DANMARKS FAUNA QL 516 E74 1916 ENT ■- tV' P.ESBEN-PETERSEN Vaarfluer --^tj -É . c timrwmm t.V. CLÅSÉEY, F.H.E.'S. U.h. ^Jatural History Eookseller. HAMPTON, MJLDLESEX, Baim DANMARKS FAUNA V ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF DANSK NATURHISTORISK FORENING # P. ESBEN-PETERSEN VAARFLUER MED 189 AFBILDNINGER G. E.C.GADS FORLAG — KØBENHAVN 1916 KOBEN SNHAVN - BIANCO UU MOS BOGTRVKKERI 5^'. E^-/ Vaarfluer (Trichoptera). Vaar fluer er Insekter med traadformede An- tenner, med tildels fuldstændigt udviklede Mund- dele, med femleddede Fødder og med fire som oftest veludviklede Vinger, af hvilke de forreste er noget mere læderagtige end de bageste, der er hindeagtige og i Hviletilstand fuldstændigt dækkede af de forreste. Forvandling fuldstændig. Larver. Trichoptererne aflægger deres Æg i Masser, der enten kan være gelé- eller kitagtige. Ved den første Slags svulmer den geléagtige Substans, der omgiver de enkelte Æg, stærkt op, saa snart den faar Lejlighed til at opsuge Vand. Derved forøges Volumen naturligvis mange Gange. Formen af de geléagtige Æggemasser kan være klump- eller kransformet. I den kitagtige Æggemasse ligger de enkelte Æg altid tættere sammen og stedse kun i eet Lag. Substansen, der omgiver Æggene, svulmer ikke op, naar der kommer Fugtighed til. Trichoptererne lægger deres Æg enten i Vandet eller tæt ved, saa at Larverne, naar de kommer frem af Æggene, nogenlunde let kan naa det; thi med en enkelt Undtagelse (Enoicyla pusilla) tilbringer alle danske Vaarfluelarver deres Liv i Vandet. Indenfor føl- gende Familier aflægges Æggene for saa vidt vides i kit- agtige Masser: Rhyacophilidae, Hydroptilidae, Philopota- midae, Polycentropidae, Psychomyidae og Hydropsychidae, og indenfor følgende i geléagtige Masser: Phryganeidae, P. Esben-Petersen: Vaarfluer. J Molannidae, Leptoceridae, Limnophilidae og Sericosto- matidae. Trichopterernes Larver har et veludviklet, chitinklædt Hoved med kraftige Mundlemmer, mindst een chitiniseret Brystring, 6 Ben, en blød Bagkrop, der sjælden har en- kelte dorsale Chitinplader, og et Par krogbærende, led- dede Vedhæng i Bagkropsspidsen. Fortil og oventil begrænses Munden af Overlæben (Labrum); bagved denne liggeret aflangt, tværstillet Stykke, Clypeus, der bagtil støder op til Panden (Frontale) og Issen (Epicranie). Pan- den har Form af en bagtil tilspidset Tre- kant, der langs Siderne er skarpt adskilt fra Issen ved en som oftest ret tydelig Søm, Fron- talsømmen. Paa Pan- den findes ofte een eller flere karakteristiske Fi- gurer, Frontalfigurer. Issen bestaar af to Styk- ker, der paa Oversiden er skilte ved Pandestyk- ket og længere bagtil ved en Søm, Frontal- sømmenes Skaft; paa Undersiden er de skilte ved det store Nakkehul og ved Hypostomum, et trekantet Stykke be- liggende lige foran Nakkehullet. Langs med og uden for Frontalsømmen løber ofte et mørkt Baand; disse to Baand løber bagtil gerne sammen langs Frontalsømmens Skaft, og derved dannes en forklignende Figur. *) Alle Figurer med Undtagelseaf No. 5 og 15 er enten originale eller omtegnede af Forf. Pig. 1.*) Phryganea obsoleta. Larve. a Hoved, set fra oven, b fra neden, c Underlæbe og Kæber, d Kindbakke, L Overlæbe, C Clypeus, F Pande, Ff Frontalfigur, Fs Frontalsøm, Fb Frontalbaand, E Isse, H Hyposto- mum, A'^ Nakkehul. Undertiden findes langs Ydersiden af Issen endnu et mørkt Længdebaand, Pleuralbaandet. Trichopterlarvernes Munddele er bidende; kun hos een Familie, Philopotami- derne, har Munddelene maaske endnu et Hverv at udføre. Mandiblerne er kraftigt udviklede. Oftest er de trekantede af Form, mejseldannede, og deres Inderside er da udhulet, saa der findes to skærende Kanter, der hyppigst bærer Tænder. Undertiden forekommer ogsaa lange, smalle og tynde Kindbakker, knivformede; disse har kun een skæ- rende Kant. Mandiblerne bærer oftest baade Yder- og Inderbørster. Yderbørsterne sidder paa Ydersiden og kan findes ved begge Former af Kindbakkerne; Inderbørsterne findes alene ved de trekantede og udhulede Kindbakker og sidder da inde paa den udhulede Inderflade. Indenfor enkelte Familier findes asymmetriske Mandibler, det vil sige, at et og samme Dyrs to Kindbakker kan være for- skellige baade med Hensyn til Form og med Hensyn til Tænders og Børsters Antal. Hver af Maxillerne eller Kæberne bestaar af en toleddet Maxillarlobus samt en femleddet Maxillarpalpe (hos Leptoceriderne firleddet). Underlæben eller Labium har et frit Endestykke, Labial- lobus, samt paa hver Side af samme en toleddet Labial- palpe. Øjnene er Punktøjne, og der staar seks nær sam- men, dannende en mørk Plet, som oftest paa lys Grund. Antennerne er meget smaa og sidder ved Roden af Man- diblerne. Thorax's tre Segmenter er altid vel udviklede. Deres Overside, Notum, er mer eller mindre chitiniseret, hvorimod deres Underside, Sternum, meget sjældent bærer smaa Chitinplader. Pronotum (første Thoracalsegments Overside) er altid chitiniseret, Mesonotum bærer meget hyppig en større Chitinplade, hvorimod Metanotum meget sjælden er chitiniseret. Der kan dog findes smaa chitini- serede Pletter (Fig. 2). De chitiniserede Dele af Thorax har gerne samme mørke Farve som Hovedet og danner ofte karakteristiske Figurer. Prosternum (Undersiden af første Thoracalsegment) bærer hos mange Larver et slankt, hornlignende Fremspring. Hvert Ben bestaar af seks chitini- 1* serede Dele, nemlig Hofte (Coxa), Laarring (Trochanter), Laar (Femur), Skinneben (Tibia), Fod (Tarsus) og en chi- tiniseret Støtteplade ved Roden af Hoften. Foden ender med en Klo, der gerne bærer en Torn ved Roden. De gule Torne paa Laarring, Laar og Skinneben kaldes Sporer og er ofte meget vigtige ved Bestemmelsen af de enkelte Arters Larver. Bagkroppen, Abdomen, bestaar af 10, sjælden af 9 Segmenter, som er mer eller mindre vel adskilte ved Indsnit (Strikturer). Den er blød og næsten altid uden nogen ^. ^ - „ som helst Chitinbeklædning. Segmenter- Fig. 2. Larve af es » Limnophilus nes Farve er hvidlig, gullig, rødlig, brunlig nigriceps. (Efter eller grønlig. Første Segment er hos de Struck). husbærende Larver forsynet med een, to, eller tre blødhudede Knuder, een paa Ryggen og en mindre paa hver Side; Rygknuden kan mangle. Sidste Bagkrops- segment bærer hos alle Larver to leddede, klobærende Vedhæng, Anal- eller Apicalfødder; deres Længde er meget varierende. De fleste Larver har Gælletraade paa Bagkroppen. Traadene kan enten sidde enkeltvis eller i Bu- ske. Oftest staar de i Rækker, een Række paa hver Side af Ryggen, een langs Siden og een langs hver Side af Bugen, ialt seks Rækker. Hos Rhyacophila-Slæg- ten findes kun Siderækkerne og hos Hydropsychide-Slægten kun Bugrækkerne. Hos en Del Lar- ver findes Analgæller (Blodgæl- ler)^ved Roden af Apicalfødderne. Med Hensyn til Legemets Form og Hovedets Stilling skelner man mellem to Hovedgrupper af Larver. De eruci- Fig.3. a Campodeoid Larve. b Eruciform Larve. forme Larver har en cylindrisk Krop, tydelig Sidelinie langs Bagkroppen, Knuder paa første Bagkropssegment, bygger transportable Huse, og de holder deres Hoved bøjet saaledes, at det danner en ret eller stump Vinkel med Legemets Længdeakse. De campodeoide Larver har oftest et sammentrykt Legeme, ingen Sidelinie, ingen Knuder paa første Bagkropssegment, bygger sjældent trans- portable Huse, og de holder Hovedet i den samme Ret- ning som den øvrige Del af Kroppen. De fleste Larver bygger et transportabelt Hus af meget forskellig Form og af forskelligt Byggemateriale. Alle campodeoide Larver bygger Huse, og af de eruciforme gør Hydroptiliderne og Glossosomatinerne ligeledes. De øvrige eruciforme Larver lever saa vidt vides i Gange og Rør, forfærdigede af Spind, og flere af dem laver smukke Net, tjenende til at indfange eller tilbageholde Fødeemner. Trichopterernes Pupper ligner Imagines overordentlig meget, og saa godt som alle det fuldudviklede Insekts Organer kan findes hos Puppen, ja selv Kønnenes Analvedhæng kan i mange Tilfælde være saa tydeligt udformede, at Arten kan bestemmes. Alle Pupper hvi- ler i faste og ikke transportable Huse. Hos de husbærende Larver benyttes gerne Larvehuset til Forpupning, efter at det er gjort fast. Huset lukkes i begge Fig. 4. Puppe- Ender med en gennemhullet Hinde, saa kammer af en ° campodeoid Lar- at der stadig kan finde Vandfornyelse ve. (Efter Ulmer). Sted hos Puppen. Hos de ikke-husbæ- rende Former bygges et fastsiddende Puppehus eller Puppe- kammer, og i det derved fremkomne Rum sker Forpupnin- gen i en af Traade dannet Kokon, der er forsynet med Huller i begge Ender (ikke hos Rhyacophiliderne). Ved Hjælp af Kindbakkerne og naaleformede Børster i Bag- enden holder Puppen de nævnte Hinders Huller fri for alt, hvad der vil tilstoppe dem. Puppetiden varer meget kort, ca. 14 Dage. 6 Oversigt over Vaarfluelarverne.*) (Familier, Underfamilier og Slægter.) 1 . Larven campodeoid 2. Larven eruciform 9. 2. Alle tre Thoracalnota chitiniSerede 3. Kun Pronotum fuldstændig chitiniseret 5. 3. Intet transportabelt Hus 4. Transportabelt Hus, meget større end Larven og af meget forskellig Form (flaskeformet, bønne- formet o. s. V.) 2. Hydro ptilidae. 4. Buskformede Gælletraade paa Undersiden .... 6. Hydropsychidae. Ingen Gælletraade. Ecnomus ( Polycentropidae). 5. Buskformede Gælletraade langs Siden, Rhyacophila. Ingen Gæller til Stede 6. 6. Apicallemmer meget korte. Transportabelt Hus af grove Sandskorn Glossosoma, Agapetus (L Rhy acoph i 1 id ae). Apicallemmer meget lange. Intet transportabelt Hus 7. 7. Labrum blødt, hvidt, ikke chitiniseret og kan trækkes tilbage under den uregelmæssigt ud- snittede Forrand af Clypeus. 3. Ph ilopotam i d ae. Labrum chitiniseret (normalt), gult eller brunligt 8. 8. Labiallobus forlænget i en slank Fortsættelse, der rager langt ud over Maxillarpalperne (Fig. 14) 5. Psychomy i dae. Labiallobus ikke forlænget, kortere eller højst saa langt som Maxillarpalperne 4. Polycentropidae. 9. Hovedet danner en stump Vinkel med Kroppen. Kun Pronotum fuldstændig chitiniseret. Meso- og Metanotum ikke chitiniserede (hos N eu- ro nia findes to brunlige Chitinpletter paa Mesonotum). Prosternum med en hornlignende Tap mellem Forbenene. De bageste Gælle- traade af Siderækkerne paa andet til syvende Segment behaarede. Dybe Strikturer mellem Segmenterne. Tydelig Sidelinie. Pronotum, Mesonotum og Bagkroppens Overside med lyse Punktlinier. Husene glatte, cylindriske og byggede af Plantedele, der for det meste er lagt i Spiral 7. Phryganeidae. *) Denne og de følgende Oversigter over Vaarfluernes Larver er væsent- ligt udarbejdede efter Sil tal as forskellige Arbejder over Vaarfluelar- ver og efter G. Ulmer: „Die Siisswasserfauna Deutschlands". Hovedet danner næsten en ret Vinkel med Kroppen. Pronotum og hyppigst ogsaa Meso- notum chitiniserede (sidstnævnte undertiden alene med nogle Chitinpletter eller helt uden Chitin). Prosternum oftest med Tap. Ingen Gælletraade behaarede. Strikturer ikke ret dybe. Bryst og Bagkrop uden lyse Punktlinier 10. 10. Pro- og Mesonotum fuldstændig chitiniserede. Metanotum med 3 Par Chitinpletter (Fig. 2), af hvilke et Par er trekantede og beliggende tæt ved Forranden; deres spidse Ende er rettet mod Siden. Andet Par, som ogsaa er tvær- stillede, ligger længere tilbage og nærmest Bagranden; det tredie Par ligger ud mod Si- derne; de er halvmaaneformede, og de vender altid deres konvekse Side mod Segmentets Midtlinie (Lepidostoma har lignende Plet- ter paa Metanotum, men de halvmaaneformede vender deres konvekse Side ud mod Segmen- tets Sider). Prosternum med Tap 11. Limnophilidae. Thoracalsegmenterne anderledes chitiniserede. Ofte er kun Pronotum fuldstændig chitiniseret. Mesonotum har hyppigt kun enkelte, spredt- liggende Chitinpletter. Metanotum altid uden Chitin (Lepidostoma, Odontocerum og Goeri- nae har dog Chitinplader nærmest som hos Limnophiliderne) 11. 11. Hovedet kan trækkes tilbage i det stærkt ind- skaarne Pronotum, der er udstyret med frem- staaende Forhjørner. Prosternum med Tap. Mesonotum med 3 Par, Metanotum med 4 Par Chitinplader. Huset er et lige Sandrør, der er vingeagtigt udvidet mod Siderne ved Hjælp af grove Sandskorn eller hyppigt med Smaastene Goerinae (12. Sericostomatidae). Hovedet kan ikke trækkes tilbage i Prothorax. Pronotum ikke stærkt udskaaret fortil. Hu- sene uden Vinger 12. 12. Apicalfødderne store, dannet af to eller tre over hverandre stillede Kroge. Prosternum uden Tap. Hovedet meget mørkt. Mesonotum med enkelte Chitinpletter eller med chitiniseret Forrand. Metanotum uden Chitin. For- og Mellemskinneben med to Endesporer; Bag- skinneben uden Sporer. Huset formet som et glat, konisk, bøjet Sandrør Sericostoma, Notidobia (Sericostomatidae). Apicalføddernes Kløer smaa og af sædvanlig Form. 13. 8 13. Prosternum med Tap. Første Bagkropssegment med Sideknuder; ingen Rygknude. Forskinne- ben med to Endesporer, de øvrige med hver een. Husene ofte aflange, firsidede Lepidostomatinae (Sericostomatidae). Prosternum uden Tap 14. 14. Første Bagkropssegment uden Knuder. Mellem- og Bagskinneben samt Fødder med kraftige Fortsættelser. Husene ofte firsidede Brachycentrinae ( Sericostomatidae). Første Bagkropssegment med tre Knuder. Bag- skinnebenene i det mindste uden Fortsættel- ser. Skinneben oftest uden Endesporer(Odonto- cerum med to, Molanninae med een). Hu- sene aldrig firsidede 15. 15. Metanotum med to store, tværstillede Chitin- plader bag hinanden og med en mindre oven over Støttepladen ved Benene. Larven stor og tyk. Alle Skinneben med to Endesporer. Husene af Sand, koniske, buede, temmelig glatte, afsmalnende bagtil, 20 mm lange, 4 mm brede 10. Odontoceridae. Metanotum uden Chitinplader. Larven slank.. 16. 16. For- og Mellemskinnebenenes Endespore er stil- let paa et Fremspring. Bagbenenes Klo med Børster. Husene skjoldformede, byggede af Sand... Molanna, Molannodes (8. Molannidae). Endesporer sidder ikke paa noget Fremspring. Bagkløer uden Børster. Husene ikke skjold- formede 17. 17. Mandibler med tydelige Inderbørster. Maxillar- palper femleddede. Paa tredie til ottende Bagkropssegment en Række af Chitinpunkter langs Siderne. Husene af Sand, glatte, koni- ske og stærkt bøjede.... Beraeinae (Molannidae). Højre Mandibel uden Inderbørster, den venstre ofte med nogle svage. Maxillarpalper firled- dede. Allerhøjst Chitinpunkter paa 8. Seg- ment 9. Leptoceridae. 1. Rhyacophilidae Steph. Antenner rudimentære. Munddelene fremstaaende. Overlæbe chitiniseret. Pronotum fuldstændig chitiniseret. Meso- og Metanotum som oftest uden Chitinplader; kun hos Agapetus findes to, smaa Chitinplader paa hvert. Prosternum uden Tap. Alle Ben omtrent lige lange og 9 stærke; Kløer kraftige. Ingen Sidelinie. Gæl- lerne enten til Stede, og i saa Tilfælde busk- formede og anbragte langs Siderne, eller ogsaa mangler de. Larverne lever kun i rask strømmende Vand med stenet Grund. Oversigt over Arterne. 1. Analfødder stærkt udviklede, frie; Kloen lang og slank, uden Ryghager. Benenes Kløertemmelig lange. Busk- stillede Gæller langs Siderne. Intet transportabelt Hus (Rhyacophilinae) 2. Analfødder korte, til Dels sammen- voksede med sidste Bagkropsseg- ment. Kloen kort, sammentrykt, Fig. 5. rned Ryghage. Benenes Kløer korte. Larve af Ingen Gæller. Transportable Huse Rhyaco- (Glossosomatinae) 3. phila. 2. Pronotums Bagrand med en sort Søm, (Efter dsi' P^^ hver Side af Midten er af- Wesen- brudt af et brunt Parti. Pronotums berg- bageste Parti med et bredt, brunt Lund). Tværbaand. Hovedet gulbrunt. Den store, hjerteformede Frontalplet naar ikke Frontalsømmenes Vinkel og bærer oftest 6 tyde- lige, lyse Pletter. Ved Siden af og bagved Frontal- Fig. 6. Larve af a Rh. nubila, b Rh. septentrionis. (Efter Struck). pletten ligger to store Pletter, der naar omtrent ud til Hovedets Sider. Pronotums Forrand smalt brun- lig. Længde 22 — 24 mm; Bredde 3 — 3,5 mm Rhyacophila nubila Zett. 10 Pronotums Bagrand med en uafbrudt, sort Søm, der fortsætter sig omkring Baghjørnerne i en smallere, kort Søm. Hovedet hvidligt eller gul- ligt. Den hjerteformede Frontalplet mindre og ofte utydelig, og de bagved liggende Pletter smal- lere og naar ikke Siderandene. Paa Baghovedet ogPronotum talrige Punkter, ordnede i Grupper eller Rækker. L. 22—24 mm ; Bredde 3—3,5 mm. Rhyacophila septentrionis Mac Lachl. 3. Meso- og Metanotum uden Chitin. Kløernes Basaltorn børsteformet og anbragt paa et stærkt Fremspring (Fig. 7 b). Hoved og Pronotum gul- Fig. 7. a Hus, b Klo af Glossosoma; c Klo af Agapetus. (Efter Ulmer). brune og med tydelige, blege Punkter bagtil paa Panden. Husene er lidt krummede, paa Under- siden flade, byggede af Smaasten (Fig. 7 a); deres Længde 10—12 mm; deres Bredde ca. 7 mm Glossosoma vernale Piet. Meso- og Metanotum med hver to smaa Chitin- plader. Kløernes Basaltorn kraftig og er ikke anbragt paa noget Fremspring (Fig. le) 4. 4. Chitinpladerne paa Meso- og Metanotum mørke- brune, tydelige. Pronotums bageste Parti med mørke Punkter. L. 6—7 mm; B. 1,5 mm. Hus som hos Glossosoma, men mindre og oftest bygget af grove Sandskorn. L. ca. 8 mm; B. ca. 5mm Agapetus fuscipes Curt. Chitinpladerne gulbrune, utydelige. Pronotum uden Punkter. L. 4,5—5,5 mm; B. 1,3 mm . . . Agapetus comatus Piet. 2. Hydroptilidae Steph. Antenner tydelige. Munddelene ikke særlig fremra- gende. Labrum chitiniseret. Forranden svagest og med enkelte Børster. Kindbakker asymmetriske; den venstre udhulet paa Indersiden, der bærer en Børste; den højre er knivformet og uden Inderbørste; begge med to Ryg- børster hver. Alle tre Thoracalnota chitiniserede; Chitin- 11 pladerne firkantede, tværstillede. Prosternum uden Tap. Benene forskellige, enten korte og omtrent ens, eller ogsaa er Mellem- og Bagbenene meget længere end Forbenene. Ingen Sidelinie eller Gæl- ler. Analfødder korte, eenleddede og med kort, stærkt bøjet Klo. Lar- vernes Legeme sammen- trykt, tykkest paa den bageste Halvdel. Strik- turer ret dybe og tydelige. Deres Huse er transpor- table, meget større end Larverne, og af meget forskellig Form. De er oftest byggede af Spind- masse (Sekret) alene, sjældnere af Sandskorn, og de er aabne i begge Ender. Larverne bærer Husene kantstillede. De lever baade i stillestaaende og rindende Vand. AX, >C Fig. 8. Hydroptila. a Larve, b Hus; c Hus af Orthotrichia; d af Oxye- thira ; e af Agraylea. (Efter Ulmer). Oversigt over Arterne. 