ore DPusdvr SN NG N SN QN ONNISJRHFNN AA LA SHE J G ea) NE EN 8 F * «vat NN — Minn. CHICAGO JOHN ANDERSON PUBLISHING CO. At Dyrlæge Schjoll, Red Wing, EIERE SKANDINAVENS BOGHANDEL 1902 Dyr | 3 Er D e E Anden og forbedrede Udgave af Vore Husdyr (Praktiſk Dyrlægeboq) å De Dyrlænge Schjoll Red Wing, Minn. 9 > CHICAGO JOHN ANDERSON PUBLISHING CO. EIERE SKANDINAVENS BOGHANDEL 1902 Entered aécording to Act of Congress, in the year 1902, by JonnN ANDERSON PUBLISHING COMPANY, In the Office of the Librarian of Congress, at Washington, D.C. Skandinavens Indbunden i Bog- og Acecidentstrykkeri. Skandinavens Bogbinderi. 2 Indholdsfortegnelfe. TT JER EEE NE MOR SE ER Fekelalden .-=.-.------05 EE EP EEE ; ME lesing def5 hore Dele... .staldasararkrematses van daner TREE SPP SE AE 0 PS ETE Pr kg TT El EG GUN eee str EET ME uer SN LE FA oe ba ket TG ST TRE ar NB Ke ar ski. køen LE NT ST EE PER EEE ET FER VE FE EE FSR Hd Strygning (Interfering)........ pa SE SE EEE NR TT SE ie ME Me eirperatur og Nejpirations..sisv.- men ieman bkbussiesaafde TE ØRJE EP ESSEN ME ST SG aka ae AE Hudjygdbomme—Huden..---.ereavervonraanr KE sd TT AD i EE RE Merg PRE ap SN enkel von Eek DE fa EN FEE En eee TSN eee LED Jemendilet ....--e.0.ae > ØSE Cate) He satt MADE De ker. oaurk skanser oe nadeee ne FE Heer KE SPT ØST vek EN DES Ty Å gå øl ER ee ae Pr FP 2 MG Side Sygdomme i Aandedrætsorganerne—Kulde 75 DØPe va RNA 1— Færre :ssssvade DAS 9 Siena 5.2 82 Bronte NE 86 Sameie adm IE NO EE 88 Heaffeee Å OD 91 LTTE 0 ERA Å EE eske ME al sete HD 94 Saar Læder ny-Mrestiger 3 95 Gumting af Mundens GESTA GN Do EEE 95 Fordoielſesſygdomme Hudſtramhee 97 Indpoderneeeee 97 Bremſelgrreee JE 99 Forſtoppee MEG AE 99 DALE varene rm ad ae nie å AA SA 100 KUPP ED 100 Pr EDR, EEE. 103 SHNHENED. va ke Sr 106 EE ONE tr ET 107 Surrampe(Tetanusjosa tas SE 108 Pyrerne T N 111 Tyre aS ee ad Shbe (Glasders) LIEN 114 Symjetar og Lymfehjettler. sa rs TE SL 115 Pymfangite soda De 115 Kjenne +34 bøksesderse rd FN 117 Stuſderſieandde es 118 Søerne...» Seitre v Aar An ee Sr te er ME EE 119 Melanoftiſte Knunudgee 1 120 Arreen pe DEE 121 Bdmnger 1 Vad EA ee see EE 121 Forfangenhed 220 ep-S TL eden Fe 123 Ravlevenebetænnehe 2 SSS IIS JE 125 Hove ee EN 126 Stengalle (Corus LINN SE 183 Gp 2262 EA OR SA 185 Sur Stragfe (Trus: IE 185 SE EE NT 187 Het 1 138 å EDEN 139 Mantefitel 2.» AE 141 Hoviiftel. ee svor EL 141 Gide I RR SET TØR 142 ME 144 ne EEE Lo PE Se MN PP 144 MN NE adr å ae oe dr 5 145 EE EE EE TET RE 147 e EG I RR EM 150 GLER ee ØRE JER 1 SE ELT EE TE ELLE TET ET Gr 152 153 TT SE SE DENVER ER 154 SE EE RE EE NPE eo EE 156 Nb Sek ag ind 156 666 159 J tk SE 160 TT GE GR DE 22 MS ER 161 Ta EN 164 Me SNL JE 165 166 FN Gr AE EET: 166 Miekuasis, Bitropion og Ectropioni.-Gj.smsr10skansedene 166 HET temmes Shgbomme ens var ekke en» 167 MnPhomant ease sin visg brådkker hent brae age 167 TE EP SE Eg 168 De ag 169 Phimosis og — ør le JE SR akk re 170 EE 172 deg Fatah 6 175 Kaftration af Klaphingjte . ..----+-... APT (ANS Me 180 IL.—Kvæget : KM rabereulosie). 182 er le blekere rv een stokk aner 184 MN eek Gå SAG Pesslee ee 185 NE EP 186 I 187 Blodig Mer ......-.-.. kn SARS ee PE 187 TEEN Ge EE EA KE 188 GE EEE De EEE SER PET NK 188 Haneog (limet Melk ..1...-0 Ki devaksse vers råae ons vensneen 189 EE EEE PEER EK 189 Dehorning. 4 de EG er Mie Signe St EN 189 TT SPP PE PP TE TET 191 Side Båekes ls ENNO Se PE 192 Fenmmejgge is 193 Sſtikfeä ii ide ass 1 195 Fødfelslære og Fodſelshjelp —Anatomiſke Forhold ......--oanr ann 197 Tegn pak Drægtighed 2. RT 201 Heitefofteret3 Udvikling under Dregtighede 206 Kalvens Udvikling under Drægtigheden .....-- 000 207 Føden ass sør ket Ned re ON ER 208 Det ifødte Dyr 20 keen Fine on er 212 For tore Fokus oder SPISE de 213 Fviliugrødllet 2>.i-sbheson yer ss iss aør 214 Nesdal. So TE GE 214 Feil ved Fofterets Leie, Holdning og Stillinngg 216 Enbryotomi eller Sonderſtjering af Foſtereee 217 EE EE PR ee MR ØRA 221 Efterbyrdens Filbagehokdelje: . Ja ER 221 Pørtreiquing. 200 uosv Saeed Go 223 Faolbningsfeber (Milkfever) L.A SSI GR 225 Roing (Abort)... 1-5 SE 229 IIL.—Faaret : Mdeden hos Janet... 1.500 een see EE 233 Dreielhgen hos Faaret 1005. oe seSarmadtss gt dt ONE 234 IV.—$Hunden : Bandifret (Hydrophobia)..s+s..s.såsesradsr ar vade Dre 237 V.—Svinet : Spineeeeeeeeeee 1111118 241 VL.—Fjærfræ : Hønjelygdomme—Hønjetolera....---rsr vanen revene Pk 245 Pet 7 246 BRL MLS 246 ag 100 2 OE Rt 246 Forſtoppee sengen EE 247 Fortale. hen og forbedrede Udgave af ”VBore Husdyr” indeholder en populær Fremftilling af vore al- mindelige Husdyr og deres Sygdomme jamt deres Rogt og Pleie i fund og fyg Filftand. Denne Udgave er betydelig udvidet og indeholder en Del Illuſtrationer og Recepter, fom var udeladt i førfte Udgave. Samt findes der i denne Bog en egen ”Husraad” Afdeling, jom i væjentlig Grad forbedrer nærværende Bog. Bogen er ffrevet paa en flar og gret Maade, og er beregnet paa at funne forftaae3 helt og holdent af den almindelige Niand. Henſigten med denne Bog er veſentlig at jfabe en ftørre Jntereåje for vore Husdyr i Ulmindelighed, og deres humane Behandling i Særdeleshed. Det er langt fra min Mening at gjøre enhver af Bogens Læfere til Dyrlæger—tværtimod—er en virfelig duelig Dyrlæge at faa uden for meget Bejvær, bør denne tilfaldes; men uvidende Kvafjalvere bør iffe opmuntres paa nogenjom- helft Maade. Ved Udarbeideljen af denne Bog har jeg ſom Grund- fag væfjentlig benyttet Refultaterne af en mangeaarig veterinær Virkſomhed dels i Norge og Danmark og dels her i Amerika. (11) Gp Hvad den jpecielle Behandlingsmethode angaar, har jeg fom Forbillede dels benyttet befjendte amerikanſke og europætjfe Veterinær-Authortieter, dels ogſaa en Del af mig nedtegnede “Indtryk“ fra Forelæsninger holdte ved den fongelige Veterinærjfole i Kjøbenhavn i Aarene 1888—1892 (jærlig fpectel Pathologt, Ydrelære og Fødfelshjæly.) De anvendte Recepter (af hvilfe nogle er afledede fra den danjfe Veterinær Pharmacoypoe) er alle moderne og fan med Tryghed anbefalea. Den førfte Betingelje for at vi med Held fan be- handle vore Husdyr er, at vi fjender deres Egenſkaber og Filbøieligheder faavel i normal fund Filftand fom i Sygdom. Sporgsmaalet blir faa: Hvordan ffal vore Husdyr behandles, forat de fan bibeholde denne normale Sund- hed? og hvordan ffal de behandles i Sygdomstilfælde? Jeg ſkal i det følgende forjøge paa at befvare dette, yYorfatteren. Heſtens Niftorie. ejten har været Menneſkets trofajte Ledſager fra umindelige Tider helt ned til Denne Dag. Som et Bevis for hvor høit Heften var anjeet i Oldtiden fan nævneg, at da Keiſer Uleryander den Stores Hejt Buchephalos døde, blev der til dens Minde bygget en jtor Stad med famme Navn fom nævnte Hejt. De gamle Græfere og Romere har bejunget Heftens ædle Eyen- ifaber og Oldtidens Wgyptere har beffrevet den, dels paa Vergament, dels paa GStentavler, fom endnu er opbevarede. : Jor Overfigtens Skyld har man inddelt Heftene i to Hovedgrupper: de tamme og De vilde Hefte. Disje ſidſte maa imidlertid iffe forverles med De faafaldte «forvildede” Hefte, fom paa en eller anden Maade er blevne overladte til fig felv og ſaaledes fomne i deres naturlige Frihed. De egentlig vilde Hefte findes for- nemmelig t De ftore Ørfenen 1 Afrifa og Yften, hvor Menneffet endnu iffe har jat fin Fod eller har fajte Opholdsſteder. (13) ha SV En befjendt Reijende blev ſaaledes paa en af fine fibiriffe Reifer bragt et aldeles nyfødt vildt Hejteføl, fom man havde fommet over, netop font Det var født. Han beholdt det og fortæller følgende: "Sammenlignet med tamme Føl paa ſamme Åder og opfødt paa jamme Maade, havde dette et forholdsvis for ftort Hoved ſamt ogſaa høiere og ftærfere Lemmer; rundt Mulen fandtes fangt flere og ftærfere Haarbørfter end paa det alminde- fige tamme Fol; Ørene var endvidere betydelig længere, og Manen, fon var tyf, gif tillige længere ned ad Nyg- gen end fom almindelig. I det heletaget var dette Føl vidt forffjellig fra vore tamme. Man forføgte alt mu- figt for at tæmme dette vilde Hejfteføl og lære det til at arbeide, men forgjæve=; det var og blev vildt, og for- blev ſaaledes fin Natur tro.” Dette Føl havde altjaa iffe alene arvet den typijfe vilde Hejts Udjeende, men ogſaa dens Natur og Eien— dommeligheder for Reiten. | Af de faafaldte gammeleuropeiſke Hefte regner man de fpanffe og italtenjfe for de meft berømte. Den ſpanſke Heſt. I Almindelighed havde den ipanffe Heſt et godt Udſeende, dog var Hovedet noget for ftort, Ørene noget for lange, men var ellers vakkert og harmoniff formet. Hinene var flare og fyrige, hvilket gav $Heften et ædelt Præg og Udſeende. Bryftet var bredt og Krydfet rundt og langjtraft; Lemmerne, fom var glathaarede, var ftærfe og let bøielige. Man rojer ifær disje Heſtes Mod, Lydighed til at lade fig dresjere, og fremfor alt — deres Hurtighed i Løb. Det fortælles ſaaledes, at det fongelige Stutteri i Araujuez bar Over- 00 > ffriften: *Vento gravidas ex prole putares.” o: “Af Yngelens Beſtaffenhed ffulde man tro, at deres Mødre var bejvangrede af Vinden.” Den ttalienjfe Heſt. I Lighed med den fpanife Heſt finder vi ogjaa hos den italienſke Heſt en flané, fin Legems3bygning, ftolt Holdning og ftor Hurtighed. Virgil figer ſaaledes den tredie Bog af fin YEneide om Agri- gent: * Magnanimum qvondam generator eqvorum.” 9: “Hvor fordum de ypperlige og modige Hefte blev tillagte.” Og den berømte Deodor bemærker om disjc Heſte: ”at da en Borger engang fom tilbage jort Seierz herre fra en af de olympiſtke Lege, blev han fulgt i Triumf ind i Byen af 300 Vogne, hver forjpændt med fire hvide prægtige Heſte.“ Før Curopæerne3 Ankomſt til Amerifa havde dette Land ingen Hejte, og det var disje Dyr, fom gjorde GSpanierne jaa frygtede i Mexikanernes Øine; thi de antog nemlig Heſt og Rytter for at være et og jamme Væfjen, fortælles der. Det er imidlertid utroligt, hvor disje Dyr har for- meret fig t ben nye Verdensdel fiden Curopæerne bragte dem over. Aarſagen hertil er vel nærmejft at finde deri, at Hefte i vild eller forvildet Tilſtand forplanter fig fangt hurtigere end tamme Husdyr. Hundreder af Tuſinder af disje forvildede Hejte har ftreifet omfring paa de amerifanife PBrærter; men deres Frihedadage ſynes nu paa det nærmejfte at være endte. Det gaar med bisje vilde Hefteracer fom det gaar med de ameri- - fanjfe Indianere — enten maa de lade fig tæmme og gjøre fig nyttige — eller gaa tilgrunde. GJE pl pl Ifi Å) Å VANDA NE Hi h Å MIN PE dl E S ===> KR II=<=<===== — === IF Shire Hingit. Ves Å Heſteſtalden. Heſtens Hjem er Stalden. Men det har dog des— værre iffe til alle Tider været faa. Medens Husdyr— holdet i vort Land endnu ftod paa et forholdsvis lavt Standpunft, var ordentlig indrettede GStaldbygninger en hel GSjeldenhed at fe. Et usjelt “Shed,“ eller en udhulet Straaftaf var fom ofteft det hele. Mangen Gang findes heller iffe dette; de ftaffels Dyr maa faa frifte ſin trifte Tilværelje ude i den frie Natur, om Vinteren vadende t den dybe Sne, om Sommeren udjatte for den ftrenge Solvarme. Mien efterhvert, ſom Kravene til Husdyrenes Ydeljer er jteget, har man ogjaa mere forftaaet Nytten af at anjfaffe fig ordentlig indrettede Stalde. En tidvsmæsjig Stald bør ligge paa et lyſt, lunt og fundt Sted, hvor faa vidt muligt Varme og Kulde er jævnt fordelt hele Aaret rundt. Staldvæggen bør beftaa af et porøft Materiale, da den i modſat Fald gjerne vil holde fig fugtig indvendig, og ſaaledes give Ufundhed fra fig. VBinduerne bør være af farvet Glas, da man har iagttaget, at blanft Sollys (ær Gtreiflys) fan pdelægge Heftens Øine. Staldluften maa være faa ren, jom vel mulig. For at hjælpe paa Luftverlingen an- vendes Ventiler eller Lufthuller, fom anbringe3 i Væg- gene eller i Loftet — det fidjte er Det bedjte, da man ved at anvende Ventilen foroven undgaar al ffadelig Trak. Døre og Vinduer bør iffe anvendes fom Ventiler, und- tagen ved meget fterf Varme. Man fer undertiden i t. Hingi DE (1) C | V Å | | ed. Gtalde, at Glugger er anbragt lige foran Heftens Hoved; Dette er abjolut forfaftelig, da Trek fra faadanne Glug- ger i mange FTilfælde har bevirfet flemme Sygdomme. Gulvet, Der maa ligge mindft en halv Ålen over Jorden, - bør være godt og varmt famt jevnt, Dog uden at være glat. Spiltauget bør være faa bredt, at Heſten med Rethed fan ligge med Lemmerne udftrafte; Længden bør være mindjt en Fod ftørre end Heſtens. Spiltau- gets Halding (forfra-bagtil) ſtal være omtrent 2 Tommer — halder det mere, fan bet forvolde ffjæve Hove og Led. Høhæffen bør iffe være for hoit anbragt, da Dette fan bevirfe Sveiryggethed (indbøiet Ryg). Enhver Hejt bør have fin egen færffilte Vandkrybbe; - Det er nemlig bevift, at man ved at benytte en fælles Vandbeholder har forplantet Sygdomme fra den ene Heſt til den anden. Gjødning og Affald maa omhygge= fig udrenjes hver Dag, da de vil give Stank i Stalden. Høtden under Loftet ntaa bero paa Antallet af Hefte i Stalden —jo flere Heſte, defto høiere under Loftet. Lav Hoide af Staden giver fvalm og ufund Luft. Endvidere maa der i enhver vel indrettet Stald findes et eget Aflukke for mulig paafommende jmitjom Sygdom, hvorved man faa fan jfille de fyge Dyr fra De friſke. J det Hele taget maa Stalden ffjøttes med megen Ombhu; tht det maa ertndres, at jo mere eri Hejt ſtaar paa Gtald, deſto mere fjælen bliver den, og fettere har Den for at udjættes for Sygdomme, Vi I Då] 1 ØP FEDA Ni Å Ved let Y pi UM FO RA Te | AN HD N 9 — * Pecheron Heſt. JG Je Heſtens Hoved og dets hdre Dele. Den ftørre eller mindre Energi, jom Heſten er iftand til at udfolde, affpeiles form Regel i dens Hoved og Dette8 ydre Organer. Derfor er et velformet og et i Det Hele taget lydfrit Hoved ikke alene et Tegn paa Gfjønhed, men ogjaa et Maal for Heftens Værdi fom Brugsdyr. Heftens Hoved maa være af harmoniſk Størrelfe: afpasjet efter Heſtens øvrige Størrelje. Yderit fjelden finder man imidlertid et for lidet Hoved. Det ftore og grove Hoved giver altid Hefte et daarligt Udſeende; ligeledes vil det ved fin ftørre Tyngde hindre Halſens frie Bevægelje (det maa erindre8 at Hald og Hoved tjener Dyret fom en Slags Balancerftang under dets Bevægeljer). Øimnene bør være vel formede, ftore og flare, med et fromt Udtryf. Er Bliffet uroligt, tyder dette paa Sky— hed. Vender Hejten det ”Hvide” ud af Øinene, er dette et fiffert Miærfe paa, at Heften er ondffabsfuld og har Filbøielighed til at flaa og bide. Altfor ftore Øine kaldes "Dreøine,” og gir gjerne et dumt Udtryf; er de Derimod færlig ſmaa og med tyffe Øienlaag, faldes de for ”Svineøine.” Gamle, fyge eller udfjørte Hefte har gjerne et flaut glandsloſt Udtryf i Øinene. Man fer undertiden, at Farveſtoffet i Diets Regnbuehinde mangler; Hiet faar Da et hvidagtigt Sfjær og kaldes da Glasgdie.“ End— videre ſiges en Heſt at være “ringoiet,“ naar Øien- [aagene iffe dekker den hvide Senehinde, ſom derved * — 22 — V ) | E===21p Å å — — EG: > fommer tiljyne ſom en hvid «Ring rundt den mørfere Hornhinde, der dækfer Øiet ret fortil. Øteæblet beftaar indadtil af to Hovedrum, fom er adjfilte ved den faafaldte "Linje," hvorigjennem Lvyjet maa pasjere, for at Dyret ffal funde fe. Bliver denne Qinje utfar, har vi ”graa Stær,” og Synet tabe3 helt eller delvis. Denne Sygdom i Øiet iagttages udvendig- fra jom en graahvid aflang Plet midt i Øret. Hejtens Ører ffal være vel anjatte, vel ftillede og førte, paa jamme Tid, fom de ffal være ſmukt S-formig udſkaarne med fint haarede Rande, der foroven Ifal lobe jammen i en tydelig Spids; langhaarede Ører er ftygt og findes kun hos grove Arbeidsheſte. En bred Pande giver Heſten et godt Udſeende og vidner tillige om Intelligents; den ſmale derimod vid— ner om ringe Forſtand og forekommer gjerne i Forbin— delſe med enn daarlig Legemsbygning. Er Panden ſtarkt fvælvet fra Side til Side ſamt ogſaa ovenfra og nedad, ſiges Hejten at have ”Harepande,” bhvilfet vanfirer Dyret i hør Grad. Næjeryggen ſkal være lige eller ſvagt indbøiet paa Midten; man falder en Heft ”ravnenæfet,” naar Næje- ryggen er ſterkt frummet efter Længden. Næjeborene ffal være ftore og godt udjpilede med fine ffarpe Rande; dette tyder nemlig paa gode Lunge- organer og god Lugtejans. Qæberne ffal være fine famt vel marferede. Kjæ- verne maa iffe være for lange, og UAfftanden mellem Underfjævegrenene bør iffe være ftor af Heniyn til - Hovedets frie Bevægelje. Tindingegruberne, der finde3 GE lige over Øinene, bør iffe være for dybe, da dette tyder paa hørt Alder eller Svaghed. Hovedets Mujfulatur bør være fajt og elaftiff, uden Dog at være for fyldig, jærlig gjælder dette for Tygge- mujflernes Vedfommende. Hovedets Anfigtsblodaarer jfal være tydelig markferede, hvilfet tyder paa ædel Af— ftamning. / | Hejtens Tænder. lavssmann & Dunn Å Som det er for Menneffets Vedfommende, faalede3 forholder det fig ogjaa med Dyrene — for at man ffal funne bevare fin fulde Sundhed og Kraft bør Tænderne omhyggelig ffjøttes. Den førfte "Station" for Fødens Omdannelje i Legemet er Mundhulen. Ved Tandernes fønderfnu- jende Jndvirfning og derpaa ved Mundjpyttets oplø- jende Egenſkaber vil her Føden omdannes og gjøres jfitfet for Muvens fordøiende Indflydelſe. Vi vil fet forftaa, bvilfen vigtig Rolle Tænderne maa have for BE ER Fodens VBearbeidelje. Er derfor Tænderne mer eller mindre ødelagte, vil Maven, fom en naturlig Følge Deraf, overlæsjes. med Arbeide, idet Denne da ogjaa maa overtage Tænderne3 Funktion — ut fin- Dele og opløfe Føden. Tænderne hører til Legemets fineft byggede Dele; deres Jøljombhed for ydre og indre QJndvirt- ninger er nokſom be- fjendt (Tandpine). Skjont Tænderne for Dyrenes Vedfommende be- vislig er underfaftet Ligefaa mange Sygdomme fom Mennejfets, bliver dog Tænderne for de førftes Vedfom- Tyſt Tandtang. mende gjerne betraget fom af mindre Betydning. Dette er efter min Formening et af de ſtorſte Feilgreb, der i Det Hele taget fan gjøres paa Husdyrbrugets Omraade. Er Heftens Tænder ødelagte — det være fig For- eller Kindtænder, vil den jon oftejt ubønhørlig gaa tilgrunde år jom et elendigt afmagret Udffud. Viſtnok er det faa fjær for Kindtændernes Vedfommende, at en nøiagtig Underjøgelje er vanffelig uden Dertil beftemte Inſtru— Zandtrætfer-Npgle. menter; men haves Nistanfe om, at Hejten Lider af en Tand-Kiſel. ſavler eller udſphytter den Foderklumper under Tygnin— gen, bør kyndig Hjælp tilraades itide. Tandklipper. ET SG En Heſt fan ikke tage fin Nød, naar den har Tand- imerter; netop Derfor bør det være enhver Dyrevens Pligt at have fin Opmærfjomhed henvendt herpaa og rette paa Det, om man Éan. Ligeſom Mennejfet er Hejten i fine førfte Leveaar forfynet med ”Melfetænder.” Disje er ikke faa jolide jon de blivende Tender, heller iffe er De fuld- ftændig af ſamme Forn jon disje. Fra Hejtens 2det til 5te Var er den i Fandfæld- EN ningen — en Pe— riode, fom fan være af ftor Betydning, idet den netop i denne Tid jærlig er disponeret for forffjellige Sygdomme, fom den ſenere ofte fan fomme til at beholde. Heſtens famlede Antal Tander varier fra 36 til 44; dog regner man 36 for det almindelige, og De er fordelt paa 6 Fortænder og 12 Kindtænder i hver Kjære. De jaafafdte ”Ufvetænder” har fit Sæde lige foran den førfte (øverfte) Kindtand og bør udtrækfes, da Det cv MG at de fan ſkade Hinene. Fandtang for Ulvetænder. 2988 Omend Tandens Form og Størrelje varierer be- tydelig fra Menneſkets, gjenfinder vi dog ogſaa her de jamme tre Grundfubjtanjer: Emaljen, Dentinen og Gementet. Indvendig har Tanden to fyldte Hulheder, nemlig Bønne- og Kimbhulen, hvilfen ſidſte gjennem Roden modtager Tandnerven. At beftemme Heſtens Alder er overmaade vanffeligt og fræver mange Aars omhyggelig Øvelje. Regelen for denne Aldersbeſtemmelſe begrunder fig fuldftændig paa AER — — Slid, og da dette Tandſag. Slid igjen abſolut maa vette fig efter Fodens forſtjellige Bejfaffenhed og Haardhed, fan man ſnart være paa det rene med, at denne Aldersbeſtemmelſe i mange Tilfælde maa blive mindre nøtagtig. Gaalede3 finder man en merfelig ftor Forffjel 1 Fandjlidet hos den Lille norjfe Veftlandshejt og den ivære danſke Bryggerihejt — et Forhold, fom paa ingen BraaDe afhænger af den jtore Gradsforjfjel i Størrelje, men ene afhænger af, at disſe to Hefte bli- ver fodret efter to helt forffjelligePrin- ciper. Under almin- delige Forhold fun man dog ſige Heſtens - J der indtil den er Fandbor. F 15 Aar. 1 I Heftehandlerens Klor der Heſtens Tænder ofte ffemt Medfør, idet han i bedrageriff Øtemed behandler FTænderne med ”Sag og Gravjtifke,” for herved at give - FJanden og derved hele Heften et yngre Præg, end den virfelig har. Selvfølgelig er dette et grujomt Dyrplageri. Avlsdyr. "Lige avler lige,“ ſaa ſiger Naturens Lov; dog fan Dyder paa den ene Side til fine Tider dæfte Mangler paa den anden Side — og omvendt. Kunſten at avle gode, junde og Éraftige Hefte er noget, font enhver Heſte— opdrætter burde lægge fig efter, og følgende Regler er iffe alene nyttige, men nødvendige: 1, Hingſten bør være af godt Blod, jund og fraftig og afbasjet efter Moderdyret. 2. Hingſten bør være fri for arvelige eller ffjulte Feil og af en ædel Dispofttion og Temperament. 3. Hingjten bør have jtærfe og fyldige Sfulder- muſkler, et velfformet Kryds famt velformede Hajeled. 4, Moderdyret bør være fundt og friſkt og af godt Blod. 5. Moderdyret bør have et dybt Bryft, rumt Bok— fen jamt god Sfeletbygning for Rejten. 6, Mioderdyret bør iffe have Spat, Ringfod, Curb, Heaves, jaare Øine eller andre arvelige Dispofittoner. 7. Bar en ung Hoppe til en ældre Hingjt, eller er Hoppen gammel, benyt en ung Hingſt. 8. Par eders Hejte hjemme, heljt om Morgenen, naar De er udhvilede. * eg 9, Benyt aldrig en Hoppe til Avlsdyr, hvis den har fajtet Føllet det foregaaende Aar. 10, Benyt aldrig en Hoppe til Avlsdyr, hvis den er Krybbebider eller har andre ftygge Uvaner. 11. Benyt aldrig en Hoppe til Avisdyr, hvis den har et forholdsvis for ftort (grovt) Hoved med et flaut, glansføft Udtryf i Øinene. 12. Nær beflægtede Dyr bør iffe parres. Hoppen bærer fit Føl fra 11 til 13 Maaneder, gamle Dyr endog Længere. For at finde ud, om en Hoppe er med øl eller ei, fan følgende tjene: Læg em Snor rundt Dyrets Bryftfasje (lige bag Forbenene) og mærkt Længden med en Knude paa Snoren. Derpaa lægges jamme Snor om Dyret Bug (lige foran Hoften og Bagfemmerne) og mark igjen Længden. Er denne fidfte (Buglængyden) ftørft, er Hoppen med Føl. Jodring og Banding. Jaa Husdyrbrugets Omraade er der vel neppe noget af ftørre Betydning end Fodringen og VBandingen, og følgende almindelige Regler bør ftrengt efterfølges: 1. En Hejt bør altid bandes før Fodringen. 2. En Hett, fom bruges til haardt Arbeide, bør have bedre Fodring en en, fom ftaar ledig. 3. Giv adrig en varm eller udtrættet Heft fuld Ratton af Havre eller meget Vand før den er affjølet og har bhvilet fig noget. 4, 6510 mere Corn (Mais) om Vinteren end om Sommeren. — 31 — 5. Giv Klidgrød (bran mash) idetmindfte en Gang ugentlig (heljt Lørdag). 6. Lad Heften faa grønt Græ3, naar Anledning gives. 7. Giv aldrig en Heſt fogte Ting at æde, da dette er unaturligt og vil forityrre Fordøieljen. 8. Giv Hefte fine tre Maaltider ſaa regelmæsjig jon vel mulig (alm. 6, 12 og 6). 9, Gtv jaa vidt mulig aldeles rent Vand at drifte. VBandbøtter og Vandfar bør efterſees mindſt to Gange maanedlig. 10, £ad Hejten have en Klump Salt liggende i Krybben. 11, Gjør det til en fajt Regel at give Heften Band, før Den tages ud paa en længere Kjøretur. 12. Givaldrig Jsvand, men heller iffe varmt Band. 13, Giv malet Havre til fyge Heſte, tht den er fettere at fordøte end hel. 14, Giv iffe for meget Corn, da det frembringer Hede og Fedt, men Lidet for Mujflerne. 15, Gtv ftørjt Natton af Havre om Kvelden. 16, Giv aldrig fordærvet Maia, da dette fan frem- bringe Mavebetændelfe famt forffjellige Hudjygdomme. 17. Giv gamle Hefte Haffelje og malet "Feed," noget De fan tygge og have Nytte af. 18. Giv Heften Tid til at fordøte fit Maaltid og tag den iffe ud i ftrengt Arbeide ftrar efter den har ædt eller druffet Band. 19, Giv altid godt Hø, thi faadant blir billigjt i Længden. SD Uvaner. Krybbebidning. En eiendommelig Uvane hos enfelte Hefte er den jaafaldte Krybbebidning. Den forefommer af og til, men Aarſagerne er iffe altid lette at fpore. Men da Krybbebidning i Almindelighed begynder, naar Hejten er i Tandfældningen, altjaa mellem det 2det og Ste Aar, har man fluttet, at Tandffiftet er en af de væfentligfte Aarſager til denne iøvrigt ftygge Uvane. Naar en Hejt har været Krybbebider i nogen Tid, bliver den fnart ogfaa, Hvad man fader for Vind— fuger.” Dette beftaar deri, at Heſten fluger Luft paa jamme Tid, fom den bider i Krybben; Luftfyntningen fan tydelig høres ved en etendommelig ” Gult” i Struben. En faadan Hejt er iffe meget værd og har ſom Følge af nævnte Luftjynfninger hyppigt VBindfolit og Jn- Digefttoner. En ung Heſt bør aldrig fættes ved Siden af en Krybbebider, da det er bevijt, at ifær Yngre Hefte =3 — JFandfag. har en vis Filbøielighed til at "efterabe” de ældre, og ſaa— fedes hænder det undertiden, at Krybbebidning er gaaet fra Heft til Heſt amme Stald. Der er forjøgt mangt og meget for at furere denne Lidelje, men det er meget vanffeligt og ijær i de Tilfælde, hvor Krybbebidning itaar i Forbindelje med Luftjynfninger. Jeg ffal imid- [ertid give nogle Raad og Anvisninger: SGaquing mellem TZænderne—Denne fan anbefales i ſaadanne FTilfælde, hvor Fortænderne er for trangt vorede. Halsrem.—Denne maa jidde temmelig trangt, ffal den være til nogen Nytte. (I denne Halsrem fan en ffarp trefantet Traklyft fajt- ſnores ſaaledes, at Klyftens ſkarpe Ender vil ſtikke Heſten i Gulken hver Gang den forſoger paa at bide i Krybben.) gFaarejfind paa Kryb- ben, —Ut faftfpigre Faareffind paa NÆR Krybbefanten famt fmøre Fedt i Halsrem. Haarene ſynes ofte at ſtoppe Uvanen for en Tid. Ion ertra Grime- tøiler (halters)—en paa - hver Side—Ffan forſoges. > ETeltrift Batteri, ſM Ved at jætte Krybben i For- bindelje med et eleftriff Bat— tert vil Hejten hver Gang, ; Den bider i Krybben, faa et To ertra Grimetøiler. elektriſk Stod. Bevægelig Krybbe (i Forbindelſe med to Grimetøiler) —Krybben borttages faa ſnart Heſten har havt fit NMiaaltid, og en "Halter” paa hver Side vil for- hindre Heften i at bide i Spiltauget3 Sidedele. sg Sta (balky) Heite. Der er Hundreder af Raad og Unvisninger for fta Hefte; jeg ffal imidlertid fun omtale de almindeligjte og meft vbirfningsfulde. Som almindelig Regel duer al Tugt og Haardhændethed til intet — tvertintod ſynes De at bli værre derved. 1. Kan Heſten ikke formaaes til at gaa paa almin- delig Vis, ftig ud af Vognen, examiner Heſt og Sæletøt nøte, og ret, om noget er galt; dDerpaa flap Heſten paa Haljen og ”godfnaf” med den for en fort Two. Som Regel er denne Fremgangsmaade nok til at flytte Heſten. 2. Fraſpend en fta Heft, tag den ved Bidſelet og vend den omkring i Cirfel faa længe indtil den blir jvindel eller ør i Hovedet. 3. Bind en tynd Snor eller Rem rundt Hejftens Ben lige under Forinæet. Bindet maa ſidde jaa haardt, at Det fmerter eller irriterer Dyret, men maa ikke ſidde for fænge ad Gangen. 4. Knyt en Traad rundt den nederfte Del af Hejtens ene Øre, eller bind begge Ørenipidferne fammen. 5, Kaſt en Sek eller lignende over Heſtens Hoved, faa den iffe fan je. 6. Bind Heftens Hale ved Taglene til "Bugjorden.* En Heſt fan ikke have fin Opmerfjombhed henvendt paa mere end en Ting ad Gangen; derfor er Principet for Behandlingen af ſta Heſte fimpelthen at faa ledet Dere3 Opmerfjombhed hen paa noget nyt, ſom ſaa i Den Grad optager dem, at de glemmer deres Stahed. ae JTygning af Bidtet. Ser ftygt ud, da en Heſt, fom tygger Bidtet, gjerne ogjaa ffummer t Munden. Kan bero paa daarlige Tæn- der, men er fom ofteft en ren Uvane. Kan ſtoppes ved Recept No. 1: | Muc. gum. arab., oz. I Aloe barbadensis, dr. 6 Brugsanvisning: Mod Tyqning af Bidtet. Paa— ſmores Bidtet. Rumpeſlag (switching). “Switching“ med Halen er en jlem Uvane, jer ftygt ud og er meget ubehagelig for Kjøreren, Da faadanne Heite ofte "fanger" Tømmerne med Halen og har Til— boielighed til at lobe lobſk. Lidelſen eller Uvanen kan helbredes ved en liden Operation, fom beſtaar deri, at man overffjærer de ind— vendige (nedre) Halemujfler nær Haleroden. Slaar Hejften Halen til Siden, overffjæres Halemuijfelen paa ſamme Stde. Smedning (clicking). (Enkelte Hefte har en FTilbøielighed til at flaa Bag- ffoene ind i Forhovene under Løbet. Dette fan rettes ved at bruge hderjt lette Sfo paa Forbenene, medens Bagſkoene jfal gjøres betydelig længere, tyngere og tyk— fere, og bet fpecielt ti Taaen. Herved hemmes Baglem- mernes Bevægelje faa pas, at Forbenene faar Tid til at fomme ud af Veien. Gp Snubling (stumbling). ſees af og til og fan rettes ved Hejteffoning ved fimpelt= hen at “reiſe“ eller omboie Skoen i Taaen, efterat Hoven ev afraspet paa dette Sted. | Strygning (interfering). Denne ffyldes enten ffjæve Hove eller Led eller daarlig Hefteffoning. I mange Tilfælde fan en Heit ſkoes, faa den ikke ftryger fig eller ”interferer.” Sæt for Exempel, at en Heſt ftryger fig paa det venſtre Bagben og man ved Sfoning vil rette herpaa, da fan følgende Anvisning tjene: Den venftre Sfo ffal her have en tyk eller høi indvendig Gren, medenå famme Skos Merſide eller udbendige Gren gjøres faa tynd fom vet mulig. Herved vil Kodeleddet hvælves udad og ſaaledes fomme Anfelpude. ud af Veien for Hovflaget.. Den høire Sfo bør fum- tidig [ægges faa langt indunder (eller udad) ſom mulig. Der findes imidlertid Filfælde, hvor Skoning intet hjælper, og i faadanne Tilfælde bør Kodeleddet beſkyttes med Puder, font faa ffal afværge Hoviflaget. kand: | ; Af “Interfering Pads“ eller Strygningspuder fin- des i Markedet en hel Mangfoldighed; de allerfleſte — af Dent har imidlertid den Feil, at De er førgelig upraktiſke, 3: fet for at fomme i Ulave og vil ofteft fidde jifjævt paa Lemmet. (De enefte, jom virkelig fynes at due til noget, er en Slag ”Rubberpada,” fom omjlutter hele Leddet; disje foinger fig rundt Leddet uden at fomme ud af Stilling.) Strygningsknuder fan fjernes ved finpel Udffrælning eller i mil- Dere Former ved Anvendelſe af Cauftic eller Blifter. Ankel- og Hælpude. | Mediciner. å Maaden at give vore Husdyr Mediciner paa er meget - Fforffjellig og maa naturligvia rette fig en hel Del efter Sygdommens Natur famt Medicinernes Veffaffenhed. Som Regel give3 Dyrene Mediciner gjennem Munden, men fan ogjaa gives gjennem Næjen, Huden eller Ende- tarmen. Mediciner gives gjennem Munden dels i Form af Biller eller Pulvere, dels i flydende Form. Pulvere bør være af faa fir Bejfaffenhed fom vel mulig og bør iffe indeholde irriterende eller brændende Jngredienjer. Deres Lugt og Smag bør være af faa- Dan Matur, at Dyrene godvillig æder dem. Gives Pulver-Mediciner i “Feeden,“ bør denne vverftæntes ET jr med Vand, efter at Medicinerne er tiljatte, eller Pulveret omryjtes i Vand og derpaa tiljættes. $H0vi3 dette ikke ivaretage8, vil en hel Del af Niedifamentet fpildes eller bortfløjes til ingen Nytte. Piller.