\ y^ *^Jr. ,A, '■'^ r vA . -i? f-^-'.&îî-^-.ir^'-. m-^. ^. ■ \.-/, Pu- A HARVARD UNIVERSITY. LIBRARY MUSEUM OF COMPARATIVE ZOOLOGY, ^v\\oA^c.\ r(\m^. APR 6 1901 "1 .1 :bUV Videnskabelige leddeleiser fra den naturhistoriske Forening i Rjøbenhavn for Aaret 1900. Udgivne af Selskabets Bestyrelse. Med 3 Taïler, 1 Kort u^ SO Fiiçuivr i Texten. Sjette Aartis anden Aargang. ' Kjøbenhavn. Bianco Lu nos Bostrvkkeri. Videnskabelige Meddelelser fru den naturhistoriske Forening' i Kjøbenhavn Aaret 1900. Udgivne af Selskabets Bestyrelse. Med 3 Tavler 1 K^rt off 30 Fisnrer i Texten Sjette Aartis anden Aargang. ,1 Jr '- ' Kj oh en havn. Bianco Liinos Hoq-trvkkiM-i. 19U1. Redaktionen af denne Aargang er. besørget af Prof. Dr. Jungersen. Dr. Th. Mortensen _ og Docent Dr. V. A. Poulsen. Redaktionen af den zoologiske Del af Tidsskriftet er fra Slutningen ;if denne Aargang over- tagen af Dr. Th. Mortensen. liidhuld. Side Oversigt uver de videnskabelige Moder i den iiaturLiistoriske Forening i Aaret 1900 1. Adolf Sev. Jensen: Om Slimaalens Æg. (Hertil Tab. I) 1. Hel(fi Jonsson : Vegetationen paa Snæfellsnes lo . Adolf Sev. Jensen : Lagoa Santa Egnens Slanger. Et Bidrag til det indre Brasiliens Herpetologi 1'*-'. Knud Andersen : Meddelelser om Færøernes Fugle, med særligt Hen- syn til Nolsø. 8dje Kække 1 13. Adolf Sev. Jensen: Studier over nordiske Mollusker. I. Mya. . . . lo3. Herluf Winge: Fuglene ved de danske Fyr i 1899. 17de Aars- beretning om danske Fugle 159. Adolf Sev. Jensen: Om Levninger at Grundtvandsdyr paa store Hav- dyb meUem Jan Maven og Island 229. Sofie Rostrup: Grønlandske Phytoptider. (Hertil Tab. 11) 241. Adolf Sev. Jensen: Hvorfra stamme Otolitherne i ,, Ingolf s Bund- prøver? 251. /. C. Æelsen: Biologiske Studier over Gravehvepse 255. Will. Lundbeck: Diptera groenlandica 281. Adolf Sev. Jensen: Om Ophiopsiseps nasutus Du Bocage og dens Stilling i Reptiliernes System. (Hertil Tab. 111) 317. Forklaring af Tavlerne. Tab. I. Æg al Slimaalen. (JtV. Forklaringeu 8. 14). Tab. II. Phy toptider. (Jfr. Forklaringen S. 249). Tab. III. Ophiopsiseps nasutus. (Jfr. Forklaringeu S. :^28). Rettelser. Side B, Linie 7 fra neden: Christian M.: læs: Ciiristopher M. Side 23B, Linie 14 fra neden: om den grønlandske; læs: af den grøn- landske. Side 252, Linie 1 fra oven : P'lydelinie : læs : Flydeline. APR 6 1901 Oversigt over de videnskabelige Møder i den naturhistoriske Forening i Aaret 1900. Don r.Mle Jiiuuar gav Fiskerikiuisuleiit A. Feddersen uogle ichthyolu- giske Meddelelser: paavLste Forekomsten af Coh.ns poecilopux Heck, i Jylland, nemlig i Skjernaa ved Brande, og af CohitU fossiUs i Kalvebodstraud : meddelte tillige Oplysninger om ud- bredelsen hos os af Varieteterne af vore Hundestejler, nemlig af Var. G trachwus og leiurus. I Diskussionen deltog Cand. mag. Ad. Jensen, Cand mag. A. C. Johansen og Cand. mag. N. Hartz. Cand. mag. J. P. J. Ravn meddelte nogle Bemærkninger om Kridtaflejringer i det nordvestlige Jylland. Prof. Jungersen med- delte nogle naturhistoriske Bemærkninger af et Rejsebrev fra Dr. TJi. Morternen, skrevet i ilalakkastrædet den 29. Nov. 1899. Den 2 den Februar holdt Cand. mag. H. Jonsson Foredrag om Vegeta- tionen paa Snæfellsnæs. (Se Vidensk. Medd. 1900, p. 15). Prof. Jungersen foreviste og gav Meddelelse om nogle mærkelige „fossile" Pattedyrlevninger (Haar og Exkrementer af Grypo- therium fra Cueva Eberhardt, Patagonien). Den 16de Februar meddelte Dr. V. A. Poulsen nogle nye Iagttagelser over Balanophoraceerne (Referat). Inspektor Levinsen holdt Foredrag om CJiUdonia Cordieri Aud. og Dr. K. A. Grønwall foreviste derpaa nogle borede Echinidpigge fi'a det danske Kridt (8. Meddelelser fi-a dansk Geologisk Foren. Nr. 6. 1900, pg. 33—37) : i Anledning af disse sidste mindede Prof. Jungersen om Huppé's Iagttagelser over Stylifer Orhignyunus og meddelte Iagttagelser over Boremuslinger. Den 2den Marts meddelte Prof. Warming nogle Bemærkninger om Løv- bladformer. Stud. mag. A. Ditlevsen foreviste en indenlandsk, levende Land - Planar ie , Geoplana ( Rhynchodesmus) terrestris (O. F. M.). Dun 1 4de Marts ( — Mødet afholdt i Foreiiiug med Botanisk Foreuiug og Dansk geologisk Forening — ) holdt Prof. .4. G.- Nathorst Foredrag om den svenske Expedition til Nordost-Grønland 18'.'!» (med Lysbilleder). Den 30 te Marts gav Cand. mag. .4. C. Johansen nogle. Meddelelser uui den vestjydske Molluskfauna, bl. a. om Assiminea grayana Leach, . der forekommer paa Marsken ud for Ribe i et lidt højere Niveau end Vadernes Molluskfauna, men dog længere ude end Land- faunaen (Succinider og Heliciderl. Pastor Breitung gjorde eu Forespørgsel i Anledning af Foredraget. Derefter holdt Dr. K. I. V. Steenstrup Foredrag um Vandstands Bestemmelser, (s. Geol. Foreningen i Stockholms ForJi. Bd. XXIL 1890) og Cand. mag. Ad. S. Jensen om den nutidige LTdb redelse af Mya arenaria. (S. „Vidensk. Medd.' 1900, p. 133). Cand. mag. A. C. Johan- .sen stillede et Spørgsmaal i Anledning af det sidste Foredrag. Dcsn 2 7de April foreviste og forespurgte Pastor Breitung om et gaadc- fuldt Fund i Stenkul. Dr. Steenstrup forklarede dette som eu concretionær Dannelse i Anthracit. Dr. K. I. V. Steenstrup holdt derpaa Foredrag om Indsamling af Plankton og Bestemmelse af Vandets Farve (s. Meddelelser om Grønland. Bd. XXIV), i hvilken Anledning Cand. mag. M. Pedersen stillede en Forespørgsel. Den 1(3 de Maj gav Cand. mag. N. Hartz en foreløbig Meddelelse um Vaderne ved Jyllands Sydvestkyst: i Diskussionen deltog Carul. mag. Ad. Jensen og Prof. Jungersen. Don 26de October gav Dr. Th. Mortensen nogle Meddelelser om Echi- nidernes Systematik (en ny Classification af ^Echinomefradæ'' og r,Triplechinidæ'^). Den yde November holdt Dr. W. Sørensen Foredrag om Fhysalia og Scomberoid- Unger, hvortil Dr. Mortensen og Prof. Jungersen knyttede nogle Bemærkninger. Derefter gav Dr. V. A. Poulsen Meddelelse om nyere Studier over Kiradannelsen hos Balano- phoraceerne. Den 23 de November holdt Cand. mag. A.Krogh Foredrag om Turges- censen og dens Betydning for Plautelegemets Fasthed og Spalteaabningernes Funktion. Derefter gav Prof. Jungersen nogle Meddelelser om Ilrogenitalapparatet hos Ganoider, (s. Zool. Anzeiger 1900, Nr. 017). Den 7de December gav Cand. mag. A. C Johansen Meddelelser om Molluskcrue indenfor Tidevandets Grænser ved Islands Kyster. I den dertil knyttede Diskussion deltog Prof. Warming, Dr. Mei- nert og Prof. .Jungersen. Derefter holdt Stud. mag. Søren Jensen Foredrag om Pattedyr, iagttagne under den østgrønlanilske Ex- pedition 1900, og foreviste en levende Lemming fi'a Østgrøn- land m. m. Prof. Kiellerup, Prof Jungersen og Cand. med. Deich- mann knyttede nogle Bemærkninger hertil. üeii iScliibbyeske Præmie tor Aarot 1899 tildeltes Canil. mag. C Bauv- kiccr for hans Bog: „Do danske Blomsterplanters Naturhistorie. I. De Enkimbladede": for Aaret 1900 tildeltes den Cand. mag. i/e/9?: Pjetursson for Afhandlingen: .The glacial Falagonite-Formation of Iceland" (Scott. Geogr. Mag. 1900). hvilket meddeltes paa Mødet den 23de November. Om Slimaalens Æg. Af Adolf Severin Jensen. (Hertil Tab. I.) (Meddelt i Mødet den ^Tde Oktober 1899.) Et fuldmodent Æg af Slimaaleu (Mi/xine glutinosa L.) beskrives første Gang 1859 af Allen Thomson {20, p. 50). 4 Aar senere forelagde Japetus Steenstrup en Meddelelse {19, p. 234), der endnu er den vigtigste Kilde til vor Kundskab om Slimaalens læggefærdige Æg. Imellem en Mængde Eksemplarer af denne Fisk, som Steenstiu]) liavde ladet indsamle til Zoologisk Museum, fandt han eet, hvis Æg delvis afveg fra de hidtiP) som fuldmodne beskrevne Æg. I det krøslignende Ovarie hang nemlig nogle Æg, der ikke alene havde samme betydelige Størrelse (-/a Tomme i Længdemaal) og ovalelliptiske Form som de mest udviklede Æg, S. indtil da havde set, men desuden vare omgivne med en fastere, næsten hornagtig Æggeskal, der i Enderne var forsynet med et stort Antal Horntraade. Hver Traad endte i et hoved- formigt Parti med tre eller fire udstaaeude Flige eller Modhager og fik derved ligesom nogen Lighed med et Skibsanker. De Af- handlingen ledsagende Figurer vise saavel Æggekapslernes Udseende ') Den ovennævnte Encyklopædi-Artikel af Thomson var uudgaaet Stcen- striips Opmærksomhed. Vidensk. Meddel, fra den naturh. Foren. 1900. 1 2 som Maaden, hvorpaa de haug i Ovariet sammen med store, umodne og et stort Autal kua lidt udviklede Æg. De med Ankertraade udstyrede Æg vare færdige til at lægges, thi kun Krogene vare endnu iudviklede i Kanten af Mesovariet, medens de andre store Æg laa paa sædvanlig Maade indhyllede i dette. Figurerne vise endvidere, at Æggekapslen kan aabne sig ved den ene Pol med et Laag ligesom en Buddike. Af sit Fund drager Steenstrup den Slut- ning, at Æggene paa Grund at de mange 31odhager maa være be- stemte til at hæftes paa særegen Maade til andre Genstande eller maaske til hinanden indbyrdes. Hvorledes Individet var fanget, kunde ikke oplyses; det blev indsendt til Museet i September og var vistnok taget kort Tid eller dog kun faa Uger forud. 1877 meddelte A. W. Malm (6', p. 640), at han for lang Tid siden havde faaet nogle Slimaal-Æg, der vare udtagne af Maven paa en ud for Lysekil fanget Torsk; om Aarstiden for dens Fangst kunde intet oplyses. Disse fire Æg sammenholdtes til en Kæde af Ankertraadene ved Æggets Poler. To af Æggene overlod han til Wilh. Müller, der har bekræftet Iagttagelsens Kigtighed {JO, p. 116). J. T. Cunningham (4, p. 49j og Fridtjof Nansen {Jl, Nr. 7, p. 6), der ved Paavisningen af Slimaalens Hermafroditisme og Protandri have ydet et saare værdifuldt Bidrag til Kundskaben om denne mærkelige Fisks Biologi, have iblandt Hundreder af under- søgte Eksemplarer ikke fundet et eneste med fuldmodne Æg, lige- som deres ihærdige Søgen efter aflagte Æg var forgæves. Heller ikke deres Forsøg paa at faa voksne Hunner til at yngle i Akvarier eller i Kasser, der sænkedes ned paa Havets Bund, førte til noget. Endvidere har den amerikanske Zoolog Putnam {14. p. 134) under- søgt et anseligt Antal Eksemplarer, baade af Myxlna glutinosa fra Fristaternes Atlanterhavskyst og af M. australis Jen. fra Magelhau Strædet, men kun fundet de sædvanlige Æg uden Ankertraade. Den eneste Forsker, der i nyere Tid bar haft noget Udbytte af sine Efterforskninger, er Prof. G. Ketzius, idet han don ^4de Juli 1888 erholdt en Slimaal, der indeholdt et enebte modi'Ut Æg med Ankertraade. De af Ketzius aabnede Eksemplarer løbe op til adskillige Tusinde (77, p. 22; IH, p. 1207). For Fuldstændigheds Skyld kan eudnu anføres, at i det ana- tomiske Museum i Edinburgh {4, p. 55) og i Bergens Museum {11, p. 6) opbevares hvert Sted eet fuldmodent Æg, hvis Herkomst ikke kendes med Sikkerhed. Det vil af denne Redegørelse fremgaa, at medens vi — takket være især Steenstrups Undersøgelse — vide god Besked med de modne Ægs uddannelse, er deres Skæbne efter Aflægningen saa at sige ukendt. Af Malms Beretning kan man drage den Slutning, at Slimaalen lægger sine Æg i Snore, men hvor og hvorledes disse anbringes, kende vi ikke. Ethvert Bidrag til Løsningen af disse Spørgsmaal vil være af Interesse for Biologien, og i Betragt- ning heraf vover jeg at fremkomme med et beskedent Indlæg i denne Sag. Det som systematisk Eftersøgen hidtil ikke har kunnet bringe for Dagen, er ved et Tilfælde faldet i mine Hænder. I dette Aars Forsommer foretog Dr. phil. Th. Mortensen en Eejse i zoologisk Øjemed til Færøerne, hvorfra han hjembragte foruden egne rige Indsamlinger nogle G-las med Naturalier, der vare ham raedgivne til Zoologisk Museum af naturhistorisk interesserede Mænd i Thorshavn. Ved Materialets Fordeling fandt jeg en Klase Slimaal-Æg i et Glas, livis Indhold var skænket af Ekspeditør S. Müller, en Søn af den af Færøernes Naturhistorie højt fortjente Sysselmand Hans Christian M. Fig. 1 (paa Tab. I) fremstiller denne Gruppe Æg i naturlig Størrelse. Æggene ere i et Antal af 7 ophængte til en død Gren af den korallignende Bryozo Cellepora ; af de 3 Æg er kun Laaget bevaret. Bryozoen er paa alle Leder og Kanter omvunden med en graa, traadet Substans, der ligner optrævlet Garn, saa at kun en Del af dens porede Overflade er synlig. De o Æg sidde i en Gruppe for sig (tilveiistre paa Fig-uren). Traadstoffet er her sammenfiltret til en tæt Masse, der skyder sig 11 Mm. frem fra Brvozoeu, er lige saa tyk som denne (5 Mm.) og ganske skjuler en stærk Krum- ning af Bryozoen paa dette Sted. Fra denne sammenfiltrede Masse udgaa atter korte, men temmelig tykke (1 — 1,5 Mm.) Traade, een for hvert Æg. Til disse Traade ere saa Slimaalens Æg fæstede paa den Maade, som Fig. 3 viser: de fra Æggeskallens Pol (a) ud- springende Stilke ib) gaa ind i Traaden (d) og bøje sig atter ud- efter, saa at det med Flige eller Modhager forsynede hovedformede Parti stikker frem paa Traadens Yderside (ved c) og afgiver et solidt Hold for Ægget, Det 6. og 7. Æg sidde i nogen Afstand fra de andre og fæstede hvert til sin Traad. Af de 3 Æg er, som allerede nævnet, kun Laaget tilbage. Ogsaa de andre 4 Æg ere ophængte ved den tilsvarende Pol; ca. 4 Mm. fra Toppen løber nemlig rundt om Æggeskallen en ringförmig, meget lav Liste (se Fig. 2). hvilken antyder den Linie, hvorefter Laaget vil løsne sig*). Af de i Fig. 1 som hele fremstillede Æg var det ene kvaset. De andre ere 17 Mm. lange imellem de to Poler ^) og 7,5 Mm. i Tværmaal. Fig. 2 fremstiller et enkelt Æg ved 3 Ganges Forstør- relse. Formen er en langstrakt og noget krummet Oval, med en lille Fremragning ved den mod Ophængningsstedet vendende Pol (foroven paa Figuren). Aukertraadene ere solide (ikke hule) Ud- vækster fra Æggeskallen. Ved at betragte den tomme Æggeskals Poler indenfra faar man det bedste Overblik over Traadenes For- deling: de udspringe i ikke ganske regelrette Krese og ere dernæst ^) Denne Laag-Ring er ret vanskelig at opdage paa Æg, der indeholde Blommemasse. Af tidligere Forfattere har kun Steenstrup iagt- taget den. ') Der er aabenbart nogen Variation i Henseende til de modne Ægs Størrelse. De af Steenstrup beskrevne Æg (fra Danmark) vare 17 — 19 Mm. lange, de af Malm omtalte (fra Lysekil) 19 Mm. Derimod inaaler iflg. Cunningham det i Edinburgh opbevarede Æg ikko mindre end 25 Mm.; samme Forf. har funilet Æg (fra Firth of Forth), umodne og uden Poltraade, der vare 2u Mm. lange, og Putnam angiver Længden af do umodne Æg (fra Nordamerikas Atlanterhavskyst) lige- ledes til 20 Mm. tilstede i større Antal ved den til Bryozoen ophængte Pol (Fig. 4) end ved den modsatte Pol (Fig. 5); paa den foreliggende Æggeskal har jeg talt 44 Traade ved førstnævnte og 32 ved sidstnævnte Pol. Skæres Æggeskallen igennem efter Længden (Fig, 6 og Fig. 7). ses det, at Traadene ere ulige lange ved den enkelte Pol, saaledes at Længden tiltager fra Periferien, og dernæst, at Traadene ere læn- gere ved den ophængte Pol (Fig. 6) end ved den modsatte (Fig. 7); de længste Traade ved hver Pol maale henholdsvis 5 og 4 Mm. Ankertraadenes ulige Længde tilsigter naturligvis at sprede Mod- hagerne over en større Strækning af den Traad , hvori Ægget er ophængt (jfr. Fig. 3). Den enkelte Poltraad udtyndes distalt, men udvider sig i Enden til et blosterlignende Parti med 2 — 5 Flige og opnaar derved den omtalte Lighed med et Skibsanker; Fligenes Eand er indbøjet og takket. Fig. 8 — 13 vise de væsentligste Former, hvorunder Anker- apparatet optræder. Fig. 8 fremstiller den simpleste Ankerform, som jeg har kunnet finde, nemlig den 2-grenede. I Fig. 9 er den ene Flig bredere end den anden og med en Indskæring paa Midten; i Fig. 10 naar Indskæringen dybere, saa at Ankeret fremtræder 3-fliget. Af det 2-grenede Anker kan ogsaa det 4-tligede afledes. Fig. 11 viser nemlig et 2-grenet Anker, hvis Flige begge ere ind- skaarne paa Midten, og i Fig. 12 er Kløvningen til det 4-fligede Anker fuldført. Endelig kan man ogsaa træo'e et Anker med 5 Modhager (Fig. 13). løvrigt ere næppe to Ankere fuldkommen ens uddannede. Alle de afbildede Former ere fundne paa et og samme Æg ^), men fordelte paa daii Maade, at ved den frie Pol optræde de simple 2-grenede og de 3-fligede Ankere, ved den ophængte Pol der- imod fortrinsvis de mere udformede Ankere med 3 til 5 Modhager. Æggeskallen er meget sej samt brunlig, men gennemskinnende, saa at den okkergule Blomme bestemmer Æggets Farve. Ægge- skallens almindelige Tykkelse er ca. 0,08 Mm., men ved Polerne, ') Det er derfor let forklarligt, at Forfatterne tillægge Ankeret et for- skelligt Antal Modhager. 6 hvor Ankertraadene have deres Udspring, er deu meget sværere (se Fig. 6 og Fig. 7). Ved den ophængte Pol (Fig. 6) findes i selve Toppen en rummelig Fordybning , der ved en fin , Æggeskallen gennemborende Kanal (tn) staar i Forbindelse med Ægget; her findes aabenbart Æggets Mikropyle. Bryozoen, hvortil Æggene ere ophængte, er et løsrevet Stykke af en større Koloni. Man kan nemlig se en frisk Brudflade (til- venstre paa Fig. 1 og over den Traad, i hvilken det øverste Æg hænger, men liggende for største Delen paa Kanten og den modsatte Flade af Bryozoen og derfor ikke synlig paa Fig.), ved hvilken denne Gren har hængt sammen med den øvrige Koloni. Celleporaen plejer atter at sidde paa en Sten, et Klippestykke eller en større Bløddyrskal. Der kan derfor ikke godt være Tvivl om, at Fiskerens Redskab, det være nu en Krog eller et Vaad, har revet Grenen og de vedhængende Æg løs fra Havbunden. Det synes hermed godtgjort, at Slimaalen ved Hjælp af en traadet Substans fæster sine Æg til fremragende Genstande paa Havbunden. Men hvorledes kan nu dette nye Fund bringes i Sam- klang med den ældre Malm'ske Beretning om de 4 Æg, der vare kædede sammen, det ene bag det andet? Dette Spørgsmaal kan efter min Mening ikke besvares ander- ledes, end at den foreliggende Gruppe ikke er fuldstændig, men at der til hvert af dens Æg oprindelig har været kædet andre. Under- søger man Ankerfligene vod Æggenes (nu) frie Poler, finder man nemlig, at de ere hyllede i den samme traadede Substans (forneden paa Fig. 2) som Ankerne ved den ophængte Pol. Denne Traad- inasse har naturligvis ogsaa haft en Hensigt, og jeg er overbevist om, at den har tjent til Bindemiddel imellem dette og et andet Æg, hvis Ankertraade have været fæstede heri. Tænke vi os Sammen- koblingen fortsat paa samme Maade, vilde vi faa en Kæde netop som den af Malm omtalte^): Torsken, af hvis Mave Æggesnorcn ') Ganske vist iiibvne hverken Malm eller W. Müller on slig Æggene forbindende Traadsubstans , men den kan være overset eller betragtet som betydningsløs. Paa en tom Æggeskal, der er tagen af Dr. C. G. udtoges, er stødt ]»aa eii saadan Samling Æg og har slugt den ene Kæde. I denne Forbindelse er det ogsaa værd at lægge Mærke til, at Mijxine ifig. Cunningham (4, p. 69) lægger et større Antal Æg ad Gangen. Denne Forf. har adskillige Gange faaet Slimaal, der nylig havde lagt Æg. I Stedet for de 19 — 25 store Æg, der sædvanlig forekomme, var der hos slige Hunner et tilsvarende Antal sammenfaldne Follikler; hver af disse havde ved den ene Ende en s])altelignende Aabning, gennem hvilken Ægget var udstødt. Den Slutning er derfor næppe overilet, at der til hvert Æg i den fore- liggende Gruppe har været fæstet et andet, til dette atter et tredie, der maaske har haft endnu et fjerde bag sig. Da Bryozoen reves op fra Bunden, fulgte de andre Æg ikke med, og den sammen- koblende Traadmasse var tilmed saa solid, at af de o Æg kun Laaget kom op. Et vigtigt Punkt fortjener endnu at drøftes, nemlig Oprindelsen af den Traadsubstans , hvorved Sliraaalens Æg ophænges til den faste Genstand og (sandsynligvis) forbindes med hinanden ind- byrdes. Undersøger man lidt af Tiaadstoffet under Mikroskop, viser det sig sammensat dels af utallige fine Trævler, hvis Tykkelse er ca. 0,0015 Mm., dels af en kornet Masse, der ligger indlejret mellem Trævlerne og ligesom binder dem sammen. Nu har man længe vidst, at den Slim, som Mijxine udskiller gennem de talrige paa begge Sider af Bugen liggende Kertelporer, indeholder talløse seje, silkelignende Trævler. Naar man (paa et i svagere Spiritus op- bevaret Eksemplar) klemmer Huden omkring en af Porerne, træder from en Slimmasse af Omfang som et Knappenaalshoved. Under Mikroskopet genfinder man i denne Slim de samme to Bestanddele, der ere karakteristiske for den Bryozoen omhyllende Substans, men Joh. Petersen i Kattegat (S. O. for Fladen, 30 Fvn. Vand) og opbevares paa Zoologisk Museum, ses endnu en trævlet Substans imellem Anker- fligeue ved begge Æggets Poler; hvis jeg ikke havde været fortrolig med Fænomenet, vilde jeg rimeligvis ikke have lagt Mærke dertil eller betragtet den som tilfældig'. rigtignok saaledes, at største Delen af Trævlerne er tilstede som smaa (ca. 0,137 Mm. lange og ca. 0,063 Mm. brede), ovale Legemer, der paa Overfladen vise sig tværstribede og i Dybden stribede parallelt med Omkresen ^); trykker raan paa Dækglasset, rulle nogle af disse Legemer sig delvis op til lange Traade af samme Udseende og Dimension som Trævlerne i den Bryozoen omhyllende Substans. Da altsaa baade den kornede Slim og Traadene fra Fiskens Kertler paa det nøjeste stemme overens med den Bryozoen omgivende og Æggene bærende Substans, kan der ikke være nogen Tvivl om den sidstes Oprindelse. At Fisken med Lethed kan yde det til Æggenes Anbringelse fornødne, ret anselige Traad- og Slimstof, vil enhver, der har haft Lejlighed til at iagttage det levende Dyr, indrømme ^). Resultatet af denne lille Undersøgelse bliver altsaa væsenlig følgende: Slimaalen fæster sine Æg til faste Genstande paa Havb uuden. I det foreliggende Tilfælde har Fisken udset sig en død C'e//epo?-a-6ren, som den paa alle Leder og Kanter har omviklet med en traadet Substans; i frie Ender af Traadmassen ere 7 Æg fæstede, idet Ankerne ved den Pol af Ægget, der bærer Mik ropy le og Laag- King, gaa ind i Traadfiltet og atter bøje sig udefter, saa at Ankerfligene stikke frem paa dets Yderside og virke som Modhager. Ankerne ved Æggets modsatte Pol ere ligeledes hyllede i Traadsubstans, i hvilken sandsyn- ligvis et andet Æg har været ophængt o. s. fr., saa at hvert Æg i den foreliggende (Iruppe svarer til en Kæde 1) Allerede A. Retzius {16, p. 419) og J.Müller (9, p. 119) have set og afbildet Slimsækkenes ovale Legemer. Deres finere Bygning er studeret af J. E. Blomfield (3, p. o59\ som kalder dem „thread cells", idet han har paavist en Kærne ved den ene Pol, og anser dem for opstaaede ved en Omdannelse af Slimsækkens Epidermis-Celler; Sækkene inde- holde desuden en anden Slags Celler, „spider cells", hvilke formodenlig levere den kornede Slim. ') Jeg skal eksempelvis anføre en Ytring af Malm {8, p. 638): „... hade jag 30 Pilitlar i en balja, på hvilka inom loppet af en timma tre iimbar vatten ombyttes; men alltsammans förvandlados till ett segt, i låuH'a trådar utdrasjrbart slem". (paa 4(?) Æg). Den Substans, der tjener til Bindemiddel for Æggene, indeholder de samme Bestanddele (en kor- net Slim og fine Trævler) som Slimen paa Fiskens Hud og udskilles af Ker tier ne langs Legemets Sider. Den foreliggende Æggeklase er aabenbart nylig afsat, thi i intet af de 3 Æg, hvis Indhold er bevaret, ses Foster eller blot en Kiraskive; Æggeskallen er for gennemsigtig til, at sligt kunde skjules. Æggene ere næppe engang befrugtede; herpaa føler jeg mig dog mindre sikker, thi da Opbevaringstilstanden gør Æggene uskikkede til en Undersøgelse af mulige Kløvningsstadier, har jeg ikke villet aabne dem og rimeligvis til ingen Nytte forringe Værdien af dette interessante Skuestykke. Det maa derfor være Fremtiden forbeholdt at behandle Slimaalens Udvikling i Ægget. For Freniskaifelse af Materiale hertil vil det foreliggende Fund ikke være uden Betydning. Med Æggene fra Færøerne fulgte ingen anden Oplysning, end at de vare tagne paa „Fiske- banken Ost for Fuglø" (beliggende i Øgruppens nordøstlige Hjørne), men af det foregaaende fremgaar klart, at de skulle søges paa Skalbund eller paa stenet og klippefuld Bund. Saavidt jeg kan se, har man hidtil søgt efter Æggene paa de Steder, hvor Fisken sædvanlig holder til, nemlig paa løs Lerbund og paa Dynd- bund, og det er derfor nødvendigt at lede Eftersøgningen i en ganske anden Ketning. Hvad Aarstiden angaar, vil man kunne vente at finde Æggene omtrent naar som helst. Cunningham (4, p. 69) har nemlig faaet Hunner med tomme Ovarialkapsler fra December til Marts og senere {o, p. 391) ogsaa i April, Maj og første Halvdel af Juni. Nansen (11, p. 28) har ligeledes taget „udlegede" Hunner baade Efteraar, Vinter og Sommer, saa at Myxine aabenbart ikke leger til nogen bestemt Aarstid. Der, hvor Æggene ere at finde, maa man ogsaa søge de lege- færdige Slimaal. Da Fiskerne utvivlvomt ofte sænke deres Krog- 10 redskaber paa Skal-, Sten- og Klippebund, undres man over, at der blandt Tusinder og- atter Tusinder af opskaarne Eksemplarer kun er faldet to med fuldmodne Æg. Skulde Aarsagen til de lege- færdige Hunners „Sjældenhed" ikke være den, at de — ligesom mange andre Fisk — med den tilstundende Kønsmodenhed ophøre at tage Næring og derfor hverken ere til at faa indborede i de paa Krogene døde Fisk eller paa Krogen selv? En Iagttagelse af Cunningham (4, p. 57) synes at bekræfte en slig Formodning: de store og kønsmodne Hunner, som han haabede at kunne bringe til at lægge Æg i Akvarierne, vilde ikke tage Føde. Men hvordan det end hænger sammen , saa vide vi nu , hvor Legefiskene skulle søges. At Slimaalen skulde have et AmmocoetesSisiàie , er der efter de seneste Oplysninger ikke længere Anledning til at tro. Det mindste Eksemplar, som er omtalt i Litteraturen , maalte 6^/2 Cra. og havde allerede udvendig alle den voksne Fisks Karakterer (jfr. Beard, 2, p. 59). Hvis man har Lov at slutte fra For- holdene hos den anden Slægt af Myxinoidernes Familie, Bdello- stoma, maa dette Individ nylig have forladt Æggekapslen. Over Bdellostomas modne Æg foreligge Iagttagelser af Putnam (14. p. 158), Ay er s (1), Plate i) {12, p. 16), Price (13, p. 69). Dean (ß, p. 269) og Doflein (7, p. 105j. For en enkelt Arts Vedkommende , nemlig den californiske Bd. Stouti Lock., ere Undersøgelserne naaede meget vidt"), saa at Embryonaludvik- ') De af Plate beskrevne Æg, hvilke formodenlig hidrøre fra Bd. Bi- schoffii Schneid. (Chile), vare ikke ordnede i Snore, men havde i et Antal af 84 hæftet sig med Ankoitraadene saaledes til hverandre, at de dannede en afrundet Klump; ikke sjælden greb Modhagerne af 3— 5 Æg ind mellem hverandre paa samme Punkt. ^) I Bugten ved Monterey skal det ikke være forbundet med særlii;- Van- skelighed at skaffe Æg af denne Art paa forskellige Udviklingstrin, idet Hunnen undertiden tages paa Line med de aflagte Æg hængende ved sig. Bashford Dean's Beretning herom fortjener at citeres: „By this means many scores and oven hundreds of hag-fishes may be caught during a day's fishing; but among these there will only rarely be one which has entrapped an egg-string in its encasing slime. Such au instance 11 lingen or kendt i store Træk. Men det, der i denne Sammenhæng har størst Interesse for os, er, at det lykkedes Dean at holde Æggene nogen Tid levende i Akvarier. Han anslaar Klæknings- tiden til mindst 2 Maaneder; den unge Bdellostnrna har da naaet en Længde af over (> Cm. og ligner i Ydre den voksne Fisk. Der eksisterer med andre Ord intet særligt Larvestadie hos denne Form — og man tør vel, med denne Kendsgerning og Beard's oven- anførte Oplysning for Øje, udstrække denne Sætning til ogsaa at gælde for Myxine glutinosa ^). Jeg kan ikke slutte denne lille Meddelelse uden at rette en Tak til Bestyreren af Zoologisk Museums Vertebrat-Samling , Prof. H. Jungersen, der paa min Anmodning beredvillig overlod mig det sjældne Materiale til Undersøgelse og velvillig henvendte min Opmærksomhed paa Vl/^a7?(e-Sliraens traadede Struktur, hvorved jeg ledtes til den rette Tvdning af den Æggene bindende Traadsubstans. Efterskrift. Under Korrekturlæsningen modtog jeg Brev fra Ekspeditør Müller i Thorshavn. Med stor Beredvillighed giver Hr. M. mig heri Svar paa forskellige Spørgsmaal, som jeg havde stillet vedrørende is shown in the accompanying figure (fig. 1), from a water-colour sketch by the writer. The hag, reddish purple in colour, has twisted itself into a knot around the trawl-line: the slime mass enclosing it is translucent, \vhitish, here and there blood-stained ; the eggs are tangled securely in the meshes of the slime, suggesting a string of yellow beans. The eggs, as has often been noted, are fastened together at either end by clumps of wiry filaments, whose tips interlock". Hos denne Slægt se vi altsaa Fiskens Slim ligeledes anvendt til Æggenes Forankring; men Slimen forbliver hæftende ved Dyrets Legeme. I een Henseende afveg det nævnte, ungdommelige Eksemplar fra den voksne Fisk, idet det havde en fra denne forskellig Tandvæbning („several rows of well-marked teeth along the roof of the mouth"). Mig forekommer denne Afvigelse for uvæsenlig til derfor — som Beard gør — at tillægge Myxine en Metamorfose. de nedsendte Myxine-Æg. Disse Oplysninger bringe ny og for frem- tidige Efterforskninger vigtige Kendsgerninger, og jeg griber derfor Lejligheden til at meddele dem her. Fiskeriet paa Bankerne Øst for Fuglø, hvor Æggene toges, foregaar med Haandsnøre. Den nedsendte Æggeklase fiskedes af Kaptajn H. F. Johannesen, Fører af Kutteren „Suöuroy", i Be- gyndelsen af Juni Maaned d. A. ca. 8 danske Mil fra Land og paa ca. 125 Favne Vand; Buudarten mentes at være Sand. Kapt. Johannesen har ikke tidligere set slige Æg, og Hr. Müller har heller ikke hørt Fiskerne omtale dem. Forte^else over den anførte Litteratur. 1. Ayers, H.: Woods Holl Lectures. 1893 •)• 2. Beard, J.: „Notes on Lampreys and Hags (Myxinc)". Anat. An- zeiger. VIII Jahrg. 1898. 3. Bio m field, J. E. : „The Thread-Cells and Epidermis of Myxine\ Quart. Jouru. Micr. Science. Vol. XXII. 1882. 4. Cunningham, J. T.: „On the Structure and Development of the Reproductive Elements in Myxine glutinosa". Quart. Jouru. Micr. Science. Vol. XXVII. 1887. 5. , «The Reproduction of Myxine". Zool. Anzeiger. X. Jahrg. 1887. 6. Dean, B. : ,0n the Development of the Californiau Hag-tish, Bdello- stoma Stouti Lock.". Quart. Journ. Micr. Science, Vol. XL. 1898. 7. D of lein. F.: „Bericht über eine wissenschaftliche Reise nach Cali- fornien". Sitzungsber. d. Gesellsch. für Morphol. u. Physiol, in München. XIV. Bd. 1898. (1899). 8. Malm, A. W. : Göteborgs och Bohusläns Fauna, Ryggradsdjuren. 1877. 9. Müller, J.: „Untersuchungen über die Eingeweide der Fische". Abhandl. d. K. Akad. d. Wissensch. zu Berlin. Aus d. Jahre 1843. (1845). 10. Müller, W.: „Ueber das Urogenitalsystem des Amphioxus und der Cyclostomon". Jonaische Zeitschr. f. Naturwiss. 9. Bd. 1875. ') Dette Arbejde kender jeg kun paa anden Haand. 13 11. Nansen, F.: „A. Protandric Hermaphrodite (Myxino glutinosa, L.) amongst the Vertebrates". Bergens Museums Aarsberetning for 1886. (1887). 12. Plate, L.: „Ueber die Eier von Bdellostoma bischoffii Schneid.". Sitz.-Ber. der üesellsch. naturforsch. P'reunde zu Berlin. 1896. 13< Price, G. C. : „Zur Ontogenie eines Myxinoiden". Sitzungsber. d. math.-phys. CI. d. k. b. Akad. der Wissensch. zu München. Bd. XXVI. Jahrg. 1896. 14. Putnam, F. W.: „Notes on the Genus Myxine". Proc. Boston Soc. Nat. Hist. Vol. XVI. 1873—74. 15. y, „Notes on the Genus Bdellostoma". Ibid. 16. Eetzius, A.: „Ytterligare Bidrag till anatomien afMyxine glutinosa". Kgl. Vetensk.-Acad. Handl. 1824. 17. Retzius, G.: „Ueber die Entwickelung der Myxine glutinosa". Biol. Foren. Förhandlingar. Bd. I. 1888—89. 18. „ Art. „Myxine". Skandinaviens Fiskar. 2. Uppl. af F. A. Sraitt. 2. Del. 1895. 19. Steenstrup, J. : „Meddelelse om Slimaalens Æg". Overs, over d. Kgl. D. Vidensk. Selsk. Forhandl., Decbr. 1863. 20. Thomson, A.: Art. „Ovum". The Cyclopædia of Anatomy and Physiology, ed. by R. B. Todd. Vol. V (Suppl. Volume). 1859. 14 Tavleforklaring. Tab. I. Fiy. 1. En Gruppe af Slimaalens aflagte Æg in situ. En død Cellepora- Gren er omviklet med Fiskens traadede Hudslim, i hvilken 7 Æg ere ophængte; af de 3 Æg er kun Laaget bevaret. \. — 2. Et enkelt Æg. Foroven ses den Traad, hvori Ægget er ophængt, og et lille Stykke under samme Pol skimtes Laag-Ringeu ; Ankerne ved den modsatte Pol ere ligeledes hyllede i Traad- suhstans. f. — 3. a. Æggets øvre, til Bryozoen ophængte Pol ; b. Æggeskallens Ud- vækster; c. disses Ankei-flige, der hage Ægget til Traaden d. j. — 4. Æggeskallens Laag set indenfra. Ankertraadenes Udspring ses som Punkter om Centrum, f. — 5. Æggeskallens modsatte Pol ligeledes set indenfra for at vise Ankertraadenes Fordeling. ^. — 6. Et Længdesnit gennem Æggeskallens øvre Pol; Fordybningen i Toppen staar ved Mikropylekanalen m i Forbindelse med Ægget. J. — 7. Et Længdesnit gennem Æggeskallens modsatte Pol. -J. — 8. Et 2-grenet Anker. \\ — 9. Et 2-grenet Anker, hvis ene Flig er indskaaren. y. — 10. Et 3-fliget Anker. \\ — 11. Et 2-grenet Anker, hvor begge Flige ere indskaarne. V- — 12. Et 4-fliget Anker. ■\\ — 13. Et 5-fliget Anker. \K Vegetationen paa Snæfellsnes. Af Helgi Jonsson. Meddelt i Mødet den 2deii Februar 1900. Indledende Bemærkninger. Deu Egn, hvis Vegetation her skildres, Suæfellsnessysla og Dala- sysla er beliggende i det sydvestlige Island. Snæfellsnes adskiller Faxafjöröur og Breiöifjöröur, men Dalasysla strækker sig over Halv- øen mellem Breiöifjöröur og Hvamrasfjöröur, samt den sidstnævnte Fjords Bunddale. Paa langs igjennem hver af disse Halvøer strækker sig en PjeJdkjæde; det højeste Fjeld er Snæfellsjokull, 1436 M, hvis øverste Del er dækket af Jøkel. Nogle andre Steder i disse Fjeldkjæder findes der Fjelde paa c. 1000 M, men de fleste ere derunder. Ind imellem Fjeldene strække sig mange Dale, hvoraf Hvammsfjordens Bunddale ere de betydeligste og frodigste. Bjergarten er overalt i disse Fjelde Basalt, men adskillige Steder forekommer dog Liparit. Lavlandet er som Regel en smal Bræmme langs Fjeldene, dog er det her meget bredere end i Øst -Islands og Nordvest -Islands Fjordegne. Paa sine Steder kan det betegnes som forholdsvis bredt f. Ex. vest for Klofningur og paa Snæfellsnesfjeldkjædens Sydside fra Büöir til Haffjaröara. Vestlandets største Lavland (c. 20 D Mil) hører ikke til det undersøgte Terræn, skøudt det ligger her i Nærheden, 16 og vil derfor ikke blive omtalt her. Yderst paa Snæfellsnes. vest for SnæfellsjokuU, fiudes forholdsvis bredt Lavlaud, der paa Grund af sin Tørhed fortjener en nærmere Omtale. Som bekendt kommer der ingen større Jøkelelv fra SnæfellsjokuU. Smeltevandet fra Jøkelen maa antages at forsvinde i Lavabunden, idet de faa Bække, der løbe nedad Lierne , umulig kan modtage det altsammen. Vegeta- tionen paa dette Lavland faar overalt Tørhedspræg, og den hydro- phile Vegetation forekommer yderst sparsomt. Paa store Strækninger træffer man ingen Myr, og Landet optages da for det meste af Lavamarker, Grusmarker, Mo-Strækninger og Lynghede. Vegetationen i denne Egn ligner i alle Hovedtræk Øst-Islands Vegetation*), dog afviger Snæfellsnes ved Forekomsten af Lava- markerne, og i Øst-Island er Griramiaheden mere udbredt end paa Snæ- fellsnes. De floristiske Forskelligheder synes at være betydelige mellem de to Landsdele, men da de for en stor Del maa antages at bero paa mangelfulde Undersøgelser, gaar jeg ikke nærmere ind paa dem her. Dog skal bemærkes, at Snæfellsnes ikke har særskilte Karakter- planter som Ø.st- Island (Øst-Isl. Veg. p. 21); rigtignok ere nogle sjældne Arter kun fundne paa Snæfellsnes -i, som Carex pilulifera, C. helvola , Ghjceria maritiuia , Polygonum ainphihiurn og Sagina subulata, men da de andre Dele af Landet t?ndnu ere ufuldstændig kendte, tør man ikke tillægge det nogen videre Betydning. Hvad de klimatiske Forhold angaar, lader jeg mig nøje med at henvise til: Villaume Janzen: Vejrlig, Havstrømninger, Isforhold (Island i Salomonsens store Konversationslexikon), og Meteorologiske Middeltal og Extremer for Færøerne, Island og Grønland. Kjøben- havn 1899. Yderligere Oplysninger om denne Egn haves i: Eggert Olafsens og Bjarne Fovelsens Rejse igjennem Island, be- skreven af Eggert Olafsen; Sorøe 1772. ') Cfr. Helgi Jonsson : Studier over Øst-Islands Vegetation i Bot. Tidskr. 20 B. For Kortheds Skyld betegnes denne Afhandling i det Følgende : Øst-Isl. Veg. ') Helgi Jijnssou: Floraen paa Snæfellsnes og Omegn i Bot. ïidskr. 22 B. 17 Th. Thoroddseu : Geologiske Iagttagelser paa Snæfellsnes og Om- egnen af Faxebugten i Island. Stockholm 1891. Bih. till K. Svensk Vet. Ak. Handl. Band 17. Afd. II. No 2. porvaldur Thoroddsen: Losing Islands. Kaupmannahöfu 1881. P. E. K. Kålund: Bidrag til en historisk-topografisk Beskrivelse af Island. Vegetationen. Elvenes og Bækkenes Vegetation. Elve og Bække paa stærkt skraanende Terræn (det øvre Løb), altsaa med stærk Strøm, ere enten uden Vegetation eller ialtfald plantefattige. Derimod er deres nedre Løb> gennem det lavere Land, hvor de ofte deles i mange Smaagrene, især naar de nærme sig Kysten, rigere paa Vegetation. I de mere langsomt strømmende P'lodarme findes ofte rigelig Vegetation af Grønalger, baade som Bundvegetation og flydende i Vandfladen , hvoraf Hovedmængden ofte dannes af Zijgnema og Spirogyra, der som oftest synes at følges ad. Desuden har jeg truffet Tetraspora cylindrica som Bundvegetation , dog ikke i stor Mængde. Af Mosser findes Font'inalis antipijretica meget hyppig, ofte dækkende temmelig store Partier af Bunden; den kan ogsaa fore- komme i temmelig stærk Strøm. Desuden forekomme Fontinalis gracilis og F. thulensis (kun kendt fra et Sted), Amhlystegium giganteum, ocJiraceum og exannulatum f. submersa. Mærkelig nok saa jeg ikke Hydrurus foetidus, der i Grønland hører hjemme i Floderne ifølge Rosenvinge*). I Øst-Island op- traadte den derimod i stor Mænade i Grimsà ved Vallanes. ') L. Kolderup Rosenvinge: Det sydlige Grønlands Vegetation. Meddel, om Grønland. Kjøbenhavn 1897, p. 239. Vidensk. Meddel, fra den naturh, Foren. 1900. ^ 18 Søernes Veg-etation. Spredt hist og her i de sumpede Kærstrækniiiger forekumme Søer, der baade hvad Dybde og Omfang augaar ere meget forskel- lige. Langs Kysten, i StaOarsveit, traf jeg desuden flere Steder Søer, der før have staaet i Forbindelse med Havet, men ere blevne afgrænsede fra dette ved opskyllet Sand. I Søerne optræder der i Keglen en ensartet Vegetation, der i de dybere Søer kun træftes langs Bredden. Selve Bredderne optages i liegelen enten af Mos- kær eller Starkær, af og til træffer man dog tørre og græsbevoxede Søbredder. Herhen maa ogsaa regnes de mange Smaapytter, der tindes i Kærene, og Tørvegravene, der findes overalt. Vegetationen dannes af: Carcx rosfrata. Pofaniogeton gramincns (hetero- Equisetum limosum. pJiyllus og graininifolius). Heleocharis palustris. P. filiformis. Eriophorum angtisti folium. P. j^o' folia tus. Hippuris vulgaris. Mi/riophylliim alterviflorum. Menyanthes trifoUata. \ M, sjncatiim. ISparganium minimum. ' Ranunculus repitans. S. s^ibmuticum. Batrachium j^aucistamineui)} v. Polygonum amphibium. eradicata. Char a frayilis. Callitriche verna. Af Mosser forekom: Ämblystegium giganteum. '\ A. scorpioides. A. exannulatum. : 1 de større Søer især findes tydelig fremtrædende Bælter^). Uer findes nemlig langs Bredderne ofte sammenhængende, ring- formede llørsumpe, hvis Vegetation er dannet af Carex rostrata, Heleodiaris, Kquisetuin, Eriophorum, Hippuris og Menyanthes. Af disse Planter forekomme dog Carex rostrata i størst Mængde og meget ofte er den her eneherskende. Equisetiun optræder ogsaa undertiden eneherskende. Disse to Arter danne som Kegel det 'j Cfr. W'iuiiiiiig: l^iautesaniluiid, ]>. I;i7. 19 meste af Vegotatiouen enten sammenblandede eller enkeltvis domi- nerende. De andre Arter forekomme mest indblandede paa forskellig Maade og i forskellig Mængde, dog kan de træffes dominerende i mindre Søer, ofte er den ene den mest fremherskende, medens de andre ere indblandede. Skøndt Potamogeton og Myy-iophylluin egentlig tilhører det næste Bælte, kan de dog træffes inde i Kørsumpen. Udenfor Kørsumpen optræder Potamogeton- og Myriophyllum- Bæltet. De forekomme enten blandede mellem hinanden eller i tydelig adskilte Samlag, der grænse til hinanden. Nærmest Kør- sumpen findes i Kegelen P. gramimus heterophyllns , lidt dybere Myriophyllum, men P. gramineus graminifolius synes at gaa dybest. I flere af de dybere Søer forekom Myriophylhnn og P. gramineus graminifolius udbredte over store Partier, deres Blomster ragede overalt op over Vandfladen. Paa de dybere Steder træffer man kun J'ofamogeton] saaledes traf jeg denne i Hagavatn i 8 Fods Dybde voxende i stor Mængde med Blomsterne langt under Vandfladen (cfr. Øst-Isl. Veg. p. 50.4). I de mindi'e dybe Søer forekomme P. gramineus heterophyllus ofte i stor Mængde. Ved S3'öri Garöar dannede den i Forening med Polygonum amphibiinii Vegetationens Hovedmasse. De voxede saa tæt, at Flydebladene dækkede Vandfladen paa store Strækninger, De dannede for det meste rene Samlag, der grænsede tæt til hin- anden. Po/y//o?m)/«-Samlaget var i Afstand let kendeligt paa Grund af Bladenes røde Farve, medens 7'o/«mo^eton- Samlaget saa mere brunligt ud. Ind i dette tætte Bladdække strakte sig Bugter, hvor P. filiformis dannede en tæt Bundvegetation og hist og her skød sine Blomster op over Vandfladen. Forøvrigt forekommer P. fili- formis ofte i forbausende Mængde i lavere Søer. I de mindre Pytter og Tørvegravene har Vegetationen noget andet Udseende. De Planter, der hyppigst træffes, ere: Potamogeton, Sparganium, Menyanthes, Myriophyllum alterniflorum, Batrachium, liaymnculus og Callitriche, foruden de nævnte Mosser. Snart findes en enkelt af disse Arter, enten spredtvoxende eller dannende Samlag, snart flere forekommende i forskelligt. Mængdeforhold. 2* 20 I miüdre Søer, der paa Grund af Vandets Fordampning tøi- lægges i Sommertiden, voxe især Ranunculus, Batrachium, og My' riophyllum alterniflorum. Her træffes tillige Alopecui~us fidvus, der ogsaa kan forekomme i Moskærene. At Rørsumpene med Tiden forandres til Starkær, er omtalt af Warming (Plantesamfund p. 137 og 311). Jeg har flere Steder tydelig set forskellige Mellemformer fra Rørsumpen til Starkærene; og efter at Søen enten for det meste eller fuldstændig er forandret til Kær, kan man tydeligt mange Steder se de gamle Bredder, som ringformet ordnede koncentriske Tuerækker udenom den unge Kær- dannelse. Kær. Kærene har den største Udbredelse paa det lavere Land neden- for î'jeldene. Ofte indtage de største Delen af Strækningen mel- lem Fjeldene og Havet; Kærene optage som Regel de lavere Partier, Sænkningerne mellem Aasene paa det lavere Land. Kærbunden er hor som oftest flad eller svagt skraanende. Disse Kær ere for det meste Starkær, men Moskær kunne ogsaa træffes hernede, dog spille de en større Rolle i fugtige Lier. Oppe paa Fjeldene, dog ikke i stor Højde, forekommer karakteristisk Kærvegetation, P'jeldkærene ^); disse Kær ere især Eriophorum-Kæ\\ hvor E. angustifolhun er ene- herskende; de ere yderst artsfattige, dog bør nævnes Forekomsten af spredtvoxende Carex rostrata, C. pidla og C. alpina. Forøvrigt inddeler jeg Kærene i Starkær og Moskær. Starkær. Efter Bundens Beskaffenhed og Fugtighedsgrad ind- deler jeg Starkærene i Floi og Myr. En Floi har mindre sejg og mere fugtig Bund end Myren. Floi. En Floi findes altid paa fladt eller svagt hældende Bund. Grundvandet naar helt op til Overfladen og staar ofte over denne. Vandet har ikke eller ialtfald vanskeligt Afløb. Overfladen ') St. Stefansson: Fra Islands Væxtrige. II. Vidensk. Meddel, fra den nuturh. Foroniug i Kjøbenhavn 1894, p. 202. 21 er jevn eller tuet og" der viser sig da at være stor Forskel paa Tuernes og de lavere Partiers Vegetation. Vegetationsdækket er i Afstand set et sammenhængende Cyperacétæppe, som dog, naar man nærmer sig Stedet, viser sig at være gennemfaret af mange Vand- eller Dyndrender, ogsaa forekomme her Vand- eller Dyndpytter, der enten ligge uden Orden eller ordne sig i Rækker, hvis Eetning falder sammen med Rendernes Retning. Disse Render og Pytter er at forstaa som Rester af Søbunden. Tuerækkerne mellem Renderne svare da til et ældre Udviklings- stadium af de spredte tueformige Carices, man træfter paa Søbredder, der ere ved at gaa over til Floi ; disse Ca^-ea:- Arter vise sig nemlig ofte at voxe tuevis og rækkestiliede parallelt med Bredden. Paa skraanende Bund tjene de omtalte Render som Afløbsrender for Vand ialtfald i Vaar- og Høsttiden. De ere i Reglen fattige paa Vegeta- tion, dog træffes Menyanthes her hyppig. De Planter, som hovedsagelig danne Vegetationen i Floi, ere: Carex chordorrhiza, Eriophorum angustifolium og Scirpus cæspitosus. Desuden maa Menyanthes regnes med , da den forekommer meget hyppig, men den er her meget mindre end i Søerne. Desuden forekomme : Carex rosfrata. C. rariflora. G. Goodenougliii. C. pulla. C. alpina. I Tuerne voxe: Eriophorum Scheuchseri. Equisetum palustre. Calamagrostis neglectu. Drosera rotundifolia. C. canescens. Betula nana. I Vaccinium uliginosmn. Salix glauca. I Polygonum viviparum. Drosera voxer fortrinsvis i Sphagnmn-FvideY i Tuerne. Desuden kan mange andre Planter træffes i Tuerne: Salix herbacea. I Anthoxanthum Selaginella. I Pinguicula. Luzula. Elyna. Thalictrum. Cardamine pratensis. Carex capillaris. Parnassia. Carex dioica. ' Potentilla verna. Tofjeldia. Viola palustrif;. Galium silvestre. Hyppigst forekommer en Undervegetation af Mosser som: Amblystegium revolvcns. Martinellia undulata. A. stellafum. i Sphagnum teres. A. scorpioides. i S. fimbriatum. A. sarmentosum. I S. Warnst orfii. A. uncinatum. Paludella squarrosa. Oncophorus Wahlenbergii. Sphagnum Lindbergii. I Tuerne træffes desuden: Grimmia ericoides. ] Dicranum palustre. Polytrichum gracile. i Hylocomium parietinum o. fl. Ptiliditim ciliare. De dominerende Arter C. chordor-rhiza og Eriophornm angusti- folium forekomme mest udbredte paa de lavere Steder; de danne ofte rene Samlag paa større Partier. Scirpus cæspitosus findes der- imod paa de lavere Tuer og nederst i de større. De andre Arter forekomme da spredt indblandede. Man træffer ogsaa flere Steder flere dominerende Arter indblandede mellem hverandre. I Nærheden af Søer træffes saaledes hyppig nogle af Eørsumpplanterne domi- nerende i Forening med de andre Arter. Som Exempel herpaa skal anføres følgende Sammensætning af Vegetationen: C. rostrata = Meuf/anthes = C. cordoi^rhiza > C. vulgaris = Erlophoruvi migustifolium. Andre Steder er Grænsen mellem Floi og Rørsump skarpere, idet man mange Steder træffer C. cliordorrhlza- og E. an^rMsfi/bZ/a -Vegetationen grænsende næsten tæt til Carex rostrata- Vegetationen i Søen. Med Tiden rykker C. rosfrato-Bæltet længere ud i Søen , idet denne ved Buudfældning af forskellige Dele er bleven mindre dyb, og da rykker î'ioi -Vegetationen efter. Paa den anden Side gaar en Floi over til Myr; Mellem- formerne ere mange og have snart mere Lighed med en Floi snart med en Myr. En Floi ser mere smudsiggrøn ud end Myren. Bunden ei-, som fremhævet, mindre sejg. Paa de mere sumpede Strækninger 23 maa man passe paa, at iiiau ikke synker i, og Hestene kunne aldeles ikke komme over dem. Hvor Bunden har mere Fasthed, kunne Hestene, skøndt vanskelig, komme over. Myrbunden er derimod som Kegel ikke farlig for Hestene, idet de mange sammenvævede Rhizomer og Rødder gøre Bunden holdbar. Myr. Denne findes som oftest ])aa svagt hældende Bund. Vandet naar som oftest helt til Overfladen , men som Regel staar det ikke over den. Vegetationsdækket er tæt, uden Afbrydelser, dannet hovedsagelig af Cyperaceer, med tæt Undervegotation af Mosser. De dominerende Arter ere mere blandede end i en typisk Floi, og der findes i Myren langt større Rigdom ])aa Arter. Her voxe følgende Planter: Carex cryi)tocarpa. Caltha palustris. C. Goodenonghn. ' Cardamine pratensis. C. rariflora. I Eriophorum Scheuchzeri. C. canescens. \ Pinguicula vulgaris. C. microglochin. ■ \ Calamagrostis neglecta. JEquisetum palustre. ' Parnassia palustris. Comarum palustre. , Saxifraga Hirculus. Hertil kommer Arter, der kun ere fundne paa faa eller enkelte Steder: Carex capitata. C. salina. C. dioica. I C. Oederi. Desuden kan ogsaa Menyanthes og C. rostrata træffes, men sjældnere. Af Mosser har jeg fundet følgende i Myren: Adrophyîlum cincUdioides. [ Hypnuin trichoides. Amblystegium stramineum. I Hylocomium squarrosum. A. uncinatum. Acrocladiuni cuspidatum. A. stellatum Clitnacium dendroides. A. intermediuin . Stereodon callichrous. Bryum Duvalii. Philonotis fontana. Ggmnocybe palustris. I Paludella squarrosa. , Bryum ventricosum. Sphagnum teres. Astrophyllum cuspidatum. I S. Warnstorfii. 24 Desuden forekomme; Sphagnum squarrosum. Jungermannia hunzeana. J. quinquedentafa. Cephalozia bicuspidata. Harpanthus Flotoivii. Jungermannia ve ntricosa. Nardia scalaris. Astrophylhim Hornum. Martinellia irrigua. Polytrichum commune o. fl. Carea-Arterne dominere i Myren. C. cryptocarpa forekommer flere Steder eneherskende paa større Partier, andre Steder er C. Goodenoughii den mest fremherskende, men det hyppigste er. at de andre C'arex- Arter ogsaa forekomme rigelig, og sammen med de førstnævnte danne Vegetationens Hovedmasse. Comarum er karak- teristisk for Myren, og den findes ikke i andre Vegetationer, naar undtages, at den ogsaa, men meget sjældnere, træffes i en Flöi. I Myren findes flere Steder spredte, kegleformede Tuer, der hovedsagelig synes dannede af Mosser, andre Steder have Tuerne mere uregelmæssig Form og ere fastere byggede ; det er vanskeligt at afgøre, om disse Tuer oprindelig have været Mostuer, der ved andre Planters Indtræden have tabt deres oprindelige Karakter, eller om de ere opstaaede ved tueformede Carex-kxiQX i Forbindelse med Mosser i Lighed med Tuerne i en Flöi. Da Jordbunden i Tuerne i Regelen er mere tør end i de jevne Dele af Myren, opti-æde her mange Planter, foruden de karakteristiske Myrplanter, dog som oftest almindelig udbredte Arter. Ofte er Tuernes Vegetation stærkt græs- blandet {Agrostis-, Poa-, Festuca- og .<4zro-Arter). Paa jevne Myrpartier, der grænse til en Græsvegetation, træfler man C^//;eracè-Vegetationen mere eller mindre rigelig blandet med Gramineer. En skarp Grænse mellem Myr og Moskær kan ikke trækkes, de gaa umærkelig over i hinanden; naar Cyperaceerne træde tilbage og blive spredtvoxende i Mosbunden, har vi Moskæret. Desuden ere Mellemformer mellem Myr og Flöi hyppige; Vegetationen her er on inderlig Sammenblanding af Myr- og Floi-Planterne. .Iloskær. Moskær findes meget udbredte. De forekomme enten pletvis udbredte eller dække større Partier. De forekomme som 25 oftest paa skraauende Bund, mon kunne ogsaa træffes paa flad Bund. Mindre Moskær (Di) ^) forekomme meget ofte spredte hist og her i Starkærene, hvor Kilder træde frem af Jorden, desuden træffes de meget hyppigt i Fjeldskraaningerne. Højere oppe i Fjeldene, i den nedre Del af Klippepartiet, ser man meget hyppig de mange Dier ordnede mere eller mindre tæt i lysegrønne Bælter. Disse Bælter have ofte stor Udbredelse i horizontal, men kun ringe i vertikal Retning. Dette staar i Forbindelse med, at Vandet træder frem mellem Basaltlagene og bredes ud over de nedenfor værende Klipper, hvor da Mosserne finde en gunstig Bund. Denne Vegetation be- gynder med spredte Mospuder, der med Tiden udvikles til de nævnte Bælter. Paa Bredder af Bække og Søer findes ofte fugtig Mosvegeta- tion, der i alt væsentligt ligner Dierne, dog findes i Eegelen flere indblandede Arter. Størst Udbredelse have Moskærene ved Fjeldets Yoå, hvor de mange Kilder springe frem; her gaar de umærkelig over til Myren, som allerede er nævnt. De Mosser, der synes at spille Hovedrollen, ialtfald i Dierne, ere: Phîlonotis fontana og Mniohi^yuin albicans v. glac'ialis. Desuden forekomme : Bryum Duralii. Marfinellia undulata. B. ventricosum. Jungermannia cordifolia,. B. pallens. Ästrophylhmi cinclidioides. Amhlystegium giganteum. Anisothecium squarrosum. A. exannulatum. Acrocladium cnspidatum o. fl. Philonotis calcarea. Spredt hist og her i Mosdækket forekomme: Marchantia polymorpha meget Cerastium trigynum. hyppig og ofte i Maiugde. Montia rivularis. Epilobium alsinifolium. Saxifraga rivularis. E. Hornemanni. Ranunculus hyperboreus. M Cfr. Øst-lsl. Veg. p. 73. Moskærene ere her behandlede under Mos- vegetationen b., hvor der findes en nærmere Beskrivelse af Di. 26 Disse Plauter forekomme overalt i Moskær: de 4 første Blom- sterplanter findes overalt i Dierne, Saxifraga træffes fortrinsvis ved Bækkene og Ranunculus fortrinsvis ved Søbredder. Ved Søbredder træffes ogsaa Catabrosa aquatica hyppig, og undertiden danner den her et udbredt Catabrosetum. Forøvrigt tindes Catabrosa hyppig i Moskær, dog ikke eller sjælden i Dier. Desuden forekomme: Epilohium palustre. | Eriophorutn angusti folium. E. laetiflorum. \ Equisetum palustre. Eriophorutn Scheuchzeri. I Carex rariflora. Carex cryptocarpa. i Menyanthes. C. canescens. | Saxifraga stellaris. Mosserne sjtille udelukkende Hovedrollen; de indblandede Arter ere baade faa og spredte. Hvor man træffer Moskær paa et frem- skredet Afvaudingsstadium, finder man i Regelen langt flere Planter indblandede, der mere tilhøre andre Vegetationer. Sjjkaynuiu-Kæv ere ikke før omtalte fra Island. Spliagnum- Arterne forekomme som oftest i spredte Puder i Kærene, som Grønlund har fremhævet ^). Paa Snæfellsnes traf jeg dem ogsaa almindelig i spredte Puder i Kærene, hvortil Drosera især var bunden, som før er omtalt, men desuden traf jeg nogle Steder Sphagnum -Kær af betydeligt Omfang, som oftest paa skraaneude Bund. De Sphagnum - Artei' , der her syntes at s])ille den støi'ste Rolle, vare: S. teres, S.Warnstorfii og S. Girgensuhiiii. Indblandede fandtes andre Mosser, der ikke spillede nogen videre Rolle, som: Amblystegium straniineurn, Paludella squarrosa, Hylocomium squar- rosum, Polytrichum commune (i en Sphagnum-Tue) o. fl. Ved Gruudarfjöröur forekom Sphagnum -Kæveue mest udbredt nedenfor Fjeldet, hvor de havde en betydelig Udbredelse og gik umærkelig over til Myren. I Frööarheiöi forekom de i en Li i c. 200 M. Højde i den sydlige ,Side af Fjeldet. Ved Ingjaldshöll fandtes de ogsaa i Lien, men kun langs Bækkene. ') Se ogsaa Øst-Isl. Veg. p. 48. 27 Hvor disse Kær grænse til on anden Vegetation, forekomme flere Planter indblandede, mest Cyperaceer. Moskærene ere paa den eue Side knyttede til Fjeldmarken med do spredte og smaa Mospuder, der optræde hist og her paa uøgeu, fugtig Bund; paa den anden Side ere de ved forskellige Mellem- former knvttede til Mvren, som allerede er omtalt. Fjeldmarken. Fjeldmarken, som den tages her, strækker sig over den øvre Fjeldregion fra Lynghedens Højdegrænse, c. 300 — 400 M. o. H., til Snegrænsen, med Undtagelse af de Strækninger, der indtages af Fjeldkærene og Grimmiaheden. Dens Overflade er højst uensartet, snart udstrakte grusede eller gruset-lerede Flader, snart mere eller mindre stejlt nedløbende stenede Strækninger, nøgne Klipper og Urer. I mindre Lavninger dækkes Undergrunden af Lerlag og i Sænkninger træffer man Søer af meget varierende Størrelse. Fjeldmarkens Planter voxe spredt hist og her, enten enkeltvis i betydelig Afstand fra hinanden eller de ere samlede i smaa spredte Tuer. Ofte træffer man dem pletvis tæppedannende navnlig Mosserne, Salix herhacea og Sibhaldia. De spredte Planter og de spredte, bevoxede Pletter formaa dog ikke at give Landskabet nogen Tone (cfr. Warming: Grønlands Vegetation S. 68 — 69). Det, som karakteriserer Fjeldmarken, er hovedsagelig den stenede, grusede eller lerede Bund. I Fjeldmarken spille Mosserne størst EoUe, navnlig Grimvtia hypnoides; i dens nedre Del er denne Forløber for de højere Planter, danner Jordbund for dem at voxe i; i dens øvre Del er den frem- herskende, ofte med Busklichener rigelig indblandede. De højere Planter ere hovedsagelig bundne til Grimmiapletterne. En Halvmos, Anthelia nivalis, spiller næst efter Grimmia /u/pnoides en betydelig Eolle; den danner meget hyppig et pletvis udbredt Anthelietum, der efter hvad jeg har set, maa opfattes som karakteristisk for 28 Fjeldmarken. Af Fanerogamer spille kun Salix herbacea og Sih- baldia procumhens en væsentlig Kolle, idet de danne Samlag, som maa anses for karakteristiske for Fjeldmarken. Fjeldmarkens hyppigste Planter ere: Salix herbacea. Saxifraga rivularis. Sibbaldia procumbens. Oxyria digyna. Disse Planter anser jeg for egentlig at tilhøre Fjeldmarken, da de synes at forekomme der med størst Frodighed, men de forekomme ogsaa rigelig længere nede. Ranunculus glacialis, Pedicularis flammea, Luzula arcuata, Epilobium an agallidifolium har jeg kun fundet i Fjeldmarken (i 300 — 600 M. o. H.). Luzula arcuata er den almindeligste; jeg traf den overalt i Fjeldene. I 300 — 400 M. begyndte den at vise sig, ved c. 500 M. var den rigeligst, højere oppe blev den sjældnere. De andre 3 Arter ere kun kendte fra enkelte eller faa Steder. Desuden forekomme mange andre Arter. I en Højde af 400 — 600 M. traf jeg saaledes overalt i Fjeldene efterfølgende Planter. De ere ordnede efter, hvor hyppig de blev noterede. De hyppigst noterede staa først. A. Hyppige: Silène acaulis. Car ex rigida. Polygonum vivipaviim. Empetrum nigrum. Loiseleuria procumbens. Cassiope hypnoides. Armeria maritima. Arabis petræa. Veronica alpina. Thalictrum alpinum. Luzula spicata. B. Mindre hyppige: Betula nana. Dryas octopetala. Papaver radicatum. Juncus trifidus. Saxifraga cæspitosa. Alchemilla alpina. Cerastium alpinum. Aira alpina. Thymus Serpyllum. Saxifraga oppositifolia. Gnaphalium supinum. Cerastium trigynum. Poa glauca. Salix glauca. Trisetum subspicatum. Poa alpina. 