1. Paa Ryggen og Bugen af Bagkroppen Udpos- ninger (Blodgæller) paa tredie til ottende Seg- ment. Hoved og Pronotum gulbrune. Ben gullige og temmelig slanke; Bagben halvanden Gang saa lange som Forbenene. L. 3 mm; B. 1,1 mm. Husene af Sekret, grønlige, græs- karformede, fortykket Rand omkring Mund- aabningen. L. ca. 4 mm; Bredde 1,5 mm. Lever i Bække paa Mos og lignende, men er endnu ikke fundet her i Landet Ithytrichia lamellaris Eat. Bagkroppen uden Blodgæller 2. 2. Husene opbyggede af Sandskorn, gullige, nyre- eller bønneformede (Fig. 8 ^) 3. Husene byggede enten af ren Sekret eller af Sekret dækket med Algetraade 5. 3. Den stærkt chitiniserede Del af Overlæben tæt besat med smaa Haar. Hovedets og Thorax's Grundfarve gul. Hovedets bageste Parti brunt eller sortagtigt, og ofte er den forreste og største Del af Frontale ligeledes mørk. Prono- 12 tums Bag- og Siderande sorte; det bageste Parti mørkere end Grundfarven. Meso- og Metanotum med sorte Bagrande, og deres bageste Partier mørkere end Grundfarven. Ben gule eller mørkegule. L. 3,1 — 4,1 mm; B. 0,7 — 1 mm. Lever i Bække og Søer Hydroptila femoralis Eat. Den stærkt chitiniserede Del af Overlæben er ikke besat med smaa Haar 4. Hovedets bageste Parti mørkere end Grundfar- ven og med blege Punkter. Grundfarven bleg- gul. Frontale lidt mørkere og med et bagtil tilspidset mørkt Baand. Størsteparten af Ho- vedet lyst. Thorax kun i ringe Grad mørkere paa enkelte Steder. Størrelse som forrige. I stillestaaende Vand paa Planter og Sten Hydroptila pulchricornis Piet. Hovedets bageste Parti mørkere end Grundfar- farven og med blege Punkter. Grundfarven Fig. 9. Puppehuse af: a Agraylea pallidula. b Oxyethira costalis. (Efter Struck). mørkegul. Frontale næsten overalt mørkere end Grundfarven, saa at kun en lille Part af Hovedet er mørkegul. Thorax mørkere end hos forrige Art, særlig Segmenternes midter- ste Parti. I langsomt rindende Vand Hydroptila sparsa Curt. Husene ikke sammentrykte, men med dybe Længdefurer paa Overfladen (Fig. 8 c). Mel- lem- og Bagbenene ikke særlig lange. Hoved og Thorax gule eller brune og uden Punkter. L. 4~5mm; B. ca. 1 mm. I stillestaaende Vand med rig Vegetation ; sjældnere i meget langsomt flydende Vand ... Orthotrichia tetensii Kolbe. 13 Husene stærkt sammentrykte fra Siden og med en mere eller mindre skarp Ryg- og Bugkant (Fig. 8 d, é). Bagbenene mere end to Gange saa lange som Forbenene 6. 6. Husene flaskeformede (Fig. 8 ^^^^z=:z=t=^^:^^=— — "^^3 hos ^. Forvinger Ian- ' cetformede og spidse, meget stærkt behaa- ^»8- ^9- ^^o'"- «§ Bagvinge af Hy- droptila sparsa. (Efter Ulmer). rede. Bagvinger af lignende Form som Forvinger, dog er Forranden paa inderste Halvdel stærkt udbuet. Randhaar mere end dobbelt saa lange som Vingens Bredde. Spore- antal O, 2, 4. Arterne lever ved rindende Vand med sandet eller dyndet Bund. Oversigt over Arterne. 1. 7. Sternit hos Han med en lang, bagud rettet For- længelse (Fig. 60 c, c?) 2. f e m o r å 1 i s. 7. Sternit med en kort eller manglende Forlæn- gelse 2. 2. 10. Segments fremragende Del bredt og hinde- agtigt (Fig. 60 a) 1 . sparsa. 10. Segments fremragende Del lancetformet (Fig. 65 fe) 3. pulchricornis. 1. H. sparsa Curt. (Fig. 59, 60a, h). Antenner enten helt lysegule eller med to, brede, sortagtige Ringe; den ene i Midten og den anden i Spidsen. Hoved og Thorax sortagtige. Bagkrop lys (hos det levende Insekt grønlig); Behaaring hvidlig. Ben gullige. Forvinger sorte eller sortagtige med hvide Tegninger; en Plet nær Roden, et skævt Tværbaand foran Midten, et kortere Baand og nogle Punkter ude mod Spidsen. Randhaar sortagtige. Bagvin- ger mørkegraa. Hos 9 er Forvingernes Tegninger tyde- ligere end hos d". Hos Hannen er Forlængelsen af 10. 72 Fig. 60. Analved- hæng af (^ hos H. sparsa, a fra oven, b fra neden; H. femo- ralis, c fra Siden, d fra neden. (Efter Mac Lachl.). Tergit bred, hindeagtig, lidt indskaaren i Midten. Penis lige og kort; postanale Vedhæng tynde og kun svagt bøjede. Vf. d" 5,75 mm, 9 6—7,5 mm. Juni og Juli. Furesø, Esromsø, Silkeborg, Re- senbro. løvrigt udbredt over Nord- og Mellemeuropa. 2. H. fem o ral is Eat. (Fig. 60 d, c). Antenner enten helt gule eller helt sortagtige eller lyse ved Roden eller lyse med Undtagelse af et sortagtigt Baand ved Spidsen. Hoved og Pro- thorax hvidgult behaarede; under An- tennerne og ofte paa hver Side af Baghovedet sortagtigt behaaret. Ben gulbrunlige. Forvingen sortagtig med hvidlige Tegninger som hos sparsa. Bagvinger mørkegraa med lysere Randhaar. Hos d er Forlængelsen af 10. Tergit konisk; Penis er meget lang; postanale Vedhæng korte. 7. Sternit meget forlænget. Vf. 5,5—6,5 mm. Maj— August. København, Furesø, Silkeborg, Tvilum, Henne (Filsø). 3. H. p u 1 c h r i c 6 r n i s Piet. ( Fig. 65 b ). Antenner sorte- brune, ofte med et lyst Baand ved Roden, et paa hver Side af Midten og et i Spidsen. Hoved med gulhvid Behaaring, sortagtig under Antennerne. Ben brunlige med lysebrune Haar. Forvinger sortagtige med talrige, lysegyldne Pletter, som strækker sig ud over Vingeranden paa de ellers sort- agtige Randhaar. Bagvinger graa med lysegraa Randhaar. Hos c? er Forlængelsen af 10. Tergit lancetformet; Penis lang og krogformet i Spidsen; postanale Vedhæng knæ- bøjede tæt ved Roden. Vf. 5—5,5 mm. Juni og Juli. Farumsø, Lellinge, Silkeborg (flere Steder). Udenfor Danmark er den kendt fra England, Tyskland og Bøhmen. 73 Ithytrichia Eat. Antenner temmelig tykke; de enkelte Led næppe længere end brede, tæt behaarede. Hovedet oven- paa stærkt behaaret, og de store, vorteformede Op- højninger uden lappeformede Udvidelser. Biøjne til Stede. Ben og Vinger som hos foregaaende Slægt. Sporeantal O, 3, 4. Kun een Art. I. lamellåris Eat. (Fig. 61). Hoved og Thorax gul- brune og med hvidlig Behaaring, der er blandet med sorte Haar lige under Antennerne; disse er hvidliggule; doger de yderste Led sædvan- lig sortagtige, og i saa Tilfælde kan det yder- ste Led være blegt. Bag- kroppen hos det levende Insekt olivengrøn. Ben mørkegule og graat be- haarede. Forvinger sort- agtige og med hvidliggule Tegninger, nemlig en ubestemt Streg tæt ved Roden, et uregelmæssigt Tværbaand foran Midten; Randhaarene ud for Baandet er lyse baade paa For- og Bagrand; bag Midten findes en lys Plet, og i det apicale Parti flere, der til Dels strækker sig ud paa Rand- haarene; disse er iøvrigt sortagtige. Bagvinger mørkegraa og med sortegraa Randhaar. Vf. 7 — 7,5 mm. Juli. Arten, der lever ved planterige Bække, er endnu ikke funden hos os; men da den er funden i England, Tysk- land (saa langt mod Nord som Hamborg), Ungarn, Bøhmen og Finland, vil den antagelig ogsaa træffes her. Fig. 61. For- og Bagvinge af I. lamel- låris. (Efter Ulmer). 3. Orthotrichia Eat. Hovedet oventil stærkt behaaret; de bageste, store, rundagtige Vorter ligger i en Fordybning. 74 Biøjne mangler. Antenner tykke; de enkelte Led lidt længere end brede. Forvinger meget smalle og tilspidsede, tæt be- haarede og desuden med mange, opstaaen- de Haar. Ben slanke; Bagbenene langsYder- kanten langt og tæt behaarede. Sporeantal O, 3, 4. Arten lever ved stillestaaende eller svagt rindende Vand. Kun een Art er kendt fra Danmark. Fig. 62. For- og Bagvinge af O. tetensii. (Efter Ulmer). O. tetensii Kolbe. (Fig. 62, 63). Hoved og Prothorax med hvid Behaaring; imellem Antennerne er den gulagtig, ud imod Siderne og under Antennerne sort. Antennerne hos d' sorte med hvide Ringe, hos 9 hvide med sorte Ringe. Forvingerne med graa Hinde og med mørkebrun til sort Behaa- ring; Bagranden er hvid næsten ud til Vingespidsen, nogle Pletter langs For- randen (særlig ved Ptero- stigma) og paa Vingefladen hvide. Randhaar sortegraa, men hvide ud for de lyse Partier. Bagvinger mørkegraa, lysest ved Roden og med graa Randhaar. Hos d* er 9. Segments Forlængelser asy- metriske. Vf. 6—8 mm. Juli— August. Farumsø, Frederiksdal, Røgebølle Sø, Silkeborg, Vejle. Udenfor Danmark er den kendt fra Skotland, Tyskland, Bøhmen og Finland. Fig. 63. Analvedhæng af O. teten- sii (S a højre Side ; b venstre Side. (Efter Mac Lachl.). 75 Fig. 64. For- og Bagvinge af Oxye- thira costalis. (Efter Ulmer). 4. Oxyethira Eat. Antenner tykke, Rodleddet længere end noget af de øvrige, disse lidt længere end brede. Hove- det oventil stærkt behaaret, bagtil med to store, pæreformede, vorte- lignende Ophøjnin- ger. Biøjne til Stede. Forvinger meget lan- ge og meget smalle, stærkt tilspidsede, og hos tørrede Eksemplarer er Spidsen opadbøjet. Behaaring meget tæt og med mange og lange opad- rettede Haar. Ingen Apicalforke. Randhaarene tre til fire Gange saa lange, som Vingerne er brede. Arterne forekommer baade ved stillestaaende og rindende Vand. Oversigt over Arterne. 9. Sternit uden tandformet Fremspring i Midten. 1. costalis. 9. Sternit med en spids tandformet Fremspring i Midten 2. sagittifera. 1 . O. c o s t å li s Curt. (Fig. 64, 65 a). Hoved og Prothorax med gulhvid Behaaring, der under Antennerne er blandet med sorte Haar. An- tennerne lysegule, ofte svagt mørkringede el- ler med brede, mørke Baand foran Spidsen. Forvinger brune med hvide Tegninger, nem- lig utydelige Pletter Fig. 65. Analvedhæng af c?: a O. co- og Striber ved Roden, stalis, set fra neden; b H. pulchricornis, set fra Siden; c O. sagittifera, set fra fo^^" Midten et Tvær- neden. baand, der strækker 76 sig ud paa Randhaarene, lidt længere ude en stor Plet, der strækker sig ud paa den forreste Randbehaaring, desuden en mindre Costalplet og endelig en Plet i Spidsen. Rand- haar sortebrune. Bagvinger graa og med lysegraa Rand- haar. Ben gulbrune. Vf. 7—7,5 mm. Maj— August. Randers, Skanderborg, Horsens, Silkeborg, Virklund, Funder, Hammeren. løvrigt udbredt over hele Nord- og Mellemeuropa. 2. O. sagittifera Ris. (Fig. 65 c). Hoved og Prothorax med hvidgul Behaaring, der under Antennerne er blandet med sorte Haar. Antenner hvidgule med et eller to mørke Baand ved Spidsen, eller brungule med to brede, sorte Baand, et ved Roden og et lidt foran Spidsen. Forvinger mørkegraa og med lignende Tegninger som hos foregaa- ende Art. Forvingernes Randhaar langs Bagranden lyse- graa med Undtagelse ude ved 'Spidsen, hvor de er mør- kere. Bagvinger lyst graabrune med Randhaar af samme Farve. Ben lyst brungule. Vf. 6—7 mm. Juni— August. Silkeborg og Furesø. Udenfor Danmark er den kendt fra Schweiz, Skotland og Finland. 3. Philopotamidae Wallgr. Antennerne temmelig tykke og kraftige; Led- dene korte. Maxillarpalper (Fig. 48 b) 5-leddede ; det femte Led leddelt; de to inderste Led stærke og tykkere end det tredie, og femte omtrent saa langt som tredie og fjerde tilsammen. Forvinger langstrakte, ægformede med ellipseformet Apex. Costalfeltet med en additionel Tværribbe. Disk- cellen, Mediancellen og Thyridiumcellen lukkede. Bagvinger saa brede eller bredere end Forvingerne, kun Diskcellen er lukket. Hannens præanale Ved- hæng korte og simple; de postanale kraftige og toleddede. Sporeantal hos de danske Slægter 2, 4, 4. 77 Oversigt over Slægterne. Forvingerne med alle 5 Apicalforke 1. Philopotamus. Forvinger med Apicalforkene 1, 2, 3, 5 2. W o r m å 1 d i a. 1. Philopotamus Leach. Forvinger temmelig brede, med ellipseformet Apex. Alle 5 Apicalforke til Stede, Forkene 3 og 5 er altid skaftede. Bagvinger lidt bredere og kor- tere end Forvingerne. Apicalforkene 1, 2, 3 og 5 til Stede. Yderste Led af Hannens postanale Ved- hæng spaltet i to Grene. Smukt tegnede Arter, som findes ved Bjergbække. Pig. 66. For- og Bagvinge af Philop. ludificatus. Ph. ludificatus Mac Lachl. (Fig. 66, 67 a). Hele Kroppen sort. Hoved og Thorax med guldgule Haar. An- tenner mørkebrune, nærmest Roden utydeligt sortagtigt ringede. Forvinger mørkebrune og overstrøede med tal- rige, smaa, guldgule, runde Pletter, af hvilke nogle langs Costalranden er noget større. Ribber mørkebrune. Be- haaring tæt og mørkebrun. Bagvinger mørkt røgbrune, mørkest ved Pterostigma, der indeslutter en langagtig, gullig Plet; langs Apicalranden utydelige, smaa, gule Plet- 78 ter. Ben mørkegule til gulbrune. Hofterne mørkebrune. Fødder og Sporer mørkere. Vf. 20—28 mm. Maj — August. Imagines af denne Art er endnu ikke fundne i Danmark; men jeg har taget Larven i An- tal i Blykobbe Aa paa Born- holm sidst i Juli. Udenfor Danmark er den funden over hele Europa med Undtagelse af Skandinavien, hvor der findes en nærstaaende Art, montanus Donovan, der har en lignende Udbredelse som 1 u d i f i c a t u s. De to Arter ligner hinanden fuldstændig i det Ydre; det eneste sikre Skelnemærke ligger i Formen Grene af Hannernes postanale us er den kortere end den nedre (Fig. 67a), hos montanus er en nedre Gren, og Spidsen er Fig. 67. Analvedhæng af cf: a Philop. ludificatus; b, c Worm. occipitalis; d Worm. subnigra ; c ogd set fra oven. (Efter Mac Lachl.). af den øvre af de to ydre Vedhæng. Hos 1 u d i f i c a t Gren og stærkt opadbøjet den lige saa lang som d nedadbøjet. 2. Wormåldia Mac Lachl. Forvinger noget langagtige med ellipseformet Spids og oftest med tæt, ensfarvet Behaaring. Fork 4 mangler. Bagvinger lidt kortere, men bredere end Forvingerne. Fork 4 mangler. Yderste Led af Hannens postanale Vedhæng er ikke kløftet. Ar- terne findes kun ved stærkt rindende Vand. Oversigt over Arterne. Bagranden af Hannens 8. Tergit lige eller svagt indbuet (Fig. 67 c) 1 . occipitalis. Bagranden dybt indbuet (Fig. 67 d) .... 2. subnigra. 1. W. occipitalis Piet. (Fig. 67 ^, c, 68). Hoved og Thorax mørkebrune; Behaaring gyldengul; de vorteformede Ophøjninger paa Baghovedet gule. Antenner brune og med smalle, gule Ringe. Bagkrop mørkebrun. Ben gullige. Forvinger lysegraa med tæt, gulliggylden eller rødliggylden Behaaring; Apicalranden mørkere; Fork 3 sædvanlig saa 79 lang som eller længere end dens Skaft. Bagvinger lysegraa, med mørk Behaaring, mørke Ribber og Randhaar. Vf. 13—16 mm. Maj— Septbr. Silistria ved Aarhus, Blykobbeaa. Udenfor Danmark er Arten kendt fra England, Frankrig, Tyskland, Schweiz, Østerrig og Grækenland. 2. W. subnigra Mac Lachl. (Fig. 67d). Hele Kroppen sort. Prothorax og Vorterne paa Hovedet gulbrune. Be- haaring gyldengul eller brun. Antenner mørkebrune, med smalle, gule Ringe. Forvinger graa, med sortebrun Be- haaring, mørke Randhaar og Ribber. Apex mere but af- Fig. 68. For- og Bagvinge af Worm. occipitalis. (Efter Ulmer). rundet end hos occipitalis. Fork 3 sædvanlig kortere end dens Skaft. Bagvinger mørkere end hos foregaaende Art. Ben mørkebrune. Hos Hannen har 8. Tergit i Mid- ten en dyb, halvcirkelformet Indskæring. Vf. 11,5—15 mm. Juli, August. Hansted, Aastedbro (Gudenaa), Blykobbeaa, Læsaa. Kendt fra England, Skandinavien, Finland og Mellemeuropa. 4. Polycentropfdae Ulm. Antenner tykke; Rodleddet næppe tykkere end de følgende. Biøjne mangler. Maxillarpalper 5-led- 80 dede; yderste Led leddelt som hos Philopotamidae; de to inderste Led meget korte (hos Ecnomus er andet Led længere). I Forvingerne er Diskcellen, Median- cellen og Thyridiumcellen lukkede; i Bagvingerne er Diskcellen ofte aaben (manglende), Mediancellen altid manglende. Sporeantallet 3, 4, 4. Arterne findes saa vel ved stillestaaende som ved rin- dende Vand, og saa vel ved store Søer som ved Damme og Mergelgrave, men helst hvor der er stor Planterigdom. 3 Fig. 69. Polycentropus flavomaculatus. p Oversigt over Underfamilier. Maxillarpalpernes andet Led tykt, saa stort som eller næppe større end første. Vingernes Co- stalfelt med en additionel Tværribbe (mangler hos Neureclipsis). Bagvinger brede 1. Polycentrop'inae. Maxillarpalpernes andet Led meget længere end det første, næsten saa langt som tredie. For- vingernes Costalfelt med kun een ved Roden liggende Tværribbe. Bagvinger smallere end Forvingerne 2. Ecnominae. 1. Polycentropinae Ulm. Antenner kortere end eller kun meget lidt læn- gere end Forvingerne; de enkelte Led kun lidt 81 længere end brede. Maxillarpalper med to korte Basalled. Hunnens Mellemben oftest bredt udvi- dede. Forvinger ægformede, temmelig brede, med stump afrundet eller ellipseformet Apex. Hos Han- nen er de præanale Vedhæng oftest godt udviklede, de postanale meget længere end brede. 10. Tergit oftest med chitinøse Tænder eller Lister. Næsten alle Arter har mørke, gyldenplettede Forvinger. Oversigt over Slægterne. 1. Forvingernes Costalfelt med kun een Tværribbe (Fig. 70) 1 . N e u r e c 1 1 p s i s. Forvingernes Costalfelt med to Tværribber (Fig. 73) 2. 2. I Forvingerne mangler Fork 1. Feltet (Postcostal- feltet) mellem bageste Analribbe og bageste Vingerand meget smalt (Fig. 77) 5. Cyrnus. I Forvingerne er Fork 1 til Stede. Postcostal- feltet bredt (Fig. 73) 3. 3. Bagvinger med aaben (manglende) Diskcelle; de to forreste Analribber forbundne med hin- anden ved en Tværribbe i Midten (Fig. 73) . . 3. Polycéntropus. Bagvinger med lukket Diskcelle; de to forreste Analribber ikke forbundne ved nogen Tvær- ribbe 4. 4. Bagvinger med Forkene 1, 2, 5 (Fig. 71) 2. Plectrocnémia. Bagvinger med Forkene 2, 5 (Fig. 75) 4. Holo céntropus. 