af ben, ligt det forrige; men storsteparten af det naalformede parti er bort- tæret, medens det hele blad er tilbage, 12 cm. langt (1559). naal af ben, spids i begge ender og med hul igjen- nem henimod midten. Rundt naalen, som er 19,5 - cm. lang, gaar 3 indgravede parallele linjebaand med to linjer i hvert baand og i en afstand af 3 cm. fra hverandre. Sammen* med haarspydene og kammen har den hørt til en haaropsætning. Disse fire gjenstande laa nemlig sammen under de tilstedeværende rester af kraniet (1540). naal af bronce, 5.4 cm. lang. Rundt den ene del af naalen indgravede linjer (1541). Ô. Nicolaissen. — Undersøgelser i Nordlands amt 1904. 247 f) naal af bronce, lig den forrige i storrelse og form (1542). g) liden perle af gront glas (1543). h) bøilespænde af bronce (fig. 1) med naal og spi- ral af samme metal; spi- ralaksen er af jern. Den ligner de fibulaformer, som der i det foregaa- ende er henvist til, men skiller sig fra dem ved, at bøilen har flade sider og skarp ryg samt et taplignende fremspring ovenfor spiralen og ved, at naaleskedens spids er lukket. Laengden er 6 cm. og ornamenteringen concentriske ringe med et indgravet punkt i mid- ten (1544). Fig. 1. i) ringspænde af bronce (fig. 2), 4 em. i diam. Rin- gen er flad og paa den ene side orna- menteret med con- centriske ringe og et punkt indgravet 1 midten af disse (1545). j) knop af jern samt et lidet stykke af et knivblad (1546). Spænderne og bron- cenaalene laa paa li- Fig. 2. gets bryst. ZB. j. 2, Rund, 8 skridt nord for 1. 450 m, i diam., 1 m, on de 10. Tromsø Museums Aarshefter 27, — 1904, hei, bygget af sten og noget oprodet i midten. - Intet fandtes. Rund, tæt nordøst for 2. 4 m. i diam., 80 cm. hei, bygget af sten med muret kammer, der stod aabent, og alle dækstene var borte. Der fandtes: a) haandsneldhjul af klebersten, 3 em. i diam., 1,5 em. tykt (1547). b) haandsneldhjul af kleber (talk), 3,5 em. i diam. 1,5 cm. tykt. Det første haandsneldhjul har flade, det andet konvekse sider og tilhører ældre jernal- der (1548). Er Rund, tæt nord for 3. 3,50 m. i diam. og kun lidt hoiere end jorden omkring den. Bygget af sten med delvis aabent kammer. Benrester af ubrændt lig. Rund, 4 skridt nord for 4. 6 m. i diam., 1 m. hei, bygget af sten med muret kammer, hvoraf halvdelen stod aaben. Intet fandtes. Rund, 6 skridt nordøst for 5. 4 m. i diam. og kun lidt høiere end jorden omkring den. Bygget af sten med muret kammer, som overliggerne var styrtet ned i. Intet fandtes. | Rund, 10 skridt sydøst for 6 og adskilt fra denne ved en bergknaus, som den ligger tet ved. 8 m. i diam. og 1,30 m. hoi, bygget af sten med muret kam- mer, hvoraf det meste var ødelagt, ligesom hele hau- gen var oprodet paa flere steder. Intet fandtes. Rund, tæt øst for 7. 4 m. i diam., 1 m. hei, bygget af sten med delvis aabent kammer. Intet fandtes. Rund, 10 skridt nordøst for 8. 4 m. i diam., 1 m. hei, bygget af sten med muret kammer, som stod . aabent. Et par smaa stykker af et kranium. Denne haug ligger i en halvcirkel ved en bergknaus paa gens østlige side omtrent 20. skridt nord for 9. Bergknausen danner den ene veg i det murede gray- ET: 12. 