w

s %o

Mcnskabellge Meddelelser

fra

den natarhistoriske Forening i Kjobenhavn,

for

jaret 1853>

Udgivne af Selskabets Bestyrelse.

Kjobenhavn.

Trykt i Bianco Lun os Bogtrykkeri.

1854.

^

^.

Oversigt

V over

de videnskabelige Moder
i

den naturhistoriske Forening

i Aaret 1853.

d. 20do Januar. Hr. Vaupell meddeelte Oplysninger om de ved Falsterboe i
Sverrig forelionimende fossile Coniferer; de lienliore deels til den
ved sin Structur niejjet kjendelige Taxites, der overalt findes sam-
men med Ravet; deels hore de til en ny Art af denne Slæj^t; deels
endelig fandtes der Stykker, der udmærke sig ved talrige Saft-
gange og ved Vedcellernes fuldstændige ^langel paa Porer. — Frem-
deles henledte Samme Opmærksomheden paa den i det sydlige
Skaane forekommende Kalktuf med incrusterede Blade. Det om-
tales oftere (f. Ex, af Frisch pg Unger), at der i Kalken ved Ben-
nestad findes Bogeblade; dette er imidlertid ikke Tilfældet; det er
derimod Fyrre-, Pile-, Birke-, Ege- og Ahornblade der fore-
-komme; saaledes stemme de Resultater, som der med Hensyn ti
den tidligere Vegetation kan udledes af denne Kalktiif med dem,
som Skovmoserne have givet.

d. 4dc Februar. Ur. Didrichsen meddeelte en Beskrivelse af Rubiaceeslægten
Mostuea, (see S. 86). Han viste dernæst, at Stnjchnos scandens
Thon. ^ Schum. er en Landolphia. Psychotria triflora Thon. ^
Schtim. beskreves som Cremaspora F. Didr.; Psychotria umbellata
Thon. <!^ Schum., de samme Forfatteres Psychotria Kolly og deres
hidtil meget tvivlsomme iJensonm corymbosa beskreves som nye Ar-
ter af Slægten Canthium, og Psychotria obvallata Schum. som en
ny Geophila. Olomeria guineensis blev foreviist som samlet af
Chr. Smith i Congo, og endeligen bleve tvende af Dr. P. W. Lund
i Brasilien fundne Planter beskrevne som Zenkcria polyphylla og
Cnemidostachys ditassoides Fr. Didr. (see S. 88). — Dernæst gav

Professor Stecnstrap et Tillæg til sin tidligere Meddelelse om Knok-
lerne i UrindvaanernesModdinger. l\led Hensyn til de afbidtc Fug-
leluiokler iblandt dem var allerede tidligere den Mening frem-
sat, at de vare saaledes afbidte af et Rovdyr i tæmmet Til-
siand; Hr. Inspecteur Olrik i IVordgronland havde nu fra Gren-
lændernes Kjokkenmoddinger nedsendt en Deel af deres Hunde af-
gnavede Knokler, der ganske ligne dem i Urindvaanerncs Mfid-
dinger, hvorved denne Mening stadfæstes. Slutteligen bemærkede
Professoren, at den stigende Cultur hos Gronlændernc havde be-
virket, at de nu sjeldneie spalte de Been, hvis Marv de ville for-
tære, men sohi oftest sauge dem i Stykker.

d. t8dc Februar. Hr. Reinhardt meddeelte et Par Iagttagelser om phospho-
risk Lysning hos en Fisk og en Insektlarve (see Side 59); og Pro-
fessor Steenstrup foreviste derpaa Skindet og Skelettet af en „Sil-
detust" eller „Sildekonge", der i et mutileret Exemplar af 12 Fods
Længde var opdreven paa Færoerne og nedsendt til Universitetets
zoologiske Museum af Hr. Sysselmand Muller i Thorshavn. Steen-
strup var tilboielig til at ansee den for nærmest at være Gymnetrus
Grillii Lindroth, forudsat nemlig, at man turde antage, at Lind-
roth ved sit ufuldstændige Exemplars Tilstand var bleven ledt til
at tælle Rygfinnens afbrækkede Straaler paa en urigtig Maade, thi
paa det færoiske Exemplar kunde der kun tælles 268 Straaler i
denne Finne. Forovrigt vare Brystfinnerne umiskjcndcligen ulige
udviklede, men mindre tydeligt var det, om der gjennem hele
Kroppen gik den Mangel paa Symmetrie, som Hr. Professor Nils-
son har paaviist hos Vaagmæren.

d. 4de Marts. Mag. Orsted meddeelte en Oversigt over Centralamerikas Pas-
sifloreae og Samydeae, og knyttede hertil nogle Bemærkninger om
disse Familiers Systematik, samt opstillede adskillige nye Slægter.

d. 18de Marts. Mag. Orsted gav en Oversigt over de Bixaceer^ som han havde
indsamlet paa sine Reiser i Vestindien og Centralamerika, og knyt-
tede dertil nogle Bemærkninger om denne Families Slægtskab med
Samydeerne. — Dernæst meddeelte Hr. Vaupell en Notits om Cam-
bialcellernes Stilling til Karbundterne, og viste, at den i Botanikken
ellers almindelig antagne Regel, at Cambialcellerne ligge indenfor
Karrene i Karbundterne, har sine Undtagelser navnlig hos visse
Rodstokke, i hvilke de enkelte Kar ikke danne en Ring, men ligge
i Midten; det samme er Tilfældet med Piperaceerne og hos spi-
rende Dicotyledoner. Endelig gjorde Vaupellopmærksom paa, at
Schacht's Mening, at Saftopstigningen hos de Eenfrobladede for-
nemlig skete gjennem vasa propria eller Cambialceller, neppe var
holdbar, da hans egne ForsSg nærmest viste, at Veien gik gjennem
Parenchymet, saaledes hos Tradescantia Arter, Ricardia o. s. v.

d. 8dc April. Hr. F. Didrichsen foreviste flere inærkeIi<Te Planter af Chr.
Smilh's Herbarium fra Congo, navnlij^ en ny Slægt af I.cgnotideae
og en ny Slægt af Rubiaceae, Withusenia guineensis F. Didr., der
synes at være synonym med Randia (^Genipantha) coriacea Benlh;
endvidere nogle Acanthaceer og en Cissampelos. Dernæst beskrev
han den primære Rod hos Cuscuta chilensis og C. Epilinum og
viste, jivorledes Rhizotrichiernes Fremkomst umiddelbart paa Ro-
dens Spidse afskjærer enhver videre Udvikling, og betinger dens
tidlige Bortdoen. Slutteligen gjorde han opmærksom paa, at de
hos l.eguminoserne saa hyppigt forekommenee Rodknoller af Clos
urigtigt ere betegnede som tnhercula lenliceUavia; thi de staae
(hos Lupinus perennis) ikke i Forbindelse med Forekomsten af pon
epidermidis ; Rarken indgaaer i sin hele Tykkelse i Dannelsen, og
Karbundter ere tilstede i stort Antal.

d. Ilte November. Mag. Or sled gav en Oversigt over de til Malphigiaceer-
nes y Geniianeernes, Scrophularineernes og Labialernes Familier
henhorende Planter, som han havde samlet paa sin Reise i Cen-
tralamerika, og ved hvis Bestemmelse og Beskrivelse han havde
havt Assistance af Dhrr. G. Bentham og A. Grisebach (see Side 43,
53, 20, 32).

d. 30te November. Mag. Orsted meddeelte nogle Uddrag af den Bearbeidelsc
af hans i Centralamerika samlede Leguminoser, som han havde
paabegyndt i Forening med Hr. G. Bentham (see Side 1) og dvæ-
lede navnligen ved folgende centralamerikanske Leguminoser:

1. Slægten Disphysa, der nu tæller 4 Species, da han havde
medbragt 2 nye Arter, og G. Bentham havde erholdt en ny
Art fra Mexico.

2. Slægten Brya, hvoraf der tidligere ligeledes kun kjendtcs
een Art.

3. Slægten Theophrosia og

4. en ny Art af Myrospermnm , peruviansk Balsamtræ, som O.
dog kun kjendte af Frugten, idet Træet selv voxer i en Deel
af Centralamerika, hvor han ikke har været.

Til Slutning foreviste Orsted Frugten af Ophryocarya paradoxa,
forst beskreven af R. Schomburgk fra Britisk Guiana.

d. 21de December. Hr. J. Reinhardt meddeelte nogle Notitser til Grenlands
Fuglefauna (see Side 69), og Professor Sleenstriip gav Underret-
ning om Fundet af et Uroxeskelet i Omegnen af Soroe (s. Side 65).

Indhold.

Side

Lejjuminosae Ccnlioaniericanae. Ved G Bentham. og Å. Orsled 1.

Scropliularineae Centroamericanae. Ved G. Bentham og A. Orsled, . . . 20.

Labiatae Centroamericanae. Ved G. Bentham og A. Orsted . 32.

Malpighiaceae Centroamericanae. Bestemmelser og Beskrivelser af A.

Grisebach. Ved A. S. Orsted 43.

Gentiancae Centroamericanae. Bestemmelser og Beskrivelser al' A. Gri-
sebach. Ved A. S. Orsted 53.

Tvende Iagttagelser af phosphorisk Lysning hos en Fisk og en Insekt-
larve meddeelte af J. Reinhardt 59.

Meddelelse om Fundet af et Uroxeskelet. Af P. Lorenzen 66.

Notitser til Gronlands Ornithologie. Af J. Reinhardt 69.

Plantas nonnullas musei Univcrsitatis Hauniensis dcscripsit F. Didrichsen 86.

Novorum plantarum mexicanarum generiim decas, auctorc F. Liebmann 90.

To nye Arter af Slægten Castelia Turp. , beskrevne af F. Liebmann,.. . 108.

Videnskabelige Meddelelser

fra

den naturhistoriske Forening i Kjobenhavn.

1853t Udgivne af Selskabets Bestyrelse. ]\l'. \ 2«

Leguminosæ Cenlroamericanæ.

Ved
G. Bentham og A. Or sted.

Ordo Papilionaceæ.

Tribus Loteæ.

Subtribas Oenisteæ.
Lupinus Tournef.

i, Lupinus Aschenbornii S. Schauer, Linnæa 20« 739, annuus,
caule erecto folioso, basi ramoso, ramis adscendentibus et petio-
lis tomentosis v. piloso-hirsutis; foliolis oclonis anguste lanceo-
latis basi attenuatis mucronato-acuminatis complicalis , utrinque
subhirsuto-sericeis, petiolo duplo brevioribus; racemo terminali
brevi pedunculato laxo, Uoribus sparsis breviter pedicellatis, brac-
teis subulato-lanceolatisj calycis ebracteolati labiis longe acutalis,
superoque bifido, infero integro duplo breviore, leguminibus
6 — Sspermis sericeo-hirsutis.

Paa Vulkanen Irasu i Costa -Rica danner denne Plante i
Forening med flere Arter Alchemilla i en Hoide af c. 10,000
Fod, hvor Egeskoven pludseligen horer op, et livligt broget Tæppe.
Voxer ogsaa i Mexico.

2, Lupinus Ctarkei Ord. sp. n.,*) annuus?, caule rigido ramoso

*) Benævnt efter Dr. Clark, amerikansk Consul i Costa-Rica, som med paa-

skjonnelsesværdig Forekommenhed stræbte at befordre mine Undersogel-

ser i dette Land.

1

tomentoso-pubesccnte, stipulis breviter lanceolato-setaceis subli-
beris, foliolis 5 — 7 petiolo brcvioribus cuneato-oblongis obtusis
siipra glabriusciilis sublus adpresse pubescentibus, racemo elon-
galo laxiusculo, floribus sparsis mediocribus, bracteis lanceolato-
setaceis brevibiis cadiicis , calycis vix minute bracteolati labiis
obtusiusculis integris v. minute dentatis, corollis coerulescentibus
glabris, legumine pilosissimo 6 — 8 spermo. Affinis L. arvensi
Benth* (PI. Hartw. p. 128 i Bogota). Folia obtusiora vix minute
mucronulata. Ftores raro obscore vertieiUati. Pedicelli vix li-
neam longi. Calyccs dense tomeutosi, postice saccati, Flores 5
lin. longi.

Paa Vulkanen Irasu i Costa-Rica fandt jeg denne Plante i
en Hoide af 8—9000 Fod.

Crotalaria Linn.

3. Crotalaria ovalis Pursh. DC. Prod. 2. 124. -— C. rolun-
difolia Poir. -^ C. Hookeriana A. DC. Not. PI. Rar* Gen. p. 23. —
C, sagittalis var* Schlecht.

Paa Vulkanen Irasu i Costa-Rica (5 — 60000« Har ^n stor
Udbredning, da den forekommer i Carolina og Georgien og lige-
ledes i Mexico.

4. Crotalaria sagittalis (Linn. spec. 1003 var. «.) var. hir-
sutissima. DC. Prod. 2. 124

Paa Vulkanen Masaya i Nicaragua i Savannerne. Har samme
Udbredning som den foregaaende.

5. Crotalaria longirostrata Hook. et Arn. Bot. Beech. p. 285
et 414. Benth. Bot. Sulph. p. 79.

Paa Vestkysten af Mexico og Centralamerika; ved Fonseca.

6. Crotalaria guatemalensis Benth. sp. n., fruticosa, ramulis
minute adpresse puberulis, stipulis minutis setaceis, foliolis ovato-
V. oblongo-ellipticis utrinque acutis supra glabris subtus puberu-
lisj racemis densifloris plerisque folio demum longioribus, brac-

teis setaceis pedicello siibbrevioribus, calycis laclniis longe se-
taceo-acuminalis , carinæ rostro incurvo, Icguraine adpresse pii-
berulo.

Affinis C. anagyroidi H. B. K. (C. Brownei Bert. in DC.
Prod. 2. 130) differt ramis divaricatis, bracteis brevibus, floribus
minoribus, legumine ciim stipite vix pollicari.

Denne Art er indskrænket til Centralamerika, men her synes
den at have en stor Udbredning. Jeg fandt den i de torre
Kratskove fornemmelig bestaaende af Acacier, som beklæde den
smalle sandede Landtunge, der skyder ud fra Vestkysten af
Costa-Rica i Nicayo-Bugt i Nærheden af Puntarenas, og ved Ha-
ciendaen Santa Rosa i Provindscn Guanacaste; af Friedrichsthal
er den funden i Guatemala og af Seeman ved Panama.

Snbtrlbus Trifolieæ.

Trifolium Tourncf.

7. Trifolium amabile H. B. K, nov. gen. am. 6. p. 503 t.
593* DC» Prod. v. p. 199.

Almindelig i Costa-Ricas Holland (San José, Cartago, Na-
ranjo, 4 — 6000') 5 hvor denne Kloverart udgjor en væsentlig Be-
standdeel af Fodervæxterne paa de naturlige Enge, fortrinligen
skikkede til Qvægfedning, som i Centralamerika kun findes i denne
Hoide.

Subtribus Oalegeæ.
Dalea Linn.
S. Dalea elegans Hook. et Arn. Dalea nigra Mart. et Gal
I Nærheden af Pacaca i Costa-Rica.

9. Dalea alopecuroides Nutt. gen. am. 2 p. 101. DC. Prod
2. p. 244. Psoralea Dalea Linn. hort. Cliff. t. 22. Dalea Lin-
næi Michx. fl. bor. am. 2. p. 57. t. 38.

Jeg fandt denne Plante, der har samme store Udbredning
som Crotalaria ovalis, i de torre sandede Bredder ved Floden

I*

Reventazon i Nærheden af Ujaras i Cosla-Rica med Blomst
og Frugt i Februar.

iO. Dalea vulneraria Ord. sp. n. , fruticosa, ramis foliisque
scabro-hirtis, foliolis 9 — 13 ovali-oblongis obtusis retusisque
subtus pallidis nigropunctatis, spicis ovato-globosis axillaribus
sessilibus v. suramis breviter pedunculatis, bracteis ovato-lanceo-
latis, calycis laciniis setaceis pilosis tubo longioribus.

Ramuli teretes, pilis paucis birti. Stipulæ parvæ rigidæ se-
taceæ. Folia pleraque 1 — 2 pollicaria. Foliola opposita v. in
foliis vegetioribus alterna, 3 — 6 lin. longa, circa 2 lin. lata,
brevissime petiolulata, ulrinque pilis brevibus rigidulis scabrius-
cula, punctis nigris paginæ inferioris subpellucidis. Spicæ fere
omnes ad axillas foliorum arcte sessiles, multifloræ, folio tamen
multo breviores. Bracteæ aeutæ vel breviter acuminatæ, tubum
calycis paullo superantes, glandulis paucis onustæ, plus minus
pilosæ, cito deciduæ. Calyces sessiles; tubus in var. « et /9
vix lineam longus, in var. ;' IJ lin. longus, campanulatus, 10-
costatus, glandulis inter costas 1— 2, extus plus minus pilosus,
intus glaber, ore ciliatus; dentes hirsuti v. plumosi, infimis lon-
gioribus. Petala longiuscule unguiculata. Vexillum reniforme re-
flexum, alas subæquans, carina dimidio fere brevius. Alæ basi
oblique truncatæ. Carina 2 lin. longa, obtusa, falcato-oblonga.
Stamina omnia connata; vagina supra fissa. Antheræ ovatæ apice
dorso glanduliferæ. Legumen subrhombeum, apice pilosum et
parce glanduliferum, monospermum. Formæ tres adsunt:

il. a) brevidens^ dentibus calycinis vix calycis tubo longio-
ribus.

i2, §) typica^ calyce parce piloso, ore dense ciliato, cum
dentibus plumosis 2 lin. longo (dente infimo tubo fere duplo
longiore).

i3* y) barbatå^ calyce villosiore cum dentibus plumosis fere
4 lin. longo.

Jeg har betegnet disse 3 Former med Nummere, da de ere

saa forskjellige i Habitus, at de rimeligviis ved nærmere Under-
sogelse af de levende Planter ville vise sig at være særskilte
Arter. De forekomme hyppigen i Provindsen Segovias Hoiland
imellem Matagalpa og Chinotega i en Hoide af 3 — 4000 Fod,
tildeels i Fyrretræernes Region, som her naaer meget lavt ned.
Hele Planten anvendes under Navn af „licalite" enten som De-
coct eller som Pulver som et fortrinligt Lægemiddel mod de der
saa hyppigen forekommende, ved Paksadlernes Gnavning frem-
bragte Saar hos Heste og Muldyr.

14. Dalea diffusa Moric. Mém. de Geneve 6. 533, Walp.
Rep. 1. 652. D. gracilis Hook. et Arn, D. ramosissima Mart,
ét Gal.

Glabra, ramosissima, ramulis filiformibus diffusis , floribus
sparsis, pedunculis 1 — 3 floris capillaribus, foliis 6 — 8 jugis,
foliolis minutis oblongis obtusis impunctatis.

Voxer i Fyrreskovene imellem Chinotega og Matagalpa i
Provindsen Segovia, hvor jeg samlede den med Frugt i Januar ^
ogsaa i Mexico.

Indigo fe ra Linn.

15. Indigofera lespedegioides H. B. K. nov. gen, amer. 6.
457. DC. Prod. 2. 226. Benth. Bot. Sulph. 80.

Paa den vestlige Side af Centralamcrica (Realejo) og Mexico
(Jorullo).

16* Indigofera pascuorum Benth. Ann. af nat. hist. 3. 431.
Walp, Repert. 1. 670.

Paa Marker ved Granada i Nicaragua j ogsaa i Guiana.

/r, Indigofera mucronata Spreng. in herb. Balb. DC. Prod.
2. 227.

Paa Marker ved Granada i Nicaragua og paa Bjerget Agua-
cate i Costa-Ricaj ligeledes paa de vestindiske Oer.

18. Indigofera costaricensis Benth. sp. n., fruticosa, ramu-
lis angulatis glabriusculis , stipulis setaceis, foliolis 9 — 15 ob-

6

longo-ellipticis obtusis mucronalis supra glabris siiblus parce
slrigosis , racemis raullifloris folio brevioribus , bractcis sctaceis
caducissimis, calycibus breviter dentatis vcxilloque extus ferru-
gineo-sericeis, petalis calyce quadruplo longioribus, leguminibus
reflexis elongatis glabriusculis breviter mueronatis. Species ab
J. linctoria et J. Anil facile distinguitur floribus (3| lin.) duplo
majoribus; præterea glabrior est et viridior; ramuli petioli et
pedunculi evidentius angulati, stipulæ longiores. Ab Indigofera
excelsa Mart. et Gal. distincta videtur glabritie , foliolis paucio-
ribus latioribus, raccmis brevibus; an ejus varietas ulterius in-
quirendum. L densiflora Mart. et Gal. , huic etiam affinis differt
(si specimina mea rite cum Galeottianis comparata) inprimis
leguraine abbreviato foliolis numerosis.

Jeg fandt denne Plante paa Marter i Nærheden af San José
i Costa-Rica.

19. Indigofera Anil Linn. mant. 292. DC* Prod. 2. 225.
Indigoplanten voxer almindelig vildt overalt i Centralamerika

til en Hoide af 3000', men er desuden en af dette Lands vigtigste
Culturplanter. Det er fornemmelig Nicaragua, Salvador og Guate-
mala, som producere den storste Mængde Indigo. Det aarlige
Udbytte kan anslaaes til 200,000 Pund.

Thephrosia Pers.

20, Tephrosia (Brissonia) nicaraguensis Ord. sp. n., suffru-
ticosa, ramis adscendentibus dense villosis, foliolis 15 — 21 ob-
longis apice basique obtusis utrinque villosis subtus subsericeis,
racemis brevibus terminalibus, pedicellis subfasciculatis calyce
vix brevioribus, calycis laciniis summis brevissimis , infima acu-
minata tubo æquilonga, vexillo sericeo-villoso, legumine fcrru-
gineo-villoso intus continuo.

Rami e trunco lignoso herbacei, duri, angulati, parce ra-
mosi, dense velutino-villosi, 1 — IJ pedales. Stipulæ subulatæ,
villosæ, .3 — 5 lin. longæ, basi vix dilatatæ. Petioli communes
4 — 5 pollicarcs, velutino-villosi. Slipellæ inconspicuæ. Foliola

pollicaria vel summa longiora, inferiora hrcviora , crassiusciila,
utrinqiie dense veslita, pilis adpressis in pagina inferioie lon-
gioribus subsericeis ; costa media venæque primariæ utrinque 12 —
15 parallelæ in pagina infcriore prominentes, liacemi terminales
interrupti, villosi, foliolo ultimo subbreviores. Bracteæ setaceæ
caducæ. Pedicclli erecti villosi, florcntcs J iin. fructiferi 2 lin.
longi. Calycis tubus linea paululo longior, villosus; laciniæ lan-
ceolatæ acuminatæ, 2 summæ brevissimæ, laterales intermediæ,
infima lineam longa. Vexillum 6 lin. longum, ungue brevissimo,
basi intus leviter bigibbum, coeterum nudum. Alæ vexillo sub-
æquilongæ, oblongæ, carinæ adhærentcs et paulo longiores, bre-
viter unguiculatæ insigniter transverse- plicato -rugosæ. Carina
lalc obovato-incurvaj obtusa, giabra. Stamen vexillare basi libe-
rum, medio cum coeteris in tubum completum connatum. Discus
vaginans annularis. Legumen (immaturum) rectum, JJ poU. lon-
gum, 2 lin. lalum, intus substantia cellulosa destitutum.

Voxer i Savannerne i Nicaragua imellem Byerne Granada og
Masaya.

2i. Tephrosia (lirissonia) toxicaria Pers. ench. 2. 328.
Plum. t. 135. DC. Prod. 2. 249.

Paa Bjerget Aguacate i Costa-Rica.

22, Tephrosia {Reineria) decumbens Benth. sp. n., (T. oro-
boides Benth. Bof. Sulph. p. 81 non H. B. K."*) herbacea v. suf-
fruticosa, diffusa, villosa, stipulis lanceolato-setaceis, foliolis pe-
tiolo brevi 5 — 11 cuneatis obtusis reflexo-mucronatis supra parce
subtus dense sericeo-villosis, racemis paucifloris subfoliatis , ca-
lycis laciniis tubo cyathiformi 3 — 4plo longioribus setaceis, co-
rollæ (4§ linearis) vexillo dense tomentoso-villoso.

Species certe T. diffusæ W. et Arn. (ex India orientali) valde
affinis, differt imprimis floribus dimidio majoribus. Rami robu-

') T. oioboides II. B. !(♦ quam olim perperam hue duxi, mihi nondum obvla
ex icone et descriptione a genere evidenter longe removenda erit. Annon
forte HosacUiæ species?

stiores, elongati, stipulæ latiorcs, foliola rigidiora, corollæ villo-
siores. Coetcrum habitus, infloresccntia et struclura floriim om-
niiio T. diffiisa.

Paa torre lerede Marker ved Granada i Nicaragua, ved Ha-
cienda Santa Rosa i Guanacaste og ved Fonseca (Sinclair).

23, T. (Reineria) piscatoria Pers. ench. 2. 329. DC. Prod.
2. 252. Bot. Sulph. 80.

Paa 6en Cardon ved Realcjo i Nærheden af Havet. Den
forekommer ved alle Kyster, som beskylles af det store Ocean:
Ostindien, Sydhavsoerne og Amerikas Vestkyst.

Cracca Benth.

Thephrosiæ sectio Craccoides DC. habitu, infloresccntia, sta-
minum indole et disci perigyni cupuliforrai absentia a Tephrosiis
coeteris longe recedit et genus proprium constituit, quod no-
mine Craccæ salutavi in litteris ad amicissimum A. Gray, etsi
characteribus levioris momenti a Coursetia distingiiitur.

Calyx campanulatus laciniis 5 setaceo-acuminatis. Petala
subæquilonga, unguiculata. Vexillum orbiculatum v. reniforme,
lateribus reflexis, ecallosum, exauriculatum. Alæ obovato-ob-
longæ, liberæ, transverse rugulosæ. Carina lata acuta v. subro-
strata. Stamen vexillare a basi liberum. Discus circa ovarium
nullus. Ovarium sessile. Stylus subcartilagineus, versus apicem
dorso longitudinaliter barbatus. Stigma capitatum. Legumen li-
neare, compressum inter semina intus isthmis cellulosis divisum,
cxtus lineis transversis impressum, bivalvatum, dehiscens.

Herbæ perennes v. suffruticosæ. Stipulæ setaceæ. Folia
impari-pinnata, foliolis oppositis stipellatis. Racemi axillares
multiflori. Flores ad axillam bracteæ setaceæ caducæ solitarii,
pedicellati, ebracteolati. Ovarium fere semper villosum. Legu-
men tandem sæpe glabratum.

Cracca glandulifera Benth. sp. n., molliter villosa, foliis

9

11 — -21 oblongo-ellipticis obtusis mucronatis, racemis villosis
eglandiilosis, laciniis calycinis tubo subduplo longioribiis carina
pauIo brevioribus. Tcphrosia glandulifera Benth. PI. Hartw. p.
115 et Bot. Sulph. p. 81. Corolla 6 lin. longa. Prope Guaya-
quil, Ilartweg, Sinclair.

* 24. Cracca mollis H. B. K., molliter canescenti-villoso, fo-
liolis 7 — 13 ellipticis oblongis obtusis mucronatis, racemis vil-
losis, laciniis calycinis tubo subduplo longioribus carina paullo
brevioribus. Teophrosia mollis H, B. K. Nov. gen. et sp. v. 5.
p. 463. Corolla 4J lin. longa rosea.

Paa Vestsiden af Centralamerika, ved Foden af Vulkanen
El Viejo og ved Fonseca (Sinclair). Humboldt og Bonpland fandt
den i Ny-Andalusien.

Cracca glahrescens Benth. sp. n., glabriuscula, foliolis 5 — 9
obovatis oblongisve tenuiter membranaceis, racemis laxis eglan-
dulosis, calycis laciniis carina multo brevioribus. Corolla fere 6
lin. longa. Tcphrosia glabrescens Benth. Bot. Sulph. p. 81. In
Columbia occidentali.

Cracca ?, (species novo-mexicana a cl. Gray nuperrime

edita sub nomine mihi ignota, in opere nondum in Europa ac-
cepto) appresse canescens v. demum glabrescens foliolis 9 — 11
obovatis oblongisve mucronatis membranaceis, racemis clongatis
paucifloris, calycis laciniis tubo sublongioribus carinæ dimidium
superantibus. Corolla vix 3 lineas superat.

25, Cracca ochroleuca Pers., molliter canescenti-villosa, fo-
liolis 5 — 7 ovatis ellipticisve, racemis villosis eglandulosis, caly-
cis laciniis carina multo brevioribus. Thephrosia ochroleuca
Pers. ench. 2. p. 329. Lima Cuming, Peruvia Pavon etc, Pa-
nama Cuming.

Cracca caribæa Benth. glabra, foliolis 21 — 25 aristrato-mu-
cronatis, racemis elongatis paucifloris. Species caribæa mihi ig-
nota. Specimina quæ vidi sub hoc nomine imperfecta quidem

10

differunt foliolis sericeo- villosis et arisla a Jaqiiinio depicta de-
(iciente.

Coursetia DC.

In Coursetia petala et genitalia omnino Craccæ, calycis den-
tes latiorcs nec setaceo-acuminati , legumen crassius, intus con-
liniium non linea transversa impressum. Frutices sunt Andini
lomentosi v. villosi, foliola quam in Cracca numerosiora, minora.
rigidiora, inflorescentia eadem. Species nobis notae sunt:

Coursetia tomentosa (DC. Prod. 2. 264) foliis inflorescenlia-
quc tomentoso-villosis albidis, foliolis 21 — 25 parvis ovatis ob-
longisve, racemis brevibus paucifloris (2—5 floris), calycis laci-
niis lanceolalis tubo sublongioribus. In Peruvia Pavon etc.

Coursetia duhia (DC. 1. c.) foliolis numerosis parvis supra
virentibus subtus tomentoso-villosis, racemis folio longioribus
laxifloris, calycis dentibus tubo brevioribus, carina acutiuscula.
In Columbia Quitensi Jameson, Hartweg, Lobb.