1. Neareclipsis Mac Lachl. Forvinger med kun een Tværribbe i Costalfel- feltet. Alle 5 Forke til Stede. I Bagvingerne fin- des Fork 1, 2, 3 og 5. Hos Hannen mangler de præanale Vedhæng, og hos Hunnen er Mellembe- nene tydelig udvidede. P. Esben-Petersen : Vaarfluer. Q 82. Fig. 70. For- og Bagvinge af N bimaculata. (Efter Ulmer). Kun een Art, der forekommer ved langsomt flydende og sommetider ogsaa ved stillestaaende Vand. N. bimaculata L. vA (Fig. 70, 72 c). Hoved, Thorax og Bagkrop mør- kebrune med gyldengraa- lig Behaaring. Antenner brune med smalle, brune Ringe. Forvinger med musegraa Behaaring, der er blandet med enkelte gyldne Haar. Omtrent midt i Vingerne findes en stor, lysegul eller hvid- gul Plet, og en mindre findes ved Spidsen af Diskfeltet. Ofte er disse Pletter manglende, særlig hos Hunnen. Ribber mørkebrune, ikke tydelige; Randhaar gulgraa. Bag- vinger sortegraa med mørke Ribber og mørkegraa Rand- haar. Ben lysegule; Hofter sortebrune. Vf. d 12—15 mm, 9 18—21 mm. Maj— Septbr. Arten synes at være ret udbredt her i Landet. Den forekommer iøvrigt i Nord- og Mellemeuropa og det vestlige Sibirien. 2. Plectrocnémia Steph. Antenner kraftige, Leddene korte, Basalleddet tykt. Forvinger lang- agtigt ovale, tæt be- haarede, med to Tvær- ribber i Costalfeltet og med alle 5 Forke. Bagvinger kortere og bredere end Forvin- gerne. Fork 1, 2 og 5 til Stede. Diskfeltet ^. ^, ^ o • Fig. 71. For- og Bagvinge af P. lukket. Paa Bagran- conspersa. (Efter Ulmer). 83 den af fjerde Bagkropssegment findes paa hver Side et traadformigt Vedhæng. Hunnens Mellem- ben ikke udvidede. Kun een Art, der findes ved rindende Vand. P. conspérsa Curt. (Fig. 71, 72a, &). Hoved, Thorax og Bagkrop mørkebrune; den sidste okkergul paa Under- siden. Hovedets, Prothorax's og Meso- thorax's Behaaring sølvhvid med sort mod Siderne. Antenner brune med gule Ringe. Forvinger med graagylden Behaaring, som er ordnet i Pletter og afbrudt af mørkebrune Haarpletter. En- kelte større, skævtliggende, mørke- brune Pletter findes langs Thyridum- og Medianfeltet, og andre og mindre findes langs Costal- og Apicalranden. Ribber mørkebrune. Randhaar graa- gyldne. Bagvinger graa, med mørke Ribber og med graa Randhaar. Vf. 19—29 mm {d mindre end $). Juni— Septbr. Arten synes at forekomme spredt overalt, hvor der findes passende Lokaliteter, men oftest enkeltvis. Uden for Danmark er den udbredt over hele Europa. Pig. 72. Analved- hæng af d" hos a, b Plectr. conspérsa; c Neur. bimaculata. (Efter Mac Lachl.). 3. Polycéntropus Curt. Fig. 73. For- og Bagvinge af P. flavomaculatus. (Efter Ulmer). Vingernes Ribbenet som hos Plectrocne- mia; i Bagvingerne er Diskfeltet aabent, og de to forreste Analribber rykkede tæt sammen i Midten, og der forbund- ne med en Tværribbe. Hunnens Mellemben 6* 84 udvidede. Hos Hannen er de præanale Vedhæng simple; men 10. Tergits Forlængelser lange, kraf- tige og stærkt udadkrummede. Arterne lever ved rindende Vand, hvor de ofte kan optræde meget talrige; de kan ogsaa findes ved Bredden af større Søer. Oversigt over Arterne. Fork 3 i Forvingerne med kort Skaft (oftest sid- dende); Hannens øvre Vedhæng kortere end de nedre (Fig. 74 a) 1. flavom aculåtus. Fork 3 i Forvingerne med langt Skaft; Hannens øvre Vedhæng længere end de nedre (Fig. 74 c) 2. multiguttåtus. 1. P. flavomaculåtusPict. (Fig.69, 73, 74a, ^7). Hoved, Thorax og Bagkrop mørkebrune. Antenner brune med gule Ringe. Hovedets og Pro- thorax's Behaaring guldgul, ud mod Siderne blandet med brune Haar. Forvingerne mørkegraa, med mør- kebrun Behaaring og tæt besatte med guldgule Haarpletter. Ribber mørkebrune. Bagvingerne temme- lig mørke, mørkt behaarede og iriserende. Maj — Septbr. Vf. d" 13—19 mm; 9 18-21 mm. Synes at være en meget al- Fig. 74. Analvedhæng af mindelig Art, der er udbredt over d" hos a, b P. flavomacu- hele Europa, latus; c, d P. multigutta- . ^ .. ^^,^ r> ^ /t^- tus. (Efter Mac Lachl.). 2. P. m ul tiguttatus Curt. (Fig. 74 c, d). Ligner forrige Art; dog er Antennerne gerne lysere, fordi de gule Ringe er bredere. I Forvingerne er Fork 1 forsynet med langt Skaft. Han- nens præanale Vedhæng længere end de postanale og lidt længere end 10. Tergits Forlængelser (Fig. 74 c). Vf. d" 15—19 mm; 9 20—22 mm. Maj— Juli. Voer Aa, Hornbækaa, Randers, Horsens, Silkeborg, Nørholm, Henne, Læsaa. 85 Arten synes at være langt sjældnere her i Landet end foregaaende. løvrigt findes den over hele Europa. 4. Holocéntropus Mac Lachl. Ligner foregaaende Slægt med Hensyn til For- vingernes Nervatur. I Bagvingerne er kun For- kene 2 og 5 til Stede; de to forreste Analribber ikke nærmede til hinanden paa Midten og ikke forbundne med nogen Tværribbe. Hos Hannen er Fig. 75. For- og Bagvinge af H. picicornis. (Efter Ulmer). de præanale Vedhæng smaa, de postanale ret kraf- tige. 10. Tergits Forlængelser ret lange, tynde og nedadbøjede. Arterne findes ved stillestaaende, planterigt Vand. Oversigt over Arterne. Forvingernes Diskfelt meget langt. Fork 3^meget kortskaftet eller siddende 1. dubius. Forvingernes Diskfelt kortere. Fork 3 altid skaftet 2. picicornis. 1. H. dubius Steph. (Fig. 76 c, d). Hoved, Thorax og Bagkrop mørkebrune med graagylden Behaaring. Anten- ner mørkebrune med gule Ringe. Forvinger temmelig brede, med graabrunlig eller rustbrunlig Behaaring og bestrøede med smaa, graagule Punkter; langs Costalranden 86 enkelte større, mørke Punkter. Ribber mørkebrune; Rand- haar mørkt graabrune. Diskfeltet meget langt. Fork 3 siddende eller med meget kort Skaft. Bagvinger mørkegraa med lidt mør- kere Ribber og Randhaar. Ben lyse- brune. Hos Hannen er 10. Tergits Forlængelser meget lange og nedad- bøjede; de øvrige Vedhæng S-for- mede. Juni—August. Vf. d" 14—16 mm; 9 18—19 mm. Aarhus, Aakær, Tarskov Mølle, Horsens, Silkeborg, Tisvilde og flere andre Steder i Nordsjælland. Udenfor Danmark er Arten kendt Pig. 76. Analvedhæng af i Nord- og Mellemeuropa. cfhos a, & H.picicornis; ^ tt ... • c* u /c- ae c, d H. dubius. (Efter 2. H. p i c i c o r n i s Steph. (Fig. 75, Mac Lachl.). 76 a, b). Hoved, Thorax og Bagkrop mørkebrune og med gyldengul Be- haaring, der ud mod Siderne er blandet med en sortagtig. Antenner sortebrune og med gule Ringe. Forvinger temme- lig smalle, med mørkebrun til sortebrun Behaaring og med talrige, guldgule eller rødgule Pletter, af hvilke nogle større langs Costalranden veksler med større, mørke Punkter. Undertiden er Forvingerne fuldstændig gyldengule, og de mørke Partier omtrent helt manglende. Randhaar mørke- brune. Fork 3 med Skaft. Bagvinger mørkegraa og med lidt mørkere Randhaar. Hos Hannen er 10. Tergits For- længelser ret korte og kun svagt nedadbøjede. Vf. cf 10-14 mm; 9 15— 18 mm. Maj-Juli. Allerup Bakker, Randers, Aarhus, Mausing, Silkeborg, Sønderby, Damhusmosen, flere Steder i Nordsjælland, Maribo. Det synes, som om denne Art ogsaa kan forekomme ved meget langsomt flydende Vand. Den er udenfor Dan- mark kendt fra Nord- og Mellemeuropa. 5. Cyrnus Steph. Antenner tynde, svagt savtakkede paa Inder- siden ude i det apicale Parti. Forvinger smalle 87 med ellipseformet Spids. Kun Forkene 2, 3, 4 og 5 til Stede. Postcostalfeltet smalt. Bagvinger lidt smallere end Forvin- _-— -r— =:^^i;^~^-^ gerne, uden Diskfelt og ^^^^^^^^^^^^^^^f med Forkene 2 og 5. j^^^^^^^^^^r^^^^^y^ Hos Hannen er 10. ^^^^^nzzzizz:^-^ ''^ Tergits Forlængelser til a^^^^^^^^^^^^^ Stede som to tornlig- ^^"^^^\S^^S^^$^^^^ nende Stave. De øvre c- 77 ^^^ /„ n^ • c rig. 77. ror- og Bagvinge af Vedhæng kløftede, den Cyrnus trimaculatus. j ^ , j j (Efter Ulmer). ydre Gren bred, den indre stavformet; de nedre Vedhæng brede. Arterne opholder sig ved stillestaaende og langsomt flydende Vand. Oversigt over Arterne. 1. Forvinger med graahvide og med talrige, glas- klare Pletter. Antenner tydeligt savtakkede paa Indersiden i hele deres Længde. 4. crenaticornis. Forvinger brunlige eller gulliggraa. Faa eller ingen glasklare Pletter. Antenner kun tyde- ligt savtakkede i deres apicale Parti 2. 2. Forvinger brunliggraa med enkelte uregelmæs- sige, glasklare Pletter 3. i n s o 1 u t u s. Forvinger uden glasklare Pletter 3. 3. Forvinger lange og smalle, gulliggraa; Bagvinger graalighvide. I Forvingerne rækker Forkene 3 og 4 omtrent lige langt ind paa Vingen . . . 2. flåvidus. Forvingerne bredere, brunliggraa. Bagvinger mørkegraa. Fork 4 rækker meget længere ind paa Vingen end Fork 3 . . . . 1. trimaculatus. 1. C. trimaculatus Curt. (Fig.77,78c). Hoved, Thorax og Bagkrop mørkebrune med meget lys, graagylden Be- haaring, der ud imod Siderne af Prothorax bliver mørke- brun. Antenner brune, med gule Ringe og kun ud imod Spidsen ganske svagt takkede paa Indersiden. Forvingerne 88 Fig. 78. Analvedhæng af d" hos a C. flavidus; b C. crenaticornis; c C. trimaculatus; d E. tenellus. (Efter Mac Lachl.). med tæt, mørkebrun Behaaring og med smaa, gyldengule Haarpletter, af hvilke nogle omkring Arculus er større. Ribber og Randhaar mør- kebrune. Bagvinger mør- kegraa, med mørkere Rib- ber og Randhaar. Ben gullige. Vf. d" 11— Hmm; 9 14 — 17 mm. Maj— August. Lille Aa, Gudenaa, Aar- hus, Aarslev, Svejbæk, Silkeborg, Jellinge, Han- sted Aa, Henne, Frede- riksdal, Farumsø, Hillerød, Rønne, Blykobbeaa, Læsaa. Arten er kendt fra hele Europa. 2. C. flavidus Mac Lachl. (Fig. ISa). Hoved og Thorax ovenpaa lysebrune,nedenunder gullige; Bagkrop mørkebrun ; Behaaring gullighvid. Antenner brunliggule med smalle, mørkere Ringe og svagt savtakkede ved Roden, tydeligere mod Spidsen. Forvinger smallere og længere end hos foregaaende Art, med sparsom, gyldengul Behaaring og enkelte graa Haarpunkter; ved Enderne af Apicalribberne fra Cubitus og af Analribberne mørke Pletter. Randhaar lysegraa. Bagvinger hvidgraa, med brunlige Ribber og med lysegraa Randhaar. Ben lysegule. Vf. 13 — 16,5 mm. Juni, Juli. Lillesø ved Silkeborg, Lyngby Sø og Furesø. løvrigt er Arten kendt fra Nord- og Mellemeuropa. 3. C. i ns ol utus Mac Lachl. Hoved og Thorax lyse- brune. Bagkrop mørkebrun til sort, Behaaring gyldengul. Antenner brune og med gule Ringe, svagt savtakkede langs Inderranden. Forvinger lange og smalle, med tæt, mørkebrun Behaaring og med enkelte klare (hvide) Plet- ter. Randhaar mørkebrune. Bagvinger graalige, med lidt mørkere Ribber og med graalige Randhaar. Ben gule eller graagule. Hannens Analvedhæng nærmest af Form som foregaaende Arts (Fig. 78 a). Vf. 11 — 14,5 mm. Juli, August. 89 Silkeborg, Hansted, Furesø, Lyngby Sø, Røgebølle Sø. Arten synes kun at forekomme faatalligt paa Findestederne. Udenfor Danmark er den kendt fra Frankrig, Schweiz og Spanien. 4. C. crenaticornis Kol. (Fig. 78 fc). Hoved og Thorax gullige eller rødgule; Bagkroppen ovenpaa mørkere; Be- haaring hvidgul. Antenner hvidgule eller gule, utydeligt ringede, men tydeligt savtakkede langs hele Indersiden. Forvinger lange og smalle, graalighvide, meget lyse, med sparsom, lysegylden Behaaring og med store, glasklare (hvide) Pletter. Randhaar graahvide. Bagvinger hvide, med gullighvide Ribber og hvide Randhaar. Ben hvidgule. Vf. d 11 — 14 mm; 9 13—15 mm. Juli, August. Allerup Bakker, Silkeborg, Pedholt, Sønderby Sø paa Fyen, Lyngby Sø og Farumsø. Som foregaaende synes den at være en sjælden Art, der kun optræder faatalligt. Udenfor Danmark er den kendt fra Holland, Tyskland, Bøhmen, Schweiz og Italien. 2. Ecnominae Ulm. Antenner temmelig tykke. Maxillarpalpernes inderste Led meget kort; andet Led kortere end det tredie, men næsten saa langt som det fjerde; det femte Led tykt, næppe saa langt som andet, tredie og fjerde tilsammen. Hunnens Mellemben bredt udvidede. Forvinger lange, smalle, tæt be- haarede og med ellipseformet Spids, der dog synes temmeligt bred paa Grund af de lange Randhaar. Diskfeltet meget lille, trekantet. Medianfeltet meget langt og stort. Alle 5 Forke til Stede. Een Tvær- ribbe i Costalfeltet. Bagvingerne smallere end For- vingerne og med Forkene 2 og '5. Hos Hannen er de øvre Vedhæng lange, brede, og de naar Spidsen af de tilspidsede nedre Vedhæng. Spore- antal 3, 4, 4. 90 Kun een Slægt med een Art, der forekommer ved stillestaaende og svagt rindende Vand. Ecnomus Mac Lachl. E. ten ellus Ramb. (Fig. 78 d, 79). Hoved, Thorax og Bagkrop brune eller gulbrune, paa Undersiden gullige. Behaaring hvidgul. Antenner gule med smalle, brune Ringe. Forvinger mørkebrunt behaarede, tæt overstrøede med lysegyldne Punkter, der ofte flyder sammen. Langs Costal- og Apicalrand en Række større og mørkere Punk- ter, der veksler med lysere og mindre. Randhaar graa- brune med lyse Partier. Bagvinger lysegraa med svagt Pig. 79. For- og Bagvinge af Ecnomus tenellus. (Efter Ulmer). brunlige Ribber og guUiggraa Randhaar. Ben lysegule; Fødderne med brune Ringe. Vf. 9—13 mm. Juli, August. Frederiksdal, Farum Sø, Hillerød, København, Madum Sø, Marselisborg, Silkeborg, Hald Sø, Røgebølle Sø. Uden for Danmark kendes den fra hele Europa og fra Lilleasien. 5. Psychomyidae Kol. Antenner temmelig kraftige, højst saa lange som Forvingerne, hyppigst kortere. Maxillarpalper 5-leddede; sidste Led leddelt som hos Philopoto- 91 miderne (Fig. 48 b); første Led meget kort, andet længere; femte saa langt som tredie og fjerde til- sammen. Biøjne mangler. Vingerne lange; Bag- vinger meget smallere end Forvingerne, i hvillce Fork 1 altid er manglende. I Forvingerne er Disk-, Median- og Thyridiumfeltet altid til Stede. Bagvinger spidse og uden Diskfelt. Sporeantal 2, 4, 4. Hos Hunnen er Mellembenene ofte ud- videde, og hun har stedse en kortere eller længere Æglægningsskede (Fig. 81 b). z Fig. 80. For- og Bagvinge af Tinodes waeneri. (Efter Ulmer). Oversigt over Slægterne. 1. Maxillarpalpernes 3. Led længere end 2. Hun- nens Mellemben ikke udvidede 1. Tinodes. Maxillarpalpernes 3. Led kortere eller højst saa langt som 2. Hunnens Mellemben udvidede. 2. 2. Bagvingernes Costalrand lige 2. Lype. Bagvingernes Costalrand med skarpt Fremspring i Midten 3. P s y c h o m y i a. 1. Tinodes Leach. Antenner temmelig kraftige, kortere end Forvin- gerne. Forvinger lange, med elliptisk eller afrundet Apex, tæt behaarede og med lange Randhaar. Ved 92 Basis af Radialsektor findes en rundagtig, ubehaa- ret Plet, der dog ikke altid er lige tydelig. Bag- vinger smalle. Subcosta rudimentær. Hannens nedre Vedhæng brede, toleddede, oftest kløvede. 9. og 10. Tergiter stærkt fremspringende. Ved stillestaaende, men hyppigst ved rindende Vand. Oversigt over Arterne. 1. Forvingerne sortagtige. 10. Tergit hos cJ forlænget i et S-formet langt Vedhæng (Fig. 83c).. rostocki. Forvingerne lysere. 10. Tergit uden nogen S-for- met Forlængelse 2. 2. Hannens nedre Vedhæng ender med et udelt Led (Fig. 82 a) 3. u n i c o 1 o r. Hannens nedre Vedhæng ender i to korte Kløer (Fig. 81 a) 1. wae^neri. Hannens nedre Vedhængs yderste Led spaltet i to eller fire Grene 3. 3. Yderste Led af Hannens nedre Vedhæng spaltet i to ulige store Grene 2. pallidula. Yderste Led spaltet i fire ulige lange Grene, auréola. 1. T. waeneri Lin. (Fig. 80, 81 a, i?). Hoved og Thorax mørkebrune. Bagkroppen hos friske Eksemplarer gullig. Behaaring af Hoved og Thorax matgylden. Antenner Fig. 8L Analvedhæng af a, b T. waeneri d 9', c T. pallidula d". (Efter Mac Lachl.). brune med utydelige, smalle, lyse Ringe. Forvingerne med elliptisk Apex, lysegraa og med sparsom, matgylden Behaaring, hvorved de mørkere Ribber og den ubehaarede, basale Plet bliver ret tydelige. Randhaar korte, graagule. Fork 4 rækker længere ind paa Vingen end Fork 3. Bag- vinger lysegraa, næsten hyaline, iriserende, med brune Ribber og graa Randhaar. Ben gullige; Hofter mørkere. Vf. 12—18 mm. Maj— Septbr. 93 En meget almindelig Art, der vist findes ved alle Søer og større, stillestaaende eller svagt rindende Vande. Den er iøvrigt kendt fra hele Europa. 2. T. p a 1 1 i d u 1 a Mac Lachl. (Pig. 81 c). Hoved, Thorax og Bagkrop mørkebrune, med matgylden Behaaring paa Hoved og Thorax. Antenner brune og med meget smalle, gule Ringe. Forvinger med temmelig bredt afrundet Apex, graa og med matgylden Behaaring. Ribber mørkebrune, tydelige; Randhaar matgyldne. Fork 3 og 4 rækker lige langt ind paa Vingen. Bagvinger graa, stærkt iriserende, med graa Randhaar og mørkebrune Ribber. Ben gullige. Hofter mørkere. Vf. 10— 13 mm. Juni — August. Lellinge Aa, Aakær, Blykobbeaa, Ekkodalen. Dejt synes at være en sjælden Art, der her i Landet kun er taget ved rindende Vand. Iøvrigt er den kendt fra Frank- rig, Tyskland og Schweiz. 3. T. unicolor Piet. (Pig. 82 a, fe). Hoved, Thorax og Bagkrop gulbrune med gyldengraa Behaaring paa Hoved og Thorax. Antenner gule i det inderste Parti, brune i det yderste og med utyde- lige, gule Ringe i Midten. Forvinger med elliptisk Spids, lysegraa og med tæt, gylden Behaaring. Rib- berne mørke men næppe synlige igennem Behaa- ringen. Randhaar gyldengraa. Fork 3 og 4 strækker sig lige langt ind paa Vingen. Bagvinger lysegraa, iriserende, med brune Ribber og graa Randhaar. Ben gule. Hos Hannen er de øvre Vedhæng meget lange og tynde; de nedre toleddede, yderste Led helt. 9. Tergit trekantet (Pig. 82 b). Vf. 10—12 mm. Juli. 1 cf. Randkløve paa Bornholm. Udenfor Danmark kendes Arten fra England og fra Mellemeuropa saa langt mod Nord som Belgien og Schwarzwald. Analvedhæng af c? hos T. unicolor. 