m:^

W.

■>^::-

HARVARD UNIVERSITY.

LIBRARY

OF THE

MUSEUM OF OOMPAEATIVE ZOOLOGY.

GIFT OF

/C>,

1

MAY

Videnskabelige leddeleiser

•3 "4; 4

fra

den natuphistopiske Fopening i Kjøbenhavn

for

Aaret 1891.

Udgivne af Selskabets Bestyrelse.

Med 5 Tavler og et KorL

Femte Aartis tredie Aargang.

kjøbenhavn.
Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrjkkeri (F. Dreyer).

Videnskabelige Meddelelser

fra

den naturhistoriske Forening i Kjøbenhavn

for

Aarct 1891.

Udgivne af Selskabets Bestyrelse.

Med 5 Tavler og et Kort.

Femte Aartis tredie Aargang.

Kjøbenhavn.

Bianco Lunes Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer).
1892.

Redaktionen af dette Tidsskrift bestaar for Tiden af
Adjunkt, Dr. H. Jungersen og Professor, Dr. E. Warming.

J nd 11 o Id-

Side

Oversigt over de videnskabelige Møder i den naturhistoriske Forening

i Aaret 1891 I.

Nogle Bemærkninger om Bygningen af Haanden hos Pi-pa og Xeno-

pus. Af Hector F. E. Jungersen 1.

Habrothrix hydrohates u. sp. en Vandrotte fra Venezuela. Af Herluf

Winge. HertU Tavle 1 20.

•^ Korte Bidi-ag til nordisk Ichthjographi." VII. Nogle sjældne Dyb-
havstiske fra Davis- og Danmarksstrædet. Af Chr. Lutken ... 28.
Symbolæ ad floram Brasiliæ centralis cognoscendam. Edit. Eiig.

Warming. Particula XXXVIU 36.

Om en med Stegopbilcr og Trichomycterer beslægtet sydamerikan.sk

Mallefisk {Acanthopoma annectens Ltk. n g. & sp.?). Af Chr.

Lütken 53.

Fuglene ved de danske Fyr i 1890. 8de Aarsberetning om danske

Fugle. Ved Herluf Winge. Med et Kort 61.

Anatomiske Studier over Xym - Slægtens vegetative Organer. Af

V. Poulsen. Hertil Tavle II og III 133.

Botaniske Exkursioner. 2. De psammophile Formationer i Danmark.

Af Eug. Warming 153.

♦^Korte Bidrag til nordisk Ichthyographi. VIII. Nogle nordiske Laxe-

sild (Scopeliner). Af Chr. Lutken 208.

Ceratocaulon Wandeli, en ny nordisk Alcyonide. Af Hector F. E.

Jungersen 234.

Om vore Kutlingers (Gohitis) Æg og Ynglemaade. Af C. G. Joh.

Petersen. Hertil Tavle IV og V 243.

Forklaring af Tavlerne.

Tab. I. Habrothrix hydrohates: Hoved, Hovedskal og venstre Fod. Naturi.
Størr. (Jfr. 8. 27).

Tab. II. rig. 1 — 3 : Tværsnit af Blade af Xyris asperata, X. montivaga,
X. teretifolia ; Fig. 4—5: Tværsnit af Blomsterstandsskaffcet hos X
laxifolia og X. schizachne ; Fig. 6: Tværsnit af Karstræng i Blomster-
standsskaftet af X. teretifolia.

Tab. 111. Fig. 7—11: Tvær- og Længdesnit af Bladets Overhud hos X
asperata (7—8) og X. montivaga (9-10); Fig. 12: Tværsnit af Kar-
stræng hos X. teretifolia; Fig. 13: Tværsnit af Bladrand hos X.
schizachne. (Jfr. S. 152).

Tab. IV og V. Fig. 1—5: Æg af Gobius niger paa forskjellige Gjenstande;
Fig. 6: Unger af G. niger; Fig. 7 — 9: Æg af G. Euthensparri ; Fig.
10—11: G. microps og dens Æg; Fig. 12—13: Æg af G. minuttis.
(Jfr. S. 256).

Oversigt

de V i densk «abelise iVøder

den naturhistoriske Forening

i Aarel 1891.

Den 16de Januar fremsatte Prof., Dr. Warming nogle Bemærkninger
om Grønlands Natur i Anledning af Prof. Nathorsts polemiske
Udtalelser om samme Æmne. (Vid. Medd. 1890, S. 265.)

Den 30te Januar refererede Prof., Dr. Lütken de nyeste Undersøgelser
over den uddøde Hajgruppe Pleuracanthi, sammenholdt med den
endnu levende Slægt Chlamydoselachtis.

Dr. Poulsen fremlagde den nye Udgave af haus botaniske
Mikrokemi, ledsagende den med Bemærkninger om Mikrokemiens
Udvikling i de sidste 11 Aar.

Dv. H. J. Hansen meddelte Bidrag til Cicadariernes Morpho-
logi og Systematik. (Entomol. Tidsskrift. 1890. Årg. 11.)

Den 13de Februar foredrog Dr. Meinert over Pedicuhts liumanus og
dens Munddele. (Entomol. Medd. 1891.)

Prof. Warming forelagde brasilianske Planter af forskj eilige
Famüier. (Vid. Medd. 1891, S. 36.)

Den 27de Februar holdt Dr. O. G. Petersen et Foredrag om Kiselsyre-
dannelsen hos Scitamineer.

Prof. Warming forelagde nogle nye Vægtavler samt nogen
ny botanisk Litteratur.

Den 13de Marts læste Inspektor Levinsen over Bryozoernes Forbin-
delsesplader og Oøcier (jfr. Det vidensk. Udbytte af Kanonb.
•'Hauch»s Togter. IV. 1891). Cand. mag. Winge fremlagde en
ny Vandrotte {Habrothrix hydrobates) (Vid. Medd. 1891, S. 20)
fra Venezuela, og Dr. Jungersen læste over Haandens Bygning
hos Pifa og Xenopus. (Smsds. S. 1.)

Den 10de April forelagde Prof., Dr. Lütken nogle iehthyologiske Bidrag
(Vid. Medd. 1891, S. 28 og S. 53). Dr. V. A. Poulsen læste
over brasilianske Xj'ridéer og refererede over nyere Studier over
Protoplasternes Kontinuitet. Prof. Warming foreviste et nyt
Tegneapparat.

Den 8do Maj forelagde Prof., Bv. LütJcen Cand. Winges Aarsberetiiing oni

Fuglene ved de danske Fyr i 1890 (Vid. Medd. 1891, S. 61)

samt en Oversigt over de nordiske Scopeliner. (Smsds. S. 203.)

Dr. Poulsen læste over Xyridaceernes Anatomi. (Smsds. S. 133.)

Den 22do Maj holdt Prof. Warming et Foredrag over vor Sandvegetation
(Vid. Medd. 1891, S. 153) og Dr. Jungersen over Udviklingen
af den Mullerske Gang hos Padderne. (Optages i Vid. Medd.
1892.)

Den 30te Oktober læste Dr. B. J. Hansen over Myriapodorne og særligt
over de senere Aars Opdagelser paa dette Omraade.

Dr. V. A Poulsen gav et Eeferat over de nyere Under-
søgelser over Cellehindens Struktur.

Den lode November gav Prof., Dr. Liltken et Eeferat over de nyere
Iagttagelser over Havaaleus [Conger vulgaris) Forplantning og
Forvandling.

Den 27de November læste Dr. Joh. Petersen, Forstander for den biolo-
giske Station, over vore Kutling- [Gohius) Arters Æg og Yngle-
maade. (Vid. Medd. 1891, S. 243.)

Dr. V. A. Poulsen meddelte et Eeferat over nogle nyere
Studier over Befrugtningens Væsen.

Den Ilte December forelagde By. H. Jungersen en ny nordisk Alcyonide
(Ceratocuulon Wandeli). (Vid. Medd. 1891, S. 234).

Prof., Dr. Liltken gav nogle Oplysninger om Nordkaperens
eller Sardens [Balæna hiscayensis) Optræden i Havet om Island
i de sidste Aar, om dens Parasiter (Cyanms ovalis og C. erraticus),
og om den Hval («Sydisfisken» , "The Bunchback», Balæna
Sivedenborgii, B. Roysii), som muligvis huser Cyamus Kessleri
Brdt.

Nogle Bemærkninger om Bygningen af Haanclen
hos Pipa og Xenopus.

Af
Hector F, E. Jmigersen.

(Meddelt i Mødet deu 13de Marts 1891.)

V ed en Betragtniug af Haandeu hos de to i Overskriften nævnte
Batrachiei- vil det strax være paafaldeude, at den bos de Heste
•andre Aniirer saa bestemt udtalte Forskjel paa Dorsalsiden og Volar-
siden her er udslettet: der mangler nemlig hos begge Slægter alle
de Knuder og Torter, som ellers karakterisere Haandfladeu. Da
desuden Fingrene se nogenlunde ens ud, udsætter man sig let for
at orientere den hele Haand galt, idet man hverken strax erkjender,
hvilken Finger der er den indre , hvilken den ydre . eller forstaar,
hvilken Side af Haanden der er Haandryg, og hvilken der er Haand-
flade. Af det Følgende vil det fremgaa, at hidtil alle Undersøgere
af Pipa og saagodtsom alle Undersøgere af Xenopus have ladet sig
vildlede og have misforstaaet Haanden hos disse Dyr enten i begge
de antydede Retninger eller i den ene af dem.

Som bekjeudt har Haanden hos alle anure Batrachier fire Fingre,
(Nr. II — Y ) : hos saagodtsom alle Phaneroglossa have de to inderste
af disse (II og III) 2 Led, de to yderste (IVogY) 3 Led^); ogsaa

M Undtagelser ere først blevue paaviste af Peters (Reise nach Mossam-
bique. III, 1882) og senere bekræftede af Boulenger iNotes ou the

Vidensk. Meddel, fra den naturh. Foren. 1891. 1

hos Aglossa {Pipa og Xenopus) have to Nabofingre 2 Led og de to
andre Naboei" 3 Led, hvad man let paa ethvert Spiritusexemplar
kau overbevise sig om ved at bøje Fingrene; ellers ses udvendig
(paa gode Exemplarer) slet ingen Leddeling. Hvorvidt nu de to-
leddede Fingre virkelig ere de inderste som hos Phaneroglossa, kan
man imidlertid efter en blot Betragtning af Haandens Ydre mulig-
vis være i Tvivl om, men ved en Undersøgelse af Skelettet vil
enhver Tvivl løses.

Ved velvillig Imødekommen fra Prof., Dr. Lütkens Side har
jeg kunnet undersøge et fuldstændigt Skelet af hver af de paagj æl-
dende Former, og fra Dr. Boas har jeg desuden erholdt til fri
Afbenyttelse et, desværre daarlig konserveret. Exemplar af Pipa;
begge de nævnte Herrer beder jeg herved modtage min Tak.

Underarmens Ben ere vel endnu inderligere sammensmeltede
end ellers hos Anurerne, men man kan dog med fuldkommen Sik-
kerhed erkjende Beliggenheden af baade Radius og Ulna og derved
se, at de to Sleddede Pingre virkelig tilhøre Ulnarsiden;
at man ligeledes med største Lethed kj ender Forsiden fra Bagsiden
paa Forlemmet, behøver vel kun at antydes. Den nedre Ende af
Radius er bredere end den tilsvarende af Ulna og har en vinge-
formig udbredt indre Rand; den hele Underarm er stærkt sammeu-
trykt, med skarp Ulnar- og Radialrand, og deus distale Ende er
paa Bagsiden stærkt konkav, paa Forsiden noget konvex. Ha and -
roden bestaar af lutter forbenede Stykker, der imidlertid ikke alle
slutte nøje sammen, men paa flere Steder frembyde bindevævsfyldte
Mellemrum. I den proximale Række indeholder den to (virke-

Classification of Rauidæ. Proceed. Zool. Soc. 1888, p. 204): Slægterne
Cassina Gir., Hjjlamhates A. Dum., Rappia Gthr., Mec/alixalus Gthr.,
Bhacophonis Kiihl, Chiroinantis Ptrs., Ixalus Tsch. og Nyctixalus
Blgr. have nemlig et lille Led indskudt mellem det yderste og det,
som ellers er det næstyderste, saa at Fingrene faa 3, 3, 4, 4 Led (og
Tæerne Z, 3, 4, 5, 4 Led).

lige) Carpalstjkker af meget ulige Størrelse. Det mod Ulnar-
siden beliggende (Fig. 1, 2 og 4, u-\-c-^) er ikke blot det største

Fig. 1-

Fig. 2.

It + Cr

Fig. 4."

■u

!/ + C^

Venstre Haand af Pqya : Fig. 1 set forfra , Fig. 2 bagfra , Fig. 3 fra
Radialsiden, Fig. 4 fra Ulnarsiden.

R Radius, U Ulna, r Radiale, (*-f-c, det sammensmeltede Ulnare
og Carpale 5; C-\-Cn det sammensmeltede Centrale og Carpale 2; Cj, C3,
C4 Carpale 1, 3 og 4; s Sesamben; // — V Metacarpalia II — V. I Fig. 3
ses Baandet mellem Sesambenet og Metacarpale V.

i hele Haandroden, men ligefrem eu Kjæmpe mellem Carpalstykkerne ;
det bærer proximalt en stor Facette til Ledforbindelse med Ulna
og desuden en raiudre, men dog temmelig anselig, til Forbindelse
med en Del af Radius; distalt har det udefter et rundt Ledhoved
for Metacarpale V og strækker sig saaledes gjennem hele Haand-
roden; indefter (medialt) har det to under en spids Vinkel sammen-
stødende Ledflader, en mindre øvre for det radiale Stykke, en større

1*

nedre for Carpalstykket C-~-c^. Paa Forfladeii er det konkavt
men hæver sig mod den ydre Eand, omtrent midt for Furen, som
skiller Ulna og Eadius. i en vældig Proces (a;), hvorpaa nogle af
Armens Muskler inserere sig. og ^luskler til Dorsalflexiou af Fin-
grene udspringe; paa Bagfladen (se Fig. 2) er det ligeledes kon-
kavt og bærer her lige under UInas skarpe Rand en hælformig
Proces {y), en Del mindre end den nævnte paa Forsiden og siddende
lavere end denne ; et Blik paa Fig. 4 vil bedre end mange Ord an-
skueliggjøre disse Forhold. Det radiale Haandrodsben er betydelig
mindre, af uregelmæssig Kileform, fortil noget hvælvet, bagtil noget
konkavt, bærer oventil en oval Ledflade for den indre (mediale) Del
af Eadius, men rager ellers med en fri Yinkelspids forbi Eadius om
paa dettes Bagside (se Fig. 3)-, distalt findes en stor Ledflade til
Forbindelse dels med det store ulnare Stykke, dels med det under-
liggende Carpalstykke CH- c, i den anden Eække: set fra Forsiden
skjules det radiale Haandrodsben næsten af et rundagtigt, fortil
hvælvet lille Ben (s), ligesom en lille „Knæskal", der ligger netop
foran Sammenføjningen af de to proximale Stykker og utvivlsomt
er et Sesamben.

I Haandrodens dis ta le Eække ses ved Betragtning af Dorsal-
siden kun 2 Stykker, nemlig et lille aflangt Carpale (c^), der bærer
Metacarpah IV og oventil har en Ledføjning med det store ulnare
Ben, — og et større, fortil temmelig lavt, radialt Carpale, C'-j-Cg,
som bærer Metacarpale II og ved Hjælp af en ganske lille Flade
ogsaa til Dels Metacarpale III; men betragtes Carpus bagfra, ses
den distale Eække at indeholde 4 Stykker (foruden den nedre Del
af det store ulnare Stykke), nemlig fra Ulnarsiden regnet : Carpale 4,
som her fra Volarsiden tager sig en Del større ud og rager noget
knude- eller hælformig frem og er medialt forbunden med et lille
rundagtigt Carpale 3, der altsaa fra Dorsalsiden slet ikke var syn-
ligt; endvidere Stykket C -fe, og endelig, ved en Ledflade for-
bunden med dette, og distalt ogsaa med Metacarpale II, endnu et
lille ovalt Stykke, der nok ligner et Sesamben, men som jeg dog
antager for hørende til de egentlige Carpalknogler og har betegnet

med Cj. lalt kommer Carpus hos Pipa saaledes til at indeholde
6 eller, naar Sesambenet *• medregnes, 7 diskrete Benstykker.

Sammenligne vi hermed de tidligere Angivelser, vil der vise
sig ret betydelige Differenser.

J. Gr. Schneider siger i sin Osteologi af Pipa, der som
Tavleforklaring ledsager 1ste Bind af hans bekjendte Amphibieværk ^) :
„Ossa carpi 7, nnum maximum polygonum in latere inferiore
cujus ad latus externum duo minora, sed tertium inferius
magis adhæret. In secunda serie quatuor minora, quorum maximum
versus exteriora." Tallet er altsaa rigtigt nok, men Schneider
har, som det vil ses af de af mig fremhævede Udtryk i hans Text,
opfattet Udsiden som Indside og omvendt samt forvexlet Volar- og
Dorsalside. Med dette in mente vil man ellers ved at sammenligne
' med mine Figurer erkjende Angivelserne som rigtige; Schneiders
egen Figur (Tab. II, Fig. 3) er tarvelig og passer kun daarlig til
Texten, idet man egentlig kun ser ét Carpalstykke , det ulnare
(altsaa i Virkeligheden ydre) „maximum polygonum".

F. W. Breyer'-) meddeler selv intet om Carpus, men af hans
to Figurer fremgaar tilstrækkelig tydelig, at han deler Schneiders
Opfattelse, idet Haauden paa dem begge er drejet forkert o: med
Undersiden opad, medens Armen befinder sig i den rigtige Stilling.
Processen x paa det store ulnare Carpalstykke er i sin rigtige Stil-
ling (ved m paa Tab. I, ved n paa Tab. II) og træder tydelig frem,
medens ellers Haandroden er ganske utydelig og temmelig unøjagtig
gjengivet.

J. F. Meckel^) siger: .,Bei der Pipa .... finden sich nur
sechs, in zwei Keihen stehende Knochen. Die erste enthält zwei.
Der vordere ist der bei weitem grösste, breit, kurz, und scheint

M Historia Amphibiorum naturalis ot literaria. Jena 1799. 1. Bind:

Tabularum ære expressarum intcrpretatio, p. 262.
^) Observationes anatomicæ circa fabricam Eanæ Pipæ. Berl. 1811.

Afhdl. forsvaret under Rudolph is Præsidium, hvorfor den ofte citeres

som Rudolphis Arbejde.
^\ System der vergleichenden Anatomie, 2. Th., 1. Abtli., 1824, p. 459.

aus dem ersten und zweiten der ersten und dem ersten der zweiten
Keihe bei den übrig-en uugeschwänzten Batrachiern verwachsen zu
sein, indem er den Mittelhaudknochen des ersten Fingers trägt.
Von den vier Knochen der zweiten Reihe ist der vorletzte der
grösste, der vierte ^) liegt ausser der Reihe, der erste, zweite
und dritte tragen den zweiten, dritten und vierten Mittel-
handknochen." Tallet 6 faar Meckel altsaa ved at udelade af
Betragtningen den lille Knogle, som jeg har betegnet som Sesamben
(s), men forøvrigt vise de fremhævede Steder i haus Beskrivelse,
at han befinder sig i samme Vildfarelse som Schneider.

C. Mayer'-) beskriver Carpus saaledes : „In einer hinteren
Reihe 1. das sehr grosse os naviculare'"^), welches alle übrigen ossa
carpi zusammengenommen an Masse übertrifft. Es steht rückwcärts
mit dem vereinten Knochen des Vorderarms und vorwärts mit dem
OS metacarpi des ersten Fingers , mit dem os capitatum *) und
OS hamatum'^) in Verbindung. 2. Das os lunatum^) steht mit dem
OS antibrachii, mit dem os naviculare und pisiforme'') , nacli vor-
wärts mit dem os hamatum in Verbindung. 3. Ein os pisiforme,
mit dem os lunatum articulirend. In der vorderen Reihe: 4. das
os hamatum. Es steht in Verbindung nach vorwärts mit den ossa
metacarpi des dritten nnd vierten Fingers. 5. Ein besonderes
Kuöchelchen, frei liegend, mit dem os hamatum verbunden, kann
als hamus desselben betrachtet werden^). 6. Das os capitatum steht
in Verbindung mit dem os metacarpi des zweiten Fingers^)."

De af Mayer benyttede Betegnelser, der jo ere laante fra
Menneskets Anatomi, saavelsom hans Numerering af Fingrene vise
altsaa tilstrækkelig, at han ligesom sine Forgjængere forvexler Radial-
og XJlnarsiden; hans Opfattelse af c^ som ,,Hamus'' synes derimod

') c, paa min Figur 2 og 3.

^) Beiträge zu einer anatomischen Monographie der Sana Fifa. Nov.
Act. Acad. C. L. C. Nat. Cur. Vol. XII. P.2; 1825; p. 6 (532).

') 0: det store ulnare Haandrodsbeii, m + 05 i raine Figurer.

*) C4 i raine Figurer. *) C-^-c.^. ^) r. '' ) s. '*) Cj.

8) Mayers første, anden, tredie og fjerde Finger ere altsaa i Virkelig-
heden ferate, fjerde, tredie og anden.

at tyde paa, at hau har erkjendt Volarsiden rigtig, livilket imidler-
tid paa den anden Side bliver vanskeligt at forene med den angivne
Hovedfejl (smlgn. nedenfor) og med Tydningen af s som ,,Pisiforme"- .
Tillige har han aabenbart ganske overset Tilstedeværelsen af det lille
Carpale 3, saa at hans Tal 6 af Carpalstykkerne egentlig er galt,
hvad der jo maa kaldes mindre heldigt for eu Forfatter, der dadler
Schneiders Osteologi af Pipa som „sehr fehlerhaft" (1. c. p. 4
(530)) 1).

lugen af de to sidstnævnte Forfattere giver nogen Figur af
de omtalte Skeletdele , og jeg har ikke funden nogen senere Be-
skrivelse eller Figur før hos Brühl-). Hau afbilder paa Tavlen
p. XXV i Fig. 11 A „Vorn- (Dorsal-) Sicht des linken Carpus und
seiner Nachbai-stheile" og fremstiller Carpalstykkerne nogenlunde
korrekt, bortset fra, at Overfladens Relief er meget lidt angivet
(en Anke, som iøvrigt kan fremføres mod saa godt som alle mig
bekjendte Figurer af Anurers Carpus), og han har rigtig erkjendt
Ulnar- og Eadialsideu, hvorved ogsaa hans Numerering af Metacarpal-
knoglerne og de dem bærende Carpalstykker er bleven rigtige),
men hau har ikke desto mindre begaaet en lige saa stor Fejl' som
Forgjængerne, idet han har taget fejl af Dorsal- og Volar-
siden og tillige byttet højre og venstre Haand om!
Hans Figur fremstiller nemlig, som en Sammenligning med min
Fig. 2 strax vil vise, ikke Forsiden af venstre Haaud men Bagsiden
af højre, en Fejltagelse, der kommer noget overraskende hos eu
Forfatter, der bruger temmelig nedsættende Udtryk om andre, der-
iblandt Forskere, hvis Skorem han ikke er værdig at løse^j.

M Forøvrigt siger Mayer i et senere Arbejde (Analecten für vergl. Ana-
tomie p. 34) men uden at komme nærmere ind paa Sagen, at der hos
Pipa (Asferodactylufi) tindes „sechs oder sleben" Haandrodsben.

*) Zootomie alier Thierklassen. Atlas. Tab. p. XXV. 1876.

') c, i mine Figurer betragter Brühl som ikke hørende til Carpus og
kalder det ..radio -sesamoideunv': Sesambenet s synes han slet ikke
at kjende.

^) Se saaledes bl. a. Indledningen til Tab. p. XXII og Udtryk som „Ge-
genbaur und Consorten" Tab. p. XXIX.

8

Gauske den samme Fejltagelse finde vi mærkelig nok ogsaa i
det nyeste større Arbejde over Carpus hos Anurerne af G. B. Howes
og W. Ride wo od ^), hvis Fig. 1 paa Tab. VII skal fremstille venstre
Haand „from above'' af en voxen Pipa $ og Fig. 2 venstre Forfod
med endnu uforbenet Carpus af et meget ungt Exemplar, men som
i Virkeligheden begge gjengive højre Haand set bagfra eller fra
Volarsiden. Derfor beskrive disse Forfattere ogsaa Sesambeuet s
som liggende „ventralt" (p. 162j og tegne Processen x paa det
store ulnare Ben u-\-c^, „the postaxial lobe" (* i deres Fig. 1), bag
Ulna samt finde Undorarmsbenene anbragte i en aldeles exceptionel
Stilling, idet „the outer edge of the ulna is directed dorsally. As
the result of this, the radius comes to lie in the plane of the exten-
ded hand, while the ulna lies above it." I Virkeligheden er
Underarmen stillet væsentlig som hos andre Anurer d. v. s. saaledes,
at naar Carpus' Plan staar i Retning fra højre til venstre, saa
staar Underarmens Plan skjævt mod dette, med Radialranden fortil
og indad, UInarranden bagtil og udad; kun er denne Drejning af
Underarmen endnu noget stærkere end hos andre haleløse Padder;
og hele Haandroden danner desuden en bagud aabeu, stump Vinkel
med Underarmen, hvilket især er kjendeligt, naar Armen betragtes
fra Eadialsiden (smlgn. Fig. 3). Howes og Ri de word citere af
Forgjængere Breyer, Meckel og Mayer, men synes mærkelig
nok ikke at have bemærket disse Forfatteres Forbytning af Ulnar-
og Radialsiden og at betragte Mayers to Arbejder som hidrørende
fra to forskjellige Ophavsmænd. Af særlig Interesse ved deres Iagt-
tagelser forekommer mig ellers det at være, at de ved Undersøgel-
sen af en lille Unge paa 19"™ Længde synes at have bevist, at
Benet s virkelig er et Sesamben, da det ganske mangler paa dette
tidlige Trin, samt at Stykket Cj oprindelig er anlagt i Brusk, som
de andre Carp aistyk ker, og uden Forbindelse med Metacarpale II,
hvorfor dets Tydning som Haandrodsben sikkert ogsaa vil kunne

^) On the Carpus ami Tarsus of the Annra. Proc. Zool. See. 1888.
p. 141.

tiltrædes ;if Andre end „Daumeu- Enthusiasten" (Brühl). Ogsaa
Processen x skal mangle hos Ungen.

At Forfattere, der kjende Ulnar- og Kadialside rigtig, som
Brühl og Howes et Ri de wood, dog kunne forvexle Dorsal- og
Volarside, lader sig forstaa paa Grund af Mellemhaandsbenenes sær-
egne Form hos Plpa (s. nedenfor); men saa medføres næsten med
Nødvendighed ogsaa den anden Fejl: Forbytningen af højre og
venstre Forlem; og denne kan jeg forklare mig under Forudsætning
af. at Forfatterne kun have havt isolerede Lemmer til Undersø-
gelse. Dette synes ogsaa til Dels at gjælde Howes 6i, Ri de wood,
idet de (1. c. p. 143) angive at have modtaget Lemmer af Pipa fra
Prof. "Wie der s heim; men desuden havde de rigtignok havt en
„large ^" og en hel Unge (1. c. p. 161), og saa forekommer en
•Forvexling af Lemmerne mig temmelig uforklarlig.

Naar vi derefter ville vende os til det Spørgsmaal, hvorledes
de enkelte Carpalstykker hos Pipa skulle forstaas, altsaa hvilke
Navne de skulle bære, saa møde vi strax den Vanskelighed, at
Opfattelsen af Anurernes Carpus overhovedet ikke er enstemmig
fastslaaet, og dernæst at der hos Pipa findes flere særegne og ene-
staaende Forhold.

I Almindelighed tindes der i Carpus's øverste Række hos Anu-
rerne to Stykker, som Gegenbaur^) tyder som Radiale og Ul-
nare; i nederste Række kan der være et Stykke for hvert Mellem-
haandsben, hvilke Gegenbau r har betegnet som Carpalia 1 — o
(sralgn. mine Figurer af Xenopus, der har alle Stykker veludviklede);
men i de fleste Tilfælde ere disse Stykkers Antal reduceret ved
Sammensmeltning (som f. Ex. hos Hyla, Rana og Bufo m. fl., hvor
Mellemhaandsbenene III — V bæres af ét Stykke); og endelig ligger
der paa Radialsiden mellem de to Rækker sædvanlig et støiTO
Stykke, som Gegenbau r opfatter som et forskudt Centrale; det
kan i nogle Tilfælde rigtignok strække sig op ved Siden af ,,Ra-
diale" og forbinde sig med Radius, saa at det synes at høre til

*) unters, zur vergl. Anat. der Wirbelth. Carpus und Tarsus. 1864.

10

den øverste Række, der derved vilde faa de for de fleste Hvirveldyr
typiske 3 Stykker; det viser sig imidlertid, at deuiie Forbindelse
med Eadius er af sekundær Natur og ikke findes i yngre Stadier,
saa at den proximale Kække virkelig kun indeholder 2 Stykker. At
det ulnare af disse svarer tiV Uhiai^e, ere Alle enige om: dets con-
stante Beliggenhed udenfor en Gren af Arteria hrachialis , ligesom
hos Urodeler og forskjellige Eeptilier, sætter denne Opfattelses
Rigtighed udenfor al Tvivl; om det radiale Stykke ere derimod
Meningerne delte; Gegenbaur antager Intermedium for forsvun-
det og betegner det, som alt sagt, som Radiale: Bom ^) opfatter
det derimod som Intermedium og det Gegenbaurske Centrale som
Radiale , dels fordi han mener at have fundet et andet Centrale
hos nogle Ali/tes- og Pelobates -Larxer , dels fordi det omtvistede
Centrale kan være i Forbindelse med Radius; Howes og Ride-
wood have imidlertid bekræftet, at det oprindelig ikke hører hjemme
i den proximale Række (1. c. p. 159), og tillige gjort det ret sandsyn-
ligt, at der ikke kan tillægges Bom 's Cent7^ale nogen Betydning;
de benytte det indifterente Navn Lunatum, men erklære dette for at
maatte være enten Radiale eller Radiale -j- Intermedium; det Gegen -
baur'ske Centrale bejiævne de Naviculare og opfatte det som
et radialt Centrale. Emery-) antager, at det proximalt-radiale
Stykke er dannet ved Sammensmeltning af Radiale og Centrale og
regner det Gegenbaur'ske Centrale til den distale Række som et
,,Carpale Præpollicis'-', idet han mener hos en Pe?o6«<es- Larve at
have fundet en Antydning af et Anlæg til en 6te Finger paa Ulnar-
siden, hvorved andre Forfatteres 1ste Finger hos ham bliver en
..Præpollex'-'-, 2den — 5te Finger regnes som 1 — 4, og dertil skulde
saa komme en senere forsvindende Nr. 5. Endvidere mener Emery
i en Samling tættere stillede Cellekjærner mellem Bruskanlæggene

M Nachträge zu „Carpus und Tarsus". Morpbol. Jahrb. 6. Bd. 1880.

p. 61.
2) Zur Morphologie des Hand- und Fnssskelett's. x\nat. Auz. 5. Jhrg.

1890. p. 283.

11

til IHnarc uy Radialt hos Larver af liana tscuknta at have „eiu
nicht mehr verknorpelndes I u t e r m o d i u m r u d i m e n t. " Imod
Emery maa jeg imidlertid indvende, at jeg paa de Larvehænder
(af Bomhinatnr og Rana 2)latyrrhinus), som jeg har undersøgt dels
ved Snitserier, dels hele (i Nellikeolie), ikke med min bedste Villie
har kunnet finde nogen Antydning af en Finger paa Ulnarsideu af
den, jeg med Andre kalder Nr. 5, eller af noget, som jeg kunde
antage for et Intermedium; fremdeles, at Emery, efter min Over-
bevisning, gjør sig skyldig i en Fejltyduing af det Præparat, der
ligger til Grund for hans Fig. 1. (I.e. p. 285): s er ikke „Scap/ioi-
deum {carpale præpollicisy men enten Carpale 2 eller Carpalel;
ce er derimod andre Forif.'s ,, Scaphoideum^' d. v. s. det G egen -
baur'ske Centrale, som aldeles ikke indgaar nogen Sammensmelt-
ning med r {Radiale) luen derimod senere viser sig i Carpus's
radiale Kand.

Med Hensyn til Tydningen af den distale Række af Anur-
haandroden maa jeg endnu anføre, at Howes og Ridewood ikke
ville anerkjende det Stykke, der bærer Metacarpale V, som et Car-
pale 5, fordi de hos en enkelt Form {Xenophrys) have fundet et
lille Bruskstykke (hos den gamle X. skal det endog forbene) i et
Baand, der gaar fra Carpale 4 til Metacarpale V og ogsaa kan
eftervises hos Bomhinator og Discoglossiis , hvilken Brusk (resp.
Baand) de da betragte som det rette Carpale 5, medens de opfatte
det ellers med dette Navn betegnede Stykke som et ulnart Centrale.
saa at Anurhaanden altsaa skulde have to Centralia , begge for-
skudte mod de respektive Rande af Haanden.

Hos en Larve af Bomhinator paa over 4V2 Ctm. Længde, hvor
Forlemmet vel endnu er i Gjællehulen, men hvor Armens Yderside
og de to Yderfingre ere pigmenterede . har jeg imidlertid ikke
kunnet se uoget til hint Baand, som jeg overhovedet ikke kjender
af Selvsyn, og det forekommer mig desuden lidet sandsynligt, at
to Centralia baade skulde være saa kraftig udviklede og dog begge
egentlig ligge ude af deres primitive Stilling. I det Hele kan jeg
ikke se, at de nævnte nyere Undersøgelser have gjort det nødven-

12

digt at forlade C4 e g e n b a u r 's opriudelige Forklariug ; til den me-
ner jeg at burde slutte mig, og i Overensstemmelse med den har
jeg derfor betegnet Stykkerne i Haaudroden hos Xenopus. En Sam-
menligning af Pipa med denne vil nu temmelig let forklare de hos
Pipa indtraadte Keduktioner. Det store ulnare Stykke hos sidst-
nævnte er aldeles sikkert fremgaaet ved en Sammensmeltning af
Ulnare og Carpale 5; thi hos Xenopus gjenfindo vi let Processen
X paa Ulnare og Processen y paa Carpale 5 ; desuden løber den
føromtalte Arterie, der hos Xenopus gaar igjennem ved a, hos Pipa
i en Kende under et Fremspring, som paa det store ulnare Stykke
bærer Ledfladen mod Radius, og medialt for denne Arterie danner
det store Ben de to beskrevne Ledflader henholdsvis med Stykkerne
r og C -\- Cg , der ganske svare til dem , som C'^ hos Xenopus
danner med r og C. Herved er tillige givet, at r hos begge
Slægter virkelig er det samme Ben, Radiale, og altsaa den Mulig-
hed udelukket, at Pipas store Carpalstykke skulde indeholde for-
uden Carpale 5 og Ulnare tillige Radiale , hvorved r vilde blive
Centrale, hvad man ellers let kunde fristes til at tro bl. a. paa
Grund af en vis Lighed mellem den ejendommelige stærke Proces
paa C hos Xenopus og den Spids paa r hos Pipa, der, som omtalt,
rager om bag Eadius. Det Stykke, der hos Pipa bærer Metacarpale II,
vil efter al Sandsynlighed være sammensmeltet af Centrale og Car-
pale 2; ved nærmere Eftersyn vil man nemlig finde paa dette
Stykke, paa Radialsideu af Ledtladen mod r, en ubetydelig Proces ^),
der svarer til den store Proces paa C hos Xenopus, hvorved for-
mentlig er bevist, at i al Fald Centrale indeholdes i dette Stykke;
og der er vel ingen Grund til at antage en ligefrem Bortfalden
af c c.

Ogsaa Howes & Ri de wood opfatte de nærmere omtalte
Stykker som sammensatte paa lignende Maade; hvorimod Brühl

Den er desværre ikke synlig paa nogen af mine Figurer, idet jeg
blev deu var paa ved Maceration fuldstændig rensede Stykker, som
jeg først fik Lejlighed til at fremstille, efter at mine Figurer vare
skaarne.

13

uden videre betegner Stykket C-\-Co som det til anden Finger
hørende Carpale. uden at undre sig over Mangelen af vort Centrale
{Kndo-diacarpale eller Endo-radiocarpale Brühl I.

Mellemhaandsbenene hos Pipa have ikke hos nogen tid-
ligere Forfatter tildraget sig særlig Opmærksomhed, formodentlig
fordi man fandt, at deres Form passede godt til den antagne Yolar-
flade: men det er netop utvivlsomt disse Knoglers afvigende Form.
som bærer Hovedskylden for alle Misforstaaelserne. Metacarpale II
er noget krummet indefter (radialt) og tillige tæt ved sin Grund
ganske svagt konvex mod Haaudryggen, d. v. s. den ligner, bortset
fra sin lange, spinkle Form, nogenlunde den tilsvarende Knogle hos
Rana. En lignende Form har det yderste Mellemhaandsben. Mc.\.
kun er det krummet udefter (ulnart). Derimod ere Metacarpcde III
bg IV vel strax ved Grunden lidt konkave paa undersiden, men
antage derpaa en temmelig stærk mod Undersiden konvex
Krumning, som bevirker, at det samlede Indtryk af Haanden
bliver det, at Haandryggen er konkav, Haandfladen konvex!
Basis af Mc. II og Mc. Y rager fra Haandryggen set lidt frem
over de to mellemstes Niveau, og de to Randfingre kunne drejes
ind mod Midten over Mellemfingrene, hvorved Haanden bliver yder-
ligere smal og yderligere konkav paa Oversiden. Alle Mellemhaands-
benene ere lange og spinkle: de to mellemste ere omtrent lige
lange og længere end de to andre, der atter omtrent ere lige lange.

Af Fingrene er den inderste (II) kortest, den næstyderste
(lY) længst: derefter kommer i Længde den næstinderste (III), saa
den yderste (Y): Phalangernes Antal er 2, 2, 3, 3, regnet fra Fuidial-
siden , og altsaa det for Anurerne typiske. At de tidligere For-
fattere med Hensyn til Fingrene maatte give fejlagtige Fremstil-
linger, følger af de i det Foregaaende paapegede Misforstaaelser.
Schneider siger saaledes (1. c. p. 262) : „Ext er ni digiti articulos
2, ante penultimi itidem 2 ut tertii. intimi') 3 numeravi, quibus
adhæret pars extrema aculeata. Sed pedum anteriorum articulos

1) Udhævelserne ere af mig.

14

extremos agnoscere accurate non licuit, præfractis plerisque mucro-
nibus." Figuren gjengiver Fingrene yderst unøjagtig og stemmer
ikke med Texten.

Hos Brev er henvises kun til Figurerne, af hvilke den paa
Tab. I viser tre Led i alle Fingrene og den korteste Finger yderst;
den paa Tab. II har Ledantallet rigtigt, men Haanden, som tidligere
angivet, ogsaa drejet saaledes, at Inderfingeren er kommen yderst.

Meckel (1. c. p. 466) angiver om de haleløse Padder: ,,Der
zweite und dritte Finger haben im Allgemeinen zwei , die beiden
cäussereu drei Glieder. Doch hat Pipa an den drei innere n
drei am äussersten nur zwei." Og lidt senere: „Im Allge-
meinen ist der zweite vollkommne Finger (eigentlich also der dritte)
der bei weitem kürzeste , der darauf nach aussen folgende der
längste: bei Pipa dagegen ist der zweite der längste"*).

Mayer har ingen Bemærkninger om Fingrene; men derimod
læses hos Duméril og Bibron-) (der ikke have givet noget om
Haandens Osteologi): „Le second doigt est le plus long des
quatre, après lui c'est le troisième, ensuite le premier, puis le
dernier, qui est par conséquent le plus court." Hvoraf ses, at
ogsaa disse Forfattere gjøre sig skyldige i den sædvanlige Misfor-
staaelse af Haanden. Naar hertil føjes, at man paa mange for-
skjellige, ogsaa nyere, Afbildninger af Pipa finder Haanden stillet
saaledes, at den maa være misforstaaet, tør det vel siges at være
paa Tide, at det rette Forhold bliver klaret^).

M Udhævelserne ere af mig. "

^) Erpétologie générale T. VIII, p. 775. Den ledsagende Figur PI. 92

Fig. 2 a maa forestille højre Haand set ovenfra.
^) Den eneste ældre Forfatter, der maaske har set rigtig paa Haanden
af Piim, som i al Fald kan synes at have erkjendt Pingrenes rette
Rækkefølge, er Bonnet (Observations sur le Pipa ou Crapaud de
Surinam. .Journal de Physique T. XIV, 1779, p. 427), der siger om
Fingi-ene: „...leur longueur étoit inégale. Le troisième qui étoit

le plus long " ; dog ere hverken Text eller Figurer tydelige nok

til, at man kan være ganske vis paa, at B. har været klar over Sagen.

Vende vi nu tilbage til eu Betragtning af Haan de us Ydre^),
ville vi altsaa kunne fastslaa følgende: Haandens Underside er kon-
vex, deus Overside konkav, og Randfingrene kunne lægges noget ind
over Mellemfingrene, hvorved Haanden faar den ejendommelige
smalle Form, som man ofte iagttager paa Spiritusexemplarer, og
som Dyret sikkert ganske frivillig og naturlig giver den (smlgu.
nedenfor om Äenopus). Parvefordelingeu, som ellers i Almindelig-
hed hos Anurerue meget bestemt angiver Over- og Undersiden
(jævnfør nedenfor), er kun lidet udpræget; dog fandt jeg blandt den
af mig undersøgte halve Snes Exemplarer nogle faa, hvor Farven
paa Armens Inderside var blegere og plettet (som Dyrets Bugside)
og ligeledes paa Oversiden af Haandroden samt M ellem -
haanden af de 3 inderste Fingre. Oftere er ogsaa Huden paa
Haandens Overside noget glattere og finere end Undersidens. At
en saadan Haand ikke bruges synderlig til at gaa paa, turde være
indlysende; allerede Mangelen af Haandrods- og Fingerknuder tyder
jo derpaa. Men desværre vide vi slet intet om Pipaens Maade at
bevæge sig paa; vore Oplysninger om Dyrets biologiske Forhold
ere i det Hele særdeles mangelfulde ; de gamle og hidtil vist eneste
Iagttagere af det levende Dyr (Frøken Sibylle Merian og Dr.
F er min) vare ganske naturlig kun opmærksomme paa de ejen-
dommelige Forplantningsforhold-).

') Om Haandens og Armens Muskulatur ser jog mig desværre ikke i
Stand til at give nærmere Oplysninger; Bløddelene paa det mig til
Dissektion overladte Exemplar vare i en saadan Tilstand, at jeg kun
meget ufuldkomment kunde udrede de større Muskler.

'■'} Rimeligvis er Piixi et udpræget Vanddyr; Merian (De generatione
et metamorphosibus insoctorum Surinamensium. Amstelod. 1710 p. 40)
fortæller kun, at den lever paa en Vandplante; Ferm in (Abhandlun-
gen von der Surinamiscben Kröte etc., übersetzt v. Goeze. Braun-
schweig 1776), at den lever i de tætte Skoves Moradser, og at de,
som han havde i Fangenskab, næsten altid svømmede om i Vandet og
sjælden sad stille paa Bunden.

16

Xenopus.

Ora Haandens Bjgniug hos denne Slægt foreligger der ikke
meget hos tidligere Forfattere. Maver (Analecten, 1835, p. 34)
siger om Xen. læi'is (Daudin) kun : „Der Carpus besteht aus fünf
bis sechs kleineu Knöchelchen" og angiver Intet om Fingerskelettet;
den ledsagende Figur af hele Skelettet (der med nogle Tilføjelser
skyldes en Tegning af Schlegel) er temmelig unøjagtig baade
for Haandrodens og Fingrenes Vedkommende ; de sidste afbildes
saaledes med følgende Ledantal: 2. 3, 3, 2. Af Fingrenes indbyrdes
Længdeforhold og Textens Beskrivelse af Dyrets Ydre , hvormed
ogsaa Habitusfiguren (Tab. II, Fig. V) stemmer, fremgaar ganske
bestemt, at H a anden er drejet med Indsiden udad og
Haandfladen opad. Mayer siger nemlig (1. c. p. 29): „Es sind
vier Finger vorhanden, wovon der zweite innere um eine halbe
Linie länger ist als die übrigen"; i Virkeligheden gjælder dette om
den næstyderste. HallowelP) siger i sin Beskrivelse af X.
(Dacfylethra) Miilleri Peters : „ . . . fourth finger stoutest, second
longest, third not so long as second, first and fourth of nearly
equal length"; altsaa samme Fejl som hos Mayer. A. Duméril-)
afbilder Haanden rigtig paa sin Figur af X. calcaratus Peters: da
Texten ikke indeholder noget om Haanden, og Duméril ikke retter
Hallo wells urigtige Beskrivelse af Fingrene hos X. Miilleri. med
hvilken D. anser sin Form for identisk, er Figurens Korrekthed vel
Tegnerens Fortjeneste. Peters^) angiver ved Slægtsdiagnosen af
Xenopus : „Die Zahl der Phalangen der Finger 2, 2, 3, 3 und der
Zehen 2,2,3,4,3 ist die gewöhnliche", hvilket er rigtigt; men i
de smukke Habitusfigurer af hans Xen. Mülleri (1. c. Tab. XXV) af-
bilder han dog i Fig. 3, der fremstiller Dyret set ovenfra, Haandens
Underside, og i Fig. 3a af Dyrets Underside Haandens Overside.

1) Notice of a collection of Eeptiles from the Gaboon country. West
Africa. Proceedings Acad. Nat. Sc. Philadelphia. 1857. T. IX (p. 65).

^) Eeptiles et Poissons de T Afrique occidentale. Arch, du Muséum d'Hist.
uat. T. X. 1858—61: p. 231.

^) Keise nach Mossambique. Zool. III. Amphibien. 1882, p. 180.

17

Howes og lüde wo od (I.e. p. 163; Tab, VII, Fig. 4) have
givet deu fiarste og hidtil eneste, fuldstændige Fremstilling af Carpus
(X lœvis), hvis St3-kker i det Hele tegnes rigtig; men disse For-
fattere have dog ogsaa her begaaet ganske samme Fejl som ved
Pipa: de afbilde højre Haand bagfra i den Tro at have fremstillet
venstre Haand forfra! Dette fremgaar bl. a. særlig tydelig af deres
Bemærkning om „the great expansion of the head of the é**" meta-
carpal", hvilken Ejendommelighed ikke kan ses fra Haandens Overside
til Dels paa Grund af, at Mellemhaandsbeneue for de to Eandflngre
ligge i et højore Niveau end Mellemfingrenes, ganske som hos Pipa,
og kunne som hos denne lægges ind over Mellemfingrene ; endvidere
maa Sesambenet s (punkteret paa 1. c. Fig. 4) ogsaa her være bleven
opfattet som ventralt , da det vel ellers ikke uden videre kunde
Sammenlignes med det hos Pipa. Det angives af H. k E. som lig-
gende i Foreningslinien mellem Ulna og Radius; paa det mig fore-
liggende Skelet ligger det dog kun paa Eadius , men ganske vist
betydelig mere medialt end hos Pipa. Da H. & E. altsaa ogsaa
have forvexlet Haandryg og Haandflade hos Xenopus , og da deres
Figur ikke giver nogen Antydning af Carpalknoglernes Eelief, der
dog har nogen Betydning for Sammenligningen med Pipa , har jeg
ment at burde give nye Figurer uden forøvrigt ellers at gaa ind paa
nærmere Details ansaaende de enkelte Stvkker. M e 1 1 e m h a a n d s b e n

Fig 5.

Fior. 6.

7 M :

Venstre Haaiid at Xenopus lævis (Daud.), Fig. 5 set forfra, Fig. 6
bagfra. R Radius, U Ulna, r Radiale, u Ulnare, C Centrale, c, — Cj
Carpalia 1 — 5, lI—VMetaearpalia II — V, s Sesamben.

V'idensk. Meddel, fra den naturh. Foren. 1S91.

2

18

og Fingre ere meget spinkle, de første dog ikke forholdsvis saa
lange som hos Fipa og uden dennes afvigende Krumning; ogsaa her
ere de to midterste Mellemhaandsben længst. Betragter man
Haan dens Ydre, findes Inderfingeren (II) kortest, næstyderste (IV)
længst, saa kommer i Længde yderste (V) og derefter næstinderste
(III), men Forskjellen paa de to sidstnævnte er rigtignok yderst
ringe, og Fingrene synes overhovedet ved første Øjekast lige lange ;
man finder endvidere en lignende konkav Haandryg med overlig-
gende Eandfingre som hos Fipa. Hos de fleste Auurer (f. Ex. Bufo,
Rana) er der en karakteristisk Farvefordeling paa Forlemmerne:
den mod Kroppen vendte Side af Armen er bleg og ligeledes Haau-
dens Overside med Uudtagelse af de to ydre Fingre , som ere far-
vede; undertiden har ogsaa Haandfladen lidt mørk Farve; hos
X lævis og Millleri har jeg fundet hele Haandfladen af samme
Farve som Armens Udside og Kroppens Overside, og hos X. lævis
den karakteristiske Bleghed af Haandryggen , netop med Und-
tagelse af Yderfingrene. Lignende Iagttagelse har Boni enger
gjort. I en Notits om en levende „breeding male" af X. lævis^)
(hvilken Notits jeg først opdagede, efter at jeg forlængst var kom-
men paa det Rene med Haandens Forhold) skriver han: „An other
point of interest resides in the curious position of the hand. When
the animal is at rest the baud is bent sideways and inwards, with
the fingers superposed in stead of in the same horizontal plane, so
that the inner finger only touches the ground; the outer surface
(which corresponds to the lower in other frogs) is coloured, the inner
colourless and provided with the nuptial excrescences. This tortion,
together with the extreme similarity of the four fingers, renders
it difficult to decide, at a first glance, which of the digits are the
pre-axial and which the post-axial." Boulenger var altsaa hidtil
den eneste, sora bar forstaaet Haauden bos X. rigtig og det først
ved at iagttage det levende Dyr. Et særdeles interessant Tillæg

M Proceedings Zool. See. London. 1887, p. 563.

19

til Boulengers korte biologiske Notits skyldes Leslie^), af hvis
Meddelelser jeg her kun skal auføre, at JCenopus (lævis) er et ud-
præget Vanddyr, som kun forlader et Vandsted for at finde et andet
og bedre, og som modsat alle andre Anurer kun tager Føde i
Vandet og putter Føden i Munden med Hænderne, „which
act as a pair of clasjiers" -); paa Land bevæger den sig besværlig
og kejtet; naar den hviler, antager den aldrig en siddende Stilling
som andre Frøer og Tudser, og Kyggen viser sig aldrig krummet.
Selv Leslie har dog ikke undgaaet nogen Misforstaaelse af Haan-
den, idet han angiver, at i Parringstiden faar Hannen et sort,
hornagtigt Lag paa „the palmar surface and the inner sicle of
the forearm"; thi denne Dannelse sidder paa Haandryggen (cfr.
ovenfor hos Boul enger) ligesom hos vore Frøer og Tudser.

') Notes on the habiti? and oviposition of Xen. lævis. Pr. Zool. Soc.
London. 1890, p. 69.

-) Maaske staar den stærke Proces paa Centrale, Processen x o. s. v. i
Forbindelse med denne særegne Brug af Hænderne, og man tør vel
vente en Gang at erfare, at Pipa bærer sig ad paa lignende Maade.

20

Habrothrix Jiydrobates n. sp.
en Vandrotte fra Venezuela.

Af
Herluf Winge,

Med Tavle I.
Torelagt den 18de Marts 1891.

Hr. Chr. Fr. Witzke, dansk Kousul i Maracaibo , har i 1890
sendt en værdifuld Gave til Zoologisk Museum i Kjøbenhavn , en
Samling Insekter, Fugle og Pattedyr fra Venezuela. Pattedyrene
vare kun faa; men blandt dem fandtes en hidtil ukjendt Art, en
Slags „Vandrotte" , Habrothrix hydrohates n. sp. , fanget i Bjer-
gene Sierra de Mérida og hjemsendt som Skind med isiddende
Hovedskal.

Der findes blandt de hidtil kjendte amerikanske Mus, Hespe-
romyes^), nogle faa Arter, om hvem det vides, at de leve ved
Vand, og som have faaet lidt Præg derefter: Sigmodoii vulphms,
Ccdomys palustris og Nedomys sqvamipes ; men der kjendes ingen,
der i Uddannelse til Svømning staar saa højt som Habrothrix hydro-
bates. Dens Ejendommeligheder som Vanddyr ere saa store, at det
maaske ikke er ganske forsvarligt at stille den i Slægten Habro-
thrix, der ellers kun omfatter Arter uden større Tillempning i

^) Se: Jordfundne og nulevende Gnavere (Rodentiu) fra Lagoa Santa.
Minas Geraes , Brasilien ; E. Museo Lundii , 1ste Bind, 3dje Afhand-
ling, 1887 (88); pp. 11-59, 124-125, 144-152, pi. I-Hl.

21

nogen enkelt Ketning; den havde niaaske i det mindste samme
Krav som Oxi/mycterus- Arterne paa at stilles i en egen Slægt. Oxtj-
mycterus afviger fra Habrotlirix ved at være uddannet mere til at
grave eller til at rode i Jorden; Hahrothrix hydrohales afviger, i
Egenskab af Svømmer, fra de sædvanlige Hahrothrix- krier nok saa
iøjnefaldende som Oxymycterus.

Foden er øjensynlig dens egenlige Svømme-Eedskab; hverken
Haand eller Hale synes at gjøre væsenlig Tjeneste i den Hen-
seende; men Foden er bleven en ægte Svømmefod. Hudfolderne
mellem Tæerne have faaet Tilskyndelse til Væxt ved at paavirkes
af Vandets Tryk, naar Fodeu i udspilet Tilstand føres gjennem
Vandet, og de ere voxede frem som en kort Svømmehud, lidt kor-
tere end hos Hydromys, omtrent som hos Fiber; Haarene langs
Fodens Rande ere ogsaa paavirkede af Vandets Modstand; de ere
voxede og blevne til stive Børster, der danne en tæt Bræmme
langs Mellemfodens og Tæernes Sider, næsten ganske som hos Fiher
og mindende om Forholdene paa Haand og Fod hos Myogale,
Crossopus og Nectogale; Bræmmen er bredest langs Mellemfodens
Yderrand: Foden maa sikkert føres saaledes, at Vandets Tryk
bliver størst langs Ydersiden ; derfor er ogsaa 5te Taa bleven usæd-
vanlig stærk og 4de Taa længere end odje , som hos Myogale og
flere andre Svømmere. Haarene langs Haandens Yderrand ere
blevne lidt længere end sædvanlig , men danne dog ikke nogen
egenlig Bræmme. Halen er vel lang og er bleven usædvanlig tyk
og klædt med lange Haar, men er ellers ikke indrettet til Svømning.

Legemets Haarklædning har faaet en Egenskab, der gjenfindes
hos mange andre Vandd^T: Bundhaarene ere meget talrig tilstede,
som \iO& Fiher ^ Hydromys, Myopotamus, Castor o. s. v.; de ere vist
paavirkede af den særlige Tjeneste, de komme til at udføre under
Vand; de holde et Lag af Luft omkring Dyrets Krop.

Det ydre Øre er tildels sat ud af Brug; i Vandet holdes det
saa vidt muligt lukket, trykket ind mod Hovedets Side; det rejses
ikke og udspiles ikke; Musklerne have tildels ophørt at virke paa

22

det; det er derfor ifærd med at vantrives som hos andre Vanddyr
og er blevet lille, forholdsvis mindre end hos Hydromys.

For at faa Næseborene over Vandet har den søgt at rette
dem opad ved at bøje Næsebrusken op ; ved den stadige Opbøjning
af Brusken hindres Næsebeuene i at voxe fremad; de standses i
Væxteii og blive ligesom afstumpede fortil; Hovedskallens Næse-
aabning kommer derved til at vende noget opad, som hos de fleste
af de Pattedyr, der færdes i Vand; de ydre Næsebor ere komne
til at ligge højt paa Snudespidsen. Ben-Ganen naar usædvanlig
langt tilbage, hvad maaske er en Følge af forøget Brug af Gane-
sejlet under Stræben efter at holde Vand borte fra Luftrør og
Næsegang; men et lignende Forhold kan findes hos andre Mus,
der ikke ere Vanddyr, skjønt ikke saa udpræget.

Den har maattet bruge Varbørsterne under Vandet og derfor
maattet føre dem med større Kraft end ellers. Dels paa Grund
af den større Muskelkraft, der virker paa dem, dels paa Grund
af Vandets Modstand ere Varbørsterne blevne noget stivere og tal-
rigere end sædvanlig, som hos mange andre Vauddyr; Chironectes,
Potamogale, Hydromys, Lutra, Cynogale, Sæler o. s. v. Læbemusk-
lerne ere voxede; en af dem afsætter med sit Udspring et dybt
Mærke paa Overkjæbebenets Krop foran Kindtænderne. Varbørsternes
Stivhed og Mængde have stillet større Krav til Ansigtets Følenerve,
2den Gren af Trigeminus; den .er derfor voxet og har udvidet
baade Fissw-a orbitalis og det underste af Canalis infraorhitalis,
som derved har faaet en usædvanlig Form , der minder om Hy-
dromys. At Ydervæggen af Canalis infraorbitalis ikke som ellers
buer fremad foran den øvre Væg, har vist ogsaa sin Grund i Paa-
virkning af den stærke Nervus infraorbitalis; Nerven har trykket
Ydervæggen og virket opløsende paa Væggens Forrand ; det forreste
indre Lag af Masseter har derved mistet en Del af den Plads,
hvorpaa det havde Udspring, og er blevet noget indskrænket; men
til Gjengjeld er det yderste Lag af Masseter blevet stærkere, og
Senen i dets Udspring har fremkaldt en usædvanlig stor Knold
paa Overkjæbebenet under Foramen infraorbitale.

23

En Lighed med flere andre dykkende Vanddyr, som Crosso-
pus , Nectogale, Hydromys, Luira, Sæler, er det ogsaa, at Hoved-
skallen er noget fladtrykt, hvad vist maa være frembragt ved Van-
dets Tryk; Forholdet er vist et lignende som hos gravende Dyr,
der bruge Hovedet til at løfte Jorden, som Sorex og Talpa; Van-
det vil trykke Hovedet særlig stærkt franeden eller fraoven, naar
Dyret gaar tilbunds, eller naar det stiger op. Hvad Hjernekassen
har mistet i Højde, har den vundet i Brede ; iøjnefaldende er Bre-
den af Basioccipitale , mindende om Hydromys og andre.

Endnu en Lighed med andre svømmende Pattedyr synes den
at have i sin Blod-Kigdom. Under den bageste Del af Ala magna,
hvor der hos Mus plejer at findes stærke Vene-Fletninger, kunde
man paa den raaskeletterede Hovedskal se en usædvanlig tæt Flet-
ning af Aarer. Det er vist de paagjeldende Aarer, der have virket
opløsende paa en Del af Hjernekassens Bund, som er bleven bin-
det, saa at der er dannet et usædvanlig stort Foramen lacerum
anterius.

I Formen af de øvre Fortænder, i Tindingmuskel og Øje har
den Egenheder, der udmærke den overfor alle andre Hahrothrix-
Arter, men som neppe ere Følger af dens Uddannelse til Vanddyr.
Ydersiden af hver af de øvre Fortænder er noget udvidet forfra
bagtil, saa at Tandens Forside ikke vender lige fremad, men
fremad og indad. I Forbindelse med Fortændernes Væxt staar det
vist, at den forreste Del af Tiudingmusklen er voxet og har
strakt sig langt frem og usædvanlig højt op paa Panden bag Øje-
hulen, saa at Tindingkammeue ere meget nær ved at mødes midt
paa Panden; Pre. coronoideus, Tindingmusklens Fæste, er ogsaa
bleven stærkere end sædvanlig. Øjet er blevet usædvanlig lille ;
det er sikkert paavirket af Tindingmusklen, hvis forreste Del har
trykket det; Øjet har ikke været brugt nok til at gjøre Modstand
mod Tindingmusklen.

I sine øvrige Egenskaber stemmer den væseulig med de andre
Habrothrix-Åxi^x. I Kindtændernes Form og indbj'rdes Størrelse-
forhold er det umuligt at skjelne den fra Arter som H. cursor

24

eller H. lasiuriis; i at have smal Fossa pterygoidea, lille Os inter-
parietale, temmelig stærkt skraanende Pre. coronoideus og i meget
andet er den ogsaa som de andre Arter af Slægten. H. cursor er
sikkert den af de nogenlunde velkjendte Arter, der mest ligner
H. hydrohates; i Modsætning til andre har H. cursor ligesom
H. hydrolates et temmelig langt Ansigt, Næsegangens Væg mod
Fissura orhitalis helt forbenet og en forholdsvis lang 5te Taa.

I Forhold til den ene eller den anden af de sædvanlige Ha-
bi'otkrix- Artev udmærker Hahrothrix hydrobates sig ved følgende:

Ydre. (En fiildvoxen Hun.) Størrelsen er anselig. Snuden
er temmelig lang ; den nøgne Del af Næsebrusken stor ; Næseborene
ligge temmelig højt paa Snudespidsen. Ojet meget lille. Øret
lille, næsten skjult under Hovedets Haar; Fligen paa dets Forrand
og Aîititragus begge smaa. Halen lang, omtrent af Kroppens
Længde, og tyk. Trædepuderne paa Haandfladen store og Huden
mellem dem furet, ikke grynet; de bageste Hudringe paa Fingrenes
Underside opløste i Gryn eller Smaatavler; Neglene paa 2den —
5te Finger af Mellemstørrelse. Foden er lang, men ikke smal;
1ste Taa er lang, naar lidt frem foran Spidsen af forreste Træde-
pude; 4de Taa er lidt længere end 3dje; 5te Taa er meget Uang,
naar langt frem foran forreste Trædepude; mellem Tæerne findes
en kort Svømmehud, der strækker sig ud foran Trædepuderne, om-
trent til Grunden af 2det Taaled; den bageste ydre af de sæd-
vanlige sex Trædepuder mangler; men de andre fem ere store, især
den bageste indre; Huden mellem Trædepuderne og paa Svømme-
hudens Underside er rynket-tavlet; Hudringene paa Tæernes Under-
side ere forstørstedelen opløste i Smaatavler; Neglene ere mellem-
store. Mindst 1 Par Patter paa Brystet og 2 Par paa Bugen.
Haandfladens Hudfarve er lys, Fodsaalens mørk.

Varbørsterne stive og talrige, staa i mindst 8 Rækker. Øret
helt over klædt med temmelig lange Haar. Halens Haarklædning
rigelig og Haarene lange, saa at Huden helt skjules. Haarene
langs Tderrand af Mellemhaand og af 5te Finger lidt længere end
sædvanlig. Fodsaalen nøgen. Haarene langs Mellemfodens og

25

Tæernes Siderande ere lange og stive og danne en tæt Bræmme
af Svømmehaar. Legemets Haarklædning udmærker sig ved Kig-
dom paa Bundhaar. De øverste Varbørster, Haarene paa Næse-
ryggen, paa det meste af Øret, paa det meste af Halen og paa
Oversiden af Mellemhaand og Meilemfod ere ensfarvede, mat sorte
eller brunlige; de nederste Varbørster, Haarene paa Læber, paa
det nederste af Oret, paa det yderste af Halespidsen, paa Fingre
og Tæer og paa hele Undersiden hvide. Haarklædningen paa Le-
gemets Overside er temmelig mørk, graasort, fordi de gullige Haar
ere forholdsvis faa.

Krop US'"-" Hæl til Spids af 1ste Taa 22V2«»'«

Hale 145 — — 2den - 2Vh

Snude til forreste Øjekrog 15\'2 — — 3dje — SOVa

Forreste Øjekrog til Øre 17 '/2 — — 4de — 323,4

' Snude til Øre 33 — - 5to — 28

Mellem de forr. Øjekroge 9 Fodrodens Brede .... 4^/4

Øjespaltens Tværmaal . . 3 Negl paa 3dje Finger . . 2^/3

Ørets Længde S'/. Negl paa 3dje Taa . . . 3'/2

Haandled til Spidsen af Længste Varbørste ... 32

1ste Finger 7 Haarene paa Halespidsen 7

Haandled til Spidseu af

3dje Finger 13^3

Tænder. Ovre Fortand er temmelig stærkt krummet; dens
Yderside er udvidet forfra bagtil, hvorved dens Forside er kommen
til at pege noget indad. Nedre Fortand frembringer med sin Grund
en Udposning paa Underkjæbens Yderside under Pre. coronoideus.
Kindtænderne ganske som hos H. cursor eller H. lasiurus , Kro-
nernes Knolde altsaa temmelig tæt stillede.

Hovedskal. (Det meste af Kindbuerne og en Del af Nak-
ken mangler.) Hjernekassen er usædvanlig fladtrykt, Næseryggen
ligeledes flad, baade Næsebenet og Mellemkjæbens øvre Piand.
Snuden lang og lav. Næsebenets forreste Ende naar ikke saa langt
frem som Fortanden eller som Mellemkjæbens Forrand, saa at
Næseaabningen vender noget opad. Den Udvæxt fra Mellemkjæbens
øvre Eand, der støtter Næsebenets forreste Ende, meget svag. Ret
anselig Kam paa Mellemkjæben foran Fortænderne. Temmelig dybe

26

Indtryk efter Læbe- og- Næsemuskler paa xMellemkjæbens Yderside,
paa Overkjæbebeuet foran Øjehulens forreste Hjørne og især paa
Overkjæbebenets Krop foran Kindtænderne. Foramen infraorbitah
forneden saaledes udvidet, at det dér er næsten lige saa vidt som
foroven. Ydervæggen af Canalis infraorbitalis er smal, naar slet
ikke frem foran den øvre Væg. Mærket paa Overkjæbebeuet efter
Senen af yderste Lag af Masseter er en temmelig skarpt frem-
springende Knold under Foramen infraorbitale. Taarekanalen kun
lidt fremstaaende i Indervæggen af Canalis infraorbitalis; dens
øvre Munding ligger lavt nede. Indervæggen af Cayialis infraor-
bitalis er kun for en meget ringe Del bindet. Taarebenets An-
sigtsdel meget lille. Næsehulen uden nogen Opsvulmning. Pan-
den smal, baade mellem Øjehulerne og især mellem Tinding-Gru-
berne. Pandens Øjehulerand ganske glat afrundet. Tinding-
kammen er svag, men ligger højt oppe paa Hjernekassen; den
begynder fortil over den lille Vene-Aabning i Pandens Øjehulerand,
bøjer ind paa Pandebenet tæt ind til Hovedskallens Midtlinie, løber
tilbage paa Issebenet, højt ovenfor Sqimma , idet den igjen bøjer
udad, og ender lidt udenfor det yderste Hjørne af Os interparietale.
Foramen opticum temmelig lille. Fissmri orbitalis rummelig.
Ingen bindet Strækning i Næsegangens Væg mod Fissura orbitalis.
Ingen Aabninger i Ala magna for Grene af Arteria rneningea
media. Pre. posttymp aniens sqvamœ er ikke bagtil spaltet. Fo-
ramen incisivum mellemstort, naar bagtil omtrent paa Linie med
Forranden af m 1. Foramen palatinum ligger udfor den bageste
Del af ml. Ben-Ganen naar usædvanlig langt tilbage; den naar
langt bag m 3. Pir. ectopterygoideus smal, næsten ganske som
hos H. lasiurus. Ingen bindet Strækning i Bunden af Fossa
pterygoidea. Basioccipitale usædvanlig bredt. Foramen iacerum
anterius usædvanlig stort. Trommebeuet temmelig lille. Ingen
Hinde-Aabning i Ydervæggen af Pars mastoidea. Spidsen af Teg-
men tympaiii strækker sig temmelig langt frem langs Bagrandeu
af Sqvaina. Uuderkjæben temmelig lav; Pre. coronoidens forholds-
\ is stterk , men har dog den sædvanlige skraanende Forraud ; den

Pukkel, der er frembragt af Fortandens bageste Ende, ligger for-
holdsvis langt fremme, under Frc. coronoideus.

Næsebenet naar noget længere tilbage end Mellemkjæbeus
Pre. nasalis. Issebenet strækker sig usædvanlig langt frem over
Pandebenet. Sqvaina skyder sig fortil temmelig langt frem over
Isseben og Pandeben; Sømmen mod Issebenet er ujevnt bugtet.
Os inter parietale lille.

Øvre Kindtænders Række 4'/3™"» Længden aï Foramen in-

Nedre Kindtænders Række 4'/^ cisivtim 6"'"^

Øvre Fortænders samlede Højden af Ydervæggen af

Brede 2'/4 Can. infraorb 3'/2

Hovedskallens Længde omtr. 30 Næsebenets Længde ... 11

Fra øvre ml til Fortand 8 Længden af Sømmen mel-

Fra nedre m 1 til Fortand 4^/^ lem Pandebenene . . . S', 2

.L'ængåen aï Basioccijntale 5 La^igden af Sømmen mel-
Længden af bageste Kile- lem Issebenene .... S'/a

benskrop 5^/3 Pandens Brede mellem

Mellem Spidserne af Pre. Tindinghulerne .... 4^3

jucjulares 10 Pandens Brede over Sn-

Breden af bageste Kile- tiira coronalis .... 8

benskrop bagest .... 2'/3 Hjernekassens Brede over

Længden afTrommebenet 4'/3 Øreaabningerne .... 14

Mellem Pre. ectoptery- Underkjæbens Længde . . 17

goidei 5 Underkjæbens Højde un-

Gauens Brede mellem der ml 4'/3

begge m 2 2*/4

Tavle I.

Hahrothrix liydrohates
Hoved, Hovedskal os: venstre Fod

Naturlig Størrelse.

Omridsene ere tegnede ved Hjelp af Camera lucida: Enkelthederne
ere udførte under Forstørrelsesglas.

28

Korte Bidrag til nordisk Ichthyographi.

Af
Dr. Chr. Lütken.

VII. >ogle sjældnere D.ybharstiske fra Davis- og Danmarks-Strædet,

tagne af Kaptajn C. F. ^\' an del paa „Fyllas" Togt i 1889.

1. Cottunculus Thomsonii Gthr. (C. torvus Goode).

Af Coftunculus mlcrops Coll. — saaledes som denne Dybhavsfisk er
beskrevet og afbildet med sædvanlig Omhu og Udførlighed i ..den
norske Nordhavs-Expedition" \) — besidder vort Museum 3 E.\'em-
plarer, alle Hanner (at dømme efter den store C4euitalpapil) og
alle bjergede til vor Samling i de senere Aar af Kolonibestyrer
E. Müller ved Kolonien Sukkertoppen i Grønland. Det største af
dem har en Længde af 260™"", det mindste af c. 200™'". Foruden
paa de i Beretningen om Nordhavs-Expeditionen angivne Steder
(V. for Norskøerne i Spitsbergen, NV. for Hammersfest samt i
Trondhjemsfjorden) er denne Art senere fundet baade af en af de
amerikanske Dybhavs-Expeditioner^) og i den saakaldte „Færø-
Kanal" '^). Dybdeangivelserue bevæge sig mellem 180 og 608
Favne. Oprindelig er Arten opstillet paa den lille og meget unge
Fisk, kun 15""" lang, som Prof. G. O. Sars fik i 1874 paa 200

') Den norske Nordliavs-Expedition 1876—78. Fiske. 1880, p.l8, Tab. I,

fig. 5—6. Største Expl. 175n"".
-) Bullet. Mus. Compar. Zool. X. (1883) p. 212. (To smaa Exemplarer).
^) Voyage of h. m. s. Challenger. Eeport on deep-sea Fishes (1887) p. 60.

Tab. IX., fig. A. De største Expl. vare 9-3 eng. Tommer lange.

29

Favnes Dybde i Nærheden af Hammersfest '), men senere ere Artens
Karakterer blevne konstaterede ved Undersøgelsen af de mere ud-
viklede Exemplarer, som ere afbildede og beskrevne i „Nordbavs-
Expeditioncn" og i „Challenger" -Beretningen, hvorved C. microi)s
har faaet sin rette Begrundelse og Bestemmelse.

I Davis-Strædet fik „Fyllas" Chef paa en Dybde af 235 Favne
(66° 49' N. Br., 56° 28' V.L., Bunden Sand og Slik, Bund-
Temperaturen -f- 4°,4) en 150"'"* lang Cottunculus, der afviger fra
C. viicrops især ved to Ting: en næsten absolut Nøgenhed og
noget større öjue. Legemsformen er ikke væsentlig forskjellig
fra C. viicro^js , men Huden er tilsyneladende nøgen og glat, uden
de grove Asperiteter, som udmærke den ældre Art — selvfølgelig
med Undtagelse af de enkelte større Torne paa Hovedet, som ikke
tilhøre Huden, men Hovedskallens Knogler. Ved Lupens Hjælp
opdager man dog, spredt over Huden, fine Porer, af hvilke en
yderst fin og kort Spids eller Torn rager ud: for Følelsen ere de
næsten ukjeudelige, og man vilde overhovedet næppe lægge Mærke
til dem, hvis det ikke her gjaldt om at konstatere Hudens relative
Glathed og Nøgenhed overfor den ældre Art. Det var tænkeligt,
at det var en svag Begyndelse til Dannelsen af Hudtænder, som
udvikledes mere med Alderen. (Jfr. Beskrivelsen af den unge
C. microps hos Collett, Norges Fiske p. 22). Men de omtales
hverken af Go ode og Bean, som havde baade større og mindre
Exemplarer for sig (62^ — 407™"^ og udtrykkelig sige, at Hoved
og Krop vare glatte, uden Skæl, bedækkede med en sejg, løs Hud,
eller af Vaillant, som kort og godt beskriver Huden som
nøgen; Günther har derimod aabenbart seet dem; han siger:
„Skin apparently quite smooth and rather loose, minute granules
being scattered on the back". Øjnenes Tværmaal er omtrent
ligt med deres Afstand fra Snudespidsen og omtrent det dob-
belte af Hovedskalspandens Brede; det indeholdes 0-/3 Gang i
hele Hovedets Længde. (Hos det mindste foreliggende Exemplar

'j Collett, Norges Fiske med Bemærkninger om deres Udbredelse.
1875, p. 20. Tab. I, tig. 1—3.

