£> • - A.i^ ^ 2s* ^^ .' ri 1 *^ . 1. '% rS'. :*^! ,»;<• ., ■^ 5^ -y^ .^'j-' »■ £ \ V*' i 9^- HARVARD UNIVERSITY. LIBRARY OF THK MUSEUM OF COMPARATIVE ZOOLOGY. li^ Vt^A^""- Videnskabelige leddelelser fra den natuphistopiske Fopening i Rjøbenhavn for Aaret 1903. Udgivne af Selskabets Bestyrelse. Med 5 Tavler. 1 Kort og 11 Fignrer i Texten. Sjette Aartis femte Aargang. "■ Kjøbenhavn. Bianco Lunos Bostrvkkeri. N'" Videnftkabelige Meddelelser fra den naturhistoriske Forening i Kjøbenhavn for Aaret 1903. Udgivne af Selskabets Bestyrelse. )lod 5 Tavler, 1 Kort og 11 Figurer i Texten. Sjette Aartis femte Aargang. "• Kjøbenhavn. Biauco Lunos Bogtrykkeri. 1903. i'^ Redaktionen af denne Aargang er besørget af Dr. Th. Mortensen og Professor, Dr. V. A. Poiilsen. Indhold. Side Oversigt over de videnskabelige Møder i deu Naturhistoriske Forening i Aaret 1903 (Januar — Maj) I. Fortegnelse over de i Aarene 1899—1903 i den Naturhistoriske For- ening holdte populære Foredrag III. Th. Mortensen : Chætodiadema granulattim n. g., n. sp., a new Dia- dematid from the Gulf of Siam 1. Oeorg F. L. Saramo: Om Danmarks sjældne Slanger; med 2 Figurer i Texten 5. B. Sænmndsson : Zoologiske Meddelelser fra Island 48. H. Winge: Om jordfundne Fugle fra Danmark. (Hertil Tab. I) 61. N. V. TJssing: Om et nyt Findested for marint Diluvium ved Hostrup i Salling; med 2 Figurer i Texten 111. A. C. Johansen: Bemærkninger om Molluskfaunaen. (Hører til fore- gaaende Afhandling) 124. Ove Paulsen: Piants collected in Asia -Media and Persia. (With 1 figure in the text.) Lieutenant Olufsen's second Pamir Ekspedi- tion. (Hertil Tabel II— lU) 133. A. Krogh: Frøernes Hud- og Lungerespiration. Et Bidrag til Theorien for Vexelvirkningen mellem Blodet og Atmosfæren ; med 5 Figurer i Texten 207. Y. A. Poulsen: Pentaphragma ellipticum sp. nov. Et Bidrag til Kundskab om Slægten Pentaj^hragma Wall. (Hertil Tab. IV — V.) 319. H. Winge: F'uglene ved de danske Fyr i 1902. 20de Aarsberetuing om de danske Fugle ; med 1 Figur i Texten og 1 Kort 333. Forklaring af Tavlerne. Tab. I. Venstro Overarm af Ocstrelata sp., Dapton capeymis og Oestrelata fuliginosa. Tab. II. Suæda Ohifsenii n. sp. Tab. III. Salsola sogdiana Buiigo, S. aperta n. sp. Tab. iV— V. Pentayhragma ellipticum u. sp. Oversigt over de videnskabelige Møder i den naturhistoriske Forening i Aaret 1903 (Januar — Maj). Don SOte Januar. Mag. A. C. Johansen holdt Foredrag om Land- og og Ferkvandsmollnskfiiunaen i de diluviale Jordlag i Danmark. I den derved fremkaldte Diskussion deltog Mag. N. Hartz og Statsgeolog Jessen. Derefter boldt Professor Warming Foredrag om Dannelsen af Lyngby Mose. I Diskussionen berom deltog Dr. Wesenherg Lund og Cand. Milfhers. Den 13de Februar. Professor N. V. Zhsing gav Meddelelse om et nyt Findested for marine Dannelser fra Istiden ved Hostrup i Salling. I Diskussionen deltog Cand. Ad. Jensen og Professor Warming. Derpaa foreviste Dr. TJi. Mortensen en ny Diadematide fra Siam og gav en Oversigt over Snyltere bos Ecbinodermerne. I Dis- kussionen berom deltog Mag. Hwtzen- Pedersen og Dr. Grønwall. Den 2 7de Februar. Inspektor G. M. B. Levinsen meddelte nogle Be- mærkninger om de uddøde Bryozoatdelinger Eleidæ og Ceidæ. Derfter gav Prof. V. A. Poulsen en Meddelelse om og ft-emviste safraninfarvede Præparater af Luftrødderne fra Stammen aiCecropia palmata. Centralcylinderen i det primaire Stadium er trods Rodens oftest cylindriske Form paa Tværsnit elliptisk (lange Axe vertikal); en almindelig Endoderm er ikke udviklet, men det dertil svarende Cellelag, som ikke er særlig udpræget, bar ejendomme- lige, noget uregelmæssig anbragte, især i Cellebjørnerue udviklede, forvedede Fortykninger, der dog i enkelte Rødder eller paa større Strækninger ganske kunne mangle. II Den lljde Marts. Inspektor C. Ostenfeld gav Eeferat af nyere Under- søgelser over Coccolithdannende Organismer; i Diskussionen herom deltog Dr. Kolderup Rosenvinge. Derefter: Scioptisk Demonstra- tion af mikroskopiske Præparater, hvortil Prof. Jungersen gav Forklaringen. Don 27de Marts. Professor V. A. Poulsen meddelte Bidrag til Kund- skaben om Slægten Pentaphragma, hvortil Prof. Warming gjorde nogle Bemærkninger. Derpaa meddelte Cand. mag. C. With nogle Træk af Bygningen hos en ny Underorden af Mider. Professor Jungersen gjorde dertil nogle Bemærkninger. Den 24de April holdt Professor Warming Foredrag om Færø-FIoraeus Indvandringshistorie. I Diskussionen herom deltog Insp. Osten- feld, Mag. Kruuse, Bøggild og Dr. Mortensen. Den O te Maj holdt Mag. V. Nordmann Foredrag om de alluviale Skallag i Vendsyssel. Den Schibbyeske Præmie for Aaret 1902 tildeltos Mag. se. M. Porsild for hans Arbejde: „Bidrag til en Skildring af Vegetationen paa Disko" (trykt i „Meddelelser om Grønlaud% Hefte 25, 1902). Den efterfølgende Fortegnelse slutter sig som Fortsættelse til «len i Aargangen 1898 af „Vidensk. Medd." givne for Tidsrummet 1894—98; de tidligore Fortegnelser findes i Aarg. 1888 og i Bilag II i „Don naturhistoriske Forenings Festskrift" S. 27—53. Fortegnelse over de i Aarene 1899 — 1903 i den naturhistoriske Forening; holdte populære Foredrag. Foredrag af Indhold. 1899. 'Vi Cand. N. Hartz / Danmarks Flora før, under og efter 1 Istiden. II. 29/, Dr. Wesenberg Lund .... Lynghedens Insektverdeu. "l2 Cand. Ad. Jensen Aalens Forplantning og Forvandling. ''h Dr. V. A. Poulsen Planter og Myrer. ''h Dr. Th. Mortensen \ Laxens Naturhistorie samt lidt om ''h — / Fiskeavl. Vi Museumsinsp. Hintze . . . Møens Klint og deus Tilblivelse. Vil Prof., Dr. med. Nielsen . . > Mennesket og Bakterierne. 'In Cand. Kruuse /Betingelser for Planteliv og Dyreliv i 1 Østgrønland. Vi 2 Docent Riitzou > Chinabark. lVl2 1900. Cand. Hj. Jensen Bakteriefordøjelse. Docent, Dr. Kolderup , Rosenvinge Statsgeol., Dr. V. Madsen Cand. C. Ostenfeld Det nordlige Ishavs Plantevæxt. Bjærgenes Dannelse. > Om Plankton. IV Foredrag af Indhold. Docent, Dr. V. A. Poulsen Kredslæge , Prof. , Dr. Nielsen Malaria eller Sumpfeber. Koppevaocinationens Væsen og Værdi. ''/i 2 I Cand. Ove Paulsen '< En botanisk Rejse i Centralasien. 1901. Dr. Th. Mortensen . Cand. A. Mentz Prof, Dr. med. Bock. . . . Cand. M. Vahl Prof., Dr. med.Wanscher Mag. se. M. Porsild En videnskabelig Rejse til Siara. Hedens Plantevæxt. Danske Giftplanter og deres Virkninger. Planteverdenen paa Madeira. Transfusion. Naturen paa Disko. 1902. Vi 2 2/^ '«/2 "/n io/,„ Dr. V. A. Poulsen Sanseorganer hos Planter. Mxiseumsassist.G.Sarauvv i Glatsnogen og Æskulapsnogen. Lektor Johannsen \\ Bastarder og deres Betydning for Ar- / velighedslæren. Dr. V. Madsen 1 Hvorledes Danmark blev til (med Lys- / billeder). Naturen ved Angmagsalik. se. Kruuse . . Læge Vilh. Jensen Insekter som Smittebærere. 1903. "/l Cand. M. Vahl En Rejse til Tenerifa. \ Vulkanske Udbrud med særligt Hen- V2 Prof., Dr. N.V. Ussing. . "*/2 — t syn til Ødelæggelserne i Vestindien. 'h Museumsassistent, Cand. Ad Jensen Metl „Michael Sars" paa Nordatlanten. Dot Indre af Disko og Nugsuak (Nord- "*A. Mag. se. M. Porsild V4 Kredslæge, Prof., Dr. H. grønland). A. Nielson Forraadnelson som Renselsosproeos. Chœtodiadema grmmlatum n. g., n. sp., a new Diadematid from the Gulf of Siam. By TJi. Mortensen, Dr. phil. Among the Echiiiids which I collected in the Gulf of Siam in 1900 a most interesting new form of Diadematids is found, allied to Astropyga, but differing from that genus and all other Diadematids especially by its peculiar pore areas. — Though I am no friend of preliminary reports, I think it right in this case to give a prelimi- nary description of the form concerned, as it will probably take a rather long time, before the final report can be published. The full description with figures will appear in : The Danish Expedition to Siam 1899 — 1900. Results of the Zoological Collections made by Dr. Th. Mortensen. (Kgl. Danske Vidensk. Selsk. Skrifter, uaturv. og raathem. Afd.) The test is greatly depressed and very flexible. The abactinal side looks much like Astropyga. The apical area is large , but the genital plates are not much elongated; inside the genital and ocular plates there is a rather broad band of small, irregular plates, carrying small spines. A small genital papilla is found, covering the genital openings. The interambulacral areas do not on the abac- tinal side differ in any essential character from those in Astropyga. In the outer series of large tubercles the uppermost one is found on the 9 — 10*^ plate from above, and there is no distinct series of secondary tubercles on either side of this series, only irregularly placed miliary tubercles. The inner series of interambulacral Vidcnsk. Meddel, fra den naturh. Foren. 1903. 1 tubercles commence gradually on the following plates, the second series on the 10 — 11*^ plate, the third on the 11 — 12'^ plate etc. The naked space, parallel to the outer series of tubercles, dis- appears suddenly at the ambitus, where a new series of tubercles occupies its place, as in Astropyga pulvinata; in one of the speci- mens, however, that is not the case, the naked space disappearing here by and by at the ambitus, between the two outer series of large tubercles. The large median interambulacral space is provided with spread miliary tubercles. The ambulacral areas are not raised above the interambulacral ones; there is a primaiy tubercle on every compound plate, whereas in Astropyga a primary tubercle is found only on every other or third ambulacral plate — at all events in A. radiata and pulvinata; how the case is in A. denudata de Meijere does not appear from the description. The uppermost one of the primary ambulacral tubercles is found on about the tenth plate from above. The actinal side is very different from Astropyga and, indeed, from all other Diadematids. The large tubercles (there are 12 series in the interambulacral areas, arranged parallel to the median line of the area, as in A. pulvinata) only reach just below the ambitus; then they suddenly diminish very much in size, and from here the whole actinal side is covered by a very close and fine, uniform granulation, through which the limits of tlie plates cannot be traced. In the outer part of this granulation there are, in both areas, indications of an arrangement of the tubercles in longitudinal series, in continuation of the series of large tubercles at the ambitus, but this arrangement is soon lost in the uniform granulation which covers both ambulacral and inter- ambulacral areas. At the edge of the peristome the test is bent strongly inwards, the ambulacral areas being somewhat sunken below the interambulacral ones. In the granulated part of the ambulacral areas the pores are very small, scarcely half so large as those at the ambitus and on the abactinal side (towards the apical system they are much larger). In the outer part of the granulated portion they are closely and irregularly arranged , in the inner part, from about half way to the peristome, they are arranged in a single, almost straight row, the pores being wide apart from each other, an arrangement the more curious as otherwise the pores are usually very crowded at the edge of the peristome. Where the arrangement of the pores in a single series commences the ambulacral area is a little widened and from here again evenly narrows towards the peristome. — The appearance of the actinal side recalls very much that of some species of Echinolampas and Conodypeus — see f. i. the figure of Conoclypeus anachoreta Agass. given by de Loriol (Echinides tertiaires de la Suisse. Echinologie helvétique. III. Mém. Soc. pal. Suisse. IL 1875. PI. XL fig. o) — apart, of course, from the position of the anus and from the large tubercles at the ambitus. The peristome is small, ^U of the diameter of the test (22"™ in a specimen of 86""" diameter of test). The buccal membrane contains numerous irregular, fenestrated plates; the buccal plates do not carry pedicellariæ or spines. The gills are very small, the monthslits very small and indistinct; the compact plate covering the side of the gills turning towards the test is small and short. The spines on the abactinal side and at the ambitus are slender and straight, ^3 — V2 so long as the diameter of the test; those just below the ambitus are flattened and a little widened at the point. On the actinal side the spines are short (ca. 8°""j and curved, very close set, giving the animal a curious, almost bearded appearance. The pedicellariæ are as in Astropyga . tridentate, triphylious and claviform ones. (As for the term „claviform" pedicellariæ I must refer to my work on the Ingolf-Echinoidea. I. p. 169. — Danish Ingolf Exped. IV. 1. 1903). More important differences from Astropyga are not found in the pedicellariæ. In the tridentate ones the valves are narrrow and elongated, a little widened towards the end, the edge strongly serrate; they are wide apart, joining only at the end. In the 1* triphyllous pedicellariæ the valves have only little elongated holes, not presenting the beautiful aspect as the very elongated holes in those of Astropyga. The claviform pedicellariæ are especially large and numerous between the large spines just below the ambitus. — The sphæridiæ are globular, quite smooth. The spicules are threeradiate, more or less distinctly arranged in longitudinal series; in the buccal tube-feet they are more irre- gular, in the abactinal tube-feet spicules are totally wanting. The colour of the abactinal side is dark violet with the usual blue spots: a series of large, mostly triangular spots down each side of the interambulacral areas, one on each plate, close to the ambulacra, a large spot on each genital plate and some smaller spots spread irregularly over the whole abactinal side. These spots do not continue below the ambitus. The spines uniformly brownish. The actinal side, test and spines, whitish. 15 Miles W. of Koh Kut, 30 fathoms. 7 Miles N.W. of Koh si Chang, 10 fathoms. Mud. — A small crab was found on the spines in one of the specimens, and a small Cirriped was found fixed to the point of some of the actinal spines. Jamiarv tlio 24*'' 19U3. Om Danmarks sjældne Slanger. Af Georg F, L. Sarauw. Ilugormeu og Hussnogen (Vipera berus og Tropidonotus na- trix) er saa almindelige hos os, at de kendes af enhver, der kender til Skoven, til Krat, til Eng og til Hede. Og saaledes har Forholdet været saa langt tilbage i Tiden, som skriftlige Kilder melder herom. Om „Ljngormen", d. v. s. Hugormen, fortæller Snorre i Kong Harald Haardraades Saga, Kap. 58^), at den i Aaret 1061 fandtes paa en lille, ubebygget 0 i den østlige Del af Limfjorden, hvor Kong Harald paa Plyndringstoget havde lagt til med sit Skib. Han lod her lede efter en Lyngorm for at bruge den til at „vise Vand", hvilket man forud der forgæves havde søgt. Af Fortællingen om Hugormens Forekomst paa Øen, hvis Beliggenhed er tilstrækkelig nøje angiven, tør man sikkert drage den Slutning, at den da var almindelig udbredt i Jylland, ellers vilde man ikke med saa kort Frist have kunnet skafte den tilveje paa en lille 0. Først fra en senere Tid haves Beretninger om Hussnogen; men 1655 oplyser Ole Worm, at den hos os var hyppig i Krat og paa sumpede Steder (apud nos frequens in dumetis cf- locis uligi- nosis) ; han tilføjer, at den undertiden opnaaede en Længde af to Alen, — altsaa ganske som i vore Dage. M Snorri Sturlusou: Heimskringla. Udgivet ved Finnur Jonsson. Bd. 3. Kbhvn. 1900. p. 154. Langt sjældnere har de to andre Slangearter været, som sammen med de foregaaende udgør Danmarks hele Slangebestand: Glat- snogen (Coronella austriaca) og Æskula psn ogen (Coluber longissimus). Et lille Bidrag til Oplysning om hvad der vides om disse to Arters Forekomst skulde de følgende Blade bringe. Det er særlig disse Dyrs Historie, saaledes som denne kan belyses ved deres Forhold til Mennesket, der her vil blive gjort til Gen- stand for Undersøgelse. Et Æmne af denne Art tør vel ventes at have Interesse for Dyrkere af Naturhistorien, hvorfor der maaske ogsaa blandt Læserne af et et fagligt, videnskabeligt Tidsskrift vilde kunne findes nogle, hvem slige Meddelelser ikke maatte være ukær- komne ^). Det vil maaske erindres, at en lille Afhandling om „Haslingen'- fra Sydsælland gav Anledning til, at „Hasselsnogeu", der i mere end 40 Aar var bleven antaget for en Coronella lævis, i Begyndelsen af 1894 gennemgik sit store, mærkelige Hamskifte, hvorved den fremtidig blev en Æskulapsnog. I dette Tidsskrift har Professor Chr. Ltitken meddelt Op- lysning om den gamle Fejltagelse og særlig om de Forhold, der gjorde denne mulige). Den Beskrivelse, jeg i min Afhandling havde givet af „Has- lingerne", bragte den fremragende Ofiolog G. A. Boulenger i London til at ytre Tvivl om, at disse Slanger kunde være, saaledes som ogsaa jeg urigtig havde bestemt dem, Coronella austriaca. Ved Bistand af Herluf W i n g e blev da Tvivlens Berettigelse meget snart erkendt og vore Hasselsnoge afslørede som Æskulapsnoge. At Fejlen var mulig beroede nærmest paa to Forhold, dels det at disse Slangers Udbredelse i Nabolandene maatte lede Tanken hen ') Mindre Meddelelser om vore Slanger har jeg tidligere givet i det po- pulære Tidsskrift „Naturen og Mennesket". Bd. 10. 1893. p. '216: Bd. 11. 1894. p. 258; Bd. 12. 1894. p. 379. ') Videnskab. Medd. fra don natiirhist. Forening i Kjobenhavn for Aaret 1894. p. 72—77. Se ogsaa Naturen og Mennesket. Bd. 11. 1894. p. 258. paa Coi'onella. dels at de to forvekslede Arter begge har glatte Skæl i Modsætniug til Hussnog og Hugorm. At forbeholde Navnet „Glatsnog" for Coro)ieUa kuude herefter maaske synes ulogisk; men, naar det desuagtet her foretrækkes, beror det paa, at der derved vindes Overensstemmelse med Sprog- brugen i svensk, tysk, hollandsk, fransk og engelsk^). Hvor Forraaalet er at undersøge Artens Historie, maa dens hjemlige Forekomst selvfølgelig ses i Belysning af Udbredelsen indenfor et større Omraade. For at kunne give et Billede heraf har jeg benyttet adskilligt af udlandets ofiologiske Literatur. At opstille en fuldstændig Liste herover turde dog være overflødigt; dels har jeg selv tidligere med- delt en Fortegnelse over benyttede Kilder-), hvortil Lutken har føjet enkelte andre ^), dels har man i de nyeste, let tilgængelige Værker fortrinlige Sammenstillinger af Literaturen, som herigennem let vil findes. Kun enkelte af Hovedværkerne mener jeg dog at burde nævne her: Lenz, H. O.: Scblangenkunde. Gotha. 1832. (2. Aufl. 1870). Strauch, Alex.: Die Schlangen des russischen Eeichs. Mémoires de l'aca- démie impériale des sciences de St.-Pétersbourg. Vile série. Tome XXI (1874). No 4. St.-Pétersbourg. 1873. 4o. Schreiber, Egid: Herpetologia Europaea. Braunschweig. 1875. Ley dig. F.: lieber die einheimischen Schlangen. Abhandlungen der Senckenberg. naturf. Ges. Bd. 13. Frankfurt a. M. 1884. 4°. p. 167—221. Mojsisovics, Aug. v.: Über die geographische Verbreitung einiger west- palaearktiscber Schlangen. Graz. 1888. (Mitth. d. naturw. Vereines für Steiermark. Jg. 1887). Camerano,L. : Monografia degli ofidi italiani. Parte seconda. Colubridi. Memorie della reale accademia delle scieuze di Torino. Serie se- conda. Tomo 41. Torino. 1891. 4°. p. 403—481. Wolterstorff, W.: Die Reptilien und Amphibien der nordwestdeutschen Berglande. Magdeburg. 1893. Tomasini, 0. v.: Skizzen aus dem Reptilienleben Bosniens und der Hercegovina. Wissenschaftliche Mittheilungen aus Bosnien und der Hercegovina. Bd. 2. Wien. 1894. p. 560—661. M Nat. & Menu. Bd. 11. 1894. p. 386. ') Nat. & Menu. Bd. 10. 1893. p. 275—278. ') 1. c, p. 72. Bo ni en ger, G. A.: Catalogue of the Snakes in the British Museum. Vol. 2. London. 1894. Diirigen, Bruno: Deutschlands Amphibien und Reptilien. Magdeburg. 1897. Navnlig det sidstnævnte, store Værk indeholder udførlige Op- lysninger om Nordens Krybdyr. Grlatsnogen. Coronella austriaca. Coronella austriaca, L a u r e n t i : Specimen medicum, exhibens synopsin reptilium etc. Viennæ. 1768. p. 84, 184. Tab. V. Fig. I. — Coronella lævis, Boie: Isis. Bd. 20. 1827. p. 519, 538—539. — Coronella austriaca, Boulenger: Catalogue of the Snakes. Vol.2. 1894. p. 191. Hidtil har man af denne Art kun kendt 1 Eksemplar fra Danmark; i den seneste Tid er der kommet 1 til, hvilket netop har givet Stødet til Fremkomsten af nærværende lille Oversigt. Den første danske GI at snog, som blev bekendt efter at hin Fejltagelse var bleven opklaret, hvorved Coronella for en kort Tid maatte slettes af den danske Fauna, stammede fra Hirtshals ved Jyllands Vestkyst, 15 km. N. f. Hjørring^). Af to Elever fra Realskolen i denne By fandtes her, vistnok i Aaret 1887, ved Stranden en Slange, liggende død med knust Hoved. Den antoges af dem for en Hugorm, men blev af deres Lærer, Hr. "Julius Wulff, til hvem de bragte den, erkendt for at være en Coronella og som saadan opstillet i Skolens Samling, hvorfra den senere er afgivet til Universitetets zoologiske Museum. Da den fandtes „død ved Stranden" , og da der intet kunde oplyses om dens Forhistorie, lod der sig dog endnu tænke den Mulighed, at den ikke var dansk, men paa en eller anden Maade bragt til Findestedet fra Udlandet, Rigtignok vilde en saadan Antagelse være meget lidt rimelig, men, da der netop paa den lige overfor liggende sydlige Kyst af Norge (Arendal — Kristiansand) findes Glatsnoge og saadanne ikke sjælden fanges, maatte der dog regnes med den antydede Mulighed. ') Nat. & Mennesket. Bd. 12. 1894. p. 380. Her er givet en Beskri- velse uf Slangens Ydre. Det nje Fund har Betydning- i denne Henseende ved at fjærne Tvivlen om Glatsnogens Hjeramehøien i Danmark. I Begyndelsen af December 1901 modtog jeg fra Hr. F. J. A Larsen, Lærer ved Realskolen i Haslev, et Brev, hvori han med- delte mig, at han var kommet i Besiddelse af en Slangeart, der efter Beskrivelsen i „Naturen og Mennesket" syntes at være en Coronella austriaca. Da jeg kort efter modtog Slangen tilsendt, viste denne Formodning sig at være fuldkommen rigtig. Det smukke Eksemplar er af Indsenderen senere overladt til Universitetets zoologiske Museum. Paa min derom stillede Forespørgsel oplyste Hr. Larsen, at en af Skolens Elever, Poul Lakjer, havde bragt ham denne Slange tillige med en lille Hugorm den første Dag efter Sommer- ferien, idet han tilbød dem begge som et Par Hugorme, han havde fanget ved Rørvig i Nordsælland (5 km. NØ. f. Nykøbing). Om Fangsten af Glatsnogen lød hans Beretning omtrent saa- ledes som følger. En Dag i Sommerferien gik han fra Stranden ved Kattegat, hvor han havde været nede at bade, tilbage til Rørvig. Da han paa Hjemvejen var kommen ud af Plantagen, fulgte han langs med ét Stengærde ned mod Byen. Stengærdet var bevokset med Ræv- ling og navnlig med Lyng, der i et bredt Bælte omgav Gærdet. Hor opdagede han da Slangen, som han antog for en Hugorm; den bugtede sig afsted og havde allerede faaet Hovedet ind mellem et Par Sten, da han slog den over Ryggen. Den var endnu levende, da han naaede Byen, hvor han viste sin Fangst omkring som en Hugorm. Findestedet er i denne Beskrivelse betegnet saa nøje, at man allerede efter Kortet^) kan danne sig en Forestilling om Beskaffen- heden af det paagældende Terræn. M Kortbladet ..Nvkjøbing". Danmarks geolog. Undersøgelse. 1. Eækko. Nr. 8. Kbhvn. 1900, og Generalstabens Maalebordsblad „h 11. Rør- vig". Findestedet var efter nærmere Angivelse paa Strækningen mellem Plantagen og Rørvig Kirke, der ligger 2000 Alen NV. for Byen. 10 Hele Strækningen fra Stranden ind til Byen er en Flyvesands- dannelse; yderst langs Havet ligger en bar Sandstrimmel, derpaa følger det med Naaletræ beplantede Bælte og inden for dette et Bælte med Lyng, hvori altsaa Slangen har haft sit Tilhold. Der kunde dog endnu tænkes den Mulighed, at Glatsnogen ikke havde levet her i „vild" Tilstand, men var undsluppen af Fangenskab og maaske hidført langvejs fra. For at afvæbne de Angreb, som kunde rettes mod dette Punkt, har jeg henvendt mig til en særlig stedkyndig Mand, Hr. Jagtjunker, Forstkandidat N. P. A. Bauditz i Rørvig, som særdeles imødekommende har oplyst, at der paa Egnen ingen „Dyrevenner" fandtes, hvem man kunde tiltro Indførsel af denne eller andre Slanger, ligesom det paa Grund af den ringe Skibsfart, der var paa Sverige, maatte anses for udelukket, at Snogen kunde være kommen ad denne Vej til Egnen. Glatsnogen fra Rørvig ligner meget den fra Hirtshals; dog er den sidstnævnte mere graalig , medens den første er mere brunlig (Epidermis bedre bevaret), Pletterne paa Ryggen kraftigere brune og mindre skarpt adskilte. Kun ved en forholdsvis meget kort Hale afviger den fra det almindelige; Haleskinneparrenes Antal er kun 46, medens det af Strauch og Du ri gen opgivne Minimum er henhold vis- 42 og 41. Efter Form og Stilling af Hovedets, særlig ,, Hattens" 10 Plader stemmer Slangen vel nærmest med Bouleugers Type b, der fore- kommer i Mellemevropa og Sverige^). Ved Midten af Kroppen er Rygskællene. Fig. ]. Glatsnog. som er fuldkommen glatte uden Køl, ordnede Coronella austriaca J II. Rørvig, 1901. i 19 Længderækker; Antallet af Bugskinner er ogsaa ens hos begge, nemlig 171 -\- 1 = 172, af hvilke den sidste, Analpladen er tvedelt. *) G. A. Boulenger: On the variations of the Smooth Snake, CoroneUa austriaca. The Zoologist. London. 1894. p. 13. Jfr. Naturen og Mennesket. Bd. 12. 1894. p. 381. 11 Om Skiiinerues Antal og om Maal for Længde og Tykkelse giver iøvrigt nedenstaaende Tabel Oplysning for de to Glatsnoges Vedkommende, som hidtil er kendte fra Danmark. Coronella austriaca. \ Hirtshals Eørvig 0. 1887 1901 172 172 62 46 474 mm. 495 mm. 131 - 93 - 605 - 588 - 22 o/o 16 o/o 48 mm. 50 mm. Bugskinner, Antal Haleskinnepar, Antal .... Kroppens Længde Halens Længde Hele Dyrets Længde .... „Halebrøken" Kroppens største Omfang, At Naturforholdene paa disse to Findesteder i høj Grad ligner hverandre kan ikke undgaa Opmærksomheden. Selvfølgelig kan det bero paa en ren Tilfældighed, men det er dog ikke heller ude- lukket, at netop en saadan Natur kunde byde Slangen særlig hel- dige Livsvilkaar hos os. Hirtshals hører til det store, vestjydske Flyvesandsterræn med lave Klitter langs Stranden samt Krat af Sandtidse {Hippophaé rhamnoides), tilgroede, gamle Klitter og sumpede Strækninger med Lyng indenfor hine. Flyvesandet ved Eørvig udgør en Del af det nordsællandske Flyvesandsparti, Tisvildesandene. Det vilde herefter ikke være uden Interesse at faa oplyst, om Glatsnogen ogsaa skulde leve i Flyvesandsegnene paa Bornholm, hvis isolerede Beliggenhed i det hele vilde lære en Del om de Krybdyrs Indvandringshistorie , der ikke gærne svømmer og ikke formaar at benytte Isen som Bro, fordi de ikke taaler Kulden. Maaske det snarest kunde lønne sig at søge Glatsuogen her; den forekommer i Kystlandene ved Østersøen rundt om Øen paa alle Sider. 12 Udbredelse. Paa den skandinaviske Halvø er Glatsnogen ingen- lunde sjælden ^). Allerede for mere end hundrede Aar siden blev den her fundet i Egnen syd for Stockholm og af Sparrman be- skrevet som „en aldeles ny Hugg-Orm" (1795). Ved Kristianiafjorden er den taget flere Steder; paa en ganske lille 0 i Søen „Nordsjö« ovenfor Skien fangedes nogle i 1894^); ikke sjælden har den i enkelte Aar været i de sydlige Kystegne ved Brevik, Arendal, Kristiansand, Egersund og Stavanger. Den er fanget paa Dovre i 1000 M. Højde over Havet (62° 12' n. Br.) og skal være set flere Mil Nord for Trondhjem, hvilken sidste Angivelse dog ikke er sikker. I Skåne er den vistnok kun fanget én Gang for mange Aar siden nemlig ved Esperod, nord for Ystad; men ellers forekommer den i Blekinge, Småland, i hvis østlige Del langs Kalmar Sund den er meget almindelig, ved Göte- borg og i mange Egne af det mellemste Sverige samt paa Gotland. Mod Nord naar den til Gästrikland , Landskabet om Galle (60V2°). (Stuxberg). Den forekommer i Finland ikke paa Fast- landet, men er vel, om end meget sjældent, truffet paa Alandsøerne ^) ligesom ogsaa i de russiske Østersøprovinser. Nordgrænsen gaar gennem Eusland i sydøstlig Retning omtrent fra Riga til Assow og herfra mod Øst til Wolga. Nordgrænsen for Glatsnogens Udbredelse i Skandinavien og Rusland vil saaledes ses at falde omtrent sammen med Retningen af den stærkt bugtede -f- 5° Isotherm for Januar Maaneds Luft- temperatur i disse Egne. Da Temperaturen i de øvre Jordlag staar i Forhold hertil, og da det er en Livsbetingelse for Slangerne at kunne overvintre M Sv. Nilsson (1860). Tisclius (1868). Olson (1872). Collett (1878). Anton Stuxberg: Sveriges Ormar. Göteborg. 1893. ') Collett, in litt. ä) A. J. Mêla: Vertebrata Fenuica. Helsingissae. 1882 (Kef. i Wieg- mann, Archiv f. Naturgeschichte. Jg. 49. Bd. 2. p. 511) samt Op- lysninger, godhedshildt indhentede af Magister A 1 f r e d H a c k m a n, Hel- singfors. 13 frostfrit, synes det rimeligt at antage, at det særlig er Vinterkulden. der drager Grænsen for Udbredelsen mod Nord og Øst. I Mellemevropa er Glatsnogen almindelig udbredt fra Sorte- havslandene til Atlanterhavets Kyster. Mod Øst og Syd naar den til det nordlige Persien, Syrien, Nedreægypten, Sicilien, det nord- lige Spanien og til Portugal, hvor den i 1877 er fanget ved Coimbra ^). I Sydevropa afløses den til Dels af sin nære Slægtning Coro- nella girondica Daud., der fra Sydfrankrig, Tyrol-) og Italien naar til Marokko og Algier. Mod Vest er Coronella austriaca udbredt gennem Frankrig og Belgien til England, hvor den dog hidtil kun er kendt fra Landets sydlige Del (Hampshire, Dorsetshire og maaske Surrey); den tid- ligere Angivelse af dens Forekomst ved Dumfries i Skotland har vist sig at bero paa en Fejltagelse^). Betegnelsen „Thüringische Natter" for Glatsuogen antyder dens Hyppighed i Midttysklands Bjærgegne, men herfra aftager Talrig- heden paa en ret mærkelig Maade stærkt imod Nord. Flere Steder i Kongeriget Sachsen forekommer Coronella austriaca endnu hyppig, medens den i andre Egne af Laudet kun meget sjælden er iagttaget: dog er den ogsaa her længe bleven forvekslet med Hugormen *). Herfra trænger den frem i de tilgrænsende Egne af Schlesien; men i Brandenburg er den hidtil kun funden paa C Steder; i Posen skal den være set 1 Gang ved Bromberg; i Westpreussen er den truffet nogle Gange ved Thorn og ved Østersøbadet Zoppot i Nær- ') Beulen ger i The Zoologist. 1894. p. 11. Jfr. Wieg m ami. Archiv. Jg. 54. Bd. 2. 1888. pag. 169. ") Wiegmanu, Archiv für Naturgeschichte. Jg. 49. Bd. 2. p. 530 (V. Gradier, 1882). Mojsisovics. 'i Boulenger, 1. c. p. 10. *) Jahresbericht der ornithologischen Beobachtungsstationen im König- reich Sachsen. Anhang. 4°. 4. Bericht (1888). p. 148; 5. Ber. (1889). p. 72—74: 7.— 10. Ber. (1891—94). p. 149, 152. Jfr. Strauch og Dürigen. 14 heden af Danzig^). I Ostpreussen er den endnu aldrig bleven bemærket ^). I Pommern er gjort et nyt Fund i 1899 ved Karolinenhorst østfor Stettin^) og et andet i 1900 i Klitskovene paa Øen Usedom*). Fra Egnen syd og øst for Greifswald, fra Rügen og fra Barth, en Havnestad vest for Stralsund, har Coronella alt tidligere været kendt. Om Glatsnogens Forekomst ved Østersøbadet Gross Miiritz, der ligger ved Kysten overfor Gedser, og i en aaben Skov paa Heden mellem Loppin og Malkwitz ligeledes i Mecklenburg, Finde- steder, der er det sydlige Danmark saa nær, har C. Struck givet Oplysning^). Samlingen i Rostock ejer endvidere to ældre Eksemplarer fra Mecklenburg^). Fra Mosestrækninger i Egnen ved Lübeck havde man i 1830 et Eksemplar af Coronella'^). I Harzen^) og i Hannover er den fanget flere Steder^), ligesaa i Oldenburg og Holland ^°). Dog er den i det nordlige Kystland overalt sjælden. Paa Tørvemoserne i Egnen om Hamburg har man taget 3 Eksemplarer og ved Husum i det sydlige Slesvig 1 Eksemplar, alle i de senere Aar^^); men paa hele den lange Strækning af Halvøen fra Moserne ved Trave og Elben og Egnen ved Husum indtil Klit- •) E. Ballowitz i Zoologischer Anzeiger. Bd. 25. 1902. p. 217. *) Diirigen, 1. c, p. H29, 136. ') Opstillet i Museet i Frankfurt a. M. O. Boettger, in litt. *) Ballowitz, 1. c, p. 212. ^) Archiv des Vereins der Freunde der Naturgosch. in Mecklenburg. Jg. 42. 1888. p. 189. «) Ballowitz, 1. c, I». 214. ■') Boie i Krøyers Nat. Tidsskrift. Bd. 3. p. 210. Udtrykket „in MiJören" er misforstaaet af Strauch og D iirige n som Stednavn: „bei Mooren". 8) Wolterstorff, 1. c, passim, p. 235. ») Naturen og Mennesket. Bd. 10. 1893. p. 232 og Diirigen p. 329. 'O) D urige n, 1. c, p. 330. Strauch, 1. c. p. 49. ") Dürigen, p. 329. Fr. Dahl: Die Tierwelt Schleswig-Holsteins. Die Heimat. Jg. 4 (1894). Nr. 1. p. 1, 8. E. Ballowitz: Über die Ver- breitung der Schlingnatter (Coronolla austriaca Laur.) im norddeut- schen Flachlande, insbesondere in Vorpommern. Zoologischor Anzeiger. Bd. 25. 1902. ]). 216. 15 terne ved Hirtshals i Vendsyssel har endnu aldrig noget Fund godtgjort dens Forekomst. At Glatsnogen lever i disse Egne er der dog al Sandsynlighed for. Min Hensigt med at opregne de i vor Nærhed gjorte Fund fuldstændig, saa vidt de kendes, har netop været at anspore til Eftersøgning af Slangen i de Egne af vort Land, hvor man har mest Udsigt til at gøre nye og oplysende Fund. Erfaring har lært, at en saadan Opfordring ikke er uden Nytte. Æskulapsnogen. Coluber longissimus. Natrix longissima, Laurent! : Specimen medicum, exhibens syuopsin reptilium emendatam. Viennæ. 1768. p. 74. — Coluber flavescens, Gmelia: Lianæi Systema naturæ. Tom. I. 1788. p. 1115. — Coluber Aesculapii (non L.), Host i Jacquiu: Collectanea ad botanicam, chemiam et historiam naturalem spectantia. Vol. 4. Vindobonæ. 1790. 4°. p. 356; dog kun Coluber Aesc. mas (Tab. 27), medens Col. Aesc. foemina (Tab. 26) = Tropidonotus natrix var. nigra Jan. — Callopeltis Aesculapii, Schreiber. 1875. p. 281. — Elaphis flavescens, Ley dig. 1884. p. 176. — Coluber longissimus, Bou- lenger: Cat. of the Snakes. Vol.2. London. 1894. p. 52. Medens Glatsnogen kan ventes at ville faa en større Fremtid i vort Land, naar dette bliver nærmere undersøgt, hører alene For- tiden Æskulapsnogen til. Selv om dog dennes Saga skulde være ude for bestandig, er dens Historie, som man kender de sidste Afsnit deraf, saa inter- essant og saa lærerig for Forstaaelsen af Artens hele Udbredelse i Nutiden, at den fortjener at blive bekendt. Jeg tør forudsætte, at det vil være i Læserens Erindring, at der i Danmark kun er fanget og opbevaret 3 Æskulapsnoge ; det ene Eksemplar findes paa Herlufsholm, det andet paa Zoologisk Museum i København, det tredje paa Skaarup Seminarium i Fyn. De to sidste vides at stamme fra Skovene i Syd-Sælland; at det første er kommet fra samme Egn har jeg i min tidligere Afhandling om disse Slanger ^) søgt at gøre sandsynligt. ') Naturen og Mennesket. Bd. 10. 1893. p. 240. 16 Det var Coluber longissimus, man i Skovene ved Petersværft betegnede som „Ha sling" eller Hasselsnog, og om denne Art er det, at Fortællingerne paa Stedet drejer sig. Om disse Slanger hed det, at de klatrede op i de mange store Hasselbuske i Under- skoven under de gamle Ege og hang paa Grenene, hvæsende og snappende efter Folk , der uforvarende kom dem for nær. Det Eksemplar, der ejes af Zoologisk Museum, laa og solede sig paa en ung Gran, da det blev fanget. Ogsaa hændte det, at Haslingerne klatrede op paa Taget af de lige udenfor Skoven liggende Huse eller lagde sig paa Møddingen for at sole sig, hvorfra de da, uaar de forstyrredes, tog deres Tilflugt til et Stengærde i Nærheden. At komme op paa Tagene var nemlig en saare let Sag for Æskulap- snogen. Endnu for 30 Aar siden boede Egnens fattige Befolkning mest i straatækte, faldefærdige Kønner, hvis tynde, lerklinede Vægge for Varmens Skyld var udvendig forede med Halm eller Rør, og hvis mosgroede Tage ludede langt ned mod Jorden. Ganske den samme Tilbøjelighed til at klatre op i Træer og paa gamle Huse har man i andre Lande iagttaget hos Æskulap- snogen, hvis Færdighed i denne Henseende staar i Forbindelse med en Bygningsejendommelighed, idet den er udstyret med en saa- kaldet „Bugkant". Denne Kant dannes ved hver Side af Bugen derved, at Bugskinuerne bøjer sig i en temmelig skarp Vinkel lidt op paa Flankerne. Bugkanten bruges nu ved Klatringen som en Slags Fod, idet Slangen presser den iud i Revnerne af Barken eller mellem Murens Stene og saaledes vinder et fortræffeligt F æste. Af alle evropæiske Slanger er Æskulapsuogen den, der bedst egner sig til at holdes i Fangenskab. I Begyndelsen bider den ganske vist, fordi den er bange, rasende fra sig, men meget snart bliver den helt tam og vænner sig til Menneskets Selskab, ja tager endog uden Frygt Føden af sin Herres Haand. Dette giver os Forklaringen paa Beretningerne om. at kgl. Skov- rider Schwelm (f 1814) og den gamle cand. pharm. Joh. S. 17 Sandstrøm (f 1833 i en Alder af 98 Aar)^), der begge boede i Skovridergaarden paa Petersværft, her holdt Snoge gaaende i deres Stue, medens den sidstnævnte endog lod dem komme i Sengen til sig om Natten. De modbydelig stinkende, almindelige Snoge vilde jo lidet egne sig til Selskab og til Sovekammerater; med Æskulapsnogen derimod kan dette langt bedre tænkes^). At Schweim kunde spise Æskulapsnogene undrer maaske ogsaa mindre; dog fortæller bl. a. Nilsson^), at man i det sydlige Evropa paa flere Steder skal have spist endog Hussnogen {IVopido- notus), medens man i Skandinavien afskyede alle Krybdyr som Fødemiddel. Forudsat Rigtigheden af min Formodning om, at H. B. M e Ichi o r , der var Lærer paa Herlufsholm 1797 — 1831, skulde have faaet det i Skolens Samling af ham opstillede Eksemplar af Coluber longissi- tnus fra den nævnte Skovrider Schweim paa Petersværft, maatte dette altsaa være sket senest 1814. Selv har Melchior ingen Efterretning efterladt os, hverken herom eller om de sydsællandske Æskulapsnoge overhovedet. Et enkelt Spor i Literaturen lader sig dog maaske føre tilbage til ham. Den historiske Forfatter Tyge Becker (1812 — 69) har i sin Fortælling om Slægten Limbek ^) gjort nogle Bemærkninger om Orme- grave paa gamle Borgpladser og udtaler i denne Forbindelse føl- gende: „Ogsaa ved Vordingborg træffer man paa usædvanlig store Slanger af en Art, som ellers er meget sjælden i Danmark, nemlig de saakaldte Haslinger. De maa vist ligeledes ansees for Levninger ^) Ifølge Kallehave Sogns Ministerialbog. Godhedsfuklt oplyst af Sogne- præst P. Dahl. ^) Hos Coluber longissimus indeholder de forrest i Halen liggende Anal- sække en gullig Væske, der savner den gennemtrængende Stank, som udmærker den tilsvarende Væske hos Trojpidonotus natrix. Lenz, 1. c. 1832, p. 513—514. Hos Glatsnogen og Hugormen har Væsken heller ingen kendelig Lugt. ^) S.Nilsson: Skandinavisk Fauna. 2. uppl. 3. delen : Amlibierua. Lund. 1860. p.59. Jfr. Lenz. 1832. p. 500. *) Orion. Bd. 1. Kbhvn. 1839. p. 11. Aum. Vidensk. .Meddel, fra den naturli. Foren. 1903. 2 18 af en Ormegrav, thi disse vare nok i Middelalderen endda ikke saa sjældne, som man ellers antager". At Becker kan have sin Viden fra et Besøg i Vordingborg- egnen er vel ikke udelukket; men fuldt saa rimeligt er det maaske, at hans Kendskab til Haslingerne stammer fra Melchior, der var hans Lærer paa Herlufsholm, indtil han blev dimitteret herft-a i 1830. I alt Fald er denne lille, tilfældige Bemærkning en væsenlig Støtte for Kigtigheden af Datidens ellers kun mundtlige Beretninger. De sidst fangne Æskulapsnoge fra Vordingborgegnen er tagne i 1851 ved Stensby-Møller (i Store Fredskov, nær ved Stranden) og i 1863 paa Skovridergaardens Mark ved Petersværft. Antallet af Kygskælrækker foran Midten af Dyret er paa de tre Eksemplarer 21 — 23. Om nogle af mig tidligere udførte Maa- linger og Tællinger paa disse Slanger giver iøvrigt nedenstaaende lille Tabel Oplysning. Cohiber longissimus Petersværft (?) o. 1810 (?) Stensby- Møller. 1851 Petersværft 18Ö3 Bugskinner, Antal Haleskinnepar, Antal Kroppens Længde Halens Længde Hele Dyrets Længde „Halebroken" Kroppens største Omfang. 225 69 835 mm. 185 - 1020 - 18,1 o/o 80 mm. 231 (19) 705 mm. (50 - ) (755 - ) 65 mm. 218 71 1055 mm. 225 - 1280 - 17,6 o/o 120 mm. Snogen fra 1851 har mistet et Stykke af Halen. De herved paavirkede Tal er opførte i Parentes. Om dens Udseende skal jeg kun bemærke, at Oversidens Farve er olivenbrun og uden tydelig Tegning, Undersidens hvidgul eller svovlgul. Nakkepletterne er tyde- lige og ligesom Læbepladerne svovlgule. Rygskællene har lyse Rande; navnlig paa de større Skæl midt paa Kroppen er de hvide Randpletter iøjnefaldende. En svag Antydning af Køl ses paa Ryg- skællene i Kroppens bageste Del; ellers er Skællene glatte. Ogsaa 19 de to andre danske Individer er paa Ryggen ensfarvet brune med hvide Stænk. Om Æskulapsnogens Forekomst i Syd- sællands Skove fra Begyndelsen af det ]9. Aarhundrede indtil 1863 afgiver de tre fangne og endnu opbevarede Eksemplarer uimodsigeligt Vidnesbyrd. Hvorvidt denne Slangeart endnu tidligere fandtes her i Landet har derimod hidtil været ukendt, og paa For- haand skulde det næppe synes muligt at til- Fig. 2. Æskulapsnog. vejebringe nogen Oplysning herom. Dog tror Coluber longissimus. Vi. Steusby-MøUer. 1861. jeg at turde sige, at min Søgen efter dens Spor ikke har været ganske forgæves. I den zoologiske Literatur nævnes denne Slangeart ikke; O. Fr, Müller kendte saaledes fra Danmark kun Snogen og Hugormen^). Moths danske Ordbog (1708 og 1712) indeholder vel Ordet „Hassel -orm" = Coluber; men da Forklaringen kun oplyser, at det „er et slags store grâe orme, större end en stålorm", tør man ikke slutte, at der hermed skulde menes den i Sydsælland som „Hasling" eller „Hasselsnog" betegnede Coluber longissimus, tilmed da det er bekendt, at dette Navn i andre Egne bruges om andre Slanger, navnlig Hugormen. Under vor Søgen længere tilbage i Tiden vil det være naturligt at standse ved den Periode, da Naturvidenskaben efter Tilegnelsen af Eenæssancens Fremskridt naaede en hidtil ukendt Blomstring i vort Land, Bartholinernes Tidsalder. Flere Naturaliesamlinger, til- vejebragte af Kredsens bekendte Mænd, fandtes da i København, og Fortegnelser over deres Indhold er bevarede. Her er der da Anledning til at lede om vor Slange; men, det maa siges straks, — al Søgen viser sig forgæves. I Fuir en s til Universitetet skænkede Samling i Anatomihuset paa Nørregade og i Thomas Bartholins private Museum var •) Otto Fr. Müller: Zoologiæ Danicæ prodromus seu animalium Daniæ et Norvegiæ indigenarum characteres nomina etc. Havniæ. 1776. p. 36. 2* 20 der vel en Del Hamme af inden- og udenlandske Slanger, Skeletter af Hugorme osv. ; men Arten af Snogene kan ikke bestemmes efter Angivelserne. Saaledes kan Udtrykket Coluhri nostrates tres {duo) vel siges snarere at betyde simpelthen tre (to) Hussnoge end tre forskellige Arter af danske Snoge ^). Ole Worms Museum i Store Kannikestræde, der i andre Eetninger var righoldigere, og om hvilket vi besidder de bedste Oplysninger, indeholdt ogsaa kun Eksemplarer af Tropidonotus og Vipera fra Danmark. Han beskriver i sit Værk begge Arterne tilstrækkelig tydelig og tilføjer om den første, at den kaldes: „vulgo ein Snog"-). Samme Oplysning om hvad der af danske Slanger her fore- fandtes faar man af den systematiske Katalog over Museet, som var udarbejdet af den medicinske Student („philiatros") Georg Se ger. Heri nævnes nemlig kun de to Arter: 1'^. Anguis Danicus, tam aquis quam ferm gaudens og 2*'. Vipera major & minor ^). Dermed skulde da alt Haab synes at være ude, eftersom det kongelige Kunstkammer, der vel arvede Ole Worms Samling, men i øvrigt langt fra var saa vel udstyret eller ordnet som denne, endnu mindre kunde give os noget Udbytte. Netop, den ovennævnte S eger skylder vi imidlertid en Med- delelse em Æskulapsnogeus Forekomst hos os. Ganske kort maa jeg da fortælle hvem og hvad han var, for at han ikke skal staa fremmed for os. Født 1629 i Nürnberg^), studerede han ved forskellige tyske ') Th. Barth olini Domus anatomica Hafniensis brevissime descripta. Hafniæ. 166'2. p. 46, 56. (Tillæg til Cista medica Hafniensis). Thomas Fui ren: Eariora Musæi Henrici Fuiren. Hafniæ. 1663. 4°. — Det ældste Naturaliekabinet, Forbilledet for disse „Musæer", var anlagt af den berømte Konrad Gesner (død 1565 i Zürich). ') OlausWorm: Museum Wormianum. Amstolodami. 1655. fol. p. 262. ^) Georgius Seger: Synopsis methodica rariorum tàm naturalium, qvàm artificialium, qvæ Hafniæ servantur in musæo Olai Wormii. Hafniæ. 1653. 4". p. 34. *) Henning Witte: Diarium biograjjhicum. Gedaui 1688. 4". Opfort under Dødsdagen 19. Decbr. 1678. Chr. W. K estner: Medicinischos Gelehrten-Lexicon. Jena. 1740. 4°. p. 777. Ephraim Prætorius: 21 Universiteter og opholdt sig i længere Tid hos Anatomen Thomas Bartholin i København, hvis Assistent eller Prosektor han var i nogle Aar (1654 — 55). Som Bartholins trofaste Elev blev han hans haandgangne Mand i Tale og Skrift*) og sagtens ved ham bragt i nær Berøring med Ole Worm, til hvis Museum og Studier han erklærer at have faaet det nøjeste Kendskab^). S eger var opdraget i Byen Thorn i det daværende Polen (nu Westpreussen) og efter 15 Aars udenlandsrejse, paa hvilken han besøgte de fornemste Højskoler rundt om i Evropa og i 1660 er- hvervede Doktorgraden i Basel under Joh. Caspar Bauhins For- sæde, vendte han tilbage til Thorn og blev her Stadsfysikus 1663. Hos tre af de polske Konger var han Livlæge i 12 Aar og døde som Professor i Danzig 1678. Om hans Ævne til og Anlæg for at gøre Iagttagelser, vidner adskillige af hans Skrifter, navnlig de mindre Afhandlinger^). I en saadan lille Afhandling, optagen i den første Aargang af det kejserlig Leopoldiuske Akademis, det tyske Naturforskerselskabs Skrifter, har han meddelt sine Iagttagelser fra København over Slangernes Hamskifte, Æglægning og anatomiske Byg- ning^). Meddelelsen fremtræder som Uddrag af et Brev, skrevet fra Athenæ Gedanenses. Lipsiæ. 1713. p. 135 (heri den udførligste Biografi). At S eger betegner sig som „Thorunensis" har givet fiere danske Biografer Anledning til den fejlagtige Tro, at han var født i Thorn, saaledes J. C. Møller: Hypomnemata. Jens Worm: Lexicon over danske lærde Mænd. 1773. p. 368 og C C. A. Gosch: Udsigt over Danmarks zoologiske Literatur. 2. Afd. Bd. 1. Kbhvn. 1873. p. 143. *) Gosch, 1. c. Jul. Petersen: Bartholinerue og Kredsen om dem. Kbhvn. 1898. p. 62. 84. 2) Se Fortalen til hans Synopsis. ') Om han „ikke vides at have givet noget Vidnesbyrd om praktisk anatomisk Dygtighed" (Jul. Petersen, 1. c, p. 62) maa det være Lægers Sag at bedømme; til hans Undskyldning tjener dog her hvad han selv beklager (Miscellanea curiosa. 1670. p. 62), at Dissektion af Lig kun meget sjælden da blev tilladt i Polen og Tyskland. **) Georgias Seger: Serpeutum vernatio, ovorum exclusio, anatomia. MisceUanea curiosa medico-physica academiæ naturæ ciiriosorum. (Decas I). Annus primus. Lipsiæ. 1670. 4°. p. 18—20. 22 Thorn til Selskabets Sekretær, Lægen Philipp Jacob Sachs i Breslau^). Offenliggørelsen skete vel først i 1670; men Iagttagelserne omfatter saa mange Enkeltheder, at de sikkert raaa være optegnede samtidig med at de fandt Sted, d. v. s. 14 Aar forud. Afhandlingen, der betegnes som Observatio physica anatomica, begynder saaledes : Cum Anno 1656. propè Haf- | Da jeg i Aaret 1656 i Nær- niam illorum Serpentum, qvos, qvia benigni sunt atq'; innoxii, Æsculapii Angves vocant, magnum ofFenderem numerum, eorum aliqvot vivos in scatulam reposui, & in museum meum deportavi. heden af København traf paa et stort Antal af de Slanger, som, fordi de er godmodige og uskade- lige, kaldes Æskulapsnoge, puttede jeg nogle af dem levende i en Kasse og tog dem hjem med til mit Museum. „For større Sikkerheds Skyld", fortæller han videre, begyndte han nu her med at trække Tungen ud paa enkelte af dem, fordi han delte den almindelige Tro, at de med Tungen kunde bibringe dødelige Hug. Snart blev han dog dristigere og hørte op hermed, da han saa, at Tungen var uskadelig. Snogene, der havde mistet Tungen, forholdt sig over tre Dage rolige i deres Kasse, som henstod fyldt med fugtig Jord, og bevægede sig ikke, undtagen naar man rørte ved dem. Siden blev de dog livligere og krøb nu frit omkring i alle Museets Kroge, idet de mod Natten begav sig til deres Kasse. Engang hændte det, at en af dem med stor Anstrengelse søgte at klemme sig ind mellem Væggen og en op til denne staaende Kiste. S eger saa da efter, hvad der var i Vejen med den og opdagede, at Snogen var i Færd med at skifte Ham. Ved at trække lidt efter lidt i denne hjalp han den Hammen af. En anden Gang bemærkede han, at en Hun vred sig usædvan- lig stærkt paa Gulvet og omsider lagde et Æg. Han anbragte den nu paa et Bord og, idet han strøg den lempelig langs ned ad ') Om Datidens lærde Brevveksling jfr. Gosch, 1. c, p. 137. 23 Kroppen, fik han den til at lægge endnu 13 Æg. Æglægningen varede halvanden Time, idet der mellem Fremkomsten af hvert Æg hengik omtrent 8 Minuter; naar Snogen overlodes til sig selv, med- tog Æglægningen længere Tid. Slangen viste sin Taknemlighed for Fødselshjælpen ved under denne at stryge sit Hoved mod hans Hænder. Paa en anden Hun af samme Snogeart undersøgte han anato- misk de indre Organer og meddeler om disse en længere Beskrivelse. Heraf skal vi dog kun fremhæve, at han i Æggestokken fandt 12 umodne Æg af Længde som Leddet paa en Lillefinger^). I et tredje Eksemplar var der 16 større Æg. En Han af disse Snoge naaede han paa Grund af sin kort efter tiltraadte Bortrejse ikke at faa undersøgt, hvorfor han intet kunde oplyse om de indre Organers Bygning hos Hannen. Uagtet S eg er ikke med et eneste Ord beskriver Slangernes Udseende, kau det dog med stor Sikkerhed hævdes at have været netop den Art, som vi ogsaa nu giver Navnet Æskulapsnogen. Af de fire Arter, hvorom der for Danmarks Vedkommende kunde være Tale, er nemlig Hugormen og Glatsnogen, som ovovivi- pare, i Henhold til hans Beskrivelse begge udelukkede. Tilbage bliver da kun Hussnogen og Æskulapsnogen. Den første af disse saavel som Hugormen kendte han imidlertid forud, om ikke andensteds fra, saa fra Ole Worms Museum; en Tropidonotus natrix vilde han have betegnet som Anguis Danicus etc. ligesom i sin Katalog, og ved Eedegørelsen for de anatomiske Forhold vilde han næppe have undladt at omtale Analsækkene, hvis han havde haft Hussnoge for sig. Som bekendt indeholder Stank- kanalerne hos disse en hæslig stinkende Væske, der ikke let und- gaar Opmærksomheden, medens Væsken hos Æskulapsnogen er uden kendelig Lugt. ') Æggenes Form sammenligner han med en Bønnes (faseoli figura), hvorved han tænker paa det langstrakte Omrids, selvfølgelig ikke paa en af ludsnøring betinget „Bønneform". Nu plejer man at sammen- ligne Æskulapsnogeus Æg med forstørrede Myrepupper. 24 Antallet af Æg stemmer ogsaa bedre med Æskulap.snogens, men er ikke afgørende, da unge Hunner af Hussnogen indeholder og lægger færre Æg end normalt for voksne Individer af Arten, der ellers er mere frugtbar. At S eger selv har ment at have en egen Slangeart for sig, forskellig fra Hussnogen, kan ikke betvivles. Uagtet han ingen autor anfører, efter hvis Fremstilling han har bestemt Arten, giver dog de Old, han benytter, os saa tydelig Vejledning, at vi med Sikkerhed kan udpege Aldrovandi som hans Hjemmelsmand. Udtrykket hos S eger: Serpentes, qvos, qvia benigni sunt atqve innoxii, Æsculapii Angves vocant, en Sætning, der rummer hele hans Artsbeskrivelse, genfindes nemlig i det store, statelige Værk om Slangerne af den berømte, italienske Naturforsker Aldrovandi, et Skrift, der, udkommet 16 Aar tidligere^), da var vel kendt over- alt, og til hvilket bl. a. ogsaa Ole Worm hos os henviser. Aldrovandi har heri givet ikke blot Oplysninger om Slan- gens Udseende, Forekomst og Levevis, men ogsaa en Afbildning i naturlig Størrelse af Anguis Æsculapii vulgaris, der vel ikke kan kaldes fortrinlig, men som dog særdeles godt ligner Æskulapsnogen. Bugen er fremstillet lys, Eyggen mørkere uden kendelig Tegning (jfr. Beskrivelsen Nostratis descriptio, p. 272). En Sammenligning med Billederne af Hugormen og Hussnogen^) viser Rygskællene hos disse udstyrede med Køl, der mangler hos Æskulapsnogen. Af de danske Slanger kan kun Coluber longissimus siges at stemme med den nævnte, S eger sikkert bekendte, Afbildning af Aldrovandis Angvis Æsculapii vulgaris. I sin Haandbog over Slangerne har da ogsaa endnu Schreiber'^) citeret Aldrovandi som Autor til Æskuiapsnogens Artsnavn Callo- peltis Aesculapii og dermed godkendt den gamle Benævnelse som *) Uli SSO Aldrovandi: Serpontum et dnaconum historia. Bdiioniæ. 1640. Fol. p. 268. Don her pag. 270 afbildede Slange or 1180 mm. lang efter Maal paa Billedet. ') I.e., p. 115, 289. 3) Herpetologia Europaoa. 1875. p. 175, 281; sml. dog p. 267— 268. 25 sikkert kendetegnende Arten, hvilket vi maa tillægge megen Vægt, selv om denne Artsbenævnelse efter Nomenklaturens Love ikke kan bibeholdes. Besynderligt er det kun, at Aldrovandis Landsmand Came- rano, idet han ganske vist indrømmer Ligheden med Col. longissi- mus, dog for en Del synes mere tilbøjelig til at lade Beskrivelse og Afbildning gælde for en anden meget almindelig italiensk Slange Zamenis gemonensis s. viridiflavus ^). Mod en saadan Tydning synes meget at tale, Paa Afbildningen vilde man sikkert ikke have savnet den i Keglen meget tydelige Tegning med Pletter og Striber, som ud- mærker Zamenis, paa hvilken Beskrivelsen ikke heller passer, og det Træk, at denne Slangeart gælder for at være den mest bidske af alle Europas giftløse Slanger, saa at den af denne Grund vanskelig lader sig fange levende og i Fangenskabet vedbliver at være bidsk og sky, stemmer aldeles ikke med Aldrovandis Beskrivelse af Italienernes Bissa bona (o: biscia buona), „den gode Slange", som Børn uden Fare legede med, og som man uden Frygt lod dele Seng med sig. Aid rovand i kendte Æskulapsnogen saare godt; i den Egn, hvor han færdedes, nemlig ved Bologna-), forekom den da næsten overalt ligesom mange andre Steder i Italien (I. c, p. 274). Dette svarer ganske til dens nuværende Udbredelse; Egnen nord for Bo- logna, den nedre Podal, hører netop til det Strøg, hvor den er hyppigst i hele Evropa. Den Omstændighed at A Id ro van di havde forbigaaet Omtalen af Æskulapsnogens Anatomi, fordi de indre Organers Bygning ikke afveg meget fra de andre af ham beskrevne Slangers (1. c, p. 272), maatte for S eg er indeholde en Opfordring til netop at foretage •) L. Camerano: Monografia degli ofidi italiani. Parte 2. p. 441, Note 1; p. 454, Note o. (1891). Ligesaa C. L. Bonaparte: Iconografia della fauna italica. Tomo 2. Eoma. 1832-41. ^) Hor blev han født 1522, 1568 Direktør for den af ham grundlagte botaniske Have og her døde han 1605. 26 denne Undersøgelse. Ved Beskrivelsen henviser ban til Afbildninger af Hugormens indre Organer, der fandtes optagne hos Aldro- vandi^) og hos Severinus^). Ora de anatomiske Forhold bos Tropidonotus natrix gav Ole Worms Værk allerede kort Oplysning 3). Dersom vi da af Sogers Meddelelse tør slutte, at Æskulap- snogen {Coluber longissimus) ved Midten af det 17. Aarhundrede levede i Egnen omkring København, vilde dens Omraade den Gang have strakt sig til Nordsælland, medens den i det 19. Aarhundrede kun kendtes fra Sjdsælland og siden 1863 synes at være for- svunden fra Danmark. I korte Træk giver dette Tilbagetog her et Billede af dens Historie i Almindelighed. Det Slag, der dræbte den sidste Æskulapsnog ved Petersværft — den 27. Juni 1863 Kl. 3 Eftermiddage) — flyttede Grænsen for denne Dyrearts Forekomst næsten 5 Bredegrader eller henved 80 Mil (= 600 Km.) imod Syd, idet dén i Tyskland ikke fandtes nærmere end ved Schlangenbad (vest for Wiesbaden), lidt nord for 50° n. Br. Ret beset turde dens Historie i Udlandet fortælle om en lig- nende Skæbne. Udbredelse. Midtpunktet af Æskulapsnogens Udbredningsom- raade ligger i vore Dage, og har vel bestandig ligget, i Kystlandene omkring Adriaterhavets inderste Vig: den nedre Podal, Venetien, Istrien, Krain, Kroatien og Dalmatien. Fra disse Egne, hvor den forekommer hyppig eller meget hyppig, breder den sig mod Syd dels over Balkanhalvøen gennem 1) 1. c, p. 120-121. '') Marcus A ur ellus Severinus: Zootomia Domocritæa. Noribergæ. 1645. 4". p. oGl— 362. — Thomas Bartholin havde 1644 studeret Anatomi og Kirurgi bos Severinus i Neapel. 3) Museum Wormianum. 1655. p. 262. *) Efter Dagbogsoptegnelse af Skovrider Ly man, der straks maalte Slangens Længde til 2 Alen 1 Tomme = 1280 mm. 27 Bosnien, Hercegovina, Montenegro og hele Albanien indtil Prevesa ved den sydvestlige Spids af Epirus (overfor de Gamles Aktion), dels gennem Italien helt ned til Calabrien og Sicilien. Den findes ikke sjælden paa Sardinien, er almindelig i Omegnen af Rom, men især udbredt i den nedre Podal og Venetien (Camerano, I.e., p. 459). Medens den, mærkelig nok, synes at være sjælden i Lombar- diet og Piémont, trænger den frem i de sydlige Alpelande dels til Østrig, dels til Schweiz, hvor den dog kun findes i det lavere Tessin, hyppig i Valais og undertiden i de tilgrænsende Dele af Kanton Vaud. I Ehônedalen og i de smaa Sidedale naar den op til 1250 M. Højde (Fatio). Fra Italien og Schweiz breder den sig ind over Frankrig og helt ned til det sydligste Spanien. I Frankrig bebor Æskulapsnogen navnlig den sydlige og mel- lemste Del lige ud til Atlanterhavet; den optræder, flere Steder endog meget hyppig, i Departementerne langs Loire lige til dennes Munding. I stor Mængde findes den saaledes i Departementet Nièvre mellem Loire og Saône, og ligesaa i enkelte Skove omkring Ancenis ved Nantes. Nord paa naar den til henimod Paris; i Egnen om Fontainebleau ved 48V2°n.Br. er den (1855) ret hyppig bemærket (Strauch), men dens Forekomst her er i øvrigt ganske isoleret '). Endnu langt mere afsondret fra Hovedomraadet er dog den fremskudte Stilling ved Schlangenbad, som i vore Dage er det eneste Sted i Tyskland Nord for Donau, hvor Æskulapsnogen lever „vild" (ikke indført i ny Tid), og hvor den i øvrigt er hyppige). Men saaledes har Forholdet ingenlunde altid været. V. Hey den, der i 1817 — paa et Tidspunkt, hvor Æskulap- snogen indenfor det daværende Tysklands Grænser kun var kendt fra det sydlige Tyrol ^) — opdagede, at Slangerne ved Schlangenbad ^) ¥. Lataste i Bulletin de la société zoologique de France. Vol. 1. 1876. p. 211. ») Den er 1853—54 indført til Richthof ved Schlitz, 1(5 Km. NNV. for Fulda (50^/3° n. Br.), og trives her endnu fortræffelig. ') Maaske dog tillige fra St. Blasien i Schwarzwald (1782). Se Leydig. 1. c, p. 177. 28 hørte til denne Art, fandt nogle Aar derefter den samme Slangeart ved Baden-Baden. I Baden har man ogsaa truffet den senere, men nu er den helt forsvunden herfra (Ley dig, Du ri gen). Det synes, som om Æskulapsnogen fra det østlige Frankrig nord om Jura forhen har sendt Afdelinger ind gennem Rhin- og Moseldalene, hvoraf Bestanden ved Schlangeubad er bleven ene til- bage som en Forpost, fuldstændig afskaaren fra Forbindelse med Hovedmassen. Paa hele den helvetisk-frankiske Højslette mangler Æskulap- snogen; men fra Tyrol trænger den ind i Østrig og Ungarn, særlig udbredende sig i Laudet omkring Donau; den naar her til Passau og er ved Wien ikke sjælden. I Böhmen lever den maaske endnu (Karlsbad 1880, if. Düri- gen), ligesaa i Mähren og østr. Schlesien, hvor den i alt Fald før Midten af forrige Aarhundrede ikke var sjælden i Skovene og endnu, om end meget sjælden, skal træffes. Den kendes fra Galizien (Karpaterne) og Bukowina saavel som fra Monarkiets sydlige Grænselande (Mojsisovics, Tomasini). I det sydlige Polen, i Egnen ved Czenstochowa og Zwierzyniec, lidt syd for 51°n.Br., er for længere Tid siden fanget 2 Eksemplarer; men ellers er den intet Steds her iagttagen^). Den forekommer fremdeles, om end meget sjælden, i Volhynien, Podolien og Cherson samt videre mod Øst helt over i Transkavkasien, hvor den er temmelig vidt udbredt og ret hyppig, saaledes ved den vestlige Bred af det kaspiske Hav (Strauch). Nordgrænsen for Æskulapsnogens Udbredelse i vore Dage beteg- nes da af de spredte Forekomster ved Fontainebleau (48V2°n. Br.) og Schlangenbad (lidt nord for 50°) samt Bjærglandet i det nord- lige Böhmen, Mähren, østr. Schlesien (Sudeterne), — hvis Angivel- serne herfra ere rigtige — , og Karpaterne. ') Strauch, I. c. 1873, p. ö8. L. Taczanowski i Bull, de la soc. zool. de France. Vol. 2. 1877. p. 167. 29 Fra det sydlige Polen, hvor Fundet ved Czenstochowa naar længst mod Nord, næsten 51° n. Br., er Æskulapsnogen vel nu for- svunden, ligesom den maa antages at være udryddet i Egnen ved Vordingborg paa 55° n. Br., hvor den har levet indtil 1863. En Linje i NV. — SØ. fra København til Odessa vilde vel om- trent betegne Grænsen for det Omraade, som Coluber longissimus ingensinde har overskredet, en Grænse, der vilde løbe omtrent jævn- sides med, men indenfor den, der standser Coronella austriacas Fremtrængen mod Nord. Derved er imidlertid at mærke, at intet Fund og ingen historisk Overlevering fortæller om Æskulapsnogens Forekomst i det nordligere Polen og i hele Nordtyskland. Hvis Slangen har levet her, — hvorom jeg for min Del ikke tvivler, — er den for- længst sporløst forsvunden herfra. At Æskulapsnogen i sin Udbredelse mod Nord' bliver langt tilbage for Glatsnogen staar i Forbindelse med at den er meget mere kuldskær end denne og vore andre Slanger. Ved Schlangen- bad gaar den i Vinterkvarter allerede i Slutningen af August eller Begyndelsen af September, og om Foraaret vover den sig ikke frem før i Slutningen af Maj eller Begyndelsen af Juni, naar Skoven er grøn og Faren for Frost er overstaaet. Om Aar sag en til Æskulapsnogens stærkt spredte Forekomst mod Nord har man udtalt forskellige Meninger, der er Udtryk for tre ulige Opfattelser af dens Historie. Spredtheden skulde efter de tre Forklariugsmaader skyldes enten 1) Tilbagegang, 2) Fremgang eller 3) Indgriben af Mennesket. At Artens Udbredningsomraade i de sidste Aarhundreder har været i Tilbagegang, hvad jeg ovenfor har søgt at paavise, er saa langt fra at være almindeligere antaget af Zoologerne, at jeg kun kender en enkelt Meningsfælle blandt disse. Friedrich Knauer^) nævner først de to andre Hypoteser 1) Ph. L.Martin: Illustrirte Naturgeschichte der Thiere. Bd. 2. Abth. 1. Kriechthiere und Lurche. Bearbeitet von Dr. Fr. Knauer. Leipzig. 