29 Pyrola minor. Saxi fragå nivalis. S. hypnoides. C. Sjældnere : Taraxacum lævigatum. Rumex Acetosa. lihodiola rosea. Carex lagopina. Galium silvestre. Manunculus acer. CystojHeris fragilis. Potentilla verna. Luzula muUi flora. Festuca ovin a . D. Kun enkelte Gange noterede ved Fjeldmarkens nedre Grænse i 300—400 xAI. Højde: Silène maritima. Älchemilla vulgaris. Sedum viUosum. Vaccinium uUginosum Phleum alpinum. Agrostis sp. Sedum acre. Koenigia islandica. Cardamine pratensis. Euphrasia latifoUa. Salix lanata. Saxifraga Hirculus. Leontodon autumnalis. Veronica saxatilis. Viola palustris. Vise aria alpina. Naar de sidst opregnede Planter lades ude af Betragtning som egentlig ikke tilhørende Fjeldmarken, ere dennes Planter hoved- sagelig kn^'ttede til Grimmia -Pletterne. Dog skal bemærkes, at Ranunculus glacialis og Papaver radicatum forekom kun paa Grus- bund. I'ortrinsvis paa Grus forekom endvidere: Cerastium alpinum, Arabis petræa, Ar-meria og Oxy/ria. I Klipper træffer man af og til adskillige af de anførte Planter. Fjeldmarkens Vegetation er højst uensartet, idet, som frem- hævet, selve Jordbunden er meget forskellig. Hvad Vegetationens Udseende angaar, har det en afgørende Betydning, foruden Højden over Havet, om Stedet ligger mere eller mindre udsat, og hvorledes dets Vandforsyning er. Den Eolle, Fanerogamerne spille i Vegetationens Sammensæt- sætning, bliver mindre og mindre med Højden; ved Fjeldmarkens nedre Grænse spille de derimod en betydelig Kolle; her træffer man smaa pletvis udbredte Empetreta, Loiseleurieta, Cassiopeta, Saliceta (herbacea) og Sihbaldieta i uregelmæssig og forvirrende Sammen- blanding. Indblandede findes mange Urter, der ikke høre Fjeldmarken 30 til, især Lynghedens Urter. Her er ilike nogen skarp Grænse, men Fjeldmarken kan dog tydelig kendes derpaa, at Lyngliedeplanterne ikke formaa at danne Hede, men voxe pletvis eller enkelt spredte, og at Fjeldmarkens sraaa karakteristiske Saliceta (herhacea) og Sib- haldieta ere begyndt. Som mere typiske Exempler paa Fjeldmarkens Vegetation vil jeg anføre følgende: I. (lirusfladerne. Naar de nøgne Klipper undtages, høre Grus- Haderne til de plantefattigste Dele af Fjeldmarken. I Fjeldmarkens øvre Del er de yderst plautefattige eller helt blottede for Plaute- væxt, især hvis de ligge udsat; i dens nedre Del ere de udsatte Flader ogsaa yderst plantefattige; paa en større Strækning af eu saadan Flade træffer man ofte kun en enkelt Ranunculus ylacialis eller en enkelt Cerastium alpinum. Paa de mindre udsatte Flader i Fjeldmarkens nedre Del træffer man en betydeligt rigere Vegetation. Paa Frööarheiöi traf jeg paa en saadan Flade smaa, spredte Pletter med Salix herbacea i Mosbund, og Alchemilla alpina. Smaa Tuer af Armeria og Aira alpina vare spredte paa Gruset med 10—20 Fods Mellemrum. Enkeltvis sjjredte hist og her forekom: Luzula S'picata. Arabis petræa. Oxyria digyna. ^ Galium silvestre. Cerastium alpinum. Saxifraga cæspitosa. Silène acaulis. I Hvor Gruset grænsede til en nærliggende Lerflade, forekom Dicranum falcaturn i spredte Puder. Paa de Grusflader, der ere oversaaede med smaa Lægivere, smaa Stene, der Andes mere eller mindre tæt spredte over Fladen, træffer man den rigeste Plantevæxt, der kan optræde paa en Grus- flade i Fjeldmarken. Omkring de smaa Stene undes smalle Kraver af Grinunia Injpnoides. I Grimmiakraverue voxe de hyppigste Fjeld- marksplanter. Ved Vogur noterede jeg paa en saadan Flade i 500 M. Højde 2G Arter af de under A og B anførte (S. 28-29). Desuden forekom Cetraria islandica, flere Cladonia- Aiior og Luzula arcuaia rigelig. Saadanne Grusflader træffes meget hyppigt i Fjeldene 31 og overalt med lignende Vegetation. Det er ikke altid de samme Arter af Blomsterplanter der optræde, men Here eller færre af de under A og B (S. 28 — 29) anførte Arter foretindes altid. II. Fra de sidst omtalte Grustlader tindes de jevneste Over- gange til Urene. Naar de spredte Stene, Lægiverne, blive større og tættere stillede . taber Fladen Grusfladens Karakter og maa op- fattes som en smaastenet Ur. Her spiller Grimmia hypnoides Hovedrollen uden dog at være hededauuende. Ofte faa disse Steder et særeget Præg derved, at de i lige høj Grad karakteriseres ved de mange nøgne Stene, som ved den optrædende Grimmiavegetation, der enten er pletvis udbredt eller bugter sig i mange, uregelmæssige Grene mellem Stenene. Hvad de indblandede Planter angaar, maa der gøres Forskel paa den øvre og nedre Fjeldmark eller over og under 600 M. I den øvre Fjeldmark Andes i Reglen kun Busk- lichener indblandede, som Cetraria iskmdica, Cladonia rangiferina, C. gracilis, C imcialis , Stereocaulon damdatum, Solorina crocea, Alectoria ochi-oleuca v. cincinnata. Hovedrollen spille Cetraria og Cladoniei'ne. Solorina crocea og Alectoria ochroleuca v. cincinnata anser jeg for karakteristiske for Fjeldmarken. Den første saa jeg kun højt til Fjelds; den sidste voxer ogsaa paa Lavlandet, i Lava- markerne, men er meget hyppigere i Fjeldene. Kun enkelte Fane- rogamer træffes; saaledes noterede jeg paa Snæfellsjøkel i en Højde af 650 — 700 M. kun enkelte Individer af Scdix herbacea og Sih- baldia procumbens uden Blomst; højere oppe saa jeg kun et enkelt Individ af Aira alpina nær Snegrænsen (c. 1000 M.). Den havde grønne Blade og stod endnu med de visnede Blomster fra ifjor. den har sikkert nok kort Tid inden jeg var der (19. Juli) været dækket af Sne. Skorpelichenerne forholde sig paa samme 3Iaade som Fane- rogamerne; de forekom yderst sparsomt i)aa Stenene i Fjeldmarkens øvre Del. I Fjeldmarkens nedre Del spille Fauerogamerne en langt større KoUe. Det er navnlig der, man træffer største Delen af Fjeld- markens Planter, som før ere opregnede (S. 28 — 29). I Fjeld- 32 markens øvre Del paa Snæfellsjøkel i 600 AJ. Højde fandtes sau- ledes kun: Armeria mai-Hima, Silène acauUs , Luzula arcuata, Arabis petræa , Aira alpina, Oxyria digyna, Salix lierbacea Og Saxifraga rivularis. Denne Griraraiavegetation fik rigeligt Vand fra den smeltende Jøkel, og derfor var det mindre paafaldende at træfl'e Saxifraga i-ivularis der, som altid foretrækker fugtig Bund. Foruden de Lichener, som ere nævnte under den øvre Fjeld- marks Griramiavegetation , forekomme her i Mosdækket Peltigera canina, P. aphthosa, lliamnolia vermicularis , Cetraria niimlis og Sphæropho7-on fragile. Ofte faa de smaa Grimmiapletter et ejendommeligt Udseende af de rigelig indblandede Cladoiiier, Cetraria islandica og Solorina crocea; afvexlende med Lichenerne optræder Sile^ie acaulis, der med sin Blomsterrigdom afbi-yder Vege- tationens Ensformighed og i disse Omgivelser gør langt større Ind- tryk paa Iagttageren end den ellers plejer at gøre. Desuden ser man Salix herbacea hist og her titte frem mellem de dominerende Lichener. I smaa Grimmialavninger optræde Cladonierne undertiden ene- herskende, et ringe Spor til en Lichenhede. Af de Lichener, der voxe paa Stenene i Uren , spiller Stereo- caulon denudatum størst Rolle, dernæst komme Oyr o phora- Ar terne (G. arctica, G. cylindrica og G. proboscidea), Cornicularia aculeata; Alectoria divergens (et enkelt Sted). Af Skorpe -Lichener traf jeg paa Stenene: Lecanora tartarea, Rhizocarpon geographiciun, R. vi- ridiatrum, Placodiuvi gelidum, Aspicilia gibbosa, Lecanora subfusca og Buellia myriocarpa. I Snæfellsjøkel voxede Grimmia hypnoides helt op til Kanden af Jøkelen, hvor ogsaa G. ericoides forekom. III. Anthelia-Skorpen. Paa gruset, leret eller stenet Bund finder man meget hyppig i Fjeldene i en Højde fra 300 — 790 M., tiltagende med Højden, en graafarvet, i)letvis udbredt Skorpe. Den er udelukkende dannet af Anthelia nivalis. Indblandet i den traf jeg undertiden Grimmia hypnoides, G. ericoides og Salix herbacea. Dette Anthelietum grænser ofte til Salix Aereoffrt- Lavningerne. 33 Af og til træffer man Overgangsforraer mellem Anthelia- og Salix herbacea -Y egetationen. I Øst-Island forekom denne Vegetation paa samme Maade, som her er skildret, jeg har derfra omtalt den under Dværgpilvegetationen ^). IV. Salix herbacea- og Sihbaldia-\ eget&tionen indtager de før nævnte Lavninger, hvor Lerlagene dække Undergrunden. Hoved- Udbredelsen for denne Vegetation falder mellem 300 og 600 M. o. H. Nederst er den ofte stærkt blandet med Lynghedens Elementer og i en Højde af over 600 M. gaar den over til Mosvegetationen. En Undervegetation, dannet af Mosser, er næsten altid til Stede. Hyppig danner Amhlystegium imcinaium Hovedmassen af Undervegetationen. I dette Amblystegietum voxede ved Vogur i 550 M. Højde ind- blandede : Dicranum molle, Ptilidium ciliare, Polytrichurn commune, Hylocomium squarrosu7n , Hylocomiwii proliferum , Acrocladium cuspidatum og Tortula ruralis. Meget hyppigt er Undervegetationen dannet af Grimmia hypnoides og undertiden af Anthelia nivalis. I en Højde af 600 M. i Snæfellsjøkel dannede Grimmia fascicularis i. atra og Gr. sudetica Undervegetationen; fra 600 M. til 800 M. voxede disse to Arter eneherskende i Lavningerne, medens Salix herbacea og Sihbaldia enten vare helt forsvundne eller kun fandtes faa Steder enkeltvis indblandede. I Salix- og Sibbaldia-PlettevnQ findes adskillige af Fjeldmarkens Fanerogamer indblandede; udelukkende knyttede til denne Vegetation ere, efter hvad jeg saa: Taraxacum lævigatum. Epilobium anagallidi folium. Carex lagopina. Gnaphalium supinum. Pyrola minor. Desuden har jeg noteret som indblandede 16 af de under A, B og C (S. 28—29) opførte Arter. De to dominerende Arter, Salix herbacea og Sibbaldia pro- cumbens, forholde sig saaledes, at Salix herbacea spiller den største Rolle. De optræde enten enkeltvis dominerende eller de dominere 1) Øst-Isl. Veg. S. 42. Vidensk. Meddel, fra den naturh. Foren. 1900. 34 i Fællesskab indblandede mellem hinanden, og da enten i lige Mængde eller den ene eller den anden er den overvejende.. I Øst-Island optraadte denne Vegetation i alle Hovedtræk, som her er skildret. Jeg har i Øst-Isl. Veg. opført den som særskilt Formation. V. Paa fugtigt Grus og ved smaa Kilder lindes smaa Puder af PhUonotis fontana. I disse lysegrønne Mospuder finder man som oftest en eller anden Blomsterplante voxende, især ynde Cerastmm trigynum og Saxifraga rivularis disse Steder. Disse Mospuder svare til de længere nede forekommende Dier (se under Moskærene). I klimatisk Henseende er der en Forskel paa Fjeldene og Lav- landet. Da Temperaturmaalinger i Fjeldene mangle, er en nøjagtig Sammenligning ikke mulig. Saa meget kan dog siges, at Sne- smeltningsperiodeu i Fjeldene er meget mere langvarig. Mange Steder i de højere Fjelde varer den hele Sommeren igennem, paa hvilken Tid man saaledes kan træffe Planterne i et tidligt Vaarstadium. Yegetationstiden bliver geunemgaaeude betydelig kortere i Fjeldmarken end paa Lavlandet. I den øvre Fjeld- mark i Nærheden af Snegrænsen bliver den mange Steder yderst kortvarig. De Steder, der først blive snefrie og senest blive snedækkede, hvor Planterne saaledes længst kan nyde Sommeren, ere ikke nogen gunstig Bund for Plantovæxt. Her menes de gru- sede og stenede Aaser; de ere i Sommertiden paa klare Solskins- dage udsatte for forholdsvis høje Varmegrader (jeg har maalt 40° C), desuden siver Regnvandet hurtig bort fra deres Overflade til de lavere Steder. Lavningerne ere gunstigere stillede, skønt de senere blive snefrie; Vandet (Regnvand, Smeltevand) siver ned i dem fra de højere liggende Steder, og ved at afsætte sine Udvasknings- produkter er det medvirkende ved Lerlagenes Dannelse. Disse Lavninger ore derfor forholdsvis gunstige for Plantevæxten. Fjeldmarkens Forhold fil audre Formationer. Fjeldmarken er sammenlignet med de andre Formationer mere uensartet. Den 35 er en Slags ny Jord . hvori Planternes Indtræden vanskelig- gøres paa Grund af de klimatiske Forhold og Jordbundens Be- skaffenhed. Man kunde ogsaa betegne den som en Urformation, hvorfra en Del af de andre Formationer dels direkte dels gennem Overgangsformatiouer kan afledes. Jeg tænker mig, at den Vegeta- tion, der efter Istidens Slutning er optraadt paa det ikke vand- dækkede lavere Land, i de væsentlige Træk har lignet den nu- værende Fjeldmark eller ialtfald været et Analogen til den. Ved stedfundne klimatiske Forandringer og Indvandring af nye Arter have de nuværende Formationer gennem Arternes indbyrdes Kamp for Tilværelsen uddifferentieret sig. Et Fingerpeg i denne Retning, giver Vegetationens Udvikling i Lavlandets Lavamarker og Urer. Fjeldmarken gaar direkte over til Lyngheden, Grimraiaheden og Moskærene og gennem den senere omtalte Stenli ogsaa til Urte- niarken. Ved Behandlingen af den aabne Vegetation paa Lavlandet vil dennes Forhold til Fjeldmarken blive berørt. Til den her skildrede Fjeldmark svarer i mine Studier over Øst-Islands Vegetation (Øst-Isl. Veg. S. 74 — 78) af de 5 Afdelinger, som Fjeldmarken der inddeles i, kun den første helt (o: Højfjeldets grusede og stenede Strækninger) og den anden tildels (o: Klippernes Flora), og desuden Dværgpilvegetationen (S. 42). For Tiden er Kendskabet til Islands Fjeldmark meget ufuld- stændigt og fragmentarisk; ud over det, der er skrevet om Øst- Island (Øst-Isl. Veg.) og Vatnsdalen i Nord-Island ^), findes der ikke nogen udførligere Omtale af den. Skønt det er lidt, man ved om Fjeldmarken i de forskellige Dele af Landet, vil jeg dog sammen- ligne Fjeldmarken paa Snæfellsnes med Fjeldmarken i de to nævnte fjerntliggende Landsdele. Af denne Sammenligning fremgaar: 1". At Vegetationens Hovedtræk ere de samme, dog maa bemærkes, at Anthelia-Y egetaiionen ikke omtales fra Vatnsdalen. 2^. At Hoved- mængden af de optrædende Arter er fælles. '■) St. Stefansson: Fra Islands Væxtrige II, Vidensk. Meddel, fra den naturh. Forening i Kbh. 1894. 3* 36 Det er af Vigtigbed, at de 8 Arter, som paa Snæfellsnes ere karakteristiske for Fjeldmarken, og de 21 Arter, der ere opførte under A (S. 28) som hyppig forekommende, alle genfindes i Fjeld- marken i Øst-Island og Vatnsdalen. Af de Arter, der her ere op- førte under B. C og D (S. 28 — 29), mangler en Del i Øst-Island og Vatnsdalen, men der optræder igen nogle Arter, som mangle paa Snæfellsnes. I Tilslutning til Fjeldmarken behandler jeg her: Stenlien og Grnslien. Lien ^) , den skraanende Flade mellem Lavlandet og den lod- rette, af flere Basaltlag dannede Klippevæg, bar et meget forander- ligt Udseende. For de Dele af Lien, som ere dækkede af Vegeta- tion , har man benyttet særskilte Navne som Græsli , Urteli og Lyngli; de udækkede Dele, der ikke kunne betegnes som en Ur, kan man da passende kalde Stenli og Grusli, idet selve Navnene tilkende- give, hvad der er toneangivende. Hvad Lien i sin Helhed angaar, er der stor Forskel paa dens Vegetation i vertikal Eetning, idet den nedre Del som Regel har rigere Vegetation end den øvre. I den nedre Del kan man saaledes træffe Urte- , Græs- eller Lyngli , medens højere oppe kun findes Sten- eller Grusli. Nedenfor Fuglebjerge er Forholdet som Regel omvendt. I horizontal Retning er der ogsaa betydelig Forskel paa Vegetationen, der især betinges ved Liens Overfladeform og af Stedets Vandrigdom. Hvor Vildbækkene i Vaartiden virke kraftig, har der i Tidens Løb dannet sig deltaformede, stenede Grusrygge; i Sænkningerne mellem dem træffer man ofte Vegetations-Dække, der er strakt i vertikal Retning og navnlig optræder langs Bække. Meget ofte træffer man ogsaa Listrækninger, der helt igennem har monotont, stenet Præg, hvor der ingen væsentlig Forskel mærkes 1) Cfr. Øst-Isl. Veg. S. 18—19 og S. 79. 37 i horizontal og kun en svag eller utydelig Forskel i vertikal Retning. Stenli og CIrusU træffer man paa Steder, hvor Vanderosionen virker kraftig, hvor Stene og Grus i Vaartiden aarlig styrte ned og foraarsage Forstyrrelser i Liens Bund og begrave den tilstede- værende Vegetation. Stenliens Bund bestaar af smaa Stene lejrede uden Orden, saadau som de ere standsede i den nedadgaaende Be- vægelse; den er en Slags Mellemting mellem en smaastenet Ur og en Grusli. Den er mere eller mindre bevægelig. Bevægeligheden er afhængig af Liens Hældningsgrad og Materialets Beskaffenhed. Er Materialet løst og Lien stejl, forstyrres Ligevægten let. Grus- liens Bund er som Eegel langt mindre bevægelig formedelst det større Indhold af Ler. En stejl Li, hvis Overflade er af løs Beskaffenhed, er som oftest helt blottet for Plantevæxt; i de mindre stejle Lier og navulig i deres nedre Del finder man der- imod flere spredt voxende Arter. Der er ikke Tale om, at den ene Art dominerer frem for den anden, og jeg kan ikke fremhæve en eneste Art som kun forekommende i Stenlien eller Gruslien, de forekomme alle ogsaa paa andre Steder. Angaaende Hyppigheden af de forskellige Arters Optræden er der en Forskel tilstede, dog ikke saa tydelig som i Fjeldmarken. Hyppig optrædende Planter ordnede omtrentlig efter Hyppig- heden: Silène acaulis. ! Agrostis alba. Alchemilla alpina. Dryas octopetala. Thymus Serpylhim. Galium silvestre. Potentilla verna. Arenaria ciliata. Cerastium alpinum. I Saxifraga cæspitosa Silène maritima. Poa glauca. Empetrum nigrum. Luzula spicata. Oxyria digyna. Poa alpina. Agrostis canina. Aira alpina. S. hypnoides. S. stellaris. Arabis pefræa. Trisetmn subspicatum. Papaver radicatum. Veronica saxatilis. V. alpina. Carex rigida. 38 Mindre hyppige: Aira cæspitosa. Polygonum vivipm-um. ffestuca ovina. Elyna Bellardi. Juncus trifidus. Saxifraga nppositi folia. S. Hirmlus. Luzula midtiflora. Sedum acre. S. villosum. S. annuum. Salix herbacea. Plantaf/o maritima. Arabis alpina. Cerastium trigynuvi. Armeria maritima. Aira flexuosa. Salix glauca. S. lanata. Anthoxanthum odoratum. Loiseleuria procumbens. Cassiope hypnoides. Ranunculus acer. Rumex Acetosa. Cardamine pratensis. Cystopteris fragilis. Cerastium, vulgatum. Festuca rubra. Carex capillaris. Car ex atrata. Galium verum. Gnaphalium supinum. Juncus triglumis. Sagina procumbens. Pinguicula vulgaris. Vaccinium uliginosum. V. Myrtillus. Leontodon autumnalis. Linum catharticum. Gnaphalium Norvegiciim. Tofjeldia borealis. Equisetum arvensc. Desuden forekom en Del Arter, der kun ere noterede enkelte Gange, og som jeg undlader at nævne. I det væsentlige er der ikke stor Forskel paa, hvilke Arter der optræde i Stenlien og Gruslien, dog skal anføres, at af de nævnte Planter høre følgende fortrinsvis til Gruslien: Silène maritima. Cerastium alpinum. Oxyria digyna. Juncus triglumis. Armeria. Arenaria ciliata. Papaver radicatum. Arahis petræa. Pinguicula vulgaris. Sedum -Arterne. Silène acaulis forekomraer der ogsaa rigelig, men er ikke niei'e knyttet til Gruslien end til Stenlien. Paa Steder, som ere mere gunstig stillede, især i den nedre Del af Lien, bliver Vegetationen efterliaanden mindre aaben, og der findes saaledes flere Steder Overgang til Urtelien og Lyngheden, til den sidste navnlig der, hvor der findes Grimmia hypnoides, der ellers ikke spiller nogen væsentlig Rolle i Sten- og Gruslieu. At der ogsaa træffes Overgang til Urene, er en Selvfølge. 39 Den aabne Vegetation paa Lavlandet. Paa stenet, gruset og leret Baud optræder der i Lavlandet «n Vegetation, der ved sin Aabenhed minder om Fjeldmarken, men er forskellig fra denne ved sin Artssammensætning, idet Fjeld- markens karakteristiske Planter enten helt mangle eller spille en ubetydelig Rolle. Sammenlignet med Fjeldmarken er endvidere Lavlandets aabne Vegetation, hvad klimatologiske Forhold angaar, heldigere stillet, som før er omtalt. Det fremgaar af det følgende, at mange af de Steder, som nu indtages af den aabne Vegetation, før have været dækkede af Jordbund og Plantevæxt. Holt. Med Holt menes som oftest stenede eller stenet grusede Aase; de findes meget ofte rigelig paa det lavere Land adskilte af mere eller mindre fugtige Mjrstrækninger. Før har disse Holt. hvor der kun findes spredtvoxende Planter, om ikke alle, saa dog vistnok de fleste, været dækkede af Lerlag, hvori der har voxet Birkekrat. Det samme kan ogsaa siges om de senere omtalte Grus- flader. Denne Antagelse støttes hovedsagelig paa Iagttagelse af Krat, der ere stedte i odelæggelse, idet man her tydelig kan se, hvorledes det kratbevoxede Land efterhaanden forandres til nøgne Klippehøjder og Grusflader, efter som Krattet og Kratbunden for- svinde. Desuden haves i Sagaerne vigtige Oplysninger om Krattenes tidligere Udbredelse, og heraf ses, at der før har været Krat mange Steder, hvor der nu kun findes plantefattige Klippehøjder og Grus- flader. Det skal dog fremhæves, at man næppe kan antage, at alle Lavlandets Klippehøjder og Grusflader før har været skovbevoxede, saaledes anser jeg det næppe for sandsynligt, at der nogensinde har voxet Krat paa de mere udsatte Dele af Yderlaudet langs Fjordene. Den øvre Del af disse Klippehøjder indtages som Regel af en spredt Vegetation, medens den nederste Del, især hvor de grænse til Myren, er dækket af en tæppedannende Vegetation. Meget ofte findes et smalt Bælte med Tuer rundt om den nederste Del af Højden, og paa dem findes der en sædvanlig Movegetation ; udenfor Tuebæltet kommer saa Myren. Jeg opfatter denne Tuerække som 40 Levninger af den tidligere Jordbund, der før har dækket mindre eller større Partier af Klippehøjden eller maaske hele Højden; Grunden til, at disse Levninger have kunnet holde sig, maa søges deri, at Fugtigheden er større nær Myrgrænsen end højere oppe. Vegetationens Tæthed er meget varierende. Fra den yderst spredte Vegetation, hvor man kun af og til ser spredte Plante- individer, er der en Trinfølge til en frodigere, aaben Vegetation, hvor Planterne i højere Grad end den stenede Bund karakterisere Stedet. Floraen paa de forskellige Holt bestaar overalt af næsten de samme Arter, og især er der stor Lighed til Stede, hvad de Arter angaar, der spille en mere fremtrædende Eolle. Hyppig forekommende ere : Dryas odopetala. Thymus Serpyllum. Silène acaulis. Potentilla verna. Cerastmm alpinum. Arabis jjctræa. Saxifraga cæspitosa. Juncus tri fidus. Luzula spicata. L. multi flora. Alchemilla alpina. Poa glauca. Elyna Bellardi. Mindre hyppige: Carex rigida. C. vaginata. C. capillar is, Saxifraga hypnoides. S. oppositi folia. Viscaria alpina. Oalium silvestre. Betula nana. Empetrum nigrum. Vaccinium uliginosum. Draba incana. Equisetum pratense. Viola canina. Salix herbacea. Festuca ovina. Arenaria ciliata. Alsine verna. Adskillige enkelte Gange noterede Planter undlader jeg at nævne. Mosserne spille ikke nogen fremtrædende Eolle, dog fore- komme hist og her mindre Mospletter og smaa Mospuder især i Fordybninger i Stenene. Disse Puder ere især dannede af Grimmia- Arterne, Andreæa petrophila, Tortula ruralis , Ceratodon pur- pur eus 0. fl. 41 Lichenerne spille en langt større Rolle; navnlig optræde Skorpe- lichener her i stor Mængde paa Klipperne, mest Lecidea- og Le- ca7io?-a-Arter med flere andre indblandede. Klippernes Farve be- stemmes mange Steder af mange, uregelmæssig sammenblandede og forskellig farvede Lichener. En Prøve paa denne Vegetation, tagen ved Stykkisholmur, bestod af følgende Arter: Rhizocarpon geographieuni. Lecidea tessellata. L. lithophila. L. elæochroma. AspiciUa gibhosa. Lecanora parella. L. atra. L. polytropa v. intricata. Caloplaca pyracea. Desuden forekomme følgende Arter rigelig paa Klipperne: Parmelia saxatilis, der ofte breder sig over større Partier af Klip- perne. Gyrophoraerne {proboscidea, arctica, cylindrica, erosa) fore- komme ofte i Mængde paa Stenene, og sammen med dem voxer Parmelia lanata ofte rigelig. Stereocaulon denudatum og Ramalina cuspidata forekomme ofte rigelig. Særlig bundne til de smaa Mospletter ere følgende : Peltigera caninu. P. rufescens. P. aphthosa. Thamnolia vermicularis. Cetraria islandica. Cladonia pyxidaia. Cladonia rangiferina. C. cornucopioides. C. uncialis. Sphærophoron coralloides. S. fragile, Cornicidaria acideata. Flere Steder træffer man i en Undervegetation af Mosser Cladonia- og Sphærophoron -KxiQwxQ dominerende ved Siden af de mere sparsomt optrædende Gramineer. En saadan Vegetation findes dog kun i spredte Smaa-PIetter. Griisfladerne. Det er allerede berørt, at Grusfladerne, for det meste ialtfald, have været dækkede af Lerlag, hvori der har voxet Krat. Krattet og Kratbunden ere forsvundne, og disse Flader ere nu yderst spredt bevoxede, især hvor Gruset er mindre lerblandet, og Eegnvandet derfor hurtig forsvinder i Jorden. Hvor Gruset er mere lerblandet og derfor bedre kan holde paa Regnvandet, træffer man en rigere Plantevæxt. Paa de mindre lerblandede Grusflader ere Planterne saa spredte, at man ■ paa en Flade af liere □ Favnes Størrelse kun træffer enkelte Individer og da Spergula arvensis eller Pajjaver radicatum. Paa de mere lerblandede Flader træffes flere Individer og flere Arter. Som Exempel paa saadanne Flader hid- sættes følgende Iagttagelser fra Ingjaldsholl : 1. paa 25 D Fod voxede 5 Arter i 20 Exemplarer. 2. — 64 — — 6 — - 31 — 3. — 256 — — 5 — - 50 — Middeltal heraf bliver 1 Individ paa c. 3 □ Fod. Som Karakterplanter for Grusfladerne maa særlig anføres: Spergula arvensis, som jeg ikke har fundet andre Steder. Som oftest træffes den meget spredt voxeude, enkelte Gauge har jeg dog truffet den i større Mængde. Papaver radicatum forekommer ogsaa kun paa Grusbund, deu hører egentlig til Grusfladerne, men forekommer ogsaa i Fjeldmarken i gruset Bund, som før er omtalt. Om denne Plante bemærker Eggert Olafssou ^) (S. 320), at den „voxer højt og lavt, dog ej uden blandt Steene og Gruus". Rigtigheden af denne Udtalelse bekræftes yderligere ved mine Iagttagelser. I det sydligste Grønland synes den at forholde sig paa lignende Maade'^). Riimex Acetosella forekommer rigeligst paa saadanne Grusflader, men træffes ogsaa i Flodgrus. Armeria mai^itima træffes ogsaa hyppig, men kan dog ikke regnes for en saa udpræget Grusplante sora de foregaacnde. Hyppig forekommende ere: Oxyria digyna forekommer hyppigst i Grus, men hører, efter hvad jeg har set, især til Fjeldmarken, som allerede er omtalt. Arenaria ciliata maa ogsaa regnes blandt de hyppigere Grus- planter. ^) Eggert Olafsens og Bjarne Povelsens Rejse igjennem Island beskreven af Eggert Olafsen. Sorøe 1772. ') Cfr. L. Kolderup Rosonvinge: Det sydligste Grønlands Vegetation. Meddel, om Grønland XV. Ivjøbenhavn 1897. 43 Silène acaulis. Arabis petrœa. Trisdum subspicatnm. Mindre hyppige: Thymus Serpyllum. Galium silvestre. Cerastitim alpimmi. Aira alpina. Poa (jlauca. Agrostis albu. Festuca ovina. S agin a nodosa. Junctis triglumis. Luzula spicata. Cerastium vulgatum. Alsine verna. Plantage maritima. Luzula multiflora. Desuden en Del enkelte Gange noterede Arter, som jeg ikke anfører. Lerfladerne. Hvor Grusfladerne grænse til en lavere liggende Formation, en Myr eller en Mo for Exempel, findes der ofte et Bælte, hvor Jordbunden bestaar af Ler. Da selve den grusede Flade ofte skraaner jevnt ned til Lerfladen og gaar over i den, findes der flere Steder Overgangs -Former mellem Grusvegetationen og Lervegetationen. I Moen, især hvor den er stedt i Ødelæggelse, findes ogsaa ofte mindre Lerflader. Karakterplanter for Lerfladerne ere: Sedum vUlosum. Koenigia islandica. Juncus alpinus. J. triglumis. De to førstnævnte spille Hovedrollen ()^ forekomme ofte i for- bausende Mængde. Hyppigt forekommende ere: Agrostis alba. Aira alpina. Sagina nodosa. TriglocJmi paluster. Epilobium palustre. Luzula spicata. L. multiflora. I Øst-Island var denne Vegetation fuldstændig af samme Ud- seende. Jeg har derfra skildret den i Øst-Isl. Veg. S. 86 — 87 under Lerflader 1. Naar disse Flader om Sommeren udtørres, deles de ofte ved Spalter i smaa, mangekantede Partier, Ruder, idet Overfladen paa Grund af Vandets Forsvinden trækkes saa meget sammen, at den 44 slaar Revner. Disse ere paa de her omtalte Flader af meget for- skellig Varighed, som oftest meget kortvarige, idet de forsvinde, naar Overfladen bliver fugtig igen. For Vegetationen har disse Spalter, saavidt jeg har set, ingen Betydning, idet denne næsten altid optræder paa selve Ruderne. Foruden at de optrædende Arter ikke ere de samme, afvige disse Lerflader ogsaa heri fra den fra arktiske Lande skildrede Polygonmark, hvor Planterne foretrække Spalterne og Rudekanterne (cfr. Kjellman: Om Växtligheten paa Sibiriens Nordkust). I denne Henseende er dog mest Lighed med Grønland, hvor Planterne (cfr. Hartz: Øst-Grønlands Vegetations- forhold p. 118) voxe „saavel paa Ruderne som i Sprækkerne". Flodgrus. Langs Floderne, i deres nedre Løb gennem Dalene, findes gruset -stenede Strækninger. I Vaartiden oversvømmes disse Steder i Suesmeltningstiden paa Grund af Flodernes større Vand- rigdom; de ere derfor til Tider underkastede store og ødelæggende Forstyrrelser. Her kan derfor ikke være Tale om nogen stabil Vegetation, medmindre Flodlejet forandres, hvad ofte indtræffer. Da indfinde sig de almindelige Grusbunds-Planter; paa lerede Stræk- ninger træfi'es Lerbunds-Vegetationens Planter som Sedum villoswn, Koenigia, Tr-iglochin paluster 0. fl. , paa et videre fremskredet Stadium ere disse Steder bevoxede med lave Gramineer, hvori ofte lave Sa/rø- Arter, især S. lanata, findes indblandede. Paa dyndede Steder stikker Equisetum palustre overalt frem af Jorden, senere udvikles denne Vegetation til en Cyperacèeng. Som Flodgrusets Karakterplante kan anføres Chamænerium latifolium, der ofte optræder næsten enevoxeude paa større Partier, der midt i den gruset-stenede Flade ere let iøjnefaldende. C. lati- folium voxer ogsaa i Klipper, men der er den mere spredtvoxende og sjældnere. Hyppig forekommende vare: Papaver radicatum. I Arenaria ciliata. Bumex Acetosella. Cerastiiim alpinum. Polygonum viviparum. Poa glauca. Agrostis alba. Galium silvestre. 45 Mindre hyppige: Saxifraga cæspitosa. S. hypnoides. S. oppositifolia. Salix Janata. S. glauca. Empetrum nigrum. Festuca ovina. Salix Jierbacea. Plantago maritima. Armeria maritima. Alsine verna. Festuca rubra. Epilobium alsinefolium. Poa alpitia. Desuden uogle enkelte Gange noterede Planter. Sandvegetationen. Langs Havet findes der flere Steder, især i Staöarsveit, betyde- lige Sandstrækninger dannede paa den Maade, at det af Havet opskyllede Sand af Vinden er blevet ført ind over Landet, og her fandtes flere Steder smaa Søer nær Kysten; de vare aabenbart opstaaede paa den Maade, at mindre Vige ved det opskyllede Sand vare blevne aflukkede fra Havet. Denne Sandbund bestaar af tørt, løst, bevægeligt Sand; i mindre Lavninger er det dog fugtigt. I Regelen er Overfladen jevn, dog traf jeg adskillige Steder lignende Sandtuer som i Øst-Island (Øst-Isl. Veg. p. 84 ft".), cfr. ogsaa Kosenviuge 1. c. p. 226 £f. De hyppigst forekommende Planter, der ogsaa spille den største KoUe, ere: Juncus balticus. Elymus arenarius. Festuca riibra var. arenaria. Thymus Serpyllum var. Agrostis alba. Silène maritima. Mindre hyppige: Festuca rubra, F. ovina. Vicia cracca. Cerastium vulgatum. Paa et enkelt Sted fandtes; Gentiana serrata. Pleurogyne rotata. Carex incwva. Pofentilla anserina. Armeria maritima. Elyna Bellardi og sammen med den Juncus trifidus. Euphrasia latifolia. Matricaria inodora. Gentiana aurea. Leontodon autumnale o. fl. 46 Desuden findes de udprægede Strandsandplauter som Cakile maritima , Halianthus peploides og Stenhammaria iiumtima her indblandede. I størst Mængde forekomme Juncus balticus, Elymus og Festuca rubi-a V. arenaria, der spille en dominerende Rolle, dels i Fælles- skab, og navnlig følges de to sidste ofte ad, dels hver for sig, hvilket navnlig gælder den første. De andre Arter, især Galium, Thymus, Potentilla, Armeria, Carex og Agrostis, optræde undertiden pletvis dominerende og give derved Vegetationen et højst ejen- dommeligt Præg; forøvrigt findes disse og de som mindre hyppige anførte Arter spredt indblandede. Ved Eif fandtes, i Nærheden af en lille Flod, nær Havet tem- melig store Sandstrækninger. Da Strandvegetationen hørte op, be- gyndte en meget ensartet Vegetation, der hovedsagelig bestod af Juncus balticus som dominerende Plante; den voxede her i mere eller mindre regelmæssigt ordnede Rækker der ofte krydsede hin- anden. Indblandet hist og her mellem Jimcws- Individerne voxede: Elymus. j Silène maritima. I Thymus. Galium verum. I Armeria maritima. I Overfladen var ofte ujevn, idet der fandtes Tuer af betydelige Dimensioner dannede af Juncus balticus. I Lavningerne mellem Tuerne var Sandet mere fugtigt, og her optraadte Carex incurva og Potentilla anserina, der pletvis dannede rene Bevoxninger. Ved Mafahliö optraadte Sandvegetationen paa et Sandrev i Nærheden af Havet. Her fandtes Sandtuer af meget forskellig Stør- relse, hvor Juncus balticus dominerede med Festuca rubra v. ai'e- naria rigelig indblandede ; sparsomt indblandede vare derimod Elymus, Silenc, maritima Og Armeria mai^itima; imellem Tuerne optraadte dog de to sidste i stor Mængde. Overgangen til Strandvegetationen dannedes af Festuca rubra v. ar-enaria. Mange Steder i Staöarsveit, især langs Stranden fra Staöastaöur til Stakkhamar, har Sandvegetationen et helt andet Udseende. Dot er ikke sjældent her at træfie Strækninger, hvor der findes nogen- lunde ligelig fordelt i rene Bevoxninger: et Juucetum [balticus), 47 (jalietuin {verum), Armerietum og Thymetum og dertil kommer i fugtige smaa Lavninger rene Bevoxninger af Agrostis alba. Kun IViymus og Agrostis dække helt SandHaden, i de andre Bevoxninger ses Sandfladen overalt mellem Planterne. De nævnte Arter vare blomstrende overalt, og det var højst ejendommeligt at nærme sig disse Strækninger : snart saa man tydelig de rødfarvede Steder og skimtede de gule eller hvide bagved , snart saa man tydelig de hvide o. s. v. Coviaruiu palustre, der ellers er en obligat Myrplante, fandt jeg her i Sandbund; nærmere Undersøgelse af Stedet viste, at Sandet her af Vinden var blevet ført ind over en Myr. Ved Biiöir var Sandvegetationen stærkt blandet med Cakile, Halianthus og Matricaria. Her optraadte ogsaa Ehjna og Juncus trifidus som dominerende Planter. Denne mere mørktfarvede Vegeta- tion gennemkrydsedes af grønne Baand, der vare dannede af Elymus. Ved Skogarnes fandtes en temmelig udstrakt Sandflade, hvis Vegetation udelukkende bestod af noget spredtvoxende Elymus, hvor- imellem hist og her fandtes indblandede Gentiana aurea, Silène maritima og Festuca rubra v. arenaria. Strandvegetationen. Klippekyst. Klippekysten er som oftest yderst plantefattig, dog er der Forskel paa de lave, skraanende og de lodrette Strand- klipper. Skraanende Strandklipper. Ved almindeligt Højvandsmærke træffes meget ofte paa saadaune Steder et sort Bælte paa Klipperne dannet af Verrucaria maura. Ved Springtid er ialtfald den nederste Del af dette Bælte ved Højvande under Vand, og det maa til Stadig- hed ved hvert Højvande, ialtfald naar Søen er urolig, oversprøjtes af Havvand. I den nederste Del af dette Bælte har jeg enkelte Gange noteret forkomne Individer af Pelvetia canaliculata og Fuais spiralis, i den øverste Del derimod voxede Lichina confinis rigelig 48 ved Stykkishölmur. Et saadant Verrucariabælte har jeg desuden iagttaget ved Reykjavik, paa Nordkysten ved Hiinafloi og Eyjafjöröur og paa Øst-Island; det synes saaledes at være almindelig udbredt omkring hele Landet. Ifølge Kosenvinge (1. c. p. 238 ff.) forekommer Verrucaria waura paa samme Maade i Syd-Grønland, „umiddelbart ovenfor almindeligt Højvandsmærke". . . . „Paa stejle Klippekyster er den ofte den eneste Plante, som forekommer i Strandbæltet". Som i Grønland er V. maura ogsaa i Island ofte den eneste Plante, der træffes paa disse Strandklipper. Ovenfor Verrucaria- bæltet træffes i Strandklipperne som Regel kun faa Planter, nemlig enkelte, spredtvoxende Individer af Plantago maritima, Armeria maritima, Glyceria distans og Cochlearia officinalis. I Forbindelse hermed vil jeg tage en karakteristisk Lichen- vegetation, der paa flere af Øerne og enkelte Steder paa Fastlandet optraadte paa Strandklipper et godt Stykke ovenfor Verrucariabæltet, den syntes især at foretrække udsatte Klipper. Ved Paalandsstorm ialtfald vil den blive oversprøjtet af Havvand. Dette Lichenetura dannedes hovedsagelig af Placodium stramineum og P. alphoplacum. Xanthoria murorum forekom indblandet. Denne Vegetation strakte sig ofte over betydelige Partier af Klipperne og var i Afstand let synlig formedelst sin gulgrønne, graa og gule Farve. Lodrette Strandklipper. Langs Kysten træffes flere Steder lodrette Strandklipper, men her er som Regel ikke Tale om nogen Strandve'getation, med mindre Klipperne ligge paa udsat Kyst. Paa Øerne optræder ofte en ejendommelig og frodig Vegetation i Strandklipperne. De dominerende Planter ere Rhodiola rosea og Cochlearia officinalis, der undertiden optræde i forbausende Mængde. Hist og her findes der forskellige Gramineer, mest Paa- og Festuca- Arter, desuden Silène maritima spredt, dog undertiden i større Mængde, foruden spredtvoxende Armeria, Cerastium alpinum o. fl. Jeg kan ikke tænke mig, at denne Vegetation oversprøjtes af Hav- vand, undtagen paa de lavere Øer ved heftig Paalandsvind. 49 Strandsand. Hvor Strandbredden er flad og gruset eller sandet, optræder en Strandsaudvegetation, der er meget udbredt, og paa de forskellige Steder hovedsagelig dannet af de samme Arter, men i forskelligt Mængdeforhold. De udprægede Strandplanter ere: Haloscias scoticum. Cochlearia offkinalis. Poteniilla anserina. Glyceria distuns. Stellaria media. Capsella Bursa Pastoris. Halianthus peploides. Cakile maritima. Atriplex patula. Stenhammaria m aritima. Mindre 1) yppige : Matricaria inodora. Stellaria crassifolia. Polygonum aviculare. Pua enkelte Steder ere fundne : Gentiana serrata. I Urtica urens. Pleurogyne rotata. I Poa annua kan ogsaa træffes i meget lave og smaa Indi- vider. Paa de forskellige Steder er, som fremhævet, forskellige Arter dominerende. Snart træfter man frodige og rene Samlag af Halian- thus, Cakile og Potentilla enten paa forskellige Steder eller ogsaa paa samme Sted, og da er Ordningen saadan, at nærmest Havet findes Cakiletum, dernæst Halianthetum og øverst Potentilletum. Snart træffer man dem blandede mellem hverandre uden Orden; dog er Cakile som oftest nærmest Havet. De øvrige Arter forekomme mest indblandede eller enkettvoxende paa nøgne Steder. Saaledes forekommer Stenhammaria ofte spredt hist og her i en nøgen sandet Strandbred. Den forekommer ofte i ret store Exemplarer, der ved sine mange, nedliggende Grene, blaa- graa Blade og smukke Blomster ere skarpt afstikkende mod Sand- fladen. Undertiden har jeg paa en gruset Strandbred kun fundet faa og spredte Individer af Haloscias. Atriplex forekommer ogsaa mest spredt voxende; i raadnende Algedynger har jeg dog fundet den undertiden i større Mængde. Vidensk. Meddel, fra den naturh. Foren. 1900. 4 50 De 5 førstnævnte af de som udprægede Strandplanter anførte Arter voxe kun ved Stranden , skøudt nogle af dem , som omtalt, ogsaa kan træffes i den tilgrænsende Sandvegetation. Halianthus og Cakile ere bjppig nedgravede i Strandsandet , saaledes at kun Blomsterne og de øverste Blade ere synlige. Stenhammaria der- imod breder sig over Sandet. PotentiUa breder sig ogsaa over Sandet, den forekommer ofte i stor Mængde og dækker da Saudfladen med sine Blade og krybende Skud. Den forekommer byppig paa samme Maade i Sandvegeta- tionen. Den kan ogsaa træffes i Nærbeden af Gaardene, dog næppe langt fra Kysten. Cochlearia er en udpræget Strandplante, men ynder ikke den sandede Strandbred og træffes derfor som oftest der, hvor Jordbunden er mere fast. Fra Stranden er den bleven ført med Edderdun hjem til Gaardene, hvor den ofte voxer rigelig i Husvæggene og paa andre for Gramineer blottede Steder. Til Fuglebjergene er den bleven ført med Fuglene. Glyceria distans er ogsaa en meget byppig Strandplante, der især voxer i en stenet eller gruset Strandbred, men ogsaa træffes paa fugtig, sandet Strand. Den voxer ogsaa hyppig omkring Gaardene, især paa Grænsen mellem Hlaö og Tun. Pleurogyne fandt jeg kun paa et Sted , hvor den voxede i Strandsand , men dog tillige paa Overgangsstederne til den til- grænsende Sandvegetatiou sammen med Gentiana serrata. I Øst- Island voxede den inde i Landet langt fra Kysten i Grusmark og Movegetation. Andre Steder er den ogsaa funden langt inde i Landet. Matricaria inodora forekommer hyppig som Straudsandplaute, men er dog langt hyppigere som Ruderatplante omkring Gaardene, navulig optræder den ofte i stor Mængde i Husvægge og Tage, hvor den er ilde set. Paa Øerne forekommer den desuden i Urte- uiark. Urtica urens fandt jeg kun et enkelt Sted vildtvoxendo , og der voxede den i Strandsand. Den forekom i Mængde og var i 1897 51 af samme Udseende som 1886. I øst- Island forekom den som Ruderatplante omkring Gaardene. Stellaria crassifolia voxer meget hyppig i gruset Strandbred, ofte i store nedliggende Exemplarer, der ofte træifes uden Blomster. I Strandeng er den derimod opret, meget lav og i Regelen blomstrende. Stellaria media er, naar den voxer ved Stranden, sædvanlig mindre og mere tykbladet end omkring Gaardene. Polygonum aviculare traf jeg nogle Steder i Strandsand og undertiden i rigelig Mængde. Paa grusede Steder inde i Landet har jeg ogsaa truffet Dværgformer af den. Dens Yndlings-Voxested er Grænsen mellem Hlaö og Tun , hvor den ofte optræder i store og kraftige Exemplarer. Ved Stranden er den som Regel mere spinkel. De som udprægede Strandplanter anførte Arter ere vistnok alle mere eller mindre halofile, nogle af dem voxe udelukkende ved Stranden og synes derved at vise, at de mest ynde den salte Jord- bund (cfr. Rosenvinge 1. c. p. 235j. De andre Arter, der forekomme ved Stranden uden at høre hjemme der, kunne jo trives i den salt- holdige Jordbund , men synes ikke at naa normal Størrelse. Dette gælder navnlig de Urter, der voxe omkring Gaardene. Disse Planter ynde en Jordbund, der er rig paa Næringsstoffer og uden Græs- tæppe. En saadan Jordbund træffes ved Stranden, hvor der jo altid mangler Græstæppe, og hvor Jordbunden, ialtfald paa visse Steder, er rig paa Næringsstoffer, nemlig hvor de ofte forbausende store Algedynger raadne. Disse Algedynger ere for det meste dan- nede af Laminaria- og ^/arm-Arter foruden andre mindre Alger og Zostera, der opskylles af Havet. Halvraadne Rester af disse Dynger findes ofte indtørrede og blandede med Sandet, undertiden begraves de ogsaa af Sandet, og saaledes kan der træffes flere afvexlende Sand- og Algelag. Med Tiden forsvinde dog Algerne helt. Selv de udprægede Strandplanter, især Atriplex, voxe ofte i Rester af disse Dynger, men navnlig ynde Polygonum og Stellaria media disse Steder. De to sidstnævnte Planters P'orekorast i Strand- 4* 52 sandet synes saaledes at staa i Forbindelse med dets Fattigdom paa Planter og Rigdom af Næringsstoffer, men ikke med Jordbundens Saltholdighed, der hæmmer deres Væxt. Strandeng. Hist og her findes Steder, der enten ved Højvande, ialtfald ved Springflod, eller af og til oversvømmes af Havet. Jord- bunden er fugtig, leret eller sandet, og der er dannet et Vegetations- dække at Gramineer og Cjperaceer. Her forekommer Stellaria crassifolia i Mængde, i lave, blomstrende og opretvoxende Individer. Triglochin maritimus forekommer fortrinsvis her. Desuden træffes: Ranunculus reptans , R. hyperboreus , Heleocharis uniglumis , Tri- glochin paluster, Plantago maritima og Potentilla anser ina. Ved Biiöir forekom Juneus bufonius i stor Mængde paa en saadan Strand- eng. Ved Stakkhamar forekom Glyceria maritima pletvis udbredt i rigelig Mængde i en fugtig af Carex- Arter og Gramineer bevoxet Strandeng. Gljceriapletterne vare ved deres blaagraa Farve afstik- kende mod den omgivende Vegetation. Urtemarken. Hertil regner jeg den Vegetation, hvor Urter, mest tokimbladede Blomsterplanter, spille Hovedrollen, medens Græsarterne enten ere af underordnet Betydning eller mangle helt. Naar disse helt mangle, er Jordbunden udækket mellem Plante -Individerne, men ses dog først, naar man tager Planterne til Side. Herfra findes der flere Steder jevn Overgang til Fjeldmarken. Jordbunden" i urtemarken er sædvanlig af mere findelt Sammen- sætning, leret Grus, Ler eller, paa visse Steder, Muld. Hvad Fugtigheds- Forhold angaar, egner den sig langt bedre for Plante- væxt end Fjeldmarkens grusede og stenede Jordbund. Urtemarken forekommer især paa Steder, der, i en eller anden Henseende, ere begunstigede. Begunstigelsen ligger dels deri, at Stedet er i Læ eller er beskyttet mod nævneværdige Forstyrrelser af Stenraset, dels deri, at det er gødet paa en eller anden Maade. 53 Urtemarken er, efter min Opfattelse, mindre stabil end de andre Formationer, og den udvikles, vistnok som oftest, til Græs- mark. Dog er det sandsynligst, at den vil holde sig uforandret paa de gødede Steder, saalænge Forholdene ikke forandres. Urtelien. I Kløfter, Lavninger og paa Afsatser i Klipperne, hvor der findes mere eller mindre rigelige Lerlag aflejrede af Vand og Vind, findes der ofte en karakteristisk Urtevegetation, hvor Græsarter ofte mangle. I de øvre Ender af Dalene, hvor saadanne Lerlag findes i Læ af Afsatser eller i Lavninger, træffer man flere Steder Alchemilla vulgaris og Geranium silvaticum pletvis udbredt i rigelig Mængde, med forskellige andre Urter indblandede, dog ikke Gramineer. Paa mindre Afsatser i selve Klipperne og i Kløfter optræder en Urtevegetation af helt andet Udseende. De Urter, der her dominere , ere : Hieracier, Chamænerium latifolium , Angelica , Ar- changelica, Rhodiola og flere Saxifraga -Artev. Her forekomme Gramineer som oftest indblandede. Længere nede, i Liernes nedre Del, træffes af og til en ren Urtevegetation pletvis udbredt, især paa Steder, som ere udsatte for svage Forstyrrelser af rindende Vand, og hvor der afsættes Ler. Denne Vegetation holder sig ikke ublandet i Længden, thi saasnart Forholdene blive roligere, indfinde Græsarterne sig, og Vegetationen bliver en Urte-Græsmark. Urtemarken har den største Udbredelse i Liernes nedre Del, men er næsten altid græsblandet og kunde saaledes passende kaldes Græs-Urteli. Som Regel er her ikke Tale om nogen enkelt Plante som dominerende. Det, som giver Vegetationen dens Præg, er de mange blomstrende Individer af de forskellige, uregelmæssig og ujevnt fordelte Arter. I denne uensartede Vegetation findes dog nogle Arter, der jevnlig forekomme i størst Mængde paa de forskellige Steder, som: Geranium silvaticum. I Alchemilla vulgaris. Orchis maculatus. I Spiræa Ulmaria. 54 Ved Äniabotn traf jeg et Atbyrietum meget udbredt langs Bække i Lien ; det forekom i mere eller mindre tætte Grupper af forskellig Størrelse. Mellem Grupperne havde Graraineerne Over- haand over de tokimbladede Blomsterplanter. En lignende Atliyrium- Yegetation omtales af St. Stefånsson (Fra Islands Væxtrige III, Yidensk, Meddel, fra den naturh. Forening i Kjøbenhavn 1896 p. 122 og 123) fra det nordvestlige og nordlige Island. Hyppig forekommende i urtelien ere: Gnaphalium norvegicum. Rubus saxatilis. Galium verum. Hieracium floribundum. Geum virale. Erigeron neglectus. Leontodon autumnalis. Rumex Acetosa. Mindre hyppige: Prunella vulgaris. Cardamine joratensis. Aira cæspitosa. Hierochloa borealis. Festuca. Alchemilla alpina. Vaccinium uliginosum. Veronica officinalis. Gentiana campestris. Veronica saxatilis. Agrostis. Anthoxanthum odoratum. Myosotis arvensis. Coeloglossum viride. Rammculus acer. PJileum alpinmn. Vicia cracca. Linum catharticum. Veronica ser jnjlli folia. Luzula spicata. L. multiflora. Elyna Bellaråi. Taraxacxim vulgare. Polygonum viviparum. Parnassia palustris. Juncus filiformis. Thymus Serpylhim. Desuden forekom Sangvisorha officinalis paa et enkelt Sted i rigelig Mængde, Fuglebjergene. I Dalasyssel findes der 4 Fuglebjerge: Grafa- drangur, Ballararbjarg, Melabjarg og Staöarfellsbjarg, hvoraf jeg kun nærmere har undersøgt de to sidstnævnte. StaOarfellsbjarg, paa den nordlige Side af Hvammstjöröur, vender mod Syd og uyder saaledes det bedste Læ; dets Vegetation er ogsaa langt frodigere end de andre Fuglebjerges. De andre Fuglebjerge ligge mere udsat, deres Retning er omtrent fra Nordøst til Sydvest; N. 0.- Vinden, der or 55 den lijppigste og koldeste i denne Egn , stryger saaledes langs med dem. Fuglebjergenes Vegetation begunstiges, foruden ved Fugle- gødningen, derved, at Stenrasets forstyrrende Virkninger ere mini- male, idet den lodrette Klippevæg bedre end de omkringliggende Klippevægge mudstaar Vanderosionen. Desuden er der ofte under saadanne Bjerge forholdsvis godt Læ. I lang Afstand ere Fugle- bjergene kendelige ved sin grønne Li. Sædvanlig ere Lierne be- voxede nedentil, medens den øvre Del optages af Sten- eller Grus- Lien; nedenfor Fuglebjergene er dette, som fremhævet, omvendt; her er Grønlien øverst , Stenlien eller Gruslien nederst. Fugle- bjergenes Grønli strækker sig mere eller mindre langt ned, og under- tiden er hele Lien grøn som ved Grafadrangur. I Fuglebjergene skelner jeg mellem Vegetationen i Fuglebjergslieu og i selve Bjerg- væggen. Fiiglebjergsliens Vegetation er som oftest stærkt blandet, snart har man for sig en typisk Urtemark, snart Urte-Græsmark eller en typisk Græsmark. De hyppigste Planter ere de sædvanlige Li- og Klippeplanter. Ved Melabjarg forekom en Strandplante, Cochlearia officinalis, i stor Mængde; den er sikkert bleven ført derop ved Fuglene. Urtemarkens hyppigste og mest udbredte Urter ere: Leontodon. Geranium. Angelica. Archangelica. \ Rumex Acetosa. Stellaria media. I Galium verum. Oxyria. | Myosotis arvensis. Hyppig forekommende ere: Gentiana campestris. Viola tricolor. Spiræa. Silène maritima. Cerastium vulgatum. Arahis petræa. Cap>sella. Linum. Desuden forskellige af de almindelige Urteli-Planter. Græsmarkens dominerende Planter ere: Agrostis canina. \ Aira ftexuosa. 56 Desuden forekomme hjppig: Festuca rubra. I Poa pratensis. F. ovina. I Bjergvæggens Vegetation har stor Lighed med de før omtalte Afsatser i Klipperne, dog afviger den ved større Frodighed og der- ved, at de tilstedeværende Planter til Dels ere andre. Planterne ere udelukkende bundne til Afsatserne, Kløfter og Sprækker i Bjerg- væggen. Disse smaa „Oaser" stikke skarpt af mod Bjergvæggen og ere synlige i betydelig Afstand, men meget ofte ere de aldeles utilgængelige. De Planter, der her spille den betydeligste Rolle, ere : Store Hieracier, Archangelica, Rhodiola, Saxifraga cæspitosa, Oxyria digyna, Poa alpina, P. glauca og Ranunculus acer. Des- uden forekomme Sedum acre og S. annuum i stor Mængde. Saa- ledes fandtes i Staöarfellsbjarg store Partier af Klippevæggen gul- farvede af Sedum acre og S. annuum, der baade forekom adskilte og blandede mellem hinanden. Op over disse gulfarvede Partier hævede sig flere Steder større eller mindre Grupper af Erysimum liieracifolium , der ogsaa fandtes andre Steder i Fuglebjerget i stor Mængde. Fra Bjerget har den bredt sig ud ned til Lien, hvor den forekom i meget ringere Mængde og i mindre Exemplarer. Dens Mængde i Lien var nu (1897) betydelig større end ved mit Besøg der 1888. Foruden dette Voxested kendes kun et enkelt i denne Egn , nemlig Grimsey i Hvammsfjöröur, hvor jeg traf den i 1888. men ikke kunde genfinde den i 1897. Da Planten er yderst sjælden her og forekommer i Staöarfellsbjarg i stor Mængde, fristes man næsten til at sætte dens Forekomst der i Forbindelse med Over- førelse ved Fugle. I Skoravikurbjarg , der nu er fugletomt, forekom Sedum acre og Sedwn annuum' paa samme Maade som i Staöarfellsbjarg. Irteinarken paa øerne. Paa Øerne træffes Urtemarken mange Steder, som oftest nær Kysten, og da især paa Steder, der gødes ved Fugle; navnlig træffes en karakteristisk Urtevegetation hyppig paa de saakaldte Lundabakkar, Steder, hvor Lunderne har sine 57 Reder. Her forekommer Cochlearia officinalis i forbausende Mængde, og store Partier ere helt hvidfarvede af dens Blomsterrigdom. XJndervegetationen dannes her af Stellaria media og Prasiola crispa, der ofte ogsaa forekomme i stor Mængde , navnlig Prasiola , der dækker de ubevoxede Partier af Jordbunden. Hist og her ind- blandet træffes: Rumex domesticus. R. Acefosa. Taraxacum vulgare. Ranunculus acer. Cerastium vulgatum. Matricaria inodora. Elymus arenarius. Glyceria distans. Jordbunden er for stærkt gødet for Græsarterne og disse fore- kommer først i nævneværdig Grad ved Ydergrænsen af denne Vege- tation, hvor den grænser til de nærmeste Formationer, og paa Tuer eller højere liggende Dele af disse Lundabakkar. Her forekomme: Poa pratensis. Glyceria distans. Festuca rubra. Poa annua. Hvor Jordbunden ikke er saa stærkt gødet, er Urtevegetationen mere blandet og Forekomsten af Græsarter mere rigelig Paa saa- danne Steder dannes Vegetationens Hovedmæugde af: Angelica silvestris. Haloscias scoticum. Geranium silvaticum. Rumex Acetosa. Ranunculus acer. Indblandet forekomme : Agrostis canina. Hierochloa. Taraxacum vulgare. Potentilla anserina. Hieracium silvaticum. Poa alpina. Stellaria media. Rumex domesticus. Matricaria inodora. Cochlearia officinalis. Rhodiola rosea. Elymus arenarius. Poa nenioralis. Rubus saxatilis. Hieracium Schmidtii. Festuca ovina. F. rubra. Cerastium vulgatum. Paa Øen Barkanautur forekom en karakteristisk Urtevegetation i en Ur, der laa i Læ af et Klippebælte, som var dækket af graa {Parmelia saxatilis), hvide og sorte Lichener med indblandede, tætte Rhodiola- og Græs-Tuer. I Uren voxede Rhodiola-, Geranium, 58 Angelica, Haloscias, Rumex Acetosa og Ranunculus acer. Hver af disse Arter voxede i sraaa Grupper, der vare indblandede mellem hverandre i den største Forvirring. Spredt hist og her fandtes største Delen af de ovenfor nævnte indblandede Arter. Paa en lille Holm i en Indsø, Hagavatn, hvor en Mængde Edderfugle rugede, optraadte en yderst frodig Urte-Græsvegetatiou. Yderst var der en Krave af mandshøje Rumex domestkus paa den ene Side, paa den anden et Bælte af Caltha palustris, Nasturtium palustre og Capsella. Spredt over hele Holmen voxede 1 — 2 M. høje Archangelica offichialis , og derimellem Græstuer af forskellig Størrelse, hvor Po« pratensis, annua (i Mængde) og trivialis voxede; desuden dannede Festuca orina kegleformede Tuer, endvidere voxede Ranunculus repens i Mængde; Potentilla anserina Og Stellaria media forekom ogsaa rigelig. UrteTegetationen omkring Gaardene. Omkring selve Gaardene findes almindelig en Jordbund, der ikke er bevoxet med Gra- mineer, men gødes paa forskellig Maade , og er af forskelligt Udseende og Beskaffenhed. Foran selve Gaarden ligger det saa- kaldte „Hlaö", der er meget betraadt af Mennesker og Kreaturer; her findes kun Vegetation , hvor Hlaöet grænser til Husene eller Tunet, men paa den mest betraadte Del findes ingen Plante. Selve Husvæggene, der ere lavede af Jord. frembyde en paa Nærings- stoifer rig Jordbund , men navnlig bærer ofte et smalt Bælte langs selve Væggene en frodig Vegetation. Hertil kommer gamle Tomter, Kartoffelhaver, der ikke bruges, og Kreaturhuse. Paa denne Jordbund optræder der en meget karakteristisk Vegetation, der næsten overalt har det samme Præg og er sammen- sat af de samme Arter. Disse Arter ere: Matricaria inodora. Stellaria media. Capsella bursa pastoris. Rumex domesticus. Polygonum aviculare. Glyceria distans. Achillea Millefolium. Prasiola crispa. Hvor denne Vegetation grænser til Tunet findes almindelig Poa annua. I Glyceria distans. Alopecurus genictdafus. I Rammculus repens. 59 Ved de Gaarde , der ligge i Nærheden af Havet , træfi'es end- videre : Atriylex fatula. \ Cakile maritima. Paa Øerne saa jeg mange Steder Cochlearia officinalis almindelig udbredt omkring Gaardene og i disses N^g^Q; den er bleven ført hjem til Gaardene med Edderdimen. Archangelica officinalis saa jeg ogsaa enkelte Steder ved Gaar- dene, nogle Steder var den plantet og havde bredt sig ud, men paa Staöarstaöur er den sandsynligvis bleven ført raed Edderdun fra Holmen i Hagavatn. Hertil komme endvidere de udenlandske Planter, som jeg traf (Floraen paa Suæfellsnes og Omegn, Bot. Tidskr. 22. B. p. 172), og som alle voxede ved Gaardene. Polygonum aviculare er især bunden til Hlaöet, hvor den voxei' nedliggende og ofte forekommer i stor Mængde ; den gaar helt ud til Poa annua- og Alopecurus- liæ\tet. CapseUa bursa pastoris voxer ogsaa ofte i Mængde paa Hlaöet, men er ikke saa udpræget Hlaö-Plante som Polygonum aviculare. Stellaria media voxer i stor Mængde langs Husvæggene, i Gødningsdjnger og i gamle Tomter, hvor CapseUa ogsaa hyppigt træffes. Ranunculus repens findes ogsaa hyppigt langs Væggene. Achillea Millefolium voxer fortrinsvis i selve Husvæggeii, hvor ogsaa Mati-icaria ofte forekommer i stor Mængde. Den sidst nævnte voxer ogsaa mange Steder i Hustagene, der ere af Jord, og forretter der Ødelæggelser, idet Tagene blive mindre holdbare. I Husvæggene træffer man endvidere smaa Tuer af de almindelige Græsser, Draba verna og incana og forskellige andre. Prasiola forekommer overalt paa samme Maade i Husvæggenes nedre Del, hvor den danner et sammenhængende, grønt Overtræk. Ruinex doiaesticas forekommer mest i Læ af Husene, men breder sig undertiden ud i Tunet. Den forekommer undertiden i forbausende Mængde ved Gaardene. Ved Hvammur fandtes der saa- ledes et større Parti ved Gaarden helt dækket af en Rumex-^kov af over 1 M. Højde. Bladene vare her overalt angrebne af Ramularia 60 obliqua. Indblandet i denne „Skov" voxede Ranunculus repens og Capsella rigelig i kraftige og store Exemplarer, Ved Staöarfell og HvoU fandtes en Äm^e^; -Vegetation af samme Udseende. Hundetiier. En Hnndetue er en kegleformet Tue, hvis øvre Del er bevoxet med kraftigt, friskgrønt Græs, hvorimellem der tindes Hunde-Exkrementer i rigelig Mængde. Som bekendt plejer Hundene at vælge en Forhøjning for sine Udtømmelser, og den ene Hund benytter gærne det samme Sted som den anden. Paa den Maade kan en lille Tue eller en Sten give Anledning til Dannelse af en Hundetue. Paa Grund af den rigelige Gødning voxer Planterne kraftigt og Tuen dækkes med en frodig Plantevæxt, og da Exkre- raenterne stadigt ophobes paa Tuen, voxer den, dog især i Højden, og faar Kegleform. Saadanne Hundetuer findes især langs Vejene, og Hundene, der følge de Rejsende, benytte dem med stor Sam- vittighedsfuldhed. Langs nedlagte Veje, der før har været meget befaine, har jeg lagt Mærke til, at Hundetuerne mangler den frisk- grønne og kraftige Græsvæxt, og hvis Vejen ikke har været be- nyttet i længere Tid, ser man dem mere eller mindre ødelagte. Heraf ses, at de ikke kunne holde sig, naar Gødningen ophører. Græsmarken. Hvad hele sit Udseende og Artssammensætning angaar, er Græs- vegetationen forskellig paa de forskellige Steder efter Jordbundens Beskaffenhed, hvorved Grundvandets Højde, kunstig Gødning og for- skellig Højde over Havet spille Hovedrollen. Græsmarken falder saaledes naturlig i flere Underafdelinger. Tun. Jeg vil her kun omtale Tunene kortfattet, da de i alle Hovedtræk ligne Tunene i Øst-Island (Øst-Isl. Veg. p. 52 — 57). Det, som almindelig kaldes Tun, en gødet Strækning omkring Gaardene, der ved sin friskgrønne Farve stikker skarpt af mod den omgivende Vegetation, er ikke bevoxet med ensartet Vegetation. Som Kegel ere de højereliggende Dele af Tunet, hvor Vegetationen 61 udelukkende er afliæugig af Kegnvandet, bevoxede med meget lavere Græs og tildels andre Arter, end de lavere Dele, hvor Planterne har Adgang til Grundvandet. I regnfattige Somre give de højere liggende Dele et minimalt Udbytte , men i regnfulde Somre ere de bevoxede med en, skøndt lav, yderst tæt Græsvegetation. I det store og hele vil det næppe betale sig at blive ved med Dyrkning af de højere Tundele, især i de Egne, hvor Vaaren ofte er regn- fattig, da der som Regel findes bedre Jordbund til Dyrkning i Tu- nets umiddelbare Nærhed. Jeg vil i det følgende skelne mellem Vegetationen paa det lavere som Eegel bedre dyrkede Tun og det højere mindre dyrkede. Det bedre dyrkede Tun bærer hvert Aar en frodig og kraftig Græsvegetation, hvor Aira cæspitosa de fleste Steder spiller Hoved- rollen; næst den kommer Poa pratensis og da Festuca rubra, F. ovina, Poa alpina, P. trivialis. Blandt Tunets Karakterplanter maa endvidere nævnes Taraxacum vulgare og Ranunculus acer, der almindelig forekomme i forbausende Mængde. I Blomstringstiden ere saaledes store Partier af Tunet helt gulfarvede. Som hyppige Tunplanter , der ofte forekomme rigelig , maa endvidere nævnes : Leontodon autumnalis, Rumex Acetosa og Tinfolium repens. Spredt indblandet kunne de fleste af Urterne omkring Gaardene og des- uden mange andre almindelige Urter træffes. Hvor Tunet grænser til Gaardene , findes et Bælte af Alope- curus geniculatus og Poa annua almindelig udbredt, hyppig træffes ogsaa Glyceria distans og Poa trivialis i dette Bælte. Poa annua forekommer desuden, som i Øst-Island, i lave, uedliggende Exem- plarer paa nedtraadte Steder, men kan ogsaa træffes mellem højt Græs i store og bredbladede Exemplarer. De mindre godt dyrkede Tun eller Tundele er af forskelligt Udseende efter Jordbundens Beskafienhed. De tuede Partier har ofte stor Lighed med Græsmoen. I Lavningerne mellem de ofte ret store Tuer findes ofte en frodig Græsvegetation; men selve Tuerne ere tyndt bevoxede , Gramineerne ere lave , spredte og stærkt blandede med Luzula og Elyna og forskellige almindelige Planter, 62 desuden forekommer Mosser undertiden i rigelig Mængde og Li- cliener. De hyppigste Græsarter ere: Aira cæspitosa, Poa alpina og Festuca ovina; desuden Antlioxanthum og Ayrostis canina; Poa nemoralis kan ogsaa træffes. Spredt liist og her forekomme mange Planter: Polyfjonum viviparum. AUctorolophus minor. Myosotis arvensis. Erigeron neglectus. Taraxacum vulgare. Alchemilla vulgaris. Galium silvestre. Alchemilla alpina. Luzula spicata. L. niultiflora. Galium verum. Carex vulgaris. foruden flere andre. Carex rigida. Cerastium vulgatum. Draba incana. Equisetum arvense. Eu]}hrasia latifolia. Thalictrum alpinum. Gentiana campestris. G. amarella. G. nivalis. Tofieldia horealis. Cerastium alpinum. Vicia, cracca. Paa tørre, sparsomt bevoxede Skraaninger, hvor Jordbunden ofte er tynd, danne Ehjna og spredte, lave Græsarter ofte Vegeta- tionen. Her optræder undertiden Viola tricolor i saa stor Mængde, at disse Steder vise sig blaa i Afstand. Hvad Vegetationen paa de højere, kuppelformede Partier angaar (bali), henvises til Øst-Isl. Veg. p. 52—53 (Tun. 1). Paa fugtige Steder, et Slags Overgang til de fugtige Enge, voxe Caltha palustris ofte i Mængde , Cardamine pratensis rigelig og desuden Koenigia og Montia rivularis. Gramineerue ere blandede med Cyperaceer. Hvor andre Formationer ere underkastede Dyrkning, finder man længe adskillige af de Planter, der tilhørte den forrige Vegetation. Saaledes ere Gramineerne længe blandede med Cyperaceer, hvor en tørlagt Myr er bleven opdyrket til Tun. Det samme træffer man, hvor Sandvegetationen er bleven underkastet Dyrkning. Jeg saa f. Ex. ved Ölafsvik, hvor en Del af Tunet var en opdyrket, sandet Strandvegetation, Armeria maritima forekomme i forbausende Mængde. 63 Deu, i Forbindelse med Leontodon, der ogsaa voxede der i stor Mængde, syntes næsten at have Overhaand over Graraineerne. Græsiiioen. 