94 T. auréola Zett. (Fig. 83 a, b). Hoved, Thorax og Bagkrop brune til mørkebrune; Bagkroppens Underside gullig. Hoved og Thorax med lysegylden Behaaring. An- tenner mørkebrune og med smalle og utydelige, gule Ringe. Forvinger med bredt afrun- det Spids, lysegraa og med matgylden Behaaring ; Randhaar af samme Farve. Fork 3 kort, saa lang som 4. Bag- vinger lysere end Forvingerne, irise- rende, med graa Randhaar og brunlig Nervatur. Hos Hannen er 9. Tergit langt og trekantet; 10. Tergit langt og tykt. Vf. 12—15 mm. Arten er endnu ikke funden her i Landet; den er kendt fra Lapland, England, Schlesien og flere sydlige Fig. 83, Analvedhæng af d" hos a, b T. au- réola; c, d T. rostocki. (Efter Mac Lachl.). Lokaliteter. T. rostocki Mac Lachl. (Fig. 83 c, d). Hoved, Thorax og Bagkrop sortebrune til sorte; Bagkroppens Underside lysebrun. Hoved og Thorax med gyldenbrun Behaaring, blandet med talrige, sorte Haar. Antenner mørkebrune og med gule Ringe. Forvinger med bred, elliptisk Spids, sortagtige, noget glinsende og med temmelig tæt, sortagtig eller sorte- brun Behaaring, mørkebrune Randhaar og sortagtige Rib- ber. Fork 4 lang og rækker længere ind paa Vingen end Fork 3. Bagvinger sortegraa, iriserende og med sorte- graa Randhaar og Ribber. Ben brunlige. Hos Hannen er 9. og 10. Tergiter skarpt adskilte; det sidste med langt S-formet Vedhæng. Vf. 11,5—13 mm. Juni og Juli. Den er ikke funden i Danmark, men kendt fra Tysk- land saa langt mod Nord som Thiiringen. 2. Lype Mac Lachl. Maxillarpalpernes tredie Led er kortere end det andet og fjerde. Vingeform og Nervatur som hos 95 Tinodes. Hos Hannen er 9. Tergit udformet til en spids, trekantet Plade; de nedre Vedhæng lange og tynde, mod Spidsen nærmer de sig mer eller Fig. For- og Bagvinge af L. phaeopa. (Efter Ulmer). mindre mod hinanden. Hunnens Æglægningsskede meget lang; og hendes Mellemben stærkt udvidede. Arterne forekommer baade ved stillestaaende og rin- dende Vand. Oversigt over Arterne. Hannens 9. Tergit, set fra Siden, med opadbøjet Spids (Fig. 85 a) 1. phaeopa. Hannens 9. Tergit, set fra Siden, med lige eller svagt nedadbøjet Spids (Fig. 85 c) 2. reducta. 1. L. phaeopa Steph. (Fig. 84, 85 a, fc). Hoved, Thorax og Bagkrop sortebrune, den sidste gulbrun paa Undersiden. Hoved og Thorax med mørk Behaaring. Antenner mørke- brune med smalle, gullige Ringe. Forvinger med tæt, sortebrun Behaaring, der skjuler Ribberne. Randhaar sortebrune. Bagvinger graasorte med mørke Ribber og Randhaar. Ben brune. Hos Hannen er 9. Tergit, set fra Siden, temmelig bredt ved Roden og da pludselig tilspidset og opadbøjet (Fig. 85 a). De nedre Vedhæng, set fra Under- siden, ikke udvidede mod Spidsen (Fig. 85 b). Vf. 9—13 mm. Maj— August. 96 Frederiksdal, Randers, Lilleaa, Aarhus, Silkeborg, Henne, Læsaa, Blykobbeaa. Arten kendes iøvrigt fra hele Europa. 2. L. reducta Hag. (Fig.85c, d). Ligner den forrige Art; men Hovedets Behaaring er gyldengul imellem og under Anten- nerne. Hos Hannen er 9. Tergit, set fra Siden, ikke meget udvidet ved Roden (Pig. 85 c); Spidsen er lige eller svagt nedadbøjet. De nedre Vedhæng, set fra Undersiden, udvidede mod Spidsen (Fig. 85 d). Vf. 9— 13mm. Maj— September. Randers, Aarslev, Silkeborg (flere Ste- der), Grejsdal. Fig. 85. Analved- Udenfor Danmark er Arten kendt fra hæng af c? hos Tyskland, Schweiz, Bøhmen og den pyre- a, b L. phaeopa; næiske Halvø. c, d L. reducta; e, / P. pusiiia. 3, Psychomyia Latr. (Efter Mac Lachl.). ^ ^ Maxillarpalpernes tredie Led kor- tere end det andet, som er betydeligt længere end det fjerde. Vingerne, navnlig Bagvingerne, lange Fig. 86. For- og Bagvinge af P. pusilla. (Efter Ulmer). Og skarpt tilspidsede. Midten af Bagvingernes Costalrand skarpt fremspringende. Hos Hannen er 9. Tergit forlænget i 2 lange, opadbøjede Ved- 97 hæng; de nedre Vedhæng meget smaa. Hunnens Mellemben udvidede; Æglægningsskede meget kort. Ps. p u s i 11 a Fabr. (Fig. 85 e, /; 86). Hoved og Thorax brune med hvidgul Behaaring. Bagkrop rødbrun. Anten- ner brune med meget brede, hvidgule Ringe navnlig i deres basale Parti. Forvinger lysegraa, tæt gulligbrunt eller graagulligt behaarede. Nervatur skjult. Randhaar graagullige. Bagvinger lysegraa med lidt mørkere Ribber og lidt lysere Randhaar. Ben gulbrune. Vf. 8—13 mm. Juni — August. Hansted Aa, Tvilum, Lysbro, Gern Aa, Allinggaard Aa, Nørholm. Arten er kendt fra hele Europa og fra Lilleasien. 6. Hydropsychidae Curt. Antenner tynde, sædvanligt længere end For- vingerne; hos Hunnen er de lidt kortere end hos Hannen. Rodleddet kort og tykkere end de føl- gende, hvilke fra 3. Led af er flere Gange længere end brede. Maxillarpalper 5-leddede, og det sidste Led leddelt. Biøjne mangler. Disk- og Median- felt til Stede i begge Vingepar. Forkene 1, 2, 3, 4 og 5 til Stede i Forvingerne, 1, 2, 3 og 5 i Bag- vingerne (Fig. 47). Hannens nedre Vedhæng lange, tynde og toleddede. Hunnen uden Æglægnings- skede. Sporeantal 2, 4, 4. Kun een Slægt i Danmark. Hydropsyche Piet. Antennernes basale Part oftest med tydelige, sorte og skraatløbende Linier. Maxillarpalpernes Rodled kort, andet Led langt og cylindrisk, tredie P. Esben-Petersen : Vaarfluer. 7 98 og fjerde fortykkede; det fjerde lidt længere end det tredie (hos H. lepida er det tredie det læng- ste); det femte Led tyndt og saa langt som alle de øvrige tilsammen. Forvingerne lange, udvidede mod Spidsen, der er skraat afskaaren. Hunnens Mellemben meget udvidede. Hos Hannen ligger 9. Tergit hen over det stærkt udviklede 10. Tergit og ses gerne fra Siden som en fremspringende Knude. Penis rager oftest langt frem. Hunnerne større end Hannerne. Arterne, hvis Hunner det ofte er saa godt som umuligt at skelne fra hverandre, lever ved rindende Vand. Oversigt over Arterne. 1. Antenner gule ved Roden, med brede, mørke Ringe og uden nogen Spirallinie. Bagvingernes Medianfelt aabent. Vingefang 13,5— 18mm. 7. lépida. Antenner ved Roden med en mer eller mindre tydelig Spirallinie. Bagvingernes Medianfelt lukket. Mindste Vingefang 18 mm 2. 2. Penis med kugleformede Udvidelser indenfor Spidsen og med tandformige Fremspring mere basalt (Fig. 81 b) 2. s i 1 f v é n i i. Penis kløftet i Spidsen og med tandformige Fremspring lige indenfor samme (Fig. 87 d) . 1. pellucidula. Penis uden kugleformede eller tandformede Fremspring 3. 3. 10. Tergits bageste og underste Kant med et langt Vedhæng (Fig. 88 a, c) 4. 10. Tergit uden saadanne Vedhæng 5. 4. Hovedets og Thorax's Behaaring gyldenbrun eller graagylden. Vingerne mørke .. 4. fulvipes. Hovedets og Thorax's Behaaring hvidgraa eller hvid. Vingerne lyse 3. i ustabil is. 5. 9. Tergits Bagrand danner en skarp og næsten ret Vinkel med Oversiden af 10. Tergit (Fig. 89 a) 5. a n g u s t i p é n n i s. 9. Tergits Bagrand og 10. Tergits Overside dan- ner ingen ret Vinkel 6. 6. Hannens Øjne meget store exocellåta. 99 Hannens Øjne af sædvanlig Størrelse 7. 7. Underste Baghjørne af 10. Tergit jævnt afrundet; inderste Led af de nedre Vedhæng kølleformet (Fig. 90 a) 6. guttåta. Underste Baghjørne af 10. Tergit fremspringende; inderste Led af de nedre Vedhæng omtrent cylindrisk (Fig. 90 c) ornåtula. 1 . H. p e 1 1 u c i d u 1 a Curt. (Fig. 87 c, d). Hoved, Thorax og Bagkrop mørkebrune til sorte; Bagkroppen med lysere Underside og Sidelinier. Behaaring gulhvid eller gulgraa. Antenner gulrødlige eller gulbrunlige, med meget tydelige, skæve, sorte Linier. Forvinger stærkt udvidede mod Spid- sen, graa, gennemsigtige, med talrige gyldengule Plet- ter og med mørkegraa eller mørkebrun Nettegning. Langs Bagranden veksler langagtige, gule og mørke Pletter med Fig. 87. Analvedhæng af cT hos a, b H. silfvenii; c, d H. pellucidula. hverandre, og langs Apicalranden findes en Række temme- lig utydelige, smaa, runde og gule Pletter, der strækker sig ud paa de mørke Randhaar. Ribber brune. Bagvinger iriserende, oftest hvidlige, sjældnere graa, med gulbrune Ribber og graabrune Randhaar. Ben gullige til brunlige. Penis gul eller gulbrun, med svagt udvidet Spids, der er kløftet, og med to laterale, spidse Tænder (Fig. 87 d). Vf. d" 22—31 mm; 9 27—37 mm. Maj— Juli. Arten er funden mange Steder i Jylland. løvrigt ken- des den fra hele Europa og Vestasien. 2. H. s i 1 f V é n i i Ulm. (Fig. 87 a, b). Hele Legemet sort. Hoved og Thorax med graagul Behaaring. Antenner mørke- 7* 100 gule i den basale Halvdel og med tydelige, skraatliggende, sorte Streger, mørkebrune i den yderste Halvdel. Forvin- gerne stærkt udvidede mod Spidsen. Membranen graa- brun; Behaaring lysegylden, blandet med mørkebrunt ud imod Spidsen. Randhaar mørkt graabrune og med hvide Afbrydelser ved Arculus og langs Apicalranden. Ribberne mørkebrune. Bagvinger hvidlige eller lysegraa, gennem- sigtige. Randhaar graabrune, men hvidlige langs Bagran- den. Ribberne brune. Benene mørkegule eller gulbrune, og Hofterne sortagtige. Penis udvidet over Spidsen og med kugleformede og tandformede, laterale Udvidelser (Fig. 87 b). Vf. 20—30 mm. Maj -Juni. Højen Bæk (Vejle), Lemming Bæk (Silkeborg), Jexen Bæk. Udenfor Danmark er Arten kendt fra Ladoga-Karelien og fra Thiiringen. 3. H. i n s t å b i 1 i s Curt. (Fig. 88 a, b). Hele Legemet beg- brunt til sort. Hovedets og Thorax's Behaaring hvid eller hvidgraa. Antenner gule eller gul- brune i den basale Halvdel og med tydelige, sorte Skraalinier, mørkere i den apicale Halvdel. Forvingerne lysegraa med hvide og brune Plet- ter, navnlig langs Bagrand og Api- calrand. Ved Arculus en stor, hvid Plet og langs Apicalranden en Ræk- ke runde, hvide Pletter, der stræk- ker sig ud paa de mørkegraa Rand- haar. Bagvingerne hvidlige eller lysegraa. Randhaar graa med hvid- lige Afbrydelser. Ben gule til gul- brune. 10. Tergit med traadformede Vedhæng. Penis uden Tænder. Vf. d 23—25 mm; 9 25—30 mm. Juni — August. Hornbæk, Pinds Mølle, Jexen Bæk, Aarslev, Horsens, Hansted, Allinggaard, Nørholm, Falsled paa Fyn og Bly- kobbeaa. Fig. 88. Analvedhæng af cf hos a, b H. insta- bilis; c H. fulvipes; d H. lepida. (Efter Mac Lachl.). 101 Det er vor mest brogettegnede Art, og den er udbredt over hele Europa. 4. H. f u 1 V i p e s Curt. (Fig. 88 c). Hoved og Thorax sorte og med gyldenbrun eller gyldengraa Behaaring. Bagkrop brunsort, med lysere Segmentrande og Sidelinie og med brunlig Underside. Antenner temmelig tykke, rødliggule og med ret brede, skraatløbende, sorte Linier. Forvinger brede, stærkt udvidede mod Spidsen, der er temmelig stærkt afrundet. Membran brungraa eller sortegraa, tæt overstrøet med smaa, runde, lysegyldne Pletter. Langs Bagranden og inde paa Tværribberne med enkelte større, mørke Punkter. Randhaar mørke og med lysegyldne Af- brydelser langs Apicalranden. Bagvinger mørkt røgbrune til graasorte, med mørke Ribber og Randhaar. Ben rødlig- gule. Hofterne og Laarene mørkere. Vf. d 18—23 mm; 9 25-28 mm. Juni, Juli. Løjenkær ved Odder. Det er vor mørkestfarvede Art. Den er ret udbredt over hele Europa. 5. H. angustipénnis Curt. (Fig.89a,fe). Hoved og Thorax sortagtige og med graagul Behaaring. Bagkrop brunsort og med lysere Sidelinier. Antenner brune eller mørkt rødgule og med utydelige, sorte, skraatlø- bende Linier. Forvinger temmelig smalle, graa eller mørkegraa, med ikke vide- re tæt, gyldenbrun Behaa- ring og enten overstrøede med enkelte gultbehaarede Punkter eller sjældnere næsten helt gyldengult be- haarede. Randhaar mørkebrune med enkelte lyse Partier langs Apicalranden. Bagvinger mørkegraa, med mørkere Ribber og Randhaar. Ben mørkt gulbrune, Laarene mør- kere, Hofterne sortagtige. Penis glinsende mørkebrun eller sortagtig, spaltet i Spidsen, der er afstumpet (Fig. 89 b). Fig. 89. Analvedhæng af c? hos a, b H. angustipénnis; c, d H. exocellata. (Efter Mac Lachl.). 102 Vf. d" 18—21 mm; 9 21—27 mm. Maj— Septbr. Vor hyppigste Art, der er funden i alle vore større Landsdele. Udbredt over hele Europa. H. exocellåta Dufour. (Fig. 89 c, d). Hele Legemet brunsort til sort; Bagkrop med lysere Sidelinie og Under- side. Behaaring gullighvid. Antenner lysegule med tyde- lige, skævtløbende, sorte Linier. Hannens Øjne næsten dobbelt saa store som Hunnens, saa brede som Rum- met mellem dem. Forvinger temmelig korte og brede, stærkt udvidede ved Spidsen. Membran graa med mørke- graa Nettegning og med enkelte langagtige, mørke Pletter langs Cubitus og langs Bagranden, hvilke veksler med Fig. 90. Analvedhæng af d" hos a, b H. guttata; c, d H. ornatula. (Efter Mac Lachl.). lysere. Randhaar mørkegraa, langs Apicalranden med lysere Partier. Bagvinger hvidgraa, gennemsigtige, med graa Ribber og mørke Randhaar. Ben lyst gulbrune. Hof- terne sorte. Penis indsnævret bag den fortykkede Spids og svagt udvidet foran Midten. Yderste Led af de nedre Vedhæng temmeligt langt og cylindrisk. Vf. c? 18—23 mm; 9 22—28 mm. Arten, der er funden i Sverige, England, Tyskland, Holland, Frankrig og Spanien, er endnu ikke iagttaget hos os. 6. H. guttata Piet. (Fig. 90 a, fe). Hoved og Thorax mørkebrune til sorte med hvidlig Behaaring. Bagkrop beg- brun med lysebrun Underside. Antenner rødliggule med temmelig tydelige, skraatløbende, sorte Linier. Forvinger ret smalle, lysegraa, tæt overstrøede med smaa, hvide Pletter og større brune. Langs Bagranden veksler større, 103 aflange, brune og hvide Pletter med hverandre, langs Apicalranden mindre, runde. Randhaar mørke, men langs Apicalranden paa begge Vingepar med hvide Partier. Bagvinger lysegraa, næsten hyaline, med mørkere Ribber. Ben brunliggule. Vf. cf 18—21 mm; 9 22—25 mm. Maj og August. Meget almindelig langs Gudenaa fra Silkeborg til Randers. Udbredt over hele Europa. H. ornåtula Mac Lachl. (Fig. 90c, d). Ligner fore- gaaende Art og er maaske identisk med den. Dens For- vinger er knap saa broget tegnede, idet den lysegraa Mem- bran er overstrøet med talrige, mørke Punkter, imellem hvilke der findes lysegule Haar. Desuden findes en større, mørk Skygge tæt ved Pterostigma og enkelte større, mørke Pletter langs Bagranden. Randhaar mørkebrune. Bag- vinger lysegraa, næsten hyaline, med mørkere Ribber og Randhaar. Ben gulbrune. Hos Hannen er Fordybningen mellem 9. og 10. Tergit (set fra Siden, Fig. 90 c) svagere end hos guttata; ligeledes danner Yder- og Underkant af 10. Tergit en skarp Vinkel med hinanden (afrundet hos guttata); inderste Led af de nedre Vedhæng svagere kølleformet, og Indskæringen i Spidsen af 10. Tergit (Fig. 90 d, set ovenfra) er mindre dyb. Vf. (S 18—21 mm; 9 22-26 mm. Maj, Juli, Septbr. Arten, der er udbredt over Mellemeuropa, saa langt mod Nord som til Hamborg, er endnu ikke funden hos os. 7. H. lépida Piet. (Fig. 88 d). Hoved og Thorax brun- sorte til sorte med gyldengul Behaaring. Bagkroppen sortebrun med lys Sidelinie og gulbrun Underside. An- tenner gullige ved Roden, med brede, sorte Ringe, brun- lige i den yderste Halvdel. Maxillarpalpernes 3. Led læn- gere end det 4. Forvinger lange og smalle, udvidede mod Spidsen, graagule, med utydelige, brune Pletter, særlig langs Apicalranden og ved Pterostigma og med lysgylden Behaaring. Randhaar brune med gule Partier langs Api- 104 cairanden. Bagvinger mørkegraa, iriserende, med mørke- brune Ribber og graa Randhaar. Medianfeltet er lukket. Ben gulbrune. Hos Hannen er 10. Tergit forlænget i to lange, bøjede Vedhæng. Penis udvidet nedad ude i Spid- sen. Yderste Led af de nedre Vedhæng meget tyndt og spidst, kloagtigt. Vf. 13—18 mm. Juni, Juli. Kongensbro, Tvilum og Allinggaard. Arten er udbredt over næsten hele Europa. 7. Phryganeidae Burm. Antenner oftest noget kortere end Forvingerne, første Led tykkere end de følgende, men kun lidt Fig. 91. Phryganea grandis 9- 4' længere. Biøjne til Stede. Hannens Maxillarpal- per 4-leddede, Hunnens 5-leddede; det yderste Led ikke leddelt. Labialpalperne smaa, tredie Led ovalt og udhulet paa Undersiden. Vingeform for- 105 skellig i de forskellige Slægter. Disk- feltet lukket i begge Vingepar. Api- calforkenes Antal oftest forskelligt hos Han og Hun; den sidste har gerne een Fork mere end den første. Medianfeltet mangler, og Thyridium- feltet meget langt. I Forvingernes Costalfelt findes gerne to Tværribber, en basal og en apical. Hannens nedre Analvedhæng stærkt udviklede, toled- Fig 92 dede; andet Led ofte kløvet. De præ- Maxiiiarpaiper anale Vedhæng enten smaa eller meget ^^ Phryganea . grandis. lange. 10. Tergit langt, afsmalnende imod Spidsen og dækkende Penis. Oftest er Anal- vedhængene hos begge Køn næsten helt skjulte af meget lange, gule, børsteformede Haar. Sporeantal 2, 4, 4. Arterne holder sig gerne skjulte i Buske, paa Træ- stammer og lignende Steder i Nærheden af stillestaaende Vand. De flyver i Dæmringen, og flere af de større Arter lader sig tiltrække af „Sukkerlokning" for Sommerfugle. Oversigt over Slægterne. 1. Forvingerne med tæt, tiltrykt Behaaring 1. Phryganea. Forvingerne glinsende, ikke eller meget fint be- haarede 2. 2. Forvinger korte og brede og med en additionel Tværribbe i Costalfeltet 3. N e u r 6 n i a. Forvinger længere og smallere og med kun een Tværribbe i Costalfeltet 2. Agrypnia. 1. Phryganea Lin. Antenner omtrent saa lange som Forvingerne. Vinger temmelig lange, forholdsvis længst hos 106 Hunnen, hos hvilken Forvingernes Apex er mere tilspidset. Behaaring meget tæt og kort. I For- vingernes Costalfelt findes en Tværribbe ude mod Spidsen; den mangler dog ofte. Diskfeltet temme- Fig. 93. For- og Bagvinge af Ph. varia 9- (Efter Ulmer). ligt langt i Forvingen, kort i Bagvingen. Hos Han- nen findes i Forvingen Forkene 1, 2, 3, 5, i Bag- vingen 1, 2, 5; hos Hunnen oftest 1, 2, 3, 4, 5 og 1, 2, 3, 5. Graabrogede Arter, der om Dagen ofte skjuler sig i Barkrevner. Oversigt over Arterne. 1. De øvre Vedhæng hos Hannen meget lange, de nedre meget smaa; meget store Arter (Fig. 94). 2. De øvre Vedhæng hos Hannen smaa, de nedre lange; mellemstore eller smaa Arter (Fig. 95) 3. 2. Antenner rødgule med brune Ringe .... 1. gråndis. Antenner sortebrune til sorte med smalle, lyse Ringe 2. striåta. 3. Mindre Art; største Vingefang 23 mm .... 5. min or. Mellemstore Arter; mindste Vingefang 25 mm . 4. 