Coursetia grandiflora Benth. sp. n., foliolis multijugis oblon-
gis utrinque sericeo villosis, racemis folio longioribus, floribus
majusculis numerosis, calycis dentibus tubo subbrevioribus , ca-
rina arcuato-subrostrata. — In Peruviæ provincia Chachapayas
Mathews. — Foliola semipollicaria. Vexillum 9 lin. longum.
Pcdicellis in aliis specirainibus calycem vix æquantes, in aliis
duplo fere longiores graciles. — Species inquirendæ: Coursetia
virgata DC» et Tephrosia astragalina H. B. K.

Diphysa Jacq.

Char» ampliatum. Calyx turbinato-campanulatus disco sta-
minifero fere ad tertiam partern adnatus, dentibus 2 supremis latis
obtusis, infima lanceolata longiore lateralibus intermediis. Pe-
tala subæquilonga unguiculata. Vexillum orbiculatum arcte re-
flcxum basi complicatum et intus longitudinaliter bicallosum v.
bigibbum, exauriculatum. Alæ falcato-obovatæ, transverse ru-
gosæ, ungue superne hine auriculato v. calcarato. Carina valde

11

arcuata sæpius rostrata, pctalorum lamina hine basi angulata v.
auriculala. Staraina diadelpha, stamine vcxillari basi a coetcris
distante mox intra lubum postice fissum incluso. Antheræ ovato-
oblongæ subuniformes. OvaHum stipitatum pluriovulatum . stylo
valde areuato glaberrimo acuto stigmate punctiformi. Legumen
stipitatum, endocarpio lineari compresso-subplano coriacco, val-
vulis intcr semina arcte appressis (an demum dehiscentibus?),
pericarpio membranaceo virescente reticulato ad utramque faciem
in vesiculam amplam v. compresso- carinatam inflalo, suturis
nudis V. carinato-subalatis. Semina transverse oblonga v, ovata,
luniculo parvo, radicula incurva*

Frutices v. arbores Americæ centralis, inflorescentia sæpe
plus minus glandulifera. Stipulæ parvæ caducæ. Folia alterna,
impari-pinnata, foliolis alternis v. vix oppositis exstipellatis. Ra-
cemi axillares breves laxiflori. Pedicelli solitarii, sub calycem
articulati, ibidem bracteolis 2 cadusissimis instructi. Calyces
virentes superne subfoliacei. Flores (an in omnibus) lutei.

Genus quoad affinitatem adhuc dubium. Habitus, inflores-
centia, indumentum dum adest et florura slructura summam in-
dicant affinitatem cum Ormocarpo aliisque generibus Hedysaroi-
deis ei proximis, scd legumen haud articulatum, etsi more He-
dysarearum reticulatum. Inter Galegeas ubi a Candolleo collo-
catum, affinitatem quandam cernere cum Robinia, Sabinæa etc,
sed legumen indehiscens videtur, et hoc charactere genus inter
Dalbergieas artificialiter militaret, a quibus tamen habitu aliisque
notis longius recedit. Benth.

26. Diphysa robinioides Benth. sp. n., foliolis IJ — 15
ovali-ellipticis obtusis subretusisve, racemis abbreviatis 3 — 6
floris, pedicellis calycc vix longioribus, leguminis stipite calyce
breviore, vesicis amplis ecostatis.

Arbor 12 — 15 pedalis. Specimina undique ^labra eglandu-
losa, V. glandulæ pilique pauci in florescentiam. Stipulas brac-
teasque caducissimas haud vidi. Foliorum rachis 3 — 4 pollicaris.
Foliola alterna pleraque poUicaria v. paullo majora basi rotun-

12

data V. aculiusciila et brcviter pctiolulata apice rotiindata v. sub-
letusa haud tarncti cmarginata, supra viridia, sul)tus pallida.
Raccmi axillarcs, pedunculo communi 2 — 6 lin. ; pcdicellis llori-
dis 2—3 lin., fructiferis 8 — 10 lin. longis. Calyx 4| lin. Ion-
gus, dentes supremi latc rotundatij laterales ovati obtusi, inflmus
lale lanceolatus vix longior, omnes margine ciliolali eglandulosi
V. rarius glandula una alterave ad marginem instructi. Vexillum
latc orbiculatum, intus basi bicallosum, ungue latiusculo compli-
cato. Alæ obovatæ-falcatæ, auriculo obtuso supra medium ungvis.
Carina lata, valde incurva vix obtusa rostrata. Ovarii stipcs
glabra partern disciferam calycis paullo excedens, ovarium ipsum
glabrum v. pilis raris puberulum, ovulis circa 8. Legumen 2|
poUicare, viride, glabrum, stipite 2 — 2| lin. longo; endocarpii
valvulæ subplanæ, 2 lin. latæ; periearpium reticulato- venosum
utrinqne in vesicam ecostatam semipoUicarem diametro inflatum ;
suturæ tenues. Semina transverse oblonga.

Ved Foden af Vulkanen Mombacho i Nicaragua ikke langt
fra Granada. Skinner fandt den (var? floribunda) i Guatemala.

27. Diphysa sennoides Benth. sp. n., foliolis 11 — 25 oblon-
gis V. ovali-ellipticis mucronulatis, racemis laxis 2 — 5 floris, pc-
dicellis calyce vix longioribus, leguminis stipite calyce longiore,
vesicis ecostatis.

Habitu et foliis Ormocarpo sennoidi similis. Foliola multo
minora et angustiora quam in D. robinioide. Stipulæ et bracteæ
subulatæ rigidæ. Legumen fere D. robinioidis sed multo longius
stipitatum. Inflorescentia sæpe glanduloso-hirta v. fere echinata.

Den er funden af Coulter i Mexico i Nærheden af Zimapoa
og af Linden og Galeotti ved Vera Cruz,

28. Diphysa humilis Ord. sp. n., foliolis 5 obovali-ellipti-
cis V. late oblongis, racemis folio sublongioribus remotifloris,
pedicellis calyce brevioribus; leguminis stipite calycem æquante,
vesicis compresso-carinatis, suturis carinato-subalatis.

Fruticulus J — Ipedalis, trunco lignoso horizontali. Ramuli

13

floridi hreves, graciles cum inflorcscentia plus minus glanduloso-
puberuli. Stipulas non vidi, sed verosimiliter bracteis conformes.
Foliorum rachis 1 J pollicaris. Foliola vix semipollicaria, obtusis-
sima. Pedunculus communis 1 — 2 pollicaris. pedicclli floridi circa

3 lin. longi. Bracteæ et bracteolæ parvæ, ovatæ, slriatæ. Calyx

4 lin. longus; laciniæ 2 superiores ovatæ obtusæ; infima paullo
longiore lanceolata obtusiuscula, laterales intermcdiæ, omncs viri-
des, venosæ subpellucido-punctatæ, glandulis majusculis pilifcris
marginatæ. Vexilli unguis angusla, lamina arcte reflexa 4 lin.
longa, complicata, basi intus bicallosa. Alæ versus apicem un-
guis hine calcaratæ. Carina valde incurva, rostrata, petalis hine
supra unguem calcaratis. Ovarii stipes subglandulosus , calycis
tubum æquans, ovarium ipsum puberulum, pauciovulatum. Legu-
mina in speciminibus haud perfecte matura 1 — 1| pollicaria, lon-
gitudinaliter quasi quadrialata, vesieis valde carinato-compressis,
et suturis late earinatis fere in alam expansis.

Jeg fandt den i Provindsen Guanacaste ved Foden af Vul-
nanen Rincon i Savannerne med Blomst og Frugt i Marts. Den
forer her Navn af ^^Naguapate^ og ansees som et fortrinligt Læ-
gemiddel mod Syphilis.

S9. Diphysa carthaginensis Jacq. amer. 20S. t. 180 f. 51.
DC. Prod. 2. 260.

Funden af Seemann ved Panama.

Species si nobis nota D. carthaginensis vera Jacquini, quem
nonnisi inter plantas Seemannianas panamenses vidimus, distingiu-
tur: foliolis 9 — 11 obovali-oblongis emarginatis, racemis 2 — 5 floris
pedicellis gracillimis calyce plus duplo longioribus (leguminis
vesieis ex icone Jaquiniano longitudinatiter angulato-costatis).

Tribus Hedysareæ. Legumen transversim in articulos mono-

spermos secedens.

Brya P. Br.

30, Brya nicaraguensis Ord. sp. n., inermis, foliolis 11 — 21
ovali-oblongis, cymis multifloris, calycis dentibus obtusis, vexillo
villoso, leguminis articulis semiorbiculatis.

14

Arbuscula ramosissima, habitu multo laxiore quam in B.

Ebeno. Ramuli novclli pubescentes, mox glabrati. Stipulæ parvæ

ovatæ. Aculci intrafoliacei Bryæ Ebeni hic omnino desunt. Petioli

communes 1 — 2 pollicares, supra pilosuli. Folioli alterna brevis-

sime petiolulata 6 — 9 lin. longa apice late obtiisissima v. retusa,

costa media in mucronulam excurrente, basi sæpius obliqua,

glabra v. rarissime pilosula, reticiilato-venosa. Cymæ in axillis

supremis v. ad apiccs ramulorum circiter pollicares, ramosæ, pu-

berulæ, ramulis ultimis 3 — 5 floris. Bracteæ parvæ, ovatæ, per-

sistentes. Pedicelli lineam longi, pubcscentes. Bracteolæ calyci

adpressæ, eo dimidio breviores, ovatæ, striatæ. Calyx puberulus

J lin. longus, basi minus obtusus quam in B. Ebeno, dentibus

omnibus obtusis, summis latissimis et minus profunde fissis, in-

fimo sublongiore ovato. Corollæ fere 4 lin. longæ, petalis subæ-

quilongis. Vexillum patens, orbiculatum, extus villosum, basi

ecallosum exauriculatum ungue angusta. Alæ oblique ovato -ob-

longæ, glabræ, transverse rugosæ, basi hine auriculatæ. Carina

incurva, breviter rostrata, petalis basi supra unguem hine auricu-

latis. Stamina monadelpha, tubo supra fisso. Ovarium longius-

cule stipitatum, glabrum, biovulatum. Stylus ovario paullo lon-

gior, glaber, stigmate parvo capitato. Leguminis stipes filifor-

mis 2J lin. longus, articuli semiorbiculares, puberuli, 6 lin. longi,

3 lin. lati, isthmis anguste separati.

Paa Vulkanen El Viejo i Nicaragua (20UOO og i Provindsen
Segovia.

Sty losanthes Swartz.

31. Stylosanthes humilis H. B. K. nov* gen* am. 6. 506. t.
594. DC. Prod. 2. 318. Bot. Sulph. 82.

En smalbladet Form af samme ved Realejo.

32. Stylosanthes scabra Vog.

I Savannerne paa Vulkanen El Viejo (3000') med Blomst i
November,

33. Stylosanthes viscosa (Swartz aet. holm. 1789 p. 296 t.

15

9. f. 2., flor. 3. p. 1285) var. acutifolia. Schomburgk flor. guian.
3. 1200. DC. Prod. 2. 317.

Paa samme Sted som den foregaacnde. Giiiana, Vestindien.

54* Stylosanthes guianensis Aubl. guian. p. 776. t. 309. (Tri-
folinm guian.) Swarz. aet. holm. I. c. H. B. K. nov. gen. am. 6.
508. DC. Prod. 2. 318. Schomburgk guian. p. 1200.

I den fugtige Skov, som beklæder Bjergene mellem Cande-
laria og Cartago i Costa -Rica (6000') med Blomst i Januar.
En meget mindre Form af samme i Savannerne paa Vulkanen
Masaya (2000'); ogsaa i Guiana og Ny-Granada.

Arachis Linn.

S5, Arachis hypogæa Linn. sp. 1040. DC. v. 2. 474.
Ved Ujaras i Costa-Rica; rimeligviis forvildet, da den ofte
dyrkes i Haverne i C&ntralamerika.

D esmodium DC.

Sect. Scorpiurus. Legumen angustatum, elongatum, maturiim
vix compressum, æquilatum vel ad articulos levissime constriclum,
articulis latitudine multo longioribus, æquilateris.

36. Desmodium (Scorpiurus) scorpiurus Desv. journ. bot. 3.
p. 122. DC. Prod. 2. 333. Bot. Sulph. 82.

Almindelig i Centralamerika (Realejo, Cartago) som over den
storste Deel af det tropiske Amerika.

Sect. Chalarium. Legumen elongatum, compressum, inter
articulos ad utramque suturam valde constrictum, articulis orbi-
culatis vel ovatis æquilateris vel parum inæquilateris.

S7, Desmodium (Chalarium) linearifolium DC. Prod. 2. 327.
I Savannerne paa Vulkanen El Viejo (30000-

38. Desmodium (^Chalarium) tortusum DC. Prod. 2. 332.
Sloan. hist. of Jam. 1. t. 116. f. g.

Ved Foden af Vulkanen El Viejo og paa Bjerget Aguacate;
over den storste Deel af det tropiske Amerika.

16

39. Desmodium (Chalarium) spirale DC? Prod. 2. 333.
Ved Aguacaliente i Costa-Rica.

40. Desmodium (Chalarium) heterophyllum Hook. et Arn, Bol.
Beech. p. 417. Bot. Sulph. p. 82.

Ved Realejo (Sinclair).

41. Desmodium (Chalarium) stipulaceum DC. Prod. 2. p. 330.
Benth. Bot. Sulph. 82.

Mexico og Centralamerika (imellem Granada og Masaya i
Savannerne); ligeledes en storbladet Form (var. macrophyllum,
foliolis oblongis usque ad 9 poll. longis).

42. Desmodium [Chalarium) scricophyllum Schleclit.? Linnæa
12. 317* Walp. Rep. 1. 712.

Ved Chinotega i Provindsen Segovia.

43. Desmodium (Chalarium) nicaraguense Ord. sp. n. , ela-
tum (frutescens?), indumento canescente, stipulis lanceolato-su-
bulatis æqvalibus, foliolis 3 oblongo-ellipticis obtusis supra velu-
tenis, subtus subsericeo-villosis, paniculis ramosis, pedicellis ca-
lyci subæquilongis, leguminis stipitati articulis ovali- orbiculatis
subplanis glabriusculis.

Habitus D. plicati, sed indumento non lanato, leguminibus
glabriusculis primo intuitu distinguendum; a D. cajanæfolia dif-
fert imprimis legumine, cujus articuli dimidio minores et multo
minus inæquilateri.

Ramuli angulati pube adpressa subsericea canescentes. Sti-
pulæ 1 — IJ lin. longæ, caducæ« Petiolus communis J — 1
pollicaris, canescenti-pubescens. Foliola maxima 2 — 3 polli-
caria, demum fere rugosa, lateralia terminalibus minora, fo-
liorum supremorum omnia minora, tactu mollia, subtus venis
parallelis a costa divergentibus lineata et venulis subtrans^r-
sis reticulata. Stipellæ setaceæ 1| — 2 lin. longæ. Racemi gra-
ciles, 3 — 4pollicares, subramosi, canescentes, pilis tamen sub-
uncinatis brevibus plus minus intermixtis, in paniculam flori-
bundam basi subfoliatam dispositi. Bracteæ lanceolatæ setaceæ.

I

17

parvæ, caducæ. Flores secus ramos paniculæ fasciculati. Pedicelli
vix lineam longi. Calyx vix longior minute tomentellus, dentibus
tubo subæquilongis, summo late obtusissimo integro vel minute
bidentato, lateralibus ovatis obtusis, infirpo paullo longiore acuto
incurvo. Vexillura orbiculatum, subsessile, glabrum, 2| lin. lon-
gum. Alæ et carina vexillo sublongiores, illæ oblique oblongæ,
superne latiores et subincurvæ, basi hine late auriculato-subcal-
caratæ, ungve brevi. Carina apice incurva antice truncata, peta-
lis basi in ungvem angustatis, a latere versus medium plica ob-
liqua appendiculatis. Stamina more sectionis ad medium mona-
delpha. Ovarium stipitatum 6-— 8 ovulalum. Legumen parce
minuteque pubescens v. glabrum, stipes calycem æquans v. vix
longior; articuli IJ lin. longi et parum angustiores, piano -con-
vexiusculi, marginibus tenues, islhmis angustissimis parum excen-
tricis.

Paa Vulkanen El Viejo i Savannerne (3000')-

Sect. Heteroloma. Legumen elongatum pluriarticulatum vel
breve 1 — 2articulatum5 valde compressum, sutura seminali con-
tinua, ad alteram suturam inter articulos valde constrictum, arti-
culis semiorbicularibus hine rectis illinc convexis.

44, Desmodium (Heteroloma) incanum DC. Prod. 2. p. 332*
Plum. ed. Burm. t. 149. f. 1. D. ancistrocarpum DC. Prod. 2.
p. 331, Desmodium diversifolium Schlecht. Linnæa 12. 313.

I Costa-Rica, Panama ; over den sttirste Deel af det tropiske
Amerika.

45, Desmodium (Heteroloma) lupulinum Schlecht. Linnæa 22.
317. Walp. Rep. 1. 742.

Paa Bjerget Aguacate og ved San José i Cosla-Rica.

46, Desmodium (Heteroloma) alhiflorum Salzm.? ined. herb.
e Bahia. — Desmodium affine Schlecht.?

Ved Realejo i Nicaragua.

Sect. Nephromeria. Legumen plano-compressum, sutura se-

18

minali subcontinua ad suturam alteram valde constrictura. articu-
lis magnis reniformibiis sæpius membranaceis, sutura seminali
cujiisvc articuli intrusa altera valde convexa.

47. Desmodiurn (Nephromeria) moUe DC. Prod. 2- 832. He-
dysarum molie Vahl Symb. 2 p. 83. — Bot. Sulph. 83.

Centralamerika og de vestindiske Oer.

48. Desmodiurn (Nephromeria) liarclayi Benth., caule flexuoso
hirtello, stipulis brevibus latis deciduis, foliolis ovato-rhombeis
acutiusculis utrinque præsertim subtus puberulis, racemis pani-
culatis, leguminis stipitati demum glabri articulis 1—2 orbicu-
lato-reniformibus submembranaceis glabris , margine seminali in-
trusa, isthmis angustissimis.

Paa Vestkysten af Centralamerika (Barclay, Bot. Sulph. 83).
SecU Nicohonia Benth. cfr. Plantas Junghuhnianas p. 221.

49. Desmodiurn (Nicolsonia) barhatum Bent. Hedysarum
barbatum Linn. Nicolsonia barbata DC. Prod. 2. 325.

Denne ved sin stærke Haarbeklædning ioinefaldende Plante
er almindelig udbredt i Nicaragua- og Costa-Rica i Bjergregio-
nerne fra 1500'— 7000'. Jeg fandt den saaledes paa Vulkanen
Irasu (7000'), paa Vulk. Viejo (3000'), paa Vulkanen Masaya
(2000) og paa Aguacate (1500'). Den forekommer ogsaa paa

Antillerne.

Zornia Gmel.

50. Zornia reticulata Smith, in Hees cycl. n. 2. Hedysa-
rum diphyllum /? Linn. Schomburgk Guian. 1200.

Henhorer til de almindeligste Planter i Savannerne fra 1500
til 5000 Fod (Masaya, El Viejo, Cartago, Candelaria, Segovia).
Den forekommer i en Mængde Varieteter, med glatte eller duun-
haarede Blade, med Bælgene nogne eller besatte med Hageborster.

Poiretia Vent.
61. Poiretia scandens Vent. choix. t. 42. — • P. multiflora Mart.

I

19

et Gal. Turpinia punctata Pers. Glycine punctala Willd. DC.
Prod. 2. 315 H. B. K. nov, gen. am. 6. 510.

Ved Pacaca i Costa-Rica, Mexico, Vestindien, Caracas.

Aeschynomene Linn.

52, Aeschynomene americana Lnin. sp. 1016. Sloane Jam. 1.
t. 118. f. 3. Schomburgk Guian. 3. 854. DC. Prod. 2. 330.

Som Ukrudspante paa Marker og Veie (El Viejo, Segovia)
Centralamerika, Vestindien, Guiana.

53, Aeschynomene glandulosa Poir. suppl. 4. 76. an ameri-
canæ varietas? DC. Prod. 2. 321.

Paa fugtige Enge i Centralamerika, Vestindien.

54, Aeschynomene Hystrix Poir.? suppl. 4 p. 79. DC. Prod.
2. 321. Schomburgk Guiana. 3.

Faa og ufuldstændige Exemplarer fra Savannerne paa Vul-
kanen Viejo (3000').

(Fortsættes.)

2*

20

Scrophularineæ centroamericanæ.

Ved
G. lierdham og A. Orsted.

Subordo L Salpiglossideæ.

Browallia Linn.

i. Browallia demissa (Linn. spec. p. 879). Bot. mag. 1.
1136. Chois. raem. soc. phys. genev. 6. 1. 3. f. 4. DC. Prod.
10. 197.

I Udkanten af Kratskove; ved San José og paa Bjerget
Aguacate. Columbien, Guiana, Brasilien.

Subordo 2, Antirrhinidcæ.

Russelia Jacq.

2. Busselia sarmentosa (Jacq. Amer. p. 178. t. 113.) Rus-
selia miiltiflora Curt. bot. mag, t. 1528. Scrophularia coccinea
Linn. R. ternifolia Humb. B. et Knuth. R. syringæfolia Cham.
et Schlecht.

Horer til de almindeligste Planter i Savanner og Kratskove
paa hele Vestsiden af Nicaragua og Costa-Rica fra Havets Ni-
veau til .3000 Fod. Granada, Aguacate, Segovia, Vulkanen
Viejo. Acapulco , Panama. De af mig fra mange forskjellige
Localiteter indsamlede Exemplarer vise en ikke ringe Forskjellig-
lied i Beklædning, Bladenes og Blomsterstandens Form o. s. v. ,
saa at jeg formoder, at noiagtige Undersogelser af de levende
Planter ville vise, at de henhore til forskjellige Arter; men mit
Materiale af turrede Exemplarer er ikke tilstrækkeligt til at jeg
derpaa anseer det for rigtigt at begrunde en saadan Adskillese.

u

Escopedia Ruiz et Pavon.

3. Escobedia linearis (Schlecht. in Linnæa 8. 216). DC.
Prod. 10. 337. E. lævis Cham. et Schlecht. E. stricla Zuccar.

Ved Bredderne af Floden Sapoa i Provindsen Guanacaste.
Mexico.

Stem o dia Linn.

Sectio. Diamoste Cham. et Schecht. § 1. Petiolatæ.

4. Stemodia gldbra Ord. (non Sprengl.) sp. n., fruticosa,
erecta, glabra, ramis teretibus cinereis nitidis, foliis ternis pe-
tiolatis lanceolatis v. lanceolato-ellipticis longe acuminatis grosse
serratis glabris, floribus breviter pedicellatis axillaribus, corolla
tubuloso-campanulata calyce subtriplo longiore intus villosa, stig-
mate horizontali late bilamellato, ovario annulo cincto.

Frutex 3— 4pedalis; rami curvati teretes cinerei glabri ni-
tidi; internodia bipollicaria. Folia terna, breviter petiolata, lan-
ceolato-elliptica, longe acuminata, grosse serrata, basi angustata
integerrima, primum puberula dein glabra, 2 — 2^ pol. longa, 8 —
91in. lata; petioli 2 lin. longi puberuli. Flores axillares, 3 — oni,
breviter pedicellati. Pedunculi 2 lin. longi tomentosuli. Calycis
laciniæ lineares 2J lin. longæ, subæquales, sparce tomentosæ vel
siibglabræ. Corolla tubuloso-campanulata, extus subglabra, intus
villosa, 6 lin. longa; labium posticum rctusum, anlicum trilobum,
lobis rotundatis æqualibus. Stamina quatuor didynama; duo
postica paulo infra medium inserta, filamentis vix tertiam corollæ
partem longitudine æquantibus, antheris verticalibus, parum re-
motis, oblongis insertione sub-æqualibus; duo antica paullo supra
basin corollæ inserta, filamentis subtriplo longioribus quam stam.
post., antheris horizontalibus oblongis junctis insertione sub-
inæqualibus. Ovarium oblongum glabrum basi annulo cinctum.
Stylus filiformis, erectus, glaber, slamina postica paullo superans;
stigma apice dilatatum , late bilamellatum, curvatum. Capsula
mihi ignota.

AfGnis Stemodiæ pedunculari. Differt glabrilie, foiiorum formå,

22

pedicellis brevioribus. floribus paulo minoribus , calycis lariniis
angustioribus, corolla intus villosiore.

I den frodige Skov, som beklæder Bjergkjæden , der ligger
imellem Muimui og Esquipulas i Provindsen Segovia, samlede
jeg denne Art med Blomst i Januar.

5. Stemodia parmfiora (Ait. hort. Kew, ed. 2. v. 4. p. 52).
S. arenaria Humb. B. et Kunth nov. gen. 2. 357. t. 175. Ca-
praria humilis Soland. Conobea pumila Sprengl.

Syd for Aguacaliente i Costa- Rica. Mexico, Brasilien, An-
tillerne.

6. Stemodia angulata Ord. sp. n., humilis, procumbens,
ramosa, pubescens v. pubescenti-villosa, cauli ramisque 4 angu-
latis, foliis petiolatis membranaceis ovatis crenato-serratis, basi
cuneatis, floribus axillaribus longe pedicellatis, staminum 2 postic.
filamentis brevissimis, antheris majoribus , 2 antic. filamenlis
longis antheris minoribus, capsula oblongo-ovata.

Herba 6— 9 pollicaris procumbens, pubescens, caulis rami-
que 4angulati, apicem versus villosuli. Folia opposita, longe
petiolata , ovata, obtusiuscula, crenato-serrata, basi cuneata , in-
tegerrima, supra vix puberula subtus minutissime punctata , vix
pollicem longa, 7— 8 lin. lata. Petioli longitudine fere folii, pu-
bescentes. Flores axillares, solitarii aut gemini longe peduncu-
lali* Pedunculi 3-4 lin. longi, pubescentes. Calycis laciniæ
lineares ciliatæ, subinæquales (in primis una ceteris majore et
apice obtusa) 2J lin. longæ. Corolla calyce subduplo longior,
inferne dilute rosea , medio flavescens , superne alba, tubulosa;
limbo bilabiato; lobis superiore bi-, inferiore trifido, lobis ro-
tundatis subæqualibus. Stamina quatuor didynama; stamin. po-
stic. filamentis brevissimis medio corollæ insertis , antheris mag-
nis parum disjunctis ; stam. antic. filamentis longis ^ corollæ lon-
gitudinis a basi insertis, antheris minoribus valde disjunctis.
Ovarium ovatum glabrum. Stylus glaber longitudine filamenta
antica æquans apice in stigma curvatum vix bilobum dilatatus.

23

Capsula ovato-oblonga, primum stylo coronata, glabra, bilocularis,
septicido-bivalvis ; valvulis bifidis; placenta centrali demiim libera.
Semina minuta, niimerosa, oblonga, fuscescentia. Habitus S.
parvifloræ, sed floribus pedicellatis paullo majoribus primo in-
tiiitu distinguenda; coeterum staminum indole et capsulæ formå
diversissima.

I Nærheden af Cartago i Costa-Rica. A. Pendler fandt den
ved Chagres.

§ 2. Axillares.

7. Stemodia durantifoUa (Sw. obs. 2. 40). Capraria du-
rantifolia Linn. Stemodia verticillaris Link, Reichb. Icon. exot.
2. p. 20. t. 149. DC. Prod. 10. 383.

I torre Kratskove ved Santa Rosa i Provindsen Guanacastc
og mellem Granada og Nicaragua. I hele den tropiske Deel af
Amerikas Fastland og paa Antillerne.

Schistophragma Benth.

8. Schistophragma pusilla Benth. DC. Prod. 10. 392.

Denne lille zirlige ved sin lange skulpagtige Kapsel udmær-
kede Plante har jeg samlet med Blomst og Frugt i November i
Udkanten af Skoven i Nærheden af Realejo i Nicaragua. Fra
Tehuantepec til St'a Martha.

Herpestis Gært.
Sectio. Mecardonia.

9. Herpestis chamædryoides (Humb. B. et Kunth. nov.
gen. et sp. 2. p. 369). Lindernia dianthera Sw. Microcarpæa
americana Spreng. Mecardonia ovata Ruiz et Pav. Herp. cu-
bensis Poep. Herp. colubrina Humb. B. et Kunth. Herp. chry-
santha Cham. DC. Prod. 10. 393.

Almindelig paa fugtige Marker i Centralamerika fra Kysten
til 4,500 Fod. Aguacaliente, San José, Granada. Gjennem hele

24

den tropiske Deel af Amerika fra Mexico til Brasilien og paa
Antillerne.

Sectio. Euherpestis. § 3. Multinerves.

iO. Herpestis Sahmanni? (Benth. in comp. bot. mag. 2.
58). DC. Prdd. 10. 397.

Ved et lille Kjær i Nærheden af Pitajaya i Costa-Rica.
Brasilien. Er vistnok forskjellig fra H. Saltzmanni, som den
dog kommer meget nær, men mine Exemplarer ere ikke tilstræk-
kelige til at begrunde en egen Art.

Sectio. Bramia.

H. Herpestis Monniera (Humb. B. et Kunth. nov. gen.
et sp. 2. 306) Gratiola Monniera Linn. Limosella calycina Forsk.
Calytriplex obovata Ruiz et Pav. Bramia indica Lam. Monniera
cuneifolia Michx. M. Brownei Pers. Herpestis cuneifolia Pursh.
H. Monarensis H. B. K. H. crenata Beauv. H. procumbens
Spreng. H. spathulata Blume. DC. Prod. 10. 400. Bot. mag.
t. 2. 557.

Almindelig i Centralamerika ved stillestaaende Vande. I
hele Amerika fra Carolina til Buenos Ayres og over hele Jorden
i den tropiske Zone.

Ilysanthes Rafin.

12. Ilysanthes cjratioloides (Benth. DC. ProJ. 10. 419).
Capraria gratioloides Linn. Lindernia pyxidaria Pursh. Gratiola
anagalidea Michx. Herpestis calitrichoides H. B. K.

Paa fugtige Enge ved Pitajaya og San José i Costa-Rica.
Fra Canada til Guiana.

Vande II ia Linn.
Sectio. Ellobum.

iS. Vandellia diffiisa (Linn. mant. 89). Gratiola origani-
folia Vahl. Bonaya origanifolia Spreng. DC. Prod. 10. 416.