30

af C. microps er Øjetvænuaalet mindre end Pandens Brede og
end Afstanden fra Snudespidsen). Af Hovedets Torne kunne 2
betegnes som Pande- og 2 som Nakketorne; 3 paa hver Side
kunne betegnes som Postorbital- og Teraporaltorne, en større og 3
mindre som Suborbital- og Anteorbitaltorne og 4 som Forgjælle-
laagstorne; men alle disse Torne findes ogsaa hos C. microps, kun
ere de her tildels meje skjulte af den tykkere og ru Hud. Gjælle-
spalterne forholde sig — i Modsætning til Cottits — som hos
C. microps; Tandudstyret ligeledes; de to Tandgrupper paa Vomer
ere adskilte i Midten. Gattet ligger lige langt fra Snudespids og
Halerod; en Genitalpapil findes ikke (formodentlig er Exemplaret
en Hun). Sidelinien kan forfølges som en Række af smaa Porer
med forholdsvis betydelig Afstand, endog et langt Stykke ud paa
den Hud, som beklæder den sjette større Halefinnestraale fraoven.
De Porer, som antyde dens Grene paa Forgjællelaaget , Over- og
Underkjæve o. s. v., ere derimod meget store. Paa Grund af
Hudens Løshed kan man ikke, uden Dissektion, erkjende, at Ryg-
finnen virkelig begynder tæt bagved Hovedet, over Gjællespalten,
som det rigtigt angives i Beskrivelserne, og dette er Grunden til,
at den paa Vaillants Afbilding fremstilles som begyndende omtrent
over Gattet; thi saaledes tager det sig i Virkeligheden nærmest ud.
Ingen af Finnestraalerne ere delte ^) med Undtagelse af nogle af
Halefinnestraalerne, der ere utydeligt delte i Spidsen. Deres Antal
er tilnærmelsesvis — absolut Nøjagtighed vilde kun kunne opnaas
paa Exemplarets Bekostning — D. 23, P. 22, V.?, A. 12, 0.15
(derunder medregnet de korte øvre og nedre Straaler)-). Fisken er
nu ensartet graabrun, uden al Aftegning (medens C. microps
baade som ældre og som yngre har Hovedet plettet og Krop og
Finner prydede med et Par mørke Tværbaand); Günther mener,
at den i levende Live er rød eller lyserød, hvilket kan synes meget

') Ifolge Vaillant ero de dog til Dels delte (grenede). Dette har jeg

ikke formaaet at erkjende.
=>) Goode og Bean: D. 23, P. 22, V. 4, A. 13, 0.10.

Günther: D. 22, P. 22, A. 13,

Vaillant: D. 20, V. 3, A. 13, C. 12.

öl

rimeligt; imidlertid beskriver Vaillant den i frisk Tilstand som
bleggraa-violet , med en mørk Rand af Gat- og Rygfinnen, denne
sidste fortsættende sig som en Række mørke Pletter i Ryggens
Midtlinie til henimod Hovedet.

l\r a a 1 :

Totallængde 152°""

Hovedets Længde 51-

Hovedets Brede 41-

Mundens Brede 26 -

Øjets Tværmaal 14 -

Fra Hage til Gat 62 -

Fra Gat til Halespids 90 -

Bugfiunernes Længde 17 -

Det beskrevne Fxemplar er, efter hvad der andetstedsfra fore-
ligger om Arten, langtfra ndvoxet, men det er tydeligt nok, at
Beskrivelsen ikke vilde været faldet meget anderledes ud, hvis der
havde foreligget større Exemplarer. At Slægtens Karakterer —
saaledes som de ere givne i „Xordhavs-Expeditionen" og derefter i
Lilljeborgs „Sverriges og Xorges Fiskar" (I. p. 113) — maa ændres
noget efter Opdagelsen af denne Art, er klart. Den er beskreven
næsten samtidig af A. Günther^) som C. Thomsonii og af
G 00 de og T arie ton Bean-) som C torvus — under det sidste
Xavn tillige af L. Vaillant^). Günthers Exemplar {l'^U") var
taget i „Færo-Kanalen-' paa 535 Favnes Dybde, Vaillants 9 Ex-
emplarer (35 — 146"'^) paa 1139—1495 Metres Dvbde, ud for

1) Proc. Eoyal Soc. Edinb. XL (1882) p. 679; Report on the deep-sea
Fishes p. 61, pi. IX. B.

-) Reports on the results of dredging under the supervision of Alexander
Agassiz etc. XIX. Report on the Fishes by G.Brown Goode and
Tar let on H. Bean (Bulletin of the Museum of Comparative Zoology
at Harvard College. Vol. X, N. 5) 1883 p. 212. Fern Exemplarer (62—
407"") tagne paa 464 til 732 Favnes Dybde. (Navnet, men kun
dette kan dateres fra 1880).

3) Expéditions scientifiques du Travailleur et du Talisman, 1880—83.
Poissons (1888) p. 360, pi. XXVIII f. 3.

32

Sudaus Kyst og paa „Baue d'Arguin", hvor der eudvidere erhvervedes
eu tredje Art, C. inermis Vaill. ^) — saafremt da ikke deuue, som
manglende Vomer-Tænder, maa udsondres af Slægten. Günther
betragter i øvrigt denne kun som en Uuderslægt af Cottus, udmærket
ved, at de to Rygfinner ikke ere adskilte, og ved at Vomer-
Tænderne ere delte i to Grupper. Hertil kan dog føjes, at Gjælle-
spalterne ikke forlæuge sig ned paa Undersiden; det forekommer
mig derfor , at disse Ulkefiskes Berettigelse til at danne en egen
Slægt, er ubestridelig.

En Diagnose af Arten Cottunculus Thomsonii Gthr. {torvus G. B.)
kunde vel i al Korthed gives saaledes: distinguitur a specie
typica generis Cottunculi cute tenui, fere uuda, haud scabra, spi-
nulis minutissimis sparsis, uuicolore, hand fasciata; oculis paullo
majoribus, diametro spatium interorbitale cranii superaute.

2. Raja Fyllæ Ltk.

„Fylla" har i 1889 hjembragt 3 Eokker af meget forskjellig
Alder og udvikling, men alle af Hankjøn, i hvilke jeg gjenkjeuder
den ovennævnte Art, som jeg beskrev og afbildede i Aargangen
1887 af disse „Meddelelser", efter en Unge af Huukjøu.

Den mindste af disse 3 Eokker, som er taget i Davis-
Strædet paa 289 Favnes Dybde, er mindre end Originalexemplaret,
nemlig 115™™ lang, og 60™™ bred. Den udmærker sig kun ved
at være enduu livligere tegnet: Pletterne ere talrigere og stillede
mere tæt; den gjør derfor et endnu mere broget, stærkere marmo-
reret Indtryk.

Den anden — ligeledes fra Davis-Strædet, paa 235 Favnes
Dybde, er omtrent af samme Størrelse som Originalexemplaret:
201™™ lang og 106™™ bred. Den afviger imidlertid ved to Træk:
ved at Skivens forreste Sideraude ere mindre lige, noget mere
bugtede, og ved at Farvetegningeu er næsten forsvunden: enkelte
af de runde Pletter sees enduu, men temmelig utydeligt; en større

') I.e. p.365, pi. XXVIII, f.2.

33

lys Plet har begyndt at udvikle sig- paa hver Side bagved Skivens
Midte. Bugsiden er — i Modsætning til de to andre yngre Ex-
eraplarer, som her ere næsten helt farveløse — marmoreret eller
skjoldet af graabrunt. Jeg tror , at denne Forskjel i Kontur og
Tegning mellem to saa at sige ligestore Kxemplarer kan forklares
af Kjønsforskjellen. Hos Selachierne ere Hannerne jo gjeuuem-
gaaeude mindre end Hunnerne; det er da ikke unaturligt, at af 2
ligestore unge Exemplarer ere Hannerne allerede begyndt at slaa

Omrids af Skiven af 3 Expl. af B. Fyllæ, c. Vs af den naturlige Størrelse.

ind paa den Omdannelse, der skal give dem den voxne Rokkes Form
og Udseende, medens Hunnen endnu har beholdt Barnetrækkene.

Det tredje Exemplar, fra Danmarks-Strædet, paa 426 Favnes
Dybde, en udvoxen eller i al Fald næsten udvoxen Han, 470""" lang
og 290™'" bred, med appe?idices genitales af 105™™ Længde, har
Skivens forreste Siderande stærkt indbuede og har mistet ethvert
Spor af den ungdommelige Farvetegning; den er hvid paa Under-
siden, graalig paa Eygsiden, mørkest midt ned ad Ryggen. Torn-
væbningen er gaaet tabt paa store Strækninger, saaledes at der

Vidensk. ileddcl. fra den naturh. Foren 1891. 3

34

kun er bleven tilbage en Bræmme af Smaatorne langs Skivens
For- og Siderande, hvilken Bræmme er bredest bagtil. Torn-
væbnet er endvidere Ryggens Midte lige fra Snudespidsen, Par-
tiet mellem og foran Øjnene og hele Halens Overside; derimod
er Skivens større Del mellem Rygbæltet og den ovenfor omtalte
brede Bræmme af Smaatorne nøgen ligesom Bugfinnerne. Disse
Torne og Pigge ere vel af R. trtcUata- Typen og af vexlende
Størrelse — de største paa de i den tidligere Beskrivelse angivne
Steder — men naa langt fra den betydelige Størrelse, som ud-
mærker voxne Exemplarer af B. radiata. Langs udad Halen kan
der — foruden de mellemstore Siderandtorne — udpeges 2 eller 3
Rækker af slige større eller rettere middelstore Torne, c. 25 i hver
Række. „Karterne" paa Brystfinnerne ere i Frembrud paa dette
Individ. De to Rygfinner støde umiddelbart sammen, ja ere endog
noget sammenvoxne ; de efterfølges af en lille lav vertical Finne-
bræmme. Der kan tælles 34 Tandrækker fra Mundvig til Mundvig;
Tænderne ere spidse og af lignende Form som hos R. radiata.
Jeg sammenstiller her Maalene af alle 4 Exemplarer:

1. Skivens største Brede

2. Skivens Brede efter en Linie lagt midt
igjeunem begge Øjne

o. Skivens Længde fra Snudespidsen til en
Linie, der forbinder Brystfinnernes Bag-
rande

4. Hele Fiskens Længde

5. Halens Længde fra Gattet

6. Pandens Brede mellem Øjnene

7. Snudens Længde fra Snudespidsen til en
Linie lagt lige midt gjennem begge Øjnene

8. Mundens Brede

9. Mundens Afstand h-a Snudespidsen ....

mm.

mm.

mm.

60

101

106

34

67

56

51

82

84

115

198

201

70

120

6

9

9

13

21

22

7

13

13

13

20

22

mm.

290
150

220

470

265

17

52
44
55

Af kortsnudede Rokker — efter Fries's Definition') —
findes der ved Europas nordlige Kyster fem Arter: R. davata,

') B. Fr. Fries: Granskning af de vid Svenska Kusterna forekommaude
Arter af Fiskslagtet Baja. Kgl. Sv. Vet. Akad. Handl. 1838.

35

radiata, maculata , inlcrocellata og circular is, ved det nordligere
Nordamerikas 2 (foruden E. radiata), nemlig R. erinacea og
ocellata. Det er de to sidste, som R. Fijllæ ligner mest i Om-
ridsene og Finnesnittet — Brystfinnernes stærkt afrundede Form.
De Grunde, hvorfor den ikke kan identificeres med nogen af dem,
staa fremdeles ved Magt. Foruden med R. ocellata, som er en
meget større Art, har jeg kunnet anstille Sammenligning med en
Hun af R. erinacea af omtrent samme Størrelse som vor største
R. Fijllæ og overbevise mig om deres Forskjellighed ; særligt kan
bemærkes", at Halens Bevæbning (8 mindre Tornerækker hos
R. erinacea) har en ganske anden Karakter. Bortset fra „Finno-
snittet" har R. Fyllæ vistnok mest Lighed med R. radiata , i
Tornetypen, Rygfinnernes Forhold o. s. v. Appendices genitales, hos
deii største R. Fyllæ have en Længde af c. -/g af Totallæugden,
men de ere dog ikke saa svære eller brede imod Enden, som hos
R. radiata af 550"""— 430'"'" (21 — I6V2 Tommes Længde), hvor
de have mere end Halens halve Længde, som de ikke naa hos
den omtalte R. Fyllæ, hos hvilken deres Form er mere smækker,
mindre monstrøs. Det er derfor ikke usandsynligt, at vort største
Individ af denne Art dog endnu mangler adskilligt i at være
fuldvoxent, men den hører under alle Omstændigheder vistnok til
de mindre Rokke-Arter. Det er allerede bemærket, at skjønt Torn-
væbningen er af samme Type som hos R. radiata, opnaa de
større Torne — langs ud ad Halens og Ryggens Midte, paa
Skuldrene, Orbitalrandene 0. s. v. — langtfra den betydelige
Størrelse, som er saa karakteristisk for Tærben, og Halens Be-
væbning faar derved en hel anden Karakter. Af de to ovenfor
nævnte amerikanske Arter vilde den i Henseende til Størrelsen
komme nærmest til R. erinacea, der ogsaa er en mindre Art,
og den kunde vel i det hele betragtes som en Mellemform mellem
denne Art og R. radiata. Om deus Forhold til R. plutonia Garni,
kan jeg ikke nu oplyse mere end tidligere.

36

Svmbolæ ad floram Brasiliæ centralis
cognoscendam.

Edit. Etif). Warming.
Particula XXXVIII.

Potaniogetonaceæ , Gramineæ, Lacistemaceæ , Artocarpaceæ , Celtidacecc,
Begoniaceæ, Eutaceæ, Simarubaceæ, Oclmaceæ, Giittiferæ, Loranthaceæ,
Icacinaeeæ, Olacaceæ, Onagraceæ, Loheliaceæ , Lythrace(r , Cactoceæ,
Ascleinadaceæ, Chlor anthaceæ, 3Iomimaceæ.

Aimotationes biologicæ etc. aiictore Eng. Warming.

Potaniogetonaceæ

determ. P. Aseherson.

Putamogeton polygonus Cham, et Schl., Linnæa II, 184. — Ad La-
goa Santa in rivulis liinc illiuc, haud frequens. Structura morphologica
rhizomatis eadem ae iu speciebus europæis; m. Dec. Jan. flor.

Gramineæ.

Tribus XI. Bambuseæ.
(Determ. Doll, Fl. Br. vol. II, pars 8.)

Arundinaria rerticillata Nees (?), Fl. Br. p. 166. — Lagoa Santa,
in silvis ad rupes calcareas; m. Aprili lecta. „Taquara'" incol.

Arthrostylidium Trinii Munro, Fl. Br. 173. — Lagoa Santa, cum
præcedenti specie.

Gadua Trinii Kupr. var. ß scahru Doll, Fl. Br. 178. — Lagoa
Santa in marginibus silvarum magna copia hine illinc erescens. „Ta-
be oca" incol.

Chusquea fascicidata Doll, Fl. Br. 202 — Lagoa Santa in silvis
(an: Ch. acuminata Doll? cfr. Fl. Br. p. 204).

Cli. tenuiglumis Doll, ß. laxiusctda: Fl. Br. 109. — Lagoa Santa,
in silvis.

37

Tribus XIII. Andropogoneæ.
DetQim. E. Hackel in FL Brasil, vol. II, p. 3.

Imperata Brasiliensis Trin., Fl. Br. 251. — Lago9, Santa in solo
silvæ cæsæ nuper cremato, in plantationibiis, etc., fi. Sept.— Jan. — ,,Sapé"
Bras.

Saccharum {Eriochrysis) Cayennensis iBeauvois) Benth., Fl. Br. 253. —
Lagoa Santa ad lacuum ripas, in paludibus vakle frequens, fl. Jul., Nov.,
Jan., Aprili o: per fere oranes anni menses.

S.holcoides (Nees) Hackel, Fl. Br. 254. — Lagoa Santa: in campis,
fl. Julio— Sept.

S. Warmingianum Hackel n. sp. , Fl. Br. 254. — Lagoa Santa:
juxta ripas lacuum, in paludibus inter cæspites Cyperacearum, etc: fl. Jan.

Trachypoffoii polyiiiorphns Hack., 'I Montufari, Fl. Br. 263. — La-
goa Santa, in campis valde frequens, culmi 3— 4-pedales; fl. Mart.— Jun.

Heteropogon villosus Nees, Fl. Br. 269, a. gemcimis, 1, typicus. —
In campis ad Lagoa S ta.: AV.

«, 4. leianthus Hackel. — Lagoa Santa, in campis, inprimis fer-
tilîbns; floret Mart —Jun.

;'. apogynus Hack. — In pascuis graminosis inter frutiees ad Lagoa
Santa. — ^.nhvav. plarispieatHsUaakel. In pascuis ad Curvello, Aprili fl.

Sorghum nutans A. Gray, subsp. c. scaberrimum, ß elongatnm Hackel,
Fl. Br. 273. — Lagoa Santa, in campis fertilibus, gramen valde frequens,
1— IV2 m. altum; fl. Mart.— Apr. — In campis ad Curvello, Mart, fl.: Lund.

Subsp. g, contractum Hack. In campis ad Curvello, Mart, fl.,
Lund. — Lagoa Santa: in ripis paludosis ad lacum, in campis fertilibus
etc. frequens. — Floret Jan.— Apr.

S. vulgare Pers., Fl. Br. 271. — Formæ 1, 2 et 3. — „M il h o de
angola" Lagoens. — Lagoa Sta.: culta: florens lecta Dec, Mart., Apr.

Andropogon bicornis L., Fl. Br. 283. — Lagoa Santa: in paludibus
et marginibus silvarum huraidiusculis, cæspites magnas ad 1,5 m. altas
formans; fl. Febr.— Aprili.

A. carinatus Spreng., a. genuinus et ß. exserens Hackel, Fl. Br. 288.
— Lagoa Santa: in campis, inprimis sterilioribus glareosis, in campis
nuper crematis etc. frequens; fl. Aug.— Nov. — In campis ad Curvello,
Aprili fl. (Lund).

A. condensatus K.B.K., ß. paniculatus H.a.ck., Fl. Br. 296. — Lagoa
Sta.: in campis sat frequens. — In arenosis paludosis maritimis ad E,io de
Janeiro, Jul. fl. : Lnud.

A. hypogymts Hackel , et var. y. conjungens Hack. , Fl. Br. 290. —
Lagoa Santa, in paludibus et ripis lacuum; gramen 1—2 ''2 m. altura ;
fl. Jan. — Aprili.

A. Myosnrus Presl., Fl. Br. 300. — Lagoa Sta.: in campis ft-equens;
fl. Aprili— Maio.

A. Riedeln Trin., Fl. Br. 299. — Lagoa Sta.: in campis valde fre-
quens; fl. Mart. — Maio.

A. rufus Ktb., Fl. Br. 282. — Lagoa Santa: in pascuis et planta-

38

tionibus et fruticetis inprimis liumidiusculis : Gramen 2—2,5 m. altiiiu; fi.
Sept. — Dec.

A. semiherhis "Knuth, Fl. Br. 300. — Lagoa Santa: in campis omni-
bus et ad margines silvarum freqiiens: fl. Dec. — Aprili: folia glauca: stig-
mata atroviolacea.

A. spathifloriis KvLnth, Fl. Br. 295. — Lagoa Santa: in ripis lacuum
valde frequens : fl. Dec— Apr.

A. tener Kunth, a, genuinus , Fl. Br. 301. — — Lagoa Santa: in
campis fertilioribus („cerrados") frequens; cæspitosus; fl. Jan.— Apr. —
C u r V e 1 1 0 : Lund.

A. ternatus subsp. macrothrix Hackel, Fl. Br. 287. — Lagoa Sta.:
in ripis lacus siccioribus, in paludibus etc. frequens; fl. Oct. — Dec. — In
pratis inundatis ad Curvello, Apr. fl. (Lund).

A. virginicus L. , Fl. Br. 285. — Lagoa Sta.: in campis ad ripas
lacuum, in campis et „baraucas", „valles", in marginibus silvarum etc. valde
frequens: fl. Oct.— Dec. — subsp. leucostachyus (HBK.). — Ibid.

Elionurus latiflorus Nees. v. adustus Hackel. Fl. Br. 307. — Lagoa
Santa, in campis, inprimis in ,,qeimadas" valde frequens; fl. Sept.— Dec.

Bottboellia aurita Steud., Fl. Br. 310. — Lagoa Sta., in paludibus,
ad ripas lacuum, in udis etc.: fl. Jan.

R. loricata Trin. b. glaherrima Hack., Fl. Br. 311. — Lagoa Sta.
in ripis lacuum frequens; flor. ab initio Nov. — Jan.

Artliropogon vülosus Nees, FL Br. 317. — Lagoa Santa: in campis
valde frequens, inprimis in campis glareosis nuper ustis, nunc etiam in
pascuis; fl. Mart., Jul.— Nov.

Lacistemaceæ (Flor. Bras. vol. lY, p. 1).
Determ. Eug. Wanning.

Lacistema pubescens Mart., Schnitzl. Fl. Br. 285. Ad ßio de Ja-
neiro, ex. gr. in silvis montium Corcovado et Tijuca, arbuscula: floret m.
Junio et Julio: Glaziou (6470). Lund, (W.).

L. serriilatum Mart., Schnitzlein Fl. Br. 286. In silvula ad Lag-
noso, prov. S. Paulo, prope Uberava, m. Aug. cum infloresc. juvenilibus
lecta, et ad urbem Eio de Janeiro, Morro de telegrapho, ra. Maio flo-
rens: Lund.

Artocarx)aceæ (Flora Brasil. IV, P. 1).
Determ. Eug. Warming'). •

Pharmacosycea perforata Miq., Fl. Br. 86. — Lagoa Santa: arbor
grandis, m. Dec. flor.

') Opus dificillimum est Artocarpaceas rite determinare, inprimis genera
Fici et Cecrojnœ, et monograpbiæ dignissima sunt bæc genera.
Determinationes insequeutes igitur magno cum dubio publici juris
facio.

39

Ph. affin, anthelminticœ Miq. . Fl. Br. 85. — Lagon Santa: arbor
silvestris, grandis, m. Mart, fructifera: cortex grisens glaber: radices supra
terram elevatæ.

Urostifima affin. Pohliano Mitj.. Fi. Br. 100. — In silvis ad Lagoa
Santa sat freijuens: arbor interdum magna, cortice glabro cano: flor. Jan.:
m. Jan. — Mart, fructifera: m. Aug. trondescentia obsen-atur.

U. Gardnerianum Miq., FI. Br. SI. — L. Sta. Arbor silvestris.

U. Kunthii Miq.. FI. Br. 96. — L. Sta. Arbor præalta Line illiuc
in silvis inprimis ad Rio das Velhas observata. cortice glaberrimo: m.
Sept, fractifera.

U. affin. Blaximiliano Miq.. FI. Br. 93. — L. Sta. Ad habitatioues
plantata: abor grandis, m. Nov. — Febr. flor.

U. euomphalum Miq., FI. Br. 10?>. — L. Sta. : plantata et in silvis:
m. Oct. Nov. frondescentia observata: flor. Jan. Febr.. fructif. Mart, et
Julio: m. Juu. Aug. foliis privata.

U. doliarium Miq.. FI. Br. 92 — L. Sta.: Arbor prægrandis in silvis
et plantata. interdum epipliytica: fructif. Jul.

U. calyptroceras Miq., FI. Br. 92. — L. Sta.: Arbor silvestris. m. Jan.
frijctif — Radicibus saxa calcarea arcte adhærens inventa est.

Urostigma sp., ad habitatioues plantata et in silvis observata. ,,Gamel-
leira" incol.

Ficus sp. in arboribus epiphytica, hand certe determinanda : folia
tenuia, raembranacea. Cortex glaber eanus.

Brosivium Anhletii Popp, et Endl., FI. Br. 110. — Ad Lagoa Santa
in silvis sat frequens, arbor interdum prægraudis. Flor. Oct. et Jan. (W.).
— Prope Rio de Janeiro in silvulis maritimis „restinga'" appellatis ad
Taipu: frutex 2—3 m. altus. m. Jan. — Mart, flor., bacca colore Fragariœ
m. Martio matura et immatura. (Lundi.

Brosimum Gandichundii Tree. Fl. Br. 108. — Lagoa Sta.: in campis
fertilibus et in marginibus silvarum frequens: frutex et arbuscula. 1 — 2 m.
alta, rarius altior. : m. Sept, frondescentia observata. foliis vetustis fere
omnibus delapsis: flor m. Jul.— Nov. : fructus m. Nov.— Jan. maturus. aur-
antiacus, dulcis, edulis. irregulariter globosus, lactescens, monospermus. —
„Mamma de cadella". ..Mamma de cachorro", „Grâo de gallo"
incol. — Pluribus in locis inter Laoga Santa et Conta gem — Ca-
pella nova observata: W. 1\\ campis ad Franca. Jul. flor., arbor c. 5
m. alta: Lund.

Sorocea ilicifolia Miq., forma typica, FI. Br. 114 et var. hirtella
Warming (foliis subtus in nervibus hirtellis, axibus inflorescentiarum tomen-
tellis). — Ad Lagoa Santa in silvis frequens. arbor ..Bain h a de
espada'" vulgo. rarius ..Pao serra" appellata. interdum sat alta. cortice
glabro: vakle lactescens: flor. Sept. — Nov.: ft-uctus m. Dec. fere mat., m.
Febr. maturus lectus.

OJmedia rigida Kl. et Kart., Linnæa 20, p. 524. — Ad Lagoa Sauta
in silvis, arbor sæpius staturæ mediocris vel frutex arborescens. Flor.
Sept. Oct.

Coussax)Oa Schottii Miq.. FL Br. 137. — Ad Lagoa Santa in .silvis

40

inprimis prope riviilos, arbor interdum prægrandis, crassa, cortice glabro
cano, lactescente; flor. Dec— Jan. (W.). — Ad Eio de Janeiro (in
restinga ad Copacabana), arbor c. 6 m. alta, m. Junio florens (Lund).

Cecrofiae species probabiliter tres ad Lagoa Santa lectæ, in coUec-
tione mea steriles, difiicillime determinandæ sunt. Una c. C. lyratiloha
Miq. (Fl. Br. 144) identica videtur; altera verosirailitei', C.adenoptis Mart.
iFl. Br. 147) est; tertia foliis utrinque alba-lanatis forte nova species. Hine
illinc in silvis inveniuntur truncis gracillimis interdum elatis et coma foli-
orum insignes, in ,, valles" sat vulgares, et ibi etiam specimina juvenilia
lecta sunt foliis ellipticis integris sensim in palmatiloba transeuntibus
instructa. Florent Sept. — Dec. — ,,Embauba" incol.

Celtidaceæ (Flora Bras. vol. IV, P. 1).
Determ. Eug. Wariuing.

Sponia micrantha (L.) Decsne, Fl. Br. 171. — Ad Eio de Ja-
neiro: Glaziou (1139); ibidem prope aquæductam, m. Julio florens (\V.). —
Ad Lagoa Santa, in silvis frequens, frutex et arbuscula, floret m. Oct.
Nov. Dec. — „Quindiuba", .,Cresciunduba", ,,Condriuba" incol.

Celtis Brasiliensis (Gardn.) Miq., FL Br, 177. — Ad Lagoa Santa
in silvis et marginibus silvarum, inprimis tarnen in virgultis sepibusque
circa habitationes humanas, valde frequens; frutex et arbuscula ramis
flexuosis subiri-egularibus ; m. Oct. ramuli novelli florigeri et steriles in ra-
mulis annum natis evolvuntur; folia ultra annum baud persistunt. Fructifera
m. Jan. Febr. Drupæ ovoideo-ellipsoideæ, maturæ flavidæ. In fruticetis
et sepibus circa Eio de Janeiro, ex. gr. ad raontem „dois irmâos", ad
Praia grande, m. Aug. flor: Lund, W. „Grâo de gallo" (o: „testis galli",
ob fructuum formam) Lagoensium.

Begouiaceæ (Flora Bras. vol. XII, P. I).
Determ. Eug. Wanning.

Begonia ciieulluta Wilkl, Fl. Br. vol IV, P. I, pag. 341. — Ad La-
goa Santa in paludibus silvestribus valde frequens, ,,Azedinha d'agua"
V. „Azedinha do brejo" appellata: berbacea; flor. Oct.— Dec.

B. lohata Schott, Fl. Br. 375. — In silvis ad Serra dos vert ente s,
Maio flor. (W.). Ad Serra da Piedade, in regione alpestri, gregatim
crescens, ra. Maio fl. (W.). Ad Capâo dos porcos et Benta, in silvis,
Maio .Tun. flor; 2— 2'/2 m. alta (W.). — Ad Lagoa Santa in silvis in-
primis ad rupes calcareas, c. 1 m. alta; flores albi; flor. Mart.— Maio (W.).

B. maculatu Eaddi, Fl. Br. 354. — Ad Lagoa Santa in silvis humi-
diusculis, Aprili flor.

B. vitifolia Schott, Fl. Br. 369. — Ad Lagoa Santa in silvis um-
brosis, m. Mart. Aprili flor.

Befjoniæ spec, affin, rilicfinosœ KL, Fl. Br. 347. — Ad Lagoa Santa
in udis valde frequens; ,,Azedinha do brejo" incol. Flores pallide rosei.
Flor. Oct.— Aprili, Julio.

il

Kutaceæ.

Determ. A. Engler (in Flora Brasilieusi, Vol. XII, Part. 2).

Galipea jasminiflora (St. Hil.) em. Engl., Fl. Br. 97. „Tres fol ha s
do mate" Lagoens. — Ad Lagoa Santa in silvis et" in fi-uticetis sil-
vestribus valde frequens: frutex et arbusciila; flores albi, odorati; fl. Jan.
— April, Oct. (et in eodem tempore frondescentia observatur.

Pilocarpus spicatus St. Hil, Fl. Br. 183. — In monte Corcovado,
Jan. fl.: Lund.

Esenheckia fehrifiiga A. Juss. , Fl. Br. 141. — Ad Lagoa Santa:
,.Tres folhas do mato" appellata, frutex est 1 — 3 m. altus, in silvis et
fruticetis valde frequens; flor. m. Oct. — Jan.: fructif. m. Maio— Jun. —
Inter Serra et Palmeira in itiuere observata (W.).

Jletrodorea puhescens St. Hil. et Tul., Fl. Br. 149. — Ad Lagoa
Santa arbuscula silvestris mediocris maguitudinis, floribus odoratissimis,
albis: flor. m. Oct. — Febr., Mart. Apr. fructif. — Etiam ad Bom Fim,
et aliis in locis in itiuere observata iW.). ,,Laranjeira do mato'", et
,,Limoeiro do mato" Lagoens., sec. b. Lund etiam: „Chapeo de soi''
et ., Bananeira do mato'".

Zantlioxylum panciflorum Engl.. Fl. Br. 164. — In fruticetis silvestri-
bus prope rupes calcareas ad L. Sta., m. Jan. c. fruct. immat. lect. ; arbu-
scula.

Z. Pohlianum Engl, Fl. Br. 166. — In silvis ad L. Sta., m. Sept.— Oct.
fl., frutex et arbuscula.

Z. tuberculatum Engl., Fl. Br. 166. — In silvis et fruticetis ad rupes
calcareas ad L. Sta. frequens, frutex paucipedalis et arbor parva; fl. m.
Oct. Nov. (floribus luteo-albis) ; m. Febr. et Jun. fructif lect.

Z. juniperinum Poepp., Eugl. 167. — In silvis ad L. Sta., arbuscula,
Üambuco nigro quodammodo similis; fl. Nov.— Jan., fructif. Febr. lectum.

Z. acutifolinm Eugl., Fl. Br. 170. — „Lapa vermellia'', in Flora
Bras, ut nomen vernaculum indicatum, est caverna prope Lagoa Santa
sita. — Ad L. Sta. in silvis, arbuscula cortice glabro; fl. Dec. — Jan.: m.
Mart. Apr. fructif. Fructus uiger.

Z. cinereuui Engl., Fl. Br. 17'2. Ob spinas truuci crassas ..Mamma de
porco" a Lagoeusibus appellatur. — In silvis ad L. Sta., arbor; flor. Jan.
Febr.; m. Aug. frondescentia observata, folüs novellis sordide purpura-
scentibus: m. Octobris specimina defoliata visa. In campis inter Gon-
tagem, Capella nova et Maia banc speciem aut valde aftiuem in
itinere observavi (W.).

Z.latesjJmosnmEagl., Fl. Br. 173; „Mamma de porco"' Lagoens. —
In silvis ad L. Sta., arbor, fl. Jan. Febr.

Z. rhoifoUuin Lam., FI. Br. 174. — „Mamma de porco'' Lag. —
Yar. petiohdatum. In monte Corcovado; m. Junio sterilis lecta.

Var. y. sessilifoJium Engl, et var. d. pubescens St. Hil. & Tul. —
L. Sta.: frequens, fi'utex silvestris, ad 2 m. alta sæpius etiam in campis
prope Silvas lectus; in silvis etiam arbuscula; fl. Dec. Jan., petalis albis;
fruct. matur.: Dec— Febr.

42

Hortia Brasiliana Vand., Fl. Br. 182. — Inter L agn o so et Sta.
Anna sat frequeus, Aug. flor. „E rhizomate, quod olim certe arbor erat,
magna copia turionura stricter um, quæ friiticem grandem formant"' (Lund).

Citrus vulgaris Risso, FL Br. 188 („Laranjeira da terra").

C. aurantium Risso, Fl. Br. 189 (sub varus nominibus „Laranjeira").

C. medica Risso, Fl. Br. 189 („Cidre ir o").

C. Limonum Risso, Fl. Br. 190 („Limoeiro").

C. Limefta Risso, FL Br. 190 („Bergamotte")
emnes ad L. S ta. in pluribus varietatibus cultæ, et varus nominibus
denominatæ.

Simariil)aceæ.

Determ. A. Engler (in FL Bras. Vol. XII, Part. 2).

Dictyoloma incanescens DC, FL Br. 205. — Ad L ago a Santa in
silvis, arbor rara (W.). Prope Barbacena arborem sat altam in „campo
limpo" m. Maio florentem vidi (AV.).

Simdba cuneata St. Hil. & Tul., FL Br. 216. — In ,, restinga'" ad
Copacabana prope Rio de Janeiro, arbuscula ad 2 m. alta, cortice amaro,
floribus albis odoratissimis (Lund).

S. Warmingiana FL Br. 217. — In campis ad L. S ta. baud rara:
frutex caulibus subterraneis crassis: epigæis Vs — 1 m. altis; fl. Aug.— Oct..
fructif. Dec. — „Calunga" Lagoens.

S. Maiana Casar., Fl. Br. 221. — „In ,, restinga" ad Tijuca (Rio de
Janeiro), ultimis m. Julii diebus florere incipiens: arbor orgyalis: flores
suavissime olentes" (Lund).

Picramnia Sellowii Planch., FL Br. 282. — L. Sta. : in silvis et
fruticetis paludosis et in silvis ad rupes calcareas; arbuscula trunco tenui,
fructibus aurantiacis v. fere corallinis oculos sese advertit: fl. Oct. — Febr.:
flores virides; fructif Febr.— Apr.

P. Warmingiana Engl., 1. c. 234. — In silvis ad L. Sta. binc illinc ad
rupes calcareas; arbuscula trunco tenui longiusculo, 4^8 m. alto, fronde
obscure viridi; fructif. Dec. Jan.: racemi fructiferi penduli, fructibus auran-
tiacis, valde amaris.

Oclinaceæ.

Determ. A. Engler (in Flora Bras. XII, Pars 2).

Ouratea castaneccfolia (DC.) Engl., FL Br. 309. — In silvis ad Lagoa
Santa valde frequens, arbor mediocris altitudinis cortice cano leviter
ruguloso, interdum frutex pauci-pedalis, attamen fertilis, foliis viridissimis
lucidis elegantissima: mense Jul.— Sept. frondescentia observata, gemmis
evidenter perulatis. Flor. ni. (Jun. — )Aug.— Nov.; fructifera Oct. — Dec. —
„Mangue do mato'", ,,FarinLa secca", „Came secca" ad L. Sta.
„Congonlia do campo" sec. Lund.

0. Biedeliana Engl., Fl. Br. 322. — Ad L. Sta. in campis valde
frequens, tam sterilibus petrosis quam fertilioribus ; frutex V's — 1'/3 m.

43

altus, caulibiis subterraneis lignosis irregulariter subtuberculatis, cortice
crasso iiitus rubicundo. caulibns aereis erectis indivisis; flur. m. Maio —
Sept. et Dec, fructif. Aug. -Xov.; fructus maturi nigri, lucidi, iii gyno-
phoro crasso cariioso rubicmulo sessile».

O. Nemiserrata (Mart. et Nees) Engl.. Fl. Br. o2o. — In alpestribus
saxosis mentis Serra da Piedade. arbiiscula l'/a — 2 m., m. Maio flor. iW;.

0. salicifolia (St. Hil. et Tal.) Engl. Fl. Br. 324. - Ad L. S ta. in
silvis frequeiis: arbor parva, trunco tenui. vel frutex vix metrum altus:
jam frutex bipedalis floret: fl. Sept.— Febr. , floribus luteis svaveoleutibus:
fructus amari, a columbis eduntur. — In Serra do Cipö, Oct. fl. —
„Cajuå brauca" et „Caju bravo" Lag.

0. florihunda (St. Hil.) Engl., Fl. Br. 331. — Ad L. Sta. in carapis
tarn ..cerrados'" quam ..limpos'" vakle frequeus, frutex '/a— 1 m. altus; flor.
Julio— Dec. etiam m. Aprili. — Ad Rio Säo Marcos: Luud.

0. conduplicata (Klotzsch) Engl, Fl. Br. 343. — Ad Rio de Ja-
neiro in silvulis maritimis „restinga'" prope Peuha, m. Augusto flor.
(Lund), et alibi in iisdem locis maritimis ad Rio de Janeiro, ex. gr. Taipu
(m. Aprili et îvov. flor., m. Jan. fructif.). inter Lag o a de Tijuca et
tiiare. m. Martio flor. et cum fructu immature. Frutex 1 — 2 m. altus.
calyce et corolla luteis, gyuophoro sanguineo, fructu nigro lucido carno
tenui sicciusculo.

Guttiferæ.

Determ. A. Engler in Fl. Bras. fasc. 102.

Calophylhim BrasiUense Camb., Fl. Br. 398. — „Lantim" v. ,.L au-
di m" vulgo ad Lagoa Santa. Arbor elegans, sæpius altitudiuis mediocris.
nunc etiam frutex arborescens; fronde lucida viridissima: ad L. Sta. in
silvis „capueiras" dictis sat frequens, inprimis juxta rivulos et prope
lacuum ripas. Cortex flavicans, irregulariter fissus. Corolla alba. Au-
theræ flavæ.

Var. eloïKjahim Engl. 1. c. — Ad L. Sta. in ipsis paludibus, fl. Oct.
-Nov.

Clusia Arrudea PI. et Tr.. Fl. Br. 415. — lu Serra da Piedade.
arbuscula: in fruticetis saxosis (W.). In saxosis Serra do Caraça:
Claussen 716.

C. Camhessedesii Planch, et Triana. Engler p. 409. — Ad L. Sta.
frutex paucipedalis, interdum arbuscula. in paludibus et ad ripas lacuum.
sæpius in ipsa aqua crescens, sat frequeus: latex lacteus; floret Oct.—
Febr. Corolla alba, odoratissima. Fructus m. Septembri— Octobri ma-
turescunt, etiam maturi virides, stigmatibus nigris uotati, subglobosi.
quinquevalvati. Semina arillo rubro circumdata: etiam testa rubra: cotyle-
dones virides.

C. Ildefonsiana A. Rieh., Fl. Br. 408. — In cacumine moutis Serra
da Piedade in fi-uticosis inter saxa et rupes, frutex 1—2 m. altus.
Petala alba, odoratissima: sepala sordide purpurascentia. (Vix ad L. Sta.
lecta ut in Fl. Br. indicatur.i

44

C. lanceolata Camb., Fl. Br. 418. — Glaziou 8281. — Warming atl
Eio de Janeiro, in silvis montis Cor c o va do, m. .Junio cum fructii imma-
turo. — In Serra d"EstreIla m. Mart. fl. : Lund.

C. parviflora Saldauba, Engler p. 406. — Inter Mugj' et Sao Paulo,
m. Nov.: Lund. (Vix ad Lagoa Santa lecta, ut in Fl. Br. indicatura.) —
Vulgo: Pirii, sec. cl. A. Glaziou.

? C. Selloiviana Schlechtd. , Engler p. 408. — Arbuscula, ad L. S t a.
ad marginem lacuum in silvulis „capues"; flores albi, svaveolentes. Floret
Dec— Febr.

Loraiitliaceæ Lagoenses.

Det. A.W. Eii-hlei- (cfr. Floram Bras., Vol. V, P. 2.)

Psittacanthus robiistus Mart., Fl. Br. 33. — Ad L. S ta. in campis
super Vocliysias et Qualeas campestres (Qualea parviflora, Vocliysia rufa,
V. elliptica, rarissime V. Tucanorum). Flor. Dec — Aprili, m. Aug. Sept
c fructu maturo. Etiam ad Contagem, Capella nova etc. frequens.

Ps. Warmingii Eichl. , Fl. Br. 36. — Ad L. S ta. in campis super
Callisthenem minorem; flor. Febr.

Ps. dichrous Mart., Fl. Br. 38. — Super Copaiferam Langsdorffui-
iiam; fl. Nov.— Dec.

StrutJutnthus syrincfifolius Mart., Fl. Br. 78. — Super BöJimeriani;
flor. Sept.; c fructu maturo m. Sept.

S. pterygopus Mart., Fl. Br. 82. — Super Myrciam et Boehmeriam,
in silvis, pendula. Flor. Sept.— Dec; fructifera m. Junio et Dec. visa.

ti.elegansMsLvt., Fl. Br. 86. — In campis su'per Styraceni, Maprotmeam,
Eiigeniam dysentericam, Solanum lycocarpum, Hymenceam etc., in silvis
super Ficum, Lnheam minorem, Aspidospermum , etc, in liortis super
Citrum, etc.; flor. Jun. — Dec; fructif. visa m. Sept. Oct. Habit. Serra
da Mantiqueira.

Phoradendron tunœforme (DC), Fl. Br. 108. — Fl. Dec In silvis,
ni fallor.

P. Perrottetii (DC), Fl. Br. 112. — Flofes et frondescentia m. Nov.—
Jan. observata, eodemque tempore semina germinautia in arborum ramis
visa sunt. M. Dec. fructifera. Super Tapiriam Guyanensem.

Ph. flarenti affine, Fl. Br. 117, super Vochysvuii ellipticam repertum.
M. Nov.— Jan. c fl. et fruct.

Ph. rubrum (L.) Griseb., Fl. Br. 120. — M. Sept. fl. et c. fruct. fere
maturis.

Ph. crassi folium (Pohl), Fl. Br. 125. - Super Miconiam, Schiniim
(„Aroeirinha"), etc.; flor. Jul.— Aug.; fructus baccæ pallidæ, flavescentes,
m. Oct. maturi.

45

Icaciiiaceæ.

In Floræ Brasil. Vol. XII, P. 2 detenu. A. Engler.

Villaresia megnfliylla Miers , ß. ohtusi folia Engl. . 1. c. 55. — Ad
L.St a. in silvis, arbuscula; flor. Jim. Jul. Drupæ nigra?, m. Oct. luaturæ.

— I'luribus in silvis ad C ont a gem, Maia, Bom Fim, Piedade
ger a as etc in itinere observata (W.).

Villaresia Congonha Miers, ß. pungens (Miers), Fl. Br. 57. — ,,Con-
gonha", „Ca nil do" incol. L. Sta. : in silvis, interdum ad paludes in
solo bumido, arbuscula vulgo c. 8 — i m. alta, fronde intense viridi. Petala
flavicanti-alba, odoratissima. Flor. Jul., Aug.

Ad L. Sta. in silvis adest arbuscula, verisimiliter e Icaciuacearum familia.
ra. Aprili. Maio fl., sed ob ovarium mancum baud certe determinandum.

Olacaceæ.

In Flora Brasil., Vol. XII. P. 2 (fasc. 60), determ. A. Engler.

. Agonandra Brasiliensis Miers, Fl. Br. 38. — Ad L. Sta. in campis
hinc illinc visa: arbuscula c. 2 — 3 m. alta: cortice crasso cano: folia
sordide olivaceo-viridia ; flor. Oct., Nov., Aprili, Maio. „Pa 6 d'à Ih o do
camp o'" Lagoens.

Oiiagraceæ.

Determ. Marc Micheli (Flora Bras., Vol. XIII, P. II (fasc. 67), p. 145).

Jussicea Larouotteana Camb. , var. ^JitZyesceHS Mich., Fl. Br. 150. —
Ad L.Sta. in palndosis ad ripas lacuum et rivulorum, habitu eleganti, c.
1—2 m. altus: flor. Nov.— Aprili.

J. elegans Camb., Fl. Br. 151. — Ad L. Sta. in palustribus, ripis
lacuum, etc. frequens, suff"riitex (frutex?) 2— 3 met. altus: flor. per omues
anni menses. — In vicinia Kio de Janeiro, ad radices montium Serra
d' Es tre 11 a, ex. gr. Freitas, m. Maio fl. (W.). — In palude ad Agoas
prêtas , .flore in superficie aquæ natante, ad instar Kanunculorum aquatic.'":
Lund. Ad Lorena, Oct. fl. (Lund).

J. myrtifolia Camb., Fl. Br. 154. — Ad L.Sta. in paludibus frequens,
suff'rutex 1 — 1' 2 m. altus, floribus magnis luteis elegantissimis, flor. Nov.
-Febr.

J. nervosa Poir., Fl. Br. 155. — Ad L.Sta. in paludibus vakle fre-
quens, suffrutex vulgo 1 m. altus, nunc altior, flor. per omnes anni menses.

— In paludibus ad Tau bate et S. José, Nov. fl. , et Franca, Jul. fl.
(Lund), et varus in locis inter Lagoa Santa et Barbacena (W.).

J. filifonnis Micheli, n. sp., Fl. Br. 157. — L. Sta. in lacu Lappinha
in aqua ipsa crescens, herba glabra erecta.

J. suffruticosa Linn.. Mich. 169. — Ad L. Sta. in humidis. juxta
rivulos etc. frequens; caules herbacei et Ovaria purpurascentia; florens
lecta Aug., Sept.. Febr., Aprili. — Ad Rio de Janeiro (Lund).

46

J. oetonervia Lam., Fl. Br. 170. — Ad L. S ta. iu paludibus et locis
huraidis frequens; sutfrutex c. 1 m. altus, flor. per omnes anni menses.
„Pa CC ar i do brejo" incol. , ad instar Spinaciæ oleraceæ adhibetur. —
Ad Marianna, Jan. fl. (Lund).

Oocarpon jussiæoides Micheli, Fl. Br. 173. — L. Sta., in lacu fre-
queiitissima herba, caule fluitante basi aerenchymate valde inflato; flor.
Julio, Nov. — Febr.

Fuchsia pubescens Camb., Fl. Br. 176. — Serra da Piedade, in
cacumine montis, c. 6000 ped. supra mare, frequens; flor. Jan. Febr. (W.).

F. integrifoUa Camb., Fl. Br. 174. — In Serra da Piedade (W.).

Lol)eliaceæ Lagoenses.

Determ. Aug. Kanitz (Fl. Bras. fase. 80, vol. VI, P. IV, p. 129-158).

Lobelia camporum Pohl, et var. ß Lundiana DC, Kanitz p. 139. —
Ad L. Sta. in campis sat frequens, inprimis in campis humidiusculis nunc
lapidosis nunc fertilioribus ; caule erecto simplici. An rêvera annua?
Corolla violacea. Fl. Nov.— Febr.

Haynaldia Uranocoma (Cham.) Kanitz, p. 142. — L. Sta.: in paki-
dibus hand frequens ; caules simplices ad 2 —3 m. alti, tempore florescentiæ
basi nudis, cicatricibus foliorum delapsorum notatis ; folia ad 40 cm. longa ;
inflorescentia '/s — 1 m. longa simplex. Flor. Nov. — Jan. Caules flstulosi
intns fætidi.

Siphocampyhos macropodus (Thunb.), G. Don., Fl. Br. 152. — Ad
L. Sta. in virgultis et silvulis frequens; fruticulus '/2 — 1'/2 m. altus, caule
erecto subsimplici. Corolla punicea, intus inprimis fauci aurantiaca. Item
inter Bru made et Barbacena (W.). Flor. Maio —Julio et Sept.

S. corymbiferus Pohl, Kanitz 151. — Ad L. Sta. in silvulis, virgultis
et sepibus , ad habitationes humanas , in ruderatis , etc. valde freijuens ;
etiam multis in locis inter Lagoa Santa et Barbacena observavi, nunc
quoque in campis. Frutex (suffrutex?) 1 — 1 V2 m. altus, fere simplex.
Corolla scarlatina. Flor. Aprili— Julio.

Lytliraceæ.

Determ. E. Koehiie (Flora Bras. vol. XIII, P. II, p. 187-370).

Cuphea densiflora Koehne, Fl. Br. 247. — Ad L. Sta. in ripis palu-
dosis lacuum, juxta rivulos etc. sat frequens; fruticulus ','3 — Vs m. altus.
Calyx atropurpureo-striatus, petala alba v. pallide rosea; flor. Jul. — Jan.

C. arenarioides St. Hil., Fl. Br. 250. — Ad L. Sta. ad vias prope
habitationes humanas, in cultis etc. inprimis humidiusculis frequens. Herba
annua. Corolla alba v. rosea, flor. ex gr. Oct. Nov.

. C. inicrantha H. B.K., Fl Br. 253. — Ad L Sta. in campis sub-
humidiusculis, interdiim inundatis; corolla subpurpurascens; Ü Mart. — Maio.

C. Balsamona Cham, et Schi., Fl. Br. 255. — Ad L. Sta. frequens
in lacubus et paludibus, caulibus interdum aerenchymate inflatis, radicibus

47

numerosis tenuibus instructis, et tune lierba perenuis videtur esse, cæterum
annua; fl. Nov. — Jan. corolla rosea.

C. ingrata Ch. et Scbl.. var. parvi folia, Fl. Br. 258. — Ad L. S ta.
freijuens, in virgultis silvulisqnc ad loca umbrosa; fruticulus c. '/a m.
altus, fl. per fere oiiines anni menses; Hores pallidi, corolla lilacina v. fere
alba. — „Tuter Mugy et S.Paulo ad viam in silva secundaria, ad instar
frondis filicini expansum" (Lund).

C. thymoides Ch. et Schl., Fl. Br. 260. — In campis ad L. S ta. ju.xta
viam m. Aprili flor. lecta. — In campis siccis ad Franca, Jun. Jul. fl.
et ad Cachoeira do campo, Febr. fl. (Lund).

C. costata Koehne, Fl. Br. 298. — Ad L. S ta. in silvarum raarginibus
sat frequens, frutex c. 1 — 1 V2 m. altus; fl. Oct. Dec.

C. lufescens Pohl, Fl. Br. 299. — Ad L. S ta. in campis, fruticulus
c. 1 m. altus; fl. Mart. Aprili.

C. Warmirifjü Koehne, p. 302. — Ad L. S ta. in silvulis ad rupes
calcareas haud frequens; fruticulus c. V'a — V2 ui. altus; corolla alba.
Floret Aprili.

C. fiichsiæfolia St. Hil , FI. Br. 302. — Ad Caëté, frutex 1—2 m.
justa vias, 'Nov. fl. (Lund).

Diplusodon virgatus Pohl, Fl. Br. 314. — In campis ad L. S ta. fre-
quens imprimis juxta margines silvarum; item in campis ad Ouropreto
et Curvello, Hytu, S. Carlos, Sorocaba, Jundiahj^ (Lund) et
multis aliis in locis inter L. Sta. et Barbacena. Frutex 1 — 3 met. altus.
Flor. Febr.— Maio; corolla alba; fructif. Jul— Aug. — Ad L. Sta. nom. vern.
„Lob ol ob o" audivi.

D. villosissimiis Pohl, Fl. Br. 881. — Ad L. Sta. in campis aridis
petrosis, ti'utex c. '/2 m. altus, caulibus vulgo simplicibus. Flor. Jan.—
Mart.: corolla rosea.

D. lanceolatus Pohl, a. alutacens, 1. remotiis, Fl. Br. 329. — Ad
L. Sta. in campis, inprimis sterilioribus petrosis frequens, suffrutex caulibus
subsimplicibus v. parce ramosis erectis e caudice subterraneo lignoso
enatis; flor. Jan.— Juuio; corolla læte rosea; autheræ flavæ. — In campis
inter L. Sta. et Curvello (Lund), et inter Cachoeirinha et Olhas
d'agua, ad Bom Fim, Piedade geraes, Bruraado etc.

D . serfyllifolius DC, Fl. Br. 834. — In campis ad L. Sta. hinc
illinc, frutex c. 1— IV2 m. altus; petala pallide rosea; flor. Febr.— Aprili.

Lafoensia densiflora Pohl. var. callosa, Fl. Br. — „Pa car i do
campo". — Ad Lagoa Santa in campis, arbuscula sat frequens; cortex
in laminas testaceas irreguläres solvitur. Folia uitentia. Calyx pallide
purpureas; petala alba v. ochroleuca. Flor. Jun.— Aug.; fructif Sept.— Oct. —
Hab. etiam ad C outage m.

L. replicuta Pohl. var. Lundü, Fl. Br. 352. — „Pacaridomato"
Lagoens. — Ad Lagoa Santa in silvis, arbuscula; cortex glaber, non ut
in specie campestri in laminas secedens. Folia intense viridia; novella
m. Nov. visa. Calyx rubescens; corolla alba. Flor. Dec. — Aprili. Fructif.
Jan.— Aprili. — Hab. item ad Bom Fim, Brumado.

48

L. Pacari St. Hil., Fl. Br. 350. — Ad La go a Santa in sil vis, arbus-
cula hand frequens. Petala alba caduca: fructif. m. .Juuio lecta.

Cactaceæ Lagoeuses V).

Determ. K. Schumann (ch-. Floram Brasil, fase. 108), et Eng. Wanning.

Cereus Warmingii C. Schum., Fl. Br. 204. — In „restinga" ad Copa-
cabana, m. Jan. Jul. florens.

C. macrogontis Salm Dyck. (?), Fl. Br. 201. — Lagoa S anta: Ad habi-
tationes human as frequenter plantatur et super saxa calcarea (Lapa ver-
melba, Soumidouro, Bahn) magno numéro spontanea visus. Fructus ruber,
edulis.

C. coerulescens Salm Dyck, Fl. Br. 208. — „Mandacari'i" incol. —
Ad Lagoa Santa super saxa calcarea. M. Oct. Nov. flor. Flores noc-
tiu-ni, inodori, albi.

C. setacens Salm Dyck, Fl. Br. 209. — Lagoa Santa: in silvis epi-
phytice radicibus longis tenuibus truncis affixa. Flor. Oct. — Febr. Fruc-
tus jam Xov. Dec. maturi; flores nocturni odoratissimi, albi, flavicantes.

EJtipsalis Warmincfiana K. Seh., Fl. Br. 29L — Ad Lagoa Santa
in truncis putridis et in fissuris rupium calcarearum. Floret Octobri;
fructus maturescit Nov. Dec.

E. Saglionis Otto, Fl. Br. 278. — In silvis hinc illinc, epiphytice.
Floret Aug. — Oct. Bacca m. Nov. Dec. matura, pellucida alba.

R. Lindberfiiana K. Seh., Fl. Br. 271. — In silvis epiphytice, pen-
dula, caulibus interdum ad 1—1,5 m. longis. Flor. Sept. — Oct. : bacca m.
Dec. matura, alba v. rubescens; semina in speciminibus meis 50 — 65,
fusco-nigra.

Opuntia vionacantha Willd., Fl. Br. 305. — „Quiabo do inferno",
„Figo do inferno". — Lagoa Santa: ad habitationes sæpe plantata,
et super rupes calcareas spontanea. Flor. Sept.— Nov. : m. Mart.— Aprili
fructifera visa.

Epiphyllum PhyllantJms Haw., Fl. Br. 219. — In silvis epiphytice,
sat frequens. Flor. Sept. — Dec. Bacca Nov. — Jan., Martio matura, edulis.

Peireskia uculeaia Plum., Fl. Br. 312. — In silvis ad rupes calcareas
frequens, arbusculas et rupes adscendens, ramis elongatis ramosissimis;
vulgo in hortis plantatur. Flor. Jan. Febr.; flores albicanti-flavi, odora-
tissimi. Bacca m. Jun. Julio matura, cerina. — ,,Ora pro nobis" incol.

Asclei)iadaceæ.

Determ. Eug. Fournier^) (cfr. Floram Brasil, vol. VI, p. IV).

Hemifoçion acerosus Dcne. var. viridis, Fl. Br. 1. c. 195. — Ad Lagoa
Santa in campis, inprimis aridis argillosis et petrosis frequens. Flor.
Nov. — Febr. Corolla viridis, apicibus laciniarum fuscescentibus.

') Determinationes pro parte admodum incertæ.

^) Species quædam a b. Fournier determinatæ et in Fl. Bras. commer-
moratæ, sed schedulis non instructæ, a N. Hartz determinatæ sunt.

49

Asclepias curassavica L. , Fl. Br. 199. — Ad Lagoa Santa jiixta
vias, in cultis, ruderatis etc. valde frequens, annua; floret per fere omnes
anni menses.

A. Candida Yell., Fl. Br. 200. — Ad Lagoa Santa in campis impri-
mis nuper crematis valde frequens, herba perennis, caulibus simplicibus
fere pedalibus, e rhizomate ligiioso radicibus subclavatis numerosis pnv^dito
enatis; floribus ut in speciebus insequentibus svaveolentibus. — Floret
Sept. — Dec: fructif. Dec. Jan.

A. hracfeolaia Fournier. n. sp., Fl Br. 200. — Ad Lagoa Santa in
campis fertilioribus frequens: herba perennis: floret Jan. — Mart.

A. meUodora St. Hil., Fl. Br. 20L — Ad Lagoa Santa in campis
frequens: herba perennis. caulibus erectis simplicibus pedalibus. — Flor.
Oct.- Dec.

A. nervosa Dene, Fl. Br. 202. — Ad Lagoa Santa in campis, herba
perennis caule simplici.

Gomiihocarinis Brasilierms Fourn., n. sp., Fl. Br. 203. — Ad Lagoa
Santa in horto Lundii plantata.

Burjonia linearis Dne.. Fl. Br. 205. — Ad Lagoa Santa: „Poaia"
appellata. in campis frequens, herba perennis caulibus strictis simplicibus
^/a — 1 m. altis, foliis subtus glauco-pruinosis. Flores pallide testaceo-vires-
centes. — Fl Dec. — Aprili, Jun.

B. obtitsifolia Fourn., u. sp., Fl. Br. 205. — Ad Lagoa Santa ut
spec, præcedens in campis sat frequens; herba perennis glauco-pruinosa.
caulibus strictis simplicibus, floribus sordide virescentibus. Flor. Martio. —
Glaziou 15234.

B. racemosa Dene., Fl. Br. 205. — Ad Lagoa Santa, ut species præce-
dentes quibus biologice simillima in campis frequens: ^/3 — 1 met. alta:
glauca. Flor. Febr.— Aprili.

B. Warminfjii Fourn.. n. sp. , Fl. Br. 206. — Ad Lagoa Santa in
campis, præcedentibus habitu et biologice similis. Corolla fuscesceuti-
testaceo-viridis.

BouUnia parviflora Dne., Fl. Br. 218. — Ad Lagoa Santa in silvis.
et virgultis frequens, caules suâ"ruticosi volubiles; corolla flavescenti-alba :
flor. Dec. -Mart.

Ampliistelma aphyUmn (Dene.) Fourn., Fl. Br. 225. — Ad Lagoa
Santa in silvis et virgultis; frutex caulibus ramisque innumeris scaudens.
Flor. Jan. — Maio.

A. gramini folium Griseb. — In Flora Bras, non nominata; ad La-
goa Santa in silvis.

Zygostelma calcaratum (Dene.) Fourn.. Fl. Br. 232. — Ad Lagoa
Santa in silvis virgultisque, volubilis, suff'rutex. Flor. Febr. — Mart.

JDitassa œquicymosa Fourn., n. sp., Fl. Bras. 248. — Ad Lagoa
Santa in virgultis frequens, suftrutex ramosissimus, foliis supra lucidis:
corollæ flavæ; flor. Nov.— Aprili.

D. Lagoensis Fourn., n. sp. , Fl. Br. 256. — Ad Lagoa Santa in
virgultis silvestribus, haud frequens; volubilis.

Vidensk. Meddel, fra den naturh. Foren. 1891. 4

50

IJ. micromeria Dene., Fl. Br. 238. — Ad Lagoa Santa in campis,
inprimis aridis siccis lapidosis, sat frequens, caulibus strictis ramosis
lierbaeeis e caudice subterraneo ortis; flores albidi. Flor. Dec. — Aprili.

D. montana Dene., Fl. Br. 240. — Ad Lagoa Santa in campis (?).
Caules siiffruticosi volubiles.

D iimcronata Mart, et Zucc, Fl. Br. 241. — Ad Lagoa Santa hinc
inde in virgultis, nunc quoque in campis fertilibus, siiffrutex volubilis.

D. x>usserinoides Mart, et Zucc, Fl. Br. 238. — Ad Lagoa Santa
in campis elevatis; m. Aprili florens lecta; suffrutex erectus.

D. Warmingii Fourn., n. sp , Fl. Br. 242. — In silvulis virgultisque
prope Lagoa Santa, m. Aprili, Maio flor.

D. nrgata Fourn., n. sp. , Fl. Br. 238. — Inter gramiua in campis
aridis siccis ad Lagoa Santa frequens, suffrutex v. lierba perennis,
caulibus Va— 1 m altis, strictis subsimplicibus ; corolla albida, subodorata.
Florens lecta m. Aprili, Jul.— Sept., Dec — Febr.

OxyiKtalum cequaliflorum Fourn., n. sp., Fl. Br. 283. — Ad Lagoa
Santa in campis „cerrados" frequens; berba perennis caulibus strictis
simplicibus 1 — 2-pedalibus ; corolla viridis laciniis violascenti-fuscis.

0. appendiciilatum Mart, et Zucc, Fl. Br. 273. — Ad Lagoa Santa
in silvis virgultisque, caulibus volubilibus. Corolla virescenti-flava, gynöcio
atropurpureo. Flor. Jan. — Mart.

0. cwpitatum Mart, et Zucc, Fl. Br. 280. — Ad Lagoa Santa in
campis fertilioribus frequens, herba perennis, 1 — I'/a-pedalis, caulibus
erectis strictis simplicibus. Corolla aurantiaca v. lutescens v. tandem
albida corona staminea alba. Flor. Oct. — Mart.

0. campestre Dene., Fl Br. 275. — Ad Lagoa Santa in campis
fertilioribus frequens; herba perennis caudice subterraneo crasso nodoso,
caulibus strictis, simplicibus; corolla intus alba rubescens, extus fuscescens.
Flor. Nov.— Jan.

O.Guilleminianum Dene., Fl. Br. 271. — Ad Lagoa Santa in vir-
gultis, suffrutex volubilis.

O.Lafjoense Fourn., n. sp. , Fl. Br. 2G4. — Ad Lagoa Santa fre-
quens, in marginibus silvarum et virgultis caulibus volubilibus. Flores
flavescentcs. Flor. Jan.— Maio. — Glaziou 15227.

0. Mnrtii Fourn., n. sp., Fl. Br. 280. — Ad Lagoa Santa in campis,
herba perennis, caulibus c 2 dm. altis strictis simplicibus. Flor. Oct.
— Jan.

0. pachyfflossum Dene., Fl. Br. 251. — Ad Lagoa Santa in silvulis;
caulibus volubilibus. Flor. Jan. — Aprili, Julio.

0. puHpercHlum Fourn., n. sp., Fl. Br. 264. — Ad Lagoa Santa
in fruticetis el virgultis volubilis. Flor. Jan. — Mart.

0. strictum Mart, et Zucc, Fl. Br. 276. — Ad Lagoa Santa in
campis fi'equens, inprimis in petrosis aridis. Flores fuscenti-virides. —
Flor. Nov.— Febr.

0. svaveolens Fourn., n. sp. , Fl. Br. 264. — Ad Lagoa Santa in
virgultis et marginibus silvarum, volubilis; flor. Nov. Dec. et Juuio; flores
suaveolentes ; corolla intus ochraceo-viridis ; corona staminea alba; stylus

51

atropurpurous in rostnim candidum desinens. — ,.Folliciili ruaximi glabri
5-carinati" ex aunotationibus meis (W.).

Oxypetali spec, probabilitor nova ad La go a Santa ni. Julio Horens
lecta.

Bustehna Warminyii E. Fourn., Fl. Y>\\ 288. — Ad Lagoa Santa
in campis fertilioribus „corrados" dictis; baud frequ ens videtur; fl. Mart. —
Aprili.

Aranjia ser ici fera Brot., Fl. Br. 292. — Ad Lagoa Santa in silvis
binc illinc, frutex alte scandons; corolla extus pallide purpurascens, intus
obscure purpureo- ot albo-maculata. Fructus valde lactescens, glauco-
pruinosus. Flor, ab initio Dec. in Mart.

Fischeria Warmincjii Fourn., Fl. ßr. 299. — Ad Lagoa Santa in
silvis, frutex alte scandons; tior. Nov. — Jan.; flos odorein Cijnoglossi offi-
cinalis exbalet.

Macrosceins aurea Fourn.. n. .sp., Fl. Br. 301. — Ad Lagoa Santa
in silvis. frutex (suffrutex?) alte scandons; flor. Mart.

Gyrostelina oxupetaloides Fourn., Fl. Br. 203. — In campis fertili-
oribus circa Lagoa Santa, suffrutex Vs — '/2 m. altus v. herba perennis,
forfeiter lactescens; subviscosa; flores virescentes. Flor. Oct. — Dec.

Blepharodm linearis Dne. , Fl. Br. 304. — In campis ad Lagoa
Santa frequens, herba perennis caulibus erectis, interdum valde elongatis,
fere subscandens. Corolla extus et inprimis intus sordide fuscecenti-viridis,
corona staminea alba; floret Oct.— Jan.

B. hicuspidatus Fourn., n. sp., F'l. Br. 306. — In silvulis et virgultis,
interdum tu campis fertilibus ad Lagoa Santa frequens, volubilis, proba-
biliter herba perennis, valde lactescens; flor. Oct. — Aprili. — „Maquiné
do m a to" interdum nuncupatur.

Ibatia ciliata Fourn., n. sp. , Fl. Br. 309. — In campis ad Lagoa
Santa rara, fruticulus v. suffrutex; calyx et corolla atro-violacea v. atro-
purpurea, corona starainea viridis; tior. Dec. — Jan.

Chthamalia purpurea Dne., Fl. Br. 314. — In campis ad Lagoa
Santa prostrata, terræ adpressa; flor. Oct. — Jan.

Gonolohas stelliflorus Fourn., n. sp. , Fl. Br. 317. — Ad Lagoa
Santa volubilis, ut videtur herba v. suffrutex; flor. Dec. — Jan.

Marsdenia Warmingii Fourn. , n. sp. , Fl. Br. 323. — In silvis ad
Lagoa Santa alte scaudens, frutex („cipo"). Floret Nov.— Dec.

Mardenice probabiliter n. sp., ad Lagoa Santa lecta, ulterius descri-
benda.

Verlotia dracontea Fourn., n. sp., Fl. Br. 325. — Ad Lagoa Santa
in silvis, caulibus volubilibus, valde lactescentibus; coroUæ flavidæ, svaveo-
lontes. Flor. Oct. — Dec.

V. virgidtorum Fourn., n. sp., Fl. Br. 324. — Ad Lagoa Santa in
virgultis super saxa calcarea lecta; frutex ad 1 m. altus, foliis subcarnosis,
subtus glaucescentibus; coroUæ virescenti-flavæ : flor. Oct.— Dec.

Hoya carnosa, sub nomine „Flor de cera" colitur; florentem
vidi Dec.

4*

52

Chlorautliaceæ (Fl. Bras. vol. IV, p. 1).
Determ. Eug. Warming.

Hedyosmum Brasiliense Mart., Fl. Br. 4. — Ad L ago a Santa in
udis et fruticetis paludosis, in silvis liumidis ad riviilos, frequens: flor.
Aug. — Oct. — In silvis ad Cachoeira do campo (Lund).

Mouiiiiiaceæ (Flora Bras. vol. XII, P. 1).
Determ. Eug. Warming.

Sifciruna Cnjuhana Tul. pp., 1. c. 297. — In silvulis et inprimis vir-
gultis silve.stribus ad Lag o a Sauta valde frequens: arbuscula 3 in. aita.
sæpe etiam frutex, odorem citrinum scatens. Floret m. Aug. — Febr. —
Perigonia flavescenti-viridia. — „Cidreiro do mato", „Limâo do
mato".

S. Guianensis Aubl. — Ad La go a Santa in silvis et virgultis sil-
vestribus valde frequens; frutex v. arbuscula, 2 — 6 m. alta; flor. Sept.— Nov. —
,,Catinga de negre mine" Lagoensium.

MolUnedia Brasiliensis Tul., Fl. Br. 314, DC. Prdr. 663. — Lagoa
Santa: in silvis fi'equens. arbuscula ad 6 m. alta, trunco olongato tenui,
V. frutex; folia aromatica : flor. Oct. Nov., c. fr. immature m. Jan. lecta.

M. elUj)tica (Gardn.) DC, 1. c. 664. — M. nitida Tul. in Fl. Bras.
320. — In silva littorali (,, restinga") prope Penha, m. Aug. florens; fru-
tex orgyalis; flores flavi: valde foetentes (Lund).

M.Selloivi (Spreng.), A.. DC, 1. c. 666; M. cinerea Tul., 1. c. 316. —
Lagoa Santa: in silvis valde frequens, arbuscula et frutex; fl. Jul.-Febr.

53

Om en med Stegopliiler og Trichomycterer

beslægtet sydamerikansk Mallefisk

(Acanthopoma annectens Ltk. n. g. & sp. ?).

Af
Dr. C7ii: Lutken.

Medens den af Reinhardt^) opstillede Slægt Stegophilus af
Günther (Catalogue of Fishes, V. p. 276) stilles i en egen, ottende
Underfamilie af Mallefiskene, som benævnes Branchicolæ, og dér
danner — i Forbindelse med Slægten Vandellia — den 17de
Mallegruppe: Stegoph'ilina, stilles Trichomycterus") derimod i den
7de Underfamilie, Opisthopteræ , og i den 16de Gruppe: Tricho-
mycterina, karakteriseret ved, at Rygfinnen sidder bagved Bug-
finnerne (naar disse ere tilstede), i Modsætning til Nematogenyina
{Nematogenys og Heptapterus) , hvor Rygfinnen sidder over Bug-
finnerne. Ved at sammenligne Diagnoserne (Karakteristikerne) af
disse 2 „Underfamilier", Opisthopteræ og Branchicolæ, saaledes
som de gives, vil man næppe udfinde nogen anden almindelig For-
skjel end, at hos de førstnævnte ere „the gill-membranes not con-
fluent with the skin of the isthmus", medens disse Dannelser ere

') Stegophilus ixsidiosus , en ii}' Mallefisk fra Brasilien, og dens Leve-
maade, 1858 (Xaturh. Foren. Vidsk. Medd.).

*) Pygidiun Meyen. Hr. og Fra El gen mann have i det nedenfor
citerede Værk gjeuoptaget denne Slægtbenævnelse, da Navnet Tricho-
viycterns er = Eremophilus og kun ved en Vilkaarlighed af Valen-
ciennes var bleven overfort paa disse Fiske.

54

„konfiueute" hos Stegophilerne , Gjællespalterne altsaa „snevre, ad-
skilte ved on bred Isthme". Denne Sondring af disse Fiskeformer
i 2 Subfamilier har aldrig forekommet mig ret naturlig: det har
syntes mig at være det ene rigtige at optage Stegophilus i
Trichomycterernes Gruppe , og det kan ikke komme i Betragtning,
at dennes Diagnose derfor maa modificeres. Vistnok ere Rygfinnen,
Gattet og dermed Bugfinnerae rykkede noget længere tilbnge hos
Stegophilus end hos 'rrichomyderus, men dette kan dog, ligesaalidt
som Antallet eller Udviklingsgraden af Skægtraadene ■ — sex hos
Trichomycterus , hvoraf 2 ved de forreste Næsebor, 2 korte hos
Stegophilus i Enden af Overkjæven — Øjnenes Størrelse eller andre
mindre Forskjelligheder, begrunde et Brud paa det øjensynlig
saa nære Slægtskabsforhold, der bør finde sit udtryk i. at de an-
bringes i samme Underfamilie. Hvad her er antydet, kunde synes
overflødigt, efterat den nyeste (Eigenmannske) Revision af de sydameri-
kanske Malleformer i det væsentlige har gjennemført denne Reform,
idet Slægten Stegophilus (med Pseudostegoijhilus), Vandellia, Pariodon,
Trichomycterus {Pygidiinn) , Eremophilus , Nematogenys samt nogle,
senere tilkomne Slægter {Pariohus og Tridens, hvilken sidste
dog mistænkes for at være Unger af Pygidium) og Cetopsis sammen-
stilles i en Familie, der benævnes Pygidiidæ. Men da Stegophilus
og Trichoiaycterus {Pygidium) dog fremdeles stilles i 2 forskjellige
Subfamilier, Stegophilinæ og Pygidinæ , ere mine oveustaaende Be-
mærkninger dog maaske ikke aldeles overflødige , og de ville i al
Fald forklare, at det lille Æmne, som jeg her skal behandle, har
syntes mig at have nogen systematisk Interesse.