1882. p. 156. 30 og udtaler derpaa som sin Anskuelse: „Noch wahrscheinlicher er- scheint mir aber die Annahme, dass die Schlange überhaupt schon in ältester Zeit in unsern Wäldern gewesen, im Verlaufe der Zeit aber mit den schwindenden Wäldern in einzelnen Gegenden gänzlich verdrängt wurde, sodass jetzt der eine und andere kleinere Ver- breitungsbezirk dieser Schlange, der früher mit andern zusammen- hing, als vereinsamte Insel dasteht". Disse Ord kan jeg ganske gøre til mine. Teorien om at Æskulapsnogen skulde være under Fr em- rykken fra sin Hjemstavn i Syden og slaa sig ned paa Steder, hvor den fandt Forholdene særlig tiltalende, er først fremsat af Schreiber 1875 (Herpet. Europaea. p. 287 — 288) og kan glæde sig ved stor Tilslutning fra Herpetologerne lige til den sidste Tid ^), De Grunde, Schreiber fremførte, synes mig dog lidet over- bevisende, og andre har man siden ikke kunnet finde. Det maa dog herved ikke glemmes, at man ikke har kunnet have noget Kendskab til Æskulapsnogens tidligere Forekomst paa Sælland, hvorhen man vel næppe vilde have ladet den „indvandre" i ny Tid. Den tredje Forklaringsmaade, som gaar ud paa at Spred- ningen er sket ved Menneskets Hjælp, er den ældste af de tre, idet. den fremsattes af v. Heyden-) i 1861. Han kom paa den Tanke, at Romerne vist havde indført Slangen til de Bade- steder, som de i Germanien anlagde ved varme eller mineralholdige Kilder, fordi Slangen var helliget Lægeguden Æskulap. Denne smukke Tanke har vundet megen Tilslutning eller er dog ikke bleven afvist, fordi, som Knauer udtrykker sig: „es lässt sich gegen diese Annahme nicht viel vorbringen". Lad os dog kort kritisk undersøge det Grundlag, hvorpaa Antagelsen hviler! V. Heyden traf Æskulapsnogen ved Schlangenbad; men om ') Se Dürigen, 1. c, 1897. p.317. *) C. H. G. vouHeyden: Ueber das Vorkommen von Calopeltis flaves- cens Scop. bel Schlangenbad und von Tropidonotus tessellatus Laur. bei Ems. Jahrbücher des Vereins für Naturkunde im Herzog- tbum Nassau. Heft. 16. Wiesbaden. 1861. p. 263-265. 31 Kilderne hor siger han selv, at man intet Bevis havde for at Eomerne havde kendt dem; dette slutter han kun af Slangens Forekomst paa Stedet. Omvendt kunde han ved Wiesbaden, hvis Kilder var Romerne bekendte, ingen Æskulapsnoge finde; han antager da, at de er forsvundne her i Tidens Løb. Tre andre romerske Badesteder undersøgte han; ved det ene (Baden-Baden) fandt han Slangen, ved de to andre (Ems og Badenweiler) fandt han den derimod ikke. Hvad bliver da Eesultatet af den ubarm- hjærtige Statistik? Nu har man ganske vist senere i andre Egne, baade i Schweiz (Fatio) og Østrig (Tomasini, Mojsisovicz) truffet Æskulap- snogen ved gamle romerske Badesteder, men disse Forekomster be- viser jo intet, fordi de ligger indenfor Slangens almindelige Udbred- ningsomraade, og fordi Slangen, naar den paa de Vandringer, som den vides at foretage, træffer en Ruin, sikkert straks tager denne i Besiddelse uden at spørge, om Ruinen er romersk eller ikke^). Hvorvidt Romerne skulde have bidraget til dens udbredelse i de undertvungne barbariske Lande lader sig aabenbart ikke af- gøre ved Æskulapsnogens Forekomst her eller der i vore Dage ; kun samtidige Vidnesbyrd vilde kunne lære noget herom. Spørgs- maalet maatte søges besvaret ad historisk-arkæologisk Vej ved Undersøgelsen af Oldtidens Literatur, Votivtavler o. lign.; men om der paa denne Maade kunde vindes nogen Kundskab bør det for- beholdes de interesserede Landes Forskere at udfinde. Sikkert er, at til Danmark naaede Romerne aldrig; Æskulap- snogens Forekomst paa Sælland, denne 0 i det ukendte Thule, skyldes ikke romersk Import og sikkert ikke heller romersk Kultur, hvis Indflydelse paa Norden i Kejsertiden ganske vist ikke var ringe. Badesteder og Templer med Slanger efter romersk Mønster har man her aldrig haft. Vel kunde man have tilbedt Slanger her som andre Steder ^) Sml. hermed de ironiske Bemærkninger hos Tomasiui, 1. c, p. 620. 32 men har da selvfølgelig ikke indforskrevet de dertil brugte Slanger fra Italien. Ved tidligere Lejlighed^) har jeg gjort opmærksom paa Fore- komsten af en Slangehale i et mærkeligt Fund fra Broucealderen fra en Gravhøj i Nærheden af København ^). Japetus Steeu- strup bestemte den i sin Tid som tilhørende Coluber lævis „efter Arrene af de affaldne Skjolde at dømme ^^ Halen har skarpt tre- kantet Gennemsnit, en Egenskab, der ellers netop udmærker Æskulap- snogen {Coluber longissimus); men om denne Karakter er tilstrækkelig til derpaa at bygge Artsbestemmelsen, skal jeg ikke kunne afgøre, da muligvis ogsaa andre Slangehaler bliver trekantede ved at gemmes i henved 3000 Aar. Den nordiske Mytologi fortæller intet om Slangedyrkelse hos os, men i ældre Tider har denne muligvis været brugt ogsaa her. Den ældste Beretning om Slangedyrkelse i Nordeu sk3*ldes vistnok den danske Konge Svend Estridsen, der var Hjemmelsmand for Kanniken Adam af Bremen (f omtr. 1076). I dennes „Ham- burgs Bispekrønike" hedder det om Beboerne af Estland, at de var Hedninger, der tilbad Slanger og Fugle ^). Endnu langt ned i Tiden holdt denne Slangedyrkelse sig hos Nabofolkene Letter, Litauer og Prøjser, saa vel som i det høje Norden *). Ogsaa en anden Side af den nævnte Sag maatte belyses ved grundigere historisk-arkæologisk Undersøgelse end den, man hidtil har anvendt derpaa. Kun med faa Ord skal her det interessante Spørgsmaal berøres, om da Æskulapsnogeu Coluber longissimus virkelig var den Slangeart, som var helliget Grækernes Lægegud ') Naturen og Mennesket. Bd. 11. 1894. p. 264. 2) Se Annaler f. nord. Oldkynd. og Historie. 1848. p.' 344. S. Muller: Vor Oldtid. Kbhvn. 1897. p. 320, 422. 3) Historia ecclesiastica. Lib. 4, cap. 224. Dracones adorant cum volucribus. *) So A. Ne bring: Die Anbetung der Eiugelnatter. Globus. Bd. 73. 1898. p.65. L. Stieda, ibid. ßd. 75. 1899. p. löO. Jfr. Ol. Magni: Historia de gentibus septentrioualibus. Komae. 1555. p. 776. (Nat. S: Menn. Bd. 10. 1893. p. 263: Bd. 11. 1894. p. 196). Asklepios, og som fandtes i hans Tempel i Epidavros, hvorfra den i Aaret 291 f. Chr. nnder en Pest bragtos til Rom'). Man har troet dette i flere hundrede Aar; ved de ældste Beskrivelser af Slangen, hvorefter Arten kan genkendes (Aid ro - van di o. a.), er Historien om de hellige Slanger fortalt. I 1790 begynder Host Beskrivelsen af sin Coluber Aesculapii med en bestemt Forsikring om, at denne og ingen anden Slange var helliget Asklepios: Quod Antiqui hunc 4' non alium Aesculapio Deo consecratum adoraverint serpentem, docent ab iis nobis relictæ figuræ atque historiée^). Han har dog sikkert taget sig det meget let med Studiet af baade Afbildninger og Fortællinger fra Oldtiden, saa at hans Paastand ikke har noget Værd for os, og det saa meget mere, som hans Coluber Aesculapii er en Sammenblanding af mindst to Arter, hvori en sort Varietet af Hussnogeu Tropidonotus natrix var. nigra Jan, optræder som Hunnen til Æskulapsnogen^). Host har imidlertid haft Ret i at henvise til de af Grækerne og Romerne efterladte figuræ atqve historiée. Der gives i Virkeligheden ingen anden Vej end at ty til dem, hvis man ønsker Sagen opklaret. Hvad nu de skriftlige Kilder angaar, er disse yderst spar- somme, og af dem høster man næppe anden Belæring i vort Øje- med end dette, at Asklepiosslangen i Epidavros*) 1) var rød eller gullig, 2) at den ikke gjorde Mennesker Fortræd, og 3) at den paa Rejsen til Rom under en Landgang ved Antium (en By i Latium) i den hellige Lund klatrede op i en høj Palme ^) og forblev der ') Se herom H. O. Leuz: Zoologie der alten Griechen und Römer. Gotha. 1856. p. 445, 464, eller Brehms Tierleben. 3. Aufl. Bd. 7. 1892. p. 216, 292. ') Jacquin: Collectanea. Vol.4, p. 356. ') Ogsaa af deune Grund bør Betegnelsen Col. Aesculapii Host som Artsnavn bortfalde. *) Pausaniao Graeciae descriptio. Lib. 2. cap. 28. 1 ; ed. Hitzig et Bluemner. Vol. 1. Pars 2. Leipzig. 1899. p. 451, 618. ^) Om Forekomsten af en Daddelpalme her ved denne Tid se V. Hehn: Kulturpflanzen und Hausthiere. 6. Aufl. Berlin. 1894. p. 269. Vidensk. Meddel, fra den natuili. Foren. 1903. o 34 i tre Dage, inden den forlod Træet for atter at gaa om Bord i Skibet. Disse tre Træk tilsammentagne vil udelukke mange af Sydens Slangearter fra at komme i Betragtning, ligesom de alle særdeles godt passer paa Coluber longissimus, der af alle Evropas Slanger vel vilde være bedst egnet til Tempelslange. Men herved er alligevel ikke givet nok. De talrige bevarede Afbildninger paa Mindesmærker, Mønter, Votivtavler o. s, v.^) vilde muligvis kunne lære mere, men et om- hyggeligere Studium heraf er endnu ikke udført. Hvor Slangen fremstilles sammen med Menneskeskikkelsen, skønnes den at have en lignende Størrelse som Æskulapsnogen, eller at være en stor Slange. Naar man i de senere Aar er begyndt at tvivle om at Askle- piosslangen virkelig er Coluber Imujissimus, beror dette imidlertid ikke paa at man har forkastet Kesultatet af den historisk-arkæo- logiske Undersøgelse, saa fattigt, som dette hidtil foreligger; men man har nu fremdraget et nyt zoogeografisk Moment, der formentlig skulde være afgørende. Medens Æskulapsnogen er funden lige ned til Grækenlands Nordgrænse ved Prevesa, er den endnu ikke med Sikkerhed paavist ved Epidavros eller noget andet Sted i Grækenland selv 2). Alene heraf vil man da slutte, at den hellige Slange snarere skulde være en af de andre Arter, der nu lever paa Stedet. Men denne Slutning forekommer mig ugrundet, hvor det drejer sig om saa ringe stedlige Afstande og saa store Afstande i Tid. Hvad der skulde godtgøres var jo dog, hvilken Slangeart man for 2000 Aar siden i Argolis helligede Asklepios. Derom kan For- holdene i vore Dage ikke give nogen brugbar Oplysning. 1) Jfr. herom Chr. Blinkenberg: Asklepios og hans Frænder i Hieron ved Epidauros. Diss. Kbhvn. 1893. p. 44. *) O. Boettger: Herpetologische Miscellen. Bericht über die Senckeu- berg. naturf. Gesell, in Frankfurt am Main. Vom Juni 1888 bis Juni 1889. p. 271. 35 Afstanden fra Pievesa til Epidavros er vel kun omtr. 250 Km., altsaa end ikke Halvdelen af xifstanden mellem Vordingborg og Schlangenbad. Hele Grækenland er mindre end den Del af Tysk- land, som Æskulapsnogeus Udbredningsomraade i Løbet af maaske ikke mange hundrede Aar turde have tabt. Selv om en omhyggeligere Eftersøgning af Slangerne ved Epidavros skulde godtgøre, at Coluber longissimus nu ikke mere fiudes her^), udelukker dette ikke, at den fordum har været der. Ogsaa mod Syd kunde dens Omraade være blevet indskrænket noget. Maal. Da Laurent! (1768) gav Æskulapsnogen det Artsnavn longissima, den lange Snog, hvormed den endnu betegnes, maa sikkert store Eksemplarer have foreligget ham. Sin Diagnose begynder han med Ordene: Corpore longissimo. en Betegnelse, der ikke bruges om nogen af de mange andre Snoge, deriblandt Tropi- donotus, hvilke han henførte under samme Slægt {Natrix). Uagtet han ingen Maal angiver for Coluber longissimus, tør vi dog heraf sikkert slutte, at den har hørt til de længste, han kendte. Det har da en vis Interesse at sammenligne Maalene paa de største Individer af Arten, som i forskellige Lande er blevne nærmere undersøgte. For Danmark er det sidst fangede Eksemplar det største med 1280'""' Totallængde. Som Maximallængde for maalte, voksne Individer angives fremdeles for: Schlangenbad löSO™" (5' Vs"^ Lenz, 1832); Frankrig 1450 ■"■" (Duméril & Bibron); Schweiz 1470""" (Fatio); Italien, Calabrien 1570'"'" (Camerano): Syd-Tyrol 1700'"'" (Tomasini); Nedreøstrig 1740""" (5V2 østr. Fod, Knauer, cit. Mojsisovics) ; Mähren 1580""" (5 østr. Fod, Haslinger); Syd-Ungarn 1520"'" (Mojsisovics); Bosnien- ') Eejseude i ældre Tid nævner vel at have set lignende Slanger paa Stedet; men Artsbestemmelsen er usikker. Strauch, 1. c. p. 67. W. Gell: The Itinerary of Greece. London. 1810. 4". p. 109. 3* 36 Hercegovina (i 1300 M. Højde over Havet) 1500""" (Toruasini); Kavkasus 1480""^ (Strauch). Host fortæller, at han i 1789 paa Kroatiens Bjærge ved Adriaterhavet fangede en sort Æskulapsnog, der var 6 Fod lang og 2 Tommer tyk, men at saadanne Længder var sjældne. Schreiber anfører som Maximum for de af ham maalte Individer 1900""°, medens de voksne. Æskulapsnoge i Keglen blev 4 — 5, sjælden indtil heniniod 6 Fod lange. Halen udgør 16 — 20 % af hele Dyrets Længde. De nævnte Maal angiver dog ganske naturlig ikke den største Længde, som Slangen i det hele kan opnaa, det beror jo paa et Tilfælde, om store Individer netop kommer Zoologen for Øje. De opbevarede danske Eksemplarer er alle smaa; men at For- tællingerne om at „Haslingerne" i Skovene ved Vordingborg i sin Tid opnaaede anselige Længder ikke behøver at bero paa Over- drivelse, vil fremgaa af Overensstemmelsen med Beretninger fra andre Egne, hvis Troværdighed ikke betvivles af Zoologerne. Efter Tx. V.Martens (Eeise nach Venedig. Ulm. 1838. Th. 2. p. 406) kunde Æskulapsnogen paa de euganeiske Bjærge ved Padova og paa de andre nærliggende Højder undertiden opnaa en Længde af 8 Fod- (2510"™). Ley dig, der fremdrager denne ældre Angivelse, tilføjer, at han selv i München har set fremvist et levende Eksemplar, der angaves at stamme fra Italien, og som turde have næsten samme Længde (1. c, p. 179). I flere Lande har man gjort den Iagttagelse (Tomasini o.a.), at de største Æskulapsnoge findes temmelig højt tilvejrs i Bjærg- egnene. Herfor kan der vel næppe gives nogen anden rimelig For- klaring end den, at Slangerne i saadanne afsides Egne kan leve mere i Fred, blive gamle og faa Lov at vokse sig store. I Slettelandene, hvor Naturforholdene ellers kunde tiltale den, er Freden som oftest nu forlængst forbi; i Skovene her vil den i üeglen savne Ly og Skjul. Endelig skal mindes om, ut Nehring i en Hule i Ailsbachthal 37 ved Bayreuth har fundet en Shmgeryghvirvel, der var omtrent dobbelt saa stor og svær som den største Hvirvel af en meget stor Hun af Hussnogen ^). Hvad enten saa denne Hvirvel virkelig, som han har formodet, har tilhørt en Æskulapsnog eller ej, lærer Fundet, at der i denne Egn fordum har levet større Slanger, end der findes nu. Æglægning. Æskulapsnogen lægger ligesom Hussnogen Æg, der behøver en Eftermodning af flere Uger, inden Ungerne gennem- bryder Skallen. Glatsnogen og Hugormen derimod er ovovivipare, d. V. s. de lægger som Regel Æg, men Ungerne gennembryder straks derefter Skallen og fødes saaledes „levende". Her fra Landet mangler alle senere Erfaringer om Æskulap- snogens Æglægning, og fra Udlandet haves kun temmelig faa Iagt- tagelser at ty til. Lenz fandt i hver af Æggestokkene 6 — 10 Æg, ordnede efter hverandre som Perler paa en Snor, og Fatio erklærer, at denne Slangeart almindelig lægger 12—20 Æg, der undertiden kan være temmelig vidt udviklede ^). At Tallene netop stemmer overens ind- byrdes maa sikkert ikke opfattes som et Laan fra den førstnævnte Angivelse, men beror utvivlsomt paa egen Iagttagelse. I Fangenskab i alt Fald plejer den dog ikke at lægge saa mange Æg; flere, blandt hvilke Linck og senest Dilrigen og Tomasini, nævner som deres Erfaringer, der vel alle gælder fangne Dyr, 5 — 8 eller „et halvt Dusin" Æg, som Hunnen, hvor Pladsen i Buret tillod det, stablede op i en Dynge uden bestemt Form. Æggene er meget langstrakte, omtrent 35 — 40"'" lange, omtrent 12""" tykke. Antallet af de lagte Æg vil vel i øvrigt afhænge af Dyrets Alder og tiltage med denne ligesom hos Hussnogen. Æskulap- M Nehring i Zeitschrift d. deutschen geolog. Gesellschaft. Bd. 32. 1880. p. 482; jfr. Dürigen, I.e. p. 317. ') Lenz, I.e., 1882. p. 513. V. Fatio: Faune des vertébrés de la Suisse. Vol. 3. 1872. p. 141. 38 snogen gælder dog for at være den mindst frugtbare af alle det nordligere Evropas Slanger. Om selve Æglægningens Gang findes ingen andre Angivelser end S egers ovenfor omtalte gamle Iagttagelse fra København. De af ham bemærkede Pavser mellem Fremkomsten af de enkelte Æg har man derimod iagttaget ogsaa hos vore tre andre Slangearter. For Hugormen angiver Lenz (1. c, 1832. p. 173) en forskellig Længde af Pavserne fra flere Minuter indtil hele Timer; Stuxberg nævner 5 — 10 Minuter eller undertiden endnu længere Mellemrum. For Coronella austriaca angiver sidstnævnte, at de 3 — 12 Æg eller Unger, som man nu vil det, fremkommer med 15 — 20 Minuters Mellemrum. Endelig har Dur ig en bemærket Pavserne, der til Dels var af temmelig lang Varighed, hos Tropi- donotus natrix (1. c. p. 293). Æggenes Antal hos Hussnogen er i Keglen 15 — 25, men kan hos smaa, unge Dyr gaa ned til 6, hos gamle Hunner stige til 40 Stykker. Som bekendt læres det ganske almindelig, at Hussnogen lægger Æg, der hænger sammen i Eække som Perler paa en Snor^). Du rig en erklærer nu imidlertid, at herom kan der slet ikke være Tale; Æggene hænger ikke sammen ved Polerne, de kan vel klistre sammen i .Klumper eller Klaser, naar de berører hverandre, men „Perlesnorene" vil han ikke anerkende. Allerede Eathke-) og flere af de yngre Zoologer som Lataste og Bleyer-Heyden udtaler sig paa lignende Maade; ogsaa Nilsson taler kun om, at Æggene ofte er forenede i Klaser paa 2 — 3 eller flere sammen. „Perlesnoren" er saa gammel, at den stammer fra Aristo- teles^) og har været i Brug i over 2000 Aar lige ned til vor Tid. PJndnu den sidste Udgave af Brehms Tierleben fra 1892 ') I Lutkens Lærebog „Dyreriget". 188L p. 269 udtrykkes dette vod at Æggene hos Skælkrybdyrene „ofte ved en sejg Slim er forbuuduc til en Snor eller Kage". ^) H. Rathke: Entwickeluugsgeschichte der Natter. Koenigsberg. 1839. 4°. p. 2. ') Hist. animal. 5, 28. Jfr. Lenz: Zoologie der alten Griechen uiulKümer Gotha. 1856. p. 435 med Aum. 39 (Bd. 7. p. 316) nævner, at alle de lagte Æg klæber perlesnorformet sammen. Skulde da virkelig ikke blot de ældre Forfattere sora Ole Worm^) hos os, men ogsaa fra nyere Tid saadanne Zoologer, som har anvendt Aar paa Studiet af Slangernes Liv, skulde Mænd som Lenz, Duméril og Bibron^) og mange andre, blandt hvilke altsaa ogsaa Brehm, ikke selv have iagttaget „Perlesnorene", men blot modtaget dem til Laans fra Bog til Bog gennem Aartusinder. Var det ikke endnu muligt, at den mærkelige Uoverensstem- melse mellem disse ældre Angivelser og de nyere Iagttagelser kunde bero paa et Forhold, der vel allerede nævnes af Lenz^) men siden maaske er forblevet upaaagtet: „In der Gefangenschaft legen die Ringelnattern öfters auch Eier, die nicht zusammenhängen". Mon ikke den ny Tids Iagttagelser skulde stamme især fra Fangerummene, og „Perlesnorene" da alligevel findes ude i Naturen? Eller er ogsaa denne Forklaring urigtig? Det var maaske Umagen værdt at undersøge denne Sag nøjere for at faa Spørgsmaalet afgjort ved et stort Antal Iagttagelser. Disse maatte da straks optegnes eller paa anden Maade sikres, hvilket mange maaske hidtil har undladt i den Tro, at „Perle- snorene" var der ingen, der tvivlede paa. Hermed kunde man fremdeles forbinde Undersøgelsen over det Tidspunkt, da Ungerne kommer frem af Æggene og Vejrligets mulige Indflydelse derpaa, hvilket heller ikke er nøje kendt. Vore giftløse Slanger har kun i meget ringe Grad været gjort til Genstand for Studium her hjemme, eller disse Studier har kun sat sig svage Spor i Literaturen. Lad mig i denne Forbindelse nævne, at Ole Worm i 1655 oplyser, at Æggene af Tropidonotus natrix bliver liggende Vinteren ') Museum Wormianum. 1655. p. 262. ') Duméril & Bibron: Erpétologie générale. Tome 7. P. 1. Paris. 1854. p. 558: ,, . . . leurs oeufs, qui sont réunis ordinairement en chapelet" etc. =<) 1. c. 18.S2. p. 499. 40 over i Jorden, og at Ungerne først kommer frem det følgende Aar (1. c, p. 262 : sequenti anno excludunt). Dette, der her hos ham kan tænkes at være blot en Arv fra Aristoteles, blev imidlertid overset og glemt; men i 1877 lykkedes det den franske Herpetolog Lataste at overraske Verden med den selvsamme Meddelelse^) der nu vakte Opsigt, uagtet han kun støtter sig til nogle faa Iagttagelser, mener den franske Videnskabsmand, at Ungernes Frem- komst af Ægget om Foraaret maa være Regelen, fordi der da vil være lettere Adgang for dem til Føde (Haletudser m. m.). Heri har han dog sikkert ikke Ret, hvad da ogsaa fra flere Sider er gjort gældende. De fleste Æg lægges vel i sidste Halvdel af Juli og i August, hvorefter de behøver 6 — S Ugers Eftermodning, inden Ungerne gennembryder Skallen. Men Æglægningen foregaar ogsaa senere paa Aaret, og de sildig lagte Æg kan muligvis overvintre. I Mangel af nyere Iagttagelser fra Danmark skal her frem- drages nogle fra ældre Tid. Som Modstykke til Ole Worms Meddelelse kan da først nævnes en anden, given af hans yngre Samtidige Thomas Bartho- lin. Denne fik i Juli Maaned nogle Klaser Snogeæg {ovoruni angvinorum racemos), der var fundne ved Roden af et hult Træ, til Undersøgelse, ved hvilken han fandt, at Æggene indeholdt Fostre, hvis Hjærte pulserede'-). Disse Æg, der altsaa var lagt forholdsvis tidlig paa Aaret, kan næppe antages at have været bestemte til Overvintring. Nøjere Undersøgelser over Snogen og dens Udviklingshistorie skyldes J. D. Herholdt^). Af de Æg, hvormed han anstillede Forsøg, saa han den første modne Unge krybe frem den 26. August, andre i September. De sidste lod han overvintre til Slutningen af ') Fernand Lataste: Les oeufs de Couleuvre à collier { Trojndonotus natrix) éclosent-ils en automne ou au printemps de l'année sui- vante? Bulletin de la société zoologiquo de France. Vol. 2. 1877. p. 400. Sammeulignermed Snogens ogsaa Overvintring af Skildpadders Æi;-. ") Acta modica Hafniensia. Vol. 2. 1(375. 4°. p. 15. ') Det kj,^l. dausko Vid. Selsk. hist. og philos. Afhandlinger. I)(iol 5. 18P>t). 4". Ovorsi^t for 1828-32. p. XIJU-XLIX, LXV-LXXU. 41 April, efter hvilken „Vinterdvale" de endnu var lige rauntre, uagtet de ingen Føde havde faaet. Fra Rosenholm i Jylland skaffede han sig dernæst 57 voksne Snoge, som alle viste sig at være drægtige Hunner. Af dette For- hold drog han den pudsige Slutning, at „Antallet af de kvindelige Snoge langt overstiger Antallet af de mandlige", og at „denne Dyreklasse derfor maa formodes at leve i polygamisk Forbindelse." Sandheden er jo den, at de drægtige Hunsnoge søger til de samme gunstige Steder for at lægge Æggene og saaledes langt lettere fanges i Mængde end Hannerne, der færdes mere frit. Af de 57 Snoge udskares omtrent 700 Æg; Middeltallet bliver herefter 12 — 13. Han indsaa i øvrigt meget vel, at de større Klynger af Snogeæg, der sendtes ham, kunde være lagte af flere Hunner i en „fælles Rede" og Æggene klæbede til hverandre efter Æglægningen. Denne havde han ikke iagttaget, og om Parringstiden vidste han intet. Med disse Bemærkninger skal jeg slutte. Ved at sammenstille Erfaringer og Iagttagelser fra ældre og nyere Tid har jeg søgt at give et Billede af vore sjældne Slangers Historie, saa vidt dette lader sig gøre. Ogsaa har jeg ønsket at pege paa, at flere Sider af Hussnogens, den almindeligste af vore tre giftløse Slangers Liv ikke er fuldt opklarede, men at der trænges til mange nye Iagttagelser ogsaa paa Omraader, hvor ingen særlige Fagkundskaber, men langt mere det stadige Ophold ude i Naturen er Betingelse for at fjærne Tvivl og skaffe Klarhed. At fremdrage Manglerne i vor Viden er at lægge Grunden for ny Kundskab. Glatsnogen vil man vistnok kunne finde mange Steder og saa- ledes let bidrage til Kundskaben om Udbredelsen af denne Dyreart, der kun har været kendt hos os i nogle faa Aar. Derimod vil man vel næppe have Held til at træffe Æskulap- snogen mere. Den hører sagtens til Rækken af vore uddøde Dyr. Om Hussnogen ved man> at den i strenge Vintre kan fryse bort fra større Strækninger, der da ganske blottes for denne Art. 42 Dels dette Forhold, dels Forandringerne i Naturen kan have bragt Æskulapsnogen i det nordlige Evropa til at bukke under i Kampen. Dens tidligere Forekomst i Danmark giver imidlertid et Syn paa Artens Historie, der er ganske forskelligt fra det, man i udlandet almindelig har haft. Visse i Nordtyskland fundne Slanger, der var blevne ansete for at være Æskulapsuoge, viste sig ved nøjere Undersøgelse kun at være Glatsnoge, hvorfor de ældre Angivelser maatte tages tilbage. Dette har givet Anledning til at man har anset Æskulap- snogen for en Slange, der ret egenlig hørte Syden til og ligesom kun havde forvildet sig til Norden. Netop ved Omtalen heraf ytrer L e y d i g (1. c, p. 168, jfr. p. 178) : „So lange es ein Studium der Zoologie geben wird, bleiben daher die Nachforschungen nach den Linien der Ausbreitung einer Thierart von Werth". Maatte denne Sætning ogsaa gælde nu, da Billedet paany er vendt om. Dermed vilde da Maalet for vor Under- søgelse være naaet. 12. Februar 1903. Zoologiske Meddelelser fra Island. Af B. Sæmundsson. VI. 6 Fiske, nye for Island, og* Tilføjelser om nogle tidlig-ere kendte. I Yidensk. Medd. fra den naturh. Foren. 1899 omtalte jeg 3 P^iske som nje for Islands Fauna, nemlig Scomber scombrus L., Molva lyrkelange Walb. og Centrophorus squmnosus (Gmelin). Før havde jeg (1897) omtalt Raja fullonica L. Siden er der kommet 6 Fiske til, som ikke før vare kendte ved Islands Kyster. Det bliver altsaa en Forøgelse for Islands Fiskefauna af 10 Arter i Løbet af 5 Aar. Jeg vil nu omtale disse 6 Fiske lidt nærmere og i den samme Rækkefølge, som jeg har faaet dem i Hænde eller faaet Meddelelser om dem. a. Kulmiileii {Gadus poutasson Risso). Under mit Ophold paa Vestmanuøerne i August Maaned 1899 fik jeg fat i denne Fisk. Den fandtes i Mængde i Maven paa nogle middelstore Torsk, fangede paa c. 30 Favnes Dyb i Nær- heden af Oen, midt i August. Nogle af dem vare allerede lidt fordøjede, men 12 Stykker fik jeg fuldstændig uskadte, hvilket tyder paa, at Torskene havde slugt dem ganske kort Tid, inden de blev fangede, altsaa i Nærheden af Øen. Dette er heller ikke første Gang, at Vestmannø-Fiskerne have set den, thi de fortalte mig, at de ret ofte havde fundet den i Fiskemaver. Et Navn har 44 de dog ikke givet den endnu. Alle de Eksemplarer, jeg saa, vare smaa, det mindste 10,1, det største 15,5*^'" langt. Ved Islands Kyster er den, saa vidt jeg véd, ellers ikke set. Men den er som bekendt udbredt langs Evropas Kyster fra Norge til Middelhavet, paa 80 — 100 Favnes Dyb. Den lader altsaa til at gaa ind paa lavere Vand ved Island. b. Øjepaalen {GaduslEsmarkii Nilsson). Om denne Torskearts Forekomst ved Island fik jeg først at vide gennem en velvillig Meddelelse fra Hr. Cand. Ad. Jensen, som i Sommeren 1900 fik et Eksemplar af den fra Vestmannøerne, ned- sendf til Zoologisk Museum af Hr. Distriktslæge Th. Jonsson. Dette Eksemplar blev fundet i Maven paa en Lange {Molva vulgaris), fanget der ved Øerne en Gang i Foraaret samme Aar. I Fjor (1901) fik jeg et Eksemplar af denne Fisk fra Vestmannøerne, hvor det blev fanget paa Line i April Maaned. Ogsaa dette Eksemplar skyldes Hr. Jonssons utrættelige Agtpaagivenhed og Interesse, som Samlingen i Reykjavik har at takke for saa mange værdifulde Sager, Det er IS'^" langt, altsaa et næsten fuldvoksent Individ. Deune Fisk er kendt af Vestmannø-Fiskerne, som have givet den Navnet „Spærlingur" (jfr. det engelske Sparling, o: Os- merus eperlanus). I Følge deres Udsagn skal den ret hyppig ind- finde sig i Stimer ved Øerne om Foraaret, som en Forløber for Langen, og det er rimeligt, at den da tjener denne til Føde i større Maalestok. Den er ikke kendt fra andre Steder ved Islands Kyster. Ellers har den en meget begrænset Udbredning, idet den jo, som bekendt, kun er funden ved Norge, i Kattegat og ved Færøerne^). i) Man kender nu 8 Arter af Gadtts-Slægten fra Island, nemlig: L Gadus callarias, L., 2. G. æglefinus, L., o. G. meriangus, L., 4. G. luscus, L., 5. G. virens, L., 6. G. poutassou. Risse, 7. G. Esmarkii, Nilsson og 8. G. saida, Lopechiii. Gadus lusens er for saa vidt ny for Islands Fauna, som den ikke hidtil or bleven anført som islandsk i Literaturen. Men i Følge en velvillig Oplysninj,' fra Hr. Cand. Ad. Jensen tindes to 45 c. Sømrokken {Raja clavata L.). Jeg" har faaet to Eksemplarer af denne Fisk i Hænde, begge fra Vestraannøerne, hvor de blev fangede paa Line paa c. 50 Favnes Dybde i Foraaret 1901 og mig tilsendt af Hr. Distriktslæge Th. Jonsson. Det ene Eksemplar var lOS'^'", det andet kun 8 2<='" langt; begge to vare Hunner. I Følge Hr, Jonssons Ønske blev det største Eksemplar sendt til Zool. Museum i København, medens det andet tilfaldt Samlingen i Reykjavik. Ligesom de to før omtalte Torskearter er den ved Island kun kendt fra Vestmannøerne, hvor den vistnok ikke er meget sjelden; om Fiskerne dér kende den og opfatte den som en særskilt Rokkeart, tør jeg ikke sige med Sikkerhed, men de omtalte en Rokke, som de kaldte for „skrapskata" ^); muligvis er det denne. Sømrokken er bekendt for at være meget varierende m. H. t. Farve og Hudens Tandbevæbning. Disse to Eksemplarer vare ogsaa meget forskellige i begge Henseender. Grundfarven paa det største var mørkegraa, men overalt marmoreret af bugtede mørkere Baand eller langstrakte Pletter, medens det andet vel havde den samme Grundfarve, men var spættet af en Mængde mørke, runde Pletter, med eller uden lysere Kant. Hudens Tandbevæbuing forholdt sig saaledes: Det store Eksemplar Undersiden helt besat med Tænder. Orbitaltænder 2 og O'") Skapulartænder O Rygtænder 11 +8^) Tænder mellem Rygf. .... O Halens Sidetænder O Halens Randtænder 1 og 1 Det lille Eksemplar kun med Tænder paa Bugen, Halen, Bugfinnerne og langs Skivens Forrand. 2 og 2 2 og 1 29 1 6 og 7 4 oor 5 Eksemplarer af den i Universitetets zool. Museum, tagne ,,Syd for Island" 1892 af Kapt. Soiling. ^) O: Rokken med det tandbesatte Skind. ^) 2 paa den ene, O paa den anden Side. 3) afbrudt Række. 46 d. Ray's Havbrasen {Brama Rayi Bloch). Af denne Fisk drev et Eksemplar op i Selvogur paa Syd- kysten under en Paalandsstorm af SØ. d. 6. September 1901. Den var næsten uskadt, da jeg fik den et Par Dage senere. Dens Længde (mellem Snudespidsen og de tilbagelagte Halefinnespidser) var 46,5'="'. Denne Fisk, hvis egentlige Hjem er Middelhavet og den østlige Del af det varme Atlanterhav, maa betragtes som en tilfældig Gæst ved Islands, ligesom ved det nordlige Evropas Kyster. Dens nære Slægtning, Brama Raschii Esm., er ogsaa funden ved Island, men kun en enkelt Gang (dreven op paa Vestmannøerne 1870; opbevares i Københavns Universitets zool. Museum). e. Skolæsten {Coryphænoides rupestris Gunn.). Denne Fisk er bleven funden paa 5 Steder (Station 40, 41, 69, 81 og 83) paa dybt Vand S. og SV. for Island under Ingolf- Ekspeditionen^), uden at man dog godt kan regne den med til den islandske Fauna, da det nærmeste Findested (St. 69) ligger næsten en Snes Mil borte fi'a Kysten, paa henimod 600 Favnes Dybde, og de øvrige Steder ligge næsten dobbelt saa langt eller endnu læn- gere borte. Den er jo ogsaa en Dybhavsfisk, som er udbredt over Nordatlanterhavets dybere Strækninger. Forleden Sommer modtog jeg et Eksemplar af denne Fisk, men det var desværre kun Hovedet og en Del af Bugen. Man havde fundet det opskyllet paa Landeyjasandur (over for Vestmannøerne). Det var i en daarlig Forfatning, uden Øjne, og Knoglerne begyndte at løsnes fra hverandre, saa at det kun til Nød kunde bestemmes. Det er ikke umuligt, at dette Hoved har tilhørt et Individ, som er død ude paa det store Dyb udenfor Islands Landgrund, flydt op paa Grund af Luftudvikling og saa drevet ind til Kysten, skønt det ikke er sandsynligt, at en Fisk kan drive en lang Vej ') The Danish Ingolf-Expeditiou. Vol. II. L Tho Ichthyol, results by Chr. Liitkeii. Copenh. 1898, p. 25. 47 paa denne Maade, uden at blive flænget i af Søfugle, saa at den var gaaet til Bunds igen, længe før end den var naaet ind til Kysten. Jeg vil derfor antage som sandsynligst, at den har levet iiærraere ved Land end de Eksemplarer, raan fangede paa Ingolf- Ekspeditionen, eller ra. a. O., inde paa Landgrunden (den vides jo at gaa op til 100 Fv. Dybde paa andre Steder) og har enten for- vildet sig for nær til Kysten, eller er bleven fanget af en Line- tisker^) ude paa dybere Vand (c. 100 Fv.) og senere kastet i Søen igen, nærmere ved Land, hvorfor jeg indtil videre vil regne den med til den islandske Fauna-). f. Maanefisken {Orthagonscus mola (L.)). I Hdnavatnssyssel paa Nordlaudet er der en lang og smal Indsø, Hiinavatn, tæt ved Kysten, kun skilt fra Havet ved et smalt Sandrev. Den kan betragtes som den nederste, brede Del af ') Jeg vil her gøre opmærksom paa, at de moderne, hurtiggaaende Fiske- dampere, særlig Trawldamperne, naar de forlade en Fangstplads, for at opsøge en anden fjærnt liggende, let kunne forflytte forskellige Bunddyr en lang Vej fra deres egentlige Opholdssted i levende Til- stand. Ganske vist pleje Trawlfiskerne at spule Dækket efter hver Indhivning af Trawlen og kaste de forskellige lavere Dyr, som ere komne op, i Søen igen paa omtrent samme Sted, men en Del af dem kan godt ligge i længere Tid levende i eller under det vaade Trawl- net eller i noget andet Skjul, for saa maaske at komme i Søen igen langt borte fra deres Hjemstavn. Afstanden mellem Færøbankeu og Islands SØ. -Kyst (c. 300 Kv.mil) kan saaledes godt tilbagelægges i en Tid (30 — 40 Timer), som Dyrene kan holde ud paa ovennævnte Maade. Afstanden mellem Medallandsbugten og Langanes er kun c. ^/s af den førstnævnte. Saaledes kunne Trawldamperne bringe Forstyrrelser i de mindre bevægelige Havdyrs Udbredningsforhold. ') Hidtil er der vistnok ikke blevet fastslaaet en Grænse for, hvilke af de mere stedbundne Havdyr man skal henregne til den islandske Fauna. Uden at ville gøre Forsøg paa at fastslaa en saadau, som vistnok altid vil blive temmelig vag, vil jeg kun betegne de Havdyr som islandske, der findes inde paa den Grund (eller Flak), som omgiver Landet. Denne Landgrund har en meget vekslende Bredde (8 — 80 Kvm.) og Dybder paa indtil 200 Fv., eller noget derover; den begrænses altsaa nogenlunde af 200 Favne-Kurven. Jvfr. Lut kens før citerede Arbejde, Kortet. 48 en Elv (Vatnsdalsâ), er meget flad (3 — 6 Fod dyb) og staar i For- bindelse med Havet ved et kort og smalt, men lidt dybere Løb (Hiinaos). Den er fersk, undtagen i sin yderste Del og i selve Løbet, hvor der med stigende Vande strømmer Saltvand ind i den. Uden for Løbet ligger en Saudbarre. Sent i November 1900 er en .ubekendt Fisk, som sikkert maa have været en Maanefisk, drevet op paa den østlige Bred af nævnte Indsø, omtrent en halv Mils Vej fra Løbet. Da man fandt den, havde den vistnok ligget der en længere Tid og var allerede til Dels bleven ødelagt paa den nedadvendte Side. Den blev saa bragt til den nærmeste Gaard og lagt i Sne til foreløbig Op- bevaring. Forhenværende Landbrugsskolebestyrer, Hr. Altbingsmand H. J6na»sson, som bor paa en nærliggende Gaard, undersøgte Fisken og gav en Meddelelse om den til daværende Bestyrer af vor naturh. Samling, Hr. B. Grondai, ledsaget af en kort Beskrivelse af don. Hr. Grondai har velvilligst overladt mig Meddelelsen, hvoraf det vigtigste er følgende: „Jeg har undersøgt denne Fisk og taget nogenlunde nøjagtige Maal af den. Jeg anfører, at Længden er 81" -\- c. 4", som manglede paa Halefinnen. Afstanden fra en lod- ret Linje", trukken tæt bagved Bagfinnerne [Ryg- og Gatf.] til Hale- finnens Band, er 20". Bredden [Højden] ved Brystfinnerne (den største Bredde) 44", ved Bagfinnerne 37"; disse Finner ere 27" lange [høje] og 20" brede [lange] ved Grunden. Øjehulens Tvær- maal 5^'4", Kroppens Tykkelse 12", men har vel været større, medens Fisken var levende. Den er elliptisk af Form, dog er den bageste Halvdel lidt smallere end den forreste. Den vejede hen- imod 350 Pd. Farven synes at have været graa, og Huden er besat med smaa Korn." Hr. Jonasson fik tilsendt en Afbildning a.î O. viola til Sammen- ligning og efter at have gjort Bekendtskab med denne, siger han i et senere Brev: „Jeg er nu fuldstændig overbevist om, at Fisken er O. mola, eller en meget nærstaaende Art. Forskellen i)aa den og Afbildningen er denne. Den er længere i Forhold til Bredden 49 og smallere bagtil, end Afbilduingen viser. Desuden strækker „Kroppen" sig lidt længere bagud end „Bagfinnerne", dog naar Halefinnen belt imellem disse". Da Hr. Jonasson skrev dette (d. 23de Februar 1901), var Fisken allerede saa opløst, at han mente, at det ikke kunde nytte noget at sende den eller Brudstykker af den — desværre. Senere har jeg dog erhvervet den ene Brystfinne af den og et Par Straaler af Gatfinnen — sørgelige Eester, som dog i Forbindelse med Hr. Jonas- sons ret udførlige Beskrivelse ville være tilstrækkelige til at bevise, at Fisken har været Orthagoriscus viola (L.) Efter de angivne Maal at dømme er den temmelig langstrakt af Form, hvad ogsaa Hr. Jonasson bemærkede ved at sammen- ligne den med den Afbildning, han fik tilsendt. Forholdet imellem Højde og Længde er lig med 1 : IjQB'l, og Fisken nærmer sig saa- ledes m. H. t. Form meget det Eksemplar, som Steenstrup og Lutken omtale som beskrevet og skitseret af Reinhardt^). For- øvrigt maa jeg lade Hr. Jonassons Maaliiiger staa ved deres Værd. Den Brystfinne, jeg fik, har 12 Straaler og er omtrent 7V2" lang. Sandsynligvis er Fisken kommen levende ind i Søen, maaske hjulpen af indgaaende Strøm og Paalandsvind, thi det er ikke rime- ligt, at den er skyllet saa langt ind i død Tilstand, da den ind- gaaende Strøm ikke gaar ret langt ind og desuden mødes af en svag udgaaende Strøm (Elvevandet). Dette er, saa vidt man ved, det eneste Tilfælde, hvor denne vidtudbredte Fisk har vist sig ved Islands Kyster, og det er et ret ejendommeligt Træf, at den netop skulde finde Vej ind igennem dette snevre Løb, inde i Bunden af en afsides liggende Bugt^). •) Steenstrup og Liitkeu: Spolia atlantica. Bidrag til Kundskaben om Klump- eller Maauefiskene. Videusk. Selsk. Skr. 6. E. IX, L Kjo- benhavu. 1898. ') Efter at denne Meddelelse om Maauefisken var bleven nedskreven, har jeg faaet et andet Eksemplar af denne Fisk, som blev taget levende tæt inde ved Land, udfor Gaarden Inuriholmur paa Akraues, ved HvalQordeus Munding c. 2 Mil fra Reykjavik. Den blev bragt hertil Vidensk. Meddel, fra den naturh. Foren. 1903. 4 50 g. Supplerende Oplysninger om tidligere kendte, sjældnere Fiske. 1. Zeugopterus megastoma (Don.). Jeg har ingen Steder i Literaturen set denne Fisk anført som kendt ved Island; men da der findes 2 Eksemplarer af den i Københavns Universitets zool. Museum, tagne „Syd for Island af Kapt. Sølling d. 11. April 1892", saa vil jeg ikke betegne den som ny for Island. Den viser sig at være ret hyppig mellem Vestmannøerne og Snæfellsnes, thi den fanges jævnlig i Trawl paa denne Strækning, baade under Landeyjasandur, ved Eeykjanes N. af Eldey og i Faxabugten. Jeg har selv set den fanget i Trawl i denne Bugt, 16 Kvml. NV. af Akranes, paa 25 — 30 Fv. De største Eksemplarer, jeg har set, have maalt 50 — 52 ""^ og stammede fra Eldey-Banken. Den skal i Følge Lilljeborg^) opnaa en Størrelse af 60'='" eller 2 Fod. 2. Makrelen {Scomber scombrus L.). I mine „Meddelelser" III. ^) omtalte jeg denne Fisks første kendte Forekomst ved Island. Siden har jeg faaet et 47 "^"^ langt Eksemplar fra en af Nordvest- landets Fjorde (Dyrafjord?). Hr. Museumsassistent Ad. S. Jensen har ogsaa godhedsfuldt meddelt mig, at han har modtaget et 35,5'='" langt Ek'semplar fra Ø^ord, fanget der i et Sildegarn. En paalide- lig Mand ved samme Fjord har fortalt mig, at han en Gang for nogle Aar siden har faaet 3 Stykker, ligeledes i Sildegarn. Det lader altsaa til, at Makrelen forekommer sporadisk rundt om Landet sammen med Sildestimerne. 3. Ce7itrophoriis squamosus (Gmelin). I mine ovenfor citerede „Meddelelser" III., S. 409 oplyste jeg, at denne Fisk var bleven nogle Dage senere nogenlunde uskadt og findes nu i udstoppet Til- stand i Samlingen. Dette Eksemplar var en lian, HSc"" (4' 8") lang; Kroppens største Højde 81<=m og Afstanden mellem Ryg- og Gatfinnernes Spidser 177,5='". Ellers maa en mero udførlig Beskrivelse af den vente til senere. ' ) Sveriges och Norges Fiskar. 2. Del. S. 348. =*) Vidensk. Medd. fra d. naturh. Foren, i København, 1899, S. 407. 51 fanget ved Vestmannøerne 1898 paa c. 120 Fvs. Dyb. Den maa være ret hyppig i Nærheden af Vestmannøerne paa 120 — 300 P'vs. Dybde og rimeligvis endnu dybere; det fremgaar af følgende: Hr. Læge Th. Jonsson har meddelt mig, at den samme engelske Line- fisker, som fik det første Eksemplar, i Løbet af Sommeren 1899 havde faaet c. 30 Stykker af den. I August Maaned 1900 fik den samme Linefisker en Gang en Mængde af den i et Træk, da han paa Grund af Taage og Strøm havde faaet sin Line sat paa c. 300 Fv. i Stedet for paa c. 100 Fv. (i Følge en Meddelelse fra Hr. Cand. A. C. Johansen, den Gang om Bord i „Diana"). I Sommeren 1901 fangede „Diana" 13 Stykker paa Line mellem 150 — 320 Fvs. Dybde ØSØ. for Øerne tillige med 3 Eksemplarer af Centro- phorus calceus Lowe og et af Spinax Gunneri Keinh., Fiske, som ikke før vare kendte fra Island^). Foruden ved Vestmannøerne har jeg faaet C. squamosus fra en anden Lokalitet. I Foraaret 1900 erholdt jeg et Individ, fisket af en Havkalfisker, paa 64°16' N. Br. og 25°30'V.L., eller 50 Kvml. SV. af Snæfellsnes, paa c. 200 Fv., altsaa lige uden for Faxabugten. Dette er altsaa dens nordligste Findested, og man er berettiget til at an- tage, at den maa være udbredt langs Islands SV. -Kyst paa 200 — 300 Fvs. Dybde, maaske helt op til NV. -Landet. 4. Brugden (Selache maxima (Gunn.)). Jeg har før omtalt dens Forekomst ved Island i ovenfor citerede Arbejde, S. 420 S. Siden har jeg faaet at vide, at den har begyndt at vise sig igen i Grindavik i de senere Aar; saaledes fulgte et Individ en Fiske- baad et godt Stykke Vej ude fra Søen tæt ind til Landingsstedet i Sommeren 1898. Den 20. August 1900 sejlede jeg selv over Brede- bugten i smukt Vejr paa Dampskibet „Ceres" af København. Da vi var lige Syd af Stikskov, blev jeg pludselig en Genstand vår, som stak op af Søen forude. Den kom hurtig paa Siden af os og viste sig da at være den for mig fra ældre Tider velbekendte Kyg- V) Fiskeriberetuingen for 1900—1901. S. 208. 52 finne af Brugden. Flere end det ene Individ liunde jeg ikke op- dage. Vi befandt os netop paa det Omraade, hvor den, i Følge tidligere Oplysninger, netop plejer at vise sig hyppigst. Nu i Sommer (1902) har den pludselig vist sig ret hyppig omkring Eeykjanes-Halvøen, især i Nærheden af Handelsstedet Kef- lavik ved Faxabugten. 5. Byrkelangen {Molva byrkelange Walb.) anførte jeg som ny for Island i Vidensk. Medd. 1899, S. 408. Jeg berørte dér, at den rimeligvis fandtes flere Steder ved Landets Kyster end ved Vestmannøerue, da jeg antog, at den Fisk, man undertiden fangede i den 80 — 100 Fv. dybe Eende, som skyder sig ind paa Nordsiden af Halvøen Snæfellsnes, rimeligvis var denne Fisk. Den bliver kaldt for „mjoui" (ikke „mjona") af Fiskerne der paa Stedet. At denne Fisk og Byrkelangen ere identiske, har jeg nu faaet bekræftet, idet jeg nylig af Fisker L. Skülason har modtaget 3 Eksemplarer af den, alle fangede i den førnævnte Rende. To af dem ere fuldvoksne, 120 og 127*^" lange Hunner, det tredje er en 'è^"'^ lang Han. VII. To Skadedyr ved Islands Kyster. Saaledes betegner jeg to Dyr, som i de senere Aar ere op- traadte i saa store Mængder ved Island, at de have gjort betydelig Skade paa Tømmerværk i Søen (Broer og Fiskefartøjer). Disse Dyr ere Limnoria lignorum (Rathke) og Teredo norvegica Spengler. a. Pælekrebsen {Limnoria lignorum (Rathke)). Saavidt jeg véd, omtales den ikke hos de Forfattere, som have skrevet om Islands Fauna, og den kan for saa vidt betegnes som ny for Island. — Paa mine Rejser langs Landets Kyster har jeg særlig haft Opmærksomheden henvendt paa den. Af mine Under- søgelser fremgaar da, at den er meget hyppig langs hele Syd- og 53 Vestkysten, hvor der er noget Tømmer for den at gnave i, og hvor ydre Omstændigheder ikke hindre. Derimod har jeg hverken selv fundet den paa Nord- og Østkysten eller faaet Oplysninger om, at man dér bar lagt Mærke til dens ødelæggende Virksomhed, undtagen paa Djiipavogur paa den sydlige Østkyst. Langs Syd- og Vest- kysten har jeg fundet den, eller Mærker efter den, paa følgende Steder: Vestmanueyjar, Hafnarfjöröur, Eeykjavik, Biiöir paa Snæ- fellsnes(?), Bildudalur, Dyrafjöröur og Isafjöröur og for Østkystens Vedkommende paa Djiipavogur (Berufjöröur). Angaaende dens Forekomst paa disse Steder skal jeg videre bemærke, at jeg ikke har fundet selve Dyret, hverken paa Vest- mannøerne eller Djiipavogur i de nuværende Broer dér, men kun dets Gange i gamle Bjælker, som ere blevne tagne ud af Broerne for flere Aar siden. Broen paa Djiipavogur (den gaar saa dybt ned, at mindre Handelsskibe kunne lægge til ved den) fik jeg undersøgt ved Spring-Lavvande; hvis den skulde være „ædt" af Limnoria, saa maatte det være dybere nede (jfr. senere). — I Hafnar- fjöröur har jeg iagttaget en Bro, som er i høj Grad ædt af den, og hvori den lever i Mængde, og en anden mindre angreben. Der- imod har jeg ikke med Sikkerhed kunnet afgøre, om nogle Mærker, jeg saa paa en Bro paa Büöir, skyldtes den; de saa nærmest ud til at være dens Gange, men affilede af Sandet, som sættes i stærk Bevægelse af ud- og indgaaende Strøm i det Løb, hvori Broen staar. I langt den største Mængde optræder den dog for Faxa- bugtens Vedkommende i Reykjavik, hvor den har gjort betydelig Skade paa Landgangsbroerne. Gammelt Tømmer er ofte stærkt an- grebet, og nyt Tømmer angribes som Eegel meget hurtig. Et Eksempel kan oplyse dette: I Sommeren 1895 byggedes der en Bro, c. 200 Fod lang, 12 Fod bred og 8 Fod høj i den yderste Halvdel. Den er bygget af svensk Fyrretræ, hviler paa Bukke, lavede af svære Bjælker. Bukkene staa i Strandsandet og holdes nede af Sten, som fyldes i dem. — Den 8de Sept. 1896 under- søgte jeg Broen. Da var Krebsen lige begyndt at æde de yderste Bukkes Bundbjælker og de Brædder, hvormed Bukkene ere beslaaede. 54 Den 22cle Februar 1901 undersøgte jeg den igen. Da Tar de 5 af Broens 8 Bukke angrebne og desto mere, jo længere de staar ude i Stranden. Beklædningsbrædderne (1" tykke) vare belt gen- nemhullede, og selve Bjælkerne vare meget medtagne, ja enkelte 6" Bjælker gnavede over; den yderste Buk var helt ødelagt. Siden den Tid ere de tre nærmeste Bukke gaaede, thi Bjælkerne blive saa svækkede, ved at gennemgnaves paa denne Maade, at de ikke kunne modstaa Bølgeslagets Kraft og efterhaanden brydes ned af dette. Paa Bildudalur fandt jeg den i Mængde i en c. 10 Aar gammel Bro. Mange af Pælene (c. 8" i Tværmaal) ere saa meget angrebne, at større Fartøjer ikke længer tør fortøjes ved Broen. En nyere (6 Aar gammel) Bro var allerede begyndt at angribes. I Dyrafjöröur (Thingeyri) undersøgte jeg en Bro ved Spring- Lavvande, uden at finde noget, men man fortalte mig, at den skulde være ædt dybere nede, og senere har jeg (ved Hr. Faktor Wendels Godhed) modtaget nogle Bræddestumper, som ganske rigtig vare meget ædte og indeholdt Mængder af Krebsen i levende Tilstand. Brædderne vare blevet tagne dybere nede, end jeg kunde komme til. Paa isafjörour undersøgte jeg de to største af Broerne ved stærk Lavvande, uden at finde levende Dyr, eller Mærker efter dem, men nogle Pæle, tagne for 3 Aar siden ud af den ene af dem, vare meget ædte nederst, og der fortaltes mig, at man ved aller laveste Ebbe havde fundet angrebne Steder paa den. Endvidere undersøgte jeg 3 af Hvalfangerstationernes Broer (i Ålfta-Ønundar- og Dyrafj.), uden at finde Dyret, eller Mærker efter det. Man vidste heller ikke om, at de var blevet angrebne. Disse Broer ere hele Foraaret og Sommeren igennem tilsølede med Fedt, som maaske beskytter dem imod Krebsens Angreb. Mulig- vis ere de dog angrebne nedenfor laveste Vandstand, hvor der er mindre eller intet Fedt paa dem. Men, som sagt, ved man intet om det, og 2 af dem ere dog en halv Snes Aar gamle. Kun en enkelt Gang har jeg fundet den, men kun i ringe Mængde, i et Fartøj, nemlig i Kølen paa et aftaklet Skib („Hulk"), som i flere Aar har ligget paa Reykjaviks Ked. 55 Med Hensyn til Limnorias, verticale Udbredelse maa jeg bemærke, at jeg i Eeykjavik har fundet den fra laveste Vandstand op til 7 V/2 Fods Højde over denne (omtrent til Slaptids Højvande). 6 Fod over laveste Vandstand begynder den at blive sjældnere. I Eeykjavik forekommer den altsaa hyppigst indtil 6 Fod over laveste Vandstand. Det kan ikke afgøres, hvor dybt den gaar ned. Broerne naa ikke dybere ned end 1 à 2 Fod under laveste Vandstand og „ædes" helt ned til Bunden. Dybest har jeg fundet den i Kølen paa føromtalte Skib, 10 â 12 Fod under Overfladen. Paa Bildudalur fandt jeg den ikke højere oppe end omtrent 3 Fod over laveste Vandstand; hvor langt den gaar neden for denne, kan jeg ikke sige. I Dyrafjöröur og Isafjöröur kommer den knap nok op over laveste Vandstand. Det lader altsaa til, at den findes bøjere op, efter som man koraraer længere Syd paa, eller skyr desto mei-e den Del af Tømmeret, som kommer op af Vandet ved Lav- vande, jo længere man kommer Nord paa. Det stemmer godt over- ens med det Forhold, at den Del af Havbunden, som tørlægges ved Lavvande (Forstranden), er langt fattigere paa Dyr paa Islands Nord- og Østkyst, end paa Sydvestkysten, og at flere Dyr, som ere hyppige paa det Tørre ved Lavvande paa Sydvestkysten, først træffes paa 1 — 3 F vs. Dybde paa Nord- og Østkysten. Hoved- Aarsagen bliver sikkert den lavere Lufttemperatur om Vinteren og den hyppige Tilfrysning af Fjordene paa sidstnævnte Strækning; thi jeg har for Limnorias Vedkommende netop lagt Mærke til, at den her i Reykjavik er død i Massevis efter den strænge Kulde, 10° — 15° C, som flere Gange er indtruffet i Løbet af sidste Vinter (1901 — 1902). I anden Række kommer saa Havets lavere Tempe- ratur, Drivisen og den mindre Forskel mellem Høj- og Lavvande paa Nord- og Østkysten ^). Jvfr. min Afhandl. : Bidrag til Kundskaben om de islandske Hydroider; Videusk. Medd. fra den naturh. Foren, i København, 1902. S. 72. — Jeg har for miig sét (paa audeu Haand, i Kerner: Das Leben des Meeres, S. 172), at A. Stuxberg har iagttaget den samme Mangel paa Dyr i Litoralbæltet langs Nordasiens Kyster under Vega-Ekspeditionen. 56 Angaaende den Maade, hvorpaa den angriber Tømmeret, har jeg lagt Mærke til, at deus Gange aldrig gaa dybt ind i dette, næppe dybere end 2"="'; men da Gangene ligge tæt sammen, dannes der en gennemædt „Bark" af omtalte Tykkelse, og efterhaanden som denne brydes op af Bølgeslaget og andre ydre Kræfter, gnave Dyrene sig længere ind, saa at „Barken" beholder sin Tykkelse, indtil Gangene fra modsatte Sider mødes. Knaste angribes ikke, og ofte kan man se, at Aarringenes blødere Del (Vaarveddet) ædes langt mere end dens haardere Del (Sommerveddet). Hvor der har dannet sig Eustskorper paa Tømmeret, angribes det slet ikke. De største islandske Eksemplarer overstige næppe 5""°'s Længde. Gangenes Vidde er højst 2™™. Gamle forladte Gange ere hyppig tagne i Besiddelse af unge Tanglopper, Nereider og Blaamuslinger. Jeg har i Reykjavik fundet Krebsen med Æg eller Unger paa for- skelligt Udviklingstrin under Bugen i Tidsrummet fra 21de Marts til 8de September. Jeg har ovenfor omtalt, at den ikke lader til at kunne ud- holde stræng og vedvarende Frost, derimod kan den holde ud paa det Tørre i lang Tid, d. v. s. i sine Gange i Tømmeret. Jeg har saaledes en Gang holdt den levende i et Stykke Træ fra 22de til oOte Marts, og i de Stykker, som jeg i Vinter fik tilsendt fra Dyrafjöröur, levede nogle i 20 Dage, eller maaske længere. Styk- kerne vare pakkede ind i tjæret Presenning. Derimod taaler den ikke ret megen Opblanding af Saltvandet med Ferskvand. I Følge Forsøg, jeg har gjort, dør den meget hurtig i rent Vand, ligeledes i en Blanding af 1 Del Saltvand og 1 Del Ferskvand og i 1 D. Ferskv. og 2 D. Saltv. I 1 D. Ferskv. og 3 D. Saltv. døde de fleste i Løbet af 2 — 3 Timer, men et Par levede dog næsten ét Døgn. Nogle, som jeg holdt samtidig i ublandet Saltvand (Havvand), levede c. to Ugers Tid. I For- bindelse hermed kan jeg nævne, at en af Broerne i Reykjavik an- gribes slet ikke af Pælekrebsen, men den staar ogsaa lige uden for Udløbet af en Bæk. Ved Handelsstedet Borgarnes i Borgarfjorden er der en Bro, som har staaet i en Snes Aar uden at ædes, men Vandet dor i Fjorden er ofte stærkt opblandet med Vandet fra Elven Hvitå. Jeg har fundet Saltmængden der ved Broen variere fra 22,27 ^/oo til 3,01 %o i Løbet af 4 Dage. b. Pæleormen {Teredo norvegica^) Spengler). Pæleorraen (paa Islandsk: tréraaokur) omtales først blandt is- landske Dyr af E.Olaf s sen i hans Eejseværk-); „Tremadkur, teredo navalis intra lignum Fn. Sv. 1329, er den skadelige Orm, som for- dærver Drivtømmeret", siger han, hvor Vester-Islands Dvr omtales, S. 611 — 612. Senere anføres den af 3Iohr^) og Morch^) paa E. O laf sens Autoritet, saa det lader til, at ingen af disse to For- fattere have iagttaget den ved Island. At den kommer levende i Drivtømmeret til Island, har været en længe bekendt Sag, uden at man dog har haft sikre Beviser for, at den egentlig hørte hjemme og voksede op der. Heller ikke har det været afgjort, hvilken Art det var. E. O lav sen og Mohr kalde den for T. navalis, Mörch anfører den som ,,T.navalis'\ men gør den Bemærkning, at den „Er formodentlig T. megotara Haul." — Da nu Hr. Cand. A. S. Jensen har bestemt Arten til T. norvegica Spengl., og jeg for 5 Aar siden har fundet den levende i en Bro i Reykjavik og senere paa andre Steder, saa turde disse to Spørgs- maal være afgjorte. Hvad nu dens Forekomst ved Island angaar, saa maa jeg først fremhæve det gammelbekendte, at den findes i Drivtømmeret, vist- nok hele Øen rundt. Som allerede berørt har jeg flere Gange fundet den i Brotømmer i Reykjavik. Første Gang i Oktober 1896 i en Bro, som blev bygget 1892; der var dens Gange i 3Iængde og enkelte levende Individer imellem. Senere har jeg fundet den levende i den under Pælekrebsen omtalte Bro, men ikke talrig, og ^) Arten bestemt af Hr. Musenmsassistent A.S.Jensen. ^) Reise igennem Island. Sorø 1772. *) Mohr: Forsøg til en islandsk Naturhistorie. Kbhvn. 1786. S. 141. *) Mörch: Faunula MoU. Isl. ; Vidensk. Medd. fra den naturh. Foren, i Khhvn. 1868. S. 217. 68 enkelte Eør i uogle gamle Bjælker af ældre Broer. Ellers har jeg ikke fundet den, eller faaet Oplysninger om dens Forekomst i fast- staaende Tømmer. Baade, som ligge opankrede paa Reykjaviks Ehed om Sommeren, blive ofte angrebne af den; det samme skal være Tilfældet for Havnefjords og Vestmannøernes Vedkommende, men fra andre Steder har man ikke vidst noget Eksempel paa dette. Det lader altsaa til, at den særlig holder sig til S.- og SY.-Kysten. I de senere Aar har den vist sig i den Grad hyppig i de sø- gaaende Fiskefartøjer, som hører hjemme i Reykjavik og Omegn, at den har voldt deres Rhedere berettigede Bekymringer, da nogle Fartøjer i Løbet af en kor Tid ere blevne usødygtige af den Aar- sag. Mange af disse Pæleorme ere sikkert importerede i Fartøjer, som man har købt brugte fra England; men det er ogsaa sikkert, at Fartøjer, som ere hyggede paa Island, eller Tømmer, indsat i udenlands fra anskaffede Skibe, ere blevne stærkt angrebne. Det lader derimod til at Nordvest- og Nordlaudets Fiskefartøjer ere helt forskaanede. De blive dog som oftest satte op paa tørt Land om Vinteren. — At den har været saa hyppig i de sidste 4 — 5 Aar ved Sydlandet (Faxahugten) skyldes vistnok først og fremmest de hyppige Indkøb af engelske Fiskesmakker, men rimeligvis ogsaa de usædvanlig milde Vintre (højere Temperatur i Havet?) i de sidste 5 — 6 Aar i Forbindelse med den Omstændighed, at de fleste af Skibene flyde paa Søen om Vinteren. Det største Eksemplar, jeg har set af Pæleormen, maalte 27,5'^'° til Siphouernes Grund, disse iberegnede omtrent SO*^"", medens Middel- størrelsen bliver 16— IS''". Af biologiske Forhold kan jeg oplyse, at dens Forplantniugstid strækker sig over hele Sommeren, thi jeg har fundet løse Æg og næsten modne Spermatozoer d. 20de April og begge Dele modne d. 28de August. Dog har jeg hverken kunnet finde Larver i Kappe- hulen eller i Søen, derimod har jeg fundet ganske smaa Individer, hvis Gange kun vare 1""" lange og 0,5™" vide, i Mængde i et Stykke Drivtømmer, taget i Faxahugten ved Udgangen af Juli Maaned. 59 Den Tid, den behøver til at blive fuldvoksen, er i det mindste i enkelte Tilfælde ikke mere end to Aar. Jeg har saaledes i August Maaned 1901 fundet fuldvoksne Individer (og deriblandt ogsaa det før omtalte største Eksemplar) i Kølen af et Fartøj, der havde staaet paa Land hele Vinteren 1898 — 99, men været uaf- brudt paa Søen fra Marts 1899. Jeg gaar ud fra' som sikkert, at havde der været „Orme" i det, før end det blev sat paa Land, saa vare de døde og raadnede bort i den Tid, det stod paa det Tørre, som følgende viser. I Fjor Sommer anstillede jeg nemlig Forsøg med den for at faa at vide, hvor længe den kunde leve paa det Tørre. Jeg op- bevarede nogle Stykker Træ med Pæleorme i, tagne af Straakølen af et Fiskerfartøj, og opbevarede dem paa et køligt Sted i Skygge; jeg erfarede da, at Dyrene kunde holde sig levende i deres Gange i 10 Døgn, men efter 2 Døgn til vare de alle døde, hvorpaa Forraad- uelsen hurtig indtraadte. Desuden anbragte jeg dem i et Stykke Træ i to Døgn i et Fryserum med -4- 6° C. De bleve stivfrosne, men da de tøede op igen, vare de levende. Desværre kunde jeg ikke fortsætte dette Forsøg, da jeg manglede Materiale. — I Fersk- vand levede nogle Individer, jeg gjorde Forsøg med, kun i 2 — 3 Timer, i 3 Timer i Saltvand opblandet til Halvdelen med Fersk- vand og en lignende Tid i bedærvet Saltvand. Det er hovedsagelig kun to Steder paa de Fartøjer, jeg har undersøgt eller faaet Oplysninger om, som blive angrebne af Pæle- ormen, nemlig Vandlinjen og Straakølen, eller, naar denne mangler, da selve Kølens nederste Del. At Straakølen (eller selve Kølen) angribes særlig, kommer deraf, at Fartøjerne altid renses („bankes") og males eller tjæres liggende i Strandsandet, med Straakølen eller Kølens nederste Del begravet i dette. Den faar derfor aldrig nogen Maling eller Tjære paa sig og bliver lettere Bytte for „Ormen". Paa et Skib, hvor Straakølen var helt gennemædt, havde næsten alle „Ormene" boret sig ind i dennes IJnderflade. For Vandlinjens Vedkommende er Aarsagen nærmest den, at Tjæren eller Malingen skrabes let af dér af Baade, Ankerflige o. ti., saa at „Ormen" 60 lettere kan trænge ind dér end andre Steder. Særlig angribes da Kanten af Klædningsplankerne. Den vil øjensynlig ikke bore sig ud af det Stykke Træ, den en Gang er trængt ind i. Fra den omtalte Straakøl var der kun ganske enkelte der var gaaet op i Hovedkølen, skønt denne sluttede ganske tæt til Straakølens Overside. Jeg lagde ogsaa Mærke til, at Gangene bøjede igen af ned i Straakølen, uden at bryde igennem dens Overside, hvor de havde nærmet sig denne. Hvor to af Straakølens Stykker stødte sammen med Enderne, vare Ormene aldrig gaaede igennem Berøringsfladen, tværtimod vare de altid standsede med Boringen et Par Tommer fra Stykkets Ende- flade. Men hvorledes kan Pæleormen faa Underretning om, at den ikke bør gnave videre? Hvorledes kan den have Begreb om Af- standen mellom Gangens Ende og Yderfladen? Mon det er igennem Lydfornemmelser, hidrørende fra Svingninger, som Veddet sættes i ved Boringen? I de Broer i Keykjavik, hvor Limnoria borer sammen med Pæleormen, ser man hyppig, at den første gennemgnaver Bjælke- værket uden om Pæleormens Gange saa grundigt, at dette smulrer bort og Gangenes Kalkbeklædning blottes. Men da denne i Reglen er meget tynd og skrøbelig, vilde det blive skæbnesvangert for Pæleormen saaledes at blive udsat for Paavirkninger udefra. Den hjælper sig da paa den Maade, at den fortykker Kalkbeklædningen til det tre-firedobbelte af det sædvanlige, ved at afsætte nye Lag indenpaa den, hvorved den bliver forholdsvis meget stærk og mod- standsdygtig. Den bliver da til delvis fritliggende, tykvæggede Kør, som kunne pilles ud i en stor Del af deres Udstrækning, uden at knække. 