Paa Marker ved San José og Cartago, hvilket er den nord-

25

ligsle Forekomst for denne Plante paa Amerikas Fastland , hvor
den derimod gaaer langt mod Syd, nemlig til Mato grosso i Bra-
silien. Ogsaa paa Antillerne.

Capraria Linn.

i4. Capraria hiflora (Linn. spec. 875). Jacq. pi. Am. t.
150. DC. Prod. 10. J29.

Ved Reaiejo og Granada i Nicaragua. Almindelig fra Mexico
til Brasilien.

Scoparia Linn.

i5. Scoparia dutcis (Linn. spec. 168). DC. Prod. 10. 431.

Henhorer til de almindelige Ukrudsplanter ved Veie, paa
Marker og i Kratskove fra Kysten til 5000'. Reaiejo, Granada,
Cartago. Fra Florida til Brasilien og i den tropiske Zone i alle
Verdensdele.

Buddleia Linn.

Sectio. Lozada. § 1. Paniculatæ.

i6. Buddleia americana (Linn. sp. p. 162) Ruiz et Pav.
11. per. 53. t. 82. f. b. B. calicarpoides Humb. B. et Kunth.
B. decurrens Cham. et Schlecht. B. rufescens Willd.

Almindelig i Centralamerika fra Havets Niveau til 5000 Fod.
Aguacate, syd for Aguacaliente, i Provindsen Segovia (var. foliis
supra evidentius tomentosis). Mexico, Caraccas, de storre Antiller.

17. Buddleia sp.

Fra Bjergene syd for Cartago har jeg Exemplarer af en
Buddleia, som synes at være ubeskreven: men Blomsterne ere
altfor lidet udviklede, til at den med Sikkerhed kan bestemmes
eller beskrives.

18, Buddleia alpina Ord. sp. n., tomento rufescente, ra-
mis ramulisque 4gonis, foliis longiuscule petiolatis oblongø-lan-
ceolatis integerrimis basi subinæquilateris supra reticulatis glabris

26

(raro nitidis) subtiis rufescenti-tomentosis, panicula subfastigiala
floribunda, calycis dentibus obtusis.

Arbor 12— ISpedalis; rami ramulique tetragoni rufescenti-
tomentosi. Folia opposita, longiuscule petiolata, oblongo-lanceo-
lata, acuminata, integerrima, basi subinæquilatera, supra glabra,
reticulata (raro nitida), subtus rufescenti-tomentosa, 3 — 4 pol.
longa, J — 1 pol. lata. Petiolus tomentosus, corapressus, supra
canaliculatus, subtus carinatus, 7 — 10 lin. longus. Panicula
terminalis, subfastigiata, 2— Spollicaris, glomeruli longiuscule
pedunculati, 5 — IGflori, bracteolati. Bracteæ bracteolæque parvæ,
subulatæ, tomentosæ, illæ pedunculo communi, hæ calyci appressæ
eoque breviores. Florum sessilium calyx carapanulatus, 4denta-
tus, tomentosus, lineam longus, dentibus obtusiusculis. Corolla
tubulosa, calyce duplo longior, extus tomentosa inferne nuda,
ad faucem villosa, laciniis obtusis. Stamina 4 sessilia, ad fau-
cem inserta, inclusa. Antheræ minutæ oblongæ. Ovarium sub-
globosum. Stylus apice clavatus, curvatus, faucem vix attingens.
Capsula calyce persistente tecta, ovato-oblonga, acuminata, 2§
lin. longa, tomentosa demum nuda, valvis apice bifidis.

Valde affinis B. nitidæ, a quo differt in primis ramulis 4gonis,
foliis supra reticulatis vix nitidis, calycis dentibus obtusioribus.

Paa Vulkanen Irasu i Costa-Rica paa Grændsen af Egere-
gionen og den alpine Region (10,000'); med Blomst og Frugt i
Januar.

Tribus Ituchnereæ.

Buchnera Linn. *

19. Buchnera lithospermi folia (Kunth. in Humb. et Bonpl.
nov. gen. et sp. am. 2. 341. DC. Prod. 10. 497. B. pilosa Benth.
bot. Sulph. p. 144.)

Almindelig i Centalamerika fra Havets Niveau til 4000 Fod
(El Viejo, Pitajaya, San José, Realejo). Ny-Granada, Mexico.

20. Buchnera elongata (Sw. fl. ind. occid. 2. 1061) DC.
Prod. 410. 98.

27

Over den storste Deel af Amerikas Fastland fra Georgien
til Montevideo.

21. Buchnera rosea (Hurab. B. et Kunth. nov. gen. et sp.
2. 342). DC. Prod. 10. 498. B. lavandulacea Cham. et Schlecht.
in Linnæa 2. 589. Bot. Sulph. 144.

Ved Panama (Cuning, Sinclair), Caracas, Brasilien.

22. Buchnera tinctoria (Bertol. flor. Guatimal. 26). DC.
Prod. 10. 499.

I Gualimala.

Tribus Euphracieæ.

C as til le ja Linn.
Sectio. Euchroma.

23. Castilleja communis (Benth. DC. Prod. 10. 529).

I Savannerne paa Vulkanen Masaya. Almindelig udbredt
over hele den tropiske Deel af Amerika, fra Mexico til den syd-
lige Deel af Brasilien.

Sectio. Hemichroraa.

24. Castilleja irasuensis Ord. sp. n., suffruticosa glabra,
foliis linearibus apice trifidis, lacinia intermedia subtrifida, ra-
cemo elongato laxo, calyce elongato hine fisso postice bilobo,
lobis retusis, corollæ galea tubo suo subdublo iongiore, labii
lobis brevissimis acuminatis.

Suffrutex erectus, ramosus, 1 — 2 pedalis. Caulis ramique te-
retes, glabri, nitiduli. Folia alterna, sessilia, amplexicaulia, line-
aria, supra medium trifida, glabra 8 — 4 lin. longa, lobis lineari-
bus obtusiusculis, intermedio majore sub3 — 4fido. Folio flo-
ralia indivisa, cuneata, apice obtusa, 8 lin. longa, trinervia,
rubicunda, glabra. Flores pedicellati , 15 lin. longi. Pedicelli
2 lin. longi, villosiusculi demum glabriusculi. Calyx elongatus,
tubulosus, compressus, tomentosus, fuscus margine flavescente,
hine fissus inde bilobus, 6—7 lin. longus ; lobis rotundatis vel

28

retusis. Corolla bilabiata subrecta, calyce tres lineas longior,
antice virescens postice rubicunda, labio superiore (galea) apice
retuso, inferiore 3fido , laciniis acuminatis incurvis. Stamina
excerta, anticis corolla lineam longioribus, posticis ei æquilon-
gis. Stylus exsertus. Stigma capitatum. Capsula ovato-ob-
longa, breviter aciiminata, fusca, glabra calyce deraura tecta, 6
lin. longa. Semina oblonga , numerosa, miniitissima; testa laxa
diaphana, reticulata.

Castillejæ fissifoliæ valde affinis differt inprimis floribus multo
minoribus et foliis angustioribus. Specimen Friedrichsthalianiim
in Prodromo (10. 533) memoratum fere intermedium videtur.

Denne Art henhorer til de mest charakteristiske Planter i
den alpine Region paa Vulkanen Irasu i Costa-Rica imellem 9000
og 11000 Fod. Benævnes Gallitos.

Lamourouxia Humb. Bonpl. et Kunth.
Sectio* Hemispadon.

25. Lamourouxia viejensis Ord. sp. n., caule ramisquc
leretibus toraentoso-villosis, foliis sessilibus oblongis serratis vel
subduplicato-serratis utrinque pilis brevibus pubescenti-villosius-
culis rigidis, calycis villoso-tomentosi laciniis snbtriangularibus
tubum suum æquantibus. Corolla elongata tomentosa vix ventri-
cosa, filamentis posticis apice glabris anantheris.

Suffrutex 3 — 4 pedalis. Caulis erectus. Folia opposita,
sessi'ia, 1| pol. longa, 9 lin. lata. Flores subsessiles per paria
dissiti. Corolla vix 1| pollicaris , fere ad medium fissa, intus
ad faucem et ad insertionem staminum pubescenti-villosa, labii
lobi breves (lineara longi), rotundati. Affinis L. rhinanthifoliæ,
a qua differt inprimis indumento , calycis lobis multo minoribus
nec serratis corolla multo minore et antheris posticis nullis.

Jeg fandt denne Plante med Blomst i November paa Vul-
kanen Viejo i Nicaragua (3000')'

26. Lamourouxia sp. attinis L. cordalæ.

29

Paa Vulkanen Masaya (2000') har jeg samlet Exemplarer af
en Art, som er nær beslægtet med L. cordata. Det er vistnok
en ubeskreven Art, men de indsamlede Exemplarer ere ikke
fuldstændige nok til derpaa at kunne begrunde nogen Diagnose.

27. Lamourouxia viscosa (Humb. B. et Kunth. nov. gen.
et sp. 2. 338). DC. Prod. 10. 542.

I Nærheden af Quebradahonda paa Bjerget Aguacate i Costa-
Rica. Ogsaa funden i Guatemala og Mexico.

28. Lamourouxia lanceolata (Benth. DC. Prod. 10. .542)
Ved Ujaras og paa Vulkanen Irasu i Costa-Rica. Mexico.

29. Lamourouxia Gutierrezii Ord. sp. n. Caule ramisque
teretibus pubescentibus, foliis lanceolato-ellipticis subsessilibus
crenatis supra scabriusculis subtus villosiusculis, calycis villosi-
usculi laciniis triangularibus tubo suo brevioribus, filamentis posti-
cis apice glabris anantheris.

Frutex 3 — 4 pedalis, subscandens. Folia parva, 6 lin. longa.
2 lin. lata. Flores pedicellati. Pedicelli 3 lin. longi pubescentes.
Calycis tubus 1| lin. longus. Corolla vix sesquipollicaris, in-
tense rubra, intus ad faueem et ad insertionera staminum pu-
bescens. Galea retusa, labii lobi breves rotundati.

Affinis L. lanceolatæ, a quo tamen et foliorum et calycis
indole magnopere differt.

Denne smukke Art voxer i den yppige Skov, som beklæder
Bjergene mellem Cartago og Candelaria i en Hoide af 6 — 7000
Fod, hvor jeg traf den med Blomst i Februar. Benævnt efter
den hæderlige Costaricaner Francisco Gutierrez.

I Overeensstemmelse med de Regler, som gjelde for Scro-
phularineernes Udbredning i Almindelighed, ifolge hvilke de fo-
rekomme i et meget overveiende Antal Arter i den varme tem-
pererte Zone — fornemmelig i den ostlige Hemisphære — og
herfra aftage baade mod Æquator og Polerne, spiller denne Fa-

30

milie i Centralamerika ligesom i alle de Lande, der ligge under
samme Bredegrader, en temmelig underordnet Rolle. Medens saa-
ledes de fleste Lande udenfor Vendekredsene have deres eien-
dommelige, ofte meget artrige, Slægter som Repræsentanter for
denne Familie — saaledes i den ostlige Hemisphære Slægterne
Verbascum, Linaria og Scrophularia, i Nordamerica Penstemon,
i Chili Calceolaria, i Capstaten Manulaieerne — saa henhore
derimod i Centralamerika de fleste Arter til Slægter (fornemmelig af
Gratioleernes Gruppe), som ere fælles for alle Tropelande, og
de faa eiendommelige Slægter optræde kun i et ringe Antal Arter.
Af de i Centralamerika forekommende Slægter ere saaledes Ste-
modia. Herpestis, Ilysanthes, Vandellia, Scoparia, Buddleia og
Buchnera udbredte over alle Verdensdele, hvilket endog gjelder
om to Arter, nemlig Herpestis Monniera og Scoparia dulcis ; og
de fleste af de andre Arter have en meget stor Udbredning.
Buchnera elongata findes saaledes fra Georgien til Montevideo
— fra 35^ n. Br. til 35^ s. Br. — -, Ilysanthes gratioloides fra
Canada til Guiana, medens Stemodia parviflora, Stemodia duran-
tifolia, Herpestis chamædryoides, Capraria biflora og Castilleja
communis ere udbredte over hele den tropiske Deel af Amerika
fra Mexico til Brasilien. Andre Arter af Slægter, som fornem-
melig ere eiendommelige for Mexico, gaae fra Krebsens Vende-
kreds til Nærheden af Æquator, saaledes: Russelia sarmentosa,
Escobedia linearis, Schistophragma pusilla, Buddleia americana,
Buchnera lithospermifolia, Lamourouxia viscosa og Lamourouxia
lanceolata. Kun 8 Arter ere endnu ikke fundne udenfor Cen-
tralamerika, nemlig: Stemodia glabra, Stemodia angulata, Budd-
leia alpina, Buchnera tinctoria, Castilleja irasuensis, Lamourouxia
viejensis, Lamourouxia Gutierrezii, Lamourouxia sp. cordatæ affi-
nis. — Ligesom den centralamerikanske Flora i det Hele nær-
mest stemmer overeens med den mexikanske, saaledes gjelder
dette ogsaa med Hensyn til Scrophularineerne. Medens saaledes
Russelia, Schistophragma, Castilleja og Lamourouxia ere charak-

31

teristiske for begge disse Florer, er der af Salpiglossideernes
Gruppe, som i Sydamerika har saa talrige Repræsentanter af
Slægterne Schwenkia , udmærket ved Kronfligenes eiendommelige
Form, Brunsfelsia og Schizanthus, kun een Art, som overskrider
Landtungen ved Panama, nemlig Browallia demisa, der er almin-
delig i Costa-Ricas Hoiland sydfor Vulkankjæden, som gaaer
tvers igjennem Landet og som danner et temmelig skarpt Grænd-
seskjel i planteographisk Heeseende.

Hvad Scrophularineernes Fordeling i de forskjellige Regioner
angaaer , da findes de fleste Arter i den varme tempererte Re-
gion, og medens de i den hede Region næsten udelukkende ere
uanselige Urter, som fornemmelig spille Ukrudsplanternes Rolle,
saa optræde de derimod her for en stor Deel som træagtige Planter
eller som Halvbuske med store smukke Blomster, saa at de ofte
ere en Prydelse for Skovene. I den hede og varme tempererte
Region fra Havets Niveau til 4 — 5000 Fod forekomme paa Mar-
ker og ved Veie : Scoparia dulcis , Capraria biflora, Stemodia
parviflora, Stemodia durantifolia, Schistophragma pusilla, Buch-
nera lithospermifolia; i Savanner og Kratskove: Russelia sarmen-
tosa, der paa mange Steder henhorer til de almindeligste Plan-
ter, Castilleja communis, Lamourouxia viejensis, Lamourouxia
sp. cordatæ affinis ; paa fugtige Enge og ved Vande : Hespertis
chamædryoides, H. Saltzmanni?, H. Monniera, Escobedia linea-
ris, Ilysanthes gratioloides, Vandellia diffusa. — Eiendommelige
for den varme tempererte Regions Skove (fra 2000 til 6000 Fod)
ere: Stemodia glabra, Buddleia americana, Buddleia sp. n.?,
Lamourouxia lanceolata, Lamourouxia Gutierrezii. — Buddleia al-
pina henhorer til de charakteristiske Træer paa Grændsen af Ege-
nes Region og den alpine Region, medens Castilleja irasuensis i
denne sidste forekommer meget hyppigt, hvor den ved sine sprag-
lede Blomster og morkegronne Blade danne en smuk Modsæt-
ning til Gnaphaliernes hvide Tuer.

Labiatæ Cenlroamericanæ.

Ved

G. Bentham og Å. Orsted.

Tribus Ocimoideæ.

Ocimum Linn.

i. Ocimum micranthum (Willd. enum. p. 630). DC. Prod.
V. 12. 40.

Ved Granada i Nicaragua, Mexico, Brasilien og Antillerne,

2. Ocimum champechianum (Mill. diet. n. 5.) DC. Prod.
V. 12. 40.

Ved Campeche (Miller!).

Af denne Slægt forekomme rimeligviis i Centralamerika
endnu Ocimum canum og O. gratissimum, som findes i den
tropiske Zone hele Jorden rundt og Ocimum Sellowii og O. car-
nosum, der voxe baade i Mexico og Brasilien.

Marsypianthes Mart.

3. Marsypianthes hyptoides (Mart. in Benth. Lab. p. 61).
DC. Prod. V. 12. 84. Hook. ic. pi. t. 4-57. M. secundiflora
Mart. et Gal. bull. Acad. brux. v. 11. M. sessiliflora Presl.
Clinopodium Chamædrys Vahl. symb. 3. 77. Hyptis chamædrys
Willd. Hyptis inflata Spr.

Henhorer til de almindeligste Planter i Centralamerika fra
Havets Niveau til 5000 Fod og paa de forskjelligste Localiteter;
paa Marker, ved Veie, ved Byer og i Udkanterne af Skove.
Den forekommer derfor ogsaa i mangfoldige Varieteter, der ofte
ere saa forskjellige, at man skulde fristes til at antage dem for
egne Arier; men naar man har samlet et stort Antal Exemplarer,

33

finder man saa mange Overgangsformer, at det ikke er muligt at
fastholde adskillende Charakterer. — Mexico, Brasilien og en Deel
af Antillerne.

Hyp ti s Jacq.

Sectio. Cephalohyptis.
§ 4. Genuinæ.

4. Hyptis capitata (Jacq. ic. rar. 1, t. 115). Clinopodium
rugosum L. Clinopodium capitatum Sw. DC. Prod. 12. 106.

Ved Panama (Cuming), Mexico, Brasilien, Antillerne,

5. Hyptis Parkeri (Benth. Lab. p. 108). DC. Prod. 12. 108.
I Guatimala (Friedrichstahl), Brasilien, Guiana.

§ 5. Xylodontes.

6. Hyptis lantanæfolia (Poit. Ann. Mus. par. 7. 468 t.
29. f. 1). DC. Prod. 12. 110.

I Nærheden af Cartago, Panama (Cuming), Mexico, Brasi-
lien, Antillerne.

7. Hyptis excelsa (Mart. et Gal. bull. acad. Brux. 11). DC.
Prod. 12. 111.

I en Kratskov i Nærheden af Granada i Nicaragua, Mexico.

8. Hyptis ferruginea (Benth. Lab. p. 113). DC. Prod.
12. 111.

Paa Vulkanen Irasu i Costa -Rica i en Hoide af 8 — 9000
Fod. Mexico.

9. Hyptis sp. n.? affinis H. rhomboideæ.

Paa Bjerget Aguacate i Costa -Rica har jeg samlet Exem-
plarer af en Art, som kommer meget nær H. rhomboidea Mart.
et Gal. (DC, Prod. 12. 110), men de ere ikke fuldstændige nok
til derpaa at begrunde en fyldestgjorende Beskrivelse.

3

34

Sectio. Polydesmia.
§ 4. Vulgares.

iO. Hyptis polystachya (Kunth. in H. et B. nov. gen. et
spec. arner. 2. 321). DC. Prod. 12. 121.
I Guatimala (Skinner). Mexico, Peru.

11. Hyptis spicata (Poit. ann. Mus. 7. 474 t. 28 f. 2).
DC. Prod. 12. 12L

Paa Bjerget Aguacate i Costa-Rica. Florida, Mexico, Brasilien.

Sectio. Mesosphæria.

12. Hyptis lilacina (Schiede et Deppe in Linnæa 5. lOl).
DC. Prod. 12. 123.

Almindelig i Costa-Rica. Bjerget Aguacate. San José. I
Guatimala ved Sunil (Hartweg). Mexico.

13. Hyptis viejensis Ord. sp. n., fruticosa, ramis junio-
ribus tomentosis. foliis petiolatis ovatis breviter acuminatis basi
rotundatis sinuato-crenulato-serratis supra vix tomentellis subtus
dense subfloccoso-albo-lanatis, cymis paniculatis terminalibus vel
axillaribus multifloris per anthesin subcapitatis post anthesin
elongatis unilateralibus pectinatis, bracteis minutis setaceis, ca-
lycibus floriferis mollissime albo-Ianatis, fructiferis campanulatis
rectis vix obliquis tomentosis, denlibus subulatis tubo paullo
brevioribus, corolla calycis tubo duplo longiore glabra, filamen-
tis stam. post. pilis brevibus obtusiusculis dense obsitis, stylo
bifido glabro valde exserto.

Frutex 4 — Spedalis. Folia 3 — 4pollicaria. Petioli tomen-
tosi, 6— 8 lin. longi. Fasciculi fructiferi breviter pedunculati 4 lin.
diametro. Pedunculi 1 lin. longi. Flores sessiles 2 lin. longi.
Genitalia exserta. Stylus 1 — J lin. quam corolla longior. Calyx
fructifer vix 2 lin. longus. Nuculæ oblongæ, compressæ, glabræ
fuscæ, £ lin. longæ.

Ved Foden af Vulkanen El Viejo i Nicaragua fandt jeg denne
Plante i de torre Savanner med Blomst og Frugt i November.

i4. Hyptis nicaraguensis Ord. sp. n., fructicosa, ramis

35

junioribus tomentosis , foliis longe petiolatis oblongo-ellipticis
breviter acuminatis basi cuneatis angustatisve subinæqualibus irre-
gulariter v, subsinuato-crenato-serratis supra in primis ad costas
tomentellis subtus tomento subcanescentibus, cymis paniculatis
terminalibus v. axillaribus multitloris per anthesin subcapitatis
post anthesin elongatis unilateralibus pectinatis, bracteis minutis
setaceis, calycibus campanulatis albo-lanatis ore æquali truncato
dentibus subulatis tubum longitudine subæquantibus, corolla ca-
lyce fere duplo longiore, staminibus exsertis, filamentis post.
pilis brevibus obtusiusculis densis obsitis, stylo incluso.

Frutex 4 — 5 pedalis, ramosus, Folia o— 6 pollicaria. Petioli
tomentosi 2 — 2J poll. longi. Corolla alba.

Affinis H. viejeusi, a quo differt inprimis foliis basi angu-
statis, petiolis duplo longioribus, induraento lenuiore et stylo
incluso.

Voxer i Nærheden af Granada i Nicaragua i Kratskove.

Sectio. Pectinaria.

15. Hyptis pectinata (Poit. Ann. Mus. par. 7, 474). DC»
Prod. 12. 127. Bot. Sulph. 150.

Paa torre Marker fra Havets Niveau til 4—5000 Fod. Pun-
tarenas. Cartago. Panama (Curaing, Hinds). Over hele den
tropiske Deel af Amerika og derfra udbredt til de andre Ver-
densdele.

Sectio. Minthidium.

16. Hyptis pulegioides (Pohl. in Benth. Lab. 128). DC.
Prod. 12. 27. 127.

Paa Bjerget Aguacate i Costa-Rica. Brasilien.

17. Hyptis stellulata (Benth. Lab. 129) var. dentibus ca-
lycinis elongatis. DC. Prod. 12. 128.

Samme Sted som den foregaaende. Mexico.

18' Hyptis Derticillata (Jacq. ic. rar. 1. t. 143)» DC.
Prod. 12. 129. Bot. Sulph. 150. Hook. ic. pi. t. 458- Sta-
chys patens Sw. Hyptis parviflora Mart et Gal.

3*

36

Paa torre Marker og ved Veie. Realejo, Costa-Rica. An-
vendes under Navn af Juanilama mocho mod Kolik. Ved Pa-
nama (Sinclair). Mexico, Antillerne.

Flere Arter af denne Slægt, som ere almindelige over den
storste Deel af Amerikas Tropelande fra Mexico til Brasilien,
forekomme rimeligviis ogsaa i Centralamerika, saasom: Hyp tis
recurvata (DC. Prod. 12. 90), H. spicigera (1. c. p. 87),
H. brevipes (1. c. p. 107), H. atrorubens (1. c. p. 108),
H. svaveolens (1. c. p. 126).

Tribus Satureieæ.

Menthoideæ, Satureineæ et Melissineæ Benl^. Lab.
Sphacele Benth.

19. Sphacele alpina Ord. sp. n., suffruticosa humilis fere
acaulis, foliis longe petiolatis oblongis obtusis basi truncato-sub-
hastatis irregulariter crenatis supra bullato-rugosis tomentoso-
pubescentibus subtus albo-lanatis , racemis simplicibus, verticil-
lastris 4 — 5nis 5 — Gfloris remotis, calycis (fructiferi) campanulati
pubescentis dentibus subæqualibus acuraine subulato pungentibus.

Caulis vix ullus sed rhizoma breve in radicem palarem cras-
sum elongatum. Folia 3 — 4pollicaria congesta. Petioli IJ — 2
pollicares longi^ tomentoso-villosi. Racemi simplices 9 — lOpolli-
ces longi. Verticillastri 4 — 5; infimi 5 — 6 pollices a basi remoti,
intermedio inter ceteros regulariter decrescente. Folia floralia 2
ad basin verticillastrorum lanceolata v. oblongo-lanceolata, se-
mipollicaria v. pollicaria, crenulata, tomentoso-villosa. Pedicelli
H — 2 lin. longi. Calyces fructiferi campanulati 6 lin. longi,
dentibus æquilongis sed in labia 2 subdejectis. CoroUæ desunt.
Nuculæ ovatæ, nigræ, nitidæ, lineam longæ.

Voxer i den alpine Region paa Vulkanen Irasu i Costa-Rica
i en Hoide af 9600 — 10,000 Fod. Kronerne vare desværre bort-
visnede paa alle de indsamlede Exemplarer, saa at Beskrivelsen
i denne Henseende bliver mangelfuld.

37

Tribus Monardeæ.

S al via Linn.
Sectio. Calosphace.
§ 1. Micranth æ.

20. Salma occidentalis (Swartz fl. ind. occ. 43.) DC.
Prod. 12. 296. Sloane Jam. 1. 172. t. 107. S. procumbens
Ruiz et Pav. fl. per. et chil. 1. 27. t. 39. f. a.

Almindelig i Centralamerica ved Veie og i Udkanten af
Skove fra Havets Niveau til 4000 Fod. Ujaras og Aguacate i
Costa-Rica, Laguna del Apoyo i Nicaragua. Mexico, Peru, An-
tillerne.

21. Salma privoides (Benth. bot. Sulph. 150). DC. Prod.
12. 297.

Ved Fonseca (Sinclair).

22. Salvia orbicularis (Benth. Bot. Sulph. 1.51). DC. Prod.
12. 298.

Ved Panama (Hinds, Sinclair).

23. Salvia tiliæfolia (Vahl symb. 3. 7). DC. Prod. 12. 299.
Paa Bjerget Aguacate i Costa-Rica. Mexico, Caracas, Gal-

lopagosoerne.

§ 2. Membranaceæ.

24. Salvia hyptoides (Martens et Gal. Bull. Acad. Brux.
V. 11). DC. Prod. 12. 300. S. elsholtzioides Benth. bot. Sulph.
152. t. 50.

Meget almindelig i Centralamerika ved Veie, paa Marker og
i Savanner fra Havets Niveau til 5000 Fod. Vulkanen El Viejo,
Aguacate, Cartago. Realejo (Hinds, Sinclair). Mexico.

25. Salvia hyptoides var. Specimina parva, hispidiora,
foliis floralibus majoribus.

Disse i ovennævnte Charakterer afvigende Exemplarer fandt
jeg paa Bjerget Aguacate.

26. Salvia lophantha (Benth. DC. Prod. 12. 301).
1 Guatimala ved Barranca del Incensio (Skinner).

38

§ 3. Brachyanthæ.
C. Vulgares.

27. Salvia Warszewicziana (Rgl. Flora. B. Z. XXXII.
184). Walp. Ann. 2. 257.

Fundet af Warszewicz i Guatimala.

28. Salvia Ahajaca Ord. sp. n., caule herbaceo erecto
ramoso glabriusculo, foliis longe petiolalis elliplicis acuniinatis
serratis basi longe angustatis glabris subtus pallidioribuS, flora-
libus parvis subulatis deciduis, racemis simplicibus, verticillastris
multifloris remotis, calycibus pedicellatis campanulatis striatis
glabriusculis, labio superiore integro inferiore bifido dentibus
setaceo-acuminatis, corolla calycis tube duplo longiore, galea
pubescente, styli lobo inferiore subulato curvato exserto inferne
barbulato ceterum nudo.

Herba 1 — 2pedalis. Folia 4 — 5pollicaria. Racemi 6 — 8polI.
longi. Flores circa 6 lin. longi. Pedicelli 1 lin., deraum 3—4
lin. longi. Calyces fructiferi campanulati, nitidi, 4 — o lin. longi;
labio superiore latiusculo recurvo, labii inferioris dentibus acumi-
natis, 2 lin. longis. Affinis S. albifloræ (Mart. et GaK in bull.
acad. Brux. v. 11. DC. Prod. 12. 307), a qua differt inprimis
foliis majoribus basi longe angustatis et verticillastris multifloris.

I den yppige Skov, som beklæder Bjergene mellem Cartago
og Candelaria i Costa-Rica og paa Vulkanen Irasu fandt jeg denne
Plante med Blomst og Frugt i Februar i en Hoide af 6 — 7000
Fod. Landets Indvaanere kalde den Alvajaca simaron.

29. Salvia hispanica (Linn. sp. p. 37). DC. Prod. 12.
308. Bot. reg. 5. t. 359.

Dyrkes, da Froene anvendes til en kjolende Drik. Mexico,
Peru, Jamaica, Spanien.

30. Salvia brevicalyx (Benth. DC. Prod. v. 12. 309).
Almindelig i Costa-Ricas Holland fra 2000 til 4000 Fod,

paa Marker, ved Veie, i Udkanten af Skove. Aguacate, Pacaca,
San José. Mexico. Den benævnes der Giride eller Jiride amargo
og anvendes som blodrensende.

39

§. 6. Longifloræ.

C. Luteæ.

3i. Salma chrysantha (Mart. et Gal. bull. acad. Briix. v.
II). DC. Prod. 12. 326.

Denne smukke indtil 10 Fod hoie Busk er en Prydelse for
Skovene paa Vulkanen Irasu i Egenes Region (c. 9000')? »det
de gule tætfiltede Bægere staae i smuk Modsætning til de mor-
kegronne Blade. Mexico.

H. Inflatæ.

32. Salvia fulgens (Cav. ic. 15. t. 23). DC. Prod. 12.
133. S. cardinalis Kunth. in H. et B. nov. gen, et spec. am.
2. 301. t. 151. Benth. pi. Hartw. n. 559.