1 alle Hovedtræk ligner Græsmoen i disse Egne de øst-islandske Mostrækninger; Vegetationen er hovedsagelig sam- mensat af de samme Arter, men naturligvis gøre de enkelte floristiske Forskelligheder mellem Øst-Island og Vestlandet sig ogsaa her gæl- dende. Hvad denne Vegetation angaar, bør i den Henseende navnlig nævnes Forekomsten af Campanula rotundifoUa i Øst-Island , da den i Vestlandet kun er kendt fra et enkelt Sted, og der ikke til- hørte denne Vegetation. Forøvrigt lader jeg mig nøje med at hen- vise til Øst-Isl. Veg. p. 59 — 64, hvad Plantevæxten angaar. Den største Del af Mostrækniugerne er, som i Øst- Island, gammel Skovbund; deres Vegetation svarer mange Steder fuldt ud til den tuede Skovbund , og for nogle Steders Vedkommende har man historiske Oplysninger om, at der før har været Skov. Jord- bunden er overalt dannet af mere eller mindre tykke Lerlag, der antagelig for det meste stamme fra Istiden ^). Desuden forekomme yngre Mostrækninger adskillige Steder i Nærheden af Floder, paa Steder, hvor det Ler, Floden bærer med sig, afsættes. Der er ikke Grund til at antage disse Steder for en gammel Skovbund, og Ler- lagene ere her hovedsagelig afsatte af Elvene, men desuden spiller antagelig det Støv, Vinden bærer, en Rolle. Alle Steder, hvor disse Lerlag ere bevoxede, er Overfladen højst ujevn, som oftest stortuet. En tuet Lerbund uden Vegetation har jeg ikke set, og jeg antager, at den ikke forekommer. I det føl- gende vil jeg kortelig berøre Tuedanuelsen og begynde med Tuer, der træffes udenfor Lerbunden. *) Om disse Lerlag har Dr. Th. Tboroddsen godhedsfukl i et Brev med- delt mig følgende: „Det, som man i Island kalder Ler, er uden Tvivl af mange Slags, dels Glacialler, dels Støv, som bæres med Vinden, og sandsynligvis stammer fra de findelte Erosionsprodukter af Tuff, Li- parit, Basalt o. fl. Mostrækuingernes Lerlag ere næppe alle aflejrede af Jøkelelve ved Istidens Slutning; meget af dem er uden Tvivl Løss- dannelser, der ere dannede ved Istidens Ophør, som man i Tysklaud mange Stoder har paavist". 64 Tuedannelse. Hvor der findes tilfældige Forhøjninger i Ter- rænet, ser man overalt, at disse blive overvoxede, blive, til Tuer. Disse Forhøjninger ere som oftest Stene, der ere styrtede ned fra Klipperne og spredte over det lavere Land. Det første Stadium er, at der samles Støv omkring Forhøjningen, Lægivereu, og snart ind- finde Planterne sig der, først i Regelen Mosser, hvorpaa man i Fjeldmarken har mange Exempler. Mosserne danne en Krave om- kring Stenen , og snart finde de højere Planter en heldig Bund i Moskraven; de højere Planter tiltage i Mængde, og Moskraven rykker højere op paa Stenen, som tilsidst dækkes af Vegetation. Hvor en stenet Jordbund er bleven opdyrket til Tun , finder man overalt saadanne Tuer, Stentuer. Foruden Stenene optræder der forskellige mindre Forhøjninger af forskellig Slags, der, hvis de ere af tilstrækkelig Stabilitet, kunne foraarsage Tuedannelse. Saaledes har jeg set Exempler paa, at mindre Gødningsdynger og opkastede Jordstykker ere blevne overvoxede og saaledes forandrede til Tuer. Paa fugtig Bund, i Myren og den mere fugtige P'löi, ere Tuerne hovedsagelig dannede ved selve Planternes Voxemaade. I en dyndet Bund, hvor en udfyldt Sø er ved at omdannes til en Flöi, træffer man hyppig Tuer, der ere dannede af tueformet voxende Carex- Arter, hvorved ogsaa forskellige Mosser spille en Rolle. Undertiden staa disse Tuer i Rækker, adskilte af Vandrender, desuden træffer man dem bueformet ordnede omkring de mindre Søer, den ene Bue udenfor den anden. Mostuerne, de smaa kegleformede Tuer i Myren, ere hoved- sagelig dannede af Mosser. Paa mindre fugtig Bund , hvor en sumpet Eng grænser til en tør Vegetation, træffes der en anden Slags Mostuer, større og ofte af uregelmæssig Form, hvor Grimmia hypnoides synes at spille en væsentlig Rolle ved Tuedannelsen for- uden andre Mosser. Naar man træder paa disse Tuer, synker Foden i. Disse Tuer ere saaledes grundforskellige fra det omtalte Lerbunds-Tuebælte omkring Holtene (S. 39). Som deltagende i Tue- dannelsen paa fugtig Bund maa endvidere Sphagnum- Artovue nævnes, skønt de ikke synes at spille nogen fremtrædende Rolle. 65 Paa Grusflader har jeg set Grimmia hypnoides danne sniaa kegleformede Tuer. Sandtuernos Dannelse er saa almindelig bekendt, at den ikke behøver nærmere Omtale. Desuden danne jo alle tue- formet voxende Planter Ujevuheder i Jordbunden, men det store Spørgsmaal er, hvorledes disse smaa Ujevnheder i Lerbunden ud- vikles til de kolossale Tuer. Disse Forhold ere altfor lidt undersøgte i Island til, at man kan vente en tilfredsstillende Forklaring af Tuedannelsen. Man træffer de fleste Steder Mostrækninger af lignende Udseende, der se ud til at være lige gamle ; der træffer man kun Udviklingens nutidige Endepunkt, medens man næppe kan vente at finde Nøglen til Udviklingsraaadeu. Andre Steder, hvor man træffer yngre Ler- bund, f. Ex. langs Floder og paa de før omtalte Lerflader (p. 43), ser man Partier, som man kunde anse for Begyndelses -Stadium af en Mo. Her træffer man Gramineer, Juncus-AxiQX, Elyna o. fl. tue- formet voxende, snart spredtvoxende, snart tættere stillede. Skøndt jeg ikke nogen Steds med fuldkommen Sikkerhed har kunnet kon- statere Mellemled mellem denne Vegetation og Moen, anser jeg det for fuldt ud berettiget at opfatte den som Begyndelses- Stadium til den sidst nævnte. Ved første Øjekast faar man ogsaa det Indtryk, af denne Vegetation , at den er en Miniatur af en Mo. Der kan ikke være Tvivl om, at Lerbunden til at begynde med hovedsagelig er flad, da Leret er aflejret ved Vand og Vind, hvilket yderligere bekræftes ved, at der, hvor Lerbunden nu optræder nøgen, er den jevn. Som Følge heraf maa de store Tuer være dannede, efter at Plantevæxten har indfunden sig. Der kan heller ikke være nogen Tvivl om, at Tuerne voxe; dertil har man for mange Exempler fra de jevnede Tun, som ofte forholdsvis hurtig blive tuede igen. Tuerne maa tænkes frembragte ved en lokal Tiltagen af Jord- bunden, der viser sig som en Forhøjning, eller ved en lokal Af- tagen, der viser sig som en Sænkning, eller paa begge Maader, hvilket er det sandsynligste. Jeg tænker mig, at Tuernes udvikling gaar for sig saaledes. Til at begynde med er Lerbunden jevn, og Vidensk. Meddel, fra den natnrh. Foren. 1900. 5 66 dens Vegetation er deu sædvanlige Leifladevegetation. Efterhaanden indtinde sig tueformet voxende Planter som Gramineer, Juucaceer o. fl., og da ser Jordbunden ud som de omtalte Begyndelses-Stadier. De smaa Tuer ere adskilte ved den nøgne Lerflade. Derefter voxe Tuerne baade i Højde og Omfang. De staa paa Lerfladen som Læ- givere og Støvsamlere. Vindstøvet bliver siddende mellem Planterne og aflejres i Læ af Tuen, medens det ikke saa godt kan fæste sig paa den nøgne Lerflade mellem Tuerne. Herved frembringes der lokal Forhøjning. Den Del af Jordbunden , der bindes af Plante- rødderne, hvor Tuerne findes, er kun udsat for svag Udvaskning af Regnvandet, medens den nøgne Del mellem Tuerne ingen Be- skyttelse har mod Regnvandet, og derfor vil udvaskes i langt højere Grad. Herved fremkommer der en lokal Sænkning. Af flere Grunde, som jeg dog ikke her berører, maa Gennemsivning af Vand i denne Jordbund ske med større Lethed paa det ene Sted end det andet; dette maa have Betydning ved Forflyttelse af de finere Dele fra det ene Sted til det andet. Tuerne blive ved at voxe, efter at ogsaa Lavningerne ere dækkede af Plantevæxt, dog voxe de ikke i det uendelige. Naar Tuen har naaet en saadan Højde, at Planterne paa den øverste Del lide af Vandmangel, ødelægges Vegetationen der, og Vinden tager fat paa at jevne Tuerne. Det er før omtalt, at en Lerflades Overflade ved Vandtab, i Tørke, trækker sig sammen og slaar Revner, der saa forsvinde igen, naar den bliver fugtig. Om dette har Betydning for Tuedannelsen ved man ikke, dog kan man formode, at det begunstiger ujevn Ud- vaskning af Lerbunden. Nærmere Redegørelse for Tuedannnelsen maa vente paa frem- tidige Undersøgelser. (liræsli. I de Lier, hvor der hersker mere stabile Forhold, og Stenrasets ødelæggende Virkning i Regelen er minimal, optræder der mange Steder Graminè -Vegetation, der sædvanligvis har sin største Udbredelse i Retning op og ned og da ofte langs Bække eller i Sænkninger mellem Grusrygge. De dominerende Arter ere især: Nardus, Agrostis vulgaris og Anthoxanthum. 67 Nardus-Li. Mange Steder forekommer en temmelig ren iVarcfMs-Vegetation, et Nardetum, paa tørre Skraaninger i Fjeldene. Her findes jevnlig faa Planter indblandede, helst Li-Gramineer og enkelte andre. Disse Steder ere let kendelige fra den øvrige Græsli ved deres mindre grønne Farve. Nardus-Änthoxanthuvi-h\ forekommer ogsaa mange Steder. Her optræder N'ardas og Anthoxanthum som dominerende Planter, snart forekommende i lige Mængde eller den ene noget rigeligere end den anden. Her findes ofte hyppig indblandede Aira flexuosa, Luzula spicata og laidtiflora. Desuden findes her mange andre Planter indblandede som: Taraxacum vulgare. Hieracier. Orchis maculatiis. Alchemilla alpina. Phleum alpinum. Poa alpina. Hierochloa horealis. Agrostis canina. Leontodon autumnalis. Veronica alpina. Ranunculus acer. Carex rigida. Alchemilla vulgaris. Gnaphalium Norvegicum. Gentiana aurea. Cardamine pratensis. Cerastium vulgatum. Geranium silvaticum. Viola palustris. Spiræa Ulmaria. Thymus Serpyllum. Hvor denne Vegetation grænser til Ljnglien træffes endvidere : Salix lanata. I Empetrum nigrum. S. herhacea. I Vacciniïim uliginosum. Agrostis-Li. Adskillige Steder, som ere mere gunstigt be- liggende, hvad Læ og Vandforsyning angaar, forekommer Agrostis vulgaris som dominerende Plante. Andre Gramineer forekomme ind- blandede og kunne paa mindre Partier spille en Rolle. De hyp- pigste ere : Agrostis canina , Aira cæspitosa , Festuca rubra , Poa alpina og Aira flexuosa. Desuden træffes ogsaa Anthoxanthum og Phleum. Spredte hist og her forekommer Hovedmængden af de hyppigere Urteliplanter. Græsmarken paa Øerne. Paa flere Steder, som ikke se ud til at være gødede, ialtfald ikke meget, træffer man ofte en frodig 5* 68 Græsvegetation. Hovedmængden af denne Vegetation syntes at bestaa af Poa pratensis og Festuca rubra, at dømme efter de blomstrende Individer; desuden forekom Festuca ovitia og Poa nemoralis. Denne Optælling af Arterne gør ikke Krav paa at være fuldstændig, da Gramineerne paa disse Steder ved mit Besøg der (23. — 28. Juni) ikke var almindelig i Blomst. Paa gødet Bund, i Nærheden af og omkring Luiiderederne, forekom mange Steder frodig Græsvegetation bestaaende af Poa pratensis, Festuca rubra og Glyceria distans, der som oftest alle voxede nedliggende. Hvor Kysten er lav og skraaner jevnt ned, træffer man hyp- pig et Bælte af tæt, friskgrønt Græs, der strækker sig helt ned til det almindelige Højvandsmærke. Ved Springflods Højvande er dets nedre Del under Vand, og ved paalands Storm oversprøjtes hele Bæltet hyppig af Søvand. Den nedre Del af Bæltet bestaar af lave og tætte Græsblade, der vistnok for det meste tilhøre Glyceria distans, hvoraf jeg her fandt nogle blomstrende Individer. Den øvre Del af Bæltet bestaar af højere og bredere Græsblade, hvorimellem jeg traf Poa pratensis og Festuca rubra blomstrende. Et enkelt Sted traf jeg , paa en lille Holm i en rolig Vig , et grønt Strandbælte, der strakte sig næsten helt omkring Holmen, og hvori Festuca rubra næsten var eneherskende. Grimmiaheden. En Grimmiahede, der i alle Hovedtræk ligner Lavamarkernes Grimmiahede (cfr. S. 85), træffes hist og her i Lavlandet og i Fjel- denes nederste Del, især i Urer. Naar Lavamarkerne undtages, er Grimmiaheden ikke saa udbredt i denne Egn som i Øst-Island (cfr. Øst-Isl. Veg. p. 70 ff.), hvor det graaliggrønne Mosdække i flere Fjorde dækker store Partier af Fjeldsiderne. Forøvrigt forholder Grimmiaheden sig ens paa begge Steder. I Lavlandet og Fjeldenes nedre Del forandres den med Tiden og giver Plads for andre Plante- samfund; der findes i Kogelen mange Fauerogamer og Karkrypto- gamer indblandede. Med Højden over Havet aftage disse betydelig. 69 og i Højfjeldets Grimmiahede (i c. 600 — 700 M.) ere de næsten helt forsvundne , der træifes kun enkelte yderst spredt voxende, almindelige Fjeldraarksplanter; derimod forekomme Lichener her i stor Mængde indblandede , hvoraf Cetraria islandica og Cladonia- Arter spille størst Kolle. Enkelte Steder træffer man i smaa Sænk- ninger i Mosdækket Cladonier saa rigelig forekommende , at der kunde være Tale om at opfatte Vegetationen som en svag Antydning til en Licheuhede. At der forekommer saa faa højere Planter i Højfjeldets Grimmiahede, er en Følge af de ugunstige, klimatiske Forhold, og saa længe disse ikke blive gunstigere er det sandsyn- ligst, at denne Grimmiahede i Hovedtrækkene forbliver uforandret. Forskellen paa en Grimmiahede i en større Højde over Havet og en Grimmiahede i Lavlandet er i faa Ord : at den først nævnte er mere stabil, indeholder en langt større Mængde af Lichener og meget færre (eller maaske ingen) Karkryptogamer og Fanerogamer. Lyngheden. Lyngheden forekommer i de nedre Bjergskraaninger og umiddel- bart ved Fjeldrodeu, men desuden træffes den hyppig paa det lavere Land, hvor den især optræder som Lyngmo. Den er frodigst i Liernes nederste Del, naar Lavamarkerne undtages, og aftager op- efter og nedefter. Den strækker sig til en Højde af c. 300 — 400 M. (cfr. Fjeldmarken) ; derovenfor findes kun en Del af de hededannende Planter og da spredtvoxende i Fjeldmarken. De vigtigste af de hededannende Arter ere : Empetrum nigrum, Vaccinium uliginosum, V. Myrtillus og Arctostaphylus uva ursi. Desuden spille Juniperus, Betula nana, Loiseleuria og Cassiope én betydelig Rolle som dannende pletvis udbredte Samlag i den øvrige Hede. De 3 førstnævnte Arter ere de mest udbredte i Heden, og af dem er Empetrum den hyppigste og har den største Udbredelse, idet den gaar højere op paa Fjeldene og længere ned end de to Vaccinium- Arter, der hovedsagelig synes bundne til de lavere Skraaninger. 70 Loiseleuria og Cassiope tiltage opefter, idet de optræde i størst Mængde lidt oveufor Hedens Højdegrænse. Som Regel er Heden blandet, og dens Hovedarter ere paa for- skellig Maade blandede mellem hverandre, dog forekomme rene Em- petreta og Yaccinieta paa større Partier. Denne Lynghede ligner fuldstændig Øst-Islands Lynghede, naar dog undtages, at Callwia spiller en betydelig Rolle der. Lyngheden kan inddeles i Lyngmo og Lyngli. Lyngmoen forekommer paa Lavlandet og nærmest Bjergfoden. Dens Vegetation ligner den almindelige Movegetatiou, dog med den Forskel ; at Empetrum , Vacciniurn uliginosum , Arctostaphylus og undertiden Betula nana ere dominerende, især paa Tuerne, og at des- uden Dryas octopetala spiller en væsentlig Rolle mange Steder. I Lavningerne mellem Tuerne er der ofte Graminé -Vegetation. Lynglien. Vegetationen dannes for det meste af Empetrum og de to Faccmmm- Arter, der forekomme indblandede mellem hverandre i forskelligt Mængdeforhold. Flere Steder træffer man en Vaccbdum- Li, hvor snart V. uliginosum eller V. Myrtillus ere dominerende, eller begge forekomme i lige Mængde. Juniperus, Cassiope og Loiseleuria ere spredte i Lynglien. Næsten overalt i Lynglien træffer man Nardus, Anthoxanihum, Aira flexuosa, Luzula multiflora, L. spicata, Juncus trifidus, Alche- milla alpina, Dryas, Galium silvestre og Thymus. De nævnte Gramineer forekomme ofte i stor Mængde og undertiden lige saa rigelig som Lyngplanterne. Vegetationen er der ofte dannet af flere Etager; den 1. er Empetrum, 2. Vaccinium og 3. Anthoxan- ihum og Aira. Denne Vegetation minder saaledes om Nardus- Anthoxanthum-Lien. Alchemilla og Dryas ere som i Øst -Island rigeligst, hvor Lynglien grænser til Sten- eller Gruslien. Hyppigt forekommende ere: Agrostis canina. Polygonum vivifarum. Lycopodium alpinum. L. annotinum. Carex rigida. Silène acaulis. Salix herbacea. Lycopodium Selago. 71 Betula nana. Thalictrum alpimim. Pyrola minor. Ranunculus acer. Leontodon. Endvidere forekomme Veronica saxatilis. V. officinalis. Alchemillu vulgaris. Pinfjuicula vulgaris. Taraxacum vulgare. Hierochloa horealis. Bartsia alpina. Alectorolophus minor. Rumex Acetosa. Gnaphalium Norvegicum. G. supinum. Salix glauca. S. lanata. Listera cor data. Aspidium Dryopteris. Viola canina. Hieracium silvaticum. Cerastium vulgatum. Trisetum subspicatmn. Hieracium floribundum. Viola palustris. Betula odorata. Potentilla verna. Cerastium alpinum. Cardamine pratensis. Equisetum arvense. Cornus sueciea. Carex panicea. Festuca rubra. Phleum alpinum. Aspidium Lonchitis. Hieracium alpinum. H. præmaturum. H. prenanthoides. Coeloglossum viride. Festuca ovina o. fl. Desuden træffes Orchis maculatus, Geranium og Ruhus hyppig, hvor Lynglien grænser til Urteilen. Lyngheden som Undervegetation i Birkekrattet er omtalt senere linder Krat (S. 76) og Lavamarkernes Lynghede er behandlet under disse (S. 86). Efter de mange Mellemformer at dømme gaa Grimmiaheden, Fjeldmarken og Urteilen paa dertil egnede Steder over til Lynghede. Ogsaa forekommer der Mellemformer mellem Græslien, især Nardus- A7ithoxanthum-L\e'a, og Lyngheden, men hvilken af disse to Vegeta- tioner der kommer til at sejre over den anden, kan jeg ikke for Tiden sige noget om. Krat. Pilekrat forekommer ikke i denne Egn. Pilene forekomme kun spredtvoxende i andre Formationer som Birkekrat, Lynghede, Fjeld- mark og Kær. De ere sædvanlig lave, kun i Birkekrattet kan de 72 iiaa en større Højde, nemlig den samme Højde som Birken. Jeg har fra Øst- Island (øst-Isl. Veg. p. 35 — 36) omtalt lavt Pilekrat; den største Del deraf bør snarere opfattes som hørende til andre Formationer, kun det i Slutningen (p. 36) omtalte 2 — 3 Fod høje Pilekrat i "Viöigröf og Bjarnastaöaskögur kan opfattes som Antydning til Pilekrat. Hvad Forekomsten af Pilekrat angaar, er der saaledes stor Forskel paa Island og Grønland, ialtfald det sydlige Grønland, hvor Pilekrattene ifølge Eosenvinge (1. c. p. 118) har større Udbredelse end Birkekrattet og naar en Højde af 8 Fod. Et saadant Pilekrat som i Grønland findes ikke i de Dele af Island, som jeg har under- søgt. Fra de andre Dele af Landet findes det heller ikke omtalt i Litteraturen, naar dog undtages, at Grønlund (Naturhistorisk For- enings Festskrift p. 120) omtaler høje Pile (Salix phylicifolia) ved Myvatn (se ogsaa hans Islands Flora p. 89). Birkekrat findes flere Steder. Det er udelukkende dannet af Betula odorata af meget varierende Højde. I de mindre Krat er den ofte meget smaabladet. Jeg saa intetsteds Krat, som jeg kunde antage for at være dannet af Bastarden mellem den og Betula nana; denne skal, ifølge Kihlman, ikke sjældent danne smaa Krat paa Kola - Halvøen ^). Det er vanskeligt at afgøre, om man har med Bastarden eller smaabladede Former af Betula odorata at gøre, da denne Art, som ogsaa fremhævet af Eosenvinge (I.e. p. 134), er meget variabel og kan lempe sig efter de ydre Forhold; jeg tør derfor ikke nægte Muligheden af, at nogle af de smaabladede Buske have tilhørt Bastarden. Birketræer med enkelt, rank Stamme og Løvkrone lignende dem paa Hallormsstaöur i Øst-Island (Øst-Isl. Veg. p. 25) har jeg ikke set i disse Krat. De større Buskes Voxemaade ligner fuldstændig de sydgrønlandske, der af Eosenvinge beskrives (I.e. p. 135) paa føl- gende Maade: „Altid udgik fra Grunden flere omtrent lige kraftige i A. O. Kihlman: Pflanzonbiologische Studien aus Russisch Lappland, Helsingfors 1890, p. 162. 73 Bue opstigende Hovedgrene , af hvilke eukelte ofte hvilede paa Jorden det første Stykke" (se hans Figur 1. c. p. 136). Saaledos ere gennemgaaende Buskene i de større Krat (f. Ex. ved Ytrafell og Staöarfell). Buskenes Højde er omkring og lidt over Mandshøjde (c. 6 — 8 Fod). De kunne staa meget tæt, saa at man kan have vanske- ligt ved at trænge igennem dem. men som Eegel ere de dog ikke tættere, end at man, omend ofte med Vanskelighed, dog kan komme igennem med Hesten. I Krattet ved Ytrafell fandt jeg adskillige Steder meget tætte Partier dannede af 8 Fod høje Buske, hvis løv- rige Grene foroven dannede et Løvtag, hvorved Kratbunden blev beskygget; i denne Kratbund voxede kun de almindelige Kratmosser og Agrostis (vulgaris?) med lange Blade uden Blomst. I de tætte Partier af Krattet fandt jeg hverken Kimplanter eller unge Birke; disse fandtes derimod paa de aabne Pladser. Meget hyppig træffer man, især hvor Krat voxer i skraanende Bund, de tykkere Grene nedadrettede, liggende paa Jorden med de yngre Grene bueformet opstigende. Men dette træffes ogsaa, skøndt sjældnere, i Krat paa flade, udsatte Steder, hvor da Birken voxer bort fra den herskende Vind. Ikke sjældent træffer man i udsatte Krat Buskenes højeste Grene døde, og navnlig var dette meget hyppigt i det mest udsatte Parti af Krattet ved Ytrafell; dette Parti kaldes Bakskogur. Her findes Buske af henved Mandshøjde spredte over en tuet Jordbund. Mel- lem Buskene fandtes store aabne Pladser, ryddede ved Skovhugst, der vare stærkt tuede. Tuerne vare ødelagte mod N. og NØ. , og der ragede visnede Eødder af Birk og Lyng frem. Mange Steder var Jordbunden helt blæst bort og det underliggende Grus blottet. I næsten hver eneste Busk stod de højeste Grene visnede og uden Blade i den løvrige Sommertid. Det var i Regelen de kraftigste (ældste) Grene, der vare visnede, som oftest fandtes de i Buskens Midte og hævede sig c. ^/s højere op end de øvrige Grene. Disse Buske lignede i paafaldende Grad Kihlmans Figur af en Birkebusk paa Tavle 11 (1. c). Paa de visnede Grene voxede Lichener, under- tiden i Mængde, mest Parmelia olivacea var. aspidota. Da de visnede 74 Grene fandtes saa almindelig udbredte netop i det mest udsatte Parti af Krattet, og da iøvrigt Vindens ødelæggende Virkning tydelig saas paa den for Krat blottede Kratbund, maa disse Grenes Visnen anses for at være en Følge af Vinterstormenes Udtørring, og man kunde da formode, at de levende Grenes Højde angav Snedækkets gennemsnitlige Tykkelse ^). Krattene forekomme paa det lavere Land nedenfor Fjeldene; ofte strække de sig dog noget op ad Lien, men aldrig ret højt. Som Eegel findes Krattene i Læ, de frodigste Krat paa Steder, der nyde det bedste Læ. I Dalasyssel, hvor de frodigste og største Krat findes, forekomme de netop i den Egn, der, efter sin Beliggen- hed ved den sydlige Side af Fjeldkæden mellem Hvammsfjöröur og Breiöifjöröur, er i Læ for N.- og NO. -Stormene. Her er meget ofte Vindstille og Solskin, naar det blæser koldt ud af begge Fjorde. Det synes saaledes let forklarligt, at de frodigste Krat netop fore- komme i denne Egn. Min Mening er, at det udelukkende skyldes Egnens gunstige Beliggenhed. At der er foregaaet mindre Skov- hugst i denne end i andre Egne , kan der næppe være Tale om ifølge det Kendskab, jeg har til den. Trods det gode Læ mærkes dog N. og N. 0. -Vindens Virkning paa de mere udsatte Steder, som allerede er omtalt. Hvad de andre Egne angaar, mærker man ogsaa, at Krattenes Frodighed voxer med Læet. Paa mere udsatte Steder ere de deres Undergang nær paa Grund af Skovhugst i Forbindelse med den ud- satte Beliggenhed. Jordbunden i Krattene. Birken voxer her i meget forskellig Jordbund, i Klippespalter, Ur, stenet Grund og Myr, men dog aller- hyppigst i en tuet Lerbund (cfr. Græsmoen S. 63). Krattene tindes navnlig voxende i Lerbunden, der, som anført, er tuet, ialtfald som oftest. Tuerne ligne dem i Moen , ere af forskellig Form og M Kihlman siger (1. c. p. 74), at Birkegrone, der om Vinteren ragode op over Snedækket, vare udtørrede og døde. 75 Størrelse, undertiden af ret stort Omfang. Birken synes at fore- trække at voxe i Tuerne, skøndt den ogsaa træffes i Mellemrummene mellem dem. Herved kommer man næsten ufrivillig til at rejse det Spørgs- maal: Om Tuernes Tilstedeværelse staar i nogen Forbindelse med, at Birken voxer paa Stedet. Hovedspørgsmaalet bliver: Om Tuerne allerede have været dannede, da Birken indfandt sig, eller om de ere dannede efter den Tid , og da om Birken har havt nogen Ind- flydelse paa deres Dannelse og i saa Fald hvilken. Paa dette Spørgsmaal tør jeg endnu ikke give noget bestemt Svar, men da den tuede Lerbund nu findes meget udbredt som Kratbund, og endnu større Strækninger af den kunne betegnes som blottet Kratbund (Mostrækningerne), anser jeg det Umagen værd at drøfte Birkens mulige Indflydelse paa Tuedannelsen. Man maa antage, at Birken i alle Hovedtræk spiller den samme Kolle ved Tuedannelsen, som Planterne i Almindelighed, nemlig at foraarsage ujevn Udvaskning af Jordbunden, ialtfald medens den ikke helt er dækket af Planter, og at begunstige lokal Opsamling af Støv ved Lægivning. I denne Henseende synes Birken at kunne have større Betydning end de almindelige Urter, da den er større og voxer buskvis og saaledes er i Stand til at yde bedre Læ. Den tuede Kratbund findes altid paa det lavere Land neden- for Lieu. Sumpet Kratbund er meget mindre udbredt. Man træffer dog indblandet i Krattene flere Steder mindre Myr med spredte Buske, der ved de mange raadnende Birkerødder vise, at Birken før har været mere tætvoxende. Undervegetationen. Birken danner, som ovenfor er fremhævet, rene Bevoxninger; paa faa Steder saa jeg indblandet en enkelt Sorbus eller Salix. Om Underkrat (Underskov) er der ikke Tale i Almindelighed, skøndt man kan træfie paa, især ved Krattenes Ydergrænse, Smaabuske af Betula nana c. 2 Fod høje. Som Under- vegetation er Lyngheden mest udbredt, dernæst kommer Græsmarken ; 7P paa adskillige Steder forekommer Urteli, paa andre er Undervegeta- tionen dannet af Mosser. Spredt voxende i Undervegetationen, især Lyngheden, forekomme mange Planter. Lynghede n er dannet af Empetrum nigrum , Ardostaphylus uva ursi og Vaccinium uliginosum. Som oftest danne disse 3 Arter Vegetationens Hovedmasse , indblandede mellem hverandre , enten forekommende i lige Mængde eller den ene Art findes dominerende det ene Sted, en anden paa et andet Sted. V. Myrtillus findes undertiden indblandet. Græsmarken er for det meste dannet af Agrostis vulgaris, der ofte forekommer i stor Mængde. Aira flexuosa og Athoxanthum forekomme hyppig, men Festuca rubra forekommer mere spredt. Urtelien dannes af Arter, der fortrinsvis voxe i Krattene, skøudt de ogsaa forekomme andre Steder. Disse ere : Angelica silvestris , Spiræa Ulmaria og Ruhus saxatilis. Navnlig Angelica og Spiræa optræde undertiden i stor Mængde og ses da langvejs fra hævende sine Blomsterstande over de lavere Buske. Hvor Mosserne optræde som dominerende, er Vegetationen hovedsagelig dannet af Hylocomium - Arter , som H. proliferum, H. triquetrum, H. squarrosum og H. parietinum foruden andre, der ikke synes at spille nogen væsentlig Rolle, dog forekommer Clima- cium dendroides undertiden rigelig. L i c h e n e r saa jeg kun paa et eneste Sted , Breiöibölstaöur, navnlig Cladonia- Arier, optræde rigelig i Skovbunden, men langt fra spillende saa stor en Rolle eller saa udbredte som i Syd-Grøn- land (Rosenvinge 1. c. p. 145). De almindelige, spredt indblandede Planter ere følgende: a. Forekommende overalt, men hyppigst i Græsmarken og Urtelien : Hieracium florihundum. H. silvaticum. Erigeron neglectus. Leontodon autumnalis. Geraniani silvaticutn. Taraxacum vidgare. Ranunculus acer. Alchemilla vulgaris. 77 Aspidimn Dryopteris. Myosotis arvensis. Galium boréale. b. Fortrinsvis i Lyngheden; Galium verum. Luzula mul ti flor a . L. spicata. Juncus trifidus. Elyna Bellardi. Poa alpina. Festuca orina. Car ex rigida. C capillaris. G. silvestre. Equisetum arvense. Thymus Serpyllum. Alchemilla alpina. Euphrasia latifolia. Polygonum viviparum. Dryas octopetala. Potentilla verna. Sagina proeumbens. S. nodosa. Salix herbacea. Endvidere har jeg nogle Steder noteret: Gentiana campestris. Sedum annuum. Parnassia palustris. Fragaria vesca. Pinguicula vulgaris. Aira cæsfitosa o. fl. Meget hyppig forekommer i Krattene en Boletus sp. med brun- farvet Hat og brunskællet Stok. Den er ogsaa hyppig i Lyngheden udenfor Krattene. Epifytisk, især paa ældre Birkegrene voxe: Parmelia olivacea v. aspidota. Biatora Tornoensis. Lecanora varia f. symmicta. Pertusaria xanthostoma. Lecanora protuberans. Den førstnævnte er den hyppigste og forekommer i størst Mængde. Epifytiske Mosser ere meget sjældnere i Krattene. I Lava- marken ved Büöir voxede paa en gammel Eønnestamme: Radula complanata. Metzgeria furcata. Isothecium temiinerve. Dicranum scoparium. Jungermannia quinquedentata. Pterygynandrum filiforme. Krattenes Udbredelse. I Dalasyssel findes Krat flere Steder, paa Snæfellsnes derimod er Birkekrat meget sjældnere, og Vest for en Linje fra Stykkisholmur til det vestlige Büöahraun saa jeg intet- steds Krat. Paa denne Strækning træffes Birken kun sjældent og da meget lave, spredte Individer i Klipper eller Lynghede. Øst for 78 denne Linje paa Sydsiden af Fjeldkæden træffer man i Büöahraun og Eldborgarhraun lavt Krat (cfr. Lavaraariier S. 88). Paa Nord- siden af Fjeldkæden, paa den sydlige Side af Hvammsfjöröur findes Krat nogle Steder. Ved Saurar i Nærheden af Stykkisholmur saa jeg nogle Aase bevoxede med spredte Kratbuske af c. 2 — 5 P'ods Højde. Ved Breiöibölstaöur findes det største Krat paa Hvammsfjordeus Sydside. Det er lavt (c. 3 — 6 Fod), men strækker sig over et ikke saa lidet Omraade. Skøndt dette Krat har en nordlig Exposition, var det ikke almindeligt at træffe visne Grene. Omkring Bunden af Hvammsfjorden saa jeg intetsteds Krat, men adskillige Steder sørgelige Rester af før anselige Krat. Ved Fjordens Nordside findes paa Strækningen fra Skoravik til Klofningur Krat mange Steder. De største af disse ere allerede nævnte, nemlig Krattet ved Staöarfell og Ytrafell. Det sidst nævnte er det største Krat i det her skildrede Omraade, baade hvad Om- fang og Individstørrelse angaar. Det er før omtalt, at denne krat- rige Egn ligger i Læ for N.- og N. 0. -Vinden. Nord for Klofningur, paa Skarösströnd, findes kun Krat omkring Skarö, et Krat, som er sin undergang nær (de saakaldte Skögargötur), naar undtages Krattet paa Villingadalur, der voxer i en Li mod Syd. Dette Krat er tem- melig tæt, med som oftest nedliggende Grene. Buskene ere ikke saa høje som ved Ytrafell, men hvor Skovbunden er blottet, ses ikke Tegn til Ødelæggelse af Jordbunden. Krattenes tidligere Udbredelse. Før have Krattene været meget mere udbredte i disse Egne, ligesaavel som i andre Dele af Island. Beviser herfor haves dels i de mange Birkestammer, der tindes i Tørvedannelserne, dels i de gamle Sagaer. I Landnâma siges der, at Island har været skovbevoxet mellem „Fjeld og Fjære". Herved er der ikke sagt mere end, at det lavere Land, fra Kysten op til Fjeldene har været skovbevoxet. Disse Sagaens Ord maa ikke forstaas paa den Maade, at det lavere Land overalt har været skovbevoxet, idet ogsaa andre Vegetationer findes omtalte i Sagaerne, som f. Ex. Myrstrækninger i Laxdæla og 79 Egilssaga. Enge omtales andre Steder o. s. v. „Skovbevoxet mellem Fjeld og Fjære" bør efter min Mening forstaas saaledes: Lavlandets Lerbund var skovbevoxet. De højere Dele af Lavlandet vare saa- ledes dækkede af Skov, Mostrækninger, Aaser (Holt) og de nu- værende Grusflader have i den Tid for det meste været skovbevoxede. Det er sandsynligt, efter Sagaerne at dømme, at Birken før har naaet en mere anselig Størrelse end nu. Da det vilde blive alt for vidtløftigt her at gaa nærmere ind paa denne Sag, lader jeg mig nøje med at henvise til Sagaerne, og hvad det her skildrede Omraade angaar, navnlig til Laxdæla og Eyrbjggjasaga. Hvorfor ere Krattene gaaede saa stærkt tilbage? Hertil maa svares, at det er en ufornuftig Skovhugst, der bærer Skylden i Island som i saa mange andre Lande. At Birkekrattene i Island har været stærkt benyttede, er ganske naturligt, da Birken er den eneste Krat- (eller Skov-) dannende større Træplante, der findes. Allerede i Landnamstiden blev Skovene ryddede efter en større Maalestok, nogle Steder for at faa Plads til Gaardene; andre Steder maatte der banes Veje gennem Skovene. Birken blev ogsaa anvendt til Brændsel og Bygningstømmer, skøndt man da allerede hentede Bygningstømmer fra Norge. Fra Landnamstiden indtil Nutiden (i over 1000 Aar) har Birken saaledes været anvendt til Brændsel (deri indbefattet Trækul)^) og Bygningstømmer, og saaledes be- nyttes den endnu den Dag i Dag, dog ikke i saa stor Maalestok, som før, baade af den Grund, at Krattene ere blevne sjældnere, og at man nu mere benytter Tørv til Brændsel. Man hugger de større Krat, men river de mindre op ved Haandkraft, hvilket har mindre heldige Følger for Jordbunden. Nutildags benyttes Birk meget mindre til Bygninger end før. Nu bruges baade større og mindre Buske paa den Maade, at man deraf danner et Lag mellem Træ- værket og Jordtaget; man gør det i den Mening at beskytte Træet mod Forraadnelse , men da Birken ikke afbarkes, raadner den selv meget hurtig og skader vist snarere end at gavne. ^) Warming: Grønlands Vegetation p. 11; Øst-Isl. Veg. p. o2. 80 Skovhugstens Virkniog er mindre i Krat i Læ end i de ud- satte Krat. I Krat i Læ træffer man naturligvis store,, blottede Pladser, men her ses ikke eller dog sjældent Tegn paa Kratbundens Ødelæggelse. Paa disse aabne Pladser træffer man hyppig enten spredt hist og her eller mere tætvoxende, unge Birke-Individer. 1 de mere udsatte Krat træffer man derimod de blottede Pladser paa mere eller mindre fremskredet Ødelæggelsesstadium; vel træffes her ogsaa spredte Birke-Kimplanter, men deres Tal er forsvindende. Medens Krattet er tæt, finde de unge Planter Læ bagved de ældre Buske, men efter at Krattet er gennemkrydset af store, aabne Strækninger, formindskes dets lægivende Betydning meget og forsvinder helt mange Steder. En Følge heraf er ogsaa den, at Snedækket om Vinteren bliver mindre stabilt, idet Stormene kunne virke med sin fulde Kraft paa de aabne Pladser; derved maa aabenbart de Buske, der afgrænse disse, ofte udækkede være udsat for Stormens Udtørring. Disse Buske blive saaledes nogenlunde ligestillede med Krattets Ydergrænser. Naar man nu bliver ved med at lave flere aabne Pladser, og de unge Birke-Individer saaledes blottede for Lægivere enten friste en kummerlig Tilværelse eller dø, bliver Følgen, at Krattet efter kortere eller længere Tid helt ødelægges. Hvis Krat, som ligge i Læ, men ere blevne næsten helt ødelagte ved Skov- hugst og Faaregræsning, blive fredede, kunne de voxe op igen. I den Retning peger ialtfald det Forsøg, Præsten i Hvammur, Kjartan Helgason, har gjort. Han har nemlig fredet de ubetydelige Birkerester, som der fandtes, baade for Skovhugst og Faaregræsning, og Birken er nu i synlig Tiltagen. Af det fremhævede kan det let indses, at det, som i- væsentligst Grad har ødelagt Krattene, er Skovhugst i Forbindelse med udsat Beliggenhed. Faaregræsning i Vintertiden kan ogsaa nævnes i denne Sammenhæng, skøndt dens Virkning hovedsagelig er, at Krattene blive forkrøblede. Lokalt ødelægges Krat ogsaa af Stenraset. Hvad Krattets og Kratbundens Ødelæggelse forøvrigt angaar, henviser jeg til mine Studier over Øst-Islands Vegetation (Bot. Tidsskr. 20. B. p. 32—35). 81 Lavamarkerne ^). Paa Snæfellsnes findes der udstrakte Lavamarker, især paa Fjeldkædens sydlige Side og Vest for Snæfellsjøkul, paa Fjeldkædens nordlige Side ere de derimod meget mindre udbredte. Hvad deres Alder angaar, kan der ikke siges stort mere end, at de ere alle postglaciale, og at det er sandsynligt, at de ere dannede, førend Island blev bebygget, da der ikke findes paalidelige, historiske Data for, at Udbrud have fundet Sted i disse Egne i Islands historiske Tid '^). Efter Oveifladens Beskaffenhed inddeler Thoroddsen Lava- markerne i 2 Grupper ^) : Blokklava (Apalhraun) og Banklava [v. Plade- lava] (Helluhraun). Bloklavaens Overflade er størknet meget hurtig, ved Lavastrømmens Bevægelse er den gaaet i Stykker igen, Smaa- stykkerne have presset sig imellem og over hverandre, ere smeltede og størknede gentagne Gange. Hvad Overflade-Formen angaar, kunne disse Lavamarker sammenlignes med det oprørte Hav ^). Af de Lavamarker, jeg kommer til at omtale , høre hertil Berserkjahraun og Eldborgarhraun. Af Banklavaen vil jeg her kun omtale den Varietet, som Thor- oddsen kalder søndersprukken Banklava. Nathorst siger herom (I.e. S. 163): „Hos söndersprucken banklava har den ursprungligen jemna ytan vid afkylningen sjunkit ned och har dervid sönderbrutits i en mängd stycken, så att ytan foreter små kullar, ryggar och kraterformiga fördjupniugar". I disse Fordybninger, som Thoroddsen (1. c. S. 51) kalder kedelformede Fordybninger, findes en efter islandske Forhold meget frodig Vegetation. Disse Lavamarker have derfor langt frodigere Plantevæxt end Blokklavaen , ialtfald paa Snæfellsnes. Büöahraun og Neshraun, som senere ville blive omtalte, bestaa M Da det er af Interesse at skildre Lavamarkerne udførlig, idet deres Vegetation baade er li V. uliginosum som Hedens Karakterplauter. Arctostaphylus er ofte paa højere lig- gende Steder, pletvis udbredt, en væsentlig Bestanddel af Heden. CaJlunaen traf jeg kun i Eldborgarhraun , hvor den spillede en væsentlig Kolle. Salix herhacea forekommer sjældent saa rigelig, at den kan regnes blandt Hedens Karakterplanter. Spredtvoxende i Lyngheden forekom følgende Planter, ordnede efter Hyppighed: A. Hyppig forekommende. Aira flexuosa. Antoxanthum odoratum. Juncus trifidus. TliaUctrnm alpinum. Polygonum vivipariim. Alchemilla alpina. Galium verum. Thymus Serpyllum var. Galium silvestre. Pyrola minor. Ranunculus acer. Salix herhacea. B. Mindre hyppige. Potentilla verna. Hieracium prenanthoides. Lycopodium Selago. Agrostis canina. Gnaphalium silvaticum. Veronica alpina. V. officinalis. Corex rigida. Erigeron neglectus. Luzula spicata. Veronica saxatilis. Coeloglossum viride. Luzula midtiflora. Rubus saxatilis. Hieracium silvaticum. Leontodon autumnale. Taraxacum vulgare. Alchemilla vulgaris. Oxyria digyna. Pinguicula vulgaris. Betula nana. Bartsia alpina. Cardamine j)ratensis. As2ndium Dryopteris. Rumex Acetosa. Habenaria albida Som Undervegetation findes vistnok overalt et Mosdække, der hovedsagelig er dannet af Grimmia hypnoides. Andre Mosarter kunne ogsaa forekomme rigelig f. Ex. Hypnum plumosum. Som man kunde vente, ere Vegetations-Formerne i Lavamarkerne ikke skarpt afgrænsede fra hinanden, men forbundne ved Overgangs- Former af meget forskelligt og varierende udseende. At der er Overgange mellem Lyngheden og Grimmiaheden er allerede omtalt; endnu mere iøjnefaldende ere Overgangsformerne mellem Lyngheden og Urtemarken. Her danner Vegetationen som oftest flere Etager; de nedre Etager dannes af Lyngplanter, den øverste i Reglen af høje frodig voxende Urter. Som oftest ere Urte-Arterne faa, men Rigdommen af Individer er forbausende. For at belyse dette nær- mere vil jeg anføre som Exempel en af de mere typiske Overgangs- former. Den saa saaledes ud: 1. Etage. Mosser som Undervegetation. 2. — Empetrum nigrum. 3. — Vaccinium uliginosum = V. Myrtillus = Ruhus. 4. — Hieracium prenanthoides = Aira flexuosa > Ranunculus acer. Den 4. Etage gav Vegetationen dens Præg. Indblandede fandtes 16 Arter af de som spredtvoxende anførte Urter, hvoraf de fleste tilhørte den 4. Etage. Rrat. Af de Lavamarker, jeg saa, ere Eldborgarhraun og Büöahraun de eneste, som indeholde Krat. Eldborgarhraun er meget rigere paa Krat end Büöahraun. Folk fortæller, at Krattet før har været meget mere udbredt, og ved første Blik ser man ogsaa, at det er i stærk Tilbagegang, idet man mange Steder ser raadnende Birkerødder og Rester af Stammer stikke frem. Det er her som overalt i Island hovedsagelig Skov- hugsten, der har ødelagt Krattet. De spredte Buske af c. 1 M. Højde (de højeste indtil 2 M.) forekomme fortrinsvis i de lavere Partier af den uregelmæssige Bloklava, Foruden Betula odorata forekom Soy^bus Aucuparia sparsomt og Salix phylicifolia hist og her i Smaabuske. Büöahraun. Her forekommer Krattet ogsaa i de lavere Partier af Lavamarken, men fortrinsvis i de mindre dybe, større, skaalformede Fordybninger. Meget ofte træffer man her et ring- formet Bælte af Betida odorata i de Spalter, der begrænse For- dybningen, hvorimod dennes Midtparti, der bestaar af den indstyrtede 89 Lavaskorpe, er dækket af Grimmiahedeu. Undertiden saa jeg- et Lyngbælte indenfor Betulabæltet. Paa de lavere, uragtige Partier findes lave, indtil I M. høje, spredte Birkebuske i Lyngheden; meget ofte var jeg i Tvivl om, hvorvidt jeg skulde opfatte denne Vegeta- tion som lavt , yderst aabent Krat med Lyngheden som Under- vegetation, eller som Lynghede med indblandede, spredtvoxende, lave Birkebuske. I de dybere Spalter træffes af og til enkelte Birke, som naa en større Højde; Spaltens Dybde bestemmer Højden; de højeste, jeg saa, var 2 — 3 M. I saadanne Spalter traf jeg fiere Steder Sorbus Aucuparia af lignende Højde, den virkelige Længde var som oftest betydelig større. Et Individ , hvis lodrette Højde var 276 cm., var 376 cm. lang. Undertiden bliver den virkelige Længde 2 — 3 Gange saa stor som den lodrette Højde, idet Buskene ikke voxe lige opad, men dreje sig skraat efter Spaltens Længde- retning eller bugte sig fra den ene Væg til den anden. Naar Birken og Rønnen er voxet op i Højde med Spaltens \ægge, synes de ikke at naa videre, kun de yngste Grene hæves lidt over Spalte- væggen. At de største Buske netop findes i de dybere Spalter, er vistnok hovedsagelig af den Grund, at Spaltens Yægge ere fortrin- lige Lægivere. Urtemarken. Urtevegetationen forekommer i Spalterne, som begrænse de indstyrtede Partier, og i de mindre Fordybninger, og optræder derfor fortrinsvis paa Banklavaen og navnlig paa Büöa- hraun. I denne Vegetation spille Bregnerne den væsentligste Eolle navnlig i Spalterne. Man finder saaledes i Buöahraun overalt Spalternes Bund dækket af frodig Bregnevegetation, ofte af 1 M. Højde, med yderst faa Urter indblandede. De Bregnearter, der spille størst Rolle, ere: Aspidium Filix mas. \ Athyrium Filix femina. A. spinulostim v. dilatatum. I Indblandede hist og her forekomme: Aspidmm dryopferis. i Cystopteris fragilis. A. Phegopteris. i 90 Overalt i Büöahraun, meu sjældnere i Nesliraun voxede i Bregnebunden : Paris quadrifolia. | Listeret cor data, den førstnævnte tilhører i denne Egn udelukkende Lavamarkernes Bregnevegetation, den sidste træffes derimod hyppigere i Lyngheden, hvor den som oftest forekommer i mindre Exemplarer. Spaltevæggenes øverste Del er undertiden graagrøn af Lichener {Rhizocarpon geographicum, Lecanora- og Lecldea-k\iQx). I Smaa- spalter og Smaahuller i Væggen findes ofte flere højere Planter f. Ex. Thymus, Empetrum, Loiseleuria, Pinguicula, Trisetum, Wood- sia , Leontodon , Alchemilla alpina , Galium silvestre o. fl. Ofte hænger Grimmiamaatten ud over Spalteranden. I disse hængende Maatter voxe ofte kraftige Exeraplarer af forskellige Planter, der som oftest voxe skraat nedad (mod Læet?), dog især Thymus og Empetrum. Den sidste voxede ofte først i Retning nedad, men de yngre Skud bøjedes igen bueformigt opad, men holdt sig dog altid nedenfor Spalteranden. Urte-Hulerne. Med Urte-Huler mener jeg blæreformede For- dybninger, hvis Loft enten helt eller delvis er styrtet ind. Af det indstyrtede Materiale dannes en svag Forhøjning i Hulens Midtparti. Disse Huler ere af forskellig Størrelse; deres Dybde er c. 2 M. til c. 5( — 6) M., hyppigst lidt over 2 M. Deres Tvermaal svarer om- trent til Dybden. I Hulens Bund , især langs Væggene , er Lyset svagere end udenfor. I disse Huler forekommer der en frodig Urte- vegetation. I mange af dem spiller Bregnevegetationen Hovedrollen, den er her ganske af samme Udseende som i Spalterne, dog findes der flere indblandede Urter; nogle Steder ere dog Bregnerne af underordnet Betydning, og Vegetationen faar sit Præg af andre Urter. De liy])i)igste Urter foruden de allerede nævnte ere: Ranunculus acer, Rumex Acetosa (med Bladlængde fra 6 — 17 cm. og Bladbredde fra 4 — 6 cm.), Milium cffusum, Spiræa Ulmaria, Aira cæspitosa, der alle naa en Højde af over 1 M., Rubus saxatilis med 2 M. lange krybende Skud; Oxyiia diyyna 91 forekommer sjældnere, men som de andre i usædvanlig store Exem- plarer. I Eeglen findes kun faa Arter i hver Hule, men Individ- rigdommen er betydelig. Den her skildrede Vegetation findes ude- lukkende paa det svagt forhøjede Midterparti i Hulens Bund. Fra hvilken Side Vinden end kommer, er der altid Vindstille nede i disse Huler; de ere et Slags Vindstillerum , og deri maa man vistnok søge Hovedgrunden til Vegetationens Frodighed. Hvad Planternes Højdevæxt angaar, maa den vistnok, ialtfald i de mere svagt belyste Huler, sættes i Forbindelse med det svage Lys, saa- ledes at den fremmes ved , at Planterne strække sig mod Lyset, Med Hensyn til Frodigheden skal endvidere fremhæves, at Hulerne ere utilgængelige for Faarene. Hvad Spalterne angaar, maa man ogsaa der anse Læet for Hovedgrunden til den frodige Vegetation. I de skaalformede Fordybninger optræder Urtevegetationen som oftest blandet med Lynghedens Planter eller som Blandings -Form af Græsmark og Urtemark, Græsmark. I de skaalformede Fordybninger træffer man nogle Steder i Büöahraun en frodig Graminevegetation , hvor følgende Gramineer spille Hovedrollen: Aira cæspitosa (hyppigst). 1 Agrostis vulgaris. Festuca rubra. I Aira flexuosa. Indblandede forekom; Ranunculus acer. Taraxacum vulgare. Leontodon autumnale. Galium verum. Luzula multiflora. L. spicata. Rubus saxatilis. Cardamine pratensis. Oxyria digyna. Polygonum viviparum. Thalictrum alpinum. Alchemilla vulgaris. Foa nemoralis. Galium silvestre. J uncus tri fidus. Alchemilla alpina. Poa alpina. Myosotis arvensis. Yderligere ere nogle Arter blevne noterede enkelte Gange, som jeg undlader at nævne. Gennem varierede Overgangsformer er Græsvegetationen knyttet baade til Lyngvegetationen og Urtemarken. 92 Fra Lavamarkerne paa Eeykjaiies skildrer Ostenfeld (1. c. p. 247 ff.) en lignende Græsvegetation, som dog tildels er sammen- sat af andre Arter. Mosspalter. Der findes mange Spalter, især de dybere, som ikke optages af den for Spalterne karakteristiske Vegetation, Bregne vegetationen. I Bunden af disse Spalter traf jeg fiere Steder karakteristiske Mospuder, der forekom mere eller mindre tætstillede uden dog at danne Eække. Disse Puder vare hovedsagelig dan- nede af: Hylocomiuni lorewni. I Dicranum molle. H. proliferum. I D. majus. Indblandede i Puderne vare: Polytrichum alpinum. Hylocomium parietinum. Amhlystegium uncinatum. Ptilidium ciliare. Odontoschisma denudatum. Stereodon callichrous. Grimmia Jiypnoides. Allernederst i de dybere Spalter forekom: Hypnum plumosum. I Hylocomium squarrosum. Astrophyllum cuspidatum. Amhlystegium uncinatum. Pohlia cruda. \ Bryum himum. I en saadan Spalte traf jeg paa et enkelt Sted det for Fjeld- marken karakteristiske Anthelietum svagt udviklet med Cesia con- cimiata indblandet. Grottevegetationen. I de mørkere Grotter traf jeg ingen Vege- tation , naar undtages det svagt belyste Parti i selve Aabniugens umiddelbare Nærhed. I de lysere Grotter, det er Grotter, som over- alt ere svagt belyste, findes der rigere Vegetation. Denne bestaar hovedsagelig af Mosser og Alger {Trentepohlia aur-ea), desuden har jeg paa et enkelt Sted truffet Lepraria latebrarum i Mængde. Af Mosser spille størst Rolle; Astrophyllum punctatum. Hypnum Stockesii. Amhlystegium Sprucei. Lejeunea cavi folia. Frullania iamarisei. Amhlystegium radicale. 93 Indblandet mellem disse forekom: Fissidens taxifolius. Metzgeria furcata. Jungermannia Miilleri. TJlota maritima. Isopterygium nifidum. Pohlia cruda. Astrophyllum hornum. Trentepohlia aurea er almindelig udbredt i Lavamarkernes svagt belyste Grotter; den voxede her overalt i de sraaa Lavahuller, og ofte var den Grotternes eneste Plante. Lepraria latehrarum dannede paa Vestmannaeyjar paa Loftet af en Grotte en sammenhængende Hinde , der flere Steder dannede Udposninger og løsnedes meget let fra Klippen. I en nylig opdaget Lavagrotte paa Vestmannaeyjar, Agöahraunshellir, hvor Lyset trængte ind gennem en smal Aabning fra oven, fandtes kun Mosvegetation, som optraadte med størst Frodighed, hvor Lyset var kraftigst, og aftog hurtig med Lysstyrken, i det svageste Lys yderst i Lyskeglen var den helt forsvunden. I Grotterne træffes af og til lignende Mospuder som i Mos- spalterne. Skyggeformel'. I de dybere Spalter optræde Skyggeformer af forskellige Planter. Jeg traf saaledes Rhodiola rosea i saadanne Spalter med fjerntstaaeude Blade og af svagere Bygning end sæd- vanlig. Veronica alpina optraadte her mere spinkel end ellers med den nederste Tredjedel af Stænglen bladet og fjerntblomstret Klase. Arabis peiræa havde mindre tæt stillede Eosetblade end paa aabne Steder og var højere og mindre kraftig. Sedum villosum forekommer med meget længere Internodier, større og mindre succulente Blade; den bliver her over dobbelt saa lang som paa aabne Steder, men er ikke kraftig nok til at holde sig oprejst. Juniperus og Lycopodium Selago forekomme i Spalterne med mere udstaaende Blade end paa aabne Steder, dog ere de yngre Blade altid mere tæt trykte til Stænglen end de ældre, der ofte træffes vandret udstaaende ^). Paa aabne og især udsatte Steder Se ogsaa, hvad N. Hartz skriver om Juniperus i Botanisk Rejseberet- uing fra Vest-Grønland S. 23. Meddel, om Grøul. XV. Kbhvn. 1894. 94 ere de yngre Blade ogsaa mere tæt trykte til Stænglen end de ældre Blade og i sin Helhed ere Bladene her tættere trykte til Stænglen end paa Læplanterne. Det gælder ogsaa de andre Lyco- podiuin-kxiQT (dog især L. annotinuvi), at Læplanterne har mere udstaaende Blade. Denne Forskel i Bladretningen hos Læplanter og udsatte Planter maa staa i Forbindelse med Fordampningen. I Læ, hvor Fordampningen er svagere, ere Bladene mere udstaaende, paa udsatte Steder derimod, hvor Fordampningen er større, ere Bladene mere tiltrykte. Jeg synes derfor, at der er Grund til at antage, at de tiltrykte Blade nedstemme Fordampningen, hvilket ogsaa, skøndt med Tvivl, er fremhævet af Warming (Grønlands Vegetation S. 115). Ved denne Skildring af Vegetationen i Lavamarkerne er der, som fremhævet, hovedsagelig taget Hensyn til Büöahraun, da jeg har studeret det grundigst. Alle de omtalte Vegetationsformer vil ikke træffes i hver af de andre Lavamarker. Den skildrede Urte- vegetation og Græsmarken tilhører Banklavamarkerne (o: Büöahraun og Neshraun) og findes ikke i Blokklavamarkerne (Eldborgarhraun, Berserkjahraun). Krat findes kun i Büöahraun og Eldborgarhraun. De andre Vegetationsformer vil findes i alle de nævnte Lavamarker skøndt af varierende Sammensætning og Udseende. Artsrigdommen er betydelig, især i Büöahraun, der af de her omtalte Lavamarker utvivlsomt har den frodigste Vegetation og for- modentlig er den planterigeste Lavamark i Island. I det vestlige Island er den almindelig kendt paa Grund af sin frodige Urte- vegetation. I Büöahraun noterede jeg c. 150 Arter Karkryptogamer og Fanerogamer, i Berserkjahraun derimod ikke mere end c. 50 Arter; denne Lavamark er ogsaa ubetinget den artsfattigste af de nævnte Lavamarker. Af Lichener forekommer der ikke ret mange Arter, jeg har saaledes i Lavamarkerne kun samlet c. 20 Arter; af Mosser har jeg der samlet c. 50 Arter. 95 Arter, som jeg i denne Egn kun fandt i Lavamarkerne og saaledes maa anses for ejendommelige for disse, ere: Aspidmm filix mas. I Paris quadrifolia. A. spinulosum subsp. dilatatum. I Milium effusum. Fortrinsvis voxende i Lavamarkerne, men ogsaa forekommende i Urer og andre Steder, ere: Aspidium filix femina. I Cystopteris fragilis. A. PJiegopteris. I Det skal ogsaa fremhæves, at udenfor Lavamarkerne fandt jeg ikke i Lavlandet Alector ia ochroleuca v. cincinnata og Anthelia nivalis, der, som før skildret, tilhøre Fjeldmarken. Adskillige Li- planter, som Veronica alpiria o. fl. , traf jeg heller ikke paa Lav- landet udenfor Lavamarkerne. At disse Arter træffes i Lavlandets Lavamarker, forklares maaske rigtigst ved Mangelen paa Konkur- renter. Da de her omtalte Lavamarker alle ere gamle, kan man ikke i dem tydelig se Vegetationens første Udviklingsstadier indtil Grimmiaheden er dannet, dog giver Vegetationen paa Klipperne, i Mosspalterne og Grotterne Fingerpeg i den Ketning. Den Vegeta- tion, som Grønlund skildrer fra den c. 150 Aar gamle Lavamark ved M;fvatn, har stor Lighed med den Vegetation, som jeg her har skildret paa Klipper og i Mosspalter, dog ere Arterne tildels andre ; den ellers saa almindelige Grimmiahede fandtes der ikke. Grimmia hypnoides forekom kun i Puder i Fordybninger i Stenene. Saa meget tør man antage for sikkert, at Lavamarkernes Vege- tation begynder med Alger, Lichener og Mosser; om de komme samtidig eller den ene før den anden, ved man ikke, men der er næppe Grund til at antage andet, end at de komme omtrent sam- tidig; Alger og Lichener kunne jo udmærket godt trives paa nøgne Klipper; af Mosser er der ogsaa nogle, som kunne voxe paa nøgen Klippe, som f. Ex. Andreæa-Å.\iQx og vistnok ogsaa flere Grimmia- Arter. 96 En ny Lavastrøm er i Begyndelsen en fuldstændig Ørken, deus Overflade er i høj Grad ujævn , dels findes der dybe Kløfter i Mængde, dels større eller mindre Indsænkninger; selve Klippernes Overflade er desuden meget ofte grubet, som før er fremhævet. Fra det omliggende Land maa Planterne føres ind over denne Ørken, hvorved Yinden utvivlsomt spiller den største Rolle; Overførelse af Frø ved Fugle er ikke udelukket, men sandsynligvis næppe af stor Betydning. Vinden fører ogsaa Støv, mere eller mindre efter Om- givelsernes Natur, ind over Lavamarken, dette Støv aflejres i Sænk- ninger, Kløfter og Gruber, hvor det bliver Begyndelsen til en Jord- bundsdannelse. Da Sporer og Frø ogsaa føres med Vinden, aflejres de paa samme Maade som Støvet og sammen med det, hvorved Spiringen begunstiges, idet Støvet bidrager til at holde paa Fugtig- heden og yder Næringsstoffer. Tidlige Udviklingsstadier vil sand- synligvis se saadan ud, at de mere fremragende Partier af Klipperne optages af Skorpelichener, medens der i Gruber paa Klipperne og i Spalterne findes Mospuder hist og her. Mospuderne tiltage med Tiden og danne tilsidst Grimmiaheden, der beklæder store Partier af Lavamarkerne eller næsten helt dækker dem. Grimmiahedens store Betydning for Lavamarkerne er, at den danner Jordbund for de højere Planter at voxe i og holder paa Fugtigheden, idet Vandet jo meget hurtigere forsvinder fra Klippefladen end fra Mosdækket. Med Tiden indfinde sig forskellige højere Planter i Mosdækket og efterhaanden faa de Overhaand over Grimmiaheden og andre Sam- fund uddifferentieres gennem varierende Overgangsformer. Ud- viklingen gaar i Lavlandet hyppig i den Eetning, at Grimmiaheden forandres til Lynghede og Slutningsvegetationen bliver Birkekrat. Paa visse gunstigt liggende Steder, mange af de skaalformede For- dybninger i den nævnte Banklava, er Udviklingsgangen en anden, idet der fra Grimmiaheden gennem forskellige Overgangsformer (undertiden Urtemark) uddifferentieres en Slutningsvegetation, som er Græsmark. At Græsmark fremkommer paa saadanne Steder, maa, som Ostenfeld har fremhævet (1. c. p. 252), skyldes de gunstigere Jordbunds- og Vandforsyningsforhold. 97 Da de her skildrede Lavamarker alle ligge i Lavlandet tæt ved Gaardene , mærkes flere Steder tydelig Følgerne af Menneskets Indgriben i den naturlige Udviklingsgang; navnlig er det Krattet og Lyngheden det gaar ud over. Birken hugges, og Lyngen rives op, hvorved ofte selve Griramiadækket forstyrres og ødelægges, og Klipperne blottes. I Lavamarkerne paa det yderste Snæfellsnes, Vest for Jøkelen, ser man flere Steder Exempler paa en saadan Ødelæggelse omkring Gaardene, men ingensteds saa tydelig som ved Gaarden Øndveroarnes. Hvad forøvrigt Vegetationens Udvikling i Lavamarkerne angaar, skal fremhæves, at Højden over Havet har den største Betydning. I en Lavamark højt til Fjelds vil antagelig Slutnings -Vegetationen blive Grimmiahede med spredte Fjeldmarksplanter, saa længe de klimatiske Forhold ere de samme. I Lavlandet derimod vil den før skildrede Udvikling finde Sted, men hvor hurtig den gaar for sig, kommer an paa det omgivende Lands Beskaffenhed. Ere Om- givelserne saadanne, at der ved Vinden føres Sand, Muld, udtørret Ler o. 1. rigelig ind over Lavamarken, vil dens Overflade hurtig udjevnes, og Jordbund dannes. Er endvidere det omgivende Land planterigt, vil der være Mulighed for, at en Mængde Frø og Sporer føres ind over Lavamarken, og da vil Vegetationen udvikles hurtig. Naar Lavamarken grænser til Havet, som f. Ex. Büöahraun, føres det opskyllede Sand ind over den og udfylder Kløfter og Sænkninger nærmest Kysten, hvor der saa optræder sædvanlig Sandvegetation. Her har Grimmiaheden været overflødig som Banebryder for de højere Planter, idet Sandet har paataget sig dens Rolle. Vidensk. Meddel, fra den naturh. Foren. 1900. 99 Lagoa Santa Egnens Slanger. Et Bidrag til det indre Brasiliens Herpetologi. (With description of three new species.) Af Adolf Severin Jensen, (Forelagt i Mødet den 10de December 1899.) Som et Tillæg til Prof. E. Warming's Afhandling om Lagoa Santa's Vegetation^) findes en Fortegnelse over denne Egns Hvirveldyr, „meddelt af Universitetets zoologiske Museums første Afdeling". Om Slangerne oplyses (1. c. p. 444), at de ere opførte efter Museets (haandskrevne) Kataloger, og at Artsbestemmelserne — med enkelte Undtagelser — skyldes Eeinhardt. Naar jeg nu finder mig foranlediget til at fremkomme med en ny Fortegnelse, er Grunden den, at nævnte Liste har vist sig kun at omfatte en mindre Part af Lagoa Santa Egnens Ophidier. For et Par Aar siden paalagde Prof. Lutken mig dels at revidere den opstillede Slange Samling, dels at gennemgaa det i Magasinerne anbragte, ikke katalogiserede og for en stor Del ubestemte Materiale. Dette sidste viste sig over al Forventning righoldigt og indeholdt ogsaa en stor Mængde Slanger fra Lagoa Santa, saa at det sande Antal Arter bliver tre Gange saa stort som opgivet-), nemlig 33 — et for en saa lille Plet Jord virkelig imponerende TaP). ' ) D. Kgl. Danske Vidensk. Selsk. Skr. , 6. E. , uaturvideusk. og math. Afd. VI. 3. 1892. ') Det er maaske ikke unødvendigt at bemærke, at Listen over de øvrige Hvirveldyr ikke kan vente nogen Forøgelse, da for deres Vedkom- mende Museets hele Materiale var gennemgaaet , inden Fortegnelsen offenliggjordes. ^) I hele Evropa tindes ca. 20 Arter. 7* 100 Ved Affattelsen af nærværende Liste har jeg som Kegel ind- skrænket mig til at opføre Arten, hvilket er forsvarligt., da det for største Delen handler om velkendte Former. Jeg har dog anset det for heldigt at tilføje Antallet af Skælrækker (Sq.), Bugskinner (V.) og Haleskæl (Se), samt hvorvidt Gatskællet (A.) er delt (1/1) eller udelt (1), da mine Bestemmelser i Almindelighed kunne kon- trolleres ad den Vej. Naar mine Angivelser undertiden overskride de hidtil kendte Grænser for Variationen, maa man tage i Betragt- ning, at jeg af enkelte Arter har haft et forholdsvis stort Antal Eksemplarer til Undersøgelse. Dernæst har jeg for hver enkelt Art angivet Maksimumsstørrelsen , da de foreliggende Individer undertiden naa en ukendt Længde. Endelig har jeg anført Eksem- plarernes Antal, thi derigennem opnaar man et ganske paalideligt Skøn over vedkommende Arts større eller mindre Hyppighed. I Henseende til den systematiske Gruppering har jeg fulgt G. A. Boulenger, hvis Arhejde: Catalogue of the Snakes in the British Museum, vol. I— III (1893—96) for lange Tider vil staa som det Hovedværk, hvortil enhver Afhandling af Beskaffenhed som den foreliggende maa henvise. Var Arten alt optagen i den tidligere Liste over Lagoa Santa Egnens Hvirveldyr, har jeg tilføjet vedkommende Navn med vedhængt Forkortelse : L. S. H. Lagoa Santa er eu lille Landsby, der ligger i den brasi- lianske Stat Minas geraës under 19° 40' S. B., altsaa godt 3 Breddegrader nordligere end Rio de Janeiro og K t. V. for denne By. Højden over Havet er ca. 835 Metre (Warming 1. c). Af andre Lokaliteter har jeg kun medtaget saadanne, der ligge i Lagoa Santa's nærmere Omegn, og de ere i)aa hvert Sted nævnte sær- skilt. Materialet tæller 13G Eksemplarer. Nogle faa ere hjemsendte af P. W. Lund; Resten er indsamlet af afd. Prof. J. T. Rein- 101 hårdt under hans Ophold i Lagoa Santa 1854 — 5G og af Prof. E. "Warming, der opholdt sig samme Sted 1863 — 66. Af de 33 Arter er Hovedparten, nemlig 26, kendt fra Brasi- liens Kystland eller tillige fra en større eller mindre Del af tropisk Amerika Øst for Andes. 