14. Februar 1903. Om jordfundne Fugle fra Danmark. Af Herluf Winge. Med Tavle I. Jordfundne Knogler af Fugle ere i Mængde bragte for Dagen i Danmark, men kun fra de yngste Jordlag. Fra Istiden eller fra den allernærmest efterfølgende Tid foreligger endnu kun et Par Knogler, der lade sig sikkert bestemme. Først fra Stenalderen blive Fundene rige. Det er den Ældre Stenalders Kjøkken- møddiuger, der have givet den aldeles overvejende Mængde af de Fugle- Knogler, der ere fundne i Landet; Fundene stamme dels fra Slutningen af den Tid, da Fyrren var fremherskende Skovtræ, dels fra Egens Tid; de ældste Fund menes at skrive sig fra 4de eller 3dje Tusindaar før Christi Fødsel. Fra Yngre Stenalder, da Jagt ikke mere var den vigtigste Næringsvej, ere Fundene færre; dels er det Levninger af spiste Fugle fi"a Aiïaldsdyuger, dels Knogler tildannede som Redskaber fundne samme Steder eller nedlagte i Grave. I Yngre Stenalders Grave er der ogsaa fundet enkelte Knogler af Fugle, der sikkert i senere Tid enten selv ere smuttede ind i Stenkamrene gjennem en eller anden Sprække eller ere slæbte derind af Ræve. Fra Bronzealderen haves kun et enkelt tvivl- somt Fund, fra en Boplads. Fra Jernalderen foreligge derimod flere Knogler af vilde Fugle og af tamme Høns fundne i Affalds- dynger, foruden brændte Knogler af Høns fundne i Urner i Grave sammen med brændte Menneske-Ben. Fra Middelalderen og 62 den nærmest følgende nyere Tid stamme nogle faa Knogler fundne i Affaldsdynger ved gamle Slotte. Fra uvis Fortid ere alle de Knogler, der ere fundne i Tørvemoser eller lignende Aflejringer og ikke høre til Stenalders-Fund; Tørvens Aflejring er begyndt snart efter Istiden og fortsat til Nutiden; men for de foreliggende mosefundne Fugle-Knoglers Vedkommende haves næsten ingen Op- lysning om, hvor i Tørvens Lag de ere tagne. Ligeledes fra uvis Fortid ere nogle faa Fugle-Knogler fundne i Bakke s and, i knogle- holdige Aflejringer liggende paa Skraaninger af Bakker eller fyldende gamle Kæve- og Grævlinge-Grave , vistnok væsenligst en Slags Affaldsdynger paa Uglers og Musevaagers Bopladser. Saa godt som alt, hvad der vides at være indsamlet af jord- fundne Fugle-Knogler i Landet, gjemmes i Zoologisk Museum i Kjøbenhavn. En væsenlig Del deraf er bragt tilveje af I ape tus Steenstrup, der dels selv har samlet, dels modtaget fra andre; mest samlede han i den Ældre Stenalders Affaldsdynger, i Egen- skab af Medlem af den „geologisk - antiqvariske Comitee", som Videnskabernes Selskab efter hans Opfordring havde dannet. En endnu mere væsenlig Del har Zoologisk Museum modtaget som Gave fra Nationalmuseet, der under Sophus M tiller's Ledelse har ladet foretage omfattende Udgravninger i Affaldsdynger fra Ældre og Yngre Stenalder, fra Bronzealder og Jernalder, og som desuden ad flere andre Veje har bragt Stof tilhuse; i Udgrav- ningerne af de fleste af de paagjeldende Stenalders-Dynger har jeg selv deltaget. Kun lidt af Zoologisk Museums Indhold af danske jordfundno Fugle er kommet fra andre Kilder. Om det Stof, der er bragt tilveje, er allerede noget skrevet; men for meget deraf er der hidtil ikke gjort Kede. Den første Meddelelse om vore jordfuudne Fugle-Arter gav lap. Steenstrup i 1851; blandt de Knogler, som Worsaae i Sommeren 1850 havde udgravet i Skaldyngen ved Mejlgaard, en Kjøkkenmødding fra Ældre Stenalder, fandt Steenstrup nogle Knogler af Sangsvanen, Cygnus muslcus (Overs. Videusk. Selsk. Forhandl., 1851, S. 44 i Særtryk under Titel: Undersøgelser i geologisk- 63 antiqvarisk Retniug af G. Forchhammer, J. Steeustrup og J. Worsaae). At Fugle-Knogler vare fundne i forskjellige andre Af- faldsdynger fra Stenalderen, nævnede Steenstrup i samme Aar og i de nærmest følgende ; men Art-Bestemmelser meddelte han først i 1855, da han gav en samlet Udsigt over de Fugle, hvis Levninger han dengang kjendte fra Stenalderens Kjøkkenmøddinger og fra Tørvemoser (Overs. Vidensk. Selsk. Forhandl., 1855, S. 154 — 172 i Særtryk, med Tavle). Som fundne i Skaldyngerne ved Mejlgaard, Fannerup, Gudumlund eller Havelse, hvorfra allerede omkring tusinde Fugle-Knogler vare indsamlede, nævnes Cygnus musiciis, Mergus serrato?', M. merganser, Teirao iirogalhis, Podicipes (jrisdgena (de paagjeldende Knogler ere dog af P. cristatus), Alca impennis, Phalacrocorax carbo og Haliaëtus albicilla og desuden, som ikke sikkert bestemte, Cygnus olor? (der utvivlsomt kun har været C. miisicus), C. minor f, Oedenna fuscaf, Somateiia mollis- simaf, Anser torqvatusf, Lams marinusf og Alca torda?, og det siges, at der foreligger Knogler af endnu andre Ånde- og Maage- fiigle ; Knogler af Tjur og Gejrfugl ere afbildede (Tavlen er ogsaa vedføjet Steeustrup's Afhandling om Gejrfuglen i Vidensk. Medd. Naturhist. Foren, for 1855). Som fundne i Moser nævnes Tetrao urogallus fra Ladager Mose, Alca torda? fra Ordrup Mose og „en middelstor Falk" fra Mariedals Mose (den paagjeldende Knogle er af Duehøgen, Astur palumbarius). Kun i faa Tilfælde lader det sig gjøre nu at paavise de Knogler fra Kjøkkenmøddinger, som Steenstrup har haft for Øje; de have ikke været særlig mærkede og ere senere blandede med den store Mængde Knogler, som han har efterladt ubestemte; ofte er det ikke engang sagt, fra hvilke af de undersøgte Dynger de stamme; men paa enkelte Undtagelser nær maa hans Bestemmelser have været rigtige, og ligeledes do Arter, som han nævner med Tvivl, foreligge virkelig næsten alle i de paagjeldende Fund. Om et nyt Fund af Gejrfugl, i Haveise- Dyngen, gav han en Meddelelse i 1856 fulgt af et Billede (Overs. Vidensk. Selsk. Forhandl., 1856, S. 185—188 i Særtryk). Knogler af Tjur og Trane, Grus cinerea, fra Ordrup Mose har han nævnet 64 som indsamlede eller bestemte i 1864 og Knogler af Tjur fra en Mose ved Nærum ligeledes i 1870 — 71 (Beretning om det Zoologiske Museums Virksomhed i 1864 — 71, trykt 1885 som Særtryk af Universitetets Aarbog, S. 7 og 52; at mosefundne Knogler af Tranen kjendtes fra Danmark, var allerede sagt i Bull, du Congrès Internat. d'Archéologie préhistorique à Copenhague en 1869, 1872, S. 164). Danske mosefundne Knogler af Sulen, Sulci hassana, ere nævnte i 1872 (Vejledning for Besøgende i Zoologisk Museum, 1872, S. 19). I et Brev af 1882 til Symington Grieve (meddelt af Sy- mington Grieve i haus Værk The Great Auk, or Garefowl, Alca impennis Linn., its History, Archæology and Remains, 1885, S. 39 og 84) nævnede Steenstrup de danske Stenalders-Kjøkkenraøddinger, fra hvilke han kjendte Gejrfugle-Knogler; det var Dyngerne ved Mejlgaard, Faunerup, Gudumlund, Havelse og Sølager (Fannerup er dog sik- kert her opført ved en Forvexling; i vort Museum findes ingen Gejrfugle-Knogler derfra). 15 rigtig navngivne Arter af jordfundne Fugle, af dem 13 fra Stenalderen, havde Steenstrup nævnet fra Danmark. Oluf Winge bestemte i 1888 to Fugle-Knogler, tildannede som Naale, fundne i en Yngre-Stenalders-Grav ved Uggerslevgaard ; de vare af Sangsvane og af Trane (meddelt af S. Müller i Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. for 1888, S. 266). Samme Aar gav han en Fortegnelse over Fugle-Knogler, som ved Nationalmuseets Indsam- linger vare fremkomne i Affaldsdynger fra Ældre og Yngre Sten- alder, ved Mejlgaard, Fannerupgaard, Visborg Bjergbakke, Hadsund Kro, Ørum Aa og Svendborg, og i Eosborg Sø og Erholms Mose (samme Sted, S. 310 — 322); 14 Arter opregnes, blandt dem 9, der ikke tidligere havde været nævnte som jordfundne hos os: Anas crecca, A. hoscas, Anser cinereiis?, Podicipes cristatiis, Colynibus arcticus, Lams canus, L. argtntatus, Columba palumbus, Co-rvus cornix. H. Winge bestemte i 1892 nogle Fugleknogler, tildannede som Naale, fundne en i Yngre-Steualders-Grav ved Uggerslev ; de vare af Graagaas, Pibesvane? og Trane (meddelt af K. Bahnsou i Aarb. 65 f. nord. Oldk. og Hist. for 1892, S. 198). I 1895 (Vidensk. Medd. Naturhist. Foren, for 1895, S. 59 — 61) meldte hau Fundet af en Knogle af den Krøltoppede Pelikan, Pelecanus crispus, i Affalds- dyngen ved Havnø, fra Ældre Stenalder, og nævnede de 14 andre Fugle-Arter, der vare fundne samme Sted, blandt dem 3, der ogsaa vare „nye" som jordfundne: FuUgula marila, Oedemia nigra, Cnlymbus septentrionalis ; Pagonetta glacialis nævnes ligeledes for første Gaug, men er maaske opført med Urette; den paagjeldende Knogle maa vist regnes for ubestemmelig. I 1898 gav han i Brev til Symington Grieve (trykt i Symington Grieve's Additional notes on the Great Auk or Garefowl; Transact. Edinburgh Field Xaturalists" and Microsc. Soc, 1898, S. 334—335) en Oversigt over de Gejrfugle-Knogler, der dengang vare fremkomne i vore Stenalders-Kjøkkenmøddiuger, senere end Steenstrup's Redegjørelser, ved Mejlgaard, Havnø, ErtebøUe og paa Sejrø. I 1899 (Yidensk. Medd. for 1899, S. 299) opførte han tre Arter Fugle blandt de Hvirveldyr, der vare fundne i Bakkesand paa Øxnebjerg: Anas boscas, Scolopax rusticula og Erithacus rubecula, de to sidste ,.nye" (Meddelelsen er gjengiven af V. Madsen i Danmarks geologiske undersøgelse, 1ste Række Nr. 9, 1902, S. 126, hvor Findestedet er nærmere beskrevet). Samme Aar fremkom Bestemmelse af et Par Fugle-Knogler fundne i Aflejringer fra Istiden, ved Lønstrup og Borgbakke : Somateria mollissima f og Pagonetta glacialis (med- delt af A. Jessen, Danmarks geol. Unders., 1ste R. Xr. 3, 1899, S. 90, 215 og 228). I 1900 gav han i sin Del af Værket „Af- faldsdynger fra Stenalderen i Danmark" en Oversigt over de Fugle- Knogler, der vare indsamlede ved de nye Undersøgelser, som Xationalmuseet havde foretaget i Dyngerne ved ErtebøUe, AamøUe, Havnø, Klintesø, Aalborg, Ørum Aa og Lejre Aa, de fire første fra Ældre Stenalder, de tre andre fra Yngre ; for Gejrfuglens Ved- kommende gaves desuden Fortegnelse over alle de Levninger fra vore gamle Kjøkkenmøddinger, som dengang kjeudtes ; 37 Arter nævnes fra de paagjeldende Dynger og et Par Arter fra andre, blandt dem ialt 9, der ikke (eller dog ikke med Rette) tidligere Vidensk. Meddel, fra den naturh. Foren. 1903. 5 66 vare opførte som jordfimdne: Fuligula crlstata, Clanyula glaucion, Tachylaptes minor, Podicipes griseigtna, Uria troilt, Ardea cinerea, Fernis apivorus, Syrnium aluc.o, Dendrocopus major; ogsaa her er Pagonetta glacialis desuden medtagen, men maaske med Urette. Ligeledes i 1900, i en Fortegnelse over brændte Knogler af Høns og andre Husdyr fundne i Grav-Urner fra Jernalderen (udarbejdet for JS'ationalmuseet og meddelt af S. Müller i Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. for 1900, S. 167), har han ved Lejlighed nævnet et til- skaaret Kloled af Havørn fundet i en Affaldsdynge fra Jernalderen ved Vejleby. I 1901 er nævnet en Knogle af Havørn funden i lilemose (meddelt af H. Kjær i Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. for 1901, S. 38). Den Del af Zoologisk Museums Indhold af jordfuudne danske Fugle-Knogler, for hvilken der ikke hidtil er gjort Kede, og hvori der bl. a. findes 25 Arter, der ikke før have været nævnte, er: næsten alle de Knogler, som lap. Steenstrup havde bragt tilhuse, nogle af de Fund, som Nationalmuseet i de senere Aar har skjænket os, og enkelte andre Fund desuden. En Oversigt over dette skal her gives, og for Fuldstændigheds Skyld skulle alle tidligere nævnte Fund medtages, dog saaledes, at det, der tidligere har været ud- førlig omtalt, her kun kort nævnes. Intet opføres, som jeg ikke selv har haft Lejlighed til at se; hele Stoßet er gjennemgaaet paany. Om de Findesteder, hvorfra vore jordfundne Fugle-Knogler stamme, tjener følgende forud til Oplysning for de Tilfælde, hvor der kan siges at foreligge andet end rene Enkeltfuud : Fnnd fra Ældre Stenalder. Kolind, ved den vestlige Ende af det nu udtørrede Kolind Sund, S. V. for Grenaa, Skaldynge. Knoglerne indsamlede i 1875 af nuværende Kapt. Daniel Bruun og af ham tilstillede lap. Steenstrup. Foruden Fiske og Pattedyr er der i Dyugen fundet følgende Arter Fude : 67 Lar'US argentatus. Corvus cornix. Larus inarinus. Fauner up, ved Noidkysteu af det tidligere Kolind Sund, V. for Grenaa. Flere Skaldynger liggende nær ved hverandre i Faiinerup By, ved Fannerupgaard, Peter Bangs Gaard og andre Steder. Indsamlet dels i 1854 af Steenstrup, dels i 18G6 af andre og tilstillet Steenstrup, dels i 1888 af Lieut. Jensen og tilstillet Nationalmuseet, dels i 1888 og 89 af Kapt. A. P. Madsen for Nationalmuseet. For de ældre Indsamlingers Vedkommende vil det ueppe kunne siges, fra hvilken af Dyngerne de ere. Anas boscas. Larus atyenlatus. Cl/gnus laitior. Larus marinus. Cggnus musicus. Uria ira ile. Oedemia fusca. Phalacrocorax carbo. Mergus serrator. Sula hassana. Tttiao urogallus. Halia'étus albicilla. Co/gnibus arcticus. Mejlgaard, ved en nu tøiiiggende Vig fra Kattegat, N. V. for Grenaa. Skaldynge'. Indsamlet i 1850 af Worsaae, i 1854 af Steenstrup og Godsejer Olsen, i 1861 og 63 af enten de samme eller af andre, der have sendt udbyttet til Steenstrup, og i 1888 af A. P. Madsen for Nationalmuseet, Anas crecca. Colymbus arcticus. Anas boscas. Colymbus sepltntrionalis. Anas clypeata. Larus canus. Cygnus minor, Larus argentatus. Cygnus musicus. Larus marinus. FuUgula marila. Uria troile. Clangula glaucion. Alca torda. Oedemia nigra. Alca impennis. Oedemia fusca. ^ Lhalacrucorax carbo. Somateria mollissima. Buteo vulgaris. Anser cinereus. Halia'étus albicilla. Anser lorqvatus. Columba paluinbus. Tetrao urogallus. Corvus comix. Podidpes crista tus. 68 A a mølle, paa Sydk-ysten af Manager Fjord. ^. 0. for Mariager, S. for Hadsund. Skaldynge. Indsamlet i 1893 af Nationalmuseet. Cygnus musiciis. Tetrao urogallus. Oedemia fnsca. Larus marinus. Mergus serrator. Uria troile. Anser cinereKs. Fernis apivovus. Hadsund, paa Nordkysten af Mariager Fjord. Skaldynge. Indsamlet i 1888 af A. P. Madsen for Nationalmuseet. Cygnus musicus. Visborg Bjergbakke, paa Nordkysteu af Mariager Fjord, 0. for Hadsund. Skaldynge. Indsamlet i 1851 af Steenstrup og i 1888 af A. P. Madsen for Nationalmuseet. Cygnus musicus. Larus argentahis. Havnø, paa Nordkysten af Mariager Fjord nær dens Munding. Skaldynge. Indsamlet i 1888, 93 og 94 af Nationalmuseet. Cyynus minor. Podicipes cristatus. Cygnus micsicus. Colymbus septentrioiialis. Fidigula marila. Larus argentahis. Oedemia nigra. Alca impennis. Oedemia fusca. Phalacrocorax carbo. Somateria molUssima. Pelecanus crispus. Mergus serrator. Corvus comix. Anser torqvatus. Krab besli olm, paa Limfjordens Sydkyst ved Skive. Skal- dynge. Indsamlet dels i 1857 af Proprietær Dalsgaard og tilstillet Steenstrup, dels i 1889 af Museet i Randers. Cygnus musicus. Podicipes cristatus. Mergus serrator. Phalacrocorax carlo. Aastod, paa Limfjordens Sydkyst, ved Fur Sund, omtrent 3 Mil N. for Skive. Skaldynge. Indsamlet i 1898 af A. P. Madsen for Nationalmuseet. Cygnus musicus ? 69 Yirksund, paa Limfjordens Sydkyst, omtrent 2 Mil 0. N. Ö. for Skive. Skaldynge. Indsamlet dels af Kontrolør Andersen og i 1861 gjennem Prof. Eschricht tilstillet Steenstrup, dels i 1865 af Steenstrup. Cygnus musicus .^ Podieipes a'istatus. Ertebölle, paa Limfjordens Sydkyst, omtrent 2 Mil S. for Løgstør. Skaldynge. Indsamlet i 1886 af Dr. AV. Dreyer og i 1893 — 97 af Nationalmuseet. Anas pe.nelops. Colymbus septtntrionalls. Anas boscas. Lams canus. Ci/c/niis minor. Larus argentatus. Cl/gnus musicus. Larus marinus. Oedemia nigra. Alca torda. Oedemia fusca. Alca irapennis. Anser cinereus. Ardea cinerea. Anser torqvatus. Phalacrocorax carbo. Tetrao iirogallus. Sula bassana. Tachybaptes minor. Haliaëtus albicilla. Podieipes griseigena. Sgrnium aluco. Podieipes cristatus. Dendrocopus major. Cohjmhus arctieus. Corvus comix. Blegkilde, paa Limfjordens Sydkyst ved Aalborg. Skal- dynge. Indsamlet i 1886 af Frk. A. Zangenberg. Cygnus )nusicus? Anser cinereus^ Gudumlund, ved en Yig af Lille Vildmose, S. 0. for Aal- borg, paa Sydsiden af Limfjordens østlige Munding, tidligere en Vig af Havet. Skaldynge. Indsamlet i 1851 og 54 af Steenstrup og i 1868, 69 og 73 af Hr. Fangel og tilstillet Steenstrup, A)ias boscas. Anser torqvatus. Cygnus minor. Colymbus septentr ionalis. Cygnus musicus. Machetes pugnax. Clangula glaucion, Larus ridibundus. Oedemia fusca. Larus argentatus. Mergus serrator. Larus marinus. Anser cinereus. Uria troile. 70 Alca torda. Phalacrocorax carba. Alca impennis. Vester Ulslev, S. 0. for Maribo. Kjøkkenmødding aflejret paa en lille Holm i en Indsø, nu en Mose, Vesterraose. Indsamlet i 1871 af Dr. Henry Petersen for Nationalmuseet og tilstillet Steenstrup. Anas boscas. Halia'étus albicilla. Cygnus vntsicusf Pandion haliaëliis. Oiconia nigra. Maglemose ved Mullerup N. Y. for Slagelse. Kjøkkenmød- ding aflejret i en Indsø, nu en Mose. Indsamlet i 1900 af Museumsassistent G. Sarauw for Nationalmuseet. Anas acuta. Ardea cinerea. Anas boscas. Botaurxis stellaris. Cjigmis olor. Phalacrocorax carbo. Pagonetta glacialis. Milvus ictinus. Podicipes crisfatus. Halia'étus albicilla. Cohpnbus arcticus. Picks martins. Grus cinerea. Garrulus glandarius. Lams ridibiindits. Faarevejle, ved Vestkysten af den nu udtørrede Lamme- fjord, N:V. for Holbæk. Skaldynge. Indsamlet i 1896 af National- museet. Lams argentatits. Klin te SØ, ved en nu tørlagt Vig fra Kattegat ved Gruuden af Sjællands Odde N. V. for Nykjøbing. Skaldynge. Indsamlet i 1898 af Nationalmuseet. Anas boscas. ^ Mergns merganser. Cygmis niusicns. ^Ansef cinereus. Fidigida jnarila. Podicipes ci'istatus. Clangula glaucion. Colymbus arcticus. Oedemia nigra. Colymbus septentrionalis. Oedemia fusca. ' Larus canus. Somateria molUssima. f Larus argentatus. Afergus serrator. ^ Larus marinus. 71 Una troile. Phalacrocorax carho. Alca impennis. Haliaëtus albicilla. Høn sell als, ved Ourø Sund, Isefjord. N. for Holbæk. Skal- dynge. Indsamlet i 1891 af Nationalmuseet. Podicipes a'istatus. Jægerspris, paa Vestkysten af Roskilde Fjord, X. Y. for Frederikssund. Paa en Holm i Star-Engene. Skaldynge. Ind- samlet i 1857 af Kong Frederik YII og Worsaae og tilstillet Steenstrup. Cygnus musicus. Larus argentatus. Oedemia fusca. Haliaëtus albicilla. Tetrao urogallus. Haraldsborg, paa Ostkysten af Eoskilde Fjord, tæt N. for Roskilde. Skaldynge. Indsamlet i 1852 af Steenstrup. Cygnus musicus? Havelse, paa Østkysten af Eoskilde Fjord, N. for Frederiks- sund. Skaldynge. Indsamlet i 1850, 51 og 74 af Steenstrup. noget ogsaa i 1855 af nuværende Prof. A. Feddersen og i 1896 af Redaktør Julius Wulff. Cygnus minor. Colymhus sepfentrionalis. Cygnus musicus. Grus cinerea. FuUgula marila. Larus argentatus. Clangula glaucion. Larus marinus. Oedemia nigra. Alca impennis. Oedemia fusca. Buteo vulgaris. Somateria mollissima. Haliaëtus albicilla. Mergus serrator. Syrnium aluco. Mergus merganser. Co7-ims comix. Podicipes cristatus. Søl ager, paa Nordkysten af Mundingen af Eoskilde Fjord, S. V. for Frederiksværk. Skaldynge. Indsamlet i 1851, 52, 64, 65, 67, 69, 73, 76, 94 og 95 af Steenstrup og i 1901 af Nationalmuseet. 72 Anas penelops? Tachyhaptes minor, Anas hoscas. Podicipes cristatus. Anas clypeata. Colymbus arctkus. Tadorna cornuta. Coh/mhus septentj'ionalts. Cygnus minor. Larus argentatus. Cygnus musicus. Larus marinus. Fuligula cristata. Uria troile. Fidigula marila. Alca tor da. Clangula glaucion. Alca impennis. Oedemia nigra. Phalacrocorax carbo. Oedemia fiisca. Haliaëtus albicilla. Somateria mollissima. Syrnium aluco. Mergus serrator. Corvits comix. Mergus merganser. Turdus viscivorus. Anser torqvatus. Ruticilla phoenicura. Tetrao urogallus. Sejrø, i Kattegat N. V. for Sjælland. Skaldynge, brugt som Fyld UDI en Bronzealders-Grav, liggende paa Kils Aas. Indsamlet i 1896 af Nationalmuseet. Cygnus musicus. Uria troile. Fuligula marila. Alca impennis. Mergus serrator. Phalacrocorax carbo. Pund fra Yngre Stenalder. Ørum Aa, ved î^ordkysten af det tidligere Kolind Sund, V. for Grenaa, ved en Vig ved Fannerup. Kjøkkenmødding. Ind- samlet i 1888, 89 og 91 af A. P. Madsen og Lærer E. C. Ander- sen for Nationalmuseet og Museet i Kanders og i 1895 af National- museet. Anas hoscas. Anser cinereus. Cygnus minor. T'etrao urogallus. Cygnus musicus. Colymbus septentrionalis. Oedemia idgra. Columba palumbus. Aalborg. Paa Signalbakken tæt 0. for Byen, Kjøkken- mødding. Indsamlet i 1894 af Frk. A. Zangenberg og især i 1895 af Nationalmuseet. 73 Cygnus minor. Podicipes cristatus. Cygnus uiusicus. Uria troile. Anser cintreus? Corvus comix. Sveudborg. Ved Christiansminde tæt 0. for Byen. Kjøkken- mødding-. Indsamlet i 1880 af Dr. Henry Petersen for National- museet. Cygnus musicus ? Uggerslev, 0. S. 0. for Bogense. Jættestue. Knogler til- dannede som Prene, nedlagte i Graven som Gravgods. Indsamlet i 1892 af A. P. Madsen for Nationalmuseet. Cygnus minor? Grus cinerea. Anser einer eus. Munkholm, i Bramsnæs Vig S. 0. for Holbæk. Kjøkken- mødding. Indsamlet i 1896 af Nationalmuseet. Anas boscas. Alca torda. Lejre Aa, ved Kornerup ved en tidligere Vig fra Roskilde Fjord V. for Eoskildo. Kjøkkenmødding. Indsamlet i 1897 af Nationalmuseet. Anser cinereus. Halia'étus albicdla. Grus cinerea. He s s el 0, i Kattegat N. for Sjælland. Kjøkkenmødding. Ind- samlet i 1899 af Nationalmuseet. Soraateria mollissima. Sula bassana. Fund fra Jernalder. El tang Vig, paa Nordkysten af Kolding Fjord, N. 0. for Kolding. Kjøkkenmødding. Indsamlet i 1899 af G. Saramv for Nationalmuseet. Cygnus musicus f Phalacrocorax carbo. Vejleby, N. V. for Eødby. Kjøkkenmødding. ludsamlet i 1897 — 99 af Inspektor C. Neergaard for Nationalmuseet. Anas boscas. Anser einer etis. Cygnus musicus? (^Gcdlus ferrugi?ieus.) 74 Ardea cinerea. Haliaëtus aîbicilla. Phalaa^ocorax carbo. Astur palumharius. Buteo vulgaris. Borrebjerg, paa Sejrø. Kjøkkenmøddiug. Indsamlet i 1897 og 98 af C. Neergaard og Museumsassistent H. Kjær for Nationalmuseet. Anas penelops? Colymhus arclicus. Anas boscas. Grus cinerea. Tadorna cornuta. Larus argentatus. Cygnus musicus? Phalacrocorax cat'bo. Clangula glaucion? Sula hassana. Somateria mollissima. Aqvila fulva. Mergus sarrator. Syrniuvi aluco. Anser cinereus. Corvus comix. {Galhis ferrugineus.) Fund fra Middelalder eller nyere Tid. Silkeborg. Affaldsdynger ved Silkeborg Slot, vistnok skrivende sig fra 14de Hundredaar eller senere Tid. I 1889 til- stillet Steenstrup. Anser cinereus. dornest, f Ly Se mose, V. for Maribo. En Slags Kjøkkenniødding i Voldgravene ved Levningerne af Lysemose Slot, vistnok stammende fra Tiden mellem 1320 og 1390. Indsamlet i 1858—59 af Proprietær Meincke, Maribo Ladegaard, og tilstillet Steenstrup. Gi^us cinerea. Y o r d i n g b o r g. Affaldsdynger ved Vordingborg Slot, stam- mende dels fra Middelalder, dels fra 16de — 17de Hundredaar eller senere. Indsamlet i 1889 — 91 af Dr. Henry Petersen for National- museet. Anas boscas, dotnest. f Smniiion aluco. Cygnus musicus? (Coluinba lifia, dornest.) Anser cinereus, dornest.? Corvus inonedula. {Gallus ferrugineus.) Corvus comix. Haliaëtus aîbicilla. Fund fra nvis Tortid. Fra Tørvemoser og lignende Aflejringer. Kolding Fjord. En Aflejring inderst i Kolding Fjord. stammende fra forskjellig Tid, men vistnok mest fra Stenalder. Indsamlet ved Opmudringer i 1889, 93, 95, 96, 97 og 98, mest af Museet paa Koldinghus, gjennem Kjøbraand I. O. Brandorff. og for største Delen tilhørende nævnte Museum. Cl/gnus minor. {Gallus ferrugineus.) Cygnus musicus? Colymhus arcticus. Mergus serrator. Colymhus septentrionalis. Anser cinereusf Halia'étus albicilla. Anser torqvatus. Pandioi halia'étus. Toftum Mose, 0. N. O. for Horsens. I 1873 af Hr. Søl- toft tilstillet Steenstrup. Anas acuta f Payidion haliaëtvs. Rosborg Sø, y. for Viborg. En Aflejring, mest fra Sten- alderen, paa en tidligere vanddækket Holm. Indsamlet i 1872 af A. Feddersen, tilstillet Nationalmuseet. Podicipes cristatus. Jordløse Mose, X. V. for Faaborg. En Aflejring der vist- nok mest stammer fra Jernalderen. Indsamlet i 1900 af C. Neer- gaard for Nationalmuseet. Anser einer eus. Erholms Mose, henved 3 Mil V. for Odense. Aflejring væsenligst stammende fra Yngre Stenalder. Indsamlet af Dr. \V. Dreyer og, i 1888, af Direktor S. Müller for Nationalmuseet. Anas hoscas. Vi mose, ved Allesø, omtrent en Mil N. N. V. for Odense. I Mosen er gjort et stort Fund af Oldsager fra Jernalderen. Dels indsamlet i 1858 af Steenstrup, dels i 1888 modtaget fra National- museet. Anas boscas. Phalacrocorax carlo. Fuligula cristata. 76 Illemose, S.V. for Kjerteminde. Aflejriug væsenligst fra Jernalderen. Indsamlet i 1893 af Xationalmuseet. Halia'étus alhicilla. Krogsbølle Mose, omtrent 2*2 Mil N. for Odense. Af- lejring væsenligst fra Folkevandringstiden. Indsamlet i 1896 af C. Neergaard for Nationalmuseet. Anas hoscas. Rad bjerg Mose, S. for Nykjøbing, Falster. I Mosen er fundet Lurer fra Bronzealderen. Indsamlet i 1894 af G. Sarauw for Nationalmuseet. Anas hosens. Halia'étus albicilla. Cygiius inusicus ? Ladager Mose, under Egholm Gods, S.V. for Frederikssund. Indsamlet i 1855 af Kmhr. W. v. Haffner og tilstillet Steenstrup. Anas acuta? Tetrao urogallus. Anas hoscas. Vangede Brogaards Mose, ved Gjentofte Sø N. for Kjø- benhavn. Vistnok væsenligst en Aflejring fra Jernalderen. Ind- samlet Tid efter anden i Aarene 1848 — 63 af Steenstrup. A)ias hoscas. Anser cinereus. Xjygnus olor? Phalacrocorax carba. Jægersborg Mose, N. for Kjøbenhavn. Indsamlet i 1872 for Steenstrup. Anas hoscas. Circus æruginosus. Ordrup Mose, med Delene Bernstorf Hovmarks Mose i Vest og Christiansholms Mose i Øst, langs Sydkanten af Dyrehaven N. for Kjøbenhavn, den østlige Del i Fortiden en Vig af Øresund. Indsamlet i 1853 — QQ af Steenstrup eller af andre for ham, en enkelt Knogle i 1876 af H. Winge. Anas hoscas. Oestrdata sp. FuUgula cristata. Grus cinerea. Anser cinereus. Alca torda. Tetrao tetrix. Phalacrocorax carbo. Tetrao urogallus. Sula bassa7ia. 77 Fra Bakkesand. Barsraark, X. 0. for Aabenraa, Slesvig, ved Mundingen af Aabenraa Fjord. En Aflejring af Knogler af vikle og tamme Fugle og Pattedyr, for en stor Del gnavede af Rovdyr, liggende 2 — 3 Alen under Jordens Overflade paa en lille Højderyg, der mod Vest falder brat 25 Meter, mod Øst løber fladt ud. Sikkert Levninger fra Eæve- og Grævlinge-Bo. I 1894 indsendt til Zoologisk Museum af Hr. Julius T. Kier. Anas hoscas, dornest. ? Ardea cinerea. Anser cinereus, dornest? Phalacrocorax carho. {Gullus ferrngineus.) Bufeo vulgaris. Øxnebjerg, omtrent 2 Mil N.T. for Nyborg. En Aflejring væsenlig dannet af Knogler af Padder og Smaapattedyr indblandede i leret Sand, dækkende Bakkens Sider i et flere Fod tykt Lag og fyldende gamle Eæve- eller Grævlinge-Grave. Indsamlet i 1894 af Cand. polyt. C. Ottesen , Statsgeolog Dr. V. Madsen og H. Winge. Anas hoscas. Erifhacus rubecida. Scolopax rusticula. Taarnmark, omtrent IV' 2 Mil N. for Præstø. En Aflejring af ganske lignende Slags som den paa Øxnebjerg. Indsamlet i 1879 og 83 af Gaardmand N. Hansen og tilstillet Steenstrup. Corvus monedula. Corvus comix f Hvad der er kommet for Dagen af jordfundne Fugle-Knogler, er i det enkelte : 1. Anas crecca. Krikand. Ældre Stenalder. Mejlgaard. Et Albueben. 2. Anas penelops. Pibeand. ' Ældre Stenalder. Ertebølle. Et Ravnenæbsben og vistnok Skulderblad. Sølager. Nedre Ende af en Overarm, der 78 ganske stemmer med Overarmen af Pibeand $ fra Nutiden, men ueppe lader sig skjelne sikkert fra Anas acuta Ç. Jernalder. Borrebjerg. En Overarm; Forskjellen fra Anas acuta er kun ringe. 3. Anas acuta. Spidsand. Ældre Stenalder. Maglemose. 5 Ravnenæbsben, 3 Overarme, 2 Spoleben, 3 Stykker af Albueben, en Mellembaand. Knoglerne stemme i Størrelse og Længdeforhold bedst med Spids- and; men Forskjellen fra Anas penelops er kun ringe. Uvis Fortid. Toft um Mose. To sammenhørende Over- arme, unge, ikke ganske sikkert bestemte. Ladager Mose. Et Albueben, bedst stemmende med Spidsand. 4. Anas boscas. Stokand. Ældre Stenalder. Panner up. En Overarm. Mejl- gaard. Stykker af 7 Overarme, 3 Albueben, 2 Spoleben, en Mellembaand. Ertebølle. 2 uens Ravnenæbsben, 2 Overarme. Gudumlund. 2 højre Overarme. Vester U Is lev. En næsten hel Overarm og nedre Ende af en anden, nedre Ende af et Skinne- ben. Maglemose. 3 Ravnenæbsben, et Nøgleben; 11 Overarm- Stykker med øvre Ende, deraf 5 højre, 6 venstre, desuden 4 andre Stykker af Overarme; et Albueben, en Mellemhaaud, et Skinneben. Kliutesø. Et Albueben. Sø lag er. Mindst 29 Ravnenæbsben, 19 forreste Ender af Brystben; mindst 34 Overarme, talte efter nedre Ender, 16 øvre Ender desuden; 5 Albueben, 14 Mellem- haandsbcn, 5 Laarben, 5 Mellemfodsben. Yngre Stenalder. Ørum Aa. Overarm og Albueben. Munkholm. En Overarm. Jernalder. Vejleby, Midtstykke og nedre Ende af Over- arm, Mellemlod. Bor re bjerg. Et Ravnenæbsben, 2 nedre Ender af venstre Overarme, en Mellemhaaud, 2 højre Mellem- fodsben. Nyere Tid. Vordingborg. Nogle faa Knogler, maaskc af tamme Ænder. 79 Uvis Fortid. Barsmark. Eu Overarm, maaske af tam And. Øster Vandet Mose, S. for Viborg. En Overarm. Af nuværende Prof. Feddersen tilstillet Steenstrup. Er holms Mose, En Overarm og en Mellemhaand. Vimose. Et Albueben. Krogs- bølle Mose. En Overarm. Øx ne bjerg. Et Spoleben. K ad- bjerg Mose. 4 Overarme. Ladager Mose. Et Eavnenæbs- ben og en Mellemfod. Vangede Brogaards Mose. Et Eavne- næbsben, 3 uens Overarme. Jægersborg Mose. Et Eavne- uæbsbeu og et Albueben. Ordrup Mose. Adskillige sammen- hørende Knogler af et Skelet; desuden 3 uens Overarme og 2 Mellemhaandsben. Flere mosefundne Knogler fra ukjeudte Finde- steder fandtes i Steenstrup's efterladte Samling. 5. Anas clypeata. Skeand. Ældre Stenalder. Mejlgaard. Et Kavuenæbsben; nogle Afvigelser fra de foreliggende Kavuenæbsben af Skeænder fra Nu- tiden findes, men dog ikke større, end at der neppe kan tvivles om Bestemmelsen. Sø lager. Et Eavuenæbsben. En nedre Ende af et Mellemhaandsben, vist af samme. 6. Tadorna cornuta. Gravand. Ældre Stenalder. Sølager. En Mellemhaand. Jernalder. Bor re bjerg. En Mellemfod. 7. Cygnus olor. Knopsvaue. Ældre Stenalder. Maglemose. Stykke af TJnderkjæbe, Bækkenhvirvler, Skulderblad, 8 Stykker af Overarme; 7 Stykker af Albueben, deraf et skrabet paalangs, saaledes som Stenalderens Folk ofte, af en eller anden for os ukjendt Grund, skrabede Albue- ben af store Fugle (de Knogler, der her og i det følgende nævnes som ejendommelig behandlede eller tildannede til Eedskaber, gjem- mes næsten alle i Nationalmuseet); 7 Stykker af Spoleben, en Mellemhaand, et Fingerled, Stykke af et Bækken, en hel Mellem- fod og Stykker af -1 andre, et Taaled. Der findes ingen af de ejendommeligste Skelet-Dele, der mest slaaende kunne vise For- 80 skjelleu fra Cygnus muskus; de foreliggende Knogler stemme bedst med Knopsvauen, men ere lam i Smaating afvigende fra Knogler af Sangsvanen. Uvis Fortid. Vangede Brogaards Mose. Et Ravne- næbsben, begge Laarben, et Skinneben, alt vist sammenhørende, af en ung Fugl. Forskjel fra Sangsvanen er neppe sikkert at paa- vise; men Sandsynligbeden for Knopsvanen er størst; Arten bar i lange- Tider 3'nglet aarlig i Gjentofte Sø ved Yangede Brogaard. 8. Cygnus minor. Pibesvane. Ældre Stenalder. Fanuerup. Stykke af en Overarm. Mejlgaard. Et lille Stykke af en Underkjæbe, 7 Hals- og Ryg- hvirvler, et Bækkenhvirvel-Stykke; 7 næsten hele Ravnenæbsben, 4 Stykker af øvre Ender og 4 af nedre; 5 Skulderblade, 3 Styk- ker af Nøgieben, 2 Stykker af forreste Ende af Brystben; 7 Styk- ker af Overarme med øvre Ender, 7 Midtstj-kker og nedre Ender; Midtstykke af Spoleben tildannet til Naal, 2 Midtstj-kker af Albue- ben, 6 Stykker af Mellemhæuder, en Haandrodsknogle, et Fingerled. 3 Stykker af Laarben, 5 Stykker af Skinneben, 5 Stykker af Mellemfodsben. De allerfleste af disse Knogler stemme saa nøje med Knogler af Cygnus minor fra Nutiden, at Fejltagelse neppe er mulig; ganske enkelte kunde maaske være af Cygnus musicus Ç. Havnø. Stykke af et Albueben tildannet som Naal, Midtstykke af et Laarben, 2 Stykker af Skinneben. Ertebølle. To Stykker af venstre Spoleben, det ene tildannet til Naal. G ud um lund. Nedre Ende af en Overarm. Havelse. Nedre Ender af 3 Over- arme, Midtstykker af 2 Spoleben og 2 Albueben. Sølager. Stykke af en underkjæbe, en Halshvirvel, en Ryghvirvel, 2 Stykker af Ravnenæbsben, Stykke af Nøgleben, nedre Ende af en Overarm, 4 Stykker af Spoleben. 2 af Albueben, 3 af McUemhænder, et næsten helt Laarben og 3 Stykker, et næsten helt Skinneben med Lægbeu og 5 Stykker, en næsten hel Mellemfod og 2 Stykker. De fleste Knogler ere sikkert vel bestemte; for enkeltes Ved- 81 kommende kunde der maaske være Tale ora Forvexling- med ual- mindelig smaa Sangsvaner. Yngre Stenalder. Ørum A a. Midtstykke af et Spoleben, skrabet. Aalborg. Øvre Ende af et Spoleben. Ug gerslev. Nedre Ende af et Albueben, tildannet til Naal, vist af denne Art. Uvis Fortid. Kolding Fjord. Stykke af et Skinneben. 9. Cygnus musicus. Sangsvane. Ældre Stenalder. Fannerup. Bækkenhvirvler, 2 øvre og 2 nedre Ender af Ravnenæbsbeu, et Skulderblad, 2 Stykker af Nøgleben, forreste Ende af et Brystben, 3 Stykker af Overarme, 3 Stykker af Mellemhænder, et Fingerled, et Laarben, 2 Stykker af Skinneben, Stykke af Mellemfod. Mejlgaard. 2 Stykker af Underkjæber, 38 Hals- og Ryghvirvler, 11 Bækkenhvirvel-Stykker; 37 Ravnenæbsben, hele eller øvre Ender, og 11 Stykker af nedre Ender; 19 nedre Ender af Skulderblade og et Midtstykke, 16 Stykker af Nøgleben; 15 Stykker af Brystben, mest forreste Ender; 27 Stykker af Overarme med øvre Ender eller Dele af øvre Ender, 31 Midtstykker og Stykker af nedre Ender, blandt dem en Splint af et Midtstykke tildannet som Pren og nogle paatværs afskaarne nedre Ender; 9 Stykker af Spoleben, af dem 2 tildannede som Prene og 2 andre skrabede ; 9 Stykker af Albueben, en Haandrods- knogle, 27 Stykker af Mellemhaandsben, 2 Fingerled, 8 Stykker af Bækkener, 20 Midtstykker af Laarben, 19 Stykker af Skinneben; 27 Stykker af Mellemfodsben, mest Midtstykker; G Taaled. En Del af Knoglerne ere ret smaa, men stemme saa godt med Knogler af Cygnus musicus Ç, at de neppe kunne være af nogen anden Art. Enkelte af Knoglerne ere af ganske unge Fugle. A am øl le. 3 Knogler. Hadsund. Et Ravnenæbsben. Vi s borg Bjerg- bakke. Stykke af Overarm, Midtstykke af Skinneben. Havnø. Mange Knogler, deriblandt et Midtstykke af Albueben tildannet som Naal, et andet Stykke stærkt skrabet og 2 skrabede Midtstykker af Spoleben. Krabbesholni. 2 Ravnenæbsben, et Skulderblad, Stykke af Overarm, Stykke af Mellerahaand. Aast ed. Stykke af Vidensk. Meddel, fra den naturh. Foren. 1903. 6 82 Overarm. Arten maaske ikke helt sikker. Virksund. Midtstyk- ker af Spoleben, Skinneben og Mellemfod. Snarest af denne Art. Er te bølle. Mange Knogler, deriblandt flere tildannede til Xaale eller skrabede. Blegkilde. Stykke af et Kavnenæbsben, vist af denne Art. Gu dum lund. 20 Hals- og Ryghvirvler, 3 næsten hele Ravnenæbsben og 3 Stykker af øvre Ender, 3 nedre Ender af Skulderblade og et Midtstykke, 3 Stykker af Nøgleben, 4 af Bryst- ben, 9 af Overarme, 3 af Albueben, en Haandrodsknogle, o Styk- ker af Mellemhænder, 3 af Bækkenben, 3 af Laarben^ 3 af Skinne- ben, 2 af Mellemfodsben, et Taaled. Vester U Is lev. En Hals- hvirvel og Midtstykke af et Skinneben. Arten noget tvivlsom. Klintesø. Flere Knogler, blandt dem et Stykke Spoleben til- dannet til Naal og et skrabet Stykke Albueben. Jægerspris. 2 øvre og 4 nedre Ender af Overarme, en Mellemhaand. Haralds- borg. Et Albueben uden Led-Ender. Arten lidt tvivlsom. Havelse. Stykker af 2 Ravnenæbsben, 3 Overarme, 2 Spoleben, 3 Albueben, 2 Mellemhænder, et Fingerled, 3 Skinneben, en Mellemfod. Sølager. 3 Stykker af Pander, 4 af Hjernekasser, 2 Ledbeu, 8 Stykker af Underkjæber, 235 Hals- og Ryghvirvler, 16 Stykker af Bækken- hvirvler, 5 af Ribben; 66 Stykker af Ravnenæbsben, deraf 45 af øvre Ender; 32 Skulderblade, mest nedre Ender; 19 Stykker af Nøgleben, 19 af Brystben, mest forreste Ender; 84 Stykker af Overarme, deraf mindst 29 øvre, 29 nedre Ender; 75 Stykker af Spoleben, 41 af Albueben, 26 af Mellemhænder, 8 Haandrods- knogler, 7 Fingerled, 26 Stykker af Laarben, 35 Stykker af Skinneben, 31 af Mellemfodsben (enkelte af dem næsten hele), 13 Taaled. Sejrø. Et Skulderblad, Stykke af Nøgleben, 3 Stykker af Albueben, et Fingerled, et Taaled. Yngre Stenalder. Ørum Aa. Nogle faa Knogler, blandt dem 2 nedre Ender af Skinneben tildannede til Naale. Aalborg. Nogle faa Knogler, blandt dem Midtstykke af et Skinneben, af- skaaret som Forarbejde til en Naal. Svendborg. Stykker af Mollemfod og Taaled, vist af denne Art. U gg e r sie vga ard, 0. S. 0. for Bogense. I en Jættestue. Indsamlet af C. Engelhardt 83 for Nationalmuseet i 1868. Nedre Eude af et Albueben, tildannet som Naal, vist af Sangsvane. Jernalder, Eltang Vig. Nedre Ende af et Albueben. Arten ikke helt sikkert bestemt. Vejleby. Nedre Ende af Albue- ben, vist af denne Art. Borrebjerg. Nedre Ende af et Ravne- næbsben, Stykke af nedre Ende af en Overarm. Arten ikke helt sikker. Nyere Tid. Vordingborg. Stykker af Albueben og Mellemfod, ikke fuldt sikkert bestemte. Uvis Fortid. Kolding Fjord. Midtstykker af Spoleben, Albueben og Skinneben, vist af denne Art. Radbjerg Mose. Stykke af Skinneben, ikke sikkert bestemt. Naar der i det foregaaende er udtalt Tvivl om Art-Bestemmel- sen, er Sagen den, at de paagjeldende Knogler hos Cygnus musicus og C. olor ere saa ens i Størrelse og Form, at de neppe kunne skjelnes, især ikke i ufuldstændig Skikkelse. Men da den over- vældende Del af de jordfundne danske Svane-Knogler, der have kunnet bestemmes sikkert til Art, ere af Sangsvanen, er der Sand- synlighed for, at i hvert Fald Flertallet af de ubestemmelige Knogler ere af samme Art. 10. Fuligula cristata. Troldand. Ældre Stenalder. Sø lag er. Mindst én Overarm, vist- nok flere; vistnok flere Mellerahaandsben. Uvis Fortid. Vim o se. En Overarm. Ordrup Mose, ved Hovmarken. 2 Overarme og 2 Albueben. sammenhørende. 11. Fuligula marila. Bjergand. Ældre Stenalder. Mejlgaard. Et Ravnenæbsben. Havnø. 2 Ravnenæbsben. Klintes ø. 3 Ravnenæbsben, 2 Overarme, en Mellemhaand. Havelse. 2 højre Ravnenæbsben. Sølager. 8 Ravnenæbsben, 2 Overarme, en Mellemhaand. Sejrø. Et Ravne- næbsben og et Laarben, vist ogsaa et Skinneben. 12. Clangula glaucion. Hvinand. Ældre Stenalder. Mejlgaard. 2 Overarme. Et Albue- 6* 84 ben vist af samme Art. Gu du m lund. En Overarm. Klinte sø. Forreste Ende af Brystben, et Ravnenæbsben, en næsten hel Over- arm og 2 Midtstykker, Stykker af 2 Mellerahaandsben. Havelse. 2 Eavnenæbsben, 6 Overarme, 3 Mellenihænder. S øl ager. 2 Pander, Krydshvirvler, mindst 38 Kavnenæbsben, 4 Skulderblade, 9 forreste Ender af Brystben, mindst 92 Overarme, 23 Albueben, mindst 14 Mellemhænder, mindst 11 Laarben. Jernalder. Borrebjerg. jEt Ravnenæbsben, vist af denne Art. 13. Pagonetta glacialis. Havlit. Istid. Borg bakke tæt V. for Frederikshavn, i Zirphæa- Grus, en Strand-Aflejring fra sen Istid. Fundet af Dr. phil. K. .J. V. Steenstrup. Gjemmes i Mineralogisk Museum. Et noget for- vitret og især forneden afslidt Overarmsben uden den øverste Del, fuldt ud stemmende med samme Knogle af Nutidens Havlit, der haves i større Tal til Sammenligning. Af andre, nærstaaende nordiske Dykænder af lignende Størrelse er Somateria dispar den, der viser størst Lighed; men den afviger ved, at Overarmens Skaft er mere lige, ikke fuldt saa stærkt s-formet bøjet som hos Havlittßn. Ældre Stenalder. Maglemose. 2 venstre Overarme. I „Affaldsdynger" er Havlitten opført fra Havnø, Ertebølle og Klintesø og som tvivlsom fra Faarevejle. lait er der kun opregnet nogle ganske faa Knogler. Den eneste af dem, der er nogenlunde hel, en Overarm fra Klintesø, har ved rigeligere Sammenlignings- Stof vist sig at tilhøre Clangula glaucion. De andre, der ere meget mangelfulde, ere maaske rigtig bestemte; men Faren for Forvexling med Knogler af Clangula glaucion, Cosmonetta histrionica og Somateria dispar viser sig saa stor, at det er rettest at holde dem for tvivlsomme. 14. Oedemia nigra. Sortand. Ældre Stenalder, Mejlgaard. Et Ravnenæbsben, et Albueben. Havnø. Flere Knogler. Ertebølle. Flere Knogler, 85 deriblandt 6 Overarme. Kl inte sa. Flere Knogler. Havelse. Et Ravnenæbsben. Sø lager. 19 Ravnenæbsbeu, forreste Ende af et Brystben, 14 Overarme. Et Skinneben og 3 Mellemfødder ere vist af samme Art. Yngre Stenalder. Ørum Aa. Et Ravnenæbsben. 15. Oedemia fusca. Fløjlsand. Ældre Stenalder. Faun er up, 2 Ravnenæbsben, et Skulderblad, en Overarm. Mejlgaard. 3 Ravnenæbsben, 2 Skulderblade, 5 Overarme, 8 Albueben. A a mø Ile. 2 Midtstykker af Overarme, Midtstykke af Albuebeu. Havnø. Mange Knogler, deriblandt 21 Stykker af Overarme, næsten udelukkende Midtstykker. Ertebølle. Mange Knogler, deriblandt 49 Stykker af Overarme, allermest Midtstykker. 46 Albueben. Gu dumlund. 3 Ravne- næbsben, 2 forreste Ender af Brystben, 9 Midtstykker af Overarme. 5 Albueben, 6 Mellemfodsben. Kl in te sø. Et Ravnenæbsben, et Albueben. Jægerspris. Et Ravnenæbsben. Havelse. Et Ravnenæbsben, 2 Laarben, et Mellemfodsben. S øl ager. Mindst 51 Ravnenæbsben, 12 Skulderblade, et Nøgleben, 19 forreste Ender af Brystben, mindst 82 Overarme, 43 Albueben, et Spole- ben, 11 Mellemhænder, 31 Laarben (de mindste af dem kunne for- vexles med Laarben af Oedemia nigra), 20 Skinneben, 19 Mellem- fodsben (de spinkleste Skinneben og enkelte Mellemfodsben ere maaske forvexlede med Knogler af Oedemia nigra). 16. Somateria mollissima. Ederfugl. Istid. Lønstrup Klint, Y. for Hjørring, i „Ravlaget'- i Diluvialsand. Fundet af K. J. Y. Steenstrup i 1895. Gjemmes i Mineralogisk Museum. Et Albueben uden øvre Ende og ellers noget slidt. Knoglen er hverken i Størrelse eller Form til at skjelne fra den tilsvarende af Nutidens Ederfugl. Fra Albueben af Gjæs af lignende Størrelse er den tydelig afvigende i Form. Ældre Stenalder. Mejlgaard. 5 Overarme, et Albue- ben, 6 Skinneben. Havnø. Et Ravnenæbsben. Klintesø. 86 Nogle faa Knogler, deriblandt 5 Overarme. Havelse. Midt- stykke af Overarm, nedre Ende af Skinneben. Sø lag er. 2 Pander, Stykke af Overnæb, 2 Underkjæbe-Stykker, mindst 68 Kavnenæbsben, 36 Skulderblade, 14 Stykker af Nøgleben, 14 forreste Ender af Brystben, Bækkenhvirvler, 57 Overarme, 64 Albue- ben, 8 Spoleben, 24 Mellemhænder, 5 Fingerled, 36 Laarbeu; 72 Stykker af Skinneben, mest Midtstykker; 18 Mellemfodsben. Yngre Stenalder. Hesselø. Nedre Ende af et Skulder- blad. Jernalder. Borrebjerg. Et Kavnenæbsben, et Skulder- blad, nedre Ende af et Albueben, øvre Ende af en Mellemhaand. Uvis Fortid. Kjøbenhavn. Fundet ved udgravninger i Stranden ved Anlæget af Frihavnen, i 1893, af Lærer Eosenkjær, modtaget fra Nationalmuseet. Et Albueben uden øvre Ende. 17. Mergus senator. Toppet Skallesluger. Ældre Stenalder. Fan ne ru p. 2 Kavnenæbsben og 2 Overarme. Aamølle. Øvre Ende af et Kavnenæbsben. Havnø. En Overarm. Krabbesholni. Midtstykker af 2 Overarme. Gudumlund. 3 højre Kavnenæbsben, 2 Albueben. Klinte sø. Forreste Ende af Brystben, 4 Kavnenæbsben, et Skinneben. Havelse. 2 højre Albueben, vist ogsaa 3 Overarme. Sø lag er. 29 Kavne- næbsben, 15 forreste Ender af Brystben (enkelte af de største til denne Art henførte ere maaske af Mergus merganser), 28 Over- arme, mere eller mindre ufuldstændige (mangelfulde Overarme af FuUgula marila, Oedemia nigra, O. fusca, Mergus serrator, M. merganser Ç og andre kunne ligne hverandre saa meget, at For- vexlinger undertiden ere mulige), 29 Albueben, 2 Spoleben, 10 Mellemhaandsben, 7 Laarben, 13 Skinneben. Sejrø. Ravnenæbs- ben og Overarm. Jernalder. Borrebjerg. Overarm og Albuebeu. Uvis Fortid. Kolding Fjord. Et Kavnenæbsben. 87 18. Mergus merganser. Stor Skallesluger. Ældre Stenalder. Klintesø. Forreste Ende af et Bryst- ben. 3 højre Kavnenæbsben. Havelse. Øvre Ende af et Ravne- næbsben, Midtstykke af et Skinneben. Sø lager. 7 Kavnenæbsben, 2 forreste Ender af Brystben, 11 Stykker af Overarme, 2 Albue- ben, et Spoleben, Stykke af en Mellemhaand, et Skinneben. 19. Anser cinereus. Graagaas. Ældre Stenalder. Mejlgaard. Midtstykke af et Albue- ben, nedre Ende af en Mellemhaand, et Fingerled, alle store. Et andet Midtstykke af et Albueben foreligger, der er lidt spinklere end hos en Anser cinereus fems Ç, næsten ganske stemmende med A. segetum, en mindre Han; en sikker Artbestemmelse er neppe mulig for denne Knogles Vedkommende. Aamølle. Midtstykke af en Mellemfod. Ertebølle. Nedre Ende af et Skinneben. Et Midtstykke af en Overarm er vist af samme Art. Bl eg kil de. Forreste Stykke af et Brystben, maaske af denne Art. Gudum- lund. Midtstykke af en Overarm, stor. Klintesø. Midtstykke af en Overarm. Yngre Stenalder. Ørum Aa. Midtstykke af en Over- arm, nedre Ende af et Laarben. Aalborg. Midtstykke af et Albueben, forholdsvis lille, kunde maaske være af A. segetum. Ug gerslev. Nedre Ende af Overarm tildannet som Naal. Lejre Aa. Øvre Ende af et Spoleben, skrabet. Nogle Knogler af en ung Gaas ere vist af samme Art. Jernalder. Vejljeby. Stykke af Underkjæbe, 2 Eavne- næbsben, 2 Midtstykker af Overarme, nedre Ende af Spoleben, 3 Stykker af Albueben. Borrebjerg. En Hjernekasse, Stykke af Underkjæbe, øvre og nedre Ende af Kavnenæbsben, Stykke af Nøgleben, 2 Stykker af Brystben, 4 af Overarme, et helt Albueben og 3 Stykker, 12 Knogler af Hænder, 4 Laarben, en øvre Ende og 4 nedre Ender af Skinneben, en hel Mellemfod og en øvre og 2 nedre Ender, et Taaled. Maaske af tamme Gjæs. Middelalder og nyere Tid. Silkeborg. Stykke af 88 Brystben, øvre Ende af Overcarm, en Mellemfod. Vordingborg. Mange Knogler, vel af tarame Gjæs. Uvis Fortid. Barsmark. Hjernekasse, to Mellemhaands- ben og et Skinneben af en gammel Gaas, adskillige Knogler af fiere ganske unge Gjæs, maaske tamme. Kolding Fjord. En Underkjæbe, vist af denne Art. Dalsgaard e, omtrent 2V2 Mil S. for Viborg. I en Mergelgrav, 3 Alen dybt i den faste Mergel. Indsendt af Hr. Feddersen til Steenstrup. En Overarm, noget vandslidt, stor. Faarup, omtrent IV2 Mil S.V. for Viborg. I en Mergelgrav. I 1871 indsendt af Hr. Feddersen til Steenstrup. Albueben og Spoleben, uden nedre Ende, store. Jordløse. En Hjernekasse og 3 Overnæb, 2 Stykker af Underkjæbe; 4 Overarme, de tre uens ; 2 Albueben, et Spoleben, 3 Mellemhænder, et Laar- ben, 5 Mellemfodsben. Vangede Brogaard. Nogle Knogler af tre Gjæs: ^) Overarm og Mellemhaand, sammenhørende, ^) et Skinneben, "=) Ravnenæbsben, Overarm, Albueben og Spoleben.. Or- drup Mose, ved Hovmarken. Højre og venstre Albueben og Spoleben, vist ikke sammenhørende ; en Mellemhaand. De Knogler, der her ere henførte til Anser cinereus, stemme alle nøje med Knogler af Graagaasen, vild og tam, og de have alle, mere eller mindre klart, vist Afvigelser fra de foreliggende Knogler af andre store Gjæs, Anser segetum og A. alhifrons, især udmærket sig ved at være sværere. Men baade Sædgaas og Blis- gaas kunne være saa store, at Forskjellen fra Graagaas i Knogler- nes Sværhed maaske ikke altid er paalidelig. Nogen større Fare for Fejltagelse er der dog neppe; Sandsynligheden er for Graa- gaasen, der tidligere har ynglet almindelig hos os som vild. 20. Anser torqvatus. Knortegaas. Ældre Stenalder. Mejlgaard. 2 Eavnenæbsben, forreste Ende af et Brystben, 3 Overarme. Havnø. 2 højre Overarme. Ertebølle. Stykke af en Overarm. G ud um lund. 2 Ravne- næbsben, forreste Ende af et Brystben; 11 Overarme, Midtstykker 89 eller nedre Ender, foruden 5 øvre Ender; 10 Midtstykker af Albue- ben; en Mellemhaand. S øl ager. Stykke af et Ravnenæbsben. Uvis Fortid. Kolding Fjord. Et Brystben. Gallus ferrugineus domestkus. Tam Høne. Jernalder. Voerbjerg Banke, i Underup Sogn, omtrent 2 Mil N. V. for Horsens. Fra en Urne med brændte Knogler i en Gravhøj. Tilhørende Nationalmuseet. Stykker af Hovedskal, Bækkeuhvirvler, Laarben og Skinneben. Hundshoved, i Nørre Snede Sogn, omtrent 3V2 Mil Y. N. V. for Horsens. Fra en Urne med brændte Knogler i en Gravhøj. Nationalmuseet. Nogle Knog- ler af en Hane : nedre Ende af Ravnenæbsben, Midtstykke af Albue- ben og af Laarben, Stykke af Mellemfod med stor Spore. Jan um, i Øster Han Herred, omtrent 2V2 Mil N. 0. for Løgstør. Fra en Urne med brændte Knogler i en Gravhøj. Nationalmuseet. Nedre Ende af et Skinneben. Vejleby. 2 Mellemfodsbeu, uens, af Haner. Borrebjerg. Stykker af 3 venstre Laarben, nedre Ende af et Skinneben. Nyere Tid. Vordingborg. Mange Knogler. Uvis Fortid. Barsmark. En Mellemfod. Kolding Fjord. Et Skinneben. 21, Tetrao tetrix. Urfugl. Uvis Fortid. Ordrup Mose, udfor Fuglesangsøeu. Ud- pillet af Væggen i en Tørvegrav omtrent en Fod nede i Tørven i et Lag, der indeholdt en Mængde Skaller af Ferskvands- Snegle; kun lidt af Knoglens nederste Del stak frem af Tørven. Fundet i Januar 1876 af H. Winge. Et Skinneben, af en Han, uden nederste Ende. Nogen historisk Efterretning om Urfuglens Forekomst paa Sjælland som vild har man, saavidt vides, ikke (i nyeste Tid er den kunstig indført et Par Steder paa Øen); i Jylland lever den endnu som oprindelig vild. 90 22. Tetrao urogallus. Tjur. Ældre Stenalder. Fannerup. Øvre Ende og Midt- stykke af Overarm, øvre Ende af Mellemhaaud, alle af Han. Mejlgaard. Øvre Ende af et Ravnenæbsben, Stykker af 2 Skulder- blade, forreste Ende af et Brystben, øvre Ender af 3 Overarme, et Albueben, Stykke af en Mellemhaand; mest af Hanner, kun en Overarm og et Albueben af Hun. Aaraølle. Flere Knogler af mindst 2 Hanner og en Hun. ErtebøUe. Mange Knogler, der- iblandt 2 hele Overarme og 21 Stykker, mest af Hanner. Jægers- pris. Midtstykke af et Albueben af Han. Sølager. Mellem- haand af Han og af Hun> Midtstykke af Laarben af Hun, nedre Ende af Laarben af Hun. Yngre Stenalder. Ørum Aa. Nedre Ende af et Albue- ben. Stykke af en Mellemhaand, øvre Ende af et Skinneben, alle tre Knogler af Hun. Uvis Fortid. Ladager Mose. Øvre Ende af et Ravne- næbsben, Han. Ordrup Mose. Nogle sammenhørende Knogler af Han: Stykke af Bækkenhvirvler, et Ravnenæbsben, et Skulder- blad, 2 Overarme, 2 Laarben, et Skinneben. Nærum Mose omtrent 2 Mil N. for Kjøbenhavn. Af Stud. mag. Budde- Lund i" 1870 — 71 tilstillet Steenstrup. Nogle sammenhørende Knogler af Han: et Ravnenæbsben, 2 Skulderblade, Nøgleben, en Overarm. 23. Tachybaptes minor. Lille Lappedykker. Ældre Stenalder. Ertebølle. En Mellemhaand. Sølager. 3 Overarme, et Laarben. 24. Podicipes griseigena. Graastrubet Lappedykker. Ældre Stenalder. Ertebølle. Flere Knogler, blandt andet 2 venstre Albueben. 25. Podicipes cristatus. Stor Lappedykker. Ældre Stenalder. Mejlgaard. Nedre Ende af en Over- arm, Midtstykke af Skinneben. Havnø. Stykker af Overarm og 91 Mellemfod. Krabbesholra. Øvre Ende af et Kavnenæbsben. Virk sund. Øvre Ende af et Skinneben. Ertebølle. Adskil- lige Knogler, deriblandt 11 Overarme. Maglemose. Bækken- hvirvler, 2 Brystben, 3 Overarme, et Spoleben, 2 Laarben, 3 Skinneben. Kl in tes ø. Flere Knogler, deriblandt 3 venstre Kavnenæbsben. Hønsehals. Stykker af Skinneben og Mellem- fod. Havelse. Bækkenhvirvler, øvre Ende af en Overarm, Midt- stykker af 2 Albueben, 2 Skinneben, en Mellemfod. Sø lager. Stykke af en Underkjæbe, 4 Kavnenæbsben, 3 Skulderblade, 18 Stykker af Overarme, nedre Ende af et Spoleben, 9 Stykker af Albueben, en Mellemhaand, 3 Laarben, 9 Stykker af Skinneben, 9 Mellemfodsben. Yngre Stenalder. Aalborg. Stykke af en Overarm. Uvis Fortid. Rosborg Sø. En Overam. 26. Colymbus arcticus. Sortstrubet Lom. Ældre Stenalder. Fanner up. Nedre Ende af en Over- arm. Mejlgaard. Stykke af en Underkjæbe, et Eavnenæbsben, nedre Ende af et Spoleben, Stykker af 2 højre Mellemhænder, Stykke af Laarben, Stykker af 3 Skinneben. Ertebølle, Nogle faa Knogler. Maglemose. Stykke af Underkjæbe, Mellemfod. K 1 i n t e s 0. Nogle faa Knogler, deriblandt Stykker af 2 uens Albueben. S øl ag er. Stykke af en Underkjæbe, et Kavnenæbsben, nedre Ende af en Overarm. 2 Midtstykker af Albueben, Stykke af et Laarben. Jernalder. Borre bjerg. Et Laarben, øvre Ende af en Mellemfod, et Taaled. Uvis Fortid. Kolding Fj ord. Midtstykke af et Albueben. 27. Colymbus septentrionalis. Kødstrubet Lom. Ældre Stenalder. Mejlgaard. Et Kavnenæbsben, Midt- stykke af et Skinneben. Havnø. Nogle faa Knogler. Ertebølle. Flere Knogler, deriblandt 9 Mellemfodsben. Gudumlund. Midt- stykke og nedre Ende af Skinneben. Klin te sø. Stykke af Albue- ben. Havelse. Midstykker af Overarm og Skinneben. Sø lager. Nedre Ende af en Overarm, en Mellemhaand, en Mellemfod. 92 Yngre Stenalder. Ørum Aa. Midtstykke af Overarm. Uvis Fortid. Kolding Fjord, En Mellemfod. 28. Oestrelata sp. e minoribus. En Stormfugl. (PI. I.) Uvis Fortid. Ordrup Mose ved Christiansholm. Fundet Ilte September 1854 af lap. Steenstrup. En venstre Overarm manglende lidt af Siderne af øvre Ende og noget af nedre Ende, men ellers vel bevaret, af Farve mørkebrun, næsten sort, blank. Knoglen forefandtes i Steenstrup's efterladte Samling i en lille Æske, hvori ogsaa fandtes to mosefundne Overarme af Anas bos- cas; paa en vedlagt Seddel stod med daværende Museumsassistent, senere Professor Chr. Lütken's Haandskrift: „Knogler af And og — ?. Christiansholms Mose ^Vs 1854. Steenstrup."; Sted og Tid har ligeledes Lutken paaskrevet Knoglerne, og de samme Op- lysninger ere givne i Museets Tilvæxtbog, med Tilføjelse, at Steen- strup selv har indsamlet Knoglerne. — Den paagjeldende Knogle er af en Slags Stormfugl næsten nøjagtig paa Størrelse med Kap- duen, Dapton {„ Daption'''') capensis; i sin nuværende Tilstand er Knoglen 78V2 Millim. lang; som hel vilde den have været omtrent 83. I Form derimod afviger den lidt fra Dapton, men stemmer saa godt som gansl'e med Overarmen af Oestrelata fuliginosa {macroptera), der næsten kun afviger ved at være større, 104 Millim. lang. Der findes i Slægten Oestrelata adskillige mindre Arter, der ikke haves til Sammenligning; vel sagtens vil da den jordfundue danske Knogle vise sig at stemme med Overarmen af en eller anden af dem. — Den har været sammenholdt med Overarme af Arter af næsten alle Nutidens Slægter af Stormfuglenes Familie. Fra Albatros-Gruppen afviger den ved at have tydelige 7?7fe/^s-Gruber paa Bagsiden under øvre Ledhoved, ved at have trindt, ikke sammentrykt Midt- stykke, o. s.v.; til Sammenligning har der foreligget Overarme af Diomedea chlororhynclia, D. melanopJirys og D. exulans. Fra Overarme af Stormsvalernes Gruppe afviger den ved at være mere langstrakt, ved at have en anden Form for Fæstet af Subclavius, o. s.v.; til Sammenligning have foreligget Knogler, hele eller noget 93 tuangelfulde, af Procellaria pelagica, P. leucorrhoa og P. furcata, Oceanites oceanica og Cymodroma melanogastra. Fra Overarmen af Pelecanoides, (1er oftest regnes for at danne en Gruppe for sig selv, afviger den ved ikke at være sammentrykt, ved anden Form paa Subclavius-YæsiQt, o. s. v. Fra Overarme af nogle af de Slægter, som man sammenstiller i P»/i^rt«s-Gnippen, afviger den allerede iøjnefaldende ved ikke at have mere eller mindre sammen- trykt Midtstykke; det gjelder Slægterne Ossifraga, Fulmarus, Majaqveus og Adamastor; foreligget have Knogler af Ossifraga gigantea, Fulmarus glacialis, Majaqveus æqvinoctialis og Adamastor cinereus. Det samme synes at gjelde hele den artrige Slægt Puffinus ; nogle af Arterne, som P. anglorum og P. tenuirostris, have Overarmen meget stærkt sammentrykt, næsten som hos Alke- fugle: andre af Arterne ere i denne Henseende paafaldende for- skjellige, med forholdsvis trindt Midtstykke, saaledes P. major, P. fuUginosus (grisens), P. cinereus (kuhlii) og P. chlororhynchus ; i Forhold til den jordfundne Knogle ere dog Overarme af ogsaa disse Arter tydelig sammentrykte, især iøjnefaldende sammentrykte ved den nedre Ende, hvor Gruben for Brachialis anticus er forholdsvis flad, o. s. V. Af Slægten Pagodroma foreligger kun Overarmens nedre Ende, af P. nivea; af Prion foreligge hele Overarme, af Arten P. iaîiksii; i den trinde Form af Overarmens Midtstykke stemme begge Slægter godt med den jordfundne; men af Forskjellig- heder i andre Henseender er der dog saa mange, at der ikke kan være Tale om nærmere Slægtskab. Dapton, med den eneste Art D. capensis, hvoraf 12 Skeletter foreligge, stemmer ikke alene i Størrelse med den jordfundne, men ogsaa i meget i Form; dens væsenligste Forskjel er, at Kammen paa Bagsiden af Overarmen i den ydre Grændse af Udspringet af Triceps øverst strækker sig helt op til Ledhovedet, og at den Benpude paa Forsiden af øvre Ende under Tuberculum minus, hvorover Senerne af Biceps og Pectoralis glide, er mindre pukkelformet udstaaende, begge Forhold Egenskaber, som den deler med -de fleste Stormfugle. Oestrelata fuligmosa, den eneste Art af den artrige Slægt, hvis Overarm haves 94 hel til Sammenligning, er den eneste af alle de foreliggende Storm- fugle, der i Form stemmer næsten aldeles med den jordfundne: men Knoglen er meget større ; af Oestrelata columbina {Bulweria bulweri), den mindste af Slægtens Arter, foreligger kun Over- armens nedre Del; ogsaa den stemmer godt i Form; men den er meget mindre. Hvad enten Knoglen er af den ene eller den anden Art, er dens Tilstedeværelse i dansk Jord ganske uventet; den tilhører ingen af de nulevende nordatlantiske Stormfugle; den er af en Slægt, hvis Arter ere hjemmehørende i det sydlige Atlanterhav eller i det Stille Hav; Oestrelata columbina, den Art, der lever os nærmest, yngler paa Madeira og Canarerne. Men ligesom mange andre afgjort sydlige Stormfugle, Diomedea chlororhyncha, D. cul- minata, D. melanophi-ys, Pelagodroma marina, Dapton capensis, Puffinus obscurus og andre, i Nutiden have vist sig ved Europas Kyster som sjeldne Gjæster, er her ogsaa set Arter af Slægten Oestrelata, foruden O. columbina. Oestrelata hæsitata, der er hjemmehørende i de vestindiske Farvande, har vist sig ved Norfolk (A. Newton: Some account of a Petrel, killed at Southacre, Nor- folk; The Zoologist, vol. X, 1852, p. 3691— 3698, med Fig.); Oestrelata' brevipes fra det Stille Hav og det sydlige Ishav har vist sig ved Wales (Harting: Occurrence on the Welsh Coast of Oestrelata torqvata Macg. ; The Zoologist, 3 ser., vol. XIV, 1890. p. 454 — 455; og Salvin: Note on the Collared Petrel, Oestrelata torqvata, recently reported to have been killed on the Welsh Coast; The Ibis, 6 ser., vol. 3, 1891, p. 411—414, pi. IX). Vel sagtens maa den danske Knogle snarest være af en tilfældig Gjæst fra syd- lige Have; men en Mulighed er der for, at den er et Minde om et eller andet Forsøg, som en sydlig Art har gjort i Ketning af Bo- sættelse i nordlige Egne; man huske, hvorledes Diomedea vielano- phnjs har søgt at bosætte sig paa Færøerne (Knud Andersen : Diomedea melauophrys, boende paa Færøerne- Vidensk. Medd. Naturhist. Foren, for 1894, p, 241 — 264, pi. V; samme Sted, for 1901, p. 291 — 294). — Findestedet, en Tørvemose, kunde synes 95 noget mærkeligt for en udpræget Havfugl; men hvor Ordrup Mose ligger, har der før været eu Vig af Øresund; Mosens Bund er Havbund; i den samme Mose er der fundet Knogler af andre ud- prægede Havdyr: Alk, Sule og Graasæl. 29. Crex pratensis. Engsnarre. Uvis Fortid. Uggerslev, 0. S. 0. for Bogense. I en Jættestue fra Yngre Stenalder. Indsamlet af Nationalmuseet i 1892. Stykke af et Skinneben. Vel snarest af en Fugl, der af en Ræv i senere Tid er indslæbt i Gravkammeret eller paa anden tilfældig Maade er indkommen. I Graven fandtes ogsaa et Par Knogler af tamme Høns. 30. Grus cinerea. Trane. Ældre Stenalder. Maglemose. Midtstykke af Overarm, Midtstykke af Skinneben. Havelse. Xedre Ende af et Skinneben. Yngre Stenalder. U g g e r s I e v g a a r d, 0. S. 0. for Bogense . I en Jættestue. Indsamlet af C. Engelhardt for Nationalmuseet i 1869. Nedre Ende af en Mellemfod tildannet som Naal. Uggers- lev. 2 nedre Ender af Skinneben tildannede som Naale og et Stykke af et Spoleben. Lejre Aa. Øvre Ende af et Spoleben tildannet som Naal. Jernalder. Bor re bjerg. Nedre Ende af et Skinnehen, kunstig afskaaren; en hel Mellerafod og øvre Ende af en anden, uens. Middelalder. Lysemose. En Hjernekasse. Uvis Fortid. Skavngaards Mose, omtrent en Mil S. S. 0. for Viborg. Indsamlet af nuværende Prof. Feddersen, tilstillet Steenstrup. Nogle sammenhørende Knogler: et Eavnenæbsben. et Albueben, 2 Laarben, et Skinneben. Aspedam. paa Aaby Mark ved Skaarup, omtrent ^/é Mil N. 0. for Svend- borg. I en lille dyb Tørvemose, 5 Alen nede i Tørven, paa Leret. Indsamlet af nuværende Professor Rostrup og tilstillet Steenstrup. 2 Albueben og en Mellemhaaud, sammenhørende. Or- drup Mose. Ved Hovraarken: en Overarm. Et andet Sted i Mosen: et Skinneben af en ung Fugl. Brøns h olm S øm ose. 96 omtrent IV2 Mil S. 0. for Hillerød. Indsamlet af Steeustrup i 1862. To Skinneben, ganske unge. Fra en unævnt Mose haves desuden en Del sammenhørende Knogler, i 1864 modtagne fra Oldnordisk Museum: en Overarm, en Underarm, et Laarben, 2 Skinneben, 2 M«llemfodsben. 31. Charadrius pluvialis. Hjejle. Uvis Fortid. Ulstrup Mark, omtrent 2 Mil S. S. 0. for Kallundborg. I en Grav fra Yngre Stenalder. Indsendt af Hr. Appeldorn til Steenstrup. En højre Overarm, uden nedre Ende, og øvre Halvdel af et højre Albueben. Begge Knogler ere stærkt forvitrede, af Farve gullige med graa Pletter. Sammen med dem fandtes et Nøgleben af en mindre And og en Hjørnetand af en Eæv. De ere sikkert af et Bjtte, som en Ræv i en eller anden fjern Fortid har indslæbt i Graven, hvor den har haft Tilhold. 32. Machetes pugnax. Brushane. Ældre Stenalder. Gud um lund. En næsten hel Overarm. 33. Scolopax rusticula. Skovsneppe. Uvis Fortid. Øxnebjerg. Et. helt Skinneben. 34. Larus ridibundus. Hættemaage. Ældre Stenalder. Gu du m lund. Midtstykker af 3 Over- arme. Maglemose. En Overarm. 35. Larus canus. Stormmaage. Ældre Stenalder. Mejlgaard. En øvre Ende og 4 Midtstjkker af Overarme, 9 Midtstykker af Albueben. Ertebølle. Stykker af Overarm, Albueben og Spoleben. Klin te sø. Stykke af en Overarm. 86. Larus argentatus. Havmaage. Æildre Stenalder. Kolind. Midtstykke af et Albueben. Fanner up. Midtstykke af et Albueben. Mejlgaard. 9 Kavne- næbsben, 2 Skulderblade; 30 Overarme, most Midtstykker; 4 97 Spoleben, 29 Midtstykker af Albueben, 13 Mellemhaandsben, et Fingerled, 5 Skinneben. Y is borg Bjerg bakke. Stykke af en Overarm. Havnø. Midtstykke af et Albueben, skrabet. Erte- bølle. Mange Knogler, deriblandt 33 Midtstykker af Albueben; Midtstykkcr af Albueben og Spoleben tildannede som ISTaale. Gudumlund. 