—Mediciner gives i Pilleform, naar disje indeholder fterfe eller bitre Jngredienfer, font vanifelig fader fig give paa anden Maade. Fremdeles anvendeg Biller, naar man ønffer en mere langvarig Virkning af Medifamentet. | Biller bør iffe være over 2 Tommer fange og i det høtefte 1 omme i Fyktelje. Er de ftørre, refiferer man, at De blir fiddende i Svælget og fan foraarfage Kvælning. En YPille fan gives paa følgende Maade: Bille-Gevær. Man griber Heftens Tunge med venſtre Haand og fører Denne Delvis ud paa venjtre Side (Mundvigen), hvor den holdes med faft Greb; dog maa man ikke trække for haardt i den eller rykte i den. Derpaa tages Pillen mellem Fingerfpidjerne paa høire Haand og føres fortigttg ind i Heftens Mund (mellem Tungen og Kind- tænderne), indtil man naar Fungeroden, hvor Pillen placeres; derpaa ſlippes Tungen, og Pillen føres belt mefantjff ned i Svælget. KIS kl ne Mediciner.—Mediciner i flydende = Forn foretrækfes, hvor man onſker em piebliffelig Virkning af Medifamentet, f. Er. ved Kolif. Flydende Mediciner gives ſom Regel med en lang— halſet Flaſke eller med et dertil er forarbeidet Medicinhorn—det S ſidſte er det bedfte, da en Glas— Medicinhorn. flaffe undertiden gribes mel- lem Heſtens Tænder og knuſes. For at funne give en Heſt flydende Mediciner, maa dens Hoved ”træffes op” til em vis Grad; Dette maa mai Dog iffe gjøre for meget . af, da Heften paa denne Maade || - er udjat for at faa Medicinen | Vrangſtruben. At ſlaa eller knibe en Heſt i Gulfen for at faa den til at jvælge, er forfajteligt og bør iffe anvendes. Som Regel er en baard Gnidning af Ganen med Tommelfingeren tiljtrætfe- TT Het at ivælge de Mediciner, den hol- ON der i Munden. Man bør aldrig give fterfe flydende - Mediciner gjennem Næjen. Herved reſikerer man nem- fig, at Medifamentet forvilder fig ned i Lungen og fan foraarfage Lidelfer fom Bronkit, Qungebetændelje eller endog Kvælning. eg ee $Hypodermic JInjection—$erved Forftane8 en Indſproitning af Mediciner under Huden med den e anion: Se Å dermic Gprøite. i Som Megel er de indſproitede Me— dieiner ſterke Gift— ſtoffe ſom Mor— Hypodermic Sproite. fin, Cocain eller Esſerin. Mediciner indjprøttede under Huden virfer furtigt og ofte voldſomt paa Organismen og bør ikke anvendes af en ikke profesjionel Perſon. Gjennem Endetarmen gives Mediciner ved De ſaakaldte Klyſtre eller Endetarmsinjec— tioner og anvendes tjær, naar man onſker en lo— tal Birfning paa Ende— == tarmen, jom f. Er. VED Endetarmspumpe. Endetarmåforftoppeljer, Orme i Endetarmen 0. 4. v. Endetarmsrognin g, ſom tjær anvendes i Norge, beftaar deri, at man ti Dyrets Endetarmsaab— ning anbringer en tændt Tobakspibe, der ved at Dyret bevæger fig udrøges paa ganjfe faa Minutter. Denne Røgning fan til fine Tider have nokſaa gode Refultater (ijær ved Forjtoppelje ho8 Kvæget), men for Heften bør Den iffe tilraades. Udvendige Medictner. — Mediciner, an- vendte udvendig paa Huden, bør iffe indeholde for ſterke Giftitoffe, da Forgiftninger fan indtræde. Særlig gjæl ——— der dette, hvor hele Legemet eller en ſtor Del af Legemet behandles paa En Gang, f. Ex. ved den almindelige Arſenikvaſk. Foruden Arſenik er Karbol, Sublimat, Tobak ete. ſterke Giftſtoffe og bør benyttes med Varſomhed, hvad— enten de anvendes til udvendig eller indvendig Brug. Maal og Vagt. JFajte Stoffe: 1 Bund =16 Unjer (avoirdupois) 1 Unje == 8 Dramd 1 Dram — 3 Scruples 1 Geruple=20 Graind 20 Graind (gr. xx)=1 Seruple (sc. eller p) 3 Scruples (D iij)—=1 Dram (dr. eller 5) 8 Drams (3 viij ) —1 Unje (0z. eller 3) 12 Unjer (3 xij) I Pund (lb eller Ib) Flydende Stoffe: 1 Gallon= 4 Quart 1 Quart —= 2 Pints 1 Bint =16 Unjer —— 1Unſe — 8 Drams 1 Dram — 60 Minims 1 — Theſſe — Dram ge 1 Dejertile 2 * 1 5 Spiſeſte — Unje — 1 ” VBinglag —2 ” 3 —1 å Fhefop —5—7 Unjer ” 1 — Tumbler —=8—10 ? * Det metrijffe Syjtem. 1 Kilogram — 10 Heftogran 1 Heftogram—10 Defagran 1 Defagram —=10 Gram 1 Gram ——10 Decigrant 1 Decigram — 10 Gentigram 1 Gentigram=10 Milligram 1 Pund fvarer til 500 Gram 1 Unie | u un 28195 19 å Dradm di dd 3.90 di Terne TD OE RD AN 25 Draaber Band fig 2 Gram. 1 Pot eller Liter Band er omtrent lig 1 Kilogram. 1 Kilogram er lig 2 Lund. Pula, Temperatur og Nejpiration. Pul3.—$Herved forftaaes Blodflaget i Urterierne, der igjen er foraarfaget ved Hjertet3 regelmæsfige Sam- mentræfning.. Som Regel tager man Vuljen paa dd Kjævepuldaaren ved at trykke denne mod Kjævebenet3 Indſide, men fan ogjaa tages paa Pibens eller Under- armens Indſide. Pulſen flaar 40 Gange i Minutet paa en fund Heſt i normal Tilftand, men fan variere endel. Saaledes har Fuldblodahefte en hyppigere Puls end den almindelige grove Heit. Hefte i Arbeide eller paa Beite har endvidere en hurtigere Pulfation, end naar de ftaar paa Gtald. Man ffjelner mellent ftor, liden, haard, fvag famt dobbelt Puls—den fidfte ved, at Puljen iftedet for et Slag ſynes at give to. —— D86 Stethoſkop. Temperatur.-Denne er hos en normal ſund Heſt omtrent 1009, men fan variere mellem 99 og 1019 F. Varmt Veir famt Arbeide forhøier Temperaturen; ligeledes er denne høiere ſtrax efter at Heften har ædt fit Muaaltid (Fordøieljesprocesjen forhøter altjaa Tempera— turen.) Ungheſte har endvidere en høiere Temperatur end gamle Hefte. Sr Pa Jemperaturen tage3 med et Thermometer gjennem GEndetarmen, men fan ogfaa ved ftor Øvelje tages til- nærmeljesvis ved fimpelthen at indføre en Finger i Heſtens Mund (i Mundvigen). Reſpirationen er normalt fra 12 til 15 i Minutet. Arbeide famt Opbidjeljer forøger Aandedraget ofte i betydelig Grad, KHemifalier almindelig brugt i Dyrlægemediciner. Aconite, Gift, Tinktur; brugt for Feberfimerte og jom Beroligelſesmedicin. (Noget uberegnelig i fin Birfning.) Heſt 25 Draaber; Kvæg I Dram. AL fohol, diftilleret Spiritus, Stimulans. Heft 1—2 Unjer; Kvæg 2—3 Unjer. | (Spirit of nitrous ether, urindrivende, frampe- og jmerteftillende Medicin. Doſis for Hefte og Kvæg fra 1 til 3 Unjer.) A Loe, Pulver, Afforingsmiddel og blodfortyndende. Heſt 1—124 Unje; Kvæg 1—2 Unfer. A Lun, fammenjnerpende, Heſt og Kvæg 2—4 Drama. Anis, Orm- og Jnjeftmedtcin. Bruges i Uppetit- og - Melfepulvere. Heft —1 Unſe; Kvæg 1—2 Unjer. Acetanilid, febernedfjættende. Heſt og Kvæg 2—4 Drama. GE (45) EE ra Arnica, Finftur, udvendig for varm Hævelje. Heſt 3—1 Unje; Kvæg 1—2 Unjer. Arſenik, Gift, brugt for Heaves og Hudjygdomme (i Almindelighed brugt en til to Gauge daglig for otte til ti Dage. Heſt og Kvæg 1—6 Grains. Afafetida, for Fordøieljen (Uppetit- og Orme- Medicin). Heſt 2—4 Drams; Kvæg 6—10 Drams. Belladonna, FTinftur, Gtimulans; paaſkynder Hjerte= og Aandedrætsvirfjomheden. Heſt og Kvæg 25—35 Draaber. Blaaften, fammenfnerpende (ftyrfende og omftem- mende Virkning), mejft brugt uddvendig. Heſt 1— 2 Drama; Kvæg 2—4 Drams. Buffehorn, Pulver, for Fordøieljen (mejt brugt 1 Gondition-Pulver). Heſt og Kvæg 3—1 Unje. Brændevin, ftinulerende. Heſt og Kvæg 3—1 Pint. Bræfvinjten, Brakmiddel. Heft 13—23 Drams; Kvæg 2—3 Drams. Boriyre, autijeptiff og aftringerende (meſt brugt ud- vendig). Heſt og Kveg 3—6 Drams. Galomel, ſterk Gift, afførende og Orme-Medicin. Heſt og Kvæg 4—1 Dram. Gampbhor, beroligende; meſt brugt udvendig, oplyjt i Spiritus. Heft 1—2 Drama; Kvæg 2—4 Drams. Gantharider, Tinftur; urindrivende, fjønsophid- | fiende, irriterende; brugt udvendig i Blifter. Heſt 10—15 Draaber; Kvæg 15—25 Draaber. | ———— Calmus, Rod; appetitgivende. Heſt og Kvæg 21 Unſe. Caſtor-Olie, afforende. Heſt 5—1 Pint; Kvæg 1—13 Pint. | Chloral HØydrat, Gift; afførende, fmerteftillende. Heſt 2—4 Drama; Kvæg 4—-8 Drama. Chlorkalk, desinficerende. Vor at udrenſe ufunde GStalde ftrøes Chlorfalf i Pulverform paa Gulvet og i Spiltaugene. GhHloroform, Gift; bedøvende. Heſt og Kvæg 1— 2 Unjer. Garbolfyre, Gift; antijeptiff. (Opfpædt i Band en renjende Saarmedicin.) Heſt og Kvæy 15—40 Draaber. Groton Olie, Gift; Afføringsmiddel. Heft 10—25 Draaber; Kvæg 25—50 Draaber. Digitalis, Tinftur; Hjertemedicin. Heſt 1—2 Dramå; Kvæg 2—4 Drama. Epſom Salt, afførende Kvægmedicin. Bør gives i en ftor Mængde Vand. Kvæg 1—13 Pund. Egebark, ftoppende. Heſt 2—4 Dram; Kvæg 1—2 pr Unjer. Enebær, urindrivende. Bruges fom Appetitmedicin og for at ſette Bevægelfe i Mave og Nyrer. Heit 1—2 Unjer; Kvæg 1—3 Unjer. Ether (jvovljur), fttmulerende. For Krampe og Kolik. Heſt 3—1 Unje; Kvæg 1—2 Unjer. ANER Gentian, maveftyrfende og appetitvæffende. Heſt 3—1 Unje; $væg 1—2 Unjer. Glauberfalt, afførende. Heſt og Kvæg 1—134 Pd. Ginger (Jngefær), Fordøteljesmiddel; appetitvæt- fende. Heft 3—1 Unje; $væg 1—3 Unjer. Gummi, tndjlimende. Heſt 1—2 Unjer; Kvæg 2—3 Unjer. Kridt, ftoppende; for fur Mave og Diarrhé. Hejt og $Kvæg 1—2 Unfer. Glycerin, meſt anvendt fom Hudmedicin; blødgjø- rende Virkning. Heft 2—6 Drama; Kvæg 4 Drams til 1 Unje. | Grøn Bitriol, blodrenjende, ftyrfende og fammen- fnerpende. Heft 3—2 Drams; Kvæg 2—4 Drams. Qinolie, afførende. Heſt 3—1 VPint; Kvæg 1—3 Pints. | Morphin (jaltjurt), bedøvende; brugt for Kolk. Heſt 5—8 Grains; Kvæg 6—8 Grains. Opium, Laudanum,; ftoppende, fmerteftillende. Heit 1—2 Unjer; Kvæg 1—3 Unjer. Peber, fort; vbarmende. Heft 3—1 Dram; Kvæg 1— 2 Drama. PBebermynte, Stimulans. Heſt og Kvæg 20—30 Draaber. Rhabarber, Rod; afførende. Hejt 1 Unje; Kvæg I —2 Unjer. — Salpeter, Feber- og Fordøieljesmiddel, urindrivende. Heit Unſe; $væg 1—2 Unſer. Sennep, afforende. Heſt 4—6 Drams; Kvæg —1 Unſe. Sevenbom, oploſende, foſterfordrivende Middel. Heſt 4—8 Drams; Kvog 8-10 Drams. Strycknos, Nux. Vom. Gift, nerveſtyrkende. Heſt —2 Drams; Kvæg 1—2 Drams. Salt, Kjokkenſalt, afførende og maveregulerende. Heſt 3—1 Lund; Kvæg —1 Pund, Svool, blodrenfende; bruges ogjua for Hudſygdomme og Rheumatisme. Heſt 1—2 Unjer; Kvæg 2—3 Unjer. Saltiyre, fortyndet, medicinſk (mavejftyrfende, ren- jende og fjølende). Heſt og Kvæg 3—2 Drama. GSalpeteriyre, fortyndet, medicinſt. Har opjpædt ti meget Band en ftyrfende Virfning. Heſt 25 Draaber; Kvæg 25—35 Draaber. Svovlſyre, medicinff, fortyndet (affjølende og ſtyr— fende Virkning). Hejt 1—2 Drama; Kvæg 2—4 Drama. Sukker, afførende. Heſt 3—1 Pund; Kvæg 1—2 Bund, Ferpenttn, urindrivende, ftimulerende, krampeſtil— [ende og Ormemedicin. Heft og Kvæg 1—3 Unjer. Frætkul, * maveftyrfende; for froniff Diarrhoe og Dyſenteri. Heſt og Kvæg 1—1 Unfe. Fran, afførende og blodrenjende. Heſt 1—2 Unſer; Kvæg 2—4 Unjer. Fjæreolie, Hoftemedicin. Heft og Kvæg 1—2 Drama. Bin (sulphate), fammenjnerpende og maveftyrfende. Heft 1—2 Drama; Kvæg 1—3 Drams. Whiſkey, ftimulerende. Heft 4—8 Unjer; Kvæg 6—8 Unjer. Quinine, febernedjættende. Heft 20 Grains—l Dram; Kvæg 20 Grains—2 Drams. $Husraad. Recepter. No. 1—Karbolvand (jaarrenjende). ACmindelig Karboljyre........ 1 Del å OE Te EE Sire Sammenblande3 vel. No. 2—Blaaſtensvand (jammenfnerpende og Lidt brændende Saarmedicin). Nmindelig BSlaaiten...-.--.--- 1 Del — NE Bands 50 sæ Sammenryfte3 indtil Blaaftenen er oplyjt. No, 3—Vajf for faare Øine og Kjønsdele. Fr 0 1 Del 3 mi Sov. oi Sammenryſtes indtil Borfyren er oploſt. No. 4—Vajf for betændte Øine og Kjøns- dele (jamt for varm Hævelje i AUlmindelighed). Ha Gutter. 2. s 000 1 Del TT ES EE 50 ⸗ Sammenryſtes indtil Blyſukkeret er oploſt. No. 5—Kenjende Saarmedictn. TE 1 Del ET RE BØ å Sammenblandes. (51) Lu Kg No. 6—Sammenjnerpende Saarmedicin. Ne NE 1 Del for SAN TSN HOT Sammenryjte3 indtil Alunen er oploſt. No. T—Mild Saarmedicin (for Dine og $jønsdele). An: por SSE 1 Del 2 foto LENET Sb Sammenryſtes indtil Jinfen er oploſt. No. S—Blyvand med Opium (Vajf for Øine og Kjønsdele, hvor der er megen Smerte og Feber tiljtede). Mu Dou. ++ 442 1 Del ev oge Son 50--* SQmanCras 5 9 per Blyſukkeret opløjes i Vand, hvorpaa Opium tiljættes. No. 9—Øiemedicin. Ar Helberssjen sl 2060 1 Del å ot Vann ER 90:22 Blandes indtil Helvedesſtenen er oplyjt. No. 10—Smertejitillende Øtemedictn. AM. Hebedesiln.: 1100 1 Del font Sep no Opam CGulto 105 gå Blandes. — — No. 11—Karbololie (for gamle Saar, hvor der er Sforper). Foer 11 Dele Ne — Sammenblandes. No. 12—Kamferolte. Alm. Rapsolie...... NE 11 Dele Frode Lanier... Gs I AEG Sammenryſtes indtil Kamferen er oplyit. No. 135—Tyf Kamferolte (til Jndgnidning paa jttve Led og Lemmer). øntoa band. Ses.opdd: 1 Del TE EE — Sammenryſtes. No. 14—Lintment. (For ſtive Lemmer og Led jamt kolde Hæveljer; bruges »—3 Gange daglig.) MNmmoniafoand ...-.-iisdeeee > Dele PO ——— Ke NENNE 5 å Sammenryite3 vel. No. 15—Karboljalve (for Saar). Mar Gorboligres 0.0525 nike 1 Del IG TT OE ES —5 Sammenblandes vel. EA No. 16—For Mug eller Scrat des. 1 Del AN Fr Sammenblandeö vel. Bruges Morgen og Aften. No. 17—Blyjukfferfalve (for varme Hæveljer). Ha: Bier 8 1 Del le ET MR one Sammenblande3 vel, No. 18—F40r Omflag (ved gamle Forvridninger ). AM Feen 15 1 Del en go RMR joe Sammenblandes ved jvpag Varme. No. 19—VBlyhvidtfalve (Tørrende Saarjalve). oa Syr 1 Del JE sr KEN — Vaſelinen ſmeltes, hvorpaa Blyhvidt tilfættes. Bland indtil Salven er fold. No, 20—Kamferfalve (for Hæveljer, fom f. Ex. 1 Meret). Ma 1 Del tv Sol 7 Kamferen opføfes i lidt Spiritus, hvorpaa den tiljættes Bafelinen, fom er jvagt opvarmet eller fmeltet. ee No. 21—Lujefalve. Nm, Svifiølb:...:2iiison> JD 2 Fedt eller Vajelim:>: >. — Kvikſolvet udrives med lidt Terpentin i en Stenkop, vorpaa Fedtet tilfættes Lidt efter lidt. No, 22—$Hovjalve. ME ie 2 Dele LE RE Å 8 BE KE. 2 — Fjære, Vor og Talg ſammenſmeltes, hvorpaa Terpentin tilſottes. No. 23 Bliſterings-Salve. Pulveriſerede ſpanſte Fluer .... 1 Del Eg EE — IT de kr OG EE SE i Vaſelinen ſmeltes ved fvag Varme, hvorpaa ipanife Fluer og Tjære tiljættes. | Omrøres indtil fold. No. 24—Fordelende Salve. Graa Luſeſalve (Kvifjølvjalve).. 2 Dele 3 di Hr Sonerjalve.:..+--..-.. Blandes. No. 25—Borvafefin (for Saar paa finhudede Steder). Pesrrneret Doriyre. -.<....- 1 Del IE ee —— Blandes vel. No. — .26-Gro-Saarſalve GGroſalve). Jon. 1 Del Se SEN or Sammenblande3 vel. +27 Haff for varm Hævelje. Mu bo 2 Spijeffeer voktet PS åå Bros 1 Quart Sammenrypſtes vel. 28—JFor Katte. De SE EN 2 Spijeffeer em Ne 1 Pint Mensen te 2 Spiſeſkeer Gammenryjite3. .29—For Jndvoldsorm. AM. Sb NS. 2 GSpijejffeer SEE 3 rå rene SET 3 9 sø NE 1 Quart GSammenblandea vel, .380—QLiniment for brændt Sfade, es 1 Del Find — Sammenryſtes. No. —— .31Burows Saarvand. J 1 Del EU EEE ; LT RE EE DE FO» Blandes vel. 32—JF or varm Hævelje. Pr Samot 1 Del AE 2 EN EEE Eee se 90 4 GSammenrvyjte3 vel. .33—$Hoffmansdraaber. 1 Del EEE SO > — Sammenryſtes i korket Flaſte. 34AH efteplaſter. is OPER 2 Dele ETT ee ; ve eee —— Sammenſmeltes. .35—YAfføringsmedictn. Pulverijeret Althæarod........ 1 Dei 3 pA EN ERE — prp Blandes til Pillemasje, hvoraf dannes Piller af 1 Unſes Vægt, jon beftrøes med Mel. Do Bøe No. 36— Hvjtepulver eller Katarrb- pulver. Bulverijeret Salmiaf ......... 1 Del å Mantøbces-2 — å Butfehornfrø ..... ge é; gje Sammenblandes; bruges i fpijeffevis tre Gange daglig No. 37—Mod Gjterbyrdens Tilbage- holdelfe. Pulverrjeret Vøtafle .---0 1 Del hvid Sennep... pe å Sevenbom. .--->.- Er så CEnebar 205 9 Blandes vel og give i jpifeffevis Morgen og Uften i to eller tre Dage. No. 38—For Fordøteljen. Fr SENG 1 Del Romer SS Gr > baßß SE 9 1 Iihearød.o LL TER jer 1 Bernini J — ß Be Sammenblandes og give8 i ſpiſeſkevis Morgen, Middag og Aften. | No. 39—Afførende Bulver. Pula, Me 3 Dele RE ee Ea — Dyimør 24 Br 7 hop Setpep: 42005 FA Gammenblande3 vel og gives 1 jpijeffevis Morgen, Niiddag og Aften. sr No. 40—Kjølende Pulver. Fm Salpetør. Ai oltei. 20 . 2 Dele GN GE EK bl: ve Paleor re ER Å MEL SEE — Sammenblandes vel og gives i ſpiſeſkevis Morgen, Middag og Aften. No, 41—For Heſte, wod ſmitſom Sygdom. iddd 2 Dele ⏑ +.x5>> AN PE Sr SG — Blandes og gives i ſpiſeſkevis i Foderet Morgen og Aften. Mo. 42-Sobeſpiritus. | 1 Del AM VEG Ka Omryſtes og ſies. No. 43 -Sennepsſpiritus. LL 1 Del Ry Blandes vel. No. 44—UArnica Tinktur. - Gfaarne Arnicablomiter ....... 1 Del ER og Digireres, udpresſes og filtreres. No. 40—S tor Doſis for Afføringen. Me. Gat. pek 4 Unjer Tøn Søitiep sa 00 1205 — Sammenbland og tiljæt Ether. No. 47—Mod Vindkolik. Teen SE 2 Unjer he 1 Quart Blandes. No, 48—Til Øreindfprøttni ng (ved Øreværk). Garder 1 GS 1 Dram ER ED 1 Unie Af — Sammenblandes. No. 49—For Bugvaätterſot. FØL 4 Unjer Gr — KO eds te sk 16. ener .45—grampemedicin for Hunde. Proton 50.050 265 2 Dramå JE Bose 1 Quart Blandes vel; gives i fpijeffevis flere Gange daglig. Blande3 og gives i ſpiſeſkevis flere Gange daglig. .50—For Bændelorm. Je i ee 1 Dram NR på Bo GE. 1 Unfe Frøy No. 51 — Mod hurtig paafommende Trommeſyge hos Kvæget. — 5 Drams KN SN 1 Quart Blandes. .52 — Mod Borkrengning hos Koen efter Fodſel. ueee 0200 1 Unſe GE LE — Blandes. 58—ModBlodpis og blodig Diarrhée maler. vis avart 1 Dram PT — Sø ILN 3 Unjer Blandes. +54—Mod manglende Kjonsdrift. Spanſke Fluer..... BE 6 Drams OE 2 Unjer Digireres i tre Dage. Bruges t theffevis Morgen og Aften, opblandet i lidt Vand. .+55—Vajf for Glimflod af Sfeden. NER 1 Unje SVT pr AS der pA se No, 56—F0r Qverbetændelfe hos Svinet. Dying nå RESA 2 Drams T-Sprnhb- 2005 Kr Syern-.>--. ve 4 Unjer Blandes. No. 57—Inbfprøites i Næjehulen for Bremjelarver. Søraa SE 1 Unje JE GS 7 Blandea. Np. 59—Koncentreret Arfenifopløsning (til udvendig Vajé af Kkreaturer, naar de har Utøi). Fr LASER. 1 Del Hvid Arjentt (acid ars.) .--.- ove Mmm: 9,8 Sammenblande8 med Forjigtighed under Opvarm- ning. For hver Ko tag en Unje og bland i 1 Quart lunfent Vand. Sterk Gift. No. 59—Tobaksvaſk (mod Lua, Skab o. L. Utøt). Fn Søs + Bund 2 Quarts Koges i to Timer under Laag. No. 60—For Sfab og Utgi. An 1 Del RS ER PE AN Tran eller GR Sammenryſtes vel. Gnid Huden vel overalt, hvor Sygdommen viſer fig, to Gange daglig i 2 eller 3 Dage, hvorpaa en energiff Sæbevajf anbefales. EL: No. 61—For Trujh i Hoven. Sant TLDEEN 6. 3 Unjer | Bland vel. Gift. No. 62—For Indvoldsorme. TETT Å pa 1 Dram le EN VERE åå NG — UT PE 16 Unjer Sammenblandes vel. Gift. No. 63—For Heaves. Am. Sarbolyre.. .-. 122... 1 Fhejfe ST eee 1 Pint | Sammenryſtes vel og gives hveranden Dag. Gift. No. 64—Til PBaafmøring af Kajftrationsa- Klemmer. From. 4ooeisila 1 Unje TT 2 Drams TE 3 Unjer Hudſygdomme. Huden. Huden tjener fom et beſkyttende Pantſer for alle Qegemet3 ydre og indre Organer. Den beftaar af to Qag: Læderhuden, fom ligger inderſt, og Overhuden, ſom Danner Legemet3 ydre Beflædning. Overhuden er igjen delt i et Hornlag og et Slimlag. Huden er forjynet med to Slags Kjertler, nemlig Svedkjertler og Fedtfjertler. Svedkjertlerne er ugrenede Rørktjertler, fom befinder fig i Læderhudens dybeſte Lag; De udmunder, i NMiodjætning til VFedtfjertlerne, paa Overhudens Overflade. Fedtfjertlerne er Druekjertler, jom udmunder i Haarjækfenes øverjte Del. Haarene er rodfæftede i Huden og omgives nedentil af Haarjæffen. J dennes Bund findes ”"Huarfimen.* Haarjæffens Vægge beftaar indvendig af en Fortjfættelje af Overhudens Slimlag, fom danner ”Haarløget,” der omfatter Haarfimen. Imellem Haarroden og Glim- faget findes Rodſkeden.“ Haarjæffen er fremdeles forfynet med Muifler, ſom delvis fan bevæge Haaret. Haarene beftaar af en Overhud, Barflag jamt Marven, jom Danner Haaret3 Axe. Haarløshed. Denne begrunder fig dels paa udvendige, Dels paa indvendige Aarſager. Af indvendige Aarſager er Daar- fig Fordøielje og Blodjygdomme de vigtigfte. Af ud- (64) EE vendige Aarfager fan nævnes: Saar og Eruptioner, Bliſter, Brandſaar, Stab, Paraſiter o. ſ. v. Behand— lingen maa gaa ud paa at fjerne Aarſagene. * Å X Haartlipning. eg Forbrænding. Ved Forbrænding udfættes ftørre eller mindre Dele af Legemet for en ftørre Varme end Legemet. Varme- filden fan være enten ”itraalende Varme” eller "Ledende Varme.” Ophedede Legemer, ſaavel fafte fom flydende, fan være Aarſag til Forbrænding. YFlydende hed Olie vil foraarfage en ftørre Forbrænding end f. Ex. hedt Band. Man regner tre Grader af Forbrænding: lfte Gradb—Denne er en Forbrænding af mildere Natur, hvor der i det høiefte fan danne fig Blærer med lidt Udfvedning. 2dben Grad—Ved denne dannes en fterfere Ud— fvedning, og Overhuden vil føsne fra Læderhuden; der fan dannes Blærer af betydelig Størrelje. 3die Gradb—Ved denne mortificeres Vævene og en gangrænøs Betændelje fan indtræde. Behandling. —Mod Forbrænding anvend Recept No. 2: Aqua calcariae, oz. 2 Ol. lini, : ——— Blandes og paaſmores Brandſaar. Froſtknuder (frost bites). Heſtens Oren og Lemmer er meſt udſatte for Froſt. QI fit forſte Stadium og i mildere Former vijer Lidelſen fig ved, at Huden blir bleg og blodtom; derpaa indtræder en intens Rødhed, Smerte famt Øphovnen. I værre Former fan Huden ødelægges og Haarene falder ud ped De angrebne Steder. ——— Froſtſaar har vanſkelig for at hele, og er et Lem engang frosjet, er det ſenere langt mindre modſtands— kraftig. Behandling: Gamle Froſtſaar brændes med Hel— vedesften. Et almindelig Middel for Froft er Recept No. 3: Acidum carbolicum, dr. 4 Ol. raparum, oz. 8 Blandes; bruges Morgen og Uften for frosne Saar og Froſtknuder. Vorter. Hornvorter er fimple Overhudsdanneljer, ſom jærlig findes paa Heftens Øren, Læber, rundt Øtnene, under Bugen og nedad Lemmerne. De fan fjernes enten ved Afffjæring, AUfdreining eller Ufbrænding. Ekraſor for Afftruning af Borter. Blodvorter er af en forffjellig Karakter, op- træder ofte i ftørre Antal paa famme Dyr, og har fin Aarſag i urent Blod. Behandlingen for disſes Vedkom— mende beftaar i en Bortffjæring af Borten famt en energiff Udbrænden af ſammes Bafis eller Rod med Gauftic. Indvendig bruges Recept No. 4, fom virfer renjende paa Blodet. Recept No. 4 (indvendig): Sulf.. ferros plv., oz.2 Aloe lucidæ * AE Road Bigean*, 2 — påtr. o KTO Blandes og bruges i jpijeffevis Morgen og Aften i Foderet. | | Neldeudſlet (urticaria). En eiendommelig, jfjønt ufarlig, Lidelje er det ſaa— faldte Neldeudſlet eller Urticarta. Syqdommen optræder tjær om Vaaren og Sommeren under K føverblomitringen og ſynes i mange Tilfalde at ftaa 1 direkte Forbindelje med Denne. (Det paaſtaaes, at det er Blomſterſtovet fra Kløveren, fom fan fremfalde Lideljen.) Som Regel vijer Sygdommen fig ho8 Heſten derved, at den faar en Utallighed af Knuder eller Vabler henad Siderne, I meget flemme Filfælde, hvor HovedDet angribes, fan Øtenlaag, Læber og Naſebor fvoulme op i en foruro- figende Grad. Meerſt fjelden er imidlertid Sygdommen Dødelig. Behandling: Jndvendig Recept No. 5; udvendig Recept No. 6. Recept No. 5 (indvendig): Nitr. kalic påv., oz. 2 Saknr SG Blandes og gives i fpijeffevis i —— Morgen Middag og Aften. Recept No. 6 (udvendig): Sulf. alum. kalic plv., oz. 4 | Hypermang. kalic * sec. I Blandea. For udvendig Vajf bland 1 Spiſeſke af Pulveret i I Quart lunkent Vand. Gjentages 2 eller 3. Gange daglig. | Mug (scratches). - Denne Lidelje begynder ofte med Svelling, Omhed og Feber i Kodebøiningen. I fit fenere Forløb danne overfladijfe Saar med Gforpedanneljer, Sprækfer 1 Huden o. ſ. v. Aarſagene fan til fine Tider tilſkrives Overfodring og Blodjygdomme, men de almindeligfte Aarjager er dog af en helt [ofal Art (Urenslighed, trriterende Stoffe 0.4. 0.) At man afflipper Haarene paa Kodeleddets Bagſide ſynes undertiden at funne frembringe Seratchea. - Behandling: Judvendig brug Recept No. 7; ud- vendig Recept No. 8. Recept No. 7 (indvendig): Sem. sinap alba plv., oz. 2 Aloe barbadensis * * 2 Sulf. natr. AR Blandes og gives i ſpiſeſkevis Foderet Morgen og Aften. Recept No. 8 (udvendig): Creolin, oz. . Vaseline, * 4 Blandes og paaſmores to Gange Daglig efter at Kodebøiningen er vel vajfet og tørret. Brug let Bandage. de Pindhoje (greasy heel). Signer Seratches, men forefommer høiere oppe paa Qemmet (Baglemmet). Lidelſen beftaar i em Betæn- delje af Hudfjertferne, der 1 det fenere Forløb fan afjondre en fetg, ildeftinfende Vædjfe, fom ofte fam- menflijtrer Haarene. Der behøver ikke at være Halthed tilftede, men bet eller de angrebue Lemmer bliver fom ofteft faare, ømme ng fttve. Huden blir efterhaanden tyf og haar», og eiendommelige runde Svuljter (grapes) vorer ud her og der paa Lemmet. “Greaſe“ er af en alvorligere Art end Scratdeö og ftaar fom Regel i Forbindelje med daarligt Blod, fymfatiff Konftitution (milkleg) eller Fordøieljesjna- Domme. Behandling: De omtalte fmaa Svuliter fjernes med hedt Jern. Indvendig Recept No. 9; udvendig Recept No. 10. Recept No. 9 (indvendig): Carb. natt. pk, og. 2 Råd: Gentiåna: 2 Kad. Cala 9 9 Sulf. ferros EE Chlor. natr. SE Blandes og give i ſpiſeſkevis tre Gange daglig i Foderet. Recept No. 10 (udvendig): Sull. capr: ven.,--0Z. I Sulf. zinc, — Sulf. alum. kalic, * 4 Blandea. For udbendig Vaſkt bland en ftor Spiſeſke ten Quart Band. Gjentages to eller tre Gange daglig. ER jm Skab (mange). Er fjendt hos Menneffet fom “Fnat.“ Lidelfen for- aarjage3 af em næften mifroffopiff Midde, font gnaver fig Gange og Kanaler under Huden. Det er ifær Heſtens Man og Hale, ſom førft angribes. Lideljen ytrer fig ved en voldſom Jrritation, og Dyrene gnider og ffubber fig uopholdefig paa de angrebne Steder, hvilket igjen foraarfager Saar og Haarløshed. Selve Midden, fom fun fan opdages gjennem Forſtorrelſesglas, lever og udvifler fig under Huden (færlig under Sforpedannel- jer) og er vanjfelig at udrydde. Skab er meget ſmitſom og fan paa forbaufende fort Tid forplante fig fra Dyr til Dyr i famme Stald. (Ethvert af vore Husdyr har fin egen fpecielle Midde, Høns bør aldrig tillades at opholde fig i Hefteftalden, Da det er beviſt, at Høns ikke fjelden er plaget af en Art Midde, fom ogſaa angriber Heften. Mørke og ujunde Stalde fyne3 at være Yndlinga- opholdsftedet for Skab, ligeſom magre, udkjorte og daarlig pasjede Hefte er De meft modtagelige. Behandling: Denne begynder med en energiff Sæbe- vajf over hele Kroppen og jfærlig paa de meft angrebne Steder. Derpaa vaſkes Dyret med en 2 pt. Opløsning af Creolin, og Sforperne indgnides grundigt med Recept No. 8. Staldens VBægge famt Spiltauget bør udrenjes og limvaſkes for at dræbe Yngelen. Er Lidelfjen af en afvorligere Matur, maa imidlertid en Giftbehanoling tilraades (Mecept No. 11 og Recept No. 12). Staar Blodet, fom det ofte hænder, i Forbindelje med Lidelfen, bør Recept No. 4 anvendes. Pr Recept No. 11 (udvendig): Solutio Kali arsenicosi concentrata, 0z. I (1—2—9) | Mqua cocta, — —— Blandes. Arſenikvaſk for Stab og Utøi. (Stark Gift.) Recept No. 12 (udvendig): Nafthol, dr: 2 Ætheral. terebinth, oz. I Sapo virid, — Vaseline, —— Sulf. subl. ven,, — Blandes. ”Jtalienff Salve“ mod Skab og Eczemer. Gift. (Gjor Huden blod og borttager Kloe.) Ringorm (herpes). Denne Lidelſe foraarſages af en Planteparaſit (herpes tonsorans) og kan forekomme hos naſten alle vore Husdyr, hvorfra de fan overføres paa Folk. Ring- orm udvifler fig dels ved Traade, dels ved de faafaldte "Sporer, * fom irænger ind i Haarroden og Haarſakken, hvor de frembringer en egen Slag Betændelje, hvorved Haarene Løsner og falder ud. Haarets Subftans der ogjaa, blir ffjørt og brætfes let. Qideljen optræder i Ringe eller Pletter, Hvor jaa Haarene falder ud eller afbræffes. Disje Pletter er 1 Begyndeljen fraa, men vorer ſenere ofte betydelig der- ved, at de breder fig i Omkreds (heraf Navnet Ring— orm). Forekommer tfjær paa Dyrenes Hoved og Hals (405 Kalve tjær paa Hovedet), men ſees ogſaa paa andre Steder af Legemet. > Der er betydelig Kløe og Jrritatton tilftede, tjær er dette Filfældet i Begyndeljes- og Endejtadiet. Ringorm forføber hørt forjfjellig—tager fra nogle Dage op til Muaaneder, ja Var. Behandling: De angrebne Steder udvaffes med GSæbevand, hvorpaa Necept No. 13 anvendes. Merept Ho 13: Balsam Peru, dr. 3 Ichtyol, — Corrosiv, Å Ungvent. Diachyl, oz. 6 Ol. amygdal, — Blandes og paaſmores mod Ringorm Morgen og Aften. Gift. Skurv (favus). Skurv ligner Ringorm i flere Henſeender. Foraar— ſages af en Paraſit (achorion schoenleini), der Ligejom Ringormen farafterifere3 bed Traade og Sporer. (Det er imidlertid ikke den fuldt udviflede Svamp, vi her har at gjøre med, men fun et Stadie i dens Udvikling.) Den trænger ind i Haarroden; Haarene fan falde ud, dog iffe i den Grad fom ved Ringorm. Skurv forefom- mer hos næften alle bore Husdyr, og ved at gribe over paa Menneffer fan den her forvolde flemme Saar og GSforpedanneljer. Hos Fuglene fan Fjærene angribes ved at Svampen trænger ind i Fjærjælkene. Skurv foraarjager Sforper, der er noget nedtryfte i Midten og af en gul-hvid Farve. Sees ijær paa Hoved, Næje og PBande. EEE Behandling: De angrebne Steder udvaffes med fterft Sæbevand eller Karbolvand, hvorpaa Recept No. 14 anvendeg. Recept No. 13 fan ogjaa anvendes. Recept N 0. 