I Guatimala ved Sunil (Hartweg). Mexico.

55. Salma pulchella (DC. cat. hort. monop. 142)* DC.
Prod. 12. 134. Benth. pi. Hartw. n. 558*

I Guatimala ved Sunil (Hartweg).

L. tubifloræ,

54. Salvia purpurea (Cav. ic. 2. 52. t. 166). DC. Prod.
12. 341. S. farinosa Mart. et Gal.

Jeg fandt denne ved sine tætte Blomsterklaser af smukke
rode Blomster udmærkede Art i stor Mængde paa Sletten ved
Chinotega i Segovia (c. 4000') i Januar. I Guatimala (Skinner).
Mexico.

35. Salvia pseudococcinea (Jacq. coll. 2. 302, ic. rar. 22.
t. 209). Bot. mag. t. 2864. S. Galeottii Martens.

Ved Campeche (Perrine). Mexico, Caracas, St. Thomas.
M. Hastatæ.

36. Salvia costaricensis Ord. sp. n., caule herbaceo vil-
loso demum glabrescente, foliis longe petiolatis late deltoideis
basi sagittato-cordatis crenato-serratis pilis brevibus sparsis ap-
pressis strigilloso-pubescentibus , subtus sæpe glabriusculis ad
venas tanlum puberulis, racemis elongatis ramosis, verticillastris
Ig — 18 parum remotis bifloris, calycibus pedicellatis ovato-cam-
panulatis villoso-glandulosiSy labio superiore brevissime triden-

40

tato, inferiore bifido, dentibus lanceolatis acuminatis, corollis
calyce triplo longioribus glabriusculis, tubo brevi, galea elon-
gata, stylo subulato curvato glabro.

Herba 1— 2pedalis. Folia majora 6poll. longa, basi latitu-
dine loiigitudinem subæquantia. Petioli SJpoll., interdum foliis
dimidio longiores. Racemi graciles simplices vel trifurcati. Axis
villoso-glandulosus. Verticillastri iriferi 4 lin., medii 2 lin.
inter se remoti. Flores vix semipollicem longi. Pedicelli I — IJ
lin. longi. Calyx fructifer 2J lin. longus. Corolla 4| lin., galea
3 lin. longa. Tubus supra ovarium contraclus dein prope faucem
ventricosus. Genitalia nunc corollam æquantia, nunc exserta. Af-
linis S. vitæfoliæ (DC. Prod. 12. p. 348)5 sed omnibus partibus
distinctissima. Flores quam in coeteris hastæfoliis multo minorfes.

I Skovene paa Bjerget Aquacate og ved Jaris i Costa-Rica
(2 — 3000') med Blomst og Frugt i November. Den kaldes der
yerba de corazon.

Tribus Stachydeæ.

Scutellaria Linn.
37. Scutellaria purpurascens (Swartz fl. Ind. occid. 2.
1013). DC. Prod. 12. 416.

Ved Cartago i Costa-Rica. Med Blomst og Frugt i April.

Brasilien, Guadeloup.

Stachys Linn.

58. Stachys Galeottii (Martens in bull. acad. Brux. v. 11).
DC. Prod. 12. 479.

Ved San José i Costa-Rica.

59. Stachys arvensis (Linn. sp. p. 814). DC. Prod. 12. 477.
Forvildet paa Vulkanen Irasu (7000')-

Tribus Ajugeæ«

Teucri um Linn.
åO. Teucrium inflatum (Swartz prodr. ti. Ind. occ. 88).
DC. Prod. 12. 581. Teucrium palustre Kunth. Benth. PI. Hartw.
n. 684.

41

I en Kratskov mellem Granada og Tipitapa i Nicaragua med
Blomst i Januar. Mexico, Brasilien, Antillerne.

Ligesom Scrophularineerne have ogsaa Labiaterne et meget
overveiende Antal Arter i den gamle Verdens varme tempererte
Lande (fra 40° til 50° n. Br.) og aftage herfra gradviis baade mod
Polen og Æquator. I Amerika aftage de endnu i noget stærkere
Forhold mod Æquator end Scrophularineerne, saa at de her fra
0° til c. 10° n, Br. — altsaa ogsaa i en Deel af Centralame-
rica — staae noget tilbage for disse, hvad enten man seer hen
til Arternes og Slægternes Antal eller Individernes Mængde og
Storrelse. Guianas Flora tæller saaledes ikke mere end 18 Arter
af Labiaternes Familie, men 29 Arter af Scrophularineernes, uag-
tet disses absolute Antal er mindre. Næsten alle centralameri-
kanske Arter henhore enten til Slægten Hyptis, som paa Brasi-
liens Hoisletter optræder med en mærkelig Rigdom af Arter,
eller Salvia, som fornemmelig har hjemme i Mexico; men medens
Centralamerika har 22 Arter fælles med Mexico, har det kun
14 Arter fælles med Sydamerika, og af disse ere 11 tillige mexi-
canske, saa at disse 11 Arter ere udbredte over hele den tro-
piske Deel af Amerika. 11 mexicanske Arter have deres Syd-
grændse i Centralamerika, men kun 3 brasilianske have deres
Nordgrændse her. 11 Arter ere hidtil kun fundne i Central-
amerika*). De fleste Arter forekomme ,i den hede og varme

*) Fælles for Mexico o«? Centralamerika ere: Hyptis excelsa, H. ferru-
ginea, H. stellulata, H. verticillata, Salvia hyptoides, S. brevicalyx, S.
chrysantha, S. fulgens , S. pulchella , S, purpurea, Stachys Galeottii.
Fælles for Mexico, Centralanierica og Sydamerika ere: Ocimum micran-
thum, Marsypianthes hyptoides, Hyptis capitata, H. lantanæfolia, H. po-
lystachya, H. spicata, Salvia occidentalis, S. tiliæfolia, S. hispanica, S.
pseudococcinea , Teucrium inflatum. Fælles for Sydamerika og Cen-
tralamerika, men ikke for Mexico ere: Hyptis Parkeri, H. pulegioides, Scu-
tellaria purpurascens. Eiendommelige for Centralamerika : Ocimum cam-
pechianum, Hyptis rliomboideæ afF n. sp. , H. liiacina, H. viejencis, FJ.
nicaraguensis, Sphacele alpina, Salvia privoides, S. orbicularis , S. lo-
phantha, S. Alvajaca, S. costaricensis.

42

tempererte Region — fra Havets Niveau til 5000 Fod — og voxe
forneramelige paa torre, solbare Steder, paa Marker, ved Veie,
i Savanner og i Udkanten af Kratskove. Kun faa Arter fore-
komme i fugtige Skove (Salvia costaricensis) eller i den tempe-
rerte Region (Hyptis ferruginea, Salvia Alvajaca), hvor der ogsaa
findes enkelte træagtige Former (Salvia chrysantha). I den al-
pine Region har jeg kun truffet een Art (Sphacele alpina).

43

Malpighiaceae centroamericanae.
Bestemmelser og Beskrivelser

af
Å. Grisehach.

Ved
A. S. Or sted.

Tribus ISalpighieae.

Malpighia Plum.

i. Malpighia glahra L. DC. Prod. v. 1. p. 578« —
A. Juss. Monogr. des Malp. p. 11.

Paa Vestkysten. Realejo.

2. Malpighia nitida Mill. Gr. in Linnaea v. 22. p. 2.

In foliis junioribus pili malpighiacei occurrunt, in M. glabra
L. quoque numerus glandularura 6 ex^tat, sed praeter folia M.
nitidae in acumen abruptim producta haec etiam petalis minus
inaequalibus recedere videtur.

Exstat specimen delloratum inque eadem loco (pr. Sapoa)
lectum, foliis conforme, umbellis brevius stipitatis parum rece-
dens, carpidiis maturis medio tantummodo unitis fallax, quae
monstrositate quadam non bene evoluta censuerim.

Nomen vernaculum: Guacuco.

I Nicaragua imellem Sapoa og Tortuga.

5. Malpighia incana Mill. — Juss« 1. c. p. il.

Ved Carapeche.

Byrsonima Rich.
4. Byrsonima oaxacana (A. Juss. 1. c. 2. p. 29). — B.
cotinifolia Benth. PI. Hartw. 277.

44

Nomen vernaculum: Nancite.

Ved Santa Rosa i Provindsen Guanacaste.

5. Byrsonima Karwinskiana (A. Juss. I. c. p. 34).

Drupa foveolala praecedentis. Praelcrea B. crassifoliae Kth.
similis est, tomento foliorum persistente nec connectivo dig-
noscenda.

I Nicaragua ved San Juan del Norte og Granada, ogsaa
paa Vulkanen Masaya.

Galphimia Cav.

6* Galphimia glauca (Cav. Icon. 5. p* 61. tab. 489). —
A. Juss. U c. p. 69.

1 Provindsen Segovia imellem Matagalpa og Xinotega.

Bunchosia Rich. Juss.

7. Bunchosia Lindeniana (A. Juss. 1. c. p. 81).

PauUo recedit a descriptione auctoris petiolo breviori 2>'"
longo et racemis inferne compositis.
Paa Bjerget Aguacate i Costa-Rica.

8. Bunchosia glandulifera (Kth. nov. gen. v. o. p. 154.)
Jacq. ic. rar. 3. t. 469.

Specimina Oerstediana quibusdam notis levioribus a planta

A. Jussiaei! culta recedunt, scilicet foliis magis oblongatis (3 —
4" longis, iVs — 2" latis) membranaceis, tamen, etsi contrarium
in libris affirmatur, lamina in petiolum breviter protracta basi
subacuta conveniunt, neque ex his rationibus ad B. cornifoliam
Kth. referri possunt, cui apud auctorem folia angustiora, ramuli
laeves, pedicelli infra medium articulati (nec medio, ut in no-
stris), stigma peltatum (nec bilobum).

I Nicaragua ved Granada,

9. Brachypteris borealis (A. Juss. 1. c. p. 102.) Bani-
steria ovata Cav. Diss. t.257. B. picta Kunth. B. maritima Rich.

B. brachyptera DC. Grisebach Linnæa v. 22.

Ved Panama.

45

Tribus Banisterieae.

Stigmaphyllon A. Juss.

iO. Stigmaphyllon retusum Gr. sp. n., foliis subcordato-
orbiculatis integris mucronatis subtus pube opaca cinereis, pe-
tiolo apice biglanduloso , anlheris glabris , stylis apice foliaceis,
samarae pubentis loculo latere cristis appendiculato, ala basi
introrsurn in angulum producta superne dilatata.

Hane speciem, quam olim a St. fulgente Juss. proximo
quidem sed tomento foliorum sericeo samaraque distincto non
separaveram, legit quoque pr. Mérida cl. Moritz: habitu eximie
accedit ad St. tomentosum Juss., cui petioli infra apicem bi-
glandulosi, et St. litorale Juss., cui antherae hispidae. Liana
internodiis elongatis teretiusculis laeviusculis, ramulis junioribus
puberulis. Folia opposita, 5 — SVa" longa, 4V3 — 2V4" lata, utrin-
que rotundata apiceque subretuso brevissime mucronata, supra
virentia, glabra, subtus tomento tenui brevissimo obducta, margine
quandoque glandulifera , tenuia, reticulo nervorum subtus promi-
nulo, petiolo 1~ IV2" longo apice glandulam ovoideam utrinque
exserente , stipulis caducis cicatricem amplexicaulem relinquenti-
bus. Umbellae multiflorae, longe stipitatae, in paniculam axilla-
rem trichotomam folio subaequalem redactae, pedicellis tenuibus
inaequalibus puberulis, plerisque infra medium articulatis et bi-
bracteolatis. Calyx Sglandulosus. Samarae (junioris) loculo e
lateribus cristulas 3 — 4 alae parallelas emittente, ala oblique ad-
scendente, margine crassiori anguligero rectilineo, inferiori sen-
sim dilatato apiceque rotundato.

I Nicaragua ved Granada.

il. Stigmaphyllon mucronatum (A^4 Juss. 1. c. p. 123.)
I Nicaragua ved Granada. — I det kongl. Herbarium i Ber-
lin findes Exemplarer af samme fra Panama.

12. Stigmaphyllon fulgens (A. Juss. 1. c. p. 116). Bot.
Sulph. p. 75.

Ved Realejo (Hinds).

46

13. Stigmaphyllon ellipticum (A. Juss.? 1. c. p. 123).
Bot. Sulph. p. 74.

Ved Fonseca og Panama (Hinds).

B anis te ri a L.

i4. Banisteria Schomburgkiana (Benth. in Hook. Lond.
Journ. of Bot. 7. p. 129).

Foliis plerisque subtus inferne 2-— 4glanduliferis accedit ad
B. acanthocarpam A. Juss., ceterum plane convenit cum icone
B. argenteae Spr. Kunthiana, a qua calyce eglanduloso differt.
Connectivum trium staminura excrescens. Fructus ignotus.

Denne Art, der udmærker sig ved sine paa Underfladen
solvglindsende Blade fandt jeg i den yppige Skov, som beklæder
Bjerget Aguacate i Costa-Rica paa en Hoide af c. 1500 Fod
med Blomst i November.

i 5. Banisteria maracayhensis (A. Juss. 1. c. p. 164).
Nomen vernaculum : Nance colerado.

Paa samme Sted som den foregaaende, med Blomst i No-
vember.

16. Banisteria maracayhensis §- angustifolia ., foliis
ovato-oblongatis vel oblongo-lanceolatis (3—2" longis IV2 — 1"
latis).

I Provindsen Segovia, med Blomst og Frugt i Januar.

Heteropteris Kth.

17, Heteropteris stannea Gr. sp. n., foliis ellipticis acu-
tatis supra glabris subtus pube minuta metallice subnitentibus
eglandulosis margine infra medium glanduliferis , panicula termi-
nali, pedicellis supra basin articulatis juxta articulum bibracteo-
latis, calyce Sglanduloso, fructu ....

Proxima H. Wydleranae A. Juss. distincta foliorum formå,
petiolo infra medium glandulifero, inflorescentia et inprimis pe-
dicellis supra basin nec supra medium articulatis. Rami tere-

47

tiusculi, lenticellis copiosis exasperati, paniculae pube adpressa
cinerei, vetustiores grisei. Folia 4--3V2" longa, 2V2" lata basi
rotundata, apice breviter acuta, coriacea, supra lucida reticulo-
que venarum prominulo dense areolata, subtus nitore pallido
quasi stanneo vel in fulvum vergente sericea, venis primariis ar-
cuatis prominulis iisque plerumque alternantibus, glandulis mar-
ginalibus remotis utrinque 5 — 6 minutis denticuliformibus, pe-
tiolo 3 — 4'" longo caniculato infra medium glandulis 2 minutis
impresso. Panicula terminalis trichotoma, brevis, folia vix aequans,
ramis trichotomia iterata corymboso-racemosis , pedicellis 4 — 5'"
longis 1'" supra basin articulatis, bracteolis minutis subrotundo-
acutiusculis. Sepala ovato-obionga, obtusa , ferruginea, quatuor
basi biglandulosa, glandulis ovoideis crassis. Petala paullo lon-
giora, limbo parvo elliptico -oblongo integro glabro. Stamina
aequalia, glabra, connectivo dorsali glanduliformi. Styli parura
exserti, recurvi, glabri, stigmate cristæformi.

Denne ved sine paa Undersiden metalglindsende Blade ioi-
nefaldende Art fandt jeg paa Bjerget Aquacate med Blomst i
November.

18. Heteropteris floribunda (Kth. nov. gen. 5, p. 166.)
Byrsonima stigmatophorus Schlechtend. sec. specim. Karwinski-
ana in herbar. Martiano. (Juss. 1. c. p. 202).

I Nicaragua imellem Sapoa og Tortugo, med Blomst og
Frugt i Marts.

19. Heteropteris Beecheyana (A. Juss. 1. c. p, 221).
Banisteria tomentosa? Schlect. in Linnæa 10 p. 244.

I Provindsen Segovia i torre Kratskove, næsten afblomstret
og med Frugt i Januar.

20. Heteropteris Lindeniana (A. Juss. 1. c. p. 203).
Samlet i Yucatan med Blomst i Juli af Linden.

21. Heteropteris Mathewsana (A. Juss. I. c. p. 200)?
Bot. Sulph. p. 75.

1 Veragua (Hinds).

48

Te trap te ris Cav.

22. Tetrapteris inaequalis (Cav. diss. 9. t. 260) A. Jiiss.
1. c. p. 268. Plum. arner. 1. t. 16. Banisteria bracteata DC. Prod,

I Costa -Rica paa Bjerget Jaris, med Blomst og Frugt i
November.

Hiraea Jacq.

23. Hiraea Swartziana (A. Juss. 1. c. p. 317). Mal-
pighia faginea Sw. FI. Ind. occ. 2. p. 850.

Recedit ab H. fulgenle A. Juss. ! foliis versus basin obtu-
sam sensim attenuatis (nec a medio deorsum aequaliter rotunda-
tis) et umbellis 4floris (nec 3floris).

I Nicaragua ved San Juan del Norte , med Blomst i Juni.

24. Hiraea chrysophylla (A. Juss.! 1. c. p. 318).

Folii figura cum praecedente convenit, differt sepalis glan-
duliferis. Descriptioni auctoris addantur: caulis volubilis; sa-
marae puberulae, crista dorsali brevi crassiuscula obtusa, alis la-
teralibus distinctis multoties latioribus papilionaceis dilatato-del-
toideis, margine exteriori subtruncato eroso, angulis rotundatis,
nervis divergentibus prominulis.

Ved Bredderne af Floden San Juan i den fugtige Urskov,
med Blomst og Frugt i Juni.

Jubelina A Juss.

25. Jubelina nicaraguensis Gr. sp. n., foliis ovali-orbicu..
latis glabris margine supra basin glanduliferis membanaceis, um-
bellis in paniculas axillares dispositis, corolla calycem plus duplo
superante, alis samarae lateralibus latissimis.

Liana ramis junioribus compressis puberulis, demum teretibus
glabris. Folia (insectis erosa) 2V2 — IV3" longa, 2 — IVs" lata, basi
obtusiuscula, apice rotundata, utrinque glabra, 3 — 4'" supra basin
in utroque margine glandula minuta notata, venis primariis oblique
transversis parum prominulis, petiolis 3—4'" longis glabris vel
cum laminae basi obsolete puberulis linea prominula stipulari con-

49

nexis. Umbellae 2 — 4 florae, in paniculas axillares 4 — 6" longas
trichotomas patentes digestae, foliis floralibus conformibus sen-
sim decrescentibus, pedicellis 8 — 12"' longis adpresse puberulis
juxta basin articulatis et bibracteolatis, bracteolis bracteisque
minutis. Sepala iVs'" longa, obvato-orbiculata , dorso adpresse
pubescentia, basi glandulis 5 magnis orbiculatis connexa. Petala
dorso adpresse pubescentia, ungue calycem subaequanle, limbo
orbiculari eroso-denticulato 4'" fere diam. Stamina 10 confor-
mia, e calyce breviter exserta, antheris ovoideis, loculis connec-
tivum subaequantibus. Styli 3 divergentes, e staminibus paul-
lum exserti, stigmate capitato crassiusculo. Samarae 3, axi li~
neari contiguae, adpresse puberulae, 8'" fere altae, 2" latae^
margine utrinque in alam latissimam trapeziformem extus obso-
lete sinuosam excrescente, ala dorsali plus duplo angustiori,
vallecula utraque processum alis parallelum exhibente membrana-
ceum subinflato-crassum (loculos laterales Jussiaei) extus in ap-
pendices cristæformes 4 — 5 crispatas 1 — 2'" latas indeque ala
dorsali multo breviores eique parallelas productum.

Habitu cum specie guianensi apud Delessert (ic. 3. t. 32.)
depicla, etsi flores majores sunt, bene convenit, et structura
fructus plane eadem est: tamen characteres non omnes d. Jus-
sieu rite intellexisse videtur, scilicet glandulas calycis, quae cum
sepalis alternant, dorso ipsorum affixas håbet, samaramque tri-
locularem dicit, quum loculi laterales mihi secundarie vacui ap-
parent nec ad ipsum pericarpium, verum ad genera processuum
dorsalium pertineant, ita ut Jubelina inprimis calyce 5glanduloso
et formå appendicum vallecularium ab iis Hiraeis distet, quae
(e. c. H. Poeppigiana) ejusmodi appendicum vestigia praebent.

Denne Art, der vistnok er den mærkeligste af de af mig i
Centralamericka iagttagne Malpighiaceer, da man hidtil kun har
kjendt een Art af denne Slægt, traf jeg med Blomst og Frugt i
Januar i torre Kratskove mellem Esquipulas og Hac. Palmar i
Provindsen Segovia.

4

50

Tribus Oaudichaiidieae.

26, Gaudichaudia congestiflora (A. Juss. 1. c p. 336.)
I Costa-Rica paa Bjergene sydfor Aguacaliente, med Blomst
og Frugt i April (c. oOOO').

Folgende Arter ere udbredte baade over Sydamerika og over
Mexico eller Antillerne og forekomme maaskee ogsaa i Central-
america: Malpighia punicifolia, Byrsonima spicata, Bunchosia ni-
lida, Stigmaphyllon convolvulifolium, puberum, periplocæfolium,
Heteropteris plalyptera, Hiraea Simsiana.

Malpighiaceerne kunne betragtes som en amerikansk og da
nærmest som en brasiliansk Familie; thi af alle Arter, der neppe
udgjore mere end 570, findes omtrent 300 i Brasilien; men
kun c. 250 i den ovrige Deel af Amerika og neppe 60 Arter i
Asien og Afrika tilsammen, medens de ganske mangle i Ny-
Holland. Alle amerikanske Arter udmærke sig ved eiendomme-
lige store Kjertier paa Bægeret, hvilke mangle hos den gamle
Verdens Former. Malpighiaceerne have deres maximum i Ame-
rika imellem 10° —23^ s. Br. Herfra aftage de stærkt ikke blot
mod Syd, hvor kun faa Arter overstige 30°. — Banisteria bona-
riensis og Stigmaphyllon littorale forekomme endnu paa 34° i
Nærheden af Buenos-Ayres — , men ogsaa mod Nord. Saaledes er
Anjtallet af Arter allerede faa Grader nordfor Æquator (i Guiana)
sunket til 70, og endnu nordligere i Columbien til 45 og i Peru
til 31. Endnu stærkere aftager denne Familie i Sydamerika mod
Vest, saa at det kun er faa Arter, som overskride Cordilleren.
Brasilien udmærker sig ikke blot ved sin Rigdom paa Arter, men
har ogsaa mange eiendommelige Slægtformer, saasom: Dicella,
Heladena, Thryallis, Janusia , Schvvannia , Camarea og Pteranda,
af hvilke dog de to sidstnævnte i den senere Tid ogsaa ere
fundne i Guiana. Fra Antillerne kjender man 56 Arter og een
eiendommelig Slægt (Triopteris) . medens Mexico tæller 61 Arter
og har to egne Slægter, nemlig Gaudichaudia, hvoraf dog een

I

51

Art forekommer i Sydamerika, og Galphimia. Nordgrændsen for
deres Udbredning er ved 26°, og de Arter, som gaae længst mod
Nord ere Triopteris jamaicensis og Malpighia polytricha paa Ba-
hamaoerne og Hiraea septenlrionalis ved Monterey i Mexico, Uag-
tet den her meddeelte Fortegnelse over Centralamerikas Malpi-
ghiaceer kun kan betragtes som meget ufuldstændig, saa er der
dog neppe nogen Tvivl om, at de ligesom saa mange andre Fa-
milier have to Centra for deres Udbredning i Amerika, et i Bra-
silien og et andet i Mexico, og at de saaledes i Centralamerika
spille en mere underordnet Rolle i Forhold til de andre Fami-
lier end i Mexico. Centralamerika har lige mange (10) Arter
fælles med Mexico*) og med Sydamerika**), men kun 5 med
Antillerne***). De tilhore næsten udelukkende den hede Re-
gion og ere her maaskee noget hyppigere i Ostkystens Urskove,
end i de torre Catingaskove paa Vestsiden. I Urskoven udgjore
de en væsentlig Bestanddeel af de der saa charakteristiske Lia-
ner (Tetrapteris, Hiraea, Stigmaphyllon), som saa væsentligen bi-
drage til at give Vegetationen i disse Skove et eiendommeligt
Præg. Deres træagtige Stængler, der som oftest ved mærkelige
Anomalier i Vedets og Barkens gjensidige Udvikling have Ud-
seende af at være dannede af flere der ere sammenvoxede,
slynge sig om Stammerne af de hoieste Træer; fra Toppen ud-
sende de Grene til Nabotræerne, saa at der i disse Skove ofte
paa denne Maade dannes et Tag af Slyngplanternes sammen-
hængende Væv. Der frembyder sig derved ikke ringe Vanske-

*) iMalpighia glabra, i\l. incana, Byrsonima oaxacana, B Karwinskyana, Gal-:
phimia glauca, Bunchosia Lindcniana, Stigmaphyllon mucronatum, Hete-
ropteris floribunda, H. Becheyana, Gaudichaudia congestiflora.

** Malpighia nitida, Bunchosia glandulifera, Brachypteris borealis, Stigma-
phyllon fulgens, S. ellipticum, Banisteria Schomburgkiana, B. maracay-
bensis, Heteropteris Mathewsana, Tetrapteris inæqualis, Hiraea chryso-
phylla.

"*) Malpighia glabra, Brachypteris borealis, Stigmaphyllon fulgens, Tetrap-
teris inæqualis, Hiræa Swartziana.

4*

52

lighed ved Indsamlingen af Blomster af disse Planter, der ikke
let erholdes uden ved at lade Træerne fælde. I Catingaskovene,
hvor Lianerne i det Hele ere sjeldncre, forekomme ogsaa færre
Slyngplanter af denne Familie (Stigmaphyllon mucronatum, Ba-
nisteria maracaybensis v. angustifolia, Heteropteris floribunda, H.
Becheyana, Jubelina nicaraguensis); men her fremtræde de til-
lige som lave og i Almindelighed forkroblede Træer. Byrsonima
oaxacana horer saaledes til de mest charakteristiske forkroblede
Træformer omkring Hac. Santa Rosa i Provindsen Guanacaste,
hvor den er bekjendt under Navnet „Nancite"*) og hvor dens
Bark, der indeholder meget Garvestof, anvendes istedetfor Ege-
bark. Byrsonima Karvinskyana og Bunchosia glandulifera fore-
komme yppigt i Catingaskovene i Nicaragua. Malpighiaceerne
ere endnu almindelige til en Hoide af 2000 Fod (Bunchosia
Lindeniana, Banisteria Schomburgkiana, B. maracaybensis, He-
teropteris stannea paa Bjerget Aguacate i Costa-Rica) , men af-
tage gradviis herfra og forsvinde ganske over 4 — 6000'. I denne
Hoide har jeg kun truffet Galphimia glauca, en lav Busk, paa
Grændsen af Egeregionen i Segovia og Gaudichaudia congesti-
flora, der i Costa-Ricas Hoiland betegner Sydgrændsen for denne
mexicanske Slægts Forekomst.

') Landets Indvaanere forene de fleste Former af denne Familie baadedeni
med Vingefrugt og dem med Bær under Benævnelsen Nance eller Nan-
cite, og vise herved en ikke ringe Takt for Opfattelsen af det naturlige
Slægtskab hos Planterne.

53

Gentianeæ centroamericanae.

Bestemmelser og Beskrivelser

A. GrpsebacL

Ved
A. S. Orsted,

Tribus (ientianeae.

Subtribus Chloreae.

Divisio Erythiaeaceae.

Cicendia Ad» Gr.

i. Cicendia quitensis (Gr. in Linnæa v. 22* p. 33»)*}.

Erythraea quitensis Kunth. nov. gen. 3. p. 178. DC. Prod. 9.

p. 58.

Denne lille Plante, der minder om vor almindelige Tusind-
gylden (Erythraea Centaurium) er ikke sjelden paa Marker i Costa-
Ricas Hoiland (4— 6000') j hvor den under Navn af Conchalagua
anvendes som blodrendsende Lægemiddel. Ved San José og Agua-
caliente med Blomst i December og Januar.

Schultesia Mart.
2. Schultesia stenophylla (Mart. nov. gen. 2. p. 106. t.
182) DC. Prod. 9. p. 67. Exacum guianense Aubl. t. 26«
Exacum cubense Poepp. Erythraea jorullensis Kunth,

*) Denne Art staaer egentlijj midt imellem Ervthraea og Cicendia, da den
har et tvedeelt Ar ligesom den forste, iWdens Stovdragerne ere rette
(ikke spiraldreiede) som hos den sidste.

54

Jeg fandt denne lille vidtudbredte Plante — ikke blot kjendt
fra den storste Deel af Amerika, fra Brasilien til Mexico, men
ogsaa fra det tropiske Afrika — ved Foden af Vulkanen Masaya
med Blomst i December.

3. Schultesia hrachyoptera (Cham. in Linnæa 8. p. 8.)
DC Prod. 9. p. 68.

Denne ved sin store rosenfarvede Krone udmærkede lille
Dværgform traf jeg paa Vulkanen Masaya med Blomst i December.

Xestaea Gr.*).

4. Xestaea Usianihoides (Gr. in Linnaea 22. P- 36).
Ved Masaya, med Blomst i December.

Contoubea Aubl.

5. Coutouhea densiflora (Mart. nov« gen. 2- P- 112. t.
(185. DC. Prod. 9. p. 66.

Ved Panama (Gav.).

Subtribus Lisiantheae.
Lisianthus Aubl.

6. Lisianthus (Helia^ Oerstedii Gr. sp. n., caule inferne
tetraptero apicc teretiusculo, foliis ellipticis obtusiusculis, inferio-
ribus basi angustatis, superioribns arctius sessilibus, cymae
semel vel bis dichotomae ramis strictis racemiformibus , floribus
utrinque secundis, calycis Sfidis lobis obtusatis, corollae lutes-
centis tubo tenui superne infundibulari calycem plus duplo su-
perante, lobis subrotundis obtusis genitalia aequantibus.