3 Kavnenæbsben, 10 Midtstykker af Overarme, 5 Stykker af Albueben, en Mellemhaand, et Fingerled, 4 Midtstykker af Skinneben. Faarevejle, Stykke af et Albueben. Klin te sø. Stykker af 2 Overarme. Jægerspris. Stykke af et Albueben. Havelse. Midtstykker af 3 Overarme, 3 Albuebeu, en Mellem- haand. S øl ager. Stykke af Næbryg, 4 Ravnenæbsben, 10 Styk- ker af Overarme, 2 Spoleben, 11 Stykker af Albueben, 3 Mellem- hænder, et Fingerled, 2 Skinneben. Jernalder. Borrebjerg. Stykker af Spoleben og Albue- ben, nedre PJnde af en Mellemhaand. En Mulighed er der for, at der en eller anden Gang kan være sket en Forvexling med Knogler af andre Maager af samme Størrelse; men Sandsynligheden herfor er kun ringe. 37. Laras marinus. Svartbag. Ældre Stenalder. Kolind. Midtstykke af et Albueben. Fannerup. Et Ravnenæbsben og Stykke af et Skinneben. Mejl- gaard. 5 Ravnenæbsben, 3 Skulderblade, 10 Stykker af Over- arme, 8 Midtstykker af Spoleben, 5 af Albueben, 4 Mellemhænder, et Laarben, 5 Skinneben. Aamølle. Stykke af en Overarm. Erte bølle. Flere Knogler, deriblandt 3 Ravnenæbsben, 3 Over- arme, o Albueben. Gudumlund. 2 Stykker af Uuderkjæbe, et Skulderblad, Midtstykke af et Albueben, et Skinneben. Klinte sø. Stykker af 2 Ravnenæbsben og et Albueben. Havelse. Et Ravnenæbsben, et Skulderblad, forreste Ende af et Brystben. Sø la ger. 3 Ravnenæbsben, 2 Stykker af Brystben, en Overarm, 2 Spoleben, 3 Albueben, 3 Mellemhaandsben, et Skinneben. 38. Uria troile. Lomvie. Ældre Stenalder. Fannerup. Et Ravnenæbsben, Midt- stykke af Overarm, et Albueben. Mejlgaard. En Overarm, Vidensk. Meddel, fra den naturh. Foren. 1903. 7 98 Midtstykke af et Albueben. Aamølle. Stykke af Albueben. Gudumlund. En Overarm, 2 Stykker af Albueben. Klinte sø. Et Kavnenæbsbeu, Stykker af 3 Overarme. S øl ager. Et Kavne- næbsben. Sejrø. Et Albueben. Yug-re Stenalder. Aalborg. Stykke af Paude. 39. Alca torda. Alk. Ældre Stenalder. Mejlgaard. Midtstykke af eu Over- arm. Erte bølle. Flere Knogler, deriblandt Stykker af 4 Over- arme. Gudumlund. Midtstykke af et Albueben. Sø lag er, Midtstykke af en Overarm. Yngre Stenalder. Munkholm. Et Eavneuæbsben. Uvis Fortid. Ordrup Mose ved Christiansholm. En Overarm, noget vandslidt. 40. Alca impennis. Gejrfugl. Ældre Stenalder. Mejlgaard. 16 Knogler, opregnede i „Ailaldsdynger" S. 183, vistnok af mindst 5. Havnø. 2 højre Overarme og et Albueben. Erte bølle. Stykke af en Overarm. Gudumlund, 13 Knogler af mindst 3; til de i „Affaldsdynger" opregnede er at føje: et Skulderblad, senere fundet blandt de hid- til ubestemte Knogler. Klinte sø. 50 Knogler af mindst 7. Havelse. En Overarm. Søl ager. Til de 3 Stykker af Over- arme, der tidligere have været opførte herfra, er at føje: øvre Ende af et Mellemfodsben, fundet blandt hidtil ubestemte Knogler af Steeustrup's Indsamling i 1873, og følgende, indsamlet af National- museet i 1901: Stykke af en Pande, en Kindbue, bageste Ende af en Underkjæbe, 2 af de bageste Ryghvirvler, Midtstykke af et Laarben. Sejrø. Stykker af 2 højre Overarme, den ene ung, og Bækkenhvirvler af en Unge. Til Fortegnelsen over jordfundne Knogler fra vore Nabolande, i „Affaldsdynger", S. 183, er at føje følgende fra Norge: i en Kjøkkeniiiødding fra Stenalderen ved K vernevig. Kandeberg Sogn, ved Stavanger, 2 Stykker af Kavnenæbsbeu og 3 Stykker af Over- 99 arme (besternte af H. Winge), fundne af Thor Helliesen (Stavanger Museums Aarsberetning for 1900, S. 59). 41. Ardea cinerea. Hejre. Ældre Stenalder. Ertebølle. Øvre Ende af en Mellem- fod. Maglemose. Midtstykke af en Overarm. Jernalder. Vejleby. Stykke af øvre Ende af en Overarm. Uvis Fortid. Barsmark. En Overarm af en voxen, Skulderblad, begge Skinneben og en Mellemfod af en Unge. 42. Botaurus stellaris. Rørdrum. Ældre Stenalder. Maglemose. Midtstykke af 2 uens Albueben, Midtstykke af Laarben. Uvis Fortid. Bodals Mose, omtrent 1^2 Mil N. for Sorø. „Under 10 Alen Grus og 3 Alen Mergel." Indsendt til Steenstrup. Øvre Ende af et Skinneben, vel bevaret, af Farve hvidgult. 43. Ciconia nigra. Sort Stork. Ældre Stenalder. Vester Ulslev. Midtstykke af et Skinneben. 44. Phalacrocorax carbo. Skarv. Ældre Stenalder. Fanner up. 2 Stykker af Albueben. Mejlgaard. Et Eavnenæbsbeu, øvre Ende af en Overarm og 2 Midtstykker, øvre Ende af et Spoleben, 2 Midtstykker af Albueben, nedre Ende af et Skinneben. Havnø. Stykker af Overarm og Laarben. Krabbes holm. Øvre Ende af et Eavnenæbsben. Ertebølle. Stykker af Eavnenæbsben, Overarm, Albueben, Laar- ben og Mellemfod. Gudumlund. Nedre Ende af et Eavnenæbs- ben, nedre Ende af et Skulderblad, Midtstykker af en Overarm, et Albueben og et Skinneben, nedre Ende af Mellemfod. Magle- mose. Stykke af Bækken, Stykke af Overarm af en ung Fugl, o Stykker af Albueben, Stykke af Mellemhaand, Stykke af Skinne- ben, Mellemfod. Klinte sø. Flere Knogler, deraf 3 Stykker af Eavnenæbsben. Sø lager. Stykke af Pande, Stykke af Under- 7* 100 kjæbe, forreste Ende af to Brystben, nedre Ende af et Skulderblad, 7 Stykker af Overarme, nedre Ende af et Spoleben, 2 Stykker af Albueben. 2 Laarben, en Mellemfod. Sejrø. Stykke af Overarm, Laarben. Jernalder. El tang Vig. Skulderblad, højre og venstre Overarm. Vejleby. 2 nedre Ender af Spoleben, Midtstykke af et Albueben tildannet til Redskab. Borre bjerg. Stykke af en Hjernekasse, et Overnæb, Bækkenbvirvler, et Ravneuæbsben, forreste Ende af et Brystben, 3 Stykker af Overarme ; 5 Stykker af Albue- ben, et af dem, et Midtstykke, skrabet; nedre Ende af et Laarben, nedre Ende af et Skinneben. Uvis Fortid. Bars m ark. Overarm og Albueben af en Unge. Nørre Broby, omtrent 2 Mil N. for Faaborg. Fra en Mose. Modtaget i 1889 fra Hr. V. Boye gjennem Cand. mag. J. Collin. Stykke af et Bækken. Vim ose. Nogle sammenhørende Knogler: en Overarm, 2 Albueben, et Laarben, et Skinneben; des- uden et Albueben. Vangede Brogaards Mose, Ravnenæbs- ben, Overarm, Albueben og Spoleben, sammenhørende. Ordrup Mose. Knogler af 3 Skarver: ^) 2 Ravnenæbsben, 2 Overarme, et Albueben og et Spoleben, sammenhørende, ^) ved Hovmarkeu et Ravnenæbsben, "=) ved Christiansholm Midtstykke af en Overarm. 45. Pelecanus crispus. Krøltoppet Pelikan. Ældre Stenalder. Havnø. Forreste Ende af et Brystben. 46. Su la bassana. Sule, Ældre Stenalder, F anner up. Et Albueben uden Led- Pander. Erte bølle. Stykke af en Mellemhaand. Yngre Stenalder. Hesselø. Nedre Ende af en Mellem- haand. Jornalder. Borrebjerg. Stykke af Overarm, øvre Ende af et Albueben. Uvis Fortid. Ordrup Mose. ^) ved Hovmarkeu en Ovorarm og et Albueben, begge uden Led-Ender, ^) ved Christians- holm nogle sammenhørende Knogler: 2 Ravnenæbsben, 2 Skyj,^^. 101 blade, forreste Endo af et Brystben, en Overarm, et Albueben og et Spoleben. 47. Buteo vulgaris. Musevaage. Ældre Stenalder. Mejlgaard. Nedre Ende af et Skinne- ben. Havelse. Øvre Ende af en Mellembaand. Jernalder. Vejleby. Et Skinneben uden øvre Ende. Uvis Fortid. Barsmark. 2 nedre Ender af højre Overarme. 48. Aqvila fulva. Kongeørn. Jernalder. Borrebjerg. 2 Kloled, af 1ste og 3dje Taa. Uvis Fortid. Modtaget i 1864 fra Oldnordisk Museum uden Opgivelse af Findested. Et Spoleben uden øvre Ende. Synes at være fundet i en Sø-AHejring, at slutte efter Farven, graa marmoreret, og efter smaa paasiddende Klumper af Dynd. 49. Haliaëtus albicilla. Havørn. Ældre Stenalder. Fanner up. Nedre Ende af en Mellem- baand. Mejlgaard. Øvre og nedre Ende af Overarm, Midtstykke af Albueben, Midtstykke af Skinneben. Erfe bølle. Stykke af Skinneben. Vester U Is lev. Stykke af øvre Ende af en Over- arm, Stykke af Mellembaand. Maglemose. Øvre Ende af Spole- ben, Midtstykker af 2 uens Albueben, Midtstykker af 2 Laarbeu, et Taaled. Klinte sø. Stykke af en Overarm, 3 Stykker af Albue- ben, 2 Kloled. Jægerspris. Nedre Ende af Spoleben, Midt- stykke af Albueben, nedre Ende af Mellemhaand. Havelse. Et næsten helt Albueben. Sø lager. Stykke af et Kloled. Yngre Stenalder. Ljejre Aa. Øvre Ende af et Spoleben, skrabet. Jernalder. Holme, S. for Aarhus. I en Urne i en Høj. I Nationalmuseet. Et Kloled, kunstig afskaaret og ved Eoden gjennemboret. Vejleby. Et Kloled, afskaaret ved Grunden og med Mærker efter Indfatning. Nyere Tid. Vordingborg. 2 Knogler. 102 uvis Fortid. Kolding Fjord. Stykker af en Overarm. Ill e mose. Nedre Ende af et Skinneben. Rad bjerg Mose. Stykker af Bækken, Albueben, Mellemhaand og Skinneben. 50. Pernis apivorus. Hvepsevaage. Ældre Stenalder. Aamølle. Et Ravnenæbsben. 51. Milvus ictinus. Glente. Ældre Stenalder. Maglemose. Øvre Ende af Albue- ben, en Mellembaand, begge Knogler unge. 52. Astur palumbarius. Duehøg. Jernalder. Vejleby. Laarben og Skinneben uden øvre Ende, sammenhørende. Uvis Fortid. Mariedals Mose ved Kjøbenhavn. Fundet i 1854 af Steenstrup. En Overarm og et Spoleben. 53. Circus æruginosus. Rørhøg. Uvis Fortid. Jægersborg Mose. Et helt Albueben. 54. Pandion haliaëtus. Fiskeørn. Ældre Stenalder. V e s t e r U 1 s le v. Overarm uden øvre Ende. Uvis Fortid. Kolding Fjord. En Overarm. Toftum Mose. Overarm, Albueben og Laarben. 55. Syrnium aluco. Natugle. Ældre Stenalder. Ertebølle. Stykker af Overarm, Albueben og 2 Mellemfodsben. Havelse. Øvre Ende af et Albue- ben. Sø lager. Et Skulderblad, nedre Ende af et Ravnenæbsben; 2 Overarme, vistnok uens; Stykker af Spoleben og Mellemfod. Jernalder. Borrebjerg. En Del vistnok sammenhørende Knogler: Underkjæbe, Ravnenæbsben, Overarm. Albueben, 2 Laar- ben, Skinneben, 2 Mellemfodsben; desuden flere Knogler af en ung Fugl sikkert af samme Art. Nvere Tid. Vordingborg. To Knogler af en ung Fugl. 103 Columba livia domestica. Tam Klippedue. Nyere Tid. Vordingborg. 3 Knogler. 56. Columba palumbus. Eingdue. Ældre Stenalder. Mejlgaard. Midtstjkke af et Albueben. Yngre Stenalder. Ørum A a. Overarm og nedre Ende af Albueben. 57. Dendrocopus major. Stor Flagspet. Ældre Stenalder. Ertebølle. Et Albueben. 58. Picus martius. Sortspet. Ældre Stenalder. Maglemose. En Mellemhaand, hel. Sortspetten er i Nutiden saa godt som ukjendt i Danmark: den viser sig kun en sjelden Gang som Gjæst. I Stenalderen, da Fyrren endnu fandtes i Skovene, skjønt Egen var ifærd med at fortrænge den, har Sortspetten her vistnok været almindelig; Skoven var dengang saaledes, som den fordrer; den stiller lignende Krav som Tjuren. Fra os er den vel forsvunden samtidig med, at Naale- skoven blev helt fortrængt af Løvskov; men baade Syd og Nord for os lever den endnu. 59. Garrulus glandarius. Skovskade. Ældre Stenalder. Maglemose. Et Skinneben uden nedre Ende, med ru Overflade, af en ung Fugl, nøje stemmende med Skinneben af Skovskader fra Nutiden ; det er lidt sværere end hos Nøddekrigen, Nucifraga caryocatactes, om hvem det ellers og- saa minder meget. 60. Corvus monedula. Allike. Nyere Tid. Vordingborg. Flere Knogler. Alliken har endnu i Nutiden ynglet i Murhuller i Slottets Taarn. Uvis Fortid. T a a r n m a r k. Et Laarben, ganske stem- mende med Allikens, lidt mere lige end hos Skovskade og Nødde- kriffe. 104 61. Corvus cornix. Krage. Ældre Stenalder. Kolind. Nedre Ende af et Albueben. Mejlgaard. Nedre Ende af et Skinneben. Havnø. Et Eavne- næbsben. Ertebølle. Stykker af Overarm, Mellemhaand og Mellemfod. Havelse. Nedre Ende af et Skulderblad. Sølager. Et Skulderblad. Yngre Stenalder. Aalborg. 8 Knogler, deriblandt 2 uens Albueben. Jernalder. Borrebjerg. Øvre Ender af 2 Overarme, af gammel og ung. Nyere Tid. Vordingborg. Adskillige Knogler. Uvis Fortid. Taarnmark. Et Albueben og en Mellemhaand. Der er ingen af de opførte Knogler, der ikke viser den fuld- komneste Overensstemmelse med Knogler af Kragen; men i de fleste Tilfælde er Ligheden med Raagen, Corvus frugilegus, næsten lige saa stor. 62. Sitta europæa. Spetmejse. Uvis Fortid. Haag ved Thorsager N. 0. for Aarhus. I en Affaldsdynge fra Bronzealderen, rot dybt nede, men sikkert indslæbt af Mus eller Væsler i senere Tid, fundet sammen med Knogler af Arvicola agrestis. I 1895 indsamlet af National- museet. En næsten hel Hovedskal, Albueben, Mellemhaand og Mellemfod. 63. Turdus viscivorus. Misteldrossel. Ældre Stenalder. Sølager. Et Skulderblad, manglende den øverste Del, fundet ved Udgravningerne i Skaldyngen i 1901. Det har været sammenholdt med Skulderblade af alle vore Drossel- Arter fra Nutiden, flere af hver Art; kun Misteldroslen stemmer i et og alt. 64. Ruticilla phoenicuta. Rødstjert. Ældre Stenalder. Sølager. Et helt Skinneben, fundet nederst i Skaldyngen ved Udgravningerne i 1901. Det stemmer i Størrelse og Form nøje med den tilsvarende Knogle af Rødstjerten 105 fra Nutideu. Skinneben af alle vore Smaafugle af lignende Stør- relse, dog ikke af Ruticilla titys, have været sammenholdte med dette; men kun Kødstjertens viser den fuldkomne Overensstemmelse. Skinnebenet af Praticola ruhetra viser ret stor Lighed, men er sværere. Om Ruticilla titys, en sydligere Art, der mest lever i Bjerge, eller i Mangel deraf ved Huse, og som hos os i Nutiden er en Sjeldenhed, kan der vel neppe være Tale. 65. Erithacus ruhecula. Rødkjælk. Uvis Fortid, øxnebjerg. En hel Mellemfod. Fortegnelsen over vore jordfundne vilde Fugle omfatter altsaa i Øjeblikket 65 Arter, der efter Findestederne fordele sig saaledes: Fra Istid. Pagojietta glacialis. Somateria mollissima. Fra Stenalder. A7ias crecca. Anas penelops. Anas acuta. Anas boscas. A^ias clypeata. Tadorna cornuta. Cygnus olor. Cygnus minor. Cygnus musicus. Fuligula cristata. Fuligula marila. Clangula glaucion. Pagonetta glacialis. Oedemia nigra. Oedemia Jusca. Somateria mollissima. Mergus serrator. Mergus merganser. Anser cinereus. Anser torqvatus. Tetrao urogallus. Pachybaptes minor. Podicipes griseigena. Podicipes cristatus. Colymbus arcticus. Colymbus septenti'ionalis. Grus cinerea. Machetes pugnax. Larus ridibundus. Larus canus. Larus argentatus. Larus marinus. Uria tro i le. Alca tarda. 106 Alca impennis. Ardea cinerea. Botaurus stellaris. Ciconia nigra. Phalacrocorax carbo. Pelecanus crispus. Sula hassana. Buteo vulgaris. Haliaëtus alhicilla. Pernis apivonis. Milvus ictinus. Pandion haliaëtus. Syrnium aluco. Columba palumbus. Dendrocopus major. Picus martius. Garrulus glandarius. Corvus comix. Turdus viscivorus. Ruticilla phoenicura. Fra Jernalder. A7ias penelopsf Anas boscas. Tadorna cornuta. Cygnus musicus ? Clangula glaucion? Somateyna mollissima. Mergus serrator. Anser cinereus. {Gallus ferrugineus dornest.) Colyvibus arcticus. Grus cinerea. Larus argentatus. Ardea cinerea. Phalacrocorax carbo. Sula bassana. Buteo vulgaris. Aqvila fulva. Haliaëtus albicilla. Astur palumbarius. Syrnium aluco. Corvus C07mix. Fra Middelalder og nyere Tid. Anas boscas, dornest.? Cygnus musicus? Anser cinereus, dornest.? {Gallus Jerrugineus dornest.) Grus cinerea. Haliaëtus albicilla. Syrnium aluco. {Columba livia dornest.) CoTvus monedula. Corvus comix. Fra uvis Fortid. Anas acuta? Anas boscas. Cygnus olor? Cygnus minor. Cygnus musicus ? Fuligula cristata. Somateria mollissima. Mergus serrator. Anser cinereus. Anser torqvatus. {Gallus ferrugineus dornest.) Tetrao tetrix. Tetrao ur og alius. Podicipes cristatus. 107 Colyynhus ar oticus. Sula hassana. Colpnbus septentrionalis. Buteo vulgaris. Oestrelata sp. Aqvila fulva. Crex pratensis. Haliaëtus albicilla. Grus cinerea. Astur palunibarius. Charadrius pluvialis. Circus æruginosus. Scolopax rusticula. Pandion haliaëtus. Alca torda. Corvus monedula. Ardea cinerea. Corvus comix. Botaurus stellaris. Sitta europæa. Phalacrocorax carbo. Erithacus rubecula. 65 jordfundne Arter er ikke meget i Forhold til de omtrent 225 Arter, der nu aarlig kunne sees i Landet, eller til de om- trent 300 Arter, der i Nutiden ere sete hos os, naar mere eller mindre tilfældige Gjæster medregnes. Og dog er det et ret ene- staaende Held, at saa mange jordfundne Arter ere bragte for Lyset, tilmed for største Delen under saadanne Forhold, at de liave kunnet tidfæstes. Et Held er det igjen, at de fleste af Arterne netop stamme fra den fjerne Stenalder. Fortegnelsen over Stenalderens Arter har i høj Grad Præg af Tilfældighed; det er kun en mindre Kreds af Datidens Fugle, som Stenalderens Folk har efterstræbt, og de gnavede Knogler, som Hundene have efterladt paa Affaldsdyngerne, ere sikkert kun faa i Forhold til de Knogler, der ere helt forsvundne. Fortegnelsen omfatter øjensynlig kun et lille Udpluk af en rig Fugleverden knyttet til Skov, Indsø og Strand. Men trods deres Faatallighed give de kjendte Stenalders-Arter et ganske godt Grundlag for en Sammenligning med Nutiden. I det væsenligste stemmer Stenalderens Fugleverden med den, der er at se eller dog let kunde være at se hos os den Dag idag. Kun to Arter, Tjur og Sortspet, tyde afgjort paa, at Naturen var en anden end i Nutiden; det er Levninger fra Fyrreskovens Tid, Tjuren nu forlængst uddød hos os, ulijendt i historisk Tid, Sortspetten en yderst sjelden Gang gjæstende os. Begge Arter leve baade Nord og Svd for Landet. 108 Deu Krøltoppede Pelikan, der euduu i Jernalderen fandtes i England (Oversigt over Afhandlinger om dens jordfundne Knogler i England findes i „Affaldsdynger fra Stenalderen i Danmark", S. 185), men nu er helt forsvunden fra Vest-Europa, er maaske Vidne om anden Natur; det er muligt, at den har delt Skjebne med Sump- skildpadden og med adskillige Pattedyr, der tidligere have strakt deres Udbredningskreds meget længere mod Vest end nu; men maaske er den kun udryddet af Mennesker i Vest-Europa; at den har været forfulgt, derom vidne dens Knogler i Affaldsdynger i Danmark og især i England. At Gejrfugien er forsvunden herfra, er neppe Tegn paa for- andret Natur. Den havde tillempet sig til fredelige Omgivelser; saa snart Mennesker viste sig paa dens Omraade, var den døds- dømt, her som allevegne. Ingen af de andre Stenalders- Arter er fremmed for Nutidens Danmark. Men Tilstedeværelsen af de mange store Fugle giver et Indtryk af Fortidens Kigdom i Forhold til vor Fugle-fattige Nutid, og Indtrykket styrkes ved Fundene fra Jernalderens Bopladser og fra Moser. Om alle disse Arter fordum have optraadt her paa samme Maade som i nyere Tid, er derimod et Spørgsmaal; det er ikke usandsynligt, at nogle af de Arter, der i nyere Tid ikke yngle i Landet, men mest komme her som Vintergjæster fra ret nær- liggende Egne, saaledes Sangsvane, Hvinand, Sortand, Fløjlsand, Sortstrubet og Eødstrubet Lom, Sule og andre, fordum have været at finde her som ynglende. Bortset fra Oestrelata- Arten, hvis Tilsynekomst her i Fortiden vistnok er lige saa meget udenfor det sædvanlige, som den vilde være det i Nutiden, er Sulen den, hvis Forekomst er mest paa- faldende. Den kjendes fra flere Fund. I Mutiden er den ret sjelden at se hos os og da mest flyvende langt ude over Havet; Ynglesteder har den nu ikke nærmere end ved Skotlands Kyst. Det ser nærmest ud, som om den var paaveje til at dele Gejrfuglens Skjebne; ligesom Gejrfugien har den let ladet sig ødelægge paa Ynglestederne. De faa og indskrænkede Y^'nglepiadser, som den nu 109 har tilbage, spredte ved det nordlige Atlanterhavs Kyster, ere vist kun Artens sidste Tilflugtsteder; tidligere har den sikkert været mere udbredt end nu; den har vistnok været at finde som ynglende hos os eller i Nærheden. Har den levet hos os, er den forsvunden for længe siden, uden at nogen Efterretning om den er naaet til vore Dage. At Graagaas, Trane, Rørdrum, Skarv, Kongeørn, Havørn, Glente, Duehøg, Kørhøg, Fiskeørn o. s. v. ere ifærd med at forlade os eller ere udryddede hos os som ynglende, er derimod Nutidens Værk. Det er ikke Laudets Opdyrkning alene, der er Skyld deri; især i de seneste Aar have Samlere og Jægere med Vilje arbejdet paa at ødelægge de sidste Minder om Fortidens rige Natur, vore „levende Oldtidsminder". 5. Februar 1903. Tavle I. 1», lb. Venstre Overarm af Oestrelata sj)., fril Ordrup Mose, set forfra og bagfra. Til Sammenligning tilsvarende Knogler af: 2», 21». Dapton capensis. S», Sb. Oestrelata fidiginosa. Om et nyt Findested for marint Diluvium ved Hostrup i Salling. Af N. V. TJssing, Medens mau euduu for en Menneskealder siden i ethvert nyt Fund af fossile Saltvandsmuslinger indenfor Istidsdannelserne kun saa et næsten overflødigt Bevis for, at Istidsdannelserne var afsatte i Havet, har Indlandsisteorien ved at aabne Vejen for en rigtigere Forstaaelse af saadanne Fund givet dem en overordentlig Interesse. Det vides nu, at Havet kun i begrænset Omfang har været med- virkende ved Dannelsen af Istidens Aflejringer i Danmark, og man antager ofte, at dets Medvirken har været udelukket fra alle de Egne, hvor endnu ingen Rester af Havets Dyr er fundne. Som en saadan Egu har man hidtil maattet betragte største Delen af Jylland. Ser man bort fra Vendsyssel (med de nærmest tilgrænsende Strækninger), hvis Yoldialer hører til Danmarks tid- ligst og bedst kendte Istidsdannelser, er der i den øvrige, større Del af Jylland kun fra tre Steder omtalt marint Diluvium, nemlig Selbjærggaard paa Hannæs N. f. Limfjorden, Kibæk paa Heden SV. for Herning og Es bjærge). Ved Selbjærggaard fandt Dr. M V. Madsen, Istidens Foraminiferer i Danmark og Holsten. Kbhavn 1895, S. 63, 100, og Medd. Dansk geol. Foren. Nr. 5, 1899, S. 14. - C. GoTTSCHE, Die Endmoränen und das marine Diluvium Schleswig- Holsteins, Th. II. Mitt. Geogr. Ges. Hamburg XIV, 1898, S. 14 (Særtryk). — Madsen, Nordmann, Steenstrup og Østrup, Leda pernula Leret ved Selbjærggaard. Medd. Dansk geol. Foren. Nr. O, 1000, S. 1. 112 K. J. V. Steekstrüp i 1869 en af Moræueler overlejret raarin Ler- art i bøjede Lag og med Skaller af Leda pei^nula, Solen ensis o. a. Former ; Forekomsten ved Kibæk, som opdagedes af Dr. Steek- strüp 1884 [mundtlig Meddelelse til Forf.], indeholder en Fauna, som minder om Cyprinalerets. Aflejringen ved Esbjærg, som først er bemærket af J. F. Johnstrdp ^), er i sine nedre Lag karakteriseret ved Yoldia arctka, medens de øvre Lag indeholder en Fauna med noget mindre koldt Præg; denne Aflejring baade under- og over- lejres af Moræneler. Baade den førstnævnte og den sidste af disse Forekomster ligger i saa ringe Højde over Havet, at de intet kan lære os om Havets mulige Indgriben over større Dele af Jylland under Istiden. Kibæk ligger vel midt i Jylland, men i de derværende smaa Ler- grave har intet kunnet fastslaas om den fossilførende Lerarts Lej- ringsforhold (ved mit Besøg i 1893 var Gravene endog helt vand- fyldte), saa at det ikke er udelukket, at dens ejendommelige Belig- genhed kan skyldes Istransport i Lighed med, hvad Dr. Madsen har eftervist for flere af de fynske Cyprinalerlejer. Medens der saaledes helt har manglet Beviser for, at Havet skulde have oversvømmet større Strækninger af Jylland (udenfor Vendsyssel og dets nærmeste Omegn) under nogen Del af Istiden, kendes adskillige Forhold, som taler i modsat Ketning, for saa vidt de viser, at den større sydvestlige Del af Jylland under flere Af- snit af Istiden maa have ligget over Havet. Saaledes Hedefladerne, hvis Beliggenhed og Overfladeforhold karakteriserer dem som supra- marine Flodaflejringer, dannede under Istidens sidste (baltiske) Hovedafsnit^), dernæst de ikke faa Ferskvandsdaunelser fra for- skellige Afsnit af Diluvialtiden (Tørvelag ved Brørup, Diatomé- kisellag ved Trællenæs og HoUerup ^), Rav- og Pindelag i Bovbjærg), ^) De ældste Stykker i Mineralogisk Museum er indsamlede af J. F. JoHNSTRup Off indførte i TilvækstprotokoUen 1885 som „kuust Yoldialer med Tollina, Saxicava etc." ») N. V. UssiNfi, Om Jyllands Hedesletter. Videusk. Selsk. Overs. 1903. 3) N. Hartz, Geogr. Tidsskr. Bd. 16, 1902, S. 242. 113 endelig Maugelen paa pliocæne Dannelser i denne paa andre Tertiær- aflejringer saa rige Egn. Under disse Omstændigheder turde en Aflejring af marint Diluvium ved Hostrup i Salling, som jeg besøgte i Sommeren 1902, havo en særlig Interesse, idet denne Aflejring ikke alene findes indenfor den ovenfor omtalte Del af Jylland, men tillige ligger saa højt over Havet, at den gør det sandsynligt, at dette under et ældre Afsnit af Istiden maa have haft en anselig Udbredelse i Jylland. Det er Forfatteren en kær Pligt her at udtale sin bedste Tak til Hostrup Teglværks Ejer, Hr. Olesen, for velvillig Tilladelse til at undersøge Lergravene og for den store Imødekommen, som blev vist mig under mine Besøg paa Stedet. Hostrup Teglværk ligger i det sydvestlige Salling, 17 km. Vest for Skive. Som det ses af omstaaende Kort (Fig. 1), ligger Teglværket tæt ved Stranden af Limfjorden (Venø Bugt) ved Mun- dingen af on lille Dal. Dalen er en Erosionsdal, som i sin ydre Del er udvidet stærkt i Bredden ved gamle Skred. Det Daleu nærmest omgivende Land er temmelig fladt bølget; dets Overflade ligger gennemsnitlig ca. 30 m. over Havet; naar man ovenfra nær- mer sig Dalen, iagttager man, at denne begynder pludselig og med en stejl Skrænt, som nedadtil efterhaanden bliver mindre stejl og gaar over i en ujævn Dalbund. Til Teglbrændingen benyttes Ler og Sand fra flere Grave, af hvilke nogle ligger i Dalens Bund, medens andre ligger paa Dal- siderne, og atter andre er gravede ind oppe i Kanten af selve det højere Land, som begrænser Dalen nær Øster Herup. Det er i de sidstnævnte, højest liggende Grave, som saaledes ligger udenfor de gamle Skreds Omraade, at det marine Diluvialler og -sand kommer til Syne. Ved mit Besøg i 1902 var ingen af disse Grave mere i Brug, men den ene af dem, som er særlig fremhævet paa Fig. 1, Vidensk. Meddel, fra den naturh. Foren. 1903. O lU havde været benyttet det foregaaende Aar og tillod uden Vanskelig- hed en nærmere Undersøgelse af Lagene. Den iagttagne Rækkefølge af Lag, saaledes som den viser sig i Gravens nordvestlige Side, er gengivet paa Fig. 2. Fig. 1. Kort over Egnen ved Hostrup Teglværk i Salling (efter General- stabens Maalebordsblade). — Kredsen i Kortets Midte angiver Beliggen- heden af den nærmere undersøgte' Teglværksgrav med marint Diluvium. Maaleatok 1 : 25,000. Øverst ligger Moræneler, 4 — 5 ra. tykt; Moræneleret inde- holder ret talrige Sten, hvoriblandt adskillige er mere end V2 m. paa den længste Led. Blandt Stenene iagttoges adskillige Rhombe- porfyrer og en Larvikit, men ingen Sten af sikker baltisk Op- rindelse. Moræneleret indeholder endvidere Striber af Sand og af plastisk Ler; det sidste gør Moræneleret tilbøjeligt til at skride. Den øverste Kant af Gravens Moræneler-Skrænt fandtes med Benyt- 115 telse af Generalstabens Maalebordsblad at ligge ca. 102' eller 32 m. over Havet. Under Moræneleret findes de fossilførende Dannelser. Den øverste af disse er en 2,2 — o m. tjk Aflejring af Sand: marint Diluvial sand (3 paa Fig. 2), rigt paa Molluskskaller og andre organiske Levninger. Saudlagene ligger omtrent vandret; længst mod Øst i Graven maaltes et Fald af 6° mod Nord. Sandet selv er temmelig fint og temmelig glimmerrigt; Farven er gullig. Ad- skillige af Lagene er stærkt lerholdige; som Sjældenhed iagttoges Sten af indtil Knvtnæve-Størrelse i Sandet. ». Sept. 19. 1898. X. 1402. Ibid. 26. A. Paulsenii Hack. n. sp. Perennis, caespitosa, innovationibus extravaginalibus paucis, stolonibus nuUis. Culmi erecti, ad 60 cm. alti, teretes, glaberrimi. 166 simplices, apice longe nudi, graciles, 3-nodes, nodo suramo in ^/s inferiore sito. Vaginae laxiusculae, internodiis multo breviores, gla- berrimae. Ligula ovata, obtusa, 3 — 4 mm. longa. Laminae lineares, acutissimae, planae, flaccidulae, virides, glabrae, subtus laeves, supra nervis scaberulae, margine scabrae. Panicula oblonga, patula, laxiuscula (ad 18 cm. longa 4 cm. lata), rhachi glaberrima, ramis 3 — 5nis subcapillaribus scabris a V4 inferiore vel (breviores) jam a basi divisis et spiculiferis, longioribus bis terve divisis, spiculis secus ramos subaequaliter dispositis, pedicellis spiculis aequilongis V. (in subterminalibus) iis duplo brevioribus clavatis fultis. Spiculae, dum clausae sunt, lanceolatae, 2 mm. longae, pallide virides: glumae steriles aequales, lanceolatae, acutae, 1-nerves, carina aculeolato-scabrae ; gluma fertilis sterilibus pauUo brevior, ovalis, truncata, apice obsolete deuticulata, 4-nervis, dorso inferne scaberula, callo nudo, in medio dorso aristam exserens rectam gracilem circ. 3 mm. longam e glumis breviter exsertam. Palea gluma sua duplo brevior, ovalis, rotundato-truncata, obsolete binervis, antherae 3, oblongae, 0,8 mm. longae, albidae. Ovarium lineari- oblongum; caryopsis f(iramatura) lineari-oblonga, ventre macula hilari lineari fere ^/e caryopseos aequante notata. Ex "affinitate A. albae L., quae differt rhizomate stolonifero, gluma fertili plerumque mutica, 3-nervi, palea quam gluma ^U brevior, antheris fere duplo majoribus (1,6 mm. longis), caryopsi elliptica. N. 1226. Pamir, by a spring by Djangarlik near the river Pamir Daria. Alt. 3800". Sept. 6. 1898. XIV. Apera Adans. 27. A. interrupta Beauv. N. 15oa. Transcaspia, by Kunikud. May 10. 1898. XV. Calamagrostis ßotb. 28. C. pseudophragmites Baumg. N. 1035. Parair, by the lake Jashil Kul. Alt. aSOO". Aug. 4. 1898. N. 1335a. Pamir, prov. Wakhau, iu thickets by the river Pandsh, by Laugarkisht. Alt. 3000». Sept. 9. 1898. N. 1336. Ibid. N. 1369. Ibid. Sept. 9. 1898. 167 N. 1829. By the river Amu Dar i a between Tshardshui aud Chiwa, fre- quent. June 19. 1899. N. 1875. Ibid, by Ishak rabat. June 25. 1899. N. 202Ü. Chiwa, by Chodsholi. July 26. 1899. — — forma macra, angustifolia. N. 1420. Pamir, pro V. Wakhan, in sand by Sermut. Alt. 2900". Sept. 24. 1898. 29. C. Epigejos Koth. N. 1335 b. Pamir, prov. Wakhan, in thickets by the river Pandsh, by Langarkisht. Alt. SOOO". Sept. 9. 1898. 30. C. stricta Beauv. C. neglecta Beauv. Arundo stricta Timm. N. 1128. Pamir, in saline swamps by the lake Bulung Kul. Alt. 3800"". Aug. 19. 1898. 31. C. emodensis Gris. var. breviseta Hack. n. var. Differt a typo arista gluma sua breviori hand exserta, panicula angusta. N. 1403. Pamir, prov. Waklian, in thickets by Sermut. Alt. 2900'". Sept. 21. 1898. 32. C. anthoxanthoides Rgl. N. 625. Pamir, on moist ground by „Kisil Kul". Alt. 4000'". June 29. 1898. N. 1248. Pamir, in the Chargush-pass. near the snow. Alt. 4300°'. Sept. 3. 1898. 33. C. compacta Hack. n. nom. Deyeuxia compacta Munro in Hook fl. Brit. Ind. Eadem videtur esse C tianschanicum Rupr. in Mém. Ac. Petrop. XIV. N. 773. Pamir, TshatirTash, on saline spots. Alt. 4000"". July 14. 1898. N. 1160. Pamir, in swamps by the lake Bulung Kul. Alt. 3800-". Aug. 24. 1898. N. 1210. Pamir, by the salt-lake Tuz Kul. Alt. 3800». Sept. 1. 1898. — — var. differt a lypo gluma fertili breviori, collo longius piloso. N. 738. Pamir, Jaman Tal near the river Murghab. Alt. 3800". July 12. 1898. N. 741. Ibid. 168 XVI. Trisetum Pers. 34. T. Gaudinianum Bois. Spec, a planta typica non diversum nisi pilis in basi floris superioris brevioribus. N. 1530 C. Transcaspia, by Kunikud. May 10. 1898. 35. T. subspicatum Beauv. N. 1222. Pamir, in the Cbargush-pass. Alt. 4200". Sept. 3. 1898. — — var. glabrescens Hack. n. var. Differt a typo foliis, culmo, paniculae ramulis glabris, panicula angusta, elongata, spiculis virescentibus leviter variegatis. An re idem ae Tr. subspicatum var. pallida Gris. Gram. Hochas. 78, „glabrior, panicula contracta, pallida virens?" XVII. Avena L. 36. A. fatua L. N. 1580. Pamir, prov. Shugnan, in cultivated land by Chorock. Found in hay. Alt. 2200". Pebr. 6. 1899. 37. A. desertorum Less. N. 534. Alai mountains, in the juniper forests by Olgin Lug. Alt. 2800«'. June 24. 1898. N.584. On the Alai steppe. Alt. SSOC". June 27. 1898. XVIII. Cynodon Pers. 38. C. Dactylon Pers, N. 1732. Buchara, in cultivated land. May 29. 1899. XIX. Phragmltes Trin. 39. P. communis Trin, N. 874. Pamir, in swamps by the river Alitshur. Alt. 3800». July 22. 1898. N. 1356. Pamir, prov. Wakhan, by Sunk. Alt. 3000». Sept. 10. 1898. N. 1381. Pamir, prov. Wakhan, by Sergin. Alt. 2900». Sept. 16. 1898. N. 1436. Pamir, prov. Wakhan, by Namatgut. Alt. 2700». Sept. 27. 1898. N.2106. Chiwa, by Chasar-asp. Aug. 20. 1899. N. 2115. Transcaspia, by Farab. Sept. 3 1899. N.2116. Ibid. N.2118. Ibid. 169 — — var. pumila (Willk.). Phragmites pumila Willk. N. 1383. Pamir, prov. Wakhan, in saml by Sergin. Alt. 2900". Sept. 16. 1898. N. 1421. Pamir, prov. Wakhan, in sand by Scrmut. Alt. 2900"". Sept. 24. 1898. N. 1975. Cliiwa, in sandy desert. July 14. 1898. XX. Eragrostis Host. 40. E. minor Host. N. 1843. Pamir, prov. Wakhan, on saline spots by Sunk. Alt. 3000"". Sept. 10. 1898. XXI. Koeleria Pers. 41. K. phleoides Pers. N. 251. Transcaspia, by Jangi Kurgan. May 22. 1898. 42. K. cristata Pers. y. glabra Egl. N. 532. Al ai mountains, in the juniper forests by Olgin Lug. Alt. 2800'». June 24. 1898. XXII. Aeiuropus Trin. 43. Ae. repens Pari. forma foliis minus dense aggregatis majoribus. N. 1790. Buchara, in sandy desert by Chodsha Dawlet. June 10. 1899. 44. Ae. littoralis Pari. N.260. Buchara, in cultivated land. May 15. 1898. N. 1691. Buchara, in saline desert. May 5. 1899. N. 1811. By the river Amu Daria between Tshardshui and Chiwa, by Shatman Togai. June 18. 1899. N. 1865. Ibid, by Kis-Kalä. June 28. 1899. X. 2049. Chiwa, by Kunja ürgentsh. June 31. 1899. XXIII. Sclerochloa Beauv. 45. S. dura Beauv. N. 1685. Buchara, in saline desert. May 20. 1899. XXIV. Schismus Beauv. 46. 5. calycinus (L.) Duv. Jouve. S. fasciculatus Beauv. /. marginatus Beauv. S. minutus Egl. et Schm. N. 186. Transcaspia, by Kujumasar. May 18. 1898. 170 XXV. Poa L. 47. P. attenuata Trin. Ich habe hier (in dieser Collection) das als Poa attenuata Trin. bezeichnet, was Hooker in Fl. of Brit. Ind., ferner v. Grisebach in Gramin. Hochas, und Regel in Descr. pl. nov. dafür gehalten haben. Ob diess wirklich genau die Trinius'sche Art darstellt, ist nicht ganz sicher. N. 784. Pamir, in mountains by Tshatir Tash. Alt. 4100'". July 15. 1898. N. 1055. Pamir, in mountains near the lake Jashil Kul. Alt. 3900"". Aug. 6. 1898. N. 1016. Ibid. Alt. 3800«". Aug. 1. 1898. N. 1072. Ibid. Aug. 8. 1898. /• pygmaea. N. 773. Pamir, Tshatir Tash, on moist ground. Alt. 4000". July 14. 1898. — — a. typica Rgl. N. 679. Pamir, on dry plains by Sary Mullah. Alt. 4000". July 5. 1898. N. 511. Alai mountains by Olgin Lug. Alt. 2700". June 22. 1898. — — ad y. versicolor Rgl. vergens. N. 995. Pamir, on moist slopes near the lake Jashil Kul. Alt. 3900". July 29. 189S. — — ;'. versicolor Rgl. N. 1249. Pamir, in the Chargush-pass near the snow.' Alt. 430U". Sept. 3. 1898. N. 1218. Pamir, ibid in swamps. Alt. 4200". Sept. 3. 1898. N. 1098. Pamir, on dry slopes by the lake Jashil Kul. Alt. 4100". Aug. 11. 1898. N. 1178. Pamir, on moist slopes by the lake Bulung Kul. Alt. 4000". Aug. 27. 1898. N. 1110. Pamir, on moist slopes near the lake Jashil Kul. Alt. 3900". Aug. 13. 1898. Die Poa attenuata der Himalaya-Flora (inclus. Pamir) ist eine sehr variable Pflanze, nicht bloss inbezug auf Höhe des Halmes und Färbung der Ährchen, sondern es variirt auch die Behaarung der Deckspeise (gluma florifera): bei dem N. 1110 sind auch die Interstitien der Nerven schwach behaart, beim Typus kahl. 171 48. P. attica Bois. et Heldr. P. silvicola Guss. N. 312. Ferghana, in cultivated land by Andidshan. May 28. 1898. N. 1730. Buchara, in cultivated land. May 29. 1899. 49. P. trivialis L. N. 75. Samarkand. May 3. 1898. 50. P. bulbosa L. var. vivipar a. N. 38. Transcaspia, in the steppe by Bami frequent. April 24. 1898. N. 77. Samarkand. May 3. 1898. N. 152. Samarkand, in the steppe by Kunikud. May 10. 1898. 51. P. compressa L. N. 739. Pamir. Jaman Tai near the river Murghab. Alt. 3800"". July 12. 1898 (spec, nimis incompl.). ß. teretiuscula Rgl. Descr. pi. nov. VIII, 75. N. 976. Pamir, on moist ground near the lake Jashil Kul. Alt. 3800". July 28. 1898. 52. P. pratensis L. N. 444. Alai mountains, in the Juniper forest by Olgin Lug. Alt. 2700°. June 20. 1898. N. 961. Pamir, in swamps by the lake Jashil Kul. Alt. 3800". July 26. 1898. — — „var. alpigena Blytt" ^) ex Hook Fl. Brit. Ind. VII, 370. Vielleicht nicht mit der norwegischen Pflanze identisch. Ich habe kein Blütt'sches Exemplar gesehen. Sicher mit Hookers Pflanze übereinstimmend. N. 707. Pamir, in swamps by the river Murghab. Alt. 3800°. July 8. 1898. — — var. anceps Gaud. N. 291. Ferghana, in cultivated land by Margilan. May 27. 1898. var. angustifolia (L.). N.381. Ferghana, by Gultsha. June 17. 1898. var. subcoerulea Sm. P. pratensis v. humilis (Ehrh.). N.804. Pamir, by the river Alitshur by Bosala. Alt. 3900». July 16. 1898. *) I dont think this is the true v. alpigena Blytt, who has a contracted panicle and plicate leaves (Blytt Norges Flora, p. 130, Fries Herb. Normale, Fase. 9, N. 93). O. P. 172 53. P. tibetica Munro, Hook. Fl. Brit. Ind. VII, 339. Differt a typo spiculis variegatis nee pallidis. N. 708. Pamir, by the river Murghab. Alt. 3800«". July 8. 1898. 54. P. persica Trin. var. songorica Hook. Fl. Brit. Ind. VII. 337. P. songorica (Schrenk). N. 509. Alai mountains, by Olgin Lug. Alt. 2700». June 22. 1898. N. 1171. Pamir, by a river near the lake Bulung Kul. Alt. 3800". Aug. 25. 1898. — — var. alpina Bois. Fl. or. V. 610. N. 1245. Pamir, in the Cbargush-pass. Alt. 4300°. Sept. 3. 1898. XXVI. Colpodium Trin. 55. C. altaicum Trin. N.625. Pamir, by ,Kisil Knl\ Alt. 4000». June 29. 1898. 56. C. sp. Videtur species nova ex affiuitate C. Thomsoni (Hook f.) Hack. quae differt praecipue palea carinis villosa. Das Material ist zu spärlich und schlecht um eine Diagnose zu machen. N. 707. Pamir, in swamps by the river Murghab. Alt. 380O. July 8. 1898. XXVII. AtropiS Kupr. 57. A. tenuiflora Griseb. N. 1158. Pamir, in swamps by the lake Bulung Kul. Alt. 3800». Aug. 24. 1898. 58. A. convoluta Griseb. N.767. Pamir, by the river Kara-Su. Alt. 3800». July 12. 1898. N. 875. Pamir, by the river Alitshur. Alt. 3800». July 22. 1898. N. 1209. Pamir, in saline swamps by the lake Tuz Kul. Alt. 3800». Sept. 1. 1898. — — forma humilier, ceterura typica. N. 1228. Pamir, on dry spots in the Chargush-pass. Alt. 4200». Sept. 3. 1898. — — var. subscariosa Hack. u. var. Differt a typo glumis fertilibus baud firmis sed submombrana- ceis V. subscariosis, ita iit nervi multo magis promineant quam in 173 convoluta typica; ceterum glumae fertiles aciitiusculae, quae in illa obtusae. N. 1132. Pamir, in saline swamps by the lake Bulunj^ Kul. Alt. 3800". Au^. 19. 1898. N. 1208. Pamir, in saline swamps by the lake Tuz Kul. Alt. 3800". Sept. 1. 1898. 59. A. distans Griseb. N.292. Ferghana, in cultivated land by Margilan. May 27. 1898. XXVIII. Sclerochloa Link. 60. S. dura Beauv. N. 78. Samarkand. May 3. 1898. XXIX. Festuca L. 61. F. ovina L. var. valesiaca Koch. F. valesiaca Schleicher. N. 475. Alai mountains, by Olgin Lug. Alt. 2700". June 21. 1898. N. 531. Alai mountains, in the juniper forests by Olgin Lug. Alt. 2800». June 24. 1898. N.601. On the Alai steppe by Sarytash. Alt. 3300-". June 27. 1898. N. 1015. Pamir, on moist slopes near the lake Jashil Kul. Alt. 3900". Aug. 1. 1898. N. 1069. Ibid. Aug. 8. 1898. — - — var. sulcata Hack. Monogr. Fest. N. 355. Ferghana, by Issik Bulak by the river Langar. June 16. 1898. 62. F. rubra L. var. planifolia Trautv. subvar. y. villosa Hack. Monogr. 141. N. 825. Pamir, by a river near the lake Jashil Kul. Alt. 3800". July 18. 1898. 63. F. ciliata Danth. Vulpia ciliata Link. N. 153 b. Trans caspia, in the steppe by Kunikud. May 10. 1898. 64. F. sibirica Hack, in Bois. Fl. Or. Y. 626. N. 533. Alai mountains, in the juniper forests by Olgin Lug. Alt. 2800". June 24. 1898. XXX. Nardurus Echb. 65. N. tenuiflorus Rchb. Festuca maritima L. F. tenuiflora Sehr. N. 159. Transcaspia, in the steppe by Ujimawut. May 11. 1898. 174 XXXI. Bromus L. 66. B. (Sect. Festucaria) Paulsenii Hack. n. sp. Perennis, caespitosus. Cuirai erecti, circ. 4 dm. alti, lobusti, binodes, cano-puberuli, superne longiuscule denudati. Folia undique pube molli densa interdum sericea vestita, inde incana. Vaginae arctae, internodiis breviores, emortuae iiitegrae vel laceratae sed non tibrosae. Ligula brevis (1,5 mm.), rotundata, erosula. Laminae late lineares, acutae, planae, ad 15 cm. longae et 5 mm. latae, erectae, rigidulae, nervis parum prominulis. Panicula ovata, patens, erecta, simplex, 10 — 12 cm. longa, rhachi ramisque minute puberulis, his binis V. (superioribus) solitariis, omnibus unispiculatis quam spicula paullo ad duplo longioribus. Spiculae lanceolatae, saepius 7-florae ad 24 mm. longae, ex atroviolaceo et viridi variegatae. Glumae steriles lanceolatae, acutiusculae, fertilibus contiguis paullo v. V* breviores, inferior 1 — 3-nervis, superior 3 — 5-nervis, glabrae. Glumae fertiles late lanceolatae, acutiusculae, apice et lateribus anguste scariosae, integrae, aristam exserentes quam ipsa gluma 2 — 3plo breviorem, 7-nerves, glabrae, scabrae v. minute hirtulae. Palea gluma sua paullo brevior, carinis minute ciliolata. Antherae 4 mm. longae. Afünis B. tomentello Bois. qui differt vaginis emortuis, reti- culatim fibrosis, paniculae ramis spiculae aequilongis vel ea brevi- oribus, glumis fertilibus acute bidentatis; B. tomentosus Trin. differt rhizomate stolonifero, panicula angusta, contracta, ramis strictis spicula brevioribus, glumis fertilibus infra apicem bidentatum ari- statis. A B. erecto Huds. nostra species differt praesertim indu- raento foliorum, laminis latis fere sublanceolato-linearibus haud ciliatis, glumis fertilibus apice integris. N. 1108. Pamir, on the mountains near the lake Jashil Kul. Alt. 3900". Aug. 13. 1898. 67. B. erectus Huds. forma. N. 1241. Pamir, in the Chargush-pass. Alt. 4300"". Sept. 3. 1898, 175 68. B. tectorum L. N. 11. Transcaspia, by Krasnowodsk. April 23. 1898. N. 92. Samarkand. May B. 1 898. N. 508. Alai mountains, by 01j?in Lug. Alt. 2700". June 22. 1898. N. 1291. Pamir, prov. Wakhan, in cultivated land by Langarkisht. Alt. 3000"«. Sept. 9. 1898. — — var. anisanthus Hack. in Denkschr. Akad. Wien 50. (1885). Anisantha pontica C. Koch. N. 387. Ferghana, by Gultsha. June 17. 1898. N. 200. Transcaspia, in sandy desert by Jakatut. May 14. 1898. 69. B. crinitus Bois. N.510. Alai mountains, by Olgin Lug. Alt. 2700». June 22. 1898. N. 790. Parair, by a river near Tshatir Tash. Alt. 4000». July 15. 1898. X.823. Pamir, near the lake Jashil Kul. Alt. 3800». July 18. 1898. N.882. Pamir, on dry slopes near the lake Jashil Kul. Alt. 3800». July 23. 1898. N. 980. Pamir, on moist ground near the lake Jashil Kul. Alt. 3800». July 28. 1898. N. 1172. Pamir, by a river near the lake Bulung Kul. Alt. 3800». Aug. 25. 1898. N. 1188. Pamir, on moist ground near the lake Jashil Kul. Alt. 3800». Aug. 29. 1898. 70. B. mollis L. N. 323. Ferghana, in cultivated land by Osh. June 1. 1898. — — var. leiostachys M. K. N. 83. Samarkand. May 3. 1898. 71. B. Danthoniae Trin. B. macrostachyus Dsf. v. triari- status Hack. X. 248. Transcaspia, in the steppe by Ujimawut. May 22. 1898. N. 1686. Buchara, in saline desert. May 20. 1899. — — forma spiculis pubescentibus. N. 27. Samarkand, in the stappe by Chawast. May 23. 1898. 72. B. oxyodon Schrenk. N. 247. Transcaspia, in the steppe by Ujimawut. May 22. 1898. 73. B. japonicus Thunb. B. patulus M. et K. N. 379. Ferghana, by Gultsha. May 17. 1898. N. 1731. Buchara, in cultivated land. May 29. 1899. 176 — — var. umbrosa Hack. n. var. Differt a tjpo panicula laxissima, pauciflora, spiculis 4 — 5 floribus, glumis fertilibus angustioribus (obovato-oblongis) ad latera rotundatis nec angulosis. Habitu accedit B. arvensi L. a quo valde distinctus est antheris minutis (vix 1 mm. longis). N. 1368. Pamir, prov. Wakhan, by Langarkisht. Alt. 3000". Sept. 13. 1898. XXXII. Boissiera Höchst. 74. B. bromoides Höchst. N. 298. Ferghana, in cultivated land by Margilan. May 27. 1898. N.884. Pamir, on dry slopes near the lake Jashil Kul. Alt. 3800". July 23. 1898. XXXIII. Lolium L. 75. L. temulentum L. N. 207. Buchara, in cultivated land. May 15. 1898. XXXIV. Agropyrum Gärtn. 76. A. squarrosum Lk. N. 62. Trans cas pia, by Jakatut. April 25. 1898, N. 185. Transcaspia, by Kuju-masar. May 13. 1898. 77. A. cristatum Roem. et Sch. Triticum cristatum Schreb. N.406. -Alai mountains, by Sufi Kurgan. Alt. 2400". June 18. 1898. 78. A. longe aristatum Bois. N. 886. Pamir, on moist slopes near the lake Jashil Kul. Alt. 3900". July 23. 1898. K. 1022. Pamir, on dry slopes near the lake JashilKul. Alt. 3800". Aug. 3. 1898. K. 1056. Pamir, near the lake Jashil Kul. Alt. 3900". Aug. 6. 1898. XXXV. Secale L. 79. S. cereale L. N. 1675. Buchara, evil weed in wheat-fields. May 13. 1899. N. 1733. Buchara, in cultivated land. May 29. 1899. XXXVI. Triticum L. 80. T. sativum Lam. N.212. Buchara, cultivated. May 15. 1898. 177 N. 1674. Buchara, cultivated. May 13. 1899. N. 1677. Buchara, cultivated. May 14. 1899. 81. T. durum Desf. N. 1297. Pamir, prov. Wakhan, cultivated by Langarkisht. Alt. 3000". Sept. 8. 1898. 82. T. Aegilops Beauv. ; Koem. et Sch. Syst. — Aegilops squarrosa L. N.263. Buchara, by Kerki. May 23. 1898. 83. T. triaristatum Gr. Godr. var. intermedium Hack. Aegilops intermedia Steud. N. 377. Ferghana, by Gultsha. June 17. 1898. XXXVII. Hordeum L. 84. H. crinitum Desf. Elymus crinitus Schreb. N. 158. Transcaspia, in the steppe by Ujimawut. May 11 1898. K.242. Ibid. May 22. 1898. N.378. Ferghana, by Gultsha. June 17. 1898. 85. H. secalinum Schreb. N. 256. Transcaspia, by Jangi Kurgan. May 22. 1898. N . 873. Pamir, in swamps by the river Alitshur. July 22. 1898. N. 1129. Pamir, in saline swamps by the lake Bulung Kul. Alt. 3800"". Aug. 19. 1898. N. 1397. Pamir, prov. Wakhan, by Torguz. Alt. 2900«". Sept. 19. 1898. var. brevisubulatum Triu. H. violaceum Bois. N.692. Pamir, on dry plains by Sary Mullah. Alt. 4100". July 5. 1898. N. 706. Pamir, in swamps by the river Murghab. Alt. 3800". July 8. 1898. N. 1030. Pamir, by the lake Jashil Kul. Alt. 3800-". Aug. 4. 1898. 86. H. vulgare L. ]S\64. Buchara, cultivated. April 26. 1898. N. 1676. Buchara, cultivated. May 14. 1899. 87. H. hexastichum L. N. 1785. Transcaspia, cultivated by Merw. June 6. 1899. 88. H. coeleste L. (detenu. 0. P.). Cultivated in Wakhan. Sept. 1898. Vidensk. Meddel, fra den naturli. Foren. 1903. 12 178 89. H. murinum L. N. 10. Transcaspia, by Krasn owodsk. April 2.3. 1898. 90. H. bulbosum L. N.319. Ferghana, near Osh. May 30. 1898. XXXVIII. Elymus L. 91. E. giganteus Vahl. ß. sabülosus M, E. sahulosus M. Bieb. Specimen inter giganteum typicum et sahulosum fere medium. N. 234. Buchara, in sandy desert by Chodsha Dawlet. Maj 17. 1898. 92. E. dasystachyus Triu. N. 764. Pamir, near the river Kara Su. Alt. 3900". July 12. 1898. N. 799. Pamir, Tsbatir Tash. Alt. 4000». July 15. 1898. N. 876. Pamir, in swamps by the river Alitshur. Alt. 3800'". July 22. 1898. N. 1202. Pamir, on saline ground near the lake Tuz Kul. Alt. 3800". Aug. 31. 1898. N. 1334. Pamir, prov. Wakhan, in thickets by the river Pandsh by Langarkisht. Alt. 3000". Sept. 9. 1898. — — var. aristatus Rgl. N. 1175. Pamir, on dry plains near the lake Bulung Kul. Alt. 3800". Aug. 27. 1898. 93. E. lanatus Korshiiiski, Mém. Ac. St. Petersb. sér. 8. vol. 4. 1896. p. 102. var. canus Hack. n. var. differt glumis fertilibus cano-villosis. N. 974. Pamir, on dry slopes near the lake Jashil Kul. Alt. 390Ö". July 28. 1898. N. 1100. Ibid. Alt. 4100". Aug. 11. 1898. 94. E. sibiricus L. N. 740. Pamir, Jaman Tal near the river Murghab. Alt. 3800". July 12. 1898. N. 1012. Pamir, on moist mountains near the lake Jashil Kul. Alt. 3800". Aug 1. 1898. N. 1398. Pamir, prov. Wakhan, by Torguz. Alt. 2900". Sept. 19. 1898. 95. E. aralensis Rgl. N. 2009. Chiwa, in thickets by Kiptjak. July 24. 1899. 7-4-1903. 179 Potamogetonaceæ. Determ. J. Baagøe, Næstved, Denmark. I. Potamogeton. 1. P. nodosus Poir. P. fluitans Roth. Roth's name is from 1788 and elder than Poiret's name, which is from 1816; I have used the latter ^), because some botanists consider the steril hybrid P. lucens X natans as Roth's plant, others the fructiferous and again others (Aschersou und Graebner Syn. Mitteleur. Flora 1897) refer both the hybrid and the fructiferous „P.ßuita7is'' to the same species. This is not at all correct, these two forms diverge in several respects. Original fructiferous specimens of Roth's P. fluitans I have seen in the herbarium of St. Petersburg, but Roth has in his describing the plant in Tent. Fl. Germ. I. (1788) 72 „. . . . foliis inferioribus lougissimis" and in Tent. Fl. Germ. II (1789) 202 „ folia inferiora pedalia et longiora" no doubt had the hybrid before him (the above mentioned character is parti- culary characteristic for the hybrid, while the fructiferous plant has short submerged leaves); perhaps Roth has emitted both plants under the same name, and until it can be fixed, which plant shall bear Roth's name, or whether this is to be retained after all, I will use the name given by the author, who is next after him, viz. P. nodosus Poir. (P. occidentalis Sieb., P. canariensis Link, P. americanus Cham, and more are of later date). N. 1951. Chiwa, in a pond. July 11. 1899. N. 1980. Chiwa, iu a pond by Chasawat. July 15. 1899. ^) Proposed by Mr. 0. Hagström (Lyswik, Sweden). 12* 180 2. P. perfoliatus L. N. 1115. Pamir, in the lake Jasbil Kul; depth 1— 2>". Alt. 3800». Aug. 25. 1898. N. 1444. Pamir, prov. Wakhan (Ishkashim), in a pond b\' Rang. Alt. 2700". N, 2077. Transcaspia, in a fountain by Artshman. Sept. 6. 1899. — — var. Muelleri A. Bennett Journ. of Botany XY (1887) p. 177. This variety is characterized by the short, somewhat acute, reflexed leaves. Mr. Bennett has been so kind to send me the original specimens from Australia, and they agree perfectly with this plant. N. 1452. Pamir, prov. Wakhan (Ishkashim), in running water by Nut. Alt. 2700". Oct. 3. 1898. — — var. rotundifolia M. K. N. 1770. Transcaspia, in running water by Merw. June 3. 1899. N. 1936. Chiwa, in a channel. July 9. 1899. 3. P. lucens L. forma. The superior leaves have longer stalks than usually is the case, and they are not so membranaceous as the lower ones, but as this plant in all other characters agrees with P. lucens, I will not refer it to the nearly related form P. Zizii M. K., which is perhaps a hybrid. N. 2076. Chiwa, in a pond, former an arm of the river Amu Daria, by Giaur Xala near the mountain Sultan Babå. Aug. 11. 1899. 4. P. gramineus L. N. 616. Pamir, in a pond by Bordo-ba, by the Alai steppe. Alt. 3500". June 28. 1898. 5. P. crispus L. N. 127. Tashkent, in running water by Tshinas. May 7. 1898. N. 1138. Pamir, in the lake Jashil Kul, depth 1-2». Alt. 3800». Aug. 15. 1898. N. 1143. Pamir, in the lake Bulung Kul, depth 2». Alt. 3800». Aug. 21. 1898. 181 — — var. angustifolius Fieb. This form with long- and narrow leaves is in Asia-Media and India more frequent than the typical form. N. 1678. Buchara, in the pond „Hafs-i-Pasha-Chodsha". May 16. 1899. 6. P. Friesii Rupr. ? P. mucronalus Schrad. Mr. Hagström means this is an intermediate form between P. Friesii and P. rutilus Wolfg. N. 1117. Pamir, in the lake Jashil Kul, depth 1—2». Alt. 3800'". Aug. 15. 1898. 7. P. pectinatus L. N. 2130. In the Caspian See by Krasnowodsk, depth 1"". Sept. 7. 1899. 8. P. amblyophyllus C. A. Meyer (Beitr. z. Pfianzenk. des russ. Reiches. St. Petersburg 1849. 6. lief. p. 10). This species belongs to the group Coleogeton and under this nearest to the fiUforinis-gron'p. Meyer says ., proximo ad P. pectinatiim accedit" ; several botanists take it for a form of P. filiformis, but the fruit is different, and by the broad leaves, whose point is at least as broad as the middle of the leaves, and by the short rigid ligulae this species is sufficiently distingued from P. filiformis. — The plant agrees perfectly with the original (fructiferous) specimens from the museum of Helsingfors. — The localities indicated by Meyer (Kasbek Kaukasus and Jahagan Altai) might make it pro- bable, that P. amblyophyllus were to be found in the Pamir. N. 711. Pamir, in swamps by the river Murghab, in stagnant water. Alt. 8800». July 8. 1898. N. 712. Ibid, in running water. N. 1456. Pamir, prov. Wakhan (Ishkashim), iu running water by Nut. Alt. 2700». Oct. 3. 1898. 9. P. filiformis Pers. N. 689. Pamir, in a pond by the lake Kara Kul. Alt. 4000». July 1. 1898. N. 879. Pamir, in swamps by the river Alitshur. Alt. 3800». July 22. 1898. N. 1102. Pamir, in the lake Jashil Kul, depth 0,5». Alt. 3800». Aug. 13. 1898. 182 N. 1445, 1446. Pamir, prov. Wakhan (Ishkashim), in a pond by Rang. Alt. 2000». Oct. 1. 1898. N. 1590. Pamir, in a spring by Tshatir Task. Alt. 4000". March U. 1899. 10. P. pamiricus n. sp. Caulis strictus teres, in latere folio verso planiusculus, simplex vel subsiraplex, 1 m. longiis vel longior; internodia luteo-viridia, inferiora brevia (2 cm.), superiora longiora (8 — 12 cm.). Inferiora pars caulis vaginis aphj'llis interdum dissolutis instructa; folia rigida, angustissime linearia, obtusa, 3 — 5 nervia, inferiora superioribus 12 — 20 cm. longis 1 — 3 mm. latis breviora. Nervus médius (in siccis) latere inferiore elevatissimus. Axilli non ramiferi^). Vaginæ magnæ, 2 — 3 cm. longae, 4 — 7 mm. latae, rigidæ, virides, multi- nerviae, subinflatae, earum margines versus basin membranaceæ. Ligulæ subpersistentes obtusæ, superiores saltem vaginis fere dimidia parte breviores. Pedunculus spiciferus 3 — 4 cm. longus rigido-erectus, crassitudine æqualis, foliis multo brevior, ex axillis superioribus nascens, realiter terminalis sed ad latus inflexus ita ut lateralis videtur. Spicae pauciflores intervallis brevibus inter glomerulus. Fructus immaturus parvus, obliquo-ovatus, stjlo brevi, stigma obliquo- discoidea. Khizomam non vidi. N. 644. Pamir, in a pond by the lake Kara Kul. Alt. 4000». July 1. 1898. Potamogeton pamiricus belongs to the group Coleogeton Kchb.. and this group being divided in two well separated undergroups, viz. pectinatus- and filiforviis group, it belongs to the latter; of hitherto described Potamogeton-sçQç\Q& the following belong to the same group: P. filifoi^mis Pers., P. juncifolius Kern., P. vaginatus Turcz., P. amblyophyllus C. A. Mever, P. strictus Phil. ') Only at the lowest axil of the two apparently opposite leaves at the base of the peduncle grows a shoot, which apparently is a continua- tion of the stem, so that the peduncle is apparently hiteral. 183 and P. aulacopJiyllus Kr. Scb. Of these species P.pamiricus comes nearest to P. juncifoUus (cfr. Verb. d. k. k. zool.-bot. Gesellsch. in Wien, B. XLY, 1895), but differs from it by the broader sheaths {by which it comes near to P. vaginatus), and much larger ligules, unbranched stems, apparently lateral peduncles and by the Avhole stouter structure. P. pamiricus has only been found once before in Kuenluen at the source of the river Hoangho 1894 by W. J. Eaborovvsky (St. Petersburg herbarium for Central-Asia, N. 411). — The two localities are not far from each other, and under the same northern latitude (35°). — It seems to be endemic for Central- Asia. 11. P. sp., ad forma P. filiformis. N. 1143. Pamir, in the lake Bulung Kul, depth 1—2°'. Alt. BSOO". Aug. 21. 1898. II. Zannichellia Micheli (det. 0. Hagström). 12. Z. pedicellata Fr. X. 217. Buchara, in ponds. May 15. 1898. JS". 225. Buchara, lu running water. May 16. 1898. N. 1116. Pamir, in the lake Jashil Kul, depth l-2r Alt. 3800" Aug. 15. 1898. N. 1962. ChiAva, in a stream. July 2. 1898. — — forma gracilis. N. 224 a. Buchara, in a saline pond. May 16. 1898. III. Ruppia L. (det. 0. Hagström). 13. R. rostellata Koch. N. 224 b. Buchara, in a saline pond. May 16. 1898. 184 14. R. maritima L. N. 1982. Chiwa, in a saline pond by Ak-Darbent. July 15. 1899. IV. Najas L. 15. A^. marina L. N. 2131. In the Caspian See by Krasnowodsk. Sept. 7. 1899. 7-4—1908. 185 Chenopodiaceæ. Determ. Ove Paulsen, Copenhagen. With plate II and III. I. Chenopodium L. 1. Ch. glaucum L.; Ldb. fl. ros. III, p. 700; Bunge reliquiae Lehmaunianæ, Mém. savants étrangers VII, 1852, p. 448; Bunge Enum. Salsolac. centrasiat. Acta H. Petrop. X 1879, p. 404; Bois. fl. or. IV, p. 903; Hooker fl. brit. Ind. V, p. 4. Olga Fedtschenko, Botan. Issledowanija, in : Iswestija Imp. Obschtschestwa liubitelei estestwosnanija, antropologiji i etnografiiji T. GUI. Moskva 1902, p. 128. N. 195. Transcaspia, by Tshardshui. May 13. 1898. N. 1802. Buchara, in cultivated land. June 14. 1899. N. 1345. Pamir, in the bed of the river Pandsh, by Langarkisht. Alt. 3000". Sept. 10. 1898. Area: Europe, Sibiria, Asia-Media. 2. Ch. Vulvaria L. ; Ldb. fl. ros. Ill, p. 695; Bunge Enum. p. 404; Bois fl, or. IV, p. 901; Buhse Aufziihl. Transkauk. Pers. Pflanzen, Moskau 1860, p. 186; O. Fedtschenko I.e. p. 128. N.328. Ferghana, Osh. June 3. 1898. N.686. Pamir, on dry plains by Sary Mullah. Alt. élOO". July 5. 1898. (a form with small leaves and the younger stems often red-tinged). Area: Europe, northern Africa, western- and middle Asia. 3. Ch. murale L.; Ldb. fl. ros. m, p. 702; Bunge rel. Lehm. p. 447; Bunge Enum. p. 405; Buhse 1. c. p. 187; Bois. fl. or. IV, p. 902 ; Aitchison fl. of Kuram Valley, Journ. Lin. Soc. XVm, p. 902 ; Hooker fl. brit. Ind. V, p. 4. N. 338. Ferghana, by Osh. June 9. 1898. Called „Shorâ\ Area: Europe, Africa, Sibiria, Asia-Media, India, America. 186 4. Ch. album L. ; Ldb. fl. ros. III, p. 697; Bunge Rél. Lehm. p. 447; Buhse 1. c. p. 186; Hooker fl. brit. lud. Y, p. 3; Aitchison fl. Kurara Valley p. 89; O. Fedtsclienko I.e. p. 128. Of this species I have collected the following forms: — — V. integrifolium Fenzl in Ldb. fl. ros. IIL p. 697. N. 417. Alai mountains, by Suti Kurgau. Alt. SlOO" (a small erect form with ovoid or deltoid-ovoid leaves). N. 1281. Pamir, Wakhan, in cultivated laud by Langarkisht. Alt. 300". Sept. 8. 1898 (a great form). V. pseudopulifolium Scholz in Oesterr. bot. Zeitschr. 1900, p. 97. ]SM7o5. Buchara, in cultivated land. May 29. 1899. Area: Old and new world. 5. Ch. flcifolium Sm.; Ldb. fl. ros. Ill, p. 696; Bois. fl. or. IV, p. 901. N. 1801. Buchara. June 14. 1899. Area: Europe, Sibiria, Asia-Media. 6. Ch. rubrum L.; Blitum rubrum Bunge Eel. Lehm. p. 448; Bois. fl. or. IV, p. 905 ; Blitum pohjmoi-phum C. A. M., Fl. alt. I, p. 13; Ldb. fl. ros. Ill, p. 709; Bunge Enura. p. 406; 0. Fedtschenko 1. c. p. 128. N. 1536. Pamir, Shugnan, in the mountains by Chorock. Alt. 2100". Oct. 29. 1898. — I have collected only the fruits, who sowed in the botanical garden at Copenhagen gave specimens of Ch. rubrum. Area: Europe, Sibiria, Asia-Media. 7. Ch. Botrys L., Ldb. fl. ros. Ill, p. 704; Bunge Rel. Lehm. p. 448; Bunge Enum. p. 405; Bunge in Egl. et Herd. PI. Semen., Bull. soc. nat. Moscou 1868, p. 400; Buhse 1. c. p. 187; Bois. fl. or. IV, p. 903; Hook fl. brit. Ind. V, p. 4; Aitchison Kuram Valley, p. 99; Aitchison Botany, o. t. Afghan delimitation Commission, Transact. Lin. Soc. 1888, p. 100 ; 0. Fedtschenko 1. c. p. 128. N. 383. Ferghana, in the bed of the river Kurshab by Gnltsha. Alt leOO». June 17. 1898. N. 1280. Pamir, Wakhan, in cultivated laud by Langarkisht. Alt. 3000". Sept. 8. 1898. (A very stout form with broad leaves). 187 N. 1346. Pamir, Wakhan, in the bed of the river Pandsh. Alt. 3000». Sept. 10. 1898. Area: Southern Europe, Northern Africa, Persia, Asia-Media, Northern America. 11. Monolepis Schrad. 8. Monolepis Litwinowii n. sp. Planta perennis pusilla, altitudine 2 — 4 cm., albo-farinosa, collo foliorum reliquiis obtecto. Caulis in parte inferiore ramos Fig. 1. Monolepis Litivinoioii n. sp. (Very magnified), a. flower in side view, b. sepal seen from behind. eo æqyilongos vel longiores edens; internodia longa. Folia radicalia longestipitata (stipes 2 — 3 cm., folium 1,5 — 2 cm.), hastato-triangularia, irregulariter dentata, dentibus brevibus acutis vel aculeo brevissimo rubro munitis. Folia floralia hastata, quo altius sedentia, eo brevius stipitata, in summo caule fere sedentia, hastato-linearia. Florum glomeruli 10 — 15 flori, sepalum unum trifidum (Fig. 1, b) lacinia media acuta late rali bus muticis longiore. Stamen unum, ante anthesem sepali lacinia media ob- tectum (Fig. 1, a). Ovarium ovatum ovulo unico verticali, stigmatibus duobus penicilliformibus. Semen castaneum. Embryo curvatum, non orbiculatum : radiée cotyledones non tangente. 188 Differs from the other species of Monolepis by the trifid sepals. I have given this species the name of Mr. D. Litwinow, of the imperial academy of St. Petersburg, a notable investigator of the Chenopodiaceæ. N. 667. Pamir, on dry ground near the river Muskol. Alt. 4300"'. July 2. 1898. III. Spinacia L. 9. Spinacia tetrandra Stev.; Ldb. fl. ros. Ill, p. 412; Bunge Enum. p. 407 ; Bois. fl. or. IV, p. 906 ; 0. Fedtschenko 1. c. p. 128. N. 44. Transcaspia, in the steppe by Bami. April 24. 1898. (d") N. 123. Samarkand, in the steppe by Chawast. May 7. 1898. ($) N. 254. Dshisak, in the steppe by Jaugi Kurgan. May 22. 1898. (9) Area: Caucasus, Armenia, Persia, Afghanistan, Asia-Media. IV. Atriplex L. 10. A. crassifolium C. A. M., Ldb. fl. ros. Ill, p. 721; Bunge reliq. Lehm. p. 450; Bunge Enum. p. 410; Bois. fl. or. IV, p. 908; Hooker fl. brii Ind. V, p. 6. N. 1033, 1034. Pamir, by the lake Jashil Kul. Alt. SSOO"". Aug. 4. 1898. N. 1111. Pamir, on moist ground by the lake Jashil Kul. Alt. 3800". Aug. 15. 1898. N. 1152. Pamir, on the shore of the lake Bulung Kul. Alt. 3800". Aug. 8. 1898. Area: Sibiria, Asia-Media. 11. A. dimorphostegium Kar. Kir. ; Ldb. fl. ros. Ill, p. 730; Bunge Enum. p. 412; Buhse I.e. p. 187; Bois. fl. or. IV, p. 909; Aitchison Afghan. Delim. p. 101; 0. Kuntze PI. orientali-rossicae, Act. H. Petrop. X, p. 231; 0. Fedtschenko 1. c. p. 129. N. 1701. Buchara, on sandy soil. May 23. 