14 (udvendig): Ungvent. carbolicum, oz. 4 (14) adde: Hydr. carbon. plumb., * 1 m. f. ungv. Mod Skurv. Jndgnide8 Morgen og Aften. Sygdomme i Nandedrætsorganerne. De egentlige NAWandedrætsorganer beſtaar af: Luft— rørshoved, Luftrør, Luftrørsgrene (Bronker) famt Qungerne. De fidfte er nøte indefluttede af Bryfthinder og beliggende i Bryfthulen eller Bryftfasjen. Kube. ”Qulde” blir gjerne for Dyrenes Vedfommende pverjeet og betragtet fom af mindre Betyduing. Dette burde iffe være jaa, da Kulde eller "Kjøl” ofte fun er Begyndelfen til noget værre (Bronkitt, Lungebetændelje o. lign.) Har en Heft paadraget fig Kulde, viſer den fig Dorff og utilpas, vil iffe æde ftort famt hofter af og til. Fildæt en faadan Heſt med et let Tæppe og brug Recept No. 15 (jom gives i opblødet Foder): Nitr. kalic. piv., OZ Chloramman-plv:; > 1 Radex Enulæ Ny Radex Calami — Sem. foeni græk. plv., * 5 Blandes og gives i ſpiſeſkevis i Foderet for 2 eller 3 Dage. Hvite. Hvite er ingen ſelvſtendig Lidelje, men fun et Symptom paa andre Sygdomme ſom Strubekatarrh, Bronfit eller Lungebetændelje. (75) 76 — Foraarſages ſom Negel ved irriterende Stoffe 1 Quftrør eller Strube, fom faa Dyret ved Hoften forjøger at fjerne. Ved fortfat Virkning af tvriterende Jn- gredienjer paa de fine Slimbhinder vil en Katarrh efter= haanden udvifleg—undertiden endog VBetændeljer. Lidelſen fan imidlertid vedvare efter at De primære Aarſager er fjernede, og vi faar da den faafaldte ”froniffe Hofte, fom er af en alvorligere Natur end den alminde- fige afute Lidelje. | Den ”tørre Hofte” forefommer gjerne i Begyndeljes- ftadiet af en eller anden Sygdom (fær Feberfygdon). Den “fugtige“ eller ”Iøje Hofte” indtræder fenere, efter at Slimafjondringen er begyndt. Ved at lægge Øret til Luftroret vil man ved Den fugttge, loſe Hoſte høre en mærfværdig hvæfende eller rallende Lyd. Behandling: Fjern Aarſagene. Er disje at finde i ruftent eller ſtovet Hø eller Havre, bør disje Foderartifler overjtænfes med Vand eller gives i opblødet FTilftand. Al ffadelig Træf maa udgages og foldt Vand maa ikke gives. Indvendig bruges Mecept No, 16; udvendig Ne- cept Jio. 17. Recept No. 16 (ndvendig): OL pieis.: lig., OZ. 3 Tinct. opii, BE Solutio Succi Liqviritiæ, * 2 adde: Sol. gummi accasia, Gs. m, f. emuls. Gives i theffevis pan Tungen flere Gange daglig for Hvite. — Recept No. 17 Gudvendig): Aqva aramon., 0. 2 OP Ti; — Blandes. Til Indgnidning i Gulken Morgen og Aften ved heftig Hoſte. Kveerſil (Distemper). Som de fleſte Lignende Sygdomme har ogſaa denne en hel Uendelighed af Navne i de forffjellige Lande. I Norge er den meſt fjendt under Navnet ”Krop” eller ”Kværfil.” Andre Navne paa Sygdommen er ”Kværte” (danſk); "Druje” (tyff); "Strangles” (engelſk). Her i Amerifa er den mejt fjendt under Navnet "Distemper.* At en Heft er befængt med Kværfil mærfes ijær Derpaa, at Hejtens Aandedrat bliver betydelig forandret (meget hurtigere). Slimhinden i Næje og Mund vijer fig tør og hed. J Sygdommen8 videre Forløb vil en farafteriftiff Hofte fnart gjøre fig fremtrædende (tør og ofte fræjende). Hejten ømmer fig ved Berøring af Struben, hvor der pfteft danner fig Bylder, endog af betydelig Størrelje. (Ligner ſaaledes Menneſkets ifrofuløje 1 fit GSygdomsbillede). Kværfil er en geberjygdom med Katarrh i Næje, Mund og Svælg, med fefundære Affefttoner i Legemets Lymfefjertler. Sygdommen er bleven faldt Heſtens Barneſyge; dette beror paa det Forhold, at Sygdommen fom Regel fin angriber Hejte i Ufderen fra 2—5 Aar. Wildre Hefte og Fol fan dog ogjaa angribes, men dette er fjeldnere. Sygdommen er meget fmitfom, og er den engang fommet ind i en Heftebejætning, vil den fom Regel ud» > brede fig videre. Kværjil-Bakterien (Smuitteftoffet ) har - under Mifrojfopet et eiendommeligt Lidjeende, Danner perlefnorformige Kolonier, der bejtaar af den ene runde eller ovale Partikel ved Siden af den anden. | VANDKAR | B Det fynes, fom Forfjølelje fpiller en vigtig Rolle i Kværfilens Udbrud. Den berømte tyffe Veterimær- forfatter Dicferhoff paaftaar ſaaledes, at Kværfiljmitte- itoffet (Streptococca) findes overalt, og at Forfjøleljen NG jaa er den afgjørende, naar Dyret ellers er disponeret for Sygdommen, Som Mellemled eller Overbringere for Sygdommen tjener, foruden Luften, Driffevand, Foderſtoffe, Affald o. ſ. v. At Smitteſtoffet kan overfores fra Heſt til Heſt gjen— nem Drikkevandet er konſtateret ved Det paa foregaaende Side vifte Exempel. Dette Diagram foreftiller en Hejteftald, hvor He ftene ftaar, fom de forte Tverlinier anviſer. A, B og C foreftiller Vandrenden, der fommer fra en fælles Vandbeholder. Pilene Fremitiller Vandſtrommens Ret— ning, medens [337 angiver Sygdommens Gang. I denne Stald (Hejtene var udelukfende af yngre Alder) angre- beg førft em Heſt overſt i Rekke A. Inden fort Tid havde Sygdommen forplantet fig helt ned til Y og fort- fatte figefaa hurtig i den tilftødende Raokke B indtil Z. Her ftandjede Sygdommen for en Tid; men efter nogle Dages Forløb vifte det fig imidlertid, at den nederfte Heſt i Rekken C ogjaa var angrebet. Sygdommen for- plantede fig mit videre i famme Ræfte opover — men mere langſomt — belt op til U, hvor den fidjfte Heft jtod. Dette bevijer tilfulde, at den virkelige Smitte- bærer var Driffevandet. Ut Smitten gif faa meget fangjommere i Rokken C end i A og B forflares fim- pelthen ved, at Smitteftoffet i denne Rokke maatte ar- beide fig frem mod Vandftrømmen. Dyr, der engang har været angrebne af Sygdommen, vedbliver fenerehen mer elfer mindre at være utmodtagelige for famme. Sygdommen tilføres Dyrene fom Regel gjennem Quftveiene, dog er det iffe umuligt, at en Heſt fan op- Ep fange Smitten gjennem Endetarmen. Kvarſilens Ka- rafter fan variere betydelig; man har opſtillet Dødelig- bedsprocenten til ca. 3 Procent; for de værre Former af Sygdommen fan denne jtige betydelig. Kverſil begynder med Feber, efterfulgt af en våg: faldende Mathed og Mangel paa Appetit. Som ved de fleſte er tørfter Dyret i høt Grad, drikker iffe meget ad Gangen, men ofte. Man ſer ikke fjelden, at den kvaorſilſyge Heft lader en Del af Driffevandet igjen fomme ud gjennem Naſen; dette fommer af, at Svælget er betændt og naſten fuldftændig aflukker For- bindeljen med Næjen. - Gt — indie $jendemærfe paa ansett er Næje- floden; den er flæbrig og feig. Naar Sygdommen faar gaa fin regulære Gang, varer den fom Regel em 2—3 Uger, og Helbredelje paafølger. Værre er det, naar et en Kværjilen ftaar i Forbindelje med andre Sygdomme; Da indtræder ofte Døden. Det er netop naar Sygdom- men iffe faar fin regulære Gang, at Efterſygdom paa- følger. Need Henfyn til Behandlingen vil jeg anbefale føl- gende: En foærfiljyg Heſt maa ftaa paa et lunt og varmt Sted under Tildæfning af uldne Heftedæffener. Heften bør hver Dag gnides med Halmviffer, hvilfet befordrer Blodcirfulattonen i Huden. Har Heften be- jværligt Nandedræt, bør Dampning abjolut tilraades. Tag i det Øtemed en 7—8 Quarts med fingropet Korn eller Hørfrø; held dette i en (iden Sæf og overgyd famme med foghedt Vand; hold faa Sakken op mod Dyreta Næje og Mund, faa at Dampen faar fri Adgang. Sæt- fen bør iffe paabindes, fom enkelte anbefaler, da Dyret herved fan faa for idet frif Luft. Dampningen bør gjentages mindſt 2 Gange daglig. De betændte Steder i Struben bør tildækfes godt med varme uldne Bind (et Dertil indrettet Faareffind er at foretrække). Er Byldene modne, bløde og elaftiffe, bør disſe aabue3 og udvaffes med lunkent Vand. Det fan ikke nokſom indprente3 at varetage dette; thi, Hvis en jaadan Byld iffe aabnes i Tide (eller der gaar Hul af fig jelv), fan Materten let forplante fig indad og for- aarjage fronijfe Strubefygdomme, Bronkit, Cungebetæn- delſe 0. ſ. v. En Heſt, der har havt Kvarſil og ſynes helbredet, bør iffe paa nogenjombhelft Maade ſlippes ud i fold eller fugtig Luft. Under denne Periode er Heften nemlig meget ømfindtlig for ydre Paavirfninger, og hænder AD det faa, at Hejten igjen angribes, er det i Regelen med fangt værre Udfald end ved den primære Kvarſil. Quftrørstuber, jon indfores i Quftrøret efter at dette er aabnet med Kniven. Jndvendig brug Nhecept Ny 15: Liq. pectoralis, 0z. 3 Tinet. acanite. - dri Tiinet. ny vom: dreg Blande& og gives t theffevig paa Tungen 3 Gange Daglig. Influenza (Pink-eye). Denne ligefaa frygtede fom forhadte Hejtejygdom har til forjfjellige Tider rajet baade i den gamle og den nye Verden og har i okonomiſk Retning havt en over- ordentlig ftor Betydning, ja man fan for enkelte Landes Vedfommende fige, den har forvoldt uerftattelige Tab. 02 Heri Amerika fynes nu Sygdommen at have lagt fig noget, men lige faa fiffert, font den har været her, vil Den engang fomme igjen—derfor gjælder det at fjende Deng Karafter og befjæmpe den paa bedft mulige Naade. Mennejfets Jnfluenza ligner paafaldende Heſtens i Sygdomsbillede, men er eller3 to helt uafhængige Syg- domme — ſaaledes fan Hefteinfluenzaen aldrig fmitte Mennejfer, ligejaa (dt fom Menneſkets Influenza fan angribe Hejten. Eiendommelig for Influenzaen er, at den fun an- griber Hejteflægten, heri indbefattet Wſler og Muldyr. Influenza iblandt Heftene har været kjendt i fange Tider — man mener allerede fra Begyndeljen af det 14de Aarhundrede—men det er fun førft i den fenere Tid, den er bleven ftuderet tilbunda. | Den er jom bekjendt yderjt fmitjøm, og har den førft faaet Indpas i en Hejftebefætning, angriber den fom Regel alle uden Undtagelfe, faavel unge fom gamle Hefte. Med Vindens Haftighed forplanter den fig fra Egn til Egn. Influenza har havt mange Navne, alt efter det Sted og Tidspunkt, paa. hvilfet den har herjet. Saaledes er Den i Tyſkland kjendt under Navnet ”Pferde-Staupe,” i Yranfrige gaar den under Navnet ”La Grippe,” “Typhoid,“ Feber 0. I. I Amerifa, hvortil Sygdom- men er overført fra Europa, er den meſt fjendt under Navnet Pink-eye.“ Dette Navn er efter min Forme- ning vildledende og burde iffe bruges, da man heraf jfulde antage Sygdommen for en lokal Øienfyge, hvilfet Influenzaen paa ingenjombhelft Maade er — den er ak GER toertimod en univerjal eller fonftitutionel Lidelje; en Sygdom, der angriber den hele Organisme. Dien— fidelfen er faalede3 fun et Led i den Rokke Symptomer, der farafterijerer Influenza. Selve Smitteftoffet er yderſt flygtigt og fan paa fort Tid overføre Sygdommen fra den ene Hejtebejætning til den anden. Som Mellemled eller Overbringere fan, foruden Luften, tjene: Foderſtoffe, Driffevand, Gjødjel, alt Slags Affald o. ſ. v. Sygdommen har en Jnkubationstid paa 4—7 Dage; herved menes den Tid, fom medgaar mellem at Hejten er fmittet og jelve Sygdommens Udbrud, en Periode, hvort Heſten sienfynlig iffe feiler noget. Man merfer gjerne Sygdommens Begyndelje ved, at Heften er fløv og mat i Arbeide, vil ikke gjerne adlyde Kjøreren o. ſ. v. En voldſom ftert Feber indtræder ſnart; Denne fan vartere op til mellem 105 og 107 Gr, F. Feberen varer fra 3—8 Dage. Paa Stald har Heften et yderft nedtryft Udſeende, ftaar gjerne med jænfet Hoved, hængende Øren og Læber, og fom Regel med en ſvag Sitren i Lemmerne. Appetiten gaar ſnart helt bort; derimod tørfter Dyret i merkelig hør Grav, driffer iffe meget ad Gangen, men tidt og ofte. Et af de vigtigjte Kjendetegn paa Jnfluenza er den ovenfor nævnte Øienlidelje, jon bejtaar i en i høt Grad udpræget Betændelje i Øiets Bindehinde. Denne Hinde, der beffæder Øtenlaagene indvendig og hefter fig paa Dieæbleta frie Del, foulmer fnart betydelig op og bliver fugtig og rød; den fan endog ved flemme Tilfælde poje fig helt ud af Øienjpalten. Heſten ftaar. gjerne med ——— halvt tillukkede Dine, hvorfra udgaar en ſtadig Flod. Denne Øienlidelje fan gaa over paa Øtets Blinke— og Hornhinde (den forrefte fynlige Del af Øieæblet) og fan ved ſtjodeslos Behandling foranledige fuldjtændig Blindhed. Et godt Kjendemarke paa Influenza er, at Pupillen i Øiet har trukket fig ſammen og er betydelig mindre end normalt. Under Sygdommens Forløb fvulmer Lemmerne op i paafaldende Grad og bliver tykfe og itibe. Lymfefjertlerne i Kjævefulen tiltager ogfaa be- tydelig i Størrelje og er jærdeles ømme for Berøring. Hele Hejtens Muifeljyftem er flappet, faa man alene ved at bevæge Hejtens Hale fan merke, hvad enten den er influenzajyg eller iffe. En ſund og friſk Heſt vil altid under normale Forhold gjøre Modſtand mod enhver Bevægelje af Halen; er den dertmod influenzafyg, lader Den Halen frivillig og uden nogenſomhelſt pakke bevæges 1 alle Retninger. Gangen er vaklende og ufttfer. Gipbuingen er gjerne i Sygdommen3 Begyndelje haard, fenere tynd og ilde- [ugtende, ja det fan endog gaa over til en fuldftændig Diarrhé. Fungen er belagt, og der er en ftyg Lugt af Næje og Mund. Som Regel er der nogen Hvite tiljtede. Aandedrættet er ved Jnfluenza merkelig not ikfe ftærfere, fnarere langjommere; ſtjelnes herved i Tvivls— ſporgsmaal fra Lungebetændelje, med bvilfen den fan have ftor Lighed. Dødeligheden ved den primære Jnfluenza er i og for jig iffe ftor, man regner gjerne en 2—3 Procent. Værre BA GRS er Det, naar Jnfluenza, fom ofte hænder, fætter ind med andre Sygdomme, fom Lungeſyge, ZTarmbetændelje, Hjertedegeneration o. ſ. v, hvorved Døden jom Regel paafølger. Jndvendig brug Recept No. 19: Spirit. vini. gal., oz.8 Lig: peetoralis å 41 Tinct. nux vom., dr. 7 Tinct. aconite, —— Blandes og gives i ſpiſeſkevis i lidt Vand 3 Gange daglig. Bronkit. Denne beſtaar i en Betændelje eller Katarrh af Quftrøret3 to Bronkier, hvoraf Navnet. Bronfit optræder i en akut og en kroniſt Form —den førfte er imidlertid Den hyppigſte. Bronfit fan være en helt uafhængig Sygdom i fig jelv, eller den fan ftaa i Forbindelje med andre Lideljer og er ſaaledes ofte fun et Symptom eller Led i denne. Qideljen ytrer fig ved høi Feber, Uandebefvær jamt ofte ved en udpræget Saarhed i Hald og Strube. Der er gjerne mer eller mindre Hvite tilftede jamt ofteſt en ilimet Flod af Næjen. Heſtens Udſeende er nedtrykt — den hænger med Hovedet, har et glansloſt Udtryf i Øinene o. f. v.; Dyret æder næften intet, men fan drikke Vand af og til. GSygdommen vil efterhaanden affræfte Heften og en eiendommelig VBeghed i Kroppen indfin- Der ſig. MN Jo Bronfit fan forløbe godartet i Løbet af 1 til 2 Uger, men kan ogjaa ende dødelig; dette fidfte tjær, naar Lidel- fen ftaar i Forbindelje med andre Sygdomme, f. Ex. Lungebetændelje, eller Døden fan mdtræde ved Kvæl- ning, naar Slimproppe dæmmer op enten Bronkier eller Luftror. Behandling: Heſten fættes paa en Lun Plads og til— Dæffes med uldne Dakkener; ijær om Vinteren maa dette ftrengt tvaretage3. Aareladning fan tilraades i Begyn- Deljesftadiet; fenere bør man lægge en Sime (seton) i Den loſe Hud foran i Bryftet. Dampning anbefales for at føsne Slimet. Indvendig bruges Recept No. 20 og Necept No. 21; udvendig Recept No. 22. Recept No. 20 (indvendig): Tinet. nux Yom , dr. 4 Tinet."aconite; * 0z. I Tinct. buchu, dr. 4 Blandes. 25 til 35 Draaber i (dt Band Morgen og Aften. Gift. Ne cept No. 21 -(indvendig): Liquor pectoralis, 0z. 4 PFmet aux vom. > 9 Blande3 og give i theſkevis fele Gange daglig. Recept No. 22 (udvendig): Spirit. turpent., 0z. I Aqua ammon., * I Ol. lini., JP å Blandes og bruge to Gange daglig til Jndgnidning paa Bryftets Sider famt i Gulfen og langs Lujtrøret. —— Lungeſyge. AF Lungeſygdomme hos Heſten er Lungebetændelje (pneumonia) og Bryjthindebetændelje (pleuritis) de al mindeligfte. Disje to er iffe altid vel adffilte og blir ſom ofteft behandlede paa famme Maade og efter ſamme Principer. Lungebetændelje beftaar i en Betændelje af jelve Lungen, meden3 Bryfthindebetændelje beftaar i en Betændelje af Bryſthinden (pleura), fom omilutter UN Hængefæle. Symytomerne for den egentlige Lungebetændelje figner betydelig dem for Jnfluenza og Kværfil og bliver ofte forverlet med disje to Sygdomme. En lungeſyg Heft bar høt Feber, folde Lemmer og Øren famt viſer en betydelig Ømbhed i Qungeregionen. * Dyret mifter fnart Appetiten, men tørfter ofte i betyde- EE, fig Grad. En farafteriftiff Hofte gjør fig fnart frem- trædende, paa ſamme Tid font der af Naſen afjondre3 en feig, ſtinkende Flod. Puljen er hurtig og Aande— Ddrættet befværligt; dette fidfte ofte t betydelig Grad. Ved at lægge Øret til Bryftfasjen fan en etendommelig ffur- rende Lyd høres. Et meget vigtigt Kjendemærfe eller Symptom paa Qungebetændelje er, at Heſten aldrig lægger fig ned; falder den om, fommer Den ſom Regel aldrig op igjen. Qungebetændelje har et typiff Forløb med et Krifia- ftadie fom Regel den 9de eller 10de Dag. Derfor dør jaa mange af disje Hejte netop ni eller ti Dage efter Sygdommen& Udbrud. Aarſager. — Disje fan være meget forffjellige, men Den mejt almindelige er en for hurtig Overgang fra Barme til Kulde, fom for Exempel, naar en Heft en fold Vinterdag bliver taget fra en varm, fvalm Stald ud t den folde Vind. Behandling.—En lungeſyg Heft bør ftaa paa et (unt Sted, hvor der er nok af friff Luft; dog maa al jfadelig Træk undgaaes. Heſten bør tildæffes vel og Lemmerne guides barme med Kamferſpiritus. Giv vædet Hø famt Klidgrød (bran mash) at æde. Koldt Vand maa iffe anvende3 til Driffevand. En Hejt, fom netop har overftaaet en Lungebetændelje, maa iffe paa nogen- ſomhelſt Maade ſlippes ud i raa eller fold Luft, thi Heften fan herved faa et Filbagefuld; og da fom Regel med dødeligt Refultat. Ved Pleuritis fan der dannes jaa betydelige Mengder af Vadſke i Bryfthinden, at en Zapning maa foretages for at redde Heſtens Liv, Denne og Fapning, ſom til Tider ogjaa fan være nødvendig ved Qungebetændelje, foregaar derved, at Trocaren indføres i Bryfthulen bag Albuen mellem to Ribben. Blødning elfer Aareladning fan anvendes i Begyndeljesjtadtet, og Simer fan lagges i Bryftet ligeſom ved Bronkitt. Jnd- vendig bruges Recept No. 23 og Recept No. 24. Ud— vendig Necept No. 25. ẽ — — EE OD AN EDEN RR EN TE" Aſpirator. Recept No. 23 (indvendig): Tinct. Digitatis, dr. Tinct. belladonna, * Tinict. nux vom. Tinct. aconite, EN Glycerini, O% Gives i thejfevis (fmaa ) Morgen, Middag og Aften. Gift. NHH Ho — Recept No. 24 (indvendig): Liq. pectoralis, oz. 2 Spirit vini gal., * 6 Blandes og give i jpijeffevis fent om Kvelden og tidlig om Morgenen. Recept No. 25 (udvendig): Ol. sinapis, dr. 4 Spirit rect., oz. 5 Blandes. GSennepsjpiritus for Afledningsmiddel ved Lungebetændelje. Indgnides med Forfigtighed paa Siderne af Bryftet. Heaves (Aſthma). Heaves eller Aſthma forefommer hos alle bore Hefte racer; Dog ſynes vilde, men ſenere tæmmede Hefte at være de meft modtagelige. Heaves ytrer fig ved mer eller mindre NHandebejvær i Forbindelje med det faafaldte ”Flanfeflag,” fom er et af De mejt fremtrædende Symptomer paa Sygdommen. Heave3 er i Almindelighed antaget at have fin Aar— fag i Krampe af de fmaa runde Muffler, fom omgiver Bronki-Tuberne i Lungen. Ved Lammelje af disje Muſkler, fom fenere indtræder, forværres Sygdommen i betydelig Grad. Andre Veterinærforfattere paajtaar, at Heaves ftaar i noie Forbindelje med den pneumo-gaftriffe Nerve, fom og en foruden at fende Grene til Bronkial-Tuberne ogjaa jtaar t direkte Forbindelje med Maven. De fremhæver, at Heaves fremfaldes eller forværre3 ved em refleftoriff Virkning af denne Nerve, I hvert Tilfælde er det be- vift, at daarlig Fordøielje og Heaves ofteſt følges ad. Naar en Heſt ”heaver” eller flaar med Flanken, forefommer dette altid ved Udaandingen og ikke ved Indaandingen, jon man nærmejt ffulde tro. Ved de pathologiffe Forandringer i Lungevavet bejværliggjøres nemlig Udaandingen i betydelig Grad, og Hejten er der- for nødt til at hæve og derpaa ſoenke Bugen for at fuld- føre Udaandingsprocesjen. Nundbryftede Hefte fynes at være de meſt nmodtagelige. Heaves hos Hejten er en flem Feil og ev tillige arve— fig, faa faadanne Hefte bør aldrig benyttes til Avlsdyr. Med Henſyn til Behandlingen maa bemerkes, at virkelig Heavea 1 fit fenere Stadium er infurabel, dog fan den gjøres betydelig bedre ved rigtig Behandling. Specielt maa det erindre3, at meget og Daarligt Hø, tjær ruftent, itøvet Kløverhø, er ffadelig. Det er endog paajtaaet, at Heaves ikfe finde3 paa Steder, hvor Kløveren ikke vorer; imidlertid er det bevijt, at Heaves-Hejte, opdrættet 1 Veſten, hvor intet K(øverhø gives, forbedres i merkvor— dig Grad. Dette Forhold fan naturligvis ogſaa førive fig fra det falt eller ”fime”-holdige Vand, jon der an- vendes. Som almindelige Regler for Heaves kan folgende tjene: | ; 1. Giv aldrig en Heaves-Hejt for meget at æde eller driffe, ba den udfpændte Mave vil tryffe paa Lungen. Es 2. Af famme Narjag giv mere Havre og mindre Ho, da Havren er mere næringsholdig og tager mindre Plads end Høet. | 3. Giv aldrig en Heaves-Heſt ftore Mængder af Vand ftrar efter at den har ædt. 4. Knuſte Poteter og Gulerødder bør gives af og til. At en Heftehandler *Ddoper” eller ”firer” en Hejt med Heaves bejtaar dert, at han giver en eller anden ifadelig Medicin (f. Cr. Strumonium), fom har den Evne at mildne Sygdbommen for en fortere Tid (vftejt fun en Dag eller faa). Sæt nu for Exempel at man ſkal fjøbe en Het og man har Mistanke om, at den har Heave3, da fan følgende tjene: Giv Heften faa meget foldt Vand fom vel mulig; derpaa fjør den for 10 eller 15 Minnter i rajft Trav; ftop derpaa pludjelig og un- Derjøg Flanfebevægeljerne. Har Heften Heaves, vil den i 99 ud af 100 Filfælde vife det. For Heaves brug Necept No. 26. Hofter Hejten, brug tillige Recept No. 16. Recept Np. 26: Liq. acidi. ars., 0z. 32 | (1% ars.) adde: Tinct. opii, Gu Blandea. Gift. Giv i det hørefte en Spiſeſke 2 eller 3 Gange daglig i vædet Foder. En god Maade at give Recept No. 26 er —— — Morgen. Middag. Aften. lite Dags: å Gpijeffe. . . . I ee Spiſeſke en EE KE NE AR el EE | — — — J— - 0 SS EN TA me er EK TT NE EE KE ne. Ta JJ Ft ES JR Be ere J NN Me 1 RS — — Efter den de Dag holder man op et Par Dage, fvorpaa famme Behandling fan gjentages. Lampas (lampers). Ganen Danner Mundhulen3 øverfte Væg og adjfiller denne dels fra Svælget, dels fra Næjerummet. Den er forfynet med en Slimhinde, fom fortil er langt mere forffydelig end bagtil. Denne Slimhinde er temmelig faft og forjynet med 18 til 20 Volde eller Ophøininger t to Rader, der fortil gaar over i Tandkjødet. Særlig under Tandfældningen fan denne Slimhinde og underliggende Bindevæv (fom er forfynet med talrige Blodaarer) ſvulme op betydelig og giver da Anledning til hvad i daglig Fale faldes for ”Lampas” eller “Lampers.“ Som almindelig Regel er dog Lampas af liden Be— tydning; men ved betydelig Opfvulming bør denne aabnes med Kntv og indgnides med Salt. I gamle Dage, da man tillagde Lampas langt ftørre Betydning end man nu gjør, brugte man fom vfteft at AN DE ”brænde for Lampas.“ Dette er et unødvendigt Dyr- plageri og bør ikke tillades af civilijerede Folk. Naar man ffjærer en Heft for Lampas maa man ikke ifjære for dybt jamt heller iffe for langt ind i Munden, Da Dette fan foraarfage betydelige Blødninger. Regelen er, at man ffjærer lige foran den 3die Ganering, Saare Kæber og Mundviger. Forefommer hyppigere end man i Almindelighed antager og har fin Aarſag dels i upraktiffe Ninndbidt, dels i en taabelig “Opchecken“ af Hejtens Hoved. Iskolde, frosne Bidt bør aldrig indføres i Heſtens Mund; det er et grujomt Dyrplagert og fan foraarjage itygge Saar paa Hejten8 Tunge og Mundviger. For jaare Læber og Mundviger brug Recept No. 27 (udvendig): Reid tårner dr: 2 Glycerini, OZ. 4 Gammenblandes. Paajmøres Morgen og Aften, Sfumning af Munden. At en Heſt favler eller ffummer i Munden ſees un- Dertiden og beror paa, at Hejten har ævdt et eller andet Giftftof (jon ofteft Hvidkløver). Herved [ammes Mund- ipytfjertlerne, fom faa fefundært mifter Evnen til at til- bageholde Spyttet. Saadanne Hefte bør fættes paa tørt Hø og behandles med Recept No. 28. (Qvenjtanende Qidelje maa imidlertid iffe forverle8 med Sfumning af Munden, foraarfaget ved daarlige Tænder.) Lideljen — 5 vil i bedſte Fald vare nogle Dage og Afmagring og Utilpashed. Recept No. 28; Nitr. kalic plv., OZ. Splk-natt- ct Rad. Gentiana plv., J Sulf. alum. kalic plv., * fan foranfedige N ON 2 Blandes og gives i jpijejfevis i tørt Foder 2 eller 3 Gange daglig. Fordoielſesſygdomme. Hudſtramhed (hide-bound). Sees undertiden efter langvarige Sygdomme; men jom Regel er Aarſagene, at Heften iffe faar nok at æde eller maa gaa ude i al Slags VBeir—Vinter eller Sommer. Behandling: Cr det et ”Udgangaøg,” Val Heſten jættes paa Stald famt tildæffes med et let Dakken. Giv godt, nærende Foder, og er Tænderne (ijær Kind- tænderne) jfarpe, bør disje nedfiles. Giv malet JFoder Morgen og Aften, hvori blandes Necept Nov. 29: Rad. Gentian påv., 0z. 2 Kad. Cålami- 7,2 Ehlor natratn > kruetquapr2* > Blandes og gives i ſpiſeſkevis i malet Foder Morgen og Aften. Indvoldsorme. Disje forekommer hyppigſt hos unge Hefte, fom græsjer paa lave, ſumpige Steder, hvor de fjelden eller aldrig faar rent Driffevand, men maa tage tiltaffe med itillejtaaende, halvraaddent Vand fra em eller anden VBandpyt. Indvoldsorme angriber førft magre Heite eller ſaa— danne, fom fider af en eller anden Sygdom og ſaaledes har mindre Modſtandskraft. (97) — De almindeligſte hos Heſten forekommende er: Spole— ormen, Naaleormen ſamt Bandelormen. Spoleormen ligner betydelig den almindelige Regnorm, men kan variere betydelig i Lengde og Tykkelſe. Naaleormene er ſmaa og tynde, men ſynes Dog ofte at være de af Heſtens Indvoldsorme, fom ffader mejt. Bændelormen er flad og fan have en Længde af optil 30 Fod og mere; dog jer man fjelden hele Bæn- deformen, da den fom Regel udjfilles 1 ftyftevis med Erfrementerne | Symptomer paa Jndvoldaorme er følgende: 1. Gom pofteft er en jaadan Heſt mager; den vil bide, ſlikke eller guide fig paa nær fagt alt, den fommer i Berøring med. 2. Den er plaget af Fordøielfjesbefværligheder og har ofte Kolif og Forftoppelje; dog ſees Diarrhé heller iffe faa fjelden. 3. Den vrænger Overlæben og guider Haleroden naarjombheljt den har Anledning. 4. At Tarmfronen er hordfpættet (qulhvide Flekfer) og flafet, paaftaa3 af mange for Mærfe paa Judvolds- orme. —Mod Jndvoldaorme brug Recept No. 30: Ol. risini, OZ: 4 Calomelanos, dr. 1 L,-turpent., 0.2 Gjentages, om fornødent. Giv grønt Græd eller Afforingsmidler (raa Linolie med lidt Terpentin) for nogle Dage efterpaa. Gift. på. GT Bremjelarver (Bots). Bots er Larvene af em Bremfeflue (æstrus equi), Der om Sommeren lægger fine Wg paa Heftens Forben. Bed at Heften ſlikker fig befordres disſe Wg ned i dens Mave, hvor de uddikler fig til hvad almindelig til daglig faldes for ”Bota.” Nælten enhver ung Heſt har dem, og de fynes iffe at ſkade faa meget, fom man ffulde tro. Imidlertid fynes dDet en hel Umulighed at udrydde eller dræbe disje Lar- ver, faa Længe de findes i Heftens Mave. De er vver- ordentlig feiglivede, faa man fom Regel fan fige, at en Medicin, fom er fterf nok til at drebe VBots“ i Heſtens Mave, ogjaa er ſterk not til at dræbe Heften eller i det mindſte ſterk nok til at ødelægge dens Mave. Derfor bliver Principet for Behandlingen af Bots ikke faa meget at fordrive disje fom at holde Heſten i god Stand. Herved oges nemlig Heftens Modſtandsevne paa famme Tid fom Bremjelarvene jvækkes. Brug Recept No. 30 og Recept No. 29. Foritoppelje. Denne forefommer ofte fom Led i en anden Sygdom og maa behandles overensjtemmende hermed. Simpel Forſtoppelſe foraarjage3 derved, at Heften forfluger fig paa Havre eller Corn, og trænger en øiebliffelig Be— handling. Gnid Bugen med Kamferſpiritus. Recept No. 31: Ol. croton, 25 drops Ol. lini, I quart Blandes. Mod Forjftoppelje (1 Dofis). bart: — 100 — Diarrhé. Diarrhé er det modſatte af Forftoppelje og fan lige⸗ fom denne ftaa i Forbindelſe med andre Sygdomme, J— hvilfe den faa fint er at betragte ſom et Led eller Symp- å tom. Simpel Diarrhé fan bero paa, at Heſten har ædt et eller andet Giftftof; i faadanne Filfælde er det nød- vendigt at give maveftyrfende famt afførende Mediciner. (Se Husraad.) Et fimpelt Stoppemiddel er Recept No. 32, jom imidlertid iffe maa ee | Recept No. 32: Tinct. asafætidæ, dr. I Tine op JV Bera Spiat, vin sl. 18 Blandes. For jur Mave og Diarrhe 2 oi. Gives opblandet i Vand. Kolik. Skjont Kolik ikke er faa almindelig nutildags fom den brugte at være, fer vi Den Dog af og til. Kolik er en Sygdom, fom ſtaar i nær Forbindelje med Fodrin— gen, og ſaaledes fan man fige, at Kokt aftager 1 jam- me Grad fom “Common ſenſe“ Fodring tiltager. Der . er forffjellig Slags Kolif; de almindeligfte er tmidler- tid Krampekolik, Vindkolik famt Overfodringsfolik. Sygdommen i fin Amindelighed er meget fmerte- fuld og Symptomerne er farafteriftiffe. Lidelſen begynder gjerne med, at Hejten jfraber og ſparker med Forbenene; den fer fig ofte om til Siderne og i vold- jomme Former fafter Heften fig ned og ruller fig. (Jeg — 101 — har faaledes feet em Heſt fafte fig ned med faadan Voldſomhed, at den døde i mindre end et halvt Minut.) Aarſager: Som allerede nævnt er fetlagtig Fodring den almindeligjte Aarſag til Kolif, men fan ogjaa bero paa Overfjøring, ftert Ophedning og Afkjoling, famt ofte ved Daarlige Heftemediciner fom bedærvede Kondi- -. ttonpulvere eller Lignende. - Behandlingen maa være præris og affurat. Enhver varmer eller Hejteeier i det hele taget bør have virkelig v3389 xyn == Boiet Frocar, gode Kolifmediciner paa Haanden for paafommende FTilfælde. * Er en Kokt iffe fureret i Qpbet af de førite faa Ti— mer refiferer man Mave- og Farm- betændelje, der fom ofteft medfører Døden. Behandling: Sæt Heſten i en Borftald og giv Recept No. 33. Gnid Hud og Lemmer med Kamferz ſpiritus. | Recept No. 33: Tinct. opii, oz. 1 Sulf. ether, * 1 or mx. adde: Tinct. aconite, 25 drops. 