') Denne Slægt danner Overgangen mellem Lisiantheerne og Chloreerne
og staaer navnlig midt imellem Schultesia og Jrlbachia. Den stem-
mer i Kronens Form og i hele Plantens Habitus overeens med Lisian-
theerne, men er forskjellig fra Jrlbachia ved den 4delige Blomst, Stov-
knappene, som forblive ;ette, den afFaldende Griffel, Arrets og Kap-
selens Beskaffenhed , og fra Schultesia ved Kapselen , som er halv-to-
rummet,

55

Species media inler A. chclonoiden L.^ cui proxima, et L,
trifidum KUu^ ab illo distincta caule inferne exquisite tetragono,
angulis alatis, calyce ad medium diviso et genitalibus paullo
longioribus, ab hoc radice annua et corollae tubo multo angu-
stiori: ex Lisianthis nobis nondum visis sec. descriptionem auc-
torum recedunt L. auriculatus ihnth corollae lobo araplo et cap-
sula breviori (nam auricula vaginalis reflexa et in nostro
et in affinibus quandoque conspicitur), L. crassicaulis Mart.
Gal. corolla majori sesquipollicari calycem quinquies supe-
rante el radice perenni. Radix descendens, crassiuscula, an-
nua vel biennis. Caulis bi-tripedalis, strictus, infra cymam
simplex vel ramis supraradicalibus quibusdam auctus, inlerno-
diis sursum crescentibus, imis 1 — IJ supremis ad 6 usque pol-
lices longis, alis angustissimis diametro caulis fere sexies su-
peratis. Folia inferiora 3—4" longa, IJ — IJ lata" penninervia,
membranacea, in apicem obtusiusculum acutata , basi sensim at-
tenuata ope auriculae communis angustae quandoque demum rc-
flexae connata, superiora abruplim decrescentia, pollicaria, basi
rotundata. Cyma Iri-sexpollicaris, 8 — ISflora, erecto-patens, pe-
dicellis nutantibus bractea minuta sufTultis 3"' fere longis , imo
eoque alari longiori. Calyx 3"' fere longus, lobis subrotundis
marginatis. Corolla poUicaris, tubo 9''^' fere longo et ad me-
diam partem vix 2"' lato in faucem subito dilatato, limbo fere
4'" amplo. Stamina stylum aequantia , antheris pallentibus in-
cumbentibus immutatis vel parum recurvis, stigmate bilameliato.
Capsula ovoideo-oblonga, calycem ter superans, 9"' fere longa,
placenta utrinque duplici.

Yoxer mellem Matagaipa og Muimui i Provindsen Segovia,
med Blomst og Frugt i Januar.

Leianthus Gr.

6. Leianthus cuspidatus Gr. in DC. Prod. v. 9. p- 82*
Lisianthus cuspidatus Bertol. 11. guat. in nov. comm. bonon. 4.
40.8 t. 37.

56

Diagnosis, olim sec. iconem Bertolonii concinnata, emende-
tur foliis penninerviis , cymis 3-multifloris , calycis tubo ecari-
nato, genitalibus inaequalibus corollae limbo paullo superatis.

I Costa-Rica ved Pacaca og paa Bjerget Catalina, med Blomst
i November. Ogsaa i Guatemala.

Subtribus Swertieae.
Exadenus Gr.

8. Exadenus parviflorus Gr. DC. Prod. v, 9. p. 128.
Paa Vulkanen Reventado i Costa-Rica, næsten afblomstret i

Januar.

Hale ni a Borkh.

9. Halenia multiflora Benth^ var. Gr, in Linnæa. v. 22.
p. 46.

Denne ved den sporeformede Udvidning ved Grunden af
Kronen let kjendelige Plante fandt jeg i Nærheden af Toppen
af Vulkanerne Irasu (10,0000 og Reventado (90000 med Blomst
og Frugt i Januar.

Uagtet ovenstaaende Fortegnelse kun kan være ufuldstændig,
saa troer jeg dog, at man derefter vil være istand til at kunne
danne sig en nogenledes rigtig Forestilling om den Rolle , som
Gentianeerne spille i Centralamerika i Sammenligning med andre
Lande i denne Verdensdeel, og om det Forhold, hvori de staae til
andre Familier her. Den sydligste Deel af Amerika har kun nogle faa
Arter Gentiana*), og ved Platafloden forekomme to Erythraea lignende
Arter af Zygostigma. Brasilien derimod er et af de Lande, hvor
Gentianeerne udenfor den alpine Region — der maa betragtes som
deres egentlige Hjem — forekomme i storst Mængde, og i denne

*) Gentiana prostrata, der voxer ved Magellanstrædet, har en meget stor Ud-
bredning, da den tillige er kjendt fra det arctiske Amerika, Alperne,
Altai og Klippebjergene. Hookcr^s Flora antarctica.

57

Henseende vise de en mærkelig Afvigelse fra de andre Familier ,som
ere charakteristiske for den alpine Region, at de ikke tilllige, saaledes
som disse, ere talrige i de koldere tempererte og arctiske Lande,
men derimod i den tempererede Zone og i den hede Zones lavere
Bjergegne, ja tildeels i Havets Niveau. — I Brasilien forekomme
saaledes de fleste Arter af Lisianthus fra Havets Niveau til 4000
Fod, hvilket ogsaa gjelder om de fleste Arter af flere for denne
Flora eiendommelige Slægter fDejanira, Schubleria, Schultesia,
Pagæa, Irlbachia). Men i den alpine Region af Andeskjæden i
Nærheden af Æquator, imellem 8000' og 15000', er det, at
denne Familie optræder med et storre Antal Arter end noget
andet Sted paa Jorden. Gentiana (Sect. Andicola Gr. , Oreophy-
lax Endl.) forekommer her med c. 50 Arter, af hvilke nogle (G.
rupicola, G. cernua, G. Hirculus, G. difTusa) voxe lige paa
Grændsen af Sneelinien (15000'), hvor deres rode gule og blaa
Blomster danne en smuk Modsætning til den hvide Snee. Ifolge
Dr. Jamesons Iagttagelser have Halvdelen af Arterne her rode
Kroner, medens denne Farve er sjelden hos Gentianer i andre
Egne, alle Arter paa Himalaya have saaledes blaa Kroner*). Syn-
ebolanthus, Eudoxia og Leiothamnus tilhore fornemmelig Perus
og Ny-Granadas HoiJand, medens Guianas Flora ligesom Brasi-
liens frembyder et Exempel paa talrige Gentianeers Forekomst i
den hede Zone paa Steder som næsten ligge i Havets Niveau. For-
uden flere af de samme Slægter, som findes i Brasilien : Schultesia
(6 sp.) , Lisianthus (8sp.), Irlbachia, ere her nogle, som næslen
udelukkende tilhore denne Deel af Amerikas Fastland, saasom
Apophragma, Tachia, Coutoubea , Voyria. De fleste herhen ho-
vende Arter voxe ved Floder eller i fugtige Skove, medens

*) Hooker Journ. of Bot. v. 2. p. 549. De centralamerikanske Arter af Slæg-
ten Rubia have rode Frugter, medens næsten alle andre Arter af denne
Slægt have morkeblaa Frugter. Alle Arter af Rubus have rode Frugter.
Skulde den rode Farve være mere fremherskende end andre Steder i
Blomst og Frugt hos Planter, der voxe paa Cordilleren, der i mineralo-
gisk Sammensætning er saa afvigende fra de fleste andre Bjergkjæder?

58

Voyria, der er meget afvigende fra alle andre Gentianeer ved
Mangel paa Chlorophyl og ved sine meget rudimentaire skjæl-
agtige Blade, paa Rodparasiternes Viis kun trives, hvor Jorden
er bedækket med et Lag af halvt oploste Plantedele, og kun
forekommer i den skyggefulde Urskov. Paa Antillerne er denne
Familie meget sparsomt repræsenteret; kun paa Jamaica er Leian-
thus temmelig talrig og eiendommelig for denne 6 med Undta-
gelse af L. cuspidatus, som har hjemme i Centralamerika. I
xVordamerika have Gentianeerne noget storre Rigdom paa Arter
og Slægter end i Europa. Foruden Gentiana, Pleurogyne og
Erythraea, som det har fælles med Europa, ere her Sabbatia,
Centaurella, Frasera og Lapithea, som udelukkende tilhore
denne Deel af Amerika. Medens Gentianeerne i Sydamerika
forekomme meget sparsomt i den tempererte Zone, forst blive
talrige inden for Vendekredsen og derfra tiltage mod Æquator,
hvor de have deres Maximum, saa forholde de sig ganske an-
derledes i Nordamerika, hvor de forekomme i storst Mængde i
den tempererte Zone og herfra aftage noget i Antal gjennem
Mexico og Centralamarika indtil Nærheden af Æquator, hvor de
atter tiltage. Mexico har neppe mere end 20 Arter, af hvilke
de fleste henhore til Gentiana, dernæst til Hallenia (4 sp.), Voyria
(1 sp.), Lisianthus (Isp.), Exadenus (1 sp.) og 3 egne Slægter:
Eustoma, Gyrandra og Petalostylis. Centralamerika viser i denne
Familie mindre Overeensstemmelse med Mexico end i de fleste
andre Familier. Gentiana synes her at mangle, og de andre
Slægter ere sydamerikanske med Undtagelse af Leianthus, som
tilhorer Jamaica.

59

Tvende Iagttagelser af phosphorisk Lysning hos en
Fisk og en Insektlarve^

meddeelte af

J. Reinhardt,

(i Modet den 18dc Februar 1853.)

1. Astronesthes Fieldii (Val).

De Fisk, hos hvilke man hidtil har iagttaget en regelmæs-
sig fra bestemte Dele af Legemet udgaaende phosphorisk Lys-
ning, ere endnu saa faa i Tallet, og selve Meddelelserne om sligt et
Phænomen endnu saa sparsomme, at jeg deri troer at finde An-
ledning til at meddele en Iagttagelse om en saadan Lysning hos
en Form, hos hvilken den hidtil ikke kjendtes, Astronesthes Fieldii'
skjondt Forholdene, under hvilke jeg opdagede denne Egenskab
hos den, ikke tillode nærmere at undersdge de lysende Organer
paa den friske Fisk, og jeg derfor under andre Omstændigheder
maaskee neppe vilde anseet det for passende at offentliggjore
min ufuldstændige Iagttagelse.

Denne lille Fisk, der er udbredt over en betydelig Deel af
Atlanterhavet, synes navnlig at være hyppig i den Strækning af
dette Hav, som ligger mellem Parallelerne af 23 og 6 Grader N. B.;
jeg har seet flere Exemplarer, der paa forskjellige Reiser indenfor
disse Grændser vare indsamlede til Universitetets zoologiske Sam-
ling, og det er ogsaa indenfor dem, at jeg selv gjentagne Gange har
fanget den paa en Overreise til Brasilien i Sommeren 1850; det
er kun efter Solens Nedgang, at jeg har fundet den i Slæbe-
nættet, og uden at ville drage nogen ubetinget Slutning af denne
maaskee tilfældige Omstændighed, forekommer det mig dog ikke
overflodigt at erindre om, at det forst er til denne Tid, at Ha-

6a

vets Overflade begynder at befolkes af de store Sværme af Ptero-
poder Atlanter og de talrige Crustaceforraer, og at det vel kunde
være muligt, at Fisken sogte sin Næring bla^ndt disse og om
Dagen fulgte dem ned i en storre Dybde. — De fleste Exempla-
rer, jeg har erholdt, vare aldeles mutilerede af Vandets Presning
igennem Nættet, men tvende Gange er det imidlertid lykkedes
mig at fange Fisken levende, og jeg har da seet, at der udstraalede
et meget levende gronligt Lys fra den, der kom og svandt og
kom igjen, men alt i Oieblikke, og aldeles ophorte, naar Fisken
dode. Da intet af de 2 Exemplarer levede uden ganske faa
Oieblikke efter at være tagne ud af Nættet, og da Lyset ikke
vilde vise sig tydeligt uden i Morke, var det forst ved at be-
tragte det andet Exemplar, som jeg fik flere Dage efter det
forste, at jeg kom til Vished om, at Lyset udstraalede fra en
Plet paa Panden lidt foran Oinene og derfra ligesom blussede
op langs Ryggen lige hen til den forste Rygfinne; den ovrige
Deel af Fiskens Legeme forblev ganske mork.

Ved paa Spiritusexemplarer at undersoge den hvidlige Plet,
hvorfra Lyset udbreder sig, finder man, at der her under eller maaskee
rettere i Huden ligger et Cellevæv, der bestaaer af temmelig
store Celler eller Masker og udfyldes af en tilsyneladende fedt-
agtig Masse; det er sikkerlig dette, der er Udgangspunktet for
det phosphoriske Lys, skjondt jeg rigtignok ikke har kunnet forfolge
det, idetmindste ikke som en samlet Masse, udover Oinene, og
det saaledes ikke strækker sig saa langt bagtil, som det phos-
phoriske Lys synes at naae.

2. En Coleopterlarve.

Den anden Iagttagelse, jeg kan meddele, er noget fuld-
stændigere.

Mod Slutningen af mit Ophold i Lagoa Santa i April 1852
blev der en Aften bragt mig en halvanden Tomme lang Insekt-
larve, der udbredte et stærkt Lys af en ganske egen Art; den
var fanget i et Huus just som den kom frem under et i en

61

Gang liggende Stykte Tommer, og havde allerede Aftenen ifor-
veien viist sig paa samme Sted, men var dengang atter kroben
i Skjul, inden Nogen af de Tilstedeværende kunde beslutte sig
til at tage fat paa den ; den var aldeles ubekjendt for dem af
Landsbyens Indvaanere, til hvilke jeg viste den; men dog er
den neppe saa ganske sjelden i denne Egn af Brasilien; thi jeg
har senere hort af en Dilettant i Zoologien fra Sahara, at han
et Par Gange har fundet den i denne Bye.

Det eiendommelige ved denne Larves Lysning bestaaer navn-
lig i, at der udslraaler to aldeles forskjellige Slags Lys fra den.
Medens nemlig med Undtagelse af Prothorax alle Kroppens ovrige
Led paa Rygsiden ere forsynede hvert med tvende lysende Punk-
ter, der straale med et gronligt Lys ligesom det, der findes
hos St. Hansormen og lignende Former, skinner derimod Hove-
det med Undtagelse af Oinene , Folerne og Munddelene ganske
som en lille Glod med et yderst levende riidglodende Skin, der
danner en paafaldende Modsætning til Kroppens gronlige Lys-
punkter. Det er imidlertid ikke blot ved sin Farve og ved Ste-
det, hvor det har sit Sæde, at dette Lys er mærkværdigt og,
saavidt jeg veed, enestaaende hos Insekterne; det udmærker sig
fremdeles derved, at det synes at være fixt; vel svækkes det af
og til i Styrke, og er saaledes til Exempel undertiden neppe
mærkeligt undertiden meget kjendeligt ved Lampelys, imellem
endog synligt midt om Dagen; men skjondt jeg havde Larven
levende i to Dage og to Nætter og jevnlig iagttog den, har jeg
dog aldrig seet det rode Skin udslukt, og selv den Vexlen i
Intensitet, som unægtelig finder Sted, er ikke synderlig ioinefal--
dende, saalænge man betragter Larven i Morke. I Modsætning
til Hovedets Skin kan derimod det gronlige Lys, som udstraaler
fra Kroppens Led, blegne indtil fuldkommen Forsvinden og atter
blusse op ganske som hos Lampyrerne, og hyppigen seer man
det svinde og slukkes i nogle af Leddene, medens det endnu
lyser klart i de andre; at see det samtidigt udslukt i alle Led-
dene er derimod sjeldnere, og i det hele taget er det stadigere og

6^

mere udholdende end de ovennævnte Insekters. Det udstraaler
fra Rygsiden af Ringene bagved og ovenfor Lufthullerne j men
synes dog ikke at staae i noget nodvendigt Forhold til disse;
Ihi det findes ogsaa paa Kropled, der mangle Lufthuller, f. Ex.
Metathorax og den bageste Bagkropring ^ Lyspunkterne ere af
Storrelse som et lille Knappenaalshoved, og deres Skin er saa
stærkt, at det skinner igjennem paa Bugsiden; naar det slukkes,
seer man intet Særdeles ved det Sted, hvorfra det kom; det er
ikke, saaledes som de lysende Pletter paa Thorax hos de ly-
sende Elaterer, skarpt begrændset eller i det hele udmærket ved
et særegent Udseende; da jeg endelig lagde Larven i Brændeviin
udsluktes forst det rode og derpaa det gronne Lys.

Da jeg forgjæves har sogt efter Angivelser om en slig Larve
i de entomologiske Haandboger og ligesaa lidt finder den om-
talt i Ehrenbergs bekjendte Afhandling om Havets Lysning, der
dog er udarbeidet med en saa særdeles udbredt Kjendskab til
alle bekjendte Phosphorescens-Phænomener, troer jeg vel at
turde antage, at dens eiendommelige Lysning hidtil har været
Zoologerne i Almindelighed ubekjendt; imidlertid synes der dog
allerede at foreligge en kort Angivelse om den , der i Hoved-
sagen skildrer dens Lysning ganske rigtigt, om den end ingen
tilstrækkelig Oplysning giver om selve det lysende Dyrs Natur;
i sine Reiser beretter nemlig Azara i Paraguay at have seet en
^Orm af henved 2 Tommers Længde, hvis Hoved om Natten
lyser som et gloende Kul, og som desuden langs Kroppen paa
hver Side har en Række Huller, der ligne Oine, og fra hvilke
der udstraaler et svagere guligt Lys"*}. I Hovedsagen stemmer
denne Beskrivelse saa ganske med min Iagttagelse, at den lille
Afvigelse i Azaras Beretning (at det skulde være selve „Hul-
lerne" paa Kroppen, der lyste) vist tor antages at beroe paa
en mindre opmærksom Undersogelse, og jeg mener derfor, at
der ikke kan være synderlig Tvivl om, at den paraguayske „Orm"

*) Azara, F. voyages dans rAmérique niéiidionale T. 1. p. 214.

63

er identisk eller ialfald nærbeslægtet med den Larve , jeg har
erholdt i Minas.

Det er utvivlsomt, at denne Larve er en Coleopterlarve,
men hvad for et Slags Insekt den udvikler sig til. er jeg ikke
istand til at angive; det synes rimeligt, at dens stærke Lys-
ning ikke ganske ophorer med Larvetilstanden, selv om den
mere eller mindre modificeres i et senere Stadium, og man
skulde derfor vente, at denne Egenskab kunne hjælpe til at
udfinde det fuldkomne Insekt; men skjondt jeg gjcnnem alle
Aarstider har iagttaget og efter en temmelig stor Maalestok ind-
samlet Insektfaunaen i den Deel af Brasilien , hvor Larven har
hjemme, er det dog aldrig lykkedes mig at træffe andre lysende
Coleopterer der end Elaterer og Lampyrer; med den forstnævnte
Families Larver har den her omtalte imidlertid ingen Lighed;
med Lampyridelarverne har den unægtelig adskillige Træk til-
fælles og synes i det hele taget at vise nærmere Slægtskab til disse
end til nogen anden mig bekjendt Larveform j men som man vil
see af nedenstaaende Beskrivelse, afviger den dog tillige i væsent-
lige Punkter fra enhver af de til Familiens trende Hovedslægter
svarende Larveformer, og det bliver derfor ogsaa endnu tvivlsomt
om det fuldkomne Insekt virkelig henhorer til Lampyriderne.
B e skrivelse.

Det Exemplar, som jeg har erholdt af denne Larve, var
lidt mindre end Azaras og havde en Længde af 40 Millim., me-
dens Breden omtrent udgjorde 5 Millim. Legemet er fladtrykt, dog
saaledes , at Rygfladen er svagt hvælvet og ved en Kant skildt
fra den fladere Bugside ; over hele Kroppen findes spredte Haar,
der imidlertid ere sparsommere paa Rygsiden end paa Bugsiden
og navnlig langs Kanten mellem begge, hvor de staae tæt nok
til næsten at give denne Deel et laadent Udseende. Farven er
ovenpaa smudsig rodbrun, nedenunder gulighvid*

Hovedet er hornagtigt og bæres nogenlunde horizontalt frem-
strakt uden at kunne trækkes ind og skjules under det forste
Brystled; rundt omkring det lober en skarp Fold, der giver dets

64

forreste Deel Udseende af at rage ud af den bageste ligesom af
en Skede, og skjuler Indledningen af de underste Munddele.

Paa hver Side findes der kun et men temmeligt stort Oic,
som sidder ubetydeligt foran den ovenomtalte Fold og vender
mod Siden og noget fortil ; foran for dette ere Folehornene ind-
leddede, der bestaae af 4 Led, af hvilke det yderste dog er
meget kort og tillige meget tyndere end det forangaaende.

Munddelenes Beskaffenhed synes at vise, at Larven er et
Rovdyr, hvad ogsaa stemmer med den natlige Levemaade, den
lader til at fore. De stærkt krummede Kindhakkev ere tykke
ved Roden, men aftyndes hurtigen ud imod Enden uden dog at
ende i en fiin Spidse, paa deres indadvendende Rand bære de
en lille Knude eller stump Tand, og naar de ere lukkede sam-
men, krydse deres Spidser sig. Mellem Kindbakkerne findes en
lille Overlæbe^ der neppe er stor nok til at udfylde hele Rummet
mellem dem og let kan oversees; dens Yderrand er i Midten
forsynet med et lille Indsnit. De nederste Munddele, Kjæberne
og Underlæheri^ ere sammenvoxede med deres overordentlig ud-
viklede Grundled til en stor Plade, i hvilken kun tvende dybe
Furer betegne Grændsen mellem Læben og Kjæberne; fra denne
Plades forreste Rand udgaae længst ud mod Siden Kj æh ep alperne^
der ere cylindriske, korte i Forhold til deres betydelige Tykkelse
og bestaae af 4 Led, af hvilke det sidste ender med en svagt
hvælvet hudagtig og blod Flade, hvis hvidlige Farve stikker stærkt
af mod Palpens ovrige brune Deel. Tæt indenfor disse findes
den lille toleddede Kjæheflig^ der næsten skjules af de flere Gange
storre Palper, og i Midten endelig en Deel, som forekommer mig
rettest at tydes som Tungen^ den er smallest ved sit Udspring,
bliver bredere henimod Stedet, hvor de toleddede Tungepalper
ere indfoiede, og rager endelig frem mellem disse med en lille
triangulær Forlængelse, der i Spidsen bærer to Borster.

Kroppens Led ere J2 i Tallet foruden den hornagtige Anus,
der rager frem som et trettende Led; de ere haarde og horn-
agtige, kun Undersiden af Bryststykket og navnlig af Metathorax

65

er tildeels blod og hudagtig; det forreste Brystled er længere
end de tvende andre og paa Bugsiden fortil forsynet med et
dybt Vformigt Indsnit, i hvilket næsten hele Undersiden af Ho-
vedet ligger ubedækket og synlig, medens paa Rygsiden Ho-
vedets bageste Deel bedækkes af Prothorax. Benene ere lange
og kraftigen udviklede, hvorfor ogsaa Larvens Bevægelser ere
forholdsviis hurtige. Hofteleddet er rettet skraat indad og bag-
til og ligger tæt til Kroppen; Hofteringen er cylindrisk, temmelig
lang og bevægelig forbundet med Laaret, der vel er tykkere
men ikke længere end Skinnebenet; Foden endelig dannes
af en eneste lang meget spids, men kun lidet krummet
Klo. Af Bagkroppens Led ere de forste fire næsten ligelange,
men kjendelig kortere end de 5 sidste, der atter kun differere
ubetydeligt indbyrdes; paa de 8 forste Led er Bugsiden ved fire
Furer deelt i fem Partier, et bredere i Midten og tvende smal-
lere paa hver Side, eller, om man vil, Bugsiden af disse Bag-
kropled dækkes ikke som Rygsiden af et eneste men af 5 Horn-
skjolde. Aandehulterne ere 9 i Tallet paa hver Side, det forreste
sidder paa Undersiden af Mesothorax tæt ved dette Leds for-
reste Rand, de ovrige 8 paa Bagkroppens 8 forste Led, hvor
de ere anbragte i Rygskjoldet umiddelbart nedenunder den Kant,
hvormed dette boier sig om paa Bugsiden.

66

Meddelelse om Fundet af et Uroxeskelet

af

Adjunct P. Lorenzen.

(Uddrag af et Brev til Professor Steenstrup, der i Modet den 21 December
foreviste flere Partier af dette Skelet og tilfoiede, at han haabede inden
lang Tid at kunne vise det fuld opstillet, da Ur. Lorenzen i Erkjendelse
af den langt storre Betydning et saa fuldstændigt Skelet vilde have for
zoologiske Studier, naar det blev opstillet i et af Hovedstadens Museer
ved Siden af de ovrige dermed beslægtede Gjenstandc, velvilligen har
overladt det til Universitetets zoologiske Museum.)

I Nærheden af Soro ved Stokhollhiisene, mellem Bjernede
Kirke og Bjernede Skov, er der i Begyndelsen af Juli d. A.
gjort et Fund, der vil afgive et værdifuldt Bidrag til Kundskaben
om vore tidligere Pattedyr. En Huusmand, Hans Ibsen, bragte
mig en Dag 2 Hvirvelbeen og 2 Ribbeen, som han havde fundet
i en Torvemose. Jeg formodede strax, at de maatte tilhore et
storre Dyr af Oxeslægten, og tog, saasnart mine Forretninger
tillode det, ud til Findestedet, hvor jeg var saa heldig paa een
Dag at opgrave et næsten complet Skelet af et ungt Dyr af Bos
urus Linn. Knoklerne fandtes under et Torvlag af 6 — 7 Alens
Mægtighed, nedsænkede i blaaligt Leer, og laae endnu omtrent i den
Orden, som de have havt i Dyrets levende Live. Udgravningen
havde mange Vanskeligheder j Stedet er meget vandrigt og Gra-
ven maatte tommes ved Haandkraft, da der ingen Molle eller
Snegl var at faae i Nærheden. Paa Grund af mine Forretninger
maatte jeg derpaa i nogen Tid udsætte Udgravningen , og kunde
forst i Slutningen af Juli atter tage ud til Findestedet, hvor jeg

67

vel fandt flere mindre Knokler, men snart atter maatte afbryde
Udgravningen paa Grund af den stærke Tilstromning af Vand.
De Knokler, jeg er kommen i Besiddelse af, ere folgende :

Hovedskallen , tilligemed Underkjæben. Den er complet og
har alle Kindtænder, kun Fortænderne mangle;

alle Halshvirvler; 13 Ryghvirvler; 6 Lendehvirvler; 5 Bæk-
kenhvirvler; 13 Par Ribbeen tilligemed flere Brudstykker af Rib-
beensbruskene ;

begge Skulderblade; det hciire Forbeen er næsten com-
plet; det mangler 2 Been i Haandroden. Det venstre Forbeen
mangler det overste Led af den hoire Finger og Albuebenet,
dog har jeg fundet det overste Stykke af Olecranon, og den
manglende Deel vil vel kunne findes ved senere Eftersogning.
Bækkenet er complet. Af det hoire Bagbeen har jeg fundet
Laarbenet, Knæskallen, Skinnebenet, Fodrodsknoklerne, Mellem-
foden, 2 Led af den hoire Taa og 1 Led af den venstre. Det
venstre Bagbeen mangler.

Vel mangler der saaledes endnu flere vigtige Dele af Ske-
lettet, men der er vel Grund til at antage, at det Manglende vil
kunne findes. Af Fortegnelsen over de fundne Knokler sees, at
det fornemlig er Knokler af Skelettets venstre Side, der mangle.
Da Udgravningen maatte standses, var den Deel af Torvlaget,
der har bedækket den venstre Side endnu ikke bortskaffet, og
naar dette skeer, vil, efter Beliggenheden af de ovrige Knokler
at domme, de fleste af de nu manglende rimeligviis bringes
tilveie.

Professor Nilsson i Lund har i „Skandinavisk Fauna, Dagg-
djuren." 1847. S. 541 — 42 — 43 anfort Maal saavel af enkelte
Knokler, som af et heelt Uroxeskelet, erhvervet fra en Torve-
mose i Skaane og opstillet i Lunds Museum. For Sammenlig-
ningens Skyld anforer jeg Maalene af det ved Soro fundne Ske-
let jevnlobende med de af Nilsson meddeelte, og for at lette
Oversigten har jeg reduceret det af ham brugte svenske Maal
til det danske.

68

Skelettets Længde Tra den forreste Rand af Mel-
lemkjæbebenene til den bageste Rand af Sæ-
debenene

Hdiden over Forbenene

Hovedskallens Længde fra den forreste Rand af
Mellemkjæbebenene til Nakkekammen

Afstanden mellem den forreste Flade af Horn-
stæglens Rod og den forreste Rand af iVIel-
lemkjæbebcne

Afstanden fra Oiehulens forreste Rand til do

Afstanden fra Oiehulens bageste Rand til Horn-
stæglens Rod .^

Hornstæglens concave Side

— convexe

Underkjæbens Længde fra Vinkelen til Spidsen...

Pandens Brede raellem Hornstæglerne

— — — Oiehulerne

Afstanden mellem Mellemkjæbebenenes overste Ender

— — Oreaabningerne

— — Hornstæglspidserne

Længden af Hvirveltornen paa den

Isle Ryghvirvel

— — — — 2den

— — — — 3dle —

— — — — 4de —

— — — — ote —
(Maalingerne ere foretagne fra den overste Flade

af Hvirvlernes Tvertorne).

Længden af Skulderbladet

Rreddcn af samme foroven

Længden af Ovcrarmsbenet

— Spolebenet

— Albuebenet

— Mellemhaandsbenet

— Bækkenet

— Laarknoklen

— Skinnebenet

— Mellemfoden

Det

soranske

Det lundske

Skelet.

Skelet.

Fod.

Tom.

Lin.

Fod.

Tom.

Lin.

9

II

C.ll

II

u

5

5

6

C. 6

II

II

2

2

6

2

2

10

I

11

8

2

II

.'/

1

2

6

1

2

6

if

6

4

II

6

II

1

4

6

1

4

9

1

10

6

2

„

7

1

6

3

I

6

11

w

II

II

i<

»

u

ip

10

II

n

II

n

II

3

2

II

3

If

//

10

10

II

11

8

2

3

6

2

2

6

II

11

II

II

II

II

if

11

9

II

n

II

J

II

II

II

II

u

II

11

9

u

»

II

II

11

II

II

H

II

I

5

9

I

6

il

II

11

8

//

11

4

1

1

6

]

1

3

I

2

II

I

1

7

1

6

6

1

6

5

/'

10

II

II

9

5

1

11

II

2

„

II

1

6

II

1

6

If

1

4

6

i

4

7

II

'»

3

II

10

5

Trykt i Bianco Lunos Bogtiykken

Videnskabelige Meddelelser

fra

deii naturhistoriske Forening i Kjobenhavn.