1899. Area: Northern Africa, western, middle and central Asia. 12. A. laciniatum L. ; Ldb, fl. ros. Ill, p. 718; Wester- lund Sveriges Atriplices, Lund 1861, p. 35; Bunge in Rgl. et Herd. 1.0. p. 401; Bunge Rel. Lehm. p. 450; Bunge Enum. p. 408; Buhse I.e. p. 187 ; Duthie in Alcock: Report nat, hist. Results o. t. Pamir boundary commission Calcutta 1898. No. 76; 0. Fedtschenko I.e. 189 p. 129. — A. laciniata L. v. genuina Trautvetter Enumerat. pi. Songoricarum a Schreuk coll.. Bull. soc. nat. Moscou 1867, 2, p. 52. A. Tataricwn L.; Bois. fl. or. IV; p. 910. 0. Kuntze. I.e. p. 131. I think. A. laciniatum L. and A. Tataricwn L. are synonyms and are distinguished from A. rosea L. by long leaves and spicate inflorescences and from A. crassifolium by the. narrow, long-stalked, laciniate leaves. N. 2026. Chiwa, in dry places near Kunja Urgentsh. N. 2037. Chiwa, in a grove near Kuuja urgentsh. Area: Europe, northern Africa, Sibiria, western, middle and central Asia. 13. A. roseum L. ; Ldb. fl. res. Ill, p. 717; Westerlund 1. c. p. 31 ; Bunge rel. Lehm. p. 450 ; Bunge Enum. p. 408 ; Bois. il. or. IV, p. 911; Hook. fl. brit. Ind. V, p. 7 ; Aitchison Afghan Delim. p. 101. A. laciniata L. v. rosea Trautvetter Enum. pi. Songor. p. 53. N. 766. Pamir, near Kara Su. Alt. 3800". July 7. 1898. N. 1144. Pamir, near the lake Bulung Kul, on clay. Alt. 3800". Aug. 21. 1898. N. 1212. Pamir, on saline ground by the lake Tuz Kul. Alt. 3800". Sept. 1. 1898 (very small specimens). N. 1231. Pamir, in the Chargush-pass, on the shore of a little lake. Alt. 4200°. Sept. 2. 1898. Area: Europe, Sibiria, middle- and central Asia. 14. A. turcomannicum F. et M.; Bois. fl. or. IV, p. 911; Bunge Enum. p. 409; Ohione iurcomannica Bunge reliq. Lehm, p. 451; Buhse I.e. p. 187. N. 2201. Persia, Prov. Gilan, in the mountains by Batshinar. Area: Turkestan, western Asia. 15. A. flabellum Bunge, Bois fl. or. IV, p. 912; Bunge Enum. p. 411; Aitchison Afghan Delim. p. 101; 0. Fedtschenko 1. c. p. 129. X. 313. Ferghana, by Andidshan. Called „Shorâ\ Area: Asia-Media. V. Eurotia Adans. 16. E. ceratoides (L.) C. A. M. in Ldb. fl. alt. IV, p. 239; Ldb. fl. ros. Ill, p. 738; Bunge reliq. Lehm. p. 451; Bunge Enum. 190 p. 413; Bunge in Rgl. et Herd. I.e. p. 401; Buhse 1. c. p. 187; Trautvetter Enum. pi. songor. p. 56; Bois. fl. or, IV, p. 917; Hooker fl. brit. Ind. V, p. 8 ; Duthie 1. c. N. 77 ; Aitchison Afghan Delim. p. 106 ; Hemsley fl. of Tibet or High- Asia, Journ. Lin. Society XXXV. 1902, p. 195. N. 694. Pamir, on dry plains by Sarymullah. Alt. 4100°. June 5. 1898. N. 718. Pamir, on dry plains by the river Murghab. Alt. 3800° June 9. 1898. N. 1067. Pamir, on dry slopes near the lake Jashil Kul. Alt. 3800". Aug. 8. 1898. These specimens from dry localitys very often have the stem strongly fasciated and are not more than 20 cm. high. N. 1300. Pamir, Wakban, by Langarkisht. Alt. 3800°. Sept. 8. 1898. (a flexuose shrub, 1° high, winding in a rose-shrub). N. 1419. Pamir, Wakban, by Sermut. Alt. 2800°. Sept. 24. 1898. (in flying sand, partly cowered). Area: Southern Europe and Sibiria, Mongolia, Asia Media, Himalaya. VI. Ceratocarpus L. 17. C. arenarius L. ; Ldb. fl. ros. III, p. 739; Bunge reliq. Lehm. p. 452; Bunge Enum. p. 413; Bunge in Rgl. et Herd. I.e. p. 401; Buhse 1. c. p. 188; Trautv. Enum. pi. songor. p. 56; Boiff. fl. or. IV, p. 918; Aitchison Afghan Delim. p. 101; 0. Fedtsehenko 1. c. p. 129. N. 249. Samarkand, in the steppe byUjimawut. May 22. 1898 (a small form with broader leaves than usually is the case, and with long recurved spines upon the perigone). N. 1702. Near Buchara. May 23. 1899. X. 2064. Chiwa, in the desert near Kunja Urgentsh. Aug. 4. 1899 (big globose specimens). Area: Greek peninsula, Russia, Sibiria, middle- and central Asia. VIL Bassia All. 18. B. hyssopifolia (Pall.) Volkens, Engler u. Prantl Nat. Pflanzenfam. III. 1 a, p. 70. — Suaeda hyssopifolia Pallas 111. pi. imperfecte eognit. t. 36. Echinopsilon hyssopifolius Moq. Tand. ; Ldb. fl. ros. Ill, p. 751; Bunge reliq. Lehm. p. 455. Traut- 191 vetter Enum. pi. songor. p. 58. — Kochia hyssopifolia Roth ; Bunge Enum. p. 418-, Bois. fl. or. IV, p. 926; 0. Fedtschenko I.e. p. 130. N. 1350. Pamir, Wakhan, on rocks by Sunk. Alt. 3000". Sept. 10. 1898. N. 1395. Pamir, Wakhan, in a ravine by Torguz. Alt. 2800". Sept. 19. 1898. Area: Southern Europe and Russia, middle and central Asia. 19. B. sedoides (Pall.) Volkens 1. c. Suœda sedifolia Pall. 111. pi. imp. cogn. t, 32-34 ; Echinopsilon sedoides Moq. Tand. ; Ldb. fl. ros. Ill, p. 756; Bunge reliq. Lehm. p. 455; Trautv. Enum. pi. songor. p. 59 ; Litwinow Herb. Fl. Ros. No. 434. Kochia sedoides Bois. fl. or. IV, p. 926; Bunge Enum. p. 419. N. 154. Samarkand, in the steppe by Kunikud. May 10. 1898. Area: South-eastern Europe, Sibiria, middle- and central Asia. VIII. Kochia Roth. 20. K. prostrata (L.) Schrad. N. Journ. 1809, p. 85; Ldb. fl. ros. Ill, p. 747; Bunge reliq. Lehm. p. 454; Bunge Enum. p. 416; Buhse I.e. p. 188; Trautv. Enum. pi. songor. p. 58; Bois. fl. or. IV, p. 923 ; Hooker fl. brit. Ind. V, p. 10 ; 0. Kuntze. 1. c. p. 131 ; 0. Fedtsehenko 1. c. p. 130. N. 885. Pamir, in a ravine near the lake Jashil Kul. Alt. 3800". Aug. 23. 1898 (a form with white, rather broad (IVa cm.) leaves, very like a specimen from Tibet (Hb. Hook, fil et Thomson)). Area: Middle and Southern Europe, Northern Africa, Russia, Sibiria, middle- and central Asia. 21. K. stellaris Moq. Tand. Cheuop. Monogr. Enum. 1840, p. 93. K. odontoptera Schrenk, Bull. Ac. Petersb. I. 1843; Ldb. fl. ros. Ill, p. 749; Bunge Reliq. Lehm. p. 455; Bunge Enum. p. 417 ; Bois. fl. or. IV, p. 924; Hooker fl. brit. Ind. V, p. 11; 0. Fedt- sehenko 1. c. p. 130. N. 733. Pamir, on dry slopes by Shatshan. Alt. 3800". July 11. 1898. N. 1141. Pamir, near the lake Bulung Kul. Alt. 8800". Aug. 8. 1898. N. 1353. Pamir, Wakhan, on dry slopes by Sunk. Alt. 3000». Sept. 10. 1898. Area: Middle- and central Asia. 192 IX. Agriophyllum M. Bieb. 22. A. minus Fisch, et Mey., Bull. Soc. Nat. Moscou 1839; Ldb. fl. ros. in, p. 755; Bunge reliq. Lehm. p. 457 ; Bunge Enum. p. 419; Bois. fl. or. IV, p. 928. N. 1840. Buchara, in the desert by Ustyk. June 19. 1899. N. 1970. Chiwa, in the desert. June 11. 1899. Area: Asia Media. 23. A. latifolium Fisch, et Mey., Ldb. fl. ros. III, p. 757 ; Bunge reliq. Lehm. p. 456; Bunge Enum. p. 420; Bois fl. or. IV, p. 929. N. 1839. Buchara, in the desert by Ustyk. June 19. 1899. Area: Asia Media, Belutshistan. X. Anthochlamys Fenzl. 24. A. polygaloides (F. et M.) Moq. Chenop. monogr. Enum. p. 102; Ldb. fl. ros. III, p. 765; Bois. fl. or. IV^ p. 931; Jaub. et Spach III. pi. orient, t. 299 ; Corispermum polygaloides Fisch. et Meyer. N. 2219. Persia, in the mountains near Teheran. Sept. 28. 1899. Area: Caucasus, Persia. XL Haiopeplis Bunge. 25. H. pygmaea (Pall.) Bunge, Ung. Sternberg Syst. Salic, Dorpat 1866, p. 105; Bunge Enum. p. 423; Bois. fl. or. IV, p. 934; H. songarica C. A. K., Ldb. fl. ros. Ill, p. 771; Bunge reliq. Lehm. p. 460. N. 1687. Buchara, in saline desert. May 5. 1899. Area: Southern Russia, middle- and central Asia. XII. Halostachys C. A. Meyer. 26. H. caspica (Pall.) C. A. M.; Ung. Sternb. I.e. p. 77; Bunge reliq. Lehm. p. 460; Bunge Enum. p. 423; Bunge in Rgl. et Herd. 1. c. p. 402 ; Bois. fl. or. IV, p. 935 ; Aitchison Afghan Delim. p. 102; Salicornia caspica Pall. It. I Anh. p. 28, t. D ; Halocnemum caspicum Fzl. in Ldb. fl. ros. Ill, p. 772. N. 1689, 1690. Buchara, in saline desert. May 20. 1899. N. 1845, 1852. By the river Amu Daria between Tshardshui and Chiwa. June 21. 1899. 193 N. 1900. Ibid., in sandy desert by Siidyk. June 28. 1899. N. 2048. Chiwa, in the desert by Kunja Urgentsh. July 31. 1899. Area: Southern Kussia, middle- and central Asia. XIII. Halocnemum M. Bieb. 27. H. strobilaceum (Pall.) M. Bieb. fl. taurico-caucas. Ill, p. 3; Ldb. fl. ros. Ill, p. 773; Traiitv. Enum. pi. songor. p. 61; Bunge Keliq. Lehm. p. 460 ; Bunge Enum. p. 423 ; Bunge in Rgl. et Herd. I.e. p. 402; Buhse I.e. p. 188; Bois. fl. or. IV, p. 936; 0. Kuntze. I.e. p. 31 ; Salicornia strohilacea Pall. Iter, I Anh, p. 29, t.E. N. 216. Near Buchara, in saline desert. May 15. 1898. N. 1899. By the river Amu Daria between Tshardshui and Chiwa, in sandy desert by Sudyk. June 28. 1899. Area: Southern Europe, Northern Africa, middle- and central Asia. XIV. Salicornia L. 28. S.herbacea L. ; Ldb. fl. ros. Ill, p. 767; Trautv. Enum. pi. songor. p. 60; Bunge reliq. Lehm. p. 282 ; Bunge Enum. p. 421; Bois. fl. or. IV, p. 933. N. 228. Near Buchara, in saline desert. May 16. 1898 (seedlings). N. 1983. Chiwa, by the salt-lake Jugur Kul near Ak-darbant. June 15. 1899. Area: Europe, Northern Africa, middle- and Central-Asia, Northern- America. XV. Suæda Forsk. 29. 5. linifolia Pall., 111. pi. imp. cogn. t. 40. Schanginia Unifolia C. A. M., Ldb. fl. alt. I, p. 325; Ldb. fl. ros. Ill, p. 775; Bunge reliq. Lehm. p. 460 ; Bunge Enum. p. 423 ; Bunge in Rgl. et Herd. 1. c. p. 402; Bois.fl. or. IV, p. 944; 0. Fedtschenko 1. c. p. 130. N. 2040. Chiwa, in a grove by Kunja Urgentsh. July 30. 1899. Area: Southern Eussia, Southern Sibiria, Asia-Media. 30. 5. dendroides (C. A. M.) Moq. Tand. Chenop. monogr. Enum. p. 126; Ldb. fl. ros. Ill, p. 778; Bunge Enum. p. 426; Bois. fl. or. IV, p. 938; 0. Fedtschenko 1. c. p. 130; Schoberia dendroides C. A. M., Ind. cauc. p. 159. N. 1914. Chiwa, in sandy desert by Petro-Alexandrowsk. July 1. 1899. Area: Asia-Media, Armenia. Vidensk. Meddel, fra den naturli. Foren. 1903. 13 194 31. 5. altissima (L.) Pall. 111. pi. imp. cogn. t. 42; Ldb. fi. ros. III, p. 781; Bunge reliq. Lehm. p. 462; Trautv. Enum. pi. songor. p. 61; Bunge Enum. p. 427; Bunge in Egl. et Herd. 1. c. p. 402; Buhse 1. c. p. 188; Bois fl. or. IV, p. 940; 0. Kuntze 1. c. p. 232; 0. Fedtschenko 1. c. p. 130. N. 2045. Chiwa, in cultivated land by Kunja Urgentsh. July 30. 1899. Area: Southern Europe, Southern Sibiria, Asia-Media. 32. S. Olufsenii n. sp. Planta annua glabra collo pluricauli. Caulis non vel inferne uec superne ramosus, 5 — 22 cm. longus ramis paucis longis flexuosis vel recurvatis teretibus roseis non striatis. Folia semiteretia curta (caulis inferiore parte 7 mm. longa 3 mm. lata), basi rotundato- attenuata, inferiora apice obtusa acumine minuta munita, superiora acuta. Florum glomeruli in omnibus axillis, manifeste petiolares 6 — 12 flori, pedunculo ab ima basi bifido. Flores omnes herma- phroditi, dimorphi aliis majoribus aliis minoribus, sepalis cucul- latis sæpe imparibus fructus non totum tegeutibus. Antheræ subglobosæ, stigmata 2 filiformia brevia. Ovula seraper horizontalia, semina impresso-punctata. — Tab. nostr. II. (raagnit. j). This species is allied to S. (Belowia) paradoxa Bunge, (of which I haye seen the original specimen), but the ramification is very different, S. paradoxa bearing the branches on the superior part of the stem. Also the leaves and the inflorescense differs from that of S. paradoxa, which is a big and erect plant, while S. Olufsenii is little and prostrate. I have named this species after Lieutenant 0. Olufsen, the head of the expedition. N. 1230. Pamir, in the Chargush-pass, on the saline shore of a little lake. Alt. 4200-». Sept. 2. 1898. 33. 5. Lipskii Litwinow, Schedae ad Herb. fl. rossicæ, Trudi Botanit. Museji, Wjp. 1. 1901. N. 736 ; ? S. maritima v. ahunda Lipski Sapiski Kiewskago Obsch. jestestwopit. 11. 2. 1890 p. 17. N. 1734. Buchara, in cultivated land. May 29. 1899, in flower. N. 1805. Ibidem. June 14. 1899, in flower. Area: Transcaspia, Buchara. 191 34. S. Setigera Moq., Ann. sciences nat. sér. 1, 23 p. 309; Ldb. 11. ros. III, p. 783; Bunge Enum. p. 428; Trautv. Enum. pi. Songor. p. 62; Bois. fl. or. IV, p. 942. N. 1126. Pamir, near the lake Jashil Kul. Alt. 3800». Aug. 18. 1898. N. 1151. Pamir, on the saline shore of the lake Bulung Kul. Alt. 3800"'. Aug. 18. 1898. N. 1211. Pamir, on the saline shore of the lake Tuz Kul. Alt. 3800". Sept. 1. 1898. N. 1681. Buchara, in saline desert. May 20. 1899. Nr. 1151, 1211 are very small forms, like the S. Karelhiiarxa Fenzl, which in my opinion is only a form of S. setigera Moq., as exponed by Bunge (Enum). Litwinow (Schedae ad Herb. fl. rossicæ N. 636) distinguish S. Kareliniana from S. setigera. Area: Southern Europe, southern Sibiria, Asia-Media. 35. 5. microsperma (C. A. M.) Fenzl, Ldb. fl. ros. Ill, p. 785; Trautv. Enum. pi. Songor. p. 62; Bunge Enum. p. 428; Bois. fl. or. IV, p. 943; Hooker fl. brit. India V, p. 15; Schoberia micro- sperma C. A. M, in Eichwaldt PI. casp. cauc. p. 14. t. 13. (1831). N. 2032. Chiwa, on dry plains between Chodsheli and Kunja Urgentsh July 27. 1898. Area: Middle- and central Asia. 36. ? S. pterantha (Kar. Kir.) Ldb. fl. ros. Ill, p. 791; Bunge Enum. p. 430 ; Schoberia pterantha Kar. et Kir. Enum. alt., Bull. soc. nat. Moscou 1841 p. 734; Calvelia pterantha Moq. D. C, Prod. XIII, 2, p. 167 ; Suaeda transoxana Bunge Keliq. Lehm. p. 467 ; Bois fl. or. IV, p. 943. Sepals strongly carinate-cucullate, but not alate, the flower seen from above stellate, sepals not oblique as indicated by Kar. et Kir. — Stem and leaves with papulose hairs. N. 1699. Buchara, on a sandy uncultivated land called „Reksar". May 23. 1899. Area: Asia-Media. 37. 5. arcuata Bunge Keliq. Lehm. p. 461 ; Bunge Enum. p. 430 ; Bois. fl. or. IV, p. 943 ; Litwinow Herb. fl. ros. N. 686. 13* 196 N. 1373. Pamir, prov. Wakhan, by Sunk on slight saline ground. Alt. SOOO"". Sept. 13. 1898 (small specimens. lO^m high). Area: Asia-Media. XVI. Arthrophytum Schreuk. 38. A. subulifolium Schrenk; Ldb. fl. ros. III. p. 821; Trautv. Enura. pi. songor. p. 69; Bois. fl. or. IV. p. 948 ; Haloocylon subulifolium Bunge Enum. p. 438; Anabasis affinis Bunge Eeliq. Lehm. p. 480. N. 1834. Buchara, in sandy desert near Ustyk. June 19. 1899. Area: Middle- and central Asia. XVII. Horaninowia Fisch, et Mey. 39. H. ulicina F. et M.: Ldb. fl. ros. Ill, p. 794; Bunge Enum. p. 430; Bois. fl. or. IV, p. 947 ; 0. Kuntze 1. c. p. 231; Lipski I.e. p. 18; 0. Fedtschenko I.e. p. 131. N. 1791. In sandy desert near Chiwa. July 13. 1899. Area: South-western Sibiria, Asia-Media. var. longifolia n. var. Folia 2 cm. vel ultra longa, planta tota scabridissima, prostrato- erecta. N. 1749. Transcaspia, in sandy desert by Karaul Kuju. June 2. 1899. I have not seen this plant in the herbarium of the imperial botanical garden at St. Petersburg. In habitus it does not resemble H. ulicina, but I cannot see any principal criterion, by which it could be distingued from this species. XVIII. Seidtitzia Bunge. 40. S. florida (M. Bieb.) Bunge, Bois. fl. or. IV, p. 950. N. 2199. Persia, prov. Gilan, on the mountains by Batshinar. Sept. 18. 1899. Area: Persia, Armenia. XIX. Salsola L. 41. S. Kali L.; Ldb. fl. ros. Ill, p. 797; Trautv. Enura. pi. songor. p. 65; Bunge Reliq. Lehm. p. 472; Bunge Enura. p. 431; Bunge in Rgl. et Herd. 1. c. p. 402; Buhse 1. c. p. 189 (v. angusti/olia) ; Bois. ft. or. IV, p. 954; Aitchison Afghan Delira. p. 103; Hooker 197 11. brit. Ind. V, p. 17; Lipski 1. c. p. 17; 0. Fedtschenko I.e. p. 131; Hemsley fl. of Tibet p. 196. N. 1328. Pamir, prov. Wakhan, in tlie bed of the river Pandsh. Alt. 3000°. Sept. 9. 1898. N. 1385. Pamir, prov. Wakhan, in Hying-sand by Sergio. Alt. 2800"°. Sept. 16. 1898. X. 1901. Buchara, in sandy desert by Chodsha Dawlet. June 10. 1899. — — var. Tragus (M. Bieb.) Bois fl. or. IV, p. 954. N. 2059. Chiwa, in the desert near Kunja Urgentsh. Aug. 8. 1899. Area: Europe, Asia, Africa, America. 42. S. collina Pall. 111. pi. imp. eogn. t. 26; Ldb. fl. ros. Ill, p. 800; Buiige Reliq. Lehm, p 474; Bunge Euum. p. 431; Hooker fl. brit. Ind. V, p. 17; 0. Fedtschenko I.e. p. 131; Hemsley fl. of Tibet p. 196. N. 1382. Pamir, prov. Wakhan, in dry mountains by Sergin. Alt. 2800°". Sept. 16. 1898. (Ked coloured specimens). N. 1426. Pamir, prov. Wakhan, in stony fields by Namatgut. Alt. 2700"". Sept. 27. 1898. (Green specimens). Area: Southern Eussia, Sibiria, middle- and central Asia. 43. S. sogdiana Bunge Reliq. Lehm.; Bunge Enum. p. 433; Bois. fl. or. IV, p. 953; Lipski 1. c. p. 17. — Tab. nostr. III. (magnit. |). The inferior leaves of my specimens are 5 — 10 cm. long, Bunge indicates IV2 inch (c. 4 cm.), but I have seen specimens collected by Bunge in Persia, whose leaves, al thought broken far below, are 2 inches long. The diameter of the fruit with wings is 10 — 12 mm. Bornmüllers No. 4203 (Iter persico-turcicum 1882—93) is not this plant (a Suæda?). N. 1892. Chiwa, in the desert byKaraAigir by the river Amu Daria, between Ishak rabat and Chiwa. June 26. 1899. Area: Asia-Media, Persia. 44. 5. aperta u. sp. Annua glauca glabra, caulis a basi ramosus albo-nitidus, folia sparsa inferiora plana crassa oblongo-linearia 3 cm. longa v. longiora (fractal), superiora florifera oblongo-ovata triangularia, bracteæ his conformiae breviores, folia omnia semiamplexicaulia apice longe spinosa, superiora longius quam inferiora. Flores solitarii in fere 198 omnibus axillis. Autheræ exappendiculatæ. Calyces inferiores non vel angustissime alati, superiores alati, in his perigonii fiuctiferi foliorum 3 (vel 4) alata, 2 (1) non vel minime alata. omnia apice retiexa semen horizontale non tegeutia. Alæ diametrum 5 — 7 mm. Stigmata 2 filiformia. — Tab. nostr. III. (raagnit. y). This species is nearly allied to S. sogdiana Bunge, which is a very strict plant, while S. aperta is less ose more diffuse. The latter has shorter leaves but longer spines upon the leaves (by S. sogdiana „breviter cuspidata sed vix pungentia"), and the sepals form no cover over the fruit, which lies as in the bottom of a bowl (aperta). By S. sogdiana the superior parts of the sepals form „discum convexum iuduratum". This is te be seen upon the foregoing species, but not at all upon this. — To this species be- longs No. 349 of Mr. Litwinows Plants from Turcomannia, collected by him by Eepetek 24. V. 1898 (with the Name S. sogdiana Bge.). N. 1868. Buchara, in sandy desert by Kis-Kala by the river Amu Daria between Ishak rabat and Tshardshui. June 2.3. 1999, 45. 5. crassa M. Bieb. ; Ldb. fl. ros. Ill, p. 804; Trautv. Enum. pi. songor. p. 66; Bunge ,Reliq. Lehm. p. 472; Bunge Enum. p. 433; Bois. fl. or. IV, p. 956; Lipski I.e. p. 18. N. 2021, Chiwa, between Tamarix-shrubs near Chodsheli. July 26. 1899. Area: Southôrn Kussia, Southern Sibiria, middle- and central Asia. 46. 5. sclerantha C. A. M, in Eichw. PI, casp. cauc. p. 25, T. 27; Ldb, fl, ros. Ill, p, 807; Trautv, Enum. pl. songor. p. 68; Bunge reliq. Lehm. p. 471; Bunge Enum. p. 435; 0. Fedtschenko I.e. p. 131; S. carinata C. AM. I.e., Ldb. 1. c, Bunge Keliq. Lehm, p, 471; Bois fl. or, IV, p. 955; Lipski I.e. p. 17. N. 1700. Buchara, on uncultivated land. May 23. 1899. N. 1793. Buchara, in sandy desert by Chodsha Davvlet. June 10. 1899. Area: Middle- and Central- Asia. 47. S. spissa M. Bieb. Mém. Soc. Imp. Nat, Moscou I. 1806; Ldb. fl, ros. III, p, 808; Trautv, Enum, pl. songor. p. 68; Bunge Reliq. Lehm, p, 472; Bunge Enum. p. 435; Bois. fl. or. IV, p. 459. Halogeton OUvieri Moq. ; Jaub, Sp. 111. pl. orient, t. 134. 199 This annual plant resembles the perennial S. veiTiccosa M. Bieb. so much, that it could be considered as an annual variety of it. N. 2030. Chiwa, on dry plains between Chodsheli and Kunja Urgontsli. June 27. 1899. Area: Southern Eussia, Southern Siberia, middle- and central Asia. 48. S.rigida Pall.; Ldb. fl. ros. Ill, p. 809; Trautv. Euum. pi. songor. p. 68; Bunge reliq. Lehm. p. 471; Bunge Enum. p. 435; Bunge in Rgl. et Herd. 1. c. p. 403; Buhse I.e. p. 189; Bois. fl. or. IV, p. 962; Aitchisou Afghan. Delim. p. 103; 0. Fedtschenko 1. c. p. 131. N. 1884. By the river Amu Daria between Tshardshui and Chiwa, in desert (of „Loss") by Kara Aigir. June 26. 1899. N. 2001. Chiwa, on the mountain Sultan Babd. July 24. 1899. ?N. 2003. Ibid (sterile, white-hairy). N. 2029. Chiwa, on dry plains between Chodsheli and Kunja Urgentsh. July 27. 1899. N. 2123. Transcaspia, by Babadurmaz near Askabad. Sept. 6. 1899. V. tenuifolia Bois. fl. or. IV, p. 963. N. 2214. Persia, in the mountains near Teheran. Sept. 28. 1899. Area: South-western Sibiria, middle- and central- Asia, Persia, Afghanistan. 49. 5. verrucosa M. Bieb. ; Mém. Soc. Imp. Nat. Moscou I. 1806; Ldb. fl. ros. Ill, p. 814; Bunge Enum. p. 436; Buhse I.e. p. 189; Bois. fl. or. IV, p. 961; Hooker fl. brit. Ind. V, p. 18; Litwinow Herb. FL ros. N. 436; S. ericoides C. A. M. in Eichw. PI. casp. cauc; Bunge reliq. Lehm. p. 471. N. 2024. Chiwa, on dry plains between Chodsheli and Kunja Urgentsh. June 27. 1899. N. 2057. Chiwa, near Kunja Urgentsh. Aug. 1. 1899. Area: Southern Russia, Southern Sibiria, Asia-Media. 50. S. sp. This is a perennial white-hairy plant, nearly without leaves, but with many flower-balls and very succulent. The floral leaves are longer than the bracteoles. The flowers are so young, that the plant cannot be determined with safety. Perhaps it is a new 200 species, who then would be allied to S. verrucosa, which plant it is resembling. N. 2071. Chiwa, in sandy desert near Nukus. Aug. 8. 1899. 51. S. foetida Delile; Bois. fl. or. IV, p. 961 ; Hooker fl. brit. India V, p. 18. My specimens are without flowers, but this species is so characteristic, that I have almost no doubt in referring them to it, although this species hitherto is not known from Turkestan. Shrub, scarcely 1 m. high. N. 1861. By the river Amu Daria between Tshardshui and Chiwa, in sandy desert by Kis-Kala. June 9. 1899. Area: Arabia, northern India, Belutshistan. 52. S. arbuscula Pall. 111. pi. imp. cogn. t. 17; Ldb. fl. ros. III, p. 816; C.A.M. in Eichw. PI. casp. cauc. t. 29, 30, 31; Bunge Enum. p. 436; Bunge in Egl. et Herd. 1. c. p. 403; Bois. fl. or. IV, p. 960; Aitchison Afghan Delim. p. 103; 0. Kuntze 1. c. p. 232; Lipski I.e. p. 18; 0. Fedtschenko I.e. p. 131. S. arborescens L., Bunge reliq. Lehm. p. 471. N. 1743. Transcaspia, in sandy desert by Barachané. June 2. 1899. N. 1905. Chiwa, in desert (of „Loss") by Akjar. June 28. 1899. N. 1999. Chiwa, on the mountain Sultan Baba. July 24. 1899. N. 2069. Chiwa, in sandy desert near Nukus. Aug. 8. 1899. N. 2120. Buchara, in sandy desert by Larab. Sept. 3. 1899. N. 2122. Transcaspia, in sandy desert by Kavnina. Sept. 5. 1899. N. 1905, 1999, 2069 are specimens of the small form, figured by C.A.Meyer (1. c.) t. 30, while the others are of the big form with long leaves (v. angustifolia Bois. 1. c), figured by Eichwaldt t. 31. Both forms are variable, e. g, with regard to hairs, some being fine setulose and some glabrous. Area: South-eastern Russia, southern Sibiria, Afghanistan, middle- and central Asia. 53. 5. suhaphylla C.A.M. in Eichw. PI. casp. cauc. t. 24; Ldb. fl. ros. Ill, p. 818; Trautv. Enum. pi. songor. p. 69: Bunge Enum. p. 437 ; Bois. fl. or. IV, p. 259 ; Aitchison Afghan. Delim. 201 p. 103; Lipski I.e. p. 18; 0. Fedtschenko 1. c. p. 131; Litwinow Herb. Fl. ros. No. 584; Caroxylon suhaphyllum BuDge Keliq. Lehm. p. 470. N. 1742. Buchara, in sandy desert by Murgak. June 2. 1899. N. 1837. Buchara, in sandy desert by Ustyk. June 19. 1899. N. 2065. Chiwa, in desert (of „Loss") by Kunja Urgentsh. Aug. 4. 1899. N. 2117. Buchara, in sandy desert by Farab. Sept. 9. 1899. Area: Afghanistan, middle- and central Asia. XX. Haloxyton Bimge. 54. H . Ammodendron (C. A. M.) Bunge reliq. Lehm. p. 469; Ldb. fl. ros. Ill, p. 820 ; Trautv. Enum. pi. songor, p. 69 ; Bunge Enum. p. 437; Bunge in Rgl. et Herd. I.e. p. 403; Bois. fl. or. IV, p. 948; Aitchison Afghan Delim. p. 102 ; 0. Kuntze 1. c. p. 231 ; 0. Fedt- schenko I.e. p. 131. Anahasis Ammodendron C.A.Meyer, Ldb. fl. alt. I, p. 375; Ldb. Ic. pi. fl. ros. t. 47. N. 61 A. Transcaspia, in sandy desert by Eepetek. April 25. 1898. N. 1752. Ibid. June 2. 1899. N. 1862. By the river Amu Daria, between Tshardshui and Chiwa, in sandy desert by Kis Kaki. June 23. 1899. Area: Southern Sibiria, Afghanistan, middle- and central Asia. XXI. Noaea Moq. (determ. 0. Hoffmann). 55. N. spinosissima (L. fil.) Moq. in D. C. Prodr. XIII, 2 p. 209; Bunge Anabas. Revis., Mém. Ac. Imp. Sc, St. Pétersb. 1862, p. 23; Bunge Enum. p. 440; Bois. fl. or. IV, p. 965; Aitchison Afghan Delim. p. 103; Lipski I.e. p. 18; Litwinow Herb. Fl. ros. Nr. 389: Anabasis spinosissima li., Halogeton spinosissima C.A.M. Ind. cauc. p. 159; Ldb. fl. ros. Ill, p. 831; Buhse I.e. p. 190; Salsola spinifex Pall. N. 2215. Persia, in dry mountains near Teheran. Sept. 28. 1899. Area: Greek, peninsula, western Asia, Caucasus, Persia, Transcaspia. XXII. Anabasis L. 56. A. wakhanica n. sp. Fruticulosa glabra plurieaulis, caules 15 — 22 cm. longi, erecti, sæpe ramosi, basi lignescentes perennantes einerei, parte superiore cylindrici pallide virides, ad bases articulorum albo-villosi. Articuli IV2 — 2 cm. longi, folia opposita 3 — 4 mm. longa, in cupulam 202 connata, obtusa vel acutiuscula, tnaugulari-semiteretia, in sicco convoluta. Flores in apice omnium ramulorum in axillis solitarii, oppositi, interrupte spicati. Bracteolæ latæ, margine membranaceæ, ovato-suborbiculares, concavae. Caljx ad basin usque quiuquepartitus. Sepala margine membranacea intégra, in fructu omnia alata. Fila- menta cum staminodiis rotundatis margine ciliolatis in cupulam coalita, bis angustiora. Ovarium ovato-subglobosum, stylus brevis- simus, stigma capitato-triloba. Perigonii fructiferi alarum tres majores, duo minores, omnes striatæ flabelliformes margine undulatæ, horizontaliter patentes. Sepalorum partes superiori fructum tegentes. This species in habitus resembles A. phyllophora Kar. Kir., from which it is distinguished by 5, not 3 wings, which are not erect and are thinner and less scariose than the wings of A. phyllopliora. N. 1354. Pamir, prov. Wakhan, in dry mountains by Laugarkisht, frequent, Alt. SOüO"-. Sept. 10. 1898. 57. A. salsa (CA. M.) Benth. et Hook gen. PI. Ill p. 73; Brachylepis salsa C. A. M. in Ldb. fl. alt. I, p. 372; Ldb. Ic. fi. ros. t. 48; Ldb. fl. ros. Ill, p. 827 ; Bunge Reliq. Lehm. p. 481; Bunge Anabas. Revis, p. 48; Bunge Enum. p. 443; Bois. fl. or. IV, p. 971. N. 1908. By the river Amu Daria between Tsbardshui and Chiwa, in desert "by Pitnjak. June 28. 1899. N. 2028. Chiwa, on dry plains between Cbodsheli and Kunja Urgentsh. July 27. 1899. 58. A. eriopoda (C. A. M.) Benth. et Hook 1. c; Aitchison Afghan. Delim. p. 104; Brachylepis et^iopoda C.A. M. ; Ldb. fl. ros. Ill, p. 827 ; Bunge reliq. Lehm. p. 841 ; Bunge Anabas. revis, p. 49; Bunge Enum. p. 443; Bois. fi. or. IV, p. 971. N. 2082. By the river Amu Daria between Tsbardshui and Chiwa, in stony desert by Giaur Kala. Aug. 11. 1899. Area: Afghanistan, middle- and central Asia. XXIII. Halocharis Moq. 59. H.hispida (C.A. M.) Bunge Anabas. revis, p. 62; Bunge Enum. p. 446; Bois. fl. or. IV, p. 974; 0. Fedtschenko L c. p. 132; 203 Halimocnemis hispida CA. M.; Ldb. fi. ros. III, p. 844 ; Bunge Keliq. Lehm. p. 476; Litwiiiow Herb. Fl. ros. N. o36. N. 264. Buchara, in saline stopjte by Kerki. May 5. 1898. N. 1707. Buchara, in cultivated laud by Chok-i MuUamir. May 25. 1899. Area: Middle- and central Asia. XXIV. Halimocnemis C. A. M. 60. H. villosa Kar. Kir.; Ldb. H. ros. III, p. 847; Trautv. Enum. pi. sougor. p. 73; Bunge reliq. Lehm. p. 474; Bunge Enum. p. 446; Bunge Anabas. revis, p. 69; Bois. fl. or. IV, p. 977 ; Lipski I.e. p. 18. N. 1879. By the river Amu I) aria betn-een Tshardshui and Chiwa, in sandy desert by Kis Kala. June 23. 1899. N. 1888. ibid., in desert by Kara Aigir. June 26. 1899. Area: Middle- and central Asia. 61. H. macranthera Bunge Eeliq. Lehm. p. 475; Bunge Enum. p. 447; Bunge Anabas. Revis, p. 70; Bois. fl. or. IV, p. 977. N. 1866. By the river Amu Daria between Tshardshui and Chiwa, in sandy desert by Kara Aigir. June 23. 1899. Area: Asia Media. 62. H. Karelini Moq. in D. C. Prodr. XIII, 2 p. 196; Ldb. fl. ros. Ill, p. 846 ; Trautv. Enum. pi. songor. p. 73; Bunge Reliq. Lehm. p. 476; Bunge Enum. p. 446; Bunge Anabas. Revis, p. 67 ; Bois fl. or. IV, p. 976; Lipski I.e. p. 18. var. canescens n. var. Planta tota breviter pubescenti-eaneseens. In all other eharaeters this plant agrees with H. Karelini, of whieh I have seen the specimen of Lehmann, determined by Bunge. N. 2031. Chiwa, on dry plains between Chodsheli and Kunja Urgentsh. XXV. Haiantliium C.Koch. 63. Halanthium Lipskii n. sp. Annua glauca breviter sed dense pubescens. Caulis erectus(?) alternatim ramosus, rami areuato-adsceudentes. Folia 1 — 1,5 cm. 204 longa semiteretia siiperne canaliculata basi lata apice obtussisima, omnia florigera, superne sensim breviora. Flores in omnibus axillis solitarii, bracteolæ inferioræ foliiformes semiteretes supeine cauali- culatæ foliis floralibus breviores, superioræ squamiformes foliis floralibus sæpissime longiores. Sepala 5 acuta in fructu feie omnino libera membranacea, 2 exteriora dorso pubescentia aligera parte inferiore sexnervia, tertium alam parvam gerens parte inferiore trinerve, 2 interiora alam non gerentia vel auriculam minimam gerentia parte inferiore uninervia. Filamenta linearia, antlieræ 1,5 mm. longæ lineares basi leviter sagittatæ ad trientem partem fissæ, flavæ. Appendicula sessilis pæne 1 mm. longa ovato-oblouga. Ovarium anguste ovatum superne attenuatum, sub anthesi cum stigmatibus elongatis subulatis 4 mm. longum, stylus subnuUus. I have named this plant after Mr. W. Lipski in St. Petersburg, an authority in the flora of Turkestan. H. mamaiiense Bunge, to which it seems to be most allied, I have not seen. N.2066. Chiwa, in desert (of „Loss") by Kunja Urgentsh. Aug. 4. 1899. 64. Halanthium gamocarpum (Moq.) Benth. et Hook. gen. pi. Ill, p. 75; Halhnocnemis gamocarpa Moq. in Belang fl. pers.; Moq. Chenopod. Monogr. Enum. p. 155; Halocharis gamocarpus Moq. in D. C. Prodr. XIII, 2 p. 201 ; Gaviant/ms gamocarpus Bunge Anabas. revis, p. 77; Bois fl. or. IV, p. 980; Lipski I c. p. 18, N. 1885. By the river Amu Daria between Tshardshui and Chiwa, in desert by Kara Aigir. June 26. 1899. Area: Persia, Afghanistan, Asia-media. XXVI. Cornulaca Del. 65. C. Korshinskyi Litwinow, Schedae ad Herb. fl. ros. 1. c. Nr. 889. N. 1842. Buchara, in desert by Ustyk. June 19. 1899. Area: Buchara. XXVII. Halogeton C. A. M. i)6. H. glomeratus (M. Bieb.) C. A. M., Fl. Alt. I, p. 378; Ldb. Ic. pi. fl. ros. t. 40; Ldb. fl. ros. Ill, p. 832; Bunge Reliq. Lehm. 205 p. 477; Bunge Anabas. revis. ]). 95; Bunge Enura. p. 451; Bois. fl. or. IV, p. 985; Hooker ti. brit. Ind. V. p. 20; Hemsley fl. of Tibet p. 196. N. 7Ö5. Pamir, near the river Kara-Su. Alt. 3900". July 12. 1898. N. 1198. Pamir, on the shore of the salt-lake Tuz Kui. Alt. SSOO". Aug. 31. 1898. Area: South-western Sibiria. middle- and central Asia. XXYIII. Sympegma Bunge. 67. S. Regelt Bunge, Mél. biol. Bull. Acad. St. Pétersb. X, p. 306; Bunge Enum. p. 450. N. 719. Pamir, on dry plains by the river Murghab. Alt. 3800"". July 9. 1898. Area: Asia-Media. As to the nomenclature of the „Areas", Turkestan is the same as Asia-Media (middle Asia), western Asia is Asia Minor and surrounding countries (Syria, Armenia etc.), and Central Asia is the countries east of Pamir (Tibet, Songaria etc.). 15—4—1903. Frøernes Hud- og Limgerespiration. Et Bidrag til Theorien for Vexelvirkningen mellem Blodet og Atmosfæren. Af August Krogh. Indledning. Hos alle højere Hvirveldyr foregaaer der foruden gennem Lungerne ogsaa gennem Huden en Udvexling af Luftarter mellem Blodet og Atmosfæren — en naturlig Følge af at Huden er gennem- trængelig for Luft og, med Undtagelse af Epidermis, gennemvævet med Blodkar. Hos Frøerne findes imidlertid Forhold, der maa antages at være særlig gunstige for Hudrespiration, idet, som bekendt, Arteria pulmonalis deler sig i to Grene, af hvilke den ene gaaer til Lungerne, medens den anden forsyner store Partier af Huden, Mundens Slimhinde, Trommehulen og desuden enkelte Muskler med Blod. Det er godtgjort, at denne Arterie fører stærkt venøst Blod, i Modsætning til Aorta, der fører overvejende arterielt, og Carotis, der fører næsten rent arterielt Blod. Hertil kommer, at Hudens Karnæt er meget tæt og den dækkende Epidermis særdeles tynd. Som Følge af disse Forhold er Frøerne de Dyr, man maa vende sig til, naar man vil studere Hudrespirationens principielle Betydning og afgøre, om den alene er kvantitativt, eller muligvis ogsaa kvalitativt, forskellig fra Lungerespirationen. Til Opklaring af Forholdet mellem Frøernes Hud- og Lunge- respiration foreligger der i Literaturen ikke særlig mange Under- søgelser. Disse vil jeg, før jeg gør Kede for mine egne Forsøg, 208 kortelig gennemgaa for at klargøre Spørgsmaalets Stilling og vise. hvilke Fremskridt i Opfattelsen vi skylde de enkelte Forfattere. Den Opdagelse, at der hos Frøerne (og hos Padderne over-" hovedet) kan foregaa et ret betydeligt respiratorisk Stofskifte gennem den ydre Hud, er lidt over et Aarhundrede gammel og er vistnok først gjort af den berømte Experimentator Lazare Spallanzani^) (c. 1797—98, publ. 1807)2). Af den brogede Mængde Forsøg, som Spallanzani har anstillet over Frøernes Respiration, er der Grund til at fremhæve følgende: Frøerne dø, naar de neddykkes i [en ringe Mængde] Vand, men de dø langt hurtigere, naar dette Vand ved Udkogning er befriet for Luft. I begge Tilfælde producere de en vis Mængde Kulsyre, der kan paavises ved Kalkvand (§ 24—28, p. 372—375 og § 31). Dette er det første Forsøg, der tyder paa Existensen af Hudrespira- tion. I § 36 — 37 beskrives Analyser af den Luft, som findes i Lungerne paa Frøer, der i nogen Tid har været neddykkede i Vand. Der findes en betydelig Formindskelse af Htmængden. I det ene Tilfælde, hvor Forsøget varede 1 Time, var Ilten fuld- stændig opbrugt. Produktionen af Kulsj-re findes at være ringe (0—3 o/o). Formodenlig ledet af de førstnævnte Resultater undersøger Spallanzani Virkningerne af Lungeextirpation , der iværksættes gennem smaa Aabninger paa Siden af Kroppen, uden Underbinding ') Lidt senere anstillede, meu tidligere publicerede, er Undersøgelser af Herholdt og Rudolphi, der imidlertid i Virkeligheden gaa ud paa at klargøre Frøernes Respirationsmekanik. Herholdt har — i Forsøg der udtrykkelig siges at være anstillede i den varme Sommertid — holdt Frøernes Mund vidt opspærret. Han finder, at Lungerne falde sammen og Dyrene hurtigt dø, hvoraf han drager ganske rigtige Slutninger med Hensyn til Inspirationens Mekanisme. Rudolphi gen- tager Herholdts Forsøg, idet han paa forskellig Maado varierer Me- thoden. Da han kommer til afvigende Resultater med Hensyn til de opererede Frøers Livsvarighed, slutter lian ikke noget om en sted- findende Hudrespiration, men opstiller en ny og fejlagtig Theori om Lungerespirationens Mekanisme. *) En alfabetisk ordnet Literaturfortegneise findes i Slutningen af Af- handlingen. 209 af Liingehalsen, hvorved et temmelig stort Blodtab foraarsages. Det viser sig, at Frøerne meget vel overleve denne Operation, og desto bedre, jo lavere Temperaturen er (§ 49, p. 396). Direkte sammenlignende Respirationsforsøg — i afspærret Rum — viser, at de opererede Frøer optage Ilt og producere Kulsyre ligesom de intakte, men snart i noget ringere Mængde (§ 46 — 48, p. 391—95), snart endog i større (§ 60 — 61, p. 409—11). Af disse sidste Forsøg drages, uden Hensyn til de første, den Slut- ning, at Optagelse af Ilt og udskillelse af Kulsyre kun foregaaer gennem Huden ^). I § 77 — 78 (p. 430 — 32) gentages paany disse Forsøg, og der foretages yderligere Sammenligning med en flaaet Frø. Her finder Spallanzani, at de intakte Frøer optage mest Ilt og producere mest Kulsyre ; den flaaede Frø optager næsten lige saa meget Ilt som de intakte, men producerer meget lidt Kulsyre; medens de lungeløse Frøer optage noget mindre Ilt og producere noget mindre Kulsyre end de intakte. Som Hovedresultat af Spallanzanis her gengivne Forsøg kan der næppe fastslaaes mere, end at Huden er et vigtigt Respirations- organ, og at den især med Hensyn til Kulsyreafgivelsen synes at spille en større Rolle end Lungerne. Edwards (1824) har paavist Kulsyreudskillelse gennem Huden og fundet, at Frøer efter Lungeextirpation eller fast Sammensnøring af Halsen kan leve i indtil 40 Dage, naar Temperaturen er lav, og neddykkede under Vand, der stadig fornyes, i endnu længere Tid. For at eliminere Hudrespirationen forsøgte han, foruden for- *) Man maa her erindre, at Spallanzanis Arbejde, saaledes som det foreligger for os, ikke er andet end et, af en anden foretaget. Uddrag af hans Forsøgsprotokoller, i hvilke han sandsynligvis har optegnet Resultaterne af hvert enkelt Forsøg umiddelbart efter, at det var ud- ført. Der er saaledes ikke noget forunderligt i, at der paa forskellige Steder kan findes indbyrdes modsigende Angivelser, og at det er saa vanskeligt, som Tilfældet er, at faa Øje paa de ledende Tanker i Undersøgelserne. — I den foreliggende Afhandling er det, som Prof. Bohr har gjort mig opmærksom paa, vistnok Spallanzanis Hoved- formaal at paavise den indbyrdes Uafhængighed af Iltoptagelse og Kulsyreudskillelse. Vidensk. Meddel, fra den naturh. Foren. 1903. 14 210 skellige andre Methoder, der ikke førte til Maalet, at anbringe en Frø i et Glas med 200 cc. Vand, der ikke fornyedes, saaledes at blot Hovedet kunde stikke op gennem et Hul i Proppen. Den levede paa denne Maade 3V2 Maaned under en Temperatur, der svingede mellem 12° og 24°. Da den Mængde Luft, der under disse Forhold kan optages i Vandet og komme Hudrespirationen tilgode, er særdeles ringe, kan dette Forsøg tages som Bevis for, at Lungerespirationen alene er tilstrækkelig til at opholde Livet hos Frøerne. I Regnault og Eeisets berømte Arbejde over det respira- toriske Stofskifte (1849) findes ogsaa 6 Forsøg over Frøernes Respiration, af hvilke de to er foretagne efter Lungeextirpation, og hermed er vi naaet frem til de første virkelig exakte Under- søgelser, hvor Frøen ikke respirerede i en afspærret Luftmasse, men i en cirkulerende Luftstrøm, der stadig befriedes for Kulsyre. De Talværdier, som Kegnault og Eeiset fandt for Frøernes Respira- tion, er meget lave (44 — 74 cc. Ilt pr. kg. og Time. Tallene tindes omregnede til kg. og h. hos Bohr (I. p. 197)), og Stofskiftet hos de lungeløse Frøer er kun fundet lidt lavere (33—46) end hos de normale. Den Slutning, der — om end med Forbehold — drages, er, at Respirationen hovedsagelig skeer gennem Huden. Den synes berettiget ud fra de anstillede Forsøg, men er dog, som det vil fremgaa af det følgende, ikke rigtig. W. Berg (1868) har ligesom Regnault og Reiset studeret Frøernes Respiration før og efter Lungeextirpation. Han tinder, at Lungeextirpation om Sommeren temmelig hurtigt medfører en asfyktisk Tilstand og Dyrets Død, men at Frøer, der holdes køligt, kan overleve Operationen i Maaneder. I sine Respirations- forsøg, der alle er anstillede ved omtrent 20°, har han kun bestemt Kulsyreexhalationen (ved Vejning af Kaliapparater). Naar hans Værdier, som angives i mgr. CO-i pr. 24 h. og 100 gr. Frø, omregnes til cc. pr. kg. og h. faaes: 211 Dato Varighed af Forsøg CO^ pr. kg. og h. Normale Frøer Lungeløse Frøer 3— 4. August. . . 6 h. 229 152 7-8. - ... G h. 228 141 17-18. - ... G h. 142 100 21-23. - ... 24 h. 112 - 96 25-27. - ... 24 h. 125 88 5— 7. September 24 h. 111 89 De her anførte Tal er meget højere end Eegnault og Keisets, og Lungernes Andel i Eespirationen er fundet langt større end i disses Forsøg. Forklaringen ligger, som ogsaa Berg antager, sand- synligvis i den forskellige Aarstid og maaske i forskellig Varighed af Fangenskabet^). Berg slutter af sine Forsøg, at Hudrespirationen vel er den overvejende, men at den kun i den koldere Aarstid er i Stand til at opholde Frøernes Liv. Den forøgede Kulsyreexhalation i Sommer- maanederne maa efter ham forklares ved forøget Lungerespiration. I andre Forsøg prøver Berg at studere Lungerespirationen ved at neddykke en Frø omtrent til Næseborene i et snævert Glas med Vand eller Olie. Det første kan paa Grund af Diffusion umuligt give helt exakte Resultater, og det sidste øver en altfor voldsom Indvirkning paa hele Organismen, til at der kan tillægges For- søget nogen Betydning. Af Vandforsøgene (p. 48) findes ved Omregning: Dato Varighed af Forsøg COi pr. kg. og h. Totalrespiration Lungerespiration 10—13. September 11-14. - c. 24 h. c. 24 h. 43 68 50 63 Af Forsøgene slutter Berg, at Lungerespirationen alene er tilstrækkelig til at opholde Livet hos Frøerne. Forsøgene er Tidspunktet for Regnault og Reisets Forsøg er ikke angivet, men der er, som Berg påaviser (p. 20), Grund til at tro, at de er anstillede sidst i September eller først i Oktober. 14* 212 imidlertid anstillede saa sent paa Aaret, og Normalstofskiftet er fundet saa lavt, at der ikke ud fra disse Forsøg kan drages almen- gyldige Slutninger. Fubini (1881) har i Forsøg, der blev anstillede for at under- søge Lysets Indvirkning paa Hudrespirationeu, samtidig bestemt Forholdet mellem Kulsyrerespirationen hos intakte Frøer og saa- danne, paa hvilke Lungerne var extirperede. Han finder som Middeltal af et meget stort Antal Forsøg ved Temperaturer mellem 11° og 14,5° Kulsyreexhalationer paa henholdsvis 134 og 121 cc. pr. kg. og h. (p. 110). Herved maa dog tages i Betragtning, at Normalforsøgene og Hudrespirationsforsøgene ikke er anstillede paa de samme Frøer og end ikke i ganske samme Tidsperiode, idet Normalforsøgene er fore- tagne i December til Marts, medens de andre er paabegyndte 13. Januar og fortsatte til 7. April. Der kan derfor ikke tillægges det fundne Forhold mellem Hudrespiration og Totalrespiration 100:111 nogen særlig stor Værdi, men Forsøgene bekræfter de tidligere Eesultater : At for Vinterfrøer er Kulsyreexhalationen gennem Huden langt overvejende i Forhold til den, der foregaaer gennem Lungerne. Klug (1884) er den første, som har indseet, at virkeligt Kendskab til Kespirationsprocessens Fordeling mellem Hud og Lunge kun kan opnaaes, naar begge Organer holdes i uforstyrret Funktion ved (helst samtidig) Undersøgelse af hvert af dem. En saadan Undersøgelse har han søgt at gennemføre for Kul- syrerespirationens Vedkommende ved Hjælp af følgende Methode: Frøen anbragtes opbundet i en Glasbeholder, der var lukket ved Overbinding med tyk Kautschuk, og gennem et lille Hul i denne pressedes Hovedet op, saaledes at Kautschukmembranen sluttede lufttæt omkring det. Frøbeholderen var igen anbragt i en større Glasbeholder. Gennem begge Beholdere sugedes kulsyrefri Luft, og de Kulsyremængder, der hidrørte henholdsvis fra Lunger -(- Hovedhud og fra den øvrige Hud, o])toges i Baryt og titreredes. Nogle Forsøg er udførte efter Gennemskæring af begge Vagi lige ved deres Udspring, ved hvilken Operation Lungeaandedrættet 213 skulde bringes til at ophøre ^). Forsøgene er foretagne i November og December, men ved sædvanlig Stuetemperatur. Klug drager følgende Slutning (p. 187): „Aus diesen Ver- suchen geht ohne Zweifel hervor, dass die Haut in der That ein sehr wichtiges Eespirationsorgan ist, ja dass dieselbe wenigstens während der Zeit, binnen der ich meine Versuche machte — also in den Wintermonaten — die Kohlensäureauscheidung sozusagen allein besorgt". Dette Resultat er rigtigt, men Slutningen er ganske uberettiget. I tre Forsøg har Forf. fundet Forholdet mellem den af Hoved -f- Lunger og den af den øvrige Hud udskilte Kulsyre som 1 : 3,2, 1 : 2,5 og 1 : 3,5 (Middel 1 : 3,07), og i 3 andre, hvor Vagi var gennemskaarne, 1:2,7, 1:4,0 og 1:3,6 (Middel 1 : 3,43). Forskellen mellem disse to Middeltal, der unægtelig ikke er stor, antages af Forf. at repræsentere Lungernes Andel i Stofskiftet. En umiddelbar Betragtning viser, at Forsøgene er alt for faa i Tal og alt for uoverensstemmende til, at der kan drages nogen Slutning af dem, og naar man underkaster dem den sædvanlige Prøve, Udeladelse af en extrem Værdi af hver Gruppe, fremgaaer dette endnu tydeligere. Ved at udelade Værdien 1 : 2,5 af den første Gruppe og 1 : 4,0 af den sidste vilde man saaledes tinde Lungernes Kulsyreafgift negativ! Hovedindvendingen er imidlertid, at en „tyk Kautschukplade med et lille Hul", hvorigennem Frøens Hoved er stukket, saaledes at det slutter lufttæt, efter al Rimelighed helt vil ophæve For- bindelsen mellem den forreste Del af Mundhulen og Larynx, saa at der i Virkeligheden slet ikke har været Mulighed for Lunge- respiration. Idetmindste kan jeg ikke se, hvorledes en lufttæt Hertil maa dog bemærkes, hvad jeg ved Forsøg har overbevist mig om, at Vagusoverskæriug blot forhindrer Frøen i at holde sine Lunger oppustede, men ingenlunde i at foretage de sædvanlige Respirations- bevægelser med Mundbulens Gulv, hvorved Lungerne skiftevis pustes lidt op og paauy falde sammen. Den Frø, paa hvilken jeg havde fore- taget Vagusgeuuemskæring, udførte med betydelig Energi disse Re- spiratioDsbevægelser. 214 Afspærring skal kunne tilvejebringes, med mindre Mundhulens Gulv er klemt saaledes op mod Ganen, at enhver Bevægelse af det er umuliggjort, og det er ved Bevægelse af dette Gulv at Frøerne inspirere. Forf. omtaler intetsteds, at han har sikret sig, at Frøen kunde respirere — endsige da respirere uhindret — men lægger megen Vægt paa, at Afspærringen mellem Frøbeholderen og den ydre Klokke var lufttæt. Jeg har, under Forsøg som jeg for længere Tid siden har anstillet, prøvet at anvende en Klemme, der pressede Mundhulens Gulv let op mod Ganen, til at hindre Lunge- respirationen, og det har altid vist sig, at dette Middel var fuld- stændig effektivt. Efter Klug har Spørgsmaalet om Frøernes Hud- og Lunge- respiration været behandlet af nogle faa Franske og Italienske For- fattere, hvis Arbejder jeg her omtaler for Fuldstændigheds Skyld, skøndt deres Betydning er meget ringe. Di s sard (1893) har forsøgt at udelukke dels Lungerespira- tiouen ved Underbinding af Lungerne, dels Hudrespirationen ved Underbinding af Arteria og Vena cutanea. Medens det første er effektivt nok, er det sidste naturligvis ganske forfejlet, eftersom Huden jo forsynes med Blod gennem mangfoldige andre Kar. Han anfører kun eet Sæt Forsøg, i hvilket Angivelse af Frøernes Vægt, Forsøgstemperatur o. s. v. mangler : Mgr. CO 2 pr. kg. og h. i tør Luft fugtig Luft Vand Normal Frø Hudkar uuderbuudue Lunger underbundne 94 62 49 84 68 51 76 35 60,5 og slutter heraf blandt andet, at Frøernes Respiration formindskes med Fugtighedsgraden. Marcacci (1894) tilskriver i Modsætning til Dissard Huden liden eller ingen Betydning for det respiratoriske Stofskifte og mener, at den kun kan tjene til Udskillelse af Kulsyre. Derimod lægger han megen Vægt paa den af ham supponerede Mundhule- 215 respiration. Hans Konklusioner, der ikke lade noget tilbage at ønske i Ketning af Tydelighed, lyde (p. 355) : 1°. Tutte le esperienze sono concordi nel diraostrare la poca o pochissima importanza della pelle nello scarabio respiratorio delle rane: la sola respirazione polmonare e quella che ha una vera im- portanza per la conservazione della vita in questi animali, a cui mi qnindi male applicato il nome di amfibî. 2°. Le rane private di ambedue i polmoni, possono trovare lin sussidio notevolo, per la provvista d'ossigeno, nella cavità buccale e faringea, che rappresenta quasi un vestibolo respiratorio. In questo, per mezzo dei movimenti di va e vieni del pavimento buc- cale, 0, in altre parole, dei movimenti ioidei, si puo fare una certa ventilazioue, per mezzo della quale una rana spolmouata puo vivere più a lungo di una rana con polmoni conservât!, ma a cui si sieno soppressi, ad arte, i moti ioidei. Questo semplice fatto consiglio a rivedere tutte le esperienze fatte per studiare la potenza della respirazione cutanea, dopo aver spolmonate le rane: infatti una buona parte dell'ossigeno assorbito e della CO.^, emessa, non si deve forse all'assorbimento cutaneo, ma al vestibolo respiratorio." De Forsøg, paa hvilke disse overraskende Konklusioner er byggede, er imidlertid meget lidt overbevisende. Forf. har aldeles ikke undersøgt Iltoptagelsen hverken gennem Huden, Lungerne eller Mundhulen. Af Forsøg over Kulsyreudskillelse har han udført to (p. 330) til Paavisniug af Mundhulerespirationeu (Tallene i sidste Kolonne har jeg beregnet af de to første) : Vægt gr. 00 2 pr. h. mgr. 00, pr. kg. og h. CC. Frø med extirp. Lunger Frø med extirp. Lunger og tamponeret Mundhule 17,98 18,68 41,8 41,8 1186 1125 Frø med extirp. Lunger Frø med extirp. Lunger og tamponeret Mundhule 19,95 20,49 10,6 271 184 216 Angivelser om Temperatur og øvrige Forsøgsbetingelser mangle fuldstændigt. Forskellen mellem Tallene 1186 og 271 hos Frøer, der er behandlede ens, burde have gjort Forf. varsom med at drage Slutninger fra de Forskelligheder, han finder i de enkelte Forsøg, og som han mener at have fremkaldt ved Tamponeringen. Hvorledes han kan vove at sige i sine Konklusioner, at Huden har ringe eller meget ringe Betydning som Respirationsorgan, uaar han finder en Kulsyreudskillelse paa 1125 cc. pr, kg. og h. fra den alene, er mig meget gaadefuldt. Alle de fundne Tal er højere, end man sædvanlig tinder dem, og Tallet 1186 er omtrent 3 Gange saa stort som det største samlede Kulsyretal, jeg nogensinde har iagttaget hos normale Frøer ved 20° (389, E. temporaria), og 7 Gange saa stort som det største Tal, jeg har fundet for Huden hos E. esculenta ved 30° (168). Det er følgelig næsten sikkert, at Tallene 1186 og 1125 bero paa grove Forsøgsfejl, og det er sandsynligt, at heller ikke de andre er rigtige. Alle Forf.s øvrige Forsøg bestaa i Lungeextirpation, Tampo- nering af Mundhulen, Tilstopning af Næseborene, Neddykning i Vand o. s. v. med simpel Iagttagelse af, hvor længe Dyrene levede, og Konstatering af, at Blodet efter Døden var sortfarvet. Hvor der er angivet noget om Temperaturen, er den omkring 27°. Under disse Forhold finder ï'orf., hvad der ikke er mærkeligt, at Dyrene ikke kan leve uden Lungerespiration, og at Døden indtræder hurtigere, hvis man tillige forhindrer Mundhulerespirationen, end hvis man lader denne bestaa. Det er muligt, at dette beroer paa, at Mundhulerespirationen har en vis direkte Betydning, men noget Bevis kan ikke føres ved Experimenter af den Art. Kort efter Marcacci og for at prøve dennes Resultater har Couvreur anstillet nogle Forsøg. Han finder at en „normal Frø" om Sommeren udskiller 96 mgr. CO., i 24 h., og naar den ned- dykkes i Olie, saa at Hudrespirationen forhindres, 93 mgr. Naar Lungerespirationen forhindres, finder han, saafremt Lungerne ved Forsøgets Begyndelse er fyldt med Luft, kun en ringe Nedgang 217 (86 mgr.) i Løbet af det første Døgn, men derimod en meget stærk i andet_(12 mgr.), og i Løbet af tredie Døgn døde Frøen. Naar Lungerne i Forvejen udtømmes, døer en Frø faa Timer efter, at Lungerespirationeu er suspenderet. Forf. slutter af disse Forsøg: 1) at Hudrespirationen kun bar ringe Betydning, naar Lungerespirationen fungerer, 2) at den af Marcacci formodede Mundhulerespiration ikke spiller nogen nævne- værdig Rolle, og 3) at selv om Hudrespirationen for en kort Tid kan erstatte Lungerespirationeu, er denne sidste dog uundværlig for Dyrets Liv. Den Basis, som disse Slutninger hviler paa, er, som jeg næppe behøver nærmere at paavise, ganske utilstrækkelig. Om de tre Arbejder af Dissard, Marcacci og Couvreur gælder i Almindeligbed, at der i dem ikke er taget Hensyn til de Re- sultater, hvortil man allerede tidligere var naaet, og at de, idet de indeholde Fejl i Methoder og Slutninger, som allerede var erkendte, betegne et Tilbageskridt fra Eegnault og Eeisets, Bergs og Fubinis Undersøgelser. I de hidtil nævnte Arbejder (med Undtagelse af Spallanzanis og Eegnault og Eeisets) er kun Kulsyreexhalationen undersøgt, og man er stiltiende gaaet ud fra, at Kulsyreafgivelse og Iltoptagelse maatte følges ad, skøndt dette i og for sig ingenlunde er ind- lysende, og skøndt Spallanzani, saa vidt det var gørligt med hans ufuldkomne Methoder, har bevist, at det ikke behøver at være Tilfældet. Følgen heraf er, at der af alle disse Under- søgelser ikke kan faaes Oplysninger om mulige kvalitative For- skelligheder mellem Hud og Lunger som Eespirationsorganer. Dette Spørgsmaal er først taget op i de af Bohr (I. 1899) anstillede Undersøgelser, i hvis Udførelse jeg har deltaget. Disse Undersøgelser anstilledes ved Hjælp af et modificeret Eegnaults Apparat, og saavel Ilt som Kulsyre bestemtes. Der fandtes for det første, at normale Frøers Eespiration varierer meget stærkt med Aarstiden, selv om Forsøgene altid an- stilles ved samme Temperatur (20°) — og da især saaledes, at Re- 218 spirationen er meget livligere i Parringstiden end til hvilke sora helst andre Tidspunkter (pp. 203 — 7). Resultatet af Lungerespirationens Udelukkelse, der i eet Til- fælde foregik ved Extirpation, men i de øvrige ved Tillukning af Mund og Næsebor, varierer med Stofskiftet, saaledes at der skeer et stærkt Fald i dette, hvis det i Forvejen er højt, medens det kan holde sig uforandret eller endog stige, hvis det i Forvejen er lavt. Mellem Iltens og Kulsyrens Forhold fandtes en meget væsenlig Forskel, idet den respiratoriske Kvotient i alle Tilfælde steg meget stærkt ved Udelukkelse af Lungerespirationen. Heraf fremgaaer. at Kulsyre lettere udskilles gennem Huden, end Ilt optages. Der fandtes for Iltoptagelsen gennem Huden i intet Tilfælde højere Tal end 94 cc. pr. kg. og h., medens den i Reglen holdt sig paa 70 — 80. Naar hermed sammenholdes, at der for Totaliltoptagelsen fandtes indtil 446 pr. kg. og h., sees det, hvor langt Huden som iltoptagende Organ maa staa tilbage for Lungerne. Dette kan næppe opfattes anderledes end som en kvalitativ Forskel mellem Huden og Lungerne som Eespirationsorganer (pp. 207 — 10). Noget klart Udtryk for denne Forskel kan man imidlertid ikke opnaa ved den benyttede Methode, thi naar Huden ikke kaji optage mere end c." 90 cc. Ilt, og dette er langt under Organismens øje- blikkelige Krav, saa maa Stofskiftet falde, og det kan ikke vare længe, før dette paavirker Kulsyreudskillelsen, saa at ogsaa den falder, selv om den i en vis Tid, som Følge af „intramolekulær Aanding" eller, som jeg vil foretrække at kalde det, delvis anaerobt Stofskifte, kan være betydelig højere end den samtidige Iltoptagelse. Skal man komme til afgørende og tydelige Resultater, er det derfor nødvendigt at undersøge Hudrespiration og Lungerespiration hver for sig og samtidig, og det var denne Opgaves Løsning, der var det oprindelige Maal for nærværende Afhandling. De Resultater, hvortil Undersøgelsen førte, bevirkede imidlertid en Udvidelse af Opgavens Grænser, som jeg vil komme tilbage til. naar jeg har beskrevet Methoden for og Resultaterne af den først planlagte Forsøgsrække. 219 Methodik. Til den samtidige Bestemmelse af Hud- og Lungerespirationeu bos en Frø har jeg genuemgaaende anvendt følgende Methode. Jeg benytter to fuldstændig adskilte, men iøvrigt ganske analoge Respirationsapparater, henholdsvis til Huden og Lungerne. Disse er indrettede efter følgende Princip, som tidligere er benyttet og beskrevet af Hasselbalch (p. 31—40): Af en afspærret, stadig cirkulerende Luftmasse, hvorfra Respirationen foregaaer, tages Prøver ved Forsøgets Begyndelse og Slutning, og heri bestemmes de absolute Mængder af de forskellige Luftarter, reducerede til 0° og 760 mm. Tryk. Naar nu Forholdet mellem Prøverecipienternes Volumina og hele Apparatets Volumen er bekendt, kan det respira- toriske Stofskifte heraf beregnes. For at Kulsyreproceuten ikke skal stige for højt, er der i Kredsløbet indskudt en Flaske med Barytvand. Den heri absorberede Kulsyre bestemmes ved Titrering. Methodeus Enkeltheder er følgende ^) : For med fuldstændig Sikkerhed at holde Hudrespirationeu og Lungerespirationen indbyrdes adskilte lægges der Kanyle i Frøens Lunger. Jeg er, efter Forsøg paa at foretage Tracheotomi, som man plejer at gøre hos andre Dyr, blevet staaende ved at føre Kanylen ind gennem Munden og fixere den i Larynx ved Sutur. Frøen fixeres i Rygleje, Hovedet trækkes godt frem ved Hjælp af en Traad gennem Snudespidsen, og Munden holdes vidt opspærret Apparater og Methoder er under Forsøgenes Gang blevne ændrede i adskillige Enkeltheder. Jeg beskriver dem her i deres endelige Form. 220 ved en Hage, der trækker Underkæben tilbage. Idet Tungeberiet og Larynx trækkes frem med en Pincet, lægges Suturen om Larynx, saaledes at Traaden foran og bagved dette føres igennem Slimhinden. Kanylen, der maa udfylde Larynxspalten temmelig fuldstændigt, er i Enden forsynet med en lille kraveformet Ud- videlse; den føres ind, idet man med Pincet fastholder den ene Side af Larynxvæggen, og Suturen trækkes derefter stramt til om den. Kanylen fixeres yderligere, ved at dens forreste Ende, der er omgivet med Kautschukslange fastgøres baade til Over- og Underkæbe. Hertil anvendes den før nævnte Traad, der under den første Del af Operationen tjener til at trække Hovedet frem. Det bør fremhæves, at den brune Frø er et langt gunstigere Objekt for denne Operation end Eana esculenta. Hos denne sidste opstaaer der meget let Blødninger og Slimdannelser, der tilstoppe Larynx og Kanylen og, saafremt de optræde, efter at det egenlige Forsøg er begyndt, næsten altid ødelægge dette. Frøens Fixering under Forsøget frembyder visse Vanskelig- heder, idet den skal 1) forhindre enhver Bevægelse af Hoved og Forkrop, hvorved Kanylen kan blive udsat for Træk eller Tryk, der meget let fremkalde Blødninger, eller endog bringe Kanylen ud af Stilling, saa at den spærres af Stemmebaandene eller en anden Del af Larynx, 2) bringe Frøen til at optage saa lidt Plads som muligt, idet det er af Vigtighed, at Luftrummet omkring Frøen ikke er større end højst nødvendigt, og endelig 3) være saa skaan- som som muligt og isærdeleshed ikke ved Sammensnøring afspærre Blodet fra nogen betydeligere Del af Legemet. Efter mange Forsøg er jeg blevet staaende ved følgende Frem- gangsmaade : Frøens Snudespids og Kanylen bindes ned til den forreste Ende af en 2 cm. bred og 8 cm. lang Ebonitplade. For- benene forenes ved Sutur paa Undersiden af denne Plade og strækkes saa langt tilbage som muligt, og endelig bindes Læggene sammen med blød Traad for at forhindre altfor voldsomme Spark med Bagbenene. Efter at Frøen er bundet op, bestemmes Volumen af Frø, 221 Ebonitplade og Kanyle. Denne Bestemmelse foregaaer ved Neddyk- ning i en Beholder, hvorfra Vandet kan strømme ud gennem et hævertformet Glasrør, saaledes som beskrevet af Hasselbalch (p. 34). Bestemmelsen foretages, efter at Frøens Lunger er bragte til at falde fuldstændigt sammen, og det hele dyppes først i Vand, som derefter løber af i 2 Minutter. Efter Volumenbestemmelsen løber Vandet ligeledes af i 2 Minutter, før Frøen bringes ind i den for den bestemte Recipient. Som Beholder for Frøen anvendes en Glaskrukke med en plan Væg, hvorigennem Dyret bekvemt kan iagttages. Krukken er lukket med en dobbelt gennemboret Kautschukprop, og ved en i Halsen anbragt Metalring, som Proppen føres ned imod, er der sørget for, at Beholderens Volumen altid er det samme. Gennem den ene Boring i Proppen fører et kort Glasrør ind til Kanylen, og gennem et Eør i den anden kan Luft ledes ind omkring Frøen. Gennem Bunden af Krukken er et tredie Rør ført ind til Bortledning af den omkring Frøen værende Luft. Det har under Forsøgene vist sig at være af Vigtighed, at dette Rørs Munding inde i Frøbeholderen er saaledes beskaffen, at det er umuligt for Frøen at spærre den. Frøernes naturlige Inspirationer foregaa, som bekendt, paa en fra de højere Hvirveldyr afvigende Maade, idet Mundhulen virker som en Suge- og Trykpumpe, der tager Luften udefra og presser den ind i Lungerne, Denne Pumpning forhindres ved Kanylen, og det er derfor nødvendigt at foretage kunstig Respiration. Til at udføre denne paa en Maade, der kommer den naturlige Respiration saa nær som muligt, og til at besørge Luftcirkulationen i begge Respirationsapparater har jeg konstrueret en Respirationspurape, som Fig. 1 viser. Princippet i denne Pumpe er, at Luften drives gennem en Slange ved Hjælp af Valser, der bestandig rulle hen over den. Paa en Axe er anbragt 2 Skiver o i 5 cm. indbyrdes Afstand, og i Randene af disse er Lejerne for 6 letløbende Valser c. Disse rulle hen over en bøjet Plade h, der kan glide op og ned ad 222 4 Styrestænger og ved Hjælp af Spiralfjedre omkring disse holdes presset op mod Valserne. Ved Møttrikerne cl kan Spiralfjedrene spændes mere eller mindre stramt. De plane Endestykker af Pladen h er gennemborede af Huller, og ved Kobbertraade herigennem holdes de Glasrør befæstede, der lede Luften til og fra de to Pumpe- slanger, der høre hver til sit af de to Eespirationsapparater. Selve Pumpeslangerne er ret stramt spændte; de maa være af temmelig stiv (passende forfalsket) sort Kautschuk, da den rene Fis:. 