107 4. Antennerne rødgule med sorte Ringe; Bagkrop mørkt lerfarvet 4. varia. Antenner sorte med rødgule Ringe; Bagkrop begsort 3. o b s o 1 é t a. 1. Phr. gråndis Lin. (Fig. 91,94a). Hele Legemet brungult eller brunt med sorte Linier langs Sidernel af Pro- og Mesothorax, der sammen med Hovedet er graat behaarede. Antenner rødgule med brune Ringe. Forvingerne med graa, brune eller mørkebrune Skyggepletter og Nettegninger. Hos Hunnen findes langs Midten af Vingen en mer eller mindre kraftig, sortfarvet Streg med to eller tre hvide Punkter. Bagvinger graa eller lysegraabrune, noget mørkere langs Bagranden og i Spidsen. Ben gule til gulbrune, oftest med mer eller mindre tydelige, mørke Ringe. Hannens præanale Vedhæng lange; deres Spids fortykket, bøjet indad og nedad. Vf. 39—60 mm. Juni — August. Fig. 94. Anal- Arten træffes vist ret almindeligt i de vedhæng af d" fleste Egne af Landet og er fundet over hos a Phr. gran- hele Europa med Undtagelse af Italien og <^'s; b Phr. stri- den pyrenæiske Halvø. ata, set fra oven. (Efter Mac 2. Phr. s t ri åta Lin. (Fig. 94 fe). Ligner Lachl.). foregaaende Art; men Kroppen er meget mørkere, omtrent helt sort. Antenner sortebrune til sorte med smalle, lyse Ringe. Forvinger lysebrune og med meget svagere (ofte ikke synlige) Pletter og Nettegninger. Hos Hunnen mangler den lange, mørke Længdestreg, og den er allerhøjst antydet ved to sorte Længdepletter i Nær- heden af de hvide Pletter. Bagvinger noget lysere end For- vinger. Hannens præanale Vedhæng fortykkede mod Spidsen, der er behaaret, og hvis yderste Ende er lidt opadbøjet. Vf. 35—55 mm. Maj-^Juli. Arten træffes vist almindelig overalt, og i Sammenlig- ning med forrige har dens Forvinger et afgnedent Udseende. Udenfor Danmark er dens Udbredelse som foregaaendes. 108 3. Phr. obsoléta Hag. (Fig.95c, d). Hele Legemet beg- sort til sort. Hoved, Pro- og Mesothorax med graa Behaa- ring. Antenner sorte med rødgule eller brungule Ringe. Forvinger temmelig lyse, graa eller brunliggraa, med oftest utydelige, brungraa eller sortegraa Pletter, som flyder sammen og danner mer eller mindre tydelige, netformede Tegninger, der gerne er kraftigst fremtrædende hos Hun- nen. Bagvinger lysegraa, lidt mørkere ude i Spidsen, hvor Ribberne træder tydeligst frem. Hannens Forvinger uden. Hunnens med en kort Fork 4; Hannens Bagvinger uden. Hunnens med meget kort Fork 3. I Forvingen løber 3. Anal- ribbe sammen med 2. lige over for Basis af Diskfeltet. Ben brunlige med mørkere Baand om Skinneben og Fødder, Bag- ben lysere. Hannens nedre Vedhæng lange, opadbøjede og i Spidsen med et Vedhæng (Fig. 95 c, set fra Siden); hos Hun- Pig. 95. Analvedhæng af Phr. j^^^ ^ager Sideforlængelserne af varia a(S, &9; Phr. obsoleta , „. p._ , CC?, d 9 (Efter Mac Lachl.). »• Segment langt ud (Fig.95rf, set ovenfra). Vf. 25—35 mm. Juli, August. Arten forekommer vist i alle Landets Egne, og den er udbredt over England, Nord-, Øst- og Mellemeuropa saa langt mod Syd som Schweiz og Ungarn. 4. Phr. varia Fabr. (Fig. 93, 95a, ft). Ligner foregaa- ende. Hele Legemet lysere. Antenner rødgule eller brun- lige med sorte Ringe. Forvinger med meget tydelige, brune til sortebrune og sortegraa Pletter, der flyder sam- men og danner brogede Tegninger; den hvide Plet i 6. Apicalfelt meget fremtrædende (sammenlignet med fore- gaaende Art har Forvingerne en meget stærkere markeret Tegning). Bagvinger graa eller graabrune med ret tyde- ligt fremtrædende Ribber og mørkebrun Spids. Hannens 109 nedre Vedhæng lange, og yderste Led dybt spaltet i Spid- sen (Fig. 95 a, set fra Siden). Hos Hunnen rager 8. Seg- ments Baghjørner kun frem som skarpe Tænder (Fig. 95 by set ovenfra). Vf. 25—38 mm. Juli, August. Mindst lige saa hyppig som foregaaende Art. Den er udbredt over hele Europa med Undtagelse af Italien og den pyrenæiske Halvø. 5. Phr. min or Curt. (Fig. 97 fc). Hoved, Prothorax og forreste Del af Mesothorax begsorte og graahaarede. Meta- thorax og Abdomen mørkebrune. Antenner begbrune med lysere Ringe. Forvinger graabrune, med mørke og med omtrent hvide Pletter og med tre mørke, mer eller mindre tydelige Tværbaand. Randhaarene i Vingespidsen med afvekslende mørke og hvide Partier. Bagvinger lysegraa, med mørk Spids og med stærkt fremtrædende Ribber. Ben gule, Forlaar begsorte, alle Skinneben (ikke Bagbene- nes) og alle Fodled med mørkt Baand ved Spidsen. Han- nens nedre Vedhæng brede ved Roden og endende i en lang, udtrukken Spids; paa deres indvendige Side findes et langt, tyndt Vedhæng. Vf. 17—23 mm. Juni, Juli, August. Den forekommer vist i alle vore Landsdele, og den er udbredt over Nord- og Mellemeuropa. 2. Ågrypnia Curt. Antenner tynde og saa lange som Forvingerne, der er temmelig smalle og med skraat afskaaren Spids. Vingehinden glinsende og omtrent ubehaa- ret. Kun een Tværribbe i Costalfeltet. Diskfel- tet langt. Hos begge Køn findes i Forvingen Fork 1, 2, 3 og 5 og i Bagvingen 1, 2 og 5; undertiden er ogsaa Fork 4 til Stede i Forvingen hos Hunnen. 110 Oversigt over Arterne. Antenner gule uden mørke Ringe. Forvinger uden mørkere Pletter 1. pagetåna. Antenner gulrøde til brunrøde med mørke Ringe. Forvinger med mørkere Pletter 2. pi eta. Pig. 96. For- og Bagvinge af Agr. pagetåna d". (Efter Ulmer). 1. A. pagetåna Curt. (Fig. 96, 97 a). Hoved og Thorax gullige, Bagkroppen brun til begsort. Hoved og forreste Del af Thorax med gul y Behaaring. Antennergule og uden mørke Ringe. Forvinger straagule og med ret tydelige, mør- kere Ribber, særlig ud mod Vingespidsen, hvor Membranen ogsaa kan være svagt brunligt reti- kuleret. Bagvinger hya- line og med gullig Spids, hvor Ribberne er tyde- ligere og brunligfarvede. Ben gule og med gule Børster og Sporer. Yderste Led af Hannens nedre Vedhæng kløvet. Analvedhængene oventil dækkede af lange, gule, stive Børster. Vf. 24—34 mm. Maj— August. Forekommer vist overalt om end ikke lige hyppigt. Kendes iøvrigt fra Nord- og Mellem- europa, Sibirien og Turkestan. 2. A. pictaKol. (Fig. 97 c). Hele Legemet begbrunt til begsort. Hoved og forreste Parti af Thorax med gul Behaaring. Langs Hovedets Bagkant Fig. 97. Analved- to lange, meget stærkt fremtrædende hæng af d* hos a Agr. _ , . , , , . , pagetåna; b Phr. Forhøjnmger, der er tæt, gult behaa- ^-^^^.^ ^ ^gr. picta. rede. Antenner gulrøde til brunrøde (Efter Mac Lachl,). 111 og med mørke Ringe. Forvinger straagule med mørke- brune Ribber og brune eller graabrune Pletter. Ved hver Ende afPterostigma findeset brunt Punkt; fra Spidsen af Vin- gen og i Retning mod Arculus gaar en brun Streg; langs Bagranden flere Punkter; endelig findes i 6. Apicalfelt en oval, hyalin (hvid) Plet. Bagvinger hyaline og med gullig Spids, hvor Ribberne er ret tydelige. Hos Hunnen findes i Forvingen Fork 4, der er ret langskaftet. Ben gule, Skinneben og Fødder med brunsorte Børster og Torne. Vf. 29-^34 mm. Juni. Der foreligger fra Danmark et Eksemplar fra hver af nedennævnte Lokaliteter: Dannerhøj, Silkeborg, Højen Bæk (Vejle). løvrigt kendes den fra England, Sverige, Finland, Schle- sien, Bayern, Sachsen og Østpreussen. 3. Neuronia Leach. Antenner kraftige, omtrent saa lange som For- vingerne. Forvinger ovale, ret brede; Bagvinger lidt kortere end Forvingerne. Diskfeltet kort. Hos Hannen er Forkene 1, 2, 3, 5 til Stede i Forvin- gerne og 1, 2, 5 i Bagvingerne; hos Hunnen fin- des Forkene 1, 2, 3, 5 baade i Forvinger og Bag- vinger. Oversigt over Arterne. 1. Vinger ensfarvede, glinsende sortebrune og med meget fremtrædende Ribber 1. ru fi c ru s. Vinger gulagtige med sortagtige eller mørke- brune Pletter og Tværstreger 2. 2. Benene gule eller brunlige; Laarene sorte ved Roden 3. clathråta. Benene sorte; Bagskinnebenene gule med sort Rod 2. reticulåta. 1. N. ruficrus Scop. (Fig. 98 a). Hoved, Meso- og Metathorax glinsende sorte; Prothorax rødgult; Bagkrop begbrun. Antenner sorte. Vinger uden Pletter eller 112 Fig. 98. Analved- hæng af ^ hos a N. ruficrus; h N. clathrata; c N. reticulata (set ovenfra). (Efter Mac Lachl.). Streger. Forvinger glinsende sortebrune med stærkt fremtrædende Ribber. Bag- vinger lidt lysere. Hos Hunnen har Fork 3 i Bagvingerne ret langt Skaft. Vf. 28—40 mm. Maj— Juni. Er vistnok ret almindelig. Udenfor Danmark kendes den fra Nord- og Mellemeuropa. 2. N. reticulata Lin. (Fig. 98 c, 99). Hoved, Thorax, Bagkrop og Antenner glin- sende sorte. Forvinger mørkegule med en tæt, netformet Tegning af mer eller min- dre sammenflydende, brunsorte Tværstre- ger. Langs For-, Apical- og Bagrand ind- til Arculus nogle større Pletter. Bagvin- ger lysere; deres Spids med nogle større Pletter langs Forranden og med en sam- menhængende Linie langs Apical- og Bag- rand. Langs Forkenes Rod en mørk, uregelmæssig Tværlinie, og hele Vingefeltet udenfor denne med utydelig Nettegning. Hos Hunnen har Fork 3 i Bag- vingen et temmeligt langt Skaft. Ben sorte med Und- tagelse af Bagskinnebenene, der er gule med sort^Rod. Vf. 25—35 mm. April, Maj. Borrevejle Skov, Høed Skov. løvrigt funden i Nord-, Øst- og Mellemeuropa. 3. N. clathrata Kol. (Fig.98&). Hoved, Thorax og Antenner skinnende sorte; Bagkrop begbrun til begsort. Vingerne som hos foregaaende Art, men Pletterne langs Fig. 99. For- og Bagvinge af N. reticulata. (Efter Ulmer). 113 Apicalranden ikke saa store. I Bagvingerne findes en Række mindre Pletter langs Randen af yderste Vingehalv- del, og i Stedet for Tværlinien findes en større eller min- dre, udflydende Plet. Den ydre Vingehalvdels Nettegning oftest manglende. Hos Hunnen er Fork 3 i Bagvingen kortskaftet. Ben gule eller brunlige; Laarenes Rod og Hofterne begsorte. Vf. 25—35 mm. Store Vildmose, Randers, Høskov, Løjenkjær, Silke- borg, Funder, Horsens, Sjælland (?). Udenfor Danmark har den samme Udbredelse som foregaaende Art. 8. Molannidae Wallgr. Antenner saa lange som eller noget længere end Forvingerne. Maxillarpalperne ens hos Han og Hun, 5-leddede, temmelig kraftige, tæt behaa- rede, og det yderste Led uleddet og ikke bøjeligt. Biøjne mangler. Vinger uden Diskfelt, med for- skellig Nervatur dels inden for Arterne og dels inden for Kønnene og med ret tæt Behaaring. Apicalforkene er saa uregelmæssige, at de ikke er til at nummerere. Oversigt over Underfamilier. Maxillarpalpernes to inderste Led meget korte. Sporeantal 2, 4, 4 1. Molanninae. Maxillarpalpernes inderste Led meget kort, det andet Led omtrent saa langt som tredie. Spore- antal 2, 2, 4 2. Beraeinae. 1. Molanninae Ulm. Maxillarpalperne forholdsvis meget lange. Vin- ger lange, smalle og med afrundet eller elliptisk Spids. Naar Insektet er i Hvile, er de oftest svøbt P. Esben-Petersen : Vaarfluer. g 114 omkring Bagkroppen. Nervaturen inden for Molonna er baade forskellig indenfor Arterne og indenfor Kønnene. Hos Hannerne er baade de øvre og de nedre Vedhæng kraftigt udviklede. Arterne op- holder sig ved stillestaaende eller ved større, meget svagt rindende Vande. De er udprægede Natdyr, der om Dagen skjuler sig i Buske, i Revner paa Træstammer og lignende Steder. Oversigt over Slægterne. Forvinger meget smalle og lange; Radialsektor ikke forket. Thyridiumfeltet lukket (Fig. 100, 101) 1. Molånna. Forvinger bredere; Radialsektor forket. Thy- ridiumfeltet aabent (Fig. 105).... 2. Molannodes. 1. Molånna Curt. Antenner kraftige og mindst saa lange som Forvingerne. Maxillarpalperne meget lange og tæt Fig. 100. For- og Bagvinge Fig. 101. For- og Bagvinge af af M. angustata S- M- angustata $. (Efter Ulmer). (Efter Ulmer). behaarede; de to inderste Led korte, de tre yder- ste lange. Forvinger meget lange og smalle, med afrundet Spids og med temmelig tæt og tiltrykt Behaaring. Radialsektor uden Fork. Diskfeltet mangler; Thyridiumfeltet til Stede. 115 Oversigt over Arterne. Thorax og Bagkrop rødbrune til mørkebrune. Vinger lyse, oftest med guldgul Behaaring . . 1. anguståta. Thorax og Bagkrop sorte. Vinger graaagtige; Forvinger med graaagtig, gyldenbrun Behaaring. 2. palpåta. 1. M. anguståta Curt. (Fig. 100, 101, 102a, b). Ho- vedet sortagtigt; Vorterne paa Baghovedet gulbrune. An- tenner gulbrune, sjældnere mørke og med mørke, smalle Ringe. Maxillar- palper gulbrune ; 3. Led normalt. Thorax gulbrunt, med gullig eller graagullig Behaaring. Bagkrop mørkebrun med lysere Segmentbagrande. Forvinger hyaline med guldgul Behaaring eller sjældnere med en mørkere, saa at den lyse Behaaring kun findes i Diskfeltet og ved Roden af Apicalforkene. Rib- berne mørkere end Membranen. Rand- haar gyldne til mørkebrune. Bagvinger lysegraa eller sortegraa. Den øvre Gren af Media i Forvingen er forket een Gang hos $, to Gange hos (^; den nedre Gren er forket 2 Gange hos $, een Gang hos (^. Ben gulagtige, Hof- ter sortagtige, og Laar ofte ret mørke. Vf. ^ 19—26 mm; ? 26—30 mm. Juni, Juli, August. Arten er almindelig, og uden for Danmark er den ud- bredt over hele Nord- og Mellemeuropa. 2. M. palpåta Mac Lachl. (Fig. 102 c, d, 103, 104). Ho- ved, Thorax og Bagkrop sorte. Hoved og Thorax med hvidgul Behaaring. Anten- ner brune med mørkebrune Ringe; Rodleddet brunsort. 8* Fig. 102. Analved- hæng af (^ hos a, b Molanna anguståta; c, d M. palpåta; e, f Moiannodes zelleri. (Efter Mac Lachl.). Fig. 103. For- og Bagvinge af M. palpåta ^. (Efter Mac Lachl.). 116 Maxillarpalper brune og med brunlig Behaaring. 3. Led hos (^ ikke normalt; det er kortere end fjerde, smalt ved Roden, stærkt fortykket mod Spidsen, krummet og med en stor Haartot midt paa Ydersiden. Forvinger bleggraa med tynd, graalig, gyldenbrun Behaaring. Ribber og Randhaar brun- lige. Bagvinger blege, røggraa. Ribber og Randhaar graa- brune. Roden af Subcosta og Radius i For- og Bagvinger meget mørkere end de øvrige Ribber. Ben gullige; Hof- ter sorte; Laar mørkebrune. Vf. ^ 19—21 mm; ? 27—29 mm. Juni. Pig. 104. For- og Bagvinge af M. palpata $. (Efter Ulmer). Madum Sø ved Hobro. Udenfor Danmark kendes den fra Sverige, Norge, Finland, Petrograd, Sibirien og Skotland. 2. Molannodes Mac Lachl. Vinger bredere end hos Molanna. Nervatur ens hos Kønnene. Forvinger med elliptisk Spids; Radialsektor forket. Disk- og Thyridiumfelt aabne. Begge Grene af Media forket to Gange. M. zelléri Mac Lachl. (Fig. 102 e,f; 105). Hoved og Thorax sorte og med graagul Behaaring. Bagkrop mørke- brun. Antenner sortebrune, lidt lysere mod Spidsen. Maxillarpalper mørkebrune. Forvinger med sortegraa eller mørkt brungraa Membran, med brun og tæt Behaaring og med guldgult behaarede Tegninger, nemlig: en utydelig. 117 stor Plet i Thyridiumfeltet, en brudt Tværlinie tværs over Vingespidserne ned mod Arculus og en Mængde smaa Pletter langs Apicalforkenes Grene. Hos gamle Eksemplarer er disse Tegninger utydelige, eller de mangler helt. Bagvinger sortegraa, med sorte Ribber og sortegraa Randhaar. Ben brune, Hofter sorte, og Laar mørkebrune. Vf. 16—17,5 mm. Juli, August. Funder og Karup Aa. Arten kendes iøvrigt fra Norge, Sverige, Finland, Li- thauen, Tyskland og Bøhmen. Pig. 105. For- og Bagvinge af Molannodes zelleri. (Efter Ulmer). 2. Beraeinae Ulm. Maxillarpalper meget lange og langt behaarede. Antenner saa lange som Forvingerne; Rodleddet meget tykt, stærkt behaaret og saa langt som eller længere end Hovedet. Vinger saa tæt behaarede, at Ribberne er omtrent usynlige. Randhaar lange. Nervatur uregelmæssig. Hos Hannerne er 10. Ter- git saa vel som de præanale Vedhæng oftest for- synede med tynde, tilspidsede Forlængelser; de postanale Vedhæng er kløvede. Arterne er smaa og mørkfarvede, og de opholder sig baade ved rindende og stillestaaende, planterigt Vand. 118 Oversigt over Slægterne. Vingerne stærkt tilspidsede. Nervatur i Forvin- gerne ens hos begge Køn (Fig. 110). 2. Beraeodes. Forvingerne med mer eller mindre afrundet Spids. Nervatur i Forvingerne forskellig hos Kønnene (Fig. 106, 107, 109) 1. Beraéa. 1. Beraea Steph. Antenner temmelig tykke, saa lange som For- vingerne. Rodleddet tykt, langt, stærkt behaaret Fig. 106. For- og Bagvinge af B. pullata (^. (Efter Ulmer). Fig. 107. For- og Bagvinge af B. pullata $. (Efter Ulmer). Og sommetider forskelligt formet hos Kønnene. Hovedet bredere end langt, bagtil med to store. 119 vorteformede Ophøjninger. Vinger meget stærkt mørkhaarede. Forvinger med temmelig bredt, til- rundet Apex. Hos Hannen findes ved Roden af Forvingerne en kort, lommelignende Fold, der er anderledes behaaret og tykkere chitiniseret end den øvrige Membran. Bagvingerne kortere, smallere og svagere behaarede end Forvingerne. Subcosta mangler. Bagkroppens Underside ud mod Spidsen hos Hannen med en tydelig Tand. Oversigt over Arterne. Bagvinger med 1 — 2 Tværribber 1. pullåta. Bagvinger uden Tværribber 2. m au ru s. 1. B. pullåta Curt. (Pig. 106, 107, 108 c). Hoved, Thorax og Bagkrop sorte og med brunsort Behaaring. Antenner brunsorte. Hos c^ bærer de vorteformede Ophøjninger paa Hovedets Bagrand to op- rette, toleddede Forlængelser, og Antenner- nes Rodled har paa Indersiden nær ved Ba- sis en temmelig lang Torn, der dog paa Grund af den lange og tætte Haarbeklæd- ning vanskelig kan ses uden stærk Forstør- relse. Vinger meget bredt afrundede i Spid- sen, med sort Behaaring og lange, mørke Randhaar. Hos (^ har Forvingen en lomme- formet Fold nær Roden, og Bagvingen en lang, buet, ejendommeligt behaaret Plet omtrent langs Midten. Ben brunsorte, med Fig. 108. Anal- lysere Knæ. Ved paafaldende Lys synes vedhæng af brede, hvidlige, hyaline med lyse Ribber og graagule Randhaar. Ben lysegule. Sporeantal 1, 2, 2. Vf. ^ 23-29 mm; ? 21—27 mm. ^ Juni— September. Arten er fundet mange Steder i Fig. 126. Analved- Landet. Det er den største og lyse- hæng af $ hos a ste Art indenfor Slægten. O. ochråcea; h O. Udbredt over Nord- og Mellem- furva; c O. teståcea. europa. (Efter Mac Lachl.). 