1853. Udgivne af Selskabets Bestyrelse. ]\[l*, 3 — 4»

Notitser til Gronlands Ornithologie

af

J. Reinhardt.
(Meddeelte i Modet d. 21de Dec. 1853.)

1 de Aar, der ere forlobne siden de sidste Fortegnelser over
de i Gronland forekommende Fugle publiceredes *J, have de fort-
satte Indsamlinger der i Landet skaffet ikke faa Arter tilveie, som
ikke vides at være trufne der tidligere. En stor Deel af disse
ere til forskjellige Tider indsendte til det Kongelige naturhisto-
riske Museum, fornemlig af Ur. Capitain C. Holboll^ der i den
lange Aarrække, han har tilbragt i Gronland, stadigen er ved-
blevet at give Museet Beviser paa sin Interesse for dets Samlin-
ger; de ovrige har Hr. Apothcker S. Steenberg erholdt tilsendte
fra Sydgronland og velvilligen overladt mig til Undersogelse og
Bestemmelse. Jeg har saaledes havt Leilighed til at kunne
undersoge, saavidt jeg veed, alle disse i de senere Aar tilkomne
Arter, og jeg troer ikke at kunne gjore bedre Brug af denne
heldige Omstændighed end ved her at meddele en samlet Over-

*} C. Holholl, Ornithologiske Bidrag til den jjronlandske Fauna, i Kroyers
naturh. Tidsskrift 4 B. Kbhvn. 1842—43. S. 361; samt den tydskc Over-
sættelse af denne Afhandiinfr: Ornithol. Beitrag zur Fauna Gronlands
von CarlHolboll; iibersetzt und mit einen Anhang versehen von J .H .Paulsen,
Leipzig 18i6, i hvilken Oversætteren i Noter har tilfoiet et Par Arter, der
ere fundne i Gronland efter Publicationen af Original-Afhandling^en.

1

to

sigt over dem; thi maa det end for de fleste af disse Arters
Vedkommende indrommes , at de i Gronland skudte Individer
neppc kunne betragtes uden som veirslagne Fugle, saa horer
dog selv Kundskaben om slige sjeldne Gjæsters Forekomst med
til at fuldstændiggjore Billedet af et Lands Fuglcverden, og med
Hensyn til enkelte af Arterne turde del desuden være et Sporgs-
raaal, om de ikke, uden just aarligen at indfinde sig i Gronland,
dog forekomme der oftere end de hidtil bekjendte Tilfælde lade
formode, og hyppigt nok til at have en vis Ret til at optages i
Landets Fauna; dette Sporgsmaal kan naturligviis kun afgjores
ad Erfaringens Vei, og heri ligger da en Grund mere til at samle
og bevare Exemplerne paa den sporadiske Forekomst i Gronland
af saadanne Fuglearter, der ikke regelmæssigen besoge Landet.
For tillige at give en Oversigt over de nye tilkomne Arters
geographiske Udbredning, synes det passende at fordele dem i
trende Rubrikker, eftersom de ere komne til Gronland fra Europa,
eller egentlig tilhore Nordamerika, eller endelig ere saadanne, der
forekomme i begge Hemisphærer.

A. Europæiske Arter.

1. M o t a c i 1 1 a alba Linn.

Det er, saavidt jeg vecd , hidtil kun en eneste Gang, at
denne Fugl er truffet i Gronland, idet Hr. Capitain Holboll har
erholdt en gammel Hun i Sommerdragt, som han i 1849 vel-
villigen har skjænket til Museet; da Fuglen imidlertid er temme-
lig hyppig paa Island selv i den nordligste Deel af Landet, har
dens tilfældige Forekomst i Sydgronland ikke noget særdeles Paa-
faldende ved sig.

2. S turnus vulgaris Linn.

Hr. Capitain Holboll har i 1851 indsendt til Museet en
yngre Fugl af denne Art, formodenth'g en Hun ; det er det eneste
Exemplar, som vides at være iagttaget i Gronland, og da Stæren

ti

efter Faber allerede mangler i Island, kan' det kun langveisfra
være forslaaet til Kysten af Gronland.

3. Haematopus ostralegus Linn.

Tvende Individer i Sommerdragt ere til forskjellige Tider
indsendte til det Kongelige Museum fra Gronland 3 det ene blev
i 1847 indsendt fra Julianebaabs Distrikt; det andet, som Capi-
tain Holboll i 1851 har foræret til Museet, er sandsynligviis fra
Colonien Godthaab; da Fuglen er Standfugl paa Island, er det
vel ikke usandsynligt, at den ogsaa i Fremtiden sporadisk vil
træffes i det sydligste Gronland.

4. Or ty go metra er ex (Linn.)

Da denne Art i Skandinavien gaaer op over Polarcirkelen,
kunde den for den geographiske Bredes Skyld gjerne fore-
komme i Sydgronland; dens Udbredningszone falder imidlertid
langt iistligerej den forekommer vel endnu paa Færoerne, men
mangler allerede i Jsland, og det er derfor paafaldende nok, at
Capitain Holboll ved Godthaab har truffet et Individ af denne
maadeligt flyvende Fugl saa langt Vesten for dens Hjem; det
særdeles smukke Exemplar, en gammel Hun, har han i 1851
skjænket til det Kongelige Museum, og jeg skulde derfor for-
mode, at det er skudt Aaret iforveien.

5. Anas penelopc Linn.

Det fcirste Beviis for denne Arts Forekomst i Gronland
skyldes Hr. Capitain Holboll, som i 1851 indsendte en ung Han
til Museet; senere har jeg endvidere seet tvende andre Exem-
plarer, ligeledes unge Hanner, der ogsaa vare skudte i Sydgron-
land, og da Arten ruger paa Island, er det ikke usandsynligt, at
den fremtidigen af og til vil iagttages i Gronland ligesom Kri-
kanden og Spidsanden.

1*

72

fi. Nordamerikanske Arter.

j. Sylvicola virens (Gmel.)

Et Exemplar af denne Fugl er i J853 skudt ved Julianehaab
og indsendt til Hr. Apothekcr Steenberg, som atter velvilligen
har skjænket det til det Kongelige Museum. Richardson har ikke
truffet denne Art i Pelslandene, og efter Audubon gaaer den paa
Sommertrækket ikke hoiere op end til Newfoundland j den er
saaledes i Gronland truffet omtrent 10° norden for sin Udbred-
ningszone. Jeg har havt Leilighed til at sammenligne det gron-
landske Exemplar med et fra Mexico og fundet dem ganske over-
eensstemmende.

2. Sylvicola parus (Wil s.)

Hr. Capitain Holboll har lil Museet indsendt en lille Sylvi-
cola, som var skudt ved Kolonien Frederikshaab den 16de Oct.
1845. Exemplarel, der allerede var halvraadent, da det kom i
hans Hænder, er rigtignok saa slet, at Bestemmelsen vanskelig-
gjores derved, men jeg troer dog med nogenlunde Sikkerhed at
kunne henfore det til Wilsons Sylvia autumnalis ^ der efter Au-
dubon*) ikke er andet end den unge Fugl af samme Forfatters
Sylvia parus. Museets Exemplar slemmer i det Væsentlige med
Wilsons Beskrivelse og Afbildning**), kun er Ryggens gronne
Grundfarve mere smudsig brunlig-olivengron, og de morkc Skaft-
streger mindre ioinefaldende end Tilfældet er paa Afbildningen af
Sylvia autumnalis i American Ornitho'ogy; da imidlertid Colo-
reringen hos Wilson ikke saa sjeldent lader Noget tilbage at
onske, troer jeg ikke, at den omtalte Forskjel bor have stor
Vægtj Audubons Afbildning af den unge Sylvicola parus***) har
jeg ingen Leilighed havt til at sammenligne. Da denne Art er
en sydligere Fugl end forrige og navnligen tilhorer Mellemstaterne,

*) Audubon, Synopsis of the biids of North America, p. 55.
«*) Wilson, Amer. Ornith. Vol. III p. 65 tab. 23 i\g. 4.
«*») Audubon, the hirds of America, pi. LXXXVIII.

73

har den ved at forvilde sig til Gronland fjernet sig endnu mere
end denne fra *sit Hjem.

3. Sylvicola striata (Gmel.)

Et Hr. Apotheker Stcenberg tilhorende Exemplar, som i
Sommeren 1853 er skudt ved Kolonien Godthaab, er det eneste,
der hidtil vides at være truffet i Gronland; da Richardson imid-
lertid har iagttaget den o:n Sommeren ved Cumbcrland House,
og da den efter Audubon ruger i Labradorlandene, kan det vel
være, at den nu og da gjæster Sydgronlands Kyst.

4. Trichas philadelphia (Wil s.)

Til denne Art mener jeg at kunne henfdre en lille Fugl, som
i 1846 Pr bleven indsendt til Museet fra Kolonien Fiskenæsset,
og af hvilken der atter i 1853 ved Julianehaab er blevet skudt
et Exemplar, som uden at præpareres blev torret med Kjod og
Been og i denne Stand indsendt til Hr. Apotheker Steenberg,
der atter havde den Velvillie at overlade Museet det. Begge de
gronlandske Exemplarer stemme noie overeens indbyrdes, og
svare til Beskrivelserne af Hannerne af ovennævnte Art med Und-
tagelse af, at Kanterne paa Brystets sorte Fjær ikke ere hvide
men graae, saa at der fremkommer alternerende sorte og lyse-
graae Baand istedetfor sorte og hvide; Forskjellen er imidlertid
paa ingen Maade storre end at den vel kan være en Folge at
forskjellig Alder.

5. Turdus minor Gmel.
(T. Swainsonii Cab.)
Et Exemplar af denne Art er i Juni 1845 skudt ved Ama-
raglik i Godthaabs Distrikt, og foræret til Museet af Capitain
HolboU.

6. Tyrannula pusilla Swains.
I Sommeren 1853 blev der i Godthaab Distrikt skudt og
til Apotheker Steenberg indsendt tvende Exemplarer af en lille
Fluesnapper, som jeg troer at kunne henfore til ovennævnte af

74

Richardson i Pelslandene opdagede Art, og som ialfald kommer
denne langt nærmere end nogen af de andre nærstaaende Former,
saasom T. querula, virens, Traillii og lignende. Da imidlertid
de tvende gronlandske Exemplarer paa visse Steder af Legemet
frembyde en Farvenuance, der ikke ganske noiagtig svarer til
Swainsons Angivelser*), og der ogsaa findes en ringe Forskjel
i Vingens Længde, anseer jeg det dog for rigtigst at meddele en
kort Beskrivelse af den.

Farven er paa Rygsiden lys olivengron, paa Bugsiden svovl-
guul, dog med en stærk Indblanding afGraagront paa Undersiden
af Halsen, en Deel af Brystet og Kroppens Sider; Oiet omgives
af en smal blegguul Ring, derimod mangler Panden den smalle
gule Indfatning, som Swainson omtaler i sin Beskrivelse; Vingens
smaae Dækfjær have Ryggens Farve, de store Dækfjær og Sving-
fjærene ere olivenbrune; Yderranden og Spidserne af Rem. cubi-
tales ere hvidliggule, og tvende Baand af samme Farve lobe
skraat over Vingen, det ene over den forste Rad af de smaae
Dækfjær, det andet over Spidserne af de store Tectrices cubitales.
Halen er svagt indskaaren, olivenbrun og ganske uden Pletter.
Overnæbbet er hornbrunt, Undernæbbet guulagtigt. Benene sorte-
brune. Den tredie Svingfjær er længst, dog kun neppe mærkelig
længere end den fjerde, der atter er lidt længere end den anden;
den forste endelig lidt kortere end den sjette; det indbyrdes
Længdeforhold af Remiges primores er altsaa ganske saaledes,
som Swainson angiver det for sin Art, og det samme gjælder om
Forholdet mellem Længden af Svingfjærene af forste og anden
Orden, idet de forste, naar Vingen lægges sammen, rage 15
Millimetre ud over de sidste. I Henseende til den foldede Vinges
Længde overgaaer derimod de gronlandske Exemplare i det mindste
det Individ af T. pusilla, hvis Maal Swainson meddeler, og heller
ikke kan det nægtes, at de jo hav& et lidt storreNæb; jeg troer

*) Richardson, Fauna boreali-americana Pari If, the birds, p. 144 tab. 46
fig. 1 og p. 499 App. 2.

75

imidlertid det vilde være at tillægge disse Afvigelser for stor Be-
tydning, iivis man dcrpaa vilde grunde en Artsforskjel, navnlig saa-
længe der ikke kan anstilles en umiddelbar Sammenligning med
autentiske Exemplarer af Swainsons Art, og saalænge der kun
foreligger Maal af et eneste Individ af denne.

Jeg vedfoier nogle Maal af den gronlandske Fugl og ved
Siden af disse Swainsons tilsvarende Maal af T. pusilla, hvilke
jeg for at lette Sammenligningen har overfort fra engelske Tommer
og Linier til Millimetre.

Næbbet maalt til Mundvigen .

Næbbet maalt til Panden .

den sammenlagte Vinge . .

Fodroden

Mellemtaaen med Klo . .

Mellemtaaen uden Klo . .

Swainsons Exempl.

134 Mill.

*)

137 Mill.

15 —

12^^ .

11 —

n-

68 —

61 —

16 —

15 —

13å-

9 —

9 —

7. Vireosylvia olivaeea (Linn.)
Museet har i 1844 faaet et Exemplar af denne Art tilsendt
fra Gronland tilligemed et Par andre der i Landet sjeldne Fugle,
men besynderligt nok uden* nogen Oplysning om fra hvem eller
fra hvad Sted den er indsendt. Arten gaaer efter Richardson i
Nordamerika op til den 55de Bredegrad.

8. Picus varius Linn.
Et Individ af denne Art, en udvoxen Hun, fandtes 1845 i
July Maaned dodt paa Stranden i Julianehaabs Distrikt og blev
af Captain Holboll foræret til det Kongelige Museum. Det er,
hvis jeg ei feiler meget, det forste Exempel paa en Spette, der
har forvildet sig til det al egentlig Trævegetation savnende Gron-
land, og Omstændighederne, hvorunder det fandtes, synes at

O Dette Maal er ikke ganske paalideligl, da Skindet var yderst slet præ-
pareret, og Fuglen ved Udstopningen rimeligviis er bleven lidt kortere,
end den skulde være.

76

vise, hvorlidct den har formaaet at finde Næring der, medens
denne Art om Sommeren regelmæssig opholder sig i Nordamerika
paa en Brede, der er fuldkommen ligesaa nordlig som Kolonien
Julianchaabs (henimod 61°).

9. Tringa pectoralis Bonap.
Et Exemplar af denne Art, som Capitain Ilolboll i 1851
indsendte til Museet, er det eneste, der vides at være truffet i
Gronland; og dette maa vistnok ansees for et tilfældigen derhen
forslaaet Individ, da Artens Nordgrændse i de forenede Stater
efter de nordamerikanske Faunister omtrent falder ved den 45de
Grad N.B.

10. Podiceps Holbollii Rhdt n. sp.
Det Kongelige Museeum har til forskjellige Tider modtaget
tvende Exemplarer af en mærkelig Podiceps fra Gronland; det
ene er en Fugl i Vinterdragt, som i 1851 indsendtes fra Nenor-
talik i Julianehaabs Distrikt, det andet er en ung Fugl i Som-
merdragt, som i November 1839 blev skudt i samme Distrikt,
og utvivlsomt er det samme Individ, som Capitain Holboll i sin
ovenfor citerede Afhandling opforer paa Listen over de gron-
landske Fugle under Navn af Podiceps rubricollis*). Skjondt det
nu er sikkert nok, at den gronlandske Podiceps staaer den oven-
nævnte Art yderst nær, tager jeg dog ikke i Betænkning efter omhyg-
geligt at have sammenlignet den med et stort Antal Exemplarer af
denne, at sondre den som en egen Art, der udmærker sig ved noget
betydeligere Storrelse, ved storre Fodder og navnlig ved et paafal-
dende længere Næb, hvilket sidste desuden i Formen afviger noget fra
det hos P. rubricollis, idet det er forholdsviis lavere ved Roden,

*) Hr. Capitain Holboll har i Listen forsynet den med det Mærke, hvormed
han betejjner saadanne Arter, som han ei selv har seet i Gronland, men
har optaget efter Fabricius's Fauna groenlandica eller efter de ornitho-
logiske Notitser i Indledningen til min afdode Faders Ichthyologiske Bidrag
til den gronlandske Fauna; dette er imidlertid en lille Unoiagtighed; den
omtalte Fugl er forst fundet i Grønland 2Aar efter at min Faders Afhand-
ling var publiceret, og i Fauna groenlandica nævnes i det hele aldeles ingen
Podiceps.

77

og fortil ikke tilspidses fuldt saa meget og saa hurtigt, saa at
det derved faaer et mere langstrakt Udseende. I Henseende til
sin Farvedragt stemmer den nye Art i det hele noie med P. rubri-
collis, idetmindste hvad Vinterdragten og den unge Fugls Dragt
angaaer, men den frembyder dog selv i sin Farve et Særkjende
deri, at Vingens Cubitalrand ikke er hvid som hos P. rubricollis,
end ikke hos den unge Fugl, men besat med Fjedre af samme
graabrune Farve som Vingens ovrige Dækfjær.

Hvorvidt denne Fugl kun tilfældigen har forvildet sig til
Gronland eller hyppigere forekommer der, er det vel vanskeligt
at have nogen bestemt Mening om; imidlertid maa jeg dog be-
mærke, at jeg har Grund til at antage, at idetmindste et Par
Exemplarer foruden de her omtalte i de senere Aar ere ned-
sendte derfra; ialfald kan det vel ansees for sandsynligt, at
denne Art kommer til Gronland fra Nordamerika, og da der jo
iforveien allerede gives saa mange Exempler paa, hvorledes yderst
nærstaaende Arter vicariere for hinanden i Nordamerika og Eu-
ropa og tidligere ofte ere blevne anseete for identiske, ligger den
Formodning nær, at den her beskrevne er de nordamerikanske
Faunisters Podiceps rubricollis. Jeg har ikke Materiale til at
lose denne Tvivl ved umiddelbar Sammenligning, men maa dog be-
mærke, at Audubons Udtryk*): ,,edges of wings white" og de
Maal, han anforer, gjore det rimeligt, at han snarere har havt
den ægte rubricollis end den her beskrevne Art for sig, og at
denne sidste altsaa hidtil er bleven overseel.

P.HolboUii P.Holbollii P. rubricollis
Av.jun. h. aest.

Næbbet maalt fra Panden til Spidsen 49

Næbbet maalt fra Mundvigen . . (iQ

Fodroden 62

Ydertaaen 81

Den sammenlagte Vinge . . . 199

i.hyem.

lem,

49

40

66

52

63

51

S'l

70

**J

171

*3 Ornith. Bio^raphy, Vol. III, p. 617.
**} Delte Maal kan ei angives, da Svingfjærene ikke endnu vare fuldt ud-
voxede efter Fældningen, dengang Fuglen blev skudt.

78

11. Anas carolinensis G mel.

Denne Arts Forekomst i Gronland er allerede omtalt i dette
Tidsskrifts forrige Aargang S. 122 og det er derfor for dens
Vedkommende tilstrækkeligt at henvise til den der gjorte Be-
mærkning.

12. La rus affinis Rhdt. n. sp.?

I Aaret 1851 bar det Kongelige Museum fra Nenortalik i
Julianehaabs Distrikt modtaget en mærkelig, til Gruppen Glaucus
Bruch henhorende Maage, som formodentlig lilfældigen har forvildet
sig til Gronlands Kyster; del er en udfarvet Fugl, der allerede
har faaet Vinterdragtens spættede Hoved, men dog ikke ganske
har fuldendt sin Fældning, idet de tre forste Svingfjær endnu
ikke ere skiftede. I sin Dragt viser den særdeles megen Lighed
med Larus argentatus^ men Ryggen og Vingerne have en paafal-
dende morkere, graablaa Farve, der endog er kjendelig dybere
end hos Larus tridaclylus; fremdeles er Hovedet og Halsen tæt'
tere og morkere plettet end det synes nogensinde at være Til-
fældet hos den forstnævnte Art. Svingfjærene ligne i Hovedsagen
dem hos L. argentatus; den forste er brunligsort*) i den storste
Deel af sin Længde med Undtagelse af et ganske lille skiferfarvet
Stykke paa Inderfanen nærmest Roden, og ender med en to
Tommer lang hvid Spidse, der atter lidt foran Fjærens Ende er
forsynet med et smalt sort Tvcrbaand; paa den anden Svingfjær
udbreder den skifergraa Plet paa Inderfanen sig noget mere, og
Fjæren har vel en hvid Spidse, men mangler den runde Plet af
samme Farve, som hos L. argentatus findes paa Inderfanen af
denne Fjær lidt foran for Spidsen ; ogsaa de ovrige Svingfjær
have hvide Spidser, men den graablaa Farve, som allerede paa
den anden Svingfjær begyndte at vise sig ogsaa paa Yderfanen,

*) De tre forste Svingfjærs brunligsorte Farve er for en stor Deel kun en
Folge af Afblegning og vil paa de nye udvoxende Fjær være dybere og
renere.

79

udbreder sig paa disse stedse mere og mere, indtil endelig paa
den sjette Svingfjær den sorte Farve er indskrænket til et smalt
Tverbaand lige foran den hvide Spidse. Ogsaa SkulderQærene
have hvide Spidser. Fodderne synes at have været af samme
Farve som hos L.argentatus, og Næbbet er guult med en levende
rod Plet foran Undernæbbels Vinkel, og en svagere Tinte af
samme Farve paa Overnæbbet foran Næseborene, der ligesom er
en Fortsættelse af Undernæbbets Plet.

I Storrelse er den kjendelig mindre end den gamle Larus
argentatus og stemmer i saa Henseende omtrentlig med denne
Arts unge Fugle; men med denne Storrelse har den et Næb, der
er kjendeligt storre, hoiere og idethele kraftigere bygget end Til-
fældet er hos den unge argentatus.

Totallængde 520 Mill.

den foldede Vinges Længde 420 —

Afstand fra Panden til Næbspidsen ... 48 —

— - Mundvigen til Næbspidsen . , 74 —

Næbbets Hoide over Undernæbbets Vinkel . 19 —

Fodroden 56 —

Mellemtaaen med Klo 56 —

At denneMaage allerede skulde kunne ansees for en tilstrækkelig
begrundet Art er ikke min Mening, men paa den anden Side har jeg
ikke ret vel kunnet undgaae at betegne den med et eget Navn; thi
deels forekomme Afvigelserne fra L. argentatus mig for store til
at den kan antages for en tilfældig Varietet af en af denne Arts
Racer, og deels har det ikke været mig muligt med nogenlunde
Sikkerhed at henfore den til nogen anden bekjendt Maage; i visse
Henseender ligner den Audubons Larus occidentalis fra Nord-
amerikas Vestkyst, og jeg skulde været tilboielig til at antage den
for denne, hvis Audubon ikke udtrykkelig sagde om sin Art, at
den er ligesaa slor somL. marinus (Orn. Biogr. V, 320); rig-
tignok angiver Bruch (Journal fiir Ornithologie I, 101) for denne
Art en Storrelse, der bedre passer med den her omtalte
Maages; men hvorledes kan denne Angivelse bringes i Ovcreens-

80

steramelse med Storreisen af de 2 Exemplarer, hvis Maal Audubon
anforer og paa hvilke han har opstillet Arten?

C. Arter, som forekomme i begge Hemisphærer.

1. Larus argentatus Briin.

Det eneste Exemplar af denne Art, jeg selv nogensinde har
seet fra Gronland, har Hr. Capitain Holboll i Aaret 1851 ind-
sendt til Museet; det er en gammel Fugl i fuldstændig Vinter-
dragt saa stor som vore storste europæiske Individer. Hr. Con-
servator Scheel har imidlertid meddeelt mig, at han idetmindste
to Gange har seet denne Maage blandt Fugle, der vare nedsendtc
fra Kolonierne i Grenland for at sælges.

Det er saaledes ikke færre end 18 Arter, som de sidste
Aars Indsamlinger og Undersogelser have foiet til Fortegnelsen
over Gronlands F'ugle, og det hele Antal af disse bringes derved
op til 107; heraf ere imidlertid 38 kun trufne en eneste eller dog
kun ganske faa Gange der i Landet, og der fremkommer saaledes
det vistnok usædvanlige Forhold, at de tilfældige eller ialfald ikke
regelmæssigt forekommende Arter udgjore omtrent en Trediedeel
af Faunaen, og endnu mere afvigende vil Forholdet stille sig,
hvis man udstrækker Begrebet tilfældige Arter til alle dem, som
ikke ruge i Gronland; thi Antallet af de der redebyggende Arter
kan hidtil neppe antages at være storre end henimod 60 (noi-
agtigere: 55). Forovrigt stadfæstes de allerede ved de tidligere
Arbeider over Gronlands Ornithologie vundne Resultater kun end
yderligere ved de Notizer, jeg her har havt Leilighed til at med-
dele: det viser sig, at det fremdeles saa godt som udelukkende
er Sydspidsen af Gronland, hvorfra der indsendes for Faunaen
nye Arter, og at blandt de veirslagne eller lilfældigen nu og
da forekommende Fugle ere nordamerikanske Arter langt tal-
rigere end europæiske.

81

Det turde maaskee ikke være upassende at slutte denne
Meddelelse med en ny Fortegnelse over alle de i Gronland trufne
Fuglearter, saa meget mere som der derved gives en Leilighed
til endnu at tilfoie enkelte Oplysninger om den gjentagne Fore-
komst af nogle af de hidtil kun een eller to Gange iagttagne
Arter.

Arter fundne i Gronland*).

1. Haliaetus albicilla (Linn.)^) . .

2. Falco gyrfalco Linn

3. — peregrinus Linn

4. Nyclea Nivea (Thunb.)

5. Otus brachyotus (Gmel.) . . .

*6. Hirundo rufa Vieill

*7. Troglodytes arundinaceus Vieill.

8. Saxicola oenanthe (Linn.) . . .

*9. Sylvicola striata (Gmel.) . . . .

*10. — virens (Gmel.) . . . .

*11. — coronata (Linn.)-) . .

*12. — parus (Wils.)

*13. Trichas philadelphia (Wils.). .

Fælles for
l)e<j(Te[le-
inisphæ-
rcrs hoic-
al c Lande.

Fælles
med IV ord-
amerika.

Fælles
med Eu-
ropa.

*) En * i en af de Ire Rubrikker lige ud for Artens Navn antyder til hvilken
af disse den paa<fjældende Fu{?l henhorer; om Gronland skulde besidde
eiendommelige Arter tor maaskee endnu ansees for tvivlsomt; imidlertid
ere de tvende Arter, der angives som saadanne (Tetrao Reinhardtii og
Larus brachytarsus) ikke henforte til nogen af Rubrikkerne.

En * foran Ariens Lobenummer betegner de Arier, der hidtil kun
vides enkelte Gange at være trufne i Gronland, uanseet om der ved flere
af dem turde være Grund til at ansee dem for mere end blot tilfældige
Gjæster i Gronland ; det er onskeligt, at fremtidige Iagttagere der i Landet
ville henvende deres Opmærksomhed paa disse Arter, og det synes derfor
ikke overflodigt særligt at udhæve dem.

^) Haliaelus ossifragus tor vel neppe ansees som en selvstændig, tilstrækkelig
fra II. albicilla adskilt Art, jeg har derfor ei villet opfore den paa Listen.

-) Museet har i 1847 atter erholdt et Exemplar af denneArt fra .lulianehaab,
som bliver det tredie, der er truffet i Gronland.

*14. Vermivora rubricapilla(Wils.)?''^)
*lo. Motacilla alba Linn

IG. Anthus ludovicianus (Grael.) .

*17. — pratensis Linn

*18. Turdus iliacus Linn.-*)

*19. -- minor Gmel

*20. Tytannula pusilla Swains. . . .
*21. Tyrannus Cooperi Nutt. ^) . . .
*22. Vireosylvia olivacea (Linn.) . .

23. Corvus corax Linn

*24. Sturnus vulgaris Linn

*25. Teterus frenatus Lieht.? ....

26. Acanthis linaria (Linn.) ....

27. — canescens Goiild. . .

28. Zonotrichia leucophrys Gmel. .

29. Plectrophanes lapponicus(Linn.)

30. — nivalis (Linn.) . .
*31. Loxia leucoptera (Gmel.) . . .

Fælles for

misphæ-
rers boie-
ale Lande.

Fælles
merl Nord-
amerika.

Fælles
med Eu-
ropa.

'^) Det er denne Art, som paa den af Holboll meddeelte Liste staaer anfort
som ,, Sylvia mexicana?", en Benævnelse, der utvivlsomt stotter sig til
min Faders allerede tidligere nævnte Afhandling, men er mindre beret-
liget, da der i denne udtrykkelig staaer anfort, at den gronlandsko Fugl
vel ligner, men er forskjellig fra den IBerliner-iVluseet under ovennævnte
Navn opstillede Art. Naar jeg nu efter C. Bonaparte (Consp. 315) hen-
forer den til VVilsons Sylvia rubricapilla , maa jeg dog bemærke, at de
gronlandske Exemplarer ikke have mindste Antydning til den rodbrune
Farve, der hos Hannerne indtager hele Oversiden af Hovedet, og hvoraf
der efter Beskrivelserne selv hos Hunnerne blive svage Spor tilbage.
Forovrigt vil jeg endnu tilfoie, at naar Bonaparte blandt Synonymerne
til V. rubricapilla anforer „Sylvia mexicana Reinhardtii", saa beroer dette
paa en Misforstaaelse omtrent af samme Slags som Holbolls.

■*) Foruden det Exemplar, som Dr. Paulsen i sin Oversættelse af Holbolls
Afhandling meddeler at have faaet fra Grenland, er endnu et andet
Exemplar d. 20de Oct. 1845 skudt ved Kolonien Frederikshaab og ind-
sendt til Museet af Hr. Capitain Holboll.