1. Kautschuk hurtigt klæber sammen under Valsernes stadige Tryk. Længden af deSi bøjede Del af Pladen er noget over ^e af Om- kredsen af de Skiver, der bære Valserne, saa at altid mindst een Valse under Pumpens Omdrejning ruller paa Slangerne og presser dem sammen. Herved drives nu Luften i en næsten jævn Strøm bestandig i samme Eetning. Jeg har i Almindelighed anvendt Slange af en saadan Vidde, at der for hver Omdrejning af Pumpe- axen drives c. 3 cc. Luft igennem. Pumpen drives af en lille Elektromotor, hvis Omløbshastighed kan varieres indenfor vide Grænser ved Hjælp af en indskudt Modstand. Gennem Snorløbstransmissioner sættes Hastigheden ned 223 til den for Respirationsapparaterae hensigtsmæssige. Jeg har sæd- vanlig arbejdet med 20 — 30 Omdrejninger, og altsaa med en Luftning af 60 — 90 cc. pr. Minut, men Pumpen virker fortrinligt selv ved langt større Hastigheder. Denne Pumpe vil vistnok kunne finde Anvendelse ved ad- skillige Lejligheder, hvor det gælder om at holde en lukket Cirkulation af Luft eller Væske igang, og jeg har ikke fundet, at den frembød andre Ulemper end den, at Pumpeslangerne, der slides temmelig stærkt, ofte maa fornyes. Skemaet for Respirationsapparatet til Huden er følgende (Fig. 2): Fra Pumpeslangen e strømmer Luften gennem Glasrøret / til Frørecipieuten g. Herfra gaaer den gennem T-Eøret h til Luftprøve- recipienterne I og II. Disse har et Rumindhold af c. 20 cc. og er ved hver Ende udstyrede med Geiszler'ske Svanshaner. I det første Afsnit af hvert Forsøg skal Luften strømme igennem begge Recipienter, og dette sikres derved, at de ikke er indskudte parallelt, men i Række. Luften strømmer fra h ind i Recipient I gennem Hovedboringeu i Hanen /. Gennem Svansboringen i Hanen j, Røret k og Svansboringen i I gaaer den videre til Recipient II, hvorfra den gennem Hovedboringen i m naaer over i T-Røret n og derfra til Barytflasken o. Denne er ikke stillet lodret, men saa skraat som muligt, og Luften drives i smaa Bobler gennem Barytvandet. Fra Barytflasken gaaer den gennem Røret p tilbage til Pumpe- slangen, og hermed er dens Kredsløb fuldendt. Respirationsapparatet til Frøens Lunger (Fig. 3) er noget mere kompliceret bygget, da det jo skal besørge den intermitterende Luftning af disse. Fra Pumpeslangen q strømmer Luften ind i T-Røret r, hvis ene Gren fører til Kautschukslangen 5, der under Forsøget i Reglen er spærret med en Skrueklemhane. Den anden Gren fører over i Gaffelrøret t, hvis ene, meget korte Gren gennem Slangen u fører til et Rør gennem Frøbeholderens Prop og derfra gennem Kanylen til Frøens Lunger. Slangen u kan ved Hjælp af en Skrueklemhane 224 klemmes mere eller mindre stærkt sammen, hvorved Modstanden mod Luftens Passage kan varieres. Den anden Gren af Gaffel- røret t gaaer tilbage over Pumpens Fodplade og fortsætter sig i Slangen v, der med regelmæssige Mellemrum spærres og paany aabnes for Luftstrømmen. Dette er opnaaet paa følgende Maade Fi-. 2. (se ogsaa Fig. 1). Over Slangen v er Jærnkilen x befæstet paa en Fjeder, der paa Oversiden bærer et lille Hjul. Dette ruller paa Skiven y, der er befæstet paa Pumpeaxen. I en Trediedel af sin Omkreds har denne Skive, som det sees paa Figuren, noget større Radius, og naar Fjederhjulet ruller paa dette Stykke af Omkredsen, presses Fjederen med Kilen ned, og Slangen klemmes til. Fort- sættelse af denne Slange danner Røret ;:, der ogsaa staaer i For- bindelse med Slangen s og med sin tredie Gren fører til en 225 Beholder paa c. 60 cc. og herfra videre gennem Luftprøvereci- pienterne og Barytflasken (der er anordnede paa ganske samme Maade som i Hudrespirationsapparatet) til Pumpen. Denne Mekanisme fungerer nu paa følgende Maade, idet Slangen s, som nævnt, bestandig er lukket: Saalænge Passagen gennem v er aaben, strømmer Luften gennem 7-, t, v og z til Luftrecipienterne, Fig. 3. men fra det Øjeblik v spærres, vil der under ^/a Omdrejning af Pumpen presses c. 1 cc. Luft ind i Frøens Lunger. Forholdet vil under et Kespirationsforsøg i Keglen være det, at Trykket i Lungernes Kespirationsapparat er lavere end Trykket i Hudens, og saafremt Slangen it, der fører ind til Lungerne, holdes helt aaben, vil Følgen heraf være, at den i Lungen indpressede Luft paany vil strømme fuldstændigt ud, og Lungerne falde helt sammen, saa snart Spærringen af v ophører. Indskydes der imid- lertid en passende Modstand mod Luftens Passage gennem u, og dette kan, som nævnt, gøres ved Hjælp af en Skrueklemhane, kan Vidensk. Meddel, fra den naturh. Foren. 1903. 15 226 man let opnaa, at Lungerne holdes oppustede, omtrent som de er det under Dyrets naturlige Respiration, og den samme Oppustnings- grad kau ved Indstilling af Klemmen opretholdes under hele For- søget, selv om Trykdifferensen mellem de to Respirationsapparater stiger stærkt. Hele Eespirationsapparatet er anbragt i et Vandbad, der holdes paa den passende Forsøgstemperatur, i Eeglen c. 20°, ved en lille Gasflamme. Medens der gøres Forsøg, staaer Vandet saa højt, at alle Ledninger og Recipienter er nedsænkede. Naar Prøvetag- ningerne af Luften skal foregaa, er det nødvendigt, at Temperaturen er ganske ens i hele Apparatet, men under den største Del af Forsøget spiller det ingen nævneværdig Rolle. Jeg ansaa det derfor i lang Tid for tilstrækkeligt at blande Vandet ved Hjælp af en Rører i 5 — 10 Minutter før disse to Tidspunkter. Hvis der imidlertid findes blot nogenlunde betydelige Tem- peraturdifferenser, og især hvis Frørecipienten og Frøen, der befinder sig lige under Vandets Overflade, er varmere end det øvrige Apparat, vil der kræves temmelig lang Tid til at udjævne Forskellen. Jeg har derfor, da jeg blev opmærksom herpaa, forandret Apparatet saaledes, at Vandet bestandig blandes energisk ved Hjælp af et Skovlhjul med skraatstillede Skovle, som sættes i Bevægelse fra Pumpeaxen X)g gennemsnitlig gør c. 60 Omdrejninger pr. Minut. Nogle Angivelser om Apparaternes Dimensioner og Volumina kan maaske finde Plads her. Pumpeslangernes Længde er 10 cm. Bredden af Pladen, hvorpaa de hviler 5 cm. Der kan paa en Plade af denne Bredde anbringes 3 Slanger, men heller ikke flere, da de maa lægges i nogen Afstand fra hinanden. Diameteren af Valseskiverne 8 cm., af Valserne 10 mm. Længden af Frøbeholderen, regnet indvendig, 11 cm.. Bredden 5 cm., mindste Diameter af Proppen 40 mm. Volumen af Frøbeholder 217 cc, af Barytflasker 68 cc, af Luft- prøverecipienter 20 CC, af Pumpeslanger 1,0 cc, af Rørsystem i Hudrespirationsapparat 4,7 cc, i Lungerespirationsapparat 5,4 cc. -|- 60,6 cc, hvilken sidste Størrelse er den før nævnte Beholder, 227 der er skudt ind alene for at tilvejebringe et Volumen af passende Størrelse. Det forøger ganske vist, theoretisk seet, Bestemmelsernes Nøjagtighed, at der arbejdes med et meget lille Luftrum, men Iltprocenten i Kespirationsluften gaaer herved for langt ned i Løbet af et Forsøg, ligesom Trykket i Apparatet falder stærkt, og disse Ulemper gør den nævnte Fordel ganske illusorisk. Volumen af det samlede Kespirationsapparat til Huden (-f- 1 Luft- prøverecipient -7- 50 CC. Baryt) var 261,6 til 262,2 cc, og af Ap- paratet til Lungerne (-f- 1 Luftprøverecipient -r- 50 cc. Baryt) 104,2 til 110,3 cc. i Forhold til de anvendte Barytflaskers og Luftprøverecipienters Størrelse. Et Forsøg foretages paa følgende Maade : Frøen vejes, godt aftørret og med udtømt Urinblære, med 0,1 gr.s Nøjagtighed. Opera- tion og Opbinding udføres; Volumen bestemmes. Frøen indbringes i Frørecipienten, og dennes Forbindelser med de to Respirations- apparater tilvejebringes. Fra dette Øjeblik regnes Kulsyreforsøget for begyndt for Hudens Vedkommende. I Forvejen er Respirations- apparaterne sammenstillede, Barytflaskerne fyldte med 50 cc. Baryt- vand hver, og Vandbadet fyldt med Vand af den passende Temperatur saa højt, at det netop naaer op til Frørecipientens Leje. Nu sættes Pumpen i Gang, Modstanden i u indstilles, hvorved Kulsyreforsøget for Lungerne begynder, og Vandbadet fyldes. Efter 20 — 30 Mi- nutters Forløb (i Forhold til Temperaturforskellighederne mellem Vandet og Frørecipienten) kan Begyndelsesluftprøven tages. For- inden maa imidlertid Frøens Lunger tømmes fuldstændigt for Luft, for at Lungerespirationsapparatets og Frørecipientens Volumina kan være nøje bekendte. Dette skeer derved, at Spærringen af Slangen s ophæves, saa at der ikke mere presses Luft ind i Lungerne. Om fornødent (og ved Begyndelsen af et Forsøg, hvor Trykket i de to Respirationsapparater i Reglen er næsten ens, vil det oftest være fornødent) lukkes dernæst Hanen i (Fig. 2), saa at Luften i Frørecipienten sammenpresses. Herved trykkes Luften ud af Frøens Lunger, og saa snart disse er fuldstændigt sammenfaldne, hvad der ikke er vanskeligt at se paa Dyret, spærres Slangen u 15* 228 (Fig. 3), og der aabnes paany for i. I Løbet af endnu et Par Minutter fordeles den Luft, der er udpresset af Frøens Lunger, over hele Kespirationsapparatets Rum. Derefter standses Pumpen, og Pladen b (F\g. 1) presses et Øjeblik ned, saa at der bliver fri Passage gennem Pumpeslangerne, hvorved Trykforskellen paa de to Sider af Pumpen udlignes. Endelig lukkes Luftrecipienterne II og III ved Skraastilling af Hanerne, og Hanen J paa I og IV drejes saaledes, at Luften kan passere gennem Hovedboringeme. Hermed er Iltforsøget begyndt for Hudens Vedkommende. For Lungerne begynder det først efter, at Pumpen paany er sat i Gang, Slangen s spærret og u aabnet. Naar Forsøget skal sluttes, uddrives paany al Luft fra Frøens Lunger, hvorved Forsøget for disses Ved- kommende er ophørt, og Forberedelserne til Lukning af Recipi- enterne I og IV foretages paa samme Maade som ved Iltforsøgets Begyndelse. Forsøgets Beregning. Idet de totale Volumina af de to Respirationsapparater er bekendte, ligesaavel som Volumina af de 4 anvendte Lüftrecipienter, kan Forsøgets Resultater beregnes efter Bestemmelse af de forskellige Luftarters absolute Mængder i disse Recipienter. Lad f. Ex. Volumen af Respirationsapparatet til Huden -^ Frøens Volumen og -(- Recipient I (men ikke II) være V, og Volumen af Recipienterne II og I være henholdsvis i^u og Vi, og antag, at der i II findes «n og i I ai cc. Ilt (reduceret til 0° og 760 mm. Tryk), saa vil der ved Forsøgets Begyndelse i Rummet V findes — an cc. Ilt og ved Forsøgets Slutning — «i, og Vu Vr V V i Differensen melllem disse to Størrelser — an «i = y \ Vn V, \ Vu î'i / vil angive den Iltmængde, som Frøen under Forsøget har optaget gennem Huden. Paa ganske samme Maade kan det respiratoriske „Kvælstof- Stofskifte beregnes. Kaldes Kvælstofmængderne i Recipient II og I henholdsvis ßn og ßi, faaes den Mængde Kvælstof, som er op- taget under Forsøget = V { — — — ). Findes denne Størrelse \vn vj negativ, betyder det, at der under Forsøget er udskilt „Kvælstof". 229 For Kulsyrens Vedkommende stiller Forholdet sig noget ander- ledes. Her begynder Forsøget, som nævnt, for Hudens Ved- kommende i det Øjeblik, Frøen indesluttes i Recipienten, og for Lungernes, naar den kunstige Respiration indledes, idet dog den Tid, hvori Lungerne holdes sammenfaldne, medens Iltforsøgene indledes, maa subtraheres. Kulsyretallet for et af Respirations- apparaterne bliver følgelig sammensat af: Den Kulsyre, som er absorberet af Barytvandet, -]- al den Kulsyre, s,om findes i Appa- ratet ved Forsøgets Slutning, -f- den Kulsyre, som det indeholdt ved Forsøgets Begyndelse. Hovedmængden af Kulsyren findes naturligvis i Barytvandet, hvor den bestemmes ved Titrering. Hvis Recipienterne II og I findes at indeholde henholdsvis 7'n og ^, cc. Y Kulsyre, findes der i hele Apparatet ved Forsøgets Slutning — ^j -r Tw ^ ed Forsøgets Begyndelse er Apparaterne fyldte med Labo- ratoriets Stueluft, der antages at indeholde 0,08 ^/o Kulsyre. Den Kulsyremængde, der skal subtraheres, bliver altsaa (V-^-Vn) 0,08. Alle Luftanalyser er udførte ved Hjælp af det af Bohr modificerede Pettersons Apparat, hvori der dog, efter Juli 1901, til Absorption af Ilten ikke er anvendt den af Petterson angivne Opløsning, men derimod pyrogallussurt Kali i meget koncentreret Opløsning, saaledes som angivet af H al dåne (Lp. 467 — 68). Denne Væske absorberer langt hurtigere end Pettersons, og samme Portion kan anvendes til et meget stort Antal Analyser. Xogen Fare for Udvikling af Kulilte findes ifølge Haldanes Under- søgelse ikke ved saa stærke Opløsninger, som Talen er om (75 gr. Kalihydrat, 50 cc. Vand, 10 gr. Pyrogallussyre). Den eneste ulempe, som denne Væske frembyder, er, at den er stærkt vand- sugende, saa at der med Omhu maa sørges for, at Analyseburetten er fugtig paa hele den indvendige Flade. Ved hver enkelt Række af Analyser er der foretaget Be- stemmelse af Tryk og Temperatur, hvortil er anvendt henholdsvis et Hævertbarometer, der aflæstes til 0,1 mm. og korrigeredes for Temperatur, og et Normal thermometer inddelt i ^/iü°. De direkte 230 aflæste Luftvolumina er reducerede til 0°, 760 mm. Tryk og Tørhed. Det til Absorption af Kulsyre i Respirationsapparaterne an- vendte Barytvand bar en Styrke, der temmelig nær svarer til Vé "Vol. luftformig Kulsyre. Det opbevares i en Flaske paa om- trent 5 Liter og udtømmes herfra til Brug gennem en Hævert. Ved Hjælp af en Vandblæser presses Luft gennem 3 Wulf ske Flasker, af hvilke den første indeholder Sæbesyderlud, den næste Natronkalk og den tredie fortyndet Svovlsyre, saaledes at Luften bliver fuldstændig kulsyre- og ammoniakfri. Denne Luft anvendes dels til Udskylning af Absorptionsflasker og Titrerflasker, dels til at presse Barytvandet op i Pipetter og den til Titrering anvendte Svovlsyre op i en Burette. Til Absorptionsflasker i Respirations- apparaterne anvendes Centrifugeglas paa c. 70 cc. med noget ind- snevret Hals, omkring hvilken der findes et Mærke, hvortil Proppen skal sættes i. Barytvandet afmaales med en 50 cc. Pipette, der umiddelbart før Brugen skylles med c. 20 cc. af samme Barytvand. Efter Respirationsforsøget ombyttes de gennemborede Kautschuk- propper med Korkpropper, og Barytflaskerne centrifugeres i c. 10 Minutter, hvorved al den kulsure Baryt bundfældes. Med en Pipette, der først er skyllet med c. 10 cc. af den klare Baryt- opløsning, afmaales dernæst 25 cc. af denne i en snæverhalset (Kjeldahls) Kolbe, der i Forvejen er udskyllet med kulsyrefri Luft. Der titreres med Svovlsyre af en Styrke, der nøjagtig svarer til V* Vol. luftformig Kulsyre (ved 0° og 760 mm. Tryk), og som Indikator anvendes 2 Draaber Fenolftaleïu. Differensen mellem den forbrugte Svovlsyremængde og den Mængde, der udkræves til Af- farvning af 25 cc. frisk Baryt, skal saaledes blot divideres med 2 for at finde den under Respirationsforsøget af hele Barytmængden absorberede Kulsyre. Fejlkilder og Nejagtighed. Nøjagtigheden i Bestemmelsen af et Respirationsforsøgs Re- sultater afhænger af Nøjagtigheden i følgende enkelte Bestemmelser: 231 Eespirationsapparatets Volumen, liecipienternes Volumina, Luft- analysen og- Titreringen. Respiratiousapparaternes Volumina er bestemte ved Udvejning af alle Rør og Forbindelser med Kviksølv og af Frø- recipienten og Barytflaskerue med Vand. Fejl kan her fremkomme ved de længeie Slaugeforbindelser og ved Recipienternes Propper, som ikke altid kan sættes i til nøjagtig samme Dybde. Nogle faa Dobbeltbestemmelser har overtydet mig om, at disse Fejl hver for sig ikke overstige 0,1 cc. I ugunstigste Tilfælde kan der da frem- komme Fejl paa henholdsvis 0,3 og 0,2 cc. i Hud- og Lungerespira- tionsapparate r ne, og da disse har Volumina paa c. 200 og c. 100 cc, betyder det kun 0,15 og 0,2 ^/o af de fundne Tal for de for- skellige Luftarter, idet Volumen iudgaaer som Faktor. I Bestemmelsen af Volumen af Hudrespiratiousapparatet iud- gaaer endvidere Frøens Volumen. Fejlen i Bestemmelsen af dette er i Reglen ikke over 0,1 cc, men kan stige til 0,3 cc. Ogsaa denne Fejl er imidlertid, som det vil sees, ret betydningsløs. Apparaternes Volumina samt Mængden og Fordelingen af den indesluttede Luft kan forandre sig under selve Forsøgene paa følgende Maader, ved hvilke der fremkommer Fejl. Under et Forsøg falder Trykket, især i Lungeapparatet, fordi Frøen forbruger en større eller mindre Iltmængde, og den dannede Kulsyre absorberes af Barytvandet. Maximum for Lungernes Ilt- forbrug i et Forsøg er omtrent 6 cc, hvortil svarer et Trykfald i Apparatet paa 45 mm. Kviksølv. Herved vil de længere Slange- forbindelser, og da især Pumpeslangen, komprimeres noget, saa at Apparatets Slutningsvolumen bliver mindre end dets Begyndelses- volumen. Jeg har undersøgt Volumenformindskelseu af de anvendte Slanger og fundet den proportional med Trykfaldet og varierende efter Slangens Alder fra 0,007 til 0,01 cc. pr. Centimeter Kviksølvtryk. Maximumsværdien bliver altsaa 0,045 cc. Naar Forsøget beregnes uden Hens3^n til denne Volumenformiudskelse (saaledes som Til- fældet er i alle Forsøg) vil Iltmængden ved Forsøgets Slutning findes = F— istedetfor (V — 0,045)— og naar — sættes = Vs 232 vil den kunne findes 0,01 ce. for høj eller Iltforbruget 0,01 cc. for lavt, hvilken Fejl vil være mindre end 0,2 "/o af Værdien. Apparatet kan være utæt, og paa Grund af de talrige Slange- forbindelser, der niaa anvendes, er der i adskillige Forsøg fundet Utæthed. Da imidlertid hele Apparatet er under Vand, og Trykket næsten altid, lige fra Iltforsøgenes Begyndelse, er under Atmosfærens, vil Utæthed vise sig ved, at der siver Vand ind. Naar dette er skeet, er det paagældende Forsøg kasseret. Fejl kan endvidere tænkes at fremkomme ved, at Luftarterne, og da især Kulsyren, diffundere ud gennem Kautschukslangerne. Ved et Kontrolforsøg, hvor jeg i to Timer lod Luft med 2 °/o Kulsyre cirkulere i Appa- ratet, har jeg imidlertid overbevist mig om, at der ikke herved kan lides noget paaviseligt Tab. Det er en Betingelse for Forsøgenes Beregning, at Luft- sammensætningen i det Øjeblik, der tages Prøve, er den samme overalt i det paagældende Apparat. At der ikke findes forskellig Ilt- og Kulsyreprocent paa forskellige Steder, sikres ved Luft- ningens Størrelse i Forhold til Apparaternes Volumina : c. 90 cc. pr. ilinut, medens hele Hudrespirationsapparatet er c. 225, hvoraf c. 180 falder paa Frørecipienten. Naar Frøens Iltforbrug gennem Huden pr. Minut andrager 0,05 cc, hvilket er meget højt regnet, kan Forskellen i Iltprocent mellem Frørecipient og Luftrecipient højst andrage 0,01 "/o. Temperaturens Ensartethed er i de fleste Forsøg søgt opuaaet ved, at Vandbadet blandedes i nogle Minutter (ialt c. 10), før Prøverne toges. At dette er fuldtud tilstrækkeligt for Lunge- apparatets Vedkommende, der helt bestaaer af tyndvæggede Glas- beholdere, kan ikke betvivles; men derimod er jeg ikke absolut sikker paa, at Frørecipienten, der delvis er temmelig tykvægget, altid har naaet fuldstændigt at antage Vandbadets Temperatur. Hvis der er Fejl, maa de bestaa i, at Frørecipientens Temperatur ved Forsøgets Begyndelse er lavere og ved Slutningen højere end det omgivende Vands, da Frørecipienten, før den bringes i Vandbadet, er koldere end dette, medens den under Forsøget befinder sig i 233 de øverste og derfor varmeste Vandlag. Dette vilde imidlertid vise sig i Beregningerne som eu Kvælstofudskillelse, og da der i de fleste Forsøg iagttages en Optagelse af Kvælstof gennem Huden, tyder dette paa, at Fejlene, hvis de existere, ihvertfald er smaa. Endnu en Fejlmulighed ved Forsøgene bør omtales her, nemlig den at Lungerne, uaar Prøvetagningen finder Sted, kan indeholde større eller mindre Mængder af Luft, saa at Eespirationsapparaternes faktiske Volumina kommer til at afvige fra dem, der bruges ved Beregningerne. Den Omstændighed, at det i mange Forsøg findes, at Kvælstof optages gennem Huden, medens det samtidig udskilles gennem Lungerne, kunde gøres gældende, som talende for, at dette virkelig finder Sted. Jeg har imidlertid paa Frøer, hvis Bughule var aabnet, ofte overbevist mig om, at selv en ganske svag Sugning gennem Kanylen altid er tilstrækkelig til at bringe Lungerne til at falde fuldstændigt sammen, saa at de ikke inde- holde Spor af Luft, forudsat at ikke Blodkoagler eller Slim i Larynx eller Kanylen lægger Hindringer i Vejen for Luftens Passage. De Forsøg (talrige med E. esculenta, ingen med tempo- raria), hvor saadanne Blødninger eller Slimdannelser er indtrufne, har jeg i Reglen kasseret, men enkelte af dem er anvendte, idet jeg efter Forsøget har overbevist mig om, at Lungerne virkelig var sammenfaldne. Luftrecipieuternes Volumina er bestemte ved Udvejning med Kviksølv og reducerede til en Temperatur af 20°, som er den, der hyppigst er benyttet til Forsøgene. Da begge Respiratiousapparaterne næsten fuldstændigt bestaa af Glas, vil deres Temperaturudvidelse svare meget nær til Recipienternes, og disses Anvendelse ved andre Temperaturer uden Omkalibrering vil ikke medføre paavise- lige Fejl. En kendelig og desværre ganske uberegnelig Fejl med- fører derimod den Omstændighed, at Luftrecipienternes Volumina i Tidens Løb har forandret sig. Ved Kalibrering, henholdsvis i Foraaret 1900 og i August 1901, fandtes følgende Volumina i Kubikcentimetre : 234 No. Vol. 1900 Vol. 1901 DifP. Vol. 1901 X Vol. 1900 ~ 100 I n Ill IV 1 4 2 3 20,467 20,985 20,415 20,460 20,545 20,401 20,190 19,950 20,474 21,045 20,371 20,464 20,572 20,398 20,181 19,948 + 0,007 + 0,060 — 0,044 + 0,004 + 0,027 — 0,003 — 0,009 — 0,002 100,04 100,38 99,79 100,02 100,13 99,99 99,95 99,99 Luftaualyserne. Luftburetten er inddelt i ^20 ce, og der skønnes ^'lo af denne Inddeling, altsaa 0,005 cc. Aflæsningernes Fejlgrænse er omtrent 0,01 cc, men Fejlen vil i Eegleu holde sig betydeligt lavere. Da Volumen af Hudens Respirationsapparat er c. 11 og af Lungens c. 5 Gange større end Luftrecipienternes Volumen, vil den største af Analysen fremkaldte Fejl i et Forsøg være henholdsvis 0,il og 0,05 cc. Titreringerne kan være behæftede dels med systematiske dels med tilfældige Fejl. Den farligste systematiske Fejl er aaben- bart en forkert Indstilling af den benyttede Syre, der vil forrykke Grundlaget for en Sammenligning mellem Ilt- og Kulsyrerespirationen og gøre alle respiratoriske Kvotienter forkerte. Dette har jeg søgt at undgaa ved at anvende deu nøjagtigste bekendte Syre- bestemmelse (Sørensen: Natriumoxalat i Titreranalysen. Vid. Selsk. Overs. 1900, pp. 189-224). Standardopløsningen af Svovlsyre svarer til sit lige' Volumen luftformig Kulsyre (0° og 760 mm. Tryk) med en Fejl, der højst kan være 0,05 ^/o, men sandsynligvis er betydelig mindre. Denne Opløsning har en saadan Styrke (c. Vio normal) og opbevares saaledes, at dens Uforanderlighed er sikker. Til Brug fortyndes en Liter af den ved Hjælp af en Literkolbe med 3 Liter Vand, hvilket kan gøres med overordenlig Nøjagtighed. Ogsaa denne fortyndede Opløsning har ved Sammenligning med Standardopløsningen vist sig fuldstændig holdbar, og jeg har ikke kunnet konstatere, at den svage Skimmelvegetation, som kan op- træde i den, har haft nogen Indflydelse paa dens Styrke. 235 Barytopløsningen holdes saavidt muligt paa samme Styrke som Svovlsyren, men er ikke saa uforanderlig, hvorfor deus Alkalinitet fra Tid til anden maa bestemmes. I Reglen tager Alkaliniteten langsomt til (formodenlig som Følge af Opløsning af Glassets alkaliske Bestanddele), men Aftagen er ogsaa undertiden iagttaget. Da det ved Titreringerne ikke kan undgaaes, at den alkaliske Væske i nogle Øjeblikke kommer i Berøring med den kulsyreholdige Atmosfære, er denne Fejlkilde modarbejdet, ved at Kontroltitre- ringerne til Bestemmelse af Barytopløsningens Styrke er udførte ganske paa samme Maade som Forsøgstitreringerne. Det anvendte Fenolftalein er en saa fin Indikator, at det tillader Aflæsning af Buretten paa ^/loo cc, og to eller flere Kontroltitringer afvige næsten aldrig mere end 0,02 cc. fra hinanden. Titreringsfejlen for Kulsyren vil altsaa sjældent overskride 0,01 cc. I Kulsyretallet for et Forsøg iudgaaer endnu den Kulsyre- mængde, der ved Forsøgets Begyndelse fandtes i det paagældende Apparat, og her er regnet med et konstant Kulsyi-eindhold paa 0,08 % af Laboratorieluften. Ved de — iøvrigt lidet talrige — Bestemmelser, jeg har foretaget, har jeg ikke fundet Afvigelser fra dette Tal. De ved et Eespirationsforsøg fundne Tal for Ilt og Kulsyre gennem Hud og Lunge, der gælde Tidsrum af forskellig Længde, er alle omregnede til 1 Time og 1 Kilogram Frø, Frøen er vejet med en Nøjagtighed af 0,1 gr., hvilket svarer til en Fejlgrænse paa gennemsnitlig 0,3 °/o. Tiderne er ved Forsøgene bestemt i Minutter og ved Beregningerne omsatte til Timer med 2 Decimaler. Det fremgaaer af det foregaaende, at Kulsyretallene kan be- tragtes som værende, relativt og absolut, særdeles nøjagtige. De paavirkes saa godt som ikke af de forskellige Fejlmuligheder ved selve Eespirationsapparaterne, ligesom ogsaa Fejl i Luftanalysen kun har en ringe Indflydelse paa dem. Titreringsfejl og Fejl i Antagelsen af Begyndelsesluftens Kulsyreprocent kan næppe nogen- sinde overskride 0,05 cc, hvilket (idetmindste for Hudrespirationens Vedkommende) i Reglen vil svare til mindre end 1 °/o af Værdien. 236 Ilttallenes Analjsefejl kau, som anført, løbe op til 0,11 cc. for Hudapparatets og 0,05 for Lungeapparatets Vedkommende, hvilket, uaar Ilttallet synker ned til 2 cc. svarer til omtrent 5 °/o af Værdien. I de allerfleste Forsøg er Forholdet imidlertid betydelig gunstigere, og i Almindelighed vil de Fejl, der skyldes Analysen, næppe naa op til 3 "/o af Værdien. Den alvorligste Fejlkilde er, som allerede nævnt, de Volumen- forandringer, som de benyttede Luftrecipienter i Tidens Løb bar undergaaet. Jeg har paa Basis af Volumenbestemmelserne fra August 1901 omregnet Forsøgene fra -^/4 til "Ib 1901 (incl.) og derved faaet Utværdierne forandrede noget. I de fleste Tilfælde med et Par Procent, i et enkelt med 8 '^/o. Medmindre man an- tager, at Recipienterne i Tiden mellem de to Bestemmelser har haft Volumina, der ligge udenfor og betydeligt udenfor de ved disse Bestemmelser fundne Grænser, og en saadan Antagelse vilde være meget usandsynlig, kan de Fejl, der tindes i Iltværdierne, paa intet Punkt modificere Forsøgenes Talresultater saaledes, at de Slut- ninger, jeg drager af dem, paavirkes. I de længere fremme i denne Afhandling anførte Tabeller er de ved Volumenbestemmelseu fra August korrigerede Tal benyttede for Tidsrummet -*U — '^'^k 1901. For et andet Punkts Vedkommende har derimod Recipienternes Volumenforandringer vist sig at være af skæbnesvanger Betydning, nemlig med Hensyn til Spørgsmaalet om Kvælstofrespirationen*). Hvis der aldeles ikke respireres Kvælstof under et Forsøg, maa man finde, at Forskellen mellem dets Mængde ved Forsøgets Begyndelse og Slutning falder indenfor Fejlgrænserne. I næsten alle Forsøg har jeg imidlertid fundet, at Kvælstoffet ikke forholdt sig indifferent, men at der i Reglen udskiltes og undertiden optoges en vis Mængde Kvælstof. I mange Forsøg findes en Optagelse af Kvælstof gennem Huden i Forbindelse med en Udskillelse af en (i Reglen) større Mængde Kvælstof gennem Lungerne. At ') Ved Kvælstof forstaaes her den Luft, der ikke absorberes af Alkalier eller Iltabsorptionsvæske. 237 Forklaringen paa dette Fænomen ikke kan søges i en simpel Utæthed ved Kanylen eller dens Fastgørelse i Frøen er allerede fremhævet ovenfor. Ved den nævnte Omregning af Foraarsforsøgene viste det sig, hvad ogsaa en simpel Regning giver, at Fejl i Antagelsen af Luftrecipienternes Volumina har en meget stor Indflydelse paa Kvælstoftallene. Jeg har derfor anseet det for rigtigst slet ikke at medtage Talværdier, der lide af Usikkerheder paa indtil 100 *'/o, og at indskrænke mig til de ovenstaaende Bemærkninger med Hensyn til Kvælstoffets Rolle ved de respiratoriske Processer. Modificerede Methoder. Til en Del Forsøg, hvis specielle Anvendelse der vil blive gjort Rede for i det Følgende, har jeg udarbejdet noget modificerede Methoder, hvis Hovedtræk jeg vil fremstille paa dette Sted. 1. Vandforsøg. Forsøg over Frøernes Hudrespiration, naar de var neddykkede i Vand, er anstillede paa den Maade, at Frøen, efter at al Luft var presset ud af dens Lunger, neddykkedes i en større, helt lukket og helt fyldt Vandbeholder (3492 cc), hvor den selv, ved at svømme omkring, besørgede Blandingen af Vandet. Denne Beholder var anbragt i et Vandbad, hvis Temperatur holdtes konstant. En Prøve paa c. 200 cc. toges af Vandet i Beholderen, saavel ved Forsøgets Begyndelse som ved Slutningen, og Mængderne af opløste Luftarter bestemtes ved Udpumpning (under Syretilsæt- ning) i Kviksølvpurapen og Analyse. Kulsyretallene fra disse Forsøg er højst upaalidelige, idet de paavirkes meget stærkt, hvis Frøen, f. Ex. gennem Urinen, afgiver Karbonater. 2. Gennemledningsforsøg. I en Del Forsøg er Expira- tionen af Kulsyre bestemt ved Gennemsugning af kulsyrefri Luft gennem en Beholder, hvori Frøen var anbragt, og Optagelse af den udskilte Kulsyre ved, at Luften boblede gennem to Flasker med 50 cc. næsten mættet Barytopløsning. Den i Baryten optagne 238 Kulsyremængde bestemtes ved Titrering paa sædvanlig Maade af 10 CC. I adskillige Forsøg er Expirationen af Kulsyre gennem ben- holdsvis Hud og Lunger bestemt samtidig efter denne Methode, idet Frøen respirerede selvstændigt eller næsten selvstændigt. Dette op- naaedes, ved at der fastgjordes en Glaskanyle af en dertil egnet Form i Frøens Mund, som iøvrigt holdtes fuldstændigt lukket ved en Række Suturer, idet Næseborene samtidig var stoppede med smaa Vat- propper. Den anvendte Kanyle havde et fladt elliptisk Tværsnit paa det Sted, hvor Frøens Kæber omfattede den, og udvidede sig foran ?^^r" Fi^. 4. dette Punkt. Jeg har prøvet forskellige Former af denne Udvidelse og den terminale Munding og fremstillet enkelte Kanyler, som Frøen selv kunde aabne og lukke ligesom Næseborene (formodeulig ved Hjælp af Tungen), saa at den kunde respirere ganske selv- stændigt. I Reglen varede det ikke mere end omtrent ^2 Time før en Frø, der var opereret paa denne Maade, havde vænnet sig fuldstændigt til at pumpe Luft ind fra Kanylen istedetfor gennem Næseborene, saa at Respirationsbevægelserne havde en , aldeles normal Rytme. Kanyler af den hertil fornødne Form var imidlertid vanskelige at befæste saaledes, at Frøen ikke kunde løsne dem, og jeg har oftest anvendt en Kanyle med større Udvidelse, som Frøen ikke kunde lukke. Hvorledes Respirationen i dette Tilfælde foregik, skal jeg strax nærmere beskrive. 239 Frøen anbragtes til disse Forsøg i den sædvanlige Frøbeholder og var opbundet paa sædvanlig Maade; men det Rør, der førtes gennem Proppen til Kanylen, var dobbelt (som Fig. 4 E viser), saa at en Strøm af kulsyrefri Luft lededes helt ind i Kanylen lige til Frøens Snudespids. Da Volumen af en Frøs enkelte, naturlige In- og Expiration er meget lille, var det nødvendigt, paa denne Maade at indskrænke det skadelige Rum til et Minimum. Arrangementet var iøvrigt som hosstaaende Fig. 4 viser. Laboratorieluften ledes igennem en Kaliflaske og et Taarn med Natronkalk, hvorved Kulsyren fuldstændigt fjærnes. Herfra fordeles Luftstrømmen til 2 Mullerske Flasker, af hvilke den ene staaer i Forbindelse med Røret, der fører ind til Frøens Kanyle, og den anden med selve Frøbeholderen. Saafrerat Frøen kan re- spirere selvstændigt, skal Vandet staa lige højt i disse to Ventil- flasker, saa at Trykket i begge Ledninger bliver ens. Kan Frøen derimod ikke selv respirere, lader man Vandet i Ventilflaske cl staa 1 cm. højere end i c, hvorved Trykket omkring Frøen bliver 1 cm. lavere end Trykket i Lungeledningen. Hvergang nu Frøen aabner sit Larynx, fyldes Lungerne som Følge af denne Trykforskel. Ganske vist maa den saa ved Expirationen, der foregaaer som sædvanligt ved Hjælp af Bugvæggens Muskler, overvinde dette Tryk, hvilket imidlertid ikke synes at volde den nogen Ulempe. De to Luftstrømme holdes igang ved Dryp-Aspiratorer og reguleres ved Skrueklemhaner, der er anbragte lige foran Barytflaskerne. Frøbeholderen og de to Ventilflasker er anbragte i en Thermostat. Jeg har prøvet at anvende en lignende Anordning, med Kanyle i Frøens Mund og naturlig Respiration, i det egenlige Respirations- apparat, men det er, som nævnt, en Betingelse herfor, at Trykket i de to Apparater er ens eller næsten ens, og det frembød alt for store Vanskeligheder at opnaa dette. Jeg har derfor kun foretaget enkelte Forsøg af denne Art. 3. Indespærring af en maaltLu ft mængde i Lungerne. Spænding s forsøg. En Del Forsøg, mest af foreløbig og orienterende Natur, er 240 foretagne paa den Maade, at Frøen, efter at der var indlagt Kanyle i Larynx, gennem denne er bleven sat i direkte For- bindelse med et Luftanalyseapparat. En bestemt Luftmængde af kendt Sammensætning er overført i Frøens Lunger, der iforvejen var udtømte, og efter en vis Tids Forløb taget tilbage og ana- lyseret. Hertil er dels anvendt det tidligere omtalte Pettersons Analyseapparat, dels (efter Oktbr. 1902) et lille Analyseapparat efter Haldane (I), der kunde aflæses med en Nøjagtighed af 0,001 cc. Methoden egner sig mindre godt til Forsøg over Iltrespira- tionen, fordi Iltprocenten i den indesluttede ringe Luftmængde falder for hurtigt, men den er fortrinlig til Bestemmelse af den Kulsyreprocent, som fremkommer i den afspærrede Lungeluft. Î41 Normalforsøg. Som Normalforsøg' betegner jeg de Forsøg, der er foretagne uden andre Indgreb end dem, Eespirationsforsøget i sig selv nød- vendiggør, og da specielt uden Nerveoverskæringer, og uden at de respirerede Luftblandinger har afveget synderligt fra Atmosfæren^). Flertallet af disse Forsøg angaaer Eana esculenta, men et ret be- tydeligt Antal er ogsaa anstillet paa E. temporaria'-^). Det viser sig strax, at helt normale er disse Forsøg ikke, idet de respiratoriske Kvotienter for Totalstofskiftet gennemgaaende er alt for høje. Som Middeltal findes for E. esculenta 1,14 og for E. temporaria 1,11, medens de normale Værdier, saaledes som det fremgaaer af den tidligere Undersøgelse (Bohr I, p. 204), ligge mellem 0,8 og 0,9. En abnorm Kvotientforøgelse kan have sin Grund, enten i en forøget Kulsyreudskillelse, eller i en formindsket Iltoptagelse, eller endelig i en Samvirken af begge Faktorer. Hvilket af disse Alter- nativer, der er det rigtige, og hvor Aarsagerne til Kvotientstig- ningen maa søges, kan afgøres ved Hjælp af følgende: 1. Forsøg 11 og 20. E. esculenta. Forsøgene er anstillede paa samme Frø med 1 Times Mellemrum. I Forsøg 11 var Frøen *) Ikke desto mindre er der blandt Normalforsøgene opført noyle, som er anstillede paa Frøer med overskaarne Vagusgrene. Dette er skeet, fordi Forsøg, som i et senere Afsnit skal fremføres, har vist, at saa- dauue Overskæringers Indflydelse paa Respirationen er ringe og inkonstant. '■') Jeg har ikke ved mine Forsøg auseet det for nødvendigt at skelne mellem Aiierue B. fascu Kösel og R. arvalis Nilsson og benytter derfor det gamle KoUektivuavn. Vidensk. Meddel, fra den naturh. Foren. 1903. lo 242 ikke bundet op og respirerede frit, medens der under Forsøg 20 foretoges kunstig Eespiration paa sædvanlig Maade. No. 0, CO, Kesp. Kv. 1 11 ! 20 : 130 113 143 194 1,10 1,72 Der findes en temmelig ringe Nedgang i den optagne Ilt- mængde og en betydelig Forøgelse af den udskilte Kulsyreraængde. I Forsøgsprotokollen er bemærket, at den kunstige Respiration i Forsøg 20, der fra Begyndelsen af ikke var god, efterhaanden blev meget vanskelig, og at der kom Blødning fra Lungerne. 2. Middeltallet for Kvotienterne i Forsøg 11 — 16, der er anstillede paa ikke opbundne Frøer, der respirerede naturligt, er 0,96, hvorimod Middelkvotienten for de øvrige Forsøg med E. escu- lenta er 1,14. 3. I det nærmeste Døgn før Forsøg 23 (R. esc.) er Frøens Kulsyreudskillelse under normale Forhold blevet bestemt og fundet = 41 pr. kg. og h., medens den under Forsøg 23 er fundet = 96. 4. I adskillige Dobbeltforsøg (med Overskæring af Vagus- grene mellem de to Forsøg) har den totale Iltmængde holdt sig næsten uforandret fra det ene Forsøg til det andet, hvorimod Kul- syren altid viser en betydelig Nedgang i andet Forsøg. Naar ogsaa Ilten viser Nedgang, er den næsten altid mindre end Kulsyrens, saa at den respiratoriske Kvotient alligevel bliver lavere i andet Forsøg. Af disse Forsøg fremgaaer: 1. At Kvotientforøgelsen væsenlig skyldes Opbindingen og den kunstige Respiration, kort sagt det Tvangsleje, hvori Frøen befinder sig. At ogsaa Kvotienten i de Forsøg, der er foretagne paa uopbundne Frøer, er bøjere end normalt, kan hidrøre fra, at Frøbeholderen er saa lille, at Frøen, selv naar den ikke or bundet, maa indtage en unaturlig Stilling og kun kan foretage meget be- grænsede Bevægelser. 2. At Kvotientforøgolsen, idetmindste ganske overvejende, 243 ytrer sig gennem en forøget Kulsyreudskillelse, hvorimod Ilt- optagelsen kun paavirkes i ringe Grad. 3. At Kvotientforøgelsen er størst umiddelbart efter Op- bindingen, men siden taber sig. Naar almindelige Kesultater skal udledes af Normalforsøgene, viser det sig hurtigt nødvendigt at holde ûe to Forsøgsrækker med henholdvis R. temporaria og R. esculenta bestemt ude fra hinanden; idet de dels er af højst forskellig Værdi, dels viser en meget tydelig Forskel mellem de to Arter. I. Rana temporaria. De paa næste Side anførte Forsøg, der alle er anstillede paa voxne Hanner og ved omtrent samme Temperatur, falder naturligt i fire Grupper, hovedsagelig efter Aarstiden. No. 1 — 4 er anstillede i Parringstiden, der i 1901 faldt usædvanlig sent; No. 5, 6 og 7 er anstillede paa Frøer, der var holdte i Fangenskab paa Is eller i koldt Vand en Tid efter, at Parringstiden i Naturen var forbi. Det var Meningen hermed at søge at bevare den ejendommelige Til- stand med stærkt forøget Stofskifte, som kendetegner Parrings- tiden. Dette maa ogsaa siges at være delvis lykkedes ^). No. 8 er anstillet om Sommeren paa en ret nyligt indfanget Frø, der var fodret i Fangenskabet, og 9 — 10 endelig er anstillede paa Frøer, der i en Maanedstid havde ligget i Vinterdvale i fugtig Jord. Det væsenligste Fællestræk for alle Forsøgene er Forskellen i respiratorisk Kvotient mellem Huden og Lungerne. For Huden findes Kvotienten varierende fra 1,70 til 3,00 (Middeltal 2,48) og for Lungerne varierende mellem 0,30 og 0,57 (Middeltal 0,43). Heraf fremgaaer, at Kulsyren hove'd sagelig udskilles gennem Huden, medens Ilten for største Delen optages gennem Lungerne. De to Respirationsorganer har altsaa til en vis Grad delt Funktionerne imellem siff. 1) Forsøg paa at fremkalde et forhøjet Stofskifte ved subkutan Injektion af Testis- udtræk gav derimod et negativt Resultat. 16* 244 Tabel I. ßana temporaria. $. Normalforsøg ved 20°. For- Frø- Stofskifte pr. kg. og h . i Kubikcentimetre .1 søgs Dato ens Vægt Gennem Huden Genn. Lungerne Totalstofskifte Anmærkninger No. O2 CO2 Resp. Kv. O2 CO2 Resp. Kt. O2 CO2 Resp. Kv. 1 «/4OI 46 51 145 2,87 160 70 0,44 211 215 1,02 Fanget '/4. Henstaaet kø- ligt. 2 '»AOl 40 43 128 3,00 111 53 0,48 154 181 1,17 Fanget '/.. Ved 20» siden 3 >».'401 41 It 120 " 108 34 0,31 II 154 II Fanget i'/4. Parring af- brudt lige fer Forseget. 4 ^*/401 29 58 143 2,49 159 90 0,57 217 233 1,07 Fanget 21^^. Parring af- brudt lige fer Forsøget. 5 «/501 39 60 179 3,00 100 36 0,36 160 215 1,34 Paa Is siden Parringstiden. Optaget 2 h. før Forsog. 6 'o/sOl 41 43(?) 108 11 80 28 0,35 123(?) 136 II Optaget fra la. 7 i^/sOl 40 58 156 2,69 145 65 0,45 203 221 1,09 I Vand ved 6—10» siden 8 9 10 »*/801 "/loOl '«/.oOl 33 31 35 46 54 51 101 92 122 2,21 1,70 2,40 82 51 57 >42 15 18 0,30 0,32 128 105 108 >143 107 140 1,02 1,30 Fanget is/g. Fodret. Rr. pulm. Vagi gennem- skaarne. Opt. fra Vinterdvale. Rr.cut. Vagi gennemskaarne. Ka- nyle i Munden. Opt. fra Vinterdvale l'/m- Vagi gennemskaarne. Antal Forsøg 10 9 10 42; Vinterforsøg 15—18 (Middel 16,5). Disse Resultater er fremstillede grafisk paa hosstaaende Kurver, I 1 / — 1 — 1 — 1 — 1 — 1 — 1 — // \\ HO II li II llO 1' II w ICO \ - \ \. '\ so ; / 60 hU-Cl i 1 \ ••— % ■ / furtvfti*-' / / \. -.. 10 1 1 1 1 1 1 1 1 1_ 'yoAv. filry. Mo^ Afi/y. Mm ^u^ j(uA' .^"f. /«A^. 0^^- J/ivù. 'btcjf der gengiver den aarlige Variation i Frøernes — man kunde maaske sige potentielle — respiratoriske Stofskifte ved 20°. Kurvestykkerne for November — Marts er ganske hypothetiske, da jeg ikke raader over Forsøg fra dette Tidsrum. Kurverne udsiger, at det potentielle respiratoriske Stofskifte gennem Huden i det hele er konstant Aaret igennem, med Undtagelse af at Kulsyren viser en betydelig Stigning i Parrings- tiden, medens derimod Variationerne i Stofskiftets 247 Intensitet i ø v r i g t næsten udelukkende giver sig Udslag gennem L u n g e r e s p i r a ti o n e n. Lungernes Evne til Kulsyreudskillelse synes at være temmelig snævert begrænset, idet det højeste Tal, der overhovedet er fundet, er 90 pr. kg. og h. Naar derfor Stofskiftet i Parringstiden stiger meget højt, kan Kulsyreoverskudet kun bortskaffes gennem Huden. II. Ilaua esculeuta. Forsøgeiie med E. esculenta staaer i Værdi betydeligt tilbage for Forsøgene med K. temporaria, hvilket især er en Følge af, at den første Art paavirkes i langt højere Grad og paa langt mere variabel Maade af de ydre Forhold end den anden. Ude i Naturen er R. esculenta i Reglen langt livligere og hurtigere end R. temporaria. Den er et udpræget Solskinsdyr og som saadant i høj C4rad afhængig af Lys og Temperatur. Kommer man en stille klur Sommerdag til en Dam, hvor den holder til, saa hører man et øredøvende Kor af kvækkende Frøer. Nærmer man sig Bredden, tier de nærmeste Frøer og vogter opmærksomt paa ens Bevægelser, for pludselig at forsvinde, hvis de fatter Mistanke. Det er næsten umuligt at fange dem med Kætser, og de viser paa den anden Side en utrolig Energi og Agtpaagivenhed for at faa fat paa den Stump rød Traad, der tjener som Madding, naar man meder efter dem. Nærmer der sig eu Snog, saa seer man Frøerne dels dukke under og forsvinde, dels flygte i lange Spring. Kommer man nu til den samme Dam paa en Dag med Graa- vejr og kold Blæst, seer man kun lidt til Frøerne og hører endnu mindre. De fleste holder sig skjult nede i Vandet, og de faa, der er fremme, er temmelig træge og viser ingen Lyst til at bide paa Maddingen. Med R. temporaria er det anderledes. Den er udenfor Parrings- tiden et Tusmørkedyr og undgaaer i Reglen Solskinnet uden dog at frygte det stærkt, og paa de Steder, hvor den findes — næsten altid i Nærheden af Vand, men aldrig i Vandet — kan man træffe den 248 Aften efter Aften, hvadenten Vejret er koldt eller varmt. Den er ikke nær saa sky og ikke nær saa behændig, som K. esculenta kan være, men er næsten under alle Forhold lige let at fange. Naar Frøerne først er fangede, viser Forskellen imellem Arterne sig ikke mindre tydeligt. R. temporaria paavirkes kun lidt af Fangenskabet; dens Skyhed er omtrent den samme som i det fri; den æder, hvad den faaer, men er undertiden længe om at finde det og viser i Reglen ingen særlig Iver efter at faa fat paa et flyvende Bytte. R. esculenta synker i Fangenskabets Begyndelse næsten altid hen i fuldstændig Sløvhed; Farven bliver mørk; Dyret sidder ubevægeligt i timevis, søger ikke at undvige, hvis man vil tage det, og vil aldeles ikke æde. Af denne Tilstand kommer nogle Individer — især unge Hanner — sig næsten fuldstændigt, hvis de holdes i Lys og under nogenlunde gunstige Forhold, og de kan da blive næsten lige saa livlige og opmærksomme som i det fri, men de fleste bliver ved at være temmelig døsige, og mange kommer aldrig til at æde i Fangenskab. Disse Forhold gør sig meget stærkt gældende ved Stofskifte- forsøgene. Der er ingen Grund til at tro, at R. esculentas Stof- skifte ude i Naturen skulde være mindre end R. temporarias, og Tabel" IL Rana esculenta. Totalstofskifte. For- Frøens For- søgs Tp. Stofskifte pr. kg. og h. Anmærkninger Søgs i/atu No. Vægt Køn 02 co^ Resp. Kv. 11 12 13 14 15 16 ■VîOl 1/4 01 V4OI ^401 "/sOl ^VeOl 23 32 32 37 21 31 ? ? ? ? S SS 25° 20° 25° 20° 20° 20° 130 124 165 70 202 117 143 126 161 85 149 109 1,10 1,02 0,98 1,21 0,74 0,93 Opt fra vinterdvale. 1 Samme Frø. Henstaaet ved \ Stuetemperatur i nogle j Dage. Opt. fra Vinterdvale 3 h. for Forsøget. Taget i Parring S h. for For- soget. 2 Froer indfangede '"/j. Middeltal .... 25 185 129 0,96 249 Tabel III. Kana e s c u 1 e 11 1 a X orm alforsøg. For- Frøens For- Stofskifte pr. kg. og h. Dato søgs Tp. Gennem Huden Genn. Lungerne Totalstofskifte Anmærkninger i\0. O2 CO3 Resp. Kv. O2 CO2 Resp. Kv. O2 COz Resp. Kv. 17 »/. 01 31 ? 25° 58 114 1,96 39 4 0,10 97 118 1,22 Opt. fra Vinterdvale. 18 «/2OI 32 ? 24° 60(?) 120 II 34 7 0,20 94(?) 127 II Opt. fra Vinterdvale. 19 »V2OI 28 ? 25° 48 91 1,90 26 9 0,33 i 74 100 1,34 Opt. fra Vinterdvale 4 h. fer Forsøg. 20 'V2OI 23 ? 25° 56 176 3,12 56 17 0,31 113 194 1,72 Opt. fra Vinterdvale. 21 ^''/201 51 ? 24° 40 99 2,46 19 4 0,20 59 103 1,74 Opt. fra Vinterdvale. Ved 200 i 20 h. 22 '«»/bOI 21 $ 21° 85 144 1,70 86 38 0,44 j 171 1 182 1,06 Frisk fanget i Par- ring. 23 »/bOO 31 ? 18° 35 47 1,35 36 49 1,35 71 96 1,35 Indfanget l^s- -^e lagte. 24 ^'/eOO 16 $ 30° 94 156 1,66 92 II II 186 II (/ Indfanget "/j. Hen- staaet ved Stue- 25 ^VsOO 26 "/sOO 18 18 30° 30° 56 91 124 168 2,21 1,84 107 101 38 10 0,35 0,10 163 192 161 178 0,99 0,92 Indfanget --j^. Hen- staaet ved Stue- temp. Frisk fanget. 27 i ^«/sOO 1 16 $ 30° 91 134 1,48 90 39 0,43 181 173 0,9G Indfanget 22/^. Hen- staaet ved Stue- 28 "/sOO 19 $ 25° 57 112 1,96 59 11 0,19 116 123 1,06 Indfanget -'S/g. 29 30 «/1200 «'/1200 41 30 ? ? 25° 25° 45 47 76 101 1,69 2,17 30 1 51 12 8,5 0,41 0,17 75 98 88 109,5 1,17 1,12 Opt. fra Vinterdvale Ved Stuetemp. si- den 3/12. Opt. fra Vinterdvale. Antul Forsøg 14 13 14 II 14 13 II (; II ' \ II Middeltal . . . 27 62 119 1,92 59 19 0,32 121 138 1,14 man faaer absolut det modsatte Indtryk ved at iagttage Dyrene; men ikke desto mindre findes det ved Forsøgene betydeligt lavere, Og hvad værre er, man finder meget store individuelle Variationer, saaledes at der vilde behøves et stort Antal Forsøg til Beregning af blot nogenlunde sikre Gennemsnitstal. Et Blik paa Tabellerne viser dette: Den fundne respiratoriske Kvotient svinger fra 0,74 til 1,74. Tallene for den totale Iltoptagelse hos Vinterfrøer svinger 250 fra 59 til 130 o. s. v. Dette skyldes utvivlsomt i første Eække Frøernes Letpaavirkeliglied og individuelt forskellige Letpaavirke- lighed af de ydre Forhold: FAngeuskab, Lysforhold, Opbiuding, Operation. Hertil komruer endnu, at disse Forsøg er anstillede med Frøer af meget forskellig Størrelse og af forskelligt Køn ved Temperaturer, der svinge fra 18° til 30°. Der kan derfor kun uddrages nogle faa nogenlunde paalidelige Eesultater af dem. 1. Gennemsnitstallene for alle Forsøgene i Tabel III viser, at Kespirationens Fordeling mellem Hud og Lunger er meget for- skellig fra Fordelingen hos K. temporaria. Dette sees bedst, naar de to Sæt Middeltal stilles sammen : Hudrespiration Luugerespiratiou 0, CO i Eesp.Kv. 0, CO, Resp. Kv. R. esculenta R. temporaria 62 52 119 129 1,92 2,48 59 105 19 45 0,32 0,43 Forskellen kan kort udtrykkes ved at sige, at hos E. escu- lenta er Huden et langt vigtigere Eespirationsorgan i Forhold til Lungerne end hos E. temporaria. 2. Udskillelsen af Kulsyre gennem Lungerne synker hos Yinter frø er ned til ganske minimale Værdier. Den højeste Værdi, jeg overhovedet har fundet om Vinteren, er 17 pr. kg. og h. samtidig med, at Kulsyreafgivelsen gennem Huden var 176, men ellers svinger Tallene mellem 4 og 9. I et enkelt Forsøg (29) er Frøen holdt ved Stuetemperatur i nogle Dage efter at være taget op fra Vinterdvalen, og her viser der sig en lidt højere Kulsyreafgivelse gennem Lungerne — 12 pr. kg. og h. III. Bufo vulgaris. Her kan endnu anføres et Par Forsøg anstillede paa Tudser. Hos disse Dyr er Larynx saa overordenlig snævert og ligger saa- ledes nedsænket i Slimhinden, at jeg ikke fandt det muligt deri at fastgøre en Kanyle. Forsøgene med dem gav derfor Anledning 251 til den tidligere omtalte Forsøgsmethode med Kanyle fastgjort i Munden. Jeg raader kun over to fuldstændige Forsøg, af hvilke det ene er delvis mislykket. No. 31. -'/9 01. Bufo vulg. S. Vægt 26 gr.. fanget -V9. Kanyle i Munden. Forsøgstemp. 22°. Kv. . . . Hudresp. Lg.resp. Totair esp. 0, . CO, Eesp 51 78 1,53 70 13 0,19 121 91 0,76 No. 32. 10/10 01. Bufo vulg. $. Vægt 96 gr., fanget ^ 10. Kanyle i Munden '^,10. Kulsyreforsøg ^/lo — ^,10. Forsøgstemp. 21°. Paa Gnmd af denne Tudses usædvanlige Størrelse maatte der anvendes en særlig Beholder til den, ligesom der benyttedes en meget stærkere Barytopløsning end sædvanligt. O, CO, Eesp. Kv. Hudresp. Lg.resp. 19 54 2,84 Totalresp. 63 Det er ikke synderlig sikre Resultater, der kan drages af disse Forsøg. Dog synes det at fremgaa af dem, at Tudsens respiratoriske Forhold, som man kunde vente, stemmer nærmest overens med E. temporarias. Interessant er den overordenlig ringe Iltoptagelse gennem Huden i Forsøg 32. Man kan vistnok gaa [ud fra, at Kvotienten i dette Forsøg, der blev anstillet, efter at Dyret i over to Døgn havde vænnet sig til at være bundet og aande gennem Kanyle, har været meget nær normal. Dette vilde give en Totaliltoptagelse af c. 90, hvoraf c. 70 vilde være Lungernes Andel. No. 33. ^,'10 — ^,10. Kulsyreforsøg med samme Tudse. Gennem- ledning. Temp. 20°. Forsøg over Indvirkningen af fugtig og tør Luft. 252 Varighed Luft COa pr. kg. og h. . Hudresp. Lg.resp, Totalresp. «',0. 4 E.-6 E 6 E.-Vio. IE.... »/lo 1 E — 4 E fugtig fugtig tør fugtig 1 52 27 79 46 '>2 ! 68 5 E.-9 E 45 14 59 Dette Forsøg giver ikke, ligesaa lidt som et Par andre, som jeg har anstillet med Frøer, nogen Oplysning om Virkningen af tør Luft paa Kespirationen, men viser meget tydeligt, hvorledes Kulsyreafgivelsen gennem Lungerne, der lige efter Operationen er høj, efterhaanden falder til en Værdi, der maa ansees for at ligge det normale nær. Til Normalforsøgene regner jeg endnu Forsøg over Ind- virkningen af varierede Temperaturer paa Respirationens Fordeling mellem Hud og Lunger og Forsøg anstillede med Frøer, der var helt neddykkede i Vand. Temper atur for s øg. Af saadanne har jeg kun eet brug- bart, og der kan af dette ikke drages synderlig sikre Slutninger. Forsøget er "anstillet paa en K. esculenta, hvor der blot indlagdes Kanyle i Munden, saa at Frøen kunde respirere frit. Kun Kulsyre er bestemt ved Gennemledning. De enkelte Bestemmelser er gjorte i den Orden, hvori de staa i Tabellen, saa at altsaa de høje Temperaturer er prøvede først. Hvert Sæt Bestemmelser er først paabegyndt c. ^'2 Time efter, at Temperaturen i Vandbadet var sat ned. No. 34. ^^/ 12 01. R. esculenta $. Vægt 69 gr. Tp. CO 2 pr, kg. og h. Hudresp. Lg.resp. Totalresp. 30° 22° 15° 9°-5,.5° 68^ 43.5 11,1 13,8 43,2 6,3 1,6 4,9 111,7 19,8 15,7 18,7 253 Forsøget viser, at den store Forøgelse i Kulsyreafgivelsen, der findes ved meget høj Temperatur, for en stor Del finder Sted gennem Lungerne. Ved de Temperaturer, som Frøen ogsaa under normale Forhold kan blive udsat for, foregaaer Kulsyreafgivelsen ligesom i de tidligere Forsøg væsenlig gennem Huden. Ved den laveste undersøgte Temperatur findes en meget kendelig Stigning i Lungernes Andel. Om dette beroer paa en Tilfældighed, eller det raaaske er et Udtryk for Organismens Kamp mod den lave Tem- peratur, tør jeg ikke afgøre. Vandforsøg. Hos Bohr (I p. 210) er omtalt et enkelt Forsøg anstillet paa Frøer, der var neddykkede i Vand. I dette fandtes et ringe Fald i Iltoptagelsen — fra 141 til 134 — , hvilket sidste Tal er betydeligt højere end dem, der var fundne for Hudens Iltoptagelse i Luft. Dette tydede paa, at Huden fungerede bedre som Eespirationsorgan i Vand end i Luft. For at undersøge disse Forhold har jeg anstillet nogle faa Forsøg, ved hvilke jeg imidlertid ikke har faaet Antagelsen be- kræftet. Forsøgene er anstillede efter den S. 237 angivne Methode. Til det første er benyttet almindeligt Vand, men da dettes store Kulsyreindhold var generende for Analysen af den absorberede Luft, har jeg ved de andre anvendt destilleret Vand med 0,4 '^/o Chlornatrium, der ikke har nogen skadelig Virkning paa Frøer. T alle Forsøg, der er anstillede ved 20 — 25°, blev Frøerne mod Slutningen dyspnøiske og meget matte, og efter Forsøgene fyldte de i Keglen Lungerne med Luft, men laa forøvrigt stille hen i nogen Tid. I Overensstemmelse hermed viser Forsøgene, at Iltoptagelsen fra Vandet var utilstrækkelig til at opretholde normalt Stofskifte og overhovedet ikke synderligt højere end Tallene for Hudens Iltoptagelse i Luft. Kulsyretallene er, som nævnt, upaalide- lige, men at Kulsyreafgivelsen ikke møder nogen Vanskelighed, kan dog betragtes som afgjort. No. 35. Ve 01. R. esculenta $. Vægt 30 gr., frisk fanget. Forsøgstomp. 25°. Almindeligt Vand. 254 O, Resp. Kv. 70 226 3,23 No. 36. ^6 01. R. esculenta $. Vægt 21 gr., taget i Parring Ve. Forsøgstemp. 20°. 0,40/0 NaCl. I Luft I Vand I Luft 0, CO, Resp. Kv. . . . 202 149 0,74 48 ? 213 No. 37. ^Ve 01. R. esculenta, 2 S$. Vægt 31 gr., fangede lo/e. Forsøgstemp. 20°. 0,40/0 NaCl. I Luft I Vand 0, .. 117 60 CO,. 109 196 Resp. Kv. . . . 0,93 3,29 Forsøg over Nerveoverskæringers Indvirkning paa Respirationens Fordeling. Efter at Normalforsøgene havde vist den gennemgribende, saavel kvalitative som kvantitative Forskel, der findes mellem Lunger og Hud i respiratorisk Henseende, gik mine Bestræbelser ud paa at undersøge, om det ene (eller begge) af disse Respirations- organer stod under Nervesystemets direkte Paavirkning. Da de modtager omtrent samme Blodblanding, maa der være en principiel Forskel paa de respiratoriske Processers Natur, henholdsvis i Lunger og Hud, og denne Forskel kan tænkes at bero, enten paa at de Celler, hvorigennem Luftarternes Passage foregaaer, er specifikt forskellige, eller paa, at de er forskelligt innerverede. Hvis der finder en forskellig Innervation Sted, saa er der igen to Muligheder, nemlig 1) at denne udgaaer fra Centralnervesystemet og 2), at den udgaaer fra perifere Ganglier, der kan være be- liggende i selve de respiratoriske Væv. Forsøg over Centralnervesystemets Indflydelse kan paa saa smaa Dyr som Frøerne ikke varieres paa mange Maader, uden at man støder paa meget store Vanskeligheder, og jeg har maattet indskrænke mig til at foretage Overskæringer af de to Nerver, som kunde tænkes at have nogen Indflydelse, nemlig Pulmonalgrenen og Hudgrenen af Vagus. Tekniken ved disse Overskæringer er følgende: 1. Til Gennemskæring af Vagns' Hudgren (R. auricularis), der kommer ud sammen med R. dorsalis arteriae cutaneae umiddel- bart foran M. depressor mandibulae og medialt for den bageste Rand af Trommehinden, lægges 2 sammenstødende Hudsnit, det ene 256 longitudinalt, noget indenfor det Punkt, hvor Nerve og Arterie træder ud til Huden og det andet transversalt tæt foran for samme Sted. For at undgaa Blødning fra en Gren, som Arteria cutanea sender medialt og fremefter, er det hensigtsmæssigt — og hos R. esculenta næsten nødvendigt — at lægge disse Snit ved Hjælp af et Thermokauter. Den trekantede Hudlap slaaes tilbage, og det er nu nogenlunde let ved Hjælp af en stump Naal at adskille Nerven fra Arterien og overklippe den *). 2. Til Gennemskæring af E. pulmonalis, eller rettere sagt af hele Vagus med Undtagelse af K. auricularis, lægges det longitudinale Hudsuit omtrent paa samme Maade; dog bør det strække sig lidt længere tilbage og helst ogsaa ligge lidt nærmere den longitudinalt tilbageløbende Gren af R. dorsalis arteriae cutaneae. Man arbejder sig stumpt gennem M. depressor mandibulae, der kommer tilsyne foran Skulderbladet, og naar derpaa Suprascapulas Forrand løftes i Vejret med en Pincet, sees en lille Muskel (M. levator scapulae superior), der fra Suprascapulas Indeiüade strækker sig fremefter og nedefter. Fører man en stump og let bøjet Naal ned langs ludsiden af denne Muskel, lykkes det i Reglen efter et Par Forsøg at faa fat paa Vagns, der løftes op paa Naalen og overklippes. Jeg har i næsten alle Tilfælde overklippet Vagus saa centralt, som det ved denne Operationsmaade er muligt, og i Reglen umiddelbart nedenfor Gangl. jugulare. I enkelte Tilfælde dog 1 — 2 mm. distalt for dette Ganglion. I Reglen har jeg fore- taget Hudsuittene noget før, Dyrene blev benyttede til Forsøg, og efter Operationerne er Snittene blevue lukkede ved en enkelt Sutur. Forsøgets Gang har i Regleu været følgende: Dyret opbindes og der gøres Hudsnit. Derefter lægges Ka- nyle, Volumenbestemmelse foretages etc. Respirationsforsøg No. 1 foretages. Nerverne gennemskæres, Hudsnitteno lukkes, og efter en kort Hvile foretages Respirationsforsøg II. Efter dettes Slut- ') Ved de første Kerveoverskæringor af denue Ai't ansaa jeg det imid- lertid for nødvendigt at underbinde Nerve og Arteric og overskære dem begge. 257 ning foretages Sektion til Konstatering af Nervernes Overskæring, Kanylens solide Anbringelse etc. Jeg raader over følgende Forsøg: No. 38. i^/'i2 00. E. esculenta Ç. Vægt 30,0 gr. Indledniugsforsøg 1 h. 3 m. — 3 li. 33 m. Tp, 25°. Kespirationen under hele Forsøget god, bedst i højre Lunge. Begge Vagi og Arteriae cutaueae dorsales overskaarne 3 h. 50 m. Hovedforsøg 4 h. 10 m.— 7 h. 5 m. Tp. 25,2°. Kespirationen i højre Lunge god, i venstre utydelig. Hudresp. Lg.resp. Totalresp. 0, ....• 47 51 98 CO, 102 8 110 Resp. Kv. . . . 2,17 0,17 1,13 QQggQ Vagi overskaarne. 0, 36 48 84 CO, 92 7 99 ■ Resp. Kv. . . . 2,54 0,16 1,18 Efter Nerveoverskæringen følger i dette Forsøg en temmelig betydelig Nedsættelse af Iltoptagelsen gennem Huden og en ringe Nedsættelse af Iltoptagelsen gennem Lungerne. Nedgangen i Kulsyretallene kan der ikke tillægges nogensomhelst Betydning, da de, som tidligere omtalt, altid viser Nedgang naar Opbindingen har varet nogen Tid. No. 39. ö/i 01. E. esculenta Ç. Vægt 30,5 gr. Indledniugsforsøg 11 h. 53 m. — 2 h. 40 m. Tp. 24,8°. Re- spirationen i begge Lunger god under hele Forsøget. Hudgrenene af Vagus overskaarne (Arterierne ikke be- skadigede) 3 h. Hovedforsøg 3 h. 39 m. — 6 h. 25 m. Tp. 25,2°. Respirationen ganske god i begge Lunger under hele Forsøget. Ved Forsøgets Slutning var Passagen gennem Kanylen vanskelig paa Grund af Blødning. Lungerne næppe fuldstændigt sammenfaldne. Vidensk. Meddel, fra den naturh. Foren. 1903. 17 258 Hudresp. Lg.resp. Totalresp. Oa 58 39 97 CO, 114 4 118 Kesp. Kv. . . . 1,96 0,10 1,22 Hudgrene afVagus overskaarne. 0, 60 91 26 4 86 CO, 95 Resp. Kv. . . . 1,53 0,12 1,11 Efter Overskæringen af Vagus' Hudgrene følger en temmelig be- tydelig Nedsættelse af Lungernes Iltoptagelse, hvorimod Hudens holder sig næsten uforandret. Kulsyretallet gaaer som sædvanligt ned i det andet Forsøg. No. 40. ^2/4 01. E. temporaria 0. Vægt 39,8 gr. Indfanget ^U og siden opbevaret ved c. 20°. Indleduingsforsøg 12 h. 18 m.— 2 h. 2 m. Tp. 21°. Respira- tionen god. Lungegrenene af Vagus overskaarne 2 h. 30 m. Hovedforsøg 2 h. 43 m. — 7 h. 34 m. Tp. 21°. Respirationen god. Sektion : Vagus' Hudgrene allerede i Musklerne delte i ad- skillige Traade ; enkelte af disse beskadigede før Indledningsforsøget ligesom Art. cut. dorsalis paa højre Side. O. CO, Resp. Kv. O, CO, .... Resp. Kv. Hudresp. 45 128 2,84 Lg.resp. 112 53 0,47 Totalresp. 157 181 1,1.5 Vagus' Pulmonalgrene overskaarne. 47 115 2,45 105 45 0,42 152 160 1,05 Der er i dette Forsøg efter Overskæring af Vagus' Pulmonal- grene fundet en ganske ringe Nedsættelse af Lungernes Iltoptagelse. 259 No. 41. 24/4 Ol. R. temporaria S- Vægt 28,8 gr. Ind- fanget 2^/4, opbevaret i koldt Vand. I Vand ved 20° '^^.U. Parring -'^/i 6 E. Indledningsforsøg 11 h. 24m.— 12h. 57 m. Tp. 21°. Respira- tionen god. Lungegrenen af Vagus overskaaren paa højre Side 2 h. Hovedforsøg 2 h. 14 m.— 3 h. 54 m. Tp. 21,2°. Respira- tionen god. Sektion: Venstre Vagusgren ikke overskaaret. (Frøen Pseudo- hermafrodit : Ret veludviklet Æggeleder paa venstre Side. Vesicula seminalis sinistra O, dextra rudimentær. Testes veludviklede; den venstre med en sort, ovarielignende Pigmentstribe). Hudresp. Lg.resp. Totalresp. 0, 06 159 215 CO, 143 90 233 Resp. Kv. . . . 2,55 0,57 1,08 Højre Pulmonalgren af Vagus overskaaren. 0, 55 116 171 CO, 123 41 164 Resp. Kv. , . . 2,24 0,36 0,96 Der findes i dette Forsøg en meget betydelig Nedsættelse af Lungernes respiratoriske Stofskifte, idet ogsaa Kulsyren er gaaet saa stærkt ned, at det umuligt kan tilskrives den sædvanlige Til- bagevenden til normal Værdi efter den af Operation og Opbinding følgende Stigning. Desværre er Forsøget imidlertid ikke rent, idet, som Sektionen viste, kun den ene Vagusgren var overskaaret, og det er umuligt at have nogen Mening om Virkningen af den Irritation af den ikke overskaarne Vagusgren, som maa have fundet Sted ved de oftere gentagne Træk i den under Forsøgene paa at skære den over. No. 42. ^/ö 01. R. temporaria $. Vægt 39,4 gr. Opbevaret paa Is siden Parringstiden, optaget 12 h. 30 m. 17* 260 Indledningsforsøg 2 h. 35 m. — 3 h. 37 m. Tp. 20,4°. Respira- tionen god. Lungegrenene af Vagus overskaarne 4 h. Hovedforsøg 4 h. 20 m. Tp. 20,1°. Respirationen god. Hudresp. Lg.resp. Totalresp. 0? 58 179 3,09 100 36 0,36 158 CO,... Eesp. Kv. . . . 215 1,36 Vagus' Pulmonalgrene overskaarne. 0, CO, Resp. Kv. . . . 54 125 2,31 111 43 0,39 165 168 1.02 I dette Forsøg findes, i Modsætning til de tidligere, efter Overskæringen en ringe Stigning i Lungernes respiratoriske Stof- skifte, som gør sig gældende saavel for Kulsyren som for Ilten, saaledes at den respiratoriske Kvotient holder sig næsten uforandret. Hudens Iltoptagelse falder lidt, hvilket vel bør opfattes som en Kompensation af Stigningen i Lungerne. Naar denne Kække Forsøg over Virkningerne af Gennemskæring af Vagus eller henholdvis dens Hud- eller Lungegrene betragtes under et, fremgaaer det af dem : 1. At Gennemskæringen ikke har haft nogen kendelig Virk- ning paa Hudens Stofskifte. Iltoptagelsen gennem Huden er i alle Forsøg med Undtagelse af No. 38 næsten uforandret før og efter Gennemskæringen, saaledes som hosstaaende Tabel viser. No. Ilt gennem Huden Indlednings- forsøg Hovedforseg [38 47 36] 39 58 60 40 45 47 41 56 55 42 58 54 261 I Forsøg 38 findes en ret betydelig Nedgang, men da den falder sammen med en Overskæring og Underbinding af vigtige Hudkar, og da Forsøget er anstillet med E. esculenta, hvis Stof- skifte, som nævnt, viser betydelige og tilsyneladende umotiverede Variationer, tør jeg ikke tillægge det nogen Betydning. Kulsyreafgivelsen gennem Huden er i alle Tilfælde lavere i Hovedforsøget end i Indledningsforsøget, overensstemmende med hvad der tidligere er udviklet under Omtalen af Normalforsøgene. 