3 Doſer for Kolif: Bland hver Dofia i en jtor Pint Melk eller Vand. Giv med 1 til > Timers Mellem— rum om fornødent. — 102 — Man jer undertiden, at Kolik-Heſte forjøger paa at fade Bandet, uden Dog at funne afjætte famme. Dette beror paa en frampagtig Sammentræfning af Urin- røret og fan undertiden fomylicere Sygdommen i bety- dDelig Grad. I faadanne Filfælde gjør man vel i at 7 Å — ME Eg — — — TRANG Metal-Aateter. gnide Heften efter Urinrøret (fra Cndetarm8aabningen og nedover) med Kamferjpiritua. Er Patienten en — — Hoppe, bør Blære- sr. > aabningern udblokkes med Yingeren, hvor- efter Vandet gjerne fommer af fig felv. At bruge Galt og ==" Pebber i Kjønsaab- Gummi-Kateter. ningen er barbariſk og forvolder ſterk Smerte famt Opfvelninger. Brof (Rupture). Ned Bugbrof eller Rupture forftaaes en medfødt elfer tilfældig Leieforandring af em beftemt Del af Ind— vofdene, hvorved disje iffe Længere befinder fig i fit naturlige Leie i Bughulen, men er udtraadt af ſamme gjennem en tilfældig eller naturlig (udvidet) Aabning i Bugvæggen og faaledes fin udvendig er dakket af Bughinden og Huden. Man har givet Brokket forſtjel— fige Navne alt efter det8 Natur og Beliggenhed. De afmindeligfte er imidlertid ”MNavlebrot" og "Pung- brof.” Man ffjelner i Brokfet mellem: Brot Ring, Brofjætf famt Brofindhold — det fidfte ſom Regel inde- holdende Tarme eller Tarmnet. Det er bevift, at Brof til fine Tider ikke alene er arvelige, men endog medfødte. Dyr med arvelige An- [æg til Brok eller medfødte Dispofitioner bør derfor ikke anvende3 til Avlsdyr. Aarfager: Brok fan opftaa dels ved en voldſom GSyrængning af Bugvæggen udenfra, f. Ex .ved Stod, Slag eller lignende, eller ved andre Aarſager, ſaaſom: haard Fødjel, Bedækning, haardt Arbeide (fjær Træk), Forjtoppelje, Hop over Grøfter eller Gjærder o. ſ. v. Brokkets Størrelje fan variere betydelig — helt fra et Honſecegs GStørrelje op til et Mennejfehoveds, ja endog ftørre. (Jeg har jaalede3 feet et Brok faa ftort ſom en almindelig Havrefæf, der indtog det mefte af Indvoldene). (108) — 104 — Gaalænge Jndholdet af et Brok lader fig tilbage- føre, kaldes det for ”bevægeligt Brot”, og er da ikke faa farligt; men værre Former er De faafaldte "ubeva- gelige” eller indeflemte Brof, hvor Jndholdet ikke Lader fig føre tilbage; disje Slags Brok er jærlig udfatte for Betændelje og Brand, hvilket ofte medfører Dyrets Død, Som Meget vil oprindelig fmaa Brok forftørres med Alderen, da Bugpresjet ved ftadig at tryffe mod Brotaabningen vil udvide denne, og ſaaledes ftadig tryffe mere af Jndvoldene ned. - Foruden Farme fan fom nævnt Brokfet ogſaa indeholde Dele af Tarmnettet; Broffet er da gjerne mere deigagtigt at føle paa, men fremvijer forøvrigt famnte Symptomer jon ved almindeligt Tarmbrof, Ned at ftørre Moængder af Gjødning ophober fig i de nedtraadte Farme vil Judeflemning og Komplika— tion indtræde, da faa Tarmindholdet hverfen fan fomme frem eller tilbage, hviltet igjen fremfalder en brandig * Betændelje. Aarſagen til denne Indeklemning maa altjaa finde3 i det Misforhold i Storrelſe eller Om— fang, fom evifterer mellem Brokjoætfens Jndhold og Brokringens Størrelje. | Større Brot forringer naturligvis Hejtens Arbeids— evne i betydelig Grad. Å Behandling: Under denne bør Dyret holdes paa ſparſom, fet fordøielig Diæt, da Bugpresjet herved formindſkes, hvilfet vil lette Helbredeljen betydelig. Giv fette Afføringsmediciner i malet Foder, eller Græs om Gommeren. Indeklemt Brof maa aabnes med Kniven, Indholdet tilbageføres vg Brofjæften opjyes. — 105 — Dette maa gjøres med megen Forfigtighed, da Frem- fald af Zarmene [et fan indtræde enten ſtrax eller efter nogle Dages Yorløb. Afbinding af Brokjækfen med Brof-Klemme. Brokflemmer fan ogjaa anvendes. Almindelige (maa) Navlebrof fan helbredes ved Brugen af Recept No. 34: Ungvent. cantharid., oz. 4 Kra) adde: Acid, sulfuricum, OG m. f. ungvent. Paagnides med YVorfigtighed Morgen og YUften. indtil betydelig Saarhed er fremfaldt. For at ophele det frembragte Saar eller Hudløshed brug | Recept No. 35: Sulf. cupr., OG. 2 Sulf. zinc., — Acid. boric., — — —— Sammenblandes. For Saarvaſk: 1 til 2 Theſte opblandes i I Pint Regnvand. Paavaſkes flere Gange daglig. — 106 — Pungbrok hos Sugefoler kureres ſimpelthen ved Kaſtration med “dakket Teſtikel“, fom ſenere vil blive omtalt under “Kaſtration.“ Svindelhed (Staggers). Denne beftaar i en Kongeftion eller Blodoverfyld- ning af Hjernen, der fom Regel foraarjage3 ved trange Bogringe eller daarligt Sæletøi i det hele taget. Fede, tyfhaljede Hefte disponerer Vær, og er meft udjatte i barmt og fvalmt VBeir. "Blind Staggers“ og "Sleepy Staggers“ ftaar i nær YForbindelje med GSvindelhed og beror paa forifjel- fige Hjerneaffeftioner, fom Atrofi eller lignende. Aareladning3-Jnjtrumenter. Behandling: Fjærn Aarfagerne. Hold Stal- Den vel ventileret. Giv let fordøielig Foder og fpar Heften for haardt Yrbeide i varmt Veir. — Brug — 107 — Recept No. 36 (indvendig): Sulf. natr. piv., oz. 12 Nitr. kalic., — Gives i ſpiſeſkevis i Foderet Morgen, Middag og Aften. Solſtik (Sunstroke). Solſtik ftaar i nær Forbindelje med Overhedning og Overanjtrængelje, og forefommer i de varme Som— mermaaneder under haardt Arbeide. Særlig udjatte er tunge, fede Hefte, fom bliver kjørt haardt uden til- ſparende Hvile og Fodring. Symptomer: Solſtik fommer pludſelig; Heften bøier Hovedet nedad, begynder at fljælve og vakle og falder fnart ubevift om; YAandedrættet er beiværet, Pulſen uregelmæsfig, famt en eiendbommelig Koldfvedning er fremtrædende. Som Regel dør det angrebue Dyr i Løbet af en ganffe fort Tid — fommer det fig, vil det almindelig tage Maaneder. Solſtik beftaar pathalogiff feet i en voldfom Kon- geftion af Hjernen med en fefundær Blodtomhed af famme Organ (fml. Meltefeber hos Kvæget). Dods— aarfagen fan ogjaa bero paa en Hjertelammelfe. Behandling: Aareladning fun i det førfte Sta- dium. Kolde Japuder paa Dyrets Hoved i Konge- ftionsftadiet, famt bør Dyrets Lemmer guides varme med $Halmviffer. JIndvendig giv Recept No. 37. Reconvaleicenter gives ftyrfende Konditionpulvere (inde- hl — 108 — holdende Jern, Gentean o. ſ. v.). Anvend Straahatte i de varme Sommermaaneder. Hold Hejfteftalden jaa fold og vel venttileret fom mulig, jamt giv let fordøte- fig Fode. Recept No. 37 (indvendig): Spirit. vini gal., oz. Spirit. nitr., Å Tinet+ aeconite, "dri. Liq. pectoralis, oz. Sammenblandes. Giv 1 til 2 Spijejfeer i dt Band flere Gange daglig. JR Hs N ON: | Stivframpe hos Heſten (Tetanus). - En eiendommelig Sygdom blandt vore Husdyr er ”Fetanua,” eller, fom den ofteft faldes, Stivfram»e eller Qocfjatv. Fetanus er en Nervefygdom og vijer fig ved en ved- holdende Krampe i forjfjellige Mujfelgrupper (Heraf Navnet Stivframpe). Sygdommen fan forefomme hos alfe vore Husdyr, men hyppigjt hos Heften, hvorfor jeg ogjaa her nærmeft vil omtale denne. Som Helhed betragtet forefommer Sygdommen fjelden, dog ſynes Sygdomåantallet at være hyppigere t enfelte Aar end i andre. Aarjagen til Tetanus er fom Regel Infektion gjen— nem Saar, jærlig Stifjaar i Hoven. Sygdommen fan indtræde fun faa Timer efter Saaret3 Tilbliven, men Regelen er dog, at Sygdommen førft indtræder efter — 109 — nogle Dages Forløb; man har endog paavijt, at det har taget 2—3 Maaneder før Dyret er blevet angrebet. Særlig i de fenere Aar er man fommen paa det Rene med, at Sygdomsjpirerne fortrinsvia findes 1 fede Jordarter, ſom Havejord, Gaardſnaus og lignende, og at disſe Spirer (Tetanus-Baciller) gjennem tilfældig frembragte Saar, fom i Hoven, fan fremfalde Sygdom- men. Bacillerne, der har aflang Form med en Knop paa Enden (trommeftiffelignende), frembringer i Saa- ret en Gift, der fnart forplanter fig ud over hele Syſte— met. Disje Baciller eller Sygdomsſpirer er meget jeiglivede — fan ſaaledes foges i flere Minuter i Kar-- bofvand uden at dræbes. Aidg Sygdommen fan overføres fra et Dyr til et andet ved urene Operations-Inftrumenter, Kaftrationsflem- mer og lignende. | —— Naar Heſten er angreben af Tetanus, ſtaar den med halvt aaben Mund, ude af Stand til at aabne eller lukke Den helt (heraf Lockjaw). Hovedet er fremadjtraft, lige- ſom Halſens Stræffemujfler er fpændte i høt Grad. Øtnene er trufne tilbage i Øtengruberne, hvorved Blinfehinderne ffynes8 op foran Øieæblet — Heften ”prænger Øinene” — dette er et meget farafteriftiff Symptom paa Jetanus. Dyret ſpiſer fun lidet eller intet, da faavel Tungen jom Tyggemuiflerne i fjærlig Grad er angrebne. Ørene er ſtive og unaturligt ftillede. UD af Munden flyder et jeigt Slim. Huden-er haard. og tør at føle paa; Gjødningen er haard og afjættes ligejom Urinen med meget Bejvær. — 110 — Heſten ftaar gjerne med Munden halv fuld af Hø eller Havre, og da der jo er betydeligt Synkebefvær, fommer dDer herved let Foderpartifler ned i Vrangftruben og Qungen. Dyrene holder ſig gjerne paa Benene, indtil Døden indtræder — falder de om, fommer de fjelden eller aldrig op igjen. | Udfaldet er ſom Regel dødeligt; man regner, at 85 - Procent dør af denne Sygdom. Behandling: Sæt Dyret paa et halvt dunkelt Sted, hvor det fan ftaa i Fred og Ro uden at forftyrres. Giv halv flydende Føde famt Melf at drikke. Er Aarſagen til Lideljen et Stiffaar, bør det aabnes og udbrændes. Jndvendig Medicin bør ikke gives, men Morfin og Optum fan indfprøttes under Huden. Gjennem Ende— tarmen fan injeftes: Fluid Extract of Belladonna og Cannabis Indica (ver 1 dram, fom opblandes i en Pint Melk). Gjentages to eller tre Gange daglig. Nyrerne er to bønneformige Organer, ſom ſtaar i Urinſekretio— 7 nens Tjeneſte og er belig— gende i Smalryggen paa begge Sider af Rygmar— ven (i Bughulens øverite »7og boagerſte Del). De ftaar i direfte Forbindelje med Blæren ved de faa= faldte Urinledere. PIN — få Nyreſyge (Azoturia). MÅ Nyreiyge forefommer hyppigjt om Høften efter Nyren (Renes). at Heftene er blevne fo- A Urinfeder. B Bætkfen. E Marv. H Vart. Drede paa ferſk Havre. Den angriber fortrinsvis fede og velnærede Dyr, og tjær jaadanne, ſom har ftaaet paa Gtald i fortere eller længere 310. Gtærf Fodring uden tilfvarende haardt Arbeide maa faalede8 regnes fom en af Hoved- aarjagene til Denne Sygdom. (GSeet fra et pathologift Standpunkt foraarſages Sygdommen derved, at det raa og urenjede Blod fra Jndvoldene uden videre drages ind i den Almindelige Blodeirfulation, uden førft at (111) — 112 — være bearbeidet af Leveren og dens Sefreter. Sygdom- men fan faaledes betragtes fom em egen Art Blodfor- giftning.) Sygdommen begynder ofteft under Arbeide — gjerne efter at Heften er fjørt fra 15 Minuter til en halv Time. Karakteriſtiſt Sillede af Azoturia. Symytomer: Man mærker førjt, at Heſten blir halt paa et Bagben (vftejt det venitre); derpaa begynder Hefte at fvede, og en jvag Stjælven over Kroppen gjør fig fnart fremtrædende. Sygdommen tiltager imidlertid -— 118 — hurtig. Dyret blir vegere og vegere i Bagparten, indtil Det endelig falder om og er ude af Stand til at reife fig. J Denne Filftand fan nu Dyret befinde fig i for- tere eller [ængere Tid; men efterhaanden vil imidlertid Smerten og Feberen forfvinde, Heſten fer livlig ud i Dinene og begynder at jpije. Den gjør fortvilede For- jøg paa at reije fig, men ſom ofteft uden Reſultat, da Bagparten endnu er mere eller mindre lammet. Saa— ledes fan den nu blive liggende i Dage, ja undertiden 1 Uger, før den fan retje fig, om den i det hele taget nogen— finde fommer op. En delvis Lammelje af Bagdelen fan imidlertid hænge i længe efter at Heften er relativt helbredet, og er Nyreſygens værjte Følgefvend. En Heſt, fom har havt Nyrejygen en Gang, fan [et angribe8 igjen, vg fvecielle Forholdaregler bør tages: Den maa ſaaledes aldrig ſtaa paa Stald en hel Dag ad Gangen; heller iffe bør den fodres haardt paa ferff Havre, Mais eller lignende. Da det er Hopper, fom er meft udjatte for Sygdommen, maa Opmærfjombheden fpecielt henledes paa disje. Behandling: Ge til at Heften ligger blødt, tørt og godt, ſamt vend Den over Ryg et Par Gange daglig. Urinen, fom er af en mørt JFarve og blodblandet, bør tages mindſt en Gang daglig. | Indvendig gives Mecept No. 38; udvendig Recept No. 39. For Saar og Gjennemlægninger, jon ofte jee3, brug Necept No. 40. — 114 — Recept No. 3 8 (indvendig): Tunet. n0x Kom, 07 2 Tinct. cantharid., sc. I Tinct. aconite, år. I Gilycerini, EZ, 2 Sammenblandea. Gives 1 theffevig daa Tungeu flere Gange daglig. Gift. Recept No. 39 (udvendig): Spirit. turpent., oz. I Aqua ammon., * 1 Creoleum, eg, Sammenblandes. Bruges paa Kryds og Lemmer Morgen, Middag og Aften. Recept No. 40: Hydr. carb. plumb., oz. I Vaselini, — Aeid. oe m. f. unqvent. For Saar og Gjennemlægninger. Snive (Glanders). En Heſt, befængt med “Snive“ eller *Glanders," bør ffydes, faajnart Lideljen er opdaget. Sygdommen er pverordentlig ſmitſom og angriber iffe alene Dyr, men ogjaa Nennejfer. Et umisfjendeligt Tegn paa Sntve hos Hejten er, at Næfeffillevæggen har dybe Saar, fom afjondrer en ftyg — 115 — Vædffe, der i høt Grad bevirfer Sygdommens Spred- ning. Disje Saar bliver efterhaanden ftørre og fan forplante fig ned i Hal og Lunger. Ubdvendig paa Hu- Den ſees iffe fjeldben Knudedarnelfer, der har en Ten— Deng til at fprede fig. Aarſagene tilffrives fom Regel Katarrh, Lungebetændelje eller andre foætfende Syg- Domme, jammen med daarlig Fodring, mørke og ufunde Gtalde o. ſ. v. Lymfekar og Lyniefjertler ftaar i Blodproduktionens og Melfefefretionens Tjeneſte og fører de faafaldte "Lymfelegemer” (i Blodet de hvide Blodlegemer). Lymfefarrene følger gjerne Blodaarene og er ligejom disje forfynede med Klapper; de indehol- Der en Har VBædfife, font benævnes ”Qymfen.” Naar De ev fterft udfpændte af denne Vadſke, faar de et perle- morlignende Udfeende. Lymfandgitis. Bel nærede Hefte af et Iymfatiff Temperament er de meft nodtagelige. Qideljen fynes at ftaa i Forbindelje med en fterf og fraftig Fodring uden tilfvarende haardt Arbeide; men dette behøver Dog iffe altid at være Filfældet. Syg— Dommen bejtaar i en egen Betændetje af Lymfefar, Qymfefjertler og Blodaarer — jærlig paa Baglaaret3 Indſide. Symptomer: Heſten viſer ſig ſtiv og halt, og en hoi Feber er tilſtede (105 F.). Baglemmet, jærlig F — 116 — Den øverfte og indvendige Side, er ofte betydelig opfvul- met. $Hæveljen er fajt, hed og overordentlig ſmertefuld ved Berøring. Blodaaren paa Xaaret3 Jndjide er øm og opfvulmet. Dyrene ſpiſer intet, men tørfter undertiden. | Sygdommen fommer hurtig, men tager Dage, under tiden hele Uger, før en fuldftændig Helbredelje indtræ- der. Ofte fan en Del af Hæveljen forblive permanent, og en FTilbagevenden af Sygdommen ſees da ikke fjelden. Bed en hyppig Gjentagelje af Sygdommen fan Hu- den angribes og foraarjage Det fjaafaldte Elefantben,“ hvorved Huden forhærder fig og bliver tyf og flajet. Behandling: Giv Græs, eller om Vinteren Uffø- ringåmediciner i malet Foder eller ”Bran Maſh“ (Klidgrød). Giv indvendig Recept No. 41; udvendig paa Hæveljen bruges Recept No. 42. Recept No. 41 (indvendig): Tinct. digitalis, 2 dr. Tmet. 2eosite. 6 -* Gammenblandes. Giv 25 Draaber 2 eller 3 Gange Daglig. Gift. Recept No. 42 (udvendig): Acet.:plumb. - plv., 0z:6 Sult. alnm-*Kkake * 55 % Hypermang, 456 GSammenblandea. Vaſt for øm Hævelje. 1 til 2 Theſkeer blandes i 1 Pint Reguvand. Bruges flere Gange daglig. B — 117 — Rheumatisme er paaſtaget at bero paa abnorme Ophobninger af Melkeſyre og Urinſyre. Rheumatisme ytrer fig ved ſterke Smerter i Muſkler, Lemmer og Led. Da Bevægelje forøger Smerterne, tør Hefte iffe bevæge fig meget, og indtager ofte una- turlige Stillinger. Heften jer ængjteltg og urolig ud og har iffe ubety- delig Feber og Varme paa de angrebne Steder. Aarjager: Som Regel en for hurtig Mffjøling af en varm eller ophedet Heft. Behandling: Fildæf Heften med uldne Dotfener. Brug indvendig Recept No. 43; udvendig Recept No. 44. Recept No. 43 Ginböendig): Pliv. Salicyl. natr., oz. 3 *- Gåmphora, * 1 PruetSjunipr.;* 9 Rade dlthæa, 3 Sammenblandes og gives i Foderet Morgen og Aften i ſpiſeſkevis. Recept No. 44: Chloroformi, OZ. 2 Aqua ammon,, * 1 OL. lini, kg Gammenblandes. Kloroform- Liniment. Bruges paa de angrebne Steder Morgen og Aften. — 118 — Skulderlamhed. Denne Lidelſe forekommer iſeer hos unge Hefte om Vaaren, efter at de er ſat i haardt Arbeide; kan ogſaa anvjnnx SUITIG foraarſages ved Feiltrin og lignende. Sygdommen kan enten have fit Sæde i ſelve Skulderleddet eller det fan være Sfuldermuiftlerne, der er angrebne (Forjtrætkelje). — 119 — Symptomer: Heften fører det jyge Lem fttvt, noget ud til Siden famt gjør et fortere Skridt med det inge Lem (jfjelnes hert i Lvivlstilfælder fra andre Haltheder). Gfulderen fan vije fig barm og øm, men Vær i ældre Lideljer behøver dette Symptom iffe at være til- ſtede. Da Lideljen ofte fidder dybt (fom ved Forjtræk- ninger af de vifteformige Muſkler paa Sfulderbladeta Bagfide o. f. v.), fan Sygdommen til fine Tider være vanjffelig at diagnoſere og blir ofte forverfet med andre Lidelſer. Behandling: Er Sfulderen varm og hed, vaffes den med Galt og Edikke-Vand (je Husraad), indtil Febe- ren er forjvunden; derpaa bruges Recept No. 45: Ol. camphorat., oz. 5 Spirit. furpent., * I Blandes og bruges paa Skulderen Morgen og Aften. Sweeny. Sweeny beftaar i en Atrofi eller Bortfvinden af de Muſkler, fom forefindes paa Skulderbladets VYderjide, - og beror ofte paa en eller anden Hoviygdom. Sweeny fan ogjaa paaføres en Heſt ved haardt Arbeide, færlig Ungbefte under Vaararbeidet. Daarlige Sælepuder famt ulige fange Trækremme fan ogſaa være Aarſag til Lidelſen. — 120 — Behandling: Jndjprøttning under Huden med en fortyndet Opløsning af Fod-Tinftur. Seton fan ogſaa : : er Gan Ga Me PE — — — IRuUAXGREEMNME- Co. Seton-Naal. anvendes. Benyt ikke en Heſt, lidende af Sweeny, til Arbeide før den er fuldjtændig helbredet. Melanotiffe Knuder. Forefommer fun hos graa eller hvide Hefte af en fremffreden Alder. Disje Knuder befinder fig enten indbendig blandt Jndvoldene eller udvendig paa tynd- haarede Steder, ſom ved Haleroden, rundt Kjønsaab- ningen eller Yveret hos Hoppen. De melanotiffe Knuder har en etendDommelig mørt Farve helt igjennem. Qideljen er af en etendommelig Art og er ikfe let at forftaa; men da Det er bevijt, at melanotiffe Knuder fun forefommer hos graa eller hvide Hefte, fom tidligere har havt en mørkere Farve, er det indlyjende, at Lideljen ſtaar i Forbindelje med Farveffiftningen i Heſtens Haar- fag. (Som befjendt har alle graa eller hvide Hefte 1 fin yngre Alder havt en mørkere Farve.) Behandling: Udffrælning af Svuljten. Aarene elfer Karrene. Karrene eller Aarene er enten Pulsaarer (Urterier) eller Blodaarer (Vener). De finejte Blodkar faldes for “Haarkar.“ Karrenes VBægge er forfynet med tre foncentriffe Hovedlag, hvoraf det midterfte er forfynet med ben faafaldte ”Elajtindannelje.” Pulsaarene er de meft elaftiffe og forſynet med meſt Elaſtindannelſe; i Blodaarene derimod er Elaſtindannelſen fun lidet ud- viftet. Inderſt findes det faafaldte ”CEndolhelrør.* Blødninger. Man ſtjelner mellem en indvendig og em udvendig Blødning. Af indvendige Blødninger er Lungeblødning den almindeligfte og forefommer ofte i Forbindelje med Bronfit, Pneumonia, Lungefongefttoner o. |. v., men fan ogfaa foraarfages af andre mere tilfældige Aarſager, ſaaſom Dveranjtrængelje, pludjelige Bevægeljer 0. lign. Bed fterfe Lungeblødninger fan Blodet enten flyde ind i den omliggende Lungevæv og foraarjage farlige Qunge-Affeftioner eller endog pieblikkelig Død ved Kvæl- ning; eller Blodet vil ftrømmend af Næjen i faa betyde- fige Mængder og med faadan Voldſomhed, at Dyret ofte dør i Lobet af ganjfe faa Øieblitte. | Qungeblødning adffilles fra Næfjeblødning ved føl- gende karakteriſtiſfe Symptomer: (121) — 122 — Qungeblødning. Næjeblødning. 1. Blodet er Lyjerødt. Blodet er mørkerødt. Bok uer: “ſkummer ikke. 3. 4 fommer ftødvia. ” — fommer roligt. 4. Blødningen foregaar — Blødningen foregaar fun gjennem begge Næjebor. gjennem et Næjebor. Med Henſyn til den udvendige Blødning fan her be- mærfes, at den fom Regel foraarfage3 ved tilfældig frembragte Saar, og da fom ofteft paa Lemmerne. Disje Blødninger fan ikke fjelden være voldjomme, og øiebliffelig Hjælp trænges for at redde Dyrets Liv. Soet nu f. Cr. at en Heſt har ffaaret fig t Wiren“ paa et Forben og paa et Bagben. Lad 03 til Crempel videre antage, at en Pulsaare er afjfaaret paa Forbenet, me- dens Blodaaren eller Venen er bejfadiget paa Baglem- met. Nu er Svørgsmaalet: Hvor ffal Vandagen eller Presſet lægges i disje to FIilfælde for at ftoppe Blød- ningen hurtigft mulig? — Ved at ſtudere Blod— * 3 Bandage. ſtrommens Retning Saar =y KE Göm: vil man fnart fomme Bandage 8 2 til det Mejultat, at * ved Blodaareblod— ning ſtal Bandagen lagges under Saaret, fordi — blodet jo ftrømmer opad, medens det modſatte er Til— fældet med Wulsaareblødninger (je Yig.), hvorfor Bandagen ved disje Lægges ovenfor Saaret (je ffematift Fremſtilling). — 1238 — Pulsaare (arterie). Blodaare (vene). 1. Blodet er Iyjerødt. Blodet er morkerodt. OE ” jfummer iffe, | Foer ør ”-- ommer.. vo- vis. ligt. KE GAGE bl ” gaar til Lege- QLemmerne. met (fra Lemmerne). 5. Læg Bandagen oven= Læg VBandagen un- for Saaret. Der Saaret. Forfangenhed (Founder). Forfangenhed, eller fom den vfteft kaldes *founder” eller *lamenitis,” beftaar i en afut Betændelje af Ho— vend bløde Dele, foraarjaget ved et abnormt Blodpres eller Slodfongeftion til Hoven, fom faa fefundært for- aarjager Betændeljen. Symptomerne er meget farafteriftiffe, og har man engang feet en forfangen Heſt, glemmer man det fjelden. Sygdommen er yderſt fmertefuld, og Dyrene bevæ- ger fig fin ned meget Bejvær. Som Megel ftaar De oppe, da de iffe tør fægge fig, Da dette fmerter dem for meget. For at fpare de betændte Steder i Hoven (ijær Taaen) for Trykket af Heftens Vagt, tafter de Bag- femmerne under Kroppen faa meget fom mulig, medens Forlemmerne er udjtrafte paa en naturlig Maade. J denne ”huffende” Stilling finder vi gjerne en Heit, fom lider af afut "JFounder.” Aarſagene til ”Founder” er fom Regel enten Over- fodring, haard Kjøring paa tørre Veie, eller en altfor ØRS hurtig Affjøling af opvarmede Hefte. (Derfor bør man afdrig give en varm Hejt foldt Vand eller fjøre den ud i Elve eller Lignende, faa længe den er barm og fved.) “Founder“ optræder i to Former: Den afute og den froniffe. Den afute Form af ”Founder” fan hel- bredes, men den kroniſke er fom Regel uhelbredelig; Dog fan den gjøres bedre ved god Behandling. Det er en Giendommelighed ved den fronijfe “Foun— Der”, at Hovbenets Stilling i Hoven forandres mere effer mindre, ſaaledes at Spidjen fommer til at vende nedad mod GSaalen. Dette vil i flemme Former have den Følge, at Saalen enten trykkes nedad (vil bølge ſig ub), eller GSaalen vil gjennembore3 af. Hovbenet. I begge FTilfælde bør Heſten ſtydes. I lettere Former fan vel en fromjf ”Founder” gjøres bedre, men vil neppe helt funne helbredes. Behandling: En forfangen Hejt bør ftaa enten paa fugtig Jord eller paa GSagjpaaner, hvilke fidfte vædes med Vand en eller to Gange daglig. Heſten bør aarelades 1 det forſte Stadium, hvilket ſynes at lindre Dyrets Smerte betydelig. Er Hovene hede, bør disje omlægges med Ispoſer, fom føiftes faafnart Jjen er imeltet. At benytte Hængejæle er ofte meget anbefalel- jesværdigt for at ſpare Hejtens faare Hove for Trykket af Heſtens VBægt. Som indvendig Medicin anvendes Recept No. 46, jamt giver man 1 Spiſeſke GSalpeter i Driffevandet I Gang daglig. Efter at Feberen har givet fig noget i Hovene, aftages Japojerne og Recept No. 47 anvendes rundt Hovens pøverjte Del (langs Haar- randen). — 125 — Recept No. 46 (indvendig): Tinct. buchu., dr. I Tinct. aconite, Aeg Glycerini, OZ: 2 Blandes. Giv I Theſke paa Tungen 3 til 4 Gange Daglig. Gift. — Recept No. 47 Plv. cantharid., oz. 2 Vaselini, —— VETeE lg, | m. f. unqvent. Boeaguider rundt Hovens Haarrand en Gang daglig. Navlevenebetændelje hos Sugefoler. Denne Lidelje var før antaget at have ſin Aarſag i en for fort Overrivning af Navleftrengen, men det er ni bevift, at Sygdommen er en ren Infektionslidelſe (Bafterie-Sygdom). Symptomer: Der danner fig t Navleregionen en varm øm Hævelje, hvoraf flyder et tyndt Sefret. Syg- dommen, font næften altid optræder ho8 det unge Dor, er meget alvorlig og foraarjager ofte Død ved Blod— forgiftning. — | Undre Syqdomme fan fomplicere Lideljen, faafom metajtatijfe Abcesſer i Led, Hjerne eller Rygmarv. Ved Geftion forefindes Navlevenen at være opfyldt af ftygt Blod (Tyrombedanneljer). Behandling: Opfpaltning af Navlen og energift Udrensning af famme med Sublimatvand, Kreolinvand eller fterft Karbolvand. , Hovens Pleie. Gfjønt VBejlaget i Tidernes Løb har andergaaet mange og nyttige Forandringer, er man Dog I det ftore og væfjentlige bleven ftaaende ved det famme—Brugen af Jernbhefteffoen og Fæfjtningen af famme med Jern- jøm. Ved Udgravninger i Europas forjffjellige Lande har man fundet Hejteffo af de meſt forunderlige For- mer og JFaconer—alt efter den Tidsalder, fra hvilke de ftammede, De mejft navnÉfundige af disje faafaldte for- ældDede Hefteffo er Dog de mangeſteds i Jorden fundne “ſvenſke Heitejfo”, jon har et ganjffe andet Udfeende end De nu brugelige. I Tyſtkland omtales de under Navnet “ſchwediſh Eijen” —altjaa af famme Oprindelſe. Foruden jon Yodfæfte tjener Hoven ogjaa fom et RE Foleredſkab, ffjønt denne Følelje naturligvis i 2 høt Grad fvækfes ved at pasjere Den forholdsvis tykke Hornfapjel. Den, ſom har havt Anledning til at ftudere den norſke Jiordfjordheft, har vift- nof iagttaget, hvorledes disſe fmaa nyttige Hefte føler fig frem med Hoven, naar De qaarnedad de ofte ufttre Fjeldveie. Det har fædvanlig været faa, at Heſtehoven er bleven betragtet fom en blot og bar død Tingeſt, og fom Følge heraf er bleven behandlet over- (126) Maaling af Hovheldningen. — 127 — enSftemmende hermed. Dette er efter min Opfatning et af De ftørfte Feilgreb, der er blevet gjort paa Hus— dyrbrugets Omraade. Har man havt Anledning til at ftudere Hejtebejlaget, f. Ex. i en af de ftørre Byer, vil man fnart have fommet til det Rejultat, at det fom ofteft er bleven behandlet paa den meft henſynsloſe og uforjvarlige Maade. Ligeſaa fandt fom fiftert er det gamle Ordſprog, fom figer, at Hejftebeflaget er et ”nød- vendigt Onde”, men et dobbelt Onde bliver det, naar det iffe jfjøtte3, fom det ffal. Utallige er de Forſog og Opfindeljer, der i Tidernes Løb er gjorte for at afværge Skoens ffadelige Virfning paa Hoven, men lige langt er man i det ftore og hele taget fommet. Ja, man har endog i fin Opfindjombhed drevet det faa vidt, at man har forarbeidet fuldftændige Læderftøvfer for hver Hov, jom faa ffulde have den Fordel fremfor andre, at de funde fpændeg paa og af; men enhver fan naturligvis forftaa det upraktiſke heri. Jor at man fan fægge under et ordentligt Beflag - med fuld Nytte, tror jeg beftemt, at en vis theoretiff Foruddannelſe abjolut er nødvendig. En Beſlagſmed fan være faa praktiſk dygtig, han være vil, faa fan han dog iffe med fin bedfte Vilje opfylde alle de Fordringer, der ftilles til ham, medmindre han i det mindfte fjender noget til Hovens indvendige Dele. Jeg ffal her itfe optræde ſom Læremefter i Bejflagfunjt—min Henfigt vil bære opnaaet, hvis jeg herved funde faa henvendt Hejte- eiernes Opmerfjombhed paa den Skade, de mange Gange uden eget Vidende eng fig ved ſtjodesloſt at behandle Bejlaget. — 128 — Thi det maa erindreg, at det iffe alene er den ſpe— cielle Hov, der lider herunder, men det hele Lem, ja fanhænde hele Heften. Hvor mange elendige forfrøb- fede Heite fer vi iffe rundt omfring os faavel i Byer bojlog 1908 Ba aoG Qun *a91y 6 apaæn aout mapapoad ba 100) 16174027 *aglappod pouaalpogg bojog 1614 -Övpal Ba qoG byavvo 23130126 309J1ørda Qou md 1bvpgd 19 jon paa Landet! Gaa hen og underjøg Hovene, og ſom Meget vil I finde Marfagen her. Sfal I beflaa Eders Hefte, faa gjør Det ordentligt og forjvarligt. Den fille Opofrelje, I herved gjør, vil mangedobbelt jenere — 129 — erhverves i Hejftens Ydeevne! Den iblandt Farmere meget almindelige Maade at anffaffe fig en “Kjobſko“ og uden videre lægge den under, hvad enter den pas- - fer eller et, er felvfølgelig aldeles forfaftelig. En Stu, Der pasjer for en Hejt, fan være aldeles ubrugelig for ===> =HAUSSMANN & — 1 Hovkniv. en anden, baade hvad Form og Storrelſe angaar. Det er nemlig ikke Hoven, der ſkal gjøres pasſende til Skoen, men Det omvendte —Skoen bør tilrette3 faalede3, at den abjolut fuldftændig pasjer Hoven. Unghejten bør ffaanes for Beſlaget langſt mulig, idet Den under den fortfatte V ert ftadigt forandrer Hoven Form og Gtørrelfe. Et Be— Lag t Heſtens tidlige Alder vil Derfor hemme Hovens videre Deg Dy Udvikling, bhvilfet igjen vil GE Ø have den Følge, at Hoven bli- NN Å ver forfrevret—en Hovform- feil, Der ſenere vanſkelig lader ſig rette. Omlægningerne af Skoene bør gjøres med Mellem- rum fra 4 til 6 Uger, da Hoven her fom i forrige | Hovſpreder. — 180 — Filfælde let fan forjnevres. Hovens Horn vorer nemlig under almindelige Forhold jævnt og ftadigt, og lige— ledes under normale Forhold vil den udvide fig nedad (faa vi fan betragte Hovformen fom en afffaaret Kegle med Gpidjen opad), hvilfet Sfoen ſaa fimpelthen vil forhindre; Følgen bliver faa ved fortſat Vært, at Hoven tryffes jammen og forſnevres. At fade Hejten ftaa paa fugtig Jord eller tælle nogle faa Dage imellem den gamle Sfo er aftaget og den nye fagt under er meget anbefaleljesværdig, idet Hoven faa t Denne Tid faar Tid til at hvile fig ud og indhente den mulig tabte Fjedringsevne. N EE DE pt Poultice-Sto. Gvating-Sfo (Filt). Jor OVverfigtens Skyld ffal jeg forſt meddele lidt om Hovens Sammenjætning: Hoven beftaar udvendig af en temmelig tyf Hornfapfel, font banner et bejfyttende Pantſer for den indenforliggende færdeles aare- og nerverige Læderhud famt Benene (Kronben, Hovben og Hovjeneben), jom er forbundne ved Hovleddet, idet Hovjenebenet danner Leddets bagerjte VBegrænsning. Til disje Ven er Lemmet3 vigtigifte ftyrende Sener og Baand bhæftede. Forneden dannes Hoven af Horn- — 131 — jaalen, den ftørre forrefte Del, og ”Kraafen,” den mindre fløftede Del i Midten, famt Hjørneftøtterne og Hov- ballerne, font danner den bagerfte Del af Hoven. J Det Hele taget har Hoven en meget fonpliceret Mefanisme, og det fynes fom et Under, at Hoven fan holde ud, jaa godt fom den gjør. Hovens Horumasje beftaar dels af Hornrør, dels Hornblade, der lober parallelt nedad efter Værten. Faſtheden er forffjellig Hos de forffjellige Individer — almindelig loſere hos Heſte, der lever paa fugtige Græsgange. arven er ſom Regel mørt, men har en gulhvid arve hos hvidfødte Dyr, eller hos Hefte med hvide AUftegn. De lyſe Hovformer er itfe faa folide fom de morke. Værten er meget forffjellig hos de forffellige Hefte; fom Regel vil det tage indtil 9 Maaneder for at iværfjætte en fuldftændig Fornyelje af Hoven ovenfra og nedad. Baghovene varierer baade i Form og Stør- relje