Paa den Fisk, som jeg herved har den Ære at forelægge, og
som efter min Mening virkelig er en Mellemform mollem Stegophilus
og Trichomycterus, havde Geheimeraad Prof. R. Leuckart den
Godhed at henlede min Opmærksomhed under et Besøg i hans
Museum i 1888, hvortil han knyttede det Tilbud at tage den med
mig til nærmere Undersøgelse. Der var den særlige Interesse ved
deuue Fisk . at der af Samleren var givet en kuriøs Meddelelse i

55

„Die Natur, Zeitung von P. Tie u. K. Müller, XIX, X. 23, p. ISO" ^).
om denne saakaldte „Candirü''. Ved dens første Beskuelse i
Leipziger -Museet kunde jeg ikke umiddelbart afgjøre, om det var
en Stegophllns eller en TricJiomyctervs — som saadnn. med et Tvivl
udtrykkende Spørgsmaalstegn, var den nemlig betegnet i Museet —
og efter at jeg senere havde bavt Lejlighed til at studere den nær-

') Det iKTvnte Tidsskrift var mig ikke tilgængeligt: jeg er Hr. Geheime-
raad Leuckart yderligere forbunden for en Afskrift af den om-
bandlede Meddelelse, med Overskrift: ..Mittheilung von C. Müller
über die Reise von Gustav Wallis (nach brieflichen Mittheilungen)".
Den lyder saaledes: „Li diesen noch so wenig bekannten Gewässern,
namentlich im Hualläga, beobachtete der Reisende (G.W.) einen Fisch,
den ich der Aufmerksamkeit der Wissenschaft ganz besonders emp-
fehlen will. Man nennt ihn dort den Candiru und fürchtet ihn

' mit Recht ebensosehr für das Gebiet des Wassers, wie man für das des
Landes die Moskitos und Ameisen fürchtet. An sich selbst ist es
nur ein kleines, kaum ^/4 Spannen langes Ding von welsartigem Kör-
perbau, mit breitem abgerundeten Kopfe, auf dem die beiden Augen
ziemlich dicht neben einander liegen, während die beiden Brust-
flossen flügelartig dicht unter ihm sich ausbreiten und der übrige
Körpertheil keilförmig zulauft. Den Rücken ziert eine dunklere Fär-
bung mit undeutlich verlaufenden Jlecken, so dass das Geschöpfchen au
sich selbst kaum irgendwie durch eine hervorragende Eigenthümlich-
keit ausgezeichnet ist. Eine umso schreckliebere Plage ist es für
den Badenden, eine Art Blutegel nämlich, der mit unglaublicher
ISchwimmfertigkeit jenem zu Leibe geht, ihm überall schröpfkopf-
ähnliche Wunden beibringt und, wenn es ihm gelungen, sich dadurch
an dem Körper festzusetzen, in der Wunde ein Nadelbündel ausspreizt,
an dem er wie an Widerhaken sich derart festklammert, dass er n>ir
durch eine schmerzhafte Operation aus dem Körper entfernt werden
kann. Diese Unart des Fisches ist umso grösser und gefährlicher als
er am liebsten die geheimsten Körpertheile aussucht: man erzählt sich
Fälle, die bei der Operation mit dem Tode endeten. Ich werde dafür
Sorge tragen, dass dieser seltsame Fisch, den ich in Spiritus vor mir
habe, in die rechten wissenschaftlichen Hände gelangt und seinen
wissenschaftlichen Xameu empfangt, den er noch nicht hat."

Jeg skal ikke indlade mig paa at forsøge at udrede, hvad der i
denne noget fabuløse Historie (til hvilken man iøvrigt finder Side-
stykker hos Spix og Martins, R. Schomburgk og Castelnau)
muligvis kan være sandt, men indskrænke mig til at henvise til, hvad
af Reinhardt i hans Afhandling om Stegophilen er anført om lig'-
nende Sager. Den .^rt, om hvilken Castelnau beretter, er Pariodou
microps {TricJioniycierus xmsillus Cast.) , af Stegophilinernes Gruppe.

56

mere, var jeg i Grunden lige nær, d. v. s. jeg maatte opfatte den
som en Stegophil med visse Tilnærmelser til Trichomyctererne, altsaa
vel snarest som Type for en ny Slægt, der vilde nedbryde den
kunstige Demarkationslinie mellem begge Grupper. At optage den
simpelthen i Stegophilus-Sladgten, hvad maaske er den lempeligste
Udvej, vilde kun kunne lade sig gjøre, hvis man vilde opgive den
af Gjællehudens frie eller bundne Tilstand laante Karakter, og
dette vilde formentlig kun være tilladeligt, hvis der var paavist
Overgangsforhold i denne Henseende, et „mere eller mindre".

Acanthopoma annectens
fra Siden (nat. St.), Hovedet ovenfra og franeden, lidt forstørret.

I Legemsformen nærmer den sig Stegop/iilus insidiosus, men
er noget mindre smækker. Hovedet og Forkroppen ere nedtrykte,
især Hovedet, Bagkroppen noget sammentrykt. Hovedets Omrids
er parabolisk, Gabet halvmaanedannet, bredt, anbragt helt nede
paa Undersiden; Øjnene ere ikke store. Afstanden mellem de
forreste Næsebor er dobbelt saa stor som raellem de bageste; ingen
af dem er udstyret med en Tentakel, derimod løber hver Overkjæve,
som hos Stegophilus, bagtil ud i en lille „Skægtraad". Dev er en
Gruppe af 4 — 6 større og nogle mindre, svagt krumme Bentorne

57

(Hudtænder) bagtil i)aa hvert Operculars, og en lignende, noget tal-
rigere (10—12) Gruppe paa Hovedets underside, paa Interoper-
culare; Overkjæveu er udstyret med en 6 — ^7-dobbelt Kække af
meget regelmæssigt stillede, yderst fine Tænder; i Underkjæven er
der næppe mere end en enkelt Kække tilstede. Gjæ Ile la ågets
frie Bag rand begynder bagved inter opercular e og
fortsætter sig tværs under Struben, uden enten at
være v o x e t sammen med denne eller at være i n d -
sk aar en i en spids Vinkel. Brystfinnerne have samme hori-
sontale Stilling som hos de nærstaaeude Slægter, Gattets Afstand
fra Kloften i Halefinnen er lidt mindre end ea Tredjedel af Total-
længden, og Bugfinnernes Afstand fra Halefiunens Spidser er kun
ubetydeligt mindre end deres Afstand fra Munden. Kygfinnens Plads
er mellem Gatfiunen og Bugfinnerne, nærmest ved den første. Foran
de længere Halefinnestraaler ses en lang Række af korte Støtte-
straaler ligesom hos andre beslægtede Fiske. Selve Halefinnens
Bagraud har været lidt indbuet i Midten. Sidelinien er meget
tydelig. Farven er (nu) ensartet mørk; det friske Dyr skal have
havt utydelige Pletter paa Ryggen.

M a a 1 :
Totallængde 100 "»"^

Hovedets Længde 15 -

Hovedets Brede 15 -

Legemets største Højde 10,^ -

Fra Snudespidsen til Rygfinnen . , 60 -
Fra Snudespidsen til Gattet , . , . 6-4 -
Finnestraalernes Antal kan ikke gives med Sikkerhed uden at
ofre Exemplaret, hvilket selvfølgelig ikke er tilladeligt.

Efter det Standpunkt, hvorpaa vor Kundskab om de smaa
Mallefiske af Gruppen Pygidinæ staar for Tiden, forekommer det
mig uundgaaeligt i denne Fisk at se Typen for en ny Slægt, som
jeg vil kalde Acanthopoma ^). Arten kalder jeg annectens, antydende

^) Et saarlant Navn findes ikke i S c udders „Xomeuclator", der gaar
til 1879, eller i de senere „Records of zoological Literature". .Jeg

58

dermed, at den i det væsentlige er et Bindeled mellem Py<fidinæ
og Sfegojj/iilinæ Foreløbig vil Slægten kunne karakteriseres som
følger, idet jeg udelader, hvad der rimeligvis blot vil gjælde
Arten, naar endnu en Art af denne hidtil ubekjendte Slægt
maatte dukke op.

Caput depressum parabolicum. cauda subcom-
pressa; maxillæ in tentaculum breve continuæ; os
inferura, supra seriebus deutium minutorum plurimis;
rimæ branchiales confluentes, membraua branchioslega
cum isthmo gulari haud connexa: spinæ operculares
et interoperculares pi ure s; pinna dor sa li s post pi nu a s
ventrales, inter has et pin nam analem posit a.

At denne lille Meddelelse først fremkommer henved 3 Aar
efter at dette Unicura blev mig betroet, har sin Grund i, at jeg
ikke formaaede at overvinde en Mistanke om, at den dog muligvis
kunde være identisk med eller i det særligt fremhævede Forhold
have noget tilfælles med en eller anden af de mig utilgængelige
Stegojihilus- Årtev^), som ere blevne beskrevne efter at Eeinhardt
udgav sin ypperlige lille Afhandling — saaledes at forstaa. at
Forfatterne muligvis ikke havde ændset, ikke bemærket eller i
al Fald ikke lagt Vægt paa, om deres Arter i Henseende til
Gjællehuden holdt sig Stegophil-Karaktereu fuldt efterrettelig. Be-
skrivelserne gave ingen eller i al Fald ingen aldeles tydelig Oplys-
ning derom-). Jeg indrømmer gjerne, at en saadan Formodning

antager derfor, at det ikke tidligere er benyttet, skjønt man snarere
skulde tro det modsatte.

') St. nemurus Günther, Proc. Zool. S. 1869, p. 429 (Aniazonfloden og
Ucayale); St. maculatus Steindachner, Denkschr. Akad. Wiss. Wien,
Bd. XLI, I). 25, pi. IV. f. 2 (1879) (La Plata); St. microps St. ibid. XL VI,
p. 28, pLVL f. 2 (1882) (Sø Manacapuru); St. Reinhardtii St. ibid..
p. 28, pl. \l. f. 1 (sammesteds og andre nærliggende Lokaliteter);
St. imnctaius Boulenger, Proc. Zool. Soc. 1887, p. 279, pl. XXI f . 4
(Canelos); St.intermedms'EAgQnm., Proc. Calif. Acad. (2'îser.) I. 1889.

') Afbildningen af Steçiophilus maculatits kunde syues at antyde, at i
det mindste Eanden af Gjællehuden, der viser et lille Indsnit i Midt-

59

kan synes utilbørlig eller stødende, ligeoverfor ichthjologiske For-
fattere af første Kang, men at Undladelsessynder knude begaas,
var jo dog i al Fald tænkeligt. Særligt var -det mig magt-
paaliggende at faa Forholdet oplyst med Hensyn til nogle af de
Arter, der havde hjemme i den samme Del af Brasilien som det
af Hr. G.Wallis hjembragte Dyr. Forgjæves har jeg gjeutague
Gange henvendt mig derom til min ærede Ven. Bestyreren af den
store Samling i Wien, hvor Originalerne til 3 af disse Arter op-
bevares. Svaret er ikke indløbet! Maaske har jeg dog kunnet
spare mig denne Bekymring. Efter at jeg nu har set, at Carl H.
og Rosa Smith Eigen mann i deres „Ee vision of the South
American Nematognathi or Cat-Fishes" (St. Francisco, 1890), uagtet
de ligesom jeg forene Fi/gidinæ og Stegophilmæ til en (deres femte)
Yamüie (Pi/gidiidæ, i hvilken de tillige, som anført, optage Ce-
topsis^), dog beholde Karakteren: „gill-opeuings broad, the gill-
membranes almost free or forming a free membrane across the
isthmus" for Gruppen Pygidinœ, og „gill-membranes confluent with
the skin of the isthmus, the gill-opening a narrow slit in front of
the pectoral" for Gruppen StegopMUno') , bestyrker dette mig i at

linien, var fri, selv om den maaske forresten var fastvoxet til ..Isthmen .
Beskrivelsen siger: ..Die Kiemenspalte ist klein, kaum so hoch wie das
Auge lang, und liegt zum grösseren Theilo bereits auf der Unterseite des
Kopfes, nach oben reicht sie nicht weiter als die Basis der Pectorale.'"
Afbildningerne af St. macrops og S. Reinhardtn give ingen Anledning
til at formode, at Gjællehuden her skulde være fri. Om den første
hedder det: ,,Die Kiemenspalte dehnt sich ein wenig über die Unter-
seite des Kopfes aus"; om den sidste: „Kiemenspalte klein, vertical
gestellt, meist auf die Unterseite des Kopfes sich ausdehnend". Af de
nævnte Arter er S. mkrops den , som i alle Henseender kommer min
Avanthopoma nærmest, og den eneste, med hvilken den, bortset fra
Gjællehudens Forbold, maaske vikle kunne identificeres.
*) Denne Henførelse af Slægten Cctoinis til Trichomyctererne eller Py-
gidierne (s. lat.) bar her en vis Interesse derved, at den .,Candirù'".
om hvilken Siiix og Martins (Reise III, p. 955— 56) fortælle noget
meget lignende som det G. Wallis beretter om sin „Candirii", ifølge
Martins skulde være en Cetopsis; en af denne Slægts Arter, der
forekommer i Amazonfloden og flere af dens Bifloder, blandt andot
netop i Rio Huallaga. forer jo netop Navnet Cetopsis candiru Spix.

60

betragte denne Distinktion fremdeles som gyldig — min Acantho-
poma annectens altsaa som forskjellig fra alle beskrevne Stego-
philus-Åvter og som Led af Gruppen „Pi/c/idinæ"' — hvis man vil
fastholde denne Distinktion — i hvilken Gruppe den kommer
nærmest til Pygidium (og EremophUus) , men afviger fra dem
blandt andet ved de Karakterer, i Henseende til hvilke den
nærmer sig til Stegophilus. Jeg overser ikke, at netop nogle af de
paagjældende nye Stegophilus - Aviev heller ikke ere de nævnte
nordamerikanske Forfattere personlig bekjendte , men da dette paa
den anden Side dog er Tilfældet med nogle af dem, St. intermedius
og St. [Pseudostegophilus) nemurus , beroliger jeg mig indtil videre
med, at den omhandlede Karakter fremdeles er uanfægtet som
Slægtskaraktér, og at der ikke er nogen absolut Sandsynlighed for,
at min Acanthopoma skulde have skjult sig i Ate^op/uYtts-Slægten
— maaske som St. microps St. ?

At den ved sin Indtrængen i Endetarm og Urinrør formentlig farlige
Fisk ikke kan være en Cetopsis, men maa være en stegophilagtig
Fisk, har Reinhardt paa fyldestgjørende Maade udviklet i sin ofte
citerede Afhandling. Navnet anvendes formodentlig i Folkemunde paa
flere Smaatiske af denne Gruppe, der frembyde habituel Lighed.

Candirii'en omtales ogsaa af Paul M ar coy (Voyage à travers
FAmérique du Sud, Vol. H, p. 145— 47), men den Underretning, som
han meddeler, er kun af ringe Værd. Beretningen om «Caribernes»
eller «Pirayernes» Anfald paa Menneskers Lægge ere aabeubart blan-
dede sammen med de sædvanlige Fortællinger om Caudin'i'ens Lid-
trængen «dans les parties secrètes des malheureux baigneurs». Dog faar
man den ikke uvæsentlige Oplysning, at det er de s maa CandiriVer
(«les infimes du genre»), hvis Størrelse næppe overstiger 2 — 3 Linier (!),
som man i denne Retuing har at frygte. Afbildningen — «Étude de
Candirvi» — signeret med den "Rejsendes Initialer, er en fuldstændig
Umulighed, hvad den saa skal forestille

61

Fuglene ved de danske Fyr i 1890.

8de Aarsberetning om danske Fugle.

Ved
S er luf Winge.

Med et Xort.

I ' 1890 indsendtes fra 36 af de danske Fyr til Zoologisk Museum
1124 Fugle af 68 Arter, faldne om Natten i Træktiden. I det
hele var der faldet langt over 2000 Fugle, hvad dog kun var en
lille Del af dem, der havde vist sig ved Fyrene.

De Fyr, hvorfra Fugle indsendtes, vare : Blaavands Huk, A.
Lorentzen, Fyrmester (Sendinger fra 10 Nætter); Vyl Fyrskib,
N. Kromann, Fører (fra 11 Nætter): Horns Rev VyYskib, S. Seve-
rinsen, Fører (41): Bovbjerg, E. Easmussen, Fyrmester (3);
Hanstholm, Schønfeldt. Assistent (3) ; Skagen, M.G.Poulsen,
Fyrmester (9); Skagens Rev Fyrskib, J. G. S tein mann og M.
Rønne, Førere (4); Hirtshohn, AV. Schultz, Tilsynsførende (4);
Læ so Trindel Fyrskib, J. Poulsen, Fører (19): Læso Rende
Fyrskib. L. Lauritzen, Fører (34); Egense, C. F. Laug, Fyr-
mester (2) ; Kobber grundens Yy\sk\\), V.T. Schnipp og C. Knud-
sen, Førere (18); Anholts Knob Fyrskib, J. C. Jeppesen, Fører
(17); Anholt, H. Hinrichsen, Fyrmester (14); Hesselo, G. Sax-
torph, Fyrmester (15); Schultz's Grund Fyrskib, M. Dyreborg,
Fører (18); Hjelm, H. J. Henningsen, Fyrmester (36); Thuno,
Pastor E. Ankjær, Tilsynsførende (1); Sejro , E. E. Heuser,
Fyrmester (7); Lappegrundens Fyvskih, J. Jørgensen, Fører (1);
Kronborg, Oberstlieutn. P. H. Gjørup, Tilsynsførende (3); Drog-

62

'1890.)

rfe«s Fyrskib, 11. Goinm.esen, Fører (2); SfPA^ns, B. Rosen, P\r-
mester (3); Refsnæs, P. C. Jensen, Fyrmester (9); Romso, F.
Andersen, Tilsynsførende (3); Sprogo, L. Buch, Tilsynsførende
(1); Helholm, Jfr. Dorthea Holst, Tilsynsførende (4); Fakke-
hjerg Hovedfyr, H. F. Lund, Fyrmester (5); Æbelo, S. Thorsen,
Fyrmester (5); Skjoldnæs, J. Beldring, Fyrmester (15); Chî'i-
stiansø, O. C. F. Christensen, Tilsynsførende (3); Hammers-
hus, H. G. Beldring, Fyrmester (3); Dueodde Hovedfyr , W.
Lund, Fyrmester (3); Moen, Godsforvalter C. E. Jensen, Tilsyns-
førende (1); Gjedser, Chr. Lindgaard, Fyrmester (7); Gjedser
ß^T Fyrskib, H. Gommesen, Fører (14).
De Fugle, der indkom, vare:

1. Anser torqvatus 2.

2. Anas crecca 2.
o. Alias acuta 1.

4. Anas hoscas 2. (4 faldne.)*)

5. Faligula marila 5.

6. Oedemia nigra 5.

7. Pagonessa glacialis 1.

8. Frocellaria pelagica 1.

9. Rallus aqvaticus 2.

10. Crex pratensis 1.

11. Vanellus cristatus 1.

12. Charadrius sqvatarola 2. (5 faldne.)

13. Charadrius pluvialis 2.

14. Eudromias morinellus 1.

15. Ægialitis cantiana 1.

16. Ægialitis hiaticida 1.

17. Hæniatopus ostreologus 3.

18. Numenius arqvatus 2.

19. Totanus calidris 1.

20. Tringa alpina 14.

•■■) Efter Fyrmestrenes Opgivelser.

(1890.)

32

63

21. Trhiga laaritbna 2.

22. Tringa ccaiutus 1.

23. Lhanocryptes gallhmla 8.
2-i. Gallinago scolopacina 2.

25. Scolopax rusticula 14. (16 faldne.)

26. Sterna hirundn 1.

27. Columba palumbus 1.

28. Ljnx torqr/'lla 4.

29. Lanius colhjrio 1.

30. Hlrundo urbica 1.

31. Alauda arvensis 211. (Mindst 612 faldne.)
Sturnus vulgaris 165. (Mindst 234 faldne.)
Parus major 1.

34. Parus coeruleus 2.

35. Iroglodgtes parvulus 5.

36. Sylvia curruca 5.

37. Sylvia cinerea 1.

38. Sylvia nisoria 1.

39. Sylvia atricapilla 1.

40. Sylvia hortensis 4.

41. Hypolais icterina 2.

42 Acrocephalus phragmitis 1.

43. Phyllopseustes trochilus 33.

44. Phyllopseustes rufus 3. (6 faldne.)

45. Regulus cristatus 14.

46. Antlms pratensis 2.

47. Motacilla flava 1.

48. Motacilla alba 1.

49. Turdus iliacus 40. (Mindst 243 faldne.)

50. Turdus umsicus 87. (Mindst 152 faldne.)

51. Turdus viscivorus 6. (9 faldne.)

52. Turdus pilaris 43. (Mindst 105 faldne.)

53. Turdus torqvatus 4. (11 faldne.)

54. Turdus merula 69. (Mindst 115 faldne.)

64

(1890.)

55. Saxicola oenanthe 36. (39 faldne.)

56. Pi'aticola ruhetra 3.

57. Ruticilla phoenicura 30.

58. Erithacus rubecula 96. (122 faldne.)

59. Muscicapa aù^icapilla 21.

60. Muscicapa grisola 2.

61. Passer montanus 1.

62. Fr'mgilla coelebs 25.

63. Fi'ingilla montifringilla 15.

64. Coccothraustes vulgaris 1.

65. Emberiza schoeniclus 1.

66. Emberiza citrinella 3.

67. Emberiza miliaria 1.

68. Emberiza nivalis 23.

Af de indsendte Arter vare følgende 11 ikke faldne ved
Fyrene i de fire foregaaende Aar:

Anas acuta. Hirundo urbica.

Ægialitis cantiana. Parus coeruleus.

Ægiaiitis kiaticula. Sylvia nisot^ia.

Tringa maritima. Passer montanus.

Sterna hirundo. Coccothraustes vulgaris.

Columba palumbus.

Tallet paa de Arter, der ere faldne i Løbet af de sidste fem
Aar, er dermed naaet op til 103.

Der faldt i 1890 omtrent dobbelt saa mange Fugle som i
noget af de fire foregaaende Aar. Grunden var sikkert, at mørke
Nætter vare usædvanlig fremherskende baade en Del af Foraaret og
af Efteraaret.

Trækket gik for sig til sædvanlige Tider, uden at være hindret
væsenlig af Vejret.

Fyrene gav et ret klart Billede baade af det første svage Træk
af Lærke, Stær o. s. v. (Alauda arvensis, Sturnus vulgaris etc.) i

65

(1890.)

Januar og Februar og af den stærke Indstrømning af Lærke, Stær.
Drosler {Turdus iliacus , T. musicus , T. inscivorus, T. pilaris, T.
vierula) o. s. v. i Marts. Ved den Tid, da Fuglene begyndte at
falde ved Fyrene i størst Mængde, saa man ogsaa det første Hold
af Dag-Trækfuglene paa Vandring; den 9de Marts var der ved
Kjøbenhavn*). Træk af Vibe, Kaage og Allike {Vanellus cristatus
Corvus frugilegus, C. monedula) foruden af Lærke.

I de to første Uger af April faldt næsten ingen Fugle ved
Fyrene. Først og fremmest var Grunden, at Vejret om Natten var
klart eller sigtbart, men ogsaa tildels, at der som sædvanlig var
nogen Standsning i Trækket, efter at det første Hold af Trækfugle
i Hovedsagen var kommet. Helt var Trækket ikke standset; Fugle-
konge {Regulus cristatus), Drosler og Bogfinke {Fringilla coelehs)
vedblev at komme; 2den April kom Stenpikker {Saxicola oenantlie)
ved Kjøbenhavn, 3dje var lier Hvid Vipstjert {Motacilla alba), og i
de nærmest følgende Dage trak ogsaa Piødkjælk {Erithacus rubecula).

I den sidste Halvdel af April gav Fyrene igjen gode Oplys-
ninger om Trækket; men skjønt adskillige Fugle faldt, var der blandt
dem mærkværdig faa af det egenlig sildige Hold af Trækfugle, som
dog var begyndt at komme. 25de April var der ved Kjøbenhavn
Løvsanger og Grøn Løvsanger {Phyllopseustes trochilus, Ph. sibila-
trix), 26de Gjerdesauger {Sylvia curruca), 27de Digesvale og For-
stuesvale {Hirundo riparia, H. rustica), 28de Rødstjert {Ruticilla
phoenicura), 30te Gul Vipstjert {Motacilla flava); kun en enkelt
Løvsanger var falden ved Fyrene.

Trækket i Maj, i „de lyse Nætters" Tid, plejer ikke at mærkes
meget ved Fyrene, skjønt Fuglene netop i den Tid strømme ind
over Landet i store Mængder. Ogsaa iaar vare Fyrenes Oplysnin-
ger for Maj temmelig sparsomme. I den første Uge faldt næsten
ingen Fugle. 1ste Maj kom Bysvale {Hirundo urbica) ved Kjøben-
havn, 2den Maj Bynkefugl {Praticola rubetra), 4de var her Lærke-
falk, Munk, Skovpiber, Nattergal, Broget Fluesnapper og Graa Flue-

*) Hvad her og i det følgende staar oiu Fugle ved Kjøbenhavn. er efter
mine egne Iagttagelser.

Vidensk, Meddel, fra den naturh. Foren. 1S91. 5

66

(1890.)

snapper {Fcdco subhuteo, Sylvia atricapilla, Anthus arboreus , Lu-
scinia philomela, Muscicapa atricapilla, M. grisola), 6te Sivsanger
{Acrocephalus phragmitis), Ilte Mursvale {Cypselus apus), 12te Torn-
sanger {Sylvia cinerea), 14de Gulbuget Sanger {Hypolais icterijia),
17de Rørsanger {Acrocephalus arundinaceus) , 18de Havesanger
{Sylvia hortensis); de fleste af de nævnte Arter viste sig først
senere ved Fyrene, for saa vidt de viste sig. Men i nogle Nætter
med regnfuldt Vejr gav Fyrene en Forestilling om, hvor stort Røre
der var blandt Smaafuglene, selv langt hen i Maj.

Efteraars-Trækket mærkedes den 16de Juli, da en ung Terne
{Sterna hirundo) faldt paa Horns Rev Fyrskib; den 17de Juli sent om
Aftenen trak Mudderklire {Actitis hypoleuca) over Kjøbenhavn; den
28de faldt en Ryle {Tringa alpina) ved Skjoldnæs; den 29de var
Kødstjerten paa Vandrested ved Kjøbenhavn.

August og September igjennem fortsattes Trækket ret jevnt,
især af Vadefugle og Sangere ; enkelte Dage vare særlig udmærkede
ved iøjnefaldende Indstrømning af Fugle; den 31te August vare
saaledes Rødstjerter og Brogede Fluesnappere usædvanlig talrige paa
Vandrested ved Kjøbenhavn, og samme Dag viste Mursvalen sig paa
Vandring: Kl. 3,40 Em. fløj omtrent 100 Mursvaler højt tilvejrs
næsten den lige Vej mod Syd (Egnens Mursvaler vare allerede
næsten forsvundne). Fyrenes Oplysninger om Trækket vare kun
spredte.

I de sidste Nætter af September og de første af Oktober faldt
slet ingen Fugle, og dog foregik der netop i de Døgn et meget
stort Træk af Lærke, Engpiber (Anthus pratensis), Bogfinke, Kvæker
{Fî'iîigilla montifringilla) , Irisk ( Cannabina linota) og andre , især
af Engpiber og Bogfinke; paa Dage som 28de September, 3dje,
4de og 5te Oktober trak om Formiddagen utallige Masser over
Øresund og ind over Sjællands Kyst mod S. V. , Flok efter Flok,
Det endnu senere Efteraars-Træk af Smaafugle, senere i Oktober
og i November, blev godt oplyst af Fyrene.

67

(1890.)

Fortegnelse over de Fugle, der ere indsendte fra Fyrene
som faldne om Natten.

(Hver X;it dateret som den følgende Dag.)

1. Anser torqvatus. Knortegaas.
December: 4de Læso Trindel 2.

2. Anas crecca. Krikand.

Olvtober: 8de Hesselø 1. 19de Hjelm 1.

o. Anas acuta. Spidsand.
September: 14de Egense 1.

4. Anas boscas. Stokand.

Oktober: 22de Hesselø 1 $ (3 faldne)*).

m

November: 20de Dueodde Hovedfyr 1 S-

o. Fuligiila marila. Bjergand.

Marts: 19de Fakkebjerg Hovedfyr 1 J.
November: 5te Dueodde Hovedfyr 1 J.
December: 17de Blaavands Huk 1 $. 22de Dueodde
Hovedfyr 2 $.

6. Oedemia nigra. Sortand.
Januar: 24de Skagens Rev 1.
Februar: 19de Læsø Rende 1.
April: 22de Hesselø 1.
November: 9de Hesselø 1.
December: odje Læso Rende 1.

7. Pagonessa glacialis. Havlit,
Marts: 24de Kobbergrunden 1.

8. Procellaria pelagica. Stormsvale.
December: 15de Horns Rev 1.

Tallet paa de faldne Fugle er vedføjet efter Fyrmestrenes Oplysninger,
naar det er et andet end Tallet paa de indsendte. Enkelte Arter,
Skovsneppe. Lærke og Stær, ere ogsaa opførte efter Fyrmestrenes Op-
givelser, selv om intet bar været indsendt, dog kun i:().

5*

68

(1890.)

9. Rallus aqvaticus. Vaudrixe.

Marts: 16de Horns Eev 1. olte Skagen 1 Ç med opsvulmet
Æggestok.

10. Crex pratensis. Engsiiarre.
August: 19de Læsø Trindel 1.

11. Vanellus cristatus. Vibe.
Marts: 23de Anholt 1.

12. Charadrius sqvaiarola. Strandhjejle.

September: 16de Anholt 1 {4= faldt). 27de Hanstholm 1.

13. Charadrius plumalis. Hjejle.
April: 17de Hjelm 1.
November: 9de Skjoldnæs 1.

14. Eudromias morinellus. Pomeransfugl.
August: 22de Hanstholm 1.

15. Ægialitis cantiana. Hvidbrystet Præstekrave.
November: 9de Blaavands Huk 1 Ç.

16. Ægialitis hiaticula. Præstekrave.
Marts: 18de Skjoldnæs 1 S-

17. Hæmaiopns ostreologus. Strandskade.
Marts: 18de Anholt 1 $.
September: 27de Hanstholm 2.

18. Numenius arqvatus. Eegnspove.

April: 22de Skjoldnæs 1. Hammershus 1. (Natten til
den 22de April hørtes Regnspover over Kjøbenbavn ofte og i
Mængde; ligeledes Natten til den 23de.)

19. Toianus calidris. Rodben.
Maj: 21de Skjoldnæs 1.

20. Tringa alpina. Ryle.

Marts: 12te Skjolduæs 1 Ç. 13de Læsø Rende 1 $.
17de Skjoldnæs 1 $. 21de Yyl 1. 22de Horns Rev 1. 23de
Anholt 1. 29de Bovbjerg 1 (Vinterdragt).

69

(1890.)

April: "ilde Anholt o [I S . 2 $, Overgangsdragt) .
26de Anholt 2.

Juli: 28de Skjolduæs 1 (Sommerdragt). .
September: 16de Horns Rev 1, ung.

21. Tringa maritima. Sortgraa Ryle.
Januar: 19de Læsø Rende 1 Ç.
Marts: 19de Anholt 1 S-

22. Tringa canutus. Islandsk Ryle.
August: 22de Hanstholm 1. ung.
September: 10de Horns Rev 1, ung.

23.

Limnocryptes gallinula. Enkelt Bekkasin.

Marts: 29de Skjoldnæs 1.

September: IGde Horns Rev 1.

Oktober: 6te Horns Rev 1. 18de Hjelm 1.

November: 13de Horns Rev 1. 19àe Blaavands Huk 1.

December: 3dje Horns Rev 1. 21de Anholts Knob 1.

24. Gallinago scolopacina. Horsegjøg.
September: 16de Hjelm 2.

25. Scolopax rusticula. Skovsneppe.

Marts: 23de Hesselø 1. 24de Hjelm 1. 2.5de Refs-
næs 1. Møen 1. 29de Bovbjerg 1.

■ April: 21de Bovbjerg 2, Læsø Rende 1.

Oktober: 20de Sprogø 1.

November: Sdje Læsø Rende 1. 7de Hesselø 1, Sejrø 1.
9de (Blaavands Huk 1), Refsnæs 1, (Skjoldnæs 1). 19de Gjedser Rev 1.

26. Stenia hirundo (fluviatilis). Terne.
Juli: 16de Horns Rev 1. ung.

27. Columha palumbus. Ringdue.
April: 24de Hesselø 1.

28. lynx torqvilla. Vendehals.

April: 17de Anholt 1 0. 26de Anholt 1.
August: 18de Gjedser Rev 2.

70

(1890.)

29. Lanius collyrio. Tornskade.
Maj : 12te Hesselø 1 S-

30. Hirundo nrbica. Bysvale.
Maj: 12te Hjelm 1 <^.

31. Alauda arvensis. Lærke.

Januar: 18de Læsø Rende 2, Kobbergrunden 1 (2 faldne),
Anholts Knob 1, Schultz's Grund 2 (mindst 4 faldne), Eefsuæs 1,
Skjoldnæs 1. 19de Læsø Rende 1. 21ue Kobbergrundeu 1.
25de Læsø Rende 1.

Februar: 1ste Horns Rev 2. 14de Horns Rev 1. 15de
Vyl 8. 17de Horns Rev 1. (19de Læsø Trindel 1.) 24de Schultz's
Grund 1. 26de Læsø Rende 1.

Marts: Ilte Vyl 1. 12te Kobbergrunden 3 (30 faldt),
Schultz's Grund 1, Stevns 3. 13de Læsø Trindel 2 (4 faldt), Læsø
Rende 14 (27 faldt), Anholt 2 (86 faldt), Stevns 5, Skjoldnæs 3.
14de Læsø Rende 2, Kobbergrunden 1 (3 faldt), Anholts Knob 1,
Schultz's Grund 1, (Hjelm 1), Refsnæs 1, Hammershus 3, Gjedser 1,
Gjedser Rev 2. 15de Horns Rev 1, (Hirtshals 5), Hirtsholm 11,
Læsø Trindel 4 (18 faldt), Læsø Rende 4 (9 faldt), Anholts Knob 3,
(Anholt 32), Hesselø 4 (24 faldt), Schultz's Grund 3 (mindst 28
faldt), Hjelm 2, Lappegrundeu 1, Kronborg 1, Refsnæs 22, Romsø 6,
Skjolduæs 2. 16de Horns Rev 1, Kobbergrunden 2 (7 faldt), An-
holts Knob 1, Hjelm 1, Fakkebjerg Hovedfyr 1. 17de Læsø
Rende 2 (4 faldt), Hjelm 1, Skjoldnæs 1. 18de Bovbjerg 1,
Kobbergrunden 2 (26 faldt). Hjelm 4. 19de Egense 1 (3 faldt),
(Anholt 2). 20de Blaavands Huk 3, Kobbergrunden 1, (Anholt 6),
Hjelm 1, Sejrø 4 (28 faldt). 21de Sejrø 4 (6 faldt), Refsnæs 1,
Æbelø 1. 22de Kobbergrunden 1 (4 faldt), Sejrø 4, Refsnæs 2.
23de Horns Rev 3, Læsø Trindel 1 (5 faldt), Læsø Rende 2
(5 faldt), Kobbergrundeu 1 (5 faldt), Anholts Knob 1, Hjelm 3,
Sejrø 2. 24de Kobbergrunden 1, Sejrø 4, Refsnæs 2, Gjedser 1,
Gjedser Rev 1. 25de Vyl 2, Læsø Rende 2, (Kobbergrunden 3).
Hjelm 4, Refsnæs 1. Helholm 1, Fakkebjerg Hovedfyr 4, Møen 1.

71

(1890.)

26de (Læsø Trindel 2), Læsø Rende 2 (5 faldt;, Kobbergrunden 1
(7 faldt), Hesselø 1, Schultz's Grund 1, Refsnæs 1, Gjedser 1.
29de Bovbjerg- 1, (Læsø Trindel 1), Læsø Rende 2..

April: 16de Hesselø 1. 21de Gjedser 1. 24de Læsø
Rende 1, Hesselø 1.

Oktober: 8de Hesselø 1. 14de Gjedser 1. 16de (Bov-
bjerg 1), Christiansø 5. 18de (Bovbjerg' 1), Gjedser Rev 8. 21de
Horus Rev 1.

November: odje Blaavands Huk 1. 5te Vjl 1. 6te
Blaavands Huk 2, Læsø Trindel 1. 7de Blaavands Huk 2, Hes-
selø 1, Sejrø 1. 8de Horns Rev 3, Skagen 1. 9de Kobbergrunden 1,
Sejrø 1, Æbelø 1. (10de Blaavands Huk 1). Ilte (Blaavands
Huk 1), Horns Rev 1. 12te Læsø Rende 1, Skjoldnæs 1. 13de
Hje'liu 1. 14de Blaavands Huk 3, Læsø Trindel 2, Hesselø 1,
(Hjelm 1). 15de Horns Rev 2. 16de Yyl 3. 17de Horus Rev 3.
18de Blaavands Huk 3. 19de Gjedser Rev 1.

December: 21de Æbelø 2.

32. Sturnus vulgaris. Stær.

Februar: 22de Horns Rev 1 Ç.

Marts: 9de Horns Rev 1. Ilte Yyl 7. 12te Kobber-
grunden 1 (4 faldt), Stevns 3. 13de Læsø Rende 2, Anholts
Knob 1, Stevns 2. 14de Yyl 6, Horus Rev 3, (Lodbjerg enkelte),
Læsø Trindel 1. Læsø Rende 2, Kobbergruudeu 1, Anholts Knob 1.
Schultz's Grund 1, (Hjelm 8), Tlmnø 5, Refsnæs 3, Helholm 2.
15de Yyl 4, Horns Rev 3, Skagen 2, (Hirtshals 2), Hirtsholm 2,
Anholts Knob 1, (Anholt 4), Refsnæs 1. 16de Horns Rev 2,
Kobbergrunden 1, Helholm 1. 17de Hjelm 4 (8 faldt). 18de
Horns Rev 5, Bovbjerg 4, Kobbergrunden 2 (3 faldt). Hjelm 1.
19de (Anholt 6), Fakkebjerg Hovedfyr 1. 20de Skagen 1, (Au-
holt 4), Sejrø 6 (12 faldt). 21de Yyl 1, (Læsø Trindel 1), Læsø
Rende 2 (3 faldt), Kobbergruudeu I (7 faldt). Hjelm 3, Sejrø 8,
Æbelø 1, Gjedser Rev 1. 22de Hesselø 2 (5 faldt), Hjelm 2.
23de Horns Rev 2, (Auholt 10), Gjedser Rev 1. 24de Schultz's

72

(1890.)

Grund 1, Helholm 1. 25de Vyl 5, Horns Rev 3, (Kobbergruuden 1),
Møen 1. 26de Horns Rev 10, Skagen 3, Kobbergnmden 1, Hes-
selo 1, Schultz's Grund 1, Hjelm 1, Refsnæs 1. 27de Hjelm 2.

(April: 23de Vyl 8.)

Maj: 15de Horns Rev 1.

Oktober: 16de Gjedser 2, Gjedser Rev 6. 17de Hjelm 1,
23de Horns Rev 1.

November: 2den Vyl 2. 5te Vyl 1. 7de Skagen 1, Hesselø 1
(2 faldt), Hjelm 1, Sejrø 1. 8de Horns Rev 1, Skjoldnæs 2. Ilte
Vyl 1, Hjelm 1. 13de Blaavands Huk 1. i6de Vyl 1. 10de
Gjedser Rev 1.

33. Pams major. Musvit.
Marts: 23de Læsø Trindel 1.

34. Parus coeruleus. Blaamejse.
Oktober: 17de Læsø Rende 1.
November: 6te Hesselø 1.

35. Troglodytes parvulus. Gjerdesmutte.
Marts: 24de Gjedser Rev 1.

April: 26de Kobbergrunden 1.
Maj: 10de Hjelm 1.
Oktober: 14de Læsø Trindel 1.
November: 19de Kobbergrunden 1.

36. Sylvia curruca. Gjerdesanger.

Maj: 8de Hjelm 1. 10de Gjedser Rev 1. 12te Hjelm 1.
August: 18de Hammershus 1. 19de Gjedser Rev 1.

37. Sylma cinerea. Tornsanger.

Maj: 10de Gjedser Rev 1. 12te Hjelm 1. 20de Hjelm 1.
21de Skjoldnæs 3.

August: 18de Hammershus 1.

38. Sylvia nisoria. Brystvatret Sanger.
Maj: 21de Skjoldnæs 1 $.

39. Sylvia africapilla. Munk.
Maj: 21de Skjoldnæs 1 ?.

73

(1890.)

40. Sylvia hortensis. Havesanger.
Maj : 21de Skjoldnæs 3.
August: 18de Gjedser Kev 1.

41. Hypolais icterina. Gulbuget Sanger.
Maj: 20de Hjelm 1. 21de Skjoldnæs 1 $.

42. Acrocephalus phragmilis. Sivsanger.

Maj: 7de Hjelm 1. 9de Skjoldnæs 1. 12te Hjelm 4.
21de Skjolduæs 1.

43. Phyllopseustes trochilus. Løvsanger.
April: 26de Kobbergrundeu 1.

Maj: 7de Schultz's Grund 1, Hjelm 1. 9de Romsø 1.
10de Hesselø 4. Hjelm 3, Komsø 2. 12te Hjelm 15. 16de Hirts-
hohn 1, Læsø Kende 1.

August: 18de Hammershus 2, Gjedser Rev 1.

44. Phyllopseustes rufus. Gransanger.
April: 22de Læsø Trindel 1 (4 faldt).
Maj: 6te Horns Rev 1. i 2te Hjelm 1 Ç.

45. Hegulus cristatus. Fuglekonge.

Marts: 24de Schultz's Grund 1 $, Gjedser Rev 1 $.

April: 15de Hjelm 1 ?. 16de Hesselø 1 ?. 18de
Fakkebjerg Hovedfyr 1 $.

Oktober: 14de Schultz's Grund 1 Ç.

November: 8de Anholts Knob 1. 10de Horns Rev 1 $.
Ilte Vyl 1 ?, Læsø Trindel 2 $. 12te Skjoldnæs 1 Ç. 13de
Kobbergrunden 1 J. 14de Hesselø 1 $

46. Anthus pratensis. Engpiber.
April: 30te Anholts Knob 1.
September: 24de Læsø Rende 1.

47. Motacilla flava. Gul Vipstjert.
August: 22de Skagens Rev 1.

48. Motacilla alba. Hvid Vipstjert.
April: 22de Schultz's Grund 1.

74

(1890.)

49. Turdus iliacus. Yiudrossel.

Marts: 14de Skjoldnæs 1. 15de Anholt 1 $ (2 faldt).
20de Skagen 1. 21de Vyl 1, Hjelm 2.

April: 17de Anholt 1 (flere faldne). 19de Læsø Eende 1.
20de Anholt (tiere faldne; Prøve sendt fra 17de), Gjedser 3. 21de
Læsø Eende 2 (6 faldt), Anholt 2 (67 faldt), Hjelm 1. 21de Hirts-
holm 1. 23de Skagen 2, Anholt 1 (40 faldne), Christiansø 1.
24de Hesselø 1 (2 faldt). 25de Anholt (30 faldt; Prøve sendt fra
23de; vist ikke skjelnet fra T. jmisicus). 26de Anholt (35 faldt).

Oktober: 8de Kronborg 1. 12te Horns Eev 1. 14de
Skagen 1. 19de Hjelm 1. 25de Hjelm 1.

November: 6te Læsø Trindel 1, Hesselo 1 (4 faldne).
7de Hesselø 1 (2 faldne). 8de Skagen 2, Anholt 1 (5 faldne).
Ilte Yyl 1. 12te Horns Eev 1, Anholt (20 faldne; Prøve sendt
fra 8de). 13de . Hjelm 1. 14de Christiansø 1. 16de Yyl 2.
18de Blaavands Huk 1.

50. Turdus musicus. Sangdrossel.

Marts: 15de Yyl 1, Horns Eev 1. 21de Eefsnæs 1.
23de Læsø Trindel 1, Hjelm 1. 26de Eefsnæs 1.

April: 14de Yyl 3. 16de Anholts Knob 1. 17de An-
holt 1 (flere faldne). 18de Hjelm 1. 20de Anholt (flere faldne;
Prøve sendt fra 17de), Æbelø 2. 21de Hirtsholm 1, Læsø Trindel 1,
Læsø Eende 8 (9 faldt). 22de Horns Eev 9 (47 faldt), Læsø
Trindel 1 (2 faldt), Hesselø 1 (4 faldt), Pakkebjerg Hovedfyr 1,
Gjedser 1. 23de Skagen 5, Anholts Knob 1, Æbelø 1. 24de
Læsø Eende 4 (6 faldt), Hjelm 2. 25de Schultz's Grund 2 (5 faldt).
26de Læsø Eende 3, Kobbergrunden 1, Schultz's Grund 2 (3 faldt).
Hjelm 7. 28de Læsø Eende 1.

Maj: 6te Horns Eev 1. 16de Hirtsholm 1.

September: 14de Horns Eev 1. 15de Horns Eev 1.
16de Anholts Knob 1.

Oktober: 8de Hesselø 1 (17 faldne), Drogden 2. 14de

75

(1890.)

Skagen 1. 16de Gjedser 1, Gjedser Rev G. 18de Auliolts Kuob 2,
Gjedser Eev 1. 19de Læsø Trindel 1.
November: 16de Vyl 1.

51. Turdus viscivorus. Misteldrossel.

Marts: 14de Anholts Knob 1 S. 18de Hjelm 1. 20de
Skagen 1. 23de Læsø Trindel 1. 26de Kobbergrunden 1. Hes-
selø 1 (4 faldt).

52. Turdtis pilaris. Sjagger.

Januar: 13de Gjedser Eev 1. 19de Læsø Eeude 4,
Anholts Knob 1.

Marts.- 21de Læsø Eende 2.

April: 16de Hjelm 1. 21de Hirtsholm 2. 22de Hammers-
hus^ 1 (3 faldt). 23de Skagen 1. 24de Læsø Eeude 1 (2 faldt).
26de Kobbergruudeu 1, Anholt 1 (17 faldt).

Maj: 12te Læsø Trindel 1. 16de Hirtsholm 2.

Oktober: 19de Horns Eev 2. 22de Horns Eev 1.

November: 7de Skagen 4, Hesselø 1, Schultz's Grund 1.
8de Skagen 2, Anholt 1 (20 faldne), Skjoldnæs 1. 9de Læsø
Trindel 1, Sejro 1. Ilte Skagen 4 (7 faldt). 12te Anholt (20
faldne; Prøve fra 8de). 14de Blaavands Huk 1. 15de Horns
Eev 1. 16de Vyl 1. 17de Horns Eev 1. 18de Blaavands Huk 1.

53. Turdus torqvatus. Eingdrossel.

April: 22de Horns Eev 2 (8 faldt). 26de Anholt 1
(2 faldt).

September: 15de Horns Eev 1.

54. Turdus merula. Solsort.

Marts: Ilte Vyl 1 S juu. 12te Horns Eev 1 $, Kobber-
grunden 1 S vet. (2 faldt). 13de Læsø Eende 2 {S jun. , $).
14de Læsø Eende 3 (2 $ jun., 1 $), Kobbergrunden 2 ((? jun., Ç).
15de Skagen 1 Ç, Læsø Trindel 1 S jun., Læsø Eende 1 $,
Anholt 1 S vet. (6 faldne). 16de Schultz's Grund 1 ?. 18de
Horns Eev 1 Ç. 20de Læsø Eende 1 $. 21de Kobbergruudeu
1 ê jun. (2 faldt). 22de Sejre 1 $. 23de Læsø Trindel 1 S juu..

76

(1890.)

Kobbergrunden 2 ($ vet., ?), Anholt 1 $, Sejrø 1 Ç. 24do Læsø
Trindel 1 Ç, Scluiltz's Grund 1 ?. 25de Vyl 1 $, Læsø Kende 2
(o, ?). 26de Horns Rev 1 Ç.

November: 2den Vyl 1. 6te Kobbergruuden 2 ((? vet. Ç),
Hesselø 1 ^ vet., Hjelm 1 S jun. 7de Skagen 1 (J jun., Læsø
Trindel 1 $, Læsø Rende 1 Ç, Hesselø 1 ? (3 faldne), Schultz's
Grund 2 $, Sejrø 1 $. 8de Anholts Knob i, Anholt 2 (1 <? jun.,
1Ç; 25 faldne: 15 $, 10$), Hjelm 4 (1 <^ vet., 1 o jun., 2 $).
9de Læsø Trindel 1 <? jun. , Læsø Rende 2 Ç , Kobbergrunden 4
(2 S vet., 2 Ç), Hesselø 1 Ç (14 faldne), Sejrø 2 (1 <? vet.,
1 3 jun.; 3 faldt). 10de Horns Rev 1 ?. Ilte Horns Rev 1 Ç.
(lode Horns Rev 1 $ jun. 16de Vyl 4 (I S vet., 1 $ jun., 2 Ç).
17de Horns Rev 2 ?. 18de Blaavands Huk 1 $.

55. Saxicola oenanthe. Stenpikker.

April: 15de Læsø Trindel 2 S, Schultz's Grund 2 $.
16de Hesselø 3 $. 17de Anholt 4 $. 21de Læsø Rende 1 S,
Anholt 5 (4 (Î, 1 $). 22de Horns Rev 4 (2 S, 2 2; 6 faldne).
28de Æbelø 1 ?. 24de Hesselø 1 <?, Schultz's Grund 1 Ç, Stevns
1 S- (Den 23de og 24de April var der en usædvanlig Mængde
Stenpikkere paa Vandrested ved Kjøbenhavn). 25de Schultz's
Grund 2 (^, ?; 3 faldt). 26de Læsø Rende 2 (S, $), Anholt 1 $.

Maj: 9de Horns Rev 2 (S, $), Skjoldnæs 1 $. Ilte
Hanstholm 1 Ç. 12te Hjelm 1 Ç.

August: 14de Horns Rev 1 Ç.

56. Praticola rubetra. Bynkefugl.

Maj : 9de Horns Rev 1 S. 16de Læsø Rende 2 $.

57. Ruticilla phoenicura. Rødstjert.

Maj: 7de Hjelm 1 $. 8de Skagens Rev 1 Ç, Kobber-
gruuden 4 (3 S, 1 Ç). 9de Kronborg 1 S. 10de Hjelm 7 (3 S,
4 $). Ilte Hanstholm 2 $. 12te Læsø Rende 3 (1 S, 2 $),
Hessslø 1 Ç, Hjelm 7 (4 ^, 3 ?). 16de Hirtsholm 2 {$ , ?).
21de Skjoldnæs 1 $.

77

(1890.)

58. Erithacus rubecula. Kødkjælk.

April: 15de Anholts Kuob 1. 16de Læsø Reude 1 S,
Hesselø 2, Hjelm 1. 17de Anholt 2. 20de Gjedser 2. 21de
Læsø Kende 2, Anholt 2, Hjelm 1. 22de Horns Rev 2 (12 faldt),
Hesselø 1, Fakkebjerg Hovedfjr 1, Gjedser 1. 23de Skagen 1.
24de Læsø Kende 2, Hesselø 3, Schultz's Grund 2, Hjelm 21,
Stevns 8. 25de Schultz's Grund 3 (7 faldt), Hjelm 1. 26de Læsø
Trindel 2 (12 faldt), Læsø Kende 1, Kobbergrundeu 1, Anholt 2,
Schultz's Grund 3 (5 faldt), Hjelm 5, Gjedser Rev 1.

Maj : 8de Kobbergrunden 1. 10de Hjelm 1.

September: 10de Gjedser Rev 1. 24de Læsø Kende 1.
26de Læsø Rende 1.

Oktober: 14de Læso Reude 2. 16de Gjedser Rev 1.
18de Schultz's Grund 1.

November: 5te Vyl 2. 6te Hesselø 1. 7de Drogden 1.
8de Anholts Knob 1. Ilte Vyl 2. 13de Kobbergrunden 1, Hjelm 1.
14de Læsø Trindel 1. 18de Blaavands Huk 1. 19de Gjedser
Rev 1.

59. Muscicapa atricapilla. Broget Fluesnapper.

Maj: 10de Hesselø 2 (S, ?j, Hjelm 6 (5 ^ vet., 1 Ç).
Ilte Hanstholm 1 S juu. 12te Hjelm 9 (3 <?, 6 $). 15de Hjelm
1 Ç. 21de Skjolduæs 1 $.

August: 18de Hammershus 1.

60. Muscicapa grisola. Graa Fluesnapper.

Maj: 10de Gjedser Rev 1. 12te Læsø Rende 1.

61. Passer montanus. Skovspurv.
Marts: 16de Horns Rev 1.

62. Fringilla coelebs. Bogfinke.

Marts: 15de Læsø Trindel 1 $. 16de Fakkebjerg Hoved-
fyr 1 S. 17de Anholts Knob 1 3- 18de Kobbergrunden 1 $,
Anholt 7 (5 (?, 2 Ç), Hjelm 1 $. 19de Anholt 1 $. 20de
Skagen 1 S- 21de Kobbergrundeu 1 S, Anholts Knob 1 $.

78

(1890.)

22de Sejrø 1 $. 23cle Horns Rev 1 Ç, Læsø Kende 1 $, Anholt 1 $.
24de Læsø Trindel 1 $. 25de Vyl 2 $. 29de Horns Eev 1 5.
April: 16de Hesselø 1 Ç.

63. Fringilla montifringilla. Kvæker.

Marts: 23de Hirtsholm 1 o. 26de Skagen 1 S.

April: 20de Anholt 2 (^, Ç). 21de Anholt 1 ^, Hjelm
1 ?. 26de Schultz's Grund 1 ?.

Oktober: 8de Hesselø 1 $. 14de Læsø Trindel 1 Ç,
Læsø Rende 5 (3 $, 2 ?).

December: 15de Hjelm 1 $.

64. Coccothraustes vulgaris. Kjernebider.
April: 21de Bovbjerg 1 Ç.

65. Emheriza schoeniclus. Rørspurv.
Maj: 15de Horns Rev 1 Ç.

6(j. Emheriza cilrinella. Gulspurv.

Marts; 23de Kobbergrundeu 1 $, Anholt 1 $. 25de
Læsø Rende 1 $.

67. Emheriza miliaria. Bomlærke.
Marts: 20de Horns Rev 1.

68. Emheriza nivalis. Snespurv.

Marts: 1ste Læsø Rende 1 0. 12te Kobbergrunden 1 Ç.
14de Læsø Trindel 1 Ç, Kobbergrunden 1 Ç, Hammershus 2 {$, Ç).
15de Skagens Rev 1 $, Læsø Trindel 1 ?, Schultz's Grund 1 $.
18de Læsø Rende 1 $, Kobbergrunden 1 $, Anholt 3 (2 (^, 1 Ç),
Hjelm 1 Ç. 19de Anholt 1 $. 23de Læsø Rende 1 ?, Sejrø 1 ?.
25de Læsø Rende 1 Ç.

November: 6te Kobbergrunden 1 $. 7de Skagen 1 Ç,
Hesselø 1 $. 17de Horns Rev 1 $.

79

(1890.)

Oversigt over de Nætter, da Fugle ere komne til Fyrene.

(Hver Nat dateret som den følgende Dag.)

8de Januar.
Schultz's Grund; S.V. og S., Bramsejlskuling, overtrukket
og Taage; flere Suiaafugle sværmede om Fyret, ingen faldt.

12te Januar.
Læsø Trindel; S. 0., Snefog; 1 Drossel faldt (ikke indsendt).

13de .Januar.
Gjedser Rev; N., svag, overtrukket; 1 Sjagger faldt.
Tur dus pilaris 1 *).

17de .Januar.
Læso Rende: S.V., Bramsejlskuling, overtrukket; en Maage
faldt paa Dækket, men tog ingen Skade og blev løsladt ved Dag-
gry. Schultz's Grund: Y. S. V., Bramsejlskuling, overtrukket og
Taage; flere Smaafugle om Fyret.

18de Jannar.

Horns Rev; S., overtrukket; enkelte Lærker og Drosler kredsede
om Fyret og forsvandt ved Dag. Læso Rende; S., laber Kuling,
Taage; 2 Lærker faldt paa Dækket. h'obberg runden; S., laber
Bramsejlskuling. Taage; 2 Lærker faldt. Anholts Knob; S., laber
Kuling, Taage; 1 Lærke fandtes død paa Dækket om Morgenen.
Scliultz-'s Grund; S. og S.V., laber Bramsejlskuling, overtrukket
og Taage; en Del Smaafugle sværmede om Fyret; nogle faldt i
Vandet, 4 Lærker paa Dækket. Refsnæs; Vinden sydlig, tyk Luft;
flere Lærker fløj om Fyret, 1 faldt. Skjoldnæs; S., flov Kuling,
graat; flere Fugle fløj mod Fyret i Løbet af Natteü; nogle opholdt
sig udenfor Kuderne, blandt andre en Drossel; 1 Lærke faldt.

Alauda arvensis. Læsø Rende 2. Kobbergrunden 1 ; 2 faldt.
Anholts Knob 1. Schultz's Grund 2; 4 faldt. Refsnæs 1. Skjoldnæs 1.

*) Med systematisk Navn opføres de Fugle, der ere indsendte til Museet.
Xaar kun Prøver ere sendte, er Tallet paa de faldne vedføjet efter
Fyrmestrenes Oplysninger (se Anm. p. 7).

80

(1890.)

19de Jauuar.

Læsø Rende; S., Merssejlskuliug, Reg-nbyger; mange Fugle fløj
omkring Fyret; 6 faldt. Anholts Knoh; S. Y., torebet Merssejlskuliug,
Regnbyger, Tykning; 1 Sjagger fandtes død paa Dækket om Morgenen.

Tringa maritima. Læsø Rende 1.

Alauda arvensis. Læsø Rende 1.

Turdus i^ttciris. Læsø Rende 4. Anholts Knob 1.
21de Januar.

Kobber grunden; Y. S.A\, Merssejlskuliug, Regnbyger ; 1 Lærke
faldt paa Dækket.

Alauda arvensis 1.
24de Januar.

Skagens Rev, S. O., laber Kuling, overtrukket; Kl. 9 Aften,
den 23de, fløj en Sortand mod Rigningen og faldt.

Oedemia nigra 1.

25de Januar.
Læso Rende; S., Bramsej Iskuling, Taage; 1 Lærke faldt.
Schultz s Grund; S. Y. og S., Bramsej iskuling, overtrukket og
Taage; fiere Smaafugie om Fyret; en Lærke faldt med knækket
Yinge og holdtes levende ombord.

Alauda arvensis. Læsø Rende 1.

26de Januar.
Schultz' s Grund; S. Y., to- og trerebet Merssejlskuliug, over-
trukket og Byger ; flere Smaafugie ved Fyret ; nogle faldt i Yandet,

1ste Februar.
Horns Rev; S. Y., overtrukket, Regn; omtrent 20 Lærker om-
Fyret; 2 faldt.

Alauda arvensis 2.

4de Februar.
Horns Rev; Y. S.Y., overtrukket; omtrent 30 Lærker om Fyret.

8de Februar.
Schultz's Grund; nordlig laber Kuling, Taage; enkelte Smaa-
fugie om Fyret.

81

(1890.)

10de Februar.
Schultz s Grund; nordlig laber Kuling, Taage; Here Smaa-
fugle ved Fyret; nogle faldt i Vandet.

12te Februar.
SchuHz's Grund; S. S. 0., Bramsejlskuliug, Taage; en Del
Smaafugle om Fyret; flere faldt i Vandet.

14de Februar.
Horns Rev; S. 0., overtrukket; 5 Lærker om Fyret; 1 faldt.
Alauda arvensis 1.

15de Februar.
Vyl; S. 0., overtrukket, med Dis; 8 Lærker faldt.
Alauda arvensis 8.

17de Februar.
Horns Ret; S. S. 0., Regnbyger; omtrent 10 Lærker ved
Fyret; 1 faldt.

Alauda arvensis 1.

19de Februar.
Læsø Trindel; østlig Vind, overtrukket; 1 Lærke faldt (ikke
sendt). Læsø Rende; 0., laber Bramsejlskuling, graat; 1 Sortand faldt.
Oedemia yiigra. Læsø Rende 1.
(Alauda arvensis. Læsø Trindel 1.)

22de Februar.
Horns Rev. 0. N. 0., overtrukket; 1 Stær faldt; ikke andre
Fugle sete.

Sturnus vulgaris 1.

24de Februar.
Schultz s Grund; nordlig Bramsejlskuling, klar Luft; 1 Lærke
faldt.

Alauda arvensis 1.

26de Februar.
Læsø Rende; V., Bramsejlskuling, Tykning; 1 Lærke faldt.
Alauda arvensis 1.

Vidensk. Meddel, fra den naturh. Foren. 1891. O

82

(1890.)

Iste Marts.
Læsø Rende; 0. N. 0., Bramsejlskuling, skyet, 5° Kulde;
1 Snespurv faldt.

Ember iza nivalis 1.

6te Marts.
Schultz' s Grund; N. V. , Bramsejlskuling, klart; flere Smaa-
fugle om Fyret.

8de Marts.
Æbelo; S.V., diset; 1 Stær ved Fyret, igjen bortfløjen.

9de Marts.
Horns Rev; S., Kegn; enkelte Stære fløj om Fyret, 1 faldt.
Schultz's Grund; sydlig enrebet Merssejlskuling, overtrukket; flere
Smaafugle om Fyret; nogle faldt i Vandet.
Sturnus vulgaris. Horns Eev 1.

Ilte Marts.
Vyl; S.V., overtrukket; 9 Fugle faldt.
Alauda arvensis 1.
Sturnus vulgaris 7.
Tur dus merula 1.

12te Marts.

Horns Rev; V. S. V., overtrukket; omtrent 10 Solsorter fløj
om Fyret; 1 faldt; de andre forsvandt, da Maanen kom op. Bov-
bjerg ; V. S. V. , Taage ; en halv Snes Stære flagrede paa Enderne
det meste af Natten. Kobbergrunden ; V. S. V. , Merssejlskuling,
overtrukket; 37 Fugle faldt paa Dækket. Schultz- s Grund; vestlig
Merssejlskuling, overtrukket; en Del Smaafugle om Fyret; flere faldt
i Vandet, 1 Lærke paa Dækket. Stevns; 6 Fugle faldt. Æbelo;
V. S. V., Tykning, 1 Stær ved Fyret, igjen bortfløjen. Skjoldnæs ;
V., flov Kuling, taaget; i Løbet af Natten fløj mange Fugle mod
Fyret, og omtrent 50 Stære opholdt sig udenfor Ruderne ; 1 Ryle faldt.

Tringa alpina. Skjoldnæs 1.

Alauda arvensis. Kobbergrunden 3; 30 faldt. Schultz's
Grund 1. Stevns 3.

83

(1890.)

Sturnus vulgaris. Kobbeigninden 1 ; -i faldt. Stevns 3.
Turdus merula. Horns Rev 1. Kobbergrunden 1; 2 faldt.
Emheriza ntvaVis. Kobbergrunden 1.

13de Marts.

Læsø Trindel; S.V., overtrukket; 4 Lærker faldt. Læsø
Rende; S.V., Bramsejlskuling, overtrukket, diset; 32 Fugle faldt.
Anholts Knob; S.V., Merssejlskuling, diset; 1 Stær fandtes død
paa Dækket om Morgenen. Anholt; S.V., Tykning; 86 Lærker
faldt. Stevns; 7 faldt. Æbelø; V. S. V., diset; 1 Stær ved Fyret.
Skjoldnæs; S.V., tiov Kuling, diset; omtrent 50 Stære opholdt sig
ved Fyret hele Natten; 3 Lærker fandtes døde om Morgenen.
Hammershus; V. S.V., overtrukket, diset; 6 Stære ved Ruderne.

Tringa alpina. Læsø Rende 1.

Alauda arvensis. Læsø Trindel 2; 4 faldt. Læsø Rende 14;
27 faldt. Anholt 2; 86 faldne. Stevns 5. Skjoldnæs 3.

Sturnus vulgaris. Læsø Rende 2. Anholts Knob 1. Stevns 2.

Turdus merida. Læsø Rende 2.

14de Marts.
Vtjl; S. S.V., overtrukket; 6 Stære faldt. Horns Rev; S.V.,
overtrukket; omtrent 10 „Regnspover" og 30 Stære om Fyret;
nogle faldt i Vandet; paa Dækket faldt 1 „Regnspove" (ikke ind-
sendt) og 3 Stære. Bovbjerg: S. S.V., Merssejlskuling, Tykning;
en Del Stære flagrede paa Fyrets Ruder hele Natten. Lodbjerg;
S.V., Taage; 100—200 Stære om Fyret, enkelte faldt (ikke ind-
sendte). Skagen; vestlig frisk Kuling, overtrukket, diset; mange
Stære opholdt sig ved Fyret hele Natten; ingen faldt. Læsø
Trindel; S. V., overtrukket; 1 Stær og 1 Snespurv faldt. Læsø
Rende; S.V., laber Bramsejlskuling, overtrukket, diset; 7 Fugle
faldt. Kobbergrunden; S.V., Bramsejlskuling, Regntykning; en
Del Fugle omkring Fyret; 7 faldt. Anholts Knob; S.V., Bram-
sejlskuling, diset; 3 Fugle faldt. Schultz' s Grund; S. S. V., laber
Bramsejlskuling, overtrukket, diset; en stor Del Smaafugle om
Fyret; flere faldt i Vandet, 2 paa Dækket; om Morgenen sad flere

6*

84

(1890.)

Stære i Rigningen. Hjelm; S.V., Bramsejlskuling, Tykning; 1 Lærke
og 8 Stære faklt (ikke indsendte). Thuno: S.V., laber Bramsejls-
kuling-, overtrukket; 5 Stære faldt. Kronborg; S.V., Tykning:
Kl. 4 Fm. stødte en større Fugl mod Fyret, men fløj igjen efter en
kort Hvile. Refsnæs; S. S.V., tyk Luft; mange Fugle fløj mod
Fyret; 4 faldt. Helholm; S., Bramsejlskuling, overtrukket; 2 Stæro
faldt. Skjoldnæs; S.V. og S. S.V., flov Kuling, graat; omtrent
50 Stære omkring Fyret; 1 Vindrossel faldt. Hammershus; stille,
diset; omtrent 12 Smaafugle om Fyret; 5 faldt. Gjedser; S. V.,
diset og overtrukket, en Mængde Stære om Lyset; 1 Lærke faldt.
Gjedser Rev; stille, overtrukket; en Del Smaafugle om Fyret hele
Natten; 2 Lærker faldt.

Alauda arvensis. Læsø Eende 2. Kobbergrunden 1 ; 3 faldt.
Anholts Knob 1. Schultz's Grund 1. (Hjelm 1.) Eefsnæs 1.
Hammershus 3. Gjedser 1. Gjedser Eev 2.

Sturnus vulgaris. Vyl 6. Horns Eev 3. (Lodbjerg enkelte.)
Læsø Trindel L Læsø Eende 2. Kobbergrunden 1. Anholts
Knob 1. Schultz's Grund 1. (Hjelm 8.) Thunø 5. Eefsnæs 3.
Helholm 2.

Turdus iliacus. Skjoldnæs 1.

Turdiis viscivorus. Anholts Knob 1.

Turdus merula. Læsø Eende 3. Kobbergrunden 2.

Emberiza nivalis. Læsø Trindel 1. Kobbergrundeu 1. Hammers-
hus 2.

15de Marts.

Vyl; S., overtrukket; 5 Fugle faldt. Horns Rev; S., Eegn :
omtrent 50 forskjellige Smaafugle om Fyret; 5 faldt. Lodbjerg;
sydlig Vind, Taage; mange Stære om Fyret. Hirtshals; S.V.:
5 Lærker og 2 Stære fandtes om Morgenen døde ved Taarnets
Fod (ikke indsendte). Skagen; V. og S.V., jevn Kuling, Taage:
mange Stære og enkelte Drosler opholdt sig ved Fyret; 3 faldt.
Skagens Rev; S. S.V., laber Kuling, Taage; om Morgenen fandtes
en Snespurv liggende død paa Dækket. Hirtsholm; S. V., diset;
13 Fugle faldt. Læso Trindel; S. S.V., diset; 21 faldt. Læso

85

(1890.)

Retide; S. S.V., laber Bramsejlskuling, diset, tildels overtrukket;
mange Fugle fløj ora Fyret hele Natten, mest Lærker; nogle faldt
i Vandet, 10 paa Dækket. Anholts Knob; S.V., laber Kuling,
diset; 4 faldt. Anholt; S.V., Tykning; 44 faldt. Hesselø; S.,
regndiset; fra Kl. 11 Aften til Kl. 3 Morgen flagrede en større
Mængde Lærker om Fyret; 24 faldt. Schultz' s Grund; S. S.V.,
Bramsejlskuling, overtrukket og diset; en Mængde Fugle sværmede
om Fyret, Lærker, Stære og en Krage; 28 Lærker og 1 Snespurv
faldt paa Dækket, men mange flere i Vandet. Hjelm; S. S.V.,
Bramsejlskuling, Regntykning; 2 Lærker faldt. Lappegrunden;
sydlig laber Bramsejlskuling, diset; om Morgenen fandtes en Lærke
død paa Dækket. Kronborg; sydlig Vind, Tykning; Kl. 12 V2 Fm.
fløj en Stær mod Fyret; Kl. 2Vo faldt en Lærke; Kl. 3 stødte en
større Fugl, som derefter fløj bort. Refsnæs; S., tyk Luft; mange
Fugle fløj om Fyret; 23 faldt. Romsø; S. S. 0., laber Kuling,
taaget; 6 faldt. Æbelø; S., Regn; 1 Lærke og 1 Solsort ved
Fyret. Skjoldnæs; S.V., svag, graat; mange Stære ved Ruderne;
2 Lærker faldt.

Alauda arvensis. Horns Rev 1. (Hirtshals 5.) Hirtsholm 11.
Læsø Trindel 4; 18 faldt. Læsø Rende 4; 9 faldt. Anholts Knob 3.
(Anholt 32.) Hesselø 4; 24 faldt. Schultz's Grund 3; 28 faldt.
Hjelm 2. Lappegrunden 1. Kronborg 1. Refsnæs 22. Romsø 6.
Skjoldnæs 2.

Sturnus vulgaris. Vyl 4. Horns Rev 3. (Hirtshals 2.)
Skagen 2. Hirtsholm 2. Anholts Knob 1. (Anholt 4.) Refs-
næs 1.

Turdus iliacus. Anholt 1 ; 2 faldt.

Turdus musicus. Vyl 1. Horns Rev 1.

Turdus merida. Skagen 1. Læsø Trindel 1. Læsø Rende 1.
Anholt 1; 6 faldt.

Fringilla coelehs. Læsø Trindel 1.

Emberiza nivalis. Skagens Rev 1. Læsø Trindel 1. Schultz's
Grund 1.

86

(1890.)

16de Marts.

Horns Rev; S. S. 0., skyet; en Del Fugle om Fyret; 5 faldt.
Lodbjerg; S. 0., Taage; enkelte Stære ved Fyret. Kohbergrunden:
S. 0., Merssejlskuling, overtrukket; flere Fugle om Lygten; 8 faldt.
Anholts Knob ; S. V. , Merssejlskuling, diset ; 1 Lærke fandtes død
paa Dækket. Schultz's Grund; S. O., Bramsejlskuling , diset;
1 Solsort faldt. Hjelm; S. 0., rebet Merssejlskuling, Tykning og
diset; 1 Lærke faldt. Helholm; 0., Kuling 4, Luften 5; 1 Stær
faldt. Fakkebjerg Hovedfyr; 0., Taage; 2 Fugle faldt.

Ballus aqvaticus. Horns Rev 1.

Alauda arvensis. Horns Rev 1. Kobbergrunden 2; 7 faldt.
Anholts Knob 1. Hjelm 1. Fakkebjerg Hovedfyr 1.

Sturnus vulgaris. Horns Rev 2. Kobbergrunden 1. Hel-
holm 1.

Turdus meriila. Schultz's Grund 1.

Passer montatius. Horns Rev 1.

Fringilla coelebs. Fakkebjerg Hovedfyr 1.

17de Marts.

Bovbjerg; 0. S. 0., torebet Merssejlskuling, Taage og Tykning;
en Del Stære ved Fyret. Lodbjerg; Taage; enkelte Stære ved
Fyret. Skagen: S. S. 0. , overtrukket, diset; mange Stære ved
Ruderne. Læso Rende; S. 0. , enrebet Merssejlskulingen , over-
trukket; 4 Lærker faldt paa Dækket, og omtrent 20 Fugle, vist
ogsaa Lærker, faldt overbord. Anholts Knob; S. 0., rebet Mers-
sejlskuling, Dis; 1 Bogfinke faldt. Hjelm; 9 Fugle faldt. Skjold-
næs; S.V., flov Kuling, graat; en stor Mængde Fugle, tildels
Stære, fløj hele Natten udenfor Fyrets Ruder; iRyle og 1 Lærke faldt.

Tringa alpina. Skjoldnæs 1.

Alauda arvensis. Læsø Rende 2; 4 faldt. Hjelm 1. Skjold-
næs 1.

Sturnus vulgaris. Hjelm 4 ; 8 faldt.

Fringilla coelebs. Anholts Knob 1.

87

(1890.)