14. O, Nicolaissen. — Undersøgelser i Nordlands amt 1904. 249 kammer; haugens radius er 5 m. og høiden 1 m. Der fandtes stykker af et kranium af ubrændt lig samt: a) korsformet broncespænde, hvis bagstykke og arme ender-i runde knopper; forstykket lidt beskadiget, naal og spiral mangler. 7,5 em. lang (1549). Den er uden regelmæssige kanter og lav, saa at stort andet ikke var at se af den end den murede grav, som stod aaben med nedfaldne dækstene. Intet af arkæologisk interesse. Rund, ost for 11. 7 m. i diam. 1,50 m. hei, bygget af sten med muret kammer, hvori flere af dækstenene var faldne ned. Et par smaa stykker af en krumkniv. De 5 sidste hauger ligger paa gens sydøstligste side. Rund, tæt vest for gens høieste punkt. 6 m. i diam. og kun lidet høiere end jorden omkring den og med uregelmæssige kanter. Bygget af sten og dækket af lyngbevokset jord. Muret kammer, der havde en li- den aabning i den ene ende. Bunden af kammeret var 1,30 m. under jordfladen. Skeletdele af ubrændt lig — kjæve med isiddende tænder — samt nogle jernstumper. Langhaug, 12 skridt nord for 15. 10 m. lang, 5 m. bred, henved 1 m. hoi og meget oprodet. Bygget af sten med delvis aabent kammer; en del af haugen var dækket af jord. Benstumper af ubrændt lig. Samtlige hauger er restaurerede. Af oldsager, som tidligere er fundne inden herredet, kjendes følgende: Fra Hovden i Malnes: 2 skaalformede spænder, fundne i gravhaug, og et messingsmykke fra en anden gravhaug, begge fund nu i Bergens museum (»Norske Fornlevningere, s. 690 efter »Skirner« for 1846, s. 27). En stridsøks og et bryne, nu bortkomne (Aarsb. f. 1875, s. 149). to OL © Tromso Museums Aarshefter 27, — 1904. Paa Nyke skal være fundet en betalingsring, solgt til Hammer i Bergen, samt i en gravhaug et kvartsbryne.. (Se ovenfor under denne gaard). Fra Bø herred uden nærmere stedsangivelse: En hul- meisel af sten (Aarsb. f. 1882, s. 147). Fra Bø kirkegaard en stenkniv!. Paa prestegaardens grund vides Side at være fundet i en torvmyr en nu bortkommen stenøks. Fra Stene: En jernstang med messing haandtag og en paalstav (Aarsb. f. 1875; s. 39 og 42). En meisel af skifer (Aarsb. f. 1900, s. 263). Fra Svinøen: Stykke af et sverd, øks af jern, et jernstykke, tveegget spydspids (Aarsb f. 1875, s. 41). Fra Vinje: Flere nu bortkomne oldsager (Aarsb. f. 1875, s. 156). En kniv af skifer”. Endvidere er iaar fun- det en guldring fra senere middelalder, indsendt til uni- versitetets oldsamling. Fra Strømme: »4 sverd« i flere forskjellige gravhau- ger; de faldt istykker ved optagelsen (Aarsb. f. 1875, s. 152). 3 jernbeslag, et hængelaas, en hein samt en skaal- spænde (Aarsb. f. 1900, s. 263). Fra Søberg: Nu bortkommet sverd (Aarsb. f. 1875, s. 153). | Fra Poldaasen: Et nu bortkommet sverd (Aarsb. f. 1875, s. 164). ; Fra Ramberg: Brudstykker af et tveegget samt et enegget sverd, nu i Trondhjems videnskabsselskabs old- samling (Aarsb. f. 1882, s. 135). En stridseks®. Paa samme gaardpart fandtes for flere aar siden i gravhaug en del nu bortkomne glasperler. Paa gaarden er endvidere 1 Se fortegnelse over oldsager indkomne til Tromsø museum i 1904. ? Sammesteds. 3 Sammesteds, O. Nicolaissen. — Undersogelser i Nordlands amt 1904. 