2. O. furva Ramb. (Fig. 126 ^). Legemet gulbrunt til mørkebrunt; Bagkrop med lys Sidelinie og oftest lysere Underside. Behaaring hvidliggraa til brunliggraa, ofte 140 graagul. Antenner graagule til hvidgule, med utydelige, meget smalle, sorte Ringe. Maxillarpalpernes Basalled kortere end andet Led; dette kortere end tredie; fjerde Led saa langt som første; femte meget kort. Forvinger lysegraa, med tæt, rødligbrun (cJ) eller lyst okkergul ($) Behaaring. Hos (^ er Anastomosen ofte antydet ved en smal, sort Linie, og ligeledes findes tit to eller tre sorte Punkter. Randhaar brune {^) eller lyst okkergule ($). Anastomosens Tværribber fjernede fra hverandre. Bag- vingerne hos (^ med sortegraa Membran og med temme- lig tæt, sortagtig Behaaring og sortagtige Randhaar; hos $ er Membranen lysegraa, svagt iriserende, med lys Behaa- ring og lyse Randhaar. Ben graagule til hvidliggule. Sporeantal O, 2, 2. Vf. 15,5—20,5 mm. Vejringe paa Nordfalster, Horsens, Silkeborg. Udbredt over England, Nord- og Mellemeuropa. 3. O. lacustris Piet. (Fig. 125, 127 a). Hoved og Thorax graagule, med gullig Behaaring. Bagkroppen grøn- lig eller gullig med lys Sidelinie. Antenner graagule med utydelige, smalle, sorte Ringe. Maxil- larpalpernes Rodled kort, andet og tredie lange, fjerde og femte kortere end andet. Forvinger smalle, med elliptisk Apex. Membran næsten Fig. 127. Analved- hyalin, med tæt, graagul Behaaring hæng af (^ hos a O. og med mørkegraa, udviskede Teg- lacustris; b Setodes ninger eller Pletter; hos $ er disse tineiformis. (Efter ^ . , ,. ,, , , Mac Lachl.). Tegninger meget utydelige eller helt manglende. Ribber skjulte. Rand- haar graa. De to bageste Tværribber i Anastomosen danner en lige Linie; den forreste Tværribbe er rykket længere ud mod Apex. Bagvinger næppe bredere end For- vingerne, lysegraa, med graa Behaaring og med brunliggraa Randhaar. Ben gullige. Sporeantal O, 2, 2. Vf. 13,5—15 mm. Juli, August. 141 Frederiksdal, Farum, København, Sønderby (Fyen), Vendsyssel, Aarhus, Silkeborg. Udbredt over omtrent hele Europa og over Nordvest- Sibirien. 4. O. teståcea Curt. (Fig. 126c). Hoved og Thorax gulbrune til okkergule. Behaaring okkergul. Bagkrop grøn. Antenner lyst okkergule med smalle, sorte Ringe. Maxillarpalper okkergule; Rodleddet kort; andet Led saa langt som tredie, begge meget lange; fjerde Led lidt læn- gere end første; femte saa langt som andet. Forvinger smalle, næsten tilspidsede mod Apex. Membran omtrent hyalin, med lang, okkergul Behaaring. Nogle mørkere Punkter eller Streger ved Anastomosen, Arculus, Ptero- stigma og Vingeroden ikke altid synlige. Ribber lysebrune. Randhaar graagule og lange. De tre Tværribber i Ana- stomosen danner en skæv Linie. Fork 5 med Skaft. Bag- vinger næppe saa brede som Forvinger, hyaline, iriserende, sparsomt beklædte med lange, graa Haar. Randhaar lange, graa eller graabrune. Ben okkergule. Sporeantal 1, 2, 2. Vf. 15 — 17 mm. Juni— August. Silkeborg, Nørholm, Nonmølle (Hald Sø). Udbredt over Størstedelen af Europa. 6. Setodes Ramb. Antenner indtil to Gange saa lange som For- vingerne ; hos $ lidt kortere end hos c^. Maxillarpalper med meget lange Led. Forvinger lange og smalle, lancetformet tilspidsede, med tæt Behaaring og lange Randhaar. Forkene med Skaft. Fig. 128. For- og Bagvinge af Se- todes tineiformis. (Efter Mac Lachl.). 1 Og 5 til Stede; den første Medianens øvre Gren forket. Bag- 142 vinger endnu smallere end Forvingerne og med Forkene 1 og 5. Sporeantal J' og $ O, 2, 2. Een Art i Danmark. S. tineiformis Curt. (Fig. 127 ^ 128). Hoved og Thorax mørkebrune og med lysegraa Behaaring. Bagkrop brun, hos $ ofte grønlig. Antenner mørkebrune og med brede, hvide Ringe i det basale Parti. Maxillarpalper mørkebrune og med lysegraa Behaaring; de tre første Led lange og omtrent af samme Længde; fjerde Led kortere; femte Led langt. Forvingernes Membran lysegraa, med tæt, lysegraa (svagt gullig) Behaaring og langs de lyse Længderibber med brunlige Haarpunkter, som dog ofte næppe er synlige. Apicalranden mørkebrun med lyse Af- brydelser. Randhaar gulliggraa. Bagvinger endnu smal- lere og spidsere end Forvingerne, med lysegraa Behaaring, graa Randhaar og noget mørkere Ribber. Ben graagule, med hvidlig Glans og mørkere Hofter. Vf. 13—17 mm. Juli, August. Arten, der lever ved stillestaaende og langsomt flydende, planterigt Vand, over hvilket den flyver langsomt ved Aftenstide, kendes fra Lolland (Vesterborg og Strandby), Aarhus (Fiskerhuset) og fra Søerne i København. løvrigt er den kendt fra England og Mellemeuropa. 10. Odontocerfdae Wallgr. Antenner længere end Forvingerne, savtakkede paa Indersiden; Rodleddet længere end Hovedet. Maxillarpalperne lange; de to inderste Led kor- tere end de øvrige og omtrent lige lange; tredie Led dobbelt saa langt som andet; fjerde og femte endnu længere og tyndere; sidste Led ikke leddelt. Biøjne mangler. Forvinger lange; Bagvinger meget kortere; hos J^ trekantede og med stærkt udvidet Analparti. Diskcellen i begge Vinger lukket. 143 Hos ? er Fork 3 til Stede. 10. Tergit hos J* med en i Spidsen spaltet Forlængelse, der paa hver Side er forsynet med to Tænder. De præanale Fig. 129. For- og Bagvinge af O. albicorne. a (J, fc $. (Efter Ulmer). Vedhæng store, de postanale toleddede, yderste Led lille. Sporeantal hos J^ og $ 2, 4, 4. Een Slægt i Europa. Odontocérum Leach. O. albicorne Scop. (Fig. 129, 130). Legemet sort- agtigt. Bagkrop sortebrun med brunlig Sidelinie og post- segmentale Rande. Hoved, Thorax og første Antenneled med lysegraa Behaaring. Antenner lysegraa til mørkebrune. Forvinger med lysegraa Membran, med tæt, kort, graagul Behaaring og med svage, mørkebrune Pletter. Ribber brune til mørkebrune, tydeligt fremtrædende. Bagvinger sortegraa, svagt gennemsig- tige og med brune Ribber. Ben lyse- brune, med sorte Hofter og mørke- brune Laar; Forbenene ofte helt mørke. Vf. (^ 24—34 mm; ? 35—39 mm. Juni— August. Tarskov Mølle, Aarslev, Hansted, Aastedbro, Grejsdal. Fig. 130. Analved- hæng af (^ hos O. albicorne. a fra oven, b fra Siden. (Efter Mac Lachl.). 144 Arten, der opholder sig ved raskflydende Bække, er fundet over Størsteparten af Europa. 11. Limnophilfdae Kol. Antenner saa lange som Forvingerne, sjældnere kortere, oftest temmelig kraftige; Rodleddet tyk- kere end de følgende, kortere eller højst saa langt Fig. 131. Limnophilus rhombicus. y som Hovedet. Biøjne til Stede. Hannens Maxil- larpalper 3-leddede; Hunnens 5-leddede. Basal- leddet kort, de følgende Led aflange, cylindriske og kun svagt behaarede; sidste Led hverken bøje- ligt eller leddelt. Vinger oftest temmelig brede og som Regel med tynd Behaaring. Forvingerne hyppigst med tykkere og mere læderagtig Mem- 145 bran end Bagvingerne. Ribbenettet ret regelmæssigt i begge Vingepar. Forkene 1, 2, 3 og 5 til Stede. Hos $ afEnoicyla er Vingerne skæl- formede. Bagvingerne er oftest meget bredere end Forvingerne. Be- nene er gerne lange og kraftige; Skinneben og Fødder hyppigst med stærke (oftest sorte) Torne. Spore- antallet forskelligt; men Forbenene har aldrig mere end 1 Spore. Bag- kroppens Underside har sommetider paa enkelte af de sidste Segmenter. Fig. 132. Maxillarpalper af Grammo- taulius. korte Torne Oversigt over Slægterne. 1. Bagskinneben med 4 Sporer 2. Bagskinneben med 3 Sporer 11. Bagskinneben med 2 Sporer; Sporeantallet O, 2, 2 13. Enoicyla. 2. Forvingernes Thyridiumscelle meget kort og naar aldrig den basale Tværribbe. Fork 3 i For- vingerne og Forkene 1 og 3 i Bagvingerne oftest med Skaft. Sporeantal 1,3, 4. 12. Parachiona. Forvingernes Thyridiumscelle lang, og den naar eller overskrider næsten altid den basale Tværribbe. Fork 1 i Bagvingerne aldrig med Skaft 3. 3. Langs fjerde Apicalribbe i Bagvingerne en sorte- brun Skyggestribe (Fig. 134). Sporeantal 1, 3, 4 2. G r a m m o t au 1 i u s. Ingen Skyggestribe langs fjerde Apicalribbe i Bagvingerne 4. 4. Forvingernes Apicalrand bagtil stærkt indbuet (Fig. 136). Sporeantal 1, 3, 4.. 3. Glyphotaelius. Forvingernes Apicalrand ikke indbuet 5. 5. Bagvingernes Bagrand i Nærheden af Spidsen stærkt indbugtet (Fig. 133). Sporeantal 1, 3, 4. 1. Colpotåulius. Bagvingernes Bagrand uden eller med meget svag Indbugtning 6. P. Esben-Petersen : Vaarfluer. 10 146 6. Forvingernes Overflade ru af smaa, opretstaa- ende Vorter. Apicalranden med smaa, tydelige Indbugtninger ved flere af Apicalribberne (Fig. 155). Sporeantal 1, 3, 4. .. . 6. Phacoptery x. Forvingernes Overflade ikke ru. Apicalranden uden Indbugtninger 7. 7. Forvingerne forholdsvis lange og smalle; deres Apicalrand skraat afskaaret (ikke afrundet). Fjerde Apicalcelle (ikke Fork) i Bagvingerne og som Regel ogsaa i Forvingerne indadtil begrænset af en ret Tværribbe, der er kortere end den i anden Apicalcelle (Fig. 137). Spore- antal 1, 3, 4 4. Limnophilus. Forvingerne bredere; deres Apicalrand mer eller mindre afrundet. Tværribben i fjerde Apical- celle, i det mindste i Bagvingerne, skraat stil- let og længere end (mindst saa lang som) den i anden Apicalribbe 8. 8. Vingernes Diskcelle meget lang og smal. Før- ste Apicalcelle i Forvingerne rækker langt ind oven over Diskcellen (Fig. 162). Sidste Fod- led paa Bagbenene uden sorte Torne paa Undersiden. Sporeantal 1,3,4 Allophylax. Vingernes Diskcelle kortere. Første Apicalcelle i Forvingerne kortere. Bagbenenes sidste Fodled med sorte Torne paa Undersiden .... 9. 9. Hannens første Fodled paa Forbenene kortere end andet Led. Øverste Side af Forvingernes Diskcelle nedadbuet. Sporeantal .^^ O, 3, 4; $ 1, 3, 4 8. Microptérna. Hannens første Fodled paa Forbenene længere end andet. Sporeantal hos (^ og $ 1, 3, 4. . . 10. 10. Hannens øvre Analvedhæng store; de nedre smaa. Forvingerne ensfarvede 5. An ab 6 li a. Hannens øvre Analvedhæng smaa; de nedre store og opadbøjede. Forvingerne oftest med lyse Pletter og Streger 7. S t e n o p h y 1 a x. 11. Sporeantal 1, 2, 3. <$ med stærkt behaaret Plet paa Bagvingerne (Fig. 170) . . . 11. Ecclisopteryx. Sporeantal O, 3, 3 eller 1, 3, 3. (^ uden behaaret Plet paa Bagvingerne 12. 12. Forvingerne med rækkevis staaende Vorter med lange, stive, oprette og noget tilbagebøjede Haar. Sporeantal J O, 3, 3; $ 1, 3, 3 10. Chaetopteryx. Forvinger uden Vorter. Sporeantal hos (J og $ 1, 3, 3 9. H a 1 é s u s. 147 1. Colpotaulius Kol. Forvingerne med stærkt udtrukken Spids. Bag- vinger brede, og Bagranden ud imod Spidsen dybt indskaaren. Forvingernes Behaaring ret tæt. Disk- cellen i Forvingerne tre Gange saa lang som dens Skaft; i Bagvingerne er den halv saa lang som dens Skaft. Sporeantallet hos c^ og ? 1, 3, 4. Hos (^ er Forskinnebenets Spore kulsort, meget stærk Fig. 133. For- og Bagvinge af Colpotaulius incisus. (Efter Ulmer). og noget krummet; hos $ er den af sædvanlig Form. Første Fodled paa Hannens Forben halv saa langt som andet; hos Hunnen er det tilsva- rende Led længere end andet. Kun een Art, der skjuler sig om Dagen imellem lav Vegetation ved Bredden af stillestaaende eller langsomt rindende Vand. C. incisus Curt. (Fig. 133). Hoved og Thorax brun- gule og med gulbrun Behaaring. Bagkrop noget mørkere, dens Underside lysere. Antenner brunlige med utydelige, 10* 148 gule Ringe. Forvinger halmgule og med bleggul Behaa- ring og Randhaar. Ribberne mørkere, oftest mørkplettede og med sorte Haar. Forvingerne bagtil gerne noget mør- kere. Bagvinger hyaline, iriserende og med lyse Ribber, der ofte er brunlige mod Spidsen. Randhaar hvide. Ben gule. Tornene sorte; Hannen med en Række tætstillede, sorte Børster langs Indersiden af Forbenenes Skinneben og Laar. Vf. 13—22 mm. Juni— Septbr. Arten findes mer eller mindre almindelig overalt i Danmark. løvrigt er den udbredt over største Delen af Europa. 2. Grammotaulius Kol. Forvinger lange og smalle og med tilspidset Apex. Behaaring svag. Diskcellen i Forvingerne om- trent dobbelt saa lang som, i Bagvingerne lidt længere end dens Skaft. Bagvinger me- get brede ; fjerde Api- calsektor stærkt mørk- skygget. Sporeantallet hos J* og ? 1, 3, 4. Første Fodled paa Forbenene længere end andet Led. Hos c^ er de præanale Vedhæng meget store og dybt indskaarne i Spidsen. Arterne opholder sig ved stillestaaende og svagt rin- dende Vand. Oversigt over Arterne. Forvingerne smalle, Apex skarpt tilspidset. 1. nitidus. Forvingerne lidt bredere, Apex but tilspidset. . . 2. atomårius. Pig. 134. For- og Bagvinge af Grammotaulius atomårius. (Efter Ulmer). 149 1. Gr. nitidus Mull. (Fig. 135a, b). Hele Legemet lysegult til svagt rødliggult. Behaaring lysegul. Antenner hvidgule. Forvinger smalle og med skarpt tilspidset Apex, lysegule og meget sjælden med enkelte brune Punkter i Post- costalfeltet. Ribber gule. Bag- vinger farveløse, iriserende og med svagt gullige Spidser. Ben hvidgule og med gule Torne. Vf. 35—48 mm. Juni — Septbr. Arten er vist udbredt over hele Landet, men er langt sjæld- nere i Jylland end paa Øerne. løvrigt er den udbredt over omtrent hele Europa og saa langt mod Øst som til Persien. Fig. 135. Analvedhæng af Gr. nitidus, a (^, & $; Gr. atomarius, c (^, d 9- (Efter Mac Lachl.). 2. Gr. atomarius Fabr. (Fig. 134; 135 c, d). Hele Legemet rødgult eller rødligt. Mesothorax oftest med en mørkebrun Stribe langs hver Side. Behaa- ring gullig. Antenner rødlige eller rødgule. Forvinger med but tilspidset Apex. Membran hyalin til gullig, glin- sende og ofte overstrøet med talrige, brune, mer eller mindre sammenhængende Punkter. Costal- og Subcostal- feltet uden disse Punkter; Postcostalfeltet gerne tæt fyldt af dem. Ribber gullige. Bagvinger farveløse, iriserende og med gullige Spidser. Ben gule og med gullige eller rødlige Torne, der paa Bagbenene ofte er omtrent sorte. Vf. 33—44 mm. Maj— Septbr. Arten er funden i alle vore Landsdele og er udbredt over omtrent hele Europa. 3. Glyphotaelius Steph. Forvinger lange, Apicalranden med Indbugtning lige oven for Analhjørnet. Membranen næsten nøgen. Diskcellen i Forvingerne omtrent dobbelt 150 saa lang som dens Skaft, i Bagvingerne meget kortere end samme. Bagvinger meget brede. Sporeantallet 1, 3, 4. Fig. 136. For- og Bagvinge af Glyphotaelius pellucidus. (Efter Ulmer). Arterne lever ved stillestaaende eller meget svagt flydende Vand. Oversigt over Arterne. Bagvingernes Radialsektor forker sig før Media. Vingefang over 50 mm .... 2. punctåtolineåtus. Bagvingernes Radialsektor og Media forker sig samtidig. Vingefang under 40 mm. 1. pellucidus. 1. GL pellucidus Retz. (Fig. 136). Hoved og Thorax mørkebrune eller graabrune; Mesothorax med mørkere Sidelinie. Behaaring graabrunlig. Bagkrop graabrun til sortebrun. Undersiden meget lysere. Antenner rødlig- brune, med lyse Ledsammenføjninger og en smal, sort Ring ved Spidsen af hvert Led. Forvinger med talrige, mer eller mindre sammenflydende, brune til mørkebrune Punkter og Pletter, der dog altid lader en større, skraat stillet Plet midt paa Vingen og en omkring Anastomosen være hyaline. Pterostigma med mørk Plet, og langs Apicalranden veksler mørke og hyaline Pletter. Bag- vinger hyaline, iriserende, med mørk Spids og Ribber. 151 Ben gule eller graagule, med sorte Torne og med en sorte- brun, smal Ring ved Spidsen af Skinneben og Fodleddene. Vf. 30—36 mm. Maj— Septbr. En særdeles almindelig og meget variabel Art. For- vingerne kan være helt sortebrune med Undtagelse af de nævnte hyaline Pletter, de kan være lysebrune af meget smaa Pletter, og de kan være omtrent helt farveløse. Den er udbredt over omtrent hele Europa. 2. GI. punctåtoli neåtus Retz. Hoved og Thorax rødgule eller rustrøde. Bagkroppen rødbrun og lidt mør- kere mod Spidsen. Antenner rødlige. Forvinger med gul eller lysebrun Membran, ofte med talrige, smaa, hyaline Punkter, med en skæv, hyalin Plet paa Midten, med en ofte utydelig hyalin Plet ved Anastomosen og med en Række af mørke Pletter langs Cubitus og langs bageste Analribbe. Ribber gule eller lysebrune; fjerde Apicalribbe mørk. Bagvinger hyaline og med gullig Apex. Ribber gule. Ben gule og med sorte Torne. Vf. 52— 58 mm. Maj— Juli. Gedved, Horsens, Silkeborg, Nordsjælland. Det synes at være en sjælden Art her i Landet; hyp- pigst forekommer den i Nordsjælland. Den er kendt fra Sverige, Tyskland, Livland og Steier- mark. 4. Limnophilus Leach. Forvinger ret lange og oftest temmelig smalle. Apicalranden mer eller mindre stærkt afskaa- ren. Behaaring ringe. Midt paa Vingen fin- des oftest en skraat- stillet, rhomboidal, hyalin Plet, og ude ved Anastomosen er sædvanlig ogsaa en Fig. 137. For- og Bagvinge af hyalin Plet til Stede. L. griseus. (Efter Ulmer). 152 Pterostigma gerne med en mørk Plet. Bagvinger bredere end Forvingerne, og hos J* er første Api- calribbes Underside ofte forsynet med en stærkt iøjnefaldende Plet, beklædt med sorte eller brun- lige Haar. Fjerde Apicalcelle smallere ved Grun- den end anden, og Tværribben staar vinkelret paa Sektorerne. Oversigt over Arterne. 1. Fork 3 i begge Vingepar med Skaft (Fig. 146). . 15. vi ttåtus. Fork 3 i begge Vingepar uden Skaft (Fig. 137) . 2. 2. Forvinger med en hyalin, halvmaanedannet Plet i Vingespidsen 3. Forvingerne uden saadan Plet 5. 3. Den store, hyaline Anastomoseplet med en mørk Midtplet subcentrålis. Den hyaline Anastomoseplet uden mørk Midt- plet 4. 4. Den halvmaanedannede Plet meget smal. For- vingernes Diskcelle kortere end dens Skaft . 8. germånus. Den halvmaanedannede Plet bred. Forvingernes Diskcelle længere end dens Skaft ... . 7. lunåtus. 5. I Forvingernes Midte findes en hyalin, rhomboi- dal Plet 6. I Forvingerne mangler en saadan Plet 18. 6. Pterostigma skarpt markeret ved en mørk Plet. 7. Pterostigma uden Plet eller kun med en svag Antydning af en saadan 16. 7. I Bagvingerne forker Radialsektor og Media sig ligesidig. (^ uden mørk Plet paa 1. Apical- ribbe 8. I Bagvingerne forker Radialsektor sig før Media. 11. I Bagvingerne forker Media sig før Radialsektor. 15. 