18de Marts.
Vyl; N. V., Dis; 1 Ryle og 11 Drosler faldt (ikke indsendte).
Horns Rev; V. S.V., overtrukket; en stor Del Fugle kredsede om
Fyret, mest Stære: de fleste forsvandt ved Daggry; 6 faldt. Bov-
bjerg: 0. S. 0., Brainsejlskuling , Regntykning; store Flokke af
Stære flagrede paa Ruderne; 5 Fugle fandtes døde. Lodbjerg;
østlig Vind, Taage ; enkelte Stære ved Fyret. Skagen ; S. 0., jevn
Kuling, Taage og Dis; mange Stære, enkelte Bogfinker og nogle
faa andre Fugle omkring Fyret; ingen faldt. Læsø Rende; østlig
laber Kuling, diset og overtrukket; 1 Snespurv faldt. Kobber-
grunden; 0. N. 0., Bramsejlskuling, Regn; 31 Fugle faldt; omtrent
60 Stære fløj rundt om Skibet. Anholt; S. 0., diset; 11 Fugle
faldt. Hesselø; stille, stærkt diset; adskillige Lærker og Finker
kredsende om Fyret, ingen faldne. Schultz' s Grund; svage om-
spillende Vinde, overtrukket, diset; flere Fugle om Fyret; en „Kors-
næb" faldt paa Dækket, men tog ikke Skade og fløj bort om For-
middagen. Hjelm; omløbende laber Kuling, Regntykning; 8 Fugle
faldt. Kronborg; S. 0. , svag, overtrukket; en lille Fugl stødte
flere Gange mellem Kl. 2 og 4 Fm. Skjoldnæs ; N. V, , frisk
Kuling, graat; mange Fugle om Fyret hele iS^atten; 1 Præste-
krave faldt.

Ægialitis hiaticula. Skjoldnæs 1.

Hæmatopus ostreologus. Anholt 1.

Alauda ai'vensis. Bovbjerg 1. Kobbergrunden 2; 26 faldt.
Hjelm 4.

Sturnus vulgaris. Horns Rev 5. Bovbjerg 4. Kobbergrunden 2;
3 faldt. Hjelm 1.

Turdus viscivorus. Hjelm 1.

Turdus merula. Horns Rev 1.

Fringilla coelehs. Kobbergrunden 1. Anholt 7. Hjelm 1.

Ernberiza nivalis. Læsø Rende 1. Kobbergruuden 1. An-
holt 3. Hjelm 1.

88

(1890.)

19de Marts.

Horns Rev, 0., overtrukket; henved 30 Stære om Skibet;
ingen faldt. Lodbjerg; østlig Vind, overtrukket; enkelte Stære
ved Fyret. Skagen; O., jevn Kuling, Taage og Tykning; tiere
Stære ved Fyret. Egense; 0., torebet Merssejlskuling, tyk Taage;
hele Natten fløj adskillige Smaafugle om Fyret, Lærker, Stære og
andre; 1 Lærke faldt. Anholt; 0., Tykning; 11 Fugle faldt.
Fakkebjerg Honedfyr; N. 0., Taage; 1 Bjergand og 1 Stær faldt.

Fuligula marila. Fakkebjerg Hovedfyr 1.

Triiiga maritima. Anholt 1.

Alauda arvensis. Egense 1. (Anholt 2 )

Sturnus vulgaris. (Anholt 6.) Fakkebjerg Hovedfyr 1,

Fringilla coelebs. Anholt 1.

Emberiza nivalis. Anholt 1.

20de Marts.

Blaavands Huk; 0. N. 0., torebet Merssejlskuling, diset og
taaget; mellem Kl. 12 og 6 Fm. faldt 3 Lærker. Horns Rev;
S. 0., skyet; enkelte Lærker om Fyret; 1 Bomlærke faldt. Lod-
bjerg; østlig Vind, overtrukket; enkelte Stære ved Fyret. Skagen;
0., frisk Kuling, skyet, diset; flere Fugle omkring Fyret; 4 faldt.
Lceso Rende; O., Bramsej Iskuling, overtrukket; 1 Solsort faldt.
Kobbergrunden; 0., Merssejlskuling, overtrukket; 1 Lærke faldt
paa Dækket. Anholt; 0., overtrukket; 6 Lærker, 4 Stære og
5 andre Fugle faldne (ingen indsendte). Hjelm; S. 0., Storm,
Tykning; 1 Lærke faldt. Sejro; 0. og 0. S. 0., overtrukket, diset;
28 Lærker og 12 Stære faldt.

Alauda arvensis. Blaavands Huk 3. Kobbergrunden 1. (An-
holt 6.) Hjelm 1. Sejrø 4; 28 faldt.

Sturnus vidgaris. Skagen 1. (Anholt 4.) Sejrø 6; 12 faldt.

Turdus iliacus. Skagen 1.

Turdus viscivorus. Skagen 1.

Turdus merula. Læsø Rende 1.

Fringilla coelebs. Skagen 1.

Emberiza miliaria. Horns Kev 1.

89

(1890.)

21de Marts.

Vyl; Ü. S. 0., Dis; 3 Pugle faldt. Horns Rev, 0. S. 0.,
Taage; enkelte Fugle om Fyret, ingen faldne. Lodbjerg; østlig
Vind, overtrukket; enkelte Stære ved Fyret. Skagen; 0. S. 0.,
frisk Kuling, overtrukket, diset; flere Stære ved Fyret. Læsø
Trindel; S. 0., diset; 1 Stær faldt (ikke indsendt). Læsø Rende;
S. 0., Bramsejlskuling, overtrukket; 5 Fugle faldt. Kobber-
grunden; 0., Merssejlskuling, overtrukket; 10 Fugle faldt. Anholts
Knob; 0., Bramsejlskuling, overtrukket og Dis; 1 Bogfinke fandtes
død paa Dækket. Hjelm; 0. S. 0., Merssejlskuling, Tykning; 5 Fugle
faldt. Sejrø; 0. S. 0., Taage og Støvregn; 14 Fugle faldt. Refs-
næs; Ü. , tyk Luft; mange Fugle om Fyret; 2 faldt. Æbelø;
0. S. 0., diset; 1 Lærke og 1 Stær faldt; 2 Stære, 1 Sjagger og
1 Solsort viste sig ved Fyret, meu fløj igjen. Gjedser Rev;
0. N. 0., frisk Kuling, overtrukket; 1 Stær faldt.

Tringa alpina. Vyl 1.

Alauda arvensis. Sejrø 4; 6 faldt. Refsnæs 1. Æbelø 1.

Sturyius vulgaris. Vyl 1. (Læsø Trindel 1.) Læsø Rende 2;

3 faldt. Kobbergrunden 1; 7 faldt. Hjelm 3. Sejrø 8. Æbelø 1.
Gjedser Rev 1.

Turdus iliacus. Vyl 1. Hjelm 2.

Turdus musicus. Refsnæs 1.

Turdus pilaris. Læsø Rende 2.

Turdus merula. Kobbergrunden 1 ; 2 faldt.

Fringilla coelehs. Kobbergrunden 1. Anholts Knob 1.

22de Marts.
Horns Rev; S. 0.; Taage; enkelte Lærker og Stære sete;
1 Ryle faldt. Skagen; 0., jevu Kuling, overtrukket, diset; flere
Stære om Fyret. Kobber grunden; S., Bramsejlskuling, Regn;

4 Lærker faldt. Hesselo; 0., frisk Kuling, diset; mange Stære og
enkelte Solsorter om Fyret fra Kl. 10 til Daggry; 5 Stære faldt.
Schultz' s Grund; østlig laber Bramsejlskuling; flere Fugle om
Skibet; om Morgenen sad flere Stære i Rigningen. Hjelm; 0.,

90

(1890.)

Bramsejlskuling, Eegn og Taage; 2 Stære faldt. Sejro; 0. S. 0.
og S. S. 0., Taage og Regn; 6 Fugle faldt. Refsnæs: 0. S. 0.,
tyk Luft og Sraaabj'ger; flere Lærker fløj om Fjret; 2 faldt.

Tringa alpina. Horns Rev 1.

Alauda arvensis. Kobbergrunden 1 ; 4 faldt. Sejrø 4. Refsnæs 2.

Sturnus vulgaris. Hesselø 2; 5 faldt. Hjelm 2.

Turdus merida. Sejrø 1.

Fringilla coelebs. Sejrø 1.

23de Marts.

Horns Rev; S.V., Taage; en Del Fugle om Fyret; 6 faldt.
Skagen ; stille, Taage ; flere Stære, Drosler og Bogfinker sete. Hirts-
holm; 1 Kvæker faldt. Læsø Trindel; stille, diset; 9 Fugle faldt.
Læso Rende; S., laber Bramsejlskuling, diset. Regnbyger; mange
Stære og andre Smaafugle fløj om Fyret, til det blev Dag; nogle
faldt i Vandet, 7 paa Dækket. Kohh er grunden; S., laber Bram-
sejlskuling, Taage; flere Fugle om Lygten; 8 faldt paa Dækket.
Anholts Knob; S.V., Bramsejlskuling, Regntykning; 1 Lærke
faldt. Anholt; S.V., Taage, Regn; 15 Fugle faldt. Hesselo; S. ø..
frisk, regndiset; Kl. 9^2 faldt en Skovsneppe. Schultz' s Grund;
S. S. V., Bramsejlskuling, overtrukket, diset; enkelte Smaafugle om
Fyret. Hjelm; V. S. V., Bramsejlskuling, Regn og Taage; 4 Fugle
faldt. Sejrø; S.V., Taage og Regn; 4 Fugle faldt. Æbelø; S.V.,
Regn; 1 Solsort set ved Fyret. Gjedser Rev; S.V., flov Kuling,
Regn; 1 Stær faldt.

Vanellus crisfatus. Anholt 1.

Tringa alpina. Anholt 1.

Scolopax rusticula. Hesselø 1.

Alauda arvensis. Horns Rev 3. Læsø Trindel 1 ; 5 faldt.
Læsø Rende 2; 5 faldt. Kobbergrunden 1; 5 faldt. Anholts
Knob 1. Hjelm 3. Sejrø 2.

Sturnus vulgaris. Horns Rev 2. (Anholt 10.) Gjedser Rev 1.

Parus major. Læsø Trindel 1.

Turdus musicus. Læsø Trindel 1. Hjelm 1.

91

(1890.)

Turdus viscivorus. Læsø Trindel 1.

Turdus merula. Læsø Trindel 1. Kobbergrimden 2. Anholt 1.
Sejrø 1.

Fringilla coelehs. Horns Rev 1. Læsø Kende 1. Anholt 1.
Fringilla monti fringilla. Hirtsholm 1.
Ember iza citrinella. Kobbergrundeu 1. Anholt 1.
Emheriza nivalis. Læsø Rende 1. Sejrø 1.

24de Marts.

Horns Rev, S., Taage; en Del Lærker, Stære og „Ravne'-
om Fyret, ingen faldne. Skagen; S., jevn Kuling, overtrukket.
Taage; flere Smaafugle ved Fyret. Læso Trindel; sydlig Yind.
Regn; 2 Fugle faldt. Kobbergrunden; S. S. 0. , laber Brarasejls-
kulîng, Regntykning; flere Fugle om Fyret, deriblandt 2 Viber; 1
Havlit og 1 Lærke faldt. Schultz's Grund; S. S. Ö., laber Bram-
sejlskuling, overtrukket. Regn og Taage; flere Fugle om Skibet;
enkelte faldt i Vandet, 3 paa Dækket. Hjelm; S., laber. Regn
og Taage ; 1 Skovsneppe faldt. Sejrø ; S. V. , Taage ; 4 Lærker
faldt. Refsnæs; S., tyk Luft med Byger; mange Lærker flagrede
mod Ruderne; 2 faldt. Helholm; S. 0. , laber Kuling, Tykning;
1 Stær fandtes død. Gjedser; S., diset og Regn; 1 Lærke faldt.
Gjedser Rev; S., flov Kuling, Regn; en Mængde Smaafugle
sværmede om Fyret hele Nattea; eu Del af dem blev ved Skibet
efter Daggry; 3 faldt.

Pagonessa glacialis. Kobbergrunden 1.

Scolopax rusticida. Hjelm 1.

Alauda arvensis. Kobbergrunden 1. Schultz's Grund 1.
Sejrø 4. Refsnæs 2. Gjedser 1. Gjedser Rev 1.

Sturnus vulgaris. Helholm 1.

Troglodytes parvulus. Gjedser Rev 1,

Regidus cristatus. Schultz's Grund 1. Gjedser Rev 1.

Turdus merula. Læsø Trindel 1. Schultz's Grund 1.

Fringilla coelehs. Læsø Trindel 1.

92

(1890.)

25de Marts.

Vyl; S., Taage; 10 Fugle faldt. Horns Rev, S. 0., Taage;
omtrent 12 Stære ved Fyret; 3 faldt. Skagen: S. og S. S. 0.,
flov Kuling, Taage og Dis; flere Smaafugle sete. Læsø Rende;
S. 0., laber Bramsej Iskuling, overtrukket, diset; 6 Fugle faldt; flere
Smaafugle, nogle Stære og 1 Krage sad i Rigningen; de fløj bort
ved Daggry. Kobbergrunden; S. S. 0., laber Bramsejlskuling, over-
trukket; 3 Lærker og 1 Stær faldt paa Dækket, 1 Vibe i Vandet
(intet indsendt). Schultz s Grund; S. S. V. , laber, overtrukket;
enkelte Fugle om Fyret. Hjelm; S., Bramsejlskuling, Eegn og
Taage; 4 Lærker faldt. Refsnæs; S. 0. , tyk og taaget Luft;
mange Smaafugle ved Enderne; 1 Skovsneppe og 1 Lærke faldt.
Helholm; S. 0. , laber Kuling, diset; 1 Lærke faldt. Fakkebjerg
Hoved fyr; sydlig Vind, Taage; 4 Lærker faldt. Moen; 3 Fugle faldt.

Scolopax rusticula. Kefsnæs 1. Møen 1.

Alauda arvensis. Vyl 2. Læsø Eende 2. (Kobbergrunden 3.)
Hjelm 4. Eefsnæs 1. Helholm 1. Fakkebjerg Hovedfyr 4. Møen 1.

Sturnus vulgaris. Vyl 5. Horns Eev 3. (Kobbergrunden 1.)
Møen 1.

Turdus merula. Vyl 1. Læsø Eende 2.

Fringilla coelehs. Vyl 2.

Emberiza citrinella. Læsø Eende 1.

Ember iza nivalis. Læsø Eende 1.

26de Marts.
Horns Rev ; S. V., Taage ; omtrent 60 Stære og Solsorter om
Fyret; en stor Del faldt i Vandet, 11 paa Dækket. Skagen; S.
og S. 0., jevn Kuling, Eegn og Dis; flere Smaafugle sete; 4 faldt.
Læso Trindel; S. 0., overtrukket; 2 Lærker faldt (ikke indsendte).
Læso Rende ; S. S. 0., laber Branisejlskuling, overtrukket og Eegn-
byger; 5 Lærker faldt paa Dækket, andre i Vandet. Kobber-
grunden; S. 0., Merssejlskuling, Eegn; 9 Fiigle faldt. Hesselø;
0. S. 0. , frisk , Eegndis ; en Mængde Stære og enkelte Lærker
flagrede mod Enderne; 6 Fugle faldt. Schultz' s Grund; S. 0. og

93

(1890.)

S., Bramsejlskulirig , overtrukket, Kegu; en Del Fugle om Fyret:
flere faldt i Vandet, 2 paa Dækket. Hjelm; S. 0. og S.V., Mers-
sejlskuling og laber, Eegntykning, Taage; 1 Stær faldt. Refsnæs:
S. S. V. , tyk Luft og Kegn; mange Fugle om Fyret; 3 faldt.
Gjedser; Y.. Tykning; 1 Lærke faldt.

Alauda arvensis. (Læsø Trindel 2.) Læsø Rende 2 ; 5 faldt.
Kobbergrundeu 1; 7 faldt. Hesselø 1. Scliultz's Grund 1. Refs-
næs 1. Gjedser 1.

Sturnus vulgaris. Horns Rev 10. Skagen 3. Kobbergrunden 1.
Hesselø 1. Schultz's Grund 1. Hjelm 1. Refsnæs 1.

Turdus musicus. Refsnæs 1.

Turdus viscivorus. Kobbergrunden 1. Hesselø 1 ; 4 faldt.

Turdus menda. Horns Rev 1.

Fringilla montifringiUa. Skagen 1.

27de Marts.

Skagen; S. og V., frisk, diset; flere Sraaafugie om Fyret.
Hjelm; S. Y., rebet Merssejlskuling, Regntykning; 2 Stære faldt.
Hammershus; Y. S. Y., Merssejlskuling, overtrukket, Regnbyger;
3 Stære flagrede paa Ruderne.

Sturnus vulgaris. Hjelm 2.

28de Marts.
Skagen; Y., frisk Kuling, skyet, diset; enkelte Stære ved Fyret.

29de Marts.
Horns Rev; S. Y., Taage; 3 eller 4 Fugle ved Fyret; 1 Bog-
finke faldt. Bovbjerg; S. S. Y. , Bramsejlskuling, Taage; en Del
Stære flagrede paa Ruderne; 3 Fugle faldt. Skagen; Y. og Y.
N. V., flov Kuling, skyet, diset; flere Lærker og Fuglekonger sete.
Læsø Trindel; sydlig Yind, Taage; 1 Lærke faldt (ikke indsendt).
Læso Rende; stille, Taage; en Del Lærker og en Flok Stære op-
holdt sig omkring Lygten og i Rigningen til Dag; 2 Lærker faldt.
Kobbergrnnden; S. S. Y. , Bramsejlskuling, Taage; en Del Stære i
Rigningen. Schultz's Grund; S. Y., laber Kuling, Taage; flere
Fugle fløj om Fyret; om Morgenen var der omtrent 20 Stære paa

94

(1890.)

Dækket og i Eigningeri. Skjoldnæs; V., frisk Kuling, Taage; eu
Mængde Lærker , Stære og Solsorter flagrende paa Euderne ; 1
Enkelt Bekkasin faldt.

Tringa alpina. Bovbjerg 1.

LimnocrT/ptes gaUinula. Skjoldnæs 1.

Scolopax rusticula. Bovbjerg 1.

Ålauda arvensis. Bovbjerg 1. (Læsø Trindel 1.) Læsø
Rende 2.

Fringilla coelehs. Horns Rev 1.

31te Marts.
Skagen ; N. V., flov Kuling, skyet ; 1 Vandrixe faldt.
Rallus aqvaticus 1.

14de April.

Vyl; N. N. 0., overtrukket; 3 Sangdrosler faldt. Hesselo;
N. 0., laber Kuling, diset; omtrent 30 Rødkjælke og enkelte Stære
flagrede mod Ruderne mellem Kl. 12 og 4 Fm.

Turdus musicus. Vyl 3.

15de April.

Horns Rev, N. 0,, skyet; nogle Stære om Fyret. Læsø
Trindel ; 0. N. 0. , Regn ; 2 Stenpikkere faldt. Kobbergrunden ;
N. 0., Bramsejlskuling, overtrukket ; en Del Fugle om Fyret ; nogle
faldt i Vandet. Anholts Knob ; X. , laber Bramsejlskuling , over-
trukket, Regn; 1 Rødkjælk fandtes død om Morgenen. Schultz' s
Grund; nordlig, laber Kuling, overtrukket, diset; 2 Stenpikkere
faldt. Hjelm; X. K 0. , Bramsejlskuling, Regntykning og Taage;
1 Fuglekonge faldt.

Regulus cristatus. Hjelm 1.

Saxicola oenanthe. Læsø Trindel 2. Schultz's Grund 2.

Erithacus rubecula. Anholts Knob 1.

16de April.
Horns Rev; 0., overtrukket; en Del Smaafugle fløj om Fyret
og forsvandt mod Dag. Læso Rende; 0. N. 0., laber Bramsejls-

95

(1890.)

kuling, Regnbyger; 1 Eødkjælk faldt. Kobber grunden; 0., Bram-
sejlskuliug, overtrukket; mange Smaafugle omkring Lygten. An-
holts Knob: Ö. N. 0. , laber Kuling, overtrukket; .1 Sangdrossel
fandtes død paa Dækket. Hesselø; 0., laber Kuling, diset; Natten
igjennem, fra Kl. 9 til Daggry, sværmede en stor Del Rødkjælke,
enkelte Fuglekonger og andre Fugle omkring Fyret; 8 Fugle faldt.
Hjelm; 0. S. 0., Bramsejlskuling, Regntykning; 2 Fugle faldt.

Alauda arvensis. Hesselø 1.

Regulus cristatus. Hesselø 1.

Turdus musicus. Anholts Knob 1.

Turdus pilaris. Hjelm 1.

Saxicola oenanthe. Hesselø o.

Erithacus rubecida. Læsø Rende 1. Hesselø 2. Hjelm 1.
' Fringilla coelehs. Hesselø 1.

17de April.
Anholt; N. 0., overtrukket; 23 Fugle faldt. Hjelm; 0., Mers-
sejlskuling, overtrukket, diset; 1 Hjejle faldt.
Charadrius pluvialis. Hjelm 1.
lynx torqvilla. Anholt 1.

Turdus iliacus. Anholt 1 ; 16 Yindrosler og Sangdrosler faldt.
Turdus musicus. Anholt 1.
Saxicola oenanthe. Anholt 4.
Erithacus rubecula. Anholt 2.

18de April.

Hjelm; 0. N. 0., torebet Merssejlskuling, diset, Regn; 1 Sang-
drossel faldt. Fakkebjerg Hovedfyr; 0. N. 0., diset. Regn; 1
Fuglekonge faldt.

Regulus cristatus. Fakkebjerg Hovedfyr 1.

Turdus musicus. Hjelm 1.

19de April.
Læso Rende; N. 0., torebet Merssejlskuling, Snebyger; 1
Vindrossel faldt.

T'urdus iliacus 1.

96

(1890.)

20de April.

Horns Rev ; 0. N. 0. , Kegn ; omtrent 30 Lærker , Stære og
Drosler sete ved Fyret. Anholt; 0. N. 0. , Regn; 10 Fugle faldt.
Æbelø ; N. 0. . Eegn ; 2 Sangdrosler faldt. Gjedser ; S. , Tykning
og Eegn; 5 Fugle faldt.

Turdus iliacus. Anholt (Prøve sendt fra 17 do) : 8 Vindrosler
og Sangdrosler faldt. Gjedser 3.

Turdus musicus. Anholt. Æbelø 2.

Erithacus rubecula. Gjedser 2.

Fringilla montifringilla. Anholt 2.

21de April.

Bovbjerg; N". 0., rebet Merssejlskuliug, Kegntykning; 2 Skov-
snepper og 1 Kjernebider faldt. Skagen; 0., frisk Kuling, Eegn-
tykning; flere Fuglekonger og enkelte Eødkjælke sete ved Fyret.
Læsø Trindel; 0. S. 0., Regn; 1 Sangdrossel faldt. Læso Rende;
0., laber Bramsejlskuling, overtrukket, Eegn; 19 Fugle faldt, deri-
blandt en Skovsneppe, der kom fra V. og næsten blev splittet ad
ved at tørne mod Eigningen. Kobbergrunden; 0. S. 0., Merssejls-
kuliug, Eegntykning; en Del Fugle om Fyret. Anholt; S. 0., Tyk-
ning, Regn; 78 Fugle faldt. Hesselø; S., laber Kuling, overtrukket:
fra Kl. 10 til 2 kredsede Rødkjælke og Vindrosler om Fyret:
mellem Kl. 11 og 1 hørtes af og til Regnspover. Hjelm; S. S.V.,
laber Kuling, Eegntykning; 3 Fugle faldt, men ble ve spiste af
Katte. Gjedser; S.V., overtrukket; 1 Lærke faldt.

TiHnga alpina. Anholt 3.

Scolopax rusticula. Bovbjerg 2. Læsø Rende 1.

Alauda arvensis. Gjedser 1.

Turdus iliacus. Læsø Rende 2; 6 faldt. Anholt 2; 67 faldt.
Hjelm 1.

Turdus musicus. Læsø Trindel 1. Læsø Rende 8; 9 faldt.

Saxicola oenanthe. Læsø Rende 1. Anholt 5.

Erithacus ruhecula. Læsø Rende 2. Anholt 2. Hjelm 1.

Fringilla montifringilla. Anholt 1. Hjelm 1.

Coccothraustes vulgaris. Bovbjerg 1.

97

(1890.)

22de April.

Horns Rev; S. S.V., Kegn; en stor Flok Yngle om Fyret
hele Natten, mellem 200 og 300, mest Drosler; .73 faldt paa
Dækket , heuved 60 i Vandet. Skagen ; 0. N. 0. , jevn Kuling,
skyet; mange Smaafugle sete ved Fyret. Hirtsholm; 4 Drosler
faldt. Læso Trindel; 0. S. 0., Regn; 6 Fugle faldt. Kobber-
grunden; S. S. 0. , Brarasejlskuling, Eegnbyger; en Del Fugle fløj
om Fyret ; nogle faldt i Vandet. Hesselø ; S. V. , frisk Kuling,
regndiset; flere Smaafugle rundt om Fyret Natten igjennem; 6
Fugle faldt mellem Kl. 10 og 12. Schultz' s Grund; S.V., laber
Bramsejlskuling, overtrukket; enkelte Smaafugle ved Fyret; 1 Hvid
Vipstjert faldt. Fakkebjerg Hovedfyr; S.V., taaget, Regn; 2
Fugle faldt. Skjoldnæs; V. S.V., frisk Kuling, Regn; mange Fugle
ved' Fyret hele Natten; 1 Regnspove faldt. Hammershus; V. S, V.,
laber Bramsejlskuling, overtrukket. Regn; 1 Regnspove og 3
Sjaggere faldt; 4 Stære flagrede ved Ruderne. Gjedser; S.V.,
Tykning og Regn; 2 Fugle faldt.

Oedemia nigra. Hesselø 1.

Numenius arqvatus. Skjoldnæs 1. Hammershus 1.

Phyllopseustes rufus. Læsø Trindel 1 ; 4 faldt.

Motacilla alba. Schultz's Grund 1.

Tur dus illacus. Hirtsholm 1.

Turdus musicus. Horns Rev 9; 47 faldt. Hirtsholm 1.
Læsø Trindel 1; 2 faldt. Hesselø 1; 4 faldt. Fakkebjerg Hoved-
fyr 1. Gjedser 1.

Turdus pilaris. Hirtsholm 2. Hammershus 1 ; 3 faldt.

Turdus torqvatus. Horns Rev 2; 8 faldt.

Saxicola oenanthe. Horns Rev 4; 6 faldt.

Erithacus rubecula. Horns Rev 2 ; 12 faldt. Hesselø 1.
Fakkebjerg Hovedfyr 1. Gjedser 1.

23de April.
Vyl; S. S. V. , overtrukket. Regn; 8 Stære og 30 Drosler
faldt (ikke indsendte). Skagen; V., jevn Kuling, Regn og Taage;

Vidensk. Meddel, fra den naturli. Foren. 1891. 7

98

(1890.)

9 Fugle faldt; flere Drosler fløj omkring Lyset. Læsø Trindel;
V. S. V., Regn; 1 Drossel faldt (ikke indsendt). Anholts Knob;
V., Merssejlskuling, overtrukket, Eegn; 1 Sangdrossel fandtes død
paa Dækket. Anholt ; V. , Regn ; 40 Vindrosler faldt. Æbelø ;
V., diset; 2 Fugle faldt. Christiansø; V. S. V., overtrukket; 1
Vindrossel faldt.

{Sturnus vulgaris. Vyl 8.)

Turdus iliacus. Skagen 2. Anholt 1 ; 40 faldt. Christiansø 1.

Turdus musicus. Skagen 5. Anholts Knob 1. Æbelø 1.

Turdus pilaris. Skagen 1.

Saxicola oenanthe. Æbelø 1.

Erithacus rubecula. Skagen 1.

24de April.

Læsø Rende; V., laber Brarasejlskuling, Regnbyger; 11 Fugle
faldt. Hesselø; V., frisk Kuling, diset; 8 Fugle faldt. Schultz' s
Grund; S. S. V., Bramsejlskuling, byget; flere Smaafugle om Fyre t
3 faldt. Hjelm; V. S. V. , Merssejlskuling, overtrukket, diset og
Regnbyger; 28 Fugle faldt. Stevns; 9 Fugle faldt.

Columba palumbus. Hesselø 1.

Alauda arvensis. Læsø Rende 1. Hesselø 1.

Turdus iliacus. Hesselø 1 ; 2 faldt.

Turdus musicus. Læsø Rende 4 ; 6 faldt. Hjelm 2.

Turdus pilaris. Læsø Rende 1; 2 faldt.

Saxicola oenanthe. Hesselø 1. Schultz's Grund 1. Stevns 1.

Erithacus nibecula. Læsø Rende 2. Hesselø 3. Schultz's
Grund 2. Hjelm 21. Stevns 8.

25de April.
Hirtshals; 0. S. 0. , frisk Kuling, Regn; 16 Drosler fandtes
døde (ikke indsendte). Anholt; S. 0., Regn; 30 Vindrosler faldt.
Schultz's Grund; sydlig laber Kuling, overtrukket og Regnbyger;
en stor Del Fugle sværmede om Fyret; nogle faldt i Vandet, 15
paa Dækket; om Morgenen sad omtrent 20 Drosler paa Skibet.
Hjelm; S., laber Bramsejlskuling, Regntykning; 1 Rødkjælk faldt.

99

(1890.)

Turdus iliacus. Anholt; 30 faldt (Prøve sendt fra 23de; mon
skjelnet fra T. 7nusicus?).

Turdus rnusicus. Schultz's Grund 2 ; 5 faldt.

Saxicola oenanthe. Schultz's Grund 2 ; 3 faldt.

Erithacus rubecula. Schultz's Grund 3 ; 7 faldt. Hjelm 1.

26de April.

Læsø Trindel; 0., Regn; 6 Drosler (ikke indsendte) og
12 Rødkjælke faldt. Læsø Rende; O., laber Bramsejlskuling,
Regnbyger; mange Fugle om Fyret; nogle faldt i Vandet, 6 paa
Dækket. Kobbergrunden; S. 0., Bramsejlskuling, Regn; en Del
Fugle omkring Lygten; mindst 5 faldt. Anholt; 0., Regn;
60 Fugle faldt. Schultz's Grund ; omskiftende Yind, Regnbyger ;
9 Fugle faldt paa Dækket, andre flagrede om Fyret. Hjelm; 0.,
Merssejlskuling, Regntykning; 12 Fugle faldt. Gj ed s er Rev; S.V.,
overtrukket; 1 Rødkjælk faldt.

Tringa alpina. Anholt 2.

lyiix torqv'dla. Anholt 1.

Troglodytes parvidus. Kobbergrunden 1.

Phyllopseustes trochüus. Kobbergrunden 1.

Turdus iliacus. Anholt; 35 faldne (Prøve sendt fra 23de;
mon skjelnet fra T. musicusY).

Turdus rnusicus. Læsø Rende 3. Kobbergrunden 1. Schultz's
Grund 2 ; 3 faldt. Hjelm 7.

Turdus pilaris. Kobbergrunden 1. Anholt 1 ; 17 faldt.

Turdus torqvatus. Anholt 1 ; 2 faldt.

Saxicola oenanthe. Læsø Rende 2. Anholt 1.

Erithacus rubecula. Læsø Trindel 2; 12 faldt. Læsø Rende 1.
Kobbergrunden 1. Anholt 2. Schultz's Grund 3; 5 faldt Hjelm 5.
Gjedser Rev 1.

Fringilla montifringilla. Schultz's Grund 1.

28de April.
Læsø Rende; S. S. 0., laber Kuling, skyet; 1 Sangdrossel faldt.
Tur dus musicu-s 1.

100

(1890.)

30te April.
Anholts Kîiob; V. N. V., laber Kuling og Tykning; 1 Eng-
piber faldt.

Anthus pratensis 1.

6te Maj.
Horns Rev, N. 0., skyet; 2 Fugle faldt.
Phyllopseustes ruf us 1,
Tuî'dus musicus 1.

7de Maj.

Schultz' s Grund; N. 0., laber Kuling, overtrukket, Kegn;
en stor Del Smaafugle om Fyret; 1 Løvsanger faldt. Hjelm: 0.
Bramsejlskuling, Regn; 3 Fugle faldt. Æbelo; 0., Eegn; 10 Rød-
stjerter sete ved Fyret.

Acrocephalus jjhragmitis. Hjelm 1.

Phyllopseustes trochilus. Schultz's Grund 1. Hjelm 1.

Ruticilla phoenicura. Hjelm 1.

8de Maj.

Skagens Rev\ 0., laber Bramsejlskuling, overtrukket; 1 Rød-
stjert fandtes død paa Dækket. Kobbergrunden ; 0. S. 0. , laber
Bramsejlskuling, Regntykning; mange Smaafugle fløj om Lygten;
5 faldt paa Dækket, flere i Vandet. Hesselo; S. O., flov Kuling,
diset; en større Mængde Løvsangere, Rødstjerter og andre flagrede
om Fyret mellem Kl, 12 og 3. Hjelm; stille, Taage; 1 Gjerde-
sanger faldt.

Sylvia curruca. Hjelm 1.

Ruticilla phoenicura. Skagens Rev 1. Kobbergrunden 4.

Erithacus rubecula. Kobbergruuden i.

9de Maj.
Horns Rev; S. 0., skyet; 3 Fugle faldt; en Stormsvale sad
en Tid paa Skibet. Kronborg; 0., skyet, svag Kuling; 1 Rød-
stjert faldt. Rotnsø; 0. S. 0., byget; 1 Løvsanger faldt. Æbelø;
S. 0., diset; 4 Rødstjerter og 2 andre Smaafugle sete ved Fyret.

101

(1890.)

Skjoldnæs ; 0., frisk Kuling, graat ; i Nattens Løb fløj flere Fugle
mod Fyret; 2 faldt.

Acrocephalus phragmitis. Skjoldnæs 1.

Phyllopseiistes trochilus. Romsø 1.

Saxicola oenanthe. Horns Rev 2. Skjoldnæs 1.

Praticola rubetra. Horns Rev 1.

Ruticilla phoenicwa. Kronborg 1.

10de Maj.

Hesselo; 0. S. 0., frisk, overtrukket, en stor Mængde Smaa-
fugle flagrede om Fyret; 6 faldt mellem Kl. 11 og 2*/2. Hjelm;
S. 0., Bramsejlskuling, overtrukket; 18 Fugle faldt. Romso; 0. S.Ø...
diset; 2 Løvsangere faldt. Gjedser Rev, Ö., overtrukket; 3 Smaa-
fugle faldt paa Dækket.

Troglodytes parvidus. Hjelm 1.

Sylvia curi'uca. Gjedser Rev 1.

Sylvia cinerea. Gjedser Rev 1.

Phyllopseustes trochilus. Hesselø 4. Hjelm 3. Romsø 2.

Ruticilla phoenicura. Hjelm 7.

Erithacus rubecula. Hjelm 1.

Muscicapa atricapilla. Hesselø 2. Hjelm 6.

Jhiscicapa grisola. Gjedser Rev 1.

Ilte Maj.

Hanstholm; østlig frisk Kuling, overtrukket, fin Regn; en
utallig Mængde Smaafugle kredsede om Fyret; 4 faldt; Regnspover
bleve sete.

Saxicola oenanthe 1.

Ruticilla phoenicura 2.

Muscicapa atricapilla 1.

12te Maj.

Skagen; S. og S. 0. , stormende Kuling, overtrukket. Regn;

flere Regnspover fløj omkring Fyret; ingen faldt. Læso Trindel;

S.Ø., Regn; 1 Sjagger faldt. Læso Rende; S. 0., Merssejlskuling,

overtrukket; 4 Smaafugle faldt; en Svale opholdt sig en kort Tid

102

(1890.)

paa Skibet, forsøgte paa at flyve bort, men faldt i Vandet. Hesselø ;
0. S 0., stiv Kuling, overtrukket; 1 Tornskade og 1 Rødstjert
faldt mellem Kl. 10 og 12. Hjelm; S. 0. , trerebet Merssejls-
kuling, senere Bramsejlskuling, Kegnbjger; 40 Smaafugle faldt.

Lanius collyrio. Hesselø 1.

Hirundo urhica. Hjelm 1.

Sylvia curruca. Hjelm 1.

Sylvia cinerea. Hjelm 1.

Acrocephalus phragmitis. Hjelm 4.

Phyllopseustes trochilus. Hjelm 15.

Phyllopseustes ntfus. Hjelm 1.

Turdus pilaris. Læsø Trindel 1.

Saxicola oenanthe. Hjelm 1.

Ruticilla phoenicura. Læsø Rende 3. Hesselø 1. Hjelm 7.

MuscicaiJa atricapilla. Hjelm 9.

Muscicapa grisola. Læsø Rende 1.

15de Maj.

Horns Hev ; S. V. , skyet ; 1 Stær og 1 Rørspurv fandtes
døde paa Dækket. Skagen; S. Y., flov Kuling, Taage; mange
Smaafugle ved Fyret. Hjelm ; Y. N. Y. , torebet Merssejlskuling,
Regntykning; 1 Broget Fluesnapper faldt.

Sturnus vidgaris. Horns Rev 1.

Muscicapa atricapilla. Hjelm 1.

Emberiza schoeniclus. Horns Rev 1.

16de Maj.
Hirtsholm; 6 Fugle faldt. Læso Rende; Y., Bramsejlskuling,
skyet; 3 Fugle faldt.

Phyllopseustes trochilus. Hirtsholm 1. Læsø Rende 1.
Turdus musicus. Hirtsholm 1.
Tur dus pilaris. Hirtsholm 2.
Praticola rubetra. Læsø Rende 2.
Ruticilla phoenicura. Hirtsholm 2.

103

(1890.)

20de Maj.
Hjelm; 0. S. 0., torebet Merssejlskuling, Regntykning; 1 Torn-
sanger og 1 Gulbuget Sanger faldt. ■ "
Sylvia cinerea 1.
Hypolais icterina 1.

21de Maj.

Skjoldnæs; N. N. V. , svag Kuling, Regn og stærk Lynild;
hele Natten kredsede mange Fugle om Taarnet og fløj mod Ruderne ;
ir> fandtes om Morgenen døde.

Totanus calidr^is 1.

Sylvia cinerea 3.

Sylvia nisoria 1.
' Sylvia atricapilla 1.

Sylvia hortensis 3.

Hypolais icterina 1.

Acrocephalus phragmitis 1.

Ruticilla phoenicura 1.

Muscicapa atricapilla 1.

16de Juli.
Horns Rev; V., skyet; en ung Terne faldt.
Sterna hirundo 1.

28de Juli.
Skjoldnæs; S.V., flov Kuling, overtrukket. Regnbyger; 1 Ryle
fandtes død.

Tringa alpina 1.

14de August.
Horns Rev; S., Regnbyger; 1 Stenpikker faldt.
Saxicola oenanthe 1.

104

(1890.)

18de August.

Christiansø; S. 0., laber Brarasejlskuling; Træk af Smaa-
fugle over Øen. Hammershus; S. 0. , laber Kuling, overtrukket,
Kegn; 10 Sraaafugle ved Ruderne, 5 faldne. Gjedser Rev; om-
løbende Vind, Regnbyger, Torden; fiere Fugle fløj om Fyret; 4 faldt.

lynx torqinlla. Gjedser Rev 2.

Sylvia curruca. Hammershus 1.

Sylvia cinerea. Hammershus 1.

Sylvia hortensis. Gjedser Rev 1.

Phyllopseustes trochilus. Hammershus 2. Gjedser Rev 1.

Muscicapa atricapilla. Hammershus 1.

19de August.

Læsø Trindel ; 1 Engsnarre faldt. Stevns ; 0. , overtrukket,
diset; stærkt Træk af Sangere, der opholdt sig ved Fyrets Ruder
til Dag. Gjedser Rev ; omløbende Vind, Regn og Torden ; 1 Gjerde-
sanger faldt.

Crex pratensis. Læsø Trindel 1.

Sylvia curruca. Gjedser Rev 1.

22de August.

Hanstholm; S.V., næsten Storm, Regn; en Del Fugle kred-
sede om Fyret, Ænder, Regnspover og andre Vadefugle; nogle faa
faldt. Skagens Rev; V. S. V., rebet Merssejlskuling, Regnbyger;
om Morgenen fandtes en Gul Vipstjert død.

Eudromias morinellus. Hanstholm 1 .

Tringa canutus. Hanstholm 1.

Motacilla flava. Skagens Rev 1.

27de August.
Christiansø; S.V., Merssejlskuling, Regn; Smaafugle træk-
kende. Hammershus; V., Bramsejlskuling, overtrukket, Regn; en
Del Smaafugle ved Ruderne.

105

(18900

10de September.

Horns Rev, N. V., skyet; omtrent 20 Stære og Drosler kred-
sede om Fyret; 1 Islandsk Ryle faldt. Schultz' s Grund; vestlig
Bramsejlskuling, overtrukket, diset; flere Smaafugle om Fyret.
Gjedser Rev; N. V., laber Bramsejlskuling, overtrukket; enkelte
Smaafugle ved Lygten; 1 faldt.

Tringa canutus. Horns Rev 1.

Erithacus ruhecula. Gjedser Rev 1.

Ilte September.
Christiansø; N. Y., Bramsejlskuling, Regn; Smaafugle ved
Fyret.

14de September.

Horns Rev; N. V., overtrukket; omtrent 8 Drosler om Fyret;
1 faldt ; de andre fløj bort ved Dag. Egense ; V. S. V., laber Kuling,
overtrukket; Kl. 11 Aften fløj en Spidsand mod Fyret og knuste
sit Hoved og en af Fyrets Ruder.

Anas acuta. Egense 1.

Turdus viusicus. Horns Rev 1.

15de September.

Horns Rev ; KV., skyet ; enkelte Fugle om Fyret en kort
Tid; 2 faldt. Lodbjerg; S.V., Taage; en Del Stære flagrende mod
Ruderne, flere døde (ikke indsendte). Schultz' s Grund; stille,
overtrukket; en Del Smaafugle om Fyret hele Natten.

Turdus musicus. Horns Rev 1.

Turdus torqvatus. Horns Rev 1.

16de September.

Horns Rev; S. S. 0., overtrukket; omtrent 14 Smaafugle ved
Lygten; 2 faldt. Anholts Knob; S., laber Kuling, overtrukket;
1 Sangdrossel faldt. Anholt; stille, diset; 4 Strandhjejler faldt.
Hjelm; S., laber Kuling, overtrukket, diset; 2 Horsegjøge faldt.

Charadrius sqvatarola. Anholt 1 ; 4 faldt.

106

(1890.)

Trhiffa alp'ma. Horns Eev 1.
Limnocryptes galUnula. Horns Rev 1.
Gallinago scolopadna. Hjelm 2.
Turdus musicus. Anholts Knob 1.

23de September.
Horns Rev ; S. S. 0. . skyet ; enkelte Smaafugle om Fyret
først paa Natten.

24de September.
Læso Rende; S.V., Bramsejlskuling, Regnbyger; 2 Fugle faldt.
Anthus pratensis 1.
Erithacus rubecula 1.

26de September.
Læso Rende; V., Bramsejlskuliug, skyet; 1 Rødkjælk faldt.
Erithacus rubecula 1.

27de September.
Hanstholm; stærkt diset; 3 Fugle faldt.
Charadrius sqvatarola 1.
Hæmatopus ostreologus 2.

5te Oktober.
Læso Rende; V. S. V., Bramsejlskuling, Regnbyger; 1 Srtand
fløj mod Fyret og brækkede den ene Vinge.

6te Oktober.
Horns Rev; V., overtrukket; 7 Stære sete; 1 Enkelt Bek-
kasin faldt.

Limnocryptes gallinula 1.

8de Oktober.
Hesselo; 0. N. 0., frisk Kuling, Regn; en større Mængde
Drosler og andre Fugle fløj om Fyret først paa Natten; 20 faldt
mellem Kl. 8 og 11; Kl. 9 hørtes en Flok Gjæs trækkende i kort

107

(1890.)

Afstand fra Fyret fra 0. mod S. Y. Kronborg; X. Ü., Bramsejls-
kuling, klart; 1 Yindrossel faldt Kl. IOV2. Drogden; 0. N. 0.,
Regn; 2 Sangdrosler faldt paa Dækket, flere i Yandet.

Alias crecca. Hesselø 1.

Alauda arvensis. Hesselø 1.

Turdus iliacus. Kronborg 1.

Turdus musiats. Hesselø 1; 17 faldt. Drogden 2.

Fringilla montifringilla. Hesselø 1.

12te Oktober.
Horns Ret; Y., overtrukket; enkelte Fugle om Fyret; 1 Yin-
drossel fandtes død.

Tur dus iliacus 1.

13de Oktober.
Skagen; N. Y. , frisk Kuling, overtrukket, diset; flere Bog-
finker opholdt sig ved Fyret. Hammershus; Y. N. Y., overtrukket,
diset; 3 Drosler paa Ruderne.

14de Oktober.

Bovbjerg; S. Y. , Bramsejlskuling, skyet, diset; 2 Bogfinker
flagrede mod Ruderne fra Midnat. Skagen ; N. Y. , frisk Kuling,
overtrukket, diset; flere Drosler sete, 2 faldt. Læsø Trindel:
Y. S. Y., Bramsejlskuling, overtrukket ; 2 Fugle faldt. Læsø Rende ;
Y. N. Y., Bramsejlskuling, overtrukket; 7 faldt. Schultz^s Grund;
Y. N. Y., laber Bramsejlskuling, diset; flere smaa Fugle om Fyret
fra Kl. 3 til 5 Fm.; 1 Fuglekonge fandtes død paa Dækket.
Æbelø; Y., Taage; 1 Solsort og en Rødkjælk sete. Gjedser Rev;
Y. N. Y., Bramsejlskuling, overtrukket; flere Lærker om Fyret hele
Natten; 1 faldt.

Alauda ai-vensis. Gjedser Rev 1.

Troglodytes parvulus. Læsø Trindel 1.

Regulas cristatus. Schultz's Grund 1.

Turdus iliacus. Skagen 1.

Turdus musicus. Skagen 1.

108

(1890.)

Erithacus ruhecula. Læsø Rende 2.

FringiUa mo7itif7'ing'dla. Læsø Trindel 1. Læsø Rende 5.

15de Oktober.
Hesselo ; S. S. V. , laber Kuling , stærkt diset ; flere Stære og
enkelte Rødkjælke kredsende om Fyret fra omtrent Kl. 8 til henimod
Midnat. Æbelø; S., diset; 1 Solsort set ved Fyret.

16de Oktober.

Bovbjerg; S.V., Regntykning, Torden; mange Stære flagrede
paa Ruderne hele Natten; 1 Lærke fandtes død (ikke indsendt).
Skagen ; S. V. , stærke Regnbyger og Dis ; enkelte Stære sete.
Æbelø; S.V., diset; 1 Stær set. Christiansø; S., laber Bram-
sejlskuling, diset; 5 Fugle faldt. Gjedser; V. S. V., overtrukket,
diset , Regnbyger ; 3 Fugle faldt. Gjedser Rev ; S. V. , Merssejls-
kuling, skyet; en Mængde Fugle om Fyret hele Natten; 13 faldt.

Alauda arvensis. (Bovbjerg 1.) Christiansø 5.

Sturnus vulgaris. Gjedser 2. Gjedser Rev 6.

Turdus musicus. Gjedser 1. Gjedser Rev 6.

Erithacus 7'ubectda. Gjedser Rev 1.

17de Oktober.

Bovbjerg; S. 0. , skyet, byget; 1 Fuglekonge og 1 Rødkjælk
flagrede paa Ruderne hele Natten. Skagen; V. S. V., jevn Kuling,
skyet; enkelte Bogfinker sete. Læsø Rende; S., laber Kuling,
skyet; 1 Blaamejse faldt. Hjelm; S.V., laber Brarasejlskuling,
Regnbyger; 1 Stær faldt.

Sturnus vulgaris. Hjelm 1.

Parus coeî'uleus. Læsø Rende 1.

18de Oktober.
Bovbjerg; 0., laber Kuling, Regnbyger; mange Stære flag-
rende paa Ruderne; 1 Lærke fandtes død (ikke indsendt). Anholts
Knob; V. S. V., laber Kuling, overtrukket og Regn; 2 Sangdrosler,
kommende fra N., fløj mod Fyret Kl. 7 Aften, den 17de, og faldt.

109

(1890.)

Hesselø; N. N. 0., laber Kuling, regadiset; 2 Stære, nogle Fugle-
konger og Rødkjælke ved Fyrets Ruder fra Kl. 8V2 Aften til henad
Kl. 4 Morgen. Schultz s Grund; N. 0. , laber I^uling, skyet;
1 Rødkjælk faldt paa Dækket. Hjelm; N., laber Kuling, Regn-
byger; 1 Enkelt Bekkasin faldt. Gjedser Rev; stille, overtrukket;
4 Fugle faldt, ellers ingen sete.

Limnocryptes gallinula. Hjelm 1.

Alauda arvensis. (Bovbjerg 1.) Gjedser Rev 3.

Turdus musicus. Anholts Knob 2. Gjedser Rev 1.

Erithacus rubecula. Schultz's Grund 1.

19de Oktober.

Horns Bev; N. 0., Regnbyger; 2 Sjaggere faldt. Bovbjerg;
K,' klosrebet Merssejlskuling, overtrukket. Regnbyger; mange Stære
og 1 Drossel flagrede paa Ruderne. Læso Trindel ; N. 0., trerebet
Merssejlskuling, overtrukket; 1 Sangdrossel faldt. Hjelm; N. 0.,
Undersejlskuling, Regntykning; 1 Krikand og 1 Vindrossel faldt.

Anas crecca. Hjelm 1.

Tur dus iliacus. Hjelm 1.

Turdus musicus. Læsø Trindel 1.

Tuî'dus pilaris. Horns Rev 2.

20de Oktober.

Sprogø; N. 0., torebet Merssejlskuling; 1 Skovsneppe kom
flyvende fra 0. Kl. 7 Aften, den 19de, og slog sig ihjel mod Fyret;
Næb og Ansigt vare knækkede og Brystet flaaet op.

Scolopaæ rusticula 1.

21de Oktober.
Horns Rev; 0. S. 0., skyet; 1. Lærke faldt.
Alauda arvensis 1.

22de Oktober.
Horns Rev; V., Regnbyger; 1 Sjagger faldt. Skagen; IST, 0.,
flov Kuling, skyet; flere Fuglekonger sete. Hesselo; N". N. 0.,

110

(1890.)

laber Kuling, byget; omtrent 15 Stokænder kom flyvende fra X. 0.
mod Fyret Kl. 10 Aften; 3 faldt med Brystet knust.

Anns boscas. Hesselø 1 ; 3 faldt.

Turdus pilaris. Horns Eev 1.

23de Oktober.
Horns Rev; V., Regnbyger; nogle enkelte Fugle ved Lygten;
1 Stær faldt.

Sturnus vulgaris 1.

25de Oktober.
Hjelm; S.V., Merssejlskuling, Regntykning; 1 Vindrossel faldt.
Turdus iliacus 1 .

28de Oktober.
Skagen; N., flov Kuling, overtrukket. Snebyger; enkelte
Fuglekonger ved Fyret.

1ste November.
Vyl; S. S. 0., graaskyet; enkelte Lærker og Drosler flagrede
mod Lygten. Bovbjerg; S. 0. , laber Kuling, overtrukket, diset;
1 Lærke flagrede paa Ruderne det meste af Natten.

2den November.
Vyl; S. 0., graaskyet; 3 Fugle faldt.
Sturnus vulgaris 2.
Tur dus merula 1.

3dje November.

Blaavands Huk; S. 0., torebet Merssejlskuling, Regntykning;
en Del Stære flagrede ved Ruderne; 1 Lærke faldt. Læsø Rende;
S., Bramsejlskuling, skyet; 1 Skovsneppe faldt.

Scolopax rusticida. Læsø Rende 1.

Alauda arvensis. Blaavands Huk 1.

Ill

(1890.)

5te November.

Vyl; 0. N. 0., overtrukket; 4 Fugle faldt. Horns Rev,
0. S. 0. , overtrukket ; enkelte Lærker af og til om Fyret. Hirts-
hals ; S. 0. , Regndis ; 4 Drosler fandtes døde (ikke indsendte).
Dueodde Hovedfyr; sydlig Bramsejlskuling , overtrukket; Kl. 6,9
Aften kom 1 Bjergand flyvende mod Fyret fra N. og knuste en
af Ruderne; den faldt ned i Vagtkammeret og var da ikke død
endnu.

Fuligula marila. Dueodde Hovedfyr 1.

Alauda arvensis. Vyl 1.

Sturnus vulgaris. Vyl 1.

Erithacus rubecula. Vyl 2.

6te November.

Blaavands Huk; 0. N. 0., laber Kuling, Regntykning; nogle
Lærker og Stære ved Fyret; 2 Lærker faldt. Skagen; 0. og
S. 0., jevn Kuling, Regn; 1 Stær og 1 Drossel sete. Læsø Trindel;
S. S. 0. , Merssejlskuling, Regnbyger; mange Smaafugle kredsede
om Fyret; 2 faldt paa Dækket, nogle i Vandet, Kobhergrunden;
S., Merssejlskuling, Regntykning; flere Fugle faldt i Søen, 3 paa
Dækket. Hesselo; S. S. 0. , frisk, regndiset; enkelte Drosler og
Rødkjælke flagrede om Fyret fra Aften til Daggry; 7 Fugle faldt
mellem Kl. 12 og 4. Hjelm; S. S.V., Merssejlskuling, Regn- og
Snetykning ; 1 Solsort faldt. Æhelo ; S. S. V., Regn ; 1 Solsort set.

Alauda arvensis. Blaavands Huk 2. Læsø Trindel 1.

Parus coeruleus. Hesselø 1.

Turdus iliacus. Læsø Trindel 1. Hesselø 1; 4 faldt.

Turdus merula. Kobbergrunden 2. Hesselø 1. Hjelm 1.

Erithacus rubecida. Hesselø 1.

Emheriza nivalis. Kobbergrunden 1.

7de November.
Blaavands Huk; S.o., enrebet Merssejlskuling; 2 Lærker
faldt. Skagen ; S. V. og S., jevn Kuling, overtrukket, diset ; mane

112 ,

(1890.)

Drosler, enkelte Stære og Eødkjælke ved Fyret; 7 Fugle faldt.
Læsø Trindel: S., Bramsejlskuling , overtrukket; 1 Solsort faldt
paa Dækket, flere i Vandet. Læsø Rende: S., Bramsejlskuling.
skyet; nogle Smaafugle fløj hele Natten om Fyret; 1 Solsort faldt.
Hesselø ; S. , flov Kuling , diset ; hele Natten Fugle kredsende om
Fyret; 11 faldt. Schults's Grund; sydlig laber Bramsejlskuling,
overtrukket og diset; flere Drosler om Fyret; 3 faldt. Hjelm:
S. S. V., Bramsejlskuling, Tykning og Taage; 1 Stær faldt. Sejro:
S. S.V., overtrukket og diset; 4 Fugle faldt. Drogden; S. S. V.,
Bramsejlskuling, overtrukket; en Del Smaafugle sværmede om Fyret;
1 Eødkjælk faldt.

Scolopax rusticula. Hesselø 1. Sejrø 1.

Alauda arvensis. Blaavands Huk 2. Hesselø 1. Sejrø 1.

Sturnus vulgaris. Skagen 1. Hesselø 1; 2 faldt. Hjelm 1.
Sejrø 1.

Turdus iliacus. Hesselø 1 ; 2 faldt.

Turdus pilaris. Skagen 4. Hesselø 1. Schultz's Grund 1.

Turdus merula. Skagen 1. Læso Trindel 1. Læsø Eende 1.
Hesselø 1 ; 3 faldt. Schultz's Grund 2. Sejrø 1.

Erithacus ruhecula. Drogden 1.

Emberiza nivalis. Skagen 1. Hesselø 1.

8de November.

Horns Rev; S. S. 0., enrebet Merssejlskuling , skyet; en Del
Lærker og Stære om Fyret ; 4 faldt. Skagen ; 0. S. 0. , jevn
Kuling, overtrukket, diset; enkelte Lærker og flere Drosler ved
Fyret; 5 faldt. Anholts Knob; S. S. 0. , Bramsejlskuling, over-
trukket og diset; mellem Kl. 8 og 9 Aften, den 7de, var Fyret
omsværmet af en Del Fugle; 3 faldt. Anholt; 0. S. 0. , jevn
Kuling, regntykt ; 50 Fugle fandtes døde ; men flere vare sikkert
faldne i Vandet. Hjelm; S. S. 0., rebet Merssejlskuling, Tykning;
4 Fugle faldt. Skjoldnæs; S. 0., flov Kuling, graat; flere Fugle
kom til Fyret i Løbet af Natten, Stære og Drosler.

Alauda arvensis. Horns Eev 3. Skagen 1.

113

(1890.)

Shirims vulgaris. Horns Rev 1. Skjoldnæs 2.
Regidus cristatus. Anholts Knob 1
Turdus iliacus. Skagen 2, Anholt 1 ; 5 faldt..
Turdus pilaris. Skagen 2, Anholt 1; 20 faldt. Skjoldnæs 1.
Turdus merula. Anholts Knob 1. Anholt 2; 25 faldt.
Hjelm 4.

Erithacus ruhecula. Anholts Knob 1.

9de November.

Blaavands Huk; 0., ]!ilerssejlskuliug, diset: Lærker, Drosler
og Eødkjælke kredsede om Fyret; 2 Fugle faldt (1 sendt). Skagen:
S. 0. , jevn Kuling , overtrukket , diset ; 1 Solsort og enkelte andre
Drosler sete ved Fyret. Læsø Trindel ; 0. S. 0. , Merssejlskuling,
overtrukket ; 2 Drosler faldt. Læso Rende : S. 0., Merssejlskuling,
overtrukket; 2 Solsorter faldt. Kobbergrunden; S. 0., enrebet
Merssejlskuling, Regn og Tykning; 5 Fugle faldt paa Dækket, flere i
Søen. Hesselo; S. 0. , frisk Kuling, diset; en stor Flok Solsorter
kredsede om Fyret fra Kl. 6 til 1; 14 faldt mellem Kl. 6^'2 og 10;
1 Sortand faldt Kl. 3V4 Morgen; den knuste en af de sydøstlige
Ruder og faldt død ned inde i Taarnet med Brystet opskaaret og
venstre Yinge afskaaren. Sejro ; S. 0., Merssejlskuling, overtrukket,
diset; 5 Fugle faldt. Refsnæs; 0. S. 0. , tyk Luft; en Skovsneppe
fløj mod Fyret fra X. 0. Æbelø; S. 0., diset; 1 Lærke faldt.
Skjoldnæs; S. S. 0. og S. 0. , frisk Kuling, graat; enkelte Fugle
fløj mod Fyret; 1 Hjejle faldt; en Skovsneppe fangedes levende.

Oedemia nigra. Hesselø 1.

Gharadrius pluvialis. Skjoldnæs 1.

Ægialitis cantiana. Blaavands Huk 1.

Scolopax msticula. (Blaavands Huk 1.) Refsnæs 1. (Skjold-
næs 1.)

Alauda ai-vensis. Kobbergrunden 1. Sejrø 1. Æbelø 1.

Turdus pilaris. Læsø Trindel 1. Sejrø 1.

Turdus merida. Læsø Trindel 1. Læsø Rende 2. Kobber-
grunden 4. Hesselø 1; 14 faldt. Sejrø 2; 3 faldt.

Vidensk. Meddel, fra den naturh. Foren. 1891. 8

114

(1890.)

10de November.
Blaavands Huk ; sydlig Bramsejlskuling, overtrukket; 1 Lærke
faldt (ikke indsendt). Horns Rev, S. 0. , Bramsejlskuling, skyet;
2 Fugle faldt. Bovbjerg; S. 0., laber Kuling, Tykning; 1 Lærke
og 1 Stær flagrede paa Ruderne. Hirtshals; S. V., diset; 3
Drosler fandtes døde (ikke indsendte). H amtner shus ; stille, Regn;

1 Stær og 5 Fuglekonger ved Ruderne.

{Alauda arvensis. Blaavands Huk 1.)
Regulus cristatus. Horns Rev 1.
Turdus vierida. Horns Rev 1.

Ilte November.
Blaavands Huk; Ö. , Bramsejlskuling, overtrukket; 1 Lærke
og 1 Rødkjælk faldt (ikke indsendte). Vyl; S. S. 0. , overtrukket
5 Fugle faldt. Horns Rev; S. S. 0., Merssejlskuling, overtrukket

2 Fugle faldt. Skagen; S. og S. 0. , jevn Kuling, Taage og Dis
flere Drosler ved Fyret; 7 faldt. Læso Trindel; S. 0. , Regn
2 Fuglekonger faldt. Hjelm; S. 0. , laber Bramsejlskuling, Tyk-
ning; 1 Stær faldt.

Ålauda arvensis. (Blaavands Huk 1.) Horns Rev 1.

Sturnus vulgaris. Vyl 1. Hjelm 1.

Regulus cristatus. Vyl 1. Læsø Trindel 2.

Turdus iliacus. Vyl 1.

Turdus pilaris. Skagen 4; 7 faldt. ...

Turdus merida. Horns Rev 1.

Erithacus rubecida. Vyl 2.

12te November.
Horns Rev; S. S. 0., Bramsejlskuling, Regnbyger; enkelte
Fugle om Fyret; 1 Vindrossel faldt. Læso Rende; S. S. 0.,
Bramsejlskuling, overtrukket; 1 Lærke faldt. Anholt; 0. S. 0.,
jevn Kuling, Regnbyger; 40 Drosler faldt. Schultz s Grund;
S. 0. , laber Kuling , overtrukket ; en Del Smaafugle om Fyret.
Æbelo; 0. S. 0., Taage; 1 Lærke, 2 Fuglekonger og 1 Rødkjælk

115

(1890.)

sete. Skjoldnæs; S. 0., flov Kuling, graat og Eegn; mange
Smaafugle hele Natten omkring Fyret; 2 faldt. Hammershus;
0. S. 0. , Bramsejlskuling , diset, Eegn; 3 Fuglekonger og 1 Eød-
kjælk sete ved Euderne.

Ålauda arvensis. Læsø Eende 1. Skjoldnæs 1.

Regulus cristatus. Skjoldnæs 1.

Turdus iliacus. Horns Eev 1. Anholt; 20 faldt (Prøve
sendt fra 8de).

Turdus pilaris. Anholt; 20 faldt.

13de iSTo vember.
Blaavands Huk; 0., laber Kuling, Eegntykning; 1 Stær
faldt; stærkt Træk af Drosler, ingen faldne. Horns Rev; S. S. V.,

«

Merssejlskuling , skyet; enkelte Smaafugle af og til ved Fyret;
1 Enkelt Bekkasin faldt. Skagen; S. 0. , jevn Kuling, Dis og
Eegn; 1 Solsort og enkelte Eødkjælke sete. Kobber grunden;
S. 0. , Bramsejlskuling, Eegn; flere Smaafugle om Fyret; en Del
faldt i Søen, 2 paa Dækket. Hjelm ; S. O., Bramsejlskuling, Tyk-
ning; 3 Fugle faldt. Hammershus; S., laber Kuling, overtrukket;
12 Smaafugle ved Euderne.

Limnocryptes gallinula. Horns Eev 1.

Alauda arvensis. Hjelm 1.

Sturnus vulgaris. Blaavauds Huk 1.

Regulus cristatus. Kobbergrunden 1.

Turdus iliacus. Hjelm 1.

Erithacus rubecula. Kobbergrunden 1. Hjelm 1.

14de November.
Blaavands Huk; S. S. 0. , Bramsejlskuling, Eegntykning; 4
Fugle faldt. Læso Trindel; S. S.V., Tykning; 3 Fugle faldt.
Hesselo; 2 Fugle faldt. Hjelm; S., Merssejlskuling, Tykning;
1 Lærke og 1 Drossel faldt (ikke indsendte). Christiansø; S. Y.,
laber Kuling, diset; 1 Vindrosssel faldt.

8*

116

(1890.)

Alauda arvensis. Blaavands Huk 3.
selø 1. (Hjelm 1.)

Regulus cristatus. Hesselø 1.
Turdus iliacus. Christiansø 1.
Turdus pilaris. Blaavands Huk 1.
ErithacKs ruhecida. Læsø Trindel 1.

Læsø Trindel 2. Hes-

15de November.

Horns Rev; S., torebet Merssejlskuling, Eegn; 4 Fugle faldt.
Skagen; S., flov Kuling, skyet og diset; flere Fuglekonger ved
Fyret. Hammershus; stille, diset, overtrukket; 1 Lærke og 2
Eødkjælke ved Enderne.

Alauda arvensis. Horns Eev 2.

Turdus jnlaris. Horns Eev 1.

Turdus merula. Horns Eev 1.

16de November.
Vyl; S.V., overtrukket, Eegn; 12 Fugle faldt.
Alauda ai'vensis 3.
Sturnus vulgaris 1.
Tur dus iliacus 2.
Turdus musicus 1.
Turdus pilaris 1.
Turdus merida 4.

17de November.
Horns Rev ; S. S. V.
mange i Vandet.

Alauda arvensis 3.
Tur dus pilaris 1.
Turdus merula 2.
Eniberiza nivalis 1.

Eegn; 7 Fugle faldt paa Dækket,

18de November.
Blaavands Huk ; S. V., laber Kuling, halvklart ; 7 Fugle faldt.

117

(1890.)

Alaucla arvensis 3.
Tur dus iliacus 1.
Turdus pilaris 1.
Tur dus merula 1.
Eritkacus rubecula 1.

19de November.

Blaavands Huk; 0. S. 0., Bramsejlskuling , taaget; 1 Enkelt
Bekkasin faldt. Kobbergrunden; S.V., Bramsejlskuling, overtruk-
ket; 1 Gjerdesmutte faldt. Gjedser Rev; S. S. 0., laber Bram-
sejlskuling, Taage ; flere større og smaa Fugle fløj om Fyret; 4
faldt paa Dækket.

Lhnnocryptes gallimda. Blaavands Huk 1.

Scolopax rusticula. Gjedser Rev 1.

Alauda arvensis. Gjedser Rev 1.

Sturnus vulgaris. Gjedser Rev 1.

Troglodytes parvidus. Kobbergrunden 1.

Erithacus rubecula. Gjedser Rev 1.

20de November.
Dueodde Hovedfyr; S.V., Bramsejlskuling, overtrukket; 1
Stokand floj mod Fyret og slog sig et stort Hul i Brystet.
Anas boscas 1.

21de November.
Hirtshals; S.V., Taage; 1 Bekkasin fandtes død (ikke ind-
sendt).

3dje December.
Horns Rev; S. 0. , skyet; 1 Enkelt Bekkasin faldt. Læsø
Rende; 0., Bramsejlskuling, skyet; 1 Sortand faldt.
Oedemia nigra. Læsø Rende 1.
Limnocryptes galUnula. Horns Rev 1.

118

(1890.)

4de December.
Læsø Trindel; østlig Kuling, fin Regn; om Aftenen, den
3dje, faldt 2 Knortegjæs.
Anser torqvatus 2.

15de December.

Horns Rev, S., overtrukket; 1 Stormsvale fløj mod Rigningen
og faldt paa Dækket. Hjelm; S., Merssejlskuling , overtrukket;
1 Kvæker faldt.

Procellaria pelagica. Horns Rev 1.

Fringilla montifringilla. Hjelm 1.

17de December.
Blaavands Huk ; 0. X. 0., laber Bramsejlskuling, overtrukket ;
1 Bjergand faldt.

Fuligula marila 1.

21de December.
Anholts Knob; sydlig laber Bramsejlskuling, Snetykning,
Taage ; 1 Enkelt Bekkasin fandtes død. Æbelø ; V. N. V. , diset ;

1 Kvæker set; 2 Lærker faldt.

Limnocryptes gallinula. Anbolts Knob 1.
Alauda arvensis. Æbelø 2.

22de December.
Dueodde Hovedfyr; N. V., laber Bramsejlskuling, overtrukket;

2 Bjergænder faldt med knust Bryst.

Fuligula marila 2.

Porskj eilige Iagttagelser fra Fyrene.

Vyl Fyrskib. Terner og Maager opbolde sig i Nærheden i
Juni, Juli og August. „Strand- og Havmaager" findes i store
Flokke i September, Oktober, November og December. 26de Ok-

119

(1890.)

tober; N. V. , byget; omtrent 50 Gjæs fløj fra N. 0. mod S.V. —
N. Kromann.

Horns Rev Fyrskib. 29de Marts ; S. V. , Taage ; en Flok
Krager fløj fra S.V. til 0. N. 0. 3dje April; 0. S. 0., klart; 2
„Graaspurve" ved Skibet, fløj mod 0. 16de April; 9 Gjæs fløj
fra S. S. V. mod N. N. 0. 6te Maj ; en Flok Terner opholdt sig i
Skibets Nærhed. 15de Juni; enkelte Terner om Skibet. 21de
Juni; Terner sete af og til hele Dagen. 12te September; N. N. V.,
skyet; en Høg fløj fra 0. N. 0. til V. S. V. ; 10 Regnspover fra
N. 0. til S.V. 21de Oktober; 0. S. 0., skyet; en Høg, nogle
Krager og Smaafugle fløj mod V. Ilte November; S. S. 0., over-
trukket; en stor Del Lærker fløj forbi Skibet mod S. 0. 15de
November; S., Regn; 1 Vibe og en Flok „Ravne" fløj fra N. til S.
25cfe November; 0. N. 0. , byget; flere Flokke Ænder fløj fra N.
til S. 2den December; S. 0. , Taage; enkelte Lærker og Stære
fløj omkring og satte sig undertiden paa Skibet om Morgenen;
senere fløj de mod S. S. 0. 17de December; omtrent 20 Graagjæs
fløj fra S. mod N. 20de. December; 7 Svaner fløj mod S. —
S. Severinsen.

Bovbjerg. 26de, 27de og 28de Marts fløj store Flokke Svaner
mod N. 23de April; to Flokke Graagjæs trak mod N. I sidste
Halvdel af Maj trak daglig flere Flokke Graagjæs mod N. 15de
Oktober; 7 „Jan van Gent" (Suler) fløj fra S. mod N. 16de Oktober;
4 Svaner trak mod S. 21de Oktober; 4 Svaner mod S. 31te
Oktober; en stor Flok Svaner trak mod N. 26de November; en
Flok Svaner mod S. 20de December; to Flokke Svaner mod S,
28de December; flere store Flokke Svaner mod S. — E. Ras-
mussen.

Thyboron Kanalens Fyrskib. Paa Sandene omkring Kanalen
kom Ternerne i tusindvis sidst i April og først i Maj; sidst i
Maj og først i Juni lægge de Æg; i Dagene fra 12te til 14de
Juli døde en stor Mængde af Terne-Ungerne, vist paa Grund af
Sandflugten under en vedholdende Stormkuling fra N. V. I de
sidste Dage af Maj trak Vildgjæssene bort. 28de August og 14de

120

(1890.)

September kora en Del Vildgjæs fra N. og trak ind i Kanalen ;
begge Dage V. 1^. V., frisk Kuling, Regnbyger. 18de, 19de, 20de
og 21de September; stiv Kuling, klart; en stor 3iængde Vildgjæs,
alle kommende fra K langs Kysten; en enkelt Flok kan trække
forbi Kanalens Munding, men de fleste trække ind i Kanalen og
lejre sig paa Grundene. Piere Slags Ænder findes hele Vinteren.
— J. Nielsen.

Lodbjerg. I de første Dage af Oktober fløj flere Flokke
Vildgjæs forbi i sydlig Retning. Nogle Stære opholdt sig ved
Fyret endnu ved Aarets Slutning. — A. Kruse.

Hirtshals. 9de Marts; Viben set. Ilte Marts; Vildgjæs
trækkende mod N. — F. Frich.

Skagens Rev Fyrskib. 5te Januar; S., Merssejlskuling, Tyk-
ning ; flere større Flokke Fugle kom fra N. 0. og trak mod S.
6te Januar; store Flokke Ederfiigle trak mod S. 24de Februar;
flere store Flokke Ænder kom fra S. og fløj mod N. 0. 23de
Marts; S., taaget; i Dagens Løb fløj større Flokke Krager og
mindre Flokke Smaafugle mod N. 2] de April; 0. S. 0., Bram-
sejlskuling; mange store Flokke Ænder vedblev hele Dagen at
trække O. efter. 24de April; Kl. 10 Fm. fløj en meget stor
Ørn hen over Skibet mod S.V. 28de April; S., Bramsejlskuling;
flere store Flokke Graagjæs kom trækkende fra S. mod N. Ilte
December; Kl. 10 Fm., en større Flok Svaner kommende fra N. 0.,
flyvende ind over Land. — J. G. Steinmann og M. Rønne.