251 fundet en itubrukken spænde af bronce, der maaske se- nere kan erholdes til museet. Kirken i Bø omtales, saavidt vides, første gang i 1381, da kanniken ved Trondhjems domkirke Ogmund Olavsson, der tillige var sogneprest til Hadsels (Hofdase- gels) kirke, i sit testamente af 18de februar 1381 betænkte Bø kirke med gaver". Baade Bø og Øksnes samt Sort land hørte dengang som annekser under Hadsel, senere som residerende kapellanier, Øksnes til 1770, Bø til 1810, medens Sortland vedblev at være anneks indtit midten af det 19de aarhundrede. Ovennævnte Ogmund Olavssons gave til Bø og Hadsels kirke i fællesskab var gaarden Strømme med udjorder paa det vilkaar, at bonden Eind- ride, som før havde eiet gaarden, og som saaledes er den tidligste beboer af Strømme, som vi kjender til, skulde have frit ophold af presten til Hadsels og Bø kirke, saa- længe han levede. Men hvis presterne var uvillige til at gaa ind paa dette vilkaar, skulde Ogmund Olavssøns ar- vinger tage gaarden tilbage mod at overtage den forrige eiers underhold. Gaarden, der saaledes 1 det fjortende aarhundrede tilhørte ovennævnte kirker, vedblev at tilhøre det saakaldte »Hadsels cannoniegods« indtil slutningen af det 17de aarhundrede, da den af Kristian den femte sam- men med det hele jordegods solgtes til private. Kirken omtales senere i den trondhjemske reformats af 1589 tilligemed sine te annekser Malnes og Veergens korshus?. Til Bo kirke, hvor der skulde holdes gudstje- neste »to helligdage efter hverandree, hørte 33 bønder samt 20 værmænd og husmend. Til Malnes kirke hørte 19 bonder og 33 værmænd og husmænd. Her skulde hol- 1 Diplomatarim norvegicum II, nr. 468. 2 Kgl. norske videnskabsselskabs skrifter i det 19de aarh. I, s. 426. 252 Tromsø Museums Aarshefter 27. — 1904. des gudstjeneste hver tredje helligdag; men i Værøens korshus, hvortil hørte 16 værmænd (»værimænde), holdtes tjeneste hver syvrude helligdag, »og da miste tjeneste de, som boe hos Bø kirke«. Den nuværende kirke er opført 1824 og er en kors- kirke, bygget af tømmer. Da den kun har 600 sidde- pladse, er den altfor liden for den forholdsvis talrige me- nighed. Kirken, som eies af private, blev den 11te okto- ber 1825 solgt til handelsmand Lorck i Storvaagen for — 100 spdlr. (400 kroner); den tilhørte dengang det nordland- ske kirke- og skolefond, som omtrent samtidig tilbød al- muen i Malnes den paa Malnes staaende gamle kirke som gave, mod at almuen skulde flytte den til Eidet og opføre den der. Men almuen vægrede sig for at modtage gaven paa det vilkaar og vilde kun transportere den til Eidet, men ikke opføre den. Senere fik ovennævnte Lorck den for intet, men lod i 1829 opføre en kirke paa Eidet. Denne kirke var imidlertid saa liden og uskikket til sit brug, at den for nogle aar siden nedtoges og erstattedes af en ny. Altertavlen i Bø kirke er fra 1762 og uden antikva- risk eller kunstneriskt værd. I hovedfeltet er fremstillet Kristus paa korset. Alterkarrene er fra nyere tid. Af de to messinglysekroner, som findes i kirken, er den mindste uden indskrift, den store har følgende inskription: »Til Guds ære og kirkens sirat er denne krone foræret til Bø kierke af Enok Christensen og hans hustru Guri Hans- datter Føre anno 17584. I kirken er der 4 hilleder af træ fra den katholske middelalder; de er flyttede over fra ældre kirker. Det før- ste, der forestiller en helgeninde, der træder paa en drage med menneskeansigt, er fæstet tilhøire paa alterets øverste kant. I den ene haand holder hun en bog, den anden haand mangler. Billedet kan maaske forestille St- Bar- Ö. Nicolaissen. — Undersøgelser i Nordlands amt 1904. 