5) == Muscicapa villica Licht, in Mus. Berol.

8S

Fælles foi

1' nriiuo lui

beg<ife lle-
niisp hæ-

Fælles
med Nord-

Fæ>lles
med Eu-

reis bore-
ale Lande.

amerika.

ropa.

*32. Alauda alpestris Linn

*

*33. Picus varius Linn

*

34. Tetrao Rcinhardtii Brehm. . .

35. Squatarola helvetica (Linn.) . .

*

*36. Vancllus cristatiis Mey.''') . . .

*

37. Charadrius pluvialis Linn. . . .

*

38. — hiaticiila Linn. . . .

*

39. Cinclus interpres (Linn.) . . .

•*

*40. Haematopus ostralegus Linn. .

*

41. Numenius phaeopus (Linn.) . .

*

42. — hudsonicus Lath. . .

*

43. Limosa aegocephala (Linn.) . .

*

44. Tringa canutus Linn

*

45. — raaritima Briinn

*

46. — cinchis Linn

*

47. — Bonapartii Schl

*

*48. — pectoralis Bonap. . . .

*

49. Calidris arcnaria (Linn.). . . .

*

*50. Macrorhamphus griscus (Gmel.)

*

*51. Gallinago media Steph

*

52. Phalaropus fulicarius (Linn.) ♦

*

53. — hyperboreus (Linn.)

*

*5I. Orlygoraetra crex (Linn.) . . .

*

*55. — porzana (Linn.) . .

^

*56. — Carolina (Linn.) . .

*

57. Anser erythropus (Linn.) . . .

*

58. — hyperboreus (Linn.) . .

*

59. — brenta (Pall.)

*

60. — leucopsis Bechst

*

61. Cygnus ferus Ray'') ......

i

*

^3 I 1847 har Museet atter modtaget et Exemplar af Viben, der nedsendtes
fra Julianehaab, og saaledes, saavidt jeg veed, er det andet Exemplar
der er truffet i Grenland.

') I de seneste Aar har den vilde Svane atter hyppigere viist sig i den syd-
ligste Deel af Gronland, og jeg har selv sect tvende Exemplarer, der i
1852 bleve ncdsendte derfra.

84

62. Anas bosclias Linn

63- — acuta Linn • .

*64. — penelope Linn

65. — crccca Linn

*66. — carolinensis Gmel

67. Clangula islandica (Gmel.) . .

gg. — hislrionica (Linn.) . .

*69. — albeola (Linn.) . . . .

70. Hareida glacialis (Linn.) . . . .

71. Somateria moUissima (Linn.) .

72. — speclabilis (Linn.) .
*7.3. Oidemia perspicillata (Linn.) .

74. Mergus serrator Linn

75. Colymbus glacialis Linn

76. — septentrionalis Linn.
*77. Podiceps Holbollii Rhdt. . . .
*78. — cornutus Gmel.^) . .

79. Alca impennis Linn

80. — ■ torda Linn

81. Fratercula arctica (Linn.) . . .

82. Uria grylle Linn

83. — troile Linn

81. — BriJnnichii Sab

85. — ringvia Brunn

86. Arctica alle (Linn.)

87. Puffinus major Fab

*88. — anglorum Ray

89. Thalassidroma Leachii (Temm.)

Fælles for
bcffore Hc-
mispliæ-

Fælles
med Nord-

Fælles
med Eu-

reis bore-
aleLande.

amerika.

ropa.

*

*

*

*

*

*

*

*

*

*

*

*

*

#

*?

*

^

*

*

*

*

*

*

*

*

*

*

8) Foruden det Individ, som blev skudt d. 12teNov. 1828 ved Ncnorlalik og
gav Anledning til at opforc Arten i Fortegnelsen over de griinlandske
Fugle, har Museet senere modtaget endnu 2 Exemplarer, begge unge
Fugle; det ene er ligesom det forstsendte fra Julianehaabs Distrikt; i
hvilket Distrikt det andet er fanget vides ei med Vished; efter denne
gjentagne Forekomst af unge Fugle fristes man til at sp6rge, om Arten
dog ikke muligviis kunde ruge i det Indre af Sydgronland.

85

90.

91.

92.

9.3.

94.

95.

96.

97.

98.
*99.
*100.
101.
102.
103.
104.
105.
106.
107.

Procellaria glacialis Linn. .
rainor Kjærb. . .
Slercorarins catarrhactes (Linn

— pomarinus (Tcmm

— parasiticus(Brunn

— cephus (Briinn.)
Larus marinus Linn. .

— glaucus Briinn.

— leucopterus Fab

argentatns Briinn

— affinis Rhdt. .
Rissa tridactyla (Linn
Xema Sabini J. Sab.
Pagophila eburnea (Gmcl ) .

— brachytarsa (llolb.

Sterna macronra Naum. . .
Sula bassana (Linn.) ....
Graculiis carbo (Linn.) . . .

Fælles for
hvtrgc lle-
misphæ-
rers bore-
aleLande.

Fælles
med Nord-
amerika.

Fælles
med Eu-
ropa.

*
*

*

*
*

59

29

17

-\~ 2 for Gronland eiendoramelige Arter == 107.

86

Plantas nonnullas musei Universitalis Hauniensis

dcscripsit

F. Didrichsen.

(Meddeelt den 4de Februar 1853.)

i. Mostuea F. Didr. genus ex ordine Loganiacearum.
Flos completus inferus regularis. Calyx quinquepartitus per-
sistens, laciniis erectis ovatis acutis, æstivatione imbricatis, ad
divisuras intus biglandulosis. Annulus hypogynus fere obsolc-
tus. Corolla hypocratcroides, tubo superne parum ampliato, limbi
quinquefidi lobis patenlibus rotundatis rugulosis tubo quadruplo
brevioribus, in alabastro juniori cucullato-imbricatis laevibus ci-
liatis: uno extimo alterum apice obtingente, tribus absconditis.
Stamina 5 imo tubo inserta jam in alabastro erecta; filamenta fili-
formia puberula basi utrinque anguste alata; antheræ basi affixæ
inclusæ subovatæ, sacculis basi divergentibus introrsum longitu-
dinaliter dehiscentibus. Ovarium ovatum biloculare, loculis bio-
vulatis; ovula collateralia e basi dissepimenti erecta hemiana-
tropa. Stylus deciduus fere ad medium bifidus, laciniis bifidis :
lacinulis patulis antheras attingentibus linearibus sursum stigraa-
tosis, in alabastro erecto-contiguis truncatis. Capsula compressa
obcordato - reniformis bilocularis loculicide dehiscens, loculis
dispermis. Semina in spermatophorcf brevi e basi dissepimenti
angustissimi baud soluti orto inter eorum alas caeterum conli-
guas se insinuanti collateraliter inserta adscendentia obovata com-
pressa, ala integra circumdata, pilis appressis subsericeis ra-
dialim inspersa; raphe conspicua subflabellatim soluta; micro-
pylo infera in acie alæ sita ab hilo in limite nucleum inter el

87

alam locato parura remota. Embryo in basi albuminis carnosi
triplo longioris rcctus, radicula clavata cotyledonibiis ovatis duplo
longiori. — Frutex congensis foliis oppositis in apicibus ramulo-
rum subcongestis obovatis integerrimis, stipulis interpetiolaribns
in vaginam brevem commissis intus ad basin ciliis carnosis utrin-
que decem præditis, floribus in pedunculis subterminalibus 3 — 4
pedicellatis corymbosis bracteis ininutis sufFuUis.

Rubiacearum genus quintum R. Brown in Append. ad Capt,
Tuckeys Narrat. p. 4J8-

jj\^5. Gardenia e Congo. C. Smith. Hornemann in herb.
gener. Univers. Hafn.

Speciraen sesquipedale trunco crassitie pennæ anserinæ.

Mostuea Brunonis F. Didr. Frutex prostratus? Rami vagi
cinerei lacves vel stipulis persistentibus inæquales. Ramulorum
internodia brevissima. Folia obovata rarius ovata vel ovalia basi
brevissime in peliolura attenuata margine anguslissime revoluta
obtusa vel retusa tuncque haud raro mucronulata undulala mem-
branaceo-coriacea supra in cosla subtus in nervis 4 — 5 puberula,
nervis cum costa ad axillas in primis medias ope lamellæ ten-
torii instar expansæ confluentibus bursiculasve antrorsum apertas
formantibus. Pedunculi graciles pedicelli floresque glabri. Peri-
carpium pergaraeneum ferrugineum subpuberulum. Semina fer-
ruginea opaca, testa fragili.

Internodia trunci 40""" longa, folia majora 25'"'" longa, 12"*'"
lata, pedunculus 9"^"' longus, pedicelli 4 — 5""" longi, calyx 1,.5'"'"
longus, corolla 6'"'" longa, capsula 3""" alta, o'""* lata.

Nomen generis dedi in honorem Jens Mostue Vahl, peri-
lissimi Groenlandiæ scrutatoris.

Genus cum Cruciferis Gentianeis pluribus et inter Logania-
ceas Spiegelia in eo convenil, quod carpophylla lateraliler posita
sunt. Forsan debeat constituere tribum novam inter Lachnopy-
leas et Gelsemieas mediam notisque haud levibus , scilicet an-
theris ovatis bilocularibus, tubo corollæ integro, æstivatione im-
bricata, ovulis in quovis loculo binis, et capsula loculicida facile

2*

88

stabiliendam. Glandulæ calycinæ in hac farailia adhuc non oh-
servalæ formå et silu eis Apocynearum Asclepiadearumque om-
nino similes.

2. Cnemidostachys ditassoides F. Didr.
suflFruticosa virgala foliosa griseo-hirta; ramis fastigiatis subdi-
eholomis teretibus elevato-slriatis; foliis sparsis inferne dissi-
tiusculis ramorum apices versus fere iinbricalis sessilibus erectis
coriaceis profunde cordato-ovatis lateribus valde revolutis acutis
vel raucronatis, siibtus lomentosis : costa prominenti, supra in
punclis elevatis hirtellis demum glabrescentibus: costa impressa,
8 — 10"""iongis; spicis subterminalibus solitariis raris 4:^^ longis;
capsula globosa griseo-hirlella. — „Cnemidostachys. camp. areno-
sis, Alegres Pr. Goyas. Sept. 34. W. Lund.«

3. Zenkeria Lundii F. Didr.
foliolis 11 — 13; floribus hermaphroditis masculisve pluribus,
regularibus, 3 — 4 meris, anlherarum rimis superne in porum di-
latatis.

„Leguminosa. Genus novum. S. Carlos. Jan. 34. W. Lund.**
Rami triennes tereles, bierines e marginibus petiolorum de-
currentibus angulati, internodiis hine inter angulos biplano-cari-
nalis, hornotini tenues foliifero-floriferæ, floribus præcocioribus.
Gemmæ late ovatæ, perulis ovatis sericeo-tomentosis : lateralibus
primis persislentibus demum rigidis glabratisve. Folia novella
1" breviora in spiram -^ alterna sericeo-tomenlosaj foliolis aller-
nis petiolulatis ovalibus acutis complicatis, stipulis liberis oblon-
gis basi angustioribus apice obtusis flavidis deciduis. Corymbi
plures alterni in paniculam dispositi subtrichotomi, pedunculo
intermedio sæpe unifloro. Alabaslrum oblongo-pyriforme. laci-
niis calycinis leviter imbricatis, petalis staminibusque erectis. Ca-
lycis tubus turbinatus, laciniis 3 v. rarius 4 ovatæ obtusæ de-
mum reflexæ. Pelala calycis fauci inserta palula obovato-spathu-
lata apice acutiuscula plana basi intus puberula. Stamina cum
petalis inserta et alternantia iisque tertia antheræ parte longiora

89

erecta, filamentis liberis teretibus puberulis apice abrupto multo
tenuioribus, antheris basi affixis oblongis bilocularibus: sacculis
basi coecis cæterum dehiscentibus rima supra medium in porum
amplum dilatata Pollinis granula minuta ovalia hine linea lon-
gitudinali notata. In floribus raasculis nullum germinis rudi-
mentum, in bermaphroditis germen stipitato-exserlum oblongum
corapressum ulrinque acutum pilis appressis dense tomentosum
biovulalum, stylo crassiusculo rariter piloso, stigmate depresso-
capitato obliquo.

90

Novorum plantarum mexicanarum generum Decas

auctoie

F. Liebmann,

h

Lasiocarpiis Liebm.

Fam. Malpighiaceæ. Sect. Aptcrygieæ Juss.

Calyx 5 partitus eglandulosiis pilis flexuosis ramosis villosus,
lobis æqualibus ovatis obtusis incurvis demum patulis. Petala
5 calyce parum longiora spathulata ungviculata nervo percursa
glabra alba. Stamina 10 omnia fertilia, filamenta filiformia gla-
bra basi in tubum brevissimum connata, antheræ dorso parum supra
basin affixæ ovatæ glabræ biloculares , loculis longitudinaliter de-
hiscentibus. Ovaria 3 in unum globosura sericeo-pubentem mol-
literque lappulaceum connata. Styli 3 usque ad basin liberi fili-
formes glabri, stigmata bifida transversa tortuosa. Fructus glo-
bosus pilis longis filiformibus purpureis undulatis aliisque brcvio-
ribus adpressis griseis ramosis obsitus c carpellis 3 circa carpo-
phorum triquetrum persistentem cohærentibus demum solubilibus
conflatus. Carpellum uniovulalum, pcricarpio membranaceo. Seuien
funiculo brevi infra apieem carpelli oblique appensum snborbicu-
lare lenticulare pilis adpressis obsituraj testa tenui membranacea,
embryonis radicula supera recla, cotyledonibus curvatis foliaceis.

Frutex mexicanus erectus patulo-ramosus, ramis lateralibus
brevibus floriferis et foliiferis. Folia opposita brevipetiolata anguste
elliptica inlegerrima utrinque pilis ramosis adpressis sericea Sti-
pulæ scariosæ lineares obtusæ sericeæ deciduæ. Florcs fascicu-
lati. Bracteæ lineares scariosæ. Pedunculi foliis breviores seri-
ceæ, Flores parvi.

91

1. Lasiocarpus salicifolius Liebm.

Frutex 5 — 6 pedalis, rami teretes cortice fusco lenticellari
tecti. llamuli griseo-sericei. Folia IJ — 2" longa 3 — 6'^' lata
sericeo-villosa, petiolo vix lineari* Stipulæ 1^'" longæ. Flores
numcrosi fasciculali, pedunculis 3 — 7'" filiforraibus. Bracteæ
:IJ — 2'" deciduæ. Fructus magnitudine baccæ Piperis nigri.

Habitat in virgultis ad ripas Rio de las vueltas (Dep. Oajaca)
Majo florens et fructificans.

Det var mig paafaldende endnu, efter at den udmærkede og
udforlige Monographi over Malpighiaceernes Familie af Jussieu er
udkommen, i denne Plante at finde en Form af Familien, som
ikke lod sig fore til nogen af de talrigt opstillede Slægter, saa
at Begrundelsen af en ny Slægt viste sig nodvendig. Udentvivl
kommer den nærmest til den ogsaa i Mexico forekommende
Echinopterys, hvoraf ikkun en Art endnu er kjendt, navnlig i
Henseende til det kirtellose Bæger og Frugten; men den afviger
dog overmaade betydeligt fra denne Slægt. Kronbladene ere nemlig
alle lige, smal spathelformige. Stovknappene ere glatte. Der findes
tre lige til Basis adskilte Grifler. Arrene ere udbredte paatvers
i to snoede Portioner, Hig Begoniernes. Carpellernes Beklæd-
ning er ganske forskjellig; Blomsterstanden ligesaa; her et man-
geblomstret Knippe, hos Echinopterys en Klase. De lindsefor-
mige næsten kredsrunde haarede Fro afgive ogsaa en udmærket
Charakteer.

Slægtsnavnet trænger ei til Forklaring.

%

Staiiranthus Liebm.

Fam. Ilicineæ.
Calyx regularis quadridentatus glaber persistens, denlibus
brevissimis acutis. Corolla 4petala toro inserta, petalis calyce
longioribus lanceolatis acutis reflexis nervo percursis marginibus
incrassatis parura inOexis glabris. Stamina 4 toro inserta cum
pelalis alternantia, filamentis brevibus linearibus pianis glabris, an-

n

Iheris parvis basifixis introrsis ovatis bilocularibus, loculis longi-
tudinaliter dehiscentibus. Ovarium superum sessile ovatum glan-
duloso-punctatura Uoculare lovulatum glabrum, ovulo ex apice
pendulo sessili, Stylus 0. Stigma sessile carnosum disciforme
4lobum glabrum, lobis brevibus horizontalibus sulco percursis.
Drupa ovata olivæformis subcarnosa rubra, mesocarpio tenui mox
exsucco glandulis oleiferis punctiformibus immersis repleto, py-
rena crustacea, Semen inversum cavitati pyrenæ conforme, testa
membranacea, rhaphi dorsali, umbilico apicem pyrenæ spectante
nudo. Albumen copiosum carnosum. Embryo in albuminis apice
minimus orthotropus, radicula supera umbilico proxima,

Arbor mexicana, sempervirens. Rami ramulique angulati.
Folia coriacea alterna brevipetiolata penninervia simplicia integer-
rima glanduloso-punctata. Stipulæ nullæ. Flores racemosi parvi
virescentes. Racemi axillares breves pauciflori, Pedicelli bractea
parva scariosa suffulti.

1. Stauranthus per foratus Liebm.

Arbor mediocris 12 — 16pedalis. Ramuli glabri angulati
epidermide badia fragili tecti. Folia o — 3^' longa, 1§ — 1'' lata
alterna approximata coriacea rigida glaberrima nitida glauca bre-
vipetiolata obovata v. elliptica abrupte et breviter apiculata basi
cuneata integerrima margine leviter rcvoluta penninervia, nervis
arcuatis ante marginem anastomosantibus subtus cum venulis
valde prominentibus, glauca densissime pellucido-punctata, pe-
tiolis 5 — 2"' longis acutangulis supra canaliculatis glabris ætate
sublignosis. Racemi axillares 1 — IJ" longi, rhachi acutangula
glabra, pedicellis 1 — IJ"' longis angulatis glabris post anthesin
excrescentibus crasiussculis lignosis 3 — 4'". Bracteæ parvæ sca-
riosæ ovatæ glabræ. Drupa magnitudine et formå drupæ Oleæ
europææ 9'" longa o'" lata sæpius parum obliqua rubra.

Habitat in sylvis pr. Dos puentes inter Totutla et S. An-
tonio Hualusco (Dp, Vera Cruz) reg. temperatæ Aprili florens, Oc-
tobri fructificans.

93

Det er med nogen Tvivl, at jeg har henfort denne Plante
til Ilicineæ, fra hvis hidtil opstillede Slægter, og de deraf udle-
dede Familiecharakterer den afviger i flere Henseender. Firde-
lighed i Blomsten forekommer hos Ilex, Prinos, Byronia. Sam-
bladet Bæger og fribladet Krone findes hos Cassine, Nemopan-
thesj Villaresia. Siddende oversædig Frugtknude uden GrifTel, og
siddende fliget Ar er en af Familiens vigtigste Charakterer. Deri-
mod er en enrummct enfroet Frugtknude ikke kjendt hos nogen
anden Ilicinec, hvorimod det fra Frugtknudens øverste Ende
hængende omvendte Fro er almindelig. Froets Sammensætning
er ligeledes overeensstemmende med de civrige llicincer. Medens
de immergronne læderagtige fjernervede afvexlende Blade intet Af-
vigende frembyde, er derimod deres talrige gjennemskinnende
Oliekirtler, hvorved de blive fiint prikkede, ukjendte hos de tidli-
gere kjendte Former. De samme Kirtler gjenfindes i Frugtens
Yderlag. Sammenfattes nu Alt dette i een Betragtning, vil det
vistnok befindes, at vor Plante slutter sig paa en naturligere
Maade til llicineæ end til nogen anden Familie. Der kunde og-
saa ikkun være Sporgsmaal om den ikke maaskee burde stilles
iblandt Anacardiaceæ, hvor der ogsaa forekommer en enkelt en-
Iroet Frugtknude. Men Ægget er her siddende paa en traadfor-
mig Frostræng opstigende fra Frugtknudens Grund eller Væg, og
Froets Sammensætning er her ganske forskjellig. Der findes al-
tid i denne Familie GrifTel (en eller flere) og udeelt Ar. Prik-
kede Blade ere ikke kjendte i denne Familie.

Slægtsnavnet har Hensyn til den regelmæssige Korsstilling i
Bæger, Krone, Stovdragerc og Ar.

3.

Forchhamraeria Liebm.

Fam. Capparideæ. Tribus: Cappareæ DC.

Flores diclines. Masculi: calyx minutus 4 — 6 — 8 denta-
tus, dentibus inæqualibus sensim obsoletis. Corolla nulla. Torus

94

brevissimus carnosiis. Stamina 16 — 24 toro inserla, filamenla
filiformia inflexa ima basi submonadelpha, antheræ basifixæ ovatæ
eompressæ bilocularcs, loculis oppositis longitudinaliler dehiscen-
libiis, ovarium rudiraentale sessili, stigmate sessili bilobo terraina-
tiim. Focminei: calyx minulus 6 — Sdentatus persistens de-
mum obsoletus. Corolla nuUa. Torus brevissimus carnosus ca-
lycis fuiidum tegens in dentes miniraos papiilæformes incurvos
dorso canaliculatos 8—12 sensim deciduos productus. Ovarium
sessile ovale biloculare, loculis biovulatis , ovulis placcntæ disse-
pimentali horizontaliter affixis. Stigma sessile carnosum orbicu-
latum umbilicatum subbilobum papillosum. Bacca ovalis crustacea
inlus spongioso-mucosa bilocularis, loculis abortu monospermis.
Semen oblique ovatum, testa subcoriacea. Embryonis exalbumi-
nosi cotyledones convolutæ carnosæ.

Arbuscula mexicana inermis. folia alterna coriacea penniner-
via integerrima, stipulæ nullæ. Racerai in axillis foliorum delap-
sorum mulliQori, masculi decidui.

1. Forchhammeria pallida Liebm. „Sama" incolarum.

Arbuscula 6 — lOpedalis ramosissima. Rami angulati fusci
e foliis deciduis cicalricati. Innovationes ramorum apicales folii-
feri alhidi basi squamis lanceolatis acutis deciduis instructi. Folia
approximata affixa coriacea alterna petiolata elongato-elliptica acuta
V. obtusa basi cuneata integerrima pcnninervia densissime et sub-
tilissime reticulato -venulosa utrinque subtilissime foveolata gla-
berrima albida 2 — 3" longa 6 — 10'" iataj petiolo 3'" tereti
glabro. Flores paniculati in axillis foliorum delapsorum, mascu-
lorum rhachis 2 — 3" angulata sulcata pallida post anthesin de-
cidua, pedicelli 1 — 1|'" denticulo rhacheos affixi glabri. Fila-
menta 1|"' longa. Paniculæ foemineæ rhachis crassior pollicaris
angulata sulcata, pedicelli 2"' affixi. Bacca magnitudine fere
fructus Coffcæ arabicæ fusco-virescens pulpa mucosa spongiosa
vescibili insipida repleta.

Habitat in sylvis aridis apricis (Gatingas in Brasilia nuncu-

93

patis) regionis calidissimæ Mexici occidentalis prope littus raaris
pacifici inter Tehuantepec et Mazatlan (Dp. Oajaca) Novbr. flo-
rens et fructificans.

Slægten er opkaldt efter Etatsraad G. Forchhammer, Profes-
sor i Mineralogie ved Kjobenhavns Universitet, som et Tegn paa
Iloiagtelse og Venskab for denne udmærkede Naturforsker.

Vor nye Slægts Affinitet indenfor Capparidcernes Familie og
Cappareernes Tribus er itke endnu klar, thi der er ingen af do
hidtil beskrevne Slægter, hvortil den umiddelbart slutter sig.
Man tor vistnok vente, at den nærmeste Fremtid vil skaffe Lys
over dette Punkt ved Opdagelsen af flere Slægtsformer af Fami-
lien i de vestlige Strækninger af det tropiske America.

4.

L lavea Llebm.

Fam. Cclastrineæ?

Flores unisexuales, foeminei solum noti, fasciculati bracteis
parvis setaceis suffulti. Perigonium parvum campanulatum mar-
cescenti-persistens extus pilosum 5dentatum, tubo brevi trigono,
dentibus erectis lato-lanceolalis inæqualibus ciliatis. Ovarium
unicum superum e carpellis tribus compositum, carpellorum mar-
ginibus applicatis uniloculare triqvetrum brevislipitatum ima basi
cum tubo perigonii cohærens. Ovula 2 in quoque carpello basi
approximata insidentia erecta anatropa. Styli 3 liberi filiformes
glabri apice stigmatosi. Caryopsis triqvetra trialata obovata mem-
branacea sicca nitida, alis latis marginalis cum lateribus pericarpii
venosis, pericarpio bilamelloso, Jamello interiori (endocarpio) mem-
branaceo avcnio. Scmen unicum albuminosum erectum subbasi-
lare liberum cavitate pericarpii multo minus trigonum obovalum
lateribus pianis, testa membranacea, umbilico basilari parvo. Al-
bumen carnosum. Embryo rectus intra albumen inclusus centra-
lis albumine brevior. Radicula parva infera basin fruclus spec-
tans. Colyledones ovatæ planæ carnosæ.

Arbuscula mexicana ramosissima foliosa, ramuli angulati to-
rulosi. Folia approximata alterna brcvipetiolata oblique lanceo-
lata aciiminala crenulis glanduliferis viscosa penninervia. Sti-
pulæ setaceæ deciduæ. Flores fasciculati axillares parvi viri-
des, pedunciili medio articuiati. Fructus formå et magnitudine
caryopseos Rhei.

1. Llavea viscosa Liebm.

Arbuscula 6 — 8 pedalis a basi ramosissima, ramis flexuosis
patulis cortice fusco rugoso albo-lenticellato tectis, ramulis angu-
latis torulosis fusco -pilosis. Folia adfixa ad apicem ramulorum
approximata brcvipetiolata oblique lanceolata acuminata basi cu-
neata margine obtuse crenulata, crenulis apice glandula resini-
fera terminatis, penninervia, supra secus costam adprcsse pilosa
ceterum glabra, subtus pallidiora adpresse pilosula 1| — i" longa
5—3'" lata, petiolo 2'" adpresse fusco-piloso supra piano. Sti-
pulæ setaceæ pilosæ deciduæ V'\ Fasciculi florum axillares mul-
tiflori folio suo breviores. Pedicelli 1 — 3'" longi pilosi. Frue«
tus 4 — 5'" longus vernicoso-nitens fuscus. Semen magnitudine
fere grani Sinapeos.

Habitat in montibus aridis porphyriticis pr. Achapulco Dp,
Puebla alt. circa 6000' Decembri fructificans«

Denne nye Slægt horer til de charakteristiske Planter paa de
torre solbrændte vegetationsfatlige nide Porphyrbjerge, der be-
grændse den ostlige Side af Tehuacansletten. Det visne mono-
tone Udtryk i hine Egnes Vegetation , hvis fremragende Farmer
ere Cereer, Echinocacter, Yuccaer, Mimoser, tornede Bromelia-
ceer, Cordyliner, lave Viftepalmer, buskagtige Polemoniaceer
(Hoitzia), gjengives i hol Grad af Llavea, der fra civerst til ne-
derst er bedækket med Tusinder af torre raslende glindsendc
smudsigbrune Frugter, saa at næsten hele Træet er tilhyllet af
Frugten.

Saalænge Hanblomsten er ukjendt, ligesom ogsaa Hunblom-
stens tidligere Tilstand navnlig med Hensyn til Frugtknuden, er

8t

det noget misligt at ville angive denne forhen ubeskrevne Plan-
teslægts Plads. Uagtet Blomsten er særkjonnet, Kronen og Stov-
dragere mangle, Frugtknuden i den Tilstand, hvori Planten af
mig er indsamlet, er eenrummet, bestaaende af tre i Randen sam-
menvoxede Frugtblade, der hvert bære lo Æg paa Spidsen af den
korte fra Frugtbladets Basis imod Midten af samme sammen-
voxede Frostol^ uagtet der intet enkelt sammenvoxet Griffel findes,
men tre traadformige adskilte Grifler, finder jeg dog ingen anden
Plads at henstille Slægten, end i umiddelbar Nærhed af Wimmeria
af Grunde, som ville fremgaae af de givne Slægtscharakterer. At
stille den iblandt Sapindaceerne paa Grund af en ikke ringe Lig-
hed med Dodonæa, gaaer ikke an alene af den Grund, al Froet
er forsynet med Frohvide.

5.

Tricerma Liebra.

Fam» Celastrineæ.

Calyx parvus ophyllus regularis expansus demum reflexus
persistens, scpalis lato-ovatis ciliolatis, aestivatione valvatis. Co-
rolla 5pelala calyce major, pelala margine disci hypogyni inserta
lato-ovata æslivationc imbricata. Stamina o cum petalis alter-
nantia margine disci inserta petalis breviora incumbenlia, fila-
menta brevia filiformia glabra, antheræ dorso supra basin affixæ
cordato-globosæ biloculares flavæ, loculis longitudinaliter dehis-
centibus. Discus hypogynus fundum floris obtegens ovarii basi
adnatus. Ovarium superum depresse trigonum 31oculare, locu-
lis uniovulatis, ovulis angulo centrali lorulorum prope basin af-
fixis. Stylus nullus. Stigma minutum sessile 31obum, lobis
globulosis. Capsula coriacea ovato-trigona abortu unilocularis
Irarius 2sperma loculicide trivalvis , valvis medio septiferis de-
mum reflexis. Semen anatropum basilare septo adnatum erec-
lum sessile arillo clauso carnoso tectum oblique ovatum albumi-
nosum, tcsta crustacca crassa. Embryo inter albumen orthotro-
pus, radicula infera umbilico proxiraa.

08

Frutex raexicanus ramosissimus, ramis flexuosis subtereti-
bus cortice griseo tectis, ramulis herbaceis succulentis glabris
viridibus; folia alterna brevipetiolata carnoso-coriacea obovata v.
clongato-obovata sæpe obliqua apice plus minus obtusa v. emar-
ginata basi cuncata sensim in petiolum attenuata integra v. irre-
gulariter repanda utrinque glabra sub lente granulata, penniner-
via, nervis omnino immersisj costa utrinque prominula vix ad
medium conspicua. Stipulæ nullæ, Flores minutissimi axillares
glomerulati brevissime pedicellati virescentes, bractcis parvis squa-
mæformibus suffulti.