Læsø Rende Fyrskib. 13de Januar; Kl. 11 Aften fløj omtrent
12 Svaner saa tæt forbi Fyret, at Vingespidserne rørte ved Rig-
ningen. 9de Februar; en Del Knortegjæs og Ænder opholde sig
i disse Dage paa Dvalegrunden. 14de Februar; mange Ederfugle
og andre Ænder trækkende mod S. V. 8de Marts ; N. V. , Bram-
sejlskuling, klart; en stor Flok Svaner fløj mod S.V.; Lærkerne
trække nu 0. efter. 16de Marts; S. S. 0., Merssejlskuling, diset;
de første Bogfinker iaar, sammen med Lærker trækkende mod 0.
24de Marts; S., Bramsejlskuling, Regn og Taage; nogle Krager
havde søgt Ophold i Skibets Rigning, men fløj bort, da Sirenen

121

(1890.)

ved Midnat kom i Virksomhed. 27de April; flere store Flokke
Gjæs fløj mod 0. 28de April; omtrent 30 Graagjæs mod 0. 4àe
Maj; de første Terner sete. 28de August; vestlig Kuling, Regn-
byger; Flokke af den Hvide Vipstjert trækkende mod V. og S.V.
oOte August; store Flokke Maager paa Dvalegrunden. 25de Sep-
tember; daglig trække Vipstjerter, Engpibere, Svaler og andre
Smaafugle S. V. efter. 26de September; en stor Mængde Sortænder
opholde sig i disse Dage paa Dvalegrunden. 17de Oktober; S.,
laber Kuling, skyet; store Flokke Havlitter fløj mod S., en Mængde
Krager mod V. 21de Oktober; 10 Svaner mod S.V. 22de Ok-
tober; ved Solnedgang kom omtrent 30 Smaafugle flyvende fra
0., fløj nogle Gange rundt om Skibet og derefter mod V. I Dagens
Løb kom der mange Maager i Skibets Nærhed. 23de Oktober;
store Flokke Havlitter mod S. V. 27de Oktober ; N. V., Bramsejls-
kuling, Snebyger; store Flokke Alke og Havlitter flyvende i for-
skjellige Retninger, mest mod S. Desuden ses i denne Tid en
Del Knortegjæs, Ederfugle og andre Ænder flyvende i alle Ret-
ninger , dog mest mod S. V. ; i godt Vejr ligge de paa Vandet
omkring Skibet. 3 1te Oktober; flere store Flokke Alke og Hav-
litter trække S. V. efter; i nogle af Flokkene var der flere hun-
drede Fugle. Stor Samling af Maager paa Dvalegrunden. 4de
November; store Flokke Krager mod V.; Maager opholde sig stadig
paa Dvalegrunden i store Flokke. 17de November; mange Flokke
Knortegjæs i forskjelligc Retninger; ved Solnedgang fløj 8 Svaner
mod S.V. 2.5de November; N. 0. , Storm, overtrukket, 4° Frost;
mange store Flokke Ænder flyvende i forskjellige Retninger. 30te
November; meget store Flokke Knortegjæs mod 0. 7de December;
mange store Flokke Knortegjæs mod 0.; en Del Ænder i forskjel-
lige Retninger. 10de December; mange Maager, Havlitter og
andre Ænder omkring Skibet i disse Dage. 12te December; to
store Flokke Smaafugle, vist Snespurve, flyvende mod 0. 24de
December; 3 Svaner mod S. 26de December; stille, overtrukket;
en stor Mængde Fugle liggende omkring Skibet, navnlig Havlitter,
stadig syngende; i Dagens Løb fløj 12 Flokke Svaner mod N. 0.,

122

(1890.)

10 — 16 i hver Flok. oOte December; flere Flokke Svaner flyve
daglig mod 0. og N. 0. ; „man holder for, at naar Svanerne paa
denne Tid trække N. og 0. efter, da er det Tegn til, at Fjordene
ere tillagte med Is." — L. Lauritzen.

Egense. 24de Januar; Kl. 10 Fm. trak 24 Svaner fra 0.
til V., ligeledes i Løbet af Dagen flere tusinde Gjæs. 29de Ja-
nuar; Kl. 91/2 Fm. 14 Svaner fra N. N. V. 6te Februar; Kl. 2
Em. en Havørn mod S.V. 8de Februar; Kl. IIV2 Fm. 7 Svaner
kommende fra V., flyvende mod S. Ilte Februar; Kl. 9V2 Fm.
15 Svaner mod KV. 25de Marts; 0., Bramsejlskuliug , Taage;
Kl. 11 Fm. henved 50 Svaner fra V. til 0.; i Løbet af Dagen
trak en Mængde „Ravne" (Raager ?) og Krager fra S. V. til N. 0.
26de Marts; Kl. 8 Fm. 21 Svaner fra V. til 0. 15de Oktober;
S., laber Kuling, Tykning; paa Fornatten til den 16de laa store
Flokke Ænder og Gjæs i Fyrlinien ganske tæt ved Fyret; om
Dagen laa der flere tusinde Ænder, og Kl. 4^/2 Em. trak store
Flokke Graagjæs fra N. til S. 25de Oktober; flere tusinde Gjæs
laa udfor Fyret; en stor Flok Svaner trak mod 0. 3dje November;
5 Svaner og store Flokke Ederfugle fløj fra 0. mod S. V. 9de
December; Kl. 3 Em. 9 Svaner og Kl. 4 Em. 21 mod S. 0. 24de
December; flere store Flokke Svaner mod 0. 25de December;
Kl. 10 Fm. trak meget store Flokke Gjæs fra IST. mod S.; 9 Svaner
opholdt sig udfor Fyret. 30te December; mellem Kl. 2 og 3 Em.
trak flere Flokke Svaner mod KV. 31te December; Kl. 9—10
Fm. fløj store Flokke Svaner mod S. 0. — CF. Laug.

Kohbergrundens Fyrskib. 10de Marts; S. S.V., Bramsejls-
kuling, skyet; en Del Krager trak mod N. 0. — V.T. Schnipp.

Anholts Knob Fyrskib. I første Halvdel af Marts trak
Krager af og til mod 0. 5 — 6 Par Bogfinker opholdt sig paa
Skibet i flere Dage. I sidste Halvdel af Marts trak flere Flokke
Gjæs mod 0. En Gul Vipstjert fandtes død paa Dækket den lode
Maj; den havde opholdt sig paa Skibet et Par Dage (indsendt til
Museet). 16de September; 4 Bogfinker (?) opholdt sig hele Dagen
ved Skibet, men forsvandt om Aftenen. 3dje Oktober; flere store

123

(1890.)

Flokke Krager kom fra 0. og- trak mod V. , ligeledes den 1 1te
Oktober. 15de Oktober; 3 Smaafngle opholdt sig paa Dækket
om Formiddagen og forsvandt ved Middagstid. 20de November;
flere store Flokke Fugle, vist Ederfugle, ere i de sidste Dage
fløjne mod Y. — J. C. J e p p e s e n.

Hesselø. 9de Marts; Stæren kommen. Ilte Marts; Vibe
kommen. 14de Marts; Gravand og Strandskade komne. 17de Ok-
tober; S. S. V., laber Kuling, skyet; en stor Sværm Krager, kom-
mende fra 0., slog ned paa Øen; den 18de saas de endnu paa de
pløjede Marker; henimod Aften vare de forsvundne. 19de Oktober;
to Vildgjæs paa Øen; flere Flokke Graaænder have Ophold paa
Øen, dels i Moserne, dels i Strandkanten. — Fugle, der ruge paa
Øen, ere: Graaand, Gravand, Skallesluger, Sortand, Tejste, Maage,
Terne, Strandskade, Vibe. I Maj — Juni kommer en større Flok
Graagjæs, som bliver, indtil Fældetiden er overstaaet. Graaænder,
Ederfugle og andre Dykænder opholde sig i Farvandet i Nærheden
af Øen. — G. Saxtorph.

Schultz' s Grund Fyrskib. Ilte Januar; 1 Svane fløj mod
S. V. I Januar blev daglig set større og mindre Flokke Ederfugle
og andre Ænder flyvende i sydlig og vestlig Eetning, og mange
opholdt sig nær Skibet i Maanedens første Halvdel, derimod kun
faa i den sidste. Ogsaa i Februar saa man daglig Flokke af
Ederfugle og andre, dog langt færre end i Januar. I Slutningen
af Februar fløj mange større og mindre Flokke Smaafugle, mest
Lærker, mod N. V. og N. 0. Den gamle Maage, der tidligere flere
Gange er omtalt, blev ved Skibet ogsaa i Vinteren 1889—90
indtil 26de Februar. I Marts aftog Ederfuglenes Tal betydelig;
en stor Mængde Smaafugle, i større og mindre Flokke og enkeltvis,
fløj mod N. Y. (?) og N. , Lærker i langt overvejende Tal. derefter
Stære; Bogfinker, Vipstjerter og andre kom næsten daglig til Skibet
og fortsatte deres Flugt efter at have udhvilet. 3 1te Marts ved
Middagstid fløj en Svenske {Ligurhms c/doris) mod Skibets Side,
faldt i Vandet og døde (indsendt til Museet). 9de September
kom den gamle Maage tilbage til Skibet. 14de Oktober; flere

124

(1890.)

smaa Flokke Ederfuglc fløj mod S. V. og- V. , ligeledes den 16de.
Mod Aften den 16de Oktober fløj omtrent 10 Krager lavt over
Vandet mod V. 20de Oktober; flere Flokke Edorfugle nær Skibet.
22de Oktober; mellem Kl. 3 og 4 Em. fløj 15 Svaner forbi fra
S. 0. mod N. V. ; store Flokke Ederfugle liggende i Skibets Nærhed.
3dje November; flere Flokke Krager fløj om Eftermiddagen fra
N. 0. mod S. V. I November og December Ederfugle-Flokke om-
kring Skibet. — M. Dyre borg og H.Juul.

Hjelm. Paa Øen yngler: Maager i stor Mængde (de synes
at tiltage), tre Slags Terner, Strandskader, Strandløbere, Gravænder
og Eødtoppe (Skalleslugere); paa Fyrbygningerne har en Mængde
Svaler Rede. — H. J. Henningsen.

Vestborg. Af og til i taaget Vejr have enkelte Smaafugle
kredset om Fyret. I November og December var der mange Ænder
langs Kysten. — C.H.Schrøder.

Lappegrundens Fyrskib. 17de Marts; 13 Svaner mod 0.
29de April; 5 Gjæs mod S. S. 0. 26de September; 6 Gjæs mod
N. 0. Oktober: 1ste; Flokke af Ænder i forskjellig Retning.
17de; Kl. 6^/4 Fm. omtrent 30 Krager mod S.V.; Kl. 8 Fm. en
mindre Flok Krager S.V.; Kl. 4V2 Em. 6 Ænder S. 18de;
Kl. 61/2 Fm. 15 Ederfugle N. N. V. 19de; større Flokke Ænder
trak i Dagens Løb i forskjellige Retninger, mest mod S.: Kl. 8
omtrent 20, Kl. I2V2 20, Kl. IV'4 12, Kl. IV2 100. 20de; store
Flokke Ænder paa indtil 100 og mere mod S. 21de; flere
Flokke Tejster („Makrelfugle") i Dagens Løb mod S. 22de: Kl.
7^/4 Fm. 12 Ederfugle mod N. , ligeledes lidt senere en mindre
Flok, og paa samme Tid trak flere Flokke Tejster mod S.; Kl. 8
fløj 8 Gjæs mod S. 23de; Kl. 71/2 Fm. 8 Ederfugle S.; ved
Middagstid 60 Ænder S. 24de; V., Bramsejlskuling, skyet; hele
Dagen et ualmindelig livligt Træk af Fugle, Ederfugle trækkende
mod N. N. V., andre Ænder og Tejster mod S. 25de; Kl. 71/2 Fm.
11 Ederfugle S. 26de: mellem Kl. 7 og 8 Fm. trak omtrent 50
Krager tværs over Sundet fra Skaane^ 27de; Kl. 3 Em. trak to
Flokke Tejster, paa 60 — 70, mod S.; nogle Krager trak i Dagens

125

(1890.)

Løb over Sundet fra Skaaue. 28de; flere større Flokke Tejster
mod S. 29de\ store Flokke Tejster, paa omtrent 150, trak mod
S. i Løbet af Formiddagen. 30te: Kl. 8 Fm. 40—50 Tejster mod
N.; Kl. IV 2 Em. 10 Krager S. Y.; Kl. 4 Em. 8 Ederfugle X. V.
3ite Kl. 8 Fm. 40 Tejster mod S. November: åde: Kl. 8 Fm.
11 Ederfugle N. iOde: Kl. 9 Fra. en stor Flok Ænder S. 12te;
hele Dagen Ænder flyvende i alle Retninger, i 6de: flere Flokke
Ænder S. om Formiddagen. 17de: Kl. 9 Fm. to større Flokke
Ænder mod N. 18de: Kl. 11^/4 Fm. en større Flok Ænder mod
N. 21de: Kl. 8V'4 Fm. 4 Gjæs K; Kl. S^A Em. en større Flok
Ederfugle N. 2Me; Kl. 11 Fm. 16 Gjæs K 25de; mindre
Flokke Ænder i forskjellige Eetninger om Formiddagen. 28de:
Kl. 8 Fm. 2 Ederfugle mod S. S. 0. December: 8de: Kl. 9— 10
Fm.' flere store Flokke Ederfugle mod K 10de: Flokke af Ænder
hele Dagen liggende omkring Skibet. 13de: Kl. 11 Fm. flere
Flokke Ænder og Tejster mod N. 16de; i Dagens Løb trak
store Flokke Ænder og Tejster mod N. 17de; mange, tildels store,
Flokke Ænder og Tejster mod N., Ederfugle mod N. V. 19de: om
Formiddagen to smaa Flokke Ederfugle mod X. Y. 20de; nogle
Ederfugle og andre Ænder rundt om Skibet. 23de: Kl. 10 Fm.
en Flok Ederfugle mod N. Y. 30te ; nogle Ænder paa Yandet i
Skibets Nærhed. — J.Jørgensen.

Kronborg, odje Januar; nogle Svaner mod N. 9de Oktober;
Kl. 101/2 Fm. 20 Ænder mod N. 18de Oktober; en Flok Ænder
mod N. 20de Oktober: Kl. 10—12 flere Flokke Ænder, paa
30—100, mod S. 20de November; Kl. I2V2 nogle Flokke Ænder,
paa flere hundrede, mod S. 25de og 26de November; Kl. 8^/2 en
Flok Ænder paa 70—100 mod S. 27de November: Kl. 10 V 2 Fm.
to Flokke Ænder, hver paa omtrent 50, mod N. — P.H.Gjørup.

Drogdens Fyrskib. I Efteraaret til henimod Slutningen af
November kom Smaafugle jevnlig til Fyret om Natten; enkelte
faldt i Yandet, næsten ingen paa Dækket. Søfugle bleve ofte sete
i Efteraaret i større og mindre Flokke og enkeltvis, flyvende i for-
skjellige Retninger. — R. Gommesen.

126

(1S90.)

Romsø. Af Ederfugle, Havlitter, Torskeænder og andre, der
pleje om Viutereu at opholde sig paa Gruudene omkring Øen i
store Flokke , var der ved Aarets Begyndelse og i Eftervinteren
kun faa, ved Udgangen af Marts meget faa. Midt i Oktober be-
gyndte Ederfuglene igjen at vise sig paa Flakket, kommende IST,
fra i Flokke af forskjellig Størrelse. Først i November begyndte
Havlitter og Torskeænder at komme, og flere og flere samledes
efterhaanden. I Juledagene kom mange Lysænder og lejrede sig
paa Flakket S. for Øen. Ved Aarets Slutning var der et Mylder
af Ænder. — Fra den 24de Marts til den 10de April trak næsten
hver Dag Tusinder af Krager, Alliker, Musevaager og Vildgjæs hen
over Øen fra V. mod 0. — Den 25de og 26de December opholdt
der sig en stor Mængde „Irisker" og andre Smaafugle paa Øen;
naar de satte sig paa Marken, kunde de dække en Strækning af
én eller to Tønder Land ; de fløj bort mod S. V. — • Paa Øen ruge :
„Graaænder, Spidsnæb, Gravænder, Strandskader, Piyler, Terner og
den blaa Markmaage". — F. Andersen.

Helholm. Fugle, der ruge i Nærheden, ere: „Strandskade,
Vibe, Hættemaage, Strandmaage, Spidsnæbet And, Gravgaas". —
Jfr. Dorthea Holst.

Æbelø. 2den Marts bleve de første Stære sete. 15de Marts
kom de første Gravænder. 21de April var der tre Storke paa
Øen. 27de April kom den første Forstuesvale; derefter blev ingen
set førend den 12te Maj, da adskillige vare komne. — S. Thorsen.

Strib. Ederfugle opholdt sig stadig i Lille Belt i større og
mindre Flokke fra Aarets Begyndelse til midt i April; den 18de,
19de og 20de April igjen store Flokke. 23de April trak mange
Gjæs mod N. En enkelt Flok Ederfugle blev hele Sommeren i
Beltet. 16de September trak store Flokke Graagjæs mod S. hele
Dagen. 1ste Oktober trak Himmelhunde mod S. i store Flokke.
2den og 3dje Oktober; mange Gjæs mod S. 6te Oktober; flere
Flokke Havgasser mod S. om Formiddagen. 27de og 28de No-
vember; store Flokke Ederfugle i Beltet og Svaner trækkende S.
10de December; store Flokke Brunnakker mod S. I sidste Halvdel

127

(1890.)

af December stadig „Ederfugle, Bruimakker, Haviitter, Snipper og
Havgasser" i Beltet. 3 1te December trak flere Svaner mod N. —
A.H.Andersen.

Gjedser Rev Fyrskib. 28de og 29de Januar trak store
Flokke Svaner mod 0. 15de Februar; store Flokke Svaner mod V.
22de Februar; store Flokke Svaner mod 0. 2den Marts; 0. N. 0.,
Snebyger; store Flokke Svaner trak hele Dagen mod N. 4de og
5te August; store Flokke sorte Ænder trak mod V. 17de De-
cember; omtrent 20 Svaner mod S.V. — H. Go m me s en.

Usædvanlige Tildragelser i 1890.

Fra forskjeUige Kilder.

Fulmarus glacialis.

En Stormfugl, skudt ved Mundingen af Rihe Aa midt i Ok-
tober i afmagret Tilstand, fik Zoologisk Museum gjennem Konditor
C. C. Bjerrum i Eibe.

Otis tarda.

En Stor Trappe, Han, blev skudt paa Sildestrup Strandmark
paa Falsters Østkyst, S. 0. for Nykjøbing, den 24de Juli ; den blev
udstoppet af Telegrafbestyrer Petersen og ejes nu af Baron
H. Eosenkrantz. (Dansk Jagttidende, August 1890, og Tele-
grafbestyrer Petersen, i Brev af V2 91 til Prof. Lutken.)

Lestris longicaudata.

6te Oktober indsendtes fra Baron Eosenørn-Lehn til Zoo-
logisk Museum en ung Langhalet Kjove, skudt for et Par Dage
siden i stærk Storm ved Stensore, N. V. for Saxkjøbing.

Falco gyrfalco (candlcans).

En ung Jagtfalk fandtes den 26de November død ved en
Telegrafpæl paa Refsnæs; den indsendtes af Kjøbmand O. Lund
i Kallundborg til Eftersyn paa Zoologisk Museum.

128

(1890.)

Syrrhaptes paradoxus. (Jvfr. Vidensk. Medd. for 1889 og 90.)

„Kjøbmand Lund i Kallundborg hav i et Brev bedet mig
meddele Dem, „at der midt i Marts viste sig 5 Steppehøns udenfor
Fisker Hildebrandt's Hus paa Enden af Refsnæs. Fuglene
rejste sig meget sky og trak strax bort i Retning af Samsø, da
Hildebrandt søgte at komme dem nærmere. Denne Meddelelse er
fuldstændig paalidelig"." (Prof. J.H.Chievitz, i Brev af V's 90
til Prof. Lutken.)

6te Maj bleve 3 Steppehøns sete paa en nylig tilsaaet Havre-
mark ved Glerup, N. for Mariager Fjord. (Gartner J. Chr. Jensen,
Søndergaard ved Hadsund, i Jagttidende for August 1890.)

„....Den 15de Maj saa jeg i Selskab med Apotheker Stis-
gaard to Fugle vandre i Klitterne ved Havet V. for Nordby paa
Fanø. Da jeg kom dem nær paa vel knapt 20 Alen, standsede
den ene i en lille Klitdal nedenfor mit Stade, medens den anden
løb op ad en løs Sandskraaning paa mindst 45°, udstødende en svag
Varsel-Trille , og satte sig paa Kammen af en sønderreven Klit i
samme Højde, hvori jeg stod; jeg havde al ønskelig Lejlighed til
at iagttage begge, og jeg saa, at det var Syrrhaptes paradoxus.
De vare saa lidet sky, at jeg fik klaret en Kikkert, som Stisgaard
rakte mig, uden at de derved røbede Spor af Frygt. Først efter
3_4 Minutters Forløb tog de til Vingerne og fløj bort som Duer
bag om en lille Klit mod S. Da jeg var kommen over den, saa jeg
dem løbe paa Sandet i henved 100 Alens Afstand; men nu vare
de sky og fløj mod N. — Sporet, de efterlod i Sandet, viste tre
Fortæer og en lang Fordybning af det fjerklædte Løb. ..."

„Næste Dag gik jeg i Klitterne V. for Sønderho, altsaa vel
IV2 Mil sydligere. Solen brændte, og Synet led ved Gjenskinnet
fra det hvide Sand. Jeg hørte ligesom Vingeslag af en Fugl, der
flyver op, og kunde ikke faa Øje paa, hvad det var; men jeg for-
modede, at det var en Steppehøne, da jeg gjenkjendte Sporet af
en saadan i Sandet tæt ved og en Snes Skridt derfra en hel Sti,
omtrent 8 Tommer bred, af Syr rhaptes-F oås-por , der slyngede sig
mellem de sparsomme Klitplanter. Jeg fulgte dem vel omtrent

129

(1890.)

100 Alcü, jevnlig kastende Blik fonu] for at se Flokken stige op,
hvad jeg haabede vilde ske, da Sporene vare ganske friske; men
borte var den, da jeg kom til Stiens Ende.... Sporene gik alle
samme Vej . og jeg kunde tælle 5 — 6 i samme Linie over Stiens
Brede ; men der kan gjerne have været flere Høns i Flokken,
mener jeg, da de Forrestes Spor let kunde nedtrædes af de Sidste
i det løse Sand.... Paa Fanø traf jeg ingen, der vidste noget
om deus Forekomst der paa Øen endnu. ..." (Cand. pharm. Brygger
T h. S c h i 0 1 z , i Brev af ^s/g 90 til Prof. L ü t k e n ; Iagttagelse
paa en Udflugt. Meddelelsen er ogsaa trykt i Jagttidende for Juni
1890.)

„ .... I disse Dage (midt i August) viser sig Steppehøns paa
Refsnæs i Smaaflokke paa 3 — 4 til 7 — 8 Stkr." (Kjøbmand
O. -Lund, Kallundborg, i Brev af 1^/8 90 til Prof. Lut ken.)

Grosserer B. Christensen i Kjøbenhavn fik i 1888 tre
levende Steppehøns, en Han og to Hunner, indfangede i J^iland.
De bleve satte i et stort Værelse, hvor mange andre Fugle fløj
frit omkring. I 1889 viste de ingen Tilbøjelighed til at yngle, og
den ene Hun døde; men den anden begyndte at lægge Æg i
Slutningen af Maj 1890 og lagde 5 i Løbet af nogle Dage; ét af
Æggene blev hakket itu af Papegøjer, to vare saa tyndskallede, at
de strax gik itu, de to tiloversblevne lagdes under en Due, der rugede
paa dem i 18 Dage og derefter forlod dem; hvert af dem indeholdt
da en veludviklet Kylling, der endnu viste Livstegn, efter at
Æggene havde været kolde i to Dage. Efter omtrent en Maaneds
Forløb lagde Steppehønen igjen 5 Æg, hvoraf to bleve hakkede af
Papegøjerne ; de tre andre bleve lagte under en Bantamhøne , der
desuden rugede paa 10 Æg af Dvergvagtler og 7 af Frankolin- Vagtler ;
én Steppehøne-Kylling kom frem, men blev traadt ihjel af Bantam-
høneu; i de to andre rugede Æg fandtes fuldt udviklede Kyllinger,
der dog ikke havde kunnet gjennembryde Skallen. — To af Steppe-
høne-Kyllingerne gav Grosserer Christensen til Zoologisk Mu-
seum. (En noget udførligere Beretning har Hr. Christensen

Vidensk. Meddel, fra den nafurh. Foren. ISOl. 9

130

(1890.)

givet i „Die gefiederte Welt/' XIX Jahrg. Nr. 37, Ilte September
1890.)

Upupa epops.

En Hærfugl blev set paa Bornholm en Dag i April, og
Dagen efter blev én skudt. (Joli. P. Grønbech, Kjerteminde
Apothek, i Brev af ^/lo 90 til Prof. Lut ken.) — Én blev skudt
ved Magleby paa S}d-Enden af Langeland den 27de September,
og Kropskelettet givet Zoologisk Museum af Frk. A.Hansen.

Coracias garrulus.

En Ellekrage, Han, blev skudt i Gjorslev Skov, Stevns, odje
Maj. 6te Maj bleve endnu to sete. (H. Arctander.)

Pastor roseus.

En Rosenstær blev i April fanget i en Have i Randers ; flere
vare sete. (H.S.Thuesen, i Brev af ^^!i 90 til Prof. Lutken.)

Pinicola enncleator.

Usædvanlig mange Krognæb kom trækkende hertil i Efter-
aaret. — 22de Oktober blev der ved Louisiana ved Helsingor
fanget 7, Hanner og Hunner; de vare ikke sete dér i over 20 Aar;
to af dem indsendtes til Zoologisk Museum af Hofjægermester
A. Brun. — 24de Oktober modtog Museet én, der sammen med
tre andre var fanget ved Hardenberg ved Saxkjøbing; den ind-
sendtes af Skovrider Bornebusch. — 31te Oktober blev én
skudt ved lienge ved Storehedinge. Senere enkelte skudte ved
Rodvig. 19de November én skudt ved Haarlev. (H. Arctander.)
— 22de November viste der sig 4 ved Hungsted; de bleve alle
skudte, og to af dem indsendtes til Museet af Kapt. Dinesen. —
Endnu adskillige andre vides at være skudte i Landet.

Loxia leucoptera.

Om de Hvidvingede Korsnæb i Viborg Plantage i Efteraaret
og Vinteren 1889 , se forrige Aarsberetning. I 1890 bleve ingen
sete i Januar og Februar; men i Marts og April bleve de jevnlig
iagttagne enkeltvis eller i Smaaflokke paa indtil 8. Endnu i første

131

Halvdel af Maj vare de dér; 1ste Maj blev der set 6, 7de 4 eller
5, 10de en Han og 14de, for sidste Gang, 2. De vare næsten
altid i Bjergfyr. (Stud. mag. J. C h r. E. C h r i s t i a u s e n.)

Fra tidligere Aar.

Fulntarus glacialis.

I Juli 1881 fandt min Broder Oluf Winge og jeg selv Dele
af en indtørret Stormfugl paa Holmslands Klit ved Eingkjøbing.
(H. Winge.) — Den 27de September 1889 modtog Konditor
Bjerrum én til Udstopning for Postmester Theill i Herning.
Den, vai- meget afmagret. Hvorfra den var, er ikke oplyst. (Med-
delelse til Prof. L Utk en i Brev af V2 og 1^/2 91.)

Ardea purpurea.

En Purpurhejre, skudt ved Sennels, O. for Thisted, Ilte No-
vember 1889, ejes af Forpagter F.Madsen, Færgegaard. (Jagt-
tidende for December 1889 og Meddelelse til Prof. L titken i Brev
af s/2 91.)

Ctirsorius gallicus.

En Ørkenløber blev skudt paa en sandet Brakmark paa Moen
den 1ste November 1888 og udstoppet af Telegrafbestyrer Petersen
i Stege. I dens Mave fandtes Regnorme. Den ejes nu af Baron
H. Rosenkrantz. (Telegrafbestyrer Petersen, i Brev af ^/'2 91
til Prof. Lutken.)

Motacilla melanope {hoarula, sulphurea).

13de November 1878 i mildt Yejr løb en Bjergvipstjert i
Vinterdragt, vist en Han, paa Stranden tæt N. for Kjobenliavn.
Min Broder opdagede den og gik hjem og hentede mig; da vi kom
tilbage til Stedet, var den der endnu; vi saa længe paa den i
Kikkert og tog en nøjagtig Beskrivelse af den, saa at Bestemmelsen
er udenfor al Tvivl. Den lob mest paa tor eller vaad opskyllet

132

Tang i Strandlianten og snappede ofte Insekter eller andet. Dens
riyveskrig mindede meget om den Hvide Vipstjerts tjik tjiki. De
nærmest foregaaende Dage havde det ofte vært stærk Blæst fra
S.V. og V. (H.Winge.)

Praticola rubicola.

Ilte Februar 1889 blev en Sortstrnbet Bynkefugl, Han i

Vinterdragt, funden død paa Sneen i Ribe. Den blev af Hr.

Bjerrum udstoppet for Borgerskolen i Ribe, hvorfra den senere

er tilbyttet til Zoologisk Museum. — Arten skal næsten aarlig
vise sig ved Eibe, Han og Hun sammen. (C.C.Bjerrum, i Brev
af 4/2 91 til Prof. Lut ken.)

Ruticilla titys.

25de Juni 1881 iagttog min Broder og jeg Han og Hun af
den Sorte Rødstjert i Kolding paa Ruinerne af Koldinghus, hvor
de sikkert havde Rede. De varslede ofte ; Hannen sang. (H.
Winge. Iagttagelse paa en Udflugt.)

133

Anatomiske Studier
over J^3/r/5-Slægtens vegetative Organer.

Af
V. A. Poulsen.

Med 2 litb. Tavler.
(Meddelt i Mødet den 8de Maj 1891.)

Med Undtagelse af faa og meget spredte Bemærkninger hos ganske
faa Forfattere findes ingen anatomisk Behandling af Xyridaceeme i
Litteraturen. Mine Studier over Eriocoulaceeme^) havde vist mig
saare mange og meget interessante Byguingsforhold , og det vilde
være meget ønskeligt ogsaa at faa nærstaaende Familier under-
søgte. Løseligere Iagttagelser, som jeg allerede for flere Aar
siden havde anstillet over en Xijris-kvi, der var sendt (i Alkohol)
fra Dr. Glaziou i Brasilien, havde lært mig, at den anatomiske
Lighed med Eriocaulaceerne ikke var saa stor, at der fra den Side
kunde drages systematiske Slutninger. For at udtale det strax
skal jeg allerede nu tilföje, at de omhyggeligere Studier over fiere
Arter, som jeg nu har haft Lejlighed til at göre, ikke have bragt
mig til at forandre min Mening i denne Eetning.

Det Materiale, som har staaet til min Eaadighed, har dels
været X. angustifolia sp. nov. og X. plantag hiea , begge sendte i
Alkohol og samlede af Dr. Cllazion i Rio Janeiro; dels torret Ma-
teriale af botanisk Haves Herbarium. Det har herved vist sig, at

') Cfr.: Xaturh. Foren.s vidsk. Meddelelser, 1888, p. 221.

134

en Del X/jris-AvteY let og godt lade sig opbløde til anatomisk
Brug, hvilket i Regelen ikke var Tilfældet med Eriocaulaceerne.
Endog temmelig fine, histologiske Details kunne paa denne Maade
eftervises. Jeg har benyttet mig af den Pfitzerske Alkohol-Am-
raouiak-Methode ^) ; Organstjkkerne have ligget i Vædsken i c. 24
Timer og ere derpaa udskyllede i Vand, inden de bleve skaarne.

Da det i alt ikke er saa særdeles mange Arter, jeg har
undersøgt, skal jeg begynde min Fremstilling med det specielle
Afsnit.

1. Xji'is asperata Kth.

Denne karakteristiske Xyridé, hvoraf jeg har haft opblødt
Materiale til Studium, er, som saa mange andre Arter, let kendelig
paa sine Blade. De ere kvarterlange, ridende, stærkt furede og
stride; paa begge Sider er Overhuden meget ujevn og nopret.

Et Tværsnit af Bladpladen (Tab. II, Fig. I) viser os en iso-
lateral Bygning, som man kunde vente det af et Blad, hvis Ydre
er som hos Iris; indenfor en meget ejendommelig Epidermis findes
Karstrængene omgivne af det assimilatoriske Væv og Stereomet;
Vandvæv eller specifikt Luftvæv findes ikke.

Overhuden bestaar, bortset fra Spalteaabningerne , af to for-
skellige Slags Celler, der dog begge, sete fra Fladen, ere af samme
Længde og samme, langstrakt-rektangulære Form. Udfor Kar-
strængene ere Epidermiscellerne nemlig i den Grad tykvæggede,
men ikke forvedede, at deres Lysning oftest er svunden ind til en
smal Spalte (Tab. III, Fig. VII); korte, lige, ugrenede Porer i de
radiale \ægge sætte Cellerne i indbyrdes Forbindelse og give Væg-
gene en ikke ringe Lighed med de tykke Cellulosevægge i adskillige
Frøs Endosperm. Disse fortykkede Overhudsceller ere meget höje og
temmelig smalle. Det er dem, som danne Ribberne udenpaa Blad-
siden. De lavere Celler, som bl. a. have Spalteaabningerne mellem
sig og beklæde Furerne mellem Ribberne, ere langt mere tyndvæg-

*) Morphol. Studien über die Orchideenbliithe. Heidelb. 1886, p. 4.

.35

gede, men der findes mange Overgangsformer mellem disse og hine.
Paa mit Materiale var Indholdet i alle Overhudens Celler dybt mørke-
brunt, homogent, og en Cellekærne var ikke paaviselig mere. Et
histologisk Fænomen, som med særlig Tydelighed træder frem paa
meget tynde Tværsnit gjennem Epidermiscellens Midte, kan ikke lades
uomtalt, da det synes at være temmelig enestaaende. Det bestaar
deri, at der lige under Kutikula findes et meget lavt, tomt Rum,
en svagt hvælvet Hule i Overhudscellens Ydervæg (Figg. VII og XI).
At her ikke er Tale om et eget Lag i denne af ejendommelig Lys-
brydning, men om en veritabel Spalte, have ikke alene Farvninger
med Klorzinkjod, Safranin o. a. m. vist mig; men ogsaa den Om-
stændighed taler derfor, at extremt tynde Tværsnit af Kutikulaen
ofte rives itu lige over den nævnte, lave Spalte, hvis Ydervægge
(eller Loftj derved spaanagtig krumme sig udad (Fig. VII . x).
Hvad Betydning denne besynderlige Struktur har, véd jeg ikke.
Jeg har ikke fundet den hos andre Arter, men jeg kan her anføre?
at den ogsaa gjenfindes i Blomsterskaftets Epidermisvægge ^).

Den noprede Beskaffenhed af Overhuden, som har givet Arten
sit Navn, er ikke et Indtorringsfænomen ; den beror derpaa, at de
til hinanden stødende Ender af Cellerne udadtil have korte For-
længelser (Tab. III, Fig. VIII), saa at de staa ligesom med Fod-
saaler imod hinanden. Dette iagttages naturligvis lettest paa et
Længdesnit af Bladet, og Fænomenet giver her Overhuden et ganske
ejendommeligt Udseende,

Spalteaabningerne ere, sete fra Fladen, temmelig store, hvor-
imod deres Lukkeceller og de to dem omgivende Biceller paa et Tvær-

^j Man har gjort mig opmærksom paa, at den her omtalte Hulhed
kunde være den egenlige Epidermiscelle : de store, tykvæggede Celler^
som jeg har kaldt saaledes, skulde da være et ved tidlig indtræffende
Tangentialdeliug af Overhuden dannet Hypoderm. Kun Udviklings-
historien formaar selvfølgelig at løse Spörgsmaalet, og hertil har jeg
intet brugbart Materiale. Hvis virkelig de omtalte Spalter skulde
tydes som Epidermisceller . hvad jeg ikke er tilböjelig til, vilde
X. asperata ved sin mærkelig udviklede Hypoderm afvige fra de
andre undersøgte Arter paa en meget paafaldende Maade.

136

snit (Fig. XI) vise sig yderst lave ; de ere stærkt fremspringende, men
i øvrigt af normal Form og give ingen Anledning til nærmere Omtale.
Bladets assimilerende Væv bestaar yderst paa begge Sider af
et Lag Palissader, der paa Længdesnittet vise sig at liælde lidt
opad imod Bladets Spids (Fig. VIII) ; de have midt i deres \æggG
karakteristiske, meget smaa Intercellularer, der væsenlig tillade en
Gjennemluftning i Retning af Bladets Længdeaxe. Indadtil sætte
Palissaderne sig fast paa et bugtetvægget, med store Intercellularer
forsynet, klorofylførende Parenkym, som omkring Karstrængene danner
en tydelig fremtrædende Leduingsskede. Aandehulerne dannes ude-
lukkende af Palissaderne ; de ere ikke store, og man vil paa et Tvær-
snit (Fig. XI, u) af Bladet bemærke, at de begrænses af tre Celler,
en indre og lav, til hvilken der paa Siderne støde to krumme Palis-
sader. En brachyodislv Vævordning er i denne Arts temmelig smalle
Blade næppe bragt tilveje, i al Fald höjst utydelig. I ingen af
Bladets Parenkymceller har jeg hverken her eller hos nogen anden
Äi/7^is kunnet paavise Ratider eller andre Kalciumoxalatkrystaller.

Karstrængene ere paa deres Forløb paa langs gjeunem Bladet
ledsagede af to Skeder; den ene er allerede nævnt ovenfor: det er
den ledende Parenkymskede; den er, som saadanne sædvanlig ere,
meget tyndvægget. Den anden ligger indenfor den og dannes af
en efter Karstrængens Tykkelse mere eller mindre mægtig Stereom-
belægning; den svarer ganske til de af Sch w endener i) nærmere
behandlede „Mestomskeder" i Graminébladene. Den dannes af lange,
meget tykvæggede, forvedede og porede mekaniske Celler med hæl-
dende Endevægge og af stærk gul Farve ; i denne Skede, som især er
stærkt udviklet om Bladets Kantnerver, findes ingen „Gj en nemgangs-
celler" , og Karstrængene ere ved denne mekaniske Beklædning al-
deles afsluttede fra Bladets grönue Væv. De stærkere Bladribber ere
dannede af flere (2 à 3) Karstrænge, som ere omsluttede af en
fælles Mestomskede og Parenkymskede (Tab. II, Fig. I, kg). I disse
„sammensatte" Ribber vende Hadrompartierne imod hinanden.

^) Sitzungsber. d. k. preuss. Akad. d. VViss. 1890, p. 405.

Iorr

.Ol

For øvrigt ere de enkelte Karstræng-e kollaterale og forsynede raed
Protohadromlakiine; Leptoraet er meget smaamasket og paa Siderne
begrænset af to relativt vide Stigekar. En saadan Fremskydning
af Hadroraets laterale Elementer har jeg fundet hos alle de af inig
undersøgte A)/ris-Åvtev, om end ikke i alle Karstrænge hos samme
Art, Disse vide Kar ere indbyrdes forbundne med snævrere; de
snævreste, som tillige ere Vasalprimanerne, ere Ring- og Skruekar.
Typen, hvorefter Karstrængen er bygget, er altsaa Graminétypen.

Særligt Vandvæv findes ikke i X. asperatas Blade, og andet
mekanisk virkende Væv end de nævnte Mestomskeder og de meget
fortykkede Epidermisceller gives heller ikke. Det fortjener at
fremhæves, at Bladiladens fremspringende Ribber udelukkende skyldes
Overhuden (cfr. Fig. 1) ; Karstrængene i det indre ere trods deres
hyppige Association og deres Stereom dog ikke saa tykke, at de
naa Epidermis, men ere adskilte fra denne ved grönt Væv.

Foruden Bladene har jeg af denne Art undersøgt Kioiiister-
staiulsskaftei'iie, som ogsaa let lade sig opbløde. De frembyde,
som saa mange andre A>/r/5-Arters , den Ejendommelighed, at de
paa den ene Side ere udstyrede med en lav Køl, formodentlig
frembragt ved særegne Rum- og Kontaktforhold i Knoptilstanden.

Overhuden er, skönt noget lavere end Bladets, dog i alt
væsenligt bygget som dettes. Vi træoe de samme tykvæggede
Celler, det samme brune Indhold, den samme Spalte i Ydervæggen
og endelig aldeles lignende udvidede Ender af Epidermiscellerne,
ligesom ogsaa Spalteaabningerne her ere af samme Beskaffenhed
som hist. Paa Kølen ere Overhudscellerue som i Bladets Rand,
altsaa höjere, og her findes ingen Spalteaabninger. Det under
Overhuden liggende, assimilatoriske Barkvæv udgöres af et Lag
korte Palissader; kun i Kølen ere de stærkere radialstrakte ; den
bladgröutholdige Bark afsluttes indadtil af en tydelig, kontinuerlig
Endoderm. Umiddelbart indenfor denne findes en paa Tværsnit
cirkelformet Stereomring af gule, mekaniske Celler ganske som de,
der ledsagede Bladets Mestomstrænge. Til Indersiden af denne
Ring eller rettere Cylinder støtte Stængelens Karstrænge sig; det

138

mekaniske Væv er saaledes uddanuet efter Schwendeners tyvende
Typus, for hvilken ogsaa A'. caroliniana af ham anføres som Ex-
empel. Der er imidlertid nogen Variation i Maaden, hvorpaa denne
mekanisk funktionelle Vævcylinder er udviklet. Her hos X. asperata
er den dybt furet 'paa sin Inderside, og i Purerne ligge c. 9
kollaterale, temmelig tynde Karstrænge; deres Hadrom bestaar af en
mere eller mindre buet Eække af (sædvanligvis tre) skierotiske
Stereomelementer adskilte fra den ovennævnte Endodermis, hvilket
Forhold ogsaa lader sig udtrykke saaledes, at Stereomcylinderen
paa disse Steder kun bestaar af et Cellelag. Paa de mellemliggende
Steder er den derimod adskillige Cellelag tyk, og her tindes der
lænende sig til dem, men ikke indsænket i Steromet, en Kreds af
9 andre, adskillig större Mestomstrænge indenfor. De have Proto-
hadromlakune og tydelig V-formet ordnede Kar, hvoraf de to yderste
ligesom i Bladene ere rykkede langt op paa Siderne af Leptomet.

Denne Bygning af Skaftet, hvortil blot endnu kan föjes, at
dets Midte indtages af en klorofylfri, luftholdig Marv, hvis axile
Vævs Forsvinden giver Anledning til Daunelsen af en central,
lysigen Luftkanal, er i sine Hovedtræk fælles for alle af mig under-
søgte Xijris-kriQv. En smal, assimilerende Bark, en Endoderm, en
som en mekanisk virksom, paa Indersiden mere eller mindre dybt
furet Stereomcylinder udviklet Pericykel og en Kreds af afvexlende
storre og mindre, henholdsvis med og uden Hadroralakune udstyrede,
kollaterale Karstrænge, — synes at være den i denne Familie
herskende Bygningstype. Den Celleform, som i Blomsterskaftet
anvendes mekanisk, er ganske den samme som den, vi fandt i
Bladenes Mestomskeder; forvcdede, langstrakte, meget tykvæggede
Celler, i hvis gule Vægge der findes ugrenede Porer, og som støde
sammen med stærkt hældende Endevægge, danne hos alle under-
søgte Xyris-A.\iQx denne Vævform.

2. X. iiiontivaga Kth.

Materialet af denne anselige Art har foreligget mig fra Her-
bariet, samlet af Warming i Brasilien; trods den lange Tid, i

139

hvilken det har været opbevaret, har det dog vist sig, at det
fuldkomment tilfredsstillende lod sig opbløde. Jeg har af denne
Art kun undersøgt Bladet; dette er meget langt og" ikke saa stærkt
sammentrykt som X. asperatas, alata's. laxifolia's, og andres; det
er i Tværsnit smalt ovalt.

Et tyndt Snit vinkelret paa Bladets Længderetning (Tab. II,
Fig. II) frembyder i Mikroskopet et yderst karakteristisk Billede
med nogle Ligheder, men tillige med kendelige Forskelligheder fra
det, vi fandt hos forrige Art. Yi finde for det første, at mange
Epiderraisceller, der saa vel som do øvrige have brunt Indhold,
springe dobbelt saa langt frem over Bladets Niveau, som Resten.
Disse særlig iojnefaldende staa i Regelen i smaa Grupper (Tab. III,
Fig. X) paa 2, 3 eller flere, sjældent enkeltvis. Et Længdesnit
af Bladet viser os, at Fænomenet hidrører fra den samme, men
kun mere yderlig drevne Ejendommelighed, som vi fandt hos X.
asperata, nemlig at Cellernes Ender (og her forresten ogsaa ofte
deres Midte) ere voxede nd til korte Forlængelser (Fig. IX). Disse
Celler have altsaa nöjagtig den omvendte Form af den , jeg har
paavist hos visse £r/oc«rtZ«cé-Blades Overhudsceller ^). Hos X.
monthaga findes ikke de stærkt fortykkede, mekanisk virkende
Epidermiselementer, som fandtes hos X. asperata, og jeg har heller
ikke kunnet paavise Hulen i deres Ydervægge. — Spalteaabningerne
ere som hos forrige Art.

Af Bladets indre Væv ville vi først betragte Leduingsstrængene.
I dette Blad ere disse ikke ordnede i Medianplanen, men ligge paa
begge Sider af denne; naturligvis gælder dette ikke Kantnerverne.
Saavel disse sidste som de fleste af de andre ere Karstræng-
bundter (Fig. Il, A-</), hvoraf hvert i Almindelighed bestaar af én
större Hovedstræng med Protohadromlakune og udadvendt Leptom
samt to mindre uden Lakune og med deres Hadromparti vendende
ind imod Hovedstrængen. Omkring hver saadan Karstrænggruppe er

'j F Ex. hos PaepalantJms {Actinocephalus) polyunthns, se min oven
citerede Afhandling. Tab. XII, fii;-. 1.

140

der ligesom hos forrige Art en fælles, stærkt gul Stereommasse
(Mestomskedeu) og derudenom en tyndvægget Parenkj^mskede.

Afvexlendc med disse meget iöjnefaldende og ejendommelige
Ledningssystemer findes Vævlakuncr (Fig. II, 1) (i meget gamle Blade)
eller lange, paa Tværsnit rundagtige Stiænge af klart, tyndvægget
Parenkym, aabenbart Vandvæv. Midt igjennem Bladet, adskillende
dets to Siders Karstrænge, strækker der sig en Vævplade af tættere,
klorofyl- og stivelseførende Væv ; Længdesnit viser, at dette bestaar
af langstrakte, rektangulære Parenkymceller, mellem hvis Hjörner
der findes temmelig store, trekantede Cellemellemrum. Som hos
X. asperata er Assimilationsvævet naturligvis henlagt til Rummet
mellem Overhuden og Ledningsstrængcne,' men udgor for øvrigt kun
en forholdsvis ringe Del af Tværsnittets Diameter, idet der indenfor
dets yderste Lag, der næppe er udpræget som Palissader, kun
findes et eller to Lag bladgröntholdige Parenkymceller. Disse staa
ved ganske korte Arme i Forbindelse indbyrdes, hvilket særlig be-
mærkes paa Længdesnit, samt med Parenkymskederues kun lidet
langstrakte Celler. Hverken paa det ene eller det andet Snit er
det lykkedes mig at paavise nogen tydelig Brachyodi i Klorofyl-
vævet, hvilket ganske naturlig staar i Forbindelse med dets ringe
Mægtighed og den lette og hurtige Adgang, Assimilaterne have til
de hyppige og store Parenkymskeder.

3. X. plantaginea Kth.

Af denne ved sine Blade saa særdeles let kjendelige Art, der
for øvrigt ikke findes i Universitetets Herbarier, har jeg fra Dr.
Glaziou modtaget et i Alkohol opbevaret, temmelig ungt Exem-
plar. Bladene ere meget höje , tydelig distiche og forsynede med
overmaade store og temmelig aabne Skededele. Ofte findes Bladene
drejede eller snoede ud af deres oprindelige, lodrette Stilling, og
jeg havde allerede haabet her at træffe en Afvigelse fra den i
Slægten ellers almindelige Bilateralitet i Strukturen. Dette viste
sig imidlertid aldeles ikke at være Tilfældet; Drejningen finder
først Sted saa sent, at Bladets indre Bygning paa den Tid alt

141

forlængst er anlagt og fæstnet, og endelig er det heller ikke altid
og aldrig fuldstændig, den finder Sted.

Tynde Tværsnit af Bladets Pladedel vise os paa begge Sider
en tydelig Overhud med særdeles tykke, gule, stærkt kutikulariserede
Ydervægge, men meget tynde Sidevægge. Alle Overhudsceller ere
ens med Undtagelse af Spalteaabningscellerne og Bladkantens.
Allerede fur det blotte Öje ser denne anderledes ud end Fladen.
I Tværsnit ses den alene dannet af de her ganske ualmindelig
store Overhudsceller, som ere tykvæggede og stærkt radialstrakte
med tydelig Lagdeling i de gule Vægge; det er vel ntvivlsonit, at
vi her have at göre med et specielt mod Eandeus Sønderrivning
rettet Bygningsforhold. Næsten hver Randcelles Ydervæg forlæuges
udad til et kort, kegleformet Haar, hvis hele Lysning aldeles ud-
fyldes af Fortykningslagene. I Eanden af X. asperatas Blade
findes ganske lignende, men hos X. montivaga forekomme de ikke;
her ere Cellerne blot tykvæggede. Eandhaar af den nævnte Art,
men af forskjellig Længde, Farve og Tykkelse, findes hos mange
X>iris-k\iQX\ andre Haardannelser ere (bortsete fra Eodhaareue)
mig ikke bekjendte paa disse Planters vegetative Organer. Be-
tragtes Bladranden fra Fladen, vise de nævnte, store Overhuds-
celler sig temmelig isodiametrisk-sexsidede. Blafladeus øvrige Epi-
dermisceller ere ligeledes sexsidede, men noget langstrakte.

Kutikulaeu viser en ejendommelig Skulptur hos denne Art,
idet den langs med Cellens Kontur (Epidermis tænkes set fra
Fladen) er besat med smaa, halvkugleforraede Knuder og lige oven-
over Radial- og Endevæggene har en skarp, men ikke synderlig
dyb Fure.

Spalteaabningerne ere store og tydelige, men deres Lukke- og
Biceller ere meget lave samt ikke fremspringende.

Det assimilatoriske Yæv dannes yderst af et Lag langstrakte,
sammensluttende Palissader; kun faa og meget smaa, spalteformede
Intercellularer findes i deres Radialvægge. Længdesnittet viser os
derimod langt större Mellemrum imellem dem; navnlig ere deres
inderste Ender ofte vidt adskilte. Tværsnittets smaa Intercellularer

142

blive dog större i Nærheden af Aandehulerne, hvoraf hver viser
sig indadtil begrænset af to buede, ofte L-formede, lige indenfor
Spalten sammenstødende Celler. Det indre, bladgröntholdige Væv
er mere isodiametrisk , og paa Tværsnittet viser den brachyodiske
Ordning om Karstrængenes Ledningsskeder sig meget tydelig; i
mange Henseender er Assirailationsvævet hos denne Plante saaledes
höjt udviklet. Det vil paa Tværsnittet være paafaldende, at
Parenkymskedernes Elementer ingenlunde træde frem med særlig
Klarhed ; de ere som oftest höjst ulige store , og hyppig ere flere
eller færre ikke til at skjælne fra de dem nærmest omgivende
Mesofylceller. Dette hidrører nu ingenlunde fra nogen mindre god
Udvikling af Skederne, men man vil paa Længdesnittet bemærke,
at de Celler, som sammensætte dem, og som sete fra Fladen ere
langstrakt-rektangulære , paa deres Yderside udpose Væggene i en
eller to korte Arme, med hvilke Tilslutningen til Nabocellerne
udenom dem sker. Deraf kommer altsaa deres höjst uensartede
Udseende paa Tværsnittet.

Igjennem Bladets Medianparti strækker sig paa Tværsnit en
Eække Karstrænge, enten eukeltløbende eller, som vi nu kjende
det fra de to foregaaende Arter, gruppevis samlede. Stereom-
skederno herom ere udviklede ganske som vi have set forhen.

Da denne Arts Blade ere udmærkede ved deres store Blad-
skeder, har jeg benyttet Lejligheden til at efterspore disses Byg-
ning, om hvilken man paa Forhaand kan sige, at den er dorsiven-
tral. Den er tillige saaledes udviklet, at det assimilerende Væv,
hvoraf det yderste Lag er uddannet som Palissader, er forlagt til
Skedens Yderside; her tindes en tykvægget Epidermis, som paa
Bladpladen, og talrige Spalteaabninger. Paa den morfologiske
Overside linde vi en mere storcellet Overhud, ingen Spalteaabninger,
men en Hypoderm af klare, dog ikke mekaniske Celler, som ere
særlig mægtig udviklede ovenover Skedens Midtnerve. Denne
ligger i en Kygkøl, hvis kantstillede Overhudsceller ligesom Ptandens
løbe ud i temmelig lange, glasagtige, haarformede Forlængelser,
hvori Lysningen saa godt som aldeles er udfyldt af Fortykningslag.

143

De tykkeste Karstrænge have de betydeligste Stereomskoder; hos
de tyndere indskrænkes disse til et Cellelag. Ingen af Lednings-
strængene her i Skeden ere saaledes associerede med andre, sera
vi ellers hidtil have fundet overalt i JTyz-es-Bladpladerne , men alle
løbe de enkeltvis. Udenom enhvers Stereombelægning findes en
tydelig Parenkymskede. De enkelte Yævsystemers histologiske
Ejendommeligheder ere her i Skeden ganske som i Pladen.

Med Hensyn til Inttorescensskaftets Vagina, af hvis sammen-
rullede Rande den höjre er den dækkede eller inderste, ligner den
i anatomisk Henseende mest Bladskederne. Den har imidlertid tre
Længdekøle, nemlig en paa Rygsiden og en midt paa hvert Side-
parti; i Tværsnit er dens ydre Kontur trekantet, den indre cirkulær.
De störste Karstrænge (i Kølene) have meget tynde Ledsagere.

Af Plantens Axeorganer har jeg undersøgt Blomsterstandens
Skaft og den yderst korte, lodrette, rhizomagtige , løvbladbærende
Stængel, fra hvis nederste Del Rødderne frembryde i stort Tal.

Blomsterskaftet viser sig paa Tværsnittet at have en Køl,
der ligesom hos X. asperata er dannet ved en Radialstrækning
(ligesom en lokaliseret, stærkere Palissadedannelse) i det subepider-
male Væv forbundet med en ganske analog Udvikling, en ligeledes
lokaliseret, mekanisk Forstærkning af selve de Kølen beklædende
Overhudsceller. For øvrigt er Skaftets Overhud udviklet som Bla-
denes; det assimilatoriske Barkvæv, som udadtil udgöres af tydelige
Palissader, medens det indre er et mere svampet Væv, hvortil
Palissaderne slutte sig med tydelig Brachyodi, afgrænses indadtil
af en Endoderm med Klorofyl og Stivelse i sine Celler. Indenfor
dette Grænsevæv findes en Stereomcylinder af temmelig ens Tyk-
kelse over hele Tværsnittet: den gaar jævnt over i det centrale,
klorofylløse Marvvæv, og en Kreds af afvexlende tyndere og tykkere
Karstrænge, hvis Sammensætning er ganske som hos de forud be-
handlede Arter, er indlejret i den.

Med Hensyn til den ganske korte Stængels Anatomi skal her
anføres, at den i alt væsenligt ligner Rhizomet hos Ä. angusti-
foUa, der senere skal beskrives, hvorfor jeg, idet jeg her blot

144

nævner, at deus stærkt bugtede og anastomoserende Karstrænge
ere koncentriske, i øvrigt forbigaar den.

4. X. teretifolia sp. nov. \)

Denne Art udmærker sig ved sine næsten trinde, meget lange,
straaformede Blade. Dens Yæv lader sig med stor Lethed opbløde.

I Tværsnit er Bladet næsten cirkelrundt (Tab. II, Fig. III),
idet Sammentr^'kningen kun er meget ringe. Overbudscellernes
Vægge ere stærkt fortykkede; den indre Lysning er ofte smal og
spalteformet; alle Cellerne ere imidlertid ens, paa Spalteaabnin-
gernes nær. Disse ligge i Overhudens Niveau. Man kan i det
ydre Assimilationsvæv skjælne et ydre, tydeligt Palissadelag og et
derindenfor liggende, som er mindre udpræget; begges Celler ere
korte; paa Længdesnit viser det sig, at de yderste hælde temmelig
stærkt. Aandehulerne begrænses paa Tværsnittet af de sædvanlige to
vinkelböjede Celler. Det indre Assimilationsvæv bestaar af sexkantede
Celler, hvis Intercellularrum ere större paa Længdesnittet end paa
Tværsnittet. Parenkymskederne om Mestomstrængene ere kun utyde-
lig udprægede; paa Længdesnittet ses de lettere; deres Elementer
ere kun lidet længere end brede.

Indenfor det klorofylførende Yæv findes en Kreds af 13 à 15
Ledningsstrænge omgivne hver især med tykke, gule Stereom-
niasser. Kun faa af dem ere enkelte; de fleste, skjönt her lige saa
lidt som andensteds i Xyrisbladene i noget regelmæssigt Antal, ere
de samme Karstrængbundter, i Eegelen Triader, som vi have fundet
forhen. Da der i Afhandlingens Slutning vil blive Tale om Maaden,
hvorpaa disse ejendommelige Dannelser maa forklares, skal jeg her
ikke gaa nærmere ind paa dette Spörgsmaal.

Endnu skal jeg blot tilföje, at jeg hverken hos denne eller
nogen anden Art hai- fundet de fra saa mange andre monokotyledone
Væxters Blade ellers saa vel kjendte Tværanastomoser mellem
Læn^deuerverne.

■) De nye Arter ville blive beskrevne i «Symbolæ ad floram Bras. centr,
coguosceudara, ed. Warming» i "Videnskabelige Meddelelser».

145

Tværsnittet af Blomsterstandens Skaft viser os de samme
Bygningsgrundtræk, som vi fandt hos de i det foregaaende behand-
lede Arter. Der findes en lav Køl. Epidermis, Spalteaabninger og
den klorofylførende Bark ere væsenlig som i Bladene; Endodermen
er meget tydelig, og Skaftets Marv er (ligesom det midterste Celle-
væv i Bladet) kollaberet og erstattet af en stor, axil Luftgang.

En ikke synderlig haard Stereomcylinder af jævn Tykkelse
støtter Karstrængkredsen, der her bestaar af særdeles mange (mere
end 40) Mestomstrænge , af hvilke regelmæssig hveranden har og
hveranden (lidt tyndere) mangler Protohadromlakune (Tab. II, Fig. VI;
Tab. III, Fig. XII); Hadromets forskjellige Udvikling i disse tvende
Slags Strænge er ganske, som vi allerede lærte den at kjende hos
X. asperafa.

5. X. scliizachne Mart.

Ogsaa af denne Art har jeg undersøgt opblødt Materiale, der
dog kun nogenlunde egner sig.

Den stærkt sammentrykte Bladplades Bygning er bl. a. karak-
teriseret ved den forholdsvis ringe Mægtighed, som Mestomstræng-
enes Stereombelægninger have. De mekaniske Cellers Vægge ere
heller ikke saa stærkt fortykkede og navnlig ikke haarde. som Til-
fældet ellers plejer at være; herfra danne dog Kantnerverue en
Undtagelse, idet Stereomet her er exceptionelt mægtigt. I disse
Kantstrænge findes to (mediane) Karstrænge med Hadrompartierne
vendte mod hinanden; den yderste har Protohadromlakune.

Mesofyllets Celler falde ved Plantens Torring meget stærkt
sammen; Intercellularrummene i det indre Bladkjød ere temmelig
store, de parenkymatiske Ledningsskeder omkring Karstrængene
eller Karstrænggrupperne med deres Stereombelægninger ere meget
tydelig udprægede paa Tværsnittet, og det subepidermale Cellelag
er udviklet som udprægede, om end ikke særlig lange, paa Længde-
snit heldende Palissader; paa samme Snit ses ret store, spalte-
formede Intercellularer i Palissadernes Længdevægge.

Overhudens radiale Vægge (sete paa Tværsnit af Bladet) ere
noget fortykkede, de øvrige derimod temmelig tynde; alle Yder-

Vidensk. Meddel, fra den naturh. Foren 1S91. 10

146

\ægge ligge i samme Niveau, og Celleindholclet er en homogen,
rødbrun Masse.

Blomsterstandens Skaft (Tab. II, Fig. V) har to Køle; den
ene er lav og ganske af samme Bygning som de, vi have set hos
de forrige Arter. Den anden er betydelig höjere, og i dens klorofyl-
førende Væv, en Udvidning af Stængelbarkeu , findes en eller (paa
andre Steder af Skaftet) to Karstrænge af sædvanlig Struktur med
Stereom- og Parenkymskede. Overhudscellerne paa begge Køles
Ryg løbe ligesom i Bladkanten ud i stive, spidse, brungule Haar,
hvis indre Hulhed paa Grund af Væggens mægtige Fortykningslag
er svunden ind til næsten intet (cfr. Tab. III, Fig. XIII).

Indenfor den jævne Epidermis findes et Lag Palissader samt
den øvrige, med tydelige Cellemellemrura udstyrede, klorofylholdige
Bark. Det mekaniske Væv og de dertil sig støttende c. tolv Kar-
strænge er i alt væsenligt som hos X asperata. Paa Grund af
at de lakuneførende Mestomstrænges meget vide, laterale Kar (der
paa Længdesnittet vise sig at være Stigekar) indtage et saa stort
Rum, er Leptomet i disse Strænge T-formet. Paa Inder- (Hadrom-)
siden støttes Karstrængene igjen af mekanisk Væv, idet de yderste
Marvceller her ere stærkt fortykkede. Marvens axile Parti er
gaaet tilgrunde og har givet Plads for en Lufthule.

6. X. calocephala sp. n.

Denne Plantes Blade ere, hvad Vævarterne og deres For-
deling angaar, i det væsenlige byggede som X. pkmtagmea's.

Mesophyllet er dog adskillig mægtigere, da det bestaar af flere
Cellelag; Palissaderne ere kortere, og det indre, mere svampede
Klorofylvæv viser ikke saa tydelig en brachyodisk Ordning som
hos hin nævnte Art. Dertil kommer, at alene Epidermis er til-
strækkelig til at skjælne de to Arters Blade fra hinanden, thi dens
Celler ere her smaa og tykvæggede. Fra Spalteaabninger , Aande-
hule, Karstrænge og Skeder lade hurtig sagte og let opfattelige
Skjelnemærker sig ikke hente.

Inflorescensskafternes topografiske Anatomi viser os

147

atter det kjeudte Billede; Ligheden er her störst med X asperata,
bortset fra, at Dimensionerne her ere langt betydeligere. Over-
hudens Ydervægge ligge alle i samme Niveau. Palissaderne ere
korte, og et Længdesnit viser, at de helde.

7. X. alata sp. nov.

Bladene hos denne særdeles udprægede Art falde ved Torring
meget stærkt sammen og blødes ikke godt op. Deres Bygning har
mest tilfælles med Bladenes hos X. schizac/me; Ligheden viser sig
i det relativt svage Stereom , den jævne , ikke videre fortykkede
Overhud og de heldende Palissader, der her dog ere temmelig
korte. Forskjellen ses navnlig i Tilstedeværelsen af en særdeles
k;'aftig Ribbe noget indenfor Bladpladens Kant. Det er ikke selve
Kantuerveu, men derimod den odie eller 4de fra Kanten, som saa-
ledes udmærker sig ved sin uhyre, gule Stereommasse. Haarene i
Bladets Kanter ere her særdeles lange, og Midten af Mesofyllet
er i)artivis klorofylløst, klart, kollaberende Væv.

Blomsterstaudens Skaft udmærker sig hos denne Art derved,
at de to Køle ere saa ualmindelig stærkt udviklede , saa at det
navnlig opadtil kan siges at være tovinget. I hver saadau Vinge
findos tre Karstrænge af den sædvanlige Bygning og med det
sædvanlige Udstyr. I Skaftet danner Assimilationsvævet en (paa
Tværsnit) meget smal Zone, hvorimod Stereomcylinderen er tem-
melig stærkt udviklet. Karstrængeue , hvis Sammensætning og
Lejring er som sædvanlig, udmærke sig ved deres store Kar og
(hver anden) ved den store Protohadromlakune. Stænglens indre
Marv er oblitereret og har givet Plads for en Lufttkanal.

8. X. angiistifolia sp. nov.

Denne Art har i Særdeleshed i torret Tilstand en stor ydre
Lighed med Ä. asperata, af hvilken man kunde holde den for en
smaabladet Varietet. Den anatomiske Undersøgelse , som jeg her
har været saa heldig at kunne foretage paa Alkoholmateriale,

lu*

148

indsamlet i Brasilien af Dr. Glaziou. viser imidlertid betydelige
Forskjelliglieder fra hin.

Bladene , som ere meget noprede ligesom asperatas , ere kun
paa Herbariematerialet (Glaziou Nr. 8002) stribet-furede. De ikke
torrede Exemplarer ere glatte. I Overensstemmelse hermed finde
vi da heller ikke de af fortykkede Epidermisceller dannede , me-
kaniske Strænge, som var saa karakteristiske for X. asperata, men
alle Overhudscellerne ere ens, Kantens og Spalteaabningernes herfra
undtagne. Det forekommer mig, at Bladene trods Forskjellighederne
i visse Enkeltheder dog have störst Lighed med X. montivaga s.
Det er Overhudscellernes Udposninger, der her som hist frembringe
Yderfladens Ujævnhed; Indholdet er brunt, og paa Eadialvæggene
findes korte, lige Porer. I Bladkanterne ere Overhudscellerne mere
tykvæggede; deres Ydervægge ere her paa Midten af hver Celle
udtrukne i en ganske kort, vorteagtig Udbugtning, hvilket repræ-
senterer Begyndelsen til den hos andre Arter omtalte Haardannelse.

Palissaderne ere temmelig lange og helde hen imod Bladets
Spids. Det indre Assimilationsvæv, Svampeparenkymet , bestaar af
meget kortarmede Celler. Den brachyodiske Tilslutning til Kar-
strængenes Parenkymskeder er ikke tydelig.

I Bladets grönne Væv findes omtr. sex Karstrængbundter af
den tidligere beskrevne Bygning. De indtage ikke Medianplanen,
men danne (paa Tværsnittet) en noget uregelmæssig Zigzaglinie.
En nærmere Beskrivelse af dem er ikke fornøden.

Hvad Blomsterstandens Skaft angaar, da er dets Epidermis af
samme Beskaffenhed som Bladets. Palissadevævets Celler ere
temmelig lange, og Endodermen er meget tydelig. Alle Skaftets
Karstrænge ere indsænkede i en særdeles haard , gul Stereom-
cylinder; de mindste ligge nærmest dennes ydre Periferi. I de
störste findes der i Eeglen 2 à 3 vide Stigekar paa Leptomets
Flanker. I anatomisk Henseende er der altsaa en ikke ringe
Forskjel mellem denne Arts og X. asperatas Skafter.

Jeg har haft Lejlighed til af denne Art at undersøge det
særdeles korte Rhizoiiis Bygning.

149

Ligesom hos X plantaginea ere Stængelstjkkerne uudviklede.
Karstrængfoiiøbet i Ehizomet er saare indviklet. Talrige Anasto-
moser findes i Centralcylinderen, som her ved en kun enkelte
Steder udpræget, brun, skierotisk Endoderm er skilt fra den ligesom
Centralcylinderen af stivelseførende Parenkym sammensatte Bark.
I denne findes ingen særegne Karstrænge. De , som findes i Cen-
traicylinderen, ere perihadromati ske; Veddelen er sammensat af
kortledede Stigekar, hvis Elementers oprindelige Tværvægge ere
gjennembrudte af en enkelt cirkelrund Aabning. Leptomets Be-
standdele ere her som andetsteds hos Monokotyledonerne vanskelige
at skjælne fra hverandre, da saa vel de meget korte Sirør som
disse parenk3matiske Ledsagere, Annexcellerne eller Kambiformet,
omtrent have samme Diameter.

Dersom vi nu i et kort Overblik ville samle de Træk af
JTy/ns-Slægtens anatomiske Bygning, som maatte fremgaa af oven-
staaeude Specialbeskrivelser, ville vi for det første kunne bemærke,
at Arterne let lade sig adskille alene paa anatomiske Kjendetegn.
Den saakaldte anatomiske Methode viser sig altsaa at kunne an-
vendes med stor Fordel i denne Slægts Systematik. Vi mangle
blot alle Arters Gjennemarbejdning i denne Retning.

Overhuden kan være forskjellig udviklet hos forskjellige
Arter; snart er den yderst tykvægget, ikke alene som Tilfældet
plejer at være hos Planter, der leve i tort Klima, men saa at den
eudogsaa synes at spille en mekanisk Kolle {X. asperata, teretifolia,
calocephala) \ den udmærker sig hos nogle Arter ved sin mærk-
værdige Celleform, idet Ydervæggene ere udbugtede paa de Steder,
hvor de støde sammen med deres Endevægge {X. asperata, angusti-
folia, montivaga). Atter andre Arter have forholdsvis tyndvæggede
Epidermisceller (A''. plantaginea, schizachne, alata).

Spalteaabningerne ere overalt ledsagede af Biceller; hos de
Arter, hvor de egenlige Epidermisceller danne de nylig omtalte
Fremspring, ere Spalteaabningscellerne stærkt udhvælvede, hos de
andre ligge de derimod i Overhudens Niveau.

150

Overhudscellerne i Bladets Kauter og- paa Blomsterstands-
skaftets Køl ere altid mere tjkvæggede og- radialstrakte. Her
findes ogsaa den eneste Form af Haar (Fig. XIII ) , som jeg har
truffet hos Xyris-Artenie , nemlig Udposninger fra Cellernes Midte.
De ere altid enormt fortykkede, men kunne i øvrigt være af meget
forskjellig Længde, enten ganske lave (X. angustifolia) eller middel--
lange (X asperata, scMzachne) eller temmelig lange (X alata) ; hos
nogle Arter findes de aldeles ikke (X teretifolia, montwaga).

Det mest karakteristiske for Tværsnittet af Xyrisbladet er
foruden Overhuden Mestomstrængeus Forhold.

De ere altid omgivne af mekanisk Yæv (en Mestomskede) og
parenkymatisk Ledningsskede; det mekaniske Yæv naar aldrig
Overhuden og er ikke udviklet i Form af Dragere ; dette er en
Følge af Bladets sammentrykte, bilaterale Form.

Hvad der imidlertid er nok saa ejendommeligt er den Om-
stændighed, at Karstrængene i Bladpladen i Eegelen ikke løbe
enkeltvis, men to til fire, i Almindelighed tre sammen med fælles
Stereom- og Parenkymskede. De tyndere Stræuge ere derhos
orienterede paa bestemt Maade i Forhold til den större, som de
ledsage (X. montivaga, teretifolia, asperata, angustifoUa o. a.).

Tværanastomoser af den for Monokotyledonerne almindelige
Form findes ikke imellem Xyrisbladets Karstrænge; derimod findes,
om end ikke hyppig, meget spidsvinklet tilsluttende Anastomoser
især henimod Bladets Spids. Denne Forbindelse mellem de kraf-
tigere Bladnerver iværksættes af de nysnævnte, tyndere, ledsagende
Karstrænge. Dette kan meget smukt iagttages hos X. plantaginea;
saa godt som aldeles uden Anastomoser er Bladet af X. teretifolia.

Blomsterstaudens Skaft indeholder ikke de nævnte Mestom-
associationer. Det er af en i Hovedtrækkene mærkværdig ensartet
Bygning hos alle Arter.

Dets mekaniske System er overalt en Stereomcylinder, til hvis
Inderside en dobbelt Kreds af afvexlende tyndere og tykkere Me-
stomstrænge (de sidste med Protohadromlakune) støtter sig, mere
eller mindre indlejret i det mekaniske Væv. Dette er saa vel her

151

som i Bladeue overalt sammensat af lange , gullige , meget tyk-
væggede Sklerenkymceller med forvedede Vægge og runde . lige
Porer. Differenserne mellem Arterne kan søges dels i Antallet af
Karstrænge, dels i Stereomcylinderens Tværsnitsfigur; endelig kan
Tilstedeværelsen af en eller to Køle paa Skaftet afgive gode Arts-
mærker. I sidstnævnte Tilfælde (f. Ex. X. schizachne, X. laxifolia)
har den stærkeste Køl en Karstræng (eller vel endog et Par),
hvilke ere de eneste udenfor Centralcylinderen ^).

Hos ingen Xyris-A.\i har jeg fundet Krystaller.

Dersom vi af Vegetationsorganernes Anatomi skulde drage
nogle Slutninger angaaende Xyrideernes Slægtskabsforhold, maatte
vi vel bl. a. komme til det Resultat, at der ikke ytrer sig nogen
stor Lighed med Eriocaulaceeme. Paa den anden Side vise dog
mange andre Forhold af morfologisk Natur, at disse Planter utvivl-
somt ere deres Slægtninge, og den anatomiske Uoverensstemmelse
maa da forklares ud fra andre Synspunkter. Forend flere Former
af begge Familier ere undersøgte, og eventuelle Tilknytningspunkter
ad denne Vej ere fundne, vil en nærmere Betragtning af disse
Forhold være mere eller mindre famlende.

Herpaa vil jeg derfor ikke indlade mig her. Det har kun
været Hensigten at yde Bidrag til en i anatomisk Henseende hidtil
saa godt som ukjendt Families Naturhistorie. Jeg skal slutte

') Anatomiske Undersøgelser af den florale Region bar jeg ikke fore-
taget. Jeg skal kun omtale et Forbold, som jeg bar undersøgt bos
X. laxifolia og X. angusiifolia. Disse og andre Arter bave paa
Rygsideu af deres temmelig blanke Brakteer en bredere eller smallere,
aflang, hvidlig Plet af mat Udseende. Dette er et ganske lokalt
Assimilationsorgan, hvis Celler altsaa ere bladgrontboldige og
forsynede med lutercellularer samt dækkede af en Epidermis med tal-
rige, store Spalteaabuinger. Hele det ømge Væv, hvoraf Brakteen
er sammensat, saa vel Epidermis som Mesofyl (nogle meget tynde
Karstrænge fraregnede) er overmaade stærkt sklerotiseret: Væg-
gene ere mørkebrune, Cellernes Lysning er næsten forsvunden. Det
nævnte, assimilerende Vævparti strækker sig ikke gjennem bele Brak-
teens Tykkelse, men indtager omtrent den yderste Halvdel af denne.
Vævet indenfor er skierotisk.

152

med en Tak til Hr. Prof. AY a r m i n g for det interessante Materiale,
han har stillet til min Kaadighed.

Universitetets plauteanatoraiske Laboratorium. Maj 1891.