3 Arter vare hidtil kun kendte fra Egne, der i Forhold til Lagoa Santa ligge meget langt mod Vest. Af disse Arter har Boa imperator Krav paa særlig Interesse. Syd- Amerika bebos af 3 5oa-Former: Boa constrictor h . med østlig Udbredelse (Venezuela til Buenos Aires), Boa imperator Daud., hvis hidtil kendte Omraade falder mod Vest (Columbia til Peru) , og Boa occidentalis Philippi med sydlig Udbredelse (indre Argentina). Campos Landets Boa er nu ikke, som man kunde vente, Boa constrictor, men B. imperator, hvis Udbredniugsomraade herved modtager en mægtig Forskydning i østlig Ketning og kommer til at tangere Boa constrictoi^'s. De andre „vestlige" Arter ere Liophis /raseri, der hidtil kun kendtes fra det vestlige Ecuador, og Liophis taeniurus, der anføres fra det sydvestlige Columbia^), Ecuador og Peru. Med Hensyn til disse vestlige Elementer maa bemærkes, at de ere sjældne omkring Lagoa Santa, siden de kun foreligge i eet, højst to Eksemplarer; dette tyder paa, at de her have naaet den omtrentlige Grænse for deres Udbredelse mod Øst. Tilbage blive 4 Arter, der kun kendes fra Lagoa Santa Egnen, nemlig den af Reinhardt opstillede Apostolepis assimilis^) og 3 i denne Fortegnelse som ny beskrevne Arter : Rhadinaea lineafa, Oxyrhopus undidatus og Philodryas campicola. Disse Arter fore- komme næppe i Brasiliens Kystland, hvis Hvirveldyr-Fauna hører til de bedst udforskede indenfor den tropiske Zone. og ville maaske vise sig at være en Forøgelse af det vestlige Element i Lagoa Boettger: Katalog d. Reptilien-Sammlung d. Senckenb. Nat. Gesellsch., 1898, p. 6L I det Senckenb. Nat. Selskabs Museum findes dog 3 Eks. fra «Central- Brasilien» ; jfr. Boettger I.e. p. 111. 102 Santa Eguens Fauna. De foreligge ligeledes kun i eet eller højst to Eksemplarer. Boidae. 1. Boa imperafor Daud. Beul enger, Catal. I, p. 119. Sq. 77; V. 231; A. 1; Sc. 46. Totallængdo 1100 Mm.; Halens Længde 100 Mm. 1 Eksemplar. Der er 15 Skæl omkring Øjet og 19 Skæl imellem de to øjne; Antallet at supralabialia er 21 & 23. Kroppen har 22 Tværbaand, Halen 4; den mørke Tegning paa Hovedet har tydelig Form af et Kors. Colubridae. Aglypha. 2. Helicops modestiis Gthr. Boulenger, Catal. I, p. 277. Helicops as similis Khdt. L. S. H. Sq. 19; V. 119—126; A. 1/1; Sc. -51—69. Totallæiigde 510 Mm.; Halens Længde 110 Mm. 7 Eksemplarer, hvoraf 4 ere Originaler til Reinhardt's H. asshnilis (Vidensk. Medd. Naturh. Foren. 1866, p. 156). 3. Drymohius hifossatus Raddi. Boulenger, Catal. II, p. 10. Sq. 15; V. 175—176; A. 1/1; Sc. 98—105. Totallængde 1890 Mm.; Halens Længde 510 Mm. 2 Eksemplarer. 4. Spilotes pullatus L. Boule uger, Catal. II, p. 23. Spilotes pullatus (L.). L. S. H. 103 Sq. IG; V. 216—218; A. 1; Sc. 108—112. Totallængde 1800 Mm.; Halens Længde 450 Mm. 3 Eksemplarer. 5. Herpetodryas sexcarinatus Wagl. Boule uger, Catal. II, p. 72. Herpetodryas sexcarinatus Wglr. L. S. H. Sq. 12; Y. 144— 152; A. 1/1: Se. 107—123. Totallæugde 980 Mm.; Halens Længde 330 Mm. 12 Eksemplarer, der alle tilhøre den ensformig farvede Varietet. 6. Herpetodryas carinatus L. Boulenger, Catal. II, p. 73. Sq. 12; V. 151— 160; A. 1/1 (1); Se. 135— 145. Totallængde 2065 Mm. (Halen brudt). 8 Eksemplarer, hvoraf de 6 paa den forreste Del af Kroppen have en Ijs Rygstribe , paa hver Side begræuset af et sort Baand (var. bicarinata Wied), medens de 2 mangle denne Tegning. Kombinationen l + l temporalia er lige saa hyppig som 1-1-2, men alle Eksemplarer have 3 labialia stødende op til Øjet. Udelt anale forekommer kun hos et Eksemplar. 7. Liophis taeniurus Tschudi. Boulenger, Catal. II, p. 130. Sq. 17; V. 152— 155; A. 1/1 ; Se. 53. Totallængde 220 Mm.; Halens Længde 40 Mm. 2 Eksemplarer. 8. Liophis fraseri Blgr. Boulenger, Catal. IL p. 131. 2 Eksemplarer. a. ?. Sq.l7; V. 154; A. 1/1; Se. 83. Totallængde 620 Mm.; Halens Læn^rde 155 Mm. 104 b. S. Sq. 17 ; V. 156 ; A. 1/1 ; Sc. 85. Totallængde 490 Mm.; Halens Længde 140 Mm. 9. Liophis almadensis Wagl. Boulenger, Catal. II, p. 134. Sq. 19; V. 151—163; A. 1/1; Se. 63—67. Totallængde 460 Mm.; Halens Længde 100 Mm. 4 Eksemplarer. 10. Liophis ty2)hlus L. Boulenger, Catal. II, p. 136. Sq. 19; V. 156—167; A. 1/1; Se. 51—59. Totallængde 745 Mm.; Halens Længde 130 Mm. 12 Eksemplarer. Desuden 1 Eks. fra Taboleiro grande. 11. Xeyiodon neuiviedii Gthr. Boulenger, Catal. II, p. 148. Sq. 21; V. 167; A. 1/1; Se. 52. Totallængde 395 Mm.; Halens Længde 55 Mm. 1 Eksemplar. 12. Xenodon merremii Wagl. Boulenger, Catal. II, p. 150. Xenodon rhahdocephalus (Wied). L. S. H. Sq. 19; V. 148— 163; A. 1/1 (1); Se. 39— 51. Totallængde 1215 xMm.; Halens Længde 150 Mm. 21 Eksemplarer. 13. Aporophis lineatiis L. Boulenger, Catal. II, p. 158. Sq. 19; V. 166— 169; A. 1/1 ; Se. 87. Totallængde 680 Mm. (Halen brudt). 2 Eksemplarer. 105 14. Rhadinaea lineata n. sp. Eye moderate. Kostral broader than deep, visible from above; internasals broader than long-, shorter than the praefrontals; frontal once and a half as long as broad, longer than its distance from the end of the snout and a little shorter than the parietals; loreal deeper than long; one prae- and two postoculars; temporals 1+1; eight upper labials, fourth and fifth entering the eye; five lower Fig. 1. Head, maxillary and mandible of Rhadinaea lineata. labials in contact with the anterior chin-shields, which are a little longer than the posterior. Scales in 19 rows. Ventrals 154; anal divided; subcaudals 71. Dark brown above, with six series of dots or black longitudinal lines, the outer disappearing posteri- orly; upper lip yellowish; yellowish iuferiorly , the edges of the ventrals blackish. Total length 270 Mm.; tail 60 Mm. One specimen (young) from Taboleiro grande. Collected by Prof. Reinhardt. 15. Rhadinaea merremii Wied. Boulenger, Catal. II, p. 168. Sq. 17; V. 152; A. 1/1; Sc. 57. Totallængde 710 Mm.; Halens Længde 140 Mm. 1 Eksemplar. 106 16. lîkadinaea poecilopogon Cope, Bouleuger, Catal. II, p. 173. Sq. 17; V. 167—168; A. 1/1; Sc. 75. Totallæiigde 420 Mm.; Halens Længde 110 Mm. 2 Eksemplarer. 17. Shnophis rinnostoma Schleg. Bouleuger, Catal. II, p. 253. Shnophis rinnostoma (Schl.). L. S. H. Sq. 15; V. 171—184; A. 1/1; Se. 61—66. Totallængde 640 Mm.; Halens Længde 140 Mm. 6 Eksemplarer. Boulenger har kun haft et Eksemplar til Undersøgelse, og hans Diagnose er derfor i et enkelt Punkt ikke udtømmende. Det hedder nemlig: „seven upper labials, third and fourth entering the eye". Kun hos et af de foreliggende Eks. er Forholdet helt saa- ledes; et andet Eks. har paa den ene Side 8 øvre labialia, hvoraf 4de og 5te grænse til Øjet, og de øvrige Eks. forholde sig saa- ledes paa begge Sider. Det er 3die labiale, der hos sidstnævnte Eksemplarer har delt sig i 2. Opisthoglypha. 18. Oxyrhopus undulatus n. sp. Eye small, its diameter one third the length of the snout, which is rounded and rather prominent. Eostral broader than deep, just visible from above; internasals much shorter than the praefrontals ; frontal broader than long, a little shorter than its distance from the end of the snout, shorter than the parietals; loreal longer than deep; one praeocular, forming a suture with the frontal; two postoculars; tempoi'als l-|-2; eight upper labials, fourth and fifth entering the eye; four lower labials in contact with the anterior chin-shields, which are as long as the posterior. Scales in 19 rows. Veutrals 178; anal entire; subcaudals 42 pairs. 107 Yellowish above, Avith a brown or blackish luululous band ; a lateral series of spots ; upper surface of head brown or blackish ; a dark streak behind the eye ; upper lip yellowish ; lower parts whitish. Fig. 2. Head, maxillary and mandible of Oxyrlwpus undulatus. Total length 465 Mm.; tail 70 Mm. Two specimens, collected by Prof. Reinhardt and Prof. E. War- ming. 19. Oxyrhopus trigeminus D. & B. Bo u len g er, Catal. III, p. 10-i. Sq. 19; Y. 189—205; A. 1; Sc. 74—81. Totallængde 1040 Mm.: Halens Længde 210 Mm. 5 Eksemplarer. 20. Thamnodynastes nattereri Mik. Boulenger, Catal. III, p. 116. Thamnodynastes Nattereri (Mikan). L. S. H. Sq. 19; Y. 142—146; A. 1/1; Se. 68—76. Totallæugde 585 Mm.; Halens Længde 135 Mm. 3 Eksemplarer. 21. Pseudahlabes agassizii Jan. B o u 1 e u g e r , Catal. II, p. 259 {Contia agassizii). Boulenger, Catal. III, p. 126. 108 Sq. 13; V. 130— 137; A. 1/1; Sc. 62— 67. Totallængde 575 Mm.; Halens Længde 135 Mm. 2 Eksemplarer. De tilhøre den ustribede Varietet. 22. Philodryas campicola n. sp. Diameter of eye about half length of the snout, which is pro- minent and conical at the end. Eostral as deep as broad , the portion visible from above nearly two thirds its distance from the Fig. 3. Head, maxillary and mandible of Philodryas campicola. frontal ; internasals shorter than the praefrontals ; frontal once and a half as long as broad, a little longer than its distance from the end of the snout, nearly as long as the parietals; loreal longer than deep; one praeocular, in contact with the frontal; two posto- culars; temporals l-|-2; eight (at the right side seven) upper labials, fourth and fifth (third and fourth) entering the eye; five lower labials in contact with the anterior chin-shields, which are longer than the posterior. Scales in 19 rows, the two or three outer on each side smooth, the other more or less keeled, with single apical pits. Ventrals rounded, 195; anal divided; subcaudals 112. Uniform green above, yellowish beneath. Total length 960 Mm.; tail 230 Mm. One specimen (J), collected by Prof. E. Warming. 109 This species is allied to Philodrtjas aestivus Schleg., but may be readily distinguished in having a more prominent snout and a lower number of roAvs of scales. 23. Philodryas olfersii Licht. Beulen ger, Catal. III, p. 129. Philodryas Olfersii Licht. L. S. H. Sq. 19; V. 185—201; A. 1/1 (1); So. 109—116. Totallængde 1120 Mm.; Halens Længde 310 Mm. 6 Eksemplarer. Desuden 1 Eksemplar fra Sumidouro. I Farve- tegning tilhøre de alle den typiske Form. 24. Philodryas schottii Schleg. Boulenger, Catal. III, p. 130. Sq. 19; V. 192; A. 1/1; Se. 105. Totallængde 860 Mm.; Halens Længde 220 Mm. 1 Eksemplar. 25. Philodryas serra Schleg. Boulenger, Catal. III, p. 134. Sq. 21; V. 182— 205; A. 1/1 ; Se. 105— 109. Totallængde 1100 Mm.; Halens Længde 215 Mm. 2 Eksemplarer. 26. Erythrolamprus aesculapii L. var. vemistissima Wied. Boulenger, Catal. III, p. 200. Sq. 15; V. 186—197; A. 1/1; Sc. 39—42. Totallængde 770 Mm.; Halens Længde 100 Mm. 5 Eksemplarer. 27. Apostolepis assimilis Reinh. Boulenger, Catal. III, p. 234. Elapomorphus assimilis Ehdt. L. S. H. 110 Sq. 15; Y. 251'); A. 1/1; Sc. 33. Totallængde 530 Mm.; Halens Længde 50 Mm, » 1 Eksemplar, Original til Reinhard t's Beskrivelse (Vidensk. Medd. Naturh. Foren. 1860, p. 235). Det er taget ved Capâo dos porcos, i Nærheden af den lille Bj Brumado i Campos Egnen. Proteroglypha. 28. Elaps frontalis D. & B. Boul enger, Catal. III, p. 427. Elaps lemniscatus (L.) var. meridionalis Ltk. (M. S.). L. S.H. Sq. 15; V. 222— 233; A. 1/1; Se. 15— 26. Totallængde 810 Mm.; Halens Længde 40 Mm. 7 Eksemplarer. 29. Elaps lemniscatus L. Boulenger, Catal. III, p. 430. Elaps lemniscatus (L.) et E. 1. var. Marcgravii (Wied.). L. S.H. Sq. 15; V. 254—260; A. 1/1; Se. 29—31. Totallængde 1350 Mm. ; Halens Længde 90 Mm. 2 Eksemplarer. Amblyceplialidae. 30. Leptognathus mikanii Schleg. Boulenger, Catal. III, p. 453. Leptognathus ventrimaculatus Blgr. L. S. H. Sq. 15; V. 167; A. 1 ; Se. 48. Totallængde 400 Mm.; Halens Længde 65 Mm. 1 Eksemplar. ') Reinhardt angiver ved en Fejltælling 265, og dette Tal er gaaet ovor i Boii longers Katalog. Ill Dette Stykke fremviser færre Haleskæl, end der ellers angives for L. mikanii (Minirauin 53), men stemmer — at dømme efter Beskrivelserne og efter Afbildningerne hos Jan (Icon. Gén. des Ophidiens, 37 livr., pi. VI, fig. 3) — i alle andre Henseender overens med denne Art. Fra den meget nærstaaende L. ventrimaculatus Blgr. adskiller det sig ved at have 7 labialia superiora, hvoraf odie og 4de grænse til Øjet. Viperidae. 31. Lachesis lanceolatus Lacép. Boulenger, Catal. III, p. 535. Sq. 23—25; V. 192—198; A. 1; Sc. 54—58. Totallængde 930 Mm.; Halens Længde 115 Mm. 2 Eksemplarer. 32. Lachesis neuiviedii Wagl. Boulenger, Catal. III, p. 542. Sq. 23— 25; V. 172— 177 ; A. 1 (1/1); Sc. 40— 49. Totallængde 880 Mm.; Halens Længde 100 Mm. 4 Eksemplarer. Desuden 1 Eksemplar fra Taboleiro grande. 33. Crotalus terrificus Laur. Boulenger, Catal. III, p. 573. Crotalus horridiis Daud. L. S. H. Sq. 27; V. 165— 179; A. 1 ; Sc. 21— 30. Totallængde 1120 Mm.; Halens Længde 135 Mm. 8 Eksemplarer. De tilhøre Varieteten med tydelige Nakke- striber. 113 Meddelelser om Færøernes Fugle med særligt Hensyn til Nolsø. 3dje Række. Efter skriftlige Oplysninger fra P. F. Petersen, Nolsø. Ved Knud Andersen. r ørste Afsnit af nærværende Aarsberetning er skrevet paa Grundlag af Færingen P. F. Petersen's Dagbog over Nolsø's Fugle i 1899. De nedsendte Skind har jeg efterset og nævnt under de paagældende Arter. — I et sidste Afsnit meddeles nogle faa Iagttagelser fra andre Øer. Nolsø's Fugle i 1899. Januar havde overvejende nordlig eller østlig Vind, ofte af betydelig Styrke, og usædvanlig koldt Vejr. Den 4de, efter stærk Østenvind, viste sig en enkelt Graasisken {Cannabina linaria); den er kun faa Gange set med Sikkerhed paa Nolsø. 7de, i stille Vejr men efter haard Østenvind den foregaaende Dag, saas mange Sø- konger {Mergulus alle). 10de, efter vedholdende Østenvind, var Skovsneppe {Scolopax rusticula) kommen; samme Dag Stor Regn- spove (Numenius arqvatus). 14de bragte Frost og Sne; i hvert Fald om Natten vedvarede Frosten til 23de; i dette Tidsrum saas enkelte overvintrende Horsegøge {Gallinago scolopacina). 20de steg Østenvinden til Storm med tæt Snefog; Graamaagen {Larus glaucus), Vidensk. Meddel, fra den naturh. Foren. 1900. o 114 der siden det foregaaende Aars Oktober var set jævnlig men dog kun enkeltvis eller faatallig ved Øen, kom i ualmindelig Mængde ind til Østkysten, baade udfarvede og yngre Fugle, holdt sig nær under Laud Formiddagen igennem, forsvandt om Eftermiddagen i nordlig Retning; med Graamaagerne fulgte en Del Hvidvingede Maager (L. leucopterus), de eneste der saas i 1899; en enkelt Sule {Sula bassana) saas samme Dag ved Østkysten. Februar var paafaldende fuglefattig. I Maanedens Begyndelse (Dagen er ikke nøje bestemt), i koldt Vejr med nordlig eller østlig Vind, blev skudt en Stær af Artens typiske Form (Sturnus vulgaris typicus), den første paa Færøerne. 14de, efter flere Døgns Øst- og Sydøstvind, saas Kaager (Corvus frugilegus); de blev paa Øen til lidt ind i April. Marts havde 24 Dage med nordlig eller østlig Vind : Maaneden var usædvanlig kold; Undtagelser var kun den 1ste og Dagene Ilte — 16de. Strax den første Dag kom Lomvien {Uria troile) til Øen, men synes derefter ikke at være set igen før tre Uger senere. Graamaagerne, der siden den store Tilstrømning i Januar kun var bemærkede i sædvanligt Tal, forlod for største Delen Kysterne om- kring den 9de; dog indfandt en enkelt sig atter ved Maanedens Slutning, og ligeledes en enkelt i April. 20de saas, første Gang paa Nolsø, Sortstrubet Bynkefugl {Pi^aticola rubicola). 21de („Sneen har ligget her i længere Tid") kom en enkelt Forløber for Hjejle- Trækket {Charadrius pluvialis; Overgangsdragt); Hovedind vandringen fandt Sted i Begyndelsen af April. 22de saas de første Alke [Alca torda; Sommerdragt) ved Øen. 24de (endnu Snedække) var en enkelt Strandskade {Haematopus ostreologus) kommen; 27de flere; i Begyndelsen af April var den almindelig. Samtidig med Strand- skade viste sig Sortgraa Ryle {Tringa maritima). 29de kom en enkelt Vibe ( Vanellus cristatus) og forblev i faa Dage. 30te saas de første Sildemaager (Larus fuscus). De sex første Dage i April var Vejret mildt med vestlig Vind, Eesten af Maaneden saa godt som uafbrudt koldt, næsten vinterligt; adskillige Dage havde Frost og Sne. 4de forlod Raagerne Øen. 115 5te kom liødben {Totanus calidris); den er, skønt jævnlig set om Sommeren, endnu ikke funden ynglende pa;i Nolsø. Allerede 8de saas de første Lunder {Fratercula arctica); men, hvad enten de lod sig afholde af Øens vinterlige Udseende eller af andre ukendte Grunde, de synes ikke at have indfundet sig i større Tal paa Yngle- stederne før ved Maanedens Slutning og i de første Dage af Maj. S.imnie Dag trak Knortogaas {Anser torqvatus) forbi Østkysten. 24de, med Østenvind, kom eu Del Vindrosler og enkelte Solsorter {Turdus iliacus, merula)-^ Vindroslerne blev paa Øen i det mindste til først i Maj. Sandsynligvis har der samtidig fundet en Ind- vandring eller Gennemvandring Sted af Horsegøg. 26de, med Nordøst- vind, bragte Kvækere og Eørspurv {Fringilla montifringilla, Emheriza schoeniclus) ; sidstnævnte er kun én Gang tidligere set paa Færøerne (Nolsø), og begge Fuglearter iagttoges kun i faa Dage. Samme Dag kom de første Engpibere (Antkus pratensis). Den 1ste J^laj, ganske ligesom de to foregaaeude Aar, kom Lille Eeguspove {Numenius phaeopus); en Uge senere var den almindelig. Samme Dag saas i Bygden en Gulspurv {Emheriza citrinella), første Gang paa Nolsø. 3dje var der paa Fjældvandene en Del Pibeænder og Krikænder {A7ias penelops , crecca); begge Fugle er kun Gæster paa Øen og viste sig i 1899 kun denne ene Gang. 4de kom mange Stenpikkere og enkelte Hvide Vipstjerte {Saxicola oenanthe , Motacilla alba); Vipstjerten, der hører til de mere ubestemte Ynglefugle paa Øen, saas kun denne og følgende Dag. 6te gæstedes Øen af Stor Regnspove; skønt Fuglen hidtil ikke er funden ynglende paa Færøerne, saas den dette Aar nu og da hele Sommeren. 7de var Hættemaage {Larus ridibundus) paa Vandrested. 8de, i stille Vejr, forsvandt de sidste Snespurve {Em- heriza nivalis); hvis de yngler aarlig paa Nolsø, maa det være i ringe Tal og paa de højere liggende Dele af Øen, hvor Folk ikke færdes ret meget; det er en Sjeldenhed at se dem om Sommeren. 10de saas den første Præstekrave {Aegialitis hiaticula), ligesom de foregaaende Aar en paafaldende sen Iagttagelse, men den yngler saa faatallig paa Øen, at de først ankomne Fugle let kan overses. 8* 116 12te havde Eyle {Tringa alpina) indfundet sig; maaske var den hidtil undgaaet Iagttagelse (smlgn. dog tidligere Aarsberetninger). — Maanedeus første ti Dage havde været ret milde, med vestlig og sydlig Vind, afvexlende med stille Vejr; Ilte drejede Vinden til Sydøst, 13de til Nordøst, der holdt sig til 23de: Vejret blev meget koldt, stormfuldt, undertiden med Sne og Nattefrost. Forandringen i Vejret bragte Skarer af fremmede Fugle til Nolsø: 13de saas en „sort Spove", en hidtil ubestemmelig Fugl, maaske (?) Ibis. 15de, med stærk Nordøst- Storm, kom, som Forløber for en uhyre Ind- strømning, enkelte Sjaggere {Turdus pilaris); Dagen efter var den nordlige Del af Øen „dækket" med Tusinder af Sjaggere, mange Vindrosler og enkelte Solsorter; i Trækskaren saas, første Gang paa Færøerne, Ringdrossel {Turdus torqvatus); de fleste af disse Fugle synes at have opholdt sig paa Øen indtil Nordøst -Vindens Ophør. 17de kom Bjærgænder {Fuligula marila) ind paa Vigen ved Bygden. 20de var Knortegaas paa Vandrested, og Ringdue {Colurnba paluni- hus) saas paa Marken. — Den sidste Uge havde mildt Vejr med Vestenvind. I dette Tidsrum iagttoges Rødvitte {Limosa aegocephala), der en Gang skal være funden ynglende paa Færøerne, men i hvert ikke hidtil var bemærket paa Nolsø; og Havterne {Sterna macrura) indvandrede, noget senere end de foregaaende Aar. 31te saas Islom {Colymbus glacialis) sidste Gang om Foraaret. I Juni, Juli og August fik Fuglelivet i enkelte Retninger et andet Præg end sædvanligt. „Der var stor Mangel paa „smaa Sild" her i Sommer", skrives i Brev, „hvad der blev Aarsag til, at Ungerne af Larus tridactylus og Fratercula arctica døde i Mængde. Riden søgte i uhyre Masser til Nolsø, ind paa hver lille Vig, efter smaa Krebsdyr o. 1., der med Paalandsvind drev langs Kysten. Andre fiskeædende Fugle gik det paa samme Maade; saaledes saa jeg en Dag en ung Skarv ligge paa Vandet her ved Kysten, ind- slubrende disse Smaadyr, der var til Stede i stor Mængde". Det ses af Optegnelserne, at ogsaa Sildemaagen, der lige saa lidt som Riden yngler paa Nolsø, søgte i Flokke til Kysterne af den lille 0, navnlig i Juli og August; enkelte Dage taltes (iO indenfor en kort 117 Strækning. En Del af de Vadefugle, der yngler almindelig paa Færøerne, som Præstekrave, Strandskade, Lille Regnspove og Ryle, saas i Angust, efter Rugetiden, i særlig stort Tal ved Nolsø's Kyster, rimeligvis fristede af den rigelige Føde; til dem sluttede sig Sten- vender {Strepsilas interpres) og Rødben i Mængde, ikke faa Islandske Ryler {Tringa canutus) og en Del Selniuger {Calidris arenaria); denne sidste Fugl er ellers sjelden set paa Nolsø ; Rødben og Islandsk Ryle forsvandt i August, Stenvender blev til ind i September. — Juni bragte to tilfældige Gæster: Rosenstær og Bysvale {Pastor roseus, Hirundo urhica). — I Slutningen af August trak Lunderne bort. September havde meget ustadigt Vejr med vexlende Vind, var i det hele kold; Frost indtraf dog først i det sidste Døgn. Den 6te var Havterne endnu ret almindelig; efter 12te saas ingen. 8de blev Engpiber set i Mængde paa Vandrested; ikke faa opholdt sig paa Markerne til en Uge ind i Oktober. 14de forlod Stenpikker Landet. 15de saas, foreløbig, den sidste Strandskade, og Flokke af Lille Regnspove trak mod Syd over Bygden; af Strandskade viste sig enkelte Efternølere i Begyndelsen af November; Lille Regnspove blev endnu, faatallig, paa Øen indtil 23de, enkelte rimeligvis til henimod Midten af Oktober. 18de blev Ryle set sidste Gang. 20de indfandt Vibe sig. 23de saas Hejrer {Ardea cinerea) ved Nolsø's Kyst, og Præstekrave forlod Øen. Paa faa Dage nær (2den — 6te) var Oktober mild, meget regn- fuld, med langt overvejende sydlig og vestlig Vind, undertiden stigende til Storm. 2den, med Østenvind, kom enkelte Graamaager; flere 12te og 13de. 3dje saas Bjærgand inde paa Vigen ved Bygden. Gte, med Nordenvind, indfandt sig atter Sortgraa Ryle. Samme Dag viste sig to mere tilfældige Gæster: Munk og Løvsanger {Sylvia airicapilla, Phyllopseustes trochilus) , der begge forsvandt i stille Vejr den følgende Dags Aften. Ilte var Sildemaage endnu ret almindelig, i de følgende Dage svandt Tallet ind, 22de saas de sidste. November havde meget mildt, men uroligt og stormfuldt Vejr; enkelte Dage (7de, 10de, Ilte) var Vinden Sydøst eller Øst, i øvrigt 118 næsten uafbrudt sydlig og vestlig. 3dje saas Vindrosler ved Bygden. 4de kom store Flokke af Snespurve. 5te trak „graa Gæs" {Anser sp. inc.) over Øen. 7de, med østlig Vind, viste sig enkelte Skov- snepper. 8de saas Hjejle sidste Gang; dens Borttræk sker til ganske uregelmæssig Tid, afhængig af Snefaldet; paa Nolsø „yngler kun faa Par hist og her, og de opholder sig ikke ret længe ved Yngle- stedet, efter at Ungerne er flyvefærdige; senere strejfer de om famillevis eller i Smaaflokke; indfinder der sig store Flokke her om Efteraaret, anses det for Tegn paa, at der er faldet Sne i Fjældene paa de nordlige Øer". Ilte bragte en ny Indstrømning af frem- mede Gæster: „Igaar den 10de var Vinden sydøstlig, men ingen usædvanlige Fugle at se; om Natten blæste'det op til en Storm af Øst, og i Dag saas en Mængde Turdus pilaris, T. iliacus, T. me- rula og Erithacus ruhecula, en Emberiza schoeniclus, en Ugle (rime- ligvis Otus vulgaris), en Ardea cinerea; alle disse Fugle paa den nordlige Del af Nolsø; jeg saa ogsaa flere andre Smaafugle, som jeg ikke kunde komme saa nær. at jeg kendte dem; Droslerne var de mest sky og holdt sig oftest paa høje, fritliggende Steder"; af denne store Fuglesværra blev i det mindste de fleste Drosler paa Øen indtil 14de; enkelte Vindrosler og Sjaggere, der saas i sidste Halv- del af December, var maaske snarest Efternølere fra denne Ind- vandring; Eødkælk synes at have opholdt sig, faatallig, paa Øen til Aarets Slutning. 12te og 13de saas Raager. 27de var Søkonge kommen næi' Landet. December, med meget mildt Vejr og vexlende men oftest sydlig Vind, bragte kun lidet nyt. 4de, efter Nordenvind, saas enkelte Bogfinker {Fringilla coelebs). 13de viste en lille Flok Ryler sig; de var, saa yidt vides, hidtil ikke sete paa Nolsø saa sent paa Aaret (cfr. Vidensk. Meddel. 1898 p. 332). 23de og 24de lod Hætte- maage sig se ved Kysten. 26de blev Vinden 0., 29de NO. med Sne, 30te Storm af NØ.: Skovsneppe indfandt sig. En Del Rider blev ved Øen til henimod Aarets Slutning. — 119 — Tre Gauge i Løbet af de to sidste Aar — i Maj 1898 ^), Maj og November 1899 — er store Skarer af „fremmede Fugle" vandrede iud paa Nolsø, altid under eller umiddelbart efter østlige Storme. Hidtil er med Sikkerhed set: Otus brachyotus , Jynx tor- qvilla, Phyllopseustes riifiis, Regulus cristatus, Turdus iliacus [mon herunder ikke skjuler sig en Del T. musicus?}. T. pilaris, T. tor- qvatus, T. merula, Praticola ruhetra, Ruticilla ph'oenicura, Erithacus rubecula, Cyanecula suecica, Muscicapa atricapilla, Fringilla monti- fringilla og Emheriza schoeniclus. — Forklaringen er let nok : alle disse Fugle har været under Vejs fra de britiske Øer over Shetland til Norge; under regelmæssige Forhold følger de en Linie, der ikke, paa langt nær, berører Færøerne; ved sydøstlig eller østlig Storm drives de bort fra Retningen og kastes ind paa P'ærøerne, vel nær- mest paa Suderø, Sandø og Nolsø; den sidste 0 ligger jo netop som en østlig Forpost i Gruppen, rede til at „tage imod" de uregel- mæssige Gæster, navnefæste dem og føre dem til Bogs. — 1. Anas crecca L. Krikand. Maj: 3dje nogle, paa Fjældvandene. 2. Anas penelops L. Pibeand. Maj: 3dje nogle, paa Fjældvandene. 3. Anas boscas L. Stokand. Januar: 10de tre, paa Fjældvandene. — November: 7de ni, Vestsiden af Nolsø. 8de ti. Vestsiden. 10de nogle, sammesteds. — December: 1ste to, paa Marken. 2den syv, sammesteds. 6te otte, nordlige Del af Øen. 12te sex. Østsiden. 15de en, Nolsøvig^). 4. Fuligula marila (L.). Bjærgand. Maj: 17de to, Nolsøvig (Vind NØ.). — Oktober: 3dje en, Nolsøvig (NØ.). ') Vidensk. Meddel. 1899 p. 240. ') Nolsøvig er en Bugt paa Nolsø ved Bygden. Nolsøfjord Vandet mellem Nolsø og Strømø. Nolsøejde Øens nordlige, smalle, lavt lig- gende Laiidstrimmel. Bovin Sydspidsen af Nolsø. Bygden ligger paa Øens uordliofe Del. 120 5. Pagonetta glacialis (L.). Havlit. Januar: 4de en, Nolsøvig. 8de og 13de to, Nolsøvig. 18de en Flok, Østsiden. — Oktober: 27de to, Nolsøvig. 30te en, Nolsø- vig. November: 20de en, Nolsøvig. 6. Mergus serrator L. Toppet Skallesluger. November: 4de en, ved Nordpynten. 7. Anser sp. {^cinereus Meyer). November: 5te syv „graa Gæs", flyvende over Bygden mod S. (Vind SV., Storm). 8. Anser torqvatus Frisch. Knortegaas. April: 8de en, Østsiden (Vind N.). 3IaJ: 20de to, Nolsø- vig (NØ.). 9. Podicipes cornutus (Gm.). Hornet Lappedykker. April: 28de to, Nolsøvig (26de— 28de: Vind NØ.). 10. Colymbus septentrionalis L. Rødstrubet Lom. September: 19de en, Nolsøvig. 28de to, Vestsiden. Oktober: 26de en, Nolsøvig. 11. Colymbus glacialis L. Islom. Set nu og da, enkeltvis eller faatallig (højst to sammen), til 13de Februar. Derefter: Maj: 28de en; 31te en. — Den første Efteraars-Iagttagelse: 20de November (en udfarvet Fugl). I Resten af Aaret kun set to Gange: December: 7de to; 14de to. 12. Fulmarus glacialis (L.). Havhest. Januar: 2den og 18de mange, Østsiden. April: 19de mange. Østsiden. Juni: 9de mange, Østsiden. September: 3dje mange, Østsiden. December: 6te mange, Østsiden. 13. Rallus aqvaticus L. Vandrixe. September: 14de en Han (nedsendt). d"ad. Nolsø. 14 Septbr. 1899. Vinge 120. Hale 52,5. Tars 45,5 Mm. 121 14. Vanellus cristatus Meyer. Vibe. Marts: 29de en, paa Marken (Vind N.). April: 1ste en, sammesteds. — September: 20de en, nordlige Del af Nolsø. 15. Charadrius pluvialis L. Hjejle. Den første (en Han) saas 21de Marts (Vind N.). Derefter ingen før: April: 1ste og 3dje nogle, i Udmarken (1ste: V.; 2den: stille Vejr; 3dje: V.). 14de en Flok, i Udmarken (NØ.). 24de mange, sammesteds (0.). — Efteraars-Iagttagelser : September: 1ste og 2den nogle, nordlige Del af Øen. 19de nogle, paa Marken. 20de en Flok, nordlige Del. November: 7de og 8de nogle, i Ud- marken. cfad. Nolsø. 21 Marts 1899. Vinge 185. Hale 78. Tars 40,5 Mm. Fuglen var i Overgang til Sommerdragt. 16. Aegialitis hiaticula CL.). Præstekrave. Saas første Gang (en enkelt) 10de Maj. — August: 7de — 27de: almindelig ved Stranden, Derefter ingen før: September: 18de en. 2ûde to. cj-juv. Nolsø. 22 Aug. 1899. Vinge 125. Hale 61. Tars 24 Mm. cfjuv. Nolsø. 22 Aug. 1899. — 128,5.— 61. — 24 — 17. Strepsilas inierpres (L.). Stenvender. August: 5te nogle, ved Stranden. 6te — 27de i Mængde, halv- tres til tres i Flok, oftest sammen med Ryle og Præstekrave, under- tiden med Islandsk Ryle og Seining. Efter sidstnævnte Dag færre. Efter 10de September ingen. c?juv. Nolsø. 8 Aug. 1899 Vinge 152. Hale 60. Tars 27 Mm. 18. Haematopus ostreologus L. Strandskade. Marts: 24de en (Vind N.). 27de nogle (0.). 29de mange (N.), — Efteraars -Vandringer: August: fi-a 18de almindelig ved Stranden. September: 1ste og 2den nogle, nordlige Del af Øen. Ilte en, paa Marken. 15de en, i Udmarken. November: 2den tre, ved Stranden. 122 19. Numenius phaeopus (L.). Lille Spove. 1ste Maj kom nogle. Den blev ikke ret almindelig før 8de Maj. — Efteraars -Vandringer : August: fra 22de almindelig. Sep- temher: 6te, 9de og 10de nogle. Ilte to. 15de to Flokke træk- kende mod Syd over Bygden (Vind V.). 19de en, paa Marken. 23de en, paa Marken. Oktober: 12te en, paa Marken. 20. Numenius arqvatus (L.). Storspove. Januar: 10de en, ved Borin (8de — 10de: Vind 0.). Maj: 6te en, ved Stranden. Juni: 12te en, ved Borin. Juli: 14de en, paa Marken. August: 2den en, ved Stranden. September: 16de og 19de to, paa Marken. Oktober: 1ste to, paa Marken. 21. Limosa aegocepliala (Bechst.). Eødvitte. Maj: 25de en Han i Sommerdragt, nordlige Del af Øen (ued- sendt). Arten var hidtil ikke omtalt fra Nolsø. — Fra andre af Øerne vides kun dette: I December 1845 fik Alberg Holm en gammel Han. I 1856 blev der bragt H. C. Müller 4 Æg „med rigtig Be- skrivelse af Fuglen". I Sommeren 1872 saa Feilden en Hun, der var skudt i Slutningen af Maj samme Aar ved Sorvâgsvatn paa Vaagø; den havde været sammen med en anden Fugl af samme Art, og „doubtless they were breeding", d-aest. Nolsø. 25 Maj 1899. Næb 85,5. Vinge 220. Hale 80. Tars 69,5 Mm. 22. Totanus calidris (L.). Rødben. April: 5te en, ved Stranden. Maj: 1ste en. 8de enkelte. Juli: 14de en. August: 15de omtrent halvtres, Nolsøvig. 17de og 18de to, ved Stranden. 25de og 26de en. 23. Tringa maritima Brunn. Sortgrua Ryle. Marts: 24de nogle, ved Stranden (Vind N.). 30te en Flok, ved Stranden. April: 14de en stor Flok, ved Stranden. 16de nogle, sammesteds. — Oktober: 6te en (N.). 26de fire. December: 18de fire. 123 24. Tringa canutus L. Islandsk Ryle. August: 6te og 7de nogle, sammen med Stenvender og Ryle. 17de og 18de nogle, ligeledes. 22do to, sammen med Stenvender. d-juv. Nolsø. 17 Aug. 1899. Næb 28,.5. Viuge 157. Hale 60,5. Tars 29 Mm. cfjuv. Nolsø. 17 Aug. 1899. - 31.5. - 155. - 5(3,5. — 31 — c5'ae8t. Nolsø. 17 Aug. 1899. — 33. — 162. — 63,5. — 33 — 25. Tringa alpina L. Ryle. Den første (en enkelt) saas 12te Maj; en Flok 30te Maj. — Efter Yngletiden paa Yandrested ved Nolsø Strand: August: 6te — 20de almindelig. 23de — 27de to. September: 18de fire. — Set første Gang om Vinteren paa Nolsø: December-: 13de fem, ved Stranden. d". Nolsø. 7 Aug. 1899. Næb 28,5. Vioge 111. Hale 51,5. Tars 24 Mm. cf. Nolsø. 7 Aug. 1899. - 29. — 109,5. — 49. — 23 — c?. Nolsø. 7 Aug. 1899. - 31. — 108. — 51. - 25 — 26. Calidris arenaria (L.). Seining. Juni: 9de en Han i Sommerdragt (nedsendt). August: 7de to i Ungedragt (nedsendte). 9de — 15de sex. 20de to. ^ aest. Nolsø. 9 Juni 1899. Næb 24. Viuge 119. Hale 49. Tars 25 Mm d"juv. Nolsø. 7 Aug. 1899. — 25,5. — 125,5. — 55,5. — 26 — 9juv. Nolsø. 7 Aug. 1899. — 25. — 123. — 53. — 24 — 27. Gallinago scolopacina Bonap. Horsegøg. Januar: 17de tre, paa Marken. Marts: 5te en, sammesteds. 23de en. 29de en. April: 24de og 25de enkelte (24de: Vind 0.). — September: 4de nogle. 16de nogle. Oktober: 12te tre. 28. Scolopax rusticula L. Skovsneppe. Januar: 10de en, paa Borin (8de — 10de: Vind 0.). — No- vember: 7de to, i Udmarken (6te: S.; 7de: 0.). December: 30te en, paa Borin (29de: NØ., Sne; 30te: NØ., Storm). 29. Larus ridibundus L. Hættemaage. Maj: 7de to, Nolsøvig. — December: 23de en, Nolsøvig. 24de to, Nolsøvig. 124 30. Larus fuscus L. Sildemaage. De første (fire udfarvede Fugle) saas 30te Marts; flere 1ste April; mange 20de April. — I Juni, Juli og August viste den sig i usædvanlig Mængde ved Nolsø's Kyster (cfr. p. 116). — Saas sidste Gang 22de Oktober. 31. Larus argentatus Brunn. Sølvmaage, Saas ofte ved Øen fra Aarets Begyndelse til 13de Juni. — Atter fra 18de September til Aarets Slutning. 32. Larus marinus L. Svartbag. Saas ofte ved Øen fra Aarets Begyndelse til 12te Juni. — Atter fra 12te September til Aarets Slutning. 33. Larus leucopterus Faber. Hvidvinget Maage. Januar : 20de enkelte, langs Østsiden, om Formiddagen flyvende frem og tilbage, om Eftermiddagen bort i nordlig Retning (Vind: NØ., Storm, Sne). 34. Larus glaucus Brunn. Graamaage. Enkeltvis eller faatallig fra Aarets Begyndelse. 20de Januar (NØ., Storm, Sne) kom den i ualmindelig Mængde, baade udfarvede og yngre Fugle, tæt ind under Ostsiden af Nolsø; de fleste for- svandt om Eftermiddagen i nordlig Ketning (smlgn. Hvidvinget Maage). Den følgende Tid indtil 9de Marts set jævnlig, men i Reglen ganske faatallig. Derefter: Marts: 29de en (Vind: N.). April: 21de en (N., Sne). — Efteraars- Ankomst : Oktober: 2den en; 12te to; 13de nogle. Saas ofte, undertiden ret talrig, til Aarets Slutning. 35. Larus tridactylus L. Ride. Ankomst ikke sikkert iagttagen. — I Juni, Juli og August viste den sig i uhyre Mængde, undertiden „i tusindvis", ved Ky- sterne (cfr. p. 116). I de følgende Maaneder færre; 26de Oktober atter talrig (to Hundrede). — Den saas ved Øen til henimod Aarets Slutning. 125 36. Sterna macrura Naum. Havteine. Maj: 27 de enkelte. 28de Flokke indfandt sig hele Dag-en. 29de i Mængde overalt. — I Sommermaanedcrne synes den at bave været til Stede i større Tal end sædvanligt. — Sidste Iagttagelser: September: 5te nogle. 6te mange. 8de, 9de, 10de og 12te nogle. 37. Lestris parasitica auctorum. Kjove. Ju7ii: 10de en, Nolsøvig. 12te to, forbi Boriu. 27de en, Nolsøvig. Juli: 5te to, Nolsøvig. 38. Lestris catarrhactes (L.j. Storkjove. Marts: 1ste en. Østsiden. Jimi: 9de en, over Nolsøejde. 39. Uria trolle (L.). Langnæbet Lomvi. Ingen Vinter -Iagttagelser. — Ankomst: Marts: 1ste nogle, Østsiden; 22de en Flok, Nolsøfjord. — Sidste Iagttagelser: Juli: 1ste enkelte, Nolsøfjord. odje en Del, Østsiden. 16de nogle, Nolsø- fjord. November: 2ode en, Vestsiden. December: 8de en, Nolsø- igord. 40. Mergulus alle (L.). Søkonge. Januar: 7de mange, Nolsøfjord. — November: 27de og 29de en, Nolsøvig. December: 20de nogle Flokke paa fem til ti Stykker, Nolsøfjord. 22de en, Nolsøfjord. 24de en, Nolsøvig. 41. Alca tor da L. Alk. De første (nogle, i Sommerdragt) saas i Nolsøfjord 22de Marts. — Ingen efter 16de Juli. 42. Fratercula arctica (L.). Lunde. Enkelte kom allerede 8de April; i sædvanligt Tal saas den ikke før ved Maanedens Slutning. — August: 23de store Mængder ved Østsiden; samme Dag forlod de fleste Øen. — Senere Iagt- tagelser: September: 4de nogle. Østsiden. 5te en Hun med Næb- skederne i Fælding (nedsendt). November: 16de en, Nolsøvig. December: 8de og 13de en, Nolsøfjord. 23de en, Nolsøvig. Cad. Nolsø. 5 Septbr. 1899. Næbets største Højde 32. Vinge 153. Hale 48. Tars 26 Mm. 126 43. Gen. sp. indeterm. Maj: lode en „sort Spove, formodentlig en Plegadis falcînellus^^ , i udmarken paa den sydlige Del af Øen (12te: Vind SØ.; 13de: NØ.). Hvad Færingernes „sorte Spove" er, kan ikke siges med Sik- kerhed; man har gættet paa Ibis, men Fuglen er aldrig nedsendt og aldrig beskreven tydelig nok (cfr. Vidensk. Meddel. 1898 p. 346 Anra.). 44. Ardea cinerea L. Hejre. September: 23de to, ved Stranden. Novemher: Ilte eu, nord- lige Del af Øen (10de: Vind SØ.; Ilte og Natten før: 0., Storm). 45. Sula bassana (L.). Sule. Eneste Vinter -Iagttagelse: Januar: 20de en, Østsiden (NØ., Storm, Sne). — I April, Juni, August og September viste den sig jævnlig, ikke sjelden i større Tal, ved Øen. Sidste Gang (en enkelt) 15de Oktober. c? ad. Nolsø. 6 Aug. 1899. Vinge 483. Hale 325. Tars 58 Mm. 46. Falco aesalon Tunst. Dværgfalk. Set nogle Gange, altid enkeltvis, i Februar, Juni, September, Oktober og Noi^ember. 47. Strigid. sp. indeterm. November: Ilte en „lille Ugle, rimeligvis en Otus vulgaris''', paa Marken (Natten før Ilte: 0., Storm); „den var mindre end Sumpuglen og havde hurtigere Vingeslag; jeg antog den for en Skov-Hornugle, fordi den meget lignede en Fugl af denne Art, som jeg før [o: i Efteraaret 1872] har skudt paa Nolsø; men det lyk- kedes mig ikke at se den nær nok til at kende den helt sikkert". 48. Columba palwnbus L. Kingdue. Maj: 20de og 28de en, paa Marken (20de: Vind NØ.). 49. Corvus frugilegus L. Raage. Februar: 14de to, paa Marken (12te — 13de: Vind 0.; 14de: SØ.). Marts: Ilte en. 30te en. April: 4de tre. — November: 12te og 13de tre (Ilte og Natten før: 0., Storm; 12te— 16de: V.). 127 50. Hirundo urbica L. Bysvale. Jiijii: 24(ie en, vod Husene. 51. Pastor rosens (L.). Rosenstær. Ju7ii: 3dje eu Hun i udfarvet Dragt (nedsendt) ^). 9 ad. Nolsø. 3 Juni 1899. Vinge 124,5. Hale 73. Tars 32 Mm. 52 a. Sturnus vulgaris L. typicus. Stær. En Han af Artens typiske Form, skudt paa Nolsø i Begyndelsen af Februar, nedsendtes frisk, „i Kødet". Den færøske Stær afviger fra den typiske: ved i Eeglen at have længere og næsten altid bredere Næb; ved i Reglen at have længere Vinger og Hale og næsten altid grovere Fødder; og ved en Ejendommelighed i Forholdet mellem de yderste Haandsvingfjer. Skelnemærkerne er, tagne hver for sig, noget usikre, som det var at vente, naar Talen er om to yderst nærstaaende Former af samme Art; men ved dem alle i Forening er det, saa vidt jeg hidtil har erfaret, altid muligt at adskille de to Racer 2). — Den nedsendte Fugl stemmer i enhver Henseende med typiske Stære. Racen er ny for Færøerne. — Enkelte Gange har den vist sig paa Island og paa Grønlands Øst- og Vestkyst. d". Nolsø. Februar 1899. Næblængde fra Panden 26 51m. — - Bagrand af Næsebor .... 21 — — - Forrand af Næsebor 17,5 — Undernæbets Køl (Gonys) 15 — Næbbredde ved Bagrand af Næsebor .... 7,25 — — - Forrand af Næsebor .... 6,25 — ') Maj 1899 saas smaa Flokke af Rosenstær i Øvre Schlesien og Øvre Ungarn (Ornithologisches Jahrbuch 1899 ; cfr. Ornithologische Monats- berichte 1900 p. 24). I Juni blev en enkelt skudt i Danmark (H. Winge's 17de Aarsberetning; Vidensk. Meddel. 1900). ^) Om Forskellen mellem færøske og typiske Stære se Vidensk. Meddel. 1898 p. 358—374. — Til Undersøgelse havde jeg den Gang 12 udfarvede Fugle fra Færøerne og 40 fra Danmark og Norge. Siden har jeg haft yderligere 13 fra Færøerne og 73 fra Danmark (de sidste alle indsendte til Zoologisk Museum fra danske Fyr). Paa dem alle har jeg prøvet Skelnemærkerne og fundet dem bekræftede. 128 Næbhøjde ved Bagrand af Næsebor 7,25 Mm. — - Forrand af Næsebor 6 — Vinge 133 — Hale 70 — Tars 29,5 — Mellemtaa med Klo 29,5 — — uden Klo 24 Forholdet <•- » i) 1.48. 52 b. Sturnus vulgaris L. f. faeroënsis Feilden. Færøsk Stær. Fire Fugle i ren Ungedragt, alle fra 5te August, er i Farve ganske som de faa tidligere nedsendte (cfr. Vidensk. Meddel. 1898 p. 371). Unger af danske Stære er brune, som Sangdrosler; Unger af færøske Stære mørke, som Hunnerne af Solsort. 53. Sylvia atricapilla (L.). Munk. Oktober: 6te og 7de en, i Haven (5te: Vind NØ.; 6te N.). 54. Phyllopseustes trochilus (L.). Løvsanger. Oktober: 6te og 7de en. i Haven (5te: Vind NØ.; 6te N.). 55. Anthus pratensis (L.). Eugpiber. Første Iagttagelse : Ap7nl : 26de nogle , paa Marken (Vind NØ.). — Paa Vandrested om Efteraaret : September : 8de omtrent balvtres, paa Marken. Ilte nogle, paa Marken. 14de nogle, ved Husene. 28de fem, paa Marken, Oktober: 1ste en Flok, paa Marken. 7de nogle, sammesteds. 56. Anthus aqvalicus Bechst. f. ohscurus (Latb.). Skær- piber. 9. Nolsø. 13 Decbr. 1899. Vinge 91. Hale 71,5. Tars 23,75 Mm. 57. Motacilla alba L. Hvid Vipstjert. Maj: 4do og 5te tre, paa Marken (3dje og 4de: Vind V.). ») Cfr. Vidensk. Meddel. 1898 p. 364. 129 58. Turdus iliacus L. Vindrossel. April: 24de — 27de nogle, ved Bygden (24de: Vind 0.). Maj: 1ste enkelte, ved Bygden. 16de — 23de omtrent hundrede i Flok, nordlige Del af Øen (15de; NØ., Storm; 16de— 23de: NØ.; 24de; stille). — November: 3dje nogle, ved Bygden (S.). 4de to, ved Bygden. 10de nogle (SØ.). Ilte — 14de store Flokke (Ilte og Natten før: 0., Storm; 12te — 16de: V.). December: 19de to (12te— 19de: S.). d". Nolsø. 27 April 1899. Vinge 128. Hale 90. Tars 30,5 Mm. 9. Nolsø. 27 April 1899. — 117. — 83. - 31,5 — $. Nolsø. 27 April 1899. - 118,5. - 88. — 30 — 59. Tur dus pilaris L. Sjagger. Maj: 15de to, ved Bygden. 16de — 23de i tusindvis, nordlige Del af Øen (15de: NØ., Storm; 16de— 23de: NØ.; 24de: stille).— November: Ilte — 14de store Flokke (Ilte og Natten før: 0., Storm: 12te— 16de: V.). December: 24de en (23de; SV.; 24de: V.). 60. Turdus torqvaius L. Ringdrossel. Maj: 17de en (Vind NØ.); „jeg saa den ikke selv; den blev mig beskreven saaledes: i Størrelse paa det nærmeste som en Sol- sort; sort som denne, men med en stor hvid Plet paa Brystet". Arten er ny for Færøerne. — For- og Efteraar er den set ikke faa Gange paa Shetland. 61. Turdus merula L. Solsort. April: 24de og 25de en, ved Bygden (24de: Vind 0.). Maj: 16de en, nordlige Del af Øen (15de: NØ., Storm; 16de— 23de: NØ.). 17de — 20de enkelte, sammesteds. — November: Ilte og 12te mange (Ilte og Natten før: 0., Storm; 12te — 16de: V.). 13de enkelte. 20de en. 62. Saxicola oenanthe (L.). Stenpikker. Maj: 4de mange, paa Marken (3dje og 4de: Vind V.). — Sidste Iagttagelse: September: 14de to, ved Husene. Vidensk. Meddel, fra den naturh. Foren. 1900. 9 130 63. Praticola rubicola (L.)- Sortstrubet Bynkefugl. Marts: 20de (Vind N.) en Han i Sommerdragt, mellem Husene (nedsendt). Arten var ikke tidligere set paa Nolsø. — Fra de andre Øer foreligger kun én Efterretning: en udfarvet Han blev skudt ved Torshavn i Juni 1877^) (Kolthoff & Jägerskiöld: Nordens Fåglar, Hefte 1 (1895) p. 13). cJaest. Nolsø. 20de Marts 1899. Vinge 65,5. Hale 49. Tars 24 Mm. 64. Erithacus rubecula (L.). Eødkælk. November: Ilte mange, omkring Bygden (Ilte og Natten før: 0., Storm). 15de to, ved Husene. 20de nogle, sammesteds. De- cember: 6te en, mellem Husene. 24de, 29de og 31te en, samme- steds. 65. Fringilla coelebs L. Bogtiuke. December: 4de tre, ved Husene (Vind N.). 66. Fringilla montifringilla L. Kvæker. April: 26de og 27de nogle, paa Marken (26de— 28de: Vind NØ.), 67. Cannabina linaria (L.). Graasisken. Januar: 4de en, ved Bygden (3dje: Vind 0.; 4de: V.). 68. Emberiza schoeniclus L. Eørspurv. April: 26de og 27de en, paa Marken (26de — 28de: Vind NØ.). — November: Ilte en, ved Bygden (Ilte og Natten før: 0., Storm). d'aest. Nolsø. 26 Aprill899. Vinge 73. Hale 65. Tars 19,5 Mm. 69. Emberiza citrinella L. Gulspurv. Maj: 1ste en, i Haven (en Beskrivelse af Fuglen er sendt, til Sikkerhed for Artbestemmelsen). ') Deune Fugl blev, efter hvad Konservator Kdlthoff har meddelt mig, sendt til ham af cii Hr. .Jacobsen i Torshavn. Den er nu i et svensk Museum. 131 Arten var hidtil ikke set paa Nolsø. — Kun én Gang er den nævnt fra andre af Øerne: Suderø og Store Diraiin, Foraaret 1897 (H.Winge, Vidensk. Meddel. 1898 p. 488). 70. Emberiza nivalis L. Snespurv. Januar: 17de nogle, paa Marken (Vind N.). 18de en Flok, paa Marken (0.). Marts: 24de enkelte, sammesteds (N.). 29de nogle (K). April: 26de og 27de nogle (NØ.). Maj: 8de mange (stille Vejr). — November: 4de store P'lokke (stille Vejr). 7de og 8de store Flokke (7de: 0.). — Antallet af Nolsø's Fugle- Arter (cfr. Vidensk. Meddel. 1899 p. 259) er hermed steget fra 126 til 130. Fra andre Øer. Larus eburneus Phipps. Ismaage. En ung Fugl blev skudt paa Sandø faa Dage før 25de No- vember 1899. (Meddelt af P. F. Petersen, Nolsø.) Fratercula arctica (L.). Lunde. Tre Fugle i Sommerdragt, fangne paa Vaagø i Juli 1899 (Joen Heinesen, i Miövagi) og indsendte gennem Dr. O. Helms, Haslev, afveg i Farve fra det sædvanlige : En har hvidbrogede Vingedækfjer og Skulderfjer; yderste Haandsvingfjer i venstre Vinge rent hvid. En er Ijst gulbrun, hvor Farven ellers er sort. En har aldeles hvid Fjerdragt (kun eu af Dækfjerene paa højre Vinge er sort ved Eoden, hvid i Spidsen); Kløerne hvide; Næbet blegere end sæd- vanligt. Dendrocopus major (L.). Stor Flagspet. En ung Fugl blev nedsendt fra Vaagø (Joen Heinesen, i Miö- vagi; gennem Dr. O. Helms, Haslev) uden sikker Oplysning om 9* 132 Tiden. Den hidrører uden Tvivl fra Indvandringen paa Færøerne i September— Oktober 1898 (cfr. Vidensk. Meddel. 1899 p. 252—53). Juv. Vaagø. Efteraar 1898. Vinge 137. Hale 91. Tars 24,5 Mm. Motacilla flava L. Gul Vipstjert. Den i Vidensk. Meddel. 1899 (p. 261) omtalte Han, skudt i Norödalur paa det sydvestlige Strømø 19de April 1898, er nu ned- sendt af P. F. Petersen. Den er af Artens typiske Form. d", typicus. Norödalur. 19 April 1898. Vinge 82. Hale 76. Tars 24,5 Mm. 133 Studier over nordiske Mollusker. Af Adolf Severin Jensen. I. Mya, (Meddelt i Mødet den 30te Marts 1900.) IC. . . . das grösste Lob einer Mol- lusken-Sammlung sollte in Zukunft nicht das sein, möglichst viele .\rten zu enthalten , sondern .... . . . möglichst viele Formenketten aufzuweisen». P. u. F. Sarasin. 1899. Indledning. Sandmuslingen (^[ya arenaria L.) er indvandret i vore Fjorde og Sunde i eu geologisk talt meget sen Tid. Prof. A. G. Nathorst har først henledet Opmærksomheden herpaa ^). Ved Alnarp i det vestlige Skaane (mellem Malmø og Lomma) fandt han en gammel Stranddannelse, hævet 8 — 10 Fod over Havet, og i den Skaller af Bløddyr, der den Dag i Dag leve i Øresund. Men Mya arenaria, der nu forekommer yderst almin- delig lige ved Kysten, fandtes ikke mellem de fossile. Dette mærkelige Forhold har senere fundet Bekræftelse ved Undersøgelser paa dansk Grund. I K. Rørdams Afhandling om .,Saltvandsalluviet i det nordøstlige Sjælland" har Dr. C. G. Joh. Petersen foretaget en Sammenligning imellem den nulevende ^) Om Skånes nivaförändringar. Geol. Toren, i Stockh. Forhandlingar, I. Bd., 1872—74, p. 281. 134 Fauna i Issefjorden og den uddøde Fauna i de til dette Fjord- kompleks hørende postglaciale Lag^). Denne Sammenstilling førte til det interessante Resultat, at der i de gamle Faunaer dels findes flere Arter {Tapes, Ostrea), der ikke længere leve i Issefjorden, dels mangler en af Nutidens mest karakteristiske og hyppigste Arter, nemlig Mya arenaria. Da disse Lags Dannelse omtrent eller delvis falder sammen med Køkkenmøddingernes og Mxja are- naria heller aldrig er funden i Køkkenmøddingerne, maa denne Art være indvandret efter Stenalderen. Dr. Petersen fremhæver med Rette, at denne Musling derved faar stor Betydning som Ledefor- stening ved Bestemmelsen af et postglacialt Lags Alder: „Denne Muslings Fraværelse i et af disse her omhandlede Lag vil næsten alene bevise, at man har med et gammelt Lag at gjøre, og dens Nærværelse siger, at Laget er recent, d.v. s. senere dannet end Kjøkkenmøddingerne". Endvidere have vi Vished for, at Mya arenaria er indvandret til Vestpreussen, Gotland og Åland siden Tapes- (eller Littorina)- Lagenes Dannelse '^). Ogsaa til Norges Kyst maa Mya arenaria være kommen i en sen Tid, siden den mangler i postglaciale Aflejringer ^). Endnu bør en Afliandling af den belgiske Militærlæge Dr. D. Raeymaekers*) ikke lades uomtalt, idet ogsaa den udvider ') Danmarks geol. Undersøgelse Nr. 2, 1892, p. lOG-111. *) Jfr. G. Berendt, Schriften d. kgl. physik. Ökonom. Gesellsch. zu Kö- nigsberg, Jahrg. VIII, 1867, p. 70 og M. Mendthal: Untersuch, über die Mollusken und Anneliden des frischen Haffs (In;uig. Dissert. i. 1889, p.5. G. Lindström: um Gotlands uutida Mollusker, 1868, p. 44— 45. V. Madsen, Geol. Foren, i Stockh. Forhandl. Bd. 14, H. 7, 1892. p. 589. ^) Angivelsen om dens Forekomst i Skalbanker paa Ørlaudet (M. Sars: Fossile Dyrelævninger fra Quartærperioden, 1865, p. 106) grunder sig, som M. Sars selv senere har oplyst, paa en Forveksling med den i Form og Størrelse meget lignende Lutraria elliptica (Jfr. Forhandl. Vidensk.-Selsk. Christiania Aar 1867 (1868), p. 58). *) Époque à laquelle Mya arenaria a disparu do la région du Bas-Escaut belge. Ann. Soc. roy. malacol. do Belgique. T. XXX. 1895. Bull, des séances, p. V. 135 Kendskabet til Sandmuslingens Forhistorie. Dr. Raeymaekers har Nord for Byen Antwerpen undersøgt de under Marsken („Folderne") liggende lerholdige Sandlag og i dem fundet en Saltvandsfauna (C'ardhon edule, Scrohicularia piperata, Tellina baltica) ; men hverken han olier Geologerne, der have udforsket disse alluviale Lag, formaaede at opdage det mindste Spor af Mya arenaria. uagtet denne Musling nu til Dags lever langs den belgiske Kyst og ved Bredderne af Schelde-Flodens Delta. Af Dr. Raeymaekers' Iagttagelse, der er gjort uafhængig af de i Norden anstillede, idet han ikke har kendt Nathorst's eller Joh. Petersens Indlæg i denne Sag ^), fremgaar altsaa, at M. arenaria ligeledes er kommen til Belgien i AUuvialtidens seneste Afsnit. Det Spørgsmaal fremstiller sig da : Hvor levede Mya arenaria, før den kom til os, og fra hvilke Egne er den indvandret? Paa Forhaand synes Besvarelsen ikke at frembyde nogen Van- skelighed. Efter de gængse Forestillinger om Artens geografiske Udbredelse maa Svaret lyde: den er kommen Nord fra. Alle Forfattere, der omhandle denne Muslings uutidige Ud- bredelse, ere nemlig enige om at betegne den som en væsentlig arktisk og circumpolar Art. Thi i mange Fortegnelser^) over lokale Faunaer i højnordiske Egne finder man anført, at Mya are- naria lever ved Labrador, ved Grønland, ved Spitsbergen, i Kara Havet, ved Sibiriens Nordkyst og i Beringshavet. At Tanken om en Indvandring fra Nord heller ikke har været Forfatterne fremmed, fremgaar bl. a. af følgende Udtalelse af Crosse og Debeaux: „De l'océan Glacial arctique, qui paraît être sa ^) Afhandlingens Hovedøjemed er nemlig et helt andet og omhandler de Mya arenaria (og andre SaltvandsmoUusker), der sine Steder findes i Sandlag oven paa Folderne og følgelig hidrøre fra det aller yngste Afsnit af Alluvialtideu. Men herom maa henvises til selve Af- handlingen og de supplerende Bemærkninger p. CXXV (1. c). *) i^g kommer senere til at nævne dem. 136 véritable patrie, elle est descendue dans les mers du nord de l'Europe, jusques et y compris la Manche et une partie de nos côtes de l'Océan". ^) Men udstrække vi Undersøgelsen til ogsaa at omfatte Artens Udbredelse under Istiden, møde vi straks Kendsgerninger, der van- skelig lade sig forene med Anskuelsen om en arktisk Oprindelse. Mya arenaria er nemlig ikke kendt fra glaciale Lag, hverken i Danmark^) eller paa den skandinaviske Halvø ^). Vi staa altsaa overfor det Særsyn, at en Art, hvis nutidige Udbredelse angives at spænde Polarbæltet rundt, under Istiden ikke har levet i Nord-Evropa, men er indvandret senere. Dette er i afgjort Strid med arktiske Dyreformers Natur: de have netop draget Nytte af de forandrede Klimatforhold og udbredt sig til Egne, hvor de nu enten ikke længere ere at finde eller, om de have holdt Stand, ere at betragte som „Efterlevere" (Reliktformer) fra Istiden. Min Opgave skal da være paa de følgende Sider at vise, at denne Mangel paa Overensstemmelse mellem Artens nutidige og fortidige Udbredelse skyldes — ikke en eller anden mærkelig Egenskab ved Dyret, men — Forfatternes mangelfulde Opfattelse af Artsbegrebet „Mya arenaria''', eller med andre Ord, at den h øj nordiske Form, som man har givet ud for Mija are- naria, slet ikke er denne Art. Vel har jeg ikke været i Stand til at gaa samtlige i Litteraturen omtalte Eksemplarer efter, men jeg har dog haft til Undersøgelse et saa betydeligt Materiale og fra saa mange forskellige Lokaliteter, at jeg drister mig til at paastaa, at alle Angivelser om Forekomsten af Mya arenaria i højnordiske Egne bero paa Fejlbestemmelser. ' ) Journ. de Concbyl. 3. sér. T. Ill, 1863, p. 254. ^) Den nævnes ikke fra Vendsyssels diluviale Dannelser af Jap. Steen- strup (i Johnstrup: Om de geologiske Forhold i den nordlige Del at Vendsyssel, 1882) eller af Jessen (Danmarks geol. Undersøgelse. I. Kk. Nr.3. 1899). ^) M. Sars: Fossile Dyrolævningor fra Quartærporioden. 18G5. Thiulén: Om de i Boluislilns postpliocena eller glaciala formation forekoramande mollusker. 1866, p. 17. 137 Inden jeg gaar over til at føre Bevis for Kigtighed - 20 - 25 - 27 - 29 - 30 - 11,5 - 18,5 53 — 35 58 - 38 66 — 45 70 - 45 78 - 51 32 - 18,5 50 - 32 60 - 37,5 50 - 35 74 - 51 49 - 34,5 70 — 43,5 (valv. dextra) 21 (valv. sinistra) Efter denne Belæring gaa vi over til kritisk at gennemgaa Litteratur-Angivelserne om Forekomsten af Mya arenaria i høj nor- diske Egne. Jeg nødes herved til at gaa ret meget i Enkeltheder, thi paa anden Maade opuaar man ikke fuld Klarhed i denne Sag. Og jeg føler mig saa meget mere forpligtet til at foretage et sligt Opgør, som jeg i næsten alle Tilfælde har haft selve de Skaller, hvorpaa Angivelserne støtte sig, til Undersøgelse. Kritisk Gennemgang af de i Litteraturen nævnte h«jnordiske Mya arenaria. Grenland. Allerede Fabricius nævner Mya arenaria i sin Fauna groen- landica, 1780, p. 405, mon i et efterladt Manuskript giver han den 143 Oplysning *), at det Individ, hvorefter Beskrivelsen er gjort, raaa have været et mer end sædvanlig i Forenden (?) afrundet Eliseraplar af AI. truncata. Han tilføjer, at hau dog senere fra Grønland har faaet nedsendt den virkelige M. arenaria. Jeg har, som det vil fremgaa af det følgende, al Grund til at tro, at Fabricius har fejlet ogsaa denne Gang. Møller anfører M. arenaria baade som fossil og som levende fra Grønland (Index MoU. Groenl., 1842, p. 21). I det herværende zoologiske Museum findes imidlertid et grønlandsk Eksemplar, af Møller bestemt sora M. arenaria og stammende fra hans Samling, og det er M. truncata f. ovata. Man gør derfor næppe urigtigt i at henføre MøUer's M. arenaria til denne Form af M. truncata. Mørch anfører i sine forskellige Lister (Eink's Grønland, 1857, p. 89; Rupert Jones, Arctic Manual, 1875, p. 130; Kink, Dan. Greenland, 1877, p. 440) M. arenaria fra Grønland, idet han henviser til Fabricius og Møller. Posselt (Medd. om Grønland XXIII, 1898, p. 98) citerer Jeffreys' Brit. Conchology (III, 1865, ]). 65), efter hvilken Wal- ker skal have taget M. arenaria i Syd-Grønland paa 10 — 120Fv., men P. har overset en senere Berigtigelse af samme Forf. I denne (Scient. Proc. Dublin Soc. N. S. II, 1880, p. 127) oplyser Jeffreys, at han har faaet Lejlighed til at underkaste det af Dr. Walker paa Fox-Ekspeditionen indsamlede Materiale -) en Revision, hvoraf bl. a. fremgaar, at W.'s „3/^a ar-enaria (L.). Godhavn, and Melville Bay, 10 — -120 fathoms" er Unger af Mya truncata L. — I samme Ar- bejde siger Posselt, at han selv fra Grønland har set fossile Skaller (fra en Lerterrasse langt inde i Nordre-Strømfjord); disse vise sig imidlertid at være M. truncata f. ovata. Paa det herværende mineralogiske Museum findes en Del fos- sile Mya, samlede af Pfaff og K. J. V. Steenstrup paa forskel- lige Steder i Nord-Grønland (Lerbugten i Nærheden af Claushavn, 1) Stedet er optrykt hos Posselt, Medd. om Grønl. XXUI, 1898, p. 98 Anm. ') Det er af Walker publiceret i Journ. Roy. Dublin Soc. III, 1860, p. 70. 144 Pattorfik ved üraanak Fjord); de ere af Traustedt bestemte til M. arenaria og optræde uuder dette Navn i Medd. om Grønland IV, 1883, p. 235, men vise sig at være M. truncata f. ovata. Nordenskiöld har samlet fossile Skaller, tildels paa samme Steder som de ovenfor nævnte. Loven undersøgte dette Materiale og nævner i Fortegnelsen (Öfvers. K. Yetensk.-Akad. Förhandlingar, 1870, p. 1018) M. arenaria. De paagældende Eksemplarer have ikke kunnet skaffes til Veje (de findes ikke i Riks-Museets zoologiske Afdeling), men der kan ikke være Tvivl om, at Bestemmelsen er urigtig. Endelig anføres M. areiiaria i E. Bay's Afhandling om Øst- Grønlands Geologi (Medd. om Grønland XIX, 1896, p. 172) fra hævede Lag i det indre Scoresby-Sund, men de paagældende Skaller vise sig at være M. truncata f. ovata. Det vil af denne Redegørelse fremgaa, at Angivelserne — for saa vidt som de have kunnet gaas efter — om Forekomsten af Mya arenaria ved Grønland bero paa Fejlbestem- melser. Arten kendes ikke fra dette Land, hverken som levende eller som fossil. Island. Ifølge Mohr (Forsøg til en Islands Naturhistorie, 1786, p. 128) findes Mya arenaria ofte paa Stranden paa Østerlandet, men det er tvivlsomt, om han har haft den rette Art for sig. I sin Faunula Molluscorum Islandiæ (Vidensk. Medd. Naturh. Foren. 1868, p. 218) ved Mørch kun at optrykke Stedet hos Mohr. Dernæst anfører Posselt i det før nævnte Værk over Grønlands Brachiopoder og Bløddyr (p. 98) Øen som Hjemsted for Arten og støtter denne Angivelse paa nogle Eksemplarer (fra Høfdi og fra Ønundarfjord paa Vestlandet) , fremkomne ved de senere Aars Undersøgelser; de maa imidlertid henregnes til ^1/. truncata f. ovata. Mya arenaria bør derfor foreløbig slettes af den islandske Fauna. 145 Spitsbergen. Fra Bellsound hav Krøyer hjemført til Zoologisk Museum 2 Eksemplarer af en Mi/a-¥ovm, der af Mørch er henført til M. arenaria^); de vise sig at tilhøre Formen ovata af M. truncata. I Fauna der Kieler Bucht (2 Bd., 1872, p. 119) nævue Meyer og Mo bi us Spitsbergen som Hjemstavn for M. arenaria og angive Malmgren som deres Hjemmelsmand. Da Malmgren ikke i noget videnskabeligt Skrift har gjort nærmere Rede for Spitsbergens Mol- luskfauna ^), ligger formodentlig en eller anden Misforstaaelse til Grund for Angivelsen hos Meyer og Möbius. Endelig angiver Friele (Jahrb. Deutsch. Mal. Gesellsch. VI, 1879, p. 270), at den norske Nordhavs Ekspedition har taget M. arenaria i Magdalene- og Adventbay, 10 — 30 Fv. Paa en Fore- spørgsel desaugaaendo har Hr. Friele godhedsfuldt meddelt mig, at han for nogen Tid siden ved en Eevision af Materialet var bleven opmærksom paa, at denne Art ved en Skrivefejl havde indsneget sig i Fortegnelsen. Mya arenaria maa hereftei' udgaa af Spitsber- gens Fauna. Kara Havet. I Bearbejdelsen af de paa Vega Ekspeditionen indsamlede La- mellibranchier omtaler Le che (Vega-Exped. Vetensk. lakttagelser, ) De omtales ikke i Catal. des Moll, du Spitzberg (Ann. Soc. Malacol. de Belgique IV, 1869), men ere af Mørch tilføjede i hans eget Sær- tryk af denne Afhandling. Dette Særtryk ejes af Hr. Herm. Lynge, der har henledt min Opmærksomhed paa den skete Tilføjelse. ) Malmgren har om Spitsbergens Molluskfauna kun meddelt en lille Notits (Svenska Expeditioner till Spetsbergen och Jan Mayen, 1867, p. 252), gaaende ud paa, at der under den svenske Ekspedition i 1864 blev taget 130 Arter. I Die Literatur über die Polar-Regionen der Erde, 1878, von Chavanne, Karpf u. le Monnier staar Malmgren opført (p. 137) som Forf. til: „Bidrag till Spetsbergens Molluskfauna. Stock- holm 1863", men dette beror, efter hvad Prof. Hj. Théel meddeler mig, paa en Fejltagelse, da M. ikke bar skrevet et sligt Arbejde. Jeg skulde næsten tro, at det er Torell's ligelydende Afhandling, der har givet Anledning til Forveksling. Vidensk. Meddel, fra den naturh. Foren. 1900. 10 146 Bd. III, 1883, p. 437) 4 meget smaa Eksemplarer fra det kariske Hav, 5—10 Fv. Jeg har haft disse Eks. til undersøgelse og er kommen til et andet Resultat: ved Skallernes fortil stærke Bugethed, ved den kraftig udviklede Tand i højre Skal og ved Baandpladens Forhold vise de sig at være Unger af M. truncata. M. arenaria nævnes endvidere fra Kara Havet (Kusov Sund, 20 Fv.) af Collin (Dijmphna-Togtets zoologisk-botaniske Udbytte, 1886, p. 441). Ogsaa dette Eksemplar viser sig at være en ung M. truncata. Mya arenaria maa følgelig udgaa af Kara Havets Fauna. Sibiriens Ishav. Paa de svenske Ekspeditioner til Novaja Semlja og Jenissej 1875 og 1876 blev der indsamlet et meget betydeligt Materiale af Hav-Mollusker, for hvilket Leche har gjort Rede (K. Sv. Vetensk. Akad. Handlingar Bd. 16, N:o 2, 1878). P. 10 nævnes M. arenaina som tagen fossil ved Cap Gostinoj (Jenissej), mellem Gostinoj og Korepowskoj samt ved Korepowskoj. Jeg har haft dette Materiale til Undersøgelse og er kommen til det Resultat, at samtlige Stykker maa henføres til Mya truncata f. ovata. Eks- emplarerne fra den mellemste Lokalitet stemme meget nøje over- ens med Formen fra Vest-Grønland. Fra Gostinoj foreligger en venstre Valvel; den er afbildet i Fig. 6, og jeg har allerede (p. 140) udtalt mig om dens store Lighed med M. arenaina i Konturforhold. Ved Korepowskoj er der blot taget et Fragment, nemlig den bageste Halvdel af en venstre Valvel, der er i den Grad tilspidset, at jeg vilde have været i Tvivl om Arten, hvis Baandpladen og Umbo ikke vare bevarede. For at faa en bekvem Oversigt over samtlige Angivelser, an- fører jeg dem her i Form af en Synonymi-Liste. Et ? antyder blot, at jeg ikke har kunnet gaa Bestemmelsen efter. 147 Mtjci truncata Linné. Additaraenta ad synonymiara. 