1. Tricerma crassifolium Liebm.

Habitat in solo calcareo planitiei Tehuacanæ, circa Tehua-
can, S. Sebastian, Venta salada, Tecomavaca, Majo florens, De-
cembri fructificans.

Frutex 5 — 6pedalis, folia i^ — 1" longa, 9 — 5'" lata, pe-
tioli 2 — 1'" longi» Capsula magnitudine fere baccæ Coffeæ ara-
bicæ 5'" alta, valvis ellipticis glabris dorso sulco percursis,
intus septo angusto instructis.

Denne Slægt vil blive at indordne i Systemet nærmest ved
Piptocelus Presl.

Slægtsnavnet betegner den i tre Klapper opspringende Kap-
sel, af w xégfia el Stykke eller Deel af et Hele.

Dasycarya Liebm.

Fam. Spondiaceæ.

Flores polygami. Calyx parvus opbyllus persistens cxtus
pubescens, æslivatione valvata, sepalis lato-ovatis concavis.
Corollæ pelala o sub disco hypogyno carnoso glabro pur-
pureo margine lOcrenato inserta calyce triplo longiora pa-
tentia demum reflexa obovato-oblonga, æstivatione imbricata.
Slamina dOcum petalis inserta, filamenta libera filiformia glabra.

90

antheræ parum supra basin affixæ ovato-cordatæ glabræ bilocu-
lares, loculis longitudinaliter dehiscentibus. Ovarium scssile
depressum disco cinctum 51oculare, loculis 3 efYoctis et sensim
obliteratis, 2 collateralibus evolutis. Ovula in loculis duobus
solitaria angulo cenlrali prope apicem appensa anatropa. Styli
O. Stigma sessilc olobum, lobis minutissimis globosis. Drupa
parce carnosa villosa, putamine lignoso extus sublævi subbilocu-
lari, loculis 3 fere obliteratis, duobus evolutis omnino coalitis
monospermis. Scmina inversa falcata funiculo brevi crassiusculo
insidentia, embryonis exalbuminosi radicula supera inflexa.

Arbor mexicana, folia ad apices ramulorum subfasciculala
imparipinnata, foliolis sessilibus inlegerrimis oblique elliplicis
utrinque cum petiolo densc griseo-villosis. Flores glomerato-
spicati parvi virescentes bracteali, masculi superne facile decidui,
foeminei inferne ad basin rhacheos, fructus scssilis oblongus
villosus.

1. DasycaryagriseaLiebm.

Arbor mediocris, ramis teretibus foliis deciduis cicalricatis
cortice tenui fusco-purpureo tectis, ramulis fusco-villosis. Folia
approximata subfasciculata 2 — 4"' longa (nondum plane excrela)
imparipinnata, 5 — 9juga, petiolo coramuni inferne nudo tereti,
foliolis sessilibus oppositis oblique ellipticis utrinsecus obtusis
penninerviis utrinque dense griseo-villosis 7 — o'" longis 3 — 2'"
latis. Stipulæ nullæ. Spicæ axiliares pollicares villosæ. Flores
subsessiles glomerulati basi bracteis pluribus parvis rubris ovatis
extus villosis suffulti. Calyx viridis nigro-lineatus. Corolla flavo-
virescens purpureo-lineata glabra. Drupa 8"' longa 5"' lala
virescens villosa, putamine crasso lignoso.

Habitat in montibus porphyriticis aridis Cerro colorado dictis
inter Quiotepec et convalle fluminis Rio de las vueltas (Dep.
Oajaca), pr. Teolillan del camino Majo Horens et fructificans.

Vegetationen paa Cerro colorado og paa Bjergene omkring
Tcotitlan beslaaer for en stor Deel af en tynd Trævæxt af blad-

lod

skiftonde Træer af et eicndommeligt sorgeligt og stygt Udseende,
en Folge af Klippegrundens Ufrugtbarhed og den store Torhed,
som bestandig hersker i hine Strog. Stammerne ere tynde, kro-
gede, med ikkun faa Grene i Spidsen. De fleste Træer have
forkortede Ledstykker, saa at Bladene blive sammenhobede i
Knipper i Spidsen af de tynde Grene. Bladene ere oftest graa-
filtede. Blomsterne uanseelige. Mange af Planterne ere tornede.
Den storste Deel af Aaret staae de fleste Træer bladlose, saa at
de nogne, graa, faagrenede Stammer og den smudsig rodlige,
forbrændte, vegetationslose Jordoverflade frembringe et næsten
orkenagtigt Billede. Det er fornemmelig mange Former af Tere-
binthaceernes Familie (Icica, Elaphrium, Amyris og flere ubeskrevne
Slægter), Dodonaea, Bombax, Gyrocarpus, træagtige Convolvuli,
Plumeria, Mimosæ, Cereer og Agaver, der danne de fremtrædende
Træk i Vegetationen paa disse Bjerge.

Tu Spondiaceerne tælles hidtil ikkun de to Slægter Spondias
og Poupartia. Vor nye Slægt stemmer i Charaktererne nærmere
overens med Poupartia end med Spondias, navnlig med Hensyn
til Kronens Knopleie, Frugtknuden, Frugten, Froet og Kimen.
Den afviger fra hin Slægt, som horer hjemme paa Oen Bourbon,
ved den axformige Blomsterstand, det obladede (ikke 5deelte)
Bæger, de traadformige (ei sylformige) Stiivtraade, Mangelen af
Grifler, den laadne Steenfrugt. Fra Spondias adskiller den sig
ved det vedblivende Sbladede Bæger, Kronens Knopleie, siddende
Ar, Fruglens to udviklede, tre feilslaaende Rum, den udvendig
glatte Steen, Froets og Kimens Form, endelig Blomsterstanden.
Slægtsnavnet er dannet af åaovg haaret og xagva en Nod,
en Steenfrugt.

7.
Alvaradoa Liebm.

Fam. Sapindaceæ?

Flores dioici, masculi spicati, foeminei racemosi. Masculi:
Calyx regularis campauulatus 5partilus extus pubescens, lobis

I

lol

ovatis obtusis concavis, æstivatione valvata. Corolla nulla. Sta-
mina 10 fundo calycis inserta, o sterilia, 5 ferlilia disco libero
Sglanduloso circumdato; staminum fertilium filamenta longe ex-
serta incurva filiformia deorsum pilosa, anlheræ globosæ dorso
affixæ unilociilares, loculo rima horizontaliter dehiscente, con-
nexico orbiculari concavo; sterilium filamenta multo breviora in-
curva filiformia glabra, antheræ nullæ. Foeminei: calyx 5phyllus
persistens, sepalis ovatis obtusis cxtus pubescentibus. Corolla
nulla. Ovarium superum compressum lanceolatum apice bifidum
pubescens marginibus incrassatis barbatis, basi sepalis adpressis
cinclum, duabus latus alterum tribus alterum adpressis, lateribus
costa percursis, qvarum altera sepalis tribus spectans deorsum
angulum prominentem format, sursum in stylo brevi filiforrai cir-
cinato revoluto inler commissuram laciniorum terminat, laciniis
erectis acuminatis aeutis in stylum filiformem circinatum termi-
natis, superne uniloculare ex medio deorsum biloculare, dissepi-
mento lateribus parallelo anguloque prominente opposito ante
margines ovarii inserto , loculo majori effoeto, minori biovulato,
ovulis e basi loculi funiculis erectis insidentibus inversis reni-
formibus. Embryo campylotropus. Fructus maturus non suppetit.
Frutex piagas occidentales Mexici et Nicaraguæ incolens.
Folia ad apices ramorum valde approximata imparipinnata mul-
tijuga, foliolis alternis brevipetiolulatis oblongis obtusis vel leviter
emarginatis subtus glaucis adpresse puberulis. Stipulæ stipellu-
læqve nullæ. Flores masculi in spicas axillares longissimas con-
gesti sessiles bracteolati; foeminei in racemum terminalem re-
flexum dispositi longe pedicellati, pedicellis barbatis.

!♦ Alvaradoa amorpboides Liebm.
Bentb. pi. Hartw. n. 67! Mimosearum? gen. nov. ?

Plantam masculam legit cl. Hartweg pr. Bolaiios (Dep. Ja-
lisco); cl. Orsted pr. Realejo Nicaraguæ ad oras maris pacifici

3

402

Decbr. florcntem; foemineam ipse legi ad oram occidentalem
Mexici pr. S. Jago Estata (Dp. Oajaca) Novbr. florentem.

Frutex 6— Spedalis (secundura Hartweg 10~12pedalis)
ramosus, ramis tcretibus cicalricatis corlice fusco tectis , ramulis
angulatis fusco-puberiilis. Folia affixa valde approximata 8 — 6"
longa imparipinnala multijuga (12 — IGjuga), petiolo communi
basi mido canaliculato sursum tereti puberulo, foliolis alternis
petioiulatis oblongis 12 — 8'" longis 4 — 3"' latis oblongis obtusis
V. leviter emarginatis basi late cuneatis margine incrassato parum
reflexis penninerviis, nervis lenuissimis, supra viridibus glabris
subtus glauco-griseis sublililer et adpresse puberulis, petiolulis
J — 1"' teretil)us puberulis. Stipulæ stipellulæque nullæ. Spicæ
raasculæ axillarcs longissimæ llexuosæ 14—8" longæ basi brac-
teis linearibus 2'" longis incano-pubescentibus sulTuIlæ. Calyx
parvus incano-pubescens. Racemi foeminei terminales reflexi
arcuati 6 — 5" longi, rhachi puberula deorsum nuda. Klores
numerosissimi longe pedicellati, pedicellis subsecundis incurvis
5 — 4'" longis pilis patulis incanis barbatis. Ovarium o — 6''
longum 1— jj'" latum.

Det er ikke uden megen Betænkelighed, at jeg stiller denne
Slægt iblandt Sapindaceerne, thi der er ingen kjendt Slægt,
hvortil den der kan slutte sig. I Habitus har den særdeles
megen Lighed med Cunoniaceerne, navnlig med Cunonia og
Weinmannia. Ved nærmere Overveielse har jeg dog fundet det
umuligt at bringe den ind i denne Familiej de særkjonnede
Blomster, Stovdragernes BeskafTenhcd, Frugtknudens Sammen-
sætning, Manglen af Slipler vare alt for afvigende Charakterer.

Da den modne Frugt ikke endnu er kjendt vil Fremtiden
forst kunne vise, om den staaer rigtigt iblandt Sapindaceerne.

Der kan ikke være mindste Tvivl om, at den under Nr. 67
af Bentham beskrevne Plante i plantæ Hartwegianæ, som denne
udmærkede Botaniker tvivlende ansaae for en ny Slægt af Mimo-
sernes Familie, er Hanplanten af vor Slægt. Benthams korte
Beskrivelse betegner den med stor Skarphed.

103

Jeg har opkaldt Slægten efter Pedro de Alvarado, den be-
romte Opdager og Erobrer, der gjorde Corlez saa betydelige
Tjenester ved Mexicos Underkastelse.

8.

Marina Liebm.
Fara.: Leguminosæ. Tribus: Lotcæ. Subtribus: GalegeæD.C.

Calyx rigidus glandulosus turbinato-campanulatus parum
corapressus olobus lOcostatus reliculato-venulosus, costis argen-
leo-pilosis, lobis æquilongis æqualibus lato-lanceolatis argute den-
tatis ciliatis. Corollæ papilionaceæ vexillum longe ungviculatum
obovatum rotundatum; alæ ungviculatæ falcato-obovatæ obtusæ,
carina gamopetala alis vexiilo staminibusque brevior ungviculata
suborbicuiata undulata cucullata. Stamina 10 monadelpha, fila-
nenta ultra medium in tubura basi dilatatum connata, antheræ glo-
bosæ bilocuiares atro-violaceæ, loculis longitudinaliter dehiscen-
tibus. Ovarium sessilc uniovulatum, stylus filiformis glaber,
stigma simplex. Leguraen calyce inclusum eoque duplo brevius
compressum membranaceum indehisccns falcato- semiorbiculatum
apiculatum lateribus pilosulis suturis et basi nudis monosperraum.
Semen lenticulari-reniforme.

Herba tenera annua diffusa mexicana. foliis imparipinnatis
multijugisj slipulis dentatis, slipellis subtilissimis subulatis, race-
mis axillaribus, floribus secundis brevipediccUatis remotiusculis
bracteolatis violaceis.

i. Marina gracilis Liebm.

Herba diffusa ramosissima tenera 3 — Spollicaris, caulibus
teretibus glabris. Folia imparipinnata 5 — 9juga 2 — 4'" longa,
petiolo communi compresso alato articulato-constricto, foliolis mi-
nutissimis crassiusculis glandulosis striatis glabris brevissime
petiolulatis obovatis apice retusis , stipulis scariosis seraiamplec-

3*

104

tentibus lato-ovatis obliquis dentatis, stipellis subtilissimis hya-
linis subulatis. Racemi axillares filiformcs 1 — j|" ^origi , rha-
cheos glabræ parte inferiori nuda, superne 3 — Sflora, floribus
secundis nutantibus remotiusculis brevipedicellatis, bracteis minu-
tis scariosis dcciduis lato-ovatis denticulatis pedicello longioribus.
Calyx 2'" longus viridis costis venulisque purpureis, costis ad-
presse pilosis, pilis rigidis argenteis nitidis. Corolla fugacissima
violacea, vexillum longe ungviculatum cxsertura, alæ calycem
parum superanles, carina inclusa.

Habitat in campis sterilibus aridis pr. Ejutla in convalle
Oajacana Octbr. florens et fructificans.

Slægten er opkaldt efter den bekjendte mexicanske Cazik-
datter Marina eller Malinche, som gjorde Hernan Cortez og hans
Spaniere saa betydelige Tjenester ved Mexicos Erobring, og hvis
Navn lever endnu i Folkemunde, besunget baade i Spaniernes og
Aztekernes Sange.

Slægtens Plads bliver i Nærlieden af Petalostemon og Dalea,
men den adskilles med Lethed fra begge ved Bægerets og Kro-
nens Beskaffenhed, Blomsterstanden, den fælles Bladstilk o. fl.
Charakterer.

9.

iMierolobium Liebm.

Fam. : Legurainosæ. Tribus: Loteæ. Subtribus: Galegeæ.

Calyx membranaceus glandulosus campanulatus ofidus, lobis
ereclis parum obliquis ligulatis obtusis, post anthesin excrescens
lato-campanulatus tubo brevissimo a latere compresso, limbo
tubum duplo superante expanso, lobis trinerviis reticulalo-venu-
losis utrinque puberulis, infimis 2 oppositis parum longioribus
latioribusque. Corollæ subpapilionaceæ petala æquilonga ungvi-
culata calyce parum longiora, vexillum obovato-oblongum reflexum
basi cuneatum, alæ oblique lineares obtusæ undulatæ basi supe-
riori auriculatæ, carina dipelala, petalis liberis spathulatis obtusis

105

undulatis. Stamina 10 monadelpha, tubo stamirieo tubo calycis
adnato antice fisso, antheræ dorso affixæ ovalæ bilocularcs, locii-
lis longitudinaliter dehiscentibus. Ovarium sessile calyce inclusum
uniovulatum, ovulo medio siituræ venlralis rectæ adfixo adscen-
dente. Stylus filiformis exsertus glaber sub anthesin apice
uncinatus, post anthesin strictus persistens. Stigma obliquum
capitatum. Legumen semiinclusum coriaceum glandulosum ru-
gosum puberulum compressura cymbæforme apiculatum.

Frutex mexicanus erectus ramosus. Folia imparipinnata
5— Sjuga, foliolis alternis petiolulatis oblongis obliquis retusis
glanduloso punctatis. Stipulæ nullæ. Paniculæ axillares termina-
lesque longe ramosæ densifloræ. Flores parvi brcvipedicellati
bractea minutissima dentiformi suffulti. Corolla alba.

1. Microlobium glandulosum Liebm.

Frutex 5— Tpedalis, rami teretes superne puberuli corlice
fusco lenticellato tecto. Folia 5 — 7" longa, petiolo communi
puberulo basi incrassato antice canaliculato, foliolis alternis pe-
tiolulatis membranaceis 1 — IJ" longis 5 — 7'" latis oblongis ob-
tusis retusis integerrimis margine parum reflexis supra læte viri-
dibus subtilissime puberulis subtus glaucis puberulis nigro-punc-
tulatis, petiolulis teretibus puberulis lineam longis. Paniculæ
diffusæ 4-6 pollicares, ramificationibus puberulis angulatis sul-
calis. Pedicelli sub anthesin brevissimi demum lineam fere longi.
Calyx sub anthesin IJ"' longus viridis glandulis nigris carnosis
nitidis adspersus, post anthesin excrescens 3 — 4'" longus mem-
branaceus flavescens. Vexillum album ad basin laminæ macula
flava notatum. Legumen 1"' longum latumque coriaceum glan-
dulis carnosis nitidis nigris hemisphæricis obsitum.

Habitat in virgultis ad oram occidentalem Mexici prope mare
pacificum (Dep. Oajaca); Playa de S. Augustin, Octbr. florens;
Puerto de Sta Cruz, S. Jago Estata inler Guatulco et Tehuan-
tepec, Novbr. fructificans.

Denne Slægt maa stilles i Nærheden af Eysenhardtia H.B.K.,

106

med hvilken den i Kronens Form og Beskaffenhed er overeens-
stemmende. Derimod er Bægeret ganske forskjelligt, og ud-
mærket ved sin Forandring under Frugtmodningen. Stovtraadene
ere monadelphisk sammenvoxne i et spaltet Ror. Frugtknuden
har ikkun 1 Æg. Bladene mangle Axelblade, Smaabladene Smaa-
axelblade. Blomsterstanden er topformig, medens den er klase-
formig hos Eysenhardlia.

10.

Balboa Liebm.

Fam.: Leguminosæ. Tribus : Phaseoleæ. Subtribus: ClitorieæBenlh.

Calyx bilabiatus, labio superiore indiviso vel apice leviter
bifido, labio inferiori 31obo , lobis latcralibus oblique lanceolatis,
infimo parum longiore lineari-lanceolato. Corollæ papilionaceæ
vexiilum late orbiculatum alas carinamque superans apice leviter
emarginatum breviungviculatum exappendiculatum coraplicatum,
alæ oblique spathulatæ liberæ basi superiori auriculatæ breviung-
viculatæ, carina alis longior late scmiorbiculata incurva obtusa,
petalis dorso connatis ungvibus liberis brevibus. Stamina 10
diadelpha, decimo libero, tubo antice fisso, antheris ovatis dorso
affixis bilocularibus. loculis longiludinaliter dehiscentibus, con-
nexivo distincto nigro. Pollen trigono -globosum triporosum.
Ovarium sessile lineare cylindricum glabrum raulti (12—13) ovu-
latum. Stylus linearis compressus arcuatus margine antico pu-
bescens. Stigma inconspicuum. Legumen. . . .

Frutex mexicanus erectus ramosus; folia alterne trifoliolata,
foliolis lateralibus oppositis subsessilibus obliqve ovatis, altero
vel utroque sæpe abortivis, impari multo majori distante late
elliptico, stipulis slipellulisque linearibus aeuminatis; flores axil-
lares et terminales lividi racemosi, racemis paucifloris, bractcis
stipulis conformibus. Calyx fusco-villosus. Vexiilum extus
pubescens.

107

1. Balboa diversifolia Liebm.

Frutcx bipedalis ereclus parcc ramosus. Caulis angulatus
fusco-pubescens. Folia affixa altcrna membranacea trifoliolata
4— 2"longa, petiolo communi 6 — 9"', dense fusco-villoso, foliolis
lateralibus oppositis brevissimc petiolulalis obliquc ovatis IJ — 1"
longis 7 — 8'" latis mucronatis, foliolo impari lato-elliptico mu-
cronalo 3J— 2J" longo 16—20'" lato, 3—4'" a lateralibus di-
stante, supra læte viridibus nilidis glabris, subtus fusco-sericeis.
Stipellæ vix lineam longæ eum stipulis anguste linearibus acumi-
natissimis 5 — 6"' longis fusco-pubescentes. Racemi pauciflon
axillares tcrrainalesque 1 — 2pollicares, rhachi et bracteis 3 — 5"'
fulvo-villosis. Pedicelli 2—3"' viliosi facile decidui. Calyx 2^'".
Vexillum 4 — o'" longum latumque (expansum) fusco-incarnatum
nervis purpureis pcrcursum. Alæ 3'", carina 4'" longa, ambæ
flavo-carneæ.

Habitat ad oram occidentalem Mexici (Dcp. Oajaca) inter
Chacalapa et S. Jago Estata, Novbr. florens.

Slægten er opkaldt efter den beromte Vasco Nunes de Balboa,
Opdageren af Sydhavet. En eicndommelig Planleslægt, som voxer
paa Kyslen af det Hav, hvis Opdagelse skyldes hans heltemodige
Anstrængelser, syntes passende at kunne helliges hans Minde.

Skjondt mine Exemplarer ikkun ere indsamlede i Blomst,
og Frugten altsaa endnu er ukjendt, kan jeg dog ikke tvivle om,
at vi her have med en ny Slægt at gjore. Den synes nærmest
at slutte sig til Periandra Mart., fra hvilken den afviger i Bæ-
geret, Griffelet og Arret. Artsnavnet er givet med Hensyn til
det foranderlige Udseende af Bladene, idet disse normalt ere
trekoblede, men snart ikkun udvikle Endebladet, snart blot det
ene af Sidebladene.

i08

To nye Arter af Slægten Castelia Turp,

beskrevne af
F. Liebmann.

Denne Slægt horer til Familien Simarubeæ, hvoraf Planchon
har givet en Oversigt i Hookers London Journal of Botany,
vol. o, p. 561. Hidtil var ingen Art kjendt fra Mexico. De
beskrevne Arter ere alle amerikanske, men spredte over et stort
Areal. Saaledes forekommer C. depressa Turp. og C. erecta
Turp. paa S. Domingo, C. Nicolsonii Hook. paa Oen Antigua, i
Texas og paa Gallopagos 6erne, C. Tweedii Planch. i den extra-
tropiske Deel af Brasilien i Prov. Parana og Banda oriental, og
C. alaternifolia Planch. i Chile. Til disse 5 Arter blive nu de
to nedenbeskrevne Arter at foie. En tredie ubeskreven Busk
er vel stillet herhen, men det er ganske forelobigt, da den ikkun
er funden uden Blomst og Frugt, og det er meget muligt, at
den horer andensteds hen.

Ligesom de hidtil kjendte Castelia Arter, have mine t) nye
et meget bittert Veed og Frogjemme.

i. Castelia tortuosa Liebra.

Fruticosa, ramis validis tortuosis angulatis cortice griseo
tectis, spinis validis rigidissimis rectis, ramulis albo-pubescenti-
bus; foliis fasciculatis brevipetiolatis coriaceis rigidis crassis ob-
ovatis apice obtusis mucronulatis v. muticis margine revolutis^
nervo pcrcursis venis lateralibus tenuibus subimmersis furcatisj
supra pallide virentibus sublilissime strigosis mox glaberrimis
nitidis, subtus pilis brevibus subulatis incurvis albo-pubentibus;

109

floribiis glomerulatis, masculis sessilibus, foemineis brcvipediccl-
lalis , carpidiis parvis oblique ovatis v. subtrigonis.

Frutex 4 — Gpedalis ramosissimus, ramis validis lorluosis an-
gulatis cortice griseo tcctis spinisque validis rigidissimis subhori-
zontalibus obsitus, ramulis albo-pubesccntibus. Folia fasciculata
facile decidua rarius in ramulis spinescentibus sparsa 7 — 4'"
longa 3 — 2"' lata crasse coriacca margiric incrassato revoluta,
nervo pcrcussa venis latcralibus tcniiibus subimmersis furcatis
supra nitida pallide virentia subtilissime strigosa mox glaberrima
subtus albo-pubescentia, petiolo brevi (vix semilineam longo) te-
reli pubesccntc. Flores polygami glomeriilati bractcis parvis squa-
mæformibus dcciduis suffulti, masculi sessiles, foeminci pediccl-
lati. Masculi: calyx rainimus persistens glaber coloratiis 4denta-
tus, dentibus erectis ovalis. Corollæ pctala 4 libera æslivatione
valvala sub disco hypogyno carnoso 41obo inserta, petalis ovatis
concavis basi complicatis carnosis rubris. Stamina 8 sub disco
inserta libera æquilonga petalis parum breviora, filamcnta subulata
dcorsum fusiformia pilosa, antheræ cxtrorsæ dorso affixæ cordato-
ovatæ glabræ llavæ biloculares, loculis oppositis longitudinaliter de-
hiscenlibus, connexivo dorso piano. Pollen oblongum rimis tribus
longitudinalibus notatum. Ovarium rudimentale. Foeminei: calyx
ut in mare disco carnoso hypogyno 41obo tectus. Corollæ pc-
tala 4 carnosa rubra oblonga concava basi complicata. Stamina
abortiva 8 petalis duplo breviora, filamentis et antheris pilo-
sis, antheris parvis basifixis cordatis inanibus rubris. Ovaria
4 disco insidentia libera glabra unilocularia uniovulata oblique
ovata. Styli nulli. Stigmata 4 crassa subulata papillosa rubra
patentia. Fructus: Carpidia 4 basi in foveis disci subimmersa de-
mum sesedentia oblique ovata subStipitata glabra coriacca v. cor-
nea indehiscentia monosperma. Semen lateri cavitatis carpidii
insidens oblique obovatum, testa glabra fusca. Embryonis late-
ralis radicula supera curvata; albumen magnum. Carpidia im-
matura magnitudine grani Sinapeos.

Habitat in rupibus porphyrilicis regionis aridissimæ circa

110

Tchuacan de las granadas, Dccbr. florens; in montibus Cuesta
de Qniotepec (Dep. Oajaca) Majo lecta; in convalle ad ripas
lluvii Rio de las vueltas (Dep. Oajaca) Decbr. Horens.

Det har ikke undret mig, at denne Plante hidtil er forbleven
ubeskreven, thi den horer til det ikke ganske ringe Antal af
træagtige Planter fra de indre torre Strog af Mexico, der ud-
mærke sig ved overmaade seigt Veed, tykke stive til alle Sider
strittende Grene, som ende som stikkende Torne, hvilke Egen-
skaber gjore dem meget lidet skikkede (il at indlægges for Her-
bariet. Hertil kommer overordentlig smaa let overseelige Blom-
ster og Frugter, der ere yderst let affaldende. Vor Plante findes
netop i de meest sterile mennesketomme Bjergstrog, hvor den
Reisende iler rask afsted, for at komme saa hurtig som muligt til
lykkeligere Strog.

Busken bærer meget sparsom Frugt. Mine temmelig talrige
Exemplarer have ikke frembudt tilstrækkelig modnede Fro til
nærmere at bestemme deltes Bygning.

2. Castelia retusa Liebm.

Fruticosa spinosissima, ramulis angulatis cortice verniceo-
nitido albo tenuissime puberulo tectis; foliis fasciculatis v. sparsis
brevipetiolatis coriaceis obovatis apice oblique retusis mucronula-
lis, supra nitidis glabris subtus albidis subtilissime pubcrulis;
floribus axillaribus cymosis,, cymis pauci(7 — Sjdoris, rhachi
pedunculisque pubescentibus, carpidiis oblique obovatis com-
pressis basi substipitato-altenuatis majusculis, pericarpio crassis-
simo corneo.

Habitat in rupibus aridis trachyticis pr. oppidum S. Carlos
inter Tehuantepec et Oajaca, Decbr. fructificans.

Frutex 6— 4pedalis ramosissimus, ramis patulis angulalis
cortice griseo rimoso tectis, ramulis spinescenlibus, spinis tere-
tibus Subulatis reclis v. leviter deorsum uncinatis. Folia 11—^9",
longa 8 — 3^'" lata supra pallide viridia nitida secuS costam sub-
tilissime puberula, margine parum revoluta, subtus albida pu-

.^

111

bcrula, nervis utrinsecus 7 — 10 patulis prope marginem anasto-
TTiosantiljus utrinque prominulis, petiolo 1'" tereti puberulo ; cymæ
axillares 1 — g" paucifloræ, pcdunculis 3 — 4'", rhachi et pcdun-
culis pubescentibus piirpureis. Flores miniiti carnosi riibri ut in
superiore. Carpidia 4 — o'" longa 2 — 3'" lata. Seminis fabrica
supra indicata ulterius observanda, cum semina non bene evoluta
erant.

? 3. Castelia lychnophoroidcs Liebm.

Fruticosa mitis, ramis teretibus ad nodos annotinos tumidis
corlice lævi griseo tectis, ramulis angulatis sulcatis glabris, foliis
alternis coriaceis rigidis brevipetiolatis linearibus utrinque obtu-
siusculis margine revolutis supra convexis secus costam impres-
sam canaliculatis pallide virentibus glaberrimis nitidis venulis
tenuissimis reticulatis prominulis foveolatis, subtus concavis
costa valida glabra retique vasculoso prominentibus pilosulis;
axillis foliorum resinifluis; tlorcs et fructus ignoti.

Folia 4J — 3" longa 2"Mata; petioli 1'" antice plana ceterum
teretes puberuli.

Habitat in planitie arida pr. Tehuacan de las granadas.

Da de væsenlige Charakterer i Blomst og Frugt ere ukjendte,
er det meget tvivlsomt, hvorvidt jeg har rammet rigtigt ved at
fore denne Plante herhen. Det er en habituel Lighed i Bladenes
Consistents, Farve, Nervation, Beklædning, der har ledet mig;
skjondt paa den anden Side Mangelen af Torne og Bladenes
Form, der har stor Lighed med de brasilianske Lychnophorers,
ere Momenter, der vel kunne vække Tvivl. Jeg har villet hen-
ledte Opmærksomheden paa en mærkelig ubeskreven Busk, og
min Beskrivelse af den golde Plante vil være kjendelig nok, saa
at den vil kunne verificeres, naar den engang findes med Blomst
og Frugt.

Rettelse*

Side 44. Over 4de Linie f. n. indskydes: Brachypteris A. Juss.