fra JForhovene, idet Baghoven er mere tiljpidfet i Taaen, jamt ogſaa fteilere, færtig paa Indfiden. Som almindelig Regel afhænger Hovens Størrelje af dens Haardhed — den naturlig haarde Hov er den mindjte men ogjaa den bedfte. En vel formet Hov ffal have en god Bredde fra Side til Side; herved vil Kraaken“ faa Anledning til at udvide fig, hvilfet har meget at fige for Hovens funde Vært. Hefteffoningen: De gamle Sfo ffal aftage3 med Varfomhed efter at Nitterne er ombøitede; den ganrle henſynsloſe Maade at afrive Skoene uden at Nitterne er ombøiede er aldeles forfaftelig. Herved vil ofte Hoven — 132 — rives ttyffer, Hvor Nitterne har fiddet, og foraarjage Hornfløfter og Hovjpræffer, ſom ofte er vanjfelige at hele til igjen. Derpaa fommer Bejfjæringen, ſom beftaar i; at alt overflødigt Horn fjerne3, hvilfet font Megel vil pasje, naar Hovhørden foran er omtreut dobbelt faa ftor jom paa Bagſiden. Dernæft fommer Ufpasningen: man ffal afpasje Skoen jaalede3, at den nøtagtig pasjer Hoven, efter at den er beffaaret paa bedfte Maade. Man jer iffe faa ſjelden, at Beflagjmedene for Letvindtheda Sfyld gjør Skoen rødglødende og faa pasjer den paa Hoven faa varm, fom den er, for Des Lettere at faa den A Brændejern. Jor Hovjprætfer. B Nitten. til at pasje. Dette er abjolut en ftor Feil, da alt for ftært Varme gjør Hornet ffjørt og |prødt. En let varmet Sfo vil imidlertid iffe ffade ftort, og anvendes en bel Del af endog virfelig duelige Beſlagſmede. Raſpen bør fpares ſaa vidt mulig, og Afrafpningen af Hovens Yderfide bør aldrig tillades. Det er rigtignof jaa, at en vel afrafpet Hov fer net og pen ud i Øte- bliffet, men Sagen er den, at Hoven lider betydelig herunder; og langt bedre er det, at Hoven fer lidt mindre oppudfet ud end at faa den aldeles pdelagt for gremtiden. Hovens Yderjide befidder nemlig normalt en fin Glasjur, og ved Rajfpning vil naturligvis denne — 1388 — ødelægges totalt. Og ikke not hermed, Hovens Funk— tionsevne vil ogjaa Lide herunder. Som allerede nævnt beftaar Hornvæggen af em Mangde Hornrør, hvori Ernæringsvædjfen for Hornværten forefindes. Naar disje Rør aabnes ved Rajpning vil felvfølgelig denne Vædjfe udjættes for Luftens udtørrende Virkning, og Bølgen blir ofte, at Hoven tørfer op og fpræffer. Saa— fen, Kraafen og Hjørneftøtterne ffal ogſaa faavidt mulig jpares for Rajp og Kniv. Sømmene bør være faa faa og ſmaa font mulig. Halter Heſten efter at Skoene er underlagte, bør disſe piebliffelig aftage3 og omlægges. Hager og Grev bør være faa lave fom mulig, da de i modſat Fald forryffer Underjtøttelfesfladen formeget og fan give Anledning til Snubling, Smedning vg Gtrygninger (Interfering). Er Hoven forfnevret eller optørfet ved Daarligt Beſlag eller ved Afraſpninger, bør Skoene aftages itide og Heften anbringes i et fugtigt Paftur. Som Hov- jalve brug Recept No. 48: Ceta fava." > 07. Sevum, AG Pyrolium pini, * OL turpentin; * Gammenblandes, OE —+ Stengalle (Corns). Stengalle forefommer næften altid paa Forhovene, og da ſom Regel paa den indvendige Side. I de aller 2 flefte FTilfælder beror GStengalle paa Ddaarlig Hejte- ifoning, eller at Skoen har ligget under for længe. Smaaſten, indfilet mellem Skoven og Hoven, fan imid- fertid ogfaa foraarjage Lideljen, men dette er forholds- vis fjelden. Navnet “Corns“ er misvifende og burde iffe bruges, da der i 19 ud af 20 Filfælder flet ingen Corn findes, men en ret og ſlet Betændelje af Hovens indvendige Hov-Vifttertang. bløde Dele eller Hornfjaalen. Ved Aftageljen af Skoen finder man ofte en rød Plet i Saalen3 Horn, hvor alt faa Lidelſen har fit Sæde. Denne bør udffjæres og mulig indeffemt Vaag eller Materte udtømmes. Efter at dette er famvittighedafuldt gjort, opplugges det frem- bragte Hul med Bomuld, vel gjennemeblødet med Recept No. 49, Dette maa gjentages hver Dag, indtil Lidel- jen er hævet. Nherept No: OL pieis lig. 50202 Creoleum, — Blandes og bruges paa Bomuld en Gang daglig. — 135 — “Somſtik“ (Pricked Hoof). foraarjage3 ofteft ved ffjødesløs Hejteffoning, men fan ogſaa tilffrives helt tilfældige Aarſager, ved at Heſten træder paa ffarpe Gjenftande fom Spiger, Søm og (ignende. Den Betændelje, ſom Somſtik fan fremfalde i Ho— vens bløde Dele (tjær ved ruſtne Spiger), er ofte betyde- lig og regnes fom en af de væjentligfte Aar'ager til Stivframpe eller ”Lodjaw.” Behandling: Har man opdaget, hvor Sømmet har gjennemboret Saalen, bør denne aabnes og Kanalen udbrændes med Galtiyre, hvoretter Recept No. 49 anvendeg ligeſom ved Stengalle. Sur Straale (Trush). Denne beftaar 1 en ftinfende Betændelje af Hoven3 Kraafe, ſom endog fan raadne helt bort. Truſh fore- fommer 408 Hopper tfær paa Baglemmerne, hos Hingſt og VBallaf paa Forhoven. Sur GStraale eller Truſh ytrer fig ved, at Kraafen effer ”SJroffen” afjondrer en ildefttnfende Vædjfe, fom efterhaanden ødelægger Kraafend Horn helt eller delvis. Det er Dog fun ved en meget ondartet Trujh at Heften halter; heller iffe er der almindelig nogen egent- lig Feber tilftede. Aarjager: Skjønt det er bevift, at Truſh fan have fin Aarjag i andre Lideljer i Hoven, er dog Urenslighed den almindeligjte Aarſag til Lidelfen. — 1386 — Behandling: Alt raaddent Horn bortffjæres; der- paa anvendes Recept No. 50. Renslighed er nødvendig for Behandlingen8 heldige Udfald. Seton anvendes undertiden. | Recept No. 50 (udvendig): Oxid. zine, > dr. å OL. picis. lig., oz. 1 Glycerini, 26 Blandes. Medicin for fur Straale (Trush). Bru- geå paa Kraafen to Gange daglig. Saar. Man jfjelner mellem Saar frembragte ved ydre Vold (vulnus) og Gaar frembragte f. Ex. ved Betæn- Delje (ulcus). Man ffjelner endvidere mellem ffaarne Saar, revne Saar, Stifjaar, fnujfte Saar, forgiftede Saar, raadne Gaar og flere. Behandling: Den førfte Betingelfe for at et Saar fan hele er, at det er rent, >: fri for fremmede Legemer, Hul-Naal, Spole i Haandtaget. jaajom trriterende Stoffe, Materie, Injefter, Snaud og lignende. Stifjaar, fom gaar dybt, bør aabnes med Kniven. Gaar, fom ftaar i Forbindelje med en kunſtig Dannet Hulhed, "”Lomme,” bør have en Kontraaabning i ”Lom- mens“ Bund, fom faa vil tjene ſom Udlobsaabning for mulig formet Materie, Vaag, eller lignende. Skaarne eller revne Saar bør ſammenſyes med tyf Gilfe, efter at Saaret er vel udrenjet. (137) — 138 — Af Saarmediciner fan nævnes: 1) GSaarrenjende === Medicin, fom f. Ex Karbol- —— vand; 2) Sammenjnerpende =3 Saarmedicin, ſom f. Cr. Blaaftensvand eller Zink— vand; 3) Gromediciner, jom Gammenjnøring af Saar ved f. &r. Jodoform o. ſ. v. Hjælp af Metaltroge. Et Saar bør hele fompakt fra Bunden af. Ved for ftærfe Gromediciner vil ofte Saar hele overfladiſk med aabne Rum i Sunden. Dødfjød (proud flesh) findes ofte i uſunde Saar, og hvor for jtærfe Gromediciner er anvendte. Dodkjod Brattift Saarſproite. fan udbrændes med Blaaſten, Zink, Alun eller kauſtiſk Kali. Fiſtel (Fistula). Ved Fiſtel eller Fiſtula forftaanes em Gang eller Kanal, der tjener fom et Afledningsrør mellem en ind- vendig Hulhed og det ydre Legeme. Fiſtelen er indvendig forfynet med et faftere Rør, (Fiftelrøret) fom ingen Filbøielighed har til at hele. — 189 — Fijtlerne benævnes efter de Steder, hvor de findes, jaajom: Nakfefijtel, Mankefiſtel eller Hovfiſtel. Nakkefiſtel (Poll-evil). Herved forjtaaes en Fiſtel eller Abceſs i Nakteleddet, Natfebaandet eller Nakfebenet. Qideljen begynder fom en fimpel Hævelje i Natte- regionen. Denne Hævelje bliver efterhaanden øm og faar og vil før eller fenere aabne fig udad med en materieførende Fiſtelgang. Aarfagene: Alt, fom fan tjene til at beffadige Heftens Naffe faajon trange eller tunge, upraktiſke Holtere (Grimer), lavt under Faget, lav Stalddøraab- ning, Hefte, fom har for Vane at trækfe i Holteren, Stod, Slag o. 1. v. Behandling: AMarſagene fjernes. Hæveljen bør aubnes i Tide, før Miaterien har fænket fig. Er Naffeben eller Naffebaand angrebue vil em MNecroje- dannelje (Henraadnen) udvikle fig. Jſaadanne Tilfælder maa en energijf Udjfjæren af de jyge Dele anbefale. Hvor Fijtelen fun er i fit førfte Stadium (uden Necro- jedanneljer) fan Helbredelje undertiden iværfjættes ved at indføre i Fiſtelaabningen et Stykke kauſtiſk Kali, eller i Mangel deraf Helvedesjten, hvilfe begge virfer brændende eller ætfende. | I mildere Former af Nakkefiſtel fan Recept No. 51 anbefales til Indſproitning i Fiftelrøret. — 140 — — — — — ⸗ 9 W — D iv) N N 3 J AV | NG å He N Å V ; m 24 på | == 6G | — — ===>" M=0I V == 81 Tru: 4 hub | Operationabordet. — 141 — Recept No. 51: Sulf. alum. kalic., oz. I Sulf. cupr. —— Sulf. zinc., — Aqva cocta, — mx. add: Acidum Carbol., q. s. Bruges to Gange daglig til Fiftelindfprøitning. Ryſt vel. Mantefiftel (Mankemus). Foraarſages ved haarde og Ddaarlige Sadler eller Daarligt Sæletøt. Ligner ellers Nakkefiſtel i fit Syg- domsbillede. | | Behandling.—Aarjagene fjernes. Er Hævel- jen moden, aabnes den paa begge Sider og faa langt nede fom vel mulig. WL bedærvet Senevæv, Ben eller Bruſk fjernes, hvorefter Hulheden udvajfes med Recept No. 51 jon ved Nakkefiſtel. Hovfiftel (Quittor). Qnittor er en Fiſtel eller Abeeſs i Hoven, foraar- jaget ved Stod, Slag, Stifjaar, Traad eller fiqnende. Der danner fig ofte Materteanfjamlinger tnde i Hoven, og en Operation blir derfor nødvendig for at fjerne denne (en Kontraaabning paa Hovens Underfide). Efter at Materten er udtømt bruges Recept No. 52 - til Udffylning. — 142 — Recept No. 52: Sulf. zinc., oz. I Acid. boric., — Aqva cocta — mX. adde: Acid. carbol., q. S. Til Jndjprøitning for Hovfijtel efter Operation. Ryſt vel. Albuſvamp (Steel bunch). ACbujvamy, Knæfvpamp ſamt Piphad (paa Haje- tippen) er egentlig en og ſamme Lidelſe, ffjønt paa forffjellig Plads — alle foraarjagede ved en Knusning af en underliggende Slimſak. Albuſvamp forefommer fær hos Hefte, ſom har for Bane at ligge paa Bryftet med Forbenene under fig (ligejom en 0). Sfarpjfoede Hefte med Lange Mellem— fodsben (Biber) er de meſt udjatte. Qideljen fremkaldes helt mekaniſk ved det Pres, fom udøves paa Albuhovedet ved at Hejtens Hov eller Sko tryffer mod jamme under Hvilen. Albuſvamp optræder 1 to Former: den akute og den froniffe Form. Den førite ytrer fig ved en varm febrilſk Hævelje paa Albuhovedet; ved den kroniſke Form er Hæveljen fold, haard eller udjpændt fom en Gummibold. JIndvendig fan YUlbufvampen beftaa af et enefte Rum, opfyldt af en gul Vadſke, men ofte finder vi Albu— — 1438 — ſpampen indvendig afdelt i en Mængde Rum med talrige Gfillevægge (ofte i Form af Strenge). Behandling: Fjern AUarfagene. Tag Skoene af og læg en opftoppet Læderring rundt Kodebøtningen (Hovens Top) for at beſkytte Albuen for Vres og Knusninger under Hvilken. Er 'Hæveljen varm eller febriljf, bør den vajfes flere Gange daglig med en 4% Oplosning af Blyvand, mdtil Feberen er taget ud af den. Er Hævelfen fluttuerende og fold, bør den aab- nes med rødt Jern og Jndholdet udtømmeg; mulig indgroede Strenge eller Skillevægge bør rives ud med Fingeren. | Bed forhærdet Albuſvamp bør enten hele Svulften udjfrælles eller Recept No. 53 anvendes. Recept No. 53. | Plv. Cuntharid., oz. 2 Vaselini, — m. f. ungvent. adde: Aed sølphurié,, * 1 Paagnides Albuſvampen Morgen og Aften i nogle Dage, hvorpaa Fedt paajmøres. Albuſvamp fan endvidere behandles ved at indjprøtte en fortyndet Opløsning af Jod-Tinftur i Ulbu- ſpampens Hulhed, eller ved at indføre Arſenik i famme. Den førfte vil bevirfe en akut forløbende Betændelfe med fefundær Opfugning; den fidfte vil foraarfage en Henraadning af Svulften. Disſe Methoder maa imid— fertid anvendes med megen Vorfigtighed og bør ikke anvende3, undtagen hvor al anden Behandling har feilet. — 144 — Piphas (Capped Hock). Har fit Sæde paa Hajettppen og foraarfage3 ved Knusninger af den derliggende Slimjak (ofte fra Whip— pletræet). Ligner eller8 i Aarſager og Forløb Albu— ſpampen og behandles font denne. Fjern Aarſagene og benyt Hejteffo med høte Hager. Knæœſvamp (Capped knee) beftaar 1 en Svul paa Forfnæet, fremfaldt ved Stød, — Slag, Tryk eller lignende paa d Kuæet. Haarde Trægulv eller upraktiſke Krybber fan foraar- ” fage Lideljen. Behandling: Fjern YUar- fagene og læg Puder paa Knæerne. Er Hæveljen fluk— tuerende og indeholder betyde- fige Maængder af Vadſke, bør Anfjamlingen udtappes med — Trocar. Udvendig forſog Re— Rnæpude. cept No. 54. Recept No. 54 (udvendig): Spirit. rectificatus, 0z. 16 Tinetrasapehase NVF Blandes og bruges Morgen, Middag og Aften å Knoæjvan». Knæpuder. Gailehæveljer (windgalls) ſynes at ftaa iet vift Forhold til Veienes Haardhed; derfor ſees Lideljen iffe faa meget paa Landet fom i Byerne. Gallehæveljer beftaar indvendig af en gul, olieagtig Vædjfe, fom nærmeft ligner Ledvand. Forefommer tjær paa begge Sider af Koden, men fan ogfaa pptræde ved andre Led og Seneffeder (Hajen). Gallehæveljer foraarjager fom almindelig Regel ingen Halthed, med mindre eu Forhærduing eller anden Komplikation indtræder. | — 146 — Gjennemitaaende Hajeledsgalle (thorough pin) er en nær bejlægtet Qidelje og behandles fom almindelige Gallehavelſer. | Aarſager: Sfjæve Hove og Led jamt haardt Arbeide paa haarde Vere, Gallehæveljer jynes at ftaa i en vis Jorbindelje med arvelige Dispofi- tioner eller medfødte Ånlæg hos det unge Dyr (jvage Led og Senejfeder). Behandling: Radifalbehand- fingen beftaar i en Udtapning af den Glaftift Bind. olieagtige Vædjfe med en fin Trocar i Forbindelje med en Indſproitning i Hulheden af en fortyndet Opløsning å lig ; —— — PET ert ma) Ajpirator (Udfugninggapparat). å «BE Å Ep ly EG — me" — af Jod-Tinktur. Denne Behandlingsmaade er imidlertid temmelig reſikabel og man bor i Almindelighed ikke Fu indlade fig herpaa. — Den fifrefte Behandlingsmaade er imidlertid Brænding og Bliftring. Bed Brænding af Gallehe- veljer, ligefom ved Spat vg, Ringfod, benyttes enten ”Fjær- Vi 1 brænding” eller ”Punktering” Vi Å Den førfte beftaar deri, at | Ki man med et rødglødende fniv- eller metjelformet Jern gjen- nembrænder Huden paa de an- grebne Steder — enten helt eller Delvis. Ved Punktering gjen- nembrændes ogjaa Huden, men her med et t Enden tiljpidfet Jern, jom ligeledes maa være rødglø- Dende. Trosſſer anvendes ogſaa — > meget, men hjælper fint for en Tid. —— ed EG Som VBlifter anvendes — Thorough pin. %n, 55: Ungvent. cantharid., oz. 5 (2—3) adde: OIL. picis. liq., KL m. f. ungvent. Paagnides Gallehæveljen to Gange daglig efter Brænding. Hanetridt (Strmshalt). “Stringhalt“ eller "Springhalt” (danſtk: Hanetridt) beſtaar i en frampagtig Sammentræfning af Hajen under Gangen, og er i de flefte Filfælde uhelbredelig. — 148 — Behandling: Operation eller Recept No. 56, jom vel iffe helbreder helt, men lindrer Krampene. Recept No. 56: Chlorophornii, oz. I Aqva ammon., * 1 Spirit rect.. — Ol. lini., — Sammenblandes. Lindrende Medicin for String— halt. Bruges pag Haſeleddet kort Tid for Heſten tages ud. Sælebrødt. GSælebrødt forefommer gjerne under Vaararbeidet, ved at unge uvante Hefte med en Gang tages i haardt Arbeide. Aarſagen ligger i Haarde, trange eller upraktiſke Sælepuder i Forbindelje med haardt Træfarbeide. Den afute Form vifer fig fom vfteft i em ftørre, aflang Hævelje i Bogring-Leiet. Denne Hævelje indeholder en qul, vandagtig Vadſke. Den fromife eller forhærdede — pptræder fenere og er faft og haard at føle paa. J Midten af en jaadan Bryftfvuljt findes gjerne en iden Hulhed fyldt med Materie. Behaudling: Fjern Aarſagene Ved den afute Form aabnes Hæveljen med rødt Jern og Ind— holdet udrenſes med en 2% Kreolinopløsning — eller Indholdet udpumpes med en Afpirator. (See Side 90). — 149 — Faſte Knuder af en forhærdet Natur bør enten udjfrælles med Kniv eller enn Brænding i For- bindelje med Blifter: Recept No. 57 Ungvent. cantharid., oz. 4 (2—2). adde: OI. picis. liq., —— Ol. croton.. dr. 2 m. f. ungvent. Paagnides vel Morgen og Aften. Benſygdomme. For at forſtaa disſe er det nodvendigt at have noget Kjendſkab til Benenes Sammenjætning og kemiſke Egenjfaber. Benvæven er af en hvidagtig Farve, er temmelig faft og befidder en vis Spændjtighed. Benvæven beftaar dels af organijfe, dels af uorga- niffe Beftanddele. Ved Brænding eller Glødninger fortæres de organiffe Subftanjer i Benet, medens Kalt- faltene eller de uorganiffe Subjtanjer bliver tilbage, hvilfe beholder Benets Form, ffjønt det let falder hen og banner, hvad forftaae8 ved ”Benjord”. Denne beftaar væfentlig af fosforſur Kalf, fulfur Kalt famt Magneſia. Ned at udfætte Benet for en Syre, f. Ex. Saltſyre, vil de uorganiffe Salte oploſes, medens Benlimet eller Benbruffen forbliver uopløft. Denne Benbruff beholder ogſaa Benets Form, men er blød og boielig. Benene beftaar udvendig af en faft Benſubſtans (substantia compacta) og indbvendig af den fvampagtige Benſubſtans (substantia spongiosa). Disje ftaar i Forbindelje med hinanden ved Karfanaler og Blod— aarer. Benene omgives af em faſt jeneagtig Hinde, jom benævne3 Benhinden eller Perioſteum.“ Denne Hinde er forfynet med talrige Blodaarer, fom gjennem Kar- fanaferne ftaar i Forbindelje med Benet. (150) — 151 — Benet ernære3 ved de faafaldte ”Ernæringsfar.” Disje Blodaarer gaar gjennent færegne Aabninger (Ernæringsaabuninger) ind i Benet, helt ind i Marvſub— ftanjen, hvor de iffe alene forgrener fig uafhængigt, men ogjaa ftaar i Forbindelje med de Vlodaarer, fom fommer fra Benhinden. Bruſkvaven ſtijelner fig voſentlig fra Benvæven Dert, at den er fangt mere elaftiff. Ved JIndtørring faar Herbert Brujffen en gulagtig Farve, bliver haardere og mijter i betydelig Grad fin Elaſticitet. Ved Kog- ning afgiver Bruffen den faafaldte Bruſklim.“ Et ungt Dyr er langt bedre forfynet med Bruff end et gammelt, da Bruffen med Alderen har em Filbøje- lighed til at forbene eller forfalte fig. Qedforbindeljer: Manſtjelner i et Led mellem Qedbrujf, Ledkapſel og Ledvand. De ſammenſtodende Benflader af et Led er bekladte med et tyndt Brujflag, font benævnes ”Ledbruffen," Der fimpelthen er en Fortjættelje af Benbhinden. Redfapjelen, Der indvendig egentlig ogfaa er en Jortjættelje af Benhinden, omjlutter paa fin indvendige Side Ledvandet (synovia), bhvilfet fidfte er af en olieagtig Beſkaffenhed og tjener ſom Smorelſe af Leddet. * * * Bed en “Exoſtoſedannelſe“ forſtaaes i Regelen en Bennydannelje paa Benets Overflade. Den har fin Oprindelje i en Betændelje af Benhinden, hvorfor denne Betændelje ogjaa gjerne faldes Benhindebetændelje eller periostitis.“ ——— Aarſagen til denne Betændelje fan variere: udven— Dige Bejfadigeljer fom Stod, Slag etc. er de almin- Deligfte, men fan ogjaa bero paa Forvridninger, SU», ifjæve Led o. 4. v. Gylint, Ringfod og Benjpat beror alle paa Exoſtoſe— Danneljer. Overben (Splint). Herved forftaaes en pathologijf formet Bruſk eller Benfnude (exostose) paa Heftens Forpiber. De forefommer hyppigft paa Pibens indvendige Side. Dog fan de ogjaa forefomme paa den udvendige Side. GStørreljen varierer betydelig og ſom Regel halter Heſten iffe, medmindre Lideljen befinder fig nær Knær leddet. Splinten kaldes “enkel“, naar den fun optræder paa den ene Side, ”dobbel” naar den findes paa begge Sider, og endelig "jammenjat”, naar en udvendig og en indvendig Sylint er forbundne ved en Benbro. Denne fidfte er Den vorſte og foraarjager betydelig Halthed. Narfager. Disje er dels Stød, Slag, Slid, For- vridninger, Overanftrængelje, Strygning famt arvelige Dispofitioner til Benſygdomme. Behandling: En Splint eller Overben bør ikke behandles, med mindre den foraarjager Halthed, da man ved Irritationer ofte fan bevirfe en forøget Vært af Benfnuden. Jmidlertid fan en Splint i fit Begyndeljea- ſtadium ofte aftage3 ved fimpel men iherdig Gnidning af det angrebne Sted. Mecept No. 58 er imidlertid at anbefale. — 158 — Recept No. 58 (udvendig): Tinct. jodi, Oz, I Glycerini, — mx. adde: 'Tinct. aconite, > For Splint. Paagnides 2 eller 3 Gange daglig med behandjfet Haand. Ringfod (Ringbone). Ringfod beftaar ligeſom Overben eller Splint 1 en Bennydannelje (exostose). Sædet for denne Bennydan- nelje er enten Hovleddet, Kronleddet eller Kodeleddet; og efter Beliggenheden benævner man en Ringfod enten for ”høi" eller ”(av.” Ringfod er næften altid forbunden med Halthed, og er i det Hele taget en alvorligere Lidelje end Splint. De famme Varjager, fom bevirfer Splint, fan ogjaa foraarjage Ringfod, imidlertid jer vi iffe jjelden ved Ringfod, at gjennemtrængende Gtiffaar i Hoven fan fremfalde Lideljen; ligeledes fan Lidelſen fremfaldes ved at Heſten ”træder” eller “korker fig.” Haltheden ved Ringfod er iffe altid afhængig af Exoſtoſens Udſtrokning eller Størrelje, men beror væjent- fig paa dennes Sæde i Forhold til Senerne. Saaledes fan en tydelig udpræget Ringfod ikke vije mere Halthed end en, Der neppe er fynlig. Ringfod er arvelig i vid Udftræfning, og Hefte med Denne Feil bør iffe anvendes til Avladyr. I det Hele — 154 — taget fynes Sygdomme i Benſyſtemet at være mere udjatte for YUrvelighed end andre Sygdomme. Behandling: Brænding i Forbindelje med Blift- ring. LE S Punfterings-Brændejern. hecept No: 59; Ungvent. jodet. hydr. rubr., oz. 4 (1—7) adde: Plv. cantharid., ——— Ol. croton, dre 2 m. f. ungvent. Jor Ringfod. Paagnides vel Morgen og Aften i en Uge til ti Dage, hvorefter Fedt paafmøres. Forſigtighed maa ivaretages, at Recept No. 59 ikke fommer i Kodebøtningen (bagtil) hvilfet fan foraarjage “Seratches.“ Ved at legge Bandage om Hovleddet, efterat Recept No. 59 er indgnedet, vil dette bevirke, at Medicinen vir— ker dobbelt haardt. Benſpat (Bone spavin). Begrundet paa Hajeleddets fomplicerede Bygning, diſponeres Dette jærlig for forffjellige Lideljer. Benjpat foraarjage3 ligeſom Splint og Ringfod ved en primær Bindehindebetændelje (Periostitis), efterfulgt af en jefundær Bennydannelje (Exostose) paa Hajens — 155 — indvendige Side, Benavnelſer, fom høt, lav, indvendig eller udvendig Spat, benyttes for at betegne Lideljens Sæde eller Beliggenhed. ”Decult” eller ffjnlt Spat begrænjer fig til den indvendige Del af Hajeleddet og har udvendig ingen iynlige Symptomer — undtagen Halthbeden, fom er karakteriſtiſk. Brændejern. Aarſagene er væjentlig de ſamme fom ved Sylint og Ringfod: haardt Arbeide, Forvridning af Hajeleddet, Gtød, Slag, Slid o.f. v. Arveligheden fpiller her em vverordentlig vigtig Rolle, og Spathejte bør ikke paa nogenfombheljt Maade benyttes fom Yvlsdyr. Behaftdling: Brænding i Forbindelje med Blijt- ring (ligejon ved Ringfod, Recept No. 59). — 156 — NB.-Da Spatbhejte altid (faavel ved ſynlig fom fljult Spat) er mejt halte, efter at de har ftaaet ftille en fortere eller færngere Tid, bliver dette at betragte fom et farafteriftif Symptom paa Lideljen, og bør erindre3 ved Examinationer, jærlig i ſaadanne Filfælder, hvor Spatfnuden iffe er fynderlig udviflet eller i Tvivla- tilfælde 1 det Hele taget. Sidebone. Er en Lidelje, font ved overfladtjf Betragtning har en betydelig Lighed med Ringfod. Disje maa midlertid iffe forverle8, da de er to helt forffjellige Lideljer af vidt forffjellig Natur og Karakter. “Sidebone“, fom ofteft forefommer paa begge Sider af Hoven, bejtaar i em Forbening af Hovbenetå to Dragtbruffer, der fom et Par Vinger danner Hovens bagerfte Begrænsning opad. Behandling. —Dperatton, fom beftaar i en UDd- ffjæring af de forbenede Dragtbruffer. I mildere Til- fælde, hvor Forbeningen ikke er for langt fremjfreden, brug NRecept No. 59 eller denne i Forbindelje med Brænding. | Harejpat (Curb). Harefpat eller ”Curb” har fit Sæde paa Hajens Bagſide og foraarjage8 ved en Ligament- eller Sene- forftræfning (er faalede8 ingen egentlig Spatlidelſe), men fan ogjaa ftaa i Forbindelje med ſelve Benet og Ben- hinden. Haſens bagerfte Begrænsning (Senen), fom normalt indtager em næften ret Linie — ovenfra og nedad — faar ved Harefpat et eiendommelig froget eller udbuet Udſeende (heraf Navnet “Curb“). V Au HÅ AV Al Vandkur. | —9 ikke anvendes til Avlsdyr. Hareſpat i ſit forſte Stadium ytrer ſig ved en varm diffus Hævelje paa Haſens Bagſide, fom ofte fan for— aarjage betydelig Halthed. I fit følgende Forlød bliver Hæveljen mere marferet eller begrænjet, taber noget af Saarheden jamt bliver haardere og faftere at føle paa. Behandling.—Benyt Sfo med høte Hager, hvilket vil formindjfe Stramningen i de betændte Steder, jamt Recept No. 60: Tinct. jodi, BA. Spirit. — Tinct. aconite, G+ Glycerini, eg Sammenblande3 og indgnides vel to eller tre Gange Daglig. (Affarver.) Oieſygdomme. Øieæblet ligger i Dienhulen og omſluttes bagtil af Hovedjfallens Ben, medens det fortil kun delvis er dakket af Øienlaagene jamt Blinfhirden. Øiet er delt i to Hovedrum, et forrefte, mindre Rum, jom indeholder Vandvadſken,“ og et bagre, ftørre Rum, fom indeholder ”Glasfegemet.” Sfillevæggen mellem disje to Rum dannes dels af de faafaldte Ciliar- muſkler, dels af Linjen, hvil- fen fidfte i naturlig Tilſtand er hderft gjennemiigtig og fvorigjennem Lyfet maa pasjere, for at Dyret ffal funne fe. Udvendig er Øteæblet === omgivet af ”GSenehinden,” jom er hvid og ugjennemfigtig. Denne gaar fortil over t "Hornhinden,” fom er Élar og gjennemfigtig, og be- dDætfer Øieæbleta frie, forrefte Del. Bindehinden (con- junctiva) faar fig fra Hornhinden over paa Øtenlaage- ne8 indvendige Del. Øtet er indvendig beflædt med flere fint byggede Hinder, hvoraf ”Nethinden” og “Aarehinden“ er de vigtigſte. Gjennem en færlig Aabning i Øiehulens bagerjte Væg træder Synsnerven ind i Øiet, hvor den forbinder (159) — 160 — fig med dettes Nethinde, fom begrænjer Øteæblets ind= vendige, bagre Del. Øtet er utvivljomt det fineft byggede Organ i Hejtens Qegeme, og, ſtjont vel beſkyttet, Dog udfat for forffjellige Sygdomme. Rindende Øine forefommer ofteſt iffe fom em ſpeciel Hienlidelſe, men finarere fom et Symptom paa andre Lideljer, f. Cr. Pink-eye, Kværfil, Kulde o. 4. v. Dette beftaar Deri, at Taarefanalen, fom forbinder Diet med Næjen, ved disje Sygqdomme ofte opftoppes og jaalede3 forhindrer Taarernes UdjLippen til Næjen. At Faarevædjfen udtommes gjennem $HØreaabningen er altjaa af en belt mefanijf Aarſag, men fan Dog ogjaa forefomme i Forbindelje med lokale Øtenlideljer, frem- mede Legemer t Øiet 0. f. v. Behandling. — Aarſagene fjernes. Er Faare- fanalen opftoppet, fan Dette hæves ved varme, fugtige Jnddampninger gjennem Noaſen, eller Faarefanalen opbloffes ved ”Probing.” Er ſelve Øtet eller Om- giveljer faare og betændte bruges Recept No». 61: Sol. acet. plumb, oz. 8 (2%) adde: Tinct. opii, dr: 3 Blandes og bruges ſom Vaſk for jaare eller rindende Øme Morgen, Middag og Uften. — 161 — Øienbetændelje. Denne fan inddeles i to Hovedgrupper: den udven- Dige (external ophthalmia) og den indvendige Øien- betændelje — ophthalmia). Ophthalmoſkop. (Inſtrument for Examination af Øiet3 ind— vendige Dele.) Il. Udvendig Oien— betændelfe—Denne be- ftaar væfjentlig i en Betæn- Delje af Hiets udvendige Hinder og Begrænsninger, jaajom Hornhinden, Binde- hinden (conjunctiva), Blinfhinden, Øtenlaagene —J—— Aarſager. — Disje fan være hoiſt forſtjellige; de al— mindeligſte er imidlertid Stod eller Slag paa ſelve Diet, fremmede Legemer un— Der Dienlaagene, Røg, irri— terende Stov, for morke og uſunde Stalde, irriterende Gas (Ammonia), unaturlig “Opchecken,“ trange Bog— ringe o. ſ. v. Lidelſen begynder gjerne med, at Øiets Slimhinder jvulmer op og blir røde, ligeſom Der ofteft er en faraftertftiff Taareflod tilftede (Øtet vasrinder). Som Regel holdes Øtenlaagene mere eller mindre Lukkede. Bed en noiere Gramination af felve Øieæblet finder vi ofte, at dettes forrefte Del (Hornhinden) er betændt i — 162 — mere eller mindre Grad. Den vijer fig derfor fnart uflar og ligeſom overjfyet. Er Aarſagen et Saar paa Øtets forrefte Del vil dette fom Regel enten hele op og danne en hvid Plet eller et Ar (ſom tydelig kan ſees udenfra), eller — hvis Saaret er af en værre Karakter — fan en dybere ulcera— tiv Betændelje paafølge. Behandling.—Denne maa hovedjagelig gaa ud paa at fjerne jfadelige Aarſager, å (Er. Er Sand- forn, Haar eller fig- nende, fom mulig fan være ſiddende enten paa jelve Hiets for- refte Del eller under Øienlaagene. Alt, fom tjener til at ir- ritere Øiet, maa alt- Å faa fjernes. Heften | SN t — For at Fair alen for ftærtt Lys og da ffarpt Ly3, ijær Streiflya, ffader Heftens Øine. Staden bør endvidere være vel ventileret, men al ffade- lig Træf maa undgaaes. Som medicinjf Behandng anvende3 Recept No. 62 og Recept No. 63. Recept No. 62: Sol. sult. — (2%) adde: Tinct. opii, dr. 4 Blandes og bruges fom Hienvaſk to eller tre Gange daglig. — 163 — Recept No. 63: Ungvent. cantharid., oz. I | (1—1) adde: OI. picis. liq., dr. I Fræfmiddel mod Øienbetændelje. Paagnides 2 Tommer under Øiet. Niaa iffe fomme i Berøring med jelve tet. | IL. Judvendig Øienbetændelj e,—Denne har tildels de famme Symptomer og de famme Aarſager jon Den udvendige Øienbetændelje; men Lideljens Na- tur er her af en langt alvorligere Art, da Sygdommens Eæde er dybere og i det Hele taget mere fompliceret end ved Den udvendige, mere overfladiffe Lidelje. En hyppig Aarjag til Lideljen er imidlertid dybe eller gjennem- trængende Saar paa Øtet, frembragte ved en eller anden ffarp Gjenftand udvendig fra. Herved fremfaldes itte afene en afut Betændelje i Oiets overfladiffe eller ud- vendige Dele, men ogjaa en Betændelje i de indre, dybere Strukturer af Øtet; herved faar vi altjaa en dobbelt eller “ſammenſat Øienbetændelje.” Da endvidere Øret ftaar i nær Forbindelje med Hjernen, fan Sygdomme i Dette Organ bevirfe eller fremfalde denne Ørenlidelje. Symyptomer.