8. Hoved og Antenner mørkebrune. Vf. 17— 29 mm. 9. Hoved og Antenner rødgule. Vf. 25—37 mm . . 10. 9. Bagvingernes Diskcelle lige saa lang som eller lidt kortere end dens Skaft 25. dispar. Bagvingernes Diskcelle 2—3 Gange kortere end dens Skaft 18. griseus. 10. Pterostigma med en, undertiden manglende, brun Plet. Forvingerne meget stærkt marmorerede og med tydelig rhomboidal Plet. 4. marmoråtus. 153 Pterostigma med sortebrun Skraastreg. Forvin- gerne graagule, med kun svagt fremtrædende Pletter og med utydelig, rhomboidal Plet .... 3. decipiens. 11. Han med mørk Plet paa første Apicalsektor. Forvinger med utydelig, rhomboidal Plet. 5. stigma. Han uden Plet paa 1. Apicalsektor. Forvinger med tydelig, rhomboidal Plet 12. 12. Hannens 8. Tergit forlænget i en nedadbøjet Plade 13. Hannens 8. Tergit bagtil lige afskaaret 14. 13. Hoved og Antenner sortebrune. Den rhomboi- dale Plet samt Pletterne omkring Anastomosen glasklare 25. d i s p a r. Hoved og Antenner lysebrune. Den rhomboi- dale Plet samt Pletterne omkring Anastomosen oftest gulagtige 20. despéctus. 14. Hoved og Antenner brune. Pterostigma med bred, mørkebrun Plet. Forvingerne graa med sortebrune Tegninger og lyse Pletter 19. bi punctåtus. Hoved og Antenner rødgule. Pterostigma med sortebrun Skraastreg. Forvingerne graagule med kun svagt fremtrædende Pletter og utyde- lig, rhomboidal Plet 3. decipiens. 15. Han med brunlig Plet (ikke altid tydelig) paa 1. Apicalribbe. Pterostigma med meget tyde- lig, mørkebrun Plet 6. xanthodes. Han uden Plet paa 1. Apicalribbe. Pterostigma med lille, undertiden manglende, brun Plet . . 4. marmoråtus. 16. Antenner rødgule. Han med mørk Plet paa 1. Apicalribbe. Vingefang mindst 27 mm 17. Antenner sortebrune, lysringede. Han uden mørk Plet paa 1. Apicalribbe. Vingefang højst 22 mm 17. auricula. 17. Pletten paa Hannens 1. Apicalribbe sort. For- vingerne blege, graagule, med mange mørke Pletter langs Bagranden. Den rhomboidale Plet omtrent udvisket 2. flavicornis. Pletten paa Hannens første Apicalribbe gulbrun. Forvingerne brune, med tydelig og stor, rhom- boidal Plet og med lys Plet omkring Anasto- mosen 1. rhombicus. 18. I Bagvingerne forker Radialsektor sig før Media. 19. I Bagvingerne forker Radialsektor og Media sig samtidig 22. hirsutus. I Bagvingerne forker Media sig før Radialsektor. 16. affinis. 154 19. I Bagvingerne er Diskcellen kort og tydelig kor- tere end dens Skaft 20. I Bagvingerne er Diskcellen lang og omtrent saa lang som eller længere end dens Skaft.. 22. 20. Antenner, Hoved, Thorax og Forvinger lyst lædergule 14. centrålis. Antenner, Hoved og Thorax brune eller mørke- brune. Forvinger graabrune, ofte marmorerede og plettede 21. 21. I Bagvingerne forker Media sig lige bag den første Trediedel af Diskcellen. Forvinger ens- farvet graabrune, uden lyse Pletter og oftest uden tydeligt Pterostigma 21. extricåtus. I Bagvingerne forker Media sig omtrent lige bag Midten af Diskcellen. Forvinger musegraa eller graabrune, lysspættede og oftest med klar Plet ved Arculus og omkring Anasto- mosen 24. s p å r s u s. 22. Fjerde Apicalcelle tilspidset ved Grunden, navn- lig i Bagvingerne 23. Fjerde Apicalcelle ikke tilspidset ved Grunden. 24, 23. Han med sort Plet paa 1. Apicalribbe i Bagvin- gerne. Forvinger omtrent ensfarvet brungule eller røgbrune 13. nigriceps. Han uden sort Plet paa 1. Apicalribbe. Forvin- ger ensfarvede, lyst straagule . . . 11. fuscinérvis. 24. Diskcellen i Forvingerne dobbelt saa lang som dens Skaft. Forvingerne med flere glasklare, aflange Pletter 9. é legans. Diskcellen lige saa lang som eller længere end (men ikke dobbelt saa lang som) dens Skaft. Ingen glasklare Pletter paa Forvingerne 25. 25. Forvingerne musegraa eller graabrune, stærkt lysspættede og oftest med klar Plet ved Arcu- lus og omkring Anastomosen 24. spårsus. Forvingerne lysere, undertiden fint lysspættede, men uden nogen tydelig, klar Plet ved Arcu- lus og omkring Anastomosen 26. 26. Antenner, Hoved og Thorax sortebrune. Forvin- ger sodbrune 26. f u s c i c 6 r n i s. Antenner, Hoved og Thorax rød- eller gulbrune. Forvinger lysere 27. 27. Hos ^ findes paa Indersiden af Forlaarene en Række stive, sorte Børster 10. politus. Hos cJ findes ingen saadanne Børster 28. 28. Forvinger rødligbrune, men langs Spidsen med sortebruntAnstrøg". Pterostigma tydeligt. 12. ignå vus. Forvingerne bruntbestænkte, men uden mørkt Anstrøg. Pterostigma meget tydeligt. 23. 1 uridus. 155 1. L. rhombicus Linn. (Fig. 131 ; 138 a, fe, c). Hoved og Thorax rødlige eller brungule med tynd, rødlig eller guldgul Haarbeklædning. Bagkrop oventil graabrun, neden- til rødligbrun. Antenner gulligrøde. Forvinger brede, glinsende gule til gulbrune. Forranden lysest. Bagranden mørkest. Den rhomboidale Midtplet stor, mørkest begræn- set bagtil. Anastomose- pletten uregelmæssig og oftest utydeligere. Han med en kort, utydelig og gulbrun Plet paa første Apicalribbe i Bagvinger- ne, der er hyaline, irise- rende og med gullig Spids. Radialsektor forker sig før Media. I Forvingerne er Diskcellen omtrent dobbelt saa langsom dens Skaft; i Bagvingerne er den næsten saa lang som dens Skaft. Ben graagule eller gulrøde. Hannens øvre Analvedhæng store, gule, konkave (Hulheden vender indad) og med den underste Kant fint sorttandet. Vf. 30—42 mm. Maj— Septbr. Arten forekommer overalt ved stillestaaende og svagt rindende Vand. Arten er udbredt over hele Europa. 2. L. flavicornis Fabr. (Fig. 138rf, e,/). Hoved og Prothorax gulligbrune. Meso- og Metathorax graasorte. Bagkrop brunlig eller mørkegraa eller grønlig. Hoved, Prothorax og to Længdebaand paa Mesothorax med rødlig- gule Haar. Antenner rødgule med brunlige Ringe. For- vinger temmelig brede, hyaline, sjældnere gullige langs Bagrand og ude i Spidsen, oftest med talrige, graabrune eller mørkebrune Pletter eller Punkter langs Bag- og Apicalrand. Den rhomboidale Midtplet samt Anastomose- Fig. 138. Analvedhæng af L. rhom- bicus. a, b (^, c $ ; L. flavicornis. d,e^,f ?. (Efter Mac Lachl.). 156 pletten kun tydelige hos mørkfarvede Eksemplarer. Bag- vinger hyaline, undertiden gullige ude i Spidsen. Hannen med kulsort Plet paa første Apicalribbe. Radialsektor for- ker sig før Media. Diskcellen i Forvingerne omtrent dob- belt saa lang som dens Skaft, i Bagvingerne ikke halv saa lang som Skaftet. Ben gulligbrune og med sorte Torne. Hannens øvre Analvedhæng store, gule og konkave, med Spidsen skraat afskaaren nedadtil og svagt indbugtet. Vf. 26—36 mm. Maj— Septbr. En meget almindelig Art, der synes at foretrække Skovvande. Man træffer den ofte meget langt fra Vand. Den er iøvrigt kendt fra Nord- og Mellemeuropa til ind i Asien. L. subcentrålis (Hag.) Brauer. (Fig. 139 a, b, c). Ho- ved og Thorax rødlige. Bagkrop oftest brunlig til mørke- brun. Hoved, Prothorax og to Længdebaand paa Meso- thorax med omtrent rent hvide Haar. Antenner rød- liggule med svagt antydede, mørke Ringe. Forvinger smalle, glinsende gule eller graagule og med skarpe Grænser mellem de hyaline og bruntfarvede Dele. Den rhomboidale Midtplet smal, skæv, uregelmæssig begræn- set. Anastomosepletten inde- slutter en mørk Plet. I Spidsen af Vingen en halv- maaneformet, hyalin til lyse- graa farvet Plet. Bagvinger hyaline, iriserende, ofte svagt gullige i Spidsen. Hos (^ ingen Plet paa første Apicalribbe. Diskcellen i Forvin- gerne saa lang som dens Skaft, i Bagvingerne kun halv saa lang. Radialsektor og Media forker sig samtidig. Ben rødlige med sorte Torne. Vf. 26—31 mm. Juni— Oktbr. Fig. 139. Analvedhæng af L. subcentrålis. a, b r^^ c $. L. decipiens. d, e ^^ f $. (Efter Mac Lachl.). 157 Arten, der endnu ikke er fundet i Danmark, er kendt fra Sverige, Finland, Østrig, Schweiz, Bøhmen, Holland og Tyskland, hvor den er fundet saa langt mod Nord som ved Hamborg. Den ligner meget blegt farvede Eksemplarer af L. lu- nat us; men den smalle, uregelmæssige og skævtstillede Midtplet, den mørke Centralplet i Anastomosepletten samt Analvedhængenes Torne giver gode Skelnemærker. 3. L. decipiens Kol. (Fig. 139 d, e, /). Hele Lege- met mørkebrunt til sortebrunt; to Vorter paa Baghovedet, Prothorax og to Længdebaand paa Mesothorax rødlige. Hovedets og Thorax's Behaaring rødliggul. Antenner rød- lige med svagt antydede, brune Ringe. Forvinger lange og smalle, glinsende, hyaline til straagule, med mørke, mer eller mindre sammenflydende Pletter og Punkter, som dog altid mangler i det costale Parti. Undertiden er Vingehinden i sin største Udstrækning ensfarvet gullig. Pterostigmapletten mørkebrun, smal, skævtstillet og altid meget iøjnefaldende. Den rhomboidale Midtplet utydelig, smal og skævtstillet; Anastomosepletten oftest manglende eller i det mindste svagt synlig. Bagvinger hyaline, irise- rende, svagt gullige i Spidsen. Han uden mørk Plet paa første Apicalribbe. Radialsektor forker sig lidt før eller som oftest samtidig med Media. Forvingernes Diskcelle omtrent saa lang som dens Skaft, Bagvingernes halv saa lang. Ben gule med sorte Torne. Vf. 25—33 mm. August— Oktbr. Frederiksdal, Bøtø, Assensegnen, Aarhus, Aarslev, Silkeborg (alm.). Arten er kendt fra England, Nord-, Mellem- og Østeuropa. 4. L. marmoråtus Curt. (Fig. 140 a, fc, c). Hele Le- gemet brunt til sortebrunt; to Vorter paa Baghovedet, Pro- thorax og to Længdebaand paa Mesothorax rødlige. Behaa- ring af Hoved og Thorax gullig. Antenner rødgule og med utydelige, brunlige Ringe. Forvinger lange og smalle, hyaline til halmgule, med gulbrune til mørkebrune Plet- ter og Punkter, der ofte flyder sammen. Det costale Vinge- parti altid hyalint, det postcostale altid mørkest. Den 158 Fig. 140. Anal vedhæng af L. mar- moratus. a, fc (^, c $; L. stigma. dy e S, f ?• (Efter Mac Lachl.). rhomboidale Plet bredere eller smallere, ret tydelig frem- trædende. Anastomosepletten ikke altid skarpt markeret, men Tværribberne i den stedse meget tydelige. Bagvinger hyaline, irise- rende og med gullig Spids. Han uden Plet paa før- ste Apicalribbe. Radial- sektor forker sig lidt før eller som oftest samtidig med Media. Diskcellen i Forvingerne saa lang som eller lidt længere end dens Skaft, i Bagvinger- ne halv saa lang. Ben rødliggule med sorte Torne. Hannens øvre Vedhæng store, konkave og i Spid- sen skraat afskaarne nedadtil, saa at de, set fra Siden, har en trekantet Form; Apicalranden sort, takket og indadbøjet. Vf. 26-36 mm. Maj— Oktbr. Det er en smuk Art, der er jævnt udbredt over hele Landet. Udenfor Danmark kendes den fra Størstedelen af Europa. 5. L. stigma Curt. (Fig. 140 rf, ^,/). Hoved og Thorax rødlige. Behaaring gyldengul. Bagkrop gulrødlig til mørke- brun. Antenner gulrødlige med utydelige, brunlige Ringe. Forvinger temmelig brede, gulhvide til mørkegule, tæt overstrøede med brune Punkter, der dog mangler i Costal- og Subcostalrummet. Pterostigma markeret ved en kraftig farvet, brun, rundagtig Plet. Undertiden er de mørke Punk- ter faa og svage, og den rhomboidale, hyaline Midtplet og' Anastomosepletten bliver da utydelige. Bagvinger hyaline, iriserende og med gullig Spids. Hos S har første Apical- ribbe en tydelig, sort Plet. Medianen forker sig overfor inderste Trediedel af Diskcellen, der i Forvingen er lidt længere end dens Skaft, i Bagvingen noget kortere. Ben 159 gulrøde med sorte Torne. Hos S er 8. Tergit stærkt ud- trukken i Midten, og Spidsen nedadbøjet. V. 28— 35 mm. Maj— Septbr. Almindelig udbredt. løvrigt kendt fra Nord- og Mel- lemeuropa og Sibirien. En meget smuk Varietet med Forvingerne omtrent ensfarvet nøddebrune med Undtagelse af de to sædvanlige hyaline Pletter er fundet i et Par Eksemplarer her i Landet. 6. L. xanthodes Mac Lachl. (Fig. 141 a, &, c). Hele Legemet mørkebrunt til graasort. Hovedets Siderande og Vorter og Prothorax rødlige. Hovedets og Thorax's Behaa- ring graa- eller hvidgul. An- tenner rødbrune til mørke- brune med lysere, men utyde- lige Ringe. Forvinger med svagt afrundet Apicalrand, med glinsende, brunliggul Membran. Den rhomboidale Midtplet er smal, glasklar, skæv og strækker sig over to Celler; den glasklare Anastomoseplet er uregel- mæssig og gennemkrydset af de mørke Tværribber. Pterostigmapletten stor, iøjnefaldende og brunsort. Ofte findes ved hver Side af den rhomboidale Plet en brunsort Plet, og fra Anastomosepletten strækker sig to brunsorte Streger ud imod For- og Baghjørnerne af Vingerne. Bag- vingerne hyaline, iriserende og med svagt gullig Spids. Hannen med lang, brunlig, ret utydelig Plet langs første Apicalribbe. Radialsektor og Media forker sig samtidig. Diskcellen i Forvingerne omtrent dobbelt saa lang som dens Skaft; i Bagvingerne to til tre Gange kortere. Ben rødliggule med sorte Torne. Vf. 27-36 mm. Maj— Juli. Arten er fundet paa ikke saa faa Lokaliteter; men den kan vist ikke siges at være almindelig alle Steder. Den er kendt fra England, Nord-, Mellem- og Østeuropa. Pig. 14L xanthodes natus. d Analvedhæng af L. a,b S. c ?; L. lu- ?, e, f (^. (Efter Mac Lachl.). 160 Den varierer en Del, idet Vingerne kan være ens brunliggule uden andre mørke Pletter end den stærkt fremtrædende Pterostigmaplet, eller ogsaa kan de brune Pletter omkring den rhomboidale Plet og de brune Stre- ger fra Vingehjørnerne være saa kraftige og store, at de fylder en meget stor Del af Vingefladen. Den lyse Form har ikke saa lidt Lighed med L. de c i pi en s. 7. L. lunåtus Curt. (Fig. 141 rf, ^,/). Hoved og Bryst rødlige til rødbrune og med gulrød Behaaring. Bagkrop fra gullig til mørkebrun. Antenner gulrøde med utydelige, brune Ringe. Forvinger temmelig smalle med skraat af- skaaren, men lige Apicalrand. Membranen glinsende, lyse- gul, med graabrune til mørkebrune Punkter og Pletter, som dog ikke strækker sig ind i Costalfeltet. Den hya- line, rhomboidale Midtplet skæv og bred, og Anastomose- pletten stor og rundagtig, begge oftest skarpt begrænsede. Den halvmaaneformede, hyaline Plet ude i Vingespidsen som Regel tydelig begrænset. Pterostigmapletten stor og graabrun. Langs bageste Analribbe undertiden en Række mørke Pletter. Bagvinger hyaline, iriserende og med svagt gullig Spids. Hos (^ oftest en tydelig, sort Plet paa første Apicalribbe. Radialsektor forker sig oftest lidt før Media. Diskcellen i Forvingerne noget længere end dens Skaft, i Bagvingerne omtrent halv saa lang. Ben rødlige med sorte Torne. Vf. 25—34 mm. Juni— Septbr. En meget almindelig Art, der udenfor Danmark ken- des fra hele Europa og fra Lilleasien. 8. L. germ anus Mac Lachl. (Fig. 142 a, fe, c). Hoved, Thorax og Bagkrop brune til sortebrune. Baghovedets Vorter og Prothorax gulrøde. Behaaring gulrød. Anten- ner rødligbrune med lidt mørkere, men utydelige Ringe. Forvinger smalle, men temmelig stærkt udvidede mod Spidsen, smudsig gulbrune. Den rhomboidale Midtplet og Anastomosepletten oftest manglende eller meget utydelige. Den halvmaanedannede Plet i Vingespidsen meget smal og med en mørkebrun Skygge indenfor. Pterostigmaplet 161 graabrun eller mørkebrun. Bagvinger hyaline, irise- rende og svagt gullige i Spidsen. Han med lang, sortebrun Plet paa første Apicalribbe. Radialsektor forker sig lidt før Media. Diskcellen i Forvingerne saa lang som eller lidt længere end dens Skaft*), i Bagvingerne indtil to Gange kortere. Ben straa- gule, Laar mørkere med lysere Spids, Tornene sorte Vf. 26—31 mm. August— Oktbr. 2 (^ (^ Mølbæk ved Salten Langsø (H. Weis) Arten er meget sjælden overalt og kun Tyskland, Schweiz, Italien og Grækenland. Fig. 142. Analvedhæng af L. ger- manus, a, b (^', c ^. L. fusci- nervis. d $; e, / (^. (Efter Mac Lachl.). kendt fra 9. L. élegans Curt. (Fig. 143 a, b, c). Hoved og Thorax gulrødlige; Hovedet med en mørkebrun Isseplet, og Meso- og Metathorax med en mørkebrun Stribe langs hver Side. Behaaring hvidgul til graabrunlig. Bagkrop gulbrun til mørkebrun. Antenner rødgule uden eller med svagt antydede, mørkere Ringe. Forvinger ret brede og med svagt af- rundet Spids. Membra- nen gul eller graagul med brune og glasklare Længdepletter. De lyse Pletter findes i Radial- cellen, ofte i Diskcellen, i Subradialcellen, i den yderste Basalcelle, i 1., 2., 4. og 5. Apicalcelle og ved Roden af *) Ulmer og Rostock siger, at Diskcellen er noget kortere end dens Skaft; hos de to danske Eksemplarer er Forholdet som ovenfor nævnt. Pig. 143. Analvedhæng af L. elegans. a,b^; c $. L. politus. d $; ^j f 2, 5 hos $. 201 Kun een Art, der forekommer ved rindende Vand eller ved Brændingszonen af større Søer. L. hirtum Fabr. (Fig. 181 ft; 182). Hele Legemet mørkebrunt eller kastaniebrunt; Hunnens Bagkrop med bred, grønlig Sidelinie. Antenner lysegule med tydelige, Fig. 182. For- og Bagvinge af Lepidostoma hirtum. (Efter Ulmer). brune Ringe; Rodleddet brunt (c^) eller gult (?). Behaa- ring af Hoved, Thorax og Maxillarpalper brun hos c^^, gullig til gulbrun hos $. Hannens Forvinger graa og tæt besatte med sorte Skæl; Hunnens lysegraa med gyldengul Behaaring. Bagvinger graalige (^) eller lysere og irise- rende ($). Ben gule. 202 Vf. 15—20 mm. Juni— August. Læsaa paa Bornholm, Furesø, Lellinge Aa, Voer Aa, Hald Sø, Nørholm, Haarup ved Brædstrup, Gjern Aa. Arten er udbredt over hele Europa. 