1780. My a arenaria Fabricius, Fauna groenlandica, p. 405. 1786.? — Mohr, Forsøg til on Islands Naturhistorie, p. 128. 1842. — Møller, Index Molluscorum Groenlandiæ, p. 21. 1857, — Mørch in Rink, Grønland, p. 89. Fortegnelse over Grønlands Bløddyr. 1860. — Walker, Journ. Roy. Dublin Soc. III, p. 70. 1868.? — Mørch, Vidensk. Medd. Naturh. Foren., p. 218. Faunula Molluscorum Islandiæ. 1870.? — Loven, Öfvers. K. Vetensk.-Akad. FOrhandlingar. No. 10, p. 1018. Subfossila djurarter samlade på Grönland under 1870års expeditionen. 1871. — Mørch, Geolog. Magazine Vm, No. 9, p.398. On the Mollusca of the Crag-Formation of Iceland. ') 1875. — Mørch in Rupert Jones, Arctic Manual, p. 130. Prodromus Faunæ Molluscorum Groenlandiæ. 1877. — Mørch in Rink, Danish Greenland, p. 440. 1878. — Lee he, K. Sv. Vetensk.-Akad. Handlingar. Bd. 16, No. 2, p. 10. Öfvers. ö. de af Sv. Exp. til Novaja Semlja och Jenissej 1875 och 1876 inds. Hafs- Mollusker. 1879. — Friele, Jahrb. Deutsch. Mal. Gesellsch. VI, p. 270. Catal. der auf d. norw. Nordmeerexp. bei Spitz- bergen gefundenen Mollusken. 1883. — Lèche, Vega-Exp. Vetensk. lakttagelser. Bd. III, p. 437. 1883. — Traustedt, Medd. om Grønland. IV, p. 235. 1886. — Collin, Dijmphna-Togtets zool.-bot. Udbytte, p. 441. 1896. — P o SS el t, Medd. om Grønland. XIX, p. 173. 1898. — P o SS elt, Medd. om Grønland. XXIII, p. 98. Consp. Faun. Groenlandiæ. Brachiopoda et Mollusca. Det viser sig altsaa, at Angivelserne om Fore- komsten af Mya arenaria ved højnordiske Kyster fra Grønland i Vest til Sibiriens Ishav i Øst bero paa Forveksling med Mya truncata. Her standse mine Undersøgelser, for saa vidt som jeg ikke af Selvsyn kan udtale mig om ^^Mya arenaria'' fra den tilbageværende Del af den polare Zone. Men jeg tager næppe Fejl, naar jeg ^) For denne Synonymi vil der blive gjort Rede senere (p. 153). 10* 148 paastaar, at ogsaa disse Angivelser bero paa Forveksling med M. truncata. Og jeg formaar at føre i det mindste et Sandsynligheds Bevis herfor. Arth. Krause, hvem vi skylde Angivelsen om M. arenaria^ Forekomst i Beringshavet ^), bemærker, at Eksemplarerne kun vare 8 — lé™™ lange ^), og at han kun har henført dem til M. arenaria, fordi M. truncata-Unger af lignende Størrelse allerede tydelig lod erkende den bagtil afstumpede Form. Efter hvad jeg tidligere har oplyst om denne Karakters Upaalidelighed, i Særdeleshed hos unge Individer, er der al Grund til at tro, at Artsbestemmelsen er urigtig. — Det skyldes heller næppe en Tilfældighed, at den ud- mærkede Mollusk-Kender, Prof. W. H. Dall i Washington, ikke nævner ilf. arenaria i nogen af sine Lister^) over Beringshavets Bløddyr. Hvad Labrador angaar, da anføres 31. arenaria herfra af Packard, baade som nulevende og som fossil i glaciale Lag^). Nu træffer det sig saa, at Københavns zoologiske Museum i 1866 har modtaget en Samling amerikanske Mollusker fra Packard. Imellem disse findes nogle af Packard som Alya arenaria bestemte Skaller fra pleistocene Lag i Maine; de vise sig imidlertid at være Mya truncata f. ovata. Det ligger da nær at antage, at der under „ilf. arenaria'-'- i det citerede Værk skjuler sig netop denne Form af M. truncata, hvorpaa saa mange evropæiske Forskere have forset sig. ^) Ein Beitrag z. Kenntniss d. MoUusken-Fauna d. Beringmeeres. Arch, f. Naturgesch. Jahrg. 51, 1885, p. 89. ^) Krause udtaler som sin Formodning, at M. arenaria i det høje Nor- den kuu optræder i forkrøblede (zwergigen) Former, og henviser, for- uden til de ham foreliggende Eksemplarer, bl. a. til de af Vega Ekspe- ditionen fra det kariske Hav hjembragte, der ogsaa vare meget smaa. Efter hvad der er oplyst i det foregaaende, behøve vi ikke at opholde os ved denne Hypothese. •') Proc. Californ. Acad. V, part. III, 1874, p. 246. Proc. U. S. N. Mus. 1884, p. 340. Ibid. 1886, p. 218. The Fur Seals and Fur-Seal Islands of the North PaciHc Ocean III. 1899, p. 539. *) Observations on the glacial phenomena of Labrador and Maine. Mom. Boston Soc. Nat. History I, Part. 111. 1867. 149 Om den virkelige Udbredelse af Mya arenaria. Resultatet af den forudgaaende Undersøgelse kan i al Korthed udtrykkes saaledes, at Alya arenaria ikke er nogen højnor- disk Art. Gaa vi nu over til at forsøge i store Træk at fastslaa M. arenaria'^ virkelige Udbredelse, møder os atter. den Vanskelighed, at vi ikke med Sikkerhed kunne vide , om de Forff. , til hvis Angivelser vi maa støtte os, have haft den rette Opfattelse af Arten. I de sydligere Dele af M. arenaria's Udbredningsomraade, hvor den i det foregaaeude ofte omtalte Form ovata af M. truncata ikke synes at optræde, kan Grænsen for Artens Forekomst paapeges med nogenlunde Sikkerhed. For Atlanterhavets Vedkommende ligger Sydgrænsen i Evropa ved det sydvestlige Frankrig^) og i Amerika ved Syd-Carolina-), for Stillehavets Vedkommende^) ved Japan ^) og det nordlige Kina (mellem 30 og 40° N. Br.) '"). Hvad det stille Hav og det vestlige Atlanterhav angaar, maa jeg, af Mangel paa nogenlunde sikre Data, overlade til andre at ') Locard: Catal. gén. des Mollusques vivants de France — Moll, marins. 1886, p. 38B. — Nogle Forff. angive endog, at M. arenaria forekommer i Middelhavet, men den nævnes ikke af den bedste Kender af dette Havs Molluskfauna, Marchese di Monterosato (Nuova revista delle con- chiglie Méditerranée. Palermo 1875). 2) Dall, Bull. U. S. N. Museum. No. 37, 1889, p. 70. ^) Det synes, som om M. arenaria ikke har hjemme ved det vestlige Nord-Amerika; i hvert Fald forekommer, eller rettere forekom (jfr. p. 151 Anm. 3) den ikke Nord for San Francisco Bay, idet ingen af de senere Forff. har kunnet bekræfte Middendorff's Angivelse om dens Forekomst ved Sitka (jfr. R. E. C. Stearns, Amer. Naturalist XV, 1881, p. 362). *) Lischke: Japanische Meeres-Conchylien. 1869, p. 138. — At den saa- kaldte Mya japonica Jay virkelig er identisk med Atlanterhavets M. arenaria, ser jeg mig i Stand til at bekræfte. Paa det herværende zoologiske Museum tindes nemlig et stort {105""™) og smukt Eksemplar, hjembragt at Kapt. Andréa fra Hakodadi ; i alle væsentlige Karakterer er det en ægte M. arenaria. *) Crosse et Debeaux, Journ. de Conchyl. 3. sér., t. III, 1863, p. 253. 150 udpege Nordgrænsen for M. arenaria. Jeg skal alene holde mig til Evropa. Fra det sydvestlige Frankrig er M. arenaria udbredt til de britiske Øer, Belgien, Holland, Tyskland, Danmark og det sydlige Sverig; i Østersøen angives den at naa op i den Botniske Bugt indtil 62° 36'^). Dernæst angiver G. O. Sars ^j, at den fore- kommer langs hele den norske Kyst, og der er ingen Grund til at tvivle om Rigtigheden heraf. Jeg skulde ogsaa tro, at den M. arenaria, som efter K nip o witsch 's Angivelse^) lever i Hvide Havets varme (men ikke i den kolde) Area, er den rette. I øvrigt niaa det være forbeholdt den sidst nævnte Forsker, der har faaet overdraget den biologiske Undersøgelse af Euslands Nord- kyst, nærmere at udrede M. arenaria'^ Udbredelse i disse Egne. Uagtet dette Afsnit af vor Undersøgelse ifølge Sagens Natur maatte blive ret ufuldkomment, saa fremgaar dog heraf, at Mya arenaria maa betegnes som en boreal Art. Ved det nordlige Evropa gaar den ganske vist ind i den arktiske Zone, men denne Egn fortjener som bekendt kun ved Beliggenhed, ikke ved Klimat- forhold, Navn af „arktisk". Det vil altsaa ses, at Mya arefiaria's nutidige Udbre- delse, saaledes som den kan begrænses efter denne Undersøgelse, paa smukkeste Maade kommer i Sam- klang med den Kendsgerning, at Arten savnes i Istids Aflejringer. Naar vi nu, efter at være naaede til en sandere Erkendelse af Mya arenaria^ Udbredningsforhold, paa ny rejse det Spørgsmaal, ^) Jfr. G. Kojevnikov. La faune de la mer baltique orientale etc.: Con- grès internat, de Zool. 2ème gess. à Moscou 1892, I, p. 151. ^) Mollusca regionis arcticæ Norvegiæ, 1878, p. 92 og p. 355. ^) L'Ann. du Musée zool. do l'Acad. Imp. des Se. de St. Pétersbourg. 1896, p. 29 og p. 32. 151 hvorfra denne Musling er kommen til os, vil Svaret lyde ganske modsat tidligere, nemlig: den er indvandret Syd fra. Efter Istidens Ophør ^) har den udbredt sig mod Nord^), men Van- dringen maa være gaaet meget langsomt for sig eller være begyndt meget sent^), siden Arten først i Alluvialtidens yngste Afsnit er naaet til Belgien, Danmark og Skandinavien. Yi føres herved ind paa Spørgsmaalet, om M. arenaria eksi- sterede før Istiden, og hvilke Oraraader den i saa Fald beboede. Jeg har ikke kunnet ofre ret megen Tid paa at udrede denne Side af Sandmuslingens Historie og maa indskrænke mig til et Par Bemærkninser. ^) M. arenaria nævnes ganske vist af nogle engelske Forff. (f. Eks. Clement Keld) blandt Molluskerne i glaciale Dannelser paa de britiske Øer, men jeg vægrer mig ved at tro paa Rigtigheden af disse An- givelser. ^) Gaaende ud fra den (paa hint Tidspunkt berettigede) Betragtning, at M. arenaria er en arktisk Form, har Dr. Joh. Petersen (I.e. p. 111) taget dons sene Indvandring i vore Fjorde til Indtægt for Theorien om, at Tapes-Lagenes Dannelse er sket i en Tid, hvor vore Vande i hydrografisk Henseende mere lignede det aabne Hav. Uden i mindste Maade at ville rokke ved denne Theori, maa jeg dog hævde, at M. arenarias, Fraværelse fra de nævnte Lag ikke længere kan regnes blandt Beviserne for Theoriens Rigtighed. ^) Min Ven Herman Ljnge har henledt min Opmærksomhed paa en interessant Afhandling af Rob. Stearns {Mya arenaria in San Fran- cisco Bay; Arner. Naturalist XV, 1881, p.362), der viser, at M. are- naria meget hurtig kan brede sig paa Steder, hvor den ikke fandtes tidligere. Før Aaret 1874 var denne Musling ukendt i Bugten ved San Francisco, og den var lige saa lidt at finde i de gamle Skal- dynger eller i Ur-Indvaanernes Køkkenraøddinger der paa Egnen. I det nævnte Aar opdagede man nogle faa Eksemplarer af en Mya nær Oakland; de bleve straks antagne for at tilhøre en ukendt Art {M. hemphillii Newc), men ved Sammenligning med M. arenaria fra Fristaternes Atlanterhavskyst viste de sig at tilhøre denne Art. I Løbet af faa Aar bredte nu Sandmuslingen sig milevidt langs Ky- sten og formerede sig saa stærkt, at den næst Østers er det Bløddyr, der hyppigst torvføres til Oakland og San Francisco. Stearns mener, at de første Eksemplarer ere indførte sammen med virginske Østers, som man netop paa den Tid udsatte i San Francisco Bugten. Den har ogsaa begyndt at vise sig ved Santa Cruz (ved Monterey Bugten), der ligger 72 miles Syd for Indgangen til San Francisco Bugten. 152 Det kan betragtes som en Kendsgerning, at en Art med M. arenaria?, karakteristiske Kendetegn levede i Slutningen af Tertiærtiden ved de britiske Øer. I det store og smukke Arbejde: .,A Monograph of the Crag Mollusca"^) oplyser Se arie s V. Wood os om, at M. arenaria forekommer baade i „Red Crag" og i ,/ ^^tn'JS^MBlt Fig. 7. Mya tnmcata f. ovata fra den islandske Crag ved HallbjarnastaÖir. a. Venstre Skal set udenfra, h. set ovenfra. Vi. „Mammaliferous Crag" (1. c. II, p. 279), altsaa i Dannelser, der ere afsatte i Tiden op til Istiden. At Wood ikke har fejlet i Bestemmelsen, fremgaar af hans Figurer 2. h og 2./ paa Tab. ') The Palæontographical Society, 1848—1882. m XXVIII, hvilke, ora end ikke i alle Henseender vellykkede, dog give Sikkerhed for, at han har haft noget nær den fuldkomne Forstaaelse af Artskaraktererne (smlgn. hermed hans Figurer af M. truncata paa samme Tavle, Fig. 1. a og 1./). Desuden har jeg, som jeg senere skal berøre, selv haft .1/. arenaria fra Red Crag til Un- dersøgelse. Hvad Nord-Evropa angaar, da ere som bekendt slige Crag- eller Overgangsformationer kun paaviste paa Island. Over Mollu- skerne i den islandske Crag foreligger en udførlig Fortegnelse af Mørch ^), og deri (p. 398) nævnes M. arenaria som temmelig almin- delig i Lagene ved Hallbjarnastaöir. Men ved Undersøgelsen af de paagældende Eksemplarer, der opbevares i det herværende mineralo- giske Museum, vise de sig at være usædvanlig langstrakte M. trun- cata f. ovata (se Fig. 7). — Uden heraf at ville slutte, at M. arenaria i Tertiærtiden savnedes i Nord-Evropa, bør det dog frem- hæves, at Arten endnu ikke er paavist i de Lag, hvor man kunde vente at finde den.-) Om Mya truncata!^ Formændring. Formen ovata, hvormed vi have stiftet Bekendtskab i det foregaaende, føjer sig saare naturligt til de øvrige Afændringer at M. truncata som Yderledet for Artens Udvikling i den ene Retning. Som Artens oprindeligste Form betragter jeg Formen ovata. Dels fordi den har bevaret det Udseende, som Flertallet af de ganske unge M. truncata besidde; undersøger man nemlig et stort Antal M. truncata-XingQX, finder man, at de i Almindelighed have Bagenden af Skallen mere uddragen end de voksne, undertiden i ^) On the Mollusca of the Crag-Formation of Iceland. Geolog. Magazine VIII, No. 9, 1871. 2) Hvis den islandske Crag — hvad jeg ikke ved — er ældre end den engelske Red Crag, er den sidste Sætning ikke rigtig. M. arenaria synes nemlig at være opstaaet samtidig med Red Crag; i alt Fald er den ikke funden i den nedre Crag (Coralline Crag); jfr. Wood 1. c, p. 280. 154 betydelig Grad, og dertil ofte Bagranden afrundet eller mindre bestemt afskaaren. Og dels fordi denne Form , der nu til Dags er forholdsvis sjælden (af ca. 50 Eksemplarer af M. truncata fra Vest-Grønland kunne kun 2 regnes til denne Form), i Tertiær- tiden synes at have været den fremherskende; i hvert Fald finder jeg, at blandt 11 Eksemplarer fra den islandske Crag-Formation ikke mindre end de 10 tilhøre denne Form, ja endog vise sig særlig udprægede ved en meget forlænget Skalform (jfr. Fig. 7). Af denne Form kunne saa de andre Former afledes ved en successiv Forkortelse af Skallens bageste Del. Ad denne Vej naa vi først til den Form, der er afbildet i Fig. 8. a og anses for den typiske M. truncata. En yderligere Forkortelse fører os til den i Fig. 8. b afbildede Skalform. Og endelig have vi som Afslutning paa den hele Kæde den ejendommelige Form, der er gengivet i Fig. 8. c og oprindelig af Hancock blev beskrevet som en særskilt Art: Mya uddevallensis. Spørge vi nu om, hvilke de biologiske Forhold ere, der betinge den forskellige Skalform, anviser Katuren os to Veje til Forstaael- sen, nemlig 1. Formernes Fordeling i Nutiden. Den typiske M. truncata er en sydlig Form. I nordlige Egne optræde i det hele kortere Former, og Formen uddevallensis er udelukkende knyttet til Ishavets Kyster. 2. Formernes Fordeling i Kvart ær lagene. I det sydlige og vestlige Norges postglaciale Skalbanker er den typiske M. truncata den eneste forekommende Form; i Glacialformationens lavere (yngre) Skalbanker erstattes den efterhaanden af kortere Former, og i de ældre Istidslag er Formen udevallensis den al- mindeligste Form '). Af denne Parallel fremgaar tydelig nok, at klimatiske Forhold have gjort sig gældende ved Skallernes Omformning og den Dag i ^) Jfr. M. Sars: Fossile Dyrelævninger fra Quartærperioden, 1865, p. 13, 57, 85, 86, 123. 155 Fig. 8. Tre venstre Skaller af 3Iya truncata til Illustration af Skallens Forkortelse. a. Fra Færoerne (forma typica autt.). h. Fra Grønland. c. Fra Glaciallag (forma uddevallensis). ^/s. 156 Dag virke paa lignende Maade, saa at Skallerne forkortes desto mere, jo strængere Klima Dyret lever under. Men hvilken er nu den dybere liggende Aarsag til, at strænge Klimatforliold kunne bevirke Fremkomsten af de kortskallede Mya truncata-VQxmQX ? Jeg tænker mig, at Mijden under saadanne Forhold borer sig dybere ned end ellers for at søge Beskyttelse mod Kulden og Isen. Nu vide vi, at andre Muslinger, der bore sig dybt ind, f. Eks. Teredo og Xylophaga, faa Skallerne formindskede; store Skaller maa jo yde stor Gnidningsmodstand og være en Hindring for den virksomme Boring. Jeg antager altsaa, at de i højnordiske Egne herskende Kli- matforhold tvinge Mi/aen til at grave sig dybere ned, og at Skal- lerne som Følge deraf formindskes. At iiy. truncata i arktiske Egne ogsaa optræder i den lang- strakte ovata-Fovm, kunde vel synes at tale mod den fremsatte Anskuelse; men tager man i Betragtning dens store Sjældenhed i Nutiden (jfr. p. 154), er der intet til Hinder for at opfatte den som en Form, der undtagelsesvis og af ukendte Aarsager har bevaret Artens oprindelige Præg. I øvrigt kunne vi først ved Iagttagelser i Naturen vente at faa sikker Oplysning om disse Forhold. Naar jeg uden selv at have anstillet saadanne drister mig til at søge en Forklaring, er Hensigten dermed væsentlig at opfordre den, hvem Lejlighed gives, til at undersøge f.Eks. Aanderørets Længde paa levende Eksemplarer af de forskellige Former. Jeg skal endnu i denne Sammenhæng henlede Opmærksomheden paa en mærkelig Parallel imellem AI. truncata og M. arenaria. Paa det herværende zoologiske Museum opbevares nogle Eksemplarer af M. arenaria fra den engelske Red Crag. Disse Skaller frem- byde det mærkelige Forhold , at de have Bagenden afskaaren (se Fig. 9), saa at de i den Henseende minde om M. trun- cata ^) ; men venstre Skals Baandplade og Bukkel (se Fig. 9. b) ') Vi se i disso Skaller et yderligere Vidnesbyrd om, hvor ringe Vægt der kan lægges paa Konturl'orholdeue, idet vi nu kende ikke alene 157 give absolut Sikkerhed for, at det blot er M. arenaria med ^.truncal'-'- Bageude ^). Nu ere hine Lag, hvori denne Form træffes, afsatte i en Periode af Tertiærtiden, der danner Overgangen Fig. 9. Mya arenaria med ^truncat" Bagende. Fra den engelske Ked Crag. a. Venstre Skal set udenfra, b. set ovenfra. Vi. til Istiden; Temperaturen begyndte at tage af, og Isen naaede frem til de britiske Øer. Vi se — efter min Opfattelse — her et M. truncata med 31. arenaria^ Omkreds, men ogsaa det omvendte Forhold. Denne Form er af Sowerby beskreven som egen Art, Mya lata (Mineral Conchology of Great Britain I, 1812, p. 185, pi. 81). Forbes og Hanley (Brit. Mollusca I, 1853, p. 172) have meget rigtig indset, at slige Eksemplarer maa henføres til M. arenaria, men de betragte dem som Misdannelser (jfr. Anm. paa næste Side). 158 Eksempel paa, at Kliraatforholdene kunne virke omdannende paa M. arenaria & Skalform paa lignende Maade som paa M. truncatas *). Det er mig en kær Pligt at takke Bestyreren af Stockholms Eiksmuseums Evertebrat-Afdeling, Professor H j. T h é e 1 , for den Hjælp, han har ydet mig ved at overlade mig det af svenske arktiske Ekspeditioner indsamlede Materiale af saakaldte Mya are- naria til Undersøgelse. Uden denne Bistand var nærværende Af- handling ikke fremkommen. Professor N. V. Ussing, der beredvillig gav mig Adgang til at studere Mineralogisk Museums fossile Mya, skylder jeg lige- ledes Tak. ') Forbes og Hanley (I.e. p. 172) ville ogsaa sætte den afvigende Skal- form i Forbindelse med de særegne fysiske Forhold, hvorunder Arten levede, men mene, at det er den ved Isens Smeltning stærke Iblanden af ferskt Vand, der har virket misdannende paa Skallerne. 159 Fuglene ved de danske Fyr i 1899. 17de Aarsberetning om danske Fugle. Ved Herluf Winge, Med et Kort. I 1899 indsendtes fra 34 af de danske Fyr til Zoologisk Museum 868 Fugle af 56 Arter faldne om Natten i Træktiden. I det hele var der faldet langt over 1200 Fugle. De Fyr, hvorfra Fugle indsendtes, vare: Blaavands Huk, J. Beldring, Fyrmester (Sendinger fra 5 Nætter); Vyl Fyrskib, N. Kromann, Fører (fra 20 Nætter); Horns Rev Fyrskib, S. Severinsen, Fører (25); Lodbjerg, J. Alb ri chtsen, Fyrmester (9); Hirtshals, H. Hinrichsen, Fyrmester (1); Skagen, M. G. Poulsen, Fyrmester (1); Nordre Røn, P. A. Larsen, Fyrmester (2); Læsø Trindel Fyrskib, J. J. Jensen, Fører (28); Læsø Rende Fyrskib, M. Rønne, Fører (25); Kobbergrundens Yyrskih, C. Knudsen, Fører (26); Anholt Knob Fy vskih, J. C. Jeppesen, Fører (26); Anholt, F. Kellermann, Fyrmester (3); Spotsbjerg, N. C. Rasmussen, Tilsynsførende (1); Schultz' s Grund Fyrskib, M. Dyreborg, Fører (14); Hjelm, H. J. Henningsen, Fyr- mester (20); Sletterhage , E. Østerberg, Fyrmester (1); Thunø, Pastor S. T. Rambusch, Tilsynsførende (6) ; Sejrø, P. F. Køhler, Fyrmester (1) ; Nakkehoved, W.Schultz, Fyrmester (4); Lappe- grundens Fyrskib, J. Jørgensen, Fører (1); Drogdens Fyrskib, L. Lauritzen, Fører (10); Stevns, B. Rosen, Fyrmester (2); 160 (1899.) Romso, F. Andersen, Assistent (1); Sprogø, L. Buch, Tilsyns- førende (1); Helholm, D. Holst, Tilsynsførende (1); Omø, S. U. Hansen, Fyrmester (2); Hov, H. V. O. Westermann, Assistent (3); Æbelø, S. Thorsen, Fyrmester (5) ; Skjoldnæs, A. Lorent- zen, Fyrmester (14); Hammershus, H. G. Beldring, Fyrmester (1); Dueodde Hoved fyr, W. Lund, Fyrmester (3); Hestehoved, P. Mortensen, Tilsynsførende (1); Gjedser, Chr. Lindgaard, Fyrmester (4); Gjedser Rev Fyrskib, H. Gomme sen, Fører (19). De Fugle, der indkom, vare: 1. Anas crecca 2. 2. Anas hoscas 1. 3. Oedemia nigra 3. 4. Pagonetta glacialis 2. 5. Mergus serrator 2. (3 faldt.) 6. Tachybaptes minor 1. 7. Cr ex pratensis 1. 8. Rallus aqvaticus 1. 9. Gallinula chloropus 1. 10. Vanellus cristatus 1. li. Gharadrius pluvialis 1. 12. Ægialitis hiaticula 1. 13. Tringa alpina 5. 14. Tringa canutus 1. 15. Limnocryptes gallinula 6. 16. Gallinago scolopacina 2. 17. Scolopax rusticula 3. (4 faldt.) 18. Cepphus gry Ile 1. 19. Cypselus apiis 2. 20. Jynx torqinlla 6. 21. Corvus frugilegus 3. (4 faldt.) 22. Hirundo rustica 1. 23. Alauda arbor ea 1. 24. ^Zflwda arvensis 262. (Mindst 449 faldt.) 25. Sturnus vulgaris 91. (Mindst 119 faldt.) 161 (1899.) 26. Parus major 3. 27. Acredula caudata 1. 28. Troglodytes 2>(irvidus 2. 29. Sylvia curruca 6. 30. Sylvia cinerea 1. 31. Sylvia atricapilla 3. 32. Sylvia hortensis 2. 33. Acrocephalus jjhragmitis 7. 34. Pkyllopseitstes trockilus 42. 35. Fhyllopseustcs rufus 1. 36. Regulus cristatus 12, 37. Ånthus pratensis 3. 38. Anthus arboreus 1. 39. Motacilla flava 1. 40. Motacilla alba 1. 41. TwrcZîfs zYrøCMs 37, (42 faldt.) 42. Turdus musicus 81. (161 faldt,) 43. Turdus viscivorus 3, 44. Turdus pilaris 63, (74 faldt.) 45. Turdus merula 39. (42 faldt.) 46. Saxicola oenanthe 26. 47. Praticola ricbetra 7. 48. Ruticilla phoenicura 32. (35 faldt.) 49. Erithacus rubecula 48. (50 faldt.) 50. Muscicapa atricapilla 7. 51. Fringilla coelebs 14, 52. Fringilla montifringilla 7. 53. Coccothraustes vulgaris 1, 54. Emberiza schoeniclus 5, 55. Emberiza citrinella 1. 56. Emberiza nivalis 10. Af de indsendte Arter vare to, Alauda arborea og Acredula caudata, ikke faldne ved Fyrene i Løbet af de tretten foregaaende Vidensk. Meddel, fra den naturh. Foren. 1900. 11 162 (1899.) Aar. Tallet af de Arter, der ere faldne i Løbet af de sidste fjorten Aar, er dermed naaet op til 141. De første Maaneder af 1899 vare ualmindelig milde; nogen større Afvigelse fra det sædvanlige var dog ikke at mærke i de tidlige Trækfugles Komme. 22de Januar iagttoges ved Kjøbenhavn *) de første Lærker {Alauda arvensis), der dog syntes at være paa Vej fra Sverig til Danmark: flere fløj over Øresund mod V. 29de vare adskillige paa Vandring, flyvende N. og N.Ø. 10de, Ilte og 12tc Februar var der igjen Eøre blandt Lærkerne, og i den følgende Tid vare de at høre syngende over Markerne. 12te Marts var endnu en Del at se vandrende. 7de Februar var her en større Flok Stære {Sturnus vulgaris). Fra Ilte Februar vare Stære at se daglig, i tiltagende Mængde indtil mod Midten af Marts, da de syntes at være fuldtallig tilstede. 12te Februar kom Irisk {Cannabina linota) til sit Ynglested ved mit Hjem. Fra Midten af Februar vare Raagerne (Corvus frugilegus) at se ved deres Ynglesteder. Enkelte vare her i Januar. 12te Marts trak en Flok mod N. ude over Sundet. Ilte Marts blev den første Vibe {Vanellus cristatus) set. 12te Marts vare flere paa Vandring mest mod N. og N.V., en Del af dem flyvende ude over Øresund ganske lavt over Vandet. 3dje April fløj 12 i Flok højt mod N.Ø. En ret udpræget Vandre-Dag var den 12te Marts, med mildt Vejr, Blæst fra V., Graavejr om Morgenen, men opklarende ved *) De efterfølgende Meddelelser om Fugle ved Kjøbenhavn ere efter mine egne Iagttagelser. Et lidt andet Præg end i tidligere Aar have di.sse Optegnelser fra Kbhvn. ; Grunden er, at jeg, i Oktober 1898, er flyttet fra Kjøbenhavns Østerbro til Hellerup, tæt N. for Kbhvn., hvor Om- givelserne ere noget mere frie. Mit Hjem er nu paa selve Bredden af Øresund. 163 (1899.) Middag. Ikke alene Viber, Kaager og Lærker trak; tire Yildgjæs, vistnok Sædgjæs (Ansei- segetum) fløj mod 0. Kl. 8,50, ligeledes to Kl. 9,4-5 ; en gammel Havørn {Haliaëtus alhicïlla) fløj ude over Sundet mod N. Kl. 1,25; Hulduer {Columha oenas) , 25 i Flok, fløj langs Kysten mod N. Kl. 12,53; Krager (Connis comix) trak hele Dagen mod N. ude over Sundet, mest ganske lavt; Hedelærker [Alauda arborea) trak i større Mængde, mest i Smaaflokke, der alle trak lige mod N. , nøje følgende Kanden af Sjællands Kyst, saaledes: 1 Kl. 11,25; 15: 11,40; 7: 11,41; 15: 11,42; flere 11,50; 8 og 12: 12,8; 1: 12,10; 30: 12,51; 7: 1,15; 3: 2; 7: 2,15; inde i Land var en enkelt set tidligere paa Dagen flyvende lavt over Markerne. Det var vistnok den stærke Vestenvind, der bragte Fuglene til at styre mere nordlig end ellers sædvanligst; de samme Arter pleje paa Foraars- Vandring at flyve 0. eller N.Ø. over Sundet. Samme Dag iagttoges Engpiber og Rørspurv {Anthus pratensis, Emheriza schoeniclus) for første Gang. Fem Hulduer trak mod N. igjen den 15de Marts Kl. 5,5 Em. Krager bleve igjen sete van- drende, mod N.Ø., 3dje April; i de nærmest foregaaende Dage var Hovedmængden af vore Vinter-Krager forsvunden. Hedelærker børtes 15de Marts flyvende over Stranden Kl. 5,40, og 17de Marts fløj 18 i Flok mod N. Kl. 3,45; en enkelt fløj over Sundet mod 0. den 26de om Morgenen. Engpibere trak i Mængde i Smaa- flokke mod N. 28de April, baade over Stranden og inde over Land; nogle faa vandrede 30te April. Eørspurven var paa Vandrested 10de April. 16de Marts trak en Musevaage {Buteo vulgaris) ude over Sundet mod N. Kl. 4,40. 30te Marts, i stærk Blæst fra V., tildels Storm, trak flere, enkeltvis, mod N. ganske lavt over Sundet, saa- ledes Kl. 12,15; 12,32; 1,9; 1,11; 6,10; 6,28. Nogle vare paa Vandring igjen 31te Marts, 2den og 6te April. I Februar var Arten allerede tilstede i Egnen. 19de Marts fløj 8 Sangsvaner {Cygnus musiciis) i Flok ud over Sundet mod 0. N. 0., en af dem syngende. Haardt Vejr med Frost indtraf i Dagene fra 20de til 25de 11* 164 (1899.) Marts. Knopsvaner {Cygnus olor) , der havde været at se i Ind- søerne allerede i Januar, søgte ud i Stranden. 26de Marts stod fire Strandskader {Hæmatopus ostreologus) paa Strandbredden, de første iaar. 31te Marts hørtes de første Sangdrosler {Turdus musicus) syngende; nogle Bogfinker {Fringilla coelebs) trak mod N. i Smaa- flokke. 9de Maj blev den sidste Sangdrossel set paa Vandrested. Mange Bogfinker havde som sædvanlig overvintret. 3dje April var Vindroslen [Turdus iliacus) paa Vandrested, ligeledes 9de. 4de April blev første Hvide Vipstjert {Motacilla alba) set. 5te April var Fuglekongen (Regulus cristatus) paa Vandrested, ligeledes Ilte, 12te, 15de, 17de og 27de. ICn Del havde som sædvanlig overvintret. 9de April bleve de første Storke {Ciconia alba) sete, 2 sammen. 16de April blev Graasisken (Cannahina linaria) set for sidste Gang. 18de April var Horsegjøgeu {Gallinago scolopacina) paa Vandrested, 19de April ligeledes Atling {Anas qverqvedula). 24de April blev første Forstuesvale {Rirundo rustka) set; en Stenpikker {Saxicola oenanthé) fløj fra Strandbredden ud over Øre- sund Kl. 5,40 Em. , ganske lavt over Vandet , først lige mod 0., derefter bøjende af mod S., langt bort, ud af Syne. Forstuesvalen var igjen at se, men kun enkeltvis, i Dagene fra 27de til 30te April og fra 5te til 10de Maj; derefter blev den lidt mere al- mindelig; men fuldtallig var den neppe før henimod Slutningen af Maj. 28de April var en Flok Stenpikkere paa Vandrested. 26de April hørtes Gjerdesangeren {Sylvia curruca) første Gang. 27de April kom Løvsanger, Skovpiber og Gul Vipstjert {Phyl- lopseustes ti'ochilus , Ardhus arboreus , Motacilla flava) ; sent om Aftenen, mellem Kl. 10 og 10,30, i stille, skyet Vejr, var der stort Træk af fløjtende Vadefugle. Løvsangeren var derefter stadig paa Vandrested indtil 15de Maj, særlig talrig 14de Maj, igjen 165 (1899.) enkeltvis 18de, 24de, 27de, 29de, Site Maj og odje Juni. Van- drende Vadefugle hørtes igjen sent om Aftenen 28de og 29do April og 19de Maj. 28de April kom Sivsanger, Bjnkefugl og Eødstjert {Acrocc- phalus phragmitis , Praticola rubetra , Ruticilla j^hoenicura) ; Lille Præstekrave {Ægialitis minor) blev set for første Gang, og Kvæ- keren (Fringilla montifringilla) viste sig sidste Gang før Afrejsen. Eødstjerten var i den nærmest følgende Tid af og til at se paa Vandrested, sidste Gang Ilte Maj. oOte April iagttoges første Gang Mudderklire {Actitis hypoleuca), 6 i Flok, og Grøn Løvsanger {Phyllopseustes sibilairix). Mudder- kliren viste sig igjen gaaende paa Stranden, enkeltvis, den Ilte Maj, og om Aftenen Kl. 8,25 hørtes den flyvende ud over Sundet; 9 i Flok gik paa Stranden 13de Maj; 16de, 19de, 20de, 23de, 24de og 29de Maj var den igjen at se eller høre, enkeltvis eller parvis. 1ste Maj bleve de første Terner {Sterna hirundo) sete. 5te Maj hørtes Munk (Sylvia atricapilla) første Gang. 7de Maj var Gransangeren [Phyllopseustes rufus) paa Gjeunem- rejse. 8de Maj var Kødkjælken {Erithacus ruhecula) sidste Gang paa Vaudrested. Nogle havde overvintret. Paa Gjennemrejse havde den vist sig særlig talrig i 2den Uge af April. 9de Maj fløj 23 Traner {Grus cine7'ea) i Kile over Stranden mod N. V. Kl. 3,30. 10de Maj blev første Digesvale {Hirundo riparia) set. Ilte Maj sang første Eørsanger og Nattergal {Acrocephalus arundinaceus , Luscinia philomela). 12te Maj kom Graa Fluesnapper {Muscicapa grisola). 14de Maj kom Gjøg og Bys vale {Cuculus canorus, Hirundo urbica), og Broget Fluesnapper {Muscicapa atricapilla) var ret talrig, enkeltvis og i smaa Selskaber, paa Gjennemrejse. 15de Maj kom Mursvale og Tornsanger {Cgpselus apus, Sylvia cinerea), 166 (1899.) 16de Maj ligeledes Havesanger og Gulbug (Sylvia hortensis, Hypolais icterina). 21de Maj var en Hvepsevaage {Pernis apivorus) paa Vandre- sted. 28de Maj fløj 2 mod N. ude over Sundet Kl. 4,50 Em., 29de ligeledes enkeltvis Kl. 3,35; 6,10 og 6,32. 1ste Juni blev Tornskaden {Lanius collyrio) set første Gang, og Vagtelen {Coturnix communis) børtes første Gang slaa. Eire højtflyvende Storspover {Numenius arqvatus), der fra Sundet fløj mod V, ind over Land 26de Juni Kl. 7,25 Fm., vare vist alle- rede paa Efteraars-Vandring. Samme Vej fløj 8 i Flok 1ste Juli Kl. 8,5 Em. Mod S. fløj 2 den 23de Juli Kl. 5,55 Em. ; en fløj S.V. 12te August Kl. 7,45 Em.; samme Vej fløj en 19de August Kl. 4,25 Em. 10de Juli var Mudderkliren igjen paa Vandrested, og i den følgende Tid indtil 24de September var den meget almindelig, især ofte at børe flyvende sent om Aftenen. 2den September syntes der at foregaa et ualmindelig stort Træk om Aftenen i stille, skyet, diset Vejr med Torden i Afstand: fra Kl. 7,30 til 7,45 hørtes Mudderklirer flyvende skrigende næsten uafbrudt, igjen omkring Kl. 8. 28de Juli var Rødben {Totanus calidris) paa Vandrested, lige- ledes jevnlig i den følgende Tid indtil 5te September. 9de Sep- tember om Aftenen omkring Kl. 10,30 hørtes i længere Tid van- drende Vadefugle, saa godt som sikkert Eødben. 6te August var Eyle {Tringa alpina) paa Vandring; flere Flokke fløj ude over Sundet mod S. , lavt over Vandet. Samme Dag viste Sivsangeren sig paa Vandrested, og Gulbugeu blev set sidste Gang ved sit Ynglested ved mit Hjem. 14de og 15de August var Sivsangeren igjen paa Vandrested. 10de August var Rørsangeren paa Vandrested, igjen 27de. Ilte August var Løvsangeren paa Vandrested og var derefter at se jevnlig indtil Ilte September, igjen 15de. 13de August fløj en Stenvender {Strepsilas interpres) mod 167 (1899.) S.V. Kl. 12,10. Tre og strax efter 17 Kobbersnepper, næsten sikkert Store {Limosa ægocephala) fløj over Sundet mod S. Kl. 3,45. 15de August kom Tornskaden paa Vandrested, igjen 1ste og 2den September. 22de August kom Broget Fluesnapper paa Vandrested, og der- efter blev den set flere Gange indtil 27de September. 29de August blev Mursvalen set sidste Gang. olte August kom Vendebals {lynx torqvilla) og Munk paa Vandrested, 1ste September ligeledes Eødstjert, som derefter viste sig stadig indtil 4de Oktober. 3dje September Kl. 6,45 Fm. fløj en Del Terner, vistnok Sterna hirundo , unge Fugle , mod S. V. , meget højt , stadig skrigende. Skovpiber var paa Vandrested, ligeledes 5te og 14de. 6te September kom Isfugl (Alcedo ispida) paa Vandrested og var derefter jevnlig at se indtil 6te December. 7de September var en Hortulan (Emheriza hortulana) paa Gjennemrejse, 8de September ligeledes en Sortklire {Totanus fuscus). Samme Dag blev Havesanger set sidste Gang. 10de September var en Svaleklire {Ihtanus ochropus) paa Gjennemrejse. 21de September hørtes den flyvende om Aftenen Kl. 9,5 i Maaneskin med let skyet Himmel. Ilte September blev Graa Fluesnapper set sidste Gang, 15de September ligeledes Gjerdesanger og 17de September Tornsanger og Gul Vipstjert. 20de September kom Kødkjælk paa Vandrested. Forholdsvis faa viste sig i den følgende Tid, Oktober igjennem. p]nkelte over- vintrede. 21de September var en Odinshane {Phalaropus hyperhoreus) paa Gjennemrejse, svømmende i Stranden ved mit Hjem nogle faa Alen fra Land; den fløj bort mod S. 25de September blev Lærkefalk (Falco subbuteo) set sidste Gang, adskillige Engpibere trak S.V. om Morgenen, og Sangdrossel 168 (1899.) Og Kørspurv vare paa Vandrested. Paa Vaudrested var Engpiberen i meget stor Mængde 5te Oktober; 12te og 15de trak igjen ad- skillige; ved sit Ynglested ved mit Hjem var den næsten stadig at se indtil 17de December. Sangdroslen var senere ofte at se indtil 16de Oktober. Eørspurven var ved et af sine Ynglesteder endnu 29de Oktober. 30te September kom Fuglekonge paa Vandrested, og den var i den følgende Tid indtil ind i November oftere at se omstrejfende. En Del blev her for Vinteren. 1ste Oktober blev sidste Stenpikker set, og Knortegaas {Anser torqvatus) var paa Vandring: omtrent 60 i Flok fløj over Sundet mod S. Kl. 5,40 Em. højt tilvejrs; en mindre Flok fulgte lavt over Vandet Kl. 5,45. 2den Oktober trak flere Knortegjæs : mindst 100 i Flok over Sundet mod S. Kl. 4,25 flyvende højt ; en noget mindre Flok fulgte Kl. 4,30 ganske lavt over Vandet; 58 i Flok gik mod S., højt, Kl. 4,40, en enkelt Gang svingende helt i Kreds, inden de fortsatte; 61 i Flok fløj mod S.V., højt. Kl. 5,15; de dukkede frem i Luften langt ude over Sundet, flyvende uafbrundt i lige Linie, og fortsatte deres Vej ind over Land, indtil de vare ude af Syne, tilsyneladende styrende lige mod den nedgaaende Sol, der var skjult bag Skyer, men farvede sine Omgivelser stærkt gyldne. 2den Oktober indfandt Gjerdesmutten {Troglodytes parvulus) sig paa Vandrested. Som sædvanlig overvintrede den. odje Oktober iagttoges Bysvale sidste Gang; Forstuesvalen var paa Vandring: store, mere eller mindre spredte Flokke trak næsten ustandselig mod S. om ]\iorgenen mellem Kl. 6,30 og 7 , i det mindste, mest lige følgende Kysten, dels ganske lavt over Vandet, dels højere tilvejrs, oftest tavse. En lignende Vandring, dog mindre storartet, var at se om Morgenen den 4de. 14dc Oktober blev Forstuesvalen set sidste Gang. (23de September om Aftenen omkring Kl. 6,15, i mørkt, skyet Vejr, fløj Forstuesvaler over Gjen- tofte Sø i uhyre Mængde; de kom flyvende i Smaaflokke fra alle Kanter og forenede sig til umaadelige, tætte Sværme, der fløj hid og did over Søen, øjensynlig for at lejre sig i Kørene, ligesom 169 (1899.) Stære, Digesvaler, Forstuesvaler og andre Fugle pleje at gjøre det paa samme Sted; jeg mindes ikke tidligere at have set saa store Mængder Forstuesvaler samlede.) 5te Oktober blev Natravn {Caprhnulgus europæus) set paa Vandrested. En lille Flok Svensker {Ligurinus chloris), der om Morgenen Kl. 7,5 fløj over Stranden mod S., var vist paa Vandring. 6to Oktober blev sidste Digesvale set. Flere vare at se van- drende sammen med Forstuesvalerne om Morgenen den odje. 8de Oktober indfandt Kvækeren sig. Den var derefter flere Gange at se Oktober igjennem. Ilte Oktober kom Vindroslen igjen og viste .sig senere jevnlig indtil 12te November. 14de Oktober fløj en Flok Bogfinker S.V., ligeledes flere den 15de og nogle faa den 17de. 15de Oktober fløj en Dvergfalk {Falco æsalon) mod S. Kl. 9,45; en Havørn kom ind fra Sundet og fløj mod V, Kl. 10,5; en Muse- vaage fløj samme Vej Kl. 2,5; enkelte Alliker {Corvus monedula), en Del Krager og Kaager og enkelte Lærker trak over Sundet mod S.V. og V. En Musevaage fløj igjen V. den 29de Kl. 11,35. Krager havde ogsaa været at se trækkende i den nærmest forud- gaaende Tid i mindre Tal; i Mængde trak de den 16de. Af Lærker vare kun faa at se i Efteraaret senere; 26de November blev den sidste set. 16de Oktober viste Hedelærken sig. 27de Oktober blev Stæren set sidste Gang, 29de Oktober ligeledes Irisk. 1ste November var Jernspurv {Accentor modulai-is) paa Vandre- sted, og Dompap {Pyrrhula vulgaris) indfandt sig for at blive her om Vinteren. 26de November iagttoges Snespurv {Emberiza nivalis) første Gang. 16de December kom Bjergirisk {Cannabina flavirostris), 26de December ligeledes Sjagger {Turdus pilaris), og Stor Skallesluger {Mergus mei^ganser) viste sig: 8 Hanner i Flok fløj 170 (1899.) mod S. lavt over Sundet, og seuere laa 15 Haimer i Stranden mellem Isflager. Store Skalslugere vare stadig at se fiskende i Stranden i den følgende Tid , den 28dc saaledes 45 , Hanner og Hunner sammen, næsten altid plagede af Havmaager og Svartbager {Larus argentatus, L. marimis), der lagde sig paa Vandet tæt ved dem og under megen Skrigen og Flagren søgte at skræmme dem til at afgive de Fiske, de havde fanget, hvad ogsaa af og til lykkedes. Fortegnelse over de Fugle, der ere indsendte fra Fyrene som faldne om Natten. (Hver Nat dateret som den følgende Dag.) 1. Anas crecca. Krikand. Maj: 9de Skjoldnæs 1. Oktober: 1ste Dueodde Hovedfyr 1. 2. Anas boscas. Stokand. Januar: 18de Dueodde Hovodfyr 1. 3. Oedemia nigra. Sortand. Februar: 10de Kobbergrunden 1 $. Oktober; 13de Læsø Kende 1 $. December: 27de Kobbergrunden 1 Ç. 4. Pagonetta glacialis. Havlit. Januar: 31te Gjedser Rev 1 S- Februar: 16de Gjedser Eev 1 S. 5. Mergus serrator. Toppet Skallesluger. Februar: 8de Nordre Køn 1 tes galUnula. Romsø 1. Alauda aTrvensis. Gjedser Rev 2. Sturnus vulgaris. Hjelm 3. Omø 1. Regulus cristatus. Gjedser Rev 1. Turdiis iliacus. Gjedser Rev 7. Turdus musicus. Drogden 1. Skjoldnæs 1: 2 faldt. Gjedser Rev 12. Turdus viscivorus. Læsø Rende 1. Turdus merula. Læsø Trindel 1; 2 faldt. Læsø Rende 1. Schultz's Grund 3. Hjelm 2. Romsø 1. Omø 1. Skjoldnæs 2. Saxicola oenanthe. Gjedser Rev 1. Erithacus rubectda. Skjoldnæs 1. Gjedser Rev 2. 6te April. Læsø Trindel; V., enrebet Merssejlskuling, overtrukket; en Del Smaafugle om Fyret; en Sjagger faldt. Læsø Rende; V. S.V.. rebet Merssejlskuling, overtrukket, Regn; en Solsort faldt. Kobber- grunden; V., Merssejlskuling, overtrukket; en Solsort og en Rør- 193 (1899.) spurv faldt. Anholt Knob; V. S.V., enrebet Merssejlskuling, over- trukket; nogle faa Sraaafugle; en Misteldrossel faldt. Fornæs; V.N.V. , overtrukket, diset; en Sneppe sad ved Morgen udenfor Kuderne. Vestborg; V. S.V., Merssejlskuling; enkelte smaa Fugle ved Ruderne; (2 faldt). Turd'us viscivorus. Anholt Knob 1. Turdus pilaris. Læsø Trindel 1. Turdus mevula. Læsø Eende 1. Kobbergrunden 1. Emberiza sckoenichis. Kobbergrnnden 1. 7de April. „^^ .... Skagen; X. V. tilV. , torebet Merssejlskuling; 4 Fugle faldt. Nakkehoved; V. S.V., frisk Kuling, diset; en Sangdrossel faldt. Limnocryptes gallinula. Skagen 1. Alauda arvensis. Skagen 1. Sturnus vulgaris. Skagen 2. Turdus musicus. Nakkehoved 1. 8de April. Vyl: Ø.N. 0., laber Kuling, Taage; enkelte Fugle om Fyret. Læsø Trindel; 0., Merssejlskuling, Regn; en Fuglekonge faldt. Læsø Rende; 0. S. 0., rebet Merssejlskuling, overtrukket. Regn: flere Sraaafugle ved Fyret; 2 faldt. Kobber grunden; 0., enrebet Merssejlskuling, Regn; mange Fugle i Løbet af Natten; 6 faldt. Anholt Knob; 0. S. 0. , enrebet Merssejlskuling, Regn; usædvanlig mange Sraaafugle ved Fyret; 20 — 30 faldt i Vandet, 4 paa Dækket, og en Vindrossel fandtes om Morgenen død i Poseliøjen paa Toppen; Fløjen er omtrent 3^'2 Tomme i Tværmaal inde ved Toppen, IV2 Alen lang og helt spids i Yderenden. Anholt; S. 0., torebet Mers- sejlskuling; .55 Fugle faldt. Fornæs; Ø.S.Ø., diset; flere Stære og Drosler og en Sneppe ved Fyret. Nakkekoned; S. 0,, frisk Kuling, Regntykning; en Sangdrossel faldt. Alauda arveiisis. Anholt Knob 1. Stîtrnns vulgaris. Kobbergrunden 1. Anholt 1; 6 faldt. Regulus cristatus. Læsø Trindel 1. Vidensk. Meddel, fra den naturh. Foren. 1900. 13 194 fl899.) Turdus iliacus. Kobbergruuden 1. Anholt Knob 1. Turdus musicus. Læsø Rende 1. Kobbergrunden 2. Anholt Knob 2. Anholt 1; 43 faldt. Nakkehoved 1. Turdus pilaris. Kobbergrunden 1. Anholt 1. Turdus merula. Kobbergruuden 1. Anholt 1 ; 2 faldt. Saxicola oenanthe. Læsø Rende 1. Erithacus rubecula. Anholt Knob 1. Anholt 1; 3 faldt. 9de April. Horns Rec; N., skyet; en Krage sad Natten over i Rigningen. Læsø Trindel ; 0. N. 0. , Bramsejlskuling , Regnbyger ; 3 Fugle faldt. Læsø Rende; N. 0., Merssejlskuling, overtrukket, Regn; en Mængde Fugle ved Fyret; 4 faldt paa Dækket; en Rødkjælk faldt desuden i Vandet, og en opholdt sig paa Dækket om Morgenen. Kobbergrunden; Ø.N. 0., Bramsejlskuling, overtrukket; en Mængde Fugle om Fyret; 4 faldt. Anholt Knob; østlig Bramsejlskuling, Regn ; mange Fugle ; 9 faldt paa Dækket, nogle i Vandet. Schultz's Grund ; 0. , laber Kuling , Taage ; mange smaa Fugle om P'yret ; o faldt. Fornæs ; 0., Regn ; mange Smaafugle ved Ruderne. Hjelm ; S. S. 0., laber Bramsejlskuling, Tykning; 11 Fugle faldt. Nakke- hoved; S. 0., svag Kuling, Regntykning; 5 Fugle faldt. Drogden; 8.0. , laber Bramsejlskuling, Taage; mange Smaafugle ved Fyret; en Rødkjælk faldt. Æbelø; 0. S.0., Taage; en Lærke og omtrent 24 Rødkjælke ved Ruderne. Gjedser Ret; S.V., Bramsejlskuling, Regn; en Del Fugle ved Fyret; mange faldt i Vandet, 3 paa Dækket. Scolopax rusticula. Hjelm 1. Troglodytes parvulus. Hjelm 2. Regulus cristatus. Nakkehoved 1. Turdus iliacus. Gjedser Rev 2. Turdus musicus. Læsø Trindel 1 ; 2 faldt. Læsø Rende 2. Kobbergrunden 1. Hjelm 1. Turdus pilaris. Gjedser Rev 1. Turdus mei-ula. Kobbergrunden 1. Anholt Knob 1. Hjelm 1. 195 (1899.) Saxicola oenanthe. Kobbergrimden 1. Schultz'« Grund 1. Hjelm 1. Erithacus ruhecula. Læsø Kende 1. Kobbergiunden 1. Schultz's Grund 1. Hjelm 5. Nakkehoved 4. Drogden 1. Fringilla coelebs. Læsø Trindel 1. Læsø Rende 1. Anholt Knob 8. Schultz's Grund 1. 10de April. Skagen; V. N. V., Bramsejlskuling; flere Fuglekonger og Rød- kjælke ved Ruderne. Anholt Knob; V. N. V. , Bramsejlskuling, Regn; enkelte Smaafugle ved Fyret; en Rødkjælk faldt. Erithacus rubecula. Anholt Knob 1. Ilte April. Skagen: S. 0., laber Kuling; mange Fuglekonger ved Fyret. Læsø Trindel; 0., Bramsejlskuling, overtrukket; mange Smaa- fugle om î'yret; en Rødkjælk faldt. Læsø Rende; N. 0., Mers- sejlskuling, overtrukket, Regn; omtrent 30 Fuglekonger ved Fyret ved Morgen; 1 faldt. Kobbergrunden; 0., Merssejlskuling, over- trukket, Regn; flere Fugle; 5 faldt. Anholt Knob; østlig Mers- sejlskuling, Regn; nogle Smaafugle ved Fyret; 3 faldt paa Dækket. Hjelm; 0.. Merssejlskuling, Regn; 2 Fugle faldt. Hammershus; S.Ø., Bramsejlskuling; omtrent 20 Fugle ved Fyret. Alanda arvensis. Kobbergrunden o. Anholt Knob 1. Sturnus vulgaris. Hjelm 1. Regulus cristatus. Læsø Rende 1. Kobbergrunden 2. Turdus musicus. Anholt Knob 1. Turdus merula. Anholt Knob 1. Erithacus ruhecida. Læsø Trindel 1. Hjelm 1. 15de Apiil. Vyl; S. 0. , Bramsejlskuling, Regnbyger; en Del Fugle om Fyret; 4 faldt. Horns Rev; S. 0., Regn; enkelte Stære, Solsorter og andre Drosler om Fyret; 3 Sangdrosler faldt. Læsø Rende; 0. S.O., rebet Merssejlskuling, overtrukket; nogle Smaafugle sete; 13* 196 («899.) en Kødkjælk faldt. Kobbergrunden] 0., Bramsejlskuling over- trukket; enkelte Fugle af og til; 3 faldt. Hjelm: Ø.S.Ø., Mers- sejlskuling, skyet, diset; 7 Fugle faldt. Turdus iliacus. Hjelm 1. Turdus musicus. Vyl o. Horns Rev 3. Turdus viscivorus. Kobbergrundeu 1. Saxicola oenanthe. Hjelm 1. Erithacus rubecula. Vyl 1. Læsø Rende 1. Kobbergrun- deu 2. Hjelm 5. 16de April. Skagen; S., laber Kuling; en stor Mængde Fuglekonger, enkelte Stære, Rødkjælke og andre ved Fyret efter Midnat. 17de April. Skagen; S. S.V., laber Bramsejlskuling; nogle Fuglekonger ved Ruderne. Læsø Trindel; S., laber Bramsejlskuling, skyet; en Rødkjælk faldt. Erithacus rubecula. Læsø Trindel 1. 24de April. Hjelm; V., laber Bramsejlskuling, diset; en Rødkjælk faldt. Erithacus rubecula 1. 26de April. Vyl; S. S. 0., laber Kuling, Regntykning; en Del smaa Fugle om Fyret. 27de April. Sejrø; V., tlov Kuling. Dis: en Stær og en Rødkjælk ved Fyret. 28de April. Vyl; S.V., Bramsejlskuling, skyet, Dis; enkelte Smaafugle om Fyret. Læsø Trindel; S.V. til V., laber Bramsejlskuling, Taage ; mange Fugle om Fyret; en Bogfinke faldt. Kobbergrmiden; vest- 197 (1899.) lig laber Bramsejlskuling, overtrukket, Taage; en Del forskjellige Sraaafugle ved Skibet om Natten. FringUla coelebs. Læsø Trindel 1. 29de April. Horns Rev, S.V., Taage; enkelte Sraaafugle om Fyret. Ska- gen; S.V., Brarasejlskuling; en Skovdue faldt (ikke indsendt). Læsø Trindel; S.S. V. , Branisejlskuling, diset; mange Sraaafugle om Fyret; nogle faldt i Vandet. Kohher grunden; sydlig laber Kuling, skyet; mange Flokke Gjæs fløj i Løbet af Natten forbi Skibet. Skjoldnæs; S., Brarasejlskuling; en Lille Lappedykker faldt. Trachybaptes minor. Skjolduæs 1. 30te April. Skagen; stille; flere Kødkjælke, enkelte Bogfinker, Drosler og Stære vod Ruderne. Nordre Røn; N., laber Kuling, Regn, diset; en Del Drosler og Stære ora Fyret. Læsø Trindel; S.V. og N. 0., laber Kuling, Regntykning; mange Sraaafugle ora Fyret. Kobber- grunden; oraløbende og stille, Regn og diset; en Mængde Fugle hele Natten; 5 faldt. Anholt Knob; S.V., laber Brarasejlskuling, Regn; flere Sraaafugle; 2 Sjaggere faldt. Schultz's Grund; S. S.V., laber Brarasejlskuling, overtrukket; 2 Sangdrosler faldt. Hjelm; V., labor Brarasejlskuling, Tykning; 2 Fugle faldt. Turdus musicus. Schultz's Grund 2. Hjelra 1. Turdus pilaris. Kobbergrunden 1; 4 faldt. Anholt Knob 2. Erithacus ruhecula. Kobbergrunden 1. Hjelra 1. 9de Maj. Vyl; 0., Brarasejlskuling, overtrukket; en Del Fugle om Fyret; 5 faldt. Horns Rev; 0., overtrukket; omtrent 10 Fugle ved Fyret; 3 faldt. Kobber g runden; 0. N. 0. , Brarasejlskuling, overtrukket, Regn; en Del sraaa Fugle sete. Schultz's Grund; 0.N.0., Brara- sejlskuling, overtrukket; enkelte Sraaafugle af og til; 2 faldt. Hjelm; 0., Brarasejlskuling, overtrukket, diset; 3 Fugle faldt. Sejrø; østlig flov Kuling, Regndis; flere Sraaafugle faldt (3 ind- 198 («899. ) sendte). Veslhorg; 0., Brarasejlskuling ; flere Smaafugle ved Ku- derne; (3 faldt). Omø; 0. N. 0., Bramsejlskuling, Kegndis; en Mængde Fugle om Fyret ; 6 faldt. Hov ; 0. , Bramsejlskuling, Regnbyger; 2 Fugle faldt. Æbelø; 0., Regn; en Drossel og en Rødstjert ved Ruderne. Skjoldnæs; 0. N. 0., Bram.sejlskuling: store Mængder Fugle om Fyret; 6 faldt. Gjedser; 0. N. 0., Regn- tykning; en Sivsanger faldt. Gjedser Rev; N.Ø., laber Bramsejls- kuling, Regntykning; en stor Sværm Smaafugle om Fyret; en Mængde faldt i Vandet, 64 paa Dækket. Anas crecca. Skjoldnæs 1. GalUnago scolopacina. Omø 1. lynx toi-qvilla. Hjelm 1. Sejrø 1. Omø 1. Gjedser Rev 1. Alauda ari^ensis. Gjedser Rev 1. Syhia curruca. Gjedser Rev 4. Syh'ia atricapilla. Skjoldnæs 1. Acrocephalus phragmitis. Gjedser i. Gjedser Rev 4. Phyllopseustes trochilus. Vyl 1. Schultz's Grund 1. Hjelm 1 Sejrø 1. Hov 1. Skjoldnæs 1. Gjedser Rev 20. Anthus arboreus. Gjedser Rev 1. Turdus musicKs. Schultz's Grund 1. Omø 2. Skjoldnæs 2. Gjedser Rev 14. Turdus pilar^is. Vyl 3. Horns Rev 2. Hjelm 1. Saxicola oenanthe. Vyl 1. Horns Rev 1. Omø 1. Pratkola ruhetra. Gjedser Rev 5. Ruticilla phoenicura. Skjolduæs 1. Gjedser Rev .6. , Erithacus rubecula. Gjedser Rev 4. Muscicapa atricapilla. Omø 1. Hov 1. Gjedser Rev 3. Fringilla moritifringilla. Sejrø 1. , ■" Emberiza schoenichis. Gjedser Rev 1. 10de Maj. Vyl; N. O., laber Bramsejlskuling, skyet; enkelte smaa Fugle om Fyret; 2 faldt. Horns Rev; N.Ø., skyet ; enkelte Fugle ; 2 faldt. Vest- borg; 0., Bramsejlskuling; enkelte Smaafugle ved Ruderne; (1 faldt). 199. (1899.) Omo; 0. N. 0., Bramsejlskuling, Regn; en Rødstjert faldt (ikke ind- sendt). Hov; X. 0. , laber Kuling, skyet, diset; 2 Fugle faldt. Skjoldnæs ; 0. N.Ø.,. Bramsejlskuling, mørkt; 5 Fugle faldt. Gjed- ser Rev, Ø.N. 0., Bramsejlskuling, overtrukket; en større Mængde Fugle ora Fjret; mange faldt i Vandet, 10 paa Dækket. Sylvia curriica. Skjoldnæs 1. Acrocephalus phragmitis. Skjoldnæs 1. Phjllopseustes trochilus. Hov 1. Skjoldnæs 3. Gjedser Rev 3. Motacilla flava. Horns Rev 1. Turdtis musiciis. Hov 1. Saxicola oenanthe. Vyl 1 (stor Race). Praticola ruhetra. Gjedser Rev 1. Ridicilla phoenicura. Gjedser Rev 4. Erithacus rubecula. Horns Rev 1. Gjedser Rev 1. Muscicapa atricapilla. Vyl 1. Gjedser Rev 1. Ilte Maj. Hestehoved; østlig Bramsejlskuling; en Sangdrossel faldt. Turdus inusicus 1. 12te Maj. Hov, vestlig laber Bramsejlskuling, skyet; 2 Løvsangere faldt. Skjoldnæs; V.S. V. , laber Kuling; 2 Smaafugle faldt (ikke ind- sendte). . Phyllopseustes trochilus. Hov 2. 13de Maj. Horns Rev; S. V., Taage; enkelte Smaafugle om Fyret. Stevns; 3 Fugle faldt (de sendtes fra Stevns den 13de; men nærmere Op- lysning om Tid er ikke medfulgt)., Crex pratensis. Stevns 1. lynx torqvilla. Stevns 1. Sylvia curruca. Stevns 1. 14de Maj. Skjoldnæs; S. S.V., laber Bramsejlskuling; en Stenpikker faldt. Saxicola oenanthe 1. 200 («899.) 15de Maj. Anholt Knob] S. 0., Bramsejlskuliiig, diset; flere S maaf ugle ved Fyret. Hjelm; S. 0., Bramsejlskuling, overtrukket, diset; en Løvsanger faldt. Fhyllopseustes trochUu^. Hjelm 1. 16de Maj. Læsø Trindel; S.S.Ø., Merssejlskuling, overtrukket, Regn- byger; enkelte Smaafugle om Fyret. Læsø Rende; sydlig Bram- sejlskuling, Regn, Torden; 2 Fugle faldt. Hjelm; V. S.V., Bram- sejlskuling, Regntykning; 4 Fugle faldt. Skjoldnæs; V., rebet Merssejlskuling, Regn, Torden; en lille Fugl faldt (ikke indsendt). Åcrocephalus phragmhis. Hjelm 1. Phyllopseustes trochilus. Læsø Rende 1, Praticola rubetra. Læsø Rende 1. Ruticilla phoenicura. Hjelm 1. Erithacus rubecula. Hjelm 1. Fringilla montifringilla. Hjelm 1. 19de Maj. Sletterhage; sydlig Merssejlskuling, klart; en Tornsanger faldt. Sylvia cinerea 1. 21de Maj. Skagen; N. V., laber Bramsejlskuling; flere Drosler og andre ved Ruderne. Læsø Trindel; V., Bramsejlskuling, Taage, Regn- byger; flere Smaafugle om Fyret. 28de Maj. Horns Rev; N. , skyet; en Forstuesvale fandtes død paa Dækket. Hirundo rustica 1. 201 31te Maj. Læso Rende; V., Bramsejlskuling, overtrukket; en Løvsauger faldt. Phyllopseustes trochilus 1. 28de August. Blaacands Huk; S.O., flov Kuling, klar Luft; en Mursvale fandtes død ved Taarnets Fod ; mod Aften, den 27do, saaes mange flyvende om Taarnet, efter Solnedgang derimod ingen. Cypseliis apus 1. 31te August. Læsø Trindel; S. S.V., Bramsejlskuling, Kegn; Fugle fløj om Fyret. Anholt Knob; S., Merssejlskuling , Eegnbyger; en Eød- stjert fandtes død. Hjelm; S. S.V., Bramsejlskuling, Regntykning; 2 Fugle faldt. Gjedser Rev ; V. X. V. , Bramsejlskuling , Regn ; mange smaa Fugle om Fyret; en Del faldt i Vandet. Cypselus apus. Hjelm 1. Phyllopseustes trochilus. Hjelm 1. Ruticilla phoenicura. Anholt Knob 1. 2den September. Anholt Knob; V., Merssejlskuling, skyet; nogle Smaafugle ved Fyret; 2 faldt. Æbelø; V., diset; 2 „Rødkjælke" sete. Phyllopseustes trochilus. Anholt Knob 2. 5te September. Læsø Trindel; S. S.V., laber Bramsejlskuling, overtrukket; en Rødstjert faldt. Ruticilla phoenicura 1. 7de September. Hammershus; V., Bramsejlskuling, overtrukket, fin Regn; 3 Fugle faldt; flere af samme Arter bleve sete ved Ruderne. 202 (1899.) lynx torqvilla 1. Pliyllopseustes trochilus 1. Ruticilla phoenicura 1. 12te September. Skagen ; N. 0. , Brarasejlskuliog- ; enkelte Vipstjerter ved Rudern«. lode September. Skagen; N.0., laber Bramsejlskuling ; flere Smaafugle ved Ruderne; 4 faldt (ikke indsendte). 14de September. Skagen ; stille ; flere Smaafugle sete. 15de September. Hammershus; V. N.V. , Bramsejlskuling, overtrukket, diset; fin Regn; omtrent 10 „Rødkjælke" ved Ruderne. 25de September. Horns Rev; 0., skyet; 2 „Spurvehøge" sad Natten over i Rigningen. 29de September. - Læsø Trindel; V.N. V., laber Kuling, overtrukket; flere Smaa- fugle om Fyret hele Natten. Anholt Knob; N., laber Bramsejls- kuling, overtrukket; flere Smaafugle hele Natten. 30te September. Vyl; 0., laber Bramsejlskuling, skyet; enkelte Smaafugle ved Fyret. Læsø Trindel; S., laber Kuling, klart; enkelte Smaafugle om Fyret. Drogden; S.0., laber Bramsejlskuling, tildels klart; en Rødstjert faldt. Hammershus; S.Ø., laber Bramsejlskuling, over- trukket, diset. Regn; 4 Stære, 10 Rødkjælke paa Ruderne. Ruticilla jj/ioenicura. Drogden 1. 203 (1899.) Iste Oktober. Blaavands Huk; 0. og Y. S.V. , stiv Kuling, overtrukket. Regn; enkelte Drosler ved Ruderne; 3 Fugle faldt. Bovbjerg. 0. N. 0. , klosrebet Kuling, Regnbyger; en Del Stære om Fyret. Lodbjerg; 0., torebet Merssejlskuling, Kegn; 2 Fugle faldt, Læsø Trindel; 0., torebet Merssejlskuling, overtrukket; Fugle om Fyret; 2 Sangdrosler faldt. Læsø Rende; 0. S.Ø., Bramsejlskuling, over- trukket, Regn; en Mængde Sraaafugle hele Natten; omtrent 8 faldt overbord, en Stenpikker paa Dækket. Kobbergrunden; S. S.V., torebet Merssejlskuling, Regn ; 2 Fugle faldt. Anholt Knob ; 0.. torebet Merssejlskuling, Regnbyger; Fugle ved Fyret; 3 faldt. Anholt; 0. S.Ø, , Undersejlskuling, Regntykning; 38 P'ugle faldt. Hesselø; S.S. V., Storm, Byger; en Skovsneppe og 2 Drosler faldne (ikke indsendte). Drogden; 0., torebet Merssejlskuling, Regn; eu Kødstjert faldt. Skjoldnæs; S.V., torebet Merssejlskuling; 2 Fugle faldt. Dueodde Hovedfyr; sydlig Bramsejlskuling, overtrukket. Regn; en Krikand faldt. Gjedser; Ø.S. Ö., Regntykning; adskillige Fugle fløj om Fyret; en Stenpikker faldt. Anas crecca. Dueodde Hovedfyr 1. Gallinago scolopacina. Skjoldnæs 1. {Scolopax rusticida. Hesselø 1.) Stilrnus vulgaris. Lodbjerg 1. Sylvia hortensis. Blaavands Huk 1. Anthus prateyisis. Kobbergrunden 1. Motacilla alba. Skjoldnæs 1. . ' Turdus musicus. Blaavands Huk 2. Læsø Trindel 1; 2 faldt. Anholt Knob 1. Anholt 1; 36 faldt. Saxicola oenanthe. Læsø Rende 1. Anholt Knob 2. Gjedser 1. Ruticilla phoenicura. Lodbjerg 1. Kobbergrunden 1. An- holt 1; 2 faldt. Drogden 1. 2den Oktober. Vyl; S. S.Ø., Merssejlskuling, overtrukket, Regn; enkelte Smaa- fugle om Fyret. Horns Rev; S.Ø., Regn; omtrent 10 Sraaafugle 204 0899.) sete ved Fyret, deriblandt 2 Kyler og en Drossel. Lodbjerg; S.V., Bramsejlskuling, Kegn; kun faa Fugle sete; en Sangdrossel faldt. Læsø Trindel; S., Merssejlskuling, overtrukket, Regn; Fugle oui Fvret Læsø Rende; S.Ø., Bramsejlskuling, overtrukket, Regn; en Del Fugle om Fyret fra Kl. 2 til 4 ; en Sangdrossel faldt. Kobber- grunden; S., Merssejlskuling, Regn; en Lærke faldt. Hjelm; S., trerebet Merssejlskuling, Regn; en Enkelt Bekkasin faldt. Limnocryptes gallinida. Hjelm 1. Alauda arvensis. Kobbergrunden 1. Turdus musicus. . Lodbjerg 1. Læsø Rende 1. 4de Oktober. Hammershus; V., laber Bramsejlskuling, skyet, diset; omtrent 50 Rødkjælke sete. Dueodde Hovedfyr; V. S. V., Bramsejlskuling, overtrukket; 3 Rødstjerter faldt. Rutkilla phoenicura. Dueodde Hovedfyr 1 ; 3 faldt. 5te Oktober. Anholt Knob; V., enrebet Merssejlskuling, skyet; nogle Smaa- fugle ved Fyret; en Gransanger faldt. Skjoldnæs; V.N.V., laber Bramsejlskuling; en Lærke ved Fyret. Gjedser; V., diset. Regn; en stor Mængde Smaafugle om Fyret; 3 faldt. Gjedser Rev; V., Bramsejlskuling, Regn; en stor Mængde Fugle om Fyret hele Natten; mange faldt i Vandet, 30 paa Dækket. Alauda arvensis. Gjedser Rev 1. Sylvia atricapilla. Gjedser Rev 2. Sylvia hoi'tensis. Gjedser 1. Phyllopseustes rufus. Anholt Knob L Regulus cristatus. Gjedser 2. Gjedser Rev 2. Turdus musicus. Gjedser Rev 1. Saxicola oenanthe.. Gjedser Rev 11. Ruticilla phoenicura. Gjedser Rev 11. Krithacus rubecula. Gjedser Rev 2. 205 (189p.) 6te Oktober. Læsø Rende; N.V. , Bramsejlskuling, skyet; en Kødkjælk faldt. Anholt Knoh\ N.V., enrebet Merssejlskuling, skyet; nogle Fugle ved Fyret; 2 Sangdrosler faldt. Skjoldnæs \ N.V., laber Bramsejlskuling; en Kødkjælk ved Fyret. Gjedser Rev, V., Bram- sejlskuling, overtrukket, Byger; enkelte Fugle sete; en Sangdrossel faldt. Tuî'dus musicus. Anholt Knob 2. Gjedser Kev 1. Erit/iaciis rubecula. Læsø Rende 1. 7de Oktober. Vyl; N. N. V., Bramsejlskuling, Regnbyger; enkelte Fugle om Fyret; en Sangdrossel faldt. Horns Rev, N., Byger; omtrent 10 Sraaafugle ved Fyret. Læsø Trindel; N, og 0., laber Kuling, Regnbyger; flere Fugle sete; 2 Sangdrosler faldt. Anholt Knob; V., Merssejlskuling, overtrukket; en Lærke faldt, ikke andre sete. Hesselø; V.N. V., Merssejlskuling, overtrukket; nogle Stære, 2 Sol- sorter og nogle andre Drosler ved Ruderne. Alauda arvensis. Anholt Knob 1. Turdus musicus. Vyl 1, Læsø Trindel 2. 8de Oktober. Gjedser Rev; N., Merssejlskuling, skyet; flere Fugle om Fyret; 3 faldt. Alauda arvensis 1. Anthus pratensis 1. Emberiza schoeniclus 1. 9de Oktober. Vyl; stille og V., laber Kuling, skyet; et Par Stære ved Fyret; 1 faldt. Sturnns vulgaris 1. Ilte Oktober. Skagen; N.V. til V., rebet Merssejlskuling; en And faldt (ikke indsendt). 206 (1899.) 12te Oktober. Skagen: S.V. til V., rebet Merssejlskuling; en And faldt (ikke indsendt). Læsø Trindel^ S.V., Bramsejlskuling, diset; enkelte Fugle om Fjret. Hammershus; S., enrebet Merssejlskuling, over- trukket, diset; Træk af Stære fra X. 0., omtrent 50 ved Ruderne. 13de Oktober. Lodbjerg; S., Bramsejlskuling; kun faa Fugle sete; 4 faldt. Læsø Trindel; S., Bramsejlskuling, Regnbyger; en Del Fugle om Fyret. Læsø Rende; S.V., laber Bramsejlskuling, Taage; 3 Fugle faldt. Anholt Knob; S., Bramsejlskuling, Regntykning; nogle Sraaafugle ved Fyret; en Lærke faldt. Hjelm; S. S.V., Bramsejls- kuling, Tykning; en Kjernebider faldt. Sejrø; S.V., Dis; 2 Lær- ker, en Drossel sete. Vestborg; S. til S.V., Bramsejlskuling; enkelte Smaafugle ved Ruderne ; (2 faldt). Lappegrnnden ; S. og S.V., enrebet Merssejlskuling, Regnbyger; flere Smaafugle om Fyret; 1 faldt (ikke indsendt). Æbelø; S., Regn; 2 Lærker og en Dros- sel ved Fyret. Gjedser Rev; V., torebet Merssejlskuling, Regn- byger; en Mængde Fugle om Fyret; mange faldt i Vandet, 7 paa Dækket. Oedemia nigra. Læsø Rende 1. Limnocryptes gallinula. Lodbjerg 3. Alauda arvensis. Læsø Rende 2. Anholt Knob 1. Sturnus vulgaris. Gjedser Rev 2. Turdus iliacus. Lodbjerg 1. Gjedser Rev 1. Turdus musicus. Gjedser Rev 3. Fringilla montifringilla. Gjedser Rev 1. Goccothraustes vulgaris. Hjelm 1. 14de Oktober. Fornæs; et Par Stære ved Ruderne. 15de Oktober, Læsø Trindel; N., Bramsejlskuling, skyet; enkelte Smaafugle om Fyret. 207 (1899.) 16de Oktober. Fornæs ', nogle Stære ved Fyret. 24de Oktober. Læsø Trindel; Y., torebet Merssejlskuling, byget; flere Fugle om Fyret; eu Kvæker faldt. Fringilla montifringilla 1. 25de Oktober, Vesthorg; S.V. til V. og N.N.Ø., laber Branasejlskuling; enkelte Smaafugle; (2 faldt). 26de Oktober. Vyl; S.V., Merssejlskuling, skyet; flere Smaafugle om Fyret. Horns Bev; S.V., skyet: omtrent 20 Stære ved Fyret; 4 Fugle faldt. Læsø Trindel; S.O., laber Kuling, skyet; enkelte Fugle om Fyret. Kobbergrunden ; S. S. V., torebet Merssejlskuling, Regn ; forskjellige Fugle ved Fyret. Sturnus vulgaris. Horns Rev 3, Fringilla raontifringilla. Horns Rev 1, 27de Oktober, Vyl; S.V., rebet Merssejlskuling, overtrukket. Regn; enkelte Lærker, Stære og andre om Fyret. Horns Rev; S.V., Regn; en „Ravn" (?Raage) fløj mod Fyret og faldt (ikke indsendt). Bov- bjerg; S.S. 0., laber Kuling, Regndis; 2 Stære og nogle Bogfinker fløj om Fyret. Kobbergrunden; vestlig laber Kuling, overtrukket, Regn; en Del smaa Fugle ved Fyret. Thunø; S.V., Taage; en Lærke faldt. Alauda arvensis. Thunø 1. 28de .Oktober. Vyl; N. 0., laber Kuling, overtrukket. Regn; en Del Smaa- fugle om Fyret; 4 Yindrosler faldt. Horns Bev; Ø.S,0., Regn; enkelte Smaafugle om Fyret. Skagen; V., laber Bramsejlskuling; flere Fuglekonger ved Fyret. Læsø Trindel; Y. S.V., laber Bram- 208 (1899.) sejlskuling, overtrukket; en Fuglekonge faldt. Gjedser Rev, S.V.. Bramsejlskuling, diset, Regnbyger; mange Fugle ved Fyret; en Del faldt i Vandet, 3 paa Dækket. Alauda arvensis. Gjedser Rev 2. Sturnus vulgaris. Gjedser Rev 1. Regulus cristatus. Læsø Trindel 1. Turdus iliacus. Vyl 4. 