Forklaring til Tavlerne.

Alle Figurerne ere teguede med Abbes Tegneprisma efter Seiberts
Mikroskop.

Tab. II.

Fig. I. Tværsnit af Bladet af X asperato. ej>: Overhud. fc(/: Karstræng-

gruppe.

— II. Tværsnit af Bl-aået -à^ X. montivaga. 1: Lakuner; Betegnelserne

i øvrigt som ovenfor.

— III. X. teretifolia. Tvsn. af Blad. Z: indre Lufthule ; fc(/: Karstræng-

gruppe; as: assimilerende Væv.

— IV. X. laxi folia. Tvsn. af Blomsterstandens Skaft, ca: den store

Køl; h: Bark; st: Stereomcylinder; fc, : store, k.^: smaa Kar-
strænge; 1: Marvhulen.

— V. X. schizachne. Tvsn. af Blomsterstandens Skaft. Betegnelserne

som hos forrige.
(Disse fem Figurer ere tegnede med Ocul. II perisc. og Obj. 00).

— VI. X teretifolia. (Ocul. O, Obj. V.) Tværsnit af en af de større

Karstrænge i Blomsterstandens Skaft. Ï: Protohadromlakune ;
sk: Lateralkar; ijJi: Leptom: st: mekanisk Væv.

Tab. III.

Fig. VII. X. asperata. Tværsnit af Bladets Overhud. I Ydervæggene be-
mærkes de spalteformede Lakuner, hvoraf én (ved x) er reven
ud med Kniven. (Ocul. O, Obj. V.)

— VIII. Længdesnit af forrige; p: Pallissader. (Ocul O, Obj. III.)

— IX. X. montivaga. Længdesnit af Bladets Overhud, s: Spalteaab-

nings-Lukkecelle (Ocul. O, Obj. III.)

— X. Samme; Tvsn. af Overhud. (Ocul O, Obj. V.)

— XI. X. asperata. Tværsnit af Bladoverhud gjenuem en Spalteaabuing

og dertil hørende Aandehule (u); sp: Lukkecelle; n: Bicelle.
(Obj. V, Ocul O.)

— XII. X teretifolia. Tværsnit af en af Blomsterskaftets smaa Kar-

strænge. Sml Fig. Ü. (Ocul O, Obj. V.)

— XIII. X schizachne. Tværsnit af Bladets Rand. (Ocul O, Obj. III.)

15^

Botaniske Exkursioner.
2. De psammophile Formationer i Danmark ').

(Med Fig. 10-30.)

Af
Eng. Warnung.

üuder Navnet „psammophile Formationer" forener jeg alle de
Vegetationsformationer, der ere knyttede til Sandbund. Af saa-
danne have vi her i Danmark flere, navnlig i Jylland, dels langs
Stranden, dels inde i Landet. De have alle mere eller mindre
været Ojenstand for Undersøgelser og Publikationer, baade i geo-
logisk og i botanisk Henseende, hvad efterfølgende Literaturforteg-
nelse vil vise, men en Del botaniske Bemærkninger turde endnu
have Interesse.

Literatur.

Erik Viborg, Efterretning om Saudvexterue og deres Anvendelse til at

dæmpe Sandflugten paa Vesterkanten af Jylland. Kjøbenbavu 1788.
G. Forchhammer, Klitterne paa Vestsiden af den jydske Halvø.

(Almeenfattelige Afhandlinger og Foredrag, udgivne af Johnstrup.

Kjøbenhavn 1869.)
C. C. A n d r e s e n, Om Klitformationen og Klittens Behandling og Bestyrelse

Med 28 Træsnit og 1 Kort. Kjøbenhavn 1861.
J. P. F. Bang, Om de nord- og vestjydske Klitters Beplantning (Tidsskrift

for Skovbrug. XH. 1889).

') Forelagt i Mødet den 22de Maj 1891.

154

C. Raunkiær. Vesterhavets Øst- og Sydkysts Vegetation (Festskrift i
Anledning af Borchs Kollegiums 200-Aars Jubilæum. Kjøhenhavn
1889).

Andre Skrifter, i hvilke der kan findes Oplysninger om Sandplan-
terne, og som ere benyttede af mig, ere :

Buchenau, Über die Vegetationsverhältnisse des ,, Helms" (Psamma are-
naria Eöm. et Schuftes) und der verwandten Dünengräser (Abhandl.
Naturw. Vereins. Bremen. X. 1889).

— Die Flora der Ostfriesischen Inseln (ibidem, II, p. 201).

— Weitere Beiträge z. Flora d. Ostfries. Inseln (ibidem. IV og VII).

Duval-Jonve, Bulletin de la Société botanique de France, XVIII. An-
nales des sciences (6 Sér.), I. — Etude anatomique de quelques
Graminées et en particulier des Agropyrum de l'Hérault (Mém. Acad.
Montpellier. 1870. VII).

Tschirch, Beiträge z. der Anatomie und dem EinroUungsmechanismus
einiger Grasblätter (Pringsh. Jahrb. 13).

Güntz, Untersuchungen über die anatomische Structur der Gramineen-
blätter. Leipzig 1886.

Giltay. Anatomische Eigenthümlichkeiteu in Beziehung auf klimatische
Umstände (Noderl. Kruidk. Arch. IV, 1886).

Brick, Biologie und vergleichende Anatomie der baltischen Strandpflanzen
(Schriften d. naturforsch. Ges. zu Danzig, VII. 1888).

Areschoug, Bladets Anatomi. Lund 1878.

M as clef, Etudes sur la géographie botanique du Nord de la F'rance
(Journal de botanique, II).

Samsøe Lund, Vejledning til at kjende Græsser i blomsterløs Tilstand.
Med 9 Tavler. (Landbrugets Kulturplanter, Nr. 3. Kjøbenhavn 1882).

E ug. Warming, Om Skudbygning, Overvintring og Foryngolse (Fest-
skrift udgivet af den naturhistoriske Forening i Kjøbenhavn 1884
-90).

Iste Bælte. Sandstranden
(de psamnioflle Halofyters Formation).

Ved mange af vore Kystçr er Havstokken eller Forstranden
sandig , dannet af fint Kvartssand , som Havet skyller op , og i
hvilket der kan findes en Mængde Kalkskaller eller Brudstykker af
saadanne. Havets Nærhed, de Saltpartikler, som Vinden og Sprøjtet
fra Bølgerne uafbrudt fører ind over Stranden, gjøre denne Sand-
bund tillige saltrig; mange Steder overskylles periodisk af Havet,
og i ringe Dybde vil man kunne træffe det saltholdige Grundvand.
Denne Bunds Natur maa derfor kortelig betegnes saaledes: løs

155

og saltholdig; i ringe Dybde fugtig, men lige i Ove r-
fladen, ialtfald til sine Tider, meget tør og varm,
nemlig naar Solen har faaet Tid at gjeimemvarme' Sandet, saa at
Vandet mellem Kornene er fordampet og det letflyveude Sand ligger
løst paa Overfladen.

En Vegetation, der er knyttet til en saadan Bund, maa nød-
vendigvis være meget ejendommelig. Den er for det første meget
a a b e n, fordi Bunden er for foranderlig til at lade en tæt Vegeta-
tion faa Kum; det er Sandet, der giver Bunden dens Farve, og
kun hist og her sees en enkelt Plante eller en grønlig Plet frem-
kaldt ved en større Mængde af fra et fælles undeijordisk Skud- eller
Rodsystem opstigende Grene. En saadan Bund er aabenbart gun-
stigst for to Kategorier af Planter: 1) eenaarige, fordi de

t

stadig ville finde Plads til uhindret at udvikle sig, og fordi Jord-
bundens Løshed og Omskiftelighed ikke i nogen synderlig Grad vil
hæmme deres Udvikling, især da det vel er mest udenfor deres
Vegetationstid, at Vand, Bølger og Is tumle med Sandet (Efteraar
og Vinter); 2) fier aar ige, der have vidt krybende, under-
jordiske Skud- eller (knopdaunende) Eodsystemer, fordi Bundens
Løshed fremmer Udviklingen af saadanne. Derimod ere stavns-
bundne, fleraarige Urter saavelsom Buske og Træer aabenbart ilde
stillede her; Planterne rives aabenbart for let løs, og en Gang
løsrevne kunne de ikke bjerge Livet.

I Overensstemmelse med disse Betragtninger er Floraen nu
virkelig ogsaa sammensat.

Eenaarige Arter ere følgende : Cakile maritima , Salsola
Kali, Atriplex litoralis, hastata, Babingtonii og andre Arter, Sene-
cio viscosus , Matricaria inodora var. salina. Ogsaa kan her
nævnes : Kochia kirsuta , der dog mere holder sig til raadnende
Tang og leret Bund. Salicomia herhacea^) kan ogsaa findes paa
Sandflader, der hyppigt overskylles af Havet. Saaledes er den
hyppig paa den indre Side af Landtangen ved Agger.

^) Warming, Botaniske Exkursioner, I: ,, Videnskabelige Meddel.", 1890.

156

F 1 e r a a r i g e , underjordisk vandrende ^) Planter ere : Alsine
{Halianthus eller Honckenya) peploides, Agropyrum junceum, Festnca
rubra , Lathyrus maritimus , samt de sjeldne : Carex incurva og
Petasites spuria.

Toaarige Arter mangle vist aldeles, hvilket synes ganske
naturligt, da Sandet vistnok er for løst og bevægeligt et Medium
for saadanne Planter; men der gives dog enkelte stavnsbundne,
fier aar ige Urter, nemlig: Eryngium maritimwn, Crambe mari-
tima, Mertensia maritima; disse findes dog, saavidt jeg har be-
mærket, kun eller især, hvor Bunden ikke saa let omfijttes, enten
fordi den er længere fra selve Havet, eller fordi den er stærkt
gruset og stenet, hvilken Slags Bund især . synes at tiltale Mer-
tensia'en. Om det samme er Tilfældet med den eneste toaarige
Art, der synes at optræde udenfor Lerstrand, Beta maritima, veed
jeg ikke, da jeg aldrig selv har seet den vildtvoxende.

A. De 1-aarige have et fælles Træk, nemlig at Eoden er saa
dybt gaaende — aabenbart en Livsbetingelse i den løse Bund.
Dernæst forgrene de sig sædvanlig meget stærkt og strax fra de
nederste Bladaxler, og Grenene ligge mere eller mindre hen ad
Sandet.

Cakile maritima (Fig. 10). De overjordiske Dele kunne naa
1 Meter i Tværmaal. Primroden er tynd som en Traad, men gaaer
meget dybt; Brick fandt den til 1 Met. lang, men jeg har Grund til at
tro, at den gaaer endnu dybere. Bladene ere uden Vox eller Haar, og
i Vand ej heller sølvglinsende (se Giltay) ; Vanddraaber hæfte ogsaa
ved, uden at Bladene dog egentlig let blive vædede. De smalle
Bladafsnit ere oftest mere eller mindre opad rettede. De ere isolate-
rale (Fig. 10 ^) med et elegant, løst Palissade væv (Fig. C) og mange
Spalteaabninger paa begge Sider. Mest udpræget er Palissadevævet

M „Vandrende Planter' har jeg i min Afhandling om Skudbygning
o. s. V. kaldt de Arter, der ved knopdannende Rødder (f. Ex. Cirsium
arvense) eller underjordiske, vandret voxende, mere eller mindre strakt-
leddede Skudsystemer forøge deres Væxtomraade.

157

dog paa Oversiden (Fig. 10 B). Chlorofylkorneue ligge ofte i
Bælter og i Enderne af Palissadecellerne med klare Partier

Fig. 10. Cakile maritima.

imellem. Om Midtnerven er et klart Parenchym. Spalteaabnin-
gerne (Fig. D) ligge i Overfladens Niveau (Fig. C. E).

Salsola Kali forekommer mig at være en Plante, hvis
Torne ikke kunne ausees fremkomne som Tæru mod Dvr, men af
andre (rent fysiske) Grunde. Dens haarlignende Kod og Forgre-
ning er som foregaaendes. Aresehoug, Giltay og Brick have
behandlet dens Anatomi. Den har ingen Yox, men kan være stiv-
haaret af mange, smaa og stive Haar. De tykke, omtrent halv-
trinde eller svagt rendedannede Blade ere isolaterale: for største
Delen dannes de af et i Midten liggende, udpræget Yandvæv uden
IntercellulaiTum. Der kan findes Spor af Chlorofylkoru i det lige-
som ogsaa i Stængelbarken. Tandvævet gaaer paa sine Steder ud
til Overhuden, som er ret tykvægget, og hvis Spalteaabniuger
ligge omtrent i Niveau med dens Yderflade, med Spalten paatværs
af Organets Længdeaxe. Chlorofylparenchymet er dannet af to
Cellelag: yderst eet Lag Palissadeceller med mange luftfyldte Inter-
cellularrum. under dette et Lag meget lavere, paa Tværsnit næsten
kvadratiske Celler, „Stivelsebeholdere" efter Brick. Mærkes maa
sluttelig, at der foruden de (3) store Nerver i Yaudvævet er et

158

Net af smaa Nerver, som hovedsagelig ligge paa Grrænserne af
Vandvæv og Chlorofylvæv, og som vende Veddet udad (se Are-
scboug, p. 17 og Tav. IX). Veddet er altsaa i direkte Berøring
med Chlorofylvævet.

Atriplex-Arterne ere som bekjendt tykbladede Halofyter. Jeg
har kim undersøgt Atriplex hastata. Bladets to Sider ere eus i
Henseende til Overhud (polygonale Celler), Spalteaabuinger, hvilke
fandtes lidt nedsænkede , og ligeledes med Hensyn til Mesofyl.
Paa begge Sider er der et ensartet Væv, som paa de undersøgte
Blade nærmest var Palissadevæv med store Intercellularrum. De
nærmest Overhuden liggende Palissadeceller ere ofte tydelig de
korteste. Midt i det ligge Ledniugsstrængene , som ere temmelig
høje og smalle.

It. Fleraaris;e, stavn sbiiiuliie.

Crambe maritima. Har, saavidt jeg veed, mangehovedet Rod.
De tykke Blade ere krusede med opadrettede Lapper, og omtrent
isolaterale, idet der ogsaa kan findes temmelig typisk Palissadevæv
paa Underfladen. Det indre Mesofylparenchym er mindre chlorofyl-
førende. Spalteaabuinger findes paa begge Sider; de ere lidt ned-
sænkede. Voxkorn danne et Overtræk paa begge Bladflader; dyppes
Bladene i Vand, vise de sig sølvglinsende.

Mertensia maritima har en flerbovedet Primrod og lange,
løst nedliggende Grene. Den optræder fortrinsvis paa stærkt gru-
sede Strandbredder sammen med f. Ex. Cakile, Plantago maritima,
Sedum acre, Matricaria inodora o. a.; store Grusvolde med den
findes f. ¥j\. ved Svinkløv. Tykke Blade.

Eryngium maritimum hører vist egentlig snarest til næste
Bælte og optræder ialtfald ofte højt oppe i Klitten og paa sandige
Strandmarker; men kan ogsaa findes paa Havstokken, især naar Bunden
er mindre omflyttelig. Mangehovedet Rod, der gaaer dybt i Sandet.
Efter Andresen „brækker den af" om Efteraaret (den er over-
hovedet temmelig skør) og bortføres da langt med Vinden. Efter
Buchenau blomstrer den kun 1 Gang, nemlig i 2det eller odie

159

Aar, men i „Weitere Beobachtungen" mener han dog, at den be-
høver „gewiss eine längere Reihe von Jahren zur Blühreife" ; den
skulde altsaa være, hvad jeg har kaldet pleiocyklisk ^). De stive,
læderagtige , blaagrønne Blade ere stærkt bugtet-lappede og lig
mange Ørkeni)lanter tornede. Lapperne ere oftest drejede, saa at de
staa temmelig lodret. Skjæres Bladet over, plejer en klar, tyk Saft
at træde frem. Dets Anatomi er behandlet af Giltay. Et Lag af
Voxkorn dækker Overhuden og hindrer den i hurtigt at vædes;
dyppes Bladene i Vand, vise de sig sølvglinsende. Voxlaget gaaer
ned i Forgaarden til de noget nedsænkede Spalteaabninger. Iso-
lateralitet. Under Overhuden findes helt rundt et ejendommeligt
Hypoderm-Lag, som efter Giltay skal mangle hos E. campestre;
dets Celler skulle næsten se ud som Samleceller. Under det et
stærkt luftførende Palissadevæv.

i'. De vegetativt vandrende Arter.

Alsine peploides. Dens Voxemaade har jeg allerede tidligere
omtalt-). Jeg har ikke noget væsentligt Nyt at tilføje. Paa
Skagens Strand traf jeg den under ret interessante Forhold, nemlig
tydeligt kjæmpende med Sandet; den viste sig at kunne skyde
lodret op gjenuera foddybe Sandlag, naar den var bleven begravet.
Modsætningen mellem de underjordiske, blege, tykke og strakt-
leddede Skud med deres oprette, forneden tydelig sammenvoxede
Blade og de overjordiske , grønne , mere tyndstænglede og kort-
leddede Skud var da særdeles tydelig (Fig. 11 A). Ogsaa fandtes
Skud, paa hvilke det var tydeligt, at det løse Barkpareuchym efter-
haanden skrumpede ind (se a — b paa Fig. 11 B). Et Exempel paa
den overordentlige Længde og rige Skuddannelse, som de under-
jordiske vandrette Stængler kunne udvise, iagttog jeg paa Sjællands
Nordkyst. Efteraarets Storme og Højvande havde blottet og ud-
vasket mange Exemplarer af Sandarven, og her fik jeg Lejlighed

' ) „Om Skudbygning o. s. v." i Naturhistorisk Forenings Festskrift, 1884.
») Botan. Tidsskrift, X, 1877—79, p. 96.

160

Fig. 11. AJsine (Halianthus) feploiäes. {T—T, Jordovei-fladen).
A var lodret, B vandret voxende.

IGl

til let og sikkert at maale Ehizoniets Længde: 3 — 4 M. Ana-
tomiske Forhold omtales af Giltay. Bladpladerne (Pig. 12) ere
tykke og isolaterale (A, B) eller, naar de staä mere vandret,
dorsiventrale. Spalteaabninger paa begge Sider; deres Længdeaxe
staaer lodret paa de tilgrænsende Overhudscellers \?ËggQ (D):
de ligge i Overfladens Niveau (C). Alle Mesofylceller ere store og
tyndvæggede, med store intercellulære Luftrum. Palissadecellernes
Længde tager af ud mod Periferien; de mindste ligge lige under
Overhuden {B; hvor u betegner undersidens, o Oversidens Overhud).

Fig. 12. Alsine {Haliantlius] peploides. A, Bladtværsnit.

Triticum juncemn L. ^) Voxemaaden er fremstillet i om-
staaende Pig. 13, hvor T — T betegner Jordoverfladen. Jordstæng-
lerne ere lange, krybende og straktlededde med Rødder ved Blad-
fæstene. De forgrene sig og danne udløbende Sideskud (b^ i B).
Enderne ere spidse og stikkende. Tilsidst bøje de opad (ligesom
b- i B), og idet Bladene udfolde sig, naar Spidserne komme til
eller over Sandfladen, seer man Spidser af Løvblade stikke op hist
og her i Sandet. Skuddet bliver kortleddet paa Overgangsstedet

') Se Buchenau I.e. p.411.

Vidensk. Meddel, fra den naturli. Foren. 1S91.

11

Fig. 13. Triticum junceum (formindsket). T — T er Jordoverfladeu.
I, Hovedaxe. a^, a'^, a^, a* Sidesliiul paa Ä; b\ h"^, h^ Sideskud paa B.

163

fra deu vandrette eller skraa Stilling til den oprette, og idet der
udgaaer nye, oprette Skud fra de i Overüaden værende Bladaxler,
fremkomme Tuer. De oprette assimilerende Skuddele kunne blive
staaende paa Assimilationsstadiet mere end eet Aar, og ved-
blive at være kortleddede, med mindre de blive dækkede af til-
flyvende Sand, thi da blive de mere straktleddede og skyde gjennem
dette; der dannes saaledes ofte smaa Klitter af Form som flade
Muldvarpeskud, og af forskjellig, men oftest ringe Størrelse (indtil
nogle Metre i Tværraaal, men meget lave). Skuddene komme til-
sidst i Blomst, blive da straktleddede (/ og a^ i ^.4) ; de dø derpaa
bort ned til det første Sideskud, som sædvanlig endnu staaer paa
det kortleddede Assimilationsstadium («*, endvidere a^ og a^ i Ä).
Bladene have stærkt blaaduggede Skeder og Oversider, medens
Undersiden er grøn. Ved Snoning vendes Oversiderne ofte nedad

Fig. 14. Triticum junceum. Bladtværsnit; Chlorofylvævet er skraveret.

(se Du val Jouve). De ere more eller mindre rendeformet ind-
rullede (Fig. 14), hvilket staaer i Forbindelse med Luftfugtigheden.
Giltay har undersøgt og afbildet anatomiske Forhold (1. c. tab. X, 2) ;
der er ingen Spalteaabninger paa Underfladen, men subepidermal
Sejbast (Fig, 14). Oversiden har behaarede Eibber og Furer.

Naar Frugten er moden, brækker Axet let i Stykker, be-
staaende af et Stængelled og det ved dets øvre Ende siddende
Smaa-Ax; saadanne Stykker spredes og kunne sees hængende ved
Kimplanterne.

Fe s tue a rubra har samme Voxemaade. Dens Blade ere
rendeformede og udføre Luknings- og Aabningsbevægelser efter
Luftfugtighedens Grad. Anatomiske Forhold flndes afbildede hos
Samsøe Lund (Tavle V) og Hackel (Monographia Festucarum, 1882).

11*

164

Lathyrus maritimus ^). Jordstænglerne vandrette, vidt kry-
bende og rigt forgrenede, fæste sig ved Eødder. Alle underjordiske
Skud-Ender ere krogformet ombøjede. Uden at faa væsentlig kortere
Stængelled voxe de tilsidst op over Jorden og blive Assimilations-
skud. De overjordiske Dele ere blaaduggede.

Planterne i dette 1ste Bælte ere Hal of y ter; i Overensstem-
melse hermed have de tokimbladede tykke og kjødfulde, ofte
smalle Blade. Siden min 1ste Afhandling (om Marskplanterne) er
der udkommet et Par vigtige Arbejder om Halofyterne, til hvilke
der her henvises-). De kunne blive udsatte for stærkt Sollys og
Varme, hvilket sikkert ogsaa vil virke i samme Eetning som Salt-
holdigheden, og give dem et xerofilt Præg. Hertil maa regnes, at
Bladene hos flere ere stærkt krusede og bugtede og have opad-
rettede Afsnit (Crambe, Eryngiimi, Cakîïé), og at Isolateralitet er
saa hyppig. De Vosdannelser, der findes hos flere {Eryngium,
Crambe, Triticum juncemn, Lathyrus maritimus, den senere omtalte
Elymus) ere vel ligeledes en xerofil Antydning.

2tlet Bælte. Hayklitteii. Hjelme-Formatiouen.

Smaa Klitdannelser findes rundt om ved vore Kyster, store
som bekjendt paa Jyllands Vestkyst. Klitten har en interessant
Udviklingshistorie, som her blot skal omtales i store Træk, idet
jeg forøvrigt henviser til Literaturen, fortrinsvis Andresen og
Bang.'

Materialet er det samme, som findes i 1ste Bælte, hovedsagelig
rent, gulligt eller hvidligt Kvartssand med meget ringe Mængder

1) Irmisch, Botan. Zeitg. 1859, S. 63.

^) Om Saltvegetationeu se Lesage, Eecherches expérimentales sur les
modifications des feuilles chez les plantes maritimes (Eevue générale
de botanique. II. 1890). — Schimper, Die Schutzmittel des Laubes
gegen Transpiration (Monatsber. d. Borliner Akademie. VII. 1890). —
Die indo-raalayiscbe Strandflora. Jena 1891.

165

af Titaujernsand, Gliramerblade og Kalkpartikler fra Havdyrenes
Skaller. Kornenes Størrelse er i Almindelighed omtrent 0,3 Mm.
Bølgerne have først kastet det op paa Stranden; Floden fører det
højere op; Solen tørrer det, og endelig fører Vinden det ind over
Land. Vinden kan løfte det højt op; der er Klitter og Sandfog
oppe paa Klinterne ved Lønstrup, f. Ex. Eubjerg Knude , hvis
Højde er 120'.

Det fygende Sand er som den fygende Sne; hvor det møder
en Gjenstand, om hvilken der er Læ, aflejrer det sig; en lille
Tangbusk, en Sten, en Plante kan opfange det og bringe det til
Ko ; mangen en Plet med Alsine i^eploides elier Agr^opyrum Junceum
danner saaledes Begyndelsen til en Klit. Paa Landtungen syd for
Agger kan man se talrige udmærkede Exempler paa en begyndende
Klitdannelse , fremkaldt ved disse to Arter , foruden Psamma are-
naria, desuden enkelte Steder Agrostis alba og CaJcile; hver lille
Plantegruppe paa nogle faa Tommers Tværmaal fremkalder en lille
Klit, der træder saa meget tydeligere frem med sit hvide Sand,
som hele Bunden ofte er en Grusslette. Klitterne voxe dernæst,
idet Planterne voxe op igjennem det overdækkende Sand og næsten
kunne siges at stimuleres af dette til forøget Væxt; ny Tilfygning,
ny Væxt, og saa fremdeles. Klittens Indre maa være i Overens-
stemmelse hermed : idel fint Sand og utallige Levninger af de be-
gravede Planter.

Klitten er i sin typiske Form meget ejendommelig og kon-
stant: mod Vindsiden har den en Hældning af 5 — 10°, paa Læ-
siden styrter Sandet ned ad en Skraaning, hvis Hældnings\'inkel er
c. 80°. Vindsiden er fastere og lidt konvex, Læsiden løs og under-
tiden lidt konkav. Danmarks største Klit er Raabjerg Mile
sydvest for Skagen; paa Vestsiden hæver den sig ganske jævnt
(Fig. 15), og gjennem et svagt bølget Sandhav stiger man højere
og højere, indtil man paa Toppen af den næsten blot seer Havet
og det graagule Sand, i hvilket der ikke findes et eneste Skud
eller grønt Blad eller Blomst; kun idel Sand, der i Storm staaer
i eet Fog; da er Alt .,levende-'. Paa Østsiden falder den derimod

166

Pig. 15. Kaabjerg Milo; Vestsiden; under svag Stigning hæver Ter-
rænet sig mod Øst. Alt er det rene Sand uden en eneste Plante.
(Potografi af Jørgen Larsen)

betydeligt stejlere ned mod den gamle med sønderrevne Klitter og
sparsom Plantevæxt dækkede' Jord, som den under sin fortsatte
Vandring mod Øst lidt efter lidt vil opsluge (Fig. 16).

Jylland nord for Limfjorden har flere saadanne „Miler", navn-
lig nær Skagen, rent utæmmede Klitter, som man mest over-

:£^'

^^•^

iî%r-^

^=^

"^ -3:-^

__-^ ;

--■^

"-Ï

S^^ "

_ -

^ -4».-*^

— -•'-

—

'^-Hl-^-^z^-/, ^

'rfT^U- V^-^

''-à^

.'J'T^Ø \Z

h fe it-'^_

W

Pig. 16. En a hj org Mile; Østsiden.
(Pftor Potografi af Warming).

16-

lader til sig selv, fordi deres Beliggenhed er saaledes, at de vandre
ud i Kattegat. Forhaabeutlig maa Eaabjerg Mile ogsaa faa Lov
at staa ubeplantet, da den Skade, den kan anrette, ialtfald fore-
løbig, vist er for Intet at regne, og da den er et af de interes-
santeste og ejendoraraeligste Punkter i Danmark.

De allerfleste Klitter af vort c. 10 DMil store Klitareal ere
nu ved Naturens og Menneskets forenede Bestræbelser dæmpede.
Klittens Udviklingshistorie har sin store botaniske Inter-
esse; den viser os et Exempel paa Vegetationsformationernes Kamp
med hverandre, den enes undergang, den andens Sejr. Den har
selvfølgelig været kjendt meget længe; Viborg skriver: „Et be-
tydeligt Antal af Vexter er af Skaberen bestemt til at voxe i et
sandigt Jordsmon. Nogle groe i den tørreste Flyvesand, naar den
endnu er aldeles levende. Andre derimod indfinde sig først i
samme, naar hine have nogenlunde dæmpet den, og disse over-
trække den i Tidens Løb med Grønsvær. De første fæste Flyve-
sanden, standse derved Sandflugten, og sætte dette Onde en Grændse.
De sidste give Flyvesanden endnu højere Grad af Fasthed, og for-
andre den med Tiden til en brugbar Jord." I Korthed er denne
udviklingshistorie følgende. Agropyrian junceum og andre, alle-
rede nævnte, men navnlig dog Psamma arenaria og Elymiis are-
narius grundlægge Klitten; under dennes følgende Væxt er det
navnlig Psamma, der spiller en Eolle, men samtidig bereder denne
sig sin egen Undergang. Er Sandflugten først dæmpet, og er
Sandet kommet til Ro mellem Hjelmens tætte Tuer, formaa andre
Planter at fæste Bo; de brede sig, danne et tættere og tættere
Dække, og snart bliver det Hjelmen for trangt; den fordrer Frihed
og løs Bund for at trives, og naar den ikke længer finder dette,
gaaer den ud. Den Vegetation, som afløser Hjelmeformationen,
kan i mange Tilfælde passende kaldes Sandskjæg-F or mationen
(Wemgå'rtneria eller Corynephorus c«nesce?i5- Formationen; hos
Bang: „Graabunke-Formationen"). I andre Tilfælde og paa visse
Steder fortrænges Hjelmeformationen af Klittorn {Hippnphaë
rhamnoides), og endnu hyppigere er det den tyranniske Lyng

168

{Calluna vulgaris), der tilsidst bemægtiger sig Terrænet. Om deuiie
Kamp se f. Ex. Viborg § 6; haus Kapit. 2 handler „Om de
egentlige Sandvexter" (d. e. Hjelmeformationen), hans Kap. 3 „om
de Sandvexter, som kunne anvendes til at overtrække Sandklit-
terne med Grønsvær, naar de nogenledes ere dæmpede med de
egentlige Saudvexter."

Den udæmpede Klit, hvor Hjelmeformationen hersker, kaldes
ogsaa den „levende Klit" eller „Havklitten", den dæmpede derimod
den graa Klit eller Landklitten ^).

Sav

Fig. 17. En Klit, hvis midterste Parti Vinden har nedrevet og bortført.
I Forgrunden en yderst plantefattig Grusslette (Fotografi af Jørgen Larsen).

Ofte bryder, som bekjendt. Naturen sit eget Værk ned; Vinden
sønderriver og nedbryder den Klit, som den selv har hjulpet til at
bygge op '^) ; sønderrevne Klitter træffes overalt i Klitterrænet
(Fig. 17); Klittens „Indvolde" ligge der blottede og tjene til Leg
for Vinden; de forlængst begravede udløbere af Hjelme, Rødder

M Om Klitbuudens kemiske og andre Forhold se Bang I.e.
■') Se f. Ex. Bang I.e. p. 8.

169

af Pil og mange andre Planter komme atter tilsyne, tjene til Leg
for Yinden og filtres af denne mere eller mindre sammen. I Klitter
ved Lønstrup har jeg seet Hippophaes Grene og' Rødder vel be-
varede i 4 — 5 Alens Dybde.

Fsainma arenaria ^ Djelmen (eller Klittaget), staaer i 1ste
Række som saudbindende Plante. E.Viborg, Andresen og
senere paa mere videnskabelig, indgaaende Maade B u c h e u a u (1. c.)
have skildret dens Yoxemaade, der omtrent er den samme som
Agropyrum Juncewns. Ikke uden Grund siger An d re s e n om den:
den er den mærkeligste og i en vis Henseende den højeste
Plante, Danmark har at opvise. Det formrigeste Skud er
bygget af tre Dele: en vandrende, en opstigende assimilerende, og
en blomstrende Del, — omtrent som den ovenfor afbildede Triticum
junceum. Det har først en vandret, straktleddet , med Lavblade
besat Del; Stæugelleddene ere 6 — 10 Cm. lange eller længere,
trinde, hvide, omtrent G Mm. tykke. Lavbladene have ingen normal
Plade, men en c. 1 Cm. lang stikkende Spids, der i Knoppen er
rettet fremad og sammenrullet, saa at Knopperne ere meget spidse
og meget let gjennemtrænge Sandet. Disse udløbende Skuddele
skulle kunne blive mange Metre lange. Viborg skriver om „Klit-
tagets Rødder", at de „igjennemløbe Sandklitterne undertiden i en
Længde af 20 — 30 Alen". Fra Bladfæstene udgaa traadformede,
tynde Rødder, som skulle kunne blive endog 5 Met. lange og bære
smaa Siderødder; alle unge Roddele ere tykke, noget svampede og
haarbærende, medens de ældre Dele, formedelst Barklagets For-
svinden, ere tyndere; kun Centralcylindereu skal her være tilbage,
dækket af Endodermis. I Klittens Overflade bøje Udløberne opad,
blive meget kortleddede, og Bladene blive til Løvblade; der frem-
kommer da en Tue af lange Løvblade ragende op af Sandet, tæt
omsluttende hverandre; uden Afbrydelse dannes der nye Løvblade
Aaret rundt, den strængeste Vintertid formodentlig undtagen; Hjel-
men er stedsegrøn^). Endelig naaer Skuddet i Blomst efter maaske

\) Andresen siger, at den i Frost er gul, men om Foraaret vender
deu grønne Farve tilbage; Bladene voxe ved Grunden.

170

i flere Aar at have ført et overjordisk Liv som kortleddet Assi-
milationsskiad ; det bliver atter straktloddet, blomstrer og døer bort
ned til det øverste Sideskud. Om alle Skud komme i Blomst,
forraaaer jeg forøvrigt ikke at sige.

Forgreningen. Alle Knopper ere aabne. Af Udløbernes
Axelknopper voxe mange ud til nye udløbende Skud, men mange
udvikles ikke; de føre, vistnok gjennem mango Aar, et sovende
Liv. og naar Vinden sønderriver en Klit og de underjordiske Skua
blottes, sees saadanne sovende Knopper ofte direkte frembringe
Løvskud. Paa den oprette, kortleddede Skuddel kan der dannes
Udløbere, navnlig lige ved Knæet, som Skuddet danner ved sin
Ombøjning, og det baade fra Lav- og Løvbladsasler. Knopperne
paa de oprette Skuddele ere efter Buchenau desto kraftigere, jo
længere nede paa Skuddet de staa; de øverste skulle ikke udvikles
til Grene. Knopperne i Løvbladaxlerne voxe sædvanlig direkte ud
til Løvskud uden mellemliggende Udløber-Del; det er karakteristisk
for dem, at de staa saa opret og tæt tiltrykte til Moder-
axen (Andresen angiver Yinkelen til kun 5°), og da det samme
er Tilfældet med Døttreaxernes Sideskud, fremkomme de tætte, ^12
— 1 Met. høje Tuer, som udmærke Hjelmen fremfor Marehalmen;
allerede Viborg anfører dette.

Hvad der gjør Hjelmen saa udmærket passende til de Forhold
under hvilke den voxer, er den Stimulus til Væxt, som Sandet
giver den; det er saa langt fra, at den kvæles af det tilflyvende
Sand, med mindre den paa kort Tid skulde blive begravet under
særdeles store Sandmasser, thi da antager jeg, at ogsaa den maa
bukke under. Dækkes de lodrette Skuddele med Sand, stimuleres
de tværtimod til stærkere Væxt, Leddene strække sig (formodentlig
spiller ogsaa Etiolement herved en Eolle), og Skuddet kommer atter
op til Lyset. Saaledes skal „en eneste Busk kunne foranledige
Dannelsen af en Klit paa 20 — 30 Alens Højde'".

Løvbladenes Bygning er omtalt og tildels afbildet af
Duval-Jouve, Buchenau, Giltay, Samsøe-Lund (1. c. p. 47) og Andre.
De ere indtil ^/s Met. lange, men kun c. 5 Mm. brede, og mere

171

eller mindre reudeformet sammenrullede; Graden afhænger af Luf-
tens Fugtighed (Fig. 18). I tørt Vejr ere de mere indrullede end
i fugtigt (se A og B). De danne sædvanlig eleg-ante Buer, og
navnlig naar det blæser, bøje de sig bueformet bort fra Yinden
ofte med Si)idsen beskrivende Kredse i Sandet; de vende altid den
faste, glatte, glinsende, mørkegrønne Underside mod Vinden,
og alle Sandflugtens smaa Kvartskorn glide af fra den, medens den
i Eenden skjulte , fint haarede Overside vender bort fra Vinden.
Herom læse man hos Duval-Jouve. Det mekaniske Væv findes indenfor
hele Undersiden i et sammenhængende Lag (Fig. 18 A) og tillige i
Kanten af hver Eibbe. Det assimilerende Væv ligger paa Tvær-

Fig. 18. Psamma arenaria.

Bladtværsnit. A i fugtij^t, B i tørt Vejr. Det assimilerende Væv er

ski'averet i A. Hadromet er sort; det mekaniske Væv hvidt.

snittet i halvmaaneformede Buer om Furerne. Spalteaabningerne
findes kun paa Oversiden, og ligge altsaa i tørt Vejr og navnlig i
ør Blæst vel beskyttede i dennes Furer og Eender (Fig. 18 B). Eib-
bernes Tal angives at være 9 — 25 ; i Furernes Bund ligge Ledceller.
En Bygningsejendommelighed, der formentlig ogsaa maa sættes
i biologisk Forbindelse med Opholdsstedet, er de store Blad-
skeder, der længe omslutte Blomsterstandene (sammenlign Fig.
25 B af Weingärtneria canescens).

Hjelmen modner efter Andresen sine Frugter i Slutningen
af August; den skal paa god Bund kunne bære Frugt i 2det Aar
efter Saaningen. Kimplanterne omtales baade af Andresen og

172

Buchenau. De ere ingenlunde sjeldne omkring i Klitterne, f. Ex.
i gamle Hjulspor, hvor Frugterne have kunnet samle sig formedelst
det Læ, de have fundet her.

P samina h al ti c a {== Psamma arenaria x Calamagrostis
Epigeios) omtales af Buchenau I.e. p. 408.

Elymus arenarius^ Marehalm ^ hører til de sanddæmpeude
Planter af 2den Bang ^). Er habituelt ikke lidt forskjellig fra
Hjelmen, ikke blot ved de brede, blaagrønne, ikke sammenrullede
og ikke bueformet bøjede Blade, men ogsaa fordi den ikke danner
tætte Tuer; dernæst dø dens Blade om Vinteren, hvilket gjør den
mindre vel skikket til Klitdæmpniug. Den begynder først at voxe
i Februar og Marts; hvis den om Vinteren er bleven dækket af
Sand, formaaer den dog at voxe gjennem det, naar det kun har c.
V3 M. Højde. Den trives først ret, naar Sandflugten er dæmpet.
Dens Voxemaade er væsentlig den samme som Hjelmens. At den
ikke danner saa tætte Tuer, kommer deraf, at dens Løvskud udgaa
fra Moderskuddet under en langt mindre spids Vinkel,
efter Andresen c. 30 — 50° og tildels bueformet 2). Om dens stærke
underjordiske Forgrening m. m. se forøvrigt ham og Buchenau.

Løvbladene ere omtalte og afbildede af Samsøe Lund (Tav. 6;
Nr. 44 a) og Giltay (Tab. X, Fig. t)\ de ere indtil 16 Mm. brede
og have mange (indtil 30 — 50) Ribber paa Oversiden besatte med
korte og stive Smaatorne eller Haar (Fig. 19). Undersiden er
glat; her findes ikke noget sammenhængende Lag af mekanisk Væv,
men det chlorofylførende Væv naaer ud til Overhuden. I tørt Vejr
rulle de sig ikke ind ; formodentlig gjør Voxlaget paa deres Over-
side samme Nytte som Fordampningsværn som Indrulningen hos
Hjelmen. Vandet adhærerer ved Undersiden , men ikke ved Over-

1) Viborg S. 12-13, Tab. 2 Buchenau S. 409.

^) Viborg skriver: „Roden gaaer mere paa skraa ned i Sandens Over-
flade"; „de øverste Knæ eller Øjne af Roden ere her længere fra
hinanden end paa Klittaget"; mau finder derfor alletider Marehalmen
at voxe enkelt, og ej i Buske, som Klittaget (se den 2den Kobber-
tavle Fig. 8).

173

siden af Bladet. Enkelte Spalteaabninger findes paa Undersiden
(st i Figuren); ellers ligge de i Oversidens Furer ^).

Fig. 19. Elynnis arenarius.

Bladtværsnit. De cblorofylførende Væv ere i B skraverede, de mekaniske

(og Leptomet) hvide, Hadromet sort.

I Begyndelsen af August fandt jeg mange modne Frugter lig-
gende paa Sandet i Skagens Klitter. Andresen omtaler Kimplan-
terne S. 166. Den 28de Marts 1878 saaede jeg Frugter; den 18de
Juli s. A. havde Kimplanterne allerede c. -/s Met, Højde (Bladene
naturligvis medregnede) , men Bladene vare endnu mærkværdigt
smalle; først paa dette Tidspunkt begyndte Forgreningen, idet hvide
Knopper begyndte at gjennembryde Bladgrundene. 1 1te November
s. A. havde Hovedskuddet omtrent samme Højde, de udløbende
Sideskud vare c. 13 Cm. lange og havde allerede selv dannet
Sideskud (altsaa af 2den Orden); deres Spidser begyndte allerede
at træde frem for Lyset med grønne Blade.

G-alledannelser paa dens Eødder har jeg omtalt i Botau.
Tidsskrift 2).

I Forbindelse med Psamma og Ehjmus kunne nogle andre
Græsser omtales, nemlig Festuca og Triticum-ArternQ , men de ere
langt mindre og svagere Planter, der ikke nær i den Grad, som
de to andre Græsser, kunne tage Kampen op med Sandet. Fe s tue a
rubra, navnlig Formen arenaria , voxer paa næsten al Jord,

') Bladets Armpalissadevæv er omtalt og afbildet af Kareltschikoff
(Bull, de la Soc. des Naturalistes de Moscou, t. 41, 1858, p. 180,
tab. III).

^) Bd. 10, 1877—79, p. 93.

174

der ikke er for vaad. Den har en vidt krybende Eodstok, men
Forgreningen af den oprette Del er sparsommere og Skuddene, der
ere temmelig spinkle, udgaa i endnu højere Grad end hos Elymus
i Bueform, hvoraf Følgen bliver, at de staa meget spredt. Voxe-
maade og Forgrening ellers hovedsagelig som hos Psamma. Samsøe
Lund har (1. c. p. 50) omtalt og afbildet Bladbygningen (Tav. 5) ;
ligesaa Hackel i sin Monographia Festucarum. Den meget smalle,
næsten børsteformede Plade, er mere eller mindre indrullet og
er bøjet mere eller mindre vandret ud, dog ikke saa stærkt eller
saa stivt som hos Nardus; paa Oversiden er der 5 — 9 Eibber,
ru af korte Haar. Undersiden er glat og glinsende, uden eller
med faa Spalteaabninger. Triticum junceum, der omtaltes
ovenfor, gaaer ogsaa op i Klitten, men spiller her en ringe Kolle.
Andre Triticum- Axi%x forekomme ogsaa, mest dog paa den dæm-
pede Klit.

Hippophae rhamnoides L. kan nævnes som den næste sand-
dæmpende Plante, der i Eang vel overgaaer Elymus, men er langt
sjeldnere her i Landet. I det nordvestlige Jylland hører den dog
til en af de vigtigste sandflugtdæmpende Planter. Buskenes sølv-
graa, smudsige Løv gjøre et trist Indtryk; de ere oftest ^/s — 1 M.
høje, meget grenede og med de krogede, tornede Grene tæt filtrede
ind i hverandre, saaledes som Ørkeubuske ofte ere; de have som
disse oftest en udpræget afrundet Form og kunne danne tætte
Buskadser, f. Ex. ved Eubjerg Knude (Fig. 20), der i lang Frastand
giver Landskabet et ejendommeligt mørkt Udseende, som om det
var dækket med Skov. Saadanne Krat er det meget møjsommeligt
at gjennemvandre formedelst den stærke Sammenfiltring og de
mange stikkende Torne. Mange Buske ere snarest at kalde Tuer,
da de ere særdeles lave, og saadanne ville sædvanlig findes i Om-
kredsen af enhver større Busk.

Grunden til Hippophae s selskabelige Væxt er, at den for-
merer sig ved Kodskud, hvad jeg allerede har omtalt i Botan.
Tidsskrift ^). Deus Eødder skulle efter Andresen kunne blive mindst

1) 9de Bind (1876—77) p. 108.

175

7 Al. (c. 4 — 5 M.) lange og ligge sædvauligvis indtil omtrent 30
Cm. dybt i Jorden, men paa mange Steder naturligvis langt højere.
Fra disse Rødder udgaa Rodskuddene ofte i stor M-ængde, i hele,
tætte Knipper, og mange af dem forsynes ofte strax med sin egen

Fig. 20. Gaiïde Klitter, bevoxede med Hippophaé rhamnoides, fra
Rubjerg Knude. (Efter Fotografi af Warming).

kraftige Rod (Fig. 21 paa næste Side). Tallet af Skud forøges
derved, at de ofte strax forgrene sig mere eller mindre stærkt (se
Figurens venstre Side). Mellem de sammenfiltrede, tætte Skud og
Tuer finder Sandet udmærket Læ, og begraves Klittornen af Sandet,
har den samme Evne som Hjelmen og Marehalmen, at kunne skyde
op igjennem det. Hvorledes de forskjellige Omgivelser influere paa
dens Grenbygniug sees af Fig. 22 (Side 177), der forestiller to
frugtbærende Skud, der ere blevne begravede i Sandet, men fra
hvilke nye Løvskud udvikle sig; medens de gamle Skud, som have
udviklet sig frit i Luften , ere rige paa Grentorne , rimeligvis i
Aarsagsforbindelse med Lufttørheden, ere de nye, som udviklede sig
i Sandet og lige netop ere komne op over dette, aldeles uden Torne

176

og vise i det Hele en langt kraftigere Væxt og Forgrening; Sand-
dækningen har stimuleret dem til forøget Væxt.

Buch en au meddeler i „Pflanzenwelt d. Ostfries. Inseln", at
Hippo2)haë-Y egetâtiouGU ofte bortdøer saratidigt over store Flader:
„die Insulaner sagen, der Seedorn lebt nur 7 Jahre": disse døde
Masser staa meget længe. Dens Eødder og Stængler synes kun

177

Fig. 22. Hiiiiwphaë rhamnoides.
To Skud, der ere begravede af Sandet, udvikle nye Lovskud.

Vidensk. Meddel, fra don naturh. Foren. 1891.

12

178

meget langsomt at forraadne, naar de begraves i Klitsaudet; jeg
har ved Maarup seet gamle Klitter, af hvilke Stykker vare ned-
styrtede, og i hvis ludre de kraftige, fingertykke Rødder og Grene
af Klittornen fandtes aldeles uden videre Spor af Forraadnelse i
mange Metres Dybde.

Løvbladene ere som bekjendt dækkede af skjoldformede
Haar.

Efter Andresen sætter den kun hvert 5te Aar rigelig Frugt.
De rødgule Frugter modnes i September.

Paa Hippophaes Rødder optræde som bekjendt talrige sraaa
Knolde lig Papilionaceernes bekjeudte Rodknolde. Jeg har omtalt
og afbildet dem i Botanisk Tidsskrift 1. c. p. 109. Disse Rodknolde
optræde strax paa Kimplanternes Primrod,

Lathy 7' us maritimus spiller ofte ogsaa en vigtig Rolle
her; saaledes har jeg seet den ved Blokhus optræde som en af de
første og i store Mængder mellem Hjelmen og Hippophaë, dækkende
Klitsandet med sine blaagrønne Skud og smukke røde Blomster.
Ligeledes kan Alsine peploides brede sig i Sandet mellem
Klitplanterne og gaa højt ind i Klitten.

I andre Lande optræde andre Planter i denne yderste Klit-
række, hvor Kampen med Flyvesandet er staaende, og hvor det
løse, bevægelige Sand er overvejende; saaledes hører ifølge Mas-
clef Convolvulus Soldanella og Euphorbia Paralias til denne
1ste Række, „les sables mouvants"; med Nød og næppe fæste
de sig.

3die Bælte. Saiidskjægfor mationen
(Landklitteu ; Sandmarken).

Naar Hjelmen og de andre nævnte Arter nogenlunde have
bragt Sandet til Ro mellem deres Tuer, bliver Bunden passende
for flere andre Arter, der ikke ere saa kraftigt udstyrede til
Kampen; men mange af dem vise dog, i mindre Grad, de samme
Fænomener, som følge med Kampen: de begraves af Sandflugten,
skyde op gjennem Sandet, forgrene sig, begraves paauy o. s. v.

179

Disse Plauter bidrage selvfølgelig alle til yderligere at binde Sandet ;
de ere f. Ex. Sedum acre, Taraxacum, Sonchus arvensis, Leontodon
autumnale, Carex arenaria, Galium verum, Thymus Serpyllum,
Racomitinum, der stikker sine Skud som brime Prikker op af San-
det, og mange andre, men Sandet er dog ofte endnu overvejende
og løst.

De vigtigste ere følgende :

A. Arter med knop dann ende Eødder.

Sonchus arvensis er i visse Klitter meget almindelig; pletvis
seer man talrige Exemplarer selskabeligt voxende: nogle brede
netop lige deres Roset ud over Sandet, andre have udviklet Blom-
sterstand, men naa i Regelen kun en ringe Højde (f. Ex. Vs M.).
Dét Selskabelige faaer sin lette Forklaring i denne Arts Evne til
at danne Skud fra de i Sandet vidt og bredt omkrj'bende Eødder.
Buch en au har i „Weitere Beiträge z. Flora d. Ostfries. Inseln"
p. 247 givet en Række fortræffelige Bemærkninger om den ; naar
han kalder den 2-aarig og monokarpisk, maa dette dog være en
Urigtighed ^).

I Tilslutning til denne Art vil jeg nævne en Del andre
Planter, som formere sig ved Rodskud og optræde i den dæmpede
Klit , nemlig Chamænerium angustifolium , Linaria vulgaris , Rosa
pimpinellifolia , Rumex Acetosella og Gnaphalium arenarium. At
Klitrosen formerer sig ved Rodskud, slutter jeg af dens gruppevise
Yoxemaade og den Maade, paa hvilken Skud og Rødder ofte sees
i Forbindelse med hverandre, men jeg har ikke seet unge Skud,
som utvivlsomt fremgik af Rødderne. De to sidst nævnte Arter
optræde først paa deu helt dækkede Klit.

B. Vidt forgrenede, vandret voxende Jordstængler
og dermed følgende selskabelig Væxt have følgende:

') Om Sonchus arvensis se f. Ex. Irmisch (Bot. Ztg. 1857, p. 461, og
Braudenburger Vereins Abhandl.

12*

180

Carex arenaria L.. Sandstar ^). Denne Xri maa sikkert
sættes fremmeligt i 2den Eække som Sanddæmper. Ganske vist
siger Andresen om den, at den „som Klitjdante ikke bar nogen
særdeles Yærd", thi den staaer for aaben og er for lille, men dette
synes mig at være at vurdere den for ringe; den er nemlig baade en
almindelig og en vidt krybende Plante, og den har den Evne, som
gode Sanddæmpere bør have, at kunne voxe op, naar den bliver
dækket af Sandet. Viborg synes mig at have mere Eet. naar
han nævner den i sit 2det Kap. blandt sine 5 „egentlige Saud-
væxter"; han karakteriserer dons Yoxemaade fortrinligt S. 14.

Fig. 23. Carex arenaria (Hjerting ^"/t 1886).

Herom fortjener følgende at meddeles. De lange , snorlige Ud-
løbere ere ofte meget lange Sympodier, besatte med Lavblade og
endende med en kraftig Spids, der let gjennemborer det løse Sand
(Fig. 23). Eegelen er, at hver Skudgeneration afgiver 4 Stæugelled
til Udløberen, og at Hovedknoppon altsaa staaer i det 4de Lavblads

M Buch eu au I.e. p. 412. Cehikowsky i Sitzungsber. d. Kgl. Böhm.
Ges. der Wissenschaften 1881, p. 288.

181

Axel (»■*). Denne Knop forskydes i et Stængelleds Længde indtil Basis
af det 5te Lavblad (n^). Dens 1ste Blad er et sædvanligt 2-kjøiet
Lavblad (n^ og /^ paa Figuren). Jeg iagttog og tegnede ved Hjer-
ting i 1886, at der er 2 Slags Rødder: 1) kraftige, dybt gaaende,
paa en lang Strækning ugrenede Sikkerhedsrødder (R paa Figuren),
der udspringe ved Grunden af de opstigende Skud og i et Antal af
1 — 2, sjeldent flere, og 2) talrigere, fine, yderst stærkt forgrenede,
sædvanlig saudbærende Birødderisær ved de andre Bladfæster. Dette
Forhold, som jeg senere har iagttaget overalt, hvor jeg har under-
søgt Planten, er omtalt af Buche nau I.e. De lange og kraftige
Rødder skulle aabenbart særligt tjene til at fæste ,og sikkre Skuddet
i dets Existens, de andre have vistnok blot Næringsoptagelse til

Fig. 24. Carex arenaria. Bladtværsnit.

Ä, Tværsnit af en Bladplade. B, et Stykke af samme, visende eu Led-

ningsstræng med dens Skeder, deu store Overhud, mekanisk Væv og det

tyndvæggede, i Assimilationsvævet liggende Væv (Vandvæv?!. C, Basis af

Furen midt gjenuem Bladet. D, Spalteaabuing.

Formaal. At de første ogsaa kunne have til særlig Opgave, at
hente Vand fra større Dvbder, bør ikke tabes af Svne; i nogen
Dybde vil man altid i Klitterne træffe Fugtighed, selv om det
allerøverste Sand er ganske løst og tørt^). Bygningen af Bladet
hos Carex arenaria sees af hosstaaende Figurer med tilhørende
Forklaring.

M Sammenlign Raunkiær 1. c. p. 359.

182

Galium verum , der er meget almindelig paa al fast Sand-
bund, og hvis Grenspidser ofte kun stikke ganske kort op over
Sandet, nogle blomstrende, de fleste golde. Dens Jordstængler ere
traadfine, gule, meget forgrenede og ofte meget lange; de kunne
blive mindst V2 M. lange og ere rodløse; Spidsen er ret; deres
Blade ere modsatte, uden Axelblade, ægdannede, skælformede og
ved Grunden noget sammenvoxede; men i hvert Blad sees flere
Nerver, og i Spidsen er der 2 — 3 Tænder. Naar Udløberspidsen
bøjer sig op over Sandet, bliver den grøn. Bladene blive større,
ægdannede Løvblade, som foreløbig ere modsatte uden Axelblade;
men paa een Gang optræder saa en Krans af 2 lidt større (bredere)
Blade (Pladerne) og 2 — 3 lidt mindre, navnlig smallere (Axel-
bladene).

Lathy rus mariti m u s optræder ogsaa i den dæmpede Klit
hvor Bunden endnu ikke er altfor fast og tæt bevoxet; den fore-
trækker aaben og løs Bund. Den er omtalt ovenfor.

E qui s e tu m hi em ale var. Schlei c h er i træffes hist og
her, f. Ex. ved Blokhus. Deus underjordiske Skudbyguing ligner
vist i Alt de andre Equiseters.

Af Græsser kunne foruden den ovenfor omtalte Festuca rubra
nævnes F. duriuscula og Calamagrostis Epigeios, der enkelte
Steder kan findes i store, tætte Masser; ligesom den skal efter Buch e-
nau Clanceolata have Udløbere. Sammen med dem kan Phrag-
mites communis nævnes, skjønt den i Klitten optræder under den
mere overjordiske P'orm re]) ens. Jeg har seet den paa Manø paa
den mod Yest vendende Side af Klitten tæt ved Havstokken; den
gik ogsaa op i Klitterne, blev saa høj, at den uaaede til Hofterne,
dens Udløbere vandrede her med Længder paa 7 — 8 M. hen over
Sandet i alle Retninger, mellem, over og under hverandre ; de sloge
Eødder ved Bladfæstene, idet de c. 20 Cm. lange Stængelled krum-
mede sig i svage Buer. Buchenau omtaler dem ogsaa ^); han
fandt dem indtil 10 Met. lange. De ere grønne, bære Bladskeder,

') I Ostfries. Ins., p. 247 og Weitere Beitr. z. Flora d. Ostfries. Ins. p. 237.

183

som have en kort Bladplade ; ved hvert Bladfæste er der en Haar-
krans og en Krans af Birødder.

Ogsaa Ayrostis alba bør fremhæves her; den er Here
Steder klitdannende, naturligvis kun dannende smaa Klitter, f. Ex.
ved Landtungen syd for Agger. Dens nedliggende, rodslaaende
Skud samle Sandet mellem sig.

Sedum acre er en jderst almindelig Plante paa Sandbund,
og indfinder sig ogsaa snart paa den dæmpede Klit; dens sædvanlig
rødlige, tætbladede Skud kunne paa store Strækninger sees at stikke
op af Jorden i overordentlige Mængder, ofte kun naaende 1 Cm.
Højde og sædvanlig ikke blomstrende. I Jorden findes Rester af
de ældre, stærkt forgrenede og snart opløste Stængler. Paa Ex-
emplarer fra Skagens Klitter har jeg fundet en Mængde smaa
omtrent kegledaunede Legemer stillede gruppevis paa Rødderne;
jeg har maattet opsætte den nærmere Undersøgelse af dem til
senere , men efter det foreløbige Studium maa jeg betragte dem
som korte, rodhætteløse Rodgrene, hvis Funktion turde
staa i Forbindelse med Vandtilførselen (en Slags Vandbeholdere?),
og som jeg vil sammenligne med de mærkelige Rodgrene, som
Klein fandt hos Æsculus, og som senere ere blevne nøjere stu-
derede af Waage.

De kjødfulde Blade have et Slags lidet differentieret Vandvæv
i Midten, hvis Celler omtrent ere isodiametriske og have lidt
Chlorofyl. Palissadecellerne kunne være stærkt skraat stillede.
Spalteaabningerne findes paa hele Bladets Overside, i Niveau med
Overfladen.

Mosser indfinde sig ogsaa snart paa den dæmpede Klit, og
deres Rolle i Sandbundens Husholdning og hele Vegetationens Ud-
viklingshistorie maa være meget betydelig. De haarfine , stærkt
forgrenede Forkim og Rhizoider gjennemvæve Sandet i alle Ret-
ninger og binde Sandkornene lige saa godt fast som Rodhaareue
hos Blomsterplanterne. 3Ian behøver blot at grave en lille mos-
bevoxet Sandmasse op, og man vil se, i hvilken Grad den er sam-
menvævet i 1 — 2 Cm. Dybde, naar de overjordiske Dele af Skuddene

184

endnu ere yderst smaa. I Regelen give Mosserne sig først tilkjende
derved, at smaa Skud, som smaa mørkebrune Stjerner, komme til-
syne paa Sandbunden mellem de højere Planter ; snart forøges deres
Antal og Højde.

Mossernes Optræden og sandbindende Evne er omtalt af An-
dresen (S. 141— 42, 197, 199), og for Hedens Vedkommende af
P. E. Müller 1); paa afføgne Sande i Hederne ere de de første
sandbindende Planter. Paa Sanddannelser paa ostsiden af Fedet
ved Præstø fandt jeg Ceratodon purpur eus f. litoralis i stor
Mængde -). Paa Sandbund ved H e 1 1 e b æ k Strand har jeg samlet :
Grimmia ericoides (Schrad.) Lindb., Dicranum scoparium (L.) Hedw.,
PolytricJium juniperinum , Lophocolea hidentata (L.) Dum. , Cera-
todon purpureus Brid., Brachythecium albicans Br. et Seh., Cepha-
lozia divaricata (Franc.) Dum. , og paa ældre Bund Hylocomium
parietinum (L.) Lindb. i store Mængder. I Skagens Klitter
fandt jeg især følgende: Polytrichum Juniperinum og commune, Di-
cranum scoparium, Grimmia ciHcoides , Ceratodon purpureus, Ra-
comitrium canescens, Tortida 7-uralis og Barbida unguiculata'^).

Oltmans har publiceret nogle Undersøgelser *) over Mossernes
Betydning for Jordbunden; han kommer til det Eesultat, at Mos-
dækket i Almindelighed ikke berøver Jorden noget Vand, men
tværtimod paa Grund af de mange Oapillai-Rura mellem Bladene
og Stængelfiltet tjener til at fastholde Fugtighed; særligt ville
tætte Mosdækker tjene til at hindre eller nedstemme Fordamp-
ningen, ligesom en Svamp, som man vilde udbrede paa Jorden.
Hvorvidt dette er rigtigt og vil gjælde vore Klitmosser, fortjener
vel i høj Grad at blive nærmere undersøgt; man kan sikkerlig gaa
ud fra, at Mosserne spille en meget vigtig Rolle ved Klittens
Dæmpning og hele dens Vegetations Forandringer.

') Studier over Skovjord (Tidsskrift for Skovbruj?, II, p. 60).

2) Alle Arter ere godhedsfuldt bestemte af Apotheker Chr. Jensen.

3) Raunkiær har I.e. omtalt Mosvegetationen paa de hollandske Klitter
og dens Betydning for de andre Planter.

*) Cohns Beiträge, Bd. IV, 1887.

185

Ved denne Lejlighed kunne ogsaa Liclieiiprne nævnes, skjönt
de i Regelen ikke indfinde sig saa tidligt som Mosserne, men først
senere paa den allerede af Muld lidt sværtede Jord. Dog har jeg
f. Ex. ved Agger seet Lichener, aabenbart Thalli af Cornkularia,
indfinde sig paa det nøgne Sand og gjenuemvæve det, saa at det
blev fastere end Omgivelserne. Naar da Vinden vedblev at føre
Sandet bort fra disse, stod der tilsidst nogle besynderlige, graalige
Smaahøje af nogle Centimetres Tværmaal og indtil 5 Cm. Højde
ragende op over Jordfladen.

C. Overjordisk vandrende Stængler eller ialtfald
lige i Jordfladen liggende Rhizomer have nogle Sandplanter, navulig
Antennaria dioica , Hieracium Pilosella og Polypodium indgare.

ê

Denne sidste træffes ikke sjeldent i den rene Sandbund i Klitter
og kan taale betydelig Tørhed ; den er af vore indenlandske Bregner
derfor ogsaa den eneste, der kan leve epifytisk, hvad Schimper har
gjort opmærksom paa.

D. Den næste Gruppe Planter ere de . der have omtrent
lodrette Rhizomer eller Tiieform, og svag VandriugseTne. Saadanne
kunne kun holde sig paa en allerede fast Sandbund; fra et vist
Udviklingstrin af blive visse af dem meget almindelige; navnlig
gjælder dette Sandskjæg, Weingå'rtner'ia canescens, hvorefter dette
næste Bælte kan benævnes Sandskj æg-Formation en (hos
Bang : (Traabunke-Forraationen).

Weingärtneria (eller Corynephorus) canescens er et blaa-
grønt, tueformet Græs med stive, børsteformede og oprette Blade,
hvis Skededele ofte ere rødligt farvede. Omstaaende findes Afbild-
ninger af en Kimplante og en ung Tue (Fig. 25, 26). Som alle
Saudplanter har den overordentlig lange og fine Rødder; hos Kim-
planterne ere de mange Gange længere end de overjordiske Dele
(Fig. 26 A). Men Rødderne ere overordentlig fine , og Planterne
sidde derfor meget løst i Sandet, rykkes overordentlig let op. Ved

186

fortsat Skuddaniielse fia de nedre Bladaxler fremkomme Tuerne.
Ethvert Skud, der afsluttes med Blomsterstand, visner derpaa; om
Vinteren sees de visnede Stande fra foregaaende Sommer, og ved
Grunden af dem og omkring dem en Mængde, tildels i visnede
Blade indlivllede friske Skud. Masser af Eødder udvikles fra hvert

B

Fig. 25. Weingärtneria canescens.

Ä, ungt Exemplar. B, et blomstrende Skud, hvis Blomsterstand enduu

er indesluttet i den store Skede.

Skuds Grund, og Skuddene skilles let ad. Det hænder naturligvis
ofte, at den maa kæmpe med Sandet; til en vis ringe Grad synes
den at kunne bryde gjennem det overdækkende Sand, og der frem-
kommer da Tuer som den tegnede (Fig. 26),

187

to

Ci

S

S:

S
cs>
-^
^,

ri

a
s

CC

B
få"

ta

o

8S
5
o

O

5
-o

•-S

3
00

188

Sandskjæg bar mærkværdig store Bladskeder paa de blomstrende
Skud; som Fig. 25 B viser, tage Skederne til i Mægtighed. jo
højere Bladet er stillet paa Skuddet, medens Pladen samtidig tager
af; tilsidst bestaaer Bladet næsten alene af Skededelen, beskyttet
af hvilken Blomsterstanden kan udvikle sig vidt, før den kommer
frem. Hos Hjelmen findes som omtalt det samme.

BladetsBygning er omtalt af S a m s ø e L u n d (1. c. p. 43,
tab, 4). Det indrullede, børsteformede Blad har nogle faa Eibber.
Paa hele Kygsiden ligger der et tyndt Lag mekanisk Væv under
den vortede Overhud (Fig. 27). Spalteaabningerne ere iudsænkede
i de haarklædte Furer paa Oversiden (Fig. 27).

Fig. 27. Weinfiärtneria caneseens (Bladtværsnit).
A og B, Tværsnit af Blade; Afstivniiigsvævet er betegnet sort. C, en

Fure med Spalteaabning.

Lignende Bygning og Udvikling som Sandskjæg have Festuca
ovina og Koeleria glauca. Anthoxanthum odoratum, Aira flexuosa,
og ogsaa Nardus stricta kunne nævnes her, skjønt den sidste har
et svagt vandrende Rhizom. Til disse Græs slutte sig i Skudbyg-
ning Planter som Hierackun uinhellatum, Leontodon autumnale o. fl.
Tværsnit af Bladplader af Koeleria, Aira flexuosa o. a. findes hos
Lund; Festuca ovina f. Ex. hos Hack el (i hans Monografi af
Festuca) og mig (Meddelelser om Grønland XII). Bladet af Koe-
leria glauca er omtalt af Samsøe Lund (I.e. p. 48, tab. 4), og
hosstaaende findes et Par Tværsnit afbildede (Fig. 28). Det stive,
blaagraa, ruvortede Blad har kun lidet Støttevæv, og dette danner
intet sammenhængende Lag. Spalteaabninger findes paa begge
Sider. Det af Samsøe Lund afbildede Tværsnit viser en langt
fladere og med flere Eibber forsynet Plade. Bladet af Nardus

189

strîcta omtales af Samsøe Lund (1. c. p. 44, tab. 4). Du val
Jouve (Auu. se. uat., pi. 17 , fig. (3), og Tværsnit findes afbildet

Fig. 28. Koeleria glauca.
Bladtværsnit i forskjcllig Højde. Assimilatiousvævet er skraveret, det

mekaniske Væv hvidt.

hosstaaeude (Fig. 29). Denne Plante maa regnes til Tunicat-
græssene (Hackel), hvis faste, stive, glinsende, svært forgængelige
Bladskeder tæt omslutte Skuddenes Grunddele. De vandret ud-
spærrede, stive, stikkende Bladplader ere furede paa Overfladen.

Fig. 29. Nardîis sfricta.

A, Bladtværsuit : det assimilerende Væv er skraveret, det mekaniske Væv

hvidt. B, Bunden af en Fure; Ledcellerue ere temmelig smaa.

E. Naar Sandbunden er bleven saa fæstnet, at Weingärtneria
og lignende have sikker Fod, er den ogsaa bleven passende for en
Mængde Planter af en anden Væxttypus : de med mangehovedet Rod.
Saadanne stavnsbundne Planter ere navnlig følgende : Anthyllis
vulneraria , Ono/iis procurrens (hvis Primrod gaaer meget dybt),
Lotus corniculatus , Artemisia campestris , Plantago lanceolata og
maritima, Pimpinella Saxifraga, Pulsatilla nigricans, Scleranthus
perennis , Silène Otites og viscosa, Armeria vulgaris, Campanula

190

rotundifolia , Polygala vulgaris, Potent'dla argentea, Taraxacum
officinale, o. fl. Mærkværdigt mange af disse Planter have grund-
stillede og i Roset stillede Blade; tillige have fleres Skud Tilbøje-
lighed til at brede sig vandret ud og lægge sig ned paa Jorden.

Skjønt saadanne Planter, der ved en mere eller mindre kraftig
Primrod ere fæstede i Sandet og hvis Skud ikke have Evnen til
at strække sig og danne Birødder, i Almindelighed ere lidet skik-
kede til at optage Kampen med Sandet, er der dog enkelte, som
formaa dette. Til disse høre f. Ex. Lotus corniculatus. Fra
de begravede Skud skyde nye, blege, etiolerede og med Lavblade
udstyrede tilveji's. Primroden er ofte meget lang og forvedet.
Ogsaa Eryngium maritimum kan her nævnes; begraves den
af Flyvesandet , skyder der lange , trinde , blege Lavbladskud op
gjennem det, undertiden gjennem Lag af ^/s — V2 M. Dybde, der
danne Løvblade, saa snart de ere komne ovenover Sandet (se Fig. 30).
De begravede Løvskud dø bort ned indtil Sideskuddene. Under-
tiden seer man en stor Mængde af Skud i tæt Gruppe skyde op af
Sandet, — aabenbart Grene fra een og samme Plante.

F. Nogle Planter staa paa Overgangen mellem de ved Prim-
rod stavnsbundne og de med krybende og rodslaaende Stængler
udstyrede, idet de have én oftest kraftig Primrod og i det Hele
danne Tuer, men deres paa Sandet ned liggende Grene kunne danne
Kødder. Det afhænger af den Styrke, som disse Rødder ere i
Stand til at opnaa, hvor vidt Tuen formaaer at dele sig i flere
selvstændige eller ikke, og hvilken Udbredning Arten derved kan
faa. Saadanne Planter kunne være ganske vel skikkede til den
løse, endnu noget bevægelige Sandbund.

Herhen høre følgende Arter.

Thymus Serpyllum. I hver Tue er det sædvanlig ikke van-
skeligt at finde Primroden, og de uedliggende Grene have oftest
kun tynde Rødder. Undertiden sees ældre Tuer tilsandede i Midten,
og en Deling af Tuerne kan sikkert foregaa\).

') Se iøvrigt Warming, Om Skudbygning, Overvintring og Foryngelse,
i Naturhist. Forenings Festkrift 1884.

191

Fig. 30. ErytKjiuin maritimum.

Exemplar i „levende" Klit. T — T, nuværende Sandoverflade. /, relativ,

nu i Spidsen bortdød Hovedaxe. II, Sideaxer.

192

Salix repens er ligeledes eu yderst almindelig Sandpiaute,
der navnlig ynder de fugtigere Lavninger mellem Klitterne og
Læsiden af Klitterne. Viborg omtaler den S. 15 — 17 og gjør
blandt andet opmærksom paa, i hvilken Grad den varierer efter
Voxestedet. Dens Grene danne meget let Eødder, og det træder
frem med største Tydelighed, hvorledes de ofte kredsrunde Tuer af een
til flere Fods Diameter, som den danner, fremkomme af een Plante.
Særligt synes denne Roddannelse at gaa livligt for sig i de fug-
tigere Lavninger, som derfor ofte overtrækkes med en lav og meget
tæt, næsten ren Bevoxning af „Graaris".

Viborg regner den til de egentlige Sandvæxter, der slaaer
meget dybe Eødder og „har den Egenskab tilfælles med andre
Sandvexter, at jo mere levende Plyvesanden er, jo stærkere og
hastigere voxer den". Det forekommer mig, at han giver den en
noget for høj Rang. Dens Rødder kunne blive flere Metre lange
og ligesaa gaa meget dybt.

Her kan ogsaa Thalictruvi minus nævnes. Dens Primrod
gaaer meget dybt; fra de nedre, i Jorden værende Skuddele udgaa
gullige, spidse Udløbere. Den afviger altsaa fra de to foregaaende
Arter ved at have ægte Lavbladsudløbere. Den synes mig dog
aldrig at brede sig vidt ved disse, og de nydannede Skud frigjøres
vist ikke let.

Mere eller mindre slutte følgende sig til denne Gruppe (Tue-
dannere med mangehovedet Rod): Empetrum nigrum, hvis Frø
meget hyppigt udsaaes af Fuglene^), og Calluna lyulgcu^is.

G. Naar Sandbunden er kommen paa et vist Udviklingsstadium,
er den passende for en hel Række andre Arter: de een- og to-
aarige. Sandflugten maa da være dæmpet, men Bevoxningeu maa
endnu ikke være bleven saa tæt, at der ikke bliver Plads for disse.
Bue h en au har gjort den træffende Bemærkning om disse Planter,

^) Nærmere se: Warming, Om Skudbygnlug o. s. v. p. 47. Om Grønlands
Vegetation, S. 52.

193

at de vise Klitnaturens Lighed med Steppens. Thi ligesom saa-
danne hapaxanthiske, tildels „ephemere" Planter ere karakteristiske
for Steppen og tillige mange Ørkener (f. Ex. den, ægyptiske efter
Volkens), idet de udvikle sig i den korte Foraarstid og have sat
Frugt samt afslutte Livet, naar Sommeren kommer med sin Tørke
og Hede, saaledes ere ogsaa Klittens hapaxanthiske Planter væsent-
lig Foraarsplanter, hvis Existons man hen paa Sommeren mangen
Gang vil have vanskeligt ved at paavise.