3. Lasiocéphala Costa. Antennernes Rodled hos J* saa langt som Meso- thorax, tykt, meget tæt behaaret, den øverste Fig. 183. For- og Bagvinge af Lasiocéphala basalis. (Efter Ulmer). Kant uregelmæssig bugtet; hos $ er Leddet endnu længere og tydeligere. Hannens Maxillarpalper lange, tynde, cylindriske, opadbøjede, meget tæt beklædte med lange Haar; første og sidste Led 203 korte, andet meget langt. Hannens Vinger uden Skæl, ret tæt behaarede, med lange Randhaar. Forvingernes Costalcelle hos c^ med tæt Haarbør- ste. Diskcellen i begge Vingepar og hos begge Køn lukket og kort. I Forvingerne findes Forkene 1, 2 hos (j^; 1, 2, 3, 5 hos $; i Bagvingerne 1 hos J'; 1, 2, 5 hos ?. Kun een Art, der lever ved raskflydende Bække med Stengrund. L. basålis Kol. (Pig. 181 a, 183). Legemet oventil mørkebrunt, nedenunder lysere. Antenner lysegule med brune Ringe; Rodleddet hos ^ mørkebrunt med graagule og mørke Haar, hos $ gult. Hovedets, Palpernes og Thorax's Behaaring hos c? brunlig, hos $ gul. Vinger lysegraa (hos $ farveløse) med lysegul Behaaring (hos $ gyldengul). Forvingens Costalcelle hos ^ med mørke- brune til sortebrune, fortykkede Haar. Bagvingernes Be- haaring graagullig. Ben gule hos $, brunlige hos ^. Vf. 19—21 mm. Juni— Juli. Allerup Bakker, Lille Aa (Laurbjerg), Tarskov Mølle, Jexen Bæk, Tange, Funder, Horsens, Grejsdal, Højen Bæk. Den kendes fra England, Mellemeuropa og Italien. 3. Brachycentrinae Ulm. Antenner tynde og omtrent saa lange som For- vingerne; første Led saa langt som eller lidt længere end Hovedet. Hannens Maxillarpalper tydelig tre- leddede, cylindriske, behaarede, trykkede op mod Ansigtet og med kort Rodled. Labialpalper tykke; Rodleddet kort. Vinger ret brede; Bagvinger meget kortere, men oftest kun lidt smallere end Forvin- gerne. Behaaring tæt, ingen Skæl eller Folder. 204 Forvingernes Diskcelle kort og lukket, Bagvinger- nes aaben. Arterne lever ved flydende Vand. Oversigt over Slægterne. 1 . Sporeantal 2, 3, 3 1. Brachycéntrus. Sporeantal 2, 2, 2 2. 2. Radius stærkt bølgeformet bugtet i sin yderste Halvdel. Hunnens Bagvinger med Forkene 1, 2, 3, 5 2. Oligopléctrum. Radius ikke bølgeformet bugtet. Hunnens Bag- vinger med Fork 1 Micraséma. 1. Brachycéntrus Curt. Hannens Maxillarpalper korte, cylindriske, meget stærkt behaarede; andet Led længere end første )i S Pig. 184. For- og Bagvinge af Brachyc. subnubilis. (Efter Mac Lachl.). og tredie. Forvinger temmelig brede, Apicalranden skævt afskaaren, mere tilspidsede hos $. Behaaring fin og ikke videre tæt. Ribberne stærkt fremtræ- dende. Nervaturen forskellig hos ^ og $. Disk- cellen i Forvingerne lukket og kort, i Bagvingerne aaben. I Forvingerne findes hos d^ Forkene 1, 2, 3, 5; hos $ 1, 2, 3, 4, 5; i Bagvingerne hos S' 1, 5; hos ? 1, 2, 3, 5. Sporeantal 2, 3, 3. Kun een Art her i Landet. 205 B. subnubilis Curt. (Fig. 181 d, ^; 184). Hele Lege- met sort; Hoved og Thorax mørkegraat behaarede. Anten- ner mørkebrune til sortagtige. Forvinger graa, med stærkt fremtrædende, mørke Ribber og med talrige, lysegult be- haarede Længdepletter i Cellerne, navnlig ved Roden og i Apicalcellernes yderste Ende; hos c? er disse lyse Plet- ter oftest meget mere utydelige og hyppigst til Stede som tre lyse Punkter, nemlig ved Arculus, Thyridium og ude i Vingespidsen. Bagvinger ensfarvede, graa, med tydelig^ mørkebrun Nervatur. Ben gulbrune; Laarene med Und- tagelse af Spidserne sortebrune. Hofterne sortagtige. Vf. ^ 16- 17 mm; $ 22-26 mm. Maj Juni. Voer Aa, Nørholm, Gudenaa mellem Silkeborg og Randers (ofte i umaadelige Mængder). Arten er kendt fra hele Europa og Sibirien. 2. Oligopléctrum Mac Lachl. Hannens Maxillarpalper langt behaarede og tryk- kede op mod Ansigtet. Forvingerne langagtige; Apex mere tilspidset hos $ end hos cf . Diskcellen i Forvingerne kort og smal. Radius i sin yderste Halvdel bølgeformet bugtet. Forvingerne hos d^ med Forkene 1, 2, 3, 5; hos $ med 1, 2, 3, 4, 5. Bagvingerne hos ^ med 1, 5; hos $ med 1, 2, 3, 5. Bagvingerne smallere og kortere end Forvingerne. Sporeantal 2, 2, 2. Forskinnebenenes Sporer meget korte. Kun een Art, der opholder sig ved stærkt rindende Smaabække. O. maculåtum Fourcr. (Fig. 185, 186c). Hele Lege- met sort. Hoved og Thorax med graagul Behaaring. Bag- kroppens Segmenter med graa Rande. Antenner mørke- brune. Forvinger graa, med brun eller mørkegraa Behaaring og med talrige mer eller mindre sammenflydende, lysegule 206 Fig. 185. For- og Bagvinge af Oligoplectrum maculatum. (Efter Ulmer). Fig. 186 Analvedhæng af Sericostoma personatum. a ^- Micra sema mmimum. ^ J; Oligoplectrum maculatum. c /; VoHéZl cihans. d J. (Efter Mac Lachl.). 207 Pletter i Cellerne. Hannen stærkere plettet end Hunnen. Ribber mørkebrune. Bagvinger graabrune og med mørke- brune Ribber. Ben hvidliggule. Laarene og Hofterne mørke. Vf. 11 — 16 mm. Juni— Septbr. Elling Mose i Vendsyssel, Laurbjerg, Haarup ved Brædstrup, Jexen Bæk, Alstrup, Lysbro, Tange, Nørholm, Mønsted, Jelling. Den er kendt fra Mellemeuropa. Micraséma Mac Lachl. Hannens Maxillarpalper temmelig lange; Rod- leddet kort; de er ikke trykkede saa tæt op mod Ansigtet som hos de to foregaaende Slægter. For- vinger ret brede med fin og kun svagt synlig Nervatur. Radius uden bølgeformede Bugtnin- ger. Diskcellen i For- vingen kort og lukket, i Bagvingen aaben. I For- vingen findes hos (^ For- kene 1, 2, 3, 5; hos J 1, 2, 3, 4, 5. I Bagvin- gen findes hos J* 1, 5; hos $ 1 (minimum; hos andre Arter ogsaa 5). Sporeantal 2, 2, 2. Af denne Slægts Arter, der lever ved Bjergbække over Størstedelen af Europa, er det ikke umuligt, at nedennævnte Art vil kunne findes hos os, eftersom den er fundet ved Hamborg. M. minimum Mac Lachl. (Fig. 186 fc, 187). Hele Legemet sort, og Hoved og Thorax med sortebrun Behaa- Fig. 187. For- og Bagvinge af Micraséma minimum. (Efter Mac Lachl.). 208 ring. Antenner mørkebrune. Vinger brune og med tæt, brun eller sortebrun Behaaring. Randhaar brune. Ben brune, Skinneben og Fødder noget lysere. Vf. (^ 8,5 mm; $ 9—11 mm. Maj— Juni. 4. Sericostomatinae Ulm. Antenner omtrent saa lange som Forvingerne, kraftige og med tykke Led; Basalleddet kun lidt tykkere og længere end de følgende. Baghovedet med fremstaaende Vorter. Hannens Maxillarpalper (Fig. 175) treleddede; de to inderste Led knap syn- lige; det sidste Led meget udvidet og danner en Slags Maske, der er trykket op mod Ansigtet og dækker det. Vinger temmelig lange, udvidede mod Spidsen, tæt behaarede, uden skælformede Haar eller Folder. Diskcellen i Forvingerne luk- ket, firkantet; i Bagvingerne enten aaben eller lukket. Sporeantal 2, 2, 4. Oversigt over Slægterne. Diskcellen i Bagvingerne aaben. Hannens nedre Vedhæng med dybt Indsnit i Spidsen 1. Sericostoma. Diskcellen i Bagvingerne lukket. Hannens nedre Analvedhæng uden Indsnit i Spidsen. 2. N o t i d 6 b i a. 1. Sericostoma Latr. Hovedet tæt behaaret og hos J* med to Frem- spring, der bærer Antennerne. Hannens Maxillar- palper meget store og konkave paa Indersiden. Forvinger lange og udvidede mod Spidsen, der er skævt afskaaret. Behaaring meget tæt og tiltrykt. 209 Bagvinger kortere end Forvinger. Ribbenettet ens hos begge Køn. I Forvingen findes Fork 1, 2, 3, Fig. 188. For- og Bagvinge af Sericostoma pedemontanum. (Efter Ulmer). 5; i Bagvingen 1, 2, 5. Hannens nedre Analved- hæng kraftigt udviklede. Oversigt over Arterne. Hannens Maxillarpalper meget fremstaaende (Fig. 175 c) 1. personåtum. Hannens Maxillarpalper ikke saa fremstaaende (Fig. 175^) 2. pedemontanum. 1. S. personåtum Spence. (Fig. 175 c, 186a). Le- gemet sortebrunt eller sort. Isse og Prothorax med gylden- gul eller orangefarvet Behaaring. Antenner brune til sorte og uden Ringe. Hannens Maxillarpalper stærkt fremtræ- dende og svagt behaarede. Forvingerne gulbrunt (mørkere eller lysere) og tæt behaarede. Bagvinger sortagtige og med sorte Ribber. Ben gule; men Hofterne er sorte, og Laarene sortebrune. Vf. 24—32 mm. Juni— August. Løjenkær (Odder), Lysbro, Funder, Sminge, Aastedbro, Vejle, Læborg. Udbredt over England, Nord- og Mellemeuropa. 2. S. pedemontanum Mac Lachl. (Fig. 175a, ^; 188). Farvet som foregaaende Art. I Forvingerne findes P. Esben-Petersen: Vaarfluer. 14 210 oftere end hos personatum en lille, hvid eller graa Plet ude paa Randhaarene ved 7. Apicalsektor. Hannens Maxil- larpalper ikke saa stærkt fremstaaende, men med længere og tættere Behaaring. Hannens Analvedhæng omtrent som hos foregaaende. Juni — August. Allerup Bakker, Lysbro, Funder, Randers, Marselis- borg, Pinds Mølle, Tarskov Mølle, Jelling, Rønne. 2. Notidobia Steph. Hannens Maxillarpalper meget stærkt behaa- rede, ikke fremstaaende, men trykkede op mod An- Fig. 189. For- og Bagvinge af Notidobia ciliaris. (Efter Ulmer). sigtet. Forvinger med stærkt afrundet Apex. Disk- cellen lukket i begge Vingepar. Ribbenettet ens hos begge Køn. I Forvingerne findes Forkene 1, 2, 3, 5; i Bagvingerne 1, 2, 5. Hannens nedre Vedhæng kraftige, men ikke særligt udvidede mod Spidsen. Kun een Art, der forekommer baade ved rindende Vand og ved Bredden af større Søer. 211 N. ci li år is Linn. (Fig. 186 d, 189). Hele Legemet dybt sort. Hovedets og Thorax's Behaaring sort. Anten- ner sorte. Vinger sorte med mer eller mindre sort Be- haaring (hos tørrede Eksemplarer bliver Vingerne brunsorte). Ben sorte; For- og Mellemskinneben og Fødder brunlige; Bagskinneben og Bagfødder gullige. Vf. 20—24 mm. Maj— Juni. Den synes at være ret almindelig. Udbredt over Nord- og Mellemeuropa. 14* 212 Litteraturfortegnelse. F. Klapdlek: Metamorphose der Trichopteren. Bd. I und II. 1888 und 1893. R. Mac Lachlan: A Monographic Revision and Synopsis of the Trichoptera of the European Fauna. 1874—88. P. Esben- Peter sen: Trichoptera Daniae. Ent. Medd. Kbhv. 1907. — Nye Bidrag til Fortegnelserne over Danmarks Neurop- terer og Trichopterer. Ibid. 1910. — Neuroptera Danica. Trichoptera. Flora og Fauna, 1906—12. M. Rostock: Neuroptera germanica. 1888. A. J. Siltala (Silfvenius): Uber die Metamorphose einiger Phryganeiden und Limnophiliden. Aet. Soc. pro Fauna et Flora Fenn. 1902, 1903, 1904. ^ ijber die Metamorphose einiger Hydropsychiden. I und II. Ibid. 1903. — Uber die Metamorphose einiger Hydroptiliden. Ibid. 1904. — Beitråge zur Metamorphose der Trichopteren. I und II. Ibid. 1905 und 1908. — Uber den Laich der Trichopteren. Ibid. 1906. R. Struck: Neue und alte Trichopteren-Larvengehåuse. III. Zeitschr. fur Entom. 1899. — Liibeckische Trichopteren und die Gehåuse ihrer Lar- ven und Puppen. Mitt. des naturhistorisch. Museums in Liibeck, 1900. — Beitråge zur Kenntnis der Trichopterenlarven. Ibid. 1903. Å. Thienemann: Biologie der Trichopterenpuppe. Zool. Jahrb. 1905. Georg Ulmer: Genera Insectorum. Trichoptera. 1907. — Die Siisswasserfauna Deutschlands. Trichoptera. 1909. H. D. J. Wallengren: Skandinaviens Neuroptera. Trichop- tera. 1891. C. Wesenberg-Lund : Uber die Biologie von Glyphotaelius punctato-lineatus. Int. Rev. der gesamt. Hydrobiol. und Hydrograph. 1910. — Uber die Biologie der Phryganea grandis. Ibid. 1911. — Biologische Studien iiber netzspinnende Trichopteren- larven. Ibid. 1911. 213 Forkortede Forfatternavne. Br. = F. Brauer. Piet. = J. F. Pietet. Burm. = H. C. C. Bur- Pill. = Piller et Mitter- meister. pacher. Curt. Dalm. = J. Curtis. = Dalman. Ramb. \ Rbr. / ~ M. P. Rambur Eat. = A, E. Eaton. Retz. = A. J. Retzius. Fabr. = J. C. Fabricius. Ris. = F. Ris. Fourcr. = Fourcroy. Scop. = J. A. Scopoli. Hag. = H. A. Hagen. Steph. ^ J. F. Stephens Kol. = Kolenati. Thoms. = C. G. Thom- Mac Lachl = R. MacLachlan. son. Latr. = Latreille. Ulm. = G. Ulmer. Leach. = W. E. Leach. Walk. = F. Walker. L. ) Lin. Wallgr. = H.D.J.Wallen- = Linné. gren. Linn. | Zett. = J. W. Zetter- Miill. = O. F. Muller. stedt. Navnefor tegnelse. L Familier, Under fa mil Side Adicella 136 Agapetus 67 Agraylea 69 Agrypnia 109 Allophylax 182 Anabolia 173 Beraea 118 Beraeinae 117 Beraeodes 120 Brachycentrinae 203 Brachycentrus 204 Chaetopteryx 188 Colpotaulius 147 Crunoecia 198 Cyrnus 86 Ecclisopteryx 189 Ecnominae 89 Ecnomus 90 Enoicyla 192 Erotesis 135 ier og Slægter(Imagines). Side Glossosomatinae 65 Glossosoma 66 Glyphotaelius 149 Goera 194 Goerinae 194 Grammotaulius 148 Halesus 185 Holocentropus 85 Hydropsyche 97 Hydropsychidae 63, 97 Hydroptila 70 Hydroptilidae 62, 68 Ithytrichia 73 Lasiocephala 202 Lepidostoma 200 Lepid,ostomatinae 198 Leptoceridae 62, 121 Leptocerus 123 Limnophilidae ... 62, 63, 144 Limnophilus 151 214 Side Lithax 197 Lype 94 Micrasema 207 Micropterna 183 Molanna 114 Molannidae 62, 113 Molanninae 113 Molannodes 116 Mystacides 131 Neureclipsis 81 Neuronia 111 Notidobia 210 Odontoceridae 62, 142 Odontocerum 143 Oecetis 138 Oligoplectrum 205 Orthotrichia 73 Oxyethira 75 Parachiona 191 Phacopteryx 175 Philopotamidae 63, 76 Side Philopotamus 77 Phryganeidae. ... 62, 63, 104 Phryganea 105 Plectrocnemia 82 Polycentropidae 63, 79 Polycentropinae 80 Polycentropus 83 Psychomyidae 63, 90 Psychomyia 96 Rhyacophila 64 Rhyacophilidae 62, 63 Rhyacophilinae 64 Sericostoma 208 Sericostomatidae . 63, 64, 193 Sericostomatinae 208 Setodes 141 Silo 195 Stenophyiax 176 Tinodes 91 Triaenodes 133 Wormaldia 78 II. Arter ( Side affinis 166 albicorne 143 albifrons 128 alboguttatus 126 alpestris 178 angustata 115 angustipennis 101 annulicornis 126 aterrimus 127 atomarius 149 aureola 94 auricula 167 azurea 132 baltica 136 basalis 203 bicolor 134 bilineatus 129 bimaculata 82 bipunctatus 168 brevipennis 176 centralis 164 ciliaris 21 1 Imagines). Side cinereus 127 clathrata 112 comatus 68 commutatus 129 conspersa 83, 134 costalis 75 crenaticornis 89 decipiens 157 despectus 168 digitatus 187 dispar . 172 dissimilis 130 dubius 85, 182 elegans 161 exocellata 102 extricatus 169 femoralis 72 filicornis 137 flavicornis 155 flavidus 88 flavomaculatus 84 fulvipes 101 215 Side ful VUS 125 furva 139 fuscicornis 173 fuscinervis 162 fuscipes 67 germanus 160 guttalata 190 guttata 102 grandis 107 griseus 167 hirsutus 170 hirtum 201 ignavus 163 incisus 147 infumatus 181 insolutus 88 instabilis 100 interpunctatus 187 irrorata 199 lacustris 140 laevis 175 lamellaris 73 lateralis 184 latipennis 180 lepida 103 longicornis 132 luctuosus 180 ludificatus 77 lunatus . 160 luridus 170 maculatum 205 marmoratus 157 maurus 119 minimum 207 minor 109 minuta 121 montanus 78 multiguttatus 84 multipunctata 70 nervosa 174 nigra 132 nigriceps 164 nigricornis 179 nigronervosus 125 nitidus 149 nubila 65 obscurata 189 Side obscurus 197 obsoleta 108 occipitalis 78 ochracea 139 ornatula 103 pagetana 110 pallidula 70, 93 pallipes 196 palpata 115 pedemontanum 209 pellucidula 99 pellucidus 150 permistus 181 personatum 209 phaeopa 95 picicornis 191 picta 110 pilosa 195 politus 162 pulchricornis 72 pullata 119 punctatolineatus 151 pusiila 97, 192 radiatus 186 reducta 96, 137 reticulata 112 reuteri 135 rhombicus 155 riparius 130 rotundipennis 179 rostocki 94 ruficrus 111 sagittifera 76 senilis 126 septentrionis 64 sequax 184 silfvenii 99 sparsa 71 sparsus 171 stellatus 180 stigma 158 striata 107 subcentralis 156 subnigra 79 subnubilis 205 tenellus 90 testacea 141 216 Side tesselatus 187 tetensii 74 tineiformis 142 trimaculatus 87 unicolor 93 waeneri 92 Side varia 108 vernale 66 villosa 189 vittatus 165 xanthodes 159 zelleri 116 III. Larver. Side Adicella 34 affinis 44 Agapetus 6, 10 Agraylea 13 Agrypnia 24, 25 albicorne 35 Allophylax 37 Anabolia 38, 39 angustata 26 angustipennis 21 annulicornis 31 aterrimus 31 atomarius 43 auricula 47 azurea 33 baltica .33 basalis 55 Beraea 27 Beraeinae 8, 25, 26 Beraeodes 27 bicolor 32 bimaculata 15 bipunctatus 45 Brachycentrinae. ... 8, 52, 55 Brachycentrus 56 brevipennis 46 centralis 46 Chaetopteryx 51 ciliaris 57 cinereus 31 clathrata 22 Colpotaulius 44 comatus 10 conspersa (Plectrocnemia) . 17 conspersa (Triaenodes). ... 32 costaiis 13 Crunoecia 55 Side Cyrnus 16 decipiens 40 despectus 44 digitatus 49 dubius (Allophylax) 37 dubius (Holocentropus) ... 18 Ecnomus 6, 15 Erotesis 33 extricatus 45 femoralis 12 filicornis . 34 flavicornis 41 flavidus 16 flavomaculatus 17 fulvus 30 furva 28 fuscicornis 42 fuscipes 10 Glossosoma 6, 10 Glossosomatinae 9 Glyphotaelius 38, 39 Goera 53 Goerinae 7, 51, 52 grandis 24 Grammotaulius 43 griseus 47 Halesus 48, 49 hirtum 54 Holocentropus 18 Hydropsyche 20 Hydropsychidae 6, 19 Hydroptila 12 Hydroptilidae 6, 10 ignavus 47 incisus 44 infumatus 48 insolutus 16 217 Side instabilis 20 interpunctatus 48 irrorata 55 Ithytrichia 11 lacustris 29 laevis 39 lamellaris 11 Lasiocephala 55 latipennis 51 lepida 20 Lepidostoma 54 Lepidostomatinae . . 8, 52, 53 Leptoceridae 8, 27 Leptocerus 29, 30, 31 Limnophilidae 7, 35 Limnophilus 40, 41, 42, 44,45, 46, 47 Lithax 52 longicornis 33 luctuosus 51 ludificatus 14 lunatus 42 luridus 44 maculatum 56 marmoratus 41 maurus 27 Micrasema 55 Micropterna 50 minimum 55 minor 23 minuta 27 Molanna 8, 26 Molannidae 8, 25 Molanninae 25 Molannodes 8, 26 multipunctata 13 Mystacides 33 nervosa 38 Neureclipsis 15 Neuronia 22 nigra 33 nigriceps 40 nigricornis (Silo) 53 nigricornis (Stenophylax) . 50 Notidobia 7, 57 nubila 9 obscurus 52 Side obsoleta 24 ochracea 29 Odontoceridae 8, 34 Odontocerum 35 Oecetis 28, 29 Oligoplectrum 56 Orthotrichia 12 Oxyethira 13 pagetana 25 pallidula 13 pallipes 53 pedemontanum 57 pellucidula 21 pellucidus 39 personatum 57 Phacopteryx 46 Philopotamidae 6, 13 Philopotamus 14 Phryganea 23, 24 Phryganeidae . 6, 21 picicornis 18 picta 24 pilosa 53 Plectrocnemia 17 politus . . .*. 41 Polycentropidae 6, 14 Polycentropus 17 Psychomyia 19 Psychomyidae 6, 18 pulchricornis 12 pullata 27 punctatolineatus 38 pusilla 19 reticulata 22 rhombicus 40 Rhyacophila 6, 9, 10 Rhyacophilidae 6, 8 Rhyacophilinae 9 rotundipennis 49 ruficrus 22 sagittifera 13 Silo 53 senilis 30 sequax 50 septentrionis , 10 Sericostoma 7, 57 Sericostomatidae .... 7, 8, 51 218 Side Sericostomatinae 52, 56 Setodes 34 sparsa 12 sparsus 46 stellatus 51 Stenophylax . . 48, 49, 50, 51 stigma 41 striata 24 subnigra 14 subnubilus 56 tenellus 15 tesselatus 49 tetensii 12 Side tineiformis 34 Tinodes 19 Triaenodes 32 trimaculatus 16 varia 23 vernale 10 villosa 51 vittatus 46 waeneri 19 Wormaldia 14 xanthodes 44 zelleri 26 SMITHSONIAN INSTITUTION LIBRARIES 3 9088 00726 2280 [ri'-'>.>S: '■' '%'*-■; ■ m ''MM Æ- ■ • '"^ ■■■■*■«',