29de Oktober. Vyl, V., Merssejlskuling, overtrukket; Flokke af Krager og andre Fugle om Fyret; 2 Stære faldt. Horns Rev, V., overtrukket; enkelte Stære om Fyret; 2 faldt. Læsø Trindel; V.. Bramsejls- kuling, diset; en Musvit faldt. Kobber grunden; S.V., Bramsejls- kuling, overtrukket. Regn; en Mængde Smaafugle ved Fyret; en Fuglekonge faldt. Anholt Knob; S.V., Merssejlskuling, overtrukket; en Lærke faldt. Vestborg; V. S.V. ; enkelte smaa Fugle ved Ruderne; (2 faldt). Drogden; V.S.V., laber Bramsejlskuling, Regn- byger; en Rødkjælk faldt. Skjoldnæs; V. S.V., Bramsejlskuling; 2 Fugle faldt. Alauda arvensis. Anholt Knob 1. Skjoldnæs 1. Sturnus vulgaris. Vyl 2. Horns Rev 1. Skjoldnæs 1. Parus major. Læsø Trindel 1. Regulus cristatus. Kobbergrunden 1. Erithacus ruhecida. Drogden 1. ölte Oktober. Horns Rev; V., skyet; enkelte Smaafugle om Fyret. 3dje November. Vyl; S.S. V., Bramsejlskuling, Regnbyger; Flokke af forskjel- lige Smaafugle om Fyret. Anholt Knob; S., Merssejlskuling, diset; en Musvit flagrede om Fyret hele Natten; den døde paa Dækket om Morgenen. Parus major. Anholt Knob i. 209 (1899.) 4de November. Horns Ret; S. S.V., overtrukket; omtrent 15 Smaafugle om Fyret; 2 Stære faldt. Stiirnus vulgaris 2. 5te November. Vyl; S., Bramsejlskuling, overtrukket; Flokke af Stære, Lærker, Drosler og andre om Fyret; 64 Fugle faldt. Horns Rev; S. S.V., overtrukket; omtrent 250 Fugle om Fyret, mest Lærker; mange faldt i Vandet, 45 paa Dækket. Bovbjerg; S., torebet Merssejls- kuling, Taage, Eegnbyger; en Del Lærker og Stære fløj om Fyret det meste af Natten; Lærkerne trak mod S.; 16 Lærker og en Stær faldt. Lodbjerg; S. S.V., Bramsejlskuling; 9 Lærker faldt. Læsø Trindel; S. S.V., Bramsejlskuling, Eegn og Taage; Fugle om Fyret hele Natten; en Snespurv faldt. Læsø Rende; S.S. V., laber Bramsejlskuling, Dis og Kegn; en Mængde Smaafugle ved Fyret fra Kl. 2 til 6 ; en Del faldt overbord, 2 paa Dækket ; nogle Lærker opholdt sig ombord. Kobbergrunden; S. S.V., laber Ku- ling, Taage, Eegn ; flere Smaafugle sete ; 3 faldt. Anholt Knob ; S. S.V., Bramsejlskuling, Taage; nogle smaa Fugle sete; en Rør- spurv faldt. Schultz^s Grund; S.S. V. , laber Bramsejlskuling, overtrukket, Taage; en Del Fugle om Fyret; flere faldt i Vandet, 13 paa Dækket. Hjelm; S.S. V., rebet Merssejlskuling, Taage; 3 Drosler faldt, Sejrø; S., Taage; en Lærke, 4 Drosler ved Fyret. Vestborg; S.V., Bramsejlskuling; enkelte Smaafugle ved Ruderne; (3 faldt). Lappegrunden; S., Bramsejlskuling, Taage; flere Smaa- fugle om Fyret; 1 faldt i Vandet. Drogden; S. S.V., Bramsejls- kuling, Taage; en Del Smaafugle ved Fyret. Æbelø; S.V., Taage; en Rørhøne og 3 Lærker faldt. Gallinula chloropus. Æbelø 1. Alauda arvensis. Vyl 10 ; 60 faldt. Horns Rev 6 ; 42 faldt. (Bovbjerg 16.) Lodbjerg 1; 9 faldt. Kobbergrunden 2. Schultz's Grund 11. Æbelø 3. Stwnus vulgaris. Vyl 1. Horns Rev 1. (Bovbjerg 1.) Vidensk. Meddel, fra den naturh. Foren. 1900. 14 210 (1899.) Turdus iliacus. Vyl 1. Kobbergrunden 1. Schultz's Grund 1. Hjelm 3. Turdus musicus. Vyl 1. Schultz's Grund 1. Turdus pilaris. Vyl 1. Horns Rev 1. Erithacus ruhecula. Læsø Rende 1. Fringilla coelebs. Horns Rev 1. Emheriza schoeniclus. Auholt Knob 1. Emheriza nivalis. Læsø Trindel 1. Læsø Rende 1. 6te November. Vyl-., S. S. 0., laber Kuling, overtrukket; enkelte Smaafugle om Fyret; 8 faldt. Horns Rev, S. S.V. , overtrukket; omtrent 40 Lærker om Fyret; 4 faldt. Bovbjerg; V., laber Bramsejlskuling, Regntykning; en Stær faldt. Læsø Trindel; S. S.V., laber Kuling, overtrukket; enkelte Fugle om Fyret. Læsø Rende; stille, over- trukket; en Stær og en Musvit faldt paa Morgenvagten. Kobber- grunden ; omløbende Vind og stille, Regn og Taage ; en Del Stære og andre Smaafugle ved Fyret paa Efternatten; en Stær faldt. Anholt Knob; S. S.V., laber Bramsejlskuling, diset; enkelte Smaa- fugle sete; 2 faldt. Schultz's Grund; S.V. til S., laber Kuling, skyet; enkelte Fugle af og til ved Ruderne; 2 faldt. Thunø; S., Taage; en Sangdrossel faldt. Vestborg; S. S.V., laber Bramsejls- kuling; enkelte smaa Fugle ved Ruderne. Æbelø; S., diset; en Vindrossel faldt. Alauda arvensis. Vyl 6. Horns Rev 4. Anholt Knob 1. Sturnus vulgaris. Vyl 1. (Bovbjerg 1.) Læsø Rende 1. Kobbergrunden 1, Schultz's Grund 1. Parus major. Læsø Rende 1. Turdus iliacus. Schultz's Grund 1. Æbelø 1. Turdus musicus. Anholt Knob 1. Thunø 1. T\irdus merula. Vyl 1. 7de November. Vyl; V., laber Kuling, skyet; enkelte Smaafugle om Fyret; en Vindrossel faldt. Horns Rev; V., skyet; henved 20 Lærker 211 (1899.) om Fyret. Skagen; V., laber Bramsejlskuling ; en Drossel og en Stær vod Ruderne. Læso Trindel; S.V., laber Bramsejlskuling, overtrukket; mange Fugle; en Del faldt i Vandet, 7 paa Dækket. Læsø Rende; V.S. V. , laber Bramsejlskuling, overtrukket. Regn; en Mængde Smaafugle fra Kl. 8 til Midnat; G faldt. Kobber- grunden; vestlig laber Kuling og stille, overtrukket, Regn; enkelte Fugle sete ; en Solsort faldt. Sejrø ; stille, Taage ; nogle Lærker, Drosler og en Stær ved Fyret. Vestburg; S. til V. N. V. , laber Kuling; enkelte Smaafugle ved Ruderne; (1 faldt). Sturnus vulgaris. Læsø Rende 1. lurdus iliacus. Vyl 1. Læsø Trindel 1; 6 faldt. Læsø Rende 4. Turdus pilaris. Læsø Rende 1. Turdus merula. Kobbergrundeu 1. Erithacus rubecula. Læsø Trindel 1. 8de November. Vyl; S., Bramsejlskuling, overtrukket; en Del forskjellige Smaafugle om Fyret. Lodbjerg; S., Bramsejlskuling, dels Taage, dels stærk Dis; en Vandrixe, en Lærke og en Stær faldt; flere Vandrixer vare sete ved Ruderne. Læsø Trindel; S., laber Bram- sejlskuling, Taage; enkelte Fugle sete; en Kvæker faldt. Læsø Rende; S.V., laber Bramsejlskuling, Dis; flere Smaafugle sete; en Lærke faldt. Schultz' s Grund; S., Bramsejlskuling, overtrukket, Taage; en Gulspurv faldt. Skjoldnæs; S. 0., Bramsejlskuling; en Skovsneppe faldt. Rallus aqvaticus. Lodbjerg 1. Scolopax rusticula. Skjoldnæs 1. Alatida arvensis. Lodbjerg 1; 2 faldt. Læsø Rende 1. Sturnus vulgaris. Lodbjerg 1. Fringilla montifringilla. Læsø Trindel 1. Emheriza citrinella. Schultz's Grund 1. 9de November. Horns Rev; V. S. V., Regnbyger; omtrent 15 Smaafugle ved 14* 212 (1899.) Fjret; en Sjagger faldt. Læsø Trindel; S., torebet Merssejls- kuling. overtrukket; enkelte Fugle sete; en Vindrossel faldt. Turdus iliacus. Læsø Trindel 1, Turdus pilaris. Horns Rev 1. 10de November. Hirtshals; en Halemejse fandtes død ved Stranden udfor Fyret. Acredula caudata 1. Ilte November. Kobber grunden; S.O., Bramsejlskuliug , overtrukket, Regn; nogle Stære og en Drossel ved Fyret. Anholt Knob; S.Ø., Mers- sejlskuling, overtrukket; enkelte Smaafugle ved Fyret. Schultz^' s Grund; S.S. 0. , Merssejlskuling, overtrukket, Regn; 3 Vindrosler faldt. Hammershus; S. S. 0., laber Bramsejlskuliug, overtrukket; omtrent 20 Fuglekonger ved Ruderne. Gjedser Rev; V. S.V., tre- rebet Merssejlskuling, Regnbyger; kim enkelte Fugle om Fyret; 4 faldt. Alauda arvensis. Gjedser Rev 1. Turdus iliacus. Scliultz's Grund 2. Turdus pilaris. Gjedser Rev 3. 12te November. Anholt Knob; N. , Bramsejlskuling, Regn; nogle faa Smaa- fugle sete; 2 faldt. Skjoldnæs; V. S.V., trerebet Merssejlskuling; en Vindrossel faldt. Turdus iliacus. Anholt Knob 1. Skjoldnæs 1. Turdus merula. Anholt Knob 1. 14de November. Læsø Trindel; V.S. V., laber Bramsejlskuling, Taage; Smaa- fugle om Fyret. 213 (1899.) Iste December. Skjoldnæs; V. S.V., torebet Merssejlskuling ; en Solsort faldt. Tur dus raerula 1. Sde December. Drogden; Ø.N. 0. , enrebet Merssejlskuling, klart; Kl. 9V2 Aften, den 7de, fløj en „Alk" mod Eigningen og faldt i Vandet. 9do December. Drogden; Ö. N. 0. , laber Bramsejlskuling, skyet; Kl. 4 Fm. fløj en Tejste mod Eigningen og faldt. Cepphus gry I le 1. 17de December. Spotsbjerg; X 0., Bramsejlskuling, let skyet; en Kvæker faldt. Fi'ingilla montifringilla 1 . 25de December. Vyl; S.Ø. , laber Kuling, skyet; enkelte Fugle ved Fyret. Drogden ; 0. S. 0., laber Bramsejlskuling, graat, diset, 2° Kulde ; en Sjagger faldt. Tur dus pilaris. Drogden 1. 26de December. Bovbjerg; 0. S. 0., Bramsejlskuling, overtrukket, Snebyger; en Stær opholdt sig ved Fyret en Del af Natten. Schultz' s Grund; 0. S. 0., Bramsejlskuling, overtrukket. Sne; en Mængde Fugle kred- sede om Fyret; mange faldt i Vandet, 7 Sjaggere paa Dækket. Hjelm ; S. 0., Bramsejlskuling, Snetykning ; 1 Sjagger faldt. Thuno ; S., Bramsejlskuling, Snefog; en Skovsneppe faldt. Scolopax rusticula. Thunø 1. Turdiis pilaris. Schultz's Grund 7. Hjelm 1. 27de December. Vyl; S., Bramsejlskuling, overtrukket, Eegn; enkelte Fugle om Fyret; 5 faldt. Horns Rev; S., Eegnbyger; omtrent 6 Drosler 214 (1899.) om Fyret ; 2 Sjaggere faldt. Kobbergrunden ; S.o., Merssejls- kuling, Sne; en Sortand faldt. Oedemia nigra. Kobbergrunden 1. Alauda aiy^ensis. Vyl 2. Turdus pilaris. Vyl 3. Horns Eev 2. 28de December. Vyl; S. 0., Bramsejlskuling, overtrukket, Sne; en Del Fugle om Fyret; 6 faldt. Horns Rev, S. 0., Snetykning; omtrent 30 Drosler om Fyret; flere faldt i Tandet; 5 Lærker og 16 Sjaggere faldt paa Dækket. Kobbergrunden; stille, overtrukket, Sne; for- skjellige Fugle ved Fyret; 2 Sjaggere faldt. Sprogø; sydlig laber Kuling; en Sjagger faldt. Æbelø; S.Ø., Taage; en Drossel set ved Fyret. Skjoldnæs; S.V., laber Bramsejlskuling; en Del Sjaggere flagrede om Fyret; en faldt. Alauda arvensis. Vyl 3. Horns Rev 3; 5 faldt. Turdus pilaris. Vyl 3. Horns Rev 8; 16 faldt. Kobber- grunden 2. Sprogø 1. Skjoldnæs 1. 29de December. Horns Rev; S. S. 0., overtrukket; omtrent 10 Drosler og 5 Lærker om Fyret. Læsø Trindel; S.Ø., laber Kuling, overtrukket. Sne; en Mængde Fugle om Fyret; en Sjagger faldt. Læsø Rende; stille, overtrukket; en Del Drosler og Lærker om Fyret; 2 Sjag- gere faldt. Anholt Knob; S.S. V., laber Bramsejlskuling, diset; en Del Fugle ved Fyret; nogle faldt i Vandet, 8 paa Dækket. Turdus pilaris. Læsø Trindel 1. Læsø Rende 2. Anholt Knob 7. Emheriza nivalis. Anholt Knob 1. 30te December. Vyl; S., Merssejlskuling , skyet; enkelte Fugle om Fyret; 2 Sjaggere faldt. Horns Rev; S., Regnbyger; omtrent 6 Drosler ved Fyret. Anholt Knob; S. S. 0., trerebet Merssejlskuling, diset; enkelte Fugle ved Fyret hele Natten. Tur dus pilaris. Vyl 2. 215^ (1899.) Forskjellige Iagttagelser fra Fyrene. Vyl Fyrskib. Marts: 8de omtrent 50 Krager S. 27de eu Flok Lærker ved Skibet Kl. 10 Fm. 28de en Vibe ved Skibet Kl. 9 Fra. 5te Oktober omtrent 20 Graagjæs S.Y. — X. Kro- mann. Horns Rev F3'rskib. Februar: 15de store Flokke Lærker flyvende 0. Dagen over. 16de ligeledes. 15de Maj 2 Landsvaler en Tid paa Skibet. 16de Juni en Landsvale en kort Tid paa Skibet. I Juni saaes af og til Terner om Skibet, særlig i Maane- dens første Halvdel. September: i6de fløj 16 Gjæs fra N. mod S. S.V. i 7de en Landsvale og en Regnspove en kort Tid flyvende om Skibet. Oktober: iSde smaa Flokke Stære S.V. 2 Ide en Spurvehøg en kort Tid ved Skibet. 22de 6 Svaner mod S.S.Ø. 23de en Krage Dagen over i Rigningen. En stor Del Maager opholdt sig om Skibet i December. 16de December 3 Rød- kjælke og en Lærke en kort Tid ved Skibet. — S. Severinsen. Bovbjerg. 28de Januar kom flere Stære til deres Reder ved Fyret. 13de Februar om Morgenen var der en Flok Viber i Fyrets Nærhed. 9de Maj kom Svalen. 20de September forlod de sidste Svaler Fyret. — E. Rasmussen. Thyborøn Fyrskib. Intet Fuglefald. 28de August kom Vild- gjæs fra N. trækkende ind i Kanalen. 29de ligeledes to store Flokke kommende fra N. langs Kysten og derefter ind i Kanalen. Lignende Indvandring meldes fra 31te August, 2den, 14de, 18de og 25de September og 18de Oktober. Ilte December 3 store Flokke Svaner flyvende gjennem Kanalen. — J. Nielsen. Lodbjerg. Ilte Februar blev den første Flok Lærker set. Qde Maj hørtes Gjøgen første Gang. 12te Maj trak en meget stor Flok Gjæs mod N. V. „Der har aldrig været et saa lille Træk noget Efteraar som dette Aar." En Sule, dræbt nær Fyret 23de September, indsendtes til Museet; den sad i Klitten og kunde ikke flyve. — J. Albrichtsen. 216 (1899.) Højen. 28de Januar hørtes Lærken. 15de Februar kom Stærene til deres Bolig. Ilte Marts blev Viben set første Gang. — C. Eude. Skagen. Stæren er set af og til i Januar og fremdeles siden. Viben blev set første Gang 12te Februar. Lærken sang i Slut- ningen af Januar og hele Februar. 8de April om Dagen saaes mange Fuglekonger og Eødkjælke. 16de Maj fløj 48 Storke i Flok mod V. Kl. 11 Fm. 10de November fløj 4 Svaner i Flok mod S. om Formiddagen. Fugletrækket har været mindre end ellers, sær- lig i Efteraaret. Mange Stære have bygget ved Fyret, og store Flokke have været her hele Sommeren ; de forsvandt først i Løbet af November. — M. G. Poulsen. Skagens Rev Fyrskib. Intet Fuglefald. Januar: 4de en Flok Svaner. S.V. i7de en Flok Graagjæs S. Februar: iOde enkelte Lærker i Dagens Løb S. 20de 4 Viber N. Marts: lade en Flok Lærker og andre smaa Fugle N. 3ite omtrent 10 Svaner N. April: 6te større Flokke Krager NØ. i 3de enkelte Smaafugle paa Skibet hele Dagen; mod Aften fløj de mod Land. 20de to Flokke Svaner N. 26de en Flok Graagjæs N.Ø. 30te 7 eller 8 Svaner N. Maj: 6te en Flok Ænder S. 20de enkelte Smaafugle ombord. 28de en Del Graagjæs i Nærheden af Skibet. Juni: 6te mindre Flokke Ænder og Gjæs omkring Skibet, i 3de 5 Svaner N.Ø. August: 20de 2 Svaner N. 22de 2 Lærker ombord hele Dagen. 15de September større Flokke Maager omkring Skibet. 12te November større og mindre Flokke Graagjæs og Ænder i Nærheden. Sdje December 4 Svaner S. — P.C. Grum- sen, P. Larsen. Nordre Røn. Februar: 9de Gravænderne komne. 12te Stæren set første Gang. iâde Præstekrave og Strandskade komne. April: 8de Kødben kommen. 27de „Engelsk Terne" kommen. Maj: 1ste 25 Graagjæs N.Ø. 2den Polsk Vibe kommen. 3dje Præste- kraven begyndt at lægge Æg. 5te Kystternen kommen. 13de Skallesluger begyndt at lægge Æg, iSde Polsk Vibe, 19de Engelsk Terne, 20de Tejste, 2 ide Kødben ligeledes. 22de trak de sidste 217 (1899.) Kuortegjæs mod N.Ø. 23de Strandskaden begyndt at lægge Æg, 25de Kystternen, 26de Gravand ligeledes. En Del Skjærpibere yngle paa Rønnerne. 10de August en Knortegaas (?) med 6 Gjæs- linger sees ved Rønnerne. 20de September trak de sidste Terner bort. Præstekrave, Polsk Vibe, Rødben og Strandskade trak bort i Slutningen af September. Oktober: 6te store Flokke Graagjæs trækkende S.V. 8de en stor Del Knortegjæs ved Rønnerne. 15de store Flokke Ederfugle S.V. December: 6te 4 Svaner ved Rønnerne, trak mod Aften S. 15de 3 Svaner S. — P. Larsen. Læsø Trindel Fyrskib. Januar: Ilte en lille And ved Skibet hele Dagen. 23de flere Flokke Ænder og Alke i forskjel- lige Retninger. Februar: 16de en Stær og fiere Lærker paa Skibet. 26de en Krage med graa Nakkefjer og hvid Ring om Halsen opholdt sig i nogle Timer paa Skibet. Marts: 1ste en Krage S.V. 8de flere Krager N.Ø. 9de 14 Gjæs og en Del Alke S.V. Ilte 2 Ænder, en Flok Viber og nogle Krager trak S.V. og V. 12te en Flok Viber og 4 Knortegjæs S. 13de 4 Krager N.Ø. 29de 8 Svaner N.Ø. 30te en Del Krager, spredte, mod N.Ø. April: 3dje en Flok Krager N.Ø. 4de nogle Krager N.Ø. 5te en Stær og en Bogfinke i nogen Tid paa Skibet; en Flok Ænder og enkelte Gjæs S. V. 8de 8 Bogfinker i nogen Tid paa Skibet. 20de flere Krager V. 25de flere Flokke Krager N.Ø. 26de flere Vipstjerter og Fuglekonger paa Skibet. 28de en Sule fløj om Skibet. Maj: 7de en „Bogfinke" paa Skibet nogle Timer, 9de ligeledes, ilte flere Bogfinker fløj omkring og opholdt sig paa Skibet. 16de to Flokke Gjæs 0. 26de 2 Svaler fløj S. Juni: 26de 4 Ænder, en Aalekrage og en større Flok Fugle i længere Afstand trak S.V. 29de flere Flokke Ænder S. Juli: 2den flere Flokke Ænder trak S., 12te ligeledes. 16de 4 Ænder og nogle Ederfugle S.V. 29de en Terne-Unge paa Dækket, fløj senere. 31te en Terne opholdt sig ved Skibet. September: 6te flere Smaafugle flyvende S.V. 13de 4 Ænder S.V. 26de en Sule mod S. 29de en Rødkjælk, en Vipstjert og flere Smaafugle opholdt sig paa Dækket. Oktober: 5te nogle Krager flyvende S. 218 (1899.) 6te stort Træk af Krager mod S.V.; en Krage i nogle Timer paa Dækket. 7de stort Træk af Ænder mod S. V, af og til hele Dugen. 9de en Aalekrage flere Gange ved Skibet, lite en Flok Gjæs V.N.V. 12te flere Flokke Ederfugle V. i3de stort Træk af Ederfugle mod V. iMe en Sule om Skibet; flere Flokke Krager S.V. 15de stort Træk af Krager mod S.V. i6de flere Flokke Gjæs, Ederfugle og andre Ænder i forskjellig Eetning. 22de stort Træk af Krager fra Sverig mod Jylland; nogle Knortegjæs S.V. November: 1ste flere Flokke Alke i forskjellige Eetninger. Qdeti meget stort Træk af Ederfugle mod V. 3dje flere Flokke Ederfugle V. og S.V. 2.9de 2 Suler og flere Flokke Alke fløj om Skibet. 26de 2 Svaner S.V. 27de flere Flokke Alke i forskjellige Eet- ninger. December: 3dje en Sule i Skibets Nærhed; flere Flokke Alke i forskjellig Eetning. 7de 7 Svaner N. 0. 20de en Flok Alke N.Ø.; en Sule i Skibets Nærhed. 21de 4 Svaner S.V. — J. e7. Jensen. Læsø Rende Fyrskib. Januar: 4de 4 Svaner V. Kl. SVs Em. 6te flere Flokke Knortegjæs V. 10de en stor Flok Lærker fløj kvidrende V. om Formiddagen; 22 Svaner 0. Kl. 1 Em. 13de ved Solnedgang 11 Svaner 0. Ude Kl. 3 Em. 16 Svaner 0. 15de om Formiddagen nogle Lærker V. 22de en Del Lærker flyvende V. hele Dagen. I de følgende Dage af Jannar fløj Lærker daglig V. Februar: 8de; daglig sees i denne Tid en usædvan- lig Mængde Sortænder og Alke liggende spredte over hele Far- vandet baade 0. og V. for Skibet, men ingen over Grunden, hvor de ellers pleje at ligge, lite hele Dagen fløj en Mængde Lærker kvidrende mod Øst. 13de Kl. 4 Em. fløj en Flok Snespurve S.V. 15de i Dagens Løb en Del Lærker 0. 18de nogle Stære og en Solsort paa Skibet om Morgenen. Marts: 11te nogle Viber om Eftermiddagen 0. 14de Lærker af og til mod 0. hele Dagen. 15de en Bogfinke paa Skibet om Eftermiddagen. 16de en Del Krager V. om Eftermiddagen. 20de Kl. 8 Fm. 4 Viber V. April: 1ste om Formiddagen 50 Svaner 0.; Kragerne trække nu daglig 0. 8de en Bogfinke hele Dagen paa Skibet. 9de en Eødkjælk 219 (1899.) paa Dækket om Morgenen. iSde en Mængde Knortegjæs i store Flokke Høj S.V. 28de de to første Terner ved Skibet. Sep- tember: 12te en Del Lærker V. lide Lærker og Hvid Vip- stjert tiøj V. 17de Lærker og Vipstjerter V. 25de en Del Lærker og Vipstjerter V., en Flok Knortegjæs 0. 29de en Del Krager fløj V., de første i dette Efteraar; nogle Vipstjerter paa Skibet ved Solnedgang, fløj senere V. 30te om Eftermiddagen en Svale V.; Terner ere ikke sete siden den 16de. ISTo vember: 10de en større Flok Snespurve V. om Formiddagen; Kragerne fljve endnu V. 14de 5 Svaner V. om Eftermiddagen. 9de December 8 Svaner V. om Eftermiddagen. I November og December var der jevnlig Ederfugle, Gjæs og Alke i Skibets Nærhed, men paafaldende faa imod, hvad der plejer at være; Ænder vare næsten aldrig at se over Grundene, hvor de pleje at være i stor Mængde. Maagen, der plejer at opholde sig ved Skibet hver Vinter, havde endnu ikke vist sig sidst i December. — M. Rønne. Udbyhoj. Intet Fuglefald. Fugle sees sjelden i Fyrets Nær- hed. — A. Nielsen. Kobbergrundens Fyrskib. 15de Marts fløj en stor Del Krager 0. 10de Maj en stor Flok Krager 0. Oktober: 5te en Del Krager og mindre Fugle V. 6te flere Krager V. 20de enkelte Flokke Ederfugle fløj forbi Skibet. 22de flere Flokke Krager V. 23de forskjellige Fugle ved Skibet i Dagens Løb. 24de enkelte Flokke Svaner S. — C. Knudsen. Anholt Knob Fyrskib. 12te Februar en Stær i Rigningen til op ad Formiddagen. 2den Marts en større Flok Krager 0. 8de og 9de April opholdt henved 20 Bogfinker sig paa Skibet, hvor de bleve fodrede; da Vejret efter vedholdende Regn klarede mod Aften den 9de, forsvandt de. — J. C. Jeppesen. Osfebakke. Intet Fuglefald. — R. Rasmussen. Hesselo. Ilte Februar Stæren kommen. 15de Marts Grav- and og Vibe komne. — E. Sonne. Schultz's Grund Fyrskib. I Januar saaes daglig større og mindre Flokke Ederfugle i Skibets Nærhed. Ilte Maj omtrent 50 220 (189Ô.; Gjæs i Flok mod N. 0. I December saaes af og til nogle faa Ederfugle nær Skibet. — M. Dyreborg. Fornæs. 24de April Kl. 6 Fra. 4 Gjæs mod 0. — A.Kruse. Æbehoft Vig. Intet. — H. P. x\lø usted. Sletterhage. 30te Januar hørtes Lærken synge første Gang. 2den Februar 12 Stære flyvende nær Fyret. 18de Februar vare Stærene komne til deres Kasser. lOde Marts Præstekraverne komne. 26de April en Stork flyvende N. 3dje Maj Svalen set første Gang. 6te Oktober en stor Flok Svaler ved Fyret et Par Timer om Formiddagen; senere paa Dagen kom omtrent 200 Stære, der bleve en kort Tid. 7de Oktober 2 Flokke Ænder, paa 22 og 28 Stykker, fløj S. V. I Efteraaret var der stadig enkelte Flokke Ederfugle og andre Ænder, i usædvanlig ringe Tal. — E. Øster- berg. Sejrø. 20de Februar blev Viben set første Gang. I Aarets sidste Dage saaes en halv Snes Lærker flyve kvidrende omkring. — P.A. K øh 1er. Lappegrundens Fyrskib. Januar: 4de omtrent 25 Ænder i Flok N. 0. 5te flere mindre Flokke Ænder N. , senere omtr. 50 i Flok N. 6te omtr, 30 Ænder N. V. 13de omtr. 100 smaa sorte Ænder N.V., senere 30 Ænder N.V. 15de omtr. 30 Ænder N.V. 17de jevnlig smaa Flokke Tejster N. 18de fire Flokke Ænder N. V., hver paa omtr. 30 til 50. 19de flere mindre Flokke Ænder N. 20de omtr. 20 Ænder N. 0. 21de omtr. 30 og 20 Ænder N.V. 2.5de 5 Ederfugle, 2 Hanner, 3 Hunner, S.; 30 sorte Ænder N. 27de 7 Ederfugle S., 5 Makrelfugle S. 30te flere smaa Flokke Ederfugle S. Februar: 4de flere større og mindre Flokke Ænder N.V. 7de flere mindre Flokke Ænder N.V. 9de 5 Ederfugle S. 11te 15 Ederfugle S. Ude omtr. 15 Tejster N.V. 15de 7 og 5 Ederfugle S. iSde flere smaa Flokke Tej- ster S. og 0. 25de 15 Ederfugle S., 7 Tejster N. 28de 4 Eder- fugle, 2 Hanner, 2 Hunner, drev med Strømmen forbi Skibet. Marts: 1ste flere smaa Flokke Ederfugle N. 0. 3dje 5 og 7 Ederfugle V. 7de enkelte smaa Flokke Ænder N.V. 10de flere 221 (1899.) Flokke Ederfugle og andre Ænder N. 13de 4 sorte Gjæs S., omtr. 50 Ederfugle N. 16de omtr. 30 Ænder N. 25de 9 og 4 Ederfugle Y. 30te 4 Gjæs V. April: iste 9 og 7 Ederfugle S. og S.Ø. 2den ved Dagning sad en Stær i Kigningen; den fløj senere 0. 6te 3 Flokke Ederfugle, paa 20—30, 0. 7de omtr. 30 Ederfugle 0. 9de 8 Ederfugle S. iOde 7 Ederfugle S. Kl. 3,20 Em.; fra Kl. 6,20 til 7,30 Em. trak 17 Flokke Ederfugle, 50 til 150 i hver Flok, langs den svenske Kvst mod S. lite 20 og 12 Ederfugle S. 13de flere større Flokke Ederfugle S.; omtr. 40 Gjæs kom fra N. Kl. 7 Em. og fløj ind over Sverig. 14de større Flokke Ederfugle og sorte Ænder S. 15de mange større Flokke Ederfugle S. 16de mange store Flokke Ederfugle og sorte Ænder S.; 6 Svaner N. 17de nogle mindre Flokke Ederfugle S. 20de 25 Svaner KØ. 25de flere større Flokke Ederfugle S. 29de 9 Ederfugle N., 7 S. 30te omtr. 20 Ederfugle V. Maj: 3dje 5 Ederfugle N.Ø. 8de omtr. 50 Ederfugle S. 14de 25 Eder- fugle S. September: 19de en Mængde Krager i mindre Flokke S.V. Kl. 4,45. 26de en Del smaa Fugle S.V., 22 Ederfugle N.V. 29de 15 Ederfugle N. Oktober: 6te omtr. 30 Ederfugle K 8de enkelte smaa Flokke Ederfugle N. 9de hele Dagen stærkt Træk mod N. , især om Morgenen , mest af Ederfugle ; i enkelte Flokke var der 100 til 200 Stykker, ellers 20 til 50 ; andre Æ.nder i mindre Flokke/ paa 7 til 30. iOde flere Flokke Ederfugle N., 15 til 40 i hver Flok. 12te omtr. 30 Ederfugle N. 14de 20 Gjæs S.V. 15de ved Solopgang trak mange Krager i spredte Flokke S.V.; 6 Gjæs N. 16de omtr. 40 Ederfugle N.V. 17de mange Krager i spredte Flokke S. 18de store Flokke Tejster S. 19de Ænder og Makrelfugle i større og mindre Flokke S.; 10, 20 og 30 Ederfugle N.V. 20de 14 Ederfugle N.N.V., omtr. 50 N. V., flere Flokke andre Ænder S. 21de mange Ænder og Tej- ster S. 22de 16 Ederfugle N.V. 23de mange større Flokke Ænder og Tejster S., 24de ligeledes. 25de af og til større Flokke Ænder S.; 50 og 60 Ederfugle N.V. 26de 30 Ederfugle N.V., 8 Gjæs V. , af og til større Flokke Makrelfugle S. 2 7de flere 222 (1899.) Flokke Ederfugle N. V. , mange Flokke Ænder S. 28de mange større Flokke Ænder S. 29de 30 Ederfugle N., flere Flokke Ænder S. 30le 4 Flokke Ederfugle, paa 14 til 30, en Del andre Ænder og Makrelfugle S. Site flere Flokke Ænder S. Novem- ber: 1ste 9 Svaner S., flere smaa Flokke Ænder S. 2den, 3dje og 4de jevnlig smaa Flokke Ederfugle og andre Ænder S. 7de 26 sorte Gjæs N. , omtr. 35 Ænder S. 9de flere smaa Flokke Ænder og Tejster i forskjellig Retning. 10de 15 sorte Gjæs N. V., 20 V.; 15 Ederfugle N. 13de 30 og 50 Ederfugle N. V. 25de nogle mindre Flokke Ænder S. December: 2den 7 Ederfugle N.V. 6te 11 Ederfugle N. , 8 N.V. 7de 4 Flokke Ænder N., fra 15 til 30 i hver Flok. ilte 9 Ederfugle 0. i6de flere smaa Flokke Ederfugle N. 17de 3 sorte Gjæs S.Ø. — J. Jør- gensen. Kronborg. Intet Fuglefald. — P. H. Gj ø r u p. Middelgrunden. Intet. — A. G. Saxtorp h. Nordre Røse. Intet. — J.F. Hansen. Drogdens Fyrskib. Januar: ilte en Lærke flyvende N. 18de to Flokke Lærker V.; en Aalekrage en kort Tid ved Skibet. 25de to Svaner N.Ø. ; en større Flok Gjæs N.; mange, tildels store Flokke Alke og Havlitter fløj 0. Februar: 5te flere Smaaflokke Ænder 0. ; efter at Frosten var begyndt, saaes stadig Smaaflokke af Ænder flyvende N. og N.Ø. 12te adskillige Lærker, Krager, Ænder og Skalleslugere fløj i Dagens Løb N. og 0. , ligeledes i de nærmeste Dage. 16de 5 Svaner N.Ø. 2/de en Del Svaner 0. 24de 2 Skarver 0. Marts: 12te om Morgenen fløj Flokke af Krager, Alliker og Viber mod N. 0.; en Høg fulgte en Flok Viber; Kl. 4 Em. 5 Knortegjæs N. 0. 15de Kl. 7 Fm. 8 Gjæs N. 0. 20de flere større Flokke Viber og Knortegjæs mod V. 31te en Flok Knortegjæs N.Ø. April: 4de en Flok Strandskader N.Ø. 9de 3 Storke S.Ø. Kl. 2 Em. 16de 20 Storke i Flok N. Kl. 10. 19de en Flok Knortegjæs liggende ved Skibet, en anden fløj S.V. 20de flere Flokke Knortegjæs i forskjellige Retninger. 2ide nogle Vipstjerter og andre Smaafugle N. 24de eu Flok 223 (1899.) Fugle, vist Graagjæs, 80 til 100 Stykker, Høj N. ; daglig sees Knortegjæs. 26de en Svale ved Skibet, den første iaar. Maj: 14de hele Dagen stærkt Træk af Gjæs mod Sverig; de nærmest foregaaende Dage vare enkelte Smaatiokke Gjæs fløjne 0. i 7de en Kjove set jagende Maager; en stor Flok Gjæs N. Juni: 17de ved Daggry en Strandskade flyvende om Skibet; den faldt i Vandet, men blev fisket op paa Skibet, hvor den opholdt sig til Kl. 10 Fm., da den fløj ombord i et forbisejlende Dampskib. iSde 13 Svaner V. 20de 7 Svaner 0. 17de August en Flok Hussvaler V. Sep- tember: 8de nogle „Glenter" N. V, 10de flere Smaaflokke Ænder 0. og N.Ø. 14de nogle smaa Flokke Alke V. 19de nogle graa Vipstjerter ved Skibet, fløj V. 24de en stor Flok Ænder S. 26de omtrent 30 Knortegjæs N. 0. 29de om Morgenen en Del Rødkjælke paa Skibet; en Flok Digesvaler V. 30le en Flok Svaler og andre smaa Fugle S.V. Oktober: 1ste en graa Vipstjert paa Skibet; en Flok Ænder N.Ø. 3dje to Svaler en kort Tid ved Skibet om Morgenen; en Flok Gjæs og flere Smaa- flokke Ænder V. og S.V. 5te en Del Krager V. 7de 14 Krager N. V. 9de flere Flokke Krager V.; en Flok Gjæs S.Ø. ; siden den 1ste er daglig set Ænder i mindre Flokke eller enkeltvis flyvende i alle Retninger. 12te Kl. 7 Fm. en lille Flok Lærker S.V. 16de en meget stor Flok Krager S.V. 18de en Rødkjælk i nogen Tid paa Skibet; flere store Flokke Ænder i forskjellige Retninger. 20de en stor Flok Ederfugle N. 0. 25de to Kjover paa Jagt efter Maager; flere Smaafugle og Krager V. 27de 40 Knortegjæs i Flok S.V. 2Sde flere Flokke Knortegjæs S.V. November: 8de flere Flokke Ederfugle og andre Ænder N.Ø. og 0. 13de hele Dagen betydeligt Træk af Ederfugle og andre Ænder i tildels meget store Flokke mod V.; nogle Krager V.N.V. 16de flere Flokke Ænder N. N. 0. 18de en stor Flok Moseænder S.V. 2ide mange Flokke Ænder N.Ø. 28de en Flok Brokfugle N.Ø.; de sidste Dage ere mange Ænder sete , mest flyvende N.Ø. December: 1ste nogle Svaner V. 15de 2 Lærker N. V.; en større Flok Eder- 224 (1899.) fugle. 23de mange Maager nær Skibet i de sidste Dage. 30te en meget stor Flok Ænder V. — L. Lauritzen. Refsnæs. Intet Fuglefald. Ederfugle trak N. fra Midten af Marts til Midten af April -. en mindre Flok opholdt sig paa Revet om Sommeren. 8 Gravænder og 2 Skalleslugere ruge i Nærheden af Fyret. Først i Oktober saaes i nogle Dage to Ørne i den lille Skov ved Fyret. Større Flokke Ederfugle og forskjellige andre Ænder opholdt sig paa Revet fra først i November til Aarets Slut- ning. — P.C. Jensen. Romsø. I Januar mod Sædvane kun faa Ænder ved Øen. Fra Midten af Februar til Maanedens Udgang trak næsten hver Dag mange Ederfugle og Torskeæuder forbi fra N. 1ste Marts kom Gravanden. 3dje Marts vare Stære ved Fyret. 6te Marts begyndte Krager, Raager og Gjæs at trække forbi mod 0. Fra 8de til 14de hver Dag flere hundrede Alliker og Krager 0. 13de og 15de flere Flokke Gjæs 0. 27de Marts kom den blaa Maage til Øen og opholdt sig her indtil 10de August, da den forlod Øen med sin Yngel. 10de April trak flere Flokke Gjæs N. 0. 7de Maj 10 Svaner N.Ø. Fra 4de til 16de Juni laa 34 Ederfugle nær Land. 16de og 17 de September trak flere Flokke Gjæs V. Fra 18de til 30te September trak hver Dag mange Krager og Raager V. Ved Slutningen af Oktober begyndte Ederfugle i mindre Flokke at trække forbi fra N. I November og December kom af og til Ederfugle og andre Ænder fra N. — F. Andersen. Halskov og Korsør. Intet Fuglefald. — G.P.Henningsen. Knudshoved. Intet. — C. H. S. Løwe. Slipshavn. Intet. — E. Jørgensen. Helholm. 29de Januar Gravanden set paa Fladstranden. 2den Februar Stæren set. 9de Februar Strandskade og Vibe komne. — D. Holst. Omø. Januar: 23de Stæren set første Gang. 29de Lærken set første Gang. Februar: i 7de Strandskaden kommen, 28de Gravanden. Marts: 3dje kom Stormmaagen, 7de Hætte- 225 (1899.) maagen. Forstuesvalen kom i Begyndelsen af Maj, Digesvalen nogle Dagen før. — S. U. Hansen. Vejro. Intet Fuglefald. — V. Humble. Taars. Intet. — J. Hansen. Albuen. Intet. — H. K. Hansen. Strib. Intet Fuglefald. Ederfugle og smaa Ænder opholdt sig i Lille Belt fra Januar til sidst i Marts; en enkelt Flok Eder- fugle var i Beltet bele Sommeren. 14de og 15de August trak mange store Flokke Himmelbunde S. I de fire første Dage af Oktober trak mange og store Flokke Graagjæs S. I Oktober, November og December vare Ederfugle og andre Ænder i Beltet. — A. H. Andersen. Baago. Intet. — N. Hansen. Assens. Intet. — N. H. Nissen. Skjoldnæs. 9de Februar Viben set, 26de Strandskaderne. 10de Marts set Præstekrave og Rødben. 22de Marts i den stærke Snestorm søgte 6 Stære ind i et Duehus og aad noget Korn; men næste Dag vare de alle døde; i en Gaard i Haven By gik en Vibe. 12te Maj hørt Gjøgen. — A. Lorentzen. Dueodde Bi fyr. Intet Fuglefald. — L. Wedén. Moen. En Fodicipes cristatus skudt i Stranden udfor Fyret 7de Juni indsendtes til Museet. — A. Thaarup. Harbolle. Intet Fuglefald. 26de Januar hørtes Lærken. Ilte Februar kom Stæren, 12te Februar Viben. 2ode April Stor- ken set. 24de April Hussvalen kommen. 26de, 27de og 29de April saaes flere Storke trækkende N. 0. ; nogle enkelte satte sig paa Engene omkring Fyret en kort Tid for derefter at fortsætte Rejsen. — A. J. Olsen. Gjedser Bev Fyrskib. 8de April en Stork trækkende N. 14de August omtrent 100 Storke trækkende S, — H. Gom me sen. Vidensk. Meddel, fra den naturh. Foren. 1900. 15 226 (1899.) Usædvanlige Tildragelser i 1899. Procellaria leucorrhoa. En Stor Stormsvale funden død paa Stranden udfor Ribe modtog Vejassistent Saaby 4de November. Porzana pygmæa. En Dverg-Rørvagtel, Han, funden død ved Kvislgaard S.V. for Helsingør 6te Juni, dræbt ved at flyve mod en Telegraftraad, skjænkede Hr. Sigmund Müller til Museet. Phalaropus hyperboreus. En Odinshane viste sig ved Hellerup 21de September (se S. 167). En anden var skudt ved Kongelunden paa Amager en af de nærmest foregaaende Dage og blev af Fasanjæger Al- brechtsen sendt til Dr. H. Deich mann. Upupa epops. En Hærfugl blev skudt i Renge, S. for Storehedinge , 30te April, meddeler Dr. H. Ar c tan der. Pastor roseus. En Eosenstær skudt ved Højerup, S. 0. for Storehedinge, 4de Juni kom til Dr. Arctander's Samling. Parus cristatus. En Topmejse blev skudt ved Ribe i Juni, meddeler Apotheker Baagøe. Acrocephalus turdinus. Drosselrørsaugeren ynglede iaar i større Mængde i Eorskovene ved Gjentofte Sø; dens mærkelige Sang lød dér fra mange Struber i Juni. Jeg har vist en og anden Gang i tidligere Aar hørt den samme Sang ved Gjentofte, men kun paa lang Afstand og aldrig i den Fylde som iaar, og det er ikke tidligere lykkedes mig at faa Fuglen at se. Efter Optegnelser paa Stedet kunde Sangen lyde 227 (1899.) som: tryt tryt tryt torrt torrt vrrit vrrit vrrit tyrrë tyrrë tyrvë vrr^ttë vrr^ttë târrë târrë vyt, og den er baade i det mindre jevnt udflydende Foredrag og i sin Styrke afvigende fra Sangen af den almindelige Rørsanger, der var at høre samtidig tæt ved. (H. Winge.) Saxicola oenanthe, stor Race, se S. 177. Loxia leucoptera. To Hvidvingede Korsnæb opdagede Dr. J. Chr. E. Chri- stiansen i Sygehus-Haven i Viborg 18de April, i et Læbelte af Grauer; begge bleve skudte og viste sig at være unge Hanner, Fra Færoerne. Tveraa og Galgatange Fyr. Intet Fuglefald. — H. D. Jacobsen. Nolso. oOte Marts; vestlig Kuling, Taage; nogle Snespurve ved Fyret; 1 faldt (ikke indsendt). — E. Schønfeldt. Tofte. Intet. — S. Thorkildshøj. Kalsø. Intet. — J. Clementsen. Den Loxia leucoptera, der i forrige Aarsberetning er omtalt som modtagen fra Dr. Jørgensen, var fra Trangisvaag , Ilte August 1898. 15* 229 Om Levninger af Grundtvandsdyr paa store Havdyb mellem Jan Mayen og Island. Af Adolf Severin Jensen, I Sommeren 1896 undersøgte den danske Ingolf-Ekspedition Havet mellem Jan Maven og Island. Ved Gennemgangen af de tveskal- lede Bløddyr fra de dybere Stationer var det mig paafaldende ved Siden af de faa virkelige Dybvandsformer at træffe Skaller af Grundt- vandets velkendte Arter. I Begyndelsen var jeg tilbøjelig til at tro, at disse Skaller ikke stammede fra de angivne Dybder, men havde hængt ved Eedskaberne fra Skrabninger og Trawlinger paa lavere Vand. Men efterhaanden blev Fænomenet saa hyppigt, at jeg maatte opgive denne Forklaring. Desuden oplyste Lederen af de zoologiske Undersøgelser, Prof. H. Jungersen mig om, at der var truffet de alvorligste Forholdsregler mod slige Kilder til Fejl. Jeg skal nu nævne, om hvilke Former det drejer sig. I Ko- lonnen til venstre anføres Stationernes Numre og Dybden i danske Favne ^), i Kolonnen til højre Artens omtrentlige vertikale Udbredelse i tilgrænsende Egne (Island, Jan Mayen og Øst-Grønland). Den vedføjede Kortskitse giver Oplysning om Stationernes Beliggenhed. 1) 1 dansk Favn = ca. 1,89 Meter. 230 20 15 10 5 0 \ Jan mJL £y." \ ^ \ \ •ra 1[1 \ \3j=\\y 70 Scoresby Sd\ |V\^ '^° \\ V\j^ c .00 f" •^ cv. B^ \\ ^5^^^ \ \\ 6â .^^ \ j^lS^LAND \J>^^v5'^^ ^t \ £H5 20 Vf Gp 15 to Yoldia (Portlandia) arctica Cardium (Sen-ii^es) groenlnndicuni Cardiuni ciliatum Astarte borealis Astarte compressa Astarte Banksii Macoma colcaria Saxicava arctica Cyrtodaria siliqua Død Levende st 113: 1309 Favue ^ 112- 1267 _ 12 Favne 119- 1010 _ (Spits- no- 781 _ bergen og lo^- 750 Kara Hav : 103- 579 5-c. 100 — 124: 495 — Fv.). — 113: 1309 — 1 : 5-40 — — 119: 1010 — 104: 957 _ 1 — 117: 1003 — — 120: 885 — — 110: 781 - 5-50 - — 125: 729 — — 113: 1309 — — 104: 957 — — 113: 1309 — y 0-40 - — 112: 12Ö7 — i — 113: 1309 — 10-20 — 231 Det vil ved eu Sammenligning iraellem Tallene i de to Ko- lonner være indlysende, at Dyrene under de nuværende Forhold umuligt kunne leve i de Dybder, hvorfra Skallerne kom op. Skal- lernes Udseende afgiver ogsaa Vished for, at Dyrene forlængst ere døde: ikke et eneste Eksemplar indeholder Bløddele eller mindste Spor dertil; det hornagtige, overmaade modstandsdygtige Overtræk (Periostracum) er hyppig angrebet eller mangler helt, og Kalken er mere eller mindre forvitret. Ganske naturligt maatte da den Tanke indfinde sig , at en Naturkraft havde flyttet Skallerne ud paa Dybet. Om en Trans- port ved horizontale Strømninger i Dybet kunde der ikke være Tale, dertil ere Afstandene for store. Derimod var det tænkeligt, at Havisen ved Øst-Grønland, Jan Mayen eller endnu fjernere Strande havde optaget Skallerne i sig, eller at Landisen havde skuret dem løs fra Bunden. Under Isens Drift kunde saa Skal- lerne være bundfældte langt fra den Kyst, hvor de hørte hjemme. Visse Omstændigheder lede dog til Tvivl om, hvorvidt Skal- lernes Aflejring kan tilskrives Drivisens Virksomhed. For det første overrasker Fænomenet ved sin Hyppighed. Ved et Blik paa Kortskitsen vil man se, at „Ingolf" har taget Skaller ^) af Grundtvandsformer paa ikke mindre end 13 (de understregede) af de 14 Stationer, der ligge mellem Jan Mayen og Island, i betydeligere Afstand fra Land; kun St. Ill kan ikke opvise nogen, og det skyldes sagtens en Tilfældighed^). Og hvad Kvantiteten angaar, da drejer det sig om ikke helt ringe Mængder. Mest forbavsende i saa Hen- seende er St. 113, idet der herfra er fremdraget omtrent lige saa mange døde Skaller, som der er taget Eksemplarer af de nulevende Arter. Det er ikke for meget sagt, at Dybhavets Bund i disse Egne ligefrem er opfyldt med døde Skaller af Grundtvandsformer. Dernæst skulde man ikke tro, at Skaller, der med Isen vare flyttede langt bort fra den hjemlige Kyst og derpaa sunkne Hun- ^) Eller de senere nævnte Otolither. ') Af Ekspeditionens Journal fremgaar, at Trawlen kom temmelig tom op. 232 dreder af Favne gennem Vandet, kunde bevares i Sammenhæng. Men nu træffer det sig netop saa, at næsten alle de anførte Mus- lingskaller ere hele og kunne føres sammen to og to, ja ofte ere forenede ved en Rest af Baandet eller ved Laasen. Endelig er der et Moment, som maaske mere end noget andet volder Betænkelighed, Foruden de opregnede Grundtvandsforraer er der paa to af de dybeste Stationer, nemlig St. 113 (1309 Fv.) og St. 117 (1003 Fv.) taget enkelte døde Skaller af Portlandia intermedia. Af denne lille Musling har „Ingolf" faaet talrige levende Eksemplarer paa adskillige Stationer inden for det nævnte Havomraade, men ingensteds paa Dybder, der ere mindre end 124 Favne eller større end 495 Fv. Denne Form gaar derfor næppe ned til de 1003 eller 1309 Fv., og omvendt holder den til paa saa stort Dyb, at den er uden for Isens Eækkevidde. Og selv om man vilde antage, at dens døde Skaller vare bragte til de nævnte to Stationer med Is fra fjernere Egne, f. Eks. fra Spitsbergen eller fra Kara Havet, kommer man ikke ud over Vanskeligheden. Denne Bivalv er nemlig, mig bekendt, ikke taget paa Dybder, der ere mindre end 40 Fv. (Kara Havet), og som oftest holder den sig meget dybere. Vilde man endelig forklare dens Tilstedeværelse paa Stationerne 117 og 113 ved Isflytning, maatte man antage, at Isen havde skuret den løs fra hævede Lag; men den Mulighed forekommer mig at ligge uden for al Sandsynlighed. Det staar for mig, som om disse Forhold tale imod en Flyt- ning ved Is. Ved at betragte Skallerne faar man ogsaa det Ind- tryk, at Dyrene have levet paa den Bund, hvorfra Ekspeditionens Redskaber bragte deres Kalkhylstre op. Især se Skallerne af Yoldia arctica fuldkommen „fossile" ud: de ere hyppig fast for- enede ved den solide, mangetandede Laas, og Rummet imellem Skalhælvterne er udfyldt med hærdnet Ler. Bløddyrenes Skaller ere nu ikke de eneste Vidnesbyrd om en Grundtvandsfauna paa hine store Dybder. Bunden gemmer ogsaa Levninger af andre Dyr, der raaa regnes for sublittorale. De Levninger, jeg sigter til, ere Hørestene af Benfiske. 233 Benfiskenes Hørestene (Otolither) ere som bekendt anselige Legemer af kulsur Kalk. Deres Form og Skulptur er ret karak- teristisk og veksler fra Slægt til Slægt; undertiden er man endog i Stand til med Sikkerhed at henføre dem til en bestemt Art, for- udsat at de ere vel bevarede. Fra den omtalte Havbund har „Ingolf" optaget en stor Mængde Otolither^). Da jeg gik til Bestemmelsen af dem, havde jeg den forud fattede Mening, at de hidrørte fra Fiskeslægter, der nu til Dags befolke Ishavets Dybder, nemlig Lycodes, Rhodichtliys og enkelte andre. Men Undersøgelsen af Otolitherne gav et helt andet og uventet Resultat, idet der hidtil i Bundprøverne ikke er funden en eneste Otolith af de abyssale Fiskeformer. Hørestenene vise sig tværtimod at være for største Delen af Torskefiske (Gadus), nogle faa af Flynderfiske, altsaa af Bundfiske, der holde til ved Kysterne eller paa Bankerne og ikke vides at gaa ned til de store Dybder, hvorom her er Tale. Med Hensyn til Artsbestemmelsen er jeg naaet saa vidt, at jeg med Sikkerhed har kunnet henføre nogle af Hørestenene til Polartorsk {Gadus saida); andre minde mest om Gadus navaga^) og ora Sej (G. vireiis), en enkelt er af den aim. Torsk {G. morrhua) eller snarere om den grønlandske Form {G. ogak). Flynderfiskene ere repræsenterede ved Helleflynder, men om det er Hippoglossus vidgaris eller den højnordiske H. pinguis (= H. hip- poglossoides), kan ikke afgøres ^). Otolitherne ere tagne paa følgende Stationer: 113 (1309 Fv.), 118 (1060 Fv.), 119 (1010 Fv.), 117 (1003 Fv.), 104 (957 Fv.), 105 (762 Fv.), 102 (750 Fv.), 125 (729 Fv.) og 103 (579 Fv.). Disse Stationer falde altsaa overvejende sammen med dem, paa hvilke de døde Skaller af Grundtvandets Bløddyr ligge; ny til- ^) Den langt overvejende Del er fremkommen ved den af Museets 2. Af- deling foretagne Gennemgang af de hjembragte Bundprøver. ^) Denne Art lever ved Ruslands og Sibiriens Ishavskyst ^) Bestemmelsen er foretagen ved at sammenligne de fossile Hørestene med Otolither udtagne at Spirituseksemplarer i Museets Fiskesamling. 234 komne ere St. 118 og St. 105, der tilhøre det samme Terræn. Længere borte er der endvidere taget Hørestene paa Stationerne 139 (702 Fv.) og 141 (679 Fv.), der ligge N.Y. for Færøerne. Over for dette Fænomen synes enhver anden Forklaring at glippe end den , at Fiskene have levet paa de Steder , hvor deres Hørestene ligge. Paa en Transport ved Is kan der slet ikke tænkes, dertil er Otolith ernes Mængde for stor; alene fra St. 113, hvor det optagne Bundmateriale fyldte „godt 1^/2 Balje", fore- ligger nemlig ikke mindre end et Hundrede Stykker. Lige saa utænkeligt er det, at de kunne være udtømte af fiskeædende Dyr. Det mangler ganske vist i hine Egne ikke paa fiskeædende Tand- hvaler (Hvidfisk, Narhval); men da disse Dyr maatte tage Torskene og Flynderne inde paa Bankerne, vilde det være urimeligt at antage, at de skulde gaa de mange Mile tilsøs og udtømme Otolitherne dér. Desuden kunde Hørestenene næppe gaa uopløste gennem Hva- lens Tarmkanal. At der inde under Land, hvor slige Fiske holde til, kan være aflejret hele Lag af Otolither, har Ingolf-Ekspeditionen paavist; i en af de fiskerige, vestislandske Fjorde og paa Bankerne ud derfor har den nemlig flere Steder paa ca. 75 — 150 Favnes Dybde taget store Mængder Hørestene, mest af Torske- og Flynderfiske. Jeg har ikke haft Lejlighed til at undersøge andre af Bundens Aflejringer, men det er min Overbevisning, at efterhaanden som Bundprøverne blive gennemgaaede, vil det vise sig, at der paa de store Dybder i Ishavet ligger en hel uddød Fauna af Grundtvands- former, for saa vidt som de da have efterladt Dele, der kunne modstaa Havvandets opløsende Evne. Har man først gjort sig fortrolig med den Tanke, at de døde Skaller og Otolitherne ligge paa oprindeligt Leje, og at Dyrene have levet dér, maa man nødvendigvis drage den Slutning, at Dybdeforholdene have forandret sig, saa at der endog paa Station 113, der nu ligger godt 1300 Favne under Havets Overflade, i tidligere 235 Tid har været grundt Vaud, der afgav passende Levesteder for de nævnte Bløddyr og Fiske. Saa har antagelig Bunden sænket sig, og Grundtvandets Dyreformer kunde ikke længere trives, men døde ud og erstattedes af andre, til større Dybder tilpassede Former. Vi faa da en Indvandring af arkibenthale Former {Portlandia inter- media), der holdt Stand nogen Tid. Under Bundens fortsatte Sænkning maatte de dele Skæbne med deres Forgængere; først da bleve Forholdene gunstige for de nulevende Beboere, Pecten fragilis, Lycodes-Avter og andre ægte abyssale Former. Hvis en Sænkning har fundet Sted, kan den nemlig ikke være gaaet aldeles pludseligt for sig, siden de anførte Grundtvandsformer ligge paa Dybder, der spænde fra 1309 til 495 Favne; der maa paa de mellemliggende Dybder efterhaanden have frembudt sig uy Tilflugtssteder for Dyrene. Hvad dernæst Tiden for denne formodede Sænkning angaar, da maa den antages at have fundet Sted hovedsagelig under den store Nedisning, af følgende Grunde. Den Musling, der mere end nogen anden karakteriserer hine undersøiske Lag, er Yoldia arctica. Denne Art, der under Istiden havde saa vid en Udbredelse og bl. a. her i Landet er vel kendt fra Vendsyssels Glacialler („Yoldialer"), er i den nuværende Periode saa at sige uddød ved Evropas Kyster. Skraben bringer den op langs den norske Kyst, i Murman- og i Barents Havet, men det er udelukkende døde Skaller; kun i det Hvide Hav, hvis kedelformige Dyb blot ved et snævert og fladt Indløb er forbundet med Oceanet og derfor har iskoldt Vand ved Bunden, har den holdt sig som en Reliktform fra Istiden ^). Ellers maa man ind i det Kariske Hav for at træffe den levende. Jeg kan hertil føje den Oplysning, at Yoldia arctica ogsaa er død ud ') Jfr. N. Knipo witsch: Eine zoologische Excursion im nordwestlichen Theile des Weissen Meeres. Ann. Musée zool. de l'Acad. Imp. d. sei. St. Pétersbourg, 1896. Naar denne Forf. bestrider Forekomsten af Yoldia arctica ved Spitsbergen, gaar han utvivlsomt for vidt. Toreil siger nemlig: * Yoldia truncata (o: Y. arctica) lefver på lerbotten från 5—30 f. Bell Sund, Ice Sund." (Bidrag til Spitsbergens MoUusk- ftiuna, 1859, p. 148). 236 over store Strækninger af det vestlige Atlanterhav, Den er for- svunden fra den koloniserede Del af Vest-Grønland ^) og forekommer næppe ved det sydlige Øst-Grønland, i alt Fald ikke fra Ang- magsalik og Syd paa. Ej heller lever den ved Island eller Jan Mayen. Først ved Hekla Havn i Scoresby Sund har den danske Ekspedition 1892 taget levende Eksemplarer. Med andre Ord: Yoldia arctica trives kun under Forhold , der svare til Istidens. Og da den, som sagt, udgør „Ledeforsteningen" i hine undersøiske Lag mellem Jan Mayen og Island, maa Sænkningen være foregaaet hovedsagelig under Istiden. Men — vil man nu indvende — naar denne formodede Sænk- ning ligger saa langt tilbage i Tiden, maatte jo Grundtvandets Dyrelevninger forlængst være overdækkede af senere Aflejringer. Hertil kan imidlertid svares, at man med Hensyn til Bundens Tilvækst ved Aflejringer kun ved det sikre, at den — saare naturligt — fore- gaar hurtigere ved Kysterne end borte fra Land , og at den under det aabne Hav kan være ganske overordentlig ringe. John Mur- ray^), har jo nylig fremhævet, at Challeuger- Ekspeditionen fra Verdenshavenes Dyb har optaget Tænder af Hajer {Carcharodon, Lamna) og Øreben af ziphioide Hvaler, øjensynlig tilhørende ud- døde Arter, saa at der paa slige Steder næppe er aflejret mere end nogle faa Fod Materiale siden Tertiærperioden '^j. Og det er værd at lægge Mærke til, at Ingolf-Ekspeditionen kun har taget de døde Skaller og Otolitherne i ret betydelig Afstand fra Kysten. Fra alle de mange Stationer, der ligge langs Islands Nordkyst og have anseligere Dybder, savnes Levninger af Grundtvandsformer; det fra Land udskyllede Materiale har sagtens i Tidernes Løb over- dækket dem. ^) Posselt opregner vel i "Grønlauds Brachiopoder og Bløddyr» (1898) eu Del Findesteder, meu Eksemplarerne, hvortil Angivelserne støtte sig, ere døde Skaller af gammelt Udseende. =*) The Dover meeting of the British Association. Section E. Geography. Opening address by Sir John Murray (Nature, vol. 60, Sept. 28, 1899, p. 524). ') Trawlen antages at trænge i det højeste to Fod ned i Bunden. 237 Hvis man har Lov til at at slutte fra Forholdene paa Verdens- havene, synes der intet at være til Hinder for, at „Ingolfs Trawl har kunnet bringe Istidens Aflejringer for Dagen ^). Hvis de her fremsatte Anskuelser ere rigtige — og de kunne i alt Fald ikke uden videre afvises som Fantasteri , da de hvile paa en Sum af Kendsgerninger — raaa der i Kvartærperioden have fundet en Sænkning Sted, hvis Maksimum ikke kan anslaas til ringere end henved 8000 Fod (ca. 2500 Meter). Over hvor stor en Strækning denne formodede Sænkning har strakt sig, kan for Tiden ikke afgøres. Muligvis have andre Partier af „det norske Hav" taget Del deri , siden Grundtvandsformer ere paaviste fra alle de Stationer, der danne ostgrænsen for „Ingolfs Rute. Et Forhold fortjener endnu at berøres, nemlig at de Dele af Atlanterhavet, der ligge Syd for de undersøiske Rygge mellem Færøerne — Island og Island — Grønland, samt Davis Strædet ikke kunne opvise tilsvarende Fænomener, Denne Kendsgerning er ikke uden Betydning. Thi hvis Grundtvandsformernes Aflejring skyldtes Transport ved Is, maatte man vente navnlig i Danmarks Strædet og Davis Strædet at finde de samme døde Skaller og Otolitherne paa de store Dybder, men dette er ikke Tilfældet. Vel er der fra disse Egne fremkommet nogle faa Otolither, men de tilhøre andre Fiskeformer, og af døde Skaller foreligge kun saadanne, der kunne henføres til de nulevende abyssale Arter eller ere ganske forskel- lige fra dem paa Nordhavets Bund. Drivis kan derfor næppe spille nogen stor Rolle som Spreder af Havbundens Organismer. Der- næst leder dette Forhold til den Slutning, at kun Partiet Nord for de nævnte Rygge, der som bekendt hæve sig til nogle faa Hundrede Favne under Havets Overflade, kan antages at have taget Del i den store Sænkning. ^) Man kunde ogsaa miude om, at døde Skaller af højnordiske Bløddyr, der sikkert stamme fra Istiden , ere tagne ved den norske Kyst , i Kattegat, ved de britiske Øer og i Biscaya Havet. 238 De her fremdragne Forhold — hvordan man nu end vil tyde dem — forekomme mig at være af saa stor og almindelig Inter- esse, at de fortjene at kendes i videre Kredse. Jeg har derfor besluttet mig til allerede nu at offenliggøre denne foreløbige Med- delelse om mine Iagttagelser, da det vil vare adskillige Aar, inden der kan foreligge Oplysninger om andre Levninger i „Ingolfs Bundprøver. Efterat disse Bemærkninger vare nedskrevne, har jeg faaet Adgang til en Afhandling, der tidligere kun var mig bekendt af Navn, nemlig H. Frie le: Catalog der auf der norwegischen Nord- meerexpedition bei Spitzbergen gefundenen Mollusken ^). Jeg ser deri, at den fremragende norske Malakolog allerede for 20 Aar siden har henledet Opmærksomheden paa, at der paa de store Dyb i Ishavet forekommer Skaller af Grundtvandsmollusker. Friele for- klarer Fænomenet ved Istransport 2). Foruden nogle af de i nær- værende Meddelelse anførte Arter har Friele paavist følgende Mus- linger: Peden islandicus (656 Fv.), Venus fluctuosa (656 og 1333 Fv.), Lyonsia arenosa (1333 Fv.), Mya truncata (1333 Fv.) og af Snegle: Natica affinis (1000 Fv.), Lacuna divaricata (1333 Fv.), Trophon dathratus (656 Fv.), Cylichna alba (1000 Fv., 1110 Fv., 1180 Fv.3)) og Diaphana hiemalis (1000 Fv.). Disse Lokaliteter ligge spredt over Nordhavet, saa at Fæno- menet langtfra er indskrænket til det af Ingolf-Ekspeditionen udfor- skede Parti. 1) Jahrb. Deutsch. Mal. Gesellsch. VI, 1879, p. 264. — Dette TidsskTift er først begyndt at tilgaa Uiiiversitetsbibliotheket med Aargangeu 1881. ^) Stedet lyder: «Im ganzen Eismeere kommen in den grossen Tiefen zahlreiche Schalenfragmente von Mollusken aus dem seichten Wasser vor, die von dem Treib-Eise abgefallen sind». ^) Denne Station ligger N. for Færøerne. Det hører vistnok til Sjelden- heder, at Drivis naar til denne Plads og til »Ingolf» s nærliggende Stationer (139 og 141; jfr. S. 234). 239 Endvidere raaa det være mig tilladt at meddele, at den norske Geolog og Palæontolog, Prof. W. C. Brøgger, hvem jeg ved given Lejlighed havde gjort opmærksom paa de her omhandlede Fænomener, har konfereret med Prof. Fri dtj of Nansen om Mulig- heden af Skallernes Transport ved Is. Prof. Nansen anser det imidlertid for lidet sandsynligt, at Istransport kan forklare For- holdet. Man maa med Forventning imødese Prof. Nansen's Udta- lelser, der ville fremkomme i et under Udgivelse værende Arbejde (om Sænkning og Stigning af det sydlige Norge) af Prof. Brøgger, ligesom den sidste Forfatters Drøftelse af Fænomenet fra et geolo- gisk Synspunkt. Prof. Brøgger har i Brev meddelt mig, at der ved mine Iagttagelser er bragt tilveje en Bekræftelse paa „en af geologiske Grunde sandsynlig og nødvendig Hypothese om Fordelingen af Land og Hav under den store Nedisning" (eller med andre Ord, at de tilføre Diskussionen om Aarsagerne til den store Istid ^) et nyt Moment). — Disse Udtalelser af Prof. Brøgger have været mig en væsentlig Støtte for min Opfattelse af de foreliggende Fænomener. Angaaende de forskellige Theorier herom jfr. J. Geikie : The Great Ice Age (1874) og samme Forf.'s: Prehistoric Europe (1881) samt De Geer: Gm Skandinaviens geografiska utveckling efter istiden (1896). 241 Grønlandske Phyto[)tider. Af Sofie Bostrujj, (Hertil Tab. II.) tra universitetets zoologiske og botaniske Museer i Kjøbenhavn har jeg modtaget til Bestemmelse det paa forskellige Expeditioner til Grønland indsamlede Materiale af Phytoptocecidier. De Planter, paa hvilke der er fundet Phytoptocecidier, er følgende : Salix glauca, — groenlandica, — herbacea, Betula nana, Pedicularis euphrasioides, Sedum Rhodiola, Saxifraga oppositifolia og Empetrum nigrum. Der er i alt fundet 11 Arter Pbytoptider, af hvilke de 6 lever paa Pil. Af disse 11 Arter er de 4 ikke beskrevne. Nogle af de allerede kendte Arter stemmer imidlertid i flere Henseender ikke ganske overens med Beskrivelserne og maa saaledes opstilles som Varieteter. Om de i Pilegaller levende Phytoptider siger for- øvrigt Nalepa, at de varierer meget, og at der endog kan træffes Mellemformer mellem Arterne. Viciensk. Meddel fra den naturh. Foren. 1900. 16 24-2 Paa Tavle II findes der Afbildninger (hele Figurer eller enkelte Partier) af de ny Arter, af Varieteterne og af nogle Arter, der af Nalepa er ganske kort beskrevne, raen ikke afbildede. Desværre maa jeg beklage, at saavel Beskrivelse som Af- bildning af de ny Arter er i høj Grad mangelfuld. Phytopter skal ved Indsamlingen behandles paa en egen Maade, for at den fine Skulptur kan træde frem. Materialet var imidlertid paa almindelig Maade opbevaret i Sprit, hvoraf Følgen var, at det har været for- bundet med overordentlig stor Vanskelighed at faa Dyrene saa- ledes præparerede ved Hjælp af Kalilud og Iseddike, at jeg har kunnet genkende Arterne eller finde tilstrækkelige Karakterer til at give en nogenlunde fyldestgørende Beskrivelse af disse. For én Arts Vedkommende har dette ikke engang været mig muligt; jeg har saaledes kun kunnet nævne nogle Karakterer, hvorpaa den maaske senere vil kunne genkendes. For de i Pilegaller levende Phytoptiders Vedkommende kommer hertil den Vanskelighed, at der i samme Galle kan findes flere Arter, at der i Galler af samme Form snart findes én, snart en anden Art, og at endelig den samme Art kan findes i forskellige Former af Galler. Saaledes fandt jeg i Bladgaller af Salix herbacea fra én Lokalitet kun Phytoptus trlradlatus, fra en anden kun Ceci- dophyes tetanothrix. I Knopgaller af Salix herbacea fandtes Ph. triradiatus sammen med Phyllocoptes groenlandicus og Ph. parvus. I Cephaloneongaller paa Salix glauca fandtes den fra én Lokalitet sammen med Cecidophyes tetanothrix, fra en anden alene, medens der fra andre Lokaliteter kun fandtes C', tetanothrix i saadanne Galler. Man vil heraf kunne se, hvor vanskeligt det for Pilegallernes Vedkommende lader sig afgøre, hvilket Dyr der er Frembringeren, 243 1. Phytoptus triradiatus Nal. var. Fig. 1—2. Nalepa: Neue Arten der Gattung Phytoptus Duj. und Ceci- dophyes Nal, (Denksch. d. Kais. Akad. d. Wissensch, AVien 1892). De af mig undersøgte Exemplarer afviger i fiere Henseender fra den korte Beskrivelse, Nalepa giver af denne Art. Børste- vorterne er saaledes ikke fjernede fra Céphalothorax' Bagrand, Børsterne er ikke fremadrettede, og 2det Par Bugbørster er længere end 1ste Par. I sammenhobede, fortykkede Knopper af Salix herbacea (Nugsuak V. Gr. 74°7' (Ryder 19—7—87)). I Cephaloneongaller paa Salix glauca ( Umanakfjordens Nordside 0. Gr. 63° (Eberlin 11—7—85), Tunua 0. Gr. c. 60° (Eberlin 13—8—85), Jakobshavn, Holms Bakker V. Gr. 69° 13' (Traustedt Juli 1892)). I Knopgallerne af Salix herbacea fandtes den sammen med Phyllocoptes groenlandicus og Ph. parvus, undertiden fandtes den sammen med Cecidophyes tetanothrix. 2. Cecidophyes tetanothrix Nal. Nalepa: Beiträge zur Systematik der Phytopten (Sitzungsber. d. Kais. Acad. d. Wiss. Wien 1889). I Cephaloneongaller og i randruUede og fortykkede Blade af Salix herbacea (Lidt Nord for Nuk 250' oppe S.Ø.Gr. 61°28' (Eberlin 1885), Holstensborg V. Gr. 66° 56'). I Cephaloneongaller og i randrullede Blade af Salix glauca (Tunua 0. Gr. c. 60° (Eberlin 13 — 8—85), Amarortalik i Laxefjord V. Gr. 72°32' (Ryder 30—7—86), Ekaluit i Ameralikfjord V. Gr. 64° 3' (Ostenfeld), Orpigsuit V. Gr. 68°37' (Lundbeck 16—7—90), Tasersuak V. Gr. 70° 15' (Lundbeck 15—8—90), Kiugigtok ved Vajgattet V. Gr. 70° 8' (N.Hartz 3—8-90), Ivigtut V. Gr. 61° 13' (Lundbeck 5—8—89), Kvanefjord V. Gr. 62° (Lundbeck 11—7—89), mellem Sukkertoppen og Napasok V. Gr. c. 65°), Ilua = Pamiagd- luk V. Gr. 59°55' (Fru Lundholm), Vahls Fjord 0. Gr. 66° 20' 16* 244 (C. Kruuse 31—7—99). Nigertusok 0. Gr. 66° 19' (C. Kruuse 2—8 -99)). I Cephaloneongaller paa Salix groeulaudica (Ujaragsuit V. Gr. 64° 48' (Søreu Hansen)). Undertiden fandt jeg den sammen med Phytoptus triradiatus, Phyllocoptes phytoptoides eller Ph. groenlandicus . Cecidophyes tetanothrix synes efter dens hyppige Forekomst at dømme at være Aarsag til Cephaloueondannelse paa flere Pile- arter. 3. Phyllocoptes phytoptoides Nal. Fio-. 0—4 Nalepa: Neue Arten der Gattung Phytoptus Duj. und Ceci- dophyes Nal. (Denksch. d. Kais. Akad. d. Wissensch. Wien 1892). I Cephaloneongaller paa Salix glauca (Kangerdlugsuak (Eber- lin), Ilua = Pamiagdluk V. Gr. 59° 55' (Fru Lundholm), Jakobs- havn, Holms Bakker Y. Gr. 69 13' (Traustedt Juli 1892). I Cephaloneongaller paa Salix groenlandica (Arsuk Y. Gr. 61° 10' (Lundbeck 10—8—89)). Fra én Lokalitet fandtes den sammen med Cecidophyes tetano- thrix, fra en anden med Phytoptus triradiatus. 4. Phyllocoptes parvus Nal. Fig. 5. Nalepa: Neue Arten der Gattung Phytoptus Duj. und Ceci- dophyes Nal. (Denksch. d. Kais. Akad. d. Wissensch. Wien 1892). I Cephaloneongaller paa Salix glauca (Unartok, Disco Y. Gr. 69° 55' (N.Hartz 14—8—90)). I sammenhobede, fortykkede Knopper af Salix herbacea (Lyngmarken paa Disco Y. Gr. 69° 15' (Kolderup ßosenvinge 25 — 7 —86), Ingerkajarfik 0. Gr. 62no' (Eberlin 7—7—85), Nugsuak V. Gr. 74° 7' (Ryder 19—7—87)) sammen med Phytoptus trira- diatus og PhyllocojJtes groenlandicus. 245 o. Phyllocoptes groenlandicus n. sp. Fig. 6—9. Kroppen er teiidanuet og naar den største Bredde (0,06 Mm.) lidt bag ved Céphalothorax. Thoracalskjoldet er afrundet fortil; Baghjørnenie er udadbuede, og Bagrauden har en Indbugtning foran hver Børstevorte. Paa Oveifladcn strækker to indadbuede, konver- gerende Linjer sig fra Bagranden henimod Forrandeu i tre Fjerde- dele af Skjoldets Længde. Rygbørsterne sidder paa tykke Vorter og naar heuved en Tredjedel af Bagkroppens Længde. Snabelen er tyk og kraftig. Sternallisten er kort og bagtil udelt. De to sidste Fodled er omtrent af samme Længde. Fjer- børsten er 4-straalet, Kloen buet og naar lidt ud over Børsten. Abdomen er paa Ryggen dækket af ca. 30 brede Halvringe; paa Bugsiden svarer to, undertiden tre Ringe til én Rygring. Bug- ringene er fint punkterede, saaledes at de, naar Mikroskopet ind- stilles paa Overfladen, kun viser sig som Punktrækker; ved dybere Indstilling ser man imidlertid Ringene. Hos Nymfen fortsættes Punktrækkerne op paa Rygsideu mellem Ringene. Anallappen er bred med en næsten lige afskaaren Bagrand; Siderandene buer lidt, saa at den er noget bredere fortil end bag- til. Analbørsterne er ligesom de dem ledsagende Bibørster korte. Epigynæums forreste Dækklap er stor og forsynet med 11 Længdelinjer, hvoraf den mediane er ganske kort, de to paa hver Side af denne derimod lange. Hunnens Længde er 0,18 Mm. Hanner har jeg ikke fundet. I sammenhobede, fortykkede Knopper paa Salix herbacea (Lyngmarken paa Disco V. Gr. 69° 15' (Kolderup Rosenvinge 25 — 7 —86), Nugsuak V.Gr. 74°7' (Ryder 19—7—87)) sammen med Phyllocoptes parvus og PJiytoptus triradiatus. I Cephaloneougaller paa Salix groenlandica fandtes endnu en Art, vistnok tilhørende Slægten Cecidophyes. Rygsidens Ringe synes at fortsætte sig over i Bugsideus Punktlinjer. Der findes 246 lidt over 50 Rjgringe. Sidste Fodled er kun Lalvt saa stort som næstsidste. Fjerbørsten er 3-straalet. (Ujaragsuit V. Gr. 64° 48' (Søren Hansen 14 — 8 — 85) sammen med Cecidophyes tetanothrix. 