Herhen hørende Planter ere: Arabis Thaliana, Draba verna,
Teesdalia nudicaulis, Airopsis pi'æcox og caryophyllea , Bromus
hordeaceiis Og viollis, Phleuin arenarium, Alchemilla arvensis.
Viola tricolor, Erodium cicutarium, Cerastium tetrandrmn og semi-
decandrum, Scleranthus annuus, Herniaria glabra, Spergula arven-
sis, Spergularia 7'ubra, Myosotis arvensis, stricta, collina og andre
Arter, Ornithopus perpusillus, Trifolium arvense, Senecio vulgaris,
Filage arvensis, Arnoseris minima, Erigeron acre, Jasione mon-
tana. Buchenau medtager ogsaa Vicia lathyroides og Veronica
arvensis. En Del af disse Planter ere ægte toaarige, f. Ex.
Jasione; saaer man dennes Frø i Maj, ville Kimplauterne have
dannet smaa Eosetter af frisk grønne Blade allerede efter 2 — 3
Maaneders Forløb; først næste Aar sætter den Blomst, efter at
Kosetbladene forlængst ere visnede. Men de fleste andre ere enten
rent eenaarige eller overvintrende eenaarige , hvis Udvikling til-
endebringes i mindre end 12 Maaneder, efter at de ere spirede i
Efteraaret: de fleste ere vist baade det ene og det andet. Viola
tricolor varierer meget baade i Blomsterfarve og andet, og for-
tjener en grundig Undersøgelse; den synes at kunne blive tieraarig
i Sandflugt, og ialtfald kan den, naar den bliver begravet af Sandet
ved blege (etiolerede) Lavbladskud stræbe op til Lyset ^).

') Se Raunkiær 1. c. p. 858.

Vidensk. Meddel, fra den natura. Foren. 1891. lo

194

Den „graa Klit". Saiidmark.

Vegetationen paa den dæmpede „graa" Klit, hvor Sandet er
fast, og Vegetationen lav, men i Regelen blød at træde paa og
skikket til Græsning, navnlig for Faar, maa paralleliseres med den
paa fast, tør Sandbund overhovedet forekommende, f. Ex. paa Sand-
marker inde i Landet; den er den selvsamme, om end smaa flori-
stiske Forskjelligheder forekomme; saadanne ville overhovedet altid
forefindes i alle Formationer, beroende sandsynligvis paa rene Til-
fældigheder. Heller ikke dæmpede, tæt ved hverandre liggende
Klitter have altid samme Flora. Exempelvis kan her anføres føl-
gende.

En Klit ved Blokhus, der var helt dæmpet og havde fast
Overflade, havde 13de Juli følgende Arter: Et tæt Tæppe dannedes
af Aira flexuosa , Agrostis alba , Anthoxanthum , Bromus , enkelte
Exemplarer af Weingärtneria, og Mosser. Enkelte Tuer af Hjelme
fandtes endnu, men svage. Dernæst voxede der: Rosa pimpinelli-
folio, Juniperus, ■ Galium iierwn, Hieracium Pilosella, Calluna, Thy-
mus Serpyllum, Trifolium arvense, Sedum acre, Thalictrum minus,
Scleranthus annuus, Herniai'ia glabra, Filago minima, Empetrum,
Salix repens, Campanula rotundifolia, Leontodon autumnale, Lotus
cornicidatus, Cerastium vulgatum, Vicia Cracca, Rumex Acetosella
0. s. v.

En anden Klit sammesteds paa samme Stadium, med aldeles
tæt Dække, bar derimod hovedsagelig følgende Arter: Salix repens,
Leontodon autumnale, Hieracium Pilosella, Plantago lanceolata,
Polypodium vulgare, Botrychium Lunaria, Festuca rubra, Prunella
vulga7'is, Ranuncidus acer, Polygala vulgaris, Cerastium semidecan-
drum, Holcus lanatus, Trifolium pratense, Tr. arvense, Veronica
officinalis, Galium verum, Phleum arenarium , Sedum acre, Are-
naria serpylUfolia , o. fl. ; mange Mosser fyldte ud mellem disse
(navnlig Racomitrium og Hypnum), og enkelte Lichener optraadte
ogsaa , f. Ex. Peltigera canina , Cladonier , Stereocaulon. Sandet
var her graat af Mulddele.

195

Andre Klitter ere, som ovenfor omtalt og afbildet, hovedsagelig
bevoxede med Hippophaé. Mellem dens Tuer levnes nogen Plads
til andre Planter, f. Ex. Taraxacum officinale, (Jarex arenaria,
Galium vertim , Cerastium semidecandrum , Leontodon autumnale,
Viola tricolor, Artemisia campestris, Festuca rubra, Anthoxanthum,
ja selv f. Ex. Lathyi^us maritimus, en og anden forknyt Tue af
Hjelme eller fattige og smalbladede Exemplarer af Elymus kunne
ogsaa findes ber. Exempelvis kan følgende anføres. Ved Rubjerg
Knude er der, som nævnt, tætte Bevoxninger af Hippophaé. Mellem
Buskene skinner mange Steder det hvide Sand frem, andre Steder
er der Græsmark. Jeg har herfra noteret: Festuca rubra i store .
Mængder, Galium verum. Viola tricolor, Lotus corniculatus, Achil-
lea Millefolium, Cakile, Solanum Dulcamara i elegante Fxemplarer,
Ljerastium vulgatum og semidecandrum, Trifolium repens og pratense,
Campamda rotundifolia , Artemisia campestris i store Masser,
Thalictmm viinus, Agrostis alba, Lolium perenne i enkelte Exem-
plarer, Agropyrum repens, Poa pratensis, Koeleria glauca i stor
Mængde, Psamma i enkelte, fattige Exemplarer, Plantago lanceo-
lata og media, Thymus Serpyllum (sparsomt), Ciî-sium acaide, Son-
chus arvensis, Ononis procurrens , Medicago lupidina , Anthyllis
vulneraria, Carex arenaria, medens derimod Salix repens var
sjelden og der af Mos og Eichener omtrent intet var.

Atter andre Klitter blive hurtigt lyngdækkede, idet Cal-
luna aldeles faaer Overhaand. Jeg har ikke kunnet opdage nogen
Lovmæssighed eller Regel i disse Forskjelligheder, kun Tilfældighed.

Som Exempel paa Sand m ark kan anføres Strandmarker ved
Gilleleie, paa Sjællands Xordkyst; paa en saadan fandtes almin-
deligt: Festuca ovina og rubra , Artemisia campestris , Galium
verum, Carex arenaria, Airopsis prœcox , Armeria, Jasione;
spredt: Erodium , Cerastium semidecandrum , Antennaria , Gna-
pkalium arenarium , Hieracium Pilosella (der i tørt Yejr rullede
sine Blade ind og rettede dem opad), Pimpinella Saxifraga: des-
uden vare Mosser og Eichener indvævede i Dækket.

13*

196

En gammel, flad Sandmark ved Tidsvilde Ryd viste følgende:
Sandet skinnede frem overalt, og Vegetationen var meget aaben.
Meget almindelig var: Mumex Acetosella , Jasione, Sagina
procumbens , Weingäi^tneria ; almindelige: Potentilla argentea,
Leontodou autumnale, Viola canina, Trifolium arvense, Herniaria
glabra.

Paa S ver rigs Kyster findes ganske den samme Formation,
f. Ex. mellem Helsingborg og Kullen. En Mark her var vel begyndt
at „gro i Lyng" ; men foruden Calluna fandtes talrige andre Arter,
f. Ex. Lotus corniculatus, Luzula campestris, Empetrum, Weingärt-
neria canescens , Hieracium Pilosella, Carex arenaria, Anthoxan-
thura spredt, Cerastium semidecandrum, Sedum acre, Draha verna,
Galium verum, Viola tricolor. Viola canina, Artemisia campestris,
Salix repens , Festuca ovina , Årmeria , Plantago maritima , Anten-
naria dioica, Rumex Acetosella spredt; desuden Cladonia rangi-
ferina. Grimmia og Racomitr^ium, Hypnum-ArteY, o. s. v. Marken
var tæt beklædt af et lavt, blødt Dække; der var Pletter, hvor
f. Ex. Cladoniaerne og Mosserne vare overvejende, andre hvor Lyngen
fremherskede , andre hvor Car-ex arenaria optraadte i Masse.
Pletvis Fyr og Gyvel.

4

Lynglieden.

Den/læmpede Klits Skæbne er undertiden den, at den „groer
i Lyng"^); hyppigere er dette dog vist Tilfældet med Sand-
fladerne, hvad enten de ere opstaaede ved Flyvesand elier stamme
fra en efter Istideu foregaaet Udslemning af det gamle RuUesteus-
sand, saaledes som Fladerne i Jylland. Lynghedens dominerende
Planter, Calluna vulgaris og Empetrum, ere stavnsbundne Prim-
rodsplanter, ialtfald er den vegetative Vandringsevne kun ringe
efter mine Iagttagelser. Lyugtuerne grundlægges af Frø; man
seer det saa tydeligt paa 'Grænsen af en Lynghede og Land, der
har været dyrket, men nu ligger hen, og paa mange andre Steder.

Om Klitternes Evne til at gro til se f. Ex. Bang 1. c. p. 13 ff.

197

Først indfinder sig enkelte ganske smaa Lyngtuer, saa voxe de og
Tallet formeres, og lidt efter lidt har den tyranniske Plante dækket
Jorden med sit grenbrune Tæppe og fortrængt den meste anden
Vegetation. Efterhaanden indtræde de Forandringer i Jordbunden,
som P. Müller har omtalt saa fyldigt: et Morlag, Blysand og
Eødjord dannes, og en typisk Lynghede er fremkommen.

Klitplanternes anatomiske Tilpasning og
xerophile Natur.

Jeg kan om dette Thema henvise dels til G i 1 1 a y (1. c.) og
Raunkiær (I.e.), dels, angaaende de fysiske Forhold i Klitten,
ogsaa til Bang og Andresen. Giltay har gjort Iagttagelser
over Luftfugtigheden i hollandske Klitter, og har navnlig gjort op-
mærksom paa, hvor forskjellig denne og Vegetationen kan være paa
Steder, der kun ligge faa Skridt fra hverandre, naar Expositionen
er forskjellig. Hvad det især kommer au paa for de fleraarige
Sandplanter er, at Transpirationen reguleres efter den tørre og
varme Luft, der kan herske over Sandbund, og den Hede og
Vandmangel, der kan herske i Sandbunden. Dette skeer paa for-
skjellig Maade. Giltay nævner først:

Bladoverfladens Reduktion. Som Exempel kan nævnes
fra vor egen Flora en Del Strandplanter (Aster Tripolium, Plantago
maritima, Schoberia maritima, Alsine {Halianthus) peploides, Sali-
cornia herbacea); men det er let at finde lignende, smalbladede
Planter i Klitterne og paa Sandmarker, f. Ex. Galium verum, Arte-
misia campestî-is , Jasione montana, 'Thymus Serpyllum, Armeria
vulgaris , Spergula arvensis , Herniaria , Arenarna serpyllifolia,
Plantago lanceolata, foruden Calluna, Empetrum og Juniperus o. fl.

Hertil kunne de Græsser føjes, som have smaa og smalle,
eller i n d r u 1 1 e d o Blade. De ovenfor omtalte og delvis afbildede
Græsser have med Undtagelse af Elymus arenarius alle smalle og
rendeformede Blade, og nogle af disse (alle?) have Evne til at
rulle Bladene ind eller gjøre dem endnu smallere og mere

198

reiideformede, naar Tørheden i Luften stiger, hvad Duval-Jouve
først har belært os om ^). Til disse Græs hører først og fremmest
Psamma, dernæst Agropyrum junceum, Festuca rubra, Festuca
ovina, Nardus stricta (efter Pfitzer). Bladene af Carex arenaria
blive blot lidt mere rendeformede selv i den stærkeste Tørke.
Ogsaa flere Sandmosser foretage Bevægelsesfænomener efter Tør-
hedsforholdene, navnlig Polytrichum, Racomitrium og Grimmia.

Spalteaabningerne hos Sandbundens Arter blive færre
og sænkes ned i Furer eller andre Hulheder, „vindstille Rum"-).
Her maa navnlig Græsserne fremhæves , af hvilke der ovenfor er
givet en Del Billeder; f. Ex. Psamma arenaria, Weingärtneria
canescens , Klymus arenariiis , Festuca ovina , F. imbra , Nardus
stricta, Koele7na glauca, Triticum junceum. Nogle af disse Græsser
have dog ogsaa Spalteaabninger paa Undersiden, men kun faa.
Hertil kunne dernæst Calluna mdgaris og Empetrum nigrum o. fl.
andre føjes. Giltay fremhæver, at hos alle Klitgræs, især Festuca
rubra og Triticum acutum, ligge Intercellulargangene parallelt med
Organets Overflade (Tschirchs „Gürtelkanäle"), hvorved Vejene for
Vanddampene blive længere.

Fremdeles kan nævnes, at Bladene eller Bladafsnittene hos
nogle stille sig mere eller mindre lodret, f. Ex. Bladafsnittene af
Cakile maritima , Eryngium maritimum , Pulsatilla nigricans , Salix
repens (der ofte retter sine Skud og Blade lige op, saa at de sølv-
haarede Undersider vende udad). Hieracium Pilosella breder i
fugtigt Vejr sine Blade vandret ud, men i meget tørt og varmt
Vejr ere de opadrettede og rullede og krummede saaledes, at den
filthaarede Underside vender udad. Det samme gjør Antennaria
dioica, Gnaphalium ai'enarium, og (efter Göbel ^) Filago minima.

Som et næste Punkt kan Behaa ringen nævnes. Eaun-
kiær omtaler S. 361, at mange Klitplanter have stærkere Haar-

^) Senere har Tschirch studeret dette (Priugsheims Jahrb. 13).

^) Se Duval-Jouve, Pfitzer (Pringsh. Jahrb., VII, p. 558), Tschirch,

GUtay.
') Pflanzenbiolog. Schilderungen, I, p. 20.

199

klædning end de samme Arter paa fugtigere Lokaliteter. Det er
vist ogsaa bekjendt for enhver Botaniker, der har færdedes i Klitter
og paa Sandmark, hvor mange Plantei', der findes,- som have hvide
(luftfyldte) Haar, under hvilke Spalteaabningerne ligge beskyttede.
Xævnes kunne : Salix repens, Hippophaë, Gnaphalium arenarium,
Antennaria dioica, Hieracium Pilosella, Antlu/llis vulneraria, o. a.
Andre have Kjertelhaar, f. Ex. Senecio viscosus, der kan være
helt bedækket af vedhængende Sand; Ononis procurrens, hvilken
det gaaer paa samme Maade; Sonchus oleraceus; Cerastium senii-
decandruîn.

Voxdækkede ere Bladene af nogle, f. Ex. af Eryngium mari-
timum, Crambe maritima, Elymus arenarius, Lathyrus maritimus,
Thalictrum minus. Tyk Cuticula eller cuticulariserede Væglag fore-
komme ogsaa almindeligt.

Suculente ere hos os kun faa af de egentlige Sandplanter,
egentlig blot Sedum acre, Plantago maritima, og den ogsaa ofte
paa Sandmark voxende Sedum Telephium. I sydligere Klitter,
f. Ex. franske og hollandske, findes Convolvulus Soldanella og Eu-
pJwrhia Paralias.

Sluttelig vil jeg her endnu minde om de store Bladskeder
omkring de næsten færdig dannede, men endnu uudfoldede Blomster-
stande, som, om jeg ikke fejler, allerede Mas clef har været op-
mærksom paa, hos Psamma, Weingärtneria og Elymus. Jeg be-
tragter dette som et Beskyttelsesmiddel mod Sandflugtens mekaniske
Paavirkninger, der, som bekjendt, ere betydelige (Sten, Klipper,
Oldsager, Træ poleres af Sandflugten). Buchenau og Focke
have gjort opmærksom paa, at lignende findes hos arktiske Græsser.

Jeg kan iøvrigt ikke undlade at fremhæve, at de biologiske
Spekulationer have deres meget farlige Side; man griber for let
fejl ^). Jeg har paa det her omhandlede Omraade ogsaa truffet
Spekulationer, der næppe ere rigtige, f. Ex. at saa mange Klit-

) Ligesom Manden, der saae Guds Visdom deri, at Gud havde ladet de
store Floder løbe forbi de store Byer.

200

planter ere saa pygmæagtige, for at de bedre kunne undgaa Vinden,
at saa mange Arter af samme Grund have grundstillede Blad-
rosetter. Da kunde man med samme Eet sige: Træerne bøje sig
saa ofte mod Øst, for at uudgaa Vindens Magt. Naar her i
Klitter og paa Heder findes Torndannelser {Hippophaë, Eryn-
gium, Genista- Arter, Ononis), kan jeg lige saa lidt deri se en Til-
pasning af vedkommende Plante for at beskytte sig mod Dyr;
det er et i fysisk Forbindelse med Khmatet staaende Forhold.

Fugtig Sandbund.

Vandet er den allervigtigste Faktor i plantegeografisk Hen-
seende , naar det drejer sig om Begrænsningen af Vegetationsfor-
mationerne ; den store Betydning, Vandet har, viser sig saa sær-
deles slaaende i Klitlandet, thi her er jo Bunden allevegne den
samme; det er det selv samme Materiale, som Planterne have at
voxe i, og derfor maa den store Forskjel, der findes baade i flori-
stisk og biologisk Henseende mellem Vegetationen paa Toppen
eller Siderne af en Klitbakke og i Lavningen ved dens Fod, ene
og alene skyldes Forskjel i Fugtighed, navnlig Jordfugtighed.

Efter Fugtighedens Mængde er der atter Vegetationsforskjel-
ligheder. Der findes i Terrænet op mod Skagen store, af Saud
dannede Flader, som ere meget fugtige og selv midt om Sommeren
have et vanddrukket Sand, og hvor hist og her endog det klare
Vand staaer til en Højde af en 2 — 5 Cm. eller maaske mere. Ve-
getationen paa en saadan Flade ved Hulsig var meget spredt og
hovedsagelig dannet af Tuer af Jimcus lampocarpus, af hvilke
der var nogle Exemplarer med nedliggende, rodslaaende Stængler;
mellem dem voxede Exemplarer af Eleocharis palustris, hvis Skud
eller smaa Tuer staa i lange Kækker, fordi de udgaa fra de i
Sandet krybende Ehizomer, og af Agrostis alba, der ligeledes voxer
i Tueform og fra Tuerne udsender overjordiske, tynde, rodslaaende
Grene af 1 Met. Længde eller maaske mere; dette Græs har en
lignende Voxemaade som Gbjceria maritima i Marsken. Til disse

201

Arter, der optræde først paa den vaade Sandbund, slutte sig Ra-
nunculus Flammula, Juncus bu/onius, J. capitatus, Sagina nodosa,
Erythræa pulchella, der kan være i stor Mængde, Radiola inille-
grana, Centunculus minimus, o. a.

Tilføres der mere Sand til en Flade som den omtalte , eller
indtræde andre Forhold, hvorved Vandstanden sænkes, saa at
Sandet bliver mere tørt, saa ændrer Vegetationen sig. Nu indfinder
sig f. Ex. Salix repens voxende i kredsrunde, lave Tuer, der stadig
udbrede sig til større og større Saliæ-Flaåer , saa længe, til de
komme i Kamp med andre Planter ; Juncus balticus optræder i
høje, kraftige Tuer; Festuca rubra var. arenaria, Anthyllis vulne-
raria og Lotus corniculatus , begge med nedliggende Skud; Poten-
tilla anserina med lange Udløbere; Erythræa pulchella s, røde
Stjerner skinne En imøde paa Sandbunden, naar Solen tidlig paa
Formiddagen er fremme; Droser-a, Radiola millegrana, Centunculus
minimus, Juncus capitatus oi^træåe i stor Mængde ; endvidere Euphra-
sia, en og anden brungrøn lille Empetrum-PldLiite, Mosser og andre.
Sagina nodosa er en af de først indvandrende; den formerer sig
ikke blot ved Frø, men ogsaa ved sine Bulbiller, og undertiden
sees den i overordentlige Mængder. Men Tuer af Calluna og
Empetrum indfinde sig ogsaa, og i Tidens Løb bliver Vegetationen
sikkert Lynghede.

Lavningerne („Grønningerne") mellem Klitterne
afgive et andet Esempel paa, at Forskjel i Fugtighed fremkalder
en helt forskjellig Flora paa en mineralogisk ensartet Bund. De
ere tildels omtalte ovenfor. De kunne være helt grønne, dækkede
af en tæt Beklædning af Salix repens, EmjMrum, hvorimellem
Anthyllis vulneraria. Campanula rotundifoUa, Thymus, Pyrola-
Arter, Lotus corniculatus, og andre, eller her har dannet sig
tætte, faste Græsmarker af Arithoxanthum, Poa, næsten Enge
med lav Vegetation, som Euphrasia, Tormentil, Trifolium- Arier,
Rhinanthus , Prunella , Ranunculus acer , Linum catharticum ,
Pedicularis silvatica , Erythræa littoralis , Sagina procumbens ,
Lotus corniculatus, Vicia Cracca , og mange andre smykke med

202

deres Bioraster. Af Græsser findes her Narclus, Poa pratensis,
Anthoxanthum , Triodia decumhens o. fl. Om disse fugtige Stræk-
ninger mellem Klitterne og deres forskjellige Plantevæxt se for-
øvigt Raun k i ær s udmærkede Skildringer i „Vesterhavets Øst-
og Sydkysts Vegetation".

203

Korte Bidrag til nordisk Ichthyograplii. YIII.

Nogle nordiske Laxesild (Scopeliner).

Af
Clir. Liitken.

Da jeg andensteds agter at gjøre rede for min Oj^fattelse af denne
Gruppes Begrænsning og af den Sønderlemmelse, som i en senere
Tid er bleven den til Del, skai jeg her kun bemærke, at jeg tager
Begrebet „Scopeliner" i dets ældre, mere udvidede Betydning, saa-
ledes at det tillige omfatter G-ünthers Stomiatidæ og Sternopty-
chidæ.

1. Om Scopélus glacialis Rhtlt. og andre arktiske

8copelus-Yw\\\^Y.

a. Scopélus glacialis Rhdt. sen.

{Labrus exoletus Fabr. Fauna Grønl. Nr. 120)^).
Afbildet i „Voyage eu Scandinavie, en Laponie'" etc. pi. XVI f. 2.

Professor E. Collett bar-) givet gode Grunde for, at Scopélus
glacialis Rhdt. er identisk med Salmo Mülleri Gmel., forudsat at
der aldrig ved den norske Kyst viser sig andre Scopelus-Arter, der

^) Se herom Krøyers ,,Ichthyologiske Bidrag", Naturhist. Tidsskrift,
Ny E. II. p. 231. Henvisningen hertil er ikke overflødig, da
Fabricius's Lahrus exoletus citeres under Centrolabrus exoletus i
Günthers Cat., IV. p. 92, hvorfor der ogsaa gives Arten en Ud-
bredning til Grønland, hvilket gaar igjen i „Introduction" p. 528.
Labroiderno naa ikke Færøerne, end sige Grønland eller Island.

*) Norske Nordhavs-Expedition, Fiskene p. 158.

204

ligesaa godt kunde ligge til Grund for Strøms utrykte Optegnelser
og lidet tilfredsstillende Afbildning. Da det nu har vist sig, som
det vil fremgaa af det følgende, at der i hvert Fald ved Grønlands
og Islands Kyster og overhovedet i Nordhavet optræder i det mindste
to meget nærstaaende Arter foruden S. glacialis, er jeg ikke sikker
paa, at hin Forudsætning vil staa fast. Desuden har Günther^)
givet ikke mindre vægtige Grunde for at beholde det Reinhardtske
Navn. Sagen er — ogsaa under den omtalte Forudsætning — i
det mindste omtvistelig. Thi vel foreligger der en Afbildning fra
Strøms Haand, og Collett har bevist, at den maa forestille den
Fisk, som ligger til Grund for den Meddelelse til O. Fr. Müller, som
foranledigede denne til at optage en i øvrigt intetsigende Notis om den
i „Prodromus Zoologiæ Dankæ^'', hvilken atter foranledigede Gm e lin
til at give den Plads i „Systema Naturæ'"'' som Salmo Millleri.
Men det maa dog indrømmes , at skal denne gjælde for dermed at
være indført i Videnskaben, er den begrundet saa slet som muligt,
og det forekommer mig derfor ikke, at Navnet for Alvor vil kunne
gjøre Krav paa nogen Prioritets-Ret.

Af denne Laxesild er der Tid efter anden uedsendt adskillige Ex-
emplarer fra Grønland; der foreligger saaledes Exemplarer fra Godt-
haab, Godhavn, Ikerasak, Kangatsiak (under Egedesminde), Frederiks-
haab og Sukkertoppen; blandt de i ældre Tid nedsendte Exemplarer
var der'desuden, ifølge Reinhardt'-), Exemplarer fra Umanak, Jakobs-
havn og Ritenbenk. Mange af dem erc i raaadelig Tilstand, og ved
flere af dem er det af Indsenderen bemærket, at de ere drevne op
paa Kysten. Den norske „Nordhavs -Expedition" fik 3 Exemplarer
paa 1100 Favnes Dybde en Snes Mile Vest for Hammersfest, og
ved selve den norske Kyst vides der at være faldet 4 Exemplarer

M Report OU the deep-sea fishes (Challenger-Expedition) p. 190.

2) I Reinhardts „Ichthyologiske Bidrag til den grønlandske Fauna"
omtales kun ét Exemplar (fra Jakobshavn, ved Funch). I „Oversigt
over Vid. Selsk. Forh. 1835— 36-' p. CX hedder det derimod: „De sex
Exemplarer, som Miisæet Tid efter audeu har erholdt, ere alle fra
de nordligste Kolonier, som Omanak, Ritenbenk og Jakobshavn".

205

(Søndmør, ud for Aalesuiid, Hardangeifjord og Vestfinmarken). Af
andre Kilder (Day, i „Nature", vol. XXXIV p. 571) erfares, at fapt.
Gray har fanget et Exemplar paa 73°12n. Br. og 14° 28 v. L. i).
Udfor Nordamerikas (Ny-Englauds og Syd-Carolinas) Kyst skal den
være fundet paa Dybder fra c. 300 til c. 600 Favne 2). Hvis den
virkelig forekommer saa sydligt som ud for Syd-Carolinas Kyst, vil
der være Grund til at spørge, om den ikke muligvis skulde være
identisk med en eller anden andenstedsfra — fra varmere Have —
kjendt og beskreven Scopelus-Avt. Hidtil har jeg ikke kunnet
identificere den med nogen saadan. Men jeg er heller ikke vis
paa, at Arten virkelig gaar saa langt mod Syd; thi det er, som
vi skulle se, vitterligt, at den er bleven forvexlet med andre nær-
staaende Arter, hvilket heller ikke paa nogen Maade er unaturligt.
Imidlertid er det muligt, at den findes i Middelhavet; nogle Unger
derfra i vort Museum frembyde i det mindste ganske den for Arten
karakteristiske Fordeling af Lyspletterne.

aS. glacialis hører ligesom de to næste Arter, der skulle om-
tales, til Underslægten Scopelus (s. str.), saaledes som denne defineres
af Kaffaële^). Ligesom andre ægte Scopelus- k\iQY har den 5 Par
Lyspletter paa Gjælle- Isthmen og Brystet foran Bugfinnerne, dan-
nende to lige, bagtil lidt divergerende Eækker, 4 Par mellem Bug-
finnerne og Gatfinnen, de af andet Par rykkede noget ud fra hin-
anden; 3 Lyspletter, dannende en Trekant om Brystfinnens Basis,
en foran og over, en foran og under samme og en umiddelbart under
Brystfinnebasens nedre Endepunkt, og 1 paa hver Side over Bug-
finnerne; Antallet af Lyspletter under hver Underkjæve (3), paa
Gjællelaaget (2) og foran og nedenfor Øjet (1) er det sædvanlige.

') Efter hvad Day bemærker om Lyspletterues Fordeling, maa jeg an-
tage, at denne „Scopelus Miilleri^' virkelig er S. glacialis Ehdt.
Straaletallet angives saaledes: D. 14, A. 16, P. 11, V. 8. Skællenes Antal
i Sidelinien 36. Størrelsen Vis".

^) Nærmere Oplysninger om Findestederne i „Bullet. Mus. Comp. Zool."
X. 5. p. 222.

^) Mittheiluugen a. d. zoologischen Station z. Neapel, IX.

206

Mere betegnende for denne Art er det, at den Række af Lys-
pletter, som løber langs med Gatfinnen og derudover hen mod Hale-
finnen, bestaar af 6 — 7 -j- § — 6 = 12 til 14, med en lille Af-
brydelse i Rækken efter den sjette' eller syvende; ovenover denne
Afbrydelse sees, oppe paa Siden tæt under Sidelinien, en enkelt
Lysplet. Dertil kommer saa, efter et Mellemrum, tæt op til Hale-
finnen 2 paa hver Side, der dog ikke sidde tæt sammen, men i
temmelig stor Afstand fra hinanden, derved at den sidste er rykket
noget højere op, om end ikke helt op til Sidelinien. Den Gruppe
af 3 Lyspletter, som hos alle Scopelus-Avtex pryder Kroppens Sider
i Højde med Gattet, er her ordnet saaledes, at de — i nogen ind-
byrdes Afstand — danne en næsten ret Linie, der vel stiger op-
efter bagtil, men ikke er meget langt fra at indtage en vandret
Stilling. Den bageste af dem sidder helt oppe ved Sidelinien, den
mellemste over første anale, den forreste over Mellemrummet mellem
anden og tredje ventrale ^). Et subcaudalt Lysorgan af anden
Art — i Midtlinien paa Haleroden — er iagttaget hos 5 Exem-
plarer, et supracaudalt hos 3; men disse Organer ere uden Be-
tydning for Artsdiagnostiken. Det største foreliggende Exemplar
har en Længde — til Halefinneu — af c. 80"".

Günther har i „Report on the pelagic Fishes" beskrevet eu
Scopelus scoticus efter smaa (9—16"") Exemplarer, tagne af „Tri-
ton" i „Færø -Kanalen". Hos de mindste vare Lysredskaberne
endnu ikke udviklede , men der oplyses heller ikke noget om deres
Fordeling hos de mere fremskredne, naar undtages, at Lysredskabet
paa Rygsiden af Halestilken manglede. Efter en mig af Hr. Dr.
Günther velvilligst meddelt Skitse af Lysorganernes Fordeling at
dømme, er det S. glacialis.

De laterale Lyspletter cre slet ikke komne med og de andre ikke
videre nøjagtigt gjengivne paa Afbildningen i „Voyage en Scandinavie,
en Laponie" etc. Af Prof. Colletts Beskrivelse fremgaar det, at han
rimeligvis har havt den ægte S. glacialis for sig.

207

b. Scopelns caninianus Bonap.

Hos denne og den følgende Art sidde de 2 Par caudale Lys-
pletter, hvormed Kækkerne ende, tæt sammen;' langs Gatfinnen
CSV. er der her 9 + 8—9 = 17—18 Par og over Afbrydelsen
som sædvanlig en enkelt paa Siden af Legemet. De 3 supraanale
Lyspletter danne her — i Modsætning til S. glacialis — en tem-
melig tæt, skraat opstigende Eække, der nærmer sig en
Del til at være lodret. Hos det ene af de foreliggende Exem-
plarer iagttages et uparret subcaudalt Lysorgan. Denne Art er
taget af den afdøde Konkolog Møller paa 59° 37 n. Br. og 15° 36
V.L. samt af Geologen Hr. J. K. V. Steenstrup paa 57° 31 n. Br.
og 39° 36 V. L. Størrelse 55—65'»'°. Det er en af Middelhavets
karakteristiske Arter, som dog ogsaa kjeudes andensteds fra Atlanter-
havet og fra det stille Hav. Det er rimeligvis denne Art, som
er afbildet som S. glacialis i „The fisheries and fishing industries
of the United States" I, pi. 203; S. glacialis Rhdt. er det ialfald
ikke. Collett omtaler ogsaa en formentlig S. caninianus fra den
norske Kyst (Norges Fiske, 1875, S. 154).

c. Scopelus arcticus Ltk.

har altsaa samme Stilling af de caudale parrede Lyspletter som
foregaaende Art, men de Gatfinnen ledsagende Lyspletter danne her
en sammenhængende (ikke afbrudt) Række paa 15 — 16,
omtrent som hos S. Rissoi^ dog med den Forskjel, at deres Antal
hos sidstnævnte Art ikke overstiger 11 eller 12. Og ligesom hos
denne Art mangler da den Lysplet, som ellers, hvor hin Eække er
afbrudt , altid hævder sin Plads oven over Afbrydelsen. De 3
supraanale Lyspletter sidde ogsaa her temmelig tæt sammen, men
den brudte Række, som de danne, nærmer sig her ligesom hos
6'. glacialis til at være en vandret Linie. De pectorale Lyspletter
indtage ogsaa her en mindre almindelig Stilling, idet de alle 3 sidde
under og foran Brystfinnen. Et subcaudalt Lysredskab iagttoges
hos 3 af de foreliggende Exemplarer, et supracaudalt hos 2 af dem.
De ere alle smaa (højst 41'"'°). Arten er allerede taget i 1843 af

208

Møller i Davis-Strædet ; senere ved Ikerasak (Steenstrup), Uperni-
vik i Sydgrønland (H. Lassen), Jakobshavn (Pfaff) og Sukkertoppen
(Müller) 1).

Af Underslægten Lampanyctus , saaledes. som den defineres af
Kaffaële (1. c), forekommer der i de nordiske Have to Arter; den
ene af dem,

d. Scopelus maderensis Lowe,

er indsendt i 1885 i et desværre meget medtaget Exemplar fra
Vestmanøerne ved Island af Hr. Adjunkt Bjørn Jensson. Arten er
saa let kjendelig ved Pandetoruene, ved de 4 subcaudale Lyspletter,
ved at der er 2 over Afbrydelsen i den lange Række af anale Lys-
pletter, og ved at de 3 supraanale danne en næsten lodret opstigende
Eække, at der ikke kan være Tvivl om Identiteten. Til

e. S. elongatus Costa,

der er fundet nogle faa Gange i Grene af Trondbjemsfjorden og et
Par Gange ved Bohusian og i Skagerak (i Fiskemaver), men for-
øvrigt er bekjendt fra Middelhavet og den varme Del af Atlanter-
havet (Madeira og Guinea-Bugten)-), henfører jeg 2 Exemplarer fra
Godhavn. Jeg maa dog bemærke, at Exemplarernes Tilstand er saa
slet, at en aldeles sikker Bestemmelse ikke er mulig. Imidlertid
nærer jeg ingen Tvivl om dens Rigtighed. Det største er 100"™ langt.

M Med livilkeu Begrundelse Scopelus Benoiti Cocco af Günther (Ca-
talogue of Fishes, V p. 40G) nævnes som forekommende ,,ved Norges
og. Grønlauds Kyster", er mig ubekjeiidt; formodentlig beror det paa
en af tidligere Autorer begaaet Misforstaaelse eller Fejltagelse. (Jfr.
C ol let t s Bemærkning, Norges Fiske, S. 154.) S. Benoiti afviger fra
S. glacialis ved at have 2 posterolaterale Lyspletter, ved at de to
caudale sidde tæt sammen og ved at de supraanale danne en udpræget
Trekant.

^) Af Artens Synonymi, der er givet fuldstændig af Lilljeborg (Sve-
riges og Norges Fiskar III. p. 25) fremhæves, at den er Lampanyctus
resplendens Richardson (Voy. Erebus & Teror, Fishes pi. 27 f. 16 — 18),
Se. caudispinosus J. Y. Johnson (P. S. Z. 1863) og Scopelus Krøyeri
Malm. Af Collett og Storm afhandles den som Scopelus resplen-
dens og S. elongatus eller som Myctophum elongatum.

209

f. Scopelus (Rhinoscopelus) Andrew Ltk. ?

Ved Jakobshavn i Grønland fik Lægen Pfaff en lille Scopelus
(c. 17°""), der hører til de Arter, hos hvilke Snuden springer be-
tydelig frem foran Munden, der saaledes kommer til at ligge helt
under Hovedet. Der foreligger fra Atlanterhavet 3 Arter i et
ikke ringe Antal Exemplarer med samme Snudeform, af hvilke
den i H. t. Lysredskabernes Fordeling stemmer med en Art, som
jeg har benævnet S. Amlreæ ^). Af Lysredskaber iagttages de
3 sædvanlige Par under Underkjævens Grene, en stærkt skinnende
auteorbital paa hver Side, 3 (?) ved Brystfinnen, 5 Par mellem
Gjællespalterne og Bugfinnerne, 4 mellem disse og Gatfinnen og
derefter en Eække paa omtrent 16 — uden Afbrydelse (?) — ,
derunder indbefattet de 2 subcaudale, der slutte Eækken. De 3
supraanale danne en ret Linie, der stiger skraat op under en Vinkel
paa c. 45°; foran og bagved dem den sædvanlige supraventrale og
posterolaterale. Exemplarets Tilstand tillader ikke en finere Analyse.

2 a. Maurolicus Pennantii (Walb.).

Synonymer: Scopelus borealis Nilsson, Maurolicus Millleri Kr.,
M. amethyst'mopunctatiis Cocco.

Afbildet i Bonaparte, Fauna d'Italia, Pesce, samt i Day, Fishes of
Great Britain and Ireland II. pi. 109 f. 2.

M. Pennantii er ifølge Zoologiens Annaler fundot ved Bohus-
Ian og Norge (fra Kristiauiafjord til Vestfinmarken) samt ved de
brittiske Kyster, hvor Day (1. c. p. 51) beretter om dens Fore-
komst — stundom i Mængde — efter Paalandsstorme. Den kan
derfor hverken ved de brittiske eller ved de skandinaviske Kyster
regnes til de sjældneste Fiske. Ved de danske Kyster er den
dog kun iagttaget én Gang: det af Eedaktør Wulff indsendte
Exemplar fra Vendsyssels Strand. Fra Færøerne har Hr. Syssel-

') M. H. t. denne Art og Underslægteu Bhinoscopelus m. henvises til et
senere udførligere Arbejde.

Vidensk. Meddel, fra den uaturh. Foren. 1891. 14

210

mand Müller uedsendt 2 Exemplarer, og fra Vestmanøerne ved
Island har Museet i de senere Aar erholdt 4 ; et femte er ned-
sendt fra Øfjord. Desuden har Hr. Benedikt G-røndal sendt
mig en Tegning af et islandsk Exemplar. Den angives som iagt-
taget ved Nord- Amerikas Kyst {„Scopelus Hiimboldti'''- de Kay),
men er ikke nedsendt fra Grønland.

Der er opstillet den Formodning, at M. Pennantii er identisk
med den middelhavske M. amethystinopimctatus Cocco, og dette
er vistnok rigtigt. MauroUcus Pennantii har, som bekjendt, paa
Bugen, under Brystfinnerne og mellem disse og Bugfinnerne, paa
hver Side en dobbelt Eække af Lysredskaber, og der er i hver
øvre Eække 9, i hver nedre Række 12 af disse Pletter, saaledes
at der paa denne Strækning er en firdobbelt Eække, omfattende i
alt 42 af disse Organer. Men saa er der desuden foran Bryst-
finnerne, langs Skulderbuen og Gjællespalten en Eække af 6 — 7
og paa Gjællehuden (dækket af Overkjævebenene og derfor ikke
altid lige tydelig) en Eække af 7 smalle og høje (ikke runde)
Lyspletter; endvidere 1 eller 2 paa hvert^Gjællelaag og et Par
under Hagen; endelig paa hver Side mellem Bugfinnerne og Gat-
finnen en enkelt tæt Eække af 6 (andet Par tættere sammen end
de andre) og fra Gattet til Halefinnen 25 — 26 (den første lidt
højere oppe, derefter 15 — 16 langs Gatfinnen og 8 — 9 bagved denne).
Hos middelhavske Exeraplarer af M. amethystinopunctatus finder jeg
væsentlig overensstemmende Tal og Fordelingsmaade; foran Bryst-
finnerne 6, mellem dem og Bugfinnerne 9 i den øvre og 12 i den
nedre Eække, 6 bagved Bugfinnernes Fæste, stillede paa samme
Maade som hos den nordiske Form, og 24 — 27, men hyppigst
25—26 (1 + 15—16, sjældnere 17, + 8—9) mellem Begyndelsen
af Gatfinnen og Halefinnen. Paa Lyspletternes Antal og Fordeling
vil der altsaa ingen Artsadskillelse kunne begrundes, og i andre
Henseender synes de mig ogsaa at stemme aldeles overens. Be-
nævnelsen M. amethystinopunctatus maa derfor vistnok inddrages.
Arten er rimeligvis kosmopolitisk. Den af Hector opstillede M. au-
stralis (Trans. New Zealand Inst. VII) er af Günther inddraget

211

som identisk med M. amethystinopimctatus (o: Pennantii). Om
M. mucronatus Kluuz. (Røde Hav) skal jeg- udtale mig andensteds.

M. H. t. de to andre middelbavske Arter. Maurolicus Poweriæ
og M. attenuatus, skal jeg her kun bemærke, at de høre til en
anden underafdeling af Slægten med meget kortere Gatfinne, hos
hvilken den dobbelte Eække af Lyspletter ikke alene naar til
Bugfinnerne, men til Begyndelsen af Gatfinneu.

En mere ejendommelig Stilling indenfor Slægten indtager

2 b. Maurolicus tripunctulcitus Esmark,

hvis Original -Exemplar er taget i Nærheden af Madagaskar, men
af hvilken en norsk Hvalfanger har taget et Exemplar i Danmarks-
styr ædet paa 66° n. Br. og 28° v. L. Begge opbevares i Museet
i Kristiania. Jeg skal ved en anden Lejlighed komme til at om-
tale denne interessante Form nærmere, men kan forbigaa den her,
da Arten allerede er kortelig beskreven af afdøde Esmark.

3. Argyropeleciis Olfersii (Ciiv.)

Afbildet i C u vi er Règne animal pi. XIII f. 2 og af Dilben
og Kor en 1. c. pi. III i. 6.

Siden v. Düben og Koren i 1844^) beskreve et Exemplar af
Stemoptyx Olfersii Cuv., som den ^^li 1834 var fundet opdrevet paa
Ranen Strand i Nordlandene (Helgeland) — af et andet ligeledes i
Nordlandene fundet Exemplar forelaa der samtidig Forfatterne en
Tegning — er der, som af Prof. C olie tt 2) oplyst, i Aarenes Løb
faldet et ikke ubetydeligt Antal af denne iøjnefaldende Fiskeform
ved den norske Kyst fra Bergen til Tromsø — de fleste omkring
Bergen, hvor den endogsaa i enkelte Aar har vist sig i flere
Individer, dels drevne op paa Stranden ved de udenfor liggende
Fiskevær, dels i Maven paa større Fiskearter. Syd for Bergen er

1) Ichthyologiske Bidrag (Kgl. Sv. Vet. Akad. Handl. 1844) p. 80.

2) Norges Fiske (1875) (Tillæg til Christiania Vidensk. Selsk. Forb. f.
1874) p. 149.

14*

212

den derimod ikke bemærket. Senere '■) er den atter funden 3 Gange :
nord for Indløbet til Trondbjemsfjorden , ved Hvalvær i Rødø syd
for Lofoten og ved Rolfsøhavn mellem Hammersfest og Nordkap
(71° n. Br.) efter en voldsom Orkan. Det hele Antal Exemplarer,
som er fundet ved den norske Kyst „siden Sexti- Aarane", er
mindst 8 , og Antallet af de tidligere fundne beløber sig sandsyn-
ligvis til mindst ligesaa mange. Den antages jo i Almindelighed
at være en pelagisk Fisk, der tilhører det aabne Havs øvre Lag
i de varme Havbælter, og hvis Optræden ved den norske Kyst
skulde skyldes Golfstrømmens nordøstlige Gren; men der synes at
være nok saa megen Grund til at opfatte den som en Dyb-
havsfisk, der i Almindelighed kun kommer til Overfladen om
Natten.

Et Exemplar af denne smukke Fisk, 70""^ langt og éS«"""
højt, fra Vestmauøerne ved Island, er i 1885 nedsendt af Hr. Ad-
junkt Bjørn J e n s s o n i Reykiavig. Hr. Sysselmand Müller
fik i sin Tid 2 Exemplarer af en slig Eisk — for Identiteten kan
ikke indestaas, da de gik tabt ved et uheld — ved Færøerne; da
A. hemigymnus angives at være taget paa 180 Favnes Dybde i
Havet mellem Færøerne og Shetland, kunde der dog muligvis ogsaa
tænkes paa denne Art.

4. Stotnias ferox Rlidt. og S. hoa Risso.

De to Stomias-Å.\iQx fra Middelhavet, som endnu anerkjendtes
i 1864 i femte Bind af „British Museums" Fiskekatalog, nemlig
S. boa Risso og S. harhatus Cuv. , ansees nu ikke længer for for-
skjellige, hverken af Günther^) eller af Vaillant'^); og dog lød
Diagnoserne paa ret væsentlige' Forskjelligheder, ved Siden af andre,
mindre væsentlige:

J) Collett: Meddelelser om Norges Fiske i Aarene 1879—83 (Yid. Selsk.

Forh. 1884) p. 102.
^) Keport on the deep-sea fishes collected by h. m. s. ,, Challenger" etc.

(1877) p. 204.
^) Expéditions scientifiques du Talisman etc. Poissons (1888) p. 116.

213

„S. boa: Legemets Højde omtrent V12 af Totallængden;
Hovedets Længde Vs af samme; Hagetraaden kortere end Hovedet;
Bugfinnerne forholdsvis lange. D. 18, A. 19, V. -5."

,,S. barbatus: Legemets Højde omtrent ^'u af Totallængden;
Hovedets Længde V9 af samme; Hagetraaden dobbelt saa lang som
Hovedet; Bugfinnerne meget smaa. D. 9, A. 13; V. 6."

Giglioli^) skylde vi den Bemærkning, at Stomasiunculus
barbatus Kaup -) rimeligvis er Ungen (Larven) til denne Fiske-
slægt. Arten {Stomias boa) synes at have en stor Udbredning;
Léon Vaillant (1. c.) opfører 11 Individer som tagne paa de
franske Dybhavs-Expeditioner, i Gascogne-Bugten , ud for Portugals
og Marokkos Kyst og i Nærheden af det grønne Forbjergs Øer,
paa Dybder fra 405—1800 Metre (c. 2—900 Favne). Peters 3)
angiver den desuden som taget i det Stille Hav paa 42° 56 s. Br.
og 149° 25 V.L., og Günther beskriver (1. c.) kortelig et Exem-
plar, som erholdtes S. for Nyholland paa 1800 Favnes Dybde;
Legemets Højde indeholdtes her I2V2 Gang i Totallængden (uden
Halefinnen), Hovedets Længde 9V3 Gang; Hagetraaden var saa lang
som Hovedet og endte med 8 Traade; Bryst- og Bugfinnerne vare
smalle og langstrakte; der var 54 Lyspletter i hver Række mellem
Bryst- og Bugfinnerne, 14 mellem disse og Gatfinnen og 15 fra
dennes Begyndelse til Halefinnen, i alt altsaa 83 Par (foruden dem
paa Gjælle-Isthmen, foran Brystfinnerne, som ikke omtales); Skæl i
i Sidelinien 88; Straaletallene D. 18, A. 18, P. 6, V. 5*).

1) I Katalogen over deu italienske Fiskeri-Udstilling i Berlin (1881).

2) Ann. Mag. Nat. Hist. VI. 1860 p. 270; cfr. Günther Catalogue VIII
p. 145.

^) Monatsber. Akad. Wiss. Berlin. 1876 p. 846.

*) Andre i den senere Tid beskrevne Arter ere: S. affinis Gthr. (I. c),
fra 450 Favnes Dybde, syd for den vestindiske 0 Sombrero. Lys-
pletternes Antal var her 34 + 6 -f- 15 (16) = 64 (65). S. nebulosus
Alc. (Ann. N. Hist. (6) IV p. 491) fra Manaar- Bugten (597 Favne).
D. 17, A. 21, P. 6, V. 5; Hagetraaden havde 3 lange Spidser. Lys-
pletter: i den nedre Række, foran Brystfinnerne, paa Gjælle-Isthmen 6,
mellem Bryst- og Buglinnerne 34, mellem Bugfinnerne og Gatfinnen 9,
derfra til Halefinneu 15, summa 58 (foruden Gjælle-lsthmens); i den

214

For den bøjnordiske Form, Stomias ferox, der er beskrevet
af Krøyer efter grøulaudske Exemplarer, meddeler Günther^) i
det nævnte Værk omtrent (lidt foi'kortet) den samme Diagnose, som
tidligere gaves i „Catalogue of Fishes": „Legemets Højde V12 af
Totallængden, Hovedets Længde ^/lo; Hagetraaden længere end
Hovedet, uden Frynser i Spidsen; hverken Bryst- eller Bugfinuerne
forlængede. D. 17, A. 2], P. 6, V. 6." Det vil heraf skjønnes, at
dens Artsforskjelliglied fra S. boa næppe hviler paa nogen meget
solid Grundvold. Det vigtigste Skjelnemærke kunde Skægtraadens
Længde og udelte Spidse synes at være; men Léon Vaillant
bemærker derom , at Skægtraaden er udstrækkelig og derfor af
variabel Længde, og at han har havt til Undersøgelse de 2 Exem-
plarer af S. ferox, som Kjøbenhavns Museum dengang besad, og
som vare at betragte som Artens Original-Exemplarer. Det ene af
dem viste Skægtraadens Spidse tredelt, medens det andet havde
den udelt — maaske som Følge af en tilfældig Lemlæstelse, som
muligvis ogsaa havde ramt nogle af de paa den franske Expedition
tilvejebragte, iøvrigt bedst bevarede Exemplarer. Prof. Vaillant
mener derfor med Grund, at Artsberettigelsen af S. ferox trænger
til Stadfæstelse ved Undersøgelse af nye, bedre bevarede Exemplarer.
Til at anstille en slig Prøve vil man nu vel^ogsaa være i Stand,
da vort Museum i de senere Aar har faaet flere Exemplarer af
S. ferox (tildels rigtignok i en noget medtagen Tilstand) fra vore

øvre Eække 35. *S'. elongatus Alc. (ibid. (6) VIII p. 129) fra det indiske
Hav paa 738 Favnes Dybde. D. 19, A. 21, P. 6, V. 6; Hagetraaden
havde 3 Spidser. Af Lyspletter i den nedre Eække: paa Gjælle-
Isthmen foran Brystfinnerne 9, mellem Bryst- og Bugfinuerne 42
mellem Bugtinnerue og Gatfinuen 6 ; hvor mange derfra til Halefiunen
lod sig ikke angive (For øvrigt henvises til de udførlige .Original-
beskrivelser.)
^) Han bemærker ogsaa, at den er erholdt af de amerikanske Dybhavs-
Expeditioner paa 304 og 524 Favnes Dybde, paa 40—41° 31 n. Br. og
65—68^ v. L. (Jfr. Brown Goode og Tarleton Beau, Bull. Mus.
Compar. Zool. X. p. 520.) „Triton" fik den i „Færø-Kaualen" 1882 fira
en Dybde af 327 eller 430 Favne (Günther: Report on the pelagic
fishes (1889) p. 91).

215

grønlandske Kolonier (Godthaab, Sukkertoppen, Trederikshaab og
Jakobshavn). De anstillede Maalinger og Tællinger have givet
følgende Udslag for 4 Exemplarers Vedkommende:-

Totallængden uden Halefinnen

Hovedets Længde

Den største Højde

Skægtraadens Længde

Brystfinnernes Længde

Bugfinnerues Længde

Lyspletter paa Gjællehuden

Do. paa Gjælle - Isthmen foran
Brystfinnerne

Do. mellem Bryst- og Bugfinnerne

Do. mellem Bugfinnerne og Gat-
finnen

Do. mellem Gatfinnens Begyndelse
ogttialefinuen

Altsaa hos S. ferox tilsammen 83— S9,
bortset fra Gjællehudens 16 — 17, for-
uden 57 — 62: i den øvre Række fra
Skulderbuen til Gatfinnen

Af større Kjævetæuder fandtes

S. ferox
fra Grønland.

S. hoa
fra Middelh.

200mm

180"""

176 mm

140mm

20-

18-

17 —

14 —

13-

12 —

101-

9 —

21-

18-

19 —

17-

17 —

15-

20-

14-

12 -

10-

17

15

16

15

17

11

11

11

11

11

12

51

49

49

49

46

44

12

12

10

12

13

13

15

89

13

14

11

13

83

15
83

85

84

83

60

62

57

c. 60

55

56

5 6

5—5

5—7

6-7

6-8

9—10

8-8

6-8

160mm

C. 17-
c.l4—
19-
14 -
18-
17

12

46-47

12

16

86-87

59

5-5
6^

Det vil heraf sees, at hos den grønlandske Stomias-FdYm. inde-
holdes Hovedets Længde 10 à IOV2 Gauge og Legemets største
Højde 15 — 17 Gange i Totallæugden (uden Halefinnen), Bryst- og
Bugfinnernes Længde henholdsvis 12 og 10 — 14 Gange. Porholdeno
hos den middelhavske Form ere i alt væsentligt de samme. Hage-
traadens Længde hos S. ferox er lig med Hovedets eller lidt større;
den ender med 2 — 4 Spidser. I Rygfinnen har jeg talt 15 — 16,
i Gatfinnen 21 Straaler, i Bryst- og Bugfinnerue 6, uden dog at kunne
indestaa for disse Tals absolute Eigtighed. Lyspletterues Antal

216

afviger meget lidt fra, hvad jeg har fundel hos tre middelhavske
Exemplarer; den væsentligste Forskjel er, at der hos den middel-
havske Sfomias kun fandtes 44 — 47 Par mellem Bryst- og Bug-
finnerne, mod 49 — 51 hos den grønlandske Form (og 54 hos den
af Günther beskrevne „S. boa"' fra det Stille Hav); Totalsummen
83 findes derimod baade hos „aS. ferox'\ hos den middelhavske
S. boa og hos ,,S. boa''' fra det Stille Hav. Gjennemsnitstallet bliver
ogsaa det samme: 85 eller 84; i alle andre Henseender, ogsaa i
Tandforholdene, har jeg ingen væsentlig Forskjel kunnet opdage,
og kan deraf kun uddrage den Slutning, at den grønlandske Form
næppe vil kunne skjelnes som Art fra den middelhavske, om jeg
end paa den anden Side anseer det for altfor tidligt at inddrage
Navnet S. ferox for den nordiske Form.

5. Gonostoma (Cyclothone) niicrodou Gtlir.

Synonymi: Gonostoma microdon Gthr. Report on the deep-sea
Fishes, Challenger-Expedition p. 175.
Cyclothone lusca Goode & Bean, Bull. Mus. Con^. Zool.

X, 5, 1883 p. 221.
? Neostoma guadrioculatum Vaill. Expéd. Travaill. etc.
pi. VIII f. 2.

Den 13de Juni 1843 fangede den bekjendte Malakolog,
Inspektør Møller i Davis-Strædet 2 Exemplarer — 50 og SI"""
lange — af en lille Scopelin med et forholdsvis meget stort Gab,
begrænset oventil for den allerstørste Del af Overkjævebenene, der
ere væbnede langs med deres Rand med en tæt Række af smaa
Tænder — med et temmelig langstrakt og sammentrykt Legeme,
meget smaa Øjne, en nøgen skælfri Hud, en omtrent midt paa
Ryggen lige over Gatfinnens forreste Del anbragt Rygfinne, men,
synes det, uden Hudfinne og uden Hagetraad. Organer, der maa
tydes som Lyskirtler, sees især langs med Bugen. Bortset fra
Mangelen af Hudfinue og Skæl syntes den blandt de ældre og mere
bekjendte Slægter at komme nærmest ved Slægten Gonostoma, fra

217

hvis typiske Art den dog afviger en Del, bl. a. i H. t. Tand-
væbningen. Senere er der ikke i de grønlandske Have bleven ind-
samlet Exemplarer af denne pelagisk -bathyphile- Fiskeform, hvis
Eet til at bære det ovenanførte systematiske Navn jeg vil søge at
godtg'jøre ved en Kedegjørelse, forsaavidt Exemplarernes Lidenhed
og Finhed ville tillade det. En umiddelbar Sammenligning med
Exemplarer af Cyclothone lusca fra de nordamerikanske Dybhavs-
Expeditioner har iøvrigt hævet en mulig Tvivl om Henførelsens Rigtig-
hed. En Afbildning haaber jeg at kunne meddele i en Afhandling
om Museets pelagiske Scopeliner, som er sin Afslutning nær.

Hovedet, hvis Længde indeholdes henved 5 Gange i Total-
længden, er sammentrykt og spidst; Mundspalten naaer meget
langt tilbage; den er foroven og fortil i en meget kort Strækning
begrænset af Mellemkjævebenet, for øvrigt af det lange Overkjæve-
ben. Kjæverandene ere (med Undtagelse af en kort Strækning
foroven paa Grænsen mellem Over- og Mellemkjævebenet og et til-
svarende lille Stykke forneden) indfattede af en tæt Række Tænder,
der i den forreste Del af Munden ere overmaade smaa og fine,
men langs Overkjævebenet og det tilsvarende Stykke af Under-
kjæven efterhaanden blive noget større, men dog kun præsentere
sig som en lav og tæt Række af korte Spidser, af hvilke hver
tredje eller fjerde i Overkjævens bagre Del er noget større end de
mellem dem siddende. Paa Ganen under hvert Øje, sees en lille
Gruppe Ganetænder. Det meget lille Øje ligger langt fortil,
tæt ved Snudespidsen. Der findes et Gjællegitter, dannet af traad-
fine Gjællestave. Gjællespalterne ere overmaade store, naa langt
fortil, baade for oven og neden. Brystfinnerne ere smalle, kun
dannede af faa Straaler, knap saa lange som Mundspalten; Bug-
finnerne ere ligeledes smalle og kun støttede af faa Straaler; de
naa med deres Spidse til Gatfinnen, som begynder lidt bagved
Midten af Afstanden mellem Snudespids og Halerod, men fortsætter
sig med sit bageste lavstraalede Parti næsten til Halefinnen, hvor-
imod Rygfinnen, der begynder lige over Gatfinnens første Straale,
ikke naaer saa langt tilbage. Bundfarven er brun, stærkere eller

218

(hos det mindre Djr) svagere tegnet med sorte Prikker, af hvilke
de større dels sees spredte over Hovedets Sider, dels findes samlede
i en temmelig tydelig Linie langs Midten af Legemets Sider.
Foruden dem sees større sorte Pletter (uden Tvivl Lysredskaber) i
dobbelt (eller i et Parti firdobbelt) Eække langs med Bugen: paa
Gjællehuden, mellem Underkjæverne, 10; 2 paa Gjællelaaget; under
Brystfinnerne og mellem dem og Bugfinnerne 13 Par i den nedre
og 8 Par i den øvre Række, nogenlunde parallelt dermed; 4 Par
mellem Bugfinnerue og Gatfinnen og 13 langs med denne til Hale-
finnen. Ogsaa umiddelbart foran og under Øjet sees en lignende
Plet ^). Alle disse Organer sees tydeligst paa det mindre Exem-
plar, hvorfor dette især er lagt til Grund for denne Del af Be-
skrivelsen ; hos det større ere de langt vanskeligere at forfølge.
Det største af Exemplarerne fra Davis-Strædet er 50"™ langt (Hale-
finnen ikke medregnet); Hovedets Længde 11'"'"; Afstanden fra
Snudespidsen til Rygfinnen 28™'". (Større Exemplarer kjendes,
f. Ex. 64—75'"'").

Diagnose. Corpus mediocriter elongatum , compressum,
alepidotum, nudum; caput compressum acutum, quinta pars fere
corporis totius ; rictus oris magnus ; oculi minuti , apici rostri
approximati ; teutaculum mentale nullum ; fissura branchialis supra
et infra profunde fissa; maxillam superiorem os intermaxillare
minutum antea, maximam partem vero os supramaxillare limitant;
marginem maxillæ et mandibulæ scries densa dentium minntorum
fere æqualium ornat — nonnullis aliquanto majoribus tamen in
parte superiore postica interpositis — ; dentes palatini quoque
nonnuUi adsunt; pinna dorsalis initio pinuæ analis supraposita, pone
medium dorsi incipitur; analis pinnam caudalem fere attingit; pinna
adiposa nulla. D. 12, A. 20, C. 7 -f 19 -f 7, P. «. 7 , V. c. 6.

') Denne sees ogsaa hos Gonostoma denudatum. Hos denne Art fort-
sætter den øvre Række af Lysredskaber sig med en lille Afbrydelse
til lidt bagved Gatfinuens Begyndelse. Afbildet f. Ex. hos U s s o w :
„Ueber den Bau der sogenannten augeuähnlichen Flecken einiger
Knochenfische" (Bull. See. nat. Moscou, 1879, t. 1 f. 4).

219

Organa luminosa : anteoculare et operculare sing'ulura ; branchio-
stegalia 10 ; post et inter pinnas pectorales usque ad pinnas
ventrales utrinque 8 superiora et 13 inferiora; inter pinnas ven-
trales et pinnam analem 4, post illas usque ad pinnani caudalem
utrinque 13.

Af Gonostoma microdon Gthr. er der ved „Challengers" Ex-
pedition tilvejebragt et stort, men, efter hvad der oplyses, ikke
godt Materiale fra mange Lokaliteter baade i Atlanterhavet (NO. og
NV. for Bermuda, S. for Sombrero i Vestindien, ud for Pernambuco,
sydlige Atlanterhav o. s.v.) og i det indopacifiske Hav (S. for Japan,
N. for Ny- Guinea, udfor Amboina o. s. v.). Exemplarernes Stør-
relse varierede fra 1 — 3" (75°"^). En Afbildning er ikke givet.
Førend jeg gjorde Bekjendtskab med Günthers Beskrivelse, be-
tragtede jeg rigtignok den foreliggende Form som tilhørende en ny
Slægt, men jeg kan indrømme, at de andre nye Arter {G. gracile
og elongatum, Gthr. 1. c. pi. 45 fig. B og C) synes tildels at ud-
fylde Afstanden mellem G. microdon og Slægtens Type (G. dtnu-
datum). Imidlertid er Arten da ogsaa af Goode og Bean be-
skreven som Type for eu egen Slægt, Cyclothone (lusca) , efter
talrige, men daarlige Exemplarer fra 457 — 1632 Favnes Dybde og
fra 31° 41— 33° 27 n. Br. samt 74° 35— 76° 12' 30" v. L. (Størrelse
50 — 64™™). Saavidt jeg skjønner, er Günthers Henførelse af den
af de nordamerikanske Forfattere temmelig udførligt beskrevne Form
til haus Gonosforna microdon fuldkommen rigtig, hvilket har sin
Betydning ved denne Lejlighed, da Lokaliteten (udfor Ny Englands
Sydkyst) vel er den, der kommer Davis-Strædet nærmest. Efter en
Meddelelse af Gilbert (Proc. Ü. S. Nat. Mus. XIII p. 449) synes
den iøvrigt ogsaa at være almindelig paa dybt Vand i det stille
Hav ligefra Galapagos - Øerne til Beringsstrædet. Den noteres af
Alcock^) som funden i den bengalske Bugt (485 Favne) og i
„Andaman Sea" (265 Favne).

Iøvrigt har ogsaa Léon Vaillant opfattet denne Form som

1) Ann. Nat. Hist. |6) IV p. 399.

220

Type for eu egen Slægt. Han opstiller^) Slægten Neostoma paa
2 Former, der benævnes N. bathyphilum (132™") og quadrioculatiim
(52™™). Af disse 2 „Arter" — forsaavidt de virkelig ere for-
skjellige, og i denne Henseende maa man vel stole paa Be-
skrivereu — er jeg mest tilbøjelig til at identificere den os fore-
liggende Form med N. quadrioculatiim V. Benævnelsen er ret
betegnende, fordi Øjnenes Lidenhed og et Lysorgans Beliggenhed
tæt ved dem let kan fremkalde det Indtryk, at den lille Fisk har
4 Øjne. Vaillant henpeger selv paa Overensstemmelsen mellem
Neostoma og Cydothone og paa Ligheden mellem N. bathijphilum
og Gonostoma microdon, som han dog kun kjendte af en foreløbig
Diagnose; efter at have lært Günthers „Report" at kjeude, ud-
taler han i sit „Appendix", at G. gracile Gthr. og vistnok ogsaa
G. elongatum raaatte anbringes i Slægten Neostoma, og at navnlig
N. bathypliilum kommer nær til G. gracile, fra hvilken den afviger
ved færre Gatfinnestraaler og mere udviklet Hudfinne. Eesultatet
heraf vil maaske blive, at Slægten Cydothone G. & B. (= Neostoma
Vaill.) bør gjenoptages; Artsspørgsmaalene ere og blive vistnok
noget usikre, men hvis Cydothone lusca G. & B. = Gonostoma
microdon Gthr. == Neostoma quadriocidatum V. ('?), vil Artsnavnet
^^microdon'''- Gthr. som det ældste have Forretten og Arten altsaa
være at benævne Cydothone microdon (Gthr.); til Slægten ville
endvidere de ovennævnte Arter — forudsat at de alle ere selv-
stændige — C. dongata (Gthr.), C. gracilis (Gthr.) og C. hathyphila
(Vaill.) være at henføre. I begge Retninger kan der være An-
ledning til Tvivl — Vaillant afbilder f. Ex. Lysredskaber langs
Rygfinnen hos C. batliyphila, hvor jeg (hos C. microdon) kun mener
at se Pigmenthobe, og Günther iagttog Skæl paa Bagkroppen af
enkelte større Exemplarer af C. microdon, medens de fleste vare
uden Skæl — men i Betragtning af Exemplarernes ofte mangel-
fulde Tilstand, Formernes Lidenhed o. s. v., er det ikke muligt at
faa fuld Klarhed over, hvor mange Arter af denne Gruppe der

^) Expedition du Travailleur et du Talisman. Poissons, p. 96, pi. VIII f. 1, 2.

221

virkelig kjendes; det vil først naa sig, efterhaanden som Materialet
øges. Men foreløbig kunne vi vel slaa fast, at den i Davis-Strædet
af Møller fundne Form er den vidt udbredte Cyclothone micro-
don (Gthr.).

6. Plagyodus (Alepisatirus) ferox (Lowe).

Afbildet af Lowe i Trans. Zool. Soc. Vol. I pi. 19 & 59 og af Brown
G o ode, The fisheries etc. of the United St. I pi. 202.

Da jeg ved en anden Lejlighed haaber at kunne gjøre denne
mærkelige og anselige Dybhavsfisk, Kæmpen blandt Scopelinerne —
„one of the largest and most formidable deep-sea fishes" — navnlig
dens Skelet, til Gjenstand for en særlig Fremstilling, behøver jeg
ikke her at give dens videnskabelige Historie. Her maa det være
nok at bemærke, at det forekommer mig ikke, at der foreligger
Beviser for Tilværelsen af mere end højst 2 Arter indenfor
denne Slægt. Særkjendet for disse 2 Arter vilde da være Bugfinne-
straalernes Antal : 9 — 10 (allerhøjst 11) hos P. ferox (Lowe)
(= A. azurens Tal., æsculapius Bean) og 13 hos P. (Caulerpus)
altivelis Poey (= A. serra Gill, horealis Gill). Jeg gaar ud fra,
at der ingen Grund er til at forudsætte — uden nærmere
Prøvelse eller Bevis — en Artsforskjel mellem pacifiske og atlan-
tiske Repræsentanter for samme Type af en slig Dybhavsfiskeslægt.
En ved Japan funden Form henføres jo ogsaa af Steindach n er
og Do der lein til den atlantiske Art, P. ferox. Maaske kan der
endogsaa blive Spørgsmaal om Betydningen af den angivne Forskjel;
naar der hos P. ferox kan være 9 — 11 Straaler i Bugfinuerne,
skulde der da ikke ogsaa kunne være 12 eller 13?

Allerede i 1845 er en P. ferox bleven nedsendt fra Island
(hvor den Aaret forud var fanget eller opdrevet ved Yestmanø) af
daværende Distriktslæge H a all and til det af E sehr i cht be-
styrede zootomisk- fysiologiske Museum. E. lod den skelettere, og
dette Skelet opbevares nu i vor Fiskesamling. Senere er der i
1885 af Sysselmand H. Müller nedsendt Hovedet og Halen af et

222

i Kalsøfjord i Slutningen af Maj s. A. fanget Exemplar, og i 1888

et helt Exemplar, ligeledes fra Færøerne. Endelig er i 1885

et Exemplar nedsendt fra Grønland af Kolonibestyrer Lytzen,

Julianeliaab ; det var fanget ved Kangersimiut den 1ste April 1884.

Det islandske Exemplar var det største; af de 2 andre bar jeg

taget følgende Maal:

Færø: Grønland.
Totallængden til Kløften i Halefinnen 1620'"'° 1515"°^

Hovedets Længde 256 - 223 -

Legemets største Højde 122 - 128 -

Øjets Tværmaal 42 - 42 -

Dets Afstand fra Snudespidsen 106 - 93 -

Rygfinnens Længde 980 - 950 -

Dens største Højde 356 - 280 -

Brystfinnernes Længde 230 - 215 -

Afstanden mellem Bryst- og Bugfinnerne .... 425 - 405 -

Bugfinnernes Længde 125 - 90 -

Afstanden mellem Bugfinnerne og Gatfinnen . . . 503 - 470 -

Straaletalleue bar jeg fundet at være følgende:

D. P. V. A. MB.

Det islandske Exemplar ... ? 15 9 15 7

- færøske — ... 41 14 11 17 7

- grønlandske — ... 42 14 — 15 9 16 7

7. De nordiske JParalepis-kviQiV.

Slægten Paralepis er, som bekjendt, opstillet af Riss o paa
to Middelbavs - Arter ^), Slægten Sudis, som man nu er tilbøjelig
til — med Gu vi er — at forene dermed eller i det bøjeste kun
at anerkjende for en Underslægt deraf, af Rafinesque-) paa en
tredje Art. Der kjendes nu 5 Arter fra Middelhavet, og en af dem

') Hist. natur, d principales productions de l'Europe méridionale. III

(1826) p. 472 t. VII f. 15—16.
^) Caratteri di alcuni nuovi generi, p. 60 pi. I fig. 2.

22B

er gjenfunden ved Madeira ^l; fra Grønlands og Islands Kyster er
der, efter hvad raan hidtil har antaget, kun kjendt én Art {F. borealis),
den, som Fabricius allerede kjendte lidt til; den samme mene
Amerikanerne senere at have faaet i St. Laurents - Bugten -), og
2 Arter ere blevne beskrevne fra Puget-Sound og Kalifornien^).
Fra Europas Vestkyst foreligger der kun 2 Angivelser om Fund af
Paralepider; H. Krøyer meddelte i „Tidsskrift for Fiskeri''^), at
hau i Maj 1865 havde fra Skagen erholdt tilsendt en i død Til-
stand paa Stranden opdreven, c. 20 Tommer lang Paralepis, som
han, „efter at have sammenlignet den med Exemplarer fra Island
og Grønland og gjennemgaaet den om Slægten handlende Literatur",
troede at burde opstille som en ny Art (P. atlanticus), uden dog
at holde dette for fuldkommen afgjort; han angiver endvidere, at
han søgte straks at udkaste en saa fuldstændig Beskrivelse af den
som muligt. Denne Beskrivelse er hidtil ikke bleven offentliggjort,
men foreligger — som senere skal omtales — i Manuskript og
Tegning. Derimod synes Exemplaret ikke at være bleven opbevaret,
i al Fald ikke i Museet; jeg har i det mindste forgjæves ledt om
det, og det findes ikke opført paa den Fortegnelse over de nordiske
Fiske, som jeg straks efter Museernes effektive Forening foranledigede
optaget ved Cand. mag. G. Winther. Den anden Notis skyldes
Day, som meddeler^), at Prof. Dunn havde underrettet ham om,
at en Paralepis, c. 10" lang, den 22de Juni 1869 blev dreven paa
Land af Marsvin ved Polperro i Cornwall, og senere i „Addenda"
til det citerede Værk beskrev den efter Couch's Manuskript som en
P. coregonoides Eisso.

M Johnson i Ann. Mag. Nat. Hist. X (1862) p. 283.

2) Gill i Proc. Acad. Nat. Science of Philadelphia. 1864 p. 188.

3) Jordan & Gilbert i Proc. Un. St. Nat. Mus. 1880 p. 273 og 411;
Synopsis of the Fishes of North America (1882) p. 278 — 79; Jordan:
A Catalogue of the Fishes known to inhabit the shores of North
America north of the tropic of Cancer (1885) ^. BS {Paralepis coruscans,
..probably not different from P. horealis" og Sudis ringens).

*) Andet Bind (1868) p. 70.

5) The Fishes of Great Britain and Ireland II p. 51 og 367 (1880—84).

224

De middelhavske Arter bave iøvrigt været en Del forvexlede
med hinanden. Hr. Chr. Bell otti, der i 1877 har revideret
dem^), fastslaar 5 Arter. Han er senere (1891) kommet tilbage
til denne Sag i en lille Afhandling-), hvori han meddeler kritiske
Bidrag til Moreaus franske Fiskeværk. Det er at bemærke, at
den Art, som han i 1877 opførte som P. coregonoides Eisso , nu
benævnes P. Rissoi, og at den Art, som tidligere benævnedes
P. Cuvieri Bp. , nu kaldes P. coregonoides Eisso. Hvad jeg har
kunnet uddrage af begge Afhandlinger som tjenligt til at skjelne
mellem Middelhavets Arter af Paralepis, bar jeg sammenstillet i
nedenstaaende Oversigt for at kunne sammenholde det med de
Forskjelligheder, som maatte iagttages hos de nordiske Former.
Fra de forskjellige — norske, engelske, franske, amerikanske —
Dybhavs-Expeditioner forlyder egentlig intet andet om denne Slægt
end, at Prinsen af Monaco^) har faaet et Exemplar af „F. core-
gonoides'' i en Euse, der blev holdt 1200 Metre fra Overfladen og
300 Metre fra Bunden. Til at besvare det Spørgsmaal, om det
nærmest er Dybhavs- eller Overfladefiske, vide vi ellers kun, at de
fleste Fxemplarer, som vi have faaet her til Museet fra de høj-
nordiske Have, ere fundne i Sælmaver, hvorfor de ere mere eller
mindre slet bevarede , for en stor Del kun at regne for Brud-
stykker. De skulle endog, efter hvad den ældre Eeinhardt op-
lyser, ingenlunde være sjældne i de grønlandske Sælers Maver;
men desto mærkeligere er det, at de ikke let sees paa anden
Maade, da Sælerne dog næppe kunne hente dem paa særdeles store
Dybder. Naar Eisso angiver, at P. sphyrænoides „habite toute

") Note ittiologicbe 1. I Paralepidi del Méditerranée (Atti délia Soc.