—Et meget farafteriftiff Symptom paa Den indvendige Øtenbetændelje er, at Heften er yderft føljon for Ly. Af denne Aarſag holdes Ørnene ofteft mere eller mindre lukkede, ligeſom Pupillen i Øtet er ftærft jammentrukfen. Betændeljen fan brede fig videre til Nethinden, fom Danner $Øiet3 indvendige, bagerjte Begrænsning. Ved — 164 — Qammelje af denne tabe3 Synsevnen helt eller delvis i Forhold til Lammeljens Udjtrækning. “Cataract“ fremfaldes derved, at Betændeljen breder fig over paa "Linjen, * ſom herved bliver ugjennemifigtig. Maaneblindhed (Periodiſk Øienbetændelje). Denne etendommelige Øienlidelje vijer fig hyppigere paa enfelte Steder end paa andre; fynes hert at være afhængig af Jordbundens Urt, VFoderets VBejfaffen- hed op. i. v. Det er paaftaaet, at Sygdommen foraarfaged af en Mifrob, ſom færlig findes paa lave, ſumpige Steder; men Dette er Dog iffe fuldftændig bevift. Det etendommeligfte ved Maaneblindhed er imidler- tid, at den er en regelmæsftig tilbagevendende Sygdom. Kan indtræde hver Maaned eller hver fer Uger o. 4. v. (Har imidlertid intet at bejtille med Maanen eller dens Fajer, ſom tidligere almindelig var antaget). Lidelſen fan fomme og forfvinde et Utal af Gange; men Regelen er dog, at Hejten blir blind, naar den har havt Sygdommen fer eller fyv Gange. Aarſagen til denne Blindhed ev da Cataract, >: Uflarhed af Linſen. Maaneblindhed gaar i Arv, og Hefte, lidende af Syg— dommen, bør iffe anvendes til Avlsdyr. Symptomerne er for det mefte de famme fom ved indvendig Øtenbetændelje. En maaneblind Heft er iffe af megen Værdt fom Brugadyr; netop derfor gaar ogſaa faadanne Hefte meget i Handelen. Ofte fan man heller iffe je paa — 165 — Heften, enten den er udfat for Maaneblindhed eller et; Dog er der enkelte Ting, fom man bør mærke ned: 1. Gr Heften kun maaneblind paa et Øre, fynes dette at være mindre end det andet. Dette begrunder fig paa, at Øtet træffes noget tilbage 1 Øiengruben, dels ogſaa foraarjaget ved en virkelig Atrofi eller Jndjfrumpning af felve Øteæblet. 2. Diets Hornhinde er endvidere lidt uklar — ſees ofteft font em blaagran Ring t Ørets Omkreds. 3, Det pverfte Øienlaag faar en Liden Tværbøining paa den normalt fint buede Rand (henimod den tndvendige HDienvinkel). 4. Pupillen viſer ſig — mere eller mindre fam- mentruffen. 5, Dyret Øren holdes gjerne ſtivt opret 1 en unaturlig Stilling. Disje Symptomer fan imidrertid i mange FTilfælde være jaa lette eller [idet fremtrædende, at Sygdommen iffe fan oppages endog af Den omhyggeligſte Jagttager. Behandling: Under Anfaldene bruges Recept No. 62 og Mecept No. 63, ligeſom ved den indvendige Øten- betændelje. Giv Grad eller Nfførtngsmidler. ? Cataract beftaar i en Fordunkling af Linjen, begrundet paa en indvendig Ørtenbetændelje eller Niaaneblindhed. Behandlingen beftaar 1 en Operation, hvorved Lin- jen bortjfjæres eller rettere udtræffes. Denne Opera- tion er vanifelig og iffe til megen Nytte for Husdyre- nes VBedfommende. — 166 — Hvide Pletter paa Hiecblets udvendige Del (Hornhinden) beror paa udvendig Øtenbetændelje eller dennes Aarſager og fan undertiden borttages med Recept No. 64: Sol. nitr. argent, oz. 2 eg) Bruges med Pipette Morgen og Aften. Gamle Saar (ulcers) paa Hornhinden bør penjles med en 3% Opløsning af Helvedesjten. Forfigttghed maa imidlertid iagttages. Trichiasis, Entropion og Ectropion. Bed Trichiasis forftaaes en Lidelje i Øtet, fom beftaar 1, at Øtenhaarene vender fig indad tjteden- for udad. At felve Øtenlaagene vender fig indad eller udad hænder ogjaa og beror paa Saar eller Ar enten paa Den indvendige eller udvendige Side af Øtenlaagene (Entro- pion eller Ectropion). Behandling: Ved Trichiasis beftaar denne fimpelt- hen i en Afrivning af Øtenhaarene. Ved Entropion eller Ectropion maa en liden Ope- ration til, font beftaar i, at man enten afjfjærer den ind= eller udfrængende Del af Øienlaagene, eller at man ffjærer ud Stykker af famme, henholdsvis paa den ind- vendige eller udvendige Side af Øtenlaaget. Diet bør under Saarhelingen bade8 med en 2% Opløsning af Borſyre to eller tre Gange daglig. Kjonsorganernes Sygdomme. Nymphomani og Satyriasis (foroget Kjonsdrift) forekommer henholdsvis hos Hun- og Handyr. Lidel— ſen hænger noie jammen med Levemaaden, mangelfuld Bevægelje, en ftærf Udvitling af Kjønsdelene, Melt- ningen, Kalvningen o. f. v. | Jor Kjørnes Vedfommende disponerer gamle Kjør jamt Glagtefvæg meft. Hidſende Foder i vigelig Moængde fan være Aarſag til Sygdommen. Underti- Den fan Aarſagene tiljfrives organiffe Feil å Kjønsor- ganerne t det Hele taget, ſaaſom Feil i Wggeſtokkene (ofte Tuberkuloſe), froniff Tillukning af Sfeden eller Børmunden o. ſ. v. Klaphingſte ffal i færlig Grad disponere. $08 Kvæget vijer Lideljen fig derved, at Kven - er brunftig, men vil iffe ”tage fig.” Denne Brunit fommer og gaar regelmæsfig hver 3 Uger; til- jlut blir den imidlertid vedvarende. Der er en ftadig Ophidſelſe tilftede, Koen fpringer op paa andre Dyr og jaa fremdeles. Ved nærmere Underføgelje af Sympto— merne bil vi finde følgende: Blikket er ftirrende, Dyret taaler iffe, at nogen tager i det, men gnider fig uopholde— fig til hvad den fommer nær, roder med Benene i Jor- Den, jamt er en ftyg og vild Brummen meget karak— teriftif. Dyrene fan blive helt rafende og farlige at haandtere for Folf. Ved Underføgelfe af Melfen vifer ogjaa denne fig forandret, vil lobe jammen ved Kog— ning 0. f. 9. (167) — 168 — Det er endvidere paaftaaet, at Kjør lidende af Nymphomani efterhaanden faar et tyrelignende Udjeende (dette iffe alene i Natur, men ogſaa i Legemsbygning), For Hoppend VBedfommende er Symptomerne føl- gende: Dyret har gjentagende eller tilbagevendende Brunftperioder, men bliver iffe drægtig. En flimblan- det Urin udtømmes tidt og ofte, Kjønslæberne holdes ofte aabne, Dyret giver faraftertjtiffe Hvin eller Skrig fra fig og har i det Hele taget ftor Tilbøielighed til at ilaa og bide (er meget fildent for Berøring). Hoppen magrer fnart af, da den fun æder idet; Kramper jamt fuldftændig Raſeri jee8 undertiden, men fjelden. Ved— varende Nymphomani fremfalder undertiden Lammelje af enfelte Muifelgrupper, tjær i Bagdelen. Satyriasis. Forefommer ijær hos Tyren og vijer fig ved en ved- holdende Ereftion af Kjønslemmet. Tyren brøler jtygt og vildt og angriber iffe fjelden Mennejfer. Dyrene magrer af og en paafaldende Lambhed af Bagparten fan indtræde. Efterhaanden vil de angrebne Dyr blive roligere, miſte Sljønsdriften og en etendDommelig Svæk- felje af hele Dyret indtræder. Behandling af Nymphomant og Satyriafi3: Aar— fagene maa fjernes. Kan dette iffe fade ſig gjøre, ſkri— der man til en radifal Operation, ſom beftaar i Knus— ning (eller Bortffjæren) af Wggeſtokkene for Hundyrets Vedfommende jamt Kajtratton af Handyret. Indvendig bruges Kamfer, Chloral, Morphin, Bromfaltum o. ſ. v., jom virfer beroligende paa Dyrene. — 169 — En anden Jing, fom ogfaa maa erindre3, er, at jaadanne Dyr bør arbeide haardt vaa knap Fodring, jamt gives Leilighed til Parring. Formindjfet Kjønsdrift. Dette er en Lidelje, jon fan være meorødt, men fom Regel begrunder den fig paa organijfe Feil i Kjønsde- (ene, ſaaſom fvæffede eller mangelfulde Wggeſtokke eller Teſtikler. Leilighedsaarſager er: For hyppig eller for tidlig Brug til Avlsdyr famt fvæffede eller fyge Dyr, fom ftaar paa knap Fodring. Impotens: Herved forftaaes en mangelfuld Evne til at befrugte. Den fan bero enten paa en fuldftæn- Dig Mangel paa Sædfim eller beror den paa manglende (Evne til at udføre felve Parringen. Denne Parringa- Impotens fan have fine Aarſager i følgende: 1) Feil eller Niisdannelje af felve Kjønslemmet. 2) Feil ved Urinrøret, hvorved Urinaabningen itfe ender paa Kjønslemmet3 Spids, men enten over, under eller paa Siden af famme. GStriftur af Urinrøret fan være en anden Aarſag. 3) Partiel Lamhed i Baglemmerne, hvorved Par- ring3aften gjøres umulig. 4) Feil, Betændelje eller Jndffrumpning af Teftif- ferne 0. f. 0. Sterilitet: Denne beftaar i em Ufrugtbarhed hos Hundyret og beror oftejt paa Feil eller Sygdomme i AEggejtof eller Wggeleder, hvorved Ågget enten ſlet ikke dannes eller dette af en eller anden Aarſag blir — 170 — forhindret i at flippe ned i Uterus eller Børen. For- bigaaende Gterilitet foraarjage3 ofteft ved en Katarrh eller let Betændelje af YEggeleder, Børhorn, Bør eller Gfede. Behandling af Jmpotens og Sterilitet: Kraf- tig Næring med moderat UAUrbeide. Indvendig fan gives: ſpanſt Flue, Peber, Sennep, Alfohol, Jnge- fær 0. 1. v. | Af ſpanſk Flue-Tinctur gives fra 10 til 25 Draaber i Band. VForfigtighed maa iagttages. Phimosis 0g Paraphimosis beftaar i en pathologijf Opjvulmen af Hingftens Kjøns- AA Defe, foraarfjaget enten ved Uforttgtighed under Parrin- gen eller ved voldſomme GStød, Slag eller lignende paa Kjons— femmet. (Forefommer fun fjel- Den hos Vallafen.) Phimosis faldbes Lidelſen, naar det ſpulne Kjønslem ligger inde- ſluttet Skeden. Tyren er mere udjat for denne Lidelje end Hejten og foraarjager hos Denne ofte Døden ved Blære- Tværjnit af Heftens Kjønslem. A Yarer. B Genehinden. C Celle [egemerne. D Svampelegemet. E Urinrøret. F Urinrørets Muijfel (Bæftenmuffel). G Kjonslemmets tilbagetrætfende Muſtler. briftninger. I vanjfelige Til— fælde vil nemlig Urinrøret tryffes fammen af Den enorme Opfvulmen af Kjønslemmet og jaaledes forhindre Urinens Udtømmelje. — 171 — Bed Paraphimosis fan derimod Kjønslemmet paa Grund af Lammelje eller Opfvulmen ikke trokkes tilbage i Sfeden — altjaa det modfatte af Phimosis*). Suſpenſ orium. Behandling.—Scarification, Suſpenſorium. Det ophovnede Kjønslen vaffes flere Gange daglig med en ftært Alunoplosning eller 49% Blyvand med Opium. *) Som et karakteriſtiſt Erempel paa Paraphimosis fan følgende tjene: Seg var taldt ud i Landet for at behandle en værdifuld Hingjt, hvis Kjøns- fem var beffadiget under Parringen. Ved Cramination af Heften befandtes Kjønsfemmet at være opfvulmet til uhyre Dimenjioner. Kjønslemmets Hoved var af Storrelſe font et Menneffehoved og vendt bagover imellem Baglemmerne, jaa Hejten maatte indtage en ffrævende Stilling. (Aarjagen til denne bejynderlige Stilling af Kjønslemmet beror paa en abnorm Kon- trattion af Kjonslemmets tilbagetrætfende Muftel.) Gvellingen blev faa aabnet paa flere Steder (frarificeret) og flere int af en gulagtig Voedſke udtømtes. Ved flittige Badninger gikt Hævel- jen betydelig ned i Løbet af faa Timer, Hvorpaa Kjønslemmet blev presjet tilbage i fin naturlige Stilling og Suſpenſorium paalagt (je Tegningen). Ger Uger efter bar Heften helbredet og næfte Aar anvendtes den til Parring. Kaſtrationer. Denne Operation er kjendt helt fra Oldtiden, dog varierer Maaden at udføre Operattonen paa meget be- tydelig. Ved at ødelægge eller borttage Handyret3 Teſtikler (Kodder) beroves derved dets Evne til at forplante fig. Teſtiklerne, fom i Fofterlivet befinder fig inde i Fo— fteret3 Bughule, vil fnart efter HYødjfelen træde ud af Denne og ſenke fig ned i Bungen. Teſtiklen beftaar af to Hoveddele — en ſtorre ægformet nederfte Del (den egentlige Jejtifel) jamt Biteftiflen. Denne fidfte danner Teſtiklens pverjte Del og gaar uden ffarp Grænfe over i Sædlederen. Teſtiklerne er omgivne af en fterf hvid Senehinde, ſom igjen er nøte forbunden med den faafaldte Sekhinde. Judvendig bejtaar Teſtiklerne af en blød Kjertelmasje, fon indeholder Kjertelrørene eller Sædrørene. GSaæditrengen tjener fom et Ophængningsmiddel for Teſtiklerne og bejtaar af Sædlederen, jamt de Aarer og Nerver, Der gjennem Lyſkekanalen on i Yorbindelje med Teſtiklerne. Kaſtrationen udfores dels begrundet paa ſygelige Tilſtande i Kjonsorganerne eller ved Pungbrok, men fornemmelig udfores dog Operationen for at forhindre Forplantning ſamt for at gjøre Dyret mere tamt og medgjørligt fom Husdyr. (172) — 178. — Jo yngre Dyrene er, des mindre Men ſynes de at have af Operationen; men en tidlig faftreret Heſt f. Ex. faar aldrig em faa vel formet Legemsbygning font en, Der er fajtreret i en Længere fremſkreden Alder. De forffjellige Dyr faftrere3 i forjfjellige Aldre: ET ee 1 til 2 Var. Te 2 — 4 Maaneder. PPT SG. 6 — 8 Uger. Operattonen udføres kun paa fuldfommen junde Dyr (Lider f. Ex. Hejten af Stivframpe eller ſmitſomme Sygdomme jom Kværfil, LQungebetændelje etc., bør Ope- rationen udjættes). Kaſtration udføre3 dels ved Fjer- nelje af Teſtiklerne og dels ved Ødelæggelje af famme Organer uden dog at fjerne dem. erre af Septrtlerng Bed Klemme (Hejt og Kvæg). “Ekraſement (Hejt og Kvæg). “Ligatur (Heft og Kvæg). “Afbinding af hele Pungen (Kalve og Bæddere). Afrivning af Tejtiflerne (Grije). “Affkrabning af Sædftrengen (Grije og Lam). 4 Gjennembrænding af Sædjtrengen (Hefte). ” Aforetning af Sædjftrengen (Grije). B. Dibeholdelie af Leftiflerne. NSØøPRSNK = LA * Bankning af Teſtiklerne (Kvæg). 2. F ” Sædjtrengen (Kvag). 3, “ Gjennembrænding af Teſtiklerne (Kvæg). 4. “ Omdreming af Sædftreng og Feftifel (Kalve og Væddere). — 174 — Som almindelig Regel udføres Kajtrattonen for Heſtens VBedfommende om Foraaret (heljt i Mat og Juni). For de øvrige Dyr fpiller Aarstiden ingen ftørre Rolle. => I Kaftning ved almindelig Kaftration. — 175 — Amindelig Kaſtration (Hejteffjæring). å En Heſt, jon ffal faftreres eller ffjæres, bør være fuld- ftændig fund og friff og uden Antydning til Brot. Den bør fultefodre8 mindft en Dag før Operationen; Ligeledes bør Heſten bevæges rundt en halv Times Tid, før den fægge3 ned, for at udtømme Endetarmagjødningen. Efter disje Forberedeljer faftes Hejten paa et mygt Gted, og Lemmerne opbinde3 efter alle Kunjtens Regler. Heſten kaſtes paa venftre Side, og et Par vel fyldte Ho— fæffe legges under Dyrets Side for at holde det halvt figgende paa Siden og halvt paa Ryggen. VBaglem- merne bør ligge vel boiede i Hajebøiningen, famt bør Hoven Underflade (Saalen) vendes bagtil, da Heſten i denne Stilling er mere magteslos og Ligger forholdsvis rolig i Kajtetøiet. Kajtrationsfniv. Derpaa afvaffes Oyerationsftedet vel, førft med Sæbevand, derpaa med en 2% Opløsning af Karbol. Operatører fnæler ved Dyrets venftre Side (Hejtens høire Side, naar den ftaar oppe), griber med venftre — 176 — Haand venſtre Teftifel og aabner med Kaftrationsfniven Huden og Hinderne efter Teſtiklens hele Længde, faa Denne let fan tryftes frem. Derpaa gribeg Teſtiklen med høire Haand og holdes fajt, uden dog at trakke i den, for et Minut eller faa (Qda Heſten nu fom Regel vil være en Del urolig og vil trækte Fejtiflen op). Derpaa tage Teſtiklen igjen i venftre Haand og alle Hunder afløjes vel rundt Biteftiflen, faa Sædjtrengen træder tydeligt frem, hvorpaa efter Omftændighederne paalægges Klem— mer, Ligatur (Underbinding med Silke) eller Efrajør. Ekraſor. Ved Ekraſor afſkrues ſimpelthen Sadſtrengen; dette maa imidlertid gjores meget forſigtig og langſomt, hvis Efterblodning ffal undgages, hvorpaa Gædjtrengen (Stumpen) varſomt trykkes opt Kaſtrationsaabningen. Heſteklemme. Bruges Klemmer (fom altid er det ſikreſte) anlæg- ge8 disje lige ovenfor Biteftiklen. Efter at disje er for- — 177 — fvarligt fæftet, afjfjæres den egentlige Feftifel, men DBiteftiflen bibeholdes, for at Klemmerne ikke ffal glide af. | Anvendes Kigatur, paalægges mn" denne omtrent paa famme Sted jom Klemmerne. Som Meget underbindes Sadſtrengen i to - Partier — forſt Blodaarene, der- L —700070 Mi paa Sædlederen ſarſkilt, hvor— 4 Vi paa Sadſtrengen afjfjæres Lige E if ovenfor Ligaturen, og Sed— | ftrengsftumpen ſlippes op i | I Kajftrationsjaaret, ligeſom ved 1 Å Efrajement. Å Bed Underbindingen maa man I iffe anvende for tynd Traad, hel- Så I fer iffe bør Ligaturen paolægges ——-P for trangt, da det fan hænde, at genusning af Sædjtengen Traaden (Silfen) fFljærer fig tgjennem med farlige Blødninger fom Følge. Den anden Tejtifel behandles dernæft paa famme Maade. For at Sædftrengen ffal mortificeres hurtigt, anvendes paa Klemmens Indſide et brændende eller ætjende Middel. Necept Ny. 65: Bolus rubr plv., dr. 2 ek 6 Gum. arab., OZ. 3 Blandea. For Hefteflemmer. — 178 — Hænder, Inſtrumenter, Klemmer, Silfe etc. bør alt være faa rent ſom vel mulig, og fom Antiſepticum an- vendes færlig Karbolvand (2%), Kreolinvand (2% ) eller Sublimatvand (1—1000). Det ſidſte er det bedfte, men har den Ulempe, at det angriber Juftrumenterne. Gfterbehandlingen er i Regelen fimpel. Saaret holdes aabent ved at indføre en ren Finger mindft en Gang daglig i de to førfte Uger eller faa. Dyret bør bevæges, hvilfet vil befordre Saarjefreternes Ufløb ſomt forhindre, at Hæveljen tager Overhaand. Underbindingspincet. Klemmerne aftages fra 16 til 24 Timer efter Ope- rationen. Før disſe føsnes bør imidlertid den Del af Sædjtrengen afflippes eller afffjæres, fom befinder fig under Klemmen. Sadſtrengen ſtkydes faa op i Saaret paa almindelig Maade. (Ved at Sædjtrengens Ender hærger frit ud af Kuftrationsfjaaret og ikke trækfes op paa almindelig Vis, faar vi ofte de faafaldte Sædjtrengå- fvuliter, font fan antage en betydelig Størrelje.) Gfterblødninger fan indtræde enten ftrafs efter Kaitrationen eller den næfte Dag. Aarſagene ligger ſom ofteft i Feil eller Slurvethed fra Operatørens Side — 179 — og fan undertiden forvolde Dyrets Død. Mindre Blod— ninger ftoppes med de faafaldte Underbindingapincetter, hvilfe fan paajættes i Heſtens ftaaende Stilling. (De er forfynede med en Slags Hagelaaa, ſom forhindrer Pincetten i at flippe Faget.) Ved ftørre Blødninger bør Heſten faftes, Sædftrengen opſoges og em ny for- jvarlig Underbinding paalægges. Kan Sadftrengen iffe findes, bør hele Aabningen opplugges med Blaar, Bomuld, Mel 0.4. v., der fom Regel vil ftoppe Blød- ningen efter nogen Tids Forløb, famt bør Dyrets Kryds bades med foldt Vand. Jor iffe at forurene Saaret bør Dyret Hale op- bindes. Som almindelig Regel bør man iffe tillade en fajtveret Heft at ligge ned De førfte 24 Timer. Jfær bør dette erindre3, hvor Klemmer anvende, da Dette undertiden fan foraarjage unødvendig Strætning af Sædjtrengen eller endog at Klemmerne afjfydes. Mod betydelige Svellinger efter Operattonen brug Necept No. 66: Acet. plumb., - 02: 4 sSulf. alum. kalic, * Blandes. For Hævelje. Bland 2 Thejfeer i 1 Pint blodt Vand for udvendig Vajf flere Gange daglig. Bed Bungbrof maa Kajtrationen foretages med ”Dætfet Teſtikel,“ 0: Gfedehinden omkring Fejtiflen aabnes iffe, men Klemmen paalægges uden om Denne, efterat Huden er gjennemffaaren paa almindelig Vis. * — 180 — Da Sfedehinden fan betragtes fom en Fortſettelſe af Bughinden, vil dette helt mekaniſk hindre Fremfald af Zarmene, paa famme. Tid fom Brokfet helbredes. Stor Forjigtighed maa imidlertid tagttaged, faa ingen Farm- eller Netdele tage3 med ind i Klemmen,. Kajftration af Klaphingſte (Ridglings). Hos Klaphingſte—eller Ridglings“ —befinder enten den ene eller begge Teſtikler ſig i Bughulen iſtedenfor i Pungen. MN sd å rene NN N J | N Ny V Y NA — 7 * — W) MR | R N S å —B på * pi pp N pr 8 li V Y V * Å AN Å VA Vg I DANS —F 7 (Å; JH X DR — — — NN & Q W —— — — — En ”Ridgling” har Hingſtenatur, men kan ikke be— frugte, da den tilbageholdte Teſtikel ikke kan producere Saædfim. De inddeles i “falſke“ og ”ægte” Klaphingſte. Ved den falſke findes Teſtiklen lige indenfor Bughinden — 181 — og er [et at finde. Ved den ægte dertmod fan Teſtiklen findes flydende omfring blandt Tarmene og er ofte meget vanjffelig at opdage (man maa ikke fjelden indføre hele Armen i Bughulen, efterat denne er aabnet i Lyſke— regionen). Aarjagene er Dels at Sædjtrengen er mangelfuldt udviklet (for fort) eller at Lyjffeaabningen er for Liden for Teſtiklens Gjennemgang. (Er ve Teſtiklen opdaget og fireret, anvendes fom J Regel Ekraſor og Afffruning. Befindes Sadſtrengen at være af normal Langde, anbefales - Klemmer, da disje i em vis V Grad hindrer Farmfremfald. , Hvor Lyjferegionen er aabnet En letvint Maade at kaſte i betydelig Udftræfning (hvor Heſte paa. man indfører Armen), bør Gaaret jelvfølgelig fammenifyes, endog om Klemmer anvendes. * * * En god gammel Forfigtighedaregel er at fætte faftre- rede Hefte ind paa Syiltaug, hvis bagerfte Del er opfyldt med Jord eller lignende, faa at Heften fommer til at ftaa lavere med Forfroppen end med Bagfroppen. Her- ved ffydes Tarmene mekaniſk forover, hvilfet vil bevirke, at Bugpresjet paa Lyffeaabningen formindffes. Dette vil jelvfølgelig i betydelig Grad hindre Tarmfremfald. II. Kvæget. Færing (Tuberculosis). 79 Kl imitfomme Sygdom, jom angriber baade | Menneſker og Dyr, er udbredt over hele Verden og er viſtnok for Tiden vor mejt frygtede Sygdom. Heſten ſynes imidlertid at være meget idet modtagelig for Tuberkuloſe, ba Sygdommen yderjt fjelden fan paavijes hos denne; enkelte Veterinær-Forfattere paajtaar endog, at Tuberkuloſe er en ukjendt Sygdom for Hejftens Ved— fommende. Koens Yver fynes imidlertid i færlig Grad at være udſat for Fuberfulvje. Dette er jelvfølgelig af ftor Bigtighed, da nemlig Sygdommen gjennem Melfen let fan overføres til Menneffer og tjær Børn, jom felvfølge- fig er de mindſt modſtandskraftige. Selve Smitteftoffet er en mikroſkopiſk vegetabilff Mifrob, font formerer fig med ſtor Hurtighed. Disje Mifrober er meget modjtandsfraftige for Ydre og indre RBaavirfninger. I Støvform bliver disje farlige Syg- domabærere ofte indbragte i Dyrenes Neſe og Mund, (i82) — 188 — hvorfra de faa forplanter fig videre til Lungen eller til Jndvoldene, hvor dDa Sygdommens førfte Begyndelje finder Sted. I det Hele taget fan Tuberfulojen forplante fig fra Det ene Dyr til det andet i en forbaujende fort Tid. | | f | U i Ni AY Skematiſk Fremftilling af et Yver. AB Melfetjertel. E Melfefammer. F Meltefanal, (Hos Koen længere end her fremſtillet.) ”FTubereulin Teit” eller Brøve.—Det har aftid været forbundet med ftor Vanſkelighed med Vished at Diagnojere Sygdommen, Vær i Lofalijeret Form, f. Cr. i Koens Yver. For med Vished at finde ud, om Gygdommen er tiljtede eller et, benyttes den ſaakaldte ”FTubereulin Tejt.” Denne beftaar dert, at man ind- iprøtter Vaccine (Tubereulin) under Koens Hud, gjerne paa høire Sfulder, hvorpaa man efter beftemte Regler tager Temperaturen (næfte Dag). Stiger Temperaturen over 149 F., har Koen Tuberculoſis. Hvis Koen ikke ændjer Judjprøttningen (ingen eller fun ubetydelig Temperaturjtigning), er den fri for Sygdommen, — 184 — Behandling. — Tuberkuloſe er betragtet fom uhelbredelig; Dyr, angrebne af Sygdommen, bør derfor jlagtes, faainart Sygdommen er paaviſt. Hverbetændelje. Begrundet paa Melfens ftore øfonomiffe Anvendelje i det praftiffe Liv er Yverjygdomme hos Koen af ftørre Bigtighed end nogen anden Sygdom hos dette Dyr. Man ffjelner mellem Sygdomme i felve Melkekjert- ferne og Sygdomme i JPatterne. - Den egentlige Yver- betændelje hos Koen, font beftaar i en heftig Betændelje af Melfe- fjertferne, forefommer ijær hos gode Melfekjør Se EE og har ofte fin Oprin- i delſe eller Aarſag dels i Forkjolelſe, dels 1 udvendige traumatijfe Bejfadigeljer af Yveret. Undertiden ftaar Yverbetændelje i Forbin- delfe med andre Lideljer, f. Ex. Sygdomme i Patterne, og bliver da at betragte fom en ſekunder Sygdom. Imidlertid er maaffe JInfeftion af Melfen gjennem Melfetanalerne den vigtigfte Aarſag til Yverbetændelje. Behandling—For almindelig Yverbetændelje brug Recept No. 67 famt giv Afforingsmidler indvendig. — 185 — Recept No. 67: Acet. plumb., dr. 6 Campbora;: >": 3 Vaselini, EA mx. adde: Creolini, dr. I Yverjalve. Bruges to eller tre Gange daglig. Saare Patter. Forefommer ijær hos Kjør, fom holdes paa Græs- gange, hvor der ikke findes Styggetrær. Den brændende Gol og den tørre Vind angriber Pattens fine Hud og gjør den ffjør og tør, faa den ved Malkningen brifter og former Saar og Sprækfer. Kjør, fom har for Vane at vade meget i Vand, er ogjaa udjatte for Saar paa Patterne. Melkenaal. Et eget Slags Patteudſlat er de ſaakaldte Vind- eller GSommer-Kopper. Disje ytrer fig derved, at der paa Patterne danne3 adffillige fnaa Blærer, ſom faa efter- haanden brifter og udvikler fig til Saar. Denne Form fan være ſmitſom og bringes ofte fra en Ko til en anden gjennem Malfningen. Behandlingen er imidlertid den famme fom for faare Patter i Afmindefighed. Den almindelige Malfning forftyrrev GSaarhelingen, hvorfor Melfen tages med Melfenaal indtil Patterne er ophelede. — 186 — Recept No. 68: Acid. tannic., dr. 4 Glycerini, OZ. 9 Blandes. For jaare Patter. Bruges Morgen og Aften i Forbindelje med Melferør. Tilſtopning af Patten jee3 iffe fjelden og foraarjage8 enten af Knuder eller Gtilfevægge i jamme. Optrader gjerne en Tid efter Kalvningen og beror ofte paa mangelfuld Udmalfnina. Inſtrument for Gjennemjfjæring af Knuder i Patterne. Behandlingen beftaar Ddert, at man gjennemborer eller gjennemjfjærer Knuden eller Skillevæggen med et dertil beftemt Jnftrument, hvorpaa Melfen tage8 med Melfenaal i nogle Dage. For at den frembragte Aabning iffe ffal tilftoppes mellem hver Malfning, an— befales at indføre en ren Feleftreng, fom har den Egen— ffab, naar den bliver fugtig, at fvulme op og jaaledes helt mefaniff udbloffe Aabningen. Strengen indføres dobbelt med den fammenpresjede Lokke foran. Tilſtop— ning af Patten er imidlertid meget haardnakfet at hel- brede og fræver baade Taalmodighed og Sfjønjombhed. — 187 — Malkningen. Der er neppe noget i vort Husdyrbrug, ſom er mere fordommeligt end Stjodesloshed ved Malkningen. Denne bør foretages faa regelmasſigt og jamvittighedsfuldt jont vel muligt, og alt, fom ftaar i Jorbindelje med Malkningen, bør bære Præget af den yderfte Rens— lighed. Var vis pag, at al Melk er udmalfet; thi Yver- betændelje har ofte fin Aarſag netop deri, at Kven itte renmalfes. En Ko, font ”Iætfer,” bør i det mindſte malkes tre Gange daglig. Den nyſilede Melk bør affjøles jo før des bedre og opbevares i et foldt, vel ventileret Rum — eller i foldt Vand. Melfetarrene bør daglig renffures og udvajfes med foghedt Vand, og Melk fra en ſyg Ko bør aldrig ſam— menblandes med den øvrige Melt. Jor at drive Melfen ned i Yveret anvendes. Recept No, 69: Carb. natr. plv., oz. BERE ——— Meir. kale 40 4 ek makre 060 Pruetjuupr.-. 44 or Sammenblandes. Melfepulver. Bruges i ſpiſeſkevis tre Gange daglig. — HQ Q : Blodig Melt har fin Aarſag i Briftning af en Del fmaa Blodaarer i Yveret, og en indvendig Behandling er nødvendig (Re⸗ — 188 — cept No. 70), paa ſamme Tid fom Yveret bades flere Gange daglig med Necept No. 71. Recept No. 70 (indvendig): Sult. Rad. calami plv., 6 Mor terøss Va oe mrd Blandes og gives i fpifeffevis Morgen og Uften for Blod i Melken. Recept Jo. 71 (udvendig): Sol. acet. plumb., 0z. 31 (2%) adde: Tinct. opii, — Bruges Morgen og Aften font Yypervaſt. Melkefeil foraarſages ofteſt enten af lokale Sygdomme i Yveret eller univerſelle Sygdomme (Feberſygdomme) eller de beror paa Mikrober. Fodringen ſynes ogſaa til Tider at være Aarſag til Melkefeil. Melkens kemiſke Sam— menjætning fan forandres, faa at et abnormt Forhold vil indtræde mellem Melfens forffjellige Jngredienjer. Endvidere fan fremmede Legemer og Lugteftoffe foraar- fage Melkefeil. Raadden Melt var tidligere antaget at bero paa Fodring med bedærvet Foder; den fande Aarſag er imidlertid Bakterier, fom forefinde3 i Stalden, i Uffaldadynger og lignende. Ved kemiſk Underjøgelje af Melfen findes denne at indeholde Svovlvanditof (IT SJ. — 189 — Rang og flimet Melk tilffrives Græsgangenes Beſtaffenhed, men beror egent- (ig paa en hel Del Bakterier. Blaa Melk, Ligeſom ”raadden Melf” og ”lang, flimet Melk“ beror ogjaa denne paa Bakterier. Disſe fremfalder i Melfen en Farve, font nærneft maa faldes for blaa-graa og viſer fig paa Melfens Overflade, efter at den har ftaaet nogen Tid (f. Er. 24 Timer). Blaa Melf er (fadelig for Mennejfer og bør iffe anvendes. X * * Melken kan endvidere have en beſynderlig ſtyg Lugt jamt en ſtork eller ftram Smag. Dette Forhold beror ofte paa Mediciner, fom er givet indvendig. Af faa- Danne Mediciner er Kamfer, Bræfkvinften, Aloe, Morfin o. ſ. v. De vigtigfte og bør iffe gives til Melfefjør i ftørre Mangde. Dehorning.“ Hornene er Kreaturenes naturlige Forſvarsvaaben i 9 ild Tilſtand; hos vore sd Vg tamme Husdyr er De imid- Å bør — lertid overflødige og bør = mm fjernes. ”Dehorning* vil "Dehørning-Clipper.* forebygge mange Uheld og gjør Desforuden Kjørne mere tamme og medgjørlige. * — 190 — Gelve Operationen er af mange bleven betragtet fom Dyrplagert, men bør nærmeft anſes fom et ”nødven- digt Onde.” Jmidlertid fyne3 Dehorning ikke at med- føre faa megen Smerte, ſom man ffulde tro. Melken holder fig ſaaledes omtrent ved det famme, Dyrene æder og briffer fom vanligt og fynes i det Hele taget ikke at fide meget herunder. "Dehorning”-Sag. Kalvenes Hornvorter fan fimpelthen afjfrælles med en Pennekniv eller afbrændes med Caujtic. $03 ældre Kjør bør Hornene aftage3 faa nær Roden ſom vel mulig, thi ellers vil de delvis vore ud igjen. Efter Afjfjæringen benyt Recept No. 72, font paa- ſmores De frembragte Saar. Nerept No c2- Sulf. alum. kalic., 0z. % Ol. picis. liq., KEN Vaselini, — m. f. ungvent. Bruges en Gang daglig. ; — 191 — Lumpjaw (Actinomycosis). Denne fmitjomme Kvægjygdom ſynes at brede ſig mer og mer for hvert Uar (for kun faa Aar fiden var Sygdommen neppe fjendt i Nordveften ). Qideljen ytrer fig ved ftørre eller mindre Svulfter paa Tungen, Tandkjodet, Kjævebenet o. ſ. v. | Aarſagen er et Smitteftof (actinomyses), fom ſorlig finde3 i bedærvet Hø og Halm, f. Ex. i gamle Straaſtakke. (Er ſelve Kjævebenet angrebet, regner man Sygdom- men for uhelbredelig, og Dyret bør da lagte. Behandling. —Bløde, fluftuerende Svulfter bør aabne3 med Kniven og udrenjeg, hvorpaa en fortyndet Opløsning af Jod-Tinktur indjprøites. Ved forhærdede Svulfter brug Recept No. 74. Indvendig bruges Re- cept No. 73. Er Filfældet uhelbredeligt, vil dette vije fig i Løbet af de førfte 3 eller 4 Uger efter at Medi- etnen er givet. Recept No. 73. Jodet. kalic., oz. 3% solve in Aqva cocta, * 10 gade»: Tinet. opi1, dr. å Gives i ſpiſeſkevis i Feed eller Vand Morgen og Aften. Recept No. 74: Ungvent. cantharid., oz. 5 2—3) adde: Aeid. sulphurieum, * 1 m. f. ungvent. Mod forhærdede Lumpjaw-Svulfter. Paagnides Svuljten en eller to Gange daglig. — 192 — Blackleg (Symptomatiſk YAnthrax). Blacfleg er en ſmitſom Kvægjygdom, fom udmærker fig derved, at den fun angriber unge Dyr (helft Kalve under to Aar). Smitteftoffet er en ftavformig Bakterie, jom arbeider i Blodet og forgifter Dette. Symyptomer.