6. Phytoi^tus rudis Cn. Canestrini: Prospetto dell. Acarofauna italiana, Bd. V. I Erineum betulinum Schum. paa Betula nana ( Orpigsuit V. Gr. 68°37' (Lundbeck 16—7—90)). 7. Phyllocoptes pedicularis Nal. Fig. 10-11. Nåle pa: Beiträge zur Kenntniss der Phyllocoptiden (Nova Acta. Bd.LXI. 1894). Nal ep a siger om Thoracalskjoldet: „Eine Zeicbuung ist nicht wahrzunehmen". Paa Figuren er der imidlertid afsat en bueformet Linje paa Midten af den bageste Del; en saadan findes ogsaa tyde- ligt fremtrædende paa de af mig undersøgte Individer; kun stræk- ker Buens fremadgaaende Sidelinjer sig et Stykke længere frem. Om Epigynæums Dækklap hedder det „sehr undeutlich längs- gestreift". Paa Figuren er der ingen Linjer afsat. Paa de af mig undersøgte Individer findes der 8 Længdelinjer, ordnende sig parvis, de midterste to Par konvergerende mod begge Ender, de yderste Par divergerende. I randruUede og abnormt behaarede Blade af Pedicularis euphrasioides (Orpigsuit V. Gr. 68" 37' i^Lundbeck)). Tidligere er den kun funden paa Pedicularis palustris. 8. Phytoptus Rhodiolae Cn. Fig. 12. Canestrini: Prospetto dell. Acarofauna italiana, Bd. V. Tegningen paa Thoracalskjoldet er lidt afvigende fra Cane- strinis Figur. I brusket Randrulling og kødede Udvæxter paa Blade og 247 Blomster af Sediim lihodiola (Tasiusak V. Gr. 61°45' (Lund- beck), Sermiliarsuk V. Gr. 61°30' (Lundbeck 4—8—89), Kingua Kuanersok V. Gr. 62° (Lundbeck og N. Hartz 12—7—89), Søndre Kangerdluarsuk V. Gr. 67° (Warming og Holm 5—8—84), Vest- grønland (Søren Hansen 1885), Nordre Isortok V. Gr. 67°10' (Kolde- rup Kosenviuge 1 — 8 — 86), Umanakfjordens Nordside 0. Gr. 63° (Eberliü 12—7—85)). 9. Phytoptus Saxifragae n. sp. Fig. 13. Kroppen er svagt tendannet, idet den bliver noget smallere ben imod Bagenden; den er omtrent 3 Gange saa lang som bred. Thoracalskjoldet er fortil trukket ud i en kort, afrundet Forlæn- gelse og dækker ikke Hofteleddene. Paa Overfladen findes der 8 parallele Linjer. Thoracalbørster har det ikke været mig muligt at finde. Snabelen er 0,14 Mm. lang, kraftig, rettet skraat nedad og fremad. De to Fodled er af omtrent samme Længde; Fjerbørsten er 4-straalet; Kloen er lidt længere end denne og svagt krummet. Sternallisten er gaffeldelt. Abdomen bestaar af c. 50 Einge, glatte paa Oversiden, paa Undersiden tydeligt punkterede. Anallappens Bagrand er ind- skaareu. Analbørsterne korte. Epigjnæums Forklap er forsynet med en stærkt fremsprin- gende Længdekøl, der naar forfra i to Tredjedele af Klappens Længde. Foruden denne mediane Køl findes der nogle svagere Længdelinjer. Det Fig. 13 afbildede Exemplar, der vist er en Nymfe, var 0,075 Mm. lang og 0,025 Mm. bred. I Knopgaller med forkortede Stængelstykker og tæt sammen- hobede Blade paa Saxifraga opposi tifolia (Røde 0 i Scoresby Sund 0. Gr. c. 70° 30' (Ryder)). 248 10. Phyllocoptes Empetrl n. sp. Fig. 14-16. Kroppeu er tendaiinet. Thoracalskjoldet dækker ikke Ryggen i hele Bredden; det har Form af et Cirkelkvadrant, men er fortil trukket ud i en kort, afrundet Forlængelse, der ikke dækker den kraftige , nedadbøjede Snabel. Siderandene er bugtede lidt ud og ind. Rygbørsterne udspringer fra tykke, fremspringende Tappe, der kiler sig ind i Skjoldets Bagrand. Paa Overfladen findes der en meget karakteristisk Tegning, væsentlig bestaaende af 7 Længde- linjer: nemlig eu median Linje, 2 — 3) 2 paa hver Side af denne gaaende buede Linjer , der næsten mødes i Skjoldets Midtlinje lidt foran den mediane Linje, 4—5) 2 fra Børstetappenes Forrande ud- gaaende konvergerende Linjer, der naar til Forranden af Skjoldet og 6 — 7) 2 korte Linjer lidt inden for Skjoldets Yderrand. Mellem anden og tredje Linje er en Tværlinje, fra hvilken der bagtil ud- gaar en kort Længdegren. Sternallisten er kort og udelt. Det sidste Fodled er kortere end det næstsidste (c. ^/a af dettes Længde). Fjerbørsten er 3-straalet, næsten 4-kantet i Omrids, Kloen er buet og naar lidt ud over Børsten. Abdomen er paa Ryggen dækket af nogle og halvtredssiudstyve Ringe, der i den forreste og bageste Del af Dyret fortsættes umid- delbart over i Bugsidens Punktlinjer, medens disse i den midterste Del er til Stede i større Antal end Rygringene. Hos Nymfen er Ryggen ligesom Bugen dækket af Punktlinjer. Anallappen er bagtil lige afskaaren, men har paa Undersiden en stærk Fordybning, saa at den let faar et tolappet udseende. Analbørsterne er korte, Bibørsterne korte og stive. Epigynæuras Forkla]) er forsynet med 10 Længdelinjer, hvoraf de midterste er de længste. Hunnens Længde er 0,14 Mm., Bredden 0,04 Mm. Hanner har jeg ikke fundet. I Knopgaller paa Empetrum nigrum (Kekertatsiak 0. Gr. 60° 10' (Eberliu 2—6—85». 249 Tavleforklaring. Tab. II. Fig. 1. Phy toptus triradiatus Xal. Bugsiden. — *2. do. Céphalothorax. — 3. Phyllocoptes phytoptoides Nal. Céphalothorax. — 4. do. Epigynæum. — 5. Phyllocoptes parvus Nal. — ö. Phyllocoptes groenlandicus n. sp. — 7. do. Forreste Del set fra Bugsiden. — 8. do. Forreste Del set fra Rygsiden. — 9. do. do. Nymfe. — 10. Phyllocoptes pedicülaris Nal. Céphalothorax. — 11. do. Epigynæum. — 12. Phytoptus Rhodiolae Cn. Céphalothorax. — 13. Phytoptus Saxifragae n. sp. — 14. Phyllocoptes Empetri n. sp. — 15. do. Céphalothorax. — 16. do. Epigynæum. 251 Hvorfra stamme Otolitherne i «Ingolf »s Bundprøver? Af Adolf Severin Jensen, I dette Tidsskrift har jeg nylig meddelt^), at „Ingolf" fi-a det dybe Hav mellem Jan Mayen og Island har optaget Hørestene (Otolither) af Torskearter (Gadus), paa adskillige „Stationer" og i ikke ringe Antal. Idet jeg dernæst gik ud ft-a, at de nordiske Arter af denne Fiskeslægt ere nøje knyttede til Oceanets Kystbanker — der forelaa ingen Iagttagelser i anden Ketning — , saa jeg i Otolithernes Forekommen paa de store Havdyb et yderligere Vidnesbyrd om, at der i Kvartærtiden var foregaaet en Sænkning imellem de to Øer. Siden Fremkomsten af denne Notits er der fi-a Dr. Johan Hjort, der i Sommer har krydset i Nordhavet med den til viden- skabelige Fiskeriundersøgelser byggede Damper „Michael Sars", indløbet et Telegram 2) om Togtets vigtigste Resultater. I denne foreløbige Beretning meddeler Dr. Hjort, at der i Havet mellem Om Levninger af Grundtvandsdyr paa store Havdyb mellem Jan Mayen og Island. V. M. N. F. 1900, p. 229. Til Kristiania Bladet «Aftenposten», Torsdag Morgen den 16de Au- gust 1900. 252 Norge og Island toges Torsk, Kuller og Sej paa Pilk og Flydelinie i en Dybde af 20 — 30 Favne fra Overfladen, medens Havets Dyb var 1100 Favne, ligesom der fiskedes Sej i Havet mellem Jan Mayen og Norge, hvor Dybden var 1600 Favne. Dr. Hjort frem- hæver, at disse Fund ere i Strid med den almindelige Anskuelse, der lader slige Fiske være knyttede alene til Kystbanken; selv har han aabenbart haft sin Tvivl, siden han har anstillet slige Forsøg. Denne vigtige Opdagelse stiller Forekomsten af Torskefiskenes Otolither paa de store Havdyb i et helt nyt Lys. Af Otolithernes Mængde drog jeg den Slutning, at Fiskene have levet paa de Steder, hvor deres Hørestene hvile; og da jeg var hildet i den Overbevisning, at Torskearterne ikke gaa uden for Kystbaukerne. maatte jeg formode, at Dybdeforholdene vare undergaaede Foran- dringer. Da Dr. Hjort nu har bevist, at Torskefiske kunne leve „i de højere Vandlag, selv i de dybeste Have", er det naturligere at antage, at Bundens Otolither hidrøre fra de ved Overfladen levende Fiske. I alt Fald kan der ikke længere af disse Dyrs fossile Levninger drages Slutninger i den Retning, som jeg har gjort det; thi naar Torskearter skyde sig horizontalt ud fra Bankerne og optræde pelagisk, kunne deres Otolither aflejres i en hvilken som helst Dybde. Jeg har anset det for rettest straks at fremkomme med disse Oplysninger for at hindre, at den af mig tidligere fremsatte Tyd- ning af Otolitherne vinder videre Udbredelse. 1 øvrigt maa jeg hævde, at den fremsatte Formodning om en stedfunden Sænkning fremdeles maa staa ved Magt, men foreløbig støttende sig alene til Bløddyrenes døde Skaller. Med Hensyn til disse Dyr er man sikret mod slige Uberegneligheder, som have vist sig for Fiskenes Ved- kommende. Her kan Valget kun staa imellem at antage en Sænkniug eller en Transport ved Is. Og det synes mig stadig, som om den hyppige Forekomst af Grundtvandets Bløddyr paa de store Havdyb under de angivne Forhold ikke finder nogen rimeligere Forklaring ond den, jeg har fremsat. Da Otolitherne i „Ingolfs Bundprøver for den langt over- 253 vejende Del tilhøre andre Arter, end den norske Ekspedition — efter den foreløbige Meddelelse at dømme — har fanget, kan det have sin Interesse at faa dem nøjere specificerede. Jeg meddeler derfor en fuldstændig Fortegnelse over dem. Station')- Otolithernes Antal. Gadiis morrhua virens ? 117 141 1 1 Af et ca. '/s Meter laugt Eksemplar Af et meget lille Eksplr. ' poutassou") 119 102 117 118 5 \ 7 2 3 ; » 103 105 1 3 Af Eksemplarer i alle Aldre. • » 104 113 2 ca. 110 „ • 139 141 7 22 " saida 125 102 6 1 4 1 Af mindre og middelstore f Eksemplarer. Af Hippoglossus er der taget 5 Otolither paa St. 141 og 1 paa St. 139. De ere smaa og hidrøre fra ganske unge Indi- vider, der dog utvivlsomt forlængst vare gaaede over i Bundstadiet. Til Sammenligning kan anføres, at der i Atlanterhavet Syd for Ryggene paa større Dyb kun er taget 11 Otolither, fordelte paa 6 Stationer, i Davis Strædet mærkelig nok slet ingen. 7 af disse Otolither kan jeg ikke henføre til Slægt. 1 er af Macrurus, ') St. 139 og 141 ligge N.Y. for Færøerne, de øvrige mellem Island og Jan Mayen (angivne paa Kortet p. 230 i min tidligere Notits). *) Det er denne Arts Otolither, om hvilke jeg i min tidligere Afhandling siger, at de minde mest om Gadus navaga og om G. virens. Efter at jeg af disse Arter bar faaet friskt Materiale til Sammenligning (al G. navaga ved velvillig Imødekommen fra Prof. F. A. Smitt), maa jeg opgive at henføre dem til nogen af dem, og ved paa ny at ind- drage et større Antal Arter i Undersøgelsen, fandt jeg den rette; det er dog muligt, at nogle af de mest forvitrede Stykker med Urette ere henregnede til G.jjoutassou. 254 1 af Gadus Esmarkii^) (S. f. Island, 691 Fv.) og 2 af Sehastes marinus^) (Danmarks Strædet, 788 Fv. og S. V. f. Island, 935 Fv.). ^) Denne Art udmærker sig ved paafaldende tykke Otolither, hvorfor jeg tidligere ikke havde opfattet denne Høresten som værende af nogen Gadus. 'i Dr. Hjort bar paavist, at denne Art kan leve i de intermediære Vandlag. I den før nævnte Beretning meddeler han nemlig, at han mellem Jan Maven og Norge fiskede store Eksemplarer af Rødfisk («Uer»^ med Unger i 100 favnes Dyb fra Overfladen, medens Havets Dybde var 1600 Favne. 255 Biologiske Studier over Gravehvepse. Af I, C, Nielsen, stud. jur. Hensigten med dette Arbejde er at levere et Tillæg til Herrn. Borries' i dette Tidsskrifts Bind for 1897 offentliggjorte Af- handling om danske Gravehvepses Biologi. Størsteparten af denne Gruppes Arters Levevis har han fremstillet, støttet dels paa Kefe- rater og dels paa selvstændige Iagttagelser. Nogle til Dels meget interessante og sjældne Arter, hvis biologiske Forhold hidtil vare ukendte, mangle dog. Da det imidlertid er lykkedes mig at finde disses Keder, tillader jeg mig herved at give en Fremstilling af deres Biologi. Angaaeude Litteraturen henviser jeg til Borries' ovenfor omtalte Arbejde. I. Crabronidæ. 1. Clytochrysus chrysostomus Lep Denne Arts Biologi har i den ældre Litteratur været omtalt af to Forfattere. Den ene Shuckard^) mener, at den selv gnaver sine Gange i trøsket Træ, medens den anden Perris ^) paastaar, at den kun bygger i forladte Insektgange i Træ. Denne Antagelse støtter han paa Fundet af nogle Reder i Clytus arcuatus'' Larve- gange. B or ri es ^) refererer dette i sit Arbejde med den Tilføjelse, ^) Shuchard: Essay on the indigenous fossorial Hymenoptera. Lon- don 1837. *) Perris: Notes pour servir à l'histoire des crabronites, (Ann. soc. ent. Fr. Ser. I. t. IX, 1840 p. 407—12 pi. XI, 1—5. *) Borries: Videnskabelige Meddelelser fra den naturhist. For. 1897. 256 at Insektet har benyttet Gangene i den Tro, at det var raaddent Træ. Heri har han vistnok Uret. Sagen er den, at Hvepsen an- lægger sine Celler i selve Gangen uden at gnave udvidede Hulrum som dens nære Slægtning Cl. cephalotes Shuck: derved bliver det den muligt at benytte de forladte Gange, der overalt have samme Bredde. Per ris meddeler desuden, at de af ham fundne Reder vare lukkede med Lerjord, iblandet med Grus. En paa denne Maade lukket Rede har jeg aldrig fundet, derimod mange med util- stoppede Indgangshuller. Jeg har fundet ad- skillige Reder, dels i gamle Træer og dels — hyppigst — i gamle af- brækkede højtsiddende Bøge- og Egegrene af 3 — 4 Centimeters Tvær- maal. — I en gammel, trøsket Poppelstamme fandtes Reder i hundrede- vis, men Gangene vare saa stærkt indfiltrede i vedædeude Insekters Gange, at en hel Rede ikke lod sig finde. Re- derne laa ikke videre dybt i Træet og altid i et Plan i det lyse Aaarved, da dette er lettest at gnave i. Jeg gaar nu over til at omtale Reder, gnavede i Grene (Fig. 1 — 2). Det karakteristiske ved Gangene i Modsætning til Cl. cephalotes er deres Bredde. Hin Arts Gange ere ska smalle, at de ikke tillade Hvepsen at vende sig derinde, dennes saa brede — forøvrigt ikke lige brede overalt — , at de med Lethed tillade dette. Fig. 1. Rede af Clyto- chrysu» chrysostomvs. Fig. 2. Rede af Clyto- clirygus ch rygodom ug . 257 IndgangshuUet er saa smalt, at det lige tillader Hvepsen at komme igennem, men straks derefter udvider Gangen sig til en rummelig Hule, der indsuevres henimod det første P^rgreningssted. 1 Kegelen gaar Gangen i en Bue fra IndgangshuUet til dette Sted, men herfra lodret ned gennem Træet. Sidegangene ere i Mod- sætning til Cl. cephalotes' saa korte, at de kun tillade én Celle at faa Plads, og som Lukke benyttes Smuldet i Hovedgangen; ja, nogle Sidegange ere saa korte, at de kun bestaa af en Udhuling paa Gangens ene Side, saa at Larven ligger halvt i Hoved- og halvt i Sidegangen. Jeg har dog en enkelt Gang fundet en Rede med en meget lang buet Sidegang (Fig. 1). Huncellerne ere af samme Bredde som Hancellerne men en Del længere, nemlig c. 18 — 20 mm. mod 11 — 13 mm. Skille- rummenes Tykkelse varierede fra 5 mm. til henimod 30 mm. Kokonen ligner meget Cl. cephalotes\ men er noget slankere, Hos Hunnerne er den c. 11 mm. lang og hos Hannerne 8 — 9 mm. Den staar frit i den øverste Halvdel af Cellen, fæstet til Loftet og Væggene ved fine Traade, medens den nedre indsnævrede Del er fæstet til Foderresterne i Cellens Bund. Hvepsen udvikles i Begyn- delsen af Juni, Hannerne c. 14 Dage før Hunnerne, og har sikkert 2 Generationer om Aaret. Foderet bestaar af Fluer af meget forskellige Familier. 1 samme Rede findes dog for det meste kun én Art eller flere nær- staaende Arter. Lige hyppigt forekom gultegnede SyrpMder f. Ex. Syrphus pyrastri, Empis sp., Tkereva sp., Aricia vagans Fallen og flere uærstaaende ^Wc?a-Arter, men blandet mellem disse fore- kom enkeltvis en stor blaa Onesia-kxi og flere Anthoimjia- Axi%v. Foderet var undertiden saa rigeligt, at det ikke blev spist helt op; der var saaledes i nogle Celler levnet 1 eller 2 hele Fluer. Den Flue, Hvepselarven er begyndt paa, spiser den helt op og levner kun Hovedet og Vingerne, Thorax er i Regelen slidt i Stykker og Benene brækkede. Ved Undersøgelse af de levnede Fluer og Foderet i en Celle, hvor "Ægget ikke var kommet til Udvikling, fandt jeg Bekræftelse Vidensk. Meddel, fra den naturh, Foren.. 1900 1< 258 paa den af Ur. phil. Wesenberg-Lund ^) fremsatte Forraodmng, at Crahronerne^) ikke paralvsere deres Bytte, men knuse Thorax paa det, ligesom Bemhex og Oxyhelus. Viser dette sig at være Regelen hos alle Crabroner med siddende Bagkrop (hvad mine Iagt- tagelser — se nedenfor ■ — tyde paa), synes dette at udpege disse som primitive Typer af Gravehvepsenes store Familie. Thi, som Dr. Wesenberg-Lund siger^) „Det kan vel ikke betvivles, at det Instinkt, der driver Bembex til daglig at kaste dræbte Fluer for Larven, er et ikke nær saa tint Instinkt som Paralyserings- instinktet". Oxyhelus og Crahroniderne med siddende Bagkrop danne saaledes en Overgang mellem Bemhex og de paralyserende Former, idet de forsyne Reden én Gang for alle (som de paraly- serende Gravehvepse), raen dræbe Byttet paa samme Maade som Bemhex. Skematisk lader dette sig fremstille paa følgende Maade: Bonhex Yngelen fodres daglig. Oxyhelus Foderet dræbt ved Thorax' Knusninti' Foderet paralyseret Crabronider med siddende Bagkrop Crossoceriis':' Blepharipus Typiske paralyserende For- mer (Sphegider, Pompi- lider, Cerceris) Reden forsynes med Fo- der én Gang for alle. I Rederne findes 2 Snyltere; den ene er en Flue Hylemyia Uilaris Fallen*), hvis aflange Kokon om Vinteren tindes i Gangen ^) Ws se nb org- Lund: Bemhex rostrata , dens Liv og Instinkter. Entom. Medd. 2. Bd. 1889 p. 24. ') Med Undtagelse af Blepharipus, der sikkert paralyserer, og delvis Crossocerus(?). ^) L. c. p. 22. ■•) Flere af denne Slægts Arter leve parasitisk hos Hyruenoptérer. H. hilaris lindes ogsaa hos Cl. cophalotes, den nærstaaende H. festiva hos Pemphredon luguhris og H. fusculu er klækket af Bombus-Reier. (8ch ioner: Fn. Austriarha II.). 259 ovenpaa Cellen; den anden er en lille Pteromalus sp., hvis Larver fylde Kokonen helt ud, og er meget ødelæggende for Hvepsen. Den var saaledes til Stede i '^U af Kokonerne i det før omtalte Poppeltræ. 2. Solenius vagus L. Jeg har gentagne Gauge fundet Reder af denne Art i ned- blæste, trøskede Egegrene. Eeden bestaar af en lige, ugrenet Gang af en Længde af 5 — 12 Centimeter og 4 — 5 mm. Bredde. Cellerne ere dannede af æg- formede eller cylindriske Udvidelser i Træet af c. 12 mm. Længde og c. 8 mm. Bredde. I hver Rede findes hyppigst 3 Celler, der ere forsynede med Fluer. Jeg har kun fundet én Art, brugt som Foder, nemlig Melanostoma mellina L., en lille Art i Forhold til Hvepsen. Alle de Fluer, jeg undersøgte, havde knuste Thoraxsider og laa med Hovedet vendt mod Cellens Bund. 3. Coelocrabro leucostomus L. Man har hidtil fundet denne Arts Reder i raaddent Træ og Larvegange i Træ. Imidlertid forekomme de hyppigst i de tomme Galler af Saperda populnea paa Espetræ (Fig. 3). De findes meget lokalt, men samlede i stor Mængde. Paa enkelte Buske kunne alle Gallerne paa lavere siddende og nedhængende Grene være benyttede til Reder. Grunden til, at Hvepsen kun bruger disse Galler og ikke ogsaa dem, der sidder paa lodretstaaende Grene er denne: Rederne anlægges i den lange centrale Larvegang; da denne imidlertid gaar opad F'^-^- Rede af Coelocrabro leu- gennem Grenen, raaa Larven komme til at ligge costomus. med Hovedet nedad, hvilket Gravehvepselarverne aldrig gøre, eller det udviklede Insekt maa vende sig i Cellen, hvad der ikke er Plads til, for at komme ud gennem Saper da-Latr vens Gang, thi 17* 260 Træet er for haardt til at den paa egen Haand kan bane sig Vej gennem det. Af disse Grunde kan Hvepsen ikke vælge én lodret- siddende Galle, da dens Efterkommere saa vilde blive indespærrede i deres Celler, men kun vandrette eller nedhængende Galler. Derved komme Larverne til at indtage den for Gravehvepselarverne naturlige Stilling med Hovedet vendt mod IndgaugshuUet. I hver Galle findes som Eegel kun én enkelt Celle, der for Hunnernes Vedkommende er c. 10 mm. og for Hannernes 7 — 8 mm. lang; undertiden findes dog i lange Larvegange 2 Celler, med et meget tyndt Lag Træsmuld imellem. Foderet er en Dolichopus Art, men da jeg kun har enkelte Rester, fundne under Kokonerne, bestaaende af Thorax, Hoveder og Vinger, kan Arten ikke sikkert angives. Larven er hvid og afviger fra Coel. capitosus Shuck, hvilken den meget ligner, ved Mandiblernes Tænder. Der findes nemlig 4, 3 i en Kække paa Skæreranden, hvoraf den første er den største, og. én højere oppe paa Mandiblen. Puppen har hos 2 ^j lios $ 4 tilspidsede Flige paa Bagkrop- segmenterne, der alle, undtagen første, ere takkede i Eanden. Kokonen er brungul, stiv, kølledannet, slankere end hos Coel. capitosus og i Spidsen sammenspundet med Foderresterne. Dyrene udvikles i Begyndelsen af Juni. Hannerne et Par Dage før Hunnerne. Af Snyltere findes to, nemlig Cryptus analis Grav. ^) der gaar ud geuuem et Hul paa Siden af Kokonen i Midten af Maj, og en lille Tachina-ÅYt, hvis tomme Puppehylster jeg gentagende Gange har fundet i Rederne, uden at det endnu er lykkedes mig at fua Arten bestemt. 4. Coelocrabro cloèvorax n. sp. Nitidus, pubescens Segmentum anale longe fusco-hirtum. Caput dense punçtatum linea frontale sat profunda. Pronotum collare lon- M Slægten Cryptus synes med Forkærlighed at snylte hos stængel- byggende Gravehvepse og Bier. Jeg har en Række Arter klækkede heraf. 261 gitudinaliter rugosum. Mesonoium et Mesopleuræ dense punctatæ. Metanotum area cordata distincta, supra punctata infra transverso rugosa. Niger, scapo, palpis, maculis pronoti, lobo laterali, sciitello, postscutello /lavis. Pedes nigrœ, coxarum et trocanterum posticarum apice, femorum anteriorum apice, posticarum macula parva apicali /lavis. Tibiœ anteriores flavœ linea nigra, posticce annulo apicali nigro. Tarsi anteriores flam, articulo ultimo nigro, postici nigri, articulis 1 et 2 basi flavis. Long 9 nnn. (Fem.) Mas ignotus. Et godt habituelt Kende- mærke afgiver det stærkt længderynkede, freratrukne For- bryststykke. Forkroppen er stærkt gultegnet, medens Bag- kroppen er helt sort. Reden har jeg ofte fundet i nedblæste Bøge- og Eliegrene. Enkelte Reder bestode kun af en ugrenet Gang med en Celle i Bunden; men de fleste vare stærkt forgrenede (Fig. 4). Gangens Tværmaal er 3 — 0^/2 mm. Det karakteristiske ved Reden er, at de smaa encellede Sidegange gaa ud i alle Retninger fra Hoved- gangen, medens de hos alle andre Beboere af trøskede Grene ligge i ét Plan. Side- gangene ere korte 10 — 12 mm. lange med én Celle i Bunden af 7 mm. Længde; ovenpaa denne findes et Marvlag, der fylder Sidegangen helt ud til Hovedgangen. Denne deler sig oftest i 2 Hovedgrene og er aaben. Fig. 4. Rede af Coelocrahro clorv 262 Byttet bestaar af Dyr, der hidtil vare ubekendte som Foder for Gravehvepse, nemlig Ephemerider. Jeg har kun fundet en Art, Clo'é diptera Linn., hvoraf der navnlig findes Hanner i Rederne. I hver Celle findes i Regelen 3 Eksemplarer, hvoraf Benene ere klippede af oppe ved Hoften. Forbenene vare altid borte, men enkelte havde beholdt Mellem- og Bagbenene. Ægget, der er langagtigt og hvidt, aflægges paa Siden af den først indbaarne Døgnflues Thorax. Kokonen ligner Clytochrysus , men er en Del bredere, med en svag Tud, der er omgivet af Foderresterne, medens den første Del helt udfylder Cellen. Naar Hvepsen forlader Kokonen, klipper den denne over paa det bredeste Sted. 5. Crossocerus palmarius Schreber. Denne Art flyver fra Juni til August i Nærheden af Sand- brinker. Paa et saadant Sted har jeg ogsaa fundet dens Rede. Denne bestod af en kort Gang, der gik lodret ind i Sandet endende med en udvidet Celle, der indeholdt 3 Fluer, nemlig én Spilogastert impundata Zett. og to Spil. duplicata Meig., alle Hanner med knuste Thoraxsider. Ægget var lagt paa den nederstes Thorax. 6. Rhopalum dampes. L. Den gennemgaaende Regel hos Gravehvepse og Bier er, at hver Art har sin bestemte Byggemaade som den aldrig forlader, idet den kun anlægger sine Reder paa saadanne Steder, der tillade deu at bygge efter sit bestemte System. Der findes imidlertid enkelte Arter, der saa at sige intet bestemt System have, men lade det af- hænge af Lokaliteten, hvorledes Reden skal anlægges. Blandt Grave- hvepsene er dette Tilfældet med de to Arter Cemonus unicolor Pz. og llhopalum clavipes. L., om hvilke ogsaa Verhoeff*) siger, at de danne en Overgang fra Liniesystemet til Forgreningssystemet. ') Verhoeff: Beitr. z. Biol. d. Hymeu. (Zool. Jabrb. Abth. f. System, etc.) 6. Bd. 263 Hos den første Art er dette ikke saa tydeligt som hos den sidste: jeg vil derfor benytte denne til at paavise Overgangen nærmere. De simpleste Eeder har jeg fundet i hule Plantestængler og i andre Insekters Gange i Stængler (navnlig Emplnjtus te«er-Larvens Gange i Aske- og Hyldegrene). Skillerummene bestode her af Smuld, der var skrabet løs fra Væggene og vare ganske tynde, saa de for det meste gennembrødes af Larven under Udviklingen, saa at Koko- nerne bleve spundne sammen. Et højere Trin staa de selvgnavede Eeder i tynde Aske- og Hylde- grene paa (Fig. 5); de bestaa af en lang lige Gang, bygget efter Stængelbyggernes simp- leste Princip som Eeder af Coelocrabro capitosus Shuck, og enkelte Passaloecus-kxiQw Naar Hvepsen nu har fundet en noget tykkere Gren, der tillader den friere Spillerum, antager Eeden en anden Skik- kelse (Fig. 6l: den kommer til at ligne Eederne af Rho- palum tibiale og Psen concolor Dhm., idet Cellerne anlægges i udvidede Hulrum, der komme til at ligne en Eække Perler paa en Snor. Er Grenen endnu ^'^■^- ^«'^*' *f ^'"'- pahim dnvipen. tykkere, komme disse Hulrum til at ligge skraat ud fra Gangen til den ene Side og danne saa- ledes det første Skridt henimod Sidegauge (Fig. 7). Disse sidste findes imidlertid kun i Grene med en Marv, hvis Tværmaal er over 6 mm. (Fig. 8). En interessant Eede, jeg har fundet, er skematisk fremstillet i)aa Fig. 9. Den er bygget efter Forgreningssystemet, Fig. 6. Rede af Rh,- palnm clavipe». 264 men det mest karakteristiske er de større Udvidelser, der findes i Begyndelsen af Gangen og midt i denne. Disse har jeg aldrig set hos nogen anden Gravehveps. De benyttes som Udgangspunkt for flere Suiaagange. Hvepsen har imidlertid indrettet den nederste Udvidelses ene Halvdel til en Celle: thi den er som alle Hvepse, der selv udgnave deres Eeder, meget økonomisk med Pladsen. Fig. 7. Rede af Rhopnlum. clavipes. Fig. 8. Rede af Rhopalum clavipes. Fig. 9. Rede af Rhopal. clavipes. I enkelte Grene har jeg fundet 2 — 3 indbyrdes uafhængige Keder. Forholdet mellem Kønnenes Beliggenhed i Kederne er det sædvanlige hos Gravehvepse og Bier, nemlig at Hunnerne ligge indenfor Hannerne. Der tindes Keder, der kun indeholde Hanner, hvorimod jeg aldrig har sot rent hunlige Reder. 265 Af de af mig klækkede Reder vil jeg fremhæve følgende Eksempler : () I cJ- I 9| 9 I 9) O I d' k ) () Id'jd': 9 \d\ 9 ) ()_ | c? | o* ! 9 | 9 ! 9 |9) Foderet. Bo r ries ^) hur i den af ham omtalte Kede fundet Bester af Fsocus; at disse Dyr skulle tjene til Foder bekræftes af Dr. Wesenberg-Lund''^), der i en Rede fra Holbæk Skov fandt pa- ralyserede Psocws-Pupper. Verhoeff") derimod siger: „dass ich aus den Resten erkannte, dass Museiden eingetragen werden." Han har altsaa fundet Fluer i sine Reder. Jeg har undertiden midt inde i mine Reder fundet Celler, hvor Larven ikke var kommet til Udvikling, og jeg kan da med Sikkerhed for mine Eksemplarers Vedkommende bestemme Foderet; dette viste sig at bestaa af mindre Myggearter af Mycetophilernes og Ceddomyinernes Familier, altsaa forholdsvis blødhudede Dyr, der spises helt op, uden at der i Regelen levnes andet end ukendelige Rester. Den stemmer altsaa i Valget af Foder til Dels overens med sin større Slægtning R. tibiale Fabr. Snyltere. Den ene af sine Parasiter har den tilfælles med E. tibiale og Coelocrabro capitosus nemlig Diomoriis armatus Boh. *), en Torymide med lang Læggebraad. Hos Rhopalum gaar den ud af Værtens Kokon gennem et uregelmæssigt Hul i Spidsen. Den anden Snylter er en Ichneumonide, Bassus sp., med gult Ansigt og gule og røde Ben; den gaar ud gennem et meget lille Hul paa Siden af Kokonen. 7. Rhopalum tibiale Fabr. Denne Art har længe været bekendt som Stængelbygger og er kun undtagelsesvis klækket af gammelt Træ. Af Reder i Stængler 1) L. c. p. 47. ■') L. c. p. 24. 3) L. c. p. 724. ^) I Reder af Coel. capitosus har jeg undertiden set, at denne Snylter som Larve gaar ud af Værtens Kokon og forpupper sig frit i Gangen. 266 har Bor ri es givet en udtøraraeride Fremstilling, men det lykkedes ham ikke at finde Reden i gammelt Ved. Disse ere imidlertid ikke sjældne i stærkt trøskede Ege- og Bøgegrene, som om Vinteren hyppigt findes nedblæste. I enkelte saadanne Grene af et Par Centimeters Tværmaal kan der findes flere — indtil 5 — Reder samlede, liggende parrallelt i Overfladen af Grenen, ikke dybt inde i Veddet, da dette her er fastere og vanskeligere at bearbejde end udadtil. Gangene ere aldrig for- grenede. Det er en Besynderlighed, jeg har iagttaget hos denne Art og hos Cemonus unicoloi^, at Rederne, der i Stænglerne næsten altid ere forgrenede, aldrig ere dette i raaddent Træ. — Cellerne ere udvidede og ligne en Række Perler paa en Snor. Antallet var i Regelen ikke højt, gennemsnitligt fandtes i hver Rede 5 Celler, hvoraf de inderste altid indeholdt Hunner. Foderet bestod af Myg, der anbragtes med Hovedet nedad i Cellen. 8. Lindenms albilabris Fahr. Denne Art har allerede for lang Tid siden vakt Opmærksomhed derved, at den særlig forekommer i Selskab med Cerceris ryhyensis L. (= ornata Fahr.}. Man har søgt deus Reder, hvor hin Art byggede, men det lykkedes aldrig at finde dem. I en Grusgrav byggede i Begyndelsen af Juli en Koloni af Cerceris truncatula Dhm. sammen med hvilken Lindenms fløj i Mængde. Jeg søgte efter dens Rede her, men fandt den ikke. Under min Søgen kom jeg til en anden Grusgrav, der laa et Par hundrede Alen bortfjernet, hvor der ingen Cerceris byggede: her fandt jeg paa en Kvadratalen 16 Huller i Jorden, hvor Lindeniu.-i fløj ud og ind. Rederne befandt sig paa et vandret, meget fast, stenet Stykke Jord. Indgangshullerne vare omgivne af en høj Sandvold og førte ind til en lodret Gang, der gik 6 — 8 Centimeter ned i Jorden, og bøjede af løbende c. 3 Cm. vandret, endende med en Celle af c. 10x6 mm. Størrelse. I hver Rede fandtes kun én Celle. 267 Byttet bestod af en lille Tægeart, Capsus ThunbergiiFall., hvoraf der laa paralyseret et Antal af 6 — 8 Imagines i hver Celle. Hvepsen fløj med dem i Luften, holdende dem med Mellem- og Bagbenene. Om et Par Arter af Larridernes Familie ved man, at de bruge Tægelarver til Foder for Larverne, men Imagines vare hidtil ube- kendte som Foder. II. Cerceridæ. 1. Cerceris truncatula Dbm. Denne Art slaar Bor ri es sammen med C. qvadrifasciata Pz. Jeg formoder imidlertid, at den er en god Art. Dels er den Arts- karakter, man har i Ansigtsvedhængets Form, vistnok konstant, og dels er Foderet ganske forskelligt hos de to Arter. C. qvadri- fasciata angives nemlig at samle smaa Gravehvepse f. Ex. Ålyson, medens C. truncatula tager Snudebiller. lieder af C. truncatula har jeg fundet i en fasttraadt Vej. Gangen gaar c. 8 — 10 Cm. ned i Jorden; fra den udgaar der 2 — 3 vandrette Sidegange, der hver ende med én Celle. Denne er c. 10-)-8 mm. stor med glat afpudsede ^æ^^e. Foderet bestaar af Snudebiller tilhørende Arterne Phyllohius macidicornis, Phyll. argentatus og Polydrosiis cervinus. I hver Celle findes c. 7 Eksemplarer. Hvepsen bærer Dyrene gennem Luften mellem Benene, Bug vendt mod Bug. Arten bygger i Kolonier og har 2 Generationer om Aaret. En almindelig Snylter er Guldhvepsen Hedychrum nobile Scop. 2. Cerceris labiata Fahr. Denne Art flyver en Del senere end Slægtens andre Arter, nemlig i August. Den bygger enkeltvis baade i Sand og Ler. Kedebygningen afviger ikke fra de andre Arters. Som Foder har jeg kun set den sorte Snudebille Otiorynchus ovatus L. anvendt. 268 III. Larridæ. 1. Tachytes peclinipes. L. Kederne anlægges i meget løst Sand. Gangen er kort, kun et Par Centimeter lang og ender med én Celle. Foderet bestaar af Acridiuin-Làrver, som Hvepsen trækker efter sig med Bagbenene, medens den bruger de andre Ben til Løb. Ægget aflægges paa Siden af Græshoppens Thorax. Jeg har lagt Mærke til en besynderlig Maade, hvorpaa Hvepsen lukker for Reden. Da den udgravede denne, fejede den det løs- gravede Sand hen bag sig med Benene, saa der tilsidst laa en lille Sandvold lige ved Randen af Reden. Naar nu denne skulde lukkes, krøb Hvepsen op paa Volden, borede de 2 bageste Benpar ned i det løse Sand, stødte fra med Forbenene og lod sig rutsje ned i Gangen rivende en Mængde Sand med sig. Naar den saaledes var kommet lidt ned i Gangen, slap den med Benene og trampede Sandet fast. Dette gentog den flere Gange til Reden var lukket. Undertiden saa jeg en lille graa Flue følge efter Hvepsen, naar den kom slæbende med sin Græshoppe, paa samme Maade som Miltogramma følger efter Oxybelus. Hvepsen syntes at kende og frygte den og skynde sig, naar den fik Øje paa den. Jeg saa imidlertid ikke Fluen komme i Berøring med Foderet, ligesom jeg ikke ved, hvilken Art det er, da det ikke lykkedes mig at fange den. 2. Trypoxylon ßgulus L. Til de mange af Borries anførte Snyltere paa denne Art kan jeg føje to nye. Den ene er en Flue, Hylemyia hilaris Fall, der ogsaa snylter paa CZytoc/trj/sws-Arterne , og som undertiden findes i alle Cellerne i enkelte Reder. Den anden er en Pteromalin Melitohia acasta Walk, hvis Larver i stort Antal ligge i Trypoxylons Kokoner. Undertiden findes den ogsaa i Hijhmxjias Pupper og er altsaa i samme Reder Snylter baade paa Værten og Parasiten. 269 IV. Pemphredonidæ. 1. Psen atraius Dbm. Denne vor almindeligste Psen-Arts Rede bar hidtil ikke været nøjere undersøgt. I Litteraturen findes vel enkelte Meddelelser om Reder i Stængler og gammelt Træ, men disse ere meget ufuld- stændige og indskrænke sig til Opgivelser om Gellernes Antal og Foderet. Der er et interessant Forhold, der ikke er omtalt, og som jeg har set paa den eneste Rede, jeg har fundet, nemlig det, at Spindet næsten naar til Cellens Bund, medens det hos alle andre Pemphre- doner med Undtagelse af Ceratophorms kun bestaar af en kort Krans oppe under Laaget. Reden fandtes i en tør i Spidsen afstudset Rosengren. Gaugen var 35x4 mm. I Bunden fandtes en Celle af 10 mm. Længde og samme Bredde som Gangen indeholdende en Hun, derpaa kom et Marvlag af 3 mm. Tvkkelse og en Celle af 9 mm. Længde med en Han. 2. Passaloecus monilicornis Dbm. Alle de af mig undersøgte Reder vare anlagte i gamle Insekt- gange i Stængler. Jeg tvivler meget om, at Arten, som Borries siger, kan gnave sin Gang selv. Rederne kunne altid kendes fra andre Stængelbyggeres derved, at de ere fyldte med Celler lige til Udgangen. Antallet af Celler varierede fra 7 — 16. Hannerne vare i absolut Flertal. I en Rede med 15 Celler indeholdt alle Hanner. Hos denne Art og hos Passaloecus gracilis Curt snylter en Række Cryptus-A.x\ßx samt en Tachina sp. 3. Passaloecus turionum Dbm. Arten har for længe siden vakt Opmærksomhed derved, at den bygger i tomme Harpixgaller af Retinia resinella. Ratzeburg, Dahlbom og Taschenberg mente at' den snyltede hos denne Sommerfugl, medens Borries havde den rigtige Opfattelse — uden 270 dog at kende Keden — nemlig, at Hvepsen ikke er Snylter, men Beboer af de forladte Galler. Dette kan jeg bekræfte ved Fundet af flere Eeder (Fig. 10). Jeg fandt dem i Galler, der sade paa Grene, som vare afbrækkede lige over Gallen. Gennem denne Gren trænger Hvepsen ind og udrenser en Gang gennem Gallen, hvilken den afdeler i en Række Celler af meget variabel Størrelse. Bredden varierer fra 3 — 5 mm. og Længden fra 4 — 6 mm. Skillerummene bestaa af meget tjnde Harpixplader, op til hvilke det fine Spind ligger. Cellernes Antal er oftest tre. Foderet bestod her som overalt i denne Slægt af smaa sorte Bladlus. 4. Cemonus lethifer Shuck. Reden har hidtil været ubekendt. Da Dyret imidlertid har stor Lighed med C. unicolor, var det at vente, at dens Redebygning vilde stemme overens med denne Arts. En Be- kræftelse herpaa tik jeg ved Fundet af en Rede i en Askegren. Gangen gik lodret gennem Marven og var 70x3 mm. I Bunden fandtes eu Celle mod en Ç af 7 ram. Længde og derover to med $$, hvoraf den ene var 5 mm., den anden 8 mm. lang. I denne sidste sad Spindet imidlertid 3 mm. under Laaget, saa at Cellens Længde blev 5 mm. Skillerummene vare meget løse og de , udfarvede. Pupper borede sig, før de fik Vinger, ved hæftige Bagkrop s vridninger ind i disse, idet de skubbede Laaget til- side, hvorved Reden tilsidst blev opfyldt af det løse Smuld, hvori Pupperne laa. Dette er den eneste hidtil kendte Gravehveps, dor som Puppe bevæger sig fra et Sted til et andet. Fig. 10. Rede af Fussaloecus turiorum Dbm. 5. Cemonus unicolor Pz. Denne Arts Reder har jeg fundet i Granstolper af 3 — 4 Cm. Tværmaal, der ere anvendte til Stakitter. Hvepsen udhuler Marven 271 i en Længde af indtil 250 mm. og danner et stort Antal Celler med meget smalle Mellemrum. Det højeste Antal jeg har fundet er 24, hvilket vistnok er det højeste, der overhovedet er fundet i en Liniegang i et stængelbyggende Insekts Rede. Reder med et saa stort Celleantal ere naturligvis særdeles vel- skikkede til Studier over Kønnenes Beliggenhed i Reden. Dette viser sig altid at være overensstemmende med den gennemgaaende Regel hos de aculate Hymenopterer, nemlig at Hannerne ligge uden- for Hunnerne. Dog er der her som overalt nogen Vaklen lige ved Grænsen mellem Køimene. Jeg giver her nogle Eksempler: O |c^|c?|c3'|ä'|+|d'|d'ic5'|ä'iä'| + |ä'jä'|ä'|cf|9|cf'iä'i9|9|9|9j"c^9) ~ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 1.3 14 15 16 17 18 19 20 21 22 2.S 24 0 Icfjd'Id'IcJl-Hc^ld'ld" 9|9jd"|+|9i9|9 9|9) 1 2 3 4 ,5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 0 |d'|d'|d'|8n|ylt|ere|c5'|d'|d"|+|d'|9|d'|9l9|9) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 Som Snyltere hos denne Art have Omalus auratus og Pe7'i- thous mediator længe været bekendte. Jeg har fundet to til, nemlig Encyrtus sp., en lille Pteroraalin, hvis Larver aldeles opfylde Grave- hvepselarveu og spile dens Hud ud, saa at den bliver større end naturligt, og Foenus f Gasteruption) jactdator Fahr., der snylter paa redebyggende Hymenopterer i Træ- og Lervægge. Ved at aabne nogle 0?««Zîpli(>n(>< morio. 273 Korridor. Smuldet tages fra en uy Gang, saa at der stadig er i'yld nok for Hvepsen, saa den ikke bebøver at gnave af Korridorens Vægge før tilsidst. Cellernes Længde er for Hunnernes Vedkommende 13 — 15 mm. og for Hannernes 11 — 12 mm. Naar Larven er udvokset, spinder den et fast Laag af lein- pkredonernes sædvanlige Form, men meget tykt og fast og under denne en fuldstændig kokon, noget, ingen anden Art af denne Familie gør. Kokonen er blød, næsten gennemsigtig, bruugul og indsi)undet med smaa Træstykker. Den er cylindrisk — sjælden lidt tilspidset foroven — afrundet i Bunden, plan foroven, hvor den ligger tæt op til Laaget. I Bunden findes Exkremeuterne, der efter Ind- spindingen udtømmes som en sort Kage. Cellen udfyldes helt af Kokonen, der er meget stor i Forhold til Larven, som kun optager de nederste to Trediedele af den. Laaget er meget tykt, fast og saa stærkt forbundet med Træet, at det er umuligt at løsne det, uden at der følger en Ring af Træet med. Larven og Puppen ere hvide; den første ligner meget en Psen-Larve, og den sidste har ligesom Pemphredon Zw^wom-Puppen stærk takkede Kande paa Bagkropssegmenterne, som bruges til at skubbe Larvehuden af med. Foderet bestaar af smaa sorte Bladlus, der blive fortærede næsten helt op, og Resterne, hvoraf Benene især ere tydelige, ligge udenfor Kokonen som en sort Masse. Af Snyltere har jeg fundet tre, Perithous mediator Gi\ og Ephialtes devinator Rossi, to Ichneu- monider med lang Læggebraad, samt en Guldhveps Omalus violaceus Wesra. Forholdet mellem Pemphredonernes Laag og Kokon. Opfattelsen af Pemphredonlarvernes Laag som en rudimentær Kokon har hidtil været den gældende. Verhoeff^) siger: „Die 1) L. c. p. 73L Tidensk. Meddel, fra den naturh. Foren. 1900. 18 274 Larven stellen keinen Kokon her spinnen nur ein Dechelchen (bis- weilen noch eine schwächeres dahinter). — — Es ist der letzte Rest eines Cocons, den die Verfahren einst ganz herstellten" og- Berries^) „Kokonen fandt jeg altid ufuldkommen i denne Familie — Larven spinder et skaalformet Laag — — — ofte fortsættes dets Rand ned ad Cellens Sider som et mælkehvidt Spind". I meget lange Celler kan der ogsaa findes en anden Plade indenfor den første, hvilken Borries^) betragtede som „en plan, meget fin Skillevæg for at formindske Rummet", og Verhoeff som „ein schwächeres Dechelchen" (Fig. 12). Ser man imidlertid nøjere til, viser det sig at Laaget bestaar af to Dele, en øvre fast, det egentlige Laag, og det fine Spind, der fra Væggene fortsætter sig op under dette, hos nogle Slægter fastlimet dertil, men hos andre kun liggende løst op dertil, saa at det ser ud som en Fortsættelse af I' Laagets Rande. Laaget er altsaa ikke nogen rudimentær Kokon, hvilket derimod Spindet er. Til Bevis herfor Fig. 12. Rede af Cemonus tjener ogsaa det, at Spindet i lange Celler iinicolor. Til Oplysning af Forholdet fjærnes fra Laaget og ligger umiddelbart mellem Laag og Spind: I Celle 1 og 3 ligge Laag over Larveu. Den „Skillevæg" eller „De- og Spind sammen, men i Celle 2 er de adskilte. cholchen", Bomes Og Verhoeff tale om, er altsaa den rudimentære Kokon, der kun hos én Art i Familien optræder som fuldstændig Kokon. Kortelig resumeret vise mine Iagttagelser altsaa følgende: 1) At der i Familien findes en Art (Ceratophorus morio) med fuldstændig Kokon. 2. At Laaget ikke svarer til Kokonen men er en for denne Familie særegen Dan- nelse, 3) At det Spind, der forefindes hos alle Fa- s ') L. c. p. 83. =>) L. c. p. 89. 275 miliens Arter med Undtagelse af Ceratophorus morio, er en rudimentær Kokon. Grunden til at den ene Art Ceratophorus morio har fuld- stændig Kokon, medens denne kun findes i rudimentær Tilstand hos Familiens andre Arter, mener jeg raaa søges i de forskellige Steder, hvor Rederne anlægges. En af Kokonens vigtigste Bestem- melser hos Insekterne er at holde Fugtigheden ude. Nu bygger imidlertid Arterne af Familiens fire Slægter Cemonus, Psen, Pas- saloecus og til Dels Mimesa i Stængler og forladte Insektgange i friskt Træ. Her ere Larverne tilstrækkeligt beskyttede mod Fugtighed ved Gangens haarde Trævægge og Smuldet, der lukker for Cellerne. Kokonen vilde ingen Nytte være til her, og er bleven rudimentær. Ceratophorus morio derimod bygger i aldeles trøskede og raadne Træer, hvor Regn og Sne straks trænger ind; her vilde en ubeskyttet Larve være daarligt stillet, hvis den ikke havde Kokonens Værn, denne er derfor bibeholdt her. Familiens anden vedbyggende Art Pemphredon luguhris vælger til sine Reder kun faste og tørre Træer, som den kan gennemgnave ved Hjælp af sine stærke firtandede Maudibler. Om de jordbyggende Arter af Mimesa og Diodontus have Kokon ved jeg ikke. Da imidlertid alle andre jordbyggende Gravehvepse have en saadan, vil jeg betragte det som det sandsynligste, at den ogsaa findes hos disse. 7. Spilomena troglodytes Shuck. Denne vor mindste Gravehveps findes ikke i Borries For- tegnelse. Den er dog ingen Sjældenhed i Juni og Juli paa Blade og Blomster samt paa gammelt Træ. En Fremstilling af Redebygningen findes hos Rudow: Ueber die Kunstfertigkeit einiger Hautflügler. Perleberg 1893. 8. Diodontus tristis v. d. L. og minutus Fahr. Begge Slægtens danske Arter bygge paa samme Maade, koloni vis i lodrette eller svagt skraanende Sandvægge. De ere dygtige Gra- 18* 276 vere, der løsue Sandet med Mandiblerne og feje det bort med Benene. Gangens Længde varierer hos begge Arter fra IV2 — 4 Centimeter. I Bunden findes kun én Celle, der ikke er meget bredere end Gangen og indeholder 8 — 10 smaa gule Bladlus, som Hvepsen bærer gennem Luften holdende dem med Mandibler og Forben. Meget hyppig saa jeg den lille Myrmosa melanocephala krybe ind i Reden for at aflægge sine Æg. V. Pompilidæ. 1. Pompilus spissus Schiødie. Jeg er ikke ganske sikker paa den rigtige Bestemmelse af denne Art. Da den Hun, jeg saa bygge Bede, var færdig, og jeg, som jeg plejer, vilde sætte en Glastube over den, slap den uheldigvis bort. P. spissus løb imidlertid om i stor Mængde paa Stedet, saa jeg formoder, at det er denne Art, jeg har iagttaget. Jeg saa den komme spadserende med en Salticus sp., som den havde grebet med Mandiblerne om Bagkropstilken og bar hævet op fra Jorden gaaende forlænds. — Herved vil Arten altid kunne kendes, da alle hidtil kendte Pompilider (med Undtagelse af den følgende) slæbe deres Bytte efter sig gaaende baglænds. — Da den var gaaet c. 50 Alen paa denne Maade, skjulte den Edder- koppen mellem noget Græs, løb om i c. 5 Minuter, kom tilbage og flyttede Edderkoppen, løb ind i forskellige Jordhuller, vendte tilbage, greb Byttet og bar det hurtigt ind i et Hul, der førte ind til en 3 Centimeter lang Gang, der endte med en Celle. Derpaa lukkede den for Gangen og fløj bort. Pompilus phimbeus Fabr. Denne Art er meget almindelig langs hele Sjællands Nordkyst, Hannerne findes i Slutningen af Juni og i Begyndelsen af August. Hunnerne hele Sommeren. Jeg saa en saadan komme med en Edderkop, Pirata piratorius Clerk i Munden men iagttog ikke Redebvgningen. 277 2. Pompihis fumipennis Zelt. Denne Art er en af de største nordeuropæiske Pompilider, den ligner P. viaticus Linn, men afviger foruden ved sin Størrelse ogsaa ved, at tredie Cubitalcelle er firkantet, medens den hos P. viotk'us er trekantet. Den er sjælden i Nordtyskland, og Thomsen siger, at den er „temligen sällsynt i södra Sverige". Jeg har taget en Hun paa en Brandlinie i Tisvilde Hegn i August 1897. o. Pseudagenia carbonaria Dbm. I Regelen findes denne Arts Reder kun bestaaende af faa Celler, der ere byggede sararaen; raen jeg har fundet talrige Reder paa en garamel Stenmur, hvor Cellerne vare byggede lagvis over hin- anden, saa at man kunde skelne de enkelte Generationer fra hin- anden. Paa en Sten, hvis Overflade var c. 70 □ -Centimeter, talte jeg 34 Celler. Disse vare ovale, byggede af smaa Lerkugler, ind- vendig glatpolerede. De hængte sammen men dannede ingen regel- mæssig Bygning. I mange af Kokonerne fandtes Chrysis ignita; andre Snyltere har jeg aldrig bemærket. 278 Résumé. Recherches biologiques sur les hyménoptères fouisseurs. 1. Clytochrysus lapidnrius Pz. niché dans du bois pourri, sourtout dans les branches. Le nid se compose d'une galerie prin- cipale avec des galeries latérales très courtes, ne pouvant contenir complètement les larves, de sorte que celles-ci sont couchées moitié dans les galeries latérales moitié dans la galerie principale. Cette espèce ne paralyse pas la nourriture mais la tue comme le Bemhex, ï Oxybelus et les autres Crabronites à l'abdomen à court petiole en brisant avec ses mandibules le thorax des mouches, qu'elle prend. 2. Coelocrahro doevorax noi\ sp. niche dans des branches pourris comme l'espèce précédente. La galerie principale se bifurque eu deux branches avec des nombreux branches latérales petites, ne contenant qu'une cellule chacune. La nourriture se compose d'éphémères, le Cloë diptera, dont il y a dans chaque cellule 3 ex. surtout mâles. Les cocons ressemblent à ceux du Clytochrysus, mais sont plus larges. 3. Coelocrahro leucostomus L. Les nids se trouvent le plus souvent dans les galles de Saperda populnea. Dans chaque galle il n'y a généralement qu'une cellule. La nourriture est une espèce de Dolichopus. 279 4. Rhopalum clavipes L. uiche dans des tiges à la moelle molle spécialement dans les branches du frêne ou du sureau. Selon la largeur de la moelle les nids |)rennent un air très diö^rent. (Voir les figures). Dans quelques nids on trouve des vacuités, d'où sortent plu- sieurs petites galeries. J'en ai vu seulement dans les nids de cette espèce. Plusieurs auteurs écrirent. que la nourriture se compose de Psocus et de Muscidœ. Moi. j'ai constamment trouvé des Myce- tophiles et des Cecidomymes. 5. Linderius albilahris Fabr. niche dans une terre ferme pierreuse. Le canal pénètre assez ])rofondemént et ne contient qu'une cellule au fond. Dans chaque cellule le Lindenius établit un certain nombre des puvoises paralysées, le Capsus thunhergii. 6. Passaloecus turionum Dhm. niche dans les galles aban- données de Retinia resiuella, oii l'hyménoptère épure une galerie, qu'elle dévise en un certain nombre de cellules. Quelques auteurs, Dahlbom, Ratze burg, Taschenberg ont été d'avis, qu'elle était la parasite du lépidoptère; mais cela n'est pas ainsi. Elle n'est que l'habitant des galles abandonnées. 7. La nymphe de Cemonus lethifer Shuck, qui uiche dans les tiges sèches du sureau, de même que le Cemonus unicolor, sorte immédiatement avant la transformation de la cellule et pénètre dans la moelle, qui sépare les cellules, et s'y transforme. 8. Ceratopho7'us morio Shuck niche par colonies dans du bois pourri. La galerie se bifurque dans un seul endroit en plu- sieurs galeries latérales paralleles. Dans chaque galerie il n'y a généralement qu'une cellule, parfois il y en a deux. La larve fait avant la transformation un couvercle (Dechelchen, Verhoeff) de la forme ordinaire des Pemphredonites , et file au dessous de celui-ci un cocon jaune presque transparent et plus grand que la larve. Les auteurs ont jusqu'ici regardé le couvei'cle comme un cocon rudimentaire et le filage mince, couvrant la partie supérieure des 280 parois de la cellule comme la continuation des bords du couvercle. Cette opinion est erronée. Le filage est une formation indépendante, qui se continue sous le couvercle et voila le veritable cocon rudi- mentaire, tandis que le couvercle est un phénomène propre à la famille des Pemphredonites. La preuve en est que le filage est toujours éloigné dans de longues cellules du couvercle et se trouve immédiatement au dessus de la larve. 281 Diptera groenlandica. Af Will. Lundbeck. Nærværende Arbejde er en Fortsættelse af den Fortegnelse over de grønlandske Dipterer, som findes i dette Tidsskrifts Bind for 1898, Pag. 236, og som slutter sig til de to tidligere i dette Tidsskrifts Bind for 1896, Pag. 196 og Pag. 220 givne Fortegnel- ser over Coleoptera og Hymenoptera. Da Arbejdet for den største Del har ligget færdigt allerede i flere Aar, har det kun i ringere Grad været muligt at tage Hensjn til de sidste Aars herhen hørende Litteratur. (Anthomyiiiæ. Fortsættelse.) XI. Ophyra Eobineau-Desv. 116. O. groenlandica n. sp. Nigrescens, tota nigrovillosa, thorace nitidulo, abdomine conico, nonnihil curvato, postice viso cinerascente, striga mediana sive serie macularum nigrarura ornato {$) sive abdomine toto nigrescente, subnitido (Ç). Antennis satis brevibus, arista fere nuda. Palpis pedibusque nigris, tibiis posticis dimidio apicali nonnihil curvatis, apice in latere interiore in processum dentiformem protracto. Halteribus nigrofuscis, petiolis dilutioribus , squamis fulvis, inferiore quam superiore majore, o. Ç. Long. 6 — 7 m. m. Mas. Caput thorace paullo latins, antennæ satis breves, nigræ, articulo secundo et tertio æque longis, arista fere nuda. Oculi 282 subcohærentes, triangulum frontale nigrum, genæ satis angustæ, hæ et macula supra et inter radices antennarura argenteo-micautes ; buccæ nigræ, nitidulæ, dense pilosæ , pilis pronis. Vibrissa maxima margine oris appropinquata. Palpi nigri. Thorax nigrescens, nitidulus, setulosus. Abdomen conicum, nonnihil curvatura. setulosum. cinereoni- grum, postice visum ciuerascens, striga mediana nigra plerumque in maculas dissoluta ornatum. Pedes nigri, interdura fusco-nigri, femora antica in latere exteriore longe setosa, femora media in latere inferiore pauUo ante apicem subdilatata, dilatatio pilis satis longis instructa, tibiae posticæ in dimidio apicali nonnihil curvatæ. latus interius ad apicem in processum dentiformem protractum. A\æ hyalinæ, squamæ fulvæ, inferior quam superior nonnihil major. Haltères nigri sive nigrofusci, petioli dilutiores. Fem. Oculi di- stantes; abdomen subovatum , nigrescens, subnitidum, sine striga mediana dorsali. Femora postica simplicia. Cetera sie ut in mare. Denne interessante Art har lidt Lighed med den hos os al- mindelige 0. leucostoma Wiedem. , med hvilken den har Størrelse tilfælles, men den har ikke denne Arts blaa glinsende Farve, og den er stærkere og længere behaaret; Bagskinnebenenes Form ad- skille de to Arter skarpt fra hinanden. Arten sjnes ikke at være almindelig i Grønland, idet den kun er taget ved Holstensborg (Forf.); den er mærkelig nok kun taget som Puppe og klækket, men aldrig taget som fuldkommen Insekt. Den forekom baade i 1889 og 90 ved Holstensborg, hvor Pupperne fandtes under Sten, undertiden i temmelig stort Antal. XII. Anthomyia Meig. Af Slægten Anthorayia i det Omfang, hvori Schiner tog den, er der hidtil i Grønland taget ca. en halv Snes Arter. I Stægers Fortegnelse over de grønlandske Dipterer (Naturh. Tidsskrift, 2den R. B. I. 365) opføres tre Arter: scatophagina, striolata og i^i-ficeps, af hvilke den første og den sidste kun vare bestemte med et Spørgsmaalstegn. Holmgren opstiller (Ofvers. Kgl. Vet. Akad. Förh. 1872, 29de Aarg. , Nr. 6, 101) fire nj- Arter (under Slægtsnavnet 283 Ariàa) : Fabricü, tristicula, icterica og moesta, hvilke ere alle de Anthomi/ia- Arter , han havde fra Grønland; han opstiller saaledes alle sine Arter som ny. Der var altsaa hidtil ialt opført syv Anthomyia-Arter fra Grønland. — Vanskelighederne ved en sikker Bestemmelse af de herhen hørende Arter er tilstrækkelig bekendt, og da det kun drejer sig om ialt en halv Snes Arter, og da tilmed Museets Samling af danske Aothomyiner ikke er bleven kritisk revideret siden Stægers Tid, og man derfor raaa være varsom med de Bestemmelser, der findes der, har nærværende Fortegnelse over Arterne af Slægten Anthomyia (sens. Schin.) ikke kunnet undgaa at faa en delvis foreløbig Karakter, og jeg har blandt andet heller ikke kunnet indlade raig paa en nøjere undersøgelse af Berettigel- sen af de af Holmgren opstillede Arter. En endelig, helt gennem- ført Bearbejdelse vil det være nødvendigt at opsætte, til Materialet kan blive behandlet sammen med en større Fauna, f. Ex. sammen med en Bearbejdelse af den for Anthomyinernes Vedkommende ret daarligt kendte danske Fauna. 117. A. (Anthomyia s. str.y radicum L. Musca Linné, Fn. Suec, 454, 1840. — Fall.. Dipt. Suec, IL, Museid., 72, 78. — Anthomyia Meig., Syst. Beschr., V, 168, 148. — Anthomyza Zett. , Ins. Lapp., 684, 104, — Aricia id.. Dipt. Scand., IV, 1582, 196., — Anthomyia Schin., Fn. Austr., I, 645. — Meade . Descript. List. Brit. Anthom. 43 , 4. — Anthomyia scatophagina'^ Stæg. , Nat. Tidsskr., 2den ß,, B. I. , 365, 41. — Schiødte, Tillæg til Rink: Grønland etc., 69. — Aricia tristicula Holmgr. . Ins. fr. Nordgrønl. Öfvers. Kgl. Vet. Akad. Förh. 1872. 29de Aarg., Nr. 6, 101. Denne ved sin stærkt fremtrukne og opadbøjede Mundrand foruden ved andre Karakterer let kendelige Art synes at være al- mindelig i Vestgrønland, idet mindste op til ca. 70° N. Br., og den er taget i stort Antal; Igaliko-Fjord (Forf.), Julianehaab (Kolt- hoff), Tassiusak, Ameragdla i Ameralikfjord, Kvanfjord (Forf.), Au- latsivik (Kolthoff), Egedesminde, Sydostbugten, Kristianshaab, Riten- 284 beuk (Forf.). Da jeg har haft et Par af Holmgrens Original- exemplarer, har jeg med Sikkerhed kunnet afgøre, at det er denne Art , hau har opstillet som A. tristicula. Ligeledes vise Stægers gamle Eksemplarer, at det er den, han har bestemt som A. .scato- pliagma Zett. Stæger gør iøvrigt 1. c. opmærksom paa den stærkt fremtrukne 31undrand, og det er en af Grundene til, at han ikke er sikker paa, at hans Bestemmelse er rigtig. Geogr. Udbr. En vidt udbredt og almindelig Art; forekommer i Skandinavien og op i Lapland, i Danmark, i England og gennem Mellemeuropa ned i Frankrig. Efter Strobl (Die Anthom. Steier- marks, Verhandl. Zool. bot. Gesellsch. XLin, 253.) er den i Steier- mark almindelig op til 6000 Fods Højde. Efter Stein (Nordaraer. Anthom. Berl. Eut. Zeitschr., XLIL 208) forekommer den ogsaa i Nordamerika. 118. A. (Cortophila Mcq.) dnerella Fall. Musca Fall., Dipt. Suec, II, Museid., 77, 91. — Anthomyza Zett., Ins. Lapp., 686,11. — Arida id.. Dipt. Scand., IV, 1611, 227. — Meade, Descript. List Brit. Anthom., 45,7. Af denne Art er der taget to Exemplarer, Han og Hun, Nunnasarnausak ca. 68° Nr. Br., (Kolthoff). Geogr. Udbr. : Arten er udbredt gennem Skandinavien og i Lapland , den findes i England og gaar efter Strobl (Die Anthom. Steiermarks 1. c. 255) ned i Steiermark og Dalmatien. Efter Stein (Nordamer. Anthom. Berl. Ent. Zeitschr. XLII, 235) er Arten al- mindelig i Nordamerika. 119. A. (Pkorbia R. D.) fugax Meig. Meig. , Syst. Beschr. V, 147, 157. — Schin., Fn. Austr. I, 646. — Strobl, Die Anthom. Steiermarks, Verhandl. zool.-bot. Ge- sellsch. XLIII, 206, 2. — Anthomyia striolata Stæg., Grønl. Antl., Nat. Tidsskr., 2den R., B. I, 355, 42.— Schiødte, Tillæg til Rink: Grønland etc. 69. Den foreliggende Art stemmer godt med Beskrivelsen af A. fngax Meig., men uden Sammenligning er det vanskeligt at af- 285 gøre sikkert. Thorax er hos Haoueu brung-raat med tre bruue Længdestriber, indre Sidestriber undertiden utydeligt til Stede, hvorved der altsaa bliver fem Striber; hos Hunnen, der har lysere Thorax, ere Striberne stærkere fremtrædende og ogsaa de indre Sidestriber tydeligere; Autennebørsten er stærkt pubescent; Bebørst- ningen af Bagbenene taltes oftest til 3 : 5 : 4. Hunnen har to tydelige Eandtorne paa Vingen. — Stæger bestemte Arten som A. striolata Fall. , der er meget nærstaaeude . men som det ikke synes at kunne være. Den synes i Grønland ret almindelig og er taget op til 68° 50' N. Br. ; Igaliko-Fjord (Kolthoff), Sermiliarsuk, Ameragdla i Ameralikfjord , Sukkertoppen , Sydostbugteu (Forf.), Aulatsivik (Kolthoff). Geogr. Udbr. : Mellemeuropa ned i Steiermark, derimod er den ikke tidligere kendt som nordlig Art. 120. A. (Phorhia) Fabricii Holmgr. Aricia Holmgr. Ins. fr. Nordgrønl., Öfvers. Kgl. Vet. Akad. Forh. 1872, 29de Aarg. Nr. 6, 101. Denne er en i begge Køn særdeles distinkt Art. Holmgrens Beskiivelse er i det hele meget god, men der kan tilføjes et Par af denne Forfatter oversete og ret ejendommelige og vigtige Karak- terer, den ene gældende Hannen, den anden Hunnen. Mas. Pedes intermedii metatarsis in latere exteriore ciliis longis seriatim dispositis instructis. Fem. Ovipositor in apice spiuis uigris, curvatis, satis validis , flabelliformiter dispositis instructus , supra has spinæ duæ majores et nonnuUæ minores insertæ sunt. Disse to Karakterer gøre denne Art let kendelig; naar Holmgren om Hunnen siger „ano simplici" er dette, som man ser, ikke ganske rigtig. Om Bagkroppens Farve hos Hunnen siger Holmgren „grisescens, im- maculatum", der findes imidlertid en oftest tydelig, men undertiden forsvindende median brun Længdelinie. Arten synes ret almindelig paa Vestkysten og er taget op til 69° X. B.; Frederiksdal, Igaliko-Fjord (i stort Antal, men kun 286 Hunner) (Kolthofl), Sorrailiaisuk, Tassiusak, Ameragdla i Ameralib- fjord, Sydostbugten, Kristiaushaab, Jakobshavn (Forf.). Geogr. Udbr. : Arten er kun kendt fra Grønland. 121. A. [Phorhia) moesta Holragr. Aricia Holmgr. , Ins. fr. Nordgrønl. , Öfvers. Kgl. Vet. Akad. Förh., 1872, 29de Aarg. Nr. 6, 102. Der er taget tre Exemplarer, to Hanner og en Hun, som sik- kert tilhøre denne Art, de stemme godt overens med den, kun ere de sorte Indsnit eller Tværstriber paa Bagkroppen mindre frem- trædende end hos det mig foreliggende Holmgrenske Originalexem- plar. Exemplarerue , af hvilke de to ere klækkede , ere tagne ved Holstensborg (Forf) ; Pupperne toges den 19de Juni under Sten. Af Nordenskiöld toges den i Nordgrønland (Disko). Geogr. Udbr. : Arten er kun kendt fra Grønland. 122. A. (Phorhia) icterica Holragr. Aricia Holmgr., Öfvers. Kgl. Vet. Akad. Förh.. 1872, 29de Aarg. Nr. 6, 102. Da Holmgren kun har haft Hunner, skal jeg give nogle Ka- rakterer for Hannen: Oculi linea frontali angusta disjuucti, genæ et buccæ argenteo-plumbeomicantes, antennæ et palpi nigri; thorax glaucus, opacus, indistincte striatus, abdomen depressura, glaucum, immaculatum, parce pilosum, nitidum, appendices genitales satis validæ itaque abdomen e latere visum nonnihil claviforme. Pedes nigrofusci, balteres flavi, squamæ i)allidæ. Denne interessante Art er let kendelig ved sin skifergraa Farve og den nedtrykte fra Siden sete noget køUedannede Bagkrop, der er glinsende og uden Tegning. Den synes at være sjælden og er kun taget i det nordlige; Sydostbugten, en Han (Forf.), Patoot, en Hun (Kolthoff) , Nordgrønland (Disko) Nordenskiöld (Holm- gren 1. c.) Geogr. Udbr.: Arten er kun kendt fra Grønland. 