253 bara, som ofte fremstilles med en bog i den ene haand, i den anden et taarn og med en ridder ved fodderne. Den anden figur tilvenstre paa alterets overste kant forestiller en kronet Maria med barnet paa armen. Haaret er for- gyldt, kledningen rigt foldet og malet grøn og rod. Begge billeder er udskaarne i ek. Paa korvæggen tilhøire over alteret er der fæstet en siddende kronet mandsfigur, der formentlig forestiller St. Olav. Til venstre en Madonna med barnet. Begge de sidstnævnte billeder er meget store og ligesom de to fore- gaaende smukt udskaarne. Af gaarde, der i middelalderen tilhørte erkebiskops- stolen i Nidaros, helt eller delvis, nævnes 1 Aslak Bolts Jordebog, der hidrører fra tidsrummet 1452—1449, fol- gende: Nordvinje (norduiniom), Skaalbrækka (skalabrekko), Vaagan paa Værø (wagh i wæderøynne), Maarsund (mura- sunde), Grimstad (grimastadom), Bø (boo), Lokø (lækøy), Nyke (nykæ), Nykvaag (nywkeewaagha) og Eidet (eidhe lig- ger widh malnes). Flere af disse gaarde solgtes siden sammen med ovennævnte »Hadsels cannoniegodse. Fortegnelse over oldsager indkomne til Ge Tromsø museum i 1904. Af O. Nicolaissen. Merkeligt redskab af sten, firsidet med kvadratisk tversnit, 30 cm. langt, hver side 2 cm. bred. Det lig- ner den smale retmeisel af flint hos Montelius nr. 30; men baade øvre og nedre ende er anderledes tildan- nede end hos denne, idet der ikke er eg; men alle sider er i enderne skraaslebne, saa at redskabet ender i to spidser, den ene lidt mere but end den anden. Formentlig har gjenstanden været brugt som spyd. Funden i jorden paa Hemmingsjord i Reisen, Tranø pgld. Artisk stenalder (1495). Meisel af skifer, 5 cm’ lang, 3,5 cm. bred, skraasle- ben eg fra begge sider og jevn bredde, kun 1/2 cm. tyk. Funden paa Nordstrøm i Sør Reisen. Tranø pgld. Arktisk stenalder (1496). Stor stridsøks af formen NO 561 med afsats 1 bladet, 25 cm. lang, 16 cm. bred over eggen; vel vedlige- holdt undtagen fligerne over skafthullet, som delvis er bortrustede. Funden i gravhaug paa Ramberg i Bø, Vesteraalen, og tilhører yngre jernalder (1497). Kniv af skifer, blad og haandtag tilsammen 10 em. lang, bladet 2 cm. bredt. Formen nærmest lig NO 56, men bladet er smalere og odden spids. Funden 10. 11. 12. 0. Nicolaissen. — Oldsager indkomne til Tromsø museum 1904. 