—De angrebne Dyr vifer fig fart halte og fttve, ofte med betydelige Hæveljer efter Led— dene, tjær Hofi fed og Hajeled, men andre Led er ogſaa udjatte. Disſe Hæveljer indeholder ftygt fort Blod. J Sygdommens videre Forløb vijer Dyrene |ig iløve, har ingen Appetit, Oinene er blodfprængte, Huden tør og haard at føle paa; der er Forſtoppelſe tilftede, og Den blodblandede Urin afjættes med megen Bejvær. Sygdommen fommer og forløber paa ganffe faa Dage og er overordentlig dødelig. Lidelſen er meget fmertefuld for Dyrene; de ynker fig eller ftønner ved hver Liden Bevægelje. Efterhaanden (ofte i Lobet af 24—48 Timer) mifter de Kontrollen over fine Bevægeljer, vafler og falder om for aldrig mere at reiſe fig. Behandling.—Fjern de fyge Dyr fra de funde. Desinficer Udhufe og Gaardarum, hvor de fyge Dyr be- finder fig, med 2% Kreofinvand. æg en Geton (je Side 120), gjennemtrukfen med ren Kreolin, i den Løft hængende Hudfold lige foran Bryftbenet. (Dette fan ogfaa gjøres med de ſunde Dyr fom et forebyggende Middel.) Dyrene fan ogfaa vakfineres mod Bladleg. Brænd de døde Dyr med Hud og Haar. — — Trommeſyge. Denne forekommer ſom ofteſt i Juli eller Auguſt Maaned, efter at Kjøerne er ſlupne ud paa Kløver- marferne. Trommeſygen farafterifere3 bed et voldſom Udfpæn- Ding af Vommen af en Gas, ſom hurtig udvifler fig Derved, at Foderpartifler (f. Ex. ferfft Kløver) fætte3 t en abnorm Gjæring. Ved femiff Underjøgelfe af den t Vommen ophedede Gas forefinde3 ca. 70% af famme at være Kuliyre. Frocar. Man jer ofte flere Kjør angrebue paa famme Tid, og en piebliffelig Hjælp er nødvendig for at redde Dy- renes Liv. J jaadanne Tilfælde maa “Tapning“ til- raades. Denne foretage3 paa venjtre Side, en Haanda- bred foran Hoftefnuden og em Haandsbred nedenfor Lændehvirvlerneg Fværudværter. Man fætter “Tro— caren” ind paajfraa, omtrent pegende i Retning af Dyrets høre Forfnæ. Har man intet dertil bejtemt Juftru- ment, fan en tynd Kniv i Nødstilfælde gjøre Tjenejte. Bed en lettere Udſpiling af Vommen fan denne ofte hæves ved fimpelthen at lade Koen tygge paa et tyft * — 194 — Taug, fom bindes fajft rundt Dyrets Hoved (paalagt jom et Heitebidjel). Ved at Dyret gaber over eller tygger paa Dette Taug vil Mavegasjen ofteft undflippe gjennem Munden, hvorved faa Udfpilingen hæves Lidt efter lidt. Gudvidere fan Bevægelje og Guidninger anbefales. Efter at Dyrene er reddede fra pieblikkelig Kvalning fættes de ind paa Stald og følgende Mediciner gives: heder NT Sul natt. 02.0 Cabin * 2 Pikoffri,- 45 Chora 6 Blandes. 2 til 3 Spijejffeer flere Gange daglig. Kroniſk Frommefyge beror paa andre Fordøteljes- fygdomme, og Behandlingen maa felvfølgelig rette fig efter DiSje. N. N Det hænder ikke fjelden, at en afut Udfpiling af Bommen indtræder ved, at Koen har faaet en Potet, Gulerod eller lignende i Vrangjtruben. Behandlingen er fimvel: Man anvender en fang boielig Svøbe, fom er vel indjmurt med Fedt 1 Den tyffe Ende. Ved at ffyde Svøben op og ned nogle Gange i Dyrets Hals vil det fremmede Legeme jnart forjvinde (fynfes), bvorpaa Vommens Udfpilmg hæves næjten ørebliftelig. — 195 — “Slikkeſygen.“ Denne eiendommelige Kvægjygdom beror paa en eller anden Fordøieljesjygdom. Qideljen optræder fom Regel ud paa Vinteren, naar Foderet er knapt og daarligt (jee3 derfor meſt hos Fat— tigfolf, fom iffe har Raad til at give deres Kjør nof at æde). Som Navnet antyder har de angrebne Dyr en vis Filbøielighed til at fliffe paa eller æde endog de mod— bydeligfte Ting. Dette vil ligefon ved Faarets “Uld— æden” foraarjage Fordøreljesjygdomme, ja endog Døden. De almindelige Symptomer paa Slikfejyge er følgende: Dyrenes Appetit er abuormal; derfor afmagrer de jnart. De æder nær fagt alting, de fommer over, faa- jom Jord, Sten, Spiger, Søm, Murkalk, Traſtykker, Klædningsjtyffer, Kvifte o. ſ. v. De liker iffe rent Hø, men Derimod æder de med ftørfte Begjærlighed halv- raadden Strøelje; det jamme gjælder ogſaa Driffevandet —de foretræffer grumjet ftygt Vand iftedetfor rent. Man — 196 — fer dem fjelden tygge Drøv, da jelvfølgelig Fordøieljes- procesjen i det Hele taget Lider. I Begyndeljen er Feberen neppe merÉbar, men Tem- peraturen ftiger i Sygdommensd videre Forløb. Gjod— ningen er tør, flimet og unaturlig. En etendommelig Haardhudethed indtræder fnart; Huden blir ſtiv og tør ligefom Læder. Lager man ſaaledes Huden paa Dyrets Sider og løfter den op, vil den blive ftaaende i nogen Tid, da Clafticiteten fynes at mangle. Sygdommen fan vare fra nogle Maaneder helt op til et Bar Aar. Dødsaarjagen kommer ofteſt ved, at Dyrene fluger ffarpe Gjenftande, f. Cr. Spiger eller Staaltraadityffer, font faa gjennemborer Tarmene og vandrer lige til Hjertet, Hvor de ofte findes ved Sektion. Behandlingen maa gaa ud paa at fjerne de primære Aarſager (FFordøieljesjygdbomme). Det er der— for anbefalet at give maveftyrfende Mediciner i Forbin- delje med Afføringsmidler (Mecept No. 76). Sygdom— men i fit fenere Forlob er imidlertid uhelbredelig. NRecept Na. TG. Rad. Gentiana, oz. 2 Rad Clans 08 Fruet pape 33 Sulf. natr., — Acetanilid, dd: Blandes og gives i ſpiſeſkevis Morgen, Middag og Aften. Fødjelslære og Fodjelshjælp. De anatomijte Forhold. Bokkenet dannes af Korsbenet, Hoftebenet, Isbenet jamt Gædebenet, af hvilke de tre fidfte Danner felve Bækfenbenet (pelvis bone), medens Korsbenet er nyte forenet med famme ved ftærfe Sener og Baand (Glide- (ed). Korsbenet fortjætter fig bagtil direfte i de forrefte Halehvirvler, hvilfe ſiſſte Forening med Korsbenet Danner Bokkenhulens Loft. I Forbindelje med de brede Bælkfenbaand udgjør det Hele en noget ffjæv Ring, hvor- igjennem altjaa Foſteret maa pasjere. Gelve Bækfenhulen er en Kanal af høijt forjfjellig Ræugde og Bredde hos vore forffjellige Husdyr. Dette er felvfølgelig af ftor Vigtighed med Henſyn til den Lethed, med bhvilfen Foſteret vil pasjere Fødjelsveiene. Hos Hoppen er Bækfenindgangen temmelig bred — lidt videre foroven end forneden, men i det Hele taget rummelig; Derfor foregaar Fodſelen ofteft med Lethed. Medens vi hos Hoppen fan falde Bækfenindgangen for ”hjerteformet,” finder vi ho8 Koen, at den er mere fang- ſtrakt eller ”oval,” hvilfet bejværliggjør Fødjelen i bety- delig Grad. Børen eller Uterus er hos alle bore Husdyr tve- delt, men Delingen er ikke lige ftærft udviflet hos de forffjellige Dyr. Hos Hoppen er Delingen mindjt, men har paa jamme Tid det ftørfte Børlegeme. (197) — 198 — Boren fan deles i tre Hoveddele, nemlig: Børhorn, Børlegeme og Børhals; felve Foſteret udvifles dels i Børhornet, dels ogfaa i Børlegemet. Børbhaljen er nær- meft at betragte fom en Afflutning paa Børen, hvorved denne under Drægtigheden aflukfeg fra Omverdenen. Naar Søren ikke er drægtig, ligger denne omtrent i Hoide med Midten af Flanfen. Børen er ophængt efter De brede sg fom er en Fortjættelje af Bughinden. Borhalſen er for Hoppens 7 Vedkommende en ſimpel GF igeføbende Kanal, fon er noget aaben under Brun— E ften; hos Koen derimod er den iffe faa enfel. Den ender med ”Børmunden,* jom rager ind i Gfeden, hvor den tydelig fan føles. Skeden kaldes Den muſkuloſe Kanal, der fo— rer fra Bormunden ud imod Sfamlæberne. Den Gtematift Fremſtilling af Boren. — kun delvis betlædt af å mn, Dughirben Ce Wageſtot. Del, hvorfor Beſkadigel— fen af denne fan give Aarſag til Bughindebetændelje). Skeden inddeles i to Dele: den ”egentlige Stede" og ”Forgaarden.” Sfillevæggen eller Grænjen dannes af den faafaldte ”Stedeflap,” ſom for Mennejfets Ved- fommende undertiden fan beftaa af em mere eller min- Dre fuldjtændig Hinde, „Hymen.“ — 199 — Hos Koen er det egentlige Børlegeme meget fort, men Dertmod HBørhornene fange. Seet udvendig fra fan Koens Hør ligne Hoppens, men indvendig har Koens Bør en Sfillevæg, fom praftiff talt deler den i to Halvdele efter Længden. Desuden har Koens Bør tndvendig de faafaldte ”Børfnuder,” fom fuldftændig mangler hos Hoppen. Disje Børfnuder er- ordnede 1 Rakker 1 et Antal af omtrent 100, af hvilfe dog de allerflefte er imaa og ubetydelige. Foſteret udvifler fig her ikke i Børlegemet, men i et af Børhornene, Hos Hoppen findes Urinaabuingen paa Grænjen mellent den egentlige Sfede og Forgaarden og fan let føles paa den nedre Væg. Hos Koen udmunder Urin- aabningen tffe faa fimpelt, idet den udmunder i Sfeden i Toppen eller den øverjte Væg af en egen Sak eller Ud- posning (Derfor er det ikke faa let at "tappe Landet” fra en Ko jom fra en Hoppe; men man maa i Tilfælde holde fig ved den øverjte Væg for ikke at forvilde fig i nævnte jæfformige Udposning). Selve Børhaljen er hos Koen fang og faft jamt med en 3ig3agformet anal, jaa man iffe med Inſtrument fan gaa lige ind font ved Hoppen. Denne Kanal er iſer under Drægtigheden fyldt med et feigt Slim. De mindre Hu8dyr.—Vøren hos disje ligner Koen3, men Børhornene er endnu Længere famt fnoede. Svinene har et meget lidet Børlegeme, men derimod ujædvanlig lange Børhorn, hvilket beror paa, at Svinene føder mange Unger, fom under Drægtigheden befinder fig i Børhornene, — 200 — Børen ftaar ved to “Wyggeledere“ i Forbindelje med “Wggeſtokkene.“ YCggelederne bejtaar af etendommelig ſlyngede Baand, fom indvendig er forfynede med en Hulhed eller Kanal, hvorigjennem YGggene fra YAEqge- ftoffene maa pasjere for at naa Børhornene. Wgge— federnes indvendige Kanal er af forjfjellig Tykkelſe; videft er Lysningen nærmeft Wyggeſtokkene, hvor de Danner en Slags Krave, ſom hefter fig paa Wggeſtok— fen. Disje fidjte er Ørganer, fom tndeholder Wggene og er forholdsvis mindre end Teſtiklerne ho3 Handyret. WEggeftoffen deles i to Lag, fom er ſtarpt adffilte, nemlig et ”Barflag” og et ”Marvlag.” I Barklaget findes de faafaldte ”Graff'jfe Blærer,” fom indeholder Wggene. Diäsſe er neppe fynlige for det blotte Øie. Selve Wgeellen bejtaar af en flar Hinde med en ugjen- nemſigtig flydende Blomme. Under Drægttgheden undergaar Høren Forandringer baade med Henjyn til Form og Størrelje. Der indtræ- Der ogjaa em markelig Forandring med Borkjertlerne, ſom ogſaa voxer betydelig i Storrelſe. Borens Muſkellag tiltager voldſomt under Dræg- tigheden, ffjønt Væggene ikke fortykkes, men blir fnarere betydelig tyndere. I de fidfte Stadter af Drægtigheden naar Børen helt hen til Mellemgulvet. Tarmene er under denne Periode indjfræntet betydelig i Størrelje (Boren ſkyder Jarmene tilfide og indtager Delvis disſes Plads). Hos Koen fan Bommen jfydes helt foran Den ftadig vorende Bør og indtager betydelig mindre Rum, end naar Koen iffe er drægtig. VBørfnuderne vorer kol— — 201 — loſalt og blir ftilfede og bevægelige famt faar paa Dver- fladen en hel Del uregelmæsfige Gruber. Tegn paa Drægtighed. Det førfte Tegn paa at Dyret er drægtig er at Brunſten forfvinder (dog gjælder dette iffe for Rov- dyrenes Vedfommende). Som Regel blir Dyrene be- tydelig roligere, men paa ſamme Tid langt mindre udhofdende, har let for at fvede, trættes let o. ſ. v. Dyrene vijer ofte i Begyndeljen af Drægtighedsperioden mærfelige Giendommeligheder; faalede8 æder de Ting, ſom de ellers afſkyr (ſtiddent Vand, Strøelje og lignende). Dyrets Uppetit er forbaujende god, faa dets Huld, ifær t den allerførfte Tid, er færdeles godt (endog fedner); men ſenere, efterjon Foſtret vorer, lider Moderdyret3 Ernæring betydelig og det magrer fort Regel noget af. Som en Ciendommelighed fan nævnes, at alle Overhudsdanneljer under Drægtigheden paavirfes i be- tydelig Grad: Haaret Løsner og fan delvis falde ud; Hov, Klove, Horn 0. ſ. v. voxer mindre ftærft; derfor Danne$ ogjaa Ringe paa disje Steder, fom tydelig viſer Dette. (Kvinden faar en liden Ring eller Fure tvær3 over Neglen.) Man har i Amindelighed antaget, at Blodet under. Drægtigheden blev tyndere; ved Underføgelfer er det imidlertid bevift, at dette iffe er faa; dog er Sammen- jætningen iffe den ſamme i andre Henjeender. Hjertet tiltager i GStørrelje, foraarfaget ved bet jtørre Arbeide, det har ut udføre. — 202 — Et meget vigtigt — dog iffe ufeilbarligt — Tegn paa Drægtighed er, at Bugen udvides, fan endog antage Karakter af, hvad i Almindelighed benævnes for "Hænge- bug.” (En finpel Udvidning af Bugen fan ogjaa for- aarjage3 ved Vatterjot, Svuljter o. lign.) I den fidfte Halvdel af Drægtigheden ſees Foſter— bevægeljerne, fom tjær er fremtrædende efter at Dyret har drukfet Éoldt Vand eller efter em eller anden YUn- itrængelfe. Derfor er det meget almindeligt, for at finde ud, om en Hoppe er med Føl eller itte, at lade Dyret faa faa meget foldt Vand, det vil have, og derpaa fjøre Dyret i rajfft Trav i nogle Minuter. Er nemlig jaa Hoppen med Føl, vil dette viſe ſterke Bevægeljer — haarde Slag mod Moderdyret3 Sider — ſom baade fan jee3 udvendig fra og føles med Haanden. Fofteret føles imidlertid letteſt hos Koen (i den høire Flanke), hvor det fan opdages allerede i den femte Maaned. Hos Hoppen fan Foſteret foles den fyvende eller ottende Maaned; fjendes bedjt om Morgenen, før Dyret har faaet noget at æde. Man ftiller fig paa Dyret3 venſtre Side, lægger venjtre Haand mellem Meret og Navlen (altfaa paa Bugens Underfide), giver faa et pludjeligt Tryf med Haanden opad, og fom Regel vil dette efterfølges af en dreiende Bevægelje af Foſteret, jont tydelig fan føle& med Huanden. Man fan endvidere føle Fofteret gjennem Endetar- men; dette er Dog fun efter den femte eller fjette Maaned; før den Tid befinder nemlig Foſteret fig i Børhornet og fan iffe naae3 med Armen. Mian bør imidlertid være Peng forfigtig med denne Underføgelje, da den fan have Kaft- ning tilfølge. (Et andet vigtigt Maerke paa Drægtighed er Foſterets Hjerteflag, fom imidlertid er meget fvagt for Hoppen3 Vedkommende, men fan tydelig høres hos Koen og andre Dyr. (Hos Kvinden høres Foſterets Hjerteflag tydelig.) Ved at lægge Øret til Dyret3 Bug fan Fofteret3 Hjerte- flag høres fom en eiendommelig hurtig Banken, ligeſom Tikken fra et Lommeuhr. (Et af De vigtigfte Tegn paa Drægtighed er imidler- tid Yveret3 Opfvulmen. Er Fofteret dødt, fan dette til fine Tider vije fig ved, at der fommer Melk i Yveret før Tiden. For Hoppens Vedfommende begynder gjerne Yveret at fvulme op henimod den de Maaned. At finde ud, om Dyret har Tvillinger, er meget vanffelig, da jo Fovjteret foømmer i temmelig meget Foſtervand. Hos Koen fan man imidlertid fjende Svillingfoftre ved, at Der er Fofterbevægeljer i begge Dyret Sider eller Flanfer. Drægtighedens Varighed ftrækfer fig fra Parringen til Fødfelen, men varierer en hel Del endog inden Dyr af famme Klasje eller Race, Foſterets Kjøn ſynes at have Judflydelje paa Drægtighedstiden, Lige- ledes Størreljen af Foſteret. (Tvillingfoftre, Misfoftre o. ſ. v. fødes tidligere.) Arbeidsdyr føder tidligere end Dyr, ſom ftaar meget ftille. Jndividualiteten har ogſaa Indflydelſe paa Drægtighedatiden; ſaaledes fer man ikke fjelden Kjør, bedæffede af en beftemt Tyr, bære Fofteret fængere end Kjør bedækkede af andre Eyre. Moderdy- rets Crnæringstilftand fpiller ogjaa en vis Rolle; faa- — 204 — ledes er det bevijt, at fede Dyr har en fortere Drægtig- hedstid end magre. Drægtighedens VBarighed hos vore for- jfjellige Husdyr: i MT fe fra 325 til 350 Dage. Poet TN. 4.975. 9300 Ni Gr PE 2- 190 -J55008 Fanen Gar) u 145 % 155 nen 4:60% TO ie ee 2.452 bn 08 * * * Man ſkjelner mellem Foſtrets Leie, Stilling og Holdning. Hos Dyr, id føder enfelte Foſtre, tindtager TER UT Tr ppppae Vi 3 Fig SR Sv) PV ed Foſterets Leie lige før Fødfelen. Dette fom Regel et Længdelete med Hovedet vendt bagtil mod Kjønsaabningen. Hovedet hviler paa Forlem- — 205 — merne i Det ſenere Stadium, men i den førfte Tid af Drægtigheden fan dette have forffjellige Stillinger. Hos Hoppen ligger førft Fofteret i Børhornet, fenere Derinod i ſelve Børlegemet; Foſterets Længdeare dan- ner en Vinfel med Moderdyreta, idet dets Forpart lig- ger noget høtere end Bagparten. Hos Dyr, der føder flere Unger ad Gangen ligger Foſtrene jevnt fordelt i Børhornene (Svinet). J Tilfælde af Tvillingfoftre hos de ftørre Dyr, fom Heſten og Koen ligger font Regel hvert Fofter i hver fit Borhorn, og i Regelen hver omgivet med fin egen fær- jfilte Foſterhinde. Under Fodſelen forandres Fofterets Leie, Stilling og Holdning. Før Fodſelen foregaar en Dreining af Foſteret inde Moderdyret (“Foſterets Rotation“), faa at Ryggen, der tidligere vendte nedad (Hoppen) eller til Siden (Koen) mi kommer til at vende opad. Selve Dreiningen foregaar imidlertid ikke fuldftændig, før efter at “Vandkalven“ er briftet, hvilfet ffer Lige før Fodſelen. (Den Del af Fojterhinderne, fom pofer fig frem i Kjøns- aabningen lige før Fødjelen, benævnes for ”Vandfalven.”) Foſterets Holdning forandres derved, at dets Hoved og Forlemmer ftræftes frem henimod Kjønsaabningen. Foſterets Udvikling under Drægtigheden. Foſteret gjennemgaar under Drægtigheden en hel Rætfe Udviflingstrin, af hvilfe man igjen fan beftemme dets omtrentlige Alder. Hvad man har at vette fig efter er væfentlig Foſterets Længde, Bredde og Tyngde jamt De forjfjellige Dele forjfjellige Udvitling. For- — 206 — ældrenes Størrelje maa naturligvis tages i Betragt- ning ved en faadan Bedømmelje — gjennemfnitlig føder de ftørre Moderdyr de ftørfte Fojtre, men denne Regel er Dog iffe uden Undtagelje. A, $Hejftefofterets Udvitling under Drægtigheden. 1ſte Maaned: Organerne anlægges. den Maaned: Foſterets Længde fra 4 til 8 Cm. Bryftet vorer jammen. 3die Maaned: Foſterets Længde fra 8 til 14 Cm. Ørene dannes famt formes Luftrørsringene. Forlem— merne fra 2 til 3 Cm. fange; Hovedet fra 3 til 5 Cm. fangt. I Slutningen af den tredie Maaned dannes Børen famt Antydning til YPatter. 4de Maaned: Foſterets Længde fra 1425 Cm. Borer fra 1-2 Cm. pr. Uge. Ingen Haarbeflædning. 5te Maaned: Foſterets Længqde fra 25-35 Cm. Der vorer Varbørfter rundt Næjeborene, jamt ſees fine Haar rundt Læberne henimod Glutningen af Ste Miaaned. 6te Maaned: Herefter er Fojterets Længde mere uberegnelig, men vorer ca. 3 Cm. pr. Uge. Haarene i Manen fommer frem famt Øtenvippene. 7de Maaned: Haarene i Manen er dt tykkere, men Halehaarene endnu iffe udviklede. 8de Maaned: Fofteret faar en jvag Haarbetlæd- ning benad Ryggen, famt udvifles Halehaarene. 9de Maaned: Hele Legemet har mi en fin Haar- befCædning, famt fommer Man og Halehaar tykkere frem, or 10de Maaned: Forhuden paa Kjønsdelene hos Han- dyret udvikles famt fuldftændiggjøres Kjønsredffaberne for Hundyrets Vedfommende. | te Maaned: Kodderne hos Hingitføllet træder ned (fra Bughulen). Udviflingen fom Regel fuldendt. Fodſel. B. Salvens Udviftling under Drægtigheden. 1ſte Maaned: Organerne anlægges. den Maaned: Anlag til Forlemmer; Bryftet lukker fig i Slutningen af Maaneden. 3dje Maaned: Fofteret3 Lærngde 8-10 Cm. 4de Maaned: Foſterets Længde fra 10-15 Cm. Endnu ingen Haar, men er fuldftændig nøgent. 5te Maaned: Varbørfter og Øienbryn anlægges. Kodderne ftiger ned. 6te Maaned. Længden noget ftørre famt er Var- børfterne noget tykkere. 7de Maaned: Halen faar en Del fine Haar, tjær paa Enden. Foſteret vijer en fvag Haarvært paa Si— derne af Panden (Hornpladjene). 8de Maaned: Foſteret faar en ſvag Haarbeflæd- ning efter Ryggen. 95e Maaned: Foſteret har en fin Haarbeflædning over hele Legemet. 105e Maaned: Udviklingen fom Negel fuldendt. Fodſel. En fuldbaaren Kalv vil veie fra he til "lg af Mo— derens Vægt. — 208 — - Fodſelen. Man ſtjelner mellem normal Fodſel, for tidlig Fod— jel, og for jen Fodſel. Ved for tidlig Fødjel (Abort) fødes Ungen til Verden uden at være fuldt udvitlet, og er fom oftejt iffe levedygtig. | Fodſelen foregaar med forjfjellig Lethed hos de for- jfjellige Dyr; fom Regel er dog Minderdyrets egen Kraft tilftræffelig til at uddrive Fojteret. Koen føder imidlertid med Bejvær og Hjælp bliver ofte nødvendig. Hvorfor Koen færlig er udfat for haard Fodſel beror dels — Fodſelskrog. paa Bakkenets anatomiſke Bygning, dels paa at Koen ſom Regel er forholdsvis ſpagere end vore øvrige Husdyr. For at ikke Kalven ffal lide eller endog fvæles under Den bejværlige Fødjel er det altfaa, at Fødfelshjælp for Koens Vedfommende trænges langt hyppigere end for De andre Dyr. De faafaldte ”Veer” beftaar dels i Sammenpres- ning af Børen og de brede Børbaand, dels i Sammen- presninger af Bugmujflerne (Bugpresjet ). — 209 — Ved en Kontraftton af de brede Børbaand loftes Søren og driver Fofteret op mod og nærntere Bormun— Den, hvilfet felvfølgelig letter Fødjelsaften i betydelig Grad. | Veerne fan igjen deles i de "forberedende Beer,” de ”egentlige Beer” famt ”Cfterveerne.” De førfte ind- træder i Udblofningsftadiet — altjaa før Fodſelen, de egentlige Beer er langt ftærfere og hyppigere og indtræ- Der under ſelve Fødjelen (Disje fidfte driver Fofteret ud). (Efter fortere eller Længere Tid efter Fodſelen indtræder jaa GCfterveerne, fom tjener til at uddrive Fofter- hinderne. Veerne fan være vverordentlig fmertefulde, ifjær naar Foſteret er ftort og Fødfelsaabningen er forholda- vis liden. Vi jer ikke fjelden hos Kjør, at en Lambhed i Bagypar- - ten udvifler fig. Denne Lamhed fommer vfteft efter haarde Fødjler og er begrundet paa, at Bætfennerverne i mere eller mindre Grad er knuſte eller bejfadigede. Nan antog tidligere, at Fødjelen var en jelvftændig Akt fra Fofteret3 Side, men man paaftaar nu, at Fød- ſelen foraarfages ved en Blodoverfyldning af Kjønsor- ganerne (hyperæmi). Fodſelen er endvidere paaftaaet at indtræde paa det Tidspunkt, Brunften normalt ffulde indtræde. | Fodſelen fan inddeles i tre Stadier: Forberedel- jesjtadiet, Udblofningsjtadiet og endelig Uddrivnings- ſtadiet. Fodſelens Varighed er meget forſtkjellig, dog regner — 210 — man en halv Time for Hoppens Vedfommende og fra 2 til 3 Timer for Koen. Den faafaldte ”VBandfalv,” fom beftaar af Foſter— hinderne, brifter i Udblokningsſtadiet og en ofte betyde- fig Mængde Fojtervand udtømmes. Efter denne Ud— tømning foregaar den fidfte Del af Rotationen“ eller Foſterdreiningen og Fodſelen er da nær foreftaaende. Under Veerne presſes Hovedet, font hviler paa For- femmerne, fren i FFødjelsaabningen. Er forſt Hovedet kommet frem, vil fom Regel Reften følge uden fynderlig Bejvær (dog fan Bryſt- og Lændepartt gjøre nogen Niodftand). Naar Fofteret pasjerer Bækfenaabningen, er det be- flædt af Fofterhinderne, ſom ſaaledes tjener fom et be- ifyttendbe Omiflag, faa Bætfenaabningens fine Vægge iffe pdefægges under Uddrivningen. For Hoppens VBedfommende indtræder Efterveerne næften ftrar efter Fødjelen og ved deres Hjælp afgaar Foſterhinderne eller ”CEfterbyrden.” Sjelden fer man imidlertid Koen miſte Gfterbyrden faa hurtigt; ſom Re— gel tager det nogle Fimer før den afgaar. Dette beror paa det intime Forhold, fom her ertfterer mellem VBøren og YFofterhinderne (Foſterhinderne er hos Koen forbundet med Børen ved Børknuderne, fom findes i et Antal af omtrent 100). Hos Svinet Løsner Gfterbyrden fig ofteft temmelig let og følger ſom Regel Ungerne ud. Svinene har em vi8 Svaghed for at æde Efter— byrden, og hvis de ikke noie pasſes, æder de ogjaa Un- gerne. — 211 — Som almindelig Regel fan vi fige, at Fødfelen for vore ftørre Dyrd Vedfommende foregaar uden Blod— ning; Derimod bløder de flefte Rovdyr fom Hund og Kat, efter at Efterbyrden er afgaaet. Dette beror paa at Foſterhinderne hos disje Dyr er faftvorede til Børen og bed Efterbyrdens Løsning fremfalder aabne blødende Saar, fom ſaaledes fan give Anledning til Blodforgift— ninger. (Efter Efterbyrdens Afgang indtræder et mer eller mindre udtalt “Flod,“ fom dog itfe har nogen egentlig Betydning for Dyrenes Vedfommende. Gaa fnart Cfterbyrden er afgaaet begynder Børen at træffe fig jammen, faa man endog efter et Par Dages Forlob vil have vanjfelig for at indføre Haanden gjen- nem Børmunden. Efter 3 til 4 Uger efter Fødfelen har igjen Søren indtaget fin JG Størrelje og normale Lete. Det er en Hovedregel ved al Fodſelshielp⸗ at man maa træffe jævnt og ſtadigt, ikke i rykkevis, ſom Folk gjerne er tilbøielige til. Endvidere ffal Foſteret trok— kes ud 1 en ret Linte (fnarere dt opad). Mellem Veerne ffal man ikke træffe i Fofteret, men fimpelthen holde igjen, faa det iffe føres tilbage. Da Nioderdyret efter Fodſelen er meget ømfindtlig for ydre Paavirfninger, maa dette færlig behandles vel. Yveret bør udmelfes godt famt bør Dyret guide3 med Halmviſke for at fremme Hudeirfulattonen. Judvendig giv Recept No. 77 i malet Havre eller Klidqrød. En hålv Spijeffe Salpeter opløft i Driffevandet, to Gange daglig, er ogjaa anbefalet. — 212 — Recept No. TT: Nitr. kalic., OZ. Sulf.'natr. — Rad: Geéntana ** Fruct fanipog Sv Bland. Gives i ſpiſeſkevis to eller tre Gange daglig. Det nyfødte Dyr. Det jpæde nyfødte Dyr er flimet og omgivet af en fedtet Subſtans, font beftaar af henfaldne Overhudsdan- nefjer. Moderdyret jliffer gjerne det nyfødte Dyr rent — et Inſtinkt, ſom i mer eller mindre Grad er frembherffende hos alle vore Husdyr. Det fpæde Dyr er udſat for Forfjølelje, og Hudgnidninger med Halm- viffe anbefales. At ſtro Salt paa det nyfødte Dyr er meget anvendt, men bør fraraades, da Det fan ffade fangt mere end det gavner. Man bør ftrar underjøge, om det nyfødte Dyr har alle fine naturlige Aabninger i Orden. Vor at faa Aandedrættet i en livligere Bevægelje er Det en god Idé at blæfe det nyfødte Dyr ind i Næje og Mund, jamt at give det et Par lette Slag paa hver Side af Bryftfasfen; dette vil ogjaa fætte Blodeirfulationen i fivligere Bevægelje. En Eiendommelighed ved det nyfødte Dyr er at det taber i Væyt ftrax efter Fødjelen — dette beror paa, at det fpæde Dyr fom Regel lige efter Fødfelen udtømmer en iffe ringe Mængde Urin medbragt fra Foſterlivet. Farmindholdet er i Begyndeljen feigt og blandet med Haar. For at udrenje dette (Tarmbeget) er den førjte — 00 — — 213 — Modermelf (Maamelfen) den bedfte Medicin, idet den virfer mildt afførende paa det unge Dyrs Fordøieljes- ſyſtem. Navleſtrengen briſter i Almindelighed under ſelve Fodſelsakten ved at denne ſimpelthen ſtrammes og rives over (hos Rovdyrene, hvor denne Streng er temmelig ſterk, bider Moderdyret den over ſtrax efter Fodſelen). Navleſtrengen er et ſammenſat Organ og beſtaar op— rindelig af Navleſekken, Uringangen, Navlevenerne, Navlepulsaarene og Navleſkeden. Alle disſe Dele i Navleſtrengen holdes ſammen af et eiendommeligt Slim, ſom benævnes for det Wagnerſke Slim.“ Navleſtrengens Længde er forſtjellig, forholdsvis lengſt hos Heſten, hvor den fan være indtil 18 Tommer fang. $03 Koen er den fun 12 Tommer lang. Undertiden, men fjelden, hænder det, at Navleftrengen ikke brifter ved Fodſelen; i faadanne Tilfælde bør Denne underbindes nogle faa Tommer fra Navlen, hvorpaa Strengen over- jfjæres nedenfor Underbindingsjtedet. Det hænder undertiden, at Navleftrengen for fig om et eller flere af Fofterets Lemmer og faaledeg vil hindre Dette fra at rette fig ud; fefundært fan dette derfor for- volde Fødfelshindring. Man antager i Ulmindelighed, at denne Jndvifling i Navlejtrengen oftejt begynder under Fødfelsrotationen — altjaa Lige før Fodſelen. For ſtore Foſtre: Ut Foftrene er forholds- via for ftore ſees af og til og beror ofte paa et Misfor— hold i Størrelje mellem Han- og Hundyr (Forældrene), jamt ogfaa bliver Foſteret for ftort, naar det bæres ud over den normale Tid. Racen ſynes imidlertid ogjaa — 214 — at have noget at gjøre hermed. Ved for ftore Foſtre ifjelner man mellem to Former: a) et helt igjennem for ftort Fofter med forholdavis afpasjede Lemmer og Organer; b) eller hvor Hovedet eller enfelte fpecielle Organer eller Lemmer er uforholdsmæsjig for ftore, ſammenlignet med det øvrige Legeme, I begge Tilfælde vil de gjerne give Fødjelshindringer og en Embryotomi— Operation eller GSønderffjæring af Foſteret fan blive nødvendig. Fvillingfødiler: Ved Fvillingfødjel fan begge Foſtre have ſamme Slags Lete, eller, fom det ofte hænder, det ene Foſter ligger i forlæng3 Leie, det andet t baglængs Kete. Fodſlen fan i faadanne Filfælde foregaa uden jynderlig Bejvær, men ofteft hænder det Dog, at Hjælp maa ydes. Misdannelſer forekommer i det Hele taget ikke ſaa ſjelden; de ſees af og til næften hos alle vore Husdyr, dog hyppigſt for Kjøernes Vedfommende. De foraarſages enten ved Spaltninger eller ved en Slags Kuopffydningsproce8 allerede i den tidlige Fo— fterpertobde. De hyppigſte Misdanneljer er imidlertid de, der op— træder med overtallige Lemmer. Disſe fan fidde paa De forffjelligite Steder, og fom Regel er de deformede. Spaltninger forefommer ofteft forfra, faaledes fant. Ex. en og ſamme Kalv have to Hoveder, to Haler, fire For- ben 0.4. v. Bagfroppen fan ogſaa være fordoblet, ſaa— ledes med fire Bagben f. Ex. At ikke alle Lemmerne er — 215 — tilftede hænder ogjaa, men Det er fjeldnere. De faa- faldte ”Vandfalve" er en anden Form af Misdanneljer. Disje forefommer altid i Forbindelje med Vatterfot 408 det unge Dyr (Foſter), færlig er dette Bug- eller Bryftvatterjot. Disje Foſtre fødes ſom Regel for tid- fig og er derfor altid nøgne (uden Haarbedækning). En Vandfalv har et befynderligt Udſeende, idet den ved over- fladijf Betragtning fynes at mangle Hoved og Lemmer. Disje er imidlertid nok tiljtede. men er meget fmaa og af hørt ufuldfommen Form. En etendommelig Nusfofterdannelje er Hydroce— phalos.” Denne bejtaar i betydelige Vandanſamlin— ger inde i felve Hovedffallen. Der fan endog findes Vædjfeanfamlinger faa ftore, at Hjernen formelig fan blive fuldftændig ſammenpresſet. Hjernefasjen, der for unge Dyrs Vedfommende er elajtijf, fan faalede3 udvide fig i Den Grad, at Fødjelen bejværliggjøres eller endog gjøres helt umulig. I dette fidfte Filfælde maa en Operation til for at redde Moderdyret. Denne er fim- pel, men maa gjøre8 med Forjigtighed og beftaar i at man med et ffarpt Inſtrument Éløver eller aabner Fo- ſterets Hovedjfal; herved vil naturligvis den anfamlede VBædjfe udtommes. I de flejte Tilfælde vil faa Fødjelen foregaa uden videre Bejvær. “Molaerne“ er en tredie Slags Misfofterdannelie, opftaaet ved em Udviflingsftansning. Foſteret Dør imidlertid ikke — tvertimod fortfætter det at vore, og Rejultatet bliver faa tilflut en uformelig Klump, hvort man fun med Bejvær fan gjenfjende Dele af Foſter, jon Haar, Tænder 0,4. v. Disje er ſaaledes fuldjtændig — 216 — formløje Misfoſtre, og da det ikke fjelden hænder, at de bliver meget ftore, fan De naturligvis give alvorlige - Fødjelshindringer. | De faafaldte ”bugløje Kalve” udmærfer fig ved, at fele Hvirveljøilen er frummet eller børet famt ogſaa med et jpaltet Bæffen. Som Navnet antyder hænger Tarmene og Bryftindholdet frit ud. Feil ved Foſterets Leie, Holdning og Stilling. — Lehgsefere. Feil Holdning. Feil Stilling. (Forlængs Føde). 