2. Iltoptagelsen gennem Lungerne synes altid at paavirkes lidt af Vagusgennemskæring, og det saavel ved Gennemskæring af Hudgrenene som ved Gennemskæring af Lungegrenene. Men Paa- virkningens Art er ikke konstant, idet der snart kan fremkomme et Fald, snart en Stigning. No. Overskaaret Ilt gennem Lungerne Indledning-s- forsøg Hovedforseg 38 39 40 41 42 Vagi Er. cut. Er. pulm. E. pulm. dexter. Er. pulm. 51 39 112 159 100 48 26 105 116 111 Nogen sikker Slutning kan der ikke drages af disse Tal. Forsøg 38 og 39 er anstillede paa E. esculenta, der giver upaalide- lige Kesultater. I Forsøg 41 er Nervepaavirkningens virkelige Natur ganske usikker, men Forsøget tyder dog i høj Grad paa, at det respiratoriske Stofskifte i Lungerne kan paavirkes ad nervøs Vej. Forsøg 40 viser et ringe Fald og 42 en ringe Stigning af Iltoptagelsen. Disse Forandringer kan skyldes simple Variationer i Forsøgsdyrets Stofskifte, som maaske kan paavirkes af selve Nerveoverskæringerne, og som ihvertfald ikke behøver at holde sig konstant gennem de Timer, som Forsøgene varer. Saadanne For- andringer vil, som det ovenfor er udviklet, netop fortrinsvis ytre sig gennem Forandringer i Lungestofskiftet. Til Gunst for den Antagelse, at der her virkelig foreligger en Paavirkning af respira- 262 toriske Nerver, taler imidlertid, at Faldet i Forsøg 40 ligesom Stigningen i Forsøg 42 er ledsagede af tilsvarende Forandringer i Kulsyreafgivelsen gennem Lungerne og delvis kompenserede af smaa, modsat rettede. Forandringer i Hudens Iltoptagelse, saaledes at Totalstofskiftet forandres temmelig lidt. Dette sidste Fænomen kan nemlig vanskeligt t^^des anderledes, end at Forandringerne i Lungernes respiratoriske Funktion er det primære, saaledes at f. Ex. Stigningen af Iltoptagelsen gennem Lungerne i Forsøg 42 forøger Blodets Indhold af Ilt og derigennem, idet Stofskiftet bolder sig uforandret, formindsker Muligheden for Iltoptagelse gennem Huden. Det staaer altsaa efter disse Forsøg som sand- synligt, men ikke mere, at der i Pulmonalgreuene af Y ag us forløber Traade, der bar Indflydelse paa Lunge- respi rationen, og at disse Nervei' snart har en svagt inciterende (Forsøg 40), snart en svagt hæmmende Tonus (Forsøg 42). De Udslag, der er fundne, er saa smaa, at det ikke kunde nytte at forfølge Sagen videre med de benyttede Methoder, der kun tillod mig at gøre to Forsøg i Træk med samme Dyr. Hvis den skulde forfølges videre, raaatte der udarbejdes Methoder, der tillod en længere Kække kortvarige Forsøg med ganske korte indbyrdes Mellemrum (saaledes som f. Ex. Maars Forsøg med Skildpadder), saa at der kunde tages Hensyn til de „tilfældige" Variationer i Stofskiftet. 263 Forsøg- over Indvirkningen af varierede Kulsyrespændinger paa Respirationens Fordeling*. Disse Forsøg anstillede jeg for at undersøge, om der ad denne Vej — for Huden eller Lungerne — kunde tindes en absolut eller relativ Uafhængighed mellem Kulsyrespændingerne i Blodet og Atmosfæren paa den ene Side og Mængderne af udskilt Kulsyre paa den anden Side. Herved kan jo nemlig Spørgsmaalet, om Kulsyreafgivelsen skeer ved Sekretion eller ved Diffusion, afgøres eller idetmindste angribes. Finder man f. Ex., at en betydelig Forøgelse af Kulsyreprocenten i den Luft, der omgiver Frøens Hud, ikke — eller ikke væsenligt — paavirker Kulsyreafgivelsens For- deling mellem Hud og Lunger, saa følger deraf, at simpel Diffusion idetmindste ikke kan være eneraadende ved Kulsyreafgivelsen. Naar jeg i et Forsøg vilde arbejde med høj Kulsyrespænding i et af Respirationsapparaterne, blev der ikke fyldt Baryt i den paagældende Absorptionsflaske, og en af Luftp røverecipienterne blev fyldt med en passende Mængde Kulsyre, som derefter fordeltes over hele Eespirationsapparatet. I dette Tilfælde beregnes Kulsyren ganske paa samme Maade som Ilten, og det paagældende Kulsyre- forsøg regnes for begyndt i det Øjeblik, den første Luftprøve- recipient lukkes. I de følgende Forsøg er der overalt angivet Kulsyreprocenten i Respirationsluften ved Forsøgenes Begyndelse og Slutning, be- regnet af Kulsyreindholdet i de paagældende Recipienter. For Lungernes Vedkommende er den direkte fundne Værdi i de Tilfælde, hvor der ikke er arbejdet uden Baryt i Lungerespirationsapparatet, multipliceret med 3, idet kun ^a af Luften i Prøverecipienterne 264 virkelig har passeret Frøens Lunger, medens det øvrige kommer lige fra Barytflasken og altsaa kun indeholder meget lidt Kulsyre. Selv naar denne Korrektion er indført, vil Værdien vistnok være noget for lav, idet Luften jo cirkulerer i Apparatet endnu 2 Minutter efter, at Frøens Lungerespiration er udelukket. Skøndt disse Spændingstal altsaa for Lungernes Vedkommende er ret upaalidelige, vil de dog vise sig at have en vis relativ Værdi, og Tallene for samme Forsøgs Begyndelse og Slutning, der er vundne paa samme Maade, kan altid sammenlignes indbyrdes, idet der blot maa tages Hensyn til, at Slutningstallet, saafremt Barytvandets Styrke er kendelig svækket ved Absorption af Kulsyre, vil have Tendens til at blive højere end Begyndelsestallet. Jeg raader over følgende Forsøg: No. 43. s/s 01. R. esculenta ?. Vægt 31,7 gr. Optaget fra Vinterdvale. Indledningsforsøg 12 h. 44 m.— 2 h. 22 m, Tp. 24''. Respira- tionen nogenlunde god, ved Forsøgets Slutning dog meget vanskelig. Blodkoagler i Kanylen. Hovedforsøg 3 h. 34 m. — 5 h. 2 m. Kulsyre tilsat, og Baryt- vand udeladt i Respirationsapparatet for Huden. Tp. 24,5°. Re- spirationen god, ved Forsøgets Slutning ret god. Hudresp. Lg.resp. Totalresp. 0. (40-) 60 34 (74-) 94 CO, 120 7 127 Resp. Kv. . . . 0,20 CO, "/o 0,3—0,5 <0,07 0. 61 78 139 CO, 56 83 89 Rcsp. Kv. . . . 0,92 0,42 0,64 COjO/o 2,0-2,9 < 0,07—0,15 Virkningen af den forhøjede Kulsyrespænding, der bevæger sig fra omtrent 2 til omtrent 3 °/o, er naturligvis en betydelig Nedsættelse af Kulsyreudskillelsen gennem Huden og en Stigning 265 af Kulsyreudskillelsen geuuem Lungerne; men dot er interessant at lægge Mærke til, at den største Mængde Kulsyre vedblivende ud- skilles gennem Huden, imod en saa langt højere Spænding end den, der findes i Lungeluften. Iltværdien for Huden i Indlednings- forsøget lider af en betydelig Usikkerhed (paa Grund af et Uheld ved Analysen), men det rimeligste er, at den har holdt sig nogen- lunde uforandret fra det ene Forsøg til det andet. Derimod er det værd at lægge Mærke til. at Iltoptagelsen gennem Lungerne stiger til den dobbelte Værdi i det Forsøg, hvor Huden er omgivet af en kulsyrerig Atmosfære. No. 44. 12/201. R. esculenta Ç. Vægt 28,2 gr. Optaget fra Vinterdvale 10 h. 30 m. Indledningsforsøg 2 h. 46 m.— 4 h. 46 m. Tp. 24,5°. Eespira- tionen god. Den kunstige Respiration fortsat uden Afbrydelse mellem de to Forsøg. Hovedforsøg 7 h. 50 m. — 9 h. 41 m. Kulsyre tilsat, og Barytvand udeladt i Respirationsapparatet for Huden. Tp. 25,2°. Respirationen god. Hudresp. Lg.resp. Totalresp. 0, 48 26 74 CO:, 91 9 100 Resp. Kv. . . . 1,90 0,33 1,34 00, % 0,15—0,42 <0,07 0, 41 56 97 CO, 17 43 60 Resp. Kv. . . . 0.42 0,77 0,62 CO, % 1,0G— 1,45 < 0,07—0,42 I dette Forsøg har Kulsyrespændingen i Hudens Respirations- apparat under Hovedforsøget været noget lavere end i Forsøg 43 (1 — 1,5 "/o mod 2 — o °/o), og paa Forhaand formodede jeg, at heraf vilde resultere, at Forholdet mellem Kulsyretallene for Huden og Lungerne vilde fjærne sig endnu mindre fra den normale Værdi, end Tilfældet var i Forsøg 43. Det modsatte af min Forventning 266 indtraf imidlertid. Den samlede Kulsyreafgivelse er gaaet betydeligt ned, og Forholdet mellem Hud og Lunger er vendt fuldstændigt om, saaledes at det i Hovedforsøget er Lungerne, der udskiller 3 Gange saa meget Kulsyre som Huden. Forsøget gør det sandsynligt, at Nervesystemet paa en eller anden Maade kan gribe ind i Kulsyreafgivelsen. Den store Forskel paa Kulsyrespændingen i Lungerne ved Forsøgets Begyndelse og Slutning «; 0,07 — 0,42) kunde tyde paa, at der i Begyndelsen har bestaaet en Modstand mod Kulsyreafgivelsen gennem Lungerne, men at denne Modstand er ophørt under Forsøget. Forsøget viser, ligesom Forsøg 43, en meget stærk Stigning af Iltoptagelsen gennem Lungerne under Hovedforsøget (26 — 56). Der følger hermed en mindre Nedgang af Iltoptagelsen gennem Huden (48 — 41), som vel bør opfattes som kompensatorisk. No. 45. ^°/5 01. K. temporaria S. Vægt 40,8 gr. Henstaaet paa Is siden Parringstiden, optaget faa Timer før Forsøget. Indledningsforsøg 12 h. 52 m.— 2 h. 24 m. Tp. 20,3°. Re- spirationen god. Hovedforsøg 2 h. 45 m.— 4 h. 13 m. Tp. 20,0°. Kulsyre tilsat, og Barytvand udeladt i Respirationsapparatet for Huden. Respira- tionen god. . Hudresp. Lg.resp. Totalresp. 0, 43(?) 80 123 (?) CO, 108 28 136 Eesp. Kv. . . . 2,5 0,35 1,1 co,% 0,28—0,45 0,45 — 0,15 0, 30 121 151 CO, 49 105 154 Eesp. Kv. . . . 1,63 0,87 1,02 co,% 2,15—3,05 0,22—0,97 Dette Forsøg viser den samme Reversion af Forholdet mellem Hudens og Lungernes Kulsyreafgivelse som det foregaaende; men det frembyder den Ejendommelighed, at den totale Kulsyreafgivelse er steget betydeligt trods den højere Spænding i Respirationsluften. 267 Iltværdien for Huden i ludledningsforsøget er noget usikker, fordi en af de paagældende Kecipienter ved Analysen indeholdt en Smule Vand, hvis Mængde ikke med fuld Sikkerhed kunde skønnes. Iltoptagelsen gennem Lungerne viser den samme Stigning i Hoved- forsøget, som fandtes i de to foregaaende Forsøg. No. 46. ^Vs 01. R. temporaria $. Vægt 39,8. Opbevaret i Vand ved 6—10° siden V5. ludledningsforsøg 12 h. 20 m.— 1 h. 44 ra. Tp. 20,2°. Re- spirationen god. Hovedforsøg 2 h. 50 m.— 4 h. 18 m. Tp. 20,0°. Kulsyre tilsat, og Barytvand udeladt i Respirationsapparatet for Lungerne. Re- spirationen god. O. CO, Resp. Kv. . . co,% o, CO, Resp. Kv. CO, "lo... Hudresp. 57 15G 2,74 0,48—0,62 48 114 2,37 0,28—0,35 Lg.resp. Totalresp. 145 65 0,45 1,14—0,45 106 3 0,03 2,25—2,35 202 221 1,09 154 117 0,76 Dette Forsøg viser med stor Tydelighed, at Lungerne praktisk talt er ude af Stand til at udskille Kulsyre mod en Spænding paa lidt over 2 Vo, naar Spændingen omkring Huden samtidig er lav. For Iltens Vedkommende findes en meget betydelig Nedgang i Lungernes Optagelse af den, medens Hudens er formindsket for- holdsvis lidt. De her anførte Forsøg er førte videre i to forskellige Retninger. Gaaende ud fra den Forudsætning, at den store Forøgelse af Ilt- optagelsen gennem Lungerne, der altid ledsager en forøget Kulsyre- spænding omkring Huden, er foraarsaget af denne, har jeg foretaget en Række Forsøg for at undersøge, om der forelaa en Paavirkning af Huden, som ad nervøs Vej lededes til Lungerne, eller om For- :268 klaringen maatte søges i en Paavirkning af Blodet eller Blodkarrene. Man kunde jo nemlig tænke sig, at den forøgede Iltoptagelse stod i Korrelation til den forøgede Kulsyreudskillelse, f. Ex. saaledes at den forøgede Kulsyrespænding i Blodet medførte en Dilatation af Lungekarrene og hermed i Almindelighed et forøget respiratorisk Stofskifte i Lungerne ^). Forsøg i denne Retning er foretagne gennem Nerveoverskæringer, især Overskæringer af Vagus og dens Grene. Den anden Retning, hvori Forsøgene er førte videre, gaaer gennem en nøjere Undersøgelse af Kulsyrens Spændingsforhold især i Lungerne og P'orsøg paa at paavirke Kulsyreoptagelsen og Kul- syrespændingen i Lungeluften ved Hjælp af Gifte. ') I dette Tilfælde maatte man vente at finde, at den forøgede Kulsyre- udskillelse og den forøgede Iltoptagelse altid ledsagede hinanden, og egenlig ogsaa, at der fandtes et nogenlunde konstant Forhold imellem de respektive Forøgelser. 269 Forsøg over Nerveoverskæringers Indflydelse paa den Forøgelse i Lungernes Iltoptagelse, som frem- bringes ved høj Kulsyrespænding omkring Huden. Jeg raader over følgende Forsøg: No. 47. 27/2 01. E. esculenta Ç. Vægt 34,8 gr. Optaget fra Vinterdvale. Hjærne og Ejgmarv destrueret. Blødningen ringe. Indledningsforsøg 12 h. 10 m. — 2 h. 58 m. Tp. 23,5. Eespira- tion vistnok kun i venstre Lunge. Hovedforsøg 3 h. 33 m.— 7 li. 3 m. Tp. 23,4°. Kulsyre tilsat, og Barjtvand udeladt i Eespirationsapparatet for Huden. Eespira- tion vistnok kun i venstre Lunge. Sektion: Kanylen tæt. Passagen god. Hjærteslaget hurtigt, atypisk. Kredsløbet meget svagt i Aorta, umærkeligt i Arteria cutanea. O, CO, Resp. Kv. C0,%... O, CO, Eesp. Kv. COs o/o... Hudresp. 49 0,15 29 19 0,66 0,85—1,75 Lg.re8p. 19 <1 0,6 <1 O Totalresp. 50 29,6 20 0,67 Af dette Forsøg kan egenlig ingen Slutninger drages, idet Kredsløbet er blevet saa overordenlig stærkt paavirket. I aodet Forsøg er Lungestofskiftet saa minimalt, at man faaer en Mistanke 270 om, at der slet ikke har været Cirkulation gennem Lungerne, skøndt det er vanskeligt at forstaa, hvad der skulde bringe den til at høre op. Det mest karakteristiske for Forsøget er vistnok dec ganske minimale Værdi, som ogsaa i Indledningsforsøget findes for Kulsyreudskillelsen gennem Lungerne. Denne skal senere diskuteres. No. 48. ^VöOl. E. temporaria ^. Vægt 38,5 gr. Siden Parringstiden henstaaet i Vand ved 6 — 10°. Kl. 12: Kygmarven og begge Vagi (med Undtagelse af højre Lungegren) overskaarne. Indledningsforsøg 1 h. 20 m.— 3 h. 13 m. Tp. 20,8°. Respira- tionen god. Hovedforsøg 3 h. 39 m.— 5 h. 29 m. Tp. 20,8°. Kulsyre tilsat, og Barytvand udeladt i Respirationsapparatet for Huden. Respira- tionen god. Sektion: Højre Lungevagus ikke overskaaren. Hudresp. Lg.resp. Totalresp. 0, 46 72 118 CO, 89 30 119 Resp. Kv. . . . 1,93 0,42 1,01 CO,°lo 0,2-0,5 0,37—0,30 0. 37 71 108 CO, 26 51 77 Resp. Kv. . . . 0,70 0,72 0,71 CO, o/o 1,84—2,78 0,69—0,39 Stigningen i Lungernes Iltoptagelse er i dette Forsøg ude- bleven, medens Kulsyreafgivelsen er steget betydeligt. Det er herved paavist, at en uløselig Forbindelse mellem disse to Fænomener ikke findes, men der kan ikke sluttes noget nærmere om Forbindelsen mellem Paavirkningen af Huden og Stigningen af Iltoptagelsen i Lungerne, da Nervesystemet i saa stor Udstrækning er sat ud af Funktion. Kulsyrespændingen i Lungeluften er fundet faldende under Hovedforsøget. 271 No. 49. 22/5 Ol. R. temporaria S- Vægt 38,4 gr. Siden Parringstiden henstaaet ved Stuetemperatur. Eygmarven og Hudgrenene af Vagus overskaarne ^Vs 4 E. Indledningsforsøg 12 h. 33 ra.— 2 h. 51 m. Tp. 21,1°. Resp. god. Hovedforsøg 3 h. 8 m. — 5 h. 9 m. Tp. 21,4°. Kulsyre tilsat, og Barjtvand udeladt i Eespirationsapparatet for Huden. Respirationen god. Sektion: Rygmarven overskaaren mellem 2den og 3die Hvirvel. O, CO, Kesp. Kv. CO, %.. Hudresp. 39 83 2,13 0,20—0,25 Lg.resp. 90 41 0,46 0,52—0,15 Totalresp. 129 124 0,97 O, 17 74 91 COj 11 56 67 Resp. Kv. . . . 0,65 0,75 0,73 CO, "lo 2,01-2,27 0,52—0,52 Dette Forsøg bekræfter i enhver Henseende det foregaaende. Her findes et stærkt udtalt Fald af Iltoptagelsen baade gennem Huden og gennem Lungerne. No. 50. ^^/lo 01. R. temporaria $. Vægt 35,1 gr. Optaget fra Vinterdvale ^^/lo. Begge Vagi overskaarne ^^'lo. Henstaaet ved 20° til ^^,'10. Indledningforsøg 11 h. 24 m. — 1 h. 46 m. Tp. 20,8. Resp. god. Hovedforsøg 2 h. 23 m.— 4h. 36 m. Tp. 20,8°. Kulsyre tilsat, og Barytvand udeladt i Respirationsapparatet for Huden. Respira- tionen god. Iltværdien for Huden noget usikker paa Grund af Vand i Luftprøverecipienten. Hudresp. Lg.resp. Totalresp. 0, 51 57 108 CO, 122 18 140 Eesp. Kv. . . . 2,40 0,35 1,30 CO, 0/0 0,47—0,50 <0,07 Oa 68? 49 117? CO, 70 21 91 Eesp. Kv. . . . 0,43 CO, 0/0 2,5—4,3 0,37— < 0,07 272 Dette Forsøg viser meget tydeligt, at Vagusgennemskæring aleue er tilstrækkelig til at forhindre den Stigning af Iltoptagelsen i Lungerne, som ellers fremkaldes af en forhøjet Kulsjrespænding omkring Huden. Forsøget er især interessant ved den overordenlig ringe Stig- ning, som findes i Kulsyreudskillelsen gennem Lungerne, tiltrods for den meget høje Kulsjrespænding omkring Huden. I Slutningen af Forsøget er Kulsyrespændingeu i Lungeluften endog faldet under den Minimumsværdi, som overhovedet kan maales. No. 51. 20/2 01. R. esculenta Ç. Vægt 50,8 gr. Optaget fra Vinterdvale. Ved 20° i 24 h. Indledningsforsøg 4 h. 18 m.— 5 h. 52 m. Tp. 23—24,5°. Ee- spirationen god, Lungerne dog temmelig svagt oppustede. Begge Lungevagi overskaarne 6 h. 10 m. Derefter kunstig Respiration som under Forsøgene. Hovedforsøg 7 h. 16 m.— 8 h. 44 m. Tp. 23—25°. Kulsyre tilsat, og Barytvand udeladt i Eespirationsapparatet for Huden. Respirationen mindre god. Sektion: Begge Nerver overskaarne. Er. cutanei og Blodkar uskadte. Noget Slim i Kanylen. O, CO, .... Resp. Kv. co,%.. o, cd, Resp. Kv. CO.^Io... Hudresp. Lg.resp. 40 19 59 99 4 1,03 2,4« 0,20 1,74 0,45—0,66 < 0,07 Lungevagi overskaarne Totalresp. 42 50 1,20 1,88— 3,U 32 27 0,84 1,2— < 0,07 74 77 1,04 I dette Forsøg, hvor Hudgrenene af Vagns er uskadte, og alene Luugegrenene overskaarne, genfindes den bekendte Stigning af Iltoptagelsen gennem Lungerne. Da imidlertid Lungernes Ilt- 273 optagelse under Indledningsforsøget er paafaldende ringe og der findes en — rigtignok meget lille — Stigning af Iltoptagelsen ogsaa gennem Huden, kan den Mulighed ikke udelukkes, at vi her har at gøre med en Stigning af Totalstofskiftet, der er uafhængig af Kulsyrens Indvirkning paa Huden. I dette, som i et tidligere Forsøg, findes Kulsyreprocenten i Lungeluften paafaldende lav ved Hovedforsøgets Slutning, medens den ved dets Begyndelse er særdeles høj, saa at man maa antage, at Kulsyreafgivelsen gennem Lungerne i Begyndelsen har været livlig, men siden er gaaet ned til en ganske ringe Værdi. No. 52. 24/3 01 R. temporaria /i2. r2V2E 2E.— 'V12 IIV2F. 66,6 49,0 40,4 19,7 92,4 68,7 10^/2 ^- Respirationen god. Atrooin 0.75 mgr. subkutant. 13,3 53,7 4 E. Ingen Respiration. 8 E. R. sjælden og svag. 11 E. R. sjælden. lVl2 11 E. R. sjælden og svag. Dette Forsøg viser et uafbrudt stærkt Fald af Stofskiftet. Atro- pinen har, saavidt det kan sees, været fuldstændigt virkningsløs. Det er ikke desto mindre muligt, at Kulsyrespændingen i Lungerne har været forhøjet efter Atropinindsprøjtningen, men at den stærke Nedgang i Respirationsfrekvensen har forhindret, at dette gav sig Udslag gennem Exhalationen. No. 62. 11/12—^2/^2 02. R. esculenta $. Vægt 40 gr. Op- taget fra Vinterdvale 11 F. Hensat ved 20". Opereret 4 E. 288 Tid CO^ pr. kg. og h. Hudresp. Lg.resp. Totalresp Kespirationsbevægelser '1/12. 11 '/2 E.— '2/ij 11 F. 'V12. I2V4 E "/,2. 12^/4 E.-3Vi. E 41/4 E 4V3 E.-8V4 E 9 E.— 12 E 49,5 47.2 41,8 47,7 4,2 53,7 5 K. kraftige (10 i 55 sek.). 7 E. middels (10 i 2 m.). 11 E. sjældne, kraftige. 12/12 II F. periodiske fe. 10 i 2 m.), de fleste ret over- fladiske. Atropin O.is mgr. subkutant. 1 E. periodiske (c. 10 i 7,6 54.8 m.). de fleste ret overfladiske. 3 E. sjældne og ret overfladi- ske (maaske 10 i 7 m.). Atropin 0,i5 mgr. subkutant. 12,0 3,3 53,8 51,0 5 E. periodiske, sjældne. 6 E. periodiske, sjældne. 8 E. ikke iagttagne. 12 E. meget sjældne. Dette Forsøg, i hvilket der kun er givet en meget ringe Mængde Atropin, ialt 0,3 mgr., viser Virkningen af denne Gift paa Lungerne med overordenlig Tydelighed. Totalexhalationen holder sig næsten konstant; men Lungernes Andel, der viser den for en Vinterfrø typiske Størrelse, stiger til henimod det tredobbelte, for derefter at falde til noget under den oprindelige Værdi. Efter disse Forsøg kan det betragtes som afgjort (idetraindste for Vinterfrøer), at Atropin virker forøgende paa Kulsyre- spændingen i Lungerne og paa Exhalationen af Kul- syre igennem dem, og at denne Virkning ikke skyldes en Forøgelse af Totalstofskiftet. 289 Det Spørgsmaal, som de i de foregaaende fremførte TJuder- søgelser skulde bidrage til at klare, er det fundamentale: Kan Yexelvirkningen mellem de i Blodet opløste Luftarter og Atmosfæren gennem de respirerende Overflader forstaaes som simple Diffusionsprocesser «fter velkendte fysiske Love, eller maa de opfattes som Sekretionsprocesser, beroende paa de levende Cellers Arbejde og staaeude under Nervesystemets Paavirkniug? Om dette Spørgsmaal hersker der meget delte Anskuelser, og forskellige Undersøgere er komne til indbyrdes modsigende Kesultater ^). Hovedsynspunktet har været dette: Saafremt det kan paavises, at Udvexlingen af en Luftart mellem Blodet og Atmosfæren skeer (eller kan ske) imod de her- skende Partialtryk, saaledes at Luften bevæger sig fra et Sted med lavere Partialtryk til et Sted med højere, saa maa det antages, at det Epithel, hvorigennem Udvexlingen foregaaer, tager aktivt Del i denne — at der med andre Ord foregaaer en Sekretion af Luft. Det længst kendte og bedst kendte Exempel paa et luftsecer- nerende Organ er Fiskenes Svømmeblære. Efter at det allerede tidligere var fundet, at Iltprocenten i ) Den Oversigt over Spørgsmaalets Stilling, som i det følgende skal gives, tilstræber ikke nogen literær Fuldstændighed, men behandler kun Arbejder, der paa Sagens nuværende Standpunkt bar direkte Be- tydning for vor Forstaaelse. En mere indgaaende Omtale af deu herhen hørende Literatur findes hos Henriques (pp. 6—18, 22—30). Vidensk. Meddel, fra den naturh. Foren. 1903. 19 290 Svømmeblæren hos Fisk, der lever paa djbt Vand, kan være meget høj, saa at Iltpartialtrykket i Svømmeblæreluften bliver mange Gange højere end i det omgivende Tand, paa viste Mo re au ved en Eække fortrinlige Forsøg direkte Sekretion af Ilt. Naar han. ved at bringe en Fisk ned i dybere Vandlag eller ved at udtømme en Del af Luften i Svømmeblæren, tvang Fisken til paany at udskille Luft i dette Organ for at komme i hydrostatisk Ligevægt med det omgivende Vand, viste det sig, at den saaledes udskilte Luft var ret ren Ilt. Hermed er Sekretionen bevist, thi ved Diffusion alene kunde Iltspændingen i don udskilte Luft aldrig blive højere end 21 o/o af Atmosfærens Tryk ^). Morfologisk er Fiskenes Svømmeblære det samme Organ som de højere Hvirveldyrs Lunger, og den Tanke, at en Luftsekretion ogsaa kunde finde Sted i disse, hvor den maatte være af stor fysio- logisk Betydning, er derfor meget nærliggende-). Alligevel har den under Trykket af den stærkt (og overdrevent) mekanistiske Opfattelse, som i lange Tider var herskende i Fysiologien, mødt stor Modstand og endnu større Ligegyldighed. Efter at Spørgsmaalet om Spændingerne af Blodets Luftarter i Forhold til Luften i Lungealveolerne var rejst af den Ludwig'ske Skole, søgte Pflüger og hans Elever at løse det. Pfltiger kon- struerede hertil sit bekendte Tonometer, et Apparat, i hvilket en stadig Strøm af friskt Blod gennem en fri Overflade traadte i Diffusionsforbindelse med en afspærret Luftmasse, der underkastedes Analyse, naar Ligevægt kunde antages at være indtraadt. Dette fortrinlige Princip blev imidlertid ikke udnyttet paa rette Maade i de fra Pflügers Laboratorium udgaaede Undersøgelser : Blodstrømmen var for langsom, Forsøgene for kortvarige (faa Minutter), og især ') En Luftsekretion (med hydrostatiske Formaal) kendes hos forskellige Dyreformer (Arcella efter Engelmanns, Corethralarven efter mine egne "undersøgelser, Biol. Selsk. Forh. 1900—1901), mon i disse Tilfælde er Sammensætningen af den secernerede Luft endnu ubekendt. ') Hos de saakaldte Lungefisk antages Svømmeblæren jo ogsaa almindeligt (men ganske vist paa ret svagt Grundlag) at have respiratorisk Funktion. 291 var den Overflade, hvorigennem Diffusionen foregik, alt for lille i Forhold til det indesluttede Luftvolumen. De Resultater, der blev vundne, og som antoges at bevise Diffusionstheorien, skøndt enkelte af dem taler bestemt imod den, har nu kun historisk In- teresse og skal derfor ikke nærmere omtales. Det første alvorlige Forsøg paa at paavise Luftsekretion i Lungerne gjordes af Bohr (II. 1889) ved Hjælp af følgende Methode : Under Eespirationsforsøg paa Hunde bestemtes samtidig Spændingerne af Ilt og Kulsyre i Bifurkaturluften og i det arterielle Blod. I og for sig havde det naturligvis været korrektere at regne med Alveoleluftens Sammensætning, men denne lader sig ikke bestemme med nogen Nøjagtighed. Spændingerne i det arteri- elle Blod bestemtes direkte ved Hjælp af et Hæmato-Aerometer, et Apparat, som var en lykkelig Kombination af det Ludwigske Strømur med Principet for Pflügers Tonometer, og som betegnede et meget stort Fremskridt fra dette sidste, idet den gennemstrømmende Blodmasse var meget stor, og Forholdet mellem Overflade og Luftvolumen flere Gange gunstigere end i Tonometret. Ved disse Forsøg fandt nu Bohr, at Spændingerne i Blodet af saavel Ilt som Kulsyre er underkastede betydelige Variationer, og at de, idetmindste meget ofte, er henholdsvis højere eller lavere end de tilsvarende Spændinger i Bifurkaturluften. Ind- aandingen af kulsyrerig Luft fandtes at virke som Irritament paa Lungecellerne og at medføre, at Kulsyrespændingen i Blodet næsten konstant blev lavere, og betydeligt lavere, end i Bifurkaturluften. Mod Bohrs Eesultater har adskillige Forfattere udtalt sig, men en virkelig Kritik er kun fremkommet fra Fredericq. Denne Forfatter hævder, at Bohrs Aerometerforsøg ikke har varet tilstrækkelig længe til at en blot nogenlunde fuldstændig Udligning af Spændingsforskellighederne mellem Blodet og Aerometer- luften har kunnet foregaa. Ved at sammenstille Iltprocenterne i Aerometerluften ved hvert Forsøgs Begyndelse med de tilsvarende Tal for hvert Forsøgs Slutning finder han en meget udpræget Af- 19* 292 hængighed. Slutningsiltprocenten fjærner sig i de fleste Tilfælde kun lidt fra Begyndelsesiltprocenteu, og der kan ikke være Tvivl om, at dette beviser, at Udligningen ikke har været fuldstændig. Fredericq siger, at noget lignende gælder Kulsyren, men en nøjagtig Gennemgang af de paagældende Tal, som jeg har foretaget, bekræfter ikke denne Mening, idet der ikke kan findes nogen Afhængighed mellem Kulsyreprocenterne ved Forsøgenes Begyndelse og de tilsvarende ved Forsøgenes Afslutning. Jeg skal anføre et Par af de i denne Henseende mest slaaende Forsøg: Forsøg Nr. 6a 6b 2 11 12a 6,07 2,25 0 0 8,5 2,35 2,47 0 3,79 5,41 4,05 4,05 1,37 3.91 5,75 4»/2m. 3m. 13 m. 17 m. 2V2m. 12 b CO. %i| Begyndelsesluft Slutningsluft . . Bifurkaturluft . Varighed . o,4i 4,20 5,75 Paa Grundlag af den for Iltens Vedkommende paaviste og for Kulsyrens Vedkommende formodede ufuldstændige udjævning vægrer Fredericq sig ved at anse Bohrs Resultater for et afgørende Bevis imod Diffusionstheorien. Heri har han imidlertid ikke Ret. Diffusionstheorien kræver, at Iltspændingen i det arterielle Blod altid er lavere og Kulsyre- spændingen altid er højere end i Alveoleluften, og det fremgaaer med Sikkerhed af Bohrs Forsøg, at dette ikke er Tilfældet. For Kulsyrens Vedkommende skal jeg specielt henvise til Forsøg 6 i ovenstaaende Tabel, hvor Kulsyreprocenten i Aerometret i Løbet af 4^/2 Minut synker fra 6 til 2V4 og herunder passerer Værdien for Bifurkaturluften (4 °/o). For Iltens Vedkommende er Forsøg 13 særlig overbevisende. Her stiger Iltprocenten i Aerometret i Løbet af 6 Minuttor fra 19,2 til 20,67 og falder derpaa i de følgende 6 ra. til 20,40, medens den i Bifurkaturluften er 18,65 og i Alvooleluften følgelig endnu lavere. Fredericq's Kritik rammer for Iltens Vedkommende de tal- 293 raæssige Kesultater af Bohrs Forsøg, men de principielle Resultater bliver ikke berørte af den. Fredericq har selv anstillet nogle Forsøg med et Tonometer efter det gamle Pfliigerske Princip. Den Overflade, som dette har haft, har været forholdsvis meget lille, og han synes kun at have sendt en langsom Blodstrøm igennem det, saa. at Blodet selv har brugt noget af sin Ilt^). Det kan under disse Forhold ikke undre, at han kommer til lave Værdier for Iltspændingen. I visse af sine Forsøg kommer han til paafaldende lave Værdier for Kulsyre- spændingen (2,1 %), men da han ikke angiver noget om Expira- tionsluftens eller Bifurkaturluftens Sammensætning, kan hans Tal ikke udnyttes. Efter en helt ny og meget smuk Methode har Haldane og Smith (I) søgt at løse Spørgsmaalet om Iltspændingen i det arterielle Blod. De har anstillet Forsøg paa 3Iennesker og lader Forsøgs- personen indaande Luft med en ringe, men nøje bekendt Mængde Kulilte. Naar Optagelsen af Kulilte er tilendebragt, bestemmer de Hæmoglobinets relative Mætning med dette Stof. Heraf og af den kendte Kuliltespænding lader Iltspændingen i Blodet sig beregne, naar der iforvejen efter Forsøg in vitro er konstrueret Kurver for Blodets relative Mætning med Kulilte under varierede Ilt- og Kulilte- spændinger. Forff. finder ved deres Forsøg, at Iltspændingen i det arterielle Blod hos Mennesker varierer mellem 23 % og 30 °/o af Atmo- sfæren (Middel 26,2 °/o) og altsaa er dobbelt saa høj som Iltspæn- dingen i Alveoleluften, der er bestemt af Loewy (Pflügers Arch. 58 p. 416) til 13,15 0/0. I et senere Arbejde (II) viser de samme Forfattere, at den Dissociationskurve for Kuliltehæmoglobin i Luft, hvorefter deres Forsøg paa Mennesker var beregnet, ikke var ganske nøjagtig, idet Blodet ikke tilstrækkeligt længe havde været rystet med de paa- *) Denne Indvending er udviklet nærmere af Haldane og Smith (L p. 499—501). 294 gældende Luftblandinger. Naar den rigtige Kurve lægges til Grund, findes for Mennesket en gennemsnitlig Iltspæuding i Blodet af 38,5 °/o. De har dernæst gjort Forsøg med en Række andre Pattedyr og med Fugle og fundet, at Blodets Iltspænding i alle Tilfælde er højere end Expirationsluftens og i Eeglen højere end Atmosfærens. Særlig høj er den hos Fugle. For Hunden findes i to Forsøg Iltspændiuger paa 17,6 og 24,4 °/o, hvilke Værdier stemmer meget godt med Bohrs, medens de 'er dobbelt saa høje som Fredericq's. Et enkelt Forsøg med en Frø har givet 18,4 "/o, men da Spændingen i Lungeluften er ukendt, kan dette Tal ikke udnyttes. Haldane og Smith har endelig undersøgt Virkningen af for- skellige ydre Forhold paa Lungernes aktive Absorption af Ilt og fundet, at Iltmangel virker i høj Grad stimulerende, medens et Fald af Legemstemperaturen virker stærkt nedsættende. Gennem disse Forsøg er Bohrs principielle Resultater blevne fuldstændigt bekræftede^) og i flere Henseender udvidede. En yderligere og meget vægtig Bekræftelse har Bohrs Syns- maader faaet gennem en Række Undersøgelser af Nervesystemets Indflydelse paa Respirationen. Hvis nemlig Udvexlingen af Luft- arter mellem Blodet og Atmosfæren var en rent fysisk Proces, saa maatte den være unddraget Nervesystemets direkte Paavirkning, medens den, naar den er en vital Proces, efter al Rimelighed maa kunne reguleres af Organismen gennem Nervesystemet. Allerede Moreau har undersøgt Virkningen af Nerveover- skæringer paa Sammensætningen af Svømmeblærens Luft og fundet, at den ikke paavirkes ved Overskæring af Vagus, medens Over- skæring af Sympathicus bevirker en jævn Stigning af Iltprocenteu. ') Wachholtz (Pflügers Arch. 74 p. 174 og 75 p. 341) har senere søgt at vise, at Kulilte tilintetgøres ved Iltning i den levende Organisme, og hvis dette var Tilfældet, vilde Haldane og Smith's Methode være upaalidelig. Haldane (II) har imidlertid eftergaaot W. "s Angivelser og finder ved ganske afgørende Experimenter, at Kulilte ikke i paaviselig Mængde destrueres af Organismen. 295 Sjmpathicus maa altsaa opfattes som Hæmningsnerve for Ilt- sekretionen. Senere har Bohr (III) undersøgt disse Forhold og fundet, at medens man efter Udtømmelse af Luften i Svømmeblæren hos den normale Fisk iagttager en ret livlig Udskillelse af meget iltrig Luft (c. 80 "/o), saa udebliver denne Udskillelse fuldstændigt, naar Yagusgrenene til Svømmeblæren er overskaarne. Vagus er altsaa Svømmeblærens iltsekretoriske Nerve. Henriques har undersøgt Virkningen af Vagusirritationer paa Lungernes Iltoptagelse og Kulsyre udskillelse hos Pattedyr (Hunde og Kaniner) og fundet en tydelig Virkning, der snart viste sig som et Fald, snart som en Stigning af de respiratoriske Funk- tioner. Det lykkedes imidlertid ikke Henriques med absolut Sikker- hed at afgøre, om Nervevirkningen var sekretorisk eller blot vaso- motorisk, om end det første Alternativ maa betegnes som langt det sandsynligste. Den afgørende Paavisning af egenlig sekretoriske Lungenerver skyldes Maar og er opnaaetvedat foretage e ens i dige Nerveover- skæringer og -irritationer og samtidig undersøge Kespirationen i hver Lunge for sig. Som Forsøgsdyr har Maar hovedsagelig anvendt en Landskildpadde (Testudo græca), hos hvilken Trachea deler sig højt oppe paa Halsen, saa at det er let at lægge Kanyle i hver Bronchus. Ved Forsøgene er det fundet, at Overskæring af een Vagus frembringer en betydelig Stigning af Iltoptagelsen gennem den til- svarende Lunge og et kompenserende Fald i den anden Lunge. Kulsyreudskillelsen stiger og falder sammen med Iltoptagelsen, men i langt ringere Grad, saa at Resultatet bliver et Kvotientfald i den Lunge, hvis Nerve er overskaaren og en Stigning i den anden. Ved Irritation af den perifere Ende af en overskaaren Vagus fandtes i visse Tilfælde et Fald af det respiratoriske Stofskifte i den paagældende Lunge og en Stigning i den anden, men noget konstant Eesultat naaedes ikke og kan, som Forf. fremhæver, heller ikke ventes, naar man irriterer en Nerve, der indeholder saa mang- 296 foldige forskellige Traade som Vagus, og naar mau ikke under selve Forsøget har noget Kriterium paa, at den anvendte Irritation er adækvat. Hverken ved Overskæring eller ved Irritation af Sympathicus er der fundet nogen sikker Virkning paa det respiratoriske Stof- skifte. Dog synes Sympathicus at føre vasomotoriske Traade til Lungerne. Maar diskuterer (I pp. 69 og 80) Muligheden af, at ogsaa den fundne Vagusvirkning kunde være vasoraotorisk, og støtter sin Antagelse, at den er af sekretorisk Natur, især paa to Fakta. 1. Iltoptagelsen paavirkes overordenlig meget stærkere end Kulsyreafgivelsen, hvilket ikke kunde antages at være Tilfældet, hvis det var Mængden af gennemstrømmende Blod, der i første Linie paavirkedes. 2. Atropin ophæver Virkningen af Vagusoverskæring, og denne Gift er uden Indflydelse paa Vasomotorer. I et senere Arbejde (II) har Maar undersøgt Virkningen af Kompression af Lungearterierne paa det respiratoriske Stofskifte. Han har herved fundet, at den ovenfor anførte Antagelse, at en Forandring af den gennemstrømmende Blodmængde maatte paavirke Iltoptagelsen og Kulsyreafgivelsen i lige Grad, var urigtig. Ilt- optagelse og" Kulsyreafgivelse paavirkes ved Kompression paa næsten samme Maade som ved Nerveoverskæring. Medens altsaa denne Støtte for Antagelsen af, at den fundne Nervevirkning er sekretorisk, falder bort, er der fundet andre af afgørende Sikkerhed. Jeg skal her blot fremhæve : 1. Selv fuldstændig Kompression af Arteria pulmonalis frem- kalder ikke et saa stort Fald i det respiratoriske Stofskifte, som det, der ledsager en Vagusoverskæring [paa den modsatte Side]. 2. En saadan Kompression fremkalder en udtalt Bleghed af den paagældende Lunge — altsaa en meget formindsket Blod- tilførsel — medens Lungernes Farve, og dermed den gennem- strømmende Blodmængde, ikke undergaaer nogen paaviselig For- andring ved Vagusoverskæring. 297 Det kan efter de gengivne Undersøgelser betragtes som afgjort, at Lungernes respiratoriske Stofskifte er en vital Proces og staaer under Nervesystemets Indflydelse, og det maa paa Forhaand ansees for sandsynligt, at det samme, som gælder for Fiskenes Svømme- blære, Krybdyrs, Fugles og Pattedyrs Lunger, ogsaa vil gælde for Frøernes Lunger. For Hudrespirationens Vedkommende er Spørgsmaalet om de ved Respirationen virkende Kræfter derimod nyt og ganske ubesvaret^). For at mine Forsøg fuldstændigt skal kunne udnyttes til Besvarelse af Spørgsmaalet om de virkende Kræfter saavel ved Lungerespirationen som ved Hudrespirationen, er det imidlertid nød- vendigt, at de respirerende Overfladers Arealer er nogenlunde bekendte, og at Blodets „Arterialisationsgrad" i deres forskellige Partier kendes. Disse Spørgsmaal skal derfor først gøres til Gen- stand for Undersøgelse og Diskussion. L Arealbestemmelser. 1. Den respirerende Overflade af en Frøs Lunger er bestemt paa følgende Maade: En Frø (R. esculenta), der vejede 40 gr., og i hvis Larynx der var indlagt Kanyle, pustedes op, saaledes at Lungerne var fyldte saavidt muligt i samme Grad som under Dyrets naturlige Respiration. Det viste sig, at der hertil medgik 10 cc. Luft. Lun- ') Jeg kan nemlig ikke tillægge en Undersøgelse afReid og Hambly (Journ. of Physiol. 18, pp. 411—424) nogen Betydning i denne Hen- seende, skøndt den er foretaget i den Hensigt at prøve Bohrs Resul- tater. Disse Forff. har undersøgt, hvorvidt Kulsyre i en Koncentration af 1—2 "/o diifnnderede lettere gennem Frøhud i Retningen indefra udad end omvendt. Forsøgene er anstillede paa Stykker af udskaaren Frøhud, der altsaa var udelukkede fra Blodtilførsel cg Nervepaavirk- uing. Naar det betænkes, at i Haldane og Smiths Forsøg var alle- rede en Nedsættelse af Legemstemperaturen tilstrækkelig til at bringe Lungecellernes sekretoriske Virksomhed til Ophør, vilde det være meget mærkeligt, om Reid og Hambly under de Forsøgsbetingelser, hvormed de arbejdede, havde fundet noget, der maatte tydes som aktiv Sekretion. 298 gerne udpræpareredes; deu ene snøredes af, og den anden fyldtes med 5 cc. Luft, hvorefter den maaltes, saa godt det lod sig gøre (Længde 34 mm., største Diameter 17,5 mm.). Derefter tørredes Lungen fuldstændigt over Svovlsyre og halveredes paa langs. En fornyet Maaling gav Længde 34,3 mm.. Diameter 16,7 og viste saa- ledes, at der ihvertfald kun har fundet meget ringe Skrumpning Sted. Formen af Lungen er nærmest ægdannet, men ikke ganske symmetrisk, idet den mediale Side er noget affladet. Baade ved Spidsen og ved Koden løber Lungen adskilligt spidsere til end et Æg. Den ydre Overflade kan beregnes med temmelig stor Nøj- agtighed som Overfladen af et Legeme dannet ved Omdrejning af et Cirkelsegment om Korden. Hvis Volumen af dette Legeme beregnes, bør det derimod findes noget mindre end det virkelige, rr , f T^ll- J JA 34,3 17.5 17.5 , medens Volumen af en Ellipsoïde med Axerne -^, -^, -^j bør findes lidt større. Dette kan benyttes til Kontrol. Volumen af EUipsoiden findes: ^ tv abc = 5,563 cc. Volumen af det nævnte Omdrejningslegeme findes efter Guldins Formel som Produktet af Cirkelsegmentets Areal og Længden af dets Tyngdepunkts Bane. Ved Konstruktion findes, at Cirkel- segmentets Bue er 2 « = 107° 15,2', Radius r = 21,3 mm., medens Kordens (fc) Afstand fra Centrum er p = 12,5 mm. Heraf Arealet A = nr'^'^ — hpk = 210,25 mm.^ obO " ' Tyngdepunktet Afstand (x) fra Cirklens Centrum findes (idet ß er Komplement til a) ved Integration af cos^^ •Ja 2 3-3 — ï-** sin"*«. A-x = 2r^\cos'^Bsmf)tW = 2r 'ß ß Heraf faaes Tyngdepunktets Afstand fra Korden y = x—p = 3,492 mm., og Volumen af Omdrejningslegemet : 2 tt^ /I == 4,61 cc, hvilket er 0,39 CC. mindre end den sande Værdi. 299 Heraf følger, at Overfladen af dette Legeme giver eu meget god Tilnærmelse for Lungens ydre Overflade. Overfladen udtrykkes ved Integralet Q = 2\27r(rcos^ — rcosa)rd^ = 4;rr- sin ^ — ^cosa , Jo '' Q = 47rr-(sina — a cos«) = 14,6 cm.^ Paa Lungens Inderflade findes et stort Antal fremspringende Septa. Paa den af mig maalte Lunge passede Kiittners Beskri- velse og Afbildning (Gaupp, Abth. III. p. 195) temmelig nøje. Ved Septa af 1ste Orden var der afgrænset 42 Alveoler (Küttner finder 30 — 40), der med rimelig Tilnærmelse kunde betegnes som rektan- gulære med Siderne « og | a. De begrænsende Septa var højest midt paa Lungen og aftog henimod begge Ender, saaledes som det ogsaa kan iagttages paa Kiittners Figur. Jeg maalte et Antal Højder og fandt, at den gennemsnitlige Højde af Alveolernes YæggQ var i Produkt 8 Alveoler 1,6 mm 12,8 10 — 1,8 - 18 8 — 2,0 — 16 8 - 2,1 - 16,8 8 — 2,5 — 20 42 X gennemsnitlig Højde = 83,6 Alveolerne af 1ste Orden er gennemsatte af Septa af 2deu Orden, der gennemgaaende var c, 1 mm. lavere end de Alveolen begrænsende Septa. Disse Septa af 2den Orden har et ret uregel- mæssigt Forløb, men det kan dog uden meget store Fejl antages, at hver Alveole deles af et Septum paa langs og 2 paa tværs i 6 Rum (Küttner finder 4 — 6). Septa af 3die Orden var kun paa enkelte Steder til at finde, og de var saa smaa, at der uden Fejl kunde sees bort fra dem. Der er endvidere seet bort fra, at Bunden af de enkelte Alveoler var svagt hvælvet, idet det antoges at blive opvejet af, at Septa 300 beregnes som Kektaogler, medens de i Virkeligheden er trapez- formede, idet deres Kantlængde inde i Lungens Lumen jo bliver noget kortere end ude ved Overfladen. Den gennemsnitlige Grundflade af hver Alveole findes ^ = 34,7 mm.^. Heraf Siderne 4,8 og 7,2 mm. og Perimeteren 24 mm. og heraf igen ved Multiplikation med 83,6: Den samlede Overflade af Septa af 1ste Orden = 20,1 cm. 2. Den dobbelte Længde af de i hver Alveole værende Septa af 2den Orden findes = 34 mm., og idet deres gennemsnitlige Højde antages at være 1 mm. mindre end Højden af de tilsvarende Septa af 1ste Orden, faaes paa samme Alaade som før, 42 x gennem- snitlig Højde = 41,6, hvoraf: Den samlede Overflade af Septa af 2deu Orden = 14,6 cm.'^ Idet jeg antager, at Fejlgrænserne vil stille sig omtrent som nedenfor antydet, faaes den samlede respirerende Overflade af begge Lunger : Ydre Overflade (28) — 29,2 - ( 30) cm.« Septa af 1ste Orden . . (36) — 40,2 — ( 42) cm.« Septa af 2den Orden . (20) - 29,2 — ( 32) cm.* Kespirerende Overflade (84) — 98 — (104) cm.» Da den undersøgte Frø vejede 40 gr., faaes Lungeoverfladeu 98 for en 1 gr.'s. Frø = Xt?tt = 8,4 cm.^ (de formodede Grænseværdier bliver 7,2 og 8,9), og Lungeoverfladen af en Frø bestemmes da i Almindelighed som den 3die Eod af Vægtens Kvadrat multipliceret med 8,4. 2. Frøhudens Overflade er bestemt paa følgende Maade: Paa en frisk dræbt Frø sloges nogle Mærker med et skarpt Hulstempel af 13,8 mm. Diameter^). Disse klippedes ud, pres- sedes let mellem Filtrerpapir og vejedes. Derefter flaaedes hele ') Det er nødvendigt, at afmærke Prøverne paa den intakte Frø, da Skindet trækker sig stærkt og uregelmæssigt sammen ved Flaaningen. 301 Frøen, idet alle Bindevævssepta og Muskeltilhæftninger omhyggeligt fjærnedes. Huden pressedes let mellem Filtrerpapir og vejedes. Til disse Bestemmelser bør anvendes Frøer med ensartet, glat Hud, en Forsigtighedsregel, som jeg ved den første af de nedenfor anførte Bestemmelser desværre undlod at følge. R. esculenta. Ç Vægt 50 gr. Hudprøve fra Ryg 75 mgr. — - Kyg 59 - — - Bug 51,5 — — - Bup: 50 - Middel ... 59 mgr. Hud af Hoved, Krop og Forben 2364 - Overflade 60 cm.* Hudprøve fra Laar 27 mgr. — - Laar ' 34 — Middel . . . 30,5 mgr. Hud af Bagben 1898 mgr. Ovei"flade 94 cm.^ Den totale Overflade 154 cm.^ Overflade af Frø paa 1 gr. . . 11,35 — R. esculenta, S. Vægt 23 gr. Paa denne Frø er der ikke taget Hudprøve fra Bagbenene, men Vægten af saadanne Prøver er sat til 30 mgr., og Beregningen er foretaget ud fra den Antagelse, at Bagbenenes Overflade for- 94 holder sig til den øvrige Krop som ^^ Hudprøve fra Eyg 46 mgr. - - Ryg 46,5 - - - Bug 60,5 — - - Bug 48,5 — Middel. . . 50,5 mgr. Hele Huden 2810 - Overfladen af Krophuden 43 cm.^ Overfladen af Bagben 68 — Den totale Overflade 111 — Overflade af Frø paa 1 gr 13,7 — Middeltallet af de to Bestemmelser bliver 12,5 cm.-, og at dette Tal næppe kan være meget langt fra den sande Værdi, 302 fremgaaer af dets nære Overensstemmelse med det tilsvarende Tal, 12,3 cm.-, for Mennesket^), hvis Legemsform jo stemmer ret nær overens med Frøens. Naar der gøres Forsøg, vil altid en Del af Frøens Bugflade og mindre Partier af Huden paa Lemmerne være presset saa fast imod Underlaget, at der ikke kan foregaa Respiration igennem dem. Der kan nogenlunde korrigeres herfor ved at regne med Tallet 11,5 istedetfor 12,5. Vi faaer altsaa som almindeligt Resultat, at Lungernes respi- 8 4 rerende Flade i Forsøgene forholder sig til Hudens som pp = 0,73. Naar man kvantitativt vil sammenligne Respirationen i de to Organer, maa der imidlertid tages Hensyn til deres forskellige Bygning. Kapillærnettet i Lungerne er overordenlig tæt, idet Kapil- lærerne indtager omtrent ^/s af den respirerende Flade, Mellem- rummene o. s. V. kun Va. Epithelet er et meget tyndt Plade- epithel, hvis Kærner er samlede i Kapillærmellemrummene (Gaupp, Abth. III. p. 199, Fig. 58). Den Vej, Luftarterne skal bevæge sig mellem Blodet i Kapillærerne og Atmosfæren, bliver saaledes yderst kort. Kapillærnettet i Huden er langt fra saa tæt. Efter Injektioner, som jeg har foretaget^), ligger der et temmelig tæt Net af Kapil- lærer umiddelbart under Epidermis. Hvor tæt det er, er meget vanskeligt at angive, bl. a. fordi det intetsteds er lykkedes mig at faa Injektionen aldeles fuldstændig, men jeg troer ikke at fejle meget ved at anslaa Karrene til at indtage ^/s eller maaske ^4 af Hudens Overflade. Dernæst er Epidermis, som Luftarterne skal passere, mange ') Ifølge Meeh (cit. efter Ea über: Lehrbuch der Anat. d. Mensch. 4. Ausg. Bd. II. p. 163). *) Methoden var den sædvanlige: Injektion af Olie i Art. cutanea, Fixe- ring i Osmiumsyre, Korrosion med Chlornatron. 303 Gange tykkere end Lungeepithelet. Antager vi, at Blodet kommer til Hudens og Lungens Kapillærer med samme Kulsyrespænding, saa skal Kulsyren i Huden, før den naaer ud til Overfladen og kan træde i Vexel virkning med Atmosfæren, først passere igennem et ret tykt Lag af Celler. Denne Passage kan, hvis den skal ske ved Diffusion, ikke iværksættes uden et Spændingsfald af en vis Størrelse. Hvor stort det maa være, lader sig ikke talmæssigt angive, da de fornødne Konstanter ikke kendes. Man kunde maaske indvende mod det foregaaende, at der her er beregnet Hudens samlede Overflade, medens det kun er Mundens Slimhinde og et begrænset Parti af Huden, nemlig det meste af selve Kroppen regnet fra Øjnenes Bagrand, der forsynes med Blod fra Art. cutanea. Man finder f. Ex. hos Gaupp (Abth. II, p. 238) den Forestilling, at kun dette Parti har respiratorisk Funktion. Spørgs- maalet vil blive behandlet i det umiddelbart følgende. II. Kredsløbsforholdene. Som bekendt er Fordelingen af „arterielt" og „venøst" Blod i de forskellige Kargebeter hos Frøen ret indviklet, og den i nær- værende Afhandling paaviste kvalitative Forskel mellem Huden og Lungerne som Eespirationsorganer gør ikke Forholdene simplere. Det er derfor nødvendigt at gaa noget ind paa disse Forhold. Gaupp (Abth. II, pp. 281 — 84) giver følgende Fremstilling, der paa alle væsenlige Punkter er bygget paa S ab a ti er s Undersøgelser. Venstre Atrium modtager Lungevenerne, der fører rent arterielt Blod. Højre Atrium modtager Vena cava, der fører en Blanding af venøst Blod fra Legemet og arterielt Blod, der kommer gennem Vena cutanea magna fra Hudens respirerende Flade, I Ventriklen blandes Blodet fra Atrierne noget, men, paa Grund af dens kamrede Bygning, langtfra fuldstændigt, og heller ikke ved Udstrømningen gennem Bulbus cordis skeer der nogen stærk Blanding. Fordelingen mellem de tre Arteriestammer bliver derefter saaledes: Carotis faaer ganske overvejende arterielt Blod stammende fra venstre Atrium, altsaa fra Lungerne, Aorta faaer en Blanding af dette 304 Blod med Blodet fra Vena cava, og Arteria pulmo-cutanea faaer ganske overvejende Blod fra Vena cava. Naar disse Forhold skal sees under Belysning af mine Respira- tionsforsøg, vil det for Oversigtens Skyld være heldigt at betragte Blodets Mætning henholdsvis med Kulsyre og Ilt hver for sig. 1. Blodets Kulsyrespænding. Betragtes Forholdene hos en typisk Vinterfrø, f. Ex. R. esculenta i Forsøg No. 30, hvor der gennem Huden er udskilt 101 cc. Kulsyre pr. kg. og h.. medens det tilsvarende Tal for Lungerne er 8,5, saa indsees: At Kulsyrespændingen i venstre Atrium (Lungeveneblodet) kun kan være meget lidt lavere end i højre Atrium (Vena cava -j- Vena cut. magna). Naar der i Ventriklen foregaaer blot en delvis Blanding af Blodet fra Atrierne, saa maa Resultatet blive, at det fra Hjærtet strømmende Blod vil faa næsten nøjagtig samme Kulsyrespænding i alle Arterier. Alle disse sender Grene til Huden, og med den ensartede Spænding vil Kulsyreafgivelsen kunne foregaa med samme Lethed fra alle Hudens Kargebeter. Hudens Vener vil indeholde Blod med den laveste Kulsyre- spænding, der overhovedet forekommer i Organismen. Dette Blod blandes i Venesystemet med Blod fra de forskellige indre Or- ganer, som maa antages at have de højeste Kulsyrespændinger, som findes, og Resultatet bliver, som nævnt, en Blodblanding i højre Atrium, hvis Kulsyrespænding er middelhøj og kun ubetydeligt højere end i venstre Atrium. Naar der, som det især er Tilfældet i Parringstiden, udskilles noget større Kulsyremængder gennem Lungerne, bliver der en kendelig Forskel mellem Kulsyrespændingerne i de to Atrier og dermed i Hovedarterierne. 2. For Iltens Vedkommende stiller Forholdet sig saaledes, at det Blod, der kommer fra Lungerne, maa antages at være iltet i saa høj Grad, som det overhovedet bliver det i Frøens Organisme. Dette Blod føres for en væsenlig Del gennem Garotiderne til 305 Hovedet, og i do Hudkar, der forsynes herfra, vil der derfor næppe kunne optages mere Ilt. Det er imidlertid kun en ganske ringe Hudflade, der forsynes fra Carotiderne. Aorta fører en Blanding af overvejende Vena-cava-Blod med noget Blod fra Lungerne. Denne Arteries Blod vil derfor langtfra være mættet med Ilt, og i de Hudgebeter, som den forsyner, vil der kunne optages en vis Mængde af dette Stof, saa at de fra Huden førende Vener vil indeholde Blod, der maa betegnes som arterielt, selv om det muligvis ikke er mættet med Ilt ved Atmosfærens Spænding. Art. cutanea (og Art. pulmonalis) endelig fører ganske overvejende Blod fra Vena cava med ret lav Iltspænding. Vena cutanea fører ligesom de andre fra Huden kommende Vener Blod med relativt høj Iltspænding, og alt dette Blod tilblandes Blodet fra de indre Organer, saa at Iltspændingen i Vena cava ihvertfald bliver adskilligt over Minimum. Efter disse indledende Undersøgelser og Overvejelser kan jeg endelig skride til at besvare det stillede Spørgsmaal om de Kræfter, ved hvilke TJdvexlingen af Luftarter mellem Blodet og Atmosfæren maa antages at foregaa. Jeg vil ogsaa her betragte Kulsyren og Ilten hver for sig. Kulsyreexhalationen. Betragtningen knyttes igen til en Vinterfrø, f. Ex. K. esculenta Forsøg No. 17. Vi har her de to forskellige respirende Overflader, der modtager Blod af samme Kulsyrespænding: Lungerne med en Overäade af 80 cm. ^, hvorigennem der pr. Minut udskilles 0,002 cc. Kulsyre, og Huden med en Overflade af 110 cm.-, hvorigennem der pr. Minut udskilles 0,058 cc. For at forklare dette Resultat ud fra Diffusionshypothesen maatte man antage, enten en Kulsyreprocent i Lungeluften, der var meget høj i Sammenligning med den der her- skede omkring Huden, eller en c. 30 Gange mindre Blodforsyning til Lungerne end til Huden. Begge Antagelser er meget lette at gendrive. Under et Forsøg ledes der i et Minut c. 20 cc. kulsyrefri Luft igennem Lungerne og c. 80 hen over Huden. Kulsyrepro- centen i Lungerne kan altsaa ikke blive højepe end ' = 0,01 "/o, Vidensk. Meddel, fra den naturh. Foren. 1903. 20 306 0,058 „, medens den omkring Huden bliver = 0,07 "/o. Det relative oO Porhold mellem de Blodmængder, der passerer Lunger og Hud, kendes ikke, men det fremgaaer med Sikkerhed af Atriernes relative Størrelse, at den Blodmængde, der kommer fra Lungerne, er en ret betydelig Del af den, der ved hver Kontraktion passerer Hjærtet, og at det altsaa er ganske udelukket, at den kan være blot 3 Gange mindre end den, der i samme Tidsrum passerer Huden. Det er altsaa umuligt at forklare Kulsyreexhalationen baade gennem Hud og Lunger som fri Diffusion, og Spørgsmaalet bliver nu, om det er Exhalationen gennem Huden, der foregaaer ved aktiv Sekretion, eller om Exhalationen gennem Lungerne maa betragtes som hæmmet. En Række Kendsgerninger viser at Lungernes Kulsjreexhalation er hæmmet. Selve Exhalationens ringe Størrelse viser det. Don gennem- snitlige Spændingsforskel, der maatte være mellem den respirerende Overflade og Lungeluften for at bevirke, at der i hvert Minut diffunderede 0,002 cc. ud gennem en Flade («) paa 80 cm.^, kan beregnes efter Bohrs (IV) Bestemmelse af Evasionskoefficienten for Kulsyre^), der ved 25° er ß = 0,112. Man finder 0,002 = ßxa, hvor x er Tætheden af Kulsyren i Blodet (eller strængt taget i Lungeepithelet), og naar dens 100 X Spænding i Vo af Atmosfæren sættes = y, hvor 7/== , faaes 0,76 100 . 0,002 ^ „, ^ 0,76.0,112.80 At Kulsyrespændingen i Frøens venøse Blod ikke skulde A'ære stort mere end 0,03 % højere end i Atmosfæren er ganske umuligt. ^) Ved Evasionskoefficienten iß) for en Luftart forstaaes det Antal cc af den paagældende Luftart, som i et Minut forlader en Væske gennem 1 cra.^ Overflade, naar Tætheden er 1, eller hver cc. Væske indeholder 1 cc. Luft (0°,760 ram.). Naar Vand ved 25° indeholder sit lige Volu- men Kulsyre i Opløsning, er Spændingen af denne Kulsyre udtrykt i Procent af Atmosfæren = q— , idet 0,76 er Kulsyrens Absorptions- koefficient i Vand ved 25°. 307 Adskillige af de Forsøg, i hvilke Kulsyrespændingen omkring Huden er forøget, beviser Hæmningen ved den overordenlig ringe Stigning, som fremkaldes i Lungernes Kulsyreexhalation, og ved det Fald i Lungeluftens Kulsjreprocent, som ikke sjældent findes fra Forsøgets Begyndelse til dets Slutning. Variationen i Re- sultaterne af disse Forsøg viser, at Hæmningen under disse Forhold er variabel. Snart forøges den, snart nedsættes den. Hæmningen og dens nervøse Natur fremgaaer endelig med Sikkerhed af de anstillede Spændingsforsøg, der viser, at Kulsyre- procenten i de afspærrede Lunger kan holde sig overordenlig lav (f. Ex. Forsøg No. 54, hvor den er < 0,2 %, No. 56, hvor den gaaer ned til 0,55 '^/o), og at den stiger under Paavirkning af Gangliecellegiften Atropin, der ligeledes bringer Kulsyreexhalationen fra Lungerne under naturlige Forhold til at stige. Hæmningen maa antages at udgaa fra Ganglier i selve Lungerne, da don ikke paavirkes af Vagusoverskæring og end ikke af Destruk- tion af hele Centralnervesystemet (P'orsøg No. 47). En Analogi til den hermed paaviste nervøse Hæmning af Kul- syreudskillelse kendes, saavidt jeg veed, kun fra Fiskenes Svømme- blære. Bohr (III p. 498) fandt i sine Forsøg over Nervesystemets Indflydelse paa Iltsekretionen, at „the percentage of carbonic acid was small in all the experiments, and in many cases carbonic acid was altogether absent." Tabellen over Forsøgene viser en Maxi- mumskulsyreprocent paa 2,8, men i det langt overvejende Antal Tilfælde var den under 1, og i ikke faa er den angivet til O, hvilket dog maa betyde, at den var mindre end det kunde maales med det benyttede Analyseapparat. Med Hensyn til Hæmningens Mekanisme forekommer det mig, at der er Mulighed for to forskellige Opfattelser. Den ene er den, som gøres gældende af Bohr med Hensyn til Ilten i Fiskenes Svømmeblære (III p. 499). Den gaaer ud paa, at de hvilende Celler er impermeable for deres Sekretionsprodukt, Ilt. Den anden er den, at Cellerne ved bestandigt Arbejde maa secernere den Luftmængde tilbage, som er ifærd med at diffundere ud. Idet- 20* 308 mindste for Frølungens Vedkommende forekommer den sidste Op- fattelse mig at være den sandsynligste. Hvis Epitbelet skulde opfattes som værende impermeabelt, kunde denne Impermeabilitet idetmindste kun være relativ, thi der gaaer jo altid en vis om end ringe Kulsyremængde over i Lungeluften, og naar dette er Til- fældet, og der altsaa blot kan være Tale om vanskelig Permeabilitet, seer jeg ikke rettere, end at Spændingsforskellen mellem Blod og Lungeluft efter en vis Tids Forløb maatte udlignes fuldstændigt. Nu viser imidlertid Spændingsforsøgene, at en saadan Udligning ikke finder Sted. Enkelte af Spændingsforsøgene (f. Ex. No. 55, 14 og 56, 10 — 11) har varet meget længe og giver dog nøjagtig samme Resultat som de tilhørende kortere (55, 15 og 56, 9). Det Fænomen, at der opstaaer en konstant Spændingsforskel mellem Blodet og Lungeluften, forstaaes bedst ved at antage, at denne Forskel er Udtryk for en Ligevægtstilstand, ved hvilken Cellerne secernere lige saa meget Kulsyre ind i Blodet, som der paa Grund af Spændingsforskellen diifunderer ud. Hermed stemmer ogsaa Pilocarpinforsøget (No. 56). Naar Hæmningen opfattes, ikke som en standset Sekretion af Kulsyre fra Blod til Lungeluft, men som en aktiv Sekretion i den modsatte Retning, bør Pilocarpin ikke bringe denne til Ophør, men snarere fremkalde en Forøgelse. Mod denne Opfattelse kunde Forsøg No. 57 gøres gældende, idet det viser, at en høj Kulsyreprocent i Lungeluften kun reduceres til en Værdi, der efter al Sandsynlighed er lig Kulsyrespændingen i Blodet. Jeg maa for at forklare dette antage, at en høj Kulsyre- procent i Lungeluften ophæver Hæmningen ^). Det staaer tilbage at undersøge, hvorvidt det kan antages, at der under visse Omstændigheder foregaaer Sekretion af Kulsyre ^) Denne Antagelse bekræftes af Forsøg (der ikke er medtagne i nær- værende Afhandling), som viser, at nogle Timers Paavirkuiug med kulsyrerig Luft efter al Rimelighed nedsætter Lungecellernes Vitalitet, idet den virker stærkt nedsættende paa Iltoptagelsen (ligesom i Forsøg No. 40) og — som Eftervirkning — fremkalder høj Kulsyre- procent i afspærret Luugeluft. 509 udad gennem Lungevæggen og at drøfte den biologiske Betydning af den i Keglen stedfindende Hæmning. Disse Spørgsmaal kan imidlertid bedst behandles, efter at der er gjort Eede for Kulsyrens Forhold i Huden. Kan Kulsyreafgivelsen gennem Huden opfattes som Diffusion? Naar vi vender tilbage til P'orsøg No. 17, kan det bestemmes, hvor stor Kulsyrespændingen i Hudens Overflade maa være, for at der gennem de 110 cm.^ pr. Minut skal kunne udskilles 0,058 cc. Kulsyre ved Evasion. Man finder ved Beregning, paa samme Maade som ovenfor. Værdien 0,6 "/o. I Forsøg No. 57 er 1,6 — 1,7 "/o fundet som en overmaade sandsynlig Værdi for Blodets Kulsyre- spænding i den undersøgte Vinterfrø ^). Nu er det tidligere ud- viklet, at Kulsyrespændingen i Blodet maa være adskilligt højere end i Hudens Overflade, for at der skal kunne foregaa Diffusion fra Kapillærerne gennem Epidermis, og den ved disse Forsøg og Beregninger fundne Forskel paa c. 1 °/o synes ganske rimelig. Kulsyreexhalationens Størrelse lægger altsaa ingen Hindring i Vejen for den Antagelse, at den foregaaer ved Diffusion og Evasion. De andre Forsøgsresultater, der foreligger, lader sig ogsaa uden Vanskelighed forklare ved Diffusionshypotesen og taler ikke for, at der foregaaer nogen aktiv Cellevirksomhed: 1. Kulsyreudskillelsen gennem Huden hos R. temporaria findes med Undtagelse af i Parringstiden næsten uforandret Aaret igennem, og 2. den paavirkes ikke af Nerveoverskæringer. 3. Stigende Kulsyreprocent omkring Huden frembringer kon- stant et Fald i Kulsyreexhalationen. Kulsyreudskillelsen gennem Lungerne er kun i eet Forsøg (No. 23) lige saa høj som gennem Huden, i alle andre er den be- tydeligt lavere, og det højeste Tal, der overhovedet er fundet *) I Sommerforsøget No. 46 er det fundet, at Kulsyreudskillelsen iLungeu bringes til Ophør ved en Kulsyreprocent i Luiigeluften paa 2,35 °/o. Dette kan derfor antages omtrent at være Blodets Kulsyrespænding, uaar Stofskiftet er højt — 200 pr. kg. og h. 310 (Forsøg No. 4), er 90 pr. kg. og h. Lungernes Overflade er ganslœ vist betydeligt mindre end Hudens, men DifiFusionsbetingelserne er til Gengæld saa meget bedre, at simpel Diffusion, der kan være og næsten altid er aktivt hæmmet, maa ansees for at være til- strækkelig til at forklare Udskillelsen. Om den biologiske Betydning af den paaviste Hæmning af Kulsyreudskillelsen i Lungerne, der ved første Øjekast maa fore- komme ganske paradoxal, kan jeg ikke oplyse noget med absolut Sikkerhed. Imidlertid mener jeg dog, at den kan forstaaes ud fra følgende Betragtning. Hvis Kulsyren kunde diffundere frit ud gennem Lungerne, vilde Blodets Kulsyrespænding, der i Forvejen er paafaldende lav, synke til en overordenlig ringe Værdi. Det er en rimelig An- tagelse, at dette vilde være uheldigt for Organismen. Jeg kan f. Ex. i denne Forbindelse fremhæve den betydelige Rolle, som Kulsyren spiller ved de diastatiske og tryptiske Fermenters Virk- somhed, saaledes som det fremgaaer af Schi erbe eks Under- søgelser. Schierbeck viser, at de nævnte Fermenter, det diastatiske i Spyttet og det diastatiske og ti-yptiske i Paukreassaften, ikke virker bedst i en svagt alkalisk Væske, der tværtimod har en stærkt hæmmende Indflydelse, men derimod udfolder den kraftigste Virk- somhed, naar der er en ringe Mængde fri Syre tilstede. Denne frie Syre kan være en hvilkensomhelst, men ved de Processer, der foregaaer i Organismerne, er den altid Kulsyre. I Tarmkanalen som i Blodet er der altid Alkalikarbonater tilstede, men saa længe der er Overskud af fri Kulsyre, tindes de kun som Bikarbonater, der reagerer alkalisk paa Lakmus (men ikke f. Ex. paa Fenolftalein) skøndt Tarmindholdet eller Blodet, naar det indeholder et Overskud af fri Kulsyre, i Virkeligheden maa betegnes som surt og virker som sur Væske paa Fermenterne. I et interessant Kontrolforsøg, p. 59, har Schierbeck undersøgt Druesukkerets Forhold ved Opvarmning, dels med 3 % iVa., CO.