287 123. A. (Phorhia) sp. Der haves et Par Hanner og nogle Hunner af en Phorbia-Art, som synes at staa i Nærheden af Ph. muscaria Meig., men ikke har en saa fremstaaende Pande og med tredie Antenneled lidt længere, ogsaa har Hunnen en fortil rød Frontalstribe. Arten er taget ved Ivigtut, et Exemplar (Dr. Thaarup), og ved Ritenbenk (Forf.) 124. A. (Phorbia) sp. En lille Phoi^bia-kxi, der staar i Nærheden af Ph. Ignnta Eond. og Ph. obscurci Macq. Den har en Længde af ca. 4""°, Thorax er brungraat med noget utydelige Striber, Bagkroppen aske- graa med en tydelig sort Medianlinie og sorte Indsnit, Benene ere begbrune. Arten er taget ved Sermiliarsuk , Tassiusak, Ameragdla i Ameralikfjord, Holstensborg, uordre Strømfjord, Kristianshaab (Forf.)-. ved Holstensborg toges nogle Pupper den 13de Juni under Sten. 125. A. (Pegomyia Macq.) conformis Fall.? Musca Fall., Dipt. Suec, II, Museid., 82, 105. — Anthomyza Zett., Dipt. Scand. , IV, 1704, 77. — Pegomyia Meade, Descript. List. Brit. Anthom. , 54, 2. Bestemmelsen af denne Art er ingenlunde sikker, da den er noget afvigende , men den er i hvert Fald conformis nærstaaende ; den stemmer med denne i at have gule Palper med sort Spids, svag pubescent Antennebørste og Antenner med oftest gult Basal- led hos Hunnen ; ligeledes ere Benene gule og Forlaarene undertiden mørkere. løvrigt er Bagkroppen hos Hannen noget fladtrykt, af Farve graa med sort Eyglinie, den er lidt gennemskinnende, og de to første Segmenter kunne være smudsigt gullige; Genitalia ere stærkt fremtrædende, brunlige. Hunnens Bagkrop er kun sjældent helt graa, men oftest noget rødgul i større eller mindre Udstræk- ning, navnlig ved Basis og Spids. Arten udmærker sig ved, at den længste Vibrisse er temmelig stærkt fremtrædende i Forhold til de øvrige, og der synes ikke at være sraaa Børster foran denne. 288 Arten syues at være almindelig- i Vestgrønland og er taget i stort Antal, hidtil kun op til 68° N. Br.; Frederiksdal, Juliane- haab (Kolthoff), Musartut i Tunugdliarfikfjord, Ameragdla i Amera- lik^ord. Kvanfjord (Forf.), Aulatsivik (Kolthoôj. Geogr. Udbr. : P. conformis er kendt fra Skandinavien og England. 126. A. sp. En enkelt Hun af en Anihomyia-Axt (Anthomyia s. str. ?), som navnlig er udmærket ved stærkt fremtrædende Pande og brede Kinder , og med en Antennebørste , der er tydelig behaaret paa Oversiden. Exemplaret er taget ved Godhavn (Kolthoff). A nm. Foruden A. scatophagina og striolata, som ere citerede i det foregaaende , oplører Stæger 1. c. 360, 43, med et Spørgsmaals- tegn A. ruficeps Meig. , af hvilken han har haft en Han fra Grønland. Schiødte opfører derfor atter Arten i sin Fortegnelse fra 1857 i Tillæget til ßink: Grønlund etc. 69. Deune Art findes ikke længere paa Museet. Stæger angiver som en ejen- dommelig Karakter for den, at Hannens Bagtibier paa den ind- vendige Side ere kort cilierede. Den i Danmark forekommende, af Stæger som ruficeps bestemte Art beskriver Zetterstedt (Dipt. Scaud., IV, 1552, 165.) som A. fusciceps, men efter Stein (DieAnthom. der Fall.-Zett. Samlung, Entom. Nachricht., Karsch., Jahrg. XVIH. 327) er Zetterstedts fusciceps (der forelaa kun Zetterstedt det af Stæger sendte Exemplar) identisk med cilicrura Eond. Da denne Art er nogenlunde let kendelig ved den an- givne Karakter, og det derfor er sandsynligt, at det af Stæger anførte grønlandske Exemplar er samme Art som de danske, synes A, cilicrura Rond, herefter at findes i Grønlaud; det vilde forsaavidt ogsaa være rimeligt nok, som Arten er udbredt og almindelig baade i det nordlige Europa og i Nordamerika. Imid- lertid kan dens Forekomst i Grønland dog ikke betragtes som fastslaaet, og den er ikke funden der i den nyere Tid. XIII. Homalomyia Bouché. 127. H. canicularis L. Musca Linn., Fn. Suec. , 454, 1841. — Fabr. Syst. Autl., 303, 97. — Anthomyia Meig., Syst. Beschr., V, 143, 104. — Aricia Zett., Dipt. Scand., IV, 1573, 188. — Homalomyia Schin., 289 Fn. Austr. , I, 654. — Stein, Die Anthorayideng. Homatomyia, Berl. Ent. Zeitschr., XL, 55, 15. Denne hos os saa almindelige Art er i Grønland taget ved Arsuk , Kristianshaab og Kiteubenk (Forf.) ; den er kun taget inde i Hus, optrædende sora Stueflue, men den var f. Ex. ved Riten- benk. hvor den toges i Slutningen af September, temmelig hyppig i Værelserne i de danske Huse. Arten er ikke tidligere hjembragt fra Grønland, der er dog næppe Grund til at antage denne vidt udbredte Art for oprindelig at være indført til Landet. Geogr. Udbr. : Kosmopolitisk Art, Grønland er hidtil det nord- ligste Sted, den er taget. 128. H. armata Meig. Anthomyia Meig., Syst. Beschr. . Y, 139, 99. — Aricia Zett., Dipt. Scand. , lY, 1563, 177. — Homaloviyia Schin., Fn. Austr., I, 655. — Stein, Die Anthomyideng. Homalomyia, Berl. Ent. Zeitschr., XL, &&, 19. — Meade, Descript. List of Brit. Anthom.. 63, 9. Af denne Art er der taget ét Exemplar, en Hun, Tassiusak (Forf.). Medens der ikke tidligere var kendt nogen Homalomyia- Art fra Grønland, tæller Faunaen saaledes nu to Arter af denne Slægt. Geogr. Udbr. : Arten forekommer i Skandinavien og England, og den gaar ned i Østerrig. XIV. Goenosia Meig. 129. C. triangula Fall. Musca Fall., Dipt. Suec, II, Museid., 74, 82. — Anthomyza Zett., Ins. Lapp., 685. — Aricia id., Dipt. Scand., IV, 1482, 92. — Coenosia Schin., Fn. Austr., I, 664. — Meade, Descript. List of Brit. Anthom., 74, 1. Denne Art synes meget sjælden i Grønland, der er kun taget to Exemplarer, en Han og en Hun, Tassiusak (Forf.) Geogr. Udbr.: Arten findes almindelig i Skandinavien og Dan- Vidensk. Meddel, fra den naturh. Foren. 1900. 19 290 mark, i England og gaar i Mellemeuropa ned i Steiermark, hvor den efter Strobl er taget indtil 5000 Fods Højde. 130. C. sp. En enkelt Han af en ejendommelig lille Art, som jeg henfører til Slægten Coenosia i videre Forstand. Afstanden mellem Øjnene er ikke meget bred, under en Trediedel af Hovedets Bredde. Thorax er lyst graablaat med en bred Midtstribe og to smallere afbrudte Sidestriber af en mørkere blaalig Farve, Midtstriben er delt ved en smal Linie af Grundfarven. Abdomen er kort, nedtrykt, med fremstaaende subanale Vedhæng. Antenner, Palper og Ben ere sorte, Arista er nøgen og Palperne lidt udvidede mod Enden. Squamæ ere hvide, det underste rager frem under det øverste. Længden er knap 4 °"". — Det eneste Eksemplar er taget ved Tasersuak-Søen paa Nugsuak-Halvøen i 1200 Fods Højde. Cordylurinæ. XV. Cleigastra Macq. 131. C. haemorrhoidalis Meig. Cordylura Meig., Syst. Beschr., V, 237, 17. — Zett., Ins. Lapp., 731, 27. — id.. Dipt. Scand., V, 2047, 43. — Stæg.. Grønl. Antl., Nat. Tidsskr., 2deu R, B. I, 366, 48. — Schiødte. Tillæg til Eink : Grønland etc. , 69. — Mkroprosopa Becker, Dipt. Stud., I, Scatomyz., Berl. Ent. Zeitschr. XXXIX, 149, 76. — Anthomyia impudica Reiche, Descript. sommaire etc., Ann. Soc. Ent. France, Ser. 3, B. 5, Bulletin, 9, 5. Synes udbredt langs hele Vestkysten, idet mindste op til 69° N. Br., Igaliko-Fjord, Tunugdliarfikfjord, Serrailiarsuk, Tassiusak, Ameragdla i Ameralikfjord , Kvanfjord, Sydostbugten (Forf.). Den af Reiche 1. c. beskrevne Anthomyia impudica fra Godthaab, som efter Loew (Berl. Ent. Zeitschr., Jahrg. 2, 1858, 347.) er en Cordylura, er sandsynligvis nærværende Art, hvilken Opfattelse ogsaa bekræftes af Beskrivelsen. 291 Geogr. Udbr. : Nordlig Art. der ikke synes at komme længere mod Syd end til Midten af Sverrig, iøvrigt er den udbredt gennem Nordevropa op i Lapland og efter Middendorf, Rejsen in d. aiiss. Nord. und Ost. Sibiriens ligeledes i Sibirien. Forekommer ogsaa i Nordamerika. Seatophaginæ. XVI. Fucellia Robineau-Desv. 132. F. fucorum Fall. Fig. 1. a. Scatomi/za Fall., Dipt. Suec. IL, Scatomyz., 5. 5. — Zett., Ins. Lapp., 722, 9. — id., Dipt. Scand., V, 1982, 18. — Holmgr., Kgl. Vet. Akad. Handl., 1869. B. 8, Nr. 5, 34. — Scatophaga Meig. , Syst. Beschr. , V, 253, 14. — Curtis, App. to the sec. Voyage of I. Ross, LXXX, 34. — Stæg. , Grønl. Antl., Nat. Tidsskr., 2den R., B. L, 366, 47. — Schiødte, Tillæg til Rink: Grønland etc., 69. — Fucellia Schin., Fn. Austr. , II, 15. Udbredt langs Vestkysten idet mindste op til ca. 70° N. Br. ; Julianehaab (Kolthof), Igalikofjord. Tunugdliarfikfjord (Forf.), Ivigtut (Dr. Thaarup), Ameragdla i Ameralikfjord, Holstensborg, Ritenbenk (Forf.), Patoot (Kolthoff). Den forekommer især langs Stranden i -Mængde, sværmende over den opskyllede Tang, hvori deus Larver fandtes talrigt. Geogr. Udbr.: Arten findes over største Delen af Europa helt ned til Triest, nord paa op i det nordligste Skandinavien og paa Færøerne; efter Holmgren 1. c. findes den paa Spitsbergen, og efter Curtis 1. c. i det arktiske Nordamerika (Bothia Felix), samt i Labrador (Johnson, Dipt, of Florida, Proc. of the Acad, of Nat. Sc. Philadelphia, 1895, 336.) 133. F. intermedia n. s}). Fig. 1. b. Obscura cinerascens , capite cinereo , macula supra antennas fulva, thorace cinereo, indistincte quinquevittato, abdomine plumbeo Anteunis nigris, palpis fulvis, apice nigricantibus . Halteribus flavis. Pedibus obscure cinerascentibus, tibiis, maxime posterioribus, 19* 292 fulvescentibus, feraoribus posticis maris ad basin fasciculo spinarum certo modo instructis. S. J. Long. 5 — G°^. Mas. Plus minusve obscure cinerascens, caput cinereum, gense albicantes, macula supra antennas fulva. Thorax cinerens, vittis quinque brunnescentibus ornatus, quarum una in medio sita, duabus lateralibus antice confluentibus, omnibus et marginibus dorsi thora- cis pilis erectis instructis . Abdomen plumbeum , nigropilosum, genitalia in ventre prominentia. Palpi fulvi, sumrao apice plerumque nigricantes. Antennæ nigræ ; Pedes cinereonigri , tibiæ otnnes, maxime posteriores plus minusve, præsertim basaliter fulvescentes ; femora et tibiæ spinulosæ, femora postica ad basin in latere inferiore organo speciale instructa ut in F. fucorum, sed alio modo constructo, spinis in margine protuberationis insertis composite, spinæ longitu- dine inæquales, exteriores longiores et inferiores breviores. Haltères dilute testacei. Alæ hyalinæ, nervi brunnei. Fem. Mari similis, sed femora postica inarmata. Denne interessante Art danner ved Uddannelsen af det for Fucellierne ejendommelige Organ paa Hannens Baglaar en smuk Mellemform mellem F. fucorum og den efterfølgende Art. Den er taget paa forskellige Steder langs Vestkysten, men oftest i kun ringe Tal. Igaliko- Fjord, Neria- Fjord, Tassiusak, Sydostbugten, Kristianshaab (Forf.) 134. F. ariciiformis Holmgr. Fig. 1. c. Holmgr., Öfvers. Kgl. Vet. Akad. Förh. . 1872, 29de Aarg., Nr. 6, 103. Denne Art er opstillet af Holmgren under Slægtsnavnet Scato- myza Holmgrens Beskrivelse er i det hele meget god, men han omtaler slet ikke den for Slægten Fucellia ejendommelige Køns- karakter paa Hannens Baglaar, som netop her afgiver en udmærket Artskarakter. Jeg skal derfor her give en Tilføjelse til Holmgrens Beskrivelse: Thorax (non ut a eel. Huliugrenio indicatum quadrilineatus, sed) trilineatus, interdum præterea linea interrupta plus minusve 293 obsoleta in latere posita et thorax itaqiie quinquelineatus. Mas. Femora postica ad basin in latere inferiore fasciculo spinarum instruct a. Denne Art er interessant som en tredie Kepræsentant for Slægten Fucellia med det ejendommelige Organ paa Hannens Bag- laar mindre udviklet end de to foregaaende. Tilsammen danne de tre Arter en smuk Række, hvor den nævnte Kønskarakter tillige Fig. 1. «• h. Højre Baglaar, set fra den distale Ende, afskaaret tæt nedenfor Køns- mærket, af c? af Fucellia fucorum (a), F. intermedia (b) og F. ariciiformis (c). er en god Artskarakter. Arten synes almindelig i Grønland, men er hidtil kun taget i Nordgrønland og ikke sjd for Holstensborg ; Holstensborg, Ikamiut i Sydostbugten, Kristianshaab , Ritenbenk (Forf.). Den synes at have samme Leveraaade som Fucellia fucorum, dens Larver op Pupper fandtes i Mængde ved Ikamiut under Tang paa Stranden , og den fremkom af Pupperne de første Dage i Au- gust. Puppen er noget mindre end Puppen til F. fucorum , den har en Gennemsnitslængde af godt 4 ™'°. Sammen med Larverne og Pupperne toges en Snyltehveps, Phygadeuon cylindraceus Ruthe, der maaske snylter paa den, men dog ikke klækkedes af Pupperne. 294 An m. Schiuer siger i en Fodnote ved Omtalen af Slægten FucelUa (Fn. Austr. II, 15.), at han ikke stoler paa de af Zetterstedt op- stillede herhen hørende Arter, idet han i større Indsamlinger af FucelUa fucorunt har haft Varieteter med f. Ex. gule Palper med mørk Spids og med gule Ben, men som sikkert ikke vare egne Arter. Hvis Schiner, hvad han ikke anfører, har under- søgt Kønsraærket tilstrækkeligt, har han sikkert Eet, men hvis han ikke har gjort dette, er det vel muligt, at han har haft mere end én Art for sig; F. intermedia er saaledes, naar bort- ses fra Kønskarakteren , i Habitus meget lig F. fucomm, men den har altid gule Palper med mørk Spids og mere eller mindre gule Skinneben. Det er interessant at lægge Mærke til, at denne Farvekarakter her netop er aldeles konstant. Alle de Individer af F. fueorum, jeg har set, have alle (naar de vare fuldt ud- hærdede), haft sorte Palper og Ben. Af de af Zetterstedt op- stillede Arter, som Schiner fører til FucelUa (en Henførelse der iøvrigt, da flere af Arterne ere opstillede paa Hunner, maa blive tvivlsom), har én Art, muscaria, der kun er kendt som Hun, gule Palper med mørk Spids og gule Ben, men da den skal have «ano rufescente« og «costa subnuda spinula nulla", kan det herefter ikke være F. intermedia. ■ XVII. Scatophaga Meig. 135. S. lanata n. sp. Species seta antenuarum subnuda, alarum nervis transversa- libus infuscatis. Rufogrisea, tota longe rufolanata. Antennis rufis, articule tertio nigro, arista concolore, basi iucrassata; palpis rufo- fulvis. Pedibus rufis , femoribus anticis cinerascentibus , posticis setis nullis, tibiis posterioribus setis instructis. $. Ç. Long. 7 — 10""°. Species S. villipedi Zett. et molli Becker affinis et valde similis, sed a priore nervis trausversalibus infuscatis et ab altero tibiis posterioribus setis instructis et antennis non totis nigris et palpis totis Havis diversa. Mas. Caput flavum, occiput et triaugu- lum ocellorura et striga ad marginem interiorem oculorum brunueo- grisea , frons rufa , setæ fronti-orbitales circiter novera. Anteunæ rufæ , articule tertio nigro , arista subnuda , nigra , basi iucrassata. Palpi flavi. Thorax brunneocinereus, lineis tribus brunneis ornatus, quarum mediana lata , laterales angustæ , sed omnes plerumque 291 iiidistiûctae. Abdomen rufogriseuui sive rufiiiu plus minusve griseopolli- nosum. Corpus totum longe sordide-rufolanatum. Thorax præter lanitatem setis paucis iustructus. Pedes ruti, femora autica plus minusve cinerea sive uigrocinerea. Pedes omnes lanati, femora postica setis nullis, intermedia seta apicali singulari iustructa: tibiæ posticæ setis circiter quinque biseriatim, tibiae intermedia? setis circiter septem triseriatim instructæ, spinis apicalibus exceptis. Squamæ halteresque rufofulvæ. Alæ ad basin flavæ, nervis trans- versalibus infuscatis. Fem. Corpus, præsertim abdomen quam in mare minus lanatum, abdomen magis cinereum. segmentum ultimum totum, pænultimum plus minusve, rufum. Denne interessante og iøjnefaldende Art, der staar saa nær ved den i Nordeuropa forekommende *S. villipes Zett. og ved den fra Sibirien beskrevne iS'. mollis Becker, men er sikkert skilt fra dem ved de i Beskrivelsen angivne Karakterer, maa an- tages at være meget sjælden i Vestgrønland , der haves kun et Eksemplar, en Han i Westermanns Samling, uden anden Lokalitet end Grønland. ]!)erimod er Arten taget paa Østkysten ved Hekla Havn og Gaaselandet (Deichmann) ialt 17 Exemplarer. 136. S. squalida Meig. Meig., Syst. Beschr., V, 252, 10. — Stæg. , Grønl. Antl, Nat. Tidsskr., 2den R., B. I, 366, 45. — Schiødte, Tillæg til Kink : Grønland etc. , 69. — Scatomyza Zett. , Dipt. Scand. , V, 1972, 10. — Scatophaga Schin., Fn. Austr., II, 17. — Becker, Dipt. Stud., I, Scatomyz., Berl. Ent. Zeitschr. XXXIX. 172, 107. — Scatomyza fuscinervis Zett., Dipt. Scand., V, 1974, 11. — Holmgr., Öfvers. Kgl. Vet. Akad. Förh., 1872, 29de Aarg., Nr. 6, 104. — Musca Scyhalaria Otio Fabr., Fn. groenl., 204, 162. — Cordylura fuscinervis Zett., Ins. Lapp., 733, 38. Meget almindelig langs hele Vestkysten idet mindste op til over 70 ° N. Br. og den gaar sandsynlig endnu nordligere : Juliane- haab (Forf.), Frederiksdal, Igaliko-Fjord (Kolthoff), Ivigtut (Dr. Thaarup), Sermiliarsiik , Tassiusak, Kvaufjord, Godthaab, Holstens- 296 borg, (Forf.), Aulatsivik, Nunnasarnausak (Kolthoff), Egedesminde (Kolthoff, Forf.) Sydostbugten (Forf.), Patoot, Hareøen (Kolthoff). Den er ogsaa taget paa Østkysten (Deichmann). Otto Fabricius's Musca scyhalaria er sikkert denne Art. Zetterstedts S. fusdnervis er efter Becker 1. c. identisk med squalida Meig. , det drejer sig aabenbart kun om lidt mørkere Individer, hvilke hyppigt kunne forekomme. Paa saadanne Individer maa ogsaa Zetterstedts Be- mærkning 1. c. 1974, Obs. om et af ham set grønlandsk Exemplar gaa. Der er sikkert heller ikke Tvivl om, at den af Holmgren 1. c. som fuscinervis Zett. bestemte Art refererer sig til lignende Exem- plarer. Geogr. Udbr. : Udbredt over Nord- og Mellemeuropa. Fore- kommer ligeledes i Nordamerika. 137. S. litorea Fall. Scatomyza Fall., Dipt. Suec, II, Scatomyz. , 4, -i. — Zett., Ins. Lapp., 722, 8, (partim). — id.. Dipt. Scand., V, 1975, 12. — Scatuphaga Meig., Syst. Beschr. , Y, 254, 15. '— Stæg., Grønl. Antl., Nat. Tidsskr. , 2den R., B. 1., 360, 46. — Schiødte, Tillæg til Kink: Grønland etc., 69. — Schin., Fn. Austr. , IL, 18. — Becker, Dipt. Stud., I, Scatemyz. , Berl. Ent. Zeitschr. , XXXIX, 172, 109. — Scatomyza nigripes Holmgr., Kgl. Vet, Akad. Handl. 1869, B. 8, Nr. 5, 34. — id., Öfvers. Kgl. Vet. Akad. Förh., 1872, 29de Aarg., Nr. 6, 103. — ? Musca stercoraria Otto Fabr., Fu. groeuL, 203, 161. Almindelig langs hele Vestkysten idet mindste op til ca. 69° N. Br. , den forekommer navnlig ved Stranden, og dens Pupper fandtes her oftere under Tang; Igaliko-Fjord (Kolthoff), Tunugd- liarttkfjord (Forf.), Ivigtut (Kolthoff"), Sermiliarsuk , Neriafjord, Tassiusak , Kvanfjord, Godthaab, Holstensborg, Sydostbugteu (Forf.), Aulatsivik, Nunnasarnausak (Kolthoff). Desuden er den taget paa Østkysten (Deichmann). Otto Fahriciuss Musca stercoraria kan ikke godt tydes paa nogen anden Art end denne, skøndt han til- skriver sin Art „alis puncto obscuriore"; er denne Antagelse rigtig. 297 maa man formode, at Fabricius bar det nævnte Udtryk, idet han følger Linné's Beskrivelse. De grønlandske Individer høre gennem- gaaende til de mørkeste Varieteter med helt mørke Beu med kun Basis og Spids af Skinnebenene rødlig i større eller mindre Ud- strækning og røde Fødder. Det er aabenbart dette, der har ledet Holmgren til at opstille sin Art, aS^. nigripes , af hvilken jeg har set Exemplarer baade fra Spitsbergen og Grønland, der ere identiske med nærværende Art. Geogr. Udbr. : Udbredt over det meste af Evropa idet mindste ned til Triest, og gaar nord paa op i det nordligste Skandinavien; ligeledes findes den paa Færøerne, og efter Holmgren findes den paa Spitsbergen {nigripes). Derimod omtales Arten ikke fra Amerika. Helomyzinæ. XVIII. Leria Robineau-Desv. 138. L. humeralis Zett. Helomyza Zett., Ins. Lapp., 767, 10. — id., Dipt. Scand., VI, 2455, 21. — Denne smukke Leria-Åxi synes temmelig almindelig paa den sydligste Del af Vestkysten, men den er hidtil ikke taget længere op end til ca. 67 ° N. Br. -. Julianehaab i stort Antal (Forf.), Ivig- tut (Dr. Thaarup) , Neriafjord , Godthaab , Holstensborg, men kun enkelte Exemplarer (Forf.). Geogr. Udbr : Foruden i Grønland vides Arten kun at fore- komme i Skandinavien med Danmark. 139. L. tibialis Zett. Helomyza Zett., Ins. Lapp., 767, 12. — id.. Dipt. Scand., VI, 2456, 23. — Stæg., Grønl. Antl., Nat. Tidsskr., 2den R., B. I, 366, 49. — Schiødte, Tillæg til Rink: Grønland etc., 69. — Holmgr., Öfvers. Kgl. Vet. Akad. Förh., 1872, 29de Aarg., Nr. 6, 104. — id., Ins. etc. in Novaja Semlja collect., Entom. Tidskr., Aarg. 4, 177, 41. 298 Udbredt langs Vestkysten op til ca. 70'' N. Br, ; Tassiusak, Godthaab, Holstensborg, Egedesminde, Sydostbugten, Kristiaushaab, Ritenbenk (Forf.). Ved Holstensborg fandtes dens Pupper i stor Mængde under Sten i Midten af Juni. Geogr. Udbr. : Nordlig Art, forekommer i Skandinavien og Lapland samt efter Holmgren 1. c. paa Novaja Semlja: fra Nord- amerika omtales Arten derimod ikke. 140. L. geniculata Zett. Helomyza Zett., Ins. Lapp., 767, 13. — id., Dipt. Scand., VI, 2451, 18. — Stæg., Grønl. Antl. , Nat. Tidsskr., 2den R., B. I, 366, 50. — Schiødte, Tillæg til Rink: Grønland etc., 69. — Holmgr., Öfvers. Kgl. Vet. Akad. Förh., 1872, 29de Aarg., Nr. 6, 104. — Helo'ini/za serrata var. b. minor Zett., Ins. Lapp., 766, 7. — Helomyza horealis Holmgr., 1. c. 104. Sammen med den foregaaende udbredt langs hele Vestkysten i det mindste op til 70° N. Br.; Frederiksdal (Kolthoff), Julianehaab (Forf.), Igaliko-Fjord (Kolthoff), Ivigtut (Dr. Thaarup), Frederiks- haab, Godthaab, Holstensborg, Kristianshaab, Ritenbenk (Forf.). Jeg har set et af Holmgrens Eksemplarer fra Grønland , bestemt som H. horealis Bohem., der viste sig at være H. geniculata. Geogr. Udbr.: Ligesom foregaaende en nordlig Art, forekom- mer i det nordlige Skandinavien og Lapland , samt paa Færøerne ; fra Nordamerika er den ikke omtalt. Jeg har set et Exemplar fra Spitsbergen , bestemt af Holmgren som H. horealis Bohem. , der i alle Karakterer stemmede med H. geniculata, herefter forekommer Arten saaledes ogsaa paa Spitsbergen; hvis Holmgrens Bestemmelse er rigtig, hvad Bohemann's Beskrivelse synes at bekræfte, maa alt- saa H. horealis Bohem. (Spetsberg. Ins.-Fn.. Ofvers. Kgl. Vet. Akad. Förh., 1865, 22de Aarg., 573, 15.) gaa ind som Synonym under H. geniculata Zett. 299 Sei)sinæ. XIX. PiopMla Full. 141. P. easel L. Musca putris var. /?, casei Linn., Fn. suec. , 456, 1850. — Piophila Meig., Syst. Beschr., V, 395, 1. — Zett., Ins. Lapp., 772. 1. — id., Dipt. Scand. , VI, 2510, 1. — Schin., Fn. Austr., II, 186. — Tephritis atrata Fabr., Syst.Antl., 323, 34. Kun taget én Gang i to Exemplarer ved Julianehaab (Forf.), men efter Zetterstedt 1. c. skal Westermann have haft den fra Grøn- land; det eneste nn i Westerraann's Samling staaende ubestemte Exemplar er P. pilosa Stæg. Hvad der i Stægers Grønlands Antliater og i Schiødtes Fortegnelse i Tillæget til Eink: Grønland etc., nævnes som P. casei er derimod, hvad Exemplarerne i Museets Samling vise, efterfølgende Art. Geogr. Udbr. : Er almindelig over største Delen af Europa og ligeledes i Nordamerika. 142. P. a/ßnis Meig. Fig. 2. Meig., Syst. Beschr.. VI, 383, 9. — Zett., Dipt. Scand.. VI. 2511, 3. — Schin., Fn. Austr., II, 186. — Piophila pygmæa Zett., Ins. Lapp., 772, 4. — Piophila casei (non Linn.) Stæg., Grønl. Antl., Nat. Tidsskr., 2den R., B. I, 368, 51. — Schiødte, Tillæg til Rink: Grønland etc., 69. — H. J. Hansen, Faunl. Ins. Færoens. Nat. Tidsskr., 3die R., B. 13, 266. — Piophila pilosa (non Stæg.) Holmgr., Öfvers. Kgl. Vet. Akad. Förh., 1872, 29de Aarg., Nr. 6, 104. — Denne Art er vanskelig at bestemme sikkert; Meigens Be- skrivelse er for kort, og heller ikke Zetterstedts Beskrivelse er tilstrækkelig og er navnlig baseret paa Størrelse og Farve ; ogsaa Schiners Beskrivelse er meget kort og hos ingen af de nævnte Forfattere udpeges bestemte, distinctive Karakterer. Hvorvidt Arten derfor er P. affinis Meig., tør jeg ikke med fuldstændig Sikkerhed afgøre, men der er dog stor Sandsynlighed derfor, og i Museets $00 danske Samling staar den saaledes bestemt. Som det vil ses af Synonymien opfattede Stæger den som P. caset, men gør dog op- mærksom paa, at den ikke ganske stemmer med danske Individer af denne Art. Den af Holmgren 1. c. som P. pilosa opførte Art er nærværende Art, hvad et af hans Exemplarer, som jeg har undersøgt, viser. Jeg skal af ovennævnte Grunde give en Be- skrivelse af Arten og navnlig udhæve de distinctive Karakterer mellem den og P. casei. Nigra, nitida, thorax leviter æneonitens, satis dense sed bi'e- vissime ]ålosellus, crebre punctulatus, lineis longitudinalibus nullis. wijimrnmrmm Fig-. 2. Vinge af P. affinis Meig. Abdomen ovatum, parce pilosum, latera thoracis et scutellum nonni- hil longius pilosa. Caput thorace paullo latins, vertex niger, frons rufoflava, antennæ fulvæ, epistoma et partes oris flava. Alæ hyalinæ, leviter infuscatæ, nervi brunnei, cellula basalis posterior et cellula analis satis parvæ. Nervi transversales satis distantes. Haltères flavi. Pedes coxis flavis, femoribus nigris, anticis admodum nitidis, geuiculis flavis, tibiis anticis bruuneis, ad apicem nigris, posterio- ribus totis flavobrunneis sive flavis apicem versus brunnois, tarsis flavobrunneis, anticis obscurioribus. $. $. Long. cire. 3,5""". Species P. casei similis et affinis sed præsertim his distinctioni- bus diversa: Paullo minor, præsertim brevior, abdomen ovatum, thorax lineis nuliis. Color rufus frontis longius verticem versus 301 protractus quam in P. casei. Alæ loviter infuscatæ, nervi bnuinei non pallid], cellula basalis posterior et cellula analis minores quam in P. casei, spatium inter nervös transversales longior, pars nervi longitudinal] quarti inter nervös ti-ansveisales posita nervo trans- versali posteriore fere duplo longior, in P. casei pauUo tantum longior. Pedes obscuriores. Meget almindelig langs hele Vestkysten-, Pupperne toges i Juni i stort Antal under Sten paa fugtig Bund. Fluerne udkom i Slutningen af Juni; Julianehaab, Serrailiarsuk, Neriafjord, Holstens- borg, Kristianshaab (Forf.). Geogr. Udbr. : Udbredt over Nord- og Mellemeuropa; findes ogsaa paa Færøerne. 143. P. pilosa Stæg. Stæg., Grønl. Antl., Nat. Tidsskr., 2deu R., B. I, 368, 52. — Zett., Dipt. Scand., VI, 2514, 7. — Schiødte, Tillæg til Rink: Grønland etc. 69. Denne ved sin stærke Behaaring saa ejendommelige og ud- mærkede Piophila-kxi synes at forekomme langs hele Vestkysten, idet mindste op til 69° N. Br. , men den forekommer temmelig sparsomt; Ivigtut (Dr. Thaarup), Kvanfjoid, Holstensborg, Sydost- bugten, Kristianshaab (Forf.). En af Stæger ikke omtalt god Karakter for Arten er det askegraa, matte Baghoved. Geogr. Udbr.: Arten kendes kun fra Grønland. 144. P. nigerrima n. sp. Fig. 3. Nigra, nitida, thorace dense et breve pilosello. abdomine ovato, longe præsertim ad marginem piloso. Antennis, fronte, epistomate, partibus oris nigris. Alis grisescentibus , nervis nigrobrunneis. Haltei'ibus brunneis. Pedibus nigris. $. Long. ciic. 5™™. Species magnitudine majore et colore toto nigro inter species plurimas hujus generis distincta. Mas. Niger, nitidus, caput thorace paullo latius. Antennæ, frons, epistoraa, partes oris nigra. Thorax dense et breve pilosellus ; abdomen ovatum , lougius quam thorax 302 pilosum, præsevtim ad niargiuein pilis longioribus iustructum. Alæ grisescentes , nervi nigrobrunnei , ramus anterior nervi logitudinalis primi distinctus sed tenuis, area inter hune et nervum ipsum satis obscurata. Haltères brunuei. Pedes nigri, geniculi leviter rufesceu- tes, femora antica longe pilosa. WniiniimmiiiM Fig. 3. Vinge af P. nigerrima n. sp. Denne distinkte Art synes at være meget sjælden. Kun et Exemplar, der er klækket, haves. Puppen maaler 0,5°*"'. Den blev taget i Juni under en Sten sammen med Pupperne til P. nffinis (Forf.). Fluen udkom i Slutningen af Juni. Epliydrinæ. XX. PMlygria Stenh. 145. Ph. vittipennis Zett. ? Notiphila Zett., Ins. Lap., 718,6. — id.. Dipt. Scand., V, 1924, 53. — Stæg., Grønl. Antl., Nat. Tidsskr., 2den R., B. I, 369, 54. — Schiødte, Tillæg til Kink : Grønland etc. 69. — PMlygria Schin., Fn. Austr., II. 253. Kun et Exemplar fra ældre Tid uden nærmere angiven Lokalitet end Grønland; Stæger 1. c. er ikke sikker paa Bestemmelsen, og Schiner 1. c (Fodnoten) udtaler sig tvivlende om Artens Berettigelse 303 og mener, at det mulig er Ph. posticata Meig. Exeraplarets daar- lige Tilstand liar imidlertid ikke tilladt nogen Eftergaaen af Be- stemmelsen. Geogr. Udbr. : Ph. vittipennis forekommer efter Zetterstedt i det nordlige Skandinavien og Lapland og efter Loew i Tyskland. XXI. Scatella Robineau-Desv. 146. S. stagnalis Fall. Ephydra Fall., Dipt. Suec. , II, Hydromyz., 5, 5. — Meig., Syst. Beschr., VI, 118, 12. — Zett., Ins. Lapp., 716, 4. — id.. Dipt. Scand. V, 1827, 13. — Stæg., Grønl. Autl., Nat. Tidsskr.. 2den R., B. I, 369, 53. — Schiødte, Tillæg til Rink: Grønland etc, 69. — Holmgr., Overs. Kgl. Vet. Akad. Förh.. 1872, 29de Aarg., Nr. 6, 103. — Scatella Schin., Fn. Austr., II, 266. Almindelig og ofte i stor Mængde paa fugtige Steder langs hele Vestkysten i det mindste op til 69° N. Br. ; Julianehaab, Tunugdliarfikfjord , Sermiliarsuk, Tassiusak, Holstensborg, Sydost- bugten, Kristianshaab (Forf.). Osten-Sacken omtaler (Report on the Dipt, etc., Proceed of Boston Soc. of Nat. Hist. XIX, 1878, 41.) en Scatella fra Polaris Bay, som har de hyaline Draabepletter i Vingerne arrangerede som hos S. sorbillans, men ikke er denne; da Pletterne ere arrangerede paa samme Maade hos S. sorbillans og stagnalis, hvilken sidste Art Osten-Sacken ikke synes at kende, da han ikke nævner den, og Arten ikke er amerikansk, saa er der overvejende Sandsynlighed for, at Arten fra Polaris Bay er S. stag- nalis; i saa Tilfælde hører denne Art til de Fluer, der ere tagne højest mod Nord. Geogr. Udbr.: Udbredt over Nordeuropa med Færøerne, er almindelig i Danmark og synes iøvrigt almindelig over største Delen af Europa; derimod er Arten ikke omtalt fra Nordamerika. 147. & cribrata Stenh. Ephydra Stenh., Monogr. af de svenske Ephydriner, Kgl. Vet. 304 Akad. Handl., 1843—44, 269, 11—12. — Zett., Dipt. Scand., Y, 1835, 19. — Scatella Schin., Fn. Austr., II, 265. Denne smukke Art er sjælden eller meget lokal; Julianehaab, et Exemplar, Kristianshaab, et Exemplar, Ritenbenk i større Antal paa fugtige Steder (Forf.). Geogr. Udbr. : En nordlig og i det hele sjælden Art, findes sparsomt i Sverrig, er ikke funden i Danmark, medens Schiner 1. c. angiver at have et Exemplar fra Tyskland. Agromyzinæ. Af denne Gruppe var der hidtil kun kendt én Art, en Phyto- myza , fra Grønland , medens der nu haves fem , én Agromyza- og fire Phytomyza- Arier. Sandsynligvis vil der kunne findes en Del flere af disse smaa Former, især naar man ser hen til, at alle Exemplarerne ere indsamlede som Imagines, medens Klækninger ikke ere foretagne. Sigtning paa egnede Lokaliteter vilde sikkert skafle Pupper frem og da uden Tvivl ogsaa flere Arter. Da Klækning ikke er foretaget, vides der endnu intet om, paa hvilke Planter Larverne leve. XXII. Agromyza Fall. 148. A. arctica n. sp. Fig. 4. Brunneocinerea, thorace opaco, abdomine subnitido, lateribus thoracis maculis flavis ornatis, lateribus abdominis flavis, segmentis abdominis margine posteriore anguste flavescente. Fronte sordide flava, lunula supra antennas flava; antennis flavis, basi et margine exteriore articuli tertii brunnescentibus , arista nigra. Epistomate flavo. Alis hyalinis, leviter flavescentibus, nervo longitudinali quarto in apicem alæ excurrente, costa ad apicem nervi longitudinali quarti producta. Halteribus flavis. Pedibus cinerascentibus , geniculis et lateribus inferioribus femorum flavis. $. Ç, Long. 2"°"°. A. geniculatæ affinis. Mas. Brunneocinereus, thorax opacus, abdomen subnitidum. thorax longe sed parce pilosus, abdomen brevius pilosum , scutellum in margine posteriore quattuor setis longis 305 instructum; latera thoracis dilute cinerea, maculis flavis ornata, latera abdominis tota flava, margines posteriores segmentorum anguste flavescentes (sæpe obsolete), uietanotum sub scutellurn linea flava ornatuin. Frons sordide flava, supra antennas lunula flava. An- tennae flavæ, basi et margine dorsali articuli tertii brunnesceutibus, arista nigra. Epistoma flavum, occiput brunneogriseum. Alæ hyalinæ, leviter flavescentes, nervus longitudinalis secundus et tertius leviter arcuati, ad apicem reflexi, nervus longitudinalis quar- tus rectus, in apicem alæ excurrens, costa ad apicem nervi longi- tudinali quarti producta, nervi transversali appropinquati, posterior ante mediam alam situs. Haltères flavi. Pedes cinerei, geniculis et femorum lateribus inferioribus flavis sive rufescentibus. Fem. Mari similis, abdomen ovipositore conico, nigrobrunneo, valde nitido, duabus lamellis nigris, parvis terminate. Individua plures adsunt colore toto et præsertim abdominis dilutiore verisimiliter immatura. Fig. 4. Vinge af A. arctica ii. sp. Synes at forekomme temmelig almindelig langs hele Vestkysten idet mindste op til 69 ° N. Br. ; træffes især i Pilekrattet, Larven lever maaske i Pileblade. Igaliko-Fjord, Tunugdliarfikfjord, Tassiusak, Kristianshaab, Sydostbugten (Forf.). XXIII. Pliytomyza Fall. 149. Ph. obscurella Fall. Fall., Dipt. Suec, II, Phytomyz., 4, 8. — Meig., Syst. Beschr., VI, 191, 6. — Zett.. Ins. Lapp.. 792, 1. (partim). — id., Dipt. Vidensk. Meddel, fra den natura. Foren. J900. 20 306 Scand., VII, 2815, 2. — Stæg., Grønl. Antl., Nat. Tidsskr., 2den It., B. I, 369, 55. — Schiødte, Tillæg til lîink: Grønland etc., 69. — Schin., Fn. Austr. II, 315. Arten, der allerede af Stæger 1. c. blev bestemt som obscurella, har hos velbevarede Individer ikke sort, men smudsigt gulligt Underansigt; jeg antager dog Bestemmelsen for sikker, da Beskrivel- sen iøvrigt passer nøje. Den er taget fiere Steder langs Vestkysten, men kun i ringe Tal; Igaliko-Fjord, Sermiliarsuk, Kvanfjord, Ikamiut i Sydostbugten, Ritenbenk (Forf.) , ialt syv Exemplarer, samt et Exemplar fra ældre Tid uden nærmere angiven Lokalitet end Grønland. Geogr. Udbr. : Findes i Skandinavien og Lapland, i Danmark og i Mellemeuropa med Frankrig. 150. Fk. nigritella Zett. Zett. , Dipt. Scand., VII, 2816, 3. — Phytomyza ohscurella (e parte) Zett., Ins. Lapp., 792^ 1. Denne Art er især karakteristisk ved , at tredie Læugdeaare munder langt før Spidsen af Vingen. Knæene kunne undertiden, navnlig paa Forbenene være svagt rødlige, men i meget begrænset Udstrækning. Den synes at være den i Grønland hyppigste Art, i alt Fald er det den, der hidtil er taget i størst Antal; Ivigtut, Holstensborg; Sydostbugten, Kristianshaab (Forf.). Sidstnævnte Sted kætsedes den i ikke ringe Tal paa en frodig Skraaning først i Au- gust Maaned. Geogr. Udbr. : Skandinavien. 151. Ph. affims Fall. Fall., Dipt. Suec, II, Phytomyz., 3, 3. — Zett., Dipt. Scand., VII, 2827, 15. — Schin., Fn. Austr., II, 316. — Phytoviyza nigricornis Macqu. Suit, à Buff., II, 618, 11. — Meig. , Syst. Beschr., VII, 404, 33. Af denne Art er kun taget ét Exeini)lar, en Hun, Tassiusak (Forf.). Exemplaret er for saa vidt afvigende, som det ikke viser 307 smalle gule Kanter paa Bagkropsringene , men iøvrigt stemmer det ganske med Beskrivelserne. Geogr. Udbr. : /%. ({(fitiia forekommer i Skandinavien og op i Lapland, i Danmark og Mellemeuropa ned i Frankrig. 152. Ph. Zetterstedtii Schin. Schin., Fu. Austr. , II, 315. — Phytomyza macuUpes Zett., Dipt. Scand., VII, 2821, 8. Denne Art er kun taget i Sydgrønland og kun i ringe Tal ; Ipiutat i ïuuugdliarfikfjord, Igaliko-Fjord, Tigsaluk (Forf.), ialt én Han og sex Hunner. Alle P]xemplarerne have graat Scutellum med en smuk gul Midtstribe. — Schiner har forandret denne Arts Navn . da Zetterstedts Navn maculipes var præoccuperet for en anden Art af Brullé. Geogr. Udbr.: Sydlige Skandinavien og Mellemeuropa, men synes i det hele sjælden. Borborinæ. XXIV. Limosina Macqu. 153. L. sp. Museet har syv Exemplarer af en Limosina- A\i, tagne ved Egedesminde (Levinsen); Dyrene have været opbevarede i Spiritus og ere ubestemmelige; Arten synes at være nærstaaende ved L. fenestralis Fall, og kan muligvis være denne Art. Phoridæ. I. Phora Latr. 154. Ph. gfoanlandica n. sp. Fig. 5. Nigra, leviter cinerascens , thorace subnitido, abdomine opaco. Capite et antennis palpisque nigris. Alis hyalinis, tlavescentibus, costa ciliis satis longis instructa, nervis obscuris, nervo longitudinali tertio^) furcato; præter nervös longitudinales primum et tertium^) Sensu Schineri. 20* 308 quattuor uervis longitudinalibus tenuibus. Halteribus nigris. Pedi- bns nigrobrunneis , omnibus breviter pilosis, tibiis posterioribus calcaribus satis longis instructis. S. Ç. Long. 2 — 2,3°"°. Ph. ciliatæ affinis sed præseitira palpis nigris et ciliis in alarum costa longioribus et directione diversa nervorum alarum distiucta. Mas. Niger, leviter cinerascens, thorax subnitidus, dense et breviter brunneopilosellus, in margine setis longioribus instructus; abdomen opacum. Caput latitudinem thoracis æquans, frons nigra, lata, setis longis, reflexis et linea mediana impressa instructa. Palpi nigri, interdum brunnei; antennae nigræ. Alæ hyalinæ, flavescentes, costa ciliis satis longis instructa, nervi obscure bruunei; nervus longitudinalis primus nonnihil ante tertium^) excurrens, nervus longitudinalis tertius ^) apice furcatus. Nervi longitudinales tenui quattuor adsunt, quorum primus ad basin satis curvatus. postea rectus, nonnihil ante apicem alæ excurrens, secundus et ter- tius (ex his quattuor nervis) leviter bicurvati, imprimis ter- tius, quartus pæne rectus; prope marginem superiorem alæ, e nervo tertio^) egrediens, plica obsoleta nervo simulans adest. Fig. 5. Vinge af Ph. groenlandica u. sp. Haltères nigri. Pedes nigrobrunnei sive bruunei, antici dilutiores, om- nes piloselli, præ»sertim tibiæ in mai-gine exteriore dense et breviter ciliatæ , tibiæ posteriores calcare longo instructæ. Fem. Mari similis sed abdomen brevius et robustius. Denne Art synes at forekomme langs hele Vestkysten, idet mindste op til 69° N. Br, , men ikke optrædende i stort Tal; Tunugdliarfikfjord , Kvanfjord, Ameragdla i Ameralikfjord, Sydost- bugten (Forf.). M Sensu ScLineri. 309 I det ofte og i saa høj Grad med Kette fremhævede og ud- mærkede Arbejde: „Fauna Groenlandica" af Otto Fabricius opfører denne Forfatter 19 Diptera; af disse ere 12 citerede i det fore- gaaende med større eller mindre Sikkerhed; tilbage staa da følgende 7 Arter. Tipula monoptera. Tipula pennicornis. Tipula atra. Musca cloacaris. Musca ro7-alis. 3fusca vivax. Volucella lappona. Tipula monoptera. 202, 158. Det er ret sandsynligt, at Fabricius herunder har sammenblandet mere end én Art, og nogen til- nærmelsesvis sikker Tydning kan ikke gives. Da det maa antages, at Fabricius's T. regelationis er Trichocera regelationis, og da han næppe har adskilt denne fra den nærstaaende, ogsaa i Grønland forekommende T. hiemalis, lader hans monoptera sig ikke føre der- hen, skøndt hans Udtryk „Hierne etiam in doniibus groenlandicis occurit", kunde tyde paa en Trichocera: Talen er maaske snarere om en Svampemyg, muligvis den meget almindelige Boletina groen- landica eller arctica eller dem begge. Fabricius's Beskrivelse kunde nogenlunde passe paa dem. Tiptila pennicornis 202, 159. Denne Art er aabenbart en af de smaa mørke Chironomus-Ariev , af hvilken Fabricius har haft Hannen for sig; hermed stemmer ogsaa hans Bemærkning „ — — præsertim circa vesperam choreas agens.'' Tipula atra 203, 160. Denne Art lader sig, skøndt ret ud- førligt beskrevet, vanskelig tyde. Citatet af Linné's Empis penni- pes kunde lede Tanken hen paa de grønlandske Rhampkomyia- Arier, og efter Beskrivelsen maatte det da blive Eh. hirtula, hermed 310 kunde ogsaa adskilligt i Beskrivelsen passe, men navnlig Udtryk- ket „Antenuæ raonili formes, subpectiuatæ retrorsum curvatæ" taler stærkt mod denne Opfattelse. Da Fabricius desuden har den ene grønlandske Rliamphomyia-kri under Slægten Empis , er det vel ogsaa lidet sandsynligt, at lian skulde opføre den anden som en Tlpula. Derimod kan der være Tale om et helt andet Dyr, nemlig Scatopse notatet; Fabricius's Beskrivelse passer lielt igennem godt med denne, kun bliver Udtrykket „Palpi 3-articuIati^'' ufor- staaeligt. Endelig kunde der være en tredie Mulighed, der maaske er den nærmest liggende . nemlig at det er Hunnen af en af de større mørke C/m-ononms- Avtev; hermed stemmer Udtrykket „Alæ deflexæ ut in phalænoide, sed magis elongatæ, albæ, supra distantes lineaui dorsi nudam relinquunt." Musca cloacaris 204 , 163. Denne Art er af Fabricius op- stillet som ny. Schiødte formoder i sin oftere citerede Fortegnelse, at det mulig kan være N. litorea; som denne ojifatter jeg imidler- tid, som tidligere anført, Fabricius"s Musca sfercoraria; hvis dette er rigtigt, maa Musca cloacaris nærmest antages at være Cleiyastra hæmorrhoidalis , hvormed Beskrivelsen ogsaa stemmer ret godt. Musca roralis 205, 164. Om denne Art, som formodentlig hører til Musciderne, lader sig intet sikkert sige. Da den be- skrives som „crfra, glabra^' og i Størrelse sammenlignes med Musca domestica , kunde den med nogen Sandsynlighed være Ihjdrotæa bispinosa, der er almindelig i Grønland. Musca im^ax 206, 165. Fabricius's meget gode Beskrivelse af denne af ham som ny opstillede Art lader næppe Tvivl tilbage om, at det ei" Melanostoina ambigua eller Platyclieirus liyperboreus, han har haft for sig. Hans Omtale af dens svævende Plugt viser ogsaa med al Tydelighed, at det er en Syrphide. Hvilken af de to nævnte, i Habitus hinanden saa lige Arter det er, vil det ikke være muligt at afgøie. Volucel/a lappona 208, 169. Deune Art maa være en af 311 Syrphus- Arierne, foimodcntlig- topiarhis eller taî'satus, men hvilken lader sig- ikke afgøre. Fabricius oi»fører de ham af Grøulænderne opgivne Navne for sine Arter, og det er her interessant at lægge Mærke til, at disse Navne , der selvfølgelig næsten altid er kollektive, stemme overens med de naturlige Slægter eller Grupper, og vidne om Grønlænder- nes skarpe Blik. Saaledes have Fabricius's Musca stercoraria, scyhalaria og doacaris , der alle er Scatophaginer i videre For- stand, det samme grønlandske Navn , Annariak, hvilket bet3'der Fluer, der færdes paa Excrementer. Musca roralis og hans Volu- cella viortuorum , vomitoria Og caesar , der alle fire ere Muscider, have ligeledes ét Fællesnavn. Nwiugak. 'E^wåeW'g [vàr Musca viv ax og Volucella lappona, der begge ere Syrphider, Fællesnavnet Milluiar- suk. Som man ser, svare disse Navne ganske til tre naturlige systematiske Grupper. Tilføjelse. Efter at nærværende Fortegnelses første Part (Lundbeck, Dip- tera groenlandica, Vidensk. Medd. fra nat. Foren., Kbhv. 1898, p. 236.) var færdig fra Trykken, kom et nyt Arbejde over nogle af de paa Drygalski's Expedition af Vanhöffeu i IJraanaks Distrikt indsamlede Dipterer, bearbejdede af Ew. H. Etibsaamen (Riibsaamen, Grønlandische Mycetophiliden_, Sciariden etc., Zoologische Ergebnisse etc. VIII., Bibi. Zool. 1898, Heft 20, Lfg. 4.). I dette Arbejde opstilles der syv ny .Sc/«rrt-Arter, af hvilke nogle ere identiske med de af mig i nævnte første Part af Fortegnelsen opstillede Ar- ter. Uagtet mit Arbejde er dateret d. 20de December 1897, anser jeg det dog for rigtigst, da det Bind, det staar i, først fore- laa i Foraaret 1899, at Riibsaamens Speciesnavne erkendes for de prioritetsberettigede, og det saa meget hellere som hans Beskrivel- 312 sor ere ganske gode og forsynede med fortrinlige Afbildninger; dette skyldes det ogsaa, at jeg med Sikkerhed har kunnet identificere nogle af dem. Jeg skal derfor her gøre de fornødne Bemærk- ninger. tSciara attenuata Rubs. er identisk med Se. latipennis inihi, og Synonymien bliver: Sciara attenuata Kiibs. Rubs., 1. c. 106, 1, T. VI, Fig. 15. — Sciara latipennis Lundbk.. 1. c. 242, 5, T. V, Fig. 1. Rübsaamen har af denne Art ogsaa kun haft Hunnen. Sciara marginata Rubs., 1. c. 107, 2, T. VI, Fig. 11. Denne Art antager jeg efter Beskrivelsen for at være Hunnen til den senere omtalte S. cochleata Rubs.; i Vingebygningen stemme de ganske overens. Sciara tridentata Rubs., er identisk med S. validicornis mihi, og Synonymien bliver: Sciara tridentata Rubs. Rubs., 1. c. 107, 3. T. VI, Fig. 1, 13, 24. — Sciara validicornis Lundbk., 1. c. 243, 6, T. V, Fig. 2. Sciara cochleata Rubs. er identisk med S. hæmorrhoidalis mihi, Synonymien bliver: Sciara cochleata Rubs. Riibs., 1. c. 108, 4, T. VI, Fig. 22. — Sciara hæmorrhoidalis Lundbk., 1. c. 247, 10, T. V, Fig. 6. — Hertil kommer da sand- synlig: 2 'S- marginata Riibs., 1. e. 107, 2. T. VI, Fig. 11. Sciara septentrionalis Rubs.*) Riibs. 1. c. 109, 5, T. VI, Fig. 12. Denne Art er ikke repræsenteret i mit Materiale. Den er kun kendt som Hun. ^) I Texten .staar neptetntrionaUs. men i Tavleforklaringen >trio7iah'x ; det er formodentlig en Trykfejl første Sted. 313 Sciara glacialis Rübs. Kübs., 1. c. 109, 6, T. VI, Fig. 16. Denne Art kan muligvis være ideiitisk med *S'. Jmmkola mihi (1. c. 252, 16, T. V, Fig. 10, T. VI, Fig. 11.), raen nogenlunde sikkert kan jeg ikke afgørr det. Riibsaameii har kun Hunnen. Den af mig opstillede S. glacialis 1. c. 254, 18, T. VI, Fig. 13, maa, da Navnet maa betragtes sum præoccuperet, altsaa for- andre Navn, og jeg giver den derfor Navnet S. permutata Lundbk., hvortil som Synonym kommer S. glacialis Lundbk., 1. c. Sciara borealis Rübs. Rübs., 1. c. 109, 7, T. VI, Fig. 14. Denne Art er ikke repræsenteret i mit Materiale; den er ligeledes kun kendt som Hun. I min foregaaende Fortegnelse opgøres Antallet af samtlige kendte grønlandske Dipterer til 154. Hertil kommer altsaa Sciara septentrionalis og horealis og maaske glacialis, alle fra U manaks Distrikt, hvorved Antallet stiger til 157. Skulde Sciara marginata Rübs. vise sig at være en selvstændig Art, blev Antallet forøget til 158. Efter Publikationen af første Part af Fortegnelsen er jeg af Hr. Baron C. R. v. Osten-Sacken bleven gjort opmærksom paa, at Limnobia autumnalis Stæg. , hvilken jeg følgende Schiner havde opført som Synonym til L. modesta Meig. , (1. c. 269, 42.) er en fi-a denne forskellig Art ; de to Arter ere hinanden habituelt yderst lige, men ere sikkert adskilte ved Bygningen af Hannens Genital- tang. (Se Osten-Sacken, Dipterologisches aus St. Petersb., Stet. Ent. Zeitschr., Jahrg. 15, 1854, p. 203). Jeg benytter derfor her Lejligheden til at bringe Osten-Sacken min Tak og til at rette den fejlagtige Synonymi. Den grønlandske Art er L. modesta Meig. 114 I „Grønland-Expeditiou der Gesell, f. Erdkunde zu Berliu 1891—93 unter Leit. v. Erich v. Drygalski, B. 11, I, 1897, Die Fauna und Flora Grønlands von Dr. E. ^'anllöffen" findes pag. 156 — 57 en Liste over Dipterer, der er kompileret af den fore- liggende Litteratur og saaledes blandt andet af „Lundbeck, Eutom. Unders, i Vest-Grønland, Meddel, om Grønland, Hefte VII, 1893", der kun er en foreløbig Kapport over Rejse og Undersøgelser og derfor kun indeholder foreløbige og ofte mangelfulde Bestemmelser. Den nævnte Liste indeholder derfor en Del Fejl og Unøjagtig- heder, som nu kunne rettes, og da den er fremkommet i 1897 og let kan blive brugt til Opgørelser af og Sammenligninger med den grønlandske Fauna, har jeg ment det rigtigt her at gennem- gaa den og foretage de nødvendige Rettelser^). Den i Listen opførte : Mycetopldla sp. er M. punctata Meig. Lundbk. Dipt, groenl. Vidensk. Meddel, fra nat. Foren., Kbhvn., 1898, 2»V2, 31. ShnuUum reptaiis? er S. reptans L. (certe), 1. c. 238, 2. Diamesa ivaltlii Meig. er D. aherrato. Lundbk., 1. c. 2S9, 77. Chironomus polaris Kirby, lader sig ikke identficere, 1. c. 272, Anm. Chironomus atemmus Meig. er Ch. iwsinus Holmgr., I.e. 284, 71. Chironomus picipes Meig. er Ch. fitscipes Meig., 1. c. 284, 72. Tanypus turpis Zett. er Ch. riparius Meig., 1. c. 272, 50. Goniomyia sp. Ldbk. er G. caudata Ldbk., 1. c. 267, 38. Dolichopus sp. er D. plumipes Scop., 1. c. 299. 89. Hydrophorus sp. er Clinocera stagnalis Meig., 1. c. 297, 85. Syrphiis torvus O. S. ] er samme Art, S. topiarius (Meig.) Zett. Syrphus topiarius Meig. \ = torvus O. S., 1. c. 301, 92. \) Det samme, som her er sagt om Di|)terlisten, giplder ogsaa de samme- steds givne Lister over ColcoiJtera og Hymenopfcra . men skal jeg- for disses Vedkommende nøjes med at henvise til mine i iia'vva'reude Tidsskrift for 1896 publicerede Arbejder over de grønlandske Coleop- terer og Hymenopterer. 315 Syrphiis lapponicus Zett. er S. arcuatus Fall., 1. c. 303, 95. Scceva dryadis Holmgr. er Syrphus tarsatus Zett., 1. c. 302, 94. Scæva arcuata Fall, er Syrphus arcuatus Fall., 1. c. 303, 95. Sphaerophoria striqata Stæg. \ ,., . ^,, , „^ , ^^ ^ ^ / ° [ er ^'. strigata Stæg., 1. c. 304, 96. Sphaerophoria picfa Macq. ) Phora ciliata Zett. Denue Art angiver Yanhöffeii selv at have taget, formodentlig er det en Forvexling med den foran pag. 308 beskrevne P. groenlandica n. sp. Peleteria aenea Stæg. ) onr mn ' er samme Art, 1. c. 305, 100. Echinomyia aenea Zett. j Cyrtoneura sp. — Nogen Cyrtoneura-Art findes ikke i Grønland. Hydrotæa h^ritansYaW. \ , .,^ . J se i. c. 310, Anm. „ ciliata Fabr. j „ dentipes Fabr. er H. bispinosa Zett., 1. c. 309, 108, Lasiops sp. er L. frenata Holmgr., 1. c. 310, 109. Anthomyia scatophagina Zett. er A. radicum L. foran pag. 283. „ striolata Fall, er A. fugax Meig. ? foran pag. 284. „ ruficeps Meig. se foran pag. 288. Anm. Aricia bispinosa Zett. er Hydrotæa bispinosa Zett., 1. c. 309, 168. „ deflorata Holmgr. er Limnophora sp.? 1. c. 312, 113 og Anm. 1. „ denudata Holmgr. er Limnophora contractifrons Zett., 1. c. 311, 111 og Anm. 1. „ dorsata Zett. er Limnophora triangulifera Zett., 1. c. 312, 112. „ frenata Holmgr. er Lasiops frenata Holmgr., 1. c. 310, 109. „ pauxilla Holmgr. | er TJmnophora triangulifera Zett. y „ ranunculi Holmgr. | 1. c. 312, 112 og Anm. 1. „ tristicula Holmgr. er AntUouiyia radicum L., foran pag. 283. Cordylura impudica Reiche er Cleigastra haemorrhoidalis Meig., foran pag. 290. „ haemorrhoidalis Meig. Cleigastra sp. Scatophaga fuscinei^is Zett. er S. squalida Meig., foran pag. 295. „ nigripes Holmgr. er S. litorea Fall., foran pag. 296. 316 FucelUa sp. er Fucellia Inteivnedia Ldbk., foran pag. 291. Helomyza tibialis Zett. er Leria tibialis Zett., foran pag. 297. „ borealis Bohem. er Leria s. Blephariptera geniculata Zett., foran pag. 298. Scatella sp. er Scatella cribrata Stenh., foran pag. 303. Agromyza sp. er A. arctica Ldbk., foran pag. 304. Endvidere maa man lægge Mærke til, at enkelte af de i Listen nævnte Arter kun ere kendte fra Østkysten, nemlig: ■ Sciophila apicalis Winn. ? Tipula truncorum Meig. == T. arctica Curt.? se „Østgrønland. Lis., Medd. om Grønland. Heft. XIX, 118. Calliphora azurea Fall., 1. c. 114. TacJmia sp., 1. c. 113. Cynomyia alpina Zett. = C. mortuorum L.? 1. c. 114. 317 Om Ophiopsiseps nasutus Du Bocage og dens Stilling i Reptiliernes System. Af Adolf Severin Jensen. (Hertil Tab. III.) (Meddelt i Mødet d. 14de April 1899). For nogen Tid siden anmodede en herværende Privatsamler, Parti- kulier H. L. Hau s child, mig om at bestemme sin ret betydelige Samling Krybdyr. Det viste sig da, at Hr. Hauschild allerede den Gang ejede flere Former, som Universitetets zoologiske Museum ikke var i Besiddelse af, og han liar senere, særlig fra en Korre- spondent i Australien modtaget sjældne og delvis meget interessante Typer. Med en for en Samler usædvanlig Højsiudethed tilbød Hr. Hauschild at overlade Museet ethvert Stykke , der savnedes eller var sparsomt repræsenteret i dets Samlinger, og denne Gavmildhed har Museet udnyttet i rigt Maal. Blandt de mest kærkomne Erhværvelser maa fremhæves et Eksemplar af den mærkelige, australske Øgle, som Barboza Du Bocage i 1873^) beskrev under Navnet Ophioseps nasutus. Du Bocage's Skildring af dette Dyrs Ydre er forholdsvis ud- førlig, og dens Nøjagtighed lader sig paa det foreliggende Eksem- ^) Jorn. Se. Lisb. IV, p. 2'M. Dette Tidsskrift findes ikke i vore Biblio- theker, men Afhandlingen (»Sur quelques Sauriens nouveaux de la Nouvelle-Calédonie et de l'Australie») er optrykt i Journ. de Zool., par P. Gervais, II, 1873, p. 289. 318 plar, der stammer fra Hochkirch i Kolonien Victoria, bekræfte Punkt for Punkt, bortset fra nogle uvæsenlige Afvigelser, der faldti inden for den individuelle Variations Muligheder. Du Bocage's Opsats havde væsenlig til Hensigt at indføre denne Ogle — og nogle andre — som ny for Videnskaben. Dyrets ejen- dommelige Ydre har dog forraaaet at aflokke den kyndige Herpetolog følgende Ytring af mere almen Interesse: „Il parait établir un trait d'union nouveau et plus intime entre les Sauriens et les Ophidiens." Man faar at vide^ at det, foruden mere almindelige Lighedspunkter, især er den fremstaaende, opsvulmede Snude og den ejendommelige Ordning af Hovedets Plader, der have bibragt Forf. dette Indtryk; men disse og andre Bygningsforhold beskrives med faa Ord og illustreres ikke med en eneste Figur. Der forlyder intet om, at noget Eksemplar er kommet Viden- skaben i Hænde ud over det, hvormed Du Bocage har gjort os be- kendt. Ej heller har dette sjældne Stykke, der formodenlig endnu opbevares i Lissabons Museum, været taget op til fornyet Under- søgelse. Senere Forfattere, der kun have haft Du Bocage's Diag- nose til Vejledning, ere derfor uenige om, hvor i Systemet de skulle anbringe denne Form. I Bronn's „Klassen und Ordnungen des Thier-Keichs" har Hoffmann anvist den en Plads i Fam. Sep(s)idæ Gray (6. Bd., 3. Abth., Reptilien, 2, 1890, p. 1172 & p. 1178). I den ny Udgave af „Catalogue of the Lizards in the British Museum" foretrækker G. A. B ou lenger at lade den henstaa sora et Anhang til Lacertilierne (vol. Ill, 1887, p. 436), idet hau forudskikker følgende Bemærkning, der delvis former sig til en Kritik af Du Bocage's oveuanførte Anskuelse: „The following genus, if correctly characterized, is probably the type af a distinct family. The pre- sence of scale-like papillæ un the tongue ^) prevents our regarding it as a connecting link between Lizards and Snakes, as suggested by Bocage." Samme Sted rettes Slægtsnavnet til Ophiopsiseps^). ') «langue i)late, .squameuse» (Bocage 1. c). =*) Blyth havde nemlig forinden anvendt Navnet Ophi(o))t. Fterygoideum tp. Transversum c. Columella cranii /. Frontale pi. Palatinum q. Quadratum v. Vomer Til Belysning af Hovedskallens øvrige Bygning skal endnu meddeles følgende. Nakkehullet omgives af de fire sædvanlige Nakkeben; basioccipitale (60), der er en anselig Knogle, danner største Delen af Ledknuden, men exoccipitalia (eo) tage ogsaa Del deri; supraoccipitale (so) breder sig foran Nakkehullet stærkt ud til Siderne. Skælbenet (sq) er fast indkilet imellem de tilgræn- sende Knogler, hvorimod det vel udviklede Ledben (q) er frit frem- trædende og bevægeligt. Bagkilebenet (bp) danner Kraniets Gulv foran Undernakkebenet og har fortil paa hver Side en Proces, hvor- til de lange og slanke Vingeben (pt) støtte sig. Imellem Vinge- benene og Overkæbebenene (vi) er indskudt et lille Tværben (tp), og til Vingebenenes forreste Ende støde Ganebenene (pi); foran 325 disse ligger det parrede vomer (r). Mellemkæbebenet (pm) er uparret, krummer sig langt ned om Hovedets Forende og er usæd- vanlig kraftigt. Foran Øjehulen ses et Forpandeben (prf). Næse- benene (n) ere anselige, Pandebenene (/) temmelig smaa, det uparrede Isseben (/>) derimod meget stort. Underkæben sammen- sættes af et vel udviklet articulare (ar) , et lille coronoideum {er} og et kort dentale {d). Tandvæbningen er meget sparsom og indskrænket til to smaa, afstumpet kegledannede Tænder paa hvert dentale, i Nærheden af dets Spids (se Fig. C); de ere rettede skraat bagud. Hvad den øvrige Benbygning angaar, da kan jeg kun oplyse, at der tindes et lille Bækken : en tværstillet, V formet Knogle re- præsenterer ischia, og til dens Ender fæste sig paa hver Side et ilium og et pubis; dette Kompleks af Knogler ses tydelig paa eu Kække Fotografier, hvilke Dr. J. Fischer godhedsfuldt har taget for mig ved ßöntgen's Straaler. Andre Enkeltheder vise disse Billeder ikke saa bestemt, at jeg tør indlade mig paa en Tydning. Af disse Oplysninger om Benbyguingen fremgaar, at Ophiopsi- seps slutter sig nærmest til Familien Scincidæ; Mangelen af Hud- forbeninger samt af Kind- og Tindingbue (postorbital og postfronto- squamosal Bue) er især en Hindring for, at Ophiopsiseps kan føres ind under denne Familie, af hvilken den imidlertid maa betragtes som en degraderet Form i Lighed med Anelytropidæ og Dibamidæ. Jeg mangler det nødvendige Materiale til Sammenligning for at kunne afgøre, fra hvilken Scincide Ophiopsiseps er afledet, men de sammenvoksede og gennemsigtige Øjelaag kunde tyde paa, at Ablepharus, der besidder samme Ejendommelighed, er dens nærmeste Slægtning. Eesultatet af vor Undersøgelse bliver, at Ophiopsiseps — som i øvrigt allerede Beulen ger har formodet — maa opstilles som Typen paa en ny Familie , for hvilken Arten O. nasutus er den eneste hidtil kendte Repræsentant. Efter mit Skøn kan denne Familie, som jeg vil kalde Ophiopsisepidæ , karakteriseres paa følgende Maade: :52f; Tuiigeu Had, kløvet bagtil, megot svagt indskaaren fortil, dækket med skællignende Papiller. Tænderne faa, kun til Stede i Under- kæben. Hovedet uden benet postorbital og postfronto-squamosal Bue; Mellemkæbeu udelt; columella cranii til Stede. Forlemmer mangle; Baglemmerne repræsenterede (hos Hannen alene?) ved et Par ubetydelige Flige paa Siderne af Gataabningeu. Legemet orme- dannet, med glatte og uforbenede Skæl. Hovedet beklædt med store, regelrette Plader uden Forbeninger. Øjet dækket under et gennemsigtigt Øjelaag. Ingen Øreaabning. Ingen Præanalporer. 1 øvrigt anser jeg det ikke for utænkeligt, at denne Familie, der paa vor Videns nuværende Standpunkt synes forsvarlig, med Tiden vil vise sig unaturlig; en indgaaende Granskning af Scin- cidernes formrige Gruppe kan maaske udpege Overgange til Ophiop- siseps og andre, paa Grund af særegne Livsforhold omæudrede Former, der nu forekomme os at staa isolerede. Hvis vi kendte denne Øgles Levevis, vilde vi derigennem vist- nok naa til en Forstaaelse af de Bygningsforhold , der især vakte dens første Boskrivers Forundring. Jog for min Part tænker mig, at Ophiopsiseps gennemroder Jordskorpen for at finde Larver eller Orme, og at Hovedets forreste Del har faaet den særegne Form og Pladedækning ved at anvendes som Redskab til at grave med. Det Tryk , som Snndepartiet herved udsættes for, har bevirket, at Mel- lemkæben og Næsebenene ere voksede i Omfang; udvendig giver disse Knoglers Forøgelse sig til Kende ved , at Snuden viser sig „opsvulmet", som Du Bocage kalder det, og staaende frem foran Underkæben, medens Kæberne hos den sædvanlige Øgletype ere lige lange og tilspidsede. Endvidere have Skællene paa den forreste Del af Hovedet, hvor de udsættes for Tryk og Slid, naar Snuden anvendes som Skovl, indgaaet en Forening til store Plader, der yde bedre Beskyttelse end sædvanlige Skæl og Smaaplader. Sammenligner man Hovedskallen af Ophiopsiseps med Typhlo- piderues eller Glaucouiernes, finder man ogsaa et vist fælles Præg i Uddannelson af Kraniets forreste Del , blot at Næsebenene og 327 Mellonikæben hos disse siuaa, Slangeforüier ere blevne endnu kraf- tigere udviklede som Følge af. at disse Væsener leve et fuldstæn- dig underjordisk Liv og have Brug for et endnu virksommere Graveredskab. Opkiopsiseps driver det næppe videre end til at oprode Jordbunden med Snuden ; thi dens Øjne , om end ikke ret store, ere fuldt udviklede Synsredskaber. Med Ormeslangerne, særlig Glauconierne, frembyder Opkiopsi- seps endnu en Parallel, der tyder paa, at den tager en lignende Føde som disse. Glauconierne besidde nemlig, ligesom Opkiopsi- seps, kun nogle faa Tænder fortil paa dentale og ere i øvrigt tandløse ^) ; ogsaa Typklops er lige saa sparsomt udstyret med Tænder, men de have hos denne Slægt taget Plads i Overkæben. I det hele taget maa de Lighedspunkter , som Opkiopsiseps frembyder med Slangerne, opfattes som Analogier, ikke som Vidnes- byrd om et særdeles nært Slægtskab. I Henseende til Hovedskal- lens og Tungens Bygning har Opkiopsiseps bevaret alt for primitive Træk til, at den kan anses for en Overgangsform imellem Øgler og Slanger. Opkiopsiseps bringer ikke disse AfdeHnger af Skælkryb- dyr — saaledes som de ere afgrænsede af Alb. Günther''^) — nærmere til hinanden, end de i Forvejen ere. ') Jfr. Figurerne hos Peters, Keise nach Mossambique. Zool. III, 1882, Taf. XIV A. Fig. 5 a fr b. ^) Philosoph. Transact, vol 157, 18t37, p. 62.5. — Boulenger har for saa vidt modificeret denne skarpere Sondring, som hau nn betragter Slangerne som udgørende kun en Underorden (Ophidia) af Ordenen Skælkrybdyr (Squanmta), æquivalent med Underordnerne Ægte Øgler (Lacertilia) og KsLmienf/^i- J'C - JV. F. V.M. IPOÛ. Ted) M. l^f'Jiiopsiseps nas Jit us Ihi Jioo. TjonenAif- SC-. N.FVM. 1900. 3 2044 106 254 907 tc'^ V'., * »^ U^ I :*\î^in■■■Jv:■./v»i*.• .1'-* \.i.