255 paa Vinje i Bo, Vesteraalen og tilhorer arktisk sten- alder (1498). Kniv af skifer, blad og skaft tilsammen 11 cm. langt, bladet 3,5 cm. bredt. Nogen lighed med fr. nr., men blad og skaft meget bredere og krumningen større. Funden i jorden paa Bø kirkegaard. Arktisk stenal- der (1499). Nr. 1500—1553 er tidligere omtalte og beskrevne 1 denne bog. Pilespids af hvidgraa skifer, 15,5 cm. lang, jevn bredde 1,2 cm. med ophøiet midtrand, funden i torv- myr paa Elvebakken i Lyngen. Arkt. stenalder (1554). Stykke af et sverdblad, 35 cm. langt, 5 cm. bredt (1555). To ringe til et bidsel, 8 em. i diam. Fundne sam- men med forrige nr. i gravhaug paa gaarden Kas- fjordens udmark i Trondenes. Sverdet var oprinde- lig længere — 75- 80 cm. — men saa medtaget, at det gik istykker. Yngre jernalder (1556). Kniv af skifer, rødbrun med et grønt tverbaand, tve- egget og 12 cm. lang, 3,5 cm. bred; formen er sjel- den og lig NO 61. Funden i jorden paa Bakken ved Mortenhals i Malangen. Arkt. stenalder (1557). Morter af klebersten, cylinderformet, 16 cm. hei, 10 em. i diam. øverst og nederst, men smalere paa mid- ten. Skaalen 4 cm. dyb. Funden i et gammelt ild- sted dybt nede i jorden sammen med et stykke jern paa Lekangen i Trang pgld. (1558). Brudstykke af et tykt kleberstenskar. Fundet paa Stanglandet i Tranø pgld. (1559). Kvartsbryne, 15 cm. langt, 5,5 cm. bredt, lidt smalere i den ene ende, 3,5 cm. tykt; glat poleret med flade sider og en slidfure i disse. Fundet i en gravhaug — Thinghaugen — som tidligere er omtalt i denne 256 16. 17. 19. 20, Tromso Museums Aarshefter aie 1904. bog under gaarden Nyke i »Undersøgelser i Nord- lande. Ældre jernalder (?) (1560). Kniv af skifer, 10,5 cm. langt, blad og haandtag, 3,5 em. bredt blad. Haandtaget er meget kort og har li- gesom bladet eg paa den ene side. Funden i jorden paa Vaskin i Trondenes. Arkt. stenalder (1561). Haandsneldhjul af kleber, 4,5 cm. i diam., fladt paa den ene, konvekst paa den anden side. Findested som fr. nr. (1562). Bøilespænde af bronce, 7,5 cm. lang, brækket over bøilen. Naal og spiral mangler. Nærmest lig NO 242, men uden sideknopper. Funden i jorden paa Ramberg i Bø, Vesteraalen. Ældre jernalder (1563). To brudstykker af en lignende spænde; kun bagknop med lidt af bagstykke samt forstykke med naaleskede er tilbage. Fundne sammen med fr. nr. (1564). Liden remspænde af bronce; ringen er oval — 3,2 + 1,5 cm. i tvermaal; naalen mangler. Funden sam- men med fr. nr. (1565). Stor beltespænde af bronce, næsten firkantet, 6 cm. lang, 4 cm. bred. Naalen, hvoraf halvdelen er bort- rustet er af jern. Lig Mont. 235, men uden endebe- slag, idet læderet har været fæstet til naalens tver- bjelke. Funden i jorden paa Ramberg i Bø. Ældre jernalder (1566). Kniv af rødbrun skifer, bladet 5 cm. langt, 2 cm. bredt, haandtaget 2,5 cm. langt, 1,5 cm. bredt. Lig nr. 678, fig. 5, pl. IT i katalog over oldsager i Tromsø museum (museets aarshefter 26); men skaftet er mere opretstaaende. Den er fint sleben med skarp eg. Fun- den i jorden paa Lokøen i Bo. Arktisk stenalder (1567). Fire dels runde, dels ovale stene; de to har indhug- get fure til en snor, som har gaaet rundt stenen. Har formentlig været brugte som sænkestene paa fiskesnø- rer. Fundne i jorden paa Lokøen i Bø (1568). Tre ue al et kleberstenskar, fundne sammen med fr. nr. (1569). Hein, haien sammen med de rn numre. Fundets alder kan ikke nærmere bestemmes (1570). x a 4, 7 BR RG ENG GEER er = på mn PURE | = ee - q å = ’ 2 å = ° - nå 4 : 3 - = : : | | å nn —3- = af : | | | = = | | | | 7 re = | å Po + å i | | - L pe aA