Ital. di se. natur.), XXI (1877).
") Appunti all'opera del dottore Emilio Moreau: histoire naturelle des

Poissons de la France e al relative supplemento. (Atti dell. Soc. Ital.

d. se. natur. XXXIII.)
3) Comptes Rendus de l'acad. d. se. 1890 8. CX p. 117—91. E. v. Ma-

renz eller: Zur Erforschung der Meere und ihrer Bewohner. 1891

p. 134.

225

l'année nos rivages" og at P. coregonoides „suit les colonnes nombreuses
des Gades puntaniens". betoner ban vistnok ikke deres relative
Sjældenhed tilstrækkelig. Vigtigere er det, at GiintlierM afbilder
en ejendommelig Type af Fiskeunger {Prymnothonus Eichds.), hvori
ban — vistnok med en ikke ringe Sandsynligbed — seer Yngel
(Larver) af Paralepider. Af de beskrevne og afbildede Unger, der
befinde sig paa meget forskjellige Udviklingstrin — de have en
Længde af fra 12 til 44™"" — er en taget i den nordlige Del af
Atlanterhavet, en anden i den nordlige Del af det stille Hav, en
tredie i de antarktiske Have. Der er derfor Grund til at antage,
at Parö/e/)«s- Slægten er udbredt ogsaa til de sydlige kolde Have,
men at dens ubekjeudte Livsforhold gjør den mindre tilgængehg
for andre end Sælerne.

Middelliavets Paralepider (efter Bellotti).

I. Und er kjæ ven s Tænder ere lange, spidse, ulige -
stoi-e og anbragte i nogen indbyrdes Afstand.

a. B u g f i n n e r n e ere fæstede et længere Stykke
(== Afstanden fra Øjets Forrand til Forgjællelaagets Bag-
rand) foran Rygfinnen.

1. P. sphyrænoides Eisso (Hist. nat. Eur. mérid. III pi. 7,
f. 16). D. 10, A. 30. Hovedets Længde indeholdes SVé Gang i
Totallængden (uden Halefinnen). Afstanden mellem Gat- og Hale-
finnen = et Øjetværmaal, Brystfinnernes Længde = l^'a Øje-
tværmaal. (Totallængde 14 — 16 Cm. foruden Halefinnen),

b. Bugfinnerne ere næppe nok fæstede foran
Rygfinnen.

2. P. speciosus Bellotti (1. c. med Træsnitsfigur). D. 10,
A. 22. Hovedets Længde indeholdes 4 Gange i Totallængden;

') Report on the pelagic fishes collected by h. ra. s. Challenger (1889)
p. 39. pi. V.

Vidensk. Meddel, fra den nature. Foren. 1891. 15

226

Afstanden mellem Gat- og Halefinnen = et Øjetværmaal , Bryst-
finnernes Længde = to Øjetværmaal. (7^/2 — 9 Cm.).

c. Bugfiunerne ere fæstede under 7de Rygfinue-
s t r a a 1 e.

P. Rissoi Bp. (P. coregonoides Bonaparte. Fauna Italica, Pesce,
pi. f. 2; Cuvier et Valenciennes, Hist. nat. d. poissons, III
pi. QQ; Johnson, Ann. Mag. Nat. Hist. 1862). D. 10, A. 30.
Hovedets Længde indeholdes lidt over 4 Gange i Totallængden;
Hud- og Gatfinner ere rykkede tæt hen til Halefinnen; Bryst-
finnernes Længde = 2 Øjetværmaal. (15 — 21 Cra.)

II. Underkjævens Tænder ere lige lange, spidse,
trekantede og sammentrykte, med takket Rand,
og anbragte i nogen indbyrdes Afstand. Bug-
finnerne ere fæstede et lille Stykke (= -/s af Øje-
tværmaalet) foran Rygfinnen.

4. P. (Sudis) hyaVmus Raf. (Caratt. 1. 1 f. 2, Bonaparte 1. c.
pi. f. 1.) D. 13, A. 22. Hovedets Længde indeholdes 3V2 Gang
i Totallængden; Afstanden mellem Gat- og Halefinnen = 2/3 Øje-
tværmaal; Brystfinnernes Længde mere end 3V'2 Gang Øjetværmaalet.
(40 Cm.)

III. Naar Tænder findes — hos smaa Exeraplarer, hvis største
Højde er det halve af Hovedets Længde (Hunnerne), — er der
i Spidsen af Underkjæveu en krum Hundetand, som
efterfølges af en Række tætstillede Smaatænder, og
i Overkjæven en Række meget smaa tætstillede
Tænder, der give Kjæveknoglen et savtakket Udseende. Hos
andre, smækrere og mere sammentrykte. Exemplarer (Hanner,
med den største Højde kun Vs af Hovedets Længde) ere
begge Kjæver aldeles uden Tænder. Bugfinnerne
ere fæstede under tredje Rygfinnestraale.

5. P. coregonoides Risso (Hist. nat. III, pi. 7, f. 15 ; Cuviers
Règne Animal, édition illustrée, pi. 18 f. 2; P. Cuvieri Bp.). D. 10.

227

A. 23. Hovedets Læugde over V'4 af Totallængdeu uden Hale-
finnen (efter et Museet af Hr. B. tilsendt Exemplar). Afstanden
mellem Gat- og Halefinnen = et Øjetværmaal;. Brystfinnernes
Længde det tredobbelte.

Efter denne Forberedelse kan jeg nu gaa over til at omtale,
hvad der foreligger mig af h øj nordiske Paralepider.

En Sammenligning mellem den af H. Krøyer i „Voyage en
Scandinavie, en Laponie" etc. Poissons pi. 6 B meddelte Afbildning
af „Paralepis horealis'''' Ehdt. og en mig af fhv. Adjunkt Benedikt
Grøndal tilsendt Afbildning af en af ham ved Island iagttagen
Faralepis — Afbildninger, som begge synes at fortjene Tillid som
i det mindste tilnærmelsesvis rigtige — henledte min Opmærksom-
hed paa nogle paafaldende Forskjelligheder.

Hovedets Længde indeholdes paa Krøyers Afbildning
ikke 5 Gange (c. 4^/5) i Totallæugden , maalt til Halefinnens Rod;
Bugfinnerne ere anbragte et lille Stykke bagved Eygfinnen,
og Hudfinnen er rykket tæt hen til Halefinnens Eod.

Paa den grøudalske Afbildning indeholdes Hovedets
Længde knap 4 Gange i Totallængden (opfattet paa samme
Maade); Bugfinnerne sidde her lige under Eygfinnen, og
der er en længere Afstand (= V2 Gatfinnelængde) mellem
Hudfinnen og Halefinnens Eod.

Hvis disse Forskjelligheder bekræftedes, vilde de aabeubart
være mere end tilstrækkelige til at vise, at der er en Artsforskjel
tilstede. Det viste sig da ogsaa ved at gjennemgaa vort Materiale
af saakaldte ,,Paralepis boreaUs'''' fra Grønland og Island — ■ et
Materiale, der rigtignok tæller flere Fragmenter eller meget med-
tagne Stykker end nogenlunde taaleligt bevarede Exemplarer — at
begge Typer vare repræsenterede, men at knap Halvdelen tilhørte
den af Krøyer afbildede Art, de øvrige den, som E ein hårdt
sen. havde for sig, hvilken altsaa ikke falder sammen med den
af Krøyer afbildede ^,Paralepis borealis''. Til de ovennævnte
Forskjelligheder (som dog tildels bør præciseres nærmere) sluttede

15*

228

sig ret væseutlige Forskjelligheder i Tandforholdene, for hvilke
jeg ligeledes nærmere skal gjøre rede, men som jeg foreløbig kan
antyde ved at kalde den ene den Ian g tandede, den anden den
korttandede Form. De 2 Exemplarer, paa hvilke Eeinhardt
sen. oprindelig opstillede^) sin Paralepis horealis: det vahlske fra
Julianehaab (1830) og det engholmske fra Frederikshaab (1831),
begge c. 11^/2" lange, ere endnu tilstede, det sidstnævnte dog især
i meget maadelig Stand; ligeledes det islandske af Landfjsikus
Thorstenson nedsendte Exemplar. Alle tre tilhøre den kort-
tandede Form; der kan altsaa ingen Tvivl være om, at det er
denne , som maa beholde det Reinhardtske Artsnavn , uanset at
Reinhardt egentlig slet ikke har beskrevet eller diagnostiseret
den — da man ad anden Vej kan oplyse, hvad han har ment, er
dette det afgjøreude — men kun i stor Korthed-) antydet nogle
Formforskjelligheder fra „P. coregonoides Risso" (0: P. Cuvieri Bp.).
Men det er ikke den, der ligger til Grund for den Krøyerske Af-
bildning i „det franske Rejseværk". Denne Art, som jeg betegner
som den langtandede, og som jeg benævner P. Krøyeri, forekommer
imidlertid ogsaa baade ved Island og Grønland. At Originalen til
Krøyers Afbildning i Rejseværket ikke foreligger, saavidt jeg har
kunnet opdage, er ikke mindre beklageligt end at det samme er
Tilfældet med Originalen til den saakaldte P. atlantims.

De ydre Mærker for den „langtandede" P. Krøyeri ere: 1) at
Bug finne rue sidde kj ende lig bag ved Rygfinnen — bagved
eller højst under dennes sidste Straale; 2) at Afstanden mellem
Hudfinnen og Halefiunens korte forreste Straaler er meget ringe
(kun 5 — 6™™); 3) at Gatfinnens Straaletal — hvor jeg har kunnet
tælle det med nogenlunde Nøjagtighed — er større (28 — 32) end
hos den korttandede Art, 4) Brystfinnernes derimod lavere, højst
10 — 11. Derimod synes Straaletallet i Rygfinnen (c. 10) og i Bug-

^) Ichthjologiske Bidrag til deu grønlandske Fauna. 1837. (K. D. Vid.

Selsk. Skr. Bd. VII, p. 33 og 43.) [115 og 125].
») Oversigt over d. k. D. Vidensk. Selsk. Forh. f. 1830—31 p. LXXVI.

229

finnerne (9) ikke at frembyde nogen Forskjel. I Modsætning dertil
har den ægte P. horealis Ehdt. Bugfinnerne siddende under Ryg-
finnen, stundom kun saa langt tilbage, at deres Insertion svarer til
Eygfinnens forreste Straaler, men ofte ogsaa noget længere tilbage,
saa at dette Forhold alene maaske ikke altid vil afgive en skarp
Grænselinie. Der er en Afstand af 17 — 18"'" mellem Hudfinnen
og Halefinneus forreste Straaler; Gatfinnen har, efter minne Tæl-
linger, kun 22 — 25 Straaler, Brystfinnerne derimod 14 — 15. I
Skællenes Skulptur har jeg ikke formaaet at erkjende nogen karak-
teristisk Forskjel; derimod er det muligt, at P. Krøyeri har, nogle
flere Sidelinieskæl end P. borealis. Efter Maalingerne ^) har P. Krøyeri
gjennemsnitligt et noget mindre Hoved end P. borealis; Forholdet
mellem Hovedets Længde og Totallæugden er hos denne = 1 : 4,1
à 4,-5, hos P. Krøyeri = 1:4,4a 4,9.

Til disse Forskjelligheder kommer nu Mundens Tand-
væbuing. Hos P. Krøyeri ere Mellemkjævebeneue ligesom fint
savtakkede af en meget tæt Eække af talrige, smaa og lave Tænder,
der blive utydeligere eller ligefrem tabe sig henimod Kjævens
forreste Del , hvor der optræder en lille Gruppe af c. 3 forholdsvis
store, noget krumme Tænder; af de lave Tænder ere de forreste

') Nogle saadanne skulle her meddeles:

Paralepis borealis.

P. Krøyeri.

Nr.l. Nr.2.

Nr. 3.

Nr.5.

Nr. 10.

Nr.4.

Nr. 6.

mm

mm

mm

mm

mm

mm

mm

Totallængdeu

280

270

265

265

265

287

230

Hovedets Længde ....

65

66

58

64

60

58

52

Fra Suudespidsen til Øje-

hulens Forrand ....

30

30

28

30

28

30

26

Fra Øjehulens til Gjælle-

laagets Forraud ....

26

25

24

25

25

21

17

Fra Snudespidsen til

Rygfinnen

171

165

160

162

160

190

150

Fra Snudespidsen til

Bugfinnerne

180

165

165

165

162

200

164

230

rettede bagtil , de bageste forefter ; paa hver Side af Ganen findes
en Række af 6 — 10 forholdsvis store, med Mellemrum stillede,
smækre, spidse og krumme Tænder, ledsagede af nogle mindre
(Afløsertænder) og efterfulgte af en længere Eække smaa lave
Tænder. Tungens Siderande ere udstyrede med en Eække fine
Tænder, og hver Uuderkjæverække bærer 10 eller flere lange,
smækre, spidse, dolkdannede — tildels pildannede — Tænder, der
ikke give Ganens meget efter i Størrelse; de blive mindre henimod
Underkjævens Spidse, hvor der dog atter optræder nogle større, og
de ledsages hele Vejen af mindre Tænder af lignende Form, stillede
oftest 1 eller 2 ved Grunden af og lidt indenfor de større og vist-
nok tildels bestemte til at afløse dem. Hos F. borealis er Tand-
væbningen gjenneragaaende svagere. Langs Overkjævens (Mellem-
kjævebenets) Rand er der ogsaa her en Række meget smaa og til-
dels mindre tætstillede Tænder, der tabe sig i dens forreste
Del; de større forreste Ganetænder ere smaa og lave i Sammen-
ligning med dem hos P. Krøyeri og gaa jævnt over i de Smaa-
tænder, som danne Ganetandrækkens bageste Del; Underkjævens ere
ligeledes forholdsvis meget smaa , dels krummede bagtil , dels i
Kjævens forreste Del snarere krummede for efter. Er Forskjellen
end kun relativ, saa vil dog det første Blik paa det aabnede Gab
være tilstrækkeligt til at skjelne mellem disse to Tjper\).
Disse ville altsaa herefter kunne karakteriseres saaledes:
P. borealis Rhdt. sen. Longitudo capitis qvarta pars vel duæ
nonæ partes longitudinis totius (pinna caudali excepta); pinnæ
pectorales radiis 14 — -15; pinnæ ventrales sub pinna dorsali insertæ;
pinna analis radiis 22 — 25; pinna adiposa a pinna caudali sat
distat. Dentes minuti breves (D. 10, V. 9).

P. Krøyeri m. Longitudo capitis duæ nonæ partes vel quinta
pars longitudinis totius (pinna caudali excepta); pinnæ pectorales

^) Muligvis er der i tidligere Tider herft-a bortbyttet flere Exemplarer
af .,Parale2ns borealis" til ft'emmede Museer. Et, som Pariser-Museet
havde erholdt i 1861, viste sig at være P. Krøyeri.

231

radiis 10 — 11; pinnæ ventrales post pinnam dorsalem positæ;
pinna analis radiis 28 — 32; pinna adiposa i)innæ caudali approx-
imata. Dentes partim elongati, graciles, incurvi (D. 10, V. 9).

Herefter synes P. horealis at komme nærmest til P. coregonoides
(Cuvieri Bonap.) af de middelhavske Arter, /'. Krøyeri til P. Rissoi
(se ovenfor), nden at der dog foreløbig — paa Sagens nuværende
Standpunkt — synes at være Grund til at antage, at de skulde være
identiske med disse Former. Bedre og rigeligere Materiale maa
foreligge, inden man med sand Nytte kan optage dette Spørgsmaal
til endelig Drøftelse.

Hermed kunde jeg standse, hvis det ikke af Hensyn til den
danske Fauna, til hvilken Krøyers „P. atlanticus^^ , som en Gang
(i Maj 1865) er opdreven ved Skagen, kan henføres, var ønskeligt
om muligt at oplyse , om denne er en af de allerede bekjendte
nordiske eller middelhavske Arter eller virkelig, som af vor højt-
fortjente Ichthyolog antaget, eu for Videnskaben ny Art. Der fore-
ligger i Manuskript — i Prof. Krøyers private Efterladenskab —
en meget detaljeret Beskrivelse af den skagenske Fisk, der uden
Tvivl er saa skrupuløs nøjagtig, som Exemplarets noget medtagne
Tilstand tillod det, og ledsaget af en med Blyant udført Afbildning
af den hele Fisk samt Analyser af Skæl og andre Enkeltheder.
Hvor meget man end kan beklage, at denne Beskrivelse og Af-
bildning ikke ere blevne offentliggjorte af Forfatteren selv, tør jeg
dog ikke overtage Ansvaret for at publicere den, selv om dette af
rette vedkommende kunde blive mig tilladt. Derimod tør det vel
være mig tilladt at uddrage nogle Notiser. Beskrivelsen er ikke
egentlig holdt komparativt med „P. boreaUs^', men der er tilføjet
Eandbemærkninger om Forskjelligheder fra denne (kollektive?) Art;
der er derfor ikke i den egentlige Beskrivelse sondret mellem,
hvad der gjælder Slægten i Almindelighed, og hvad der særligt
gjælder om P. atlanticus, hvilket noget vanskeliggjør Benyttelsen.
Derimod slutter Manuskriptet med en udførlig Karakteristik af
Slægten (begrundet paa „P. horealis'''- og „P. atlanticus^') og
komparative Diagnoser af de 2 Arter. Det fremgaar da af hvad

der foreligger, — naar vi foreløbig kun tage Hensyn til de i mine
ovenstaaende foreløbige Diagnoser fremdragne Forhold — at Hovedets
Længde hos den IQVé" lange Fisk fra Skagen forholdt sig til
Totallængden som 1 : 4,6; at Brj-stfinuerne talte 15 Straaler; at
Bugfinnerne sad under Kjgfinnen; at Gatfiniien havde 20 Straaler;
at Afstanden mellem Hudfinnen og Halefinnen var forholdsvis be-
tydelig; og endelig at Tandbesætningen var svag, uden de længere
Tænder, i Særdeleshed i Underkjæven, som udmærke P. Krøyeri
Der kan derfor ikke være nogen Tvivl om , at h v i s Valget kun
skulde staa mellem den ægte Eeinhardtske P. borealis og den af
Krøyer under samme Navn i „Voyage" etc. afbildede Art (P.
Krøyeri m.), maatte den netop være den ægte P. borealis. At
Krøyer ikke blev opmærksom paa denne Overensstemmelse, vilde
da kunne forklares af, at de højnordiske Exemplarer, med hvilke
han sammenlignede, alle eller for største Delen tilhørte den uægte,
ikke den ægte „P. borealis"- ').

Krøyer har imidlertid i samme Manuskript fremhævet nogle
andre Karakterer, som gjøre det meget tvivlsomt, om „P. atlayiti-
cus'' Kr. han henføres til P. horealis Rhdt. Jeg skal dog her
forbigaa flere af disse Forhold, hvis mulige Betydning ialfald først
vil kunne blive ret evident ved en sammenlignende Undersøgelse
af et større Materiale, men kun fremhæve et, som synes mig at
fortjene særlig Opmærksomhed. Sideliniens Skæl ere, siger han,
hos „P. borealis'''' omvendt hjertedannede og hver forsynede med
to Sideaabninger, hvorimod de hos P. atlanticus bestaa af en
smallere forreste Del og en bageste bredere med en enkelt
Aabning ^). Forholder dette sig rigtigt, tror jeg, at den skagenske

') Sygdom forhindrede vistnok allerede den Gang Krøyer i at komme
i Museet og selv udtage Materialet til Sammenligningen.

') Ogsaa de sædvanlige Skæl finder Krøyer noget forskjellige: glat-
randede hos P. atlanticus, fint randtakkede hos P. horealis, med en
under Mikroskopet erkjendelig grenet Skulptur mellem Væxtstriberne.
Han skjøuner endvidere, at Skællene vare mindre og Skælrækkerne
(c. 20 efter Højden) talrigere hos „P. atlanticus^'' (c. 14 — 15 hos

233

P. atlanticHs ikke alene er forskjcllig fra de to af mig adskilte
arktiske Arter, meu virkelig, som Krøyer antog, en for Viden-
skaben ny Art. Et bestemt Svar paa Spørgsmaalet kan næppe —
da Original -Exemplaret er gaaet tabt — gives, førend Tilfældet
fører en ny „P. atlanticus'-'- til vore Kyster.

,,P. borealis''), hvorimod Sideliniens Skæl vare lidt talrigere (c. 61)
hos „P. horealis'' end hos „P. atlanticus'', hvor de først ophøre bag-
ved Hudfinnen, medens de hos „P. horealis" (o: Krøyeri m.) stanse
foran denne — et Forhold, der vistnok er en naturlig Konsekvens af
Hudtiunens forskjellige Plads. Han fremhæver endvidere, at P. atlanti-
cus har en nøgen Linie (uden Skæl) paa Bugen mellom Bryst- og
Bugfiuuerne — dette nøgne Parti gjenfinder jeg hos P. Cuvieri —
samt de stærke „Aareforgreninger" paa flere af Gjællelaagsbenene hos
„P. borealis", og endelig at Underkjæven er forholdsvis længere hos
P. atlanticus, saa at Kjæveledet kommer nærmere ved Øjet end hos
„P. horealis". For senere Undersøgelsers Skyld vilde jeg ikke lade
disse Smaatræk uomtalte.

234

Ceratocaulon Wandeli, en ny nordisk Alcyonide.

Af
Sector F. E, Jtmgersen.

(Meddelt i Mødet den Ilte Dec. 1891.)

Den i de følgende Linier beskrevne Alcyonide er tagen i Sommeren
1891 af Capitain i Marinen Wandel under et Togt til Island
med Orlogskrydseren „Fylla" paa 66° 16' K B., 25° 20' V. L., paa
287 Favnes Dybde og i en Bund-Temperatur af -r- 0°,2. Desværre
blev der kun taget et eneste Exemplar, og da jeg nødig vilde øde-
lægge dette helt, har min Undersøgelse ikke kunnet blive saa ind-
gaaende, som jeg kunde ønske. Imidlertid haaber jeg, at de Op-
lysninger, som jeg ser mig i Stand til at meddele, ville være til-
strækkelige til, at P'ormen senere vil kunne gjenkjendes.

Kolonien, der har en Højde af omtrent 24""", bestaar af en
ugrenet, tyk Stamme, som foroven bærer en Gruppe af meget store
Polyper (Fig. 1).

Stammen er c. 14""" høj og har rimeligvis været omtrent
cylindrisk men er nu ved Sammenskrumpning i Spiritus bleven noget
uregelmæssig fladtrykt (største Diameter c. 8™™ , mindste c. 5™"')
og højst uregelmæssig rynket. Den er forneden reven over saa-
ledes, at man ikke sikkert kan afgjøre, om den ved en Basalud-
bredning har været fæstet paa et fast Underlag — en Sten, Skal
eller deslige — , eller om den blot har omfattet D^'nd, som saa
mange af de træformige Alcyonider; i sidste Tilfælde vilde den
imidlertid snarest være bragt hel og holden op med Skraben, saa

235

Sandsynligheden er vel størst for den første Befæstelsesmacade.
Saameget er sikkert, at Stammen ikke har været meget højere; thi
paa den overrevne Flade ses ingen af Polypernes Gastralhiiler.

W n/w"

•^ fc^-f-'*rÄ - '

Fig. 1. Ceratocaulon Wandeli, n. g., n. sp.

Dyret gjengivet forstørret, men nøjagtigt som det forelaa, med Stammens

tilfældige Skrumpninger o. s. v.

Stammen er beklædt med en temmelig tyk, fast og
glat, brun „hornagtig" Kutikula, som slutter fast til Ekto-
dermet; den bliver tyndere og tyndere opefter og kan ikke mere
erkjendes i en Afstand af omtrent 1™™ nedenfor Polypernes Ud-
spring. Den har rimeligvis været ganske jævn udenpaa men er nu,
som angivet, foldet og rynket; paa Stammens nederste Del er den
0,03™™ tyk, viser en fin Lagdeling og ganske fin Tværstribning,
lodret paa Lagene ; den farves stærkt af Boraxkarmin og er op-
løselig i kogende Kalilud. Ektodermet er indenfor Kutikulaen
ganske tyndt, oftest ét Cellelag, og ofte vanskeligt at se.

Et Tværsnit gjennem Stammen, efter Linien a — h, Fig. 1,
viser, at alle (19) Polypers Gastralhuler , med alle 8 Skillevægge,
forlænge sig ned igjennem den, eller med andre Ord, at Stammen
bestaar af de sammenvosede nedre Partier af Enkeltdyrenes Lege-
mer. De midterste Gastralhuler ere gjennemgaaende størst, de pe-

236

rifere mindre , raeu enkelte af de perifere høre dog til de største ;
Alkoholskrnmpningen har virket stærkest paa de perifere og dels
forsuevret dem, dels helt forvansket deres Form; i hvert Tilfælde
ere alle Individerne kjøusmodne og indeholde Yngel paa forskjellige
Udviklingstrin, fra ganske smaa Æg og til Embryoner af IV2 """
Tværmaal. Embryonerne ere endnu ikke udstyrede med Svælgsæk.
Æggene ere, omgivne hver af sin „Kapsel", kun fæstede til 6 af
Skillevæggene, som sædvanlig hos Alcyonarierne, idet de to dorsale
Yægge ere golde-, disse to have derimod stærkt udviklede Gastral-
filamenter, der kante den frie Rand lige til Stammens Bund, me-
dens Gastralfilamenterne paa de 6 frugtbare Vægge allerede ere
forsvundne overfor Linien a — b. Gastralfilamenterne paa de to dor-
sale y ægge ere, som Wilson^) har paavist, dannede af Ekdodermet
og frembyde de øvrige Ejendommeligheder, som denne Forfatter
fremhæver i det anførte Arbejde; deres Elementer farves ligesom
overhovedet Ektodermets stærkere af Karmin end Entodermets, over-
ensstemmende med mine Erfaringer hos Pennutula (se dette Tids-
skrift 1888, p. 157) ; deres Anordning viser, at alle Enkeltdyrene

vende Rygsiden mod Stammens
Axe (som hos Paralcyonium
m. fl.). De enkelte Gastralhuler
ere skilte fra hinanden ved tynde

Vægge , hvis „Mesoderm"
(„Pseudomesoderm") er fattigt
paa Celler; midt i Mesodermet
ses et sammenhængende Bælte
af Entodermceller (Fig. 2 en),
saa at hver Væg kommer til
at bestaa af: 1) det Gastral-
hulen udklædende Entoderm,
2) et Parti Mesoderm , 3) et
ligesaa bredt Parti af poly-

As

e/ii

Fig. 2. Et Stykke af Tværsnittet af

Stammen efter Linien a—h; forst.

cis de dorsale YæggQ med de ektoder-

male Gastralfilamenter ; s de øvrige

^æggQ; ew Plade af Entoderm midt i

«Mesodermet».

') The mesenterial filaments of the Alcyouaria. Mittbeil. Zool. Stat.
Neapel. 5 Bd. 1884.

237

gouale Entodermceller, som ligge i flere Lag og ikke omslutte
noget Hulrum , 4) atter Mesoderm og 5) Eutodermbeklædningen i
Nabogastralhulen.

Coeneucliymet er altsaa her udviklet i ringe Grad og dermed
staar aabenbart Udviklingen af den som 8) omtalte Stribe i For-
bindelse. Hos Former med rigeligt Coenencbym, som Alcyonium,
finde vi nemlig dette i alle Ketninger gjennemvævet med et Maske-
værk af større og mindre entodermale „Nærings- (Saft-) Kanaler"; de
mindre af disse, de saakaldte „capillære Kanaler", ere dog ikke
egentlig Kanaler, men Baaud eller Striber af Entodermceller, efter-
som de mangle Lumen ^), men de fleste større ere virkelig hule;
desuden findes der korte, ugrenede, snævre, skraatløbende Eør, som
sætte de enkelte Gastralhuler i Forbindelse med hinanden-); hos
' Former med mindre rigeligt Coenencbym, som f. Ex. V'öringia Dan.,
finde vi mellem Gastralhulerne i Stammen et tæt Maskeværk af „Næ-
rings-Kanaler" (hvoraf i det mindste største Parten er uden Lumen)
sammentrængt i en lodret Plan midt i hver af Væggene ; derved
kommer Tværsnittet af disse NæggQ til at minde om det hos Cera-
tocaulo7i; men hos denne er der intet egentligt Maske værk, men
kun en saa godt som sammenhængende Plade, uden Kanalisering,
hvis Tværsnit altsaa giver den som 3) nævnte Stribe; hist og her
er den vel afbrudt (s. Fig. 2), men Seriesnit vise, at umiddelbart
ovenfor og nedenfor Afbrydelsen findes atter Sammenhæng. Nederst
i Stammen, hvor Coeneuchymet synes at være tykkere og at gaa
over i en Basalmembran, optræder dog et „Capillærnet" ; paa Grund
af Overrivningen ere Forholdene her imidlertid temmelig utydelige.

') Dette gjælder ogsaa om Kapillærkanalerne hos Vöringia, Xenia, Pen-
natula og sandsynligvis alle Alcyonider m. fl.

'') Pouchet og Myevre (Contributions à l'anatomie des Alcyonaires.
Journ. de l'anat. et de la physiol. 7 ann. 1870—71, S. 295 ff.) bave rig-
tig erkjeudt de fine « Kanalers« Bygning, men de paastaa fejlagtig, at
alle Coenenchymets Kanaler paa samme Maade ere uden Lumen.
Paa den anden Side er den skematiske Pigur, som v. Koch giver af
en Alcyonium (Die Alcyonacea d. Golfes von Neapel, Mitth. Zool.
Stat. 9 Bd. S. 653) heller ikke ganske stemmende med Virkeligheden.

238

og derfor ser jeg mig heller ikke i Stand til at afgjøre. om alle
Gastralhulerne naa til Stammens Bund. Kanalforbindelse mellem
Gastralhulerne mangler ganske.

I Stammens ydre Væg under Kutikulaen findes overordentlig
faa og spredte Spikier, af samme Form som de senere beskrevne,
og hist og her ses ogsaa et ganske enkelt Spikulura i de mellem
de enkelte Gastralhuler liggende \ægge.

Polyperne, d. v. s. den frie øvre Del af Enkeltdyrene, ere
19 i Tallet, temmelig store, nemlig fra 5 — 9"™ lange, og af
nogenlunde ens Tykkelse; de midterste synes at være de længste,
men nogen Regelmæssighed i Størrelsesforskjel, hvoraf man kunde
slutte noget med Hensyn til deres relative Alder, har jeg ikke
kunnet finde.

Kroppen viser udvendig 8 svage Længdefurer, der svare til
Skillevæggenes Udspring, og 8 mellem disse liggende, noget hvæl-
vede, bredere Partier. Armene ere lange, 3™™ eller derover, for-
synede med to Rækker af Pinnuler, mindst 20 Par af disse. S pi kel-
besætningen er overmaade sparsom, og enkelte af Polyperne
ere saa godt som helt nøgne ; den ud efter vendende Side af Dy-
rene er altid noget rigere forsynet, og talrigst forekomme Spiklerne
her noget under Armkrandsen og nede ved Basis mod Stammen:

paa disse Steder er der antydet en
Ordning i 4 Dobbeltrækker (Fig. 3),
medens der paa den mellemliggende
Strækning kun hist og her ses enkelte
Spikier. Paa nogle Individer ses ogsaa
nogle Spikier paa de udadvendende
Armes aborale Side, men derimod ikke
paa Pinnulæ. Ogsaa Svælgsækken er
uden Kalklegemer. Denne sparsomme
Forsyning med Spikier er aabenbart
karateristisk for Dyret og ikke en
Følge af Opbevaringstilstanden, der i
det Hele er god; Rigtigheden heraf

9^ié^åhM

's^<Z.

vé.

/IlilllJllV'.iM

Mtwfpirtli/

Fig. 3. Den med Spikier stær-
kest forsynede Del af en af de
ydre Polyper (forst.). De lod-
rette Linier svare til Skille-
væggenes Udspring.

239

bevises ogsaa ved Forholdet paa Stammen, hvor Kutikulaen jo i al
Fald vilde have forhindret en Afskrabning af Spiklerne. Alle Spiklerne
ere farveløse og have væsenlig samme Form (Fig. 3 og 4); deres
Omrids kan nogenlunde sammenlignes med en Haandvægts; men
de ere flade, kun svagt hvælvede paa den udadvendte Side; Kon-
turen paa de lange, oftest altsaa noget indknebne, Sider er uregel-
mæssig fint takket, hidrørende fra de ganske smaa Tuberkler, hvor-
med Spiklerne ere besatte , og som svare til de ganske anderledes
grove, takkede eller tornede Fremspring, der ere karakteristiske for
de fleste andre Alcyoniders Kalklegemer. Længden er hyppigst
0,08""°, undertiden 0,095 eller 0,05""°. Som det vil ses ved Sammen-

Fig. 4. Spikier, stærkt forstørrede. (Vérick, Od, Obj. VII).

ligning med andre kjendte Alcj-oniders Spikier, ere disse ganske
. ejendommelige og i og for sig alene egnede til at karakterisere
Formen som nv; og ikke mindre ejendommelig er den fuldstændige
Mangel paa alle langstrakte, ten- eller køUeformige saavelsom grenede
eller sammensatte Kalklegemer.

Om Polypernes Farve kan jeg intet nærmere angive; da
Dyret kom mig i Hænde, var der hist og her Spor af violet Farve,
men denne er nu ogsaa helt forsvunden. Polyperne kunne
aabenbart ikke trækkes ind eller krænges ind i den ved Ku-
tikulaen afstivede Stamme; thi i modsat Fald vilde vel ikke alle

240

Individerne have været udstrakte som paa det foreliggende Stykke.
Ligesaalidt har den øvre Del af Polypen med Mund og Arme kun-
net krænge sig ind i den nedre , thi da vilde vel denne nedre Del
have været afstivet ved rigelig Spikeldannelse og have dannet et
„Bæger" som hos mange andre Alcyonider; i Virkeligheden synes
her kun at være en Kontraktilitet til Stede, hvorved hele Polyp-
kroppen og Armene forkortes , og de • sidste foldes sammen over
Munden, hvilken Tilstand ogsaa nogle af Individerne frembyde.
Den finere anatomiske Undersøgelse af en af Polyperne har kun
vist de sædvanlige Bygningsforhold; den sædvanlige Ordning af
Skillevæggene og deres Ketraktormuskler , en langhaaret ventral
Pimrestribe („Siphonoglyphe")^) i Svælgsækken, strækkende sig paa
det bredeste til begge Sider ud over Ventralkammerets Græudser,
en ektodermal Længdemuskulatur langs Armene og deres Smaa-
grene, lidt stærkere udviklet paa den orale Side, o. s. v.

De i Beskrivelsen anførte Træk ville sikkert berettige til at
opstille den foreliggende Form som en ny Slægt og Art. I Habi-
tus frembyder den ganske vist Lighed med forskjellige kjendte Al-
cyonider, men en nærmere Prøvelse vil snart udelukke disse. Min
første Tanke, at der forelaa en med Sarcophytum (Anthoviastus)
beslægtet Form, af hvilken Slægt der kjendes nordiske Arter (Sar-
coph. {Anth.) purpureum, Kor. Dan. og nogle af Verril beskrevne
Arter), maatte saaledes strax opgives, bl. a. fordi ethvert Spor af
Zooider mangler; ikke bedre gaar det med Slægten Nldalia Gray
{Cereopsis Kent, Itephitrus AV. Koch), der ogsaa har en nordisk Art
{N.arctica'DdJi.; Nordhavsexp. Alc. 1887, S. 119, Tab. XXI). Den af
Vi gui er-) beskrevne Fasckularia Edwarsi fra Middelhavet (nær
beslægtet med Paralcyonium) synes ved første Øjekast væsentlig
kun at afvige fra vor Form ved, at Stammen forneden udsender
grenede Stoloner, hvorfra andre Kolonier skyde op, og saadanne

') Sralgn. Hick son: On the ciliated groove (Siphonogl}-phe) in the

stomodæum of Alcyonarians. Phil. Transact. 1883.
'^) Etudes sur les animaux inférieurs de la baie d'Alger. Arch. Zool.

exp. et géu. (2) Vol. VI.

241

Stoloiier kunde jo muligvis have været til Stede hos Ceratocaidon
og- ved et, ganske vidst niiudre sandsynligt, Uheld, være blevue
revne af ved Skraben ; men nærmere beset ere Afvigelserne betyde-
lige; hos Fascicularia kunne Polyperne fuldstændig trækkes ind
og skjules i den af stærk Spikelbesætning afstivede Stamme; Spik-
1erne ere ganske anderledes formede og ordnede ; der omtales ingen
hornagtig Kutikula paa Stammen ; kun paa Stolouerne skal der findes
en ganske tynd Kutikula ^). Slægten Xenia ligner vor Form deri,
at Polyperne og deres Arme ikke ere retraktile, og da der foruden
saadanne Arter som X. umbellata, hvor Stammen foroven grener sig,
gives en ugrenet med ganske lignende Habitus, Xenia coerulea Dana-),
kunde man ogsaa tænke paa den; men en Kutikula paa Stammen
mangler, Spiklerne ere overmaade talrige og særdeles ejendomme-
'lige ved deres Lidenhed og Form som runde eller ovale, glatte
Skiver, der paafaldende minde om Blodkorn (smlgn. Kolli ker i
Icônes histologicæ, 2 Abth. p. 133, Tab. XII, Fig. 12): desuden have
Armene paa hver Side tiere Eækker af Pinnuler, m. m. Xenia in-
divisa'} M. Sars^) der, som Kölliker (1. c. p. 133) rigtig har set,
slet ikke kan være en Xenia, kan lige saa lidt komme i Betragt-
ning; dens Spikier skulle være naaleformige , glatte og Stammen
skal indeholde talløse, overordentlig lange, tynde, hyaline, i alle
Eetninger liggende Traade eller Naale, hvilke danne et tæt spon-
giøst Væv. Desværre har Sars ikke givet Figurer af denne Form,
der efter Beskrivelsen ueppe vil kunne identificeres med nogen af
de hidtil kjeudte Middelhavs-Alcyonider.

Noget ganske nært Slægtskab med andre kjendte Alcyonider
synes saaledes min Slægt Ceratocaulon overhovedet ikke at frem-
byde ; men selv at anbringe den i en af de Familier, hvori de
nyere Forfattere dele Underordenen Alcyonidæ Milne Edw. {Al-

*) Fascicularia (jvfr. v. Koch 1. c. p. 673) staar overhovedet Paralcyo-
nium nær, og hvorlidt denne i sin typiske Form ligner Ceratocaulon,
vil være Enhver indlysende.

2) Exploring Expedition, Zoophytes, Atlas, PI. 57 Fig. 3.

') Pidrag til Xundsk. oui Middelhavets Littoral-Fauna.

Vidensk. Meddel, fra den naturh. Foren. 1891. 16

242

cyonaceæ Verr.), forekommer mig ikke let. Medens paa den ene
Side den ringe Udvikling af Coenenchymet, nden Net af „Nærings-
kanaler" og uden Kanalforbindelse mellem Polyperne, Tilstede-
værelsen af en Kutikula paa Stammen, den ringe Udvikling og Dif-
ferentiering af Spikier og Mangel af Eetraktilitet synes mig at være
primitive Træk, der pege mod Cornularider, er paa den anden
Side Koloniformen, fremgaaet af Polypernes inderlige Forening til
en Stamme, den samme, som karakteriserer Familierne Xenidæ Verr.,
Organidæ Danielss., Alcyonidæ Verr. og Nepthyidæ Studer & Wright;
men ingen af de Definitioner, som Studer og Wright^) give af
disse Familier, passer fuldstændig for Ceratocaulon. Nærmest synes
den mig at slutte sig til X e n i e r n e , der sammen med Organidæ
ogsaa af disse Forfattere antages for at indtage den mest primitive
Stilling blandt de anførte Familier; og dog ere Afvigelserne fra
X e n i e r n e saavelsom fra Organidæ betydelige nok.

Subordo: Alcyonacea.

Fara. : Xenidæ'^

Gen. nov. : Ceratocaulon; sp. n. Cerat. Wandeli.
Stipite sterili subcylindrico indivise, cuticula cornea fusca vestito,
supra polypis non retractilibus instructo, quorum cavitates digestoriæ
per stipitem descenduut, coenenchymate exiguo divisæ, in quo stra-
tum fere continuum cellularum eutodermaticarura reticulum, quod
alibi exstat, canalium capillarium compensât. Spicula parce enata
sunt, ubique fere ejusdem formæ, plana et propemodum glabra (long.
0,05 — 0,08"'°), in stipite sub cuticula et in coenenchymate parcis-
sime sparsa; polypi fere nudi, nee nisi in parte exteriore, maxime
sub tentaculorum corona , spiculis instructi. Color polyporura vio-
laceus. Specimen unicum, fem., altitudinis 24°"^. Habitat lat. sept.
66° 16', longit. occid. 25° 20'; temp. aq. ^0°,2, profund, met. 538,6.

^) Versuch eines Systèmes der Ålcyonaria. Arch. f. Naturg. 33 Jg. I,
1887. Eeport. etc. of H. M. S. «Challenger», Vol.31, 1889.

243

Om vore Kutlingers (Gobius) Æg og Ynglemaade ^ ).

Af
C. G. Joh. Petersen.

(Hertü Tavle IV og V).

^fter at Interessen for en mere videnskabelig Forstaaelse af Hav-
fiskerierne i de senere Aartier er bleven vakt i saa særlig Grad i
Europa, og siden som en Følge heraf en Mængde Institutioner ere
blevne oprettede i de forskjellige Lande, er det intet Under, at
Kundskaben om Havfiskenes Biologi i de sidste Aar har gjort
og aarlig gjør enorme Fremskridt; alene at følge Litteraturens Gang
paa dette Omraade er et Arbejde, da den er saa spredt og maa
søges i en Mængde mere eller mindre vanskelig tilgængelige Tids-
skrifter og selvstændige Arbejder; særlig den Side af Sagen, der gaar
ud paa at lære de enkelte Fiskearters Æg og Ynglemaade
at kjende, er i de seneste Tider bleven fremmet ved en stor
Mængde Arbejder.

En Gruppe af Smaafisk, der hos os findes i saa betydelige
Mængder, at de, som jeg andet Steds har paapeget, ere af stor Be-
tydning for vort hele Fiskeliv, nemlig Kutlingerne ( Gobius J,
synes i saa Henseende at være bleven temmelig forsømt af de
forskjellige Undersøgere; det er denne Gruppe af Fisk, jeg ved
denne Lejlighed agter at opholde mig ved, saa meget mere som
det er lykkedes mig at opdage saavel Ægene som Ynglemaaden hos

') Disse Undersøgelser ere udførte under min Virksomhed som Forstander
for den danske biologiske Station i Aarene 189Ü — 91.

16*

244

alle de li o s os almindelige Arter af denne Gruppe,
nemlig: Gohius niger, Ruthensparri, minutus og microps, — og der
saaledes hos os næppe for denne Slægts Vedkommende kan ventes
større Tilføjelser til Kundskaben paa dette Oinraade i Fremtiden.

I Holbæk Fjord, hvor den biologiske Station arbejdede fra
Marts — November 1890, ynglede kun to af de ovennævnte Kutling-
arter: Gobius niger og microps, medens de to andre Arter udenfor
Yngletiden ogsaa fandtes der i stor Mængde og formentlig legede
lige udenfor Fjorden i Issefjordens større Bredninger, hvor der er
klarere Vand.

Allerede den 14àe Maj, medens Vandet havde en Temperatur
af 12 — 14° C, fandt jeg fasthæftede til et Par Stene, der sad paa
et Fiskeredskab, som i flere Uger havde staaet i Vandet, en Mængde
langagtige Æg, der ved nærmere Undersøgelse viste sig at være
Fiskeæg (se Fig. 4 og 5). Hvert Æg var ca. 1,5™'" langt og ten-
for migt, dog noget mere langstrakt henimod den Ende, der var
fasthæftet paa Stenen; ved Grunden af hvert Æg findes et ejen-
dommeligt Netværk, der danner eu Skive, som ud mod Eauden
opløser sig i en Mængde frie Traade, ved hvis Hjælp Æget holdes
fasthæftet til Stenen, men saaledes, at det dog kan svinge med
sin frie Ende, naar Vandet er i Bevægelse. Jeg udklækkede disse
Æg og havde derved Lejlighed til at se Fostrene udvikle sig i
dem og til at iagttage, at den uigjennemsigtige, citrongule og af
en Mængde Oliedraaber opfyldte Blomme med Fosteret i de tidligste
Stadier langt fra udfyldte Æjgets Hulrum.

Fig. 5 viser en næsten fuldmoden Unge i Æget forsynet med
Brystfinner og en Del sorte Pigmentpletter langs Undersiden af
Halen, hvoraf særlig én meget stor og iøjnefaldende. Naar Ungen
slipper ud af Æget, er den c. 3""" lang (se Fig. 6 a— b).

Efter at have udklækket og nærmere studeret disse Æg, der
. jo have et fra de fleste andre Fiskeæg forskjelligt og meget ejen-
dommeligt Udseende, gjaldt det om at udfinde, hvilken af Fjordens
Fiskearter de tilhørte. Det lykkedes snart at finde saadanne Æ.g
hos modne Gohius rø^dr-Huuuer ; thi vel vare de Æg, der direkte

245

udtoges af Ovarierne, ikke aflange og tenformige, ej heller klare og
gjennemsigtige, men tvertimod kuglerunde og matte; men, naar de
bleve lagte i Saltvand, viste det sig, at alle de modne Æg
sprængte en dem omgivende Hinde og forlængede sig, saa
de ganske fik Form som de omtalte Æg. Hinden, der sprængtes,
blev siddende fast ved den nedre Pol og er det før om-
talte ejendommelige Netværk, der fæster Ægene til Stenene.

De af Ægene i Akvarierne udklækkede Unger døde snart, og
de ældre Stadier var det mig forunderlig nok umuligt at finde i
Fjorden. Som jeg andet Steds har vist ^), er Gobius niger c,. 2 Aar
om at opnaa sin fulde Størrelse, medens den er forplantningsdygtig
allerede med ét Aars Alderen; vore andre tre Kutlinger ere der-
imod kun et Aar om at blive fuldvoxne, saaledes at der i denne
Henseende er Forskjel paa Gobius niger s Udvikling, sammenlignet
med de andre 3 Arters.

Som ovenfor nævnt fandt jeg Gobius niger & Æg afsatte paa
2 Stene, der havde været fæstede til et Fiskeredskab, altsaa af-
satte paa Gjenstande, der ikke kunne være dem. Fisken sædvanlig
søger; jeg søgte derfor at finde Ægene andre Steder, og jeg fandt
dem i Fjorden ved Holbæk i Masse paa næsten alle de Pæle, der
fastholdt Fiskeredskaber; naar blot Pælene stode ude ganske faa
Dage, fæstede Kutlingen sine Æg paa dem: jeg nedsænkede paa
Mudderbunden i Fjorden paa 2 Favne Vand en Cigarkasse, og i
Løbet af faa Dage var ogsaa dennes Overflade næsten fuldt besat
med Æg; jeg skrabede paa Bunden af Fjorden med Bundskrabe
for om mulig at faa Stene eller andre Gjenstande op med paa-
siddende Æg; af Stene fik jeg slet ingen i Skraben paa de Lokali-
teter, hvor Gobien færdedes; de eneste Gjenstande, jeg der kunde
finde med Æg paa, var Ciona canina (se Fig. 2), og kun paa
de gamle, brune, „tykhudede" Individer. Rimeligvis har Gobius-
Ægene i Mængde siddet paa de store Stene i Fjorden, som jeg
ikke kunde faa op i Skraben, men som var at finde paa flere

') »Beretning fra den biologiske Station. 1890 — (91)», pag. 132. — Se
« Fiskeri-Beretningen. 1890 — 91».

246

Steder; kun en enkelt Gang iagttoges Æg paa en stor Sten nær
Land. Sraaastene ere overhovedet sjældne ude i Holbæk Fjord
paa over en Favn Vand, og nærmere ind til Kysten synes Gobius
niger i Regelen ikke at ville komme med Ægene i denne Fjord.
Det eneste, jeg saaledes har kunnet paavise der i Fjorden, som
kunde ligne et normalt Sted at afsætte Ægene paa, var Ciona
canina, og jeg fristes næsten til at formode, at der maa have
været meget trang Plads for Gobien, siden alle kunstige Gjenstande
benyttedes i saa stor en Udstrækning; dette er ogsaa troligt nok,
for der lever en overmaade stor Mængde Kutlinger i denne Fjord.

I den sidste Halvdel af Maj 1890 begyndte Gobius nîgers Leg
i Holbæk Fjord og varede Juni og Juli Maaned; de allerfleste vare
udlegede i Begyndelsen af August.

Den anden Kutling, der legede i Holbæk Fjord, er Gobius
microps. I Slutningen af Maj Maaned iagttog jeg denne Fisk i
Færd med Legen paa c. 1 — 2 Fod Vand; allerede for flere Aar
siden havde jeg set dens Æg afsatte inde i det hule af en
Mya arenaria-'è\idl; men jeg havde ikke haft Lejlighed til at se
det i den Udstrækning som her i Fjorden; jeg havde tænkt mig,
at det kun var tilfældigt, at Fisken havde valgt denne Art til
dette Brug; det viste sig imidlertid, at den her altid brugte disse
Skaller, selv om der var mange andre i Nærheden, f. Ex. af
Mytilus og Cardium edule.

Man ser ved Vadning paa ren Sandbund nær Kysten ofte
en il/ya-Skal med den convexe Side opefter og halvt skjult af
Sandet, med den forreste Ende af Skallen ragende op over dette,
saa at der bliver en Hule inde under den, som Fig. 10 oplyser
nærmere; under hver af disse saaledes liggende Skaller, som man
ved lidt Øvelse let strax faar Øje paa, befinder sig en Gobius
microps -Ran; er den uforstyrret, stikker den Hovedet udenfor
Skallen, men bliver den bange, trækker den sig helt ind i sin
Hule; naar den har gjort dette, er det en let Sag med et hastigt
Greb at fange Fisken og konstatere, at det er en Gobius microps
og ikke en minutus, og ser man saa efter paa Skallens Inderside,

247

vil man finde eu Mængde tæt ved hverandre siddende Æg (se
Fig. 12, der rigtignok hidrører fra en minutus, men hvis Æg sidde
paa samme Maade som hos microps). Disse Æg, der altsaa under
rolige Forhold ikke røre ved Sandet, da de ere fæstede til Hulens
Loft, have den Form, som Fig. 11 oplyser; de ere pæreformige,
med den frie Pol afrundet, med en flad Basis ved den nedre, bredere
Pol, omkring hvilken sidder et Netværk af et noget lignende Ud-
seende som hos Gobius niger ; hele Æget fra den ene Pol til den
anden er c. 0,7 — 0,9™" langt; saalænge Fosteret er lidet, kan det
frit drejes rundt, da det „perivitelline Rum" er meget stort. Paa
Figuren er Fosteret temmelig stort, saa at man allerede ser Pig-
menteringen langs Halen og en lignende stor Pigmentplet som hos
Gobius niger; Blommen er som hos hin Art gullig, uigjennemsigtig
og opfyldt af en stor Mængde Oliedraaber. Naar Ungen slipper ud
af Æget, er den knap 3"™ lang.

Beviset for, at disse Æg tilhøre Gobius microps, er jo alle-
rede givet ved at fange Hannen i Hulen; desuden har direkte
Sammenligning med modne Æg fra Hunnerne konstateret dette og
oplyst, at Ægets Fasthæftning sker paa lignende Maade som hos
Gobius niger.

At man i i%a-Skaller har det sædvanlige Materiale
for disse Fiskes Hulebygning i denne Fjord, kan efter Fænomenets
Hyppighed næppe betvivles; dette udelukker imidlertid langtfra den
Mulighed, at paa Lokaliteter, hvor Fisken ikke har Mya til sin
Raadighed, kan den benytte andre Muslingeskaller; men i Holbæk
Fjord benyttede den altid J/3/«- Skaller, tilmed enkeltvis, aldrig sammen-
hængende. At det er af stor Betydning for Ægenes Udvikling,
at Gobien stadig holder sig under Skallen, vil enhver, som kjender
til Sandets Letbevægelighed, kunne indse; det er ingenlunde noget
let Arbejde at holde Jfya-Skallen i den rette Stilling, og Ægene
vilde være redningsløst fortabte, om Skallen overlodes til sig selv;
den vilde snart blive begravet i Sandet af Bølgeslaget, eller Ægene
vilde blive opædte af Gammarider og Crangoner i Løbet af ganske

248

faa Timer: thi der er altfor let Adgang til en Skal, som ligger
nede paa Banden, hvor disse Dyr færdes i saa store Mængder.

Det v.ar i Maj 1890, jeg fandt Gobius micropss Æg paa
Mya ; endnu i August saa jeg enkelte ; og dens smaa Unger, raaaske
tillige Uuger af Gobius Ruthensparri og minutus, fandtes i næsten
alle Størrelser inde i Fjorden til langt ud paa Efteraaret; men,
som allerede nævnt, fandt jeg aldrig de to sidstnævnte Arters Æg
afsatte inde i Fjorden, uagtet fuldmodne Æg ikke vare sjeldne at
finde hos Hunnerne.

Anderledes derimod da den biologiske Station kom til Fænø
ved Lille-Bælt 1891. Her var frisk og klart Vand med rivende
Strøm, og efter ganske kort Tids Undersøgelse var jeg paa det
rene med, at her var et Yndlingsopholdssted for Gobius minutus og
Ruthensparri, medens derimod niger og juicrops vare langt sjæld-
nere; først inde i Koldingfjordens Vige, hvor Forholdene i Henseende
til Plantevæxt og Vandets Uigjennemsigtighed meget minder om
Holbæk Fjord, vare disse to almindelige.

I Midten af Juni Maaned fandt jeg paa det lave Vand (1—2 Fod),
hvor Bunden bestaar af rent, hvidt Sand, flere J/î/a-Skaller med Æg
paa den indvendige (concave) Side, der mindede en Del om Gobius
microps's Æg og hele Maade at danne sine Ynglehuler paa; men
der var i Reglen ingen Gobius under Skallerne, og slet ingen
Gobius microps i de nærmeste Farvande, hvorimod Gobius minutus
med dertil egnede Vaad kunde fanges i stor Mængde netop paa de
samme Lokaliteter, hvor Ægene fandtes; der kunde da ikke godt
tvivles om, at det maatte være dens Æg, og direkte Sammenligning
af de modne Hunners Æg med de fundne have bekræftet denne
Formodning ; endelig har Fangsten af enkelte Gobius /«mw^Ms-Hanner
under Skallerne overbevist mig om, at Bestemmelsen er uomtviste-
lig rigtig. Paa Fig. 12 vil man kunne se en saadan Myaskal, paa
hvilken Æggene ere afsatte ganske paa samme Maade, som Gobius
microps plejer at gjøre det; Fig. 13 fremstiller et af disse Æg
med dets fasthæftende Netværk. De Æg af denne Arc, jeg har
undersøgt, ere fra 0,9 — 1°"" lange, altsaa noget længere end de

249

hos Gobius microps maalte , og af eu noget mere langstrakt
Form, ligesom det fasthæftende Netværk synes at være af en
noget anden Bygning end hos microps, idet det ved Grunden af
Æget synes at have flere Hækker af Masker (Huller). Ægene
af forskjellige Individer have imidlertid ikke nøjagtig den samme
Form, ofte ere de kortere end det afbildede og nærme sig noget
\a\ microps ^•, det fasthæftende Netværk kan ogsaa være udviklet, eller
maaske snarere iturevet, i større eller mindre Grad; men trods det
temmelig betydelige Antal Æg, jeg har sammenlignet af Gobius
minutus og microps, har jeg dog som Eegel kunnet skjelne. mellem
disse to uærstaaende Arters Æg, saavel ved Hjælp af Formen som
af Størrelsen. I hele Maaden at bevogte Ægene paa ligesom i
Valget af Materiale stemme disse to Arter meget overens ; dog
nogen Forskjel er der; Gobius microps lever, saavidt jeg har kunnet
se, ikke ved Fænø i det rene, klare, stærkt strømmende og om
Sommeren kjølige Vand, men derimod i de lune Bugter med varmt
og smudsigt Vand i Gadsø Vig og ved Holbæk ; paa Steder, der
ligge mellem Fænø og Gudsø Vig, optræde begge Arter sammen.
Medens Gobius microps næsten altid findes og let fanges under
Skallerne, er Gobius minutus i Keglen vanskelig at fange der, ikke
fordi den ikke opholder sig der, men fordi den flygter, saasnart
man nærmer sig; den kan derfor i Keglen ikke tages med Hæn-
derne, men maa fanges i dertil egnede Redskaber.

Som nævnt fandt jeg Gobius mi>iutus's Æg i Juni Maaned ved
Fænø og gjeufandt dem hele Juli, og sandsynligvis strækker dens
Legetid sig over en Del i det mindste af August; omtrent samtidig
fandtes Gobius microps i Færd med Legen i Gudsø Vig, medens
jeg i Fjor i Holbæk fandt den allerede i Maj ; sandsynligvis ind-
træffer Legen noget senere ved Lille-Bælt end dér paa Grund af
de hydrografiske Forhold.

Baade ved Holbæk og i Vigene ved Lille-Bælt, og jeg kan
tilføje ved Kjøge, vælger Gobius microps Mya arenaria til at af-
sætte sine Æg paa og Gobius minutus ligesaa, kun ganske enkelte
Gange har jeg set disse Arters Æg paa enkelte Mytiliis-?)k2i\\e\;

250

saa det maa betragtes som afgjort, at Myaskallerne ere det
normale Materiale for disse Arters Hulebygning hos os; der-
imod maa det erindres, at i Holbæk Fjord fandtes Gobius nigers
Æg næsten kun paa Ciona canina og de til Fiskeredskaber børende
Fæle, Stene eller lignende, og disse sidste Steder kunne dog næppe
antages at være de sædvanlige ; det var mig derfor meget om at
gjøre, at faa denne Sag nærmere oplyst i Lille-Bælt. Efter nogen
forgjæves Søgen lykkedes des mig da ogsaa at finde G. nigers Æg
paa Blæretang {Fucus vesiculosus, se Fig. 3) paa temmelig lavt
Vand i Gudsø Vig; men dens Forkjærlighed for Fæle og andre
kunstige Gjenstande viste sig ogsaa her t} delig; en enkelt Gang
saa jeg den benytte to ved Ligament sammenhængende Mytilus-
Skaller paa den Maade, at Ægene vare afsatte inde i den ene
Skal; begge Skaller laa med Concaviteten opad, og Gobien hvilede
i den ægbesatte Skal. Skjønt Gobius niger i Gudsø Vig var langt
talrigere end ved Fæuø, havde jeg dog ogsaa her god Lejlig-
hed til at iagttage dens Æglægning; thi Vandets Klarhed tillod
her at opdage den, selv paa c. 1- — 2 Favne Vand. Jeg saa her
en Mængde Kutlinger vogte deres Æg; laa der blot en Sten paa
Bunden eller en anden Gjenstand, som Træstammer (se Fig. 1)
eller lignende, under hvilke det var muligt at rense Sandet bort
paa et saa stort Parti, at Gobien der kunde skjule sig, kunde man
i Slutningen af Juni og i Juli være temmelig sikker paa at træffe
en Gobius niger vogtende sine Æg; den synes dog langtfra saa
trofast i denne Gjeruing som de to foregaaende Arter, Gobius
microps og minutus; thi mange Gange sad Ægene alene uden
nogen Vogter. Naar man kjender de enorme Mængder særlig af
Gobius niger, der findes i mange af vore Fjorde, forbauser det ikke,
at de have saa ondt ved at faa deres Æg anbragte paa passende
Steder og derfor strax bruge alle de Gjenstande, der af Mennesker
sænkes ned paa Bunden, saasom Cigarkasser, Træsko, Ankere etc. ;
thi ikke enhver Gjenstand under Vandet er god til dette Brug,
skjønt man af den uensartede Blanding, lige fra Ciona canina til
Fucus og Cigarkasser, at dømme skulde tro, at det ikke kom saa nøje

251

an paa Beskafï'eiilieden; der er dog altid et fælles for disse
Gj anstände, nemlig at de frembyde en nogenlunde ren Overflade,
paa hvilken der navnlig ikke voxer smaa Alger, "Hydroider etc. med
den dem tilhørende Vrimmel af Orme, Gammarider etc., hvilke snart
vilde fortære alle Ægene, uden at den vogtende Gobius helt kunde
forhindre det; en sa a dan, i denne Forstand ren. Overflade
frembyde alle af Mennesker nedsænkede Gjenstande;
det er sikkert derfor, at de saa ivrig eftersøges.

Der er da nu i det foregaaende bleven gjort Rede for 3 af vore
Kutlingearters Æg og Ynglemaade ; tilbage staar endnu kun vor fjerde
almindelige Art: Gobius Ruthensparri Denne Art ynder mere
end nogen af de andre Zoster a-Region en (Bændeltangen)
ved vore Kyster, og mere det klare og friske Vand end de
lukkede Fjorde. Den finder derfor Yndlingsopholdssteder ved
Fænø og i de nærmeste Egne; man ser den der, i det mindste den
største Del af Aaret, i store Flokke mellem Bændeltangen; men
ogsaa paa dybere Vand, ud paa 7 — 10 Favne, gaar den ; den ynder
i det hele taget at opholde sig paa d y b e r e V a n d end de 8
andre Arter, medens dog Aarstiderne kunne influere en Del paa
disse Forhold. Dette er et for Opdagelse af dens Ynglemaade
meget uheldigt Forhold; thi man er derved udelukket fra direkte
med Øjnene at kunne iagttage dens Færd, og maa nøjes med Fiske-
redskabernes og Skrabens temmelig tilfældige Indhold; ikke desto
mindre lykkedes det mig, omtrent samtidig med at de andre Gobier
begyndte at lege, den 9de Juni at finde paa et fra c. 7 — 8 Favne
Vand opfisket Exemplar af Laminaria saccharina en Gruppe af
Gobius-Æg (se Fig. 8 a — b), der i flere Henseender adskille sig fra
de andre 3 Arters Æg (se Fig. 9) og derfor med stor Sand-
synlighed maatte henføres til Gobius Ruthensparri, en Sandsyn-
lighed, der ved Komparation med Æg af modne Hunner blev til
Vished.

Disse Æg ere c. Ojs""" lange og c. 0,6°"" paa det bredeste,
men have, som Fig. 9 viser, i Modsætning til de andre 3 Arters
Æg den frie Pol tilspidset paa en meget ejendommelig Maade, der

252

gjenfindes hos alle Ægene; endelig ere de ligesom de andre Arter
fæstede med et, her stærkt udviklet, Netværk og have et meget
stort „perivitellint Rum" ; ved meget stærk Forstørrelse ses Ægets
Hinde at være fint reticuleret, noget der er Tilfældet ogsaa hos de
andre Arter. Blommen i disse Æg, hvor Fosteret allerede var an-
lagt, var uigjenuemsigtig, grynet og svagt brunagtig med mange
rødbrune Oliedraaber.

Trods Kutlingens Talrighed, baade som spæde Unger og som
legemodne Individer, fandt jeg foruden det nævnte Tilfælde kun faa
Gange dens afsatte Ægmasser, bl. a. paa løs, drivende Zoster a
(Bændeltang) (se Fig. 7); dette skete i Juli Maaned. Det af-
bildede Tangblad var c. 3V2 Fod langt, og paa en Strækning af
6 Tommer var dets ene Flade tæt besat med Æg, hvori store
levende Fostre. Bladene, hvorpaa Ægene fandtes, vare alle grønne
og friske, for en Del bevoxede med Hydroider og Memhranipora-
Kolonier, men langtfra i den Grad, som det ofte kan være Tilfældet.
Bladene havde Udseende af at være løsrevne fra Bunden paa en
eller anden voldsom Maade. I Slutningen af Juli fandtes denne
Kutlings Unger i utrolig Mængde blandt Bændeltangen i alle Stør-
relser op til '^!i Tomme, og den 29de Juli saa jeg for sidste Gang
dens Æg paa Pælene af en Stationen tilhørende Rejeruse. Jeg
har saaledes i det hele kun fire Gange fundet Ægmasser af denne
Art og hver Gang kun enkelte Individers Æg, saa det lader sig
ikke afgjøre, hvor egentlig Artens normale Legepladser ere at finde ;
men, at de som Regel maa være paa dybere Vand end Gob. 7mc7'opss
og 7nmutuss, er utvivlsomt; de stemme heri mest overens med Gob.
niger, hvis Ynglemaade synes at nærme sig Gobius Miithensparri s
mere end de to andre Arters. At ogsaa Gob. Ruthensparr'i først
og fremmest søger rene Flader, er tydeligt nok; thi renere
Flader end de unge Dele af Laminarier, frisk grøn Bændeltang og
endelig afbarkede, glatte Granpæle kan den ikke let vælge sig; men
om særlig Bændeltangen er dens Yndlingsmateriale, kan ikke med
Bestemthed paastaas, om det end er rimeligt, da Bændeltangens
Region til de fleste Tider er dens Yndlingsopholdssted.

253

Som ovenfor udviklet er det lykkedes mig med Bestemthed at
kunne beskrive Ægene af vore 4 almindelige Kutlingarter og op-
lyse i det mindste for do 3 Arters Vedkommende de sædvanlige
normale Forhold, hvorunder Ægene afsættes og vogtes; endvidere
har jeg udklækket Ægene af alle 4 Arter og saaledes haft Lejlig-
hed til at undersøge Ungerne; dette sidste har jeg imidlertid ikke
villet indlade mig nærmere paa, bl. a. af Mangel paa Tid, ligesom
overhovedet hele Udviklingen i Æget ikke er bleven nærmere stu-
deret; paa det Omraade er der desuden allerede gjort en Del; jeg
skal f. Ex. henvise til Hoffmann: „Zur Ontogenie der l^nochen-
fische" (se „Verhandelingen d. Kon. Akad. v. Wetenschappen Amster-
dam". Vol. XXI. 1881); han har undersøgt Æg af flere Arter
Gobier, hvilke han dels ikke kan bestemme, dels aabenbart be-
stemmer urigtig; f. Ex. det paa Tab. III. Nr. 9 afbildede Æg,
der, uagtet den meget mangelfulde Tegning af Fasthæftningsapparatet
forneden, dog aldrig, som han mener, kan blive et Gobius minutus-
Æg, snarere derimod et Æg af Gobius niger; dette er ogsaa alle-
rede formodet af E. Holt, der gjentagne Gange omtaler Æg og
Unger af G*oZ*/?«s-Slægten; første Gang i „Ann. and Mag. Nat. Hist.
6te Serie Vol. 6. 1890 pag. 34—40: On the Ova of Gobius. By
Ernest. W. L.Holt, St. Andrews Marine Laboratory (Plate II)";
bans Materiale bestaar af en af en Dame paa Strandbredden funden
iMirarrø-Skal og en SoZe/t- Skal med paasiddende Æg af en Fisk,
hvilke han ved Komparation med Gobius miniitus formoder, og vist-
nok med Rette, tilhøre denne Art. En meget mangelfuld Tegning
gives endvidere af Æg, der ligne Gobius nigers en Del; det synes,
som om disse sidste ere udtagne af Fisken, altsaa ubefrugtede. Hans
Opmærksomhed fæstes særlig paa Netværket ved Grunden af Æget,
og han formoder, at det, som det ogsaa gjør, omgiver hele Æget
og maa homologiseres med lignende Dannelser hos Osmerms (se
Cunningham: „Proc. Zool. Soc. 1886"); iøvrigt beklager han de
mangelfulde Oplysninger i den engelske Litteratur om Gobiernes
Yngletider; ikke en Gang disse ere blot nogenlunde kjendte i Eng-
land. Den anden Gang E.W. L.Holt omtaler Kutlingernes Yngel,

254

er i en Afhandling i „The Scientif. Transactions of the Royal
Dublin Society. Ser. II. Vol. IV. pag. 441. 1891"; han afbilder
her det eneste Individ af eu Gobius-Unge, han har fundet paa en
Rejse ved Irlands Vestkyst, og formoder, at det tilhører Gohius
niger; yderligere Undersøgelser over Ægeue og Ynglemaaden synes
han i Mellemtiden ikke at have foretaget.

I den seneste Tid i „Annals and Magazine of Nat. Hist. Ser. 6.
Vol. XIII. pag. 407. 1891" findes en Oversættelse fra „Comptes
rendus" af en Meddelelse om Gohius viiniduss Æglægning i Akva-
rierne ved den biologiske Station i Ro scoff af P'r. Gu i tel;
Gobien bruger her Tapes- og CardiumSkailev paa lignende Maade
som ikf^a-Skaller hos os; Hunnernes saavel som Hannernes Legen
er der nærmere beskrevet. Prof. Chr. Lutken har gjort mig op-
mærksom paa denne sidste Afhandling, og skjønt der ikke findes
hverken Tegninger eller nærmere Beskrivelse af Ægene, mener
jeg dog at burde medtage den her, idet jeg dermed haaber at have
nævnt den vigtigste nyere Litteratur paa dette Omraade. Der
foreligger imidlertid ogsaa fra ældre Tider i Litteraturen Op-
lysninger om Gobiernes Æg, rigtignok temmelig mangelfulde;
A. Malm afbilder saaledes allerede i sin „Göteborgs och Bohusläns
Fauna" (se pag 443. Tab. IL Fig. 2 og 3) et Æg af en Gobius
med det ejendommelige Fasthæftningsapparat; han kunde imidlertid
ikke bestemme, hvilken Kutlingart det tilhørte; men ved Hjælp af
hans Tegning kan det nu oplyses, at hvis det er en af de 4 ved
vore Kyster almindelige Arter, niaa det være G. Ruthensparri.
Ægene sad paa en Skal af Modiola modiolus, og senere har han
fundet lignende Æg paa Mytilus edulis paa 10 Favne Vand. Uden
nærmere Beskrivelse omtaler han at have set Gobius niger afsætte
Æg paa en i Vandet liggende Tagsten og iagttaget Fisken staa-
ende derunder. Gohius micropss Æg vil han have set paa en
„Tegelpanna". G. Winther, der ellers har beskæftiget sig saa
meget med vore Gobier , synes ikke at have iagttaget herhen
hørende Fænomener, og Krøyer ej heller; derimod gives der i
Möbius und Heincke: „Die Fische der Ostsee. IV. Bericht der

255

Commiss. zur wissenschaftlichen Untersuchung der deutschen Meere.
Kiel 1883" forskjellige Oplysninger ora denne Sag; det hedder saa-
ledes cm Gobius niger: „Die Eier sind biruförrai'g und werden durch
einen kurzen Stiel am stumpferen Pol an Pflanzen, Muscheln,
Steinen oder Holz festgeklebt", en Beskrivelse, der i hvert Fald
ikke kan passe paa Gohius niger s Æg; thi disse ere ikke pære-
formige og navnlig ikke fæstede med den stumpere Pol.

Om Gobius minutus og microps, hvilke disse Forfattere anse
for Eacer af samme Art, hedder det: „Die Eier sind birn- oder
spindelförmig und werden einzeln angeklebt". Udtrykket „birn-
förmig" kan meget godt passe paa Gobius minutus eller microps,
men „spindelförmig" formentlig kun paa Gobius niger; endelig synes
Udtrykket „einzeln angeklebt" at tyde paa, at Ægene aldrig ere
blevne observerede afsatte paa normal Maade. Heller ikke det,
der siges om Gobius Ruthensparri, nemlig: „Die Eier werden in
Häufchen mittelst kurzer Stiele an verschiedene Gegenstände an-
geklebt", synes at tyde paa nogen direkte Undersøgelse. — Paa
Grund af, at Litteraturen, saa vel den ældre som den nyere, giver
saa mangelfulde Oplysninger om Kutlingernes Æg og Ynglemaade,
har jeg anset det for heldigt at fremkomme med mine foranstaaende
Iagttagelser paa dette Omraade.

Kjøbenhavn, December 1891.

J

xQ

256

Tavleforklaring.

Tavle IV og V.

1. Æg af G. niger jiaa, Træ. x 1.

2. — - - — — Ciona canina. X 1.

3. — - - — — Fucus vesiculosus. X 1.

4. — - - _ X 18.

5. — - - — X 70.

6 a. Unger af G. niger. X 30.

6 b. - - - - XI.

7. Æg af G. Ruthensparri paa Zostera. X 1.

8a.— -- — — Laminaria, c. '/2û.

8b. — - - - — — X 1.

9 — - - - — X 70.

10. G. microps under Myaskal. X 1.

11. Æg af G. microps. X 70.

12. — - G. miuutus paa M3'asl{al. X 1.

13. — - - — X 70.

N. F. V. M. 1891.

Tab. I.

-::>.

HABROTHRIX HYDROBATES.

H. WINGE DEL.

PACHT & CRONE PHOT.

NF. V.M. 1H91.

Tab: n.

<®

O
O.

ep.

h-

V.A.Poulsen «<1 tlHl:cll'l:

NF. V.M. 1891

Tab. m.

V.A. Poulsen ad uat. del:

|n.EVM, 1891.

Tavle W

81)

nufcr

. »^ > i<\^^

c G. Joh, Feterseii dîr Grôiiv^iU deliï^LiÙL

Th Berghs II

.V 7•^.^/ M'.W.

li.BersMiiü-Iii'

3 2044 106 254 881

'd