^, !11 dels med samme Væske mættet med Kulsyre. Som bekendt de- strueres Druesukker yderst let ved Opvarmuiug i alkalisk Væske, men P'orsøget viste, at Sukkeret i den Kolbe, hvor der var tilsat Kulsyre, ikke undergik nogensorahelst Forandring ved Opvarmningen. Det er ikke rimeligt at Kulsyrespændingen i Frøens Organisme kunde synke saa lavt ved fri Diffusion gennem Lungerne, at der kunde befrygtes en kendelig Dissociation af Alkalibikarbonaterne, hvilken ifølge Bohr (V pp. 196 — 99) først tager sin Begyndelse ved en Spænding af c. 1 "/o og endnu ved 0,08 "/o kun omfatter ^k af det tilstedeværende Karbonat, men om organiske Kulsyreforbindelser (f. Ex. Karbohæmoglobin) gælder noget andet, og ihvertfald vilde Manglen paa tilstrækkelige Mængder af fri Kulsyre virke stærkt nedsættende paa Pankreasfordøjelsen. Iltoptagelsen. Saa længe Invasions- og Hvasionskonstanterne for Ilten ikke kendes, og der ikke vides noget om Spændingerne i Frøernes Blod, er det ikke muligt at afgøre, hvorvidt de af Hud og Lunger op- tagne Iltmængder følger Difiusionslovene eller ikke. Hvad der derimod kan undersøges er, om der findes nogen saa gennemgribende Forskel mellem Hudens og Lungernes Iltop- tagelse, at der maa antages en Forskel i de Kræfters Natur, som er virksomme i de to Organer. Som nævnt forholder Hudens og Lungernes respirerende Flader sig til hinanden som 11,.5:8,4. Hvis de altsaa var lige fuldkomment byggede og gennemstrømmedes af samme Blodblanding i lige store Mængder, maatte Huden, efter Diffusionstheorien, optage noget mere Ilt end Lungerne. Disse Fordringer vides imidlertid, ikke at være opfyldte, og Forholdene er saa komplicerede, at det er umuligt nøjere at af- gøre, hvorledes Fordelingen maa blive efter Diffusionstheorien. Forsøgene med R. esculenta viser gennemgaaende Ligevægt mellem Hudens og Lungernes Iltoptagelse, medens Forsøgene med R. temporaria viser en betydelig Overvægt for Lungerne — indtil det tredobbelte af Huden. Om intet af Normalforsøeene i nær- Î12 værende Afhandling gælder det, at Fordelingen er saa extrem, at den ikke skulde kunne forklares, dels ved Hudens og Lungernes forskellige Diffusionsbetingelser, dels ved Variationer i den til Organerne strømmende Blodmængde. Af nogle af Forsøgene i Bohrs Afhandling (Ij frcmgaaer derimod en saadan Fordeling, at det ihvertfald bliver overordenlig sandsynligt, at Iltoptagelsen i Lungerne maa forklares som en Sekretionsproces. Dette gælder særlig Forsøg XI p. 208, hvor Totaliltoptagelsen pr. kg. og h. er 446, medens den efter Lunge- respirationens Udelukkelse falder til 78. I Overensstemmelse med mine Normalforsøg kan Hudens Andel i Totalrespirationen sættes til højst 60 pr. kg. og h. — Det er klart, at den maa stige noget ved Lungerespirationens udelukkelse, alene fordi Iltspændingen i Blodet herved maa falde ganske betydeligt. Lungernes Andel i Iltoptagelsen bliver altsaa her mindst c. 386 eller omtrent 6^/2 Gange Hudens, medens den ellers i Gennem- snit kun er godt 2 Gange Hudens. Man kan ikke antage, at dette Kesultat skulde kunne opnaaes blot ved forøget Blodtilstrømning til Lungerne. En nærmere Undersøgelse af alle Forsøgene viser, at Lungernes Iltoptagelse kan reguleres af Organismen indenfor meget vide Grænser, medens Hudens er over- ordenlig konstant. 1. Normalforsøgene med R. temporaria viser, at Iltoptagelsen gennem Huden under ensartede Betingelser er ens Aaret igennem (43—60), medens Iltoptagelsen gennem Lungerne varierer fra c. 160 (i de ældre Forsøg altsaa endog c. 390) i Parringstiden til 51 i Vinterforsøgene. 2. Forsøgene med Nerveoverskæring giver næsten altid Ud- slag, omend i Reglen temmelig smaa Udslag, paa Iltoptagelsen gennem Lungerne, medens Iltoptagelsen gennem Huden ikke paa- virkes. 3. Ved Forsøgene med forøget Kulsyrespænding omkring Huden findes altid en meget stærk Forøgelse af Iltoptagelsen i 313 Lungerne, medens Iltoptagelsen gennem Huden i Reglen viser en ringe kompenserende Nedgang. Denne sidste forklares utvungent derigennem, at den i det hele forøgede Iltoptagelse frembringer en højere Iltspænding i Blodet. 4. Forsøgene over Nerveoverskæring i Forbindelse med for- højet Kulsyrespænding omkring Huden bekræfter for Hudens Ved- kommende det under 3 anførte og viser, at Paavirkningen af Lungernes Iltoptagelse skeer ad nervøs Vej. 5. De i Bohrs Afhandling (I) meddelte Forsøg over Ude- lukkelse af Lungerespirationen viser, i Forbindelse med mine nye Bestemmelser af Hudens Iltoptagelse under normale Forhold, at selv dette meget voldsomme Indgreb ikke bringer Iltoptagelsen gennem Huden til at stige mere, end hvad der naturligt maa følge af den nedsatte Iltspænding i Blodet. Iltoptagelsen gennem Huden kan altsaa aldeles ikke reguleres af Organismen, og heraf mener jeg, at det med en til Vished grænsende Sandsynlighed fremgaaer, at den skeer ved simple fysiske Kræfter — ved Diffusion. Iltoptagelsen gennem Lungerne kan reguleres af Organismen og Spørgsmaalet bliver nu: Hvorledes foregaaer Regulationen? Der synes mig her kun at foreligge to Muligheder, nemlig 1) en vasomotorisk Regulering og 2) en Paavirkning af Epithelet, en Sekretionsregulering. 1. Lad os paauy gaa ud fra, at Iltoptagelsen i Lungerne skeer ved Diffusion o: At der ved Invasion optages Ilt i det gennem Lungerne strømmende Blod, medens en Del af det saaledes optagne paany udskilles ved Evasion. Saafrerat Blodet under normale Forhold ved sin Passage gennem Lungerne ikke nogenlunde fuldstændigt mættes med Ilt, fordi Invasionen i den Tid, Passagen varer, ikke er tilstrækkelig, vil aabenbart en Forøgelse af den gennemstrømmende Blodmæugde kun have en ringe Virkning paa Iltoptagelsen, idet Mætningsgraden i den større Blodmasse vil synke yderligere, og en Formindskelse 314 vil først virke, efter at den er drevet saa vidt, at nogenlunde fuld- stændig Mætning opnaaes. Hvis der derimod kan foregaa en fuldstændig Mætning under Blodets Passage, vil enhver Forøgelse eller Formindskelse af Blod- mængden medføre en tilsvarende Forøgelse eller Formindskelse af deu optagne Iltmængde — en Forøgelse dog kun, naar den ikke drives saa vidt, at Mætningen bliver ufuldstændig. Hvorvidt der i Frøens Lunger foregaaer en fuldstændig eller en ufuldstændig Mætning, kan ikke vides, men, som ovenfor nævnt er de Grænser, indenfor hvilke Iltoptagelsen kan reguleres, saa vide, at man har Vanskelighed ved at forestille sig, at det kan opnaaes ved Regulering af Blodstrømmen alene. Hertil kommer endnu, at to Forhold bestemt taler for, at Forandring af den gennemstrømmende Blodmængde (idetmindste hos koldblodede Hvirveldyr) skal drives meget videre, end Organismen selv kan drive den, for at bevirke udprægede Forandringer i det respiratoriske Stofskifte. Det ene er Forholdet i Frøernes Hud, hvor Karrene har det sædvanlige vasomotoriske Udstyr, medens alligevel ingen kendelig Regulering finder Sted. Jeg maa i denne Forbindelse særlig frem- hæve Lungespærringsforsøgene, hvor det uhyre Fald i Stofskiftet skulde synes at opfordre Organismen til at anvende alle forhaanden- værende regulerende Midler. Det andet er Maars (II) tidligere omtalte Forsøg paa Skild- padder med Overskæring af Lungernes Nerver og Kompression af Lungearterierne, der viser, at Kompression af en Luugearterie kan drives meget vidt, uden at der overhovedet fremkommer nogen Virkning, og at selv fuldstændig Kompression, der fremkalder en udtalt Bleghed af den paagældende Lunge, ikke foraarsager saa stærkt et Fald i Stofskiftet, som Vagusoverskæring gør. En Regulering af Iltoptagelsen i Frøernes Lunger alene eller overvejende ved Variation af den gennemstrømmende Blodmængde forekommer mig efter det anførte at være meget usandsynlig. oli 2. Antagelsen af Iltoptagelse hovedsagelig ved Sekretion og Regulering af denne ad nervøs Vej bringer Forholdene i Frøernes Lunger i Overensstemmelse med dem, der kendes fra Fiskenes Svømmeblære og fra Lungerne hos højere Dyr. Der er intet Forsøgsresultat der taler mod en saadan Antagelse. Samineufatteude Oversigt over Resultaterne. I. Huden og Lungerne har hos Frøerne delt de respiratoriske Funktioner saaledes imellem sig, at Kulsyren hovedsagelig udskilles gennem Huden, medens Ilten for største Delen optages gennem Lungerne (S. 243). IL Der er i Henseende til Respirationens Fordeling en ikke ringe Forskel mellem Rana temporaria og R. esculenta. Hos den sidste er Huden et langt vigtigere Respirationsorgan i Forhold til Lungerne end hos den første (S. 250). III. Idetmindste hos R. temporaria er det potentielle respira- toriske Stofskifte gennem Huden i det hele konstant Aaret igennem (med den Undtagelse, at Kulsyren viser en betydelig Stigning i Parringstiden), medens Lungestofskiftet er yderst variabelt og viser et stærkt Maximum i Parringstiden og et Minimum om Vinteren (S. 245 — 247). Kulsyreafgivelsen gennem Lungerne kan hos Vinter- frøer falde næsten til O (S. 250). IV. Hudrespirationen paavirkes ikke af Nerveoverskæringer, men det er derimod sandsynligt, at der i Pulmonalgrenene af Vagus forløber Traade, der har Indflydelse paa Lungerespirationen, og at disse Nerver snart har en svagt inciterende og snart en svagt hæmmende Tonus (S. 262). V. En høj Kulsyreprocent i Luften paavirker nervøse Organer i Huden, og en Irritation, som bevirker en Stigning af Iltoptagelsen i Lungerne, ledes til Centralnervesystemet (S. 263 — 278, 275). VI. Atropin virker stærkt forøgende paa Kulsyreudskillelsen gennem Lungerne og ligeledes paa den Kulsyrespænding, som op- 316 staaer i en i Lungerne indesluttet Luftprøve, hvorimod Pilocarpin ikke har nogen Virkning (S. 281—288). VII. Lungernes respirende Overflade er — beregnet for en Frø paa 1 gr. — 8,4 cm.^, medens det tilsvarende Tal for Huden er 12,5 cm.2 (S. 297 — 302). VIII. Kulsyreudskillelsen gennem Lungerne kan antages at ske ved Diffusion, men er under næsten alle Forhold hæmmet ved Nervesystemets Indgriben (S. 305 — 310). Det maa ansees for at være af Vigtighed bl. a. for adskillige fermentative Processer i Organismen, at der opretholdes en Kulsyre- spænding af en vis Højde, og heri maa Hæmningens biologiske Betydning søges (S. 310). IX. Iltoptagelsen gennem Huden kan kun reguleres vasomo- torisk og viser i Overensstemmelse hermed meget smaa Variationer, hvorimod Iltoptagelsen gennem Lungerne er overordenlig variabel og maa antages at kunne reguleres sekretorisk (S. 311 — 315). Som Hovedresultater af nærværende Afhandling fremgaaer: At Respirationen gennem Huden er unddraget Nervesystemets direkte Paavirkning og kan antages at foregaa alene ved kendte fysiske Kræfter (Diffusion), og at Respirationen i Lungerne, idetmindste overvejende, finder Sted ved sek retoriske Processer i Epithelet og reguleres gennem Nervesystemet. 317 Fortegnelse over den benyttede Litteratur. Arnold: Zur Histologie der Lunge. Arch, für pathol. Anat. und Physiol. Bd. 28. 1863, pp. 431—473. Berg: Untersuchungen über die Hautathnning des Frosches. Inaug. Diss. Dorpat 1868. Bohr (I): Om Frøernes Hud- og Lunge-Eespiratiou. Vid. Selsk. Overs. 1899, pp. 193—211. — (II): Sur la respiration pulmonaire. Vid. Selsk. Overs. 1889, p. 139. — (III): The Influence of Section of the Vagus nerve on the disengage- ment of gases in the Air-Bladder of Fishes. Journ. of Physiol. Voh 15. 1893, pp. 494-500. — (IV) : Definition og Methode til Bestemmelse af Invasions- og Evasions- koefficienter ved Luftarternes Opløsning i Vædsker. Værdier af de nævnte Konstanter samt af Absorptionskoefficienter for Kul- syrens Opløsning i Vand og Klornatriumopløsninger. Vid. Selsk. Overs. 1899, pp. 293—321. — (V): Etudes sur les combinaisons du sang avec Tacide carbonique. Bull. Ac. Eoy. Dan. 1890, pp. 171—199. Couvreur: Sur la respiration pulmonaire et cutanée chez la grenouille. Ann. Soc. Linn. Lyon (Nouv. Sér.). T. 42. 1895, pp. 191—193. Dissard: Influence du milieu sur la respiration chez la grenouille. Compt. rend. 1. 116, p. 1153—54. Edwards: De l'influence des agens physiques sur la vie. Paris 1824. Fredericq: Ueber die Tension des Sauerstoffes und der Kohlensäure im arteriellen Peptonblute. Centralbl. f. Physiol. 1893. Bd. 7, pp. 33—38. 1894. Bd. 8, pp. 34— 36. F u bin i: Ueber den Einfluss des Lichtes auf die Kohlensäure- Ausscheidung, Moleschotts Untersuchungen. Bd. 12, pp. 100—111. Gaskell, Proceedings of the Physiological Society 1884, No. 3. Gaupp (Ecker und Wiedersheim): Anatomie des Frosches. Dritte Auflage. Abth. I— III, 1. Haidane and Smith (I): The Oxygen Tension of Arterial Blood. Journ. of Physiol. Vol. 20. 1896, pp. 497—520. — (II): The Absorption of Oxygen by the Lungs. Journ. of Physiol. Vol. 22. 1897-98, pp. 231-258. 318 Haidane (I): Some improved Methods of Gas-Analysis. Journ. of Physiol. Vol. 22, pp. 465-480. — (II): The supposed Oxidation of Carbonic Oxide in the living Body. Journ. of Physiol. Vol. 25. 1900, pp. 225—229. Hasselbalch: Om Hønsefostrets respiratoriske Stofskifte. København 1899. Henriques: Undersøgelser over Nervesystemets Indflydelse paa Lungernes respiratoriske Stofskifte. København 1891. Herholdt: Anmerkungen über die chirurgische Behandlung tiefer Wunden der Brust. Kopenhagen 1801 (p. 49). Klug: Ueber die Hautathmung des Frosches. Arch. f. Anat. und Physiol. 1884. Physiol. Abth., pp. 183—191. Maar (1): Nervesystemets Indflydelse paa Kirtelsekretion med særligt Hensyn til Forholdene i Lungerne. København 1902 og N.F. V. M. 1902, pp. 107-230. — (II): Om Indflydelsen af Mængden af Blod, der passerer Lungerne, paa det respiratoriske Stofskifte i disse. Vid. Selsk. Overs. 1902, pp. 225—248. Marcacci: L'asfissia negli animali a sangue freddo. Atti. Soc. Tosc. se. nat. Pisa. Memorie. Vol. 13, pp. 322—356. Marchand: Ueber die Respiration der Frösche. Journ. für praktische Chemie. Bd. 33, p. 163. Bd. 37, pp. 1—14. Moreau: Mémoires de Physiologie. 1877. Regnault et Reiset: Recherches chimiques sur la respiration. Ann. de chim. et de phys. Sér. 3, t. 26, p. 516. Rudolphi: Anatomisch-physiologische Abhandlungen. Berlin 1802 (p. 109). Schierbeck.' Om Kulsyrens Indflydelse paa diastatiske og peptoudanuende Fermenter. København 1891. Spallanzani: Rapports de l'air avec les êtres organisés. Genève 1807. T. L " Mém. X, pp. 356—471. Strong: The Cranial Nerves of Amphibia. Journ. of Morphology. Vol. 10, 1895, pp. 103-230. 18-4-1903. Pentaphragma eUiptmmi sp^ nov. Et Bidrag til Kundskab om Slægten Pentaphragma Wall. (Med Tabb. IV oc: V.) Af F. A. Poulsen. (Meddelt i Mødet d. 26de Marts 1903.) I 1814 beskrev Eoxburgh ^) en mærkelig Plante under Navn af Phyteuma begonifolium og henførte den saaledes til Campanula- ceernes Familie. Den var funden paa Pulo Pinang, hvor den senere oftere er genfunden, og til hvis ejendommeligste Planter den hører. I 1824 2) offentliggjorde Jack (gennem Wallich) en udførligere Be- skrivelse af den under samme Navn, hvilket gentoges^) 1832 uagtet den allerede i 1828^) af Wallich med Eette var gjort til Type for en egen Slægt: Pentaphragma, som endnu idag er opret- holdt^), ligesom man ogsaa stadig henfører den til den ovennævnte Familie, hvoraf flere Forfattere ^) dog regner den for en anomal Form. ») Hort. Bengal, 85. 2) Flora Indica, ed. Carey a. Wallich, Vol. II, pag. 108. ^) Flora Indica, ed. Care}^ (reprinted), vol. I, p. 505. *} Catalogus, Herb. Ind. n. 1813. *) Cfr.: Bâillon, Hist. des pi., vol. VIII. pagg. 323 og 358. Bentbam & Hooker: Genera plantarum, II, pag. 558. Engler & Prantl : Nat. Pflanzenfam., IV, Abth. 5, p. 60. Miquel: Flora Ind. Bat, II; p. 568. Boerlage: Handleiding tot de Kennis der Flora van Nederlaudsch Indië, II, p. 1, pag. 257. «) F. Ex.: Lindley: Vegetable Kingdom, 1846, pag. 691. Cfr.: De CandoUe: Prodromus; Vol. VII, p. 495. 320 I Tidens Løb ere nu enkelte andre Arter af denne Slægt fundne, alle i det sydlige Asien, det indiske Ørige og paa Ny-Guinea, enkelte dog kun en enkelt Gang; man kender i alt fem, nemlig, foruden den ovenfor omtalte P. begonifolium , P. macrophyllum Oliver^), P. grandiflorum Kurz^), aurantiacum Stapfe) og P. albi- florum Pearson *). Hver af de opstillede Arter synes at være let kendelig, og flere af dem ere ret anselige Planter. Beskrivelserne ere efter al Sandsynlighed affattede efter Herbariemateriale; kun den længst kendte P. begonifolium er utvivlsomt allerede af Rox- burgh, men siden hen ogsaa af Jack beskreven efter levenda Materiale ^). Ved Johore paa Malakka har Hr. Marius Jensen i 1901 fundet et blomstrende Exemplar af en til Slægten Pentaphragma hørende Art^); det er bragt til botanisk Museum opbevaret efter Schwein- furths Methode, ligesom ogsaa afplukkede Blomsterstande af samme Art, fundne paa Bukit Tima paa Øen Singapore og opbevarede i Spiritus, ere afleverede til Museet. Ved dettes Velvilje har jeg kunnet undersøge dette sjældne Materiale og bl. a. kunnet foretage Studier over Plantens anatomiske Forhold, der hidtil have været ganske ukendte, saa vel som over Blomstens Bygning, ved hvilken jeg har fundet flere Ejendommeligheder, som jeg skal tillade mig at skildre i det følgende. ') Journal of Liuu. soc, XV, 1875; pag. 29. ») Flora, 1872; p. 136. ^) Transactions of Liuu. soc. of London. Ser. 11, vol. IV, 1894; pars 2. *) Hookers Icônes Plantarum, IV ser.. Vol. VIE, plate 2706. ') I Baillons Beskrivelse, men ikke i hans Figur, er der indløben en temmelig ulorklarlig Fejl: han siger om Støvdragerne (hos P. begoni- foL), at de „ont des anthères collées en tube par leur bords"; det er aldeles urigtigt og er heller ikke tegnet saaledes [cfr. hans Figg. 153 og 154, 1. c.]. Hos Do CandoUo (Prodr., 1. c.) staar ogsaa udtrykkelig „stamina libera". 8) Samme Art tilhører dot i Berlinerherbariet værende, som P. begoni- folium bestemte, paa Bukit Tima paa Singapore fundne Exemplar, som jeg har baft til Revision [samlet af Maver i Oktober 1895 og uddelt under Nr. 233 i „Plantae ex India extra Gangem]. 321 Deu mig foreliggende Art er ny for Videnskaben; jeg har kaldt den Pentaphragma eUipticimi ; dens Diagnose kan gives, som følger: Caulis eredus, teres, glaberrhnus ; folia petiolo ad 1 poll, longo glahro canaliculato suffulta , late elliptica, basi haud in- aequalia, crenato-serrulata, glaberrima, carnosula, 6 — 7 poll, longa, 3 — 3^ 1 2 poll, lata, venis venulisque subtus prominulis. Cymae axillares densiflorae , cernuae , breviter pe.dunculatae ; bracteae flores numerosos sessiles congestos arcte involucr antes, late Qvatae, 4 — 6 lin. longae, glabrae. Flores aurantiaci ses- siles: calycis lobi erecti glabrati late rotundati, versus apicem scabriusculi , 1^/2 lin. longi, 1 lin. lati; coi^olla persistens, parva, tuba perbrevi, petalis late obovatis, carnosulis, apice valde recurvatis. Stamina parva inclusa , saepe sine antheris. Stigma magnum capitatum indivisum sine pilis collectoribus ; Ovarium infermn ob florum congestorum positionem coarctatam acute pentagonum, bilocidare, foveis paritetalibus nectariiferis 5 instructum. Fructus carnosus ; semina perparva numerosa ellipsoidea : testa brunnea reticulato-foveolata ; embryo (indivisus f) medio in albumine oleoso perparvus. Planta bipedalis silvarum humidarum incola Malaccae prope Johore et insulae Singapore (Bukit Tima) ( M. Jensen leg. 1901). Floret mense Aug. — Novemb. (Tab. IV, flg. 1 : tola planta ; flg. 2 : flos superne visus foveas quinque nectariferas ovarii exhibens.) I Blomstens Bygning er det særlig Frugtknudens Beskaffenhed og dens Udvikling til Bær, som har tildraget sig min Opmærksom- hed. Paa Grund af Blomsternes sammentrængte Stilling paa Over- siden af den skorpioide Svikkels Axe ere de saa godt som siddende Frugtknuder skarpt femkantede. Befrugtningen slaar ofte fejl; det er særlig de ældste Blomster, som faa Lejlighed til at udvikle Frugt, og denne bliver, saaledes som Bâillon rigtig angiver, et Bær Vidensk. Meddel, fra den naturb. Foren. 1903. ü\ 322 og ikke, som det siges af ældre Botanikere (Roxburgh, Jack), en Kapsel. I mange Blomster, særlig i de yngre, ere Støvdragerne uden veludviklede Knapper. Bægerbladene ere smaa, glatte, i Spidsen paa Indersiden lidt papilløse og indbyrdes aldeles fri; efter Blomstringen voxe de ikke til, saaledes som hos P. aurantiacum, men visne heller ikke bort. Kronbladene ere smaa, orangerøde, meget tykke og solide, tilbageruUede, næsten aldeles frie; Kronrøret er meget kort; efter Blomstringen bliver Kronen vel siddende, men den voxer ikke til og bliver grön. saaledes som hos P. hegonifolium efter Jacks Angivelser. Et Tværsnit af Frugtknuden (Tab. V, Fig. 1) viser os en til- synladende höjst mærkelig Bygning: udenom de to Rum, der inde- holde Æggene, ses fem andre, adskilte ved fem Længde vægge eller Septa. Har Snittet truffet Frugtknuden paa Midten eller oven- over Midten, synes disse Eum {h) tomme; dybere liggende Tværsnit vise os imidlertid, at de enten alle fem eller et ringere Antal ere udstyrede med honningafsondrende Kirtler (n); de indeholde altsaa florale Nektarier, Væggen omkring de to Frugtknuderum er noget tyndere end den ydre, der begrænser de fem Honninggruber; den indeholder ingen Karstrænge; derimod findes der femten temmelig svage saadanne i den ydre Væg, nemlig een ud for Midten af hver Nektargrube (den løber ud i Kronbladet) og to, en ydre og en indre (der sjeldnere og da som oftest kun strækningsvis kunne være for- enede), lige ud for hvert Septum (den ydre gaar til Bægerbladet, den indre op i Støvtraaden). Fra en svag, central Karstræng i Frugtknudeskillevæggeus Midte udgaa svage Grene, der ophøre i Placenterne; i Æggene findes ingen Ledningsstrænge. Gruberne kunne altsaa ikke siges at være anbragte mellem „underbægeret" og Frugtbladene ; de ere Fordybninger i Frugtkuudevæggen. Et Længdesnit vil vise, at de fem Hulheder udmunde foroven gennem en relativ vid Munding imellem Støvdragernes Tilhæftningssteder (Tab. IV, Fig. 2). En saadan Bygning af Frugtknudevæggen omtales aldeles ikke i nogen af de nyere og noget ældre Beskrivelser af de hidtil kendte 323 Pentaphragma- Arter. Paa Baillons^) Figur af Længdesnittet af Blomsten af P. hegonifolium findes heller ikke den mindste Antyd- ning af dette interessante og, saa vidt mig bekendt, enestaaende Strukturforhold. Derimod er det aabenbart iagttaget i en af de allerældste Beskrivelser af denne Arts Blomster; Koxburgh^) siger nemlig: „Calyx one lobed; tube gibbous, and growing to the lower half of the germ"; paa Længdesnit af Blomsten er det aabenbart forekommet ham, at „Underbægeref's øverste Halvdel ikke har været sammenvoxet med Frugtknuden; i sin Diagnose af Slægten (han henregner Planten til Phyteuma) siger han ogsaa „Calyx semi- superus". Jack^) beskriver Arten mere udførlig og i flere Hen- seender bedre; han siger bl. a. : „Ovarium surrounded by the calyx and connected with it by five longitudinal septa or processes from which the stamens spring", og „the septa which unite the calyx and ovary appear continuous with the filaments of the stamens". Omendskönt jeg ikke har kunnet finde Wallich's originale Diagnose af den Slægt Pentaphragma (i den autograferede „List", hvori Navnet første Gang nævnes, er det et nomen nudum), er det dog temmelig rimeligt, at det er denne mærkelige Bygning af Frugt- knudevæggen, som har dikteret ham Navnet^). Mærkeligt er det, at de fem Nektarialgruber ikke senere ere omtalte^); hvorvidt de nu hos P. hegonifolium ikke strække sig længere end halvvejs ned i Frugtknudevæggen, skal jeg lade være usagt; Udtrykket „semi- superior" kunde jo tyde derpaa; hos P. ellipticum strække de sig helt ned til Bunden. Jeg har oftere iagttaget Artens ejendomme- lige, trekantede Pollenkorn i dem, nogle Gange endog spirende, 1) Hist. des pi. *) Flora Inilica, 1832; vol. I, pag. 505—06. ^) Malayan Misc., in Hooker: Botan. Misc., vol; I, pag. 277. *) Ogsaa i Slægtsdiagnosen i Endlichers Genera pi. (1836—40, pag. 509) er der hentydet til Nektargruberne: , Calyx tubo ovate, basi cum ovario connato, superne libero, proces.«iubus qninque septiformibus ovario adhærente". 5) Cfr. Miquel, Fl. ind. bat, H, p. 568. Her siges om Støvfanget, at det er forsynet med „pili collectores" ; hos min Art tindes saadanne ikke. 21* 324 ligesom Svampehyfer ogsaa kunne findes sammesteds; dette synes mig at tyde paa, at Gruberne have været fyldte med (sukkerholdig) Vædske. Selve Nektariet (der ikke er angivet hos P. begonifolium) sidder med meget bred Basis udenpaa den egentlige Frugtknude ligesom en lille, gullig Pude; dets tyndvæggede Parenkymvæv inde- holder et stærkt grenet Karstrængsystem og er overtrukket af en svagt kutikulariseret, secernerende Epidermis uden Spalteaabniuger. Hos P. ellipticum er Frugtknuden to -rummet, i de yngste Blomster ofte kun en-rummet; for saa vidt som Frugtknuderummenes Antal er optaget i Slægtsdiagnosen (hvilket er Tilfældet hos Miquel Bentham & Hooker), bor denne ændres i Overensstemmelse hermed. Fra Midten af Skillevæggen udgaar i hvert Eum en paa Tværsnit ankerformet el. tvegrenet Placenta, som er besat med meget smaa, halvgennemsigtige, omvendte Æg med eet Integument og temmelig lang Funiculus (Tab. V, Fig. 2). Tntegumentets inderste Cellelag er udviklet som et plasmafyldt Epithel omkring Kimsækkens nedre Halvdel (e/>); dets yderste Celle- lag er meget storcellet, J.yndvægget og gennemsigtig klart; imellem disse tvende Cellelag findes endnu et bestaaende af relativt smaa Celler (se ogsaa Tværsnittet, Tab. V, Fig. 3). Disse Æg, som ved Behandling med Klornatron blive smukt gennemsigtige, naturligvis paa Bekostning af deres protoplasmatiske Indhold, frembyde en temmelig enestaaende Ejendommelighed, idet den paa Midten noget indsnævrede Kimsæk rager langt ud af Mikropyle ligesom hos Torenia og visse Utricularier, et Forhold, som hidtil ikke har været kendt hos nogen Campanulacé. Forøvrigt fremviser Kimsækkeu den yderligere Ejendommelighed, at dens af ovennævnte Epithel omsluttede Halvdel er kutikulari- seret, hvilket let paavises med Klorzinkjod, Hæmate'in-Vesuvin el. Svovlsyre. Paa den meget tykke og temmelig korte Griffel, der gennem- løbes af fem svage Karstrænge, sidder der et hovedformet Ar, som i Modsætning til Arret hos P. hegonifolium og albiflorum er ganske 325 udelt. Det „indusium", som tilskrives F. begon. først hos De Can- dolle ^), senere hos Endlicher, og som vel har været Aarsag til, at han anbiagte Planten i Goodeniaceernes Familie, findes aldeles ikke, og det er gaadefuldt, hvad der kan have foranlediget Antagelsen af denne Dannelse. De for Campanulaceerne saa ejendommelige „Samlerhaar" paa Griffelen el. Griffelgrenene, og som udtrykkelig angives i Slægtsdiagnosen af Miquel, findes heller ikke. Efter Befrugtningen, som langt fra fuldbyrdes i alle Æggene, begynder der en ejendommelig Udvikling, som samtidig med at føre til Dannelsen af et Frugtkød tilintetgör de ubefrugtede Æg. Idet Frugtknuden voxer til og derved mere afrundes, udpose dens indre, lavt tavleformede Epidermisccller sig til mægtige , eencellede , saft- fyldte Haar (Tab. V, fig. 4); paa Grund af Placentas ejendomme- lige Form bliver den ligesom fra alle Sider presset af disse, der trænge sig paa alle Maader imellem hverandre som et storcellet Plektenkym saa tæt, at de dels antage de besynderligste, forvredne Former, dels ikke efterlade noget nævneværdigt Intercellularrum. Selve Placentarvævet har Turgescens nok til at modstaa Trykket; det bidrager sin Del til Frugtkødet. Men alle de ikke befrugtede Æg presses lidt efter lidt sammen indtil komplet Ukendelighed; do be- frugtede Æg derimod uddanne deres Epidermis til en meget haard Frøskal og modstaa derved Pulpacellernes Tryk; Funiculus kom- primeres komplet og bliver ukendelig, saa at de modne, temmelig smaa, men relativt storcellede, ellipsoidiske Frø (Tab. V, Fig. 5) ligge ganske indstøbte i den meget storcellede Pulpa. Det fortjener at bemærkes, at Cellevæggene i denne farves blaa af (frisk tilberedt) Jodjodkaliumopløsning (naturligvis ogsaa af Klorzinkjod), et Fænomen, som vel ikke er ukendt hos de höjere Planters Celluloseraembraner^), M Cfr. Monographie des Campannl. , 1830, pag. 95 (, videtur Scaevolis affinis propter stigma indusiatum", men der tilföjes saare rigtig: „Habitu toto coelo a genere Phyteuma differt"). *) Cfr. Hofmeister: Die Pflanzenzelle, pag. 253 f. Poulseu : Mikrokemi, II. Udg., 1891. pag. 3. 326 men dog neppe meget almindeligt. De farves intensivt røde af Kutheniumoxyklortir ligesom for øvrigt alle Frugtknudens Parenkym- celler, men ved Udvadskning fastholde de Farven med större Sejhed end disse; dette kunde tyde paa Pektinstoffer. Under Udviklingen af dette ejendommelige Frugtkød har Frugt- knuden naturligvis udvidet sig betydelig; herved sammenpresses de fem Nektargruber til ganske smalle Spalter, og Nektarierne kom- primeres stærkt, efter at de forlængst ere traadte ud af Funktion. Frøskallens Celler ere store; Ydervæggene ere meget tynde og indbulede (Frøene ere paa Overfladen grubede), men Side- og Inder- væggene ere enormt fortykkede med særdeles talrige , ugrenede Porer i den brune, svagt forvedede Vægsubstans. Frøhvidens Celler ere meget store, tyndvæggede, men meget faa; Oplagsnæringen er fed Olie og Proteïnkorn. Kimen (Tab. V, Fig. 6) var i de ældste, og mest udviklede af mig undersøgte Frø (hvis Skal allerede var brun og haard, oraend Bærret langt fra syntes helt udviklet) et kugleformet Legeme, kun dannet af meget faa Celler. Om den ud- vikler sig til en sædvanlig Kim, eller den, hvad jeg har Grund til at tro, kun bliver et „embryo indivisus", maa jeg her lade være usagt; i sidstnævnte Tilfælde vilde denne Slægt afvige ganske be- tydelig fra Campanulaceernes sædvanlige Familiekarakter. Hvad vor Plantes vegetative Deles anatomiske Forhold an- gaar, lover en Undersøgelse heraf jo for saa vidt noget, som Slægten er ganske ukendt i denne Henseende. Særlig mærkelige Forhold findes imidlertid ikke; som et almindeligt Træk gælder, at Planten er saare storcellet. De af mig undersøgte Rødder vare i primær Tilstand sær- deles tynde. Sekundærvæxten begynder meget tidlig og frembringer et axilt Vedlegeme, i hvilket de oprindelige Hadromstraaler ere vanskelige at skelne. Umiddelbart indenfor den hurtig sammen- faldende Epidermis findes en meget tydelig Exodermis med forkorkede, bølgede Radialvægge. Efter en af store, klare Celler med smaa Intercellularer sammensat Primærbark. der indadtil afsluttes af en 327 af ulige store Celler dannet Endodermis med casparyske Pletter paa den inderste Del af Radialvæggene, træffes Centralcvlinderen , hvis pentarke Hadroms Straaler støde sammen i Kodens Axe; Leptom- strængenes og den temmelig sraaacellede Pericj'kels Forhold frem- byde lige saa lidt som den øvrige Eodbygning noget som helst omtaleværdigt. Stængelen, som er trind og glat, har i sin nedre Del en Tykkelse af IV2 à 2 Ctm. Epidermiscellerne ere paa Tværsnit lave; Ydervæg-gene ere kun svagt fortykkede og overtrukne af en gullig Kutikula. Den meget storcellede og saftrige Bark er sammensat af noget langstrakte, klorofylholdige Celler, som yderst danne et svagt koUenkymatisk fortykket Væv uden Intercellularer, medens saadanne derimod optræde længere inde; der findes ingen særegne Elementer i den, hverken Sejbast, Stenceller el. a., og navulig forekommer der ingen Mælkekar, ligesom der heller ikke i mit Materiale var udskilt Inulinsfæriter. Indad mod Centralcylinderen afsluttes Barken af en meget tydelig, tyndvægget Endodermis (Tab. V, Fig. 9, ed), hvis Eadial- xægge for störste Delen ere dannede af Cellulose, men som besidde „casparyske" Pletter, hvilket især træder tydeligere frem paa Tvær- snittene ved disses Behandling med Svovlsyre. Den casparyske Plet, som paa meget tynde Tværsnit, der farves med Hæmatein- Vesuvin, træder saare skarpt frem især ved stærke Forstörreiser, befinder sig paa den inderste Del af Eadialvæggen og har kun en meget ringe radial Udstrækning. Centralcylinderens Karstræuge ere ikke indbyrdes adskilte, men Ledningsvævet danner paa Tværsnit (Tab. V, Fig. 9, Z og k) en sammenhængende ret spinkel Ring, i hvis Hadromparti Karrene danne talrige, temmelig korte Radialrækker, adskilte ved storcellede Parenkymstraaler paa een à to Cellers Bredde, medens Leptomet er uddannet som talrige, i Reglen til Karstraalerne svarende, smaa Grupper af Sirør med smaa, men meget tydelige Annexceller. Begge Ledningsvæv adskilles af et svagt Kambium. Sejbast er ikke ud- viklet, lige saa lidt som et intrahadroraatisk Leptom, hvilket som 328 bekendt findes hos flere Campanulaceer^); Mælkekar forekomme heller ikke. En stor og meget storcellet, ensartet Marv med store, tydelige, paa Tværsnit trekantede Cellerum indtager Stængelens Axe. Bladet viser sig paa Tværsnit (Tab. V, Fig. 7) tydelig dorsi- ventralt; i Overensstemmelse med Plantens Voxested er der ikke udviklet egentlige Palissader, men det under Oversidens meget stor- cellede, udadtil kun svagt fortykkede Epidermisceller liggende Assi- milationsvæv (på) bestaar af et Lag temmelig tæt klorofylfyldte, noget flade, med indbugtede Sidevægge forsynede Celler, hvis Yder- vægge ofte ligeledes have lave Indbugtninger (svag Armpalissade- dannelse) og som nedadtil støde op til et af meget store , særlig i Eetning af Bladpladens Flade strakte Celler dannet Lag af Samle- celler (s) med store Intercellulærrum ; herunder findes det egentlige Luftvæv, bestaaende af store, tangentialstrakte, mindre klorofylholdige Armparenkymceller, imellem hvilke Karstrængene, om hvis Bygning intet nævneværdigt er at anføre, forløbe; de finere Nerver ere om- givne af tydelige Parenkymskeder. Kun Undersidens Epidermis bærer Spalteaabninger. Disse ere i Keglen omgivne af tre, lidt mindre Epidermisceller (Tab. V, Fig. 8), sjældnere af fire; i sidst- nævnte Tilfælde er Cellearrangementet som hos Tradescantia, i først- nævnte som 'hos fiere Saxifragaceer; det foi'ekommer mig dog, at man ikke hos Pentaphragma kan tale om egentlige Biceller. Paa Bladtværsnittet ses Lukkecellerne at ligge i Undersidens Niveau; har Snittet truffet Midten af Spalten, vise de sig udstyrede med en ydre, fremspringende, kutikulariseret Liste, saaledes som vi pleje at se hos alle Spalteaabninger, der som den foreliggende Arts ere ud- styrede med „Forgaard". En tilsvarende, indre Liste findes her imidlertid ikke; paa Tværsnittet ere Lukkecellerne aldeles afrundede indad imod den store og tydelige Aaudehule. ') Ikke mindst hos Phyteuma, af hvilken Slægt deu her beskrevne jo oprindelig var on Art. Cfr. O. G. Petersen: BikoUaterale Karbuiulter, 1882: p.48ff. Solereder: Syst. Auat. d. Uikot., 1899, p. 535. 329 De i Bladranden anbragte Tænder er det eneste Sted, hvorpaa Bladoversiden er udstyret med Spalteaabninger ; disse ere her meget aabue, Aandehulen under dem meget lille eller slet ikke udviklet, og Bladkødet, i hvilket der her findes en væsentlig ai Skruekar dannet Nerveende, er sammensat af mindre og tættere Celler: vi have med andre Ord her utvivlsomt særegne Hyda- thoder. Det fugtige Klima og Mangelen af stærkt, direkte Sollys har saaledes tydelig sat sit Præg paa Bladet; men ogsaa en anden Om- stændighed viser os Voxestedets klimatiske Ejendommelighed: paa tiere Blades Overside fandtes adskillige, kredsrunde, skiveformede, lidt lappede Løv af epifylle, Phycopeltis-lignende Alger ^). Slægten Pentaphragmas systematiske Plads bliver efter oven- staaende ikke ganske let at angive ; de ejendommelige Gruber i Frugtknudevæggen ere ganske enestaaende Dannelser, Kimsækkens Forhold er ogsaa meget ejendommeligt, men hverken det ene eller det andet af disse Fænomener er afgörende som Familiekendemærke. Man kan let blive enig om, at gode Campanulacé- Karakterer ikke findes, og Pentaphragma er jo ogsaa især tidligere bleven betragtet som en „anormal" Type indenfor denne Familie; de senere Systema- tikere anbringe den dog heri uden Diskussion, Bentham k Hooker endog i Gruppen Campanuleae ikke langt fra Canarina ; jeg er mest tilböjelig til at tro, at det kun -ex hin første Beskrivers uheldige Idé at kalde P. begonifolium for en Phyteurna, der har været Skyld i, at Planten senere stadig er slæbt om med i denne f'amilie; det synes mig, at der endog er meget större Lighed mellem Lobelia- ceerne (som jeg helst ser betragtede som en særegen Familie!) og Gampanulaceerne, end mellem denne og vor her behandlede Slægt. Mangelen af Mælkesaft, Blomsterstandens Beskaffenhed, Placentaens Form -) og endelig Frøets eller rettere Kimens Bygning (hvis denne M Ofr. især: Karsten: Annales du jardin de Buitenzorg, Vol. X, 1891, p. 18 ff. ') Cfr. : van Tieghem: Kecherches sur la structure du pistil, 1871; tab. XVI. 530 viser sig at være som af mig formodet) samt Mangeleu af Samler- haarene paa Griffelen synes mig at være tilstrækkelige Ejendomme- ligheder til at fjærne Slægten fra Campanulaceernes Familie. Om man saa maa lade den udgöre en egen Familie blandt de over- sædige helkronede, eller en nærmere Undersøgelse af en anden lige- ledes „abnorm" „Campanulacé", Sjihenodea (der som P. ellipticum kun har to Rum i Frugtknuden og ligeledes overmaade smaa Frø, og hvis Blomster have megen Lighed med Pentaphragmas , kun at Bæger og Krone ikke ere saa tykke og solide, medens de ogsaa ere samlede i meget tætte Stande), skulde bringe et nærmere Slægtskab for Dagen mellem disse to, — maa senere Undersøgelser vise. Universitetets botaniske Laboratorium. Kobenhavn i April 1903. Explanation of illustrations. The figures of plate Y were drawn with the aid of Abbe's camera lucida and with Zeiss microscope and afterwards reduced. Plate IV. Fig. 1 represents the whole plant of Pentaphragma ellipticum sp. nov., diminished. — 2. One single flower seen fi-om above; the five openings of the nec- taries are shown as darker spots between the stamens. Plate V. Pentaphragma ellipticum, anatomical détails. Fig. 1. Transverse section of ovary: h: empty nectarial pit, n: nectarium. (Ocul. 1, Obj. a,.) — 2. Longitudinal section of mature ovule, cleared with Eau de Javelle. The long protruding embryosac is empty owing to application of reagent. (Oc. 2, Obj. DD.) — 3. Transverse section of ovule; r: raphe; ej) (as in fig. 2): epithel covering embryosac; (Oc. 2, Obj. DD.) — 4. Part of cross section of ovary's inner wall at the beginning of formation of the large hairlike outgrowings of inner epiderm for- ming the fleshy pulp surrounding the grains. (Oc. 1, Obj. DD.) — 5. Longitudinal section of nearly ripe seed; the brown testa, t, is made of one layer of very large colls, the inner walls of which are considerably thickened and densely pitted, the outer walls being thin and collapsing: ed: albumen: em few-celled embryo. (Oc. 4, Obj. A.) — 6. Embryo of a nearly ripened seed. (Oc. 4, Obj. DD.) — 7. Transverse section of leaf; eo: upper epiderm; pa: assimilating layer; s: collecting layer; lu: spongy parenchyma; eu: epiderm of lower surface. (Oc. 4, Obj. A.) — 8. Stoma and surrounding cells from lower surface of the leaf. (Oc. 1, Obj. DD.) — 9. Cross section of vascular system of the stem; ed: endodermis; J): pericycle; I: sieve-tube-bundles; k: vessels. Fuglene ved de danske Fyr i 1902, 20(ie Aarsberetning om danske Fugle. Ved Herluf Winge, Med et Kort. I 1902 indsendtes fra 30 af de danske Fjr til Zoologisk Mu- seum 750 Fugle af 50 Arter faldne om Natten i Træktiden. I det hele var der faldet over 1100 Fugle. De Fyr, hvorfra Fugle indsendtes, vare: Sædenstrand, J. Beldring, Fyrmester (Sending fra INat); Blaavands Huk, J. C. Ryder, Fyrmester (Sendinger fra 15 Nætter); Vyl Fyrskib, N. Kro- mann, Fører (fra 17 Nætter); Horns Rev Fyrskib, S.Severin- sen, Fører (18); Bovbjerg, E.Rasmussen, Fyrmester (1); Lod- bjerg, F. V. M. Frich, Fyrmester (1); Hirtshals, H. Hinrichsen, Fyrmester (2); Skagen, M. G. Poulsen, Fyrmester (4); Nordre Røn, P. A. Larsen, Fyrmester (2); Læsø Trindel Fyrskib, J. J. Jensen, Fører (17); Læsø Rende F jrskih, M. Rønne, Fører (10); Kobbergrund Fyrskib, C. Knudsen, Fører (13); Anholt Knob Fyrskib, J. C. Jeppesen, Fører(17); Anholt, J. P. Nielsen, Fyr- mester (2); Schultz' s Grund Fyrskib, M. Dyreborg, Fører (11); Fornæs, A. Kruse, Fyrmester (2): Hjelm, H. J. Henningsen, Fyrmester (17); Thunø, Pastor S. F. Rambusch, Tilsynsførende (2) ; Sejrø, P. F. Køhler, Fyrmester (1); Lappegrund Fyrskib, J.Jør- gensen, Fører (1); Drogden Fyrskib, L.Lauritzen, Fører (9); Stevns, B. Rosen, Fyrmester (2); Sprogø, L. Buch, Tilsyns- førende (2); Helholm. D. Holst. Tilsynsførende (1); Omø. S. U. 334 (1902.) Hansen, Fyrmester (3); Hov, H. V. O.Westermann, Assistent (1); Skjoldnæs, A. Lorentzen, Fyrmester (10); Hammershus, H. 6. Beldring, Fyrmester (1); Gjedser, Chr. Lindgaard, Fyr- mester (4); Gjedser Rev Fyrskib, H. Gommesen, Fører (6). De Fugle, der indkom, vare: 1. Anas crecca 2. 2. Fuligula marila 1. 3. Oedemia nigra 1. 4. Pagonetta glacialis 2. 5. Mer gus serrator 1. 6. Tachybaptes minor 1. 7. Podicipes cristatus 1. 8. Rallus aqvaticus 6. 9. Charadrius pluvialis 5. 10. Ægialitis hiaticula 1. 11. Hæmatopus ostreologus 1. 12. Tringa alpina 4. 13. Tringa canutus 7. 14. Limnocryptes gallinula 2. 15. Gallinago scolopacina 1. 16. Scolopax rusticula 1. 17. lynx torqvilla 3. 18. Lanius collyrio 1. 19. Alauda arvensis 190. (Mindst 205 faldt.) 20. Sturnus vulgaris 45. (Mindst 61 faldt.) 21. Troglodytes parvulus 1. 22. Parus major 1. 23. Sylvia cinerea 3. 24. Sylvia atricapilla 8. (27 faldt.) 25. Sylvia hortensis 18. 26. Hypolais icterina 2. 27. Acrocephalus arundinaceus 1. 28. Acrocephalus phragmitis 4. 29. Phyllopseustes trochilus 17. 335 (1802.) 30. Phyllopseustes ruf us 3. 31. Regulus cristatus 6. 32. Anthus pratensis 2. 33. Anthus obscwrus 2. 34. Anthus arboreus 1. 35. Turdus iliacus 18. 36. Turdus musicus 78. (Mindst 178 faldt.) 37. Turdus viscivorus 1. 38. Turdus pilaris 13. 39. Turdus merula 14. 40. Saxicola oenanthe 43. 41. Praticola rubetra 1. 42. Ruticilla phoenicura 17. 43. Erithacus rubecula 123. (Mindst 287 faldt.) 44. Muscicapa atricapilla 43. 45. Muscicapa grisola 1. 46. Fringilla coelebs 4. 47. Fringilla 7nontifringilla 9. (12 faldt.) 48. Cannabina linaria 1. 49. Emberiza schoeniclus 30. (54 faldt.) 50. Emberiza nivalis 9. Af de faldne Arter var der ingen, der ikke havde vist sig i Løbet af de foregaaende 16 Aar. Ved Kjøbenhavn*) vare Lærker {Alauda arvensis) at se i Januar, men vist kun som bortvandrende, ikke som Foraarsgjæster: 1ste Januar fløj 2 sammen ind over Kysten fra Øresund og bort mod V. ; 2den Januar fløj en mod S., 5te 2 mod S. Først 6te Februar hørtes igjen Lærkens Fljveskrig i Luften, 28de ligeledes. 1ste Marts sang den over Markerne, og derefter var den snart almindelig. De efterfølgende Meddelelser om Fugle ved Kjøbenhavn ere efter mine egne Iagttagelser. 336 (1902.) 7de Februar var den første Stær {Sturnus vulgaris) at se. I den følgende Tid var den meget faatallig tilstede ; talrig blev den ikke førend ind i Marts. 3dje April fløj 2 ud over Sundet mod N. 0. Kl. 6,40 Fm. højt tilvejrs. 4de Marts kom Irisken {Cannabina linota) til et Ynglested, men viste sig ikke igjen førend 15de og 21de; derefter blev den almindelig. 6te Marts hørtes Hedelærken {Alauda arborea) flyvende. 9de Marts blev første Vibe {Vanellus cristatus) set. 15de Marts i Løbet af Formiddagen trak mange Krager (Corvus comix) bort mod 0., ligeledes nogle den 17de, 18de og 19de. Af den store Mængde, der som sædvanlig havde tilbragt Vinteren hos os, vare endnu adskillige tilstede sidst i Maaneden. 17de Marts trak enkelte Raager {Corvus frugilegus) mod 0. om Formiddagen. Nogle havde overvintret; Flokke havde været at se fra sidst i Januar. 20de Marts blev første Engpiber (Anthus pratensis) set. 1ste April fløj 3 mod N. om Formiddagen. 22de Marts var Fuglekongen {Regulus cristatus) paa Vandre- sted, og Sangdroslen {Turdus musicus) hørtes første Gang. Fugle- kongen havde overvintret som ellers; paa Vandrested var den igjen 26de, 27de," 29de og 31te Marts, 10de April og Ilte Maj. Sang- droslen var flokkevis paa Vandrested 4de og 7de Maj. 23de Marts blev første Rødben {Totanus calidris) set; ligeledes var her første Hvide Vipstjert {Motacilla alba). 27de Marts fløj 2 Storspover {Numenius arqvatus) omkring lavt over Stranden, steg derefter tilvejrs og gik bort mod N. V., bøjende af mod N., Kl. 6,20 Fra. En Skovsneppe {Scolopax rusticula) var paa Vandrested. 29de Marts fløj en Spurvehøg [Accipiter nisus) mod N. højt tilvejrs ora Morgenen. Arten havde som ellers været at se om Vinteren. 1ste April trak en lille Flok Bogfinker {Friugitla coelebs) mod N. om Formiddagen. Mange havde overvintret. 337 <1902.) 19de April blev første Skovpiber {Anthus arboreiis) set, flyvende N.V. Kl, 6,50 Fra. Om Aftenen Kl. 9,10 hørtes Lille Præstekrave {Ægialitis minor) skrigende paa Stranden. 20de April viste Stenpikkeren (Saxicola oenanthe) sig første Oang, 2 Hanner sammen. 22de April var her Digesvale, Forstuesvale, Munk, Løvsanger og Broget Fluesnapper {Hirundo riparia, H. rustica, Sylvia atri- capilla, Phyllopseustes trochilus, Muscicapa atricapilla). Af Forstue- svalen var der denne Dag 6 i Flok; men i de følgende Dage blev den ikke set; først 3dje og 6te Maj viste den sig igjen; derefter var den stadig at se, men faatallig indtil Maanedens Slutning, da den blev almindelig. (Sidste Del af April og det meste af Maj vare kolde.) Løvsangeren var jevnlig at se paa Vandrested indtil 30te Maj, Broget Fluesnapper ligeledes indtil 28de. 24de April om Aftenen omkring Kl. 10,30 i stille Vejr med let skyet Himmel og Maaneskin, hørtes vandrende Ænder (vist Sort- ænder, Oedemia nigra) i Luften, flyvende ud over Stranden, skrigende gyv gyv. Det samme hørtes den 28de om Aftenen Kl. 10,25 til 11 ofte, i stille Vejr med overtrukken Himmel og lidt Regn; Kl. 10,30 og Kl. 11 hørtes desuden mangestemmig Fløjten af Vadefugle, vist Storspover. 29de Kl. 9,30 til 10,15 Em., i stille stjerneklart Vejr, hørtes næsten stadig, med korte Mellemrum, „Gyvfuglene" flyvende; ligeledes 30te mellem Kl. 9,40 og 10,20, i Regn. (Det er endnu ikke lykkedes mig at overbevise mig om, hvad „Gyvfuglene" ere; deres Stemme har jeg aldrig hørt om Dagen; men næsten sikkert er det Sortænder; flere Gange efter Gyvfugle-Xætter ere Sortænder indsendte som faldne ved Fyrene. At det er Dykænder, er utvivl- somt; deres Vingeslag, der ofte høres, naar de flyve tilstrækkelig nær, lyder som wich wich wich, hurtig gjentaget, og minder meget om Hvinanden. Paafaldende er det, at jeg endnu aldrig har kunnet opdage en eneste Sortand her i Nærheden, selv efter Nætter, hvor Gyvfuglenes vandrende Flokke have været uhyre; ellers kunne dog Sortænder af og til, skjønt sjelden, sees i Stranden her. Cand. pharm. A. H. Faber har meddelt mig , at han efter sine Erfaringer er Vidensk. Meddel, fra den naturh. Foren. 1903. 22 338 (1902.) overbevist om, at Gyvfuglene ere Fløjlsænder, Oedemia fusca ; selv om de fleste Gyvfugle maaske ere Sortænder, kan det vel nok være rigtigt, at nogle af dem ere Fløjlsænder; Gyv-Steramen er ikke altid aldeles ens. At begge Arter paa sine Steder i Landet kaldes Him- melhund, vel efter den bjeffende Lyd fra Luften, stemmer godt med Tydningen.) 25de April kom Mudderklire, Gjerdesanger og Rødstjert {Actitis hypoleuca, Sylvia curruca, Ruticilla phoenicura). Fra 8de Maj var Mudderkliren jevnlig at se paa Vandrested indtil 24de, Rødstjerten ligeledes fra 6te Maj indtil 28de; denne Dag var der to Hunner i min Have; om Aftenen Kl. 9,20, i stille, klart Vejr, hørtes begge kaldende „tjik", og den ene af dem fløj op nær Bol- værket ved Stranden, steg tilvejrs og fløj ud over Sundet bort mod Øst, snart skjult i Dæmringen; den anden hørtes endnu i Haven kort efter, 1ste Maj kom Gul Vipstjert (Motacilla flava). 3dje Maj kom Bynkefugl {Praticola rubetra). 4de Maj vare to Hortulaner (Emberiza hortulana) her paa Gjennemrejse, ligeledes én 7de Maj. 8de Maj kom Grøn Løvsauger {Phyllopseustes sibilatrix), 10de Maj ligeledes Sivsanger {Åcrocephalus phragmitis) og Ilte Maj Nattergal {Lusdnia philomela). Samme Dag blev Kvækeren {Fringilla montifringilla) set sidste Gang før Bortrejsen. Den var her ogsaa 4de Maj; men mod Sædvane var den ikke set ora Vinteren. 12te Maj blev Rødkjælken {Erithams rubecula) for sidste Gang set paa Vandrested. Enkelte havde overvintret; talrig havde den været paa Gjennemrejse i April. 14de Maj kom Bysvale og Tornskade {Hirundo. urbica, Lanius coUyrio), begge enkeltvis, Tornskaden en Han. Bysvalon blev ikke set igjen før 21de Maj, og i den følgende Tid var den meget faa- tallig; i dot hele kom kun faa. Ikke førend 1ste Juni var Torn- skaden igjen at se, Han og Hun sammen ved deres Ynglested i min Have. 339 (1902.) 15de Maj blev den første Mursvale {Cypselus apus) set, 20de igjen en enkelt, 21de 6 i Flok, 2ode, 24de og 26de enkelte; 28de syntes Hovedmængden at være kommen. 19de Maj blev Lærkefalken (Falco subbuteo) set første Gang. 20de Maj var her Havesanger og Graa Fluesnapper {Stjlvia hortensis, Muscicapa grisold). 23de Maj hørtes første Gang Tornsanger, Rørsanger og Drossel- rørsanger (Sylvia cinerea, Acrocephalus arundinaceus, A. turdinus). 31te Maj indfandt en Rørsanger sig ved en Dam i min Have, og den opholdt sig der næsten stadig indtil 6te Juli. 29de Maj kom Gulbugen {Hypolais icterina). Efteraars-Vandringen indledtes som ofte ellers af Mudderkliren, der den 9de Juli om Aftenen Kl. 9,50, i stille Vejr med let over- trukken Himmel, hørtes flyvende over Øresund. En stor Flok fløj- tende Vadefugle hørtes samme Aften Kl. 10. Mudderkliren var paa Vandrested eller hørtes trækkende om Aftenen Ilte, 27de og 31te Juli, jevulig August igjennem, 1ste og 6te September. 15de Juli Aften Kl. 10 i stille Vejr med Maaneskin hørtes Rylen (Tringa alpina) flyvende over Sundet. Paa Stranden hørtes den sent om Aftenen 1ste August, og en enkelt fløj fra Sundet ind over Land mod S.V. 28de August Kl. 4,55 Em. 27de Juli fløj 3 Storspover højt mod V. Kl. 7,5 Fm. ind fra Sundet. 9de August fløj 11 Spover i Flok, vist Storspover, lavt over Sundet mod S. Kl. 4,30 Em. 26de August fløj 3 Storspover højt over Stranden mod S. Kl. 6,20 Fm. 29de Juli Kl. 10,20 Aften, i stille Vejr med skyet Himmel og Regn, hørtes flere Strandskader {Ho^natopus ostreologus) flyvende ude over Sundet, vistnok trækkende mod N. 4de September fløj 5 i Flok mod S.V. Kl. 8 Fm. 17de August fløj 2 Rødben ude over Sundet mod S. Kl. 5,45; Tornskaden blev for sidste Gang set ved et Ynglested. 18de August indfandt Løvsanger og Nattergal sig paa Vandre- sted. Løvsangeren var derefter saa godt som daglig at se indtil 24de, igjen 7de og Ilte September. 22* 340 (1902.) 19de August blev Tornsangeren set sidste Gang paa Ynglested, og Broget Fluesnapper kom paa Vandrested for derefter at vise sig enkelte Gange, sidst 10de September. 22de August blev sidste Kørsanger set, og Rødstjerten kom paa Vandrested. Jevnlig i den følgende Tid var Rødstjerten at se indtil 25de September. 25de August blev sidste Gulbug set, 28de August ligeledes sidste Mursvale og Gjerdesanger, 29de August sidste Havesanger. 31te August omkring Kl. 10 Aften, i stille, stjerneklart Vejr, hørtes oftere „Gyvfugle" flyvende. 5te September blev sidste Graa Fluesnapper set, 9de September ligeledes sidste Skovpiber. 12te September viste Sangdroslen sig paa Vandrested og var derefter ret jevnlig at se indtil 15de Oktober. 14de September trak 2 Musevaager (Buteo vulgaris) mod V. ind fra Stranden Kl. 2,45. 18de fløj en enkelt lavt over Sundet mod KV. Kl. 3,47, 29de en mod S.V. Kl. 7,5 Fm. 15de September om Morgenen Kl. 7 trak en enkelt Engpiber mod S.; 2 Stenpikkere, der sad paa Strandmarken, fløj da stejlt tilvejrs, tilsyneladende for at følge Engpiberen; den ene af dem opgav dog snart Forsøget; den anden steg meget højt, men vendte om og dalede igjen ned paa Marken, hvor den første havde sat sig. Engpiberen var i den følgende Tid næsten daglig at se trækkende S. og S.V. om Formiddagen, i Smaaflokke i større og mindre Mængde September igjennem, igjen 4de Oktober, 5te, 12te og 13de; sidste Gang blev den set 26de. Sidste Stenpikker blev set 20de Sep- tember. 16de September viste Rødkjælken sig paa Vandrested og var derefter at se hele Efteraaret igjennem; nogle overvintrede. 17de September Morgen og Aften fløj adskillige Forstuesvaler mod S. over Stranden i Smaaflokke og enkeltvis, ligeledes flere eller færre om Morgenen 22de, 27de, 29de og 30te September og 13de Oktober. 12te Oktober havde endnu omtrent 20 været at se 341 (1902.) flyvende omkring hele Dagen; men tidligere i Oktober havde der været mange Dage, hvor slet ingen var set. 18de September trak 11 Raager V. om Formiddagen. 5te Ok- tober vare flere at se vandrende Y. 22de September fløj omtrent 100 Knortegjæs (Aiiser torqvatus) i Flok højt over Sundet mod S. Kl. 6; lidt efter, ved Solnedgang, vendte de tilbage og fløj ind over Land mod N.V. 23de September trak enkelte Bogfinker S. om Morgenen, og enkelte Lærker vandrede. Flere Bogfinker trak S. 4de og 26de Oktober. Kun faa Lærker bleve sete vandrende i den følgende Tid, flyvende i forskjellige Retninger, sidste Gang 2den November. 24de September blev sidste Gule Vipstjert set, flyvende S. om Morgenen, 26de September ligeledes sidste Bysvale. 29de September trak flere Flokke Irisker mod S. om Morgenen, ligeledes 30te September, 10de og 13de Oktober og 2den November. 4de Oktober om Morgenen trak flere Flokke Kvækere S., en af Flokkene paa omtrent 60, og 4 Svensker {Ligurinus chloris) fløj ind fra Stranden over Land mod S.Y. 8de vandrede igjen nogle Kvækere, ligeledes 18de og 22de Oktober; flere vare her senere i Efteraaret. 13de Oktober fløj enkelte Smaaflokke Svensker S., lige- ledes 19de og 23de. 5te Oktober var en Isfugl {Alcedo ispida) paa Vandrested, Ilte Oktober ligeledes Vindrossel, igjen 2den November. 12te Oktober om Formiddagen trak enkelte Krager, Fuglekongen var paa Vandrested, Digesvale og Hvid Vipstjert bleve sete for sidste Gang. 13de trak flere Krager over Sundet mod V. om Mor- genen, 19de og 20de ligeledes nogle faa ved Middag, 22de ligeledes 8 Kl. 3,20, 26de adskillige i spredte Flokke ved Middag. Dige- svalen havde ikke været set siden 3dje Oktober og 26de September: den Hvide Vipstjert havde derimod været her næsten stadig. 14de Oktober var Gjerdesmutten {Troglodytes parvulus) paa Vandrested. 18de Oktober Kl. 6,55 Fm. fløj 6 Stillitser {Carduelis elegans) S. 342 (1902.) 19de Oktober fløj 10 Hedelærker højt tilvejrs mod S. Kl. 9,15 Fm., og en Rørspurv {Emberiza schoeniclus) kom ved Middag dalende ned fra Luften paa Vandrested. 26de Oktober var Siskenen {Chrysomitris spinus) her. 30te Oktober blev sidste Stær set. 4de November var her Graasiskeu (Cannabina Unarid), Ifide November ligeledes Dompap {PyrrJmla vulgaris) og 23de November Sjagger {Turdus pilaris). Fortegnelse over de Fugle der ere indsendte fra Fyrene som faldne om Natten. (Hver Nat dateret som den følgende Dag.) 1. Anas crecca. Krikand. August: 27de Bovbjerg 1. Oktober: 8de Anholt 1. 2. Fuligula marila. Bjergaud. December: 27de Hjelm 1. 3. Ôedemia nigra. Sortand. Marts: 8de Læsø Rende 1 $. 4. Pagonetta glacialis. Havlit. Februar: 7de Gjedser Rev 1 S juv December: 9de Gjedser Rev 1 Ç. 5. Mergus senator. Toppet Skallesluger. Marts: 7de Omø 1 $. 6. Tachybaptes minor. Lille Lappedykker. November: 13de Lodbjerg 1. 7. Podicipes cristatus. Stor Lappedykker. December: 26de Kobbergrund 1. 343 <1902.) 8. Rallus aqvaticus. Vandiixe. September: 27de Fornæs 1. Oktober: 10de Hirtshals 1, Skagen 1. 26de Yyl 1. 27de Blaavands Huk 1. November: 4de Blaavands Huk 1. 9. Charadrius pluvialis. Hjejle. Marts: lOde? Skagen 1. Juli; 27de Læsø Trindel 1. August: 9de Skagen 3. 10. Ægialitis hiaticula. Præstekrave. Marts: 19de Sædenstrand 1. 11. Hæmatopus ostreologus. Strandskade. August: 31te Blaavands Huk 1. 12. Tringa alpina. Ryle. Marts: 9de Blaavands Huk 1. August: 31te Blaavands Huk 2. Oktober: 14de Horns Rev 1. 13. Tringa canutus. Islandsk Ryle. Marts: l^de Hirtshals 1. August: 7de Skjoldnæs 1. 26de Blaavands Huk 1. 31te Blaavands Huk 2. September: 1ste Blaavands Huk 1. November: 24de Blaavands Huk 1. 14. Limnocryptes gallinula. Enkelt Bekkasin. Oktober: 27de Blaavands Huk 1. November: 24de Blaavands Huk 1. 15. Gallinago scolopacina. Horsegjøg. Oktober: 13de Nordre Røn 1. 344 (1902.) 16. Scolopax rusticula. Skovsneppe. Oktober: 27de Horns Rev 1. 17. lynx torqvilla. Vendehals. Maj: 4de Hjelm 1. 5te Sejrø 1, Stevns 1. 18. Lantus collyrio. Tornskade. August: 29de Hjelm 1. 19. Alauda arvensis. Lærke. Januar: 3dje Skjoldnæs 1. (4de Nordre Eøn 1.)*) 8de Læsø Rende 1. 9de Læsø Rende 1. 16de Skjoldnæs 1. Februar: 7de Drogden 1, Gjedser Rev 1. 22de Vyl 1. 23de Horns Rev 1. 28de Vyl 5, Horns Rev 1. Marts: 1ste Vyl 5 (mange faldt), Horns Rev 10 (13 faldt), Schultz's Grund 2, Sprogø 6. 2den Horns Rev 1. 3dje Horns Rev 3, (Anholt 2). 4de Vyl 2, Horns Rev 2, Læsø Trindel 1, Schultz's Grund 1, Drogden 9. 5te Læsø Trindel i (2 faldt), Læsø Rende 3 , Kobbergruud 5 , Anholt Knob 1 , Schultz's Grund 8, Hjelm 2, Omø 1. 6te Læsø Trindel 1 (7 faldt), Schultz's Grund 7. 7de Kobbergrund 2, Anholt Knob 2, Schultz's Grund 2, Thunø 1, Lappegrund-1, Drogden 2, (Møen 1), Gjedser 1. 9de Læsø Trindel 1 (2 faldt), Læsø Rende 1, Kobbergrund 1, Anholt Knob 1. 10de Skagen (?) 1, Skjoldnæs 1. 19de Schultz's Grund 3, Drogden 2, Gjedser 1, Gjedser Rev 15. 20de Læsø Trindel 1. April: 5te Anholt Knob 1. Ilte Anholt Knob 1. Oktober: 1ste Vyl 2. 8de Anholt Knob 2, Gjedser Rev 5. 9de Gjedser 1. 12te Anholt Knob 16. 13de Horns Rev 1. 14de Horns Rev 1. 26de Vyl 2, Gjedser Rev 1. 27de Blaavands Huk 3, Vyl 3, Horns Rev 1. 30te Blaavands Huk 2, Gjedser 1. ") Tallet paa de faldne Fugle er vedføjet efter Fyrmestrenes Oplysninger, naar det er et andet end Tallet paa do indsendte. Skovsneppe, Lærke og Stær opføres ogsaa efter Fyrmestrenes Opgivelser, selv om intet er indsendt, dog kun i: ( ). 345 (1902.) November: 3dje Blaavands Huk 2, Vyl 4, Horns Rev 1. 4de Blaavands Huk 1. 7 de Skjoldnæs 1. 8de Vyl 1, Horns Rev 6. 9de Læsø Trindel 1. 25de Vyl 1. 27de Horns Rev 2. 28de Horns Rev 1. December: 1ste Gjedser Rev 2. 20. Sturnus vulgaris. Stær. Marts: 3dje Horns Rev 1, (Anholt 1). 4de Vyl 1. 5te Hjelm 1, Omø 1. 7de Horns Rev 1. 9de Blaavands Huk 1, (Dueodde Bifyr 2). 10de Horns Rev 1. (13de Bovbjerg 4.) 14de Horns Rev 1. 16de Vyl 4 (9 faldt), Horns Rev 1, (Bov- bjerg 2). 17de Omø 2. 18de Skjoldnæs 1. 19de Hjelm 1. 20de Hjelm 2. 26de Thunø 1. April: 3dje Anholt Knob 2, (Anholt 4), Hjelm 1. 4de Læsø Rende 1, Hov 1. 13de Vyl 5, Horns Rev 2. 14de Blaa- vands Huk 1. Oktober: 13de Horns Rev 1. 26de Gjedser Rev 1. 27de Vyl 3, Hjelm 2. 28de Kobbergruud 1, Hjelm 1. November: 1ste Blaavands Huk 1. 3dje Horns Rev 1. 25de Vyl 1. 21. Troglodytes parvulus. Gjerdesmutte. April: 4de Anholt Knob 1. 22. Parus major. Musvit. Oktober: 30te Kobbergrund 1. 23. Sylvia cinerea. Tornsanger. Juli: 1ste Helholm 1. September: 2den Blaavands Huk 2. 24. Sylvia atricapilla. Munk. Maj: 5te Hjelm 1 $, Sejrø 1 Ç. September: 9de Læsø Trindel 1 S- Oktober: 8de Gjedser Rev 1 ^. 12te Anholt Knob 1 $, Anholt 1 $ (20 faldt). 26de Vyl 1 ?. 30te Blaavands Huk 1 Ç. 346 (1902.) 25. Sylvia hortensis. Havesanger. August: 28de Anholt Knob 3. 29de Anholt Knob 1. 31te Blaavands Huk 1. September: 1ste Blaavands Huk 6. 2den Blaavands Huk 6. 9de Hjelm 1. 26. Hypolais icterina. Gulbug. August: 9de Skagen 1. September: 2den Blaavands Huk 1. 27. Acrocephalus arundinaceus. Rørsanger. September: 2den Blaavands Huk 1. 28. Acrocephalus phragmitis. Sivsanger. Maj: 3dje Stevns 1. August: 31te Blaavands Huk 1. September: 2den Blaavands Huk 2. 29. Phyllopseustes trochilus. Løvsanger. April: 30te Læsø Trindel 1. Maj: 4de Fornæs 1. 5te Hjelm 1, Sejrø 1, Drogden 1, Stevns 1. 20de Kobbergrund 2. August: 26de Anholt Knob 1. September: 1ste Blaavands Huk 3. 2den Blaavands Huk 5. 30. Phyllopseustes rufus. Gransanger. Oktober: 12te Anholt Knob 2, Hjelm 1. 31. Regulus cristatus. Fuglekonge. September: 26de Blaavands Huk 1 S. Oktober: 8de Hjelm 1 $. 12te Anholt Knob 3 (1 S, 2 $). 28de Drogden 1 $. 32. Anthus pratensis. Engpiber. Oktober: 12te Anholt Knob 1. November: 27de Horns Kev 1. 347 (1902.) 33. Anthus obscurus. Skjærpiber. April: 19de Nordre Eøu 1. September: 30te Blaavands Huk 1. 34. Anthus arboreus. Skovpiber. Maj: 5te Schultz's Grund 1. 35. Turdus iliacus. Vindrossel. Maj: 5te Schultz's Grund 1, Drogden 1. September: 30te Blaavands Huk 1. Oktober: 13de Horns Kev 1. 24de Læsø Trindel 1, Kobbergrund 1. 27de Blaavands Huk 3, Horns Rev 1, Kobber- grund 1, Anholt Knob 1. 28de Skagen 1, Læsø Rende 1. 30te Blaavands Huk 2. November: 3dje Horns Rev 1. 4de Blaavands Huk 1. 36. Turdus musicus. Sangdrossel. April: 3dje Drogden 1. 13de Vjl 5, Horns Rev 3. 14de Blaavands Huk 1, Skjoldnæs 1 (10 faldt). Maj : 5te Læsø Rende 1 , Anholt Knob 1 , Schultz's Grund 11, Hjelm 3, Drogden 2, Stevns 3. 6te Læsø Rende 1. September: 30te Blaavands Huk 8. Oktober: 1ste Vyl 1, Drogden 2, Skjoldnæs 1. 8de Vjl 1, Anholt 1 (18 faldt), Hjelm 1, Sprogø 1. 9de Gjedser 1. Ilte Anholt Knob 1. 12te Anholt Knob 15, Anholt 1 (75 faldt). 13de Hjelm 1. 26de Vyl 3, Gjedser Rev 2. 27de Blaavands Huk 3, Horns Rev 1, Læsø Trindel 1. 37. Turdus viscivorus. Misteldrossel. April: 14de Skjoldnæs 1. 38. Tur dus pilaris. Sjagger. Januar: Ilte Skjoldnæs 1. Maj: 4de Læsø Rende 1, Kobbergrund 1. Oktober: 26de Vyl 1, Gjedser Rev 1. 27de Horns Rev 1. 28de Læsø Trindel 1. 348 (1902.) November: 3dje Horns Eev 1. 8de Vyl 1. 24de Læsø Trindel 1. 28de Horns Rev 1. 29de Vyl 1. December: 9de Gjedser Rev 1. 39. Tardus merula. Solsort. Marts: 6te Læsø Trindel 1 S vet., Scbultz's Grund 1 ?. 15de Læsø Trindel 2 (S vet., J). 19de Omø 1 $ jun., Skjoldnæs 5 (1 ^ vet., 1 ,? jun., 3 $). 21de Hjelm 1 $. Oktober: 1ste Vyl 1 $ jun. 26de Vyl 1 $. 29de An- bolt Knob 1 $ jun. 40. Saxicola oenanthe. Stenpikker. April Ilte Kobbergrund 1 $. 13de Vyl 5 (4 .- -.-^^ -ti-'. «^ b^'V ■•-- '.y; .'«S^ \. '^••^• ^ '. .'r- « v: 1 fi.:-'^' ■ - -;.'