1) Høire Stilling. 1) Af Hovedet. 2) Benjtre Stilling. 2) Af Forlemmerne. 3) Underfte Stilling. (Baglængd VFødjel). 1) Af Baglemmerne. 2) Af Halen. B. Horifontalt-dberttilalt dene Fveærleie Vertika 1) Ryg Toarleie. 1) Ryg vertifalt Leie. 2) Bug Tvorleie. 2) Bug vertikalt Leie. — 217 — Gmbryotomi eller Sønderifjæring af Fojteret er meget ofte anvendt i Den bveterinære Fødjelshjælp. Det er en Selvfølge at Fodſelsſage (beffyttet og ubeffyttet). man førjt forføger at faa Fofteret ud uden denne Son— derſkjering, men ofte træffer man imidlertid Filfælde, daandtag. hvor man er abſolut nødt til at bruge ffarpe Inſtru— menter, Da eilers baade Moderdyr og Fofter vil gaa tilgrunde. | Embryotomi foretages fornemmelig af følgende Aarſager: 1) Naar Foſteret er dodt (ofte raaddent). 2) Naar Foſteret er for ſtort eller af en abnorm Form (Misfoſter). 3) Naar enkelte Dele af Foſteret, f. Ex. Hoved eller Bækken, er uforholdsmaæsfig ſtore i Forhold til det ovrige Legeme. — 218 — 4) Naar Foſterets Stilling, Holdning eller Leie er ſaaledes, at Fodſel umuliggjøres, tjær naar Veerne er jvage, Fødjelsgangen tør (Afgang af Foftervandet) jamt endelig ved befværlige Fødfler i Amindelighed, hvor VE har været — i — Tid. Praktiſk Fødfelshiv. (Bladet fan ſtydes tilbage i Skaftet.) — 219 — Man fan inddele Embryotomioperationen i tre Underafdelinger: A. Operation paa Hovedet. 1) Fjernelje af Hovedet. 2) Partiel Formindffelje af Hovedet. 3) Udtapning af Hovedet (ved Væbdjfe- anjamlinger). Fodſelskrog. F Operation paa Bryftpartiet 1) Afløsning af begge Forfemmer. 2) Afløsning af et Forlem. 3) Fjernelje af Bryfttndboldene. Fodſelskrog. — 220 — OG Operation paa Bæffenpartiet. 1) Afløsning af begge Baglemmer. 2) Afløsning af et Baglem. 5) Gjennemiffjærtng af Bakkenet. 4) Gjennemjffjæring af Hoftegrenen. sl: Embryotomi-Sfjære. — 221 — Kejerjnit. Navnet “Keiſerſnit“ (Sectio Cæsaria) er bibeholdt fra Oldtiden, da Det var paajtaaet, at Keiſer Cæjar var forløft ved benne Operation. Hos Dyrene foretages Keijerjnittet meget fjelden; hos de ftørre Dyr, ſom Hejten og Kvæget, er Operativ- nen jærdeles vanjfelig, om iffe umulig. Foretages med Held af og til for Hundens og Svinets Vedfommende. Ved Keiſerſnit udtage3 Foſteret gjennem en kunſtig dannet Aabning tjtedetfor gjennem den naturlige Kjøns- aabning. Operationen foretages fin 1 ſaadanne Filfælde, hvor Fodſelsaabningen af en eller anden Aarſag iffe er ftor nof for Fofteret3 Gjennemgang. Keijerfnit gjøres enten under i Bugen eller i den høire Flanke, men bør iffe foretage3 af en iffe profes— fionel Perſon, da Udfaldet er meget tvivlfomt endog i fyndige Operatorers Hænder. Gjterbyrdens Iilbageholdelje. Denne Lidelje forefommer fjelden 408 Hoppen, men hyppig hos Koen. (Efterbyrden eller Fofterhinderne ffal normalt afgaa fun faa Timer efter Fødjelen, men ved fygelige Fil- jtande t Søren eller Hinderne, vil disje ikke fjelden være fajtgroede til Børen, hvilfet vil hemme Afløsningen. Hopper er meget ømfindtlig ligeoverfor Denne Li— Delje, og Efterbyrden bør afløjes ſnareſt mulig; i mod- — 222 — fat Fald vil man reſikere Blodforgiftuing eller kroniſke GStivheder (værjt under Den varme Aarstid). Koen derimod er meget mere tolerant ligeoverfor Lidelſen, men bliver Efterbyrden tilbageholdt i længere Tid, vil Koen magre af t paafaldende Grad og tillige give uſund Melk. Da det jer ftygt ud og tillige vil forpeite Fjøjet, bør imidlertid noget gjøres for at faa Lideljen hævet. Radifalbehandlingen beftaar dert, at man gaar ind med Armen og fimpelthen afløjer eller ffiller Efterbyr- dDen fra fine Filheftninger. Man maa gaa forjigtig tilværfs, iffe paa nogen- jombelft Maade rive eller flide Himderne ud. Fvært- imod bør man forføge at faa det Hele ud paa En Gang. Da jo Fofterhinderne for Koen3 Vedfommende er nøte forbundne med Børfnuderne, bør Opmerkſomheden ſpe— cielt henledes paa disje. Man løsner Hinderne fra Børfnuderne derved, at man fåyder Fingrene ind imel- fem Gfterbyrden og Børfnuderne, og faa forfigtig og varjomt fom mulig løsner JForbindeljen (man løsner (Efterbyrden fra Børfnuderne paa famme Maade fom man fåyder en Knap ud af et Knaphul). Man be- gynder med de nærmefte Børfnuder, fom altid er De ftørfte, og holder paa, indtil alle er afløfte, hvorpaa man ved fagte at træffe i Hinderne ſom Regel vil trækfe det Hele ud. Derpaa udffylles Børen med Lunfent Vand, hvori er opblandet lidt ren Kreolin (Kreolinopløsning ). Det faafaldte ”Efterbyrdapulver” fan anbefales i jaadanne Filfælde, hvor Efterbyrden i den Grad er — 223 — faftvoret til Borknuderne, at disje fidfte maa afrives for at faa Efterbyrden los. Skjont Koen, fom før jagt, er meget taalelig lige- overfor Lideljen, og adffillige Borknuder endog fan af- rive uden fynderlig GSfade, bør dog Haardhændethed iffe tillades, da Blødninger famt Børbetændelfje jo fan indtræde. | Gfterbyrdspulveret virfer afførende og opløjende, jamt fofterfordrivende, og bør iffe gives til Overmaal. Udvajftning af Børen. Recept No. 78: Carb. kalic.,- oz. 2 Ramul sabin., * 1 Fruct.junipr., * 2 Blandes og gives 1 fpifeffenis 4—5 Gange daglig for (Efterbyrdens Filbageholdelje. Børfrængning. Denne: forefommer ofte i Forbindelje med Efter— byrdens Filbageholdelje og beror paa Slaphed i Kjøns- — 224 — organerne, Af alle vore Husdyr ſynes Koen at være den meft udjatte. Aarſagen hertil fan vel nærmeft tilffrives det Forhold, at Koen, fom Husdyr betragtet, i vid Udftræfning er benyttet ſom en Maſtine (melfepro- ducerende Mafjfine). Børfrængning indtræder enten ftrar eller finn fort Tid efter Fødfelen, og maa ikke forverles med Skede— frængninger, fom i Almindelighed er af mindre Betyd— ning og fan indtræde før Kalvingen. Børfrængning fan deles i to Former: den fuld- ftændige og den ufuldftændige Børfrængning, af hvilke den førfte er af langt ftørre Betydning end den fidfte; (ved fuldftændig Børfrængning er hele Børen eller Uterus frænget ud af Kjønsaabningen). Behandling: Sua jnart Lideljen er opdaget, bør man piebliffelig gaa tilværfs med Tilbageføringen; thi ellers refiferer man dels, at Børen ødelægges ved at Koen træder iden, eller at den udfrængede Bør foulmer op faa betyde- fig, at Tilbageføringen gjøres umulig. Boren bør førft omhyggelig vaffes med lunkent Vand, famt, hvis Efterbyr- den er tilbageholdt, afløje denne. Derpaa tilbageføres Børen med al mulig Forfigtighed og efter alle Kunſtens Regler, hvorpaa en Børtvinge paalægges for at hindre Filbagefald eller en ny Udfrængning. Det maa end- videre erindre3, at Koen maa ftaa hørt med Hagfroppen, hvilfen Stilling vil bejværliggjøre nye Udfrængninger af Børen i betydelig Grad. Børtvingen, font fan tilla- ves af Reb eller Sækte, bør ligge faft om Kjønsaabnin- gen og bør efterſees nøie, hvis den ffal gjøre Den tilfig- tede Nytte. (Se Afbildningen.) MD fy pi pA 1 | VI Børtvingen paalagt. Mod altfor ftærfe Trongninger bruges Recept No. 79 (indvendig): Hydr. chloral, oz. I Aqua. coctas "5 Gammenryftea. Gives i to Dofer, opjpædet i 1 Quart Band. Gift. Mod for ftærfe Trængninger under eller efter Fødjel. Kalvningsfeber (Milkfever). En ganffe eiendommelig Sygdom blandt Kjøerne er Kalvningsfeberen eller, font den ogſaa er bleven faldt, Melfefeber. Den indtræder et Par Dage efter Fød- ilen og vijer fig med Bevidftløshed og Lambhed — un- dDertiden er Krampe tiljtede. — 226 — Gfjønt Sygdommen af de forffjellige Forfattere er bleven opfattet paa hoiſt forffjellige Maader, er man imidlertid enige i det væjentlige — at Sygdommen . beror paa en Blodtomhed i Hjernen (Hjerneanænt). Dette er Dog et jefundært Fænomen, idet denne Blod— tombed igjen ſkriver fig fra en forudgaaende Blodover- fyldning af fjamme Organ (Hyperæmt), hvilfen fidfte er foraarjaget ved Børens ftærfe Sammentrækning ftrar efter Fodſelen. (Børen eller Utcrus er den Beholder, hvori Foſteret befinder fig under Udviflingen.) GSygdommen indtræder i de flefte Iilfælde efter lette Fodſler, gjerne er det de bedſte og fedeſte Kjør, der angribeå. Kjør, der faar Kalv for førfte Gang, angri- beg ſjelden eller aldrig. Man har Exempler paa, at Sygdommen er indtraadt juſt før eller under felve Fød- jelen, men Regelen er dog, fom før fagt, at den tndtræ- der et Bar Dage efter famme. Dyrene mifter fnart Appettten, og en eiendommelig Slaphed over hele Lege— met indfinder fig; jærlig gjælder dette Bagparten, og Dette fan i mange FTilfælde hænge i, felv længe efter at Sygdommen fynes at være helbredet. I lette Tilfælde fan Dyrene holde fig paa Benene, men i de værre For— mer begynder de at vakle, falder derpaa om, ftrækker Hoved og Lemmer fra fig og fynes i mange Filfælde at være helt bevidftløje. Denne eiendommelige Slappelje af Legemet ffriver fig ligefrem fra en Lammelje af Le- gemets Muffelfyftem. Særlig vigtig Rolle fpiller denne Lammelje, hvad Fordøieljesfanalen angaar. Ud af - Munden flyder en feig vandagtig VBævdffe. Som en Følge af, at Tungen er lammet, er Synfeevnen bejvæ- EE ret eller faa godt fom umuliggjort. Ikke fjelden finder man, at Vommen er opfyldt med Luft, der jfriver fig fra en Gjæring af det i denne Mavedel værende Foder. Folſomheden flappes i mange Filfælde; jaaledes fan man med Knappenaale ftiffe Dyret paa forffjellige Ste- Der, uden at Dette ſynes at fmerte Koen det mindfte. Navnet Nielfefeber, har Sygdommen faaet, fordt main under Sygdommen, faavel i Urinen fom i Bughulen, finder en etendommelig melfelignende Vædffe. Navnene, Kalvningsfeber og Nielfefeber, er imidlertid begge urig- tige, ba Sygdommen paa ingen Maade er forbunden med Feber, fnarere er Temperaturen funfen under det normale. Antagelig er Navnene bibeholdt fra en Tid, Da man endnu iffe fuldftændig fjendte Sygdommens Karafter. Pulfen er fvag, og en udpræget fold Hud er 1 mange Filfælde frembherifende. Melken tilbageholdesi De flefte Tilfælde helt. Dyødeligheden er temmelig ftor; man regner, at 25 - til 50 Brocent af de angrebne Dyr dør. En farlig Følgefygdom er Lungebetændelje, idet Foderpartifler, Lægemidler 0.1. v. ved GSvælgningen fan forvilde fig ned i Luftrør og Lunge ijtedetfor gjen- nem Gypijerøret. Dette ſees tjær, hvor Lambheden i Svælg og Spijerør optræder i færlig Grad. Mange Sygdomstilfælde ender med Hjerneapopleri; dette ffer gjerne i GSygdommens førfte Stadium (Kongejttons- Gtadiet) og er bevirket af det ftærfe Blodpres. Sygdommumen pleier at gaa over paa et Par Dage; varer den længere, er der gjerne Fare paafærde. — 228 — Hvad Behandlingen angaar, vil jeg anbefale føl- gende: Da det er bevisliggjort, at Kjør, der er fodrede ftærft før og ſtrax efter Kalvningen, i færlig Grad er udjat for Sygdommen, bør JFoderet affnappes i denne Periode. I Sygdommens førjte Stadium (Kongeſtions— Gtadiet) bør man affjøle Dyrets Hjerne ved at anbringe en Ispoſe paa dets Nakfe, famt aarelade Dyret for at ophæve den ftærfe Blodjpænding. I Sygdommen& jenere Stadium maa Jndgnidnin- ger af jpirituøje Stoffe abjolut anbefales, færlig langs Ryg og Kryds. Fildæfninger med varme Tapper er godt. Melkningen maa gjentage3 faa hyppig, det fader fig gjøre. Indvendig maa intet gives af en iffe pro- fesfionel Perſon, da Udfigten til, at Medifamentet fan komme ned i den urigtige Hals, er alt for ftor. Som Nverindfprøitning brug Recept No. 80: Jodet. kalic., dr. 2 Aqva cocta, oz. 3 Blandes og opjpædes 1 3 Quarts rent, fogt Vand for Indſproitning i alle fire Patter. Udmelfes efter nogle HAUSSMANN & DUNN, CHICAGO I — 7 Inſtrument for Merindſproitning ved Kalvningsfeber. Timers Forløb, hvorpaa Yveret gnides vel flere Gange daglig, for at forhindre Knudedanneljer. — 229 — Om Kaſtning af Kalven (Abort). Denne for Farmeren faa førgelig befjendte Sygdom har faavel i Amerika fom i Europa hærjet i lange Aar— ræffer og foraarjaget Tab af Tuſinder, ja Millioner Dollar3 aarlig. Sygdommen et faa meget farligere, fom den ſelv for Veterinærvidenjfaben endnu ftaar fom en Delvis lukket Bog. Kaftning forefommer faa godt font hos alle vore Husdyr, dog hyppigſt og af ftørft Betydning hos Kva- get, hvorfor jeg her ogſaa vil holde mig til dette. Hvor- for Kvæget færlig er udfat for Sygdommen, føriver jig deraf, at det i høt Grad bliver behandlet fom en Maſkine — jo mere Næring vi fan faa proppeti det, des ftørre Melfendbytte. Dette vil abjolut medføre et vift Kon- furrenceforhold mellem Yveret paa den ene Side og Fofteret paa den anden — et Forhold, fon til fine Fider nødvendigvis vil have Kaſtning til Følge. Man har i de forffjellige Lande gjort en Uendelig— hed af Forſog og Underjøgeljer for at ftudere Sygdom- mens Karakter, men Refultaterne har dog til Dato beffageligvis endnu iffe baaret de forønffede Frugter. Hvad man med Sifferhed ved er, at Sygdommen er pverordentlig ſmitſom og bør fom Følge heraf behandles paa den varfomfte Maade. — En franjf Stipendiat ved Navn Nocard, ſom for en Del Aar fiden blev udjendt af den franffe Regjering for at ftudere denne Sygdom, har udfundet, at Smitten ffulde ffrive fig fra em Micrococ og en Bacil (henholdåvig runde og langſtrakte Bakterie — 230 — former), fom han har fundet hos Forjøgsdyr baade før og efter Kaſtningen. Man jfjelner imidlertid mellem to Slags Raftuin- ger, nemlig Den fpredte eller ſporadiſke og Den ”epizo0- tiffe” Form. Den førfte, fom itffe er faa jmitjom, jfriver fig fra en hel Del ydre tilfældige Aarſager, jaa- jom Gtød, Slag, for ftærf Varme og Kulde, Over- anftrængelfe 0. f. v. under Drægtighedsperioden. Foderets Bejtaffenhed ſynes ogjaa at fpille en vis Rolle; faaledes har man paavift, at bedærvet og tjær ffimlet Foder ffal befordre Kajtning. Mange Kjør fynes ogjaa ligefrem at være bisponeret for Sygdommen fremfor andre. Den anden Form — den ”epizootijfe” Kaftning — er fangt ſmitſommere og farligere, idet denne fan hærje paa vide Strækninger paa jamme Tid. VBøren eller ”Uterus,” Det Sted, hvor Foſteret under Udviflingen beftnder fig, Danne8 af en fætformig Beholder, fortil forfynet med to frummede Horn (Børhornene). Disje fidfte ftaar ved YEggelederen i Forbindelje med Wgge— ftoffene. Maar ſaaledes det Wg, der er beftemt til at - Danne Foſteret, Løsner fra Wggeſtokken, optages det af Wyggelederen, hvorigjennem det faa pasjerer ned til Børhornene, hvor den førite Fojfterudvifling tager fin Begyndelje. Foſteret omgiver fig fnart med Foſter— hinderne, hvorigjennem det ſaa træder i en mere direkte Jorbindelje med Moderen. Disje Hinder eller, fom De jenere benævne3, Efterbyrden, ffal normalt afgaa (Løsne) fun faa Timer efter Fødjelen. En farlig Efterſygdom ved Kaftning er Efterbyrdens Filbageholdelje — noget, jom Landmanden i Ulmindelighed ikke tager tilbørlig —— Henſyn til. Er Efterbyrden ikke afgaget inden 24 Timer, bør Dyrlægehjælp abjolut tilraades. Den mindre hæ- dDerlige Fremgangamaade, at flagte og fælge den Slags urenjede Ktreaturer, er ikke megen Ros værd, faa meget mere fom det er utilladeligt, da Kjødet i mange Til— fælde er forgiftet og utjenligt til Mennejfeføde. I ethvert Fjøs bør man have en ſoerſtilt Afdeling for mulig paafommende ſmitſom Sygdom, for ſaa i Til- fælde at funne afjpærte Forbindeljen mellem de ſyge og junde Dyr. Er der indtraadt Kaftning i en Befætning, vil jeg anbefale følgende Forholdaregler: Den eller de Kjør, Der har kaſtet, afjtærnges ftrax fra Den øvrige Bejætning, Dog jaalede3, at ingen af de funde Dyr fættes paa De flyttedes Plads. Den kaſtede Kalv med Hinderne bør ftrar nedgraves eller brændes paa et afjtdesliggende Sted. Baajene, Hvor de angrebne Kjør har ftanet, bør renjfures og overftænfes med Karbolvand og Klorkalk. De angrebne Dyr maa ikke bedokkes før mindjt 2 Maa— neder efter Kajtningen; da denne ſom Regel indtræder i Den 8de Maaned, kommer Bedækningen til at ffe omtrent paa den Tid, Koen normalt ffulde have født. Aldrig bør det tillade3 at benytte en Ore til Bedok— ning, hvis den tidligere er bleven anvendt til Kjør, ſmit— tede af den ”epizootiffe” Form af Kaftning. En tyff PBrofesjor har offentliggjort en Forebyg- gelfjesbehandling for Kaftuing, font ogfaa er bleven an- erfjendt af enfelte dygtige Veterinærer. Denne bejtaar t, at man i Bejætninger, Hvor man befrygtede Kaftning, indjprøttede fidt Karbolvand under Huden, Efter hans — 232 — Mening ffulde disje Indfprøttninger til em vi3 Grad forhindre Kaftning; men faa fommer igjen bet farlige ved denne Behandling—at man refiferer Karbolforgift- ning. Hvorfor Kaftning er en faa farlig Kvægfygdom, jfriver fig iffe fra, at Dødeligheden ved denne er faa jærdeles ftor, men i det overmaade pefuniære Tab, Land- manden lider ved Melfeydeljens betydelige Nedgang. En Ko, der har faftet, bliver fjelden eller aldrig den jamme fom tidligere. Hertil fommer ogſaa det Forhold, at Den Ko, der engang har været udfat for Sygdommen, ogjaa for Fremtiden fan fomme til at fafte, idet den figefom i fig ſelv efter førfte Kaftning har medbragt en vis Dispofition til Gjentagelje af ſamme. aaret. UDdæden hos Faaret. D enne Lidelſe, eller Uvane, beror ligeſom “Slikke— ingen” hos Kvæget paa em eller anden For- døteljesjygdbom. (Se Side 195.) Sygdommen ſynes fortrinsvis at angribe Merino- faaret, men fan optræde i enhver Faarehjord. Det fer ud font Daarlig og fnap Vinterfodring befordrer Lidel- jens Udbrud. Begynder gjerne ud paa Vinteren, men ophører fom Regel naſte Vaar, efter at Dyrene er fat paa Gras. Symptomer: Er det Lam, font angribes, æder de Moderens Uld ifær paa Bugen, jamt paa Ind— fiden af Laarene. Er det derimod et vorent Dyr, jon angribes af Sygdommen, finder det ſom Regel ud dDet meſt ſtidne Faar i hele Flokken og begynder faa at æde detteg Uld; og font oftejt vil det iffe tage ænge før De andre Faar gjør det famme, ligeſom de alle fyne3 at foretræffe et fpecielt Faar eller fun nogle udvalgte i Flokken. Dyrene ſynes i Begyndelſen ikke at være meget ſyge; men jenere ud paa Vinteren vijer Der fig ofte Forſtop— (233) — 2584 — pelje famt andre Fordøieljesjygdomme begrundet paa at Haardotterne jamler fig op i Nøfter eller Haarboller t Faarets Mave. Sygdommen er imidlertid fjelden do— delig. — DM Behandling: Fjern de augrebne Faar; jæt dem paa en nærende Diæt famt giv dem Galt af og til. Dreiejygen hos Faarene. En yderft etendommelig Sygdom hos Faaret er den faafaldte Dreiefyge. Den forefonmer færlig om Som- meren, og ytrer fig ved at Dyrene vijer Dreie- eller Sidebevægeljer, hvorfra Sygdommen har fit Mavn. Dreiefygen beror paa den faafaldte Kværje, fom forefin- des i Hjernen, hvor den foretager Vandringer, og ſaa— ledes foraarfager Hjernebetændelje. — 235 — Kvæjen er en ikfe fuldt udviflet Orm, fom gjennem- gaar forjfjellige Livsjtadier. Som YEg forefommer den hos Hunden, men optages fenere af Faaret efter at have pasjeret Hundens Larmfanal. I Faaret3 Mave udvifles den faa videre til Yngel, der dels gjennen Blodetrfulattonen, dels gjennem færlige Vandringer forplantes til Hjernen, hvor den voyer videre og udvikles til, Hvad er faldt Kvæje. Ved post mortem Opera- tion af en faadan Hjerne vijer denne fig ofte betydelig mortificeret; ofte fan man je Gange og Kanaler i den; forfølges bisfje vil man i Cnden af Kanalen finde Kvæ- jen liggende. Sygdommen optræder iffe almindelig her, ffjønt man fer ben af og til; ſaaledes miftede en Farmer nær Kenyon, Minn., 30 Lam paa ganffe fort Tid. Sygdommen an- griber fun Lam, jjelden Dyr over 2 Aar. Er Kvæjen tilftede i ftort Antal, vil Dyrene dø temmelig hurtig, men Regelen er, at det tager Uger, før de gaar til- grunde. GSymytomerne er faraftertftiffe, men varierer en hel Del efter Sygdommens Fremadjfriden. Den har et typiff Forløb med fire Stadier. Det førfte er Jndvan- dringsftadiet, fom vijer fig med Uro og Irritation; Dreieftadiet er det fidfte. J dette Stadium er Dyret aldeles fra Forftanden og dør gjerne efter faa Dages Forløb. De angrebune Dyr fer ængjftelige ud, og holder fig tilbage i Floffen; deres Bevægeljer er ubevidfte og yderft mærfværdige. I Sandhed, en Flok af disje Dyr frembyder et i høiefte Grad eiendommeligt Skue, idet Sygdommen i dens forffjellige Stadier fynes at arbeide — 236 — forffjellig paa hvert enfelt Dyr. Nogle fan trave for- over i lige Line indtil de træfjer Forhindringer, men Regelen er, at de lober i ftørre eller mindre Cirkler. Man fan ſaaledes fe nogle gaa rundt i Ring i dagevis indtil de falder om aldeles udmattede. Man har ogfaa givet Dem forjfjellige Navne alt efter deres -forffjellige Fagter og Bevægeljer. "Stjer- neftgere” vender Ho- vedet lige i Neiret, “Somanden“ gaar 1 319309, Løftende Lem- merne bhøtt i Betret, ligeſom vadende i Vand 0.4. v. I det Hele taget har de alle mulige forunderlige Fagter og Gebærder, alle tybende paa en voldſom Hjerne- ſygdom, og jaalede3 ude af Sands og Samling. Behandlingen, font beftaar i en Operation paa Hjernen, er iffe meget tilfredsftillende. Hjerneffallen aabnes med en Trephin (Cirfeljag med Haandtag), hvor- paa Sfadedyrene udpluktes, Trephin. IV. Hunden. Bandjfræt eller Hydrophobia. 9 Sygdom, der var befjendt allerede i Oldtiden, optræder nu jaa at fige over hele Verden, dog jærlig paa Steder, hvor Hundeopdrætning drives efter ftørre Maalejtof. I enfelte europæiffe Lande er den Dog i høt Grad trængt tilbage ved ftrenge Politiforord- ninger angaaende Dyr angrebne af Hydrophobia. Sygdommen er yderſt farlig for Menneſker og vver- føres fom Regel ved Vid af ”gale” Hunde. J Norge er Sygdommen meſt fjendt under Navnet Vandjfræt eller Hundegaljfab. Ordet Vandffræt er dog for Dyrenes Vedfommende misvijende, da der ingen ſaadan GSfræf for Vand fan paaviſes; tvertimod lifer Dyrene at pladjfe i Vand, jfjønt de neppe dritfer deraf. Sygdomsſpiren arbeider i Nervefyftemet, færlig i Hjerne og Rygmarv. Ved Forſog har man jaaledeg (237) — 238 — paaviſt, at ved at pode Dele af angrebne Dyrs Hjerne eller Rygmarv 1d i ſunde Dyr, vil Sygdommen funne fremfaldes hos disje. Dette Smitteftof fan holde fig overordentlig længe, Dog taaler det iffe meget lang Indtorring. Der er to Former af Sygdommen, den ”rajende” og Den ”ftille” Form. Disje to er Dog ikke altid godt adjfilte. VBandjfræf eller Hydrophobia forefommer hos alfe vore Husdyr, men hyppigſt hos Hunden. En ”gal” Hund vil jom Regel ſoge Enſomhed, ja den fan endog gjemme fig faa godt, at man ofte har vanffeligt for at opdage dens Filholdsfted. Den vijer fig ofte yderſt gjenftridig og vil bide ved Den mindfte For— anledning. Dette er Dog ingenlunde altid Filfældet; undertiden fan Den endog vije en rørende Kjærlighed for fin Herre. Da de ſyge Dyr idet eller flet intet æder, magrer de fnart af i paafaldende Grad. Smagsſanſen ſynes at - være abnorm; ſaaledes fer man dem ikke fjelden ſluge 1 fig Stene, Jord eller Træjftyffer med den graadigite Appettt. De har undertiden mdbildte Sanſeindtryk — ſynes ſaaledes at fe Ting, der i Virfeligheden ikke eytfterer. Stemmen forandre8, deres Gjøen er tudende og fangtruffen og giver gjerne et flagende Indtryk. Det mærfeligjte ved denne Sygdom er imidlertid Dereg Vandringer. De Løber ofte mangfoldige Nile bort — 239 — fra fin Herre, og vil i mange Tilfælde aldrig vendetilbage; disſe Streiftog bevirfer naturligvis Sygdommens Udbre- dDelje i høt Grad. En faadan omitreifende Hund har et vildt og ftygt Udſeende, og Folk bør aldrig give fig i Kaſt med den Slags Hunde, da de er vderit farlige og bider ved den mindfte Foranledning. Som Regel vil De Løbe planløft frem, ofte paa Kryds og Fvers, øien- iynlig lgegyldig for, hvorhen det gaar. En “gal“ Hund jttrver Lige for fig med vilde Øine; Tungen hæn- ger flapt ud af den aabne Mund, Ørene er hængende, Halen bæres tæt ind til Kroppen, Panden er rynket, jærlig ned mod Næfjen. Er Hejten angreben af Hydrophobia, viſer den fig t høt Grad irriteret og fint, ja man har endog feet den bide faa haardt i Krybben, at Underfjæven bræktedes. Mennejfene faar fom nævnt Sygdommen gjennem 510 af Hunde og ſynes delvis at have en virkelig Stræk for Vand. Der er neppe nogen tilfredsjtillende Behandling for Dyrenes Vedfommende. Gale Hunde bør viebliffelig ſtydes. V. Spinet. Svinepejt (Hog Cholera). DI! alle Sygdomme, der forefommer hos GSvinene, er utvivljon GSvinepejt eller Hog Cholera Den værjte. | Sygdommen findes faa at fige over hele Verden. Amerifa har rimeligvis faaet Sygdommen overført fra PE KO ROSS SG * — DIN QN — — Europa, hvor den i Almindelighed kaldes for Svinepeſt eller Svineplage. Lidelſen er overordentlig ſmitſom og har en Inkuba— tionstid paa 4 til 5 Dage, i hvilken Tid Temperaturen qaar op til 1059 F., men ellers ſynes Dyrene ikke i væ- jentlig Grad angrebne under denne Periode. Efter dette Stadium indtræder den egentlige Sygdom, jom (241) — 242 — ofte Der å virfelige Udbrud ved at Dyrene faar udſlet eller rode Pletter paa forſtjellige Dele af Kroppen. Mikroſkop, hvormed Gvinefofera-Batterien fan paaviſes. Sygdommen er en typift Infeftionsjygdom (Smitte- iygdom) med en førgelig ftor Dødelighed. — 243 — Symyptomer.—Sygdomsbilledet varterer meget; Dyrene mifter ſnart Appetiten, fer trætte og døfige ud; Ørene hænger ſlapt ned, Oinene er blodfprængte, Næfen fugtig; ofte er der Skum 1 Næfje og Mund famt høres en egen gryntende Hojte. Et meget farafteriftiff Symptom paa ”Hog Cholera” er imidlertid de før nævnte Udjlæt eller Pletter. Disſe forefommer tjær paa Ørene, under Bugen jamt paa Indſiden af Laarene. Pletterne er i Begyndeljen over- ordentlig jaare og jmertefulde, men ſenere blir de aldeles uføljomme for Berøring. I fit videre Forløb vijer Dyrene ofte en etendomme- lig Gfjælven over Kroppen; der fan være Krampe til- ftede, jamt fan ogfaa Lambheder indfinde fig—enten over hele Kroppen eller fun i Bagdelen. Urinen og Exkrementerne viſer fig fart blodige; ofte jætter endog en heftig Diarrhé ind, jom i paafal- dende Grad affræfter Dyrene. Aandedraget blir fart befværet, tungt og uregelmæsfigt; Tungen hovner op og blir tyf og blaa. Sygdommen fynes i det Hele taget at forvolde ftore Smerter; af og til hører man derfor og- jaa, at Dyrene ffjærer LTænder i paafaldende Grad. Bed at betragte felve Øiet vil man ftrar iagttage, at Øieæblet fynes at være af en egen dunkel Farve (blaalig og ligefom overffyet); Øiets Slimhinder har en brunrød Farve og ſynes opjvulmede. Man ſtjelner mellem to Hovedformer af Syg— dommen: 1. Dett egentlige Svinepeft eller Hog Cholera, hvor færlig Fordøieljesorganerne er angrebne. — 244 — 2. Gvineplage (Feber ), Swine Plague, hvor Aande— drætsorganerne Jærlig er betændte. | ; Imidlertid er disje to Former iffe altid vel adffilte, faa man undertiden fan fe FTilfælde, hvor baade For- døieljes= og Aandedræt3organerne er angrebne paa ſamme Tid. EU Sygdommen er fom Regel betragtet uhelbredelig; dog gjør man vel i at erindre, at lette Tilfælde af Hog Cholera fan helbredes. Behandling. — Hold Svinebefætningen paa et fyft og fundt Sted og giv letfordøielig, nærende Diæt. Overſtonk Svinehujet indvendig (og udvendig) med 1% Opføsning af Kreolin. Jndvendig brug Recept No. 81, fom bør gives til hele Befætningen. De fyge Dyr fjer- nes fra de funde, hvilfet maa ſtrengt efterfølges. Recept Yo. 81: | Charcoal, Siv Sulphur, Keen Sodium, — Sulphate sodium, da PÅ Anfimon: Sodium chloride, —— Søödium bicarbonate, Sodium hyposulphite, * 2 * Blandes. Doſis: 1 Spijejfte for et voxent Svin en eller to Gange daglig. Fodſelstang (Grije). VI. Sjærfræ. Honſeſygdomme. If Honſeſygdomme er Honſekolera og Honſedifterit ST de vigtigſte. Honſekolera ytrer fig ved hoi Feber, ftært Torſt ſamt en i høt Grad udtalt Diarrhé, hvilken fidfte nær faraftertjerer denne Lidelje. (Diftertt fan have nævnte Symptomer i mer eller mindre Grad, men ved Denne er Dog Halsaffeftionen den vigtigfte og afgjørende.) Sygdommen. er en fimpel Infektionslidelſe og ipreder fig altſaa fra det ene Dyr til Det andet ved Smitte. Selve Smittebæreren beſtaar i en mikroſkopiſk Organisme (Bakterie), fom færlig har fit Filhold i Gjødning, Affald og lignende. Mørfe, uſunde Hønjehus er tjær udfatte for Sygdommen. Da Hønjefolera-VBacillen har en paafaldende Lighed med Svinefolera-Bafterien, har man autaget, at disſe to Sygdomme ftaar i nært Slægtffab (VBariatton af famme Stamme). (245) — 246 — Hønfediftertt. Ligejon ved Hønjefolera har de an- grebne Dyr et yderjt BØN GAR nedtryft Udſeende F (ſidder gjerne doſige er | | AD med Fjærene ftrit- ME TE Jo - tende til alle Sider). GN Å GR | > 2 VI Der er betydelig Fe- FF 6 JI ber jamt Aande— Å FY OR 4 pr 7 bejvær i høt Grad, Ke ke Då p idet MNæfjeaabning, UN DD Svælg og Hals fart NN oe | yy opftoppes af Skor— | 85, PQ Vw per og Saar. Der- NN MÅ for fer vi itte fjel: TEL typet den, at disje Dyr — dør ved Kvælning. Behandling.—Man destuficerer Honſehuſet ind- vendig ved at brænde Svovl, famt overftænfer man Gulv og Vægge med en 2% Opløsning af Kreolin. Indven— Dig giv en meget fortyndet Opløsming af Kreolim i Driffevandet. «Pip, Denne Lidelje bejtaar i en fimpel Ophovnen eller gJortykfelje af Tungen. GStaar fom Regel i Forbin- Delje med Fordøteljesjygdomme, fom faa maa tages fom Grundlag for Behandlingen. Gapes“ er foraarſaget ved en egen Art Orm, ſom forefindes og lever i Honſenes Hals eller Strube. — 247 — Behandling: Cr Ormen jynlig eller tilgjæn- gelig, fjern denne med en Fjærjpids dyppet i Terpentin. Kan dette iffe lade |ig | gjøre lad det ſyge Dyr indaande Dampen af Kar— bolfyre heldt paa en op— , 5 hedet Sten, eller lignende. 4 EP — — Forſtoppelſe NNN | ſees iffe fjelden hos Høns ae JV 4 4 | og har jom Regel fit Sæde K i Kroen. — Behandling: Gnid — Kroen godt mellem Fin— grene ſamt held varmt Vand og Melk ned i Dyrenes Hals. Hjælper dette iffe, gaar man tilværfs med en radifaf Operation, fom beftaar dert, at Kroen opffjæres og Indholdet udtommes. Derpaa udvaffes Saaret vel, jom faa fammenjyes med to Sømme — den ene indven- dig i ſelve Kroen, den anden udvendig i Huden. ⁊ NN INA J * * * For Hons, ſom har den Uvane at æde YWEq, er fol— gende et probat Niddel: Fyld et YAEggeffal med GSennepsdeig og Peber og [æg det i Redet. LA 0 002 825 496 9